(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Illustreret norsk konversations leksikon"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



4 



ILLUSTRERET NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 



ILLUSTRERET NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 



ILLUSTRERE! NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 



REDIGERET AF 

HAAKON NYHUUS 

MED BISTAND AF 

Professor Dr. HJALMAR FALK • Rigsarkivar EBBE HERTZBERG 
Professor Dr. AXEL HOLST • Ingeniør MICHAEL LEEGAARD 
Professor Dr. YNGVAR NIELSEN - Generalmajor PER NISSEN 



BIND I 

A-BYZANTINSK KUNST 
ORDBOGERNE: A— EDELIG 




KRISTIANIA 
FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 

1907 



3()3v554 



i\e^ 



3 



A- 3 



-^A 



DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI 



MEDARBEIDERE 



Adjunkt Ivar Alnæs (sjøudtryk, sproglig bistand). 
Dr. phil. Otto Anderssen (pædagogik, litteraturhistorie). 
Ingeniør J. Arnbberg (forskjellige tekniske artikler). 
Biblioteksassistent Arnk Arnesen (bibliografi). 
Overlærer Aksel Årstal (geografi, navnlig Europa og 

Amerika, hovedartikleme Afrika og Asien etc). 
Skogfor\'alter Agnar Barth, Stcnl^ær (skogbrug). 
RiCHAHO Berge, Kviteseid (folketradition, norsk biografi). 
Sekretær T. Boye (international ret). 
Cand. mag. H. Dbdekam (kunst og kunstindustri). 
Ovcrretssagfører John Egeland (slavisk litteratur og hist.). 
Professor dr. Hjalmar Falk (redaktør for ordbøgerne). 
Amanuensis Harry Fett (kunst, kunstarkæologi). 
Overlærer, ingeniør Alf Gjessing (tekniske artikler). 
Kaptein K. G. Gleditsch (Norges topografi [fra bogstav B]). 
Kitmester Jacob Grottum (hest, sport). 
Adjunkt Einar Haffner (geografi, navnlig Asien, Australien, 

delvis ogsaa Europa). 
Første arkivar K. V. Hammer (socialøkonomi og sociale 

spørsmaal, norsk biografi, presse). 
Redaktionssekretær S. C. Hammer (forskjellige historiske 

og biografiske artikler). 
Fru Engel Hansteen (redaktionssekretær). 
Rjgsarkivar Ebbe Hertzberg (medlem af redaktionsk.). 
Cand. real. Adolf Hoel (geologi). 

Cand. min. A. Holmsen (mineralogi, bergverk, vasdrag). 
Professor dr. Axel Holst (medlem af redaktionskomitéen). 
Overlærer dr. G. Holtsmark (fysik, matematik). 
Ingeniør H. T. Horn (veivæsen og forskj. tekniske art.). 
Overlærer H. Isaachsen (husdyrbrug). 
Ritmester G. Isachsen (polarforskning). 
Biblioteksassistent Torstein Jahr, Washington (n.-amer. 

biografi og historie). 
Dr. phil. Ose. A lb. Johnsen (Norges historie). 
Kanon kontrollør, kaptein O. A. Julsrud (artilleri). 
Sekretær, forfatter Andreas Jyngb (teater, litteratur). 
Ivar Kleiven (folketradition, navnlig Gudbrandsdalen). 
liedaktør cand. pharm. Eivind Koren (farmaci). 
Fiskeriinspektør A. Landmark (fersk van dsfiskeri). 
Dr. phil. Amcno B. Larsen (norske dialekter). 
Ingeniør Michael Leegaard (medlem af redaktionsk.). 
Stud. mag. Knut Liestøl (folketradition). 



Kaptein Gabriel Lund (militær medarbeider). 

Professor Moltke Moe (folketradition). 

Doeent Olaf Moe (norske kirkes historie og biografi). 

Cand. mag. P. Th. Moe (norsk biografi). 

Professor dr. H. Mohn (meteorologi). 

C. O. Munthe, tjenstgj. oberstløitnant (krigshistorie^ 

Forretningsfører Olaf Munthe (haandverk). 

Professor dr. Yngvar Nielsen (medlem af redaktions- 
komitéen). 

Sekretær Hartvig Nissen (administration). 

Ingeniør P. Egede Nissen (elektroteknik). 

Generalmajor Per Nissen ([Norges topografi, bogstav A], 
medlem af redaktionskomitéen). 

Litterat Carl Nærup (norsk litteratur). 

Missioiisprest A. Olsen (mission). 

Konsulent James Pedersen (sjøteknik). 

Direktør Carl Polaczek (handel). 

Lærer, kartograf Ivar Refsdal (karterne). 

Amanuensis cand. real. Thekla R. Resvoll (botanik). 

Universitetsstipendiat C. N. Riiber (kemi). 

R. S. N. Sartz, Washington (n.-amer. biografi og historie). 

Dr. phiL Wilh. Schencke (religionshistorie, orientalia). 

Fru Alhed Schou (folketradition). 

Prosektor dr. med. K. E. Schreiner (zoologi). 

Statsentomolog W. M. Schøyen (insekter). 

Oberstløitnant F. G. Seeberg (sport). 

Assessor V. H. Siewers (musik). 

Kemiker E. Simonsen (varekundskab). 

Skolebestyrer dr. O. J. Skattum (geografi, Afrika, delvis 
ogsaa Sydamerika). 

Cand. mag. Olai Skulerud (ordbøgerne). 

Amanuensis dr. O. M. Solberg (etnografi). 

Arkitekt H. J. Sparre (arkitektur). 

Arkivar Haagen Krog Steffens (norsk genealogi). 

Rolf Thommessen (kunst). 

Ingeniør Hans Tønnessen (broer). 

Amtmand A. Urbyb (retsvidenskab). 

Arkæolog Fredrik B. Wallem (arkæologi, kunstarkæol.)- 

Konservator A. Wollebæk (saltvandsfiskeri). 

Direktør N. K. Ødegaard (jordbrug). 

Cand. jur. Kr. Østberg (bonderet). 

Marinekaptein C. J. G. Østbye (marine). 



ENKELTE ARTIKLER ER SKREVET AF ANDRE FAGMÆND 



Af holdssagen : Dr. J. Scharffenberg. 

Akershus slot: Arkitekt H. Sinding-Larsen. 

Akklimatisation etc: Dr. E. H. Hansteen. 

Alexander den store: Rektor dr. phil. A. Ræder. 

Arbeidsanvisning: Bestyrer Ole Groth. 

Arbeidsledighedsforsikring: Advokat Fredrik Voss. 

Baad: Colin Archer og kaptein Th. Iversen. 

Bad: Dr. Møinichen, Hvitsten. 

Bastø skolehjem: Bureauchef J. V. Heiberg. 

Bayeux- tapetet: Cand. mag. Chr. L. Lange. 

Befolkning etc.: Sekretær N. Rygg. 

Befragtning, Bergning, Bodmeri: F. Fredericksen (Fre- 

dericksens maritime bureau). 
Bergensbanen: Overingeniør H. Skavlan. 
Bergens nationale scene etc: Cand. mag. Wiers-Jenssen. 



Bergret: Professor Amund Helland. 

Bier: Skolebestyrer Harald Hovind, Holmestrand. 

Bjørnstjerne Bjørnson: Professor Gerhard Gran. 

Blindeundervisning: Bestyrer H. M. Hauge. 

Blodmad, Brød: Sanitetskapt. I. Reichborn-Kjennerud. 

Blodspor: Stadskemiker Schmelgk. 

Bogtrykkerkunst : Disponent H. Scheibler og typograf 

Aug. Mortensen. 
Bornholm: Dr. phil. Andr. M. Hansen. 
Tycho Brahe: Observator J. F. Schroeter. 
Brandes, Edvard og Georg: Anders Krogvig. 
Brandforsikring: Direktør John Ødegaard. 
Brandvæsen etc: Brandchef Dybwad. 
Bugge, Sophus: Prof. dr. phil. Alp Torp. 
Bygningslovgivning: Ekspeditionschef A. Carlsen 



ENKELTE MINDRE ARTIKLER ER SKREVET AF 



Adjunkt M. Alfsen. Redaktør E. Amundsen. Kaptein 
S. Gregersen. Professor Gabriel Gustafson. Lars A. 
H avstad, Statsrevisionen. Adv. Gustav Heiberg. Provst 



O. A. LuTzow Holm. Overlærer Andr. Holmsen. Assessor 
E. Holtan. Frk. Nora Kobberstad. Premierløitnant E. 
O. Maseng. Frk. Othilie Tonning. Assistent A. Vanvik. 



FORKORTELSER 



fl. 

aarg. 

anrh. 

ndj. 

nlm. 

amer. 

npr. 

nrnb. 

art. 

aug. 

hd. 

bl. 

bl. a. 

bl. n. 

bot. 

C. 

ca. 

c^f 

cm. 

d. 

d. e. 

dg. 

dl. 

dm. 

dr. 

d. s. s. 

d. v. s 
eflcrm 

e. Kr. 
ekskl. 
el. 
eng. 
etc. 
feb. 

f. eks. 
fem. 
flf. 



nios. 

f. Kr. 

11. 

n. st. 

foreg. 



betyder ar 

— aargang 

— aarhundrede 

— adjektiv 

— almindelighed 

almindelig 

— amerikausK 

— april 

— arabisk 

— årti kei 

— august 

— bind 

— blandt 

— blandt andet 

— blandt flere 

— botanisk 

— Celsius 

— circa 

— centigram 

— centiliter 

— centimeter 

— dansk 

— det er 

— decigram 

— declliter 

— decimeter 

— doktor 

— det samme som 

— det vil sige 

— eftermiddag 

— efler Kristus 

— eksklusive 

— eller 

— engelsk 

— et cetera 

— februar 

— for eksempel 

— femininum 

— og følgende 

(sider, para- . 
grafer etc.) 

— figur 

— filosofisk 
før Kristus 

— flere 

— følgende 

— flere steder 

— foregaaende 



fork. betyder 
form. — 
fr. - 

frc. - 

frd. - 

fys. 

g- - 

gen. — 

geol. - 

gl- - 

gramm. — 

grl. 

Grw. — 

r- = 

hebr — 

henli. — 

hg. 

h. k. - 

hl. - 

holl. - 

indb. 

inkl. 

isl. 

i st. f. 

ital. 

jim. 

uir. 

kap. 

kat. 

kb. 

Kbh. 

kbm. 

km. 

kgl. 

kr. 

Kra. 

1. 

lat. 

litt. 

luth. 

m. 

mask. 

mnt. 

med. 



forkortet 

formiddag 

fnmsk 

francs 

forordning 

fysisk 

gram 

genitiv 

geologisk 

gammel 

grammatik 

grammatikalsk 

grundlov 

Greenwich 

{;ræsk 
lektar 
hebraisk 
henholdsvis 
hektogram 
hestekraft 
hektoliter 
hollandsk 
i nd byggere 
inklusive 
islandsk 
i stedet for 
italiensk 
januar 
uindisk 
jevnfør 
kapitel 
katolsk 
kubik 

Kjøbenhavn 
kubikmeter 
kilogram 
kilometer 
kongelig 
kroner 
Kristiania 
liter 
latinsk 
litteratur 
lutheransk 
meter 

maskulinum 
matematisk 
medicinsk 



mek. bety 

meteor. 

m. fl. st. 

mg 

mil. 

mill. 

min. 

mm. 

mus. 

m. v. 

mytol. 

n.' 

n. br. 

nedenf 

neden n. 

neutr. 

n. f. 

N. L. 

nord. 

nov. 

nr. 

o. a. 

o. a. sl. 

o. desl. 

o. fl. 

o. fl. I. 

okt. 

o. I. 

o. m. 

o. m. a. 

omtr. 

opi. 

opr. 

o. s. v. 

oven f 

ovenn. 

overs. 



i>cl. 

plur. 
I port. 
I preus. 

prof. 

I »• 

nil. 
I reskr. 



der mekanisk 

meteorologisk 

med flere steder 

milligram 
militært 

million 

minut(ter) 

millimeter 

musikalsk 

med videre 

mytologisk 

nord, norsk 

nordlig bredde 

nedenfor 

nedt-nnævnte 

neulrum 

nord for 

Norske lov 

nordisk 

noveml>er 

nummer 

og andre 

og andre steder 

og deslige 

og flere 

og flere lign. 

oktober 

og lignende 

og mere 

og mange andre 

omtrent 

opiag 

nprtndelig 

og saa videre 

ovenfor 

ovennævnte 

oversåt, over- 
sættclse, over- 
sætte r 

procent 

pund 

pluralis (flertal) 

portugisisk 

preussisk 

professor 

Reaumur 

rigsdaler 

reskript 



resol. betyder resolution 


resp. 


-- 


respektive 


Hm. 


— 


Reichsmark 


rom. 


— 


romersk 


rus. 


— 


russisk 


s. 


— 


syd 


s. a. 


— 


samme aar 


s. br. 


— 


sydlig bredde 


s d. 


— 


se denne (dette) 


sek. 


— 


sekuiid(er) 


sep. 


— 


september 


s. f. 


— 


svd for 


sh. 


_ 


shilHngs 


sing. 
smlg. 


— 


singularis (ent.) 


— 


sammenlign 
snmmestecis 


smst. 


— 


sp. 


— 


spansk 


sp. v. 


— 


specifik vegt 


sprogv. 


— 


sprogvidenska- 


St. 


• 


Saint, Sankt 


sv. 





svensk 


t. 


_ 


tvsk 


tekn. 


— 


teknisk 


temp. 


— 


temi)eratur 


leol. 


— 


teologi 
tidsskrin 


tidsskr. 


— 


tsjek. 


— 


tsjekkisk 


tvrk. 


— 


tyrkisk 


udg. 


— 


udgave,udgivet 


udt. 


_ 


ud tales 


uiidt. 


-- 


undtagen 


ung. 
univ. 




ungarsk 


— 


universitet 


v. 





vest 


vedk. 





vedkommende 


veter. 


— 


vcterinærvideii- 
skab 


v. f. 


_ 


vest for 


v. 1. 


— 


vestlig længde 


zool. 


— 


zoologisk 


ægyp. 


~ 


ægvptisk 


0. 


— 


ost 


o. f. 


— 


øst for 


o. 1. 


— 


østlig længde 


£ 


— 


pund sterling 


$ 


— 


dollar 



FORKLARING TIL DEN I LEKSIKONET ANVENDTE LYDSKRIFT FINDES SIDE 1 



PLANCHER OG KARTER 

Ved 
spalte 

Aalesund 12 

Aber 40 

Afrika 108 

Alger 216 

Alter 256 

Amerika: 

Oversigtskart over Nordamerika 272 

— > — Sydamerika 276 

Arendal 444 

Asien: 

Oversigtskart over Asien 512 

Australien og Polynesien 580 

Automobil- typer 588 

Baadtyper. Norske 608 

Babylonisk-assyrisk kunst 620 

Baciller 660 

Balkanstaterne 672 

Barok 736 

Bergen: 

Kart over Bergen 872 

Prospekter fra Bergen 876 

Bergensbanen I— II 880 

Berlin: 

Kart over og prospekter fra Berlin 904 

Biavl 968 

Billedvævning, Norsk 980 

Billedvævning 980 

Bogtrykkeri 1148 

Brandvæsen 1284 

Bregner 1308 

Brotyper 1348 

Broncealders-sager 1360 

Brødbagning 1412 

Bnrbanks planteforædlingsforsøg 1468 

Bygningskunst: 

Arabisk bygningskunst 1504 

Gotisk — »— 1508 

Græsk — »— 1500 

Norsk — •— 1508 

Romansk — » — 1504 

Romersk — »— 1500 

.egyptisk — »- 1496 

Bvzantinsk kunst 1520 



TRYKFEIL OG RETTELSER 



Aabenraa. Indskvd efler <bv»: i Tyskland, prov. Schles\^ig- 
Holstein. 

Aadalen. L. 7 efter «flere» indskydes: træsliberier. Efler 
«Hcnsfossen> sættes punktum, «og Ho'^fsfossen> udgaar. 

Aalgaarda uldvarefabrlker. Tilføi: Tilvirknin^^en omfatter 
drestøfer af forskjellig slags, vadmel, kioIestofTe, triiotagevarer 
m. v., saavel i grovere som finere kvaliteter. Samtidig drives 
ogsaa leiearbeide (spinding og vævning for kunder). Den aarlige 
produktions værdi gaar nu op i lV«miIl. kr. lalt 17 spindeverk 
med 5880 spindler, 100 mekaniske vævstole. talrige sy- og strikke- 
maskiner, moderne appreturmaskiner og dampfarvcri m. v. 
Henved 4()0 arbeidere; i arbeidslønninger betales over V« mill. 
kr. om aaret. 

Aaleatranden. Ordene «med dampsag, høvleri m. v.» ud- 
gaar; indskyd: Se Græsvik. 

Aall, Hans Jacob, 1. 1: sønnesøn, læs: sønnesønssøn. 

Aamli herred er, siden artikelen blev skrevet, ved kgl. res. 
af 17 juni 1907 delt i 3 herreder: Aamli, Gjevedal og Lille Toii- 
dal, svarende til sognene af samme navn. Det nye A. herred 
udgjør den sydøstlige del af det tidligere A. herred og ligger 
omkring Nid(Nisser)elvens dalføre, hvorigjennem hovedveien 
Tvedestrand— Nissedal fører. Herredet havde (1900) 1 793 indb. ; 
areal m. m. er endnu ikke beregnet. 

Aartifoaaeme, læs: Aarlifosserne. 

Aaaer, Peter Hansen, 1. 3: Ullevaal i Kra., læs: ved Kra. 

Abano, læs: A'bano. 

A oappiiccio. læs: A capriccio. 

Aconcagna, 1. 2: 7040 m., læs: efler nyeste maalinger 7021 m. 

A ooati, læs: A costl. 

Aoqua, Cesare del r (1821 -), læs: (1821—1903). 

Afrika, sp. 108. 1. 17: 2982000, læs: 29820000. 

Aimard, Gustave, 1.5: Le trappeurs, læs: Les trappeurs. 

Akvapim, elvestamme, læs: cwestamme. 

Alberta, siden 1905 provins, bestaar af dele af de gamle terri- 
torier A., Assiniboya og Athabasca. Folketallet er (1906) 184000. 

Albrlzzi, Isabella T., 1.2: Conova, læs: Canova. 

Aleman, Mateo, 1.2: eventyrroman, læs: eventyrerroman. 

Alkohol, sp. 230, sidste sætning ludgaar; indskyd: (Jfr. 
Alkoholbeskatning). 

Allmera, H. L., 1. 4: Schleudertage, læs: Schlendertage. 

Ambato, 1.2: Cotopaxi, læs: Chimborazo. 

A meta. Efler ital. tllføies: a metå. 

Amøber, 1. 10: Jalske, læs: falske. 

Anakreon, 1.3: Alenaderne, læs: Aleuaderne. 

Annunzio, G. d\ 1. 12: cittA morto, læs: cittå morta. 

A'quila, Joh. Kaspar, 1.3: Sichingen. hes: Sickingen. 

Aralajøen, 1.4: olcfn.. læs: oldtid. 

Arizona, 1. 6: kun 2 å 3 pr. km.*, læs: 0.44. 

Araenvandatof, 1. 7: March'ske, læs: Marsh'ske. 

Aratal, Aksel K. A., sp. 490. 1. 9 indskydes: Udgav <For- 
ældre og bøm> (1902; overs, til russisk). 



Aaainiboya^ 1.12: Libcrta, læs: Alberta. 

Aaaiut, se Si ut (indskydes sp. 529 foran Association). 

Aaaoluto, 1.2: assoluto', læs: assoluta. 

Augsburg seminar. Sidste sætning udgaar. 

Balni, Guiseppe, læs: Bai'n{, Giuseppe. 

Balearerne, 1.4: Fromentera, læs: Formentera. 

Baikanhalvøen, sp. 674. 1. 6: ca. 2900 m., læs: 2700. 

Balks, se Bilning udgaar. 

Balsamo, læs: lia'lsamo. 

Bandaksli, 1. 3: Nissedal, læs: Vraadal. 

Bark, 1. 13: rhuscoriaria, læs: rhus coriaria. 

Barma, se Birma (indskydes sp. 727 foran Barmakidenie). 

Bautschi, se Jakoba (indskydes sp. 774, foran Bautzen). 

Bayern, I. 14: Mooren, læs: Moore; sp. 779 I. 6: Mentez, 
læs: Montez. 

Beckman, A. F., 1. 6: guddom, læs: gudom. 

Begenot, læs: Beienot. 

Bekken, læs: Bækken. 

Bergknap, 1.2: fedum, læs: sedum. 

Bergverksdrift, sp. 8%, 1. 7 f. n. : Visnes. læs: Viksnes. 

Berlichingen, 1.2: Homberg, læs: Hornberg. 

Berlin, sp. 906, 1.10—11: GrOnewald. læs: Grunewald. 

Bern, 1. 2: 5900000, læs: 590000. 

Bernard, Tris tan. 1.3: perle, læs: parle. 

Berthelot, 1. 14: origenes, læs: origines. 

Bismarck, sp. 1007.1. 17: 70000 km.«, læs: 19000. 

Bjelke (tømmer), 1.3: vandkantede, læs: vankantede. 

Biadhvepse. 1.6: først, læs: frit. 

Blanca Pealc, 1.2: «og i Nordamerika (Alaska undt.)* udgaar. 

Bleu, 1.3: fonce, læs: foncé. 

Blumenthal, Oskar, 1. 8: Der grosse, læs: Die grosse. 

Bodenajøen, 1.12: Rommshom, læs: Romanshorn. 

Bodø. sp. 1119, 1. 4: aartider, læs: aartier. 

Bohlin, 1. 6 : Euckes, læs : Enckes. 

Bohua, sp. 1152, 1. 4: Drapmark, læs: Dragsmark; 1. 11 
Lundsby. læs: Sundsby. 

Bomuld, 1.9: kg., Ia*s: g. 

Bondepraktika, 1. 5 : bvaer, læs . brj^der. 

Borchgrevink, Carsten, sp. 1200, 1. 4: -først af alle> udgaar. 

Borge nerred. Smaalenene, 1.4: vestsiden, læs: østsiden. 

Boring, sp. 1216, 1. 17 og 13 f. n.: boren, læs: boret; 1. 2 f. n.: 
den, læs: det. 

Bossuet, sp. 1231, 1. 3: an, læs: ad. 

Braconidae, 1.2: forringene, læs: for\'ingerne. 

Brandenbnrg, 1.8: der Mark, læs: die. 

Brint (d.), se Surstof, læs: Vandstof. 

Brocken, 1. 4: Womigerode, læs: Weniingerode. 

Brud. sp. 1374, 1. 28: pri^jungs-, læs: I)ri5Jungs-. 

Bruskgopler. se Rørgopler udgaar. 

Bruaklgler, 1.4: bagsiden, læs: bugsiden. 



A. 



Forklaring di lydskriften. 

Lang vokal betegnes ved~ kort ved ^. 
» : engelske lyd i her, undfr(3 : niell. æ og»). 
D." — .— but,come(9: • a » e). 
Khsalering (næselyd) betegnes ved *. 
^«SQin* t fransk en (nogenlunde som ang) 
Æ •' » t . . t>in { — . æng) 

o > '-.•/;_ on i -- * ong) 

. . -'• .ub ( — > eng) 

f » - port« fim ( /' — » ing) 

é: engelsk the. /^/^ngetelf rAing. 
z: tysk singen, engeisk-^o^f^* fjransk rose. 
i: fransk ye (tonende elfer.^t^nit sj). 

«.«wiiing. ':' ,.; 

h' Ic/ende, tysk ic/i, acA. •*•.* /•. 

ii : fransk signe (mouillerot n, nogen^t^Å^ig): 
ij: iBkng (nasaleret g). ' / 

w: engelsk ums, fransk oui. 
hw: engelsk tvhen. 

Betonet stavelse betegnes ved ' efter 
stavelsens vokal. 



A, det første bogstav i alfabetet (i den ældre ruuerække 
det 4de, i den yngre det 10de tegn), er en aaben lyd (s. d.). 

— I den julianske kalender er A det første søndagsbogstav 
(s. d.). — I Lloyds register er A betegnelse paa skibe af 1 kl. 

— A som tonetrin var oprindelig udgangspunktet for hele 
tonesystemet, men fik i det 16 aarh. sin nuværende plads 
som det 6te trin i den diatoniske skala. Det enstrøgne 
A, kammertonen, som er udgangspunktet for instrumen- 
ternes stemning, skal, efter bestemmelse af en viden- 
skabelig fransk kommission i 1858, have 435 dobbelte 
svingninger i sek. — Paa mynter betegner A landets 
hoved my ntsted (f. eks. Paris, Berlin). — A bruges i mange 
forkortelser: Paa franske kurssedler betyder A argent, 
(d. e. rede penge); paa ure ava neer, den retning, hvori 
der skal stilles, foråt uret skal gaa hurtigere. I tids- 
angivelser betegner A cl. a anno (i aaret); paa romerske 
mynter betyder A Augustus (keiser), y Augusta (keiser- 
inde), som romersk fornavn er A Aulus. 

a el. åa, d. e. ana, s. d. 

a. a., d. e. ad acta, s. d. 

Aa (Å). Denne selvlyd er opstaaet af oprindelig langt 
a, idet længden betegnedes ved bogstavfordobling. I 
oldn. brugtes tegnet d. «Svensk» å blev almindelig i 
Sverige gjennem Olavus Petri's katekisme og «Nya testa- 
mentet», begge fra 1526; tegnet findes af og til i enkelte 
«Idre svenske haandskrifter efter 1450. Ca. 1450—1600 
brugtes å oftere i Norge. Til begge lande er tegnet vist- 
nok kommet fra Danmark, hvor det spores allerede hen- 
ved 13C0, sandsynligvis laant fra en tysk akccntbrug. 
Retskrivningsmødet i Stockholm 1869 foreslog d indført 
istedenfor aa. 

Aa (elv, især en mindre) er samme ord som mellem- 
og nedertysk -a (Werra) og høitysk -ac/i (Salzach). 

Aa, herred i Søndre Trondhjcms amt, 915 km.' med 
2 541 indb., d. e. 2.9 pr. km.* Herredet, der svarer til 



;e)" 

il 


— 


engelsk. 

ty.k. 

rranvk. 


r. 


= 


femlninam. 


m. 


= 


raaskalinum. 


n. 


= 


iMfutrum. 



a, an @ en. et 
å 1^ tit paa. 

aa — Bach. m, Bftchlein n — 
% riTulet, streamlet — ® rulaaeau 



m. aakande - ® Wasaerlille r. 
wclsse Seeroae, gelbe Teichrose f 
— (g) water-llly, brandy-bottle — 
© nénufar m. aamot — (i) Zu- 
samraenflieasungCsort) f (in) — ® 
oonfluence, Jolnlng-place, Junc- 
Uon, meeUng (of riven) — (f) conflu- 
ent ra. 

aaben — ® oflTen; aufVlchUg, 
flwIraOtlg — @ open ; undosed. un- 



Aa sogn under AaQorden prestegjeld, ligger paa udsideii 
af Fosenhalvøen omkring og østenfor Aafjordcn og den 
nordenfor værende SkraaQord. Herredet er belgendt 
for de herfra leverede aafjordbaade. der meget nærmer 
sig til nordlandsbaaden. (Se ogsaa Lyngdal herred, 
Lister og Mandal amt.) 

Aa, bekjendt fiskevær og dampskibsanløbssted paa 
sydøstsiden af Moskenesøcn i Lofoten, Nordlands amt. 

Aabel, HaukErlendsøn (1869—), n. skuespiller, de- 
buterede paa Christiania theater 1897, slog først helt igjen- 
nem 1899 paa Sekondtheatret med sin storkomiske, letbe- 
nede og dumlystige antikvitetshandler Snild i GustavWied's 
«Erotik». 1900—04 var han knyttet til Nationaltheatret, 
fra 1904 til Centraltheatret, hvor han som den troværdige 
og komisk naive bondegut Ola Lia har formet en ligesaa 
god som populær skikkelse. Aabel er et udpræget mimisk 
talent og eler en djerv naturlighed i replikbehandlingen. 

Aabel, Morten Andreas Leigh (1830—1901), n. 
lægCf foregaaendes fader, skrev leilighedsdigte : «Rlm- 
stubber» (1862), «Høstblomster», «Rimstubber II» (1896). 
Særlig bekjendt er visen: «Se Norges blomsterdal ! » 

Aaben lyd kaldes lyd, ved hvis udtale munden hol- 
des aaben. Alle vokaler er mere eller mindre aabne, a 
mest. Blandt konsonanter er f, v, s, 1, j, r, h aabne. 

Aabenbaring, Guds selvmeddelelse til mennesket for 
at kundgjøre det sit væsen og sin vilje. 1. Den natur- 
lige a., d. e. Guds meddelelse gjennem naturen, histo- 
rien, fornuften og samvittighcden. 2. Den overnatur- 
lige a., d. e. Guds meddelelse gjennem profetier, mirakler 
og inspiration. Jesus Kristus er Guds fuldkomne a. 

Aabenraa, t. Apenrade, by i Sønderjylland ved 
Aabenraa Qord, ca. 6 500 indb. God havn, en del fiskeri 
og tidligere betydelige skibsbyggerier, maskinfabrikation. 
Navigationsskole. Omtales i 12 aarh. Det gamle slot 
Aabenraahus lod dronning Margrete nedbryde og hyggede 



sealed : (letters) patent ; (flg) f^ank, 
vacant: ingenuous, overt; blank — 
(F) ouvcrt, picin; fVanc. aaben- 
njertig — (F; oflTenhcnig — lg) 
openhearted, conflding — vv ^anc: 
å cæur ouvcrt. aabenhjertlghed 
— OlTcnherzlgkeit f — (e) open- 
heartedncss, IVankncss, — ifj fran- 
chise r. aaben lydt — (t) (gans) 
laut: oflen — ^ loudly, audibly 



— (f) hautement, å haute voix. 
aaben lya — Ø offenbar, kund, 
oflTcnkundig, klar — ii>) manifest, 
undii^uised — if) mani reste, evi- 
dent, ouvcrt. aabenlyat — ø vor 
aller Augen — le) openly, avowedly 

— (?) ouvertemcnt, publlquement. 
aabenmundet — t} schwatzhan. 

geschwfltzig— It'} loc|uacious. tatlling 

— D bavard. indiscret. aabenmun- 



1 — niustreret norsk konversationsleksikon. I. 



aabenbar— aadøel. 

i dets sted slottet Brøndlund. 1864 blevbyeVi.^besat af 
preusserne. ^ *•. 

Aabent bid, en abnorm stilling alftænTlérne, i hvilken 
kun de bagerste kindtænder .be9*iAteV 'hinanden, naar 
munden lukkes, medens de-^forreMe tænder ikke naar 
sammen. ^ '*;•'•..* 

Aabent brev. l. ^*vålryk for henvendelser fra den 
øverste statsmyndi^hed* .til undersaatteme. 2. Indlæg i 
diskussionen i^ dagspressen, skrevet i form af brev til 
privatmand. •***. '. . 

Aabit, .dkil^*tord for frokost (sml. tysk Imbiss). 

AabJ^^rå^ - høiere oppe kaldt Tisleia, en f^a vest 
ko{n>né;nde bielv til Valdresvasdraget (Begna), i hvilket 
• jfefiidihunder i Nordre Aurdal. 

•Aåbjørga (Abjøra), en fra egnen om fjeldet Maja- 
klumpen kommende elv, der falder ud i BindalsQorden 
i nærheden af Bindalen hovedkirke (Vassaas), sydligst i 
Nordlands amt. 

Aabne dørs polltik. En stat siges at forfegte den 
aabne dørs politik, naar den, for at hindre andre stater 
fra at opnaa særrettigheder ligeoverfor et bestemt land, 
opstiller kravet paa, at dettes handel og sklbsfart skal 
aabnes for fri international konkurrance (saaledes navn- 
lig fra engelsk side ligeoverfor Kina og de russiske be- 
siddelser i Østasien). Denne politik kommer praktisk 
kun til anvendelse ligeoverfor lande, der har ligget uden- 
for regelmæssigt samkvem med udenverdenen. Den blev 
med styrke hævdet af Tyskland i marokkospørsmaalet 
1906. 

Aabne hylder (open shelues) betegner publikums ad- 
gang til selv (under visse garantier) at finde bøger i 
hylderne i et offentligt bibliotek. 

Aabning, d. e. afTøring, se A ff ørende midler. 

tabnlngsstrøm, se I nd uk ti on. 
bo (finsk Turku\ hovedstad i guvernementet Åbo- 
BjOrneborg (24171 km.*, 465 000 indb.), kort ovenfor 
Aur^jokis udløb i den Bottniske bugt. 42 000 indb. 
Sæde for en erkebiskop og Finlands høiesteret; domkirke; 
observatorium. God havn ved det i nærheden beliggende 
Båckholm; betydelig handel. Norsk vicekonsulat under 
konsulatet i Helsingfors. Åbo, Finlands ældste by, 
er grundlagt 1157 af den svenske konge Erik den hellige; 
var Finlands hovedstad, saa længe landet stod under 
Sverige, og havde et universitet, som aaret efter branden 
1827 flyttedes til Helsingfors. I august 1812 mødtes i Å. 
tsar Alexander I og kronprins Karl Johan af Sverige 
og bekræftede traktaten af St. Petersburg samme aar: 
tsaren skulde hjælpe Karl Johan med erhvervelsen af 
Norge, mod at Karl Johan stillcde sig paa Ruslands side 
mod Napoleon. 

Aabod (fordansket form af oldn. åbåtf^ egentl. beboelse), 
bruges i retssproget i noget forskjellige betydninger, men 
betegner navnlig den pligt til at vedligcholde huse og 
gjærder paa fast eiendom eller til i modsat fald at betale 
erstatning, som i visse jordleicforhold (bygsel, brug af 
embedsgaarde) paahviler leilændingen eller besiddercn. 
Aabodsansvarets størrelse fastsættes ved en aabods- 
forretning, der bestyres af sorenskriveren. 

Aabredsel, sengeklæde. 

Aabrekkebræen, bekjendt høitliggende bræ sydøst 
for Oldenvandet i Nordre Bergenhus amt. 



Aabent bid— Aachen 



Aabry, skinsyge, jalousi (oldn. åbryet). 

Aabufoss, vandfald (6.3 m.) i Laagen, Hedrum herred, 
Jarlsberg og Larvik amt. 

Aaby, sædegaard i Tossene sogn (Bohus lan), eiedes 
fra slutningen af det 15 aarh. af ætterne Galde og Kane. 
Ved Kristoffer Tønnessøn Galdes død 1631 gik Aaby 
med tilhørende gods ifølge testamente over til kronen, 
som i 1648 solgte det til private. I 1661 kjøbtes godset 
(ca. 48 fuldgaarde) af Margrete Huitfeldt, som testamen- 
terede det til det kgl. gymnasium i Guteborg. (Se ogsaa 
S u n d s b y .) 

Aachen [ål^en] (lat. Aquisgranum, fr. Aix-la-chapelleX 
by i Rhinprovinsen nær grænsen af Belglen ved jernbanen 
mellem Koln og LQttich, var allerede i romertiden kjendt 
for sine varme svovlkilder. Den skylder særlig Karl 




Domkirken i Aachen. 



den store sin opkomst. Han hyggede domkirkens keiser- 
kapel (la chapellé) og begravedes her (814). I middel- 
alderen kroningsstad for de tyske keisere. Betydelig 
industri: klæde- og naalefabriker. Badested. Teknisk 
og merkantil høiskole. Med garnisonen 135 000 indb. 
Aachen er forenet med byen Burtscheid. Kongres 1818 



dethed — ® Schwatzhaftlgkdt f, 
Geschwfttzi{{kcit f— © talkatlvcness, 
gamillty — (f) indiscrétion f. 

aabenbar — ® oflénbar, klar. 
kund — % mani rest, evident obvl- 
ous — (f) manifeste, éWdent. 

aabenbare — ® ofTenbaren, 
entdecken, enthOllen — @ disdose, 
reveal — (f) manifester, révéler. 

aabenbarelse — ® Offen- 



barung f, Enthflllnng f, ErOflhung f, 
Erschelnung f — (e) manlfestation, 
unfoldlng, dlsclosure — (?) manlfesta- 
tion f. révélatlon f; (syn) vislon f. 
aabenbariflg — (T)Oflrenbarang 
f - @ revelatlon — ® révélatlon f. 
Aabenbaringen — die OflTen- 
barung — @ the Revelatlon (of St. 
John), the Apocalypse — (£) TApo- 
calypse f. 



aabenhed — ® Oflénheit f, 
AuAichUgkcit f. Unbefangenheit f 

— (e) opennesa, IVankness, candour 

— (f) ft*anchlse f. 

aabit — Imbiss m — @ break- 
fast, early meal — (f) dejeuner m. 

aabne — ® Affhcn, aufhiachen, 
BufiM:hllesaen — (é) open (up), un- 
dose, untle, Initintc — (f) ou%Tlr. 

aabfilng — (^ Oflhung r. Auf- 



machen n, Loch n — (c) opening. 
aperture, gap — (f) ouverture f. (I 
skogen) clalriérc f. aabfllngahøl- 
tidellghed — (t) ErAflbungsfeier 
(lidikeit) f — (o) inaugural banquet 
— (f) f(ftte (f) douverture. 

aadsel — (tj) Aas n. Luder n — 
(e) cnrcass, carrion — (0 charogne 1. 
aadaelbille — ® Aaskafcr m — (e) 
carrlon-beetle — (f; fossoyeur m. 



Aadalen-^Ahlstrdm 



6 



mellem «den hellige alliances» fyrster og ministre, hvor 
bl. a. Danmark indahkede sit paa < Kielertraktaten » støttede 
krav paa Norge om andelsbetaling af den før rigernes 
adskillelse stiftede statsgjæld. 

Aadalen, herred i Buskerud amt, 640 km.* med 
2 854 indb., d. e. 4.8 pr. km.* Herredet, der svarer til 
prestegjeldet af samme navn med Viker, Nes og Ytre 
Aadalen sogne, ligger paa begge sider af elven Begna 
(her kaldt Aadalselven) og den smukke, 24 km. lange 
indsjø Sperillen. Herredet er for en stor del en skog- 
bygd, der har flere sagbrug m. v., særlig ved Hensfossen 
og Hofsfossen. 

Aadals brug, mekanisk verksted og jernstøberi, be- 
liggende i Løiten, Hedemarkens amt, 2 km. fra jernbane- 
stationen af samme navn (15 km. fra Hamar). 237 indb. 
Verket, som blev grundlagt i 1830 som en laasesmedje, 
daterer sig i sin nuværende skikkelse som fabrik for 
landbrugsmaskiner fra 1870-aarene, da denne produktion 
tog sit første store opsving her i landet. Det nuværende 
<A/S Aadals brug», som er en fortsættelse af det tidligere 
selskab Aadals og Hasle brug, er stiftet i 1905 med en 
aktiekapital paa 200 000 kr. å 500 kr. pr. aktie. 

Aadness, Peder (1739— 92), n. bondemaler, født paa 
Lille Odnes ved RandsQorden, død sammesteds, kom 
neppe udenfor landets grænser. Repræsenterer i sine 
vægbilleder (Glatvedts hotel, Hønefoss; de Sandvigske 
samlinger) en karakteristisk, hjemlig rokoko. Af hans 
mange portræter eier Kunstmuseet i Kra. det lille billede 
af justitsraad Hammer. 

Aadsel, kadaver, der forraadner og i smittetilfælde 
skal desinficeres og nedgraves. 

Aadselbllle» seAadselgraver. 
Aadselfttgl, se Gr ib. 
Aadselgift, se Ptomalner. 

Aadselgraver (necrophorus), en slegt af familien 
aadselbiller (silphidæ), >3om bl. a. kjendes paa, at 
følehornenes yderste led er fortykkede. Eggene lægges 
paa eller i aadsler, hvoraf larverne og de fuldvoksne 
insekter lever. Ofte træffes de ogsaa i forraadnede 

plantedele og, særlig de 
mindste former, i sop. Fa- 
milien tæller i Norge et snes 
arter, hvis største former 
hører til slegterne aadsel- 
graver ogaadselbille 
(silpha). Den første om- 
fatter anselige biller, hvis 
dækvinger er saa korte, at 
de sidste kropringe ikke 
dækkes. De er ensfarvet 
sorte eller sorte med rød- 
gule tverbaand paa dæk- 
vingeme. De nedgraver i fællesskab smaapattedyrs eller 
smaafugles lig og lægger sine eg paa disse. Aadsel- 
billeslegtens former er noget mindre, har fuldstændig 
dækkende vinger og er oftest ensfarvet sorte. De ned- 
graver ikke aadslerne, men lægger sine eg i dem. En- 
kelte arters larver gjør undertiden skade paa sukker- 
roemarkeme ved at æde de unge blade. 

Aadselædere (d. e. aadselædende dyr) har især hygie- 
nisk betydning i de varme lande. Eksempler: Hunde, 




Aadselgmver. 



aadaelgrib — AMTogd m — (g) 

HgypUaa vnUure — vnutoar m. 

akg — (D Joch, Schulteijoch n 

— fe) yokc (okse-) oxbow ; (bygning) 
pier, pile-work — ØJougoi, (vand- 
bKTer«) ooarbc f, paliuicbc f. 

aager — ® Wucher m — @ n«ury 

- r< usure r. aagerkArl - © Wu- 

cherer m — @ nsurer — (?) oaurier m. 
aa^re — wuchem — (g) pmc- 



tise usury, lend money upon usury 

— ® prtter å usure. 

aal - (t) Aal m - (e) eel - (f) 
anguille f. aalekvabbe — Aal- 
mutter f — (^ viviparous blenny 

- loUc (f) vivipare. 

Aal 111. aal ; fold. Aalbaum 
m, benved. gjedeblad. 
aalen fange aal. 
aand — Geist ra — (g) spirit. 



aag— aand 

sjakaler, hyæner, gribbe. ravne, marabustork, talrige 
bille- og fluelar\'er. Blandt havdyrene er krebs og snegle, 
ved vor kyst paa mange steder ogsaa slimaalen, de vig- 
tigste a. 

Aaeim, dampskibsanløbssted ved VannelvsQorden, 
Romsdals amt, hvorfra kjørevei fører over Maurstadeidet 
til dampskibsanløbsstedet Bryggen ved Nordfjorden, 
Nordre Bergenhus amt. Ved benyttelse af denne vei 
kan det aabne havstykke forbi Stat undgaaes. 

Aaensire, samling huse med et kapel, 151 indb., lidt 
indenfor mundingen af Sireaaen (Sireelven) i Hitterø 
herred, Lister og Mandal amt. 

Aafiorden, se Aa herred og Hyllestad herred. 

Aailøi, liden færge i en aa (oldn. fley, lidet skib). 

Aag* 1. Tildannet træstykke, der lægges over skuldrene, 
til at bære byrder i. 2. En gaffelformet træramme i 
sæletøi til okser, bruges ogsaa i hestesæletøi. 3. Den under- 
bygning ved træbroer (nedrammede pæle, oventil for- 
bundne ved en bjelke), hvorpaa bromasserne hviler 
(pæleaag). Hos romerne brugte man at haane den over- 
vundne fiende ved at lade ham «gaa under aaget», d. e. 
en galgeformet opstilling af 3 spyd. 

Aagaard, Gustav (1852—), n. forfatter og prest. Af 
hans fortællinger, som tilhører den jevne underholdnings- 
litteratur, med kraftfg understreget moraliserende ten- 
dens, kan nævnes: «Speilbilleder» (1896), «Sterke hænder» 
(1897), «En spøgelseshistorie» (1899), «I skygger og lys» 
(1900), «Keiser Felix» (1904). 

Aagaard} Oscar (1855 — ), n. forfatter, vakte opmerk- 
somhed med fortællingen «Underlige fyre» (1894), som 
efterfulgtes af «Fru Junos salon» (1895) og «Farlige far- 
vande» (1896). Megen lykke gjorde de humoristiske 
skildringer fra «moen»: «Kaptein Heire og hans gutter» 
(1898) samt «Martin Ligeglads meriter» (1899). En roman 
i den alvorligere genre er «Arboe & søn» (1900). 

Aagaardselven, navn paa den øvre del af den vest- 
lige af de to arme, som Glommen danner henimod ud- 
løbet. 

Aager, i daglig tale ublu renter af pengelaan. Efter 
straffelovens § 295 straffes som aager ikke blot penge- 
laan mod uforholdsmæssigt vederlag, men det er aager, 
naar nogen «ved retshandel udnytter nogens nød, let- 
sind, forstandssvaghed eller uerfarenhed til at opnaa eller 
betinge et vederlag, der efter de foreliggende omstændig- 
heder staar i aabenbart og sterkt misforhold til, hvad 
der ydes», altsaa f. eks. hvor man udnytter en persons 
nød til at erhverve en gjenstand for spotpris (straffe- 
lovens §§ 295—297, lov 29 juni 1888, ikrafttrædelseslov 
22 mai 1902 § 17, nr. 1). 

Aagesen, Andreas (1826—79), d. jurist, var fra 
1856 ansat som professor i retsvidenskab ved Kjøben- 
havns universitet. Hans vigtigste skrifter er «Forelæs- 
ninger over den romerske privatret» og «Indledning til 
den danske formueret». A.s virksomhed har ogsaa havt 
betydning for den norske retsvidenskab. 

Aagesen, Sven, se Sven Aggesen. 

Aahelm, hotel ved den østre ende af Bandak — Norsjø- 
kanalen, Hollen herred, Bratsberg amt. 

Ahlstrdm, Olaf (1756— 1835), sv. musiker og kompo- 
nist, optegnede og arrangerede melodiernc til original- 
udgaven af Bellmans saiige. 



mlnd, intellect. genius; ghost — (^ 
esprit m, génie m ; demon m, reve- 
nant m; Ame f. aandf^ld, se 
aandrig. aandløS — gelstlos 
— (e) splritless, shallow, dull, In- 
slpid — (f) dépourvu d^esprit, ba- 
nal, fade, insiplde, plat, vide. 
aandrig — geistvoll, geistreich 
@ elever, hlghly Intellectual. bril- 
liant. Ingenious — spirituel. 



(piein) d'esprit. aandrighed — 
Geistrelchheit f - (e) cle\'eme88, 
brilliancy; elever snying, flash of 
wit, concelt - (trait d') esprit. 
aandebes verger — Geister- 
bnnner m, Geisterbeschwdrer m — 
(e) exorcist — coi\| urateur m, exor- 
ciste m. aandesyn — Geister- 
erscheinung f — @ vision, apparltion 
- Vision f. aandsbesiegtet — 



Ahus— Åakre 



8 



aand 

AhttS, havneplads i Sverige, i det nordøstlige Skåne I 
(Villands herred, Kristianstads lån), ved den nordlige af 
Helgeåeus to mundinger. Herfra sydover er kysten 
uden skjærgaard. Jernbaneknudepunkt. Ruiner af det 
befæstede slot «Aasehus». 1400 indb. 

Akarpsloven kaldes i Sverige, efter forslagsstilleren 
rigsdagsmand Pehrsson Åkarp (Skåne) en lov af juli 
1899, hvis hensigt er at yde arbeidsvillige personer 
samme beskyttelse ligeoverfor den blotte trusel om vold 
— navnlig fra streikende fagfællers side — som lige- 
overfor selve voldsøvelsen. Da loven ansees som et 
indgreb i arbeidernes ret til solidarisk organisation, har 
den sat meget ondt blod. Den er imidlertid kun sjelden 
blevet bragt i anvendelse. Der er gjort flere forsøg paa 
at faa den ophævet. 

Aaker, se Aker. 

Åkerberg, Erik (1860—), dirigent for det Filharmo- 
niske selskab og Bellmanskoret i Stockholm, har kompo- 
neret for orkester, violin, piano og sang, deriblandt større 
stykker som «Prinsessen og svenden», «Tornerose» m.fl. 

Åkerblad, Johan David (1763—1819), sv. old- 
gransker, fortolker af fønik. og ægypt. indskrifter. 

Aakerbær (rubus arcticus), en hos os væsentlig i 
Nordland og Finmarken voksende liden plante, bekjendt 
for sin mørkerøde, bringebærlignende frugters fine aroma. 
Den tilhører rosefamilien (rosaceæ), har 3-koblede blade 
og røde blomster. 

Akerhjelm, sv. adelsslegt, hvis oprindelige navn var 
Agriconius; den skriver sig fra Åkers socken i Nykoping 
lån og er udgaaet fra bondestanden. Slegtens første 
adelige medlem var Samuel Å. (1639 — 1702), der, efter at 
have været diplomat, gik ind i embedsverket og sluttelig 
1697 blev generaldirektør for postvæsenet; han var 1679 
blevet ophøiet i adelsstanden^ — Hans søn Samuel Å. 
den yngre (1684 — 1768) var en af Sveriges mest frem- 
ragende statsmænd i det 18 aarh. og medlem af regje- 
ringen 1739 — 47. — Hans sønnesøns søn Johan Gustaf 
Nils Samuel Å. (1833—1900) var 1856—63 diplomat, 
kastede sig derefter ind i poli tiken og ind valgtes, efter at 
have været medlem af regjeringen fra september 1874 
til mai 1875, i rigsdagens førstekammer, hvor han sad, 
ind til han sommeren 1889 blev først udenrigs-, senere 
statsminister. Fra denne stilling tråk han sig tilbage 
10 juli 1891 som følge af en ytring til medlemmerne 
af førstekammer om at «tala svenska åt både oster 
ocli våster». Fra 1895 indtil sin død var han atter 
medlem af førstekammeret, fra 1898 som ordfører i 
konstitutionsudvalget ; han var strengt konser\'ativ. — 
Albert Lars EvertÅ. (1 846 — ), friherre, af en yngre 
linje af familien, embedsmand og politiker, var 1888 — 89 | 
medlem af regjeringen, deltog i dette sidste aar i for- 
handlingerne om en revision af bestemmelserne angaa- 
ende Norges og Sveriges indbyrdes handels- og skibsfarts- 
forhold. Efter at være gaaet af som statsraad indvalgtes 
han fra Gotcborg og Bohuslån som konservativt medlem af 
førstekammer. Siden 1899 er han præsident i kammer- 
rctten. 

Aakerlauk, pengcgræs (thlaspi arvense), et især i 
sydlige og østlige egne af landet meget udbredt, uanscligt 
ugræs, lettest kjendcligt ved sine indtil ncglstore, runde, 
fladc skulpefrugter. Korsblomstrede (cruciferæ). 



AakeP8vIken(Akersviken), bugt af Mjøsen øst for Hamar. 

Aakirkeby, by paa Bornholm, 1195 indb. I A. kirke 
findes en merkelig sandstensdøbefont med en gotlandsk 
runeindskrift fra slutn. af 13 aarh. 

Aakjær, Jeppe (1866—), d. digter, naturlyriker, be- 
synger i friske og musikalsk seet fortrinlig formede sange, 
hyppigst skrevne i dialekt, den jydske natur: «Fri felt»' 
(1905); «Rugens sange» (1906). Har ogsaa skrevet for- 
tællinger: «Vredens børn» (1905) og har udg. en om- 
fangsrig samling breve og aktstykker omhandl. St St. 
Blichers liv. A.s folkelige lyrik er paavirket af den 
skotske digter Burns. 

Aaklæde, teppe, sengeteppe, den almindelige beteg- 
nelse paa vor folkekunsts geometriske vævning. Møn- 
strene er altid sammensat af større og mindre ruder, 
stjerner og firkanter i sterke kontrastfar\-er. De dekora- 
tive motiver, der ofte synes at have høi ælde, er dels 
helt primitive, hvor selve tekniken kan have havt ind- 




Aaklæde fra Hardanger. 
Udført i sort. hvidt, gult, grant, radt; oventil «lynildbord». 

flydelse paa deres udformuing, dels S3'nes middelalderlige 
motiver med tydelighed at klinge igjennem. Nogen 
gruppering af materialet med hensyn til mønstre eller 
efter landsdele er endnu ikke forsøgt. A. har været 
kjendt over hele landet. 1 senere tid forarbeides de 
væsentlig paa Vestlandet, især i Hardanger. Om tekniken 
se under Vævning. 

Aakre, herred i Stavanger amt, 32 km.* med 2 337 
indb., d. e. 74 pr. km.* Herredet, der svarer til Aakre 



Ci) gclstesvcnvnndt — lo) congcnial 
— r syninnthique. aandsdan* 

neise — U (ieistcsblldung f — e) 
mental (intelfectual) cultivntion 
fculture), diKcipline of the inlnd — 
(r; culturc r, Instruction f. aands- 
evner — l Ceistesgahen pl — 
e) Intelleetiinl |>owers pl — f fa- 
rultéti (f pl) inteliectiielle». aands* 

fortærende - (tj geuttotend — 



tiO stultlfying. tiresome — it) nbru- 
tiHMint , asHciniinant , enibétnnt. 
aandsfraværelse Tj Geiste»- 

abwcsenheit f — te) absence of 
niind, abstraction, preoceiipation 

- r distrartion f. aandsfravæ- 

rende — .t> geistetudtwcHend, zer- 
streut — e absent-ininded — if) 
distrait. aandsfrihed - t j (ieintes- 
rrcihcit f — e' inentid Untelleciual) 



' freedom (llberty) - ifj llberté (f) | 
I d'ettprit. aandsfrisk - t, geistes- , 
I frisch. geisteskrflflig — loi of a 

sound mind -- (fj qui a Tesprit | 
I sain. aandsfriskhed — .t> Gei- i 

stesfrische f — e^ soundness of 
I mind — <f) sanlé (D desprit. | 

I aandanærværelae -- t Geistes- 

gegenwart f — e presence of mind 
, — {Tj presence (0 d'esprit. aands* i 



nærværende - ^O gefasst. eni- 
schlossen — ^e) reatly-witted, sclf- 
possessed, quick in emergencics — 
f; qui a Tesprit pnSient: réaolu. 
aandsretning - i; Geistesrich- 
tung f -- v* moral tendency — (f) 
tendance if) morale. aandsslegt- 
Skab - ti Gelstesven^-andschan f 
- - e^ congeniality. congeninlness — 

r> aninité (f) morale. aandsøiøv 



Aakrefjorden— Aalefaring 



10 



aande— sandelig 



sogn under Kopervik prestegjeld, ligger hovedsagelig 
paa udsiden af Karmøen, hvor man bl. a. har den ganske 
gode ankerplads Aakrehavn, omgivet af en temmelig tæt 
bebyggelse (230 indb.). Herredets beboere ernærer sig 
for en stor del ved fiskeri. 

Aakrefjorden, lang, smal Qord, der gaar ind til Fjære 
i Skaanevik herred. Søndre Bergenhus amt. 

Aakvikfjeldet, paa sydvestsiden af øen Dønna, Herø 
herred, Nordlands amt, med store, interessante huler. 

Aal (anguiUd), fiskeslegt af familien murænidæ. 
Kroppen slangeformig, bagtil sammentr^^kket fra siderne, 
huden sterkt slimet og forsynet med meget smaa skjæl, 
rygfinnen sammenvokset med hale- og analflnnen, ingen 

bugfinner. Bort- 
seet fra havaalen, 
der tilhører en 
anden slegt (con- 
ger), ansees nu 
al i Europa fore- 
kommende a. som 
tilhørende én art 
(a. vulgaris). A. 
lever saavel i 
havet som i elve 
og indsjøer og er 
saavel i den gamle 
som i den nye 
verden vidt ud- 
bredt over den 
nordlige halvkug- 
le; endnu i Fin- 
marken forekom- 
mer den , dog 
meget sparsomt, 
men i de høiark- 
tiske egne mang- 
ler den ganske. 
Udenfor Gota- 
elvens norske til- 
løb træffes den i 
Norge ikke i ret 
stor afstand fra 
havet eller høit 
over dettes ni- 
veau, undtagel- 
sesvis ind til hen- 
holdsvis ca. 100 
km. og 500 m. 
Dette hænger 
sammen med 
dens forplant- 
ning, idet a. yng- 
ler kun i havet 
og, som det synes, kun paa betydelige dybder. I den 
første tid efter udklækningen, antagelig 1 aar eller 
nogct mere, har yngelen en fra den voksne a. vidt 
forskjellig form, idet den er ganske fladtrykt (baand- 
formig); i dette larvestadium ansaaes den tidligere som 
en egen fiskeslegt (leptocephahts). Efter at have an- 
taget almindelig aaleform stiger yngelen om vaaren og 
sommeren i store masser op i vasdragene og overvinder 




Aalenx udvikling fra lnr\c til «glnsnal* 

(Fototfraferet af dr. Joh. Schmidt.) 

roder udrikllngcn forandrer larven fomi; IVn at 

«icre liøi og sammentrykt bliver den lav og rund, 

men beholder endnu en kort tid sin hvidngti((e 

farve og gjennemsklnnelighcd («glasaal»). 



herunder betydelige fossefald og dambygninger, idet den 
formaar at klatre opad steile vægge, blot disse er vaade. 
Den opstigende yngel bestaar dog næsten blot af hun- 
ner, idet bannerne og endel hunner i regelen forbliver 
i sjøen og elvenes nederste del. Efter endel aars ophold 
i vasdraget vandrer hunaalen i udvokset og kjønsmoden 
tilstand atter tilhavs, navnlig om høsten i maanemørke 
uveirsnætter, og fanges derunder mange steder i mængde. 
Ogsaa i sjøen fiskes en hel del a., dog mindre i Norge 
end i nabolandene. Hunaalen kan opnaa en vegt af 4 
kg. og derover, hanaalen derimod neppe V^ kg. 

Aal, en syl, hvormed sætteren fjerner urigtige bog- 
staver i satsen. 

Aal, herred i Buskerud amt, 1154 km.* med 3 311 
indb., d. e. 3 pr. km.* Herredet, der svarer til preste- 
gjeldet af samme navn med Aal og Torpe sogne, ligger 
paa begge sider af Hallingdalselven og udgjør den midtre 
del af øvre Hallingdal. I Torpe sogn er en gammel, 
godt bevaret stavkirke, der dog ikke længer benyttes. 

Aalam (dansk), gimmerlam (oldn. (ér, akkusativ å, 
hunfaar). 

Alandsøeme (egentlig bare Åland), finsk øgruppe 
mellem Østersjøen og den Bottniske bugt, 1 400 km.* 
med 20 000 svensktalende indb. Adskilles fra Sverige 
ved Ålandshavet (det vestlige indløb til den Bottniske 
bugt). Paa den største af øerne, Fasta Åland, byen 
Mariehamn og Bomarsunds fæstningsruiner. Sommeren 
1906 henlagdes russiske tropper til Å. angivelig for at 
forhindre indsmugling af vaaben til Finland. Indbyggerne 
er sterkt optaget med skibsfart. Skibsparter eies af 
næsten hver eneste bonde. 

Aalberg, Ida (nu baronesse Uexkull-Gyllenband) 
(1858 — ), finsk skuespillerinde, hvis repertoire fortrinsvis 
omspænder de tragiske kvinderoller i den dramatiske 
litteratur. Har vundet sig et navn som iremstUlerlnde 
af Ibsenske kvindeskikkelser. 

Aalborg, Danmarks fjerdestørste by (31 509 indb.), 
ligger paa LimQordens s^^dl. bred; betydelig skibsfart. 
Over Qorden fører en pontonbro og en jernbanebro, 
Danmarks største ingeniørarbeide, bygget for staten 
1873—79 af et fransk selskab for 3 mill. kr. I og ved 
A. store fabriker (cement, klæde, tobak, sprit). A. er 
sæde for stiftamtmand og biskop, har en katedralskole og 
er garnisonsby. 1 A. er norsk vicekonsulat under gene- 
ralkonsulatet i Kjøbenhavn. 

Aalborg amt, Danmark, 2932 km.*,med 134 871 indb., 
er landet n. f. Limfjorden til Gjeraa og fra Kattegat til 
Rye aa (Kjær herred), Egholm, Livø og «Himmerland», 
der naar fra Kattegat til Løgstør Bredning og fra Lim- 
fjorden til MariagerQorden. 

Aalborg stift, Danmark, 5243 km.* med 260 056 
indb., omfatter Hjørring og Thisted amter og af Aalborg 
amt sognene i Kjær herred, bj-erne Nørresundby og Aal- 
borg, Aalborg Budolphi landsogn, Sønder- og Nørre- 
Trander sogne. 

Aalbæk bugt dannes af Kattegat paa Jyllands øst- 
kyst mellem Skagen og Frcdrikshavn. God ankerplads. 

Aalefaring er et af prof. A. Feddersen i Danmark først 
anvendt og siden af flere benyttet ord til betegnelse af 
aalyngelen under dens opgang fra havet i vasdragene. 
Udtrykket er vistnok nærmest tænkt anvendt paa yngel 



— IT) gelstc«schwach, geistcssturapf 

— '^ idlotlc. imbeclle. obtuse — 

Sh«bété. idiot, aandssløvhed — 
Geistesachwftche f, Geistesstumpf- 
helt f — (e;i idiocy. imbecility - 
^ hébétude f. aandøøvag - ® 
aehwach am Geiste — (e) feeble- 
mfndcd, imhecile — (f) fnible 
d'emtit, lnib«ciie. aandsvaghed 

— ^ Geistesschwfiche f — (m im- 



bccilitv, weakness of niind — Q) 
faiblesae (f) d'esprit. imbéciUité f. 
aandaudvikling — Geistes- 
entwickelung f — (e) mental deve- 
lopment — (f) développement (m) 
de Tesprit. 

aande — Atem m, Hauch 
m — @ breath — © haleine f. 
komme i aande — ® in Zug 
kom men — (e) become warm, warm 



to one'8 work — (?) se mettre en 
haleine. holde i aande — in 
Atem (Gang) halten — (el keep (one) 
at it — it; tenir en haleine. aande- 
drst — Atemzug m, (i sam.- 
sietn.) Atniung f — (c^ breath — ifj 
respirntion f. soulTle m. aandc- 
løS — atemlos - (e) breathless. 
out of breath — (f) ensouflé, hors 
d'haleine ; (stilhed) profond. aande- 



nød — (?) Atemnot f — (e) dyspnoea, 
dimcult>^of breathing - '(fl diffl- 
culté (0 de respirer, suflbcation f, 
asthme m. 

aande vb. — Ø atmen — (e) 
breathe. respire — T: respirer. 

aandelig — ø geistig, geistlich 

— ;ipi intellcctual: spiritual, ghostly 

— {fj splrituel, inteliectuel ; Im- 
matériel, moral. 



aandlg— mare 



11 



Aalegræs— Aalesund 



12 



af ringe størrelse, fra de halvt gjennemsigtige saakaldte 
«glasaal» af 6 å 7 cm. længde indtil yngel paa 10 å 12 
cm.; men en naturlig grænse opad kan ikke paavises, 
og benævnelsen er derfor anvendelig paa alle under 
opgang værende størrelsesklasser. 

Aalegræs, bændeltang (zostera), slegt af aborgræs- 
familien (potamogetonaceæ). Det mest iøinefaldende ved 
disse vandplanter er de bændelformede blade, som, hvor 
planten forekommer i rigelig mængde, danner under- 
sjøiske «enge» i havvikerne. Hos os 2 arter, hvoraf 
z. marina med indtil 1 m. lange blade er almindelig. 

Aalejem, et slags lyster, der specielt er beregnet paa 
fangst («stangning») af aal. 

Aalekiste (aalekar) er den i vore elve oftest an- 
vendte fangstindretning for aal under dens nedgang til 
havet. Den bestaar af en kasse, hvis side er forsynet 
med talrige huller eller spalteaabninger. der er saa smaa, 
at nogenlunde udvokset aal ikke kan gaa igjennem dem. 
Den opstilles ved et fald i elven, helst ved en brugs- 
rende, der afstænges ved et skraatstillet gitter, ved hvil- 
ket der er anbragt en lukket rende, hvorigjennem aalen 
med strømmen føres ind i kassen, hvorfra våndet und- 
viger gjennem dennes aabninger. 

Aalekone (zoarces vivipanis), pigfinnefisk af aale- 
lignende udseende med plump forkrop. 300 — 450 mm. 
lang. Bugfinnerne ganske smaa, sidder foran de store 
brystfinner. Ryg-, hale- og gatfinne forenet til en finne- 
brem. Farven gulbrun eller graagul, lysere paa bugen. 
Paa siderne mørke flekker. Forekommer rundt hele 
den Skandinaviske halvøs kyst ved strandbredden ned til 
20 m.s dybde. Føder levende unger. Uden økonomisk 
betydning. 

Aalemoder, se Aalekone. 

Aalemær er en især i det sydvestlige Norge til fangst 
af aal ved lave fald i elvene anvendt indretning, hvis 
form, størrelse og opstilling sees af figuren. Den gjøres 
af fletverk; dog er partiet nærmest mundingen stundom 




Anlemær. 

gjort af finmasket garn for at gi ve våndet friere gjen- 
nem løb. Foruden aal fanges i a. ogsaa anden nedgaa- 
ende fisk, og redskabet kan derved paa sine steder blive 
fordærveligt for den udvandrende laksyngel. 

Aalen /a/-/, by i Wurttemberg ved elven Kocher. 
9 000 indb. Jernverker i nærheden. 

Aalen, herred i Søndre Trondhjems amt, 697 km.' 
med 2 039 indb., d. e. 3 pr. km.' Herredet, der svarer 
til Aalen sogn under Holtaalen prestegjeld, ligger paa 
begge sider af Gula (Gulelven). Inden herredet er mange 
gruber, blandt hvilke kan nævnes den høitliggeude Kjøli 
grube (svovlkis). som man i de sidste aar har drevet 
med stor stjTke. 



aandig — (t) KeisUg — (?) spiri- 
tual, spiiituous — (f) spliituel. 

aann — Ø SaaUeit r, Heuernte 
r — (e) season — iTj temps (m) des 
grands travaux. 

aar — ø Jalir n — (?) year — 
^ an m. année f. aarbøger - 
(t) Jahrbflcher pl. — (c) annals 
pl - (7) annalesfpl. aargang — 
Jahrgang m — ic) j'ear's course. 



annual series (set) — (?) année f. 
Se otfsaa aaring, aarvei. aar- 
h undrede — (t) Jahrhundert n — 
(v) centur>' — [f) siécle m. aartl 

— ® Jahrzehnt n — (e) decennary — 
(f) dizaine (0 dannées. aartueen 

— (l) Jabrtausend n — (ei millen- 
nium — Cf; millier (m) cfannécs: 
millenaire m. aarvei — ® Er- 
trag (m) elnea Jahre» — (^ crop of 



Aalepadde, en fiskepaddeslegt (amphiuma), med aale- 
agtigt, ca. 1 m. langt legeme, 2 par rudimentære ben og 
svømmehale. Den aander ved lunger, men beholder 
hele livet en aaben gjellespalte. Det sydlige Nordame- 
rikas stillestaaende ferskvande. 

Aalestranden, store trælasttomter med dampsag, 
høvleri m. v. lidt vest for Fredrikstad, Qnsø herred, 
Smaalenenes amt. 367 indb. 




Anlesuiids omegn. 

Aalesund, kjøbstad i Romsdals amt, med 11 777 indb., 
ligger ude ved kysten nord for Aspevaagen paa Nør\'øen 
og Aspøen. Disse øer adskilles ved det meget trange 
sund, Aalesundet, hvorover fører bro, der forener begge 
de bydele, som i daglig tale kaldes «udom> og «indom» 
sundet. A. havde med sin gode, men lille havn forlængst 
afløst det i middelalderen kjendte, nær- 
liggende handelssted Borgund, da den i 
1824 først blev ladested og siden i 1848 
kjøbstad. Byens egentlige betydning som 
eksport- og handelsby daterer sig fra sid- 
ste menneskealder og staar i forbindelse 
med udviklingen af det rationelle havfiske 
udenfor Søndmørskysten, som har gjort 
A. til hjemstavn for en fiskerflaade af seil-, 
motor- og dampbaade, hvis nuværende 
værdi kan sættes til henved 3 mill. kr. 
Den 23 januar 1904 brændte den gamle, 
meget uregelmæssige og saa godt som 
udelukkende af træbygninger bcstaaende 
by næsten fuldstændig af; men allerede 
nu (1906) er imidlertid byen for en stor 
del g jenopbygget efter en regelmsessig plan. 




Baaden med seil og , 
mandskab. bolge- 
lli^eme og flakene 
søl v; bunden r»d. 
kronen guid. 



a year — (?) récolte (0 d'une année. 
i åarevia — ® Jahrelang — (et for 
years — (f^i pendant des années 
(entiéres). aarsberetiiing — (tj 
Jahresbericht m — (e) annual re- 
port — (r) compte (ni) rendu an- 
nuel; annualre m. aarsdag — 
(i) Jahrestag m — (e» annlversar>' 
— (T) (Jour) annlversaire m. aars* 
fé«'t — (t) Jahresfest n. Jahres- 



feler f — (e) annual festival — ® 
fete (D annfversnire. aarsskifte 

— {{) Jahreswe-hsel m — le) relum 
of the year. new year — iJJ renou- 
vellcment (ni) de lannée. aarstal 

— Jahreszahl f — ei year. date 
-ir date f. aarsdd - X) Jahrea- 
zeit f — el time of tbe year. seeaoa 

— (f) saison f. 

aare l — ø Ader f — @ veln; 



AALESUND 





BYEN SEET FRA AKSLA 



13 



Aaleøgler— Aall 



14 



Hele det centrale strøg af byen bestaar nu udelukkende 
af murbygninger, blandt hvilke der findes flere smukke 
og stilfulde. Den nævnte brand fremkaldte en storartet 
oflfervillighed i mange lande; men særlig fremtrædende 
var den hjælp, som paa keiser Wilhelm 11*5 initiativ 
sendtes fra Tyskland, hvorfor ogsaa en af byens hoved- 
gader nu er opkaldt efter ham. Aalesund har høiere 
almenskole(sprogl.-hist linje) og andre skoler, flere banker 
(afdeling af Norges bank) og staar i livlig forbindelse med 
ndcnverdenen gjennem en hel del lokalbaade, rutegaaende 
kystbaade og udenlandsbaade. A. har stortingsrepræsen- 
tant sammen med Molde. 

Aaleøgler, en uddød krybdyrfamilie (dolichosauria) 
fra kridtperioden med meget langstrakt krop og hale. 
De havde lemmer og to sammenvoksede bækkenhvirvler. 

AalQorden, en i sydlig retning gaaende arm af 
Bømmelfjorden, Søndre Bergenhus amt. 

Aalfoten f]ord, en mod sydvest gaaende arm af 
Nordljorden i Nordre Bergenhus amt. Noget i syd ligger 
det ganske store og høitliggende sneparti Aalfotbræen. 

Aalgaards uldvarefabriker paa Jæderen ved Figgja*s 
(Figgenelvens) udløb af Edlandsvandet i Gjesdal herred 
er stiftet 1870 af farver Ole Nielsen, oprindelig som 
et leiespinderi. 522 indb. Efterat forretningen i 1874 
var gaact over til et aktieselskab med en kapital paa 
60 000 kr. å 200 kr. pr. aktie, optog Aalgaard i løbet 
af 1875/76 tanken om at lave vadmel og drestøier paa 
haandstole og bragte den til udførclse paa en maade, 
som straks vakte opmerksomhed for det saakaldte «jæder- 
vadmel» eller «maalstrævtøi», som det ogsaa kaldtes. 
I 1893 indkjøbtes Piggen co.s uldspinderi, væveri og 
trikotagefabrik i Høiland pr. Sandnes, som i 1889 var 
anlagt af far\'er O. Nielsen m. fl. 

Aalholm, Nils Matthias (1811—94), n. skolemand 
(Arendal), har udgivet en række franske og tyske lære- 
boger, ordsamlinger, parlører og grammatiker. Skrev 
i 1838 — 47 under pseudonymet Theodor Heginald 3 bind 
*^ Norske noveller», som hørte til samtidens mest yndede 
skjønlitteratur, men har nu knapt nok litteraturhistorisk 
interesse. To samlinger smaafortællinger: «Fra hverdags- 
livet» og «Fra land og strand», som udkom 1884 — 86 
under forfattermerket Senex, skyldes ogsaa A. 

AalhttSy se Jølster. 

Aalipasha, MehemedEmin(1815— 71), tyrk.stats- 
mand, kom 1840 ind i udenrigsministeriet og var 1841 — 44 
gesandt i London. Derefter var han indtil 1853 den ledende 
i det tyrkiske udenrigsministerium, i de sidste aar tillige 
storvizir. 1855 deltog han i konferencen i Wien og var 1856 
Tyrkiets tillidsmand paa Pariserkongressen. I slutten af 
s. a. tråk han sig tilbage til privatlivet, men kom i 1858 
atter med i det offentlige liv og var gjentagne gange saavel 
storvizir som udenrigsminister. I sidstnævnte egenskab 
gik hans politik stadig ud paa en energisk hævdelse af 
Tyrkiets suverænitet specielt overfor dets lydlande, medens 
hans navn i Tyrkiets indre politik er knyttet til hans 
bestræbelser (1856) for indførelse af vcsteuropæiske stats- 
former og mere tolerante religiøse bestemmelser. 

Aall» En familietradition vil vide, at familien skri- 
ver sig fra Aal sogn i Ribe amt, Jylland, men dens 
ældste kjendte norske medlem var født i London i be- 
g>'ndelsen af det 18 aarh. og døde som trælasthandler i 



mare— aarøas 

Porsgrund 1784. Hans søn Nicolai Benjamin A. 
(1739 — 98) var kjøbmand og eier af Ulefoss gods. Hans 
sønner var nedennævnte Jacob, Jørgen og Nils A. 

Aall, A nat hon (1867—), n. filosof, cand. teoL 1892, 
tog 1896 doktorgraden med af handlingen «Logosideen 
inden den græske philosophi». Høsten 1898 deltog han 
i konkurrancen om et professorat i kirkehistorie ved 
universitetet, men censurkomiteen betegnede hans teo- 
logiske standpunkt som yderliggaaende radikalt. Han 
er nu privatdocent i filosofi ved universitetet i Halle. 
Skrifter: «Vort sjælelige og ethiske liv» (1900); «Glaube» 
(1901); «Macht und Pflicht» (1902) etc. Høsten 1905 
holdt han ved Kjøben havns universitet en serie fore- 
læsninger over Henrik Ibsen. 

Aall, Hans Jacob (1 869 — ), sønnesøn af nedennævnte 
Nils A., tog i 1894 initiativet til grundlæggelsen af Norsk 
folkemuseum, som han siden har bestyret. 

Aall, Hans Jørgen Christian (1806— 94), n. poli- 
tiker og embedsmand, søn af nedennævnte Jacob A. Efter 
hurtig at have gjennemløbet den juridiske embedsbane 
blev han 1846 amtmand i Bratsberg, hvor han udfoldede 
en initiativrig administrativ virksomhed. Navnlig er her 
hans navn knyttet til anlægget af Skien — Bandak-kanalen. 
Han var stortingsrepræsentant fra Bergen 1842 og 1845 
(præsident i odelstinget), fra Bratsberg paa de fleste ting 
mellem 1851 og 1869, og da stedse stortingspræsident; 
desuden medlem af en mængde komiteer, bl. a. adresse- 
komiteerne af 1851 og 1860. Da han 1877 tog afsked 
fra sit embede, bevilgede stortinget ham enstemmig og 
uden debat «i anerkjendelse af hans fortjenester af 
fædrelandet» en nationalbelønning stor 6 000 kr. aarlig. 

Aall, Jacob (1773—1844), n. industridrivende og poli- 
tiker, en af vor forfatnings grundlæggere, tilbragte sin 
ungdom i Danmark, hvor 
han studerede til prest. 
I 1795 tog han sin teolo- 
giske embedseksamen med 
udmerkelse. Efter sin egen 
mening lidet skikket for 
den geistlige gjerning ka- 
stede han sig over natur- 
videnskaberne , navnlig 
bergkyndighed, og kjøbte 
1799 for 170 000 rdl. dansk 
courant Nes jernverk i 
Holt, Nedenes, mellem 
Arendal og Tvedestrand. 
Her satte han efterhaan- 
den igang en omfattende 
industriel virksomhed med 
blik for stadig at indføre 
forbedrede metoder. For 
sine arbeidere var han som 
en far, og han blev en vel- 
gjører for befolkningen i 
vid omkreds, da krigen brød ud 1807; hans haand var 
aaben for alle gode formaal, saaledes skjænkede han 
20 000 rdl. til oprcttelsen af vort universitet. Ikke 
mindre betydningsfuld var hans medvirken til landets 
politiske gjenreisning. I 1814 mødte han som repræsen- 
tant for Nedenes ved rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor 




Jacob Aall. 



fi bergv. ogn.) lode; (I træ) graln — 
(?; vei ne f: (i bergv.) filon ra. aare- 
betsendelae — ØAderentzOndung. 
VenenenUflndang f — @ phlebitls 

— (f) phlébite r. aareknnde — 
<t) Krampfader f — @ vaiix. varl- 
co«e veln, aneuiisra — (£) varlce f. 
aareiade — ® (rar) Ader lassen 

— £)]et blood — Øsalgner. aare* 
ladning — ® Aderlaas m — @ 



blood-letting — (f)saignéer. aare- 
•vulat — (t) Kmmpradergeschwflr 
n — @ thrumbus. (pulsaare-) aneur- 
ism — (?) tumeur f. 

aare il — Ruder n, R lemen 
m — (g) oar — (f) rnme f, a\iron 
m. aareblad — ® Ruderblatt, 
Rlemenblatt n — (g) oar-blade, wash 
of an oar — (?) pale f. aaretag 
— ® Ruderzug ra — (g) stroke — 



(f) coup (ra) de råme. aaretol — 
® Rudemagel m. Dullen m, Dolle f 
— (e) row-pin, .thoIe(-pln) — ® 
tolet m. 

aaret — aderig, fiderig — © 
veined, velny — veiné, marbré. 

aarfklgl — Blrkhuhn. Auer- 
huhn n — heath-cock. blnck 
game (grouse) — coq ra, poule (0 
de bouleau. 



aaring — Jahr n — Ø year, 
aeason; crop, growth, rintage — 
année f. 

aarle — fWlh — @ early — 
de grand matin. 

aarlig — Jflhrlich — an- 
nual. yearly — annuel. 

aarsag — Ursache r. Gmnd 
m — cause — cauae f. 8i\Jet 
ra. raison f. ingen aarsagl — 



15 



Aall— Aandedræt 



16 



aftrvaagen— abase 

han som medlem af konstitutionskomiteen tog frem- 
trådende del i grundlovens udarbeidelse og, «i den over- 
bevisning, at fædrelandets vel fordrede dette offer», i 
oprettelsen af den svensk-norske union. Han undslog 
sig for at indtræde i den nye regjering, men mødte fra 
sit amt paa de fleste storting mellem 1815 og 1830. 
A. var tillige en flittig pennens mand. Hans hovedverk: 
«Erindringer som bidrag til Norges historie 1800 — 15», 
(3 bd., 1844—45, ny udg. ved rigsarkivar Chr. Lange 1859), 
er et kildeskrift af stor betydning. 1832 — 36 udgav han 
et hefteskrift: «Nutid og fortid», navnlig af national- 
økonomisk indhold, og 1838 — 39 oversatte han «Snorre 
Sturlassons kongesagaer», som han udgav i en god over- 
sættelse, sproglig interessant og særdeles smukt udstyret. 
Aall} Jørgen (1771—1833), n. forretningsmand og 
politiker, var 1814 medlem af rigsforsamlingen, hvor 
han skrev en dagbog, der foreligger trykt i Y. Nielsen's 
«Bidrag til Norges historie i 1814», og repræsenterede 
1814 — 16 sin fødeby Porsgrund paa stortinget. 

Aall, Nils (1769—1854), n.statsmand og godseier, blev 
2 mars 1814 af prinsregenten udnævnt til regjeringsraad 
og chef for handels- og tolddepartementet samt medlem 
af overproviderings-kommissionen. Efter at være ud- 
nævnt til statsraad 19 mai s. a. blev han medio juni, 
sammen med sorenskriver Christie og konsul Rosenkilde, 
sendt til England for at forhandle om opretholdelsen 
af Norges selvstændighed, en mission, der mislykkedes, 
som uforenelig med det britiske kabinets politik. 
14 august s. a. underskrev han sammen med stats- 
raad Jonas Collett konventionen til Moss. 28 no- 
vember s. a. gik han af som statsraad, men mødte 
1815 — 16 paa stortinget, hvor han valgtes til præsident 
i lagtinget. Han tråk sig tilbage fra det politiske liv, 
for helt at ofre sig for sine interesser som eier af Ulefoss 
jernverk og en betydelig forretningsvirksomhed. 

Aalreken, «Ulriken» (652 m.), bekjendt fjeld med 
storartet udsigt i nærheden af Bergen. 
Aalrekstad, se Aarstad. 
Aalst [ål-], se Aelst. 

Aalvilcfoss (Bjølvefoss), stort, smukt vandfald i nær- 
heden af dampskibsanløbsstedet Aalvik paa nordvestsiden 
af Hardangerfjorden. 

Ainåly by paa Dal i Sverige, paa vestkysten af Vånern, 
som her kaldes Dalbosjon, 3 500 indb. 

Aamand (omtrent d. s. s. nøk), væsen, der ifølge dansk 
folketro bor i aaer og med bestemte mellemrum kræver 
«offer», d. e. menneskeliv. Faar han ikke det, gjør han 
ulykker, idet aaen da gaar over sine bredder. 

Aamdals kobberverk i Mo herred, Bratsberg amt. 
326 indb. Verket, som ligger i en egn med grubetradi- 
tion helt fra midten af ' det 16 aarh., har i løbet af 
de sidste 3 aarhundreder oftere været nedlagt og atter 
gjenoptagct. Siden 1857 har det dog været i konstant 
drift, men har flere gange været dels paa norske dels 
paa engelske hænder. I 1903 blev det indkjøbt af Skafsaa 
herredstyre, som i 1904 solgte det til et amerikansk sclskab. 
Aame, kaalmark, stor og lodden larve. 
Aamli, herred i Nedenes amt, 1 182 km.' med 2 788 
indb., d. e. 2.5 pr. km.' Herredet, der svarer til Aamli 
prestegjeld med Aamli, Gjevedal og Lille Topdal sogne, 
ligger temmelig langt inde i landet, dels omkring Nid- 



® bitte recht sehr! — le) no mat- 
ter, all right, no thonks requircd! 
— (f) pas de quoi! 

aarvaagen — (t) wachsam — 
(e) vigilant, wukerul, watchTuI; on 
the alert — (f) vigilant, alerte. 

aaa — ® BergrOcken m.J^lrste f; 
Grundbalkcn m ; Achse f— ',ci (moun- 
taln) ridge. axle; beam — (f; croupe 
f, (paa plog) age m, fldche f, hafe f. 



Aas n. aadsel; agn, aate. 
aasen sætte agn paa, 
a!gne. 

Aasung ø r. havning, græsnlng ; 
havn, beite. 

aasted — ø Thatort m — (e) 
the place of peqietratlon, the spot 
I ln question — (t) les lieux m pl. 
I aasyn se ansigt. 
i aate — ø KOder m. Lockspelse f 



elvens dalføre og en dertil stødende sidedal (Gjevedal), 
dels ogsaa omkring Topdalselvens dalføre. Der er under 
arbeide en jernbane fra Arendal til Aamli (ca. 58 km.), 
fra hvilken en privat sidebane skal føre ned til Grimstad. 

AamlifosS) vandfald (12 m.) i Topdalselven straks neden- 
for udløbetafHerefossQorden, Herefoss herred, Nedenes amt« 

Aamnesøen, en 28 km.' stor ø med temmelig høie 
fjelde i Melø herred, Nordlands amt. 279 indb. 

Aamot (d. e. det sted, hvor to el ve mødes), herred I 
Hedemarkens amt, 1 325 km.' med 3 408 indb., d. e. 2.7 
pr. km.* Herredet, der svarer til Aamot prestegjeld 
med Aamot og Nordre Osen sogne, ligger i Østerdalen 
omkring elvene Glommen og Rena med Osa. Aamot er 
en af Østerdalens bedste skogbygder. 

Aamot, jembanestation, se Modum. 

Aamotfoss, vandfald (3.3 m.) i (Gudbrandsdals-)Laagens 
bielv Sjoa, lidt ovenfor sammenstødet med hovedelven» 
Nordre Fron herred, Kristians amt. 

Aan buespænder, n. sagnhelt fra Ravnista (Ramsta) 
ved Njardey (Nærø i Namdalen), omtales af Saxo og i 
en egen, eventyrlig saga (cÅns saga bogsveigis»), ned- 
skrevet paa Island i det 14 aarh. 

Aand. Grundbetydningen af ordet er aandedræt. Ofte 
findes a. brugt i samme betydning som sjæl og be- 
tegner da bevidsthedslivets usynlige og ustoflige bærer, 
der har evne til at fornemme, føle og ville. Ofte be- 
tragtes a. ogsaa som eneste bærer af bevidsthedslivet. 
Sjælen synker da ned til at betegne c livet», det organi- 
ske liv, som ogsaa dyrene er i besiddelse af. Aanden 
er deri mod menneskets særeie. Den ansees at være 
udødelig og at fortsætte sit liv, naar den, ved døden, for- 
lader menneskelegemet. Aander kaldes derfor de afdøde. 

Aandalsnes (Nes), strandsted og bekjendt turiststation 
ved Raumas udløb i RomsdalsQorden, Grytten preste- 
gjeld, Romsdals amt. 167 indb. 

Aande er det almindelige navn paa den udaandede 
luft, se Aandedræt. 

Aandedræt (respiration — hos mennesket) er den virk- 
somhed, hvorved organismen gjennem lungerne optager 
surstof fra luften og afgiver kulsyre. Ved i n d a a n d i n- 
gen sagimentrækkes musklernc paa brystkassen og i 
mellemgulvet; herved udvides brystkassen, lufttrykket 
bliver mindre, hvorfor luften udenfra trænger ind gjen- 
nem struben, luftrøret og ud i luftrørsgrenene. Disse 
ender i smaa blærer, luftrørsblærer, alveoler, omkring 
hvilke der findes et net af fine blodkar, førende det 
kulsyreholdige («venøse») blod, som er kommet tilbage 
fra legemet. Her afgiver det mørke blod kulsyre og op- 
tager surstof og gaar som friskt, lyserødt («arterielt») 
blod til hjertet. Den kulsyreholdige luft udaandes» 
dels ved at brystkassens vægge falder tilbage, dels ved 
at mellemgulvet slappes og trykkes opad, hvorved rum- 
met formindskes, og luften presses ud af lungerne. A. 
foregaar under almindelige forhold uvilkaarlig, udgaaende 
fra a.centret i den forlængede marv. Normalt sker be- 
vægelsen ca. 18 gange i minuttet hos voksne, ca. 40 
gange hos børn. Under sygdomme i lungerne og hjertet, 
under feber, ved sindsbevægelser o. a. foregaar a.bevæ- 
gelserne hurtigere. Hos mænd er det især mellemgulvet 
og den nederste del af brystkassen, som deltager i be- 
i vægelsen, hos kvinder er det navnlig de øverste ribben. 



— '^t') balt, lure, carcass — ® appAt 
m, pAture f. 

ab af. fra. 

aback a^ balt ((Jøudtryk). 

abalaser i?) sænke. helse ned; 
gjøre lavere; rorne<Ire, ydniyge. 

abalienate fe) afhænde. 

abMndem cC forandre, berig- 
tlge: undcritjende. 

abandon £, abandonner ® 



opglve, voldgive, overlade; pris- 
gi ve: svlgte, forlade. 

abandon (r) m, nfstaaelse. over- 
gi%'el9e: utvungcnhed: opglvelse. 

abandonment i^\ abandon- 
nement ir) m, nfstaaelse, opglvelse ,* 
forladthed; ($) ogs. udsva;vende 
liv. 

Abart (T) r, afart. varietet. 

abase v£} fbrnedrc. ydiuyge. 



17 



Aandedrætskure— Aanrud 



18 



som løftes. A.besvær, aanåenød^(dyspnoé) frem- 
kommer, naar blodet i lungeme ikke optager tilstrække- 
ligt surstof. Aarsagen kan være mangelfuld lufttilstrøm- 
ning ved lidelser i struben, i luftrøret, i lungcrne eller 
i lungehinden. Ogsaa hjertesygdomme, hvor blodcirku- 
lationen er mangelfuld, kan ofte være aarsagen; sjelden 
ophold i surstoffattig luft («Qeldsyge»). Ved luftens be- 
vægelse gjennem luftrørsgrenene fremkaldes en lyd, 
aandelyd, som kan høres, naar man lægger øret til 
brystvæggen eller hører gjennem et hørerør (stethoskop). 
Denne lyd forandres let ved sygelige forandringer i lun- 
gcrne og paa forskjellig maade ved forskjellige sygdomme, 
saaledes at man i a.lydens karakter har et hjælpe- 
middel til at skjelne sygdommene fra hverandre. Af 
a.organernes sygdom me skal de alm. forekommende 
nævnes her, idet der iøvrigt henvises til de enkelte 
artikler om disse ord: snue, akut og kronisk, strube- 
betændelse (laryngith), luflrørsbetændelse (tracheitis), 
«slim paa lungeme» (bronchiiis), kighoste (tussis convul- 
sitxt), astma, emfysem, lungebetændelse (pneumonia), 
lungetuberkulosc, lungehindebetændelse (pleuritis). — A. 
bestaar ogsaa hos planterne i surstofoptagelse og kul- 
syreudskillelse. Processen foregaar uafbrudt og i alle 
plantens dele. For planternes vedk. først paavist af 
Ingen-Houss (1786) og Saussure (1804), efterat dog itali- 
eneren Malpighi (1687) og svensken Scheele (1777) allerede 
havde opdaget luftens nødvendighed for frøenes spiring. 

Aandedrætskure. Visse lungesygdomme behandles 
ved ind- og udaanding i fortættet eller fortyndet luft, 
enten i dertil indrettede rum, pneumatiske kabinetter 
(«klokken»), eller ved hjælp af mindre apparater. Til 
a. henføres ogsaa ophold paa Qeldet, hvor det dog 
neppe er luftens fortynding, som er det væsentligste, 
men de forandrede klimatiske forhold, som temperatur, 
fugtighed, vindstille o. a. 

Aandedrætsorganer. Mange lavere dyr (protozoer, 
polypdyr, mange krebse og orme med tynd hud) har 
ingen særskilte a., men aander med hele legemets over- 
flade, idet det surstof, som flndes i våndet eller luften, 
optages ved endosmose gjennem huden og trænger videre 
ind i legemet, ligesom kulsyren afgives ad samme vei 
(hud res pirat ion). Hos de dyr, som har et karsystem, 
spiller dette en vigtig rolle under respirationen, idet 
blodet i hudkarrene optager surstoffet og fører dette 
rundt til legemets forskjellige dele, |»vorfra igjen kul- 
syren føres ud til huden. Ogsaa tarmkanalen spiller en 
vigtig rolle hos de lavere flercellede dyr under aandingen, 
idet der altid med føden nedsvælges noget luft el. luft- 
holdigt vand, hvis surstof under fødens vandring gjennem 
tarmkanalen optages af denne (t a r m r e s p i r a t i o n). Er 
organismens surstofbehov betydeligt, flndes altid særegne 
a., gjeller for aanding i våndet, lunger og trachéer for 
luftaanding, samtidig som dog huden og tarmkanalen 
vedbliver at fungere som hjælpeorganer af større eller 
mindre betydning. G j e 1 1 e r n e (s. d.) er tyndvæggede, ofte 
pladeformige, sterkt forgrenede el. foldede vedhæng, 
som har stor overflade og er rigelig forsynet med blod- 
kar. De sidder enten frit paa legemets overflade paa 
saadanne steder, som let kommer i berøring med friskt 
vand (mange snegle og orme), el. er indesluttet i sær- 
skilte hulheder (gjellehuler), gjennem hvilke der ved 



abaah (g) besl^aemme. gjøre for- 
leden. 

abaaonrdi (?) bedøvet, fortum- 
ict: tnmmelumsii. 

abat (f) m, styrtregn; slagte- 
atf&Od. 

abfltardlri^ forringe, forda*rve. 
•'aMtardlr (^ adarte. vanslegte. 

abate §) formfndske: slaa af 
paw prisen; bedjige sig. 



abat-Jour ® m, skraavindu; 
larapcBl^erm. 

abattage (?) m, fældning, skog- 
hugst ; nedslagtning ; gjennemh^- 
ling. abattage en caréne, 
qnllle (?) KJølhaling. 

abattement (?) m, mismodig- 
hed: mathed. 

abattreØslaa til Jorden: nedslaa, 
ydmyge; falde af, seile forvinden. 



abaah— abbreviate 

særlige indretninger er sørget for, at der stadig passerer 
en vandstrøm (mange høiere krebsdyr, skjæl, fiske). 
Lungeme er tyndvæggede sækformige el. træformig for- 
grenede indposninger, som ved aabninger (ofte kanaler) 
staar i forbindelse med overfladen. I lungernes væg 
flndes ligesom i gjellerne et fint kamet. En eiendomme- 
lig slags a. er de hos insekterne forekommende trachéer, 
et system af luftfyldte rør, som omspinder og gjennem- 
trænger organerne og ved flere aabninger (aandehuller) 
staar i forbindelse med omverdenen. Se forøvrigt de 
særskilte artikler. 

Aandenød, se Aandedræt. 

Aander, se An dor. 

Aandssvageskole, se Abnormskolevæsen. 

Aandssvaghed kaldes den medfødte ringe udvikling 
af de aandelige evner samt den i barndommen opstaaede 
svækkelse af disse. 

Aandssvækkelse kaldes i modsætning til aandssvag- 
hed den senere i livet opstaaede svækkelse af de aande- 
lige evner. Den kan opstaa efter eller i tilslutning til 
en række forskjellige sygdomme f. eks. alkoholisme, 
morflnisme og de forskjellige sindssygdomme samt op- 
træder som regel i alderdommen. 

Ångermanelv, i Sverige, udspringer i Norge, i det 
sydøstlige Helgeland, løber gjennem Åsele Lapmark og 
Ångermanland og munder ud i den Bottniske bugt mel- 
lem flere øer nord for Hernosand. Fra Nyland (ca. 40 km, 
ovenfor mundingen) er den bred som en fjord og seilbar 
endnu længere op (til SoUcfteå, 48 km. ovenfor Nyland). 
Fra Norge kommer ogsaa dens sydligste kildeelv, Faxeelven. 

Ångermanland, et af de vakreste landskaber i Sve- 
rige, ved den Bottniske bugt, 20 952 km.' med 150 000 
indb., er et skogklædt bjergland, gjennemskaarct af en 
mængde elve med sjøer og fosser. Flere af Sveriges største 
sagbrug (Kramfors o. a.). Med byerne Herndsand og 
Ornskoldsvik samt handelsstedet («kyrkbyn») SoUefteå. 
Stor eksport af trælast. 

AngStrdm, Anders Jonas (1814 — 74), sv. fysiker, 
var 1843 — 58 astronomisk obser\'ator og fra 1858 til sin 
død professor i fysik i Upsala. Arbeidede med varme- 
ledning og fornemmelig spektralanalyse. Klassisk er 
hans bestemmelse af bølgelængderne for de Fraunhoferske 
linjer i solspektret. I 1872 tildelte det engelske «Hoyal 
society» ham den Rumfordske medalje, som tidligere 
ikke var tildelt nogen svenske. 

Angstrdm, Knut Johan (1857—), søn af A. J. Å., 
er siden 1896 professor i fysik ved Upsala universitet. 

Aann el. onn, om arbeide med jorden vaar, sommer 
og høst (oldn. gnn). 

Aanrud, Hans (1863—), n. forfatter, er født paa 
gaarden Aanrud i Vestre Gausdal. Han blev student i 
1882. Med den lunefulde humoreske «Hvordan Vor- 
herre fik høet til Asmund Bergemellen» (trykt i «Nyt 
tidsskrift», 1887) debuterede han som forfatter. 1 1891 
udsendte han sit første bind fortællinger. Aaret efter 
fulgte et nyt under titelen «Fra Svipop til Venaasen», 
1896 «En vinternat og andre fortællinger» og 1901 
«Seminaristen og andre fortællinger». Samtlige disse 
skildringer og berettelser foreligger nu i en smuk to- 
binds udgave (1905). Desuden kom der i 1896 eh 
samling fortællinger for store og smaa: «Storkarer» 



abbacy (^ abbedvierdighed. 
abbatfal (r) abbed(s)-. 
abbaye Cr) f. abbedi. 
abbé (?) m. abbed. 
abl>ed — (i) Abt m — (?) nbbot 
— (f) abbé m. 

abbedlaae — ® Abtissin f — 
@ abbcss — (J) abbesse f. 

abbedi - (t) Abtei f - © ab- 
bey — (g) abbaye I. 



abbenifén tllbagekalde : bort- 
kalde. 

abbesa (e). abbesse © f. ab- 
bedisse. 

abbey @ abbedi; klosterklrke. 

abbinden (f) lose; afvænne. 

Abbitte i) r. aibigt. 

abbot (e) abbed. 

abbrenhen (t) afbrænde : svide. 

abbreviate <^ forkorte. 



19 




Abbrttch--Abend 

og i 1903 den 3'ndefulde idyl «Sidsel Sidsærk». Aan- 
ruds fortællinger hører til det bedste og betydeligste, 
som den yngre norske digtning har ydet paa bondelivs- 
skildringens omraade. De er lige fortrinlige fra ind- 
holdets som fra formens side. Fælles for dem alle er 
en lys, godmodig humor og et spillende friskt lune. 
Men at A. ogsaa kan behandle tragiske motiver, viser 
den mesterlige novelle «En vinternat». Som noget sær- 
lig udmerket hos A. bør fremhæves hans fine, lyrisk 

beaandede naturskildrin- 
ger. Ogsaa som drama- 
tiker indtager A. en høi 
rang i den yngre nor- 
ske litteratur. «Storken» 
(1895) er en af vore faa 
helt gjennemførte og vel- 
lykkede komedier, et med 
Holbergsk skalkagtighed 
og satire aftegnet virke- 
lighedsbillede fra det fol- 
kelige Kristiania. Ringere 
af værd og virkning er 
«Høit tilhest» (1901), en- 
slags fortsættelse af « Stor- 
ken». I den nylig (april 
1906) udkomne lille kome- 
die «Hanen», hvis naive 
form er laant fra folke- 
eventyret, polemiserer A. 
paa sin lune, stilfærdige 
maade mod den teologiske 
rettroenhed. Foruden som skjønlitterær forfatter har A. 
iidfoldet adskillig virksomhed som teater- og litteratur- 
kritiker. 1899—1900 var A. teaterchef i Bergen. 

Aanuglen, liden med rig vegetation yderst i Kvinn- 
herredfjorden, Tysnes herred, Søndre Bergenhus amt. 

Aar, det tidsrum, i hvilket jorden fuldender sit løb 
om solen. Det sideriske a. er det uforanderlige tids- 
rum af 365 dage 6 timer 9 min. 11 sek., som solen 
bruger for at vende tiibage til samme fiksstjerne. Det 
tropiske a., efter hvis udløb samme længde af dagene, 
samme aarstider og andre heraf af hængige naturforhold 
kommer igjen, er tidsrummet mellem to paa hinanden 
følgende foraarsjevndøgn : dets længde er underkastet 
smaa, langsomme variationer om middclværdien 365 d. 
5 t. 48 m. 45 s. — 365.2422 middelsoldøgn, jfr. Kalen- 
der. Ved maaneaar forstaaes 12 maaneskifler, der 
udgjør 354 d. 8 t. 48 m. 35 s. 

Aar og dag betyder i retssproget et tidsrum af et aar 
og seks uger (N. L. 5 — 2 — 4). Denne frist benyttes væ- 
sentlig ved skifterettens indkaldelse af fraværende ar- 
vinger. 

Aar el. Aare [år-], fr. Arole, en af de største elve i 
Schweiz, udspringer paa Berneralperne, løber i stryk 
og fosser gjennem Haslidalen, saa gjennem Bréenzer- og 
Thuner-sjøerne. optager Reuss og Limmat m. fl. tilløb 
og falder i Rhinen ved landsbyen Koblenz i Aargau. 

Aarail [årau], hovedstaden i kanton Aargau i Schweiz 
ved Aar, 8 000 indb. Silke- og bomuldsvæverier, kanon- 
og klokkestøberier, fabrikation af fysikalske instrumenter 
(bestiker). 



Aanuglen— Aare 



20 



Fot. af L. Forbech. 
Hnns Aannid. 



Abbruch (t) m, afbrydning: 
nedbr>-dning, nedtagelse : ras, skred ; 
losbrudt masse, bnidstykker; af- 
brtek. 

abbilrden (I) aflæssc. 

abbUssen (t) aftone. 

abc - ® Abcbuch n, FIbel f - 
(e) nbc-book. spellinf{-book. primer 
— (f! abc m, obécédalre m. 

abcés (f) m. byld. 



abdanken afskedige; af- 
mønstre: tåge afsked. 

Abdecker m. noaer, rak- 
ker. 

abdicate de) (tiuige sig. nedlægge: 
takke ar, alxlicere. 

abdication (e) A (F) f, tronfVa- 
sigelse. 

abdicere — abdizieren. ent- 
sagen — (c) abdicate — Q) abdiquer. 



Aarbuk (leucisciu cephalus), karpefisk, 300—400 mm. 
lang. Forekommer i Norge kun i dommens sydligste 
del, i Vormen samt i brakvandet mellem Fredrikstad 
og Fredrikshald. Almindelig i Syd- og Mellemeuropa. 
Uden økonomisk betydning. 

Aarburg [år-], by i kanton Aargau ved Aar, 2 300 indb. 

Aarbøger, se Annaler. 

Aardal) herred i Stavanger amt, 505 km.* med 819 
indb., d. e. 1.» pr. km.* Herredet, der svarer til Aar- 
dal sogn under Hjelmeland prestegjeld, ligger indenfor 
Boknijordens lille arm AardalsQorden og omfatter den 
, midtre del af halvøen mellem JøsenQorden og Lyse- 
fjorden. Aardal gjennemstrømmes fra øst til vest af 
Aardalselven eller Storaaen, der danner Hiafossen, som 
regnes for Ryfylkes betydeligste vandfald. 

Aardaly herred i Nordre Bergenhus amt, 995 km.* 
med 1301 indb., d. e. 1.4 pr. km.* Herredet, der svarer 
til Aardal prestegjeld og sogn, ligger indenfor Sogne- 
fjordens østligste arm, AardalsQorden, og strækker sig 
op til Horungerne og indsjøen Tyin, altsaa til den vest- 
lige del af Jotunheimen. Herredet gjennemstrømmes af 
Aardøla og Utlaelven (Vettiselven), hvilke, efter at have 
forenet sig, danner Aardalsvandet, som derpaa gjennem 
en kort elv falder ud i Aardalsfjorden, en arm af SogneQ. 

Aardals kobberverk, nu nedlagte kobbergruber 
nordvest for Aardalsvandet i Aardal herred. Nordre Ber- 
genhus amt. 

AardalsQorden, en af Sæterdalsvasdraget (Otra) dan- 
net indsjø, der i sin nordlige del kaldes Byglandsfjorden. 
Ved Aardalsfjordens sydende ligger Sætersdalsbanens 
nordligste station. Byglandsfjord. (Se ogsaa Aardal 
herred. Nordre Bergenhus amt.) 

Aare (anatomisk), blodkar, puls- og blodaare, se 
Menneskets anatomi. A.betændelse (phlcbitis) er 
en sygdom i blodaarerne (venerne). Aarsagen er oftest en 
infektion. Den angrebne blodaare føles som en øm, 
haard streng. Blodet i den løber sammen (koagulerer), 
hvorved blodcirkulationen hindres. Aaarebt. træflfes ret 
hyppig som komplikation til barselfeber og andre in- 
fektionssygdomme, men kan ogsaa skyldes benbrud, saar, 
svulster o. 1. Den har sedvanlig sit sæde i læggens cl. laarets 
blodaarer. Er en større blodaaregren angrebet, hovner 
benet op, undertiden meget betydelig, paa grund af 
ansamling af en vandig vsedske i bindevævet under 
huden (ødem). Ofte er der sterke smerter paa grund 
af spændingen. Undertiden løsner en del af blodkoaglet 
sig og gaar over i blodstrømmen, op til hjertet og ud i 
lungerne («blodpropp). Behandlingen er streng ro, fug- 
tige omslag og tildels forhøiet, skraat leie af benet. 
A.brok (varicocele) er en udvidning af de blodaarer, 
som findes i pungen langs sædstrengen. Det føles som 
halvbløde, snoede strenge («regnorm») og kan have et 
betydeligt omfang, hvorved testiklen bliver dybt hæn- 
gende. Lidelsen er ufarlig, men kan fremkalde .smerter ved 
tyngden og trykket. Den behandles med opbærebind 
(suspensorium); stundom kræves operation. A.knuder 
(varicer) er en sygelig udvidning af blodaarer. Findes 
hyppigst paa benene, paa den indvendige side af skinue- 
benet, undertiden ogsaa paa laaret. Aarsagen er ofte 
ukjendt. 1 mange tiifælde dreier det sig om tryk paa 
blodaarerne i bækkenet eller underlivet (svangerskab, 



abdiqner ® nedlægge kronen. 

abdomen © A m, bug, un- 
derliv. 

abdreschen (1) tersice (ficrdlgt 
f^ s^^: fU<n^ forsiidt. fortersket; 
banke, garve ens ryg. 

Abdruck m. aftryk; kopi. 

abduce (e) føre, trække bort. 

abe — (t) Affe m — (e) noonkey, 
ape — singe m. magot m. gue- 



non m. abespll — AflTenspiel, 
Poasenspiel n — (e) foolery — 
singerie f. 

abeam (?) (^øudtr>'k) ixen. 

abecqner ø made. 

abed ^ iseng. 

abeille ø f. bie. 

Abend m, aften, kveld ; vesten. 
Abendmahl n, aftensmaaltid : 
nadver. alterens «akrament. Abend- 



21 



Aare— Aarevlngede 



22 



Abenteuer— Abgang 



underlivssvulst) eller tryk af et strammende baand 
(strøm pebaand); andre gange synes aarsagen at være lang- 
varigt, staaende arbeide. Blodaarerne svulmer sterkt op og 
ligger som tykke, blaa, snoede, knudrede strenge under 
huden. Er ofte ganske symptomløse, men kan under- 
tiden give anledning til smerter og træthed og til saa- 
kaldte bensaar (s. d.). Behandlingen er bind, elastisk 
strømpe, i slemme tilfælde operation. 

Aare, den gyldne, se H æmorroider. 

Aare (gcol.), se Gang. 

Aare, ildsted, se Aarestue. 

Aare, at, efterligne aarerne i træ ved maling. Dette 
gjøres ved hjælp af staalkamme o. 1. 

Aarebetændelse, se Aare. 

Aarebrok, se Aare. 

Aarefistel, en hos heste og homkvæg efter aarelad- 
ning opstaaet betændelse i halsblodaaren og omliggende 
væv med blodpropdannelse i aaren og opsvulmning af 
denne med materie (pus) i saaret. 

Aarefod, en særlig uddannet form af svømmefod 
hos fuglene. Alle 4 tær er forbundet med svømmehud ; 
bagtaaen er veludviklet og vender indad. Aarefød- 
de de (familien stega nopodes), svømmefugle med aare- 
fødder. Da fødderne sidder langt tilbage, gaar de daarlig, 
men foden er vel egnet til hvil paa klipper, pæle o. 1. 
De er anselige fugle, som omfatter ca. 60 arter, fordelt 
paa følgende 6 slegter: slangehalsskarver, skarver, tropik- 
fugle, suler, fregatfugle, pelikaner (s. d. artikler). Saavel 
i udseende som levevis er disse slegter meget forskjellige. 
Fælles for dem alle er dog, at de udelukkende lever af 
fisk, som de kan tåge i store mængder (se Skarv). 
Ved deres graadighed bidrager flere af dem sterkt til 
dannelsen af guano (s. d.). 

Aarehlndebetændelse (chorioiditis), se øiets syg- 
d o m m e. 

Aareknttder, se Aare. 

Aareladning, en operation, ved hvilken man aabner 
en blodaare og udtømmer det mørke, kulsyreholdige 
blod, i regelen fra en lige under huden liggende aare i 
albuebøiningen, idet man om overarmen knytter et 
tarklæde el. en aa r el ad es no r, som delvis stanser 
blodstrømmen. I tidligere tid anvendtes a. meget hyp- 
pig og ved utesten alle sygdomme; «snepperten» var et 
instrument, som fandtes i manges eie, og mange lod sig 
aarelade en eller to gange om aaret for at befri sig for 
mulige skadelige stoffe. Der skede mange misbrug og 
megen skade ved de hyppige blodtab. Nu anvendes a. 
sjeldnere, men er dog i de senere aar kommet noget 
mere i brug (ved visse lungebetændelser, forgiftninger o. a.). 
I dyrlægepraksis aabnes i regelen en aare paa halsen 
med et aareladcjern, et trekantet knivblad paa et 
langt skaft; med en liden hammer slaaes jernet gjennem 
huden og aarens væg. 

Aarepresse (toumiquet), et apparat til at stanse en 
blødning paa en arm eller et ben, enten ved at stramme 
et baand ved hjælp af en skrue og derved presse puls- 
aaren sammen eller ved stramt at ombinde en elastisk 
snor (gummirør), som fastholdes ved en «laas», ovenfor 
det blødende sted. 

Areskntan, et 1419 m. høit Qeld i Jåmtland i Sve- 
rige, 1 000 m. over sjøeme i nabolaget. Det naar ikke 



snegrænsen. men er den høieste top af et vidtstrakt 
Qeldparti, A.-Qeldct. Storartet udsigt, turisthytte, sana- 
torier 

Aarestrnp, Carl Ludvig Emil (1800—56). d. dig- 
ter. Udgav 1838 «Digte», der ikke vakte opmerksom- 
hed. Først 1863 blev han Igendt i videre kredse, da 
Chr. Winther og F. L. Liebenberg udgav hans «Efter- 
ladte digte». A. har kun skrevet lyrik og naar høiest 
i sine erotiske digte. Hans hovedstyrke ligger i evnen 
til anskuelig at male en situation, og han dvæler mere 
ved de ydre plastiske træk end ved det indre liv. Af 
danske digtere staar han Oehlenschlåger og Chr. Winther 
nærmest, af fremmede Heine. 

Aarestue er fællesbetegnelsen for den ældste norske 
husform med ildsted midt paa gulvet. Typen gaar op 
i forhistorisk tid, men findes bevaret i en række 
eksemplarer, hvoraf enkelte endnu er i brug. Stuens 
inventar har været bænke langs væggens tre sider samt 




Aarestue. 

langbord. I flere er ogsaa seng kommet ind. Den 
ældste er Raulandstuen paa Norsk folkemuseum med 
runer ældre end 1250. I Hardanger findes en hel række, 
tildels meget gamle aarestuer. Noget yngre er de i Sæ- 
tersdalen bevarede. Aarestuerne giver det tydeligste bil- 
lede af sagatidsinteriøret. 

Aarevingede (hymenoptera), en insektorden, der om- 
fatter myrer, bier og hvepse. De har 4 klare, faa- 
ribbede vinger, der ved kroge heftes sammen under flugten. 
Munden er en bidemund, der ofte tillige er et sugered- 
skab, idet underlæben danner et sugerør, som omsluttes 
af de forlængede kjæveflige. De vinkelbøiede følehorn 
bestaar af et faaleddet skaft og en flerleddet svøbe. 
Bagkroppens forreste del er oftest særdeles tynd som 
en stilk, saa at legemet bliver sterkt indsnøret. Kun 
hos plan teh vepsene (blad- og træhvepse) er dette ikke 
tilfældet. Hos de fleste a. ender bagkroppen med en 
brod, lægge- el. giftbrod. Nervesystemet er veludviklet, 
særlig er hjemeknuden stor og fint bygget Forvandlingen 
er fuldstændig. Kun plantehvepsenes larver har lemmer, 
og har foruden de 3 par forkropsben 6 — 8 par klamre- 



nahlsfeier ® r, altergang. 
AbendmahUglUlgerØm. kom- 
ma nikant 

Abentener ® n. eventyr. 

aber (?) men. 

Aberglaube ® m. overtro. 

aberKennen Q) ftnKJende. 

abermala ® p«any, atter lg}en ; 
endno en gmag. 

aberrant ft ® aMgende. 



aberration (e) A (?) r. afvigelse, 
vUdfarelM, forviidelse. 

Aberwitz m, afUnd ; ufornufl. 

atMt @ tilskynde, understøtte ; 
t\)rolpe. 

abétir (?) fordumme. 

Abfahrt ® f. aflr«iM. bort- 
KJotmI. 

Abfkll m. aflbld; skraaning, 
helding. 



abfasaen affåtte, forfatte; 
fange, gribe. 

abféimen (af)skumme: for- 
fine, rarønere. 

abfértlgen aflterdlge: ekspe- 
dere. 

abflnden arønde, holde ska- 
desløs. 

abfleiachen Qeme Kjødet. 

Abfluss m. afløb. 



Abfnhr f. bortKJørsel; reno- 
vation. 

abfOhren føre bort. afiede; 
(aObetale; dressere; saare; aflker- 
dlge kort. 

Abgabe f. aflevering; afglft. 
skat: tratte, veksel. 

Abgang m, afgang; anuet- 
ning, salg ; formlndskelse, tab ; tara ; 
affald. 



23 



abginglg— abhftgen 

fødder paa bagkropsringene, hvorved de' faar lighed med 
somnierfuglelar\'er. De øvrige a.s kirver er mark 
der lever som snyltere eller i galler (s. d.) eller i 
celler, der er fyldte med næringsstof. De fleste ind- 
spinder sig før forpupningen i en kokon. Aandscvneme 
er høiere udviklet inden denne orden end hos noget 
andet hvir>'elløst dyr, og hos nogle findes et sterkt ud- 
præget samfundsliv med en gjennemført arbeidsdeling, 
der minder om de menneskelige samfund (se art. om de 
enkelte hovedafdelinger). Ordenen er udbredt over hele 
jorden og tæller i Norge vistnok et par tusen arter. 
For dens systematik spiller «cellerne», der dannes ved 
vingeribbernes forgrening, en vigtig rolle. 

Aarflot, norsk bondeslegt, som gjennem flere led har 
udmerket sig ved oplysning og almenaand: Sivert 
Knudsen A. (1759 — 1817) var skoleholder i sin føde- 
bygd, Ørsten sogn paa Søndmør, senere lensmand i 
Volden. Paa sin gaard Ekset anlagde han et bogtryk- 
keri og udgav «Norsk landboblad» og flere økonomiske 
skrifter. Han skjænkede Volden et bibliotek, holdt søn- 
dagsskole og gav i hungersaarene anvisning paa brød- 
surrogater. I 1809 blev han dannebrogsmand. Hans 
datter, Bert he Canutte A. (1795—1859), var religiøs 
forfatterinde. Hendes samling aandelige sange «Troens 
frugt» hører til den vestlandske almues mest læste op- 
byggelsesskrifter (9 opl. 1874). En samlet udgave af 
hendes skrifter udkom i Bergen 1856 — 62 under titelen 
«Smuler til næring for livet i Gud>, I — V. Aaret efter 
hendes død udkom hendes selvbiografi. Hendes broder, 
Rasmus Sivertssøn A. (1792 — 1845), postaabner, fra 
1816 lensmand i Volden, overtog bogtrykkeriet og udgav 
forskjellige tidsskrifter til folkcoply sn ingens fremme 
(«Landboavisen)> ; han repræsenteredc Romsdals amt paa 
stortingene 1824, 1827—28, 1833 og 1839 og var valgt 
1845, da han døde. Hans søn, Mauritz Andreas Ras- 
mussen A. (1821 — ), fortsatte med trykkeriet og udgav 
«Postbudet» og «Norsk landbrugstidendc». Han repræ- 
senterede Romsdals amt paa stortingene 1854 — 88, hvor 
han stedse sluttede sig til Joh. Sverdrup. I 1882 udgav 
A. «Odelsbonden om grundloven i dens hovedbestem- 
melser», et forsøg paa en imødegaaelse af det juridiske 
fakultets betænkning om kongens sanktionsrct i grund- 
lovssager. Rasmus og Mauritz A. stod Ivar Aasen nær; 
i Rasmus A.s bogsamling fandt den unge Aasens læse- 
lyst sin første næring. 

Aarfttgl el. or fu gl (ieirao), slegt af hønsefugle, har 
kort, hvælvet, sterkt neb. Over øiet en nøgen, rød, vortet 
plet, som under forplantningstiden hos bannerne er opsvul- 
met. Mellemfoden Qærklædt, tærne nøgne med en kam af 
skjæl. Kjønnene meget ulige. For det meste stationære skog- 
fugle, som lever paa marken og i trærne og nærer sig af 
plantedele og af insekter (særlig ungerne). Lever i polygami, 
samles om vaaren paa aabne pladse i skogen (legepl.), hvor 
bannerne spiller og kjæmpcr om hunnerne. I Skandi- 
navien 2 arter: 1. A ar fu gl (t.telrix), hannen (aarhane) 
sort med blaalig glans over hals, bryst og ryggens bagre 
del, en skjult hvid plct paa vingerne, halen sterkt klø- 
vet, de yderste halefjær udadbøiet. Længde: 480 — 590 
mm. Hunnen (aarhøne) rustbrun med sorte og hvide 
spetter, struben, brystet og bugen lysere. Halen kløvet, 
men mindre end hos hannen. Findes udbredt over største- 



Aarflot— Aarhus amt 



24 



delen af Europa, overskrider hos os mod nord sjelden 
Finmarkens grænse. Lever om sommeren vfesentlig af 
frø, bær, blade og insekter og om vinteren af birke- 
knopper og enebær. Eggene (omkr. 8) lægges i lyngen 
eller under buske. 2. Tiur (i. urogallus), hannen sort 
med metalglans, halsen og forreste del af ryggen graa- 
vatret, vingerne brunvatret, halen afrundet. Længde omkr. 
900 mm. Hunnen (røi) spettet og vatret af rustgult, 
sort og hvidt. Længde 600 — 650 mm. Almindelig i 
vore naaleskoge helt op til Finmarken, paa Vestlandet 
sjeldnere end foregaaende art. Nærer sig om sommeren 
som aarfuglen, om vinteren væsentlig af bamaale. Eggene 
(omkr. 8) lægges paa marken i skogen. — Bastarder 
mellem røi og aarhané, rak kei f ugle, ikke ualminde- 
lige. Rakkelhanen i farv^e og størrelse en mellemting 
mellem tiur og aarhane, rakkelhønen ligner en liden 
røi; halen hos begge tver. Sjeldnere forekommer ba- 
starder mellem aarfugl og rype, rypeorre, og endnu 
sjeldnere mellem tiur og rype, rype ti ur, samt mellem 
aarfugl og jerpe. 

Aargau [dr-Jy frugtbar og veldyrket kanton i det 
nordlige Schweiz ved Rhinen, 1 404 km.' med 207 OOO 
indb., tysktalende, over halvdelen protestanter. Vigtig 
bomuldsindustri og straafletning (sysselsætter 30 OOO 
mennesker, hovedsæde i Wohlen). Mange gamle borge> 
f. eks. Habsburg. 

Aar-glet8Cheme [dr"], de mægtige jøkler ved Finster- 
aarhorn i Berneralperne i Schweiz, paa grænsen af kan- 
toneme Bern og Wallis, hvor elven Aar har sit udspring. 

Aarhundrede el. sekel, et tidsrum af 100 aar, 
regnet fra begyndelsen af et hundrede, f. eks. det 20 
aarh. fra 1 janr. 1901 til 31 decbr. 2000. Denne op- 
fatning af sagen støttes paa kronologien, der ikke ved- 
kjender sig noget aar 0, men som er gaaet umiddelbart 
fra aar 1 før Kr. til aar 1 efter Kr., saa at det første^a. 
sluttede med 31 decbr. 100. 

Aarhus, Jacob Madsen (1 538—86), prof. ved Kbh.s 
universitet først i klassisk filologi, senere i teologi, skrev 
et høist merkeligt skrift «De literis» (1586), hvori han 
søger at gi ve en systematisk udsigt over sproglydene,. 
idet han gaar ud fra taleredskabernes stilling, og hvorved 
han har vundet navn som «den nyere tids ældste fonetiker». 

Aarhus, Jyllands hovedby, Danmarks næststørste 
kjøbstad, 55 193 indb., ligger hvor Aarhus aa munder 
ud i Aarhus bugt («Aarhus» betyder «aamunding»). 
Havnen er Jyllands bedste. A. er Jyllands første 
indførselsby, har desuden temmelig stor industri 
(bl. a. margarin); den er den største garnisonsby uden- 
for Kjøbenhavn, er bispesæde og har nye institutioner med 
smukke, monumentale bygninger f. eks. Aarhus teater, stats- 
biblioteket, toldkammeret (bygget af Kampmann). Trods. 
sin ælde har A. fra fortiden ikke meget værdifuldt ud 
over kirkerne: den prægtigc domkirke. St. Clements, 
den længste kirke i Danmark, og Vor Frue. Til A. 
hører smukke anlæg og bakkede skoge (Ris og Marselis- 
borg skoge). 1898 kjøbte byen Marselisborg gods, paa 
hvis grund er opført (af Kampmann) Marselisborg slot. 
I A. er norsk vicekonsulat under generalkonsulatet t 
Kjøbenhavn. 

Aarhus amt, Danmark, 2 510 km.' med 196 265 indb. 
(hvoraf byeme Aarhus, Horsens, Silkeborg og Skander- 



abgMnglg (f, let ofsxrttelig, {(ang- 
bnr. 8øgt : slidt, kasscrct ; bort- 
kommet, forlagt. 

abgebrannt (t) brandlldt ; lens 
uden penge). 

abgedroschen (1) rorterskct. 

trlviel. 

abgefeimt (t) forslagen, rafn- 
neret. 

abgelebt ø skrobellg. udievct. 



abgelegen (\) af^ldesltggcnde. 

abgemessen (t; afmaait. 

abgeneigt (t) utilboiellg, ugun- 
stig stemt. 

abgenntzKf) forslidt, fortersket. 

Abgeordneter <t; m, rigsdags- 
mand.deputeret. Abgeordneten- 
haua ij) n, deputeret kammer, rlgs- 
dag. 

abgeaagt ^ afgjort, erklæret. 



abgeschabt (t) lasiidt. 

abgeschleden it) afsondret. en- 
som; afdød. 

abge8Chlliren(r,nfRlebet: sleben. 

Abgeachmacktheit ^i f, Oau- 
hed, flause. 

abgeatanden (i) doven, harsk. 

abgezehrt (t> udtæret. 

Abgezogenneit^ r, afsondring, 
ensomhed. 



I Abgleasnng (t) r. udheldning. 

afklaring: arstøbning. 
I abgleichen \Jij jevne, glatte: 

balancere, saldere; planere, nlvel- 
I lere. 

AbgOtt (i) m. afgud. 
I AbgtiSS ;r; m. aPieldnlng. af- 
I heldt vvdske; af^tobning; aflob^- 
j rør. 
I abhltgen f; indhegne. 



25 



Aarhus stift— Aarstad 



26 



borg tæller 88 469), begrænses af Kattegat fra Horsens 
fjord i syd til Kalø vik i nord og naar ind til midten 
af Jylland. Øeme Endelave, Tunø, Alrø, og Vaarsø hører 
til Aarhus amt I amtet ligger «Høijylland» med Eier 
Bavnehøi og Himmelbjerget, med Midtjyllands sjøer og 
Gudenaaens øvre løb. Jyllands skogrigeste, næst frugt- 
bareste amt. Udgjorde indtil 1867 to amter (Gammel 
Aarhus amt og Gammel Skanderborg Amt). 

Aarhus stift, Danmark, 6 414 km.' med 380483 indb., 
omfatter Aarhus og Randers amter, af Holbæk amt Samsø, 
af Veile amt Bjerge og Hatting herreders sogne, af Vi- 
åx>rg amt Hovlbjerg, Lysgaard og Hids herred. 

Aaring (oldn. drangr\ aarsvekst, afgrøde, vistnok 
samme ord som «aargang» (sml. «aarvei»). 

Aarmand (oldn. drmair, af årr, tjener) var i Norges 
middelalder navnet paa en for det meste lavættet gaards- 
foged, særlig paa kronens eller kirkens godser. Han 
skulde underholde sin herre, naar denne paa sine reiser 
gjestede gaarden, og var ti Hige hans ombudsmand i de 
forskjelligste anliggender. Kongens aarmand forvaltede 
krongodset i sit distrikt, udøvede politi-, paa tale- og 
eksekutionsmyndighed, var skatteopkræver, mandtalsfører, 
opnævnte nævndemænd til lagtinget etc. og kunde her- 
under kræve støtte hos den nærmestboende lendermand. 
I det 12 og 13 aarh. afløstes de af sysselmændene ; kun 
biskoppelige aarmænd nævnes endnu i det 14 aarh. og 
staar da under provsternes tilsyn. 

Aarrestad, Sven (1850—), n. afholdsmand, var en 
tid lærer, kjøbte i 1870-aarene en gaard i Sande, hvor 
han siden har været bosat, overtog 1883 redaktionen af 
afholdsbladet «Menneskevennen». Ved denne virksomhed 
og ved talrige foredrag paa afholdsmøder og kongresser 
er han blevet afholdspartiets ledende mand. Medlem af 
brændevinslovkomiteen 1889 og af den komite, som ud- 
arbeidede udkast til loven af 1904 etc. StorUngsrepræsen- 
tant for Jarlsberg og Larvik amt 1892—94, 1906—08. 

Aarring kaldes aarstilveksten i de plantevæv (ved, 
bast, kork), som fremkommer ved et kambiums virk- 
somhed. A. danner koncentriske ringe, som dog kun i 
veden, og da særlig hos træagtige vekster, er skarpt 




Aarringe: 

fremtrædende. De markeres ved den ofte tydelige grænse- 
linje, som vekstens ophør under vinterdvalen afsætter, 
idet nemlig to indbyrdes forskjellige lag her kommer 
til at støde direkte til hinanden, den sidst paa sommeren 
dannede «høstved» og narøte aars «vaar\'ed». Antallet 
af vedens aarringe angiver plantens alder. 

Aars, Jacob Jonathan (1837 — ), n. sprog- og 
skolemand, har siden 1858 virket i skolens tjeneste. 
A. tog filologisk embedseksamen 1860 og oprettede 1863, 
sammen med P. Voss, den efter dem begge benævnte 



Abhang (i) m, skraaning, bakke- 
hekl. li. bratlænde. 

abhangend (t) «kraa, heldende. 

abbaspe]n(t)afbK8pe: aQaake. 

abhftnten {^ flåa (skindet af); 
skifte ham; myte, fælde (]«r. 

abhold X) u^nstig. alt aodet 
end huld. 

abbolzen ø afskoge. kniste. 

abbor ®. abhorrer (?) afsky. 



abhorrence (e) afsky. 

abhUten afgnesse. 

abide (5*) bie. vente paa: tnale. 
udstaa; forblive, bo, opholde 
sig. 

ablld se apaid. abildgraa — 

(t) npfelgrau — @ dapple-grcy — 
(f) gris pommclé. 

abillty ^>) dygtiglied. 

abtme (f} m. afgrund. 



Abbang— Abkommeii 

skole i Kra., efterhaanden en af landets største og mest 
anseede. A.s fag har været græsk, oldnorsk og norsk. 
I 1864 udkom hans «Udvalgte norske oldkvad». 
Hans virksomhed som norsklærer er bicvet af epoke- 
gjørende betydning, idet hans « Retskrivningsregler til 
skolebrug», der udkom 1866 og senere foreligger i 16 
udgaver, er autoriseret som norm for dansk-norskens 
skrivemaade her i landet. Hans interesse for græsk 
aandsliv har sat frugt i det populær- filosofiske verk 
«Sokrates skildret gjennem oversættelser af Platon» (1881). 
Endel videnskabelige filologiske undersøgelser har han 
offentliggjort i forskjellige tidsskrifter. A. har været 
medlem af flere komiteer til udredning af pædagogiske 
spørsmaal og reformer. 

Aars, Kristian Birch-Reichenwald (1868—), 
foregaaendes søn, tog doktorgraden 1897 og har udgivet 
flere filosofiske og natunidenskabelige skrifter og af- 
handlinger: «Tanker og syn» (1894), «Indledning til 
psykologien» (1898) og «Zur psychologischen Anal3rse der 
Welt» (1900),. «Zur Biogenese der spontan erreglen Emp- 
findungen» (1900) etc. 

Aars, Sofus (1841—), n. forfatter. Siden 1879 fuld- 
mægtig i Departementet for handel, sjøfart og industri. 
Udgav i 1886 «I skoven» (2 øgede udg. 1902), en række 
stemningsfulde, klart udformedejagt- og naturskildringer. 
Siden fulgte «Skovinteriører» (1890), «Her og der» (1894) 
samt «Onkel Jakob og andre dyr» (1899). 

Aarsag kaldes det, som fremkalder en forandring. 
Denne kaldes da virkning eller følge. Den fuldstændige 
aarsag er alle omstændigheder, der medvirker til at 
hidføre forandringen. Naar én eller enkelte af disse 
særlig udpeges som aarsag, fonidsættes de øvrige som 
kjendte eller givne «betingelser». At enhver forandring 
er led i en sammenhæng af aarsager og virkninger er 
forudsætning for al videnskabelig erkjendclse, der dog 
■ ikke vil nøies med at fastslaa den konstante tidssammen- 
hæng mcllem aarsag og virkning, men stræber efter at 
se overensstemmelsen mellem dem som «grund og følge». 

Aarsleff, Carl (1852—), d. billedhugger, professor 
ved Kunstakademiet i Kbh., er elev af Jerichau og re- 
præsenterer den retning, der nærmest fortsætter Thor- 
valdsens virksomhed. Hans hovedverker «Den fortabte 
søn» og «Abel» tilhører Statens museum for kunst i 
Kjøbenhavn. 

Aarsskud kaldes de i løbet af én vegetationsperiode 
dannede skud hos en fleraarig plante. Hos vore træ- 
agtige vekster er aarsskuddene nedtil begrænsede af 
knopsporerne, d. e. merkerne efter de afTaldnc knopskjæl, 
som har omgivct skuddene under deres knopstadium. 

Arstad, Søren Tobias (1861—), n. politiker og em- 
bedsmand, er født i Stavanger, hvor han 1884 nedsatte 
sig som sagfører, indvalgtes i kommunestyret og blev 
ordfører. Paa stortinget sad han 1898 — 1900 (formand 
i konstitutionskomiteen). Da ministeriet Steen undergik 
en delvis fornyelse, blev han 6 november 1900 udnævnt 
til statsraad. Sammen med den Blehrskc regjering fra- 
traadte han 21 oktober 1903, hvorefter han s. a. blev 
udnævnt til sorenskriver i Ryfylke. 

Aarstad, herred i Søndre Bergcnhus amt, 21 km.* 
med 4 708 indb., d. e. 229 pr. km.' Herredet, der 
svarer til Aarstad prestegjeld og sogn, støder umiddelf 



abfmer (f) styrte i afgrunden, 
ødeUegge, fordjierve: søle til. 

ab jagen (t) forjage. Jage træt; 
oQaskc. 

abject © & (r) lav. ussel, for- 
agtelig. 

abjection (c) & f) f. ydmygclse : 
(f) Invtied. foragtelighed. usselhed. 

abjuration (e) & ^ f. afsver- 
gclse. 



abjure ^), abjurer © af- 
sverge. 

abkanzeln ® ^«^^ (tillyse) fra 
pnvl<estolen ; livse (en) tclcsten. 

abkargen d) iinibe paa. 

abkehlen (t) skjære struben 
over paa. 

Abklatscb (t) m, aflrjk. dlclié ; 
svag kopi. 

Abkommen ® n. forældclse 



27 



Abktfmmling— abliegen 

bart op til Bergens by, og en stor del af herredet er 
nærmest at betragte som en forstad til samme. Her er 
ikke liden fabrikdrlft. En af herredets største gaarde, 
Aarstad (tidligere Aalrekstad), var i oldtiden kongsgaard. 
Af dennes eiendomme afstod Olav kyrre i 1070 den for- 
nødne grund til anlæg af kjøbstaden Bergen. 

Aarstider betegner aarets hovedafsnit, hvis forskjel- 
ligheder beror paa solens skiftende stillinger. De 4 
astronomiske a. vaar — sommer — høst — vinter (*Vi — 
'Va — **/» — *7i«) er skarpt adskilte i modsætning til de 
naturlige el. meteorologiske a., hvis karakter 
især af hænger af stedets beliggenhed paa jordoverfladen, 
høideforhold o. 1. I den hede zone er der faktisk 
kun to a. : regntiden og tørketiden. 

Aartld, forældet (dansk), aarlig sjælemesse for en af- 
død (oldn. iiéir, gudstjeneste). 

Aartlfosseme, vandfald (9.2 m.) i elven Tinne paa 
grænsen mellem Gransherred og Hitterdal herreder, 
Bratsberg amt. 

Aarvak, se Alsvinn. 

Aarø, i Slesvig, i Lillebelt, udenfor Haderslevfjord. 
A a r b y, poststation paa indsiden af øen, Aarøsund, 
havn og jernbanestation paa fastlandet. 

Aarøe, Bendt Chr. Mogens (1828—86), d. officer, 
der ud merkede sig saavel i treaarskrigen som i krigen 
1864, hvor han udnævntes til kaptein og var fører for 
cAarøes flyvende korps». 

Aarøsund, navn paa sundet mellem Nøtterø i vest 
samt Store og Lille Aarø i øst, Nøtterø herred. Tillige 
navn paa en samling huse paa vestsiden af dette sund, 
149 indb. 

Aas, John (1793—1867), født paa Røros, indskrevet 
1813 som den første student ved det norske universitet. 
Død som sogneprest til Gjerstad. Skrev bl. a. «Gjerestads 
præstegjæld og præster» (Risøer 1869). 

Aas, flertal æser, det norrøne ord for «gud». Ordet* 
gjenfindes i alle germanske sprog. De bor med a åsyn- 
jer ne (gudinderne) i Aasgaard. Deres tal angives for- 
skjellig; i sin Edda siger Snorre, at der er 12 æser, men 
nævner 14 (Odin, Tor, Balder, NJ9rd, Frøy, Ty, Brage, 
Heimdal, H9d, Vidar, Vale, Ull, Forsete og Loke) og 
ISaasynjer (Frigg, Saga, Eir, Gevjon, Fulla, Frøyja, Sjovn, 
Lovn, Var, Vaar, Syn, Hlin, Snotra, Gnaa og Hnoss). 

Aas (geol.). Ved aascr forstaaes lange, indtil 70 m. 
høie rygge af grus og sand. De er i samme egn om- 
trent parallele og sender ud smaa sidegrene. De findes 
i tidligere isdækkede lande og er parallele med bevægel- 
.sesretningen for istidens bræer. Deres retning er uaf- 
hængig af mindre ujevnhcder i tærrænet; men de følger 
de større dale. Aaser i sin mest typiske form findes i 
det mellemste Sverige, hvor enkelte har en længde af over 
200 km. De er ogsaa beskrevet fra vort land, saaledes 
fra Jæderen, Rørostrakten og Finmarken. Sin oprindelse 
skylder de virksomheden af de under bræeme rindende 
vandløb, og de er sandsynligvis afleiret lige i brækanten. 

Aas, herred i Akershus amt, 92 km.* med 2 990 indb., 
d. e. 33 pr. km.' Herredet, der svarer til Aas preste- 
gjeld med Aas, Kroer og Nordby sogne, ligger lidt øst 
for Drøbak. Det er for en stor del en frugtbar egn, og 
agerbruget staar ganske høit. Tæt ved Aas hovedkirke 
ligger Norges landbrugshøiskole. 



Aarstider— Aasen 



28 



Aas, jernbanestation med mange omliggende huse ved 
Smaalensbanens vestre linje, Aas herred, Akershus amt 
(32 km. fra Kristiania). 228 indb. 

Aas landbrugsskole, se Norges landbrugshøi- 
skole. 

Aasebrekkeme, et af Telemarkens vakreste punkter 
ved hovedveien gjennem Flatdal i Seljord herred, Brats- 
berg amt. 

Aasen, Hans Olsen (1559?— 1673), opdageren af de 
malmforekomster, som 1645 foranledigede anlægget af 
Røros kobberverk, var en bonde, som omkr. aar 1600 
indvandrede fra Hårjedalen til egnen om Røros, hvor 
han ryddede gaarden (Hitter-)Aasen, som han af U. F. 
Gyldenløve i sin høie alderdom fik til odel og eie som 
løn for sin opdagelse. Hans billede findes i Røros kirke. 
A. blev stamfar til en udbredt slegt Aas, hvorom se A. 
R. Prytz : «Stamtavle over H. O. Aasens efterkommere» 
(Røros 1901). 

Aasen, Ivar (1813—96), n. sprogforsker og forfat- 
ter, født paa Søndmør, bereiste 1842 — 46, 1851—58 omtrent 
hele Norge for at indsamle sprogmateriale, udgav 1848 
«Det norske folkesprogs grammatik», i 1850 «Ordbog 
over det norske folkesprog». I 2 udgave af disse 
verker («Norsk grammatik», 1864, «Norsk ordbog med 
dansk forklaring», 1872 — 73) er planen helt bestemt af 
bestræbelsen for at skabe et fællesmaal for alle dialekter. 
Herved blev Aasen grundlæggeren af «det norske lands- 
maal», der i første linje hviler paa de ældste vestlandske 
maalfører, en og anden gang under hensyntagen til old- 
norsken. Som sprogforsker udmerkede Aasen sig ikke bare 
ved sin selverhvervede 
sikre metode, men ogsaa 
ved sin udprægede kunst- 
neriske sans. Hertil kom- 
mer en aldrig svigtende 
paalidelighed samt de kla- 
reste og konciseste defini- 
tioner. Foruden de nævnte 
hovedverker udgav han og- 
saa flere høist fortjenst- 
fulde specialarbeider, som 
«Prøver af landsmaalet i 
Norge» (1853 og 1899), 
«Norske ordsprog» (1856 
ogl 887), «Norsk navnebog» 
(1 878). Foruden som sprog- 
forsker udmerkede Aasen 
sig ogsaa som digter. 1 1855 
udkom hans populære 
syngespil «Ervingen», der 
har oplevet 4 oplag; i 1863 
udgav han under titelen 
«Symra» (d. e. anemone) en samling digte, hvoraf 
mange er blevet ligefrem til folkcsange. Ogsaa en række 
mindre prosaiske arbeider stammer fra hans haand. Her- 
ved skabte Aasen den klassiske stil for landsmaalet, saavel 
for den simple fortælling som for det lyriske digt. Deri 
ligger forklaringen til, at hans mønsterform saa hurtig 
tilegnedes af samtiden. [Lit.: «Norsk forfatterlex ikon» ; 
Vislie*s indledning til «Ivar Aasens udvalgte skrifter»; 
Hj. Falk: «Ivar Aasen» i «Arkiv f. nord. fil.», XIII, 376 flF.] 




Ivar Aasen. 

Efler Joh. Nordhagens radering. 



oitining. overenskomst, nrrange- 
ment, forlig. 

Abkttmmllng m, enerkom- 
iner. ætling. 

abkUndigen, abkfinden til- 
lyse: aflyse. 

Abkunft r. oprindelse. her- 
komst. 

ablactate (^v ofVænne. 

abladen ø afltesse; losse. 



Ablage f. afloTggelse; op- 
lagCssted), magasin. 

ablagem afleire, afWctte, 
lagre: aflagres (modnes, forædics). 

Ablaas Ø m, onøb, udløb; 
kloak; afslog. robåt: aflad, synds- 
Torladelse. 

ablaasen aflede, aflappe: 
aflade, afstaa tru : overlade, 
sielge. 



AblaufØm, afløb, udieb; (vek- 
sels) forfald; udgang, ende. 

ablanføn Ø løbe ned, bori. af- 
sted; afiM^iIe; hengaa, forløbe, ud- 
løbe; forfalde. 

Ablant m. aflyd. 

ablMutern Ø lutre. klar«. 

ablaze (c) l brand, I lys lue. 

able fp) istand, dygtig (til). 

able m. (zool.) skalle. 



ablehnen ø a(\'ende, atbøde, 
afklaa, tilbogevise; vicgre sig ved; 
forkaste. 

ablenketl ø anMle, bortlede; 
bøie af. 

ableret (f) m. flskehaav. 

ablesen (t; aOnwe ; (aObøate, (af>- 
plukke. sanke. 

ablette (f^ f. (zool.) hvidskalle. 

abliegen '0 ligge afsldcs. ligge 



29 



Aasen— Aat 



30 



Aasen, herred i Nordre Trondhjems amt, 143 km.* 
med 2 173 indb., d. e. 17.6 pr. km.' Herredet, der svarer 
til Aasen sogn under Frosten prestegjeld, ligger paa 
nord- og østsiden af Trondhjemsfjordens arm Aasen- 
fjorden. Inden herredets grænser ligger flere ganske store 
vande. 

Aasene, herred i Søndre Bergenhus amt, 75 km.' 
med 1 625 indb., d. e. 21.6 pr. km.' Herredet, der sva- 
rer til Aasene sogn under Hammer prestegjeld, ligger 
paa nordspidsen af Bergcnshalvøen imellem SørQorden 
og ByQorden med SalhusQorden. Ved Salhus i herre- 
dets nordre del er en ganske stor trikotagefabrik. 

Aaser, Peter Hansen (1848—), n. læge, blev i 
1882 by læge og i 1891 overlæge ved epidemisygehuset 
paa Ullevaal i Kristiania. Bekjendt ved talrige bakteri- 
ologiske undersøgelser f. eks. af tyfoidfeber, men særlig 
af difteri og difteriserum, hvilket sidste han bl. a. har en 
væsentlig fortjeneste af at have faaet indført i Norge. Har 
tåget initiativet til og har i en række aar bestyret Kri- 
stiania kommunale difteriserum institut paa Ullevaal. 
Aaser er den første, som har forsøgt at stanse begræn- 
scde difteriepidemier f. eks. i kaserner ved at undersøke 
samtlige individer paa difteribaciller for ogsaa at faa 
isolerct «bacillebærerne», d. e. individer med difteriba- 
ciller, men uden sygelige symptomer. 

Aaseral (fomdsætter oldn. Asardll, af åss, gud, sær- 
lig guden Tor, og et ord for tempel, svarende til gotisk 
alhs; her har altsaa været et tempel for Tor; hermed 
kan sammenlignes Ulleraal i Norderhov herred, egentlig: 
guden Ulls tempel), herred i Lister og Mandal amt, 
869 km.' med 1 303 indb., d. e. 1.6 pr. km.' Herredet, 
der svarer til Aaseral prestegjeld og sogn, er en fuld- 
stændig fjeldbygd omkring Mandalselvens øvre del. Kvæg- 
avl er hovednæringsvei. Ved nord vestsiden af Lagnevandet 
ligger Aaseral sanatorium. 

Aasgaard, herred i Romsdals amt, 64 km.' med 629 
indb., d. e. 9.9 pr. km.' Herredet, der svarer til Aas- 
gaard sogn under Stangvik prestegjeld, ligger paa øst- 
siden af Halsefjorden (længer inde kaldt Stang\'ikfjorden) 
omkring dennes arm AasgaardQorden. 

Aasgaardsrei, urigtig litterær form, skabt af A. Faye 
efler Willes forklaring (1786): «Asernes færd», optaget 
af P. A. Munch og af Welhaven i hans bekjendte digt, 
se Oskorei. 

Aasgaardstrand, ladested med 412 indb. ved Kri- 
stianiaQorden i Jarlsberg og Larvik amt noget sønden- 
for Horten. Stedet, der allerede nævnes som ladested i 
midten af det 17 aarh., er nu særlig bekjendt som et 
vndet sommeropholdssted (badested). 

Aasmnndtveit, Tallef Thorkelsen (1785—1843), 
træskjærer i Telemarken, skar paa skabe, senge, tiner 
etc. Hans arbeider udmerker sig ved originalitet i 
motivvalg, smagfuld udførelse og ren skur. 

Aasnes, herred i Hedemarkens amt, 607 km.' med 
4 753 indb., d. e. 8 pr. km.' Herredet, der svarer til 
Aasnes prestegjeld med Aasnes, Gjesaasen og Finskogen 
TGretvik) sogne, ligger omkring dommen og dens bielv 
Flisa (Flisenelven). Den sidstnævnte elv danner den 
ganske betydelige Kjeldaasfoss, nogenlunde i nærheden 
af det fra krigshistorien bekjendte pas Trangen. Her- 
redet maa for en væsentlig del betegnes som en skogbygd. 



mod- 



ftin lid (og godgjøre sig. 
nes). 
ablatlon @ ft vaskning. ren- 



I løse, toge af ; af- 



abmachefl ( 
«latte, aftjøre. 
abmabnen ® flraraade. 
abmarken (t) afgnenae, afmerke. 
abmSden © ndmatte. udtnette. 
abmShen ^ > 



\ anstrenge. 



abmtlMigen ® afivinge. aich 
eine Stunde abmilMigen ® 
tåge ftlg en time M, 

Abnahme ® r. anngelse. ned- 
tagelae; amputatlon; afoætning; af- 
tagende; forfald, tilbagegang. 

abnegate (g), abnéguer (£) for- 
negte. 

abnegatlon ©. abnégatlon (f) 
f, fomegtelse. 



ablutlon-abolitloniat 

Aasnes Finskog, en del af Aasnes herred. Hede- 
markens amt, der ligger tæt ind til rigsgrænsen, og som 
har faaet navn efter de finner, som i begyndelsen af det 
17 aarh. nedsatte sig i grænseegnene mellem Solør og 
Varmland. Der flndes i disse egne flere saadanne <Fin- 
skoger»; men kun for en liden del har finnerne her 
bevaret sit eget sprog og sine egne skikke. 

Aasta, en fra vest kommende bielv til Glommen, i 
hvilken den munder ud i Aamot herred. Hedemarkens 
amt. Ved foren ingspuuktet af disse to elve ligger Aasta 
jern banes ta tion (58 km. fra Hamar). 

Aasta Gudbrandsdatter blev i sit første egteskab 
(med Harald Grenske) moder til Olav den hellige og i 
sit andet (med Sigurd Syr paa Ringerike) til Harald 
Haardraade. Som Olavs moder synes hun i middel- 
alderen ialfald nogensteds at have været dyrket som helgen. 

Aasted bruges i rctssproget om det sted paa en fast 
eiendom, der er gjenstand for en retstvist, eller hvis 
faktiske tilstand er af betydning for en saadan. Aasteds- 
s a g, sag, der maa behandles paa aastedet af den i første 
instans dømmende ret, og hvor 4 meddomsmænd del- 
tager med underdommeren i paadømmelsen. A ast ed s- 
forretning, -tingsvidne, enkeltstaaende retshand- 
linger paa aastedet. Aastedsforligelseskommis- 
sion, den almindelige forligelseskommission, paa lan- 
det tiltraadt af en aastedsforligelseskommissær, der paa 
nogen af parternes forlangende afholdes for at prøve 
forligsmægling paa aastedet, og som paa landet i vid 
udstrækning kan afsige kjendelser; disse kan paaankes. 
til underretten. 

Aastfjorden, en i nordøstlig retning gaaende arm af 
HevneQorden, Søndre Trondhjems amt. 

Aastrup, O b e r-, N i e d e r-, landsby ved sjøen, Slesvig,. 
i Haderslev (Hadersleben) kreds. 

Astrdm, brødrene, grundede 1868 i Uleåborg, Fin- 
land, Nordens største garveri. Nu aktieselskab. 

Aastøfbss, vandfald (4.8 m.) i Mandalselven, Holme 
herred. Lister og Mandal amt. 

Aasvær, et af en mængde smaa øer bestaaende fiske- 
vær med fyr og lodsstation udenfor nordspidsen af øen 
Dønna i Dønnes herred, Nordlands amt. 

Aasædesret (af oldn. dscttiy sæde paa jordeiendommen), 
den ret, der paa skifte i solvent dødsbo tilkommer nærmeste 
livsarving til at fordre sig afdødes jordegods udelt ud- 
lagt for en af denne ved testament fastsat pris eller efter 
billig takst, samt med visse lettelser forøvrigt. Efterlader 
afdøde sig flere gaarde, kan den aasædesberettigede ikke 
fordre mere end én gaard med uundværligt underbrug 
udlagt til sig og sin linje, men de øvrige arvinger kan 
for sig og sin linje i en lovbestemt orden gjøre aasædes- 
ret gjældende til de andre gaarde. Under visse omstæn- 
digheder maa den aasædesberettigede respektere en af 
arveladeren foretaget eller bestemt deling af jordegodset. 
Aasædesret kan gjøres gjældende overfor al jord paa 
landet, saavel ubebygget som bebygget, men ikke over- 
for bergverker, fabriker eller manufakturer eller over- 
for jord, der er henlagt til disses drift. 

Aat el. aat e. 1. Lokkemad for vilde dyr (som bjørn 
og ulv). 2. Alt, som jages og ædes af fiskene, særlig af 
sommersilden, sildeaat, og af hvalerne, hvalaat: 
smaa fiske, krebsdyr, bløddyr og orme. Efter aatens- 



abnelgen bortTende. aich 
abneigen ® oga. skraane. 

abnorm — ® abnorm — @ ab- 
normiil. abnomioua — (f) anomal. 

abnormal ©urcgelmiesalg, syge- 
lig, vanskabt — abnormous ®. 

abnormitet — Abnonnltflt f 
— ® abnormity — anomalie f. 

aonormity @ vanskabthed. mis- 
dannelse. 



aboard (c) ombord. 

abode @ bolig. 

aboi m, hunds gjøen. 

abolir 0. aboUah @ aftkaffe.. 
ophieve. 

abofitlon © & r. aftkaffelse^ 
ophievelse. 

abolitlonist @, abolitlon- 
niste Øm. forkjæmper for neger- 
slaveriets ophævelse. 



31 



abominable— abound 

farve adskilles: rødaat, gulaat og svartaat el. krudtaat. 
Mest kjendt er rødaaten, som bestaar af et lidet krebs- 
dyr (calanus flnmarchicus). Om hvalaat se k r i I. Fl u e- 
aat, smaa nøgne snegle (Umacina helicina). 

kvasaksSifåV'], fjeld i Finland, 232 m. høit, ved Torne- 
elven, 72 km. ovenfor Torneå (straks søndenfor polarcir- 
kelen), besøges meget af turister, da det er det sydligste 
punkt, hvorfra man i disse egne kan se midnatsolen. 

Aavedalsbro (Augedalsbro, «Brua»), en samling huse i 
nærheden af Brandbu jernbanestation paa en armaf Gjøvik- 
banen, Brandbu herred, Kristians amt (76 km. fra Kra.). 

Aaverk bruges i retssproget navnlig om beskadigelse 
af fremmed fast eiendom. Aaverkstrætte, -sag, 
retstvist om saadan beskadigelse. 

A. B., artium baccalaureus, engelsk akademisk titel. 

Ab (hebr.), d. e. fader. Paa aramæisk abba. Æres- 
navn for jødiske lærde. I det nye testamente brugt 
som egennavn, Abba fader (Rom. 8,15). 

Ab, den 5te maaned efter jødernes kalender (omtrent 
d. s. s. august). 

Ab (foran vokal og h.), a (foran konsonant) (lat.), af, fra. 

Aba^bde, et afrikansk folk af Bcdscha-stammen, mel- 
lem Nilen og det Røde hav, paa grænsen af Æg>'pten og 
Nubien. De lever spredt omkring i ørkendalene og an- 
vendes meget som karavanførere. 

Abåca, se Manilahamp. 

AbacFst, se Abacus. 

AbåCO, Store og Lille A., to af de nordligste briti- 
ske Bahamaøer i Vestindien, tilsammen 2 000 km.^ med 
3 300 indb. 

A'bacu8 (lat; græ. abax), flad sten, firkantet tavle, 
_ firkant. I arkitekturen søile- 
hovedets dækplade. I old- 
tiden oprindelig et med 
sand o. 1. bestrøet firkan- 
tet bret til skrivning eller 
regning , senere skrive-, 
regnetavle, regnebret (heraf 
a b a c i s t, regnemester), 
skjænkebord ; se Regne- 
maskiner. 

Abaddo^n (hebr.), ødelæggelse, poetisk udtr>'k for 
helvede. I. Aab. 9,11 brugt om «afgrundens engel, øde- 
læggeren». 

Abådeh, liden by i Persien, provinsen Fars, mellem 
Sjiraz og Isfåhan, bekjendt for sine vakkert udskaarne 
træskeer og tiner. 

Abadscher, tscherkessisk folk (ca. 150 000) paa Kau- 
kasus' nordi. afTald ved Kubands øvre tilløb. A. er mu- 
hammedanere. 

AbaJ, se Nilen. 

Abailard [abælår], Pierre (1079—1142), fr. skola- 
stiker, riddcrsøn fra Bretagne, var alt en viden berømt 
dialektiker og teolog, om hvis lærestol ungdommen flok- 
kedes, da han forelskede sig lidenskabelig i den unge, 
vakre, klogc Helolse, som han forførte, egtede hemmelig 
og anbragte i kloster, med den følge, at hendes formyn- 
der lod ham overfalde og gilde. Siden vankede A. om 
fra kloster til kloster, søgt som lærer, men ogsaa stadig 
forfulgt og efterhaanden lidende af forfølgelsesmani, 1121 
tvunget til at brænde et af sine skrifter, 1141 dømt som 



Avasaksa— Abattellement 



32 




Abacus. 



kjætter. A. var en betydelig kritisk aand, langt forud 
for sin tid, udpræget subjekti"ist, hævdede, at en over- 
bevisning bør dannes i frihed, betonede i etiken det 
handlende subjekts egen sedelige bevidsthed og som teolog 
Kristus fortrinsvis som lærer og forbillede. Hans hoved- 
skrifter er «Sic et non», «Introductio in theologiam», 
«Scito te ipsum» og «Historia calamitatum», hanselskovs- 
og lidelseshistorie, hvortil knytter sig brevvekslingen 
med Heloise. 

Abakan, elv i Sydsibirien, kommer fra de Sajanske 
bjerge og falder i Jenisseis venstre bred. Abakansk, 
by længere nede ved Jenisseis høire bred, i guverne- 
mentet Jenisseisk, med det mildeste klima i Sibirien, 
med kulfelt og guldgruber i nærheden, 2 000 indb. 

AbaHenatidn (lat.), borttagelse af noget, afhændelse, 
opvækkelse af uvilje mod en; abalienére, vende bort 
fra, overdrage eiendom, berøve, gjøre fremmed for. 

A^baHget, landsby i Baranya-komitatet, Ungarn, nord- 
vest for Funfkirchen, med en af de merkeligste dryp- 
stenshuler, kaldt Paplika (d. e. Prestehulen), med tyde- 
lige merker efter menneskelig beboelse. 

A ballata, se Air alla. 

Abandon [abådd'], opgivelse. A. har navnlig betyd- 
ning i sjøretten og betegner den ret, som eieren i visse 
tilfælde har til at afstaa skib eller ladning til en anden 
mod at befries fra forpligtelser eller erhverve rettigheder 
overfor denne. Partreder i skib kan i visse tilfælde 
abandonnere sin part til fordel for medrederne og slipper 
der\'ed visse forpligtelser (sjøfl. § 18). — A. af gods for 
fragt kan efter sjøfl. § 160 ske ved afstandsfragt (se d.) 
og ved flydende varer, naar mere end halvdelen findes 
at være udlækket (sjøfl. § 152). — A. overfor assurandør 
kan ske, naar skibet erklæres uistandsætteligt (sjøfl. § 257, 
2), naar der i en vis tid har manglet efterretning om 
skib (sjøfl. § 258), og naar skib eller gods belægges med 
embargo eller af andre grunde maa ansees tabt for eieren, 
og en vis tid er gaaet (sjøfl. § 259). I disse tilfælde maa 
erklæring om abandon ske inden en vis frist (sjøfl. 
§§ 260-61). 

