Skip to main content

Full text of "Illustreret norsk konversations leksikon"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  who  se  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateway s  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 
som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 
aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 
finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 
er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  finnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 
bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene-materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.  Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".  Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 

Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommersielle  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål. 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google- "vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  er  viktig  for  å  informere  brukere  om  dette  prosjektet  og  hjelpe  dem  med  å  finne 
også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offentlig  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  verden  og  gjøre  den  universelt  tilgjengelig  og  utnyttbar.  Google  Book  Search  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 


hele  teksten  i  denne  boken  på  http://books.google.com/ 


4 


ILLUSTRERET  NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 


ILLUSTRERET  NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 


ILLUSTRERE!  NORSK 

KONVERSATIONS 
LEKSIKON 


REDIGERET  AF 

HAAKON  NYHUUS 

MED  BISTAND  AF 

Professor  Dr.  HJALMAR  FALK  •  Rigsarkivar  EBBE  HERTZBERG 
Professor  Dr.  AXEL  HOLST  •  Ingeniør  MICHAEL  LEEGAARD 
Professor  Dr.  YNGVAR  NIELSEN  -  Generalmajor  PER  NISSEN 


BIND  I 

A-BYZANTINSK  KUNST 
ORDBOGERNE:    A— EDELIG 


KRISTIANIA 
FORLAGT  AF  H.  ASCHEHOUG  &  CO.  (W.  NYGAARD) 

1907 


3()3v554 


i\e^ 


3 


A-  3 


-^A 


DET    MALLINGSKE   BOGTRYKKERI 


MEDARBEIDERE 


Adjunkt  Ivar  Alnæs  (sjøudtryk,  sproglig  bistand). 
Dr.  phil.  Otto  Anderssen  (pædagogik,  litteraturhistorie). 
Ingeniør  J.  Arnbberg  (forskjellige  tekniske  artikler). 
Biblioteksassistent  Arnk  Arnesen  (bibliografi). 
Overlærer  Aksel  Årstal   (geografi,    navnlig    Europa    og 

Amerika,  hovedartikleme  Afrika  og  Asien  etc). 
Skogfor\'alter  Agnar  Barth,  Stcnl^ær  (skogbrug). 
RiCHAHO  Berge,  Kviteseid  (folketradition,  norsk  biografi). 
Sekretær  T.  Boye  (international  ret). 
Cand.  mag.  H.  Dbdekam  (kunst  og  kunstindustri). 
Ovcrretssagfører  John  Egeland  (slavisk  litteratur  og  hist.). 
Professor  dr.  Hjalmar  Falk  (redaktør  for  ordbøgerne). 
Amanuensis  Harry  Fett  (kunst,  kunstarkæologi). 
Overlærer,  ingeniør  Alf  Gjessing  (tekniske  artikler). 
Kaptein  K.  G.  Gleditsch  (Norges  topografi  [fra  bogstav  B]). 
Kitmester  Jacob  Grottum  (hest,  sport). 
Adjunkt  Einar  Haffner  (geografi,  navnlig  Asien,  Australien, 

delvis  ogsaa  Europa). 
Første  arkivar  K.  V.  Hammer  (socialøkonomi   og  sociale 

spørsmaal,  norsk  biografi,  presse). 
Redaktionssekretær  S.  C.  Hammer  (forskjellige  historiske 

og  biografiske  artikler). 
Fru  Engel  Hansteen  (redaktionssekretær). 
Rjgsarkivar  Ebbe  Hertzberg   (medlem   af  redaktionsk.). 
Cand.  real.  Adolf  Hoel  (geologi). 

Cand.  min.  A.  Holmsen  (mineralogi,   bergverk,  vasdrag). 
Professor  dr.  Axel  Holst  (medlem  af  redaktionskomitéen). 
Overlærer  dr.  G.  Holtsmark  (fysik,  matematik). 
Ingeniør  H.  T.  Horn  (veivæsen   og  forskj.  tekniske  art.). 
Overlærer  H.  Isaachsen  (husdyrbrug). 
Ritmester  G.  Isachsen  (polarforskning). 
Biblioteksassistent  Torstein  Jahr,  Washington  (n.-amer. 

biografi  og  historie). 
Dr.  phil.  Ose.  A  lb.  Johnsen  (Norges  historie). 
Kanon  kontrollør,  kaptein  O.  A.  Julsrud  (artilleri). 
Sekretær,  forfatter  Andreas  Jyngb  (teater,  litteratur). 
Ivar  Kleiven  (folketradition,  navnlig  Gudbrandsdalen). 
liedaktør  cand.  pharm.  Eivind  Koren  (farmaci). 
Fiskeriinspektør  A.  Landmark  (fersk van dsfiskeri). 
Dr.  phil.  Amcno  B.  Larsen  (norske  dialekter). 
Ingeniør  Michael  Leegaard  (medlem  af  redaktionsk.). 
Stud.  mag.  Knut  Liestøl  (folketradition). 


Kaptein  Gabriel  Lund  (militær  medarbeider). 

Professor  Moltke  Moe  (folketradition). 

Doeent  Olaf  Moe  (norske  kirkes  historie  og  biografi). 

Cand.  mag.  P.  Th.  Moe  (norsk  biografi). 

Professor  dr.  H.  Mohn  (meteorologi). 

C.  O.  Munthe,  tjenstgj.  oberstløitnant  (krigshistorie^ 

Forretningsfører  Olaf  Munthe  (haandverk). 

Professor  dr.  Yngvar  Nielsen  (medlem  af  redaktions- 
komitéen). 

Sekretær  Hartvig  Nissen  (administration). 

Ingeniør  P.  Egede  Nissen  (elektroteknik). 

Generalmajor  Per  Nissen  ([Norges  topografi,  bogstav  A], 
medlem  af  redaktionskomitéen). 

Litterat  Carl  Nærup  (norsk  litteratur). 

Missioiisprest  A.  Olsen  (mission). 

Konsulent  James  Pedersen  (sjøteknik). 

Direktør  Carl  Polaczek  (handel). 

Lærer,  kartograf  Ivar  Refsdal  (karterne). 

Amanuensis  cand.  real.  Thekla  R.  Resvoll  (botanik). 

Universitetsstipendiat  C.  N.  Riiber  (kemi). 

R.  S.  N.  Sartz,  Washington  (n.-amer.  biografi  og  historie). 

Dr.  phiL  Wilh.  Schencke  (religionshistorie,  orientalia). 

Fru  Alhed  Schou  (folketradition). 

Prosektor  dr.  med.  K.  E.  Schreiner  (zoologi). 

Statsentomolog  W.  M.  Schøyen  (insekter). 

Oberstløitnant  F.  G.  Seeberg  (sport). 

Assessor  V.  H.  Siewers  (musik). 

Kemiker  E.  Simonsen  (varekundskab). 

Skolebestyrer  dr.  O.  J.  Skattum  (geografi,  Afrika,  delvis 
ogsaa  Sydamerika). 

Cand.  mag.  Olai  Skulerud  (ordbøgerne). 

Amanuensis  dr.  O.  M.  Solberg  (etnografi). 

Arkitekt  H.  J.  Sparre  (arkitektur). 

Arkivar  Haagen  Krog  Steffens  (norsk  genealogi). 

Rolf  Thommessen  (kunst). 

Ingeniør  Hans  Tønnessen  (broer). 

Amtmand  A.  Urbyb  (retsvidenskab). 

Arkæolog  Fredrik  B.  Wallem  (arkæologi,  kunstarkæol.)- 

Konservator  A.  Wollebæk  (saltvandsfiskeri). 

Direktør  N.  K.  Ødegaard  (jordbrug). 

Cand.  jur.  Kr.  Østberg  (bonderet). 

Marinekaptein  C.  J.  G.  Østbye  (marine). 


ENKELTE  ARTIKLER  ER  SKREVET  AF  ANDRE  FAGMÆND 


Af holdssagen :    Dr.  J.  Scharffenberg. 

Akershus  slot:    Arkitekt  H.  Sinding-Larsen. 

Akklimatisation  etc:    Dr.  E.  H.  Hansteen. 

Alexander  den  store:    Rektor  dr.  phil.  A.  Ræder. 

Arbeidsanvisning:    Bestyrer  Ole  Groth. 

Arbeidsledighedsforsikring:    Advokat  Fredrik  Voss. 

Baad:    Colin  Archer  og  kaptein  Th.  Iversen. 

Bad:    Dr.  Møinichen,  Hvitsten. 

Bastø  skolehjem:    Bureauchef  J.  V.  Heiberg. 

Bayeux- tapetet:   Cand.  mag.  Chr.  L.  Lange. 

Befolkning  etc.:    Sekretær  N.  Rygg. 

Befragtning,  Bergning,  Bodmeri:    F.  Fredericksen  (Fre- 

dericksens  maritime  bureau). 
Bergensbanen:    Overingeniør  H.  Skavlan. 
Bergens  nationale  scene  etc:  Cand.  mag.  Wiers-Jenssen. 


Bergret:    Professor  Amund  Helland. 

Bier:    Skolebestyrer  Harald  Hovind,  Holmestrand. 

Bjørnstjerne  Bjørnson:    Professor  Gerhard  Gran. 

Blindeundervisning:    Bestyrer  H.  M.  Hauge. 

Blodmad,  Brød:    Sanitetskapt.  I.  Reichborn-Kjennerud. 

Blodspor:    Stadskemiker  Schmelgk. 

Bogtrykkerkunst :    Disponent  H.  Scheibler   og   typograf 

Aug.  Mortensen. 
Bornholm:    Dr.  phil.  Andr.  M.  Hansen. 
Tycho  Brahe:    Observator  J.  F.  Schroeter. 
Brandes,  Edvard  og  Georg:    Anders  Krogvig. 
Brandforsikring:    Direktør  John  Ødegaard. 
Brandvæsen  etc:    Brandchef  Dybwad. 
Bugge,  Sophus:    Prof.  dr.  phil.  Alp  Torp. 
Bygningslovgivning:    Ekspeditionschef  A.  Carlsen 


ENKELTE  MINDRE  ARTIKLER  ER  SKREVET  AF 


Adjunkt  M.  Alfsen.  Redaktør  E.  Amundsen.  Kaptein 
S.  Gregersen.  Professor  Gabriel  Gustafson.  Lars  A. 
H avstad,  Statsrevisionen.    Adv.  Gustav  Heiberg.    Provst 


O.  A.  LuTzow  Holm.  Overlærer  Andr.  Holmsen.  Assessor 
E.  Holtan.  Frk.  Nora  Kobberstad.  Premierløitnant  E. 
O.  Maseng.    Frk.  Othilie  Tonning.  Assistent    A.  Vanvik. 


FORKORTELSER 


fl. 

aarg. 

anrh. 

ndj. 

nlm. 

amer. 

npr. 

nrnb. 

art. 

aug. 

hd. 

bl. 

bl.  a. 

bl.  n. 

bot. 

C. 

ca. 

c^f 

cm. 

d. 

d.  e. 

dg. 

dl. 

dm. 

dr. 

d.  s.  s. 

d.  v.  s 
eflcrm 

e.  Kr. 
ekskl. 
el. 
eng. 
etc. 
feb. 

f.  eks. 
fem. 
flf. 


nios. 

f.  Kr. 

11. 

n.  st. 

foreg. 


betyder  ar 

—  aargang 

—  aarhundrede 

—  adjektiv 

—  almindelighed 

almindelig 

—  amerikausK 

—  april 

—  arabisk 

—  årti  kei 

—  august 

—  bind 

—  blandt 

—  blandt  andet 

—  blandt  flere 

—  botanisk 

—  Celsius 

—  circa 

—  centigram 

—  centiliter 

—  centimeter 

—  dansk 

—  det  er 

—  decigram 

—  declliter 

—  decimeter 

—  doktor 

—  det  samme  som 

—  det  vil  sige 

—  eftermiddag 

—  efler  Kristus 

—  eksklusive 

—  eller 

—  engelsk 

—  et  cetera 

—  februar 

—  for  eksempel 

—  femininum 

—  og  følgende 

(sider,  para-  . 
grafer  etc.) 

—  figur 

—  filosofisk 
før  Kristus 

—  flere 

—  følgende 

—  flere  steder 

—  foregaaende 


fork.  betyder 
form.        — 
fr.  - 

frc.  - 

frd.  - 

fys. 

g-  - 

gen.  — 

geol.  - 

gl-  - 

gramm.  — 

grl. 

Grw.  — 

r-    = 

hebr  — 

henli.        — 

hg. 

h.  k.         - 

hl.  - 

holl.  - 

indb. 

inkl. 

isl. 

i  st.  f. 

ital. 

jim. 

uir. 

kap. 

kat. 

kb. 

Kbh. 

kbm. 

km. 

kgl. 

kr. 

Kra. 

1. 

lat. 

litt. 

luth. 

m. 

mask. 

mnt. 

med. 


forkortet 

formiddag 

fnmsk 

francs 

forordning 

fysisk 

gram 

genitiv 

geologisk 

gammel 

grammatik 

grammatikalsk 

grundlov 

Greenwich 

{;ræsk 
lektar 
hebraisk 
henholdsvis 
hektogram 
hestekraft 
hektoliter 
hollandsk 
i  nd  byggere 
inklusive 
islandsk 
i  stedet  for 
italiensk 
januar 
uindisk 
jevnfør 
kapitel 
katolsk 
kubik 

Kjøbenhavn 
kubikmeter 
kilogram 
kilometer 
kongelig 
kroner 
Kristiania 
liter 
latinsk 
litteratur 
lutheransk 
meter 

maskulinum 
matematisk 
medicinsk 


mek.    bety 

meteor. 

m.  fl.  st. 

mg 

mil. 

mill. 

min. 

mm. 

mus. 

m.  v. 

mytol. 

n.' 

n.  br. 

nedenf 

neden n. 

neutr. 

n.  f. 

N.  L. 

nord. 

nov. 

nr. 

o.  a. 

o.  a.  sl. 

o.  desl. 

o.  fl. 

o.  fl.  I. 

okt. 

o.  I. 

o.  m. 

o.  m.  a. 

omtr. 

opi. 

opr. 

o.  s.  v. 

oven  f 

ovenn. 

overs. 


i>cl. 

plur. 
I  port. 
I    preus. 

prof. 

I    »• 

nil. 
I    reskr. 


der  mekanisk 

meteorologisk 

med  flere  steder 

milligram 
militært 

million 

minut(ter) 

millimeter 

musikalsk 

med  videre 

mytologisk 

nord,  norsk 

nordlig  bredde 

nedenfor 

nedt-nnævnte 

neulrum 

nord  for 

Norske  lov 

nordisk 

noveml>er 

nummer 

og  andre 

og  andre  steder 

og  deslige 

og  flere 

og  flere  lign. 

oktober 

og  lignende 

og  mere 

og  mange  andre 

omtrent 

opiag 

nprtndelig 

og  saa  videre 

ovenfor 

ovennævnte 

oversåt,  over- 
sættclse,  over- 
sætte r 

procent 

pund 

pluralis  (flertal) 

portugisisk 

preussisk 

professor 

Reaumur 

rigsdaler 

reskript 


resol.  betyder  resolution 

resp. 

-- 

respektive 

Hm. 

— 

Reichsmark 

rom. 

— 

romersk 

rus. 

— 

russisk 

s. 

— 

syd 

s.  a. 

— 

samme  aar 

s.  br. 

— 

sydlig  bredde 

s   d. 

— 

se  denne  (dette) 

sek. 

— 

sekuiid(er) 

sep. 

— 

september 

s.  f. 

— 

svd  for 

sh. 

_ 

shilHngs 

sing. 
smlg. 

— 

singularis  (ent.) 

— 

sammenlign 
snmmestecis 

smst. 

— 

sp. 

— 

spansk 

sp.  v. 

— 

specifik  vegt 

sprogv. 

— 

sprogvidenska- 

St. 

• 

Saint,  Sankt 

sv. 



svensk 

t. 

_ 

tvsk 

tekn. 

— 

teknisk 

temp. 

— 

temi)eratur 

leol. 

— 

teologi 
tidsskrin 

tidsskr. 

— 

tsjek. 

— 

tsjekkisk 

tvrk. 

— 

tyrkisk 

udg. 

— 

udgave,udgivet 

udt. 

_ 

ud  tales 

uiidt. 

-- 

undtagen 

ung. 
univ. 

ungarsk 

— 

universitet 

v. 



vest 

vedk. 



vedkommende 

veter. 

— 

vcterinærvideii- 
skab 

v.  f. 

_ 

vest  for 

v.  1. 

— 

vestlig  længde 

zool. 

— 

zoologisk 

ægyp. 

~ 

ægvptisk 

0. 

— 

ost 

o.  f. 

— 

øst  for 

o.  1. 

— 

østlig  længde 

£ 

— 

pund  sterling 

$ 

— 

dollar 

FORKLARING  TIL  DEN  I  LEKSIKONET  ANVENDTE  LYDSKRIFT  FINDES  SIDE  1 


PLANCHER  OG  KARTER 

Ved 
spalte 

Aalesund 12 

Aber 40 

Afrika 108 

Alger 216 

Alter 256 

Amerika: 

Oversigtskart  over  Nordamerika 272 

— > —  Sydamerika 276 

Arendal 444 

Asien: 

Oversigtskart  over  Asien 512 

Australien  og  Polynesien 580 

Automobil- typer 588 

Baadtyper.  Norske 608 

Babylonisk-assyrisk  kunst 620 

Baciller 660 

Balkanstaterne      672 

Barok      736 

Bergen: 

Kart  over  Bergen 872 

Prospekter  fra  Bergen 876 

Bergensbanen  I— II 880 

Berlin: 

Kart  over  og  prospekter  fra  Berlin 904 

Biavl 968 

Billedvævning,  Norsk 980 

Billedvævning 980 

Bogtrykkeri 1148 

Brandvæsen 1284 

Bregner 1308 

Brotyper 1348 

Broncealders-sager 1360 

Brødbagning 1412 

Bnrbanks  planteforædlingsforsøg 1468 

Bygningskunst: 

Arabisk  bygningskunst 1504 

Gotisk  — »—  1508 

Græsk  — »—  1500 

Norsk  — •— 1508 

Romansk      — » — 1504 

Romersk       — »—  1500 

.egyptisk      — »- 1496 

Bvzantinsk  kunst 1520 


TRYKFEIL  OG  RETTELSER 


Aabenraa.  Indskvd  efler  <bv»:  i  Tyskland,  prov.  Schles\^ig- 
Holstein. 

Aadalen.  L.  7  efter  «flere»  indskydes:  træsliberier.  Efler 
«Hcnsfossen>  sættes  punktum,  «og  Ho'^fsfossen>  udgaar. 

Aalgaarda  uldvarefabrlker.  Tilføi:  Tilvirknin^^en  omfatter 
drestøfer  af  forskjellig  slags,  vadmel,  kioIestofTe,  triiotagevarer 
m.  v.,  saavel  i  grovere  som  finere  kvaliteter.  Samtidig  drives 
ogsaa  leiearbeide  (spinding  og  vævning  for  kunder).  Den  aarlige 
produktions  værdi  gaar  nu  op  i  lV«miIl.  kr.  lalt  17  spindeverk 
med  5880  spindler,  100  mekaniske  vævstole.  talrige  sy- og  strikke- 
maskiner, moderne  appreturmaskiner  og  dampfarvcri  m.  v. 
Henved  4()0  arbeidere;  i  arbeidslønninger  betales  over  V«  mill. 
kr.  om  aaret. 

Aaleatranden.  Ordene  «med  dampsag,  høvleri  m.  v.»  ud- 
gaar; indskyd:  Se  Græsvik. 

Aall,  Hans  Jacob,  1. 1:  sønnesøn,  læs:  sønnesønssøn. 

Aamli  herred  er,  siden  artikelen  blev  skrevet,  ved  kgl.  res. 
af  17  juni  1907  delt  i  3  herreder:  Aamli,  Gjevedal  og  Lille  Toii- 
dal,  svarende  til  sognene  af  samme  navn.  Det  nye  A.  herred 
udgjør  den  sydøstlige  del  af  det  tidligere  A.  herred  og  ligger 
omkring  Nid(Nisser)elvens  dalføre,  hvorigjennem  hovedveien 
Tvedestrand— Nissedal  fører.  Herredet  havde  (1900)  1 793  indb. ; 
areal  m.  m.  er  endnu  ikke  beregnet. 

Aartifoaaeme,  læs:  Aarlifosserne. 

Aaaer,  Peter  Hansen,  1.  3:  Ullevaal  i  Kra.,  læs:  ved  Kra. 

Abano,  læs:  A'bano. 

A  oappiiccio.  læs:  A  capriccio. 

Aconcagna,  1.  2:  7040  m.,  læs:  efler  nyeste  maalinger  7021  m. 

A  ooati,  læs:  A  costl. 

Aoqua,  Cesare  del  r  (1821 -),  læs:  (1821—1903). 

Afrika,  sp.  108.  1.  17:  2982000,  læs:  29820000. 

Aimard,  Gustave,  1.5:   Le  trappeurs,  læs:  Les  trappeurs. 

Akvapim,  elvestamme,  læs:  cwestamme. 

Alberta,  siden  1905  provins,  bestaar  af  dele  af  de  gamle  terri- 
torier A.,  Assiniboya  og  Athabasca.   Folketallet  er  (1906)  184000. 

Albrlzzi,  Isabella  T.,  1.2:  Conova,  læs:  Canova. 

Aleman,  Mateo,  1.2:  eventyrroman,  læs:  eventyrerroman. 

Alkohol,  sp.  230,  sidste  sætning  ludgaar;  indskyd:  (Jfr. 
Alkoholbeskatning). 

Allmera,  H.  L.,  1.  4:  Schleudertage,  læs:  Schlendertage. 

Ambato,  1.2:  Cotopaxi,  læs:   Chimborazo. 

A  meta.    Efler  ital.  tllføies:  a  metå. 

Amøber,  1. 10:  Jalske,  læs:  falske. 

Anakreon,  1.3:  Alenaderne,  læs:  Aleuaderne. 

Annunzio,  G.  d\  1.  12:  cittA  morto,  læs:  cittå  morta. 

A'quila,  Joh.  Kaspar,  1.3:  Sichingen.  hes:  Sickingen. 

Aralajøen,  1.4:  olcfn..  læs:  oldtid. 

Arizona,  1.  6:  kun  2  å  3  pr.  km.*,  læs:  0.44. 

Araenvandatof,  1.  7:  March'ske,  læs:  Marsh'ske. 

Aratal,  Aksel  K.  A.,  sp.  490.  1.  9  indskydes:  Udgav  <For- 
ældre  og  bøm>  (1902;  overs,  til  russisk). 


Aaainiboya^  1.12:  Libcrta,  læs:  Alberta. 

Aaaiut,  se  Si  ut  (indskydes  sp.  529  foran  Association). 

Aaaoluto,  1.2:  assoluto',  læs:  assoluta. 

Augsburg  seminar.    Sidste  sætning  udgaar. 

Balni,  Guiseppe,  læs:  Bai'n{,  Giuseppe. 

Balearerne,  1.4:  Fromentera,  læs:  Formentera. 

Baikanhalvøen,  sp.  674.  1.  6:  ca.  2900  m.,  læs:  2700. 

Balks,  se  Bilning  udgaar. 

Balsamo,  læs:  lia'lsamo. 

Bandaksli,  1.  3:  Nissedal,  læs:  Vraadal. 

Bark,  1. 13:  rhuscoriaria,  læs:  rhus  coriaria. 

Barma,  se  Birma  (indskydes  sp.  727  foran  Barmakidenie). 

Bautschi,  se  Jakoba  (indskydes  sp.  774,  foran  Bautzen). 

Bayern,   I.  14:   Mooren,    læs:    Moore;    sp.  779  I.   6:    Mentez, 
læs:  Montez. 

Beckman,  A.  F.,  1.  6:  guddom,  læs:  gudom. 

Begenot,  læs:  Beienot. 

Bekken,  læs:  Bækken. 

Bergknap,  1.2:  fedum,  læs:  sedum. 

Bergverksdrift,  sp.  8%,  1.  7  f.  n. :  Visnes.  læs:  Viksnes. 

Berlichingen,  1.2:  Homberg,  læs:  Hornberg. 

Berlin,  sp.  906,  1.10—11:  GrOnewald.  læs:  Grunewald. 

Bern,  1.  2:  5900000,  læs:  590000. 

Bernard,  Tris  tan.  1.3:  perle,  læs:  parle. 

Berthelot,  1.  14:  origenes,  læs:  origines. 

Bismarck,  sp.  1007.1. 17:  70000  km.«,  læs:  19000. 

Bjelke  (tømmer),  1.3:  vandkantede,  læs:  vankantede. 

Biadhvepse.  1.6:  først,  læs:  frit. 

Blanca  Pealc,  1.2:  «og  i  Nordamerika  (Alaska  undt.)*  udgaar. 

Bleu,  1.3:  fonce,  læs:  foncé. 

Blumenthal,  Oskar,  1.  8:  Der  grosse,  læs:  Die  grosse. 

Bodenajøen,  1.12:  Rommshom,  læs:  Romanshorn. 

Bodø.  sp.  1119,  1.  4:  aartider,  læs:  aartier. 

Bohlin,  1.  6 :  Euckes,  læs :  Enckes. 

Bohua,    sp.  1152,   1.   4:   Drapmark,   læs:    Dragsmark;   1.  11 
Lundsby.  læs:  Sundsby. 

Bomuld,  1.9:  kg.,  Ia*s:  g. 

Bondepraktika,  1.  5 :  bvaer,  læs .  brj^der. 

Borchgrevink,  Carsten,  sp.  1200,  1.  4:  -først  af  alle>  udgaar. 

Borge  nerred.  Smaalenene,  1.4:  vestsiden,  læs:  østsiden. 

Boring,  sp.  1216,  1. 17  og  13  f.  n.:  boren,  læs:  boret;  1.  2  f.  n.: 
den,  læs:  det. 

Bossuet,  sp.  1231,  1.  3:  an,  læs:  ad. 

Braconidae,  1.2:  forringene,  læs:  for\'ingerne. 

Brandenbnrg,  1.8:  der  Mark,  læs:  die. 

Brint  (d.),  se  Surstof,  læs:  Vandstof. 

Brocken,    1.  4:  Womigerode,  læs:  Weniingerode. 

Brud.  sp.  1374,  1.  28:  pri^jungs-,  læs:  I)ri5Jungs-. 

Bruskgopler.  se  Rørgopler  udgaar. 

Bruaklgler,  1.4:  bagsiden,  læs:  bugsiden. 


A. 


Forklaring  di  lydskriften. 

Lang  vokal  betegnes  ved~  kort  ved  ^. 
» :  engelske  lyd  i  her,  undfr(3 :  niell.  æ  og»). 
D."        — .—        but,come(9:      •    a    »  e). 
Khsalering  (næselyd)  betegnes  ved  *. 
^«SQin*  t  fransk  en   (nogenlunde  som  ang) 
Æ  •' »    t    .  .      t>in  {         —  .    æng) 

o      >   '-.•/;_    on   i  --  *     ong) 

0     .     .    -'•    .ub   (         —  >     eng) 

f      »    -    port«  fim  (  /'    —  »      ing) 

é:  engelsk  the.    /^/^ngetelf  rAing. 
z:  tysk  singen,  engeisk-^o^f^*  fjransk  rose. 
i:  fransk  ye  (tonende  elfer.^t^nit  sj). 

«.«wiiing.  ':'  ,.; 

h'  Ic/ende,  tysk  ic/i,  acA.  •*•.*  /•. 

ii :  fransk  signe  (mouillerot  n,  nogen^t^Å^ig): 
ij:  iBkng  (nasaleret  g).  '   / 

w:  engelsk  ums,  fransk  oui. 
hw:  engelsk  tvhen. 

Betonet  stavelse  betegnes  ved  '  efter 
stavelsens  vokal. 


A,  det  første  bogstav  i  alfabetet  (i  den  ældre  ruuerække 
det  4de,  i  den  yngre  det  10de  tegn),  er  en  aaben  lyd  (s.  d.). 

—  I  den  julianske  kalender  er  A  det  første  søndagsbogstav 
(s.  d.).  —  I  Lloyds  register  er  A  betegnelse  paa  skibe  af  1  kl. 

—  A  som  tonetrin  var  oprindelig  udgangspunktet  for  hele 
tonesystemet,  men  fik  i  det  16  aarh.  sin  nuværende  plads 
som  det  6te  trin  i  den  diatoniske  skala.  Det  enstrøgne 
A,  kammertonen,  som  er  udgangspunktet  for  instrumen- 
ternes  stemning,  skal,  efter  bestemmelse  af  en  viden- 
skabelig  fransk  kommission  i  1858,  have  435  dobbelte 
svingninger  i  sek.  —  Paa  mynter  betegner  A  landets 
hoved  my  ntsted  (f.  eks.  Paris,  Berlin).  —  A  bruges  i  mange 
forkortelser:  Paa  franske  kurssedler  betyder  A  argent, 
(d.  e.  rede  penge);  paa  ure  ava  neer,  den  retning,  hvori 
der  skal  stilles,  foråt  uret  skal  gaa  hurtigere.  I  tids- 
angivelser betegner  A  cl.  a  anno  (i  aaret);  paa  romerske 
mynter  betyder  A  Augustus  (keiser),  y  Augusta  (keiser- 
inde),  som  romersk  fornavn  er  A  Aulus. 

a  el.  åa,  d.  e.  ana,  s.  d. 

a.  a.,  d.  e.  ad  acta,  s.  d. 

Aa  (Å).  Denne  selvlyd  er  opstaaet  af  oprindelig  langt 
a,  idet  længden  betegnedes  ved  bogstavfordobling.  I 
oldn.  brugtes  tegnet  d.  «Svensk»  å  blev  almindelig  i 
Sverige  gjennem  Olavus  Petri's  katekisme  og  «Nya  testa- 
mentet», begge  fra  1526;  tegnet  findes  af  og  til  i  enkelte 
«Idre  svenske  haandskrifter  efter  1450.  Ca.  1450—1600 
brugtes  å  oftere  i  Norge.  Til  begge  lande  er  tegnet  vist- 
nok  kommet  fra  Danmark,  hvor  det  spores  allerede  hen- 
ved 13C0,  sandsynligvis  laant  fra  en  tysk  akccntbrug. 
Retskrivningsmødet  i  Stockholm  1869  foreslog  d  indført 
istedenfor  aa. 

Aa  (elv,  især  en  mindre)  er  samme  ord  som  mellem- 
og  nedertysk  -a  (Werra)  og  høitysk  -ac/i  (Salzach). 

Aa,  herred  i  Søndre  Trondhjcms  amt,  915  km.'  med 
2  541  indb.,  d.  e.  2.9  pr.  km.*      Herredet,  der  svarer   til 


;e)" 

il 

— 

engelsk. 

ty.k. 

rranvk. 

r. 

= 

femlninam. 

m. 

= 

raaskalinum. 

n. 

= 

iMfutrum. 

a,  an  @  en.  et 
å  1^  tit  paa. 

aa  —  0  Bach.  m,  Bftchlein  n  — 
%  riTulet,  streamlet  —  ®  rulaaeau 


m.  aakande  -  ®  Wasaerlille  r. 
wclsse  Seeroae,  gelbe  Teichrose  f 
—  (g)  water-llly,  brandy-bottle  — 
©  nénufar  m.  aamot  —  (i)  Zu- 
samraenflieasungCsort)  f  (in)  —  ® 
oonfluence,  Jolnlng-place,  Junc- 
Uon,  meeUng  (of  riven)  —  (f)  conflu- 
ent  ra. 

aaben  —  ®  oflTen;  aufVlchUg, 
flwIraOtlg  —  @  open ;  undosed.  un- 


Aa  sogn  under  AaQorden  prestegjeld,  ligger  paa  udsideii 
af  Fosenhalvøen  omkring  og  østenfor  Aafjordcn  og  den 
nordenfor  værende  SkraaQord.  Herredet  er  belgendt 
for  de  herfra  leverede  aafjordbaade.  der  meget  nærmer 
sig  til  nordlandsbaaden.  (Se  ogsaa  Lyngdal  herred, 
Lister  og  Mandal  amt.) 

Aa,  bekjendt  fiskevær  og  dampskibsanløbssted  paa 
sydøstsiden  af  Moskenesøcn  i  Lofoten,  Nordlands  amt. 

Aabel,  HaukErlendsøn  (1869—),  n.  skuespiller,  de- 
buterede  paa  Christiania  theater  1897,  slog  først  helt  igjen- 
nem  1899  paa  Sekondtheatret  med  sin  storkomiske,  letbe- 
nede  og  dumlystige  antikvitetshandler  Snild  i  GustavWied's 
«Erotik».  1900—04  var  han  knyttet  til  Nationaltheatret, 
fra  1904  til  Centraltheatret,  hvor  han  som  den  troværdige 
og  komisk  naive  bondegut  Ola  Lia  har  formet  en  ligesaa 
god  som  populær  skikkelse.  Aabel  er  et  udpræget  mimisk 
talent  og  eler  en  djerv  naturlighed  i  replikbehandlingen. 

Aabel,  Morten  Andreas  Leigh  (1830—1901),  n. 
lægCf  foregaaendes  fader,  skrev  leilighedsdigte :  «Rlm- 
stubber»  (1862),  «Høstblomster»,  «Rimstubber  II»  (1896). 
Særlig  bekjendt  er  visen:    «Se  Norges  blomsterdal ! » 

Aaben  lyd  kaldes  lyd,  ved  hvis  udtale  munden  hol- 
des aaben.  Alle  vokaler  er  mere  eller  mindre  aabne,  a 
mest.     Blandt  konsonanter  er  f,  v,  s,  1,  j,  r,  h  aabne. 

Aabenbaring,  Guds  selvmeddelelse  til  mennesket  for 
at  kundgjøre  det  sit  væsen  og  sin  vilje.  1.  Den  natur- 
lige a.,  d.  e.  Guds  meddelelse  gjennem  naturen,  histo- 
rien, fornuften  og  samvittighcden.  2.  Den  overnatur- 
lige a.,  d.  e.  Guds  meddelelse  gjennem  profetier,  mirakler 
og  inspiration.     Jesus  Kristus  er  Guds  fuldkomne  a. 

Aabenraa,  t.  Apenrade,  by  i  Sønderjylland  ved 
Aabenraa  Qord,  ca.  6  500  indb.  God  havn,  en  del  fiskeri 
og  tidligere  betydelige  skibsbyggerier,  maskinfabrikation. 
Navigationsskole.  Omtales  i  12  aarh.  Det  gamle  slot 
Aabenraahus  lod  dronning  Margrete  nedbryde  og  hyggede 


sealed :  (letters)  patent ;  (flg)  f^ank, 
vacant:  ingenuous,  overt;  blank  — 
(F)  ouvcrt,  picin;  fVanc.  aaben- 
njertig  —  (F;  oflTenhcnig  —  lg) 
openhearted,  conflding  —  vv  ^anc: 
å  cæur  ouvcrt.  aabenhjertlghed 
—  0  OlTcnherzlgkeit  f  —  (e)  open- 
heartedncss,  IVankncss,  —  ifj  fran- 
chise r.  aaben  lydt  —  (t)  (gans) 
laut:   oflen  —  ^  loudly,    audibly 


—  (f)  hautement,  å  haute  voix. 
aaben  lya  —  Ø  offenbar,  kund, 
oflTcnkundig,  klar  —  ii>)  manifest, 
undii^uised  —  if)  mani  reste,  evi- 
dent, ouvcrt.  aabenlyat  —  ø  vor 
aller  Augen  —  le)  openly,  avowedly 

—  (?)  ouvertemcnt,  publlquement. 
aabenmundet  —  t}  schwatzhan. 

geschwfltzig—  It'}  loc|uacious.  tatlling 

—  D  bavard.  indiscret.  aabenmun- 


1  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


aabenbar— aadøel. 

i  dets  sted  slottet  Brøndlund.  1864  blevbyeVi.^besat  af 
preusserne.  ^    *•. 

Aabent  bid,  en  abnorm  stilling  alftænTlérne,  i  hvilken 
kun  de  bagerste  kindtænder  .be9*iAteV 'hinanden,  naar 
munden  lukkes,  medens  de-^forreMe  tænder  ikke  naar 
sammen.  ^  '*;•'•..* 

Aabent  brev.  l.  ^*vålryk  for  henvendelser  fra  den 
øverste  statsmyndi^hed*  .til  undersaatteme.  2.  Indlæg  i 
diskussionen  i^  dagspressen,  skrevet  i  form  af  brev  til 
privatmand.  •***. '.  . 

Aabit,  .dkil^*tord  for  frokost  (sml.  tysk  Imbiss). 

AabJ^^rå^  -  høiere  oppe  kaldt  Tisleia,  en  f^a  vest 
ko{n>né;nde  bielv  til  Valdresvasdraget  (Begna),  i  hvilket 
•  jfefiidihunder  i  Nordre  Aurdal. 

•Aåbjørga  (Abjøra),  en  fra  egnen  om  fjeldet  Maja- 
klumpen  kommende  elv,  der  falder  ud  i  BindalsQorden 
i  nærheden  af  Bindalen  hovedkirke  (Vassaas),  sydligst  i 
Nordlands  amt. 

Aabne  dørs  polltik.  En  stat  siges  at  forfegte  den 
aabne  dørs  politik,  naar  den,  for  at  hindre  andre  stater 
fra  at  opnaa  særrettigheder  ligeoverfor  et  bestemt  land, 
opstiller  kravet  paa,  at  dettes  handel  og  sklbsfart  skal 
aabnes  for  fri  international  konkurrance  (saaledes  navn- 
lig fra  engelsk  side  ligeoverfor  Kina  og  de  russiske  be- 
siddelser i  Østasien).  Denne  politik  kommer  praktisk 
kun  til  anvendelse  ligeoverfor  lande,  der  har  ligget  uden- 
for  regelmæssigt  samkvem  med  udenverdenen.  Den  blev 
med  styrke  hævdet  af  Tyskland  i  marokkospørsmaalet 
1906. 

Aabne  hylder  (open  shelues)  betegner  publikums  ad- 
gang til  selv  (under  visse  garantier)  at  finde  bøger  i 
hylderne  i  et  offentligt  bibliotek. 

Aabning,  d.  e.  afTøring,  se  A  ff  ørende  midler. 

tabnlngsstrøm,  se  I  nd  uk  ti  on. 
bo  (finsk  Turku\  hovedstad  i  guvernementet  Åbo- 
BjOrneborg  (24171  km.*,  465  000  indb.),  kort  ovenfor 
Aur^jokis  udløb  i  den  Bottniske  bugt.  42  000  indb. 
Sæde  for  en  erkebiskop  og  Finlands  høiesteret;  domkirke; 
observatorium.  God  havn  ved  det  i  nærheden  beliggende 
Båckholm;  betydelig  handel.  Norsk  vicekonsulat  under 
konsulatet  i  Helsingfors.  Åbo,  Finlands  ældste  by, 
er  grundlagt  1157  af  den  svenske  konge  Erik  den  hellige; 
var  Finlands  hovedstad,  saa  længe  landet  stod  under 
Sverige,  og  havde  et  universitet,  som  aaret  efter  branden 
1827  flyttedes  til  Helsingfors.  I  august  1812  mødtes  i  Å. 
tsar  Alexander  I  og  kronprins  Karl  Johan  af  Sverige 
og  bekræftede  traktaten  af  St.  Petersburg  samme  aar: 
tsaren  skulde  hjælpe  Karl  Johan  med  erhvervelsen  af 
Norge,  mod  at  Karl  Johan  stillcde  sig  paa  Ruslands  side 
mod  Napoleon. 

Aabod  (fordansket  form  af  oldn.  åbåtf^  egentl.  beboelse), 
bruges  i  retssproget  i  noget  forskjellige  betydninger,  men 
betegner  navnlig  den  pligt  til  at  vedligcholde  huse  og 
gjærder  paa  fast  eiendom  eller  til  i  modsat  fald  at  betale 
erstatning,  som  i  visse  jordleicforhold  (bygsel,  brug  af 
embedsgaarde)  paahviler  leilændingen  eller  besiddercn. 
Aabodsansvarets  størrelse  fastsættes  ved  en  aabods- 
forretning,  der  bestyres  af  sorenskriveren. 

Aabredsel,  sengeklæde. 

Aabrekkebræen,  bekjendt  høitliggende  bræ  sydøst 
for  Oldenvandet  i  Nordre  Bergenhus  amt. 


Aabent  bid— Aachen 


Aabry,  skinsyge,  jalousi  (oldn.  åbryet). 

Aabufoss,  vandfald  (6.3  m.)  i  Laagen,  Hedrum  herred, 
Jarlsberg  og  Larvik  amt. 

Aaby,  sædegaard  i  Tossene  sogn  (Bohus  lan),  eiedes 
fra  slutningen  af  det  15  aarh.  af  ætterne  Galde  og  Kane. 
Ved  Kristoffer  Tønnessøn  Galdes  død  1631  gik  Aaby 
med  tilhørende  gods  ifølge  testamente  over  til  kronen, 
som  i  1648  solgte  det  til  private.  I  1661  kjøbtes  godset 
(ca.  48  fuldgaarde)  af  Margrete  Huitfeldt,  som  testamen- 
terede  det  til  det  kgl.  gymnasium  i  Guteborg.  (Se  ogsaa 
S  u  n  d  s  b  y .) 

Aachen  [ål^en]  (lat.  Aquisgranum,  fr.  Aix-la-chapelleX 
by  i  Rhinprovinsen  nær  grænsen  af  Belglen  ved  jernbanen 
mellem  Koln  og  LQttich,  var  allerede  i  romertiden  kjendt 
for   sine   varme   svovlkilder.      Den   skylder    særlig    Karl 


Domkirken  i  Aachen. 


den  store  sin  opkomst.  Han  hyggede  domkirkens  keiser- 
kapel  (la  chapellé)  og  begravedes  her  (814).  I  middel- 
alderen kroningsstad  for  de  tyske  keisere.  Betydelig 
industri:  klæde-  og  naalefabriker.  Badested.  Teknisk 
og  merkantil  høiskole.  Med  garnisonen  135  000  indb. 
Aachen  er  forenet  med  byen  Burtscheid.     Kongres  1818 


dethed  —  ®  Schwatzhaftlgkdt  f, 
Geschwfttzi{{kcit  f—  ©  talkatlvcness, 
gamillty  —  (f)  indiscrétion  f. 

aabenbar  —  ®  oflénbar,  klar. 
kund  —  %  mani  rest,  evident  obvl- 
ous  —  (f)  manifeste,  éWdent. 

aabenbare  —  ®  ofTenbaren, 
entdecken,  enthOllen  —  @  disdose, 
reveal  —  (f)  manifester,  révéler. 

aabenbarelse    —    ®  Offen- 


barung  f,  Enthflllnng  f,  ErOflhung  f, 
Erschelnung  f  —  (e)  manlfestation, 
unfoldlng,  dlsclosure  —  (?)  manlfesta- 
tion f.  révélatlon  f;  (syn)  vislon  f. 
aabenbariflg  —  (T)Oflrenbarang 
f  -  @  revelatlon  —  ®  révélatlon  f. 
Aabenbaringen  —  0  die  OflTen- 
barung  —  @  the  Revelatlon  (of  St. 
John),  the  Apocalypse  —  (£)  TApo- 
calypse  f. 


aabenhed  —  ®  Oflénheit  f, 
AuAichUgkcit   f.    Unbefangenheit  f 

—  (e)  opennesa,  IVankness,  candour 

—  (f)  ft*anchlse  f. 

aabit  —  0  Imbiss  m  —  @  break- 
fast,  early  meal  —  (f)  dejeuner  m. 

aabne  —  ®  Affhcn,  aufhiachen, 
BufiM:hllesaen  —  (é)  open  (up),  un- 
dose,   untle,   Initintc   —   (f)  ou%Tlr. 

aabfilng  —  (^  Oflhung  r.  Auf- 


machen  n,  Loch  n  —  (c)  opening. 
aperture,  gap  —  (f)  ouverture  f.  (I 
skogen)  clalriérc  f.  aabfllngahøl- 
tidellghed  —  (t)  ErAflbungsfeier 
(lidikeit)  f  —  (o)  inaugural  banquet 
—  (f)  f(ftte  (f)  douverture. 

aadsel  —  (tj)  Aas  n.  Luder  n  — 
(e)  cnrcass,  carrion  —  (0  charogne  1. 
aadaelbille  —  ®  Aaskafcr  m  —  (e) 
carrlon-beetle   —   (f;  fossoyeur   m. 


Aadalen-^Ahlstrdm 


6 


mellem  «den  hellige  alliances»  fyrster  og  ministre,  hvor 
bl.  a.  Danmark  indahkede  sit  paa  <  Kielertraktaten  »  støttede 
krav  paa  Norge  om  andelsbetaling  af  den  før  rigernes 
adskillelse  stiftede  statsgjæld. 

Aadalen,  herred  i  Buskerud  amt,  640  km.*  med 
2  854  indb.,  d.  e.  4.8  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til 
prestegjeldet  af  samme  navn  med  Viker,  Nes  og  Ytre 
Aadalen  sogne,  ligger  paa  begge  sider  af  elven  Begna 
(her  kaldt  Aadalselven)  og  den  smukke,  24  km.  lange 
indsjø  Sperillen.  Herredet  er  for  en  stor  del  en  skog- 
bygd, der  har  flere  sagbrug  m.  v.,  særlig  ved  Hensfossen 
og  Hofsfossen. 

Aadals  brug,  mekanisk  verksted  og  jernstøberi,  be- 
liggende i  Løiten,  Hedemarkens  amt,  2  km.  fra  jernbane- 
stationen  af  samme  navn  (15  km.  fra  Hamar).  237  indb. 
Verket,  som  blev  grundlagt  i  1830  som  en  laasesmedje, 
daterer  sig  i  sin  nuværende  skikkelse  som  fabrik  for 
landbrugsmaskiner  fra  1870-aarene,  da  denne  produktion 
tog  sit  første  store  opsving  her  i  landet.  Det  nuværende 
<A/S  Aadals  brug»,  som  er  en  fortsættelse  af  det  tidligere 
selskab  Aadals  og  Hasle  brug,  er  stiftet  i  1905  med  en 
aktiekapital  paa  200  000  kr.  å  500  kr.  pr.  aktie. 

Aadness,  Peder  (1739— 92),  n. bondemaler,  født  paa 
Lille  Odnes  ved  RandsQorden,  død  sammesteds,  kom 
neppe  udenfor  landets  grænser.  Repræsenterer  i  sine 
vægbilleder  (Glatvedts  hotel,  Hønefoss;  de  Sandvigske 
samlinger)  en  karakteristisk,  hjemlig  rokoko.  Af  hans 
mange  portræter  eier  Kunstmuseet  i  Kra.  det  lille  billede 
af  justitsraad  Hammer. 

Aadsel,  kadaver,  der  forraadner  og  i  smittetilfælde 
skal  desinficeres  og  nedgraves. 

Aadselbllle»  seAadselgraver. 
Aadselfttgl,  se  Gr  ib. 
Aadselgift,  se  Ptomalner. 

Aadselgraver  (necrophorus),  en  slegt  af  familien 
aadselbiller  (silphidæ),  >3om  bl.  a.  kjendes  paa,  at 
følehornenes  yderste  led  er  fortykkede.  Eggene  lægges 
paa  eller  i  aadsler,  hvoraf  larverne  og  de  fuldvoksne 
insekter    lever.      Ofte    træffes    de   ogsaa   i    forraadnede 

plantedele  og,  særlig  de 
mindste  former,  i  sop.  Fa- 
milien tæller  i  Norge  et  snes 
arter,  hvis  største  former 
hører  til  slegterne  aadsel- 
graver ogaadselbille 
(silpha).  Den  første  om- 
fatter anselige  biller,  hvis 
dækvinger  er  saa  korte,  at 
de  sidste  kropringe  ikke 
dækkes.  De  er  ensfarvet 
sorte  eller  sorte  med  rød- 
gule  tverbaand  paa  dæk- 
vingeme.  De  nedgraver  i  fællesskab  smaapattedyrs  eller 
smaafugles  lig  og  lægger  sine  eg  paa  disse.  Aadsel- 
billeslegtens  former  er  noget  mindre,  har  fuldstændig 
dækkende  vinger  og  er  oftest  ensfarvet  sorte.  De  ned- 
graver ikke  aadslerne,  men  lægger  sine  eg  i  dem.  En- 
kelte arters  larver  gjør  undertiden  skade  paa  sukker- 
roemarkeme  ved  at  æde  de  unge  blade. 

Aadselædere  (d.  e.  aadselædende  dyr)  har  især  hygie- 
nisk betydning  i  de  varme  lande.     Eksempler:     Hunde, 


Aadselgmver. 


aadaelgrib  —  0  AMTogd  m  —  (g) 

HgypUaa  vnUure  —  0  vnutoar  m. 

akg  —  (D  Joch,    Schulteijoch  n 

—  fe)  yokc  (okse-)  oxbow ;  (bygning) 
pier,  pile-work  —  ØJougoi,  (vand- 
bKTer«)  ooarbc  f,  paliuicbc  f. 

aager  —  ®  Wucher  m  —  @  n«ury 

-  r<  usure  r.  aagerkArl  -  ©  Wu- 

cherer  m  —  @  nsurer  —  (?)  oaurier  m. 
aa^re  —  0  wuchem  —  (g)  pmc- 


tise  usury,  lend  money  upon  usury 

—  ®  prtter  å  usure. 

aal  -  (t)  Aal  m  -  (e)  eel  -  (f) 
anguille  f.  aalekvabbe  —  0  Aal- 
mutter  f  —   (^  viviparous   blenny 

-  0  loUc  (f)  vivipare. 

Aal  0  111.  aal ;  fold.    Aalbaum 
0  m,  benved.  gjedeblad. 
aalen  0  fange  aal. 
aand  —  0  Geist  ra  —  (g)  spirit. 


aag— aand 

sjakaler,  hyæner,  gribbe.  ravne,  marabustork,  talrige 
bille-  og  fluelar\'er.  Blandt  havdyrene  er  krebs  og  snegle, 
ved  vor  kyst  paa  mange  steder  ogsaa  slimaalen,  de  vig- 
tigste  a. 

Aaeim,  dampskibsanløbssted  ved  VannelvsQorden, 
Romsdals  amt,  hvorfra  kjørevei  fører  over  Maurstadeidet 
til  dampskibsanløbsstedet  Bryggen  ved  Nordfjorden, 
Nordre  Bergenhus  amt.  Ved  benyttelse  af  denne  vei 
kan  det  aabne  havstykke  forbi  Stat  undgaaes. 

Aaensire,  samling  huse  med  et  kapel,  151  indb.,  lidt 
indenfor  mundingen  af  Sireaaen  (Sireelven)  i  Hitterø 
herred,  Lister  og  Mandal  amt. 

Aafiorden,  se  Aa  herred  og  Hyllestad  herred. 

Aailøi,  liden  færge  i  en  aa  (oldn.  fley,  lidet  skib). 

Aag*  1.  Tildannet  træstykke,  der  lægges  over  skuldrene, 
til  at  bære  byrder  i.  2.  En  gaffelformet  træramme  i 
sæletøi  til  okser,  bruges  ogsaa  i  hestesæletøi.  3.  Den  under- 
bygning ved  træbroer  (nedrammede  pæle,  oventil  for- 
bundne ved  en  bjelke),  hvorpaa  bromasserne  hviler 
(pæleaag).  Hos  romerne  brugte  man  at  haane  den  over- 
vundne  fiende  ved  at  lade  ham  «gaa  under  aaget»,  d.  e. 
en  galgeformet  opstilling  af  3  spyd. 

Aagaard,  Gustav  (1852—),  n.  forfatter  og  prest.  Af 
hans  fortællinger,  som  tilhører  den  jevne  underholdnings- 
litteratur, med  kraftfg  understreget  moraliserende  ten- 
dens, kan  nævnes:  «Speilbilleder»  (1896),  «Sterke  hænder» 
(1897),  «En  spøgelseshistorie»  (1899),  «I  skygger  og  lys» 
(1900),  «Keiser  Felix»  (1904). 

Aagaard}  Oscar  (1855 — ),  n.  forfatter,  vakte  opmerk- 
somhed  med  fortællingen  «Underlige  fyre»  (1894),  som 
efterfulgtes  af  «Fru  Junos  salon»  (1895)  og  «Farlige  far- 
vande»  (1896).  Megen  lykke  gjorde  de  humoristiske 
skildringer  fra  «moen»:  «Kaptein  Heire  og  hans  gutter» 
(1898)  samt  «Martin  Ligeglads  meriter»  (1899).  En  roman 
i  den  alvorligere  genre  er  «Arboe  &  søn»  (1900). 

Aagaardselven,  navn  paa  den  øvre  del  af  den  vest- 
lige af  de  to  arme,  som  Glommen  danner  henimod  ud- 
løbet. 

Aager,  i  daglig  tale  ublu  renter  af  pengelaan.  Efter 
straffelovens  §  295  straffes  som  aager  ikke  blot  penge- 
laan mod  uforholdsmæssigt  vederlag,  men  det  er  aager, 
naar  nogen  «ved  retshandel  udnytter  nogens  nød,  let- 
sind,  forstandssvaghed  eller  uerfarenhed  til  at  opnaa  eller 
betinge  et  vederlag,  der  efter  de  foreliggende  omstændig- 
heder  staar  i  aabenbart  og  sterkt  misforhold  til,  hvad 
der  ydes»,  altsaa  f.  eks.  hvor  man  udnytter  en  persons 
nød  til  at  erhverve  en  gjenstand  for  spotpris  (straffe- 
lovens §§  295—297,  lov  29  juni  1888,  ikrafttrædelseslov 
22  mai  1902  §  17,  nr.  1). 

Aagesen,  Andreas  (1826—79),  d.  jurist,  var  fra 
1856  ansat  som  professor  i  retsvidenskab  ved  Kjøben- 
havns  universitet.  Hans  vigtigste  skrifter  er  «Forelæs- 
ninger over  den  romerske  privatret»  og  «Indledning  til 
den  danske  formueret».  A.s  virksomhed  har  ogsaa  havt 
betydning  for  den  norske  retsvidenskab. 

Aagesen,  Sven,  se  Sven  Aggesen. 

Aahelm,  hotel  ved  den  østre  ende  af  Bandak — Norsjø- 
kanalen,  Hollen  herred,  Bratsberg  amt. 

Ahlstrdm,  Olaf  (1756— 1835),  sv.  musiker  og  kompo- 
nist, optegnede  og  arrangerede  melodiernc  til  original- 
udgaven  af  Bellmans  saiige. 


mlnd,  intellect.  genius;  ghost  —  (^ 
esprit  m,  génie  m ;  demon  m,  reve- 
nant  m;  Ame  f.  aandf^ld,  se 
aandrig.  aandløS  —  0  gelstlos 
—  (e)  splritless,  shallow,  dull,  In- 
slpid  —  (f)  dépourvu  d^esprit,  ba- 
nal, fade,  insiplde,  plat,  vide. 
aandrig  —  0  geistvoll,  geistreich 
@  elever,  hlghly  Intellectual.  bril- 
liant.    Ingenious     —    0    spirituel. 


(piein)  d'esprit.  aandrighed  — 
0  Geistrelchheit  f  -  (e)  cle\'eme88, 
brilliancy;  elever  snying,  flash  of 
wit,  concelt  -  0  (trait  d')  esprit. 
aandebes verger  —  0  Geister- 
bnnner  m,  Geisterbeschwdrer  m  — 
(e)  exorcist  —  0  coi\|  urateur  m,  exor- 
ciste  m.  aandesyn  —  0  Geister- 
erscheinung  f  —  @  vision,  apparltion 
-  0  Vision  f.  aandsbesiegtet  — 


Ahus— Åakre 


8 


aand 

AhttS,   havneplads  i  Sverige,   i  det  nordøstlige  Skåne   I 
(Villands  herred,  Kristianstads  lån),  ved   den   nordlige    af 
Helgeåeus    to    mundinger.      Herfra    sydover    er    kysten 
uden  skjærgaard.    Jernbaneknudepunkt.    Ruiner  af  det 
befæstede  slot  «Aasehus».    1400  indb. 

Akarpsloven  kaldes  i  Sverige,  efter  forslagsstilleren 
rigsdagsmand  Pehrsson  Åkarp  (Skåne)  en  lov  af  juli 
1899,  hvis  hensigt  er  at  yde  arbeidsvillige  personer 
samme  beskyttelse  ligeoverfor  den  blotte  trusel  om  vold 
—  navnlig  fra  streikende  fagfællers  side  —  som  lige- 
overfor selve  voldsøvelsen.  Da  loven  ansees  som  et 
indgreb  i  arbeidernes  ret  til  solidarisk  organisation,  har 
den  sat  meget  ondt  blod.  Den  er  imidlertid  kun  sjelden 
blevet  bragt  i  anvendelse.  Der  er  gjort  flere  forsøg  paa 
at  faa  den  ophævet. 

Aaker,  se  Aker. 

Åkerberg,  Erik  (1860—),  dirigent  for  det  Filharmo- 
niske selskab  og  Bellmanskoret  i  Stockholm,  har  kompo- 
neret  for  orkester,  violin,  piano  og  sang,  deriblandt  større 
stykker  som  «Prinsessen  og  svenden»,  «Tornerose»  m.fl. 

Åkerblad,  Johan  David  (1763—1819),  sv.  old- 
gransker,  fortolker  af  fønik.  og  ægypt.  indskrifter. 

Aakerbær  (rubus  arcticus),  en  hos  os  væsentlig  i 
Nordland  og  Finmarken  voksende  liden  plante,  bekjendt 
for  sin  mørkerøde,  bringebærlignende  frugters  fine  aroma. 
Den  tilhører  rosefamilien  (rosaceæ),  har  3-koblede  blade 
og  røde  blomster. 

Akerhjelm,  sv.  adelsslegt,  hvis  oprindelige  navn  var 
Agriconius;  den  skriver  sig  fra  Åkers  socken  i  Nykoping 
lån  og  er  udgaaet  fra  bondestanden.  Slegtens  første 
adelige  medlem  var  Samuel  Å.  (1639 — 1702),  der,  efter  at 
have  været  diplomat,  gik  ind  i  embedsverket  og  sluttelig 
1697  blev  generaldirektør  for  postvæsenet;  han  var  1679 
blevet  ophøiet  i  adelsstanden^  —  Hans  søn  Samuel  Å. 
den  yngre  (1684 — 1768)  var  en  af  Sveriges  mest  frem- 
ragende statsmænd  i  det  18  aarh.  og  medlem  af  regje- 
ringen 1739 — 47.  —  Hans  sønnesøns  søn  Johan  Gustaf 
Nils  Samuel  Å.  (1833—1900)  var  1856—63  diplomat, 
kastede  sig  derefter  ind  i  poli  tiken  og  ind  valgtes,  efter  at 
have  været  medlem  af  regjeringen  fra  september  1874 
til  mai  1875,  i  rigsdagens  førstekammer,  hvor  han  sad, 
ind  til  han  sommeren  1889  blev  først  udenrigs-,  senere 
statsminister.  Fra  denne  stilling  tråk  han  sig  tilbage 
10  juli  1891  som  følge  af  en  ytring  til  medlemmerne 
af  førstekammer  om  at  «tala  svenska  åt  både  oster 
ocli  våster».  Fra  1895  indtil  sin  død  var  han  atter 
medlem  af  førstekammeret,  fra  1898  som  ordfører  i 
konstitutionsudvalget ;  han  var  strengt  konser\'ativ.  — 
Albert  Lars  EvertÅ.  (1 846 — ),  friherre,  af  en  yngre 
linje  af  familien,  embedsmand  og  politiker,  var  1888 — 89  | 
medlem  af  regjeringen,  deltog  i  dette  sidste  aar  i  for- 
handlingerne  om  en  revision  af  bestemmelserne  angaa- 
ende  Norges  og  Sveriges  indbyrdes  handels-  og  skibsfarts- 
forhold.  Efter  at  være  gaaet  af  som  statsraad  indvalgtes 
han  fra  Gotcborg  og  Bohuslån  som  konservativt  medlem  af 
førstekammer.  Siden  1899  er  han  præsident  i  kammer- 
rctten. 

Aakerlauk,  pengcgræs  (thlaspi  arvense),  et  især  i 
sydlige  og  østlige  egne  af  landet  meget  udbredt,  uanscligt 
ugræs,  lettest  kjendcligt  ved  sine  indtil  ncglstore,  runde, 
fladc  skulpefrugter.     Korsblomstrede  (cruciferæ). 


AakeP8vIken(Akersviken),  bugt  af  Mjøsen  øst  for  Hamar. 

Aakirkeby,  by  paa  Bornholm,  1195  indb.  I  A.  kirke 
findes  en  merkelig  sandstensdøbefont  med  en  gotlandsk 
runeindskrift  fra  slutn.  af  13  aarh. 

Aakjær,  Jeppe  (1866—),  d.  digter,  naturlyriker,  be- 
synger i  friske  og  musikalsk  seet  fortrinlig  formede  sange, 
hyppigst  skrevne  i  dialekt,  den  jydske  natur:  «Fri  felt»' 
(1905);  «Rugens  sange»  (1906).  Har  ogsaa  skrevet  for- 
tællinger:  «Vredens  børn»  (1905)  og  har  udg.  en  om- 
fangsrig  samling  breve  og  aktstykker  omhandl.  St  St. 
Blichers  liv.  A.s  folkelige  lyrik  er  paavirket  af  den 
skotske  digter  Burns. 

Aaklæde,  teppe,  sengeteppe,  den  almindelige  beteg- 
nelse paa  vor  folkekunsts  geometriske  vævning.  Møn- 
strene er  altid  sammensat  af  større  og  mindre  ruder, 
stjerner  og  firkanter  i  sterke  kontrastfar\-er.  De  dekora- 
tive motiver,  der  ofte  synes  at  have  høi  ælde,  er  dels 
helt  primitive,  hvor  selve  tekniken  kan  have  havt  ind- 


Aaklæde  fra  Hardanger. 
Udført  i  sort.  hvidt,  gult,  grant,  radt;  oventil  «lynildbord». 

flydelse  paa  deres  udformuing,  dels  S3'nes  middelalderlige 
motiver  med  tydelighed  at  klinge  igjennem.  Nogen 
gruppering  af  materialet  med  hensyn  til  mønstre  eller 
efter  landsdele  er  endnu  ikke  forsøgt.  A.  har  været 
kjendt  over  hele  landet.  1  senere  tid  forarbeides  de 
væsentlig  paa  Vestlandet,  især  i  Hardanger.  Om  tekniken 
se  under  Vævning. 

Aakre,  herred   i   Stavanger  amt,   32  km.*  med   2  337 
indb.,  d.  e.  74  pr.  km.*     Herredet,  der  svarer  til  Aakre 


Ci)  gclstesvcnvnndt  —  lo)  congcnial 
—    r    syninnthique.    aandsdan* 

neise  —  U  (ieistcsblldung  f  —  e) 
mental  (intelfectual)  cultivntion 
fculture),  diKcipline  of  the  inlnd  — 
(r;  culturc  r,  Instruction  f.  aands- 
evner  —  l  Ceistesgahen  pl  — 
e)  Intelleetiinl  |>owers  pl  —  f  fa- 
rultéti  (f  pl)  inteliectiielle».    aands* 

fortærende  -  (tj  geuttotend  — 


tiO  stultlfying.  tiresome  —  it)  nbru- 
tiHMint ,  asHciniinant ,  enibétnnt. 
aandsfraværelse       Tj  Geiste»- 

abwcsenheit  f  —  te)  absence  of 
niind,    abstraction,     preoceiipation 

-  r  distrartion  f.  aandsfravæ- 

rende  —  .t>  geistetudtwcHend,  zer- 
streut  —  e  absent-ininded  —  if) 
distrait.  aandsfrihed  -  t j  (ieintes- 
rrcihcit  f  —   e'  inentid  Untelleciual) 


'  freedom  (llberty)  -  ifj  llberté  (f)  | 
I  d'ettprit.  aandsfrisk  -  t,  geistes-  , 
I     frisch.     geisteskrflflig    —    loi    of    a 

sound    mind    --    (fj    qui    a  Tesprit    | 
I    sain.    aandsfriskhed  —  .t>  Gei-    i 

stesfrische    f    —     e^    soundness    of 
I    mind     —     <f)    sanlé     (D    desprit.    | 

I    aandanærværelae  --  t  Geistes- 

gegenwart  f  —   e  presence  of  mind 
,    —  {Tj  presence  (0  d'esprit.     aands*    i 


nærværende  -  ^O  gefasst.  eni- 
schlossen  —  ^e)  reatly-witted,  sclf- 
possessed,  quick  in  emergencics  — 
f;  qui  a  Tesprit  pnSient:  réaolu. 
aandsretning  -  i;  Geistesrich- 
tung  f  --  v*  moral  tendency  —  (f) 
tendance  if)  morale.  aandsslegt- 
Skab  -  ti  Gelstesven^-andschan  f 
-  -   e^  congeniality.  congeninlness  — 

r>  aninité  (f)  morale.    aandsøiøv 


Aakrefjorden— Aalefaring 


10 


aande— sandelig 


sogn  under  Kopervik  prestegjeld,  ligger  hovedsagelig 
paa  udsiden  af  Karmøen,  hvor  man  bl.  a.  har  den  ganske 
gode  ankerplads  Aakrehavn,  omgivet  af  en  temmelig  tæt 
bebyggelse  (230  indb.).  Herredets  beboere  ernærer  sig 
for  en  stor  del  ved  fiskeri. 