Abåno, Pietro d' (1250—1316), læge, født i Padua, 
hvor han blev prof. med. A. var elev af Averroés, 
studerede alkymi og astrologi, kom for inkvisitionen, 
men døde, før dommen faldt. 

Abano-Bagnl [abåno bdnji], landsby i den italienske 
provins Padua, ved østfoden af de maleriske vulkanske 
Colli EuganeT, 4 600 indb. Svovlkilder. 

Abarbanel, se Abravanel. 

Abårim, bjergkjede i Palæstina, n.ø. for det Døde 
hav, paa hvis høieste top, Pisga el. Nebo, Moses døde; 
stedet kaldes nu Dschebel Nibbeh. 

Abasca^l, Don José Fernando, markis af Con- 
cordia (1743—1821), sp. statsmand; deltog 1775 i ekspe- 
ditionen til Algier og udmerkede sig i krigen mod den 
franske republik; blev 1796 guvernør paa Kuba, senere 
i Ny Galicien; var fra 1804 — 16 vicekonge i Peru. 

Abasi, en delvis lamhed af benene, under hvilken 
evnen til at gaa er ophævet, medens andre benbevægelser 
er normale. Symptom ved hysteri. 

Abasslen, se Abchasien. 

Aba^sso (ital.), (handelssp.) prisfald. 

Abattellement [abaielmå'], handelsforbud, som de 



abominable ® ft (f) af- 
skyllg. 

abominatiofi @ & (f) T, afsky- 
(lighed). gru. 

abondance (r) r, overflod. 

abonder (Jj have overflod. 

abonné (fj m. abonnent. 
abonnement — ø Abonnement n 
— (c) subscription — (^ abonne- 
ment m. 



abonnent — T) Abonnent m — 
(e) subscriber — iX) abonné m. 

abonnere — (T) abonnieren — 
@ subscribe — (f) s'abonner. 

8'abonner (å qc) (f) abonnere 
(paa nogct). 

abonnir (?) forbedre. 

abor — Barsch m — (e) perch 
— (^ pcrche T. 

SLDOrd (?) m, landlng(splad8) ; 



komme, angreb ; tllg^ængellghed ; 
begyndclse. 

abordage (F) m, landing, en- 
tring, paaseiling. 

aoorder (?) laegge Ul land; 
nærme sig, entre; tåge fat paa. 

aborigéne (r)(m). aborlginal 
@ oprindelig, uHindvaaner). 

abort — Abortus m, Fehl- 
geburt f — yo) abortion, miscarriage 



— avortement m, faiuae cou- 
ctie f. 

abortif 0. abortive (c) for tid- 
lig* rødt, uruldbaaren ; utidig, umo- 
den, mislvkket. 

abot (n m, tjorelokke. 

aboucher ø fore sammen (med); 
indpaase. 

abound @ flndea 1 over- 
flod. 



33 



Abiton— Abbe 



34 



franske konsuler i Levanten nedlægger mod de møb- 
mænd, som ikke opfylder sine forpligtelser. 

Abåton (grae.) betegner i bygningskunsten ethvert util- 
gjængeligt sted; høikoret .i græske kirker; det allerhel- 
ligste i jødernes synagoger. Ogsaa et paa Rhodos opreist 
niindesmerke. 

A battuta (ital.), nøiagtig efter taktslaget, modsat ru- 
bato og colla par te. 

Abanj-Toma [å'bå Aj idrna], et frugtbart komiUt 
(distrikt) i Ungarn, i det nordungarskc bjergland, om- 
kring elven Hemåd, vest for Hegyallya-Qeldet (Tokayer- 
fjeldet), 3 260 km.', 183 000 indb., blandet ungarsk, sla- 
\nsk og tysk befolkning. Hovedstad er den vakre by 
Kaschau. Bekjendt er vinen fra Szanté (ved sydenden 
af Hegyallya). Kvægavl; bergdrift 

Abb., se Abbassamento. 

Abba, se Ab (fader). 

Abbadldeme (1023—91), spansk-arabisk fyrsteslegt. 
Stamfaderen var en kadi fra Sevilla, Abu-1-Kasim Mu- 
hammed, som 1023 gjorde sig til herre i byen og 1027 til 
hersker. Efter en af hans forfædre kaldtes slegten A. 
Under hans efterfølger ud videdes yderligere slegtens 
herredømme, bl. a. over Kordova. For at modstaa de 
kristne konger i Kastilien indkaldte A. almoravideme, 
som 1091 endte med at erobre Sevilla fra A., hvis 
herredømme i Spanien dermed var afsluttet. 

Abbadie [ahadt], Antoine Thomson (1810^97) 
og Arnaud Michel (1815 — 93), to franske forsknings- 
reisende, brødre, den ældste den betydeligste, reiste 1837 
— 48 i Abessinien. Deres skildringer er de bedste, man 
dengang havde. De trængte frem helt til Kaffa og foi^ 
tæller bl. a. om det dverglignende doko-folk. Den yngre 
broder, Arnaud, udgav i 1868 den ftildstændige beret- 
ning om deres reiser (cDouze ans dans la Haute-Éthiopie». 
Paris 1868. 2 bd.). 

Abbås, Muhammeds farbroder, f. ca. 566 i Mekka, 
stamfader til Abbasidernes hus, var oprindelig en mod- 
stander af Muhammeds lære, men blev senere hans be- 
geistrede tilhænger. 

Abbls I, d. store (1557—1628), shah af Persien, 
besteg tronen 1586 efter en ældre broders mord. Han 
kuede med held forslgellige oprør, gjorde erobringer fra 
tyrkerne og uzbekerne og opslog siu residens i Ispahan. 
1613 erobrede han Georgien og ødelagde 1621 den portu- 
gisiske besiddelse Ormus. 1623 indtog han Bagdad, 
behandlede de kristne og alle europæere meget mildt, 
men forfulgte sunnitteme. — A. II, sønnesøn af foreg., 
oesteg tronen 1641. Han indkaldte mange europeiske 
kjøbmænd og haandverkere, navnlig fra Frankrig, d. 1666. 
— A. III, søn af Thamasp, blev 1731 shah, efterat fa- 
deren var stødt fra tronen. Da han selv var meget ung, 
styrede overfeltherren Nadir landet og besteg selv tronen 
ved A.S død 1736. 

AbbåS Mlraa (1785—1833), persisk prins, anden søn 
af shah Feth Ali, udnævntes af faderen til tronfølger. 
Han nærede dyb respekt for den europæiske kultur og 
søgte allerede som prins ved hjælp af engelske og fran- 
ske officerer at reformere det persiske hærvæsen, førte 
gjentagne gange hæren i krige mod Rusland og Tyrkiet, 
men var uheldig til trods for sin personlige tapperhed. 
løvrigt kuede han røveruvæsenet, men var fordrukken og 



about— abri-nølfø 

i bøi grad bestikkelig. Sønnen Muhammed Mi ris a, 
som nu blev tronfélger, besteg 1834 tronen efter far- 
faderens død. 

Abbis pasha (1816—54), vicekonge i Ægypten, søn 
af Tussun pasha, var farfaderen Mehemed Alis yndling 
og beklædte endog en tid lang under ham stillingen 
som førsteminister. 1848 blev han vicekonge, men 
gjorde sig forhadt paa grund af sin vellyst og grusomhed 
og døde pludselig, maaske myrdet. 

Abbaø II pasha (1874—), vicekonge i Ægypten; 
khediv, søn af Tevfik, sukcederede 7 Janr. 1892. Han 
nærede i begyndelsen antiengelske sympatier, men det 
betydedes ham saa kraftig fra engelsk side, at han 
Vilde blive alsat, hvis han fortsatte sine intriger, at han 
senere har ladet englænderne raade. Han uddannede 
sig i Wien og lever siden 1895 i monogami med Ikbal. 

Abbasideme^ efterkommere af Muhammeds fiirbroder 
Abbas, herskede som kalifer i Bagdad 749—1258. Den 
største af dem var dsn fra c Tusen og én nat» kjendte 
Harun-ar-Rashid. Efterat mongolen Hulagu 1258 havde 
tilintetgjort kalifatet 1 Bagdad, indehavde de kalifemes 
geistlige værdighed i Ægypten indtil dette lands erob- 
ring af tyrkerne. 

Abbassame'ntO (ital.), sænkning; a. di mano, di 
voce, sænkning af haanden, stemmen (mus.). I handel 
den rabat, grossisten giver deta^isten. 

Abbåte (ital.), ung geistlig, som har faaet tonsur, men 
endnu ikke er presteviet. 

Abbåte, Niccolo der (1512—71), ital. maler, ind- 
kaldtes under Frans I til Fontainebleau, hvor hans 
dekorative vægbilleder fik indflydelse paa senere fransk 
renaissancekunst. 

Abbatucci [abatåtii], korsikansk slegt. Jacques 
Pierre A. (1726—1812) Igæmpede først imod fransk- 
mændene, men gik efter Korsikas erobring i fransk pe- 
neste; d. som fransk divisionsgeneral. Hans søn Jean 
Charles A., f. 1771, faldt som fransk general ved H Anin- 
gen 1799. Dennes søn Jacques Pierre Charles A. 
(1791 — 1857), indtog under Bourbonerne høie dommerem- 
beder, blev senere deputeret og deltog som ivrig liberal 
1847 — 48 i reformbanketteme. Han sluttede sig til 
Napoleon III, under hvem han var Justitsminister, senator 
og seglbevarer. Sønnen Antoine Dominique A. 
(1818—71) var general. 

Abbazia, lidet kyststed (1 200 indb.) i Østerrige, i 
Istrien, ved Quarnérobugten, nær Sydbanen, lunt be- 
liggende i læ af det høie Monte Maggiore. Meget besøgt 
sommer- og vinterkursted. 

Abbe, Ernst (1840—1905), t. fysiker, blev 1866 med- 
arbeider hos Carl Zeiss, hvis lille mekanisk-optiske 
verksted han snart hævede til en mønsteranstalt. 1870 
blev A. professor ved universitetet i Jena. Efter Zeiss's 
død satte A. 1896 gjennem, at hans verksted i forening 
med Schotfs glasverk omdannedes til en storartet stif- 
telse til fordel for verkernes arbeidere og funktionærer, 
samt byen Jena og universitetet. A.s videnskabelige 
arbeider har frembragt en hel omveltning i geometrisk optik 
og instrumentaloptik. Til hans navn er knyttet en mængde 
nykonstruktioner og forbedringer ved optiske instru- 
menter (spektrometer, fotografiske linser, refraktometer, 
belysuingsapparater for mikroskop, prismekikkert m. m. 



aboat (^ m, bjdkefaoTed: ind- 



aboat @ om, omkring. 

abontlr (Dstøde op til, naaUl; 
•igte Ul ; faa rasnltaL 

abontlMant ® m: tenants 
et aboBtisaaiita m pl, tllBtødende 
Jordn*. cioidoinme: omstsendig- 



above i 



■md : oppe, ovenpaa, oventil, above 
all @ fønt og fremst. 

aboyer ® gjø. 

abquicken udskille, schelde; 
l^øle (om afdrevet sølv). 

abrahmen ® skamme(fløden)ar. 

Abraum m. (bygnlngs)grus: 
rask, afftdd. 

abrftnmen rydde bort el. 
tilside; ryddiggjøre. 



abreast (c) jevnside 



Abrede it) f. anale ; bestridelse, 
negtelse. ln Abrede steilen 
kMstride. 

abrégé <f; m, udtog. 

abrégér <J) sammendrage, for- 
korte. 

abrelfén (t) tåge tøndebaan- 
dene ar. 

abreihen (t) trække af en snor. 



abrelten (t) ride bort, ride tnet, 
indride. 

abreuvage, abreuvement 
m, vånding. 

abreuver © vande. 

abreuvoir © m, vandingssted, 
-traug; kneipe. 

abrévatlon (?) r, forkortelse. 

abri (f) m, ly. 

abri-neige m, sneslOerm. 



2 — lUustreret norsk konversatlonsleksikoii. 



abrl-vent— Abscheu 



35 



Abbed— Abddmen 



36 



Abbed, af det aramæiske ord abba, d. e. fader. I de 
ældre vesterlandske klostre kaldes forstanderen abbed 
og forstanderinden abbedisse. Et saadant kloster 
kaldes da abbedi. I andre munkeordener bruges navne 
som arkimandrit (i grasske klostre), prior, guardian, 
rektor. Abbeden bar biskoppelige værdigbedstegn og var 
stundom (f. eks. i Korvey) virkelig biskop. I Frankrig er 
a. (abbé) blevet titel for unge geistlige. I adelige frøken- 
klostre kaldes forstanderinden undertiden abbedisse. 

Abbevllle [ab^vOJ, by i Frankrig, i departementet 
Somme, 16 km. fra elven Sommes munding, ved Nord- 
banen, 20 300 indb. Byen har en betydelig industri, 
særlig klædefabriker, og en livlig kornhandel. Blandt dens 
mange prægtige bygninger skal særlig nævnes den gotiske 
kirke St. Vulfran. I middelalderen var A. befæstet og 
spillede en vigtig rolle i kampene^ mod normannerne og 
englændeme. 

Abbey [ébi], Edwin Austin (1852—), amer. maler, 
uddannet i England. Mest kjendt ved de freskomålerier, 
som han, Puvis de Chavannes og John Sargent har ud- 
ført i Bostons off. bibliotek. 

Abblategrasso, befæstet by i den italienske provins 
Milano, vestsydvest for Milano; 12 000 indb. Her døde 
Bayard (1524). Sæde for en handelsvoldgiftsdomstol. 

Abborfors, lidet havnested i Finland ved Kymene- 
elven, indtil 1809 grænsepunkt mellem Sverige og Rus- 
land. Gustaf IV Adolf krævede, at elvebroen skulde 
males udelukkende med svenske farver, skjønt rigsgræn- 
sen gik mid^t over broen. 

Abbot [ééb9t], George (1562—1633), eng. prælat, var 
fra 1611 erkebiskoj) i Canterbury og Jakob Ts raadgiver. 

Abbotsbnry [déb9tsberi], havneby i England, i Dorset, 
ved Kanalen, Lyme Bay v. f. Chesilbanken ved Portland. 

Abbotsford Iéb9t8f9d], Walter Scotts landsæde i det 
skotske grevskab Roxburgh, mellem Melrose og Gala- 
shiels, ved Tweed. Nu Walter Scott-museum. 

Abbott [åb9t], Charles, se Tenterden, lord. 

Abbott [åbdtjy Jacob (1803—79), amer. forfatter, er 
særlig bekjendt som forfatter af bøger for den opvoksende 
ungdom: «Rollo hooks» (28 bd.), <Harper's storybooks» 
(36 bd.) og «The Franconia stories» (10 bd.). 

Abbott /^tJ>(7, John Stevens Cabot (1805— 77), 
amer. forfatter og prest. Hans mest bekjendte skrift 
er «The mother at home» (1839), oversåt paa flere 
sprog, desuden har han forfattet flere historiske verker, 
af hvilke det betydeligste er «History of Napoleon Bona- 
parte» (1856). 

Abbrevlation (lat), forkortelse. — Abbreviåtor, 
«forkorter», navn paa embedsmænd af forskjellig rang i 
det pavelige kancelli ; de gjør udkast til de pavelige buller 
og breve, indfører dem i bøgeme o. s. v. — A b b r e v i a- 
tnr, forkortelse i skrift. — Abbreviére, forkorte. 

ABC, se Alfabet. 

ABC-code, se Gode. 

Abcdere, se Solfeggiere. 

Abchaseme (el. As ega), en circassisk (tsjerkessisk) 
folkestamme i det vestlige Kaukasien, fra Kaukasus og 
ned mod Sortehavet, hvor de bebor kystlandet norden- 
for mingrellerne. De udgjør 72 000 individer (efter sprog- 
tællingen 1897) og er nu kristne. — Abchasien, nu 
det Suchumske militærdistrikt, en af ruiner opfyldt ørken, 



abri-ventØm. veirsHJerm. felt- 
akllderhus. 

abrichten (t) nfWstte. dressere. 

abricot(ier) -T) m, aprlkos(træ). 

abridge (e) forkorte. 

abriegeln ® stænge. sætte stang 
for. 

abringen (I) fravriste. 

Abriss (t) m, afrids, omrids. 

abriter (f) givc ly. 



abroad @ ude. udenlands. 
abrogate (c), abroger op- 
hreve. 

abrogation (c) & © r, Oovb. 
skiks) ophævclse. 
abrouti (r) afgnavet. 
I Abruf ® m. bortkaldclse, til- 

bagekaldclse. 
I abHIhren ® røre ud. 
I abnipt (e) ft ^ afbrudt. brat. 



har en gammel historie. Det var egen stat (Abassia) 
under de byzantinske keisere, blev først 1864 helt erobret 
af Rusland, hvoretter den da muhammedanske befolk- 
ning udvandrede i tusenvis til Tyrkiet. A. falder nu 
delvis sammen med distrikteme KubaTs og Tsjemomor- 
skaja (Sortehavsdistriktet). 

Abd (arab.), slave, tjener; indgaar i mange arab. navne 
(Abdallah, guds tjener, Abd-el-kader, den almægtigcs tjener). 

Abd-al • • ., se ogsaa Abd-ul . . • 

Abdallah, profeten Muhammeds fader, arab. kjøb- 
mand, f. 545 i Mekka, d. 570 kort før sønnens fødsel. 

Abdallah. 1. A. (1533—97), khan af Bokhara, tilhørte 
Schejbanidemes dynasti. Han var en dygtig hersker og 
stor kriger, der bragte en del af de omliggende lande 
under sit scepter, ligesom han ophjalp handel og 
industri. 2. Se Almoraviderne. 3. SeOmaijaderne. 

Abd-ar-rahman, se Omaijaderne. 

Abd-ar-rahman (1778—1859), sultan i Marokko, blev 
1823 sultan efter onkelen, Mulei Suleiman. 1828 tvang 
Østerrige ham til at give afkald paa den tidligere tribut. 
1844 maatte han til Spanien afstaa distriktet omkring 
Ceuta og led sammen med Abd-el-kader nederlaget ved 
Isly 1844 mod franskmændene under Bugeaud. 

Abd-ar-rahman, ibn Abdallah, sp. statholder under 
kalifen Yezid, faldt 732 i S3rvdages-slaget ved Poitiers. 

Abd-ar-rahman, sønnesøn af Dost Muhammed, emir 
af Afghanistan, blev 1867 fordrevet af Shir Ali og maatte 
ty til Rusland. 1880 indsatte englændeme ham paany 
som hersker i Kabul; d. 1901, efterfulgtes af sønnen 
Habibullah-khan. Hans autobiografi overs, til eng. 1900. 

Abd-el-kåder (1807—83), algiersk høvding, f. i pro- 
vinsen Oran^ som medlem af en marabutfamilie. Alle- 
rede som barn vakte han sine kameraters beundring ved 
sit kjendskab til Koranen, og som ung mand var han 
de fleste overlegen som rytter og kriger. Ofte førie han 
sine landsmænd til seier i den hellige krig mod fransk- 
mændene og blev endog 1837 anerkjendt af disse som 
sultan i det vestlige Algier. Da han imidlertid aaben- 
bart søgte at samle alle arabiske stammer samt kaby- 
leme til kamp mod det franske herredømme, begyndte 
krigen atter 1839 og efter mange og haarde kampe 
maatte han endelig 1847 overgive sig til franskmændene. 
Indtil 1852 levede han i fangenskab i Frankrig, men se- 
nere hoede han i Lilleasien og Syrien og modtog aarlig 
understøttelse af regjeringen i Paris. Under drusernes 
oprør 1860 skyldtes det hans energi, at mange kristne 
reddedes. [Jfr. Churchill: «Life of A.» (1867) og Pichon 
«A. 1807—83» (1899).] 

Abdéra bed i oldtiden en by, som laa i Trakien, ved 
kysten mellem Thasos-strædet og Karagaclimanen. Dens 
indbyggere havde faaet et saadant ord paa sig for taabe- 
lighed, at ordet abderit (abderitisk) er kommet til at 
betegne den rent bundløst dumme person (i lighed med 
det danske «molbo», «molboagtig»). 

Abde'8t (pers.) (ab, vand, og desi, haand), ritue) 
haandtvætning, som foretages af de persiske og tyrkiske 
muhammedanere før bønnen. 

Abdicere, gaa af, nedlægge sit embede. Abdikati5n, 
nedlæggelse af embede, særlig regjeringen. 

Abddmen (lat), underliv, bug. Abdominål, ti) 
underlivet hørende. 



steil : pladsellg ; usammenhæn- 
gende. 

abnitir (F) fordumme, nedvier- 
dlKe. 

Absage r. afbud, atterbud: 
tllbagetagelse afet løfte ; viegring, af* 
slag. Ab8agebrief(t)m, feldebrev. 

abaagen opsigc: afbestille; 
negte, bestride: fradømme, fra- 
mende; give afkald paa. 



Absatz (F) m, hvad der afsn-tter 
sig; afbry-delse; afsats; (støvle)hæl ; 
salg, afsjetning. 

abscess (ei svul, byld. 

abschålen afskalle, sknelle; 
afbarke. ba*rKJe (trær). 

abscMtzen Ø taksere, vurdere; 
holde skiøn over; nedsætte. 

Abscnaum it) m. skum : ahkum. 

Abscheu øm, afsky. 



37 



Abdominaleø— Abel 



38 



Abschied-AbMite 



Abdominales er en af de faa fiskegrupper (mala- 
copterggii, physostomi a.), om hvis naturlige berettigelse 
der længe har hersket enighed. Den omfatter de blød- 
finnefiske, hvis bugfinner sidder langt tilbage, og hvis 
svømmeblære ved luftgang er forbundet med svelget 
Dens vigtigere familier er karper (med over 1 000 arter), 
karpelaks, tandkarper, maller, laks, laksegjedder, lakse- 
sild, gjedder og sild. Hertil regnes undertiden ogsaa 
makreigjedderne (hornfisk og flyveflsk). 

Abdominalsvangerskab, se Ekstrauterinsvan- 
gerskab. 
Abdomlnaltyfus, se Tyfoidfeber. 
Abdticere, bevæge udåd, til siden fra legemets midtlinje. 
Abd-nl-a8l8 (1830—76), tyrk. sultan, anden søn af 
Mahmud II, fiilgte sin ældre broder Abd-ul-medshid paa 
tronen. Han begyndte sin regjering med at indskrænke 
udgifteme til hof holdet og med indførelse af liberalere 
reformer. Under indflydelse af haremets kvinder slog 
han, som var en svag karakter, dog snart om, ødslede 
pengene bort og forøgede statsgjælden i uhyre grad. 
1867 foretog han en reise til Vesteuropa og søgte efter 
sin hjemkomst forgjæves at reformere embedsstanden. 
1875 begyndte der et oprør i Herzegovina, og i det 
egentlige Tyrki gav misfomøielsen sig sterkt iidslag bl. a. 
bos studen terne. 1876 blev han tvunget til at abdicere 
til fordel for Murad V, fængsledes og blev myrdet. 

Abd-nl-hamid I (1725—89), tyrk. sultan, besteg 1774 
tronen ved broderen Mustapha Ufs død. Maatte straks 
efter slutte den for Tyrkiet sørgelige fred i Kutschuk 

Kainardschi, der navnlig 
var til stor fordel for Rus- 
land og Østerrige. Han 
døde under Katharina irs 
anden tyrkerkrig (1789— 
92), kort efterat han ved 
hjælp af franske ofBcerer 
havde reorganiseret ar- 
meen. — Abd-ul-h. II 
(1842 — ), tyrk. sultan, søn 
af Abd-ul-medshid, besteg 
tronen efter sin aands- 
sløve broder Murad V 1 876 
og gav Tyrkiet en fri for- 
fatning, som dog aldrig 
blev ført ud i virkelig- 
heden. Ved den russisk- 
tyrkiske krig 1877—78, 
den engelske okkupation 
af Ægypten 1881, Øst- 
rumeliens løsrivelse 1885 
og Kretas afstaaelse 1897, 
trods den heldig førte græsk-tyrkiske krig 1897, har A. 
taht over halvparten af Tyrkiets landomraade. AUigevel 
har han med stor dygtighed forstaaet at centralisere 
'^gjeringsmyndigheden, styrke sit religiøse overherre- 
dømme i kalifatet og udnytte stormagternes stridigheder 
til sin egen fordel, hvilket ikke mindst kom tilsyne 
onder forifølgelserne mod jøderne og armenierne. 

Abd-ul-medshid (1823—61), tyrk. sultan, efterfulgte 
1^39 faderen Mahmud II i regjeringen og maatte straks 
for at forsvare sin krone søge hjælp hos stormagteme 




Fot. nfRisch^tz. 
Abd-ul-hamid II. 



mod Mehemed Ali. Svag af karakter og svækket af 
udsvævelser tilbragte han sin meste tid i haremet og 
overlod styrelsen deis til moderen og dels til ministeren. 
At Krimkrigen fik et for Tyrkiet heldigt udfald, skyldtes 
først og fremst vestmagtemes indgriben. Af hans 
bøm blev Murad V og Abd-ul-hamid II sultaner. 

Abd-ul-mumin (1094-1163), stifter af Almohademes 
dynasti i Afrika og det sydlige Spanien, erobrede Algier, 
Marokko og Andalusien. Var en ynder af videnskaberne 
og anlagde mange skoler, hvor ungdommen blev oplært 
ikke alene i boglige kunster, men ogsaa i legemsøvelser. 

Abd-ul-vahhåb, se Vahhabiter. 

Abd-ur-rhaman, se Abd-ar-rahman. 

Abe (sjøudtryk), benævnelse paa det seil, der paa bark- 
skibe føres paa mesanstag. Kaldes ogsaa mesanstagseil. 

Abebrødtræ, se Baobab. 

A'Becket, Thomas, se Becket. 

A'Beckett [æ békn], Arthur William (1844—), 
eng. forfatter, søn af Gilbert Abbott A'B. (1811 — 
56), har ligesom faderen været en fremtrædende medar- 
beider i cPunch» og skrevet lystspil, hvoriblandt «About 
town» har gjort særlig lykke, desuden romaner. 

Abekås, fiskerleie i Skåne. Udmerket havn. 300 indb. 

Abeken, Heinrich (1809—72), studerede teologi, 
men gik snart over i den preussiske statstjeneste, hvor 
han ansattes i udenrigsministeriet. Sluttede sig nær til 
Bismarck, som nærede stor tillid til ham. 

Abel, Adams og Evas søn, der dræbtes af broderen 
Kain (1 Mos. 4), hebr. Hebel, tomhed, vistnok henty- 
dende til, at A. levede saa kort. 

Abel, konge af Danmark 1250 — 52, næstældste søn af 
Valdemar Seier og Berengaria, f. ca. 1218, indsattes af 
faderen til hertug af Sønderjylland. Sammen med brø- 
drene Kristoffer og Knud førte han krig mod den regje- 
rende broder Erik Plogpenning, som dog i det hele tåget 
var den overlegne. Efterat ft*eden mellem brødrene 
var gjenoprettet, aflagde Abel hyldningseden til kongen, 
men forholdet vedblev dog at være spændt, og under et 
besøg, som Erik aflagde hos A., lod denne ham fængsle 
og i en baad føre ud paa Slien. Her blev han hals- 
hugget af en af A.s mænd. Lave Gudmundsen. Sammen 
med 24 riddere svor A., at han var uskyldig i 
broderens død, og valgtes derpaa til konge. Han faldt 
imod strandfriseme 1252. Med sin hustru Mechtilde af 
Holsten havde han sønneme Valdemar III og Erik I, 
hertuger af Sønderjylland, Abel samt datteren Sofie, g. 
m. Bernhard I af Anhalt-Bemburg. 

Abel, Sir Frederick Augustus (1827—1902), eng. 
kemiker. 1853 Faraday's efterfølger som lærer i kemi 
ved «Royal military academy» i Woolwich. Arbeidede 
navnlig med sprængstofkemi, konstruerede 1879 et endnu 
verden over benyttet apparat til bestemmelse af petro- 
leums flammepunkt. 

Abel, Karl Friedrich (1725—87), anseet tysk kom- 
ponist, der særlig virkede i London, elev af Bach, den 
sidste virtuos paa gambe. Han skrev talrige sonater, 
koncerter og kvartetter. 

Abel, Niels Henrik, n. matematiker, født i Finnø 
prestegjeld (Stavanger amt) Va 1802, død "/< 1829, tilhørte en 
slegt, som synes at være indvandret fra Abild sogn i Tønder, 
Sønderjylland. Han voksede op i Gjerstad (Gjerrestad), 



Abtchied ø m. arskcd: 
AlMchlag ® m. afslag: nflteJd; 

«flokke; afl«b(sluinal) : nedstettelse, 

B^ng; •tbetallng. 
abtehlagen afslaa: vispe; 

alMchlflgice Antwort (D f. 
«bluendc wrnr. 
abtctalSjnmen •% opmudre ; 



abaclilelchen(Drra]iste; luske af. 

absch Hessen (f; aflaase; af- 
slutte. 

Abschluss (t) m, afslutning. 

Abschnitt (t; m. afskaaret 
stykke, afsnlt. 

abschrftgen (t) afsknkke, g}øn 
skråa. 

abschreiten opgaa. maale 
ved skridt. 



Abschrote (£) r, meisel, stemme- 
Jem. 
Abschrotmilhle ø r. grape- 

kvern. 

Abschuss (i) m, ntskydning; 
steil skrent. 

abschilssig (t) steil. 

absch iltzen (t; stemme (vand). 

abschwarten (tj t«ge svoren 
af. 



abschweifen (I) vige ud, skeie 
ud. udskja^re krumt. 

abschwemmen (t^: bortskylle. 

abschwenden (t) afsvie. 

abscond io^ skjule sig, ramme. 

absehen ij) afsc; ovei-se, ovcf* 
skue: indse; sigte til; se bort. 

Abseite ^ i f. bagside : skråa 
tngflade-. sidebygning, fløi ; slde- 
skib. 



39 



absence— abaolvere 

hvor hans fader var prest. I 1815 sattes han paa Kri- 
stiania katedralskole, hvor han i 1817 fik som lærer 
i matematik den senere prof. B. M. Holmboe. Denne 
opdagede A.s merkværdige begavelse og blev hans ven 
for livet. I 1820 døde A.s fader, og fra den tid var A. 
henvist til skolens stipendier og privat godgjørenhed. 
Tog 1821 artium (med haud. illaud.), var i 1823 en kort 
tur i Kjøbenhavn og fik samme aar sin første afhand- 
ling trykt 1825 reiste han med stipendium udenlands, 
først til Tyskland, og traf i Berlin geheimeraad A. Grelle, 
som netop da begyndte at udgive sin senere saa be- 
rømte matematiske journal. Inden jan. 1826 havde A. 
6 afhandlinger færdige, som blev trykt i journalen. 
Høsten 1825 var Rasmussen gaaet af som professor i 
matematik i Kristiania. Til A.s ulykke blev Holmboe 

^^^^^ udnævnt til hans efter- 

[ følger, og A. kom aldrig i 
I en stilling, som sikrede 
hans udkomme. Efter 5 
maaneders ophold i Berlin 
reiste A. over Dresden, 
Wien, Tyrol og Italien til 
Paris, hvor han imidlertid 
blev kjølig modtaget af de 
matematiske spidser. Den 
30 okt. 1826 fremlagde 
han for det franske aka- 
demi en stor afhandling 
om elliptiske funktioner. 
Den blev sendt Cauchy og 
Legendre til bedømmelse, 
men blev af C. lagt tilside, 
og A. hørte aldrig mere 
til den. Den var en tid 
forsvundet og blev først 
trykt i 1841. I jan. 1827 
kom han tilbage til Ber- 
lin, blev der til i mai og reiste saa hjem. Ved prof. 
Hansteens reise til Sibirien fik A. i 1828 en midlertidig 
stilling som docent ved universitetet. Ved denne tid 
udgav Jakobi i K5nigsberg en afhandling om elliptiske 
funktioner og streifede derved ind paa et omraade, hvor 
A. netop havde gjort store opdagelser. Mellem de to 
begyndte en kappestrid, som vakte den største opmerk- 
somhed i den matematiske verden. Grelle, som tidligere 
havde søgt at holde A. tilbage i Berlin, bl. a. ved at til- 
byde ham stillingen som redaktør for sin journal, be- 
gyndte nu med støtte af Humboldt og Gauss at arbeide 
for at skaffe A. en kaldelse til Berlins universitet. Det 
lykkedes ogsaa, men ikke før i det følgende aar, da A. 
laa paa sit dødsleie. I 1823 havde A. i Kjøbenhavn 
truffet den unge Christine Kemp, aaret efter traf han 
hende igjen i Norge og forlovede sig med hende. Hun 
blev senere ausat som guvernante hos eieren af Fro- 
lands jernverk, S. N. Smith, og i dennes livlige og gjest- 
frie hjem tilbragte A. derefter ferierne. Paa reisen did 
julen 1828 frøs han, fik under julefestlighederne blod- 
styrtning og lungebetændelse, der gik over til tæring, 
som efter 12 ugers sygcleic endte hans liv. Han be- 
gravedes paa Froland kirkegaard, hvor hans nærmeste 
venner ved geologen Keilhau's foranstaltning reiste ham 



Abélard— Abenøberg 



40 




Niels Henrik Abel. 
Efter tegning af GørbiU. 



absence (?) & (f) f, flmvær : ude- 
bll velse; aandsfVuværclsc. 

absenken (t) sænke; afln^gge, 
forplante ved iifli^ning. 

Absenker 'l, m. aHægger. 

absent (e) & (f* fravxerende: nd- 

snredt, distrnit. absent-mlnded 

© aandsfY^viercnde. 

•'absenter fr) reUe bort, Qcrne 
sig 



Absetzkalb, AbsetzUng m. 
ttfvænnet kalv. 

Absicht (t) f. henslgt. 

abslchtlich tiisigtet. for- 
sætlig. 

abside (f) r, apsls; baldakin. 

absint — ® Abslnth ni — @ 
absinthium. wonnwood; (drik) ob- 
slntho, bitters — (fj nbslnthe f. 

absolu T: encvældig, uindskræn- 



en mindestøtte. — Abels yndlingsstudium var lignings- 
teorien. Allerede som skolegut troede han, at han havde 
løst den almindelige 5te-gradsligning. Siden fandt han 
feilen og beviste saa umuligheden af at løse denne lig- 
ning ved rodtegn. Derefter stillede han den videre op- 
gave at finde alle ligninger, som kan løses ved rodtegn, 
og lededes der\'^ed til grundlæggende opdagelser (Abelske 
ligninger). Til integralregningen hører den før nævnte 
«pariseraf handling» med det berømte «additionsteorem». 
Endvidere har A. aabnet helt nye felter i læren om 
de elliptiske funktioner og reformeret læren om uendelige 
rækker. Samlede skrifter udkom 1839 og 1881. Biografi 
ved G. A. Bjerknes 1880, større fransk udg. 1885. Breve 
med biografi etc. i «Festskrift ved hundredeaarsjubilæet» 
1902. Jubilæet feiredes under tilslutning fra verdens 
største matematikere. «Acta mathematica» udgav fest- 
skrift, universitetet kreerede 29 doctores mathematicæ etc. 
(1. af 22 mai 1902, nr. 1). 

Abélard, se Abailard. 

Abel de Pnjol [abél då pyiå'l], Alexander (1787 
— 1861), fr. maler, elev af David, hvis klassisistiske retning 
han har givet et karakteristisk udtryk i de graat-i-graat 
maiede vægbilleder (grisailles) i Louvre og børsen i Paris. 

Abelin, Johan Philip (d. ca. 1635), t. historiker, 
skrev under forskjellige pseudonymer «Arma Suecica», 
der giver en skildring af svenskemes deltagelse i tredive- 
aarskrigen, og en verdenshistorie «Historische Chronica». 
Grundlagde «Theatrum europæum» (s. d.). 

Abelin, Rudolf (1864—), sv. gartner, er ved de for- 
trinlige produkter fra sit gartneri i Norrviken og sin 
virksomhed som lærer og foredragsholder blevet bane- 
brydende for rationel fhigtavl i Sverige. Har udgivet 
«Villatrådgården», Sthm. 1903, norsk overs: «Smaahave- 
bogen» ved H. Misvær, Kra. 1904 k 1906. 

Abelfter. l. Medlemmer af en gnostisk sekt i 
Afrika i '4 aarh. ; de levede som brødre og søstre for 
ikke at forplante arvesynden. 2. Medlemmerne af a b e 1 s- 
ordenen, opr. 1745 i Greifswald. der gik ud paa at 
efterligne Abel i oprigtighed og redelighed. 

Abelmoskns (hibiscus abelmoschus), en i Ægypten, 
tropisk Amerika og Indien lijemmehørende plante af katost- 
familien. Dens nyreformede, bitre, sterkt lugtende frø bru- 
ges under navn af bisam- el. moskuskorn til parfumc. 

Abelsorden, se A bel i ter. 

Abelsted, Ghristian August Rudolf (1833— 89), 
n. skuespiller, fra 1863—88 ved «Ghristiania theater». 
Lun og smaamorsom, meget anvendt i komedien og farcen. 

Abelvaer (Appelvær), bekjendt fiskevær og handels- 
sted paa en liden ø paa nordøstsiden af Foldenfjorden 
(Folla), Nordre Trondhjems amt. 

Abenakl, se Abnaki. 

Abencerrageme, mægtig maurisk slegt i Granada, 
hvis ulykkelige skjæbne ofte er besunget af digteme. Da 
kong Abu Hassan, med hvem den laa i strid, erfarede, 
at en af A. stod i elskovsforhold til hans søster, lokkede 
han alle A. ind i Alhambra og lod dem nedhugge. Nogle 
faa undslap og hjalp senere Boabdil, Granadas sidste 
konge, i kampen mod Abu Hassan. 

A bene placlto [a bene plåUito] (ital.)< efter behag. 

Abensberg, by i Nedrebayem, mellem Ingolstadt og 
Regensburg. Maskinfabrik, svovlkilde, humleavl. 



ket: 
get._ 



absolut, uafhaenglg, ubetln- 



absolut — ® absolut. unelnge- 
schrfinkt;durchaus, schlechterdlngs 
— (q) absolute Oy) — (f) ab8olu(ment). 

absolute @ ulndakrænket. fuld- 
kommen : ubetinget ; vllkaarllg, 
egenmietftig. 

absolution (e) & (f) f. ft-lflndelse, 
syndsforladelse. 



absolutisme (f) m, ene- 
vælde. 
absolutoire (f), absolvatory 

(e<. friflndelscs-. 

absolve (e) fHkJende; meddele 
syndsforladelse. 

absolvere — ® absoMeren, 
sein Kxamen raachen — (ei absolve. 
pass his examinaUon — ^ obsoudre, 
passer son examen. 



ABER 




(.himpnnscii (troglodytes niger). 2. Orangutang (siinia salfirus). 3. Hoved af on ung orangutang. 4. }fidas rosalia. 
(luerczaon ffftiereza caudaliis). G Hiilniancn fsontnopHhvcits eittoUus). 7. Kapusineralu* (crhtts capiicinus). 8. Haniadryas 
(jtapio hainadnjns). Ihiabc oller skilerabe (\(ujnthvi.x liujotrua). 10. Klanireabe (alrlvs varietjalns). 



41 



Abeoknta— Aberdeen 



42 



Abeokuta (d. e. «under stenen»), by ved elven Ogun, 
i britisk Lagos (Øvreguinea), Egba-negemes hovedstad, 
1893 aabnet for den europæiske handel. Egbaerne, en 
stamme af jombaemef flygtede, da Joruba-riget opløstes 
(1825) og søgte først skjul i et hulerigt Qeldparti, senere 
samlede de sig til en ny stat. 

Aber (simiæ, pitheci) danner sammen med mennesket 
pattedyrenes Bvenie orden, primates, og er af alle dyr, 
de, der, aandelig som legemlig, staar mennesket nær- 
mest. Hovedets form er rund og desto mere menneske- 
lignende, jo 3mgre dyret er. Kjæveme er høle og korte, 
men forlænges med alderen, saa at ansigtsvinkelen bliver 
mindre og fysiognomiet mere dyrisk. Næsen er kun 
sjelden synderlig fremtrædende (nieseaben). Tandfor- 
holdene ligner især hos østaberne nøie menneskets, men 
hjømetænderne bliver hos de ældre a. store og frem- 
springende. Øinene er fremadrettedc og tætstillede. Øre- 
lappens form er meget vekslende. Mest karakteristisk 
er hænderne og føddeme; naar a. tidligere kaldtes «fire- 
hændede» (quadrumana), er dette urigtigt, da egte 
hænder kun findes paa forlemmerne, medens baglem- 
meme har gribefødder. Hos nogle a. mangler dog 
tommelen eller er rudimentær. Forlemmerne er ofte 
længere end baglemmeme, hvis svage bækken og musku- 
latur gjør a. uskikkede til længere tids opreist gang 
undtagen ved t^ælp af en slok eller gren. De høiest- 
staaende a.s, «skogmændenes», gang paa jorden er usikker, 
fordi de træder paa føddemes ydre kant. Klatring i 
trær og paa klipper er a.s naturligste bevægelsesmaade, 
hvortil de er bedre tilpasset end nogen anden dyre- 
gruppe. Hos vestabeme er halen en lang gribe- eller 
sDohale, hvormed de tager fat som med en haand. Hos 
den gamle verdens a. er halen af mindre betydning, 
undertiden (hos skogmændene) rudimentær. I modsætning 
til hos mennesket er haarbeklædningen tæt og velud- 
vtklet over hele legemet med undtagelse af større eller 
mindre partier af ansigtet, hændemes indvendige flader 
og (ofte) sædepartiet. Paa issen og ved kindeme er 
haaret ofte ordnet som en naturlig frisure. Medens a.s 
ydre viser ret iøinefaldende ulighed med mennesket, er 
deres indre bygning, især de høiere a.s, meget nær be- 
slegtet med menneskets. Hjernekassen faar med alderen 
fremspringende muskelkamme, men er hos yngre indi- 
vider meget lig menneskets. Selve hjernen har vel 
færre vindinger og forholdsvis ringere vegt end menne- 
skets, men nærmer sig dog sterkt til denne hos skog- 
mændene, medens den hos disse er langt mere udviklet 
end hos de laverestaaende a. Hjemeforskjellen mellem 
mennesket og de høiere a. er saaledes mindre end mellem 
disse og de laveste a. Saavel sanseme (særlig føle- og 
lugtesansen) som aandsevnerne er gjennemgaaende høit 
udviklet. Almindelig belgendt er a.s store efterlignel- 
sestalent, deres hukommelse og listighed og deres evne 
til at benytte sig af indvundne erfaringer. Ligeledes 
bekjendte er følgende træk af deres følelsesliv: stor 
moderkjan-lighed og overgiven munterhed, som dog paa 
gnind af a.s letheva^elige natur hurtig slaar over i 
tirrelyst, mistro og hevngjerrighed. De er sky og for- 
sigtige og undgaar helst fare ved flugt; men i nødsfald 
gaar de angrebsvis frem og kan da udvise stort mod, 
saa at selv større rovdyr gaar af veien for de store a. 



abaoflderlich— alMtellen 

Deres lydforraad er forholdsvis rigt, og det er ved nyere 
undersøgelser godtgjort, at a. har et «sprog», hvorved 
de meddeler sig til hverandre. Hos nogle a. (gibboneme) 
kan stemmen gjennemløbe et helt toneregister, hos andre 
I (brølabeme) forsterkes den ved strubeposer, saa at den 
I kan høres paa meget betydelige afstande. Nogle a. (især 
' skogmændene) lever enlig eller parvis med sit af kom 
I (en el. to unger ad gangen), andre slaar sig sammen i 
I større flokke, bestaaende af flere familier, som enten 
! er mono- el. polygame, og som anføres af den ældste, 
I kraftigste og mest erfarne han, hvis advarselsraab eller 
j kampsignaler blindt adlydes af hele flokken. Egentlige 
boliger bygger a. ikke, men skogmændene danner sig 
dog ofte et midlertidigt leie af grene, som de fletter 
I sammen. De lever mest af frugter og saftige plantedele, 
I undertiden tillige af insekter, eg, fugleunger og smaa 
pattedyr. I dyrkede egne kan de gjøre stor skade i 
I plantageme, mindre ved det, de æder, end ved det, de 
brækker af og kaster bort. Deres egentlige hjem er 
troperne, men udenfor dem kan de findes, saa langt 
palmemes belte rækker; dog mangler de paa Sydhavs- 
øeme. Ny- Holland, Madagaskar og (oprindelig) i Vestindien. 
1 Europa findes de i den nuværende jordperiode kun 
paa Gibraltarklippen (inuus ecaudatus)^ men fossile a. 
fra tertiærperioden er fundet overalt i Syd- og Mellem- 
europa saa langt mod nord som i England. Af særlig 
interesse for spørsmaalet om menneskets og a.s indbyrdes 
slegtskab er lægen Dubois* ftind 1894 paa Java af nogle 
skeletdele (pithecanthropus erectus), hvori nogle forskere 
ser et mellemled mellem menneske og a. (se Antro- 
pologi). De nu levende a. udgjør ca. 230 arter, for- 
enet i 25 slegter, der grupperes i 3 familier: 1. Smal- 
næsede a. (catarhini) eller østaberne, som lever i 
den gamle verden, og af hvilke skogmændene (chim- 
pansen, gorillaen, urangutangen og gibbonerne), mare- 
kattene og bavianerne er de mest bekjendte former. 
2. Brednæsede a. (platyrhini) eller vestaberne 
i Sydamerika. 3. Kloaberne eller ekornaberne 
(hapalini, arctopitheci) i Syd- og Mellemamerika. Om 
de enkelte familier, slegter og arter se de specielle art 
Halvaberne(s. d.) regnes nu for en egen pattedyrorden. 
(Se planchen Aber.) 

Aber (t.), men; et A. dabei, d. e. en hage derved. 
Aber-, bestanddel af talrige britiske stedsnavne, gælisk 
og kymrisk ord, som betyder munding. 

Aberavon [æb9réu9n]^ havneby i Glamorganshire, 
Wales, paa nordkysten af Bristolkanalen, nær mundingen 
af Avon, 17 km. øst for Swansea. 7 500 indb. Havnen 
er Port Talbot, med stor dok. 

Aberayron (Port Talbot), liden havneby i Wales, 
Cardigan, ved Cardiganbugten. 

Abercromby fæbJkrémbi], Sir Ralph (1734— 1 801)^ 
eng. feltherre, tilhørende en gammel skotsk slegt, del- 
tog i krigene mod Frankrig i slutningen af 18 aarh. og 
anførte den engelske hær, der skulde jage franskmæn- 
dene ud af Ægypten. Blev dødelig saaret i slaget ved 
Abukir og døde en uge senere. 

Aberdare [æb^dæ^], by i Glamorganshire (Wales), 5 

km. s.v. f. Merthyr T^rdfil, 43 000 indb. Kul- og jerngruber. 

Aberdeen fæb9dfnj, George Hamilton Gordon, 

jarl af (1784—1860), engelsk statsmand, f. i Edinburgh, 



abaonderlieh øsjmøen, ver- 
•hilt: egen, wer; Isier. 
abaorb 'e\ absorber <D op- 



øe, Indsuge. optage i sig. 
dybet. ^ 



) (D. atMorbed ^ for- 



abaoriHJon (e) & (?) f, 
optagelae. fordvfaelae. 
abaondre Qp) fHnndc. 



abaoute \f) f, sigmlorsdaga- 
nflad, -præken. 

abapannen nedapiende, slap- 
pe, maUe; fraspiende. 

abapenatig ©gjenstridig, utro. 

abapreoben ® fWiHJende; af- 
tale; bestride, negte for; udtale sig 
afglflrende, med sicraasiklierfaed. 

Abaprttaaling (t) m. enerliom- 
mer, letling. 



Abaprung ø m, sidespring, 
digresslon. 

abataln (e) aniolde sig. 

Abatand It) m, afiitand ; afotaa- 
else. 

abatftndig ® for gammel, over- 
aarig ; bediervet ; udgaaet (om velist): 
flau, smagløs, doven (om mnd. 
drilt). 

abatatten ® afltpgge. 



abstechen ® aftUlcke: sUkke; 
(af)tappe; stikke af. 

abateckenØafktlkke; tåge ned 
(haaret); vænnc flra. 

abatehen stan afkldes; be- 
dan^es; afiitaa itnd. 

abateigen stige af el. ned. 
tåge Ind. 

abatellen '0 stille bort» 
fjerne. 



43 



abstéme— abstrus 

fik 1806 sæde i overhuset, hvor han sluttede sig til 
Toryerne. Fik 1813 som gesandt i Wien Østerrige over 
paa koalitionens side og bevægede ligeledes Murat til at 
svigte Napoleon. 1828 — 30 og 1841 — 46 udenrigsminister. 
Premierminister 1852 — 55. Fik mistillidsvotum for sit for- 
hold til Krimkrigen, som man i alm. gav ham skylden for. 

Aberdeen [æb9dtnj. l. Det østligste shire [åi^] (sys- 
sels, grevskab) i Skotland, paa halvøen Buchan. 5 063 
km.* med 280 000 indb. Indlandet et herligt bjergland, 
kystlandet Skotlands bedste enge, hvorfra London faar 
det fineste slagtekvæg. Vigtige fiskebyer. 2. En af Øst- 
skotlands vigtigste handelsbyer, ved en bugt mellem 
mundingerne af Dee og Don. 153 000 indb. Universi- 
tet fra 1495. Store marmor- og granitbrud i omegnen. 
Men især har trawlfisket bidraget til A.s opblomstring. 
Norsk vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh, Leith. 

Aberdeen-Angus-kvæg, se Kvægracer. 

Aberdour, to smaa havnesteder i Skotland, 1. i county 
Aberdeen, 1 1 km. v. f. Fraserburgh, 2. i county Fife, ved 
Firth of Forth's n. bred, 5 km. v. f. Burntisland. 

Aberdovey [æbBdévi], liden havneby ved Cardigan- 
bugten, Merioneth, Wales. 

AberfPraw, lidet havnested i England, i Wales, ved 
A. Bay, paa sydkysten af øen Anglesey. 

Abergavenny Iæb9g9vénij, by i Monmouthshire, 
England, ved elven Usk. 7 800 indb. Kulgruber. 

Aberratio Ictus (el. a. d e 1 i c t i, a. a c t u s), bruges i 
strafferetten om det tilfælde, at en forbrydelse rammer 
en anden end den, mod hvem den er rettet (A. sky der 
paa B., men rammer C). 

Ab«rrati5ll. l. I astronomien betegner a. den blot 
tilsyneladende stedforandring, høist 20 buesekunder fra 
middelstedet, som alle stjerner faar, fordi jorden løber 
i en bane om solen med en hastighed (4 mil i sek.), som 
ikke er helt forsvindende i forhold til lysets (40 000 mil). 
En stjernes plads rykkes derved frem i den retning, jor- 
den paa det givne tidspunkt har, ligesom et lodret fal- 
dende regn tegner skråa vandstriber paa ruderne af et 
kjørende jernbanetog eller stadig synes at komme skraat 
mod den, der gaar i ring. De tilsyneladende stjerne- 
baner gjengiver ganske jordbanens form, som tænkes 
seet i de paagiældende retninger; ved ekliptikens pol er 
de cirkler, andre steder ellipser, i selve ekliptiken der- 
imod rette linjer, men det største gjennemsnit, 40 Vs 
buesekund, er ens for dem alle. Opdagelsen af denne 
a. skyldes Bradleys undersøgelser af stjernen f i Dra- 
gen 1725—27. 2. A. (i optiken), se Afvi geise. 

Abersychan [æb9sik9nj, by i Monmouthshire, Eng- 
land. 18 000 indb. Kul- og jerngrubcr, jernverker. 

Abert, Johan Joseph (1832—), født i Bohmen, 
tidligere hofkapel mester i Stuttgart, har komponeret en 
symfoni, den symfoniske digtning «Kolumbus», operaerne 
«Anna von Landskron», «Kong Enzio», «Astorga» etc. 

Aberystwlth [æbarfshvip], havneby og bekjendt bade- 
sted i Cardiganshire i Wales, ved Ystwith's udløb i Car- 
diganbugten. 8 000 indb. University College of Wales, 
et nationalt universitet for Wales, grundedes her 1872. 

Abeschr, nyere hovedstad i den store stat Vadai i 
Mellemsudan i øst for Tsadsjøen, ved karavaneveien 
fra Khartum gjennem Kordofan og Dar For. Den 
første europæiske reisende her, Vogel, blev myrdet (1856). 



Aberdeen — Abesslnlen 



44 



abstéme ;r:. abstemioiis (<^|, 
afholdende. 

abstenlr (ij afhoide. 
abstention {e, & jr: f. ur- 

hold(enhed); aflioldclse, ikkedd- 
ta|(else. 

absterge :c\ absterger £ ud- 
vaske, rense. 

abstergent ;e; & fj (m) ren- 
sende (middel). 



abstersion le) & (?) f, rensning, 
udvoskning. 

Absticn f m, stukket kopi, af- 
tnk: tapning. 

abstinence 9' & (?). uHioIden- 
hed. afholdelse ifra). 

abstract c abstrakt (begreb); 
udtog. Vb. afsnndre, bringe i ud- 
tog; sy;vle. 



Ab esse ad posse (lat.), fra at være (kan der logisk 
sluttes) til at kunne, d. e. en sags virkelighed beviser 
dens mulighed, medens det omvendte ikke gjælder. 

Abesslnlen (arab. el Habesch, i herskerens nuvæ- 
rende titel Æthiopien), rige i Østafrika, med endnu ube- 
stemt græuse mod syd (mod Britisk Østafrika), hvorfor 
fladeindholdet ikke kan fastslaaes med nøiagtighed; det 
turde være mindst 800 000 km.* med 8 mill. indb. Det 
begrænses i vest af Sudan, i nord af Eritrea (i tal.), 
støder mod øst til italiensk og britisk Somaliland. 1 syd 
er (1906) Abessinien vistnok rj^kket frem til Rudolf-sjø 
og Galla-landene besat af abessinske tropper. — Det 
egentlige Abessinien danner et meget stort (over 200 000 
km.*), 2 — 3000 m. høit plateau, som falder meget brat 
af, særlig mod øst. Det er gjennem skaaret af dybc 
kløfter og dale, og henover plateauet stryger bjergrygge 
med mange høie toppe, den høieste, Ras Daschau, 4 620 
m. (smlg. Mont Rosa i Schweiz 4 638 m.). Talrige isolerede 
klipper (amba), som ofte benyttes som skanser. Den 
abessinske høividde synes at hænge sammen med det 
søndenfor liggende østafrikanske indsjøplateau ved den ca. 
300 km. brede lavere Qeldvidde omkring Rudolf- og 
Stefanie-sjøerne. Den vulkanske virksomhed, som i sær- 
lig grad har bygget op det østafrikanske plateau, præger 
i fremtrædende grad Abessinien, hvis østkant bærer smaa 
kratere, som endnu er i virksomhed. I kystlandet uden- 
for østranden (i Danakil- el. Afar-landet) ligger flere 
vulkaner, som har været virksomme i det forløbne aarh. 
Ved sydenden af Rudolf-sjøen hæver sig en virksom 
vulkan. — Af elvene er de vigtigste: Abai (den Blaa Nils 
øvre løb), med bielven Didessa fra KafTa paa venstre 
(s.) bred og flere andre biel ve paa høire bred fra Abes- 
siniens østrand, og Atbara, Nilens sidste større tilløb, 
med bielven Setit (Takassen). Havasch fra Schoa mun- 
der i den afløbsløse depression (174 m. lavere end det 
Røde havs speil) nedenfor østranden og indenfor Tad- 
jurabugten, og i syd rinder Omo gjennem Kafla til 
Rudolf-sjøen. Ingen af elvene er farbare. Den største 
sjø i det egentlige Abessinien er Tana (3 000 km.'); 
endnu større (9 000 km.*) er den afløbsløse Rudolf-sjø. 
— Klimaet i de lavere egne er tropi.sk med dobbelt 
regntid, i de mellemliggende nærmest som i Sydeuropa, 
medens de høiere regioner har en lav temperatur med sne 
om vinteren. Dyreverdenen og planteriget staar i forhold 
hertil, idet der i de lavere egne findes alle Europas hus- 
dyr (svinet dog undtaget) og af vilde dyr løver, sjakaler, 
hyæner, aber, pantere, elefanter, zebraer, giraffer, anti- 
loper og gazeller samt slanger af uhyre størrelse o.s.v. 
Af planter avles bomuld, indigo, safran, sukkerrør, kaffe, 
flere arter af gummitræet, baobab-, tamarinde- og rici- 
nustræet, foruden en mængde medicinske planter. I de 
mellemste regioner avles særlig vin, dadler og forskjel- 
lige kornsorter. Høilandet har lidet skog, men store 
græsmarker, og her trives særlig hornkvæg, gjedcr og 
sauer. Rovdyrene trængcr ikke herop. Af mineralier 
findes stensalt (i stænger brugt som mynt), stenkul (som 
dog ikke udvindes) og guid (i Tigrc). Hovednæringsveie: 
agerdyrkning og kvægavl. Industri og handel af liden 
betydning. Der udføres huder, elfenben, gummi, kvæg, 
kafl'e. Der indføres foruden bomuldsvarer, som er hoved- 
artikelen, bl. a. fyrstikker. — Abessinien er helt en ind- 



for- 



abstracted (e) afsondret; 
flnet: dtstrait: dunkel. 

abstraction le) & ;?) f, abstrak- 
tion : adspredthed. 

abstractiveness (e) abstrak- 
tion ; dnnkelhed. spidsfindighed. 

abstrahere — (t) abstrahieren 
— e) abstract — (f; abstroire. 
abatraire /'ubstraiiere. se bort (Va. 

abstrait r; abstrakt. 



abstrakt - ® abstrakt - (^ 
(in tile) abstmct - (f) abstrait. 

abstrelchen (t) a(htr>'ge ; ataage ; 
flyve bort. 

abatreifén ø str>Ke af. af- 
krænge. 

Abatrlch T) m, det nMrøgne. 
aftkummede: ^'adrag. 

abstrus (jt), abstnise ^ dun- 
kel, uforstaaelig. 



45 



Abeasinøke brønde— Abljå 



46 



landsstat, dets naturlige havne, Massaua, Assab, Djibuti 
O.S.V., tilhører fremmede magter. Det naar heller ikke 
frem til selve Nilen. Der er postforbindelse med Djibuti 
ved Tacyurabugten. Fra denne by er (1903) aabnet en 
smalsporet (1 m.) jernbane (ledsaget af telegraf- og tele- 
fonledninger) sydover op til Dire-Dauah (Addis Harrar), 
306 km. ; op til det 1 850 m. høitliggende Harrar 
skal herfra kun lægges kjørevei. Banens fortsættelse er 
planlagt vestover til Addis Abbeba (med den Hvide Nil 
som fremtidigt maal). — Riget bestaar af landskaberne 
Tigré, Amhåra, Godjåm, Schoa og Kaffa, hvortil kommer 
det af Menelik erobrede Harrar, gallaernes lande og 
andre landskaber i syd. De gamle hoveddele udgjør 
provinserne Begemder og Gondar, Edsju og Tigré, Wollo, 
Arussi, KafTa, Godjam og Djimma. Vigtigste byer: den 
nuværende residensstad Addis Alam; hovedstad Addis 
Abbeba med 50 000 faste og ca. 30 000 skiftende ind- 
byggere; Adua (2 000 m. o. h.\ fordum hovedstaden i 
Tigré; Aksum, Gondar, fordum hovedstad i Amhara (øde- 
lagt 1888); Ankober, den tidligere, og Antotto, den nu- 
værende hovedstad i Schoa; Harrar; i Godjam Monkorer 
og Javisch. — Kjernen af befolkningen er de egentlige 
abcssiniere, et folk af ægyptisk-libysk type, blandet med 
arabere og negere. De er velbyggede folk af brun, hos 
de høiere stænder næsten lys hudfarve. Sandsynlig- 
vis har der i gammel tid fundet en ind vand ring sted fra 
det sydvestlige Arabien, hvorfra Abessinien har faaet 
kultur og sprog. Kristendommen indførtes allerede i 
det 4 aarh. (330 af Frumentius og Odesius), og fra den 
tid stammer brugen af navnet Itjopja (Æthiopien) særlig 
om denne del af Afrika. (Se forøvrigt art. Abessinske 
kirke.) Foruden kristne findes der muhammedanere, 
jøder og hedninger. — Det ældgamle rige A. stod indtil 
midten af det 18 aarh. under et fællesoverhoved(«Negus 
Negesti», d. e. kongernes konge) og statholdere (Rås), 
men blev 1831 delt i flere selvstændige stater: Tigré, 
Amhara og Schoa, senere ogsaa Godjam og KafTa. 1853 
cn)brede høvdingen Kasa fra Amhara hele landet og 
kaldte sig Theodor I, men hans haarde behandling af 
de kristne missionærer gav anledning til en engelsk 
ekspedition, og efter general Napiers indtagelse af fæst- 
ningen Magdala 1868 dræbte han sig selv. 1872 svang 
statholderen over Tigré sig op til negus under navnet 
Johannes, forsvarede sig med held mod angreb fra Ægyp- 
ten (1876), men faldt 1889 mod mahdisterne (de nu- 
biske fanatikere). Nu hjalp Italien Menelik af Schoa 
paa tronen. Men Menelik vilde ikke anerkjende det 
italienske protektorat, og Italien maatte efter en uheldig 
krig nøie sig med kystlandet ved Massaua. Merkelig 
nok har Rusland søgt at gjøre politisk indflydelse gjæl- 
dende i Abessinien. — Abessiniens udforskning i nyere tid 
skyldes særlig mænd som Bruce (1770), Krapf, ROppell 
(1831—34), brødrene d'Abbadie (1837—48), Munzingerog 
v. Heuglin o. fl. i 1860-aarene. Efter ophøret af krigstil- 
standen under neguserne Theodor og Johannes er Abes- 
sinien blevet bereist og beskrevet af Rohlfs, M. Hart- 
mann, Cecchi, Paulitschke, Wickenburg, v. Erlanger, du 
Bourg de Bozas. Grev Teleki var det, som paa sin reise i 
slutten af 1880-aarene fandt Rudolf- og Stefanie-sjøerne. 
Abessinske brønde anlægges ved, at et rør, som 
løbcr ud i en spids med gjennemboringer, drives ned i 



Abstnféii-abiirteileB 

jorden til grundvandet. Våndet suges med en pumpe 
direkte fra jorden ind i røret. Anvendes i Norge bl. a. 
i Elverum. 1 større udstrækning anvendt for første 
gang under englændernes felttog i Abessinien 1868. 

Abessinske kirke tæller over 3 mill. kristne. De 
første missionærer var Odesius og Frumentius, omkr. aar 
330. Senere fortsættes missionen af koptiske munke, og 
i slutn. af 5 aarh, er landet væsentlig kristnet Lige- 
som den koptiske kirke hy Ider den abessinske mono- 
fysitismen. Paa grund af landets isolerede beliggenhed 
findes mange oldkirkelige skikke bevarede. Bibelen er 
oversåt paa landets sprog geez, af folket kaldt æthiopisk. 
Det nikænske symbol bruges istedetfor det apostoliske. 
Kirken styres af en af Ægyptens patriark udnævnt 
«albuna» (vor fader), som er kopter. De talrige klostre 
styres derimod af en indfødt «etschégé». Gudstjenesten 
bestaar i salmesang, oplæsning af bibelske og liturgiske 
afsnit og bønner, fortrinsvis rettede til englene. Jomfru 
Maria og helgener. Oplysningen staar ikke høit. Ved 
siden af landskirken findes forskjellige sekter. 

Abgår (d. e. den store), almindelig ti tel for fyrsteme 
af Edessa i Osroéne (det nordvestl. Mesopotamien), fra 
137 f. Kr. til 216 e. Kr. Mest belgendt er A. Ukama 
(d. e. den sorte), hvem man har tillagt en brevveksling 
med Kristus; den er bevislig uegte. 
I Abgeordneter (t.), repræsentant i de tysktalende lan- 
I des nationalforsamlinger. Andet kammer i Preussen og 
I Østerrige kaldes Haus der A.-n. 
I Ab hine (lat.), fra denne tid, fra nu af. 
I Ab hodlerno (lat.), fra idag af. 

Abhorrers [æbhå'r9zj, partinavn for de engelske 
royalister under Karl II (1660—85). De tilkjendegav 
stadig gjennem adresser og petitioner sin afsky for 
republikanerne. A. blev stammen i det senere toryparti. 
Abib (hebr.), «modnende aks», den første maaned i 
jøderues aar (den maaned, i hvilken de vandrede ud 
af Ægypten), sidste halvdel af mars og første halvdel af 
april, byghøstens tid (2 Mos. 13,4). 

Ablch, Wilhelm Hermann(l 806—86), t. naturfor- 
sker og opdagelsesreisende, 1842 professor i Dorpat og 
fra 1853 medlem af videnskabsakademiet i St. Peters- 
burg og snart derefter russisk statsraad. Fra 1877 levede 
han i Wien. Han foretog flere reiser i Kaukasuslandene, 
Armenien og Persien og leverede flere udmerkede natur- 
videnskabelige afhandlinger, hvoraf de fleste er udkom- 
met i Rusland. 

Abichity et grønt, «straaligt» mineral opkaldt efter Abich. 
I Det bestaar af vandholdigt kobbcrarsenat og kaldes ogsaa 

ofte straalerts, findes i Cornwall og Sachsen. 
I A'bies, Abieta'ceæ, se Gran, G r a n f a m i 1 i e n. 
I Abiétinsyre (Ci^HggOa), en organisk syre, der inde- 
I holder kulstof, vandstof og surstof og smelter ved 139 °, 
I er den væsentlige bestanddel af almindelig harpiks 

(kolofonium). 
I Abigall, Nabals hustru, afvergede ved sin kloge op- 
! træden Davids hevn over hendes gjerrige mand. Efter 
I Nabals død egtede hun David (se 1 Sam. 25). 
I Abljå, Rehabeams søn og efterfølger paa tronen i Juda 
rige. Førte krig mod Israels riges konge Jeroboam med 
[ vekslende held (1 Kong. 15; Krøn. 13). — Navnet for- 
{ øvrigt ikke ualmindeligt i det gamle testamente. 



abatofefl ©IcfCge, sKJieretnippe- 
% 1« eller I etmger : afskygge, nuanoere. 

Absturz (f) m, nedatjTtning, 
fald : skrent, brink. 

abstfltzen ø afotive. 

absurd (^. absurde ® urime- 
lig, ufomonig, absurd. 

absurdité (?) r. absurdity ^ 
uriinelighed.aromuft; fomuftstridlg- 
hrd.. 



Abt ® tn. abbed. 

Abtei {^ f. abbedi. 

Abteil <t) m, del, andel, apanage. 

abteufen (X) afdybe. sænke. 

abthun tåge ar. lægge af: 
dræbe, slan llxjel; gjøre det af 
med. afskaflé: afgjøre. 

Abtissin T) r. abbedisse. 

abtttnen >?; nfskygge, nuancere. 

abttften [ij døde, spiege. 



Abtrag {?) m. nedrivnlng, ryd- 
ning; aflald; afdrag; erstatning; 
afbræk. 

abtragen (i) b.^pre bort: r\dde; 
nedrive; afbetale; slide. 

abtreiben t) drive bort; af- 
drive (en skog); nfgnesse; over- 
anstrenge; drive af (om skib). 

Abtrieb .t; m, afdrivdlng, hugst ; 
odelsret; buherd fY^ stølen. 



- I Abtrlfk (t) f, ret Ul havnegang; 
løsningsret, odelsret. 

Abtritt m, ahrtedelae; vand- 
hus, privet. 

abtrilnnig ® troløs, fhifalden, 
oprørsk. 

abundance (e) overaod. 

abundant (o) rigelig, overflødig. 

abnrteilen fradømme ; døm- 
me afgjørende, tversikkertomnoget 



47 



abna— Abzdohen 

Ablld (forældet dansk), æbletræ, samme ord som n. 
dial. apal (oldn. apaldr), 

Abildgaard, gammel dansk adelsslegt, der allerede 
nævnes i det 13 aarh. og uddøde med Eggert A. 1705. 

Abildgaard, Nic. Abraham (1743—1809), d. maler, 
indtog gjennem en aarrække en central stilling i den 
danske kunst ved hjælp af sin myndige personlighed, 
sin omfattende dannelse, sin stilling som akademiets 
direktør og sin fremragende lærervirksomhed. (Thoi^ 
valdsen og Eckersberg var hans elever.) Som maler er 
A. en udpræget eklektiker. Han mod tog i ungdommen 
uudslettelige indtryk af den italienske kunst, senere 
gribes han af interessen for antiken, og hans arbeider 
udmerker sig mere ved grundig gjennemførelse og høie 
intentioner end ved umiddelbart malerisk liv. 

Abildgaard, Peter Christian (1740— 1801), d.læge 
og veterinær, stifter af den danske veterinærskole. A. 
aabnede 1773 efler forberedende studier i ind- og udland 
sin vetr.skole under meget beskedne forhold paa Ghri- 
stianshavn, men i 1776 overtog staten skolen med A. som 
leder, og her udfoldede han nu til sin død en stor og 
rig virksomhed, idet han ikke alene lagde grunden til 
den danske veterinærvidenskab, men tillige beskjæftigede 
sig med naturvidenskabens forskjellige grene og herved 
viste sig som en fremragende forsker, hvis mineralogisk- 
kemiske, zoologiske, fysiologiske og fysiske arbeider ikke 
mindre end hans veterinære skaffede ham et anseet 
navn saavel i ind- som udland. [B. Bang: cMaanedsskr. 
for dyrlæger» XII, 441.] 

Abildgaard, Søren (1718— 91\ n. tegner, død i 
Kjøbenhavn. Han blev 1755 ansat som kgl. dansk arkiv- 
tegner og har i denne egenskab udført en række paa- 
lidelige tegninger af danske fortidsminder. 

Abime'lek, søn af dommeren Gideon, myrdede sine 
brødre undtagen én, Jotam, og lod sig udraabe til konge. 
For at hindre kongevalget fortæller Jotam da fabelen 
om trærnes kongevalg. Efter nogle aars forløb bliver 
A. dræbt paa to^et mod den oprørske by Thebes (Dom. 9). 

Ablngdon (æbingd9n), by i Berkshire, England, ved 
Ock's udløb i Themsen. 6 500 indb. 

Ab inrtio (lat.), fra begyndelsen af. 

Ab inøta^ntia, egentlig a. i. absolvere, frikjende, bru- 
ges om det tilfælde, at en kriminel undersøgelse afsluttes 
af mangel paa bevis. 

Ab IntestatO bruges om det tilfælde, at en arv for- 
deles efter lovgivningens regler og ikke efter testamente. 
Stammer fra romerretten, hvor testamentsarv var det 
sedvanlige, hvorfor arv efter loven udtryktes ved det 
negative: ikke efter testamente. 

Ablogéneslø (græ.), hypotesen om selvdannelse (gene- 
ratio æquivoca) af organismer, enten direkte af uorga- 
niske stoffe (autogoni) eller af forraadnede organiske 
stoffe (nekrobiose). I ældre tider an toges selv større dyr, 
f. eks. mus, frosk o. s. v., at være selvdannede. Medens 
læren i den sidstnævnte skikkelse nu er fuldstændig for- 
ladt, hævder enkelte nutidsforskere, at livets mindste, i 
mikroskopet usynlige former opstod og stedse opstaar af 
uorganisk stof. Endnn har hypotesen væsentlig en teo- 
retisk, filosofisk betydning (for udviklingsteorien, s. d.). 

Abipdn, en engang kraftig sydamerikansk rytter- 
stamme, der længe var frygtet af spanierne for sine rø- 



Ablld— Abnormøkolevæøenet 



48 



abna (?) m. tnisbrug: viidr«- 

relse. 

abnse @ mlsbrug; ukTcmaord, 
Vb. mlsbruge; udslOcIde, haane. 

abuaer (?) mlsbruge: bednige, 
■kulTe. 

abnsif ®, abuaive (e) lovstri- 
dig, mlsbnigellg, urigtig, grov. 
aibiiaive language ^ skjeldsord. 
grovheder. 



abuslveneas (p: sKJendelyvt, 
grovhed. 

abnt ^ grtrnse (op til), hvile 
(paa). 

abntment (e) hvcelvingspille; 
vederlag. 

abuttal ^> endekant: grænse- 
Jord. 

abut<t>ér (f sammenrøie: kaste 
lod om. hvem som skal begj-nde. 



verske streiftog over hele det sydlige Chaco, indtil den 
1747 samledes i kolonier. Den er nu sandsynligvis uddød. 
I sproglig henseende tilhører den Guaikurugruppen (s.d.) 

Abitnrie^llt (ny lat), «afgaaende»; i Tyskland: en fra 
en skole til en høiere undervisningsanstalt afgaaende 
elev. A. -eksamen, afgangsprøve, holdes som hos os 
ved skoleme. 

Abjatar, den eneste af den aronitiske presteslegt, der 
undslap den hevn, Saul paa grund af skinsyge mod 
David iverksatte mod Nobs presteskab. A. følger i lang 
tid David, men afsættes tilsidst fra sin ledende stilling, 
da han modarbeider Salomos valg til konge og arbeider 
for Adonia. 

Abjndioére (lat.)» f^algende, fi*adømme; abjudika- 
tion, fraHjendelse ved dom, retslig fradømmelse. 

Abjuratidn (lat.), benegtelse, afsvergelse. Abjura- 
tions-ed kaldtes i England den ed, som alle geistlige 
og verdslige embedsmænd 1689 maatte aflægge paa ikke 
mere at støtte den fordrevne konge Jacob II. 

Ablationsteorien (lat. auferre, føre bort), en ældre 
strafferetslig teori, som til fuldbragt tyA^eri krævede, at 
den stjaalne gjenstand var bragt bort fra gjerningsstedet. 
Den nu herskende apprehensions teori anser det 
for nok, at tyvegodset maa siges at være kommet i 
tyvens besiddelse. 

A^blativ, kasus, som betegner handlingens udgangs- 
punkt (arisk, italisk, finsk), se Nomen. 

AblegSre (lat), afsende i et erende, landsforvise. — 
Ablegåt, sendebud, paveligt sendebud af 2den rang; 
i den ungarske rigsdag en magnats stedfortræder. — 
Ablegation, sendelse, bortvisning. 

Ablegøler synes en sammenblanding af abeleier og 
det vulgære gøL 

Ableøi'niOV, Aleksander Onisimovitj (1742— 
83), rus. forfatter, bekjendt for sit syngestykke og folke- 
livsbillede «Mølleren». 

Abnaki, en gruppe Algonkinstammer (s. d.) i Ny 
England-stateme og Nova Scotia: Etchemin, Passama- 
quoddi, Penobscot Souriquois, Abnaki i engere forstand o. a. 

Abnegatidn (lat.), benegtelse, vægring, fomegtelse. 

— Abnegére, benegte, afslaa, fomegte. 

AbnSr, Sauls overfeltherre. Efter Sauls død gjør A. 
hans søn Isboseth til konge over en del af Israel. Kræn- 
ket af Isboseth tilbyder han senere David sin tjeneste 
og Isboseths rige, men dræbes under et paaskud af 
Davids hærfører Joab. 

Abnorm (lat. norma, regel), uregelmæssig, misdannet. 

— Abnormitet, uregelmiessighed, afvigelse fra det 
normale ; sygelig sjælstilstand. — Abnormanstalter 
kaldes i de nordiske lande med et fælles navn anstalter 
for blinde, døvstumme og aandssvage (idioter), herunder 
skoler, hvori disse undervises, da de ikke kan deltage i 
den almindelige skoleundervisning. 

Abnormskolévæøenet hører ind under kirkedeparte- 
mentet og ledes af en abnormskoledirektør. Skolerne 
for døve, blinde og aandssvage er statsskoler (lovVe 1881 
og */& 1896). Skoler for døve (af begge kjøn): eleveme 
optages i Kristiania (Lindern) og Trondhjem. De bedste 
forbliver her, medens efter 1 aar de næstbedste flyttes 
til Holmestrand og Gløshaugen (ved Trondhjem) og de 
mindre begavede til Hamar. Skoler for blinde i Kristi- 



abwandeln (t) bøte (et ord). 
abwarten ^ afvente; passe, 
øgte, pleie. 
abwHrta nedad ; ned ; til siden. 
abwlaaem ® draenere. tør- 



•Tg; 



Ibwefar m. afkvergelse. be- 
skyttelse modverge. 

abwehren ø holde borte: >f- 
bøde, af\-erge: beskytte. 



Abwela ® m. atvisolng. 
abweaend (D rvavKrende, borte, 
abwiefeln Ø dmnpe, berolige. 
Abwurf m. antastelse: fvl- 
ding: ancastning. 
aoyamal ^ bundløa. 

abyM (e) atønind. slug. 
abzehren (f; hentKreCs). 
Abzelcfaen ø n. igendetegn 
distlnktion. 



49 



Abo— Abrabanel 



50 



ania og Klæbu, væsentlig barneskoler for begge, kjøn. 
Eller en nu (1906) vedtaget plan skal skolen i Ri^stiania 
gaa over til barneskole, kombineret med arbeidsskole for 
voksne kvinder, og skolen i Klæbu flyttes til Strinden 
og blive barneskole, kombineret med en arbeidsskole for 
mænd (se Owesenske legat). Skoler for aandssvage : 
Torshaug i Kristiania (for piger), Ekelund ved Bergen 
(for gutter og piger) og Røstad ved Levanger (for gutter). 
For vanføre er oprettet en privat arbeidsskole, «Sophies 
minde» ved Kristiania, væsentlig bygget paa Oscar ITs 
jobilæumsfond og dr. Willes legat. 

Abo el. I bu, handelsplads i Øvre Guinea ved^Nigers 
delta, i det britiske protektorat Sydnigeria. 

Abolitidn, statsoverhovedets ret til at tilsige straffri- 
hed for forbrydelser, der endnu ikke er paadømt (smlg. 
Amnesti). Forslgellen fra benaadning er, at ved denne 
eftergives idømt straf. Grundloven Igender ikke abolition. 

Abolitioilfster, navn paa det parti i Nordamerika, 
der kjæmpede for negerslaveriets afskaffelse. Det dan- 
nedes allerede i slutningen af det 18 aarh., og B. Franklin 
var en af dets vigtigste ledere. Etterat partiet i næsten 
en menneskealder havde ført en temmelig upaaagtet 
tilværelse, pustede W. L. Garrison gjennem udgivelsen af 
ugebladet «The liberator» nyt liv i det, og fra nu af 
virkede a. med stor kraft for slaveriets ophævelse. 
Eflerat denne reform ved borgerkrigen 1861 — 65 var sat 
igjennero, opløstes partiet 1870. — Som a. betegnes ogsaa 
de, som arbeider for afskaffelsen af den «reglementerede» 
prostitution (s. d.). 

Abomasnø, løbemave, se Drøvtyggere. 

Aboméy fr. kolonibesiddelse (distrikt og by af samme 
navn) i Øvreguinea, ved Dahoméjembanen, 100 km. 
fra kysten, udgjør en del af Dahomé, som tidligere var 
et uafhængigt negerrige med A. som hovedstad. Byen 
erobredes 1892 af franskmændene, og kong Behanziu 
forjagedes. 1900 indlemmet i Frankrigs umiddelbare 
kolonibesiddelser («Dahomé og dependencer»). 

Abondance [abådå^s], by i Frankrig, departementet 
Ovre Savoyen (Chablais), ved elven Drance. 1 400 indb. 

Abonema, lidet havnested i Afrika, i britisk Sydni- 
geria, ved River Sombrero (ø. f. Nigerdeltaet), 40 km. 
ovenfor mundingen. 

Abonnere, ved forudbetaling af en sedvanlig lavere 
pris at erhverve sig retten til visse nydelser, f. eks. 
koncerter, teaterforestillinger; forpligte sig til deltagelse, 
holde, f. eks. tidsskrifter, dagblade. Abonnement 
[ahonmå'], forhaandskjøb, forudbestilling. Abonne'nt, 
en der abonnerer. 

Åbor, den alm. a. (perca fluviatUisJ, en i Europas 
fersk- og brakvand hyppig fiskeart, som tilhører abor- 
familien (percidæ), frigjellede benfiske uden luftgang 
fra svelg til svømmeblære, og hvis forreste rygfinne- 
straaler er pigstraaler. Legemet er regelmæssig fiskefor- 
met og beklædt med ru, bagtil takkede skjæl. Familien 
tæller ca. 60 slegter og ca. 500 arter, der er rovfiske 
og findes i alle verdensdele, rigest i tropeme, saavel i 
havene som i ferskvand. Foruden to i havet sporadisk 
paatrufne arter, havaborren (morone labrax) og kjæmpe- 
aborren (polyprion Americanus), findes i Norge 3 arter 
af familien, nemlig den almindelige a., gjørsen og hor- 
ken, alle i ferskvand; dog træflfes de to første undtagel- 



alntehen (f) aftnekke. ftvlnek- 
ke: flåa. Bknelle; tappe; afliegge; 
ta^ aftrvk af: drage bort. 

abzlelen ® aigte til. 

Abzog m. bortgang. afMae; 
afløbnvnde; fradrag: aftryk. Ab- 
zugsbogen m. korrekturark. 

aeablt ff) m. bonitet, kaliber. 

acacia (^ aø m. akada (gum- 
mi). 



aoademlc @ akademiker, pla- 
tonisk flioøof; student. 
aeademic(al) @. académique 

(?) akademisk, korrekt. 
academlclan®, académlcien 

(f) m, akademiker, medlem af et 



abziefaen—aoeaparenent 

sesvis ogsaa i brakvand. Vor almindelige a. er let at 
kjende paa sine to rygflnner og mørke tverbaand; iøvrigt 
veksler farven efter opholdsstedet (f. eks. meget mørk i 
skogsjøer med torvbund). Den er almindelig udbredt i 
landets sydøstlige dele og paa sydkysten til Lindesnes, 
især i lavlandet, men mangler paa hele vestkysten og 
videre nordover til Tromsø amt, hvor den forekommer 
sporadisk; i Finmarken er den atter hyppig i nogen 
afstand fi^ kysten. A. er en graadig rovfisk, der oftest 
lurer paa byttet, dækket mellem sivene ved sin farve- 
tegning. Den er seiglivet, taaler lange forsendelser og 
har velsmagende kjød. Æggene lægges om vaaren, de 
afsættes i en lang sammenhængende traad, der ophænges 
mellem vandplanter og grene paa grundt vand, i antal 
fra 80 000 til 300 000. 

Aborgræø, vandaks (potamogeion), slegt af aborgræs- 
familien (potamogttonaceæ), Vandplanter med oftest 
baade nedsænkede og svømmende blade og med uanselige, 
4-tallige, nøgne blomster i aks, som under blomstringstiden 
dukker op af vandfladen. I vort land 15 arter, hvoraf 
de almindeligste : p. natans, p. gramineus og p, rufescens. 

Ab orfgine (lat), fra begyndelsen af. AborTgines, 
et folk, der har levet i sit land fra de ældste tider; 
bruges om et lands oprindelige befolkning, urfolk; ro- 
merne brugte navnet om et sagnfolk, der skulde være 
vandret ind i litium og der have antaget navnet latiner. 

Abo^rt, misfødsel, svangerskabets afbrydelse før foste- 
ret er levedygtigt, før den 28de svangerskabsuge. A. fore- 
kommer hyppig, en paa hver 5 — 6te normale fødsel, i 
regelen i 6 — 12te uge, oftest hos kvinder, der har født før. 
Aarsagerne kan dels være lokale: sygdomme i kjøns- 
organerne (særlig livmoderen), nyreme, hjertet o. s. v., 
dels universelle: akute og kroniske infektionssygdomme 
(syfilis). Undertiden er aarsagen sterke bevægelser, som 
dans, cykling o. 1., eller sindsbevægelser. Anledningen 
kan ogsaa være sygdom hos fosteret. — A. er ledsaget 
af sterke blødninger og er ofte farlig i sit forløb. — 
Abortere, at føde for tidlig, før den 28de uge. — 
Abortivmidler, fosterfordrivende stoffe eller lokale 
behandlinger for at fremkalde fødsel; ofte efterfulgt af 
farlige sygdomme. 

Abortivt forløbende sygdomme er saadanne, hvor 
symptomeme er lettere og mere kortvarige end almin- 
delig, f. eks. abortiv tyfus med let feber og etpar ugers 
sygdom. A. kur, en behandling, ved hvilken man søger 
straks at stanse og helbrede en sygdom i dens udvik- 
ling, f. eks. ved ætsning, brækmidler, svedekur. 

About [abå], E d m o n d (1828—85), fr. forfatter, skrev i 
1850 — 60-aarene en række meget læste romaner og for- 
tællinger: «Les mariages de Paris», «Le roi des mon- 
tagnes», «Trente et quarante», <L.'homme å Toreille 
cassée», «Le oas de M. Guérin», «Madelon» o.s.v. Fra 
begyndelsen af 1860-aarene knyttedes han til «Opinion 
nationale», hvor han regelmæssig leverede artikler over 
dagens spørsmaal. Siden skrev han i «Le soir», indtil 
han i 1875 sammen med Sarcey grundlagde «Le XIX 
siécle». En af hans sidste bøger, «Roman d'un brave 
homme» (1880), var rettet mod naturalismen. 

Ab OVO (lat.), «fra egget», d. e. fra begyndelsen. 

A. Br. (bot.), forkortelse for Alexander Braun. 

Abrabanel, se Abravanel. 



ausadémisme 

korrekthed. 

8'aoagnarder ($ 
kukkelure. 



m, akademisk 



dovne sig. 



académie f. a<uideny © 
akademi, laerd selskab. 
académiserd) tegne ener model. 



acaiou (?) m. mahognltne. 

acalephana@ pl (lool.) mameter. 

8'acalifburchonner ® sætte 
sig overskrævB. 

acanthe (xj m, acanthns © 
akantus(slrat). 



acare ® m. mldde. 

acarlåtre (?) sint, ilsk. 

acarlåtreté ® r, sinne. 

accablement ® m, overvæi- 
delse, nedtrykthed. 

aooabler (?) oTer\'ælde. orer- 
mande, trykke. 

accalmle ® r. pusterum. 

aceaparement (B m. op 
KJøb. 



aecaparer— accessiblllty 



51 



Abracadåbra— Absalon 



52 



. B. 
B. 



Abracadåbra, trylleformular, som tidligere brugtes 

mod feber. Skreves paa 
et firkantet stykke papir, 
der bares om halsen. Nu 
betegner a. meningsløst, 
intetsigende snak. Hol- 
berg har skrevet en 



R. A. C. A. D. A. B. R. A. 
. R. A. C. A. D. A. B. R. 
R. A. C. A. D. A. B. 
A. C. A. D. A. 
C. A. I). 
A. 
komedie A., en satire mod overtro. 

Abraham, opr. A bram (1 Mos. 17, 5), hebræernes 
eponym og ifølge Mosebøgerne Israels stamfader, der af 
Gud faar befaling til at forlade sin hjemstavn, Charan, 
og drage til det land, som Gud vil vise ham, ledsaget 
af forjættelsen : «1 dit afkom skal alle Jordens slegter 
velsignes.» Med sin hustru Sara og sin brodersøn Lot 
drager han til Kanaan, hvor han lever som nomade. 
Her slutter Gud pakt med ham (1 Mos. 1 7, 7), og som en 
stadfæstelse paa denne faar A. ifølge Guds løfte i sin 
alderdom sønnen Isak. A.s sterke, prøvede tro har gjort 
ham til et ofte anvendt eksempel til efterfølgelse; han er 
tde troendes fader» (Rom. 4; Hebr. 11, 8 ff.). 

Abraham a Sancta Clara, klostemavn, som 
augustinermunken Ulrich Megerle (f. 1 644 i Baden, 
d. 1709 i Wien) antog. Hans hovcdvirksomhed falder i 
Wien, hvor han vandt ry som forfatter af opbyggelige 
skrifter og især som prædikant. Han var i besiddelse 
af en glimrende veltalenhed og var ikke bange for paa 
en vittig maade i sin forkyndelse at revse selv de 
høieststaaende i sin samtid. 

Abraham Brodersøn af den hallandske slegt Baad, 
stod i høi gunst hos Margrete Valde marsdatter og fik 
store forleninger i Danmark og Sverige. Han var for- 
hadt i Sverige og maaske ogsaa i Danmark paa grund 
af sine udsvævelser. 1410 ledsagede han Erik af Pom- 
mern paa tog til Als, med gjorde sig her skyldig i 
fredsbrud, maaske i voldtægt, og henrettedes 1410. Se- 
nere har uhjemlede sagn gjort A. til Margretes elsker. 

Abrahamiter. l. En efter Abraham fra An- 
tiokia opkaldt kjættersk sekt i 9 aarh. (negtede 
Kristi guddom). 2. B6hmiske deister fra ca. 1780, som, 
efter egen paastand, havde samme tro som Abraham før 
omskjærelsen. Af bibelen holdt de kun fast ved troen 
paa én Gud, fadcrvor og de ti bud. 

Abrahamson, August (1817—98), sv. handelsmand, 
grundlægger af sløidskolen ved Nåås. 

Abrahamson, Verner Hans Frederik (1744— 
1812), d. officer og forfatter, lærer ved artilleriskolen og 
landkadetakademiet. Sammen med Rahbek og Nyerup 
samlede han «Udvalgte danske viser fra middelalderen > 
(1812 — 14). Af hans digte kan nævnes: «Min søn, om 
du vil i verden frem». 

Abra'ntes. l. Gammel befæstet stad i provinsen 
Estremadura i Portugal, ved elven Tejo, som er seilbar 
herfra. 7 000 indb. St. Vincentiuskirken, en af landets 
største og prægtigste kirker. 2. By i den brasilianske 
provins Bahia. 

Ab rantes [abråtds], hertug af, se Junot. 

Abrasidn betegner havets nivellerende arbeide paa 
en kyst, som befinder sig i sænkning. Brændingen vil 
rydde afveien alle ujevnheder, og landets overflade vil 
fremtræde som et plan, der skraaner langsomt indover; 
dette kaldes et abrasionsplan. 



Abraiim ; abraumsalte (stassfurtersalte) kaldes en 
række af havet afleirede salte, der findes i mægtige lag 
i Stassfurt over det almindelige stensalt. De vigtigste 
er: k i es er it, karnallit og kai nit. De bestaar 
af klorkalium, klorkalcium, klormagnesium o.s.v. sam- 
men med sulfater af kalium, magnesium, kalcium o.s.v. 
Anvendes til udvinding af forskjellige kaliumforbindelser 
og som gjødningsstof. ' 

Abravanel, Isak, jødisk flnansmand, f. 1437 i Lissa- 
bon, tilhørte ifølge traditionen Davids slegt. 1483 maatte 
han flygte til Spanien, hvor han blev Ferdinand den 
katolskes raadgiver i finansvæsenet. Paa grund af jøde- 
forfølgelser 1492 maatte han forlade landet, opholdt sig 
en kort tid i Neapel og døde i Venedig ca. 1508. Af 
hans sønner er Joseph A. i Ferrara bekjendt som læge 
og Samuel A. som neapolitansk finansmand. Den 
sidstes hustru Benvenida var bekjendt for sin klog- 
skab, religiøsitet og velgjørenhed, og hendes hus var et 
samlingssted for kristne og jødiske lærde. Den ældste 
af Isaks sønner Leon Hebreo el. Medico var livlæge 
hos vicekongen af Neapel. I Venedig skrev han paa 
ital. «Samtaler om kjærlighed » . 

Abra^xas (abrasax), mystiske ord skrevet med græske 
bogstaver, der findes paa gemmer fra 2 aarh. e. Kr. og 
skal være en gnostisk betegnelse for det høieste væsen. 
Paa abraxasstenene er i regelen ogsaa et gudebillede 
med hanehoved, slanger som ben el. 1. 

Abrin, se A brus. 

Abrod, se Malurt. 

Abrogére (lat.), afskaffe, ophæve; abrogation. af- 
skafTelse, ophævelse (af love). 

Abrolhos [abrålos], 1. Santa Barbara-øen. udenfor 
Brasi liens kyst ved Caravellas, er egentlig en del af det 
store sandstenrev, som ligger langs kysten her. 2. 
Øklippe ved Geelvink-kanalen v. f. Australfastlandet, 150 
km. v. f. Geraldton. 

A. Brong. (bot.), forkortelse for Adolphe Brongniart. 

Abnidba'nya, by i den vestlige del af komitatet 
Nedre Weissenburg (Als6-Fehér) i Siebenburgen. 3 000 
indb. 

Abru'pt (lat.), afbrudt, uden sammenhæng, pludsclig. 

AbruSy tropisk slegt af de erteblomstredes familie. 
Frøene af a. præcatorius er skarlagenrøde med en sort 
plet og bruges til smykker under navn af «krebseøinc» 
el. «jeqvirity-frø». 

Abru'zzeme, hertugen af, se L u i g i A m a d c o. 

Abru'zzeme. 1. Landskabet Abruzzi e Molise i Mel- 
lemitalien, fra Adriaterhavet op i Apenninerne, hestaar 
af provinserne Aquila, Chieti, Teramo og Campobasso. 
tilsammen 16 529 km.' med 1470 000 indb. Da det 
bjergfulde og skogrige land ikke byder den tætte befolk- 
ning tilstrækkeligt udkomme, faar udvandringen fra Ita- 
Hen aarlig en stor tilstrømning herfra. 2. Et parti af 
de midtre Apenniner, Apenninernes høieste parti, bl. a. 
indesluttende Italiens høieste fjeldmasse Gran Sasso. 
(Monte Corno 2 921 m.), gjennemskaaret af jernbanen fra 
Sulmona langs Pescara, mellem Gran Sasso og fjeldet 
la Msgella (Monte Amara 2 795 m.). 

Absalon, Davids søn, blev forjaget fra landet, efterat 
han havde dræbt sin halvbroder Amnon, men fik efter 
nogle aars forløb sin faders tilgivelse. Dette lønnede 



accaparer (F) opKJøbe. rive alt 
til sig. 

accapareur (f) m. opkjøber, 
kornpuger. 

accede [y), accéder $ tiitrrede, 
gaa ind paa. 

accelerate oX accélérer (f) 
fremskynde, accélérée (f > f. ilpost. 

accélérateunf;. acceleratlve 

© IVemskyndende. 



acceleration @, accéléra- 

tion ® r, ft^mskyndelse : (maanens) 
akoeleratlon. 

accent @ ft (?) m. akcent, tone; 
betoning, tonefald. 

accent (c\, accentuate ic), 
aocentuer (r) betone, fremhicve; 
forsyne med akcent (tonetegn). 

accentuation e) & (f) f, an- 
bringelse af tonetegn; betoning. 



accept (e), accepter (f) mod- 
Uge: tåge til takke med. 

acceptable (e) ft (?) antagelig; 
(e) ogs. Kjærkommen, velkom- 
men. 

acceptance © modtagelse, an- 
tagelse; akcept. 

acceptant (?) m. acceptateur 

Sm. accepteur f m, acceptor 
modtager, untager, akceptant. 



acceptation (f) r, antagelse, 
overtagelse ; akcept(ering). 

acception :?) f. betydning 
acceptation @. 

accéa if) m, acoeaa ^ adgang, 
adkomst ; anfald (af svgdom, lldcn- 
skab). 

acceaalble ^j & [t) tilgjipngeiig. 

acceaaibllity r^^ tilgjængeiig- 
hed. 



53 



Absalon— Absolut maal 



54 



aecesslon — accolader 



han, ærgjerrig som han var, med at søge at støde sin 
fader fra tronen. A. blev dræbt af Joab (2 Sam. 13—18). 

Absalon, sen af Asser Rig og broder til Asbjørn (Es- 
bern) Snare, f. ved Sorø 1128, d. sammest. 1201. Valgtes 
1158 til biskop i Roskilde, men var tillige sjælen i to- 
gene mod venderne. 1159 afslog han deres landgang 
paa Sjælland i nærheden af Korsør. 1169 erobrede han 
deres faste borg Arkona paa RQgen og tvang indbyggerne 
til at omvende sig til kristendommen, hvorpaa øen blev 
lagt ind under Roskilde stift. Kort før havde han an- 
lagt et slot ved fiskerleiet Hafn og derved lagt granden 
til Danmarks senere hovedstad. 1171 gav han den sjæl- 
landske kirkeret og var medarbeider paa den af erke- 
biskop Eskil 1162 givne skaanske kirkelov. 1177 blev 
han selv erkebiskop i Lund, men fik af paven tilladelse 
til tillige at beholde Roskilde bispestol. Sin store in- 
teresse for munkevæsenet viste han ved at indkalde 
cisterciensermunke fra Esrom til det af hans fader og 
farbroder oprettede Sorø kloster, ligesom han stadig stod 
i venskabelig forbindelse med abbed V^ilhelm, som han 
1165 indkaldte fra Frankrig for at reformere munke- 
væsenet i Danmark. I fuld overensstemmelse med tan- 
ken om kirkens absolute adskillelse fra alt verdsligt 
kjæmpede han for cølibatslæren og gjorde alt for at ind- 
føre bispetienden, skjønt han vidste, hvor forhadt den 
var af bønderne. Modsætningen førte tilsidst til et op- 
rør, som Valdemar den store dæmpede i det blodige 
slag ved Dysiebro 1181. Ogsaa Knud VI maatte hjælpe 
A. mod de skaanske bønder. For Knud VI var A. den 
trofaste raadgiver, særlig overfor Fredrik Barbarossas 
ublu fordringer, og det var ham, der 1184 slog keiserens 
lensraand hertug Bugislaus af Pommern i sjøslaget ved 
Rugen. A. interesserede sig sterkt for Danmarks historie, 
og det var paa hans opfordring, at Sven Aggesen og Saxo 
skrev sine verker. — 1902 reistes Bissens rytterstatue af 
A. paa Højbroplads i Kbh. I Kbh.s raadhus er der en 
A.-statue i forgyldt drevet kobber. [H.Olrik: «Valdemar- 
tidens kirkemagt og kongedømme», Kbh. 1895.] 

Absalon Pederssøn (Beyer) (ca. 1530—75), n. histo- 
riker og teolog, født i Sogn, gik som barn paa Bergens 
skole og antoges til pleiesøn af biskop Geble Pederssøn, 
paa hvis bekostning han senere studerede ved universi- 
teternc i Kjøbenhavn (1544—49) og Wittenberg (1549— 
51;. Efter at have tåget magistergraden ansattes han der- 
paa (1552) som lektor i teologi ved Bergens skole. Fra 
1560 var han kapitlets notar og fra 1566 slot3prest. A. 
P. var en dygtig og nidkjær evangelisk lærer og prædi- 
kant, men er dog mest kjendt som historisk forfatter. 
Hans dagbogsoptegnelser fra 1552 — 72 («Bergens kapitels- 
bog>, trykt i «Norske magazin», I) giver levende kultur- 
billeder fra livet i Bergen paa den tid og tegner tillige 
forfatterens egen personlighed. 1 1567 skrev han sit histo- 
risk-topografiske verk «Om Norriges rige», et skrift, der er 
særlig merkeligt ved sine patriotiske betragtninger over 
Norges tidligere storhed, dets daværende forfald og dettes 
aarsager; det aander en bitter, men tillige dyb og vel- 
talende fædrelandskjærlighed. Et tredje skrift, «Oration 
om m. Geble», er kun bevaret i £dvardsen's uddrag. 
Hans enke Anna Pedersdatter blev anklaget for trolddom 
og brændt 1590. 

Absce's (lat.), materiesamling, byld. 



accession @ ft ® r. tronbestl- 
gelse; tilvekst, forsgelBe. 

accesaolre ®. acceesory © 
tnrmentlig, underordnet, bi-, ac- 
cesaolre (i) m, bitin{(. underord- 
net del. aeeeseoriee (e) pl. bi- 
fl^rer. atatHage. 

accldence @ formliere. 

accldent @ ft (f) m. tilfælde. 



j Indtmflet uheld : tilfældlg omstæn- 

dighed eller etfenskab. 
I accldental (e). accidentel (F) 

® tilfieldlg: uvtesentlig. 
I accidentalUer (f) overlade til 

liirældet. 
I accidenter (ti bringe afvekaling 
' i. g|»re ujevn, cvenlyrllg. 
I accipieilt (§) modtager : (kemisk) 
i recipient; vekMlakceptunt. 



Abscl's (lat), afsnit, afskaaret stykke; abscission, 
afskj æring. 

Abscfsse, se Koordinater. 

Absent (lat.), fraværende. Absentation, rømning, 
absentere sig, bortfjerne sig, rømme. 

Absentisme (af eng. abtentee [æbsenlfj), egentlig fravær, 
er betegnelsen for det forhold, at en eier, navnlig af fast 
eiendom, regelmæssig forbruger sin indtægt og formue 
andetsteds end der, hvor han erhverver dem. navnlig 
naar dette sker i et andet land. En saadan kapitalist 
kaldes efter engelsk sprogbrug absentee. Disse beteg- 
nelser har særlig været benyttet om engelske godseiere 
i Irland. — De af den norske regjering i mars 1906 
fremsatte forslag til love om udlændingers adgang til at 
erhverve fast eiendom i Norge tog bl. a. sigte paa at 
hindre, at dette nationaløkonomisk forkastelige forhold 
skulde finde overhaandtagende udbredelse i vort land. 

Absfnt el. malurtbrændevin er en sterk, grøn- 
lig farvet likør, der indeholder udtræk af forskjellige 
ar/emfs/a-(malurt)arter samt anis. Den nydes væsentlig 
i Frankrig, gjerne opblandet med vand, hvorved den 
bliver blakket med gulgrønligt skjær. Absint in, et 
bitterstof, er en af dens virksomme bestanddele. Ab- 
sint o 1 er malurtoljens flygtige bestanddel. 

Absintdmen i Paris: 4—6 efterm. 

A'bsls, se Ap sis. 

Absolutt betyder ubetinget, modsat relativ. I filoso- 
fien (særlig hos Fichte, Schelling, Hegel) forstaaes ved 
«det absolutte» det i sig afsluttede, der ikke afhænger 
af eller begrænses af noget andet, men bestaar ved sig 
selv, hvad navn der saa ellers gives det: Gud, verdens- 
grundcn, substansen o. s. v. Da menneskets erkjendelse er 
relativ, d. e. kun kan bedømme forholdet mellem to 
led, deres lighed eller ulighed, er det absolutte nødven- 
digvis ubegribeligt Det kan ikke omfattes af vor for- 
stand; vi nærmer os kun til en forestilling om det ad 
negativ vei ved at tænke os betingelser og begrænsninger 
(f. eks. Begyndelse og ende) borte. Absolut betyder og- 
saa ren, ublandet. Den «absolutte kvinde» (hos Weinin- 
ger) er et tænkt væsen, en abstraktion, der kun besid- 
der de specielt kvindelige, de typisk kvindelige egen- 
skaber. Absolut afkohol, d. e. ren alkohol. Absolut vegt, 
d. e. vegt uden hensyn til rumfang, modsat specifik 
vegt 

Absolut geometri, se Geometri. 

Absolut maal. At maale vil sige at udtrykke noget 
(en egenskab, et fænomen) ved tal. Der niaa da vælges 
en enhed. Saaledes benyttes meter som enhed for 
længde, grad for temperatur o.s.v. Enhcderne kan væl- 
ges vilkaarlig, men ofte kan enheder af én art afledes 
af enheder af en anden art. Naar man som volumenhed 
vælger en terning, hvis side er 1 m., saa er denne vo- 
lumenhed, kubikmeteren, aflcdet af længdeenheden. I 
fysiken har man bestræbt sig for at aflede alle enheder 
af et saa lidet antal grundenheder som mulig og er nu 
blevet staaende ved et system, hvorved de fysiske en- 
heder afledes af enhederne for længde, masse og tid. 
Maal i dette system kaldes efter forslag af C. F. Gauss 
for absolute maal. Som grundenheder benytter man 
i de fleste tilfælde centimeter, gram og sekund, og siger 
da, at størrelsen er maalt i G.-G.-S.-systemet. I tekniken 



aoolpltres (f) mpl, rovftigle. 

acclee (T) f. forbrugsskat. 

acclainTie). acclamer (f) mod- 
tage med birald(smab). 

acdamateur (r) m, klap- 
per. 

aoclamatioii @a.(f) r, tiimab, 

biraldsranb. 
acdamatory (e) bi falds-. 
aoclimatation (?) r, acclima- 



tement (f) m, acolimatieation 
© akklimatisering. 

accllmate (o), acclimater ® 
akklimatisere aocllmatize @. 

acclivlty (t^ bakke. 

accolade ie) å. J) r, broderkys, 
ridderslag; (f) ogs. ørefik; (musi- 
kalsk) klammer. 

accolader (f) give broderkys; 
rorene ved klammere. 



55 



aceolage— accordéon 

anvendes andre grundenheder, nemlig enheder for længde 
(meter), kraft (kilogramvegt) og tid (sekund). 

Absolut musik, ren musik uden tilsætning, i mod- 
sætning til programmusik. 

Absolnt temperatur, se Temperatur. 

Absolut veto, se Veto. 

Absolutldn (lat.), egl. frigivelse. I overført be- 
tydning betegner a. den tilsigelse af syndernes forladelse, 
som kirken efter Herrens bemyndigelse (Mt. 18, 18; Johs. 
20, 23) har ret til at udtale til den bodfærdige. Å. var 
oprindelig altid i ønskeform («Gud tilgive dig»). I den 
katolske kirke er a. ophøiet til et særligt sakrament 
(«bodens» s.) og har til sin forudsætning den udførlige 
syndsbekjendelse. I den protestantiske kirke er a., som 
i oldkirken, en henvisning til Guds naade og udtaler» 
at den absolutionssøgende, fordi han angrer og tror, kan 
være forvisset om Guds tilgivelse. 

Absolnti^sme bruges hovedsagelig om den form for 
statsstyrelse, hvor herskermagten ikke indskrænkes ved 
en folkerepræsentations deltagelse i regjeringen. Lige- 
gyldigt er, enten regjeringen føres af en monark, en 
diktator eller nogle faa magthavere. Ogsaa i absoluti- 
stisk styrede stater kan de enkelte retssubjekters per- 
sonlige og privatretlige stilling være ukrænkelig. — 
Undertiden bruges ogsaa absolutisme for at betegne det 
forhold, at staten ikke er underkastet nogen indskrænk- 
ning i sin ret til at gribe ind overfor de enkelte rets- 
subjekter. 

Absolvére (lat.), frikjende, ogsaa: fuldende, afslutte 
(en eksamen). 

Absorbere (lat.), indsuge, fuldstændig optage i sig. 
Straf for mord absorberer den mindre straf for et 
samtidig begaaet tyveri. Absorbe'ntia, midler som 
indsuger ftigtighed især mavesyre, neutraliserende syrer 
el. alkalier (som modgift). 

Absorptlon (lat. absorptio, indsugning). 1. Lys- og 
varmestraaler, som forplanter sig gjennem et stof, absor- 
beres, efterhvert som de trænger frem, d. v. s. de*svækkes, 
idet deres energi omdannes, oftest til varme (energien 
dissiperes). De fleste legemer har selektiv absorption, 
d. v. s. de absorberer fortrinsvis straaler af visse bølge- 
længder (farver). Saaledes absorberer rødt glas alle 
straaler i den lyse del af spektret undtagen de røde. 
2. Å. betegner som oftest gasarters indsugning i 
vædsker. Som almindelig regel gjælder, at et bestemt 
volum vædske kan absorbere et vist volum af en gasart 
uafhængig af det tryk, denne er underkastet. Da imid- 
lertid vegten af et givet volum af en gasart stiger i 
samme forhold som trykket, betyder det altsaa, at den 
vegtmængde af en gasart, der kan opløses i et bestemt 
volum vædske, stiger proportionalt med trykket. En væd- 
skes absorptionsevne overfor en given gasart aftager i 
regelen med stigende temperatur og er ved vædskens 
kogepunkt som oftest umerkelig. 3. Indsugning af vand 
i porøse stoffe (som torvmuld, trækpapir) eller af hygro- 
skopiske stoffe (som klorkalcium, svovlsyre, alkohol) 
benævnes ogsaa absorption. 4. Jordbrug. Man taler om 
jordens evne til at absorbere, d. v. s. binde gjødnings- 
stoffe, som tilføres i flydende form. Af de vigtigste 
plantenæringsstoflfe absorberer jorden sterkest fosforsyre, 
ammoniak og kali, mindre sterkt kalk, medens salpeter- 



Absolut musik— Abukir 



56 



syre og klor let udvaskes ved vand. Denne absorption 
skyldes væsentlig kemiske aarsager. 

Absorptidnsmaskiner, se Ismaskiner. 

A'bstine et su'stine (lat.), vær maadeholden og ud- 
holdende. 

Abstine'ns, afholdenhed. I den katolske kirke: af- 
holdende fra kjødspiser paa fastedagene (abstinensdage). 

Abstra'Ctnm (lat.), «detudskilte», et udsondret begreb, 
«det tænkte», modsat «det haandgribelige» (konkrete). 

Abstrahere (lat. abstra'here), egl. drage fra, op- 
fatte enkelte sider af en ting med fradrag af andre (f. 
eks. betragte en tings farve uden hensyn til dens form). 
— Abstra^kt, betragtet for sig alene, «særtænkt». 
Abstra'kte tal, ubenævnte tal. — Abstr. viden- 
s k a b e r, videnskaber, som giver sig af med det begrebs- 
mæssige (f. eks. matematik). — Abstraktion, den 
handling i tanken at udskille en tings egenskaber fra 
tingen selv. 

Abstrus (lat.), skjult, ufattelig, dunkel, forvirret (tale). 

Absu'rd (lat.), fomuftstridig, urimelig, latterlig. Ab- 
surditet, urimelighed, taabelighed. Reducere in 
el. ad absurdum, bevise, at en paastand er urimelig. 

Abt, Franz (1819— 85X t. musikdirektør i Bern- 
burg og Zflrich, senest hofkapelmester i Braunschweig,, 
berømt for sine vakre romancer og melodiøse, enkelt 
harmoniserede kvartetsange. Romancer som «Wenn die 
Schwalben heimwårts ziehn» og «Gute Nacht, du mein 
herziges Kind» er kjendt omtrent over hele verden. 

Abu (arab.), fader, hyppigt led i arab. personnavne. 

A'bu, Qeld (1 722 m.) og by (1 149 m. o. h.) i Sirohi h 
Radsjputana i Hindostan. 

Abuam, vigtigste handelsplads i det nordvestlige Sa- 
hara, i oasen Tafilet i Sydmarokko. 

Abu-arfsch, hovedstaden i en Uden stat af samme 
navn i den nordlige del af kystlandet Jemen i Arabien 
ved det Røde hav, ca. 10 000 indb. Stensaltgruber. 

Abubacer (Abu ibn Tophail), maurisk lærd i det 
12 aarh., var læge, matematiker, filosof og digter. Som 
filosof hævdede han, at mennesket ved sin fornuft alene 
naar til erkjendelse af Gud, medens «aabenbaringen» 
kun er en slags populær allegorisk fremstilling af reli- 
giøse sandheder. 

Abu-bekr (ca. 573—634), anden kalif, kaldet jom- 
fruens fader, fordi datteren Aischa var en af Muhammeds 
mest elskede hustruer. Oprindelig var han en velhavende 
kjøbmand, i Mekka og 'stod tidlig i venskabsforhold til 
Muhammed. Han sluttede sig straks til profeten, blev 
kalif efter hans død 632 og begyndte at udbrede Islam 
ved vaabenmagt i Syrien. 

Abu-fazl (1551 — 1602), storvezir hos stormogulen 
Akbar, myrdedes paa anstiftelse af tronfølgeren Selim. 
Han har skrevet Akbars historie under Utelen: «Akbad 
nameh», flere gange overs, til eng. 

Abukir (det gamle Kanopos), landsby ved nord- 
kysten af Ægypten, 18 km. fra Alexandria, har gjentagne 
gange været skuepladsen for store slag. I sjøslaget V« — V» 
1798 ødelagde Nelson den finske flaade; *Vt 1799 tilintet- 
gjorde Bonaparte med en hær paa 6 000 mand en tyr- 
kisk hær paa 18 000, og 'V» 1801 seirede englændeme 
under Abercromby over franskmændene og tvang dem 
til at forlade Ægypten. 



aceolage (f) m. accolement 
® ixi, opblnding; forening. 

accoier (t) omfavne, kyaae : sam- 
menføie; opbinde; orrcBtere. 

aecolure ^ f, vlcnebaand. 

accommooable ©, accomo- 
dable ® anvendelig, passelig ; som 
kan bllicgges. 

accommodate®, accomoder 
Q) afk>asBe, lempe, biliegge. forsyne. 



accommodatlng (e). accomo- 
dant ® følelig; imødekommende. 

accomodage (?) m, accomo- 
dement® m, tillagnlng; tillemp- 
ning: bila*ggelsc; drapering. 

aocompagnage (?) m, siikeisliet. 

accompagnerd), acoompany 
(£) ledsage. 

acoomplice ® deltager, med- 
skyldig. 



aeeomplir (f), aceompllsh @ 
fadende, fbldbyrde. 

accompliahment (e). accom- 
pliesement (?) m, f\ildb>Tdelse, ud- 
førelse ; optyidelse ; @ ogs. ftildendt- 
hed ; (?) ogs. forløb. accoraplleh- 
ments @ pl, færdlgheder, talenter. 

acoora (e) a (?) m. samklang, 
akkord ; overensstemmelse : over- 
enskomst 



aecord @. aecorder ® bringe 
til at stemme, til enighed, bilspgge. 
forsone ; indrømme, tllstaa. aecor* 
ding to (^ ifølge, efter. aooor* 
dingly (s) i overensstemmelse der- 
med, derefler. 

accordaiUea (f) f pl, trolovelse. 

acoordéon [i m. aecordlon 
(e) harmonika, tnekspil; (£) ogs. 
klapliat. chapeau-bas. 



57 



Abfi'l Ala— Acacia 



58 



Abu'! Ala (973—1057), arab. forf. med tilnavnet 
al-Ma*aiTi (efter byen Ma^aira i Syrien, hvor han fédtes 
og døde). Der gaar et pessimistisk drag gjennem hans 
produktion (han blev tidlig blind). Mest Ilendt er hans 
filosofiske digte («Lozum må lå Jalzam»), hvori han be- 
kjæmper overtro og dogmatisme. 

Aba^I-faradschy Barhebræus (d. e. hebræerens søn), 
f. 1226 som søn af en døbt armenisk jøde, var opr. Jøde, 
men døde som biskop i Aleppo 1286. Han har paa 
syrisk skrevet en verdenskrønike, der giver vigtige bidrag 
til arabernes og mongolernes historie. 




Klippetempel ved Abu-simbel. 

Abu'1-fldå, Ismail ibn Ali, med tilnavnet imåd 
ad-din (d. e. creligionens støtte»), 1273—1331, fyrste i 
Hamat, forf. af en geografl samt af en verdenshistorie, 
der er udg. og overs, til latin dels af Fleischer («Historia 
anteislamica»)! dels af Beiske («Annales muslemici»). 

Aba'l-ghi8i Bahadur (1605—65) blev 1644 khan i 
Khiva og gjorde store erobringer fra naboeme. 1663 
nedlagde han regjeringen til fordel for sin søn og skrev 
deretter til sin død paa østtyrk. dialekt tyrkernes histo- 
rie, der fuldendtes af sønnen. 

Abull (græ.), mangel paa vilje, hyppigt symptom hos 
melankolikere og hysterikere. De kan ikke fatte en be- 
slutning, selv om de indser nødvendigheden heraf. 

Aba^I-Vafa^ arabisk astronom, ca. 990 forstander 
for observatoriet i Bagdad. Af hans verker, specielt en 
kommentar til Ptolemæus' astronomi, har Sédillot 1836 
udgivet et brudstykke, der skulde vise, at opdagelsen af 
maaneløbets variation. der ellers tilskrives Tyge Brahe, 
skyldes A-V., hvilket Biot dog bestrider. 

AbO Ma^shar^ arab. astronom og astrolog, f. i Balk 
806, d. i Bagdad ca. 885, skrev en mængde verker, der- 
iblandt «Aartusendemes bog», hvori han spaar kristen- 
dommen en varighed af kun 1500 aar. 

Abunda'ntla (lat.), overflod; fremstilles paa romerske 



aecordenr (f) m. stemmer. 
accordoir® m. stemmehammer. 
'^ steil: m sMtpt. 
f) afirtive. 

. tteeomtmr ® trade 
ben tu, tiltale. 

aeeostable @ tllg1«engeli«. om- 
iQaeQøeUg. 

aeeoatage ® m. aecoate (D f. 
landlng(9sted}. 



accot CT) m, støtte. 

acooter (?) stette; ligge paa 
siden. 

accouchée (?) r, barselkrinde. 

acconchement (?) m, ned- 
komst, barsel. 

accoucher (^ nedkomme. 

accoucheur^m.fødselsl^ielper. 

accoudement (i^ m, støtten sig 
paa albuen; (mil.) føling. 



aocordeur—aeeontre 

mynter som gudinde med et nedadvendt overflødigheds- 
horn, af hvilket hun udøser sine gaver. 

Abfi nuvis (ca. 760— ca. 810), arab. lyriker, til- 
bragte sin ungdom i Basra og Kufa, kom senere til Bag- 
dad, hvor han vandt kalifen Harun-ar-Rashids ven- 
skab. Ved hoffet i Bagdad levede han et lystigt liv, 
men blev from paa sine gamle dage. Hans digtning 
bestaar mest af glade drikke- og selskabssange, — den 
speiler hans liv, forsaavidt den tilslut antager et dystert, 
verdensforsagende præg. (Udv. digte paa t ved Kremer 1855.) 
Abaschenr (Buscheir), havnestad i Persien i prov. Fars 
(Schiraz), ved den nordlige del af den Persiske bugt, paa 
nordenden af en landtunge, som under høivande bliver 
en 0, ved kysten af Deschtischstan (d. e. det hede land). 
Byen flk sin betydning, da Nadir Shah (1736—47) vilde 
grundlægge en persisk marine og valgte A. til orlogshavn. 
A. er Persiens betydeligste havn ved den Persiske bugt. 
Abu-simbel (Ibsambul), landsby i Nubien vest for 
Nilen mel lem Wady Haifa og Korosko. I nærheden to 
kolossale klippetempler fra kong Ramses ITs tid (1300 
f. Kr.). De opdagedes begravede i sandet 1812 og hører 
til de mest storartede mindesmerker fra Ægyptens oldtid. 
Se billedet s. 57. 

Abnsus (lat-X misbrug; jur. betegn, for en gjenstands 
værdiforringelse ved brug. Å. non tollit usum, misbrug 
ophæver ikke den rette brug. 

Aba-temmam (807—45), arab. digter og lærd, skyldes 
den store samling af gammel arabisk digtning, som 
bærer titelen «Hamåsa». 

Abutlloily slegt af katostfamilien ; etpar arter dyrkes 
som prydplanter, andre flnder i de varme lande anven- 
delse til medicinsk brug og i tekstilindustrien. 

Abfdos. 1. Milesisk koloni i Lilleasien, ved Helles- 
pont, ligeoverfor Sestos i Europa. I nærheden slog 
Xerxes bro 480 f. Kr. paa toget mod grækerne; ogsaa 
bekjendt trsi sagnet om Hero og Leander. 2. En af 
Ægyptens ældste og berømteste byer, i Øvreægypten 
vestenfor Nilen, hvor der flndes ruiner ovenfor Girgeh. 
Her laa Osiris's grav, opdaget 11898, og de ældste konge- 
grave med berømte, end nu delvis bevarede templer. 

Ac • • • Artikler, som ikke flndes her maa 
under Ak . . . 

Acacia, artrig slegt af mi- 
mosaceernes familie, l\jem- 
mehørende særlig i tro- 
perne, i Afrika og Austra- 
lien. De fleste arter er trær 
med dobbeltfinnede blade 
eller fyllodier, d. e. flade, 
brede bladstilke uden blad- 
plader. De uanselige blom- 
ster er samlede i tættc, 
kugleformede eller lang- 
strakte aks, som er hvide 
eller gule af det store antal 
støvdragere. Belgfrugt. En- 
del arter har faaet anven- 
delse hos os som pryd- 
planter, saaledes især a. 
lophanta og a. pulchella. 
Andre er teknisk og mcdi- Acacia. 

I accouple (ir) r, kobbebnem. 

acconplement (S) m. parring, 
sammenkobling. 

accoupler spænde i aag. 

aoconrclr (?) afkorte. forkorte; 
stramme (tøilen). 

acoourir (?) ile til. 

acconrse ^ f. galeri. gang. 

accoutre (e;. accoutrer ® ud- 
staffere. 




•'acoouder (f) støtte sig paa 
albuen. 

accouer (J) spænde paa rad; 
Indhente. 

account (e) (be)regnlng; konto; 
regnskab; beretning, forklaring; 
aareag, grund ; (vb) regne, bolde for; 
gjøre rede eller regnskab; forklare 
sig. 

accOUfltable (e) ansvarlig. 



59 



accontrement— acculement 

cinsk nyttige. Af a. catechu faaes garvemidlet (og læge- 
midlet) kateku; gummi udvindes af flere arter f. eks. 
af a. senegalf «gummi arabicum», og af a. pycnantha, 
«australsk gummi». 

Academy [æcfkddmi], The (siden 1900 «The academy 
and literature»X engelsk tidsskrift for litteratur, viden- 
skab og kunst, grundet 1869. Udkommer i hver 8de dag 
og bringer siden 1896 portræter af Englands ledende 
mænd paa aandslivets omraade. 

Acadlen, det gamle navn paa Kanadas kystland mod 
Atlanterhavet, især paa Nyskotland (Nova Scotia). Ko- 
loniseret i 1604 af franskmændene, afstaaet i 1713 til 
englændeme, hvorefter tusender acadiere udvandrede. — 
Acadian highlands: de to høidedrag, som gjennem- 
skjærer Nyskotland. 

AcagTll) rensemasse for acetylen, blanding af klorkalk 
og blykromat. 

Acajougummi [akaiu-J er en ravlignende gummi, 
der faaes af stammen af det i Vestindien og Sydamerika 
almindelige træ anacardium occidentale. Det ligner 
acaciagummi. — Acajounødder, se Elefantlus. 
— Acajoutræ: 1. Det egte mahognitræ (swietenia 
mahagdni), der benyttes til snedkerarbeider. 2. Det 
ovennævnte anacardium occidentale, som væsentlig be- 
nyttes til skibsbygning og til kasser. 

Acajutla, havneby, Mellemamcrika, Salvador, vestligst 
paa kysten. Aaben red, havn for Sonsonate. Jernbane- 
station. 

Aca^nthla llctulåria, se Væggelus. 

Acantho^pteri, se Pigfinnefisk. 

Aca^nthus slegt af acanthacecrnes familie, væsent- 
lig hjemmehørende i Middelshavsegnene. To af arterne, 
a. spinosus og a. 
moUis, er særlig be- 
kjendte ved sin an- 
vendelse i den 
gamle græske og 
romerske ornamen- 
tik. De skjønne, 
bugtet indskaarne 
og mørkegrønne, 
glinsende blade har 
saaledes været for- 
billedet for den (af 
grækeren Kallima- 
chus skabte) korin- 
thiske søiles kapi- 
tæl. 

A cappe'lla(it.), 
i kirkestil, flerstem- 
mig sang uden in- 
strumental med- 
virkning eller i en- 
klang(unisont) med 
instrumenterne. I 
kirkemusik bety- 
der det undertiden 
det samme som 
alla breve. 

A cappricclo [akaprftåo] (ital.), efter behag, tillader fri, 
skjemtsom behandl, af et musikstykkes tempo og foredrag. 



Academy— Acciajoli 



60 




Acnnthus. 



accoutrement (r) m. udstafTc- 
ring. accoutreménts © pi, (mi- 
litær) udrustning. 

accoutumer ff) vænne til. 

accredit e) skjænke sin tillid; 
alitcreditere. 

accréditer (t) skafTe ans«else. 
tiltro; aabne kredit; akkreditere. 

accreacense (é) vekst, øgning 
accretion i^.' 



accrescent (e) voksende ac- 
cretive fol 

accrete (c) (bot.) sammenvokset. 

accroc (f; m. rift: tiage, krag; 
tiindring. accroC8(r)m pl. lange 
fingre. 

accrochage (f) m, accroche- 
ment (r) m, fnsthængen ; tiindring. 

accroche (f) r. hage, hindring. 

accrocher iX.) hænge op ; kapre. 



Acapu'lco, Mexicos bedste havn, over 6 km. bred, 
40—60 m. dyb, ved det Stille hav, 4 900 indb. Kul- 
station og dok, men ingen jernbaneforbindelse. Hyppige 
jordrystelser. I sin tid berømt som udgangspunkt for 
de spanske sølvflaader, nu liden handel. 

Acarina, acarus, se Midder. 

Acc. • • Artikler, som ikke findes her, maa søges 
under Ake... eller Akk... 

Acca Lare'ntla omtales i romerske sagn som gift med 
hyrden Faustulus og som Homulus' og Remus' amme; 
efter et andet sagn var hun gift med en rig etrusker 
Farutius og lod romerfolket arve sine eiendomme. Hun 
dyrkedes i Rom (særlig ved en fest ('*/is) Larentxdia) 
sammen med larerne. 

Accarezzevole [akaretsévdle] (ital.), med indsmigrende 
musikalsk foredrag. 

Accelerando [atMeråndo] (ital.), med stigende hur- 
tigt musikalsk tempo. Accelerére, acceleration. 

Acceleratlon (lat.), fremskyndelse, forøgelse af hastig- 
hed: 1. (Astr.) Fiksstjernernes a., det tidsrum af 
3 min. 56 sek., som en middelsoldag er længere end 
en stjernedag. Det ser nemlig under himmelens rotation, 
ud, som om stjemerne daglig faar dette lille forsprang 
mod vest. Maanens a., en ubetydelig forøgelse af 
maanens hastighed, hvorved dens omløbstid i hvert aar- 
hundrede aftager '/loo sek., er tildels en følge af lang- 
varige periodiske forandringer i jordbanens ekscentricitet. 
2. Man siger i mekslniken, at et legemes bevægelse accele- 
rerer, naar dets hastighed tiltager. Hastighedens tilvekst 
pr. tidsenhed (f. eks. sekund) kaldes accelerationen. 
Bevæger legemet sig uden friktion, er accelerationen pro- 
portional med de virkende kræfters resultant og omvendt 
proportional med legemets masse. Hvis hastigheden af- 
tager, regnes accelerationen negativ; eller man taler om 
retardation, og bevægelsen siges at retardere. Et 
legeme, som falder i lufttomt rum under 45 ° bredde 
har en acceleration af 980.6 cm. pr. sek. (ved polerne 983.1, 
ved ækvator 978.1). 

Accepta^nter) se Jansenisme. 

Acce'8 (lat.), tiltræden, adgang til at overvære f. eks. 
en retslig handling. 

Accessidn, tilvekst, (jur.) en erhver\'smaade, hvorved 
eieren af hovedtingen ogsaa bliver eier af bitingene f. eks. 
ved paabygning og saaning. 

Accessidnstraktat, «n traktat, hvorved en stat til- 
træder en mellem andre stater sluttet overenskomst an- 
gaaende bestaaende eller fremtidige forht)ld. 

Acce^ssit (lat.), «han er kommet nær tib. En slags 
2den præmie for løsningen af en prisopgave, «hæderlig 
omtale». 

Accessdrisk, som følger med hovedsagen. I retsspro- 
get kaldes pant og kaution a. rettigheder, fordi de er 
afhængige af selve fordringens eksistens. I mineralogien 
kaldes mineralier a., naar dere^ tilstedeværelse eller 
mangel ikke forandrer bergartens karakter. I botaniken 
kaldes de knopper a., som hos visse planter findes over 
eller ved siden af hovedskuddet i et og samme blad- 
hjørne. De tjener som reserveorganer i det tilfælde, at 
hovedskuddet dør. Betegnelsen a. har ogsaa været an- 
vendt om særlig omdannede plantedele som ranker og 
torne og paa haardannelser overhovedet. 



aocrolre (i): ftiire accrolre, 
binde paa n?nnet. 

accroiaaement (f) m, tilvekst, 
forøgclRc. 

accrottre (i) forøge; vokse. 

8*accroupir (r) suHte sig paa 
huk «'accrotapetonner fi. 

accroupissement r) m, sidden 
paa huk. 

accru (F) m, rodskud. 



aocrue (c) vokse; tilfalde; ud- 
komme, opstaa. 

accrue (f) r. tilvekst, forøgelse. 

accueil ({) m, modtagelse. 

accueilUr (T) modtage (gun- 
stig). 

accnl (r) m, afkrog: dyb; liden 
vik; stopper. 

acculement m. fastsidden; 
bag^egt. 



61 



Accide'n8— Acetylen 



62 



Accide^ns, l. (filos.) en tilfældig egenskab ved en 
substans, i modsætning til attribut: en egenskab, der 
ikke skilles fra substansens væsen; 2. (bogtr.) mindre 
tilfsldige arbeider som visitkort, løbesedler, regninger etc. 

Accrpitres, se Rovfugle. 

Acciser (af lat. acdsa, nemlig pan, afskaaren del, 
d. v. s. den af det offentlige oppebaame del af en vares 
værdi) kaldes endel forskjellige forbrugs- og transport- 
a/gifter, navnlig af indførte varer. De er i vore dage 
som regel forbrugsafgifter, afkrævet inden landets 
grænser, til forskjel fra told, afgiften af den over lands- 
grænsen indførte vare. Historisk fremtræder a. som en 
indtffgtskilde for byeme, men efterbaanden bemægtigede 
ogsaa provinserne og stateme sig dem, navnlig i det 
17 og 18 aarh., da staternes stedse voksende behov nød- 
vendiggjorde indtiegtemes forøgelse. A. fandt især ud- 
bredelse i de tyske og de skandinaviske lande samt i 
England. De blev i Danmark og Norge opkrævet af 
saakaldte ziesemestere (ogsaa i ældre tysk kjendes for- 
men Ziese eller Ztise). I England tvang finansnød Karl I 
til i 1643 efter hollandsk forbillede at indføre a. (excise) 
paa øl, frugtvin, brændevin og endel andre artikler. 
Disse excises indgik snart som en fast bestanddel i det 
engelske skattesystem. 

A'cclU8 (Attius), Lucius (170—104 f. Kr.), regnedes 
af romerne for deres største tragiker. Af hans verker, 
der ogsaa omfatter lærde litteraturhistoriske skrifter paa 
vers, er blot levnet ubetydelige brudstykker. 

Accolade [akålådj. 1. Oprind^lig den omfavnelse, 
hvormed en ny ridder hilstes ved ridderslaget; senere 
selve ridderslaget 2. (Mus.). Den klammer, som forbinder 
to og flere stemmer eller systemer i noteskrift. 

AcGOmpagnato [akkompanjåto] (ital.), sangrecitativ 
med fortløbende akkompagnement, modsat seccorecita- 
tivet. 

AcGO^rdion, trækspil, haandharmonika, opfundet 1829 
af prof. Damian i Wien. De forarbeides nu med et 
udstyr, der i nogen grad muliggjør virkelig musikalsk 
udførelse. 

Accreacendo [akreiéndoj, se Crescendo. 

Accrinston fåékringt9n], fabrikby i Lancashire (Eng- 
land), 8 km. øst for Blackbum, 43 000 indb. Bomulds- 
væverier. 

A'cer, Acericeæ, se Løn, Lønfamilien. 

Acerbi [atiérbi], Giuseppe (1773—1846), den første 
italienske reisende, som besøgte de skandinaviske lande. 
Hans verk : «Travels through Sweden, Finland etc. to the 
North Cape* (London 1802) beskriver en i 1798—99 fore- 
tagen reise til Danmark, Norge, Sverige og Lapland. 

Acerra [atiérra], by med bispesæde i den italienske 
provins Caserta, 15 km. fra Neapel eller Vesuv. Mine- 
ralske kilder. 16 000 indb. 

Acetabnlnm, se HofteskaaL 

Acetal (ætylidendiæty læter) dannes ved oksyda- 
tion af alkohol og findes bl. a. i raaspiritus og vin. 
Det er en farveløs vædske, lidt opl. i vand, kgp. 104°; 
^p. v. 0.82. 

Acetaldehyd, alm. kaldt « aldehyd >, kem. forb. af 
knlstof, vandstof og surstof (CgH^O), er det til eddike- 
sirre og ætylalkohol svarende aldehyd og opstaar let ved 
oksydation af alkohol, f. eks. med en blanding af kali- 



accoler drlre Ind i en krog, 
biiDge 1 Memine. 

acenmulate ®. accumnler 
T, opdyngeU). opbobeCs). 

accaniiilatear ® m, accn- 
fBalator§)opbober: akkumulator. 

accamulatlon (g) ft (f) r. op- 
bobning: djnge. 

aecaracj §) nølagtlghed. 

aecarate ^ tuABgiig. 



accnrse (e) forbande. 

accusable ^ ft (D anklagelig. 

accnsatenr (T) m, anklager. 

accneatif ® m. accusative 
@ akkusativ. 

aecuaation @ & (T) f, anklage, 
beskyldning. 

aecuaatolre (f), accnaatory 
@ anklagende. 

acouse (e). accuaer ® anklage. 



acculer— aeh 

umbikromat og svovlsyre. Farveløs vædske, kgp. 21 °, 
gjennemtrængende, eiendommelig lugt. A. virker sterkt 
reducerende, farves mørkt af alkalier under dannelsen af 
s. k. aldehydharpiks, der ikke kjendes nøiere. A. <poly- 
meriseres> let til paraldehyd ((C^H^O),), en farveløs 
vædske, der først koger ved 124 ^, og som ved destilla- 
tion med svolvsyre gaar over til alm. a. Paraldehyd 
anvendes som sovemiddel. Et andet stof, som a. kan 
polyilieriseres til, er metaldehyd, der er et hvidt, fast 
legeme, som ogsaa ved destillation med svovlsyre atter 
giver alm. aldehyd. 

Acetamid, se Amid. 

Acetanilld, se An ti f eb rin. 

Acetater, eddikesure salte, se Eddikesyre. 

Aceteddikesyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og 
surstof (C^HgOg), spaltes let. Dens æty lester, acet- 
eddikeester (CoHioOg), bruges bl. a. til fremstillingen 
af antipyrin og har mange videnskabelige anvendelser. 

Acetin, se Eddikesyre. 

Acetométer, apparat til bestemmelse af eddikes 
syreholdighed. Det bestaar af et i den ene ende lukket 
og med skala forsynet glasrør, hvori der er eddike, 
som er farvet rød med lakmus; der tilsættes saa salmi- 
akspiritus af bestemt styrke (17 gr. ammoniak pr. literX 
til den røde farve bliver blaa. Skalaen angiver da 
eddikens stjrrke (1 streg, d. e. 1 pct. vandfri eddikesyre). 

Aceton^ kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof 
(CgHeO), farveløs vædske, kgp. 56.5°, sp. v. 0.81. A. 
blandes med vand, alkohol og æter i alle forhold og 
har en behagelig lugt. Dannes sammen med træspiritus 
og eddikesyre ved tør destillation af træ, men vindes 
navnlig ved ophedning af eddikesyrens kalciumsalt. 
Bruges navnlig som opløsningsmiddel for mange organi- 
ske stoffe, f. eks. harpiks, skydebomuld. I kemisk 
henseende er a. en keton. 

Acetophenon, kem. forb. af kulstof, vandstof og sur- 
stof (CgHgO), er en keton, der faaes ved ophedning af 
en blanding af eddikesur og benzoesur kalk. Farveløs^ 
krystallinsk, smp. 20.5°, eiendommelig lugt. Anvendes 
under navnet hy p non som sovemiddel. 

Acétum (lat), eddike; a. concentratum, koncentreret 
eddike; a. crudum, alm. eddike; a. plumbi, blyeddike; 
a. py rolig nosum, træeddike; a. vini, vineddike. 

Acetyl, se Eddikesyre. 

Acetylen, kem. forb. af kulstof og vandstof (Cg Hg). 
Farveløs gasart, ubehagelig lugt. Sp. v. i forhold til 
atm. luft 0.91. Fortættes under sterkt tryk til vædske, 
kgp. -7- 82.5 °. Kan dannes direkte af bestanddelene. Rea- 
gerer let med andre stoffe. Danner med kobber og 
sølv eksplosive forb. Spaltes let og er endotermisk. 
1 kg. a. udvikler ved spaltning 2 040 kal. Eksploderer 
let ved tryk over 2 atm,; ufarlig ved tilstrækkelig for- 
tynding med andre gasarter eller i opløsning. — Vand 
opløser sit lige volum a. A. og atm. luft danner eksplo- 
sive blandinger indenfor grænserne 3 — 82 pct. a. Bræn- 
der sterkt sodende; i særlige brændere med intensivt 
hvidt, meget homogent lys. — Hedeste af alle gasflammer. 
1 kg. a. udvikler ca. 12000 kal. Lysstyrken 15 gange 
alm. belysningsgas. Fremstilles siden 1895 teknisk af 
kalciumcarbid og vand til belysning. Maa renses før 
brugen. 4 dele a. og 3 dele oljegas sammenpresset i staal- 



accuatom @ vænne (til). 

ace (e) øle (paa terning); es (i 
kort). 

acérain (f) staal-. 

acerbe (f) bitter, ram. 

acerbité (f) r. acerbity @ 
ramhed, blttcrlied. 

acérer (f) forstaale ; hveesse, til- 
spidse. 

acervate @ opdynge. 



aceaoent (§) & ® syrlig, sur- 
nende. 

acetate (e) eddlkesurt salt. 

acetic @.' acétique (?) eddike- 
sur. 

acétification (r) f, eddikedan- 
neise. 

aeétol (i) m. eddikeopløsning. 

acetoae, acetoua \é) sur. 

ach ® ak! 



63 



achalandage—AchMl 

beholdere brages til jernbanevognes belysning. Ligeledes 
benyttes a. opløst under tryk i aceton opsuget af porøse 
stoffe. Brages baade i aabne flammer og som glødel3rs. 
Staar sig daarlig i konkurrancen med de billigere auer- 
glødelys mod alm. lysgas, petroleum el. luftgas. 



Acetylsalicylsyre— Achilléus 



64 



Acetylsalicylsyre» d. s. s. aspirin. 
A. Ch.y d. e. anno 



Christi (lat.), i aaret efter Kristi 
fødsel. 

Ach.» ved botaniske navne forkortelse for Erik Acha- 
rius (s. d.). 

Achaby Omris søn, konge i Israels rige. Gift med 
Jesabal (Izebel), datter af kong Ithobaal i Tyrus. Indfører 
fønikisk afgudsdyrkelse (Baal og Astarte) i landet. Mod 
ham optrseder Elija (Elias). 1 Kong. 16,29—22,40. 

Acha')a, det nordligste landskab paa Peloponnes. Da 
romerne 146 f. Kr. gjorde Grækenland til romersk pro- 
vins, fik denne navnet A. (saaledes f. eks. Ap. gj. 18, 
12). I det nuværende kongerige Grækenland er A., foi^ 
enet med Elis, en nome. Det er bjergfuldt indenfor 
en lav kyst og gjennemskaaret af en stor del mindre 
elve, samt meget frugtbart, saaledes landets vigtigste 
korinthøstende distrikt. Hovedstad Patras. 

Achal-Teke» en af turkmenernes hovedstammer, som 
bebor en frugtbar oase ved nordranden af de khoras- 
sanske bjerge Kuran og Kopet i Transkaspien; erobredes 
af Rusland 1881, idet general Skobelev indtog turkme- 
nernes hovedfæstning Geok-Tepe (cBlaahaugen*). Oasen 
A.-T. udgjør et eget distrikt, i hvis hovedstad Aschabad 
guvernøren over den transkaspiske provins residerer. 
A.-T. gjennemskjæres af den transkaspiske jernbane, som 
løber langs det khorassanske aaslands bratte, vakre nord- 
rand, der i vest for Aschabad naar 2 960 m.s høide. 

Achalzichy fæstning i det russiske guvemement Tiflis 
(Kaukasien), 150 km. vest for Tiflis, ved foden af en 
2 600 m. høl bjergtop. Den var tidligere hovedstaden i 
den tyrkiske provins Georgien, men indtoges 1828 af 
Paskevitsch. Byen har 15 000 indb., som særlig fabri- 
kerer vaaben samt guid- og sølvarbeider. 

Achard, Franz Karl (1753—1821), t. naturforsker 
og keraiker, grandlægger af roesukkerfabrikationen. 

Achard [aådrj, Louis Amédée Eugene (1814— 
75), fr. publicist og forfatter, arbeidede i ultrakonserva- 
tive blade, slog igjennem med de kvikke «Lettres pari- 
siennes», skrev derefter en mængde romaner, noveller 
m. m. 

Acharius, Erik (1757--1819), sv. læge og botaniker, 
f. i Gefle, d. som professor i botanik og provinsialme- 
dikus i Vadstena. Grundlagde studiet af lavarterne. 

Achåtes, trojaner, som i Virgils «Æneide» er Æneas* 
ven og ledsager; derefter spøgende: fidus A. om en 
uadskillelig ven. 

Achdaniy pariafolk i Sydarabien, muligens nedstam- 
mende fra den førsemitiske urbefolkning. De udfører 
flere urene haandverk, er garvere, slagtere, pottemagere 
o. s. v. og foragtes af de høierestillede samfundsklasser. 

AcheldOSy det oldgræske navn paa Grækenlands 
største elv, nu Aspropotamos, i Akarnanien, Vestgræken- 
land. 

Acheily Johann von (1552 — 1615), t. maler, er en 
udpræget repræsentant for den italienske manierisme, 
der omkr. 1600 beherskede store dele af nordisk kunst. 



achalandage(?) m, kundekreds. 

achalander (jr; skaffe søgoing. 

achamement (f) m, rovbeg^ær- 
lighed: forbitrelse. 

achamer (?) ophidse. 

Achat m, «gat 

achat ® m. lOøb. 

ache @ verk, smerte ; (vb) verke, 
smerte. 

ache a) f, selleri. 



aohée (p f, orm. agn. 
Achel® f, snerp, avne; sKJaeve. 
aehemlneraentiX) m. vandring, 
ftvmskriden. 

achemlner (f) .sætte i>aa vel : 
fore hen mod. 

acheter ® kjmbe. 

acheteur (£) i^øbelysten: m, 
KJøber. 

achévement (f) m. flildendelse, 



Achenbach, Andreas (1815—1904;, t. maler, død 
som professor ved akademiet i DQsseldorf. Hans talent- 
fulde og effektrige landskabskunst skabte hani en fører- 
stilling mellem de yngre dflsseldorfere, hvem han har 
givet meget af sin maleriske maner. Ogsaa paa det 
norske romantiske landskabsmaleri har han øvet stor 
indflydelse. (2 billeder i Kunstmuseet, Kra.) 

Achenbach, Heinrich (1829—99), preuss, statsmand. 
fik 1866 sæde i rigsdagen, deltog i stiftelsen af det fri- 
konservative parti og var 1873 — 78 handelsminister, senere 
overpræsident i Vestpreussen og fra 1879 i Brandenburg. 

Achenbach, Oswald (1827—1903), t. landskabs- 
maler. Han staar broderen, Andreas A., nær, men er 
mindre effektfuld som kolorist. (1 billede i Kunstmu- 
seet, Kra.) 

Achensee, en af de vakreste alpesjøer i Tirol, 929 m. 
o. h., mellem bratte Qeldvægge og over 2 000 m. høie 
ijeldtoppe; afløb til Isar. 

Achenwall, Gottfried (1719— 72X benævnes ofte 
«statistikens fader». A. er ophavsmand til den i det 18 
aarh. herskende opfatning, at statistik er det samme som 
statskundskab. Ikke destomindre blev han ved sit hoved- 
verk: «Abriss der neuesten Staatswissenschaft der vor- 
nehmsten europåischen Reiche und Republiken» (1749) 
grundlægger af den videnskabelige statistik. 

Achéron, elv i Epeiros (Epirus), som falder ud i 
sjøen Acherusia. I. «Odysseen» og senere anvendt som 
navn paa en elv i underverdenen; den nævnes ofte som 
grænsefloden, som Gharon færger de døde over; bruges 
undertiden med betydning underverden. 

Acheropita (græ. acheiropoieta, ikke gjort af (menne- 
ske)hænder) kaldes billeder af Kristus og Jomfru Maria, 
der skal være opstaaet paa overnaturlig maade, f eks. 
Veronikas svededug. 

Acherusia, se Ac heron. 

A cheval-stilling [aSuål-J kaldes en stilling, hvor 
tropper staar paa begge sider skf en vei med fronten 
lodret paa samme. 

Achllléa. se Ryllik. 

Achilleshæl, den svage side ved en person el. sag, 
se Achilléus. — Achillessene, bred, sterk sene, 
som forbinder legmuskleme med hælen og medvirker 
ved fodens strækning 

Achilléus (lat Achilles), græ. helt, som deltog i toget 
mod Troja; han er helten i «Iliaden» (s. d.); ogsaa i andre 
oldtidsdigte forherligedes han. Han var søn af Pelens, 
konge over myrmidonerne, en stamme i Thessalien. 
Nereidien og Thetis (s. d.). Hans moder gjorde ham 
(ved at holde ham i iid eller dyppe ham i Styx) usaarlig 
undtagen i hælen; senere forlod hun Pelens og hoede 
hos sin fader Nereus i havet. Da Thetis vidste, at A. 
ifølge skjæbnens vi^e skulde dø ung, skjulte hun ham 
paa Skyros hos kong Lykomedes, foråt han ikke skulde 
komme med i den trojanske krig; men Odysseus opda- 
gede ham der og fik ham med. Under beleiringen af 
Troja er han grækernes første stridsmand, mest frygtet 
af troerne. 1 kampens sidste (tiende) aar kommer hau 
i strid med overanføreren Agamemnon, da denne berøver 
ham hans elskede Briseis. For at hevne sig vil A. nu 
ikke kjæmpe med længer, og da Zeus paa Thetis' bøn 
lader troerne faa overhaand, savnes A. sterkt Da troerne 



afslutning; Mdendthed; forløb; | 
sidste dressur. 

achever (f), achleve @ fuld- i 
ende: (e) o^ opnaa, erholde: (f) 
ogs. ^ve naadcstødet. 

aenievement (e) udfiEireise: 
daad, bedrift: vaabenmerke. 

achoppement ® m, anstød. 
plerre (0 d'achoppement [f) 
ansiødssten. « 



achor (e) skurv. 

achromatic^.aehroraatique 

(f) farvelas (om liase). 

achromatlsfn (£), achroma* 
tlsme (f; m, farveløshed. 

Achae ® f. akse, aksel. 

Achael (t) r. aksel. Achael- 
grube (t) f, -hBhIe f, armhule 
Acheeltriiger u) m, vendekaabc. 
Acheelzuoken ® n, skuldertrirk. 



65 



AchTlleus Tatifos— Ackermann 



66 



under Hektor truer med at erobre grækernes leir og 
brænde deres skibe, laaner A. sin ven Patroklos sin 
rustning, foråt han i den kan gaa mod Hektor; men 
Patroklos fældes af Hektor. Å. vil nu hevne sin vens 
død, forsoner sig med Agamemnon og fælder Hektor. 
Senere dræbtes A. i kampen af et pileskud (i hælen! — 
A. dyrkedes paa flere steder i Grækenland som heros 
med ofringer. 

Achilleas Tatifos, græ. romanforfatter fra Alexandria, 
omkr. 450; har skrevet en roman om Leukippe og 
Kleitofon. Udg. af Hercher i «Erotici scriptorest (1858). 

AchilHni [akilUni], Alessandro (1463— 1512), ital. 
anatom og filosof, virkede i Bologna og var en af de 
forste, der foretog anatomiske undersøgelser paa menne- 
skelig. Optraadte ogsaa som lærer i den Aristotcliske 
filosofi. 

Achimenes, centralamerikansk slegt af den de maske- 
blomstrede nærstaaende familie gesneriaceæ. Flere arter 
er i de senere aar tåget i kultur som værdifulde pryd- 
planter, og ved krydsning er frembragt mange kultur- 
former med større og smukkere blomster end de vildt- 
voksendes. 

Achiri (græ.), medfødt mangel af hænderne. 

Achlath el. Akhlath, by i tyrkisk Armenien ved 
Vansjøens vestbred, sæde for en armenisk biskop ; 5 000 
indb. Dens navn var i oldtiden Chelat; i middelalderen 
de armeniske kongers residensstad. Storartede ruiner 
vid ner endnu om byens tidligere storhed. 

Achlys. 1. Ifølge græ. sagn urmørket, som var før 
skabelsen af det kaos, hvoraf guderne fremstod. 2. Plet 
paa øiets hornhinde. 

Achmed 1 (1589—1617), tyrk. sultan, f. i S>Tien, 
blev 1603 sultan efter sin fader Muhammed III. Han 
forte uheldige krige med Ungarn og Persien. — A. II (164l2 
— 95\ sønnesøn af foregaaende, blev ved broderen Soliman 
IITs død 1691 hævet paa tronen af janitscharerne. — 
A. III (1673 — 1736), brodersøn af foregaaende, kom paa 
tronen 1703, da broderen Mustafa II var blevet afsat. 
Karl XII søgte efter slaget ved Poltava tilflugt hos ham 
og bcvægede ham til krig mod tsar Peter, der ved 
freden i Husch 1711 maatte afstaa Asov. Han kjæm- 
pede uheldig mod Østerrige og Persien, men frarev 
venetianerne Morea. 1730 blev han afsat af janitscha- 
rerne og efterfulgtes af Mahmud I, der holdt ham i 
fængsel til hans død. 

Achmed shah (omtr. 1724—73), grundlægger af det 
duranske dynasti i Afghanistan. 1747 blev han efter 
Nadir shahs mord udraabt til hans eflerfølger og skabte 
i løbet af kort tid et mægtigt rige. 

Achmim el. Achmin, græsk Panopolis, by ved Ni- 
iens høire bred i Øvreægypten, prov. Girgeh. 28 000 indb. 

A. Chr. n., ante Christum natum (lat.), før Kristi 
fødsel. 

Achty borgerlig fredløshed, anvendt i middelalderen 
som straf hos de tyske folk (jfr. Fredløshed). I sin 
strengeste form (Oberacht eller Aberacht) betegnede acht 
fuldstændig fredløshed ; vedkommende sHlledes helt uden- 
for samfundet og nød ingen retsbeskyttelse. Som politisk 
straf (vedkommende blev erklæret i «rigets achti» af kei- 
seren) bevarede institutet sin betydning i Tyskland langt 
ind i den nyere tid. 



aeht ^T) otte. 

Acht vi; r, forvisning; (rigets) 
akt, ftrdløshed; agt, opmerksom- 
hcd. 

achtbar T. agt^-amiig. 

Achtel 1 n, ottendedel. 

méhttn >t/ agte, «nse; anse; 
|t«»« agL 

icfaten X-for^ise, erklære fredløs. 

aehter ^ agter. 



1 (f) agtpanglvende. 

; (t) r, opmerksomhcd. 



acht— acoljrte 

Achtyrka, by i Rusland, guvernementet Charkov, 
100 km. vestnordvest for Charkov. 25 000 indb. 

Achnnd (pers.), betegnelse for prester og teologer i 
Persien, Mellemasien og Indien. 

Achfléeme er navnet paa den ene af de 4 hellenske 
hovedstammer; før den doriske vandring (se Dorerne) 
beboede de Thessalien og Peloponnes; dorerne fratog 
dem det meste af Peloponnes; de besatte paa dets nord^ 
kyst Achaia, hvor de dannede et statsforbund, det 
Achæiske forbund, der levede uden sterk forbin- 
delse med det øvrige Grækenland; de deltog ikke i 
perserkrigene og kun lidct i senere krige. Fra omtr. 250 
f. Kr. spillede det Achæiske forbund en stor rolle i Græ- 
kenland under ledelse af Aratos og senere Philopømen; 
det opløstes af og kom under romerne 146 f. Kr. 

Achæmenes (omtr. 550—330), en perser, stamfader 
til de persiske konger, baade til den linje, der stammede 
fra Kyros, og den, der stammede fra Darius Hystaspis' 
søn ; efter A. kaldes de persiske konger achæmenider. 

Acl-Castello [dtåi-kasfeUo], Ilden havneby paa Si- 
ciliens vestkyst mellem Catania og Aci reale. 

Acidalbumin, se Protein. 

AcTdum (lat), syre; a. aceticum, eddikesyre; a. arse- 
nicicum, arsensyre; a. arsenicositm, arsensyrling (rotte- 
krudt); a, benzoicunit benzoesyre; a. boricum, borsyre; 
a. butyricum, smørsyre; «. carbolicum, karbolsyre; a. 
carboniciimj kulsyre; a. chloroniirosum, kongevand; a. 
chromicum, kromsyre; a. citricum, citronsyre; a. gfa//i- 
cum^ gallussyre; a. gallotannicitm, gar\'esyre; a. hydro- 
chloratum e\. hydrochloricum, saltsyre; a, hydrocyanicam, 
blaasyre; a. lacticunif melkesyre; a. natricuni, salpeter- 
syre; a. oxalicum, oksalsyre; a. phosphoricum, fosforsyre; 
a. picronitricum, pikrinsyre; a. pyrogallicum, pyrogallus- 
syre; a. pyroUgnosnm, træsyre; a. salicylicnm, salicylsyre; 
a, siUcicum, kiselsyre; a. snccinicum, ravsyre; a. sulphu- 
ricum, svovlsyre; er. snlphnrosnm, svovlsyrling; a. tanni- 
cutUf garvesyre (tannin); a. tartaricunif vinsyre; a. uri- 
cum, urinsyre; a. imlerianicum, valeriansyre. 

Acipe'nser, se Stør. 

Aci reale [åihi reale], havneby paa østkysten af Sicilien 
ved Acielvens munding, 15 km. nord for Catania, byg- 
get paa Ætnas lava. 35 400 indb. Damask og silke- 
væverier; fabriker for guid-, sølv- og staalarbeider. Sjø- 
bade, svovlkilder. I nærheden «Kyklopøerne» (7 basalt- 
klipper) med «Polyfemos's hule». 

Ack • • • Artikler, som ikke tindes herunder, maa 
søges under Akk... 

Acker, gammalt sachsisk flademaal = 2 Morgen = 
300 geom. Qadrat-Rutcn = 0.5534 ha. 

Ackermann, Konrad Ernst (1712— 71), t. skuespiller, 
grundede 1765 et teater i Hamburg, der fik grundla^- 
gende betydning for tysk skuespilkunst. A. var selv stor 
komisk skuespiller. Hans hustru, Sophie Charlotte 
A. (1714 — 92), var en fremragende skuespillerinde. 

Ackermann, Louise V ictorine (181 3— 90), fr. for- 
fattcrinde. Hendes mand var en ven af Proudhon, og 
efter hans død (1846) hengav hun sig til et fuldstændigt 
cnebocrliv i Nizza. Bland t hendes verker maa særlig 
nævnes den yderlig pessimistiske digtsamling «Poésies 
philosophiques» (1874). Sine livserindringer nedlagde 
hun i «Pensées d'une solitaire» (Paris 1893). 



achtsam i 
Achtung I 

agtelse. 

aohtzig (x) ottl. 