Aakrefjorden,  lang,  smal  Qord,  der  gaar  ind  til  Fjære 
i  Skaanevik  herred.  Søndre  Bergenhus  amt. 

Aakvikfjeldet,  paa  sydvestsiden  af  øen  Dønna,  Herø 
herred,  Nordlands  amt,  med  store,  interessante  huler. 

Aal  (anguiUd),  fiskeslegt  af  familien  murænidæ. 
Kroppen  slangeformig,  bagtil  sammentr^^kket  fra  siderne, 
huden  sterkt  slimet  og  forsynet  med  meget  smaa  skjæl, 
rygfinnen  sammenvokset  med  hale-  og  analflnnen,  ingen 

bugfinner.  Bort- 
seet  fra  havaalen, 
der  tilhører  en 
anden  slegt  (con- 
ger),  ansees  nu 
al  i  Europa  fore- 
kommende a.  som 
tilhørende  én  art 
(a.  vulgaris).  A. 
lever  saavel  i 
havet  som  i  elve 
og  indsjøer  og  er 
saavel  i  den  gamle 
som  i  den  nye 
verden  vidt  ud- 
bredt  over  den 
nordlige  halvkug- 
le;  endnu  i  Fin- 
marken forekom- 
mer den ,  dog 
meget  sparsomt, 
men  i  de  høiark- 
tiske  egne  mang- 
ler den  ganske. 
Udenfor  Gota- 
elvens  norske  til- 
løb  træffes  den  i 
Norge  ikke  i  ret 
stor  afstand  fra 
havet  eller  høit 
over  dettes  ni- 
veau,  undtagel- 
sesvis  ind  til  hen- 
holdsvis ca.  100 
km.  og  500  m. 
Dette  hænger 
sammen  med 
dens  forplant- 
ning, idet  a.  yng- 
ler kun  i  havet 
og,  som  det  synes,  kun  paa  betydelige  dybder.  I  den 
første  tid  efter  udklækningen,  antagelig  1  aar  eller 
nogct  mere,  har  yngelen  en  fra  den  voksne  a.  vidt 
forskjellig  form,  idet  den  er  ganske  fladtrykt  (baand- 
formig);  i  dette  larvestadium  ansaaes  den  tidligere  som 
en  egen  fiskeslegt  (leptocephahts).  Efter  at  have  an- 
taget  almindelig  aaleform  stiger  yngelen  om  vaaren  og 
sommeren  i  store  masser  op  i  vasdragene  og  overvinder 


Aalenx  udvikling  fra  lnr\c  til  «glnsnal* 

(Fototfraferet  af  dr.  Joh.  Schmidt.) 

roder  udrikllngcn  forandrer  larven  fomi;  IVn  at 

«icre  liøi  og  sammentrykt  bliver  den  lav  og  rund, 

men  beholder  endnu   en    kort   tid  sin   hvidngti((e 

farve  og  gjennemsklnnelighcd  («glasaal»). 


herunder  betydelige  fossefald  og  dambygninger,  idet  den 
formaar  at  klatre  opad  steile  vægge,  blot  disse  er  vaade. 
Den  opstigende  yngel  bestaar  dog  næsten  blot  af  hun- 
ner, idet  bannerne  og  endel  hunner  i  regelen  forbliver 
i  sjøen  og  elvenes  nederste  del.  Efter  endel  aars  ophold 
i  vasdraget  vandrer  hunaalen  i  udvokset  og  kjønsmoden 
tilstand  atter  tilhavs,  navnlig  om  høsten  i  maanemørke 
uveirsnætter,  og  fanges  derunder  mange  steder  i  mængde. 
Ogsaa  i  sjøen  fiskes  en  hel  del  a.,  dog  mindre  i  Norge 
end  i  nabolandene.  Hunaalen  kan  opnaa  en  vegt  af  4 
kg.  og  derover,  hanaalen  derimod  neppe  V^  kg. 

Aal,  en  syl,  hvormed  sætteren  fjerner  urigtige  bog- 
staver  i  satsen. 

Aal,  herred  i  Buskerud  amt,  1154  km.*  med  3  311 
indb.,  d.  e.  3  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  preste- 
gjeldet af  samme  navn  med  Aal  og  Torpe  sogne,  ligger 
paa  begge  sider  af  Hallingdalselven  og  udgjør  den  midtre 
del  af  øvre  Hallingdal.  I  Torpe  sogn  er  en  gammel, 
godt  bevaret  stavkirke,  der  dog  ikke  længer  benyttes. 

Aalam  (dansk),  gimmerlam  (oldn.  (ér,  akkusativ  å, 
hunfaar). 

Alandsøeme  (egentlig  bare  Åland),  finsk  øgruppe 
mellem  Østersjøen  og  den  Bottniske  bugt,  1 400  km.* 
med  20  000  svensktalende  indb.  Adskilles  fra  Sverige 
ved  Ålandshavet  (det  vestlige  indløb  til  den  Bottniske 
bugt).  Paa  den  største  af  øerne,  Fasta  Åland,  byen 
Mariehamn  og  Bomarsunds  fæstningsruiner.  Sommeren 
1906  henlagdes  russiske  tropper  til  Å.  angivelig  for  at 
forhindre  indsmugling  af  vaaben  til  Finland.  Indbyggerne 
er  sterkt  optaget  med  skibsfart.  Skibsparter  eies  af 
næsten  hver  eneste  bonde. 

Aalberg,  Ida  (nu  baronesse  Uexkull-Gyllenband) 
(1858 — ),  finsk  skuespillerinde,  hvis  repertoire  fortrinsvis 
omspænder  de  tragiske  kvinderoller  i  den  dramatiske 
litteratur.  Har  vundet  sig  et  navn  som  iremstUlerlnde 
af  Ibsenske  kvindeskikkelser. 

Aalborg,  Danmarks  fjerdestørste  by  (31  509  indb.), 
ligger  paa  LimQordens  s^^dl.  bred;  betydelig  skibsfart. 
Over  Qorden  fører  en  pontonbro  og  en  jernbanebro, 
Danmarks  største  ingeniørarbeide,  bygget  for  staten 
1873—79  af  et  fransk  selskab  for  3  mill.  kr.  I  og  ved 
A.  store  fabriker  (cement,  klæde,  tobak,  sprit).  A.  er 
sæde  for  stiftamtmand  og  biskop,  har  en  katedralskole  og 
er  garnisonsby.  1  A.  er  norsk  vicekonsulat  under  gene- 
ralkonsulatet i  Kjøbenhavn. 

Aalborg  amt,  Danmark,  2932  km.*,med  134  871  indb., 
er  landet  n.  f.  Limfjorden  til  Gjeraa  og  fra  Kattegat  til 
Rye  aa  (Kjær  herred),  Egholm,  Livø  og  «Himmerland», 
der  naar  fra  Kattegat  til  Løgstør  Bredning  og  fra  Lim- 
fjorden til  MariagerQorden. 

Aalborg  stift,  Danmark,  5243  km.*  med  260  056 
indb.,  omfatter  Hjørring  og  Thisted  amter  og  af  Aalborg 
amt  sognene  i  Kjær  herred,  bj-erne  Nørresundby  og  Aal- 
borg, Aalborg  Budolphi  landsogn,  Sønder-  og  Nørre- 
Trander  sogne. 

Aalbæk  bugt  dannes  af  Kattegat  paa  Jyllands  øst- 
kyst mellem  Skagen  og  Frcdrikshavn.     God   ankerplads. 

Aalefaring  er  et  af  prof.  A.  Feddersen  i  Danmark  først 
anvendt  og  siden  af  flere  benyttet  ord  til  betegnelse  af 
aalyngelen  under  dens  opgang  fra  havet  i  vasdragene. 
Udtrykket  er  vistnok  nærmest  tænkt  anvendt  paa  yngel 


—  IT)  gelstc«schwach,  geistcssturapf 

—  '^  idlotlc.    imbeclle.   obtuse   — 

Sh«bété.  idiot,  aandssløvhed  — 
Geistesachwftche  f,  Geistesstumpf- 
helt  f  —  (e;i  idiocy.  imbecility  - 
^  hébétude  f.  aandøøvag  -  ® 
aehwach  am  Geiste  —  (e)  feeble- 
mfndcd,  imhecile  —  (f)  fnible 
d'emtit,  lnib«ciie.  aandsvaghed 

—  ^  Geistesschwfiche  f  —  (m  im- 


bccilitv,  weakness  of  niind  —  Q) 
faiblesae  (f)  d'esprit.  imbéciUité  f. 
aandaudvikling  —  0  Geistes- 
entwickelung  f  —  (e)  mental  deve- 
lopment —  (f)  développement  (m) 
de  Tesprit. 

aande  —  0  Atem  m,  Hauch 
m  —  @  breath  —  ©  haleine  f. 
komme  i  aande  —  ®  in  Zug 
kom  men  —  (e)  become  warm,  warm 


to  one'8  work  —  (?)  se  mettre  en 
haleine.  holde  i  aande  —  0  in 
Atem  (Gang)  halten  —  (el  keep  (one) 
at  it  —  it;  tenir  en  haleine.  aande- 
drst  —  0  Atemzug  m,  (i  sam.- 
sietn.)  Atniung  f  —  (c^  breath  —  ifj 
respirntion  f.  soulTle  m.  aandc- 
løS  —  0  atemlos  -  (e)  breathless. 
out  of  breath  —  (f)  ensouflé,  hors 
d'haleine ;  (stilhed)  profond.  aande- 


nød  —  (?)  Atemnot  f  —  (e)  dyspnoea, 
dimcult>^of  breathing  -  '(fl  diffl- 
culté  (0  de  respirer,  suflbcation  f, 
asthme  m. 

aande  vb.    —    Ø  atmen    —   (e) 
breathe.  respire  —  T:  respirer. 

aandelig  —  ø  geistig,  geistlich 

—  ;ipi  intellcctual:  spiritual,  ghostly 

—  {fj  splrituel,  inteliectuel ;  Im- 
matériel,  moral. 


aandlg— mare 


11 


Aalegræs— Aalesund 


12 


af  ringe  størrelse,  fra  de  halvt  gjennemsigtige  saakaldte 
«glasaal»  af  6  å  7  cm.  længde  indtil  yngel  paa  10  å  12 
cm.;  men  en  naturlig  grænse  opad  kan  ikke  paavises, 
og  benævnelsen  er  derfor  anvendelig  paa  alle  under 
opgang  værende  størrelsesklasser. 

Aalegræs,  bændeltang  (zostera),  slegt  af  aborgræs- 
familien  (potamogetonaceæ).  Det  mest  iøinefaldende  ved 
disse  vandplanter  er  de  bændelformede  blade,  som,  hvor 
planten  forekommer  i  rigelig  mængde,  danner  under- 
sjøiske «enge»  i  havvikerne.  Hos  os  2  arter,  hvoraf 
z.  marina  med  indtil  1  m.  lange  blade  er  almindelig. 

Aalejem,  et  slags  lyster,  der  specielt  er  beregnet  paa 
fangst  («stangning»)  af  aal. 

Aalekiste  (aalekar)  er  den  i  vore  elve  oftest  an- 
vendte fangstindretning  for  aal  under  dens  nedgang  til 
havet.  Den  bestaar  af  en  kasse,  hvis  side  er  forsynet 
med  talrige  huller  eller  spalteaabninger.  der  er  saa  smaa, 
at  nogenlunde  udvokset  aal  ikke  kan  gaa  igjennem  dem. 
Den  opstilles  ved  et  fald  i  elven,  helst  ved  en  brugs- 
rende,  der  afstænges  ved  et  skraatstillet  gitter,  ved  hvil- 
ket der  er  anbragt  en  lukket  rende,  hvorigjennem  aalen 
med  strømmen  føres  ind  i  kassen,  hvorfra  våndet  und- 
viger  gjennem  dennes  aabninger. 

Aalekone  (zoarces  vivipanis),  pigfinnefisk  af  aale- 
lignende  udseende  med  plump  forkrop.  300 — 450  mm. 
lang.  Bugfinnerne  ganske  smaa,  sidder  foran  de  store 
brystfinner.  Ryg-,  hale-  og  gatfinne  forenet  til  en  finne- 
brem.  Farven  gulbrun  eller  graagul,  lysere  paa  bugen. 
Paa  siderne  mørke  flekker.  Forekommer  rundt  hele 
den  Skandinaviske  halvøs  kyst  ved  strandbredden  ned  til 
20  m.s  dybde.  Føder  levende  unger.  Uden  økonomisk 
betydning. 

Aalemoder,  se  Aalekone. 

Aalemær  er  en  især  i  det  sydvestlige  Norge  til  fangst 
af  aal  ved  lave  fald  i  elvene  anvendt  indretning,  hvis 
form,  størrelse  og  opstilling  sees  af  figuren.  Den  gjøres 
af  fletverk;  dog  er  partiet  nærmest  mundingen  stundom 


Anlemær. 

gjort  af  finmasket  garn  for  at  gi  ve  våndet  friere  gjen- 
nem løb.  Foruden  aal  fanges  i  a.  ogsaa  anden  nedgaa- 
ende  fisk,  og  redskabet  kan  derved  paa  sine  steder  blive 
fordærveligt  for  den  udvandrende  laksyngel. 

Aalen  /a/-/,  by  i  Wurttemberg  ved  elven  Kocher. 
9  000  indb.     Jernverker  i  nærheden. 

Aalen,  herred  i  Søndre  Trondhjems  amt,  697  km.' 
med  2  039  indb.,  d.  e.  3  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer 
til  Aalen  sogn  under  Holtaalen  prestegjeld,  ligger  paa 
begge  sider  af  Gula  (Gulelven).  Inden  herredet  er  mange 
gruber,  blandt  hvilke  kan  nævnes  den  høitliggeude  Kjøli 
grube  (svovlkis).  som  man  i  de  sidste  aar  har  drevet 
med  stor  stjTke. 


aandig  —  (t)  KeisUg  —  (?)  spiri- 
tual, spiiituous  —  (f)  spliituel. 

aann  —  Ø  SaaUeit  r,  Heuernte 
r  —  (e)  season  —  iTj  temps  (m)  des 
grands  travaux. 

aar  —  ø  Jalir  n  —  (?)  year  — 
^  an  m.  année  f.  aarbøger  - 
(t)  Jahrbflcher  pl.  —  (c)  annals 
pl  -  (7)  annalesfpl.  aargang  — 
0  Jahrgang  m  —  ic)  j'ear's  course. 


annual  series  (set)  —  (?)  année  f. 
Se  otfsaa  aaring,  aarvei.  aar- 
h undrede  —  (t)  Jahrhundert  n  — 
(v)  centur>'   —    [f)  siécle  m.     aartl 

—  ®  Jahrzehnt  n  —  (e)  decennary  — 
(f)  dizaine  (0  dannées.    aartueen 

—  (l)  Jabrtausend  n  —  (ei  millen- 
nium —  Cf;  millier  (m)  cfannécs: 
millenaire  m.  aarvei  —  ®  Er- 
trag  (m)  elnea  Jahre»  —  (^  crop  of 


Aalepadde,  en  fiskepaddeslegt  (amphiuma),  med  aale- 
agtigt,  ca.  1  m.  langt  legeme,  2  par  rudimentære  ben  og 
svømmehale.  Den  aander  ved  lunger,  men  beholder 
hele  livet  en  aaben  gjellespalte.  Det  sydlige  Nordame- 
rikas  stillestaaende  ferskvande. 

Aalestranden,  store  trælasttomter  med  dampsag, 
høvleri  m.  v.  lidt  vest  for  Fredrikstad,  Qnsø  herred, 
Smaalenenes  amt.     367  indb. 


Anlesuiids  omegn. 

Aalesund,  kjøbstad  i  Romsdals  amt,  med  11  777  indb., 
ligger  ude  ved  kysten  nord  for  Aspevaagen  paa  Nør\'øen 
og  Aspøen.  Disse  øer  adskilles  ved  det  meget  trange 
sund,  Aalesundet,  hvorover  fører  bro,  der  forener  begge 
de  bydele,  som  i  daglig  tale  kaldes  «udom>  og  «indom» 
sundet.  A.  havde  med  sin  gode,  men  lille  havn  forlængst 
afløst  det  i  middelalderen  kjendte,  nær- 
liggende handelssted  Borgund,  da  den  i 
1824  først  blev  ladested  og  siden  i  1848 
kjøbstad.  Byens  egentlige  betydning  som 
eksport-  og  handelsby  daterer  sig  fra  sid- 
ste menneskealder  og  staar  i  forbindelse 
med  udviklingen  af  det  rationelle  havfiske 
udenfor  Søndmørskysten,  som  har  gjort 
A.  til  hjemstavn  for  en  fiskerflaade  af  seil-, 
motor-  og  dampbaade,  hvis  nuværende 
værdi  kan  sættes  til  henved  3  mill.  kr. 
Den  23  januar  1904  brændte  den  gamle, 
meget  uregelmæssige  og  saa  godt  som 
udelukkende  af  træbygninger  bcstaaende 
by  næsten  fuldstændig  af;  men  allerede 
nu  (1906)  er  imidlertid  byen  for  en  stor 
del  g jenopbygget  efter  en  regelmsessig  plan. 


Baaden  med  seil  og  , 
mandskab.    bolge- 
lli^eme  og  flakene 
søl  v;  bunden  r»d. 
kronen  guid. 


a  year  —  (?)  récolte  (0  d'une  année. 
i  åarevia  —  ®  Jahrelang  —  (et  for 
years  —  (f^i  pendant  des  années 
(entiéres).  aarsberetiiing  —  (tj 
Jahresbericht  m  —  (e)  annual  re- 
port —  (r)  compte  (ni)  rendu  an- 
nuel;  annualre  m.  aarsdag  — 
(i)  Jahrestag  m  —  (e»  annlversar>' 
—  (T)  (Jour)  annlversaire  m.  aars* 
fé«'t    —   (t)   Jahresfest    n.    Jahres- 


feler  f  —  (e)  annual  festival  —  ® 
fete  (D  annfversnire.     aarsskifte 

—  {{)  Jahreswe-hsel  m  —  le)  relum 
of  the  year.  new  year  —  iJJ  renou- 
vellcment  (ni)  de  lannée.  aarstal 

—  0  Jahreszahl  f  —  ei  year.  date 
-ir  date  f.  aarsdd  -  X)  Jahrea- 
zeit  f  —  el  time  of  tbe  year.  seeaoa 

—  (f)  saison  f. 

aare  l  —  ø  Ader  f  —  @  veln; 


AALESUND 


BYEN  SEET  FRA  AKSLA 


13 


Aaleøgler— Aall 


14 


Hele  det  centrale  strøg  af  byen  bestaar  nu  udelukkende 
af  murbygninger,  blandt  hvilke  der  findes  flere  smukke 
og  stilfulde.  Den  nævnte  brand  fremkaldte  en  storartet 
oflfervillighed  i  mange  lande;  men  særlig  fremtrædende 
var  den  hjælp,  som  paa  keiser  Wilhelm  11*5  initiativ 
sendtes  fra  Tyskland,  hvorfor  ogsaa  en  af  byens  hoved- 
gader  nu  er  opkaldt  efter  ham.  Aalesund  har  høiere 
almenskole(sprogl.-hist  linje)  og  andre  skoler,  flere  banker 
(afdeling  af  Norges  bank)  og  staar  i  livlig  forbindelse  med 
ndcnverdenen  gjennem  en  hel  del  lokalbaade,  rutegaaende 
kystbaade  og  udenlandsbaade.  A.  har  stortingsrepræsen- 
tant  sammen  med  Molde. 

Aaleøgler,  en  uddød  krybdyrfamilie  (dolichosauria) 
fra  kridtperioden  med  meget  langstrakt  krop  og  hale. 
De  havde  lemmer  og  to  sammenvoksede  bækkenhvirvler. 

AalQorden,  en  i  sydlig  retning  gaaende  arm  af 
Bømmelfjorden,  Søndre  Bergenhus  amt. 

Aalfoten  f]ord,  en  mod  sydvest  gaaende  arm  af 
Nordljorden  i  Nordre  Bergenhus  amt.  Noget  i  syd  ligger 
det   ganske  store  og  høitliggende  sneparti  Aalfotbræen. 

Aalgaards  uldvarefabriker  paa  Jæderen  ved  Figgja*s 
(Figgenelvens)  udløb  af  Edlandsvandet  i  Gjesdal  herred 
er  stiftet  1870  af  farver  Ole  Nielsen,  oprindelig  som 
et  leiespinderi.  522  indb.  Efterat  forretningen  i  1874 
var  gaact  over  til  et  aktieselskab  med  en  kapital  paa 
60  000  kr.  å  200  kr.  pr.  aktie,  optog  Aalgaard  i  løbet 
af  1875/76  tanken  om  at  lave  vadmel  og  drestøier  paa 
haandstole  og  bragte  den  til  udførclse  paa  en  maade, 
som  straks  vakte  opmerksomhed  for  det  saakaldte  «jæder- 
vadmel»  eller  «maalstrævtøi»,  som  det  ogsaa  kaldtes. 
I  1893  indkjøbtes  Piggen  co.s  uldspinderi,  væveri  og 
trikotagefabrik  i  Høiland  pr.  Sandnes,  som  i  1889  var 
anlagt  af  far\'er  O.  Nielsen  m.  fl. 

Aalholm,  Nils  Matthias  (1811—94),  n.  skolemand 
(Arendal),  har  udgivet  en  række  franske  og  tyske  lære- 
boger, ordsamlinger,  parlører  og  grammatiker.  Skrev 
i  1838 — 47  under  pseudonymet  Theodor  Heginald  3  bind 
*^  Norske  noveller»,  som  hørte  til  samtidens  mest  yndede 
skjønlitteratur,  men  har  nu  knapt  nok  litteraturhistorisk 
interesse.  To  samlinger  smaafortællinger:  «Fra  hverdags- 
livet» og  «Fra  land  og  strand»,  som  udkom  1884 — 86 
under  forfattermerket  Senex,  skyldes  ogsaa  A. 

AalhttSy  se  Jølster. 

Aalipasha,  MehemedEmin(1815— 71),  tyrk.stats- 
mand,  kom  1840  ind  i  udenrigsministeriet  og  var  1841 — 44 
gesandt  i  London.  Derefter  var  han  indtil  1853  den  ledende 
i  det  tyrkiske  udenrigsministerium,  i  de  sidste  aar  tillige 
storvizir.  1855  deltog  han  i  konferencen  i  Wien  og  var  1856 
Tyrkiets  tillidsmand  paa  Pariserkongressen.  I  slutten  af 
s.  a.  tråk  han  sig  tilbage  til  privatlivet,  men  kom  i  1858 
atter  med  i  det  offentlige  liv  og  var  gjentagne  gange  saavel 
storvizir  som  udenrigsminister.  I  sidstnævnte  egenskab 
gik  hans  politik  stadig  ud  paa  en  energisk  hævdelse  af 
Tyrkiets  suverænitet  specielt  overfor  dets  lydlande,  medens 
hans  navn  i  Tyrkiets  indre  politik  er  knyttet  til  hans 
bestræbelser  (1856)  for  indførelse  af  vcsteuropæiske  stats- 
former og  mere  tolerante  religiøse  bestemmelser. 

Aall»  En  familietradition  vil  vide,  at  familien  skri- 
ver sig  fra  Aal  sogn  i  Ribe  amt,  Jylland,  men  dens 
ældste  kjendte  norske  medlem  var  født  i  London  i  be- 
g>'ndelsen  af  det  18  aarh.  og  døde  som  trælasthandler  i 


mare— aarøas 

Porsgrund  1784.  Hans  søn  Nicolai  Benjamin  A. 
(1739 — 98)  var  kjøbmand  og  eier  af  Ulefoss  gods.  Hans 
sønner  var  nedennævnte  Jacob,  Jørgen  og  Nils  A. 

Aall,  A  nat  hon  (1867—),  n.  filosof,  cand.  teoL  1892, 
tog  1896  doktorgraden  med  af  handlingen  «Logosideen 
inden  den  græske  philosophi».  Høsten  1898  deltog  han 
i  konkurrancen  om  et  professorat  i  kirkehistorie  ved 
universitetet,  men  censurkomiteen  betegnede  hans  teo- 
logiske standpunkt  som  yderliggaaende  radikalt.  Han 
er  nu  privatdocent  i  filosofi  ved  universitetet  i  Halle. 
Skrifter:  «Vort  sjælelige  og  ethiske  liv»  (1900);  «Glaube» 
(1901);  «Macht  und  Pflicht»  (1902)  etc.  Høsten  1905 
holdt  han  ved  Kjøben  havns  universitet  en  serie  fore- 
læsninger over  Henrik  Ibsen. 

Aall,  Hans  Jacob  (1 869 — ),  sønnesøn  af  nedennævnte 
Nils  A.,  tog  i  1894  initiativet  til  grundlæggelsen  af  Norsk 
folkemuseum,  som  han  siden  har  bestyret. 

Aall,  Hans  Jørgen  Christian  (1806— 94),  n. poli- 
tiker og  embedsmand,  søn  af  nedennævnte  Jacob  A.  Efter 
hurtig  at  have  gjennemløbet  den  juridiske  embedsbane 
blev  han  1846  amtmand  i  Bratsberg,  hvor  han  udfoldede 
en  initiativrig  administrativ  virksomhed.  Navnlig  er  her 
hans  navn  knyttet  til  anlægget  af  Skien — Bandak-kanalen. 
Han  var  stortingsrepræsentant  fra  Bergen  1842  og  1845 
(præsident  i  odelstinget),  fra  Bratsberg  paa  de  fleste  ting 
mellem  1851  og  1869,  og  da  stedse  stortingspræsident; 
desuden  medlem  af  en  mængde  komiteer,  bl.  a.  adresse- 
komiteerne  af  1851  og  1860.  Da  han  1877  tog  afsked 
fra  sit  embede,  bevilgede  stortinget  ham  enstemmig  og 
uden  debat  «i  anerkjendelse  af  hans  fortjenester  af 
fædrelandet»  en   nationalbelønning  stor  6  000  kr.  aarlig. 

Aall,  Jacob  (1773—1844),  n. industridrivende  og  poli- 
tiker, en  af  vor  forfatnings  grundlæggere,  tilbragte  sin 
ungdom  i  Danmark,  hvor 
han  studerede  til  prest. 
I  1795  tog  han  sin  teolo- 
giske embedseksamen  med 
udmerkelse.  Efter  sin  egen 
mening  lidet  skikket  for 
den  geistlige  gjerning  ka- 
stede han  sig  over  natur- 
videnskaberne ,  navnlig 
bergkyndighed,  og  kjøbte 
1799  for  170  000  rdl.  dansk 
courant  Nes  jernverk  i 
Holt,  Nedenes,  mellem 
Arendal  og  Tvedestrand. 
Her  satte  han  efterhaan- 
den  igang  en  omfattende 
industriel  virksomhed  med 
blik  for  stadig  at  indføre 
forbedrede  metoder.  For 
sine  arbeidere  var  han  som 
en  far,  og  han  blev  en  vel- 
gjører for  befolkningen  i 
vid  omkreds,  da  krigen  brød  ud  1807;  hans  haand  var 
aaben  for  alle  gode  formaal,  saaledes  skjænkede  han 
20  000  rdl.  til  oprcttelsen  af  vort  universitet.  Ikke 
mindre  betydningsfuld  var  hans  medvirken  til  landets 
politiske  gjenreisning.  I  1814  mødte  han  som  repræsen- 
tant  for  Nedenes  ved  rigsforsamlingen  paa  Eidsvold,  hvor 


Jacob  Aall. 


fi  bergv.  ogn.)  lode;  (I  træ)  graln  — 
(?;  vei  ne  f:  (i  bergv.)  filon  ra.  aare- 
betsendelae  —  ØAderentzOndung. 
VenenenUflndang  f  —  @  phlebitls 

—  (f)  phlébite  r.  aareknnde  — 
<t)  Krampfader  f  —  @  vaiix.  varl- 
co«e  veln,  aneuiisra  —  (£)  varlce  f. 
aareiade  —  ®  (rar)  Ader  lassen 

—  £)]et  blood  —  Øsalgner.  aare* 
ladning  —   ®   Aderlaas   m  —  @ 


blood-letting  —  (f)saignéer.  aare- 
•vulat  —  (t)  Kmmpradergeschwflr 
n  —  @  thrumbus.  (pulsaare-)  aneur- 
ism  —  (?)  tumeur  f. 

aare  il  —  0  Ruder  n,  R  lemen 
m  —  (g)  oar  —  (f)  rnme  f,  a\iron 
m.  aareblad  —  ®  Ruderblatt, 
Rlemenblatt  n  —  (g)  oar-blade,  wash 
of  an  oar  —  (?)  pale  f.  aaretag 
—  ®  Ruderzug  ra    —   (g)  stroke  — 


(f)  coup  (ra)  de  råme.  aaretol  — 
®  Rudemagel  m.  Dullen  m,  Dolle  f 
—  (e)  row-pin,  .thoIe(-pln)  —  ® 
tolet  m. 

aaret  —  0  aderig,  fiderig  —  © 
veined,  velny  —  0  veiné,  marbré. 

aarfklgl  —  0  Blrkhuhn.  Auer- 
huhn  n  —  0  heath-cock.  blnck 
game  (grouse)  —  0  coq  ra,  poule  (0 
de  bouleau. 


aaring  —  0  Jahr  n  —  Ø  year, 
aeason;  crop,  growth,  rintage  — 
0  année  f. 

aarle  —  0  fWlh  —  @  early  — 
0  de  grand  matin. 

aarlig  —  0  Jflhrlich  —  0  an- 
nual.  yearly  —  0  annuel. 

aarsag  —  0  Ursache  r.  Gmnd 
m  —  0  cause  —  0  cauae  f.  8i\Jet 
ra.  raison  f.    ingen  aarsagl  — 


15 


Aall— Aandedræt 


16 


aftrvaagen— abase 

han  som  medlem  af  konstitutionskomiteen  tog  frem- 
trådende  del  i  grundlovens  udarbeidelse  og,  «i  den  over- 
bevisning, at  fædrelandets  vel  fordrede  dette  offer»,  i 
oprettelsen  af  den  svensk-norske  union.  Han  undslog 
sig  for  at  indtræde  i  den  nye  regjering,  men  mødte  fra 
sit  amt  paa  de  fleste  storting  mellem  1815  og  1830. 
A.  var  tillige  en  flittig  pennens  mand.  Hans  hovedverk: 
«Erindringer  som  bidrag  til  Norges  historie  1800 — 15», 
(3  bd.,  1844—45,  ny  udg.  ved  rigsarkivar  Chr.  Lange  1859), 
er  et  kildeskrift  af  stor  betydning.  1832 — 36  udgav  han 
et  hefteskrift:  «Nutid  og  fortid»,  navnlig  af  national- 
økonomisk  indhold,  og  1838 — 39  oversatte  han  «Snorre 
Sturlassons  kongesagaer»,  som  han  udgav  i  en  god  over- 
sættelse,  sproglig  interessant  og  særdeles  smukt  udstyret. 
Aall}  Jørgen  (1771—1833),  n.  forretningsmand  og 
politiker,  var  1814  medlem  af  rigsforsamlingen,  hvor 
han  skrev  en  dagbog,  der  foreligger  trykt  i  Y.  Nielsen's 
«Bidrag  til  Norges  historie  i  1814»,  og  repræsenterede 
1814 — 16  sin  fødeby  Porsgrund  paa  stortinget. 

Aall,  Nils  (1769—1854),  n.statsmand  og  godseier,  blev 
2  mars  1814  af  prinsregenten  udnævnt  til  regjeringsraad 
og  chef  for  handels-  og  tolddepartementet  samt  medlem 
af  overproviderings-kommissionen.  Efter  at  være  ud- 
nævnt til  statsraad  19  mai  s.  a.  blev  han  medio  juni, 
sammen  med  sorenskriver  Christie  og  konsul  Rosenkilde, 
sendt  til  England  for  at  forhandle  om  opretholdelsen 
af  Norges  selvstændighed,  en  mission,  der  mislykkedes, 
som  uforenelig  med  det  britiske  kabinets  politik. 
14  august  s.  a.  underskrev  han  sammen  med  stats- 
raad Jonas  Collett  konventionen  til  Moss.  28  no- 
vember s.  a.  gik  han  af  som  statsraad,  men  mødte 
1815 — 16  paa  stortinget,  hvor  han  valgtes  til  præsident 
i  lagtinget.  Han  tråk  sig  tilbage  fra  det  politiske  liv, 
for  helt  at  ofre  sig  for  sine  interesser  som  eier  af  Ulefoss 
jernverk  og  en  betydelig  forretningsvirksomhed. 

Aalreken,  «Ulriken»    (652    m.),    bekjendt   fjeld    med 
storartet  udsigt  i  nærheden  af  Bergen. 
Aalrekstad,  se  Aarstad. 
Aalst  [ål-],  se  Aelst. 

Aalvilcfoss  (Bjølvefoss),  stort,  smukt  vandfald  i  nær- 
heden af  dampskibsanløbsstedet  Aalvik  paa  nordvestsiden 
af  Hardangerfjorden. 

Ainåly  by  paa  Dal  i  Sverige,  paa  vestkysten  af  Vånern, 
som  her  kaldes  Dalbosjon,  3  500  indb. 

Aamand  (omtrent  d.  s.  s.  nøk),  væsen,  der  ifølge  dansk 
folketro  bor  i  aaer  og  med  bestemte  mellemrum  kræver 
«offer»,  d.  e.  menneskeliv.  Faar  han  ikke  det,  gjør  han 
ulykker,  idet  aaen  da  gaar  over  sine  bredder. 

Aamdals  kobberverk  i  Mo  herred,  Bratsberg  amt. 
326  indb.  Verket,  som  ligger  i  en  egn  med  grubetradi- 
tion  helt  fra  midten  af '  det  16  aarh.,  har  i  løbet  af 
de  sidste  3  aarhundreder  oftere  været  nedlagt  og  atter 
gjenoptagct.  Siden  1857  har  det  dog  været  i  konstant 
drift,  men  har  flere  gange  været  dels  paa  norske  dels 
paa  engelske  hænder.  I  1903  blev  det  indkjøbt  af  Skafsaa 
herredstyre,  som  i  1904  solgte  det  til  et  amerikansk  sclskab. 
Aame,  kaalmark,  stor  og  lodden  larve. 
Aamli,  herred  i  Nedenes  amt,  1 182  km.'  med  2  788 
indb.,  d.  e.  2.5  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Aamli 
prestegjeld  med  Aamli,  Gjevedal  og  Lille  Topdal  sogne, 
ligger  temmelig  langt  inde  i   landet,   dels  omkring  Nid- 


®  bitte  recht  sehr!  —  le)  no  mat- 
ter, all  right,  no  thonks  requircd! 
—  (f)  pas  de  quoi! 

aarvaagen  —  (t)  wachsam  — 
(e)  vigilant,  wukerul,  watchTuI;  on 
the  alert  —  (f)  vigilant,  alerte. 

aaa  —  ®  BergrOcken  m.J^lrste  f; 
Grundbalkcn  m ;  Achse  f—  ',ci  (moun- 
taln)  ridge.  axle;  beam  —  (f;  croupe 
f,  (paa  plog)  age  m,  fldche  f,  hafe  f. 


Aas  0  n.  aadsel;  agn,  aate. 
aasen      0      sætte      agn      paa, 
a!gne. 

Aasung  ø  r.  havning,  græsnlng ; 
havn,  beite. 

aasted    —    ø  Thatort  m   —  (e) 
the  place  of  peqietratlon,  the  spot 
I    ln  question  —  (t)  les  lieux  m  pl. 
I       aasyn  se  ansigt. 
i        aate  —  ø  KOder  m.  Lockspelse  f 


elvens  dalføre  og  en  dertil  stødende  sidedal  (Gjevedal), 
dels  ogsaa  omkring  Topdalselvens  dalføre.  Der  er  under 
arbeide  en  jernbane  fra  Arendal  til  Aamli  (ca.  58  km.), 
fra  hvilken  en  privat  sidebane  skal  føre  ned  til  Grimstad. 

AamlifosS)  vandfald  (12  m.)  i  Topdalselven  straks  neden- 
for udløbetafHerefossQorden,  Herefoss  herred,  Nedenes  amt« 

Aamnesøen,  en  28  km.'  stor  ø  med  temmelig  høie 
fjelde  i  Melø  herred,  Nordlands  amt.     279  indb. 

Aamot  (d.  e.  det  sted,  hvor  to  el  ve  mødes),  herred  I 
Hedemarkens  amt,  1  325  km.'  med  3  408  indb.,  d.  e.  2.7 
pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  Aamot  prestegjeld 
med  Aamot  og  Nordre  Osen  sogne,  ligger  i  Østerdalen 
omkring  elvene  Glommen  og  Rena  med  Osa.  Aamot  er 
en  af  Østerdalens  bedste  skogbygder. 

Aamot,  jembanestation,  se  Modum. 

Aamotfoss,  vandfald  (3.3  m.)  i  (Gudbrandsdals-)Laagens 
bielv  Sjoa,  lidt  ovenfor  sammenstødet  med  hovedelven» 
Nordre  Fron  herred,  Kristians  amt. 

Aan  buespænder,  n.  sagnhelt  fra  Ravnista  (Ramsta) 
ved  Njardey  (Nærø  i  Namdalen),  omtales  af  Saxo  og  i 
en  egen,  eventyrlig  saga  (cÅns  saga  bogsveigis»),  ned- 
skrevet paa  Island  i  det  14  aarh. 

Aand.  Grundbetydningen  af  ordet  er  aandedræt.  Ofte 
findes  a.  brugt  i  samme  betydning  som  sjæl  og  be- 
tegner da  bevidsthedslivets  usynlige  og  ustoflige  bærer, 
der  har  evne  til  at  fornemme,  føle  og  ville.  Ofte  be- 
tragtes  a.  ogsaa  som  eneste  bærer  af  bevidsthedslivet. 
Sjælen  synker  da  ned  til  at  betegne  c livet»,  det  organi- 
ske liv,  som  ogsaa  dyrene  er  i  besiddelse  af.  Aanden 
er  deri  mod  menneskets  særeie.  Den  ansees  at  være 
udødelig  og  at  fortsætte  sit  liv,  naar  den,  ved  døden,  for- 
lader menneskelegemet.    Aander  kaldes  derfor  de  afdøde. 

Aandalsnes  (Nes),  strandsted  og  bekjendt  turiststation 
ved  Raumas  udløb  i  RomsdalsQorden,  Grytten  preste- 
gjeld, Romsdals  amt.     167  indb. 

Aande  er  det  almindelige  navn  paa  den  udaandede 
luft,  se  Aandedræt. 

Aandedræt  (respiration  —  hos  mennesket)  er  den  virk- 
somhed,  hvorved  organismen  gjennem  lungerne  optager 
surstof  fra  luften  og  afgiver  kulsyre.  Ved  i  n  d  a  a  n  d  i  n- 
gen  sagimentrækkes  musklernc  paa  brystkassen  og  i 
mellemgulvet;  herved  udvides  brystkassen,  lufttrykket 
bliver  mindre,  hvorfor  luften  udenfra  trænger  ind  gjen- 
nem struben,  luftrøret  og  ud  i  luftrørsgrenene.  Disse 
ender  i  smaa  blærer,  luftrørsblærer,  alveoler,  omkring 
hvilke  der  findes  et  net  af  fine  blodkar,  førende  det 
kulsyreholdige  («venøse»)  blod,  som  er  kommet  tilbage 
fra  legemet.  Her  afgiver  det  mørke  blod  kulsyre  og  op- 
tager surstof  og  gaar  som  friskt,  lyserødt  («arterielt») 
blod  til  hjertet.  Den  kulsyreholdige  luft  udaandes» 
dels  ved  at  brystkassens  vægge  falder  tilbage,  dels  ved 
at  mellemgulvet  slappes  og  trykkes  opad,  hvorved  rum- 
met  formindskes,  og  luften  presses  ud  af  lungerne.  A. 
foregaar  under  almindelige  forhold  uvilkaarlig,  udgaaende 
fra  a.centret  i  den  forlængede  marv.  Normalt  sker  be- 
vægelsen  ca.  18  gange  i  minuttet  hos  voksne,  ca.  40 
gange  hos  børn.  Under  sygdomme  i  lungerne  og  hjertet, 
under  feber,  ved  sindsbevægelser  o.  a.  foregaar  a.bevæ- 
gelserne  hurtigere.  Hos  mænd  er  det  især  mellemgulvet 
og  den  nederste  del  af  brystkassen,  som  deltager  i  be- 
i   vægelsen,  hos  kvinder  er  det  navnlig  de  øverste  ribben. 


—  '^t')  balt,  lure,  carcass  —  ®  appAt 
m,  pAture  f. 

ab  0  af.  fra. 

aback  a^  balt  ((Jøudtryk). 

abalaser  i?)  sænke.  helse  ned; 
gjøre  lavere;  rorne<Ire,  ydniyge. 

abalienate  fe)  afhænde. 

abMndem  cC  forandre,  berig- 
tlge:  undcritjende. 

abandon  £,  abandonner  ® 


opglve,  voldgive,  overlade;  pris- 
gi ve:  svlgte,  forlade. 

abandon  (r)  m,  nfstaaelse.  over- 
gi%'el9e:  utvungcnhed:  opglvelse. 

abandonment  i^\  abandon- 
nement ir)  m,  nfstaaelse,  opglvelse ,* 
forladthed;  ($)  ogs.  udsva;vende 
liv. 

Abart  (T)  r,  afart.  varietet. 

abase  v£}  fbrnedrc.  ydiuyge. 


17 


Aandedrætskure— Aanrud 


18 


som  løftes.  A.besvær,  aanåenød^(dyspnoé)  frem- 
kommer, naar  blodet  i  lungeme  ikke  optager  tilstrække- 
ligt  surstof.  Aarsagen  kan  være  mangelfuld  lufttilstrøm- 
ning  ved  lidelser  i  struben,  i  luftrøret,  i  lungcrne  eller 
i  lungehinden.  Ogsaa  hjertesygdomme,  hvor  blodcirku- 
lationen  er  mangelfuld,  kan  ofte  være  aarsagen;  sjelden 
ophold  i  surstoffattig  luft  («Qeldsyge»).  Ved  luftens  be- 
vægelse  gjennem  luftrørsgrenene  fremkaldes  en  lyd, 
aandelyd,  som  kan  høres,  naar  man  lægger  øret  til 
brystvæggen  eller  hører  gjennem  et  hørerør  (stethoskop). 
Denne  lyd  forandres  let  ved  sygelige  forandringer  i  lun- 
gcrne og  paa  forskjellig  maade  ved  forskjellige  sygdomme, 
saaledes  at  man  i  a.lydens  karakter  har  et  hjælpe- 
middel  til  at  skjelne  sygdommene  fra  hverandre.  Af 
a.organernes  sygdom  me  skal  de  alm.  forekommende 
nævnes  her,  idet  der  iøvrigt  henvises  til  de  enkelte 
artikler  om  disse  ord:  snue,  akut  og  kronisk,  strube- 
betændelse  (laryngith),  luflrørsbetændelse  (tracheitis), 
«slim  paa  lungeme»  (bronchiiis),  kighoste  (tussis  convul- 
sitxt),  astma,  emfysem,  lungebetændelse  (pneumonia), 
lungetuberkulosc,  lungehindebetændelse  (pleuritis).  —  A. 
bestaar  ogsaa  hos  planterne  i  surstofoptagelse  og  kul- 
syreudskillelse.  Processen  foregaar  uafbrudt  og  i  alle 
plantens  dele.  For  planternes  vedk.  først  paavist  af 
Ingen-Houss  (1786)  og  Saussure  (1804),  efterat  dog  itali- 
eneren Malpighi  (1687)  og  svensken  Scheele  (1777)  allerede 
havde  opdaget  luftens  nødvendighed  for  frøenes  spiring. 

Aandedrætskure.  Visse  lungesygdomme  behandles 
ved  ind-  og  udaanding  i  fortættet  eller  fortyndet  luft, 
enten  i  dertil  indrettede  rum,  pneumatiske  kabinetter 
(«klokken»),  eller  ved  hjælp  af  mindre  apparater.  Til 
a.  henføres  ogsaa  ophold  paa  Qeldet,  hvor  det  dog 
neppe  er  luftens  fortynding,  som  er  det  væsentligste, 
men  de  forandrede  klimatiske  forhold,  som  temperatur, 
fugtighed,  vindstille  o.  a. 

Aandedrætsorganer.  Mange  lavere  dyr  (protozoer, 
polypdyr,  mange  krebse  og  orme  med  tynd  hud)  har 
ingen  særskilte  a.,  men  aander  med  hele  legemets  over- 
flade,  idet  det  surstof,  som  flndes  i  våndet  eller  luften, 
optages  ved  endosmose  gjennem  huden  og  trænger  videre 
ind  i  legemet,  ligesom  kulsyren  afgives  ad  samme  vei 
(hud  res  pirat  ion).  Hos  de  dyr,  som  har  et  karsystem, 
spiller  dette  en  vigtig  rolle  under  respirationen,  idet 
blodet  i  hudkarrene  optager  surstoffet  og  fører  dette 
rundt  til  legemets  forskjellige  dele,  |»vorfra  igjen  kul- 
syren føres  ud  til  huden.  Ogsaa  tarmkanalen  spiller  en 
vigtig  rolle  hos  de  lavere  flercellede  dyr  under  aandingen, 
idet  der  altid  med  føden  nedsvælges  noget  luft  el.  luft- 
holdigt  vand,  hvis  surstof  under  fødens  vandring  gjennem 
tarmkanalen  optages  af  denne  (t  a  r  m  r  e  s  p  i  r  a  t  i  o  n).  Er 
organismens  surstofbehov  betydeligt,  flndes  altid  særegne 
a.,  gjeller  for  aanding  i  våndet,  lunger  og  trachéer  for 
luftaanding,  samtidig  som  dog  huden  og  tarmkanalen 
vedbliver  at  fungere  som  hjælpeorganer  af  større  eller 
mindre  betydning.  G j  e  1 1  e  r  n  e  (s. d.)  er  tyndvæggede,  ofte 
pladeformige,  sterkt  forgrenede  el.  foldede  vedhæng, 
som  har  stor  overflade  og  er  rigelig  forsynet  med  blod- 
kar. De  sidder  enten  frit  paa  legemets  overflade  paa 
saadanne  steder,  som  let  kommer  i  berøring  med  friskt 
vand  (mange  snegle  og  orme),  el.  er  indesluttet  i  sær- 
skilte  hulheder   (gjellehuler),    gjennem   hvilke   der  ved 


abaah  (g)  besl^aemme.  gjøre  for- 
leden. 

abaaonrdi  (?)  bedøvet,  fortum- 
ict:  tnmmelumsii. 

abat  (f)  m,  styrtregn;  slagte- 
atf&Od. 

abfltardlri^  forringe,  forda*rve. 
•'aMtardlr  (^  adarte.  vanslegte. 

abate  §)  formfndske:  slaa  af 
paw  prisen;  bedjige  sig. 


abat-Jour  ®  m,  skraavindu; 
larapcBl^erm. 

abattage  (?)  m,  fældning,  skog- 
hugst ;  nedslagtning ;  gjennemh^- 
ling.  abattage  en  caréne, 
qnllle  (?)  KJølhaling. 

abattement  (?)  m,  mismodig- 
hed:  mathed. 

abattreØslaa  til  Jorden:  nedslaa, 
ydmyge;  falde  af,  seile  forvinden. 


abaah— abbreviate 

særlige  indretninger  er  sørget  for,  at  der  stadig  passerer 
en  vandstrøm  (mange  høiere  krebsdyr,  skjæl,  fiske). 
Lungeme  er  tyndvæggede  sækformige  el.  træformig  for- 
grenede indposninger,  som  ved  aabninger  (ofte  kanaler) 
staar  i  forbindelse  med  overfladen.  I  lungernes  væg 
flndes  ligesom  i  gjellerne  et  fint  kamet.  En  eiendomme- 
lig slags  a.  er  de  hos  insekterne  forekommende  trachéer, 
et  system  af  luftfyldte  rør,  som  omspinder  og  gjennem- 
trænger  organerne  og  ved  flere  aabninger  (aandehuller) 
staar  i  forbindelse  med  omverdenen.  Se  forøvrigt  de 
særskilte  artikler. 

Aandenød,  se  Aandedræt. 

Aander,  se  An  dor. 

Aandssvageskole,  se  Abnormskolevæsen. 

Aandssvaghed  kaldes  den  medfødte  ringe  udvikling 
af  de  aandelige  evner  samt  den  i  barndommen  opstaaede 
svækkelse  af  disse. 

Aandssvækkelse  kaldes  i  modsætning  til  aandssvag- 
hed den  senere  i  livet  opstaaede  svækkelse  af  de  aande- 
lige evner.  Den  kan  opstaa  efter  eller  i  tilslutning  til 
en  række  forskjellige  sygdomme  f.  eks.  alkoholisme, 
morflnisme  og  de  forskjellige  sindssygdomme  samt  op- 
træder  som  regel  i  alderdommen. 

Ångermanelv,  i  Sverige,  udspringer  i  Norge,  i  det 
sydøstlige  Helgeland,  løber  gjennem  Åsele  Lapmark  og 
Ångermanland  og  munder  ud  i  den  Bottniske  bugt  mel- 
lem  flere  øer  nord  for  Hernosand.  Fra  Nyland  (ca.  40  km, 
ovenfor  mundingen)  er  den  bred  som  en  fjord  og  seilbar 
endnu  længere  op  (til  SoUcfteå,  48  km.  ovenfor  Nyland). 
Fra  Norge  kommer  ogsaa  dens  sydligste  kildeelv,  Faxeelven. 

Ångermanland,  et  af  de  vakreste  landskaber  i  Sve- 
rige, ved  den  Bottniske  bugt,  20  952  km.'  med  150  000 
indb.,  er  et  skogklædt  bjergland,  gjennemskaarct  af  en 
mængde  elve  med  sjøer  og  fosser.  Flere  af  Sveriges  største 
sagbrug  (Kramfors  o.  a.).  Med  byerne  Herndsand  og 
Ornskoldsvik  samt  handelsstedet  («kyrkbyn»)  SoUefteå. 
Stor  eksport  af  trælast. 

AngStrdm,  Anders  Jonas  (1814 — 74),  sv.  fysiker, 
var  1843 — 58  astronomisk  obser\'ator  og  fra  1858  til  sin 
død  professor  i  fysik  i  Upsala.  Arbeidede  med  varme- 
ledning og  fornemmelig  spektralanalyse.  Klassisk  er 
hans  bestemmelse  af  bølgelængderne  for  de  Fraunhoferske 
linjer  i  solspektret.  I  1872  tildelte  det  engelske  «Hoyal 
society»  ham  den  Rumfordske  medalje,  som  tidligere 
ikke  var  tildelt  nogen  svenske. 

Angstrdm,  Knut  Johan  (1857—),  søn  af  A.  J.  Å., 
er  siden  1896  professor  i  fysik  ved    Upsala    universitet. 

Aann  el.  onn,  om  arbeide  med  jorden  vaar,  sommer 
og  høst  (oldn.  gnn). 

Aanrud,  Hans  (1863—),  n.  forfatter,  er  født  paa 
gaarden  Aanrud  i  Vestre  Gausdal.  Han  blev  student  i 
1882.  Med  den  lunefulde  humoreske  «Hvordan  Vor- 
herre fik  høet  til  Asmund  Bergemellen»  (trykt  i  «Nyt 
tidsskrift»,  1887)  debuterede  han  som  forfatter.  1  1891 
udsendte  han  sit  første  bind  fortællinger.  Aaret  efter 
fulgte  et  nyt  under  titelen  «Fra  Svipop  til  Venaasen», 
1896  «En  vinternat  og  andre  fortællinger»  og  1901 
«Seminaristen  og  andre  fortællinger».  Samtlige  disse 
skildringer  og  berettelser  foreligger  nu  i  en  smuk  to- 
binds  udgave  (1905).  Desuden  kom  der  i  1896  eh 
samling   fortællinger   for   store   og   smaa:      «Storkarer» 


abbacy  (^  abbedvierdighed. 
abbatfal  (r)  abbed(s)-. 
abbaye  Cr)  f.  abbedi. 
abbé  (?)  m.  abbed. 
abl>ed  —  (i)  Abt  m  —  (?)  nbbot 
—  (f)  abbé  m. 

abbedlaae  —  ®  Abtissin  f  — 
@  abbcss  —  (J)  abbesse  f. 

abbedi  -  (t)  Abtei  f  -  ©  ab- 
bey  —  (g)  abbaye  I. 


abbenifén  0  tllbagekalde :  bort- 
kalde. 

abbesa  (e).  abbesse  ©  f.  ab- 
bedisse. 

abbey  @  abbedi;    klosterklrke. 

abbinden  (f)  lose;  afvænne. 

Abbitte  i)  r.  aibigt. 

abbot  (e)  abbed. 

abbrenhen  (t)  afbrænde :  svide. 

abbreviate  <^  forkorte. 


19 


Abbrttch--Abend 

og  i  1903  den  3'ndefulde  idyl  «Sidsel  Sidsærk».  Aan- 
ruds  fortællinger  hører  til  det  bedste  og  betydeligste, 
som  den  yngre  norske  digtning  har  ydet  paa  bondelivs- 
skildringens  omraade.  De  er  lige  fortrinlige  fra  ind- 
holdets  som  fra  formens  side.  Fælles  for  dem  alle  er 
en  lys,  godmodig  humor  og  et  spillende  friskt  lune. 
Men  at  A.  ogsaa  kan  behandle  tragiske  motiver,  viser 
den  mesterlige  novelle  «En  vinternat».  Som  noget  sær- 
lig udmerket   hos   A.   bør  fremhæves   hans   fine,    lyrisk 

beaandede  naturskildrin- 
ger. Ogsaa  som  drama- 
tiker indtager  A.  en  høi 
rang  i  den  yngre  nor- 
ske litteratur.  «Storken» 
(1895)  er  en  af  vore  faa 
helt  gjennemførte  og  vel- 
lykkede komedier,  et  med 
Holbergsk  skalkagtighed 
og  satire  aftegnet  virke- 
lighedsbillede  fra  det  fol- 
kelige Kristiania.  Ringere 
af  værd  og  virkning  er 
«Høit  tilhest»  (1901),  en- 
slags  fortsættelse  af « Stor- 
ken». I  den  nylig  (april 
1906)  udkomne  lille  kome- 
die «Hanen»,  hvis  naive 
form  er  laant  fra  folke- 
eventyret, polemiserer  A. 
paa  sin  lune,  stilfærdige 
maade  mod  den  teologiske 
rettroenhed.  Foruden  som  skjønlitterær  forfatter  har  A. 
iidfoldet  adskillig  virksomhed  som  teater-  og  litteratur- 
kritiker.    1899—1900  var  A.  teaterchef  i  Bergen. 

Aanuglen,  liden  0  med  rig  vegetation  yderst  i  Kvinn- 
herredfjorden,  Tysnes  herred,  Søndre  Bergenhus  amt. 

Aar,  det  tidsrum,  i  hvilket  jorden  fuldender  sit  løb 
om  solen.  Det  sideriske  a.  er  det  uforanderlige  tids- 
rum af  365  dage  6  timer  9  min.  11  sek.,  som  solen 
bruger  for  at  vende  tiibage  til  samme  fiksstjerne.  Det 
tropiske  a.,  efter  hvis  udløb  samme  længde  af  dagene, 
samme  aarstider  og  andre  heraf  af  hængige  naturforhold 
kommer  igjen,  er  tidsrummet  mellem  to  paa  hinanden 
følgende  foraarsjevndøgn :  dets  længde  er  underkastet 
smaa,  langsomme  variationer  om  middclværdien  365  d. 
5  t.  48  m.  45  s.  —  365.2422  middelsoldøgn,  jfr.  Kalen- 
der. Ved  maaneaar  forstaaes  12  maaneskifler,  der 
udgjør  354  d.  8  t.  48  m.  35  s. 

Aar  og  dag  betyder  i  retssproget  et  tidsrum  af  et  aar 
og  seks  uger  (N.  L.  5 — 2 — 4).  Denne  frist  benyttes  væ- 
sentlig  ved  skifterettens  indkaldelse  af  fraværende  ar- 
vinger. 

Aar  el.  Aare  [år-],  fr.  Arole,  en  af  de  største  elve  i 
Schweiz,  udspringer  paa  Berneralperne,  løber  i  stryk 
og  fosser  gjennem  Haslidalen,  saa  gjennem  Bréenzer-  og 
Thuner-sjøerne.  optager  Reuss  og  Limmat  m.  fl.  tilløb 
og  falder  i  Rhinen  ved  landsbyen  Koblenz  i  Aargau. 

Aarail  [årau],  hovedstaden  i  kanton  Aargau  i  Schweiz 
ved  Aar,  8  000  indb.  Silke-  og  bomuldsvæverier,  kanon- 
og  klokkestøberier,  fabrikation  af  fysikalske  instrumenter 
(bestiker). 


Aanuglen— Aare 


20 


Fot.  af  L.  Forbech. 
Hnns  Aannid. 


Abbruch  (t)  m,  afbrydning: 
nedbr>-dning,  nedtagelse :  ras,  skred ; 
losbrudt  masse,  bnidstykker;  af- 
brtek. 

abbilrden  (I)  aflæssc. 

abbUssen  (t)  aftone. 

abc  -  ®  Abcbuch  n,  FIbel  f  - 
(e)  nbc-book.  spellinf{-book.  primer 
—  (f!  abc  m,  obécédalre  m. 

abcés  (f)  m.  byld. 


abdanken  0  afskedige;  af- 
mønstre:  tåge  afsked. 

Abdecker  0  m.  noaer,  rak- 
ker. 

abdicate  de)  (tiuige  sig.  nedlægge: 
takke  ar,  alxlicere. 

abdication  (e)  A  (F)  f,  tronfVa- 
sigelse. 

abdicere  —  0  abdizieren.  ent- 
sagen  —  (c)  abdicate  —  Q)  abdiquer. 


Aarbuk  (leucisciu  cephalus),  karpefisk,  300—400  mm. 
lang.  Forekommer  i  Norge  kun  i  dommens  sydligste 
del,  i  Vormen  samt  i  brakvandet  mellem  Fredrikstad 
og  Fredrikshald.  Almindelig  i  Syd-  og  Mellemeuropa. 
Uden  økonomisk  betydning. 

Aarburg  [år-],  by  i  kanton  Aargau  ved  Aar,  2  300  indb. 

Aarbøger,  se  Annaler. 

Aardal)  herred  i  Stavanger  amt,  505  km.*  med  819 
indb.,  d.  e.  1.»  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  Aar- 
dal  sogn  under  Hjelmeland  prestegjeld,  ligger  indenfor 
Boknijordens  lille  arm  AardalsQorden  og  omfatter  den 
,  midtre  del  af  halvøen  mellem  JøsenQorden  og  Lyse- 
fjorden. Aardal  gjennemstrømmes  fra  øst  til  vest  af 
Aardalselven  eller  Storaaen,  der  danner  Hiafossen,  som 
regnes  for  Ryfylkes  betydeligste  vandfald. 

Aardaly  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  995  km.* 
med  1301  indb.,  d.  e.  1.4  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer 
til  Aardal  prestegjeld  og  sogn,  ligger  indenfor  Sogne- 
fjordens østligste  arm,  AardalsQorden,  og  strækker  sig 
op  til  Horungerne  og  indsjøen  Tyin,  altsaa  til  den  vest- 
lige del  af  Jotunheimen.  Herredet  gjennemstrømmes  af 
Aardøla  og  Utlaelven  (Vettiselven),  hvilke,  efter  at  have 
forenet  sig,  danner  Aardalsvandet,  som  derpaa  gjennem 
en  kort  elv  falder  ud  i  Aardalsfjorden,  en  arm  af  SogneQ. 

Aardals  kobberverk,  nu  nedlagte  kobbergruber 
nordvest  for  Aardalsvandet  i  Aardal  herred.  Nordre  Ber- 
genhus amt. 

AardalsQorden,  en  af  Sæterdalsvasdraget  (Otra)  dan- 
net indsjø,  der  i  sin  nordlige  del  kaldes  Byglandsfjorden. 
Ved  Aardalsfjordens  sydende  ligger  Sætersdalsbanens 
nordligste  station.  Byglandsfjord.  (Se  ogsaa  Aardal 
herred.  Nordre  Bergenhus  amt.) 

Aare  (anatomisk),  blodkar,  puls-  og  blodaare,  se 
Menneskets  anatomi.  A.betændelse  (phlcbitis)  er 
en  sygdom  i  blodaarerne  (venerne).  Aarsagen  er  oftest  en 
infektion.  Den  angrebne  blodaare  føles  som  en  øm, 
haard  streng.  Blodet  i  den  løber  sammen  (koagulerer), 
hvorved  blodcirkulationen  hindres.  Aaarebt.  træflfes  ret 
hyppig  som  komplikation  til  barselfeber  og  andre  in- 
fektionssygdomme,  men  kan  ogsaa  skyldes  benbrud,  saar, 
svulster  o.  1.  Den  har  sedvanlig  sit  sæde  i  læggens  cl.  laarets 
blodaarer.  Er  en  større  blodaaregren  angrebet,  hovner 
benet  op,  undertiden  meget  betydelig,  paa  grund  af 
ansamling  af  en  vandig  vsedske  i  bindevævet  under 
huden  (ødem).  Ofte  er  der  sterke  smerter  paa  grund 
af  spændingen.  Undertiden  løsner  en  del  af  blodkoaglet 
sig  og  gaar  over  i  blodstrømmen,  op  til  hjertet  og  ud  i 
lungerne  («blodpropp).  Behandlingen  er  streng  ro,  fug- 
tige  omslag  og  tildels  forhøiet,  skraat  leie  af  benet. 
A.brok  (varicocele)  er  en  udvidning  af  de  blodaarer, 
som  findes  i  pungen  langs  sædstrengen.  Det  føles  som 
halvbløde,  snoede  strenge  («regnorm»)  og  kan  have  et 
betydeligt  omfang,  hvorved  testiklen  bliver  dybt  hæn- 
gende.  Lidelsen  er  ufarlig,  men  kan  fremkalde  .smerter  ved 
tyngden  og  trykket.  Den  behandles  med  opbærebind 
(suspensorium);  stundom  kræves  operation.  A.knuder 
(varicer)  er  en  sygelig  udvidning  af  blodaarer.  Findes 
hyppigst  paa  benene,  paa  den  indvendige  side  af  skinue- 
benet,  undertiden  ogsaa  paa  laaret.  Aarsagen  er  ofte 
ukjendt.  1  mange  tiifælde  dreier  det  sig  om  tryk  paa 
blodaarerne    i    bækkenet   eller   underlivet  (svangerskab, 


abdiqner  ®  nedlægge  kronen. 

abdomen  ©  A  0  m,  bug,  un- 
derliv. 

abdreschen  (1)  tersice  (ficrdlgt 
f^  s^^:  fU<n^  forsiidt.  fortersket; 
banke,  garve  ens  ryg. 

Abdruck  0  m.  aftryk;  kopi. 

abduce  (e)  føre,  trække  bort. 

abe  —  (t)  Affe  m  —  (e)  noonkey, 
ape  —  0  singe  m.  magot  m.  gue- 


non  m.  abespll  —  0  AflTenspiel, 
Poasenspiel  n  —  (e)  foolery  —  0 
singerie  f. 

abeam  (?)  (^øudtr>'k)  ixen. 

abecqner  ø  made. 

abed  ^  iseng. 

abeille  ø  f.  bie. 

Abend  0  m,  aften,  kveld ;  vesten. 
Abendmahl  0  n,  aftensmaaltid : 
nadver.  alterens  «akrament.  Abend- 


21 


Aare— Aarevlngede 


22 


Abenteuer— Abgang 


underlivssvulst)  eller  tryk  af  et  strammende  baand 
(strøm pebaand);  andre  gange  synes  aarsagen  at  være  lang- 
varigt,  staaende  arbeide.  Blodaarerne  svulmer  sterkt  op  og 
ligger  som  tykke,  blaa,  snoede,  knudrede  strenge  under 
huden.  Er  ofte  ganske  symptomløse,  men  kan  under- 
tiden give  anledning  til  smerter  og  træthed  og  til  saa- 
kaldte  bensaar  (s.  d.).  Behandlingen  er  bind,  elastisk 
strømpe,  i  slemme  tilfælde  operation. 

Aare,  den  gyldne,  se  H  æmorroider. 

Aare  (gcol.),  se  Gang. 

Aare,  ildsted,  se  Aarestue. 

Aare,  at,  efterligne  aarerne  i  træ  ved  maling.  Dette 
gjøres  ved  hjælp  af  staalkamme  o.  1. 

Aarebetændelse,  se  Aare. 

Aarebrok,  se  Aare. 

Aarefistel,  en  hos  heste  og  homkvæg  efter  aarelad- 
ning  opstaaet  betændelse  i  halsblodaaren  og  omliggende 
væv  med  blodpropdannelse  i  aaren  og  opsvulmning  af 
denne  med  materie  (pus)  i  saaret. 

Aarefod,  en  særlig  uddannet  form  af  svømmefod 
hos  fuglene.  Alle  4  tær  er  forbundet  med  svømmehud ; 
bagtaaen  er  veludviklet  og  vender  indad.  Aarefød- 
de  de  (familien  stega  nopodes),  svømmefugle  med  aare- 
fødder.  Da  fødderne  sidder  langt  tilbage,  gaar  de  daarlig, 
men  foden  er  vel  egnet  til  hvil  paa  klipper,  pæle  o.  1. 
De  er  anselige  fugle,  som  omfatter  ca.  60  arter,  fordelt 
paa  følgende  6  slegter:  slangehalsskarver,  skarver,  tropik- 
fugle,  suler,  fregatfugle,  pelikaner  (s.  d.  artikler).  Saavel 
i  udseende  som  levevis  er  disse  slegter  meget  forskjellige. 
Fælles  for  dem  alle  er  dog,  at  de  udelukkende  lever  af 
fisk,  som  de  kan  tåge  i  store  mængder  (se  Skarv). 
Ved  deres  graadighed  bidrager  flere  af  dem  sterkt  til 
dannelsen  af  guano  (s.  d.). 

Aarehlndebetændelse  (chorioiditis),  se  øiets  syg- 
d  o  m  m  e. 

Aareknttder,  se  Aare. 

Aareladning,  en  operation,  ved  hvilken  man  aabner 
en  blodaare  og  udtømmer  det  mørke,  kulsyreholdige 
blod,  i  regelen  fra  en  lige  under  huden  liggende  aare  i 
albuebøiningen,  idet  man  om  overarmen  knytter  et 
tarklæde  el.  en  aa  r  el  ad  es  no  r,  som  delvis  stanser 
blodstrømmen.  I  tidligere  tid  anvendtes  a.  meget  hyp- 
pig og  ved  utesten  alle  sygdomme;  «snepperten»  var  et 
instrument,  som  fandtes  i  manges  eie,  og  mange  lod  sig 
aarelade  en  eller  to  gange  om  aaret  for  at  befri  sig  for 
mulige  skadelige  stoffe.  Der  skede  mange  misbrug  og 
megen  skade  ved  de  hyppige  blodtab.  Nu  anvendes  a. 
sjeldnere,  men  er  dog  i  de  senere  aar  kommet  noget 
mere  i  brug  (ved  visse  lungebetændelser,  forgiftninger  o.  a.). 
I  dyrlægepraksis  aabnes  i  regelen  en  aare  paa  halsen 
med  et  aareladcjern,  et  trekantet  knivblad  paa  et 
langt  skaft;  med  en  liden  hammer  slaaes  jernet  gjennem 
huden  og  aarens  væg. 

Aarepresse  (toumiquet),  et  apparat  til  at  stanse  en 
blødning  paa  en  arm  eller  et  ben,  enten  ved  at  stramme 
et  baand  ved  hjælp  af  en  skrue  og  derved  presse  puls- 
aaren  sammen  eller  ved  stramt  at  ombinde  en  elastisk 
snor  (gummirør),  som  fastholdes  ved  en  «laas»,  ovenfor 
det  blødende  sted. 

Areskntan,  et  1419  m.  høit  Qeld  i  Jåmtland  i  Sve- 
rige, 1  000  m.  over  sjøeme  i  nabolaget.      Det  naar  ikke 


snegrænsen.  men  er  den  høieste  top  af  et  vidtstrakt 
Qeldparti,  A.-Qeldct.  Storartet  udsigt,  turisthytte,  sana- 
torier 

Aarestrnp,  Carl  Ludvig  Emil  (1800—56).  d.  dig- 
ter.  Udgav  1838  «Digte»,  der  ikke  vakte  opmerksom- 
hed.  Først  1863  blev  han  Igendt  i  videre  kredse,  da 
Chr.  Winther  og  F.  L.  Liebenberg  udgav  hans  «Efter- 
ladte  digte».  A.  har  kun  skrevet  lyrik  og  naar  høiest 
i  sine  erotiske  digte.  Hans  hovedstyrke  ligger  i  evnen 
til  anskuelig  at  male  en  situation,  og  han  dvæler  mere 
ved  de  ydre  plastiske  træk  end  ved  det  indre  liv.  Af 
danske  digtere  staar  han  Oehlenschlåger  og  Chr.  Winther 
nærmest,  af  fremmede  Heine. 

Aarestue  er  fællesbetegnelsen  for  den  ældste  norske 
husform  med  ildsted  midt  paa  gulvet.  Typen  gaar  op 
i  forhistorisk  tid,  men  findes  bevaret  i  en  række 
eksemplarer,  hvoraf  enkelte  endnu  er  i  brug.  Stuens 
inventar  har  været  bænke  langs  væggens  tre  sider  samt 


Aarestue. 

langbord.  I  flere  er  ogsaa  seng  kommet  ind.  Den 
ældste  er  Raulandstuen  paa  Norsk  folkemuseum  med 
runer  ældre  end  1250.  I  Hardanger  findes  en  hel  række, 
tildels  meget  gamle  aarestuer.  Noget  yngre  er  de  i  Sæ- 
tersdalen  bevarede.  Aarestuerne  giver  det  tydeligste  bil- 
lede af  sagatidsinteriøret. 

Aarevingede  (hymenoptera),  en  insektorden,  der  om- 
fatter myrer,  bier  og  hvepse.  De  har  4  klare,  faa- 
ribbede  vinger,  der  ved  kroge  heftes  sammen  under  flugten. 
Munden  er  en  bidemund,  der  ofte  tillige  er  et  sugered- 
skab,  idet  underlæben  danner  et  sugerør,  som  omsluttes 
af  de  forlængede  kjæveflige.  De  vinkelbøiede  følehorn 
bestaar  af  et  faaleddet  skaft  og  en  flerleddet  svøbe. 
Bagkroppens  forreste  del  er  oftest  særdeles  tynd  som 
en  stilk,  saa  at  legemet  bliver  sterkt  indsnøret.  Kun 
hos  plan teh vepsene  (blad-  og  træhvepse)  er  dette  ikke 
tilfældet.  Hos  de  fleste  a.  ender  bagkroppen  med  en 
brod,  lægge-  el.  giftbrod.  Nervesystemet  er  veludviklet, 
særlig  er  hjemeknuden  stor  og  fint  bygget  Forvandlingen 
er  fuldstændig.  Kun  plantehvepsenes  larver  har  lemmer, 
og  har  foruden  de  3  par  forkropsben  6 — 8  par  klamre- 


nahlsfeier  ®  r,  altergang. 
AbendmahUglUlgerØm.  kom- 
ma nikant 

Abentener  ®  n.  eventyr. 

aber  (?)  men. 

Aberglaube  ®  m.  overtro. 

aberKennen  Q)  ftnKJende. 

abermala  ®  p«any,  atter  lg}en ; 
endno  en  gmag. 

aberrant  0  ft  ®  aMgende. 


aberration  (e)  A  (?)  r.  afvigelse, 
vUdfarelM,  forviidelse. 

Aberwitz  0  m,  afUnd ;  ufornufl. 

atMt  @  tilskynde,  understøtte ; 
t\)rolpe. 

abétir  (?)  fordumme. 

Abfahrt  ®  f.  aflr«iM.  bort- 
KJotmI. 

Abfkll  0  m.  aflbld;  skraaning, 
helding. 


abfasaen  0  affåtte,  forfatte; 
fange,  gribe. 

abféimen  0  (af)skumme:  for- 
fine, rarønere. 

abfértlgen  0  aflterdlge:  ekspe- 
dere. 

abflnden  0  arønde,  holde  ska- 
desløs. 

abfleiachen  0  Qeme  Kjødet. 

Abfluss  0  m.  afløb. 


Abfnhr  0  f.  bortKJørsel;  reno- 
vation. 

abfOhren  0  føre  bort.  afiede; 
(aObetale;  dressere;  saare;  aflker- 
dlge  kort. 

Abgabe  0  f.  aflevering;  afglft. 
skat:  tratte,  veksel. 

Abgang  0  m,  afgang;  anuet- 
ning,  salg ;  formlndskelse,  tab ;  tara ; 
affald. 


23 


abginglg— abhftgen 

fødder  paa  bagkropsringene,  hvorved  de'  faar  lighed  med 
somnierfuglelar\'er.  De  øvrige  a.s  kirver  er  mark 
der  lever  som  snyltere  eller  i  galler  (s.  d.)  eller  i 
celler,  der  er  fyldte  med  næringsstof.  De  fleste  ind- 
spinder  sig  før  forpupningen  i  en  kokon.  Aandscvneme 
er  høiere  udviklet  inden  denne  orden  end  hos  noget 
andet  hvir>'elløst  dyr,  og  hos  nogle  findes  et  sterkt  ud- 
præget  samfundsliv  med  en  gjennemført  arbeidsdeling, 
der  minder  om  de  menneskelige  samfund  (se  art.  om  de 
enkelte  hovedafdelinger).  Ordenen  er  udbredt  over  hele 
jorden  og  tæller  i  Norge  vistnok  et  par  tusen  arter. 
For  dens  systematik  spiller  «cellerne»,  der  dannes  ved 
vingeribbernes  forgrening,  en  vigtig  rolle. 

Aarflot,  norsk  bondeslegt,  som  gjennem  flere  led  har 
udmerket  sig  ved  oplysning  og  almenaand:  Sivert 
Knudsen  A.  (1759 — 1817)  var  skoleholder  i  sin  føde- 
bygd,  Ørsten  sogn  paa  Søndmør,  senere  lensmand  i 
Volden.  Paa  sin  gaard  Ekset  anlagde  han  et  bogtryk- 
keri  og  udgav  «Norsk  landboblad»  og  flere  økonomiske 
skrifter.  Han  skjænkede  Volden  et  bibliotek,  holdt  søn- 
dagsskole og  gav  i  hungersaarene  anvisning  paa  brød- 
surrogater.  I  1809  blev  han  dannebrogsmand.  Hans 
datter,  Bert  he  Canutte  A.  (1795—1859),  var  religiøs 
forfatterinde.  Hendes  samling  aandelige  sange  «Troens 
frugt»  hører  til  den  vestlandske  almues  mest  læste  op- 
byggelsesskrifter  (9  opl.  1874).  En  samlet  udgave  af 
hendes  skrifter  udkom  i  Bergen  1856 — 62  under  titelen 
«Smuler  til  næring  for  livet  i  Gud>,  I — V.  Aaret  efter 
hendes  død  udkom  hendes  selvbiografi.  Hendes  broder, 
Rasmus  Sivertssøn  A.  (1792 — 1845),  postaabner,  fra 
1816  lensmand  i  Volden,  overtog  bogtrykkeriet  og  udgav 
forskjellige  tidsskrifter  til  folkcoply  sn  ingens  fremme 
(«Landboavisen)> ;  han  repræsenteredc  Romsdals  amt  paa 
stortingene  1824,  1827—28,  1833  og  1839  og  var  valgt 
1845,  da  han  døde.  Hans  søn,  Mauritz  Andreas  Ras- 
mussen A.  (1821 — ),  fortsatte  med  trykkeriet  og  udgav 
«Postbudet»  og  «Norsk  landbrugstidendc».  Han  repræ- 
senterede  Romsdals  amt  paa  stortingene  1854 — 88,  hvor 
han  stedse  sluttede  sig  til  Joh.  Sverdrup.  I  1882  udgav 
A.  «Odelsbonden  om  grundloven  i  dens  hovedbestem- 
melser», et  forsøg  paa  en  imødegaaelse  af  det  juridiske 
fakultets  betænkning  om  kongens  sanktionsrct  i  grund- 
lovssager.  Rasmus  og  Mauritz  A.  stod  Ivar  Aasen  nær; 
i  Rasmus  A.s  bogsamling  fandt  den  unge  Aasens  læse- 
lyst sin  første  næring. 

Aarfttgl  el.  or  fu  gl  (ieirao),  slegt  af  hønsefugle,  har 
kort,  hvælvet,  sterkt  neb.  Over  øiet  en  nøgen,  rød,  vortet 
plet,  som  under  forplantningstiden  hos  bannerne  er  opsvul- 
met.  Mellemfoden  Qærklædt,  tærne  nøgne  med  en  kam  af 
skjæl.  Kjønnene  meget  ulige.  For  det  meste  stationære  skog- 
fugle,  som  lever  paa  marken  og  i  trærne  og  nærer  sig  af 
plantedele  og  af  insekter  (særlig  ungerne).  Lever  i  polygami, 
samles  om  vaaren  paa  aabne  pladse  i  skogen  (legepl.),  hvor 
bannerne  spiller  og  kjæmpcr  om  hunnerne.  I  Skandi- 
navien  2  arter:  1.  A  ar  fu  gl  (t.telrix),  hannen  (aarhane) 
sort  med  blaalig  glans  over  hals,  bryst  og  ryggens  bagre 
del,  en  skjult  hvid  plct  paa  vingerne,  halen  sterkt  klø- 
vet, de  yderste  halefjær  udadbøiet.  Længde:  480 — 590 
mm.  Hunnen  (aarhøne)  rustbrun  med  sorte  og  hvide 
spetter,  struben,  brystet  og  bugen  lysere.  Halen  kløvet, 
men  mindre  end  hos  hannen.  Findes  udbredt  over  største- 


Aarflot— Aarhus  amt 


24 


delen  af  Europa,  overskrider  hos  os  mod  nord  sjelden 
Finmarkens  grænse.  Lever  om  sommeren  vfesentlig  af 
frø,  bær,  blade  og  insekter  og  om  vinteren  af  birke- 
knopper  og  enebær.  Eggene  (omkr.  8)  lægges  i  lyngen 
eller  under  buske.  2.  Tiur  (i.  urogallus),  hannen  sort 
med  metalglans,  halsen  og  forreste  del  af  ryggen  graa- 
vatret,  vingerne  brunvatret,  halen  afrundet.  Længde  omkr. 
900  mm.  Hunnen  (røi)  spettet  og  vatret  af  rustgult, 
sort  og  hvidt.  Længde  600 — 650  mm.  Almindelig  i 
vore  naaleskoge  helt  op  til  Finmarken,  paa  Vestlandet 
sjeldnere  end  foregaaende  art.  Nærer  sig  om  sommeren 
som  aarfuglen,  om  vinteren  væsentlig  af  bamaale.  Eggene 
(omkr.  8)  lægges  paa  marken  i  skogen.  —  Bastarder 
mellem  røi  og  aarhané,  rak  kei  f  ugle,  ikke  ualminde- 
lige.  Rakkelhanen  i  farv^e  og  størrelse  en  mellemting 
mellem  tiur  og  aarhane,  rakkelhønen  ligner  en  liden 
røi;  halen  hos  begge  tver.  Sjeldnere  forekommer  ba- 
starder mellem  aarfugl  og  rype,  rypeorre,  og  endnu 
sjeldnere  mellem  tiur  og  rype,  rype  ti  ur,  samt  mellem 
aarfugl  og  jerpe. 

Aargau  [dr-Jy  frugtbar  og  veldyrket  kanton  i  det 
nordlige  Schweiz  ved  Rhinen,  1  404  km.'  med  207  OOO 
indb.,  tysktalende,  over  halvdelen  protestanter.  Vigtig 
bomuldsindustri  og  straafletning  (sysselsætter  30  OOO 
mennesker,  hovedsæde  i  Wohlen).  Mange  gamle  borge> 
f.  eks.  Habsburg. 

Aar-glet8Cheme  [dr"],  de  mægtige  jøkler  ved  Finster- 
aarhorn  i  Berneralperne  i  Schweiz,  paa  grænsen  af  kan- 
toneme  Bern  og  Wallis,  hvor  elven  Aar  har  sit  udspring. 

Aarhundrede  el.  sekel,  et  tidsrum  af  100  aar, 
regnet  fra  begyndelsen  af  et  hundrede,  f.  eks.  det  20 
aarh.  fra  1  janr.  1901  til  31  decbr.  2000.  Denne  op- 
fatning  af  sagen  støttes  paa  kronologien,  der  ikke  ved- 
kjender  sig  noget  aar  0,  men  som  er  gaaet  umiddelbart 
fra  aar  1  før  Kr.  til  aar  1  efter  Kr.,  saa  at  det  første^a. 
sluttede  med  31  decbr.  100. 

Aarhus,  Jacob  Madsen  (1 538—86),  prof.  ved  Kbh.s 
universitet  først  i  klassisk  filologi,  senere  i  teologi,  skrev 
et  høist  merkeligt  skrift  «De  literis»  (1586),  hvori  han 
søger  at  gi  ve  en  systematisk  udsigt  over  sproglydene,. 
idet  han  gaar  ud  fra  taleredskabernes  stilling,  og  hvorved 
han  har  vundet  navn  som  «den  nyere  tids  ældste  fonetiker». 

Aarhus,  Jyllands  hovedby,  Danmarks  næststørste 
kjøbstad,  55  193  indb.,  ligger  hvor  Aarhus  aa  munder 
ud  i  Aarhus  bugt  («Aarhus»  betyder  «aamunding»). 
Havnen  er  Jyllands  bedste.  A.  er  Jyllands  første 
indførselsby,  har  desuden  temmelig  stor  industri 
(bl.  a.  margarin);  den  er  den  største  garnisonsby  uden- 
for  Kjøbenhavn,  er  bispesæde  og  har  nye  institutioner  med 
smukke,  monumentale  bygninger  f.  eks.  Aarhus  teater,  stats- 
biblioteket,  toldkammeret  (bygget  af  Kampmann).  Trods. 
sin  ælde  har  A.  fra  fortiden  ikke  meget  værdifuldt  ud 
over  kirkerne:  den  prægtigc  domkirke.  St.  Clements, 
den  længste  kirke  i  Danmark,  og  Vor  Frue.  Til  A. 
hører  smukke  anlæg  og  bakkede  skoge  (Ris  og  Marselis- 
borg  skoge).  1898  kjøbte  byen  Marselisborg  gods,  paa 
hvis  grund  er  opført  (af  Kampmann)  Marselisborg  slot. 
I  A.  er  norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  t 
Kjøbenhavn. 

Aarhus  amt,  Danmark,  2  510  km.'  med  196  265  indb. 
(hvoraf  byeme  Aarhus,    Horsens,  Silkeborg  og  Skander- 


abgMnglg  (f,  let  ofsxrttelig,  {(ang- 
bnr.  8øgt :  slidt,  kasscrct ;  bort- 
kommet, forlagt. 

abgebrannt  (t)  brandlldt ;  lens 
uden  penge). 

abgedroschen    (1)    rorterskct. 

trlviel. 

abgefeimt  (t)  forslagen,  rafn- 
neret. 

abgelebt  ø  skrobellg.   udievct. 


abgelegen  (\)  af^ldesltggcnde. 

abgemessen  (t;  afmaait. 

abgeneigt  (t)  utilboiellg,  ugun- 
stig stemt. 

abgenntzKf)  forslidt,  fortersket. 

Abgeordneter  <t;  m,  rigsdags- 
mand.deputeret.  Abgeordneten- 
haua  ij)  n,  deputeret kammer,  rlgs- 
dag. 

abgeaagt  ^   afgjort,   erklæret. 


abgeschabt  (t)  lasiidt. 

abgeschleden  it)  afsondret.  en- 
som; afdød. 

abge8Chlliren(r,nfRlebet:  sleben. 

Abgeachmacktheit  ^i  f,  Oau- 
hed,  flause. 

abgeatanden  (i)  doven,  harsk. 

abgezehrt  (t>  udtæret. 

Abgezogenneit^  r,  afsondring, 
ensomhed. 


I      Abgleasnng  (t)  r.  udheldning. 

afklaring:  arstøbning. 
I       abgleichen    \Jij  jevne,    glatte: 

balancere,  saldere;    planere,  nlvel- 
I    lere. 

AbgOtt  (i)  m.  afgud. 
I        AbgtiSS    ;r;  m.    aPieldnlng.    af- 
I    heldt  vvdske;    af^tobning;   aflob^- 
j    rør. 
I        abhltgen  f;  indhegne. 


25 


Aarhus  stift— Aarstad 


26 


borg  tæller  88  469),  begrænses  af  Kattegat  fra  Horsens 
fjord  i  syd  til  Kalø  vik  i  nord  og  naar  ind  til  midten 
af  Jylland.  Øeme  Endelave,  Tunø,  Alrø,  og  Vaarsø  hører 
til  Aarhus  amt  I  amtet  ligger  «Høijylland»  med  Eier 
Bavnehøi  og  Himmelbjerget,  med  Midtjyllands  sjøer  og 
Gudenaaens  øvre  løb.  Jyllands  skogrigeste,  næst  frugt- 
bareste  amt.  Udgjorde  indtil  1867  to  amter  (Gammel 
Aarhus  amt  og  Gammel  Skanderborg  Amt). 

Aarhus  stift,  Danmark,  6  414  km.'  med  380483  indb., 
omfatter  Aarhus  og  Randers  amter,  af  Holbæk  amt  Samsø, 
af  Veile  amt  Bjerge  og  Hatting  herreders  sogne,  af  Vi- 
åx>rg  amt  Hovlbjerg,  Lysgaard  og  Hids  herred. 

Aaring  (oldn.  drangr\  aarsvekst,  afgrøde,  vistnok 
samme  ord  som  «aargang»  (sml.  «aarvei»). 

Aarmand  (oldn.  drmair,  af  årr,  tjener)  var  i  Norges 
middelalder  navnet  paa  en  for  det  meste  lavættet  gaards- 
foged,  særlig  paa  kronens  eller  kirkens  godser.  Han 
skulde  underholde  sin  herre,  naar  denne  paa  sine  reiser 
gjestede  gaarden,  og  var  ti  Hige  hans  ombudsmand  i  de 
forskjelligste  anliggender.  Kongens  aarmand  forvaltede 
krongodset  i  sit  distrikt,  udøvede  politi-,  paa  tale-  og 
eksekutionsmyndighed,  var  skatteopkræver,  mandtalsfører, 
opnævnte  nævndemænd  til  lagtinget  etc.  og  kunde  her- 
under kræve  støtte  hos  den  nærmestboende  lendermand. 
I  det  12  og  13  aarh.  afløstes  de  af  sysselmændene ;  kun 
biskoppelige  aarmænd  nævnes  endnu  i  det  14  aarh.  og 
staar  da  under  provsternes  tilsyn. 

Aarrestad,  Sven  (1850—),  n.  afholdsmand,  var  en 
tid  lærer,  kjøbte  i  1870-aarene  en  gaard  i  Sande,  hvor 
han  siden  har  været  bosat,  overtog  1883  redaktionen  af 
afholdsbladet  «Menneskevennen».  Ved  denne  virksomhed 
og  ved  talrige  foredrag  paa  afholdsmøder  og  kongresser 
er  han  blevet  afholdspartiets  ledende  mand.  Medlem  af 
brændevinslovkomiteen  1889  og  af  den  komite,  som  ud- 
arbeidede  udkast  til  loven  af  1904  etc.  StorUngsrepræsen- 
tant  for  Jarlsberg  og  Larvik  amt  1892—94,  1906—08. 

Aarring  kaldes  aarstilveksten  i  de  plantevæv  (ved, 
bast,  kork),  som  fremkommer  ved  et  kambiums  virk- 
somhed. A.  danner  koncentriske  ringe,  som  dog  kun  i 
veden,    og   da   særlig   hos   træagtige   vekster,    er    skarpt 


Aarringe: 

fremtrædende.  De  markeres  ved  den  ofte  tydelige  grænse- 
linje,  som  vekstens  ophør  under  vinterdvalen  afsætter, 
idet  nemlig  to  indbyrdes  forskjellige  lag  her  kommer 
til  at  støde  direkte  til  hinanden,  den  sidst  paa  sommeren 
dannede  «høstved»  og  narøte  aars  «vaar\'ed».  Antallet 
af  vedens  aarringe  angiver  plantens  alder. 

Aars,  Jacob  Jonathan  (1837 — ),  n.  sprog-  og 
skolemand,  har  siden  1858  virket  i  skolens  tjeneste. 
A.  tog  filologisk  embedseksamen  1860  og  oprettede  1863, 
sammen  med    P.  Voss,    den    efter   dem    begge   benævnte 


Abhang  (i)  m,  skraaning,  bakke- 
hekl.  li.  bratlænde. 

abhangend  (t)  «kraa,  heldende. 

abbaspe]n(t)afbK8pe:  aQaake. 

abhftnten  {^  flåa  (skindet  af); 
skifte  ham;  myte,  fælde  (]«r. 

abhold  X)  u^nstig.  alt  aodet 
end  huld. 

abbolzen  ø  afskoge.  kniste. 

abbor  ®.  abhorrer  (?)  afsky. 


abhorrence  (e)  afsky. 

abhUten  0  afgnesse. 

abide  (5*)  bie.  vente  paa:  tnale. 
udstaa;  forblive,  bo,  opholde 
sig. 

ablld  se  apaid.    abildgraa  — 

(t)  npfelgrau    —    @  dapple-grcy    — 
(f)  gris  pommclé. 

abillty  ^>)  dygtiglied. 

abtme  (f}  m.  afgrund. 


Abbang— Abkommeii 

skole  i  Kra.,  efterhaanden  en  af  landets  største  og  mest 
anseede.  A.s  fag  har  været  græsk,  oldnorsk  og  norsk. 
I  1864  udkom  hans  «Udvalgte  norske  oldkvad». 
Hans  virksomhed  som  norsklærer  er  bicvet  af  epoke- 
gjørende betydning,  idet  hans  « Retskrivningsregler  til 
skolebrug»,  der  udkom  1866  og  senere  foreligger  i  16 
udgaver,  er  autoriseret  som  norm  for  dansk-norskens 
skrivemaade  her  i  landet.  Hans  interesse  for  græsk 
aandsliv  har  sat  frugt  i  det  populær- filosofiske  verk 
«Sokrates  skildret  gjennem  oversættelser  af  Platon»  (1881). 
Endel  videnskabelige  filologiske  undersøgelser  har  han 
offentliggjort  i  forskjellige  tidsskrifter.  A.  har  været 
medlem  af  flere  komiteer  til  udredning  af  pædagogiske 
spørsmaal  og  reformer. 

Aars,  Kristian  Birch-Reichenwald  (1868—), 
foregaaendes  søn,  tog  doktorgraden  1897  og  har  udgivet 
flere  filosofiske  og  natunidenskabelige  skrifter  og  af- 
handlinger:  «Tanker  og  syn»  (1894),  «Indledning  til 
psykologien»  (1898)  og  «Zur  psychologischen  Anal3rse  der 
Welt»  (1900),. «Zur  Biogenese  der  spontan  erreglen  Emp- 
findungen»  (1900)  etc. 

Aars,  Sofus  (1841—),  n.  forfatter.  Siden  1879  fuld- 
mægtig  i  Departementet  for  handel,  sjøfart  og  industri. 
Udgav  i  1886  «I  skoven»  (2  øgede  udg.  1902),  en  række 
stemningsfulde,  klart  udformedejagt- og  naturskildringer. 
Siden  fulgte  «Skovinteriører»  (1890),  «Her  og  der»  (1894) 
samt  «Onkel  Jakob  og  andre  dyr»  (1899). 

Aarsag  kaldes  det,  som  fremkalder  en  forandring. 
Denne  kaldes  da  virkning  eller  følge.  Den  fuldstændige 
aarsag  er  alle  omstændigheder,  der  medvirker  til  at 
hidføre  forandringen.  Naar  én  eller  enkelte  af  disse 
særlig  udpeges  som  aarsag,  fonidsættes  de  øvrige  som 
kjendte  eller  givne  «betingelser».  At  enhver  forandring 
er  led  i  en  sammenhæng  af  aarsager  og  virkninger  er 
forudsætning  for  al  videnskabelig  erkjendclse,  der  dog 
■  ikke  vil  nøies  med  at  fastslaa  den  konstante  tidssammen- 
hæng  mcllem  aarsag  og  virkning,  men  stræber  efter  at 
se  overensstemmelsen  mellem  dem  som  «grund  og  følge». 

Aarsleff,  Carl  (1852—),  d.  billedhugger,  professor 
ved  Kunstakademiet  i  Kbh.,  er  elev  af  Jerichau  og  re- 
præsenterer  den  retning,  der  nærmest  fortsætter  Thor- 
valdsens virksomhed.  Hans  hovedverker  «Den  fortabte 
søn»  og  «Abel»  tilhører  Statens  museum  for  kunst  i 
Kjøbenhavn. 

Aarsskud  kaldes  de  i  løbet  af  én  vegetationsperiode 
dannede  skud  hos  en  fleraarig  plante.  Hos  vore  træ- 
agtige vekster  er  aarsskuddene  nedtil  begrænsede  af 
knopsporerne,  d.  e.  merkerne  efter  de  afTaldnc  knopskjæl, 
som  har  omgivct  skuddene  under  deres  knopstadium. 

Arstad,  Søren  Tobias  (1861—),  n.  politiker  og  em- 
bedsmand,  er  født  i  Stavanger,  hvor  han  1884  nedsatte 
sig  som  sagfører,  indvalgtes  i  kommunestyret  og  blev 
ordfører.  Paa  stortinget  sad  han  1898 — 1900  (formand 
i  konstitutionskomiteen).  Da  ministeriet  Steen  undergik 
en  delvis  fornyelse,  blev  han  6  november  1900  udnævnt 
til  statsraad.  Sammen  med  den  Blehrskc  regjering  fra- 
traadte  han  21  oktober  1903,  hvorefter  han  s.  a.  blev 
udnævnt  til  sorenskriver  i  Ryfylke. 

Aarstad,  herred  i  Søndre  Bergcnhus  amt,  21  km.* 
med  4  708  indb.,  d.  e.  229  pr.  km.'  Herredet,  der 
svarer  til  Aarstad   prestegjeld    og  sogn,    støder  umiddelf 


abfmer  (f)  styrte  i  afgrunden, 
ødeUegge,  fordjierve:  søle  til. 

ab  jagen  (t)  forjage.  Jage  træt; 
oQaskc. 

abject  ©  &  (r)  lav.  ussel,  for- 
agtelig. 

abjection  (c)  &  f)  f.  ydmygclse : 
(f)  Invtied.    foragtelighed.    usselhed. 

abjuration  (e)  &  ^  f.  afsver- 
gclse. 


abjure  ^),  abjurer  ©  af- 
sverge. 

abkanzeln  ®  ^«^^  (tillyse)  fra 
pnvl<estolen ;  livse  (en)  tclcsten. 

abkargen  d)  iinibe  paa. 

abkehlen  (t)  skjære  struben 
over  paa. 

Abklatscb  (t)  m,  aflrjk.  dlclié ; 
svag  kopi. 

Abkommen  ®  n.  forældclse 


27 


Abktfmmling— abliegen 

bart  op  til  Bergens  by,  og  en  stor  del  af  herredet  er 
nærmest  at  betragte  som  en  forstad  til  samme.  Her  er 
ikke  liden  fabrikdrlft.  En  af  herredets  største  gaarde, 
Aarstad  (tidligere  Aalrekstad),  var  i  oldtiden  kongsgaard. 
Af  dennes  eiendomme  afstod  Olav  kyrre  i  1070  den  for- 
nødne grund  til  anlæg  af  kjøbstaden  Bergen. 

Aarstider  betegner  aarets  hovedafsnit,  hvis  forskjel- 
ligheder  beror  paa  solens  skiftende  stillinger.  De  4 
astronomiske  a.  vaar — sommer — høst — vinter  (*Vi — 
'Va — **/» — *7i«)  er  skarpt  adskilte  i  modsætning  til  de 
naturlige  el.  meteorologiske  a.,  hvis  karakter 
især  af  hænger  af  stedets  beliggenhed  paa  jordoverfladen, 
høideforhold  o.  1.  I  den  hede  zone  er  der  faktisk 
kun  to  a. :    regntiden  og  tørketiden. 

Aartld,  forældet  (dansk),  aarlig  sjælemesse  for  en  af- 
død  (oldn.  iiéir,  gudstjeneste). 

Aartlfosseme,  vandfald  (9.2  m.)  i  elven  Tinne  paa 
grænsen  mellem  Gransherred  og  Hitterdal  herreder, 
Bratsberg  amt. 

Aarvak,  se  Alsvinn. 

Aarø,  0  i  Slesvig,  i  Lillebelt,  udenfor  Haderslevfjord. 
A  a  r  0  b  y,  poststation  paa  indsiden  af  øen,  Aarøsund, 
havn  og  jernbanestation  paa  fastlandet. 

Aarøe,  Bendt  Chr.  Mogens  (1828—86),  d.  officer, 
der  ud merkede  sig  saavel  i  treaarskrigen  som  i  krigen 
1864,  hvor  han  udnævntes  til  kaptein  og  var  fører  for 
cAarøes  flyvende  korps». 

Aarøsund,  navn  paa  sundet  mellem  Nøtterø  i  vest 
samt  Store  og  Lille  Aarø  i  øst,  Nøtterø  herred.  Tillige 
navn  paa  en  samling  huse  paa  vestsiden  af  dette  sund, 
149  indb. 

Aas,  John  (1793—1867),  født  paa  Røros,  indskrevet 
1813  som  den  første  student  ved  det  norske  universitet. 
Død  som  sogneprest  til  Gjerstad.  Skrev  bl.  a.  «Gjerestads 
præstegjæld  og  præster»  (Risøer  1869). 

Aas,  flertal  æser,  det  norrøne  ord  for  «gud».  Ordet* 
gjenfindes  i  alle  germanske  sprog.  De  bor  med  a  åsyn- 
jer ne  (gudinderne)  i  Aasgaard.  Deres  tal  angives  for- 
skjellig; i  sin  Edda  siger  Snorre,  at  der  er  12  æser,  men 
nævner  14  (Odin,  Tor,  Balder,  NJ9rd,  Frøy,  Ty,  Brage, 
Heimdal,  H9d,  Vidar,  Vale,  Ull,  Forsete  og  Loke)  og 
ISaasynjer  (Frigg,  Saga,  Eir,  Gevjon,  Fulla,  Frøyja,  Sjovn, 
Lovn,  Var,  Vaar,  Syn,  Hlin,  Snotra,  Gnaa  og  Hnoss). 

Aas  (geol.).  Ved  aascr  forstaaes  lange,  indtil  70  m. 
høie  rygge  af  grus  og  sand.  De  er  i  samme  egn  om- 
trent parallele  og  sender  ud  smaa  sidegrene.  De  findes 
i  tidligere  isdækkede  lande  og  er  parallele  med  bevægel- 
.sesretningen  for  istidens  bræer.  Deres  retning  er  uaf- 
hængig  af  mindre  ujevnhcder  i  tærrænet;  men  de  følger 
de  større  dale.  Aaser  i  sin  mest  typiske  form  findes  i 
det  mellemste  Sverige,  hvor  enkelte  har  en  længde  af  over 
200  km.  De  er  ogsaa  beskrevet  fra  vort  land,  saaledes 
fra  Jæderen,  Rørostrakten  og  Finmarken.  Sin  oprindelse 
skylder  de  virksomheden  af  de  under  bræeme  rindende 
vandløb,  og  de  er  sandsynligvis  afleiret  lige  i  brækanten. 

Aas,  herred  i  Akershus  amt,  92  km.*  med  2  990  indb., 
d.  e.  33  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Aas  preste- 
gjeld med  Aas,  Kroer  og  Nordby  sogne,  ligger  lidt  øst 
for  Drøbak.  Det  er  for  en  stor  del  en  frugtbar  egn,  og 
agerbruget  staar  ganske  høit.  Tæt  ved  Aas  hovedkirke 
ligger  Norges  landbrugshøiskole. 


Aarstider— Aasen 


28 


Aas,  jernbanestation  med  mange  omliggende  huse  ved 
Smaalensbanens  vestre  linje,  Aas  herred,  Akershus  amt 
(32  km.  fra  Kristiania).     228  indb. 

Aas  landbrugsskole,  se  Norges  landbrugshøi- 
skole. 

Aasebrekkeme,  et  af  Telemarkens  vakreste  punkter 
ved  hovedveien  gjennem  Flatdal  i  Seljord  herred,  Brats- 
berg amt. 

Aasen,  Hans  Olsen  (1559?— 1673),  opdageren  af  de 
malmforekomster,  som  1645  foranledigede  anlægget  af 
Røros  kobberverk,  var  en  bonde,  som  omkr.  aar  1600 
indvandrede  fra  Hårjedalen  til  egnen  om  Røros,  hvor 
han  ryddede  gaarden  (Hitter-)Aasen,  som  han  af  U.  F. 
Gyldenløve  i  sin  høie  alderdom  fik  til  odel  og  eie  som 
løn  for  sin  opdagelse.  Hans  billede  findes  i  Røros  kirke. 
A.  blev  stamfar  til  en  udbredt  slegt  Aas,  hvorom  se  A. 
R.  Prytz :  «Stamtavle  over  H.  O.  Aasens  efterkommere» 
(Røros  1901). 

Aasen,  Ivar  (1813—96),  n.  sprogforsker  og  forfat- 
ter, født  paa  Søndmør,  bereiste  1842 — 46, 1851—58  omtrent 
hele  Norge  for  at  indsamle  sprogmateriale,  udgav  1848 
«Det  norske  folkesprogs  grammatik»,  i  1850  «Ordbog 
over  det  norske  folkesprog».  I  2  udgave  af  disse 
verker  («Norsk  grammatik»,  1864,  «Norsk  ordbog  med 
dansk  forklaring»,  1872 — 73)  er  planen  helt  bestemt  af 
bestræbelsen  for  at  skabe  et  fællesmaal  for  alle  dialekter. 
Herved  blev  Aasen  grundlæggeren  af  «det  norske  lands- 
maal»,  der  i  første  linje  hviler  paa  de  ældste  vestlandske 
maalfører,  en  og  anden  gang  under  hensyntagen  til  old- 
norsken. Som  sprogforsker  udmerkede  Aasen  sig  ikke  bare 
ved  sin  selverhvervede 
sikre  metode,  men  ogsaa 
ved  sin  udprægede  kunst- 
neriske sans.  Hertil  kom- 
mer en  aldrig  svigtende 
paalidelighed  samt  de  kla- 
reste og  konciseste  defini- 
tioner.  Foruden  de  nævnte 
hovedverker  udgav  han  og- 
saa flere  høist  fortjenst- 
fulde  specialarbeider,  som 
«Prøver  af  landsmaalet  i 
Norge»  (1853  og  1899), 
«Norske  ordsprog»  (1856 
ogl  887),  «Norsk  navnebog» 
(1 878).  Foruden  som  sprog- 
forsker udmerkede  Aasen 
sig  ogsaa  som  digter.  1 1855 
udkom  hans  populære 
syngespil  «Ervingen»,  der 
har  oplevet  4  oplag;  i  1863 
udgav  han  under  titelen 
«Symra»  (d.  e.  anemone)  en  samling  digte,  hvoraf 
mange  er  blevet  ligefrem  til  folkcsange.  Ogsaa  en  række 
mindre  prosaiske  arbeider  stammer  fra  hans  haand.  Her- 
ved skabte  Aasen  den  klassiske  stil  for  landsmaalet,  saavel 
for  den  simple  fortælling  som  for  det  lyriske  digt.  Deri 
ligger  forklaringen  til,  at  hans  mønsterform  saa  hurtig 
tilegnedes  af  samtiden.  [Lit.:  «Norsk  forfatterlex ikon» ; 
Vislie*s  indledning  til  «Ivar  Aasens  udvalgte  skrifter»; 
Hj.  Falk:   «Ivar  Aasen»  i  «Arkiv  f.  nord.  fil.»,  XIII,  376  flF.] 


Ivar  Aasen. 

Efler  Joh.  Nordhagens  radering. 


oitining.  overenskomst,  nrrange- 
ment,  forlig. 

Abkttmmllng  0  m,  enerkom- 
iner.  ætling. 

abkUndigen,  abkfinden  0  til- 
lyse: aflyse. 

Abkunft  0  r.  oprindelse.  her- 
komst. 

ablactate  (^v  ofVænne. 

abladen  ø  afltesse;  losse. 


Ablage  0  f.  afloTggelse;  op- 
lagCssted),  magasin. 

ablagem  0  afleire,  afWctte, 
lagre:    aflagres  (modnes,  forædics). 

Ablaas  Ø  m,  onøb,  udløb; 
kloak;  afslog.  robåt:  aflad,  synds- 
Torladelse. 

ablaasen  0  aflede,  aflappe: 
aflade,  afstaa  tru :  overlade, 
sielge. 


AblaufØm,  afløb,  udieb;  (vek- 
sels)  forfald;  udgang,  ende. 

ablanføn  Ø  løbe  ned,  bori.  af- 
sted;  afiM^iIe;  hengaa,  forløbe,  ud- 
løbe;  forfalde. 

Ablant  0  m.  aflyd. 

ablMutern  Ø  lutre.  klar«. 

ablaze  (c)  l  brand,  I  lys  lue. 

able  fp)  istand,  dygtig  (til). 

able  0  m.  (zool.)  skalle. 


ablehnen  ø  a(\'ende,  atbøde, 
afklaa,  tilbogevise;  vicgre  sig  ved; 
forkaste. 

ablenketl  ø  anMle,  bortlede; 
bøie  af. 

ableret  (f)  m.  flskehaav. 

ablesen  (t;  aOnwe ;  (aObøate,  (af>- 
plukke.  sanke. 

ablette  (f^   f.  (zool.)  hvidskalle. 

abliegen '0  ligge  afsldcs.  ligge 


29 


Aasen— Aat 


30 


Aasen,  herred  i  Nordre  Trondhjems  amt,  143  km.* 
med  2  173  indb.,  d.  e.  17.6  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer 
til  Aasen  sogn  under  Frosten  prestegjeld,  ligger  paa 
nord-  og  østsiden  af  Trondhjemsfjordens  arm  Aasen- 
fjorden.  Inden  herredets  grænser  ligger  flere  ganske  store 
vande. 

Aasene,  herred  i  Søndre  Bergenhus  amt,  75  km.' 
med  1  625  indb.,  d.  e.  21.6  pr.  km.'  Herredet,  der  sva- 
rer til  Aasene  sogn  under  Hammer  prestegjeld,  ligger 
paa  nordspidsen  af  Bergcnshalvøen  imellem  SørQorden 
og  ByQorden  med  SalhusQorden.  Ved  Salhus  i  herre- 
dets nordre  del  er  en  ganske   stor  trikotagefabrik. 

Aaser,  Peter  Hansen  (1848—),  n.  læge,  blev  i 
1882  by  læge  og  i  1891  overlæge  ved  epidemisygehuset 
paa  Ullevaal  i  Kristiania.  Bekjendt  ved  talrige  bakteri- 
ologiske undersøgelser  f.  eks.  af  tyfoidfeber,  men  særlig 
af  difteri  og  difteriserum,  hvilket  sidste  han  bl.  a.  har  en 
væsentlig  fortjeneste  af  at  have  faaet  indført  i  Norge.  Har 
tåget  initiativet  til  og  har  i  en  række  aar  bestyret  Kri- 
stiania kommunale  difteriserum institut  paa  Ullevaal. 
Aaser  er  den  første,  som  har  forsøgt  at  stanse  begræn- 
scde  difteriepidemier  f.  eks.  i  kaserner  ved  at  undersøke 
samtlige  individer  paa  difteribaciller  for  ogsaa  at  faa 
isolerct  «bacillebærerne»,  d.  e.  individer  med  difteriba- 
ciller,  men  uden  sygelige  symptomer. 

Aaseral  (fomdsætter  oldn.  Asardll,  af  åss,  gud,  sær- 
lig guden  Tor,  og  et  ord  for  tempel,  svarende  til  gotisk 
alhs;  her  har  altsaa  været  et  tempel  for  Tor;  hermed 
kan  sammenlignes  Ulleraal  i  Norderhov  herred,  egentlig: 
guden  Ulls  tempel),  herred  i  Lister  og  Mandal  amt, 
869  km.'  med  1  303  indb.,  d.  e.  1.6  pr.  km.'  Herredet, 
der  svarer  til  Aaseral  prestegjeld  og  sogn,  er  en  fuld- 
stændig  fjeldbygd  omkring  Mandalselvens  øvre  del.  Kvæg- 
avl  er  hovednæringsvei.  Ved  nord  vestsiden  af  Lagnevandet 
ligger  Aaseral  sanatorium. 

Aasgaard,  herred  i  Romsdals  amt,  64  km.'  med  629 
indb.,  d.  e.  9.9  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Aas- 
gaard sogn  under  Stangvik  prestegjeld,  ligger  paa  øst- 
siden af  Halsefjorden  (længer  inde  kaldt  Stang\'ikfjorden) 
omkring  dennes  arm  AasgaardQorden. 

Aasgaardsrei,  urigtig  litterær  form,  skabt  af  A.  Faye 
efler  Willes  forklaring  (1786):  «Asernes  færd»,  optaget 
af  P.  A.  Munch  og  af  Welhaven  i  hans  bekjendte  digt, 
se  Oskorei. 

Aasgaardstrand,  ladested  med  412  indb.  ved  Kri- 
stianiaQorden  i  Jarlsberg  og  Larvik  amt  noget  sønden- 
for  Horten.  Stedet,  der  allerede  nævnes  som  ladested  i 
midten  af  det  17  aarh.,  er  nu  særlig  bekjendt  som  et 
vndet  sommeropholdssted  (badested). 

Aasmnndtveit,  Tallef  Thorkelsen  (1785—1843), 
træskjærer  i  Telemarken,  skar  paa  skabe,  senge,  tiner 
etc.  Hans  arbeider  udmerker  sig  ved  originalitet  i 
motivvalg,  smagfuld  udførelse  og  ren  skur. 

Aasnes,  herred  i  Hedemarkens  amt,  607  km.'  med 
4  753  indb.,  d.  e.  8  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
Aasnes  prestegjeld  med  Aasnes,  Gjesaasen  og  Finskogen 
TGretvik)  sogne,  ligger  omkring  dommen  og  dens  bielv 
Flisa  (Flisenelven).  Den  sidstnævnte  elv  danner  den 
ganske  betydelige  Kjeldaasfoss,  nogenlunde  i  nærheden 
af  det  fra  krigshistorien  bekjendte  pas  Trangen.  Her- 
redet maa  for  en  væsentlig  del  betegnes  som  en  skogbygd. 


mod- 


ftin    lid     (og    godgjøre    sig. 
nes). 
ablatlon  @  ft  0  vaskning.  ren- 


I  løse,  toge  af ;  af- 


abmachefl  ( 
«latte,  aftjøre. 
abmabnen  ®  flraraade. 
abmarken  (t)  afgnenae,  afmerke. 
abmSden  ©  ndmatte.  udtnette. 
abmShen  ^  > 


\  anstrenge. 


abmtlMigen  ®  afivinge.  aich 
eine  Stunde  abmilMigen  ® 
tåge  ftlg  en  time  M, 

Abnahme  ®  r.  anngelse.  ned- 
tagelae;  amputatlon;  afoætning;  af- 
tagende;  forfald,  tilbagegang. 

abnegate  (g),  abnéguer  (£)  for- 
negte. 

abnegatlon  ©.  abnégatlon  (f) 
f,  fomegtelse. 


ablutlon-abolitloniat 

Aasnes  Finskog,  en  del  af  Aasnes  herred.  Hede- 
markens amt,  der  ligger  tæt  ind  til  rigsgrænsen,  og  som 
har  faaet  navn  efter  de  finner,  som  i  begyndelsen  af  det 
17  aarh.  nedsatte  sig  i  grænseegnene  mellem  Solør  og 
Varmland.  Der  flndes  i  disse  egne  flere  saadanne  <Fin- 
skoger»;  men  kun  for  en  liden  del  har  finnerne  her 
bevaret  sit  eget  sprog  og  sine  egne  skikke. 

Aasta,  en  fra  vest  kommende  bielv  til  Glommen,  i 
hvilken  den  munder  ud  i  Aamot  herred.  Hedemarkens 
amt.  Ved  foren ingspuuktet  af  disse  to  elve  ligger  Aasta 
jern  banes  ta  tion  (58  km.  fra  Hamar). 

Aasta  Gudbrandsdatter  blev  i  sit  første  egteskab 
(med  Harald  Grenske)  moder  til  Olav  den  hellige  og  i 
sit  andet  (med  Sigurd  Syr  paa  Ringerike)  til  Harald 
Haardraade.  Som  Olavs  moder  synes  hun  i  middel- 
alderen ialfald  nogensteds  at  have  været  dyrket  som  helgen. 

Aasted  bruges  i  rctssproget  om  det  sted  paa  en  fast 
eiendom,  der  er  gjenstand  for  en  retstvist,  eller  hvis 
faktiske  tilstand  er  af  betydning  for  en  saadan.  Aasteds- 
s  a  g,  sag,  der  maa  behandles  paa  aastedet  af  den  i  første 
instans  dømmende  ret,  og  hvor  4  meddomsmænd  del- 
tager med  underdommeren  i  paadømmelsen.  A  ast  ed  s- 
forretning,  -tingsvidne,  enkeltstaaende  retshand- 
linger  paa  aastedet.  Aastedsforligelseskommis- 
sion,  den  almindelige  forligelseskommission,  paa  lan- 
det tiltraadt  af  en  aastedsforligelseskommissær,  der  paa 
nogen  af  parternes  forlangende  afholdes  for  at  prøve 
forligsmægling  paa  aastedet,  og  som  paa  landet  i  vid 
udstrækning  kan  afsige  kjendelser;  disse  kan  paaankes. 
til  underretten. 

Aastfjorden,  en  i  nordøstlig  retning  gaaende  arm  af 
HevneQorden,  Søndre  Trondhjems  amt. 

Aastrup,  O  b  e  r-,  N  i  e  d  e  r-,  landsby  ved  sjøen,  Slesvig,. 
i  Haderslev  (Hadersleben)  kreds. 

Astrdm,  brødrene,  grundede  1868  i  Uleåborg,  Fin- 
land, Nordens  største  garveri.     Nu  aktieselskab. 

Aastøfbss,  vandfald  (4.8  m.)  i  Mandalselven,  Holme 
herred.  Lister  og  Mandal  amt. 

Aasvær,  et  af  en  mængde  smaa  øer  bestaaende  fiske- 
vær med  fyr  og  lodsstation  udenfor  nordspidsen  af  øen 
Dønna  i  Dønnes  herred,  Nordlands  amt. 

Aasædesret  (af  oldn.  dscttiy  sæde  paa  jordeiendommen), 
den  ret,  der  paa  skifte  i  solvent  dødsbo  tilkommer  nærmeste 
livsarving  til  at  fordre  sig  afdødes  jordegods  udelt  ud- 
lagt  for  en  af  denne  ved  testament  fastsat  pris  eller  efter 
billig  takst,  samt  med  visse  lettelser  forøvrigt.  Efterlader 
afdøde  sig  flere  gaarde,  kan  den  aasædesberettigede  ikke 
fordre  mere  end  én  gaard  med  uundværligt  underbrug 
udlagt  til  sig  og  sin  linje,  men  de  øvrige  arvinger  kan 
for  sig  og  sin  linje  i  en  lovbestemt  orden  gjøre  aasædes- 
ret gjældende  til  de  andre  gaarde.  Under  visse  omstæn- 
digheder  maa  den  aasædesberettigede  respektere  en  af 
arveladeren  foretaget  eller  bestemt  deling  af  jordegodset. 
Aasædesret  kan  gjøres  gjældende  overfor  al  jord  paa 
landet,  saavel  ubebygget  som  bebygget,  men  ikke  over- 
for bergverker,  fabriker  eller  manufakturer  eller  over- 
for jord,  der  er  henlagt  til  disses  drift. 

Aat  el.  aat e.  1.  Lokkemad  for  vilde  dyr  (som  bjørn 
og  ulv).  2.  Alt,  som  jages  og  ædes  af  fiskene,  særlig  af 
sommersilden,  sildeaat,  og  af  hvalerne,  hvalaat: 
smaa  fiske,  krebsdyr,    bløddyr   og   orme.      Efter  aatens- 


abnelgen  0  bortTende.  aich 
abneigen  ®  oga.  skraane. 

abnorm  —  ®  abnorm  —  @  ab- 
normiil.  abnomioua  —  (f)  anomal. 

abnormal  ©urcgelmiesalg,  syge- 
lig,  vanskabt  —  abnormous  ®. 

abnormitet  —  0  Abnonnltflt  f 
—  ®  abnormity  —  0   anomalie  f. 

aonormity  @  vanskabthed.  mis- 
dannelse. 


aboard  (c)  ombord. 

abode  @  bolig. 

aboi  0  m,  hunds  gjøen. 

abolir  0.  aboUah  @  aftkaffe.. 
ophieve. 

abofitlon  ©  &  0  r.  aftkaffelse^ 
ophievelse. 

abolitlonist  @,  abolitlon- 
niste  Øm.  forkjæmper  for  neger- 
slaveriets ophævelse. 


31 


abominable— abound 

farve  adskilles:  rødaat,  gulaat  og  svartaat  el.  krudtaat. 
Mest  kjendt  er  rødaaten,  som  bestaar  af  et  lidet  krebs- 
dyr  (calanus  flnmarchicus).  Om  hvalaat  se  k  r  i  I.  Fl  u  e- 
aat,  smaa  nøgne  snegle  (Umacina  helicina). 

kvasaksSifåV'],  fjeld  i  Finland,  232  m.  høit,  ved  Torne- 
elven,  72  km.  ovenfor  Torneå  (straks  søndenfor  polarcir- 
kelen),  besøges  meget  af  turister,  da  det  er  det  sydligste 
punkt,  hvorfra  man  i  disse  egne  kan  se  midnatsolen. 

Aavedalsbro  (Augedalsbro,  «Brua»),  en  samling  huse  i 
nærheden  af  Brandbu  jernbanestation  paa  en  armaf  Gjøvik- 
banen,  Brandbu  herred,  Kristians  amt  (76  km.  fra  Kra.). 

Aaverk  bruges  i  retssproget  navnlig  om  beskadigelse 
af  fremmed  fast  eiendom.  Aaverkstrætte,  -sag, 
retstvist  om  saadan  beskadigelse. 

A.  B.,  artium  baccalaureus,  engelsk  akademisk  titel. 

Ab  (hebr.),  d.  e.  fader.  Paa  aramæisk  abba.  Æres- 
navn  for  jødiske  lærde.  I  det  nye  testamente  brugt 
som  egennavn,  Abba  fader  (Rom.  8,15). 

Ab,  den  5te  maaned  efter  jødernes  kalender  (omtrent 
d.  s.  s.  august). 

Ab  (foran  vokal  og  h.),  a  (foran  konsonant)  (lat.),  af,  fra. 

Aba^bde,  et  afrikansk  folk  af  Bcdscha-stammen,  mel- 
lem  Nilen  og  det  Røde  hav,  paa  grænsen  af  Æg>'pten  og 
Nubien.  De  lever  spredt  omkring  i  ørkendalene  og  an- 
vendes meget  som  karavanførere. 

Abåca,  se  Manilahamp. 

AbacFst,  se  Abacus. 

AbåCO,  Store  og  Lille  A.,  to  af  de  nordligste  briti- 
ske Bahamaøer  i  Vestindien,  tilsammen  2  000  km.^  med 
3  300  indb. 

A'bacu8  (lat;  græ.  abax),  flad  sten,  firkantet  tavle, 
_  firkant.  I  arkitekturen  søile- 
hovedets  dækplade.  I  old- 
tiden oprindelig  et  med 
sand  o.  1.  bestrøet  firkan- 
tet bret  til  skrivning  eller 
regning ,  senere  skrive-, 
regnetavle,  regnebret  (heraf 
a  b  a  c  i  s  t,  regnemester), 
skjænkebord ;  se  Regne- 
maskiner. 

Abaddo^n  (hebr.),  ødelæggelse,  poetisk  udtr>'k  for 
helvede.  I.  Aab.  9,11  brugt  om  «afgrundens  engel,  øde- 
læggeren». 

Abådeh,  liden  by  i  Persien,  provinsen  Fars,  mellem 
Sjiraz  og  Isfåhan,  bekjendt  for  sine  vakkert  udskaarne 
træskeer  og  tiner. 

Abadscher,  tscherkessisk  folk  (ca.  150  000)  paa  Kau- 
kasus' nordi.  afTald  ved  Kubands  øvre  tilløb.  A.  er  mu- 
hammedanere. 

AbaJ,  se  Nilen. 

Abailard  [abælår],  Pierre  (1079—1142),  fr.  skola- 
stiker, riddcrsøn  fra  Bretagne,  var  alt  en  viden  berømt 
dialektiker  og  teolog,  om  hvis  lærestol  ungdommen  flok- 
kedes, da  han  forelskede  sig  lidenskabelig  i  den  unge, 
vakre,  klogc  Helolse,  som  han  forførte,  egtede  hemmelig 
og  anbragte  i  kloster,  med  den  følge,  at  hendes  formyn- 
der lod  ham  overfalde  og  gilde.  Siden  vankede  A.  om 
fra  kloster  til  kloster,  søgt  som  lærer,  men  ogsaa  stadig 
forfulgt  og  efterhaanden  lidende  af  forfølgelsesmani,  1121 
tvunget  til  at  brænde  et  af  sine  skrifter,  1141  dømt  som 


Avasaksa— Abattellement 


32 


Abacus. 


kjætter.  A.  var  en  betydelig  kritisk  aand,  langt  forud 
for  sin  tid,  udpræget  subjekti"ist,  hævdede,  at  en  over- 
bevisning bør  dannes  i  frihed,  betonede  i  etiken  det 
handlende  subjekts  egen  sedelige  bevidsthed  og  som  teolog 
Kristus  fortrinsvis  som  lærer  og  forbillede.  Hans  hoved- 
skrifter  er  «Sic  et  non»,  «Introductio  in  theologiam», 
«Scito  te  ipsum»  og  «Historia  calamitatum»,  hanselskovs- 
og  lidelseshistorie,  hvortil  knytter  sig  brevvekslingen 
med  Heloise. 

Abakan,  elv  i  Sydsibirien,  kommer  fra  de  Sajanske 
bjerge  og  falder  i  Jenisseis  venstre  bred.  Abakansk, 
by  længere  nede  ved  Jenisseis  høire  bred,  i  guverne- 
mentet  Jenisseisk,  med  det  mildeste  klima  i  Sibirien, 
med  kulfelt  og  guldgruber  i  nærheden,  2  000  indb. 

AbaHenatidn  (lat.),  borttagelse  af  noget,  afhændelse, 
opvækkelse  af  uvilje  mod  en;  abalienére,  vende  bort 
fra,  overdrage  eiendom,  berøve,  gjøre  fremmed  for. 

A^baHget,  landsby  i  Baranya-komitatet,  Ungarn,  nord- 
vest for  Funfkirchen,  med  en  af  de  merkeligste  dryp- 
stenshuler,  kaldt  Paplika  (d.  e.  Prestehulen),  med  tyde- 
lige merker  efter  menneskelig  beboelse. 

A  ballata,  se  Air  alla. 

Abandon  [abådd'],  opgivelse.  A.  har  navnlig  betyd- 
ning i  sjøretten  og  betegner  den  ret,  som  eieren  i  visse 
tilfælde  har  til  at  afstaa  skib  eller  ladning  til  en  anden 
mod  at  befries  fra  forpligtelser  eller  erhverve  rettigheder 
overfor  denne.  Partreder  i  skib  kan  i  visse  tilfælde 
abandonnere  sin  part  til  fordel  for  medrederne  og  slipper 
der\'ed  visse  forpligtelser  (sjøfl.  §  18).  —  A.  af  gods  for 
fragt  kan  efter  sjøfl.  §  160  ske  ved  afstandsfragt  (se  d.) 
og  ved  flydende  varer,  naar  mere  end  halvdelen  findes 
at  være  udlækket  (sjøfl.  §  152).  —  A.  overfor  assurandør 
kan  ske,  naar  skibet  erklæres  uistandsætteligt  (sjøfl.  §  257, 
2),  naar  der  i  en  vis  tid  har  manglet  efterretning  om 
skib  (sjøfl.  §  258),  og  naar  skib  eller  gods  belægges  med 
embargo  eller  af  andre  grunde  maa  ansees  tabt  for  eieren, 
og  en  vis  tid  er  gaaet  (sjøfl.  §  259).  I  disse  tilfælde  maa 
erklæring  om  abandon  ske  inden  en  vis  frist  (sjøfl. 
§§  260-61). 

Abåno,  Pietro  d'  (1250—1316),  læge,  født  i  Padua, 
hvor  han  blev  prof.  med.  A.  var  elev  af  Averroés, 
studerede  alkymi  og  astrologi,  kom  for  inkvisitionen, 
men  døde,  før  dommen  faldt. 

Abano-Bagnl  [abåno  bdnji],  landsby  i  den  italienske 
provins  Padua,  ved  østfoden  af  de  maleriske  vulkanske 
Colli  EuganeT,  4  600  indb.     Svovlkilder. 

Abarbanel,  se  Abravanel. 

Abårim,  bjergkjede  i  Palæstina,  n.ø.  for  det  Døde 
hav,  paa  hvis  høieste  top,  Pisga  el.  Nebo,  Moses  døde; 
stedet  kaldes  nu  Dschebel  Nibbeh. 

Abasca^l,  Don  José  Fernando,  markis  af  Con- 
cordia  (1743—1821),  sp.  statsmand;  deltog  1775  i  ekspe- 
ditionen  til  Algier  og  udmerkede  sig  i  krigen  mod  den 
franske  republik;  blev  1796  guvernør  paa  Kuba,  senere 
i  Ny  Galicien;  var  fra  1804 — 16  vicekonge  i  Peru. 

Abasi,  en  delvis  lamhed  af  benene,  under  hvilken 
evnen  til  at  gaa  er  ophævet,  medens  andre  benbevægelser 
er  normale.     Symptom  ved  hysteri. 

Abasslen,  se  Abchasien. 

Aba^sso  (ital.),  (handelssp.)  prisfald. 

Abattellement   [abaielmå'],    handelsforbud,    som    de 


abominable     ®    ft    (f)     af- 
skyllg. 

abominatiofi  @  &  (f)  T,  afsky- 
(lighed).  gru. 

abondance  (r)  r,  overflod. 

abonder  (Jj  have  overflod. 

abonné  (fj  m.  abonnent. 
abonnement  —  ø  Abonnement  n 
—    (c)  subscription    —    (^  abonne- 
ment m. 


abonnent  —  T)  Abonnent  m  — 
(e)  subscriber  —  iX)  abonné  m. 

abonnere  —  (T)  abonnieren  — 
@  subscribe  —  (f)  s'abonner. 

8'abonner  (å  qc)  (f)  abonnere 
(paa  nogct). 

abonnir  (?)  forbedre. 

abor  —  0  Barsch  m  —  (e)  perch 
—  (^  pcrche  T. 

SLDOrd    (?)    m,    landlng(splad8) ; 


komme,  angreb ;  tllg^ængellghed ; 
begyndclse. 

abordage  (F)  m,  landing,  en- 
tring, paaseiling. 

aoorder  (?)  laegge  Ul  land; 
nærme  sig,  entre;  tåge  fat  paa. 

aborigéne  (r)(m).  aborlginal 
@  oprindelig,  uHindvaaner). 

abort  —  0  Abortus  m,  Fehl- 
geburt  f  —  yo)  abortion,  miscarriage 


—  0  avortement  m,  faiuae  cou- 
ctie  f. 

abortif  0.  abortive  (c)  for  tid- 
lig* rødt,  uruldbaaren ;  utidig,  umo- 
den, mislvkket. 

abot  (n  m,  tjorelokke. 

aboucher  ø  fore  sammen  (med); 
indpaase. 

abound  @  flndea  1  over- 
flod. 


33 


Abiton— Abbe 


34 


franske  konsuler  i  Levanten  nedlægger  mod  de  møb- 
mænd,  som  ikke  opfylder  sine  forpligtelser. 

Abåton  (grae.)  betegner  i  bygningskunsten  ethvert  util- 
gjængeligt  sted;  høikoret  .i  græske  kirker;  det  allerhel- 
ligste  i  jødernes  synagoger.  Ogsaa  et  paa  Rhodos  opreist 
niindesmerke. 

A  battuta  (ital.),  nøiagtig  efter  taktslaget,  modsat  ru- 
bato og  colla  par  te. 

Abanj-Toma  [å'bå  Aj  idrna],  et  frugtbart  komiUt 
(distrikt)  i  Ungarn,  i  det  nordungarskc  bjergland,  om- 
kring elven  Hemåd,  vest  for  Hegyallya-Qeldet  (Tokayer- 
fjeldet),  3  260  km.',  183  000  indb.,  blandet  ungarsk,  sla- 
\nsk  og  tysk  befolkning.  Hovedstad  er  den  vakre  by 
Kaschau.  Bekjendt  er  vinen  fra  Szanté  (ved  sydenden 
af  Hegyallya).     Kvægavl;  bergdrift 

Abb.,  se  Abbassamento. 

Abba,  se  Ab  (fader). 

Abbadldeme  (1023—91),  spansk-arabisk  fyrsteslegt. 
Stamfaderen  var  en  kadi  fra  Sevilla,  Abu-1-Kasim  Mu- 
hammed, som  1023  gjorde  sig  til  herre  i  byen  og  1027  til 
hersker.  Efter  en  af  hans  forfædre  kaldtes  slegten  A. 
Under  hans  efterfølger  ud videdes  yderligere  slegtens 
herredømme,  bl.  a.  over  Kordova.  For  at  modstaa  de 
kristne  konger  i  Kastilien  indkaldte  A.  almoravideme, 
som  1091  endte  med  at  erobre  Sevilla  fra  A.,  hvis 
herredømme  i  Spanien  dermed  var  afsluttet. 