Uchzen vaandc sig. stdnne. 

acid (e). acide if) sur; (sb m) 
s\Te. 

acidlftre ff) syreholdig. 

aoidilleation (e) & (i) f, syre- 
dannelse. 



acidifler (i), addlfy © for- 
vandle til syre. 

acidité X/, aoldity ;e) snrhed. 
syre. 

acidulate vo^. aclduler ^ gjøre 

SJTlig. 

acidule r>. acldulous ^syrlig. 
acier it) m, stanl. 
aciérer f' fnrstnale. 
aciérie :i) r. staalfabrlk. 



Acker m, ager; (nom mnal) 
acre, ca. 40 ar. Ackerbau ø m; 
Jordbrug, landbrug. 

ackem '0 piøic. 

acknowleage (v) (an)crkjende ; 
vaTC crkjendtlig for. 

acme e) høldc. top(punkt) '. krlsls. 

aCOlyte .e)&<f, in, akolyt, følge- 
svend, ledsagende seerne; messe- 
l\Jælper. 



3 — lUustreret norsk konversationsleksikon. I. 



67 



Ackté— Acre 



68 



aeompte— acTtt 

Ackté) Aino (1876—), født i Helsingfors, fremragende 
finsk sangerinde, blev i 1894 optagetved Pariserkonser\'a- 
toriet som nr. 1 af 200 ansøgere, fik i 1897 konser\'atoriets 
første pris, debuteredc samme aar ved Pariseroperaen 
som Margaretha i « Faust >, har siden sunget ved kon- 
certer og i de største operapartier rundt i Europa samt 
i New York, gav koncerter i Kristiania i september 1903. 
-Gift med finsk advokat, dr. jur. Renvall. 

Acne, filipens, finne, en hos unge mennesker af begge 
kjøn hyppig forekommende hudsygdom, der viser sig 
som ganske smaa bylder i ansigtet, paa brystet og ryg- 
gen. Udgaar fra haarsækken, idet der kommer bakterier 
i den der\'ærende fedtkjertel. Træfl'es ofte sammen med 
andre sygdomme, f. eks. fordøielsesforstyrrelser. Kan 
være Iang\'arig, med kortere eller længere pauser mellem 
udbruddene, forsvinder dog i regelen ved det 25de aar. 
Behandlingen maa tåge hensyn saavel til almentilstanden 
som til de lokale symptomer. Å. rosacea fremkommer, 
hvor hyppige acneudbrud findes sammen med sterk blod- 
tilstrømning til huden og mere eller mindre udviklede 
blodkar. Den findes altid i ansigtet, ofte s^^mmetrisk paa 
kinderne, ofte paa næsen, hvor den kan antage en fuld- 
stændig svulstagtig form, drankernæse, som dog langtfra 
altid har sin aarsag i drikfældighed. 

Acne contaglosa equorum, smitsom hudlidelse 
hos hesten, ytrer sig ved dannelsen af materiefyldte 
blærer særlig i saddelleiet, og hvor sæletøiet ligger; 
foraarsages af en særegen bakterie (bacil) og overiføres 
hyppigst ved smittebefængt sæletøi; kaldes ogsaa kana- 
diske kopper. 

A^^oka (259—222 f. Kr.), indisk keiser, kaldet Dharma- 
A(oka (d. e. den fromme A.). Fra ham skriver sig de 
ældste indiske indskrifter, der viser os ham fuld af om- 
sorg for sit folks legemlige og aandelige vel; embeds- 
mændene tilholdes at hjælpe ham i arbeidet for moral 
og religion. Under ham holdtes den buddhistiske synode 
i Pataliputra (d. e. Patna); og missionærer udsendtes, bl. 
a. til Ceylon. Hans regjering betegner den indiske 
buddhismes blomstringstid. Dog optraadte han helt 
tolerant overfor anderledes troende. 

Acollas [akåld], Em ile (1826—91), fr. juridisk og 
socialvidenskabelig forfatter, var socialist, gjorde sig sterkt 
bemerket ved sin optræden paa Internationales kongres 
1866 i Genf og blev dømt til 1 aars fængsel herfor. 
Senere blev han professor i Bern, men udnævntes 1871 
af Pariserkommunen til formand for det juridiske fakultet. 
1880 blev han generalinspektør for Frankrigs fængsler. 
Sin radikal-demokratiske opfatning af retslivet og dets 
normer har han nedlagt i en række velskrevne populære 
haand bøger. 

Acoma, pueblo og sprpglig til Queres hørende indi- 
anerstamme i Ny Mexico; især kjendt fra Coronado's 
tog 1540. 

Aconcagna. 1. Amerikas høieste Qeld, i Argentina, 
prov. Mendoza, nær grænsen af Chile, 7 040 m. Besteget 
1897 (efter mislykkede forsøg bl. a. af P. Gflssfeldt 1884) 
af den Fitzgeraldske ckpeilitions fører Zurbriggen og 
geologen V^ines. Sandsynlig\'is forhenværende vulkan^ nu 
luldstændig udsluknet. 2. Provins i den sydamerikanskc 
republik Chile, 14 210 km.* med 133 000 indb. Her 
findes guid, sølv og især kobber. Hovedstad San Fclipe. 



A conditlon [a kddisjå'] (fr.), paa vilkaar, betin- 
gelsesvis. Varer modtages å c., d. e. til forhandling 
paa betingelse af, at det usolgte kan returneres (alm. i 
boghandelen). 

Aconltlll) et lægemiddel, som fremstilles af forskjellige 
arter af aconilum (torhjelm). Er meget giftigt. An- 
vendtes tidligere mod reumatisme og neuralgier, nu 
sjeldnere. 

Aconrtsyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof 
og surstof (CgHeOg). Salte af a. findes I flere planter 
(aconitiim napellus, delphinium consoUda, visse equisetiun^ 
arter). A. opstaar ved ophedning af citronsyre. 

Aconrtum, se Torhjelm. 

Acontius, Giacomo (1492— ca. 1566), ital. lærd, gik 
over til den reformerte tro, og drog derfor udenlands. 

I England virkede han under Elisabeth som ingeniør 
og skrev om kunsten at befæste byer. En bog om 
«satans krigslist», tilegnet Elisabeth, hævder tolerance og 
stempler kjætterforfølgelse som satans verk. En anden 
bog, om metode, udgav han i Basel 1558. 

A co'ntO (ital.), paa eller i regning; til afdrag paa. 

A'corus, se Kalmerod. 

Acosta, José d* (1540—1600), sp. jesuit og historiker» 
berømt for sin «Historia natural y moral de las Indias « 
(1590), der er oversåt til flere sprog. 

Acosta, Uriel (Gabriel) (1594—1647), f. i Oporto 
af adelig, døbt jødisk slegt. Tidlig forarget over kato> 
licismen gik han over til jødedommen. Dog tilfreds- 
stillede denne «farisæiske» gudsdyrkelse ham ikke i læng- 
den, og efter flere stridigheder blev han udstødt af syna- 
gogen. Senere under kastede han sig atter. En efterladt 
selvbiografi blev udg. 1687. Biografi af H. Jellinek (1847;. 

A COSti (ital.), dersteds, paa der\'ærende sted. 

Acqua [a'kva], Cesare d e 1 T (1821— ), ital. historie- 
maler. Han har, særlig under indflydelse af belgisk 
kunst, udført en række store, meget beundrede billeder» 
hvis emner over\'eiende er hentet fra Italiens historie. 

Acqnapendentey by nordligst i kredsen Vlterbo, pro- 
vinsen Hom. 5 000 indb. 

Acquaviva (A. delle fonti), by i Italien, distriktet Bari. 

II 000 indb. 

Acquiy hovedbyen i kredsen af samme navn i den itaL 
provins Alessandria, 30 km. sydsydvest for Alessandria. 
14 000 indb. Gammel domkirke, svovlkilder. 

Acquit [akt] (fr.), bevis for modtagelsen af et penge- 
beløb, kvittering; under veksler betyder det kvitteret^ 
betalt. At lægge a. betyder i billardspil at lægge sin 
kugle ud for modspilleren. 

Acqnlt-å-caution [akitakåsio] ^ eg. garantibevis, ei> 
toldfunktionærs erkjendelse for, at en vare, uden at told 
erlægges ved grænsen, kan passere ind i eller gjennem 
landet til sit bestemmelsessted, mod at afsenderen for- 
pligter sig til, inden udløbet af en bestemt frist, at godt- 
gjøre, at varen er naaet frem, samt til, at tolden bliver 
erlagt eller varen i raa eller forarbeidet form atter udført. 
Undertiden maa han herfor stille garanti. Saadanne 
indførselsfuldmagter har undertiden været anvendt i for- 
ædlingsindustriens tjeneste, navnlig i Frankrig. 

Acre [ékd] (af lat. agejy 1 dags pløieland), eng. jord maa) 
= 4 840 n yards = 40,467 ar (s. d.) ^ 10 270 \» D al. 

Acre, S t. J e a n d', se Akka. 



acompte (?) m. afdrag. 

aconite (<: (bot.) stormhat, lushat. 

8*acoqulner (r) vwnne sig til. 
Torraldc til, indlade sig med. 

acom (?) egcnød. 

acoustic ^^, acoustique er. 
vedrørende horelsen. 

acouatics iv) pi. acoustique 
(S) r. akustik, Imtc om lyden. 

acquaifit (o glore beHJendt. 



acqualntaiice (o: kjcndskab, Iw- 
hjendtskab: kjending. 
acquérlr (r; erhvenc. 
acquéreur fr m, HJøber. 

acqufit (r) m. erhver\'else. 

acquieace (e\ acquiescer (;'; 
være tilfVvds med, flnde sig 1. 

acqulacement (r m. acquie- 
•cence (e} Indvilgelse, under- 
kastelse. 



acquire (?: erhver^c 
acquirenient (e; crhvervelse; 
erhvcr^^ct egenskab; pl, talenter. 

acqule (t> m, llx-serfarlng ; ind- 
flydelse. 

'acquiaition (e) & (?) r. erhver- 
velse; tilegnet talent. 
I acauit (e. løslade, ftiHnde. to 
I acquit one'a eelf well (e' gjon.* 
I sine sager godt. 



aoqnittal ^ miOendelse. 
acqulttance ^t friKJendelsc r 
kvittering. 
acqulttement ;f; m, n-iflndeise : 

betaling. 

acquitter \f) indft-i forjiligtcifio. 
iietaie. «'acquitter de ir opis ide- 
(sin .pllgt\ udtoiY., 

acre (e ft ;X' f>^ %icn» et agor> 
maal. 



69 



Acrel— Adalbert 



70 



Acrel, Olof af (1717—1806), sin tids betydeligste 
kirurg i Sverige, gav anledning til oprettelsen af Sera- 
fimerlasarettet (1752), hvis første overkirurg han blev. 
1753 blev han professor og blev adlet 1780. 

Acromion, den ydcrste fritstaaende del af skulder- 
bladskammen ; føles lige over skulderleddet; noksaa ofte 
sæde for brud. 

Act, forkortet for Act of parliament, en af det 
engelske parlaments overhus og underhus fattet og af 
kronen stadfæstet beslutning vedrørende lovgivningen. 
— Ved en Act ofindemnity fritages ministeriet for 
ansvar, naar det under tvingende omstændigheder har 
overskredet sin myndighed. — Act of settlement er 
navnet paa den af Vilhelm III 1701 stadfæstede parla- 
mentsakt, hvorved huset Hannover blev gjort ankeberet- 
tiget i England med forbigaaelse af Stuarteme. — Se 
ogsaa Akt. 

A'cta (lat.), betegnede i romerriget 1. alt, hvad der var 
foretaget eller forhandlet, 2. ø^ighedspersonemes og 
keiserens handlinger (love o. \.\ 3. de dokumenter, 
hvori saadant optegnedes. Deriblandt maa nævnes de 
fra Cæsars tid førte a. senåtus, protokoller over senats- 
forhandlimgerne. — A. apostolorum, se Apost- 
lernes gjerninger. — A. di u' rna. Cæsar paabød 
59 f. Kr., at alle vigtige politiske nyheder skulde optegnes og 
opslaaes offentlig; desuden optoges private kundgjørelser 
dødsfald o. 1.), saa a. d., der udbredtes gjennem af- 
skrifler, var et slags dagblad. — A. eruditorum, 
Tysklands første lærde tidsskrift, grundet af prof. Otto 
Mencke, udkom paa latin i maanedlige hefter 1682 — 
1782 (117 bd.). — A. ma*rtyrum, se Acta san et o- 
rum. — A. mathematica, internationalt matematisk 
tidsskrift, som fra 1882 er udkommet i Stockholm under 
rrdaktion af G. Mittag-LefQer. Det har statsbidrag fra 
Danmark, Frankrig, Norge og Sverige. — A. Pi la ti, 
apokryft skrift om Jesu forhør, dom, død og opstan- 
delse: det er evangeliemes beretning med talrige til- 
digtnlnger; det har i sin tid været et yndet skrift. — 
A. sanctorum (el. ma'rtyrum), beretnkiger om 
blodvidnemes og belgenernes liv og død; der lindes flere 
saadanne samlinger, men berømtest er «Bollandistemes», 
paabegyndt 1643. 

Acte [akt] (fr. retssprog), dokument. A. d'a c c u s a t i o n, 
i fr. ret en af paatalemyndigheden udarbeidet fremstilling 
af en strafTesag, der skal for juryen. Den oplæses ved 
forhandlingemes begyndelse. Den er navnlig i to hen- 
seender forskjellig fra tiltalebeslutningen i norsk ret: 

1. Den er ikke selv grundlaget for tiltalen, men maa 
støttes til en retsbeslutning om, at tiltale skal reises. 

2. Den indskrænker sig ikke til at nævne den handling, 
&om paatales, og de straffebestemmelser, som paastaaes 
anvendt, men giver en fuldstændig fremstilling af bevis- 
materialet og fremtræder ofte mere som et partsindlæg 
end som et upartisk resume. 

A'cti labdres Jucu^ndi, lat. ordsprog, «udførte ar- 
beider er behagelige», d. e. efter endt arbeide er hvilen god. 

Aclinia^ se Sjøanemoner. 

Actiniokrom, et far\'estof, der tindes hos enkelte 
ac/ifi/a-arter (sjøanemoner). 

Actinophrys, en slegt af nøgne ferskvandsslimdyr, 
se Slim dyr. 



acre— aciUve 

AcdO) bruges i romerretten dels om klageretten, d. e. 
retten til at* forlange et retsforholds bestaaen eller ud- 
strækning prøvet af domstolen, dels om klagen selv. 
Der knyttedes efterhaanden, navnlig ved prætors virksom- 
hed, bestemte actiones til haandhævelse eller beskyttelse 
af de forskjellige materielle rettigheder, og ud\iklingen 
af disse a. fik stor betydning for selve den materielle ret. 
A^ctium, se Aktion. 

Acton [(éktnj. 1. John Francis Edw. A., f. 1736 
i Besan^on. Han tjente først i den franske, senere i den 
toskanske marine og gik derpaa i neapolitansk tjeneste. 
V^ed dronning Marie Carolines gunst steg han til første- 
minister og fyrste, men gjorde sig almindelig forhadt af 
alle. 1806 maatte han sammen med kongefamilien flygte 
til Sicilien, hvor han døde 1811. 2. Hans sønnesøn, lord 
John Emerich Edw. Dalberg A. (1834—1902), 
1869ophøiet til baron af Aldenham, slegtens gamle herre- 
sæde, var en af førerne for de liberale katolikcr i England. 
Som professor i Cambridge planlagde han «Cambridge 
modem history» (1902—). Hans bibliotek paa 100 000 
bind tilhører nu Cambridge universitet. 

A'ctuin (lat.), (i slutn.af dokumenter): behandlet, udført. 
A'ctU8 (lat.), handling; større afsnit i skuespil; a. rna- 
gistralis, øvrighedshandling; a. judicialis, retslig 
handling, f. eks. arrest, eksekution; a. publicus, offent- 
lig, høitidelig handling; a. sim ulåt us, skinhandling. 
Actæa, se Troldbær. 

Acul Bai, L% bugt og havn, Haiti, nær ved kysten 
v. f. Le Cap Haiti. 

A^^vin, betegnelse for et broderpar i den indiske 
mytologi (jfr. de græske Dioskurer). De tumler med heste 
(acva, lat. equus, hest); om morgenen bringer de lyset 
og duggen; de beskytter den fromme i slagets tummel 
og paa havet; de er ogsaa virksomme som læger; de 
helbreder blinde og gjør gamle mennesker unge igjen; 
frugtbarhed følger i deres spor. 

Acy'cli8k, skruebladet, se Blomst. 
Ad (lat.), præposition, til, ved, hos. 
A. d., a dato (ital.)? fra dagens (udstedelsesdagens) 
datum, fra idag, især i veksler. 

A. D.y anno domini (lat.), i det Herrens aar. 
A. D., ausser Dienst (t.), ikke i tjeneste. 
Ad absa'rduin, se Absurd. 

Ad a'cta (lat.), «til akterne». Sagen er lagt a. a., den 
er henlagt, foreløbig afsluttet. 

Adafudia, by i Afrika ved Sirba, en bielv til Niger. 
Adagio [adådio] (ital.), meget langsomt musiktempo 
mellem largo og andante. I Italien betegner det ofte 
et mindre langsomt tempo. En a. er den hovedafdeling 
af en symfoni, sonate etc, der har a. som hovedtempo. 
Adalr [sdded], Sir Robert (1763— 1855X eng. stats- 
piand, gjorde diplomatisk tjeneste i Wien 1806 og slut- 
tede 1809 forbundet med Tyrkiet. 

Adakalek, t^Tk. navn paa Ny-Orsova (s. d.). 
Ådal) jern banes tation paa Drammens — Skiens-banen 
(50 km. fra Drammen), Borre herred, hvorfra vei fører 
ned til Aasgaardstrand. 

Ådal (Adel), ørken i det nordlige Abessinien, indenfor 
de franske og italienske kystdistrikter ved Bab el Mandeb- 
strædet. 

Adalbert a f H a m b u rg-B remen (ca. 1000—72), blev 



acre iX- bidende skarp. 
aereage @ nrail (i acm). 
acrid $; bitter. 

acrfdlåns @ pl, insekter af 
SrKsboppemes afdeling. 
acridity ie: bitterlied. 
icrimonie (f) f. acrimony @, 

•Larphcd. bittertied. 

_ icrimoiiienx(r},acriiDonloue 

* skarp, bitter. 



acrobat ^, acrobate (t; m. 
akrobat, linedanser. 

aeroas <e) l kors, over liinanden ; 
tversover. 

acrostic (e^, acroatiche (T m, 
navnedi^. akrostikon. 

act (el liandlintf, akt. lov; dis- 
putats; ivb) handle, virke, agere; 
spille. 

acte © m, handling, virksom- 



hed; retsforhandling, dokument; 
akt. 

acteur (?) m. skuespiller. 

actif (?} virksom, drinig; m. 
formue, aktiva. 

actinia (é) sjø-ancmone. 

aetiniam lei solstraalernes ke- 
miske virkning. 

action (e< & (f) f. handling, virk- 



' somhed; gestikulation; træfhing, 

I kamp; virkning; søgsmaal. 

' action \i. f, aktie. 

. actionable i>) pantalelig. 

actionary vs>^ actionnaire f) 
m, aktionier. 
I actionner (fj sagsøge; upttc i 
I beva'gelse. drive. 
I active <£) virkiiom ; livlig ; prak- 
I tisk. 



71 



activer— Adamsæble 

1045 erkebiskop af Hamburg-Bremen og der\'ed den nor- 
diske kirkes ovcrhoved. Dygtig biskop og stor politiker, 
som søgte at grunde et patriarkat fra Norden i Hamburg. 

Adalbert a f Mainz, erkebiskop, var keiser Henrik 
Vs kansler og raadgiver i investiturstriden. Han var 
en af hovedmændene for at aftvinge pave Paschalis II 
konkordatet i Sutri lill, hvorfor keiseren s. a. gjorde 
ham til erkebiskop af Mainz. Her blev han keiserens 
heftigste modstander. Død 1137. 

Adalbert a f Prag (ca. 950 — 97), preussemes apostel, 
discipel af erkebiskop Adalbert af Magdeburg, blev 983 
biskop i Prag, hvor han dog ikke kunde finde sig til- 
rette. 996 drog han som missionær til Østpreussen, 
af hvis hedenske beboere han dræbtes paa Samlands 
kyst. 

Adalbert,*' H e i n r i c h Wilhelm, af Preussen, søn 
af Fredrik Wilhelm IIIs yngste broder Wilhelm, f. 1811 
i Berlin, fik 1848 det hverv at grundlægge den tyske 
flaade. 1856 saaredes han under et sammenstød med 
marokkanerne. 1864 førte han østersjøflaaden og var 
1870 — 71 øverstbefalende over de tyske flaader. 1850 
havde han egtet danserinden Therese Elszler, f. 1808. 
Hun adledes som fru v. Barnim og d. 1878. Deres søn 
friherre v. Barnim, f. 1841, d. allerede 1860 i Ægypten. 
A. døde 1873 i Karlsbad. 

Adaldag, blev 937 erkebiskop af Hamburg-Bremen, 
hvis forhold han endelig (948) fik ordnet saaledes, at 
Bremen blev uafhængigt af erkebiskopen af K6ln. Efter 
denne afgjørelse (eller maaskc allerede 946) oprettede 
han bispesæder i Danmark og indviede biskoper i 
Slesvig, Ribe og Aarhus. For vendermissionen sørgede 
han ved oprettelse af et bispcsæde i Starigard (nu Olden- 
burg^ i Holsten. Døde 988. 

Adalgar, erkebiskop af Hamburg-Bremen 888—909 
cfler Rimbert, hvis forretninger han varetog i dennes 
sidste tid. Paa grund af vikingetogene fik han intet 
udrettet for missionen i Norden. 

Adalhard (751—826), fætter til Karl den store, var i 
en aarrække abbed i Corbie. Han virkede meget for 
missionen blandt sachserne og stiftede i den anledning 
datterklosteret Korvey i Westfalen, hvor hans broder 
Vaia blev abbed. 

Adalhending, betegnelse i den oldnorske skaldc- 
pocsi for enslydende rimstavelser, helrim, i samme vers- 
iinje. Forekommer kun i betonede stavelser, hyppigst 
ved siden af hinanden. 

Adalia (det gamle Attåleia, efter dets grundlæggcr 
kong Attalus II af Pergamon 159—138 f. Kr., tyrk. 
Sataljeh), befæstet havnestad ved kysten af Lilleasicn; 
frugtbar, men usund omegn; betydelig handel. 25000 indb. 

Adam (hebr. d. e. menneske (senere egennavn), med art. 
ha-adam, «mennesket», d. e. mandcn) og kvinden (hebr. 
ishsha, senere (1 Moseb. 3, 20 er en sekundær tilføielse) 
kombineret med Eva, hebr. havva, hvis virkelige betyd- 
ning er usikker, muligens: slange) er ifølge den yngre 
skabelsesberetning i 1 Moseb. (1, 1 — 2, 4 a) skabt af Gud 
samtidig og senere end plante- og dyreriget; ifølge den 
ældre beretning (2, 4 b — 25) er først manden formet af 
Jahve («Jehova k), saa er planter og dyr opstaaet, og 
sluttelig har Jahve bygget kvinden ved hjælp af et af 
mandcns ribben. A. nævnes ikke yderligere i det 



Adalbert— Adam 



72 



activer (fi paeskynde; nære. 

activité if; ^. activity (e) virk- 
somhed; rnskhed. driflighed. 

actor iV^ skuespiller, komediant. 

actresa ^•). aotrice (r, r, skue- 
spilleri nde. 

actual [e] virkelig, paatagelig; 
nuvnercnde. 

actuaire (F) m, forslkrlngsbe- 
regner. 



aotualiser (f) gløre aktuel. 

actualiate :/; m, datfkrcinikør. 

actualitéfr; r. actualtty lei sags 
interesse Tor øieblikket ; dngsnyhed ; 
vlrkelighed. 

actuate (e) sa^tte i virksomlied, 
i gang; drive, tilskynde. 

actuel (f) virkelig; nuvierende. 

acttiellement r nu, for tiden. 

acuité (tj r, skurplied. 



gamle testamente; derimod omtales han hyppig i den 
sen-jødiske litteratur (f, eks. Sirak 49, 16; 4 Esra 3, 4 
ff., 26; 4, 30; 7, 11). Og naar Paulus paralleliserer A. og 
Kristus (Rom. 5, 12 ff.; 1 Kor. 15, 21 f.) og taler om den 
første og den sidste A. (Messias), 1 Kor. 15, 45, da har 
dette sine rødder i den rabbinske teologi. 

Adam af Bremen, historieskriver, var kannik ved 
domkirken i Bremen og lærer ved domskolen der. 
Omkr. 1072 — 75 forfattede han sit berømte verk om de 
hamburg-bremiske erkebiskopers historie, der er den 
vigtigste kilde til Nordens historie i den nærmest fore- 
gaaende tid. Bl. a. havde Sven Estridsøn givet ham 
mange oplysninger om ældre forhold i Danmark. Udgivet 
først af Anders Vedel 1579. Ny udg. ved Lappenberg 1876. 

Adam de la Håle [ada d' la al] (Halle), med til- 
navnet «den pukkelr>'ggedc fra Arras», antagelig 1240 — 
1287. berømt digter og musiker fråden franske trubadur- 
tid, skaber af de eneste verdslige dramatisk-musikalske 
stykker i den ældre middelalder. Hans fine hyrdespil: 
«Jeu de Robin et Marion», der er det første kjendte 
forsøg paa at forene sang og skuespil, har været opført 
i Kjøbenhavn 1889 og 1894. 

Adam, malerfamilie fra Munchen, der har gjort sig 
bekjendt ved sine udmerkede slag- og dyremalere. 
Stamfaderen A 1 b r e c h t A., født i Nordlingen 1 786, død 
i Munchen 1862, deltog i felttoget til Moskva 1812 og 
malte senere efter opdrag af tyske fyrster en række store 
slagbilleder. Hans tre sønner. Ben no, Franz og 
Eugen, og sønnesønnen Emil har fortsat arbeidet 
væsentlig i samme spor. 

Adam fadåj, AdolpheCharles(l 803— 1 856), kom- 
ponist, forfatter og professor ved Pariserkonsenatoriet, 
berømt over hele verden ved operaer som: «Schweizer- 
hytten» {Le chålet, 1833) «Postillonen i Lonjumeau* (1836), 
«konge for en dag» (Si j'elais roi, fra 1840-aarene) og 
«Nurnbergerdukken» (1852). Elev af Boieldieu. Grun- 
dede et eget teater, som gik ind ved revolutionen i 1848. 

Adam [ada], Jean Victor (1801—67), fr. maler og 
litograf, har malet en række billeder fra Napoleons- 
krigene, der tildels opbevares i Versailles, og udfoldede 
en betydelig virksomhed som litograf. 

Adam [ada], Juliette, f. Lamber (1836—), fr. for- 
fatterinde, udgav 1858 «Idées antiproudhoniennes sur 
Tamour, les femmes et le mariage», har siden skrevet 
mange bøger om litterære, historiske og politiske emner 
og romaner og noveller: «Mon village», «Récits d'une 
paysanne», «Paienne» o. m. fl. Hendes salon var i 1870- 
aarenc samlingssted for republikens politiske og litterære 
størrelser og havde særlig betydning under krisen i 1877- 
Fra 1879 — 86 udgav hun tidsskriftet «La nouvelle revue*, 
hvor hun skrev udenrigspolitiske oversigter, ivrede for 
revanche mod Tyskland og forbund med Rusland. De 
under pseud. Compte Paul Vasili udgivne skildringer fra 
de diplomatiske kredse i London, Berlin, Wien, Paris og 
St. Petersburg tillægges hende. 

Adam [ada], Lambert Sigisbert (1700—59), fr. 
billedhugger, er det mest bekjendte medlem af en fransk 
kunstnerfamilie, der virkede i det 18 aarh. under sterk 
indflydelse af senere italiensk barok. 

Adam [ada], Paul (1862—), fr. romanforfatter. 
Hans første bog: ^Chair molle» (188,'>) indbragte ham en 



aculeate (t^ tornet, pigget. 
acilineil ;t^; skarplied, skarp- 
sind(iglied). 

acutangle (r sknnivinklet. 

acute ic7 skarp, tienig. 

acuteneaa tet sknrphed. iiidsig> 
hed, ukut karakter; finlied, skari>- 
sind, sknrpsindlgtied. 

ad — til — it' nur — 7u ; gegen — 
>ei to, towards — \i; vers, du c6té de. 



adage (é) & iT) m, ordsprog, 
mundheid. 

adamant ;c diamant (cl. andet 
meget haardt stof). 

adamantin ^f. adamantine 
;£!> diamantagtig. 
Adamaæble - (i) Adamsaprd 

m — >él Adam'8 apple — (/, pom- 
me (f) d'Adam. 



73 



anklage for krænkelse af sedeligheden, men retten fri- 
kjendte ham. Blandt hans mange senere arbeider skal 
nævnes: «Robes rouges» (1891), en satire over retsvæse- 
net samt «Les mystéres des foules». Med «La force», 
hvis handling er henlagt til det første keiserdømmes tid, 
indleder Å. en række halvt historiske romaner. De følgende 
skal foregaa under restaurationen og julikongedømmet. 

Adam [dhd^m], R o b e r t (1 728—92), bekjendt eng. arki- 
tekt, udnævntes 1762 til kongens arkitekt og indvalgtes 
lidt senere i parlamentet. Han opførte bl. a. universitets- 
bygningen og St. Georgskirken i Edinburgh samt udgav 
et par større arkæologiske verker. 

Adamåna, landskab i det vestlige Sudan i Afrika, 
mellem elvene Benue, som her har sine kilder, Schari 
og Kongo. A. er et bjergland, som i GendereQeldene 
naar 3 000 m. Det er et vakkert, frugtbart, tætbefolket 
land, beboet af muhammedanske haussaer. Kom i af- 
hængighed affulbe-riget Sokotp. Efter Barth's (1851) 
og særlig FlegePs reiser (1879 — 85) blev landet etvigtigt 
maal for britiske, t3\ske, franske kolon ibestræbelser. 
Det er nu delt mellem tysk Kamerun (den største, 
sydlige del), britisk Nord-Nigeria (omkring Benue) og 
fransk Kongo (Ubangi-Schari-Tsad-kolonien). Den gamle 
hovedstad Yola (Jola) er midtpunktet for en brit. pro- 
vins af samme navn. 1899 beg>'ndte tyskernes frem- 
trængen i A., men først 1902 var underkastelsen gjen- 
nemført. Den tyske resident sidder i Garna, en af mili- 
ta?rstationerne; nærmere Tsadsjøcn har Tyskland en 
miiitærstation i Dikoa, som i 1890-aarene var den be- 
rBoite opkomling Rabah's hovedstad. Vigtige markeder 
er Ngaundere og Marua (nordenfor MendifQeldet, 2 000 
m.). I A. dyrkes bomuld, indigo, Jordnødder, som fragtes 
nedover Benue. Det er rigt paa kautschuk og elfenben. 

Adapie^UOy bjergtop (3 554 m.) i Adamellogruppen i 
Sydtiroleralpeme, paa grænsen mellem Tirol og Lom- 
hardiet. mellem Val Camonica og Val Rendena. Besteget 
første gang 1864 af Payer (senere bekjendt som polarfarer). 

Adaml^ter er fællesnavn for en del sekter i oldtiden 
og middelalderen. Som eiendommeligt for dem nævnes: 
natlige sammenkomster, seksuelle udskeielser, kvinde- 
fællesskab, hvortil undertiden føies satandyrkelse og 
udtfvelse af hemmelige kunster. 

Adams [ceddmz], Charles Francis (1807—86), 
amer. statsmand, søn af J. Q. A., en af stifterne af 
«Freesoilpartiet>, 1861 — 68 gesandt i London og 1871 — 
72 medlem af voldgiftsdomstolen i Alabamasagen. Har 
udgivet sin faders og farfaders erindringer. [Jfr. «C. F. 
Adams, by his son, C. F. Adams, jr.> (1900) i serien 
( American statesmen».] 

Adams [dbd^mz], Charles Francis, jr. (1835 — ), amer. 
finansmand og hist., skrev «Railroads» (1878), « Massachu- 
setts ^ :1893) og faderens biografi. 

Adams fæd^mzj, Herbert Baxter (1850—), amer. 
hbtoriker og statsøkonom, professor ved Johns Hopkins 
universitet. Skrev bl.a. «Historyof the cooperation in U.S.» 
(1888). «Public libraries and popular education » (1900) etc. 

Adams [æd^mz], John (1735—1826), Forenede staters 
2den præsident, .studerede jura, blev advokat og fik 
1774 sæde i kongressen, hvor han var en af lederne 
for uafhængighedspartiet; 1778 — 82 var han amerika- 
nernes talsmand i Holland og Frankrig, 1785 — 88 ge- 



Adam— Adanson 74 

adapt— adduetlon 

sandt i London og derefter de Forenede fristaters vice- 
præsident. 1797 valgtes han til præsident. Efter sit 
præsidentskabs udløb 1801 tråk han sig tilbage til pri- 
vatlivet. Han har b. a. skrevet: «Defense of the consti- 
tution and government of the United Statest, 3 bind. 
[Jfr. biografi af J. T. Morse i < American statesmen» 1885.] 
Adams [ded^mz], John Couch (1819—92), eng. 
astronom; paaviste, at uregelmæssighedeme i planeten 
Uranus* beyægelse skyldes en ukjendt planet, hvis bane- 
elementer han i oktober 1845 meddelte Airy, som des- 
værre lod sagen ligge, indtil den store opdagelse af 
Neptun ca. et aar senere hidførtes ved Leverriers be- 
regning. A. blev 1858 prof. i astronomi i Cambridge. 

Adams [æd^mz], John Quincy (1767—1848), søn 
af John A., amer. præsident, var 1794 — 1801 gesandt i 
Holland og Preussen og blev 1803 senator. 1809—17 
gesandt i Rusland og England og derpaa statssekretær 
for de udenlandske anliggender. 1825 valgtes han til 
præsident, men styrtedes ved det næste valg af det 
demokratiske parti. Senere talte han som medlem af 
kongressen ivrig slavernes sag. Hans værdifulde «Diar^'» 
i 12 bind udkom 1874—77. [Jfr. biografi af J. T. Morse 
i «American statesmen» 1882.] 

Adams [M^mz], Samuel (1722—1803), amer. stats- 
mand, f. i Boston, blev 1765 medlem af Massachusetts 
lovgivende forsamling. Virkede 1774 for udstedelsen af 
frihedserklæringen og blev efter Unionens oprettelse en 
af førerne for demokraterne. 1794 — 97 guvernør i Mass. 
i Adamsbroen, en 27 km. lang række brede sandbanker, 
, som strækker sig fra øen Rameswaram nær sydspidsen 
I af Forindien over * i mod øen Manar ved Ceylon; nu 
I gjennemgravet. 

I Adamsfigeil) se Banan og F i gen. 
I Adams motor, se Gasmaskiner. 
I Adamspiggen (Samanella), et isoleret, næstcn keglc- 
I formet, 2 240 m. høit granitfjeld i den sydøstlige del af 
I øen Ceylon, nær kysten. Valfartssted baade for muham- 
I medanere og buddhister. Et sagn lader det Vit m. lange 
. søk paa toppen være et aftryk af Buddhas fod, idet han 
I stiger til himmels, et andet sagn lader det være Adam, 
I som bøder for sin synd ved at staa her 1 000 aar paa ét ben. 
I Adamsieble. l. Den øverste, fremstaaende, hos man- 
I den særlig udviklede del af strubehovedet (skjoldbru- 
! sken); se Menneskets anatomi. 2. D. s. s. paradis- 
I æble, se Orangefamilien. 

' Adåna» 1. Vilajet i (tyrkisk) Lilleasien (Kilikien), 

ved Alexandretta-bugten, 40 000 km.* med 422 000 indb.; 

gjennemskjæres af Taurus. 2. V^ilsyetets hovedstad, i en 

meget frugtbar egn i læ af Taurus, 30 — 45 000 indb. 

I Med jernbane (86 km.) forbundet med havnebyen Mer- 

I sina, hvorfra der eksporteres bomuld, vin, sydfrugter 

I m. m. Til A. fører vigtige Qeldpas baade i nord og 

I øst, og Bagdadbanen er projekteret der forbi. 

AdanSy se Adanson, M. 
I Adanson [adtlsdj, Michel (1727—1806), fr. natur- 
I forsker og reisende, elev af Reaumur og lussieu, opholdt 
sig i 5 aar fra 1749 af i Senegal, hvor han drev natur- 
I videnskabelige studier, især fysiske (luftens og jordbun- 
I dens temperatur, lysstraaleus virkninger etc.) og botaniske. 
I Blev senere medlem af det franske videnskabsakademi. 
I Har skrevet flere verker som: «Histoire naturelle du Sé- 



ftdapt :e^. adapter (jt) af^osse, 

tilpasse, indrette: anvende. 

adaptable ^< a ® tlllempelig; 
m^endeiig, hmvitnfi. 

adaptation (ei & (gi f, tillemp- 
ning, tilpasning r '^ ogB. bearbei- 
dd». 

add ^i tiii»f(ge. tilføle. add to 
^ forage^ foriiøie. add together, 
Bp k addere, Isgge sammen. 



adder © hugorm. 

addere — fij addieren, zusam- 
menlegen ~ >p) add (t(^etber, up), 
east up — (fl addltionner, fnire 
Taddition de; Tairc une ndditlon. 

addiot one'8 seif to (s^ iien- 
give sig til. to be addicted to 
drinklllg (e) være forfnlden. 

additiOfl — (t) Addition r - le) 
addition — ^ addition f. 



addition d^ ft (r) r. tiiføieise. 

øgning, tilheg; addition: ij) ogs. 
regning (paa kafé). 

addltional c , addltionnel {t) 
tiirøiet, yderligere, senere tilkoni- 
men, tilhcgs-. 

addle (e^ beda'r%-et. randden; 
tom. hul: ufrugtiiur. addlcd egga 

le) vindeg. 

addreea ivj henvendelse, tiltale: 



I 

r: i 



vasen, maade at udtrykke sig paa : 
beha^ndighcd : forestilling, (tak)- 
adresse; udskrift, adresse; (vb) hen- 
vende sig til, tiltale ; adressere (breve 
osv.) til; lienvende, rette: henvise. 

addreaaee :j>) adnjssat. 

adduce ei iVemføre, komme 
frem med, anføre. 

adduction o) tiltnvknlng; an- 
førelse. 



75 



adel— adgiuig 

ncgab (1757), «Families des plantes» (1763) og «Histoire 
de la botanique» (1864). 

Adansonla, planteslegt af katostfamilien (malva- 
ceæ), opkaldt cfter den franske naturforsker Michel 
Adanson. Den almindeligste art, a. digitata^ «baobab»- 
træet, findes i Afrika, hvor den har fundet rig anvendelse. 
Stammen, som udmerker sig ved en i forhold til høiden 
(indtil 22 m.) betydelig omkreds (47 m.), er oftest hul 
og benyttes da af de indfødte til bolig. Barken anvendes 
mod feber, og bladene spises; af frugtkjødet laves en 
kjølende drik etc. Da grenene naar helt ned til jorden 
med spidsen, antager træet ofte form som en kugle, der 
kan have en diameter af opimod 50 m. 

Adaptere (lat.), tilpasse, lægge til rette for, anvende 
paa ; adaption (adaptation), tilpasning, tilrettelæg- 
ning, anvendelse. 

Adap(ta)tidn(steori),d.e. tilpasning (tilpasningsteori): 
1. (Zool.). Den hensigtsmæssighed, vi ser i den organiske 
natur, beror paa organismernes evne til i større eller 
mindre grad at omdannes eller tilpasses i levevis og 
bygning efter de ydre forhold (milieuet), saaledes at orga- 
nismerne ved forandring i disse til en vis grad selv for- 
andres. Eksempler paa tilpasningsformer er de saakaldte 
«karakterplanter» og «karakterdyr», der er eiendomme- 
lige for udprsegede landskabstyper som f. eks. ørkener 
og stepper, skoge, arktiske og alpine egne o. s. v. Man 
skjelner mellem direkte (funktionel) a. (se L a m a r c k), 
d. v. s. et organs sterke udvikling ved forøget brug, 
tilbagegang ved ikke-brug, og indirekte a. (se Ch. 
Darwin), d. v. s. tilpasning gjennem «kvalitetsvalget» 
eller naturens udvælgelse af de enkelte gunstige varia- 
tioner mellem de utallige, naturen frembyder. Særlig i 
den nyeste tid, da der ikke mere hersker uenighed om 
livsformernes udvikling, men kun om udviklingens aar- 
sager, er spørsmaalet om direkte eller indirekte a. blevet 
et meget omdisputeret problem (se Darwinisme og 
«Ny-Lam are k isme»). 2. (Sproglig). Se Sprog. 

Adar, den 6te maaned i det jød. borgerlige aar, den 
12te maaned i kirkeaaret, vor febr. — mars. 

Ada^rme, sydamerikansk handels-, guid- og sølvvegb, 
d. e. 1.79 gr., gjaldt tidligere ogsaa i Spanien og det 
spanske Amerika. 

A dato, se A. d. 

Ad cale'ndas græcas (lat. calendtr, den Iste i 
hver maaned), «til de græske c.>, henvisning til en tid, 
som aldrig kommer, thi grækerne brugte ikke benæv- 
nelseh c. for den Iste, svarer til vort: «naar der bliver 
to torsdage i én uge>. 

Adcitatlon betegner i retssproget, at nogen af de op- 
rindelige parter i en civil sag indstævner en tredjemand 
og der>'ed gjør ham til part i sagen. Alene sagsøgeren 
kan uden modpartens samtykke adcitere tredjemand og 
selv han blot under indskrænkede betingelser. 

Add. (lat.), paa recepter forkortelse for addatur, 
der tilføies, el. adde, tilføi. 

Adda. 1. Bielv til Po i Norditalten, udspringer i 
Alpeme omkring Livigno i det nordligste hjørne af 
Lombardiet, gjennemløber V^eltlin, falder ud i Como- 
sjøen, løber fra denne forbi Lodi ud i Po mellem Pia- 
ccnza og Cremona. Længde 300 km.; 124 km. før sit 
udløb bliver den seilbar. 2. By og distrikt i den brit. 



Adansonla— Adel 



76 



adel - Adel m - e> noblll- 
iy ; dHfnIty. noblencM : noble birth 
' r nob)esM f. adelig— t ade- 
J*K " ''ff, noble — ff noble, de 
gentilhomme. adelsbaaren - tj 
von adeliger Gcburt, edelgeboren 
— e; of noble bIrth — iT; noble de 
nuiimance. adelsbrev — t; Adelft- 
brief m — "f"^ patent of nobility — iJT; 
titres (ni pl) de noblesse, adels- 



koloni Guldkysten i Øvre Guinea, tidligere dansk. Byen 
(Ada Beach) ligger ved Volta^s delta og har 1 800 indb. 

Addend, addere, se A d d i t i o n. 

Adde'nda (lat.), tilføielser, bilag. 

Adde^rmaskine, se Regnemaskiner. 

Addlngton, H., se Sidmouth, lord. 

AddlO (ital.), fr. adieu, far>'el. 

Addlson [idismj, Joseph (1672—1719), eng. forfatter 
og journalist, blev tidlig opdaget og trukket frem, vakte 
begeistring med heltedigtet «The campaign», der forher- 
liger Marlboroughs seier ved Blenheim, fik embeder og 
udmerkelser, kom 1708 ind i parlamentet, tilhørte whig- 
partiet, blev 1717 som statssekretær medlem af regjeringen. 
Hans tragedie «Cato» gjorde overordentlig lykke, ikke 
mindst paa grund af den politiske situation; størst be- 
tydning har A. imidlertid havt for engelsk kultur i 
samtid og eftertid som medarbeider i sin ven Steele^s 
tidsskrift «The tatler» og udgiver af tidsskrifteme «The 
spectator» og «The guardian». Han viste sig her som 
en ypperlig skribent, fin psykolog og fengslende causeur, 
klog og kvik. 

Addisons sygdom, en af den engelske læge A. 1855 
først beskreven sygdom, hvis aarsag er en lidelse i bi- 
nyrerne, hyppigst tuberkulose, og hvis mest karak- 
teristiske symptom er en bronceagtig farvning af huden, 
ledsaget af almindelig afkræftelse. Sygdommen er kronisk 
og kan strække sig over mange aar. Ved siden af 
almindelig styrkende behandling gives præparater af 
binyrer af faar. 

Addltaine'nt (lat), tilsætning, lønstillæg. 

Additlon (lat. additioy tilføining), en af de 4 regnings- 
arter i aritmetiken. At addere to tal, addender, er at 
finde et tredje tal, summen, som indeholder saa mange 
enheder, som addendcrne tilsammen har. Additioiis- 
tegnet er -f. 

Additionål (lat.), «som er føiet til», a. lov, tillægslov. 

Additlonalakt, d. e. tillægsakt, kaldes en fransk lov 
af 22 april 1815, da Napoleon var vendt tilbage fra Klba. 
Den var et tillæg til den tidligere keiserlige forfatning 
og lovede monarkisterne tokammersystemet og republi- 
kanerne større pressefrihed. Efterat en folkeafstemning 
med stor majoritet havde udtalt sig for a., proklameredes 
den 1 juni 1815. 

Addled parliament [éd^ld på^Ument], det ufrugt- 
bare parlament, kaldes i historien det engelske parla- 
ment, der var samlet under Jakob I fra 5 april til 7 juni 
1614, men intet formaaede at udrette. 

Addo, Kaplandet, jernbanest. 40 km. n. for Port Eli- 
zabeth. A. bu sch, stor skogtrakt sammesteds, ved 
Sunday River, som munder i Algoa Bay. 

AddoloratOy med sørgmodigt musikalsk udtr>'k. 

Adducére, bevæge indad mod legemets midtlinje. 
— Adductorer, muskler som udfører disse bevægelser. 

Adé. nedertysk omdannelse af fr. adieu, lev vel, farvel. 

A decouvert [a dekuvér] (fransk\ uden dækning; i 
børssproget: salg af varer eller værdipapirer uden at 
eie dem. Spekulationssalg for at tjene paa lavere priser 
eller kurser. Spekulation å la baisse. 

Adel kaldes en væsentligtil arvelighed støttet stand, hvis 
medlemmer er udrustede med særlige rettigheder fremfor 
de øvrige statsborgere. Den træflfes allerede i oldtiden, i 



dame, adelefHie — i; Edelfirau r 
— i'£ noblewoman, lody of tlUe — f) 
dame (f) noble, adelsgode — <\) 
tklelhof m — 'e) a noblenian'8 
estate — f' bien m, terre (0 noble. 
adelsmand — t^ lulelmann m — 
e; nobleman, noble — if j noble m. 
gentiihomme m. adeleetand — Tj 
Adelstand m — vé; nobility, order of 
nobles; peerage — iX) noblesse f. 



Adel f) m, adel. 

adeln t; adle. 

adept («•;. adepte 1"; ftildstien- 
difS Indvlet, lH*rd, forfaren; alky- 
mist, f(uldmager, mester. 

adéquat (f . adequate (e) for- 
holdsnin'iwlg, passende, rlgtitf. 

Aderj^tl f, aare. die goldene 
Ader ;t hæmorrholder. Ader- 
knoten (t) m. -kropf (^ m, aare- 



knadc, krampeaarer. Aderlass 
\, m. aareladning: 
^ adterd — tj Betragen n, Bo- 
nehnien n, Verfaliren n — t^ be- 
havlour — X' condulte f, procédé m. 
adgang — 'J> Zugang m, Zu- 
tritt m : Gelegenhelt t — ^i acoras, 
npproacb. avenue. Ingress; (Ind- 
ladelse) admittance. admlnion — 
tj entréc f, acc^a m. 



77 



Adel 



78 



republiker saavelsom i kongedømmer. Først fra midten af 
det 5 aarh. f. Kr. kan aristokratiets rolle i Athen siges at 
være udspillet. 1 Rom holdt patricierne sig henge som en 
afsluttet stand med store forrettigheder og tillod ikke egte- 
skaber med plebeierne. Her som overalt i oldtidens stater 
baseredes adelskabet i begyndelsen navnlig paa jordeien- 
dom. Ca. 300 f. Kr. havde dog plebeierne tilkjæmpet sig de 
fleste af patriciernes rettigheder. Men nu udviklede der 
.sig en ny adel af de rige patriciere og plebeiere (nobiles), 
der alene indehavde de høieste statsembeder samt sena- 
toremes pladse. — Ogsaa hos germanerne findes tidlig 
visse slegter, som ved fødsel og rigdom rager op over 
de øvrige. Af dem toges høvdinger (principes) og konger. 
Denne adel var ikke knyttet til Jordbesiddelse allerede 
af den grand, at stammen endnu ikke havde fast bopæl. 
— Forskjellig herfra er lensadelen, der opstaar efter 
germanernes indtrængen i Romerriget, særlig fra det 
9 aarh. af. Den forekommer først i Frankrig, senere i 
T3'skland og de øvrige europæiske lande. 877 maa Karl 
den skåldede af Frankrig indrømme arvingerne ret til 
at faa faderens len. 1028 proklameres det samme for 
Tysklands og 1037 for Italiens vedkommende. Medens 
dette adelskali forpligter til krigstjeneste, fik det 14 
aarh. bre vad el, som uden krigspligt dog havde del i 
de adelige forrettigheder. 

Adelen blev snart kongemagtens farlige modstander, 
særlig i Frankrig. hvor kongehusets yngre medlemmer 
blev dens førere. Først under Ludvig XIV kuedes den 
og blev til en hofadel, uden politisk indflydelse. Denne 
hofadel, «noblesse d'épée», maatte dog flnde sig i at 
stilles jevnsides med «noblesse de robe», en civil em- 
bedsadel, som mod en aarlig afgift, «épaulettes», fik sine 
embeder arvelige. Natten til 4 aug. 1789 opgav adelen 
alle sine særrettigheder, og snart ophævedes ogsaa ti tierne 
marquls, greve, hertug o. s. v. Under Napoleon I faar 
Frankrig 1806 en ny adel, især omfattende høie civile og 
militære embedsmænd. Under restaurationen 1815 — 30 
oprettes atter en arveadel; men 29 febr. 1848 ophævedes 
endelig alle adelige forrettigheder, medens de adelige 
titler dog bibeholdte^ 

I England danner allerede i angelsachsisk tid de kri- 
gerske godseiere en privilegeret klasse, hvis medlemmer 
er kongens haandgangne mænd («thegner»). Denne 
klasse opnaar gjennem Witenagemotet stor magt baade 
paa folkets og kongedømmets bekostning. Ved erobrin- 
gen 1 06G indtager en normannisk adel den angelsachsiske 
adels plads, og det franske lensvæsen indføres med visse 
ændringer til fordel for kongemagten. Dog viser ogsaa 
denne nye adel sig mægtig og stridbar, indtil den op- 
rives ved rosekrigene (1455 — 85) og ydmyges af Tudorerne. 
I det 16 aarh. danner der sig paa den gamles ruiner en 
ny adel af mere blandet herkomst. Hovederne for de 
høiere engelske adelsslegter har sæde i overhuset, en 
værdighed. der er arvelig. Da det skotske parlament 
1707 blev slaaet sammen med det engelske, bestemtes det 
deri mod, at de skotske peers skulde repræsenteres i 
overhuset ved valg; den irske adel repræsenteres derimod 
ved overhusmedlemmer, der er udseet paa livstid af kongen. 
Høiadelens titler er hertug, marquis, jarl, vicomte, baron ; 
men de tilkommer kun ættens hoved, medens dens øvrige 
medlemmer, bortseet fra visse høflighedsundtagelser, ingen 



adhere— adjunkt 

titler eller andre forrettigheder har. En peer (ættehovedet) 
tiltales «Mylord» el. «Deres herlighed» («Your lordship»), 
hertugerne dog «Deres naade» (Your grace»). Den lavere 
adel fører ti tel af baronetter, hvilken ligeledes kun gaar i 
arv til ældste søn. De har ikke sæde i overhuset. Endelig 
regnes i en vis forstand til adelen medlemmerne af de 
britiske ridderordener («knights»); men adelskabet er 
her kun personligt, ikke arveligt. Baronet og knight 
tiltales «Sir» (hvorpaa uvægerlig maa følge fornavnet). 

I I tallen svang i det 15 aarh. flere rige borgerfamilier 
el. condottiereslegter, f. eks. Mediceerne i Firenze og 
Sforzaerne og Viscontierne i Milano, sig op til fyrstelig 
værdighed og kom saaledes til at hæve sig over de gamle 
adelsslegter, der regnede sin herkomst fra romertiden 
eller fra indvandrede barbarers stammehøvdinger. — 
I Tyskland opnaaede den rigsumiddelbare adel, der 
stod direkte under keiseren, efterhaanden suverænitet og 
dannede et særskilt kollegium paa rigsdagen. 1806 blev 
denne adel mediatiseret under de større suveræne fyrster, 
men søger dog endnu at skille sig ud fra den øvrige adel. — 
I Rusland bestaar den gamle adel, bojarer og knjæser, 
endnu og lever navnlig som godseiere. I 18 aarh. antog 
mange af disse adelige de vesten ropæiske adelstitler, 
fyrster, grever og baroner. Peter den store oprettede 
en ny adel, som han inddelte i 14 rangklasser. Mange 
af de russiske adelsslegter er af tartarisk og kaukasisk 
oprindelse. I Østersjøprovinserne stammer de for en 
stor del fra tyske og svenske indvandrere. — I Polen 
var adelen meget talrig, og «magnaterne» havde, ligesom 
i Ungarn, den afgjørende indflydelse paa rigsdagen. 
Den saakaldte «lille adel» var i regelen bundfattig. 

I Norge fandtes der før landets samling under Harald 
Haarfagre et aristokrati af høvdinger, jarler og konger; 
men en adel i egentlig forstand opstaar først i middel- 
alderen og udgaar fra de gamle høvdinge- og herseætter, 
idet disse gaar i kongemagtens tjeneste som lendemænd 
og hirdmænd. Lendemandsklassen' opnaaede ved midten 
af det 12 aarh. stor magt paa kongedømmets bekostning, 
men kuedes af Sverre, der grundlngde det senere sterke 
norske kongedømme. Ikke desto mindre udviklede adelen 
sig raskt netop i det 13 aarh. Den opnaar nu ledings- 
frihed og andre forrettigheder, der snart bliver arvelige, 
ligesom den fremdeles har en høiere personlig ret end 
almuen og i indbyrdes trætter alene svarer for hirdens 
og kongens domstol. Til gjengjæld maa den gjøre krigs- 
tjeneste i fuld rustning og delvis tilhest. Paa rigsstyrelsen 
faar adelen indflydelse gjennem hirdmødet, rigsmødet og 
særlig gjennem kongens raad (rigsraadet), af hvilket lende- 
mændene er selvskrevne medlemmer. 1277 indførte 
Magnus Lagabøter et slags riddervæsen. Lendemændene 
kaldtes nu baroner og skutilsvendene riddere (milites). 
Begge fik tiltalen herre (dominus). De lavere hirdklasser 
(hirdmænd, gjester, kjertesvende) samt adelens og geistlig- 
hedens ledingsfri tjenere dannede tilsammen en lavere 
adel, der tildels kaldtes svéinar å våpn (armigeri). 1308 
afskaffedes lendemandsværdigheden, der skulde bortfalde 
med de daværende indehaveres død. Dog viser adelen sig 
kraftig endnu under det første afsnit af unionen med 
Sverige og aftvinger gjentagne gange den fælles konge ind- 
rømmelser til Norges fordel ; men den økonomiske tilbagc- 
gang, der fulgte paa mandedøden, virkede opløsende paa 



Tfd. 



@. adherer (?) hænge 



adhcrenee ®. adhérenee ® f, 
adfaerent @, adbérent m, 
adbesioii @, adhéalon ® r. 

vedhmifen. 

adlea ft @ Jt (?) adjø. foi^ 



adjaeency® tllgncnsning, nær- 
hed. 

* adjaeent ® ft (?) Uløncnsende. 
hosllggende. tilstedende. 

adjektiv - (t) Adjektiv n. Ei- 
genscliaftswort n — (e) a^Jcctive — 
(S) a4Jectif m. 

adjoln ^) støde (el. gnense) Ul. 

adjoindre (f) tilforordne. 

adjoint (?) tilforordnet; m. med- 



l^ælpcr i embedsforiiold. adjolnts 
(f) m pl, biomstændigheder. 

adjofiction (?) f. tilforordnlng, 
Ulføielse. 

adjourn (e) opsrctte, udsættc; 
^Joumere; hæves (om retten). 

adlndant ifj m. acUutant. 

adjudge (é) tildømme, tilkjende ; 
paadomme. Idømme. 

adjndgment iv) Ulbjendelse. 



adlndication (?) r, tilslag. 

adlUger ^tilkjénde; tilslaa. 

adjunct $) tllføiet. forenet, for- 
bunden; (sb) (IVemmedj tilstetnlng; 
liomplemcnt. 

aajuncts i^ pl. staffage. 

adlunctioh \o\ tilføielse, tilsats. 

adjunctive fe) tillæggendc : (sb) 
tilføielse. 

adjunkt - ® Adjunkt m - i^ 



79 



Adjunkt— adtninlatratioii 

aristokratiet. Lavadelen sank ned i bondestand^ og de høi- 
adelige ætter, som søgte at holde sig oppe ved indbyrdes 
giftermaal, visnede lien og uddøde. Ar\'edøtrene giftedes 
med fremmede, svenske, danske eller dansktyske adels- 
mænd. Denne udvikling ender paa reformationstiden 
med den gamle norske høiadels forsvinden. I det 16 og 
første halvdel af det 1 7 aarh. udvikler der sig imidlertid 
en ny adelig stand, den saakaldte dansk-norske, hvis 
fornemste ætter stammede fra Niels Henrikssøns og 
fru Inger Ottesdatters 5 døtre i deres egteskab med 
danske adelsmænd. De øvrige var dels norske lavadelige 
ætter fra middelalderen, der atter søgte at hævde sin 
adelige værdighed, dels indflyttere. Denne adel optraadte 
i tiden fra reformationen til enevældet paa herredage og 
stændermøder som rigsstand og opnaaede betydelige for- 
rettigheder, deriblandt skattefrihed ikke alene for sig 
selv personlig og sine sædegaarde, men ogsaa for sine 
ugedagsbønder. Den eiede i beg. af det 17 aarh. Vs af 
landets jordskyld. Efter enevældets indførelse (1660 — 
61) sank den dog hurtig ned i fattigdom og uddøde. 
Under enevældet anerkjendtes vistnok flere familier, til- 
dels ogsaa af borgerlig stand, som adelige; men den i 
1679 oprettede norske lensadel bestod kun af 2 lens- 
grever og 1 lensbaron. Ved grundloven af 1814 (§ 108) 
forbødcs oprettelsen af nye grevskaber, baronier, stam- 
huse og fideikom misser, og 1821 ophævedes endelig alle 
adelige titler og privilegier. 

I Danmark udgaar adelen dels fra vederlaget (d. e. 
hirden), dels fra rige bønder. Den udvikler sig særlig 
under Valdemareme (1157 — 1227), crhverver skattefrihed 
og ret til at oppebære bøder af sine undergivne, men 
skal til gjengjæld gjøre krigstjeneste. Denne krigcradcl 
bliver snart arvelig. Gjennem danehoffet, senere gjennem 
herredagene og rigsraadet, udøvede den en stor politisk 
magt, hævdede retten til at vælge konge, undertiden og- 
saa til at afsætte ham, satte ved haandfæstningcrne 
snevre grænser for hans myndighed og tilegnede sig 
store rettigheder over sine bønder, f. eks. hals- og haands- 
ret. Denne indfødte adel svækkedes dog efterhaanden 
og fik dødsstødet ved enevældets indførelse. En ny hof- 
og husadel oprettedes 1671, men kom især til at beståa 
af indvandrede tyske slegter. Endelig opkom under ene- 
vældet en saakaldt embedsadel, idet det bestemtes, at 
medlemmerne af de høieste rangklasser skulde ansees lige 
med adelige. Ifølge grundloven af 1848 er alle adelsrettig- 
heder ophævede. Dog bestaar stamhus- og lensinstitutio- 
nerne tilligemed titelvæsenet etc. fremdeles, skjønt op- 
hævelse deraf har været paa tale. 

I Sverige gav Magnus Ladelaas skattefrihed (frålse) 
til enhver, der gjorde krigstjeneste tilhest (rusttjenst). 
Retten til frålse blev dog snart det mest karakteristiske 
kjendemerke for den arvelige adel, der tilrev sig store 
mængder af krongodset og indskrænkede kongemagten, 
særlig under kong Albrecht, hvorimod Margrete holdt 
den i tømme. Fra denne adel udgik Karl Knutssøn 
(Bonde), de ældre og de yngre Sturer samt Vasaerne. 
Af disse gav Gustaf 11 Adolf adelen en fast ordning ved 
oprettelsen af ridderhuset. Kun de ætter, der optoges 
paa ridderhuset, erkjendtes for adelige. Under dronning 
Kristina og Karl XV s mindreaarighed havde høiadelen 
(grever, friherrer, rigsraadsætlinger; en glimrende tid. 



Adelaer— Adelalde 



80 



I men sank ved reduktionen 1680 — 82 for en del ned 
i fattigdom. Den svenske adel vedblev lige til 1866 at 
være en særlig rigsstand. 

I K i n a findes en embedsadel (mandariner). I Japan 

. fandtes tidligere en gammel lens- og krigeradel, hvis 
magt er brudt i den nyeste tid (1885). Den nuværende ja- 

; panske a. bærer de sedvanlige europæiske adelstitler og 

I har stor indflydelse i det japanske førstekammer. 

I Nordamerika, de sydamerikanske republikker 

I og Tyrkiet har ingen egentlig a. 

Adelaer [-larj (Adeler), Curt Sivertsen (1622 
— 75), d.-n. sjøhelt, f. i Brevik som søn af Søflfren Jensen, 
forvalter ved det kgl. saltverk. 15 aar gml. reiste han 
til Holland, hvor han snart blev cadelborst» eller kadet 
under Martin Tromp. Under krigen mellem Venedig 
og Tyrkiet gik han i vene- 
tiansk tjeneste, flk rigelig 
leilighed til at udmerke 
sig og udnævntes 1645 til 
kaptein. Efter et besøg i 
Danmark reiste han 1646 
til Holland, hvor han gif- 
tede sig med en slegtning 
af admiral Tromp. 1648 
gik han atter til Venedig, 
blev skibschef og deltog 
med stor hæder i repu- 
blikens kampe mod tyr- 
kerne. 1654 kjæmpede 
han ved Tenedos mod tyr- 
kerne, entrede det fiendt- 
lige admiralskib og dræbte 
med egen haand Ibrahim 
pasha, hvis vaaben og 
ærestegn han senere bragte 
hjem til Kjøbenhavn. Ve- 
netianerne overøste ham 
nu med udmerkelser. Saaledes modtog han flere guid- 
kjeder, og der blev tilsagt ham en aarlig pension. Etter- 
at han ogsaa senere havde udmerket sig i krigen mod 
tyrkerne, dekorerede republiken ham med Markusordenen. 
1661 reiste han tilbage til Holland, hvor han giftede sig 
for anden gang. 1663 kaldtcs han hjem af Fredrik HK 
der udnævnte ham til admiral; herefter arbeidede han 
sammen med Niels Juel paa flaadens udvikling. Under 
den skaanske krig maatte han straks i begyndelsen 1675 
paa grund af sygdom overgive kommandoen til N. Juel. 
1666 optoges han i d. adelsstand under navnet Adelaer 
el. Adeler, hvilket navn han selv havde antaget, afledet af 
titelen adelborst. [C Bruun: «Curt Sivertsen Adelaer*.] 
AdelaYde [-aUi], Eugenie Louise, af Bourbon, 
prinsesse af Orleans, datter af Philippe Egalité, hertug 
af Orleans og Louise Marie Adelheid af Penthieire 
(1777 — 1847), var landflygtig under revolutionen og i 
Napoleonstidcn, men vendte tilbage efter Napoleons fald 
og var broderen Louis Philippe's kloge og trofaste raad- 
giverinde under julikongedømmet. 

Adelaide [ædeled]. 1. Hovedstaden i den bri- 
tiske koloni Sydaustralien, ligger paa begge sider af 
Torrenselven, 10 km. fra sjøen (St. Vincent Golf) og fra 
havnen Port Adelaide. Den sydlige bydel er forretnings- 




Curt Sivertsen Adelaer. 



assistent tencher — (f) professeur 
in (de lycéc, de college). 

Adjunkt iX/ in, cml>edshjælper, 
assistent. 

adjuratlon (ei & ^ f, besver- 
gelse. 

adjure^. adjurer (r; besverge. 

adjuatic ordne, greie; utjevne, 
biliegge. 

adjuster kj Justi^rmester. 



adjuatment @ ordning, regu- 
lering; vcriflkation; blla^ggelse. 

adjutant — .ty Adjutant ra - 
(e) adjutant, adlatus; aid(cj-de- 
camp, an A. D. C -- iX' aide (m) 
de camp. 

adjutant .eat^utant; marabu- 
el. lij{i'ni|)ostoik. 

adkomst — it, Kecht n, Anspruch 
m — ;e' lille — [£,' droil m, titre m. 



adle — adeln. in den Adel- 
stand erheben — i*"' en noble, raisc 
to the peerage ; knighl — ifi anoblir ;. 
(Hg.) ennoblir. 

Adler '.i) m, am. 

adlyde — (t) gehorchen — (c^ 
obey — ff) obéir in. 

admettre (D tilstede adgang, 
optuge, godkjende, tillade. 

adminiater ^, administrer 



■?) forvalte, bestjre; yde, givc isn- 
krainentet), lade toge da>gemiddel) : 
tildele (slraf, ircltesxpttelse) ; haand- 
hævc ilov og ret) ; IVemskaiTc doku- 
menter, vidner o. lign. 

administration <e^ & f f. for- 
valtning, best^Telsc; statsfonnlt- 
ning, udovende magt : y deise, med- 
delelse (af sakrament^: anvendeUo 
(af hegemiddeb ; tildeling (af sU-uft. 



81 



Adelbert— Adenin 



82 



byen. A. er grundlagt 1837, har et universitet, ersæde 
for en anglikansk biskop og en katolsk erkebiskop. 
Det sydlige endepunkt for overlands-telegraflinjen (Ade- 
laide— Palmerston (Port Darwin)). 170 000 indb. 2. Elv 
i Nordaustralien, munder i Adam Bay (indenfor Mel- 
ville-land). 3. 0. i sydpol-verdenen, udenfor Vest Ant- 
arktis, søndenfor Ildlandet, nær polarcirkelen, opdaget 
af Biscoe 1832. 4. Liden by i Kanada, mellem Huron- 
og Eriesjøeme. 5. Liden by i Kaplandet, ved et tilløb 
til Store Fiskeelv. 6. Halvø, arktisk Nordamerika, ved 
Simpsonstrædet (ligeoverfor King Williams land), vest 
for Boothia-halvøen. 

Adelbert, se A dal bert. 

Adelburg, August, født i Konstantinopel 1830, død 
som slndssyg i Wien 1873, gjorde i 1860-aarene megen 
opsigt som en violinvirtuos med stor tone. Hah var 
ogsaa kjendt ved sine kompositioner, deriblandt 3 ope- 
raer. 

Adelcrantz. 1. G5ran Josua A. (1668—1739), sv. 
bygmester, bed oprindelig T6rnquist, uddannedes under 
Tessin d. y., efter hvem han blev slotsarkitekt ; adledes 
1712. Ledede opførelsen af Katarina-kirken og Ladu- 
gardslands- (Hed\ig Eleonora-) kirken i Stockholm. 2. 
Karl Fredrik A. (1716 — 96), den foregaaendes søn, 
overintendant for bygningsvæsenet, fuldførte Stockholms 
slot samt b^^ggede Adolf Fredriks-kirken og det gamle 
operahus, planlagde Norrbro. 

Adeler, Max, pseudonym for den amerikanske for- 
fatter Clark, Charles Heber. 

Adelheld el. Ed eie, datter af markgrev Konrad af 
Meissen og Lausitz, egtede 1152 Svend Grathe, konge 
af Danmark. Efter hans fald 1157, giftede hun sig senere 
med grev Albert af Ballenstedt, søn af markgrev Albert 
Bjørn af Brandenburg. 

Adelheid, den hellige (933—99), datter af kong Rudolf 
II af Burgund, egtede 14 aar gammel kong Lothar af 
Italien. Efter hans død 950 vilde hans medbeiler Be- 
rengar II tvinge hende til at egte hans søn Adalbert, 
hvad hun afslog, hvorfor hun blev holdt fængslet, ind- 
til den tyske konge Otto I befriede hende 951 og der- 
paa selv giftede sig med hende. Lige til sin død i 
klosteret Seliz i Elsass udøvede hun stor politisk ind- 
flydelse, dels gjennem sin mand, dels gjennem sin søn 
(>^ sflonesøn Otto II og Otto III. 

Adelheldskllde, se Heilbrunn. 

Adelholzetl, badested i Oberbayern. Benyttes for 
gigt, lamhed og udslet. 

Adélie-land, et af sj^dpol-landene, 4 — 500 m. o. h., 
under polarkredsen, søndenfor Tasmanien, opdaget 1840 
af dUn-ille. 

Adelsberg (sloven. Postojna), landsby i det øster- 
rigske landskab Krain, 60 km. sydvest for Laibach, ved 
jernbanen Wicn-Triest, 3 700 indb. Ved A. tindes en 
mængdc klippehuler, bl. a. den berømte 55 m. dybe 
Adelsbergergrotte, en af jordens betydeligste drypstcns- 
huler; indgangen er paa Sowitsch-Qeldets vestlige skraa- 
ning, og hulen strækker sig i en længde af 4172 m. fra 
sydvest mod nordøst. Den gjennemstrømmes af elven 
Poik. 

Adelsbrev el. a d e 1 s d i p 1 o m kaldes det dokument, 
hvormed suverænen tildeler den nyadlede et bevis for hans 



adminiatmtenr— admonish 

ophøielse i adelstanden. Kjendes i Frankrig fra 14 aarh., 
i Danmark og Norge først under Erik af Pommern. 
Særlig florerede denne udnævnelsesmaade under de ene- 
vældige konger. 

Adelsfana kaldtes i Sverige under kongerne af Vasa- 
ætten den rytterstyrke, som var oprettet ved den ade- 
lige rusttjeneste. Tabte efter det «indelta rytteriets» 
indførelse al betydning. 

Adelskdld, Claes Adolf (1824—), oprindelig sv. 
ingeniørofficer, har spillet en ledende rolle ved anlægget 
af de svenske privatbaner samt udført en række bro- 
og havnebygninger, kanaliseringsarbeider o. 1. Udgav 
1902—03 sit verk «Karl XII och svenskame». 

Adelsmdte kaldes de upolitiske sammenkomster, som 
repræsentanterne for de svenske adelsslegter hvert tredje 
aar afholder paa riddarhuset for at raadslaa om fælles 
anliggender. 

Adel85 (det gamle Alsnd), ø i Målåren, med mange 
oldtidsminder. 

Adelung, Johann Christoph, f. 1732 1 Spantekow 
i Pommern, d. 1806 som overbibliotekar i Dresden. Fik 
ved sin «Wdrterbuch» (1774—86), «Sprachlehre» (1781) 
og andre skrifter betydning for modersmaalsunder\'is- 
ningen, især den tyske retskrivning. Temmelig værdiløs 
er derimod hans «Mlthridates (1806—17, udg. af Vater), 
en ukritisk samling sprogprøver fra hele verden. 

Ademar de Montell [mdtef], biskop i Puy. Hans 
navn er knyttet til det første korstog, hvori han deltog 
som pavelig legat. Han forstod at mægle mellem de 
uenige fyrster og holde korsfarernes mod oppe. Han 
døde inden Jerusalems erobring Vb 1098. 

Adetntion, egentlig fratagelse. Stammer fra romer- 
retten, hvor a. civitatis, fratagelse af borgerret, betød 
borgerlig død. 

A'den er en vulkansk halvø i den sydligste del af 
Arabien (Beled el Engris), 160 km. øst for Bab el 
Mandeb-strædet. Den danner siden 1838 en britisk 
koloni, som nu foruden det egentlige Aden (55 km.^) 
indbcfatter den vestenfor liggende halvø Lille Aden og 
et omraadc paa fastlandet, hvis grænscr mod t3Tkisk 
Arabien (Jemen) fastsattes 1905. Mellem halvøérne lig- 
ger den store havn Aden West Bay, og paa østsiden al 
den større halvø ligger byen Aden Camp indenfor den 
befæstede ø Sirah. 23 000 indb. Til kolonien A. hører 
ogsaa øen Perim i Bab el Mandeb-strædet. Det sterkt 
befæstede A. er en vigtig kulstation paa hovedruten til 
det fjerne øst. A. producerer selv intet, dets handel er 
dels gjennemgangshandel (foruden med kul med huder 
og skind, korn o. a.), dels eksport fra det indre Arabien, 
kaffe, gummi o. a. Der importeres bomulds- og andre 
manufakturvarer m. m. Koloniens samlede befolkning 
udgjør antagelig 40—50 000 indb. 

Adenet le Rol [adné V rwd], fremragende fr. digtcr 
fra sidste halvdel af det 13 aarh. Han har skrevet 4 
episke digte over sagnhistoriske emner, væsentlig hentet 
fra sagnkredsene om Karl den store. Hans hovedverk 
er: «Cléomadés», et eventyrdigt paa 20 000 vers, som 
nød stor popularitet i middelalderen. 

Adenin, kem. forb. af kulstof, vandstof og kvælstof 
(CgHsNft), er en organisk base; den er en bestanddel af 
den dyriske celles kjerne og kan fremstilles af horn- 



tnaQdhseveljie (af lov of( ret) ; frem- 
«kaileiM af beviser, vldDer. 

adraifilttrateur© m.admlni- 
•tnrtor :é bestyrer, forvalter, nd- 
niiDi^rator. 

administrere - (t) adminl- 
«^riCTen. vrrwalteo — (f) administer. 
«nsnage; sit in the bencti - ;f'«d- 
iQinhtrer. admiiilatrerende di- 
rektar - (t; Geschfl/Uleiter m — 



(f) raanaging director — if) dlrec- 
teur-gérant m. 

admlrable (£)&(?) heundrings- 
værdig. 

admiral — ® Admiral m — i^) 
admiral — (f) amiral m. 

Admirar® m, admiral ivi ad- 
miral. 

admlralitét - (i) Admiralitfit f 
— (g) admiralty — (f; amlrauté f. 



admlratiOfl (^ å. (f) f. beundring. 
admlrateur ^^r; m. -trice ij; f, 

beundrer; tilbøielig til beundring. 

admire ;é'. admlrer if) be- 
undre, ynde, svxcrme for. 

admUslbllité <r) r, admiasl- 
bllity vC' antngelighed : adgnngs- 
berettigelse. 

admisaible (e< & f} antagelig: 
adgangsberettiget. 



admission (?)&!^r, indladelse, 
ndgang, optagelsc, antagelse; ind- 
rømnielRe; entré. 

admit \^ give adgang, slippe 
ind; optago, antage; indramme, tll- 
staa, tillade (admlfor). 

admittance o) indladelse. nd- 
Kang. .^ 

admonish J) paaminde. for- 
mane, adviure. 



83 



Adenftis— Ad InfinTtum 



84 



admoiiition— adresse 

kvægets pankreaskjertel samt af teblade. A. indeholder 
over 50 pct. kvælstof.' 

Adenftis, kjertelbetændelse, som oftest paa grund af 
infektion, indført i de lyrafekar, som fører til kjertelen. 
Saar paa foden; a. i lysken. 

AdenoTde vegetationer kaldes de svulstmasser, som 
tindes i næsesvelgrummet hos et stort an tal børn, og 
skyldes en sygelig, betændelsesagtig vekst af slimhinden 
i den øverste del af næsesvelgrummet. Lidelsen er 
først beskrevet af den danske læge Wilhelm Me3'er, 
som paaviste den overordentlig skadelige virkning, disse 
svulster kan have for barnets legemlige og aandelige 
udvikling, idet de fremkalder betændelse i ørene, hin- 
drer aandedrættet gjcnnem næsen, foraarsager snorken, 
natlige kvælningsanfald, aandelig sløvhed, uopmerksom- 
hed og slette ernæringsforhold. Behandlingen bestaar i 
en operativ fjernelse af svulsterne gjennem munden el. 
gjennem næsen. 

Adendma, svulst bestaaende af kjertelvæv, navnlig i 
hud- og slimhindekjertlerne, men ogsaa f. eks. i bryst- 
kjertelen, godartet, men bliver undertiden ondartet kræft- 
«gtig. 

A'den08, den fineste levantiske bomuld (fra Aleppo). 

A'dep8 (lat.), fedt; a. suilluSf svinefedt; a. petrolei, 
vaselin; a. lanaCy lanolin. 

Ade'pt (lat.), «som har naaet» (hemmeligheden), be- 
nanmelse for alkymisteme, d. e. de, der foregav at have 
fundet de vises sten, guldmager; bruges nu om den, 
som kjender et (helst usedvanligt) fag tilbunds. 

Aderbeldschån, se As erb eid se hån. 

Aderér el. A drar, bjergfuldt steppelandskab i det 
vestlige Sahara, med landsbyerne Vadan (Ouadån), Schingit 
(el. Chinguéti) o. fl., hører nu til den franske <indfly- 
delsessfære>, distriktet Mauretanien. Indbyggerne (ber- 
ber, maurer) driver livlig handel paa Sudan med sten- 
salt. Det berberske ord A. (el. Adrar), som betyder 
bjerg (paa græsk tunge blevet til Atlas), forekommer for- 
øvrigt som navn paa flere steder i Sahara. 

Ademo, ældgammel by i den ital. provins Catania 
(Sicilien) ved sydvestfoden af Ætna. Mindesmerker fra 
romer- og normannertiden. 26 000 indb. 

Adersbach) landsby i Bdhmen nær ved grænsen af 
preussisk Schlesien, i Sudeterne mellem Biesengebirge 
og Heuscheuergeblrge. I . nærheden findes de saakaldte 
Adcrsbacher-klipper, et sandstensQcld, som ved forvitrin- 
gen er opdelt i mange tusen søiler, de fleste 30 m., en- 
kelte over 60 m. høie. 

Aderton^ De, medlemmeme af det svenske akademi. 

Adhémar, se Adémar. 

Adher^bal) konge af Numidicn, se Jugurtha. 

Ad hoc (lat.), til dette, i dette bestemte øiemed. 

Ad ho^mlnem, lat., demonstrere a. h., forklare 
eller bevise noget efter en andens anskuelsesmaade eller 
fatteevne. A r g u m e n t u m a. h., en appel til publikums 
lidenskaber, interesser eller fordomme istedenfor fornuft- 
grunde. 

Adhuc (lat.), indtil nu ; a. s t a t (frimur, motto til billedet 
afcn halvafl)rudt søile), «endnu staar den>; a. subjudice 
lis est, sagen er endnu for retten, d. e. uafgjort. 

Adhssldn (af lat. adhærerCf hænge ved, vedhængning). 
Hvis to fuldkommen rene, planslebne glasplader trykkes 



til hinanden, hænger de sammen, saa der skal en viss 
kraft til for at skille dem ad. Denne pladernes ved- 
hængning kaldes adhæsion og an tåges at skyldes til- 
trækning mellem molekylerne i de to plader paa be- 
røringsstederne. Saadan adhæsion antages at være den 
virksomme kraft ved liming og lodding, ligesaa naar bly- 
anten skriver paa papiret, eller malingen hænger ved 
underlaget. Betegnelsen a. bruges ogsaa om den gli- 
dende friktion mellem et lokomotivs drivhjul og skin- 
nerne. Ved lokomotivets adhæsionsvegt forstaaes 
den del af dets vegt, som hviler paa drivhjulene. Jo 
større denne er, desto større er den glidende friktion 
og desto større trækkraft kan komme til anvendelse. 
Adhæsionsbaner, se Jernbaner. 

Adhssldnsproces, rettergang angaaende krav, der 
efter sin art er forskjellige fra det krav, der danner 
sagens hovedgjenstand, men som kan behandles i for- 
bindelse med dette, benyttes navnlig om behandling af 
skadeserstatningskrav o. 1. under en straffesag (S. P. L. 
32—35 kap.). 

A di (ital.), (handelssp.) paa samme dag, paa sigt. 

Adiabatisk temperaturændring flnder sted, naar en 
luftart sammentrykkes (opvarmes) eller udvider sig (af- 
kjøles), uden at der føres varme til den eller tåges 
varme fra den. 

Adiabene, grækemes benævnelse paa et landskab 
øst for Tigris mellem de to elve Zab, bielve til Tigris. 
I de første aarh. efter. Kr. dannede det et eget kongerige 
under parter nes overhøihed. 

Adia'fora betegner saadanne ubetydelige ting og for- 
hold, som synes at falde udenfor den sedelige pligtbe- 
stemthed, og som den enkelte derfor efter behag kan 
gjøre eller undlade at gjøre. I kirkens historie har i 
tidens løb forskjellige former af adiafora været i for- 
grunden. I den apostoliske kirke var der f. eks. strid 
om nydelsen af ofTerkjød og efter reformationen strid i 
den lutherske kirke om bibeholdelsen el. afskaffelsen af 
ceremonier ved gudstjenesten. I pietismens tid stredes 
man om den kristnes forhold til «mellemtingene»: dans, 
musik og teater. 

Adia'ntiitn, se Venushaar. 

Adiaphdnon (græ.), et tangentinstrument fra Wien 
(1819) med staalstænger. En ny form er adiafon eller 
gaffelklaver fra Leipzig (1883) med afstemte stemmegaflcr. 

A die (lat.), fra den dag. 

Adige [adidie], elv, som i Tirol kaldes Et sch, ud- 
springer paa Beschen Scheideck i Tiroleralperne, løber 
østover gjennem Vintschgau, sydover fra Meran, forbi 
Trient, ned i Italien, forbi Verona, ud i Adriaterhavet, 
staar ved kanaler i forbindelse med Po. 400 km. lang, 
farbar fra iløbet af Eisak, som kommer fra Brenner og 
er A.s vigtigste bielv. Etschdalen har altid været en 
overordentlig vigtig færdselslinje i Alperne. 

Adighe^ se Tscherkesser. 

Adigrat, by og fæstning i det nordlige Abessinien, 
150 km. syd for Massaua, 2 527 m. o. h. 2 000 indb. 

Adlka, en fed olje, se Dikafedt. 

Adils, sagnkonge i Upsala, bekjendt for sin rigdom 
og gjerrighed, egtede Yrsa og blev saaledes stedfader til 
Bolf Krake (se forøvrigt Bol f Krake). 

Ad inflnltutn (lat), i det uendelige. 



admonitioii © ft (?) r, paa- 
niindelse, formaning, advareel. 

ado © svare stjT. plunder, 
klus. 

adoleteence © ft (?) f. yng- 
llngealderen. 

adoletcent (f) m, yngling. 

•'adonner å fip hegge sU ener, 
henglve sig til. ådonner (f) blive 
gunstig (om vinden). 



adopt(c). adopter (?) adoptere; 
gjøre til sin. 

adoptere — (t) adoptieren, an 
Kindes Stått annelimen — (e) adopt 
— (f) adopter. 

adoptlf (r;, adoptlve (e)adopti v-. 

adoptlon (g) & (f) f, "adoption. 
antagelse. 
aoore d^, adorer (?) tilbede. 
adorn ;ei smyklte. 



•'adoaser (?) stille sig med 
ryggen op til. 

adoaeir (?) foraøde; mildne; 
gjøre blødere; glatslibe. 

adresaant — (?) Adressant m 
— (e) adresser — {[) destinateur m, 
destlnatrlce f. 

adressat — Ø Adressat m — 
Tel adressoe, party adrcssed; (lad- 
nings) consignee — (?) destinaire m. 



adresse - ® Adn»e f — ic^ 
address, direction — (r; adresse f; 
couvert m. adresseavfa — <% 
Anxcigeblatt n — (<^ advertlser — r 
petites afBches f plTadressekalen- 
der — (t) AdrcMbachn, Adrcaskalcn- 
der m — le) directory — (f) guide ni. 

adresse \t} f. adresse, udskrin; 
anvisning: anbefalingiskrl velse : be- 
hændighed, list. 



85 



Ad Instar— Adler 



86 



adresser— adtprede 



Ad instar (lat.), ligesom, paa samme maade som. 

Ad Fflterim (lat.), foreløbig, indtil videre, midlertidig. 

Adipid (ny lat.), [adeps (lat.), fedt), fed, adipi4ére, 
indfedte, a d i p ø s, fedtet. 

Adipinsyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og sur- 
stof (GJH10O4); opstaar tilligemed andre lignende syrer 
ved ophedning af oljesyre med salpetersyre. 

Adipocire (fr.), lig\'oks, en voksagtig fedtmasse, som 
hyppig, bl. a. paa kirkegaarde med vandsyg grund, op- 
staar i Hg og dels dannes af legemets fedt, dels af dets 
eggehvidestoffe. Ved a.-dannelsen kan ligets forraadnelse 
opholdes i lang tid. 

Adipositas, se Fedtsyge. 

Adirondack [ædai'9ndækj, høiland i den nordre del 
af staten New York, vest for Champlainsjøen, stiger til 
1 640 m. i Mount Marcy. Skogklædt, malerisk, med vakre 
sjøer, er denne Qeldegn et yndet maal for sommer- 
reiscndc. ligesom dens veirlag er godt for lungesyge. 

Adis Abeba (Addis Ababa), hox^edst. i Abessinien, i Schoa, 
ved et tilløb nordenfra til Hawasch. 50—80 000 indb. 

Adis Alam, Abessinien, residensst, 40 km.v. f. Adis Abeba. 

Aditi («frihed»), navn paa en gudinde, der i den 
indislce mytologi optræder som mor til de 7 (senere 12) 
Adityaer, en egen klasse guder, c frihedens sønner» (hvoraf 
muligens Aditi er opstaaet gjennem en senere abstrak- 
tion . Disse (hvoriblandt Varuna og Mitra) skildres i 
Vedaeme som «verdens himmelske beskyttere, de vidt- 
skuende hellige, som straffer enhver brøde >. 

Adjektiv, tillægsord, egenskabsord, se Ordklasser. 

Adjektiva farver, se Far vn ing. 

Ad jer, befsestet li den by i Arabien, ved den Persiske 
bugt ;Bahrain-ø-Bai), kysten af El Hasa. 

Adjoint [adiwcb] (fr.), tilforordnet, medhjælper, stadig 
tjenstgjørende generalstabsofHcer (premierløitnant eller 
kaptein^, som endnu ikke har tåget generalstabseksamen, 
der er nødvendig for at blive kaptein i generalstaben. 

Adjungere (lat.), knytte til (som medhjælper). 

Adjunkt, navn paa de under overlærerne staaende 
faste lærere ved høiere almenskoler og off. lærerskoler. 
Ved statsskoleme kræves 5 aars konstitution som a. for 
at faa fast ansættelse (kgl. udnævnelse). Ogsaa kvinder 
kan være a. Den første kvindelige a. (første kvindelige 
embedsmand) konstitueredes 1906. 

Adju'nta, se Adschanta. 

Adjuta'nt« 1. Den officer, der er tildelt bataljons- el. 
hfjiere chefer til medhjælp og til ledelse af kontorforret- 
ninger. A.s taben, en kongen attachcret stab af to over- 
adjutanter (stabsofOcerer, hvoraf den ældste er a.s chef) 
og tre adjutanter (kapteiner el. løitnanter). Adjutantur, 
adjutantpost. 2. Aadselstork, se Stork. 

Adjiitor (lat.), hjælper. 

Adjuva'nt (lat.), hjælper. Adjuva'ntia, lægemidler, 
^m tilsættes hovedmidlet (basis) for at forhøie virkningen. 

Adjø, norsk form af det franske adieu, å DieUy Gud 
^ære du befalet, farvel. 

Adkomst, i retssproget det retmæssige el. uretmæssige 
gmndlag for en rettigheds erhvervelse. Adkomst- 
dokument, dokument, der er bestemt til at meddele 
og bevise adkomst, f. eks. skjøde. 

Adler, Friedrich (1827 — ), t. arkitekt og arkæolog, 
blev 1861 professor ved bygningsakademiet i Berlin, er 



nu gaaet over til den tekniske høiskole. Deltogl875 — 81 i 
udgravningsarbeiderne i Olympia. Fremragende lærer 
og arka^logisk forfatter, har ogsaa bygget flere kirker. 

Adler, Georg (1863—), t. nationaløkonom og social- 
politiker, siden 1900 professor i Kiel, har leveret en 
række udmerkede bidrag til en historisk og kritisk be- 
lysning af socialismen og de sociale bevægelser. Hans 
hovedverk er «Die Geschichte des Sozialismus und 
Kommunfsmus>, hvoraf hidtil kun 1 bd. foreligger (1899). 
A. redigerer en samling «Hauptwerke des Sozialismus 
und der Sozialpolitik» (1904 flg.). 

Adler, Guido (1855 — ), t. professor i musik ved uni- 
versitetet i Wien, efter Hanslick, bekjendt forfatter, en 
af stifterne af «Vierteljahrsschrift fur Musikwissenschaft> 
og leder af «Denkmåler der Tonkunst in Oestreich». 

Adler, Jakob Georg Christian (1756—1834), d. 
generalsuperintendent, f. i Arnæs ved Slien, studerede i 
Kiel, lærd orientalist. Efter at have indehavt forskjellige 
embeder blev han 1792 generalsuperintendent i Slcsvig, 
hvormed 1806 Holsten forenedes. A. var en af ratio- 
nalismens berømte prædikanter., og dette sit aandspræg 
fik han i høi grad paatrykt gudstjenesten i hertugdøm- 
merne ved den Adlerske agende, som 2 decbr. 1796 
autoriseredes. Alt det gammelkjendte fra gudstjenesten var 
her forandret og erstattet med klingende, men tomme ord. 
Trods nogen modstand blev den gjennemgaaende indført. 

Adler, Johan G under (1784—1^52), d.-n. stats- 
mand, født i Kjøben havn, overtog i 1812 med titel af 
lektor bestyrelsen af skolen «Kristian Augusts minde» 
paa Fredrikshald. I 1814 
udarbeidede han sammen 
med K.M. Falsen et *Ud- 
kast til en konstitution 
for kongeriget Norge», der 
blev trykt i N. Wulfsberg's 
«Journal for lovgivning, 
rigsforfatning og politie» 
og er det vigtigste for- 
arbeide til den norske 
grundlov. Paa grund af 
sin store indsigt i det 
franske sprog anvendtes 
A. under krigen med Sve- 
rige til at gaa de militære 
undcrhandlere tilhaande, 
og den 26 juli 1814 ud- 
nævntes han til kong 
Kristian Fredriks privat- 
sekretær. I oktober fulgte 
han K. F. til Danmark, 
hvor han ved dennes tronbestigelse (som Kristian VIII) 
1839 blev kabinetssekretær, senere (1840) chef for naades- 
sekretariatet og (1848) geheimekonferensraad. Han blev 
pensionerct 1849 og døde paa en badereise i Hof i Bayern. 

Adler, Victor (1852 — ), det østerrigske socialdemo- 
kratis fører, forlod sine medicinske studier for at blive 
grundlægger af og redaktør for «Arbeiterzeitung» i Wien. 

Adler. 1. liden havneby i russisk Kaukasien, Sorte- 
havsguvemementet, 25 km. 0. f. Sotschi. 2. Adlerge- 
birge eller BShmischer Kamm, Qelddrag i B6hmen, del 
af Sudeterne mellem Glatz i preussisk Schlesien og 




Johan Gunder Adler. 



tdresser® rette, benviae. stile 
nogd til en. 

adressere —(D adranleren - (e) 
«Wi«»jdlrect, conaåga — ØadreMer. 

•iWft (^ i drift. 

adroh ifti å, ® bebiendlg. 

adroitneM g behendl^ed. 

adsMlle - (?) Uer)trenDen: 
•««*ern, teilen, zerlegen; unter- 
acbefden - lei disunite. part. lepa- 



rate, tever; (skeine) discrimlnate, 
distinguish, tell ; (adskille sig) differ 
(fW>m) — (?) separer; décompoaer; 
dlstinguer. 

adsklilelig — ® trennbar. zer- 
trennlicli — @ separable, distingulsh- 
able — (?) separable. 

adskitlelse — ® Trennung f. 
Sonderung f. Teilung f. Scheidung f, 
Unterscheidung f. 



adskillig — ® verschleden; 
viel — @ conslderable, c»nsiderably 

— (f) assez de; asscz, adskillige 

— (t) verschiedene, mehrere.manche, 
einlge — (e) several, various — (?) 
plusieurs, divers. dlfTérents. aof- 
Skilligt — ® einiges. manches. 
verschiedenes — (e) several thlngs 

— (?) plusieurs choses f pl. 

ad Splitte — Ø zersplittem, zer- 



I spalten, zerreissen, — (e) scatter, 
I disperse — (f) disperser, dissiper; 

diviser: décliirer. 
I adSplittelse — Zersplitte- 
rung f, Trennung f, Teilung f — (e) 
scattering, dispersion, dissipation. 
upbrealc — (?) dispersion f, dissipa- 
tion f; divlsion f: décliirement m. 
adsprede — (£) zerstreuen — (^e) 
disperse. scatter, (sindet) amuse. 



87 



adtpredelte— adalterate 

Reichenau i Bdhmen. 3. A. eller Erlitz, grænseelv 
mellem Bohmen og Schlesien, langs nordfoden af Adler- 
gebirge, munder i Elben ved Kdniggråtz. 

Adlerbeth, Gudmund G6ran (1751—1818), rigs- 
antikvar og Gustaf Ufs privatsekretær 1778—93, 1809 
friherre, s. a. statsraad (til 1815); deltog i affattelsen 
af Sveriges grundlov 1809. A. optraadte som dramatisk 
og lyrisk forfatter, men er langt betydeligere som oversætter 
af latinske digtere. A/s erindringer «Historiska antecknin- 
gar> er ikke velvillige mod Gustaf III. — Hans søn 
Jakob A. (1785— 1844) var stifter af «G6tiska fdrbundet» 
og offentliggjorde i dets tidsskrift «Iduna» af handlinger 
om mytologi, oldsager o. 1. 

Adlercreutz, Karl Johan (1757— 1815), sv. general, 
f. i Finland, deltog som officer i krigen mod Rusland 1788 
— 90. Da krigen 1808 udbrød, var han oberst og stabs- 
chef for den finske hær, hvor han udmerkede sig. Som 
fører for de misfornøiede greb han i mars 1809 i Stock- 
holm energisk ind; personlig fængslede han 1809 Gustaf 
IV Adolf, blev derpaa generaladjutant, statsraad og 1811 
general. Deltog 1813 — 14 som Carl Johans generalstabschef 
i kampene i Tyskland og Norge, udnævnt 1814 til greve. 

Adler-Falsenske gmndlovsudkast, se Adler, J.G. 

Adler Salvlus, Johan (1590—1654), sv. statsmand, 
var Gustaf Adolfs høit betroede diplomat, adledes 
1624 og var 1630—34 gesandt i Hamburg. Under Kri- 
stina forrettede han diplomatisk tjeneste i Tyskland, 
deltog 1643 — 48 i fredsunderhandlingecne i Osnabruck, 
blev 1648 rigsraad. 1650 frilierre. 

Adlerake agende, se Adler, J. G. C. 

Adleraparre, Georg (1760—1835), sv. militær og 
politiker, deltog 1788—90 i krigen mod Rusland. I 1793 
traadte han ud af hæren, men i 1808 blev han brigadechef 
ved den mod Norge opstillcde vesthær, hvilken han den 7 
mars 1809 førte mod Stockholm for at afsætte Gustaf 
IV Adolf (en opgave, som imidlertid blev udført af 
Adlercreutz, før Adlersparre kom til Orebro). Samtidig 
henvendte han sig til den norske hærs chef, prins 
Kristian August, for at sikre sig mod angreb paa Sveriges 
vestlige grænse. Da Karl XIII kom paa tronen, var A. 
tilhænger af Kristian Augusts kandidatur som tronfølger 
og stillede sig, da han var valgt, nær til ham. I 1814 
var A. mindre anvendt. Velkjendte er A.s ord om det 
norske folk: «Jeg har aldrig glemt og kan aldrig glemme, 
hvad denne nation havde kunnet gjøre, og hvad den 
gjorde 1809.» A. var 1809 — 10 statsraad og derefter 
landshøvding. 1812 blev han generalmajor, ophøiedes i 
grevelig stand 1816. 1824 nedlagde han sit embede og 
tilbragte sine sidste aar med hist. og litt. arbeider. Til 
sin død var han en beundrer af Kristian August, medens 
han overfor Karl Johan altid stillede sig mere kjølig. 

Adlersparre, KarinSofi, f. Leijonhufvudd 823—95), 
sv. forfatterinde og forkjæmper for kvindesagen. 

Ad ll'bltllin, cfter behag, f. eks. i musik m. h. t. fore- 
drag, takt og styrkegrad. Anført ved en kadence eller en 
enkelt stemme betyder det, at den efter behag kan sløifes. 

Ad irteram (lat.\ efter bogstaven, ordret. 

Ad majdrem del gldriatn (lat.), jesuitemes valg- 
sprog, til Guds ære. 

Ad mandåtum (lat.), efter befaling, ifølge fuldmagt. 

Ad meliorem (fortunam) ^lat.), til bedre omstændigheder. 



Adlerbeth— Admont 



88 



AdmétOS, i de græske sagn konge i Pheræ i Thes- 
salien, deltager i argonautertoget og den kalydoniske jagt. 
Apollon tjente en tid hos ham, og A. vandt da gudens 
naade, og Apollon opnaaede af Moireme, at A. skulde faa 
blive ved at leve, hvis en anden vilde dø for ham, naar 
hans dødsstund kom. Hans hustru Alkestis gik da i 
døden for ham (se Alkestis). 

Adminlstratldll (lat.), for\'altning, styrelse; admini- 
strativ, forvaltende, styrelsen vedrørende, udgaact fra 
styrelsen (^. foranstaltning) ; administrator, bestyrer ; 
administrere, bestyre. 

Administrativ straf, se Disciplinærstraf. 

Admirabel (lat.), beundringsværdig, fortræffelig; ad- 
m i rat ion, beundring; ad mi rer e, beundre, tilbede. 

Admiral, anfører for en flaade. I Norge er der tre 
grader: admiral (kongen, den tyske keiser [æresgrad]), 
viceadmiral og kontreadmiral (svarende til 
generalløitnant og generalmajor). 

Admiralitet heder i enkelte lande det kollegium, der 
forvalter marinen. I Norge henhører forvaltningen under 
forsvarsdepartementets marinesty reise. 

Admiralitetsøen (Admiralty island), ø i det Store ocean 
paa vestkysten af Nordamerika i Alexander-arkipelet, 
den sydligste del af territoriet Alaska, indenfor Sitka, 
skogbevokset og sparsomt befolket. Dens mange fjord- 
arme danner gode havne. 

AdmiraHtetSøeme (el. Ta ni-), øgruppe (2 276 km.') 
i Bismarck-arkipelet nordøst for Ny Guinea. Hovedøen 
Basco, Manus eller Tani stiger til 900 m. op fra et fladt 
skogdækket kystland. Søndenfor ligger nogle faa 200 m. 
høie øer, ellers indeholder øgruppen væsentlig skjær og 
rev. Saaledes er de fosfatrige Purdyøer lave, skogklædte 
atoller med grunde laguner. Indb. (800?) er papuer. 
Her vokser kokospalmer og findes tripang, perler og 
perlemorskal. Øerne, som opdagedes af hollandske sjø- 
farere 1616, fik sit nuværende navn af Carteret 1767 og 
hører nu til tysk Ny Guinea. 

Admiralskib) det skib, hvor den kommanderende 
admiral er ombord. 

Admiralstaben i Norge svarer til generalstaben i ar- 
meen. Den er en fast institution, der forbereder marinens 
mobilisering og anvendelse. 

Admiralty Bay [dédmirælti be]. 1. Cooks strædc. 2. 
Falklandsøeme, A. In let, 1. Cockburn ø, 2. Sydshetland. 
A. Range: Viktorialand ; desuden i mange andre af eng. 
sjøfarere givne navne til ære for det britiske admiralitet. 

Admissidnsdamp, den damp, der ved ekspansions- 
maskiner under høitrykket strømmer ind i cylinderen 
(se Dampmaskiner). 

Admi'SSUS (lat.), antaget, godkjendt (eksamenskarakter 
ved visse akadem. prøver); admittere, antage for gxi- 
dig, tilstaa adgang. 

Admittans er den tilsyneladende elektriske ledningsevne 
af en vekselstrømkreds, d. e. den recipixike værdi af strøni- 
kredscns impedans. Er impedansen z, .saa er a. y = * z. 
Kn heden for a. er en Mho (li), den reciproke værdi af 
en Ohm. (Arnold, «Die Wechselstromteknik» I, 37 — 45.) 

Ad mddum dat.), efter skik og brug, ligesom. 

Admont, landsby i Osterrige, Steiermark ved Enns, 
nedenfor dalsnævrlngen «Gcsause*. 1 100 indb. Det be- 
rømte benediktinerabbedi fra det 11 aarh. nedbrændte 



<!lvert, recTcate, (tankerne) dlvcrt, 
distrnct — (f) dispcrser, dissipcr; 
distraire, dlverllr. 

adspredelse — (Tj ZcratreuunK 

f; Erheitcrung f — \.e) Kcattcring, 
osv., dissipation ; diHpcrsinn ; dis- 
traction ; (forlyslclHc) divcrslon, 
1'ecreution, relaxation; (p\) amuM*- 
nienls — f disperaion f; dlstnu- 
Uon f: divertissement m. 



adspredt (t) zerstreut. gcdankcn- 
los — ;e) Bcattcred, osv; absent, obs- 
tnicted — (X^ dispersé, epars; di- 
strait. 

adspredthed — (i) Zcrstrcut- 

heit r, zeratreutes Wesen n — (e) 
absence of in ind — ,/; distrac- 
tion f. 

adsporge — (t"" a>e}fragen. sich 
bel eineui erkundigen — i^v ask, 



oonsult, Inqulre at — (f, interroger ; 
oonsulter. 

adspørgelte — (li BefVagiing f 

— (e) inquiry — (£1 Intcrrogutlon f: 
consiiltution f. 

adstadig — It I gesetzt, ernst, ehr- 
bar — '•'I sedate. 8ol>er, staid. 
steady (-going) — /i pos^, rnssis. 

adstadighed — t Geseixiheit 
f, Elirbarkelt f — t^.', staldneas. 



steadineas — .'f) caract^re lm 
pose. 

adulateur rn m. adalator e*^ 
spytslikker, smigrer: ytj ogs. ac^.: 
kry bende. 

adulatlon (j^ & >/; ^ smiger. 

aduler r smigre ki->-bende. 

adult f. aduite r' voksen. 

adulterate vo; forfalske (vare. 
ni\ nt). 



89 



Admontervitriol— Adrenalin 



90 



adalteratloii— adventure 



1865 (paany opført), størstedelen af det værdifulde 
bibliotek paa 80 000 bd. reddedes dog. 

Admontervitriol (adlervitriol), en blanding af jern- 
og kobbervitriol. 

Ad notam (lat.), til erindring; tåge a. n., indprente sig. 

Adolf a f Nassau (ca. 1250— 98\ stamfader til her- 
tugerne af Nassau, valgtes 1292 til konge i Tyskland. 
1298 blev han afsat og faldt s. a. i slaget ved G6llheim. 

Adolf, hertug af Cambridge, se Cambridge. 

Adolf, hertug afHolsten-Gottorp (1526—86), tredje sen 
af Fredrik I af Danmark, f. i Flensborg, fik 1544 ved 
hertugdømmemes deling den gottorpske del og ved bro- 
deren Fredriks død 1556 tlllige stiftet Slesvig til len. 
Ved broderen Hans* død 1580 fik han desuden halv- 
delen af hans besiddelser. Med Kristine af Hessen blev 
han stamfader til det senere Holsten-Gottorpske hus. 

Adolf, hertug af Nassau, storhertug af Luxembourg 
(1817 — 1905), blev efler faderen, hertug Wilhelm, hertug 
af N. 1839, sluttede sig 1866 til Østerrige, hvorfor preus- 
seme afsatte ham; 1867 fik han eftcr overenskomst 
med regjeringen i Berlin nogle godser og sin private 
formue tilbage. 1890 tiltraadte han ved Wilhelm HI af 
Hollands død regjeringen i Luxembourg. 

Adolf I — VIIJL grever af Holsten, se Holsten. 

Adolf Fredrik, konge af Sverige (1710—71) søn af 
Kristian August af Holsten-Gottorp, blev 1727 biskop i 
Lubeck og 1743 svensk tronfølger. 1751 besteg han 
tronen. Hans regjering er især mindeværdig ved de ud- 
prægede partistridigheder mellem « hatterne "> og «huerne^, 
som reducerede A. F. til en skyggekonge, et forhold, som 
hans ærgjerrige dronning Louise Ulrikke af Preussen, 
en søster af Fredrik H, særlig led under. 

Adolphus, Iver Pedersen (1620—65), f. i Bergen, 
«jn afdr. Peder Alfsen, studerede i Leiden, hvor han 
forfattede en meget benyttet lærebog i retorik. Han 
blev sogneprest i Fron og tog magistergraden i Kbh. 1649. 
Mag. A. var en begavet, men stridbar mand. Han har 
foranlediget optagelsen af Lesje jernverk. 

Adona'1 (hebr.), d. e. min herre. En i det gamle testa- 
mente ofte anvendt benævnelse for Gud, hvis hellige 
navn fJahve) jødeme ikke turde bruge, hvorfor de er- 
stattede det med ordet Adonai. 

Adoillja, broder af Salomo, søgte at blive konge istedet- 
for den dertil udseede Salomo, som derfor i største hast 
udraabtes til konge. Efter Davids død blev A., paa 
grund af fornyet forsøg i samme retning, dræbt af Salomo. 

Adonis (græ. mj^tol.) var en skjøn ung mand, f. paa 
Kypros, søn af Kin3nras og Matharme. Han elskedes af 
Afrodite, men kun kort nød de sin lykke; A. blev dræbt 
paa jagten af et vildsvin (andre beretter, at Ares sønder- 
rev ham, drevet af skinsyge). Af hans blod fremsprang 
anemoner. I underverdenen blev han elsket af Perse- 
fone; men Zeus bestemte, at han en del af aaret skulde 
faa lov til at færdes paa jorden sammen med Afrodite. 

Adonis, planteslegt af ranunculaceernes familie, hvoraf 
ctpar arter paa grund af sine store, vakre blomster dyrkes 
hos os, saaledes den gulblomstrede a. vernalia og a. 
aulumnaliSf der har røde blomster. Ingen art er vildt- 
^oksende i vort land. 

Adonisk vers, vers bestaaende af en daktyl og en 
trochæ eller spondé ( — ^^v-^ — v^): «Kommer med Flora». 



Adonl% kem. forbindelse af kulstof, vandstof og sur- 
stof (C5H7(OH),^), er en pentavalent alkohol, som findes 
i adonis vernaiis og kan fremstilles kunstig ved hyd- 
rering af pentosen ribose. Far\'eløst, krystallinsk legeme. 

Adoptianfsme, kristologisk vranglære i 8 aarh., 
navnlig fremført af de spanske biskoper Elipandus af 
Toledo og Felix af Urgel, der lærte, at Kristus efter sin 
guddomsnatur er faderens enbaarne, men efter sin 
menneskenatur Guds adoptivsøn. 

Adoption, antagelse i barns sted (adoptere). A. 
i teknisk forstand er ukjendt i norsk ret; men dom- 
stolene har i enkelte tilfælde afgjort at forældre ikke 
kan forlange tilbage et barn, som de har overlad t andre, 
der har antaget det i barns sted. Dog tvilsomt, i hvilken 
udstrækning en saadan aflale er bindende. Antagelse i 
barns sted medfører efter norsk ret ingen retsvirkninger 
i arveretlig eller familieretlig henseende, ligesaalidt som 
adoptivbarnet har ret til at antage adoptivforældrenes 
navn. Alene i strafTeretlig og straffeprocessuel henseende 
gjælder om fosterbørn visse særregler (S. L. § 199, nr. 3; 
S. P. L. §§ 66 og 176). 

Adoucére, adoucéring, en delvis afkulning af 
jern ved langsom glødning, især under tilstedeværelse 
af surstof holdige stoffe, saasom zinkoksyd og rødjernsten. 
Raastoffet er hvidt støbejem med 3 til 3Vs pct. kulstof. 
Produktet kaldes smed bart støbejern (eng. maileable 
tron) og udmerker sig fremfor alm. støbegods ved sin 
større seighed. Processen, som varer ca. 5 døgn, anven- 
des især paa mindre masseartikler, saasom beslag, nøg- 
ler o. s. v. 

Adoiir [adlir], elv i det sydvestlige Frankrig, ud- 
springer paa Tourmalet (2 122 m.) i Pyrenæerne, løber 
gjennem Campandalen og falder nedenfor Bayonne i den 
Biskaiske bugt. Længdc 335 km., hvoraf 127 km. seilbar. 

Adova (Adua), Abessinien, hovedstad i Tigré. 3 000 
indb. Gammel kroningsstad. Her led den italienske hær 
et tilintetgjørende nederlag V" 1896. 

Ado'xa, se Desmcrurt. 

Ad perpe'tuani memoriam (lat.), til evigt minde. 

Ad pl'a8 cau^sas (el. ad piosusus) ;^lat.), i velgjø- 
rende øiemed. 

Adra, kystby i den spanske provins Almeria (Anda- 
lusien), 45 km. vest for Almeria. 11000 indb. Norsk 
vicekonsulat under generalkonsulatet i Barcelona. 

Adramyttion, se Ed rem id. 

Adrar-Tmarr, se Aderér. 

Adrastefa (græ. mytol.), gudinde, oprindellg dyrket 
i Lilleasien; ogsaa tilnavn for Nemesis (s. d.). 

Adra'st08, i de græske sagn konge i Argos. Hos ham 
søgte to landflygtige, Polyneikes og Tydeus (s. d.), be- 
skyttelse; han modtog dem vel og gav dem sine døtre 
tilegte. For at føre Polyneikes tilbage til Thcben sam- 
lede han en stor hær, der førtes af 7 helte («de 7's tog»); 
men de 6 faldt, A. alene undkom. 10 aar senere erob- 
rede han med de faldnes sønner («Epigonerne») Theben. 
Han dyrkedes som heros flere steder i Grækenland. 

Ad rem (lat.), hørende til sagen. Ogsaa: Til sagen! 

Adrenalin, et meget sterkt virkende stof, som faaes 
ved præparation af binyrer hos dyr. Anvendes ved 
Addisons sygdom. Ved udvendig brug eller ved ind- 
sprøitning under hud- og slimhinde har det en meget 



adnlteration <e) forfalskning. 
adnltére (f) m. adnltery @ 
tior. tfHmknlmhwntL 
adnltére Qj m, adnlterer @ 

ImrkarL 
adnlteress ^ bore. horkvinde. 
adaltérin (^'bore-: uegte. 
adaltérla«r (f) forfalske. 
adaltaess (f) Tokaenhed. 
JMlambrmte ^ skitaere. 



adastlon (e) og (r) f, forbræn- 
delse: hetiendelse. 
, advance (v^ ft«mryknlng. nær- 
melse ; fk*emskridt, forftvmmelse ; 
foraknd ; for^eneste ; (vb) hevR>ge (el. 
føre) frem, ftvmsiftte ; (for) fremme; 
loegge ud; gaa (el. rykke) frem; 
gjøre fremgang; b]l\'e forfremmet. 
advanceguard (g) avantgarde, 
fortrop. 



advancement f^ fremrykken; 
forfremmelse, forskud. 

advantage (c^ fordel; fortrin, 
ovcrvegt. Vb. gavne. opl\fa?lpe. 

advantageous ^^^ fordeiagtig. 

advare — (i; wamen — y. cau- 
tlon, wam; forewam; admonish; 
put on his guard — (f; avertir, 
preven ir; admoncster. 



advarte! — ® Wamung f — 
e) caution. waming; admonition 
— '/; avertissement m, avis m; 
admonition f. 

advenir:?} ske, indtræffe, hænde; 
komme (til). 

advent — Advent m — © 
advent — f^ aven t ni. 

adventitioat ,e) tilfældig. 

adventure © bitendcise: træf; 



91 



adventurer— advokat 

kraftig blodstilleiidc virkning, idet det virker sterkt sam- 
mentrækkende paa blodkarrene, hvorfor det anvendes 
ved operationer, i regelen sammen med bedøvende mid- 
ler f. eks. Kokain. 

Adressa' nty afsender, adressat, modtager. 
Adresse, l. Oplysning om, hvor en person kan fin- 
des, hans navn og opholdssted. 2. Skrift, der udtaler 
fleres ønske, til en myndighed eller person. 3. 
A. benyttes i statsretten hovedsagelig om uational- 
forsamlingers henvendelser til statsoverhovedet. I norsk 
politisk historie har man i unionstiden med Sverige en 
rækkc eksempler paa adresser af politisk indhold til 
unionskongen ; navnlig merkes blandt disse stortingets 
enstemmige adresse af 23 april 1860, der indeholder en 
bestemt protest mod de svenske stænders paastande og 
optrseden i statholdersagen. — Adressedebat, debat, 
som regelmæssig finder sted i det engelske parlament an- 
gaaende svar paa trontalen, og hvorunder de forskjellige 
partier redegjør for sin stilling til aktuelle politiske 
spørsmaal. I Norge opslaaes trontalen til behandling i 
stortinget, men da i almindelighed intet svar gives paa 
denne, benyttes ikke udtrjkkct adressedebat om denne 
forhandling. 

Adresseavisen el. «Kjøbenhavns adresseeomptoirs 
etterretninger» blev grundlagt 1749 som organ for et i 
1706 oprettet «adressekontor», der foruden at give tjeneste- 
søgende anvisning paa pladse, formidle udleie af værelser 
o. 1. gav sig af med kommissionsforretninger af forskjellig 
art. «Adresseavis» har ogsaa i Norge været titelen paa 
mange blad foretagender, hvoraf enkelte stod i forbindelse 
med et «adressekontor», f. eks. «Efterretninger fra ,Adresse- 
contoiret i Bergen i Norge*», som beg^^ndte at udkomme i 
1765 og ved kgl. bevilling af 13 juli 1792 opnaaede et 
reelt, arveligt monopol paa at optage bekjendtgjørelser 
inden byens omraade (ophævet 1863). I Trondhjem 
havdc raadmand M. Nissen allerede ved kgl. bevilling 
af 11 juni 1783 erholdt en lignende eneret for sine i 
1767 grundlagte «Efterretninger». Den indløstes i 1876. 
Adressebo|[, a. -kalender, giver oplysning om 
beboernes stilling og bopæl, offentlige institutioner o. s. v. 
i en by eller landsdel. 

Adressebrev el. følgeseddel, en konvolut eller en 
seddel, der følger med en vareforsendelse og opl3'ser om 
forsendelsens art, kolliernes merke og antal, afsenderens 
og mod tagerens navn og adresse samt afsendelsens datum. 
Adrla, by i den ital. provins Rovigo (Venezien), ca. 
20 km. fra det Adriatiske hav, som i romertiden gik 
hidop. 16 000 indb. 

Adrlaenssen [-ansen], Ale. \ ander (1587—1661), 
flamsk maler. Hans elegant udførte «frokostbilleder», 
som et stilleben dengang kaldtes, skabte ham stor be- 
rømmelse. (1 billede i Kunstmuseet, Kra.) 
Adrian, se Hadrian. 

Adrian [édrisnjy by i Michigan i Nordamertka, 60 km. 
vest for Eriesjøen. 10 000 indb. 

Adrianopel (tyrk. Edirne, bulgar. Odrin), tyrk. vilajet 
(Kumelien, Trakien), 38 400 km«. 1 200 000 indb. (deraf 
250 000 muh. tyrker, 370 000 ortodokse og 115 000 muh. 
bulgarere, 220 000 ortod. græker). Vilajctets hovedstad af 
samme navn, ved sammenløbet af den seilbare Maritsa 
og Tundsja, 81 000 indb. Hovedmarked for Trakien. 



Adressa^nt— Ad8crip'tU8 glébæ 



92 



' Teppe-, saffian- og rosenoljefabriker. A. er opbygget 
af romerkeiseren Hadrian (derfor Hadrianopolis) paa 
ruineme af det tråk. Uskamada, som et jordskjælv havde 
ødelagt. Var de osmanniske tyrkers residensstad allerede 
100 aar før Konstantinopels erobring. Har derfor mange 
prægtige bygverker. I den nyeste tids krige et par gange 
erobret af russerne. Ved fredslutningen i A. 1829 aner- 
kjendte T^Tkiet Græken lands uafhængighed. 

Adrlanopelrødt, se Tyrklskrødt. 

Adriaterhavet, den store bugt, der fra Middelhavet 
(det Joniske hav) skjærer sig op mellem Apenniner- og 
Balkanhalvøen. Forbindelsen med Middelhavet dannes 
af strædet ved Otranto. Bugten strækker sig i retning 
fra sydøst mod nordvest i en længde af 730 km., med 
en bredde af 120 — 180 km.; Fladeindholdet anslaaes til 
130 000 km.' Dens nordlige del danner bugteme ved 
Venezia, Triest og Fiume (Quamero). Dybden er høist 
forskjellig; medens den i Veneziabugten kun er 15 — 3S 
m., er den mellem Brindisi og Ragusa 1590 m. Ebbe 
og flod er ringe. De farligste vinde er Boraen (nordøst- 
stormen) og Scirokkoen. Bugtens vestside (den itali- 
enske kyst) er flad og ensformig, hvorimod østsiden er 
vildt forreven, steil og klippeagtig, samt kranset af en 
mængde klippeøer og skjær. De vigtigste tilløb er Po 
og Adige (Etsch) (fra Alperne) foruden talrige smaa kyst- 
elve fra Apenninerne, de Dinariske alper etc. Kystbyer: 
Venezia, Ancona, Rimini, Brindisi, Manfredonia, Barletta,. 
Bari paa den ital. kyst; Triest, Fiume, Spalato, Pola» 
Zara, Ragusa paa østkysten. Fra Triest og Brindisi gaar 
daglig dampskibe til Levangen og Suezkanalen. Fiskeriet 
er betydeligt, særlig af tunfisk, sardiner, makrel, aal, 
sverdfisk, hai, hummer og østers; paa den dalmatiske 
kyst og.saa koraller og badesvampe. 

Adriene, se Andrienne. 

A drittlira (ital.), umiddelbart, ligetil, uden omvei 
eller benyttelse af mellemmand; ved vareforsendelser : 
uden omladning eller benyttelse af speditør (direkte); 
ved modveksler (rekambio): trukne umiddelbart af ud- 
stederen paa betaleren, ingen kommissionstratte eller 
domicilveksel for at undgaa omkostninger. 

Adrsnalin, se Adrenalin. 

Adrst (behændig, flink) er gjennem tysk laant fra 
fransk adroit (ældre adrait). 

Adschanta (Adjunta), landsby i Haidarabad (Ostindien\ 
nord for Ellora, med 24 klostre og 5 buddhatempler,. 
udhugget i klippevægge. 

AdSchmir (eng. skrivemaade Ajmere), distrikt (under 
en «chief commissioner») i Forindien (Ajmere Merwasa), 
erobredes 1 820 af englænderne. 7000 km.* med ca. * » 
mill. indb. (overveiende hinduer). Klimatet er sundt, 
men tørt, og jordbunden er kun frugtbar ved kunstig^ 
vånding, hvorfor landbruget ikke er videre udviklet, og 
da handel og industri ligger nede, indtræder der ofte 
hungersnød. Fra hovedstaden af samme navn (74 OOO 
indb.) drives handel med bomuld. Her findes flere, nu 
forfaldne paladser, talrige moskeer og hindutempler; 
særlig merkeligt er det i arkitektonisk henseende præg- 
tige Scths palads. 4 km. vest for byen ligger hindu- 
templet Pokliar, et sterkt besøgt valfartssted. 

Adscrip^tus glébæ (lat.), bunden til jorden, d. e. 
stavnsbunden. 



cventjT: vovestykke; varer, sendt 
pna egen resiko. 

adventurer ^ vovchals ; even- 
tyrer. 

adventurousic ror\-oven ; vove- 
lig, eventvrllg. 

adverb (c-, adverbe (r m. ad- 
verb lu m. 

adversary («•. adveraalre ii; 
m, modstantler, modpnrt. 



^ adversatlf (r\ adveraative 

(c' Inntegnende en modsætning. 
~ adverse (ei & ^; modsut ; ugun- 
stig. 
adversité (r< r, adveralty c 

inodgang. 
I advert (e) henvende opnicrk- 
somheden. 
advertenoy ,e' opmcrksom- 

tied. 



advertlse © underrette; aver- 
tere. 

advertleement © underret-« 
ning. bekjendtgjnrelse. 

advertlser ^.e^ avertlssements- 
tldende. 

ad vice 'ei mad; enerretning; 
overlapg: advis. 

advisable ,e randelig. 

adviae ^^i raade; underrette; 



avisere; o\'erveic. well advUed 
;ei vel bettenkt. «dvisedly e, med 
overlu>g, med vel bcrand hu. 

advocacy fei forsvar. 

advocate ^) forsvarer. Yb. for- 
svare. 

advokat — (F) .Advokat m. An> 
"walt m — ^) lawyer: banistor. 
solicllor; proctor; (flg.) nd\'ocater 
serjeant (at law) — (f- «^"ocat ni. 



93 



Adser-A. E. 1. 0. U. 



94 



advokatnr— afbe«tille 



Ingen 



Adser, se Asser. 

Adsorptldn kaldes i fysiken fortietning af gasarter 
paa overfladen af faste legemer. Adsorpt ionen er særlig 
stor ved porøse kul. 1 volum buksbomkul adsorberer 
90 vol. ammoniak, 35 vol. kulsyre, 9 vol. surstof o. s. v. 
Smlg. Moserske dugbilleder. 

Adspersdrinm (lat., af adspergere, bestænke), vie- 
vandskar. 

Adstlingere (lat.\ sammentrække. Adstringentia, 
lægemidler, som virker sammentrækkende eller sammen- 
snerpende paa legemets væv. Virkningen beror paa, at 
de danner uopløselige forbindelser med eggehvide. An- 
vendes ved slimhindebetaendelser(halskatarrh,diarrhoe)og 
til at stanse blødning. Almindeligst brugte er garve- 
syre og forskjellige metalsalte som alun, sølvnitrat, 
jemsalte. 

Ad sii'mman (lat.), 1 det hele, i hovedsagen. 

Ad tempus (lat.), for en tid, midlertidig. 

Ad tu^rpia nemo obligåtur, lat. ordsprog: 
er forpKgtet til at gjøre, hvad der er skjamdigt. 

Adua, se Adova. 

Aducere, se Adoucere. 

A due (ital.), å deux (fr.), for to. A. d. voci, for to 
stemmer, a. d. massi (fr. å deux mains), tohændigt, 
a. d. co r de, dobbelttoner, som ikke fordeles paa flere 
spillere, men udføres lige af hvert instrument. 

Adula Alper, se Centralalper. 

Adulår, en farveløs, gjennemsigtig feldspat, som især 
forekommer i Alpeme. 

Adulis, nu Zula, i italiensk Eritrea, 50 km. syd for 
Massaua, var i Ptolemæernes tid en blomstrende græsk 
havnestad ved det Røde hav. 

Adullam, by i Juda. I A.s hule søgte David tilflugt, 
da han blev forfulgt af Saul. 

Adu'lter (lat.), horkarl; ad ul ter e, hore, forfalske; 
adulteration, forfalskning, især af mynter; adul- 
térium, egteskabsbrud. 

Adoma-Oschebo, bantustamme ved Ogove i fransk 
Kongo. 

Ad ondas (lat), egt. i bølgeme. Ga a a. u., gaa til- 
(grande. 

A dur. se Toneart. 

Adustldn (lat.), l. Brænden, ætsning. 2. Brandsaar. 
3. Udbrænding af saar. 

Ad nsum (lat.), til brug, til nytte. 

Ad usos pa'blicos (lat.), til offentligt brug. 

Ad valorem (lat), efter værdien ; t o 1 d a d. v., værditold. 

Advarsel, anvendes i norsk strafferet dels ved unge 
personers domfældelse til betinget straf (S. L. § 54) og i 
praksis ved undladelse af paatale efter S. P. L. § 85; 
dels er forudgaaende a. en betingelse for, at straf over- 
hovedet kan anvendes, f. eks. ved konkubinat (S. L. § 379), 
\ed straf for skoleforseelser o. fl. 

Adve^nt (d. e. komme, herrens k.). Tiden fra kirke- 
aarets begyndelse til jul er siden 6 aarh, blevet fefret 
M>m en beredelsestid til julefesten. Hos os er a.s-tiden 
de 4 forud for julen gaaende uger. 

Advent Bay fæ'dvent bé], havn paa Spitsbergen (Vest- 
^pitAbergen, hovedøen), paa sydsiden af Isfjorden. 

Adventi^Ster er navnet paa flere beslegtede sekter 
af nyere oprindelse. Eiendommeligt for dem er haabet 



om herrens nære gjenkomst. Ofte helligholdes sabbaten 
(lørdagen) istedetfor søndagen. De benegter, at sjælen af 
naturen er udødelig. Ved sin gjenkomst vil Kristus først 
opvække de troende (den første opstandelse). Disse skal 
derefter herske i 1000 aar med ham. Demæst opvækkes 
de vantro (den anden opstandelse), som vil gaa til grunde 
i den ild, som fortærer jorden. Herefter kommer deu 
nye jord med saligheden. 

Adventfv-k n o p, -rod, se Bi knop, Birod. 

Adve'rbluni, biord, se Ordklasser. 

Adve'rs kaldes forsiden af en mynt el. medalje,, 
modsat revers (bagsiden). Se Mynt 

Adversa fortuna (lat.), modgang, ulakke. 

Adversåria (lat.), egentl. kladdebog, hyppigst kladde- 
bogen til den egentlige regnskabsbog. Hos moderne 
latinister: «spredte bemerkninger» (under læsning), oftere 
som bogtitel. 

Advis (fr. avis, ital. aviso), efterretning, underretning,, 
melding til mod tageren om varers og penges afsendelse. 
Ifølge advis i en trukken veksel betyder, at udstede- 
ren agter at give vekselbetaleren skriftlig underretning 
i et saakaldt advisbrev om vekselens udstedelse. U d e n 
advis skrives i indenbys tratter, som forfalder paa ud- 
stedelsesstedet, eller i tratter paa smaa beløb. De første 
adviseres mundtlig, de sidste slet ikke. 

Advocates* llbrary [æ'dvokéts Iaibr9ri], Edinburgh, 
stiftet 1682 og nu Skotlands største bibliotek. Talte i 
1903 omtr. 490 000 bind. Eier en interessant samling 
skotske manuskripter. 

Advocåtus Dei, adv. D ! a' b o 1 i, Guds advokat djæ- 
velens adv., er benævnelser hentet fra romerkirkens 
helgenkanonisationer, der er ordnet som en proces. 
Adv. Diaboli anfører aU, hvad der taler mod, adv. Dei 
alt, hvad der taler for angjældendes ophøielse. 

Advocåtus eccléslæ, kirkefoged eller kirkeverge» 
betegner i middelalderen en verdslig embedsmand, som 
havde det hverv at varetage kirkens økonomiske interesser. 

Advokat, høiesteretsadvokat, er i Norge titelen for 
de sagførere, der er autoriserede af justisdepartementet 
til at udføre sager for høiesteret. En a. kan dog kun 
procedere for høiesteret, ifald han bor i eller ved Kri- 
stiania. Betingelserne for at blive advokat er laud til 
juridisk embedseksamen, myndighed, vidnesbyrd om ret- 
skafTen vandel og 3 aars virksomhed i visse stillinger,, 
samt demæst at vedkommende tager advokaturen, 
d. e. paa en maade, der af høiesteret flndes tilfredsstil- 
lende, udfører 4 sager for høiesteret. 

Adyton, se A ba ton. 

Adækvat (lat.), nøle overensstemmende med, aldele& 
tilsvarende. 

Ae . • • Artikler, som ikke flndes her, maa søges. 
under Æ . . . 

Aédon (græ. «nattergal»)» datter af Pandareos, gia 
med Zethos; hun dræbte ved en feiltagelse sin egen 
søn Itys (el. Itylos). Da hun sørgede inderlig der- 
over, forvandlede guderne hende af medlidenhed til en 
nattergal. 

A. E. O., d. e. Allgemeine Elektricitåts-Gesellschaa 
(s, d.). 

A. E. 1. O. U., forkortelse for *Austriæ est imperium 
orbis universiij d. e. Osterriges er herredømmet over hele 



advokatar — ø Advokatur f. 
AtmalUchAfl f — ^ ad^t-oaitcslilp ; 
HJTtxacy: Mfjeantahip: the bar — 
r p ro fe ml oo {r'd'avocat ; barreau m. 

advowee ^' kiriwpatron, kalds- 

advowaon ® kaldsret. 

aérage (f) m, aératlon (?; f. 
JaflefM iadvirfcnlng. (ud}Iuftning, 
v^entilation. 



aérer (r) udlufte. 

aerial (e) lud-: høllUftgende; 
æterisk. 

aérlen (f> lufUtf. 

aérifére t) luftforendc. 

aériflcatlon (t r. ror>andiing 
til lun. 

aerifbrm ig. aérifbrme cC 
Innrormig. 

aéorolithe ^ m. meteonten. 



aeronaut (e), aéronaate >t; m. 

laHaklpper. 

^ aeronautlcsi.t^.aéronautique 

(D r, lufliikipperkiinst. 

af — T) von : aus — o^ of ; from ; 
off - (f/de. af Og til '(j dann 
und wann. mitunter - *•' now nnd 
then, Ofxasionally - X ^^ temps 
& autre. 

afkr (e) Qcmt. 



afart - (t) Abart f - @ varlet y 

— ('r varieté f. 

afbarke, af bsBrke — ^ ob~ 

rinden, cntrinden -- v^. bark, strii> 
the bark from — i?' écorcer. 

afbeite — (t) abgrasen. abwel- 
den — v?^ graie off — (f brou- 
ler. 

af bestille - X abbestellen, ab- 
sagen, Gegenbcfehl geben — (e) 



95 



afbettilling-afblade 

verden; opløses ogsaa: ^Austria erit in orbe ultima^, d. e. 
Østerrige vil staa til verdens ende. 

Aelst [alst], W i I lem van (1620—79), hoU. maler. 
Hans udmerkede stillebens-billeder fik ved hans mange 
ophold i udlandet europæisk berømmelse. Hans bedste 
arbeider kjendetegnes af en fin graa kolorit. 

Aelst el. A al st [åhij (fr. Alost). 1. by i Belgien, 
Østflandern, ved elven Dender, midt imellem Brflssel og 
Gent, 29 000 indb. Fordum hovedstad i østerrigsk Flan- 
dern, med Europas ældste klokkespil i sin St. Martins- 
kirke og med billedstøtte af den her begravne Thierry 
Martens, som 1473 bragte bogtrykkerkunsten til Neder- 
landene. 2. liden by i Nederlandene, ved Maas, kort 
ovenfor dens sammenløb med Waal. 

Aér (græ. og lat.), luft, atmosfærisk luft; forekommer 
ofte i sammensætning: f. eks. aérobat, aérodyna- 
mik, aéromekanik o. s. v. 

Aérenkytn, se Luftvæv. 

Aéliånere, tilhængere af AérTus, oldkirkelig sckt- 
stifter i 4 aarh. Han benegtedc forskjellen mellem bi- 
skop og prest og forkastede forbønnen for døde og den 
kirkelig anordnede faste, men var iøvrigt ivrig asket. 

Aérobåt (græ.), luftvandrer, linedanser, en der bygger 
luftkasteller. 

Aerobe kaldes de mikrober, der kun kan leve og 
udvikle sig ved tilgang af frit surstof. I modsætning 
til disse kan de anaérobe mikrober kun leve og udvikle 
sig under forhold, hvor frit surstof ikke eller kun i 
ganske smaa mængder er tilstede. Mellem disse to 
hovedgrupper findes talrige overgangsformer, idet de fleste 
bakterier kan leve under begge betingelser, dog saaledes, 
ai nogle trives bedst ved surstofti Igang andre uden saadan. 

Aérobotnber (lufttorpedoer), med sprængladning el. 
brandsats fyldte bomber, der pr. hallon kastes ned over 
fiendtlige stillinger, beleirede byer o. 1. 

Aérodynamik er den del af hydrodynamiken, hvor 
dennes love bringes til anvendelse paa luftformigc legemer. 
Tidligere betegnede a. specielt læren om fænomener i 
luft, som bevæges, i modsætning til aOrostatik, som om- 
handlede luftens ligcvegt. Men i den senere tid regnes 
aérostatiken som et afsnit under a. omfattende det speci- 
«lle tilfælde, at luftdelenes hastighed er nul. I^raktisk 
a. behandler konstruktion af vindmøllevinger, seil. drager, 
faldskjerme, fl\'\'emaskiner, vindmotorcr, fuglenes flugt, 
projektilers modstand i luften o, s. v. 

Aérofon, et af Edison opfundet instrument, der skal 
kunne forsterke den menneskelige stemme. 

AérokHnoskop) et apparat, som benyttes af det 
hollandske meteorologiske institut for at signalisere til 
rsjømænd og andre, hvorledes lufttr>'kket er fordelt. Det 
hestaar af en lodret staaende mast med en bevægclig 
tverstang og opstilles i havncstæderne. Apparatet er 
bragt i anvendelse af Buys-Ballot, som ogsaa har fundct 
den vindlov, ved hvis hjælp man af lufttrykkets fordeling 
kan forudsige vindens retning. 

Aéroli% se M e t e o r s t e n. 

Aéromekanik, d. s. s. Aérodynamik. 

Aérometrf, maaling af luftens fysiske egenskaber og 
•dens mekaniske virkninger. 

Aéronåu't (græ.), luftskipper, Aeronaut ik, læren 
•om luftscilads og flyvemaskiner, se Luf tbaUoner. 



Aelst— Afasi 



96 



Aéronautlske observatorier, i de sidste snes aar 
oprettet paa enkelte steder, arbeider med undersøgelse 
af atmosfæren i høiden ved instrumenter, som fæstes til 
drager og luftballoner. Mest bekjcndt er obser\'atorierne 
i Blue Hill ved Boston, i Trappes nær Paris og i Tegel 
nær Berlin. I 1902 oprettedes et kortvarigt, men rigt 
udstyret a. o. paa Hald i Jylland under ledelse af fransk- 
manden Teisserenc de Bort og med tilskud af franske, 
danske og svenske midler. 

Aéropiane, se Flyvemaskiner. 

Aérostat. d. s. s. luftballon. 

Aérostati'k, læren om de mekaniske love for luft, 
som ikke er i bevægelse. Lufttrykket maales med baro- 
meter eller manometer, naar luften er i ro. For en 
given mængde af en luftart gjælder, naar temperaturen 
er konstant, Boyle-Mariottes lov: trykket staar i omvendt 
forhold til volumet. I atmosfæren skyldes lufttrj^kket i 
ethvert punkt vegten af den luft, som ligger høiere; det 
maa derfor aftage, eftersom høiden over Jorden tiltager 
(barometrisk høidemaaling). Paa aérostatiske love beror 
virkningen af apparater som hævert, sugepumpe, luft- 
pumpe (for tryk og sugning), flere kviksølvluflpumper. 
luftballon o. s. v. 

Aérostatlsk presse (Romershausens luftpresse), et 
apparat til ekstrahering af farvetræ, planter o. 1., hestaar 
af et kar med dobbelt hund, i hvilket rummet under 
materialet, som skal ekstraheres, gjøres lufttomt, saa at 
ekstraheringen sker ved det atmosfæriske tryk. 

Aerschot [dr-], by i Belgien, Brabant, ved elven 
Demer, 15 km. nø. f. Lowen. 7 000 indb. Vigtigt jern- 
banekr>'ds. 

Aertsen [drtsen], Pi eter (1507—73), holl. maler. 
Han maiede en række alterbilleder med udpræget genre- 
agtig karakter, af hvilke størsteparten gik tilgruiide 
under billedstormen 1566. 

Aéta, negroide stammer i det indre af Luzon og an- 
dre filippinske øer. A. er smaa af vekst, ernærer sig 
som jægere, mindre hyppig som akcrdyrkere. Forholdet 
til de omboende malaier er som regel fiendtligt. 

Aétlus, d. 370, var ved siden af Eunomius fører for 
arianismens venstre fløi. Han satte denne anskuelse 
paa spidsen ved at lære, at Kristus var faderen «ulig^ 
i alt. Paa grund heraf fik hans tilhængere navnet 
anomøerne. Død som biskop i Konstantinopel. 

Aétlus (ca. 400—454), rom. feltherre, støttede Placidia, 
der var formynderinde for keiser Valentinian HI, fik 
styrtet sin medbeiler Bonifatius, forsvarede riget mod 
barbarerne, slog Attila paa de Catalauniske marker 451 ; 
dræbt af Valentinian. 

Aétomp^rphæ, «de ørnlignende», den engelske zoolog 
Th. Huxleys benævnelse paa rovfuglene (s. d.). 

Aétosaurus ferratus, se Panserøgle. 

Afanåssiev, AleksandrNikolajevitj (1826— 71\ 
russ. m3'tolog og æstetiker, har udgivet en stor samling 
< Russiske folkeeventyr» og et værdifuldt verk, «Slavernes 
poetiske naturbetragtninger» (1866 — 69), der indeholder 
hans undei*søgelser af myter og gammel kultur. 

Afart, se Art. 

Afasi, tab af taleevnen Ved lidelser i hjernens venstre 
halvdel, hvor talecentrerne har sit sæde. Hyppigt .symp- 
tom ved hjerneapopleksi. 



countcrmand — (f} contremander ; 
•se dtHuibonncr A. 

af bestilling - (t< Abbestellen 
n, Absage f, Gegenliofelil in -- é) 
cnuntemiand, counterorder ~ if) 
contrpnmndenient ra; désabonne- 
mrnt m. 

af betale - t' nbbezahlen. ab- 
tragcn -- y pay o(T; clear, llqui- 
^atc; sink, i-e-hnburee — X pny«?r 



par acomptcs fei. lernie»), payer un 
acoiTiptc «ur. (helt) s'acc|ultter de. 
af betaling — t.Abbezahlungr, 
Abtragung f; Absclilajjszahlung f - 
i' paxinK-oflT; (konkret) part-pay- 
nient, Instalnicnt; llquldution» 
ciiHcharge — f payement lm) par 
acomptes; (ruldxtwndig) acquitte- 
nient. tåge paa afbetallng - 
A aur Abschlug nehmen — le' take 



on account, by antlclpation, in part- 
pnyment — ;/ ■ acheler par acomptes. 

af bigt - (l) Abbltte f - é apo- 
lofjy — ;/ déprécatlon f, (otTcntlig) 
aniendc (Ti honorable. 

afbllde ~ (tt abbilden. ab- 
malen, ahxeichnen ; achlldem, dar- 
stellen— o' image: dellneate, dniw, 
pIcture, ixirtray — (fj representer, 
peindre. 



af blldning - i) Abbiidunit r. 

Danitellaog f, Schiiderung f; Bilet n 
— >.ol representatlon, drawtng. do- 
lineation; (kun konkret) picturc - - 
>r representation f, image f, poi<- 
trait ni. 

afblade - f abblflttern. ent- 
blflttem: ikaal) abblatten — <. 
pluck. strip ofl* the leaves of — r 
elTcuiller. 



97 



Af bigt— Aflllktive straffe 



98 



afblege— aflwde 



Afbigt) undskyldning for og tilbagekaldelse af for- 
nænnelser. 

Afbinding^ en i tidligere tid anvendt operation, hvor 
man ved omsnøring af en stilket svulst faar denne til 
at falde hen. 

Afbrændlng af metalstøbegods, navnlig messing og 
tambak, tr en kemisk overfladebehandling, bestaaende 
i gjenstandenes beisning, først i fortyndet svovlsyre, 
dercfler i salpetersyre. Efter beisningen følger en om- 
hyggelig skylning og tørring samt i regelen fernissering 
for at beskytte den blanke overflade mod anløbning. 
Åfbrænding af gasglødenet sker umiddelbart før brugen. 
Det organiske stof, i regelen .et bomuldsvæv, brændes 
bort saa at kun den hvide, i glødhede lysende aske 
bliver tilbage. 

Afdalsfoss, vandfald (162 m.) i en bielv til Utlaelven 
Vettiselven). Aardal herred. Nordre Bergenhus amt. 

Afdrivning el. driv ni ng er en metalurgisk proces, 
som har til formaal at udskille sølv af sølvholdigt bly, 
det saakaldte verkbly. Verkblyet ophedes under paa- 
blæsning af luft i en flammeovn. Herved oksyderes blyet 
til blyoksyd eller sølverglød (PbO), som i smeltet til- 
stand løber af, medens sølvet, der ikke oksyderes, bliver 
tilbage. Mod processens slutning spiller sølvets overflade 
i regnbuefarver, hvoretter den pludselig bliver speilblank, 
sølvet «blikker». Foråt afdrivning skal lønne sig, maa 
verkblyet indeholde mindst V4 pro mille sølv. 

Afelele, lidet ørkenparti i Sahara, Afrika, i tuarc- 
gemes land. 

Affabile (ital.), tiltalende, behageligt musikalsk foredrag. 

Aifaldsdynger, se Kjøkkenmøddinger. 

Aifaldspnices, se Siemens- Martinprocessen. 

Affaldsstoife betegner i almindelighed affald, som 
flyder af menneskets daglige liv og virksomhed i form 
af menneskelige ekskrementer, skyllevand og aftald fra 
kjøkkeneme og paa gaderne (hus- og gade-« søppel»), fra 
industrien og fra bedrifter som Qøs, slagterier o. 1. Disse 
stoffe kan dels medføre ulemper derved, at de i større 
udstrækning indeholder bestanddele, som let raadner og 
derfor kan genere ved stank; dels kan de ofte skrive 
sig fra mennesker eller dyr med smitsomme sygdomme 
og kan derfor leilighedsvis forurense f. eks. luften el. 
drikkevand med smittestoffe. Affaldsstoffenes almenfar- 
iighed er naturligvis desto mindre, i jo mindre mængde 
de ansamles, og jo mere spredt bebyggelsen er. Derfor 
tager man det mindst nøle med deres behandling i land- 
distrikternc, selv om man ogsaa der paa grund af disse 
stoffes stigende betydning for landbruget efterhaanden 
bliver mere og mere omhyggelig med deres opsamling. 
I byeme med deres tætte bebyggelse tiltrækker afifalds- 
stofTene sig større opmerksomhed og det desto mere, jo 
større byerne er. Medens man derfor i mindre byer i 
stor udstrækning lader den menneskelige gjødsel an- 
samles ved eller i husene i betragtelig mængde i 
rummelige «binger», reduceres i almindelighed opsam- 
lingsreservoirernes størrelse, eftersom byerne vokser, 
ved overgang til tønde-, eller bøttesystemet. Tiltager 
byens vekst yderligere, kræves disse stoffe nutildags 
ofte fjernede fra boligerne saa hurtig og fuldstændig, 
som kun det saakaldte vandklosetsystem tillader. Lige- 
ledes er det oftest i byerne og særlig i de større 



byer, at der melder sig krav om hensigtsmæssige kloaker 
og om rensning af kloak våndet, inden det slippes ud i 
vasdrag eller i sjøen, foråt det ikke skal medføre fare 
for drikkevandet eller forulempe beboerne omkring 
kloakernes mundinger ved stank. Paa samme maade 
medfører den tættere bebyggelse nødvendigheden af at 
opsamle Igøkkenaffaldet i beholdere, som er tætte og 
forholdsvis smaa, saa at de hyppig maa tømmes. Det 
kan ogsaa nævnes, at det fortrinsvis er de større byer, 
som i de sidste aartier har begyndt at brænde søppelen 
i egne ovne («destruktorer») istedetfor efler gammel 
forkastelig skik at anvende den som «fyld» paa 
lavtliggende arealer. Ogsaa med hensyn til gjødsel 
fra husdyr og affald fra andre næringsveie af stinkende 
art stilles der som regel strengere krav, jo tættere be- 
byggelsen er, hvilket efterhaanden i væsentlig grad har 
vanskeliggjort eller helt umuliggjort Qøs, grisehuse og 
andre stinkende bedrifter i mange bymæssig bebyggede 
strøg. 

AiTase el. a f k a n t e, tåge en kant af, saa der dannes 
en flade. 

Aife'kt, heftig sindsbevægelse; affektation (lat), 
paataget væsen; affektere (lat), fremkunstle, gi ve sig 
skin af; affektion (med.), udtryk for en sygelig 
tilstand. 

Aifektidnsværd) det særlige værd en ting har paa 
grund af de følelser, den fremkalder som kjært minde 
el. 1. A. kan faa indflydelse paa en skadeserstatnings 
størrelse. 

Aifenthaly landsby i Baden, bekjendt for sin fortriu- 
lige rødvin («Affenthaler»). 

AifettO (ital.), lidenskab. Con a. el. affettuoso. 
med lidenskabeligt musikalsk foredrag. 

Afficére (lat), paavirke, røre, gjøre sterkt indtryk paa. 

Affidavity efter eng. ret en erklæring, hvis rigtighed 
dens udsteder med ed bekræfter for en ret, notar eller 
konsul. 

Affillatidn (lat. flUns, søn), d. s. s. a d o p t i o n, antagelse 
i barns sted; optagelse i en geistlig orden af lægfolk, 
som forpligter sig til at føre en from vandel uden 
derfor at underkaste sig ordensregler ne. Affiliérede 
selskaber, foreninger, som staar i organisk forbindelse 
med hverandre og har fælles formaal. 

Affinére, at udskille rent guid af sølvholdigt guid 
ved behandling med svovlsyre, som opløser sølvet, men 
ikke guidet. Processen lykkes kun, naar guidet udgjør 
høist V4 af legeringen. Af sølvsulfatet udvindes sølvet 
atter ved tilsætning af kobber eller jernvitriol. 

Affinitet kaldes i kemien den større eller mindre til- 

trækningskraft mellem stoffene, der bevirker, at der af 

disse under egnede omstændigheder opstaar nye kemiske 

forbindelser. Saaledes siger man f. eks., at natrium har 

I stor affinitet til klor, fordi det let forbinder sig med 

I sidstnævnte stof til kogsalt, eller at svovlsyre har en 

større affinitet end eddikesyre, fordi den førstnævnte 

syre indvirker hurtigere paa andre stoffe end den sidst- 

I nævnte. 

, AfH^ks, tillæg til en ordrod, især foran (præflks) eller 
I efter (suffiks) roden, som b e -merk- n i n g - e r. 

Afniktive straffe bruges i strafferetten navnlig om 
j de straffe, der ved at tilføie den straffede et fysisk onde 



af blege — ® (aiu)b]eichen — 
'*■ bleach off (out) - ® dteo- 
terer, flétrir. afbleget — ® 
T«ii>lichen, Tcr8cho«en — @ dis- 
cokrared, faded: tarnished — ,(?) 
flétrl. 

afblomatre — (t) abbiohen, 
verbittbcn — @ shed Us blossoms, 
haw dom ftowering ; (falme) fade. 
<Tlan^ decay, wiOier — ® perdre 



ses fleurs, cesser de fleurir, (se) dé- 
fleurlr; flétrir. 

af bryde — (t) abbnH:hen, unter- 
brechcn — @ break (ofl), discon- 
tioue: interruDt. break ln upon. 
break (cut) shon ; intermit. suspend ; 
cut off — (D interrompre, (entre)- 
conper, couper court å ; suspendre : 
rompre. 

afbrydelse — ^ Abbruch m. 



Untcrbrechung T — (c) breaking (ofT) ; 
discontlnuuncc ; break, interruption; 
Intermlttunce, Intemiission, pause, 
suspenslon — :t) Interruption f, 
suspension f. 

af braek — (i) Abbruch ra. Eln- 
Irag m, Nachteil m — @ delrl- 
raent, loss. prejudice: check — (f) 
dommagc m, prejudice m, tort ra. 

afbud — X' Absage f — ^ 



counternicssage, counterorder ; ex- 
cuse — (f) désengageraent ra. con- 
treniandement ra. Se ogsaa atter- 

bad. 

afbygd — cntlegene Gegend 
f — @ a remote (sequestered) di- 
strict — \tj pays cm) perdu, re- 
coin m. 

afbøde — ® abbilssen; ab- 
wehren, abpariercn, begej^nen, nus- 



lllustreret norsk konversationsleksikon. I. 



afdal— afdrag 



99 



Aifre— Afghanistan 



100 



er særlig egnet til at virke afskrækkende (f. eks. vand- 
og brødstraf, pryglestraf). 

Alf re, Denis August e, erkebiskop af Paris, f. 1 793, 
blev 1818 professor i dogma tik i St. Sulpice og 1840 
erkebiskop i Paris. Da han *Vo 1848 i fuldt ornat be- 
gav sig til Bastillepladsen for at tale de oprørske arbei- 
dere til rette, blev han dødelig rammet af en kugle og 
døde faa dage efter. 

Aiflikater kaldes forbindelser be^taaende af en 
lukket konsonant efterfulgt af den tilsvarende aabne, 
som tysk p/", engelsk ch, ungarsk ky, gy. 

Aifutage, underlaget til kanoner, haubitser og mor- 
teren Felt- og beleiringsartilleriets a. kaldes lavetter og 
staar paa hjul. Ved skytsets transport forbindes lavet- 
ten med en forstilling, hvorved der dannes et 4-hjuls 
kjøretøi. Til fæstnings-, kyst- og svært marineskyts har 




Affutage. 

a. været 2-delt, bestaaende af en rappert, hvori kanonen 
har ligget, og en slæde, hvorpaa rapperten under skud- 
løsningen er gaaet tilbage. De nyere typer har en fast 
enhedsaffutage, i hvilken kun kanonrøret bevæger sig. 
Dettes bevægelser begrænses af hydrauliske bremser. 

Aifutering, anbringelse af en kanon, haubits eller 
morter, i den til samme hørende affutage. 

Aiførende midler (laxantiaj, lægemidler som sætter 
tarmen i livlig bevægelse og forøger afsond ringen af tarm- 
saft og derved befordrer tarmudtømmelsen. Foruden 
indsprøitning i endetarmen (klyster) anvendes forskjellige 
metalsalte og plantepræparater. Af de mest brugte kan 
nævnes magnesiasulfat («engelsk salt») og glaubersalt, 
der udg jør hovedbestanddelene af de forskjellige alTørende 
mineralvande, svovl, calomel, lakserolje, rabarber, sennes- 
blade, manna, aloe, jalap, podofyllin o. s. v. 

Aiføring, tarmudtømmelse, bestaar af resterne af de 
indtagne fødemidler, som er forandrede dels ved for- 
døielsesprocessen og dels ved forraadnelse, og af de i 
mave- tarmkanalen tilkomne fordøielsessafter (mavesaft, 
galde o. s. v.). Den normale afføring er af fast konsi- 
stens og gulbrun farve, som dog varierer noget efter 
næringsmidlerne ; grødet eller flydende konsistens er 
sygelig. En normalt virkende tarm tømmer sig regel- 
mæssig 1 eller 2 gange i døgnet; en hyppigere eller 
sjeldnere og uregelmæssig tømning er tegn paa en syge- 
lig tilstand. 

Afghanistan, d. e. afghanernes land, et rige (emirat) 
i det midtre Asien, mellem britisk Indien, russisk 
Turkestan og Persien. I n. ø. naar det til Pamir og 
Amu, mod s. ligger Belutschistan mellem A. og det 
Arabiske hav. A. svarer saaledes til oldtidens Baktrien, 
Arien og Drangiana. 558 000 km.', ca. 5 mill. indb. 
A. indbefattcr den n.ø.lige del af det iranske høiland 



og af dets randbjerge. I A. ligger saaledes det mægtige 
randbjerg Hindukusj (rettere Hindukuh), som stiger til 
7 750 m., og dettes fortsættelser Kuh-i-Baba (v. f. Kabul) 
og fjeldrækkerne paa begge sider af Heri-rud. Til Hindu- 
kusj slutter sig som østlige randbjerge de mægtige Qelde 
i Kafiristan (LahoriQeldene) mellem Indus og Chitral. 
Sefid Kub (d. e. KvitQeldet, samme navn har tjeldet s. f. 
Heri-rud) formidler sammenhængen med Suleimanbjer- 
gene længere syd. Fjeldrækkerne henover selve høilan- 
det er usedvanlig vilde og bratte, dog ofte skogklædte. 
De mellemliggende landskaber er enten frugtbare ffeld- 
dale, nemlig hvor der kan skaffes kunstig vånding, eller 
udstrakte høisletter. der Jigger som træbare stepper eller 
ørkener, som f. eks. saltørkeneme Registan i det s. A. 
0. f. Hilmend og Dascht-i-Margo. De vigtigere byer 
ligger i større oaser høit over havet: Heråt 922 m.^ 
Kandahar 1055 m., Kabul 1760 m. Det iranske høiland 
lider under vandmangel. Vistnok rinder elvene aaret 
rundt, selv i den frygtelige sommertørke, idet deres, 
kilder da holdes vedlige af de høie ijeldes smeltende 
vintersne, men ligesom ingen af dem naar havet, und- 
tågen tilløbene til Indus, saaledes tjener de praktisk 
tåget ikke samfærdselen det mindste. Blandt elvene kan 
nævnes Kabul, tilløb til Indus, Kundus til Amu, Mur- 
gab og Heri-rud, som begge taber sig i Turans sand, 
samt Hilmend. Denne sidste kommer fra Kuhibaba og^ 
ender i et stort sumpstrøg (Hilmendsjø i Persien m. fl. 
sjøer). Ved den her liggende HamOn-sjø (510 m.) har 
vi den laveste del af det iranske høiland. Saltsumpene 
danner i regntiden blaa sjøer, som i tørketiden fordunster 
og faar bredere og bredere bremmer af hvidt salt. — En 
mindre ('A) del af Afghanistan falder udenfor det iranske 
høiland. Det er afghanistansk Turkestan mellem Amu 
darja og Hindukusj. Dette er den laveste del af landet; 
hvor skibsfarten begynder paa Amu, ved Patta Hissar» 
ligger elven 360 m. over havet. 

Klimaet er et udpræget indlandsklima, stor forskjel t 
temperatur mellem nat og dag og end nu meget større 
mellem sommer og vinter. Paa de 2 000 m. høie Qeld- 
vidder om Kabul og Ghazni, som om vinteren 3 maa- 
neder igjennem er dækket med sne, synker temperaturen 
i denne tid stundom til mellem H- 20 og -^ 24 ° C. og; 
stiger om sommeren til 40 ° C. 