Abbadie  [ahadt],  Antoine  Thomson  (1810^97) 
og  Arnaud  Michel  (1815 — 93),  to  franske  forsknings- 
reisende, brødre,  den  ældste  den  betydeligste,  reiste  1837 
— 48  i  Abessinien.  Deres  skildringer  er  de  bedste,  man 
dengang  havde.  De  trængte  frem  helt  til  Kaffa  og  foi^ 
tæller  bl.  a.  om  det  dverglignende  doko-folk.  Den  yngre 
broder,  Arnaud,  udgav  i  1868  den  ftildstændige  beret- 
ning om  deres  reiser  (cDouze  ans  dans  la  Haute-Éthiopie». 
Paris  1868.     2  bd.). 

Abbås,  Muhammeds  farbroder,  f.  ca.  566  i  Mekka, 
stamfader  til  Abbasidernes  hus,  var  oprindelig  en  mod- 
stander  af  Muhammeds  lære,  men  blev  senere  hans  be- 
geistrede tilhænger. 

Abbls  I,  d.  store  (1557—1628),  shah  af  Persien, 
besteg  tronen  1586  efter  en  ældre  broders  mord.  Han 
kuede  med  held  forslgellige  oprør,  gjorde  erobringer  fra 
tyrkerne  og  uzbekerne  og  opslog  siu  residens  i  Ispahan. 
1613  erobrede  han  Georgien  og  ødelagde  1621  den  portu- 
gisiske besiddelse  Ormus.  1623  indtog  han  Bagdad, 
behandlede  de  kristne  og  alle  europæere  meget  mildt, 
men  forfulgte  sunnitteme.  —  A.  II,  sønnesøn  af  foreg., 
oesteg  tronen  1641.  Han  indkaldte  mange  europeiske 
kjøbmænd  og  haandverkere,  navnlig  fra  Frankrig,  d.  1666. 
—  A.  III,  søn  af  Thamasp,  blev  1731  shah,  efterat  fa- 
deren var  stødt  fra  tronen.  Da  han  selv  var  meget  ung, 
styrede  overfeltherren  Nadir  landet  og  besteg  selv  tronen 
ved  A.S  død  1736. 

AbbåS  Mlraa  (1785—1833),  persisk  prins,  anden  søn 
af  shah  Feth  Ali,  udnævntes  af  faderen  til  tronfølger. 
Han  nærede  dyb  respekt  for  den  europæiske  kultur  og 
søgte  allerede  som  prins  ved  hjælp  af  engelske  og  fran- 
ske officerer  at  reformere  det  persiske  hærvæsen,  førte 
gjentagne  gange  hæren  i  krige  mod  Rusland  og  Tyrkiet, 
men  var  uheldig  til  trods  for  sin  personlige  tapperhed. 
løvrigt  kuede  han  røveruvæsenet,  men  var  fordrukken  og 


about— abri-nølfø 

i  bøi  grad  bestikkelig.  Sønnen  Muhammed  Mi  ris  a, 
som  nu  blev  tronfélger,  besteg  1834  tronen  efter  far- 
faderens  død. 

Abbis  pasha  (1816—54),  vicekonge  i  Ægypten,  søn 
af  Tussun  pasha,  var  farfaderen  Mehemed  Alis  yndling 
og  beklædte  endog  en  tid  lang  under  ham  stillingen 
som  førsteminister.  1848  blev  han  vicekonge,  men 
gjorde  sig  forhadt  paa  grund  af  sin  vellyst  og  grusomhed 
og  døde  pludselig,  maaske  myrdet. 

Abbaø  II  pasha  (1874—),  vicekonge  i  Ægypten; 
khediv,  søn  af  Tevfik,  sukcederede  7  Janr.  1892.  Han 
nærede  i  begyndelsen  antiengelske  sympatier,  men  det 
betydedes  ham  saa  kraftig  fra  engelsk  side,  at  han 
Vilde  blive  alsat,  hvis  han  fortsatte  sine  intriger,  at  han 
senere  har  ladet  englænderne  raade.  Han  uddannede 
sig  i  Wien  og  lever  siden  1895   i  monogami  med  Ikbal. 

Abbasideme^  efterkommere  af  Muhammeds  fiirbroder 
Abbas,  herskede  som  kalifer  i  Bagdad  749—1258.  Den 
største  af  dem  var  dsn  fra  c Tusen  og  én  nat»  kjendte 
Harun-ar-Rashid.  Efterat  mongolen  Hulagu  1258  havde 
tilintetgjort  kalifatet  1  Bagdad,  indehavde  de  kalifemes 
geistlige  værdighed  i  Ægypten  indtil  dette  lands  erob- 
ring af  tyrkerne. 

Abbassame'ntO  (ital.),  sænkning;  a.  di  mano,  di 
voce,  sænkning  af  haanden,  stemmen  (mus.).  I  handel 
den  rabat,  grossisten  giver  deta^isten. 

Abbåte  (ital.),  ung  geistlig,  som  har  faaet  tonsur,  men 
endnu  ikke  er  presteviet. 

Abbåte,  Niccolo  der  (1512—71),  ital.  maler,  ind- 
kaldtes  under  Frans  I  til  Fontainebleau,  hvor  hans 
dekorative  vægbilleder  fik  indflydelse  paa  senere  fransk 
renaissancekunst. 

Abbatucci  [abatåtii],  korsikansk  slegt.  Jacques 
Pierre  A.  (1726—1812)  Igæmpede  først  imod  fransk- 
mændene,  men  gik  efter  Korsikas  erobring  i  fransk  pe- 
neste; d.  som  fransk  divisionsgeneral.  Hans  søn  Jean 
Charles  A.,  f.  1771,  faldt  som  fransk  general  ved  H Anin- 
gen 1799.  Dennes  søn  Jacques  Pierre  Charles  A. 
(1791 — 1857),  indtog  under  Bourbonerne  høie  dommerem- 
beder,  blev  senere  deputeret  og  deltog  som  ivrig  liberal 
1847 — 48  i  reformbanketteme.  Han  sluttede  sig  til 
Napoleon  III,  under  hvem  han  var  Justitsminister,  senator 
og  seglbevarer.  Sønnen  Antoine  Dominique  A. 
(1818—71)  var  general. 

Abbazia,  lidet  kyststed  (1  200  indb.)  i  Østerrige,  i 
Istrien,  ved  Quarnérobugten,  nær  Sydbanen,  lunt  be- 
liggende i  læ  af  det  høie  Monte  Maggiore.  Meget  besøgt 
sommer-  og  vinterkursted. 

Abbe,  Ernst  (1840—1905),  t.  fysiker,  blev  1866  med- 
arbeider hos  Carl  Zeiss,  hvis  lille  mekanisk-optiske 
verksted  han  snart  hævede  til  en  mønsteranstalt.  1870 
blev  A.  professor  ved  universitetet  i  Jena.  Efter  Zeiss's 
død  satte  A.  1896  gjennem,  at  hans  verksted  i  forening 
med  Schotfs  glasverk  omdannedes  til  en  storartet  stif- 
telse til  fordel  for  verkernes  arbeidere  og  funktionærer, 
samt  byen  Jena  og  universitetet.  A.s  videnskabelige 
arbeider  har  frembragt  en  hel  omveltning  i  geometrisk  optik 
og  instrumentaloptik.  Til  hans  navn  er  knyttet  en  mængde 
nykonstruktioner  og  forbedringer  ved  optiske  instru- 
menter (spektrometer,  fotografiske  linser,  refraktometer, 
belysuingsapparater  for  mikroskop,  prismekikkert  m.  m. 


aboat  (^  m,  bjdkefaoTed:  ind- 


aboat  @  om,  omkring. 

abontlr  (Dstøde  op  til,  naaUl; 
•igte  Ul ;  faa  rasnltaL 

abontlMant  ®  m:  tenants 
et  aboBtisaaiita  m  pl,  tllBtødende 
Jordn*.    cioidoinme:     omstsendig- 


above  i 


■md :  oppe,  ovenpaa,  oventil,  above 
all  @  fønt  og  fremst. 

aboyer  ®  gjø. 

abquicken  udskille,  schelde; 
l^øle  (om  afdrevet  sølv). 

abrahmen  ®  skamme(fløden)ar. 

Abraum  0  m.  (bygnlngs)grus: 
rask,  afftdd. 

abrftnmen  0  rydde  bort  el. 
tilside;  ryddiggjøre. 


abreast  (c)  jevnside 


Abrede  it)  f.  anale ;  bestridelse, 
negtelse.    ln  Abrede  steilen 
kMstride. 

abrégé  <f;  m,  udtog. 

abrégér  <J)  sammendrage,    for- 
korte. 

abrelfén    (t)    tåge    tøndebaan- 
dene  ar. 

abreihen  (t)  trække  af  en  snor. 


abrelten  (t)  ride  bort,  ride  tnet, 
indride. 

abreuvage,  abreuvement  0 
m,  vånding. 

abreuver  ©  vande. 

abreuvoir  ©  m,  vandingssted, 
-traug;  kneipe. 

abrévatlon  (?)  r,  forkortelse. 

abri  (f)  m,  ly. 

abri-neige  0  m,  sneslOerm. 


2  —  lUustreret  norsk  konversatlonsleksikoii. 


abrl-vent— Abscheu 


35 


Abbed— Abddmen 


36 


Abbed,  af  det  aramæiske  ord  abba,  d.  e.  fader.  I  de 
ældre  vesterlandske  klostre  kaldes  forstanderen  abbed 
og  forstanderinden  abbedisse.  Et  saadant  kloster 
kaldes  da  abbedi.  I  andre  munkeordener  bruges  navne 
som  arkimandrit  (i  grasske  klostre),  prior,  guardian, 
rektor.  Abbeden  bar  biskoppelige  værdigbedstegn  og  var 
stundom  (f.  eks.  i  Korvey)  virkelig  biskop.  I  Frankrig  er 
a.  (abbé)  blevet  titel  for  unge  geistlige.  I  adelige  frøken- 
klostre  kaldes  forstanderinden  undertiden  abbedisse. 

Abbevllle  [ab^vOJ,  by  i  Frankrig,  i  departementet 
Somme,  16  km.  fra  elven  Sommes  munding,  ved  Nord- 
banen, 20  300  indb.  Byen  har  en  betydelig  industri, 
særlig  klædefabriker,  og  en  livlig  kornhandel.  Blandt  dens 
mange  prægtige  bygninger  skal  særlig  nævnes  den  gotiske 
kirke  St.  Vulfran.  I  middelalderen  var  A.  befæstet  og 
spillede  en  vigtig  rolle  i  kampene^  mod  normannerne  og 
englændeme. 

Abbey [ébi],  Edwin  Austin  (1852—),  amer.  maler, 
uddannet  i  England.  Mest  kjendt  ved  de  freskomålerier, 
som  han,  Puvis  de  Chavannes  og  John  Sargent  har  ud- 
ført  i  Bostons  off.  bibliotek. 

Abblategrasso,  befæstet  by  i  den  italienske  provins 
Milano,  vestsydvest  for  Milano;  12  000  indb.  Her  døde 
Bayard  (1524).     Sæde  for  en  handelsvoldgiftsdomstol. 

Abborfors,  lidet  havnested  i  Finland  ved  Kymene- 
elven,  indtil  1809  grænsepunkt  mellem  Sverige  og  Rus- 
land. Gustaf  IV  Adolf  krævede,  at  elvebroen  skulde 
males  udelukkende  med  svenske  farver,  skjønt  rigsgræn- 
sen  gik  mid^t  over  broen. 

Abbot  [ééb9t],  George  (1562—1633),  eng.  prælat,  var 
fra  1611  erkebiskoj)  i  Canterbury  og  Jakob  Ts  raadgiver. 

Abbotsbnry  [déb9tsberi],  havneby  i  England,  i  Dorset, 
ved  Kanalen,  Lyme  Bay  v.  f.  Chesilbanken  ved  Portland. 

Abbotsford  Iéb9t8f9d],  Walter  Scotts  landsæde  i  det 
skotske  grevskab  Roxburgh,  mellem  Melrose  og  Gala- 
shiels,  ved  Tweed.     Nu  Walter  Scott-museum. 

Abbott  [åb9t],  Charles,  se  Tenterden,  lord. 

Abbott  [åbdtjy  Jacob  (1803—79),  amer.  forfatter,  er 
særlig  bekjendt  som  forfatter  af  bøger  for  den  opvoksende 
ungdom:  «Rollo  hooks»  (28  bd.),  <Harper's  storybooks» 
(36  bd.)  og  «The  Franconia  stories»  (10  bd.). 

Abbott /^tJ>(7,  John  Stevens  Cabot  (1805— 77), 
amer.  forfatter  og  prest.  Hans  mest  bekjendte  skrift 
er  «The  mother  at  home»  (1839),  oversåt  paa  flere 
sprog,  desuden  har  han  forfattet  flere  historiske  verker, 
af  hvilke  det  betydeligste  er  «History  of  Napoleon  Bona- 
parte» (1856). 

Abbrevlation  (lat),  forkortelse.  —  Abbreviåtor, 
«forkorter»,  navn  paa  embedsmænd  af  forskjellig  rang  i 
det  pavelige  kancelli ;  de  gjør  udkast  til  de  pavelige  buller 
og  breve,  indfører  dem  i  bøgeme  o.  s.  v.  —  A  b  b  r  e  v  i  a- 
tnr,  forkortelse  i  skrift.  —  Abbreviére,  forkorte. 

ABC,  se  Alfabet. 

ABC-code,  se  Gode. 

Abcdere,  se  Solfeggiere. 

Abchaseme  (el.  As  ega),  en  circassisk  (tsjerkessisk) 
folkestamme  i  det  vestlige  Kaukasien,  fra  Kaukasus  og 
ned  mod  Sortehavet,  hvor  de  bebor  kystlandet  norden- 
for mingrellerne.  De  udgjør  72  000  individer  (efter  sprog- 
tællingen  1897)  og  er  nu  kristne.  —  Abchasien,  nu 
det  Suchumske  militærdistrikt,  en  af  ruiner  opfyldt  ørken, 


abri-ventØm.  veirsHJerm.  felt- 
akllderhus. 

abrichten  (t)  nfWstte.  dressere. 

abricot(ier) -T)  m,  aprlkos(træ). 

abridge  (e)  forkorte. 

abriegeln  ®  stænge.  sætte  stang 
for. 

abringen  (I)  fravriste. 

Abriss  (t)  m,  afrids,  omrids. 

abriter  (f)  givc  ly. 


abroad  @  ude.  udenlands. 
abrogate  (c),  abroger  0  op- 
hreve. 

abrogation  (c)  &  ©  r,  Oovb. 
skiks)  ophævclse. 
abrouti  (r)  afgnavet. 
I        Abruf  ®    m.   bortkaldclse,    til- 

bagekaldclse. 
I       abHIhren  ®  røre  ud. 
I        abnipt  (e)   ft   ^   afbrudt.    brat. 


har  en  gammel  historie.  Det  var  egen  stat  (Abassia) 
under  de  byzantinske  keisere,  blev  først  1864  helt  erobret 
af  Rusland,  hvoretter  den  da  muhammedanske  befolk- 
ning udvandrede  i  tusenvis  til  Tyrkiet.  A.  falder  nu 
delvis  sammen  med  distrikteme  KubaTs  og  Tsjemomor- 
skaja  (Sortehavsdistriktet). 

Abd  (arab.),  slave,  tjener;  indgaar  i  mange  arab.  navne 
(Abdallah,  guds  tjener,  Abd-el-kader,  den  almægtigcs  tjener). 

Abd-al  •  •  .,  se  ogsaa  Abd-ul  .  .  • 

Abdallah,  profeten  Muhammeds  fader,  arab.  kjøb- 
mand,    f.  545  i  Mekka,   d.  570   kort  før  sønnens  fødsel. 

Abdallah.  1.  A.  (1533—97),  khan  af  Bokhara,  tilhørte 
Schejbanidemes  dynasti.  Han  var  en  dygtig  hersker  og 
stor  kriger,  der  bragte  en  del  af  de  omliggende  lande 
under  sit  scepter,  ligesom  han  ophjalp  handel  og 
industri.  2.  Se  Almoraviderne.  3.  SeOmaijaderne. 

Abd-ar-rahman,  se  Omaijaderne. 

Abd-ar-rahman  (1778—1859),  sultan  i  Marokko,  blev 
1823  sultan  efter  onkelen,  Mulei  Suleiman.  1828  tvang 
Østerrige  ham  til  at  give  afkald  paa  den  tidligere  tribut. 
1844  maatte  han  til  Spanien  afstaa  distriktet  omkring 
Ceuta  og  led  sammen  med  Abd-el-kader  nederlaget  ved 
Isly  1844  mod  franskmændene  under  Bugeaud. 

Abd-ar-rahman,  ibn  Abdallah,  sp.  statholder  under 
kalifen  Yezid,   faldt  732   i   S3rvdages-slaget    ved   Poitiers. 

Abd-ar-rahman,  sønnesøn  af  Dost  Muhammed,  emir 
af  Afghanistan,  blev  1867  fordrevet  af  Shir  Ali  og  maatte 
ty  til  Rusland.  1880  indsatte  englændeme  ham  paany 
som  hersker  i  Kabul;  d.  1901,  efterfulgtes  af  sønnen 
Habibullah-khan.    Hans  autobiografi  overs,  til  eng.  1900. 

Abd-el-kåder  (1807—83),  algiersk  høvding,  f.  i  pro- 
vinsen Oran^  som  medlem  af  en  marabutfamilie.  Alle- 
rede som  barn  vakte  han  sine  kameraters  beundring  ved 
sit  kjendskab  til  Koranen,  og  som  ung  mand  var  han 
de  fleste  overlegen  som  rytter  og  kriger.  Ofte  førie  han 
sine  landsmænd  til  seier  i  den  hellige  krig  mod  fransk- 
mændene og  blev  endog  1837  anerkjendt  af  disse  som 
sultan  i  det  vestlige  Algier.  Da  han  imidlertid  aaben- 
bart  søgte  at  samle  alle  arabiske  stammer  samt  kaby- 
leme  til  kamp  mod  det  franske  herredømme,  begyndte 
krigen  atter  1839  og  efter  mange  og  haarde  kampe 
maatte  han  endelig  1847  overgive  sig  til  franskmændene. 
Indtil  1852  levede  han  i  fangenskab  i  Frankrig,  men  se- 
nere hoede  han  i  Lilleasien  og  Syrien  og  modtog  aarlig 
understøttelse  af  regjeringen  i  Paris.  Under  drusernes 
oprør  1860  skyldtes  det  hans  energi,  at  mange  kristne 
reddedes.  [Jfr.  Churchill:  «Life  of  A.»  (1867)  og  Pichon 
«A.  1807—83»  (1899).] 

Abdéra  bed  i  oldtiden  en  by,  som  laa  i  Trakien,  ved 
kysten  mellem  Thasos-strædet  og  Karagaclimanen.  Dens 
indbyggere  havde  faaet  et  saadant  ord  paa  sig  for  taabe- 
lighed,  at  ordet  abderit  (abderitisk)  er  kommet  til  at 
betegne  den  rent  bundløst  dumme  person  (i  lighed  med 
det  danske  «molbo»,  «molboagtig»). 

Abde'8t  (pers.)  (ab,  vand,  og  desi,  haand),  ritue) 
haandtvætning,  som  foretages  af  de  persiske  og  tyrkiske 
muhammedanere  før  bønnen. 

Abdicere,  gaa af, nedlægge  sit embede.  Abdikati5n, 
nedlæggelse  af  embede,  særlig  regjeringen. 

Abddmen  (lat),  underliv,  bug.  Abdominål,  ti) 
underlivet  hørende. 


steil :  pladsellg ;  usammenhæn- 
gende. 

abnitir  (F)  fordumme,  nedvier- 
dlKe. 

Absage  0  r.  afbud,  atterbud: 
tllbagetagelse  afet  løfte ;  viegring,  af* 
slag.  Ab8agebrief(t)m,  feldebrev. 

abaagen  0  opsigc:  afbestille; 
negte,  bestride:  fradømme,  fra- 
mende; give  afkald  paa. 


Absatz  (F)  m,  hvad  der  afsn-tter 
sig;  afbry-delse;  afsats;  (støvle)hæl ; 
salg,  afsjetning. 

abscess  (ei  svul,  byld. 

abschålen  0  afskalle,  sknelle; 
afbarke.  ba*rKJe  (trær). 

abscMtzen  Ø  taksere,  vurdere; 
holde  skiøn  over;  nedsætte. 

Abscnaum  it)  m.  skum :  ahkum. 

Abscheu  øm,  afsky. 


37 


Abdominaleø— Abel 


38 


Abschied-AbMite 


Abdominales  er  en  af  de  faa  fiskegrupper  (mala- 
copterggii,  physostomi  a.),  om  hvis  naturlige  berettigelse 
der  længe  har  hersket  enighed.  Den  omfatter  de  blød- 
finnefiske,  hvis  bugfinner  sidder  langt  tilbage,  og  hvis 
svømmeblære  ved  luftgang  er  forbundet  med  svelget 
Dens  vigtigere  familier  er  karper  (med  over  1  000  arter), 
karpelaks,  tandkarper,  maller,  laks,  laksegjedder,  lakse- 
sild,  gjedder  og  sild.  Hertil  regnes  undertiden  ogsaa 
makreigjedderne  (hornfisk  og  flyveflsk). 

Abdominalsvangerskab,  se  Ekstrauterinsvan- 
gerskab. 
Abdomlnaltyfus,  se  Tyfoidfeber. 
Abdticere,  bevæge  udåd,  til  siden  fra  legemets  midtlinje. 
Abd-nl-a8l8  (1830—76),  tyrk.  sultan,  anden  søn  af 
Mahmud  II,  fiilgte  sin  ældre  broder  Abd-ul-medshid  paa 
tronen.  Han  begyndte  sin  regjering  med  at  indskrænke 
udgifteme  til  hof  holdet  og  med  indførelse  af  liberalere 
reformer.  Under  indflydelse  af  haremets  kvinder  slog 
han,  som  var  en  svag  karakter,  dog  snart  om,  ødslede 
pengene  bort  og  forøgede  statsgjælden  i  uhyre  grad. 
1867  foretog  han  en  reise  til  Vesteuropa  og  søgte  efter 
sin  hjemkomst  forgjæves  at  reformere  embedsstanden. 
1875  begyndte  der  et  oprør  i  Herzegovina,  og  i  det 
egentlige  Tyrki  gav  misfomøielsen  sig  sterkt  iidslag  bl.  a. 
bos  studen terne.  1876  blev  han  tvunget  til  at  abdicere 
til  fordel  for  Murad  V,  fængsledes  og  blev  myrdet. 

Abd-nl-hamid  I  (1725—89),  tyrk.  sultan,  besteg  1774 
tronen  ved  broderen  Mustapha  Ufs  død.  Maatte  straks 
efter  slutte   den  for  Tyrkiet    sørgelige   fred   i  Kutschuk 

Kainardschi,  der  navnlig 
var  til  stor  fordel  for  Rus- 
land og  Østerrige.  Han 
døde  under  Katharina  irs 
anden  tyrkerkrig  (1789— 
92),  kort  efterat  han  ved 
hjælp  af  franske  ofBcerer 
havde  reorganiseret  ar- 
meen. —  Abd-ul-h.  II 
(1842 — ),  tyrk.  sultan,  søn 
af  Abd-ul-medshid,  besteg 
tronen  efter  sin  aands- 
sløve  broder  Murad  V 1 876 
og  gav  Tyrkiet  en  fri  for- 
fatning, som  dog  aldrig 
blev  ført  ud  i  virkelig- 
heden. Ved  den  russisk- 
tyrkiske  krig  1877—78, 
den  engelske  okkupation 
af  Ægypten  1881,  Øst- 
rumeliens  løsrivelse  1885 
og  Kretas  afstaaelse  1897, 
trods  den  heldig  førte  græsk-tyrkiske  krig  1897,  har  A. 
taht  over  halvparten  af  Tyrkiets  landomraade.  AUigevel 
har  han  med  stor  dygtighed  forstaaet  at  centralisere 
'^gjeringsmyndigheden,  styrke  sit  religiøse  overherre- 
dømme i  kalifatet  og  udnytte  stormagternes  stridigheder 
til  sin  egen  fordel,  hvilket  ikke  mindst  kom  tilsyne 
onder  forifølgelserne  mod  jøderne  og  armenierne. 

Abd-ul-medshid  (1823—61),  tyrk.  sultan,  efterfulgte 
1^39  faderen  Mahmud  II  i  regjeringen  og  maatte  straks 
for  at  forsvare    sin    krone   søge  hjælp  hos  stormagteme 


Fot.  nfRisch^tz. 
Abd-ul-hamid  II. 


mod  Mehemed  Ali.  Svag  af  karakter  og  svækket  af 
udsvævelser  tilbragte  han  sin  meste  tid  i  haremet  og 
overlod  styrelsen  deis  til  moderen  og  dels  til  ministeren. 
At  Krimkrigen  fik  et  for  Tyrkiet  heldigt  udfald,  skyldtes 
først  og  fremst  vestmagtemes  indgriben.  Af  hans 
bøm  blev  Murad  V  og  Abd-ul-hamid  II  sultaner. 

Abd-ul-mumin  (1094-1163),  stifter  af  Almohademes 
dynasti  i  Afrika  og  det  sydlige  Spanien,  erobrede  Algier, 
Marokko  og  Andalusien.  Var  en  ynder  af  videnskaberne 
og  anlagde  mange  skoler,  hvor  ungdommen  blev  oplært 
ikke  alene  i  boglige  kunster,  men  ogsaa  i  legemsøvelser. 

Abd-ul-vahhåb,  se  Vahhabiter. 

Abd-ur-rhaman,  se  Abd-ar-rahman. 

Abe  (sjøudtryk),  benævnelse  paa  det  seil,  der  paa  bark- 
skibe  føres  paa  mesanstag.  Kaldes  ogsaa  mesanstagseil. 

Abebrødtræ,  se  Baobab. 

A'Becket,  Thomas,  se  Becket. 

A'Beckett  [æ  békn],  Arthur  William  (1844—), 
eng.  forfatter,  søn  af  Gilbert  Abbott  A'B.  (1811  — 
56),  har  ligesom  faderen  været  en  fremtrædende  medar- 
beider i  cPunch»  og  skrevet  lystspil,  hvoriblandt  «About 
town»  har  gjort  særlig  lykke,  desuden  romaner. 

Abekås,  fiskerleie  i  Skåne.   Udmerket  havn.    300  indb. 

Abeken,  Heinrich  (1809—72),  studerede  teologi, 
men  gik  snart  over  i  den  preussiske  statstjeneste,  hvor 
han  ansattes  i  udenrigsministeriet.  Sluttede  sig  nær  til 
Bismarck,  som  nærede  stor  tillid  til  ham. 

Abel,  Adams  og  Evas  søn,  der  dræbtes  af  broderen 
Kain  (1  Mos.  4),  hebr.  Hebel,  tomhed,  vistnok  henty- 
dende til,  at  A.  levede  saa  kort. 

Abel,  konge  af  Danmark  1250 — 52,  næstældste  søn  af 
Valdemar  Seier  og  Berengaria,  f.  ca.  1218,  indsattes  af 
faderen  til  hertug  af  Sønderjylland.  Sammen  med  brø- 
drene Kristoffer  og  Knud  førte  han  krig  mod  den  regje- 
rende broder  Erik  Plogpenning,  som  dog  i  det  hele  tåget 
var  den  overlegne.  Efterat  ft*eden  mellem  brødrene 
var  gjenoprettet,  aflagde  Abel  hyldningseden  til  kongen, 
men  forholdet  vedblev  dog  at  være  spændt,  og  under  et 
besøg,  som  Erik  aflagde  hos  A.,  lod  denne  ham  fængsle 
og  i  en  baad  føre  ud  paa  Slien.  Her  blev  han  hals- 
hugget af  en  af  A.s  mænd.  Lave  Gudmundsen.  Sammen 
med  24  riddere  svor  A.,  at  han  var  uskyldig  i 
broderens  død,  og  valgtes  derpaa  til  konge.  Han  faldt 
imod  strandfriseme  1252.  Med  sin  hustru  Mechtilde  af 
Holsten  havde  han  sønneme  Valdemar  III  og  Erik  I, 
hertuger  af  Sønderjylland,  Abel  samt  datteren  Sofie,  g. 
m.  Bernhard  I  af  Anhalt-Bemburg. 

Abel,  Sir  Frederick  Augustus  (1827—1902),  eng. 
kemiker.  1853  Faraday's  efterfølger  som  lærer  i  kemi 
ved  «Royal  military  academy»  i  Woolwich.  Arbeidede 
navnlig  med  sprængstofkemi,  konstruerede  1879  et  endnu 
verden  over  benyttet  apparat  til  bestemmelse  af  petro- 
leums flammepunkt. 

Abel,  Karl  Friedrich  (1725—87),  anseet  tysk  kom- 
ponist, der  særlig  virkede  i  London,  elev  af  Bach,  den 
sidste  virtuos  paa  gambe.  Han  skrev  talrige  sonater, 
koncerter  og  kvartetter. 

Abel,  Niels  Henrik,  n.  matematiker,  født  i  Finnø 
prestegjeld  (Stavanger  amt)  Va  1802,  død  "/<  1829,  tilhørte  en 
slegt,  som  synes  at  være  indvandret  fra  Abild  sogn  i  Tønder, 
Sønderjylland.     Han  voksede   op  i  Gjerstad  (Gjerrestad), 


Abtchied  ø  m.  arskcd: 
AlMchlag  ®  m.  afslag:  nflteJd; 

«flokke;  afl«b(sluinal) :  nedstettelse, 

B^ng;  •tbetallng. 
abtehlagen  0  afslaa:  vispe; 

alMchlflgice   Antwort  (D   f. 
«bluendc  wrnr. 
abtctalSjnmen    •%    opmudre ; 


abaclilelchen(Drra]iste;  luske  af. 

absch  Hessen  (f;  aflaase;  af- 
slutte. 

Abschluss  (t)  m,  afslutning. 

Abschnitt  (t;  m.  afskaaret 
stykke,  afsnlt. 

abschrftgen  (t)  afsknkke,  g}øn 
skråa. 

abschreiten  0  opgaa.  maale 
ved  skridt. 


Abschrote  (£)  r,  meisel,  stemme- 
Jem. 
Abschrotmilhle  ø  r.  grape- 

kvern. 

Abschuss  (i)  m,  ntskydning; 
steil  skrent. 

abschilssig  (t)  steil. 

absch iltzen  (t;  stemme  (vand). 

abschwarten  (tj  t«ge  svoren 
af. 


abschweifen  (I)  vige  ud,  skeie 
ud.  udskja^re  krumt. 

abschwemmen  (t^:  bortskylle. 

abschwenden  (t)  afsvie. 

abscond  io^  skjule  sig,  ramme. 

absehen  ij)  afsc;  ovei-se,  ovcf* 
skue:  indse;  sigte  til;  se  bort. 

Abseite  ^  i  f.  bagside :  skråa 
tngflade-.  sidebygning,  fløi  ;  slde- 
skib. 


39 


absence— abaolvere 

hvor  hans  fader  var  prest.  I  1815  sattes  han  paa  Kri- 
stiania katedralskole,  hvor  han  i  1817  fik  som  lærer 
i  matematik  den  senere  prof.  B.  M.  Holmboe.  Denne 
opdagede  A.s  merkværdige  begavelse  og  blev  hans  ven 
for  livet.  I  1820  døde  A.s  fader,  og  fra  den  tid  var  A. 
henvist  til  skolens  stipendier  og  privat  godgjørenhed. 
Tog  1821  artium  (med  haud.  illaud.),  var  i  1823  en  kort 
tur  i  Kjøbenhavn  og  fik  samme  aar  sin  første  afhand- 
ling  trykt  1825  reiste  han  med  stipendium  udenlands, 
først  til  Tyskland,  og  traf  i  Berlin  geheimeraad  A.  Grelle, 
som  netop  da  begyndte  at  udgive  sin  senere  saa  be- 
rømte matematiske  journal.  Inden  jan.  1826  havde  A. 
6  afhandlinger  færdige,  som  blev  trykt  i  journalen. 
Høsten  1825  var  Rasmussen  gaaet  af  som  professor  i 
matematik  i  Kristiania.     Til    A.s  ulykke   blev  Holmboe 

^^^^^    udnævnt    til    hans   efter- 

[  følger,  og  A.  kom  aldrig  i 
I  en  stilling,  som  sikrede 
hans  udkomme.  Efter  5 
maaneders  ophold  i  Berlin 
reiste  A.  over  Dresden, 
Wien,  Tyrol  og  Italien  til 
Paris,  hvor  han  imidlertid 
blev  kjølig  modtaget  af  de 
matematiske  spidser.  Den 
30  okt.  1826  fremlagde 
han  for  det  franske  aka- 
demi en  stor  afhandling 
om  elliptiske  funktioner. 
Den  blev  sendt  Cauchy  og 
Legendre  til  bedømmelse, 
men  blev  af  C.  lagt  tilside, 
og  A.  hørte  aldrig  mere 
til  den.  Den  var  en  tid 
forsvundet  og  blev  først 
trykt  i  1841.  I  jan. 1827 
kom  han  tilbage  til  Ber- 
lin, blev  der  til  i  mai  og  reiste  saa  hjem.  Ved  prof. 
Hansteens  reise  til  Sibirien  fik  A.  i  1828  en  midlertidig 
stilling  som  docent  ved  universitetet.  Ved  denne  tid 
udgav  Jakobi  i  K5nigsberg  en  afhandling  om  elliptiske 
funktioner  og  streifede  derved  ind  paa  et  omraade,  hvor 
A.  netop  havde  gjort  store  opdagelser.  Mellem  de  to 
begyndte  en  kappestrid,  som  vakte  den  største  opmerk- 
somhed  i  den  matematiske  verden.  Grelle,  som  tidligere 
havde  søgt  at  holde  A.  tilbage  i  Berlin,  bl.  a.  ved  at  til- 
byde ham  stillingen  som  redaktør  for  sin  journal,  be- 
gyndte nu  med  støtte  af  Humboldt  og  Gauss  at  arbeide 
for  at  skaffe  A.  en  kaldelse  til  Berlins  universitet.  Det 
lykkedes  ogsaa,  men  ikke  før  i  det  følgende  aar,  da  A. 
laa  paa  sit  dødsleie.  I  1823  havde  A.  i  Kjøbenhavn 
truffet  den  unge  Christine  Kemp,  aaret  efter  traf  han 
hende  igjen  i  Norge  og  forlovede  sig  med  hende.  Hun 
blev  senere  ausat  som  guvernante  hos  eieren  af  Fro- 
lands jernverk,  S.  N.  Smith,  og  i  dennes  livlige  og  gjest- 
frie hjem  tilbragte  A.  derefter  ferierne.  Paa  reisen  did 
julen  1828  frøs  han,  fik  under  julefestlighederne  blod- 
styrtning  og  lungebetændelse,  der  gik  over  til  tæring, 
som  efter  12  ugers  sygcleic  endte  hans  liv.  Han  be- 
gravedes  paa  Froland  kirkegaard,  hvor  hans  nærmeste 
venner  ved  geologen  Keilhau's  foranstaltning  reiste  ham 


Abélard— Abenøberg 


40 


Niels  Henrik  Abel. 
Efter  tegning  af  GørbiU. 


absence  (?)  &  (f)  f,  flmvær :  ude- 
bll velse;  aandsfVuværclsc. 

absenken  (t)  sænke;  afln^gge, 
forplante  ved  iifli^ning. 

Absenker  'l,  m.  aHægger. 

absent  (e)  &  (f*  fravxerende:  nd- 

snredt,  distrnit.   absent-mlnded 

©  aandsfY^viercnde. 

•'absenter  fr)  reUe  bort,  Qcrne 
sig 


Absetzkalb,  AbsetzUng  0  m. 
ttfvænnet  kalv. 

Absicht  (t)  f.  henslgt. 

abslchtlich  0  tiisigtet.  for- 
sætlig. 

abside  (f)  r,  apsls;  baldakin. 

absint  —  ®  Abslnth  ni  —  @ 
absinthium.  wonnwood;  (drik)  ob- 
slntho,  bitters  —  (fj  nbslnthe  f. 

absolu  T:  encvældig,  uindskræn- 


en  mindestøtte.  —  Abels  yndlingsstudium  var  lignings- 
teorien. Allerede  som  skolegut  troede  han,  at  han  havde 
løst  den  almindelige  5te-gradsligning.  Siden  fandt  han 
feilen  og  beviste  saa  umuligheden  af  at  løse  denne  lig- 
ning ved  rodtegn.  Derefter  stillede  han  den  videre  op- 
gave  at  finde  alle  ligninger,  som  kan  løses  ved  rodtegn, 
og  lededes  der\'^ed  til  grundlæggende  opdagelser  (Abelske 
ligninger).  Til  integralregningen  hører  den  før  nævnte 
«pariseraf  handling»  med  det  berømte  «additionsteorem». 
Endvidere  har  A.  aabnet  helt  nye  felter  i  læren  om 
de  elliptiske  funktioner  og  reformeret  læren  om  uendelige 
rækker.  Samlede  skrifter  udkom  1839  og  1881.  Biografi 
ved  G.  A.  Bjerknes  1880,  større  fransk  udg.  1885.  Breve 
med  biografi  etc.  i  «Festskrift  ved  hundredeaarsjubilæet» 
1902.  Jubilæet  feiredes  under  tilslutning  fra  verdens 
største  matematikere.  «Acta  mathematica»  udgav  fest- 
skrift, universitetet  kreerede  29  doctores  mathematicæ  etc. 
(1.  af  22  mai  1902,  nr.  1). 

Abélard,  se  Abailard. 

Abel  de  Pnjol  [abél  då  pyiå'l],  Alexander  (1787 
— 1861),  fr.  maler,  elev  af  David,  hvis  klassisistiske  retning 
han  har  givet  et  karakteristisk  udtryk  i  de  graat-i-graat 
maiede  vægbilleder  (grisailles)  i  Louvre  og  børsen  i  Paris. 

Abelin,  Johan  Philip  (d.  ca.  1635),  t.  historiker, 
skrev  under  forskjellige  pseudonymer  «Arma  Suecica», 
der  giver  en  skildring  af  svenskemes  deltagelse  i  tredive- 
aarskrigen,  og  en  verdenshistorie  «Historische  Chronica». 
Grundlagde  «Theatrum  europæum»  (s.  d.). 

Abelin,  Rudolf  (1864—),  sv.  gartner,  er  ved  de  for- 
trinlige  produkter  fra  sit  gartneri  i  Norrviken  og  sin 
virksomhed  som  lærer  og  foredragsholder  blevet  bane- 
brydende  for  rationel  fhigtavl  i  Sverige.  Har  udgivet 
«Villatrådgården»,  Sthm.  1903,  norsk  overs:  «Smaahave- 
bogen»  ved  H.  Misvær,  Kra.  1904  k  1906. 

Abelfter.  l.  Medlemmer  af  en  gnostisk  sekt  i 
Afrika  i  '4  aarh. ;  de  levede  som  brødre  og  søstre  for 
ikke  at  forplante  arvesynden.  2.  Medlemmerne  af  a  b  e  1  s- 
ordenen,  opr.  1745  i  Greifswald.  der  gik  ud  paa  at 
efterligne  Abel  i  oprigtighed  og  redelighed. 

Abelmoskns  (hibiscus  abelmoschus),  en  i  Ægypten, 
tropisk  Amerika  og  Indien  lijemmehørende  plante  af  katost- 
familien.  Dens  nyreformede,  bitre,  sterkt  lugtende  frø  bru- 
ges  under  navn  af  bisam-  el.  moskuskorn  til  parfumc. 

Abelsorden,  se  A  bel  i  ter. 

Abelsted,  Ghristian  August  Rudolf  (1833— 89), 
n.  skuespiller,  fra  1863—88  ved  «Ghristiania  theater». 
Lun  og  smaamorsom,  meget  anvendt  i  komedien  og  farcen. 

Abelvaer  (Appelvær),  bekjendt  fiskevær  og  handels- 
sted paa  en  liden  ø  paa  nordøstsiden  af  Foldenfjorden 
(Folla),  Nordre  Trondhjems  amt. 

Abenakl,  se  Abnaki. 

Abencerrageme,  mægtig  maurisk  slegt  i  Granada, 
hvis  ulykkelige  skjæbne  ofte  er  besunget  af  digteme.  Da 
kong  Abu  Hassan,  med  hvem  den  laa  i  strid,  erfarede, 
at  en  af  A.  stod  i  elskovsforhold  til  hans  søster,  lokkede 
han  alle  A.  ind  i  Alhambra  og  lod  dem  nedhugge.  Nogle 
faa  undslap  og  hjalp  senere  Boabdil,  Granadas  sidste 
konge,  i  kampen  mod  Abu  Hassan. 

A  bene  placlto  [a  bene  plåUito]  (ital.)<  efter  behag. 

Abensberg,  by  i  Nedrebayem,  mellem  Ingolstadt  og 
Regensburg.     Maskinfabrik,  svovlkilde,  humleavl. 


ket: 
get._ 


absolut,    uafhaenglg,    ubetln- 


absolut  —  ®  absolut.  unelnge- 
schrfinkt;durchaus,  schlechterdlngs 
—  (q)  absolute  Oy)  —  (f)  ab8olu(ment). 

absolute  @  ulndakrænket.  fuld- 
kommen :  ubetinget ;  vllkaarllg, 
egenmietftig. 

absolution  (e)  &  (f)  f.  ft-lflndelse, 
syndsforladelse. 


absolutisme      (f)      m,      ene- 
vælde. 
absolutoire  (f),  absolvatory 

(e<.  friflndelscs-. 

absolve  (e)  fHkJende;  meddele 
syndsforladelse. 

absolvere  —  ®  absoMeren, 
sein  Kxamen  raachen  —  (ei  absolve. 
pass  his  examinaUon  —  ^  obsoudre, 
passer  son  examen. 


ABER 


(.himpnnscii    (troglodytes   niger).     2.     Orangutang   (siinia   salfirus).      3.     Hoved    af    on    ung    orangutang.       4.     }fidas     rosalia. 
(luerczaon    ffftiereza  caudaliis).     G     Hiilniancn    fsontnopHhvcits   eittoUus).     7.    Kapusineralu*  (crhtts  capiicinus).     8.    Haniadryas 
(jtapio  hainadnjns).    0     Ihiabc  oller  skilerabe  (\(ujnthvi.x  liujotrua).     10.    Klanireabe  (alrlvs  varietjalns). 


41 


Abeoknta— Aberdeen 


42 


Abeokuta  (d.  e.  «under  stenen»),  by  ved  elven  Ogun, 
i  britisk  Lagos  (Øvreguinea),  Egba-negemes  hovedstad, 
1893  aabnet  for  den  europæiske  handel.  Egbaerne,  en 
stamme  af  jombaemef  flygtede,  da  Joruba-riget  opløstes 
(1825)  og  søgte  først  skjul  i  et  hulerigt  Qeldparti,  senere 
samlede  de  sig  til  en  ny  stat. 

Aber  (simiæ,  pitheci)  danner  sammen  med  mennesket 
pattedyrenes  Bvenie  orden,  primates,  og  er  af  alle  dyr, 
de,  der,  aandelig  som  legemlig,  staar  mennesket  nær- 
mest. Hovedets  form  er  rund  og  desto  mere  menneske- 
lignende, jo  3mgre  dyret  er.  Kjæveme  er  høle  og  korte, 
men  forlænges  med  alderen,  saa  at  ansigtsvinkelen  bliver 
mindre  og  fysiognomiet  mere  dyrisk.  Næsen  er  kun 
sjelden  synderlig  fremtrædende  (nieseaben).  Tandfor- 
holdene  ligner  især  hos  østaberne  nøie  menneskets,  men 
hjømetænderne  bliver  hos  de  ældre  a.  store  og  frem- 
springende. Øinene  er  fremadrettedc  og  tætstillede.  Øre- 
lappens  form  er  meget  vekslende.  Mest  karakteristisk 
er  hænderne  og  føddeme;  naar  a.  tidligere  kaldtes  «fire- 
hændede»  (quadrumana),  er  dette  urigtigt,  da  egte 
hænder  kun  findes  paa  forlemmerne,  medens  baglem- 
meme  har  gribefødder.  Hos  nogle  a.  mangler  dog 
tommelen  eller  er  rudimentær.  Forlemmerne  er  ofte 
længere  end  baglemmeme,  hvis  svage  bækken  og  musku- 
latur gjør  a.  uskikkede  til  længere  tids  opreist  gang 
undtagen  ved  t^ælp  af  en  slok  eller  gren.  De  høiest- 
staaende  a.s,  «skogmændenes»,  gang  paa  jorden  er  usikker, 
fordi  de  træder  paa  føddemes  ydre  kant.  Klatring  i 
trær  og  paa  klipper  er  a.s  naturligste  bevægelsesmaade, 
hvortil  de  er  bedre  tilpasset  end  nogen  anden  dyre- 
gruppe. Hos  vestabeme  er  halen  en  lang  gribe-  eller 
sDohale,  hvormed  de  tager  fat  som  med  en  haand.  Hos 
den  gamle  verdens  a.  er  halen  af  mindre  betydning, 
undertiden  (hos  skogmændene)  rudimentær.  I  modsætning 
til  hos  mennesket  er  haarbeklædningen  tæt  og  velud- 
vtklet  over  hele  legemet  med  undtagelse  af  større  eller 
mindre  partier  af  ansigtet,  hændemes  indvendige  flader 
og  (ofte)  sædepartiet.  Paa  issen  og  ved  kindeme  er 
haaret  ofte  ordnet  som  en  naturlig  frisure.  Medens  a.s 
ydre  viser  ret  iøinefaldende  ulighed  med  mennesket,  er 
deres  indre  bygning,  især  de  høiere  a.s,  meget  nær  be- 
slegtet  med  menneskets.  Hjernekassen  faar  med  alderen 
fremspringende  muskelkamme,  men  er  hos  yngre  indi- 
vider meget  lig  menneskets.  Selve  hjernen  har  vel 
færre  vindinger  og  forholdsvis  ringere  vegt  end  menne- 
skets, men  nærmer  sig  dog  sterkt  til  denne  hos  skog- 
mændene, medens  den  hos  disse  er  langt  mere  udviklet 
end  hos  de  laverestaaende  a.  Hjemeforskjellen  mellem 
mennesket  og  de  høiere  a.  er  saaledes  mindre  end  mellem 
disse  og  de  laveste  a.  Saavel  sanseme  (særlig  føle-  og 
lugtesansen)  som  aandsevnerne  er  gjennemgaaende  høit 
udviklet.  Almindelig  belgendt  er  a.s  store  efterlignel- 
sestalent,  deres  hukommelse  og  listighed  og  deres  evne 
til  at  benytte  sig  af  indvundne  erfaringer.  Ligeledes 
bekjendte  er  følgende  træk  af  deres  følelsesliv:  stor 
moderkjan-lighed  og  overgiven  munterhed,  som  dog  paa 
gnind  af  a.s  letheva^elige  natur  hurtig  slaar  over  i 
tirrelyst,  mistro  og  hevngjerrighed.  De  er  sky  og  for- 
sigtige  og  undgaar  helst  fare  ved  flugt;  men  i  nødsfald 
gaar  de  angrebsvis  frem  og  kan  da  udvise  stort  mod, 
saa  at   selv  større  rovdyr  gaar  af  veien  for  de  store  a. 


abaoflderlich— alMtellen 

Deres  lydforraad  er  forholdsvis  rigt,  og  det  er  ved  nyere 
undersøgelser  godtgjort,  at  a.  har  et   «sprog»,  hvorved 
de  meddeler  sig  til  hverandre.    Hos  nogle  a.  (gibboneme) 
kan  stemmen  gjennemløbe  et  helt  toneregister,  hos  andre 
I  (brølabeme)  forsterkes  den  ved  strubeposer,  saa  at  den 
I   kan  høres  paa  meget  betydelige  afstande.    Nogle  a.  (især 
'   skogmændene)   lever   enlig   eller  parvis  med  sit  af  kom 
I   (en  el.  to  unger  ad  gangen),   andre  slaar  sig  sammen  i 
I   større   flokke,   bestaaende  af  flere   familier,   som   enten 
!   er  mono-  el.  polygame,  og  som  anføres  af  den  ældste, 
I   kraftigste   og  mest  erfarne  han,  hvis  advarselsraab  eller 
j   kampsignaler  blindt  adlydes  af  hele  flokken.     Egentlige 
boliger  bygger  a.  ikke,   men  skogmændene   danner  sig 
dog  ofte   et   midlertidigt  leie   af  grene,   som   de   fletter 
I   sammen.    De  lever  mest  af  frugter  og  saftige  plantedele, 
I   undertiden    tillige   af  insekter,   eg,   fugleunger  og   smaa 
pattedyr.     I   dyrkede  egne  kan   de  gjøre  stor  skade  i 
I   plantageme,   mindre  ved  det,  de  æder,  end  ved  det,  de 
brækker   af  og  kaster  bort.     Deres  egentlige  hjem   er 
troperne,   men   udenfor  dem   kan   de  findes,   saa   langt 
palmemes  belte  rækker;   dog  mangler  de  paa  Sydhavs- 
øeme.  Ny- Holland,  Madagaskar  og  (oprindelig)  i  Vestindien. 
1   Europa  findes  de  i  den  nuværende  jordperiode  kun 
paa  Gibraltarklippen  (inuus  ecaudatus)^  men  fossile  a. 
fra  tertiærperioden  er  fundet  overalt  i  Syd-  og  Mellem- 
europa  saa  langt  mod  nord  som  i  England.     Af  særlig 
interesse  for  spørsmaalet  om  menneskets  og  a.s  indbyrdes 
slegtskab  er  lægen  Dubois*  ftind  1894  paa  Java  af  nogle 
skeletdele  (pithecanthropus  erectus),  hvori  nogle  forskere 
ser  et  mellemled  mellem   menneske  og  a.  (se   Antro- 
pologi).    De   nu  levende  a.  udgjør  ca.  230  arter,  for- 
enet i  25  slegter,  der  grupperes  i  3  familier:   1.   Smal- 
næsede  a.   (catarhini)  eller  østaberne,   som  lever  i 
den  gamle  verden,   og    af  hvilke   skogmændene   (chim- 
pansen,  gorillaen,  urangutangen   og  gibbonerne),    mare- 
kattene   og   bavianerne   er   de   mest   bekjendte   former. 
2.     Brednæsede    a.    (platyrhini)   eller  vestaberne 
i    Sydamerika.     3.     Kloaberne  eller  ekornaberne 
(hapalini,   arctopitheci)  i  Syd-    og    Mellemamerika.     Om 
de  enkelte  familier,   slegter  og  arter  se  de  specielle  art 
Halvaberne(s.  d.)  regnes  nu  for  en  egen  pattedyrorden. 
(Se  planchen  Aber.) 

Aber  (t.),  men;  et  A.  dabei,   d.  e.  en  hage  derved. 
Aber-,  bestanddel  af  talrige  britiske  stedsnavne,  gælisk 
og  kymrisk  ord,  som  betyder  munding. 

Aberavon  [æb9réu9n]^  havneby  i  Glamorganshire, 
Wales,  paa  nordkysten  af  Bristolkanalen,  nær  mundingen 
af  Avon,  17  km.  øst  for  Swansea.  7  500  indb.  Havnen 
er  Port  Talbot,  med  stor  dok. 

Aberayron  (Port  Talbot),  liden  havneby  i  Wales, 
Cardigan,  ved  Cardiganbugten. 

Abercromby  fæbJkrémbi],  Sir  Ralph  (1734— 1 801)^ 
eng.  feltherre,  tilhørende  en  gammel  skotsk  slegt,  del- 
tog  i  krigene  mod  Frankrig  i  slutningen  af  18  aarh.  og 
anførte  den  engelske  hær,  der  skulde  jage  franskmæn- 
dene  ud  af  Ægypten.  Blev  dødelig  saaret  i  slaget  ved 
Abukir  og  døde  en  uge  senere. 

Aberdare  [æb^dæ^],  by  i  Glamorganshire  (Wales),  5 

km.  s.v.  f.  Merthyr  T^rdfil,  43  000  indb.    Kul-  og  jerngruber. 

Aberdeen  fæb9dfnj,    George   Hamilton   Gordon, 

jarl  af  (1784—1860),  engelsk  statsmand,  f.  i   Edinburgh, 


abaonderlieh  øsjmøen,  ver- 
•hilt:  egen,  wer;  Isier. 
abaorb  'e\   absorber  <D  op- 


øe,  Indsuge.  optage  i  sig. 
dybet.  ^ 


)  (D.  atMorbed  ^  for- 


abaoriHJon  (e)  &  (?)  f, 
optagelae.  fordvfaelae. 
abaondre  Qp)  fHnndc. 


abaoute  \f)  f,  sigmlorsdaga- 
nflad,  -præken. 

abapannen  0  nedapiende,  slap- 
pe, maUe;  fraspiende. 

abapenatig  ©gjenstridig,  utro. 

abapreoben  ®  fWiHJende;  af- 
tale;  bestride,  negte  for;  udtale  sig 
afglflrende,  med  sicraasiklierfaed. 

Abaprttaaling  (t)  m.  enerliom- 
mer,  letling. 


Abaprung  ø  m,  sidespring, 
digresslon. 

abataln  (e)  aniolde  sig. 

Abatand  It)  m,  afiitand ;  afotaa- 
else. 

abatftndig  ®  for  gammel,  over- 
aarig ;  bediervet ;  udgaaet  (om  velist): 
flau,  smagløs,  doven  (om  mnd. 
drilt). 

abatatten  ®  afltpgge. 


abstechen  ®  aftUlcke:  sUkke; 
(af)tappe;  stikke  af. 

abateckenØafktlkke;  tåge  ned 
(haaret);  vænnc  flra. 

abatehen  0  stan  afkldes;  be- 
dan^es;  afiitaa  itnd. 

abateigen  0  stige  af  el.  ned. 
tåge  Ind. 

abatellen  '0  stille  bort» 
fjerne. 


43 


abstéme— abstrus 

fik  1806  sæde  i  overhuset,  hvor  han  sluttede  sig  til 
Toryerne.  Fik  1813  som  gesandt  i  Wien  Østerrige  over 
paa  koalitionens  side  og  bevægede  ligeledes  Murat  til  at 
svigte  Napoleon.  1828 — 30  og  1841 — 46  udenrigsminister. 
Premierminister  1852 — 55.  Fik  mistillidsvotum  for  sit  for- 
hold til  Krimkrigen,  som  man  i  alm.  gav  ham  skylden  for. 

Aberdeen  [æb9dtnj.  l.  Det  østligste  shire  [åi^]  (sys- 
sels,  grevskab)  i  Skotland,  paa  halvøen  Buchan.  5  063 
km.*  med  280  000  indb.  Indlandet  et  herligt  bjergland, 
kystlandet  Skotlands  bedste  enge,  hvorfra  London  faar 
det  fineste  slagtekvæg.  Vigtige  fiskebyer.  2.  En  af  Øst- 
skotlands  vigtigste  handelsbyer,  ved  en  bugt  mellem 
mundingerne  af  Dee  og  Don.  153  000  indb.  Universi- 
tet fra  1495.  Store  marmor-  og  granitbrud  i  omegnen. 
Men  især  har  trawlfisket  bidraget  til  A.s  opblomstring. 
Norsk  vicekonsulat  under  konsulatet  i  Edinburgh,  Leith. 

Aberdeen-Angus-kvæg,  se  Kvægracer. 

Aberdour,  to  smaa  havnesteder  i  Skotland,  1.  i  county 
Aberdeen,  1 1  km.  v.  f.  Fraserburgh,  2.  i  county  Fife,  ved 
Firth  of  Forth's  n.  bred,  5  km.  v.  f.  Burntisland. 

Aberdovey  [æbBdévi],  liden  havneby  ved  Cardigan- 
bugten,  Merioneth,  Wales. 

AberfPraw,  lidet  havnested  i  England,  i  Wales,  ved 
A.  Bay,  paa  sydkysten  af  øen  Anglesey. 

Abergavenny  Iæb9g9vénij,  by  i  Monmouthshire, 
England,  ved  elven  Usk.     7  800  indb.     Kulgruber. 

Aberratio  Ictus  (el.  a.  d  e  1  i  c  t  i,  a.  a  c  t  u  s),  bruges  i 
strafferetten  om  det  tilfælde,  at  en  forbrydelse  rammer 
en  anden  end  den,  mod  hvem  den  er  rettet  (A.  sky  der 
paa  B.,  men  rammer  C). 

Ab«rrati5ll.  l.  I  astronomien  betegner  a.  den  blot 
tilsyneladende  stedforandring,  høist  20  buesekunder  fra 
middelstedet,  som  alle  stjerner  faar,  fordi  jorden  løber 
i  en  bane  om  solen  med  en  hastighed  (4  mil  i  sek.),  som 
ikke  er  helt  forsvindende  i  forhold  til  lysets  (40  000  mil). 
En  stjernes  plads  rykkes  derved  frem  i  den  retning,  jor- 
den paa  det  givne  tidspunkt  har,  ligesom  et  lodret  fal- 
dende regn  tegner  skråa  vandstriber  paa  ruderne  af  et 
kjørende  jernbanetog  eller  stadig  synes  at  komme  skraat 
mod  den,  der  gaar  i  ring.  De  tilsyneladende  stjerne- 
baner gjengiver  ganske  jordbanens  form,  som  tænkes 
seet  i  de  paagiældende  retninger;  ved  ekliptikens  pol  er 
de  cirkler,  andre  steder  ellipser,  i  selve  ekliptiken  der- 
imod  rette  linjer,  men  det  største  gjennemsnit,  40 Vs 
buesekund,  er  ens  for  dem  alle.  Opdagelsen  af  denne 
a.  skyldes  Bradleys  undersøgelser  af  stjernen  f  i  Dra- 
gen 1725—27.     2.  A.  (i  optiken),  se  Afvi geise. 

Abersychan  [æb9sik9nj,  by  i  Monmouthshire,  Eng- 
land.    18  000  indb.     Kul-  og  jerngrubcr,  jernverker. 

Abert,  Johan  Joseph  (1832—),  født  i  Bohmen, 
tidligere  hofkapel mester  i  Stuttgart,  har  komponeret  en 
symfoni,  den  symfoniske  digtning  «Kolumbus»,  operaerne 
«Anna  von  Landskron»,  «Kong  Enzio»,  «Astorga»  etc. 

Aberystwlth  [æbarfshvip],  havneby  og  bekjendt  bade- 
sted i  Cardiganshire  i  Wales,  ved  Ystwith's  udløb  i  Car- 
diganbugten.  8  000  indb.  University  College  of  Wales, 
et  nationalt  universitet  for  Wales,    grundedes  her    1872. 

Abeschr,  nyere  hovedstad  i  den  store  stat  Vadai  i 
Mellemsudan  i  øst  for  Tsadsjøen,  ved  karavaneveien 
fra  Khartum  gjennem  Kordofan  og  Dar  For.  Den 
første  europæiske  reisende  her,  Vogel,  blev  myrdet  (1856). 


Aberdeen  —  Abesslnlen 


44 


abstéme  ;r:.  abstemioiis  (<^|, 
afholdende. 

abstenlr  (ij  afhoide. 
abstention    {e,    &    jr:    f.    ur- 

hold(enhed);  aflioldclse,  ikkedd- 
ta|(else. 

absterge  :c\  absterger  £  ud- 
vaske,  rense. 

abstergent  ;e;  &  fj  (m)  ren- 
sende (middel). 


abstersion  le)  &  (?)  f,  rensning, 
udvoskning. 

Absticn  f  m,  stukket  kopi,  af- 
tnk:  tapning. 

abstinence  9'  &  (?).  uHioIden- 
hed.  afholdelse  ifra). 

abstract  c  abstrakt  (begreb); 
udtog.  Vb.  afsnndre,  bringe  i  ud- 
tog;  sy;vle. 


Ab  esse  ad  posse  (lat.),  fra  at  være  (kan  der  logisk 
sluttes)  til  at  kunne,  d.  e.  en  sags  virkelighed  beviser 
dens  mulighed,  medens  det  omvendte  ikke  gjælder. 

Abesslnlen  (arab.  el  Habesch,  i  herskerens  nuvæ- 
rende titel  Æthiopien),  rige  i  Østafrika,  med  endnu  ube- 
stemt græuse  mod  syd  (mod  Britisk  Østafrika),  hvorfor 
fladeindholdet  ikke  kan  fastslaaes  med  nøiagtighed;  det 
turde  være  mindst  800  000  km.*  med  8  mill.  indb.  Det 
begrænses  i  vest  af  Sudan,  i  nord  af  Eritrea  (i tal.), 
støder  mod  øst  til  italiensk  og  britisk  Somaliland.  1  syd 
er  (1906)  Abessinien  vistnok  rj^kket  frem  til  Rudolf-sjø 
og  Galla-landene  besat  af  abessinske  tropper.  —  Det 
egentlige  Abessinien  danner  et  meget  stort  (over  200  000 
km.*),  2 — 3000  m.  høit  plateau,  som  falder  meget  brat 
af,  særlig  mod  øst.  Det  er  gjennem skaaret  af  dybc 
kløfter  og  dale,  og  henover  plateauet  stryger  bjergrygge 
med  mange  høie  toppe,  den  høieste,  Ras  Daschau,  4  620 
m.  (smlg.  Mont  Rosa  i  Schweiz  4  638  m.).  Talrige  isolerede 
klipper  (amba),  som  ofte  benyttes  som  skanser.  Den 
abessinske  høividde  synes  at  hænge  sammen  med  det 
søndenfor  liggende  østafrikanske  indsjøplateau  ved  den  ca. 
300  km.  brede  lavere  Qeldvidde  omkring  Rudolf-  og 
Stefanie-sjøerne.  Den  vulkanske  virksomhed,  som  i  sær- 
lig grad  har  bygget  op  det  østafrikanske  plateau,  præger 
i  fremtrædende  grad  Abessinien,  hvis  østkant  bærer  smaa 
kratere,  som  endnu  er  i  virksomhed.  I  kystlandet  uden- 
for  østranden  (i  Danakil-  el.  Afar-landet)  ligger  flere 
vulkaner,  som  har  været  virksomme  i  det  forløbne  aarh. 
Ved  sydenden  af  Rudolf-sjøen  hæver  sig  en  virksom 
vulkan.  —  Af  elvene  er  de  vigtigste:  Abai  (den  Blaa  Nils 
øvre  løb),  med  bielven  Didessa  fra  KafTa  paa  venstre 
(s.)  bred  og  flere  andre  biel  ve  paa  høire  bred  fra  Abes- 
siniens  østrand,  og  Atbara,  Nilens  sidste  større  tilløb, 
med  bielven  Setit  (Takassen).  Havasch  fra  Schoa  mun- 
der  i  den  afløbsløse  depression  (174  m.  lavere  end  det 
Røde  havs  speil)  nedenfor  østranden  og  indenfor  Tad- 
jurabugten,  og  i  syd  rinder  Omo  gjennem  Kafla  til 
Rudolf-sjøen.  Ingen  af  elvene  er  farbare.  Den  største 
sjø  i  det  egentlige  Abessinien  er  Tana  (3  000  km.'); 
endnu  større  (9  000  km.*)  er  den  afløbsløse  Rudolf-sjø. 
—  Klimaet  i  de  lavere  egne  er  tropi.sk  med  dobbelt 
regntid,  i  de  mellemliggende  nærmest  som  i  Sydeuropa, 
medens  de  høiere  regioner  har  en  lav  temperatur  med  sne 
om  vinteren.  Dyreverdenen  og  planteriget  staar  i  forhold 
hertil,  idet  der  i  de  lavere  egne  findes  alle  Europas  hus- 
dyr (svinet  dog  undtaget)  og  af  vilde  dyr  løver,  sjakaler, 
hyæner,  aber,  pantere,  elefanter,  zebraer,  giraffer,  anti- 
loper og  gazeller  samt  slanger  af  uhyre  størrelse  o.s.v. 
Af  planter  avles  bomuld,  indigo,  safran,  sukkerrør,  kaffe, 
flere  arter  af  gummitræet,  baobab-,  tamarinde-  og  rici- 
nustræet,  foruden  en  mængde  medicinske  planter.  I  de 
mellemste  regioner  avles  særlig  vin,  dadler  og  forskjel- 
lige kornsorter.  Høilandet  har  lidet  skog,  men  store 
græsmarker,  og  her  trives  særlig  hornkvæg,  gjedcr  og 
sauer.  Rovdyrene  trængcr  ikke  herop.  Af  mineralier 
findes  stensalt  (i  stænger  brugt  som  mynt),  stenkul  (som 
dog  ikke  udvindes)  og  guid  (i  Tigrc).  Hovednæringsveie: 
agerdyrkning  og  kvægavl.  Industri  og  handel  af  liden 
betydning.  Der  udføres  huder,  elfenben,  gummi,  kvæg, 
kafl'e.  Der  indføres  foruden  bomuldsvarer,  som  er  hoved- 
artikelen,  bl.  a.  fyrstikker.  —  Abessinien  er  helt  en  ind- 


for- 


abstracted  (e)  afsondret; 
flnet:  dtstrait:  dunkel. 

abstraction  le)  &  ;?)  f,  abstrak- 
tion :  adspredthed. 

abstractiveness   (e)   abstrak- 
tion ;  dnnkelhed.  spidsfindighed. 

abstrahere  —    (t)  abstrahieren 
—   e)  abstract  —  (f;  abstroire. 
abatraire /'ubstraiiere.  se  bort  (Va. 

abstrait  r;  abstrakt. 


abstrakt  -  ®  abstrakt  -  (^ 
(in  tile)  abstmct  -  (f)  abstrait. 

abstrelchen  (t)  a(htr>'ge ;  ataage ; 
flyve  bort. 

abatreifén  ø  str>Ke  af.  af- 
krænge. 

Abatrlch  T)  m,  det  nMrøgne. 
aftkummede:  ^'adrag. 

abstrus  (jt),  abstnise  ^  dun- 
kel, uforstaaelig. 


45 


Abeasinøke  brønde— Abljå 


46 


landsstat,  dets  naturlige  havne,  Massaua,  Assab,  Djibuti 
O.S.V.,  tilhører  fremmede  magter.  Det  naar  heller  ikke 
frem  til  selve  Nilen.  Der  er  postforbindelse  med  Djibuti 
ved  Tacyurabugten.  Fra  denne  by  er  (1903)  aabnet  en 
smalsporet  (1  m.)  jernbane  (ledsaget  af  telegraf-  og  tele- 
fonledninger) sydover  op  til  Dire-Dauah  (Addis  Harrar), 
306  km. ;  op  til  det  1 850  m.  høitliggende  Harrar 
skal  herfra  kun  lægges  kjørevei.  Banens  fortsættelse  er 
planlagt  vestover  til  Addis  Abbeba  (med  den  Hvide  Nil 
som  fremtidigt  maal).  —  Riget  bestaar  af  landskaberne 
Tigré,  Amhåra,  Godjåm,  Schoa  og  Kaffa,  hvortil  kommer 
det  af  Menelik  erobrede  Harrar,  gallaernes  lande  og 
andre  landskaber  i  syd.  De  gamle  hoveddele  udgjør 
provinserne  Begemder  og  Gondar,  Edsju  og  Tigré,  Wollo, 
Arussi,  KafTa,  Godjam  og  Djimma.  Vigtigste  byer:  den 
nuværende  residensstad  Addis  Alam;  hovedstad  Addis 
Abbeba  med  50  000  faste  og  ca.  30  000  skiftende  ind- 
byggere;  Adua  (2  000  m.  o.  h.\  fordum  hovedstaden  i 
Tigré;  Aksum,  Gondar,  fordum  hovedstad  i  Amhara  (øde- 
lagt 1888);  Ankober,  den  tidligere,  og  Antotto,  den  nu- 
værende hovedstad  i  Schoa;  Harrar;  i  Godjam  Monkorer 
og  Javisch.  —  Kjernen  af  befolkningen  er  de  egentlige 
abcssiniere,  et  folk  af  ægyptisk-libysk  type,  blandet  med 
arabere  og  negere.  De  er  velbyggede  folk  af  brun,  hos 
de  høiere  stænder  næsten  lys  hudfarve.  Sandsynlig- 
vis  har  der  i  gammel  tid  fundet  en  ind  vand  ring  sted  fra 
det  sydvestlige  Arabien,  hvorfra  Abessinien  har  faaet 
kultur  og  sprog.  Kristendommen  indførtes  allerede  i 
det  4  aarh.  (330  af  Frumentius  og  Odesius),  og  fra  den 
tid  stammer  brugen  af  navnet  Itjopja  (Æthiopien)  særlig 
om  denne  del  af  Afrika.  (Se  forøvrigt  art.  Abessinske 
kirke.)  Foruden  kristne  findes  der  muhammedanere, 
jøder  og  hedninger.  —  Det  ældgamle  rige  A.  stod  indtil 
midten  af  det  18  aarh.  under  et  fællesoverhoved(«Negus 
Negesti»,  d.  e.  kongernes  konge)  og  statholdere  (Rås), 
men  blev  1831  delt  i  flere  selvstændige  stater:  Tigré, 
Amhara  og  Schoa,  senere  ogsaa  Godjam  og  KafTa.  1853 
cn)brede  høvdingen  Kasa  fra  Amhara  hele  landet  og 
kaldte  sig  Theodor  I,  men  hans  haarde  behandling  af 
de  kristne  missionærer  gav  anledning  til  en  engelsk 
ekspedition,  og  efter  general  Napiers  indtagelse  af  fæst- 
ningen  Magdala  1868  dræbte  han  sig  selv.  1872  svang 
statholderen  over  Tigré  sig  op  til  negus  under  navnet 
Johannes,  forsvarede  sig  med  held  mod  angreb  fra  Ægyp- 
ten  (1876),  men  faldt  1889  mod  mahdisterne  (de  nu- 
biske  fanatikere).  Nu  hjalp  Italien  Menelik  af  Schoa 
paa  tronen.  Men  Menelik  vilde  ikke  anerkjende  det 
italienske  protektorat,  og  Italien  maatte  efter  en  uheldig 
krig  nøie  sig  med  kystlandet  ved  Massaua.  Merkelig 
nok  har  Rusland  søgt  at  gjøre  politisk  indflydelse  gjæl- 
dende  i  Abessinien.  —  Abessiniens  udforskning  i  nyere  tid 
skyldes  særlig  mænd  som  Bruce  (1770),  Krapf,  ROppell 
(1831—34),  brødrene  d'Abbadie  (1837—48),  Munzingerog 
v.  Heuglin  o.  fl.  i  1860-aarene.  Efter  ophøret  af  krigstil- 
standen under  neguserne  Theodor  og  Johannes  er  Abes- 
sinien blevet  bereist  og  beskrevet  af  Rohlfs,  M.  Hart- 
mann, Cecchi,  Paulitschke,  Wickenburg,  v.  Erlanger,  du 
Bourg  de  Bozas.  Grev  Teleki  var  det,  som  paa  sin  reise  i 
slutten  af  1880-aarene  fandt  Rudolf-  og  Stefanie-sjøerne. 
Abessinske  brønde  anlægges  ved,  at  et  rør,  som 
løbcr  ud  i  en  spids  med  gjennemboringer,  drives  ned  i 


Abstnféii-abiirteileB 

jorden  til  grundvandet.  Våndet  suges  med  en  pumpe 
direkte  fra  jorden  ind  i  røret.  Anvendes  i  Norge  bl.  a. 
i  Elverum.  1  større  udstrækning  anvendt  for  første 
gang  under  englændernes  felttog  i  Abessinien  1868. 

Abessinske  kirke  tæller  over  3  mill.  kristne.  De 
første  missionærer  var  Odesius  og  Frumentius,  omkr.  aar 
330.  Senere  fortsættes  missionen  af  koptiske  munke,  og 
i  slutn.  af  5  aarh,  er  landet  væsentlig  kristnet  Lige- 
som  den  koptiske  kirke  hy  Ider  den  abessinske  mono- 
fysitismen.  Paa  grund  af  landets  isolerede  beliggenhed 
findes  mange  oldkirkelige  skikke  bevarede.  Bibelen  er 
oversåt  paa  landets  sprog  geez,  af  folket  kaldt  æthiopisk. 
Det  nikænske  symbol  bruges  istedetfor  det  apostoliske. 
Kirken  styres  af  en  af  Ægyptens  patriark  udnævnt 
«albuna»  (vor  fader),  som  er  kopter.  De  talrige  klostre 
styres  derimod  af  en  indfødt  «etschégé».  Gudstjenesten 
bestaar  i  salmesang,  oplæsning  af  bibelske  og  liturgiske 
afsnit  og  bønner,  fortrinsvis  rettede  til  englene.  Jomfru 
Maria  og  helgener.  Oplysningen  staar  ikke  høit.  Ved 
siden  af  landskirken  findes  forskjellige  sekter. 

Abgår  (d.  e.  den  store),  almindelig  ti  tel  for  fyrsteme 
af  Edessa  i  Osroéne   (det  nordvestl.    Mesopotamien),  fra 
137  f.  Kr.  til  216  e.  Kr.     Mest  belgendt  er  A.  Ukama 
(d.  e.  den  sorte),  hvem  man  har  tillagt  en  brevveksling 
med  Kristus;  den  er  bevislig  uegte. 
I       Abgeordneter  (t.),  repræsentant  i  de  tysktalende  lan- 
I   des  nationalforsamlinger.     Andet  kammer  i  Preussen  og 
I   Østerrige  kaldes  Haus  der  A.-n. 
I       Ab  hine  (lat.),  fra  denne  tid,  fra  nu  af. 
I       Ab  hodlerno  (lat.),  fra  idag  af. 

Abhorrers  [æbhå'r9zj,  partinavn  for  de  engelske 
royalister  under  Karl  II  (1660—85).  De  tilkjendegav 
stadig  gjennem  adresser  og  petitioner  sin  afsky  for 
republikanerne.  A.  blev  stammen  i  det  senere  toryparti. 
Abib  (hebr.),  «modnende  aks»,  den  første  maaned  i 
jøderues  aar  (den  maaned,  i  hvilken  de  vandrede  ud 
af  Ægypten),  sidste  halvdel  af  mars  og  første  halvdel  af 
april,  byghøstens  tid  (2  Mos.  13,4). 

Ablch,  Wilhelm  Hermann(l 806—86),  t. naturfor- 
sker og  opdagelsesreisende,  1842  professor  i  Dorpat  og 
fra  1853  medlem  af  videnskabsakademiet  i  St.  Peters- 
burg og  snart  derefter  russisk  statsraad.  Fra  1877  levede 
han  i  Wien.  Han  foretog  flere  reiser  i  Kaukasuslandene, 
Armenien  og  Persien  og  leverede  flere  udmerkede  natur- 
videnskabelige  afhandlinger,  hvoraf  de  fleste  er  udkom- 
met  i  Rusland. 

Abichity  et  grønt,  «straaligt»  mineral  opkaldt  efter  Abich. 
I    Det  bestaar  af  vandholdigt  kobbcrarsenat  og  kaldes  ogsaa 

ofte  straalerts,  findes  i  Cornwall  og  Sachsen. 
I       A'bies,  Abieta'ceæ,  se  Gran,  G  r  a  n  f  a  m  i  1  i  e  n. 
I       Abiétinsyre  (Ci^HggOa),  en  organisk  syre,   der  inde- 
I   holder  kulstof,  vandstof  og  surstof  og  smelter  ved  139  °, 
I   er    den    væsentlige    bestanddel    af   almindelig     harpiks 

(kolofonium). 
I  Abigall,  Nabals  hustru,  afvergede  ved  sin  kloge  op- 
!  træden  Davids  hevn  over  hendes  gjerrige  mand.  Efter 
I  Nabals  død  egtede  hun  David  (se  1  Sam.  25). 
I  Abljå,  Rehabeams  søn  og  efterfølger  paa  tronen  i  Juda 
rige.  Førte  krig  mod  Israels  riges  konge  Jeroboam  med 
[  vekslende  held  (1  Kong.  15;  Krøn.  13).  —  Navnet  for- 
{   øvrigt  ikke  ualmindeligt  i  det  gamle  testamente. 


abatofefl  ©IcfCge,  sKJieretnippe- 
%  1«  eller  I  etmger :  afskygge,  nuanoere. 

Absturz  (f)  m,  nedatjTtning, 
fald :  skrent,  brink. 

abstfltzen  ø  afotive. 

absurd  (^.  absurde  ®  urime- 
lig, ufomonig,  absurd. 

absurdité  (?)  r.  absurdity  ^ 
uriinelighed.aromuft;  fomuftstridlg- 
hrd.. 


Abt  ®  tn.  abbed. 

Abtei  {^  f.  abbedi. 

Abteil  <t)  m,  del,  andel,  apanage. 

abteufen  (X)  afdybe.  sænke. 

abthun  0  tåge  ar.  lægge  af: 
dræbe,  slan  llxjel;  gjøre  det  af 
med.  afskaflé:  afgjøre. 

Abtissin  T)  r.  abbedisse. 

abtttnen  >?;  nfskygge,  nuancere. 

abttften  [ij  døde,  spiege. 


Abtrag  {?)  m.  nedrivnlng,  ryd- 
ning; aflald;  afdrag;  erstatning; 
afbræk. 

abtragen  (i)  b.^pre  bort:  r\dde; 
nedrive;  afbetale;  slide. 

abtreiben  t)  drive  bort;  af- 
drive  (en  skog);  nfgnesse;  over- 
anstrenge; drive  af  (om  skib). 

Abtrieb  .t;  m,  afdrivdlng,  hugst ; 
odelsret;  buherd  fY^  stølen. 


-  I  Abtrlfk  (t)  f,  ret  Ul  havnegang; 
løsningsret,  odelsret. 

Abtritt  0  m,  ahrtedelae;  vand- 
hus,  privet. 

abtrilnnig  ®  troløs,  fhifalden, 
oprørsk. 

abundance  (e)  overaod. 

abundant  (o)  rigelig,  overflødig. 

abnrteilen  0  fradømme ;  døm- 
me afgjørende,  tversikkertomnoget 


47 


abna— Abzdohen 

Ablld  (forældet  dansk),  æbletræ,  samme  ord  som  n. 
dial.  apal  (oldn.  apaldr), 

Abildgaard,  gammel  dansk  adelsslegt,  der  allerede 
nævnes  i  det  13  aarh.  og  uddøde  med  Eggert  A.  1705. 

Abildgaard,  Nic.  Abraham  (1743—1809),  d.  maler, 
indtog  gjennem  en  aarrække  en  central  stilling  i  den 
danske  kunst  ved  hjælp  af  sin  myndige  personlighed, 
sin  omfattende  dannelse,  sin  stilling  som  akademiets 
direktør  og  sin  fremragende  lærervirksomhed.  (Thoi^ 
valdsen  og  Eckersberg  var  hans  elever.)  Som  maler  er 
A.  en  udpræget  eklektiker.  Han  mod  tog  i  ungdommen 
uudslettelige  indtryk  af  den  italienske  kunst,  senere 
gribes  han  af  interessen  for  antiken,  og  hans  arbeider 
udmerker  sig  mere  ved  grundig  gjennemførelse  og  høie 
intentioner  end  ved  umiddelbart  malerisk  liv. 

Abildgaard,  Peter  Christian  (1740— 1801),  d.læge 
og  veterinær,  stifter  af  den  danske  veterinærskole.  A. 
aabnede  1773  efler  forberedende  studier  i  ind-  og  udland 
sin  vetr.skole  under  meget  beskedne  forhold  paa  Ghri- 
stianshavn,  men  i  1776  overtog  staten  skolen  med  A.  som 
leder,  og  her  udfoldede  han  nu  til  sin  død  en  stor  og 
rig  virksomhed,  idet  han  ikke  alene  lagde  grunden  til 
den  danske  veterinærvidenskab,  men  tillige  beskjæftigede 
sig  med  naturvidenskabens  forskjellige  grene  og  herved 
viste  sig  som  en  fremragende  forsker,  hvis  mineralogisk- 
kemiske,  zoologiske,  fysiologiske  og  fysiske  arbeider  ikke 
mindre  end  hans  veterinære  skaffede  ham  et  anseet 
navn  saavel  i  ind-  som  udland.  [B.  Bang:  cMaanedsskr. 
for  dyrlæger»  XII,  441.] 

Abildgaard,  Søren  (1718— 91\  n.  tegner,  død  i 
Kjøbenhavn.  Han  blev  1755  ansat  som  kgl.  dansk  arkiv- 
tegner  og  har  i  denne  egenskab  udført  en  række  paa- 
lidelige  tegninger  af  danske  fortidsminder. 

Abime'lek,  søn  af  dommeren  Gideon,  myrdede  sine 
brødre  undtagen  én,  Jotam,  og  lod  sig  udraabe  til  konge. 
For  at  hindre  kongevalget  fortæller  Jotam  da  fabelen 
om  trærnes  kongevalg.  Efter  nogle  aars  forløb  bliver 
A.  dræbt  paa  to^et  mod  den  oprørske  by  Thebes  (Dom.  9). 

Ablngdon  (æbingd9n),  by  i  Berkshire,  England,  ved 
Ock's  udløb  i  Themsen.     6  500  indb. 

Ab  inrtio  (lat.),  fra  begyndelsen  af. 

Ab  inøta^ntia,  egentlig  a.  i.  absolvere,  frikjende,  bru- 
ges  om  det  tilfælde,  at  en  kriminel  undersøgelse  afsluttes 
af  mangel  paa  bevis. 

Ab  IntestatO  bruges  om  det  tilfælde,  at  en  arv  for- 
deles efter  lovgivningens  regler  og  ikke  efter  testamente. 
Stammer  fra  romerretten,  hvor  testamentsarv  var  det 
sedvanlige,  hvorfor  arv  efter  loven  udtryktes  ved  det 
negative:  ikke  efter  testamente. 

Ablogéneslø  (græ.),  hypotesen  om  selvdannelse  (gene- 
ratio  æquivoca)  af  organismer,  enten  direkte  af  uorga- 
niske stoffe  (autogoni)  eller  af  forraadnede  organiske 
stoffe  (nekrobiose).  I  ældre  tider  an  toges  selv  større  dyr, 
f.  eks.  mus,  frosk  o.  s.  v.,  at  være  selvdannede.  Medens 
læren  i  den  sidstnævnte  skikkelse  nu  er  fuldstændig  for- 
ladt,  hævder  enkelte  nutidsforskere,  at  livets  mindste,  i 
mikroskopet  usynlige  former  opstod  og  stedse  opstaar  af 
uorganisk  stof.  Endnn  har  hypotesen  væsentlig  en  teo- 
retisk, filosofisk  betydning  (for  udviklingsteorien,  s.  d.). 

Abipdn,  en  engang  kraftig  sydamerikansk  rytter- 
stamme,  der  længe  var  frygtet  af  spanierne  for  sine  rø- 


Ablld— Abnormøkolevæøenet 


48 


abna  (?)  m.   tnisbrug:    viidr«- 

relse. 

abnse  @  mlsbrug;  ukTcmaord, 
Vb.  mlsbruge;  udslOcIde,  haane. 

abuaer  (?)  mlsbruge:  bednige, 
■kulTe. 

abnsif  ®,  abuaive  (e)  lovstri- 
dig, mlsbnigellg,  urigtig,  grov. 
aibiiaive  language  ^  skjeldsord. 
grovheder. 


abuslveneas  (p:  sKJendelyvt, 
grovhed. 

abnt  ^  grtrnse  (op  til),  hvile 
(paa). 

abntment  (e)  hvcelvingspille; 
vederlag. 

abuttal  ^>  endekant:  grænse- 
Jord. 

abut<t>ér  (f  sammenrøie:  kaste 
lod  om.  hvem  som  skal  begj-nde. 


verske  streiftog  over  hele  det  sydlige  Chaco,  indtil  den 
1747  samledes  i  kolonier.  Den  er  nu  sandsynligvis  uddød. 
I  sproglig  henseende  tilhører  den  Guaikurugruppen  (s.d.) 

Abitnrie^llt  (ny  lat),  «afgaaende»;  i  Tyskland:  en  fra 
en  skole  til  en  høiere  undervisningsanstalt  afgaaende 
elev.  A. -eksamen,  afgangsprøve,  holdes  som  hos  os 
ved  skoleme. 

Abjatar,  den  eneste  af  den  aronitiske  presteslegt,  der 
undslap  den  hevn,  Saul  paa  grund  af  skinsyge  mod 
David  iverksatte  mod  Nobs  presteskab.  A.  følger  i  lang 
tid  David,  men  afsættes  tilsidst  fra  sin  ledende  stilling, 
da  han  modarbeider  Salomos  valg  til  konge  og  arbeider 
for  Adonia. 

Abjndioére  (lat.)»  f^algende,  fi*adømme;  abjudika- 
tion,  fraHjendelse  ved  dom,  retslig  fradømmelse. 

Abjuratidn  (lat.),  benegtelse,  afsvergelse.  Abjura- 
tions-ed  kaldtes  i  England  den  ed,  som  alle  geistlige 
og  verdslige  embedsmænd  1689  maatte  aflægge  paa  ikke 
mere  at  støtte  den  fordrevne  konge  Jacob  II. 

Ablationsteorien  (lat.  auferre,  føre  bort),  en  ældre 
strafferetslig  teori,  som  til  fuldbragt  tyA^eri  krævede,  at 
den  stjaalne  gjenstand  var  bragt  bort  fra  gjerningsstedet. 
Den  nu  herskende  apprehensions teori  anser  det 
for  nok,  at  tyvegodset  maa  siges  at  være  kommet  i 
tyvens  besiddelse. 

A^blativ,  kasus,  som  betegner  handlingens  udgangs- 
punkt  (arisk,  italisk,   finsk),  se  Nomen. 

AblegSre  (lat),  afsende  i  et  erende,  landsforvise.  — 
Ablegåt,  sendebud,  paveligt  sendebud  af  2den  rang; 
i  den  ungarske  rigsdag  en  magnats  stedfortræder.  — 
Ablegation,  sendelse,  bortvisning. 

Ablegøler  synes  en  sammenblanding  af  abeleier  og 
det  vulgære  gøL 

Ableøi'niOV,  Aleksander  Onisimovitj  (1742— 
83),  rus.  forfatter,  bekjendt  for  sit  syngestykke  og  folke- 
livsbillede «Mølleren». 

Abnaki,  en  gruppe  Algonkinstammer  (s.  d.)  i  Ny 
England-stateme  og  Nova  Scotia:  Etchemin,  Passama- 
quoddi,  Penobscot  Souriquois,  Abnaki  i  engere  forstand  o.  a. 

Abnegatidn   (lat.),    benegtelse,    vægring,    fomegtelse. 

—  Abnegére,  benegte,  afslaa,  fomegte. 

AbnSr,  Sauls  overfeltherre.  Efter  Sauls  død  gjør  A. 
hans  søn  Isboseth  til  konge  over  en  del  af  Israel.  Kræn- 
ket  af  Isboseth  tilbyder  han  senere  David  sin  tjeneste 
og  Isboseths  rige,  men  dræbes  under  et  paaskud  af 
Davids  hærfører  Joab. 

Abnorm  (lat.  norma,  regel),  uregelmæssig,  misdannet. 

—  Abnormitet,  uregelmiessighed,  afvigelse  fra  det 
normale ;  sygelig  sjælstilstand.  —  Abnormanstalter 
kaldes  i  de  nordiske  lande  med  et  fælles  navn  anstalter 
for  blinde,  døvstumme  og  aandssvage  (idioter),  herunder 
skoler,  hvori  disse  undervises,  da  de  ikke  kan  deltage  i 
den  almindelige  skoleundervisning. 

Abnormskolévæøenet  hører  ind  under  kirkedeparte- 
mentet og  ledes  af  en  abnormskoledirektør.  Skolerne 
for  døve,  blinde  og  aandssvage  er  statsskoler  (lovVe  1881 
og  */&  1896).  Skoler  for  døve  (af  begge  kjøn):  eleveme 
optages  i  Kristiania  (Lindern)  og  Trondhjem.  De  bedste 
forbliver  her,  medens  efter  1  aar  de  næstbedste  flyttes 
til  Holmestrand  og  Gløshaugen  (ved  Trondhjem)  og  de 
mindre  begavede  til  Hamar.     Skoler  for  blinde  i  Kristi- 


abwandeln  (t)  bøte  (et  ord). 
abwarten    ^    afvente;    passe, 
øgte,  pleie. 
abwHrta  0  nedad ;  ned ;  til  siden. 
abwlaaem    ®    draenere.    tør- 


•Tg; 


Ibwefar  0  m.  afkvergelse.  be- 
skyttelse modverge. 

abwehren  ø  holde  borte:  >f- 
bøde,  af\-erge:  beskytte. 


Abwela  ®  m.  atvisolng. 
abweaend  (D  rvavKrende,  borte, 
abwiefeln  Ø  dmnpe,  berolige. 
Abwurf  0  m.  antastelse:   fvl- 
ding:  ancastning. 
aoyamal  ^  bundløa. 

abyM  (e)  atønind.  slug. 
abzehren  (f;  hentKreCs). 
Abzelcfaen    ø    n.    igendetegn 
distlnktion. 


49 


Abo— Abrabanel 


50 


ania  og  Klæbu,  væsentlig  barneskoler  for  begge,  kjøn. 
Eller  en  nu  (1906)  vedtaget  plan  skal  skolen  i  Ri^stiania 
gaa  over  til  barneskole,  kombineret  med  arbeidsskole  for 
voksne  kvinder,  og  skolen  i  Klæbu  flyttes  til  Strinden 
og  blive  barneskole,  kombineret  med  en  arbeidsskole  for 
mænd  (se  Owesenske  legat).  Skoler  for  aandssvage : 
Torshaug  i  Kristiania  (for  piger),  Ekelund  ved  Bergen 
(for  gutter  og  piger)  og  Røstad  ved  Levanger  (for  gutter). 
For  vanføre  er  oprettet  en  privat  arbeidsskole,  «Sophies 
minde»  ved  Kristiania,  væsentlig  bygget  paa  Oscar  ITs 
jobilæumsfond  og  dr.  Willes  legat. 

Abo  el.  I  bu,  handelsplads  i  Øvre  Guinea  ved^Nigers 
delta,  i  det  britiske  protektorat  Sydnigeria. 

Abolitidn,  statsoverhovedets  ret  til  at  tilsige  straffri- 
hed  for  forbrydelser,  der  endnu  ikke  er  paadømt  (smlg. 
Amnesti).  Forslgellen  fra  benaadning  er,  at  ved  denne 
eftergives  idømt  straf.   Grundloven  Igender  ikke  abolition. 

Abolitioilfster,  navn  paa  det  parti  i  Nordamerika, 
der  kjæmpede  for  negerslaveriets  afskaffelse.  Det  dan- 
nedes allerede  i  slutningen  af  det  18  aarh.,  og  B.  Franklin 
var  en  af  dets  vigtigste  ledere.  Etterat  partiet  i  næsten 
en  menneskealder  havde  ført  en  temmelig  upaaagtet 
tilværelse,  pustede  W.  L.  Garrison  gjennem  udgivelsen  af 
ugebladet  «The  liberator»  nyt  liv  i  det,  og  fra  nu  af 
virkede  a.  med  stor  kraft  for  slaveriets  ophævelse. 
Eflerat  denne  reform  ved  borgerkrigen  1861 — 65  var  sat 
igjennero,  opløstes  partiet  1870.  —  Som  a.  betegnes  ogsaa 
de,  som  arbeider  for  afskaffelsen  af  den  «reglementerede» 
prostitution  (s.  d.). 

Abomasnø,  løbemave,  se  Drøvtyggere. 

Aboméy  fr.  kolonibesiddelse  (distrikt  og  by  af  samme 
navn)  i  Øvreguinea,  ved  Dahoméjembanen,  100  km. 
fra  kysten,  udgjør  en  del  af  Dahomé,  som  tidligere  var 
et  uafhængigt  negerrige  med  A.  som  hovedstad.  Byen 
erobredes  1892  af  franskmændene,  og  kong  Behanziu 
forjagedes.  1900  indlemmet  i  Frankrigs  umiddelbare 
kolonibesiddelser  («Dahomé  og  dependencer»). 

Abondance  [abådå^s],  by  i  Frankrig,  departementet 
Ovre  Savoyen  (Chablais),  ved  elven  Drance.     1  400  indb. 

Abonema,  lidet  havnested  i  Afrika,  i  britisk  Sydni- 
geria, ved  River  Sombrero  (ø.  f.  Nigerdeltaet),  40  km. 
ovenfor  mundingen. 

Abonnere,  ved  forudbetaling  af  en  sedvanlig  lavere 
pris  at  erhverve  sig  retten  til  visse  nydelser,  f.  eks. 
koncerter,  teaterforestillinger;  forpligte  sig  til  deltagelse, 
holde,  f.  eks.  tidsskrifter,  dagblade.  Abonnement 
[ahonmå'],  forhaandskjøb,  forudbestilling.  Abonne'nt, 
en  der  abonnerer. 

Åbor,  den  alm.  a.  (perca  fluviatUisJ,  en  i  Europas 
fersk-  og  brakvand  hyppig  fiskeart,  som  tilhører  abor- 
familien  (percidæ),  frigjellede  benfiske  uden  luftgang 
fra  svelg  til  svømmeblære,  og  hvis  forreste  rygfinne- 
straaler  er  pigstraaler.  Legemet  er  regelmæssig  fiskefor- 
met  og  beklædt  med  ru,  bagtil  takkede  skjæl.  Familien 
tæller  ca.  60  slegter  og  ca.  500  arter,  der  er  rovfiske 
og  findes  i  alle  verdensdele,  rigest  i  tropeme,  saavel  i 
havene  som  i  ferskvand.  Foruden  to  i  havet  sporadisk 
paatrufne  arter,  havaborren  (morone  labrax)  og  kjæmpe- 
aborren  (polyprion  Americanus),  findes  i  Norge  3  arter 
af  familien,  nemlig  den  almindelige  a.,  gjørsen  og  hor- 
ken, alle  i  ferskvand;  dog  træflfes  de  to  første  undtagel- 


alntehen  (f)  aftnekke.  ftvlnek- 
ke:  flåa.  Bknelle;  tappe;  afliegge; 
ta^  aftrvk  af:  drage  bort. 

abzlelen  ®  aigte  til. 

Abzog  0  m.  bortgang.  afMae; 
afløbnvnde;  fradrag:  aftryk.  Ab- 
zugsbogen  0  m.  korrekturark. 

aeablt  ff)  m.  bonitet,  kaliber. 

acacia  (^  aø  m.  akada  (gum- 
mi). 


aoademlc  @  akademiker,   pla- 
tonisk flioøof;  student. 
aeademic(al)  @.  académique 

(?)  akademisk,  korrekt. 
academlclan®,  académlcien 

(f)  m,   akademiker,   medlem   af  et 


abziefaen—aoeaparenent 

sesvis  ogsaa  i  brakvand.  Vor  almindelige  a.  er  let  at 
kjende  paa  sine  to  rygflnner  og  mørke  tverbaand;  iøvrigt 
veksler  farven  efter  opholdsstedet  (f.  eks.  meget  mørk  i 
skogsjøer  med  torvbund).  Den  er  almindelig  udbredt  i 
landets  sydøstlige  dele  og  paa  sydkysten  til  Lindesnes, 
især  i  lavlandet,  men  mangler  paa  hele  vestkysten  og 
videre  nordover  til  Tromsø  amt,  hvor  den  forekommer 
sporadisk;  i  Finmarken  er  den  atter  hyppig  i  nogen 
afstand  fi^  kysten.  A.  er  en  graadig  rovfisk,  der  oftest 
lurer  paa  byttet,  dækket  mellem  sivene  ved  sin  farve- 
tegning.  Den  er  seiglivet,  taaler  lange  forsendelser  og 
har  velsmagende  kjød.  Æggene  lægges  om  vaaren,  de 
afsættes  i  en  lang  sammenhængende  traad,  der  ophænges 
mellem  vandplanter  og  grene  paa  grundt  vand,  i  antal 
fra  80  000  til  300  000. 

Aborgræø,  vandaks  (potamogeion),  slegt  af  aborgræs- 
familien  (potamogttonaceæ),  Vandplanter  med  oftest 
baade  nedsænkede  og  svømmende  blade  og  med  uanselige, 
4-tallige,  nøgne  blomster  i  aks,  som  under  blomstringstiden 
dukker  op  af  vandfladen.  I  vort  land  15  arter,  hvoraf 
de  almindeligste :  p.  natans,  p.  gramineus  og  p,  rufescens. 

Ab  orfgine  (lat),  fra  begyndelsen  af.  AborTgines, 
et  folk,  der  har  levet  i  sit  land  fra  de  ældste  tider; 
bruges  om  et  lands  oprindelige  befolkning,  urfolk;  ro- 
merne brugte  navnet  om  et  sagnfolk,  der  skulde  være 
vandret  ind  i  litium  og  der  have  antaget  navnet  latiner. 

Abo^rt,  misfødsel,  svangerskabets  afbrydelse  før  foste- 
ret er  levedygtigt,  før  den  28de  svangerskabsuge.  A.  fore- 
kommer hyppig,  en  paa  hver  5 — 6te  normale  fødsel,  i 
regelen  i  6 — 12te  uge,  oftest  hos  kvinder,  der  har  født  før. 
Aarsagerne  kan  dels  være  lokale:  sygdomme  i  kjøns- 
organerne  (særlig  livmoderen),  nyreme,  hjertet  o.  s.  v., 
dels  universelle:  akute  og  kroniske  infektionssygdomme 
(syfilis).  Undertiden  er  aarsagen  sterke  bevægelser,  som 
dans,  cykling  o.  1.,  eller  sindsbevægelser.  Anledningen 
kan  ogsaa  være  sygdom  hos  fosteret.  —  A.  er  ledsaget 
af  sterke  blødninger  og  er  ofte  farlig  i  sit  forløb.  — 
Abortere,  at  føde  for  tidlig,  før  den  28de  uge.  — 
Abortivmidler,  fosterfordrivende  stoffe  eller  lokale 
behandlinger  for  at  fremkalde  fødsel;  ofte  efterfulgt  af 
farlige  sygdomme. 

Abortivt  forløbende  sygdomme  er  saadanne,  hvor 
symptomeme  er  lettere  og  mere  kortvarige  end  almin- 
delig, f.  eks.  abortiv  tyfus  med  let  feber  og  etpar  ugers 
sygdom.  A.  kur,  en  behandling,  ved  hvilken  man  søger 
straks  at  stanse  og  helbrede  en  sygdom  i  dens  udvik- 
ling,  f.  eks.  ved  ætsning,  brækmidler,  svedekur. 

About  [abå],  E  d  m  o  n  d  (1828—85),  fr.  forfatter,  skrev  i 
1850 — 60-aarene  en  række  meget  læste  romaner  og  for- 
tællinger:  «Les  mariages  de  Paris»,  «Le  roi  des  mon- 
tagnes»,  «Trente  et  quarante»,  <L.'homme  å  Toreille 
cassée»,  «Le  oas  de  M.  Guérin»,  «Madelon»  o.s.v.  Fra 
begyndelsen  af  1860-aarene  knyttedes  han  til  «Opinion 
nationale»,  hvor  han  regelmæssig  leverede  artikler  over 
dagens  spørsmaal.  Siden  skrev  han  i  «Le  soir»,  indtil 
han  i  1875  sammen  med  Sarcey  grundlagde  «Le  XIX 
siécle».  En  af  hans  sidste  bøger,  «Roman  d'un  brave 
homme»  (1880),  var  rettet  mod  naturalismen. 

Ab  OVO  (lat.),  «fra  egget»,  d.  e.  fra  begyndelsen. 

A.  Br.  (bot.),  forkortelse  for  Alexander  Braun. 

Abrabanel,  se  Abravanel. 


ausadémisme 

korrekthed. 

8'aoagnarder  ($ 
kukkelure. 


m,  akademisk 


dovne    sig. 


académie  0  f.  a<uideny  © 
akademi,  laerd  selskab. 
académiserd)  tegne  ener  model. 


acaiou  (?)  m.  mahognltne. 

acalephana@  pl  (lool.)  mameter. 

8'acalifburchonner  ®  sætte 
sig  overskrævB. 

acanthe  (xj  m,  acanthns  © 
akantus(slrat). 


acare  ®  m.  mldde. 

acarlåtre  (?)  sint,  ilsk. 

acarlåtreté  ®  r,  sinne. 

accablement  ®  m,  overvæi- 
delse,  nedtrykthed. 

aooabler  (?)  oTer\'ælde.  orer- 
mande,  trykke. 

accalmle  ®  r.  pusterum. 

aceaparement  (B  m.  op 
KJøb. 


aecaparer— accessiblllty 


51 


Abracadåbra— Absalon 


52 


.  B. 
B. 


Abracadåbra,  trylleformular,   som   tidligere    brugtes 

mod  feber.  Skreves  paa 
et  firkantet  stykke  papir, 
der  bares  om  halsen.  Nu 
betegner  a.  meningsløst, 
intetsigende  snak.  Hol- 
berg    har     skrevet      en 


R.  A.  C.  A.  D.  A.  B.  R.  A. 
.  R.  A.  C.  A.  D.  A.  B.  R. 
R.  A.  C.  A.  D.  A.  B. 
A.  C.  A.  D.  A. 
C.  A.  I). 
A. 
komedie  A.,  en  satire  mod  overtro. 

Abraham,  opr.  A  bram  (1  Mos.  17,  5),  hebræernes 
eponym  og  ifølge  Mosebøgerne  Israels  stamfader,  der  af 
Gud  faar  befaling  til  at  forlade  sin  hjemstavn,  Charan, 
og  drage  til  det  land,  som  Gud  vil  vise  ham,  ledsaget 
af  forjættelsen :  «1  dit  afkom  skal  alle  Jordens  slegter 
velsignes.»  Med  sin  hustru  Sara  og  sin  brodersøn  Lot 
drager  han  til  Kanaan,  hvor  han  lever  som  nomade. 
Her  slutter  Gud  pakt  med  ham  (1  Mos.  1 7,  7),  og  som  en 
stadfæstelse  paa  denne  faar  A.  ifølge  Guds  løfte  i  sin 
alderdom  sønnen  Isak.  A.s  sterke,  prøvede  tro  har  gjort 
ham  til  et  ofte  anvendt  eksempel  til  efterfølgelse;  han  er 
tde  troendes  fader»  (Rom.  4;  Hebr.  11,  8  ff.). 

Abraham  a  Sancta  Clara,  klostemavn,  som 
augustinermunken  Ulrich  Megerle  (f.  1 644  i  Baden, 
d.  1709  i  Wien)  antog.  Hans  hovcdvirksomhed  falder  i 
Wien,  hvor  han  vandt  ry  som  forfatter  af  opbyggelige 
skrifter  og  især  som  prædikant.  Han  var  i  besiddelse 
af  en  glimrende  veltalenhed  og  var  ikke  bange  for  paa 
en  vittig  maade  i  sin  forkyndelse  at  revse  selv  de 
høieststaaende  i  sin  samtid. 

Abraham  Brodersøn  af  den  hallandske  slegt  Baad, 
stod  i  høi  gunst  hos  Margrete  Valde marsdatter  og  fik 
store  forleninger  i  Danmark  og  Sverige.  Han  var  for- 
hadt  i  Sverige  og  maaske  ogsaa  i  Danmark  paa  grund 
af  sine  udsvævelser.  1410  ledsagede  han  Erik  af  Pom- 
mern paa  tog  til  Als,  med  gjorde  sig  her  skyldig  i 
fredsbrud,  maaske  i  voldtægt,  og  henrettedes  1410.  Se- 
nere   har   uhjemlede  sagn  gjort  A.  til  Margretes  elsker. 

Abrahamiter.  l.  En  efter  Abraham  fra  An- 
tiokia  opkaldt  kjættersk  sekt  i  9  aarh.  (negtede 
Kristi  guddom).  2.  B6hmiske  deister  fra  ca.  1780,  som, 
efter  egen  paastand,  havde  samme  tro  som  Abraham  før 
omskjærelsen.  Af  bibelen  holdt  de  kun  fast  ved  troen 
paa  én  Gud,  fadcrvor  og  de  ti  bud. 

Abrahamson,  August  (1817—98),  sv.  handelsmand, 
grundlægger  af  sløidskolen  ved  Nåås. 

Abrahamson,  Verner  Hans  Frederik  (1744— 
1812),  d.  officer  og  forfatter,  lærer  ved  artilleriskolen  og 
landkadetakademiet.  Sammen  med  Rahbek  og  Nyerup 
samlede  han  «Udvalgte  danske  viser  fra  middelalderen  > 
(1812 — 14).  Af  hans  digte  kan  nævnes:  «Min  søn,  om 
du  vil  i  verden  frem». 

Abra'ntes.  l.  Gammel  befæstet  stad  i  provinsen 
Estremadura  i  Portugal,  ved  elven  Tejo,  som  er  seilbar 
herfra.  7  000  indb.  St.  Vincentiuskirken,  en  af  landets 
største  og  prægtigste  kirker.  2.  By  i  den  brasilianske 
provins  Bahia. 

Ab  rantes  [abråtds],  hertug  af,  se  Junot. 

Abrasidn  betegner  havets  nivellerende  arbeide  paa 
en  kyst,  som  befinder  sig  i  sænkning.  Brændingen  vil 
rydde  afveien  alle  ujevnheder,  og  landets  overflade  vil 
fremtræde  som  et  plan,  der  skraaner  langsomt  indover; 
dette  kaldes  et  abrasionsplan. 


Abraiim ;  abraumsalte  (stassfurtersalte)  kaldes  en 
række  af  havet  afleirede  salte,  der  findes  i  mægtige  lag 
i  Stassfurt  over  det  almindelige  stensalt.  De  vigtigste 
er:  k  i  es  er  it,  karnallit  og  kai  nit.  De  bestaar 
af  klorkalium,  klorkalcium,  klormagnesium  o.s.v.  sam- 
men med  sulfater  af  kalium,  magnesium,  kalcium  o.s.v. 
Anvendes  til  udvinding  af  forskjellige  kaliumforbindelser 
og  som  gjødningsstof.  ' 

Abravanel,  Isak,  jødisk  flnansmand,  f.  1437  i  Lissa- 
bon,  tilhørte  ifølge  traditionen  Davids  slegt.  1483  maatte 
han  flygte  til  Spanien,  hvor  han  blev  Ferdinand  den 
katolskes  raadgiver  i  finansvæsenet.  Paa  grund  af  jøde- 
forfølgelser 1492  maatte  han  forlade  landet,  opholdt  sig 
en  kort  tid  i  Neapel  og  døde  i  Venedig  ca.  1508.  Af 
hans  sønner  er  Joseph  A.  i  Ferrara  bekjendt  som  læge 
og  Samuel  A.  som  neapolitansk  finansmand.  Den 
sidstes  hustru  Benvenida  var  bekjendt  for  sin  klog- 
skab,  religiøsitet  og  velgjørenhed,  og  hendes  hus  var  et 
samlingssted  for  kristne  og  jødiske  lærde.  Den  ældste 
af  Isaks  sønner  Leon  Hebreo  el.  Medico  var  livlæge 
hos  vicekongen  af  Neapel.  I  Venedig  skrev  han  paa 
ital.  «Samtaler  om  kjærlighed » . 

Abra^xas  (abrasax),  mystiske  ord  skrevet  med  græske 
bogstaver,  der  findes  paa  gemmer  fra  2  aarh.  e.  Kr.  og 
skal  være  en  gnostisk  betegnelse  for  det  høieste  væsen. 
Paa  abraxasstenene  er  i  regelen  ogsaa  et  gudebillede 
med  hanehoved,  slanger  som  ben  el.  1. 

Abrin,  se  A  brus. 

Abrod,  se  Malurt. 

Abrogére  (lat.),  afskaffe,  ophæve;  abrogation.  af- 
skafTelse,  ophævelse  (af  love). 

Abrolhos  [abrålos],  1.  Santa  Barbara-øen.  udenfor 
Brasi liens  kyst  ved  Caravellas,  er  egentlig  en  del  af  det 
store  sandstenrev,  som  ligger  langs  kysten  her.  2. 
Øklippe  ved  Geelvink-kanalen  v.  f.  Australfastlandet,  150 
km.  v.  f.  Geraldton. 

A.  Brong.  (bot.),  forkortelse  for  Adolphe  Brongniart. 

Abnidba'nya,  by  i  den  vestlige  del  af  komitatet 
Nedre  Weissenburg  (Als6-Fehér)  i  Siebenburgen.  3  000 
indb. 

Abru'pt  (lat.),  afbrudt,  uden  sammenhæng,  pludsclig. 

AbruSy  tropisk  slegt  af  de  erteblomstredes  familie. 
Frøene  af  a.  præcatorius  er  skarlagenrøde  med  en  sort 
plet  og  bruges  til  smykker  under  navn  af  «krebseøinc» 
el.  «jeqvirity-frø». 

Abru'zzeme,  hertugen  af,  se  L  u  i  g  i  A  m  a  d  c  o. 

Abru'zzeme.  1.  Landskabet  Abruzzi  e  Molise  i  Mel- 
lemitalien,  fra  Adriaterhavet  op  i  Apenninerne,  hestaar 
af  provinserne  Aquila,  Chieti,  Teramo  og  Campobasso. 
tilsammen  16  529  km.'  med  1470  000  indb.  Da  det 
bjergfulde  og  skogrige  land  ikke  byder  den  tætte  befolk- 
ning tilstrækkeligt  udkomme,  faar  udvandringen  fra  Ita- 
Hen  aarlig  en  stor  tilstrømning  herfra.  2.  Et  parti  af 
de  midtre  Apenniner,  Apenninernes  høieste  parti,  bl.  a. 
indesluttende  Italiens  høieste  fjeldmasse  Gran  Sasso. 
(Monte  Corno  2  921  m.),  gjennemskaaret  af  jernbanen  fra 
Sulmona  langs  Pescara,  mellem  Gran  Sasso  og  fjeldet 
la  Msgella  (Monte  Amara  2  795  m.). 

Absalon,  Davids  søn,  blev  forjaget  fra  landet,  efterat 
han  havde  dræbt  sin  halvbroder  Amnon,  men  fik  efter 
nogle   aars   forløb    sin   faders   tilgivelse.     Dette  lønnede 


accaparer  (F)  opKJøbe.  rive  alt 
til  sig. 

accapareur  (f)  m.  opkjøber, 
kornpuger. 

accede  [y),  accéder  $  tiitrrede, 
gaa  ind  paa. 

accelerate  oX  accélérer  (f) 
fremskynde,  accélérée  (f  >  f.  ilpost. 

accélérateunf;.  acceleratlve 

©  IVemskyndende. 


acceleration   @,     accéléra- 

tion  ®  r,  ft^mskyndelse :  (maanens) 
akoeleratlon. 

accent  @  ft  (?)  m.  akcent,  tone; 
betoning,  tonefald. 

accent  (c\,  accentuate  ic), 
aocentuer  (r)  betone,  fremhicve; 
forsyne  med  akcent  (tonetegn). 

accentuation  e)  &  (f)  f,  an- 
bringelse af  tonetegn;  betoning. 


accept  (e),  accepter  (f)  mod- 
Uge:  tåge  til  takke  med. 

acceptable  (e)  ft  (?)  antagelig; 
(e)  ogs.  Kjærkommen,  velkom- 
men. 

acceptance  ©  modtagelse,  an- 
tagelse; akcept. 

acceptant  (?)  m.  acceptateur 

Sm.  accepteur  f  m,  acceptor 
modtager,  untager,  akceptant. 


acceptation  (f)  r,  antagelse, 
overtagelse ;  akcept(ering). 

acception  :?)    f.   betydning 
acceptation  @. 

accéa  if)  m,  acoeaa  ^  adgang, 
adkomst ;  anfald  (af  svgdom,  lldcn- 
skab). 

acceaalble  ^j  &  [t)  tilgjipngeiig. 

acceaaibllity  r^^  tilgjængeiig- 
hed. 


53 


Absalon— Absolut  maal 


54 


aecesslon  — accolader 


han,  ærgjerrig  som  han  var,  med  at  søge  at  støde  sin 
fader  fra  tronen.    A.  blev  dræbt  af  Joab  (2  Sam.  13—18). 

Absalon,  sen  af  Asser  Rig  og  broder  til  Asbjørn  (Es- 
bern)  Snare,  f.  ved  Sorø  1128,  d.  sammest.  1201.  Valgtes 
1158  til  biskop  i  Roskilde,  men  var  tillige  sjælen  i  to- 
gene mod  venderne.  1159  afslog  han  deres  landgang 
paa  Sjælland  i  nærheden  af  Korsør.  1169  erobrede  han 
deres  faste  borg  Arkona  paa  RQgen  og  tvang  indbyggerne 
til  at  omvende  sig  til  kristendommen,  hvorpaa  øen  blev 
lagt  ind  under  Roskilde  stift.  Kort  før  havde  han  an- 
lagt et  slot  ved  fiskerleiet  Hafn  og  derved  lagt  granden 
til  Danmarks  senere  hovedstad.  1171  gav  han  den  sjæl- 
landske  kirkeret  og  var  medarbeider  paa  den  af  erke- 
biskop Eskil  1162  givne  skaanske  kirkelov.  1177  blev 
han  selv  erkebiskop  i  Lund,  men  fik  af  paven  tilladelse 
til  tillige  at  beholde  Roskilde  bispestol.  Sin  store  in- 
teresse for  munkevæsenet  viste  han  ved  at  indkalde 
cisterciensermunke  fra  Esrom  til  det  af  hans  fader  og 
farbroder  oprettede  Sorø  kloster,  ligesom  han  stadig  stod 
i  venskabelig  forbindelse  med  abbed  V^ilhelm,  som  han 
1165  indkaldte  fra  Frankrig  for  at  reformere  munke- 
væsenet i  Danmark.  I  fuld  overensstemmelse  med  tan- 
ken om  kirkens  absolute  adskillelse  fra  alt  verdsligt 
kjæmpede  han  for  cølibatslæren  og  gjorde  alt  for  at  ind- 
føre  bispetienden,  skjønt  han  vidste,  hvor  forhadt  den 
var  af  bønderne.  Modsætningen  førte  tilsidst  til  et  op- 
rør,  som  Valdemar  den  store  dæmpede  i  det  blodige 
slag  ved  Dysiebro  1181.  Ogsaa  Knud  VI  maatte  hjælpe 
A.  mod  de  skaanske  bønder.  For  Knud  VI  var  A.  den 
trofaste  raadgiver,  særlig  overfor  Fredrik  Barbarossas 
ublu  fordringer,  og  det  var  ham,  der  1184  slog  keiserens 
lensraand  hertug  Bugislaus  af  Pommern  i  sjøslaget  ved 
Rugen.  A.  interesserede  sig  sterkt  for  Danmarks  historie, 
og  det  var  paa  hans  opfordring,  at  Sven  Aggesen  og  Saxo 
skrev  sine  verker.  —  1902  reistes  Bissens  rytterstatue  af 
A.  paa  Højbroplads  i  Kbh.  I  Kbh.s  raadhus  er  der  en 
A.-statue  i  forgyldt  drevet  kobber.  [H.Olrik:  «Valdemar- 
tidens  kirkemagt  og  kongedømme»,  Kbh.  1895.] 

Absalon  Pederssøn  (Beyer)  (ca.  1530—75),  n.  histo- 
riker og  teolog,  født  i  Sogn,  gik  som  barn  paa  Bergens 
skole  og  antoges  til  pleiesøn  af  biskop  Geble  Pederssøn, 
paa  hvis  bekostning  han  senere  studerede  ved  universi- 
teternc  i  Kjøbenhavn  (1544—49)  og  Wittenberg  (1549— 
51;.  Efter  at  have  tåget  magistergraden  ansattes  han  der- 
paa  (1552)  som  lektor  i  teologi  ved  Bergens  skole.  Fra 
1560  var  han  kapitlets  notar  og  fra  1566  slot3prest.  A. 
P.  var  en  dygtig  og  nidkjær  evangelisk  lærer  og  prædi- 
kant,  men  er  dog  mest  kjendt  som  historisk  forfatter. 
Hans  dagbogsoptegnelser  fra  1552 — 72  («Bergens  kapitels- 
bog>,  trykt  i  «Norske  magazin»,  I)  giver  levende  kultur- 
billeder  fra  livet  i  Bergen  paa  den  tid  og  tegner  tillige 
forfatterens  egen  personlighed.  1 1567  skrev  han  sit  histo- 
risk-topografiske  verk  «Om  Norriges  rige»,  et  skrift,  der  er 
særlig  merkeligt  ved  sine  patriotiske  betragtninger  over 
Norges  tidligere  storhed,  dets  daværende  forfald  og  dettes 
aarsager;  det  aander  en  bitter,  men  tillige  dyb  og  vel- 
talende fædrelandskjærlighed.  Et  tredje  skrift,  «Oration 
om  m.  Geble»,  er  kun  bevaret  i  £dvardsen's  uddrag. 
Hans  enke  Anna  Pedersdatter  blev  anklaget  for  trolddom 
og  brændt  1590. 

Absce's  (lat.),  materiesamling,  byld. 


accession  @  ft  ®  r.  tronbestl- 
gelse;  tilvekst,  forsgelBe. 

accesaolre  ®.  acceesory  © 
tnrmentlig,  underordnet,  bi-,  ac- 
cesaolre (i)  m,  bitin{(.  underord- 
net del.  aeeeseoriee  (e)  pl.  bi- 
fl^rer.  atatHage. 

accldence  @  formliere. 

accldent  @  ft  (f)  m.  tilfælde. 


j    Indtmflet  uheld :  tilfældlg  omstæn- 

dighed  eller  etfenskab. 
I       accldental  (e).  accidentel  (F) 

®  tilfieldlg:  uvtesentlig. 
I       accidentalUer  (f)  overlade  til 

liirældet. 
I        accidenter  (ti  bringe  afvekaling 
'    i.  g|»re  ujevn,  cvenlyrllg. 
I        accipieilt  (§)  modtager :  (kemisk) 
i    recipient;  vekMlakceptunt. 


Abscl's  (lat),  afsnit,  afskaaret  stykke;  abscission, 
afskj  æring. 

Abscfsse,  se  Koordinater. 

Absent  (lat.),  fraværende.  Absentation,  rømning, 
absentere  sig,  bortfjerne  sig,  rømme. 

Absentisme  (af  eng.  abtentee  [æbsenlfj),  egentlig  fravær, 
er  betegnelsen  for  det  forhold,  at  en  eier,  navnlig  af  fast 
eiendom,  regelmæssig  forbruger  sin  indtægt  og  formue 
andetsteds  end  der,  hvor  han  erhverver  dem.  navnlig 
naar  dette  sker  i  et  andet  land.  En  saadan  kapitalist 
kaldes  efter  engelsk  sprogbrug  absentee.  Disse  beteg- 
nelser har  særlig  været  benyttet  om  engelske  godseiere 
i  Irland.  —  De  af  den  norske  regjering  i  mars  1906 
fremsatte  forslag  til  love  om  udlændingers  adgang  til  at 
erhverve  fast  eiendom  i  Norge  tog  bl.  a.  sigte  paa  at 
hindre,  at  dette  nationaløkonomisk  forkastelige  forhold 
skulde  finde  overhaandtagende  udbredelse  i  vort  land. 

Absfnt  el.  malurtbrændevin  er  en  sterk,  grøn- 
lig  farvet  likør,  der  indeholder  udtræk  af  forskjellige 
ar/emfs/a-(malurt)arter  samt  anis.  Den  nydes  væsentlig 
i  Frankrig,  gjerne  opblandet  med  vand,  hvorved  den 
bliver  blakket  med  gulgrønligt  skjær.  Absint  in,  et 
bitterstof,  er  en  af  dens  virksomme  bestanddele.  Ab- 
sint o  1  er  malurtoljens  flygtige  bestanddel. 

Absintdmen  i  Paris:    4—6  efterm. 

A'bsls,  se  Ap  sis. 

Absolutt  betyder  ubetinget,  modsat  relativ.  I  filoso- 
fien (særlig  hos  Fichte,  Schelling,  Hegel)  forstaaes  ved 
«det  absolutte»  det  i  sig  afsluttede,  der  ikke  afhænger 
af  eller  begrænses  af  noget  andet,  men  bestaar  ved  sig 
selv,  hvad  navn  der  saa  ellers  gives  det:  Gud,  verdens- 
grundcn,  substansen  o.  s.  v.  Da  menneskets  erkjendelse  er 
relativ,  d.  e.  kun  kan  bedømme  forholdet  mellem  to 
led,  deres  lighed  eller  ulighed,  er  det  absolutte  nødven- 
digvis ubegribeligt  Det  kan  ikke  omfattes  af  vor  for- 
stand; vi  nærmer  os  kun  til  en  forestilling  om  det  ad 
negativ  vei  ved  at  tænke  os  betingelser  og  begrænsninger 
(f.  eks.  Begyndelse  og  ende)  borte.  Absolut  betyder  og- 
saa ren,  ublandet.  Den  «absolutte  kvinde»  (hos  Weinin- 
ger)  er  et  tænkt  væsen,  en  abstraktion,  der  kun  besid- 
der  de  specielt  kvindelige,  de  typisk  kvindelige  egen- 
skaber. Absolut  afkohol,  d.  e.  ren  alkohol.  Absolut  vegt, 
d.  e.  vegt  uden  hensyn  til  rumfang,  modsat  specifik 
vegt 

Absolut  geometri,  se  Geometri. 

Absolut  maal.  At  maale  vil  sige  at  udtrykke  noget 
(en  egenskab,  et  fænomen)  ved  tal.  Der  niaa  da  vælges 
en  enhed.  Saaledes  benyttes  meter  som  enhed  for 
længde,  grad  for  temperatur  o.s.v.  Enhcderne  kan  væl- 
ges vilkaarlig,  men  ofte  kan  enheder  af  én  art  afledes 
af  enheder  af  en  anden  art.  Naar  man  som  volumenhed 
vælger  en  terning,  hvis  side  er  1  m.,  saa  er  denne  vo- 
lumenhed, kubikmeteren,  aflcdet  af  længdeenheden.  I 
fysiken  har  man  bestræbt  sig  for  at  aflede  alle  enheder 
af  et  saa  lidet  antal  grundenheder  som  mulig  og  er  nu 
blevet  staaende  ved  et  system,  hvorved  de  fysiske  en- 
heder afledes  af  enhederne  for  længde,  masse  og  tid. 
Maal  i  dette  system  kaldes  efter  forslag  af  C.  F.  Gauss 
for  absolute  maal.  Som  grundenheder  benytter  man 
i  de  fleste  tilfælde  centimeter,  gram  og  sekund,  og  siger 
da,  at  størrelsen  er  maalt  i  G.-G.-S.-systemet.  I  tekniken 


aoolpltres  (f)  mpl,  rovftigle. 

acclee  (T)  f.  forbrugsskat. 

acclainTie).  acclamer  (f)  mod- 
tage  med  birald(smab). 

acdamateur  (r)  m,  klap- 
per. 

aoclamatioii  @a.(f)  r,  tiimab, 

biraldsranb. 
acdamatory  (e)  bi  falds-. 
aoclimatation  (?)  r,  acclima- 


tement  (f)  m,  acolimatieation 
©  akklimatisering. 

accllmate  (o),  acclimater  ® 
akklimatisere        aocllmatize  @. 

acclivlty  (t^  bakke. 

accolade  ie)  å.  J)  r,  broderkys, 
ridderslag;  (f)  ogs.  ørefik;  (musi- 
kalsk) klammer. 

accolader  (f)  give  broderkys; 
rorene  ved  klammere. 


55 


aceolage— accordéon 

anvendes  andre  grundenheder,  nemlig  enheder  for  længde 
(meter),  kraft  (kilogramvegt)  og  tid  (sekund). 

Absolut  musik,  ren  musik  uden  tilsætning,  i  mod- 
sætning  til  programmusik. 

Absolnt  temperatur,  se  Temperatur. 

Absolut  veto,  se  Veto. 

Absolutldn  (lat.),  egl.  frigivelse.  I  overført  be- 
tydning betegner  a.  den  tilsigelse  af  syndernes  forladelse, 
som  kirken  efter  Herrens  bemyndigelse  (Mt.  18, 18;  Johs. 
20,  23)  har  ret  til  at  udtale  til  den  bodfærdige.  Å.  var 
oprindelig  altid  i  ønskeform  («Gud  tilgive  dig»).  I  den 
katolske  kirke  er  a.  ophøiet  til  et  særligt  sakrament 
(«bodens»  s.)  og  har  til  sin  forudsætning  den  udførlige 
syndsbekjendelse.  I  den  protestantiske  kirke  er  a.,  som 
i  oldkirken,  en  henvisning  til  Guds  naade  og  udtaler» 
at  den  absolutionssøgende,  fordi  han  angrer  og  tror,  kan 
være  forvisset  om  Guds  tilgivelse. 

Absolnti^sme  bruges  hovedsagelig  om  den  form  for 
statsstyrelse,  hvor  herskermagten  ikke  indskrænkes  ved 
en  folkerepræsentations  deltagelse  i  regjeringen.  Lige- 
gyldigt  er,  enten  regjeringen  føres  af  en  monark,  en 
diktator  eller  nogle  faa  magthavere.  Ogsaa  i  absoluti- 
stisk styrede  stater  kan  de  enkelte  retssubjekters  per- 
sonlige og  privatretlige  stilling  være  ukrænkelig.  — 
Undertiden  bruges  ogsaa  absolutisme  for  at  betegne  det 
forhold,  at  staten  ikke  er  underkastet  nogen  indskrænk- 
ning  i  sin  ret  til  at  gribe  ind  overfor  de  enkelte  rets- 
subjekter. 

Absolvére  (lat.),  frikjende,  ogsaa:  fuldende,  afslutte 
(en  eksamen). 

Absorbere  (lat.),  indsuge,  fuldstændig  optage  i  sig. 
Straf  for  mord  absorberer  den  mindre  straf  for  et 
samtidig  begaaet  tyveri.  Absorbe'ntia,  midler  som 
indsuger  ftigtighed  især  mavesyre,  neutraliserende  syrer 
el.  alkalier  (som  modgift). 

Absorptlon  (lat.  absorptio,  indsugning).  1.  Lys-  og 
varmestraaler,  som  forplanter  sig  gjennem  et  stof,  absor- 
beres, efterhvert  som  de  trænger  frem,  d.  v.  s.  de*svækkes, 
idet  deres  energi  omdannes,  oftest  til  varme  (energien 
dissiperes).  De  fleste  legemer  har  selektiv  absorption, 
d.  v.  s.  de  absorberer  fortrinsvis  straaler  af  visse  bølge- 
længder  (farver).  Saaledes  absorberer  rødt  glas  alle 
straaler  i  den  lyse  del  af  spektret  undtagen  de  røde. 
2.  Å.  betegner  som  oftest  gasarters  indsugning  i 
vædsker.  Som  almindelig  regel  gjælder,  at  et  bestemt 
volum  vædske  kan  absorbere  et  vist  volum  af  en  gasart 
uafhængig  af  det  tryk,  denne  er  underkastet.  Da  imid- 
lertid vegten  af  et  givet  volum  af  en  gasart  stiger  i 
samme  forhold  som  trykket,  betyder  det  altsaa,  at  den 
vegtmængde  af  en  gasart,  der  kan  opløses  i  et  bestemt 
volum  vædske,  stiger  proportionalt  med  trykket.  En  væd- 
skes  absorptionsevne  overfor  en  given  gasart  aftager  i 
regelen  med  stigende  temperatur  og  er  ved  vædskens 
kogepunkt  som  oftest  umerkelig.  3.  Indsugning  af  vand 
i  porøse  stoffe  (som  torvmuld,  trækpapir)  eller  af  hygro- 
skopiske  stoffe  (som  klorkalcium,  svovlsyre,  alkohol) 
benævnes  ogsaa  absorption.  4.  Jordbrug.  Man  taler  om 
jordens  evne  til  at  absorbere,  d.  v.  s.  binde  gjødnings- 
stoffe,  som  tilføres  i  flydende  form.  Af  de  vigtigste 
plantenæringsstoflfe  absorberer  jorden  sterkest  fosforsyre, 
ammoniak  og  kali,  mindre  sterkt  kalk,  medens  salpeter- 


Absolut  musik— Abukir 


56 


syre  og  klor  let  udvaskes  ved  vand.  Denne  absorption 
skyldes  væsentlig  kemiske  aarsager. 

Absorptidnsmaskiner,  se  Ismaskiner. 

A'bstine  et  su'stine  (lat.),  vær  maadeholden  og  ud- 
holdende. 

Abstine'ns,  afholdenhed.  I  den  katolske  kirke:  af- 
holdende  fra  kjødspiser  paa  fastedagene  (abstinensdage). 

Abstra'Ctnm  (lat.),  «detudskilte»,  et  udsondret  begreb, 
«det  tænkte»,  modsat  «det  haandgribelige»  (konkrete). 

Abstrahere  (lat.  abstra'here),  egl.  drage  fra,  op- 
fatte  enkelte  sider  af  en  ting  med  fradrag  af  andre  (f. 
eks.  betragte  en  tings  farve  uden  hensyn  til  dens  form). 
—  Abstra^kt,  betragtet  for  sig  alene,  «særtænkt». 
Abstra'kte  tal,  ubenævnte  tal.  —  Abstr.  viden- 
s  k  a  b  e  r,  videnskaber,  som  giver  sig  af  med  det  begrebs- 
mæssige  (f.  eks.  matematik).  —  Abstraktion,  den 
handling  i  tanken  at  udskille  en  tings  egenskaber  fra 
tingen  selv. 

Abstrus  (lat.),  skjult,  ufattelig,  dunkel,  forvirret  (tale). 

Absu'rd  (lat.),  fomuftstridig,  urimelig,  latterlig.  Ab- 
surditet, urimelighed,  taabelighed.  Reducere  in 
el.  ad  absurdum,  bevise,  at  en  paastand  er  urimelig. 

Abt,  Franz  (1819— 85X  t.  musikdirektør  i  Bern- 
burg  og  Zflrich,  senest  hofkapelmester  i  Braunschweig,, 
berømt  for  sine  vakre  romancer  og  melodiøse,  enkelt 
harmoniserede  kvartetsange.  Romancer  som  «Wenn  die 
Schwalben  heimwårts  ziehn»  og  «Gute  Nacht,  du  mein 
herziges  Kind»  er  kjendt  omtrent  over  hele  verden. 