Befolkningen danner en broget mængde af forskjellige 
stammer. Talrigst (V* af hele folkemængden) og indfly- 
delsesrigest er afghanerne. Disse kalder sig selv pachtu 
(indisk patan) og sit land Pachtuncha. De er et blån- 
dingsfolk af iranske, indiske og semitiske bestanddele. 
De er velvoksne, sorthaarede mennesker, ofte med 
krumme næser og ofte med sterkt semitisk ansigtspræg. 
De fleste lever af kvægslel, som sine egne herrer i de 
uveisomme Qeldtrakter. Af deres mange stammer er 
durani'erne (i vest) den indflydelsesrigeste, ghilsa*erne 
(i øst) den talrigste. I det nordlige A. levede et iransk 
folk, de akerdyrkende baktrer, da mogolerflommen (under 
Dsjingiskhan) brød ind og sopede dem væk eller drev 
dem til byerne, hvor de sammen med andre efterkom- 
mere af de gamle iranere udgjør de saakaldte tadsjiker 
(1 mill. ialt). Baktrernes land optoges af usbekerne, 
medens andre t3rrkisk-tatariske stammer bosatte sig længere 
syd. A.s befolkning er sunnitiske muhammedanere (saa- 



welchen — (e) pnrry, ward off, 
fend off; provide against — (f) dé- 
tourner, parer: expier. 

afdal — ® enUegenes Thai n, 
Seltcnthal n — ® a remote (scque- 
stered) vnlley — ® valléc (f) écartée. 

afdampe — abdånipfen ; ah- 
dampfen — (e) (tørre) air; (lade 
fordampe) evaporate — (t) (é)chauf- 
fer; (seng) baasiner. 



afdanket — (l) abgedankt. ver- 
abschledct - © (laid) on the shelf; 
supcrannuated — (F) cassé, renvoyé, 
dégommé. 

afdele — ø abtcilen. (ein)teilen ; 
(ein Zimmer) abklcidcn — @ dl- 
vlde, parcel out ; box off (up), par- 
tltion off, curtaln olt — (f) divlser. 

afdeling - ® Abtcilung r-@ 
dlvislon, section ; (afddt mm) box. 



(fag, felt) compartment ; (af mand- 
sliab) gang, party — (T) division f, 
section f; (I forretning) rayon m; 
(mil.) détaciienient m. 

afdisputere — (i) abstrelten. 
absprechen. in Abrede steilen — (o) 
dispute, argue out of — (f) con- 
testcr, disputer (qc A q). 

afdraatt — (t) Ertrag (m) einer 
Milchwirtschan — (^ yield, pro- 



duce (of a dair}') — ø produit (m> 
d'une laiterie. 

afdrmg — (T) AbM^hlag m. Ab- 
schlagszahlung f — (e) luirt-payment. 
instalment: (afslag, rabat) dcduc- 
tion — (f) (an>etaling) aoompte m: 
(firadrag) déduction f. afdragsvi» 
- Q auf Abschlag - (o) by Instal- 
ments — if) å compte, par acomp- 
tes. 



101 



Afglasnlng-^Afholdssagen 



102 



ledes fiendtlige mod de i alinindelighed schiitiske perss^X 
Indiske kjøbmænd og Jøder i stort tal fuldender det bro- 
gede folkebillede. 

Kvægavl er den vigtigste næringsvei i dette bjergrige 
land, og der findes foruden de sedvanlige kvægsorter for- 
træffelige heste samt kameler. Der høstes dog byg, hvede, 
hirse m. m. Særlig er frugtavlen ældgammel; berømt er 
de store deilige ferskener og aprikoser. Den merkeligste 
plante er den i Qeldene voksende ferula, af hvis rodsaft 
faaes «d^^velsdræk» (asa foeiida); den stinker rigtignok saa, 
at den ikke kan forsendes sammen med nærings- eller 
nydelsesstoffe. Ubetydelig bergdrift; der skal dog ligge 
rige kobberfelter i nord. Bly er fundet. Udmerket jern- 
malm udvindes, ligesom ogsaa smaa mængder guid. I 
Badaksjan (i nord) findes kostelige stene, især lasursten. 
Synderlig anden industri end tilvirkning til eget behov 
af beklædning og redskaber er der ikke. I de større 
byer tilvirkes dog ogsaa silke- og filtvarer og, tildels 
ander europæeres ledelse, andre artikler. 

A. har altid været et vigtigt gjennemgangsland i den 
syd vest-asta tiske samfærdsel. Ældgammel er vareførselen 
paa karavaneveien fra Indien gjennem Chaibar-passet 
paa sydsiden af Kabuldalen) og derpaa forbi (D)jellala- 
bad og Kabul langs sydsiden af Hindukusj og videre 
vestover til det Kaspiske hav og Mesopotamien. (Fra 
Mesched i Persien løbcr nu «den engelske handelsvei» 
vestover til Teheran og videre.) Gjennem det berømte 
Bamian-pas (5 000 m.) n. f. Kuhibaba tager veien af fra 
Kabul over Hindukusj til Balch (Baktra) og videre til 
Buchara. Andre veie er Herat — Merv — Buchara; 110 km. 
fra Herat træffes endepunktet for jernbanen fra Mer\'. 
Fra Indien fører foruden hovedveien gjennem Kabuldalen 
hvor Jernbanen ender ved Peschawar, 230 km. fra Ka- 
bul Gumalpasset (gjennem Suleimanbjergene til Ghasni). 
Fra Kandahar er det kun 110 km. til Chaman, ende- 
punktet for Jernbanen i britisk Belutschistan (North 
Western Railway). Veien til Østturkestan tager over 
Chitral. 

Medens briteme (muligens) har den største politiske ind- 
flydelse i A., har russerne forstaaet at lægge handelen 
ander sig. Handelen med Rusland gaar gjennem 
tadsjikemes hænder, medens det er Powindastammen, 
v>m ved hjælp af sine kameler formidler vareførselen 
til og fra Indien. Skjønt der findes nogle kjøreveie 
ja endog en liden lokal jernbane ved Kabul), foregaar 
al transport paa kamel- eller hesteryg. Hovedbyerne er 
Kabul (140 000 indb.?), Heråt (12 000 indb.) og Kandahar 
indb^-ggertallet opgives høist forskjellig, fra 20—100 000! 
— ligesom i det hele alle angivelser af folketal i A. er 
skjønsmæssige). 

A. har havt en meget vekslende politisk historie. I 
rn ældrc periode var det Persien og Mogulriget i Delhi, 
som helt eller delvis havde landet under sig. I 1747 
dannedes under persergeneralen Achmed et større afghansk 
rige. I den nyere tid har kampen om overtaget staaet 
mellem Rusland og England. I 1830-aarene beg>'nder 
den britiske indblanding, som cfter talrigc krige (berømt 
er lord Roberts' marsch til Kandahar i august 1880), oprør 
og myrderier foreløbig er endt med en række overens- 
komster [åen sidste af mars 1905), hvorved Englands 
stilling overfor A. bl. a. belyses ved, at det yder emiren 



: — >T, Abtrin r, I-eeweg 
Hi: Abfan m — @ (artilleri) de\ln- 
tion. drin; (sjøadkr.) lecway — (f) 

mil I dérivatlon f; (sjøudtr.) dé> 
me f. 

afdrive — (t) ahlrplbcn, (mctal- 
IfT ojfn. xeraetten, (mkog) o^. lichten 
- f Hkog} fell, cot down, (melal) 
ctipel; (drive aO malte leeway — 

r fskog: exploiter, abattre; (drive 



ar. om skib) aller en (el. A la) dé- 
rive; (mil.) deriver. 

afdybe ~ Ci/ abteufen. absenkcn. 
Uefer machcn — :e) deepen. sink 
— (f) creuser. 

afdække - (t) abdecken ; ent- 
hQlIen — (t-) uncover; (statue) un- 
vell: (bordet) remove the cloth -- 
® découvrir, dévoller ; ibordet) des- 
»cr\'lr (la table). 



afdrift-affiåble 

'én betydelig aarlig hjælpepenge. Emiren holder nu en 
slnjleDde hær, som er istand til at holde stammehøvdin- 

géijicVavf; 

A.' €X M monarki under en emir (amir). Riget deles 
i 4 — 7 'prcfvipsép» hver under en hakim (guvernør). 
Foruden K^ur,I'I}éi;^t o^ Kandahar (med hovedsteder 
af samme navn) 'nipv&es som saadanne guvernørdistrikter 
afghansk Turkestan méd hoyedstaden Mesar-i-Scherif 
(ø. f. denne ligger fæstnibg;>l^n .Tasjkurgan, før Khulm, 
i landskabet Kundus), Badalngaa -([muligvis kun en del 
af provinsen Turkestan) med hovccls^aH Fajsabad, pamir- 
landskabet Wakhan (efter den russisk^^tfslfee overens- 
komst af 1895 en neutral zone mellem^* det russiske 
Pamir og det britiske Chitral) og Farah*(i s. v., med 
sumpsjøerne). 

ATglasnlng, seRéaumurs porcellæn. 

Afglld, den jødiske og kristne religions betegnelse 
for alt, hvad der ydes religiøs dyrkelse istedetfor den 
aabenbarede sande Gud. 

Afhjemle, juridisk udtryk for den handling, at op- 
nævnte syns- eller skjønsmænd for retten bekræfter og 
afslutter en afholdt syns- eller skjønsforretning. 

Afholdssagen* Alkoholnydelsen stammer fra de 
ældste tider. Menneskene lærte derfor ogsaa tidlig rusens 
følger at kjende, men erkjendelsen af forskjellige syg- 
dommes og samfundsonders sammenhæng med vane- 
messig alkoholbrug er forholdsvis ny. Meget tidlig 
begyndte religionsstiftere og morallærere at ivre mod 
beruselse, og til alle tider har der sikkerlig været strengt 
nøgterne eller endog totalaf holdne mennesker (rekabiterne 
hos jøderne. den græske filosof Pythagoras* Jilhængcre 
m. fl.). Af de store religionsstiftere foreskrev Buddha 
og Muhammed totalaf hold. 

I oldtiden og middelalderen kjendtes kun «naturlig 
gjærede 3 drikke (øl, vin o. s. v.) med forholdsvis lav 
alkoholstyrke (sjelden over 15 pct.), og vinen brugtes 
.som regel kun blandet med vand. Mangesteds (f. eks. i 
Grækenland) maatte børn og kvinder ikke drikke vin. 
De gamle kulturfolk fordømte rusen. 

Efler destillationens opdagelse blev brændevin, omtrent 
fra det 16 aarh., et almindeligt nydelsesmiddel ; dets 
fordærvelige virkninger bragte fyrsterne til i en række 
lande (Tyskland, Norge, Sverige p. s. v.) at forbyde dets 
fremstilling og salg, dog med liden virkning, da politi- 
væsenet ikke var tilstrækkelig udviklet. 1 det 18 aarh. 
begyndte der under «oplysningstidens» vækkelsesarbeide 
ogsaa en kamp mod brændevinsbrugen, ved folkeskrifter, 
nye forbud mod brændevinsbrænden o. 1. Det nu ver- 
densonispændende organiserede afholdsarbeide er dog 
hovedsagelig det 19 aarh.s verk. Som dets «fader» 
regnes den amerikanske læge Benjamin Rush, fordi hans 
skrift om «Brændevins virkning paa menneskets legeme 
og sjæb gav stødet til stiftelsen af de første amerikanske 
maadeholdsforeninger 1808 og 1813. Da maadeholds- 
principet ikke viste sig praktisk for drankeres redning, 
opstilledes senere afholdsprincipct for brændcvinets 
vedkommende, medens maadeholden bruge af øl og vin 
tillodes. Paa dette program stiftcdes 1826 i Boston 
«American temperance society», som hurtig fik stor til- 
slutning og øvede mægtig indflydelse paa den olTentlige 
mening baade i de Forenede stater og Europa. 



afdaekning — (i) Abdecken n: 
Enthitllun|{ f — © uncovcring osv. 
— (f) dévoilenient m; (bords) en- 
lévement (m) des plats. 

afdæmme — (^ nlxlAmmen — 
^ dam up; (for) dam out — (f) 
endltfuer; détourncr pnrunedlgue. 

afdaeinpe — (t^ dilmpfen. ab- 
dflmprcn — fe) subdue, soflen (el. 
sweetcn, tone) down, (fig.) ogs. mel- 



low, mitigate. qunllfy — ^ mo- 
derer. 

afdød — (t) ver»torl>en, ab* 
geschleden — 10} tlcfld, decensed, de- 
parted, defUnct, late — (f) défunt, 
mort. décédé. 

alTabllité f f. afTability ^ 
venlighed, elKkicrdighed. 

afrable vo: & yt, vcnllg. omp\sen- 
gellg, nedladende. 



103 



afradir—Affe 

I dette afsnit af ædruelighcdsarbeidets historie (omtF^nt* 
1830 — 60) tog overklassen, tidt med landets .fyrst5e.*i 
spidsen, ivrig del i kampen mod brændevinet«-étoAa>)i^Ftes 
baade ved opl3'sningsarbeide, organisat|oiif \if t^reninger 
og offentlige forholdsregler (beskatniiig«pjs V)^skrænkende 
bestemmelser om brændevinsfremstlllijig *eg -salg). Imid- 
lertid viste erfaring, at brujgen\af vin 'og øl (delvis som 
følge af bayerølindustri^As « op!!^ing) tiltog paa en for 
ædrueligheden faretruende **g3fiåde, og at drankeres red- 
ning, som spilledåsen star* folle i det ældre ædrueligheds- 
arbeide, ikke ^stf isUtrét alene ved af hold fra brændevin. 
Saaledes dp^oM *. tanken om totalafhold fra alle alko- 
holiske drikke.* Totalafholdsprincipet, som nu hyldes 
af de fleste foreninger for ædruelighedens fremme, har 
aldrig bygget paa, at selv det mindste spor af alkohol 
skulde virke skadelig; dets begrundelse er: «brug» og 
«misbrug» er, socialt seet, uadskillelige, enhver dranker 
er gjennem brugen ført til misbrugen, ondet rammes i 
roden, naar selve drikkeskikken afskafTes; da alkohol er 
et for friske mennesker overflødigt stof, tilsiger menneskelig 
samfølelse at frasige sig en nydelse, som fører til saa 
megen ulykke for den enkelte og samfundet. I slutningen 
af 19 aarh. har videnskabelige undersøgelser af alkoholens 
virkninger paa hjernearbeidet, livsvarigheden m. m. i høi 
grad skjærpet kravene til ædrueligheden, men totalaf- 
holdsprincipets hovedhjørnesten er hensynet til alkohol- 
brugens følger for samfundet. Totalafholdsprincipet fik 
først større tilslutning i de Forenede stater 1840 — 50 og 
førte snart til arbeidet for forbud mod alkoholtil virkning 
og -salg (Maineloven 1851 er ældst). 

Den «Internationale good tem plarorden» stiftedes 1851 i 
staten New York, den tæller nu over V* mill. medlemmer 
i alle verdensdele og har desuden været forbilledet for 
mange lignende selskaber. Der findes nu flere millioner 
totalister; overhovedet har den maade, hvorpaa afholds- 
foreningerne har forstaaet at organisere masserne i varige 
sammenslutninger om en fælles idé, neppe andre side- 
stykker end de religiøse samfund og arbeiderorganisa- 
tionerne. 

I Norge var øllet fra gammel tid en almindelig drik, 
desuden brugtes endel mjød, mindre vin. Brændevin 
nævnes først 1531 som medicin, men kom neppe i 
almen brug som nydelsesmiddel før det 17 aarh. Da 
husbrændingen blev almindelig, blev forholdene saa 
slemme, at der 1757 — 58* udstedtes forbud mod al 
brændevinsbrænding, senere tillodes atter brænding i 
byerne. I 1812 anslaaes brændevinsforbruget til ca. 6.8 
liter pr. indb. Stortinget ophævede 1816 forbudet mod 
brændevinsbrænding paa landet, og husbrændingen blev 
igjen almindelig. Herunder steg brændevinsforbruget 
raskt til 16 liter pr. indb. i 1833, og ædruelighcdsfor- 
holdene forværredes paa en foruroligende maade. Under 
paavirkning fra England og Amerika stiftcdcs de første 
maadeholdsforeninger i 1830-aarene; snart optogcs pro- 
grammet: afhold fra brændevin, og der stiftedes 1845 
en landsorganisation den «Norske forening mod brænde- 
vinsdrik^ med stor tilslutning fra overklassen. Bevægelsens 
leder var Kjel Andresen. Ogsaa statsmagtcrne begj^ndte 
et krafligt arbeide mod brændevinet, hvis brug man 
ønskede afskafTet. Stortinget vedtog endog 1842 en ikke 
sanktioneret forbudslov mod brændevinsfremstilling. 



Afhus— Aflnger 



104 



alFadir (i) berøve smag, kraft. 
alFalblir fr; svække, arkræfle. 
afTalbllssement (r) m, sviek- 

kclse. 

alTair @, alTalre ^ f. sag. an- 
liggende, forretning: fegtning. 

affåltser (?) trykke ned : svickke, 
ofkræfle. 8'afPaia8er © synke, 
8?gnc: sviekke^ 

afPald — d) Abfall ni ; Sciiabsel 



18-15 og 1848 vedtoges love om fremstilling og salg af 
brændevin, som umuliggjorde husbrænding og vanskelig- 
gjorde salget. Brænderiernes antal sank fra 1387 i 1840 
til 40 i 1850 (nu 24), brændevinsforbruget sank fra ca. 10 
liter i 1843 til 6.3 liter i 1851—55. Samtidig steg dog 
forbruget af vin og øl meget, dog ikke i den grad, at 
det opveiede nedgangen i brændevinsforbruget. 

Totalafholdsprincipet indførtes i Norge af Asbjørn 
Kloster, som stiftede den første totalafholdsforcning i 
Stavanger 1859 med 30 medlemmer; derfra nedstammer 
det «Norske totalafhold sselskab», som 1906 tæller 130 064 
medlemmer, deraf 45 836 mænd, 54 781 kvinder og 
29 447 børn under 15 aar. 

Goodtemplarordenen indførtes 1877 og tæller 1906 
48 304 medlemmer, deraf 15 712 mænd, 15 828 kvinder 
og 16 764 børn. I alt anslaaes antallet af voksne 
afholdsfolk til ca. 180 000 eller 12 pct. af befolkningen 
over 15 aar; hertil kommer ca. 55 000 børn i afholds- 
foreninger eller totalafholdne religiøse samfund. 

I 1871 indførtes samlaginstitutionen, ved hvis hjælp 
den private brændevinshandel knækkedes. 

I 1880-aarene agiteredes der ivrig for indførelse af 
forbud; den der\'ed vakte diskussion førte til revision 
af brændevinslovgivningen. Brændevinsloven af 24 juli 
1894 indførte strengere bestemmelser om brændevinssalg 
og gjorde samlagenes bestaaen af hængig af folkeafstem- 
ning; den voldte en langvarig strid, som førte til loven 
af 17 mai 1904, som i det væsentlige opretholder loven 
af 1894 og indfører strengere bestemmelser for øl- og 
vinhandel. Grundtankerne i den nugjældende norske 
afholdslovgivning er: 1. Ingen brændevinshandel paa 
landet, 2. kun samlagshandel i byerne, af hængig af folke- 
afstemning, 3. handel med øl og vin afhænger af kommune- 
styrets bevilling, og der er aabnet adgang til ogsaa at 
monopolisere den i samlag. 

Ædruelighedsarbeidet hertillands har altid været drevet 
samtidig ved offentlige foranstaltninger og privat oply.s- 
ningsarbeide, og det er ikke muligt at afgjøre, hvormeget 
af resultaterne skyldes hver af disse faktorer. Medens 
der i 1833 brugtes ca. 8.5 liter 1 00 pct. alkohol pr. indb., 
har forbruget efler 1850 svinget mellem 2 — 4 liter; efter 
1880 har det aldrig været over 3 liter. Norge hører til 
verdens mindst alkoholbrugende lande og indtager en 
førerstilling paa alkohollovgivningens omraade. Samtidig 
med nedgangen i alkoholforbruget er sindssygdom paa 
grund af drik og dødsfald af alkoholisme blevet meget 
sjeldnere, ligeledes er antallet af straffanger og selvmord 
aftaget. Folkets middellevctid og legemshøide er steget, 
dødfødslerne og spædbarndødeligheden aftaget, men her 
kommer ogsaa andre hygieniske fremskridt i betragt- 
ning. 

Der er en kraftig afholdsbevægelse i de Forenede 
stater, det Britiske rige, Sverige, Finland og Danmark, 
i de senere aar ogsaa i Tyskland, Schweiz og Japan. 

Afhus, særskilt rum i en bygning. Navnet brugtes 
i fortiden for den del af hovet, hvor ofringen foregik 
og gudebillederne var opstillet. 

Afhsrdning er en operation, hvorved hærdet staal 
gjøres blødt; den bestaar i ophedning til glødning med 
paafølgende langsom af kjøling. 

Afinger, Bernhard (1813—82), t. billedhugger, har 



n, Sciirol m, Abgang m — (e/ fall 
(of the hair, oflenves); (skraanlng) 
fall, siopc; (i alm.) culls, refuse, 
Avaste, (levninger) broken victuals, 
leavings; (af skind osv.) cuttings, 
clippings, parings; (af kabclgarn) 
shakings; (af metal) ogs. residua: 
(ved slagtning) ofTal: (af taugverk) 
spindriR; (fra kurs) falling off — 
ij) rebut m, dcbris m pl ; rcstes m 



pl; (slagte-) issues f pl; (tekn.) 
déctiet ni, rognures f pl; (skraa- 
ning) pente f. talus m. 

aflPaler (f) ncdHre; drive mod 
land. 

aflPamer (f) ndsulte. 

afFamé (?) (for)sulten, tnrngende, 
begi.crlig. écriture (0 aflPamée 
(r; fin skrin, habit (ni) affkmé 
vf, trang drngt. 



alTatte — (l) abfassen. verfavwn 
— (?) composc, couch (in \vritingi. 
draw (up), framc. indite. put in 
\%Titing, >^-ord — (f) rediger, dresser. 

alTattelse — vt) Abfassung r. 

Anfertigung f, Fassung f — c^ coni- 
posltion. drawing (up). Oramlng. 
wording — ^ rédacUon f, dres»»»- 
mcnt ni. 
Affe iX m. nbe: (AfTchen) rOs ; 



105 



Aflun-Karahlssar— Afmagt 



106 



udført en række populære religiøse arbeider og portræt- 
medaljoner (bl. a. af A. Humboldt og Cornelius). 

Afiun-Karahissar, by i Anatolien (Lilleasien), 17 000 
indb.; betydelig handel med opium («afiun»). 

Af kante, se A ff ase. 

Afkjøllng, at et legemes temperatur synker. Dette 
kan ske, enten ved at legemet afgiver varme til om- 
givelseme (ved straaling og varmeledning), eller ved at 
der foregaar en proces i legemets indre, hvorved varme- 
energi omsættes i energi af anden art. Straal ingen af- 
hænger af temperaturen (for et stort legeme er den pro- 
portional med 4de potens af den absolute temperatur) 
og af overfladens beskaffenhed. Den hastighed, hvormed 
et legeme afkjøles, tiltager derfor raskt med stigende 
temperatur. Den af hænger videre af varmeledningsevnen 
saavel i legemet som i det stof, der omgiver legemet. 
Endelig af hænger den af legemets speclfike varme, jo 
større denne er, desto mere varme skal der transporteres 
væk, og desto længere tid trænges der. I industrien an- 
vendes forskjellige afkjølingsapparater, som grunder sig 
paa de her anførte fænomener, saaledes svalekummer 
for øl i bryggerier. Melk af kjøles i meierierne ved, at 
man lader den rinde ud over en beholder, som afkjøles 
indenfra med rindende koldt vand. 

Afkjøling. som følge af indre energiomsætning har man 
et eksempel paa, naar visse salte f. eks. salmiak opløses 
i vand, hvor\xd opløsningsvarmen bindes (kuldeblan- 
dinger). Eller naar varme bindes ved en vædskes for- 
dampning. Æter eller benzin, som heldes paa haanden, 
frembringer en tydelig merkbar afkjøling ved sin for- 
dampning. Se ogsaa Kuldemaskiner. 

Af kog, dekokt, et lægemiddel fremstillet ved kogning 
af knuste eller opskaame plantedele med vand og paa- 
følgende afsiling («kolering»), f. eks. chinadekokt. 

Af kortning i arv sker efter norsk ret overfor descen- 
denter, naar det ved en af arveladeren efterladt skriftlig 
optegnelse eller ar\'ingens erkjendelse bringes paa det rene, 
at det har været ar\'e]aderens vilje, at særegne bekost- 
ninger, gaver eller forstrækninger, ydet til et barn, skal 
afkortes i dets arv. En arving er dog ikke forpligtet 
til at betale noget tilbage til boet, selv om det mod- 
tagne overstiger hans arvelod (ar\Tlovens §§ 10 — 18). 
Om denne afkortning bruges ofte, men med urette, ud- 
tr>'kket coUalio honorum, uagtet den ikke skriver sig fra 
dette romerske institut og i indhold er forskjellig fra 
dette. — A. i frihedsstraf sker efter S. L. § 60 for vare- 
tiegtsfængsel, som en domfældt har udstaaet før dommen, 
og som han ikke ved sit eget forhold under sagen har 
paadraget sig. 

Aflad (indulgentia), er et led i den romersk-katolske 
l>odslære. I den tidlige middelalder var det allerede 
skik, at tungere bodsstraffe kunde nedsættes og ombyttes 
til mildere. Oprindelig var dette overladt den enkeltes 
sjælesørger. Afladen fremkom ved, at kirken tog ord- 
ningen heraf i sin haand og tilsagde eftergivelse af alle 
eller en del af bodsstrafTene paa betingelse af visse ydelser. 
Disse kunde være af meget forskjellig art. Foruden 
almisser, bøn og faste kan nævnes: deltagelse i korstog 
eller i enhver krig mod kirkens fiender, gaver til kirken 
o. s. v. Fra aar 1300 indførtes jubilæumsaflad i jubel- 
aarene. Aflad er desuden ofte knyttet til kirkelige fester. 



«lorkcsnabel (1 tegning; (^øudtr.) 
«tormabe (Aap). Affenbeere ® 
r. hnrkling. Avenflsch ni, han- 

alTeet ^ paavlrke, angiibc; 
hefffi an paa. stræbe eflcr; give 
sig udsrende (mine) af. efterabc. 

affectation @ k iX f, fontfl- 
Whe, aflektatioD. 

affecter <J) foreglve, affektere. 



afTect— afféktatloii 

helgenkanonisationer, besøg i visse kirker eller til be- 
stemte altre. Generalaflad er aflad for hele kirken, 
partikulæraflad er aflad for en enkelt del af kirken. 
Læren begrundes saaledes: ved boden tilgives synden og 
dens evige straf, men ikke dens timelige straffe i dette liv 
og skjærsilden. Disse bodsstraffe er ikke rent kirkelige 
straffe, men Guds timelige straf over synden. Kirken 
har imidlertid magt til at forkorte dem baade for de 
levende og de døde i skjærsilden ved aflad; thi kirken 
besidder en skat af fortjenester, tilført den af Kristus, 
Maria og helgener, som den kan lade komme andre 
tilgode. Denne lære, som tilmed ofte overdreves af 
afladskræmmerne, vakte Luthers dy be forargelse og frem- 
kaldte hans 95 theses (1517), der betragtes som refor- 
mationens beg}'ndelse. 

Afledende midler (derivantia), midler, ved hvilke 
blod tilstrømningen til et sy gt sted søges formindsket. 
Varmt omslag, sennepskage, jodpensling, afføringsmidler, 
aareladning 

Aflednlng, se Orddannelse. 

Aflednlngstegn (mus.), se Fortegn. 

Aflelring. l. (Med.). Sygelig udfældning af stoffe i 
legemet, f. eks. af urinsure salte i leddene ved gigt el. i 
nyrerne og urinblæren, hvorved der dannes sten. 
2. iGeol.). Se Lag. 

Aflyd kalder man efter Grimm det fællesjafetiske 
selvlydskifte, som i germanske sprog er særlig let kjen- 
deligt i de sterke verbers bøining (binde — bandt — 
bunden, fare — f6r), men ogsaa flndes ved aflcdninger 
(baand: binde, byrde: bære). Dette skifte skyldes sik- 
kert i væsentlig grad den fællesjafetiske akceutuation» 
men netop fordi dets oprindelse ligger saa langt til- 
bage, er meget dunkelt vedrørende aflydens egentlige 
natur. 

Aflysnlng (aflæsning), en lysning til tinge, der tilsigter 
at bevirke en tinglyst heftelses udslettelse af panteregistret 
helt eller delvis. For a. erlægges ingen betaling. — A. 
betegner ogsaa kundgjørelse om, at en berammet olTent- 
lig forretning ikke bliver afholdt. 

Aflæggere kaldes de til kunstig formering af en 
plante anvendte vegetative skud, saafremt de vedbliver 
at staa i forbindelse med moderplanten, indtil de har 
slaaet rødder. 

Aflægnlng, se Bog t ryk. 

Afløbslednlng er en rende eller et rør til bortledning 
af fl3'dende stofTe (overflødigt vand fra kultiverede stræk- 
ninger eller smudsigt vand fra bcboede steder). Af løbsrør 
er rørledninger, der tjener samme øiemed. Særlig bruges 
lodrette afløbsrør inde i husene til at føre skyllevandet 
fra kjøkkener, bad o, s. v. De bestaar i regelen af 
jern- el. blyrør. 

Aftnagrlng, tab i vegt og huld paa grund af for- 
mindskelse af den abnorme eller normale fedtmængde i 
legemet, i sidste tilfælde ofte symptom ved alvorlige 
sygdomme: Iang\'arig feber, tyfus, tuberkulose, kræft o. 
fl. Afmagringskur anvendes ved unaturlig fedme 
ved ordning af diæten, væsentligst ved indskrænkning af 
kostmængden, navnlig af fedtstofle og kulhydrater og af 
spirituosa, især bayersk øl. 
I Afmagt (besvimelse), en tilstand af bevidstløshed, 
I som indtræder, naar hjernen enten bliver sterkt blod- 



have Torkjærlighed for, tragte eHer ; 
bestemme; panvirkc, røre. 

afTectlon (e) & (f) f, affekt. 
(slnds)stemning, sindsbevægclse ; til- 
bøielighed. hengivcnhed. 

afféctlonate (^^ øm, Hjærlig. 

alfectlonné ^ aflekterct. unn- 
Inrlig. 

afféctlonner (f) have forklær- 
Ifghed for. «'airectionner å (? 



føle velvilje, inlerese for. •'alTec- 
tlonner q vinde ens velvilje. 

alFectueux ® kj:erlig; venlig, 
hjertelig. 

afféie — (t) abfegen, ahkehren : 
(sit arbeide) fiachtig besorgcn : (en) 
kurz abfertigen — @ sweep off; 
hurry (cl. slight) over; dispose of 
— ^' bnlnyer; (en) renvoyer, en- 
voyer promener. 



affekt - (i) Anekt m - (c; (filos. 
aflection ; (heflig sindsbeva>gelse) 
excl ternen t, passion — (T) affcction f; 
émotion f, pnssion f. kOfnme i 
affekt — (tj in Anekt geraten — 
(e)gel excited, get warm, take fire, 
fly (go) off at a tangent — it) pren- 
dre feu; s'émotionner, se passion- 
ncr. 

affektation - iT) Affektation f. 



107 



affektere— afHle 

overfyldt eller, hvad der er det almindeligste, blodfattig. 
Aarsagen kan f. eks. være sterk shidsbevægelse, smerter, 
overanstrengelse, ophold i daarlig luft, blod tab. Den 
syge falder om, ligger ubevægelig, ofte med snorkende 
aandedræt. Den bedste behandling er, hvis patienten 
er bleg, at lade ham ligge rolig, med lax^tliggcnde ho- 
ved, idet der da lettest kommer blod til hjernen igjen. 
Samtidig anvendes Hoffman nsdraaber eller vin, eller 
man holder sterkt lugtende stoffe f. eks. salmiaksplritus 
under næsen paa ham. Er der tegn paa blodoverfyld- 
ning til hjernen, løftes overkroppen op, saa at blodet 
kan løbe fra hovedet. 

Afmønstring af skibsmandskab foregaar, naar hyre- 
kontrakterne udløber eller ophæves. Skibsføreren maa da 
fremlægge bemandingsliste, patenter eller sjøfartsbøgcr 
samt kontrabøger i opgjort stand. Indrulleringsbetjenten 
paaser rigtig afregning. I udlandct sker a. ved konsulen. 

Afoni (græ.), stemmemangel, d. e. hæshed; skyldes 
enten lidelse i eller lammelse af stemmebaandene. 

Aforisme (græ. aphorizein, afgrænse), kort læresætning, 
tankesprog; afori'stisk, kortfattet, afbrudt. 

Af prelle, kaste tilbage; afprelning, projektilets 
tilbagekastning eller fortsatte bevægelse efter anslaget. 
A. er af hængig af indfaldsvinkelens størrelse, projektilets 
form og maalets eller jordbundens beskaffenhed. 

Afprodsey afbryde forbindelsen mellem for- og bag- 
vogn, specielt mellem kanon og forstilling; adprods- 
ning, det tilsvarende navneord. 

Afrågola, by i den ital. provins Neapel, 10 km. nord- 
øst for Neapel, 22 000 indb. Straahattefabrikation. 

Afrancesådos el. Josefinos kaldtes i Spanien det 
bonapartistiske parti, der sluttede sig til Josef Bonaparte. 
Efter dennes fordrivelse 1813 — 14 blev deres eiendomme 
konfiskeret og de selv udvist. 1820 fik de tilladelse til 
at vende tilbagc. 

Afranllis, Lu ei us (ca. 150 f. Kr.), rom. komedle- 
digter, er den talentfuldeste repræsentant for den national- 
romerske tillempning af den græske komedie. Kun 
brudstykker er bevaret af hans verker, men de minder 
ved sin djervhed og kraft om Plautus' bedste komedier. 

Afregning, opgjør, er ordningen af gjensidige for- 
dringer, som to personer i tidens løb ved afslutning af 
forskjellige forretninger faar paa hinanden. 

Afrem Syrer, Syriens berøm teste kirkelærer (d. 373), 
ortodoksiens forsvarer imod arianismen, betydelig skrift- 
fortolker og berømt som salmedigter. Hans aandelige 
digte er oversåt af T. S. Rørdam ('Kbh. 1879). 

Afrlcånus, Sextus Julius, kristen græ. historie- 
skriver fra Palæstina (d. 232), grundlæggcr af den kri- 
stelige tidsregning. 

Anidl, en krigersk afghanerstamme, der be}>or bjer- 
gene i det nordvestlige grænsedistrikt i britisk Indicn, 
vest for Peschawar ; deres antal anslaaes til 300 000. 

Afrika danner den sydvestlige del af «den gamle 
verden». Det skilles fra Europa ved Middelhavet, og 
fra Asien ved det Røde hav. I en geologisk fortid 
var A. forbundet med Europa mellem Ceuta og Tarifa 
og mellem Tunis og Sicilien; med Asien forbinder 
eidet ved Sues (idet kanalen gjennem dette geografisk 
seet kun er en rende). Mod øst har A. det Indiske hav, 
mod vest Atlanterhavet. — A. har et meget ensformigt 



Afmønstring— Afrika 



108 



Zlererel f — (e) afTectation — ® 
aflTectation f. nflTéterie f. 

affektere (i) Rfl'ektl(e)ren — (^ 
afléct — ® alTecler. 

affektert — (T, afrekti(e)rt. ver- 
schroben, geziert — (o) afTectcd, 
factitlous; siroperlng — (?) afTecté. 
afTété, manléré; avec afTectation. 

ilffen ® drive spas med, drille. 

affenage ^ m, fodring. 



Afferei (r r, abel&atterl, narreri. 

afférent (f) tilkommende. 

affermagé ff; m, (bort}ron)aKt- 
nlng. 

affermer (f; (bort)forpagte. 

affermir (rj ({Jøre fast. l>era'ste, 
styrke. 

affermlMement !?' m, be- 
fiestelse, styrkelse. 

affété ir aflekteret. sogt. 



omrids, idet det er lidet indskaaret af havet. Derfot 
det en Ilden kystlængde, naar hensees til det store C 
indhold. I nordkysten skjærer sig ind den Store S 
(Sydrabugteh) og bugten ved Gabes (den Lille Si 
Guineabugten, paa Atlanterhavskysten, er egentlig 
et aabent havstykke med de to underafdelinger be 
ved Benin og bugten ved Biafra, og østk\'stens b 
linje frembringer bugten ved Sanslbar og et par a 
indbøininger, af hvilke den ene befinder sig i Mosad 
kanalen, som farvandet mellem fastlandet og Madagi 
kaldes. 

Fra verdensdelens nordligste punkt, Kap Blanco 
20' n. br.), til det sydligste, Kap Agulhas (34° 51' s. 
er længden 8000 km., fra vestpunktet, Kap Verde 
35' v. 1. Grw.), til Ras Hafun (51° 28' ø. 1. Gr\v., 
s. f. Kap Guardafui) er længden 7500 km. Fladl 
holdet er 2 982 000 km.*, hvoraf der paa øerne l| 
620 000. km.* (Madagaskar alene 592 000 km.*). A, 
gjør saaledes noget mindre end Vs af den gamle verdi 
er 3 gange saa stort som Europa. Dets kystlængt 
30 600 km., hvorved dets kystudvikling (efter en i 
maade at beregne denne paa) udtrykkes ved forh 
1:1.8, hvilket f. eks. kun er halvparten af Europaa 
kontinenterne har kun Sydamerika en mindre bea^ 
del af øer og halvøer end Afrika. 

A. er som hclhed et stort, plateau, en geologis! 
meget gammel ijeldflade. En undtagelse i denne 
seende danner Atlasbjergene i n., som efter sin geolo 
oprindelse hører mere til Europa end til Afrika, 
store plateau deler sig i et sydllgt høiere og et noi 
lavere. Hvor disse to mødes, tvers over verdensd 
har denne saavel sine høieste som sine laveste 
skaber. Vældige indsænkninger og vulkanske opby^ 
ger har ved siden af for\itringen og elvenes arbeid 
formet Qeldfladen. Henover denne stryger forho] 
lave Qelddrag, medens den kantes af høie randbjerge. 
Abessinien løber sydover et vulkansk belte, tildels 
endnu virksomme vulkaner, ligesaa kan en vull 
spalte, med høie Qeldtoppe langsefter, følges i 
afrika fra egnen s. f. Tsadsjøen til Kamerun (og v 
i ørækken i Guineabugten). 

A. falder i følgende naturlige hoveddele: 1. Atlas 
gene. 2. Det nordlige plateau, som indbefatter a. Sl 
og b. Sudan, hvortil slutter sig 3. Nillandet. 4. i 
sinien og Somalhalvøen. 5. Indsjøplateauet. 6. Ga 
kysterne. (4, 5 og 6 hører nærmest til randbjergsegl 
7. Det midtre plateau eller Kongobassinet. 8. Det 
afrikanske plateau. (7 og 8 danner tilsammen det t 
for nævnte sydlige, høiere plateau.) 9. Øerne. 

Atlasbjergene strækker sig fra v. s. v. til ø. n. ø 
Atlanterhavet til den Lille Syrtc. Den v. del, Hø 
eller det Marokkanske Atlas, bestaar af høie QcldkJ 
hvis toppe (op til 4 500 m.) dog ikke naar grænse 
den evige sne. Den ø. del, det Algerske (Algierske) i 
danner en Qeldvidde med randbjerge i n. (Lille 
eller Tell-Atlas) og i s. (Store Atlas eller Sahara-il 
Fjeldvidden kjendetegnes ved de saakaldte Schotts, al 
løse, sterkt saltholdige, grunde sjøer. — Sahara.s mt 
høide sættes til 500 m. Det er ingen uafbrudt slette. ] 
strøg, dækket af sand eller sten, skifter med lange ra 
af sanddyner og mørke klipper. Som øer strøet uc 



I afféterle J' f. aflékterthed, be- 
hagelyst. 

afHance e^ gi vet løfte, tro, tro- 
lovelse : (vb) forlove sig med, fæste. 

afflcere — it) nngreifcn, rflhren, 
afRzieren — -v; nffect — f. affecter, 
impressionner. 

afilche^) r, opslag, plakat. 

petitea afHches r f pl. adresse- 
avis. 



afHoher (Dopslaa. bel^end 
bære til skue, prale med ; ko 
mitt ere. 

afHdavit (?) beedlgct Toet 
udenfor retten .J 

affldé (f^ m. foHrolig 
spion, agent. 

afBle — it^ abfellen — 
off, down; (glatte) burnisli 
limer: polir. 



109 



Afrika 



110 



sandhavet ligger talrige oaser. Mellem Atlasbjergene og 
Nildalen berører Sahara Middelhavet i den stenede høl- 
vidde 0. f. det lille Barka-høiland. Syrtestranden v. f. 
dette udgjør derimod en smal strimmel af dyrkbart land 
(Tripolis). — Sudan strækker sig fra Atlanterhavet til Nil- 
dalen. Det falder i et vestligt og et østligt Høi-Sadan 
og et mellemliggende Lav-Sudan (Midt-Sudan eller Tsad- 
bas.sinet). — Nillandet er en del af ørkenplateauet, i hvilket 
Ni lens dal nærmest kun er en lang smal oase, og som 
fortsætter sig ø. f. Nilen til det Røde hav. Dette hav 
skiller den afrikanske ørken fra den arabiske. Den ø. 
del af Sahara, den Libyske ørken, kantes, umiddelbart 
før den fra en høide af 4 — 500 m. falder brat af til 
Nildalen, af en rad oaser i en sænkning fra n. til s. : 
Baharijek, Frarafrah, Dachel, El-Chargeh. 0. f. Nilen 
stiger igjen ørkenplateauet, men nu meget langsomt indtil 
det bratte afheld mod Rødehavet. Dette afhelds øvre 
kant danner et randbjerg med høie tinder: Schaib 
2 200 m., Djebel Sebara, D. Soturba, Erba2 300 m. m.fl. 

— Abessiniens (Habesch*s) vældige Qeldborg rækker fra 
det Røde hav ved Massaua in. til Rudolfsjøen i s. I 
«st, hvor det særlig falder brat af, begrænser det det 
lave Danakil- eller Afarland indenfor Tadjurabugten, med 
dets afløbsløse depressionssjøer (Assalsjøen 174 m. og 
den nordligere liggende Alel-bad eller Alalebodd-sjø 60 m. 
under havspeilet). Fra det sydlige Habesch stryger Qeld- 
rækker udigjennem Somalhalvøen til Kap Guardafui. 

— Mellem Rudolfsjøen og Njassa, mellem det Indiske hav 
og Kongobassinet hæver sig det østafrikanske indsjøplateau. 
xMed Habeschhøilandet. dets naturlige fortsættelse nord- 
over, naar det til det Røde hav. Hvor det er bredest, 
et stykke s. f. ækvator, har det en bredde paa 1 200 km. 
Fra Kongobassinet hæver plateauet sig i lange høilands- 
vidder med vulkanske keglebjerge, mod det Indiske hav 
sænker det sig i terrasser og skilles fra havet ved et 
mere eller mindre bredt lavland. Geologisk undersøgelse 
>iser, at plateauet har været dækket af et vældigt ind- 
landshav. Den viser ogsaa, at her har vulkanske kræfter 
været i virksomhed, enkelte af de høie kegleQelde er 
endnu virksomme vulkaner. Særlig kjendetegnes høi- 
landet ved sine mange indsjøer, hvoraf de fleste ligger 
efler hverandre i en spalte, der kan følges videre i det 
Røde hav og det Døde hav. Disse sjøer har for det 
meste bratte bredder, ofte saa bratte, at de ikke afgiver 
bopladse. Smale, strakte fra n. til s. i en betydelig 
længde hjemsøges de af voldsomme vinde. Den største 
indsjø, den runde Viktoriasjø, ligger dog ikke i hin spalte. 
De nedover plateauets østlige terrasser rindende el ve, Pan- 
gani (munder indenfor øen Pemba), Wami og Rufu (mun- 
der begge indenfor Sansibar), Rufidsji (indenfor Mafia) 
og Rovuma (grænseelv mellem tysk og portugisisk Øst- 
afrika), deler bjergmassen i bjergrækker og bjergland- 
skaber: Usambara, Usagara o. fl. Her hæver sig, paa 
grænsen af tysk og britisk Østafrika, verdensdelens høieste 
fjeld, vulkankeglen Kilimandsjaro, omtrent 6 000 m., med 
sine to toppe ragende op over bræisen. Ret i n. lige 
under ækvator naar Kenia næsten 5 000 m., ogsaa under 
evig sne. Her udspringer Tana. Ogsaa plateauets vest- 
rand bærer mægtige fjelde, saaledes Ruwensori, 5 500 m., 
mellem Albert-sjø og Albert Edvard-sjø. Bjerglandet 
n. for Viktoriasjøen, hvor f. eks. Elgon naar 4 300 m.. 



afBler ® sllbe, hvmM; tnekke 
Ul tnuid. 

afBliate @, aflllier (^ adop- 
tere; optage (som medlem), an 
afBliated society @ filial. 

•*afBlIer å (^blive optaget i : 
slutte sig til. affllié (^ m. med- 
lem, ordenabroder. 

afBllatloii (^ & (?) r, adoption. 
optagelse; @ o^. flllaL 



afflloir (?) m, hvmscsten, stryge- 



"Sf 



ifBn r, abinde, hunabe. 

afBnage (e) a m, affinerlng, 
rensning; (?) ogs. hegling, Ulspids- 
nlng. traadtrceknlng, (flnhcgict) 
hamp. 

afflnde sig — sich abflnden 
— (^ compound (make a oomposi- 
tion), come to an agreement (to 



afttler-rafflrmaiit 

fører vestenom Rudolfsjøen over i Habeschhøilandet. — 
Indenfor Guineabugten hæver sig — dog sjelden over 
1 000 m. — den vestlige rand af det store indre plateau. 

1 Øvreguinea kaldtes en del af randen tidligere Kong- 
bjergene («kong» i et derværende negersprog d. s. s. bjerg), 
i det østligste af Øvreguinea stryger Kamerunbjerget fra 
S.S.V. til n.n.ø. og stiger til over 4 000 m. Nedreguinea 
danner for en viesentlig del Kongobassinets vestrand. 
En linje mellem mundingerne af Kunene og Sambesi 
betegner Kongpbassinets forøvrigt lidet udprægede grænse 
mod det sydafrikanske plateau. — Sydafrika er næsten helt 
igjennem et høiland; i øst ligger en brem af lavt land 
fra kysten indover mellem elvenes (Sambesis o. fl.) nedre 
løb, og i vest ligger langs kysten en smal sandet strand- 
flade. I s. og s ø. fortoner plateauet sig fra havet af som 
mægtige bjerge. Inde paa plateauet hæver sig fjelddrag 
som f. eks. KarreeQeldene i s.v. Randbjergene i s. er 
Nieuweveldbjergene, Snebjergene m. fl. (KompasQeldet 

2 700 m.). Den søndenfor disse Qelde liggende 1 000 m. 
høie steppevidde Karroo har sin sydrand i de bratte 
Svartebjerge. Toppene har som oftest pladeQeldformen, 
saaledes som f. eks. det bekjendte Tafelberg (Table 
Mountain søndenfor Kapstaden), 1 080 m. I s. ø. dannes 
randen af Drakens- (eller Kathalamba-)bjergene, med Syd- 
afrikas høieste Qeld, Mont aux Sources, 3 400 m., o. fl. 
Vestranden er lavere (høiest naar Cedarbjergene ø. f. 
Oliphants River, 2 000 m., Omatako i Damaraland n. ø. f. 
Walfisch Bai, 2 700 m.). Det sydafr. høiland indeslutter 
to store slettestrøg, nemlig ørken- og steppelandet Kala- 
hari og sumpsletten omkring den afløbsløse Ngamisjø 
(900 m. o. h.). 

De afrikanske øer er dels fastlandsøer, dels vulkanske 
øer, dels koraløer. I Middelhavet regnes til A. kun 
nogle smaaøer ved Marokkos kyst og nogle lidt større i 
Syrtebugten udenfor Tunis. 1 det Røde hav ligger Mas- 
saua og udenfor denne Daalac-øeme. I det Indiske hav 
er Sokotraøerne (S. 1 400 m.) en fortsættelse af A.s øst- 
horn. Paa koraløerne langs A.s østkyst ligger vigtige 
handelspladse : Mombasa, Pemba, Sansibar, Mafia, Mo- 
sambik o. a. Komorerne i det nordlige indløb til Mosam- 
bikkanalen er vulkanske (paa Komoro den virksomme 
vulkan St. Kartala, 2 600 m.), medens Admiran terne paa 
høiden af Sansibar er koraløer, og Seychellerne (i n. ø.) 
er af granit. Maskarenerne (ø. f. Madagaskar), Mauritius 
og Reunion, er vulkanske. Madagaskar er en forhen- 
værende halvø; den er den Qerde eller femte af alle 
jordens øer i størrelse. Vest for Afrika, i Atlanterhavet, 
ligger de vulkanske øer Tristan da Cunha (noget nærmere 
til Afrika end til Sydamerika, v.s.v. for Kapstaden), St. 
Helena og Ascension. Guineabugten s øer er allerede 
foran betegnet som vulkanske: Fernando Poo, llha do 
Principe, llha do S. Thomé, Annobon. Af de faa øer 
langs Øvreguinea danner kun Bissagos-øerne udenfor 
portug. Guinea en større gruppe. Paa de Kapverdiske 
øer naar Fogo, en vulkan, som endnu synes at være i 
virksomhed, henimod 3 000 m. Større øer er ogsaa de 
Kanariske øer, hvor Pico de Teyde (3 700 m.) har havt 
udbrud i nyere tid, og den ogsaa vulkanske ø Madeira. 
Azorerne regnes af mange til Europa. 

A.S større el ve kjendetegnes bl. a. ved den store bue, 
de danner i sit løb, og ved de stryk i den nedre del af 



terms) — (?) 8'aiTanger, s'acoom- 
raoder. 

afBner (?) rense, hegle; til- 
spidse. 

afBnerie (f) f, renseri, traad- 
trækkerl; blik I ruller. 

afBnlté (?) f, afBnlty @ svo- 
ge^kab, sl^skab ; overensstem- 
melse, llfdied; afflnitet. 

affinoir (?: m, fin hegle. 



afBqnet®m, stas. pynt; strik- 

afflre - ® abfleren - ® eaae 
off; (baad) Iower. (slOøde) let fly — 
(?) amener, (sKføde) largner. 

afllmi @, afBrmer (f) sUa- 
ficste; paastaa, bekræne. 

afBrmance (e) stadfoestelse. 

afRrmant (e) forsikrer; bc- 
kræfler, vidne. 



111 



Afrika 



112 



afBrmatif— afBlction 

løbet, som følger af gjennemgravningen af plateauet eller 
dets randbjerge. Elvene i ækvatorstrøget har stadig stor 
vandmængde, saa at de, hvor bredderne er flade, danner 
talløse forgreninger. Nilen gjennemløber alle zoner og 
danner ligesom Niger og Zambesi et stort delta ved 
mundingen. Ørkenen gjeunemfures af talrige vadi'er 
(vadi, arab., elv, dal), i hvilke der kun rinder vand 
efter regnfald. A. indeholder nogle af jordens største 
elve. Saalcdes staar Kongos vanddistrikt kun tilbage for 
Amazonas (som rigtignok er dobbelt saa stort) og Nilen 
(med Kagera) i længde kun for Mississippi (med Missouri), 
ja Nilen er blandt jordens hoved el ve (altsaa uden hensyn 
til bielvene) den længste. Naar vi undtager den afløbs- 
løse Tsadsjø i Sudan, de saakaldte Schotts i Tunis og 
Algeriet, Stanley Pool, Tumbasjø og Leopold II sjø i det 
nedre Kongobassin, samt Ngamisjøen i Sydafrika, saa 
ligger A.s indsjøer paa det store østafr. plateau. Bortseet 
fra Njassasjøen, som har afløb til Sambesi, hører alle 
her liggende sjøer dels til Nilens, dels til Kongos vand- 
distrikt. Til Nilens hører saaledes Viktoria Njansa, som 
med sin vandflade paa 70 000 km.* kun staar tilbage for 
Øvresjø i Nordamerika (det Kaspiske hav stillet udenfor 
sammenligningen), til Kongos Tanganjika, A.s næststørste 
indsjø, 35 000 km.^ jordens længste. 

Klima. Det tropiske klima gjør sig gjældende næsten 
over hele verdensdelen. Kun randegnene i n.v. og i s.v. 
har en lavere aarsmiddelvarme end 20 ° C. I det indre 
af Nordafrika mellem 10 ° n. br. og den nordlige vende- 
kreds har en stor landstrækning, som forøvrigt i ø. naar 
helt frem til kysten ved det Røde hav mellem Massaua 
og Tadjura, en aarsmiddelvarme over 30 ° C. og er saa- 
ledes det hedeste strøg paa jorden. I Sydafrika finder 
der en betydelig forskjel sted mellem vest- og østkystens 
klima som følge af havstrømningerne. Eiendommelig for 
de indre dele af A.-høilandet er den store forskjel mellem 
dagens og nattens temperatur, som i løbet af et døgn 
kan opvise afvigelser paa 30 ° eller endog mere. — Ved 
vestkysten fra Liberia til Kap fremhersker sydvest- 
vinde. I det Indiske hav blæser som bekjendt monsu- 
nerne, om vinteren nordøst-, om sommeren sydvest- 
monsun. Medens de fremherskende vinde er havvinde, 
blæser f. eks. i Senegambien undertiden den saakaldte 
Harmattan, en trykkende støvfyldt landvind fra n.ø. Fra 
Sahara blæser over Atlaslandene til sine tider tørre hede 
vinde med sand og støv (Samum, sammenlign den æg>'p- 
tiske Chamsin). I de ækvatoriale dele af Vestafrika er 
det de lokale land- og sjøbriser, som gjør opholdet ud- 
holdeligt for europæerne. Mellem Seychellerne og Mau- 
ritius raser de saakaldte Mauritius-orkaner. — De nær- 
mest ækvator liggende dele af A. har en dobbelt regntid, 
vaar og høst. Egnene umiddelbart nordenfor og sønden- 
for, begrænsede henholdsvis af Sahara og af Kalahari, 
har regntid om sommeren og tørke om vinteren (hvilken 
aarstid falder forskjellig n. og s. f. ækvator). Omvendt 
har Atlaslandene vinterregn og sommertørke, varm høst 
og kjølig vaar. Ørkenstrøgene lider naturligvis af regn- 
mangel. For Nordafrikas vedkommende er ulempen den, 
at regnet kun falder den ene halvdel af aaret, medens 
den anden danner en sammenhængende tørketid. Særlig 
regnrige strøg er Sierra Leone og Liberia, kystlandet 
om det inderste af Guineabugten og Nilegnene mellem 



Lado og Fasjoda (altsaa omkring Bahr el Ghazal og Sobat). 
I det sydligste A. aftager regnmængden fra ø. til v., idet 
østenvindenes nedbør ikke naar langt indenfor randbjer- 
gene og vestenvindene er tørre. Det tropiske A.s kyster, 
særlig de vestlige, med sine mangrovesumpe og sit «driv- 
hus>klima, har altid været farlige for den hvide mand 
(malaria, dysenteri). Høilandet gjælder for at være sun- 
dere, dog optræder ogsaa der feberen, ialfald i egne 
under 1 500 m. Egnene om Viktoriasjøen betragtes som 
den berygtede «sovesyges» egentlige arnested. Ved at 
følge den moderne hygienes forskrifter kan europæeren 
i vore dage betydelig formindske sundhedsfaren. 

Plantelivet. Paa de store plateauer er græsvegetatio- 
nen fremherskende. Paa savannerne med det høie græs 
staar trær kun enkeltvis eller i smaa lunde eller kun 
langs elveløbene. I elvene siv-, rør- og papyrusplanter. De 
til Atlanterhavet gaaende elve løber tildels gjennem store 
urskoge med slyngvekster, hvoriblandt den vigtige kaut- 
schukliane. Det for savannerne eiendommelige træ er 
baobab, abebrødfrugttræet (adansonia digitata). Til det 




Negerhylter. 

tropiske Afrikas trær hører ogsaa kolanødtræet og 
sykomoren. Til de faa, men til gjengjæld saa meget 
videre udbredte palmearter hører oljepalmen (Kongo- 
bassinet og Guineak^^sterne). Ørkenerne har et fattigt 
planteliv, som foruden i oaserne, hvor daddelpalmen 
vokser, og hvor der dyrkes mange slags nyttevekster» 
holder sig til vadierne. Kaplandet har ingen større træ- 
arter. Det østaft*. høiland har sit i flere henseender eien- 
dommelig planteliv. A. har oprindelig havt faa nytte- 
vekster. Særlig udbredt er hirsen, saaledes den for A. karak- 
teristiske durrahirse, verdensdelens vigtigste brødkorn. 
Hvad dyrelivet angaar, saa træffer vi i det tropiske 
Vestafrikas skoge chimpansen og (i Nedreguinea) goril- 
laen. Paa de store savanner tumler sig zebraer og bøfler 
og mange slags antiloper (især talrige i Sydafrika), her 
grsesser ogsaa giraffen. Næshorn, elefant og flodhest har 
hjemme overalt i det trop. A.s skoge og savanner. Endnu 
videre udbredt er løven, sjakalen og hyænen, og kroko- 
dillen forekommer næsten i alle elve. Langs elve- 
bredderne især i Nilsudan vandrer ibis, flamingo, stork 
o. s. v. Fra Tanganjika sydover optræder den særlig 



afRrmatif (r). afRrmative ci 
bejaende, beknpflende, bestemt; 
(c\ otf8. (mat.) iH>sHlv. 

affirmative (^) & (f) r, bekræf- 
tcnde sa-tning. answer ln the 
affirmative '?) alve bejaende 
svar. j>rendre raffirmative 

SOUr Ti tåge parti for. par af- 
rmative if bekrwftende. 



affirmatlon e^ & f) r, bekræf- 

telse. TorsikHng: iidsagn. 

afflx (oi (gram.) affiks, endehængt 
stavelse el. bogstav; (vb) tiiroie, til- 
hienge, fjeste, knytte. 

afflxe X m. (gram.) aniks; (a^J) 
tilha-ngt. 

aff]ære — (i. ruri>en — :? piuck 

the feathers from -- f) plumer. 
afflaa ' i nbstiviren, abhtlnten, 



schinden — (e) strip the skin from, 
strip off the skin — (f) écorcher; 
cnlever la peau (de). 

afflation @ paabla?«ning, paa- 
aanding. 

afflatus (e)pust, blæst: inspira- 
tion, beaandelse: trækluft. 

affieurage (f) m, maling af 
kom med godt udbyttc; papir- 
masses iidblødning. 



affleurement (F)m, uciUevning. 

glatning. 

affleurer (f) u4)e\'ne. gjere Hge : 
Btaa i samme hoide, I flugt. 

afflict ^ bedrø>'e, Diage. 

affiictif (f), affllcttve o^ kor- 
porlig, som medfører fipng»ei(»tmO; 
smertelig, kummerfiild, plagende. 

affiiction v & D f, sorg. kum- 
mer, lidelse. 



113 



Afrika 



114 



for hesten farlige tsetseflue. Græshopper volder ødelæg- 
geiser i flere dele af A. Af husdyrene har sajndsynligvis 
æslet, katten og hunden sit hjem i A. Den for ørken- 
reiserne uundværlige kamel er derimod indført. Høns 
holdes overalt. Den egte afr. struds er gjenstand for 
opdrætning i Ægypten og Kaplandet. 

Befolkningen anslaaes til 141 mill., hvilket udgjør 
5 individer pr. km.' Tættest befolket er den ægyptiske 
Nildal. En folketæthed, som nogenlunde svarer til den 
gjennemsnitlige i Europa, opviser strøget omkring Nigers 
nedre løb og omkring bielven Benué. Ellers er A. gjen- 
nemgaaende sparsomt befolket. Mennesketomme er store 
arealer især i Sahara. Den særlig afrikanske race er ne- 
gerne. Muligvis forefindes dog resterne af en endnu ældre 
befolkning i visse smaa tndlandsstammer, som buskmæn- 
dene i Sydafrika og dvergfolkene i det trop. A.s urskoge. 
Negerne deler sig i et utal af stammer, som imidlertid 
kan sammenfattes i to hovedgrupper, den nordlige eller 
sudannegerne og den sydlige eller bantunegerne. Negerne 
udgjør den alt overveiende del af A.s befolkning. Stamme- 
feider og slaveeksport har i tidens løb udtyndet negerfolket 
i frj-gtelig grad, og fremdeles kræver brændevinet, kop- 
perne og syfilis sine talrige ofre blandt dem. I Sydafrika 
mødes sydligst den hollandske og engelske indvandring, 
og i sydvest, nordenfor denne, har hottentotter og busk- 
mænd sit tilhold. Sahara og Atlaslandene har en i høi 
grad blandet befolkning. Negere, arabere og andre folke- 
elementer har her afsat et folkemosaik, som det ikke 
er let at udrede. I vest er den oprindelige folketype 
at søge blandt berberne, i Ægypten hos de koptiske 
fellaher. En del af Madagaskars indbyggere, de saa- 
kaldte hovaer, hører vistnok til den mal^jiske race. 
Europæemes antal udgiør nu antageligvis 1 mill- i Nord- 
afrika, og ligesaa mange i Sydafrika. 

Medens bantunegerne er hedenske fetischdjTkere, har 
sudanfolkene og de nordligere boende folk antaget islam, 
som her har trængt frem fra n. og i Syd- 
afrika fra 0. Kopterne og abessinierne er 
kristne fra ældgammel tid. Kristendom- 
mens udbredelse har selvfølgelig faaet et 
mægtigt rygstød i det fremadskridende 
europætske overherredømme. Paa Madaga- 
skar og i Sululandet virker norske mis- 
sionærer. 

Afrikas rige jord er kun for en liden 
del underlagt moderne kultur og udnyt- 
telse. A., som har næsten ligesaa mange 
indbyggere som Amerika, regnes ikke at 
have synderlig større aarlig vareeksport 
alt i alt end Belgien, i værdi et af de 
sidste aar omtrent V»» af, hvad der er 
bragt paa verdensmarkedet. Eksportartik- 
lerne er uld, strudsefjær, elfenben, slaver 
(nu kun for det muhammedanske, hoved- 
sagelig det sydvestasiatiske marked), palme- 
olje (og jordnødolje), kautschuk (gum- 
mi), bomuld, halfagræs, vin (Madeira), 
sukker (Mauritius). Den største han- 
delsvirksomhed i A. fremkaldes ved for- 
bindelsen mellem Europa og dets kolonier. For denne 
forbindelse findes der nu talrige dampskibslinjer, særlig 




Fetisch. 



affliger f^ b«drø\e, nedslaa; 
plajje, pine. 

afRouer Ct) bringe flot. 

afRuenee @ & (f) f. velstand; 
overflod; tilstrømning. 

afRaent |e) overflødig; bielv, 
lillab. 

afRuenti^tilstnmimende. rivi- 
*re (fy afSuente ® bielv; m, bi- 
*lv. «idebane. 



falde. 



aflliger— aflhres 

engelske, ogsaa tyske, franske, en portugisisk, en italiensk, 
en belgisk, saaledes at de fleste afr. kystbyer anløbes af 
rutegaaende dampskibe. Aabningen af Sueskanalen (1869) 
har ogsaa faaet stor betydning for skibsfarten paa A., 
særlig naturligvis for Ægypten. Paa enkelte af elvene gaar 
dampskibe i det nedre løb (Niger, Sambesi, Nilen, Sene- 
gal). Kun to, nemlig Benué og (ovenfor randbj ergene) 
Kongo er dog i større udstrækning farbare. Nu gaar 
der ogsaa dampskibe paa de større sjøer. Fra mange 
af kystbyerne fører jernbanestubber indover; længere 
linjer danner brudstykkerne af de fremtidige overlands- 
ruter: Algeriet — Senegambien (i Algeriet allerede over 
Atlas til de første ørkenoaser), Ægypten — Kaplandet (i 
Ægypten stykkevis helt op til Kartum, i Sydafrika alle- 
rede forbi Buluwayo, i Matabelelandet over Sambesi), i 
britisk Østafrika til Viktoriasjøen, hvortil i v. svarer 
den farbare Kongo, hvis stryk i randbjergene allerede 
omgaaes af en jernbane (Matadi — Stanley Pool), og hvis 
forbindelse med sjøerne fra Stanley^ille og Nyangwe er 
under arbeide. Forøvrigt følger færdsel og førsel i det 
indre A. fremdeles karavaneveie, hvor enten kamelen 
(i Nordafrika til Sudan) eller den af okser trukne vogn. 



afRuer (?) strømme til; 
munde ud i. 

atn«X (<^ & (f) ni, tilstrøm- 
ning. 

Affner ® m. vævske. 

afFolant ^i bedaarcnde. 

afFoler (r; gjøre forstyrret, drive 
til vanvid. «'alToler de (t) for- 
gabe sig i. 

afToike — (?) entvOlltern — (e) 




Negcrhylter. 

sjeldnere hest og æsel, i store dele af det tropiske A. 
bærere besørger transporten. I Nordafrika er Tripolis 
og Bengasi udgangspunktet for karavanernc til Sudan 
(Kuka ved Tsad), fra de marokkanske havne samles 
veiene i Tafilelt s. f. Atlas, hvorfra kursen lægges for 
Timbuktu ved Niger. I Nordafrika lægger vi ogsaa 
merke til den store pilegrimsvei fra Marokko til Mekka. 
I det tropiske Sydafrika er vigtige karavaneveie linjerne 
Loanda — Kimbundu (jernvei Loanda — Malange) og videre 
til Mussumba i Kongostaten, og andre fra vestkysten 
udgaaende, som i det indre møder arabernes handels- 
veie fra østkysten, af hvilke den mest befærdede 'har 
været Sansibar — Bagamoj-o (herfra lægges nu jernvei) — 
Mpuapua, hvortil bl. a. de store clfenbenkara vaner 
kommer fra Tabora og egnene om de store indsjøcr. 
For en ikke liden del nøier handelsomsætningen sig med 
lokale markeder og udvikler sjeldnere større handcls- 
midtpunkter. Enkelte af Nordafrikas markeder som 
Ghat, Ain Salah, Mursuk, Ghadames har dog ikke liden 
omsætning, og foruden de allerede nævnte handelsknude- 
punkter kan ogsaa nævnes Harrar (nær jernbanen Dji- 



depopulate. dispeople, unpeople — 
(f) dépeupler. 

afrOra (e) yde, forskaffe; kunne 
levere (sælge) til en vis pris; be- 
stride, bave raad til. 

alTordre — ® abfordern, ab- 
verlangen — fo] demand (el. requlrc) 
of (ftoni) — :r) cxiger (qc de q), 
demandcr ((jc å q). 



alTourcher (f) fortøie; sætte 
overskrævs. 

afFourager (?) fodre. 

aflPranchir (f) befri; iVankerc; 
gilde; tømme. 

aflPranchlssement (?) m. be- 
frielse; frankering. 

afFrav (tA slugsmaal, opløb. 

aflPreiglit @ befVagtc. 

alTres Cf) r pl, dødsangst. 



115 



affréter— air»rdige1se 

buti — Ankober) for Galla- og Somallandene, Kong i Vest- 
sudan (Elfenben kysten) o. a. — Som penge gaar i store 
dele af Nordafrika Maria Theresia-daleren (særlig med aars- 
tallet 1780). I Vestsudan bruges som penge kaurimus- 
lingen fra Malediverne. Salthandelen spiller en stor 
rolle bl. a. i Abesslnien (Sokota i n.ø.), hvor saltstænger 
bruges som betalingsmiddel. — Talrige telegraf kabler for- 
binder A. med Europa; gjennem det indre A. vil den 
første linje blive den meridionale Kairo-Kapstad-linje 
via Ujiji (ved Tanganjika i 1905). 

Afrikas nuværende politiske inddeling er fremgaaet 
af den europæiske kolonisation. Denne begynder 1402 
med spaniernes besættelse af de kanariske øer. I 1415 
begyndte den portugisiske kolonisation med besættelsen 
af Ceuta. Allerede 1454 havde Portugal faaet paveligt 
brev paa herredømmet over de afrikanske opdagelser. 
I begyndelsen af 17 aarh. sætter imidlertid først hollæn- 
dere, saa englændere og franskmænd sig fast i Øvre- 
guinea og Senegambien. (Ogsaa Danmark-Norge hyggede 
forter paa Guldk>'sten.) 1652 hyggede hollænderne Gode- 
haabsfortet, af hvilket Kapstaden opstod. Allerede 
Richelieu havde tåget sigtc paa erobringen af Madagaskar. 
Men helt til 1876 er de europæiske kolonier i Afrika 
(brit., portug., franske, holl.) kun spredte omraader, 
af hvilke alene Algeri, de portug. vest- og østkyster og 
den britiske og nederlandske kolonisation i Sydafrika 
har en nogenlunde stor udstrækning. Det europæiske 
kolonialomraade udgjorde i 1876 11 pot. af Afrikas 
overflade, efter aar 1900 udgjør det over 90 pct. «Afrikas 
deling» fremsk^^ndedes dels ved Stanleys opdagelse af 
Kongos løb 1877, dels ved Tysklands indtræden i de 
koloniserende magters kreds 1884. Nu er Nordøstafrika 
kun med undtagelse af Abessinien og de fleste af de til 
dette stødende kystlande under britisk herredømme, 
ligesaa Sydøstafrika, naar det portugisiske kystland inden- 
for Mosambikkanalen undtages. Kun tysk Østafrika skil- 
ler det britiske indflydelsesomraades to store hoveddele 
fra hverandre. Nordvestafrika ligger under fransk ind- 
flydelse med undtagelse af Marokko. I midten af verdens- 
delen ligger Kongostaten omgivet af britiske, tyske, franske 
og portugisiske besiddelser. Øvreguinea er stykke- 
vis fransk, britisk og tysk koloniland. Tripolis er tyr- 
kisk. Abessinien skilles fra det Røde hav og det Indiske 
hav af italienske kolonilande, som falder i to dele skilt 
ved mellemliggende fransk og britisk omraade. Kun 
Marokko, Abessinien og Liberia er at regne for suveræne 
stater. Af øerne er Madagaskar og Reunion franske, 
Mauritius og St. Helena britiske, de Kapverdiske øer 
og Madeira portugisiske og de Kanariske øer spanske, 
øerne i Guineabugten dels spanske, dels portugisiske. 

Ud forskning. Afrika kaldtes i den ældste tid Libyen, 
et navn, som fra først af kun gjaldt om den Ægypten 
nærmest liggende del og kan føres tilbage paa et folke- 
navn Lbu (Lehabim i folketavlen 1 Mos. 10, 13). Paa 
en lignende maade har navnet Afrika fra først af kun 
været punernes (karthagernes) og efter dem romernes 
navn paa det Karthago nærmest liggende landskab, pro- 
vinsen Africa, sands^^nligvis efter folkestammen africrne. 
Meget af A. har været kjendt af oldtidens kulturfolk 
(ægypter, føniker, araber, grækere, romere), men er se- 
nere gaaet i glemme. 600 f. Kr. omseiledes A. af fønikere 



Afrika 



116., 



Afrikanske staters og koloniers størrelse og folkc- 
mæilgde i begyndelsen af det 20 aarh. (Efter Supan.) 



Nordøstafrika. 

Tripolis (tyrkisk 1551) . . . 

Ægypten (tyrkisk 1517, un- 
der brit. forvaltning 1882) 

Sudan(Mahdi-rige 1881—1898, 
siden under ægypt.-brit. 
fællesstyre) 

D. Libyske ørken (brit. indfly 
delsesomraade 1899) . 



Eritrea (ital. 1890) . . . 

Abessinien 

Fransk Somalikyst (1 884, Obok 
1862) 

Britisk Somalikyst (1884) 

Sokotra (brit. 1876) . . 

Ital. Somaliland (1889) . 

Brit. Østafrika (1886) . . 
Nordvestafrika. 

Tunis(fransk protektorat 1881) 

Algeriet (fransk 1833 fg.) . . 

Marokko 

Øerne (portug., span.) . . . 

Vest- og Midt-Sahara (under 
fransk indflydelse) . . . . 

Fransk Vestafrika 

Britisk Vestafrika 

Rcpubliken Lilieria (1847) 

Tysk Guinea (Togo 1884,Kame- 
run 1884) 

SpanSk Guinea 

Fransk Kongo (Gabun 1839) 
Sydafrika. 

Kongostaten (1885) .... 

Tysk Østafrika (1884 fg.) . . 

Sansibar (britisk 1890) . . . 

Portugisisk Østafrika .... 

Tysk Syd vestafrika (1884) . . 

Britisk Sydafrika 

Madagaskar og tilliggende fran- 
ske øer 

De ved Madagaskar liggende 
britiske øer 



Km.* 
1 051 000 

642 000 



2 035000 

1 337 0*00 

110 000 
ubestemt. 

21000 

155 000 

3 579 

380 000 

ubestemt. 



Folke- 
natende. 
1 000 000 



I Paa 1 
km.* 



9 717 000 



15 



4 000 000* 2 



700 

(i Knfra-ouene) 

331 000 

8 000 000 



50 000 

153 000 

12 000 

400 000 

4 908 000 



167 400 1 1800 000 11 

890 000 I 4 801 475; 5 

456 000 1 7 000 000 15 

15 588' 953 137' — 

5 037 400 790 000 0,t 

1 737 400 '12 700 000 7 

1 212 700 '26 590 404 22 

95 400 . 1 000 000 10 

I 

582 200 4 400 000 7,« 

27 700 I 161 000 6 

1 762 000 I 8 500 000 5 

2 382 800 119 000 000 9 
946 500 6 855 000 7 

2 486' 250 0001100 

2 031300 6 100 000,' 3 
823 500 1 210 000 0,t 

3 083 000 I 7 063 800 2 

596 000 2 877 0001 — 

2 501 I 396 412 — 



efter foranstaltning af farao Neko. Særlig erh verver 
araberne sig kjendskab til store dele af Nord- og Øst- 
afrika, efterat de begynder sine erobrings-, missions- og 
handelstog i begyndelsen af middelalderen. Med portu- 
gisernes sjøfærder med Indien som maal begynder i det 
15 aarh. Afrikas kyster at træde tydeligere frem. 1471 
naaede portugiserne Øvreguinea, 1485 Kongos munding, 
1486 Kap gode haab, 1498 mødtes Vasco da Gama med 
arabere paa østkysten af Afrika n. f. Mosambikkanalen. 
Dermed var kystlinjen nogenlunde fastslaaet. Men det 
blev længe kun med besættelsen af punkter paa kysten, 
kun kjøbmandsinteresse (slavehandel I) eller missionsiver 
foranledigede et og andet sted en indtrængcn i det 
indre land. Først med grundlæggelsen af det «Afrikanske 



aflTréter ff) (be)iViigte. 

aflPreux (r) afskylig, skrækkelig. 

affHanderff) gløre lækker. lokke. 

affHcher (t) lade ligge brak. 

affHght (e) sknck; (vb) for- 
sekrække. 

aflPront @ & (?) m, fornærmelse, 
forsmicdclse ; @ ogs. vb foroærme ; 
byde spldsen, trod«e ' affk^n- 
ter (f). 



aflPnbler ® tilhvlle, udstaffere. 
aflPnbler de ridicules (?) g}øre 
latterlig. •'aflPnbler de ® væi« 
viek I. 

aflPuse @ paagyde. 

aflPQt d) m, lavet, å ValTfit® 
paa lur. 

aflPQtage ® m. sUbnlng. afttryg- 
ning; verktøi. 

aflTOter hvmse, sHlæfte. 



aflPQtiau (?) m. snurreplberi. 

aflFjrre — (p abfeuem, abschiea- 
sen — (e) discharge» fire, let off — 
® tirer, låcher; decharger. 

aflTsldlg - ® hinRilllg. abge- 
lebt — @ decrepit. inflrm, wasted, 
decayed, ricketv — caduc, dé- 
créplt. 

alTøldighed - ® Hinniiigkeit 

f. Abgelebthelt f - (g) decay. ln- 



flrmlty, decrepitude — (f) cadudté 
f. dterépitude f. 

affterdlge — (t) abfertigen. ab- 
senden, abschlckcn; abweiaen — 
@ dispatch ; diapote of. aend (htm) 
about his business — (f) expédier. 
dépécher; renvoyer, congédier. 

air»rdlgelae — ® Abfertigung 
f, Abaendung f, Abwelaung f — tV 
dispatching osv., dispatch ; dlsmia- 



117 



Afrikander— Afrikanske selskaber 



118 



selskab> i London 1788 beg>'nder den videnskabelige, 
maalbevidste og planraæssige udforskning af Afrika. 
Paa dette tidspunkt kjendtes indenfor en smal kyst- 
stribe, som var noget bredere i Atlaslandene, i Øvre- 
guinea og ved Kongokysten, kun Ægypten, Nubien og 
Abessinien, Senegambien og Kaplandet, dog langt fra i 
disse landes nugjældende omfang og med store huller 
i kjendskabet. Tiden fra 1788 til 1830 er optagct med 
udforskningen af Niger (Mungo Park 1795 flg., Clapper- 
ton (t 1827) og hans tjener Lander 1830). Efter en tid 
med langsommere fremgang(Rappell og brødrene d*Abbadic 
i Abessinien, MofTat i Sydafrika, Rebmann og Krapf 1848 
ved Kilimandsjaro og Kenia) begynder ved aarhundre- 
dets midte arbeidet med den endelige udbygning af 
kjendskabet til «det mørke fastland»: Barth i Nordafrika 
sa?rlig i Sahara 1850—55 efterfølges af Vogel, Rohlfs og 
Nachtigal. 1 1850 — 60-aarene tinder spørsmaalet om Nilens 
kilder sin løsning ved Speke (ved Viktoriasjøen 1858) 
og Baker (ved Albertsjøen 1864), hvortil Stanleys opda- 
gelse af Albert Edvard-sjøen(1876) og videre udforskning 
af samme (1889) slutter sig. Schweinfurths, Junkers og 
Emin pashas (Schnitzers) reiser hører ogsaa for en del hid. 
Til udforskningen af Sydafrika og Sambesi yder Living- 
stone (1840 — 1873) det største bidrag. Her kan ogsaa 
nævnes svensken Andersson, portugiseren Serpa Pinto 
og mange andre. Kongospørsmaalet løser Stanley i 
hovedsagen 1876 — 77. Dermed har hovedspørsmaalene 
i Afrikas topografiske udforskning faaet sin besvarelse, 
og udforskningen i det enkelte beg^^nder. En mængde 
navne kan nævnes baade fra hine ældre tider og nu- 
tiden: Cameron, Wissmann, Silva Porto, Magyar, Leni, 
Pogge, Savorgnan de Bra2za, Flegel, Baumann, for blot 
at udplukke enkelte. 

Afrikander, oprindelig om den indfødte sydaf ri kaner, 
som stammer fra hollandske kolonister (burer, boers). 
Xu i videre betydning om de i Sydafrika fødte hvide 
i almindelighed. I national sydafrikansk interesse 
^< Afrika for afrikanerne!»), nærmest i burervenlige kredse, 
dannedes et «Afrikander- Bond» («the Bond», forbundet), 
stiftet 1881 af Reitz, senere præsident i Oranjefristaten, 
og tyskeren Borckenhagen. Det tiltog i betydning under 
ledelse af J. H. Hofmeyr, men gik efter burerkrigen (1902) 
op i det «sydafrikanske parti». «Zuidafrikanische Taal- 
bond-' arbeider for indførelsen af hollandsk som under- 
visningsfag og embedssprog i Kapkolonien. 

Afrlkanerindeny opera af Meyerbcer. 

Afrikanske fornlevninger. Undersøgelscr af tyskeren 
C Schweinfurth i omegnen af Theben, Øvreægypten, 
har antydet muligheden af det diluviale menneskes 
eksi.stens i Nildalen. Om berettigelsen af at opfatte de 
fremdragne «eoliter» som primitive stcnredskaber, for- 
færdiget af mennesker, paagaar dog f. t. en skarp strid. — 
Tvilende staar man ligeledes endnu overfor de forment- 
lige fund fra den palæolitiskc tid i Afrika. Saadanne 
foreligger fra Ægyyten, fr. Nordafrika, portug. Guinea 
ogøstafrikå. I hvert fald kan flere af disse med større 
ret henføres til en yngre periode. — Fra den neoli tiske 
tid er derimod fundene sikre og talrige. Hele Nord- 
afrika, fra Ægypten og Nubien til Marokko, har leveret 
betydelige mængder af stenartefakter, ligesom hulegrave, 
stenbyggede gravkamre, fortifikationer og andre megali- 



altere— afJEang 

! tiske oldtidsminder. der imidlertid delvis tilhører den 
eflerfølgende metaltid eller endog historisk tid, fore- 
kommer i de samme egne, især i Tunis og Algier. 
(Om Ægypten i ældre historisk tid, se Ægypten.) 
Monoliter med skulpturer er iagttaget ved Niger. Alm. 
forekommer stenredskaber end videre i det vestl. Sahara, 
den midtre Nigerdal og Øvreguinea samt i Sydafrika, 
medens m inder om stenalderen endnu er lidet kjendt 
fra det ækvatoriale Afrika. Neolitiske verksteder er 
opdaget i det vestl. Kongobækken (Kimpessé, Manyanga 
o. a.), enkeltvis er stenøkser fundet ved Tanganjika, 
ved Nil-kilderne, h^^ppigere i Somaliland, o. s. v. — Fuld 
stenalder raadede paa opdagelsernes tid paa de Kanari- 
ske øer. — Om de gamle bygverker, fornemmelig af 
fortifikatorisk art, i Mashonaland og Matabeleland, Syd- 
afrika, fremfor alt om Simbabye, er en omfangsrig litte- 
ratur vokset frem. De nyeste forskninger henfører alle 
til landets primitive beboere, — i modsætning til den 
ældre opfattelse, der særlig betragtede Simbabye som 
et af Orientens kolonianlæg. 

Afrikanske krig, den krig, Cæsar førte mod Pom- 
peius' tilhængere; efter nederlaget ved Farsalos flygtede 
disse til Afrika og forenede sig med numiderkongen 
Juba. A. k. endte med slaget ved Thapsus 46 f. Kr. 

Afrikanske selskaber, de foreninger, der til for- 
skjellige tider, navnlig i England og Amerika, er blevet 
dannet for at fremme handel og civilisation i Afrika, 
eller med det formaal at støtte geografiske og videnska- 
belige undersøgelser i denne verdensdel. Det første af 
disse selskaber, «Association for promoting the discovery 
of the interior parts of Africa» («Selskab til fremme af 
udforskningen af det indre Afrika», i alm. forkortet til 
det "i Afrikanske selskab»), stiftedes i London 1788. Ini- 
tiativet toges af James Cook*s reisefælle, naturforskeren 
Joseph Banks, og blandt selskabets opgaver var ogsaa 
den at aabne nye markeder for England til erstatning 
for tabet af de nordamerikanske kolonier. Det har ud- 
sendt og understøttet talrige forskningsreisende. Selskabet 
gik ind i 1830, da «Royal geographical society of London» 
dannedes. 1876 stiftede kong Leopold II af Belglen 
«Association Internationale africaine», hvis opgave skulde 
være at udforskc Centralafrika fra østkysten af og at 
fremme handelen med det indre. Saa opdagede imidlertid 
Stanley Kongoelvens løb, og i 1878 grundedes i BrQssel 
«Comité d'études du Haut-Congo» med den opgave at 
anlægge stationer ved Kongo og at kultivere Kongo- 
distriktet. Dette selskab gik over til en <: Association 
internationale du Congo», som endte med grundlæggelsen 
af «den frie Kongostati» under Kong Leopolds overhøihed. 
Det afrikanske selskab i Tyskland, 1873—91. havde valgt 
det s3'dlige Kongo-bassin til sit forskningsomraade. Det 
brit. sydafr. selskab, hvis leder var Cecil Rhodes, begyndte 
sin virksomhed 1888 med bergdriftskoncessioner i Matabele- 
land. Der bestaar desuden afr. selskaber i Italien, Frankrig, 
Spanien, tildels med særlige opgaver. — Af rene handels- 
selskaber kan nævnes det «Afrikanske kompagni» i Dan- 
mark, 1755 — 66, som arbeidede paa Marokko, -^Afrikanska 
kompaniet « i Sverige, 1649 — 63, som anlagde en koloni 
paa Guldkysten, «African lakes trading corporation», 
Glasgow 1878, som har dampskibe paa Njassasjøen, 
«African steamships company, 1832, dViver st^tsunder- 



tion — ® expédition f; renvoi 
m. 

afltere — Ø Aftaire f — (?) af- 
fair. concem: (stroke of) baslncm 
- f; aflklre f. 

a#øde — (D hervorbiingen. her- 
vormfen, encMen — @glve birth 
««L rta^ to — ® falre naltre, engen- 
drrr. prodnire. 

afltorende (middel) — ® ab- 



fahrendCes MIttel n) — (?i opcrient, 
evacuant, purgatlve ; (kar) emiasary 
(veasel) -- (?) (rcméde ra) purgaUr, 
laxatir. 

aflTøring — AbfQhrung f - 
@ evacuation, purgatlon, stool — (f) 
purgatlon r. 

afJEaa — (t) abgehcn. abtreten, 
ztirOcktreten — (e) dcpart, go, leave, 
set off (out), start, s<til: (IVa em- 



bede) retire. wlthdraw; (om mini- 
ster ogs.) go out — ® pnrtlr (pour) ; 
se rendre (A) : (fra (jcnestc o. lign.) 
quilter Oesemice), se démettre (de); 
Bortir de charge, se retirer, afgaa 
ved døden — Ø mit Tode ab- 
gehen — (?) go, depart this 11 fe — 
(?) niourir, décéder. 

afgang - 'i) Abgang m. Ab- 
fahrt r. Rflcktrittm: (dødelige Hin- 



schelden n — (e) departure, setting 
oir (out), start: såiling; (dødelig) 
deceasc. (fjTstes) demlse; (embeds- 
mands) retirement (from ofllce). 
wlthdrawal ; (fra lister og mandtaU 
casualties, disengagement, disenrol- 
ment, expunction — départ ra; 
(dødelig) mort f, décés m ; (fra pe- 
neste) démlssion f, sortle (0 de 
chnrge. afJEangsekaamen — 



afgift— afJBjøre 



119 



Afrikanske sprog— ^Afsked 



120 



støttet dampskibsforbindelse mellera Liverpool og Afrikas 
vestkyst, «The Norwegian African co.», Kristiania 1896 
(aktiekapital 1 800 000 kr., filialer i Johannesburg, Pieters- 
burg, Delagoa Bay), aktieselskabct «Granvik:», Kristiania 
1891 (aktiekapital 800 000 kr., filialer i Alger, Sfax), 
«Essviks aktiebolag>, 1892, tidligere svensk, nu norsk 
(aktiekapital 500 000 kr., filialer Oran, Tunis, Bizerte, 
Sousse), Svenska Sydafrikalinjen (1904) med hovedkontor 
i Goteborg (anløber som regel Fredrikstad). 

Afrikanske sprog. Sprogene i Afrika danner et 
meget broget billede; der er ikke den fasthed i dem 
som i kulturfolkenes sprog, men baade ordforraad og 
grammatisk bygning kan hos en stamme undergaa aldeles 
ufattelige ændringer, hvis den kommer under andre 
forhold. Man regner med omtr. 600 sprog og sprogarter, 
og disse kan saa henføres til 3 store sprogstammer. 

1. Urafrikansk. Herhen hører bantuneger-sprogene, 
der er udbredt over hele Sydafrika, og negersprogene 
mellem ækvator, Sahara og Nilen. De nærmer sig hver- 
andre i visse henseender, men er i andre ganske forskjellige. 
Bantusprogene (navnet stammer fra deres ord for 
menneske aba-ntu (flt.), i (ent.) omu-ntu, folk) er et 
sprog, der anvender præfikser, de andre gjør dels det, 
dels bruger de suffikser. 2. H a m i t i s k. Hertil regnes 
det uddøde ægyptiske sprog, de libyske sprog (tales af 
berber, kabyler, tuareger) og de ætiopiske (mushitiske) 
sprog. Maaske hører hottentot-sprogene(med eiendommelig 
smæklyd) og buskmændenes lidet undersøgte sprog ogsaa 
herhen; de har i alle fald berøringspunkter. 3. Semi- 
tisk, seSemitiskesprog. I 

Afrikanske vine kommer fra Algier (adéljavine) og j 
Kap det gode haab (den fortrinlige Constanzia). Geogra- 
fisk maa vel ogsaa madeiravine regnes med; se ogsaa I 
Vine. 

Afrivning, se Vand. 

Afrodisia^sme el. afrodisl (græ.), sygelig udviklet 
kjønsdrift. 

Afrodi't. 1. Merskumlignende mineral fra Sverige. 

2. Individ, hvis kjønsdele enten mangler eller er saa 
lidet udviklede, at kjønnet ikke kan bestemmes. Afro- 
diti'smc findes kun, hvor den underste del af legemet 
helt mangler ved fødselen. Se Herma fr oditisme. 

Afrodlte (hos romerne Venus), grækernes (og romernes) 
gudinde for kjærlighed, skjønhed og frugtbarhed, datter 
af Zeus og Dionc, eftcr et senere sagn steget op af 
havets skum. Hendes dyrkelse er kommet til grækerne 
fra Østerland, og flere myter, der er knyttede til hende, 
har oprindelig dreiet sig om den østerlandske (fønikiske) 
Astarte. Gift med Hefaistos (V^ulcanus), men var ham 
ikke tro, idet hun elskede Ares (Mars), med hvem hun 
havde sønnen Eros (Amor); ogsaa med mennesker traadte 
hun i forbindelse: Adonis (s. d.), Anchises, med hvem 
hun havde sønnen Æneas. Til hendes følge hører Cha- 
riterne (Gratierne), Eros, Himeros (længsel), Peitho (over- 
talelsen), Pothos (savn), Hj^menonios (bryllupsguden). 
Helliget hende er rosen, myrten, anemonen o. fl., lige- 
ledes spurven, haren, duen (frugtbare djT). Tilnavne: 
Urania (den himmelske) og Pandemos (den folkeforenende 
el. fælles for hele folket i; filosoferne skjelnede under- 
tiden mellem A. Ur. og A. Pand. som to gudinder: for 
den forædlcnde og den nedværdigende kjærlighed. I 



trojanerkrigeu støttede 
hun trærne, beskyttede 
særlig Paris, der havde 
tildømt hende som den 
skjønneste gudinde et 
guidæble, samt Helena 
og sin søn Æneas, hvem 
hun reddede ud af det 
erobrede Troja og førte 
til Italien; hun betrag- 
tedes som stammoder 
til den Juliske slegt 
(Cæsar og Augustus) og 
forherliges af Virgil i 
«Æneiden» som romer- 
nes stammoder. I den 
ældre græske kunst frem- 
stilles A. i regelen iført 
klæder, men fra det 4 
aarh. f. Kr. i {regelen 
nøgen ; en berømt frem- 
stilling var A. fra Knidos, 
udført i marmor afPraxi- 
teles (kun tarvelige cfter- 
ligninger bevaret). Beva- 
ret er A. fra Milo (old- 
tidens Melos), fun det 
1820, nu i Louvre (hvad 
hun har holdt i hæn- 
derne er usikkert); frem- 
deles A. Medici (i Firen- 
ze) og den r^pitolinskc 
A. (i Rom) 

Afsavn, erstatning 
for, betegner i rctsspro- 
get erstatning for det 
tab, en eier eller brugsberettiget er tilføiet ved, at han 
uberettiget har været hindret fra at tilgodegjøre sig eller 
gjøre brug af en ret over en ting. 

Afsindy se Sindssyge. 

Afskalling af huden findes dels normalt i form af 
smaa fine skjæl, dels efter s^^gdom, f. eks. efter skarlagens- 
feber, hvor huden kan gaa af i store stykker, eller eftcr 
mæslinger. 

Afsked an tåges ikke at kunne negtes nogen embeds- 
mand, som ansøger derom. Dog ansees officercr i almindc- 
lighcd ikke berettiget til at erholde afsked i krigstid. 
Mod sin vilje kan en civil embedsmand som regel ikke 
afskediges uden ved dom, grundlovens § 22 og lov om 
straffelovens ikrafttrædeu af 22 mai 1902 § 10. Det 
samme gjældcr militære embedsmænd, som endnu ikke 
har naaet den for deres grad gjældende aldersgrænsc 
(s. d.). Grundlovens § 22 undtager dog statsministeren 
og de øvrige statsraadets medlemmer samt de embeds- 
mænd, som er ansat ved dets kontorer (d. e. ekspeditions- 
chefer, bureauchefer m. v.), gesandter og konsuler^ civile 
og geistlige ovcrøvrighedspersoner (d. v. s. stiftamtmænd, 
amtmænd og biskoper), regimenters og andre militære 
korpsers chefcr, kommandanter i fæstninger og høist- 
befalende paa krigsskibe, der alle kan afskediges af kongen 
uden foregaaendc dom. Samme regel gjælder liøiere 




Afrodlte fra Milo. 



AbgangsprOfung f — (o) flnal cxa- 
mlnatlon — (f j examen (tu) de sortie. 
Ilafglft - V; Abgabe f. Zlns m, 
Steuer f — (v) (leie) rent; (skat) 
Impost, tax. (kommunal) rate : (told) 
duty: royalty — (f) redevance f, 
taxe r, charge f; (skat) drult m, 
impAt ni, contribution f. 

afgive — (Ti abgebcn, abliefern : 
oumprechen ; steilen — ei (yde) 



aflbrd, produce, yield; (beretning) 
return (an aceount), make (liis re- 
port), (betienkning) give (an opi- 
nion), (bevis) afTord (el. be, furnish 
a prooD; supply (hands), draft 
(men into another brigade); (en 
kjendelse) find (a verdiet); consli- 
tute; (de afgivne stemmer) (the 
votes) east, poll(ed) — i^f; donner; 
remettre. rendre; (yde) foumir; 



émettrc (une opinion); falre (une 
déclaration). 

afgjort -- ® abgemacht, aus- 
gemacht, entschleden ; beliebt - - e) 
(.bestemt) decided. settled; (tver- 
sikker) dogmatlc« eonclusive; (en 
afgjort sag) (a) ruled (case); incon- 
trovertible; (yndet) fancied. liked, 
made much of; approved — f fun 
fall) avéré; (une supériorltéj In- 



contestoble ; (un avantage) niarqu^. 
positif; (un adversalre) déclaré; 
(en afg)ort sag) (c'est une aflfaire) 
faltfe). dt^:idéle), (cest) positif, (c*est> 
convenu, dit: certain, de fait; d*- 
cidément, positlvement; alin^. 

afgjørde — (v absAuneo - ,e> 
fence off — (f' enlourer de balea. 

afgjøre — [^} abmachen. toU* 
enden, entscheiden, erledlgen; (en 



121 



Afskrift— Afstemnlng 



122 



afJKJørelse— afip*øde 



militære enibedsmænd end de her nævnte og er ved 
jurylovens § 73 gjort gjældende for rigsadvolcaten. Spørs- 
maalet om pension for saaledes afskedigede embedsmæinl 
afgjøres af næste storting. Indtil denne afgjørelse har 
fundet sted, nyder de to tredjedele af sin gage. — For 
bestillingsmæod gjælder noget forskjellige regler, dels 
«r her en opsigelsesfrist udtrykkelig aftalt eller stil- 
tiende forudsat, dels er det ansættelsesmyndigheden 
forbeholdt at kunne meddele afsked naarsomhelst, og 
dels maa afsked antages ikke at kunne gives uden ved 
dom. For underofRcerer er fastsat aldersgrænse (s. d.). 

Afskrift er et dokument, som ordret og ^kriftlig 
gjengiver et andet dokuments indhold. Afskriften 
(«gjenparten») kan tjene' som bevismiddel, saafremt dens 
rigtighed enten er bekræftet ved paategning af notarius 
publicus eller anden paalidelig person eller paa anden 
maade er godtgjort. 

Afskrivnlng (nedskrivning) er en formindskelse i en 
formuesgjenstands bogførte værdi. Afskrivningens øie- 
med er at give en rigtig statusoversigt. Den har sin 
grund dels i den ved brug (slitage) foraarsagede værdi- 
forringelse, dels i ugunstige konjunkturer (værdi papirer, 
faste eiendomme m. v.). 

Afskrækkelsesteorien, seStrafferetsteorier. 

Afsnit. 1. I mat. betyder a. (d. e. segment) en del af en 
kurve, en plan figur eller et legeme afskaaret ved et 
sn it efter en ret linje eller et plan. I første tilfælde 
bliver det en bue mellem to punkter, i andet begrænscs 
figuren af en bue og en ret linje, i sidste tilfælde af 
en krum (lade og et plan. Se Cirkel og Kugle. 2. I 
befæstningskunsten verker bag hovedvolden, der mulig- 
gjør et forsvar, efterat denne er tåget. I feltkrigen 
inddeles ved forsvaret den valgte stilling i a., der for- 
deles paa afdelingeme i forreste linje. 

Af sondring finder normalt, fysiologisk, sted fra le- 
gemets kjertler, enten til brug i organismen, f. eks. fra 
spytkjertlerne og fordøielsesorganernes kjertler (mave- 
saflkjertler, bugspytkjertler), leveren (galden), eller til ud- 
skilning af ubrugbare stoffe, f. eks. fra nyrerne og sved- 
kjertleme. En sygelig forøget eller formindsket a. findes 
ved sygdomme i nævnte kjertler eller ved andre syg- 
domme, f. eks. ved febrile lidelser, hjertesygdomme, 
visse forgiftninger. Ved a. betegnes ogsaa saarflod, materie. 

Afsonlngy udstaaelse af frihedsstraf, a. af bøder, ud- 
staaelse af den fængselsstraf, der efter S. L. § 28 træder 
istedetfor bøder, som ikke erlægges. Tidligere stod denne 
subsidiære fængselsstraf i et matematisk forhold til bodens 
størrelse, nu fastsættes dens længde og art samtidig med 
boden. 

Afsopnlng (beisning) er den proces, saafrøet under- 
kastes for derved at dræbe sopsporer, særlig af brand 
(uitilaginaceæ), som maatte findes paa det. A. foregaar 
ved at oversprøite og blande frøet med svage opløsninger 
af kemikalicr, som blaasten, svovlkalium (cerespulver), 
eller ved dypning i varmt vand (53 — 54 °). 

Afstamningslæren, se Darwin. 

Afstand mellem to punkter er længden af en ret linje, 
som forbinder punkterne. Paa en kugleflade taler man 
om to punkters sfæriske afstand, som er den kor- 
teste linje, der kan trækkes fra punkt til punkt langs 
kugleoverfladen. Dens linje er en storcirkelbue. 



trtHle) (elnen Streit) beilegen. 
«chlichten — @ (fuldende) dispatch, 
Onisfa; (bestemme) decide (on), settle ; 
(hrinffe I rigUghed) a^just, aettle; 
(betale) dlscbaiige (el. liquidate), 
pay (el. aettle) — ^ (bringe til ende) 
terminer, flnir ; (klare, ordne) regler ; 
tranciser (une question, osv.); be- 
stemme) décider, determiner; (be- 
tale) acqoitter. 



afgjørelse — (Tj Beendlgung f, 
Entscheidigung f, Erledigung f — 
(o) dispatch; decislon, settlement, 
acUustment; disctiorge, liquidation; 
(retslig) trial — ® termination f, 
fln f; reglement m; déclsion f; 
acquittement m. 

afgjørende — ® (tone) ab- 
sprectiend, (slag) entsclieidend — (e) 
(tone) decided, peremptory, dog- 



Af8tand8niaalere(distancemaalere), instrumenter, som 
tjener til at angive længden af sigteli^jen (eller dens 
projektion) til et sigtcpunkt; afstanden kan enten aflæses 
direkte eller findes indirekte ved hjælp af aflæsningerne 
paa instrumentet. Ved landmaaling anvendes mest in- 
strumenter, som beror paa bestemmelsen af en side i 
et triangel, hvis grundlinje (basis) og to hosliggende 
vinkler er bekjendt. Denne grundlinje kan enten være 
en inddelt maalestang, som opstilles ved sigtepunktet, 
eller en stang paa selve instrumentet (basislinjal). Ind- 
sigtningen sker ved kikkert. I den nyeste tid er der 
fra Zeisz's verksted i Jena udgaaet en stereoskopisk 
afstandsmaaler. 

Afstemningy votering, er den handling, ved hvilken 
en forsMoiing, som regel efter forudgaaende forhandling 
eller adgang til forhandling, tilkjendegiver sin virkelige 
og endelige mening. A. er en viljestilkjendegivelse i 
beslutnings form angaaende det formaal, der er forsam- 
lingen forelagt, og hvorover den har raadighed. For at 
erlg*endes beslutningsd^^gtig er det undertiden ved posi- 
tiv forskrift fastsat, at et bestemt antal medlemmer 
(for^mlingens qvorum) skal være tilstede ved eller del- 
tage i afstemningen, f. eks. i stortinget og dets afdelinger 
to tredjedele af medlemmerne (grl. § 73). Kun sjelden 
udkræves enstemmighed, foråt en forsamlings beslutning 
skal blive gyldig. Som regel er simpelt (a bsolut) fler- 
tal tilstrækkeligt hertil. I stortinget udgjør 62 af de 
123 medlemmer absolut flertal. Undertiden kræves dog 
kvalificeret flertal, d. e. et saadant, hvor stemmernes 
antal er større end halvdelen; for enkelte stortings- 
beslutninger udkræves saaledes to tredjedele af stem- 
merne (grl. § 76). Eller flertallet kan være relativt, 
hvor en mening opnaar flere stemmer end nogen af de 
øvrige i afstemningen repræsentercde. Hvor to meninger 
opnaar lige mange stemmer, vil formandens stemme 
ofte være afgjørende for afstemningens resultat; at saa 
skal være tilfældet, maa dog udtrykkelig være forud 
fastsat. Afstemningens ydre form kan være meget for- 
skjellig. Den kan foregaa ved tilraab (akklamation), haands- 
oprækning, ved at deltagerne bliver siddende eller reiser 
sig, ved at forsamlingen deler sig (f. eks. ofte i det 
engelske parlament, hvor denne a. benævnes d i v i s i o n, 
eller i den tyske rigsdag, hvor den kaldes H a m m e 1- 
sprung), ved afgivelse af stemmesedler eller af sorte 
eller hvide kugler (ballotering), ved navneopraab eller 
mekaniske afstemningsapparater. Denne sidste fremgangs- 
maade trænger stedse mere og mere ind i parlamenta- 
riske forsamlinger og finder navnlig anvendelse ved 
hemmelig a., eller hvor det er af betydning meget hurtig 
at erfare a.s resultat. De mekaniske eller automatiske 
afstemningsapparater er nemlig gjerne saaledes konstru- 
ercde, at man straks kan aflæse a.s udfald paa en dertil 
indrettet tavle. Den offentlige a., hvor enhver deltagers 
standpunkt let kan kontrolleres, er imidlertid i de fleste 
forhold det mest anvendte system, idet ansvarsfølelsen 
der langt kraftigere vil gjøre sig gjældende som med- 
bestemmende moment. Kun undtagclsesvis er det, f. eks. 
ved rigsretten, bestemt, at afstemningen skal være hem- 
melig. Af stor betydning ved afstemningen er det, at 
det eller de spørsmaal, der forelægges forsamlingen til 
afgjørelse, fremstilles til besvarelse paa den rette maade 



matical; (slag, svar) decisive. con- 
clusive. final; (vigtiglied) vital; 
(stemme) casting; (øIcblilO critlcal ; 
(prove) cniclal ; (for) condusive (of) 
— (r) décisif, trancliant: (kritisl<) 
critique. 

afglans — (t) Abglanz m — (e) 
rcflcction : resplendence. lustre ; 0)i- 
belslc) brightness — (?) rellet m. 

afgrund — (T Abgrund ra. 



Schlund m — (le) ab\-8S, gulf, pre- 
cipice; deptii; slnlc' — (f) (brat) 
précipice m, (bundles) ablme m; 
(gab, svelg) goufflre m. 

afgrænse — ® abgrenzen — 
(p) bound, limit, marit the bounds 
(limits) of; (flg. ogs.) deflne — 
délimiter. 

afJKrøde — ® Frucht f. Saat f: 
Ertrag m — (g) crop, growth — (£ 



afJKrefte—af bente 



123 



Afstrøg— Aftensværmere 



124 



og i den rette orden. Dette er en af en forsamlings- 
leders vigtigste opgaver. 

Afstrøgy en skumdannelse under afdrivningsprocessen, 
navnlig i begyndelsen. Afstrøget indeholder svovlbly og 
metaloksyder, men sammensætningen forandres under 
processens gang. Paa et vist tidspunkt indeholdes der 
særlig antimon, som opsamles og benyttes til tilvirkning 
af «haardt bly». 

Afstøbnlngy en gjengivelse af plastiske arbeider ved 
hjælp af et stof, der ved anvendelsen er Hydende og 
derefter størkner ved afkjøling eller paa grund af ke- 
miske reaktioner. Afstøbningcns øiemed er enten en 
mangfoldiggjørelse af originalen eller tilveiebringelse af 
en enkelt kopi i et varigere materiale end originalens. 
Billedhuggerarbeide modelleres i regelen først i ler, der- 
efter dannes en gipsform udenom leret. Formen aflages 
i stykker og samles atter, saa at der i den kan tåges en 
gipsafstøbning, der atter tjener som modcl for verkets 
udførelse i marmor. Bronceafstøbninger ønskes i rege- 
len bule, og formen bcstaar af en ydre skal og en indre 
kjerne, begge af ler, som brændes inden formens be- 
nyttelse. Kjernen holdes paa plads i formens indre ved 
et system af jernstænger, armaturen. 

Afsvovling af jern foretages delvis ved røstning og 
fortsættes ved jernets omdannelse til staal under færsk- 
ningen. Afsvovling af kautschuk er d. s. s. devulkanisering. 

Afsstningy tvungen sikkerhedsstillelsc til bedste for 
en fordringshaver for at sikre ham dækning, ifald han 
faar endelig dom i sin favør. A. har væsentlig betydning 
ved appel af domme, kjendelser eller forlig, der lyder 
paa betaling af penge. Forrykkelse af afsat gods straffes 
efter S. L. § 343. 

Afsættelse, se Afsked. 

Aftakle, borttagning af et skibs seil og løbende takke- 
lage. Ved aftakling i videre forstand borttages ogsaa 
rær, stænger, vanter og stag. 

Aftale. Efter norsk ret er som regel den blotte mundt- 
lige aftale nok til at begrunde rettigheder og forpligtelser. 
Kun undtagelsesvis er der foreskrevet bestemte former 
for retshandler (f. eks. ved testamenter). I visse tilfælde 
er iagttagelsen af bestemte former nødvendig for at 
skaffe aftalen retsbeskyttelse overfor tredjemand (f. eks. 
tinglysning) eller for at bevirke anvendelsen af visse 
bestemte regler (f. eks. veksler, checks). I andre til- 
fælde medfører undladelse af visse former, at aftalen faar 
et af loven bestemt indhold (f. eks. i husmandsforhold). 
En aftale er ikke gyldig, naar den strider mod lov eller 
ærbarhed, f. eks. aftaler om at forøve strafbare eller 
usedelige handlinger eller aftaler, som indeholder dispo- 
sition over uafhændelige retsgoder (liv, legeme, helbred, 
frihed eller ære). Herunder gaar ogsaa aftaler, hvorved en 
person helt fraskriver sig adgangen til at raade over sine 
egne anliggender eller faktisk afskjærer sig adgangen til alt 
erhverv eller indgaar personlige tjenesteaftaler paa livstid. 

Aftenbakke, ældre betegnelse for flaggermus, ligeledes 
for natravn. 

Aftenbladet, norsk politisk dagblad, som udkom i 
Kra. fra nytaar 1855 som fortsættelse af det i 1849 
grundlagte politiske vittighedsblad «Krydseren», hvis 
redaktør, Ditmar Mejdell, det arvede. Som medarbeidere 
virkede efterhaanden bl. a. Ole Richter, Bjørnstjerne 



récoltc f. prodult m, Oruils 
m pl. 

afgrøfte - (1) ab^mben. durch 
elncn Grnben absperren — ;é) ditch, 
trench — (r; fossoyer. 

afgud -- Clj Abf(oU m. Gott m, 
GOtze m — o) false Kod, (og*, flg.) 
idol — (Tl faux dleu m, Idole f. 
afgudsblllede - (\) GOtzenbild n 
— lo idol - Ctj idole f. afguds- 



dyrkelse — (t) G6lzendlenst m — 
(e) idola(r>% Idol worship — (f j cullc 
(m) des Idoles; idoidtrie f. af- 
gudsdyrker - ftj oatzendiener 
m — ij^ idolater (idulntress). wor- 
shlpper of Idol» — .Ti idolAtre m. 

afhaare — (|) abhaaren. enl- 
haarcn — (t*) strip of the hair. de- 
pilate. unhair — [T) épiler. 

afhage - (tj abhaken — -v) 



Bjørnson under statholderstriden 1859 — 60, Fr. Bætz- 
mann (1867—71) og J. B. Halvorsen (1868—79). Mejdell 
efterfulgtes 1879 af Jørgen Fr. Sandberg, ved hvis død 
5 juli 1881 bladet besluttedes nedlagt ved aarets udgang. 
Det tilhørte det liberale intelligensparti. Dets litteratur- 
og kunstkritiske artikler qød megen anseelse. 

Aftenposten^ norsk politisk dagblad, hvis første 
nummer udkom 14 mai 1860. Det blev grundlagt af 
bogtrykker Chr. Schibsted; dets første, unavngivne redak- 
tør var daværende student Elling Kristoffersen. Oprin- 
delig var «Aftenposten» kun en nyheds- og avertissements- 
avis, først fra 1880-aarenes begyndelse blev det efter- 
haanden et politisk organ med konservativt præg. Som 
partiblad arbeidede det sig frem til en stedse mere 
fremskudt og indflydelsesrig stilling og er blevet den 
norske presses økonomisk bedst funderede foretagende. 
Siden 18 decbr. 1885 har det udgaaet 2 gange daglig 
undtagen søndag og mandag. Bladets administration 
har fra slutningen af 1870-aarene været ledet af grund- 
læggerens søn, redaktør Amandus Schibsted. 

Aftenrøde kaldes den røde farvetone, som solskiven, 
himmelen og skyerne langs horisonten undertiden an- 
tager ved (og efter) solnedgang. Solstraalerne har, naar 
solen staar lavt, en lang vei at gaa gjennem atmosfæren. 
De blaa straaler kastes tilbage, og de røde og gule 
straaler faar overhaand i ^et lys, som kommer til iagt- 
tagerens øie. Skyerne belyses af dette røde lys. 

Aftensang, eftermiddagsgudstjenesten i den katolske 
kirke. I vor kirke bevaredes a. for kjøbstædernes ved- 
kommende i nogen tid efter reformationen. Nu er a. i 
Norge og Danmark betegnelse for gudstjenesten søn- 
dag eftermiddag. 

Aftenskoler. Med det formaal at meddele de for 
haandverk og smaa-industri nødvendigste kundskaber og 
færdigheder er i en række byer oprettet tekniske a. 
(1906: 23, hvoraf 2 i Kristiania). Skolerne er som regel 
3-aarige med 2 timers undervisning 5 dage i ugen i 6 å 
8 maaneder aarlig. Til optagelse kræves bl. a. 14 aars 
alder og folkeskoledannelse. Skolepengene er som oftest 
fra 2 til 8 kr. aarlig. Udgifterne bæres af kommunerne 
med statsbidrag. 

Aftenstjernen (Hesperus) kaldes planeten Venus, naar 
den under sit løb om solen kommer øst for denne og 
altsaa skinner paa vesthimlen efter solnedgang. 

Aftens varsel, varsel givet dagen før afholdelsen af 
den forretning, varslet gjælder. 

Aftensværmere C^phiiujidæ), en familie af sommcr- 
fugle, hvis følehorn er spoledannede, vingerne oftest 
smale og kroppen .svær. 
Flere af dem er store for- 
mer som f. eks. 1 i g u s t e r- 
sværmeren (s. d.) og 
dødningehovedet (^s. 
d.). Familien tæller 13 
arter i Norge, dcriblandt 
«af ten-paafuglcøiet' 
(smerinthus ocellata), der 
som sommerfugl slet ikke 
tager næring til sig. Tidligere regnedes ogsaa blandt 
aflensværmeme to andre familier, nemlig zygænidæ 
(4 norske arter), der flyver flokkevis om dagen paa 




Aftensværmer. 



iinhool< — (fj décrocher, déjfra- 
fer. 

af handle — U) abhandeln, be- 
sprechen — (o) argue, discuss, inoot, 
trent of, debate — if; discuter, 
trnlter. 

af handling - t Abhandlung 
f; Verhandiung f - - v* ai-guing, 
discusHion ; (sitrin. bog) disseiiation, 
(realise. essay, paper ; (for en gmd) 



act, (written) thesls — {f) (droHelse) 
discussion r. (skriniig) trulta ni: 
dissertation f: (dolctorafh.) th^se f. 

af haspe — Jj abhaspeln — it») 
reel olT. (ogs. fig.) reel out — if; 
dévider. 

af hente - ø abholen - f> 
fetch (away); tal<e up — (f aller 
(venir) cbercher (prendre). lade 
af hente ~ abholen lassen — r) 



125 



Aftonbladet— Aga 



126 



afhjKlpe-afholdt 



solaabne steder, og de hvepselignende «glassværmere» 
(sesiidæ). som tæller 12 norske arter og ligeledes oftest 
flyver om dagen. 

Aftonbladet, svensk politisk dagblad, grundlagt af 
Lars Johann Hierta som organ for frisind i politik og 
livssyn. Det første nummer udkom 6 decbr. 1830. A. fik 
stor betydning for udviklingen af Sveriges dagspresse. 
Det betegnede her et gjennembrud og samlede eftcr- 
haanden oppositionen om sig, navnlig ved sine angreb 
paa Karl Johans egenmægtige styre. Herfor blev det for- 
fulgt og i aarene 1835 — 38 inddraget 14 gange, men der- 
ved blot saameget mere populært. Efterhaanden blev 
det et af Sveriges største og mest indflydelsesrige blade. 
Hierta forestod dets ledelse indtil 1851. Fra det føl- 
gende aar gik bladet over til et konsortium, der 1869 
overdrog det til et aktieselskab. Blandt dets chefredak- 
tører har de mest fremtrædende været August Sohlman 
fra 7 okt. 1857 indtil sin død 5 juli 1874, S. A. Hedin 
fra 1 sept. 1874 til 24 mai 1876 og siden 4 decbr. 1890 
Harald Sohlman, Aug. S.'s søn. A. virkede 1864 ener- 
gisk for skandinavismeas sag. Dets liberalisme er i 
aarenes løb blevet betydelig afdæmpet; i 1905 bekjæm- 
pede bladet med stor bitterhed Norges udtræden af 
unionen. A.'s aktieselskab har siden decbr. 1896 udgivet 
en efterhaanden meget sterkt udbredt godtkjøbsudgave, 
^ Dagen», med samme hovedredaktør, men forøvrigt egen 
redaktion. 

Aftryky en ved presning frembragt gjengivelse af en 
tekst eller billedlig fremstilling. Originalen (ty pesa ts, 
cliche, raderet plade etc.) indgnides med sværte og pres- 
ses dcrefter mod papiret. Fingeraftryk i voks eller paa 
papir anvendes til identifikation af forbrydere. 

Aftrækkery en del af laasmekanismen ved haandskyde- 
vaaben og maskinskyts. Ved a. bevirkes affyringen af 
skytset. Aftrækkersnor, en snor, der hages i aftræk- 
keren el. i et fængrør, naar affyringen af skytset af sikker- 
hedshensyn maa forelages i nogen afstand fra kanonen. 

AftSgt, den danske benævnelse for fø der a ad. 

Afvigelse. 1. (Mek.) Naar et legeme falder til jorden 
fra en heide, vil det ikke træffe jorden i et punkt, som 
ligger ret under udgangspunktet, men lidt i øst derfor. 
Grunden dertil er jordens akseomdreining. Før legemet 
begyndte at falde, havde det nemlig en større hastighed' 
fra vest mod øst end jordoverfladen ret under legemet, 
fordi det befandt sig længere fra jordens omdreinings- 
akse. Under faldet beholder det denne større hastighed 
og vil saaledes faa en afvigelse til øst. Denne er størst 
ved ækvator og aftager med voksende bredde. Ved po- 
leme er den nul. Afvigelsen er paavist ved forsøg og 
maalt; den giver et bevis for jordens akseomdreining. 
2. Optik: sfærisk og kromatisk afvigelse el. aberration. 
Lysstraaler, som gaar gjennem en linse, afbøies desto 
sterkere, jo længere fra midten de træffer linsen. For- 
skjellen mellem brændvidderne for straaler, som trælTer 
linsen ved randen og ved midten, kaldes sfærisk a. 
Den kan formindskes ved at afblende randstraalerne. 
Kromatisk a. er forskjellen mellem brændvidderne 
for rødt og violet lys. Den gjør linsebilledet farvet i 
kanterne og ophæves i den akkromatiske linse ved at 
kombinere to linser af glas med forskjellig lysspredniugs- 
'dbpersions-)evne. 



Af^ikllng, se Likvidation. 

Afvirkningy hugst. Ved skogens planmæssige hugst 
skilles mellem forafvirkn ing og hovedafvirkning. 
Forafvirkningen føres i den opvolcsende skog. Den har dels 
til hensigt at skaffe et forhaandsudbytte af skogen uden 
at formindske det endelige hugstudbytte, dels at øge 
tilveksten og sørge for, at produktionen til stadighed 
kun omfatter sunde, velformede trær. Der skilles mel- 
lem rydnings-, tyndings-, lysnings-, rensknings- og for- 
beredelseshugst. Se Hugst. — Hovedafvirkn ingen om- 
fatter alene den hugstmodne, udvoksede skog. Dens 
øiemed er som regel tillige at fremkalde skogens selv- 
foryngelse. Efter forholdene udføres den snart som 
gruppe- eller blædningshugst, snart som frøtræstillings- 
eller teigesnau hugst. 

Afvisnlng af en retssag finder sted, naar domstolen 
ikke afgjør sagens realitet, men viser den fra sig, f. eks. 
fordi den ikke ligger indenfor domstolens saglige eller 
stedlige virkekreds, eller formalia forøvrigt ikke er i 
orden. Som regel tilkjendes den indstævnte sagsomkost- 
ninger, der her kaldes kost og tæring. 

Afvønning, overgangen i det spæde barns ernæring 
fra die el. flaske til anden kost. A. fra brystet skal om 
muligt foregaa langsomt, med stor forsigtighed og under 
normale forhold ikke før i 9 — 10de maaned; a. fra flaske 
sker paa samme tidspunkt, men foregaar helst hurtig. 

Afzelius, Adam (1750—1837), svensk botaniker, 
blev 1777 docent i orientalsk litteratur, 1785 lærer i 
botanik ved universitetet i Upsala, reiste 1792 som na- 
turforsker til den eng. koloni Sierra Leone i Afrika, 
hvor hans samlinger blev ødelagt af franskmændene. 
Levedc efter tilbagekomsten atter som universitetslærer 
i Upsala. Han udgav flere arbeider over Guineas flora 
og har ogsaa (1823) udgivet Linnes selvbiografi. 

Afzelius, Arvid August (1785—1871), sv. prest, 
digter og videnskabsmand, medlem af «Gotiska forbundet». 
A. oversatte den ældre Edda og udgav sammen med 
dansken Rask begge Eddaer. Samtidig syslede han med 
folkeviserne og udgav (sammen med E. G. Geijer) «Svenska 
folkvisor från forntiden», et fortjenstfuldt skjønt ikke 
altid helt paalideligt verk. Paa grænsen mellem historie 
og digtning staar hans € Svenska folkets sagohåfder» til 
Karl XIls død (11 bind). Af hans digte maa nævnes 
«Neckens polska», skrevet til en folkemelodi. 

Ag., forkortelse, 1. i bot. for Agardh; 2. i zool. for 
Agassiz; 3. i kem. for a r gen turn, sølv. 

Aga, norsk bondeæt, knyttet til slegtens gamle 
fædrenegaard A. i Ullensvang, Hardanger, og af hvis 
medlemmer flere i løbet af det 19 aarh. paa en frem- 
trædende maade har deltaget i det offentlige liv, navnlig 
som stortingsmænd for sit amt. Blandt disse er at merke : 
Johannes Pedersen A. (1767—1838), der sad paa 
tinget 1818 og 1824, sønnen Lars Johannesen A. 
(1800—89), der var stortingsmand 1842 og 1845 og til- 
hørte O. G. Uelands vestlandske bondeopposition, men 
særlig Johannes Johannesen A. (1814 — 98), der 
var medlem af stortinget 1857 — 73, hvor han sluttede 
sig til Johan Sverdrups parti, og hvor hans i nd fly deise 
navnlig fik udtryk ved, at han stedse indvalgtcs i stor- 
tingets vigtigste komiteer. Han var en høit anseet 
gaardbruger. Resultatet af udstrakte genealogiske studier 



«nd for — ® cnvoyer chercher 
'prendn). 

af hj«lpe - (D abhelfen - (g) 
et onde) remedy, aet ri^t (a de- 
fect), redress (a grievance. wrong); 
■Qemc, hicve) rcniove; (en mangel) 
mccf, reliere. supply, (savn) ad- 
minister to — (£) remedier å, por- 
ter nmé&e å; subvenir å (des be- 
«otnsj: redresaer (tm grieø. 



afholde — ® abhalten. hal- 
ten; (sich) enthalten - (e) (hindre) 
keep; (mcKle osv.) hold; (sig fVa) 
abstaln IVom, forbear — (f) (møde) 
tenir; (eksamen) procéder A; don- 
ner (un bal); c^lébrer, faire (une 
fete), (firn nogel) détoumer, em- 
pécher; (sig Tro) s'abstenir, se pri- 
ver (de), se défendre; (dy sig for) 
s'empécher. se défendre, se garder de. 



af holden(de) - (f) enthaltsam, 
mflssig, keusch — (^ abstemlous, 
abstinent: (i Kfønsnydelse) contl- 
nent — (f) tempérant; (total) ab- 
stinent. 

afholdenhed — ® Enthalt- 
sam keit f, MAssigkelt f. Keuachheit 
f — (g) abstemlousness, abstention. 
abstincnce, contlnence — (f) tem- 
pera nee f; (total) abstinence f. 



af holdsforenlng — (t) Måssig- 
keitsvereln m — teetotal society — 
® soclété (f) de tempérance (d'ab- 
stinence). afholdsmand — (^ 
Mlttflied (n) eines Milssigkeitsverein» 
— (e) a teetotallcr. total abstalner 
— ;fjtempérant m: abstinent (m) total. 

af holdt - ® beliebt - (c) a 
favourite, liked. popular, loved — 
at) aimé. 



127 



A'ga— Agasslz 



128 



af hugge— aQaske 



nedlagde han i «Slægttavler, væsentlig vedkommende 
Ullensvang» (Ullensvang 1878). 

A' ga (ag ha) (tyrk.), «herre», anfører, opsynsmand, 
hæderstitel for forskjellige tyrkiske embedsmænd. 

A^gades (Sinchamane), vigtig handelsplads i Oasen Air 
i det sydlige Sahara. 8000 indb. (Suareg) karavan-station. 

Agadir. 1. Europæcrnes Santa Cruz (de Berberia), 
by i Marokko, en af vestkystens faa brugbare havne, 
kanske dens bedste red, men overfløict af det nord- 
ligere Mogador. 2. Oase i Marokko, Wed Draa, nær 
sydgrænsen. 3. d. s. s. A r guln, ø og rig fiskebanke i fr. 
Senegambien, s. f. Kap Blanco. 

Agalmatolft (billedsten, pagodit) er en blød stenart, 
der væsentlig bestaar af et vandholdigt lerjord-kali silikat. 
1 Kina, hvor mineralet især forekommer, bruges det til 
gudebilleder, vaser o. 1. 

Agaméy landsk, i Tigré (Abessinien), hovedstad Adi-Grat. 

Agamedes (græ. mytol.) hyggede ifølge sagnet Apollo- 
templet i Theben sammen med sin broder Trophonios; 
efter templets fuldendelse .bad brødrene guden om en løn ; 
han lovede dem lønnen paa den syvende dag; da døde de. 

Agame^mnon herskede ifølge de græske sagn i My- 
kene; han var søn af Atreus og broder af Menelaos, 
Spartas konge. De to brødre egtede søstrene (Tynda- 
reos* døtre) Klytaimnestra (A.) og Helena (Men.). Da 
Helena blev bortført af den trolske kongesøn Paris, drog 
græske høvdinger under A.s anførsel mod Troja for at 
hente hende tilbage. (Om A.s strid med Achilleus, s. d.) 
Efter 10 aars kamp erobredes Troja af A. Under hans 
fravær havde hans fætter Aigisthos, hvem han havde 
betroet ledelsen af landet, forført hans hustru Klytaim- 
nestra (s. d.); da A. kom hjem, dræbte de ham. 

Agamidæ, en øglefamilie af de tyktungedes gruppe 
(crassiUnguia)^ analog med leguanerne (s. d.), men 
forskjellig fra dem ved, at tænderne er akrodonte, d. v. s. 
fæstet til kjæveranden, medens de hos de egte legu- 
aner er pleurodonte, d. v. s. fæstet til de indvendige 
kjævesider. A. findes kun paa den østlige halvkugle, 
særlig i Indien og Australlandet, medens de egte legu- 
aner kun findes i Amerika. Ligesom blandt disse skjel- 
ner man hos a. mellem klodsede jord-a. og slanke, 
hurtige træ- a. Blandt de sidste er den ostindiske 
drage (s. d.) mest bekjendt. 

Agamoge^nesis (græ.), kjønsløs forplantning ved 
deling cl. knopskydning. 

Agaiia [aga'na], by paa vestkysten af den de Forenede 
stater tilhørende ø Guam i Marianerne. 6 000 indb. 
Her residcrede i det spanske herredømmes tid øernes 
statholder. A. har øgruppens bedste havn, rigtignok 
kun for smaa skibe. 

Aganrppe, en kilde paa bjerget Helikon i Bøotien, 
helliget Muserne ; en drik af den, troede man, begeistrede 
digterne. 

Agapa'nthU8y kapsk plante af liljefamilien, alm. dyr- 
ket som stueprydplante. Den har lange, smale blade 
og alenlangt blomsterskaft med smukke blaa blomster. 

Agåpe (græ., d. e. kjærlighed), kjærlighedsmaaltid, som 
den første menighed holdt om aftenen. Maden blev 
medbragt af de enkelte familier, og maaltidet sluttede 
med, at man nød den hellige nadver. Misbrug af a. 
omtales 1 Kor. 11,17 ff.; 2 Pet. 2,13; Juda V. 12. 



afhugge — (f) abhaucn. ab- 
schlaf^cn — @ chop (el. cut, strike) 
off: sever — (?) coupjer, trancher. 

af hænde — ® verkaafen, ver- 
flussem — (e) alienate, dispose of, 
make away wIth — (f) aliéner. 

af h»nge — abhangen, be- 
ruhen (auO — (e) depend (on), be 
dependent (on) — iT) dépendre (de). 

afhængig — abh&nglg — 



© dependent: (af en mulighed) 
contingent (on) — ® dépendant. 

afhængigfaed — (t) Abhfinglg- 
keit f — © dependence (on) — (f) dé- 
pendance f. 

af børe — abhOren — © hear, 
examine — (f) entendre. 

afhørelse — ® AbhArung f, 
VerhOr n — © hearing — ® audi- 
tion f. 



Agapetus. l. A. I, pave 535—36, ivrig modsUnder 
af arianismen. 2. A. U, pave 946 — 55, var i sin sty- 
relse af kirken afhængig af den romerske fyrste Alberic, 
hvem han skyldte sin stilling, men forøvrigt opfyldt af 
iver for en reform i sedelig retning af kirke og klostre. 

Agar, Jacob d' (1642—1715), fransk-dansk portræt- 
maler. Som protestant maatte han udvandre fra Frank- 
rig og nedsatte sig 1682 i Kjøbenhavn, hvor han ud- 
nævntes til «gentilhomme de la cour et premier peintre 
du roi>. Det skyldes for en stor del ham, at fransk 
smag fortrængte den ældre, fra Holland paavirkede 
danske malerkunst. (2 portræter i Kunstmuseet, Kbh.). 

Agar-agar, forskjellige rødalger fra de syd- og øst- 
kinesiske have, koges med vand til en gele, der benyttes 
i husholdningen og (i Europa) til appretur, hektograf- 
masse etc. Af Rob. Koch er a. indført som nærings- 
substrat for bakteriekul turer; hertil bruges især J a p a n-a. 
(vegetabilsk fiskelim, japansk husblas), der kommer i 
handelen i indtil 50 cm. lange stykker af tykkelse og 
udseende som «sjælen» i en pennepose. Forudcn denne 
«tilberedte» a. bruges ogsaa Ceylon-a. (Cejion-mos, 
fucus amylaceus) af gracilaria Uchenoides og Ma- 
c ass ar- eller Ja va- a. af euchema spinosum, begge 
bestaaende af de blege tørrede alger. 

Agardh, Carl Adolf, sv. naturforsker, matematiker 
og geistlig, f. 23 jan. 17^5, blev i 1807 docent i mate- 
matik og i 1812 professor i botanik og økonomi ved 
universitetet i Lund. Senere gik han over i geistlig 
virksomhed og blev i 1834 biskop i Karlstad, hvor han 
døde 28 jan. 1859. Han leverede en meget omfattende 
litterær produktion; hovedverkeme falder inden bota- 
niken, hvor flere af hans arbeider over algerne har 
havt en grundlæggende betydning. Ogsaa udenfor 
denne plantegruppe har han forfattet botaniske arbeider 
af betydeligt værd. Desuden har han leveret frem- 
ragende arbeider af statsøkonomisk, matematisk og teo- 
logisk indhold. — Jakob Georg A., foregaaendes søn, 
gjorde ligesom faderen algeologien til specialstudium. 
Han blev født 8 decbr. 1813, udnævntes 1834 til docent 
og 1847 til professor i botanik ved Lunds universitet. 
1879 tog han afsked og døde 16 jan. 1901. Hans hoved- 
verk er: «Species, genera et ordines algarum», som ud- 
gjør en systematisk ordnet fremstilling af algernes store 
plantegruppe. Foruden over alger har han ogsaa skrevet 
andre botaniske arbeider. Hans herbarium, hvis al- 
geologiske afdeling sandsynligvis er den betydeligste 
samling i sit slags, foræredes i 1895 til Lunds universi- 
tet, hvor det nu forefindes. 

Agarisin, agaricussyre, fremstilles af en paa lærke- 
trær snyltende sopart (polyporus officinalis). Anvendes 
som lægemiddel til at -stanse sygelig svedning, særlig 
hos tæringspatienter. 

Aga'ricu8, se Sop 

Agåsias, græsk billedhugger, født i Efesus. levede 
vistuok i det første aarh. før Kr. fødsel. Han skal have 
udført den borghesiske fægter. Se billedet sp. 129. 

Agass., naturvidenskabelig forkortelse for L. A g a s s i z . 

Agassiz [agasij. 1. Alexander A. (1835 — ), amer. 
zoolog, søn af Louis A. (s. d.), f. i Neuchåtel, fulgte 
som barn sin fader til Amerika, hvor han nu beklæ- 
der faderens post som professor ved New-Cambridge's 



af høste — ® abernten - e) 
harvest, reap, gather off— (?) inois- 
sonner, récolter. 

af høvle — ® abhobeln — © 
plane oft ; (flg.) pollsli, take to task, 
read a lecture — (f) raboter, en- 
lever avec le rabot; (flg.) dégrossir, 
polir. 

affaøvllng — Abliobelung f 



— © planing o«v. ; pollshing — f 
rabotage m; (flg.) pollssage m. 

afieid © i, paa. ud paa inar- 
ken. lead afieid (?) fore viid. 
afin que (de) ^ for at. 
afire © i brand. 
afjaske — hudeln, pfbsclirn 

— © slur over, huddle up, scanip 
(work) — Mper, abtnier. af» 
jasket (om klieder) — besudelt. 



129 



Agat— Agdenes 



130 



afkald—af klaring 




Aga&ias: Den borghesiske fægter. 



€ Museum of comparative 
zoology», og hvor han har 
grundlagt en bekjendt 
zoologisk station i New- 
port paa Rhode-Island. 
Har især indlagt sig for- 
tjeneste ved sine studier 
over de amerikanske 
haves dyreliv. 2. Louis 
A. (egentl. Ludwig Johann 
Rudolf A.), berømt natur- 
forsker, særlig paa geolo- 
giens og palæontologiens 
felter. Født *V» 1807 i 
Schweiz, d. 'Vu 1873 i 
New-Cambridge i Nord- 
amerika, hvortil han ud- 
vandrede 1846. Medens 
han virkede i Europa som 
professor i Neuchåtel, ud- 
gav han betydelige verker over fossile pighuder og fiske; 
meD det er dog fremfor alt hans istidsteori (s. d.), der 
har skabt ham varig berømmelse, selv om hans teori har 
undergaaet mange forandringer. I Amerika grundede han 
det store museum i New-Cambridge for sammenlignende 
zoologi og foretog, foruden en reise til Brasilien, en større 
dybhavsundersøgelse. Da darwinismen i A.s sidste levetid 
rykkede seierrig frem, var han dens mest anseede bekjæmper. 
Agat (kommer af elven Achates paa Sicilien, hvor a. 
ferst blev fundet), en halvædelsten, der er opbygget af en 
stor mængde tynde skikter af kiselsyremineraler. Disse 
skikter kan have en meget forskjellig farve og beskaffen- 
hed, hvorefler der i stenarien fremkommer forskjellig- 
artede tegninger, dels som baand, striber, skyer, stjerner, 
ringe o. s. v. Kemisk bestaar a. af næsten ren kiselsyre, 
der kun i ringe mængde er forurenset f. eks. af jern- 
oksyd. Den forekommer paa gange især i porfyr og 
gneis, dog mest i de i disse bergarter forekommende 
blæreagtige hulrum, de saakaldte druser. Ved slibning 
antager a. en smuk og varig politur og ben3rttes derfor 
til forskjellige mindre nipsgjenstande og smykker. De 
mest bekjendte a.-sliberier haves i Idar, Oberstein 
fyrstendømmet Birkenfeld) og Firenze. Raamaterialet 
faaes fra Sydamerika, Ostindien, Sibirien, B6hmen, 
Sachsen samt Sicilien, hvor a. først skal være fundet. 
1 de senere aar faaes den største mængde af mineralet 
fra Brasilien og Madagaskar. 
Aga^las er en eflerligning af mineralet agat i farvet glas. 
Agatha (græ. agathé, lat. bona, god), den hellige, 
siciliansk helgen, ifølge legenden en adelig jomfru, der 
onder Decius* forfølgelser afviste statholder Quintianus* 
tilnærmelser, h\'orfor denne lod hendes bryster afrive 
med gloende tænger. Om natten lægede St. Peter og 
en engel hendes saar, hvorfor hun blev dømt til døden, 
men døde i fængslet i Catania 5 feb. 251. Hun æres 
især paa Sicilien og Malta som øernes beskytterinde. 

A^thin, en salicylforbindelse, som af og til anvendes 
mod reumatisme. 

Agatfadkles, hersker i Syrakus (361—289 f. Kr.), f. i 
Thermæ paa Sicilien; oprindelig pottemager, derefter sol- 
dat og 317 feltherre for Syrakus; ved et statskup gjorde 



han sig til enehersker (tyran), herskede godt, skabte en 
sterk hær og førte mange krige, navnlig med kartha- 
geme. Blev forgiftet af en sønnesøn og besteg baalet 
for at faa dø hurtigere. 

Agathologl (græ.), læren om det høieste gode. 

Agåthon, græ. digter, optraadte 416, d. ca. 400 f. Kr., 
paavirket af sofisterne, ven af Euripides, Sokpites og Platon, 
som omtaler ham i «Symposion» og «Protagoras». Skrev 
kunstlede tragedier med blide, følsomme lyriske partier. 

Agatsch, tyrk. mil (pers. farsang) å 3 barry = 
5001 m. el. omtr. '/s geogr. mil. 

Agaa, folkestamme i Abessinien, sandsynligvis Abes- 
siniens urbefolkning. Renest i landskaberne Agaumeder 
(s. f. Tana) og Agau. Agaufolket udgjør de brede lag af 
folket, som ikke har været paavirket af semitisk ind- 
flydelse, men har bevaret sit berber- og negerpræg og 
sit hamitiske sprog. 

Agave, slegt af narcisfamilien, omfattende over 100 
arter, alle amerikanske. De indtil 3 m. lange, tykke 
og stive, i kanten tomede blade danner en stor, tæt 
roset, fra hvis midte den mægtige blomsterstand skyder 
i veiret. Mest bekjendt er de to arter: a. americana og 
a. mexicanar der har stor anvendelse blandt befolknin- 
gen i det tropiske Amerika. Af saften tilberedes mexi- 
kanernes nationaldrik «pulque», som ved destillation 
leverer et sterkt berusende brændevin «meskal» el. 
cmexikal». Man regner, at en kraftig plante giver 4 — 5 
liter saft daglig. Røddeme af a. americana bruges som 
lægemiddel ogsaa i Europa (radix agaves). Bladenes 
basttrevler leverer agavetraad eller pitahamp, som bru- 
ges til forfærdigelse af taugverk og matter etc. Bladene 
bruges af de indfødte til tagdække, tomene til pilespid- 
ser og søm. I folkemunde gaar a. americana ofte under 
navnet «den hundredaarige agave»; grunden hertil er, at 
medens den i sin hjemstavn blomstrer, naar den er 
4 — 5 aar gammel, bliver den i de europæiske veksthuse 
ofte 40 — 60 aar, før den frembringer siu kolossale blom- 
sterstand med det 8 — 12 m. høie, oventil kandelaber- 
formig grenede skaft, som er indtil 0.3 m. tykt ved 
grunden og bærer indtil 4000 gule, vellugtende blomster. 
Efter blomstringen dør hele skuddet, og en sideknop 
fortsætter individets liv. A. americana er siden midten 
af det 16 aarh. almindelig dyrket som prydplante i 
Europa, især i egnene om Middelhavet, hvor den ogsaa 
paa mange steder er forvildet. 

Agde [agd], by i Frankrig, Languedoc, depari. 
Hérault, ved elven Hérault, 5 km. ovenf. mundingen, og 
Sydkanalen (C. du Midi), midt imellem Montpellier og 
Narbonne, 8 000 indb. Ved store omkostninger er A. 
holdt aaben som havn paa denne grunde kyst, hvor 
ogsaa den voldsomme brænding gjør skibsfarten farlig. 
Byer som Narbonne og Montpellier, der før laa ved havet, 
er nu tilsandede og ligger langt oppe i landet. Kun her 
og der er denne lave kyst og dens sanddyner af brudt af 
klipper (oprindelig øer) som f. eks. Kap Agde. A. er op- 
rindelig en græsk koloni, det gamle Agatha Narbonensis. 

Agdenes befæstninger er fællesnavnet for de paa 
begge sider af Trondhjemsfjorden i dennes 3rtre del anlagte 
kystbefæstninger : Brettingnes, Hysnes og Hambaaranes. 

Agdenes, herred i Søndre Trondhjems amt, 168 
km.' med 1 413 indb., d. e. 8.9 pr. km.* Herredet, der 



^adunntzt - @ toHed, dlrty - 
r (Hpé, abliné. 
afkald - ® Venichtlelstung f 
~ % deed of release. qult-elaim, 
i^Dodatlon, reslgnation, rdln- 
ToiahmeBt — (£) renoncIaUon f, 
^«aoaeaneiit m (å): d«slstement m 
dd. shre afkald — ® Venicht 
•««ten Uinf), Tcntchten (aul) — @ 
relinqaiah his dainx (to); (ncgte 



sig) forego — ® renoncer (A): se 
déslster (de). 

afkappe — ® abkappen. kap- 
pen, abstutsen — @ cut (lop) oft — 
(7) oonper. 

afkaate — abwerfen — © 
fling, Uirow ofi; (bro) break down ; 
(rytter, fjørende) unseat, unhorse, 
spill; (yde) yleld — ® se débar- 



de; (rjrtter) demonter; (aag) 
seoouer; (yde) foumir. 

afkastnlng — (t) Abwerfting f 
~ (e) throwlng off osv.; proflts, 
yield — ® decharge f, décharge- 
ment ra, débarras m; prodult 
m. 

afkjøle — (t) abkflhlen, kohlen 
— © cool (down), rerrigerate — (?) 
reftvldir; (svale) rnfValchir. 



afkjøllng — Abkflhlung f- 
le) cooni\g (down), refrigeratlon, 
chilUng — (f) reftvidlssement m; 
rafratchissement m. 

afklare — ® abklåren. ablflu- 
tem — © clear. defecate. clarliy — 
(f) clarlfler. déféqner. 

afklaring — ® Abklflmng r — 
©clearing, defecation, clariflcatlon 
- (£) clarification f, déféeatlon f. 



lUustreret norsk konversationsleksikon. I. 



afkllp— afkrog 



131 



Agder— Agesilaos 



132 



svarer til Agdenes sogn under Ørlandets prestegjeld, ligger 
ved TrondhjemsQordens sydside og langs Trondhjems- 
ledens østside. Ved herredets nordligste punkt, Agdenes 
fyr, regnes almindeligvis TrondhJemsQorden at begynde. 

Agder (d. e. kyststrækningeme) var i ældre tid navnet 
paa kystlandet fra Siras munding til Rygjarbit. Ind- 
byggerne kaldtes egder, og efter dem benævntes hele 
landskabet mcllem Ryggjafylke og Grenland nordover 
til HardangerQeldene for Egdafylke. Dette, der svarede 
til amterne Lister og Mandal samt Nedenes, faldt op- 
rindelig i 3 hoveddele (Austr- og Vestr-Agdir samt 
Råbyggjal9g), men var i middelalderens slutning delt i 
4 sysler, i nyere tid i 3 len, og kaldtes da Agdesiden. 
Navnet bortfaldt ved lagmandsinstitutionens ophævelse 
1797, men er ved juryinstitutionens indførelse 1887 gjen- | 
optaget i navnet «Borgartings og Agders lagdømmet. , 

Age (axin), en fedtart, der faaes af en mexikansk skjold- 
lus (coccus axin); benyttes som lægemiddel i Mexico. 

Agelådas, græ. billedhugger, levede i Argos i begyn- 
delsen af det 5 aarh. f. Kr. En række verker i bronce 
af ham nævnes; men vi kjender intet til. dem. Han 
skal have været lærer for Fidias, Myron og Poly klei tos. 

Agen [aiå'], by i Frankrig, hovedstad i depart. Lot- 
et-Garonne, smukt beliggende ved Garonncelvens høire 
bred, mellem iløbene af Tam og Lot. Handel med 
tørrede plommer. 

Agence Havaa [aiåg^avds] i Paris er et af de store 
verdensbureauer for udveksling af telegrafiske efter- 
retninger. Det blev grundlagt, oprindelig som et 
lidet oversættelsesbureau, 1835 af en tidligere sprog- 
lærer ved navn Charles Havas. 1856 blev det forenet 
med et stort annoncebureau. 1879 blev det samlede, alle- 
rede dengang meget omfangsrige foretagende omdannet 
tu et aktieselskab med ea kapital paa 8 500 000 francs. 

Age'nda (lat. agere, handle), det som skal udføres, en 
notisebog. 

Age^nde, betegnelse paa de for den offentlige guds- 
tjeneste fastsatte ceremonier og handlinger. Romer- 
kirken har et missale med liturgien for messen paa 
søn- og helligdage, et pontificale med de handlinger, 
som kuii maa foretages af en biskop, og et manuale, 
som foreskriver, hvad den menige prest maa forrette 
udover messen. De protestantiske kirkers a. gaar for 
største delen tilbage til Luthers smaaskrifter om guds- 
tjenesten. Den norske kirkes a. (1539) er forfattet af 
Bugenhagen. 

Agenesi (græ.). 1. Organiske mangler, stammende 
allerede fra fosteret. 2. Ufrugtbarhed hos kvinder. 

Agénor. 1. Konge i Fønikien, fader til sønnen 
Kadmos og datteren Europa. Da Europa blev bortført 
af Zeus, paalagde A. Kadmos at drage ud for at finde 
hende; men det lykkedes ham ikke, og han turde der- 
for ikke komme tilbage. 2. En tapper troer, kjæmper 
mod Achilleus, dræbtes af Neoptolmos. 

Algens (flertal agentier) (lat.), det virkende, virkende 
aarsag, kraft (særlig i kemi og fysik). 

Age'nt (lat.), handlende, er den, der gjør sig en nærings- 
vei af at formidle og at afslutte forretninger for andre 
handelshuse i deres navn og for deres regning. Der 
gives kjøbs- og salgsagenter. Agentens godt- 
gjørelse bestaar af en provision, beregnet i procentcr 



af de omsatte beløb, sjeldnere tlUige af fast løn. For- 
midler han kun forretninger paa sit bosted, kaldes han 
pladsagent. Generalagenten repræsenterer sit 
hus for et helt land eller et større distrikt, og under 
ham staar da under- eller subagenter, der virker 
paa andre steder eller i mindre distrikter. Assu- 
ranceagenten er bemyndiget til at afslutte forsik- 
ringer for et assuranceselskab. Konsularagent er 
en konsuls stedfortræder paa et mindre sted. Efter 
de varer, de omsætter, skjelnes mellem kolonialvare-, 
bomuld-, papir- o. s. v. agenter. 

Agents provocateurs (azå' prdvåkatø'rj er mcd- 
hjælpere for det hemmelige politi med den særlige op- 
gave at indsnige sig i politisk mistænktes fortrolighcd 
for derigjennem at fralokke disse kompromitterende op- 
lysninger. Disse agenter virker derfor ved at ophidse 
til saadanne forbrydelser, som politiet netop søger at 
undertrykke. Særlig i Rusland har dette middel været 
anvendt i stor udstrækning. 

Agentur^ bemyndigelse til at repræsentere et handels- 
hus, en agents forretning. 

Agenzia Stefanl [adiénisia stefåni], Italiens betyde- 
ligste telegrambureau, oprettet 1854 i Turin, senere flyttet 
til Rom. Det ben^^ttes af den italienske stat for offent- 
liggjørelse af officiøse meddelelser. 

Agere (lat.), virke, handle, spille (om skuespillere), 
skabe sig; (retssprog) føre en sag; (mil.) være i fægtning. 

Ager pu'blicU8 («offentlig mark>) kaldte romerne 
jordeiendom, der tilhørte staten. Ved romernes erob- 
ringer skabtes stor a. p. i og udenfor Italien. Ende! 
af denne bortforpagtedes, endel solgtes eller gaves til 
fattige borgere, endel overlodes det (i regelen rigere) 
borgere at tåge i besiddelse mod en afgift. Den sidste 
del udskiftedes ved akerlove ; i sidste aarh. f. Kr. fandtes 
i Italien næsten ingen a. p. 

Agesa^ndros, billedhugger fra Rhodos, fira 1 aarh. f. Kr., 
udførte med Athenodoros 
og Polydoros Laokoon- 
gruppen (se L a o k o o n), 
der i oldtiden blev ført 
til Rom og gjenfundet der 
1506; den findes nu i Vati- 
kanet. 

AgesilåoSy spart, konge, 
(442—358 f.Kr.), konge 397. 
Han kjæmpede heldig i 
Lilleasien mod perserne 
for at skaffe grækerne de- 
res uafhængighed. Kaldt 
tilbage til Grækenland 
efter Lysanders nederlag 
394 beseirede han ved 
Koroneia Spartas fiender, 
Athen, Korinth, Argos og 
Theben. Senere forsøgte 
A. forgjæves at opretholde 
Spartas magt mod Theben 
under Epaminondas og led 
nederlaget ved Mantineia 
(362). A. gik derefter med en hær til Ægypten, hvor han 
vandt store rigdomme; men paa Ivjemveien døde han. 




Agesandros: Laokoongruppen . 



afkllp — Abschnltzel m — 
@ clippin^ — (?) rognure f. 

afklippe — (t) abschneiden. ab- 
Bcheren — © cUp, cut (ofl), (baar) 
Qgs. crop — (J) couper. 

afklæde — ® entkleiden, ob- 
kleidcn — @ strip, undress, dis- 
robe, unrobe — (?) déshabiller. 

aflcnappe — ^ abdorben: ab- 
ciehcn, kOrzen — (e) sborten; itta- 



trække) deduct; stint - ® dlml- 
nuer, rédulre ; (rradmge) retrancher. 
rabattre. 

afkoble — (t) abkoppeln — (e) 
disconnect — (?) découplcr. 

afkog — (t) Absiid m — (£) de- 
coctlon — (D décoctlon f. 

afkom — AbkOmmling m, 
.SprOssllng m; Nachkommcn m pl, 
Nachkommenscban f — (e) Issue, 



oflhpring, progeny — (f) dcsccndants 
m pl ; descendance f, postérité f, 
lignée f. 

afkorte — (T) nbkflrr.cn, ver- 
kflrzen, kflrzen — (? nbridge. iihor> 
ten. abbrcviatc ; lft-nlrR«Uko) deduct ; 
tnincnte; curtail — (f) raccourcir, 
abrégcr. 

afkortelse, afkortning — ® 
Abkflrzung, Verkflnung. KQrzung f, 



Abzug m — © abrldglng osv. ; 
abrldgment, abbrevlatlon : detluc- 
tion, curtailment — (?! raccouwistsp- 
mcnt m; abréviatlon f; retranchc>- 
ment m, rabais m. 

afkristne — (t) entchristcn - 
;o^ dechrlstlanlxe, uncbristlanUe -- 
(?) décbristianiser. 

afkrog — (1,1 Winkel m. ent- 
legener^Ort m — (g) remote corner. 



133 



Ageasi— Agn 



134 



Agensi, ophævelse af smagsevnen, enten ved lidelser 
i centralnervesysteniet eller i smagsorganeme i tungens 
og mundens slimhinde. 

Agfa, fabrikmerke for artikler fra det bekjendte 
cÅctien-Gesellschaft fdr Anilin- Fabrikation» i Berlin. 

Agger kanal brødes 1825 gjennem Aggertangen, var 
seilbar til 1864, er nu ganske tilsandet 

Agglomerat er en bergart bestaaende af en uordnet 
sammenhobning af forskjellige slags blokke, som er ud- 
kastet af vulkaner. 

Agglntina^ntia, klæbemidler, der bruges til at lukke 
mindre saar, f. eks. heftplaster, kollodium. 

Agglntlnatidn (sammenklæbning) kaldes i bakterio- 
logien den reaktion mellem blodserum fra forskjellige 
dyr fog mennesker) og visse bakterier, der ytrer sig ved, 
at disse ved tilsætning af serum klumper sig sammen, 
mister sin bevægelighed (hvis de har egenbevægelse) og 
danner fnokker, der lidt efter lidt synker tilbunds i 
det omgivende medium. Fænomenet kan iagttages saavel 
under mikroskop som uden dette. — Reaktionen skyldes 
de saakaldte agglutininer, substanser, der delvis nor- 
malt findes i blodet, men især optræder i øget mængde 
citer en gjennemgaaet kunstig eller naturlig infektion (se 
Immunitet). Agglutination med normalt serum (naturlig 
a.) optræder kun, naar den bakterieholdige vædske tilsættes 
forholdsvis store mængder serum (1 : 10), medens man 
derimod ved at bruge serum fra dyr eller mennesker, 
der har gjennemgaaet en infektionssygdomi kan agglutinere 
de bakterier, der betinger vedkommende sygdom, ved 
hjælp af betydelig mindre, stundom rent minimale mæng- 
der serum (f. eks. 1 del serum paa 5000 dele baktcrie- 
hoidig vædske). Agglutinationen bliver saaledes en speci- 
fik reaktion, der foruden at have stor videnskabelig 
interesse ogsaa har en stor praktisk betydning i den 
kliniske medicin, idet man ved hjælp af denne ofte kan 
stille diagnosen i tvilsomme sygdomstilfælde; dette gjæl- 
der særlig kolera, tyfus og visse febrile diarrhoer. 

Agglttttnatldnsteorien, agglutinerende sprog, 
se Sp ro g. 

Aggregat betegner i mineralogien en af flere enkelte 
krystalindivider sammensat masse. 

Aggregåtformer kaldes de tre hovedformer, hvori 
stoffe kan optræde: den faste, den flydende (vædsker) 
og den luflformige (gaser). Populært defineres de tre 
former saaledes: Faste er de legemer, som har bestemt 
volum og bestemt form, flydende de, som har bestemt 
volum, men ingen bestemt form, luftformige de, som 
hverken har bestemt volum eller bestemt form. For 
vædsker er det ellers karakteristisk, at de kan danne 
draaber, hvilket beror paa, at overfladespændingen er 
større end elasticiteten, medens ved faste legemer elasti- 
citeten er størst. Ved luftarterne kan man ikke tale 
om overfladespænding. En luftmasse, som er i ro, kan 
derfor ikke som en vædske stille sig med en skarpt 
begrænset fri overflade. Mange stoffe kan alt efter 
temperatur og tryk bestasC i to eller alle tre former, 
saaledes vand som is, vand og damp. 

Aggregatas, se Kurvblomstrede. 

Aggregere (lat. grex, hoh, hjord), optage i et samfund. 

Aggriperler kaldes paa Guldkysten smykker af glas 
^1- sten, men navnet bruges ogsaa om lignende smykke- 



afknefte— aflede 

sager fra hele Afrika og andre verdensdele. A., der alm. 
er gjennemborede gule, blaa, røde el. grønne cylindere, 
fremstilles ikke der, hvor de forekommer, men er fundne 
i grave. Man mener, at de stammer fra Venezia, hvor 
lignende perler endnu fremstilles. 

Aghlabldeme, arabisk herskerslegt i Nordafrika, 
der omkr. 800 opkastede sig til herrer i Tunis '.og 
Tripolis og 831 satte sig fast paa Sicilien. Stamfaderen 
Ibrahim-ben-Aghlab var statholder hos Harun-ar-Raschid ; 
omkr. 910 blev den sidste Aghlabide Zijådet Allah HI 
fordrevet af Fatimiderne. 

Aglle/a(/if/e7(ital.), med letflydende musikalsk foredrag. 
A gi li ta, bevægelighed. 

AgHolfi^ngeme, bayremes ældste hertugslegt, der ifølge 
sagnet nedstammer fra den frankiske hærfører Agilolf. 
I slutningen af 6 aarh. forekommer hertug Garibsdd I, 
fader til den longobardiske dronning Theodolinde. Den 
sidste hertug Thassilo II blev 788 afsat af Karl den store 
og sat i kloster, hvorpaa hans land blev en frankisk provins. 

Aglncourt [aiéktir], se Azincourt. 

Aglo [dSo, egentlig aiéj (fr.), ital. aggio, pris- eller 
kursforskjel, hvormed en mynts, en pengesorts, et værdi- 
papirs for øieblikket gjældende virkelige (kurs-)værdi 
overstiger sammes paalydende (nominal-)værdi. Det 
modsatte: disagio eller dam no. Agiotage, børs- 
spekulationer for at tjene paa kursforandringer, børsspil. 

Agls. 1. A. II, spartansk konge,, broder af Agesilaos, 
konge 427 — 397; kjæmpede tappert i den peloponnesiske 
krig mod Athen. 2. A. IV, spartansk konge (244 — 240). 
Fortvilet over de elendige forhold i Sparta søgte han 
at gjenoplive Lykurgs forfatning; der fandtes kun 700 
borgere, af hvilke 100 eiede al jorden; men A. fik 
tvunget love iglennem, der gik ud paa at ophæve gjæld, 
forøge borgernes tal og uddele jorden i lige lodder til 
borgerne (242). 240 bukkede han dog under for modpar- 
tiet og blev henrettet. Alfieri har skrevet et drama om ham. 

Agltatidn (lat.), bevægelse, uro, ophidselse af sindene, 
især i polit, øiemed (v al g-a.); agitator, en der agi- 
terer, d. e. ophidser, bearbeider folk for en bestemt 
sag. A. drives især gjennem taler i offentlige forsamlin- 
ger og i pressen ved artikler, flyveblade, uddeling af 
valglister o. s. v. 