Abu  (arab.),   fader,   hyppigt  led  i  arab.  personnavne. 

A'bu,  Qeld  (1  722  m.)  og  by  (1 149  m.  o.  h.)  i  Sirohi  h 
Radsjputana  i  Hindostan. 

Abuam,  vigtigste  handelsplads  i  det  nordvestlige  Sa- 
hara, i  oasen  Tafilet  i  Sydmarokko. 

Abu-arfsch,  hovedstaden  i  en  Uden  stat  af  samme 
navn  i  den  nordlige  del  af  kystlandet  Jemen  i  Arabien 
ved  det  Røde  hav,  ca.  10  000  indb.     Stensaltgruber. 

Abubacer  (Abu  ibn  Tophail),  maurisk  lærd  i  det 
12  aarh.,  var  læge,  matematiker,  filosof  og  digter.  Som 
filosof  hævdede  han,  at  mennesket  ved  sin  fornuft  alene 
naar  til  erkjendelse  af  Gud,  medens  «aabenbaringen» 
kun  er  en  slags  populær  allegorisk  fremstilling  af  reli- 
giøse sandheder. 

Abu-bekr  (ca.  573—634),  anden  kalif,  kaldet  jom- 
fruens fader,  fordi  datteren  Aischa  var  en  af  Muhammeds 
mest  elskede  hustruer.  Oprindelig  var  han  en  velhavende 
kjøbmand,  i  Mekka  og 'stod  tidlig  i  venskabsforhold  til 
Muhammed.  Han  sluttede  sig  straks  til  profeten,  blev 
kalif  efter  hans  død  632  og  begyndte  at  udbrede  Islam 
ved  vaabenmagt  i  Syrien. 

Abu-fazl  (1551 — 1602),  storvezir  hos  stormogulen 
Akbar,  myrdedes  paa  anstiftelse  af  tronfølgeren  Selim. 
Han  har  skrevet  Akbars  historie  under  Utelen:  «Akbad 
nameh»,  flere  gange  overs,  til  eng. 

Abukir  (det  gamle  Kanopos),  landsby  ved  nord- 
kysten af  Ægypten,  18  km.  fra  Alexandria,  har  gjentagne 
gange  været  skuepladsen  for  store  slag.  I  sjøslaget  V« — V» 
1798  ødelagde  Nelson  den  finske  flaade;  *Vt  1799  tilintet- 
gjorde Bonaparte  med  en  hær  paa  6  000  mand  en  tyr- 
kisk hær  paa  18  000,  og  'V»  1801  seirede  englændeme 
under  Abercromby  over  franskmændene  og  tvang  dem 
til  at  forlade  Ægypten. 


aceolage  (f)  m.  accolement 
®  ixi,  opblnding;  forening. 

accoier  (t)  omfavne,  kyaae :  sam- 
menføie;  opbinde;  orrcBtere. 

aecolure  ^  f,  vlcnebaand. 

accommooable  ©,  accomo- 
dable  ®  anvendelig,  passelig ;  som 
kan  bllicgges. 

accommodate®,  accomoder 
Q)  afk>asBe,  lempe,  biliegge.  forsyne. 


accommodatlng  (e).  accomo- 
dant  ®  følelig;   imødekommende. 

accomodage  (?)  m,  accomo- 
dement®  m,  tillagnlng;  tillemp- 
ning: bila*ggelsc;  drapering. 

aocompagnage  (?)  m,  siikeisliet. 

accompagnerd),  acoompany 
(£)  ledsage. 

acoomplice  ®  deltager,  med- 
skyldig. 


aeeomplir  (f),  aceompllsh  @ 
fadende,  fbldbyrde. 

accompliahment  (e).  accom- 
pliesement  (?)  m,  f\ildb>Tdelse,  ud- 
førelse ;  optyidelse ;  @  ogs.  ftildendt- 
hed ;  (?)  ogs.  forløb.  accoraplleh- 
ments  @  pl,  færdlgheder,  talenter. 

acoora  (e)  a  (?)  m.  samklang, 
akkord ;  overensstemmelse :  over- 
enskomst 


aecord  @.  aecorder  ®  bringe 
til  at  stemme,  til  enighed,  bilspgge. 
forsone ;  indrømme,  tllstaa.  aecor* 
ding  to  (^  ifølge,  efter.  aooor* 
dingly  (s)  i  overensstemmelse  der- 
med, derefler. 

accordaiUea  (f)  f  pl,  trolovelse. 

acoordéon  [i  m.  aecordlon 
(e)  harmonika,  tnekspil;  (£)  ogs. 
klapliat.  chapeau-bas. 


57 


Abfi'l  Ala— Acacia 


58 


Abu'!  Ala  (973—1057),  arab.  forf.  med  tilnavnet 
al-Ma*aiTi  (efter  byen  Ma^aira  i  Syrien,  hvor  han  fédtes 
og  døde).  Der  gaar  et  pessimistisk  drag  gjennem  hans 
produktion  (han  blev  tidlig  blind).  Mest  Ilendt  er  hans 
filosofiske  digte  («Lozum  må  lå  Jalzam»),  hvori  han  be- 
kjæmper  overtro  og  dogmatisme. 

Aba^I-faradschy  Barhebræus  (d.  e.  hebræerens  søn), 
f.  1226  som  søn  af  en  døbt  armenisk  jøde,  var  opr.  Jøde, 
men  døde  som  biskop  i  Aleppo  1286.  Han  har  paa 
syrisk  skrevet  en  verdenskrønike,  der  giver  vigtige  bidrag 
til  arabernes  og  mongolernes  historie. 


Klippetempel  ved  Abu-simbel. 

Abu'1-fldå,  Ismail  ibn  Ali,  med  tilnavnet  imåd 
ad-din  (d.  e.  creligionens  støtte»),  1273—1331,  fyrste  i 
Hamat,  forf.  af  en  geografl  samt  af  en  verdenshistorie, 
der  er  udg.  og  overs,  til  latin  dels  af  Fleischer  («Historia 
anteislamica»)!  dels  af  Beiske  («Annales  muslemici»). 

Aba'l-ghi8i  Bahadur  (1605—65)  blev  1644  khan  i 
Khiva  og  gjorde  store  erobringer  fra  naboeme.  1663 
nedlagde  han  regjeringen  til  fordel  for  sin  søn  og  skrev 
deretter  til  sin  død  paa  østtyrk.  dialekt  tyrkernes  histo- 
rie, der  fuldendtes  af  sønnen. 

Abull  (græ.),  mangel  paa  vilje,  hyppigt  symptom  hos 
melankolikere  og  hysterikere.  De  kan  ikke  fatte  en  be- 
slutning, selv  om  de  indser  nødvendigheden  heraf. 

Aba^I-Vafa^  arabisk  astronom,  ca.  990  forstander 
for  observatoriet  i  Bagdad.  Af  hans  verker,  specielt  en 
kommentar  til  Ptolemæus'  astronomi,  har  Sédillot  1836 
udgivet  et  brudstykke,  der  skulde  vise,  at  opdagelsen  af 
maaneløbets  variation.  der  ellers  tilskrives  Tyge  Brahe, 
skyldes  A-V.,  hvilket  Biot  dog  bestrider. 

AbO  Ma^shar^  arab.  astronom  og  astrolog,  f.  i  Balk 
806,  d.  i  Bagdad  ca.  885,  skrev  en  mængde  verker,  der- 
iblandt  «Aartusendemes  bog»,  hvori  han  spaar  kristen- 
dommen en  varighed  af  kun  1500  aar. 

Abunda'ntla  (lat.),  overflod;  fremstilles  paa  romerske 


aecordenr  (f)  m.  stemmer. 
accordoir®  m.  stemmehammer. 
'^  steil:  m  sMtpt. 
f)  afirtive. 

.  tteeomtmr  ®  trade 
ben  tu,  tiltale. 

aeeostable  @  tllg1«engeli«.  om- 
iQaeQøeUg. 

aeeoatage  ®  m.  aecoate  (D  f. 
landlng(9sted}. 


accot  CT)  m,  støtte. 

acooter  (?)  stette;  ligge  paa 
siden. 

accouchée  (?)  r,   barselkrinde. 

acconchement  (?)  m,  ned- 
komst, barsel. 

accoucher  (^  nedkomme. 

accoucheur^m.fødselsl^ielper. 

accoudement  (i^  m,  støtten  sig 
paa  albuen;  (mil.)  føling. 


aocordeur—aeeontre 

mynter  som  gudinde  med  et  nedadvendt  overflødigheds- 
horn,  af  hvilket  hun  udøser  sine  gaver. 

Abfi  nuvis  (ca.  760— ca.  810),  arab.  lyriker,  til- 
bragte sin  ungdom  i  Basra  og  Kufa,  kom  senere  til  Bag- 
dad, hvor  han  vandt  kalifen  Harun-ar-Rashids  ven- 
skab.  Ved  hoffet  i  Bagdad  levede  han  et  lystigt  liv, 
men  blev  from  paa  sine  gamle  dage.  Hans  digtning 
bestaar  mest  af  glade  drikke-  og  selskabssange,  —  den 
speiler  hans  liv,  forsaavidt  den  tilslut  antager  et  dystert, 
verdensforsagende  præg.  (Udv.  digte  paa  t  ved  Kremer  1855.) 
Abaschenr  (Buscheir),  havnestad  i  Persien  i  prov.  Fars 
(Schiraz),  ved  den  nordlige  del  af  den  Persiske  bugt,  paa 
nordenden  af  en  landtunge,  som  under  høivande  bliver 
en  0,  ved  kysten  af  Deschtischstan  (d.  e.  det  hede  land). 
Byen  flk  sin  betydning,  da  Nadir  Shah  (1736—47)  vilde 
grundlægge  en  persisk  marine  og  valgte  A.  til  orlogshavn. 
A.  er  Persiens  betydeligste  havn  ved  den  Persiske  bugt. 
Abu-simbel  (Ibsambul),  landsby  i  Nubien  vest  for 
Nilen  mel  lem  Wady  Haifa  og  Korosko.  I  nærheden  to 
kolossale  klippetempler  fra  kong  Ramses  ITs  tid  (1300 
f.  Kr.).  De  opdagedes  begravede  i  sandet  1812  og  hører 
til  de  mest  storartede  mindesmerker  fra  Ægyptens  oldtid. 
Se  billedet  s.  57. 

Abnsus  (lat-X  misbrug;  jur.  betegn,  for  en  gjenstands 
værdiforringelse  ved  brug.  Å.  non  tollit  usum,  misbrug 
ophæver  ikke  den  rette  brug. 

Aba-temmam  (807—45),  arab.  digter  og  lærd,  skyldes 
den  store  samling  af  gammel  arabisk  digtning,  som 
bærer  titelen  «Hamåsa». 

Abutlloily  slegt  af  katostfamilien ;  etpar  arter  dyrkes 
som  prydplanter,  andre  flnder  i  de  varme  lande  anven- 
delse til  medicinsk  brug  og  i  tekstilindustrien. 

Abfdos.  1.  Milesisk  koloni  i  Lilleasien,  ved  Helles- 
pont,  ligeoverfor  Sestos  i  Europa.  I  nærheden  slog 
Xerxes  bro  480  f.  Kr.  paa  toget  mod  grækerne;  ogsaa 
bekjendt  trsi  sagnet  om  Hero  og  Leander.  2.  En  af 
Ægyptens  ældste  og  berømteste  byer,  i  Øvreægypten 
vestenfor  Nilen,  hvor  der  flndes  ruiner  ovenfor  Girgeh. 
Her  laa  Osiris's  grav,  opdaget  11898,  og  de  ældste  konge- 
grave med  berømte,  end  nu  delvis  bevarede  templer. 

Ac  •  •  •     Artikler,   som   ikke   flndes   her    maa 
under  Ak  .  .  . 

Acacia,  artrig  slegt  af  mi- 
mosaceernes  familie,  l\jem- 
mehørende  særlig  i  tro- 
perne,  i  Afrika  og  Austra- 
lien.  De  fleste  arter  er  trær 
med  dobbeltfinnede  blade 
eller  fyllodier,  d.  e.  flade, 
brede  bladstilke  uden  blad- 
plader.  De  uanselige  blom- 
ster er  samlede  i  tættc, 
kugleformede  eller  lang- 
strakte aks,  som  er  hvide 
eller  gule  af  det  store  antal 
støvdragere.  Belgfrugt.  En- 
del  arter  har  faaet  anven- 
delse hos  os  som  pryd- 
planter, saaledes  især  a. 
lophanta  og  a.  pulchella. 
Andre  er  teknisk  og  mcdi-  Acacia. 

I        accouple  (ir)  r,  kobbebnem. 

acconplement  (S)  m.  parring, 
sammenkobling. 

accoupler  spænde  i  aag. 

aoconrclr  (?)  afkorte.  forkorte; 
stramme  (tøilen). 

acoourir  (?)  ile  til. 

acconrse  ^  f.  galeri.  gang. 

accoutre  (e;.  accoutrer  ®  ud- 
staffere. 


•'acoouder  (f)  støtte  sig  paa 
albuen. 

accouer  (J)  spænde  paa  rad; 
Indhente. 

account  (e)  (be)regnlng;  konto; 
regnskab;  beretning,  forklaring; 
aareag,  grund ;  (vb)  regne,  bolde  for; 
gjøre  rede  eller  regnskab;  forklare 
sig. 

accOUfltable  (e)  ansvarlig. 


59 


accontrement— acculement 

cinsk  nyttige.  Af  a.  catechu  faaes  garvemidlet  (og  læge- 
midlet)  kateku;  gummi  udvindes  af  flere  arter  f.  eks. 
af  a.  senegalf  «gummi  arabicum»,  og  af  a.  pycnantha, 
«australsk  gummi». 

Academy  [æcfkddmi],  The  (siden  1900  «The  academy 
and  literature»X  engelsk  tidsskrift  for  litteratur,  viden- 
skab  og  kunst,  grundet  1869.  Udkommer  i  hver  8de  dag 
og  bringer  siden  1896  portræter  af  Englands  ledende 
mænd  paa  aandslivets  omraade. 

Acadlen,  det  gamle  navn  paa  Kanadas  kystland  mod 
Atlanterhavet,  især  paa  Nyskotland  (Nova  Scotia).  Ko- 
loniseret  i  1604  af  franskmændene,  afstaaet  i  1713  til 
englændeme,  hvorefter  tusender  acadiere  udvandrede.  — 
Acadian  highlands:  de  to  høidedrag,  som  gjennem- 
skjærer  Nyskotland. 

AcagTll)  rensemasse  for  acetylen,  blanding  af  klorkalk 
og  blykromat. 

Acajougummi  [akaiu-J  er  en  ravlignende  gummi, 
der  faaes  af  stammen  af  det  i  Vestindien  og  Sydamerika 
almindelige  træ  anacardium  occidentale.  Det  ligner 
acaciagummi.  —  Acajounødder,  se  Elefantlus. 
—  Acajoutræ:  1.  Det  egte  mahognitræ  (swietenia 
mahagdni),  der  benyttes  til  snedkerarbeider.  2.  Det 
ovennævnte  anacardium  occidentale,  som  væsentlig  be- 
nyttes til  skibsbygning  og  til  kasser. 

Acajutla,  havneby,  Mellemamcrika,  Salvador,  vestligst 
paa  kysten.  Aaben  red,  havn  for  Sonsonate.  Jernbane- 
station. 

Aca^nthla  llctulåria,  se  Væggelus. 

Acantho^pteri,  se  Pigfinnefisk. 

Aca^nthus  slegt  af  acanthacecrnes  familie,  væsent- 
lig hjemmehørende  i  Middelshavsegnene.  To  af  arterne, 
a.  spinosus  og  a. 
moUis,  er  særlig  be- 
kjendte  ved  sin  an- 
vendelse i  den 
gamle  græske  og 
romerske  ornamen- 
tik.  De  skjønne, 
bugtet  indskaarne 
og  mørkegrønne, 
glinsende  blade  har 
saaledes  været  for- 
billedet for  den  (af 
grækeren  Kallima- 
chus  skabte)  korin- 
thiske  søiles  kapi- 
tæl. 

A  cappe'lla(it.), 
i  kirkestil,  flerstem- 
mig sang  uden  in- 
strumental med- 
virkning eller  i  en- 
klang(unisont)  med 
instrumenterne.  I 
kirkemusik  bety- 
der det  undertiden 
det  samme  som 
alla  breve. 

A  cappricclo  [akaprftåo]  (ital.),  efter  behag,  tillader  fri, 
skjemtsom  behandl,  af  et  musikstykkes  tempo  og  foredrag. 


Academy— Acciajoli 


60 


Acnnthus. 


accoutrement  (r)  m.  udstafTc- 
ring.  accoutreménts  ©  pi,  (mi- 
litær) udrustning. 

accoutumer  ff)  vænne  til. 

accredit  e)  skjænke  sin  tillid; 
alitcreditere. 

accréditer  (t)  skafTe  ans«else. 
tiltro;  aabne  kredit;  akkreditere. 

accreacense  (é)  vekst,  øgning 
accretion  i^.' 


accrescent  (e)  voksende  ac- 
cretive  fol 

accrete  (c)  (bot.)  sammenvokset. 

accroc  (f;  m.  rift:  tiage,  krag; 
tiindring.  accroC8(r)m  pl.  lange 
fingre. 

accrochage  (f)  m,  accroche- 
ment  (r)  m,  fnsthængen ;  tiindring. 

accroche  (f)  r.   hage,  hindring. 

accrocher  iX.)  hænge  op ;  kapre. 


Acapu'lco,  Mexicos  bedste  havn,  over  6  km.  bred, 
40—60  m.  dyb,  ved  det  Stille  hav,  4  900  indb.  Kul- 
station  og  dok,  men  ingen  jernbaneforbindelse.  Hyppige 
jordrystelser.  I  sin  tid  berømt  som  udgangspunkt  for 
de  spanske  sølvflaader,  nu  liden  handel. 

Acarina,  acarus,  se  Midder. 

Acc.  •  •  Artikler,  som  ikke  findes  her,  maa  søges 
under  Ake...  eller  Akk... 

Acca  Lare'ntla  omtales  i  romerske  sagn  som  gift  med 
hyrden  Faustulus  og  som  Homulus'  og  Remus'  amme; 
efter  et  andet  sagn  var  hun  gift  med  en  rig  etrusker 
Farutius  og  lod  romerfolket  arve  sine  eiendomme.  Hun 
dyrkedes  i  Rom  (særlig  ved  en  fest  ('*/is)  Larentxdia) 
sammen  med  larerne. 

Accarezzevole  [akaretsévdle]  (ital.),  med  indsmigrende 
musikalsk  foredrag. 

Accelerando  [atMeråndo]  (ital.),  med  stigende  hur- 
tigt  musikalsk   tempo.     Accelerére,   acceleration. 

Acceleratlon  (lat.),  fremskyndelse,  forøgelse  af  hastig- 
hed:  1.  (Astr.)  Fiksstjernernes  a.,  det  tidsrum  af 
3  min.  56  sek.,  som  en  middelsoldag  er  længere  end 
en  stjernedag.  Det  ser  nemlig  under  himmelens  rotation, 
ud,  som  om  stjemerne  daglig  faar  dette  lille  forsprang 
mod  vest.  Maanens  a.,  en  ubetydelig  forøgelse  af 
maanens  hastighed,  hvorved  dens  omløbstid  i  hvert  aar- 
hundrede  aftager  '/loo  sek.,  er  tildels  en  følge  af  lang- 
varige periodiske  forandringer  i  jordbanens  ekscentricitet. 
2.  Man  siger  i  mekslniken,  at  et  legemes  bevægelse  accele- 
rerer,  naar  dets  hastighed  tiltager.  Hastighedens  tilvekst 
pr.  tidsenhed  (f.  eks.  sekund)  kaldes  accelerationen. 
Bevæger  legemet  sig  uden  friktion,  er  accelerationen  pro- 
portional  med  de  virkende  kræfters  resultant  og  omvendt 
proportional  med  legemets  masse.  Hvis  hastigheden  af- 
tager, regnes  accelerationen  negativ;  eller  man  taler  om 
retardation,  og  bevægelsen  siges  at  retardere.  Et 
legeme,  som  falder  i  lufttomt  rum  under  45  °  bredde 
har  en  acceleration  af  980.6  cm.  pr.  sek.  (ved  polerne  983.1, 
ved  ækvator  978.1). 

Accepta^nter)  se  Jansenisme. 

Acce'8  (lat.),  tiltræden,  adgang  til  at  overvære  f.  eks. 
en  retslig  handling. 

Accessidn,  tilvekst,  (jur.)  en  erhver\'smaade,  hvorved 
eieren  af  hovedtingen  ogsaa  bliver  eier  af  bitingene  f.  eks. 
ved  paabygning  og  saaning. 

Accessidnstraktat,  «n  traktat,  hvorved  en  stat  til- 
træder  en  mellem  andre  stater  sluttet  overenskomst  an- 
gaaende  bestaaende  eller  fremtidige  forht)ld. 

Acce^ssit  (lat.),  «han  er  kommet  nær  tib.  En  slags 
2den  præmie  for  løsningen  af  en  prisopgave,  «hæderlig 
omtale». 

Accessdrisk,  som  følger  med  hovedsagen.  I  retsspro- 
get  kaldes  pant  og  kaution  a.  rettigheder,  fordi  de  er 
afhængige  af  selve  fordringens  eksistens.  I  mineralogien 
kaldes  mineralier  a.,  naar  dere^  tilstedeværelse  eller 
mangel  ikke  forandrer  bergartens  karakter.  I  botaniken 
kaldes  de  knopper  a.,  som  hos  visse  planter  findes  over 
eller  ved  siden  af  hovedskuddet  i  et  og  samme  blad- 
hjørne.  De  tjener  som  reserveorganer  i  det  tilfælde,  at 
hovedskuddet  dør.  Betegnelsen  a.  har  ogsaa  været  an- 
vendt om  særlig  omdannede  plantedele  som  ranker  og 
torne  og  paa  haardannelser  overhovedet. 


aocrolre  (i):  ftiire  accrolre, 
binde  paa  n?nnet. 

accroiaaement  (f)  m,  tilvekst, 
forøgclRc. 

accrottre  (i)  forøge;  vokse. 

8*accroupir  (r)  suHte  sig  paa 
huk       «'accrotapetonner  fi. 

accroupissement  r)  m,  sidden 
paa  huk. 

accru  (F)  m,  rodskud. 


aocrue  (c)  vokse;  tilfalde;  ud- 
komme,  opstaa. 

accrue  (f)  r.   tilvekst,  forøgelse. 

accueil  ({)  m,  modtagelse. 

accueilUr  (T)  modtage  (gun- 
stig). 

accnl  (r)  m,  afkrog:  dyb;  liden 
vik;  stopper. 

acculement  0  m.  fastsidden; 
bag^egt. 


61 


Accide'n8— Acetylen 


62 


Accide^ns,  l.  (filos.)  en  tilfældig  egenskab  ved  en 
substans,  i  modsætning  til  attribut:  en  egenskab,  der 
ikke  skilles  fra  substansens  væsen;  2.  (bogtr.)  mindre 
tilfsldige  arbeider  som  visitkort,  løbesedler,  regninger  etc. 

Accrpitres,  se  Rovfugle. 

Acciser  (af  lat.  acdsa,  nemlig  pan,  afskaaren  del, 
d.  v.  s.  den  af  det  offentlige  oppebaame  del  af  en  vares 
værdi)  kaldes  endel  forskjellige  forbrugs-  og  transport- 
a/gifter,  navnlig  af  indførte  varer.  De  er  i  vore  dage 
som  regel  forbrugsafgifter,  afkrævet  inden  landets 
grænser,  til  forskjel  fra  told,  afgiften  af  den  over  lands- 
grænsen  indførte  vare.  Historisk  fremtræder  a.  som  en 
indtffgtskilde  for  byeme,  men  efterbaanden  bemægtigede 
ogsaa  provinserne  og  stateme  sig  dem,  navnlig  i  det 
17  og  18  aarh.,  da  staternes  stedse  voksende  behov  nød- 
vendiggjorde indtiegtemes  forøgelse.  A.  fandt  især  ud- 
bredelse  i  de  tyske  og  de  skandinaviske  lande  samt  i 
England.  De  blev  i  Danmark  og  Norge  opkrævet  af 
saakaldte  ziesemestere  (ogsaa  i  ældre  tysk  kjendes  for- 
men Ziese  eller  Ztise).  I  England  tvang  finansnød  Karl  I 
til  i  1643  efter  hollandsk  forbillede  at  indføre  a.  (excise) 
paa  øl,  frugtvin,  brændevin  og  endel  andre  artikler. 
Disse  excises  indgik  snart  som  en  fast  bestanddel  i  det 
engelske  skattesystem. 

A'cclU8  (Attius),  Lucius  (170—104  f.  Kr.),  regnedes 
af  romerne  for  deres  største  tragiker.  Af  hans  verker, 
der  ogsaa  omfatter  lærde  litteraturhistoriske  skrifter  paa 
vers,  er  blot  levnet  ubetydelige  brudstykker. 

Accolade  [akålådj.  1.  Oprind^lig  den  omfavnelse, 
hvormed  en  ny  ridder  hilstes  ved  ridderslaget;  senere 
selve  ridderslaget  2.  (Mus.).  Den  klammer,  som  forbinder 
to  og  flere  stemmer  eller  systemer  i  noteskrift. 

AcGOmpagnato  [akkompanjåto]  (ital.),  sangrecitativ 
med  fortløbende  akkompagnement,  modsat  seccorecita- 
tivet. 

AcGO^rdion,  trækspil,  haandharmonika,  opfundet  1829 
af  prof.  Damian  i  Wien.  De  forarbeides  nu  med  et 
udstyr,  der  i  nogen  grad  muliggjør  virkelig  musikalsk 
udførelse. 

Accreacendo  [akreiéndoj,  se  Crescendo. 

Accrinston  fåékringt9n],  fabrikby  i  Lancashire  (Eng- 
land), 8  km.  øst  for  Blackbum,  43  000  indb.  Bomulds- 
væverier. 

A'cer,  Acericeæ,  se  Løn,  Lønfamilien. 

Acerbi  [atiérbi],  Giuseppe  (1773—1846),  den  første 
italienske  reisende,  som  besøgte  de  skandinaviske  lande. 
Hans  verk :  «Travels  through  Sweden,  Finland  etc.  to  the 
North  Cape*  (London  1802)  beskriver  en  i  1798—99  fore- 
tagen  reise  til  Danmark,  Norge,  Sverige  og  Lapland. 

Acerra  [atiérra],  by  med  bispesæde  i  den  italienske 
provins  Caserta,  15  km.  fra  Neapel  eller  Vesuv.  Mine- 
ralske kilder.     16  000  indb. 

Acetabnlnm,  se  HofteskaaL 

Acetal  (ætylidendiæty  læter)  dannes  ved  oksyda- 
tion  af  alkohol  og  findes  bl.  a.  i  raaspiritus  og  vin. 
Det  er  en  farveløs  vædske,  lidt  opl.  i  vand,  kgp.  104°; 
^p.  v.  0.82. 

Acetaldehyd,  alm.  kaldt  « aldehyd >,  kem.  forb.  af 
knlstof,  vandstof  og  surstof  (CgH^O),  er  det  til  eddike- 
sirre  og  ætylalkohol  svarende  aldehyd  og  opstaar  let  ved 
oksydation    af  alkohol,   f.  eks.  med  en  blanding  af  kali- 


accoler  0  drlre  Ind  i  en  krog, 
biiDge  1  Memine. 

acenmulate  ®.  accumnler 
T,  opdyngeU).  opbobeCs). 

accaniiilatear  ®  m,  accn- 
fBalator§)opbober:  akkumulator. 

accamulatlon  (g)  ft  (f)  r.  op- 
bobning:  djnge. 

aecaracj  §)  nølagtlghed. 

aecarate  ^  tuABgiig. 


accnrse  (e)  forbande. 

accusable  ^  ft  (D   anklagelig. 

accnsatenr  (T)  m,  anklager. 

accneatif  ®  m.  accusative 
@  akkusativ. 

aecuaation  @  &  (T)  f,  anklage, 
beskyldning. 

aecuaatolre  (f),  accnaatory 
@  anklagende. 

acouse  (e).  accuaer  ®  anklage. 


acculer— aeh 

umbikromat  og  svovlsyre.  Farveløs  vædske,  kgp.  21  °, 
gjennemtrængende,  eiendommelig  lugt.  A.  virker  sterkt 
reducerende,  farves  mørkt  af  alkalier  under  dannelsen  af 
s.  k.  aldehydharpiks,  der  ikke  kjendes  nøiere.  A.  <poly- 
meriseres>  let  til  paraldehyd  ((C^H^O),),  en  farveløs 
vædske,  der  først  koger  ved  124  ^,  og  som  ved  destilla- 
tion  med  svolvsyre  gaar  over  til  alm.  a.  Paraldehyd 
anvendes  som  sovemiddel.  Et  andet  stof,  som  a.  kan 
polyilieriseres  til,  er  metaldehyd,  der  er  et  hvidt,  fast 
legeme,  som  ogsaa  ved  destillation  med  svovlsyre  atter 
giver  alm.  aldehyd. 

Acetamid,  se  Amid. 

Acetanilld,  se  An  ti  f  eb  rin. 

Acetater,  eddikesure  salte,  se  Eddikesyre. 

Aceteddikesyre,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og 
surstof  (C^HgOg),  spaltes  let.  Dens  æty lester,  acet- 
eddikeester  (CoHioOg),  bruges  bl.  a.  til  fremstillingen 
af  antipyrin   og   har  mange  videnskabelige  anvendelser. 

Acetin,  se  Eddikesyre. 

Acetométer,  apparat  til  bestemmelse  af  eddikes 
syreholdighed.  Det  bestaar  af  et  i  den  ene  ende  lukket 
og  med  skala  forsynet  glasrør,  hvori  der  er  eddike, 
som  er  farvet  rød  med  lakmus;  der  tilsættes  saa  salmi- 
akspiritus  af  bestemt  styrke  (17  gr.  ammoniak  pr.  literX 
til  den  røde  farve  bliver  blaa.  Skalaen  angiver  da 
eddikens  stjrrke  (1  streg,  d.  e.  1  pct.  vandfri  eddikesyre). 

Aceton^  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  surstof 
(CgHeO),  farveløs  vædske,  kgp.  56.5°,  sp.  v.  0.81.  A. 
blandes  med  vand,  alkohol  og  æter  i  alle  forhold  og 
har  en  behagelig  lugt.  Dannes  sammen  med  træspiritus 
og  eddikesyre  ved  tør  destillation  af  træ,  men  vindes 
navnlig  ved  ophedning  af  eddikesyrens  kalciumsalt. 
Bruges  navnlig  som  opløsningsmiddel  for  mange  organi- 
ske stoffe,  f.  eks.  harpiks,  skydebomuld.  I  kemisk 
henseende  er  a.  en  keton. 

Acetophenon,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  sur- 
stof (CgHgO),  er  en  keton,  der  faaes  ved  ophedning  af 
en  blanding  af  eddikesur  og  benzoesur  kalk.  Farveløs^ 
krystallinsk,  smp.  20.5°,  eiendommelig  lugt.  Anvendes 
under  navnet  hy p non  som  sovemiddel. 

Acétum  (lat),  eddike;  a.  concentratum,  koncentreret 
eddike;  a.  crudum,  alm.  eddike;  a.  plumbi,  blyeddike; 
a.  py  rolig  nosum,  træeddike;  a.  vini,  vineddike. 

Acetyl,  se  Eddikesyre. 

Acetylen,  kem.  forb.  af  kulstof  og  vandstof  (Cg Hg). 
Farveløs  gasart,  ubehagelig  lugt.  Sp.  v.  i  forhold  til 
atm.  luft  0.91.  Fortættes  under  sterkt  tryk  til  vædske, 
kgp.  -7-  82.5  °.  Kan  dannes  direkte  af  bestanddelene.  Rea- 
gerer let  med  andre  stoffe.  Danner  med  kobber  og 
sølv  eksplosive  forb.  Spaltes  let  og  er  endotermisk. 
1  kg.  a.  udvikler  ved  spaltning  2  040  kal.  Eksploderer 
let  ved  tryk  over  2  atm,;  ufarlig  ved  tilstrækkelig  for- 
tynding  med  andre  gasarter  eller  i  opløsning.  —  Vand 
opløser  sit  lige  volum  a.  A.  og  atm.  luft  danner  eksplo- 
sive blandinger  indenfor  grænserne  3 — 82  pct.  a.  Bræn- 
der  sterkt  sodende;  i  særlige  brændere  med  intensivt 
hvidt,  meget  homogent  lys.  —  Hedeste  af  alle  gasflammer. 
1  kg.  a.  udvikler  ca.  12000  kal.  Lysstyrken  15  gange 
alm.  belysningsgas.  Fremstilles  siden  1895  teknisk  af 
kalciumcarbid  og  vand  til  belysning.  Maa  renses  før 
brugen.   4  dele  a.  og  3  dele  oljegas  sammenpresset  i  staal- 


accuatom  @  vænne  (til). 

ace  (e)  øle  (paa  terning);  es  (i 
kort). 

acérain  (f)  staal-. 

acerbe  (f)  bitter,  ram. 

acerbité  (f)  r.  acerbity  @ 
ramhed,  blttcrlied. 

acérer  (f)  forstaale ;  hveesse,  til- 
spidse. 

acervate  @  opdynge. 


aceaoent  (§)  &  ®  syrlig,  sur- 
nende. 

acetate  (e)  eddlkesurt  salt. 

acetic  @.'  acétique  (?)  eddike- 
sur. 

acétification  (r)  f,  eddikedan- 
neise. 

aeétol  (i)  m.  eddikeopløsning. 

acetoae,  acetoua  \é)  sur. 

ach  ®  ak! 


63 


achalandage—AchMl 

beholdere  brages  til  jernbanevognes  belysning.  Ligeledes 
benyttes  a.  opløst  under  tryk  i  aceton  opsuget  af  porøse 
stoffe.  Brages  baade  i  aabne  flammer  og  som  glødel3rs. 
Staar  sig  daarlig  i  konkurrancen  med  de  billigere  auer- 
glødelys  mod  alm.  lysgas,  petroleum  el.  luftgas. 


Acetylsalicylsyre— Achilléus 


64 


Acetylsalicylsyre»  d.  s.  s.  aspirin. 
A.  Ch.y  d.  e.  anno 


Christi  (lat.),  i  aaret  efter  Kristi 
fødsel. 

Ach.»  ved  botaniske  navne  forkortelse  for  Erik  Acha- 
rius  (s.  d.). 

Achaby  Omris  søn,  konge  i  Israels  rige.  Gift  med 
Jesabal  (Izebel),  datter  af  kong  Ithobaal  i  Tyrus.  Indfører 
fønikisk  afgudsdyrkelse  (Baal  og  Astarte)  i  landet.  Mod 
ham  optrseder  Elija  (Elias).     1  Kong.  16,29—22,40. 

Acha')a,  det  nordligste  landskab  paa  Peloponnes.  Da 
romerne  146  f.  Kr.  gjorde  Grækenland  til  romersk  pro- 
vins, fik  denne  navnet  A.  (saaledes  f.  eks.  Ap.  gj.  18, 
12).  I  det  nuværende  kongerige  Grækenland  er  A.,  foi^ 
enet  med  Elis,  en  nome.  Det  er  bjergfuldt  indenfor 
en  lav  kyst  og  gjennemskaaret  af  en  stor  del  mindre 
elve,  samt  meget  frugtbart,  saaledes  landets  vigtigste 
korinthøstende  distrikt.     Hovedstad  Patras. 

Achal-Teke»  en  af  turkmenernes  hovedstammer,  som 
bebor  en  frugtbar  oase  ved  nordranden  af  de  khoras- 
sanske  bjerge  Kuran  og  Kopet  i  Transkaspien;  erobredes 
af  Rusland  1881,  idet  general  Skobelev  indtog  turkme- 
nernes hovedfæstning  Geok-Tepe  (cBlaahaugen*).  Oasen 
A.-T.  udgjør  et  eget  distrikt,  i  hvis  hovedstad  Aschabad 
guvernøren  over  den  transkaspiske  provins  residerer. 
A.-T.  gjennemskjæres  af  den  transkaspiske  jernbane,  som 
løber  langs  det  khorassanske  aaslands  bratte,  vakre  nord- 
rand,  der  i  vest  for  Aschabad  naar  2  960  m.s  høide. 

Achalzichy  fæstning  i  det  russiske  guvemement  Tiflis 
(Kaukasien),  150  km.  vest  for  Tiflis,  ved  foden  af  en 
2  600  m.  høl  bjergtop.  Den  var  tidligere  hovedstaden  i 
den  tyrkiske  provins  Georgien,  men  indtoges  1828  af 
Paskevitsch.  Byen  har  15  000  indb.,  som  særlig  fabri- 
kerer  vaaben  samt  guid-  og  sølvarbeider. 

Achard,  Franz  Karl  (1753—1821),  t.  naturforsker 
og  keraiker,  grandlægger  af  roesukkerfabrikationen. 

Achard  [aådrj,  Louis  Amédée  Eugene  (1814— 
75),  fr.  publicist  og  forfatter,  arbeidede  i  ultrakonserva- 
tive blade,  slog  igjennem  med  de  kvikke  «Lettres  pari- 
siennes»,  skrev  derefter  en  mængde  romaner,  noveller 
m.  m. 

Acharius,  Erik  (1757--1819),  sv.  læge  og  botaniker, 
f.  i  Gefle,  d.  som  professor  i  botanik  og  provinsialme- 
dikus  i  Vadstena.     Grundlagde  studiet  af  lavarterne. 

Achåtes,  trojaner,  som  i  Virgils  «Æneide»  er  Æneas* 
ven  og  ledsager;  derefter  spøgende:  fidus  A.  om  en 
uadskillelig  ven. 

Achdaniy  pariafolk  i  Sydarabien,  muligens  nedstam- 
mende fra  den  førsemitiske  urbefolkning.  De  udfører 
flere  urene  haandverk,  er  garvere,  slagtere,  pottemagere 
o.  s.  v.  og  foragtes  af  de  høierestillede  samfundsklasser. 

AcheldOSy  det  oldgræske  navn  paa  Grækenlands 
største  elv,  nu  Aspropotamos,  i  Akarnanien,  Vestgræken- 
land. 

Acheily  Johann  von  (1552 — 1615),  t.  maler,  er  en 
udpræget  repræsentant  for  den  italienske  manierisme, 
der  omkr.  1600  beherskede  store  dele  af  nordisk  kunst. 


achalandage(?)  m,  kundekreds. 

achalander  (jr;  skaffe  søgoing. 

achamement  (f)  m,  rovbeg^ær- 
lighed:  forbitrelse. 

achamer  (?)  ophidse. 

Achat  0  m,  «gat 

achat  ®  m.  lOøb. 

ache  @  verk,  smerte ;  (vb)  verke, 
smerte. 

ache  a)  f,  selleri. 


aohée  (p  f,  orm.  agn. 
Achel®  f,  snerp,  avne;  sKJaeve. 
aehemlneraentiX)  m.  vandring, 
ftvmskriden. 

achemlner  (f)  .sætte  i>aa  vel : 
fore  hen  mod. 

acheter  ®  kjmbe. 

acheteur  (£)  i^øbelysten:  m, 
KJøber. 

achévement  (f)  m.  flildendelse, 


Achenbach,  Andreas  (1815—1904;,  t.  maler,  død 
som  professor  ved  akademiet  i  DQsseldorf.  Hans  talent- 
fulde  og  effektrige  landskabskunst  skabte  hani  en  fører- 
stilling  mellem  de  yngre  dflsseldorfere,  hvem  han  har 
givet  meget  af  sin  maleriske  maner.  Ogsaa  paa  det 
norske  romantiske  landskabsmaleri  har  han  øvet  stor 
indflydelse.    (2  billeder  i  Kunstmuseet,  Kra.) 

Achenbach,  Heinrich  (1829—99),  preuss,  statsmand. 
fik  1866  sæde  i  rigsdagen,  deltog  i  stiftelsen  af  det  fri- 
konservative  parti  og  var  1873 — 78  handelsminister,  senere 
overpræsident  i  Vestpreussen  og  fra  1879  i  Brandenburg. 

Achenbach,  Oswald  (1827—1903),  t.  landskabs- 
maler.  Han  staar  broderen,  Andreas  A.,  nær,  men  er 
mindre  effektfuld  som  kolorist.  (1  billede  i  Kunstmu- 
seet, Kra.) 

Achensee,  en  af  de  vakreste  alpesjøer  i  Tirol,  929  m. 
o.  h.,  mellem  bratte  Qeldvægge  og  over  2  000  m.  høie 
ijeldtoppe;  afløb  til  Isar. 

Achenwall,  Gottfried  (1719— 72X  benævnes  ofte 
«statistikens  fader».  A.  er  ophavsmand  til  den  i  det  18 
aarh.  herskende  opfatning,  at  statistik  er  det  samme  som 
statskundskab.  Ikke  destomindre  blev  han  ved  sit  hoved- 
verk: «Abriss  der  neuesten  Staatswissenschaft  der  vor- 
nehmsten  europåischen  Reiche  und  Republiken»  (1749) 
grundlægger  af  den  videnskabelige  statistik. 

Achéron,  elv  i  Epeiros  (Epirus),  som  falder  ud  i 
sjøen  Acherusia.  I.  «Odysseen»  og  senere  anvendt  som 
navn  paa  en  elv  i  underverdenen;  den  nævnes  ofte  som 
grænsefloden,  som  Gharon  færger  de  døde  over;  bruges 
undertiden  med  betydning  underverden. 

Acheropita  (græ.  acheiropoieta,  ikke  gjort  af  (menne- 
ske)hænder)  kaldes  billeder  af  Kristus  og  Jomfru  Maria, 
der  skal  være  opstaaet  paa  overnaturlig  maade,  f  eks. 
Veronikas  svededug. 

Acherusia,  se  Ac heron. 

A  cheval-stilling  [aSuål-J  kaldes  en  stilling,  hvor 
tropper  staar  paa  begge  sider  skf  en  vei  med  fronten 
lodret  paa  samme. 

Achllléa.  se  Ryllik. 

Achilleshæl,  den  svage  side  ved  en  person  el.  sag, 
se  Achilléus.  —  Achillessene,  bred,  sterk  sene, 
som  forbinder  legmuskleme  med  hælen  og  medvirker 
ved  fodens  strækning 

Achilléus  (lat  Achilles),  græ.  helt,  som  deltog  i  toget 
mod  Troja;  han  er  helten  i  «Iliaden»  (s.  d.);  ogsaa  i  andre 
oldtidsdigte  forherligedes  han.  Han  var  søn  af  Pelens, 
konge  over  myrmidonerne,  en  stamme  i  Thessalien. 
Nereidien  og  Thetis  (s.  d.).  Hans  moder  gjorde  ham 
(ved  at  holde  ham  i  iid  eller  dyppe  ham  i  Styx)  usaarlig 
undtagen  i  hælen;  senere  forlod  hun  Pelens  og  hoede 
hos  sin  fader  Nereus  i  havet.  Da  Thetis  vidste,  at  A. 
ifølge  skjæbnens  vi^e  skulde  dø  ung,  skjulte  hun  ham 
paa  Skyros  hos  kong  Lykomedes,  foråt  han  ikke  skulde 
komme  med  i  den  trojanske  krig;  men  Odysseus  opda- 
gede  ham  der  og  fik  ham  med.  Under  beleiringen  af 
Troja  er  han  grækernes  første  stridsmand,  mest  frygtet 
af  troerne.  1  kampens  sidste  (tiende)  aar  kommer  hau 
i  strid  med  overanføreren  Agamemnon,  da  denne  berøver 
ham  hans  elskede  Briseis.  For  at  hevne  sig  vil  A.  nu 
ikke  kjæmpe  med  længer,  og  da  Zeus  paa  Thetis'  bøn 
lader  troerne  faa  overhaand,  savnes  A.  sterkt    Da  troerne 


afslutning;    Mdendthed;     forløb;    | 
sidste  dressur. 

achever  (f),  achleve  @  fuld-   i 
ende:   (e)  o^  opnaa,   erholde:   (f) 
ogs.  ^ve  naadcstødet. 

aenievement  (e)  udfiEireise: 
daad,  bedrift:  vaabenmerke. 

achoppement  ®  m,  anstød. 
plerre  (0  d'achoppement  [f) 
ansiødssten. « 


achor  (e)  skurv. 

achromatic^.aehroraatique 

(f)  farvelas  (om  liase). 

achromatlsfn  (£),  achroma* 
tlsme  (f;  m,  farveløshed. 

Achae  ®  f.  akse,  aksel. 

Achael  (t)  r.  aksel.  Achael- 
grube  (t)  f,  -hBhIe  0  f,  armhule 
Acheeltriiger  u)  m,  vendekaabc. 
Acheelzuoken  ®  n,  skuldertrirk. 


65 


AchTlleus  Tatifos— Ackermann 


66 


under  Hektor  truer  med  at  erobre  grækernes  leir  og 
brænde  deres  skibe,  laaner  A.  sin  ven  Patroklos  sin 
rustning,  foråt  han  i  den  kan  gaa  mod  Hektor;  men 
Patroklos  fældes  af  Hektor.  Å.  vil  nu  hevne  sin  vens 
død,  forsoner  sig  med  Agamemnon  og  fælder  Hektor. 
Senere  dræbtes  A.  i  kampen  af  et  pileskud  (i  hælen!  — 
A.  dyrkedes  paa  flere  steder  i  Grækenland  som  heros 
med  ofringer. 

Achilleas  Tatifos,  græ.  romanforfatter  fra  Alexandria, 
omkr.  450;  har  skrevet  en  roman  om  Leukippe  og 
Kleitofon.    Udg.  af  Hercher  i  «Erotici  scriptorest  (1858). 

AchilHni  [akilUni],  Alessandro  (1463— 1512),  ital. 
anatom  og  filosof,  virkede  i  Bologna  og  var  en  af  de 
forste,  der  foretog  anatomiske  undersøgelser  paa  menne- 
skelig. Optraadte  ogsaa  som  lærer  i  den  Aristotcliske 
filosofi. 

Achimenes,  centralamerikansk  slegt  af  den  de  maske- 
blomstrede  nærstaaende  familie  gesneriaceæ.  Flere  arter 
er  i  de  senere  aar  tåget  i  kultur  som  værdifulde  pryd- 
planter, og  ved  krydsning  er  frembragt  mange  kultur- 
former med  større  og  smukkere  blomster  end  de  vildt- 
voksendes. 

Achiri  (græ.),  medfødt  mangel  af  hænderne. 

Achlath  el.  Akhlath,  by  i  tyrkisk  Armenien  ved 
Vansjøens  vestbred,  sæde  for  en  armenisk  biskop ;  5  000 
indb.  Dens  navn  var  i  oldtiden  Chelat;  i  middelalderen 
de  armeniske  kongers  residensstad.  Storartede  ruiner 
vid  ner  endnu  om  byens  tidligere  storhed. 

Achlys.  1.  Ifølge  græ.  sagn  urmørket,  som  var  før 
skabelsen  af  det  kaos,  hvoraf  guderne  fremstod.  2.  Plet 
paa  øiets  hornhinde. 

Achmed  1  (1589—1617),  tyrk.  sultan,  f.  i  S>Tien, 
blev  1603  sultan  efter  sin  fader  Muhammed  III.  Han 
forte  uheldige  krige  med  Ungarn  og  Persien.  —  A.  II  (164l2 
— 95\  sønnesøn  af  foregaaende,  blev  ved  broderen  Soliman 
IITs  død  1691  hævet  paa  tronen  af  janitscharerne.  — 
A.  III  (1673 — 1736),  brodersøn  af  foregaaende,  kom  paa 
tronen  1703,  da  broderen  Mustafa  II  var  blevet  afsat. 
Karl  XII  søgte  efter  slaget  ved  Poltava  tilflugt  hos  ham 
og  bcvægede  ham  til  krig  mod  tsar  Peter,  der  ved 
freden  i  Husch  1711  maatte  afstaa  Asov.  Han  kjæm- 
pede  uheldig  mod  Østerrige  og  Persien,  men  frarev 
venetianerne  Morea.  1730  blev  han  afsat  af  janitscha- 
rerne og  efterfulgtes  af  Mahmud  I,  der  holdt  ham  i 
fængsel  til  hans  død. 

Achmed  shah  (omtr.  1724—73),  grundlægger  af  det 
duranske  dynasti  i  Afghanistan.  1747  blev  han  efter 
Nadir  shahs  mord  udraabt  til  hans  eflerfølger  og  skabte 
i  løbet  af  kort  tid  et  mægtigt  rige. 

Achmim  el.  Achmin,  græsk  Panopolis,  by  ved  Ni- 
iens  høire  bred  i  Øvreægypten,  prov.  Girgeh.  28  000  indb. 

A.  Chr.  n.,  ante  Christum  natum  (lat.),  før  Kristi 
fødsel. 

Achty  borgerlig  fredløshed,  anvendt  i  middelalderen 
som  straf  hos  de  tyske  folk  (jfr.  Fredløshed).  I  sin 
strengeste  form  (Oberacht  eller  Aberacht)  betegnede  acht 
fuldstændig  fredløshed ;  vedkommende  sHlledes  helt  uden- 
for  samfundet  og  nød  ingen  retsbeskyttelse.  Som  politisk 
straf  (vedkommende  blev  erklæret  i  «rigets  achti»  af  kei- 
seren) bevarede  institutet  sin  betydning  i  Tyskland  langt 
ind  i  den  nyere  tid. 


aeht  ^T)  otte. 

Acht  vi;  r,  forvisning;  (rigets) 
akt,  ftrdløshed;  agt,  opmerksom- 
hcd. 

achtbar  T.  agt^-amiig. 

Achtel  1    n,  ottendedel. 

méhttn  >t/  agte,  «nse;  anse; 
|t«»«  agL 

icfaten  X-for^ise,  erklære  fredløs. 

aehter  ^  agter. 


1  (f)  agtpanglvende. 

;  (t)   r,  opmerksomhcd. 


acht— acoljrte 

Achtyrka,  by  i  Rusland,  guvernementet  Charkov, 
100  km.  vestnordvest  for  Charkov.     25  000  indb. 

Achnnd  (pers.),  betegnelse  for  prester  og  teologer  i 
Persien,  Mellemasien  og  Indien. 

Achfléeme  er  navnet  paa  den  ene  af  de  4  hellenske 
hovedstammer;  før  den  doriske  vandring  (se  Dorerne) 
beboede  de  Thessalien  og  Peloponnes;  dorerne  fratog 
dem  det  meste  af  Peloponnes;  de  besatte  paa  dets  nord^ 
kyst  Achaia,  hvor  de  dannede  et  statsforbund,  det 
Achæiske  forbund,  der  levede  uden  sterk  forbin- 
delse med  det  øvrige  Grækenland;  de  deltog  ikke  i 
perserkrigene  og  kun  lidct  i  senere  krige.  Fra  omtr.  250 
f.  Kr.  spillede  det  Achæiske  forbund  en  stor  rolle  i  Græ- 
kenland under  ledelse  af  Aratos  og  senere  Philopømen; 
det  opløstes  af  og  kom  under  romerne  146  f.  Kr. 

Achæmenes  (omtr.  550—330),  en  perser,  stamfader 
til  de  persiske  konger,  baade  til  den  linje,  der  stammede 
fra  Kyros,  og  den,  der  stammede  fra  Darius  Hystaspis' 
søn ;  efter  A.  kaldes  de  persiske  konger  achæmenider. 

Acl-Castello  [dtåi-kasfeUo],  Ilden  havneby  paa  Si- 
ciliens  vestkyst  mellem  Catania  og  Aci  reale. 

Acidalbumin,  se  Protein. 

AcTdum  (lat),  syre;  a.  aceticum,  eddikesyre;  a.  arse- 
nicicum,  arsensyre;  a.  arsenicositm,  arsensyrling  (rotte- 
krudt);  a,  benzoicunit  benzoesyre;  a.  boricum,  borsyre; 
a.  butyricum,  smørsyre;  «.  carbolicum,  karbolsyre;  a. 
carboniciimj  kulsyre;  a.  chloroniirosum,  kongevand;  a. 
chromicum,  kromsyre;  a.  citricum,  citronsyre;  a.  gfa//i- 
cum^  gallussyre;  a.  gallotannicitm,  gar\'esyre;  a.  hydro- 
chloratum  e\.  hydrochloricum,  saltsyre;  a,  hydrocyanicam, 
blaasyre;  a.  lacticunif  melkesyre;  a.  natricuni,  salpeter- 
syre; a.  oxalicum,  oksalsyre;  a.  phosphoricum,  fosforsyre; 
a.  picronitricum,  pikrinsyre;  a.  pyrogallicum,  pyrogallus- 
syre;  a.  pyroUgnosnm,  træsyre;  a.  salicylicnm,  salicylsyre; 
a,  siUcicum,  kiselsyre;  a.  snccinicum,  ravsyre;  a.  sulphu- 
ricum,  svovlsyre;  er.  snlphnrosnm,  svovlsyrling;  a.  tanni- 
cutUf  garvesyre  (tannin);  a.  tartaricunif  vinsyre;  a.  uri- 
cum,  urinsyre;  a.  imlerianicum,  valeriansyre. 

Acipe'nser,  se  Stør. 

Aci  reale  [åihi  reale],  havneby  paa  østkysten  af  Sicilien 
ved  Acielvens  munding,  15  km.  nord  for  Catania,  byg- 
get paa  Ætnas  lava.  35  400  indb.  Damask  og  silke- 
væverier;  fabriker  for  guid-,  sølv-  og  staalarbeider.  Sjø- 
bade, svovlkilder.  I  nærheden  «Kyklopøerne»  (7  basalt- 
klipper)  med  «Polyfemos's  hule». 

Ack  •  •  •  Artikler,  som  ikke  tindes  herunder,  maa 
søges  under  Akk... 

Acker,  gammalt  sachsisk  flademaal  =  2  Morgen  = 
300  geom.  Qadrat-Rutcn  =  0.5534  ha. 

Ackermann,  Konrad  Ernst  (1712— 71),  t.  skuespiller, 
grundede  1765  et  teater  i  Hamburg,  der  fik  grundla^- 
gende  betydning  for  tysk  skuespilkunst.  A.  var  selv  stor 
komisk  skuespiller.  Hans  hustru,  Sophie  Charlotte 
A.  (1714 — 92),  var  en  fremragende  skuespillerinde. 

Ackermann,  Louise  V ictorine  (181 3— 90),  fr.  for- 
fattcrinde.  Hendes  mand  var  en  ven  af  Proudhon,  og 
efter  hans  død  (1846)  hengav  hun  sig  til  et  fuldstændigt 
cnebocrliv  i  Nizza.  Bland t  hendes  verker  maa  særlig 
nævnes  den  yderlig  pessimistiske  digtsamling  «Poésies 
philosophiques»  (1874).  Sine  livserindringer  nedlagde 
hun  i  «Pensées  d'une  solitaire»  (Paris  1893). 


achtsam  i 
Achtung  I 

agtelse. 

aohtzig  (x)  ottl. 

Uchzen  0  vaandc  sig.  stdnne. 

acid  (e).  acide  if)  sur;  (sb  m) 
s\Te. 

acidlftre  ff)  syreholdig. 

aoidilleation  (e)  &  (i)  f,  syre- 
dannelse. 


acidifler  (i),  addlfy  ©  for- 
vandle til  syre. 

acidité  X/,  aoldity  ;e)  snrhed. 
syre. 

acidulate  vo^.  aclduler  ^  gjøre 

SJTlig. 

acidule  r>.  acldulous  ^syrlig. 
acier  it)  m,  stanl. 
aciérer   f'  fnrstnale. 
aciérie  :i)  r.  staalfabrlk. 


Acker  0  m,  ager;  (nom  mnal) 
acre,  ca.  40  ar.  Ackerbau  ø  m; 
Jordbrug,  landbrug. 

ackem  '0  piøic. 

acknowleage  (v)  (an)crkjende ; 
vaTC  crkjendtlig  for. 

acme  e)  høldc.  top(punkt) '.  krlsls. 

aCOlyte  .e)&<f,  in,  akolyt,  følge- 
svend,  ledsagende  seerne;  messe- 
l\Jælper. 


3  —  lUustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


67 


Ackté— Acre 


68 


aeompte— acTtt 

Ackté)  Aino  (1876—),  født  i  Helsingfors,  fremragende 
finsk  sangerinde,  blev  i  1894  optagetved  Pariserkonser\'a- 
toriet  som  nr.  1  af  200  ansøgere,  fik  i  1897  konser\'atoriets 
første  pris,  debuteredc  samme  aar  ved  Pariseroperaen 
som  Margaretha  i  « Faust >,  har  siden  sunget  ved  kon- 
certer  og  i  de  største  operapartier  rundt  i  Europa  samt 
i  New  York,  gav  koncerter  i  Kristiania  i  september  1903. 
-Gift  med  finsk  advokat,  dr.  jur.  Renvall. 

Acne,  filipens,  finne,  en  hos  unge  mennesker  af  begge 
kjøn  hyppig  forekommende  hudsygdom,  der  viser  sig 
som  ganske  smaa  bylder  i  ansigtet,  paa  brystet  og  ryg- 
gen. Udgaar  fra  haarsækken,  idet  der  kommer  bakterier 
i  den  der\'ærende  fedtkjertel.  Træfl'es  ofte  sammen  med 
andre  sygdomme,  f.  eks.  fordøielsesforstyrrelser.  Kan 
være  Iang\'arig,  med  kortere  eller  længere  pauser  mellem 
udbruddene,  forsvinder  dog  i  regelen  ved  det  25de  aar. 
Behandlingen  maa  tåge  hensyn  saavel  til  almentilstanden 
som  til  de  lokale  symptomer.  Å.  rosacea  fremkommer, 
hvor  hyppige  acneudbrud  findes  sammen  med  sterk  blod- 
tilstrømning  til  huden  og  mere  eller  mindre  udviklede 
blodkar.  Den  findes  altid  i  ansigtet,  ofte  s^^mmetrisk  paa 
kinderne,  ofte  paa  næsen,  hvor  den  kan  antage  en  fuld- 
stændig  svulstagtig  form,  drankernæse,  som  dog  langtfra 
altid  har  sin  aarsag  i  drikfældighed. 

Acne  contaglosa  equorum,  smitsom  hudlidelse 
hos  hesten,  ytrer  sig  ved  dannelsen  af  materiefyldte 
blærer  særlig  i  saddelleiet,  og  hvor  sæletøiet  ligger; 
foraarsages  af  en  særegen  bakterie  (bacil)  og  overiføres 
hyppigst  ved  smittebefængt  sæletøi;  kaldes  ogsaa  kana- 
diske kopper. 

A^^oka  (259—222  f.  Kr.),  indisk  keiser,  kaldet  Dharma- 
A(oka  (d.  e.  den  fromme  A.).  Fra  ham  skriver  sig  de 
ældste  indiske  indskrifter,  der  viser  os  ham  fuld  af  om- 
sorg for  sit  folks  legemlige  og  aandelige  vel;  embeds- 
mændene  tilholdes  at  hjælpe  ham  i  arbeidet  for  moral 
og  religion.  Under  ham  holdtes  den  buddhistiske  synode 
i  Pataliputra  (d.  e.  Patna);  og  missionærer  udsendtes,  bl. 
a.  til  Ceylon.  Hans  regjering  betegner  den  indiske 
buddhismes  blomstringstid.  Dog  optraadte  han  helt 
tolerant  overfor  anderledes  troende. 

Acollas  [akåld],  Em  ile  (1826—91),  fr.  juridisk  og 
socialvidenskabelig  forfatter,  var  socialist,  gjorde  sig  sterkt 
bemerket  ved  sin  optræden  paa  Internationales  kongres 
1866  i  Genf  og  blev  dømt  til  1  aars  fængsel  herfor. 
Senere  blev  han  professor  i  Bern,  men  udnævntes  1871 
af  Pariserkommunen  til  formand  for  det  juridiske  fakultet. 
1880  blev  han  generalinspektør  for  Frankrigs  fængsler. 
Sin  radikal-demokratiske  opfatning  af  retslivet  og  dets 
normer  har  han  nedlagt  i  en  række  velskrevne  populære 
haand  bøger. 

Acoma,  pueblo  og  sprpglig  til  Queres  hørende  indi- 
anerstamme i  Ny  Mexico;  især  kjendt  fra  Coronado's 
tog  1540. 

Aconcagna.  1.  Amerikas  høieste  Qeld,  i  Argentina, 
prov.  Mendoza,  nær  grænsen  af  Chile,  7  040  m.  Besteget 
1897  (efter  mislykkede  forsøg  bl.  a.  af  P.  Gflssfeldt  1884) 
af  den  Fitzgeraldske  ckpeilitions  fører  Zurbriggen  og 
geologen  V^ines.  Sandsynlig\'is  forhenværende  vulkan^  nu 
luldstændig  udsluknet.  2.  Provins  i  den  sydamerikanskc 
republik  Chile,  14  210  km.*  med  133  000  indb.  Her 
findes  guid,  sølv  og  især  kobber.    Hovedstad  San  Fclipe. 


A  conditlon  [a  kddisjå']  (fr.),  paa  vilkaar,  betin- 
gelsesvis.  Varer  modtages  å  c.,  d.  e.  til  forhandling 
paa  betingelse  af,  at  det  usolgte  kan  returneres  (alm.  i 
boghandelen). 

Aconltlll)  et  lægemiddel,  som  fremstilles  af  forskjellige 
arter  af  aconilum  (torhjelm).  Er  meget  giftigt.  An- 
vendtes tidligere  mod  reumatisme  og  neuralgier,  nu 
sjeldnere. 

Aconrtsyre,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof 
og  surstof  (CgHeOg).  Salte  af  a.  findes  I  flere  planter 
(aconitiim  napellus,  delphinium  consoUda,  visse  equisetiun^ 
arter).     A.  opstaar  ved  ophedning  af  citronsyre. 

Aconrtum,  se  Torhjelm. 

Acontius,  Giacomo  (1492— ca.  1566),  ital.  lærd,  gik 
over   til   den   reformerte  tro,  og  drog  derfor  udenlands. 

I  England  virkede  han  under  Elisabeth  som  ingeniør 
og  skrev  om  kunsten  at  befæste  byer.  En  bog  om 
«satans  krigslist»,  tilegnet  Elisabeth,  hævder  tolerance  og 
stempler  kjætterforfølgelse  som  satans  verk.  En  anden 
bog,  om  metode,  udgav  han  i  Basel  1558. 

A  co'ntO  (ital.),  paa  eller  i  regning;  til  afdrag  paa. 

A'corus,  se  Kalmerod. 

Acosta,  José  d*  (1540—1600),  sp.  jesuit  og  historiker» 
berømt  for  sin  «Historia  natural  y  moral  de  las  Indias « 
(1590),  der  er  oversåt  til  flere  sprog. 

Acosta,  Uriel  (Gabriel)  (1594—1647),  f.  i  Oporto 
af  adelig,  døbt  jødisk  slegt.  Tidlig  forarget  over  kato> 
licismen  gik  han  over  til  jødedommen.  Dog  tilfreds- 
stillede  denne  «farisæiske»  gudsdyrkelse  ham  ikke  i  læng- 
den,  og  efter  flere  stridigheder  blev  han  udstødt  af  syna- 
gogen. Senere  under  kastede  han  sig  atter.  En  efterladt 
selvbiografi  blev  udg.  1687.    Biografi  af  H.  Jellinek  (1847;. 

A  COSti  (ital.),  dersteds,  paa  der\'ærende  sted. 

Acqua  [a'kva],  Cesare  d  e  1 T  (1821— ),  ital.  historie- 
maler.  Han  har,  særlig  under  indflydelse  af  belgisk 
kunst,  udført  en  række  store,  meget  beundrede  billeder» 
hvis  emner  over\'eiende  er  hentet  fra  Italiens  historie. 

Acqnapendentey  by  nordligst  i  kredsen  Vlterbo,  pro- 
vinsen Hom.     5  000  indb. 

Acquaviva  (A.  delle  fonti),  by  i  Italien,  distriktet  Bari. 

II  000  indb. 

Acquiy  hovedbyen  i  kredsen  af  samme  navn  i  den  itaL 
provins  Alessandria,  30  km.  sydsydvest  for  Alessandria. 
14  000  indb.     Gammel  domkirke,  svovlkilder. 

Acquit  [akt]  (fr.),  bevis  for  modtagelsen  af  et  penge- 
beløb,  kvittering;  under  veksler  betyder  det  kvitteret^ 
betalt.  At  lægge  a.  betyder  i  billardspil  at  lægge  sin 
kugle  ud  for  modspilleren. 

Acqnlt-å-caution  [akitakåsio] ^  eg.  garantibevis,  ei> 
toldfunktionærs  erkjendelse  for,  at  en  vare,  uden  at  told 
erlægges  ved  grænsen,  kan  passere  ind  i  eller  gjennem 
landet  til  sit  bestemmelsessted,  mod  at  afsenderen  for- 
pligter  sig  til,  inden  udløbet  af  en  bestemt  frist,  at  godt- 
gjøre, at  varen  er  naaet  frem,  samt  til,  at  tolden  bliver 
erlagt  eller  varen  i  raa  eller  forarbeidet  form  atter  udført. 
Undertiden  maa  han  herfor  stille  garanti.  Saadanne 
indførselsfuldmagter  har  undertiden  været  anvendt  i  for- 
ædlingsindustriens  tjeneste,  navnlig  i  Frankrig. 