Agltato [adiitdio] (ital.), med heftigt, bevæget musik. 
foredrag, ofte i forbindelse med allegro, vivace o. s. v. 

Aglaia, en af de tre Gratier, s. d. 

Aglar, se Aquileia. \ 

Agn, lokkemad ved fiskeri, anbringes paa fiskekroge, 
i aaleteiner, hummerteiner etc. Ved de store fiskerier 
med liner («bakke») efter torsk, lange, hyse og kveite 
anvendes som agn hovedsagelig sild, agnskjæl (mytilus 
modiold), blæksprut (ommaiostrephes todarus) og lodde. 
Agnen benyttes dels fersk, dels saltet. Under skreifisket 
om vinteren benyttes for en væsentlig del saltet sild, 
lodde og «blæksprutgor» (d. e. indmaden af blæksprut). 
Saltede skjæl benyttes i stor udstrækning udpaa vaaren 
under Lofotfisket. Det er af stor betydning, at saltet 
agn i det hele tåget kan benyttes, hvorved fiskerne gjøres 
uafhængige af den daglige ferskagntilførsel. Under 
sommerfisket langs hele kysten og loddefisket i Fin- 
marken benyttes omtr. udelukkende fersk agn, kun i 
nødsfald saltet. Til opbevaring af fersk agnsild benyttes 



t>T-plaee: (akiimniel) (back-)8luin — 
r. trekoln m. 

«fknefle — ® enUcrfiften - @ 
««våte, cnfeeblc, weaken; ex- 
**wl: (argnment) Invalldate — (fj 
■feiWir, énerrer, épuiwr; <gjen- 
driTri alblbltr. Inflrmcr. 

afkraeftelse - ® Enikrtftunj? f 
- % debility. enCT\'ation. enfeeble> 
•nen». «hanstfoD; In^^alldatlon — 



(?) afralbllsaeinent m, énervntion f, 
épuisement ra, inflrmntlon f. 

afkrænge — ® nbxiehen. nb- 
strdren — © skin off — (f) écorchcr. 

afkneve — ® abfordern, ab- 
▼erlangen — © rccjulre of — (f; 
exiger (qc de q), demnnder (qc h q). 

aflad (teol.) — ® Ablass m — 
(f) lndoIgence(s) — % lndiilgence{8) 
f Cpl). 



aflade — (?) ablassen, aufhOren 

— © lenve off — ® cesscr (de). 
aflasre — ® (ab)lagern — (e) 

store — (f) Inlsser viclllir. aflagret 

— ® (ablgclagert — (e) (cigarer o. 
fl.) well seasoned (clgars) — (Ji 
vieux. 

aflame fe) flammende, blus- 
sende. 

aflang — ® (Iflnglich) rund. 



oval — © oblong — (?) oblong; 
ovale. 

aflede — (t) ablelten, ablenken 

— @ draw (lurn) off (away); (lan- 
ker, sygdom me) di vert; (vando. 1.) 
carry off; (lynet) conduct; (ord) 
dcrlve — (f) détourncr; deriver. 
afledet ord — ® abgeleitetes 
Wort n — © derivaUve, formative 

- (F) dérivé m. 



135 



afieder—aflakke 

i stor udstrækning agnfrysekasser efter amerikansk 
model: flade zinkkasser, som rummer ca. 10 liter. 16 
saadanne pakkes lagvis i en trækasse med saltblandet 
is. Agnskjælfiske foregaar om høsten og vinteren 
hovedsagelig i Bergenhusamteme efter det store agn- 
skjæl (mytilus modiold) paa op til 20 favners dybde 
væsentlig ved hjælp af «skjælplog» (stor bundskrabe). 
Indmaden af skallene udtages og nedsaltes i V^-tønder 
og forsendes hovedsagelig til Lofotfisket. A. har i de 
sidste snes aar udviklet sig til en speciel bedrift. 

Agnano [anjåno], tørlagt kratersjø i v. f. Neapel ; ved 
nordbredden svovlbadene ved San Germano, ved syd- 
bredden den bekjendte hundegrotte (Grotta del cane). 

Agnater er slegtninge, der nedstammer fra hin- 
anden, mand efter mand, medens kognater er slegt- 
ninge, hvor et eller flere af de mellemliggende slegtled 
er kvinder. Følgelig fører kun agnaterne samme slegt- 
navn. Den ældste romerret kjendte kun a.s arveret; 
senere, som ogsaa i nyere tid, er forskjellen mellem a. 
og k. med hensyn til slegtskabsarv uden al betydning. 
Dog spiller den en stor rolle ved tronfølge og arv af stam- 
hus, agnatisk sukcession. I de fleste lande er tron- 
følgen agnatisk (i Norge, Sverige og Danmark endog kun 
mandlig agnatisk). Undertiden er tronfølgen agnatisk- 
kognatiskf saaledes at først a. og efter deres uddøen 
kognater er arveberettigede. Dette sidste var tilfældet i 
Danmark ifølge Kongeloven, men ophørte ved Londoner- 
protokollen af 1852. 

Agnes, lat. Agneta, den hellige, var ifølge legenden 
en romersk adelig jomfru, som blev kristen og vragede 
en patriciers egteskabstilbud, hvorfor hun blev inde- 
spærret i et off. hus. Ved flere undere frelstes hendes 
dyd. Hun blev dømt til baalet, men da ikke ilden vilde 
fortære hende, maattp hun henrettes 21 jan. 304. Hun 
er dydens symbol og af bildes helst med et lam. To 
kirker i Rom er indviet til hende. I den ene, som ligger 
udenfor Porta Pia, bliver hver 21 jan. de lam indviede, 
af hvis uld de nye erkebiskopers pallier skal væves. 

Agnes af Brandenburg (1258—1304), d. dron- 
ning, datter af markgrev Johan 1, egtede 1273 Erik 
Klipping, blev enke 22 april 1286 og styrede landet i 
sønnen Erik Menveds mindreaarighed i forening med her- 
tug Valdemar IV af Sønderjylland. 1293 egtede hun 
grev Gerhard II af Holsten, hvem hun fødte en søn, 
grev Johan den milde. Begravet i Ringsted kirke. 

Agnes a f Mer an, gift med Filip August (s. d.). 

Agnes a f Meran, grcvinde af Orlamiinde, skal ifølge 
sagnet efter mandens, grev Otto af Orlamdndes, død 
1293 have myrdet sine børn for at kunne blive gift med 
borggrev Albrecht den smukke af NQmberg. Til straf 
for sin brøde færdes hun ved nattetid som «den hvide 
dame» paa forskjellige slotte i Sydtyskland. I virkelig- 
heden hed Otto af OrlamQndes hustru Beatrix af M. og 
var en søster af Albrechts bedstemoder. 

Agnesi [anjési], MariaGaétana(171 8—99), italiener- 
inde, f. i Milano, død sammesteds. Hun studerede sprog 
samt matematik og fysik. Fra 1750 — 52 var hun pro- 
fessor i matematik i Bologna, men kastede sig derpaa 
over teologien og ofrede sig resten af sit liv for fattig- 
pleie og sygepleic i Milano. 

Agnes Sorel, se So rei. 



Agnano— Ago^sta 



136 



Agnetevisen, berømt d. folkevise, efter tysk forbillede, 
om Agnete, der følger havmanden til havsens hund. A. 
maa være yngre end middelalderen, men har dog været 
sterkt udbredt og har paavirket flere digtere (Ewald, 
«Liden Gunver», Baggesen, Oehlenschlåger, H.C.Andersen). 

Agnl, i den indiske mytologi ildens gud, og identisk 
med dette sit element (a. d. e. lat. ignis, ild); han bor i 
solen, aabenbarer sig i lynet, slumrer i træstykket, 
hvorfra han skaffes frem ved gnidning o. s. v. Han 
er gudemes sendebud og offerprest. Han hjælper menne- 
skene i livet, og efter døden bringer han dem (gjenncm 
ligbrændingen) til dødsriget. 

Agnone [anjéne] , by i Italien, prov. Campobasso; 6 000 
indb; staal- og kobberarbeider. 

Agnor, modhage, egentlig den hage, som paa fiske- 
krogen fastholder agnet. Af agn og oldn. 9r «pil» (eng. 
arrow). 

Agnostfcfsme (græ.) betegner hos Huxley, Darwin 
o. a. det standpunkt overfor tilværelsens grundproblemer 
at vedkjende sig erkjendelsens afmagt. En agno'stiker 
hverken benegter el. bekræfter f. eks. Guds tilværelse. 

A^gnus Del (lat, d. e. Guds lam, 
døberens vidnesbyrd om Kristus 
Joh. 1,29). Ud trykket bruges dels 
om middelalderens billeder af Kri- 
stus som lammet med korset, dels 
om den gamle latinske salme : 
«Guds lam, som bærer verdens 
synd, forbarm dig over os», dels 
om vokskager, paatrykt et billede 
af det korsbærende lam. Disse ud- 
deltes ved paasketid af paveme. 

Agobard (779—840), erkebiskop 
af Lyon, tilhørte den kreds af lærde ved Karl den stores 
hof, som arbeidede paa kultur og oplysning i Franker- 
riget. Bekjæmpede ikke blot adoptianer og jøder, men 
ogsaa tidens overtro: «gudsdom mene». 

Agon (græ.), «vcddekamp»; veddekampene var af tre 
arter: gymniske (i legemsøvelser), hippiske (i vedde- 
kjørsel) og musiske (musik, poesi); kampdommeme 
kaltes agonoteter. 

Agon [agd'], liden havneby, Frankrig, dept. Manche, 
ved kanalen, indenfor øen Jersey. 

Agdne (græ.), linjen, der forbinder alle de steder med 
hverandre, hvis magnetiske misvisning (deklination) er 0^. 

Agoni (græ., kamp), dødskamp, tilstanden før dødens 
indtræden. Der kommer en forandring i ansigtsud- 
trykket, øinene bliver matte, hænder og fødder kolde. 
aandedrættet bliver rallende, pulsen svag og uregel- 
mæssig. Det a g o n a 1 e stadium kan være kortvarigt eller 
strække sig over flere timer og forløber ofte stille og rolig. 

Agonrstiker, se Donatister. 

Agdnus, panserulk, se Ulk. 

Agora, græ. ord for torvet, midtpunktet for handels- 
livet og det politiske liv i de græske byer. 

Agorafobi, se Pladsangst. 

Agorakritos, fra Paros, græ. billedhugger fra 5 aarli. 
f. Kr., discipel af Fidias. Hovedverk: statue af Neme- 
sis i Rhamnus (brudstykker bevaret). 

Ago'sta el. Augusta, by paa en ø ved Siciliens 
østkyst. 12 000 indb. Byen har en udmerket havn og 




Agnus Dei. 



afleder - ® Ablelter m — (e) 
conductor — (0^ conducteur m. 

afledning — ® Ableitung f. 
Ablenkung f — (e) turning ofT osv.; 
derivntlon - (F) dérivaUon f; di- 
verslon f. 

aflelre — ® ablagem — (e) de- 
pot! t (strata, loyers) — (fi déposer. 
stratifler. aflelre sig — ® slch ab- 



lagem -— @ settle, fbrm layen — 
® déposcr. se stratifler. 

aflelring — ® Ablagemng f — 
© stratiflcatlon — ® strntiflcation 
f; (log) gisement m; gtte m, 
couclie r. 

afievere — ® nbllerem. ab- 
gelien — © dell ver. leave; drop — 
(£) remettrc, (d*)Iivrer, rendre; dé- 
poser. 



alllre — ®ableiem — @ grind, 
rehearsc — ® psolmodier, dégoi- 
ser. 

aflive — ® entleiben, umbrin- 
gen. tOten — (e) put to deatti. de- 
prive of life — ® tuer, mettre A 
mort, donner la mortft; (henrette) 
exécuter. aflive slg — ® sicti 
entlellien. sicli das Letwn nehmen 
'- (V) malte away witti one's seir, 



destroy one'8 seif >- ® se taer, se 
donner la mort. 

afloat @ flydende, flot; I be- 
viegelse, paa farten; Ul^Jot. 

aflokke, se fralokke. 

aflukke — ® Verschla^ m. Zlm- 
merchen n ; Gehege n — (e^ closet ; 
(indhegning) enclosure — \0 cnbl- 
nei m, réduit ro; (indhegning) en- 
clos m. 



137 



Agoult— Agrar- og industristat 



138 



handel med salt. 1676 seirede her den franske flaade 
over den hollandske under Ruyter, der blev dødelig saaret. 

Agoult [agli], Marie de Flavigny, grevinde d'A. 
(1805—76), fr. forfatterinde, pseudonymet Daniel Stern, 
gift med grev d*A., trst hvem hun snart lod sig skille, 
stod senere i forhold til Franz Liszt, tilhørte 1830- og 
40-aarenes reformivrige opposition, skrev bl. a. romanen 
<Nélida>, en selvbekjendelse paa grundlag af forholdet 
til Liszt, «Histoire de la révolution de 1848», værdifuldt 
kildeskrift, «Histoire des commencements de la république 
aux Pays-Bas 1581 — 1625», prisbelønnet, «Esquisses mo- 
ralcs» og «Mes souvenirs 1806 — 1833». 

Agoat [agUJy bielv til Tam^^(hovedelv Garonne) fra 
Mts. de TEspinouse. 

A. Gr., bot. forkortelse for Asa Gray. 

Ågra, en af nordvcstprovinseme (de forenede prov. Ågra 
og Oadh i brit. Forindien), 215483 km.' medt35 mill.indb. 
Ogsaa navnet paa et (mindre) distrikt. Byen A. ved Jumna 




Taj-Mahdl i Ågra. 

liar 188000 indb., handel med korn og sukker, tilvirk- 
ning af sko- og raosaikarbeider. Blandt dets pragtbyg- 
ninger fra den tid, det var stormogulens hovedstad, er 
det pragtfnlde marmormausoleum T^j-Mahål [tadsj-], 

Agra'f(fe) (fr.). 1. Spænde til at sammenholde klæde- 
dragten. 2. I kirurgien et tangformet instrument til at 
sammenholde saarrandene. 3. I bygningskunsten slut- 
stenen i en bue. 




Agraf. 



allure— alløb 

Agram (kroat. Zagreb , ung. Zagrab). 1. Komitat i 
Kroatien. 2. Hovedstad i Kroatien og sædet for den 
kroat-slavon.-dalmat. kronlandsregjering (ban, landdag 
m. m.), nær elven Save, 6000 indb. Et gammelt erke- 
biskoppeligt slot og den gotiske d6m fra det 13 aarh. 
hører til den vakkert beliggende gamle bys mange 
monumentale bygninger, som dog led meget ved jord- 
skjælvet i 1880. Silke- og porcellænfabriker, handel med 
kom, vin, potaske, tobak. 

Agramån (forvansket af fr. agrément). 1. Behagelig- 
hed, prydelse. 2. Posseraentraagerarbeide til besætning 
paa damepynt, gardiner o. s. v. 

Agrarer (af lat. agrarius, som angaar jordbruget) 
kaldes i forskjellige lande medlemmer af et politisk parti 
eller af en organisation, som -virker for landbrugets 
interesser. Betegnelsen har særlig fundet anvendelse i 
Tyskland, hvor den første gang hørtes som stikord ved 
valgene 1874, og hvor programmet for en agrarisk bevæ- 
gelse udformedes ved den 24 feb. 1876 i Berlin grundlagte 
forening «Deutsche Stener- und Wirtschaftsreformen». 
Oprindelig frihandelsvenlige indgik de tyske a. 1879 et 
forbund med industriprotektionisteme til gjensidig støtte 
i kravet paa høiere toldbeskyttelse. Deres sterkeste or- 
ganisation har været det 18 feb. 1893 grundlagte «Bund 
der Landwirte», hvis opstaaen betegnede en reaktion 
mod rigskansler Caprivis handelstraktater med en række 
lande (1891—94). Endnii i 1902 havde dette forbund 
ca. 250 000 medlemmer, men senere har det været i 
tilbagegang. I Frankrig har agrarpartiet repræsenteret 
den mest vidtgaaende beskyttelsespolitik, gjennemført 
navnlig eflerat dets fører Jules Méline (f. 1838) 1896—98 
var blevet regjeringschef. Dets program er fyldigst ud- 
formet af Méline selv i bogen «Tilbage til jorden», der 
udkora i 1905, i tysk overs. 1906. Landmændenes inter- 
esser repræsenteres i Danmark af «Dansk agrarforening», 
oprettet i 1893, i Sverige af «Sveriges agrarfSrbund», 
oprettet i 1894, men i 1903 omdannet til «Sveriges landt- 
mannafdrbund», og i Norge af «Norsk la[ndmands- 
forbund», konstitueret 6 feb. 1896. 

Agrarlske love, se Ager publicus. 

Agrar- og industristat er et slagord, der betegner 
en navnlig inden tysk økonomisk videnskab i de senere 
aar opkommen strid om, hvorvidt landbrugets eller in- 
dustriens interesser fortrinsvis skal søges fremmet ved 
foranstaltninger fra statens side. Samtidig som Europas 
landbrug i sidste halvdel af forrige aarh. har lidt under 
en stadig mere paagaaende oversjøisk konkurrance, hvor- 
ved dets udvikling er blevet hemmet, har industrien 
vokset med kjæmpeskridt. Herved er en merkelig for- 
sk3rvning særlig inden de store industristaters befolk- 
ningsklasser traadt i dagen. Landbefolkningen har i store 
skarer opgivet jorden og er blevet optaget af industri- 
centreme eller den er i en foruroligende udstrækning 
udvandret. Derved er flere europæiske lande, særlig 
England, i større udstrækning end tidligere blevet 
afhængige af fremmed komtilførsel. Udviklingen er 
gaaet i ensidig industrialistisk retning. De, der kriti- 
serer dette forhold, betoner sterkt nødvendigheden 
af, at en livskraftig bondestand opretholdes, og øn- 
sker en agrarpolitik, der kan føre til dette raaal. 
Andre vil ikke se nogen fare i, at det nationale 



aflnre — ablanschen, ab- 
Janeni — @ flnd out (by wat- 
eWng one) — ® turprendre (le 
Mcrd de q); découvrir en épiant 
par rose). 

«Hyd - Ablaut m — ® mo- 
dificatioa of the radJcal vowel — 
''t) «pophonle ». 

aflyse — (t) absagen, obbettel- 
>cn; tet øsektobevia) annullteren - 



@ proclalm; revoke; (en pant- 
obllgation) cancel — (f) contre- 
mander, décommander. 

afliøgge — ablegen. abstatten 
— (e) lay down. put down (o(D; 
(en beretning) give (in); (et besøg) 
pay ; (et løtle) make; (regnskab) give 
in el. pass; (sorgen) leaveoflTniour- 
nlng: (en vane) leave off, uniearn; 
Cvidnesbyrd) bear — ® 6ter, qultter ; 



(opglve) abandonner, se défaire de ; 
(løfte, prøve, beretning) faire; (be- 
søg, regnskab. vidnesbyrd) rendre; 
(ed)préter: (eksamen) passer, sublr. 
(godt, daarlig) aflagt - ® be- 
soldet — © pald — (f) payé. af- 
lagte kleder — ® abgeicgte 
Kleider n pl — (c) east off el. lefl 
off clothes — (£ vieux habits m pl. 
défroqne f. 



afliøgger — ® Ableger m. Ab- 
senker m, Setzling m — @ cutting, 
layer — ® marootte f. 

afl»gS — veraltet. abgenutzt 
— © antlquatcd, worn out, behind 
the time. out of date — (i) cossé: 
usé. 

afliøSSe — abladen — (e) un- 
load, discharge — ø decharger. 

alløb — Ablauf m. Abfluss 



139 



afløbsrende— aftnale 

arbeide saaledes er blevet delvis omlagt; ogsaa i frem- 
tiden vil iodustristaterne kunne finde fremmed brød- 
korn og udenlandske markeder for sin industrielle pro- 
duktion. Meningeme synes efterhaanden at samle sig 
om, at et baade-og her er at foretrække, hvorfor det 
anbefales at lade den økonomiske politik tilgodese saavel 
industriens som landbrugets interesser, f. eks. ved af- 
slutning af handelstraktater og gjennem toldpolitiske 
forholdsregler. 

Agrarpolitik er den gren af den økonomiske politik, 
som har landbrugets udvikling til formaal, og som til 
fremme heraf ønsker statens medvirkning. Gjenstand 
for dens bestræbelser er at høine landbefolkningens 
sociale stilling og økonomiske velfærd. Staten maa træde 
til I først og fremst ved * ordningen af selve agrarforfat- 
ningen, af eiendomsforholdene og den øvrige for grund- 
besiddelsen gjældende ret. Dernæst har staten som op- 
gave for sin a. at befordre udviklingen af den land- 
økonomiske produktion, dels direkte ved at fremme 
opdyrkning, skaffe billige hypoteklaan, anordne for- 
sikringsvæsen, oprette mønsterbrug, stutterier, kontrol- 
stationer, opstille præmier o. s. v., dels indirekte ved at 
udvikle kommunikationsvæsenet, ved anvendelse af told- 
politiske forholdsregler, gjennem udstillinger, undervis- 
ningsanstalter o. s. v. I betragtning af landmandsnærin- 
gens fremtrædende betydning for den nationale økonomi 
er a. en af statens vigtigste opgaver. At lette og for- 
bedre bondestandens kaar har for alle kulturstater i 
nyere tid været statsformaal. Medens a. hidtil over- 
veiende har tåget sigte paa at bortrydde hindringer 
for den enkeltes fri raadighed over jorden, har i den 
nyeste tid en reaktion heri mod gjort sig gjældende. 
For at skaffe ubemidlede jord har man saaledes gaaet 
til tvangsekspropriation af privat eiendom; der er lagt 
baand paa den enkelte skogeiers ret til at hugge ned 
sin skog o. s. v. Den moderne a. omfatter fremforalt 
tre problemer: en omordning af forholdet mellem kapital 
og jordbesiddelse, en regulering af forholdet mellem 
besiddende og besiddelsesløse paa landet og bekjæmpelse 
af denTpriskrise, hvorunder jordbruget i vore dage lider. 

Agreé (fr. agré), titel, som «Fria konsternas akademi» 
i Stockholm til 1887 gav yngre kunstnere som belønning. 

Agrell, Alfhild Theresia, f. Martin (1849—), sv. 
forfatterinde af skuespil, <D6md>, «Råddad» (paavirket 
af Ibsen), og af livlig fortalte novellistiske skildringer 
(«Lo visa Petterqvist»). 

Agrell, Karl Magnus (1764—1840), sv. orientalist, 
bekjendt for sine dygtige forskninger i de semitiske 
sprog, især syrisk. Foruden trykte arbeider har han 
eflerladt sig en mængde (senere af Lindgren og Wacker- 
barth tildels publicerede og benyttede) manuskripter, 
som opbevares i bibliotekerne ved Upsala akademi og 
Våxjo gymnasium. 

Agre'8ty saften af umodne druer, benyttes som eddike 
til kjøkkenbrug, indkogt med sukker til limonade og 
endelig til blegning af voks. 

Agli'cola (latinisering af det tyske navn Bauer), 
Georg (1494 — 1555), født i Glauchau, var først rektor i 
Zwikau, studerede derpaa medicin og praktiserede som 
læge i Joachimsthal og Chemnitz, hvor han døde som 
borgermester og stadsfysikus. Her lagde han sig efter 



Agrarpolitik- Agii'ppa 



140 



m — ',c) flowing (running) olT; (stedet) 
outlet ; (resultat) result — ijt) écoule- 
iiient m ; déchnrge f. iasue f. cours m. 

afløbsrende — Ø Ablau fa- 
rt nno r, Abzugsrinne T, Guss m — 
Kif) gutter — (fj gouttiére f. 

afløfine — (^ ablolinen — (?) 
poy — :f) pnyer. 

aflønhlng, se løn. 

all øse — (t) obldBcn — © (vagt 



o. I.) relleve; (folge paa) succeed. 
displace, follow, tupersede — (f) 
relever. succéder (A q), remploccr. 

afløser — AblOser m — @ 
reliever; successor — ^ succcsseur 
in. remplai^ant m. 

afløsning Cof vngt o. 1.) — 
AblOsung f — :ei relief — X pose f, 
reléve f. ~' 

afløve — (t) entlauben, ent- 



bergvidenskaben og udgav flere kjendte videnskabelige 
verker, hvoraf hovedverket «De natura fossil i um> (trykt 
1657) i begyndelsen af 19 aarh. oversattes til tysk. 

Agri^COla, Gneius Julius (40—93), gjorde krigs- 
tjeneste i Britannien og var senere kvæstor i Asien. 
77 konsul, derefter statholder i Britannien; under sin 
syvaarige virksomhed her sikrede han romernes herre- 
dømme, og takket være ham bredte romersk sprog og 
kultur sig blandt briterne. Af skinsyge kaldte Domi- 
tian ham tilbage, og han levede nu tilbagetrukket til 
sin død. Hans svigersøn Tacitus (s. d.) har skrevet hans 
biografi, der er bevaret. 

Agri^COla, Johan, f. i Eisleben 1494, sluttede sig til 
Luther i arbeidet for kirkens reformation, men skiltes 
senere fra ham i spørsmaalet om lovens betydning, idet 
han lærte, at denne ingen værdi har for kristne. D. 1566 
som hofprest hos Joakim II af Brandenburg. 

Agri^COla, Martin (1486—1556), kantor og musik- 
direktør i Magdeburg, ven af Luther, en af de betyde- 
ligste musikforfattere i det 16 aarh. Indførte mensural- 
noteskrift. Vigtigste verk «Musica instrumentalis» med 
tegninger af samtidens instrumenter. 

Agn^COla, Michael (1508—57), den finske kirkes 
reformator, drog til Wittenberg og studerede der 1535 
— 39; arbeidede efter sin hjemkomst ivrig for reforma- 
tionens indførelse i sit fædreland. Oversatte det nye 
testamente og dele af det gamle paa finsk. Død som 
biskop i Åbo. 

Agri^COla, Rudolf el. Roclof Huysmann (1444 
— 86), holl. humanist, meget anseet af sin samtid, kyn- 
dig i latin og græsk, som han studerede i Italien, 
lærer i logik og fortolker af Aristoteles. Hovedverk: 
«De inventione dialectica». ' 

A'gri decamateSy «Tiendeland», kaldtes i den senere 
romerske keisertid den del af Tyskland, som laa mellem 
Øvre-Donau og Øvre- og Mellemrhin. Omtr. aar 100 over- 
lod Trajan det til romerske veteraner og galliske ind- 
vandrere mod en aarlig sum. I det 3 aarh. blev det 
besat af alamannerne. 

Agrige^ntum (græ. Akragas, nu Girgenti), by paa 
Siciliens sydkyst, anlagt som græsk koloni omtr. 580 
f. Kr.; i det 5 aarh. en af oldtidens største byer; øde- 
lagt 406 af karthagerne, senere gjenopbygget. Endnu 
pragtfulde ruiner af flere templer i dorisk stil (navnlig 
Zeustemplet). 

Agrikultiir (akerdyrkning), se Landbrug. 

Agrinfon (el. Brachori), by i Grækenland, nomar- 
kiet (provinsen) Akarnanien og Ætolien, 8 km. n. v. for 
den ætoliske indsjø Trichonis. 7000 indb. 

Agriotes, se Sm el de re. 

Agrip af Noregs konunga sogum (Udtog af Norges 
kongesagaer), den første Norgeshistorie paa oldnorsk fra 
ca. 1200. Udg. af V. Dahlerup 1880. 

Agri^ppa^ se Herodes. 

Agri'ppa, Henrik Cornelius (1486—1535), t filo- 
sof, doktor i medicin, professor i hebraisk, 'desuden 
teolog og jurist, skrev et verk om magi: <De occulta 
philosophia». Han sympatiserede med reformationen, 
forfulgtes som kjætter og skrev et skeptisk verk: «De 
incertitudine et vanitate scientiarum», der skarpt kritise- 
rer den skolastiske videnskabs tomhed og ørkesloshed. 



biflttern — 1^ strip oflT the leaves 
of, unieave — (f) effeuiller. 

afmaale, se maale. 

afmagres — <i) abmagcm, mu- 
ger werden — @ cmaciate — vD 
amaigrlr. 

afmaKrinK — ^, Abmagerung f 
— I el cmadation — (f) amolgrisse- 
ment m. 

aflnagt — vt' Unmaclit f, Machl- 



losigkelt f; (besvimelse) Ohnmacfat f 
— {^ feebleness, debillty, Impo- 
tence; (besvimelse) swoon, falnt, 
imed.) syncope — (?) impulssanæ f; 
ulaaning) défaillance f. éranooine^ 
ment m. 

afinale — (t) abmalen achll- 
dem — (o) paint. portray, plclurc« 
dcplct. (flg.) dellneate - vX) pdn- 
dre. 



141 



Agii'ppa— Ahaggar 



142 



Agri'ppa, M. Vipsanius (63—12 f. Kr.), ven af 
Octa\iaD (den senere Augustus), kjærapede sammen med 
ham i borgerkrigene og vandt seirene ved Naulochos 
(36; over Sex. Pompeius og ved Aktion (31) over Antonius. 
Ogsaa i den indre styrelse hjalp han Augustus; hyggede 
bade og vandledninger og anlagde veie, hyggede Pantheon 
(s. d.). Han egtede aar 21 Julia, Augustus' datter, med 
hvem han havde datteren Agrippina d. ældre. 

Agrippina* 1. A. den ældre, datter afAgrippa og Julia, 
gift med Germanicus (s. d.), med hvem hun havde 9 
børn, deriblandt Caligula og Agrippina den yngre. Mo- 
dig ledsagede hun sin mand paa hans tog i Germanien 
og Asien; efter hans død hoede hun i Rom, men hlev 
30 e. Kr. for\'ist til øen Pandataria, hvor hun døde 3 
aar efter. 2. A. den yngre, datter af Germanicus og gift 
først med Cn. Domitius Ahenobarbus, med hvem hun 
havde sønnen Nero; senere gift med keiser Claudius, 
hvem han forgav 54 e. Kr. I Neros første regjeringsaar 
styrede hun riget i hans navn, men da han blev kjed 
af hende, lod han hende dræbe aar 59. 

Agripplnsk fødsel, fodfødsel (med føddeme foran). 

Agronom, mand med teoretisk uddannelse i landbrug. 
— Agronom 1, læren om landbruget eller dele deraf. 

AgropoU, liden havneby, jernbane-, telegraf-, post- 
station, Italien, distr. Vallo, ved sydøstl^ømet af bugten 
ved Salemo. 

Agrotls, en slegt af natsommerfuglfamilien u g 1 e r n e 
(noctuida) (s. d.). Der kjendes i Norge ca. 40 arter, 
hvoraf enkelte har meget skadelige larver. Særlig 
Unopormen, larven af a. segetum, gjør ofte stor skade 
paa vintersæd, rodfrugter og raps og undertiden paa 
planteskoler. Den er 35 — 40 mm. lang, næsten nøgen, 
gjennemskinnende og næsten graa med mørke og lysere 
linjer paa ryggen og sorte aandehuller. Skjønt lette at 
kjende sees de ikke ofte, da de om dagen hviler, sammen- 
rullet under jordskorpen, og kun om natten æder af 
de unge blade. 

Agrypni (græ.), søvnløshed. 

Agtelek, Ungarn, landsby, komitat Gdm6r, i Torn- 
aarfjeldene, mellem Theiss-tilløbene S^jo og Bod va, 21 
km. s. f. Rosenau. Bekjendt ved den n.v. nærliggende 
hule Baradla, d. e. dampende sted, hvis drypstensdan- 
nelser kan taale en sammenligning med Adelsberger- 
grottens. 

Agua, en af Mellemamerikas høieste vulkaner, 3753 
m., i Guatemala, s. f. hovedstaden, regnes for sluknet. 
Sit navn («vand vulkan») har den efter vandflommen 
under udbruddet 1541. 

Agttadllla [agvadilja], departement (621 km.', 100000 
indb.) og havneby (6 400 indb.), Portorico (n. v.). 

Agnådo, AlexandreMarie(l 784—1842), sp. finans- 
mand, f. i Sevilla, sluttede sig til franskmændene, blev 
oberst og adjutant hos marskalk Soult. Da han 1815 
maatte forlade Spanien, grundede han et bankhus i 
Paris og ordnede 1823 et statslaan, der reddede Spanien. 
Ogsaa flere andre statslaan kom istand ved hans hjælp. 

Agttador, sp. navn paa vandbærer, der henter og 
^^elger koldt vand (agua) fra bjergkilder. 

Aguardie'nte, sødt spansk brændevin. 

Aguas Calle^ntes, stat (7692 km.', 102000 indb.) og 
by .35000 indb.), Centralmexico, i frugtbar egn, med 



aflnarach— af^mtte 

varme kilder (50 ° C), 'hovedmarked for indlandet, ved 
en af længdejembanerne (mellem Guanajuato og Zaca- 
tecas). 

Aguesseau fagæso'], Henri Francois d' (1668— 
1751), fr. statsmand, f. i Limoges, var først general- 
prokurør og gjennemførte mange forbedringer i rets- 
plelen. Var en ivrig forsvarer af kirkens og folkets 
krav mod adel og kongemagt. 1717 — 50 nsesten uafbrudt 
kansler. 

Agullar, Grace (1816—47), eng. forfatterinde, af spansk- 
jødisk familie, hævdede den kristelige moral, men var 
den jødiske tro varmt hengiven, behandlede i sine bøger 
særlig hjemmet, opdragelsen og moderkjærligheden. Mest 
kjendt er «Home influence», «The mother's recompense» 
og «Woman*s friendship». 

Agullar [dgilar], navn paa flere byer i Spanien, nem- 
lig i provinserne Cordova, Palencia, Teruel, Guadal^jara 
og Valladolid), by (prov. Santa Fé) og høit Qeld (5500 
m., prov. Jujuy) i Argentina. 

Agullas fågilas], by i Spanien, prov. Murcia ved 
Middelhavet, havn for Lorca, 65 km. v. f. Cartagena, i 
opkomst som følge af bergdrift (sølvholdigt bly) i det 
kort søndenfor liggende Sierra Almagrera. 10 000 indb. 

Aguilera [agilera], Ventura Ruiz (1820—81), sp. 
politiker, journalist, forfatter, øvede stor indflydelse ved 
sine dristige, skarpe artikler og sine opflammende poli- 
tiske digte «Ecos nacionales»; hans bedste vers er 
«Elegias», ogsaa hans tanke- og stemningsrige «Legenda 
de nochebuena» maa nævnes. Mindre betydelige er en- 
del andre digte, prosafortællinger og dramatiske arbeider. 

Agulnaldo [agi-], Emilio (1870—), var filippinernes 
leder i kampen mod spanierne og amerikanernes forbunds- 
fælle. Men da disse kjøbte øerne af Spanien ^Vio 1898, 
optraadte han mod dem, og amerikanerne maatte føre 
krig mod ham. 1901 blev han fanget og maatte sverge 
troskabsed til dem */«. I 1902 blev han løsladt. 

Agulhas faguljas], Kap, Afrikas sydspids, 34"^ 51' s. 
br., 20° 0. 1. Grw., 220 km. ø.s.ø. f. Kap gode haab 
(34° 22' s. br.). Med fyrtaarn. Navnet Cabo das 
Agulhas skal de portug. sjøfarere have givet forbjerget, 
som forøvrigt ogsaa kunde have faaet det efter sin tag- 
gede form, af den grund, at magnetnaalen her pegte 
retvisende n. — s. 

Agurk, se Græskarfamilien. 

Aguti el. guldhare (dasyprocta agåti), en sydameri- 
kansk og vestindisk gnaver paa ca. Vt m.s længde. Sit 
ene navn har den efter haarfarven. De enkelte haar 
er ved grunden graa, derpaa sorte og rødgyldent Hu- 
gede. Jagtdyr, som undertiden holdes tamt i parker og 
haver. 

Agvaldsnes, se Avaldsnes. 

Ag5, 0, i Sverige, Helsingland, mellem Sdderhamn og 
Hudiksvall, bekjendt ankerplads. 

Ahab, se Achab. 

Ahaggar, Afrika, et lidet kjendt bjergland i den 
midtre del af Sahara, midt imellem Timbuktu og Gabes. 
Paa et 6 — 800 m. høit plateau hæver sig her Ahaggar- 
Qeldene antageligvis til 2 000 m. Herfra strækker sig 
udtørrede elveleier (vadier) i forskjellige retninger, lige- 
som ^eldlandet endnu er kildeland for brøndene i det 
vestlige Sahara. Det er ogsaa Tuareg-folkets stammeland. 



aftnarach — (t) Abmanch m 
- f nutrchtng off. march, d^or- 
lure - (<) départ m ; lortle f. 

afmerke — ® bezelchmn, raer- 
^; abstecken; baken, mit Baken 
b«eichnen — @ mark out el. off; 
beaam — ® marquer; baliser. 

afmjegflg — (t) ohomfichtlg. 
machUo», kninios; entkrflnet — 
^ poverle». Impotent; faint, feeble. 



weak; (besylmet) fainted, in a 
swoon — (D Impuissant ; (besvimet) 
évanoai.* 

afiBØIIStre — (t) obdankcn. ver- 
abschleden, entlnssen — (e) dls- 
cha^e, pay off — ® congédier. 

annønstring — Abdankung r 
— (g) dlscbarge — [^ congédie- 
mcnt m. 

af6ot @ Ulfods; Igjære. Igang. 



afore @ ft«mmenfor. afore- 
said (c) fornævnt, bemeldt. 

afoial (e) (sjøudtr.) uklar. 

afjparere — ø abpaiieren, ab- 
lenken — @ parry, ward off — (?) 
parer. 

afpaSfling — Abmessung f 
— (e) ndaptatlon, tuiting osv. — 
adaptatlon f. 

afjpasse —0 obmessen— ©adnpt. 



sult, flt, a4]u8t; proportlon — 
adapter. ^Juster, proportionner, ap- 
l)roprier. 

af^resse (fig.) — abdrlngen, 
abndtigen — © extort, force, wrlng 
— nrracher, extorquer. 

arjprutte — abdingen, ab- 
hondeln — beat down, cheapen, 
abate — rabattre (du prix); ob- 
tenlr un rabals (sur). 



afrald— afsadle 



143 



Aha8ve'ru8— Ahnen 



144 



Ahasve^mSy «den evige jøde» el. «Jerusalems sko- 
mager», sagnfigur, der til straf for at have slaaet Kristus 
el. negtet ham hvile, da han bar sit kors, maa vandre 
hvileløs om til dommedag. A. spiller en rolle i folke- 
troen. [Caspari: «Sagnet om den evige jøde», Kra. 1863.] 

Ahl (plog), se Ard. 

A'hlaineil, sv. HvittisboQård, Finland, kystby, 30 km. 
n. f. Bjdrneborg. 

Ahlbom, Lea, f. Lundgren (1826—97), sv. medaljør. 
Som myntgravør har hun leveret stemplerne til de fleste 
nyere svenske mynter. Ogsaa de norske guldmjrnter 
skyldes hende. 

Ahlefeldty gammel d. adelsslegt, oprindelig hjemme- 
hørende i Holsten, hvorfra den senere bredte sig til 
Sønderjylland og det øvrige Danmark. Den nævnes først 
i begyndelsen af 14 aarh. Claus A. (1617—78) blev 
1638 hoQunker hos Kristian IV, der omfattede ham med 
stor kjærlighed. Under krigen med Sverige 1643 — 45 
steg han til generalmajor og blev derefter lensmand 
paa Kalø. Da han var gift med Kristian IVs og Vibeke 
Kruses datter, Elisabeth Sofie, blev han paa grund af 
Ulfelds had, straks efter svigerfaderens død 1648, afske- 
diget, men vandt Fredrik IIFs yndest og deltog med 
hæder i krigene mod Karl Gustaf. Efter freden til 
Kjøbenhavn 1660 fik han overbefalingen i Norge og blev 
under Kristian V feltmarskalk. Frederik A. (1623—92), 
storkansler og greve, blev 1661 statholder i Kjøbenhavn 
og assessor i statskoUegiet, 1663 statholder i hertug- 
dømmeme og guvernør i Ditmarsken. 1670 blev han 
ledende minister, men kom til at staa i skygge for 
Griffenfeld. Var 1676 med paa at styrte denne og var 
derefter storkansler til sin død. 

Ahlefeldt-Laurvigen, Christian Johan Fredrich 
(1844 — ), d. politiker og lensgreve til Langel' ad, tiltraadte 
grevskabet ved faderens død 1889 og overtog tillige 
stamhuset Ahlefeldt og Lundsgaard. Blev 1883 medlem 
af landstinget, hvortil han stadig senere er blevet gjen- 
valgt. Tilhører høire. 

Ahlefeldt-Laurvigen, Elisa (1783—1855), egtede 
friskareføreren Adolph v. LQt^ow («L.s wilde verwegene 
Jagd»), blev senere skilt fra ham og traadte i forhold 
til digteren Carl Immermann, som forlod hende 1839. 

Ahlfeld, Johann Friederich (1810—84), udgiver 
af prækener og andagtsbøger, var prest i Halle og siden 
i 30 aar i Leipzig. 

Ahlgren, Ernst, se Benedictsson, Victoria. 

Ahlmann, Nikolaj (1809—90), nordslesvigsk patriot, 
godseier paa Als. Ordfører for den af 47 danske nord- 
slesvigere bestaaende deputation, som i august 1866 
overrakte kong Wilhelm I en af 17 000 danske under- 
tegnet adresse i anledning af Pragerfredens § 5. 1867 
medl. af d. grundlovg. nordtyske rigsdag. 1867 — 75 sta- 
dig valgt til medl. af d. preussiske landdag, hvor han 
dog ikke fik sæde, da han negtede at aflægge eden. 
Levede fra 1875 i Kjøbenhavn. 

Ahlqvist, Alfred Gustaf (1838—81), sv. historiker, 
har skrevet flere for sv. historieskrivning betydnings- 
fulde verker deribl. om Erik XIV, som han hævder blev 
forgivet i sit fængsel, og Karin Månsdotter. 

Ahlqvist, August Engelbrekt (1826—89), finsk 
sprogforsker og digter. 1863 professor i Helsingfors. A. 



I kjæmpede for at faa finsk indført som skrift- og tale- 
I sprog og for at fremme finsk litteratur og aandsliv. 
i Ahlwardt, Hermann (1846—), t. politiker, deltog 
i den antisemit. agitation og grundede sammen med 
Boeckel d. antisemit. folkeparti i Berlin. Hans agitation 
medførte hans afskedigelse som rektor ved folkeskolen. 
Forf. af talrige smaaskrifler med angreb paa jødeme. 

Ahlwardtl Theodor Wilh. (1828—), t. orientalist, 
prof. i Greifswald, har fornemmelig beskjæftiget sig med 
den arabiske poesi («Ueber Poesi und Poetik der Araber», 
«The divans of the six ancient Arabic poets»), samt ud- 
arbeidet en katalog i flere bind over de arab. manu- 
skripter i det kgl. bibliotek i Berlin. 

Ahmedabid (el. A hm ad-), brit. Indien. 1. Distrikt 
i den nordlige del af prov. Bombay, 9 896 km.', 800 000 
indb. 2. Hovedstad sammesteds, ved elven Sabarmati. 
186 000 indb. Silke- og bomuldsindustri. Grundlagt 
1412 af Ahmed shah, engang den glansfulde hovedstad i 
Gudsjarat med Cambay som havneplads. Et jordskjælv 
ødelagde 1819 mange af byens herlige bygverker. 

Ahmednagar, brit. Indien, Dekan. 1. Distrikt i prov. 
Bombay, 17216 km.*, 800000 indb. 2. Hovedstad samme- 
steds, 200 km. 0. f. Bombay, ved Sina-elven, 42 000 indb. 
Ved byen et fort. Vævning af sarri (det prydelige ind. 
kvindegevandt) og tepper, tilv. af kobber- og messingkar. 

Ahmedpur, by (10 000 indb.) i brit Indien, i Punjab- 
staten Bahåwulpur, i egnen mellem Sutledsj og Thar, 
ved jernbanen 55 km. s.v. f. hovedstaden B. 

Ahmes, ægypt. matematiker fra oldtiden, mellem 
2000 og 1700 f. Kr. Har skrevet den ældste kjendte 
matematiske lærebog. Bogen er egentlig en eksempel- 
samling, og A. giver sjelden almindelige regler. Den 
viser saavel aritmetikens som geometriens standpunkt. 
I aritmetiken kjendte man de fire regningsarter samt 
ligninger af Iste grad med 1 ubekjendt. I geometrien 
var det særlig arealberegninger, man lagde vegt paa a f 
hensyn til N ilens oversvømmelse, der ofte forandrede 
grænseseskjellene. [Cantor, «Vorlesungen uber die Ge- 
schichte der Matem.»] 

Ahn, Johann Franz (1796—1865), t. skolemand, 
sproglærer ved gymnasiet i Aachen (1824), grundlægger 
og bestyrer af en privat realskole sst. (1826), senere 
ansat ved realgymnasiet i Reuz, udgiver af en lærebog 
i fransk. Ahns metode blev fulgt i mange lærebøger i 
nyere sprog; den fører eleven ind i sprogets gram mat i k 
gjennem eksempler, som indøves mekanisk. 

Ahneily von, pommersk adelsæt, der i slutningen af 
det 16 aarh. kom til Danmark og fra begyndelsen at 
det 17 aarh. gjennem flere medlemmer var knyttet til 
Norge. — Claus v. A. (d. 1628) var fra 1614 lensmand 
over Semb, Eger og Maria provstigods; hans brodersen 
Preben v. A. (1606—75) var 1646 lensmand over 
Nordlandene. Han foretog i feb. 1658 et indfald i Sverige 
og ødelagde NasaQåll sølvverk. 1 1669 blev han amtmand i 
Bratsberg; han eiede betydeligt jordegods i Norge, hvor- 
iblandt Fossum og Hollen jernverker og de adelige sæde- 
gaarde Fosnes, Dønnes, Kaupanger og Stedje m. fl. Søn- 
nen Iver v. A. var amtmand i Romsdalen, Nordmør og 
Søndmør og senere stiftamtmand i Trondhjem. Med 
ham uddøde i 1722 slegten, der allerede 1680 var uddød 
i Tyskland. [Litt.: «Danmarks adels aarbog» I.] 



afWdd (e) ræd, bange. 
afk^gnifig — ø Abrechnung f 

— © aettling of account ; flnal oc- 
countfl — (f; reglement (m) de 
compte. sjøre, holde afiregnlng 

— (i) Abrechnung halten — ic)qult 
•corcs — © regler le compte. 

afireise — Ø Abrelse r — ve 
departure — (f) départ m. Vb. ø 



abrelsen — (c) depart. start, sei out, 
lea ve — (f) nartlr. 

aft*esh © paa ny, paa en frisk. 

afrette — (tJ abrlchten — (e; 
tniln; (hest) break ln — !?; dres- 
ser. 

afrids — (T Abriss. Riss m — 
© sketch, outline, rough-draught ; 
diagram — (,fy ébauchc f, esquisse f. 

afHgge, se anakle. 



- -i) 



Afrika - ® Afrika 

Africa — TAfrique f. 

afrive — abreissen; (fyrstik) 
abreibcn — © tear off, pull ofl; rend 
ofl": strike (a match) — ^. arracher. 
détacher. 

afrunde — abrunden. ab- 
rQnden — © round (off) — f, ar- 
rondir. 

afrnndliig — Abnmdnng. 



AbrQndung f — © rounding — fi 
arrondissement m; (1 stil o. I.i 
rondeur f. 

affHiate — abrQsten — ^ <1>'^- 
arm — (ti dtearmer. 

aft*yste — ø abschatleln - c 
shake ofT — (f) seoouer. 

aféadle - ø abutteln - 1* 
unsaddle, ofltoddie — f dessrllrr: 
(lastdyr) débAter. 



145 



Ahnfelt-Alguille 



U6 



aféats»aMge 



Ahnfelt, Arvid (1845—90), sv. forfatter og litteratur- 
historiker, søn af P. G. A., udgav tidsskriftet cUr dagens 
kronika^, var medarbeider ved flere Stockholmsblade, 
forfattede flere større og mindre biografiske arbeider 
iAlmquist, Thoraander o. a.) og paa grundlag af Scherr 
en stor «Vårldslitteraturens historiat. — A., Oskar 
(1813—82), omreisende prædikant, broder af P. G. A., 
blev paa gmnd af sine aandelige sange, som ban foredrog 
til guitar, kaldt «den kristne trubadurt. — A., Poul 
Gabriel (1803—63), prest og forfatter; skrev flere bio- 
grafier og indlæg for afboldsagen, som ban kjæmpede 
ivrig for og har indlagt sig stor fortjeneste af. 

Aho, Juhani, se Bro fei dt, J. 

Ahovaitrs (cerbera ahovai)^ et vestindisk træ af 
familien aprocynaceæ, hvis melkesaft er meget giftig, og 
hvis frugtstene de indfødte benytter som prydelser. 

Ahr, Ilden bielv til Rhinen i Rhinpreussen, kommer 
fra Eifel, mander mellem Koblenz og Bonn. 

Ahrenberg, Johan Jacob (1847—), finsk arkitekt 
og forfatter paa svensk, har udfoldet stor virksomhed 
som arkitekt og har som forfatter givet skildringer fra 
Østfinland, der vidner om dyb fædrelandskjærlighed og 
kjendskab til befolkningen. 

Ahrenshoop, Preussen, by i Pommern, paa tangen 
mellem Mecklenburgerbugten og Saaler Bodden, 20 km. 
v. f. Stralsund. 

Ahriman (zend : Angro mainyu, d. e. trængselens aand, 
kaldes ogsaa Ako mainyu, d. e. den onde aand) optræder 
i den persiske zarathustra-religion som den store mod- 
stander af Ahura Mazda (Ormazd), der betegnes som 
Spenta mainyu, d. e. den hellige aand. Kampen mellem 
dem (en kamp mellem liv og død, mellem lys og mørke), 
som varer i de sidste ni tusen aar af verdens tolvtusen- 
aarige bestaaen, og hvori ogsaa engle og djævle, gode 
og onde mennesker m. m. tager del, ender med A.s og 
det ondes endelige nederlag. 

Ahrweiler, by i Rhinpreussen, ved Ahr, 5 000 indb.; 
\1navl (Walporzheimer). 

Ahtena el. Atnah, liden nordvestamer. indianer- 
stamme ved Copper River's øvre løb, sproglig beslegtet 
med de athapaskiske folk. 

Ahti, finsk havgud, g. m. Vellamo. Deres bøm er Ah to- 
barnen, «Vellamos jomfruer», de lavere havguddomme. 

Ahts, en uheldig, men hyppig anvendt fællesbe- 
tcgnelse for en række af indianerstammer ved Van- 
couver*s vestkyst, hvis stammenavne har endelsen aht, 
d. e. hus. 

Aha, en varietet af stenbukken (capra ibex), større 
og kraftigere end denne. Den lever paa Himmalaya- 
kjeden, saavel i Tibet som i Kashmir. Dens fine vin- 
teruld er en kostbar handelsvare (kashmirsjaler). 

Ai— Ai el- aye — aye, se Fingerdyret (chiromys 
madagascariensis) . 

Aias (lat Aiax). 1. Telamons søn, den tapreste græske 
helt i trojanertoget næst efter Achilleus. A. ønskede at 
arve Achilleus' rustning, og da den blev tilkjendt Odys- 
%as, dræbte han i raseri nogle faar i den tro, at det 
>ar hans fiender, og derefter af skam og fortvilelse 
»g selv. Dyrkedes som heros paa Salamis. 2. Ollens' 
sen flille Aias), grae. helt, der kjæmpede mod Troja; led 
skibbrud paa hjemveien fra Troja og druknede. 



Alcard [ækdrj, Jean (1848—), fr. digter. Af hans 
verker kan nævnes: cPoémes de Provence» og <La 
chanson de Tenfant», begge prisbelønnet af det fran- 
ske akademi, den smukke proven^alske idyl «Miette 
et Nore», skrevet i dialekt, romanen tLe roi de Camar- 
gue», skuespillet «Le pére Lebonnard», studien «La 
Venus de Milo». 

Aichachy by i Øvrebayem, 20 km. n.ø. f. Augsburg, 
3 000 indb. I nærheden laa borgen Wittelsbach; stedet 
betegnes nu ved en obelisk. 

Aichmetal kaldes en legering af kobber og zink med 
lidt jern. Det er haardt og ligner messing; benyttes 
særlig til taplagere. 

ATda, opera af Verdi. 

ATdé, Hamilton (1830—), eng. forfatter, søn af 
en armenier og en engelsk admiralsdatter, debuterede 
1854 med «Poems», udgav derefter en række samlinger 
af digte og sange, der særlig viser ham som en talent- 
fuld balladedigter, desuden dygtige romaner: «Confiden- 
ces», «Carr of Carrlyon», «Mr. and Mrs. Faulconbridge», 
«The Marstons», «In that state of life», «Penruddocke» o. a. 

Aide toi et le del faidera [ædtwå elsiel tædråj, 
(«Hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig»), fr. politisk 
selskab 1824 — 32 til kamp mod reaktionen med alle 
lovlige midler. Blandt medlemmerne var Thiers, Guizot 
og Cavaignac. 

ATdln, tyrkisk Lilleasien. 1. Vilajet (sydvesthjømet), 
56 000 km.', 1400000 indb. 2. Sammes hovedstad (A. 
Gflselhissar), i Menderas dalføre, ved jernbanen fra Smyrna. 
36 000 indb. Handelsvarer: maroquin (fint læder), figener, 
oliven, druer. 

AigéuSy konge i Athen, fader til Theseus (s. d.). Medens 
Theseus voksede op i fremmede lande, blev A. afsat; 
men Theseus gjenindsatte ham senere. Da Theseus drog 
til Kreta, lovede han sin fader at heise det hvide seil, 
hvis han blev frelst, men glemte det. A., der troede, 
at Th. var omkommet, styrtede sig da i havet (det 
æ g æ i s k e). 

Algls (el. ægide), egentlig «gjedeskind», hos Homer 
(i «Iliaden») Zeus' skjold, der bringer torden og lynild; 
senere i regelen Athenes skjold eller brysthamisk, ind- 
fattet af slanger og med medusahovedet i midten. 

Algl^SthoSy søn af Thyestes, fætter af Agamemnon 
og Menelaos, førte regjeringen i Mykenæ for Agamemnon, 
der var i Troja, forførte hans hustru Klytaimnestra, 
dræbte med hende Agamemnon, men blev efter 7 aars 
regjering med hende dræbt af A.'s søn Orestes. 

Algle [cegl], Schweiz, by i kanton Waadt i Rhone- 
dalen, 9 km. ovenfor Genfersjøen. 4 000 indb. 

Aigner, JosephMatthæus (1818—86), østerr. maler. 
Han har udført en række vel trufne portræter, bl. a. af 
Grillparzer, Rubinstein og keiser Franz Joseph. 

Aigues-Mortes [ægmå'rt], by i Frankrig, depart. 
Gard, oprindelig havneby ved Middelhavet, nu 10 km. 
fra kysten, vestligst i Rhones delta, omgivet af saltsumpe 
(«dødsstillestaaende vande»), 36 km. s. f. Ntmes; 4 500 
indb. Merkværdige er dens middelalderlige fæstnings- 
verker, som Filip den dristige lod opføre efter fæstningen 
Damiettes mønster. 
I Aigttille [ægijf] (fr.), d. e. naal, betegnelse for mange 
I spidse bjergtoppe i Vestalpernc. Bruges ordet som navn 



«fcat» - ® AbnU m - @ (1 
trappe) lasdiogC-place) : (terrasae) 
o*et. terrace — ® (paa trappe) 
P>licr m; temaM f. gnuUn m. 

srfiMIVB, w savn. 

afee — ® entbehren. flbrig 
h»ben ; (fra) aJMeben - © do wllh- 
ottt: «pare; (Ud) make. flnd - (?) 
v passer de. ae priver de; renon- 
«TA. aftoet fra, ae borCseet fro. 



aféeile — ® absegeln, abfahren 
— @ sail — (f) partir; mettre å la 
volle. 

aféeiling — ® Absegelung f. 
Abfahrt f — © såiling — (f) de- 
part m. 

aféende — absenden. ab- 
achickeo. versenden; abordnen — 
© send (oflT), dlspatch; (med sklb) 
ship ; (som beftUdmiegtf get) delegate 



— (?) envoyer, expédier, adresser, 
dépécher. 

aféendelse — ® Absendung, 
Vcrsendung f; Abordnung f — ^ 
sending — (?) envoi m, ezpéditlon T. 

afsender — Abænder. Ver- 
sender m — @ sender, dispatcher ; 
(aflader) shlpper ~ (?) cxpéditeur 
m, envoyeur m. 

afsending — ® Bote m. Ge- 



sandter m, Abgeordneter m — (e) 
messenger, deputy, envoy, ambas- 
sader — (?) envoyé m, député m, 
délégué ra. 

afiides — Øentlegen, abgclegcn, 
abwflrts, abseiU, bel Seite — (^ 
remote, retlred, out-of-tfie-way ; 
aside. apart — ® écarté, isolé, rc- 
tiré, perdu; å Técart, A part. 

aftige (dom) — sprechcn; 



147 



afbile— afiiked 

paa forbjerge, har der ofte været tænkt paa magnet- 
naalen. Spansk aguja, portug. agulha. 

AlgulUette [ægyijétj, skuld ersnor med korte, naale- 
formede kvaster, der findcs paa distinktioner for offi- 
cerer i særlige stillinger, f. eks. adjutanter. 

Algulllon [ceggijo]. Armand V iguerot du Ples- 
si^ Hichelieu, hertug af (1 720— 82), blev til trods for 
sin uduelighed ved mad. Dubarrys yndest 1771 uden- 
rigsminister. Saa Ildet forstod han sin opgave, at Polens 
deling 1772 fandt sted, uden at det franske udenrigs- 
ministerium anede noget ora det. Afsk. 1774. 

Algttillon [cegyijd'], by i Frankrig, depart. Lot-et- 
Garonne, nær sammenløbet af Lot og Garonne. 2 000 indb. 

Alglin (Holung-Kiang), by i Mandschuriet, provinsen 
Holung-Kiang, ved Amur, nedenfor Blagovjestsjensk ; var 
handels- og strømflaadestation og havde 15 000 indb. 
Ødelagt 1904—05. 

Alkin, A. L., se Barbauld. 

Alla^nthuSy ostindisk-kinesisk slegt af familien si- 
marubaceæ. Ailanthus glandulosa, skyrækker, med ind- 
til meterlange, finnede blade og lange, hængende blom- 
sterstande, dyrkes hos os som pryd træ. I Kina er det 
vertplante for en silkeorm (bombyx cynthia), hvis spind 
er meget anvendt til klædningsstykker. — I lag fra 
miocentiden flndes baade frugter og blade af a. 

Allli [aJC], Pierre d' (1350—1425), skolastisk teo- 
log i Paris, senere biskop af Cambray og kardinal. Ved 
kirkemødeme i Pisa (1409) og Kostnitz (1414—18) hæv- 
dede han, at koncilierne stod over paven. Han bidrog 
væsentlig til Johan Hus* domfældelse. 

Allsa Craig [élsæ krég], klippeø i ClydeQordens mun- 
ding, 22 km. s. f. Arran, hæver sig steilt op af sjøen 339 m. 

Aimaky en tyrkisk-tatarisk folkestamme i Nordafghani- 
stan s. f. Herat. (Ordet A. betyder hos mongolerne en 
slegtsgruppe.) 

Aimard [æmdr], Gustave (1818—83), fr. forf., op- 
holdt sig flere aar i Amerika blandt indianere og even- 
tyrere, var 1848 officer i mobilgarden i Paris, dannede 
under krigen 1870 et frivilligt korps af pressemænd, 
vandt sit navn som forfatter med romanen «Le trap- 
peurs de T Arkansas» og befæstede sin popularitet, særlig 
blandt ungdommen, ved en række lignende spændende 
fortællinger. 

Ain [S]. 1. Elv i det østlige Frankrig, udspringer i 
Jura, løber parallelt med Sa6ne og falder ovenfor Lyon 
i Rhone; 190 km. lang. 2. Departementet A., omkring 
elven, 5 825 km.' med 350000 indb. Hovedstad Bourg. 

Alnhllin, en hos negre i Sydafrika og Sydamerika 
forekommende sygdom, under hvilken 5te taa paa den 
ene eller begge føddcr bliver sædet for et slags kold- 
brand og falder af. Aarsagen ukjendt. 

AinmiUer, Max Emanuel (1807— 70), t. maler, født 
i Munchen. Han har udført en række glasmalerier (bl. 
a. i domkirkerne i Koln, Speier og Regensburg) og har 
stor andel i gjenoplivelsen af denne kunstart. 

Aino el. Aiuu («mennesker»), et jæger- og fiskerfolk 
paa den japanske ø Yeso, det sydlige Kamtschatka og 
Sakalin, samt paa Kurilerne. Tidligere var de udbredt 
ogsaa over de sydlige japanske øer, fornemmelig Nippon, 
hvorfra de efter haarde kampe fordreves af japanerne i 
løbet af det første aartusen e. Kr. A. staar antropo- 



Algulllette— Aischa 



148 



logisk og sproglig isoleret. Endel opviser berørings- 
punkter med mongoler som følge af blodsblanding med 
disse. Men den som typisk betragtede a. nærmer sig i 
udseende kaukasiske folk. Legemet er sterkt behaaret, 
haar- og skjegvekst kraftig, hudfarven lys. Trods alle 
klassifikationsforsøg er deres stilling endnu gaadefuld. 
A.s religion er animistisk; bjørnedyrkelsen indtager en 
fremtrædende plads. Samfundsudviklingen er ringe, 
konens stilling inden familien agtet. 

Alnsworth iénzwdp], William Francis (1807— 
96), eng. læge, geolog og forskningsreisende, har bereist 
og skrevet om Eufrategnene (Assyrien, Babylonien og 
Chaldæa, 1835) og Lilleasien (1838). 

Alnsworth [énzwBp], William Harrison (1805 — 
82), eng. forfatter, slog igjennem 1834 med romanen 
«Rookwood». Af hans talrige senere spændende under- 
holdningsromaner med dels historiske dels moderne 
emner kan nævnes t3rvehistorien «Jack Sheppard» og 
«The Tower of London», som begge flere gange er blevet 
dramatiseret. 

ATntab el. An tab, en garnisonsby i tyrk. vilajet 
Haleb (Aleppo) i det nordlige Syrien, ved elven Sad- 
sjur, bielv til Eufrat, 105 km. n. f. Haleb; 43 000 indb.; 
handel med huder, læder, bomuld. 

Aidlos* 1. Hos Homer vindenes hersker, der bor i 
Aiolia; hos senere forfattere ligefrem vindenes konge og 
gud. 2. Nævnes i de græske sagn som hersker i Tlies- 
salien, stamfader til æolerne. 

Aion^ se Æoner. 

ATr (Asben, Azbin), merkeligt bjerglandskab (over 
50 000 km.*) midt i det sydlige Sahara, med bjerggrupper 
stigende til 1 550 m. Rigeligt regn gjør dalene frugt- 
bare, og den mægtige tuaregstamme, som her har en af 
sine hjemstavne, bebor disse egne i et antal, som an- 
slaaes til 130 000 individer, deraf de saakaldte kel-owi 
70 000. I Air krydser vigtige karavaneveie (50 dages 
reise fra Tripolis), og her ligger flere, forhen langt be- 
tydeligere oasebyer, saaledes Agades (7 000 indb.) og 
Tintellust (577 m. o. h.). 

Air [cer], se Arie. 

Alrdrie [éddri], by i Skotland, Lanarkshire, 18 km. 
0. f. Glasgow 22 000 indb. I et strøg rigt paa kul- og 
jerngruber. A. har en mangeartet industri. 

Aire-sar-rAdour [ærsyrladdr], Ilden by i Frank- 
rig, depart. Landes. 

Alre-sar-la-Lys [ærsyrlaUs], by i Frankrig, depart. 
Pas de Calais, mellem St. Oraer og Béthune, fsestning, 
5 000 indb. 

Alro'lo, by i Schweiz, kanton Tessin ved elven Ticino 
(Tessin), øverst i Val Leventina, station ved den sydlige 
udgang af St. Gotthard-tunnelen, 1179 m. o. h., 1700 
iRdb. 

Alrstone [æ^ston] er en slags fln skotsk hvæsseskifer. 

Airy [éri], GeorgeBidell(l 801—92), eng. astronom ; 
fra 1836 — 87 direktør for observatoriet i Greenwich, op- 
dagede bl. a. en ulighed af lang periode i Venus' og 
jordens bevægelscr. Han behandlede med overlegen dyg- 
tighed de vanskeligste astronomiske problemer. 

Als, den med ^ forhøiede A-tone. Tonearterne Ais- 
dur og Ais-moll erstattes af B-dur og B-moU. 

Aischa^ g. m. Muhammed (s. d.). 



railen — (e) ^ve, pronounce, pass 
— (f) nrononcer. 

aféile — ^ abselhen — (e) stnrin 
(off) - ff) filtrer. 

afsind — Wobnsinn m ~ 
@ madness — (?) démence f, 
folie r. 

afélndig — ^vahnsinnift. un- 
slnnig, toll; irre — (e) insane, mnd, 
crazy, frantic, dlstracted, mad; 



(subst.) maniac, lunatic, madman 

— ijP fou, Insensé. aliéné. 
afsindighed — (t) Wahnslnn m 

— (e) insanlty, frenzy, dcninf(ement, 
lunacy — (?) démence f, folle f. 

afsjølet — (I) entscclt, tot — 
o) cxanimate. lifclcss — (?) mort, 
Inanimé. 

afskaffe — (x) nbschafrco — (?) 

nbollsh, do away witb, discontlnue. 



abrogate — (?) abolir. sapprlmer; 
(lov) abrotfer; (misbrug) reformer. 

afskalle — (sich) abschfllen. 
abrinden ; (efler sygdom) abschilfem 
— lo) peel (scale) off — peler, 
écnier; (afbarlte) écorccr; (Icom) 
raonder; 8'écailler. 

afékav — Schabsel. Ab- 
Bchabsel n — (^ scraplngs pl — 
raclure f, ratissure f. 



afékave — abschaben — (e" 
scrape off — racler. mtisacr. 

araked — Ø Abschled m : Ent- 
Inssung f — (farvel) leav«: (af- 
skcdigelse) dismlssal, dismlssion, 
discharge, (frivillig) reUrement. 
resignation — (forvei) adieu m, 
congé m; (fVa tjeneste), congé, d«S 
misslon f; (med penslon) retmite f. 
faa afsked paa graat papir 



149 



Alschlnes— AJan 



150 



afiikedige— afiikrabe 



Aischines (389— 1 4 f. Kr.), berømt athensk taler og 
politiker; i sin ungdom først lærer, senere skuespiller, 
derefler sekretær hos forskjellige politikere; gjennem dem 
fik han interesse for politik. 347 blev han sendt med 
Demosthenes og 8 andre athenere for at underhand le 
med Filip af Makedonien, blev vunden af ham og var 
derefler Demosthaoes* modstaader og i6i4<jæn[»per for 
Filips planer. Da Filip var blevet hersker i hele 
Grækenland, søgte A. ved et angreb paa en af Demosthe- 
nes' venner at komme Demosthenes selv tillivs; men 
han tabte processen og gik i landflygtighed til Rhodos, 
scoere til Samos, hvor han døde. Af hans taler er 3 
bcvaret. 

Aischylos (525—456 f. Kr.), græ. digter, f. i Eleusis i 
Attika, d. i Gela paa Sicilien, deltog i kampene mod per- 
serne, bl. a. i slaget ved Marathon, opholdt sig dels i 
Athen og dels paa Sicilien, bl. a. hos Hieron i Syrakus. 
A. er den egentlige skaber af den athenske scene og den 
græske tragedie. Han indførte to skuespillere og skabte 
dermed dialogen, anvendte det dagligtalen nærliggende 
jambiske trimeter, gik i sit emnevalg udenfor Dionysos- 
sagnene og behandlede stof fra den heroiske tid og 
endog fra samtiden og opfandt de græske teaterkostu- 
mer. dekorationer og maskiner. Han optraadtc altid 
med virkelige trilogier, d. v. s. med tre ved idé og 
stundom ogsaa ved stof sammenhængende dramaer, 
der forholdt sig til hverandre som brøde, gjengjældelse 
og forsoning, og afsluttede hver trilogi med et muntert 
satyrdrama. Af hans 70 tragedier er 7 fuldstændig be- 
varet: «Perserne», «De syv mod Theben», «De bønfal- 
dende», «Den bundne Prometheus», oldtidens dybeste 
og mægtigste tragedie, og «Orestien», den eneste be- 
varede trilogi, der bestaar af tragedieme «Agamemnou», 
'Dødsofret» og «Eumeniderne». A.s grundidé er tanken 
om en sedelig verdensorden, en guddommelig, høieste 
morallov. Han var en alvorlig, mandig, dybttænkende 
natnr. en af tidens foreteelser sterkt bevæget aand, stod 
baade i religiøs og politisk henseende paa gammel grund, 
men overalt selvstændig, personlig. Ligeoverfor athener- 
nes stadig voksende demokratiserende tendenser hæv- 
dede han den raadende, i enkelte henseender endnu 
aristokratiske samfundsordning. «Orestien» ender som 
et varmt forsvar for raadet paa Areopagos. A. er en af 
verdenslitteraturens stormænd. Han er lidenskabelig op- 
taget af sin idé og forener samtidig tankedybde med 
høi kunst; han er den kraftige, storslagne lyriker og 
den enlde, storlinjede dramatiker, hvis sprog er høi- 
spændt med glimrende, dristige, men ogsaa dunkle ord- 
biUedcr. [Agamemnon er overs, af P. O. Schjøtt (1897).] 

Aisne [æn], 1. Elv i det nordlige Frankrig, ud- 
^pringcr s. f. Argonnerskogen, løber gjennem St. Mene- 
hould, forbi Soissons og falder ved Compidgne i Oise. 
'i- Departement sammesteds (dele af Isle de France og 
I^cardie^. 7 428 km.', 536 000 indb. Hovedstad Laon. 

Aisdpos (Æsop), græsk fabeldigter; levede i det 6 
^arh. f. Kr. som slave paa øen Samos; om hans liv 
vides ellers intet sikkert Han forfattede dyrefabler (i 
prosa^ «Æsopske fabler»; om han selv nedskrev dem, 
«r usikkert. Senere foifattere omsatte fablerne paa 
^ers, og vi har saadanne bearbeidelser af Babrios (græ.) 
«g Phædrus (lat.). 



Alstulf, longobardernes konge 749 — 56, erobrede 
Exarkatet fra grækerne. Da han ogsaa truede paven, 
fik denne hjælp af Pipin d. lille, som i to felttog tvang 
A. til at opgive alle sine erobringer og derpaa gav paven 
Exarkatet. A. d. 756 under rustningeme til en ny krig. 

Altolos nævnes i de græske sagn som konge i Elis, 
forlod Peloponnes og bosatte sig ved elven Acliek)os i 
Mellemgrækenland ; land og folk kaldes efter ham Ai- 
tolien ogaitolerne (myte, der skal forklare aitolemes 
indvandring fra Peloponnes). 

Aivalyk (oldtidens Kydonia eller Herakleia), by ved 
vestkysten af tyrkisk Lilleasien indenfor øen Mytilini 
(Lesbos), vilajet Khodavendikiar. 20 000 indb. Brændt 
af tyrkerne under frihedskampen 1821 er den kommet 
sig op igjen. Handel med oliven og olje. 

AlvazovskiJ, Ivan Konstantinovitj (1817-il900), 
rus. maler, f. paa Krim. A., der var professor ved akademiet 
i St. Petersburg og hofmaler, har udfoldet en meget 
omfattende produktion, der udmerker sig ved virtuositet 
og elegance. 

Aix [æks] (Aix -en -Provence), i romertiden Aquæ 
Sextiæ (efter prokonsul Sextius), by i det sydøstlige 
Frankrig, hovedstad i depart. Bouches du Rh6ne, 25 km. 
n. f. Marseille. 29 400 indb. Længe før romertiden stod 
der ry af den varme svovlkilde, som byen skylder sin 
opkomst og sit navn. A. var hovedstad i Provence og 
et berømt lærdomssæde i middelalderen. Midtpunkt 
for handelen med olivenolje («provencerolje»), vin, hvede. 

Aix, Isle d' [ildes el. tldæ], ø i Frankrig udenfor 
mundingen af Charente, mellem øen Oléron og fast- 
landet. Et forsvarspunkt for Rochefort. Her gik Napoleon 
ombord paa den engelske fregat Bellerophon 15 juli 1815. 

AIx-la-Chapelle [æslaiapél el. ækslaiapél], sq A a c h e n. 

Aix-les-Bains [æsleh?/] (Aix-en-Savoie), i romectiden 
Aquæ Gratianæ (efter Keiser Gratian), by i Frankrig, 
depart. Savoyen, 14 km. n. f. Chambéry, nær østbredden 
af Bourgetsjøcn. 8 000 indb. Ældgammelt badested 
med varme svovlkilder. 

Alzoåceæ, familie af frikronbladede urter med oftest 
kjødede blade. De fleste af dens 450 arter hører hjemme 
i Sydafrika, særlig den over 300 arter omfattende slegt 
mesembrianthemum, middagsblomst, hvis store, ofte 
sterkt farvede, men lugtløse blomster gjør dem til al- 
mindelig dyrkede prydplanter. Særlig eiendommelig er 
den saakaldte is plan te (m. crystalUnum) med skin- 
nende, blæreformet haardannelse, hvis cellesaft inde- 
holder klornatrium; den og flere arter bruges til frem- 
stilling af soda. I Kap bruges de store, søde frugter af 
/n. edule som hottentotfigen. Tetragonia expansa, 
der hører hjemme i Ny Seeland og i Japan, har kjød- 
liguende, saftige^lade, der bruges som spinat og dyrkes 
i Europa under navn af nyseelandsk spinat. 

AJa, se Ajo. 

AJaccio [ajdtiojt Korsikas hovedstad, paa øens vest- 
kyst ved A.-bugten. 22 000 indb. God, befæstet havn. 
Vakker og sund beliggenhed. Ældgammelt bispesæde. 
Napoleon Ts fødested (familien Bonapartes hus staar 
endnu). Handel med vin, olje, sydfrugter, sardeller, 
koraller. Tobaksfabriker, skibsbyggeri. 

AJan (el. Port A.), liden kystby i den østsibiriske 
«Kystprovins» ved den sydlige del af det Okotske hav. 



- i ofaae UnuUode entlanen 
**«teo — '^be tumed away wlth 
*«airt cvTonoDj. get the sack — ® 
*tn coni^ié MUS autre forme de 
procti. afiikedMinsøgninK — 
' Ahschiedsøesucb n — @ reslf(na- 

Jioo - I) démiMion f. afbkeds- 
beger - Abschledsbecher m 
~ <: partinK (stirrop) cup, parUng 
sta», grace cop — ® «onp (m) «*« 



r«trier. afiikedsvislt - ® Ab- 
schiedsbetuch m — ^^ farewell vlsit, 
vlslt of leave-taklng — ® vistte (f) 
d'adleux. 

afékedige — (t) vcrnbscliieden, 
enUasaen, abdanken ~ © dlsmiss. 
discbarge. discard — (jT) congédler, 
donner son congé å. renvoyer ; (med 
penslon) meUre å la retralte. 

afékedigelse — Verabschie- 



dung f, Entlanung f — (o) diamls- 
aal, dlsmisslon. discbarge — © oongé 
m, renvol m; mise (f) å la retralte. 

afskibe — abachinen; aus- 
schlflen — (?) shlp^— (f) envoyer 
(expédier) par eau. 

afékibnlng — Abschiming f. 
Verladung f — (e) shipping, ship- 
ment — (f) envoi m (expédlUon f) 
par eau. 



afiik)ære — ® abachnelden — 
(e) cut off, intercept; (bale) dock — 
(f^couper; (lem) amputer ; (afbrydc) 
intercepter; (lierøve) privcr. 

afskoge — abholzen, aus- 
roden, entwalden — (^ (land)clcar 
or woods, strip or its Torests; (skog) 
cut down, fell — (f; iland) débolscr; 
(skog) exploiter, abattre. 

afskrabe, se afskave. 



afiikrift-afskyde 



151 



AJas— Akanti^t 



152 



AJåSy Lilleasien, poststation ved Ajasbugten, gren af 
bugten ved Alexandretta, vil^jet Adana, ligeoverfor Isken- 
derun (Alexandretta). 

Ajax, se A i as. 

Ajjalon, nuværende Jalo, by v. for Jerusalem ved 
den filistr. grænse. Nedenfor ligger den fra Josvas kamp 
berømte Ajjalonsdal. 

AJmeere, se Ad sch m ir. 

AJo (ital., sp. ayo), hovmester, opdrager. Aj a (hun- 
Igøn), guvernante. 

Ajodhja, se Oudh. 

A jour [aidr] (fr.), gjennemsigtig. Ædelstene indfattet 
a. j., d. e. saaledes at bagsiden er fri og stenen derved 
gjennemsigtig. Være a. j. med, holde skridt med, 
f. eks. begivenhedemes gang, litteraturen, føre regnskabs- 
bøgerae og fuldføre sit arbeide for hver dag. 

AJuda (Ouidah, Whydah), by i fransk Dahomé, i en 
sumpegn indenfor kystlagunen. Oprindelig midtpunkt 
for slavehandelen paa denne kyst (cSlavekysten»), med 
et portugisisk, et engelsk og et fransk faktori, i det 
18 aarh. ligesom hele kystriget Juda erobret af kongen 
af Dahomé, i 1890 indlemmet i de franske besiddelser. 

A^jaga^ se Jonsokkoll. 

AJttthia (Ayuthia, Ajudl^a), by i Siam, i det 17 aarh. 
landets hovedstad, ved Menam, ved jernbanen fra Bang- 
kok, 90 km. ovenf. denne by. 

Ak • • • Artikler, som ikke findes her, maa søges 
under Ac. . . 

Ak, i tyrkiske stedsnavne, hvid. 

Akaba^ bugten ved A., den østlige af det Røde havs to 
nordlige grene, ø. f. Sinaihalvøen. Inderst ved bugten ligger 
den lille by el-Akaba. I nærheden laa bibelens Elat. 

Akacie^ se Acacia. 

Akademi (græ. akademeia), bed en have, som laa 
2 km. n.v. for Athen. Her havde Hippark grundlagt 
en høiere skole. I denne underviste den store tæn- 
ker Platon, hvis forelæsningskurser blev kaldt akade- 
meia. Efterhaanden blev dette navn almindelig benyttet 
om enhver sammenslutning af videnskabsmænd og tæn- 
kere med høiere undervisning som formaal. Et i den senere 
oldtid berømt a. var det saakaldte Museion i Alexandria, 
oprettet og understøttet af Ptolemæemes fyrsteslegt. 
Den antike tids a. gik tilgrunde med denne tids kultur. 
Men traditioneme om dem som sæder for lærdom og 
høiere aandsinteresser overlevede middelalderens mørke 
aarh. 1270 stiftede Brunello Latini et akademi i Firenze; 
det stillede sig dog kun den begrænsede opgave at dyrke 
digtekunsten. Af større betydning blev det saakaldte 
Platoniske a. i Firenze, grundlagt af Cosimo de Medici. 
1582 fik man endvidere, ogsaa i samme by, cAccademia 
della Crusca», der har udgivet en italiensk ordbog. 
Italien blev efterhaanden ogsaa sædet for en række 
andre a., hvoriblandt <A. delle scienze» i Torino, der var 
et matematisk-naturvidenskabeligt a. Fra Italien ud- 
brcdtes a. med renaissancekulturen til andre lande, saa- 
ledes at de fleste kulturlande i nyere tid har faaet et 
eller flere nationale a. — Verdens mest berømte a. er 
«L*institutdeFrance>, stiftet 1629 i Paris som et privat 
selskab, i 1635 af Richelieu ophøiet til a. under navnet 
«L*académie fran^aise». Det skal fuldtalligt omfatte 40 
medlemmer (<de 40 udødelige»), og det har til opgave 



at vaage over det franske sprogs renhed og at udgive 
en ordbog over dette. Ved siden af dette egentlige a. op- 
rettede Colbert 1663 «L'académia des inscriptions et 
beiles lettres» for filologi og historie, i 1666 cA. des 
Sciences» for matematik og naturvidenskaber. Allerede 
nogle aar tidligere var «A. des beaux-arts», for kunst 
og musik, opstaaet ved sammensmeltning af et par ældre 
a. Endelig oprettedes 1795 cA. des sciences morales et 
politiques» (nedlagt 1803—32), der tager sig af filosofi, 
retsvidenskab og samfundsøkonomi. Tilsammen danner 
disse 5 a. «L'institut de France», der fik sin organisa- 
tion af Napoleon 1806. 

Tyskland fik sit <A. der Wissenschaflen», grundlagt 
1700 i Berlin, efter fransk mønster; i Østerrige oprette- 
des først 1846 et «Kais. A. der Wissenschaflen» i Wien. 

Som a. virker i England «Royal society», et viden- 
skabsselskab, der grundlagdes 1645 i Oxford, men som 
1663 fik sin virkekreds betydelig udvidet, samtidig som 
hovedsædet flyttedes til London. Ogsaa Skotland og Ir- 
land har hver sit «Royal society» henholdsvis i Edin- 
burgh og Dublin. I de Forenede stater er der talrige a. 
Det ældste er «American philosophical society» i Phila- 
delphia, grundlagt 1744 af B. Franklin. Verdens rigeste 
institution af denne art er vistnok «Smithsonian 
institution» i Washington, grundlagt 1848. 

I Danmark stifledes 1742 det «Kgl. danske videnska- 
bernes selskab». Det har udgivet en dansk ordbog, der 
paabegyndtes 1793 og afsluttedes 1905. 

Sverige fik efter fransk forbillede «Svenska akademien», 
grundlagt af Gustaf III; det har 18 medlemmer («de ader- 
ton>). Desuden har Sverige «Kgl. vetenskaps-a.», grund- 
lagt 1739, «Kgl. vetenskaps-societeten», stiftet 1710 i 
Upsala, og «Kgl. vetenskaps och vitterhets-samhållets, 
stiftet 1753 i Goteborg. 

Norge fik 1760 et a. i det «Kgl. norske videnskabers 
selskab i Trondhjem», stiftet af Gunnerus, Gerh. Schøning 
og P. F. Suhm under navn af det «Trondhjemske selskab». 
Det har et bibliotek paa over 100000 bind samt be- 
tydelige samlinger af oldsager, mjrnter, mineraler og 
zoologiske og botaniske samlinger. Videnskabsselskabet 
i Kristiania blev konstitueret 3 mai 1857; det bestaar 
af saavel indenlandske som udenlandske medlemmer, 
fordelte i 2 klasser, en matematisk-naturvidenskabelig 
og en historisk-filosofisk. Til dette er som egen stiftelse 
knyttet «Fridtjof Nansens fond til videnskabens fremme», 
grundlagt ved statuter af 8 decbr. 1896; dets formaal 
kan fremmes saaledes, som dets st3a%lse til enhver tid 
finder bedst. Dets fond udgjør (1906) noget over 1 mill. 
kroner. 

Akademiker, egentlig medlem af et akademi, desuden 
ogsaa akademisk borger; akademisk, hørende til et 
akademi el. universitet; a. borger, d. e. student. »Ved 
a. kunst el. 1. forstaaes en i alle ydre henseender kor- 
rekt, men stiv og afmaalt præstation. 

Akadien, se A ca di a. 

Aka^nthoSy græsk by paa landtungen Akte paa den 
chalkidikiske halvø; i nærheden af denne lod Xerxes 
landtungen gjennemskjære, foråt flaaden skulde undgaa 
Athosforbjerget. 

Akantft er en sjelden sølverts, der er fundet i Frei- 
berg i Sachsen og Joachimsthal. Den har den samme 



afiikrift - ® Abschrifl f - (e 
oopy, transcript — (?)copie f; (du- 
plikat) double m. 

afiikrlve — abachrelben ~ 
@ copy, transcribe, write out: (en 
sum) wrIte off, credit for — (f) co- 
pier, prendre (tirer) cople de : (sum) 
porter en decharge. 

afiikriver — (t; AbMhrciber m - 
(e) coplcr, tmnscrlbcr — (?) copiste m. 



afiiknibbe — (t) abscheuem — 
@ scrub off — (?) écurcr, fh>tter. 

afékrue — obschrauben — 
@ unacrew. acrew off — (f) dé- 
visser. 

afskrække — abschrecken 

— © deter, fHghten. scarc; daunt 

— (f; découroger. rebutcr ; intimider. 
afskum — ø Abschaum m, Ab- 

wurf ra — (?) scum; (flg.) refuse 



— écume f; (flg),infåme'm, cra- 
pule f. 

afskumme — abachflumen, 
abschOpfen, (melk) abrahmen — (fl 
sklm (ofl) — (r; écumer; (melk) 
écrémer. 

aféky — Abscbeu m — (e< 
avcrslon (to. for), abhorrencc, hor- 
ror (of el. for) — horreur f, abo- 
mlnadon f, averslon f. Vb. ø ver- 



obscheuen — ©dctest, abbor, abo- 
minate, loathe — détcster, ab- 
horrer. 

afékyde — abachlesaen. ab- 
feuern — (^ (aflyre) flre (ofll, dls- 
charge, (pU) shoot. let fly. (sky de 
af) shoot off — (gevier o." 1.> 
decharger; (skud) tirer; (pil) d^- 
cocher; (arm, ben) emporter d'un 
coup de feu. 



153 



Akaiiasls— Ake kjælkebakke 



154 



afiikyeliK— afélutte 



sammensætning som sølvglans (s. d.)t men en anden 
krptalform. 

Akariasis, se Bl ad sku r v. 

Akarnånlen var det vestligste landskab i Hellas. A. 
(og Ætolien) danner nu en af Grækenlands 26 norner 
(provinser), 7489 km.*, 170 000 indb. (1896), 23 pr. km.* 
Hovedstad Mesolongion (Missolungi). 

Akaroa, Ny Seeland, Ilden by, god havn paa Sydøens 
østkyst, sydsiden af Banks-halvøen. 

AkarroTdharplka, af australske xantorrhæa -skrier 
(liljefamilien). 1. Rød a. kaldes ogsaa jordskjellak, er 
en rødbrun harpiks, der i et 2—4 cm. tykt lag bedækker 
stammen af x. australis. 2. Gul a., botanybay harpiks, 
udvendig rødbrune, indvendig gule kom og stykker af 
x. hastilis. Begge harpikser bruges til farvning af fer- 
nisser, læder, fine sæber o. s. v. 

Akashly Japan, by paa Nippon, sydkysten, ved sundet 
indenfor Av^ji, 20 km. v. f. Kobe. 21 000 indb. Japans 
«Greenwich», idet den Japanske tid reguleres derfra. 

Akassa^ Afrika, handelsplads i den britiske koloni 
Sydnigeria, Øvreguinea, ved Nigers hovedmunding. 

Akatale'ktlsl^ se Katalektisk. 

Akbar, egentl. Djelal-eddin Muhammed (1542—1605), 
ind. keiser af det mogulske d3masti, efterfulgte sin fader 
Humayun, indtil 1560 under vesiren Bairam. Han sam- 
lede ander sig de provinser, som tidligere havde tilhørt 
stormogulens rige, og var en fortrinlig administrator. 
Hans politik gik ud paa ved tolerance at sammensmelte 
den uensartede befolkning. A. forlod islam og grund- 
lagde en egen religion. Hans fornemste hjælpere under 
gjennemførelsen af rigets reorganisation var Raja Todar 
Mali og Abu-fazl, som har skrevet A.s historie. 

Akoént betegner 1. i sprogvidenskaben en fremhæven 
af enkelte dele af talen. Den falder i to arter: tryk- 
akcent (dynamisk el. eksspiratorisk a.), der beror paa 
den styrke, hvorved luften udaandes, og toneakcent 
mnsikalsk el. kromatisk a.), der beror paa stemme- 
baandenes svingningshastighed. Eiendommelig for norsk 
er de to tonelag: enstavelsestonelag, der hører hjemme 
i oprindelige enstavelsesord (f. eks. tømmer < oldn. 
ti mb r;; og tostavelsestonelag, der tilkommer gamle to- 
stavelsesord (f. eks. tømmer <! oldn. t a u m a r). I dansk 
er den saakaidte stødtone traadt istedetfor enstavel- 
sestonelaget. — Akcentuationen eller akcentens an- 
vendelse er forskjellig i sprogene; man taler om fast 
el. bunden a. (saaledes førstestavelsetryk i oldn. og 
fiQsk, næstsidstestavelsetryk i polsk) og fri a. (som i 
russ., sanskr. og græ.). A keent er ogsaa brugt som 
navn paa de tøddeler, tegn, hvormed man antyder dels 
musikalsk a. (som i sanskr., oldgræ. og litauisk; i re- 
gelen brages de latinske navne: acutus '^j høitone, 
gråvis \ lavtone, circumflexus " el. ", sammensat 
tone), dels trykfordelingen (som i ital., sp., d.: allé 
modsat alle), dels lydlængde (som i magyar. og oldn.: 
a t modsat a t), dels en ændret lydværdi for vokaltegnene 
som i nyisl. og fr.: celebre). 2. I mus. betegner a. 
den særlige betoning af enkelte toner el. akkorder. 
Den grammatiske a. slutter sig nøiagtig til takten, 
saaledes at den største vegt altid falder paa det første 
taktslag. Den oratoriske (æstetiske el. patetiske) 
feier sig derimod ganske frit efter foredraget og kom- 



mer ofte i strid med den grammatiske, fordi god dekla- 
mation hyppig kræver en afvigelse fra den bundne takts 
strenghed. For virkningens skyld markerer en kompo- 
nist ogsaa ofte en skarp dissonans, en synkope, en høi 
tone o. s. v. En skarp betoning betegnes med zf. 
(zforzato), rfz. (rinforzato) el. merket >• el. A* 

Akce'pt (af lat. acciperé), den af vekselbetaleren 
(trassaten) med hans underskrift paa vekselen afgivne 
erklæring, hvorved han forpligter sig til paa forfalds- 
dagen at betale vekselbeløbet Den af trassaten akcep- 
terede veksel kaldes ogsaa en akcept Saasnart trassaten 
har akcepteret vekselen, kaldes han akceptant. At 
akceptere betyder at godkjende, at antage. Akcep- 
tation, antagelse, forpligtelse til at betale en veksel. 
Akceptationsfrist, den tid, inden hvilken en veksel 
kan eller skal forevises (presenteres) til akcept. Veksler 
med en bestemt forfaldsdag (datoveksler og præcisveksler) 
kan efter de skandinaviske veksellove forevises til akcept 
inden forfaldsdagen. Eftersigtveksler, d. e. saadanne, som 
forfalder en vis tid, efterat trassaten har faaet seet dem, 
eller efterat de er forevist for trassaten, skal efter samme 
lov forevises til akcept inden den tid, der tnaatte være 
foreskrevet i vekselens tekst, eller, hvis saadan forskrift 
mangler, inden 6 maaneder fra udstedelsesdagen, hvis 
de er udstedt eller forfalder indenfor Europa med und- 
tagelse af Island og Færøerne, og inden 12 maaneder, 
hvis de er udstedt eller forfalder paa sidstnævnte 
øer eller et sted udenfor Europa. Akceptkreditiv, 
hvorved en bank eller bankier opfordres til at akceptere 
og betale veksler, som den akkrediterede (kreditivets 
eier) maatte trække paa dem. Akceptkonto (akcep- 
tationskonto) krediteres for alle tratter, man agter at 
indfrie, eller som man har akcepteret, medens udstederen 
eller den, for hvis regning tratten er udstedt, debiteres. 
Ved indifrielsen debiteres akceptkonto, og kassakonto 
krediteres. Akceptprovision, den godtgjørelse (i 
regelen V^ — V* pct.), som bankinstituter beregner for 
akceptation af tratter, der trækkes paa dem paa grund 
af en indrømmet kredit (akceptationskredit). 
Akcept per onore, til ære for en anden; naar tras- 
saten har negtet at akceptere som almindelig akceptant, 
kan han eller en anden akceptere til ære for vekselud- 
stederen (trassenten) eller for en af endossenternc. Ak- 
ceptanten kaldes da æresakceptant, akceptant 
per onore, honorant eller intervenient. Ak- 
c e p i s s e, forældet betegnelse af modtagelsesbevis. 

Akee [akt], se Sapindaceæ. 

Akefall (græ., kefale, hoved), medfødt mangel af hoved ; 
akefilisk, hovedløs; saaledes kaldes bøger, hvis be- 
gyndelse er gaaet tabt. 

Ake kjælkebakke er en gammel national sport i 
Norge. Nutildags bruges i byerne fortrinsvis fisker- 
kjælker («fiskere») til én, to og tre personer. De største 
er 1.5 å 2 m. lange og ca. 30 cm. brede, noget smalere 
i sædet end mellem meierne, som er beslaaet med staal- 
stænger. Man styrer med en 4 å 5 m. lang stav, haand- 
ledstyk i den ende, man holder, og smalnende af bag- 
over, saaledes at den nederste del kan stryge langs 
bakken, naar man lægger kraft paa. Til akebakke 
passer bedst langstrakte heldninger uden for sterke 
kurver. Man kan ogsaa ake i bratte bakker med krap- 



aflkjellg - abwheuUch, 
wbeiatUctu verafaacheuiuufswert, 
vrrabsebenanglBwardlg — {§ abo- 
oilnablc. «ieIcBtable, odioua, hate- 
ful, åiagaOkng, alckenlng — dé- 
tnUble, abominable, «écrable. 
•^wrible, ttffreox, atroæ. 

afiikyeligbed — ® AbMheu- 
Ixhkdl r. Greoel m — @ delat- 
ablenea, abomlnablcneas: (konkret) 



horror, atrodty — (f) horreur f, 
abomlnnUon f. 

afékygning — Abschattung 
f, SchaUierung f — © shadow; 
shade — ® nuance f. 

afélaa — ® abschlagen, (graes- 
aet) abmflhen; (indbydelae, tilbud) 
auaschli^en, ablehnen — (e) (slaa 
aO strike off, knock off, bent off; 
(gnes) mow, cut down ; (flg.) refVise, 



deny; nject, decline; (angreb) re- 
pulse, repe! — (f) (angreb o. 1.) 
repouBser; (afVlse) reftiaer, r^jeter, 
repousser. 

afblag — Abschlag m. ab- 
schlfiglge Antwort f — reftisal, 
rcjection, declination. denial; (i 
prisen) abatement, reductlon — 
refbs m ; (i pris) diminution (f) de 
prix. 



afilutoing - Abschluss m, 
Abschliessung f, Beendlgung f — @ 
completing osv; completion — 
achévement m; fln f; cIAture f; 
conclusion f; (i handelen) regle- 
ment m; arrété (m) de conipte. 

afslutte — abschliessen — 
(e) (fuldende) oompletc, (bring to 
an) end; (forhandling) closc ; (trak- 
tat) conclude ; (laan) contract ; (bø- 



155 




Akeleie. 



afiiløre— aféondring 

pere svinger, men da kræves en øvet styresmand. Føret 
maa være fast, saa meierne ikke synker nedi. Akning 
om kvelden med tyrifakler er en meget yndet fornøielse. 
Aker dame og herre paa samme kjælke i vanskelig 
bakke, bør herren sidde foran og damen bag og styre. 
Er man ikke øvet i at styre en kjælke, bør man aldrig 
bede en dame sidde foran. 

Akeleie (aquilegia), slegt af soløiefamilien, væsent- 
lig hjerhmehørende i den nordlige tempererede zone. 
Blomstens 5 kræmmerhus- 
formede kronblade har alle 
lange sporer, som stikker 
ned mellem bægerbladene. 
Fleraarige urter; et par arter 
dyrkes i vore haver. Vildt- 
voksende hos os er a. vul- 
garis med oftest blaa, under- 
tiden røde el. hvide blom- 
ster. Planten har bedøvende 
egenskaber. 

Akeleye, Ingeborg, f. 
13 mai 1741, datter af kom- 
mandørkaptein og overlods C^ 
J.W.A., egtede 1763 Herman 
Løvenskjold til Fossum (f. 
1739). Kort efter indlod 
hun sig i et intinvt forhold 

til li berlineren grev Kr. Conr. Danneskjold-Laurvigen, 
hvorfor cgteskabet med L. opløstcs. Fru Ingeborg boede 
senere sammen med greven paa gaarden Rolighed i 
Hedrum. Efter hans død egtede hun en svensk eventyrer 
(v. Manderfeldt) og skal selv være død i Kjøbenhavn 1804. 

Akelle, krigersk negerstamme s. f. Ogowe i fr. Kongo. 

Aken, by ved Elben, i Preussen, provinsen Sachsen, 
regjeringsdistrikt Magdeburg, ved grænsen af Anhalt, 
6 800 indb. 

Aken, H. van, se Bo sch. 

Akenside [ékBnzaid], Mark (1721—70), eng. læge 
og digter, livlæge hos dronningen, gjorde særlig lykke 
med læredigtet cThe pleasures of imagination», skrev 
desuden oder og medicinske skrifter. 

Aker er i videste betydning den jord, der i mod- 
sætning til have, skog og naturlig eng arbeides med 
plog» og hvorpaa der avles dels korn-, dels rod-, dels 
eng-vekster. De sidste giver den saakaldte kunstige eng 
eller vold. Norges hele akerland er omtr. 6 mill. maal 
(å 10 ar); heraf er over halvdelen kunstig eng. — En aker 
er et stykke åkerjord begrænset af akerrener, grøfter 
eller aurfurer. 

Aker, herred i Akershus amt, 425 km.' med 23 061 
indb., d. e. 57 pr. km.' Herredet, der svarer til Østre og 
Vestre Aker samt Ulleren og Nordstrand prestegjeld og 
sogne, ligger omkring 10*istianiaQordens inderste bassin 
og bestaar af et for største delen veldyrket bakketerræn, 
omgivet af skogbevoksede aasstrækninger. Nogenlunde 
midt i herredet ligger Norges hovedstad, Kristiania. 
Inden herredet forøvrigt findes flere store gaarde og 
offentlige anlæg, blandt hvilke de bekjendte sanatorier 
Voksenkollen og Holmenkollen. 

Akerdylle, se Dylle. 

Akerhøns, se H a p h ø n s. 



Akeleie— Akershus amt 



156 




Akerkxu&L 



Akerit er en eruptiv dybbergart, der bestaar af feld- 
spat (plagioklas og ortoklas), biotit, grøn augit samt 
kvarts; a. er saaledes en kvarts-augit-syenit. Far\'en er 
graa eller rødlig-graa. Findes i Jarlsberg og Larvik 
amt samt i Kristiania omegn (navnet af Aker). 

Akerkaal (brassica cam- 
pest r is), art af kaalslegten, 
de korsblomstredes familie 
(cruciferæ), med gule blom- 
ster i klase, hjerteformig 
omfattende stængelblade og 
lyreformigflnnedc rodblade. 
Et hos os almindeligt ugræs 
i åkrene. Stam plante for 
flere dyrkede former f. eks. 
næpe, turnips (b, campestris 
*raiX2). 

Akerlove (leges agrariæ) 
kaldte romerne love, ved 
hvilke ager publicus (s. d.) 
udskiftedes og gik over til 
privateie. De bekjendteste 
var de liciniske (367 f. 
Kr.), der bestemte, at ingen 
borger af a. p. maatte have 
mere end 500 jugera (250 
tdr. land, 1 000 ar) i besid- 
delse, og at resten skulde 
udskiftes til fattige borgere; disse love fornyedes 133 f. 
Kr. af Tib. Gracchus. 

Akermaane (agrimonid), slegt at rosefamilien, urter 
med mellembrudt finnede blade. Blomstens haarde og 
ved frøenes modning affaldende underbæger er oventil 
paa ydersiden forsynet med kroge, som tjener til at 
sprede de 1 å 2 i dette indesluttede nødfrugter. A. 
eupatoria er almindelig i landets sydlige dele, medens 
a. odorata kun forekommer paa meget faa steder hos os. 

Akermynte, se Mynte. 

Akerreddik, se Reddik. 

Åkerrikse (crex pratensis) tilhører en egen slegt af 
vadefugle. Kjønnene lige. Farve: sort, graa og brun 
spraglet, bugsiden lysere, askegraa til gulhvid. Nebbet 
høit, sammenklemt fra siderne, mørkebrunt, fødderne 
graa, vingerne brede, halen kort. Længde: 250 — 280 mm. 
Lever paa lavlandet i dyrkede egne. Trækfugl. Alm. 
om sommeren i den største del af Europa. Nærer sig 
væsentlig af insekter, snegle og andre smaa dyr. Dens 
velkjendte lyd frembringes af hannen og høres særlig 
om aftenerne i forplantningstiden. 

Akers-Doaglas [ék9s dVglds], A re tas (1851— ), eng. 
politiker, parlamentsmedlem 1881, sluttede sig til de kon- 
servative og kom snart til at spille en rolle. Blev 1902 
statssekretær for det indre i Balfours ministerium. 

Åkersennep, se Sennep. 

Akershus amt strækker sig fra den indre del af 
KristianiaQorden i syd til Mjøsen i nord og fra Ringe- 
rike i vest til Sverige i øst. Efter sin naturlige beskaf- 
fenhed falder det i 3 hoveddele, der fra ældre tid af 
benævnes Aker i sydvest, Follo i sydøst og Romerike i 
nord; den sidstnævnte landsdel er for en stor del et 
slettelandskab. Det høieste Qeld er Fjeldsjøkampen 



f{er, regnskaber) dotte, balnnce; (en 
handel) strike — (f) nchevcr, ter- 
miner, finir; (forhandlinger o. I.) 
clorc; (handel, traktat) conclurc, 
(kontrakt) passer ; (laan) contracter ; 
(bøger) regler ; (regnskaber) arréter. 

afsløre — (tj entschlelern. cnl- 
hQllen — (e) unveil — (f,i dévoiler: 
démasquer (q); révéler (qc). 

afsløring— (£ Entschleierung f, 



Enthallung f — (?) unveiling — (f) 
dévoilemcnt m: révélation f. 

afsmag — (ij Belgeschmaek m ; 
(flg.) Widerwille m, Abneigung f 

— (e) (ubehagelig smag) tang. dls- 
agreeable taste; (modbydeiighcd) 
dlstaste. disgust; dislike,' disrelish 

— (?} mauvnis goflt m, goOt dés- 
agréable; (llg.) dégortt m. 

afsnit - Abschnitt m — © 



(af bog) section ; (tids-) pcriod — (fl 
section f, partie f: (i l>og) chapitre 
m; (i historien) periode f. 

afsnubbe — <S) abzwicken. al)- 
brechen; (flg.) kun abfertlgen — 
(e) curtail, cut short: (fig.) snub — 
(|) écourter ; (Hg.) envoyer promener. 

afsondre — (t) (ab)8ondern: 
ausscheiden — <ci separate, divldc: 
isolate ; (i medlcinen) secrete. [seeet n 



— (f) separer, détacher; isoler; I 
medicinen) sécréter, rejeter. 

afsondring — (t"' Absonderung. 
Sondcrung f; Ausscheidung f; Zu- 
rOckgezogenhelt f — (e^ separation ; 
secrction; isolation. secfuestration. 
seclusion. privaey, retirement. with- 
drawal {trom the world) — f st*- 
paration f; sécrétion f; isolonicnt 
m; (fra verden) retraltc f. 



157 



[Akershus fæstnlng— Akershus slot 



158 



aféone— afiited 



(797 m.) i Hurdalen, tåget ved amtets nordgrænse. I 
den østlige del gjennemskjæres amtet fra nord til syd 
af Glommen, som her danner indsjøen Øieren. — Amtet 
var tidligere delt i 3 fogderier, nemlig Aker og Follo 
samt Nedre Romerike og Øvre Romerike. Det inddeles 
nu i 5 sorenskriverier og 23 herreder, hvorhos kjøbstæ- 
derne Kristiania og Drøbak samt ladestedeme Hvitsten, 
Hølen og Son ligger inden amtets grænser; men af disse 
udgjør Kristiania et eget amt. Tæt ved Drøbak ligger 
den ganske betydelige fæstning Oscarsborg. I geistlig 
henseende henhører amtet til Kristiania stift, og det 
omfatter 4 provstier med 25 prestegjeld. — Amtet er 
5 224 km.' med 116 228 indb., naar byeme (altsaa ikke 
Kristiania) medregnes, og uden disse 5 223 km.* med 
112 870 indb.; 336 km.' er dækket af ferskvand. Af 
amtets samlede areal opgives ca. 16 pct. at være aker og 
eng, ca. 64 pct. skog og ca. 20 pct. udmark, snaufjeld, 
myr og indsjøer. 

Akershus fæstnlng, anlagt i slutningen af 13 aarh., 
vel kun som et fast taam (donjon), der kaldtes Akersborg, 
senere A. Haakon VI og Margrete havde fast bopæl her 
og foretog nybygninger (Kongehallen); fra nu af fik A. 
stor betydning baade som fæstning og residens. 1527 
ødelagdes slottet delvis af ildebrand, men modstod dog 
Kristian irs beleiring 1531. Under Kristian III opføries 
nybygninger, tildels med sten fra Hovedøens kloster. 
Med glans udholdt A. derpaa svenskemes beleiring 1567. 
Kristian IV lod det ældste taarn (Vaagehals) nedrive og 
foretog en gjennemgribende ombygning og udvidelse, 
som fortsattes under Fredrik III og Kristian V. Herved 
fik fsestningen i hovedsagen det udseende, den nu har. 
1716 beleiredes A. forgjæves af Karl XII; men siden 
forfaldt det hurtig og har nu kun betydning som depot. 
I det 17 aarh. var A. sædet for statholdeme; i det 18 
aarh. anvendtes det til statsfængsel, og her fandtes lige 
til 1866 rigets arkiv. Der er nu planer oppe om at 



Akershus. 
Ener tegning af S. Segelckc 



^ne ~ sahnen. abbQaaen 
~ *. explate, atone for; (en straf) 
*ork out - ® expler; (bøde) 
«q^tter par U priaoD. 

afMning - ® Sahnung f. Busse f 
«) ezpiatSoD, atonement — ® 
«piation f; acqolttement (m) par 
« prtaon. 

af^le - ® absplegeln - @ 
refleet, mlrror - Ørefléter. r«iléchlr. 



I afbpeUInK — Abspiegelung f 

I — @ reflectlon — (?) reflet m. 

afiipise (med løncr o. I.) — 

I abspeisen — @ pul olT— repallre, 

' payer. 

I afepnrre — absperren, ver- 

I sperren — © block up, barricade; 

, blockade — barrer, barrica- 

I der. 

, afiitaa — (Tm) abstehen. ab- 





Akershus: Indre borggaard. 
Efter tegning af S. Segelcke. 

faa fæstningens ældste og høiest beliggende del, «Øvre- 
vold», restaureret, for at bevare den som et minde om 
gamle dage. Fæstningens nyeste og lavest beliggende 
del, «Nedrevold», er allerede for en stor del nedrevet 
for at give plads for kaier m. v. 

Akershus slot. Arbeidet med den endelige under- 
søgelse, der er sat iverk af arbeidskomiteen for slottets 
gjenreisning, har været drevet 1905 — 06 og vil ikke kunne- 
afsluttes før om længere tid. Ved undersøgelsen er den 
omstridte beliggenhed af Fuglesangstaarnet og dettes be- 
stemmelse med nogenlunde sikkerhed fastslaaet, idel 
taarnet viser sig at have ligget lige op til det store 
Vaagehalstaarns sydvestre hjørne, hvor det har tjent 
som poritaarn for borggaarden. Samtidig er det bragt 
til en vis grad af sandsynlighed, at det oprindelige borg- 
anlæg ikke alene har omfattet det hidtil kjendte, nemlig^ 
de to nævnte taarne med en nordenfor liggende murom- 
sluttet borggaard paa det høieste plateau, men desuden 
en lavere Uggende ydre borggaard, hvortil adgangen har 
gaaet gjennem et sterkt befæstct porttaarn (det i en 



Insscn, (111) abtreten. Qberlassen — 
@ rcsign, give up, yield up, cede, 
renounce, relinquisli. make over; 
(ft-n) dcsist. give over — (X) ceder, 
lalsser; (fra) renoncer (å), se dé- 
sistcr (de), abandonner. 

afstaaelse — Abstehen n, 
Aurgeben n; Abtretung f — (i') re- 
slgning osv.; resignation, renuncia- 
tion, rclinqulshment. (af land) ces- 



sion — cession f, renonciatlon f; 
abandon m. 

afstamning — Abstammung r 
— (e) dcscent. nativity, (ords) deri- 
vation — originc f; (ords) déri- 
vation f, étymologie f. 

afstand — ø Abstnnd ni. Ent- 
fernung f — (?) distancc — ø dis- 
tnnce f; éloignement m. 

afsted — von der Stelle. 



159 



afétedkomme— afiitumpe 

beretning fra 1580 nævnte «allermindste Jomfrutaarn»). 
Mellem dette taam og Fuglesangen har der mod vest 
været opført en 3 m. tyk mur, der endnu staar, og hvor- 
iajennem der gaar en hvælvet gang, der har forbundet 
de to taarne. Hvorledes den ydre borggaard har været 
lukket mod syd og øst er endnu ikke konstateret. Det 
oprindelige Akershus har da havt et omfang, som paa 
tegningen angivet. Undersøgelsen er afsluttet i det nu- 
værende Jomfrutaarn, der er klarlagt som det af Kristian 
II opførte nye porttaam, og i Munketaamet, der har 



Akers kirke— Akka 



160 




Akershus : Gnindplnn. 
Ener tegning nf H. Sinding-Larsen. 

været et 3 etager høit taarn med skydeskaar. Under- 
søgelsen paagaar nu i nordfløien, hvor de oprindelige 
▼induer og etpar peisanlæg er blottet. 

Akers kirke i Kra., alm. kaldt Gamle A., antagelig 
fra Olav Kyrres tid, er opført af kalkstenskvadre i 
anglo-normannisk stil som den ene af Vingulmprks 2 
fylkeskirker. Et smukt, malerisk anlæg i enkle for- 
mer, opført som treskibet langkirke med kor og et side- 
kapel, afsluttet med en halvrund apsis. Antages oprin- 
delig overdækket med aaben tagstol, men har nu fladt 
loft. Det solide 4-kantede midttaarn er gjenreist i nyere tid. 

Akers mekaniske verksted, anlagt vaaren 1842 



von*'flrt8, rort(-), davon-, weg 

(c) away, off; (fbemad) on. forward 

— ® en(-). cm-. 
afitedkomme — Ct) verur- 

sachen, anrichten — @ causc, oc- 
casion, work, bring on, bring alrøut, 
be productlve of — (?) causer. occa- 
sionner, produlre. 
afstemning - Abstimmung r 

— (e) voUng. (i parlam.) division; 



(hemmelig) ballot — (?) vote m; 
(hemmelig) scruUn m. sætte 
under afétemning — zur 
Abstimmung bringen — @ put to 
the vote — mettrc aux voix. 
afstikkende — ® absteckend 

— lg) incongruous; (af farve) gla- 
rinj^. gaudy ; (flg.) singular, excentrlc 

— {() contrastant ; (far>e) tranchant, 
voyant. 



ved Foss vandfald paa østsiden af Akerselven. Grunden, 
som nu optages af Christiania seildugsfabriks etablissement, 
laa dengang i Aker, hvorfra verkstedets navn antagelig 
skriver sig. I 1854 flyttede A. m. v. til sin nuværende 
tomt i det vestlige hjørne af Piperviken og optog sam- 
tidig den virksomhed, som senere har været dets hoved- 
beskjæftigelse, nemlig bygning af dampskibe. Tidspunktet 
var særdeles gunstig valgt, og verkstedet er i aarenes løb 
vokset op til et af de største og mest anseede foretagender 
i sin branche ikke bare i Norge, men i Norden. I alt 
har A. m. v. til høsten 1906 bygget over 250 dampbaade, 
hvoraf 70 hvalfangere. Aktiekapitalen er 600 000 kr., 
fordelt paa aktier å 500 kr. 

Akerstad, navn, som i 1843 foresloges givet en ny 
kjøbstad, man tænkte sig oprettet af de senere i Kristi- 
ania indlemmede forstæder Grønland og Enerhaugen 
med omgivelser. 

Akersviken, se Aakersviken. 

Akerø, herred i Romsdal amt, 153 km.* med 2 484 
indb., d. e. 16.4 pr. km.' Herredet, der svarer til Akero 
og Otterøen sogne under Akerø prestegjeld, ligger vest 
for Molde og bestaar for største delen af øer, blandt 
hvilke Otterøen og Gossen, med hovedkirken (Aukra), 
er de største. 

Akerøen, en af Hvaløeme, 20 km. i s. f. Fredrikstad. 
Befæstet første gang omkring 1660 og yderligere forsterket 
i 1675, 1744 og 1788. Demoleret 1808 og afhændet af 
staten i 1880. 

Akevit er en i Norge og Danmark adskillig benyttet 
alkoholisk drik af ca. 35 pct.s styrke. Den indeholder 
sukker og ofte lidt kanxolje og nydes i smaaglas (som dram) 
til mad, [ofte ogsaa alene (<bar>) eller ved siden af øl. 

Akhissar («den hvide borg»), byer i Lilleasien (tyrk.). 

1. I vilajct Alden, ved jernbanen 85 km. n. ø. f. Smyrna. 
12 000 indb. Marmorbrud og bomuldsvæverier. Her 
tindes endnu rester af oldtidens Thyatira, i Lydien. 

2. I distriktet (mutisarifatet) Ismid, ved jernbanen 40 
km. s. 0. f. Ismid. 1 400 indb. 

Akiba^ Ben Joseph, berømt rabbi i 2 aarh. e. Kr. ; 
anerkjendte Bar Kokba (s. d.) som den 4 Mos. 24, 17 
forjættede Messias, omkr. 136 flaaet levende af romerne, 
fordi han havde overtraadt keiserens forbud til jøderne 
mod at give offentlig undervisning. 

Aki'lles, se A chili es og Achilleus. 

Akita, provins (ken), 11629 km.', 775 000 indb., og 
by, 30J)00 indb., i Japan, nordligste af Nippon. 

Akjab el. Akyab, havneby (32 000 indb.) og distrikt 
(13 202 km.', 482 000 indb.) i britisk Indien, Nedre 
Burma, hovedstad i landsdelen Aracan. Udførsel af ris 
C/l af Burmas hele riseksport). Norsk vicekonsulat 
under konsulatet i Rangoon. 

Akjenna'n el. Ak er man, by i Rusland, guvem. 
Bessarabien, ved limanen, som danner Dnjestrs munding. 
28 000 indb. (1897), jøder, grækere, armeniere og russere. 
Fiskeri, tilberedning af kaviar, udvindingaf sjøsalt, frugtavl. 

Akky se ogsaa Acc og Ake. 

Akka (ældre navne Akko, Ptolemals, efter Ptolemæus 
I, St. Jean d'Acre, kaldt saa af korsfarerne efter en St. 
Johanneskirke sammesteds), tyrkisk Asien, kystby og 
meget god havn i Syrien, vilajet Beirut, paa den lave 
sandstrand ved det nordlige hjørne af Akkabugten, som 



afétikker — ® Abstecher m, 
Ausflug m — @ detour, turn; (i 
talen) digrcssion — (f) (petite) ex- 
curslon f, pointe f; digression f. 

aféti ve — ® (ab)steifen — @ stay ; 
(va^ el. 1.) ahore up; (med mur- 
verk) buttress — (f) étani^nner, 
étayer; arc-boutcr; (flg.) raidir. 

afitivning — ø Absteifung f. 



Steifen n — (§)*taylng osv. — (f) 
^tanconnement m, étayement m. 

alvtryge (en lyrsUk) — fT) ab- 
streichen, abrelben — (g) strTke — 
(D fh>tter, craqaer. 

afétudse, w studae. 

afstumpe — (j) abstutzen. mh- 
kQrxen, abachneiden — te) curtail. 
dock. truncate; (flg.) blunt^dull — fl 
écourter. tronquer; (slave)émousaer. 



161 



Akka— Akkommodationsevne 



162 



i syd begrænses af bjerget Karmels fremspring. 10 000 
indb., hvoraf tredjeparten kristne og jøder, resten mu- 
hammedanere. Bomuldsmarked. Byeme ved Akkabugten 
er udgangspunkter for en tverbane, som fører søndenom 
Genesarets sjø til Derat ved Damaskus-banen (proj. 
Damaskus — Mekka). Det ældgamle Å. har altid været en 
vigtig faestning. Det var i korsfarernes magt 1104 — 1291. 
Berømt er Bonapartes mislykkede beleiring af byen 1799. 

Akka, et af dvergfolkene i .hjertet af Afrika, i M^ng- 
battulandet, mellem Uélle-Makuas øvre løb og Albert- 
sjeen, opdagedes af Schweinfurth 1870. De kaldes af 
sine naboer tikkitikki. De ligner i flere henseender Syd- 
afrikas buskmænd. Høidennaar ikke over 1.45 m. De 
har brun hudfar\'e, paafaldende rig haarbedækning. De 
lever i venskab med sine naboer, er flinke jægere, ypper- 
lige bueskyttere. 

Akker, se Blæksprut. 

Akkerf jord (AkkarQord) (akker, d. e. blæksprut), navn 
paa en liden fjord paa Hjelmsø saavelsom paa en liden 
Qord paa Sørøen og paa Kvalø, samtlige ved Finmarkens 
nordlige og nordvestlige kyst. 

Akkllmatlsatloil betegner levende væseners, saavel 
planters som dyrs, gradvise tilvænning til de mere eller 
mindre forandrede livsvilkaar, særlig med hensyn til 
de klimatiske forhold, ved overflytning fra et levested 
til et andet. Man maa skjelne mellem den forholdsvis 
hurtig foregaaende a. af det enkelte individ og en 
gjennem flere slegtled fortsat, langsomt og gradvis 
gaacnde, men til gjengjæld mere dybt gribende a. af en 
hel slegt eller race. Ved denne s legt sa. kan der 
lidt efler lidt udvikles egenskaber, som afviger endog 
temmelig meget fra den oprindelige type, og det maa 
antages, at den i aarhundredernes og aartusendernes løb 
ved siden af andre faktorer har spillet en meget væsentlig 
rolle under udviklingen af plante- og dyreverdenens 
mangfoldige former og ligeledes under diff^erentieringen 
af de forskjellige menneskeracer. 

I planteverdenen gjælder erfaringerne med hen- 
syn til a. væsentlig overflytning fra sydligere lande til 
nordligere. Af væsentlig betydning ved en saadan om- 
plantning er forskjellen i luftens middeltemperatur og 
fugtighed samt jordbunden paa det gamle og det nye 
voksested. For planter, som til udviklingen af blomst 
og frø kræver Iropelandenes lange og varme sommer, 
Mger man ved drivhuse, espaliering o. s. v. at gjøre 
livsbetingelserne paa det nye voksested saa Hg hjemlan- 
dets som muligt, og det kan paa denne maade, gjennem 
flere generationer, lykkes at fremelske varieteter, som 
modner sin frugt i løbet af de nordlige landes korte 
sommer. Denne kunstige a. skylder vi en rækkc af 
de prydplanter, nyttevekster og frugttrær, som findes i 
vore haver og parkanlæg. For vore almindelig dyrkede 
korn- og grapsarter er den naturlige a. af stor betyd- 
ning. Det «stedegne», indenlandske frø og saakorn giver 
hos os frodigere vekst og rigeligere af kastning end uden- 
landsk. 

Dyreverdenens a. kjendes kun som slegtsa. De 
almindelige h u s d 3' r har fulgt mennesket omtrent under 
alle himmelstrøg og i alle høider over havet og har 
under sin spredning over jorden udviklet en mængde 
forskjellige racer, til hvis diflerentiering blandt andre 



afst»nge— afMBttfr 

faktorer visselig har medvirket tillempningen til de for- 
skjellige klimatiske og andre stedlige forhold. Efterhvert 
som menneskene har lært at kjende disse forskjellige 
lokale husdyrracers egenskaber og er blevet klar over, 
hvilke særlige egenskaber man paa de forskjellige steder 
ønskede hos sine husdyr (melkekjør, kjødrigt slagtekvæg, 
rideheste, arbeidsheste o. s. v.), forsøgte man at indføre 
og akklimatisere fremmede husdyr. Det viste sig imid- 
lertid, at dette ikke altid uden videre førte til det ønskede 
resultat, idet den til fremmede forhold overførte dyre- 
race i mange tilfælde vantrivedes og lidt efter lidt, 
gjennem nogle generationer, tabte sine gode særcgenskaber 
(degenererede). Man forsøgte da ved indførelse af gode 
avlsdyr og krydsning af disse med den «stedegne», d. e. 
den i landet l\jemmehørende og derfor stabile race, at 
tilføre denne stedegne race de ønskede gode egenskaber. 
Den paa denne maade opstaaede rationelle husdyravl har 
i de forskjellige lande frembragt flere af de bedste 
eksisterende husdyrracer. 

Om menneskets akklimatisationsevne ved man i vir- 
keligheden meget lidet. De tidligere tiders folkevandringer 
er for lidet kjendt til at kunne give paalidelige oplys- 
ninger med hensyn til det foreliggende spørsmaal. I 
den nyere tid giver europæernes kolonisationsforsøg og 
europæiske militærstationers oprettelse i troperne et. 
materiale, som bedre egner sig til bedømmelse af 
menneskets a. Det synes, som om menneskene lettere 
taaler overflytning fra et varmt til et koldere klima end 
omvendt, rimeligvis fordi det er lettere at flnde beskyttelse 
mod for sterk kulde end mod for sterk varme. Syge- 
ligheden og dødeligheden blandt europæerne i tropiske 
lande er meget stor og under forøvrigt lige vilkaar større 
end blandt den indfødte befolkning; men man kan dog 
ikke fra den høle mortalitetsprocent uden videre drage 
slutninger med hensyn til europæernes evne til at 
akklimatisere sig for disse egne. Det viser sig nemlig, 
at S3'gelighed og dødelighed er blevet reduceret i ganske 
overordentlig grad, efterhvert som europæerne lærte at 
verge sig mod visse i disse egne grasserende epidemiske 
sygdomme (malaria o. s. v.), for hvilke de indfødte til- 
dels synes at have erhvervet en vis grad af immunitet, 
og som jo ikke kan siges at høre med til de klimatiske 
eller de med opholdet i disse egne nødvendig forbundne 
stedlige forhold i egentlig forstand. Disse forhold gjør 
det for tiden vanskeligt at bedømme betydningen og 
rækkevidden af menneskets a. 

Akkommodatidll er tillempning efter forhaandenvæ- 
rende forhold eller omgivende personer. 1. Ved den dog- 
matiske a. forstaaes, at Kristus og apostlerne har lempet 
sin forkyndelse efter samtidens mangelfulde forstaaelse. 
Derfor behøver man ikke at bøie sig for evangeliet i 
dets helhed. Dette blev navnlig hævdet af rational ismen. 
2. Ved a. forstaaes ogsaa øiets evne til efter behov at 
indstilles for Ijernere el. nærmere gjenstande. Denne 
evne skyldes en muskel, som omgiver kanten af øiets 
«linse», og ved hvis slappelse, henholdsvis sammen- 
trækning, linsens konveksitet aftager (syn paa Qernere), 
henholdsvis tiltager (syn paa nærmere hold). 

Akkommodatidnsevne, hos dyr og planter evnen til 
saavel i bygning som i levevis at tilpasse sig efter for- 
andrede livsforhold. Det er herpaa, at læren om arternes 



afstænse, w sUenge. 

afstøbmng (konkret) — Ab- 
goas m — © east — ® jet m; (I 
gips) plåtre m. 

afitøve — J) abRtAuben — (e) 
durt - (f) «pouineter. 

afsverge — ® obschwdren — 
■« abjare. forswear, renoonoe — 
(£ abjurer. 

afivergclse — ® Abwbwfirung 



f ~ (e) abjuratlon, renunciation — 
(?j abjuration f. 

afévide — ® absengen. vcr- 
■engen -- @ singe off, scorch, 
pnrch : (om korn) blight. blasl — 
{ij flamber, brdler; (om solen) ogs. 
broulr. 

afévidning — ® Absengung f. 
Versengung f — (e) singeing osv. — 
(?) fliunbage m; broulssure f. 



afsøtfiifiK — (af ben o. 1.) 
Absetzen n; isalg) Absatz m; (nf 
bundrald) Ausscheiden n — (e) sale ; 
amputation : sediment, deposit — 
(?) (salg) dc>bit m. vente f. placc- 
ment m ; (bundfald) dép6t m ; (med.) 
amputation f. flnde, faa afsæt- 
ning — (t^ Absatz linden — (e) 
seil (rcadily), be in favour — (f) 



étre de bon débit, de (bonne) vente 
se vendre, se placer (bien). 

af sætte — (t) abseUen; ver- 
kauren; entsetzen: (bundfald) ogs. 
ausscheiden — (e) (fra embede) re- 
move, dismiss, discard, discharge ; 
(konge) depose, dethrone; (sielge) 
dispose of, seii, pul off; (merke 
o. 1.) leave ; (kirurgisk) amputate, 
cut off; (kemisk) deposit — '4) (af- 



6 — Illustreret norsk konversatlonsleksikon. I. 



afeøttelig-aftakle 



1 63 Akkommodatidnsobllgatloii— Akkumalltor 1 64 



afstamning bygger, ligesom ogsaa al plante- og husdyravl 
beror paa tilstedeværelsen af denne evne. 

Akkotntnodatidnsobllgation, a.-veksel, en obliga- 
tion eller veksel, der udstedes eller overdrages til en 
straamand, som i formen optræder ved den virkelige 
anbringelse eller omsætning. 

Akkompa^ement [akdpai\9må'] (fr.), ledsagelse, er 
den harmoniske understøttelse, som ydes en eller flere 
instrumentale eller vokale hovedstemmer af andre instru- 
menter eller stemmer, f. eks. sang med a-r af piano (el. 
violin m. v.), kor med a. af orkester, solosang med a. 
af kor. I vor tid tillægges et saadant a. langt større 
musikalsk betydning end før. Akkompagnere, 
Akkompagnatør, -trice. 

Akko'rd (i retssproget), aftale mellem en skyldner og 
hans fordringshavere, hvorefter disse kun kan kræve en 
i proccnter udtrykt brøkdel af sine fordringer. Under 
a. indbefattes ogsaa udsættelse med betaling af forfaldne 
fordringer (moratorium). Underhaands-a., a., der 
istandbringcs privat, og som kun er bindende for de 
fordringshavere, der har indgaaet paa den. Tvangs-a., 
aftale om a. mellem en skyldner og et flertal af hans 
ikke fortrinsberettigede fordringshavere. Eftersom a. 
gaar ud paa betaling af mindst 50 pct. eller mindre, 
maa dette flertal være henholdsvis */« eller */4 af samt- 
lige stemmeberettigede fordringshavere, hvis tilgodeha- 
vende udgjør lignende brøker af den samlede gjæld. 
Tvangs-a. binder ogsaa de fordringshavere, der ikke har 
samtykket i den. Tvangs-a. kan dels ske under konkurs 
(konkl. §§ 60—80), dels under akkordforhandling 
(1. 6 mai 1899). Denne sidste aabnes efter skyldnerens 
begjæring af skifteretten, der beskikker a.-styre (en 
a.- k o m m i s s æ r og 2 medlemmer) eller blot en a.-kom- 
missær. A.-styret eller a.-kommissæren fører tilsyn 
med boets forvaltning og foranstalter og leder afstem- 
ningen over skyldnerens a.-forslag. Efter afstemningen 
gjøres indberetning til skifteretten, som afgjør, om a. 
skal stadfæstes eller ei. Under a.-forhandling kan sær- 
forfølgning ikke gjøres gjældende mod skyldneren, og 
hans bo kan ikke af fordringshaverne begjæres under 
konkurs. I visse tilfælde bortfalder gyldigheden eller 
virkningerne af en stadfæstet akkord (konkl. §§ 78 og 
79 og 1. Vt. 1899 § 30, sidste led). 

Akkor^dy en harmonisk samklang af tre eller flere 
toner af forskjellig høide. Grundtonen, dennes terts og 
den sidstes terts (kvinten) giver en treklang. Endnu en 
terts giver som flrklang septimakkorden og endnu en 
terts som femklang noneakkorden. Alle andre akkorder 
kan udledcs af disse akkorder, men nøiagtigt kjendskab 
til akkordloven kan kun faaes af fagskrifter. En a. 
betegner undertiden ogsaa tre eller fire instrumenter af 
samme familie med forskjelligt omfang, f. eks. fløiter 
eller horn i forskjellige toneleier. 

Akkordarbeide, se Arbeidsløn. 

Akkra (Åkra, Acera), Afrika, hovedstad (guvernørens 
residens) og kystby' i den britiske koloni Guldkystcn i 
Øvreguinea. 15 000 indb. Udførsel af guldstøv, gummi, 
palmolje, elfenben. 

Akkreditere, l. i handelssproget at bemyndige en 
person til paa én gang eller efterhaanden at hæve et 
beløb hos en tredjemand (se Kreditiv), 2. i folkeretten 



at befuldmægtige en person som diplomatisk udsending 
ved et fremmed hof ; akkreditiv (lettre de créance), det 
legitimationsdokument, hvormed en saadan udsending 
udstyres. 

Akkrutn, Nederlandene, skibsby midt i Friesland, ved 
Nieuwe-vaart, ø. f. Sneeker Meer. 

Akkumulator, elektr. el. sekundært element, er 
et galvanisk element, som er reversibelt, d. v. s. naar ele- 
mentets bestanddele er forandret ved, at elementet har 
mod tåget elektr. strøm, kan det bringes tilbage til den op- 
rindelige tilstand ved, at den elektr. strøm tåges ud gjennem 
elementet i modsat retning af den strøm, elementet selv 
modtog. Saaledes kan elektr. energi opsamles i a. i form af 
kemisk energi for senere at u^tages igjen som elektr. energi. 
Af de mange foreslaaede a. anvendes hidtil næsten udeluk- 
kende blyakkumulatoren. Den bestaar af en blyplade 
overdraget med blysuperoksyd (pos. pol) og en metallisk 
blyplade (neg. pol) i fortyndet svovlsyre som elektrol^t. 
Den elektr. strøm spalter ved udladningen svovlsyren, og 
den aktive masse i polpladerne omdannes efterhvert til 
blysulfat. Naar denne omdannelse har naaet et vist sta- 
dium, synker elementets spænding (elektromotoriske kraft) 
raskt, det er udladet. Ved l\jælp af en strømfrembringer 
(generator) kan man nu lade a. paany, ved at sende en 
elektr. strøm gjennem den. Denne strøm polariserer pla- 
derne paany, idet blysulfatet ved de to plader omdannes 
henholdsvis til blysuperoksyd og bly, medens der gaar 
svovlsyre over i vædsken, hvis egenvegt derfor stiger, efter- 
som ladningen skrider frem. Blyakkumulatoren er op- 
fundet af Plante i 1859. For at forøge den kemisk 
virksomme masse i pladerne og dermed a.s kapacitet 
ladede og udladede han a. gjentagne gange, hvor\'ed det 
massive bly forvandledes til en svampagtig masse. I 1881 
fandt Faure paa at støbe pladerne som gitter og fylde 
aabningeme med en deig af blyoksyd og svovlsyre; en 
eneste opladning er da tilstrækkelig til at forvandle 
denne deig til aktiv masse. De første a. var lidet hold- 
bare, først omkring 1880 fandt man brugbare modeller. 
Syren har en egenvegt 1.17 — 1.23 (23 — 31 pct. svovlsyre). 
Under ladningen stiger den elektr. spænding til ca. 2.7 Volt. 
Overlades a. saa til sig selv, synker spændingen til 2.1 
V., og under udladningen først langsomt til 1.9 V., der- 
paa hurtig. Naar den er sunket til 1.85 V., bør a. lades 
paany, hvis den ikke skal tåge skade. Lade- og udlade- 
strøm maa ikke være over 1 å 2 ampere pr. kg. elektrode- 
vegt. Ved en a.s kapacitet forstaaes produktet af den mak- 
simale udladestrøm og det antal timer, denne strø kan 
udtages. Kapaciteten maales i ampéretimer og betegner 
direkte den elektricitetsmængde, som a. afgiver. Danner 
man produktet af a.s spænding, strømstyrke og udlade- 
tid, faaes det elektriske arbeide, som maales i Watt-timer. 
A.s efl'ekt eller arbeidet pr. sekund er produktet af 
spænding og strømst3'rke og maales i Watt. Den effek- 
tive kapacitet er omkring 9 ampéretimer pr. kg., den 
specifike energi omkring 17 Watt-timer pr. kg., effek- 
ten henimod 3 Watt pr. kg., nyttevirkningen 80—90 
pct. De pos. plader regnes at holde ud i 3 aar, 
de negative i 10 aar. Disse tal er gjennemsnitstal og 
varierer meget for a. af forskjellige typer. Der har 
været gjort mange forsog paa at konstruere en a., som 
er lettere i forhold til kapaciteten. Mest lovende synes 



Bkedigc) destltucr, déposcr; (fVrstc) 
clétrdnrr; (furlgc) placer. vendir; 
(bundfcclde) dé|)oaer; (med.) am- 
puter. 

afsøttelig, 90 salgbnr. - (Fra 
embede) — '^1 iibselzbar — '^ rcmov- 
able — ;fi amovible. 

afsættelse — (i) Kntsetzung, 
Absetzung f — '^; rcmoval, depriva- 
tlon of ofllce ; drpmition, dcthrone- 



ment: (foreløbig) suspcriAion: sei- 
ling osv.; amputation — i?) destitu- 
tlon r, déposltion f; d('tr6nement m. 

aft Ol agtor<llgi. 

aftage (formindskos^ — nb- 
nohmcn — (oj lall off, decay, de- 
creaite, deoline: (om sygdom, vind) 
abalo — (tj diminiier. décrolti-e; 
étre sur son dé<:Iin, baisser; 8'ar- 
faiblir. ved aftagende maane 



— (t) belm abnehmenden Mond — 
^ wlien the moon is in her wane 

— r, an déclin de la lune. 
aftagen - t) Abnehmen n. 

Abnahmo f — falling off osv.; de- 
dine — ifj diminution f, décrolssc^ 
mont m; affailjllssement m: (flg.) 
décadence f; (maanens) d^Mln m, 
doeours m. 

aftagende: maanen er i af- 



tagende — (t) der Mood nimmt 
ab — (e) the moon is ln wnne - 
;fi 1a lune est sur son déclin. 

attakke — (i; ubdnnken. \-er- 
abschieden, entlasaen — t^e) di»- 
charge, dismiss; (regiment o. l.> 
disbund — ^f' licencier, cong^- 
dler. 

aftakle — fj} abtaiieln - '1-^ 
unrig; (mast) strip — vjT degr6cr. 



165 



Akkatnalåtorbatteri— Akline 



166 



følgende kombinatioo at være: negativ elektrode af me- 
tallisk jern og jernoksydul, positiv af nikkeloksyd og som 
elektrolyt kalilud. Denne anvendes i a., som nylig Edi- 
son og svensken Jungner uafhængig af hinanden har 
konstrueret. Kapaciteten skal være 26 Watt-timer eller 
mere pr. kg. I Jungners a. synker spændingen under 
udladningen i 3 trin fra 1.3 til 1.15 til 1.05 til 0.9 Volt. 
Akkamulåtorbatteii er en række serieforbundne 
akkumulatorer. A. anvendes i stor raaalestok ved elek- 
tricitetsverker for ligestrøm, idet akkumulatorens egen- 
skab at kunne opmagasinere elektricitet, til den skal 
bruges, her kommer til stor nytte. Saaledes vil man 
paa et elektricitetsverk paa den tid af dagen, da 
forbruget er mindst, benytte den disponible kraft til at 
oplade a. og atter nyttiggjøre denne, naar forbruget har 
naaet sit maksimum. Herved opnaaes ikke blot den fordel, 
at man kan nøie sig med mindre maskinkraft, men 
man kan ogsaa lade batteriet alene overtage natforbruget 
i visse tilfælde, og i den tid lade alle maskiner staa 
stille; desuden bliver den i verket beroende maskinkraft 
bedre udnyttet, idet maskinerne under opladningen af 
a., altsaa ved mindste forbrug, bliver sterkere belastet 
og saaledes arbeider med en bedre økonomi. 




Akkumulatorbatteri. 

For at regulere a.s drift anvendes en saakaldt element- 
veksler, ved hvis hjælp endel af de saakaldte reguler- 
elementer eller regulerceller enkeltvis kan ind- og ud- 
skydes af strømkredsen. I almindelighed anvendes en 
dobbeltelementveksler, der besidder to af hinanden 
uaf hængige kontaktarme, udladearmen for regulering 
a f udladningen og ladearmen for regulering af oplad- 
ningen. Da regulerelementeme selvfølgelig ikke udlades 
saa sterkt som det øvrige batteri, bør de ogsaa lades 
tilsvarende mindre, hvilket kan ske, naar dobbeltelement- 
veksler anvendes. Undertiden sløifes dog ladearmen, og 
man har da en enkeltelement veksle r. 

Under a.s udladning, altsaa i den tid, da det deltager 
i det almindelige forbrug, kan man ved regulering paa 
elementveksleren lade det tåge mere eller mindre del i be- 
lastningen ; er der netop indskudt saa mange regulerceller, 
at a.s spænding er nøiagtig saa stor som maskinernes, 



aftakling— aftrødelsesmm 

vil det forholde sig aldeles passivt, hverken afgive eller 
modtage strøm; gjøres dets spænding større end maski- 
nernes, vil det der\'ed blive tvunget til at afgive strøm 
og deltage i belastningen, i desto høiere grad, jo flere 
regulerceller der indskydes. Under opladningen maa 
den ladende maskines spænding efterhaanden forøges 
med ca. 50 pct. over den normale; denne forhøielse kan 
enten ske ved maskinen selv eller ved at anvende en 
spændingsforhøier. 

Ved sporveisdrift anvendes a. paa en nogct anden maade. 
Det kahles her et pufferbatteri og er uden anven- 
delse af elementvekslere direkte parallelforbundet med 
maskinerne. Virkningen af et pufferbatteri er følgende: 
ved en sterk belastning vil maskinernes spænding falde 
og blive lavere end batteriets, hvorved dette tvinges til 
at afgive strøm og saaledes aflaster maskinerne; ved en 
Ilden belastning vil derimod maskinernes spænding blive 
større end batteriets, hvorved dette lades og maskinerne 
belastes sterkere. Da nu kraftforbruget ved elektrisk 
sporveisdrift er overordentlig variabelt og underkastet 
meget store og pludselige ændringer, vil batteriet have 
en sterkt dæmpende virkning paa maskhiemes belastnings- 
variationer, saa at deres gang bliver roligere og driften 
mere økonomisk. Ved den elektriske sporvei Zurich — 
Hirschlanden sank kulforbruget pr. hestekrafttime efter 
opstillingen af et pufferbatteri fra 2.5 til 1.5 kg.;. strøm- 
men i dynamomaskinerne, som før varierede mellem 20 
og 210 amp., varierer nu kun 30 amp. i hver retning. 
[Se: Heim, «Die Einrichtung electr. Beleuchtungsanlagen» ; 
Miller, «Die Versorgung der Stådte mit Electricitåt».] 

Akkurat (lat.), nøiagtig, punktlig; akkurat e' ss e, 
nøiagtighed. 

Akku'8ativ, kasus for handlingens nærmeste gjen- 
stand (navnet urigtig oversåt fra græ.), se Nomen. 

Akkvlescere (lat.), slaa sig til ro med, indvilge. 

Akkvirere (lat.), anskaffe, erhverve, faa eiendoms- 
ret over. 

Akkvisltidn, erhvervelse, fordel, vinding. 

Akla^Stisk (græ. klaein^ bryde), ikke brydende lys- 
straalerne. 

Aklestad, Paul Andreas Jet mundsen (1837— ), 
n. politiker, født i HjørundQord i Romsdals amt. Efter 
at have indehavt en række tillidshverv i sin hjembygd 
valgtes A. 1889 til tingmand for Romsdalen, som han 
siden har repræsenteret paa samtlige storting. Ind valgtes 
allerede første aar som medlem af gage- og pensions- 
komiteen og blev paa næste storting (1892) komiteens 
sekretær. Denne stilling, undertiden kombineret med 
ordførerstill ingen, indehavde han til 1903, da han ved 
sidste stortings sammentræden blev gage- og pensious- 
komiteens formand. Som motto over hans virksomhed 
i denne komite kan sættes følgende citat af hans 
«jomfrutale» i stortinget 9 mars 1889: «Der er et ord; som 
heder sparsommelighed». Dette program har A. senere 
konsekvent forfægtet uden persons anseelse paa en 
maade, som har gjort ham til sparepolitikens mest 
originale og typiske repræsentant siden Jaabæks dage. 

AklJne (af græsk a, negtelsespartikel, og klineWy helde), 
den linje, som kan trækkes mellem de steder paa jord- 
overfladen. hvor den frit ophængte magnetnaal ikke viser 
nogen inklination, men indtager en vandret stilling 



aftakling — (t)_AbtakeIung f — 
<^ unrig^ng osv. — (f) dégréement m. 

af%ale — ® Abrode f. Verab- 
reduRg r — @ agrecment, appolnt- 
cnent — (f) convention f. 

aftale vb. — <D (ver)abreden, 
ahmachen — le) agree upon, appoint, 
concrrt, arrange — (?) convcnir (de). 

aften — (T, Abcnd m — (?) eve- 
ning. night: fTorud for en fest el. 



I.) e^-e; (anensmaaltid) supper — 
(?) soir m. soirée f; (aftenen før) 
la vel Ile. 

aftenrøde — (Tj AbcndrAte f. 
Abendrot n — ie red ; evenlng-red 
— (f) rouge (in) du soir, 

aftensmad — ti Abendessen n, 
Abendbrot n, Nachtessen n — (e) 
evening meal, supper — (f) souper m. 

after ® bagived). 



After (i) m, bagdel, rumpe. 1 
sammensaMning om noget danrligt, 
falskt. 

after vc^ eftert-): om. nngnn- 
ende ; eflerat : senere ; ngler-. after 
all e: naar alt kommer til nit. 

afternoon e) ertermiddag. 

afterwards le sidenefler. bng- 
efter, senere. 

aftryk — T Abdruck m — (c' 



impression. print, copy; repnnt — 
(f) copie f; épivuve f; (pra^g) em- 
proinle f. 

aftræde, se afstaa og nfgaa. 

aftrædelsesrum — tj Ab- 
steigezlmmer n -- x" place ofcall. 
occasionnl oflice. nnun in town : 
I paa ofTenll. steder' iavulory, clotet. 
water-closet ^^V, C.) — f pied-a- 
Icn-e m. cnbinet m. 



167 



aftrække— afvende 

Inkl. = 0, nulisoklinen, jordens magnetiske ækvator, nu 
omtr. 10° n. br. 

Akmed shah, se Achmed shah. 

Ak-Metshet, se Simferopol. 

AkmFt, et natronholdigt pyroksenmineral, der pleier 
at fremkomme i spidst uddragne krystaller. Mineralet 
er grønagtig sort med glasagtig glans og er let smelteligt. 
Det tindes flere steder i Norge, saaledes ved Brevik og 
i Eker. (Se Pyroksen.) 

Akmolinsk, russisk Centralasien, største provins i 
gen.guvernementet Steppen (Kirgisersteppen), omkring 
Ischims øvre løb, 566 575 km.' (uden indsjøer), 683 000 
indb., 1.2 pr. km.* Den transsibiriske jernbane følger 
provinsens nordgrænse. Af befolkningen er ^/s nomadi- 
serende kirgisere, resten jorddyrkende russere. Mineral- 
rigdom. Hovedstad Omsk. — A., provinsens tredje by 
efter størrelsen, 9 500 indb., ved Ischim, knudepunkt 
for karavanerne mellem Sibirien, Tasjkent og Buchara. 

Akdi^metoi (græ.), de søvnløse, streng munkeorden 
fra 5 aarh. Inddelt i 3 el. 6 partier, som afløste hver- 
andre, holdt de uafbrudt gudstjeneste dag og nat. For- 
svandt i 6 aarh. 

Akolhua, nahuatl-stamme, der i 12 aarh. indvandrede 
til Anahuak, Mexico, og der grundede et rige med byen 
Tezcuco som hovedstad; bekjendt som aztekernes for- 
bundsfæller. 

Akolu^t (græ.), følgesvend; i den rom. kirke prestens 
medhjælper ved gudstjenesten. 

Akoriy ophævelse af følelsen af at være mæt, et sy- 
geligt symptom ved visse sindssygdomme. 

Akosmi^sme^ se Panteisme. 

Åkra' gas, se Agrigentum. 

Akratote^rmer (græ.), indifferente, lægende kilder, 
som uden at indeholde særegne faste bestanddele virker 
lægende hovedsagelig ved sin høie temperatur. 

Akrell, Karl Frederik (1779—1868), sv. officer, 
deltog som overadjutant ved Karl Johans hær i krigen 
1813, hvor han saaredes haardt ved stormen paa Leipzig 
19 okt. Ophøiedes 1819 i adelsstanden. 1831—56 var 
han chef for det topografiske korps og blev 1854general- 
løitnant. Samme aar chef for telegrafvæsenet indtil 1862. 
Har graveret mange land- og sjøkarter. 

Akridin, kem. forbindelse af kulstof, vandstof og 
kvælstof (CjgHyN), er et med antracen beslegtet, men 
i modsætning til dette kvælstofholdigt stof, der findes i 
raat antracen og faaes heraf, men ogsaa kan fremstilles 
kunstig. Far\'eløse, letflygtige krystalblade af irriterende 
lugt (lat. acer, skarp). Akridinfarvestoffe (chrys- 
anilin, phosphin, benzo fl avin, akridingult, 
akridinorange, rheomin o. a.) afledes kemisk af 
akridin, men fremstilles altid af andre stoffe og benyttes 
som gule far\'estoflfe, navnlig for læder. 

Akli^sios nævnes i de græ. sagn som konge i Argos; 
et orakel sagde ham, at hans dattersøn skulde dræbe 
ham; han indesluttede derfor sin datter Danae (s. d.) i 
et fængsel, men hun fødte med Zeus sønnen Perseus, der 
senere dræbte A. ved et uheld under diskoskastning. 

Akroamåtisk (græ, akroaomai, er tilhører), overens- 
stemmende med fornuften, d. e. esaterisk; a. lære- 
metode, en 1., hvor undervisningen gives ved foredrag, 
modsat den kateketiske metode. I udvidet betydning: 



Akmed shah— Akro^polis 



168 



undervisningen forbeholdt et lidet antal indviede; a. 
bevis, fornuftbevis. 

Akrobat (græ. bainein, gaa), en der gaar paa tærne, 
som bestiger høider, linedanser, gymnastisk kunstner. 

Akrodont kaldes en øgle, hvis tænder kun er fast- 
vokset til selve kjæveranden og ikke skiftes (modsat 
pleurodont, s. d.). Har systematisk betydning, eksempel 
se Agamidæ og Leguaner. 

Akrograf 1 (græ.), høiætsning, s. d. 

AkroTt, en farveløs manganholdig varietet af mine- 
ralet turmalin. 

Akrokorlnth, borgen i Korinth, s. d. 

AkroleTlli^ kem. forbindelse af kulstof, vandstof og 
surstof (CgH^O); i vædske, kp. 52.5**, ydferst irriterende 
lugt (acer, d. e. skarp). Opstaar ved ophedning af glyce- 
rin og glycerin forbindelser, derfor naar vægen i et ud- 
blæst talglys gløder. A. er aldehydet af en eiendomme- 
lig syre, akrylsyre. 

Akroli't («med de yderste dele af sten») kaldte græ- 
kerue en gudestatue, hvis krop var af træ (beklædt), 
medens hovedet, hænder og fødder var af sten (marmor); 
anvendtes væsentlig kun i den ældre periode af den 
græskekunst, dog endnu enkeltvis i 4 aarh. f. Kr. 

Akroma (a k r o m a s I) (græ. kroma, farve), farveløshed, 
pigmentmangel, der viser sig som melkehvide flekker 
paa huden. 

Akromatisk (farvefri), akromatise're (gjøre fsLwe- 
fri), akromasl (frihed for farver) (græ.) er betegnelser, 
som bruges om linsekombinationer, der giver billeder 
uden kromatisk afvigelse (se d.), eller om prismer, som 
afbøier straaler af forskjellig farve lige meget. Man kan 
akromatisere for to farver (f. eks. blaat og rødt ved 
kikkertobjektiver) ved at kombinere en samlelinse af 
crownglas med en svagere spredelinse af flintglas (Dol- 
lond 1772). Med de ældre glas kunde man kun akro- 
matisere for to farver. De andre farver gav et saakaldt 
sekundært spektrum. Med de nye glas fra Schott i Jena, 
som for mellemstraalerne forbinder en mindre af bøining 
med større dispersion og omvendt, kan man akromati- 
sere praktisk talt for alle far\'er (nyakromater); sam- 
tidig kan ved nyakromaterne billedfladen gjøres plan, 
medens den ved gammelakromaterne bliver hvælvet 

Akromatopsi, se Farveblindhed. 

Akromegali er en kjæmpevekst af hænder, fødder 
og ansigt, der pleier at begynde inden det 30te aar. I 
de fleste tilfælde findes samtidig en svulst, der trykker 
paa hjernen. 

Akromonogra'm (græ.), et digt, hvori hvert vers bc- 
gynder med det foregaaendes endebogstav. 

Akromydde kaldes de spurvefugle, hvis stemme- 
muskler er fæstet til enderne af luftrørsgrenenes halv- 
ringe og ikke, som hos de mesomyode, til sideme. 
Forholdet har betydning for spurvefuglenes systematik; 
den langt overveiende del (ca. */b af arterne) er a. 

Akron [ékr^nj^ Amerikas Forenede stater, by i staten 
Ohio, 50 km. s. f. Cleveland ved Eriesjøen. 43 000 indb. 
Kaualknudepunkt. Hvedehandel. 

Akro^polls (egentl. «den øvre by»), navnet paa borgen 
i de gr<Tske byer i oldtiden; disse var i regelen anlagt 
omkring en klippe, der kunde danne et tilflugtssted for 
beboerne i tilfælde af angreb; i den mykeniske tid be- 



aftrække (et gevær) — (t) los- 
drflcken, abziehcn — (e) pull Uhe 
trigger) — (/} decharger. 

aftrækker (pao gevær) — ® 
Drflcker m, Abzug m — (e) trigger 
— (r) détente f, 

aftræklling (af gevær) — (t) 
Abziehen n, Abzug tn — ^ pulling 
osv. — (f) decharge f. 

aftvinge — (t) abzwingcn, ab- 



nCtigen. abdrlngen — @ exact, ex- 
tort, wring — ff) extorquer, arra- 
cher ; (beundring) lniix>scr. 

aftørre — (l) abtrociinen, ab- 
wischen — (e) wipe up el. off el. 
away — 'f) easuyer; (med svamp) 
éponger. 

afVant — (t) entwAhnl. abge- 
wOhnt — (v) disused (to), out of 
the habit — ^f) désaccoutumé. 



afvei — Abweg m — @ wrong 
way — (f) faux chemin m. fere 
pak afveie — auf einen Ab- 
weg Ti) h ren — (e) mislead, misguide 
— (?) détoumer (du bon chemin), 
^nrer. komme paa afveie — 

(t) auf einen Abweg geraten — (e) 
go astray, go WTong. get off the 
right path -- Øs'égarer, sefourvoyer. 
afveksle, se veksle. 



afveksiing — Abwechselung 
f, Abwechsel m — (£) alteraaUon; 
change, varlaUon, variety — ;r) 
changement m. variaUon f; (manK- 
foldighed) varieté f. til en af- 
veksiing — Kur Abwechaelunit. 
der Abwechwlung wegen — @ for (aa) 
a change, by way of change — (f) 
pour faire divcrsion. 

afvende — abwenden — (^ 



169 



Akro^stikon— Aksel 



170 



afvente— afvinde interesse 




Theseustemplet. 



Akropolis og en del af Athen. 



K' 



boedes A. gjerne af kongen; i den historiske tid fand- 
tes paa A. gjerne kun templer, saaledes f. eks. i Athen. 
A. uden tilføielse betegner mest borgen i Athen (s. d.). 

Akro'8tikon (græ.), vers, hvis begyndelses- el. ende- 
bogstaver danner et ord éi. en sætning. 

Akroterion, en bekroning, der ved de 
greeske og romerske bygverk anbragtes 
paa gavlens spids eller dens begyndelse. 
Uddannedes ofte som en dyre- eller men- 
neskeskikkelse, fr^^' Tj^i^y 

Akrylaldehyd, se A k r o 1 e I n. t^j i( ( é)j 

Aks, blomsterstand med lang hoved- ^^^^ .., -<i, 
akse, siddende blomster og midtpunkt- 1^^^~' ^^-^^ 
søgende udvikling. ' = ' 

Aksa^jskaja Stanltsa (Akssaisk), by i Akroterion. 
Rusland ved Don i det Donske distrikt, 
20 km. ovenfor Rostow, ved AkssaTs' udløb. 6 000 indb. 

Aksakov [-åkafj. l. Ivan Sergpjévitj (1823— 
86X søn af S. T. A., panslavistisk russ. forfatter og jour- 
nalist udgav bladene «Denj» (Dagen), «Moskva» o. a. 
samt ugeskriftet «Rusj» (Rusland); hovedleder for det pan- 
slavist. parti. — 2. Konstantin Sergéjevitj (1817 
— 60), søn af S. T. A., hørte til de panslavist. ledere, 
forfattede lystspil og historiske verker i panslavist. aand. 
— 3. Sergéj Timof jevitj (1791—1859) gik embeds- 
velen til 1839, men begyndte saa, paavirket af Gogolj, 
en naturalistisk digtning, med ypperlige skildringer af 
naturen og det rolige liv paa herregaardene. Mest kjendt 
er hans «Familiekrønike og erindringer», delvis oversåt 
paa dansk. 

Akse. 1. I geometrien. En linje, hvorom en figur 
el. et legemes dele er symmetrisk beliggende. 2. I me- 
kaniken. Naar et legeme dreier sig (roterer), forstaar 



man ved omdreiningsaksen en linje g jennem de 
punkter af legemet, hvis plads ikke forandrer sig ved 
omdreiningen. 3. I optiken. En linses akse er en ret 
linje, som forbinder de brydende fladers krumningscen- 
trer. En optisk akse i en krystal er en retning, langs 
hvilken der ikke finder dobbcltbrydning af lyset sted. 
De dobbel tbrydende krystaller har enten en eller to 
optiske akser. 4. I botaniken. Enhver plantedel, som 
bærer sideorganer. fremtræder som disses akse. Saa- 
ledes er f. eks. stængelen akse i forhold til bladene, 
blomsterbunden for blomstens bladkredse (bæger, krone, 
støvblade og frugtblade). 5. I zoologien. Gjennem et 
dyrs legeme kan svarende til rummets 3 retninger læg- 
ges 3 paa hinanden lodrette retningslinjer el. saakaldte 
akser, og efter disses forhold til legemets dele kan 
man til en vis grad karakterisere vedkomende dyrs 
bygning. Man skiller saaledes mellem: a. asymme- 
triske (anaxone) dyr, hvis dele ikke viser nogetsomhelst 
lovmæssigt forhold til disse a. (svampe og mange proto- 
zoer), b. sfæriske (homaxone) dyr, hvis a. er lige- 
værdige, ligestore og forløber gjennem dyrets midtpunkt 
(radiolarier), c. radiær-symmetriske (monaxone) 
dyr, hvis dele er ordnet radiært om en fælles a., den 
saakaldte hovedakse (pighudede, visse polypdyr), d. b i 1 a- 
teralt-symmetriske dyr, hos hvilke vi adskiller 3 
uligeværdige a., længdeakse, tverakse, sagittalakse. Dyrets 
dele er ordnet symmetrisk i forhold til et plan (midtpl.) 
gjennem længdeakse og sagittalakse, saaledes at dyret ved 
et snit gjennem dette plan kan deles i 2 symmetriske 
halvdele, en venstre og en høire, som danner speilbilleder 
af hinanden (hvirveldyr og de fleste høiere hvirvelløse dyr). 

Aksel er en maskindel, som bærer roterende dele. 

Aksel, se Skulder. 



prevent — ® déloumer, 
pr^Tcnir. 

afvente — ® abwarten -~'@ 
wait el. stav for. obide. wait to 
•ee — fj. attendre. 

mfverge — ® abwehren, ab- 
parieren. abwenden — @ ward off, 
jsarry; avert, prevent — ® parer; 
diétoamer. prévenir; repoasser; 
cmpfcber: défeodre. 



afvergelse — ® Abwehrung f. 
Abwendung (^ — (?) warding off osv. 
— (f) parade f; détournement m. 

afvige — (t) abweichen — @ 
swen'e; de)>art. deviate, diverge; 
(være uoverensstemmende) differ, 
disagrec (wIth), vary — (f) s'*carter, 
devier; (være forskjellig fta) dif- 
ferer; (fra reelen) sortir. af- 
vigende — (t) abweicliend — (e) 



different, discrepant — ©different, 
divergent. 

afvigelse — (t) Abweichung f. 
Abschweifung f — (e) swerving osv., 
deviation, departure ; differcnce, 
disagreement — © écart m; (fra 
vei) deviation f; (fra regel) excep- 
tion f, anomalie f; (i mening) dfver- 
gence f. 

afvikle - ® abwiciteln - (?; 



unroil, unwind; (en forretning) 
wind up el. settle - (J') dérouler; 
(garn) dévlder; (opgjøre) liquider; 
(betale^ nayer, regler. 

afvikling ~ il) Abwickelung f 
— (e) unrolling osv.; settlement, 
winding up — ff) déroulement m; 
(nf gjæld) liauidation f. 

afvinde Interesse — Ge- 
schmack abgewinnen — (e) make 



171 



hjørnet (akslea) af et 
Lilieasien (tyrk.), by i 



afvise— agaln 

Akselblad, se Blad. 

Akselhule (lat. axilla), armhulen, den hule, der ligger 
ui\der skulderleddet og dannes af overarmen, bryst- 
Viéggene og muskler, som hefter sig paa overarmen. I 
a. findes en del lymfekjertler, som angribes ved lidelser 
i haand, arm og brj^stvæg. I a. løber de store blodkar 
til armen. 

Akselknop, sideknop, knop 
blad; modsat endeknop. 

Akserai, oldtidens Archelais, 
vilajet Konia, 1 060 m. o. h., ved Irmak, kort ovenfor 
dens udløb i Tus Tschølly («Saltsjøen»). 

Aksiom (græ.) betyder en paastand, som ansees for 
umiddelbart indlysende og intet bevis kræver. Enhver 
eksakt videnskab bygger paa saadanne aksiomer. Et 
system af a. er for matematikens vedkommende op- 
stillet af Eiiklid. V^ed moderne undersøgelser har man 
prøvet andre systemer, ogsaa saadanne, hvor et enkelt 
a. er udelukket, hvilket fører til en videnskab, der 
ikke stemmer med erfaringen og derfor kun har viden- 
skabelig interesse. 

Aksu, Østturkestan, kinesisk provins Hsiu-kiang, 
distrikt og by ved elven Aksu, som løber fra Tiensjan 
til Tarim. Byen A. er meget gammel, hed Arpadil 
(Ardahil); knudepunkt for karavanehandelen. Leverer 
tobak, sadler, stentøi. 

Akt, se ogsaa Acht. 

Akt. 1 retssproget en af dommeren eller retsskriveren 
udfærdiget udskrift af det i en retssag eller ved en 
enkeltstaaende retshandling (f. eks. et tingsvidne) pas- 
serede og fremlagte. I straflTesager udfærdiges som regel 
ikke akt, idet den originale retsbog med bilage sendes 
mellem de offentlige myndigheder. 

Akt. 1. I dramaet et afsluttet hovedafsnit, der ender 
med teppets fald. 2. I malerk., en tegnet eller malet 
studie efler nøgen model. Aktstudiet, der nu overalt 
indtager en vigtig plads i den kunstneriske undervis- 
ning, optræder sent i den antike kunst, som havde et 
rigt studiefelt paa g\'mnastikpladsen. Først ved renais- 
sancen faar det fuld hjemstavnsret i kunsten. 

AktaFon (græ. mytol.), søn af Aristaios og Kadmos' 
datter Antonoe; saa engang paa jagten Artemis (Diana) 
bade med sine nymfer; fortørnet over at være blevet 
beluret, forvandlede Artemis ham til en hjort, hvorefter 
hans egne hunde sønderrev ham. (Se billede næste sp.) 

Aktie (holl., fr. action, eng. share), undertiden benævnt 
a.-brev, er et dokument, som afgiver hjemmel for 
den retmæssige indehavers medeiendomsret til en i a. 
opgiven andel i et a.-selskab. Et a.-selskab er i 
retslig henseende en selvstændig «juridisk person», der 
bestaar og virker uafhængig af den enkelte a.-eiers per- 
sonlige forhold. Et saadant foretagende opstaar derved, 
at et større eller mindre antal personer ved sammen- 
skud, som regel af lige andele, hvoraf hver enkelt deltager 
kan bidrage med en eller flere, tilveiebringer en bestemt 
kapital i det øiemed dermed at drive en økonomisk 
virksomhed, hvis mulige overskud tilfalder a.s eiere. Et 
særkjende for det moderne a.-selskab som retsligt institut 
er, at aktionæren kun er ansvarlig ligeoverfor dets kredi- 
torer med den del af sin formue, som a. repræsenterer. — 
Denne form for kapitalsammenslutning har i den nyeste 



Akselblad-Aktie 



172 



tid fundet overordentlig stor udbredelse: a.-væsenet 
muliggjør mange økonomiske foretagender, der kræver 
større kapitalmagt, end den enkelte kapitalist formaar 
at tilveiebringe eller ønsker at vove; det fordeler resi- 
koen, gjør kapitalen upersonlig og bevægelig, øger i 
mange tilfælde dens evne til at virke paa den mest 
frugtbringende maade. Et a.-selskab grundlægges gjerne 
efter initiativ af en eller flere personer, som har interesse 
af, at vedkommende foretagende kan komme igang, og 
som har gjort sig op en begrundet mening om ud- 
sigterne for dets held. Paa grundlag af deres plan eller 
«prospektus» indbydes lysthavende til at c tegne» a. i 
det selskab, der tænkes dannet. Lykkes det at sikre 
den ønskede kapital, sammenkaldes samtlige tegnede 
aktionærer til en grundlæggende (c konstituerende») 
generalforsamling, der har at beslutte, hvorledes og naar 
selskabet skal træde i virksomhed, vedtage grundreglerne 
for denne (vedtægter eller «statuter») og indsætte dets 
ledende myndigheder. Disse bestaar som regel af en 
inden eller udenfor selskabet valgt, fast ansat, lønnet, 
undertiden af flere personer sammensat bestyrelse, der 
har at varetage selskabets drift og daglige forretnings- 
førsel, og, som støtte for og kontrol med denne, en for- 
samling af valgte tillidsmænd inden aktionærernes kreds, 
det saakaldte reprassentantskab eller tilsynsraad. Efter 
norsk lov af 17 mai 1890 skal ethvert a.-selskab an- 
meldes til et i byeme af magistraten og paa landet af 
fogden ført handelsregister. I anmeldelsen skal foruden 
selskabets navn (cflrma») angives vedtægternes dato, for- 
retningens art, forretningskontorets sted, a.-kapitalens 
størrelse og fordeling i a., hvorvidt disse er udstedt 
paa navn eller ihændehaver, er fuldt indbetalt og i 
modsat fald naar indbetaling kan kræves, bestyrelses- 
medlemmernes fulde navn og adresse, samt hvem der er 
berettiget til at tegne selskabets firma (har dets «prokura»), 
hvilket skal behørig legitimeres, hvorhos som bilag skal 
følge selskabets vedtægter. Da a. repræsenterer eien- 
domsretten til selskabet, vil det stedse være dens ret- 
mæssige ihændehaver, som i dets aktionærforsamlinger 




Aktaion. (Metope fni Heræon i Selinunt.) 



interesting — iT, rendrc interessant, 
prendre Int<T*t å. 

afvise — ft) nbweisen ; ablehnen 
— (e) refuse admittance, turn olT, 
send away, send nbout liU busi- 
ness; (begjæring) reject, dismiss; 
(bosltyldning) repiidinte; (vcltscl) 
dishonour; (paastand) overrule, (an- 
liiagc) throw out, (en sag) dismiss; 
(med foragt) scout — f len) rcn- 



voyer, (haardt) rebuter, (barslet) 
cnvoyer promener, ( høflig > écon- 
duire; (noget) repousser. 

afviser — tj Prelistcln. Schutz- 
stcln m — e spur-post, guard-iron 
— f borne f. 

afvisning — t Abwcisung r. 

Ablehnung f; Abweis m — e) dis- 
missal, i-ejection ; repudlation ; rc- 
bu(T — ifj refus m ; i*envoi m. 



rebut m ; caf beskyldning) dementi 
m, désaveu m. 

afvsebne — Tj entwaffhen ; ab- 
nlsten — e) disnrm — f) desarmer. 

afvæbning - (ii Entwafmung f. 
Abrflstung f — i'i disarming, dis- 
armament — \f) désarmement m. 

afvænne — (tj entwOhnen. ab- 
gewdhnen - oi wean (from); break 
cof» — 'f désaccoutumer (de). 



afvænnelse — (t) Rntwohnung, 

AbgewOhnung f — le) weaning — 
ij) désaccoutumance f, sevrage m; 
(ft-a die) ablactation. 

agacer (?) irritere, angribe, 
pirre; erie, tirre. agacer les 
dents tfi ise i tændeme. 

agacerie J; r, erting. leneri. 

agaillardir if) gj«re iystig. 

agaln (e) igjen, atter. 



173 



har beslutningsret (stemme) i selskabets anliggender. 
Lyder a. paa ihændehaveren, kan den skifte eier uden 
videre, medens den a., der lyder paa navn, ved over- 
dragelse til ny eier maa forsynes med en erklæring 
herom (transport endossement), hvorhos eierskiftet maa 
anmeldes hos selskåbet Er a.s paalydende (a.-kapi tålen) 
kun delvis indbeCalt, ledsages den oftest af en saa- 
kaldt grundfondsforskri velse. Herved forstaaes en er- 
klæring fra aktionærens side om, at han paa anfordring 
fra selskabets side er villig til at indbetkle de resterende 
terminer. Preferance- el. priori tere4e a. er saadanne, 
hvis eiere i tilfælde skal erholde et paa forhaand bestemt 
odbytte, før der kan udbetales noget af overskuddet til 
de ø\Tige. Den paa hver a. faldende andel i a.-selskabets 
til uddeling bestemte nettofortjeneste kaldes dividende. 
Denne udbetales som regel mod indlevering til selska- 
bets kontor eller repræsentant (f. eks. en bank) af trykte 
kvitteringer (kaldt «kuponer»), som vedføies a. i et 
særskilt ark, indeholdende et større antal af dem, en 
for hver udbyttetermin, der tænkes at forfalde en aar- 
række fremover. Ved terminens indtræden har a.s eier 
da blot at Qerne den bestemte kupon til indveksling 
mod det kontante udbytte (deraf benævnelsen «kupon- 
klipper» om en kapitalist, der har sine midler anbragt 
i a.). — Da a.-væsenet kan give anledning til megen 
misbrug saavel af samvittighedsløse grundlæggere (saa- 
kaldte «grundere») af a.-selskaber som af andre, der speku- 
lerer i almenhedens interesse for denne form for kapital- 
anbringelse, er der i de fleste lande i nyere tid skjænket 
de herhen hørende forhold megen opmerksomhed fra 
lovgi^ningsmagtens side. Hos os har man endnu kun 
ovennævnte lov, der maa betragtes som ganske util- 
strækkelig og forældet; der foreligger imidlertid et af 
en særkommission udarbeidet forslag til lov om a.-sel- 
skaber m.v., men dette har hidtil ikke vundet stortingets 
bifald. — A.-væsenets historie kan føres tilbage til det 
U aarh., da 5pirerne til det findes i de nordi tal tenske 
handelsbyers bankselskaber {montes). De første egentlige 
a.-selskaber er imidlertid omkr. 1600 de store hollandske 
og engelske kompanier for haudel med de oversjøiske 
lande, navnlig Ostindien. Disse fandt snart i stor udstræk- 
niog efterligning; det 1616 oprettede cDansk-ostindiske 
kompani» var saaledes et a.-selskab. I løbet af det 17 
og i begyndelsen af det 18 aarh. tog a.-væsenet et raskt 
opsving, men det ledede i aarene omkr. 1720 i England, 
Frankrige og Holland til en overhaandtagende svindel, 
der for lang tid bragte det i miskredit og foranledigede, 
at det længe, navnlig i Frankrige, var omgjærdet af ind- 
skrænkninger fra lovgivningens side. Det er særlig i 
tiden efler den fransk-tyske krig, at a.-væsenet har faaet 
en vældig udbredelse. Den saakaldte cgrQnderperiode» 
• Tyskland 1871 — 75 blev i saa maade epokegjørende. 
Medens der saaledes i Preussen 1851 — 71 var oprettet 
335 a.-selskaber, blev der alene i 1871 — 73 grundlagt 
7^7 nye selskaber, og 1903 fandtes tilsammen 2 554 
a.-selskaber med en samlet a.-kapital af 5 892 mill. kr. 
I Danmark fandtes 1903 omkr. 2 000 a.-selskaber med 
500-600 mill. kr. i kapital, i Finland 1 251 med 239 
mill. kr., i Schweiz 2 440 med 1 247 mill. kr. i kapital. 
Over de norske, ligesom over de fleste øvrige landes 
a-selskaber, foreligger ingen udtømmende statistik; 



Aktiiii8k--Aktinofnykd8e 1 74 

against— ager 

ifølge det Statistiske centralbureau (i meddelelser fra det 
Statistiske centralbureau 1905) cmaa de an tåges (i 1903) 
at repræsentere en kapital paa flere hundrede mill. kr.». 
Der blev i vort land i aarene 1901 — 03 anmeldt hen- 
holdsvis 478, 487 og 480 nye a.-selskaber med indbetalt 
kapital 24.55,- 34.68 og 30.56 mill. kr.; mere end to tredje- 
dele af disse selskaber var meget smaa, med a -kapital 
under 50 000 kr. I de samme aar anmeldtes i Danmark 
168, 191 og 229 selskaber med indbeUlt kapital 9.44, 
13.63 og 16.46 mill. kr., og i Sverige 383, 412 og 441 
selskaber med 40.89, 64.02 og 75.16 mill. kr. i kapital. 
A.-selskabsformen benyttes altsaa i vort land i sammen- 
ligningsvis stor udstrækning. 

Aktinisk har man kaldt lys, som er kemisk virk- 
somt, særlig lys af korte bølgelængder, som blaat, violet 
og ultraviolet. 

Aktfnium, et radioaktivt element, som i 1900 blev 
fundet af A. Debierne i begblende. Det forekommer 
imidlertid i saa smaa mængder deri, at man endnu ikke 
har kunnet fremstille det i veibare mængder. Det er 
ligesom de andre radioaktive elementer ikke bestandigt; 
det forvandler sig først til aktinium X, som kan skilles 
fra modersubstansen ved fældning med ammoniak. A. 
X forsvinder efterhaanden og aftager til det halve i 
10.2 dage, idet det leverer en emanation, som aftager til 
det halve i 3.7 sek. Denne gaar da over til a. A, 
som aftager til det halve i 36 min. A. A giver a. 

B, som aftager til det halve i 1.5 min. og leverer a. 

C. A. udsender baade a- og t3-straaler; de sidste ud- 
merker sig ved, at de er homogene, d. e. de har samme 
hastighed. Det er meget, som tyder paa, at a. er et 
mel lem produkt mellem uran-X og radium. 

Aktinoelektiicitet, det fænomen. at en krystal, 
navnlig en kvartskrystal, bliver elektrisk ved at udsættes 
for varmestraaler. Elektricitetsudviklingen skyldes de 
spændingsforandringer, som opstaar ved krystallens op- 
varmning, hvorfor a. er det samme som piezoelektricitet. 
I den senere tid kaldes det fænomen, at visse med 
elektricitet ladede legemer udlades, naar de udsættes for 
lysstraaler, for aktinoelektrisk eller lyselektrisk. Dette 
fænomen gaar ogsaa under navn af Hallwachs-efTekten. 

Aktinolrt, straalesten, se Hornblende. 

Aktinométer el. aktinograf, betegnelse for forslg. 
instrumenter til maaling af straalers, navnlig solstraalers 
styrke (intensitet). De beror paa iagttagelse dels af varme- 
virkningen, som i Violle's a., dels af kemiske virkninger 
f. eks. fotografisk papir (sml. heliotermometer, pyrhelio- 
meter), dels ogsaa elektriske virkninger (Maréchals a.). 

Aktinomo'if (græ.\ straaleformet (regelmæssig) blomst. 

Aktinomykose (straalesopsygen) er navnet paa en især 
hos hornkvæget, men ogsaa hos heste og svin samt hos 
mennesket forekommende sygdom, der skyldes en ind- 
trængen af den saakaldte aktinomykosesop (straalesop). 
Hos kvæg optræder sygdommen især i kjæven, hvor 
den begynder som en svulstdannelse, der lidt efter lidt 
trænger gjennem fra kjævebenet til huden og munden, 
hvor den da danner bløde, svampede masser. Under 
sin fremtrængen æder den sig gjennem benet og danner 
bugtede gange i dette. Ogsaa til svælget, luftrøret og 
til fordøielseskanalen kan soppen bane sig vei og herfra 
igjen trænge videre ud til legemets overflade. Hos 



ligeovcrfor, Imod; 



a<aiBtt 

benioiod. 

MUic @ a (f) m, paddehat, 
bUdsramp. 

««at - @ Achat m - © «gate; 
'»rtj Jet - ;?) agate f. 

»«e, M ake. 

H^ ^i. Age ® m. livaalder. 
•"«len alder; Udaalder; alegl- 



ågé (?), aged @ alderstegen, 
gammel. 

agence (^ f. agency (e) agen- 
turCforretning) ; (e) ogs. virken, virk- 
■omhed. 

agencement (?) m, ordning, op- 
Btilllng. 

ageneer (f) opstlile. ordne. 

s^agenouiller (?) knæic. 



agenouilloir i? m, alter-, bede- 
skammel. 

agent — X> Agent m — (é) agent 
— ifi ngont m. 

agent (oi & '?) m. virkende mid- 
del, drivende kran ; fuldraægtig, 
agent; ic) ogs. handlende el. vir- 
kende penuin : :f; ogs. betent. 

agentur - 7 (Ti .Agentur f, Agentur- 
I gesctiAn n — (c) ugency — (?) agence f. 



ager — ® Acker m — © field 
— i,^ champ m. agerbnig — ® 
Ackerbau m, Landwirtschaft f — 
^'} agriculture, hushandry, farming. 
tillage — i£i agi*icultui*c f, laboarage 
m. agerdyrkende Acker 
bau treibend^ — (e' agricultural — 
't agricole. agerdyrker — (0 
Ackerbauer m, Landwirt m — ie) 
husbandman. agriculturist, tiller — 



175 



Aktion— Akvarium 



176 



agere— aggravate 

mennesket er svulstdannelsen mindre fremtrædende, idet 
sygdommen væsentlig ytrer sig ved en kronisk, materie- 
afsondrende betændelse, der har tilbøielighed til at 
danne lignende fistelgange som de ovenfor nævnte. 
Ogsaa hos mennesket er munden, luftveiene og den 
øverste del af mave-tarmkanalen de mest flngrebne ste- 
der. Ved at trykke paa den svampede masse kan man 
udpresse materie indeholdende smaa (knappeuaalshoved- 
store) skiddenfarvede klumper, der er karakteristiske for 
sygdommen. I disse klumper finder man ved mikro- 
skopisk undersøgelse soppen i form af talrige rosetter, 
hvis straaler bestaar af glinsende traade, der er for- 
tykkede i euderne. Aktinomykosesoppen synes at leve 
ude i naturen, f. eks. paa byg, og kan f. eks. komme ind i 
organismen derved, at man læderer muudens slimhinde 
med et bygaks. Dog kan den ogsaa overføres direkte 
fra kvæg til mennesket. Sygdommen optræder heller 
ikke sjelden f. eks. hos personer, som steller heste. 

Aktion (græ., lat. Aktium) kald tes i oldtiden en land- 
tunge paa sydsiden af indscilingen til den Ambrakiske • 
bugt; her dyrkede akarnanerne Apollon Aktios. Ved 
A. stod 31 f. Kr. et stort afgjørende sjøslag mellem 
Octavians flaade, der førtes af Agrippa, og Antonius' og 
Kleopatras; slaget blev en stor seir for Octavian. 

Aktion og reaktion, Loven om — , siger: naar et 
legeme A øver et tryk eller drag paa et andet B, saa 
øves der fra B et ligestort tryk eller drag i omvendt 
retning paa A (Newtons tredje lov). 

Aktion (lat.), kriminel tiltale; aktionsdekret, 
tiltalebeslutning. 

Aktionsturbine, se Turbine. 

Aktionær, aktieeier i et aktieselskab, se Ak tie. 

A'ktiv (gramm.) kaldes en sætning, hvis subjekt ud- 
fører en handling, dernæst ogsaa den form, verbet sed- 
vanlig har i en saadan sætning, og endelig en sætning, 
hvor verbet har a. form (sml. Passiv). 

A'ktiv (lat.), virksom, driftig. Aktivhandel, et lands 
ind- og udførsel, som sker for landets egen regning og 
med landets egne folk og skibe, i modsætning til passiv- 
handel, handel for fremmed regning, med fremmede 
folk og skibe. Aktivum, flertal aktiva, forretningens 
brutto-formue, alt, hvad forretningen eier af penge, 
værdipapirer, varer, inventar, udestaaende fordringer 
o. s. v., modsat passiva, forretningens {gæld. For- 
skjellen mellem aktiva og passiva kaldes forretningens 
rene (netto-) f o r m u e. Er passiverne større end akti- 
verne, kaldes forretningen insolvent (betalings- 
udygtic). 

Aktfveggen, fiskeplads for kveite ca. 15 sjømil v. f. 
Aalesund, fundet i 1880-aarene af fiskedamperen cActiv». 

Aktivitet (lat.), virksomhed, driftighed. 

Aktivt surstof, se Ozon. 

Aktdl) sølvforbindelse, s. d. 

A'ktor, offentlig beskikket anklager i en straffesag, 
bruges navnlig om de advokater og sagførere, der møder 
for paatalemyndigheden ved høiesteret og i meddoms- og 
forhørsretterne. 

Aktuar, forsikringstekniker, forsikringsmatema tiker, 
sagkyndig i livs- og invaliditetsforsikring. Det forelig- 
gende udkast til norsk forsikringslov fastsætter, at der 
i ethvert livsforsikringsselskab skal være ansat en af 



(7) a^cu]teur m, ]aboureur m. 
cuUivateur m. agerfure — (t) 
Furche f — @ fiiirow — (?) sl I Ion 
m. agerhøne — (i) Rcbhuhn, 
Feldhuhn n - @ pnrtrldgc — (f) per- 
drixf. agerland — (pAckerland 
n — (o) orable Innd — [() terre (f) 
labourable. agerlo, se brokfugl. 
agermaane — (Ti Ackermennig m 
— lg) agrimony — (f; aigremoine f. 



I agerren — Ackermin m. Rain 

m — @ balk, head-Iand — (f) 
' lislérc f, dérayure f. agerriks - 

(fj WachtelkOnIg m — (e) corncrake, 
I ]undrail — (t) roi lm)' des cailles. 
j rA]e (m) des genets, agersennep 
, — iX) Ackersenf in — (e) chariock 

(f) moutardc f, (sénevé) sauvage 

m. 

agere — ø aglcien, splelen, 



forsikringsraadet godkjendt aktuar til udførelse af de 
nødvendige beregninger og undersøgelser. 

Akureyri (Øfjord), Islands næststørste by (1370 indb.), 
ved bunden af den 60 km. dybe Eyjaf5rdur paa Nord- 
landet. Ganske god handel især med faar og tran; der 
drives betydeligt haakjærringfiskeri i Qorden. Forstaden 
Oddeyri nedbrændte 18 okt. 1906. I A. er norsk vice- 
konsulat under konsulatet i Reykjavik. 

Akustikk er læren om lyden og handler om, hvor- 
ledes lydbølger forplanter sig gjennem luft eller andre 
stoffe, hvorledes saadanne bølger frembringes ved svin- 
gende legemer (derunder musikalske instrumenter), om 
betingelserne for tonemes høide, styrke og klangfar\'e. 
A. udgjør en del af den mekaniske fy sik og hører til 
den del af fysiken, som tidligst har faaet en fuldstændi{( 
matematisk formulering, i den nyere tid særlig gjennem 
H. v. Helmholtz. En fortræffelig fremstilling findes i 
Tyndall: c Læren om lyden», oversåt paa dansk 1875. — 
Ved akustiken i et rum, som benyttes til foredrag, kon- 
certer o. 1., forstaaes den grad af tydelighed, hvormed 
tale, musik o. s. v. kan høres paa forskjellige steder i 
rummet. Se Akustometer. 

Aku^stisk sirene, instrument til bestemmelse af en 
tones svingetal. Tonen frembringes ved, at luft blæses 
mod en rad huller paa en roterende skive. Dennes 
omdreiningshastighed og huUernes antal paa skiven giver 
svingetallet for tonen. 

Aku^stisk sky, en lokal fortætning i luften, som er 
istand til at reflektere og bryde lydstraalerne. I sterkt 
solskin bliver luften ikke jevnt opvarmet, hvorfor ogsaa 
tætheden er ujevn. Luften er da fuld af akustiske 
skyer, hvor det er li det lydt. 

Aku^stisk telegraf, apparat til at overføre signaler paa 
længere afstande ved hjælp af lydsvingninger ; af de for 
skjellige slags er neppe andre end talerøret i brug. 

Akustometer, et af S. Exner i 1905 opfundet apparat 
til at prøve akustiken i en sal. Lyden fra en pistol 
opfanges i en mod lagertelefon og overføres til en høre- 
telefon i et andet rum. I ledningen indskydes en mod- 
stand, som kan forøges, indtil lyden forsvinder i høre- 
telefonen. Den indskudte modstand giver et maal for 
lydstyrken ved modtagertelefonen. 

Aku't (lat.), skarp, spids, heftig. A. sygdom, syg- 
dom med forholdsvis hurtigt forløb, modsat kronisk. 

Aku't akcent, se A keent. 

Akvafo^rte, se Radering. 

Akvapim, elvestamme ved Voltaelven paa Guldkysten. 

Akvare^lfarvetryk, se Litografi. 

Akvare^lmaleri, maleri udført paa papir med gjennem- 
sigtige vandfar\'er, farvestoffe, der er revet med vand med 
tilsætning af gummi arabicum el. 1. som bindemiddel. 

Akvamarin er en slags ædel beryl af sjøgrøn til 
grønblaa farve. Den kommer fra Nordamerika (blaa- 
grøn) og fra Sibirien (gulgrøn) og benyttes som ædelsten. 
Haardhed 7.5, sp. v. 2.7. 

Akvarium, en vandbeholder, hvor vandplanter og 
dyr holdes levende, enten til fornøielse, f. eks. guldfisk- 
akvarier, eller til videnskabeligt brug. Medens man 
tidligere kun kjendte smaa stueakvarier beregnet paa 
ferskvandsorganismer, har man nu i flere europæiske 
og amerikanske byer store akvariebygninger, dels til 



machen — @ act, play, sham; 
plead — ff) aglr; fal re. 

agern '— (t) Eichel f, Ecker f — 
(£i acom — (fl gland m. 

agglomerate (e). aggiomérer 

(?) sammenhobc (sig). 

agglomeration (tv , agglo- 
mération (fj r, sammenhobning. 

agglutinånt (i)& (^ (samraen)- 
klicbende. 



aggludnatei^, agglutiner t> 

samtnenklæbe. 

agglutinatif (f), agglutina» 
ti ve ^ samtnenlimcnde. 

agglutinatiOll © & (f! f. aam- 
menliming. 

aggrandize (e) udvlde. Tor- 
større; ophøie. 

aggravate (e^. aggraver ir> 
forvKfre. forlMiie, sK}iKrpe. 



177 



Akvati'nta— Ala'ddin 



178 



adspredelse for publikum, dels til zoologisk studium. 
Våndet heri er ofte kunstigt saltvand, der holdes friskt 
ved sindrige pumpemekanismer. Mønsteranstalten blandt 
disse store a. er a. i Neapels zoologiske station, 
der har været til uvurderlig nytte for studiet af hav- 
dyrenes biologi. Det oprettedes i begyndelsen af 1870- 
aarene af A. Dohrn ved bidrag fra de fleste nationer i 
Europa og kan benyttes af alle landes zoologer. 

Akvati^nta, se Kobberstikkunst. 

Akvavit, se A k e v i t. 

Akvæda^kt er en vandledning, som paa en kunstig 
underbygning er hævet over det naturlige terræn. Tid- 
ligere hyggedes en mængde a. paa murede buer, som 
f. eks. de mange, der endnu eksisterer fra romertiden, 
dog mest som ruiner. Da de er dyre at bygge og kræ- 
ver store vedligeholdelsesudgifter samt giver anledning 
til fordampning af våndet og spild gjennem revner, fore- 
trækker man i nutiden i regelen undeijordiske ledninger; 
kun ved passagen af større elve, hvor nedlægningen og 
vedligeholdelsen af en ledning under våndet vilde blive 
næsten umulig, bygges a. til overførelsen af vandledningen. 




Akvædukt. 
Pont dn Gard. Romcnk akvædukt over elven Gard ved Ntmet.) 

Bygges disse murede, faar de stor lighed med de gamle 
fra romertiden bestaaende af flere rækker buer ovenpaa 
hinanden. Ved jembroer ophænges en jemledning under 
brobanen, der da tjener til almindelig færdsel. 

Akyab, se Akjab. 

AkOmeter, se Akoimetoi. 

Al. Den egentlige al er væsentlig en af humusstoffe 
sanimenkittet sandsten. Den optræder særlig i Nord- 
tyskland og Jylland paa lynglieder, hvor lyngen i tidens 
løb har dannet et anseligt lag af raa humus. Det hu- 
mussure vand, der siver ned gjennem raahumusen, 
fjerner alle opløselige stoffe fra hedesandens øverste 
lag som derved omdannes til kvitmele. dansk blysand) 
og afsætter dem i den underliggende sand, der derved 
ummenkittes til en løsere eller fastere brunlig sandsten, 
•'^m er rig paa jemforbindelser. Udsat for luften smul- 
drer a. i regelen hurtig hen; a.s tykkelse er 0.2 — 1.3 m. 
Se forøvrigt A u r h e 1 1 e. • 

Al fei og '\\ den bestemte artikel i arabisk. Begynder 



aggregate— agitere 

det følgende ord med en dental eller sibilant eller r, 1, 
n, bliver i udtalen artikelens 1 assimileret (f. eks. Hårfin 
al-Hash!d udtales (og bliver ofte ogsaa transskriberet) : 
H. ar-R.). I endel arab. laanord i europæiske sprog, 
som Alhambra, algebra, alkove etc, udgjør første sta- 
velse opr. artikelen. 

Al (kem.), tegn for aluminium, s. d. 
Al, se Ard (plog). 
A la baisse, se B a i s s e. 

Alabama [alabæm^] (fork. Ala.), en af Amerikas For- 
enede stater (South Central-staterne), strækker sig fra 
Cumberlandbjergene ned til den Mexikanske golf og 
hører for størstedelen til Mississippidalen. Elve: Alabama, 
som munder i Mobilebugten, og Tennesee. 134 043 km.*, 
1 830 000 indb., hvoraf 830 000 farvede. Nord-Alabamas 
mineralrigdom gjør Birmingham, A.s største by, til 
sydens « Pittsburgh » (jernindustri). A. er Unionens 
Qerde stat i bomuldsproduktion {V It mill. baller i 1905). 
Betydelig komhøst: mais, hvede, havre. Produktion af 
kul, i 1904 ll*/4 mill. tons, værdi 13Vt mill. doll. Den 
vigtige golfhavn Mobile er statens hovedhavn. A. 
organiseredes som territorium 1817, optoges i Unionen 
som stat 1819. Repræsenteres i kongressen ved 2 sena- 
torer og 9 repræsentanter. Hovedstad Montgomer>' ved A. 
Alabamaer el. a 1 i b a m a e r, en nu næsten uddød 
indianerstamme, der paa opdagelsernes tid var bosat 
ved elven af samme navn i de Forenede stater. 

Alabamasagen, et folkeretsligt stridsspørsmaal, der 
opstod ved, at England under den nordamerikanske 
borgerkrig havde ladet sine havne staa aabne for ud- 
rustning af Sydstaternes kaperskibe, af hvilke navnlig 
«Alabama» foraarsagede Nordstaterne stor skade. Efter 
krigen forlangte Unionen en skadeserstatning af England, 
hvorom der førtes lange forhandlinger, indtil der endelig 
nedsattes en voldgiftsret i Genf, som 1872 tilkjendte de 
Forenede stater 15Vs mill. dollars. 

Alabandin, mineral, se Manganblende. 
Alaba'8t, et emne, som bruges til forarbeidelse af 
I kunstgjenstande. Kalkalabast er en blaalig, hvid 
I eller gulagtig kalksten masse, der forekommer i dryptens- 
I huler, bl. a. ved S. Filippo iÆgypten (orientalsk alabast). 
I Gipsalabasteren marmorlignende, hvid gipsvarietet^ 
I der findes bl. a. ved Volberra i Toskana (egentlig el. 
I italiensk alabast). 

Alaba^stglas er en sort glas, der er gjoK ugjennem- 
sigtigt ved indsmeltning af kryolit, feldspat, tinoksyd o. s.v. 
Alacoque [alakåkj, Maria Marguerite (1647— 
90), nonne i klostret Paray le Menial i Bourgogne. Hun 
mente at opleve aabenbarelser af frelseren, som viste 
hende sit hellige hjerte og paabød, at dette skulde æres. 
Herved fremkom andagten til Jesu allerhelligste hjerte, 
som nu er vidt udbredt i romerkirken. 1 1864 blev hun 
erklæret salig. 

Ala-dag. l. Hører til de høieste Qelddrag (2 500 m.) 
i det nordlige Lilleasien. Det stryger fra vest mod øst 
gjennem det gamle Bithynien. 2. Et over 3 000 m. høit 
fjelddrag, som hæver sig nord for V^an-sjøen i Armenien, 
v.s.v. for Ararat. 

Ala^ddin, helten i et af eventyrene i «Tusen og én nat» 
samt i Oehlenschlågers derfra hentede «Aladdin eller den 
forunderlige lampe» (1805). 



% oamle; samlet, 

•ammenrattet : samling. 

aCgreae le) anfalde. 

aCgreMlon ^ anfald. overfald. 

attresetve (g anfaldende, an- 
fribnide; offensiv. 

attressiveness @ paagaaen- 

«CCressor.^ angriber. Tammr- 
ner. 



aggrieve (e) forurette. Iiræniie. 

agnast @ forfærdet. 

agile © & (?) rasle, behændig. 
vever. 

agilité (f) f. agility @ bevæge- 
lighed, raalthed. bohændighed. 

agio (e) & (f) m, opgjæld. 

agiotage le) & (f) m, børsspil, 
bersspeltulationer ; (e) ogs. velisel- 
aager. 



agloter (D spekulere. 

agioteur (r) m, børsspekulant. 

agir (f) linndle, virke, op- 
trirde. 

agitate (e), agiter ^) bevæge, 
ryste; oprøre. forstyrre, forurolige; 
drøfte, underaoge. 

agitateur (f) m, agitator le) 
ophidser, tilskynder, agitator. 

agitation — ® Agitation f, Auf- 



I wiegelung f — ^ agitation — (?> 

agitation f; brigue t. 

agitation (» & (f) r. (sinds)be- 

' VH>gelse; forstyrrelse, oprør, uro, 

I gjæring; agitation; i£) ogs. drøftelse. 

agitere — cO agltleren. auf- 

wiegeln, wflhlen — ic) agitate, stir 

up tlie public- mind, muke a stir, 

raiae a movcment — (tj agiter le» 

esprits; briguer. 



Aglei— Agrarier 



179 



Aladja— Alamiapparat 



180 



Aladja er et i Levanten anvendt, tætvævet, broget 
bomuldstøi, der ofte indeholder noget silke. 

Alad]a-dag, fjeld i Armenien, s.ø. f. Kars. 

Alagoas, stat i Brasilien ved Atlanterhavet, langs 
San Franciscos nederste løb, 58 491 km.*, 500 000 
indb., betydelig sukkeravl. Hovedstad er nu havnebyen 
Maceié; det var tidligere det vestligere liggende A. 
(as Lagoas, d. e. kystsjøerne ; portug. lagSa d. s. s. laguna). 

A la grecque [alagrék] (fr.), paa 
græsk vis, et enkelt geometrisk or- Ug|@|@|@I@l@ 
nament, anvendt som randsmykning ^ j^ grecque bord. 
(mæander) i græsk b^rgningskunst. 

A la guerre [alagærj (fr.), krigsspil, billardspil med 
2 baller. 

A la hausse, se Hausse. 

AlaT-bjergene (A.-tag) er de vestligste udløbere af det 
midtasiatiske fjeldsystem Tiansjan (Tiensjan). De danner 
to ligeløbendc rækker, paa begge sider af Kysyl-su 
(Kasjgar-darjas øvre løb), af hvilke den sydlige og høieste 
kaldes Trans- Alai-bjergene med Kaufmann- (7000 m.) og 
Kisil-agyn- (6 600 m.) toppene. Fra Fergana (Osch, 
Gultscha) til Pamir (Karakul-sjøen) eller Østturkestan 
(Kasjgar) gaar karavaneveie gjennem 3 — 4 000 m. 
høitliggende passer i Ala! og Trans-AlaT. 

Alais [alæj, by i Frankrige, depart. Gard. 25 000 
indb. Silkevæverier. I omegnen betydelige kulgniber. 

Alaja, Lilleasiens sydkyst, by i vilajet Konia, ved 
Adaliabugten, 125 km. ø. f. Adalia. 

Alajuela [alaliue'laj, by i prov. af samme navn i 
Costa Rica (Centralamerika), mellem San José og Nicoya- 
bugten. 4 000 indb. Prov. 57 000 indb. 

Ålakamisy, liden by paa Madagaskai*, prov. Fiana- 
rantsoa. Norsk missionsstation. 

Ala-kul, russ. Centralasien, den største af de afløbs- 
løse steppesjøer, som ligger i en sænkning fra Balkasj- 
sjøen i Kirgisersteppen østover langs Tiensjan-Qeldenes 
nordgrænse ind i Dsjungariet. Ved nordfoden af Alatau, 
1 980 km.«, 220 ni. o. h. 

Alakuluf, se Ildlændere. 

Alall (græ.), maalløshed. Tab af taleevnen som følge 
af hjernesygdomme. 

Alaman, Lucas (1775 — 1855), meksikansk statsmand 
og historiker. Minister flere gange. Skrev «Historia de 
Mejico» (1849—52). 

Alamanner (alemanner), d. e. alle mæud, samlings- 
navn for forhen adskilte sydvesttyske smaastammer; 
dukker op 213 e. Kr. A. vandt i 3 aarh. romernes 
agri decumates (s. d.) mellem Hhin og Donau, herjede 
i Gallien og Norditalien, bosatte sig i 4 aarh. i Schweiz 
og Elsass. Keiser Julian stansede dem ved Strassburg 
(357). I 5 aarh. bredte de sig til Mosel, men franker- 
kongen Klodvig tilbagedrev og kuede dem 496. Senere 
opstod et tysk hertugdømme Alemannien. Navnet a. 
bruges nu ikke i Tyskland, men derimod paa fransk 
om tyskerne (Allemands). 1 Italien og Rusland fmdes 
a. i 15 aarh. brugt næsten i samme betydning som goter 
el. germaner (A 1 a m a g n a alta, d. e. Sverige). 

Alama^nni, Lu i gi (1495—1556), ital. digter, mod- 
stander af Mediceerne, levede som landflygtig hos Frans I 
og Henrik II af Frankrige : Episke digte, kjærlighedssånge, 
epigrammer, satirer, lystspil. 



Alaméda (sp.). 1. Enhver off. spadserplads i Spanien. 
2. Kalifornien, by i distriktet (county) af samme navn ved 
San Franciscobugten s. f. Oakland. 16 500 indb. 

Alåmos, by i den sydlige del af staten Son ora i 
Mexico, 100 km. fra den Kaliforniske bugt. 6 200 indb. 
Sølv- og guldminer. 

Alaner, sarmatisk rytterfolk fra Kaukasus; kjæmpede 
i 3 aarh. mod romerne, fulgte under folkevandringen 
med huner, goter, sveber og vandaler til Vesten ropa 
og Nordafrika. De udvandrede a. gik op i de gotiske 
stammer; goternes historieskriver Jordanis skal have 
været halvblods a. A.s eget sprog var iransk; i Kau- 
kasus skal de leve videre som osseter (s. d.) 

Alanln, kem. forb. af kulstof, vandstof, surstof og 
kvælstof (CgH^OgN), er en aminsyre af propionsyre og 
optræder som spaltningsprodukt af protelnstoffe. Hvidt, 
krystallinsk legeme. 

Alapajevsk, Rusland, by i guv. Perm ved Nelva, 
130 km. n.n.ø. for Jekaterinburg. Minedrift (kobber, jern) 
i Werchne (øvre) A., 5 km. vestenfor. 

Alapen, et 1511 m. høit Qeld i Maalselven herred, 
Tromsø amt. 

Alarcdn, H e r n a n d o de, en sp. opdagelsesreisende, 
som 1540 undersøgte kysten af Kalifornien og paaviste, 
I at landet var en halvø. 

Alarcon, Pedro Antonio de (1833—91), sp. poli- 
tiker, journalist og forfatter, har bl. a. skrevet «El som- 
brero de tres picos», et morsomt, egte spansk genre- 
billede', «Historietas nacionales», «Diario de un testigo 
de la guerra en Africa», tendensromanerne «Escåndolo» 
og «La prédiga». 

Alarcon y Menddza, Juan Ruiz de(ca. 1580—1639), 
sp. digter, f. i Mexico, opholdt sig siden 1 600 for det 
meste i Spanien, tilsidesat af samtiden, høit skattet af 
eftertiden, skaber af karakterkomedien : «La Verdad 
sospechosa>, «Las paredes oyen>, «Don Domingo de don 
Blas». Skrev desuden intrigestykker : «El examen de 
los maridos» og heroiske dramaer: «Ganar amigos», 
«El tejedor de Segovia». 

Alard [aldr], Jean Delphin (1815—88), udmerket 

I violinvirtuos, Sarasate's lærer, 1843 — 75 professor ved 

pariserkonservatoriet. Leder af berømte kammermusik- 

soiréer, komponist og forfatter af anseede studieverker. 

Alåria, se Rutare. 

Alarik I (375 — 412). vestgoternes konge, besteg troncu 
395 og drog straks efler plyndrende ned gjennem Bal- 
kanhalvøen. Derefter blev han af Arkadius udnævnt 
til rigsfeltherre og statholder i Ulyrien. Foruroligede 
stadig ved angreb det vestromerske rige og erobrede 
endelig Rom 410. Han døde 412 og begravedes ifølge sagnet 
paa bunden af elven Busento. Alarik II, konge over 
det vestgotiske rige i Sydfrankrige og Spanien (484 — 50 7X 
faldt 507 i slaget ved Poitiers mod frankerkongen Klodvig. 
Han lod udarbeide lovbogen «Breviarium Alaricianum». 

Ala'rin (fr.), (til vaaben), larm, vaabenraab. Blæse 
el. slaa a., ved horn- el. trommesignal pludselig sam- 
menkalde soldaterne. A.plad^s, samlingsstedet under 
alarmering. Alarmere, forurolige fienden ved 
skinangreb. 

Alarmapparat, en mekanisk anordning, navnlig ved 
maskhier, kjedler o. s. v., der ved lydsignal angiver en 



Aglei (T) in. se Akelci. 
agn -- (t\ Koder m. Lockspetsef 
— (e) bult - ■ (r) appAt m : amorce f. 
agnall fej netflcsvulst. 

agnat (f) m. agnate {e) slegt- 

ning pua fædrene side; 'eogH. a^J. 

agnatic .«l*). agnatique 'jj paa 
•nandslii\]en. 

agne (forsyne med agn) — ø 
kddern — ;el ba it — iT' amorcer. 



agneau (0 m, lam(meHJød). 

agnelle (f;i r. huniam. 
agneler ijj faa lam. 

agnelet (f) m. lidet lam. 
agnelin f) lamme-. 
agnes i/J f. Ingenu, gudsord. 
agnor, se modtiage. 
agO (e) Tor . . . siden. 
AfCOfC ^' opsiit, lysten. 



agonie Cf) r. dødskamp. 

agoniserff) drages med døden. 

agonize e; pines, lide kvaler; 
pine, martre. 

agony (e) dødskamp, (sj{ele)kval, 
pine; angst. 

agrafe (rj r. hegte. kramts; pl 
hcgte og maljer. 

agrafer ir) hegte, helle. 

agralre '$ ager-. 



agrandir (f) rorstørre. øge ; ud- 
vide; overdrive. 

agrandissement (?) m. ror> 
størrelse, forøgelse; udvldelse. 

agrar — (Tt Agrarier m — 1£ ngrm^ 
rian — (f) agrarien m. 
agrarian @ som vedkommer 
I Jordbrugog Jordudstykning; agrar; 
j Jordbrugslov. udstyknlngslov. 
I Agrarier [i) m. agrar. 



181 



Alarmkvarter— Alba 



182 



tilstedeværende fare. Ved dampkjedler er eksplosious- 
hten særlig stor, naar vandstanden synker under det 
Donnale. Foruden de almindelige vandstandsvisere be- 
D}1ter man da undertiden et alarmapparat bestaaende i 
hovedsagen af et rør, som munder ud under vandspeilet, 
og en i røret siddende prop af letsmelteligt metal. 
Naar \'andspeilet synker for sterkt, faar dampen adgang 
til proppen, hvorved denne smelter og giver dampen 
adgang til en høiere op paa røret anbragt signalfløite, 
som da vedbliver at lyde, indtil mangelen er rettet. 
loden apparatet kan benyttes igjen, maa en ny prop 
iodsættes. Andre alarmapparater til betryggelse mod 
ildebrand, indbnid o. s. v. virker ved elektriske klokke- 
signaler, der bringes til at lyde, f. eks. ved, at et lod- 
Dingssted paa ledningen smelter, at selve ledningen 
bndes, eller at en kontakt sluttes. 

Alarmkvarter, tæt sammen trængt kvarter, hvor 
tropperne altid er færdige til udrykning. 

Alarmplbe el. -klokke, selwirkende kalderedskab 
paa maskiner eller dampkjedler. 

Alas, Leopoldo (1852—1901), sp. kritiker og for- 
btter. har foruden skarpe kritiker bl. a. skrevet den 
fremragende psykologiske novelle «La regenta». 

Alasjér (det gamle Filadelfia), by i Lilleasien (tyrk.), 
(ilajet Aldin, 120 km. ø. f. Smyma. 22 000 indb. 

Ala^ska (udtales undertiden Aljaska), Nordamerika, 
distrikt tilhørende de Forenede stater, indbefatter verdens- 
ieiens nordligste hjørne, derunder ogsaa de nærmest- 
figgende øer, saavel Aléu terne som øerne Nunivak, Pri- 
brlof, St. Ix>renz og St. Matthæus i Beringshavet samt 
h^tøeme ved Stillehavet; skilles ved Beringsstrædet fra 
Amerika, skyder mod sydvest ud halvøen Alaska, 
»m fortsætter sig i Aléuterne. 1 552 500 km.', 64 000 
iidb. 1900), 0.04 pr. km.* Et bjergfuldt landskab, 
Issr den sydlige del. Fjeldlandet (de kanadisk-alaskiske 
Kordiijerer; er smalere her end længere sydover i Nord- 
BiDerika, men bærer meget høie toppe, af hvilke Mount 
Mac Kinley er den høieste (6240 m.), Nordamerikas 
biieste fjeld i det hele tåget. Mount Logan er 5 943 m. 
og Mount St. Elias 5 517 m. I St. Elias-alperne ligger 
store jøkler, Malaspina-gletscheme og lige ved havet den 
nftre kjendte Muir-gletscher. Hovedelven er Yukon. 
Kntkliraaet er jevnt, udmerker sig ved det største regn- 
te i Nordamerika; i indlandet er der store modsæt- 
«MDger i temperatur mellem sommer og vinter. — A., 
tnK sydligste del ligger paa høide med Newcastle i Eng- 
land, indeslutter egne, hvor der kan drives landbrug. 
I de sidste aar er der indført rener. God skog tindes. 
Men hovedudbyttet faaes af sæl- og laksefiske samt berg- 
t^rift. Sælfangst især paa Pribyloføerne, men ogsaa paa 
^t aabne hav. Den hensynsløse jagt har i den sidste 
W fremkaldt indskriden fra lovgivningens side. A.s elve 
H distrikteme ved dets vestkyst er ualmindelig rige 
^ laks. laksefisket indbringer 8 mill. dollars aarlig, 
i« nedlægges (hermetisk) aarlig over 100 mill. eng. 
Wfld laks, hvilket er meget mere end i staten Washing- 
ton. Unionens første stat i denne produktion. Guid har 
^^t været fundet i fjeldene omkring Juneau, en by 
l>sa den sydligste kyststrimmel, som skylder denne berg- 
l^fl sin opkomst. Men de nyere fund ved Yukon 
Mrtle. mineby nær polarcirkelen og Kanadas grænse). 



agréable— agrlmoiiy 

af hvilke de rigeste dog ligger i Kanada (Klondike), og 
ved Nome (s. f. Beringsstrædet, fund 1898—99) har øget 
udvindingen betydelig (1904: 9 mill. doU.). Der finder 
en betydelig omsætning sted mellem A. og de Forenede 
stater (byeme ved Puget Sound), mindre mellem A. og 
Kanada. Dog udføres guidet fra Kanada over A. Jern- 
banen fra Skagway (n. f. Sitka) naar allerede 150 km. 
op i Kanada, til White Horse Rapids. — Befolkningen 
er i den senere tid, særlig efter 1900, tiltaget betydelig 
som en følge af guldfundene. Omtrent den ene halv- 
part (30 000) er hvide, den anden indianere (med eski- 
moer, aleuter); der findes ogsaa endel negere, kinesere 
og japanere. 9 byer, af hvilke Nome er den største, 
og som alle har telegrafforbindelse (Nome traadløs) med 
uden verdenen. De Forenede stater kjøbte 1867 A. fra 
Rusland for 7 mill. doll. A. er egentlig ikke et terri- 
torium, men kun et distrikt. Guvernøren residerer i 
Sitka. Grænsen mod Kanada er nylig (1903) regulere! 
ved en britisk-amerikansk overenskomst. 

Ala'88io, havneby i Italien, prov. Genua, ved Genua — 
Nizza-banen, 50 km. v. f. Savona. 5000 indb. Betydelig 
fisk- og frugthandel. 

Alastor (græ.), hevnens aand, forfølger den brødefulde. 

A la suite [a-la-syiij (fr.). En officer staar å 1. s., naar 
han for en tid er traadt i anden tjeneste med ret til 
at træde ind i sin tidligere grad. 

Ala-tau (for\'ansket af Ala-dag: det brogede bjerg, 
nemlig sneflekkede), Centralasien, de nordligste Qeld- 
rækker af Tiensjan-bjergene, mellem Issyk-kul og Ala-kul, 
paa begge sider af lli (Balkasjsjøens hovedelv). 

Alåtri, by i Italien, prov. Rom, 70 km. ø.s.ø f. Rom. 
6 000 indb. Klædefabriker. 

Alatsata (Latzata), Lilleasien (tyrk.), havn paa halv- 
øen indenfor Chios. 

Alatyr, by i Rusland, guv. Simbirsk, ved udløbet af 
elven A. i Sura, bielv til Volga. 11000 indb. 

Alau'da, se Lærke. 

Alauniske høider, se Va id ai. 

Alaux [aléj, Jean (1786—1864), fr. maler. Han ud- 
førte til Ludvig Philips og samtidens største tilfredshed 
en række historiske billeder, som tildels smykker offent- 
lige bygninger i Paris. 

Alaux [al6]. Jules Em i le (1828—), fr. filosof, for- 
fatter, har bl. a. skrevet «Hi^toire de la philosophie», 
«Instruction morale et civique», «La religion progres- 
sive», «Théorie de Tame humaine», hvor han hævder 
religionens opgave som den sedelige kraft i menneskelivet 

Alåva, Spanien, den sydligste af de 3 baskiske pro- 
vinser; 3 045 km.* med 96 000 indb. Hovedstad Vitoria. 

Alåvo, Finland, sogn i Vasa lån, i Osterbotten, ved 
jernbanen 115 km. ø.s.ø. f. Vasa. Her stansedes 17 
august 1808 russernes fremmarsch mod Saarijårvi. 

Alayrac [alærdk], Nicolas d* (1753—1809), har til 
ca. 60 vaudeviller og syngespil skrevet en musik, som 
udmerker sig ved sin elskværdige og yndefulde melodi- 
rigdom. Nogle af hans kupletter synges fremdeles, og 
enkelte af hans syngestykker er ogsaa kjendt i Norge, 
f. eks. «De to smaa savoyarder». 

Alba, Ferdinand A 1 v a r e z af Toledo, hertug af 
(1508 — 82), sp. feltherre, nedstammede fra en kasti- 
liansk adelsslegt og var en fanatisk katolik. Traadte 



•f*«b!e I?., agreeable(f)be- 

•fc'<: e ofs. tovvrmft)»temmende. 

*t^^ fri indrømme; stemme 
^"■rrrti'; xxrt (blive) enig; be- 
tap.rce Td, 

^Ø^Oieiit''eovereiUBtemmelae, 
*^^■«f; aflale r forlig. Iiontralct. 

freer r opiage vel, biralde; 

■«««ttr I m, Ukkelmeater. 



I acrégat (?) m, uorganisk sam- 
men hobet masse. 

I agrégation dt) f, sammenhob- 
ning; optogelse; kandldoteksamen. 

I a^^gé (?) m, ekstraordinær 

docent. 

agréger (?) sammenhobe ; optage. 

agrément ® m, behage] ighed ; 

tække, ynde; fortrin; fomøielse; 

forslring; trille; samtykke, bifald. 



agrés (1) m pl. takkelage. 

agresseur (f) m, angrlber. 

agressif angribende. ud- 
æskende. 

agression (?) f, angreb. 

agreste (?;, agrestic @ land- 
lig; bondeo^ig, raa, vild. 

agrleole (?) agerd^Tkende ; land- 
brugs-. 



agrlcultenr @ m. agrloultor 
(g) jordbruger. 

agrleultural @ londbruøi-, 
Jordbrugs-. 

agricnlture (g) & (?) f, jord- 
brug. 

agriculturist @ agronom. 

agrlffér (?; slaa kloen i; 
stere. 

agrimony @ agermaaneu 



agripper— agtolse 



183 



Alba— Albans, St. 



184 



tidlig ind i Itrigstjenesten og udmerltede sig 1547 i slaget 
ved Muhlberg. 1552 kjæmpede han mod franskmændene 
og ydmygede 1556 — 57 pave Paul IV, der havde sluttet 
sig til Frankrige. 1567 — 73 var han statholder i Neder- 
landene, hvor hans grusomme fremfærd imidlertid kun 
bevirkede, at oprøret bredte sig langt sterkere end før, 
hvorfor han blev kaldt tilbage. 1580 erobrede han 
Portugal, men faldt senere i unaade hos Filip II. 

Alba (lat.), presternes lange hvide messeserk. 

Alba (A. Pompeja), by i Italien, prov. Cuneo, ved 
Tanaroelven, 28 km. ovenf. Asti. 9 000 indb. Silkeavl, 
kvæghandel. 

Albacete, Spanien, prov. Murcia, 14 863 km.' med 
238 000 indb. Hovedstaden A., 700 m. o. h., 21500 
indb.; bekjendt for sine fortrinlige knive. Safran-dyrk- 
ning. 

Alba de Tonnes, Spanien, by i provinsen Salamanca, 
ved Tormes, 22 km. s.ø. for Salamanca. 3000 indb.; 
Hertugen af Albas stamslot. 

Alba Longa, by i Latium mellem Monte Cavo og 
Albanersjøen ; oprindelig den vigtigste latinske by, Roms 
moderstad; ødelagt af romerne under Tullus Hostilius. 

Alban d. hellige, Britanniens første martyr, henrettet 
under Diokletian 303. Knud d. hellige førte hans hoved 
til Odense og hyggede her til hans ære Albani kirke. 
I Norge var Selje kloster ind viet til A. og paastod at 
have hans hoved. 1 England stredes munkene i St. 
Albans og Ely om, hvem der havde A.s levninger. A.s 
historie er i det hele temmelig gaadefuld. 

Albanerbjergene, Albanersjøen, se Alban o. 

Albanésere (albanere, i deres eget sprog skipetarer, 
tyrkisk arnauter, efler den græske navneform arvanitcr, 
arbaniter), bebor Albanien mod nord til vandskillet mod 
Donautilløbene, hvor de er blandet med serbere, og mod 
syd til Janina, idet dette omraade dog ogsaa indeslutter 
byer med helt græsk befolkning. A. betragtes som efter- 
kommere af oldtidens illyrer. De falder i to store 
grupper, gegerne i Nord- og toskerne i Sydalbanien, 
mellem hvilke elven Skumbi danner grænsen. De er dels 
muhammedanere, dels kristne, romersk-katoliker i nord 
og græsk-ortodokse i syd, en splittelse, som svækker 
folkets nationale bestræbelser. Albanesernes tal regnes 
til 1 200 000. De er sjelden vakre mennesker, tapre kri- 
gere, men stammefeider og røveruvæsen har paavirket 
folkekarakteren uheldig. 

Albanéslsk sprog og litteratur. Det albanesiske 
sprog tales (af omtr. 1V« mill. mennesker) foruden i Al- 
banien ogsaa forskjellige steder i Grækenland, navnlig 
paa Morea, og desuden paa enkelte steder i Syditalien 
og paa Sicilien, hvor det er indført i middelalderen ved 
udvandring fra Albanien under tyrkernes fremtrængen. 
Det udgjør en selvstændig, meget eiendommelig gren af 
den indoeuropæiske sprogæt og er sandsynligvis en fort- 
sættelse af de gamle illyrers sprog. Det har i tidens 
løb modtaget sterke paavirkninger fra nabosprogene, 
saa at ordforraadet bærer et meget broget præg med 
utallige latinske, romanske, slaviske, tyrkiske og græske 
ord, for hvilke de nedarvede indoeuropæiske ord træder 
næsten fuldstændig i skyggen. Der er temmelig stor 
forskjel paa de nordlige (gegiske) og de sydlige (toskiske) 
dialekter. Paa toskisk er infinitiven gaaet tabt ved græsk 



paavirkning. Fælles for alle dialekter er den efterhængt< 
bestemte artikel. Det meste af, hvad der findes trykl 
paa albanesisk, bortseet fra optegnelser af folkeviser o| 
eventyr, er oversættelser af religiøse skrifter og af bi he 
len, det meste fra tiden efter 1800. Først i den nyeste 
tid er der tilløb til udvikling af en nationallitteratur 
men et fælles skriftsprog er endnu ikke uddannet 
Skrifter af belærende indhold udgjør hovedmasscn al 
hvad der udkommer. Der findes ikke faa tidsskrifte! 
og aviser, for en stor del trykt udenfor Albanien. A 
egentl. digtere findes meget faa. Mest bekjendt ei 
vel Næim be Fraseri (1846—1900). 

Albani (ital.), oprindelig fra Albanien stammende 
adelsslegt, til hvilken bl. a. hørte pave Clemens X! 
(1640 — 1721) foruden flere kardinaler. Til denne sleg 
hørte ogsaa Giovanni Francesco A. (1720 — 1809] 
Da han under revolutionen sluttede sig til Østerrige, blc^ 
han fordrevet, da de franske besatte Rom. Slcgten ud 
døde i midten af det 19 aarh. 

Albani, Emma (eg. Lsgeunesse),f.l850 i Kanada, berøm 
sangerinde, antog navnet efter byen Albany, hvor for 
ældrene, fransk fader og skotsk moder, boede. Hun c 
gift med direktøren for Covent-Garden i London Ernes 
Gye og er sterkt knyttet til musiklivet der. Sang unde 
stor begeistring i Kristiania 1888. 

Albani, Francesco (1578—1660), ital. maler, f 
Bologna. Hans utallige allegoriske billeder tilhører trr>d 
ynde og elskværdighed den italienske kunsts forfaldstid 

Albani, Mathias, fader og søn, fra første halvd< 
af det 17 til første halvdel af det 18 aarh., fortrinlig 
violinbyggere fra Tyrol. Sønnen virkede ogsaa i Gre 
mona og Rom. Deres «Albanésere» stilles undertide 
ved siden af «Amatierne». 

Albanien (alban. Skiperi, tyrk. Arnaut), Tyrkie 
landskab, som strækker sig fra det Adriatiske og d< 
Joniske hav indover Qeldene til disses høider>'g, t 
Makedonien og Thessalien. Kysten har ingen god 
havne, den opviser talrige strandsjøer, er dels usunj 
dels tørt græsland, kun sjelden kulturland (akrc, oltvei 
lunde). Det indre er et vildt, utilgjængeligt bjerglani 
Hovedelven er Drin, hvis ene kildeelv. Sorte Drii 
kommer fra Ochrida-sjøen. 30 000 km.', 1 mill. indl 
(albanésere). Landskabet A. falder tildels sammen mc 
oldtidens Illyrien og Epirus; i den tyrk. rigsiuddelin 
dækker det tildels vilajeterne Janina, Skutari, Kosso^ 
og Monastir. I det 2 aarh. e. Kr. romersk provins ove 
svømmedes A. i middelalderen af folkevandringen 
(slaver). 1478 tyrk. provins efter at have verget si 
heltemodig under Skanderbeg. 1807 — 22 halvt uafhængi| 
under Ali pasha. Byer: Prizren, Skutari, Duraz^ 
Klbasan, Avlona, Janina, Preveza. 

Albåno Laziale, Italien, by i provinsen Rom, pj 
den vestre skraaning af Albanerbjergene ved Albanet 
sjøen, 25 km. s.ø. f. Rom. 8000 indb. Et yndet sommii 
opholdssted for Roms indb. Vinavl (Albaner-vinen \i 
allerede berømt i oldtiden). 

Albåno-Sten kaldes en graa eller grøngraa tufberga] 
der forekommer i Albanerfjeldene i Italien. Romen 
anvendte en varietet af denne bergart, den saakald 
peperino, som byggesten i flere pragtbygninger. 

Albans, St., se Saint Albans. 



agripper ® rapse, «'agripper 

(?) r>'ge i totleme paa hinanden. 

agronom — (t) Landwiftschon»- 
kundiger m — @ agriculturist — 
© ngronome m. 

agronome (r) ra, agronom. 

agronomie (f) r, agronomy (^ 
Jordbragslære. 

agronomique (?) landbnigs-. 

agt, se hensigt og opmerksom- 



hed. give agt paa — ® Achtung 
geben auf — @ pay attentlon (at- 
tend) to, (take) heed (of), mind — 
(f) Taire attcntion å. remarquer. 
tåge sig i agt — sich in Acht 
nehmen. sich hflten — <^) take (have 
a) care, take heed — (f) prendre 
(se mettre en) garde, se garder, 
n^ivoir garde de. agtpaaglvende, 
se opmerksom. agtoom, se for- 



Bigtig. agtværdig — (t) achtbar, 
achtungswert, achtungswilrdig — 
@ & ® estimablc, respectable. agt- 
værdighed — (T) Achtbarkeit f. 
Ehrwflrdigkdt f - (f) res|)ectablllty 
- ® respectabllité f. 

agte — (t) (beob)achten, acht- 
geben ; schAtzen ; crachten ; ansehcn, 
halten ; gedenken, beabsichtlgen — 
@ (være opmerksom) mind, heed. 



regard, attend to; (vise agtrl 
respect, rererence; (holde for> I 
gard, conslder; (ha til hensigt > I 
tend — ® estimer, considérer; I 
specter; (anse for) Juger, rroli 
(have i sinde) compter. avoir fintt 
tion de; (paa noget) falre attenti 
(å); se soucier (de). 
agtolse — Achtung f - 
regard, eateem. defrm 



185 



Albany— Albert 



186 



mgper—Ahn» 



Albany [å'lb9ni], Lo u isa, grevinde af (1753— 1824), 
datter af prinsen af Stolberg-Gedern, gift med præten- 
denten Karl Edward Stuart, «greve af Albany», flygtede 
(ra denne paa grund af hans drikfældighed og brutalitet 
til et kloster og snart efter med den italienske digter 
Aitieri, med hvem hun i en aarrække Icvede som gift i 
hiris, London og tilslut i Firenze. 

Albany [å'lb9ni]. 1. Nordamerika, polit, hovedstad i 
staten New York, ved Hudsonfloden, grundlagt af hol- 
lændernc. 94 000 indb. Universitet. Handel med Tøm- 
mer og kvæg. Jernindustri, ølbryggerier. 2. Vest- 
australien, by ved King George-sund, sydkysten. 3 600 
iodb.. Vigtig dampskibsstation. Norsk vicekonsul under 
konsulatet i Freemantle og Perth. 3. Brit. Kapland, 
kystdistrikt i s.ø. 4 364 km.* med 23 400 indb. Hoved- 
stad Grahamstown. 4. Talrige steder, flere elve i Nord- 
amerika. 

Albatani (Albategnius), Muhammed ben Geber, 
dt-n beremteste arabiske astronom, f. ca. 850 i Batan 
Mcsopotamien). statholder i Syrien under luUifatet, d. 929. 
k. forbedrede Hipparks soltavler og pnecessionskonstan- 
ten.opdagedejordbanen, d. e. periheliets langsomme frem- 
re kn ing og ud vi klede trigonometrien ved at indføre 
unus og tangens. 

Albatros (diomedeaj, en svømmefuglslegt af storm- 
fuglenes familie (proceUariidæ). Store fugle med lange, 

smale vinger. De 
minder i ydre om 
maagerne, men kjen- 
des let paa, at næse- 
borene udmunder 
paa overnebbets si- 
der gjennem korte 
rør. Deres hjem er 
den sydlige halv- 
kugles aabne have, 
paa hvis ensomt lig- 
gende smaaøer de 
ruger i tætte ska- 
rer. De er glimrende 
flyvere og graadige 
rovfugle. 

Albedo (lat), et legemes evne til at tilbagekaste en 
t:>> del af det lys, der falder paa det. 

Albemarle-annd [ælb^moBl], Nordamerika, en strand- 
&j^ hafT-lignende bugt i Nordkarolina, nu helt afstængt 
fra havet, derfor næsten fersk. Den hænger mod syd 
sammen med det indenfor Kap Hatteras liggende Pam- 
plito-sund. 

Albendorf, preussisk Schlesien; bekjendt valfartssted 
^n.v. f. Glatz. 

Albe'nga (Albingaunum), Italien, by i prov. Genua, 
*« km. s.v. f. Savona. 4 000 indb. 
Alberdingk-Thijm ftæimj, Josephus Albertus 
1^20—89), holl. kunstkritiker og forfatter, udgiver af 
^idsskriflet «De Dietsche Warande», har desuden skrevet 
d>;?le. fortellinger og studier over nederlandsk litteratur. 
Albergati Capacelli [kapatiélli], Francesco 
1 "28— 1804), ital. digter, skrev lystspil, som han 
f-pforte paa sit teater paa sit gods Zoja, ven og beun- 
drer af Voltaire og Goldoni, som han efterligner. 







Albatros (efter Brchm). 



Alberik I, romer af ukjendt herkomst, egtede den 
berygtede Theodoras datter Marozia, slog 916 araberne 
ved Garigliano og udnævntes til «romernes konsul». Var 
desuden markgreve af Spoleto og Cameuno. 925 blev 
han myrdet af det pavelige parti. Hans søn Alberik II 
fængslede 932 moderen Marozia og kaldtes c fyrste over 
alle romere». Han styrede pa vesta ten aldeles despotisk 
indtil sin død 954. 

Alberril, Nordamerika, by i britisk Columbia, paa 
Vancouver-øen, inderst ved A, kanalen, en vik af Barclay 
Sound. 

Alberdnl, Giulio (1664—1752), sp. kardinal og stats- 
mand, f. ved Giacenza som søn af en vingaardsmand, 
blev prest og gjorde diplomatisk tjeneste for hertugen 
af Parma. 1711 kom han til Spanien og satte igjennem, 
at kong Filip V egtede Elisabeth af Parma. Til be- 
lønning blev han dronningens raadgiver, minister, grande 
og kardinal. Han ophjalp Spanien paa alle omraader; 
men hans farlige udenrigspolitik bevirkede dannelsen af 
en koalition af Østerrige og England mod Spanien, og A. 
blev forvist 1719. Senere var han pavelig legat i Romagna, 
men tråk sig tilsidst tilbage til Piacenza, hvor han stif- 
tede et seminarium. 

Albert Edward [dlb99t édw^d], se Edward VII. 

Albert [<klb99t] Frants August Carl Emanuel 
(1810 — 61), yngre søn af hertug Ernst I af Sachsen-Coburg- 
Gotha, egtede 1840 dronning Victoria af England og blev 
samtidig medlem af geheimeraadet og engelsk feltmarskalk. 
1857 fik han titlen «Prince consort». Han havde stor 
indflydelse paa dronningen, men kunde aldrig opnaa 
egentlig indflydelse i den udenrigske polit ik. 

Albert Friedrich August (1828— 1902), konge af 
Sachsen, søn af kong Johan, deltog 1849 i krigen mod 
Danmark og 1866 i krigen mod Preussen. Under krigen 
mod Frankrige 1870 — 71 ud merkede han sig ved Gravelotte 
og Sedan og belønnedes med feltmarskalks ta ven. 1873 
besteg han tronen. 1853 havde han egtet Carola af Vasa, 
f. 1833, sønnedatter af Gustaf IV Adolf af Sverige. 

Albert den store, se Albertus Magnus. 

Albert a f Riga valgtes 1199 til biskop i Li Hand og 
indførte kristendommen i landet, som han undertvang 
ved hjælp af tyske korshære. 1201 grundlagde han Riga 
og oprettede sverdriddernes orden, hvorved han dannede 
sig en fast hær. Maatte en tid anerkjende Valdemar 
Seir som sin lensherre, men efterlod ved sin død 1229 
hele Lifland og det meste af Estland til tyske erobrere. 

Albert,Eduard(1841— 1900), bekjendt kirurgiWien, 
forfatter af en meget benyttet «Lærebog i kirurgi». 

Albert [albær]. Eugen Francois Charles d* 
(1864 — X ^' 1 Glasgow, pianovirtuos, vidt berømt for sit 
klangskjønne, aandfulde spil, elev af Pouer, senere af Liszt, 
gift med Teresa Carrefio. Har i det sidste ogsaa vakt 
opmerksomhed ved kompositioner af forskjellig slags, 
særlig musikdramaer som det fantastiske eventyrspil 
«Der Rubin» (1893), «Ghismonda» (1895), enakterne 
«Die Abreise» (1898) og «Kain», senest «Der Improvisator». 

Albert, Hei nr ich (1604 — 51), domorganist i Kdnigs- 
berg, anseet digter og komponist, hvis koraler endnu 
bruges i Preussen. Hans mest bekjendte verk er sang- 
samlingerne «Poetisch-Musikalisches Lustwåidlein». 

Albert, Joseph (1825—86), t. fotograf, grundede i 



~ ' ntlme f. oonsidéraUon f; 

"''Pwt ro; é^rds m pl. 
•fter - i) hinten. (Ulsjøs) ach- 
'^ (ab)alt, after, 
I (A Darrlére. 
(t) Hlnteriell n — 
I psrtie (f) posté- 



««T. hintas — 

*itmi; hind- — 

•fterdel - 

•■ litnd-part — 

^tertek - (t) HIoterdeck n 
- r after-deck — «D susain m. 



agtorover, ae bak. 

agterspeil — ® Spiegel m — 
(§ stera — (?) arcasae f. 

agterstævn — ® Hinteratevea 
m — (g) stem-post — (?) étam- 
bot m. 

agtemd — ® nach hloten — 
@ Bstern - (f) * Tarriére. 

ague (g) kuldegysning; kold- 
feber. 



aguerrir (f) g)«re krigsvant. 
hærde. 

agnet (?) m, baghold, lur. 

agurk — Gurke r — @ cu- 
cumber, (mindre) gherkin — (?) 
concombre m ; (sylte-}oornichon m. 

ahead (^ rorud, foran, flremad, 
forover. 

Ah le ® f, syl. (bogtrykkei^) 



ah men udmaale (en tønde). 
Justere. 

Ahn (^ m, bedstefader, stam- 
fader. Annen m pl, aner. for- 
fædre. 

ahnden re\'se, strafliB,beme: 
ane. 

Ahndung f, straf. revselse. 

Ah ne f, bedstemoder, stam- 
moder. 



187 



Ml neln— aigrette 

Mflnchen en anseet reproduktionsanstalt og opfandt en 
fotografisk lystrykmetode, albertotypi (albertype). 
Se Fotografi. 

Albert falbær], Frankrige, by i depart. Somme ved 
Enere, 30 km. n.ø. f. Amiens. 7 300 indb. Bomulds- og 
silkespinderier. 

Albert [(Plb^stJ, Kaplandet, distrikt langs Oranjeelven, 
med kulminer. 6 889 km.', 16 700 indb. 

Alberta [ælh9d'td], Kanada, distrikt i Nordvestterri- 
torierne ved Rocky Mountains og de øvre løb af Atha- 
baska- og Nord-Saskatchewan-elvene. 263 900 km.' med 
73 000 indb. Territoriet gjennemskjæres af Kanada- 
pacifikbanen. Kvægavl og hvededyrkning, talrige petro- 
leumskilder. Af mineraler findes jern, kobber, sølv og 
guid. Hovedstaden Edmonton ved Nord-Saskatchewan i 
et kuldistrikt. 

Albert-elven f{élb99t], Australien, nordvestlige Qveens- 
land, fællesnavnet pau det vasdrag, som dannes af Gre- 
gory-, Barclay- o. a. elve. 

Albertl, Leone Battista (1404—72), f. i Firenze, 
uddannede sig saavel i aandelig som i legemlig retning 
og dyrkede især filosofi, musik, arkitektur og kunst. 
Han stod i bøi gunst hos Mediceerne, men opholdt sig 
liyppi^ i ^om og var i en aarrække pavelig abbreviator. 
Hans hovedarbeider er Palazzo Rucellai, fa9aden af 
kirken Santo Maria Novella i Firenze samt kirken San 
Francesco i Rimini. Af hans litterære verker maa frem- 
hæves cDe re ædificatoria» samt fortællinger, digte, ko- 
medier o. s. v. 

Albertl, Peder Adler (1851—), d. politiker, søn af 
politikeren Carl Christian A. 1881 høiesteretssagfører; 
valgtes 1892 i Kjøge som tilhænger af den Bojsenske 
politik til medlem af folketinget og er stadig blevet 
gjenvalgt. Stemte 1894 mod det politiske forlig. Stiftede 
1892 bladet «Dannebrog». 1901 justitsminister i mini- 
steriet Deuntzer og 1905 i ministeriet J. C. Christensen. 
Tilhører reformvenstre. 

Albertlne'lli, Mariotto (1474—1515), ital. maler, 
f. i Florens. Han samarbeidede længe med Fra Bartolo- 
meo, af hvem han var paavirket, og tilhører som denne 
overgangen mellem ældre og yngre renaissancekunst. 

Albertl't, et glinsende sort obsidianlignende mineral, 
der forekommer i kulformationen i Nordamerika. 

Albert Lea [dlb9dt tt], Forenede stater, liden by, 
Minnesota, county Freeborn, jernbanekryds, 100 km. s. f. 
Minneapolis. 

Albert N)a'nza, A. -sjøen, Afrika, en af indsjøerne i 
Nilens kildeegn paa den store høislette under ækvator, 
4 500 km,*, 680 m. o. h. I den forener sig Nilens vest- 
lige kildeelv, her kaldt Semliki, som træder ind i A. N. 
i syd, med den østlige, her kaldt Viktoria-Nil (eller 
Somerset-N.), som falder ud i sjøens nordligste del. A. N. 
opdagedes af Baker 1864 og er senere udforsket nøiere 
af Gessi (1876) og Mason (1877). — «Albert» -navnet er 
her som i en mængde engelsk-geogr. navne prins Alberts, 
dronning Victorias mand. «Njanza>,d.e. sjø, udtales af de 
indfødte «nijanza» eller «nijandsja». Som det synes ved 
en misopfatning er det af de indfødte om en af de her 
Uggende sjøer, rimeligvis den sydligere liggende Albert 
Edvard-sjø, brugte navn Luta (rettere Mvuta el. Mvutan) 
Nzige, kommet i brug om Albert Njanza. 



Albert— A'lboin 



188 



Alberton [(élb99tn], Australien, sydligste distrikt 
Buln-Buln, Viktoria, ved Bass strædet, 200 km. s.ø. f. 
Melbourne. 
Albertotypi, se Albert, Joseph. 
Albertus Magnus (1193—1280), berømt skolastiker, 
f. i Launingen i Bayern. Traadte 1223 ind i dominikaner- 
ordenen og blev en af dens berømteste teologer. Talrige 
disciple, fremfor alle Thomas Aquino, flokkedes om hans 
lærestol i Kdln. En kort tid var han biskop i Regens- 
burg, men opgav denne stilling for at hellige sig til 
studierne. Hans æresnavn «doctor universalis» (den al- 
mindclige lærer) angiver hans store og alsidige viden. 
Denne spændtc ikke blot over teologien, men ogsaa over 
botan ik, fysik, kemi og mekanik og paadrog ham almu- 
ens mistanke for trolddom. I teologisk henseende har 
han særlig havt betydning ved at fremdrage Aristoteles* 
filosofi og søge at forene den med kirkens lære. 

Albertypi, se Albert, Joseph. 

Alberus, Erasmus(l 500—53), t. teolog og digter, død 
som generalsuperintendent i Neu-Brandenburg. En af 
reformationens forkjæmpere. Skrev salmer, fabler og 
prosaskrifler: «Der Barfussermønche Eulenspiegel und 
Alkoran», et satirisk skrift med fortale af Luther. 

Albi (det gl. Albiga), Frankrige, hovedstad i departe- 
mentet Tårn ved Tårn, 22 600 indb. Handel med korn, 
vin og likører, samt annis og safran. Omegnen er Albi- 
geois (albigensernes land). 

Albige^nseme, religiøs sekt i middelalderen, har faact 
navn efter byen Albi i Sydfrankrige. Deres lære var 
en form for ny-manikæismen. De anklagedes for dua- 
lisme, forkastelse af treen ighedslæren, nadveren og for- 
negtelse af Kristi død og opstandelse. Efterhaanden 
udbredte de sig over hele Sydfrankrige. Innocens III 
prædikede korstog mod dem, hvorefter de blodige albi- 
genserkrige udbrød. Senere fortsatte inkvisitionen «kors- 
farernes* verk, og ved dennes hjælp lykkedes det kirken 
at kvæle kjætteriet. 

Albinos, hvidfødte, kaldes mennesker og dyr, der 
helt eller delvis savner farvestoffe (pigment) i hud, 
haar og øine. Hudfarven er i regelen melkehvid, haa- 
ret hvidt, øinene røde, da øiebunden skinner igjenncm 
regnbuehiuden. De er oltest lysskye, da alt sterkere lys 
irriterer øinene. Ogsaa hos negerne findes albinismen. 

Alblonmetal kaldes bly, beklædt med et tinlag. 

A'lbis, Schweiz, en 24 km. lang bjergkjede vest for 
Zurichersjøen ; ender i n. med Otli (873 m.); ved vest- 
foden kuranstalten Albisbrunn. 

Al bisogno [al bisénjoj (ital.), i nødstilfælde, navnlig 
ved nødsadresser paa veksler. 

Albissola, Italien, havn i distriktet Savona, ved 
Genuabugten, 5 km. ø. f. Savona. 

Alblstan el. Elbistan (d. e. haven), Lilleasien, by 
i vilajetet Aleppo, ø. f. Antitaurus. 6500 indb. 

A1bi% en oftest hvid natronfeldspat, hvoraf de smuk- 
keste kr3'staller findes paa St. Gotthard og øen Elba. 
Se f eld spat. 

Alblasserda'ni, Nederlandene, by i prov. Sydholland, 
mellem Merwcde og Lek, 5 km. n. f. Dordrecht. Skihs- 
verfter. 

A^lboln blev 561 efter faderen Audoin longobardernes 
konge, beseirede og dræbte gepiderkongen Kunimund og 



tthneln (t) li(;ne en smule. 

ahnen (t; ane. 

iihnlich (t) ligrnende). 

Ahnlichkeit (t) r, li({hcd. 

Ah n ung U; r. nnelse. 

ahorn — Tt; Ahorn m — ^) 
maple; (aIniindelif{)8ycuniore, raock 
plane — Cf) éruble m. 

ahomen (tj nf ahorntræ. 

ahoy (c) hoi! 



Xhre (t) f. aks. 

ahull fei: lie ahull, ]iggc bi 

for takkel og tang. 

AY (?) o, aY (f ni, dovendyr. 

aid é\ alde r] f. hjætp. støtte: 
(?) of^s. hjaelpc: (^fj m, (med)hj.'t*lper. 
aids le) pl. hjelpemiddel, aide 
(ni) de camp r, (genemDar^utant. 
aide-major tf) m. sanitetsknplein. 
aide-Riémoire r^ m. lommebog. 



aideau f) m, lijælpeq;el. 

aider(C; hjæl pc: befordre, frem- 
me, pynte ])aH. aide-toi (f) m, 
8elvhJ;elp. 

aYe &! nu! 

aYeul f ni. bedstefader, stam- 
fader, aiéule :f f. stammoder. 
aYeuls f m pl, bedstefaKire. 
bedstefora-hire. aYeux fj m pl. 
forfifdre, aner. 



algle (?) m, orn, f. vaabcnurn. 

aiglon (f) m, ømeunge. 

aigre 'f' sur: skari). sl^HTcnde : 
grel : stridig : skjør: m, (syrlige saft. 
aigrendoux (f sureod. bittersod. 

algrefin (f) m. plattcnshiger : 
kolje. 

aigrelet (?) syrlig. 

aigrette (?) f, sølvheire: fjær- 
busk ; ba'%Tenaal : straaleild. avoir 



189 



Albokarbonlampe—Albrecht den store 



190 



tog hans datter Rosamunde ti legte. 568 erobrede han 
Italien indtil Tiberen og myrdedes 573 af Rosamundes 
elskere Helmiges og Peredus, fordi han i drukkenskab 
havdc tvunget hende til at drikke af hendes faders 
hjerneskal. 

Albokarbonlampe, gaslampe, hvis lysstyrke forøges 
ved. at gasen blandes med naftalindamp. 

Albdna^ Østerrige, by paa halvøen Istricn, ved Quar- 
nerobugten, omtrent midt mellem Pola og Fiume. 2000 
indb. Olje-, vin- og kastanjeavl. Brunkulsgruber. 

Albonl, Mari et ta (1823—94), senere grevinde 
Pepoli og senest gift med en fransk officer Ziéger, en 
italiensk altsangerinde, der var elev af Rossini og endnu 
langt op i aarene 1860 — 70 vakte stor begeistring paa 
operaerne i London, Paris, Amerika m. fl. st. 

Albornoz, Gil Alvarez Carillo (omtr. 1300—67), 
i Cuenea, deltog som erkebiskop af Toledo i krigene 
mod maurerne. Senere maatte han paa grund af Peder 
den grusommes bad flygte til Avignon og udnævntes i 
sia laodflygtighed af pave Clemens VI til kardinal. 
Inder pavernes «babyloniske landflygtighed» søgte han 
at gjeooprette deres verdslige magt i Kirkestaten og døde 
i Viterbo. 

Albrecht (tyske konger). A. I (1248—1308), ældste søn 
af kong Rudolf I af Habsburg, blev 1282 hertug af 
Osterrige, Steyermark og Krain og 1298 tysk konge. 1308 
myrdedes han paa et tog mod schweizerne af broder- 
sannen Johan (Parricida). — A. II (1397—1439), søn af 
hertug Albrecht IV af Østerrige, blev efter faderens død 
U04 hertug af Østerrige og 1423 markgreve af Måhren. 
Han egtede keiser Sigismunds datter Elisabeth og blev 
tner hans død 1437 konge i Bohmen og Ungarn. 1438 
valgtes han til tysk konge. Død paa et tog mod tyrkerne. 

Albrecht (1489—1545), kurfyrste af Mainz og erke- 
biskop af Magdeburg, yngste søn af kurfyrst Johannes 
Cicero af Brandenburg. blev 1513 erkebiskop og 1514 
kurfyrste. Han beskyttede afladshandelen og blev der- 
ved ophavsmanden til Luthers fremtræden. Han var i 
stadig gjæld, men viste sig ganske tolerant. 

Albrecht afBrandenburg. 1. A. 1 der Bår 
llufi— 70), første markgreve af Brandenburg, søn af 
Otto den rige af Salzwedel, forlenedes 1125 med Lausitz 
og blev 1142 markgreve af Brandenburg. Kjæmpede 
med venderne. 2. A. III Ac hi 11 es (1414—86), kurfyrste 
af Brandenburg, søn af Friedrich I, blev 1440 fyrste af 
Anspach og 1464 af Bayreuth. 1470 kurfyrste af Bran- 
denburg. Han udmerkede sig baade som kriger og stats- 
"^^d. 3. A. A 1 c i b i a d e s, markgreve af Brandenburg, 
^n af markgrev Kasimir, styrede først under formyn- 
dmkab landet, som han senere forøgede med Kulmbach- 
Bayreath. Deltog, skjønt protestant, paa keiser Karl Vs 
^de^ i den schmalkaldiske krig og fangedes i Rochlitz 
J>47 af kurfyrst Johan Friedrich af Sachsen. Efter 
•keiserens endelige seier kom han paa fri fod, kjæmpede 
^nere snart i mod og snart for Karl V og laa desuden i 
«Vig feide med de geistlige og verdslige fyrster i det 
Vestlige Tyskland. 1554 blev han sat i rigens akt og 
Sygtedc til Frankrige. 1556 vendte han tilbage til Tysk- 
Ud og døde i Pforzheim. 4. A., erkebiskop i Magdeburg, 
^^ A., kurfyrste af Mainz. 

Albrecht af Mecklenburg (omtr. 1340—1412), konge 



algrenr— alguisage 



i«n 



aigrette (F. virre pan en 



aireur ^ r. sarhed : forbitrelse, 
•'•Whed: skJBThed: pl. opstBd. 
. «Jrir f gjøre aur. Rkier: for- 

*»r« f ^ld«, skarp : stikkende. 
♦»-->renf1«: akut. hldsig. 
aicnaile l f. vnndryldnlng»- 



I alguayer ;?) vande, bnde: skylle. 
I aigue-marine (t f. akvnmarin. 

alguiére (t) r, vnndmuKge. 
I alguillade (ft r, piftKJep. 
' alguillage ifj m. sporskinnlng. 

I aiguillat r} m, pighai. 

I alguille (f; f, naal: (ur)viser: 
spidM. spir, tinde; obelisk; pille. 

I støtte: sporskirte; ungt blad : spids- 
formet fisk. 



af Sverige, søn af hertug A. den ældre og Eufemia, søster 
af den svenske konge Magnus Smek. 1363 valgte den 
svenske adel ham til konge i Sverige. Han begunstigede 
tyskerne og maatte derfor 1371 afgive næsten hele sin magt 
til det svenske rigsraad. Da han 1386 ved Bo Jonssons. 
død søgte at sætte sig i besiddelse af alle dennes eien- 
domme og i det hele tåget at faa de af adelen røvede 
krongodser tilbage, vendte stormændene sig til Margrete 
af Danmark. Hun modtog den svenske adels hyldest, 
og eflerat A. 1389 var blevet slaaet og fanget ved Asle,, 
sad han i fangenskab paa Lindholm slot indtil 1395. 
1405 opgav han sine fordringer paa den svenske trone 
og vendte tilbage til Mecklenburg. 

Albrecht af Mecklenburg. 1. A. den ældre 
(1317 — 79), hertug af Mecklenburg, søn af Henrik Løve, 
hvem han 1329 cflerfulgte i regjeringen, ophøiedes 1348 
til hertug og blev 1358 desuden greve af Schwerin. Han 
deltog i kampen mod Valdemar Atterdag, hvis ældste 
datter var gift med A.s ældste søn Henrik. Hans forsøg 
paa at skaffe dette egtepars søn Albrecht den yngre den 
danske trone mislykkedes. — 2. A. III, se A., konge af 
Sverige — 3. A. den yngre .se ovenf.), blev 1371 be- 
stemt til Valdemar Atterdags efterfølger som Danmarks 
konge og antog denne titel ved morfaderens død 1375. 
D. 1388. — 4. A. VII (1503—47), egtede 1524 Anna af 
Brandenburg, en søsterdatter af Kristian II af Danmark 
og lod sig 1535 af lubeckerne lokke til Danmark for 
sammen med grev Kristoffer at lede kampen til fordel 
for Kristian II under grevefeiden. Han udrettede intet, 
maatte 1536 ydmyge sig for Kristian III og forlade 
Danmark. \ 

Albrecht af Preussen (1490—1568), første her- 
tug af Preussen, søn af markgrev Friedrich af Ansbach,. 
blev 1511 stormester for den tyske ridderorden, men 
antog 1525 lutherdommen og erklærede ordensregjcrin- 
gen for ophævet, samtidig med at han gjorde sig selv til 
arvehertug af Preussen under polsk lensoverhøihed. 1544 
stiftede han universitetet i K5nigsbcrg. Kjæmpede med 
adelen, ordensridderne og bønderne. 

Albrecht af Sachsen, den modige (1443—1500), 
hertug af Sachsen, søn af kurfyrst Fred. den sagtmodige,. 
bortførtes 1455 sammen med broderen Ernst (se Prin- 
serovet). 1464 egtede han den bdhmiske prinsesse 
Sidonia og understøttede keiser Fredrik III mod Karl 
den dristige. 1498 blev han arvestatholder i Friesland. 
Stifter af den Albertinske linje. 

Albrecht Friedrich Heinrich (1809—72), yngre 
søn af kong Fr. Willi. III, deltog 1864 i krigen mod 
Danmark og 1866 mod Østerrige. 1870 udmerkede han 
sig i krigen mod Frankrige. 1830 — 49 var han gift med 
den nederlandske prinsesse Mariane, blev derpaa skilt 
og egtede morganatisk grevinde Rosalie v. Hohenau. 

Albrecht Friedrich Rudolph (1817—95), erke- 
hertug af Østerrige, generalfeltmarskalk, deltog i kampen 
i Italien 1848 — 49, havde 1866 kommandoen i Italien og 
seirede ved Aistozza. Han har stor fortjeneste af den 
østerrigske hærs udvikling. 

Albrecht den store (1236— 79\ hertug af Braun- 
schweig, Høn af hertug Otto puer, dattersønssøn af 
Valdemar den store af Danmark* var rigsforstander i 
Danmark 1262—63 under Erik Klippings fangenskab. 



alguiller (fi rense; stille (s|>or). 

aiguilletage r; m, syning, sur- 
ring. 

aiguil leter i/i forsyne med 
snøredop: sy. seise, surre. 

aiguil leder X' m. snørebannds- 

VnRgCT. 

aiguillette :c & (r r. dop: 
snorebaand. 

aiguil leur ^ m. sporskirter. 



alguillier (fj m. nnalemafter: 
naalÆus. aigullliére '^ f, naale- 
mngrrske: net. 

aiguil lon iji m, pigkjep, ploK- 
stav ; brod. torn; tilskyndelse, spore ; 
pirrin{;smiddel. 

aiguillonner (T drive fyemr 
anspore; pirre. 

aiguisage, alguisement (f> 
m, slibning, skJ:L>ri>nlng. 



algniser— air 



191 



Albrechtsberger— Alcalde 



192 



Albrechtsberger, Joh. Georg (1736—1809), hof- 
organist og kapelmester i Wien, Hummels og Beethovens 
lærer, Hans teoretiske verker, der foreligger i samlet 
udgave, var i sin tid meget udbredte. 

Albrechtsdorf, Tyskland, landsby' i Pommern, ved 
Neuwarpersee, Stettinerhaff. 

Albreda [ælbreds], Vestafrika, brit. koloni Gambia, 
handelsplads ved Gamblas munding. 

Albret [albré], Jean ne d' (1528—72), arvedatter af 
Henrik II af Navarra og Margrethe af Valois, egtede 1548 
Anton af Bourbon og blev ved ham 1553 moder til den 
senere Henrik IV af Frankrige. 1555 arvede hun Navarra 
og Bcarn, blev 1562 enke og beskyttede ivrig sine tros- 
fæller hugenotterne. Modstræbende gav hun sit samtykke 
til det ulykkelige egteskab mellem sønnen og Catharina 
af Medicis' og Henrik ITs datter Margrethe af Valois. 

AlbrFzzi, Isabella Teotochi. grevinde (1763—1836), 

ital. forfatterinde, har leveret arbeider om Conova, Vit- 

toria Colonna og essays over fremragende samtidige. 1 

den vakre, aandrige frues saloner i Venedig vankede 

, bl. a. Alfieri, Foscolo og Byron. 

Albue, se Menneskets anatomi. 

Albueskjæl (patella), en slegt af skalbærende gjelle- 
snegle med hatformet skal. Findes i store mængder 
fastsiddende paa strandklipperne ved ebbegrænsen langs 
Europas syd- og vestkyst. Gaar mod n. til Lofoten. 

AlDUféira, Portugal, by midt paa syd kysten, prov.. 
Algarve. 

Albufera (arab. al-buhaira, kystsjø), navn paa flere 
kystsjøer paa østkysten af Spanien, A. de Valencia, 16 
km. s. f. Valencia. 

A'lbula, Schweiz. 1. Bjergkjede i de rætiske Alper 
(mellem Rhin- og Inndalen i kanton Graubunden) med 
mange passer, hvoriblandt det 2 315 m. høie A.-pas. 2. 
Elv i GraubQnden fra Albulapasset, falder ved Tusis i 
Hinterrhein. 

Album (lat, det hvide), hos de gamle romere en 
hvid, med gips overtrukken tavle til offentlige kund- 
gjørelser. Nu stambog, bog til eller samling af haand- 
skrifter, haandtegninger, portræter, fotografier, musikalier, 
brevkort, frimerker m. m. 

Albuminåter, se Protelnstoffe. 

Albuminer kaldes en gruppe protelnstoffe (s. d.), hvis 
fælles egenskaber er, at de kan koagulere, er opløselige 
i vand, svage saltopløsninger, syrer og alkalier. Ved ind- 
tørring af de vandige opløsninger faaes a. som næsten 
farveløse, amorfe stoffe, ved udsaltning (s. d.) i krystal- 
linsk form. De har anvendelse som næringsmidler og 
i tekniken. Angaaende de enkelte albuminer, se art. 
Egalbumin, Serumalbumin og Lactalbumin. 

AlbumlnoTder kaldes en gruppe protelnstoffe (s. d.), 
der adskiiler sig fra andre protelnstoffe ved at være uop- 
løselige i vand og saltopløsninger; ved kogning med vand, 
syrer eller alkalier omdannes de til opløselige stoffe. De 
forekommer som hovedbestanddele af knokler, brusk, 
sener, hud, haar, negle, horn o. 1. og danner den grund- 
substans, hvori de dyriske celler er indleirede, giver alt- 
saa organerne form og sammenhold og tjener til støtte 
og dække for hele legemet. Angaaende de enkelte albu- 
minolder se art. Kollagen (lim), Kcratin, Elastin 
og Si 1 kei i m samt Silke fibroTn. 



Albuminpapir, papir, overtrukket med en eggehvide- 
hinde. Gjøres i et sølvbad lysfølsomt og benyttes i foto- 
grafien. 

Albuminstoffe, d. e. protelnstoffe (s. d.). 

Albumlnuri, eggehvide i urinen, et oftest sygeligt 
symptom, som navnlig optræder ved sygdomme i ny- 
rerne, men ogsaa ved andre sygdomme, saaledes ved 
akute infektionssygdomme som f. eks. lungebetændelse, 
skarlagensfeber, difteri, ved forgiftninger (arsenik, bly, 
fosfor o. a.), ved blodmangel, sukkersyge, ved syg- 
domme i hjertet og lungeme, ved visse hjernesyg- 
domme. Aarsagen til a. er en lidelse -af de celler i ny- 
rerne, gjennem hvilke urinen filtreres ud; de formaar 
ikke at holde blodets eggehvidestof tilbage. — Man op- 
stiller ogsaa en fysiologisk, altsaa ikke sygelig a.; den 
sees navnlig efter sterke muskelanstrengelser, f. eks. hos 
soldater. — Den udskilte eggehvide er væsentlig serum- 
albumin. Den paavises ved kemisk undersøgelse (kog- 
ning og tilsætning af salpetersyre), og mængden af egge- 
hvide maales ved apparater, albuminometer, hvor 
eggehviden udfælles og synker tilbunds. 

Albumoser kaldes nogle stoffe, der opstaar sammen 
med acidalbuminer (se protelnstoffe) ved pepsi ns ind- 
virkning paa protelnstoffe; de er nær beslegtede med 
disse og faaes som hvide, amorfe pulvere, der er ietop- 
løselige i vand. 

Albunol [albunjdlj, Spanien, by i prov. Granada, 5 km. 
fra Middelhavet (hvor havnebyen Rabita de Albunol 
ligger 15 km. v. f. Adra). 9000 indb. 

Albuquerque [-kérke], Alfonso de, kaldt tden 
store» (1453 — 1515), portug. statsmand og kriger, var i 
begyndelsen af 16 aarh. med paa flere ekspeditioner tii 
Ostindien og kjæmpede med vekslende held i Arabien 
mod kongen af Ormus. 1509 blev han portug. guvernør 
i Ostindien, hvor han sterkt udvidede sit fædrelands 
besiddelser. Senere blev han paa grund af bag>'askelser 
afsat og døde, maaske af sorg over den uretfærdige be- 
handling. 

Albuquerque [-kérke], 1 . Spanien, befæstet by i prov. 
Badajoz (Estremadura) i nærheden af den portug. grænse. 
9 000 indb. Kvæghandel. 2. Nordamerikas Forenede 
stater, by i territoriet New Mexico, paa høisletten, 90 
km. s.v. for Santa Fé ved en af pacifik-jernbanerne. 
7 400 indb. 

Albury fælb^ri], Australien, by i staten Ny-Sydwales, 
distrikt Goulburn, ved Murrays øvre løb. 6 000 indb. 

Albus (lat., albu» nummus, hvidpenning), t. skille- 
mynt af sølv, gangbar fra 1360—1842. 

Alca, se Alke. 

Alcacer-do-Sal, Portugal, by i Lissabons distrikt, 
Estremadura, ved Sado, 40 km. ovfr. Setdbal. 2—3 000 indb. 

Alcala% flere byer i Spanien. 1. A. de Guadaira. 
prov. Sevilla, Andalusien, 13 km. s.ø. f. Sevilla. 8 0U0 
indb. 2. A. de Hen&res, prov. Madrid, Nykastilieu 
ved elven Henares, 30 km. ø. f. Madrid, tidligere 
berømt universitet, flyttet til Madrid 1836. Cervantes' 
fødeby (1547). 11000 indb. 3. A. de los Gazules. 
prov. Cadiz, 20 km. ø. f. Medina Sidonia. 9 000 indb. 
4. A. la Real, prov. Jaén, 38 km. s.s.v. f. Ja(^n, 16 000 
indb. 

Alcalde (sp., af arab. al kadi, dommer), benævnelse 



algniser (£) «libe. sl^fprpe, 
bryne: (tiDspidae. s'algui8er 
(egne sig skarpt. 

ail ié) feile (noget). 

all (fl m. pl au lx, hvidløg. 

alle (F) r, vinge: beskyttelM. 
varetægt : fløi, flig ; sideskud ; mur- 
anker; arm. 

allé (f) vinget. 



alleron (f) m, vingesplds; finne; 
t^ulakovl. 

ailette ijt) r. udbygning: tap; 
underlag. 

all lade ® f, hvidløgssauce. 

ailieurs (f) andenstedsttien). 
d'ailleur8 foro^iTigU forresten ; 
ellers. 

allment @ upasselighed. 



alm @ retning, slgte, maal; 
vb sigte. stile, stræbe. 

almable (t) elskelig, elskværdig. 

almant (f; ra. magnet. 

almanter magnetisere. 

almer ^ elske, holde af. sætte 
pris paa. almer autant (f) ville 
ligesaa gjeme, almer mleux (f) 
foretrH'kke. ville hellere. 

alne (f) f, lyske. 



atné (D (m) den teldre, forstr- 
fødte (af to), il est mon ainé 
de deux ans ban er to aar a*Ulrc 

end J««. 

alnesse (f) f. fanlefødscl. 

alnsl (T) saaledes: alt^a. alnsi 
que (f) ligeaom. 

aln% aint @ = tan not. is 
not, are not. 

aJr (£) * (D m, luft lunning; 



193 



A^lcamo— Alde'ia Galléga 



194 



alrage— a|oikmer 



paa en øvrighedsperson i sp. byer; kommunalraadets 
formand; frc»dsdommer. 

A^lcamo, Sicilien, by i prov. Trapani, 8 km. fra 
bugten ved Castellamare. 1 nærheden ruiner af Segesta. 
52000 indb. 

Alcafllz [ctlkar\jiS], Spanien, by I prov. Teruel, ved 
Guadalope. 8 000 indb. Alunverker. 

Alca^ntara (d. «. broen). 1. Spanien, by i prov. Cå- 
ceres ved Tsgo, i nærheden af den port. grænse. Stor- 
artet ældgammel bro over Tajo. 4 000 indb. 2. Brasilien, 
havneby i prov. Maranhao ved San Marcos-bugten. 

AIca'iitaraordenen, sp. ridderorden, stiftet 1156 med 
det formaal at forsvare den kristne tro mod de vantro. 
1213 kom den i et vist af hængighedsforhold til calatrava- 
ordenen, hvilket dog ophævedes af pave Julius II. 1494 
overtog Ferdinand den katolske stormesterværdigheden. 
1808 ophævedes a., og dens eiendomme konfiskeredes ; 
dog fik den 1814 nogle af godseme tilbage. Efter flere 
gange senere at være blevet ophævet og gjenoprettet 
oprettedes den igjen 1875. Ordenstegnet er et grønt 
kors baaret i et grønt baand. 

Alcara'z, Spanien, by i prov. Albacete (Murcia) ved 
den vestligcC fod af Sierra de A., med kobberminer i nær- 
heden. 4560 indb. 

Alcarrazas (arab.-sp.), vandkjøler, et flaskeformigt 
kar af brændt ler uden glassur. Idet våndet siver gjen- 
nem det porøse ler og fordamper, af kjøles karret og dets 
indhold. 

Alca'zar« 1. Arab. kasr, slot, saaledes f. eks. Alcazar, 
kongeslottet i Sevilla, næst Alhambra det herligste mau- 
riske bygverk i Sp. 2. Spanien, by i. prov. Ciudad Real 
iNykastilien), 85 km. s.ø. f. Toledo. 11 500 indb. 

Alcedo, se Isfugl. 

Alce^ste, opera af Gluck. 

Alcester [ålstdj, Prederick Beauchamp Paget 
Seymond (1821 — 95), eng. admiral, udmerkede sig som 
ung officer i krigen mod Birma 1852—53, blev 1870 
admiral og 1872 admiralitetslord. Som øverstkomman- 
derende over de allierede stormagters flaader tvang han 
1880 Tyrkiet til at afstaa Dulcigno til Montenegro. 1882 
bombarderede han Alexandria, hvorefter han ophøiedes 
til peer og modtog 25 000 £ som nationalgave. 

Alchemnia, se Marikaabe. 

Alclati/a/tfd/i/, Andrea (1492—1550), ital. jurist, hvis 
virksomhed har havt stor betydning for den moderne 
retsvidenskab ; ogsaA bekjendt for sine satiriske digte. 

Alcira, Spanien, befæstet by i prov. Valencia, paa en 
i Jucarelven, 25 km. fra dens udløb i Middelhavet. 
20000 indb. Silkeavl. 

Alcoba^a [-båM]. 1 . Poriugal, by i prov. Estremadura, 
10 km. fra kysten. Det berømte cistercienserkloster med 
portagisiske kongegrave blev delvis ødelagt af fransk- 
mændene 1811. 2300 indb. 2. Brasilien, kystby i distr. 
Porto Séguro, 20 km. n. f. Caravellas. 

Alcock [å*lkåk], SirRuthersford (1809—97), eng. 
diplomat, blev militærlæge, 1844 konsul og 1865 gesandt 
i Ostasien. 1876 præsident for det geografiske selskab i 
London. Har foruden lægevidenskabelige afhandlinger i 
flere verker skildret sine indtryk fra Japan. 

AlcoforadOy M a r i a n n a (1640— 1 723), portug. nonne, 
den portug. Helolse, bekjendt for sine glødende, liden- 



skabelige kjærlighedsbreve til greven af Saint-Léger, som 
i 1669 offentliggjorde dem i fransk oversættelse. De er 
siden oversatte paa mange andre sprog og gjælder for 
sit aarhundredes blomst af poriug. litteratur. i 

AlcoMea, Spanien, by i prov. Sevilla ved Guadålquii^r, 
40 km. ovfr. Sevilla. 

Al CO^rso (ital.), til dagens pris eller kurs. 

Alcott [élk9tj, Louisa May (1833—88;, amer. for- 
fatterinde, datter af Emersons ven, filosofen Amos Bron- 
son A. (1799—1888), vandt først ry med den smukke 
fortælling for ungdommen «Little womcn» (1868), fort- 
satte i samme spor med fortællinger som «An old- 
fashioned girl», cLittle men, or Life at Plumfield», «Aunt 
Jo*s scrap bag», cJo*s boys» o. m. a. 

Alcoy falkol], Spanien, by i prov. Alicante, 40 km. 
n. f. A. 33 000- indb. Papirfabrikation (cigaretpapir). 

Alciidia, Spanien, by paa øen Mallorca i n. ved Puerto 
de Alcudia. 23000 indb. 

Alcudla, hertug af, se Godoy. 

Alcyonium, se Dødningehaand. 

Aldabra-øeme [dsld^hr»-], Afrika, øgruppe mellem 
Madagaskar og Sansibar, n. f. Mosambikkanalen og Ko- 
morerne, nær Assumption. Koraløer, 157 km.', britisk 
besiddelse, under guvernøren paa Seychellerne. 4 større, 
flere smaa øer med en lagune i midten. Talrige skild- 
padder og vakker skog er øernes eneste herligheder. 
1879 drog endel norske emigrantfamilier, arbeidere og 
sjøfolk, ud fra Bergen paa jagten «Deborah» for at bo- 
sætte sig paa disse øer, men da de fandt dem optaget 
af andre, seilede de over til fastlandet. 

Aldan, Sibirien, bielv til Lena, munder 140 km. neden- 
for Jakutsk; 2— 3 000 km. lang; seilbar; efter den kaldes 
Stanovoibjergenes nordvestlige skraaning A.-plateauet. 

Alde (n. folkesprog), stor bølge. 

Aldebaran, rød stjerne af Iste størrelse i Tyrens øie; 
navnets betydning maaske «fakkelstjeme». I spektret 
sees linjer, som viser, at A. indeholder vandstof, natrium, 
kalcium, jern etc. 

Aldegonde, se Mamix, Ph. von. 

Aldegrever [-gre ferj, H e i n r i c h (1 502—62), t. kobber- 
stikker og maler. Under indflydelse af Durer har A., 
der tilhører de saakaldte «Kleinmeister», udført en rsfekke 
karakterfulde smaa kobberstik. 

Aldehyder er kem. forbindelser, der opstnar ved 
oksydation af primære alkoholer el. ved reduktion af 
syrer; de indeholder gruppen — CHO, som er karakter- 
istisk for aldehyderne, og til denne gruppe er deres eien- 
dommeligheder knyttet. Ved reduktion omdannes a. 
til alkoholer, ved oksydation til syrer. Af alkalier de- 
komponeres de hyppig gjennemgribende; med cyanvand- 
stof forener de sig til nitriter af oksysyrer, som hyppig 
fremstilles gjennem denne proces; med sure svovlsyrlige 
alkalier danner a. additionsprodukter, der er krystal- 
linske og hyppig har betydning for a.s udvinding. Som 
eksempler paa a. kan nævnes acetaldehyd, formaldehyd, 
kloral og bittermandelolje. Man kjender desuden stoffe, 
der er a. og samtidig har anden kemisk karakter, f. eks. 
den store gruppe kulhydrater, der kaldes aldoser. 

Aldehydgrønt er et grønt tjærefarvestof, s. d. 

Alde'la Galléga, Portugal, by i prov. Estremadura, 
ved Tejos venstre bred, lige overfor Lissabon. 8000 indb. 



iBfUrt, ^s; ndaeende. holdning, 
vnrn: melodi. Tise; @ ogi. (ud)- 
lofle, morvere (en lieat); slaa om 
«1« ni«l. 

alrase ® m. lufttrælc. 

airain ^ m, malm; lianon, 
Uokke. 

aire Q) r. Uaxeigahr) ; plan flade ; 
bjggeplada; fladdndhold; ørnerede; 



alrelle © r, blaabær, tyUe- 
bør. 

airer (?) bygge rede. 

alring @ (ud)luflniDg ; afdamp- 
ning; tur, moUon. 

adry @ luftig. 

als ® m, bret, q»!, planke. 

alsanoe ® f, leUied, utvtmgen- 
hed; velstand, cabinet (m) d*ai8- 
ance (?) kloset. 



alse (£) f, bekvemmellghed, ma- 
geliglied; velstand; gla>dc; adj. 
glad. 

aisé (Tj let ; magelig : utvungen ; 
velhavende. 

alsle (e) fløi; gang. (slde}8klb. 

alsseau (?) m. tagspaan; bød- 
kcrøks. 

alsselle © f, armhule; blad- 
hjørne. 



alssette (7) f, Uden øks. 
alt (^ holme. 

ar (e) paa klem, paa gløt. 

ointer (?) sammenrøie. 

onc (f) m. tomblad. 
a our (f) m, aabning. 
a ouré (?) gjennembrudt. 
ajournement (f) m. stevning., 
op-, udsicttelse. 
ajourner (?) stevne; udsætte. 



7 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I. 



195 



ajoutage— akoeptere 

Alden, Gustaf Alfred (1852—), sv. journalist, tid- 
ligere lærer, har bl. a. udarbeidet cMedborgarens bok» 
(1884 — 88, i 7 bind, enkelte bind gjentagne gange optrykt), 
et praktisk anlagt samlerverk med oplysninger om Sve- 
riges forfatning, lovgivning, kommunal væsen etc. 

Alden, ogsaa kaldt den Norske hest og Blaamanden, 
liden ø i Askvold herred. Paa øen er eller var en 
mængde udgangerfaar. 

Aldenhoven [-hofen], flekke i Rhinpreussen, 20 km. 
n.n.ø. f. Aachen. 

Alderdomsforsikring kaldes forskjellige arter al 
forsikring, som alle har til formaal at dække det behov 
for hjælp til forsørgelse, der regelmæssig opstaar som 
følge af den formindskede eller helt ophævede arbeidsevne 
ved en høiere alders indtræden. Denne forsikring kan 
opnaaes gjennem private forsikringsselskaber og er da 
en form af livsforsikring, som den forsikrede af egen fri 
vilje skaffer sig ved at afse endel af sin indtægt i yngre 
aar, og som han erholder enten i form af en ved et 
bestemt tidspunkt en gang for alle udbetalt kapital eller 
som en fn en given tid løbende aarlig rente (pension). 
Eller a. kan være en form af s o c i a 1-forslkring. Den 
tjener da øiemed af offéntligretslig karakter og er paa- 
budt ved lov for bestemte klasser af befolkningen, nem- 
lig som regel arbeidere og andre personer i afhængige 
kaar, henvist til at leve af sin arbeidskraft. Den sociale, 
tvungne a. blev første gang indført i Tyskland ved rigs- 
lov af 22 juli 1889, udvidet og revideret ved lov 13 juli 
1899, en lov der intet sidestykke kjender. Denne lov 
sikrer en meget betydelig del af Tysklands arbeiderbe- 
folkning en aarlig pension efter fyldte 70 aar, stor 110 
—230 mark (100—206 kr.), under forudsætning, at den 
forsikrede har oplevet 1200 bidragsuger og ydet det 
i loven foreskrevne antal bidrag. Midleme til denne 
forsikring tilveiebringes foruden ved de forsikredes egne 
bidrag ogsaa ved tilskud af riget og af arbeidsgiverne. 
For enhver pensionsberettiget yder nemlig staten et aar- 
ligt tilskud af 50 mark, medens de øvrige omkostninger 
bestrides af arbeidsgiverne og arbeiderne 1 forening med 
halvdelen hver. Størrelsen af arbeidernes bidrag fast- 
sættes efter fem lønningsklasser paa grundlag af opgaver 
over den forsikredes aarsindtægt. Bidragenes indbetaling 
konstateres ved hjælp af de herfor bestemte merker, der 
efter loven skal opklæbes paa kvitteringskort (deraf i 
odiøs betydning betegnelsen <Klæbeloven>). Af saadanne 
alderdomsrenter var der i Tyskland i jan. 1904 156 618 
løbende. Gjennem de 31 offentlige forsikringsanstalter 
blev der i 1903 udbetalt i a. 22 mill. mark. Ved siden 
af denne sociale tvangsforsikring kjender loven ogsaa en 
frivillig forsikring, hvis organisation dog endnu lader 
vente paa sig. Den sociale a. maa ikke forveksles med 
den af veldædighed baame eller gjennem fattigvæsenet 
formidlede alderdomsforsørgelse. 1 Norge er paatænkt 
indførelsen af en a. som almindelig folkeforsikring (s. d). 

Alderdomssvaghed begynder at vise sig i meget 
forskjellig alder. Som aarsager, der fremskynder udvik- 
lingen af alderdomssvaghed, kan for mænds vedkom- 
mende navnlig nævnes misbrug af alkoholiske drikke, 
daarlig kost og haardt arbeide, og for kvinders vedkom- 
mende mange, hastig paa hinanden følgende fødsler. 
Ogsaa syfilis og andre sygdomme fremskynder den. 



Alden— Aldobrandini 



196 



Alderen^ en 19 km.* stor, temmelig høi ø med 15G 
indb. i Lurø herred, Nordlands amt. 

Alderman [å'ld9mæn], hos angelsachseme en oprinde- 
lig folkevalgt, senere kongevalgt høvding for et større 
distrikt. De var kronens vigtigste raadgivere med sæde 
i rigsforsamlingen. Stillingen gik senere efter dansk 
paavirkning over til jarleme. — Nu udgjør a. i England, 
Wales og Irland den øverste Qerdedel af kommunestyret. 
De vælges af de øvrige tre Qerdedele, som er folkevalgte. 
— I de Forenede stater kaldes alle medlemmer af kom- 
munestyret for a. 

Aldemey [å'lddni], fr. Aurigny, ø i Kanalen, den 
nordligste af de brit. Kanal-øer, mellem Gap de La Hague 
og de farlige Gasquet-skjær. 8 km.* med 2 100 indb., 
som er protestanter og taler fransk. Berømt melkekvæg. 
A.-strædet, kanalen mellem A. og Cap de La Hagne. 

Aldemey-ko, se Kvægracer. 

Aldersgrsnse er det aldersaar, ved hvilket en tjeneste- 
mand er pligtig til at gaa af fra sin tjeneste. Saadan 
er for fiinktionærer i landbrugets tjeneste fastsat til 
68 aar (kgl. resol. *Ve 1903) og for offentlig ansatte 
jordmødre til 65 aar (lov *Vi> 1898). For faste 
lærere ved den høiere almenskole og ved lærerskolerne 
har lovene af 'Vt 1896 og *'/i 1902 sat en a. af 65 aar, 
der dog endna ikke er gjort gjældende (1906). For de 
øvrige civile embedsmænd er regler om a. under for- 
beredelse (1906). Efter lov "A 1895, jfr. lov "/ft 1902 
gjælder for armeens og marinens faste officerer en 
a., der efter de forskjellige etater, vaaben og grader er 
sat til 45, 50, 55, 60, 63, 65 og 68 aar. Hærens fastlønnede 
underofficerer kan afskediges dels som 52 og dels 
som 60 aar gamle (lov % 1885). Marinens underoffi- 
cerer afskediges dels som 52, dels som 63 og dels som 
65 aar gamle (2 kgl. resolutioner Vo 1900, kgl. resol. "/r 
1896, jfr. kgl. resol. "/a 1901 og kgl. resol. "/e 1898, 
jfr. kgl. resol. **/8 1901). Ved pensionsvedtægter for 
Kristiania kommunale tjenestemænd af '/i 1902 er fast- 
sat en a. af dels 60 aar og dels 65 aar. 

Aldershot [å'ld9SåtJ, England, by i Hampshire, 50 
km. s.v. f. London. 31 000 indb. Byen er vokset op 
i nærheden af A. camp, den største faste leir i England. 

Alderspræsldent^ det medlem af en parlamentarisk 
forsamling, som er ældst af aar og derfor indtager for- 
mandspladsen, indtil forsamlingen har konstitueret sig 
og selv valgt en præsident el. dirigent. 

Alders tid, se Arilds tid. 

Aldhelm, angelsachsisk forfatter, d. 709, abbed og bi- 
skop. Hans efterladte arbeider er et større heksametrisk 
digt og et skrift i prosa, hvor han forherliger jomfruelig- 
heden, samt 100 cgaader» paa vers. 

Aldinere kaldes bøger, trykt 1494—1592 hos Aldus 
Manutius og hans efterfølgere i Venezia, Rom og Bo- 
logna. Det er meget smukt trykte og udstyrede verker, 
hvori bl. a. kursivskriften for første gang anvendes. 

Aldobrandini er navnet paa en fornem, nu udded 
florentinsk slegt, som i det 16 aarh. særlig har frembragt 
en række anerkjendte retslærde. Et af dens medlemmer, 
kardinal A., har som den første eier givet na%Ti til det 
Aldobrandinske bryllup, et af de største og bedst 
bevarede antike freskobilleder. Det blev fhndet i Rom 
1606 og var længe betragtet som en raytologisk-allegorisk 



ajoutage (?) m« ø^ing = ajou- 
toir m. 

ajouté (JD m, tllføielse. 

ajouter (f) Ulføie. ajouter 
foi å d) sæUe lid til. 

ajustage ® m, tiinilng; Ju- 
«tering. 

ajustement (?) m, Munmenpas- 
ning; pynt. 

ajuster d) tilpasse; Ulfile; Ju- 



stere; tillempe, n^lere; aftiette; 
•igte paa; biltegge; ordne; pynte. 

ainsteur (?) m. Justermester. 

aiustoir (f) m, Justerregt. 

ajutage (|) & (?) m. ajutoir (^ 
m, straale-, reguler! ngsrør. 

ak - ach! - (e) alaal alack- 
(aday)l ~ ® Iiélas! 

akade — ® Altazie f — ;e) acacia 
-- Q) acacia m. 



akademi — Akademie f — 
(e) academy — (?) académle f. 

akademiker — ® Akademiker 
m — (e) academiat, acndemic — ® 
(medlem af akademi) académlcien 
m, (student) étudlant m. 

akademisk — (t) akademlsch 
— (?) ae»demic(al) — ij[; ncndémique. 

aKCent — (t) Accent m — (e) 
accent — (?) accent m. 



akcentueré — (t) acoentulereo 
— (g) acoent(aate); (flg.) lay atrew 
upon, empbaslse — (?) aooentuer. 

akoept — ® Aceept m — (s) 
aooeptanae — (f) acceptatloo f. 

akoeptant — ® Acceptant m 
-- @ acoeptor — (?) aceepteur 
m. 

akceptere — (t) acceptleren — 
© accqit. honour, pay due ho- 



197 



Aldoser— Alene saliggjørende 



198 




Aldobrandinske bryllup (bnidstykke). 

fremstilling, men opfattes nu som et almindeligt genre- 
billede, udført efter et græsk original verk. 

Aldoser kaldes kulhydrater, der er aldehyder og al- 
koholer paa én gang (i modsætning til «ketoser>). 

Aldr., naturvidenskabelig fork. for A 1 d r o v a n d i, 
I- lisses. 

Aldrich [å'ldriti], Thomas Bailey(l 836—), amer. 
forfatter og journalist, har udgivet endel samlinger af 
følte, formsikre digte og meget læste fortællinger i 
humoristisk retning, «The story of a bad boy», «Marjorie 
Daw3, «Prudence Palfrey», «The Stillwater tragedy» o. fl. 

Aldridge [å'ldndij, I ra, f. 1804 (el. 1810) i Baltimore, 
d. 1867 som skuespiller, bekjendt mulat. Kom paa 
missionsskole i Glasgow, men havde lyst til teatret, blev 
tjener hos Edm. Kean og debuterede 1826 i London 
som OtJiello. A. gjorde stor lykke i England udenfor 
lyndon og paa fastlandet, mindre i London og slet ikke 
i sit fødeland. Han udmerkede sig især i Shakespeareske 
roller. 

Aldringer (Aldringen), Johan (1591 — 1634), greve, 
keiserlig feltherre, traadte ind i krigstjenesten og tjente 
sig 1622 op til oberst. 1626 blev han paa grund af sin 
tapperhed rigsfriherre, 1631 greve og felttøimester. Efter 
Tillys fald 1632 blev han chef for Ligaens tropper. 
1634 bidrog han som keiserligsindet til Wallensteins 
fald, slog senere samme aar svenskerne i omegnen af 
Donau, men beseiredes og faldt ved Landshut. 

AldrOVa'ndi, U 1 i s s e s (l 522— 1 605), ital. naturforsker, 
prof. med. og grundlægger af den botaniske have i Bo- 
logna. A. var frugtbar naturhistorisk forfatter og ansaaes 
for sin samtids ypperste naturforsker. 

Aldrova^ndia, se Kjødædende planter. 

Ale, se A v 1 e, A v 1 i n g. 

Ale [éljf eng. øl, tilvirket af lyst malt og humle. 

Aléa (lat.), terning. A. est ja'cta, (loddet) er kastet, 
et udraab, som tillægges Cæsar, da han 49 f. Kr. over- 
skred Rubicon og førte sin hær mod Rom. 

Alea^nder, Hieronymus (1480—1542), pavelig stats- 
mand, f. i det nordøstlige Italien, søn af en læge. Stude- 



nour lo — (?) accepter. akcep- 
teret veksel, m akcept. 

akcise — (t) Acdse f, Thor- 
sleuer f — (e| excise — (f; octroi m. 

ake — li fahren — (g) drive, ride, 
^'o in a hand-«ledge) — ® aller en 
traineau. 

akeleie - ® Akelei f - (e) 
columbine; culver-key — ® an- 
colie f. 



aker, se ager. 

ake vit — ft) Aquavlt m — (el 
aqua vllæ - ifj eau-de-vie f. 

akimbo <é) mctl hændeme i siden. 

akin (e) beslektet. 

aking - t Sihliltenfahrt f — 
(e) driving osv. (in a hand-sledge) 
— (?) promenade f ^course fi en 
traineau. 

akklamatiofi - (t) Akitiama- 



akcise— akkord 

rede saavel medicin som humaniora og teologi og blev 
1508 professor i græsk ved universitetet i Paris. 1516 
blev han Vatikanets bibliotekar og sendtes senere som 
pavelig legat til Tyskland, hvor hau ivrig bekjæmpede 
protestanteme. 1524 blev han erkebiskop i Brindisi, 
1537 medlem af den pavelige reformkommission, 1538 
kardinal. 

Alea'rdi, Aleardo (1812—78), ital. digter og poli- 
tiker, skrev digte prægct af værdigt alvor og gjennem- 
strømmet af friheds- og fædrelandskjærlighed ; de vakte 
begeistring under den italienske frihedskamp. 

AleC8a'ndri, Va si le <1821— 90), rumænsk politiker 
og digter, opholdt sig i længere tid i Frankrige, arbei- 
dede stadig for sit lands sag, har havt stor betydning 
for rumænsk litteratur ved sin samling af rumænskc 
folkesange og ved sine egne vakre digte, hvoriblandt 
udmerkede ballader ; hans krigssange under den nissisk- 
tyrkiske krig 1877 — 78 blev stadig sunget; mindre be- 
tydelig som dramatiker. 

AleiCSiner er stoffe, som forekommer normalt i 
blodserum hos dyr og mennesker, og som har en 
vsraentlig betydning for organismens naturlige immuni- 
tet (s. d.) for smittestoffe. 

Ale'ktO («den aldrig hvilende »)i i den græ. mytologi 
en af Erinyerne (s. d.). 

Alemån, Mateo, f. før 1550, d. efler 1609, sp. for- 
fatter, har skrevet den bekjendte eventyrroman <Vida 
y bechos del picaro Guzman de Alfarache», ypperlig 
som tidsbillede og i stilistisk henseende. 

Alema^nner, se Alamanner. 

Alembert [alåbærj, Jean Lerond (1717—83), fr. 
matematiker og filosof, f. i Paris. Han har særlig ar- 
beidet for udviklingen af integralregningen og matema- 
tikens anvendelse i mekaniken. 1741 blev han medlem 
af «Académie des sciences» og 1746 af akademiet i Berlin. 
Han deltog i arbeidet paa Diderots encyclopædi, til hvil- 
ken han skrev indledningen, hvor han søger at udvikle 
gangen i videnskabernes udvikling og maalet. 

Alemtejo [aléteioj (d. e. hinsides Tejo), Portugal, den 
største, men slettest befolkede provins. 24 390 km.^ 
med 416000 indb. Skoge af korktrær, dyrkning af korn, 
gode græsgange og mineralforekomster; nsesten ingen 
industri. Hovedstad Evora. 

Alen (sv. aln, t. Elle o. s. v.), længdemaal (som nu er 
afskaffet i Norge og mange andre l%nde), inddelt efter 
duodecimalsystemet i tommer. Længden er forskjellig i 
de forskjellige lande, saaledes i Norge 0.6275, Danmark 
0.6277, Sverige 0.5938, Bayern 0.8330, Preussen 0.6669 
o. s. v. meter. 

Alencår, José Martiniano de (1829—77), bra- 
siliansk politiker og forfatter, har skrevet romaner med 
stof fra brasiliansk historie og kultur: «O Guarany>s 
«Iracema», «O Gaucho» o. m. a., samt skuespil: «O Dc- 
monio familiar». 

Alen^on falåsd']. Frankrige, hovedstad i depart. Orne 
(Normandie), 17 000 indb.; tidligere berømt kniplings- 
industri. Hovedby i det for sin hesteavl bekjendte 
distrikt Perche (percheronracen). Tidligere grevskab, 
hertugdømme. 

Alene saliggjørende er en af de egenskaber, som 
den romersk-katolske lære tillægger kirken. Eftersom 



tion f — (e) ncclamatlon — (?) ao 
clamation T. 

akklimatisere — akkllma- 
tisieren — (e^- acclimate, acclima- 
tize — iT) acclimater. 

akkllmatisering — (T) Akkli- 
matislerung f — (e) acclimation. 
acclimatization. acclimature — (f) 
acclimntation (\ (resultatet^ accli- 
mntcnient m. 



akkompagnere — (f) akkom- 
pagnieren, begleiten — (e) accompany 
— (f) accompagner. 

SLKkord — (i) Akkord m, Vcr- 
gleich m ; Verabredung f — (e) 
agrcement, bargnin, compromise ; 
(i musik) chord — [ti (aftale) con- 
vention f: traitém; (om leverance) 
entreprise f; (med kreditorer) ar- 
rangement m; (mus.) accord ro. 



199 



akkordere— akse 

romerkirken anser sig som den eneste sande, af Kristus 
stiftede, kirke, kan mennesker kun vinde frelse i og 
gjennem denne. «Udenfor kirken ingen frelse.» 

Aleph, det første bogstav i det hebraiske alfabet (j^). 
Er som de andre hebr.-fønik. bogstavnavne gaaet over 
i græsk: alfa. 

Ale'ppO el. Haleb, liovedstaden i det tyrk. vilsget 
af samme navn i det nordi. S\Tien, ved Koveik, 125 000 
indb. I oldtiden kjendt som Berøa, har A. fra tidlig 
tid været stapelplads for karavanhandelen med Indien, 
Persien og Armenien. Byen er berømt for sine skjønne 
omgivelser og mange prægtige bygninger. Handel med 
klæde, galæbler etc; silke-, bomulds- og sjalsvæverier; 
guldtrækkerier. Som dens havn tjener det 100 km. 
(4 dagsreiser) Qernt liggende Iskenderun (Alexandretta). 

Alesia^ hovedstad i mandubiernes land i det gamle 
Hallien ; i denne by blev Vercingetorix, der aar 52 f. Kr. 
ramlede gallerne til kamp mod Cæsar, beleiret af denne, 
iOg byen blev indtaget af Cæsar. Napoleon III foretog 
udgravninger, andt rester af A. ved Alise-Sainte-Reine 
»(C6te d'Or) og reiste en statue af Vercingetorix der. 

Alessa^ndria, Norditalien, provins (den østl. del af 
Piemont), 5088 km.' med 830 000 indb. Hovedstad A. 
^ed elvene Bormidas og Tanaros sammenløb; har 
mange pragtbygninger, et akademi for videnskab og kunst 
<(dei immobili), flere lærde skoler. Linindustri, makaroni- 
tilberedning. Betydelig handel. Knudepunkt for flere 
Jernbanelinjer. 71000 indb. Byen anlagdes 1168 af de 
forbundne lombardiske byer mod keiser Fredrik Bar- 
barossa, opkaldtes efter pave Alexander III; sterkt be- 
fæstet; den har været erobret flere gange, af prins Eugen 
1707, af Napoleon Bonaparte 1796, af russerne og øster- 
rigerne juli 1799. Efter slaget ved Marengo (1800) 
afstodes her Norditalien med 12 fæstninger til Frankrige. 
I krigen 1848 — 49 var den piemontesemes vigtigste 
vaabenplads. 

A!e'ssi, G a 1 e a z z o (1512—72), berømt ital. bygmester, 
f. i Perugia. Hans hovedvirksomhed falder i Genua, 
hvor han opførte den skjønne kirke S. Maria da Carig- 
nano samt en række pragtfulde paladser, hvoriblandt 
Palazzo Spinola og det nu ødelagte Palazzo Sauli. 

Ale'8Sio, Tyrkiet, Albanien, by kort ovenfor Drins 
munding. 3 000 indb. 

A Pestompe [a IcM&p] (fr.), en ved udgnidning med 
stub (estompe) eller viskelæder udført tegning. 

Aletschgletscher, den største jøkel (gletscher) i 
Alperne, 20 km. lang, paa sydsiden af Jungfrau og 
Aletschhorn (4 198 m.). 

Aleuådeme, i oldtiden berømt herskerslegt i Larissa 
i Thessalien. 

AleuriteSy aleuritesolje, fede oljer, der faaes af 
aleurites iriloba og a, cordata. Den første har lignende 
egenskaber og anvendelse som livolje — til fernisser, 
sæber og til forfalskning af olivenolje. Den sidste 
(kinesisk træoljc) er maaske den hurtigst tørrende af alle 
oljer og giver en udmerket fernis. 

Aleurométer (græ).. et af Boland opfundet apparat til 
undersøgelse af hvedemels hævningsevne ved bagning. 

Aleuron, en form af eggehvide, der forekommer som 
alm. reservenæring i frø. Den opstaar i protoplasmaets 
saftrum, idet disses eggehvidegehalt under frøets mod- 



Aleph— Alexander 



200 



ning stiger, medens vandmængden aftager. A. udskilles 
da i form af a.-korn (poteinkorn). Disse bestaar af en 
eggehviderig grundmasse, i hvilken der gjerne er ind- 
leiret eggehvidekrystallolder og globoTder, hvis indhold 
især er et dobbeltfosfat af kalk og magnesia. Særlig 
store er a. i oljerige frø. 

Alefiter, der bebor øgruppen af samme navn og den 
sydvestl. del af halvøen Alaska, deler sig i to dialektisk 
forskjellige grene, Atka i v. og Unalasjka i ø. De hen- 
føres sedvanlig til eskimoerne, skjønt de i kulturel og 
sproglig henseende adskiller sig ret sterkt fra disse. 
Fordum var a. en kraftig, livsglad stamme, men under 
de russiske kolonisters brutale behandling svandt de især 
i 18 aarh. sterkt ind i tal og har nu tabt sit nationale 
særpræg. Den forkuede indfødte befolkning har efter- 
haanden antaget russ. klædedragt og levevis. I ældre 
tid søgte a. ligesom eskimoerne sit underhold paa havet, 
ved hval- og sælfangst med harpun samt fiske fra sine 
skindbaade. Festlige sammenkomster med opførelse af 
religiøse ceremonier og maskedanse var almindelige. De 
egteskabelige forhold var frie, polygami udbredt. Sam- 
fundsformen nærmest kommunistisk, dens grundlag 
store fælleshusholdninger med kommunalhuse. — Deres 
største landsby (200 hytter) ligger paa Unalasjka. 

Alefiteme, en 1500 km. lang kjede af ca. 150 høie, 
sterkt vulkanske øer, strækker sig fra halvøen Alaska 
(Nordamerika) over mod Kamtsjatka (Asien) og danner 
Beringshavets grænse mod syd, 14 581 km.' med 2 400 
indb. Unalasjka er hovedsædet for den amerikanske 
hval- og sælfangst. Den høieste vulkan er Sjisjaldin 
(2 729 m.) paa Unimak, den største og østligste ø. Øeme 
opdagedes 1741 af Bering, solgtes 1867 af Rusland til de 
Forenede stater, hvor de er indlemmet i territoriet Alaska 

Alexander. Paver. A. II (pave 1061—73), f. i Baggio 
ved Milano af adelig slegt. Ved Hildebrands indflydelse 
blev han 1061 valgt til pave og tiltraadte straks sit 
embede uden at afvente keiserens billigelse. Som følge 
deraf lod denne en modpave vælge. Dog lykkedes det 
A. paa kirkemødet i Man tua 1064 at hævde sin ret til 
pavestolen. Han optraadte med stor myndighed overfor 
tyske biskoper som overfor fyrster. Saaledes fik Sven 
Estridsøn og Vilhelm Erobreren paalæg om at udredc 
de skyldige gaver til den hellige stol. Kom tilsidst i 
strid med Henrik IV af Tyskland og døde under denne 
21 april 1073. — A. Ill (pave 1159—81), f. i Siena. Allerede 
som kardinal havde han vist sit fiendskab mod keiser 
Fredrik I, hvorfor denne lod vælge en modpave, Victor IV. 
Herved udbrød en kirkestrid, som i mange aar delte 
kirken i to fiendtlige leire. Først efter nederlaget ved 
Legnano 1176 bekvemmede keiseren sig til at slutte fred 
og anerkjende A. III. En endnu større seier vandt paven 
over Henrik II af England, som maatte underkaste sig 
en ydmygende kirkeboid i anledning af mordet paa erke- 
biskopen Thomas Becket. 1179 kunde A. sammenkalde 
et stort kirkemøde i Lateranet. Dette vedtog, at en pave 
kun kunde vælges af kardinalerne, og at to tredjedele af 
stemmerne afgjorde valget. Kort efter tvang et oprer i 
Rom A. til at forlade byen. Han døde 1181 i Civitå Castel 
låna. — A. IV (pave 1254 — 61) tilhørte grevcrne af Segni*s 
slegt. Overtog ligesom sin forgjænger formynderskabet 
for den unge prins Konradiu, men forfulgte her\'ed sine 



(arbeide) paa akkord — (t) in 
Akkord — (e) by the job — fj a 
forfalt; & In tdche. gaa paa 
akkord — -J) slch abflnden — (e) 
make terms — (?) s'arrani?cr, trans- 
ifjer. pactiaer. akkordarbeide 
- (t) Akkordarbeil f - (e) task-, 
plece-work, Job — (t) travail (,m) 
H forfalt (A la piece). 
akkordere -- 'S) akkordleren 



I — © agree, bargaln — (f) tral- 
j ler. 

I akkreditere — akkreditieren, 
beglaubigen — ^ (gesandt, konsul) 
I accrcdit; (en hos) open a credit 
I for one wIth — (t) (gesandt) ac- 
I crédtter; (I forretningsverdenen) 
I ouvrir un crédit å q. 

akkreditiv - ® Akkreditiv n; 
I Beglaubigungsschreiben n; Kredit- 



brlef m - @ letter of credit — (f) 
lettres (f pl) de créance; (handels- 
spr.) lettre (f) de crédit. 

akkurat — ® akkurat, genau, 
panktlich, sorgfilltig — @ exact. 
nccurate; (om person) precise, 
punctual ; (nelop) exactly, precisely, 
just so — (f) exact; précis; exacte- 
ment. avec soin; (netop) préclsé- 
ment. 



akkuratesse — ® Akkuratewr 
f. PQnkUichkelt f, Sorgfalt f - {f\ 
Bccuracy ; punctuality — |) exacti- 
tude f; soin m; préclslon f. 

akrobat - (f) Akrobat m, SciU 
tflnzer ra — © acrobat — f) acro- 
bate m. 

aks — ® Ahre f — i£) ear, spike 
- (f) épi m. 

akse— (t)Achse f— ie)axls -X' axem. 



201 



Alexsander den store 



202 



egne interesser. Dette førte ham i strid med Manfred, som 
han banlyste; forøvrigt formaaede han ikke at udrette syn- 
(lerligt. Døde 1261 i Viterbo. — A. V(pave 1409—10) valgtes 
til pave af kirkemødet i Pisa, der havde afsat Benedikt 
XIII og Gregor XII, som kjæmpede om magten. Da disse 
ikke Vilde træde tilbage, blev skismaet saa langt fra 
hævet, at kirken tvertimod deltes mellem tre paver. Den 
romersk-katolske historieskrivning betragter Gregor XII 
som den retmæssige pave. — A. VI (pave 1492 — 1503), 
f. 1430 el. 1431 i Xativa ved Valencia, adopteredes af 
sin raorbroder pave Calixtus III af slegten Borgia. Hans 
pavelige onkel overdrog ham en mængde kirkelige Em- 
beder, hvorved han samlede sig store rigdomme. Disse 
anvendte han dels til at tilfredsstille sin pragtlyst, dels 
til et udsvævende liv. Dette fortsatte han, eflerat han 1492 
var blevet pave, uden at bryde sig om den forargelse, 
det vakte, eller den domsforkyndelse, som f. eks. Savo- 
narola rettede mod ham. Hans formaal var først og 
fremst at skaffe sine mange bøm rige italienske fyrsten- 
dømraer. Hertil var alle midler gode: vaabenmagt, snig- 
mord og politiske rænker. Pengemidleme bragtes tilveie 
ved simoni, afladshandel og en skat, der blev paalagt til 
krig mod tyrkerne. A. VFs papat er saaledes et af de 
mørkeste blade i pavedømmets historie. Døde 1503. — 
A. VII (pave 1655 — 67) protesterede som nuntius mod den 
westfalske fred. Som pave oplevede han den svenske 
dronning Kristinas overgang til romerkirken. Han begun- 
stigede jesui terne og stillede sig paa deres side i kampen 
mod jansenismen. — A. VIII (pave 1689 — 91) tilhørte en 
venetiansk adelsfamilie. Ved Ludvig XlVs hjælp blev han 
valgt til pave, men viste sig dog ligesaa uvillig som sine 
forgjængere til at anerkjende de af kongen opstillede 
gallikanske rettigheder. Han fordømte den jesuitiske 
lære om den «filosofiske synd», d. e. at en synd, som 
begaaes uden klar bevidsthed om at krænke Gud og 
bn'de hans love, er let tilgivelig og kun drager timelige 
eller kirkelige straffe efter sig Døde 1691. 

Alexander den store (356—323 f. Kr.) var søn af Filip 
af Makedonien og den epirotiske. kongedatter Olympias. 
A. blev opdraget af sinr tids lærdeste mand, filosofen 
Aristoteles, og havde under hans ledelse helt tilegnet sig 
den græske dannelse; Homers digte var hans yndlings- 
laesning. A. var af naturen ædelmodig og vidste at 
gjøre sig elsket baade af sit folk og sine soldater; lykken 
gjorde ham dog tilsidst overmodig. Baade som regent 
og som feltherre staar han som den første i den græske 
historie. Han var personlig tapper, sine planer lagde 
ban med stor omhu og beregning, og naar han havde 
fattet en beslutning, udførte han den med hensynsløs 
kraft og ihærdighed. Man vilde gjøre A. uret ved i ham 
blot at se en ærgjerrig erobrer; hans erobringer stod 
for ham som et middel. Hans maal var at samle den 
splittede græske verden under sig og ved hjælp af de 
store kræfter, som her endnu laa gjemt, underlægge sig 
de østlige lande og udbrede den græske kultur over dem. 

A. var 20 aar, da han i 336 f. Kr. ved faderens død 
blev Makedoniens konge. Han var dengang allerede en 
prøvet kriger og havde i slaget ved Chæronea (aar 338) 
i spidsen for det makedoniske rytteri afgjort slaget til 
fordel for sin fader. Straks efter sin tronbestigelse blev 
A. af grækeme paa et møde i Korinth valgt i sin fadei*s 



aksel I - (paa vogn) Achae < 
f. <paa raaskinc) Welle f - @ (Ul 
hjal OST.) axle(-tree): (paa maskine) 
•haa - ;?) (vdjgna) esaleu m; (tfla- 
»Wn«) arbre m. 

aksel II (tknlder) -©Achself. 
Schuller f- @ ahoulder -- ® épaule f. 

aksle - ® aur die Schulter 
nehraen — @ ahoulder — (?) endosaer. 

akt I - ® Akt m. Handlung f; 



(i akuespll) oga. Aunsug m; (I lov- 
spr.) Akte f. Urkunde f — © oet, 
(høltidelig) solemnity. ceremony — 
® acle ln; (trøltrdel.) cérémonle f; 
(dokument) ogs. document m. 
akter — ® Akten — (?) papers — 
(?) piécea f pl. aktstykke - 
AktenatOck n. Dokument n — @ 
document — (f) acte m. document 
m; pléce f. 



aksel— aktiva 

sted som overanfører paa det tog, som var besluttet 
mod perserriget. først maatte han dog sætte sig i respekt 
hos de nordenfor Makedonien boende halvvilde folkeslag. 
Et rygte om, at han var falden deroppc, bragte Hellas 
til at falde fra. Hurtig stod A. for Theben med en hær; 
byen blev erobret og jevnet med jorden ; de øvrige græske 
folk faldt da til fode. Vaaren 334 var A. færdig med 
sine rustninger mod det dengang svækkede perserrigc, 
hvis konge den personlig hæderlige Dareios Kodomannos 
manglede kraft til med held at optage kampen. A.s hær 
bestod kun af 30 000 fodsoldater og 5 000 ryttere; en 
femtepart af hæren var fra Hellas. Ved elven Granikos 
slog han de lilleasiatiske satraper, her som overalt med 
fare for sit eget liv. Han fortsatte derpaa sydover langs 
Lilleasiens kyst for at sikre sig hele kystlandet, før han 
drog til det indre; herved blev perserne afskaaret fra 
at sætte sig i forbindelse med de i hemmelighed mis- 
nøiede hellener. Fra kysten drog A. gjennem det indre 
af Lilleasien til Gordion, 
hvor han med sverdet 
løste den gordiske knude. 
Gjennem de ubesatte pas- 
ser over Taurusbjergene 
kom han ned i Kilikien, 
hvor perserkongen stod 
med en hær paa 700000 
mand for at dække veien 
til Syrien. Ved Issos stod 
det afgjørende slag høsten 
333. A. kastede sig med 
sit rytteri mod Dareios, 
som maatte forlade sin 
stridsvogn og flygte tilhest. 
Dermed var slaget vundet; 
A. gjorde et umaadeligt 
bytte og tog Dareios' mo- 
der, hustru og døtre til- 
fange. Dareios bød for- 
gjæves fred og tilbød at 
afstaa alt land vest for 
Eufrat; A. afviste alle tilbud; han vilde have det hele. 
Toget gik nu videre sydover langs Syriens kyst, hvor de 
fønikiske byer overgav sig i haab om at kunne redde 
sin handel; kun Tyros satte sig til modverge og gav sig 
først efter en seig modstand. I Jerusalem blev A. mod- 
taget med aabne arme, ligesaa i Ægypten, hvor persernes 
herredømme altid havde været forhadt. A. forstod der- 
imod at vinde ægypterne ligesom de andre overvundne 
folk ved at vise en stor, a f Aristoteles indprentet tolerance 
ligeoverfor deres religiøse og nationale eiendommeligheder. 
Det var ogsaa for at gaa ind i sine orientalske under- 
saatters tænkemaade, at han af Jupiter Ammon lod sig 
erklære for dennes søn ; orientalerne var nemlig vant til 
i sine konger at se guder. Under sit ophold i Ægypten 
grundlagde A. byen Alexandria. I 331 drog A. mod det 
indre af perserriget, gik over Eufrat og Tigris og slog 
paany Dareios paa sletteme ved Arbela og Gaugamela, 
nær Ninives ruiner. Dareios blev slaaet og flygtede til 
de nordlige provinser. A. indtog derpaa rigets hoved- 
byer Babylon, Susa og Persepolis, som blev brændt til 
hevn for Akropolis' brand under perserkrigene. I perser- 




Alexander den store. 
Buste I Museo CapitoIIno 1 Rom. 



akt II: sætte I rigets akt- 

® flehten. in die Acht thun — e) 
put under the ban of the Empire 
— (f) meltre au bnn, proscrire. 

Akte ® f, aktstykke, dokument. 
Akten f pl. akter. 

aktie — (t) Aktie l — {e)sh.nre: 
stock — (f} action f. aktiesel- 
Skab — (t) AkUengesellschan f - 
@ Jolnt-stock company, company 



of shareholders — (?) toclété (D 
par actlons (d'actlonnaires). 

aktionær — ® Aktionflr m. 
Aktieninhaber m — (g) shareholder 
— (f) actlonnaire m. 

aktiv - ® aktiv, thfitig - @ 
actlve — (f) actlf. 

aktiva — ® Aktiva n pl — (e) 
assets. debts owlng. debts actlve — 
(f) dette (0 active. 



203 



aktor-al 

kongens skatkammer fandt han 800 mill. kr. i sølv og 
guid; disse sattes i cirkulation til stor lettelse for han- 
delen. A. forfulgte derpaa Dareios, som imidlertid blev 
myrdet af en af sine ledsagere. A. fandt perserkongen 
døende, lod ham høitidelig begrave, i kongegravene i 
Persepolis og optraadte fra nu af som kongens arving, 
hvorpaa hele riget snart underkastede sig. A. søgte at 
vinde perserne for sig ved at ligestille dem med make- 
donerne og hellenerne; han optog dem i sin hær og 
gjorde dem endog til statholdere. Dette ærgrede hans 
egne ofRcerer og soldater, som var draget med i haab 
om, at al rigdom og ære skulde tilfalde dem. Da A. 
ogsaa optog meget af det persiske hofceremoniel, blev 



Alexander den store 



204 



bestemt til rigets hovedstad. Her fortsatte han arbeidet 
med at ordne sit rige og med at forsone sine gamle og 
nye undersaatter med hinanden. En hel del af de 
makedoniske soldater blev sendt hjem rigt begavet; 
andre blev igjen og egtede persiske kvinder. Selv var 
A. først gift med en baktrisk fyrstedatter. den skjønne 
Roxane, nu egtede han en af kong Dareios' døtre. A. 
nærede ærgjerrige planer om videre erobringer; han 
rustede sig til et tog mod Arabien, og der taltes om 
planer om at erobre Nordafrika og saa tåge kampen op 
mod romerne. Men hans kraft var brudt; det strenge 
arbeide, de udstaaede strabadser og umaadeholdenhed i 
vin havde knækket ham; kun 33 aar gammel døde A. i 



ALEXANDER DEN STORES RIGE 




misnøien saa stor, at det kom til sammersvergelser mod 
hans liv ; mange maatte bødc med livet, deriblandt hans 
gamle underanfører Parmenion. I 327 fortsatte A. sit 
erobringstog; denne gang gjaldt det Indien. Gjennem 
elven Kabuls dalføre drog han ned i landene ved Indus 
og underlagde sig disse. Da han saa vilde gaa gjennem 
ørkenen til Gangesdalen, negtede hans soldater at følge 
længere paa den eventyrlige færd. Han drog derpaa ned 
langs Indus helt til elvens munding. Herfra sendte han 
Neark med en flaade for at naa frem til Eufrats mun- 
ding, hvilket ogsaa lykkedes. Selv drog A. under store 
vanskeligheder, særlig mangel paa vand, gjennem 
Belutschistans ørkener til Babylon (324), som han havde 



Babylon, aar 323. Hans lig kom til at hvile i Alexandria : 
hans sarkofag er nu i British museum. 

A. blev revet bort midt i sit arbeide; men hvad han 
fik udrettet, gjør ham dog til en af verdenshistoriens 
merkeligste og betydningsfuldeste mænd. Han naaede 
ikke sit maal helt; landene øst for Tigris rev sig senere 
løs og faldt tilbage til østerlandsk kultur; men hele 
Forasien og Ægypten blev varig vundet for det græske 
sprog og den græske civilisation. Paa dette grundlag 
danner sig en virkelig verdenskultur, hellenismen, og 
herigjennem banes veien for den universelle religion, 
kristendommen. Videnskaben fik et uhyre nyt stof at 
arbeide med, idet de hidtil afstængte østlige lande aab- 



aktor — Aktor m, Klflger. 
Anklfliter m — (e) counsel for the 
proMcutinn — (ti pnrtle t f) publique. 

aktuel - (i; nktuell — (c) ac- 
tual, present — (f' palpitant d'ac- 
tuallté. octuel. 

akustik - (i; Akustik f - (e) 
ocoufttics pl — '() acoustique f. 

akvarcl— veiAquarell n -(e) wnter- 
colour drawin{{ — (r aquarelle f. 



akvavit, se akevit. 

al - {Tl all - @ all - ® tout. 
alt andet end ~ (t) nichts we- 
nif(er als — (e) anything but, any- 
thlng rather than — (fj (ne . . .) 
rien moins que. (alt) ( alt, naar 
alt kommer til alt — \^ alles 
in allem, alles elngerechnet ; im 
Ganzen genommen, schllessllch, 
wenn's um und um kommt — @ 



all together. all told; aner all. 
when all comea to all. In the eod 
— (f) somme totale, au (en) total, 
en tout: å tout prendre, aprés 
tout. en somme, fremfbr alt — 
(T) vor allen DIngen, xuvOrderst — 
@ above all, of all thlngs — (f; 
avant tout. almagt — (i) All- 
macht r — (e) omnlpotence, all- 
mlghtiness — (f) toute-puissance f. 



almøgtlg - ® aUmåchtlg - (^ 
allmlghty, all-powarAil — $ tout- 
puisaant. alsidlg - allaeitig 
— @ manlflold. multlfarious : ver- 
satUe, universal — (f) univeræl. 
alvldende - ® aUwisaend - ^) 
omniaclent, all-knowing — f' qui 
salt tout; (rei.) omnlsdent. al- 
videnhed - Allwlssent>eit r- 
|£) omnisdencc — (?) toute-acleooe f. 



205 Alexander Sevérus— Alexander af Battenberg 206 



Dedes for gnesk videnskabelighed. Handel og industri 
tog et mægtlgt opsving paa grund af det lette ombytte 
af varer, som den nye forbindelse mellem landene med- 
førte; nye færdselsveié aabnedes, og flere af Alexander 
med genialt blik grundede byer blev nye knudepunkter 
i verdensomsætningen, saaledes Alexandria, Herat og 
KanSafmr. 

Alexander Sevérus, romersk keiser 222—35, var som 
barn blevet adopteret af sin fætter, keiser Heliogabalns 
og blev efler dennes drab keiser. Han lededes først af 
sin bedstemoder Julia Mæsa, senere af sin kloge moder 
Julia Mamæa. A. var en fint dannet og ædel mand; 
han viste sig tolerant mod de kristne. Han forberedte 
skillet mellem den militære og civile administration ; 
han støttede sig til senatet, men kunde ikke holde styr 
paa soldateme, der dræbte hans raadgiver, den store 
retslærde Ulpian. Da han viste sig som uheldig felt- 
herre først mod perserne, derefter mod germanerne, blev 
han med sin moder dræbt af soldateme i Mainz. 