Acre  [ékd]  (af  lat.  agejy  1  dags  pløieland),  eng.  jord  maa) 
=  4  840  n  yards  =  40,467  ar  (s.  d.)  ^  10  270  \»  D  al. 

Acre,  S  t.  J  e  a  n  d',  se  Akka. 


acompte  (?)  m.  afdrag. 

aconite  (<:  (bot.)  stormhat,  lushat. 

8*acoqulner  (r)  vwnne  sig  til. 
Torraldc  til,  indlade  sig  med. 

acom  (?)  egcnød. 

acoustic  ^^,  acoustique  er. 
vedrørende  horelsen. 

acouatics  iv)  pi.  acoustique 
(S)  r.  akustik,  Imtc  om  lyden. 

acquaifit  (o  glore  beHJendt. 


acqualntaiice  (o:  kjcndskab,  Iw- 
hjendtskab:  kjending. 
acquérlr  (r;  erhvenc. 
acquéreur  fr  m,  HJøber. 

acqufit  (r)  m.  erhver\'else. 

acquieace  (e\  acquiescer  (;'; 
være  tilfVvds  med,  flnde  sig  1. 

acqulacement  (r  m.  acquie- 
•cence  (e}  Indvilgelse,  under- 
kastelse. 


acquire  (?:  erhver^c 
acquirenient   (e;    crhvervelse; 
erhvcr^^ct  egenskab;  pl,  talenter. 

acqule  (t>  m,  llx-serfarlng ;  ind- 
flydelse. 

'acquiaition  (e)  &  (?)  r.   erhver- 
velse;  tilegnet  talent. 
I        acauit  (e.  løslade,    ftiHnde.    to 
I    acquit  one'a  eelf  well  (e'  gjon.* 
I    sine  sager  godt. 


aoqnittal  ^  miOendelse. 
acqulttance    ^t    friKJendelsc  r 
kvittering. 
acqulttement  ;f;  m,  n-iflndeise : 

betaling. 

acquitter  \f)  indft-i  forjiligtcifio. 
iietaie.  «'acquitter  de  ir  opis  ide- 
(sin  .pllgt\  udtoiY., 

acre  (e  ft  ;X'  f>^  %icn»  et  agor> 
maal. 


69 


Acrel— Adalbert 


70 


Acrel,  Olof  af  (1717—1806),  sin  tids  betydeligste 
kirurg  i  Sverige,  gav  anledning  til  oprettelsen  af  Sera- 
fimerlasarettet  (1752),  hvis  første  overkirurg  han  blev. 
1753  blev  han  professor  og  blev  adlet  1780. 

Acromion,  den  ydcrste  fritstaaende  del  af  skulder- 
bladskammen ;  føles  lige  over  skulderleddet;  noksaa  ofte 
sæde  for  brud. 

Act,  forkortet  for  Act  of  parliament,  en  af  det 
engelske  parlaments  overhus  og  underhus  fattet  og  af 
kronen  stadfæstet  beslutning  vedrørende  lovgivningen. 
—  Ved  en  Act  ofindemnity  fritages  ministeriet  for 
ansvar,  naar  det  under  tvingende  omstændigheder  har 
overskredet  sin  myndighed.  —  Act  of  settlement  er 
navnet  paa  den  af  Vilhelm  III  1701  stadfæstede  parla- 
mentsakt,  hvorved  huset  Hannover  blev  gjort  ankeberet- 
tiget i  England  med  forbigaaelse  af  Stuarteme.  —  Se 
ogsaa  Akt. 

A'cta  (lat.),  betegnede  i  romerriget  1.  alt,  hvad  der  var 
foretaget  eller  forhandlet,  2.  ø^ighedspersonemes  og 
keiserens  handlinger  (love  o.  \.\  3.  de  dokumenter, 
hvori  saadant  optegnedes.  Deriblandt  maa  nævnes  de 
fra  Cæsars  tid  førte  a.  senåtus,  protokoller  over  senats- 
forhandlimgerne.  —  A.  apostolorum,  se  Apost- 
lernes  gjerninger.  —  A.  di u' rna.  Cæsar  paabød 
59  f.  Kr.,  at  alle  vigtige  politiske  nyheder  skulde  optegnes  og 
opslaaes  offentlig;  desuden  optoges  private  kundgjørelser 
dødsfald  o.  1.),  saa  a.  d.,  der  udbredtes  gjennem  af- 
skrifler,  var  et  slags  dagblad.  —  A.  eruditorum, 
Tysklands  første  lærde  tidsskrift,  grundet  af  prof.  Otto 
Mencke,  udkom  paa  latin  i  maanedlige  hefter  1682 — 
1782  (117  bd.).  —  A.  ma*rtyrum,  se  Acta  san  et  o- 
rum.  —  A.  mathematica,  internationalt  matematisk 
tidsskrift,  som  fra  1882  er  udkommet  i  Stockholm  under 
rrdaktion  af  G.  Mittag-LefQer.  Det  har  statsbidrag  fra 
Danmark,  Frankrig,  Norge  og  Sverige.  —  A.  Pi  la  ti, 
apokryft  skrift  om  Jesu  forhør,  dom,  død  og  opstan- 
delse:  det  er  evangeliemes  beretning  med  talrige  til- 
digtnlnger;  det  har  i  sin  tid  været  et  yndet  skrift.  — 
A.  sanctorum  (el.  ma'rtyrum),  beretnkiger  om 
blodvidnemes  og  belgenernes  liv  og  død;  der  lindes  flere 
saadanne  samlinger,  men  berømtest  er  «Bollandistemes», 
paabegyndt  1643. 

Acte  [akt]  (fr.  retssprog),  dokument.  A.  d'a  c  c  u  s  a  t  i  o  n, 
i  fr.  ret  en  af  paatalemyndigheden  udarbeidet  fremstilling 
af  en  strafTesag,  der  skal  for  juryen.  Den  oplæses  ved 
forhandlingemes  begyndelse.  Den  er  navnlig  i  to  hen- 
seender   forskjellig   fra   tiltalebeslutningen    i   norsk   ret: 

1.  Den  er  ikke  selv  grundlaget  for  tiltalen,  men  maa 
støttes  til   en  retsbeslutning   om,   at   tiltale   skal   reises. 

2.  Den  indskrænker  sig  ikke  til  at  nævne  den  handling, 
&om  paatales,  og  de  straffebestemmelser,  som  paastaaes 
anvendt,  men  giver  en  fuldstændig  fremstilling  af  bevis- 
materialet og  fremtræder  ofte  mere  som  et  partsindlæg 
end  som  et  upartisk  resume. 

A'cti  labdres  Jucu^ndi,  lat.  ordsprog,  «udførte  ar- 
beider er  behagelige», d.  e.  efter  endt  arbeide  er  hvilen  god. 

Aclinia^  se  Sjøanemoner. 

Actiniokrom,  et  far\'estof,  der  tindes  hos  enkelte 
ac/ifi/a-arter  (sjøanemoner). 

Actinophrys,  en  slegt  af  nøgne  ferskvandsslimdyr, 
se  Slim  dyr. 


acre— aciUve 

AcdO)  bruges  i  romerretten  dels  om  klageretten,  d.  e. 
retten  til  at*  forlange  et  retsforholds  bestaaen  eller  ud- 
strækning  prøvet  af  domstolen,  dels  om  klagen  selv. 
Der  knyttedes  efterhaanden,  navnlig  ved  prætors  virksom- 
hed,  bestemte  actiones  til  haandhævelse  eller  beskyttelse 
af  de  forskjellige  materielle  rettigheder,  og  ud\iklingen 
af  disse  a.  fik  stor  betydning  for  selve  den  materielle  ret. 
A^ctium,  se  Aktion. 

Acton  [(éktnj.  1.  John  Francis  Edw.  A.,  f.  1736 
i  Besan^on.  Han  tjente  først  i  den  franske,  senere  i  den 
toskanske  marine  og  gik  derpaa  i  neapolitansk  tjeneste. 
V^ed  dronning  Marie  Carolines  gunst  steg  han  til  første- 
minister  og  fyrste,  men  gjorde  sig  almindelig  forhadt  af 
alle.  1806  maatte  han  sammen  med  kongefamilien  flygte 
til  Sicilien,  hvor  han  døde  1811.  2.  Hans  sønnesøn,  lord 
John  Emerich  Edw.  Dalberg  A.  (1834—1902), 
1869ophøiet  til  baron  af  Aldenham,  slegtens  gamle  herre- 
sæde,  var  en  af  førerne  for  de  liberale  katolikcr  i  England. 
Som  professor  i  Cambridge  planlagde  han  «Cambridge 
modem  history»  (1902—).  Hans  bibliotek  paa  100  000 
bind  tilhører  nu  Cambridge  universitet. 

A'ctuin  (lat.),  (i  slutn.af  dokumenter):  behandlet,  udført. 
A'ctU8 (lat.),  handling;  større  afsnit  i  skuespil;  a.  rna- 
gistralis,    øvrighedshandling;    a.  judicialis,    retslig 
handling,  f.  eks.  arrest,  eksekution;  a.  publicus,  offent- 
lig,   høitidelig  handling;   a.  sim  ulåt  us,    skinhandling. 
Actæa,  se  Troldbær. 

Acul  Bai,  L%  bugt  og  havn,  Haiti,  nær  ved  kysten 
v.  f.  Le  Cap  Haiti. 

A^^vin,  betegnelse  for  et  broderpar  i  den  indiske 
mytologi  (jfr.  de  græske  Dioskurer).  De  tumler  med  heste 
(acva,  lat.  equus,  hest);  om  morgenen  bringer  de  lyset 
og  duggen;  de  beskytter  den  fromme  i  slagets  tummel 
og  paa  havet;  de  er  ogsaa  virksomme  som  læger;  de 
helbreder  blinde  og  gjør  gamle  mennesker  unge  igjen; 
frugtbarhed  følger  i  deres  spor. 

Acy'cli8k,  skruebladet,  se  Blomst. 
Ad  (lat.),  præposition,  til,  ved,  hos. 
A.  d.,    a  dato   (ital.)?    fra    dagens   (udstedelsesdagens) 
datum,  fra  idag,  især  i  veksler. 

A.  D.y  anno  domini  (lat.),  i  det  Herrens  aar. 
A.  D.,  ausser  Dienst  (t.),  ikke  i  tjeneste. 
Ad  absa'rduin,  se  Absurd. 

Ad  a'cta  (lat.),  «til  akterne».  Sagen  er  lagt  a.  a.,  den 
er  henlagt,  foreløbig  afsluttet. 

Adafudia,  by  i  Afrika  ved  Sirba,  en  bielv  til  Niger. 
Adagio  [adådio]  (ital.),  meget  langsomt  musiktempo 
mellem  largo  og  andante.  I  Italien  betegner  det  ofte 
et  mindre  langsomt  tempo.  En  a.  er  den  hovedafdeling 
af  en  symfoni,  sonate  etc,  der  har  a.  som  hovedtempo. 
Adalr  [sdded],  Sir  Robert  (1763— 1855X  eng.  stats- 
piand,  gjorde  diplomatisk  tjeneste  i  Wien  1806  og  slut- 
tede 1809  forbundet  med  Tyrkiet. 

Adakalek,  t^Tk.  navn  paa  Ny-Orsova  (s.  d.). 
Ådal)   jern  banes tation   paa  Drammens — Skiens-banen 
(50  km.  fra  Drammen),  Borre  herred,   hvorfra  vei  fører 
ned  til  Aasgaardstrand. 

Ådal  (Adel),  ørken  i  det  nordlige  Abessinien,  indenfor 
de  franske  og  italienske  kystdistrikter  ved  Bab  el  Mandeb- 
strædet. 

Adalbert  a  f  H  a  m  b  u  rg-B  remen  (ca.  1000—72),  blev 


acre  iX-  bidende  skarp. 
aereage  @  nrail  (i  acm). 
acrid  $;  bitter. 

acrfdlåns    @    pl,    insekter   af 
SrKsboppemes  afdeling. 
acridity  ie:  bitterlied. 
icrimonie  (f)  f.  acrimony  @, 

•Larphcd.  bittertied. 

_  icrimoiiienx(r},acriiDonloue 

*  skarp,  bitter. 


acrobat  ^,  acrobate  (t;  m. 
akrobat,  linedanser. 

aeroas  <e)  l  kors,  over  liinanden ; 
tversover. 

acrostic  (e^,  acroatiche  (T  m, 
navnedi^.  akrostikon. 

act  (el  liandlintf,  akt.  lov;  dis- 
putats;  ivb)  handle,  virke,  agere; 
spille. 

acte  ©  m,   handling,   virksom- 


hed;  retsforhandling,  dokument; 
akt. 

acteur  (?)  m.  skuespiller. 

actif  (?}  virksom,  drinig;  m. 
formue,  aktiva. 

actinia  (é)  sjø-ancmone. 

aetiniam  lei  solstraalernes  ke- 
miske  virkning. 

action  (e<  &  (f)  f.  handling,  virk- 


'    somhed;    gestikulation;    træfhing, 

I    kamp;  virkning;  søgsmaal. 

'        action  \i.  f,  aktie. 

.       actionable  i>)  pantalelig. 

actionary  vs>^  actionnaire  f) 
m,  aktionier. 
I       actionner  (fj  sagsøge;  upttc   i 
I    beva'gelse.  drive. 
I        active  <£)  virkiiom ;  livlig ;  prak- 
I    tisk. 


71 


activer— Adamsæble 

1045  erkebiskop  af  Hamburg-Bremen  og  der\'ed  den  nor- 
diske kirkes  ovcrhoved.  Dygtig  biskop  og  stor  politiker, 
som  søgte  at  grunde  et  patriarkat  fra  Norden  i  Hamburg. 

Adalbert  a  f  Mainz,  erkebiskop,  var  keiser  Henrik 
Vs  kansler  og  raadgiver  i  investiturstriden.  Han  var 
en  af  hovedmændene  for  at  aftvinge  pave  Paschalis  II 
konkordatet  i  Sutri  lill,  hvorfor  keiseren  s.  a.  gjorde 
ham  til  erkebiskop  af  Mainz.  Her  blev  han  keiserens 
heftigste  modstander.     Død  1137. 

Adalbert  a  f  Prag  (ca.  950 — 97),  preussemes  apostel, 
discipel  af  erkebiskop  Adalbert  af  Magdeburg,  blev  983 
biskop  i  Prag,  hvor  han  dog  ikke  kunde  finde  sig  til- 
rette. 996  drog  han  som  missionær  til  Østpreussen, 
af  hvis  hedenske  beboere  han  dræbtes  paa  Samlands 
kyst. 

Adalbert,*' H  e  i  n  r  i  c  h  Wilhelm,  af  Preussen,  søn 
af  Fredrik  Wilhelm  IIIs  yngste  broder  Wilhelm,  f.  1811 
i  Berlin,  fik  1848  det  hverv  at  grundlægge  den  tyske 
flaade.  1856  saaredes  han  under  et  sammenstød  med 
marokkanerne.  1864  førte  han  østersjøflaaden  og  var 
1870 — 71  øverstbefalende  over  de  tyske  flaader.  1850 
havde  han  egtet  danserinden  Therese  Elszler,  f.  1808. 
Hun  adledes  som  fru  v.  Barnim  og  d.  1878.  Deres  søn 
friherre  v.  Barnim,  f.  1841,  d.  allerede  1860  i  Ægypten. 
A.  døde  1873  i  Karlsbad. 

Adaldag,  blev  937  erkebiskop  af  Hamburg-Bremen, 
hvis  forhold  han  endelig  (948)  fik  ordnet  saaledes,  at 
Bremen  blev  uafhængigt  af  erkebiskopen  af  K6ln.  Efter 
denne  afgjørelse  (eller  maaskc  allerede  946)  oprettede 
han  bispesæder  i  Danmark  og  indviede  biskoper  i 
Slesvig,  Ribe  og  Aarhus.  For  vendermissionen  sørgede 
han  ved  oprettelse  af  et  bispcsæde  i  Starigard  (nu  Olden- 
burg^  i  Holsten.     Døde  988. 

Adalgar,  erkebiskop  af  Hamburg-Bremen  888—909 
cfler  Rimbert,  hvis  forretninger  han  varetog  i  dennes 
sidste  tid.  Paa  grund  af  vikingetogene  fik  han  intet 
udrettet  for  missionen  i  Norden. 

Adalhard  (751—826),  fætter  til  Karl  den  store,  var  i 
en  aarrække  abbed  i  Corbie.  Han  virkede  meget  for 
missionen  blandt  sachserne  og  stiftede  i  den  anledning 
datterklosteret  Korvey  i  Westfalen,  hvor  hans  broder 
Vaia  blev  abbed. 

Adalhending,  betegnelse  i  den  oldnorske  skaldc- 
pocsi  for  enslydende  rimstavelser,  helrim,  i  samme  vers- 
iinje.  Forekommer  kun  i  betonede  stavelser,  hyppigst 
ved  siden  af  hinanden. 

Adalia  (det  gamle  Attåleia,  efter  dets  grundlæggcr 
kong  Attalus  II  af  Pergamon  159—138  f.  Kr.,  tyrk. 
Sataljeh),  befæstet  havnestad  ved  kysten  af  Lilleasicn; 
frugtbar,  men  usund  omegn;  betydelig  handel.  25000  indb. 

Adam  (hebr.  d.  e.  menneske  (senere  egennavn),  med  art. 
ha-adam,  «mennesket»,  d.  e.  mandcn)  og  kvinden  (hebr. 
ishsha,  senere  (1  Moseb.  3,  20  er  en  sekundær  tilføielse) 
kombineret  med  Eva,  hebr.  havva,  hvis  virkelige  betyd- 
ning er  usikker,  muligens:  slange)  er  ifølge  den  yngre 
skabelsesberetning  i  1  Moseb.  (1,  1 — 2,  4  a)  skabt  af  Gud 
samtidig  og  senere  end  plante-  og  dyreriget;  ifølge  den 
ældre  beretning  (2,  4  b — 25)  er  først  manden  formet  af 
Jahve  («Jehova k),  saa  er  planter  og  dyr  opstaaet,  og 
sluttelig  har  Jahve  bygget  kvinden  ved  hjælp  af  et  af 
mandcns    ribben.      A.    nævnes    ikke    yderligere    i    det 


Adalbert— Adam 


72 


activer  (fi  paeskynde;  nære. 

activité  if;  ^.  activity  (e)  virk- 
somhed;  rnskhed.  driflighed. 

actor  iV^  skuespiller,  komediant. 

actresa  ^•).  aotrice  (r,  r,  skue- 
spilleri nde. 

actual  [e]  virkelig,  paatagelig; 
nuvnercnde. 

actuaire  (F)  m,  forslkrlngsbe- 
regner. 


aotualiser  (f)  gløre  aktuel. 

actualiate  :/;  m,    datfkrcinikør. 

actualitéfr;  r.  actualtty  lei  sags 
interesse  Tor  øieblikket ;  dngsnyhed ; 
vlrkelighed. 

actuate  (e)  sa^tte  i  virksomlied, 
i  gang;  drive,  tilskynde. 

actuel  (f)  virkelig;    nuvierende. 

acttiellement  r  nu,  for  tiden. 

acuité  (tj  r,  skurplied. 


gamle  testamente;  derimod  omtales  han  hyppig  i  den 
sen-jødiske  litteratur  (f,  eks.  Sirak  49,  16;  4  Esra  3,  4 
ff.,  26;  4,  30;  7,  11).  Og  naar  Paulus  paralleliserer  A.  og 
Kristus  (Rom.  5,  12  ff.;  1  Kor.  15,  21  f.)  og  taler  om  den 
første  og  den  sidste  A.  (Messias),  1  Kor.  15,  45,  da  har 
dette  sine  rødder  i  den  rabbinske  teologi. 

Adam  af  Bremen,  historieskriver,  var  kannik  ved 
domkirken  i  Bremen  og  lærer  ved  domskolen  der. 
Omkr.  1072 — 75  forfattede  han  sit  berømte  verk  om  de 
hamburg-bremiske  erkebiskopers  historie,  der  er  den 
vigtigste  kilde  til  Nordens  historie  i  den  nærmest  fore- 
gaaende  tid.  Bl.  a.  havde  Sven  Estridsøn  givet  ham 
mange  oplysninger  om  ældre  forhold  i  Danmark.  Udgivet 
først  af  Anders  Vedel  1579.   Ny  udg.  ved  Lappenberg  1876. 

Adam  de  la  Håle  [ada  d'  la  al]  (Halle),  med  til- 
navnet «den  pukkelr>'ggedc  fra  Arras»,  antagelig  1240 — 
1287.  berømt  digter  og  musiker  fråden  franske  trubadur- 
tid,  skaber  af  de  eneste  verdslige  dramatisk-musikalske 
stykker  i  den  ældre  middelalder.  Hans  fine  hyrdespil: 
«Jeu  de  Robin  et  Marion»,  der  er  det  første  kjendte 
forsøg  paa  at  forene  sang  og  skuespil,  har  været  opført 
i  Kjøbenhavn  1889  og  1894. 

Adam,  malerfamilie  fra  Munchen,  der  har  gjort  sig 
bekjendt  ved  sine  udmerkede  slag-  og  dyremalere. 
Stamfaderen  A 1  b  r  e  c  h  t  A.,  født  i  Nordlingen  1 786,  død 
i  Munchen  1862,  deltog  i  felttoget  til  Moskva  1812  og 
malte  senere  efter  opdrag  af  tyske  fyrster  en  række  store 
slagbilleder.  Hans  tre  sønner.  Ben  no,  Franz  og 
Eugen,  og  sønnesønnen  Emil  har  fortsat  arbeidet 
væsentlig  i  samme  spor. 

Adam  fadåj,  AdolpheCharles(l  803— 1 856),  kom- 
ponist, forfatter  og  professor  ved  Pariserkonsenatoriet, 
berømt  over  hele  verden  ved  operaer  som:  «Schweizer- 
hytten»  {Le  chålet,  1833)  «Postillonen  i  Lonjumeau*  (1836), 
«konge  for  en  dag»  (Si  j'elais  roi,  fra  1840-aarene)  og 
«Nurnbergerdukken»  (1852).  Elev  af  Boieldieu.  Grun- 
dede  et  eget  teater,  som  gik  ind  ved  revolutionen  i  1848. 

Adam  [ada],  Jean  Victor  (1801—67),  fr.  maler  og 
litograf,  har  malet  en  række  billeder  fra  Napoleons- 
krigene, der  tildels  opbevares  i  Versailles,  og  udfoldede 
en  betydelig  virksomhed  som  litograf. 

Adam  [ada],  Juliette,  f.  Lamber  (1836—),  fr.  for- 
fatterinde,  udgav  1858  «Idées  antiproudhoniennes  sur 
Tamour,  les  femmes  et  le  mariage»,  har  siden  skrevet 
mange  bøger  om  litterære,  historiske  og  politiske  emner 
og  romaner  og  noveller:  «Mon  village»,  «Récits  d'une 
paysanne»,  «Paienne»  o.  m.  fl.  Hendes  salon  var  i  1870- 
aarenc  samlingssted  for  republikens  politiske  og  litterære 
størrelser  og  havde  særlig  betydning  under  krisen  i  1877- 
Fra  1879 — 86  udgav  hun  tidsskriftet  «La  nouvelle  revue*, 
hvor  hun  skrev  udenrigspolitiske  oversigter,  ivrede  for 
revanche  mod  Tyskland  og  forbund  med  Rusland.  De 
under  pseud.  Compte  Paul  Vasili  udgivne  skildringer  fra 
de  diplomatiske  kredse  i  London,  Berlin,  Wien,  Paris  og 
St.  Petersburg  tillægges  hende. 

Adam  [ada],  Lambert  Sigisbert  (1700—59),  fr. 
billedhugger,  er  det  mest  bekjendte  medlem  af  en  fransk 
kunstnerfamilie,  der  virkede  i  det  18  aarh.  under  sterk 
indflydelse  af  senere  italiensk  barok. 

Adam  [ada],  Paul  (1862—),  fr.  romanforfatter. 
Hans  første  bog:  ^Chair  molle»  (188,'>)  indbragte  ham  en 


aculeate  (t^  tornet,  pigget. 
acilineil    ;t^;    skarplied,     skarp- 
sind(iglied). 

acutangle  (r  sknnivinklet. 

acute  ic7  skarp,  tienig. 

acuteneaa  tet  sknrphed.  iiidsig> 
hed,  ukut  karakter;  finlied,  skari>- 
sind,  sknrpsindlgtied. 

ad  —  til  —  it'  nur  —  7u ;  gegen  — 
>ei  to,  towards  —  \i;  vers,  du  c6té  de. 


adage  (é)  &  iT)  m,  ordsprog, 
mundheid. 

adamant  ;c  diamant  (cl.  andet 
meget  haardt  stof). 

adamantin  ^f.  adamantine 
;£!>  diamantagtig. 
Adamaæble    -  (i)  Adamsaprd 

m  —  >él  Adam'8    apple  —  (/,  pom- 
me  (f)  d'Adam. 


73 


anklage  for  krænkelse  af  sedeligheden,  men  retten  fri- 
kjendte  ham.  Blandt  hans  mange  senere  arbeider  skal 
nævnes:  «Robes  rouges»  (1891),  en  satire  over  retsvæse- 
net  samt  «Les  mystéres  des  foules».  Med  «La  force», 
hvis  handling  er  henlagt  til  det  første  keiserdømmes  tid, 
indleder  Å.  en  række  halvt  historiske  romaner.  De  følgende 
skal  foregaa  under  restaurationen  og  julikongedømmet. 

Adam  [dhd^m],  R  o  b  e  r  t  (1 728—92),  bekjendt  eng.  arki- 
tekt, udnævntes  1762  til  kongens  arkitekt  og  indvalgtes 
lidt  senere  i  parlamentet.  Han  opførte  bl.  a.  universitets- 
bygningen  og  St.  Georgskirken  i  Edinburgh  samt  udgav 
et  par  større  arkæologiske  verker. 

Adamåna,  landskab  i  det  vestlige  Sudan  i  Afrika, 
mellem  elvene  Benue,  som  her  har  sine  kilder,  Schari 
og  Kongo.  A.  er  et  bjergland,  som  i  GendereQeldene 
naar  3  000  m.  Det  er  et  vakkert,  frugtbart,  tætbefolket 
land,  beboet  af  muhammedanske  haussaer.  Kom  i  af- 
hængighed  affulbe-riget  Sokotp.  Efter  Barth's  (1851) 
og  særlig  FlegePs  reiser  (1879 — 85)  blev  landet  etvigtigt 
maal  for  britiske,  t3\ske,  franske  kolon ibestræbelser. 
Det  er  nu  delt  mellem  tysk  Kamerun  (den  største, 
sydlige  del),  britisk  Nord-Nigeria  (omkring  Benue)  og 
fransk  Kongo  (Ubangi-Schari-Tsad-kolonien).  Den  gamle 
hovedstad  Yola  (Jola)  er  midtpunktet  for  en  brit.  pro- 
vins af  samme  navn.  1899  beg>'ndte  tyskernes  frem- 
trængen  i  A.,  men  først  1902  var  underkastelsen  gjen- 
nemført.  Den  tyske  resident  sidder  i  Garna,  en  af  mili- 
ta?rstationerne;  nærmere  Tsadsjøcn  har  Tyskland  en 
miiitærstation  i  Dikoa,  som  i  1890-aarene  var  den  be- 
rBoite  opkomling  Rabah's  hovedstad.  Vigtige  markeder 
er  Ngaundere  og  Marua  (nordenfor  MendifQeldet,  2  000 
m.).  I  A.  dyrkes  bomuld,  indigo,  Jordnødder,  som  fragtes 
nedover  Benue.    Det  er  rigt  paa  kautschuk  og  elfenben. 

Adapie^UOy  bjergtop  (3  554  m.)  i  Adamellogruppen  i 
Sydtiroleralpeme,  paa  grænsen  mellem  Tirol  og  Lom- 
hardiet.  mellem  Val  Camonica  og  Val  Rendena.  Besteget 
første  gang  1864  af  Payer  (senere  bekjendt  som  polarfarer). 

Adaml^ter  er  fællesnavn  for  en  del  sekter  i  oldtiden 
og  middelalderen.  Som  eiendommeligt  for  dem  nævnes: 
natlige  sammenkomster,  seksuelle  udskeielser,  kvinde- 
fællesskab,  hvortil  undertiden  føies  satandyrkelse  og 
udtfvelse  af  hemmelige  kunster. 

Adams  [ceddmz],  Charles  Francis  (1807—86), 
amer.  statsmand,  søn  af  J.  Q.  A.,  en  af  stifterne  af 
«Freesoilpartiet>,  1861 — 68  gesandt  i  London  og  1871  — 
72  medlem  af  voldgiftsdomstolen  i  Alabamasagen.  Har 
udgivet  sin  faders  og  farfaders  erindringer.  [Jfr.  «C.  F. 
Adams,  by  his  son,  C.  F.  Adams,  jr.>  (1900)  i  serien 
( American  statesmen».] 

Adams  [dbd^mz],  Charles  Francis,  jr.  (1835 — ),  amer. 
finansmand  og  hist.,  skrev  «Railroads»  (1878),  « Massachu- 
setts ^  :1893)  og  faderens  biografi. 

Adams  fæd^mzj,  Herbert  Baxter  (1850—),  amer. 
hbtoriker  og  statsøkonom,  professor  ved  Johns  Hopkins 
universitet.  Skrev  bl.a.  «Historyof  the  cooperation  in  U.S.» 
(1888).  «Public  libraries  and  popular  education » (1900) etc. 

Adams  [æd^mz],  John  (1735—1826),  Forenede  staters 
2den  præsident,  .studerede  jura,  blev  advokat  og  fik 
1774  sæde  i  kongressen,  hvor  han  var  en  af  lederne 
for  uafhængighedspartiet;  1778 — 82  var  han  amerika- 
nernes  talsmand   i  Holland   og   Frankrig,    1785 — 88   ge- 


Adam— Adanson  74 

adapt— adduetlon 

sandt  i  London  og  derefter  de  Forenede  fristaters  vice- 
præsident.  1797  valgtes  han  til  præsident.  Efter  sit 
præsidentskabs  udløb  1801  tråk  han  sig  tilbage  til  pri- 
vatlivet. Han  har  b.  a.  skrevet:  «Defense  of  the  consti- 
tution  and  government  of  the  United  Statest,  3  bind. 
[Jfr.  biografi  af  J.  T.  Morse  i  < American  statesmen»  1885.] 
Adams  [ded^mz],  John  Couch  (1819—92),  eng. 
astronom;  paaviste,  at  uregelmæssighedeme  i  planeten 
Uranus*  beyægelse  skyldes  en  ukjendt  planet,  hvis  bane- 
elementer  han  i  oktober  1845  meddelte  Airy,  som  des- 
værre  lod  sagen  ligge,  indtil  den  store  opdagelse  af 
Neptun  ca.  et  aar  senere  hidførtes  ved  Leverriers  be- 
regning.   A.  blev  1858  prof.  i  astronomi  i  Cambridge. 

Adams  [æd^mz],  John  Quincy  (1767—1848),  søn 
af  John  A.,  amer.  præsident,  var  1794 — 1801  gesandt  i 
Holland  og  Preussen  og  blev  1803  senator.  1809—17 
gesandt  i  Rusland  og  England  og  derpaa  statssekretær 
for  de  udenlandske  anliggender.  1825  valgtes  han  til 
præsident,  men  styrtedes  ved  det  næste  valg  af  det 
demokratiske  parti.  Senere  talte  han  som  medlem  af 
kongressen  ivrig  slavernes  sag.  Hans  værdifulde  «Diar^'» 
i  12  bind  udkom  1874—77.  [Jfr.  biografi  af  J.  T.  Morse 
i  «American  statesmen»  1882.] 

Adams  [M^mz],  Samuel  (1722—1803),   amer.  stats- 
mand,  f.  i  Boston,   blev  1765  medlem   af  Massachusetts 
lovgivende  forsamling.     Virkede  1774  for  udstedelsen  af 
frihedserklæringen  og  blev  efter  Unionens  oprettelse  en 
af  førerne  for  demokraterne.    1794 — 97  guvernør  i  Mass. 
i       Adamsbroen,  en  27  km.  lang  række  brede  sandbanker, 
,   som  strækker  sig  fra  øen  Rameswaram    nær  sydspidsen 
I   af   Forindien    over  *  i  mod    øen   Manar   ved    Ceylon;    nu 
I   gjennemgravet. 

I  Adamsfigeil)  se  Banan  og  F  i  gen. 
I  Adams  motor,  se  Gasmaskiner. 
I  Adamspiggen  (Samanella),  et  isoleret,  næstcn  keglc- 
I  formet,  2  240  m.  høit  granitfjeld  i  den  sydøstlige  del  af 
I  øen  Ceylon,  nær  kysten.  Valfartssted  baade  for  muham- 
I  medanere  og  buddhister.  Et  sagn  lader  det  Vit  m.  lange 
.  søk  paa  toppen  være  et  aftryk  af  Buddhas  fod,  idet  han 
I  stiger  til  himmels,  et  andet  sagn  lader  det  være  Adam, 
I  som  bøder  for  sin  synd  ved  at  staa  her  1  000  aar  paa  ét  ben. 
I  Adamsieble.  l.  Den  øverste,  fremstaaende,  hos  man- 
I  den  særlig  udviklede  del  af  strubehovedet  (skjoldbru- 
!  sken);  se  Menneskets  anatomi.  2.  D.  s.  s.  paradis- 
I    æble,  se  Orangefamilien. 

'       Adåna»      1.    Vilajet    i   (tyrkisk)    Lilleasien    (Kilikien), 

ved  Alexandretta-bugten,  40  000  km.*  med  422  000  indb.; 

gjennemskjæres  af  Taurus.    2.  V^ilsyetets  hovedstad,  i  en 

meget  frugtbar   egn    i    læ    af  Taurus,    30 — 45  000   indb. 

I   Med  jernbane  (86  km.)  forbundet  med  havnebyen  Mer- 

I   sina,    hvorfra    der    eksporteres  bomuld,   vin,    sydfrugter 

I   m.  m.      Til  A.  fører  vigtige   Qeldpas   baade   i   nord    og 

I   øst,  og  Bagdadbanen  er  projekteret  der  forbi. 

AdanSy  se  Adanson,  M. 
I  Adanson  [adtlsdj,  Michel  (1727—1806),  fr.  natur- 
I  forsker  og  reisende,  elev  af  Reaumur  og  lussieu,  opholdt 
sig  i  5  aar  fra  1749  af  i  Senegal,  hvor  han  drev  natur- 
I  videnskabelige  studier,  især  fysiske  (luftens  og  jordbun- 
I  dens  temperatur,  lysstraaleus  virkninger  etc.)  og  botaniske. 
I  Blev  senere  medlem  af  det  franske  videnskabsakademi. 
I    Har  skrevet  flere  verker  som:  «Histoire  naturelle  du  Sé- 


ftdapt  :e^.  adapter  (jt)  af^osse, 

tilpasse,  indrette:  anvende. 

adaptable  ^<  a  ®  tlllempelig; 
m^endeiig,  hmvitnfi. 

adaptation  (ei  &  (gi  f,  tillemp- 
ning, tilpasning  r  '^  ogB.  bearbei- 
dd». 

add  ^i  tiii»f(ge.  tilføle.  add  to 
^  forage^  foriiøie.  add  together, 
Bp  k  addere,  Isgge  sammen. 


adder  ©  hugorm. 

addere  —  fij  addieren,  zusam- 
menlegen  ~  >p)  add  (t(^etber,  up), 
east  up  —  (fl  addltionner,  fnire 
Taddition  de;    Tairc  une  ndditlon. 

addiot  one'8  seif  to  (s^  iien- 
give  sig  til.  to  be  addicted  to 
drinklllg  (e)  være  forfnlden. 

additiOfl  —  (t)  Addition  r  -  le) 
addition  —  ^  addition  f. 


addition  d^  ft  (r)  r.  tiiføieise. 

øgning,  tilheg;  addition:  ij)  ogs. 
regning  (paa  kafé). 

addltional  c ,  addltionnel  {t) 
tiirøiet,  yderligere,  senere  tilkoni- 
men,  tilhcgs-. 

addle  (e^  beda'r%-et.  randden; 
tom.  hul:  ufrugtiiur.  addlcd  egga 

le)  vindeg. 

addreea  ivj  henvendelse,  tiltale: 


I 

r:     i 


vasen,  maade  at  udtrykke  sig  paa : 
beha^ndighcd :  forestilling,  (tak)- 
adresse;  udskrift,  adresse;  (vb)  hen- 
vende sig  til,  tiltale ;  adressere  (breve 
osv.)  til;  lienvende,  rette:  henvise. 

addreaaee  :j>)  adnjssat. 

adduce  ei  iVemføre,  komme 
frem  med,  anføre. 

adduction  o)  tiltnvknlng;  an- 
førelse. 


75 


adel— adgiuig 

ncgab  (1757),  «Families  des  plantes»  (1763)  og  «Histoire 
de  la  botanique»  (1864). 

Adansonla,  planteslegt  af  katostfamilien  (malva- 
ceæ),  opkaldt  cfter  den  franske  naturforsker  Michel 
Adanson.  Den  almindeligste  art,  a.  digitata^  «baobab»- 
træet,  findes  i  Afrika,  hvor  den  har  fundet  rig  anvendelse. 
Stammen,  som  udmerker  sig  ved  en  i  forhold  til  høiden 
(indtil  22  m.)  betydelig  omkreds  (47  m.),  er  oftest  hul 
og  benyttes  da  af  de  indfødte  til  bolig.  Barken  anvendes 
mod  feber,  og  bladene  spises;  af  frugtkjødet  laves  en 
kjølende  drik  etc.  Da  grenene  naar  helt  ned  til  jorden 
med  spidsen,  antager  træet  ofte  form  som  en  kugle,  der 
kan  have  en  diameter  af  opimod  50  m. 

Adaptere  (lat.),  tilpasse,  lægge  til  rette  for,  anvende 
paa ;  adaption  (adaptation),  tilpasning,  tilrettelæg- 
ning,  anvendelse. 

Adap(ta)tidn(steori),d.e.  tilpasning  (tilpasningsteori): 
1.  (Zool.).  Den  hensigtsmæssighed,  vi  ser  i  den  organiske 
natur,  beror  paa  organismernes  evne  til  i  større  eller 
mindre  grad  at  omdannes  eller  tilpasses  i  levevis  og 
bygning  efter  de  ydre  forhold  (milieuet),  saaledes  at  orga- 
nismerne  ved  forandring  i  disse  til  en  vis  grad  selv  for- 
andres. Eksempler  paa  tilpasningsformer  er  de  saakaldte 
«karakterplanter»  og  «karakterdyr»,  der  er  eiendomme- 
lige for  udprsegede  landskabstyper  som  f.  eks.  ørkener 
og  stepper,  skoge,  arktiske  og  alpine  egne  o.  s.  v.  Man 
skjelner  mellem  direkte  (funktionel)  a.  (se  L  a  m  a  r  c  k), 
d.  v.  s.  et  organs  sterke  udvikling  ved  forøget  brug, 
tilbagegang  ved  ikke-brug,  og  indirekte  a.  (se  Ch. 
Darwin),  d.  v.  s.  tilpasning  gjennem  «kvalitetsvalget» 
eller  naturens  udvælgelse  af  de  enkelte  gunstige  varia- 
tioner  mellem  de  utallige,  naturen  frembyder.  Særlig  i 
den  nyeste  tid,  da  der  ikke  mere  hersker  uenighed  om 
livsformernes  udvikling,  men  kun  om  udviklingens  aar- 
sager,  er  spørsmaalet  om  direkte  eller  indirekte  a.  blevet 
et  meget  omdisputeret  problem  (se  Darwinisme  og 
«Ny-Lam are k isme»).    2.  (Sproglig).    Se  Sprog. 

Adar,  den  6te  maaned  i  det  jød.  borgerlige  aar,  den 
12te  maaned  i  kirkeaaret,  vor  febr. — mars. 

Ada^rme,  sydamerikansk  handels-,  guid-  og  sølvvegb, 
d.  e.  1.79  gr.,  gjaldt  tidligere  ogsaa  i  Spanien  og  det 
spanske  Amerika. 

A  dato,  se  A.  d. 

Ad  cale'ndas  græcas  (lat.  calendtr,  den  Iste  i 
hver  maaned),  «til  de  græske  c.>,  henvisning  til  en  tid, 
som  aldrig  kommer,  thi  grækerne  brugte  ikke  benæv- 
nelseh  c.  for  den  Iste,  svarer  til  vort:  «naar  der  bliver 
to  torsdage  i  én  uge>. 

Adcitatlon  betegner  i  retssproget,  at  nogen  af  de  op- 
rindelige  parter  i  en  civil  sag  indstævner  en  tredjemand 
og  der>'ed  gjør  ham  til  part  i  sagen.  Alene  sagsøgeren 
kan  uden  modpartens  samtykke  adcitere  tredjemand  og 
selv  han  blot  under  indskrænkede  betingelser. 

Add.  (lat.),  paa  recepter  forkortelse  for  addatur, 
der  tilføies,  el.  adde,  tilføi. 

Adda.  1.  Bielv  til  Po  i  Norditalten,  udspringer  i 
Alpeme  omkring  Livigno  i  det  nordligste  hjørne  af 
Lombardiet,  gjennemløber  V^eltlin,  falder  ud  i  Como- 
sjøen,  løber  fra  denne  forbi  Lodi  ud  i  Po  mellem  Pia- 
ccnza  og  Cremona.  Længde  300  km.;  124  km.  før  sit 
udløb  bliver  den  seilbar.     2.    By  og  distrikt  i  den  brit. 


Adansonla— Adel 


76 


adel  -  0  Adel  m  -  e>  noblll- 
iy ;  dHfnIty.  noblencM :  noble  birth 
'  r  nob)esM  f.  adelig—  t  ade- 
J*K  "  ''ff,  noble  —  ff  noble,  de 
gentilhomme.  adelsbaaren  -  tj 
von  adeliger  Gcburt,  edelgeboren 
—  e;  of  noble  bIrth  —  iT;  noble  de 
nuiimance.  adelsbrev  —  t;  Adelft- 
brief  m  —  "f"^  patent  of  nobility  —  iJT; 
titres  (ni  pl)  de  noblesse,    adels- 


koloni  Guldkysten  i  Øvre  Guinea,  tidligere  dansk.  Byen 
(Ada  Beach)   ligger  ved  Volta^s  delta  og  har  1  800  indb. 

Addend,  addere,  se  A  d  d  i  t  i  o  n. 

Adde'nda  (lat.),  tilføielser,  bilag. 

Adde^rmaskine,  se  Regnemaskiner. 

Addlngton,  H.,  se  Sidmouth,  lord. 

AddlO    (ital.),  fr.  adieu,  far>'el. 

Addlson  [idismj,  Joseph  (1672—1719),  eng.  forfatter 
og  journalist,  blev  tidlig  opdaget  og  trukket  frem,  vakte 
begeistring  med  heltedigtet  «The  campaign»,  der  forher- 
liger Marlboroughs  seier  ved  Blenheim,  fik  embeder  og 
udmerkelser,  kom  1708  ind  i  parlamentet,  tilhørte  whig- 
partiet,  blev  1717  som  statssekretær  medlem  af  regjeringen. 
Hans  tragedie  «Cato»  gjorde  overordentlig  lykke,  ikke 
mindst  paa  grund  af  den  politiske  situation;  størst  be- 
tydning har  A.  imidlertid  havt  for  engelsk  kultur  i 
samtid  og  eftertid  som  medarbeider  i  sin  ven  Steele^s 
tidsskrift  «The  tatler»  og  udgiver  af  tidsskrifteme  «The 
spectator»  og  «The  guardian».  Han  viste  sig  her  som 
en  ypperlig  skribent,  fin  psykolog  og  fengslende  causeur, 
klog  og  kvik. 

Addisons  sygdom,  en  af  den  engelske  læge  A.  1855 
først  beskreven  sygdom,  hvis  aarsag  er  en  lidelse  i  bi- 
nyrerne,  hyppigst  tuberkulose,  og  hvis  mest  karak- 
teristiske symptom  er  en  bronceagtig  farvning  af  huden, 
ledsaget  af  almindelig  afkræftelse.  Sygdommen  er  kronisk 
og  kan  strække  sig  over  mange  aar.  Ved  siden  af 
almindelig  styrkende  behandling  gives  præparater  af 
binyrer  af  faar. 

Addltaine'nt  (lat),  tilsætning,  lønstillæg. 

Additlon  (lat.  additioy  tilføining),  en  af  de  4  regnings- 
arter i  aritmetiken.  At  addere  to  tal,  addender,  er  at 
finde  et  tredje  tal,  summen,  som  indeholder  saa  mange 
enheder,  som  addendcrne  tilsammen  har.  Additioiis- 
tegnet  er  -f. 

Additionål  (lat.),  «som  er  føiet  til»,  a.  lov,  tillægslov. 

Additlonalakt,  d.  e.  tillægsakt,  kaldes  en  fransk  lov 
af  22  april  1815,  da  Napoleon  var  vendt  tilbage  fra  Klba. 
Den  var  et  tillæg  til  den  tidligere  keiserlige  forfatning 
og  lovede  monarkisterne  tokammersystemet  og  republi- 
kanerne større  pressefrihed.  Efterat  en  folkeafstemning 
med  stor  majoritet  havde  udtalt  sig  for  a.,  proklameredes 
den  1  juni  1815. 

Addled  parliament  [éd^ld  på^Ument],  det  ufrugt- 
bare  parlament,  kaldes  i  historien  det  engelske  parla- 
ment, der  var  samlet  under  Jakob  I  fra  5  april  til  7  juni 
1614,  men  intet  formaaede  at  udrette. 

Addo,  Kaplandet,  jernbanest.  40  km.  n.  for  Port  Eli- 
zabeth. A.  bu  sch,  stor  skogtrakt  sammesteds,  ved 
Sunday  River,  som  munder  i  Algoa  Bay. 

AddoloratOy  med  sørgmodigt  musikalsk  udtr>'k. 

Adducére,  bevæge  indad  mod  legemets  midtlinje. 
—  Adductorer,  muskler  som  udfører  disse  bevægelser. 

Adé.  nedertysk  omdannelse  af  fr.  adieu,  lev  vel,  farvel. 

A  decouvert  [a  dekuvér]  (fransk\  uden  dækning;  i 
børssproget:  salg  af  varer  eller  værdipapirer  uden  at 
eie  dem.  Spekulationssalg  for  at  tjene  paa  lavere  priser 
eller  kurser.     Spekulation  å  la  baisse. 

Adel  kaldes  en  væsentligtil  arvelighed  støttet  stand,  hvis 
medlemmer  er  udrustede  med  særlige  rettigheder  fremfor 
de  øvrige  statsborgere.    Den  træflfes  allerede  i  oldtiden,  i 


dame,  adelefHie  —  i;  Edelfirau  r 
—  i'£  noblewoman,  lody  of  tlUe  —  f) 
dame  (f)  noble,  adelsgode  —  <\) 
tklelhof  m  —  'e)  a  noblenian'8 
estate  —  f'  bien  m,  terre  (0  noble. 
adelsmand  —  t^  lulelmann  m  — 
e;  nobleman,  noble  —  if j  noble  m. 
gentiihomme  m.  adeleetand  —  Tj 
Adelstand  m  —  vé;  nobility,  order  of 
nobles;  peerage  —  iX)  noblesse  f. 


Adel   f)  m,  adel. 

adeln  t;  adle. 

adept  («•;.  adepte  1";  ftildstien- 
difS  Indvlet,  lH*rd,  forfaren;  alky- 
mist, f(uldmager,  mester. 

adéquat  (f .  adequate  (e)  for- 
holdsnin'iwlg,  passende,  rlgtitf. 

Aderj^tl  f,  aare.  die  goldene 
Ader  ;t  hæmorrholder.  Ader- 
knoten  (t)  m.  -kropf  (^  m,  aare- 


knadc,  krampeaarer.  Aderlass 
\,  m.  aareladning: 
^  adterd  —  tj  Betragen  n,  Bo- 
nehnien  n,  Verfaliren  n  —  t^  be- 
havlour  —  X'  condulte  f,  procédé  m. 
adgang  —  'J>  Zugang  m,  Zu- 
tritt  m :  Gelegenhelt  t  —  ^i  acoras, 
npproacb.  avenue.  Ingress;  (Ind- 
ladelse)  admittance.  admlnion  — 
tj  entréc  f,  acc^a  m. 


77 


Adel 


78 


republiker  saavelsom  i  kongedømmer.  Først  fra  midten  af 
det  5  aarh.  f.  Kr.  kan  aristokratiets  rolle  i  Athen  siges  at 
være  udspillet.  1  Rom  holdt  patricierne  sig  henge  som  en 
afsluttet  stand  med  store  forrettigheder  og  tillod  ikke  egte- 
skaber  med  plebeierne.  Her  som  overalt  i  oldtidens  stater 
baseredes  adelskabet  i  begyndelsen  navnlig  paa  jordeien- 
dom. Ca.  300  f.  Kr.  havde  dog  plebeierne  tilkjæmpet  sig  de 
fleste  af  patriciernes  rettigheder.  Men  nu  udviklede  der 
.sig  en  ny  adel  af  de  rige  patriciere  og  plebeiere  (nobiles), 
der  alene  indehavde  de  høieste  statsembeder  samt  sena- 
toremes  pladse.  —  Ogsaa  hos  germanerne  findes  tidlig 
visse  slegter,  som  ved  fødsel  og  rigdom  rager  op  over 
de  øvrige.  Af  dem  toges  høvdinger  (principes)  og  konger. 
Denne  adel  var  ikke  knyttet  til  Jordbesiddelse  allerede 
af  den  grand,  at  stammen  endnu  ikke  havde  fast  bopæl. 
—  Forskjellig  herfra  er  lensadelen,  der  opstaar  efter 
germanernes  indtrængen  i  Romerriget,  særlig  fra  det 
9  aarh.  af.  Den  forekommer  først  i  Frankrig,  senere  i 
T3'skland  og  de  øvrige  europæiske  lande.  877  maa  Karl 
den  skåldede  af  Frankrig  indrømme  arvingerne  ret  til 
at  faa  faderens  len.  1028  proklameres  det  samme  for 
Tysklands  og  1037  for  Italiens  vedkommende.  Medens 
dette  adelskali  forpligter  til  krigstjeneste,  fik  det  14 
aarh.  bre  vad  el,  som  uden  krigspligt  dog  havde  del  i 
de  adelige  forrettigheder. 

Adelen  blev  snart  kongemagtens  farlige  modstander, 
særlig  i  Frankrig.  hvor  kongehusets  yngre  medlemmer 
blev  dens  førere.  Først  under  Ludvig  XIV  kuedes  den 
og  blev  til  en  hofadel,  uden  politisk  indflydelse.  Denne 
hofadel,  «noblesse  d'épée»,  maatte  dog  flnde  sig  i  at 
stilles  jevnsides  med  «noblesse  de  robe»,  en  civil  em- 
bedsadel,  som  mod  en  aarlig  afgift,  «épaulettes»,  fik  sine 
embeder  arvelige.  Natten  til  4  aug.  1789  opgav  adelen 
alle  sine  særrettigheder,  og  snart  ophævedes  ogsaa  ti  tierne 
marquls,  greve,  hertug  o.  s.  v.  Under  Napoleon  I  faar 
Frankrig  1806  en  ny  adel,  især  omfattende  høie  civile  og 
militære  embedsmænd.  Under  restaurationen  1815 — 30 
oprettes  atter  en  arveadel;  men  29  febr.  1848  ophævedes 
endelig  alle  adelige  forrettigheder,  medens  de  adelige 
titler  dog  bibeholdte^ 

I  England  danner  allerede  i  angelsachsisk  tid  de  kri- 
gerske godseiere  en  privilegeret  klasse,  hvis  medlemmer 
er  kongens  haandgangne  mænd  («thegner»).  Denne 
klasse  opnaar  gjennem  Witenagemotet  stor  magt  baade 
paa  folkets  og  kongedømmets  bekostning.  Ved  erobrin- 
gen 1 06G  indtager  en  normannisk  adel  den  angelsachsiske 
adels  plads,  og  det  franske  lensvæsen  indføres  med  visse 
ændringer  til  fordel  for  kongemagten.  Dog  viser  ogsaa 
denne  nye  adel  sig  mægtig  og  stridbar,  indtil  den  op- 
rives  ved  rosekrigene  (1455 — 85)  og  ydmyges  af  Tudorerne. 
I  det  16  aarh.  danner  der  sig  paa  den  gamles  ruiner  en 
ny  adel  af  mere  blandet  herkomst.  Hovederne  for  de 
høiere  engelske  adelsslegter  har  sæde  i  overhuset,  en 
værdighed.  der  er  arvelig.  Da  det  skotske  parlament 
1707  blev  slaaet  sammen  med  det  engelske,  bestemtes  det 
deri  mod,  at  de  skotske  peers  skulde  repræsenteres  i 
overhuset  ved  valg;  den  irske  adel  repræsenteres  derimod 
ved  overhusmedlemmer,  der  er  udseet  paa  livstid  af  kongen. 
Høiadelens  titler  er  hertug,  marquis,  jarl,  vicomte,  baron ; 
men  de  tilkommer  kun  ættens  hoved,  medens  dens  øvrige 
medlemmer,  bortseet  fra  visse  høflighedsundtagelser,  ingen 


adhere— adjunkt 

titler  eller  andre  forrettigheder  har.  En  peer  (ættehovedet) 
tiltales  «Mylord»  el.  «Deres  herlighed»  («Your  lordship»), 
hertugerne  dog  «Deres  naade»  (Your  grace»).  Den  lavere 
adel  fører  ti  tel  af  baronetter,  hvilken  ligeledes  kun  gaar  i 
arv  til  ældste  søn.  De  har  ikke  sæde  i  overhuset.  Endelig 
regnes  i  en  vis  forstand  til  adelen  medlemmerne  af  de 
britiske  ridderordener  («knights»);  men  adelskabet  er 
her  kun  personligt,  ikke  arveligt.  Baronet  og  knight 
tiltales  «Sir»  (hvorpaa  uvægerlig  maa  følge  fornavnet). 

I  I  tallen  svang  i  det  15  aarh.  flere  rige  borgerfamilier 
el.  condottiereslegter,  f.  eks.  Mediceerne  i  Firenze  og 
Sforzaerne  og  Viscontierne  i  Milano,  sig  op  til  fyrstelig 
værdighed  og  kom  saaledes  til  at  hæve  sig  over  de  gamle 
adelsslegter,  der  regnede  sin  herkomst  fra  romertiden 
eller  fra  indvandrede  barbarers  stammehøvdinger.  — 
I  Tyskland  opnaaede  den  rigsumiddelbare  adel,  der 
stod  direkte  under  keiseren,  efterhaanden  suverænitet  og 
dannede  et  særskilt  kollegium  paa  rigsdagen.  1806  blev 
denne  adel  mediatiseret  under  de  større  suveræne  fyrster, 
men  søger  dog  endnu  at  skille  sig  ud  fra  den  øvrige  adel.  — 
I  Rusland  bestaar  den  gamle  adel,  bojarer  og  knjæser, 
endnu  og  lever  navnlig  som  godseiere.  I  18  aarh.  antog 
mange  af  disse  adelige  de  vesten ropæiske  adelstitler, 
fyrster,  grever  og  baroner.  Peter  den  store  oprettede 
en  ny  adel,  som  han  inddelte  i  14  rangklasser.  Mange 
af  de  russiske  adelsslegter  er  af  tartarisk  og  kaukasisk 
oprindelse.  I  Østersjøprovinserne  stammer  de  for  en 
stor  del  fra  tyske  og  svenske  indvandrere.  —  I  Polen 
var  adelen  meget  talrig,  og  «magnaterne»  havde,  ligesom 
i  Ungarn,  den  afgjørende  indflydelse  paa  rigsdagen. 
Den  saakaldte  «lille  adel»  var  i  regelen  bundfattig. 

I  Norge  fandtes  der  før  landets  samling  under  Harald 
Haarfagre  et  aristokrati  af  høvdinger,  jarler  og  konger; 
men  en  adel  i  egentlig  forstand  opstaar  først  i  middel- 
alderen og  udgaar  fra  de  gamle  høvdinge-  og  herseætter, 
idet  disse  gaar  i  kongemagtens  tjeneste  som  lendemænd 
og  hirdmænd.  Lendemandsklassen'  opnaaede  ved  midten 
af  det  12  aarh.  stor  magt  paa  kongedømmets  bekostning, 
men  kuedes  af  Sverre,  der  grundlngde  det  senere  sterke 
norske  kongedømme.  Ikke  desto  mindre  udviklede  adelen 
sig  raskt  netop  i  det  13  aarh.  Den  opnaar  nu  ledings- 
frihed  og  andre  forrettigheder,  der  snart  bliver  arvelige, 
ligesom  den  fremdeles  har  en  høiere  personlig  ret  end 
almuen  og  i  indbyrdes  trætter  alene  svarer  for  hirdens 
og  kongens  domstol.  Til  gjengjæld  maa  den  gjøre  krigs- 
tjeneste i  fuld  rustning  og  delvis  tilhest.  Paa  rigsstyrelsen 
faar  adelen  indflydelse  gjennem  hirdmødet,  rigsmødet  og 
særlig  gjennem  kongens  raad  (rigsraadet),  af  hvilket  lende- 
mændene  er  selvskrevne  medlemmer.  1277  indførte 
Magnus  Lagabøter  et  slags  riddervæsen.  Lendemændene 
kaldtes  nu  baroner  og  skutilsvendene  riddere  (milites). 
Begge  fik  tiltalen  herre  (dominus).  De  lavere  hirdklasser 
(hirdmænd,  gjester,  kjertesvende)  samt  adelens  og  geistlig- 
hedens ledingsfri  tjenere  dannede  tilsammen  en  lavere 
adel,  der  tildels  kaldtes  svéinar  å  våpn  (armigeri).  1308 
afskaffedes  lendemandsværdigheden,  der  skulde  bortfalde 
med  de  daværende  indehaveres  død.  Dog  viser  adelen  sig 
kraftig  endnu  under  det  første  afsnit  af  unionen  med 
Sverige  og  aftvinger  gjentagne  gange  den  fælles  konge  ind- 
rømmelser  til  Norges  fordel ;  men  den  økonomiske  tilbagc- 
gang,  der  fulgte  paa  mandedøden,  virkede  opløsende  paa 


Tfd. 


@.  adherer  (?)  hænge 


adhcrenee  ®.  adhérenee  ®  f, 
adfaerent  @,  adbérent  0  m, 
adbesioii  @,  adhéalon  ®  r. 

vedhmifen. 

adlea  0  ft  @  Jt  (?)  adjø.  foi^ 


adjaeency®  tllgncnsning,  nær- 
hed. 

*   adjaeent  ®  ft  (?)  Uløncnsende. 
hosllggende.  tilstedende. 

adjektiv  -  (t)  Adjektiv  n.  Ei- 
genscliaftswort  n  —  (e)  a^Jcctive  — 
(S)  a4Jectif  m. 

adjoln  ^)  støde  (el.  gnense)  Ul. 

adjoindre  (f)  tilforordne. 

adjoint  (?)  tilforordnet;  m.  med- 


l^ælpcr  i  embedsforiiold.  adjolnts 
(f)  m  pl,  biomstændigheder. 

adjofiction  (?)  f.  tilforordnlng, 
Ulføielse. 

adjourn  (e)  opsrctte,  udsættc; 
^Joumere;  hæves  (om  retten). 

adlndant  ifj  m.  acUutant. 

adjudge  (é)  tildømme,  tilkjende ; 
paadomme.  Idømme. 

adjndgment  iv)  Ulbjendelse. 


adlndication  (?)  r,  tilslag. 

adlUger  ^tilkjénde;  tilslaa. 

adjunct  $)  tllføiet.  forenet,  for- 
bunden; (sb)  (IVemmedj  tilstetnlng; 
liomplemcnt. 

aajuncts  i^  pl.  staffage. 

adlunctioh  \o\  tilføielse,  tilsats. 

adjunctive  fe)  tillæggendc :  (sb) 
tilføielse. 

adjunkt  -  ®  Adjunkt  m  -  i^ 


79 


Adjunkt— adtninlatratioii 

aristokratiet.  Lavadelen  sank  ned  i  bondestand^  og  de  høi- 
adelige  ætter,  som  søgte  at  holde  sig  oppe  ved  indbyrdes 
giftermaal,  visnede  lien  og  uddøde.  Ar\'edøtrene  giftedes 
med  fremmede,  svenske,  danske  eller  dansktyske  adels- 
mænd.  Denne  udvikling  ender  paa  reformationstiden 
med  den  gamle  norske  høiadels  forsvinden.  I  det  16  og 
første  halvdel  af  det  1 7  aarh.  udvikler  der  sig  imidlertid 
en  ny  adelig  stand,  den  saakaldte  dansk-norske,  hvis 
fornemste  ætter  stammede  fra  Niels  Henrikssøns  og 
fru  Inger  Ottesdatters  5  døtre  i  deres  egteskab  med 
danske  adelsmænd.  De  øvrige  var  dels  norske  lavadelige 
ætter  fra  middelalderen,  der  atter  søgte  at  hævde  sin 
adelige  værdighed,  dels  indflyttere.  Denne  adel  optraadte 
i  tiden  fra  reformationen  til  enevældet  paa  herredage  og 
stændermøder  som  rigsstand  og  opnaaede  betydelige  for- 
rettigheder,  deriblandt  skattefrihed  ikke  alene  for  sig 
selv  personlig  og  sine  sædegaarde,  men  ogsaa  for  sine 
ugedagsbønder.  Den  eiede  i  beg.  af  det  17  aarh.  Vs  af 
landets  jordskyld.  Efter  enevældets  indførelse  (1660 — 
61)  sank  den  dog  hurtig  ned  i  fattigdom  og  uddøde. 
Under  enevældet  anerkjendtes  vistnok  flere  familier,  til- 
dels ogsaa  af  borgerlig  stand,  som  adelige;  men  den  i 
1679  oprettede  norske  lensadel  bestod  kun  af  2  lens- 
grever  og  1  lensbaron.  Ved  grundloven  af  1814  (§  108) 
forbødcs  oprettelsen  af  nye  grevskaber,  baronier,  stam- 
huse  og  fideikom misser,  og  1821  ophævedes  endelig  alle 
adelige  titler  og  privilegier. 

I  Danmark  udgaar  adelen  dels  fra  vederlaget  (d.  e. 
hirden),  dels  fra  rige  bønder.  Den  udvikler  sig  særlig 
under  Valdemareme  (1157 — 1227),  crhverver  skattefrihed 
og  ret  til  at  oppebære  bøder  af  sine  undergivne,  men 
skal  til  gjengjæld  gjøre  krigstjeneste.  Denne  krigcradcl 
bliver  snart  arvelig.  Gjennem  danehoffet,  senere  gjennem 
herredagene  og  rigsraadet,  udøvede  den  en  stor  politisk 
magt,  hævdede  retten  til  at  vælge  konge,  undertiden  og- 
saa til  at  afsætte  ham,  satte  ved  haandfæstningcrne 
snevre  grænser  for  hans  myndighed  og  tilegnede  sig 
store  rettigheder  over  sine  bønder,  f.  eks.  hals-  og  haands- 
ret.  Denne  indfødte  adel  svækkedes  dog  efterhaanden 
og  fik  dødsstødet  ved  enevældets  indførelse.  En  ny  hof- 
og  husadel  oprettedes  1671,  men  kom  især  til  at  beståa 
af  indvandrede  tyske  slegter.  Endelig  opkom  under  ene- 
vældet en  saakaldt  embedsadel,  idet  det  bestemtes,  at 
medlemmerne  af  de  høieste  rangklasser  skulde  ansees  lige 
med  adelige.  Ifølge  grundloven  af  1848  er  alle  adelsrettig- 
heder  ophævede.  Dog  bestaar  stamhus-  og  lensinstitutio- 
nerne  tilligemed  titelvæsenet  etc.  fremdeles,  skjønt  op- 
hævelse  deraf  har  været  paa  tale. 

I  Sverige  gav  Magnus  Ladelaas  skattefrihed  (frålse) 
til  enhver,  der  gjorde  krigstjeneste  tilhest  (rusttjenst). 
Retten  til  frålse  blev  dog  snart  det  mest  karakteristiske 
kjendemerke  for  den  arvelige  adel,  der  tilrev  sig  store 
mængder  af  krongodset  og  indskrænkede  kongemagten, 
særlig  under  kong  Albrecht,  hvorimod  Margrete  holdt 
den  i  tømme.  Fra  denne  adel  udgik  Karl  Knutssøn 
(Bonde),  de  ældre  og  de  yngre  Sturer  samt  Vasaerne. 
Af  disse  gav  Gustaf  11  Adolf  adelen  en  fast  ordning  ved 
oprettelsen  af  ridderhuset.  Kun  de  ætter,  der  optoges 
paa  ridderhuset,  erkjendtes  for  adelige.  Under  dronning 
Kristina  og  Karl  XV s  mindreaarighed  havde  høiadelen 
(grever,    friherrer,    rigsraadsætlinger;   en    glimrende    tid. 