Alexander. Keisere af Rusland. A.IPavlovitJ 
(1777—1825), søn af Paul I og Marie af W(irtemberg, havde 
til lærer schweizeren Laharpe. Efter faderens mord 
1801, til hvilket hans stilling var noget tvetydig, besteg 
han tronen og tråk sig straks ud af det mellem de nor- 
diske magter sluttede neutralitetsforbund. A. var paa 
denne tid sterkt besjælet af de moderne ideer, og man 
imødesaa over hele Rusland en almindelig reformemes 
tidsalder, da han i 1805 blev trukket ind i koalitionen 
mod Napoleon. Hermed fik hans heldig indledede reform- 
arbeide sin afslutning, og i 10 aar er han sammen med 
det øvrige Europa optaget med Napoleon. Austerlitz, 
Eglau, Friedland, Tilsit og Erfurt er de større navne i 
kampens første afsnit for A.s vedkommende og forbereder 
den store nationalkrig i 1812, som betegnes ved Napoleons 
tog til Rusland. Napoleons nederlag 1812 gav alle hans 
fiender mod, og A. blev fra nu af en af de vigtigste 
ledere i det forbund, som knuste Napoleon ved Waterloo 
OS gjenoprettede Europas fred. Medens krigen 1812 for 
det russiske folk blev gjennemgangsleddet til en liberal- 
isme, som allerede begyndte at gjøre sig sterkt gjæl- 
dende i A.s egen tid, blev A. selv mere og mere reaktionær 
med aarene, efterat han var kommet under indflydelse 
af madame Krfidener, sammen med hvem han betegnes 
som ophavsmanden til «den hellige alliance». Dette 
stigende modsætningsforhold mellem A. og de liberale 
kræfter i det russiske folk ledede i hans sidste leveaar 
til en vidt forgrenet sammensvergelse («decembristerne»), 
fra hvis anslag han alene blev befriet ved betimelig død. — 
A. II Nikolajcvitj (1818—81) fulgte sin fader Nikolai I 
paa tronen 1855 og sluttede 1856 Krimkrigen ved freden 
i Paris. Den sterke reform bevægelse paa alle omraader, 
som gjorde sig gjældende umiddelbart efter Krimkrigen, 
og som A. selv følte sig personlig tiltalt af, ledede til, at der i 
slatten af 1850-aarene og begyndelsen af 1860-aarene blev 
foretaget en række gjennemgribende forandringer paa det 
sociale, retslige og kommunale omraade, hvoraf den 
uden sammenligning vigtigste er livegenskabets ophævelse 
1861 og semstvo-institutionen 1864. Modsætningen mellem 
de reaktlonære kræfter, som fandt disse reformer altfor 
vidtgaaende, og de liberale og radikale kræfter, som ikke 
fandt dem vidtgaaende nok, bevirkede, at reformerne i 



alabast— alarmer 

flere henseender ikke alene forfeilede sin hensigt, men 
endog kom til at virke mod sin idé. Dette forhold kom 
især tilsjrne i løbet af 1870-aarene. For udenrigspol i tikens 
vedkommende maa i første række nævnes oprøret i 
Polen 1863, som blev bestemmende for Ruslands passive 
holdning saavel under den dansk-tyske krig 1864 som 
under den fransk-tyske krig 1870 til erkjendtlighed for 
den neutrale stilling, Preussen havde ind tåget 1863, og 
i 1872 førte til dannelsen af Trekeiser-forbundet med 
Tyskland og Østerrige- Ungarn. A. stod paa denne tid 
nærmest som reaktionens repræsentant, men det lyk- 
kedes alligevel at holde de radikale kræfter («nihili- 
sterne») nede, indtil krigen med Tyrkiet 1877—78 for en 
tid bortledede opmerksomheden fra de indre forhold'. 
Efter krigen tog den nihilistiske bevægelse ny fart, og 
efter en række attentatforsøg blev A. dræbt ved et 
bombeattentat i St. Petersburg 13 mars 1881. Nogle 
timer i forveien havde han undertegnet en ukas, som gik 
ud paa, at der skulde nedsættes en række konsultative 
kommissioner til drøftelse af landets stilling. — A. III 
Alexandrovitj (1845 — 94), næstældste søn af fore- 
gaaende, egtede aaret efter sin ældste broder, storfyrst 
Nikolaus* død i 1865 dennes forlovede Maria Feodorovna 
(prinsesse Dagmar af Danmark, datter af Kristian IX). 
Som storfyrste uden udsigt til at blive tronfølger havde 
A. hidtil staaet helt udenfor politiken, og dette forhold 
i forbindelse med de reaktionære teorier, som han nu 
blev bibragt af sin lærer Pobjedonoszjev, fik bestemmende 
indflydelse paa ham. Som tronfølger undlod A. ikke ved 
flere leiligheder at lægge for dagen, hvor lidet han sym- 
patiserede saavel med sin faders indenrigs- som med 
hans udenrigspol i tik, og ved sin regjeringstiltrædelse 
(1881) erklærede han efter at have ladet sin faders mordere 
henrette, at han agtede at opretholde det tidligere selv- 
herskerprincip. Denne politik gjennemførte han konse- 
kvent i de følgende 13 aar gjennem en række foranstalt- 
ninger, som tog sigte paa at realisere hans politiske 
ideal: én nationalitet, ét sprog, én religion og én stats- 
form. Hans russificeringsforsøg i Østersjøprovinseme, 
Polen og Finland, jødeforfølgelseme og hans indskrænk- 
ning af semstvo-institutioneus myndighed kan her nævnes 
som -eksempler. Paa udenrigspolitikens omraade var 
han afgjort fredeligsindet, uden dog at bryde sig om. 
hvorvidt hans politik til fremme af Ruslands tarv mødte 
mishag eller ikke hos andre. Dette forhold førte i 
slutten af hans regjering til et skarpt modsætningsfor- 
hold til Tyskland og en tilnærmelse til Frankrige, medens 
han i Asien fortsatte Ruslands traditionelle udvidelses- 
politik uden dog at komme i konflikt med England. 
Ved sin død i novbr. 1894 blev A. efterfulgt af sin 
ældste søn, Nikolaus II. 

Alexander af Battenberg (1857—93), fyrste af 
Bulgarien. Som brodersøn af Alexander Ws gemalinde 
fulgte A. 1877/78 sin onkel i den mssisk-tyrkiske krig. 
Da Bulgarien ved Berlinerfreden blev ophøiet til et sær- 
eget fyrstendømme under tyrkisk overhøihed, blev A. 
i 1879 paa tsarens anbefaling enstemmig valgt til fyrste 
af den bulgarske sobranje. Hermed begyndte en re- 
gjeringstid fuld af de største vanskeligheder, da A. paa 
den ene side var trykket af de forskjellige repsæsen- 
tanter for det officielle Rusland, som vilde gjøre ham 



allehelgenMUg - Allerhdli- | 
«m(fcrt) - @ A]l-H«llow(») - ^ 
b Toimaint f. allesteds - 
aUenUudben, ollcrorten — @ ever}'- 
whcra — d) partoat. allesteds- 
a æ rr ær else — ©Aiigegenwart f 
- @ omoIpreMnce. nbiquity — ^< 
omnlpriaenee, toolc>préaence f. 
allestedsflflBrværende - (i 
•lltfegenwirtig — {^ omnlpreienl. 



ublquitoos — ® préaenl partout; 
omnlpréaent. 

alabast - Alabaster m - (g) 
alabaater — ® albAtre m. 

alaek ^ aki a1ack-a-dayl 

(?) gud l^tflpe mig! 

alacHfy (^ opmuntrc. 

alaerlous >é^ kvik, rask, ftvidlg. 

alacrity (e"' kvikhed. raskhed, 
ftvldighed. 



alamble d) m, (destlIl«r)kolbe. 

alambiquer(F): s*alamblquer 
1'esprlt, bryf|e slii IxJerne. alam- 
biqué, forskruet. 

aland (bot.) — ® Alanl m — (g) 

elecarapane — ^ aunée f, Inule f. 

alanguissement d) m, tlappebe. 

Alantbeere ® r. solbnyr. 

alar ;e) vinge-, vinget; (bot.) 
gnfTelstillet. 



alarm, m larm. (Mil.) -^ 
Alarm m — (g) alarm — ff) alarme f. 

alami ø alarm(erlng), anskrlg. 
uro, bekymring; viekker<ur); kalde 
tu (ttoder) vaaben, alarmere, varale ; 
forurolige. leagtte. 

alarme (f) f. anskrig. nødskrig; 
alarm: uro, ttygt. 

alarmer if' forurolige. (op>- 
skriemme. 



211 



Alexandria— Alf Knutssøn 



212 



«le (op)— aléze 

og jødiske litteratur samledes. Biblioteket led sterkt 
ved ildebrand, da Cæsar blev beleiret i A. (47 f. Kr.); 
men kort efter blev det pergamenske bibliotek (se 
Pergamos) ført til A. som erstatning; i det 3 og 4 
aarh. e. Kr. ødelagdes biblioteket omtrent fuldstæn^ig; 
oogle rester blev vistnok senere ført til Konstantinopel. 
Beretningen om, at araberne skålde have opbrændt 
biblioteket under kalif Omar, er en krønike; der var 
paa den tid neppe noget tilbage at brænde. Kristen- 
dommen fik tidlig fast fod i A. Gnostikernes sekt havde 
sit sæde der, ligesom byen blev et sæde for den ældste 
kristelige teologi. I tiden efter den tyrkiske erobring 
<1517) laa A. nede, indtil det efter 1806 under Mehemed 
Ali begyndte at tåge sig op. Af dens gamle storhed og 
pragt er nu kun faa ruiner tilbage. 

Alexandria, Skotland, by i grevsk. Dumbarton, ved 
Leven, mellem Loch Lomond og Clyde. 8 000 indb. 
Med det paa den anden (v.) bred af Leven liggende 
Bonhill 12 000 indb. 

Alexandria, Nordamerikas Forenede stater, Virginia, 
Ted Potomac, 12 km. nedenf. Washington 15 000 indb. 

Alexandrija, Rusland. 1. By, guv. Kherssons n. del. 
14 000 indb. 2. By i guv. Volhynien, 7 km. n. n. ø. f. 
Rovno. 3. By ved Kuma, i Terek-provinsen. 

Alexandriner, et fransk versemaal, første gang anvendt 
i et heltedigt om Alexander (omtr. 1180) og i klassisk 
fransk litteratur brugt i alle digtarter undtagen den 
lyriske. Det er Jambisk, og verset bestaar af 12 el. 13 
stavelser, i regelen to og to vers afvekslende med mand- I 
ligt og kvindeligt rim. I Frankrige er anapæster blandet I 
ind mellem jamberne. I den dansk-norske litteratur | 
tndføres a. af Arreboe (s. d.); her overholdes strengt, at 
der skal være 6 jamber. Anvendt i Holbergs «Peder 
Paars», Wessels «KJærlighed uden strømper» etc, 

Alexandriner-dadler kaldes de ægyptiske dadler. 

Alexandrinske bibelover8ættel8e,den ældste græske 
«versættelse af det gamle testamente (og en af de ældste 
oversættelser overhovedet), opstaaet blandt de hellenistiske 
Jøder i Alexandria, som efterhaanden mistede kjcndskabet 
til hebraisk; ifølge «Aristeasbrevet» fremkommet paa for- 
anledning af den ægyptiske konge Ptolemæus II Phila- 
delphus (284 — 47), som i den anledning skal have ladet 
«a. 70 Jødiske lærde hente fra Jerusalem; den kaldes 
derfor ogsaa Septuaginta (LXX, «70»). Ældst og 
bedst er oversættelsen af Pentateuchen. Ca. 130 f. Kr. var 
ogsaa profeterne og delvis hagiograferne oversåt (jfr. pro- 
logen til oversæitelsen af Ben Sirachs bog). Septuaginta, 
som ogsaa indbefatter apokr3rferne, blev meget anseet; 
benyttedes ved synagogetjenesten udenfor Palæstina og 
«f kirkefædrene ; citeres i det ny testamente, hvis sprog- 
form den har paavirket; har formidlet den antike verden 
kjendskabet til jødernes hellige skrifter (af betydning 
for kristendommen!). Tekstkritisk særdeles vigtig: gjen- 
iiem den kan man slutte tilbage til en hebraisk tekst 
ca. 1200 aar ældre end det ældste hebraiske bibel- 
haandskrift. [F. Buhl, «Den gammeltestamentlige skrift- 
overlevering».] 

Alexandri% en varietet af krysoberyl, er et smaragd- 
^ønt, glasglinsende mineral, bestaaende af lerjord og 
beryljord, der især forekommer ved Takowaja i Ural ' 
samt paa Ceylon og i Brasilien. | 



Alexandropol, Rusland, Transkaukasien, by og fæst- 
ning i guvernementet Erivan, 32 000 indb. 

Alexandros, se Paris. 

Alexandro'v8k, navn paa flere byer i det russiske 
rige. 1. Sydrusland, guvernementet Jekaterinoslav, ved 
Dnjepr, 70 km. nedenfor Jekaterinoslav, 16 400 indb. 
2. Nordrusland, paa Kolahalvøen, ved Kolabugten paa 
Murmanskysten, anlagt 1899 ved Jekaterinahavn for at 
træde istedetfor den længere inde i bugten, ved mon- 
dingen af Tuloma liggende by Kola. Kan holdes aaben 
aaret rundt. 3. Paa øen Sakalin, paa vestkysten ved 
den Tatariske Golf. Sæde for forvaltningen af den russ. 
(nordlige) del af øen. 4. Kystprovinsen, ved Dc-Kastri- 
bugten, ligeoverfor øen Sakalin. Havn af samme navn 
sammesteds (Alexandrovski Post). 

AlexeJ Michailovitj (1629—76), tsar af Rusland, 
fulgte 1645 faderen Michael Feodorovitj Romanov paa 
tronen. Han kjæmpede heldig med Polen, dæmpede 
med strenghed de donske kosakkers opstand og fik bugt 
med forskjellige tronprætendenter. Med sin anden hustru 
Nathalia Narisjkin havde han sønnen Peter den store. 

AlexeJ Pe tro vitj (1690—1718), ældste søn af Peter 
den store og Eudoxia Lapuchin, var, paavirket af gammel- 
russerne, en ivrig modstander af faderens reformer, hvor- 
for Peter vilde udelukke ham fra tronfølgen. 1717 
flygtede A. til udlandet, men blev lokket tilbage ved 
løfte om tilgivelse. Efter sin hjemkomst arresteredes 
han, dømtes til døden, benaadedes, men døde i fængslet, 
maaske som følge af knut. Hans søn med Charlotte 
Christine Sofie af Braunschweig -Wolfenbuttel Peter II 
var keiser 1727—30. 

Alexe'Jev Jevjenij I va no vitj (1843—), rus. ad- 
miral, traadte tidlig ind i marinen, blev efter at have 
deltaget i flere lange ekspeditioner 1883 — 92 marine- 
attache i Paris. Under den japansk-kinesiske krig 1894 
— 95 ledede han som chef for den russiske stillehavs- 
eskadre okkupationen af Port Arthur. 1903 blev han 
generalstatholder (vicekonge) i Mantsjuriet og øverst- 
kommanderende baade tilsjøs og tillands i det Qerne 
Østen. Da han i begyndelsen af den russisk-japanske 
krig 1904 viste sig uduelig, blev han afsat og afløstes af 
Kuropatkin. 

Alexinatz, Serbien, by ved den ø. Morava, 5 800 indb. 
I omegnen tobaksavl og parafflnskifer. 

AlexTos i Komnenos (1048—1 118), søn af Johannes 
Komnenos, blev 1081 af sine soldater udraabt til keiser 
og styrtede Nikeforos III. Han paakaldte Vesteuropas 
hjælp mod tyrkerne og gav herved anledning til det 
første korstog. Da han saa, hvilke mægtige kræfter han 
havde sat i bevægelse, blev han bange, tvang de kristne 
fyrster til at aflægge lensed til ham for de lande, som 
de maatte erobre i Asien, og raodarbeidede dem hemme- 
lig. 1103 fik han besøg af Erik Eiegod og dennes 
dronning Bodil og senere af Sigurd Jorsalfar. 

Alexis, Willibald, se HåringW. 

AlexTus den hellige, i begyndelsen af 5 aarh., søn 
af en rig rom. senator. Døde i yderste fattigdom under 
trappen til sin faders palads. Over hans grav paa 
Aventinerbjerget staar St. Alexiuskirken. Mindedag 1 7 Juli. 

Alf Erikssøn, se Alv Erikssøn. 

Alf Knutssøn, se Alv Knutssøn. 



— @ never; (forsterk.) ever — ® 
<ae . . .) Jamals. 

ale (op) — (t) (auDenlehen, (er)- 
«eugen — @ rear, bring up, breed 

— m éle^-er. 

ale (e) øl. 

aléaioire ® vovelig, usikker. 
alectryomachy (e) hanekamp. 
alee (g i ln. 



alemblc @ destlllerekolbe, de- 
stillator. 

alen - ® Elle r - @ ell - (!) 

aune f. 

alene — allein — (e) alone; 
(adv.) only, solely — (f)seul; (adv.) 
seulement. 

alene (?; u syl. 

alénier X' m, sylesmed. syle- 
handler. 



alénois (^: cresson (m) alé- 
nols, haveknrse. 

alentour (?' rundt om : pl om- 
givelser. 

alert @, alerte (f) (f) aar- 
vaagen, paapasselig; rask; (f) ogs. 
pas paa, giv agt!; forskrekkelse, 
alarm, on the alert (^ paa sin 
poet. put on the alert \^ varsle, 
advare. 



alertneas (£) aarvaagenhed, 
raskhed. 

alevln (1) m. fiskeyngel. 

alevina^e (r. m, udsætning a( 
yngel. 

aleviner (| odsaette yngel 1; 
yngle. 

alevlnler (f m. yngledam. 

aléze :t r. stlklagen; udfyid 
ningsbret. 



213 



Alfa— Alfons af Spanien 



214 



alf-alight 



Alfa, det første tegn (A, a) i det grieske alfabet. Det 
sidste he4er omega (Q, æ). Alfa og omega (A og 0. 
begyn deise og ende) findes i den kirkelige kunst, ofte 
forbundet med Kristi monogram og betegner ham som 



r'f^ét 




Oldkristelig Inni pc med a og co. 
Se forøvr. Bogstav, Fonetik 



den evige, den guddom- 
melige, alle tings ud- 
spring og alle tings maal 
(Aabenb._22, 13). 

Alfabet, den ved- 
tægtsmæssig ordnede 
samling af de bogstaver, 
der bruges i et sprog. 
Navnet er dannet af 
de to første græske bog- 
staver, . alfa og beta 
(sml. ABC). Bogstavor- 
denen i de europæiske 
a. stammer fra føni- 
kerne. Sanskrit-a. er 
ordnet efter de talered- 
skaber, der anvendes 
ved lydfrembringelsen. 
og Skrift 

Alfader, tilnavn til Odin som den øverste gud. 

Alfagræs, se Espartogræs. 

Alfaques, se Port Alfaques. 

Alfarvei, hed tidligere adelfarvei, hvor adel- be- 
tyder hoved-. Sml. al gad en som navn paa hovedgaden 
i danske b^^er, tidligere adelgade, d. e. hovedgade. 

Alféi'08, nu Rufia. den største elv paa Peloponnes, 
udspringer i Arkadien, flyder et stykke under jorden, 
løber forbi Olympia i lElis ud i det Joniske hav. Dens 
underjordiske løb gav anledning til myten om, at flod- 
guden forfulgte nymfen Arethusa, der skjulte sig under 
jorden. 

Alfenid (fr. alfénide), galvanisk forsølvet nysølv, ogsaa 
benævnelse for en sammensætning af forskjellige nysølv- 
iignende legeringer. 

Alfer, se Alver. 

Alf heimar bruges af Snorre i fortællingerne fra det 
8. og 9. aarh. som navn paa det sydligste fylke i 
Norge. Sandsynlig\'is er det dog intet virkeligt, men 
kun et lavet navn, dannet efter kongenavnene Gandalfr 
og Alfarin. I historisk tid heder fylket Ranriki eller 
Ranafylki. 

Alfiéri, Vit tor i o, greve (1749—1803), ital. digter, 
en stolt, viljekrafUg natur, glødende republikaner, ud- 
bredte gjennem sin digtning den franske revolutions 
ideer i italien og øvede derved \idtrækkende indflydelse; 
vendte sig siden med harme mod revolutionens gjer- 
ninger. A.s talrige tragedier er præget af lidenskabelig 
kraft, tankeskarphed og strenghed i formen, digterens 
personlighed træder sterkt frem, skikkelserne er bærere 
af hans ideer. Mindre betydelige er hans politiske ko- 
medier, oder og satirer. Om hans forhold til grevinde 
Albany, s. d. 

Alfiva (Ælgifu), se Knud den store. 

Alfons afAragonien. 1. A. I. «krigeren», konge 
af Aragonien og Navarra, fulgte 1105 sin broder Pedro 
I paa tronen. 1108 egtede han Urraca, arvedatter af 
Alfons VI af Kastilien, men skiltes fra hende lill, da 



han ikke kunde opnaa at faa Kastiliens krone. Erob- 
rede 1118 Zaragosa fra de spanske arabere og. gjorde 
den til sin hovedstad. Under en uheldig beleiring af 
Fragå blev han saaret og døde 1134. Efterfulgtes af sin 
broder Ramiro. 2. A. V, den høimodige (omtr. 1394 — 
1458), konge af Aragonien, Sicilien og Neapel, blev 1416 
efter faderen Ferdinand Vs død konge i Aragonien og 
Sicilien, adopteredes 1420 af dronning Johanna II af Neapel 
og satte sig i besiddelse af dette rige 1442. Døde under 
stridigheder med de norditalienske republiker. Hans 
uegte søn Ferdinand arvede Neapel, medens hans broder 
Johan II fik Aragonien og Sicilien. 

Alfons X af Kastilien. «astronomen» el. den vise 
(1226—84), søn af Ferdinand III, efterfulgte 1252 denne 
paa tronen. Under det store interregnum blev han 1257 
valgt til tysk konge, men formaaede ikke at hævde sin 
myndighed overfor sine medbeilere, hvorimod hans 
pengeforhold aldeles ødelagdes ved de store udrustninger. 
1282 blev han afsat af sønnen Sancho og maatte søge 
l\jælp hos maurerne. Han var meget lærd. studerede 
astronomi og filosofi og lod de Alfonsinske tavler til 
astronom, brug udarbeide. Under ham udarbeidedes 
ogsaa den første spanske historie, ligesom det gamle 
testamente blev oversåt paa spansk af jøder i Toledo. 
Han var selv digter og regnes for at være grundlæggeren 
af den kastilianske nationallitteratur. 

Alfons af Portugal. 1. A. I, terobrercn» (1110— 
85), søn af rigets stifter grev Henrik af Burgund, blev 
1112 ved faderens død greve af Portugal under for- 
mynderskab af moderen, Theresia af Kastilien, hvem 
han, da han var blevet voksen, med magt maatte fratage 
regjeringen. *^'7 1139 slog han maurerne ved Ourique 
og lod sig paa valpladsen af sin seierrigc hær udraabe 
til konge. Paven anerlgendte ham som saadan, og paa 
rigsdagen i Lamego 1143 blev landets første forfatning 
ordnet. 1147 erobrede han ved korsfarernes hjælp 
Lissabon fra maurerne og blev efter sin død æret som 
helgen. 2. A. V, «afrikaneren» (1432—81), søn af Ed- 
vard 1, blev 1438 konge under formynderskab af far- 
broderen, hertug Pedro af Coimbra «Regedor», hvis 
datter Isabella (d. 1455) han egtede. 1448 overtog han 
selv regjeringen, foretog flere krigstog til Afrika og 
erobrede bl. a. 1471 Tanger. 1475 forlovede han sig 
med Johanna (Donna Bertrandilla), en datter af Henrik 
IV af Kastilien, idet han haabede gjennem dette egte- 
skab at opnaa en forening mellcm Portugal og Kastilien. 
Men Ferdinand den katolske slog ham 1476 ved Toro, 
egteskabet blev ikke fuldbyrdet, og A. maatte opgive 
alle planer om at faa Kastiliens krone. Han d. af pest 
i Cintra. Under hans regjering havde portugiserne op- 
daget og koloniseret det meste af Guineakysten. 

Alfons af Spanien. 1. A. XII (1857—85), søn af 
dronning Isabella og Frans d'Assisi, fulgte 1868 sin 
moder i landflygtighed. 1870 frasagde Isabella sig kronen 
til fordel for ham ; men først da Martinez Campos 29 dec. 
1874 havde udraabt ham til Spaniens konge, vendte han 
tilbage og holdt i jan. 1875 sit indtog i Madrid. Hans 
seierrige tropper underkuede i feb. 1876 Karlistbevægelsen. 
A. støttede sig udadtil til Østerrige og Preussen, hvorfor 
han ogsaa under et besøg i Paris nær var blevet pebet 
ud. Indadtil støttede han sig til det konservative parti. 



al^ M alv. 

allkbet - ® Alphabet n - 
alpbabet — (f) alphabet m. 

Alfanz (D m. gagler: gjøgl. 

Alfanzerel ® r, gjøgl. 

algalie ø r, halsonde. 

algaoon ® m, ilaT^em. 

algarade <£} r, overftisning. 

alge - ® Alge f - ® alga. 
algx; wa-weed — (?) algue f. 



® 



algebra — ® Algebra f — © 
algebra - <|; algébre f. 

algebra (e). algébre (f) f, al- 
gebra. 

algebralcal ©. algébrique Otj 
algebraisk. 

algide (f;: fiévre (f) algide, 
koldfeber. 

algiflc © (med.) sterkt kjø- 
lende. 



algor (g) (med.) sterk ftysning 
eller kulde. 

algorism, algorithm @ tai- 
beregning. 

algue (?) f. alge. 

allbile (fy nærende. 

allboron ® m. selvklog r\T : lesel. 

alien ^ ftrmmed. 

alienable (£). aliénable (?) 
afhwndelig. 



alienate- (e), allener ® af- 
hænde, overdrage; fjerne, støde, 
forspildc ens sympati ; (f) og», gjøre 
gal. alléné ^ sindssyg. gal. 

alleaatlon i^\ allénatlon (?) 
f. athændelse, overdragelse; be- 
røvelse, forspildelse af velvilje, 
sympati; almindelig uviUe; sinds- 
for\'irring. 

alight® stige ud.staaaC dale ned. 



215 



Alfonse— Alger 




Alfons XIII af Spanien. 



aligne— alizé 

og ikke engang under det liberale kabinets styrelse 
1881 — 83 kom der mange reformer. Geistligheden blev 
sterkt begunstiget. I jan. 1878 egtede han Mercedes af 
Montpensier, som allerede døde ^^/e s. a. Derpaa egtede 

han i novbr. 1879 Maria 
Christina, datter af erke- 
hertug Carl Ferdinand af 
Østerrige. Han efterfulg- 
tes af sønnen 2. A. XIII, 
der først fødtes " 6 1886. 
Indtil hans 18de aar sty- 
rede enkedronningen lan- 
det, og i denne periode 
faldt den ulykkelige krig 
med de Forenede stater, 
hvorved Spanien mistede 
sine vigtigste kolonier i 
Amerika og Asien. 1906 
egtede han Ena (Victoria) 
af Battenberg. Allerede 
under et besøg i Paris 
havde han været gjen- 
stand for et attentat, men 
forblev uskadt. Ved bryl- 
lupet i Madrid slyngedes 
en bombe mod brude- 
vognen, og kun ved et under undgik brudeparret døden. 
Alfonse [alf6's] (fr.), en person, der lader sig under- 
holde af en offentlig pige. 

Alfred den store (849—901), femte søn af Ethelwulf, 
konge af Wessex, (nu paa det nærmeste) midtpartiet af 
det sydlige England. Hans rige evner fik tidlig anled- 
ning til at ud vikle sig, og ved sin tronbestigelse i 871 
var han fortrinlig rustet for sin opgave. Hans politik 
gik i første række ud paa at sikre sit land mod vikingerne, 
et maal, som han først naaede i 878 efter haarde kampe, 
ofte under de største savn og lidelser. Senere maatte 
han end nu engang fornye kampen. Dernæst tog han 
sigte paa at ophjælpe sit folk materielt, socialt og aan- 
deligt. Hans arbeide som lovgiver og befordrer af for- 
skjellige fredelige haandverk gjør ham ikke mindre ære 
end hans bestræbelser for at kristne sit folk og hans 
værdifulde bidrag til den angelsachsiske litteratur baade 
i form af originale verker og oversættelser. I 1901 blev 
1 000-aarsfesten for hans minde feiret med stor høitide- 
lighed over hele England, og en prægtig statue af ham 
afsløredes i Winchester. 

Al fre'sco, se Freskomåleri. 
Alfreton [célfr^tan], England, by i Derbyshire, 21 
km. n. f. Derby. 8000 indb. 

Alfurer bebor Molukkerne og det centrale og nord- 
østlige Celebes. Antropologisk indtager de en mellem- 
stilling mellem malaicr og papuer, har de sidstes fysi- 
ognomi og statur, men er lysere farvet. Deres kultur 
præges endnu af hovedjagten. Vigtigste erhverv er 
jordbrug. 

Alfven, Hugo (1872—), en af de mest fremskudte af 
Sveriges yngre komponister, lærer ved Stockholms musik- 
konservatorium, tillige fremragende violinvirtuos, har I 
skrevet en udmerket D-moll symfoni og mange andre i 
udmerkede kompositioner, væsentlig for sang og violin. | 



216 



Alføld el. Budapest-sletten, det egentlige ungarske 
lavland, er sletten omkring Theiss, særlig østenfor Theiss. 
Oprindelig vistnok et stort indlandshav tørlagt ved elvenes 
opfyldning (slam, alluvium) er sletten ganske flad; elve- 
flom volder dertor ofte store ødelæggelser, som f. eks. 
byen Szegedin's mars 1879. Sletten er frugtbar (korn, 
vin, frugt), men mangesteder sumpig. Paa vidtstrakte 
stepper (pusta'er) beiter store hjorder af sauer, kjør og 
heste. Jordbunden er rig paa natron og salpeter. Her 
og der en stor landsby. 

Algajola, Korsika, by paa nordkysten, 11 km. ø. f. 
Calvi. " . 

Alga'rdi, Alessandro(l 598—1654), ital. billedhugger 
og bygmester, efterlignede delvis Berninis maniererte 
stil bl. a. i det store relief i Peterskirken : «Pave Leo Ts 
møde med Attila». Opførte villa Pamphili ved Rom. 

Algarobilla, algarobito, algarobo, sp. folke- 
betegnelse for frugterne af en del belgplanter, der be- 
nyttes til gar>'ematerialier. 

Algårotpulver, antimontriklorid, et tidligere som 
brækpulver anvendt lægemiddel, opfundet i 16 aarli. af 
en italiensk læge Algarotto. 

Algarotd, Francesco (1712—64), ital. forfatter. 
Sin meste tid tilbragte han i Tyskland, hvor han var 
knyttet til Fredrik Ifs hof og foretog indkjøb til Dres- 
denergalleriet for kurfyrst August III. Hans forfatter- 
virksomhed, som i tilslutning til oplysningstidens ideer 
behandler de forskjelligste, særlig filosofiske og kunst- 
neriske emner, er karakteristisk for rokokoens udstrakte 
og fine formelle dannelse. 

Algarve^ Portugal, sydligste landskab el. distriktet Faro, 
4850 km.*, 255 000 indb., 52 pr. km.' Hovedstad Faro. 
Norsk vicekonsulat i Villa Real de SSo Antonio. I nord 
bjergfuldt (Serra de Monchique o. a. fjelde), i syd et 
frugtbart kyststrøg. A. blev først i 13 aarh. forenet med 
det øvrige Portugal. 

Algau, se A 11 gau. 

Algebra (arab. a\ gebr wal mokabalOf d. e. mod- 
sætning og sammenligning), en del af matematiken, 
væsentlig læren om ligninger. Størrelserne betegnes 
med bogstaver, hvorfor a. populært oversættes med 
bogstavregning. 

Algeciras [aliesfras], Spanien, by i prov. Cadiz, 
ved bugten af samme navn, ligeoverfor Gibraltar. 13000 
indb. Araberne, som landede her 711, kaldte stedet 
Dsjestre cl-Chodra, d. e. den grønne ø, under indtrykket 
af modsætningen til de afrikanske stepper. Her af- 
holdtes den Internationale Marokko-konference 16 jan. 
— 7 april 1906. Norsk vicekonsulat under konsulatet i 
Cadiz. 

Algemesi [al^emesi] , Spanien, by i prov. Valencia, 
5 km. n. f. Alcira. 8000 indb. 

Algénib, to stjerner af 2den størrelse, a i Perseus og 
Y i Pegasus. Det arabiske navn udledes af et ord, der 
betyder side. 

Alger^ tang, tarer, algæ, den ene hovedgruppe af 
løvsporeplanterne, adskiller sig særlig fra den anden 
hovedgruppe, soppene, ved at have bladgrønt, hvor\'ed 
de formaar at nydanne organisk stof, hvad soppene ikke 
kan. Nogle bladgrøntløse undtagelser, f. eks. bakterierne, 
er i anden henseende saa nærstillet visse algegrupper. 



aligne (7) f, vigespor. 

alignement (T) m. retning lige 
række. 

aligner (f) opStille i linje ; rette ; 
udstlkke, anlipgge; afbalancere 
(regnskab), afvele (sine ord). 

allgneur if) m, sporskiner. 

allke (e) ens, lige, uden forskjel ; 
(adv.) llgemeget. 

allment i &. ^ m, nxcring- 



føde 



underholdnlogs- 
ve) nærende ; nae- 



(smlddel), 
bidrag. 

allmental 

rings-. 

alimentaire ({), allmen tary 
le) nærings-, fwde-, nærende. 

allmentation (e) ft (f; r, em.iv 
ring(skraft>, forpleining. 

allmenter (ir) (er)nære, under- 
holde: vedligeliolde. 



alimenteux (f) nærende. 

alimony (e) underholdnings- 
bidrag. 

alinéa (f) m, ny lii^Je, nyt stykke. 

allped (ei vingefodet (dyr). 

allquant © uligedelende (om 
tal). 

allquot le) ligedelende (om tal). 

al lee, alfze (f) f, asaldbær. 

alleler, allzler (f) m. asaid. . 



allier ^ binde (holde) til «en- 
gen. 8'anter gaa tilsengs, allté 
sengeliggende. 

alive © i live: i virksomhed. 
be allve to have aabent øie for. 
alive with yrende af. 

allvrer jj) reie af I pund. 

alizari (f) m. kraprod. 

alizé (gl : (vent) alizé m. pn»- 
satvind. 



ALGER 




1. Kransnaal (chara fragilis). 2. Sargassotang (sargassum vulgare). 3. Fingertang (laminaria digitata), fjoraarets 
blad oventil holder paa at falde af. 4 a. Blæreising (f ucusvesiculosus). 4 b. Hun- og4c han-kjønsorganer. 5, Micrasterias 
crnx-melitensis. 6. Forskjellige former af rødalger. 7. Pinnularia viridis (den øverste fig. seet ovenfra, den nederste 

fra siden), ca. 1000 gange forstørret. 



217 



Alger 



218 



at de regnes med dertil. Algerne er i ydre høist for- 
skjellige, fra mikroskopiske, encellede former til flere 
hundrede meter store, sterkt forgrenede, mangecellede, 
med rod-, stængel- og bladlignende dele, og mellem disse 
yderpunkter selvfølgelig alle mulige mellemformer. De 
lavest staacnde formerer sig ved simpel deling af indi- 
videt, hos de høiere dannes paa forskjellig vis «sporer», 
dels uden, dels efter forudgaaende befhigtning. Han- og 
hunorganeme frembyder forskjelligheder; eksempelvis 
kan nævnes forholdet hos de paa planchen afbildede 
blæretang (fig. 4 a) og kransnaal (fig. 1). Hos den første findes 
adskilte beholdere med han- (fig. 4 c) og hunorganer (fig. 4 b); 
de mørke klumper er eggjemmer hver med 8 egceller, 
.som ud kastes i våndet og der befrugtes af de fra den 
hånlige beholder kommende sædlegemer. Hos kransnaal 
(se figuren i teksten) findes en enkelt egcelle omgivet af 
o skniesnoede celler, der oventil danner en krone (D); 

nedenunder findes han- 
organet (C), bygget af 8 
skjolde (B), paa hvis inder- 
side talrige, mangecellede 
traade med et skruesnoet 
sædlegeme (E) i hver celle. 
De frigjorte sædlegemer 
trænger gjennem aabnln- 
ger i kronen ned til eg- 
cellen og den dannede 
spore udvikles paa moder- 
planten. — A. lever saa 
godt som alle i vand, salt 
eller ferskt, eller dog paa 
fugtige steder; de udgjør 
hoved massen af havets 
vegetation (den ved vore 
kyster saa almindelige 
«bændeltang» (s. d.) er 
dog ingen a., men en 
blomsterplante). Af prak- 
tiske hensyn beholdes her 
den tidligere inddeling i 
spaltningsalger,grøn- 
alger, brunalger og 
rødalger; de sidste 
navne hentyder til planternes farver i frisk tilstand, 
som dels skyldes rent klorofyl, dels dette i forbindelse 
med brune og røde farvestoffe. 

Spaltningsalgerne CschizophytaJ omfatter bak- 
terierne (s. d.) og de blaagrønne tt. CcyanophyceæJ, 
ailc smaa, hyppigst mikroskopiske former; de sidste har 
foruden bladgrønt et farvestof, hvorved de bliver mere 
eller mindre blaagrønne, og naar de som regel optræder 
i massevis, er de noksaa iøinefaldende. Arter af slegten 
oscillaria Cpaa grund af de enkelte individers pendel- 
HgDende svingninger) danner saaledes mørkegrønne over- 
træk paa fugtig Jord (f. eks. blomsterpotter i drivhuse). 
Andre nærstaacnde arter er røde og kan meddele våndet, 
i hvilket de lever (f. eks. det Røde hav), en tydelig rød 
farve. Troldgrød (anabæna flos aquæ) svømmer paa 
^tillestaaende ferskt vand som et spanskgrønt dække, 
medens sjøplommen (nostoc) fremtræder som kirsebær- 
itore, bløde, lysegrønne klumper. 




B A 

Kransnaal (forstørret). 



Alk-all 

Grønalgerne (chlorophyceæ) er oftest rent grønne. 
Her skal nævnes som almindelig kjendte: Sjøsalat (ulva), 
store, l3rsegrønne hinder ved vore kyster, hvor den vokser 
sammen med den rørformede enteromorpha. Grønske 
er en dagligdags fællesbetegnelse for de fine, traad- 
formede grøna., der findes saa hyppig i våndet paa stene, 
træstykker o. 1. En herhenhørende slegt er spirogyra 
med smukke, skniesnoede bladgrøntbaand. en anden 
(cladophora) danner det som «englæder» bckjendte filt 
i græsset paa strandenge. Mellem torvmos og i vand- 
huUer findes arter af de encellede, symmetriske des- 
midiaceer, hvoraf mange har særdeles regelmæssige 
og eiendommelige former (f. eks. den paa planchen fig. 5 
afbildede micrasterias), som dog kun kan iagttages under 
mikroskppet; kun de største arter kan netop sees med 
det ubevæbnede øie. I ferskvandshuller og i brakvand 
findes ofte tætte bevoksninger af kransnaal (chcwa) 
med indtil 30 cm. lange, eiendommelig hyggede og smukt 
forgrenede stængler med store, for det blotte øie synlige 
befrugtningsorganer (se planchen og figuren i teksten). De 
er sterkt inkrusteret med kalk og har en ubehagelig lugt. 
Nær beslegtet er den sjeldnere glanstraad (nittlla). 

Brunalgerne (phæophyceæ) er ligesom røda. saltvands- 
planter; det er gjennemgaaende store, i frisk tilstand 
brune a., som lever selskabelig og danner hovedmassen 
af den ved vore kyster opskyllede «tang». Af de almin- 
deligste kan nævnes: Blæretang (fuctis uesiculosus) 
og grisetang (ascophyllum nodosum) med luftfyldte 
blærer i løvet, hvorved de holdes i opreist stilling paa 
havbunden. Med grenede, rodlignende heftere er de 
ligesom de følgende fæstet til stene o. 1. Vorterne paa 
spidsen af blæretangens grene indeholder befrugtningsor- 
ganerne (se planchen fig. 4 b— c). S a g t a n g (fncus serratus) 
ligner blæretangen, men dens grene er sagformet ind- 
skaame i randen, og den mangler luftblærerne. Skulpe- 
t a n g (halidrys siliquosus) har ellipsoidale, rumdelte luft- 
blærer. Strcngtang (chorda filumi) danner meter- 
lange, ugrenede strenge af tykkelse som en strikkepinde. 
Bl ad ta re (laminaria) har en flere cm. tyk «stængel», 
der oventil bærer et ofte flere meter langt «blad», som 
hos sukkertare (1. saccharina) er udelt, hos stortarc 
(1. hyperborea) og «fingertang» O' digitata) grenet (se 
planchen, fig. 3). Fremdeles kan nævnes bu tare (alaria 
esculenta), som vokser paa klippebund, ofte paa steder, som 
er sterkt udsatte for havets brændinger. Disse tarearter 
vokser Qemere fra land end de foregaaende, men findes dog 
ofte opdrevne ved kysterne. Deres voksekreds strækker sig 
helt op i de arktiske have, hvor de er fundet, saa langt 
man er trængt frem. I de sydlige have er der kjæmpe- 
mæssige bruna., der danner hele undersjøiske skoge, 
saaledes pæretang (macrocystis pyrifera), som skal 
kunne blive 300 m. lang. Blandt de varme landes bruna, 
maa nævnes sargassotang (sargassum bacciferumj 
(se planchen, fig. 2) med kuglerunde, stilkede luftblærer; 
den vokser paa havbunden ved kysterne, men løsrevne 
individer træflés drivende som uhyre masser i det aabne 
hav. En egen orden danner kiselalger (diatomaceæ), 
encellede a., hvis cellevægge indeholder kisel, der ved 
plantens død bliver tilbage som et uforgjængeligt skeiet ; 
da de forekommer selskabelig i talløse mængder, opstaar 
efterhaanden hele jordlag af diatoméskaller, der finder 



Alk T) m. alke. 

alkalescent ® adTlklende Ind- 



alkall - ® Alkjdl n-t 
- i. jdcali m- 

alkallfy @ forrandleU) Ul et 
alkalL 

alkalisk - (t) alkaliich - Q 
•Ikalioe - (T) alcalin. 
alkanet ,g) alkanne (et rarvestoC. 



alke - ® Alk m - (<s) auk - 
(?) pingouin m. alkekonge —® 
kleiner Alk m - (e) lUtle auk - 
Ot) peUt gulUemot m. 

alkekengi @ Jødekiraeban-, bo- 
borelle. 

alkermes (e) alkermeskonfekt. 

alkohol - ® Alkohol m, Weln- 
geist ra — @ alcohol - (f) al- 
cool m. 



alkoholiaere — ® alkoholi- 
sieren — @ alcoholize — ® alcooll- 
aer. 

alkoholisk - alkohollach - 
@ al<roholic — (D alcoollque. 

alkoholist — (t) Alkoholist m 
— ^ alcoholist — (f) nlooolique m. 

Alkov(en) (t) m. alkove. 

alkove — ® Alkov(cn) m. Al- 
kove f — (g) alcove — (f; alcdve f. 



alkymi - ® Alchimle f - i) 
alchemy — ® alchlmie f. 

alkymist — (t) Alchimlst m — 
(e) iilchemist — \r, nlchlmlate m. 

alkymlstisk^ - alchiml- 
stisch — (é) olchemicial), alehemi- 
stic(al) — 'X) alchimlque. 

all al; I sammcnsietnlnger for- 
sterkende, alle Tage hver dag. 
alle vier Tage hver Qerde dag. 



all-allége 



219 



Alger— Algeriet 



220 



anvendelse til pakningsmateriale, fremstilling af dynamit 
etc. Diatoméeme er enten enlige eller forenet til traad-, 
vifte- eller træformet forgrenede kolonier. Ganske eien- 
dommelig er diatomécellens bygning: 2 «skaller», hvoraf 
den ene omslutter den anden som laaget paa en æske 
(se planchen, fig. 7); skallerne har de fineste tegninger af 
ribber, lister og vorter, saa overordentlig fine og regel- 
mæssige, at diatoméerne benyttes som prøveobjekter for 
de mikroskopiske linsers ydeevne. Den ukjønnede for- 
mering sker ved deling, saaledes at der dannes 2 nye, 
med ryggen mod hinanden vendte «skaller» passende 
ind i de gamle, og der opstaar saaledes 2 individer, 
hvoraf det ene er lige stort som moderen, det andet 
mindre; gjennem en auksosporedannelse retableres den 
oprindelige størrelse. 

Rødalgerne (rhodophyceæ) udmerker sig ved sin 
smukke, røde farve, der skyldes et særegent farvestof, sQ|n 
ødelægges ved plantens død, og i de opdrevne tangmasser 
er de derfor hyppigst afbleget. De vokser paa dybere 
vand og frembyder en mængde former, men naar aldrig 
den størrelse som bruna. Nævnes kan : slegterne chondrus 
og gigartina (se planchen, fig. 6), som leverer carragén 
(s. d), ribbeblad (delesseria) med et ovalt, med 
fine ribber udstyret løv, den fine, traadede led tare 
(polgsiphonia) og den koralformet grenede, sterkt kalk- 
holdige k o r a I a 1 g e (corallina), hvis hvide kalkskelet saa 
hyppig sees paa muslingskaller, sjøsten etc. Paa sten- 
bunden eller paa tarearternes stammer vokser søl 
(rhodymenia jHilmata) med haandfliget «blad». Den 
spises med begjærlighed af faar. 

A.s anvendelse er kun ringe i forhold til deres store 
mængde. I tidernes løb har dog kystbefolkningen lært 
sig at nyttiggjøre flere af de nævnte større a. Lamina- 
rierne og blæretangen samt butaren anvendes saaledes 
hos os saavel til kreaturfoder som til gjødning. Nogle 
arter, som butare, sukkertare og især søl, er ogsaa for 
en del benyttet som menneskeføde, saaledes f. eks. paa 
Island, i Skotland og Irland. Af somme bruna, udvindes 
der af asken soda og jod. Carragén, laminaria og agar- 
agar har medicinsk og teknisk betydning (se disse artikler). 

Alger [alié], el. Algier [alitt], Nordåfrika. 1. De- 
partement, 53 688 km.', 1 500 000 indb., 28 paa hver km.' 
2. Hovedstad og hovedhavn i den franske besiddelse Al- 
geriet. 100000 indb. (med forst. 140000). Anlagt af 
araberne 935 paa det rom. Icosium's plads og kaldt 
efter den ørække, som ligger foran havnen og nu er for- 
bundet med fastlandet ved en molo (arab. al-Dsjeåer, 
flertal af dsjestrc, ø). Fortysket form: Algier. Erobret 
af Frankrige 1830. Generalguvernørens sæde. De to 
forstæder er St. Eugene og Mustapha. A. er nu en af 
de vigtigste kulstationer ved Middelhavet. Den indtager 
rangen som den femtende af verdenshavnene med hen- 
syn til skibsbesøg, 3 mill. tons. Havnens beliggenhed 
gjør det særlig let for skibe at anløbe den. Foruden 
de franske dampskibsselskaber har bl. a. det Forenede 
dampskibsselskab i Kjøbenhavn A. som fast anløbsplads. 
Norsk konsulat. 

Algeriet [alzert] (fr. /.'Algerie), Nordåfrika, fransk 
besiddelse. Det ligger med en kystiængde af 1 000 km. 
langs Middelhavet, mellem dette hav og ørkenen Sahara, 
ret i syd for Frankrige, 417 sjømil (26 timer) fra Marseille. 



A. hører til Atlaslandene. Det falder i tre naturlige 
hoveddele, som strækker sig ligeløbende med kysten, 
men som har en indb3Tdes ulige bredde. Nærmest 
kysten ligger Tell-Atlas (Lille Atlas), et parallelt med 
kysten løbende, af elvene opstykket Qelddrag, som ordner 
sig i bjergrækker med mellemliggende frugtbare dalfører. 
I dybe gjel strømmer elvene, Sjelif (Oued-Chélif) o. a., 
til havet. 0. f. Alger naar Djurdjura 2308 m. o. h. 
S. f. Tell-strøget ligger 800—1 300 m. høie plateauer og 
stepper, bevokset med halfagræs og bestrøet med grunde 
saltsjøer el. sumper, schotts (chott) og sebchas. Dette 
er sebcha-strøget. S. f. dette følger saa den tredje 
hoveddel, Sahara-Atlas (Store Atlas), hvis høieste top er 
Chelia, 2 330 m. (i Aurés-massivet, i Constantine). Trange 
gjel (Jbab, d. e. port) fører mod syd ned paa det 500 m. 
høie Sahara. Her findes paa grænsen af Tunis [en 
schott-depre^ion, el-Melghir o. a. schotts, 30 m. lavere 
end havfladen. — Klimaet er Middelbavsland^enes klima: 
høst, vinter og vaar danner en kjølig regntid, sommeren 
en tør og varm tid. A.s klima staar tilbage for Marok- 
kos, hvor Atlanterhavets nærhed udjevner modsætnin- 
geme. Den bedste tid er mars — ^juni. Altid grønne 
trær, fremherskende oliven. I skogene i nord findes 
korkegen, i oaséme i Sahara daddelpalmen. 

A. deles (siden 1902) i det egentlige A., generalguverne- 
mentet A., 199 970 km.* med 4 440 000 indb., 22 paa 
hver km.*, og Sydterritorierne, 690 000 km.* med 
400000 indb., 0.5 paa hver km.*, alt i alt 890000 km.*, 
4 800000 indb., 5 paa hver km.* Af indb. er 4 mill. 
araber og kabyler, som samtlige er muhammedanere, 
300 000 franskmænd, hvoraf henimod halvdelen født i 
Frankrige, 70000 naturaliserede fremmede, henimod 
60000 jøder (naturaliserede ved et dekret i 1870), 24000 
marokkanere, 155 000 spaniere, 40000 italienere. Ara- 
berne har dels som fastboende dels som nomadiserende 
hjemme i Tell og Sahara, hvor de driver akerbrug og 
kvægstel, kabyleme (berber) i bjerjgegnene, hvor de nu 
tjener som minearbeidere ; de i byerne boende handels- 
drivende blandingsfolk kaldes maurer. Det egentlige A. 
deles i .^tre departementer. Oran, Algef og Constantine, 
som sender reprsésentanter til nationalforsamlingen i 
Paris. Sydterritorierne deles fra 1905 af i fire terri- 
torier, Tuggurt (Tougourt), Ghardaia, Aln-Sefra, Sahara- 
oaserne. Den oprindelige strenge militære forvaltning er 
afløst af en civilforvaltning. A. har fra 1901 af sit eget 
selvstændige budget. 

Den alt overveiende del af befolkningen (3 mill., 
hvoriblandt 200 000 europæiske kolonister, fornemmelig 
spaniere og elsassere) lever af landbruget. Der høstes 
store mængder af hvede, byg, havre og rug; araberne 
dyrker desuden mais og hirse, men fremforalt daddel- 
palmen, hvis kultur har gjort stor fremgang derigjennem, 
at franskmændene har foretaget talrige brøndanlæg (ar- 
tesiske brønde) i ørkenen (i det alg. Sahara tæller man 
nu 2 600 000 daddelpalmer). Vinhøsten, landets hoved- 
høst, beløber sig et enkelt aar til 8 mill. hl. Tobak, 
bomuld og oliven høstes. Betydelig d3Tkning af grøn- 
sager og frugt. Der udføres olivenolje og kork. Der 
holdes store mængder af heste, sauer, storfæ, gjeder, 
mulæsler, dromedarer. F]t ikke ubetydeligt fiske drives. 
Bergdriftens vigtigste produkter er jern, zink og fosfater 



alle helde bc|{ge to. allenthal- 
ben overalt, allfttlllg, allfall- 
•ig mulig roi-ekonimende. Alltag 
m, hverdag. alltttgig daglig. 
alltilglich liverdugs, dagligdags. 
allweg altid. allzumal samt- 
lige, allemal altid. liver gang. 
eln f Ur allemal én gang for ulle. 
allenfals ialfald; til nød. i det 
høieste; maaslie.allenfklsigmulig. 



all @ al; hel. lutter, all-hail 
hilt All-Hallow(») allerhelgens- 
dag. a11-Important sierdeles 
vigtig. høivigtig. all-round gjen- 
nemsnits-. All Souls* day alle' 
i^jælefest. 

allaitement (fj m. dieglvning, 
opamming. 

allaiter ^. die. (op)omme. 



allay (g) bringe til ro, dæmpe. 
formilde, mildne, lindre. 

allé — X Allee f — (e) avenue 
— (f) alléc f; avenue f. 

alle til ende. forbi, sluppet 
op. 

alléchement (f; m. tillok- 
kelse. 

allécher ff lokke. 

allée (f) r, gung; nm. allée 



et retour bort- og hjemtur. 
allées et vennes idelig kom- 
men og gaaen. 

allegatlon @. allégation if> 
r. paastand. paaberaabelae ; anbrin- 
gende, foregivelse. 

allege (e). allégner (f) pM- 
staa. anføre, paaberaabe sig. 

allége (r) f, legter; støttemur; 
tender; postvogn. 



221 



Algerienne— Alhidåde 



222 



allegeable— aller^ 



(udvundet fra 1893 af, især i Tebessa-distriktet s. f. Boue). 
Handelsomsætnmgen naar et aarligt beløb af henimod 
^■i milliard kroner. Den er overveiende med Frankrige. 
Der indføres industriprodukter, og udføres landbrugs- 
varer. Jemveisnettet har en udstrækning af 3 000 km. 
Det udgjøres af en linje parallel med kysten, forbin- 
dende bjeme i Tell, med sidelinjer ned til havnebyerne 
og til Sahara. Man bestræber sig for at føre det frem 
til oaseme her. Hovedhavnene er Alger, Oran, Bone, 
Philippeville, Bougie. Andre havne er Nemours, Beni- 
Saf, Arzen, Mostaganem. Byer inde i landet er Con- 
stantine, Tlemcen, Bilda, Mascara. 

LIgesom det øvrige Nordafrika havde ogsaa dette land- 
skab i oldtiden naaet en høi blomstring under romer- 
herredømmet. Denne lykkelige tilstand forstyrredes ved 
vandalemes, senere arabernes indtrængen. En tidlang 
stod A., som var blevet en frygtet sjørøverstat, i et 
underordnet forhold til Tyrkiet, men dette var forlængst 
opbørt, da. Frankrige i 1830 afsatte deyen Hussein pasha 
og derpaa indledede erobringen af A., som 1847, da 
.\bd-el-kader omsider overvandtes, omfattede Tell-strøget. 
Den eng.-fr. overenskomst af 1890 gav Frankrige « inter- 
esse» -ret over egnene s. f. A. Men først tuaregernes an- 
fald i 1899 frem kaldte en kraftigere fremtrængen fra 
fransk side. 1900 erobredes Tuat-oaserne, et knude- 
punkt for handelsveiene fra nord til Timbuktu. 1901 
betryggede Frankrige sin videre fremtrængen ved overens- 
komst med Marokko. 

Algerienne [alierie'nj, broget, stribet uldstof til telte, 
portierer o. 1. 

Alghéro, Sardinien, by paa den n. del af vestkysten. 
11000 indb. 

-a] gl fgræ. algos, smerte), en i mange af græsk af- 
ledede ord forekommende endelse, f. eks. neuralgi, 
nervesmerter, kardialgi, smerter i maveposen. 

Aigler [alitr], se Alger. 

Alglersk meta! (fr. meial d' Alger), en hvid legering 
af 94.5 tin, 5 kobber, 0.5 antimon; benyttes især i 
Frankrige til bordklokker. 

Al^n (alginsyre, tangsyre) er et organisk stof, som 
faaes af visse tangarter. Det danner klæbrige alkalisalte, 
der kan bruges som bindemiddel for papir og til frem- 
stilling af elastiske hinder. 

Algda Bay [-be], Sydafrika, aaben red ved sydøsthjømet 
af Kaplandet. Navnet paa bugten bruges ofte ensbe- 
tydende med den der liggende by. Port Elizabeth 
s. d.;. Den er udsat for de herskende s.ø.-vinde, men 
er meget søgt af skibene. 

Algodonales Bay [-be], Chile, reden ved Tocopilla, s. d. 

Algol, den foranderlige stjerne i Perseus, er af 2den 
størrelse i omtr. 2 dage 12 timer, men i de næste 9 
timer aflager den til 4de og stiger igjen til 2den størrelse. 
Lysskiftet forklares ved, at en mørkere ledsager dækker 
A. med mellemrum af 2 dage 20 timer 49 minutter. 
Af denne typus kjendes nu omtr. 40 stjerner. 

Algo'nkln, en gruppe sproglig beslegtede indianer- 
vtammer, der fordum beboede den nordi. Atlanterhavs- 
kyst, det sydl. Labrador og landet s., n. og v. for de 
store .sjøer indtil Hudsonbugten og Rocky Mountains. 
De største stammer eller stammegrupper var Delaware, 
Abnakl, Mikmak, Odjibwa, Cree, Arapahoe og Blackfeet. 



Algori^tmus kaldes en regneregel, som angiver, hvor- 
ledes et søgt almindeligt resultat kan findes for hvert 
særskilt tilfælde. Den Euklidske a. er den bekjendte 
regel for at finde to tals største fælles maal: det mindste 
divideres i det største, resten i den foregaaende divisor 
o. s. v., indtil man flnder en divisor som gaar op. — 
I middelalderen forstod man ved algoritmikere 
den matematiske skole, som benyttede arabiske tal (s. d.) 
i modsætning til abacisterne, som benyttede Tegne- 
brettet, abacus. Ordet er dannet af navnet paa en 
arabisk forfatter Alchwarizmt, som allerede i begyndelsei» 
af det 9 aarh. gav anvisninger til regning med arabiske tal. 

Algraf I, fremgangsmaade, hvorved man istedetfor lito- 
grafiske stene bruger aluminiumsplader til trykning paa 
stentrykpresse (se Litografi). 

AlgreemUssing, se Ussing. 

Alguaell (af arab. inasf/, den ved kongens naade til- 
delte magt), bruges i Spanien som benævnelse for rets- 
betjente, politibetjente. 

Alhåmay Spanien, by og badested i prov. Granada. 
(Andalusien); 8 000 indb. Byer af samme navn i prov. 
Murcia og Sarogosa har bekjendte mineralske kilder 
(arab. /la/ua, være hed). 

Alha'mbra9 maurisk fæstning og slot beliggende % 
nærheden af Granada i Spanien. Et malerisk anlæg,. 
indeholdende talrige sale, gaardsrum, terrasser, bade o. s. v. 
Berømte er Myrtegaarden med myrtehækker, stort vand- 
bassin og talrige vandspring, Løvegaarden med den store- 
fontæne og gesandternes sal med sin stalakitkuppel. 
Den ældste del stammer fra det 9 aarh.; men Muham- 
med 1 og II tilbyggede i det 13 aarh. det meste. Karl V^ 
ødelagde meget og paabegyndte en end nu ufærdig til- 
bygning i renaissancestil. Indtil 1845 tjente A. til fæst- 
ning og fængsel, men blev da restaureret. I 1890 blev 
det delvis beskadiget ved en brand. Anlægget danner 
et udmerket eksempel paa den mauriske bygnings- 
kunst i al dens maleriske pragt og yndcfulde skjønhcd. 
(Se planchen: Arabisk bygningskunst.) 

Alha'ndal, se Kolokvinter. 

Alhazen, arab. astronom, en tid understøttet af kalir 
Hakcm i Kairo, foreslog at bestemme refraktionen ved at 
iagttage circumpolarstjerner.og at maale atmosfærens høide 
ved hjælp af dæmringsbuen ; skrev en «optik». Død 1038. 

Alheden, Danmark, er den mest ufrugtbare del ar 
heden (den Jydske hede, s. d.). Paa mjinge steder gaar 
hedens jordsmon over til saakaldt al (s. d.), et slags- 
skorpe, som plantespirer ikke kan trænge op igjennem. 
Den egentlige Alhede er egnen omkring Viborg ved 
Karup aa, 20 km. lang, 10 km. bred. Forskjellige forsøg. 
fra den danske stats side paa at faa opdyrket Alheden 
er faldt uheldige ud. Først det «Danske hedeselskab» ar 
1866 (s. d.) har aabnet et lovende opdyrkningsarbeide. 

Alhenna, uegte alkanna, s. d. 

Alhidåde, en ved gradinddelinger paa vinkelinstrumen- 
ter diametralt liggende og om gradinddelingens centrum 
bevægelig arm, som i hver ende er forsynet med en ind- 
deling (nonius), ved hvis hjælp aflæsninger paa gradind- 
delingen finder sted. Ofte er alhidaden udformet som en 
hel cirkelbue, hvor de to nonier ligger diametralt overfor- 
hinanden. Den kaldes da alhidadecirkel. Anvendes 
f. eks. ved teodoliten (s. d.). A. er et arab. ord, som bet. tæller.. 



allegeable % wam lader sig 
aafinv. paabenmbe. 

alléceanee ® r. allegiance 
« tFoskjib(q»ligt). lydlghcd. 

allégement i^) m. leUelse, Un- 
dring; lossintf. 

al leger rg lette. Undre; losse. 

allecori - ® AUegorie f - 
*, allegory — ® allégorie f. 



allégorlaer (f\ allegorlze (e) 
fremstille aUegorislc. 

allegorisk — @ allegorisch — 
@ allegoric(aI) — ® allégorlquc. 

allégre (?) rnsk. veloplagt. 

allésresse (F) f. glæde, jubel. 

allenaande — allerlel, aller- 
liand; (tcryderi) Allerleln, Nellten- 
pfeflTer m — © all manner (Idnds, 
sorts) of; (Icryderi) allspice, pimonto 



- (?) toute(8) sortc(8) de; (liryderi) 
toutc-épice f. 

allein (t) I men. 

alleifl (t) II olene; ene-. Al- 
leinbetriéb m, monopol. Allein- 
haft f, ensomt fængsel. 

alleinig Ø eneste; alene. 

alleluia © & (f) m, halleluja, 
lovsang. 

1'Aliemagne if) f, Tysiiinnd. 



allemand c?) tys]<(er). querelle 
(0 d'allemand strid om pavens, 
si^eg. c'e8t du haut allemand. 

pour lui malebartslc. alle> 
mande f, allemande (en vals). 

aller- — (?) aller @ most, ofr 

all. very, by far — (f) le plus ; . . . 
de tous; tout (ce qu'il y a) de; 
tres. 

aller- ® aller-; ane(-). aller— 



223 



Alhucemas— Alizarin 



224 



aller— alleu 

Alhucemas, Nordafrika, liden ø (350 indb.) ved bug- 
ten af samme navn, midt paa Marokkos nordkyst. 

Ali, se ogsaa A al i. 

Ali bey (1728—75), mamelukfyrste, solgtes som gut 
til mamelukhøvdingen Ibrahim Kiaya, men blev 1748 
frigivet og svang sig 1757 op til herre i Ægypten. 1772 
blev han fordrevet, og da han paany søgte at sætte sig 
i besiddelse af landet, blev han slaaet af sin svigerson 
Abu Dahab og dødelig saaret. 

Aliibn Abn-Taleb (602—61), fætter af Muhammed, 
hvis datter Fatime han egtede. Han sluttede sig straks 
til Islam, men blev først 656 efter Othmans død kalif. 
Shiiterne (el. Aliterne) anser ham imidlertid i modsætning 
til Sunniterne for profetens rette efterfølger, og han selv 
maatte i hele sin korte regjeringstid stadig kjæmpe med 
medbeilere til kalifværdigheden. Myrdet 661. Hans 
efterkommere kaldes Fatimiderne. 

Ali (1741—1822), pasha af Janina, f. i Albanien, er- 
h vervede sig som røverhøvding store rigdomme og grun- 
dede et herredømme i egnene omkring sin fødeby Tepeleni. 
Som regel støttede han sultanen mod oprørske pashaer, 
deltog paa tyrkisk side i Katarina irs anden tyrkerkrig 
og blev derfor i 1787 pasha i det thessaliske Trikala. 
1788 erobrede han Janina. 1789 Arta og fik endelig 1804 
underkuet sulioterne. 1812 vandt han Delvino, under- 
trykte røverne i Makedonien og ophjalp handel og industri 
i sine vidtstrakte lande. Da han vilde gjøre sig uaf- 
hængig af Tyrkiet, sendte sultanen 1820 en hær imod 
ham, og da han endelig mod frit leide havde overgivet 
sig, lod sultanen ham henrette. 

Alias (lat.), anderledes, paa anden maade, ogsaa kaldt, 
f. eks. Hansen alias Thomsen, d. e. H. ogsaa kaldt T. 

Alibi (lat.), andetsteds. I retssproget tales der om at 
bevise sit alibi i betydningen at bevise, at man paa 
det afgjørende tidspunkt har opholdt sig et andet sted 
«nd der, hvor f. eks. en forbrydelse er begaaet 

Alica'nte, Spanien. 1. Provins i s.ø.ved Middelhavet, 
var en del af det fordums kongerige Valencia. 5 799 km.', 
470 000 indb., 81 pr. km.* Trods det tørre klima en 
af Spaniens frugtbareste egne, især berømt for sine 
daddelpalmer. 2. Provinshovedstad, Madrids havneby 
ved Middelhavet. 50 000 indb. Norsk vicekonsulat under 
generalkonsulatet i Barcelona. Vinavl, bomuld- og lin- 
tndustri. Stor tobaksfabrik. Udførsel af vin, rosiner, 
olivenolje, espartpgræs. Et lidet stykke n. for byen lig- 
aer den berømte hu ert a, hvor kunstig vånding har 
frembragt et herligt dyrkningsomraade. 

Alicata, se Li ca ta. 

Alice Maud Mary (1843—78), storhertuginde af 
Hessen, datter af dronning Victoria af England, egtede 
1862 prins Ludvig (1877 storhertug Ludvig IV) af Hessen. 
Hun var meget godgjørende og stiftede 1867 til syges 
og fattiges pleie den efter hende opkaldte Alicefor- 
ening. 

Alienatidn (lat.), afhændelse. Alienatio mentis, 
sindssygdom. 

Aliéni Juris homo, i romerretten en person, der i 
retlig henseende er afhængig af en anden (modsætning: 
homo sui Juris). 

Alifåtiske forbindelser kaldes en hovedgruppe inden- 
for den organiske kemi (s. d.). 



Aligarh, Forindien. 1. Distrikt i Meerut i de For- 
enede provinser, mellem Ganges og Dsjamna. 1 200 000 
indb. 2. By sammesteds, gaar i ét med byen Koil, 
tils. 70 000 indb. 

Alighiéri, se Dånte. 

Alignement [alinmå'] (fr.), frontens retningslinje. At 
alignere sig eller rykke ind i a. er at indtage en be- 
stemt frontretning. 

Alima, Afrika, bielv til Kongo, i fransk Kongo. 
Munding (høire bred) mellem mundingerne af Ubangi 
og Kwa. 

Alimentationsbidrag, se Underholdningsbidrag. 

Alimnia (Limnia), Ægæerhavet, Sporademe, ø og by 
udenfor vestkysten af Rhodos. 

Alin, Oskar Jost (1846—1900), sv. historiker og 
statsvidenskabelig forfatter. 1 1899 var han blevet valgt 
til Upsala universitets rektor. Hans betydeligste verk 
er cDen svensk-norska 






v> 



Oskar Jost Aliu. 



unionen» (2 bd. 1889—91), 
der blev grundlaget for 
den senere høikonservative 
svenske unionspolitik, som 
her fandt en begrundelse 
for sin lære om Norges 
afstaaelse ved Kielertrak- 
taten til Sveriges rige og 
den deraf afledede fortolk- 
ning af rigsakten som 
indeholdende en garanti 
fra Sveriges side for Nor- 
ges statsretslige stilling. 
Ogsaa som aktiv politiker 
og medlem af rigsdagens 
første kammer 1888—99 
havde A.megen indflydelse. 

A linea (lat.), i tryk og 
skrift: forfra, ny linje. I 
lovforslag o. 1.: paragraf 
eller stykke. 

Alingsås, Sverige, by i Våstergotland (Ålfsborgs lån^ 
ved Såfveåns udløb i indsjøen Mjorn. 3600 indb. Stort 
bomuldsvæveri o. a. fabriker. Her fødtes (1685) Jonas 
Alstrdmer, grundlæggeren af byens industrielle virksom- 
hed (s. d.). 

Aliquant del kaldes i aritmetiken et tal, som er 
mindre end et andet og ikke gaar op i det, i modsæt- 
ning til aliquot del, som altsaa gaar op. 

Aliquottoner, overtoner, der klinger som svage bi- 
lyd ved anslaget af en tone. F. eks. med kontra C paa 
pianoet klinger tillige store oktavs c-g, lille oktax^s 
c-e-g-b, enstrøgnes c-d-e-g og flere. A. har været kjendt 
fra oldtiden, men Sauveur har i 1701 først udredet deres 
oprindelse og betydning. 

Alise Sainte-Reine [aliz s&træn], se Al es i a. 

Aliwal North [æ'liw9l nå^pjf Sydafrika, distrikt og 
by i den n.ø. del af Kapkolonien, byen ved Ora^jeelven. 
A. South, d. s. s. Mossel Bay, s. d. 

Alizarin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og 
surstof (Ci4Hg04), afledes af antrakinon ved, at 2 vand- 
stofatomcr erstattes med 2 hydroksylgrupper. Vandtes 
tidligere af kraprod, hvori findes et glycosid (ruberytrin- 



art af alle slag. allerdlngs 
rlgtiKnok, tilvisse; Jo vist. aller- 
hand olleliaandc, alle slag. AUer- 
heilisen<fe8t) o, allchelgensdatf. 
allerlel allehaande, alslags. Al- 
lerlei n, allehaande. alleror- 
ten, allerort allevegnc. overalt. 
allerwttrts, allerwegen alie- 
Tegne. 

aller (r) gaa. reise, drage; tri- 



▼ee. beflnde sig; vare, holde ud; 
klæde. passe, sidde; tilUle (flg.). 
laisaer (tout) aller, lade 5 
være lige. 86 laisser aller å 
qc hengive sig til. 11 y va de 
det fci^elder. aller fure qo 
siculle til at, staa i begreb med. 
J'allal8 dire jeg havde nær sagt. 
aller en holtant humpe afsted. 
aller croiaaant volcse stadig. 



allens I naa, nu vel 1 fHskt mod ! 
allens donet javist! nu har Jeg 
hørt det med. allons-yl lad os 
saa begynde. allez! nu vel; det 
kan De tro. allez toujours 
(votre train) bliv kun ved. va! 
det kan du tro! Ja, Ja! S*en aller 
gaa sin vel; Torsvinde, forgaa, m: 
aller et retour tur og retur. 
au pis aller l vserste tllftclde. 



allerede — ® schon. berelts — 
@ already ; (engang Gvr) before now. 
ere now; even; aa early aa — r 
d^A; d«8. 

allésage (?) m, udborlng. 

alléser (f) udbore. 

allésolr (f) m, bor. 

allen (?) m: (frano)alleu, 
odelsgaard. 



225 



Alkai'os— Alkarsin 



226 



syre), som ved et ferment spaltes i sukker og alizarin. 
Krap til dette brug dyrkedes tidligere i stor maalestok 
især i Sydfrankrige, men etterat Graet)e og Liebermann 
1868 havde fremstillet alizarin kunstig af antrakinon, 
udviklede der sig fra 1875 især i Tyskland en alizarin- 
industri, der arbeider efter en af disse forskere og Caro 
i forening udarbeidet og 1869 patenteret metode. Efter 
denne omdannes antracén til antrakinon ved oksydation 
med kromsyre, antrakinonet behandles med svovlsyre, 
hvorved opstaar en antrakionmonossulfonsyre, som ved 
ophedning med alkalier og oksydationsmidler omdannes 
til alizarin. Dette er i ren tilstand et rødt, krystallinsk 
legeme, der let sublimerer, er næsten uopløseligt i vand, 
men opiøseligt i mange organidke opløsningsmidler. I 
kcmisk henseende er det en fenol og opløses derfor i 
alkalier. Disse opløsninger, der indeholder alkalisalte 
af a., har en dyb violet farve. Med aluminiumhydroksyd 
forener alizarin sig til en rød, med jemoksydhydrat til 
en violet (næsten sort), med kromoksyd til en brunviolet 
nopløselig forbindelse (en «lak»). Herpaa beror alizarins 
anvendelse i farverict. Man beiser (se Beiser) her 
tøieme paa passende maade og bringer dem derpaa i 
berøring med alizarin, som yderst fintdelt holdes op- 
slemmet i vand. Til brug i farveriet forhandles alizarin 
derfor ikke som tørt stof, men som en fugtig, i regelen 
20 pct.-holdig pasta. I tøitrykkeriet paatrykker man 
stoffene en blanding af beisen og alizarinpastaen og 
bevirker derpaa farvelakkens dannelse ved dampning. 
Fremstillingen af de smukke røde farver, der gjør a. værdi- 
fuldt, kræver imidlertid indviklede behandlinger, hvorom 
nærmere i art Ty r k i s k r ø d t. Al i z a r i n S. er en sulfon- 
syre, alizarinorange et nitroderivat af a. Af det 
sidste faaes det vigtige blaa uldfarvestof alizarinblaat, 
idet en blanding af nitroalizarin, amidoalizarin, glycerin 
og svovlsyre opvarmes. Desuden kjendes mange andre 
farvestoffe, som afledes af a. ; a 1 i z a r i n g u 1 1 og a 1 i- 
zarinsort er derimod ikke derivater af a. 

AlkaFos (ca. 600 f. Kr.), græ. digter, fra Mitylene paa 
Lesbos, heftig partigjænger i aristokratiets kamp med 
demokratiet og tyrannerne, i lang tid landflygtig, en 
mandig, aaben, stolt natur med ild i blodet, skrev kraf- 
tige politiske digte og sang desuden om vin og elskov i 
skjønne, festlige vers. 

Alkalier er er fællesbetegnelse for alkalimetallernes 
^s. d.) oksyder og hydroksyder, navnlig kalium- og na- 
trinmhydroksyd, s. d. 

Alkålimetalleme er en gruppebetegnelse for metal- 
lerne natrium og kalium samt de sjeldnere litium, ru- 
bidium og cæsium, s. d. 

Alkallmetri er navnet paa den særlige fremgangs- 
maade, der benyttes til bestemmelse af en alkaliop- 
løsnings styrke, se Ti trer ing. 

Alkaliske jordarter er en gruppebetegnelse for oksyder 
og hydroksyder af mctalleme kalcium, strontium, ba- 
ryum og magnesium. 

Alkalisk reaktion siges den opløsning at have, der 
farver et stykke rødt lakmuspapir blaat, naar dette 
fugtes med lidt af opløsningen.' A. smag, ludagtig, 
ætsende smag. 

AlkaloTder kaldes en stor og meget vigtig gruppe 
organiske plantestofTe, der indeholder kvælstof, har 



for- 



allevlate ^) lindre, lette; 
milde. 

allevtadon ^) Undring, lettelse, 
formlldelæ. 

alley ^ (have^ng; smiil pa»- 

all-fonra (e) flrkort. 
allfenach^, allgerattchlieh 

C eflcrluunden, lidt efler lidt. 
allCemelfl ® alnaindellg, faelles. 



all-heal @ galtetand, svinerod 
(bot.). 

Allheit ® r, helhed. 

alllaeé (r), alllaceous le) 
(hvid-)løg«gtig. 

alliage (?) m. blanding, legering. 

alliager ® blande, legere. 

alilanoe @ ft (r) r, slegtskab. 
BTOgerskab ; forbund ; (egtesltabs)- 
forbindelae, ® ogs. vlelsesrlng. 



alleviate— allingne 

aminkarakter og reagerer alkalisk, og som i regelen ud- 
merker sig ved eiendommelige fysiologiske virkninger, 
der dels i mange tilfælde gjør a. til vigtige lægemidler, 
dels gjør mange af dem til sterke gifte. Det er mere 
gjennem forekomst (de fleste plantefamilier indeholder a.) 
og virkninger paa organismen end gjennem reelt kemiske 
forhold, at disse stoffe knyttes sammen til én gruppe. 
A. kan være surstoffrie og bestaar da kun af kulstof, 
vandstof og kvælstof (koniin og nikotin, der begge er 
flydende); men de fleste a. indeholder tillige surstof og 
er faste, hvide. De vigtigste af disse er morfin, kodein 
og narkotin (i opium), kinin og cinkonin (i kinabark), 
stryknin og brucin (i rævekage (strychnos nux vomicajX 
atropin og hyoskyamin (i galnebær (atropa belladonna) 
bulmeurt (hyoscyamus niger) og pigæble (datiira stramo- 
nium))j eserin (i kalabarbønner (phgsostigma veneno- 
8um)\ pilokarpin (i jaborandiblade (pilocarpus pennati- 
folius)), sinapin (se Sinalbin, Sennep) og piperin 
(i pepper) og endelig koffein (i kaffe og the) og teobromin 
(i kakao). Medens de to sidste i kemisk henseende er 
beslegtede med urinsyren, er de øvrige derivater af 
pyridin, kinolin og lignende forbindelser. De flestes 
bygning er ikke ganske Igendt, men nogle har man dog 
kunnet fremstille kunstig, om end ikke med økonomisk 
fordel. I planterne findes a. i regelen i forbindelse med 
plantesyrer, og de vindes oftest af planterne, idet de 
udtrækkcs heraf ved behandling med fortyndede syrer, 
hvorpaa de ved tilsætning af baser udskilles af de filtrerede 
opløsninger. A. er i regelen uopløselige eller tungtopløse- 
lige i koldt vand, hyppigst opløselige i alkohol. Med 
mange syrer danner de tungtopløselige salte (f. eks. med 
garvesyre og pikrinsyre). De fleste har ingen lugt, men 
i regelen en bitter smag. Deres øvrige, høist forskjellige 
indvirkninger paa organismen synes navnlig at afhænge 
af ganske bestemte atomgrupperinger i alkaloidmole- 
kylerne, men er desuden i visse henseender afhængige 
af opløselighedsforhold. Forskjellige a. paavirker hyppig 
hinandens virkninger, saa at alkaloidblandinger under- 
tiden med fordel anvendes istedetfor et enkelt a. I visse 
tilfælde synes man nu at kunne erstatte a. med andre 
kemiske forbindelser, der indeholder den for det be- 
træffende a.s virkning eiendommelige atomgruppe i sit 
molekyl (se Ortoform og Nirvanin). 

Alkaménes, berømt græsk billedhugger, discipel af 
Fidias, levede i den sidste halvdel af det 5 aarh. f. 
Kr. Hans samtid og eftertid satte ham meget høit; 
der er dog nu intet levnet, som med vished vides at 
være af ham. 

Alka'nna, liden slegt af rubladene, som staar vor okse- 
tunge nær og er især udbredt i Middelhavslandene. Af 
a. tinctoria (uegte a.) faaes alkannarod med brunrød, 
sterkt farvende, skjællet bark om den hvide ved. Den 
indeholder alkannarødt (alkannin, s. d.), der bruges 
til farvning af oljer, pomader o. 1. 

Alkaptonuri, urin, som indeholder alkapton, et eien- 
dommeligt sukkerlignende stof. Træffes almindelig i 
hesteurin, undertiden fysiologisk i ringe mængde hos 
mennesket navnlig ved planteernæring. Ved urinunder- 
søgelse kan a. give anledning til forveksling med 
sukkersyge. 

Alkarsin, se Kakodyl. 



Alllanz f. alllance, forbund. 

allié (?) beslegtet: alUeret. 

allier (f) forbinde; blande, legere. 

allleret - ® der Allllerte, 
BundesgenoBse m — (g) (adj.) aliied; 
(»b.) «Hy — ro allié (m). 

alligate ^e) sammenbinde, sam- 
men Icnyt te, forene. 

alligation (g) sammenbinding, 
forening; blandingsregning. 



alligator — :t) Alligator m — 
@ alligator — (f' alligator m. 

alligevel — (i) desungcachtet. 
gleictiwohi, dennoch — (e) still, 
yet, notwithstanding, nevertlieless, 
for all thnt, ali the same — ® 
pourtant, ce|>endant, toutefois; 
quand ménie. 

allike, se Icaie. 

allingue d) f, pæleverli. 



8 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I. 



227 



allocatloii— alloy 

Al Katif, se El Katif. 

Alkekongeslegten (mergulusj, kort ujevnt neb med 
runde næsebor, som delvis er dækket af en hornagtig 
hinde; mellerafoden fortil dækket af plader. Slegten 
omfatter kun én art: alkekongen (m. alle), hoved, 
hals, ryg og hale sorte, vingerne brunsorte med hvide 
flekker og striber, undersiden hvid; i vinterdragten er 
ogsaa struben og halsens sider hvide; neb og fødder 
sorte. Længde omkr. 250 mm. A. er en høinordisk 
fugl, som i kolonier paa talløse individer hækker paa 
Spitsbergen, Novaja Semlja, Grønland og Islands nord- 
k3rst og i tætte skarer færdes ved drivisen i Ishavet. 
Om vinteren trækker den sydover og paatræffes hvert 
aar ved vor kyst. A.s føde bestaar af fisk og krebsdyr. 
Den lægger sit ensfarvede, blaahvide eg under stene og 
lignende, ofte ret godt skjult. 
Alkemi, se Kem i. 

Al-Kendiy Abu Yusuf, arab. filosof fra 9 aarh., 
oversatte græske filosofer, navnlig Aristoteles, til arabisk. 
Alker (alcidae), en familie, tilhørende svømmefuglene. 
Tætbyggede fugle med kort hals, har ligesom de øvrige 
4^mpføddede fugle (s. d.) smale og spidse vinger, langt 
bagudsiddende, korte ben. Mellemfoden er middels lang, 
sammentrykt fra siderne. Fortærne forenet ved hel 
svømmehud, bagtaa mangler. A. er udmerkede svømmere, 
som under dykningen hovedsagelig anvender vingerne. 
Flugten noget tung, men hurtig. Paa grund af føddemes 
stilling holdes legemet næsten lodret, naar de sidder 
paa land, herunder støtter de sig ofte paa mellemfoden. 
A. lever af fisk og andre havdyr og opholder sig hele 
«aret ved havet. De lever som regel i éngifte, han og 
hun hjælpes under rugningen og under ungernes op- 
fødning. De fleste a. hækker i kolonier, lægger 1 — 2 
«tore, graahvide, oftest flekkede eg i fjeldsprækker, hul 
under stene, gange o. s. v. Kjønnenes Qærdragt lige, 
vinterdragten noget forskjellig fra sommerdragten. Fa- 
milien omfatter 4 i vore have forekommende slegter: 
alkeslegten, alkekonges 1., lun des 1. og tei st esl. 
Alkeslegten (alca), nebbet sammentrykt fra siderne, 
relativt langt, i omtr. sin halve længde overtrukket af en 
fjærklædt hud ; overnebbets sptds 
bøiet. Til denne slegt henføres 2 
arter. Alken eller den b r e d- 
n ebbede a. (a. torda), hoved, 
hals, ryg, vinger og hale sorte, 
struben rustfarvet, undersiden 
hvid, et smalt hvidt baand fra 
nebroden til øiet, ligeledes et smalt 
. ^^^- mr hvidt baand over vingerne. Neb- 

h^^^m '^ ^®* ^^^^ v[i^å^ et hvidt tverbaand, 

^^^^^ rf i itiH* *** fødderne sorte. Længde omkr. 

400 mm. A. forekommer ved det 
nordlige Atlanterhavs kyster og i 
Ishavets sydlige dele, skal ogsaa 
findes i Japan. Ved vor kyst 
hækker a. i store mængder paa 
fuglebjergene n. f. polarcirkelen. 
A. -kolonier findes dog ogsaa saa 
langt s. som udenfor Stavanger og SogneQord. A. hæk- 
ker helst for sig selv, sjeldnere side om side med 
lomvien, paa fremspringende kanter af klippevæggene. 



Al Katif-Alkinéos 



228 




Alke. 



Om vinteren trækker a. gjerne noget sydover og føl- 
ger i store mængder sildestimene, kan da træfles saa- 
vel langt tilhavs som inde i -ordene. Af alle vore 
a.-fugle er denne art den hurtigste svømmer, den lever 
af fisk, hovedsagelig sild. A. efterstræbes paa grund af 
sin tætte Qærklædning og sit ret velsmagende kjød. 
Geirfuglen (a. impennis), hoved, hals og forreste del 
af ryggen sorte, den øvrige del af r}'ggen samt vingerne 
brunsorte, foran øiet en stor hvid flek, bryst, bug og 
sider hvide, neb og fødder sorte, vingerne ganske smaa. 
Længde omkr. 700 mm. G. hækkede paa Hebrideme, 
Orknøerne og Færøerne samt paa forskjellige mindre øer 
omkr. Island og Newfoundland. Af og til paatrafiies 
g. ogsaa ved Norges kyst. Paa grund af eggenes og 
kjødets velsmag efterstræbtes g. paa den hensynsløseste 
maade af fiskere og fangstmænd og udryddedes herved 
i første halvdel af forrige aai:h. Det sidste eksemplar, 
som kjendes, blev vistnok skudt i 1848 paa Hornø ved 
Vardø, det østligste af alle Finmarkens fuglebjerge. Til 
g.s levevis kjender man meget lidet. Den savnede helt 
evnen til at flyve, og dens rugepladse laa derfor paa 
lave skjær. Vingerne anvendtes kun under dykningen. 
Ligesom a. lagde g. kun ét eg, af størrelse som et svaneeg. 

Alke^stis, Admetos' (s. d.) hustru, tilbød at dø for sin 
mand, da skjæbnegudinderne vilde spare ham, om en 
anden vilde dø for ham; men Herakles, der var gjest 
hos Admetos, kjæmpede med dødsguden og overvandt 
ham, saa A. fik lov til at vende tilbage til livet. 

Alkibiådes (omkr. 450—404 f. Kr.), atheniensisk stats- 
mand og kriger, f. i Athen, opfostret af sin slegtning 

Perikles ; han var smuk, 

klog og rig« men førte et 
udsvævende liv, hvorfra 
Sokrates forgjæves søgte 
at afholde ham. Han 
del tog med tapperhcd i 
den peloponnesiskc krig, 
og blev omtr. 420 le- 
dende politiker, fører for 
krigspartiet. 415 satte 
han toget til Sicilien 
igjenoem og blev valgt 
til medanfører, men kaldt 
tilbage, beskyldt for ugu- 
delige handlinger. Han 
undveg saa til Sparta, 
levede der som sit fædrc- 
lancis fiende, men forlod 
snart Sparta og traadtc 
igjen i ven I i gt forhold 
til Athen, saa han blev 
tilbagekaldt 411; han 

kjæmpede nu heldig for Athen til 406, da han blev afsat 
fra kommandoen. Levede derefter i landflygtighed, først 
paa Chcrsonesos, senere i Lilleasien, hvor han blev 
dræbt uf en persisk statholder. 

Alkindos nævnes i «Odysseen» som konge over faia- 
keriie paa øen Scheria ; til ham kom Odysseus, og 
understøttet af A.s hustru Årete og hans datter Nausikaa 
opnaaede han af A. at blive furt hjem til Ithftka paa et 
faiakisk skib. 




Alkibiådes. 



allocation (e) ft (f) f, anvisning 
til udbetaling: indrørael (af en 
•um). 

allooutlon ® r, (liden) tale. 

allodlal (^ & (f) odels-, allo- 
dials (el. allodiaux (f) m pl, 
odelsgodser. 

allodialité (f) f. odelsrct. 

allodlum ^ selveiendom, odels- 
.jtfods. 



allonge i^ stød. udfald (i negt- 
ning): lang line. 

allonge (t) r, forløngelse; lang 
tøile: lOødlirog. 

allongement (?) m. forlængelse. 

allonger (r) forlænge. (ud)- 
stræltlte; lange; træltlce ud; for- 
tynde. S*allonger, falde saa lang 
man er; r>'l<lie ud med penge, 
stneklte sig. 



allot @ (ud)dele (som ved lod- 
tnekning); tildele, tilstaa, sl^ænke. 

allotment (e) (udkleling; lod. 
del, tilskikkelse; træk (paa tnek- 
seddel). 

allottee iej deltager. 

allouer (t), allow (e) tilstaa, 
unde. bevilge, indrømme; (e) ogs. 
godkjemie, fradrage; (umerik.) for- 
sikre, allow for y<ej tnge med i 



beregningen, allow of (^ Ul- 

stede. 

allowable (e) tilstedelig. UUadU 
allowance ^ tilstaaelse, Ind- 

rømmelse, UUadelse; UtotaaH dd, 

portion, ration, luns ; hensyntagen ; 

fradrag, ref^ktie; (I myntv«eaen«t> 

remedium; pl. emolumenter. 

alloy (e) legering, tilsartnlng,, 

blanding; legere, tilsiette, blaode. 



229 



Alkmaar— Alkohdler 



230 



Alkmaar [alkmar], Nederlandene, by i Nordholland 
ved den nordhollandske kanal. 18 000 indb.; handel 
med ost («Edamer-ost>). 

Alkmaion. 1. Sagnhelt, søn af Amphiaraos og Eri- 
phyle; han dræbte efter sin faders død paa hans be- 
faling sin moder (se Amphiaraos), men blev saa til straf 
forfulgt af Erinyerne, indtil guderne forbarmede sig over 
ham. 2. Græ. læge og filosof, discipel af Pythagoras, levede 
om kr. 500 f. Kr. 

Alkman (ca. 650 f. Kr.), græ. digter, fra Sardes i Ly- 
dlen, virkede i Sparta, et elskværdigt, muntert, skjønheds- 
elskende sind. Hans vers viser inderlig naturfølelse, 
frisk, glad sanselighed, naiv umiddelbarhed. Skrev 
parthenier, korsange for unge piger. 

Alkméne, en mykenisk kongedatter, egtede Amfitryon, 
men elskedes tillige af Zeus; hun blev ved Zeus moder 
til Herakles, ved Amfitryon til Iphikles. 

Alkmeoniderne, en fornem familie i Athen i old- 
tiden; de mente sig at nedstamme fra en sønnesøn af 
Neleus, Alkmaion. En af dens medlemmer, Megakles, 
kjæmpede mod Kylon (omkr. 635), der vilde opkaste 
^ig til tyran; og lod Kylons tilhængere henrette tiltrods 
for et givet løfte. Dette havde til følge, at A. blev 
dømt til evig forvisning; senere vendte de dog tilbage 
men forjoges paany af Pisistratos. ' De gjenopbyggede 
nu med stor pragt ApoUontemplet i Delfi, og prest- 
inden, der saaledes blev vundet for dem, raadede spar- 
tanerne til at føre dem tilbage og fordrive Pisistrati- 
deme, hvilket ogsaa skede. Til A.s familie hørte 
Kleisthencs Perikles og Alkibiadcs (s. d.). 

Alkohol (ætylalkohol), kem. forb. af kulstof, surstof og 
vandstof, C^HeO, er den almindeligst kjendtc afalle alko- 
holer. Navnet er af arabisk oprindelse. Vandklar vædske, 
sp. v. ved 15° 0.7939, kp. 78°. Fryser ved -r- 111.8°. 
Er sterkt hygroskopisk og blandes med vand i alle for- 
hold under betydelig sammen trækning. Blandes med 
æter i HofTmannsdraahcr). Brænder med blaalig, svagt 
lysende flamme. 1 kg. udvikler ca. 7 000 kal. Dampene 
danner eksplosive blandinger med luft. — Dannes let 
ved gjæring og findes derfor i smaa mængder i naturen. 
Berusende bestandel af alle gjærede drikke. A. frem- 
stilles ved gjæring af: 1. naturlige sukkerholdige vædsker, 
frugtsafter, sukkerroesaft og melasse; 2. kunstig, tilbe- 
redte opiøsninger af gjæringsdygtigt sukker. A. Stivelse 
(melstof) koges til delvis opløsning, idet stivelseholdige 
raastoffe (korn, poteter m. m.) koges under tryk. Den 
erholdte vædske (ma?sken) blandes ved 55 — 60 ° med et 
vandudtnek af friskt malt (grønmålt), s. d. Heri findes 
fermentet diastase, som omdanner stivelsen til gjærings- 
dygtigt sukker (maltose). Opløsningen kaldes sødmæsk. 
lien af kjøles til 20°, og gjær tilsættes. Sukkeret om- 
dannes til alkohol og kulsyre, medens temperaturen 
holdes ved 20—30°. B. Cellulose (træstof) kan ved 
behandling med fortyndet syre under tryk for en del 
omdannes til gjæringsdygtigt sukker. Herpaa beror 
spiritusfabrikation af sagmug og torv, som dog endnu 
praktisk er uden betydning. — Alkoholen virker hem- 
mende paa gjæren med stigende koncentration. Bræn- 
derierne anvender sji^rlige racer, som taaler ' indtil 18 
vol.-pct. alkohol. Sterkere vindes den ikke naturligt, 
almindelig kun 10 — 14 vol.-pct. Sterk alkohol vindes 



alloyage— almen 

ved destillation (s. d.) af den gjærede mæsk eller af 
resterne fra vinfabrikationen i styrke fra 80 — 96 pct. 
Den afdestillerede mæsk (dranken) tjener som kreatur- 
foder. Absolut vandfri a. vindes af 96 pct. a. ved destilla- 
tion med vandtiltrækkende midler (brændt kalk f. eks). 
Raasprit renses som oftest for fusel (s. d.) og andre 
forurensninger, som er opstaaet ved biprocesser under 
gjæringen, ved gjentagen destillation. Undertiden ogsaa 
ved filtration gjennem ben- eller trækul. 

Anvendelser: A. Til brændevin (likør o. 1.) og 
tilsætning til hede vine. B. Teknisk til eddikefabri- 
kation og fremstilling at utallige kemiske forbindelser 
f. eks. æter, kloroform, kloral, som opløsningsmiddel 
(lak, politur) i farveindustrien, ved fabrikation af røg- 
frit krudt og knaldkviksølv. Til motorer og gløde- 
lys. Alkoholens ikke lysende og ikke vsodende flamme 
er særlig egnet til auerglødenet. Til fyldLing af ter- 
mometre for sterke kuldegrader. — I de fleste kultur- 
stater beskattes kun spiritus til drik. Teknisk sprit 
gjøres udrikkelig ved tilsætninger (denaturering, s. d.) 
og er da skattefri. I Norge beskattes endnu 1906 al 
spiritus med kr. 2.53 pr. 1. absolut alkohol (100 pct.). 

Alkoholater, se Alkoholer. 

Alkoholbeskatning. Alkoholiske drikke egner sig 
særlig godt for indirekte beskatning, da nydelseu deraf 
er almindelig og frivillig, samtidig som den er unød- 
vendig. Saadan skat rammer ogsaa kun voksne, arbeids- 
dygtige mennesker. Fiskalt seet kan. der indvendes, at 
den enkelte ved af holden hed kan undrage sig skattens 
erlæggelse. Dette vilde imidlertid samfundsmæssig seet 
kun være af det gode. I det hele tjener denne skatteform 
et dobbelt øiemed, dels som en af statens bedste ind- 
tægtskilder, dels som et led i kampen mod alkoholen. 
I Norge har man helt siden 1840-aarene søgt at ramme 
alkoholforbruget ved en skat, som stadig er blevet for- 
høiet. Skatten paalægges dels som indførselstold : paa 
brændevin kr. 2.65 pr. I. k 100 pct. alkohol; paa vin i 
flasker kr. 0.70 pr. 1., i foustager (under 21 pct. alkohol) 
kr. 0.40 pr. 1. Dels paalægges denne skat i form af produk- 
tionsafgift: maltafgift kr. 0.371 pr. kg. (indbringer ca. 3 
mill. kr. aarlig), brændevinsafgift kr. 2.53 pr. 1. 100 pct. 
alkohol (indbringer ca. 5 mill. kr. aarlig). Endelig be- 
skattes alkoholen indirekte ved en række forskjellige 
afgifter paa salg og udskjænkning. Alt ialt er alkoholen 
beregnet direkte og indirekte at indbringe stat, kommune 
og almennvttige institutioner tils. ca. 17 mill. kr. aarlig. 

Alkohdler kaldes en meget stor gruppe organiske 
forbindelser, der bestaar af kul.stof, vandstof og surstof, 
idet de afledes af kulvandstoffene ved, at et eller flere 
vandstofatomer i disse erstattes med lige saa mange 
hydroksylgrupper. Efter disses antal regnes alkoholens 
«valens». Den med hydroksyl forbundne del af alko- 
holen kaldes et al kyl eller alkoholradikal. Afet 
kulvandstof GnH2n -i- 2 afledes saaledes den enværdige 
alkohol CnH2n -f lOH med alkylet C2cH2n + 1, den to- 
værdige alkohol CnH2ii(OH)2 med alkylet C11H211. I en 
alkohol er hver hydroksylgruppe bundet til sit kulstof- 
atom, og ettersom herved opstaar grupperingen CH2OH, 
CHOH eller COH, kaldes alkoholen primær, sekundær 
eller tertiær. Primær a. omdannes ved oksydation til 
aldehyder, sekundære a. til ketoner, tertiære a. spaltes 



ailoyace tri metalblanding. lege- I 

n«* I 

all-poke 1^ kraakdhat). > 
allsploe ^ allehaaode. 

allnde («• sfgtc hentyde (ttl). | 

allumMge <t) m. (nn)tændlng; , 

m%, perial. I 
alinfne-fcn<x) itj m. optæn- 

éee. allnme-plpes ® m, fidlbna. 

allnmer :r (an 'tiende, opflam- | 



rae. allnmé i (yr og flomme; 
beruset, Tuld. 

allumette fr) r, fyrstik. 

allumettier (f) m, fyntlkfabri- 
kant. 

allumeur (|j m, lygteta>nder. 

allure !e) lokke. 

allurement (e) tillokkelse. 

allure ($} r, gang, sellads; spor, 
retning; (acDfterd, viesen. 



I alluslon (e) å. (f) r, hentydning. 

allnsive (f) hentydende, an- 
tydende. 

alluvial le) å. (r) opsvømmet, 
alluvial. 

alluvion ^ & (f) r, alluvlum 
@ opskyllet land. alluvialdan- 
nelse. 

ally vo) rorbundsfxelle, allieret; 
forene, forbinde. 



alm - (t) Ulme f, HOster f — 
lg) eim — \.t) onne m. 

Alm (t) f, filfiegriesgnng. 

almagra ;e) spnnsi<rødt. 

almanak — Almanach m. 
Kalender m — .é) nimanuc — (f) 
almanach m. 

almandine (e) blodrød grannt. 

almen — (ij mlDgemein - le) 
general, comnion, public, universal 



231 



almenhed— almindellg 

A. kaldes ogsaa ofte karbiuoler; toværdige a. kaldes 
i regelen glykol er. A. er enten flydende (f. eks. træ- 
spiritus, alm. alkohol, fuselolje og glycerin) eller faste 
(f. eks. mannit). De er ofte flygtige, men kogepunktet 
og specifik vegt tiltager med stigende molekylvegt og 
med hydroksylgruppernes antal. 1 vand er de ofte let 
opløselige; skjønt de formelt svarer til den uorganiske 
kemis baser, reagerer de neutralt. De kan ombytte 
hydroksylgruppens vandstof med mctal, og der\'ed op- 
staar a I k o h o 1 a t e r, af alm. alkohol og natrium f. eks. 
natriumalkoholat C2H50Nn (natriumætylat), som spaltes 
af vand til alkoholen og natriumhydroksyd. Saadanne 
alkoholater har faaet overordentlig stor betydning for 
den organiske syntese. Nogle a. flndes i naturen, navnlig 
som estere, «sammensatte æterarter» (f. eks. glycerin i 
fedtstoffe), andre opstaar ved gjæringer, mange er frem- 
stillede kunstig. Man kjender forbindelser, der samtidig 
er a. og har anden kemisk karakter, se især Al doser, 
Ketoser og Oksysyrer. 

Alkoholisme betegner de sy gel i ge tilstande, der op- 
staar ved misbrug af alkoholiske drikke som brændevin, 
øl, vin etc. Ved «a kut» a. forstaaes dels den alminde- 
lige «beruselse», dels «delirium tremens» (s. d.\ der dog 
næsten altid kun er en akut, d. e. pludselig forværrelse 
af en «kronisk», d. e. langvarig a. Sidstnævnte for- 
løber forøvrigt med svækkelse af intelligensen og andre 
lidelser af nervesystemet samt ofte med sygelige for- 
andringer f. eks. af nyrerne, leveren el. hjertet (tyskernes 
«Bierherz>). — Forøvrigt er a. en af de almindeligste 
aarsager til forbr^-delser og anden social ulykke. 

Alkoholométer, se næste artikel. 

Alkoholometrf, læren om maaling af alkoholind- 
holdet i blandinger af vand og alkohol (sprit, brænde- 
vin). Maalingen sker i regelen ved egenvegtsbestem- 
melse af blandingen med aræometer eller direkte med 
alkoholometer (se nedenf.). Alkohols egenvegt er mindre 
end våndets, derfor: jo mindre egenvegt af blandingen, 
desto større alkoholprocent. — Indholdet angives enten 
i volum- eller vegtprocent. Disse to størrelser falder 
ikke sammen, da der finder en sammentrækning sted 
ved blanding af vand og a., f. eks. 100 1. vand -|- 100 1. 
a. = 192.8 1. blanding af 51.8 vol.-pct, men 44.3 vegt- 
pct. Man har maalt egenvegten «af mangfoldige kjendte 
blandinger og deraf opstillet tabeller, som giver de til 
forskjellige egenvegter svarende vegt- og volumprocenter. 
Egenvegten forandres med temperaturen, tabellerne er 
derfor beregnede for bestemte normaltemperaturer, f. eks. 
15° C. eller 15V»^ C. Maaler man ved andre tempera- 
turer, maa den fund ne egenvegt omregnes til normalen 
eftcr særlige tabeller. Grundlægger: Gilpin (England) 
1794. Derefler Tralles (Tyskland) 1811, Gay-Lussac 
(Frankrige) 1 824. Alkoholometer: Flydevegt, som 
direkte ved sine inddelinger angiver vegt- eller volum- 
proccnt ved normal temperatur eller tillige angiver kor- 
rektionen for temperaturen. — Om alkoholbestemmelse 
i vin, likør, øl o. s. v. se under 01. 

Alkoholradikal, se Alkoholer. 

Alkoran, se Koran. 

Alkove (arab.), hvælving, hvælvet rum, et rum uden 
vindu, adskilt fra det tilstødende rum ved en glasdør 
eller et forhæng. Ofte benyttet til soverum, dog usundt. 



Alkoholisme— Allant 



232 



Alkuin (735—804), den frankiske konge Karl d. stores 
lærer og ven, f. i Northumberland, var 766 — 82 for- 
stander for klosterskolen i York og derefler Karl d. 
stores raadgiver i alle pædagogiske spørsmaal, samt 
lærer for hans bøm. Han ledede hofskolen, Schola- 
palatina, blev 796 abbed ved St. Martin i Tours og 
stiftede her en senere meget berømt skole. Hans breve 
er af stor betydning for datidens historie. 

Alkyl, se Alkoholer. 

Alkyléner, se Olefiner. 

Alkymi el. a 1 k e m i, se K e m i. 

Alkyone. l. En af Pleiaderne, datter af Atlas, ved 
Poseidon moder til Hyrieus. 2. Datter af Aiolos, g. m. 
Keyx; de levede lykkelig, men kaldte i overmod hin- 
anden Zeus og Hera; til straf forvandlede Zeus dem til 
fugle. (Andet sagn: Keyx omkom ved skibbrud, af 
sorg styrtede A. sig i havet, og begge forvandledes da 
til fugle.) 

Alkæiske strofe er navnet paa en flrelinjet strofe, 
opkaldt efter den græske digter Alkaios, ofte anvendt af 
Horats (ogsaa af danske digtere): 

3 1 ::: I s I :: :: z :: z}i 1 suveiser ] "««f °f 

^___^___^' 9sUv. j ^^""'- 

^^ — ^^^ ^^ — ^^ 10 stav., faldende rytme. 

Allah, sammendraget af den arabiske bestemte artikel 
al og 'ilåh, gud, altsaa egentlig: «guden», d. v. s. den 
ene sande «Gud». Dette begreb lærte araberne at kjende 
en tid før Muhammeds optræden, sandsynligvis gjennem 
berøring med jøder og kristne. I den muhammedanske 
trosbekjendelse heder det: «der gives (absolut) ingen 
gud foruden Allah» (lå 'ilåha Ula 'llåhuj. 

AUahabådy Forindien, hovedstad i de Forenede provin- 
ser og i AUahabad-distriktet, ved Dsjamna (JumnaX hvor 
denne løber ud i Ganges, som her (91 m. o. h., 720 km. 
ovenf. Kalkutta) bliver farbar. 172 000 indb. (A. distrikt 
iVi mill. indb.). A., d. e. AIIah's by (det gamle hindu- 
navn var Radsj preag, d. e. kongelig forening), er et 
berømt valfartssted, hvor hundredetusender af pilgrimme 
hver december og januar kommer for at bade i eller 
drikke af Ganges hellige vand. 

Allfalla (ital.), åla (fr.), paa den og den maade. Saa- 
ledes alla (a) ballata, i balladestil, alla cappella, å. e. 
a Capella, alla marcia, marschagtig, alla militare, i militær- 
stil, alla polacca, i polonæsestil, alla russe, turca, zingara 
o. s. v., alla zoppa, hinkende, som synkoper. Alla breve 
forkorter en todelt takt til halvdelen. Saaledes har en 

*/4 takt med tegnet ^ eller J kun to taktslag. 

Al fine, gjentagelse fra begyndelsen til enden. Al loco, 
til stedet. AlV ottava, i oktaven (ovenfor el. nedenfor). 
Al (a) piacere, efter behag. Al (dal) segno, gjentagelse 
fra tegnet (J^). Alla streita, med sterkt stigende hurtighed. 

Allani% mineral, se Ort it. 

Allan-linjen fctlBn-J, britisk dampskibsselskab, stiftet 
1852. Underholder siden 1859 ugentlig dampskibsfor- 
bindelse med de fornemste kanadiske havne saa vel som 
med New York, Boston, Filadelfia og flere havne i 
Sydamerika. 

Allant (inula), slegt af de kurvblomstredes familie 
(compositæ). Urter med hele, ofte omfattende blade og 



— Cf: iténér.il, public, aniverael. 
alnienaand — 'i) Gemeingeist m 

— 'i' public spirit -- (fi esprit (m) 

public, almenbellndende ~ 
AUgcineinbcflndcn n : Allgemein- 
zuxtand m — io) slute of health In 
general — :,f étnt (m.) general (de 

la sunté). almenfattellg — (t; 
gemeinfiisslich — vV intelligible tu 
ull, popuhir — X accesslble (In- 



telligible) A tous. A lo portée de 
tout le inunde ; |K)pulttire. almen- 
gyldighed — Gemeingaitigkelt 
f ~ I**' general volidity, unlvcrsa- 
lity — (r vnleur (D gcnémle. al* 
mennyttig - gemeinnatxig - 
cl of public utllily — X d'utilité 
publique; d'intér^t gént^-al. al- 
mensats — (i) GemeinsatK m — 
le" commun-place — if, lieu (ni) 



commun. almenvel, det alme- 
ne vel — das allgemeine Beate 
— (ei (the) public weal, common 
welfare — (f) (le) bien public. 

almenhed — Publikum n. 
Gemelnwesen n — (e) the public — 
le public. 

almennlng — Allmande f, 
Gemeinacker, m, Gemelnwieae f. 
Genieinwnld m — (o^ common — 



pAturage (m) commun (commu- 
nal). 

almlghty (£) almiegtlg. 

almindellg - (alUgnncin. 
gewOhnlich - ® common, general, 
ordinary; (moda. apedel) generic 
- (alt omfattende) general. udI- 
vervel; (fwUea) oommun; (sed- 
vanlig) commun, ordlnalre: (u<l- 
bredt) répandu. almindellg- 



233 



AllantoTn— Alle mands tøm 



234 




Ållniit (inula helenmm) 



store, gulblomstrede kurve, enlige eller i halvskjærm. 
/. hclenium, den egentlige al lånt, er officinel (radix 
inulæ helenii). Af den tykke 
rod udvindes helenin, allant- 
kamfer, og tilberedes allant- 
vin. Plinius omtaler heleni- 
um som et udmerket skjøn- 
hedsmiddel. Dette stof skulde 
efler sagnet være opstaaet af 
den skjønne Helenas taarer. 
— Hos os flndes denne art 
paa nogle faa stader i de syd- 
ligste egne af landet og er 
neppe oprindelig vild. En 
anden art, i. saUcinOf fore- 
kommer i de sydøstlige dele 
af landet. 

AllantoTn, kemisk forbin- 
delse af kulstof, vandstof, sur- 
stof og kvælstof (C^HgN^Os), 
er en syre, der findes i urin 
af nyfødte bøm og spædkalve, 
samt i koens allantoisvædske. 
H>idt, kr>'stallinsk stof. 

Allantols, et fostervedhæng hos amniota (s. d. 
dannes ved udkrængning af bagtarmen og vokser ud af 
fosterets kropshule gjennem navleaabningen, skydende 
sig ind mellem amnion (bagtil) og blommesækken (fortil) 
(s. d.\ Den indenfor kropshulen liggende del af a. ud- 
%ikler sig til urinblæren. Denne dels med fosterurin 
fyldte lumen fortsætter sig hos reptilier, fugle og nogle 
pattedyr over i den udenfor kropsvæggen liggende del 
af a., hos andre pattedyr (blandt disse mennesket) der- 
imod ikke. 1 sidste tilfælde danner denne del kun en 
fortsættelse af blærens bindevæv og kar. Disse blodkar 
(se Navlesnor) tilfører i alle tilfælde fosteret surstof 
og hos de fleste pattedyr tilligc næringsstoffe, som 
stammer fra moderkagen (s. d.). 

Alla prima (ital.), i malerkunsten udførelsen af et 
billede uden undermaling, idet de endelige farver med 
én gang paasættes. 

Allargando (ital.), med bredt stigende tone. 

Allegaren, et par smaa øer nogenlunde midt paa 
Foldcnfjorden (Folla) i dennes østlige del. Nordre Trond- 
hjems amt. 

AUegåt (lat.), ordret citat af et skrift eller en tale; 
a 1 1 e g a t i o n, henvisning til en forfatter, anførsel ; a 1 1 e- 
gere, anføre, citere. 

Alleghany [æUgdeni] el. Allegheny, Nordamerika. 
1. En af Ohios to kildeelve, udspringer paa A.-plateauet 
i Pennsylvanien og forener sig ved Pittsburg (218 m. o. h.) 
med Monongahela. 2. By (A. City) i Pennsylvanien, ved 
elven af samme navn, danner en sammenhængende 
bebyggelse med det paa den anden side af elven liggende 
Pittsburg. 130 000 indb., hvoraf 30 000 fremmedfødte 
(væsentlig tyske). Observatorium, universitet, fabriker. 

Alleghany- [æl^æni] el. Allegheny-bjergene, 
ogsaa kaldt A.-plateauet, er egentl. navnet paa den nord- 
vestlige del af de Appalachiske bjerge, s. d. Vi bruger 
oftest navnet A. om hele det sidstnævnte Qelddrag, alt- 
saa ensbetydende med det sidste navn. Det egentlige 




almlndellghed - along 

A.-plateau falder for en større eller mindre del inden- 
for staterne Vest-Virginia, Maryland, Pennsylvanien og 
New York og ender i nord med de vakre Catskill 
Mountains v. f. Hudson -elven. 
Allegori (græ. allegorein^ sige 
noget andet), sindbilledlig frem- 
stilling, billedtale, en fortsat og 
videre udført metafor (s. d.). 
Særlig i Østerland er a. en hyp- 
pig anvendt fremstillingsform. 
Allegorisere, fremstille no- 
get sindbilledligt. Allegorisk 
fortolkning, billedlig for- 
tolkning, som bag ordenes lige- /^ 
fremme betydning vil flnde en // 
hemmelig, dybere; i virkelig- 
heden kun en aandrig, vilkaarlig 
leg med ord og begreber; an- 
vendtes af de senere græske 
filosofer overfor Homers og andre 
digteres verker, af de alexandrin- 

ske jøder overfor det gamle te- Allegori: «Kirken., 

stampnte af tfnnstikerne na Ao ^Don^Jt^rken I Wornw 13 aarh. 

siamenie, ai gnostikerne og ae ^ ^ hoveder bet. de 4 ev«nK.> 

fleste kirkefædre, især Origenes, 

overfor det nye testamente. Reforraatorerne forkastede den. 

Allegretto, se Allegro. 

Allégri, Antonio, se Correggio. 

AUSgri, Gregorio (antagelig omkr. 1580 — 1652), en 
af den romerske musikskoles berømteste mestere, skaberen 
af det nistemmige miserere, der synges onsdag i den 
stille uge i det Sixtinske kapel og først blev offentliggjort 
af Mozart, som nedskrev det efter at have hørt det to gange. 

Allegro, raskt, livligt musiktempo, ofte i forbindelser, 
som a. molto eller assaiy meget hurtigt, a con brio eller 
con fuoco eller furioso o. s. v. Et a. betegner en sats 
af et større verk med a. som hovedtempo. Allegretto 
er et formindsket a. Allegramente, muntert og raskt. 

Allehaande, de umodne, men dog fuldvoksne bær 
af den til myrtefamilien hørende pimenia offtcinalis, 
hvis hjem er det tropiske Amerika. Allehaande er 
kuglerunde, rødbrune, ertstore, oventil med rester af 4 
smaa bægerblade og indcholder oftest 2 mørkebrune frø ; 
det udføres især fra Jamaica og bruges som krydderi 
paa grund af sit indhold af flygtig olje. I lugt og smag 
minder det om kryddernellik og kanel. 

Allehelgensbugt, se Ba hia. 

Allehelgensdag, katolsk mindefest for alle helgener 
og martyrer. 1 den græ.-kat. kirke feires siden 4 aarh. 
søndag efter pinse som «alle martyrers fest». I den 
rom.- kat. kirke indstiftedes a. 610 af pave Bonifacius IV 
og henlagdes i 9 aarh. af Gregor IV til 1 nov. 

Allehelgensøer, se Iles les saintes. 

Allemande [alnuVdJ (fr.). 1. Gammel runddans i Va 
takt. 2. Musikstykke af alvorlig karakter i V4 takt, 
forekommer hos flere ældre tyske komponister, saa- 
ledes i Bachs suiter. Oprindelig en del af den ældre 
franske suite (s. d.). 3. En i Schwaben endnu brugelig 
dans i */* takt. 

Alle mands tøm, sjømandsudtryk, hvorved forstaaes, 
at alle mand i et skib er i virksomhed i anledning af 
en manøvre eller et arbeide. 



g|«re — (t) verallgemeinern — (g 
make general; generalize — ^ 
Étnénhser. r^pandre. alminde- 
lifgførelae — Verallgemelne- 
mng f -- (f) genemllzatlon — ® 
ttaénllamtion T. allllindeligvis 
— (t) lm allgemeinen. Inagemein, 
øpmeiolglich - ($) generally. In 
(^ en general, générale- 
ordinairement. d'ordinalre. 



almindellghed — (t) Allgemein- 
heit f — (e) gencrality, unlversiiHty 
— (?) génemlité f, unlversalité f. 
i allllIndellKhed,aea]mindengvis. 

almisae — Almoaen n — © 
alms, charity - auin6ne f. 

almond @ mandel (ogs. anato- 
misk). 

almoner ø huskapellan, slots- 
prest. 



Almoaen n, almisse. 

almOBt (e) næsten. nær (sagt). 

alms (e) almisse. 

almuce (e) pelskrave, som i 
middelalderen brugtes af geistlige. 

alm ne — Ø dos gemeinc Volk 
— (e) the common people, the 
vulgar. the Iower orders — (fj 
(petit. menu. bas) peuple; Uånd-) 
les pa}'sans. 



aloe - ® Aloe f - @ (bot.) 
oloe; (med.) aloes pl — (fialoésm. 

aloft (e) hoit. i veiret. tilveirs. 

alol D m. lødighed, beskaffen- 
hed. 

alone ve) alene, leave (let) 
me aloné! lad mig være i f^ed. 

lad være mig! do or let alone, 

gjøre eller ikke gjøre Uade). 

along '^ afsted, lx>rtover; langs 



235 



Allen— Allier 



236 



(med), come along! tø\H med! 
all along, hele veien ; saa lang 
hnn var, henstrakt; den hele tid, 
liele tiden, along wlth sammen 
<tillige-)med: ligesom. alongslde 
Ride om side, til siden, ved siden. 
aloof i^e) I (paa) afstnnd, borte. 

alopécle (f< r. alopecy (§^ 

liaurfald, ræiesliui*^'. 

alors (?,i da, dengang: alt&aa. 



aloof— alrune 

Allen, Carl Ferdinand (1811—71), d. historiker, 
blev 1862 professor i historie ved Kjøbenhavns uni- 
versitet. A. ansees for en af Danmarks største historie- 
skrivere. Han er upartisk, og hans skildringer, der røber 
megen fremstillingsevne og varm fædrelandskjærlighed, 
er baseret paa grundige og dybtgaaende studier. 1836 
vandt han med sin «Haandbog i Danmarks historie» 
(nu foreliggende i 9 udg.) den pris, som «Selskabet for 
efterslcgten » havde udsat for udførelsen af en «Danmarks 
historie med særligt hensyn til folkets og statens indre I 
udvikling». 1857 skrev han '<Dct danske sprogs historie 
i liertugdømmet Slesvigi». Hans hovedverk er «De tre 
nordiske rigers historie under Hans, Kristian II, Frederik 
I, Gustav Vasa og grevefeiden 1497 — 1536». Han naaede 
dog i dette ypperlige arbeide kun til 1525. 

Allen [(^l^nj, Grant (1848-99), eng. forfatter, f. i 
Kingston, Kanada. Var en ivrig tilhænger af evolutions- 
læren, særlig som den blev sat i system af Herbert 
Spencer. I en række glimrende skrevne bøger har han 
populariseret den moderne naturvidenskabs store gene- 
ralisationer : < Fh^^siological æsthetics», «The evolutionist at 
large", «Force and energy», «A theory of dynamics». Ved 
siden af disse skrifter forfattede han en mængde romaner, 
som alle tilhører den rene underholdningslitteratur. En 
enkelt af disse, «The woman who did» (1886) vakte sensa- 
tion ved sin forkyndelse af den frie kjærlighed. 

Allen [cklifn], James Låne (1849—), amer. forfatter, 
har skrevet udmerkede fortællinger ofte med emner fra 
sit hjemland Kentucky: «Flute and violin», «The blue 
grass region and other sketches of Kentucky», «John 
Gray», «The Kentucky cardinal», «Aftermath», «A summer 
in A ready», «The choir invisible», «The increasing pur- 
pose», «The mettle of the pasture». 

Allenstein, Østpreussen, by ved Alle, i Ermeland, 105 
km. ret s. f. K5nigsbcrg. 24 000 indb. Møller, bryggerier. 

Allenta'ndo, se Rallentando. 

Allentown [dblantaun], i ældre dage Northhampton, 
Pennsylvanien, by ved Lehigh, 75 km. n. f. Filadelfia. 
35 000 indb. Jernindustri, tobaksfabriker. 

Alleppi (Alleppey, Alleppy), Forindien, hovedhavn i 
staten Travancore af Madras-staterne. 25 000 indb. God 
havn i strandsjøen indenfor. Udførsel af kaffe, karde- 
momme, ingefær, pepper, kokosnødder og kokosbast. 

Aller, største bielv til Weser, udspringer ved Seehausen 
v. f. Magdeburg, munder nedenfor Verden, 162 km. lang, 
seilbar fra Celle. Bielve: Oker og Leine. 

Allerhelligste, Det, hos jøderne den afsondrede, 
bagerste del af tabernaklet, senere templet, hvor paktens 
ark opbevaredes indtil landflygtigheden. Kun én gang 
aarlig, paa den store forsoningsfest, maatte ypperste- 
presten betræde det a. Hos katolikerne kaldes mon- 
stransen (s. d.) el. den i monstransen udstillede hellige 
hostie (s. d.) del a. 

Allerkristeligste konge (lat. rex christianissimus, fr. I 
5a mnjesté trés-chrétienne), titel for de franske konger, | 
1469 givet Ludvig XI af pave Paul II. Gik af brug under ; 
keiserdømmet, antoges atter af Ludvig XVIII og Karl X, 
men ikke af « borgerkongen » . 

Allertroeste konge, kirkens allertroeste søn (lat. rex 
fidelissimus, fr. Sa majesié trés-fiddle), titel for kongerne 
af Portugal, 1748 tildelt Johan V af pave Benedikt XIV. | 



Allesjælesdag, katolsk mindesfest for de afdøde (høi- 
tidelig dødsmesse). Feires 2 nov. mange steder ved en 
valfart til kirkegaarden, hvor de med blomster og tændte 
lamper smykkede grave overstænkes med vievand. 

Alley [ckli], The, Jamaica, by midt paa sydkysten. 
nær mundingen af Dr>' River i Carlisle Bay. 

Allgftu, d. e. «alpedistriktet», Sydbayem, det gammel- 
schwabiske distrikt (Gau) omkring Illers kilder og øvre 
løb (i videre betydning helt til Lindau og Memmingen). 
Allgåueralperne regnes fra Bodensjøen til Lech og 
naar i Madelegabel 2 649 m. Kun V/i pct. af landet er 
akerland, 22 pct. er eng og beite. Ypperligt hornkvæg 
(A.-race). Allgåuerbonden er af alemannisk stamme. 
Bondegaardene ligger spredt og danner sjelden større 
landsbyer. Ved hovedpladsen i det egentlige A., Oberstdorf, 
et yndet sommeropholdssted, ender jernbanen, som gaar 
forbi Kempten, Immenstadt og Sonthofen. Endnu høiere 
op ligger Einddsbach, den sydligste grænd i det Tyske 
rige. 

AUgftuer-ko, se Kvægracer. 

Allgemeine Elektricitftts-Gesellschafi (A. E. G.\ 
t. firma, oprettet 1883, optog senere selskabet «Union», 
sæde i Berlin, aktiekapital nu 100 mill. Mark., udfører 
elektriske anlæg og har store fabriker for alle slags 
elektriske maskiner og apparater. 

Alliance, en overenskomst mellem to eller flere selv- 
stændige stater om at yde hinanden bistand i tilfælde 
af krig enten til forsvar (defensiv-alliance) eller til an- 
greb (offensiv-alliance). Overenskomsten kan ogsaa gaa 
ud paa fælles formaal i politik og handelsforhold. Om 
den Hellige alliance, Tripelalliancen og den 
Væbnede neutralitet, se artiklerne herom. 

Alliance frangaice [alias fråsæ'z], et fransk selskab. 
grundlagt 1833. Hovedsæde i Paris, filialer i landene 
udenfor Frankrige. A.s formaal er at udbrede kjendskab 
til fransk sprog udenfor Frankrige (pour la propagation 
de la langue francaise dans les colonies et å Vetranger). 
I Kristiania oprettedes i 1896 en filial, der for tiden 
tæller ca. 400 medlemmer og har et bibliotek paa 7 — 800 
bind fransk litteratur. Virker ved foredrag, kurser, bog- 
præmier til flinke skoleelever og ved selskabelige .sammen- 
komster. Senere er oprettet filialer i Bergen, Trondhjem 
og Kristiansand. 

Alliance israélite universelle [alias israelit ijniver- 
sél], internationalt jødisk forbund, stiftet 1860 i Paris, 
hvor centralkomitecn har sæde. Udbredt over hele 
jorden. Formaalet er at virke for jødernes ligestilling 
og moralske fremgang. 

Alliancemaskiner, se Dynamomaskiner. 

Allibone [æl^bon], Samuel Austen (1816-89), 
amer. bibliograf og udgiver af det beHjendtc «Diet. of 
English literature and British and American authors», 
1854—70—71 (udgjør med de 2 af dr. John Kirke i 
1891 udgivne tillægsbind 5 bind). 

Allier [aliéj. Frankrige. 1. Bielv til Loire, ud- 
springer omtr. i den samme del af Cevennerne som 
hovedelven, med hvilken den løber parallelt, forbi Vichy 
og Moulins, munder i Loire kort nedenfor Nevers. 
Længde 375 km. 2. Departement i det gamle Bour- 
bonnais, 7382 km.*, 422 000 indb., 58 pr. km.', n>ed 
nogle af Frankriges frugtbareste egne. Hovedstad Moulins. 



alose (c) & (£: f. maiflsk. stamsild. 

aloudlc) lioit, lydelig. 

alouette (fi r. lerke. 

alourdir (r tynge. 

alourdissément (f m, trieg- 
hed. tunghed. 

alow iéi Javt) nede. 

aloyace ir m, legering. 

aloyau r m. iokse>steg (ar bag- 
parten). 



aloyer (?; legere. 

Alp (t) in, mare: f, aliiegræ»- 
gang. Alpdriicken n. mareridt. 

alp (e) hoiOeld. 

alpaka — Alpaka n — le) 
alpaca — (f) alpaca m. 

Alpeme — @ die Alpen pl — 
(^ the Alps — (fl les Alpes f pl. 
alpe* — (t) Al|x;n- — ;Ji alpine 
— vi! alpin, alpestre. 



alpeatre ® olpe-. 
alphabet {n m, alfabet : abc. 
alphabetize (e) ordne airRb«> 
tisk. 
alpin (?). alpine vc" aipe-. iiøi- 

Qelds-. 

Alrann ø m. nisse; alrune. 

alrune ibot.) — (t) Alraun m 
— ^ mandrake. mandrugora — JT; 
niandragore r. 



237 



Alligations-regning— Alm 



238 



AUigatidtis-regning, d. s. s. blandingsregning, s. d. 

Alligator, se Krokodiller. 

AlligatOl^elvene, Øst-, Syd- og Vest-, tre mindre 
elve i Nordaustralien, som raunder i Van Diemen Golf, 
indenfor Melville øen. 

Alligator Pond, Jamaica, by paa syd kysten. 

Allige're (lat.), blande, tilsætte. 

Allingham fdlinghæmj, William (1824—89), eng. 
digler, fra 1874 leder af «Fraser's magazine». skrev 
mange samlinger digte. udmerket skildrer af irsk natur 
og irske forhold, «Lawrence Bloomfield». Udgav ogsaa 
en samling gammelengelske og skotske folkesange. Var 
gift med akvarelmalerinden Helen Paterson, der er be- 
kjendt for sine illustrationer til barnebøger. 

Allitteratlon, se Bogstavrim. 

Allinm, se Løg. 

Allmers, Hermann Ludvig (1821—1902). t for- 
fatter, af gammel bondeslegt fra Nordtyskland, har 
skrevet digte. dramatiske og andre arbeider, «Marschen- 
buch», «Romische Schleudertage», «Fromm und frei». 

Alloa [(kloa], Skotland, by i Clackmannan ved mun- 
dingen af Forthelven i Forthfjorden. 11000 indb. Skibs- 
byggeri og ^den industriel virksomhed. Udførsel af 
kul. Indførsel af trælast (pitprops) til gruberne. Norsk 
vicekonsulat under generalkonsulatet \ London. 

AUobroger, keltisk stamme s. f. Genfersjøen, kuedes 
af Roms feltherre . Fabius Maximus (121 f. Kr.). Deres 
hovedstad var Vienne. 

Allodiål, allodium, se Lensvæsen. 

Allokutldn er i den romerske kurialstil betegnelsen 
for pavens officielle udtalelser i kardinalkoUegiet om et 
kirkeligt eller politisk princip, som han mangler den 
ydre magt til at sætte igjennem. 

Allonge [al&i] (fr.), forlængelse, anhang, et stykke 
papir af samme format som vekselen, paaklæbet denne, 
naar bagsiden er fuldskreven med endossementer. Paa 
alongens forside skrives en fuldstændig beskrivelse af 
vekselen. A. pa ryk. paryk med lange lokker, alm. 
brugt paa Ludvig XIVs tid. 

Allopatf (alløopati), navnet paa den almindelig an- 
vendte lægebehandling i modsætning til homøopati 
(alløopat — homøopat). A. skulde beståa i anvendelse af 
medikamenter, som fremkalder symptomer, der er mod- 
sat sygdommens, medens homøopati søger at fremkalde 
lignende symptomer som sygdommen. Betegnelserne 
passer dog ikke i almindelighed. 

Allori, Christofano (1577—1621), ital. maler, var 
en betydelig kolorist, der arbeidede under indflydelse 
af Correggio's kunst. 

Allotment-system [ælå'tment'J (eng. allot uddele i 
lodder), lovfæstet jord udstykn ing som socialøkonomisk 
botemiddel. Ved a. udskiftes jordegods i smaalodder til 
arbeidere mod en lav forpagtningsafgifl. 1887 blev sy- 
stemet indført i Irland ved en alloments-act, hvoretter 
der ved tvang kunde iverksættes ekspropriation af jord- 
eiendomme, bestemt til fordeling blandt ubemidlede. 
Som agrarpolitisk middel er a. i forskjellige former 
kommet til anvendelse i flere lande. 

Alldtria (græ.), biting, ting, der ikke vedrører sagen. 

AUotropl, den evne visse grundstolTe har til at op- 
træde i forskjellige former, «allotrope modifikationer» ; 



als— altan 

saaledes optræder surstof tillige som ozon, fosfor som 
almindeligt gult fosfor og som rødt fosfor, kulstof baade 
som almindeligt kulstof og som grafit eller diamant o.s.v. 

Allstedt, Sachsen- weimarsk enklave (s. å.) i preus- 
sisk Sachsen, langs Helma; by A., 3400 indb. 

Allston [å'lst9nh Washington (1779—1843), nord- 
amer. maler og digter. Hans billeder, der overveiende 
behandler gammeltestamentlige emner, skaffede ham til- 
navnet «den amerikanske Tizian». Som forfatter har 
han leveret skrifter om kunst og en række sonetter. 

Allude're (lat.), hentyde til, sigte til. 

Allum, Hans (1777—1848), n. lærer, skrev forskjel- 
lige viser bl. a. i jarlsbergdialekt : «Jæ sku au ha løst 
f aa gifta mei, san», «Naa jæntæ bare er konfærmera», 
«Ælle kærfolk har saa møe aa si. san», «De* er 'nte 
græt for rækti kjær st aa faa. di». 

Alluvium (lat.), nyere jorddannelse ved våndets med- 
virkning (alluviale dannelser), f. eks. Mississippi- og Nil- 
deltaet, Nederlandene o. m. fl. De i a. forekommende 
levninger af dyr og planter hidrører i regelen fra den 
seneste geologiske periode. 

Allyl, se næste artikel. 

AUylalkohol, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof 
og surstof (Cg HgO), er en saakaldt udmættet alkohol; 
den findes i raa træspiritus, ved hvis anvendelse som 
denatureringsmiddel den paa grund af sin lugt er af 
betydning, men vindes i regelen af glycerin ved ophed- 
ning med oksalsyre. Farveløs, tyndtflydende vædske, koge- 
punkt 97 ^. Blandes med vand og alkohol i alle forhold. 
A. har en eiendommelig, yderst irriterende lugt. Af 
allylalkoholens radikal, allyl (CgH^), er løgolje (allyl- 
sulfid) og sennepsolje (allylsennepsolje) (s. d) vigtige for- 
bindelser. A. kan oksyderes til akroleln. 

Allylsennepsolje, se Sennepsolje. 

Allylsulfid, se Løgolje. 

Alm (ulmus montana), tilhørende almefamilien 
(ulmaceæ), er et træ med aflange, i randen takkede, 
ru og ved grundcn skjæve 
blade, som er tosidig stil- '^7*', 
lede paa grenene, hvilket J X\ 
bevirker den tosidige anord- 
ning ogsaa af smaagrenene. 
De uanselige blomster, som 
udvikles før bladene og er 
samlede i tætte, runde og 
brune knipper, er tokjøn- 
nede. Frugterne, som mod- 
nes før midtsommer, er 
af en negls størrelse, rund- 
agtige og flade med en bred 
vingekant, som omgiver det 
eneste frø. Almen findes hos 
os væsentlig i tørre urer og ' 
kun i den sydlige del af 
landet indtil 67°. Plantes 
ikke sjelden, især som hæk. 
Af slegten ulmus er der ca. 
140 arter, som har sin ud- 
bredelse i den nordi, tempererede zone. Endel arter er 
fossile i tertiære lag. 1 miocen perioden fandtes almen 
endog paa Spitsbergen. 




Alm. 



ada ® (U : mm ; end ; før. als(o)- 
baldOral». alsbaldig øieblikke- 
lif. alsdann «U. derpaa. siden. 

Alsace 'ei ft ^; f. Elsass. 

alainc <<«) & ^ r, arve. fbidegnea. 

alakcna» alalaj» — ® aller- 
Iri. allerlHind — @ of «11 kinds. 
erery kind of, a variety of, vari- 
«Hw, miaccllaneoas — (?) toatda) 
anfftei%} de . . .; dlllérenUi, dlvers. 



aiso saaledes, paa denne 
maade; altsaa. 
aISO (e) ogsaa. 
alt I — ® Alt m, Altstlmme f - 

(e) (contr)alto, counter(-tenor> — 

(f) contralto m: (altist) haute-con- 
tre f. 

alt II (verdensaltet) - (J All. 
Weltall n - @ tthe) universe - if) 
(Dunlvers m. 



alt gammel, altlwcken 
gammcUdags) - altfrftnkisch. 
Altfllcker m, lappeskomager, lap- 
peskrædder. Altgesell m. old- 

Sesell. altglttublg ortodoks. Alt- 
ittndler m, marschandiser. alt- 
hereebracht,altherk5inmlich 
fm gamle dage. nedarvet. Alt" 
meister' m. oldermand, laugs- 
mestcr. altmodisch gammel- 



dags. Altsitz m, føderaad, follog. 
Altvater m. bedstefuder, sUm- 
fader, patriark. altvftterlsch 
gammeldags. Altvordern pl, for- 
fædre. Altweibersommer m. 
flyvende sommer. 

alt (e) (mus.) alt. 

altan — (t) Altan m. Balkon m« 
SøIIer m - (js) balcony - (f; bal- 
con m. 



239 



Altar— alterere 

Alma, lidcn elv sydligst paa halvøen Krim, munder 
sydligst i Kalamitabugten, 30 kra. n. f. Sebastopol. Se 
Krimkrigen. 

Alinack'8 [cklmæks], skotlænderen M*Caul (pseudonym 
Almack) aabnede 1763 i London den meget søgte cAlmack's 
club» samt 2 aar senere i King Street et selskabslokale, 
hvor der i en lang aarrække af holdtes fashionable baller 
(«almacks»). Lokalet lukkedes 1890, men er nu aabnet 
igjen som restaurant. Efter mønster af Londons «Al- 
mack's» stiftedes 1839 i Kra. et danseselskab, som paa 
grund af det enkle traktement af folkevittigheden døbtes 
«Kringla». 

Almåda, Portugal, by ved Tejo*s muuding ligeoverfor 
Lissabon, provinsen Estremadura. 8000 indb. 

Almadén (arab. d. e. bergverk, A. de Azogue, d. e. 
kviksølv), Spanien, by i provinsen Ciudad Real, Ny- 
kastilien, mellem Sierra Morenas hovedryg og Guadiana. 
7000 indb. Jordens rigeste kviksølv\'erk. 14 km. ø. ligger 
A 1 m a d e n e j o s (d. e. Lille A.), ogsaa med kviksølvminer. 

Almage^st, se Ptolemæos. 

AlmågrOy Diego, sp. opdager, f. i Almagro i Ny- 
kastilien, kom 1514 til Amerika, deltog med Pizarro i 
Penis erobring 1531 og drog 1535 i spidsen for en liden 
hær under usigelig møie over Andesbjergene og opdagede 
og erobrede Chile. Efter tilbagekorosten til Peru kom A. 
i strid med Pizarro om besiddelsen af Cuzco; Pizarro 
seirede efber flere kampe og lod derpaa den 75-aarige A. 
kvæle 1538. A.s søn af samme navn hevnede sin fader, 
overfald t og myrdede Pizarro. Da han derefter opkastede 
sig til statholder i Peru, lod overdommeren de Castro ham 
henrette. 

Almågro, Spanien, by, provins Ciudad Real, mellem 
C H. og Valdcpefias. 8 000 indb. Kniplingsindustri. 

Almaly (el. E 1 m a 1 y), Lilleasien (tyrk.), Vilajet Konia, 
f)0 km. indenfor kysten, 1140 m. o. h.; 3—4 000 iqdb. 
Garverier. 

Alma mfiter (lat.), hulde moder, egentl. nærende 
moder (lat. alo, nærer); hos romerske digtere tilnavn 
for flere gudinder, bl. a. Ceres, Tellus, Venus. Fra gl. 
tid tillige betegnelse for universitetet. 

Almanak (græ.-ægypt. almenichiakå\ en aarlig udkom- 
mende fortegnelse over aarets dage med forudbercgning 
af astronomiske fænomener, som er af betydning for det 



Alma— AlmeTda-Garrett 



240 



S( I m a n a C 

for tet «ar «fut 

ff^rifti Søtffl 1814/ 

fiB w t«i ••»»! I«r ffltr etat.ltr. 

(il $br(f(fanto« v»i»*n>f 

5f 9K»bn 54 fliiailft 50 eccMlic. 


n Ihitm trilniii i^^fm Swsi ftnMM Sb 

•• (Mwalift 1Ua«Mf.ti|a. Mf* ImM m» 
ti|Maf MfVM WMii mt XUcntMar. XTr*c* 
•lt«M ■•ftaMf . 




«««^ «MNt IM 14 «M.. ttliM tm 1 Mt. m.*». 





Almnnak for anret 1814. 



Altar (t) ra alter. 

altar ^«pt niter. 

alten (t) leldes. 

Altentneil ® n, fMernud. 

Altentheiler, Altensltzer (t) 
m. føderaadsmiind. 

alter — ® Altar m — ^ nllar 
~ ^) autei m. gaa til alters - 
(D zum Abendmahle gehen. kom- 
munizieren — el comniunicnte - 



I (f) communier. alterbog — 
Agende f — («^ sen-lce-book — ® 
rituei ni. altergang — ® Kom- 

I munikntion f, Abendmahl n — 

. ,ip) iHoly) communlon — (f) com- 
munionf. altergjønger, alter- 

I gJ»St — (t) Kommunlkant m — 
ve^ communicant — (?) communl- 

I ant m. 

1 Alter X n> oldertdom). vor 



daglige liv. De gamle kalenderes astrologiske notiser 
er nu erstattede af forskjellige samfundsnyttige oplysnin- 
ger og morskabslæsning. Efter hovedindholdet skjelnes der 
mellem poetiske, diplomatiske, nautiske o. s. v. a. Den 
ældste trykte a. eies af British museum. Jfr. Kalender. 

Almandbu, se Sørkjebu. 

Almandin, ædelgranat, se Granat 

Almannag^åf en 7 — 8 km. lang lavakløft paa Island, 
som gaar fra Tingvallasjøens nordende i ret linje mod 
n.ø. og danner den nordvestre grænse for Tingvalla- 
sletten. Dens vestre væg er lodret og 30 — 45 m. høi, 
den østre 10 — 15 m. og ikke fiildt saa brat. A. er en 
af øens største seværdigheder. 

Almansa, Spanien, by, provins Albacete (Murcia), 65 
km. 0. f. byen Albacete. 11000 indb. 

Almansor (arab. «den Gud giver seier»). 1. Den anden 
Abbasidiske kalif, bed egentl. Abu-Dshafar (712—75;, 
efterfulgte 754 sin broder Abu-1-Abbas og grundlagde 
Bagdad 763. A. var en ven af kunst og videnskab, 
men forfulgte de kristne i Syrien og Ægypten. Under 
hans regjering løsrev Spanien sig. Død paa en pilgrim.s- 
færd til Mekka. 2. Muhammed ibn AbdaUah svang 
sig op fra ringe stilling, blev 976 formynder for den 
spanske omajadekalif Hischam II og var til sin død 
(1002) den virkelige hersker; han antog navnet A. Han 
skyede ingen midler for at naa sit maal og hævde sin 
stilling, men var forøvrigt en fremragende regent og en 
udmerket feltherre, der altid seirede i sine mange krige. 
Samtidig fremmede han riget materielt og yndede litte- 
ratur og videnskaber. 

Almas [alma'å], af dette navn tindes en mængde b^-er 
i Ungarn. 

Alma Tadéma, Sir Laurens (1836—), eng. maler, 
f. i Dronryp i Friesland. A., der som ung kom til 
England, hvis kunst han tilhører, har malet en rækkc 
smagfulde billeder, som med stor troskab gjengaver 
an tikens seder og liv. 

Almeh (Alimeh), orientalsk sangerinde og danserindc. 
som, især i Ægypten mod høi betaling optrædcr ved festlige 
leiligheder. Rangerer socialt høiere end den saakaldte 
ghasieh (fl. ghawasi), som optræder paa gader og tor\*e. 

Almelda, DonFrancisco d' (d. 1510), blev af 
Emanuel I af Portugal 1505 udnævnt til vicekonge i 
Ostindien og erobrede paa overreisen en del af Sydost- 
afrika. Han og sønnen Lorenzo udvidedc portugisernes 
herredømme i Indien. 1509 ødelagde han den ægyptiskc 
flaade ved Din, men maatte kort efter nedlægge sin 
magt og vende hjem. Paa tilbagereisen faldt han i en 
kamp mod hottentotterpe i Saldanha ved Kap. 

AlmeYda, Nicolao» Tolentino de (1741—1811% 
portug. digter, angreb tidens daarlighed i sine vel- 
formede satiriske digte. 

AlmeYda, Portugal, grænsefæstning (provins Beira); 
2 300 indb. 

AlmeYda-Garrett, Jofto Baptista de Silva Leit&o 
de (1799—1854), portug. digter og politiker, 1823 — 26 
landsforvist, 1828 fængslet, undkom til England, vendte til- 
bage 1832 med Dom Pedro, siden indenrigsminister, 
diplomat, medlem af Cortes, glimrende taler. Han er 
den betydeligste nyportugisiskc digter, under indflydelse 
af romantiken, tråk frem den gamle portugisiske folke- 



Alters I gamle dage. von Al- 
ters her, seit Alters rn 
arilds tid. Alter(B)folge f, an- 
ctennetet. Alter(s(genoss m jevn- 
aldrende. alter(B)gmn graanet. 

alter (e) ændre: rorandre sig. 

altérabilité (f^ f. alterabUity 
© fornnderiighed. 

alterable ^é). altérable it for- 
anderlig. ^ 



I alteratlon «c^. altération id 
f, forandring: forringelse, forvansk- 
ning; (D ogs. slndsbevicgelae. 

altercate \e) tnette<s). 

alteroation \o^ & (lp tnvtte, ord- 
strid. 

alterer (f forandre; forfalakr. 
forvanske; forst^Tre. alterere, ml- 
téré tørst. 

alterere - a, altrrleren, erre. 



241 



Alméloo— Almquist 



242 



digtning. skabte et nationalteater. Af hans verker kan 
nævnes det episke digt tCamoes», samlingen «Romanceiro», 
hvori bearbeidelser af gamle romancer, de lyriske digte 
«Folhas cahidas», skuespillene «CatSo», «Auto de Gil- 
Vicente», «Frei Luiz de Sousa» og novellen «Viagens na 
minha terra >.. 

Alméloo, Nederlandene, by, provins Overysel, kanal- 
krydspunkt, 43 km. ø.s.ø. f. Zwolle. 10 000 indb. Lin- 
industri. 

Almendralejo [almendraléio], Spanien, by, provins 
Badajoz, 25 km. s. f. Merida. 12 600 indb. 

Almenning er de dele af landet, som efter dets be- 
byggelse ikke blev tåget i besiddelse af nogen som sær- 
skilt eiendom (Qeldstrækninger og skoge) og af Harald 
Haarfagre erklæredes at være kongens (statens). Endel 
statsalmenninger er efterhaanden solgt som bygdealmen- 
ninger eller privatalmenninger. I almenningerne har 
bygdens gaardbrugere havningsret og hugstret, i noget 
forskjellig omfang efter almenningemes art Ret til jagt 
og fangst tilkommer i privatalmenning eieren og i nogen 
udstrækning bygdens folk, i bygdealmenning enhver be- 
boer paa de brugsberettigede eiendomme, og er i stats- 
almenning fri for enhver norsk borger mod løsning af 
jagtkort (1. »Vio 1857, skogl. «/o 1863, 1. "A 1894, 1. V» 
1897, jagtl. "'5 1899). — Almenninger var i enkelte byer 
i særlig Bergen) brede tvergader, som fra hovedgaden førte 
ned til våndet. Nu forekommer denne benævnelse kun 
i Bergen. 

Almeria, Spanien. 1. Provins, den østlige del af 
kongeriget Andalusien. 8 777 km.' med 360 000 indb., 
41 paa hver km.* 2. Hovedstaden A., ældgammelt by- 
anlæg fra fønikertiden ved Middelhavet. Byens gamle 
navn var Portus Magnus. Den havde engang 150 000 
indb., nu 47 000. Udførsel af vin og berømte druer samt 
bly. I omegnen trives sukkerrøret. Norsk vicekonsulat 
under generalkonsulatet i Barcelona. 

Almissa (slav. Omis), Østerrige, liden havneby i Dal- 
matien« ved mundingen af Cetina, 22 km. s. f. Spalato. 

Almisse er en gave, som skyldes den barmhjertige 
medfølelse med de trængende. Ligesom de fleste reli- 
gioner indskjærper den kristne religion pligtcn til at 
give a. 

Almldfy sv. skuespillerfamilie. 1. Nils Vilhelm A. 
(1799 — 1875) blev 19 aar gml. elev ved det kgl. teater i 
Stockholm og vandt snart publikums gunst, som han 
beholdt til sin dødsdag. Han havde et smukt ydre og 
en udmerket stemme og optraadte i de mest forskjellig- 
artede roller. 2. Hans søn Karl Andreas Knut A. 
11829 — 99) studerede opr. teologi, debuterede derpaa i 
Delands selskab, havde 1863—82 ansættelse ved det kgl. 
teater og har senere givet gjesteroller rundt i Skandi- 
navien. A. var en intelligent karakterskuespiller, især 
hans komiske gammelmandsroUer var fortrinlige. 3. 
Hans hustru Hedvig Kristina Elisabet, f. Deland 
ri831 — 82), debuterede ligeledes ved sin fader P.J. Delands 
selskab, fulgte sin mand til det kgl. teater, hvor hun 1874 
blev lærerinde for de kvindelige elever. Hun var en 
fortræflelig karakterskuespillerinde, blandt hvis roller 
mad. Rundholmen i «De unges forbund» fremhæves. 

Almodévar del Campo, Spanien, by, provins Ciudad 
Real. 12 500 indb. 



AltermaoB— altler 

Almohådeme, se Almoraviderne. 

Almondbury [ålm^ndb^ri], England, by (det rom. 
Campodunum), grevskabet York, 3 km. s.ø. f. Hudders- 
field, ved Galder. 16000 indb. 

Almo^nde, Philip van (1646— 1711), holl. sjøhelt,, 
f. i Briel, tjente sine sporer under Ruyter i krigene mod 
England og Frankrige og blev efter ham 1676 øverst- 
kommanderende. Sammen med englændeme beseirede 
han franskmændene i de berømte sjøslag ved La Hogue 
1692 og ved Vigo 1702. Død i Haaswyk ved Leyden. 

Almo^nte, Don Juan Nepomuceno (1804—69), 
mexikansk general og statsmand, gjorde først diplomatisk 
tjeneste i London og Peru, var senere krigsminister og 
blev 1841 gesandt i Washington. Var under Santa Anna 
anfører i krigene mod Nordamerika, blev 1853 atter 
gesandt i Washington og 1857 i Paris. 1862 fulgte han 
med Bazaines hærkorps til Mexico og blev en af keiser 
Maximilians raadgivere. Efter keiserdømmets fald 1867 
reiste han til Paris, hvor han døde. 

Almora^ Forindien, hovedby i distriktet Kumaun, i 
Himalaya, v. f. Nepal. 8 600 indb. 1600 m. o. h. paa 
kammen af A.-aasen ligger en borg for indfødte fyrster. 

Almoraviderne, en stridbar, arab. sekt, der i midten 
af 11 aarh. stiftedes af Abdallah-ben-Yasin i det nord- 
vestlige Afrika. Dens første virkelige organisator og 
hersker Abu-bekr grundlagdc omtr. 1065 Marokko. Hans 
efterfølger Jussuf-ben-Tasfin erobrede 1086 na^sten hele 
det arabiske Spanien. A.s herredømme i Marokko blev 
1146 tilintetgjort af Almohaderne, som imidlertid 
ikke kunde faa fast fod i Spanien. 1212 blev de endelig 
fordrevet herfra af kastilianerne, og 1269 blev deres 
herredømme i Marokko ligeledes tilintetgjort ved et 
oprør. 

Almquist, Carl Jonas Love (1793—1866), sv. for- 
fatter, studerede i Upsala, gik derpaa embedsveien i 
Stockholm. 1824 drog han til Varmland med nogle 
venner for at leve som bonde og egtede en bondepige, 
men flyttede 1826 tilbage og blev rektor ved Nya ele- 
mcntarskolan, hvor han udmerkedc sig som pædagog, 
indtil hans æstetiske interesser drog hans sind fra lærer- 
gjerningen. 1832 — 51 udkom «Tornrosens bok», en 
broget samling i alle stil- og^ digtarter, der rummer det 
ypperste af hans produktion. Man opdager straks, at 
han er en blanding af en nyromantiker og en revolu- 
tionsmand, og i aarenes løb træder den sidste stadig 
sterkere frem. 1839 udkom den tidligere skrevne novelle 
«Det går an», der angriber egteskabet som livsvarig 
forbindelse og vakte en voldsom litterær strid. A. opgav 
lærergjerningen og viede sig helt til litterært og jour- 
nalistisk arbeide. Meget af, hvad han skriver, er ud- 
merket, men adskilligt lider under den forcerede pro- 
duktion, som han maatte udfolde for at kunne leve. 
Hans pengesager kom i grænseløs uorden, han blev 
indviklet i forhold til en aagerkarl og rømte fra Sverige 
1851, beskyldt for mordforsøg mod denne, vistnok med 
urette; A. var sikkert, som han selv skriver, «bedre end 
sit r^^gte». Han drog til Amerika, hvor han kummerlig 
ernærede sig som sproglærer til 1865, da han bosatte 
sig i Bremen, hvor han døde. — A. er en fremragende 
forfatter, men han lider under at have for mange inter- 
esser og for let for at skrive. Han ynder at fremsætte 



^o - @ fHgbten, aglUte - ® 
troaMer, alterer. 

AltermanB (t) m, oldermand. 

Attemiatter r. oldemoder. 

altem ^ »ldcs. 

altemaBce (^ r. veinlen. 

aftenuit (f) m. vekaeldrift. 
alternate •§, alterner 
«rkale. skifte; :sj ogs. Tekslende, 



skiftevis: anden hver: lamerik.) I 
suppleant. 

altematlf?)vekslende,skiftende. 

altematlon @ skifte. (aOveks- 
llng: (mat.) permutatlon ; respon- 
sorium. 

alternative (e) & (f) f, alterna- 
tiv, valg. 

alterne Cf): angles (m pl) 
altemes, vekselvlnkler. 



altemlty (e) skifte. (aDveksllng. 

Altertum (t) n. oldtid. Alter- 
tflmer pl, oldsager. Altertums- 
kunde f, arkieologl. oldkyndighed. 

Altertttni(l)er m. oldgran- 
sker. 

altertttmllch gammeldags. 

Attervater m. oldefader. 

ftltlloh aldrende, halvgam- 
mel, gammelagtlg. 



altesee ø r. hoihed. 

altfor — (all)iu. gar su — 
@ (much) too — ff) trop. 

althea (e) altnéa, althée (f> 
f. altxea, vild katost, stokrose. 

although le) (oniend)sHJønt, 

altid — ølmmer. stets. alle- 
scit, bestandig — le) ulways, ever — 
toujours. 

altler stolt, hovmodig. 



243 



mltlmetry— alv 

paradokser, og ikke altid er hans tanker klare. Han er 
sterkt subjektiv, jager ofte efler effekt, men hans fantasi- 
rigdom og geni er uomtvistelige. A. har gi vet udmerkede 
skildringer af folkelivet («Grimstahamns nybygge»), skrevet 
fortrinlige episke digte («Arturs jakt») og sociale af hand- 
linger (< Om svenska fattigdomens betydelse»), men han har 
arbeidet meget hurtig og ikke altid været omhyggelig. 
Ogsaa som forfatter af sproglige og pædagogiske arbeider 
har A. betydning. Han er Sveriges mest alsidige for- 
fatter, men just derfor har han aldrig evnet at skabe 
noget større hele, alt er blevet smaating eller brudstykker. 

Almquist, Ernst Bernhard (1852—), sv. læge. 
Deltog som læge i Vega's reise om Asien og foretog her 
fcetydningsfulde botaniske studier. Studerede senere 
bakteriologi. Fra 1882 første stadslæge i Gdteborg. 

Almueskole, se Folkeskole. 

Almuevennen blev grundlagt 1848 som et mgeblad 
til oplysningens fremme bland t menigmand». Bladet 
afsatte dybe spor navnlig i den norske landbefolknings 
politiske udvikling, hvis første landskjendte og sterkt 
udbredte organ det var. 1 sine velmagtsdage, i 1870- 
aarenes begyndelse, udgik det i indtil 22 000 eksemplarer. 
Oprindelig var bladet liberalt, men blev efterhaanden 
mere konservativt og var efter 1884 udpræget høire. Det 
^k ind i 1893. Det redigeredes under hele sin bestaaen 
af eieren, statsrevisor J. Chr. Johnsen (s. d.). 

Almtinecar [almunjékarj, Spanien, havneby i prov. 
Oranada, 15 km. v. f. Motril. 

Almvik, Sverige, havn og jernbanestation. Kalmar lån, 
"25 km. n.v. f. Våstervik. 

Altnft, Sverige, ø med handelsplads af samme navn, 
Blekinge, paa nordsiden af Arp6sund, det vestlige ind- 
løb til Karlskrona. 

Alnarp, ved Åkarp station (mellem Mal md og Lund) 
Sveriges største videnskabelige- landbrugsinstitut og til- 
lige mønstergaard i stor stil. 

Alnmotlth /icé/t/nu/)/, England, havneb\%'Northumber- 
land, v. mundingen af Åln, 
40 km. v. f. Tyncmouth. 

Ålnus, se O r. 

Alnwick [dnikj. 1. 
England, by i grevskabet 
Northumberland, ved Aln, 
6 km.fra kysten, 7000 indb. 
I nærheden A. Castle, her- 
■ tugerne af Northumber- 
lands stamslot. 2. Kanada, 
distrikt, New Brunswick. 

Alnæs, Eyvind (1872 
— ), organist i Drammen 
og instruktør for Kra. 
haandverkersangforening, 
uddannetved Musikskolen 
i Kra. og Konservatoriet 
i Leipzig, hvor han paa 
«n studiereise har gi vet 
en komponistkoncert, en 
af de mest fremragende 
yngre norske komponi- 
ster, har skrevet en symfoni, violinsuite, symfoniske 
variationer, romancer, klaverstykker, mandskor o. s. v. 



Almquist— Al pari 



244 



Eyvind Alnæs. 



altimetry Æ) høidemnnling. 
altinK — alles — (e) everj- 
thing — (f) tout. hvorom alting 

«r •— ® wIe dem ouch sel, bel 
«Ile dem — (e) nny woy; however 
thnt mny be — (f quol qu'II en 
«olL 

altitude (^ & r r, (geogr.) høide. 

altO © & Cr m, brntach, all- 
stemme). 



altOgether (e) alle sammen; 
tllsammen. I det hele. lalt; alde- 
les, ganske. 

alto-rellevo (e) hontrelief. 

altaaa (t) alao, folgllch. mlt- 
hln, demnuch -- (c^ conset|uently. 
accoixilngly. thercfore, so, thon — 
(?) done, pur conséquent : olnsl. 

alude r r. Inmmeskind. 

alum >e; ulun. 





Aloi». 



af megen poetisk skjønhed og lyrisk varme. Sange som 
«Gyngevise», «Sidste reis>, «Jeg laa ved sjøen», <Vaar- 
længsler» m. fl. hører til nutidens bedste norske romancer. 

Ainft (Alnda), Sverige, den største ø (69 km.*) ved 
kysten af Bottenviken, i Medelpad, udenfor Sundsvall, 
med talrige sagbrug. 

Aloé. 1. Slegt af lilje- 
familien, omfattende omtr. 
90 arter, hvoraf de 60 hører 
hjemme i Kaplandet. De 
varierer sterkt i størrelse, fra 
smaa -eksemplarer med gan- 
ske korte blomsterstande til 
et snes meter høie oftest 
falskt tvegrenede trær med 
meterlang, ofte forgrenet 
blomsterstand. Bladene er 
altid tykke og kjødede og 
danner rosetter i spidsen af 
grenene. De tretallede blom- 
ster oftest hængende. 2. Den 
indtørrede saft af forskjellige 
aloéarters blade. Anvendes i 
medicinen. 

Aloéhamp er egentlig 
basttrevlerne af forskjellige 
aloéarter, men ben3rttes ogsaa 
som urigtig benævnelse paa 
agavefibrer. 

Aloétræ kaldes en hel del forskjellige tropiske, vel- 
lugtende træsorter. De ben3rttedes tidligere til parfumer 
og røgelse, men nu vassentlig til træarbeider. 

Aloger er navnet paa en oldkirkelig sekt i Lilleasicn, 
som forkastede de Johanneiske skrifter, fordi disse lærte, 
at ordet (logos) var blevet menneske i Jesus, og tillagde 
kjætteren Kerinth dem. 

Alogl (græ.), mangel paa logik, fornuftløshed ; a 1 5 g i s k, 
urimelig, fornuftstridig. 

Aloi [alwå] (fr.), et pengestykkes lovfast ansatte finhed. 

Aloldeme, to sagnagtige kjæmper Otos og Ephialtes 
sønner af Aloens (el. Poseidon); 9 aar gamle, 18 m. 
høie og 6 m. brede, vilde de storme himlen ved at 
stable Ossa ovenpaa Olympos og Pelion paa Ossa; men 
Apollon dræbte dem. , 

Aloln, se Aloé. ' ^T*"^ 

Aldsa, se Sild. 

Alosty se Aelst. 

Alpåka, se Lama. 

Alpåka er et af navnene 
paa forsølvet nysølv. 

Alpakauld er ulden af 
en sydamerikansk lamaart 
(auchenia pacos), der i Peru 
holdes tæmmet som last- 
dyr og for kjødets og ul- 
dens skyld. Ulden er meget 
fin og glinsende og af for- 
skjellig farve. Den spindes 
oftest sammen med andre stoffe og giver et udmerket 
kamgarn, der benyttes til de forskjelligste tøier. 

Al pari, se Pari. 




Alpaka. 



alumina (e), alumine i^>^ & f 
f, lerjord. 

alumlnaire, alumineux f. 
aluminOUS (e) olunholdlg. 

aluminium («^ & (f < m. alumi- 
num le\ aluminium. 

alun — (£: Alaun ni — (e) alum 
-- ijj alun ni. alunjord^ — ® 
Aluunerdc f '^' alumina, alu- 
mine — j terre iP aluralneuse. 



alumine f. alunsklnd — (f) 
Alaunleder n — '^ alum leather.whU- 
leather — (f cuir (ra) passé en ulun. 

alun (£) m, alun. 

alunage (p m, alumer>ing. 

alunanon ^ r, alundannclac. 

aluner (fi (vb.) aiune. 

atuniére ^< r. alunverk. 

alv (m\'9tisk vKsent — ^t Klf m 
- (e) elf - ff elphe. 



245 



Alp Arslan— Alpeme 



246 



alya-marina— always 



Alp Arelan, seldsjukhøvding 1063 — 72, erobrede 

Turkestan, Georgien og Armenten, gjenopretlede kaHfatets 

magt i Syrien og kjæmpede heldig mod grækeme. D. 1072 
Alpebaner, se Alpeveie. 
Alpefaanaen i Europa bestaar dels af former, som 

efler istiden er uddøet i lavlandet, og dels af høl nordiske 
dyr, som lever isoleret paa de største alpehøider, vidt 
adskilt fra sine nordlige frænder. Blandt pattedyrene 
kan anføres som særlig «alpine» : gemse, stenbuk, 
murmeldyr, snehare og snemus; blandt fuglene: rype, 
snefink, alpekraake og lammegrib. Sneharen og rypen 
har farveskifte (hvide om vinteren). Blandt padderne 
er den sorte landsalamander (salamandra atra) udpræget 
alpin. Indenfor insekteme er det især blandt biller og 
sommerfogle, at man træffer mange alpine former; de 
førstnævnte er hyppig vingeløse, og de sidste er tilbøie- 
lige til at antage mørke farver (melanisme). Selv høit 
oppe over snegrænsen træfifes skarer af de sraaa sne- 
iopper (desoria glacialis), som med sin halegalTel hopper 
om paa gletscherne. 

Alpeforeninger. Ogsaa Alperne har sin ud forsk- 
ningshistorie, og alpeforeningerne el. alpeklubberne har 
megen fortjeneste af denne, omend deres medlemmer 
for en stor del er almindelige turister, ofte dog inter- 
esserede tindebestigere. Ældst er «Alpine club» i 
London (1857) med tidsskriftet «The Alpine Journal» 
(1863). For at blive medlem maa man have besteget 
et Ijeld af mindst 3 500 m. høide. Klubben udstrækker 
nu sine interesser overalt, hvor der er nye tinder at be- 
stige. Andre alpeforeninger er den tyske (1869) og 
østerr. (18($2) a., dannet ved sammenslutning 1874, med 
tidsskrift og «meddelelser». Endvidere Schweizeralpe- 
klabben (1863) med aarbog, en ital. alpeklub (1863) med 
bulletin, en sydtirolsk a. (1877), en fransk (1874) i Paris 
med aarbog og en amerikansk i Filadelfia, foruden flere 
alpeturistforeninger særlig i Østerrige. 

Alpeglød (fjeldglød). Kort efter solnedgang eller 
før solopgang lyser undertiden (i klart veir) Qelde paa 
modsolsiden op med et rødligt lys, idet de belyses af 
parpurlyset (s. d.), som staar over solen. 

Alpehom, blæseinstrument omtr. som den norske lur. 

Alpejsgere kaldtes det friskarekorps, som Garibaldi 
organiserede under den italienske frihedskrig 1859 — 61, 
og som adgjorde kjernen af ekspeditionen til Sicilien 
og Neapel 1860, Under den fransk-tyske krig 1870—71 
organiserede han igjen et korps a., hvormed han stillede 
H paa fransk side. 

Alpeplanter er en almindelig fællesbetegnelse for de 
vekster, som danner vegetationen ovenfor skoggrænsen 
i Alperne i den saakaldte alpine region. Skogens 
averste grænse ligger her i forskjellig høide, varierer 
^edes i Schweizer-alperne mellem 1 680 m. i de nord- 
lige og 2150 m. i de sydlige høialper og naar sit maksi- 
mum med 2 330 m. i Saasthal. Ovenfor disse høider er 
tier ikke mere nogen sluttet træbestand, kun enkelte 
^ hist og her. Imidlertid er der gjerne som oftest 
mgen brat overgang fra skogen til den træløse alpine 
^on. Denne kranses nemlig ofte nedentil af en krat- 
^«getalion, bestaaende af forskjellige buskarter. Nederst, 
o^rmest skogen er det dvergfuruen (pinus montana) 
H grønoren (alnus viridis), som danner sjelden 



mer end mandshøie krat, den første væsentlig i de egne, 
hvor der er kalkunderlag, den sidste mere paa grund- 
Qeld og krystallinske skifere. Saa kommer endnu høiere 
oppe alperosernes pragtfulde krat (se Alperose). I ly 
af disse krat kan der ofte være et frodigt planteselskab, 
med høie urter, hvoraf flere ogsaa er udbredt i de 
norske Qeldes birkelier, saaledes turt, rød pragtsljeme, 
skogstorkeneb, skogforglemmigei, hvidblad tistel, Ijeld- 
flok, ranunculus aconitifolius o. fl. ; endvidere findes her 
ogsaa arter af slegterne aconitum, gentiana, digitalis og 
phgteuma. 

De egentlige alpeplanter er lavere, fleraarige vekster, 
ofte med pragtfulde blomsterfarver. Særlig bekjendt for 
sit rige blomsterflor er alpeslaatterne, cAlpenmatten»; 
her vokser de storblomstrede hvide og gule anemoner, 
lyseblaa og mørkere blaa klokker (campanula), dybblaa 
gentianaer, røde og gule peeficu/aris-arter, violer og for- 
glemmigei, den pragtfulde kløverart trifolium alpinum 
og m. fl. Paa de saakaldte < Alpen weiden», hvor krea- 
turerne beiter, er det mest græsarter, især poa alpina, 
phleum-f festuca- og agrosiis-aTier, samt den lille skjerm- 
blomstrede meum mutellina og plantago alpina, som 
danner vegetationen. — Det rigeste flor flndes dog paa 
utilgjængeligere steder, som klippevæggenes afsatser og 
rifter. Blandt de talrige blomsterplanter her kan nævnes 
som særlig iøinefaldende : linaria alpina med de lange, 
blomstersmykkede grene, den lyserøde thlaspi rotundi- 
foliiinif gule og blaa aurikler, de mange arter af saxi- 
fragå, androsace, veronica, cerastium og de sølvhaarede 
artemisiaer, samt de lave bladpuder af eritrichiiim nanum, 
dækkede af de talrige, blaa, forglemmigeilignende blom- 
ster og edelweisen (leontopodium alpinum), alpebeboer- 
nes yndlingsplante. 

Der, hvor sneen sent gaar væk, staar den lille, fine 
soldanella pusilla, ofte med sin blaa blomst stikkende 
op af selve snedækket. A. naar op i betydelige høider 
og stanses ikke engang helt af snegrænsen (i Alperne 
700 — 1 000 m. høiere end skoggrænsen). Et af de tal- 
rige eksempler herpaa er Vincentpyramiden i Monte 
Rosa i Schweiz, hvor der mellem 3087 og 3185 ra. o. h. 
er fundet ca. 50 blomsterplanter. [Litteratur: Hegi u. 
Dunzinger, «Alpenflora» (illustreret). MQnchen 1905. 
C. Schroter, «Das Pflanzenleben der Alpen». ZQrich 1906.] 

Alperne, Europas hovedQeldsystem og høieste Qelde, 
er en sammenhængende Qeldbygning i den sydlige del 
af Mellemeuropa. De er noksaa tydelig afgrænset til 
alle kanter undtagen i sydvest og sydøst. I sydvest er 
det Apennincrne, som hænger nøie sammen med dem, i 
sydøst Balkanhalvøens vestlige fjelde. Mod syd danner 
A. to buer nordenom Italien fra bugten ved Genua til 
bugten ved Triest. De stuper brat ned i lavsletten i 
det nordlige Italien. Paa sin nordside har de derimod 
foran sig en høislette, en sokkel. Grænsen mod Apen- 
ninerne trækkes nu sedvanlig fra Savona ved Genua- 
bugten v.n.v. over Altare-passet (kun 500 m. o. h.) til 
Ceva ved Tarnaro. Østgrænsen løber fra Wiener-sletten 
ved Donau i en siksaklinje til bugten ved Trient. Længden 
af den indre kant er 750 km., af den ydre 1 300 km. 
Bredden ligger mellem 130 km. (ved Montblanc) og 240 
km. (ved Verona). Det af Qeldmassen dækkede mm ud- 
gjør omtrent 220000 km.' 



alTa-mariiim @ tørret ung (til 

«»*««• o. L). 
alveary % bikube; ør«hal«. 
alveated @, alvéolalre (7) 

«Wéote (f m. celle (i bikube); 
taadhnle. 

Ijvlo (t>, alvine -^ underliv*-. 

«Ivor - <t) EriMt m - @ ear- 
■o* - \^ seriens m; gnrlté f. 



det er mit ramme alvor — 

e» Ist mein voller (bltterer) Ernst 
— @ I am perfectly serlous, 1 am 
qulte in eamest — (f) Je vous parle 
tres sérieusement ; Je ne ris pas. 
gjøre alvor af — ® EnMt 
mactaen aus (mit) — @ set about 
seriously — ® eflTectuer. exécuter, 
mettre A exécution. for fuldt 

(ramme) alvor — ø in allem 



Emste — © (mods. for sp^) In 
good, real eamest; (mods. midler- 
tidig) for good - tres sérieuse- 
ment. tout de bon; dans le séri- 
eux. 

alvorlig — ® emst(han), emst- 
lich — (e) earnest. serious, grave, 
sober, demure — (?) sérieux, grave ; 
(farlig) grave, holde sig alvor- 
lig — $) seinen Ernst behaupten 



— (?) keep a grave face — ® gar- 
der son sérieux. alvorlig talt 

— Scherz bei Selte, lm Ernst — 
(^ Joking apart, raillery Qesting) 
asidc, in eamest. seriously apea- 
klng — ® plaisknterie å part. 
tåge alvorlig — emst neh- 
men — @ take seriously — (D 
prendre au sérieux. 

always (g) altid. 



247 



ammbilité— amarre 

A. deles i Vestalperne og Østalperne, mellem 
hvilke grænsen følger en linje fra Bodensjøen til Como- 
sjøen, som for en vfpsentlig del dannes af Rhinens og 
Mairas dale. A. er frembragt ved en langvarig mægtig 
foldning af jordskorpen. De ikke sjeldne jordskjælv viser, 
at de sammenpressende kræfter endnu er i virksomhed. 

A. bestaar gjennem hele sin længde af en midtre 
zone af gamle krystallinske bergarter (gneis, glimmer- 
skifer, granit o. s. v.). 1 denne zone findes de høieste 
topper. Paa ydersiden følges denne zone af et belte med 
fremherskende kalkstcnsfjeld, de nordlige kalkalper. 
Paa indsiden (sydsiden) findes et tilsvarende belte, de 



Alperose— Alpes 



248 



Til Østalperne hører foruden de schweiziske 
GraubQndener- el. Rhå tiske A. de bayerske A., de øster- 
rigske A., som ender med Wienerwald ved Donau. 
Tauern (Hohe T. og Niedere T.), de steiriske A., samt i 
syd Ortler, de karniske A. og de juliske A. Alpesok- 
kelen mod nord dannes af den schweiziske høislette 
mellem Genfersjøen og Bodensjøen (begge 400 m. o. h.) 
og den bayerske høislette (MOnchen 500 m.). 

A. har en stor betydning for Mellem- og Sydeuropas 

klima. Store elve, f. eks. Rhone, Rhinen, Po, talrige 

Donau-tilløb, har sine kilder i Alpernes jøkelverden. 

i Skjønt de aldrig har dannet et folkestængsel, er de dog 




Al|K>rne: «Jomfruen* seet fra Interlaken. 



sydlige kalkalper, kun i øst. Denne sidste omstæn- 
dighed, i forbindelse med andre forhold af geologisk art, 
begrunder den nyere inddeling af A. i to istedetfor den 
ældre i tre hoveddele, Vestalper, Midtalper og Østalper. 
Vestalperne (hvilket navn tidligere kun betegnede 
de fr.-ital. A.) indbefatter: 1. De liguriske A. 2. Sjø- 
ålperne, hvorunder ofte ogsaa gruppe 1 henføres. 3. De 
cottiske A. 4. De grajiske A. 5. Mont Blanc, hvis 
mægtige Qeldmasse bærer Alpernes høieste tind, 4810 m. 
6. Schweizeralperne, delt ved Rhones og Rhinens øvre 
løb i to hovedgrupper med talrige underafdelinger. 



amabilité (T^ f. elskværdighed. 

amadon ((é) & (?) m. fyrsvnmp, 
knusk. 

amadouvler (f) m. (bot.) fyr- 
svarop. 

amalgrir Q) afmagn*; udplne 
gord): telge (bjelke). 

amalgriaaement m. aftnag- 
Hng. 

amaln (e) med kraft, let go 



amaln ! (kast ) los ! Iower amaln ! 

fir ned ! Strike amaln ! lad løbe ! 

amalgam ,v, amalgama if/ 

m. amalgam. legering mellem kvik- 
■ølv og metniler; blanding. 
amalgamate le . amalgamer 

(tj amalgamere; blunde. 

amalgamatlon ei & in r. 

amalgomering. inderlig blanding. 
amande r r, mandel; kjerne. 



selvfølgelig af stor betydning som folkeskille. Navnet 
Alp er formentlig det keltiske ord alp, som betyder « hei » . 
brugt om høiQeld og om Qeldbeite. 

Alperose. Dette navn anvendes almindelig paa lo i 
de europæiske Alper udbredte arter, slegten rhododendraru 
nemlig r. ferrugineum og r. hirsutum, begge mindre 
buske med pragtfulde, røde blomster og læderagtige, 
vintergrønne blade, samlede rosetagtig i grenspidserne. 
De danner den væsentligste buskvegetation i den alpine 
region. Se forøvrigt Rhododendron. 

Alpes, Basses- og Hautes-, se Basses-A., Hautcs-A. 



amandé (fj m. mandelmelk. 
amandler (f) m, mandeltræ. 
amant 'Tj m. elsker; pl, el- 
skende. 

amanuensis - ® Famulus m. 

Amanuensis m — e asslstant, 
amanuensis — f) aide m. a^Joint m. 

amanuensis irj (haand)skri- 
ver. 

amaranth e). amarant(li>e 



1^ f, amarant, tusenftyd ; r ««i^x. 
a^J.: amarantfbrret. 

amaranthlne @ anuimntr«ar- 
vet; UTlsnelig. 

amarlnage '?) m. bemandlr^*. 

amariner (ti bemande; %-s«>nn«> 
til ^øen. 

amarque (|^ r. heie, 

amarn^^ (X, m. surring. 

amarre ^t) r, (anker)Uufe. van^. 



249 



Alpes Maritlmes— Alstahaug 



250 



' ilT) fortøie, surre. 
Cfj nt, haug. hob, mængde. 
1^ anasser (?) samle; 

rtpdrniQp. ophobe. 

«wa aa e tte i^ farvekniv. 

aunatenr S) m. amatør, dllet- 
i^ol konatven. 

amatir ;|/ Kjøre (metal) mat. 

amative, amatorial, amato- 



Alpes Maritimes [alp maritim], Frankrige, departe- 
ment sydøstligst, 3 736 km.', 293 000 indb., 78 paa hver km.' 
Langs Middelhavet ligger den franske Riviera, med kyst- 
byerne Menton(e), Nice (Nizza), hovedstaden, og Cannes i læ 
for vintervinden (Mistralen, n.n.v.), med fnigt- og blomster- 
avl, indlandet er et udpræget Qeldland; store hjorder af 
sauer beiter c alpen» om sommeren. Dep. dannedes i 
1860, da landet ø. f. elven Var afstodes til Frankrige. 

Al pe^SO (ital.), efter vegten. 

Alpeveie og -baner. Fra Rivierabanen udgrener sig 
linjer fra Savona over Altarepasset (500 m.) og fra Venti- 
miglia over Tenda, som begge fører over til Piemont. I de 
cottiske A. fører foruden veien over Mt. Genévre (1854 
m. I mellem Dora Riparia (Colle di Sestriéres) og Durance 
(Brian9on) jernbanen gjennem Col de Fréjus (I2V4 km. 
lang tannel, 1 300 m. o. h.) mellem Bardonecchia og 
Modane. Fordi den ældgamle vei gik over Mt. Genis, 
har jernbanen og tunnelen faaet navn efter dette 25 km. 
østenfor liggende Qeld. Denne tunnel er den ældste i 
Alpeme (1857—71). Over Lille St. Bernhard, 2157 m., 
fører en vei mellem Dora Baltea og Isére, over Store 
St. Bernhard, 2472 m., en kløvvei mellem Aosta (Dora 
Baltea) til Martigny (Rhone). I Schweiz fører foruden 
talrige kløvveie og passe (Furkap. 2 436 m. mellem Rhone 
og Reuss, Gotthardp. 2114 m. mellem Reuss og Ticino, 
Simplonp. 2016 m. mellem Rhone (Brieg) og Tosa (Lago 
MaggioreX SplQgen 2117 m. mellem Hinterrhein og Lago 
di Como m. fl.) jernbaner gjennem St. Gotthard (tunnel 
Goschenen — Airolo, 15 km., 1 154 m., under bygning 
1872—1882) og Simplon (tunnel, 20 km., 705 m., 1898 
—1905, aabnet for trafik sommeren 1906). I Østerrige 
Brennerpasset, 1 400 m., i Tirol (mellem Inn og Eisack), 
Stilfser Joch, 2 760 m., den høieste af alle alpeveie, ved 
Ortler, Semmeringpasset, 980 m. (mellem Glognitz og 
Murzzaschlag\ og jernbanerne gjennem Arlberg (tunnel, 
12' 4 kno., 1 310 m.), over Brenner- og Semmeringpas- 
sene. Særlig udmerker Schweiz sig ved jernbaner (tand- 
hjuls-, taugbaner) op til fjeldtoppene, for turisttrafiken, 
af hvilke kan nævnes Rigi-, Pilatus-, Jungfrau-banerne 
«rg Albulabanen (1823 m.), Europas høieste adhæsionsbane. 

Alpevlol (cyclamenjf slegt af aurikelfamilien, med en 
Sadtrykt stængelknold, langstilkede blade og blomster 
med tilbagebøiede kronflige og ved frugtmodningen skrue- 
Nnf>et sammenrullede frugtstilke, saa kapslen trækkes 
helt ned til knolden. C. europæum vokser vild i det 
sydlige Europa, den dyrkes ligesom ogsaa c. persicum 
jlmindelig som stueplante. Knoldene indeholder cycla- 
min ofv er i raa tilstand giftige. 

Al pc'zzo (ital.), stykkevis, især ved kursnoteringer 
for mynter, hvis pris opgives pr. stykke. 

Alphand [alfa'], Jean Gharles Adolphe (1817— 
1S91\ fr. ingeniør og arkitekt, Haussmans medhjælper 
ved Paris's omregulering. Parkanlæggene Buttes Chau- 
mont Pare Monceau og Champs Elysées er A.s verk. 
rdgav 1867 — 72 pragtverket «Les promenades de Paris». 

Alpin, hørende til Alperne. 

Alpine Clnb [cklpain klob], se Alpe foreninger. 

Alpnach el. Alpnacht, Schweiz, landsby i Unter- 
»^lden, med Alpnachstad nede ved en bugt af Vierwald- 
staltcrsjøen, ved foden af Pilatusbjerget. 1700 indb. 

Alpta^drdnr, fjord paa Islands østs. i Sudur-Mulasyssel. 



rian, amatory @ elskovs-, mær- | 
llgheds-. 

amatør — Amotenr m. Lleb- | 
haber m — @ amateur, dllcttante — 
(t) amateur m, (mus.) dilettante m. 

amanrose (t) f, amaurosls 
(e) (med.) sort stær. I 

" amaurotique ø stokbllnd. I 

amaze (e) betagc. forfn*rde ; for- | 
bause. ] 



amarrer— ambldezter 

Alpujarras, Las [-Xarras], Spanien, landskab i 
prov. Granada, indbefattende de maleriske Qelddale paa 
sydsiden af Sierra Nevada, «Spaniens Schweiz». I dette 
fjeldland søgte maurerne sin sidste tilflugt, og endnu 
lever deres efterkom- 
mere, «de nye kristne», 
i landsbyerne her. Arab. 
al busjerat, græsmark. 

Alrune, spillede en 
stor rolle i middelalde- 
rens overtro; det var 
roden af mandragora 
officinalis (søtviderfami- 
lien), som i frisk tilstand 
er kjødet, ofte tvedelt, 1' 
og som tilskaaret i men- \ 
neskeskikkelse brugtes 
til besvergelser etc. 

Als, Peder (1726— 
76), d. maler, f. i Kjøben- 
havn. Under indflydelse 
af Raphael Mengs ud- 
viklede A., der var hof- 
maler og professor ved 
akademiet, sig til sam- 
tidens mest anseede dan- Alrune, 
ske portrætmaler. Paa 

nutiden virker hans billeder svage i malerisk henseende. 
(1 portræt i Kunstmuseet Kra.) 

Als, t. Alsen, Tyskland, meget frugtbar i det s. af Lille- 
belt, preuss, prov. Schleswig-Holstein, 312 km.', 25000 
indb. Byerne og slottene Sonderburg og Augustenburg. 

Alsace [alzas], se Elsass. 

Al segno [al senjo], se Da capo. 

Alsikekløver (trifolium hybridum), en art kløver, op- 
kaldt efter den sv. by Alsike, hvor den først blev dyrket. 

Alsol, en opløsning (50 pct.) af eddike-vinsur leijord. 
Anvendes ved næse- og halssygdomme. 

Alstadhaug, se Skogn herred. 

Alstahaug, herred i Nordlands amt, 92 km.' med 
1685 indb.; 18.3 pr. kra.* Herredet, der svarer til 





Alstnhoug. 
(Ener tegning af Th. Holmboe.) 



amazement @ betagelse, for- 
bauselse. 

amazon @. amazone (X) f. 
amasone: mandhaftig kvinde; (D 
ogs. r>-tterske, ridekjole. 

ambages (2) pi. å. x^ f pl, om- 

svob. 

ambassade (f) f, gesandtskab; 
bud. ærende. 



ambassadeur 'f;i m, ambas- 

sador (o sendebud. 

ambe (f) f, ambe (i lotteri). 

amber (?) bernsten, rar. am- 
ber-gris ambra, amber-seed 
abel moskus, bisamkorn. 

ambesas ff) m, esser alle. 

amblant (ø. ambient @ om- 
sluttende, omgivende. 

ambldexter (e), ambldextre 



251 



mmbldezterity— ambroBlal 

Alstahaug sogn under Alstahaug prestegjeld omfatter den 
sydlige del af den store ø Alsten og en mængde uden- 
for liggende mindre øer. Nordlands folkekjære digter, 
Petter Dass, var sogneprest til Alstahaug fra 1689 til 
1708. 

Alsten, en 128 km.' stor ø med 1730 indb. i Tjøtta, 
Alstahaug og Stamnes herreder udenfor indløbct til 
VefsnQorden i Nordlands amt. Det ytre, tildels vel- 
dyrkede, flade parti skiller sig skarpt fra det indre 
parti, der optages af det bekjendte Qeld de <Syv søstre». 
I den nordvestlige del af øen ligger handelsstedet Sandnes- 
sjøen. 

Alster, Tyskland, bielv til Elben, udspringer i Hol- 
sten (Stormarn), munder ved Hamburg, hvor den danner 
Alster-bassinerne. 

Alstrftmer, Jonas (1665—1761), sv. industridrivende, 
tilbragte sin ungdom som forretningsmand i England, 
vendte 1724 hjem og startede i sin fødeby Alingsås en 
række forskjellige fabrikanlæg, hvilke holdtes oppe ved 
direkte og indirekte statshjælp. Da denne 1765 bortfaldt, 
faldt de store anlæg sammen. A. har i Sverige været 
kaldt tHdidernas fader»; indførte potetdyrkningen i 
Sverige. Adledes 17M. 

Alsvinn (den meget hurtige), i nordisk mytologi den 
ene af solens heste, se A årvak. 

Alt, den dybeste kvindestcmme, har sit regelmæssige 
omfang fra g eller a, hos den dybeste kontra-alt fra /", 
e eller d op til tostrøgne c og /" og høiere. Alt (alto; 
betegner ogsaa bratschen. 

Altal, Asien, tidligere brugt som navn for hele den 
fjeldkant, som begrænser Centralasien i nord, men nu 
indskrænket til navn dels paa Qeldrækkerne vestenfor 
Selenga og saaledes ogsaa indbefattende de Sajanske 
bjerge og TannuQeldene, dels kun paa det saakaldte 
Store Alta! mellem Obs og Irtisj*s øvre løb. Dette 
egentlige A. (af mongolsk alta-in-ola, guldbjerget) naar 
i Bjelucha, d. e. det hvide bjerg, 3 350 m., 1200 m. over 
snegrænsen. 

Altaiske folk og sprog, se Uraltalske folk og 
sprog. 

Altamira y Crevea, Rafael (1866—), sp. forfatter, 
professor i historie, ansect novellist, litteraturkritiker og 
særlig som historiker: «Historia de Espftna y de la 
cultura espftnola», «Psicologia del pueblo espSinob, redak- 
tør af «Revista critica de historia e literatura esplLnola». 

Altamura, Italien, by i provinsen Bari, 40 km. s.v. 
for B. Vinavl. 22 700 indb. 

Altan, en fremspringende 
bygningsdel, der særlig an- 
bringes foran vinduerne og 
forsynes med et rækverk eller 
en balustrade. Kan Konstru- 
eres af sten, træ eller jern. 

Al tåta, Mexico, havneby for 
Culiacan, i staten Sinaloa, ved 
den Kaliforniske bugt. 

Altazimu^t, astron. apparat 
til maaling af høide og azi- 

mut, ogsaa kaldt universalinstrument, fordi det 
erstatter flere andre instrumenter (kvadrant, teodolit, 
passageinstrument). A. bestaar af eu kikkert, som kan 



Alsten— Altenkirchen 



252 




dreies vertikalt om en vandret og horisontalt om en 
lodret akse. Dreiningernes størrelse aflæses paa hver sin 
inddelte cirkel, forsynet med mikroskopnonier. 

Altdamm, Preussen, by i Pommern, ø. f. Oders mun- 
ding, 10 km. ø. f. Stettin. 5 000 indb. 

Altdorf (Altorf), Schweiz, største by i kanton Uri, 
ved Reuss og Gotthardbanen, nær Vierwaldståttersjøen. 
3100 indb. Statue af Vilhelm Tell. 

Altdorfer, Albrecht (1488—1538), t. kobberstikker, 
maler og bygmester, f. i Altdorf, d. i Regensburg. Under 
indflydelse af Durer blev han en af sin tids betydeligste 
og mest anseede kobberstikkere, der medvirkede ved 
udsmykn ingen af keiser Maximilians bønnebog. I hans 
klare, karakterfulde arbeider spiller arkitektur og land- 
skab en frcmtrædende rolle. 

Altea, Spanien, havneby i Valencia, prov. Alicante, 
50 km. n. f. A. 6000 indb. 

Altefåhr, Preussen, havneby i Pommern, paa Rugen, 
ligcoverfor Stralsund. 

Alteidet, et lavt og smalt eide, der fra Kvænangens 
arm, Lille AltenQord, fører over til AltenQordens arm. 
Langborden, altsaa fra Tromsø til Finmarkens amt. Ved 
bunden af Lille Altenfjord ligger det bekjendte handels- 
sted Alteidet. 

Alte Land (Das a. L.), frugtbar landstrækning paa 
Elbens venstre bred nedenfor Harburg, beboet. af efter- 
kommere af hollændere, i nd flyttet i det 12 aarh. 

Alten, herred i Finmarkenft amt, 2 998 km.', med 
2 499 indb.; 0.8 pr. km.' Herredet, der svarer til 
Alten prestegjeld og sogn, ligger omkring den sydøstlige 
del af AltenQorden. Blandt bemerkbare steder inden 
herredet bør nævnes Kaafjord kobberverk samt handels- 
stederne Bossekop og Elvebakken. 

Alténa, Preussen, by i Westfalen, ved Lenne, 35 km. 
0. f. Elberfeld-Barmen. 13 000 indb. Metalindustri. 
Greverne af Marks stamslot. 

Altenberg, kgr. Sachsen, liden by, 33 km. s. f. Dres- 
den, i Erzgebirge. Udvinding af tin. 

Altenbruch, Preussen, lideu by i prov. Hannover^ 
med havn (Altenbrucher Hafen), ved mundingen af Elbcn„ 
7 km. indenfor Kuxhaven. Fyr. 

Altendorf, navn paa talrige smaabyer i Tyskland og 
Østerrige, saaledes etpar i Oldenburg, én i Hannover o.s. v. 

Altenelven, Finmarkens næststørste elv, der fra den 
flnske grænse i nordlig retning gjennemstrømmer Kauto- 
keino og Alten herreder, hvorpaa den falder i Alten- 
fjorden ved Elvebakken. 

Altenfjorden, en stor, i de indre partier ganske 
vakker Qord i Finmarken, der gaar ind mod syd til 
Alten herred. 1 fjordens ytre del ligger de store «er 
Stjernøen, Seiland og længst mod nord Kvaløen med 
Hammerfest. 

Altengaard, gammelt amtmandssæde, senere katolsk 
missionsstation og nu eksercerplads mellem Bossekop og 
Elvebakken, Alten herred. 

Altenhof, Preussen, landsby i Slesvig, kreds Eckeni- 
førde. 

Altenhus, en lidcn fæstning, der omkring aar lOOO 
laa paa den lille o Aarøen i Altenfjorden. 
Altenkamp, Preussen, landsby paa Rugen. 
Altenkirchen, Preussen, landsby paa RAgen. 



(?) m, tvehænding (som bruger begge 
htender lige godt); vendekaabe; 
(f) og», tvetunget. 

ambidexterity (^ tvehændt- 
hed: dobbeltspil. 

ambldextrouB (e) tvehændt : 
«om dreier kappen efter vin- 
den. 

amblgu (e) & ® m. miskmask, 
blanding(srct). 



ambigu (f). amblguouB © 
tvetydig, uklar. 

amblguYté (f) f, ambigulty ie<. 

ambigUOUSnesS (e) tvetydighed, 
utydelighed. 

ambitieux (f), ambltious (e) 
icrgjerrig: begjærlig (ener); (T; ogs. 
søgt, skruet. 

ainbitlon (c) & (?j r. ænOerrig- 

hed; ^ej og», herskesyge. 



ambltionner j*) tmgte efier. 

amble (?) & (r) m, pusgang; i^ 
ogs. gaa i pasgung. trlpfie. 

ambo {&) uflang kirkcstul. 

ambolt — (t) Aniboss m — xg) 
anvll - (fj cnclunie f. 

Am boss :jj m, umbolt. 

ambra — ,0 Aini>er m. Ambra 
m (n) - ei nmbcr-gris — .tj um- 
bre m (grisi. 



ambre (t) r, ambra, ambre 
jaune rav. 

ambré (i) ambradunende. -lur- 
vet. 

ambrer (^ i-oge med ambrn. 

ambrosia (e). ambro(i)sie ,r> 
r, ambrosia. 

ambroslal vo). ambroCI>a<a- 

que (t) ambrosisk, vcllugtcmle. 
himmelsk. 



253 



Altensteiti— Alter 



254 



Altenstein, Karl v. Stein zum (1770—1840), fri- 
herre, preussisk statsmand, var 1808 — 10 finansminister; 
1817—38 var han kultusminister og virkede som saadan 
særlig for reformer paa skolevæsenets omraade. Saa- 
ledes skyldes skoleloven af 1819, der indførte alminde- 
lig skoletvang, væsentligst ham. 

Altensteiti, Sachsen-Meiningen, lystslot paa skraanin- 
gen af Thuringerwald, 19 km. s. f. Eiscnach. I nærheden 
AUeDheimer eller Glucksbrunner dolomithule. Ved A. 
blev Luther grebet og ført til Wartburg. 

Altenwerder, Preussen, liden by ved Elben, ligeoverfor 
AJtona. Skibsverft. 

Alter, egen ti. et ophøiet sted. Da saadan ne steder 
benyttedes ved ofringer, blev navnet a. brugt om et ofFer- 




Alter fra Lisbjerg kirke. 
(Rekonstruovt af Magnus Petersen.) 

bord, en forhøining i eller udenfor templerne, hvor der 
bragtes ofringer. Baade i hedenske religioner og ved 
jødisk kultus findes ofring og alter. Deri mod har de 
«Idste kristne, i følelsen af den nye tros rent aandelige 
væsen, ofte frcrahævet, at de hverken havde a. eller 
brugle ofre. Snart overførtes dog baade a. og ofre paa 
dcD kristne kultus. Det ældste a. var nadverdg jesternes 



ambry— aménagement 

I hellige bord, en plade paa søiler af træ eller sten. Den 
reformerte kirke har igjen optaget et enkelt træbord. 
Martyrkultusen gav anledning til en helt ny opfatning; 
af a. Martyrgraven forenedes paa en maade med alteret,, 
saaledes at dette fik noget af sarkofagformen. Gjennem 
anskaffelse af nye helgenskrin og relikvier dannedes, 
sidealtere, der kunde blive ret talrige. Mariakirken i Oslo 
havde saaledes 10 altere, Halvardskirken sammesteds 2S 
og domen i Nidaros 28. Selve alterpladen var af sten med 
fem smaa af biskopen indviede kors, samt et relikvie- 
gjemme. Hos os var pladen oftest af klæber. Enkelte 
stenaltere staar endnu paa sin plads f. eks. ved Moster. 
Udviklingen af kultu.sen ved messeofret blev det 
grundlag, hvoraf den katolske kirkes pragtaltere vokste 
frem. Over alteret reistes ofte en baldakin, baaret af 
fire søiler, det saakaldte ciborium. I Hopperstad kirke 
staar et saadant a. A.s forside dækkedes snart af 
drevne eller støbte metalplader, af stikkede tepper eller 
af maiede trætavler (antependium, antemensale). Af første 
sort kjendes flere fra Danmark, ligesom sagaen hos os. 
fortæller om et saadant, som Sigurd Jorsalfarer med- 
bragte fra Byzants. Af de maiede tavler findes en række 




Norsk antependiumstavle med scener of St. Olavs liv. 
(I det Kongelige museum for nordiske oldsager 1 I^øbenhavn.) 

norske bevarede, især fra vestlandske kirker. Ind i det 
17 aarh. forekommer interessante maiede antemensaler 
her i landet. Forskjellige tøistoffe forekommer foran a. 
lige ned til vor tid, flere vakkert udsyet. Paa alter- 
bordet stod helgenskrinet, krusifikset, lysestagerne og; 
senere monstransen. Som kunstnerisk samlende punkt 
opstaar en billedvæg. Af dette udvikler sig saa alter- 
skabet, der i sen middelalder opnaar en sjelden pragt- 
udfoldelse. Vore ældste skabe med en eller to helge;ier 
gaar ind i det 14 aarh., medens vore rigere skriver sig; 
fra slutten af det 15 aarh. og beg>'ndelsen af det 16 aarh. 
med maiede og udskaarne figuroptrin fra bibel- eller 
helgenhistorien. Reformationen bragte istedetfor billed- 
tavlen bogstavsaltertavlen med trosartikler og nadverdens. 
indstiftelsesord skaaret i træ. Dog brød renai;ssancen 
snart hermed og under baroken udvikledc sig de rige 
dekorative altere, hvoraf vi her i landet endnu har en 



•■bry % almlssehus, -ram; 
Bitebe, sflukke (i kirke); Uøkken- 
*tb. 

tabulance @ * ® f, felt- 
'•arrt. ambalanoe. 

UBbnlant ©&(?) omflakkende, 

UBbnUtloa @ omvandring. 
aaibalator @ tnebuk. Umimer- 

■»«d Uwekt); skridttaeller. 



ambulatory @ omflakkende; 
søile-, bue-, klostergang. voldgang. 

ambury @ biodvorte. 

ambuBcade @ baghold. 

ambush © bagbold(stedet): ligge 
i baghold. 

åme (£) r. ^æl, aand; hoved- 
mand; stemmestok; klaf. 

amé ®: nos amés et féaux 



BUJetS, vore elskelige og tro under- 
saatter. 

ameer (e) emir. 

Ameise r, myre. maur. 
AinelBenbår,-freBser m, myre- 
sluger. 

amellorable©, améliorable 

(D forbedrelig. 

afnollorate (e). améllorer (?) 
forbedre. Torædle. 



amélioratif (f), amellorative 

(e) forbedrende. 
amelloration @. amélior a. 

don (f) f, forbedring, fortedllng. 

amenable (e) følelig, efiei^ 
givende; modtagelig: ansvarlig. 

amenage (f) m. hidførsei. 

aménageinent (r) m, (plan> 
mvsslg) indretning, ordning: (skog)— 
drift. 



aménager— amertume 



255 



A'ltera pars— Aluminater 



256 



række bevaret. Det sidste stadium i a.s udvikling ind- 
førtes i rokokoen, idet prædikestolen kombineredes med a. 
Over alterbilledet stak prædikestolen frem som en liden 
altan. Denne form er ikke blevet almindelig, men tindes 
dog i flere landskirker, samt i det bedste anlæg fra denne 
tid, Kongsberg kirke. (Se planche: Alter.) 

A'ltera pars (lat), «den anden part» i en proces, 
mod parten. 

A'lter ego (lat.), «det andet jeg», benævnelse for en 
befuldmægtiget, der fuldt ud repræsenterer fuldmagts- 
giveren. Om et menneskes intime ven, hvis tankegang 
stemmer ganske overens med vennens, siges ogsaa, at 
han er dennes a. e. 

Altematiofi (lat.), skiften, afvekslen. Alte'rnativ, 
vekseltilfælde, et «enten-eller» ; benævnelsen bruges om 
to tilfælde, af hvilke det ene skal vælges, f. eks. vanære 
el. død. Alternere, afløse, ombytte, skifte. 

Altevand, en 50 km.* stor indsjø i det sydøstlige 
hjørne af Tromsø amt, 507 m. o. h. Det har afløb 
gjennem Bardoelven: 

Alt Gaarz, Mecklenburg, liden kystplads mellem Wis- 
mar og Rostock, ved Wustron Salzhaflf. 

Althagen, Preussen, landsby i kredsen Cckermiinde, 
regjeringsdistriktet Stettin. 

Alt Heikendorf, Preussen, by i Holsten paa østsiden 
af Kielerbugten. 1 300 indb. 

Althom, et sakshorn i es eller f. 
Althorp, John Charles, se Spencer. 
Altitnéter (lat. alius, høi, og græ. metron, maal), høide- 
maalingsredskab. AltimetrT, høidemaaling. 

Altlng. 1. Folkeforsamling paa Island, indstiftet 
omkr. 930, holdtes hver sommer i 14 dage, havde den 
øverste myndighed i alle fælles sager og dannede under 
lovsigemandens forsæde en domstol for hele øen; tabte 
sin lovgivende betydning ved foreningen med Norge, men 
bestod som overret til 1800. — 2. Islands nuv. lovgivende 
forsamling, der dannes af 6 kongevalgte og 30 folkevalgte 
medlemmer; 6 af sidstnævnte udgjør sammen med de 
6 kongevalgte altingets øverste afdeling. De vedtagne 
love maa have sanktion af kongen. 1 tilfælde af uenighed 
mellem de to afdelinger foretages fælles afstemning, 
men der fordres da Vs af de afgivne stemmer. Altinget 
vælges for 6 aar og samles mindst hvert andet aar. 
Valgret til altinget betinges af et vist skatteminimum 
og af mindst 25 aars alder; til valgbarhed udkræves 
30 aars alder. 

Altmark, Preussen, en del af prov. Sachsen, nemlig 
landskabet n. f. Magdeburg, v. f. Elben. Den preussiske 
stats stamland, idet Albrecht der Bår, sachserhertugens 
markgreve over dette sachsiske grænseland (dengang 
kaldt Nordmark), i det 12 aarh. ud videde sit mark- 
grevskab med Mark Brandenburg. Et lidet frugtbart 
land, naar undtages langs elvene; har derfor kun smaa 
byer som Stendal (20000 indb.) og Salzwedel (10000 indb.). 
Midt i A. ligger Letzlingerheden. 

Altmiihl, Bayern, bielv til Donau, udspr. i Hohe 
Leite (Franken Hdhe), gjennembryder det frankiske 
Jura og munder ved Kelheim (Donaus venstre bred). 
Ved A. ligeoverfor Kelheim Befreiungshalle. Karlsgraben, 
ved A.s indtræden i Jura, minder om Karl den stores 
plan om at benytte A. som et led i en kanalforbindelse 



aménager (f) Indrette, drive 
planmæssfg. 

amend ^\ amender (t, rette 
paa. fort>edrc : forbedre sig ; (f) ogs. 
stille lendringsforslag, gjødsle. 

amendable (e) A ® som lader 
sig rette, kan forbedres 

amendatory @ rettende, foi^ 
bedrende, besigtigende, ændrings-, 

amende ® f, bede, bod. 



amende honorable ofTentllg af- 
bigt. 

amendement (?) m, amend- 
ment (e) forbedring, berlgtlgelse. 
ændringuforslag); (f) ogs. gjødsel, 
gjødsling. 

amends (e) opreisning; f^idest- 
gjørelse, erstatning. 

amener (f) hidføre, medføre, 
bringe: fire (seil), stryge (Ong). 



mellem Rhinen og Donau, i den nyere tid iverksat, om 
end ikke fyldestgjørende, ved Ludwigskanalen, som 
munder i A. ved Dietfurt. 

Altnøgle, C-nøglen paa notesystemets midtlinje, bruges 
nu væsentlig kun for bratschen ^. 

Altodouro ['dofruj, d. e. Øvre D., Portugal, land- 
skab, kaldes i alm. Paiz do Vinho (s. d.). 

Alton [å'lt9n], 1. England, by i Hampshire, 24 km. 
n.ø. f. Winchester, ved Wey. Humleavl og ølbryggerier 
(A. ale). 5 500 indb. 2. Nordamerika, by i Illinois, ved 
Mississippi, 6 km. ovenfor dens forening med Missouri. 
Handel, især med hø og korn. 14 000 indb. 

Altdna, Preussen, by i Holsten, ved Elben, umid- 
delbart nedenfor Hamburgs forstad St. Pauli, 168 000 
indb. Har stor skibsplads og stort skibsbesøg, betydelig 
industri, berømt gartneri. Frihavnen aabnedes 1901. 
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Hamburg, 
med hvilken by A. gaar i ét, om de end er skilt kom- 
munalt. I forstaden Ottensen (i v.) er Klopstock begravet. 
A's indbyggertal har særlig tåget til fra ISSO-aarene; i 
det 16 aarh. var den (Altenau) kun en fiskerlandsby. 

XltOOTlR [dltunajy Forenede stater, by i Pennsy Ivan len, 
ved Alleghanybjergene, 130 km. ø. f. Pittsburg. 39 000 
indb. Fabrikation af lokomotiver og jernbanevogne. 

Altorf, se Altdorf. 

Alt-Orsova, se Or so v a. 

Alt Pasaarge, Østpreussen, havneby v. Das Frische Haff. 

Altranstfidt, Preussen, landsby i prov. Sachsen, 14 km. 
v. f. Leipzig. Bekjendt ved fredsslutning af 24 sept. 1 705 
mellem Karl XII og August II, som her gav afkald paa 
Polen. Efter Karl Xirs nederlag ved Poltava erklærede 
August II freden for ugyldig. 

Altrlngham [å'ltringhæm] , England, by i Cheshire, 
13 km. s. f. Manchester ved Bridge water-kanalen. 17 000 
indb. Møbelsnedkeri. 

Altrui'8ine (af. lat. alter, anden, næsten), det modsatte 
af egoisme, etisk princip, ifølge hvilket det er livets 
høieste formaal at leve for andre. 

Altatfttten, Schweiz, by i kanton St. Gallen, 470 m., 
ved jernbanen fra Bodensjøen (Rorschach) i lien v. f. 
Rhindalen (Ober-Rheingau). 9000 indb. 

Altvater, Østerrige, Qeldstrøg og fjeldtop (1 500 m.) i 
Sudeterne, paa grænsen af Oster. Schlesien og Måhren. 
Hører til Das Gesenke. 

Altwarp, Preussen, by, kreds Cckermunde, regjcrings- 
distrikt Stettin. 

Altwasser, Preussen, landsby i Schlesien, 15 km. s. 
v. f. Schweidnitz, har stenkulsgruber, porcellænsfabriker 
m. v. 12 000 indb. 

Altysk bevægelse, se Pangermanisme. 

Altæarod er roden af althæa officinalis; den er hvid 
og har en sødlig, slimet smag. Altæasaft er et van- 
digt udtræk af roden tilsat med sukker. Den har medi- 
cinsk anvendelse. 

Alt-Otting (og Neu-Otting), Øvre>Bayern, by nær Inn 
og Østerriges grænse. 4 300 indb. Valfartsted med et 
billede af Jomfru Maria. 

Alutnen cl. alun. A. plumosum, asbest; a. ustum^ 
brændt a. 

Aluminater er et slags salte, hvori aluminiumhydroksyd 
(s. d.) optræder som syre. 



aménlté ® f, amenlty @ be- 
bagellghed: ynde. 

ament (e)' (bot.) raltle. 

amentaceous @ raltlellgnende. 
-ba^rende. 

amenuiser (f) høvle. 

amer (f) bitter, pinlig; m. flske- 
galde; bitter. 

ameroe (c) llaegge pengebod, 
mulktere. 



ameroement ® pengebod, 
mulkt 

Amerika - (D AaieHka — ^ 
Amerioi — ® Amérique T. 

amerikansk — (t) araen ka> 
niich — @ ameriean — (JT) amérl- 
caln. 

amer* ® m pl, landmerker. 
landKJendlng. 

amertume ® r, bltterhed. 



ALTER 







1. Grse^k alter fra Delos. 

2. AJlerbord, 

3. Ciboriumalter i San Am 
brozio i Milano. 



4. Cihiiriiim i Hopperstad 
kirkf i Sogn i:J iiarh.). 

5. Alter I nii]riien.s kirke 
Kjf*l)cnliavii. 

(i. Allortavle frji Hrnf^saker 
kirke 



257 



Alttmfnia— Alun 



258 



amethyst— amirmf 



Alununia, d. fiyance- og porcellænsfabrik, grundlagt 
1863; 1882 kjøbtes den gml. kgl. porcellænsfabrik. 

Aluminium er et metal (kemisk tegn : Al), som forek. i 
overordentlig store mængder i naturen og kun 1 forbindelser, 
saaledcs i forb. med surstof som a.-oksyd (s. d.)« eller som 
^Ite, særlig som a.-silikater (s. d.). Metallet fremstilles 
Ted elektrolyse af smeltet a.-oksyd, idet en blanding af 
kryolit og a.-oksyd ved den elektriske strøm opvarmes 
til snieltning og holdes smeltet, medens en anden del 
^f strømmen spalter a.-oksydet i a. og surstof; a. ud- 
skiller sig ved den negative pol, katoden, i smeltet til- 
stå id. medens surstoffet frigjøres ved den positive pol, 
4iniKien, der er af kul og derfor efterhaanden fortæres, 
idet kullet forbrænder. A. er et tinhvidt, glinsende metal; 
<tet smelter ved henimod 700°, og dets specifike vegt 
<r ca. 2.6; det lader sig støbe, og da det er temmelig 
blødt og meget strækkeligt, lader det sig ogsaa smede. 
Det angribes ikke i luften, det oksyderes saaledes ikke, 
selv om det ophedes til høi temperatur i luften, med- 
mindre det er i form af bladaluminium, i saa tilfælde 
brænder det med intensivt lys og under udvikling af 
betydelig varme til a.-oksyd. Det samme finder sted, 
oaar man blander a.-pulver med visse metaloksyder og 
derpaa tænder blandingen ved hjælp af en særlig tændsats; 
a.-pulveret brænder da paa bekostning af metaloksydets 
surstof, idet der dannes a.-oksyd, medens metaloksydets 
metal udskilles som saadant i smeltet tilstand. Denne 
pn)ces kan dels udnyttes til lokal frembringelse af meget 
tiøi temperatur (a.-pulver og Jernoksyd, term it), dels 
til fremstilling af metaller af deres metaloksyder, f. eks. 
krom og mangan (a 1 u m i n o t e r m i). 

A. angribes ikke af vand, dog spalter bladalumiéium 
kogende vand under udvikling af vandstof og dannelse af 
a.-hydroksyd. I saltsyre opløses a. let, noget vaolkeligere 
i svovlsyre og slet ikke i salpetersyre; i kali og natron 
opløses a. under udvikling af vandstof og dannelse af 
alkalialuminater (se Alumina ter). Verdensproduktion 
af a. i 1903: ca. 8.25 mill. kg. 

AluminittmacetSt (eddikesur lerjord), Al(CsH,03)8, 
er eddikesyrens aluminiumsalt. Vindes i regelen som 
en vandig opløsning ved sammenblanding af opløsninger 
af eddikesurt bly og aluminiumsulfat, hvorved udskilles 
blysulfat, som filtreres fra. Opløsningen udskiller^ ved 
opvarmning aluminiumhydroksyd og basisk aluminfum- 
acetat, idet der optages vand og dannes fri eddikesyre. 
tierpaa beror anvendelsen ved beisning og \ed frem- 
stilling af «vandtætte» eller rettere vandskyende stoffe. 

Aluminiumbronce, se Aluminiumlegeringer. 

Aluminiumfosfat, fosforsur lerjord, kemisk forbin- 
delse af aluminium, fosfor og surstof (Al PO4); optræder 
med vekslende sammensætning i forskjellige naturlige 
mineralier, saaledes ogsaa i den saakaldte «tyrkis». 

Aluminiumhydroksyd, lerjordhydrat, kemisk forbin- 
delse af aluminium, surstof og vandstof (Al(OH),); er et 
geléagtigt bundfald ved fældning af et opløst aluminium- 
salt med ammoniak; det opløses let igjen i syrer, hvor- 
ved der dannes vedkommende syres aluminiumsalt; det 
opløses imidlertid ogsaa i visse baser, f. eks. natron og 
kali, under dannelse af de saakaldte aluminater, 
idet a. her optræder som syre. A. kan opfattes som 
vandholdigt aluminiumoksyd og i overensstemmelse her- 



med kjendes baade naturlige og kunstig fremstillede 
forbindelser med forskjelligt vandindhold, f. eks. hydrar- 
gyllit (AlaO, -f 3 H.O), bauksit (Al.O, -f 2 HaO) og di- 
aspor (A1,0„ -j- HgO). A.s store tllbøielighed til at for- 
ene sig med forskjellige organiske farvestoffe gjør det 
meget anvendt i farverierne. 

Alnminittmoksyd, lerjord, kemisk fort)indelse af 
aluminium og surstof (Al^OsX forekommer i naturen 
som korund, rubin og safir, samt mindre rent som 
smergel; a. kan fremstilles kunstig ved glødning af 
aluminiumhydroksyd og danner da et hvidt pulver, der 
efter sterk glødning er uopløseligt i syrer. 

Alaminittmklorid, kemisk for)[)indelse af aluminium 
og klor (Al CLg), faaes i vandfri tilstand ved ophedning 
af aluminium i klor eller klorvandstof som en farveiøs 
krystalmasse ; vandholdigt a. (Al Cl,, 6 H^O) kan faaes 
ved opløsning af aluminium i saltsyre og inddampning 
af opløsningen til krystall isa tion. 

Aluminittmlegeringer opstaar let ved sammensmelt- 
ning af aluminium med andre metaller, oftest paa den 
maade, at man ved aluminiumfremstillingen (s. d.) be- 
nytter vedkommende metal i smeltet tilstand som katode; 
saaledes fremstilles f. eks. legeringen af aluminium og 
kobber, a 1 u m i n i u m b ro n c e, der indeholder 5—10 pct. 
aluminium. Aluminiummessing er en legering af 
kobber og zink med 1—3 pct. aluminium; magna- 
lium bestaar af aluminium, legeret med 10 — 25 pct. 
magnesium. 

Alttminittmsalte, lerjordsalte, kan betragtes som 
syrer, hvis vandstof er erstattet af aluminium; de er 
far\'eløse og i regelen opløselige i vand eller saltsyre. 
De i vand opløselige a. har en sammensnerpende smag, 
og opløsningen reagerer surt. 

Aluminiumsilikater, lerjordsilikater, er kiselsyrens 
aluminiumsalte (s. d.). I naturen forekommer flere 
former, vigtigst er kaolin eller porcellænjord 
(s. d.). I forbindelse med andre silikater udgjør a., altsaa 
som dobbeltsilikater, hovedbestanddelen af den faste 
jordskorpe. 

Aluminiumtryk, se Al gra f i. 

Aluminotermi, se A 1 u m i n i u m. 

Alu'mn (lat. alumnun, fosterson), strengt tåget elev 
af en med en høiere skole forbundet opdragelsesanstalt, 
alumnat eller internat; i udvidet betydning, elev. * 

Alun er et krystal vandholdigt dobbeltsalt af kalium- 
sulfat og aluminiumsulfat (KgSO^, Al9(SOJs, 24HgO). 
Det fremstilles af a.- sten eller al unit (s. d.), som 
efter ophedning til 5 å 800^ henlægges i luften under 
hyppig befugtning; naar man derefter udtrækker med 
varmt vand, faar man en alunopløsning, der under af- 
kjølingen giver alunkrystaller, som gaar i handelen under 
navn af romersk eller kubisk a. Endvidere frem- 
stilles a. af a.- ski f er og af a.- jord, idet man heraf 
ved forskjellige behandlinger vinder aluminiumsulfat- 
opløsninger, som saa ved tilsætning af kaliumsulfat 
giver alun. Udskilles alunet af de varme, koncentrerede 
opløsninger under omrøring, faaes det som et fint kry- 
stalpulver, der kaldes a.-mel. A. smelter ved opvarm- 
ning til 92 ° i sit kry stal vand ; dette damper ved fortsat 
opvarmning fuldstændig bort og efterlader en blæret masse, 
vandfri a. eller brændta. 100 dele vand opløser ved 



araethyst ®. améthyøie (D r. 
•mctTtte. 
anenblement (7) m. bo- 

amenlonner ® ■tille 1 Mate, 

amenteraent v?) m. tammen- 
kobllnK. MrameorottelM. 

ameater Mtnmenkoble. Biun- 
«nenrotte: ophidae. 



ami (2) m, ven, kamerat, Ul- 
hænf(er: venllg, Tenakabellg. 

amiabillty, amiableness @ 
elskvserdighed. 

amiable (e) ebkvierdig. 

amlable (fi ven(skabe)lif{ ; min- 
dellg. å ramiable i mindellghed. 

amiante (7) m, amlanthus (o) 
et slatft nabest. 

amloability (e) venskabelighcd. 



amieable <e) venskabelig; treA- 
sommellg; mlndelig. 

amlcal (f) vcnakabellg. 

amlce (o), amlct ^ m, (gelst- 
ligB) skulder-, horedklæde. 

ainid(at) @ midt i. iblandt. 
under. 

amidon ® m. stiTelw. 

amidonnage (r) m. «ti^iiing. 

amidonner (f) stive. 



amidonnerie ® f. stlvelw- 
fabrik. 

amidonnier ® m. stivelse- 
fabrikant. 

amlncir ® gjøre tynd. amincl 
tynd. 

amlnclssement (?) m, fortyn^ 
deise. 

amlral (?) m, admiral; admi^ 
råla-. 



9 — niustreret norsk konversationsleksikon. I. 



259 



amirauté— amnesty 

0° 3.9 dele alun, ved 10° 9.5, ved 20° 15.1, ved 50 "^ 44.1, 
ved 100° 357.5. 

I 1737 anlagde Peter Collett og Peder Leuch «Christians 
og Sophia Magdalenas alunverk». Bruddene laa i nærheden 
af Oslo hospital. Verket fik told- og tiendefrihed, og ind- 
førsel af fremmed a. og rød farve til Norge og Danmark 
skulde forbydes i 15 aar. Det gik dog smaat med driften 
med undtagelse af en heldig periode i 1770-aarene. Verket 
havde indtil 40 arbeidere. Den største aarlige produk- 
tion var 500 tønder a. Nedlagt 1815. 

Alunbeis, se Farveri. 

Aluner er dobbeltsalte, der er sammensatte analogt 
med alun (s. d.), idet kalium kan være erstattet af et af 
de andre alkalimetaller eller ammonium, og aluminium 
af jern eller krom. 

Alungarveri, hvidgarveri, se Læder. 

AlunFt, se Aluns ten. 

Alunjord, en med bituminøse stoffe og svovlkis blandet 
sort lerart, som ledsager brunkullene. Den anvendes til 
fremstilling af alun. 

Alunmel, se Alun. 

Alunskifer er en bituminøs mørk skifer med sort 
streg. Bergarten forekommer i den nederste afdeling af 
den silurisk-kambriske formation og har bl. a. en ganske 
stor udbredelse i Norge. I regelen indeholder den endel 
svovlkis og anv. til fremstilling af alun. (Jfr. Alun.) 

Alunsten (alunit), et mineral, der i ren tilstand be- 
staar af kali-lerjordsulfat og som oftest forekommer paa 
gange i trachyt. Mineralet anvendes til fremstilling af 
alun og findes ved Tolfa i Italien, i Ungarn og Auvergne. 
Som oftest er alunstenen paa sine forekomster forurenset 
med fremmede bestandele. 

Aliita (Alt, Olt, Oltu), elv, udspringer i det Sieben- 
burgske høiland, bryder i Roten turm passet gjennem de 
Transsilvanske alper, Siebenburgens sydrand, ud i Ru- 
mænien, hvor den skiller mellem det Store og det Lille 
Valaki og løber ud i Donau ovenfor Nikopol. 

Alv Erlingssøn (d. 1290), n. baron og jarl, kaldt 
Mindre- Alf (forvanskning af Milder-Alf). Han for- 
lenedes 1283 med Borgesyssel og herjede under krigen 
1284 — 86 fra sin borg Isegran ved Glommens munding 
paa de danske far>'ande. Kort efter freden blev han 
landsforvist paa grund af en ugjerning, og da han senere 
fortsatte med sine plyndretog paa Danmark, blev han 
fanget ved Helsingborg og henrettet (1290). Han er hoved- 
personen i flere bekjendte folkeviser. 

Alv KnutSSøn, n. rigsraad, høvedsmand paa Bergen- 
hus, rig jordegodseier, død 1495 (1496?); af en indgiftet 
svensk adelsæt («Tre roser»). Han var ven af en til- 
nærmelse til Sverige og en fiende af Hartvig Krume- 
digc. Fiendskabet dem imellem gIk i arv til sønnerne 
(se Knut Alvssøn). 

AlvarådOy Pedro de, sp. opdager, opdagede 1518 
halvøcn Yucatan og var 1519 Cortez' trofaste hjælper 
ved erobringen af Mexico. 1523 erobrede han Mellem- 
amerika og grundlagde Guatemala. Død 1541. 

Alvarådo, Mexico, havneby i staten Vera Cruz, 60 km. 
s.ø. f. V. 

A'lvarez, Don José (1768— 1827), sp. billedhugger, 
der foruden arbeider fra den græske mytologi har 
udført en række gode portrætstatuer, indtager en frem- 



Alunbeis— Alversund 



260 



trædende plads mellem de kunstnere, som omkr. 1800 
under tilknytning til antiken søgte at bane vei for en 
ny og enklere kunstopfatning. 

A'lvarez, Louis (1841—), sp. maler, født i Madrid, 
har i Spanien vundet et navn ved sine virtuosmæssig 
udførte historiske billeder og sine elegante skildringer 
af de høiere samfundsklassers liv. 

Alvastra, Sverige, klosterruin og jernbanestation, 
Ostergotland, ved sydfoden af Omberg (ved Våttern). 
A. er det ældste kloster i Sverige, om hvilket man har 
paalideligt vidnesbyrd, indstiftet af Sverker I (1133—55) 
og dronning Ulfhild for cisterciensermunke. Klosteret 
var rigt og mægtigt til reformationen. Nu en interessant 
ruin med kongegrave (den Sverkerske æt) etc. 

Alvedans kaldes i Norge en ring i græsset, efter 
folketroen opstaaet ved, at alverne eller «elvefolket» liar 
holdt sine natlige ringdanse der. I Danmark er navnet 
el led ans, i Sverige elfdans, ellaredans eller sy r- 
veldans, i England fairy-ring eller fairy-green. 
Overalt bruges navnet saavel om en ring, hvor græsset 
staar tykkere og grønnere end andetsteds, som om en 
græsløs, bar kreds i engen. Begge slags ringe dannes 
nemlig af en egen græsart, sesleria cærulea, som i Sverige 
kaldes «elfgras», og som efter Linné «udvider sig fra 
midten til alle sider og derpaa forsvinder midt i, saa 
der bliver en ring». 

Alvensleben, Konstantin v. (1809—92), preussisk 
officer, del tog 1866 som divisionschef i slaget ved Sadowa, 
kjæoipede 1870 — 71 under krigen med Frankrige i sla- 
gene ved Vionville, ved Orleans og ved Le Mans. 

AlVedler (af lat. alvens, et kar). 1. Hulheder i 
kjæyerne, hvori de høiere livir\'eldyrs (t. eks. pattedyre- 
nes) tandrødder er fæstet. 2. Sækformige udvidelser af 
kjertelMsr (se artiklerne om Kjertler og Lungen). 

Alver, overnaturlige væsener tilhørende den nordiske 
folketro. Den gamle mytologis alfar betegner nærmest 
afdøde mennesker, sjæle; den inddeling, Snorres Kdda 
giver af alverne, i lysalver og svart- (eller mørk-) 
alver, er litterær og kjendes ikke af folketroen. I 
nutidens norske folketro er navnet «alver» lidet udbredt 
og kjendes næsten kun nordenfjelds; søndenfjelds bruges 
benævnelsen el ve folk (af samme rod), men ogsaa 
deiine er sjelden. Begrebet falder væsentlig sammen 
med «huldrefolk» og «vetter». Se Hulder. 

Alverca (Alberca), Portugal, havneby ved Tejos mun- 
ding, 22 km. ovenf. Lissabon. 

Alverstone [ælv^ston] , Richard E v e r a r d We b s t e r 
(1842—), eng. jurist. A. var 1885—86 og 1895—99 medlem af 
Salisburys ministerier, 1899 blev han rig.sarkivar («master 
of the rolls»), .samtidig peer og endnu s. a. lord-over- 
dommer. A. var britisk repræsentant i voldgiftsdommene 
angaaende fiskeriet i Beringsliavet 1893, grænseforholdene 
mellem britisk Guyana og Venezuela 1898 og mellem 
Alaska og britisk Nordamerika 1903. 

Alversund, herred i Søndre Bergenhus amt, 106 km.* 
med 3 230 indb.; 32.7 pr. km.* Herredet, der sva- 
rer fil Alversund prestegjeld med Alversund, Seim og 
Mæland sogne, ligger lidt n. f. Bergen, dels paa fast- 
landet og dels paa øer. Den fra Bergen nordover førende 
almindelige dampskibsled gaar gjennem dette herred 
og passerer mellem. Radøen og fastlandet en sterk strøm. 



amirauté (f) r, ndmlralitet. 

amiss @ reila{(tlg. urigtig, galt. 
Ilde. take amlss tåge ilde op. 
come amiss til uleiiighed. 

åmitié (rj r. amity (e) vensknb ; 
<f) ogs. vennetjeneste: pl, hilsen. 

amma (e) nbbctllaac; (kirurg.) 
i)ind, bnndnge. 

amme (si)) — (i; Amme T —{^ j 
nursc — (rj nourrice f, nounou f. | 



(vb) — ® sdugen. stillen — (e) 
nm-se, suckle — {f; allaltcr. nour- 
rir. ammestue — $) Kinder- 
stube f — (e) nurserj' — (?)chnm- 
bre (D de ln noun-ice. ammc- 
Btuehistorier, -snak — (t) Am- 
mcnmAi-ciien n — <^ nurscry tales 
(talk) — (f) conte (m) bleu (de 
bonne remme), conte en Tair. 
Amme (t) r. amme. 



ammen (^ amme, give die. 

Ammer (t; m. værling: morel, 
kirsebær. 

ammonia :?). ammonlaqne 
(f) r, nmmoniak. 

[ ammonlac ;r). ammonlac(al) 
(e) ammoniakholdig, ammoniak-. 
spirit of sal ammonlac (^ 
salmiakspiritus. 

ammunltlon — ® Munltlon f, 



Schlessbedarf m — te) ammunltion 
— (f) munltions f pl. ammunl- 
tion s vogn — Munitionswagen 
m — (e) ammunltlon waggon — f» 
calsson m. fourgon m. 

ammunltlon (e) krigsforraad : 
ammunltlon. ammunltlon bread 
kommisbrod. 

amnesty te) amnesti, almlnde- 
lig tilgivelse. 



261 



Alviti— Amaleki^ter 



262 



Alverstrømmefi. Inden herredet ligger nogle til 
< Bergens befsestninger» hørende anlæg. 

Alvin [alvi'J, Louis Josef (1806—87), belg. digter 
og kunstkritiker, professor, medlem af det belgiske 
akademi, statsoverbibliotekar ; skrev dramaer og digte, 

Sardanapale», «Les recontemplations», en satire over 
Victor Hugo, desuden kunstkritiske afhandlinger. 

Alvinczy [å'lDentsi], Joseph, friherre v. Berberek 
i 735— 1810), østerr. feltmarskalk, vandt sine første 
laurbær i den preussiske syvaarskrig og deltog 1792 i 
krigen mod Frankrige. Da han 1796 skulde undsætte 
Man tua, blev han af Bonaparte slaaet 15 dec. 1796 ved 
Arcolc og 14—16 jan. 1797 ved Rivoli. 

Alvls (oldn. Alvfss), dverg, der i eddak vadet «Al- 
\{ssniål> kommer for at hente Tors datter Trud, som 
han har faaet løfte om. Han træffer Tor, som opholder 
hzm med mange spørsmaal, til solen rinder; da er A. 

daget oppe» og bliver til sten. 

Alvor, Portugal, havneby, provins Algarve, sydkysten, 
iO km. 0. f. Kap SSo Vicente. 

Alvus (lat.), underlivet. Obstructio alv i, for- 
stoppelse. Beneficium alv i, afføring. 

Alvøen papirfabrik, i Askøen herred, 13 km. syd- 
vest for Bergen (paa fastlandet), grundlagt 1799, landets 
eldste, fremdeles blomstrende papirfabrik. 299 indb. 

Alwar [å'lui9] (Alwur), Forindien, afhængig Radsh- 
patstat mellem Delhi og Jaipur, gjennemskjæres af 
Delhi— Agrabanen, 8 143 km.* med 828 000 indb. Hoved- 
stad A. 57 000 indb. 

Alya'tte8 (d. kort før 560 f. Kr.), konge af Lydien, 
fader til Krøsos, udvidede sit rige til alle sider, under- 
kastede sig bl. a. Karien, men kunde ikke erobre Milet; 
kom i krig med Kyaxares af Medlen ; efter 5 aars kampe 
sluttedes der fred: Halys skulde være grænsen mellem 
det mediske og lydiske rige; aarsagen til freden var en 
wlformørkelse, der indtraadte, medens hserene stod op- 
itillede til kamp ("/s 585). 

A'lytes, se Frosk. 

Alyth, Skotland, liden by, 3 000 indb., 22 km. n.v. f. 
Dundee. 

Alz, Øvre-Bayern, bielv til Inn, Chiemsjøens afløb. 

Alzey, storhertugd. Hessen, liden industriby i Rhein- 
hessen, 7 000 indb., nær grænsen af Pfalz, 22 km. v. n.v. f. 
Worms. 

Amabile (ital.), med indtagende, elskværdigt musikalsk 
foredrag. 

AmadéO, Giovanni Antonio (1447—1522), ital. 
arkitekt og billedhugger, f. ved Pavia, d. i Milano, har 
udført en række livfulde og yndige skulpturverker, hvor 
^et gotiske element endnu er sterkt fremherskende. 
^m arkitekt var han bl. a. knyttet til domkirken i 
Milano. 

Amadeus, navn paa flere savoyiske fyrster. A. V d. 
^to^e .;i 249— 1323) overtog 1283 regjeringen, udvidede 
^^d krig og giftermaal sit rige og fik tysk rigsfyrste- 
v*rdighed. — A. VI (1334—83), «den grønne greve», 
'«nneson af foregaaende, erhvervede en del af Piemont 
" v v. og blev keiserlig rigsvikar i Norditalien. — Hans 
^n A. VII (1360 — 91), «den røde», erhvervede Nizza. — 
Hans søn A. VIII (1383—1451), «fredsstifteren» el. 

aarhundredets Salomo», kjøbte 1401 grevskabct Genf 



amnlon —amour 

og erhvervede resten af Piemont; 1416 ophøiede keiser 
Sigismund Savoyen til et hertugdømme. 1433 nedlagde 
A. i melankoli regjeringen og levede senere som eremit 
i Thonon ved Genfersjøen, 1439 udnævnte Baseler- 
koncilet ham til pave under navn af Felix V mod pave 
Eugen IV. 1449 nedlagde han dog frivillig sin værdig- 
hed, fortsatte sit eneboerliv og døde i Genf. 

Amadéus 1 (1845—1900), konge af Spanien, søn af 
Victor Emanuel II af Italien, førte som italiensk prins 
titlen hertug af Aosta. 1870 valgte cortes ham til 
Spaniens konge; han kom ogsaa til Spanien, men kunde 
ikke vinde fodfæste her, hvorfor han 1873 nedlagde 
regjeringen og begav sig tilbage til Italien. Her levede 
han som generalinspektør for rytteriet indtil sin død. 

Amadéussjø, stor saltsjø midt i Australien, 25"^ s. br., 
131 "" 0. 1. Grw., 204 m. o. h., opdaget 1872 af Giles. 

Amådis de Qaula, forbilledet for de middelalderlige 
spanske ridderromaner, som gjennem flere aarhundredcr 
bredte sig over hele Europa, antages oprindelig forfattet 
af portugiseren Jo9>o de Lobeira ca. 1300, blev oversåt 
til spansk, omarbeidet og udvidet af Garcia Ordoflez 
de Montalvo i det 15. aarh., fik efterhaanden stadig nye 
tillæg saavel paa spansk som fremmed grund og talrige 
eftertigninger. Romanen, der ligesom hele genren er et 
foster af den frieste fantasi, beretter i stor bredde om 
den tapre, ædle ridder A.s vidunderlige eventyr og be- 
drifter og hans trofaste kjærlighed til prinsesse Oriana. 
Den er et udtryk for middelalderens ideal af ridderlighed 
og dyrkelse af skjønne, ædle damer. Genren udartede 
stadig, men opnaaede ubegrænset popularitet, til Cer- 
vantes med sit udødelige verk tog bindet fra folks øine. 

Amådor de los Rios, José (1818—78), sp. forfatter, 
historiker, litteraturhistoriker, orientalist, professor. Hans 
ufuldendte hovedverk er «Historia critica de la literatura 
espftnola». A. redigerede sammen med Madrazo det 
store verk «Monumentos arquitectonicos de EspSna». 

Amager, Danmark, ø tæt indunder Sjæl lands østkyst, 
65 km.* med 57 989 indb., hvoraf 6 614 i 2 landsogne, 
resten i de til Kjøbenhavn hørende kvarterer Kristians- 
havn og Sundbyerne. A. er en egte slette (høieste punkt 
6 m.); paa den fede markjord udstrakt dyrkning af 
haveplanter (især kaal) ; kun én skog (Kongelunden, 
statsskog med fasanen). A.s befolkning stammer tildels 
fra hoUændere, indkaldte af Kristian II; hollandske 
personnavne er almindelige, og ældre kvinder kan endnu 
sees i gammeldags festdragt; gaardenes indre er moder- 
niseret. Af byer merkes: Hollænderbyen eller Store 
Magleby (landsby), Dragør (kjøbstadagtig lods- og skip- 
perby), Kastrup (fabrikby). Paa østkysten Kastrupfortet 
og krudttaarne, mod nord eksercerplads og skydebaner. 

A majdri ad minus (lat.), slutning fra det større til 
det mindre. 

Amalasu^ntha, datter af østgoternes konge Theodorik 
d. store, egtede Eutharik og førte efter Theodoriks død 
526 regjeringen for sin og Euthariks lille søn Athalarik. 
Efter dennes død 534 egtede hun sin fætter Theodohad, 
men da hun ikke vilde lade ham faa del i styrelsen, lod 
han hende myrde 535. 

Amalekfter, et mægtigt beduinfolk, som allerede paa 
Abrahams tid hoede i s.v. f. det Døde hav. De erobrede 
i forening med [ammontter og moabiter Jeriko og laa i 



amoion, amnios ($) fostcr- 

amnlstie (?) f. Utgivelse, am- 

amnistier ?) bennnde. 
amodiation (g f. rbort)rorpagt- 

amodier (t) fbort>forp«gte. 
amoebean ;«) «kmende, veka- 



amoindrir (?) (ror)mindske, 
gjøre mindre. 

amolndrlsaement ® m. for- 
rolndskelse. 

amolilr (?) gjøre blød(af{tig). 

amolllssement (?) m. biød- 
(■«tlg)fOø«l»c. 

amonceler opdynge. 

amoncellement OD m, opdyng- 
nlng. 



among, amongst @ (i)blnndt. 

amont (?) opover, imod strøm- 
men. 

ainorce (?) r, lokkemnd. agn; 
fHstelse: fængkradt. 

amorcer ® sætte agn pna: 
lokke, fHste ; hegge fængkrudt paa. 

amorous (e) let fængellg, for- 
libt af sig. forelsket. el9ko\'s-. 

amortir lindre, dæmpc, 



svække; amortisere; mlndske (skibs 
fkrt); gjøre mør (om HJød). 

amortissement (?) m, amor- 
tization, amortizement ie> 
amortisering. 

amortize (e) amortisere. 

amount (e) beløbe sig: sum, 
beløb. 

amour (?) m, kjærlighed. elskov ; 
den elskede; amor. amour- 



umouracher— amphltheatral 



263 



Amalerne— Amandin 



2S4 



stadig krig med israeliteme. Saul og David undertvang 
dem, og efter Hiskias' tid omtales de ikke mere. 

Amalerne, østgoternes berømteste kongeslegt, i helte- 
sagnene kaldt Amelunger. Stamfaderen var den mytiske 
konge Amala. Slegten, til hvilken bl. a. Theodorik d. 
store hørte, uddøde med Theodohad 536. 

Ainålfl, Syditalien, by i provinsen Salerno (Kampanien), 
vnalerlsk beliggende ved Salemobugten. Var i middel- 
alderen meget større og havde anselig handel paa 
Levanten ; har nu kun 4 300 indb. 




Amalgamering (ammUpi— wHonX 
hyppig anvendt somi uoioosp^dtisk sHiøørd, 1 eks. under 
den norsk-svenske- uoion^ cf betegp«r da den slnrben 
efter helstaten, son» den sterkere ^fiat gjctBe Iwti^cr 
sig til («samrøring,»).. 

Amalia Anna (1799— IMT?), hertnis^Bde af SMkscn- 
Weimar, datter af Ikftrtug, Carl af Baraunschwci^Wøifen- 
battel, egtede 1738: hertug: Ernst Au^uisl GøastMitiD af 
S.-W. og overtog» efiher hans død 1758 Fcgjerin^piii for 
sin lille søn Carl August indtil' 177&. Ham samikdeved 
sit hof i Weimar Sttenufcuirtns herosr som £. eks. Gætlie, 
Schiller, Herder o^ a. 

Amalienborg, residenssllottet i I^'øbenkwvn, 4 lokoko- 
palæer omkring; A. plads, paa hvi&en Fredrik ITs rytter- 
statue staar, reist i 18 aarh. af «Asiatisk keiBpaøu». 
Palæcrne, som er bygget under Fredrik V, og som først 
efter Christiansborgs slots brand 1794 blev bolig for 
kongen og kronprinsen, har sit navn efter dronning 




Amalgam er en legering af kviksølv med et andet 
metal. Man benytter sig af metallernes tilbøielighed til 
at indgaa en legering med kviksølv under udvindingen 
af guid og sølv. Disse metaller forekommer nemlig oftest 
gedigne, men fint fordelt i malmene. Ved at behandles 
med kviksølv indgaar imidlertid disse ædle metaller i 
legering med dette metal, idet der udskiller sig et grød- 
agtigt amalgam; dette dekomponeres senere ved ophed- 
ning, idet kviksølvet forflygtiges, medens de ædle me- 
taller bliver tilbage. Polere amalgamer har ogsaa direkte 
praktisk betydning. Saaledes anvendes tinamalgam som 
belæg paa bagsiden af speile. Ogsaa i tandlægekunsten 
har amalgamer anvendelse som plomber i hule tænder. 
Naturligt sølvamalgam forekommer som et krystallinsk 
mineral i Chile. 



Amalienborg. 

Sofie Amalie, som her hyggede et ældre, 1689 nedbrændt 
Sofle-Amalienborg. 

Amålrik fra Bene (d. 1204), middelalderlig panteist, 
var en tid lærer i Paris. Da hans lære om Guds iboen 

alle fromme vakte anstad, stævnede Innocens III ham 
til Rom. Her blev hans lære fordømt; senere maatte 
han tilbagekalde den. En synode i Paris 1209 fordømte 
atter hans lære, hvorefter hans tilhængere blev haardt 
forfulgt. 

Amalthefa, en gjed, der ammede den nyfødte Zeus 
paa Kreta med sin melk og til løn anbragtes blandt 
stjemerne (Capella); efter et andet sagn: en nymfe, der 
opfostrede Zeus med gjedemelk. 

Amambara, Øvreguinea, bielv til Niger nedenf. Benue, 
paa venstre side, ved Onitsja. 

Amami-Oshima, Japan, se Riu-kiu-øerne. 

Aman-Jean [amå'iå], Ed m ond (1856—), fr. maler, 
f. i Chevry-Cossigny. Under indflydelse af prærafaeliteme 
har han søgt tilbage til den gamle florentinske kunst, 
som han gjenfrcmstiller paa en forfinet og helt moderne 
maade. I koloristisk henseende har han modtaget sterke 
impulser af Whistler. 

Amandin, se Emulsin. 



f»ropre m. egenkjærlighed. pour 
*amour de Dieu for Guds 
skyld. 

amouracher ^ : s'amour- 
acher dans forgabe sig i. 

amourette (f) f. forlibelse. 
amourette des pres silke- 
visp. amourette tremblante 
bæ vende hjerter. 

amoureux (?) forelsket, ind- 



I tågen; kjærligheds-; blod (pensel); 

ft*ugtbar (Jordt. 
I amove ei fjerne (fra em bede). 
amovibilité (f) f. nfsættelighed. 
I amovible (f) afstettelig. 

Ampel (t) f, ampel, hængelampe. 

I Ampfer (t m, skricppe; Især 

s>Te. 

amphibian, amphibium @. 

I amphibie (t) m, amfibium; (f; 



ogs. tvetunget menneske, vende- 
kaabe. 

amphibie (ir), amphibious @ 
amflbisk. 

amphiblology © læren om 
amflbierne. 

amphibiouaness @ amflbisk 
natur. 

amphibological, amphibo- 



ious 0. amphibologlque ^f) 
tvetydig. 

amphlbologle (D r. amphi- 
bology ® tvetydig sætning. t\x- 
tydlghed. 

amphigouri (?) m. galimaUas. 

amphlgourique (j) rbr\-irrpt. 

amphisbaena (£) (zooi.) dobbelt- 
løber. 

amphitheatrai, amphltbea- 



265 



Aina'ndti8— Amasonelven 



266 



R^ndaSy unastanuer i 7 «uIl^ viHKiede først i egnene 
Ted den fnmkisk-frisislLe gnense, detvfter i Kåmten og 
Tyrol Mandt de hviske stumiMr ^ senere atter paa 
sin fiørste arbeidsmark. Han stiHede mange klostre, 
hvor han indfivrte Benedikts vc^ «47—49 var han 
biskop i Maastricht, men op^v dette embede for at 
hellige sig Ul missionen. Han dnde i sit kloster Elno 
661 (?), berømt som andeiigjører. 

Amani, tysk Østafrika, vakkert «g ønndt beliggende 
by, 50 km. indenf. det Indiske hav, njer Panganielven 
og Jernbanen. 

Anianffa, flaesop, s. d. 

Anianue^iMis (lat. manusy haand), haandlanger, med- 
l^lælper, særlig ved universiteters videnskabelige ind- 
retninger og samlinger, museer etc. Hos de gamle ro- 
mere benævnelse for de slaver, der fiørte husets regn- 
skaber, var forelæsere og afekrivere. 

Amånus (nu Akma-Dagh), i oldtiden navnet paa en 
gren af den kilikiske Tauruskjede, som skilte Syrien fra 
Kilikien og Kappadokien; 2 passer: de amaniske (nord- 
ligst) og syriske porte; gjennem det sidste gik Alexander 
d. store 333 f. Kr. 

Amaiivlllers [amåvHlé'r] (t Amanweiler), landsby, 
lige ved grænsen 11 km. v. f. Metz, mellem St. Privat 
og Gravelotte; herefter benævner franskmændene slaget 
ved Gravelotte ("/a 1870). 

Amapåla, Honduras, havnestad paa en ø i Fonseca- 
bugten ved Stillehavet. N. vicekonsulat under general- 
konsulat i Havana. 

Amår, Jean André (omtr. 1750—1816), fr. revolu- 
tionsmand, f. i Grenoble, fik 1792 sæde i konventet, 
hvor han stemte for kongens henrettelse og ivrig med- 
virkede til girondinemes fald. Ogsaa som konvents- 
kommissær og som medlem af sikkerhedsudvalget viste 
han sig yderst blodtørstig. April 1794 blev han kon- 
ventets præsident og var 8 Thermidor blandt Robespierres 
ivrigste modstandere. 1795 var han en kort tid fængslet 
som ven af Billaud Varennes og Collot d'Herbois, blev 1796 
amnesteret og tog derefter kun liden del i det offentlige liv. 

Amåra. 1. Metalløber, løbebilleslegt. 2. Bitre læge- 
midler, f. eks. ensianrod, kvassia. 

Amarakd^ (d. e. Amara's ordbog), rimeligvis fra 
5 eller 6 aarh. e. Kr., et sansluitleksikon med fortegnelse 
over synonymer, substantivemes kjøn m. m., udgivet af 
€olebrooke 1808 og af Loiseleur Deslongchamps (med 
fransk oversættelse) 1839—45. 

Ainara'ntfarver kaldes en af fernambuktræ frem- 
stillet rødviolet lakfarve samt visse rødviolette tjære- 
farvestofTe. 

Ainara'nttrø, ogsaa kaldt violettræ, purpurtræ, 
blaa ibenholt, lufttræ o. s. v., er den røde eller 
violette kjerneved af den sydamerikanske copaifera 
bracteata; anvendes til træskjærerarbeider og gaar i 
handelen i kvadratiske blokke. 

Amarapiira^ øvre Burma, hvis hovedstad det har 
været, ved Iravadi, 18 km.nedenf. Mandalay. Det er gaaet 
tilbage i folketal fra (1810) 170 000 til (nu) 7 000 indb. 

Amare'zza (ital.), bitterhed, c o n a. eller amarezze- 
vole, med bittert, smerteligt musikalsk udtryk. 

Amåri, Michel (1806—89), ital. historieskriver, f. i 
Palermo, maatte 1842 flygte til Frankrige, fordi han 



ampliithaatre— ampvtafioa 

havde vakt regjeringens mistanke ved sine frisindede 
udtalelser i sit verk om den sicilianske vesper. 1848 
vendte han tilbage, blev atter forvist 1849 og levede nu 
i landfl3'gtighed, indtil kongeriget Italien blev samlet. 
Han var derpaa indtil 1878 professor i arabisk, havde i 
lang tid siede i senatet og var 1862 — 64 kultusminister. 

Ama^ma, landsby i Mellem-Ægypten, i hvis n«rhed 
man i 1888 iandt de berømte breve fra Tell el-Amarna 
(d. e. Amama-høien). Disse, som er rettet til to ægyp- 
tiske konger af det 18de dynasti, Amenofis (ægypt. 
Amenhotep) III og IV, fra baby lonisk-assy riske, syriske 
og kanaanæiske fyrster, giver overordentlig vKrdifuIde 
oplysnlnger bl. a. om forholdene i Palæstina (der er 
f. eks. 8 breve fra Abdichiba i Jerusalem), som dengang 
(ca. 1400 f. Kr.) stod under ægyptisk overhøihed. Bre- 
vene er affattet paa babylonisk-assyrisk, som altsaa var 
den tids diplomatsprog, et vidnesbyrd om den babyl. 
kulturs dominerende indflydelse. De stammer fra det 
kongelige arkiv i Amarna, hvor Amenofis IV grundlagde 
en ny by og et tempel for solguden Aten, som det var 
hans henslgt skulde afløse den tidligere hovedstad Theben 
og dets gud Amon. 

Amaru (ca. 700 e. Kr.), fremragende indisk lyriker, 
forfatter af «Amaru-f åtaka», en samling erotiske digte. 

Amaryllidaoeæ, narcisfamilien, énfrobladet plante- 
familie af ordenen Uliifloræ; indeholder mest løgplanter 
med lange og smale blade og med store, ofte pragtfuldt 
farvede blomster, enkeltvise eller flere sammen. De fleste 
arter tilhører den hede zone og varmt tempererede egne. 
En del er udbredt i Middelhavslandene. Herhen flere 
prydplanter. 

Amary^llls (opkaldt efter nymfen A.), slegt afamaryUi- 
daceæ, kun indeholdende en eneste, i Sydafrika hjemme- 
hørende art, a. belladonna. Denne vakre plante, som 
i forskjellige varieteter d^nrkes i haverne, har lange, 
smale blade, som først ud vikles efter afblomstringen, og 
store, nikkende, røde blomster i skjærm i spidsen af 
en lang stængel. 

Amåsia, Lilleasien, by 1 vilajet Sivas, ca. 120 km. fra 
det Sorte havs kyst, malerisk beliggende ved Jeschil 
Irmak, med mange moskeer, flere rige høiskoler (medreser), 
2 000 softas (studerende). Industri, især silkeavl. A. var 
i oldtiden residens for kongerne af Pontus. Geografen 
Strabos fødested. 30 000 indb. 

Amfisis, konger i Ægypten. 1. A. d. ældre, rigtigere 
kaldt A h m e s, fordrev omtr. 1 500 f. Kr. Hyksos og sam- 
lede hele Ægypten under sig. Han trængte langt ind i 
Asien, hvor han gjorde store erobringer. Er stifter af 
det saakaldte 18de d^^nasti. 2. A. d. yngre, der var af 
lav herkomst, hævede sig ved sin dygtighed op til de 
høieste militære værdigheder. Da farao Hofra (Apries) 
sendte ham ud for at dæmpe et oprør, satte han sig 
selv i spidsen for oprørerne, overvandt Apries omtr. 
570 f. Kr. og lod sig selv udraabe til konge. Han re- 
gjerede med stor kraft og klogskab og søgte navnlig en 
støtte i grækerne, hvis handel han paa alle maader be- 
gunstigede. Død omtr. 526. 

Amasdnelven (portug. Rio das Amazonas), Sydamerika, 
udspr. i de peruanske Andesbjerge, strømmer gjennem 
de brasilianske Selvas og munder i Atlanterhavet lige 
under ækvator. — A. er jordens største elv, naar der 



trio(al)@. anphlthéåtral ® 
amJltcstndsk. 
ampiiitiieatre @. amphl- 

ikéåtre (^ m. amfiteater: (f) ogs. 
galleri, anatomikammer, laercBal. 

amphltryon ® m. vert 

ampiiora @, amphore (D f, 
•tar tvebaDkct krukke. 

anple ^ a ^ vid. mmmellg. 

anpleness ^. amplenr (^ r. 



vidhed, rummeligbed ; overflødlg- 
hcd; omfang. 

ampliation ® f, udvidelae; 
duplikat, afskrin. pour ampHa- 
tion ahkriftent rlgtlghed bevidnes. 

ampliatlve @ udvidende. Ul- 
følende, syntetisk. 

amplllioateur (f) m, overdri- 
ver, storskryter. 

amplifloatlon (e) et (?) f. ud- 



vldelse, forstørrelse; udorlieidclse. 
detaljcrct fremstilling: vidtløftlg- 
hed: (?) ogs. overdrivelse. 

amplltler (f;, amplify (c) ud- 
vide, forstørre; udvikle; Cf) ogs. 
overdrive ; (c) ogs. udvide sig. øges ; 
tale (skrive) udførlig, brede sig. 

amplitude i(>^ & (jf" f, vidde, 
omfang ; amplitude, buelængde, 
skudvldde. 



I ampoule (r f. ampulla. salve- 
i krukke; ballon (kenii), blemme» 

vable 
I ampoulé (f) svulstig. 

amputate (e), amputer 'X^i ar- 
I sætte (ledemod). amputere; 'l>1 ogs. 
I lemlieste. amputé (?) m. krøb- 

Ung. 
! amputatlon 'o) & f^ f, ampu- 
1 tering. 



267 



Amsel— amuse 

hensees til vanddistrikt og vandmængde. Dens vand- 
distrikt, Tocantins medregnet, udgjør 7 mill. kra.'» hvil- 
ket er over tredjedelen af hele Sydamerika og dobbelt 
saa stort som Kongos, den elv, som kommer den nær- 
mest. Den fører mellem 30 000 og (gjennem et tversnit 
ved mundingen) 120 000 km.' vand i sekundet, foruden 
alt slammet, og flyder med en hastighed af 0.75 m. i 
sek. Som kildeelv blandt de mange store eive, hvoraf 
det vældigc vasdrag er sammensat, betragtes Marafion 
(portug. Maranhon, ind. Tunguragua), som nemlig løber 
i forlængelsen af hovedelvens retning. Maranon-Amason, 

4 900 km., er imidlertid kortere end Ucayali-Amason, 

5 500 km. 

Maraflon udspr. paa det peru. høiland ovenfor den 
lille sjø Lauricocha, 3 653 ra., 10° s. br., kun 200 km. 
fra Stillehavets kyst (Callao). Ved Pongo de Manseriche, 
det sidste af 13 gjel (pongos, d. e. porte), kun 180 m. 
o. h. og dog i luftlinjen endnu 3 500 km. ovenfor mun- 
dingen, ender dens øvre løb, idet den bryder ud af 
Kordiljerkjeden. Kommet ud paa lavlandet har den en 
bredde paa 1 600 m. og er farbar for dampskibe. Reg- 
nes forgreninger og øer med, naar elvens bredde paa 
sine steder 40 km. A. kaldes i sit midtre løb paa portug. 
SoHmoes (efter en indianerstamme). Den optager fra 
høire Ucayali, gaar ved Tabatinga over grænsen mellem 
Peru og Brasilien, optager ved Manéos, 26 m. o. h., 
1 440 km. fra mundingen, Rio Negro med sit blæksorte 
vand fra venstre, dernæst Madeira, dens største bielv, 
fra høire og danner sammen med Tocantins et stort 
æstuar, udenfor hvilket mundingen har en bredde paa 
300 km. {= Nordsjøen mellem Bergenskysten og Shet- 
land). 1 mundingsgåbet ligger den store ø Marajo 
(19 000 km.*). Tidevandet, som naar 850 km. opigjen- 
nem elven, har en springflodbølge, kaldt pororoca, af 
særlig vældige dimensioner. 300 km. ud i Atlanterhavet 
merkes Amasonelvens ferske vand. 

A. har flere end 200 bielve, hvoriblandt 17 af en 
længde mellem Rhinens og Donaus. Af disse har Ucayali 
sine kilder mellem Cordillera Real henimod Titicacasjøen 
af den 4 000 m. høit liggende Chinchaycochasjø s. f. 
Cerro de Pasco. Tilløb foruden de tidligere nævnte er, 
fra venstre Yapura, øverst kaldt Caquetå, fra høire 
Yavari, grænseelv mellem Peru og Brasilien, Juri^ia, 
Puriis, Tapajoz, Xingi!i. — I sit nedre løb strømmer A. 
gjennem umaadelige urskoge, hvis hovedprodukt endnu 
er kautschuk. 1 elven er der rigdom paa delfiner, hvaler, 
alligatorer, skildpadder ca. 2 000 forskjellige fiske, af 
hvilke den merkeligste er pirarucu (sudis gigasj. Langs 
bredderne bor endnu for det meste kun indianere og 
blandingsfolk; der færdes ogsaa talrige kautschuksøgere. 
A. er farbar op til foden af Andesbjergene. Oceanbaade 
gaar op til Iquitos (Yquitos) i Peru, nedenfor Ucayalis 
munding. Vigtige handelsplad.se er Manaos, midtpunkt 
for kautschukhandelen, Obidos og Tabatinga. Hovedud- 
førselshavn er Para. 

A. opdagedes 1500 af Vicente Yafles Pinzon, som efter 
at have deltaget i Kolumbus' berømte færd foretog en 
selv.stændig opdagelsesreise. 1540 blev elven befaret af 
Orellana, fra Napo af (munder fra venstre nedenfor 
Yquitos). Han hører indianerne kalde den «amasona» 
(d. e. baadødelægger), hvilket han sæt ter i forbindelse 



Amat— Amazdneme 



268 



med «amazoner>, og elven faar navnet cAmazonernes 
elv». Senere reisende her er bl. a. La Condamine 1744. 
Humboldt 1799, Bates (1863 udkom hans «The natura- 
list on the river A.»), mere planmæssige forskninger er 
drevet af Spix og Martins, Chandless (1862—69), Agassiz 
(1866) og Hartt, v. d. Steinen i 1880-aarene i Xingi]iegnene. 

Amat, handelsvegt, i hollandsk Ostindien (paa Java, 
Borneo, Banda), =2 pikols = 123.042 kg. 

Amathus, gl. fønikisk by paa sydkysten af Cypern 
med berømt Afroditetempel (Amathusia), nu Limisso 
(Liraasol). 

Amåti, en adelig italiensk slegt af verdensberømte 
violinmagere fra det 16 og 17 aarh. Deres saakaldte 
«Cremonesere» eller «Amatiere», der er nieget smaa med 
sterkt buede flader, har ikke sin styrke i tonens stør- 
relse og fylde, men ansees uovertrufne i renhed og blød- 
hed og betales i vore dage med op til 5 000 kroner og 
mere. Den ældste af slegten, Andrea (omkr. 1530— 
1611, efter andre kilder død allerede 1577), hyggede dels 
violaer af forskjellig størrelse, dels en egen violin af 
violatypen. Forøvrigt var der i slegten flere mestre, 
først og fremst Nicola el. Nicolo (1596—1684), den 
berømte læremester for Guarneri og Stradivarius, hvil- 
ken sidste dog særlig lagde an paa fylde og kraft. En 
Giuseppe A. i Bologna fra begyndelsen af det 17 aarh. 
tilhører muligens en anden slegt. 

Amati^tlail) sjø i Guatemala (Mellemamerika). s. f. 
hovedstaden ; afløb gjennem Michatoya til det Stille hav. 
Derved den gamle indianerby A., 1 200 m. o. h., 3 400 
indb. Depart. A. 35 000 indb. (Vs indianere). Kochenille-, 
kaffe- og sukkeravl. 

Ama-tongaland, se Tongaland. 

Amatør, a m a t r i c e, en kunstelsker, i modsiutning til 
kunstneren af fag. Dilettant bruges i samme, men 
undertiden noget ringeagtende betydning. 

Amauty grønlandsk kvindepeLs med poseagtig hætte, 
hvori moderen bærer sit barn. 

Amazonas, Sydamerika. 1. Depart, Peru, høilnndet 
0. f. Marafion, 36122 km.', 70 000 indb., 2 pr. km.'. 
avler hvede, mais, grønsager, frugt. Hovedstad Chachn- 
poyas. 2. Stat, Brasilien, dettes nordvestlige del, 189702(t 
km.*, 207 600 indb., 0.1 pr. km.* Hovedstad Manaos. 
Staten danner en vældig slette dækket med^skoge, i nord 
Ijanos, gjennemstrømmet af Amasona og dens tillob. 
Klimaet er bedt og fugtigt, men sundere end i Brasiltens 
tropiske kystland. Hovedproduktet er kautschuk. 3. 
Territorium, i det sydlige af Venezuela, omkring ovre 
Orinoco, 27 000 km.*, 46 000 indb. Hovedplads San 
Fernando de Atabapo, ved sammenløbet mellem Orinoco 
og Atabapo, grænseelv mod Colombia. 

Amazdneme, hos grækerne et mytisk krigersk follv 
af kvinder; som deres bosted nævnes hyppigst egnen 
ved Thermodonelven (ved det Sorte hav), senere ogsaa 
Kolchis og Skythien. De taalte ingen mand, dræbte do 
sønner, de flk med nabofolk, opdrog kun døtrene. Oe 
var dygtige bueskyttere; hjalp troerne mod grækerne: 
Herakles kjæmpede mod dem, og engang gjorde de 
indfald i Attika. — De fremstilledes ofte af de græskc 
kunstnere, f. eks. Polykleitos og Fidias, oftest som unge 
kraftige kvinder i en kort klædning, væbnede med «ks 
eller bue og pile og skjolde med halvmaaneformede udsnit. 



Amsel (i") r. sorttrost. 

amt - (ij Amt n — ic^ district 
of a superior magistrate. county — 
(t) departement ni. amtmand — 
Amtmann m — :e' superior magi- 
strate. sherifT — .f) préfet m. 

amtsformandskab — <X) Amu- 
rat m — le' county council (board) 
— (t) conseil (m) general, aints- 
forvalter - (t) Amtsverwolter m 



— (<■' recelver of the public reve- 
nues (of a Jurlsdlctlon) — ® re- 
ceveur lm) general. 

Amt (\) n, embede: amt- 
(mandsbolig); laug; n ad ver, messe. 
Amtmann m, herredsroged, rets- 
bctjent : godsror\alter. Amtsblatt 
n, oniciei avis. Amtsgerlcht n. 
underret. Amtshaus n, herreds- 
kontor. Amtsrfchter m. under- 



dommer. Amtaschrelber m, 
retsskriver. Amtsvorsteher m. 

distrlktsrorstander. 

Amtei r, fogderi. 

amten, amti(e)ren ® bestyre 
et embede, være 1 era beds virksom- 
hed. 

amtlich ® embeds-, paa em- 
bcds vegne. 

amuck ;^^: mn amuck goa 



berserkergang: tale (skrive' op sd 
vregger og ned ad stolper. 

amulet e. mmulette r r. 
amulet, tryllemiddel. 

amure''^^ f (sjøudtr.t hals. 

amttsant ® morsom, under- 
holdende. 

amuse re), am nåer r . amO- 
sleren ®"more, underholde; «• 
å, (?) ogs. opholdv, sinke, nflipisr 



269 



Amazoni^t— Ambolt 



270 



Amazonrt (amazonfeldspat), en kobberholdig, grøn 
feldspat. der undertiden anvendes til smyliker. 

Amazonmyre, en sydamerikansli myreslegt (polger- 
gusj, som røver fremmede larver eller pupper og efter 
disse udklækning holder dem som «slaver». Deres egne 
munddele er saa ensidig udviklet til vaaben, at de, selv 
om føden ligger ved siden af dem, dør af sult. 

Ambå, Abessinien, talrige borglignende klipper med { 
steile sider. Flere af disse klipper er flade ovenpaa, er 
beboede og gjør tjeneste som fæstninger. 

A^mbala (stanglak), se G u m m i 1 a k. 

Ainbala (el. Umballa;, Forindien, hovedstad i distrikt 
af s. n., prov. Pandsjab, 200 km. n. f. Delhi. 79 000 indb. 

Ambassade, gesandtskab, i hvis spidse er stillet en 
ambassadør. Undertiden bruges ambassade ogsaa om 
ethvert gesandtskab (legation). 

Ambassadør betegner den fornemste klasse af 
gesandter, regnes som personlig repræsentant for 
monarken og har som saadan krav paa særlige æresbe- 
visninger. I vore dage er det i almindelighed kun stor- 
magter, som sender ambassadører til hinanden. Desuden 
anvendes de til missioner ved særlige anledninger. De 
6vrige klasser af gesandter er: envoyés exti^a ordi- 
nal res et ministres plénipotentiaires (over- 
ordentlige udsendinge og befuldmægtigede ministre), 
ministerresidenter og chargés d'affaires. 
De tre første klasser af gesandter er akkreditere t hos 
vedkoramende statsoverhoved, men chargés d^affaires 
kun hos udenrigsministeren. 

Ambato, Sydamerika, Ecuador, by i provinsen Tun- 
guragua, n.ø. f. vulkanen Cotopaxi, 2 600 m. o. h., ved i 
Jernbanen mellem Quito og Guajaquil. 8 000 indb. 

Ambe due pedale (ital.), ved anvendelse af pianoets 
to pedaler, skrives ogsaa <2 ped.>. 

Amberg, Bayern, by i Oberpfalz, 50 km. ø. f. Nurn- 
berg. 24 000 indb. 

Amberger, Christoph (1490—1563), t. maler, f, i 
Niimberg, d. i Augsburg. Han har udført en række for- 
træffelige portræter. der viser slegtskab med Holbeins. 
Særlig bekjendt er billedet af Karl V (Berlin). Af hans 
store virksomhed som fa^ademaler er intet spor tilbage. 

Ambert [åbdr]. Frankrige, by i dep. Puy-de-D6me, 
ved Dore, bielv fra høire til Allier, 50 km. s.ø. f. Cler- 
mont. 7 600 indb. 

Ambi (af lat. ambo, begge), hyppig i sammensætninger 
i tjctyd. dobbelt. 

Ambition (lat. ambiref gaa omkring for at bede bor- 
fyrne om deres stemme), ærgjerrighed, æresfølelse, 
viavel om den berettigede som om den forfængelige 
attraa efter at synes mere, end man er, hvilken sidste 
undertiden ironisk benævnes «bonnet ambition». 

A'mbitus, toneomfanget f. eks. af en melodi, et in- i 
strumcnt. 

Amble [ckmb^l], England, liden by i Northumberland, 
^ f. mundingen af Coquet. Norsk vicekonsulat under 
generalkonsulatet i London. 

Ambleteuse [åbl9tS'z], Frankrige, badested ved Ka- 
nalen, 10 km. n. f. Boulogne. 300 indb. Det antages, 
at det var herfra, Cæsar gik over til Britannien. 

Amb1ygoni% et sjeldent, hvidt, fedtglinsende, gjennerti- 
skinneligt mineral, der bestaar af en blanding af alu- 



-anagalll» 

miniumfosfat og litiumfluorid. Det er fundet i Sachsen, 
og i Montebras ved Limoges. 

Aniblyrhy'nchtis, havleguan, se Leguaner. 

Ambly^stoma, en salamanderslegt, hvis lar\'e er den 
bekjendte Axolotl (se Salamandre). 

A^mbo el. am bon (græ)., i den ældre kristne kirke 
en forhøining eller tribune for forelæsere og talere. I 
almindelighed havdes to saadanne i den med skranker 
afgrænsede langagtige firkant, der strakte sig fra koret 
ned i kirkens skib og benyttedes af den lavere geistlig- 
hed, den ene, mod nord, til forelæsning af evangelier, 
den anden, mod syd, til læsning af epistler. Senere 
traadte prædikestolen istedet. Der blev ogsaa undertiden 
sunget fra amboerne. Ambonoklaster (ambomod- 
standere, egentlig ambobrydere, af græ. /r/do, sønder- 
bryder\ modstandere af musik i kirkeme. 

AmboYna (mal^jisk Ambon), Asien, en af Molukkerne 
(Krydderiøerne), mellem Ny Guinea og Celebes, 997 km.', 
38 600 indb. (indfødte), 38 pr. km.' Øen er bjergfuld 
og vulkansk (ofte jordskjælv). Sago- og kokospalmer. 
Den af hollænderne engang for A. monopoliserede dyrk- 
ning af kryddernellik træet er gaaet tilbage. 1562 tog 
portugiserne herredømmet over A., hvor de allerede i aarh.s 
begyndelse havde indført dyrkningen af kryddernelliken. 
1605 kom A. under hollænderne, som befriede sig for 
det konkurrerende engelsk-ostindiske handelsselskab ved 
«bloddommen paa A.» 1623. Omkr. 1800 var A. britisk. 
Residentskabet A. omfatter de sydlige Molukker og 
øerne fra Wetar (Wetter) ved Timor til Aroe- (Aru-)øerne, 
51 465 km.', 296 000 indb. (deriblandt 2 300 europæere, 
900 kinesere, 700 arabere). Byen A., residensby, paa 
den sydligste del af øen, 8000 indb. (hvoraf 700 europæere), 
er den vigtigste handelsplads i den østlige del af det 
nederlandske Indien. 

AmboYnatræ, en rødgul, meget haard træsort af en 
palme fra Ambolna, anvendes til finere træarbeider. 

Amboise ^dftoa'r7, George d' (1460—1510), fr.stats- 
mand, f. i Chaumont, tilhørte en gammel fransk adelsslegt» 
hvorfor han allerede 1474 blev biskop i Montauban, senere 
erkebiskop i Narbonnc og 1493 i Uouen. Ludvig XII 
gjorde liara 1498 til førstemi nister og fik pave Alexander 
VI til at udnævne ham til kardinal. Han beholdt sin 
høie stilling og kongens yndest til sin død. 

Amboise [åboa'zJ, Frankrige, By i depart. Indre et 
Loire, ved Loire mellem Tours og Blois, 4 500 indb. 
Gammelt slot, hvor Abd el kader sad fangen 1848 — 52. 
Her var de af Ludvig XI anlagte berygtede oubliettes, 
underjordiske fængsler for politiske forbr>'dere. Hugenot- 
sammensvergelse 1560; ediktet af Amboise 1563 tijstod 
den hugenottiske adel fri religionsøvelse. Nær A. Clos- 
Lucé, hvor Leonardo da Vinci døde (1519). 

Ambolt. 1. Tung klods af støbejern eller staal som 
underlag for arbeidsstykket ved smining og drivning. 




Ambolt : Norsk type. Engelsk type. 



UDoseineiit @ & ® m. raor- 
^^. noderholdning. tifUfordriT ; 
f «KS. opbold. roninkelae. 

anasive e morende, morakab»-. 

anygdaiate (e) mandelmelk. 

anyKdale (i) r. haisigertei. 

laaodeL 
«myle ie) lUvelse. 
«B^Tcd; paa: i; tH; benimod. 



an (e) en, et; (forældet og poet.) 
hvis, denom. 

an (?) m, aar. bon an, mal 
an de gode aar med de daarllge; 
I gjennemsnlt. 

ana ^ (med.) lige meget af 
begge stofTe, llge dele. 

ana ® m, anekdotesamling. 

anabaptism ^v\ anabaptisme 
(D m. gjendøberncs Ixre. 



anabaptist i^. anabaptiste 
(D m. gjendøber. 

anachoret (e). anachoréte ® 
m, eneboer. 

anachronlsm ^, anachro- 
nlsme (tj m, anakronisme: feil- 
agtig tidsregning. 

anachronistic (e) tidsstridig; 
ubetimelig. 



anaolastic (e) bevirket ved 
straaiebrydnlng. 

anaclastics (e^ pi. dioptrik. 

anaconda ^ ^zool.) den største 
kvælerslange. 

anacreontic (e). anacréonti- 
que ij) anakreontisk, handlende 
om vin og l^æriighed; (e)ogs. ana- 
kreontisk digt. 

anagallls ® m, (bot.) arx-e. 



anagogleal— analyze 



271 



A'mbra— Amenfeotep 



272 



Almindelig smiambolt har plan overflade, et kegleformet 
horn for ombøining af arbeidsstykket og et hul for op- 
tagelse af et sænke til formsmining. 2. Lidet ben i øret, s.d. 

A'mbra flndes svømmende i havet eller ved kysterne 
af Afrika, Øst- og Vestindien samt Sydamerika som 
grasit forsHjelligformede, fedtede, vokslignende masser, 
der veier fra 50 gr. indtil over 75 kg. og har især ved 
•opvarmning en eiendommelig lugt, som minder om 
moskus. Ambra er rimelig\is de forbærdede ekskre- 
menter eller galdestene af kaskelothvalen (physeter 
macrocephalus) og indeholder forskjellige levninger af 
lavtstaaende dyreformer, der netop tjener den nævnte 
hval til næring. A. bruges i Orienten som lægemiddel, 
i Europa kun til fremstilling af parfumer. A. (bot.), 
se Malurt (artemisia). 

Ambras (el. Amras), Østerrlge, landsby med gammelt 
slot nær Innsbruck. Ambrase r- samlingen (kunst- 
sager, rustninger) er flyttet til Wien. 

Ambre [åbrj, Cap d'A., Madagaskars nordspids. 

Ambriz, Afrika, Nedreguinea, distrikt og kystby i 
port. Angola, distriktet Loanda. Distriktet A. har 1500 
indb. (hvoraf 80 europæere). Byen A., 100 km. n. f. 
S. Paolo, driver handel med elfenben. 

AmbroYd, en imitation af rav, fremstillet paa den 
maade, at man under et tryk af 400 atm. og ved en 
temperatur af 200 — 250 ° C. forener affaldet til en sam- 
menhængende masse. Det er vanskeligt at skjelne fra 
oprindeligt, naturligt rav. 

Ambros, August Wilhelm (1816—76), b6hmer 
af fødsel, senest professor ved Wienerkonservatoriet og 
lærer for kronprins Rudolf og samtidig embedsmand i 
det østerrigske justitsministerium, en af den nyere tids 
mest anseede musikforskere. Særlig bekjendt er han ved 
skriftet «Die Grenzen der Poesie und Musik», et mod- 
skrift mod Hanslicks «Vom musikalisch Schdnen», og 
ved sit hovedverk «Geschichte der Musik», der ved hans 
død dog kun var naaet frem til tredje bind. Fjerde og 
femte er udkommet senere. A. var ogsaa en fremragende 
komponist og har bl. a. skrevet en national czechisk 
opera, «Bretislaw a Jitka». 

Ambrosia, hos grækeme navnet paa gudernes føde, 
der gav dem udødelighed (a. betyder egentl. udødelighed). 

Ambrosianske bibliotek kaldte kardinal Federigo 
Borromeo til ære for den hellige Ambrosius et bibliotek, 
som han stiftede i Milano 1602. Hertil knyttede han et 
kollegium af 16 lærde, som skulde være de besøgende 
behjælpelige. Biblioteket rummer omtr. 160 000 trykte 
bøger, 8 000 haandskrifter og store samlinger af malerier, 
tegninger og mynter. 

Amordslus (ca. 340—97), f. i Trier, en af oldkirkens 
største lærere. I aaret 374 kom han som statholder 
til Milano. Ikke længe efter blev han efter folkets en- 
stemmige ønske biskop i denne by. Som saadan fik 
han stor betydning for hele sin samtid, ikke blot paa 
grund af den opofrende nidkjærhed, hvormed han røg- 
tede sin gjerning, men ogsaa for den kraft, med hvilken 
han forstod at føre kirkens sag. Da saaledes det arianske 
hof søgte at tiltvinge sig en af Milanos kirker, forhin- 
drede A. ved sin bestemte optræden dette. Senere be- 
vægede han keiser Theodosius den store til at gjøre 
ofiTentlig kirkebod paa grund af et blodbad, han havde 



anagoglcal @ høl. aandig, my- 
stisk (om blbeirortolknlng). 

anagram @, anagramme (f) 
f, bc^tavomflvtning, amigram. 

anal (e) ft (f) hørende Ul (lig- 
gende nåer) anus. 

analecta, analectaie) pi. ana- 
lectes ft) ni pl. (samling af) ud- 
valgte stykker. 



analeptic @. analeptique ® 

m. styrkende (middel). 

analog — ® analog — © ana- 
logous — (f) analogue. 

analogi — Analogle f. Ahn- 
lichkelt r. Cbereinstimmung f — (e) 
annlogy — (f) analogle f. 

analoglsni (e) analogislutning. 

analogize (§ forklare analo- 
gisk. 



anrettet i Tessalonika. A.s betydeligste skrift er «Om 
kirkens tjeneres pligter». Hans kirkehistoriske betyd- 
ning ligger navnlig paa kirkestyrelsens og liturgiens om' 
raade; desuden var han en fremragende prædikant. 
Man har tilskrevet ham den saakaldte ambrosianske 
liturgi, som endnu benyttes i domkirken i Milano. 
Dog synes han kun at have udvidet og beriget den ældre^ 
allerede foreliggende liturgi. Derimod har han, som den 
egentlige skaber af den latinske salmedigtning og som 
anseet og frugtbar salmekomponist indlagt sig stor for- 
tjeneste af kirkesangen. Mange af de under hans navn 
overleverede hymner tilhører imidlertid en senere tid. 
Dette g jælder bl. a. ogsaa den saakaldte ambrosianske 
lovsang: «Te Deum laudamus» («O store Gud vi love 
dig»). [Th. Fdrster, «Ambrosius, Bischof v. Mailand», 1884.) 

Ambrosius Bogblnder, se Bogbinder. 

Ambuella, bantustamme ved Øvre Kuando, s.ø. f. Bihé 
i den portug. koloni Angola. 

Ambulatdrisk (lat. ambulare, gaa omkring), om- 
dragende, omskiftende. A. behandling af syge kaldes 
det, hvor disse selv gaar til lægen eller kliniken. 
Ambulerende, omvandrende, bevægelig; bruges f eks. 
om en skole, som til forskjellige tider virker paa for- 
skjeÉftge steder i et distrikt. 

Amelvaer (tejidæ), en øglefamilie, som lever i Ame- 
rika. Foruden den a 1 m i n d e 1 i g e a. (a. surinamensis) 
i Sydamerika er mest kjendt tejuen (s. d.) og kroko- 
d i 1 ø g 1 e n (s. d.). 

Amela^nchler, slegt af æblefamilien med bærlignende. 
runde frugter. A. vulgaris (d. s. s. aronia rotundifoHa\ 
alpemispel, vokser i Sydeuropas Qeldegne; dens sort- 
blaa, hasselnødstore, velsmagende frugter spises hyppig 
i Frankrige under navn af amélanches. 

Ameland, en af de hollandsk-frisiske (østfrisiske) øer, 
nu forbundet med fastlandet (prov. Friesland, til hvilken 
den hører). 49 km.', 2 100 indb., som driver kvægavU 
jordbrug og fiskeri. 

Amélla (oldt. Ameria), Italien, by i provinsen Perugia. 
mellem Terni og Bolsenasjøen, 2 800 indb. 

Amélle-les-Balns [amen-le-bæ'J, Frankrige, badested 
i Østpyrenæerne (depart. Pyr. Orient.) ved Le Tech, kort 
0. f. Aries, 1 400 indb. Svovlkilder(31— 63°). Mild vinter. 

Amelunger, se A mal erne. 

Amen (hebr.), bekræftelsesformel, «sandelig», «det 
være saa». I den jødiske gudstjeneste békræftes slutnings- 
velsignelseii af tilhørerne ved a. I d. kristne kirke 
slutler bøn og prædiken med a. Ogsaa muhammedanerne 
bruger a. som slutningsformel. 

Amene'mha 111, ægypt. konge, skal have regjeret 
2162 — 20 f. Kr. Udmerkede sig ved store byggearbeider, 
skal saaledes have ladet sjøen Møris udgrave, hvon^ed 
han skabte det frugtbare landskab Fayum. A. tillægges 
endvidere opførelsen af labyrinten samt anlæggelsen af 
kanalen fra Nilen til Timfahsjøen, hvorved Gosen op- 
naaede sin navnkundige frugtbarhed. 

Amenhotep (Amenofls) 111 regjerede i Ægypten ca. 
1500 f. Kr. Han forsvarede med stor tapperhed sine 
forgjængeres store erobringer. De saakaldte «Memnon- 
støtter» i Øvreægypten er to kolossale statuer af denne 
konge. Usandsynligt er det, at det var under denne 
farao, at Moses førte jøderne ud af Ægypten. 



analogon @. analogue @ a 
® m, tilsvarende, analogon. 

analogous @. analogue (?) 
tilsvarende, analog. 

analyse — (t) Analyse r. Zer- 
gliederung f — (e) analysls ; (gram.) 
parsing— (?) analyse f. 

analyse (f) f, analysls © 
antåyve^ opløsning ; (f) ogs. I>cdøm- 
melac, anmeldelse. 



analyser (£). analysere, opløse. 

analysere — (D analysieren. 
sergliedem — @ analyse; (grBm.> 
parse — (D analyser. 

analyst @ analytiker (især ke 
mlsk). 

analytic(al) (g). analytlotte 7^ 
analyUsk. kritisk, anaiyties ^^ 
pl. analyUsk metode. 

analyse -^ analysere, oplose. 



273 



Amenorrhoe— Amerika 



274 



Amenorrhoe [amenoré], manglende menstruations- 
bledning hos den Igønsmodne kvinde, et symptom ved 
visse sygdomme, dels almindelig svækkende som f. eks. 
blegsot, dels ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer : 
livmoderen (dannelsesfeil) og eggestokkene. Normalt 
indtræder a. under svangerskab og diegivning. 

A me^nsa et tfadro, lat. jur. udtryk, «fra bord og seng» 
(om skilsmisse). 

Amentåceæ, se Rakletrær. 

Ame^nthes, ægyptemes underverden, hvor lysets gud 
Osiris herskede. Sammen med 42 meddommere afsagde 
han dommen over de afdøde. De sjæle, der bestod 
prøven, optoges bland t gudeme og kunde paatage sig 
forskjellige skikkelser. De fordømte sjæle pintes i gift- 
og ildpøle. 

Améria, se Amelia. 

America [æmérik^J, navnet paa den Fiala-Ziegler'ske 
■s. d.) polarekspeditions skib. 

American federation of labor [æmérik^n federéin 
ev leb^J, det amerikanske arbeiderforbund, er den største 
arbeiderorganisation i de Forenede stater, opstaaet 1881 
som modvegt mod «arbeidets riddere», der dengang tru- 
ede med at opsluge fagforeningerne. Endelig organiseret 
blev A. 1 886. A. er et centralforbund af lokale fagforeninger. 
Den stiller sig politisk neutralt, men har ved klog ledelse 
af sine tropper ved valgene opnaaet betydelige social- 
politiske resultater. Sammenslutningen tæller omtr. 1 
mill. medl.; dens organ er «The American federalist» i 
Washington. 

American line [æme'rik9n lain], et amer. dampskibs- 
selskab, som dannedes i 1893 ved sammenslutning af 
flere ældre selskaber, og som underholder en ugentlig 
nite mellem Southampton og New York. Selskabet eier 
21 dampere med en samlet tonnage af 170493 tons. Det 
er nu gaaet ind i den store dampskibstrust : Atlantic 
shipping trust (s. d). 

Amerighiy se Caravaggio. 

Amerfgo Vespucci, se Vespucci. 

Amerika eller den nye verden danner to omtrent 
lige store fastlande, Nordamerika (og Mellemamerika) og 
Sydamerika, som først har forenet sig i tertiærtiden, 
idet vulkanske udbrud har stablet op landtungen ved 
Panama, 50 km. bred, imellem dem. Mellemamerika 
har efler sin form ogsaa karakteren af et forbindelses- 
led. de Vestindiske øer tegner sig som en dermed lige- 
løbende søndersplittet landbro. I v. ligger Stillehavets 
vældige vandflade, i ø. det meget smalere Atlanterhav. 
I n. vender Nordamerika en bredside mod Nordishavet, 
dels aaben, dels, i øst, dækket af en stor øverden med 
Grønland ytterst. I s. rækker det tilspidsede Sydamerika 
længere end noget af de andre fastlande uden dog paa 
langt nær at naa den sydlige polarkreds. I n.v. (Berings- 
straédet 92 km. bredt) og i n.ø. (Danmarkstrædet 250 km. 
bredt) nærmer A. sig den gamle verden, med hvilken 
'Asien, Europa) Nordamerika vistnok har været land- 
forbundet i tertiærtiden, da det var skilt fra Sydamerika 
ved hav. 

A. har i modsætning til den gamle verden sin længde- 
udstrækning fra n. til s. Og det naar baade i n. og s., 
hvis her Grantland og Grønland regnes med, nærmere po- 
leme end den gamle verden, Frans Josefs land medregnet. 



analyser— anbefklelseavaerdig 

I Det nordligste punkt af Nordamerikas fastland er Kap 
' Murchison paa halvøen Boothia Felix, omtr. 71 ° 50' n. br. 
(Kap Barrow, Alaska, naar 71° 23 V* ° n. br.). Grønlands 
nordligste punkt, som er passeret af Peary i mai 1900, 
naar 83° 50' n. br. Det sydamerikanske fastlands syd- 
punkt, Kap Froward, ved Magellansstrædet, naar 53 ° 54' 
s. br. Søndenfor Magellansstrædet naar Ildlandets øgruppe 
i Kap Hoorn 56° s. br. Længden imellem de to 
nævnte fastlandsspidser er 14 500 km. De ytterste v. 
og 0. punkter er, 1 Nordamerika, Kap Prince of Wales 
168° v. 1. Grw. og Kap Charles paa Labrador 56° v. 1. 
(Kap Spear paa Newfoundland 53° v. 1.), i Sydamerika, 
Kap Parifla 81 ° 20' v. 1. og Kap Branco (ved Parahyba) 
34 ° 50' v. 1. Grw. Idet bredden intetsteds gaar synderlig 
over 5 000 km., faar A. en slank figur sammenlignet 
med den gamle verden. Fladeindholdet er 42 mill. km.' 
Idet det falder naturligere at henlægge den mere ind- 
gaaende skildring af dette < dobbel tfastland» til særskilte 
artikler, Nordamerika, Mellemamerika, Syd- 
amerika, henvises til disse foruden til enkeltartiklerne 
Grønland, Arktiske øer o. a. Kun nogle hoved- 
træk, ligheder og uligheder, vil nedenfor fremhæves. 

Nordamerika og Sydamerika ligner hverandre i ydre 
form: tresidede, med bred grundlinje mod n., spidst 
toppunkt mod s. Mellemamerika danner som nævnt en 
del for sig. Omridsene skiller sig imidlertid bl. a. deri, 
at Nordamerika har flere halvøer og en meget større 
ørigdom. Nordamerikas kystudvikling er den største 
af alle verdensdeles, 1 : 4.9, medens Sydamerikas, 1 : 2, kun 
lidet overgaar Afrikas. Af Nordamerika er over 25 pct. 
«lemmer» (halvøer, øer), af Sydamerika kun 1.1 pct., 
hvilket endog er mindre end for Afrika. I geol. hen- 
seende ligner Nordamerika og Sydamerika hverandre 
deri, at begge bestaar af tre belter fra n. til s., et ældre 
østligt og et yngre vestligt, begge høie, og et ligeledes 
yngre i midten, som er lavt. Den vestlige del er et 
vældigt foldet fjelddrag, som i Sydamerika kaldes 
Kordiljerne eller Anderne, i Nordamerika Rocky Moun- 
tains (Klippebjergene) m. fl. navne. Paa denne side 
findes de største høider, og kun paa denne side har 
fastlandet vulkaner. De østlige og nordlige dele af begge 
landmasser dannes af urgamle gneis- og skiferfjelde, som 
er foldet i meget ældre tid end hint vestlige drag. I 
Sydamerika er disse foldeQelde senere dækket af yngre 
bergarter, som ikke er foldet og derfor (Brasiliens og 
Guayanas høilande) danner en ensformig masse. De 
foldede østQelde i Nordamerika er Alleghany og Adiron- 
dacks. Hvad høiderne angaar, hæver de sydamerikanske 
høilande i ø. sig til 2 700 m. (indenfor Rio de Janeiro), 
Alleghany sig kun til over 2 000 m. I v. derimod 
naar selve foldebjerget 4 — 5 000 m., i Bolivias Cordillera 
Real endog 6 600 m. (Sorata), og de optaarnede vulkaner 
som f. eks. Cotopaxi i Equador, jordens høieste virk- 
somme vulkan, 6000 m., Chimborazo sammesteds 6300 m., 
Sigama i Bolivia 6 400 m. og Aconcagua, det høieste 
fjeld paa den vestlige halvkugle, 7 040 m. I Nordamerika 
er det ogsaa vulkanerne, som naar de største høider, 
saaledes f. eks. toppen ved Orizaba i Mexico indenfor 
Vera Cruz 5 550 m. og Alaskatoppene Mt. St. Elias 

5 520 m., Mt. Logan 5 950 m. og Mt. Mc. Kinley 

6 240 m., Nordamerikas høieste top. Høisletteme i 



analyzer @ analytiker: oplaa- 


anathena @. anathéme ® 




m. bandyanlng). 


, ananas - ® Ananas f - ® ft 


anathématiser (T). anathe- 


r- aiMQM m. 




aaareh @ anark, fredsfontyi^ 


anaton - ® Anatom m. Zer- 


rer. 


tf lederer m - (e) anatomist - (?) 


aaarehie ® r. anareby @ 


anatomlste m. 


««r«. lovlMbed. 




anaatrophe © ft ® f. ordom- 


® anatomixe. dissect - ® dia- 


■UUlng. 


•éqner. 



anatomi — ® Anatomle r — (e) 
anatoroy — (D anatomie f. 

anbahnen ® Indlede, bane 
▼elen for. 

anbandeln ® knytte forbin- 
delse med. 

Anbau ® m. (op)dyrkning: bo- 
sættelse; nybygd; tilbygning. 

anbauen ® (op)dyrke; bygge 
til. sich anbauen ixMiette sig. 



Anbauer ® m, nybygger, kolo- 
nist. 

anbefkle - (t) empfeblen - (e) 
(re)commend — (f) reoommander. 
anbefale sig - ® sich emp- 
fehlen — © take leave, rellre — 
® se retirer. 

anbefalelsesvaerdig — (?) 
empfehlungswertC-wardig) — (e) 
(rejcommendable. worthy of re- 



anbefaling—anbinden 



275 



Amerikani^smer— Amerikapokalen 



276 



vestQeldene naar de største høider i det nordlige Chile 
og Bolivia med 4 000 m. Af en overordentlig stor 
udstrækning er lavsletterne, som optager fastlandenes 
midte; i Nordamerika 55 pct.« i Sydamerika endog 
66 pct. af det hele areal. Egent for A. er mængden af 
virksomme vulkaner. I Nordamerika kjendes 38, deraf 
11 som har været virksomme i historisk tid, i Mexico 
henholdsvis 6 og 4, i Mellemamerika 29 og 18, paa 
Antillerne 8 og 4. Hertil kommer AleQteme og nogle 
andre vulkanske øer. — Endvidere udmerker A. sig 
ved sine store elve og vanddistrikter. Jordens længste elv 
er saaledes Mississippi-Missouri, 6 600 km., og Amason- 
elven, der ligesom Mackenzie ikke staar tilbage i længde 
for andre elve andetsteds paa jorden end Nilen (og kanske 
Jangtsekiang), har ialfald det største vanddistrikt af 
alle elve, 7 mill. km.' 1 omfang af vanddistrikt staar 
yderligere Mississippi og La Plata kun tilbage for Kongo. 
Medens Sydamerika er fattigt paa indsjøer, eier Nord- 
amerika Jordens største ferskvandssamling. Vi nævner 
de største indsjøer her: Øvre sjø, jordens næststørste, 
81 000 km.*, idet den kun staar tilbage for det Kaspiske 
hav, Huron-, Michigan-, Store Bjørne-, Store Slave-, Erie-, 
Winnipeg-, Ontario-, Athabasca-sjø. 

1 klimatisk henseende er de to hoveddele, det tropiske 
Sydamerika og det tempererede Nordamerika, mere ulige 
end lige. Men de allerede nævnte overensstemmelser, 
ialfald i oVerfladens ydre bygning, fremkalder dog ogsaa 
visse klimatiske fællestræk. Aabenheden mod øst og Qeld- 
muren mod vest har en forskjellig følge for det af frem- 
herskende vestlige vinde beherskede Nordamerika og for 
det af fremherskende østlige vinde beherskede Syd- 
amerika. Hvad nedbør angaar, er saaledes Nordamerika 
ugunstigere stillet end Sydamerika, idet dets indre land- 
skaber lider af tørke. Omvendt giver aabenheden mod syd 
og mod nord polarkolde vinde et vidt spillerum indover 
baade Nordamerikas og Sydamerikas midtre lavbeite. 
Begge fastlande har sine stepper og savanner (prærier, 
Ijanos, pampas). Sydamerika har tropiske urskoge (selvas) 
som ingensteds paa jorden. Dyrelivet i Sydamerika 
er «gammeldags» som i Australien, drøvtyggere findes 
omtrent ikke, begge fastlande led under mangelen paa 
nyttige dyr og nyttige planter. Men ligesom klimaet 
er forskjelligt, er ogsaa plante og dyrelivet det, og en 
nærmere indgaaen vilde vise, hvor uligheden er sterkt 
fremtrædende ogsaa i landpladens omrids og relief for 
de to eller tre hoveddeles vedkommende. — Hele 
verdensdelen med undtagelse af kysterne i nord beboedes 
af en eneste race: indianerne. Paa nordkysten af 
Nordamerika fra Alaska til Labrador og paa de arktiske 
øer lever eskimoerne. Den europæiske indvandring har 
befolket store dele af Sydamerika, Mellemamerika, Mexico 
og Vestindien med romanske, store dele af det øvrige 
Nordamerika med germanske folk. Overflytningen af 
negerslaver fra Afrika begyndte i 1510 og har bragt de 
dele af Amerika, hvor der dyrkes sukkerrør, bomuld, 
tobak, en talrig befolkning af (nu frie) negere. A.s 
samlede befolkning udgjør 154 mill. Indtil slutten af 
det 18 aarh. dannede hele A. europæiske kolonier. Nu 
er dette kun tilfældet med Kanada, Guayana, en del af 
øerne i Vestindien samt Grønland. — A. kaldtes oprinde- 
lig «den nye verden» (Novus orbis) eller ogsaa «det 



vestlige Indien» (las Indias occidentales). Men allerede 
i beg\'ndelsen af 16 aarh. vandt et forslag af den 
lotringske gymnasiallærer Martin Waltzemuller udbre- 
delse, nemlig at kalde de nyopdagede lande efter 
Amerigo Vespucci (s. d.), hvis reisebeskrivelse var meget 
læst. Navnet A. trængte igjennem ved Ortelius' store 
atlas af 1570. 

Ameiikanfsmer, sprogl. eiendommeligheder ved det 
eng. sprog i de Forenede stater. Dels er her bevaret 
ord, der er gaaet ud af moderne engelsk, dels er optaget 
laanord fra fransk, tysk, indianersprog o. a.; endvidere 
har udtalen et snøvlende præg (nasal twangj, og lydfor- 
holdene er ogsaa meget forskjellige fra de engelske. 
[Matthews, «Americanisms and Britisisms», N.York 1892.] 

AmeiikanFst, forsker, der studerer amer. forhold, 
især amer. oldsager og kultur. Fra 1875 er der holdt 
regelmæssige amerikanistkongresser. 

Amerikanske fornlevninger, se Mexikanske f. 
og Peruanske f. 

Amerikanske sprog. Paa det amer. fastland tales 
af den indfødte urbefolkning et overordentlig stort antal 
sprog, selv om dialekter fraregnes. Sprogene stemmer 
i grammatisk bygning alle overens. De tilhører den 
polysyntetiske eller indforlivende sprogtype, ved hvilken 
orddannelsen i større eller mindre udstrækning erstatter 
sætningsdannelsen. De enkelte sætningsdele , der i 
fleksionssprogene optræder sondret, er i amer. sprog 
oftest tilføielser til sammenhængens hovedord, objektet, 
og smelter med dette sammen til ét ord, der kan opnaa 
en betydelig længde. Den indforlivende proces staar 
dog i de forskjellige sprog paa forskjelligt udviklingstrin ; 
i enkelte er den lidet merkbar, i andre saa fremtrædende, 
at isolerede biord næsten helt mangler. — Viser alle 
amer. idiomer sig som grammatikalsk beslegtede, er 
sprogstammernes ordforraad til gjengjæld merkelig uens- 
artet og tyder paa en lang sproglig udvikling. 

For tiden opstiller man paa sprogligt grundlag sed- 
vanlig følgende iuddeling af de vigtigste amer. folke- 
stammer, eskimoerne fraregnet, en inddeling, der dog 
ikke kan betragtes som definitiv, særlig fordi klassifika- 
tionen tildels, saaledes forhele Sydamerikas vedkommende, 
endnu kun er leksikalsk: 

Nord- og Mellemamerika: Algonkin, Irokeser. 
Athabasker, Dakota, Kiowa, Cheroki, Choktaw-Muskoki. 
Natchez, Creek, Tsihaili-Selish, Tlinkiter, Sahaptin, Chi- 
nuk, Mutsun, Mokelumner, Keres, Tanoer, Zuni, Shoshoner, 
Uto-Azteker, Sonorafolk, Otomier, Tarasker, Mixteker, 
Zapoteker, Maya, Moskito, Bribri. 

Sydamerika og Vesti nd ien : Chibcha, Chimn. 
Ketschua med Aymara, Karaiber, Nu-aruak, Tupi, Tapuya 
(Ges), Pano, Miranha, Bororo, Karaya, Guaikuru, Maskoi, 
Guato, Araukaner, Chonos, Patagonier, Ildlændere. 

Amerikansk litteratur, se Forenede stater, 
litteratur. 

Amerikansk olje, se Ricinusolje. 

Amerikansk traver, se Hesteracer. 

Amerikapokalen (America cup), en pokal til 100 £ 
værdi, opstillet af den engelske «Royal yacht squadron» 
ved klubbens kapseilads rundt Isle of Wight 22 aug. 
1851. Pokalen blev blandt 19 konkurrenter vundet af 
den amerikanske yacht «America», den første lystseiler. 



coramendation — (f) recomman- I 
dable. 

anbefaling — (t) Empfehlung f | 
— (e) (rekommendntlon, reference, 
introductlon — (t) recommenda- I 
tion r. anbefalingsbrev, -skri- 
velse — ® HmpfehlungBbrief, i 
-schrelben n — @ leUer of Intro- 
ducUon — ® leltre (f) de recom- I 
mendatlon. I 



Anbeginn ® m. beåndelse. 

anbei ® herved, herhoB; her- 
med, Indlagt. 

anbelssen ® bide (i); bide paa 
(Icrogen): bide sig fast. 

an belån gen angaa. 

anbellen (f) gjø ad. 

anbequemen (t) tilpasse, slch 
anbequemen føie sig (lempe sig) 
efter, akiiommodere sig. 



I Anbequemung ® f. tillemp- 
ning. 
anberahmen, anberaumen 

beramme, fastsætte. 
I AnberauRiung f, fastsæt- 

telse. 
I Anberg m. bakke, haug. 
anbeten (t) tilbede. 
Anbetracnt m, betragtnlng. 
I Anbetreff m. henseende. 



anbetreffén angaa. 

anbetro — anvertrauen — 
oonflde. commit, tnwt (one with 
st), entrust (sl to) — oonØer (qc 
A q), charger (q de qc). 

anbieten Ulbyde. 

anbinden binde tU. binde 
fast: knytte (en forbindelse): binde 
an (med), einem etwas anbin- 
den binde en noget paa aK'meC. 



SYD-AM ERIKA 




llluitreret norsk konoersationaleksikon. 



II. Aschchuuy A* Co. 



277 



Amerind— Amfiteater 



278 



Anblick— anbud 



som passerede Atlanterhavet. Trofæen foræredes 1857 
til cNew York yacht club> mod, at den opstilledes som 
international udfordringspræmie, hvorom altid skal kunne 
konkurreres, idet pokalen ikke tilfalder eieren af den 
vindende baad, men vedkommende klub, der er forpligtet 
til atter at opstille pokalen ved ny udfordring. Enhver 
anerkjendt yachtklub kan med 10 maaneders varsel 
udfordre til kamp om pokalen, og den klub, som inde- 
har denne, maa da stille forsvarer og arrangere kap- 
seiladsen cfler nærmere fastsatte vedtægter (reguleret 
1887). Saavel den udfordrende baad som forsvareren 
skal være bygget i det land, som de repræsenterer, og 
maa møde frem til startpladsen paa egen kjøl. Seiladsen 
om amerikapokalen, der skal flnde sted i aabent hav i 
en vis minimumsafstand fra land, var i den første tid 
en kamp mellem baadtyper; men efterhvert har disse 
nærmet sig hinanden, og der har i den senere tid kun 
været liden forskjel paa de konkurrerende baade. Kun 
englænderne har forsøgt at fravriste amerikanerne den 
berømte pokal; men hidtil uden held. 

Amerind, betegnelse for amerikanske indianere, 
dannet ved forbindelse af de udhævede ords første dele. 
Indført i litteraturen af amer. etnografer. 

Ameriing, Friedrich (1803—87), østerr. maler, f. i 
Wien. Han var en feteret portrætmaler. Fra hans haand 
findes billeder af Grillparzer og Thorvaldsen o. a. 

Amersfoort [amersfdrt] ^ Nederlandene, by i provinsen 
Utrecht, ved Eem, 20 km. n.ø. f. Utrecht. 21 600 indb. 
V^æverier, tobaksfabriker. 

A méta (ital.), for halvdelen, paa halvt; a meta-for- 
retninger er foretagender for fælles regning og risiko 
med en anden (conto a meta el. contometa). 

Ametabola, dyr uden forvandling; anvendes især om 
insekter med ufuldstændig forvandling (se Insekter). 

Amety'st, en violet varietet af bjergkrystal, der an- 
vendes som smykkesten. Ved ophedning til 250 ° mister 
den sin violette farve og bliver gulagtig. De vakreste 
ametyster faaes fra Ceylon og Brasilien. Brugtes fordum 
som amulet mod drukkenskab. Orientalsk ametyst 
kaldes en violblaa korund (s. d.). 

A mezza voce [a me'tsa våtée]^ se Mezza voce. 

Amf • • • , artikler, der ikke findes herunder, maa 
søges under A m p h . . . 

Amfi (græ.), præposition, om, omkring, paa begge el. 
alle sider. Hyppig i sammensætninger. 

Amfiaraos, i de græ. sagn en helt og seer, konge i 
Argos; deltog i den kalydoniske jagt og argonautertoget, 
ligeledes, bevæget af sin hustru Eriphyle (s. d.), i de 
7's tog mod Theben, blev der opslugt af jorden og gjort 
udødelig af Zeus, dyrkedes som heros, der gav orakelsvar. 

Amfibiålsk, dobbeltlevende ; anvendes især om dyr, 
som snart lever paa land, snart i vand. 

Amfibier Camphibia)^ en betegnelse, som har havt 
forskjellig betydning i den zoologiske systematik, men 
som nu kun anvendes paa padderne (s. d.) 

Amfibdly se Hornblende (mineral). 

Amflboll (græ.), tvetydighed. 

Amfi'brachys (græ.), versfod, bestaaendc af en lang 
stavelse mellem to korte (^-^ — ^. 

Amficoel [amfisdl], dobbelthul (bikonkav) eller time- 
glasformig hvirvel, hvis legemes to endeflader kun be- 



rører hinanden med randene. Fiskene, fiskepadder, 
ormepadder og enkelte krybdyr har a. hvirvler. 

Amfigas^trier, bugblade, er smaa eiendommelig for- 
mede blade paa undersiden af de dorsiventrale skud 
hos endel halvmoser. 

Amfiktydner betyder egentlig «omboende folk», men 
bniges oftest med betydningen: folk, der samledes ved 
en helligdom til bestemt tid til en fest og raadslag- 
ning om fællesanliggender. Det bekjendteste amfiktyoni 
var det, der samledes om Apollons tempel i Delfi til 
de pythiske lege. A. overholdt visse folkeretslige grund- 
sætninger overfor hinanden (deltagerne 12 stammer, bl. a. 
dorer, joner, bøotiere, foker o. s. v.); blev fældede 
domme ikke adlydt, kunde a. beslutte en «hellig krig» 
(s. d.), f. eks. omkr. 355 f. Kr. mod Fokis; a. omtales 
omkr. 200 e. Kr. 

Amfi'macer, se Kre ti kus. 

Amf fon, søn af Zeus og Antiope, tvillingbroder til 
Zethos; voksede op som hyrde, spillede paa lyre, gjorde 
sig med Zeus til herre over Theben (se Farnesiske 
tyr) og egtede Niobe (s. d.). 

Amfipdder, se Ringkrebs. 

AmfipdHs, i oldtiden by i Makedonien ved Strymons 
venstre bred, koloniseret fra Athen 437, erobret af kong 
Filip af Makedonien 358 f. Kr. 

Amfiteater (lat.), betyder egentlig rundteater, d. e. 
en bygning, i hvilken tilskuerpladsen paa alle sider om- 




Amfiteatret i Verona. 

slutter det sted, hvor skuespillet finder sted. Bygninger 
af den art er først opført i 1 tallen og der først i Kam- 
panien, senere i Rom. Det ældste a., man kjender, er 
i Pompeji, paabegyndt 70 f. Kr.; i Rom hyggede man 
dem først af træ og rev dem ned efter forestillingen; 
det første a. af sten hyggedes i Rom omkr. 30 f. Kr.; 
det største var det Flaviske a. («Colosseum», s. d.), ind- 
viet 80 e. Kr. Ruiner af andre a. findes bl. a. i Verona, 
Nlmes og Aries. A. var i regelen en elliptisk bygning 
om en ogsaa elliptisk plads («arena»). Arenaen omgaves 



einem zum Namenstage an- 
binden gtre en en foraerin^ til 
bans fødseladag. knrz angebnn- 
den kort for hovedet. 

Anblick ® m. syn. 

anblicken se paa. 

anblinze<l)n ® blinke ad. 

anblltzen «e paa en med 
lynende ølne. 

anbohren ® beg>'nde at bore 



i. tåge hul paa, stilcke an (vinfad); 
(flg.) udfVitte, anmode. 

anborgen ø laane af. 

anbrausen (t) bnise frem. 

anbrechen tåge hul paa; 
bryde flrem; fordxerves. 

anbrennen (an)tænde; (ind)- 
brsende; svi (maden); begynde at 
brænde, svies. 

anbringe — anbringen, unler- 



bringen — © pul, place, dispose. 
fix. apply, Insert, Introduce, (penge) 
invest, (varer) seil — ® appliciuer. 
placer. mettre, poser, vel, ilde 
anbragt — wohl. Qbel ange- 
bracht — (e) npposlte. well applled: 
misapplled. misplaced — ^ bien. 
mal placé, déplacé. 

anbringelse — Anbrlngen n. 
Anbringung f — @ placing osv.. 



application, investment — ;f^' appli- 
cation f; placement m, pose ft 
etablissement m. 

anbrlngen ø anbringe; afswtte; 
angi ve. 

Anbringer m. angiver. 

Anbrucn ø m, fV^mbrud. 

anbrilchig ø raadden. fordær- 
vet. 

anbud — Anstellung f, Of- 



279 



Amfitrlte— Aminer 



280 




anoestor— ancrer 

af en liøi mur, ovenpaa denne var en platform («podium») | 
med de finere siddepladse. Bagenfor podium liævede 
de øvrige tilskuerpladse sig i koncentriske, trinvis op- 
stigende rækker («amfi teatralsk»). Tilskuerpladsen blev 
baaret af vældige hvælvinger. A. benyttedes til kampe 
mellem gladiatorer (s. d.) og vilde dyr. 

Amfltrite, en af Nereideme (s. d.). Poseidons hustru 
og havets dronning, moder til Triton. 

Amfitryon, sønnesøn af Perseus, konge i Tiryns, for- 
drevet derfra af Sthenelos, flygtede til Theben, egtede 
Alkmene (s. d.\ der fødte tvillin- 
gerne Iphikles og Herakles, til hvil- 
ken sidste dog Zeus var fader. 

A^mfora (græ., lat.), «tvebærer», 
hos grækerne og romerne et stort, 
tvelianket, egformet lerkar, i den 
ældste tid uden fod, senere med 
fod; tjente til opbevaring af olje, 
honning el. vin. 

Amfoter (græ.), af et dobbelt, 
tvedelt væsen. 

Amhåra, den mellemste del af 
Abessinien, ved Tanasjøen, hoved- 
stad Gondar. Var selvstændigt rige 
indtil 1871. Se forvørigt Abes- 
sin ien. 

Amherst [æ'mh9stj, Jeffrey, 
lord (1717—97), eng. general, del- 
i^n^.i ^^«i^n»,^!^''»^^" mod Frankrige ^^^^^ ^^ ^„^^^^ 
1756-63, fuldendte erobnngen af (.sosibios' a..) Louvre. 
Kanada og døde som feltmarskalk. 

Amherst [æ'mh9st]. 1. Bagindien, Burma (Birma), 
by, ved mund ingen af Wakaru, 60 km. s. f. Moulmein 
og Salweens munding, sundhedsstation, lodsstation. 3 500 
indb. 2. Forenede stater, Massachusetts, by, 30 km. n. f. 
Springfield, 5 000 indb. Berømt college. 3. Brit. Nord- 
amerika, Nova Scotia, liden havneby ved Chignecto, den 
nordligste af Fundybugtens to grene. 4. Nordamerika, 
i St. Lawrencebugten, indenfor Cabot stræde. 5, 6, 7. 
Forenede stater, smaa byer henholdsvis i Maine, New 
Hampshire, Øst-Virginia. 

Amla'nt, se A s b e s t. 

Amici [amim], Giovanni Battista (1786—1863), 
optiker og astronom, f. i Modena, fra 1831 direktør for 
obser\'atoriet i Florens, ti Hige udmerket botaniker og 
zoolog. 

Amicis fammis], Edmondo de (1846—), ital. for- 
fatter, officer, med i slaget ved Custozza og ved Roms 
indtagelse, forlod militærtjenesten, gjorde lykke med 
sine soldaterhistorier, «Bozzetti militare»; af hans senere 
arbeider kan nævnes «Sull Oceano» og de populære 
reiseskildringer fra Holland, Marokko, Tyrkiet o. fl. lande. 

Amider er forbindelser af lignende art som aminer 
(s. d.\ idet de afledes af ammoniak ved ombytning af 
vandstofatomer med syreradi kaler. De har neutral reak- 
tion. Som eks. paa amider se A c e t a m i d og U r i n- 
stof. 

Amidobenzoésyre, d. e. ant ranil syre, kemisk 
forbindelse af kulstof, vandstof, surstof og kvælstof 
(C^H^OaN). A. vindes af ftalsyreanhydrid, er et hvidt, 
krystallinsk stof og har i den nyeste tid fundet en 



r«rte f — (?) offer, proffer, tender — 
(?) aoumission f. 

ancestor @ forfader, stam- 
fader. 

ancétres © m pl, forfædre, 
«ner. 

ancestral © fvdPMe-, (ned)- 
«rvet. 

ancestry @ forfædre, aner; her- 
komst, byrd. 



anche (f) f. mundstykke; mel- 
rende. 

anchols (f) m. nn^Jot. 

anchor (e) anker; forankre, 
kaste anker. 

anchorage (e) ankerplads (-siet) ; 
aBkrlnfJsredakaber. -afgifl. 

anchoret, anclioirite (e) ana- 
koret. eneboer. 



betydningsfuld anvendelse ved kunstig fremstilling af 
indigo. 

Amidobenzol, d. e. anilin. 

Amidoeddikesyre, d. e. glye in. 

Amidokapronsyre, se Leucin. 

Amlddl, et stof, der anvendes i fotografien og bestaar 
af salte af diamidofenol, en organisk base, der meget 
let oksyderes. 

Amidonaftalin, se Naftylaminer. 

Amidosyrer, d. e. A m i n s y r e r. 

Amie% Henri Frédéric (1821— 81), fransk-schwei- 
zisk forfatter og filosof, f. i Genf. Efter i sin ungdom at 
have levet et rigt reise- og studieliv og lært samtidens yp- 
perste aander at kjende Blev han i 28-aarsalderen*professor 
i æstetik i sin fødeby, en stilling, han senere ombyttede 
med en professorpost i filosofi. A. offentliggjorde etpar 
litterære essays uden større værd og nogle digtsamlinger : 
«Grains de mil», «Penseroso», «Jouråjour,poésiesintimes*. 
Særlig disse sidste vers indeholdt megen sjælfuld, dybt 
personlig poesi. Men for A.s venner, som altid havde 
ventet sig det ypperste af ham, var hans lidet frera- 
trædende og ringe produktion en gaade. Denne gaade 
løstes først, da hans ven Edmond Schérer udgav hans 
efterladte dagboger: «Fragments d'un journal intime» 
(2 bd. 1884). De vakte den største opsigt og hilstes af 
alle kyndige som et af de store verker i det 19 aarh.s 
litteratur. Størst betydning har dette verk som be- 
kjendelse, som udtryk for et fornemt, ædelt og ensomt 
sjæleliv. Men ogsaa som skriftverk betegner A.s dagbog 
trods sin ofte bizarre, uklassiske sprogform et af høide- 
punkterne i moderne prosa. Det betydeligste, som er 
skrevet om A., skyldes Renan (i «Feuilles detachées») og 
Bourget(«Nouveauxessais de psychologiecontemporainc*)- 
Ellen Key har behandlet ham i sine «Tankebilder», og 
paa svensk er han oversåt 
i udvalg under ti telen «En 
drdmmares dagbok» (Stock- 
holm 1900). 

Amlens [amiæ'], Frank- 
rige, befæstet hovedstad i 
depart. Somme (Picardie) 
ved Somme, 90 000 indb. 
Berømt domkirke fra 12 
aarh. Fabrikation af tøier 
i silke, uld, lin og-bomuld. 
Omegnen er tæt befolket og 
har høit opdrevet kjøkken- 

havestel (hortillonages). 
Fred 1802 meil. England og 
Frankrige m. fl. Slag 1870. 

Aminer kaldes en vigtig 
gruppe kvælstof holdige or- 
ganiske forbindelser, som 
er nær beslegtet med am- 
moniak (NHj), idet de kan 
opfattes som dannet heraf ved ombytning af 1, 2 eller 3 
vandstofatomer med alkoholradikaler; derved opstaar 
henholdsvis primære, sekundære og tertiære a. A. har 
lignende kemiske egenskaber som ammoniak : de forener 
sig med syrer til salte, og de har i vandig opløsning 
oftest alkalisk reaktion. Som eksempel paa a. kan hen- 




Amiens: Domkirken. 



Anchove, Anchovis (?) f. an- 

chovy @ ansjos. 

anchylosis (e) (med.) stivhed i 
ledemod. ulievægelifftied. 

ancien (ir), ancient (c) gammel, 
mangeaarig: fordums, oldtids-; (f) 
ogs. forhenviprende (Subst.) «eldre 
kollega, olding, veteran, randen 
regime (f) m. «det gamle styre» 
(om tiden for 1789). 



anclennetet — ® Andennitdt 
f. — @ seniorit)', standing. (mil.) 
date of oommlssion — (^ anden- 
neté f. 

ancolle (?) f. akeleie. 

ancrage ® m: drolt (m) 
d*ancrace, haTneatgin. 

åncre^ f, anker ; mur-, tiranker. 

ancrer (j) ankre; aieite fast. 
teste. 



281 



A mlnori ad ma'ju8— Ammoniakk 



282 



vises til Trimetylamin, Piperazin, Ptomainer 
og Anilin. Ogsaa alkaloider er aminagtige forbindelser. 
Forbindelser, der samtidig er a. og syrer, kjendes ogsaa 
(se Å min syre r). Med alkoholradikalernes halogen- 
forbindelser forener de sig til «ammoniumforbindelser» 
(f. eks. af trimetylamin og jodmetyl faaes tetrametyl- 
ammoniumjodid ((GHg)^NJ)), der er salte af saakaldte 
ammoniumbaser. 

A mlnori ad ma'ju8 (lat.), slutning fra det mindre 
til det større. 

Aminsyrer kaldes saadanne organiske stoffe, som 
samtidig er aminer og syrer, f. eks. glycin og alanin; 
de har betydning bl. a., fordi proteinstoCTenes vigtigste 
spaltningsprodukter er a. 

Amira, Karl Konrad Ferdinand Maria von 
(1848—), t. retshistoriker, har navnlig befattet sig med 
^mmelgermansk, særlig nordisk retshistorie. 

Aiiilran'teme (Admiral Islands, efterVasco da Gama), 
Afrika, øgruppe i det Indiske hav, 1 500 km. ø. f. Sansibar, 
II koraløer, 83 km.' med 100 indb., som driver skild- 
paddefangst. Tilhører siden 1814 briteme og staar 
under guvernøren paa Seychellerne. 

A'ml808 (nu Samsun), i oldt. navnet paa en stor by paa 
Pontos' kyst ved det Sorte hav, Mithridates' residensstad. 

Amle, smukt beliggende dampskibsanløbssted paa 
nordsiden af SogneQorden i dennes indre del. Amle 
ga ard (i Kaupanger sogn, Sogndal herred, Nordre Ber- 
genhus amt, af skyld 66.29 mark med 10 husmandspladse) 
kom ca. 1690 i Heibergslegtens eie og har siden været i 
denne og den nær forbundne Falchslegts besiddelse. 
Nuværende eier: Gert Heiberg. Paa gaarden tindes 
det Heibergske museum (fund. af 26 april 1862 
og 16 august 1893) med et stort portrætgalleri, bibliotek, 
tamiliearkiv m. v. 

Amled, d. sagnkonge, hvis fader, Hardvendel, blev 
dræbt af sin broder Fenge, som derpaa egtede hans 
enke. P^or at redde sit liv og tillige om muligt faa 
hevnet sin fader anstillede A. sig afsindig, men alt hvad 
ban sagde og gjorde havde dobbelt hund. Han bliver 
sendt til England for der at blive aflivet, men vinder 
ved sin kløgt den eng. konge for sig og vender hjem, 
just som man drikker hans gravøl. Han sørger for, at 
alle hirdmændene bliver døddrukne, sætter derpaa ild 
paa hallen, dræber Fenge og vælges derefter til konge, 
^gnet fortælles udførlig hos Sakso, men med sterk 
iblanding af folkeeventyr. Det har givet Shakespeare 
ideen til hans < Hamlet». 

Amlwch [(émlukjy England, Wales, havneby paa nord- 
kysten af øen Anglesey. 3 000 indb. Kobberminer. 

A^mman, J os t (1539 — 91), schweizisk tegner og rader