Adelaer— Adelalde 


80 


I  men  sank  ved  reduktionen  1680 — 82  for  en  del  ned 
i  fattigdom.  Den  svenske  adel  vedblev  lige  til  1866  at 
være  en  særlig  rigsstand. 

I  K  i  n  a  findes  en  embedsadel  (mandariner).    I  Japan 

.  fandtes  tidligere  en  gammel  lens-  og  krigeradel,  hvis 
magt  er  brudt  i  den  nyeste  tid  (1885).   Den  nuværende  ja- 

;   panske  a.  bærer  de  sedvanlige  europæiske  adelstitler  og 

I   har  stor  indflydelse  i  det  japanske  førstekammer. 

I       Nordamerika,  de  sydamerikanske  republikker 

I   og  Tyrkiet  har  ingen  egentlig  a. 

Adelaer  [-larj  (Adeler),  Curt  Sivertsen  (1622 
— 75),  d.-n.  sjøhelt,  f.  i  Brevik  som  søn  af  Søflfren  Jensen, 
forvalter  ved  det  kgl.  saltverk.  15  aar  gml.  reiste  han 
til  Holland,  hvor  han  snart  blev  cadelborst»  eller  kadet 
under  Martin  Tromp.  Under  krigen  mellem  Venedig 
og  Tyrkiet  gik  han  i  vene- 
tiansk tjeneste,  flk  rigelig 
leilighed  til  at  udmerke 
sig  og  udnævntes  1645  til 
kaptein.  Efter  et  besøg  i 
Danmark  reiste  han  1646 
til  Holland,  hvor  han  gif- 
tede sig  med  en  slegtning 
af  admiral  Tromp.  1648 
gik  han  atter  til  Venedig, 
blev  skibschef  og  deltog 
med  stor  hæder  i  repu- 
blikens  kampe  mod  tyr- 
kerne. 1654  kjæmpede 
han  ved  Tenedos  mod  tyr- 
kerne, entrede  det  fiendt- 
lige admiralskib  og  dræbte 
med  egen  haand  Ibrahim 
pasha,  hvis  vaaben  og 
ærestegn  han  senere  bragte 
hjem  til  Kjøbenhavn.  Ve- 
netianerne overøste  ham 
nu  med  udmerkelser.  Saaledes  modtog  han  flere  guid- 
kjeder,  og  der  blev  tilsagt  ham  en  aarlig  pension.  Etter- 
at han  ogsaa  senere  havde  udmerket  sig  i  krigen  mod 
tyrkerne,  dekorerede  republiken  ham  med  Markusordenen. 
1661  reiste  han  tilbage  til  Holland,  hvor  han  giftede  sig 
for  anden  gang.  1663  kaldtcs  han  hjem  af  Fredrik  HK 
der  udnævnte  ham  til  admiral;  herefter  arbeidede  han 
sammen  med  Niels  Juel  paa  flaadens  udvikling.  Under 
den  skaanske  krig  maatte  han  straks  i  begyndelsen  1675 
paa  grund  af  sygdom  overgive  kommandoen  til  N.  Juel. 
1666  optoges  han  i  d.  adelsstand  under  navnet  Adelaer 
el.  Adeler,  hvilket  navn  han  selv  havde  antaget,  afledet  af 
titelen  adelborst.  [C  Bruun:  «Curt  Sivertsen  Adelaer*.] 
AdelaYde  [-aUi],  Eugenie  Louise,  af  Bourbon, 
prinsesse  af  Orleans,  datter  af  Philippe  Egalité,  hertug 
af  Orleans  og  Louise  Marie  Adelheid  af  Penthieire 
(1777 — 1847),  var  landflygtig  under  revolutionen  og  i 
Napoleonstidcn,  men  vendte  tilbage  efter  Napoleons  fald 
og  var  broderen  Louis  Philippe's  kloge  og  trofaste  raad- 
giverinde  under  julikongedømmet. 

Adelaide  [ædeled].  1.  Hovedstaden  i  den  bri- 
tiske koloni  Sydaustralien,  ligger  paa  begge  sider  af 
Torrenselven,  10  km.  fra  sjøen  (St.  Vincent  Golf)  og  fra 
havnen  Port  Adelaide.     Den  sydlige  bydel  er  forretnings- 


Curt  Sivertsen  Adelaer. 


assistent  tencher  —  (f)  professeur 
in  (de  lycéc,  de  college). 

Adjunkt  iX/  in,  cml>edshjælper, 
assistent. 

adjuratlon  (ei  &  ^  f,  besver- 
gelse. 

adjure^.  adjurer  (r;  besverge. 

adjuatic  ordne,  greie;  utjevne, 
biliegge. 

adjuster  kj  Justi^rmester. 


adjuatment  @  ordning,  regu- 
lering; vcriflkation;  blla^ggelse. 

adjutant  —  .ty  Adjutant  ra  - 
(e)  adjutant,  adlatus;  aid(cj-de- 
camp,  an  A.  D.  C  --  iX'  aide  (m) 
de  camp. 

adjutant  .eat^utant;  marabu- 
el.  lij{i'ni|)ostoik. 

adkomst  —  it,  Kecht  n,  Anspruch 
m  —  ;e'  lille  —  [£,'  droil  m,  titre  m. 


adle  —  0  adeln.  in  den  Adel- 
stand  erheben  —  i*"'  en  noble,  raisc 
to  the  peerage ;  knighl  —  ifi  anoblir ;. 
(Hg.)  ennoblir. 

Adler  '.i)  m,  am. 

adlyde  —  (t)  gehorchen  —  (c^ 
obey  —  ff)  obéir  in. 

admettre  (D  tilstede  adgang, 
optuge,  godkjende,  tillade. 

adminiater  ^,   administrer 


■?)  forvalte,  bestjre;  yde,  givc  isn- 
krainentet),  lade  toge  da>gemiddel) : 
tildele  (slraf,  ircltesxpttelse) ;  haand- 
hævc  ilov  og  ret) ;  IVemskaiTc  doku- 
menter, vidner  o.  lign. 

administration  <e^  &  f  f.  for- 
valtning, best^Telsc;  statsfonnlt- 
ning,  udovende  magt :  y deise,  med- 
delelse (af  sakrament^:  anvendeUo 
(af  hegemiddeb ;  tildeling  (af  sU-uft. 


81 


Adelbert— Adenin 


82 


byen.  A.  er  grundlagt  1837,  har  et  universitet,  ersæde 
for  en  anglikansk  biskop  og  en  katolsk  erkebiskop. 
Det  sydlige  endepunkt  for  overlands-telegraflinjen  (Ade- 
laide— Palmerston  (Port  Darwin)).  170  000  indb.  2.  Elv 
i  Nordaustralien,  munder  i  Adam  Bay  (indenfor  Mel- 
ville-land).  3.  0.  i  sydpol-verdenen,  udenfor  Vest  Ant- 
arktis, søndenfor  Ildlandet,  nær  polarcirkelen,  opdaget 
af  Biscoe  1832.  4.  Liden  by  i  Kanada,  mellem  Huron- 
og  Eriesjøeme.  5.  Liden  by  i  Kaplandet,  ved  et  tilløb 
til  Store  Fiskeelv.  6.  Halvø,  arktisk  Nordamerika,  ved 
Simpsonstrædet  (ligeoverfor  King  Williams  land),  vest 
for  Boothia-halvøen. 

Adelbert,  se  A  dal  bert. 

Adelburg,  August,  født  i  Konstantinopel  1830,  død 
som  slndssyg  i  Wien  1873,  gjorde  i  1860-aarene  megen 
opsigt  som  en  violinvirtuos  med  stor  tone.  Hah  var 
ogsaa  kjendt  ved  sine  kompositioner,  deriblandt  3  ope- 
raer. 

Adelcrantz.  1.  G5ran  Josua  A.  (1668—1739),  sv. 
bygmester,  bed  oprindelig  T6rnquist,  uddannedes  under 
Tessin  d.  y.,  efter  hvem  han  blev  slotsarkitekt ;  adledes 
1712.  Ledede  opførelsen  af  Katarina-kirken  og  Ladu- 
gardslands-  (Hed\ig  Eleonora-)  kirken  i  Stockholm.  2. 
Karl  Fredrik  A.  (1716 — 96),  den  foregaaendes  søn, 
overintendant  for  bygningsvæsenet,  fuldførte  Stockholms 
slot  samt  b^^ggede  Adolf  Fredriks-kirken  og  det  gamle 
operahus,  planlagde  Norrbro. 

Adeler,  Max,  pseudonym  for  den  amerikanske  for- 
fatter Clark,  Charles  Heber. 

Adelheld  el.  Ed  eie,  datter  af  markgrev  Konrad  af 
Meissen  og  Lausitz,  egtede  1152  Svend  Grathe,  konge 
af  Danmark.  Efter  hans  fald  1157,  giftede  hun  sig  senere 
med  grev  Albert  af  Ballenstedt,  søn  af  markgrev  Albert 
Bjørn  af  Brandenburg. 

Adelheid,  den  hellige  (933—99),  datter  af  kong  Rudolf 
II  af  Burgund,  egtede  14  aar  gammel  kong  Lothar  af 
Italien.  Efter  hans  død  950  vilde  hans  medbeiler  Be- 
rengar  II  tvinge  hende  til  at  egte  hans  søn  Adalbert, 
hvad  hun  afslog,  hvorfor  hun  blev  holdt  fængslet,  ind- 
til  den  tyske  konge  Otto  I  befriede  hende  951  og  der- 
paa  selv  giftede  sig  med  hende.  Lige  til  sin  død  i 
klosteret  Seliz  i  Elsass  udøvede  hun  stor  politisk  ind- 
flydelse,  dels  gjennem  sin  mand,  dels  gjennem  sin  søn 
(>^  sflonesøn  Otto  II  og  Otto  III. 

Adelheldskllde,  se  Heilbrunn. 

Adelholzetl,  badested  i  Oberbayern.  Benyttes  for 
gigt,  lamhed  og  udslet. 

Adélie-land,  et  af  sj^dpol-landene,  4 — 500  m.  o.  h., 
under  polarkredsen,  søndenfor  Tasmanien,  opdaget  1840 
af  dUn-ille. 

Adelsberg  (sloven.  Postojna),  landsby  i  det  øster- 
rigske  landskab  Krain,  60  km.  sydvest  for  Laibach,  ved 
jernbanen  Wicn-Triest,  3  700  indb.  Ved  A.  tindes  en 
mængdc  klippehuler,  bl.  a.  den  berømte  55  m.  dybe 
Adelsbergergrotte,  en  af  jordens  betydeligste  drypstcns- 
huler;  indgangen  er  paa  Sowitsch-Qeldets  vestlige  skraa- 
ning,  og  hulen  strækker  sig  i  en  længde  af  4172  m.  fra 
sydvest  mod  nordøst.  Den  gjennemstrømmes  af  elven 
Poik. 

Adelsbrev  el.  a  d  e  1  s  d  i  p  1  o  m  kaldes  det  dokument, 
hvormed  suverænen  tildeler  den  nyadlede  et  bevis  for  hans 


adminiatmtenr— admonish 

ophøielse  i  adelstanden.  Kjendes  i  Frankrig  fra  14  aarh., 
i  Danmark  og  Norge  først  under  Erik  af  Pommern. 
Særlig  florerede  denne  udnævnelsesmaade  under  de  ene- 
vældige  konger. 

Adelsfana  kaldtes  i  Sverige  under  kongerne  af  Vasa- 
ætten  den  rytterstyrke,  som  var  oprettet  ved  den  ade- 
lige rusttjeneste.  Tabte  efter  det  «indelta  rytteriets» 
indførelse  al  betydning. 

Adelskdld,  Claes  Adolf  (1824—),  oprindelig  sv. 
ingeniørofficer,  har  spillet  en  ledende  rolle  ved  anlægget 
af  de  svenske  privatbaner  samt  udført  en  række  bro- 
og  havnebygninger,  kanaliseringsarbeider  o.  1.  Udgav 
1902—03  sit  verk  «Karl  XII  och  svenskame». 

Adelsmdte  kaldes  de  upolitiske  sammenkomster,  som 
repræsentanterne  for  de  svenske  adelsslegter  hvert  tredje 
aar  afholder  paa  riddarhuset  for  at  raadslaa  om  fælles 
anliggender. 

Adel85  (det  gamle  Alsnd),  ø  i  Målåren,  med  mange 
oldtidsminder. 

Adelung,  Johann  Christoph,  f.  1732  1  Spantekow 
i  Pommern,  d.  1806  som  overbibliotekar  i  Dresden.  Fik 
ved  sin  «Wdrterbuch»  (1774—86),  «Sprachlehre»  (1781) 
og  andre  skrifter  betydning  for  modersmaalsunder\'is- 
ningen,  især  den  tyske  retskrivning.  Temmelig  værdiløs 
er  derimod  hans  «Mlthridates  (1806—17,  udg.  af  Vater), 
en  ukritisk  samling  sprogprøver  fra  hele  verden. 

Ademar  de  Montell  [mdtef],  biskop  i  Puy.  Hans 
navn  er  knyttet  til  det  første  korstog,  hvori  han  deltog 
som  pavelig  legat.  Han  forstod  at  mægle  mellem  de 
uenige  fyrster  og  holde  korsfarernes  mod  oppe.  Han 
døde  inden  Jerusalems  erobring  Vb  1098. 

Adetntion,  egentlig  fratagelse.  Stammer  fra  romer- 
retten, hvor  a.  civitatis,  fratagelse  af  borgerret,  betød 
borgerlig  død. 

A'den  er  en  vulkansk  halvø  i  den  sydligste  del  af 
Arabien  (Beled  el  Engris),  160  km.  øst  for  Bab  el 
Mandeb-strædet.  Den  danner  siden  1838  en  britisk 
koloni,  som  nu  foruden  det  egentlige  Aden  (55  km.^) 
indbcfatter  den  vestenfor  liggende  halvø  Lille  Aden  og 
et  omraadc  paa  fastlandet,  hvis  grænscr  mod  t3Tkisk 
Arabien  (Jemen)  fastsattes  1905.  Mellem  halvøérne  lig- 
ger den  store  havn  Aden  West  Bay,  og  paa  østsiden  al 
den  større  halvø  ligger  byen  Aden  Camp  indenfor  den 
befæstede  ø  Sirah.  23  000  indb.  Til  kolonien  A.  hører 
ogsaa  øen  Perim  i  Bab  el  Mandeb-strædet.  Det  sterkt 
befæstede  A.  er  en  vigtig  kulstation  paa  hovedruten  til 
det  fjerne  øst.  A.  producerer  selv  intet,  dets  handel  er 
dels  gjennemgangshandel  (foruden  med  kul  med  huder 
og  skind,  korn  o.  a.),  dels  eksport  fra  det  indre  Arabien, 
kaffe,  gummi  o.  a.  Der  importeres  bomulds-  og  andre 
manufakturvarer  m.  m.  Koloniens  samlede  befolkning 
udgjør  antagelig  40—50  000  indb. 

Adenet  le  Rol  [adné  V  rwd],  fremragende  fr.  digtcr 
fra  sidste  halvdel  af  det  13  aarh.  Han  har  skrevet  4 
episke  digte  over  sagnhistoriske  emner,  væsentlig  hentet 
fra  sagnkredsene  om  Karl  den  store.  Hans  hovedverk 
er:  «Cléomadés»,  et  eventyrdigt  paa  20  000  vers,  som 
nød  stor  popularitet  i  middelalderen. 

Adenin,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  kvælstof 
(CgHsNft),  er  en  organisk  base;  den  er  en  bestanddel  af 
den   dyriske   celles    kjerne    og    kan   fremstilles  af  horn- 


tnaQdhseveljie  (af  lov  of(  ret) ;  frem- 
«kaileiM  af  beviser,  vldDer. 

adraifilttrateur©  m.admlni- 
•tnrtor  :é  bestyrer,  forvalter,  nd- 
niiDi^rator. 

administrere  -  (t)  adminl- 
«^riCTen.  vrrwalteo  —  (f)  administer. 
«nsnage;  sit  in  the  bencti  -  ;f'«d- 
iQinhtrer.  admiiilatrerende  di- 
rektar  -  (t;  Geschfl/Uleiter  m  — 


(f)  raanaging  director  —  if)  dlrec- 
teur-gérant  m. 

admlrable  (£)&(?)  heundrings- 
værdig. 

admiral  —  ®  Admiral  m  —  i^) 
admiral  —  (f)  amiral  m. 

Admirar®  m,  admiral  ivi  ad- 
miral. 

admlralitét  -  (i)  Admiralitfit  f 
—  (g)  admiralty  —  (f;  amlrauté  f. 


admlratiOfl  (^  å.  (f)  f.  beundring. 
admlrateur  ^^r;  m.  -trice  ij;  f, 

beundrer;    tilbøielig  til  beundring. 

admire  ;é'.  admlrer  if)  be- 
undre, ynde,  svxcrme  for. 

admUslbllité  <r)  r,  admiasl- 
bllity  vC'  antngelighed :  adgnngs- 
berettigelse. 

admisaible  (e<  &  f}  antagelig: 
adgangsberettiget. 


admission  (?)&!^r,  indladelse, 
ndgang,  optagelsc,  antagelse;  ind- 
rømnielRe;  entré. 

admit  \^  give  adgang,  slippe 
ind;  optago,  antage;  indramme,  tll- 
staa,  tillade  (admlfor). 

admittance  o)  indladelse.  nd- 
Kang.  .^ 

admonish  J)  paaminde.  for- 
mane, adviure. 


83 


Adenftis— Ad  InfinTtum 


84 


admoiiition— adresse 

kvægets  pankreaskjertel  samt  af  teblade.  A.  indeholder 
over  50  pct.  kvælstof.' 

Adenftis,  kjertelbetændelse,  som  oftest  paa  grund  af 
infektion,  indført  i  de  lyrafekar,  som  fører  til  kjertelen. 
Saar  paa  foden;  a.  i  lysken. 

AdenoTde  vegetationer  kaldes  de  svulstmasser,  som 
tindes  i  næsesvelgrummet  hos  et  stort  an  tal  børn,  og 
skyldes  en  sygelig,  betændelsesagtig  vekst  af  slimhinden 
i  den  øverste  del  af  næsesvelgrummet.  Lidelsen  er 
først  beskrevet  af  den  danske  læge  Wilhelm  Me3'er, 
som  paaviste  den  overordentlig  skadelige  virkning,  disse 
svulster  kan  have  for  barnets  legemlige  og  aandelige 
udvikling,  idet  de  fremkalder  betændelse  i  ørene,  hin- 
drer aandedrættet  gjcnnem  næsen,  foraarsager  snorken, 
natlige  kvælningsanfald,  aandelig  sløvhed,  uopmerksom- 
hed  og  slette  ernæringsforhold.  Behandlingen  bestaar  i 
en  operativ  fjernelse  af  svulsterne  gjennem  munden  el. 
gjennem  næsen. 

Adendma,  svulst  bestaaende  af  kjertelvæv,  navnlig  i 
hud-  og  slimhindekjertlerne,  men  ogsaa  f.  eks.  i  bryst- 
kjertelen, godartet,  men  bliver  undertiden  ondartet  kræft- 
«gtig. 

A'den08,  den  fineste  levantiske  bomuld  (fra  Aleppo). 

A'dep8  (lat.),  fedt;  a.  suilluSf  svinefedt;  a.  petrolei, 
vaselin;   a.  lanaCy  lanolin. 

Ade'pt  (lat.),  «som  har  naaet»  (hemmeligheden),  be- 
nanmelse  for  alkymisteme,  d.  e.  de,  der  foregav  at  have 
fundet  de  vises  sten,  guldmager;  bruges  nu  om  den, 
som  kjender  et  (helst  usedvanligt)  fag  tilbunds. 

Aderbeldschån,  se  As  erb  eid  se  hån. 

Aderér  el.  A  drar,  bjergfuldt  steppelandskab  i  det 
vestlige  Sahara,  med  landsbyerne  Vadan  (Ouadån),  Schingit 
(el.  Chinguéti)  o.  fl.,  hører  nu  til  den  franske  <indfly- 
delsessfære>,  distriktet  Mauretanien.  Indbyggerne  (ber- 
ber, maurer)  driver  livlig  handel  paa  Sudan  med  sten- 
salt.  Det  berberske  ord  A.  (el.  Adrar),  som  betyder 
bjerg  (paa  græsk  tunge  blevet  til  Atlas),  forekommer  for- 
øvrigt  som  navn  paa  flere  steder  i  Sahara. 

Ademo,  ældgammel  by  i  den  ital.  provins  Catania 
(Sicilien)  ved  sydvestfoden  af  Ætna.  Mindesmerker  fra 
romer-  og  normannertiden.     26  000  indb. 

Adersbach)  landsby  i  Bdhmen  nær  ved  grænsen  af 
preussisk  Schlesien,  i  Sudeterne  mellem  Biesengebirge 
og  Heuscheuergeblrge.  I .  nærheden  findes  de  saakaldte 
Adcrsbacher-klipper,  et  sandstensQcld,  som  ved  forvitrin- 
gen er  opdelt  i  mange  tusen  søiler,  de  fleste  30  m.,  en- 
kelte over  60  m.  høie. 

Aderton^  De,  medlemmeme  af  det  svenske  akademi. 

Adhémar,  se  Adémar. 

Adher^bal)  konge  af  Numidicn,  se  Jugurtha. 

Ad  hoc  (lat.),  til  dette,  i  dette  bestemte  øiemed. 

Ad  ho^mlnem,  lat.,  demonstrere  a.  h.,  forklare 
eller  bevise  noget  efter  en  andens  anskuelsesmaade  eller 
fatteevne.  A  r  g  u  m  e  n  t  u  m  a.  h.,  en  appel  til  publikums 
lidenskaber,  interesser  eller  fordomme  istedenfor  fornuft- 
grunde. 

Adhuc  (lat.),  indtil  nu ;  a.  s  t  a  t  (frimur,  motto  til  billedet 
afcn  halvafl)rudt  søile),  «endnu  staar  den>;  a.  subjudice 
lis  est,  sagen  er  endnu  for  retten,  d.  e.  uafgjort. 

Adhssldn  (af  lat.  adhærerCf  hænge  ved,  vedhængning). 
Hvis  to  fuldkommen  rene,  planslebne  glasplader  trykkes 


til  hinanden,  hænger  de  sammen,  saa  der  skal  en  viss 
kraft  til  for  at  skille  dem  ad.  Denne  pladernes  ved- 
hængning kaldes  adhæsion  og  an  tåges  at  skyldes  til- 
trækning  mellem  molekylerne  i  de  to  plader  paa  be- 
røringsstederne.  Saadan  adhæsion  antages  at  være  den 
virksomme  kraft  ved  liming  og  lodding,  ligesaa  naar  bly- 
anten skriver  paa  papiret,  eller  malingen  hænger  ved 
underlaget.  Betegnelsen  a.  bruges  ogsaa  om  den  gli- 
dende friktion  mellem  et  lokomotivs  drivhjul  og  skin- 
nerne.  Ved  lokomotivets  adhæsionsvegt  forstaaes 
den  del  af  dets  vegt,  som  hviler  paa  drivhjulene.  Jo 
større  denne  er,  desto  større  er  den  glidende  friktion 
og  desto  større  trækkraft  kan  komme  til  anvendelse. 
Adhæsionsbaner,  se  Jernbaner. 

Adhssldnsproces,  rettergang  angaaende  krav,  der 
efter  sin  art  er  forskjellige  fra  det  krav,  der  danner 
sagens  hovedgjenstand,  men  som  kan  behandles  i  for- 
bindelse med  dette,  benyttes  navnlig  om  behandling  af 
skadeserstatningskrav  o.  1.  under  en  straffesag  (S.  P.  L. 
32—35  kap.). 

A    di   (ital.),   (handelssp.)  paa    samme   dag,   paa   sigt. 

Adiabatisk  temperaturændring  flnder  sted,  naar  en 
luftart  sammentrykkes  (opvarmes)  eller  udvider  sig  (af- 
kjøles),  uden  at  der  føres  varme  til  den  eller  tåges 
varme  fra  den. 

Adiabene,  grækemes  benævnelse  paa  et  landskab 
øst  for  Tigris  mellem  de  to  elve  Zab,  bielve  til  Tigris. 
I  de  første  aarh.  efter. Kr.  dannede  det  et  eget  kongerige 
under  parter  nes  overhøihed. 

Adia'fora  betegner  saadanne  ubetydelige  ting  og  for- 
hold, som  synes  at  falde  udenfor  den  sedelige  pligtbe- 
stemthed,  og  som  den  enkelte  derfor  efter  behag  kan 
gjøre  eller  undlade  at  gjøre.  I  kirkens  historie  har  i 
tidens  løb  forskjellige  former  af  adiafora  været  i  for- 
grunden.  I  den  apostoliske  kirke  var  der  f.  eks.  strid 
om  nydelsen  af  ofTerkjød  og  efter  reformationen  strid  i 
den  lutherske  kirke  om  bibeholdelsen  el.  afskaffelsen  af 
ceremonier  ved  gudstjenesten.  I  pietismens  tid  stredes 
man  om  den  kristnes  forhold  til  «mellemtingene»:  dans, 
musik  og  teater. 

Adia'ntiitn,  se  Venushaar. 

Adiaphdnon  (græ.),  et  tangentinstrument  fra  Wien 
(1819)  med  staalstænger.  En  ny  form  er  adiafon  eller 
gaffelklaver  fra  Leipzig  (1883)  med  afstemte  stemmegaflcr. 

A  die  (lat.),  fra  den  dag. 

Adige  [adidie],  elv,  som  i  Tirol  kaldes  Et  sch,  ud- 
springer  paa  Beschen  Scheideck  i  Tiroleralperne,  løber 
østover  gjennem  Vintschgau,  sydover  fra  Meran,  forbi 
Trient,  ned  i  Italien,  forbi  Verona,  ud  i  Adriaterhavet, 
staar  ved  kanaler  i  forbindelse  med  Po.  400  km.  lang, 
farbar  fra  iløbet  af  Eisak,  som  kommer  fra  Brenner  og 
er  A.s  vigtigste  bielv.  Etschdalen  har  altid  været  en 
overordentlig  vigtig  færdselslinje  i  Alperne. 

Adighe^  se  Tscherkesser. 

Adigrat,  by  og  fæstning  i  det  nordlige  Abessinien, 
150  km.  syd  for  Massaua,  2  527  m.  o.  h.   2  000  indb. 

Adlka,  en  fed  olje,  se  Dikafedt. 

Adils,  sagnkonge  i  Upsala,  bekjendt  for  sin  rigdom 
og  gjerrighed,  egtede  Yrsa  og  blev  saaledes  stedfader  til 
Bolf  Krake  (se  forøvrigt  Bol  f  Krake). 

Ad  inflnltutn  (lat),  i  det  uendelige. 


admonitioii  ©  ft  (?)  r,  paa- 
niindelse,  formaning,  advareel. 

ado  ©  svare  stjT.  plunder, 
klus. 

adoleteence  ©  ft  (?)  f.  yng- 
llngealderen. 

adoletcent  (f)  m,  yngling. 

•'adonner  å  fip  hegge  sU  ener, 
henglve  sig  til.  ådonner  (f)  blive 
gunstig  (om  vinden). 


adopt(c).  adopter  (?)  adoptere; 
gjøre  til  sin. 

adoptere  —  (t)  adoptieren,  an 
Kindes  Stått  annelimen  —  (e)  adopt 
—  (f)  adopter. 

adoptlf  (r;,  adoptlve  (e)adopti  v-. 

adoptlon    (g)  &  (f)  f,  "adoption. 
antagelse. 
aoore  d^,  adorer  (?)  tilbede. 
adorn  ;ei  smyklte. 


•'adoaser  (?)  stille  sig  med 
ryggen  op  til. 

adoaeir  (?)  foraøde;  mildne; 
gjøre  blødere;  glatslibe. 

adresaant  —  (?)  Adressant  m 
—  (e)  adresser  —  {[)  destinateur  m, 
destlnatrlce  f. 

adressat  —  Ø  Adressat  m  — 
Tel  adressoe,  party  adrcssed;  (lad- 
nings) consignee  —  (?)  destinaire  m. 


adresse  -  ®  Adn»e  f  —  ic^ 
address,  direction  —  (r;  adresse  f; 
couvert  m.  adresseavfa  —  <% 
Anxcigeblatt  n  —  (<^  advertlser  —  r 
petites  afBches  f  plTadressekalen- 
der  —  (t)  AdrcMbachn,  Adrcaskalcn- 
der  m  —  le)  directory  —  (f)  guide  ni. 

adresse  \t}  f.  adresse,  udskrin; 
anvisning:  anbefalingiskrl velse :  be- 
hændighed,  list. 


85 


Ad  Instar— Adler 


86 


adresser— adtprede 


Ad  instar  (lat.),  ligesom,  paa  samme  maade  som. 

Ad  Fflterim  (lat.),  foreløbig,  indtil  videre,  midlertidig. 

Adipid  (ny  lat.),  [adeps  (lat.),  fedt),  fed,  adipi4ére, 
indfedte,  a  d  i  p  ø  s,  fedtet. 

Adipinsyre,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  sur- 
stof  (GJH10O4);  opstaar  tilligemed  andre  lignende  syrer 
ved  ophedning  af  oljesyre  med  salpetersyre. 

Adipocire  (fr.),  lig\'oks,  en  voksagtig  fedtmasse,  som 
hyppig,  bl.  a.  paa  kirkegaarde  med  vandsyg  grund,  op- 
staar i  Hg  og  dels  dannes  af  legemets  fedt,  dels  af  dets 
eggehvidestoffe.  Ved  a.-dannelsen  kan  ligets  forraadnelse 
opholdes  i  lang  tid. 

Adipositas,  se  Fedtsyge. 

Adirondack  [ædai'9ndækj,  høiland  i  den  nordre  del 
af  staten  New  York,  vest  for  Champlainsjøen,  stiger  til 
1 640  m.  i  Mount  Marcy.  Skogklædt,  malerisk,  med  vakre 
sjøer,  er  denne  Qeldegn  et  yndet  maal  for  sommer- 
reiscndc.  ligesom  dens  veirlag  er  godt  for  lungesyge. 

Adis  Abeba  (Addis  Ababa),  hox^edst.  i  Abessinien,  i  Schoa, 
ved  et  tilløb  nordenfra  til  Hawasch.  50—80  000  indb. 

Adis  Alam,  Abessinien,  residensst,  40  km.v.  f.  Adis  Abeba. 

Aditi  («frihed»),  navn  paa  en  gudinde,  der  i  den 
indislce  mytologi  optræder  som  mor  til  de  7  (senere  12) 
Adityaer,  en  egen  klasse  guder,  c  frihedens  sønner»  (hvoraf 
muligens  Aditi  er  opstaaet  gjennem  en  senere  abstrak- 
tion .  Disse  (hvoriblandt  Varuna  og  Mitra)  skildres  i 
Vedaeme  som  «verdens  himmelske  beskyttere,  de  vidt- 
skuende  hellige,  som  straffer  enhver  brøde >. 

Adjektiv,  tillægsord,  egenskabsord,  se  Ordklasser. 

Adjektiva  farver,  se  Far vn ing. 

Ad  jer,  befsestet  li  den  by  i  Arabien,  ved  den  Persiske 
bugt  ;Bahrain-ø-Bai),  kysten  af  El  Hasa. 

Adjoint  [adiwcb]  (fr.),  tilforordnet,  medhjælper,  stadig 
tjenstgjørende  generalstabsofHcer  (premierløitnant  eller 
kaptein^,  som  endnu  ikke  har  tåget  generalstabseksamen, 
der  er  nødvendig  for  at  blive  kaptein  i  generalstaben. 

Adjungere  (lat.),  knytte  til  (som  medhjælper). 

Adjunkt,  navn  paa  de  under  overlærerne  staaende 
faste  lærere  ved  høiere  almenskoler  og  off.  lærerskoler. 
Ved  statsskoleme  kræves  5  aars  konstitution  som  a.  for 
at  faa  fast  ansættelse  (kgl.  udnævnelse).  Ogsaa  kvinder 
kan  være  a.  Den  første  kvindelige  a.  (første  kvindelige 
embedsmand)  konstitueredes  1906. 

Adju'nta,  se  Adschanta. 

Adjuta'nt«  1.  Den  officer,  der  er  tildelt  bataljons-  el. 
hfjiere  chefer  til  medhjælp  og  til  ledelse  af  kontorforret- 
ninger. A.s  taben,  en  kongen  attachcret  stab  af  to  over- 
adjutanter  (stabsofOcerer,  hvoraf  den  ældste  er  a.s  chef) 
og  tre  adjutanter  (kapteiner  el.  løitnanter).  Adjutantur, 
adjutantpost.    2.   Aadselstork,  se  Stork. 

Adjiitor  (lat.),  hjælper. 

Adjuva'nt  (lat.),  hjælper.  Adjuva'ntia,  lægemidler, 
^m  tilsættes  hovedmidlet  (basis)  for  at  forhøie  virkningen. 

Adjø,  norsk  form  af  det  franske  adieu,  å  DieUy  Gud 
^ære  du  befalet,  farvel. 

Adkomst,  i  retssproget  det  retmæssige  el.  uretmæssige 
gmndlag  for  en  rettigheds  erhvervelse.  Adkomst- 
dokument,  dokument,  der  er  bestemt  til  at  meddele 
og  bevise  adkomst,  f.  eks.  skjøde. 

Adler,  Friedrich  (1827 — ),  t.  arkitekt  og  arkæolog, 
blev  1861  professor  ved  bygningsakademiet  i  Berlin,   er 


nu  gaaet  over  til  den  tekniske  høiskole.  Deltogl875 — 81  i 
udgravningsarbeiderne  i  Olympia.  Fremragende  lærer 
og  arka^logisk  forfatter,  har  ogsaa   bygget  flere  kirker. 

Adler,  Georg  (1863—),  t.  nationaløkonom  og  social- 
politiker,  siden  1900  professor  i  Kiel,  har  leveret  en 
række  udmerkede  bidrag  til  en  historisk  og  kritisk  be- 
lysning af  socialismen  og  de  sociale  bevægelser.  Hans 
hovedverk  er  «Die  Geschichte  des  Sozialismus  und 
Kommunfsmus>,  hvoraf  hidtil  kun  1  bd.  foreligger  (1899). 
A.  redigerer  en  samling  «Hauptwerke  des  Sozialismus 
und  der  Sozialpolitik»  (1904  flg.). 

Adler,  Guido  (1855 — ),  t.  professor  i  musik  ved  uni- 
versitetet i  Wien,  efter  Hanslick,  bekjendt  forfatter,  en 
af  stifterne  af  «Vierteljahrsschrift  fur  Musikwissenschaft> 
og  leder  af  «Denkmåler  der  Tonkunst  in  Oestreich». 

Adler,  Jakob  Georg  Christian  (1756—1834),  d. 
generalsuperintendent,  f.  i  Arnæs  ved  Slien,  studerede  i 
Kiel,  lærd  orientalist.  Efter  at  have  indehavt  forskjellige 
embeder  blev  han  1792  generalsuperintendent  i  Slcsvig, 
hvormed  1806  Holsten  forenedes.  A.  var  en  af  ratio- 
nalismens  berømte  prædikanter.,  og  dette  sit  aandspræg 
fik  han  i  høi  grad  paatrykt  gudstjenesten  i  hertugdøm- 
merne  ved  den  Adlerske  agende,  som  2  decbr.  1796 
autoriseredes.  Alt  det  gammelkjendte  fra  gudstjenesten  var 
her  forandret  og  erstattet  med  klingende,  men  tomme  ord. 
Trods  nogen  modstand  blev  den  gjennemgaaende  indført. 

Adler,  Johan  G under  (1784—1^52),  d.-n.  stats- 
mand,  født  i  Kjøben havn,  overtog  i  1812  med  titel  af 
lektor  bestyrelsen  af  skolen  «Kristian  Augusts  minde» 
paa  Fredrikshald.  I  1814 
udarbeidede  han  sammen 
med  K.M.  Falsen  et  *Ud- 
kast  til  en  konstitution 
for  kongeriget  Norge»,  der 
blev  trykt  i  N.  Wulfsberg's 
«Journal  for  lovgivning, 
rigsforfatning  og  politie» 
og  er  det  vigtigste  for- 
arbeide til  den  norske 
grundlov.  Paa  grund  af 
sin  store  indsigt  i  det 
franske  sprog  anvendtes 
A.  under  krigen  med  Sve- 
rige til  at  gaa  de  militære 
undcrhandlere  tilhaande, 
og  den  26  juli  1814  ud- 
nævntes  han  til  kong 
Kristian  Fredriks  privat- 
sekretær.  I  oktober  fulgte 
han  K.  F.  til  Danmark, 
hvor  han  ved  dennes  tronbestigelse  (som  Kristian  VIII) 
1839  blev  kabinetssekretær,  senere  (1840)  chef  for  naades- 
sekretariatet  og  (1848)  geheimekonferensraad.  Han  blev 
pensionerct  1849  og  døde  paa  en  badereise  i  Hof  i  Bayern. 

Adler,  Victor  (1852 — ),  det  østerrigske  socialdemo- 
kratis  fører,  forlod  sine  medicinske  studier  for  at  blive 
grundlægger  af  og  redaktør  for  «Arbeiterzeitung»  i  Wien. 

Adler.  1.  liden  havneby  i  russisk  Kaukasien,  Sorte- 
havsguvemementet,  25  km.  0.  f.  Sotschi.  2.  Adlerge- 
birge  eller  BShmischer  Kamm,  Qelddrag  i  B6hmen,  del 
af   Sudeterne   mellem    Glatz    i    preussisk    Schlesien    og 


Johan  Gunder  Adler. 


tdresser®  rette,  benviae.  stile 
nogd  til  en. 

adressere  —(D  adranleren  -  (e) 
«Wi«»jdlrect,  conaåga  —  ØadreMer. 

•iWft  (^  i  drift. 

adroh  ifti  å,  ®  bebiendlg. 

adroitneM  g  behendl^ed. 

adsMlle  -  (?)  Uer)trenDen: 
•««*ern,  teilen,  zerlegen;  unter- 
acbefden  -  lei  disunite.  part.  lepa- 


rate,  tever;  (skeine)  discrimlnate, 
distinguish,  tell ;  (adskille  sig)  differ 
(fW>m)  —  (?)  separer;  décompoaer; 
dlstinguer. 

adsklilelig  —  ®  trennbar.  zer- 
trennlicli  —  @  separable,  distingulsh- 
able  —  (?)  separable. 

adskitlelse  —  ®  Trennung  f. 
Sonderung  f.  Teilung  f.  Scheidung  f, 
Unterscheidung  f. 


adskillig    —    ®    verschleden; 
viel  —  @  conslderable,  c»nsiderably 

—  (f)  assez  de;  asscz,     adskillige 

—  (t)  verschiedene,  mehrere.manche, 
einlge  —  (e)  several,  various  —  (?) 
plusieurs,  divers.  dlfTérents.  aof- 
Skilligt  —  ®  einiges.  manches. 
verschiedenes   —   (e)  several  thlngs 

—  (?)  plusieurs  choses  f  pl. 

ad  Splitte  —  Ø  zersplittem,  zer- 


I    spalten,    zerreissen,   —   (e)   scatter, 
I    disperse   —  (f)  disperser,  dissiper; 

diviser:  décliirer. 
I  adSplittelse  —  0  Zersplitte- 
rung  f,  Trennung  f,  Teilung  f  —  (e) 
scattering,  dispersion,  dissipation. 
upbrealc  —  (?)  dispersion  f,  dissipa- 
tion f;  divlsion  f:  décliirement  m. 
adsprede  —  (£)  zerstreuen  —  (^e) 
disperse.    scatter,    (sindet)    amuse. 


87 


adtpredelte— adalterate 

Reichenau  i  Bdhmen.  3.  A.  eller  Erlitz,  grænseelv 
mellem  Bohmen  og  Schlesien,  langs  nordfoden  af  Adler- 
gebirge,  munder  i  Elben  ved  Kdniggråtz. 

Adlerbeth,  Gudmund  G6ran  (1751—1818),  rigs- 
antikvar  og  Gustaf  Ufs  privatsekretær  1778—93,  1809 
friherre,  s.  a.  statsraad  (til  1815);  deltog  i  affattelsen 
af  Sveriges  grundlov  1809.  A.  optraadte  som  dramatisk 
og  lyrisk  forfatter,  men  er  langt  betydeligere  som  oversætter 
af  latinske  digtere.  A/s  erindringer  «Historiska  antecknin- 
gar>  er  ikke  velvillige  mod  Gustaf  III.  —  Hans  søn 
Jakob  A. (1785— 1844) var  stifter  af  «G6tiska  fdrbundet» 
og  offentliggjorde  i  dets  tidsskrift  «Iduna»  af  handlinger 
om  mytologi,  oldsager  o.  1. 

Adlercreutz,  Karl  Johan  (1757— 1815),  sv. general, 
f.  i  Finland,  deltog  som  officer  i  krigen  mod  Rusland  1788 
— 90.  Da  krigen  1808  udbrød,  var  han  oberst  og  stabs- 
chef  for  den  finske  hær,  hvor  han  udmerkede  sig.  Som 
fører  for  de  misfornøiede  greb  han  i  mars  1809  i  Stock- 
holm energisk  ind;  personlig  fængslede  han  1809  Gustaf 
IV  Adolf,  blev  derpaa  generaladjutant,  statsraad  og  1811 
general.  Deltog  1813 — 14  som  Carl  Johans  generalstabschef 
i  kampene  i  Tyskland  og  Norge,  udnævnt  1814  til  greve. 

Adler-Falsenske  gmndlovsudkast,  se  Adler,  J.G. 

Adler  Salvlus,  Johan  (1590—1654),  sv.  statsmand, 
var  Gustaf  Adolfs  høit  betroede  diplomat,  adledes 
1624  og  var  1630—34  gesandt  i  Hamburg.  Under  Kri- 
stina forrettede  han  diplomatisk  tjeneste  i  Tyskland, 
deltog  1643 — 48  i  fredsunderhandlingecne  i  Osnabruck, 
blev  1648  rigsraad.  1650  frilierre. 

Adlerake  agende,  se  Adler,  J.  G.  C. 

Adleraparre,  Georg  (1760—1835),  sv.  militær  og 
politiker,  deltog  1788—90  i  krigen  mod  Rusland.  I  1793 
traadte  han  ud  af  hæren,  men  i  1808  blev  han  brigadechef 
ved  den  mod  Norge  opstillcde  vesthær,  hvilken  han  den  7 
mars  1809  førte  mod  Stockholm  for  at  afsætte  Gustaf 
IV  Adolf  (en  opgave,  som  imidlertid  blev  udført  af 
Adlercreutz,  før  Adlersparre  kom  til  Orebro).  Samtidig 
henvendte  han  sig  til  den  norske  hærs  chef,  prins 
Kristian  August,  for  at  sikre  sig  mod  angreb  paa  Sveriges 
vestlige  grænse.  Da  Karl  XIII  kom  paa  tronen,  var  A. 
tilhænger  af  Kristian  Augusts  kandidatur  som  tronfølger 
og  stillede  sig,  da  han  var  valgt,  nær  til  ham.  I  1814 
var  A.  mindre  anvendt.  Velkjendte  er  A.s  ord  om  det 
norske  folk:  «Jeg  har  aldrig  glemt  og  kan  aldrig  glemme, 
hvad  denne  nation  havde  kunnet  gjøre,  og  hvad  den 
gjorde  1809.»  A.  var  1809 — 10  statsraad  og  derefter 
landshøvding.  1812  blev  han  generalmajor,  ophøiedes  i 
grevelig  stand  1816.  1824  nedlagde  han  sit  embede  og 
tilbragte  sine  sidste  aar  med  hist.  og  litt.  arbeider.  Til 
sin  død  var  han  en  beundrer  af  Kristian  August,  medens 
han  overfor  Karl  Johan  altid  stillede  sig  mere  kjølig. 

Adlersparre,  KarinSofi,  f.  Leijonhufvudd  823—95), 
sv.  forfatterinde  og  forkjæmper  for  kvindesagen. 

Ad  ll'bltllin,  cfter  behag,  f.  eks.  i  musik  m.  h.  t.  fore- 
drag, takt  og  styrkegrad.  Anført  ved  en  kadence  eller  en 
enkelt  stemme  betyder  det,  at  den  efter  behag  kan  sløifes. 

Ad  irteram  (lat.\  efter  bogstaven,  ordret. 

Ad  majdrem  del  gldriatn  (lat.),  jesuitemes  valg- 
sprog,  til  Guds  ære. 

Ad  mandåtum  (lat.),    efter   befaling,    ifølge  fuldmagt. 

Ad  meliorem  (fortunam)  ^lat.),  til  bedre  omstændigheder. 


Adlerbeth— Admont 


88 


AdmétOS,  i  de  græske  sagn  konge  i  Pheræ  i  Thes- 
salien,  deltager  i  argonautertoget  og  den  kalydoniske  jagt. 
Apollon  tjente  en  tid  hos  ham,  og  A.  vandt  da  gudens 
naade,  og  Apollon  opnaaede  af  Moireme,  at  A.  skulde  faa 
blive  ved  at  leve,  hvis  en  anden  vilde  dø  for  ham,  naar 
hans  dødsstund  kom.  Hans  hustru  Alkestis  gik  da  i 
døden  for  ham  (se  Alkestis). 

Adminlstratldll  (lat.),  for\'altning,  styrelse;  admini- 
strativ, forvaltende,  styrelsen  vedrørende,  udgaact  fra 
styrelsen  (^.  foranstaltning) ;  administrator,  bestyrer ; 
administrere,  bestyre. 

Administrativ  straf,  se  Disciplinærstraf. 

Admirabel  (lat.),  beundringsværdig,  fortræffelig;  ad- 
m  i  rat  ion,   beundring;    ad  mi  rer  e,   beundre,   tilbede. 

Admiral,  anfører  for  en  flaade.  I  Norge  er  der  tre 
grader:  admiral  (kongen,  den  tyske  keiser  [æresgrad]), 
viceadmiral  og  kontreadmiral  (svarende  til 
generalløitnant  og  generalmajor). 

Admiralitet  heder  i  enkelte  lande  det  kollegium,  der 
forvalter  marinen.  I  Norge  henhører  forvaltningen  under 
forsvarsdepartementets  marinesty reise. 

Admiralitetsøen  (Admiralty  island),  ø  i  det  Store  ocean 
paa  vestkysten  af  Nordamerika  i  Alexander-arkipelet, 
den  sydligste  del  af  territoriet  Alaska,  indenfor  Sitka, 
skogbevokset  og  sparsomt  befolket.  Dens  mange  fjord- 
arme danner  gode  havne. 

AdmiraHtetSøeme  (el.  Ta  ni-),  øgruppe  (2  276  km.') 
i  Bismarck-arkipelet  nordøst  for  Ny  Guinea.  Hovedøen 
Basco,  Manus  eller  Tani  stiger  til  900  m.  op  fra  et  fladt 
skogdækket  kystland.  Søndenfor  ligger  nogle  faa  200  m. 
høie  øer,  ellers  indeholder  øgruppen  væsentlig  skjær  og 
rev.  Saaledes  er  de  fosfatrige  Purdyøer  lave,  skogklædte 
atoller  med  grunde  laguner.  Indb.  (800?)  er  papuer. 
Her  vokser  kokospalmer  og  findes  tripang,  perler  og 
perlemorskal.  Øerne,  som  opdagedes  af  hollandske  sjø- 
farere 1616,  fik  sit  nuværende  navn  af  Carteret  1767  og 
hører  nu  til  tysk  Ny  Guinea. 

Admiralskib)  det  skib,  hvor  den  kommanderende 
admiral  er  ombord. 

Admiralstaben  i  Norge  svarer  til  generalstaben  i  ar- 
meen. Den  er  en  fast  institution,  der  forbereder  marinens 
mobilisering  og  anvendelse. 

Admiralty  Bay  [dédmirælti  be].  1.  Cooks  strædc.  2. 
Falklandsøeme,  A.  In  let,  1.  Cockburn  ø,  2.  Sydshetland. 
A.  Range:  Viktorialand ;  desuden  i  mange  andre  af  eng. 
sjøfarere  givne  navne  til  ære  for  det  britiske  admiralitet. 

Admissidnsdamp,  den  damp,  der  ved  ekspansions- 
maskiner  under  høitrykket  strømmer  ind  i  cylinderen 
(se  Dampmaskiner). 

Admi'SSUS  (lat.),  antaget,  godkjendt  (eksamenskarakter 
ved  visse  akadem.  prøver);  admittere,  antage  for  gxi- 
dig,  tilstaa  adgang. 

Admittans  er  den  tilsyneladende  elektriske  ledningsevne 
af  en  vekselstrømkreds,  d.  e.  den  recipixike  værdi  af  strøni- 
kredscns  impedans.  Er  impedansen  z,  .saa  er  a.  y  =  *  z. 
Kn heden  for  a.  er  en  Mho  (li),  den  reciproke  værdi  af 
en  Ohm.    (Arnold,  «Die  Wechselstromteknik»  I,  37 — 45.) 

Ad  mddum  dat.),  efter  skik  og  brug,  ligesom. 

Admont,  landsby  i  Osterrige,  Steiermark  ved  Enns, 
nedenfor  dalsnævrlngen  «Gcsause*.  1  100  indb.  Det  be- 
rømte  benediktinerabbedi  fra  det   11  aarh.  nedbrændte 


<!lvert,  recTcate,  (tankerne)  dlvcrt, 
distrnct  —  (f)  dispcrser,  dissipcr; 
distraire,  dlverllr. 

adspredelse  —  (Tj  ZcratreuunK 

f;  Erheitcrung  f  —  \.e)  Kcattcring, 
osv.,  dissipation ;  diHpcrsinn ;  dis- 
traction ;  (forlyslclHc)  divcrslon, 
1'ecreution,  relaxation;  (p\)  amuM*- 
nienls  —  f  disperaion  f;  dlstnu- 
Uon  f:  divertissement  m. 


adspredt  (t)  zerstreut.  gcdankcn- 
los  —  ;e)  Bcattcred,  osv;  absent,  obs- 
tnicted  —  (X^  dispersé,  epars;  di- 
strait. 

adspredthed   —   (i)  Zcrstrcut- 

heit  r,  zeratreutes  Wesen  n  —  (e) 
absence  of  in  ind  —  ,/;  distrac- 
tion  f. 

adsporge  —  (t""  a>e}fragen.  sich 
bel    eineui    erkundigen    —    i^v  ask, 


oonsult,  Inqulre  at  —  (f,  interroger ; 
oonsulter. 

adspørgelte  —  (li  BefVagiing  f 

—  (e)  inquiry  —  (£1  Intcrrogutlon  f: 
consiiltution  f. 

adstadig  — It  I  gesetzt,  ernst,  ehr- 
bar  —  '•'I  sedate.  8ol>er,  staid. 
steady  (-going)  —  /i  pos^,  rnssis. 

adstadighed  —  t  Geseixiheit 
f,     Elirbarkelt    f   —    t^.',    staldneas. 


steadineas  —  .'f)  caract^re  lm 
pose. 

adulateur  rn  m.  adalator  e*^ 
spytslikker,  smigrer:  ytj  ogs.  ac^.: 
kry  bende. 

adulatlon  (j^  &  >/;  ^  smiger. 

aduler    r   smigre  ki->-bende. 

adult  f.  aduite  r' voksen. 

adulterate  vo;  forfalske  (vare. 
ni\  nt). 


89 


Admontervitriol— Adrenalin 


90 


adalteratloii— adventure 


1865  (paany  opført),  størstedelen  af  det  værdifulde 
bibliotek  paa  80  000  bd.  reddedes  dog. 

Admontervitriol  (adlervitriol),  en  blanding  af  jern- 
og  kobbervitriol. 

Ad  notam  (lat.),  til  erindring;  tåge  a.  n.,  indprente  sig. 

Adolf  a  f  Nassau  (ca.  1250— 98\  stamfader  til  her- 
tugerne  af  Nassau,  valgtes  1292  til  konge  i  Tyskland. 
1298  blev  han  afsat  og  faldt  s.  a.  i  slaget  ved  G6llheim. 

Adolf,  hertug  af  Cambridge,  se  Cambridge. 

Adolf,  hertug  afHolsten-Gottorp  (1526—86),  tredje  sen 
af  Fredrik  I  af  Danmark,  f.  i  Flensborg,  fik  1544  ved 
hertugdømmemes  deling  den  gottorpske  del  og  ved  bro- 
deren Fredriks  død  1556  tlllige  stiftet  Slesvig  til  len. 
Ved  broderen  Hans*  død  1580  fik  han  desuden  halv- 
delen af  hans  besiddelser.  Med  Kristine  af  Hessen  blev 
han  stamfader  til  det  senere  Holsten-Gottorpske  hus. 

Adolf,  hertug  af  Nassau,  storhertug  af  Luxembourg 
(1817 — 1905),  blev  efler  faderen,  hertug  Wilhelm,  hertug 
af  N.  1839,  sluttede  sig  1866  til  Østerrige,  hvorfor  preus- 
seme  afsatte  ham;  1867  fik  han  eftcr  overenskomst 
med  regjeringen  i  Berlin  nogle  godser  og  sin  private 
formue  tilbage.  1890  tiltraadte  han  ved  Wilhelm  HI  af 
Hollands  død  regjeringen  i  Luxembourg. 

Adolf  I — VIIJL  grever  af  Holsten,  se  Holsten. 

Adolf  Fredrik,  konge  af  Sverige  (1710—71)  søn  af 
Kristian  August  af  Holsten-Gottorp,  blev  1727  biskop  i 
Lubeck  og  1743  svensk  tronfølger.  1751  besteg  han 
tronen.  Hans  regjering  er  især  mindeværdig  ved  de  ud- 
prægede  partistridigheder  mellem  « hatterne ">  og  «huerne^, 
som  reducerede  A.  F.  til  en  skyggekonge,  et  forhold,  som 
hans  ærgjerrige  dronning  Louise  Ulrikke  af  Preussen, 
en  søster  af  Fredrik  H,  særlig  led  under. 

Adolphus,  Iver  Pedersen  (1620—65),  f.  i  Bergen, 
«jn  afdr.  Peder  Alfsen,  studerede  i  Leiden,  hvor  han 
forfattede  en  meget  benyttet  lærebog  i  retorik.  Han 
blev  sogneprest  i  Fron  og  tog  magistergraden  i  Kbh.  1649. 
Mag.  A.  var  en  begavet,  men  stridbar  mand.  Han  har 
foranlediget  optagelsen  af  Lesje  jernverk. 

Adona'1  (hebr.),  d.  e.  min  herre.  En  i  det  gamle  testa- 
mente ofte  anvendt  benævnelse  for  Gud,  hvis  hellige 
navn  fJahve)  jødeme  ikke  turde  bruge,  hvorfor  de  er- 
stattede det  med  ordet  Adonai. 

Adoillja,  broder  af  Salomo,  søgte  at  blive  konge  istedet- 
for  den  dertil  udseede  Salomo,  som  derfor  i  største  hast 
udraabtes  til  konge.  Efter  Davids  død  blev  A.,  paa 
grund  af  fornyet  forsøg  i  samme  retning,  dræbt  af  Salomo. 

Adonis  (græ.  mj^tol.)  var  en  skjøn  ung  mand,  f.  paa 
Kypros,  søn  af  Kin3nras  og  Matharme.  Han  elskedes  af 
Afrodite,  men  kun  kort  nød  de  sin  lykke;  A.  blev  dræbt 
paa  jagten  af  et  vildsvin  (andre  beretter,  at  Ares  sønder- 
rev ham,  drevet  af  skinsyge).  Af  hans  blod  fremsprang 
anemoner.  I  underverdenen  blev  han  elsket  af  Perse- 
fone;  men  Zeus  bestemte,  at  han  en  del  af  aaret  skulde 
faa   lov  til  at  færdes  paa  jorden  sammen  med  Afrodite. 

Adonis,  planteslegt  af  ranunculaceernes  familie,  hvoraf 
ctpar  arter  paa  grund  af  sine  store,  vakre  blomster  dyrkes 
hos  os,  saaledes  den  gulblomstrede  a.  vernalia  og  a. 
aulumnaliSf  der  har  røde  blomster.  Ingen  art  er  vildt- 
^oksende  i  vort  land. 

Adonisk  vers,  vers  bestaaende  af  en  daktyl  og  en 
trochæ  eller  spondé  ( — ^^v-^ — v^):  «Kommer  med  Flora». 


Adonl%  kem.  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og  sur- 
stof  (C5H7(OH),^),  er  en  pentavalent  alkohol,  som  findes 
i  adonis  vernaiis  og  kan  fremstilles  kunstig  ved  hyd- 
rering  af  pentosen  ribose.  Far\'eløst,  krystallinsk  legeme. 

Adoptianfsme,  kristologisk  vranglære  i  8  aarh., 
navnlig  fremført  af  de  spanske  biskoper  Elipandus  af 
Toledo  og  Felix  af  Urgel,  der  lærte,  at  Kristus  efter  sin 
guddomsnatur  er  faderens  enbaarne,  men  efter  sin 
menneskenatur  Guds  adoptivsøn. 

Adoption,  antagelse  i  barns  sted  (adoptere).  A. 
i  teknisk  forstand  er  ukjendt  i  norsk  ret;  men  dom- 
stolene har  i  enkelte  tilfælde  afgjort  at  forældre  ikke 
kan  forlange  tilbage  et  barn,  som  de  har  overlad t  andre, 
der  har  antaget  det  i  barns  sted.  Dog  tvilsomt,  i  hvilken 
udstrækning  en  saadan  aflale  er  bindende.  Antagelse  i 
barns  sted  medfører  efter  norsk  ret  ingen  retsvirkninger 
i  arveretlig  eller  familieretlig  henseende,  ligesaalidt  som 
adoptivbarnet  har  ret  til  at  antage  adoptivforældrenes 
navn.  Alene  i  strafTeretlig  og  straffeprocessuel  henseende 
gjælder  om  fosterbørn  visse  særregler  (S.  L.  §  199,  nr.  3; 
S.  P.  L.  §§  66  og  176). 

Adoucére,  adoucéring,  en  delvis  afkulning  af 
jern  ved  langsom  glødning,  især  under  tilstedeværelse 
af  surstof  holdige  stoffe,  saasom  zinkoksyd  og  rødjernsten. 
Raastoffet  er  hvidt  støbejem  med  3  til  3Vs  pct.  kulstof. 
Produktet  kaldes  smed  bart  støbejern  (eng.  maileable 
tron)  og  udmerker  sig  fremfor  alm.  støbegods  ved  sin 
større  seighed.  Processen,  som  varer  ca.  5  døgn,  anven- 
des især  paa  mindre  masseartikler,  saasom  beslag,  nøg- 
ler  o.  s.  v. 

Adoiir  [adlir],  elv  i  det  sydvestlige  Frankrig,  ud- 
springer  paa  Tourmalet  (2  122  m.)  i  Pyrenæerne,  løber 
gjennem  Campandalen  og  falder  nedenfor  Bayonne  i  den 
Biskaiske  bugt.    Længdc  335  km.,  hvoraf  127  km.  seilbar. 

Adova  (Adua),  Abessinien,  hovedstad  i  Tigré.  3  000 
indb.  Gammel  kroningsstad.  Her  led  den  italienske  hær 
et  tilintetgjørende  nederlag  V"  1896. 

Ado'xa,  se  Desmcrurt. 

Ad  perpe'tuani  memoriam  (lat.),  til  evigt  minde. 

Ad  pl'a8  cau^sas  (el.  ad  piosusus)  ;^lat.),  i  velgjø- 
rende øiemed. 

Adra,  kystby  i  den  spanske  provins  Almeria  (Anda- 
lusien),  45  km.  vest  for  Almeria.  11000  indb.  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Barcelona. 

Adramyttion,  se  Ed  rem  id. 

Adrar-Tmarr,  se  Aderér. 

Adrastefa  (græ.  mytol.),  gudinde,  oprindellg  dyrket 
i  Lilleasien;  ogsaa  tilnavn  for  Nemesis  (s.  d.). 

Adra'st08,  i  de  græske  sagn  konge  i  Argos.  Hos  ham 
søgte  to  landflygtige,  Polyneikes  og  Tydeus  (s.  d.),  be- 
skyttelse; han  modtog  dem  vel  og  gav  dem  sine  døtre 
tilegte.  For  at  føre  Polyneikes  tilbage  til  Thcben  sam- 
lede han  en  stor  hær,  der  førtes  af  7  helte  («de  7's  tog»); 
men  de  6  faldt,  A.  alene  undkom.  10  aar  senere  erob- 
rede han  med  de  faldnes  sønner  («Epigonerne»)  Theben. 
Han  dyrkedes  som  heros  flere  steder  i  Grækenland. 

Ad  rem  (lat.),   hørende  til  sagen.     Ogsaa:    Til  sagen! 

Adrenalin,  et  meget  sterkt  virkende  stof,  som  faaes 
ved  præparation  af  binyrer  hos  dyr.  Anvendes  ved 
Addisons  sygdom.  Ved  udvendig  brug  eller  ved  ind- 
sprøitning  under  hud-  og   slimhinde  har  det  en  meget 


adnlteration  <e)  forfalskning. 
adnltére  (f)  m.  adnltery  @ 
tior.  tfHmknlmhwntL 
adnltére  Qj  m,  adnlterer  @ 

ImrkarL 
adnlteress  ^  bore.  horkvinde. 
adaltérin  (^'bore-:  uegte. 
adaltérla«r  (f)  forfalske. 
adaltaess  (f)  Tokaenhed. 
JMlambrmte  ^  skitaere. 


adastlon  (e)  og  (r)  f,  forbræn- 
delse:  hetiendelse. 
,  advance  (v^  ft«mryknlng.  nær- 
melse ;  fk*emskridt,  forftvmmelse ; 
foraknd ;  for^eneste ;  (vb)  hevR>ge  (el. 
føre)  frem,  ftvmsiftte ;  (for) fremme; 
loegge  ud;  gaa  (el.  rykke)  frem; 
gjøre  fremgang;  b]l\'e  forfremmet. 
advanceguard  (g)  avantgarde, 
fortrop. 


advancement  f^  fremrykken; 
forfremmelse,  forskud. 

advantage  (c^  fordel;  fortrin, 
ovcrvegt.     Vb.  gavne.  opl\fa?lpe. 

advantageous  ^^^  fordeiagtig. 

advare  —  (i;  wamen  —  y.  cau- 
tlon,  wam;  forewam;  admonish; 
put  on  his  guard  —  (f;  avertir, 
preven  ir;  admoncster. 


advarte!  —  ®  Wamung  f  — 
e)  caution.  waming;  admonition 
—  '/;  avertissement  m,  avis  m; 
admonition  f. 

advenir:?}  ske,  indtræffe,  hænde; 
komme  (til). 

advent  —  0  Advent  m  —  © 
advent  —   f^  aven t  ni. 

adventitioat  ,e)  tilfældig. 

adventure  ©  bitendcise:  træf; 


91 


adventurer— advokat 

kraftig  blodstilleiidc  virkning,  idet  det  virker  sterkt  sam- 
mentrækkende  paa  blodkarrene,  hvorfor  det  anvendes 
ved  operationer,  i  regelen  sammen  med  bedøvende  mid- 
ler f.  eks.  Kokain. 

Adressa' nty  afsender,  adressat,  modtager. 
Adresse,  l.  Oplysning  om,  hvor  en  person  kan  fin- 
des,  hans  navn  og  opholdssted.  2.  Skrift,  der  udtaler 
fleres  ønske,  til  en  myndighed  eller  person.  3. 
A.  benyttes  i  statsretten  hovedsagelig  om  uational- 
forsamlingers  henvendelser  til  statsoverhovedet.  I  norsk 
politisk  historie  har  man  i  unionstiden  med  Sverige  en 
rækkc  eksempler  paa  adresser  af  politisk  indhold  til 
unionskongen ;  navnlig  merkes  blandt  disse  stortingets 
enstemmige  adresse  af  23  april  1860,  der  indeholder  en 
bestemt  protest  mod  de  svenske  stænders  paastande  og 
optrseden  i  statholdersagen.  —  Adressedebat,  debat, 
som  regelmæssig  finder  sted  i  det  engelske  parlament  an- 
gaaende  svar  paa  trontalen,  og  hvorunder  de  forskjellige 
partier  redegjør  for  sin  stilling  til  aktuelle  politiske 
spørsmaal.  I  Norge  opslaaes  trontalen  til  behandling  i 
stortinget,  men  da  i  almindelighed  intet  svar  gives  paa 
denne,  benyttes  ikke  udtrjkkct  adressedebat  om  denne 
forhandling. 

Adresseavisen  el.  «Kjøbenhavns  adresseeomptoirs 
etterretninger»  blev  grundlagt  1749  som  organ  for  et  i 
1706  oprettet  «adressekontor»,  der  foruden  at  give  tjeneste- 
søgende  anvisning  paa  pladse,  formidle  udleie  af  værelser 
o.  1.  gav  sig  af  med  kommissionsforretninger  af  forskjellig 
art.  «Adresseavis»  har  ogsaa  i  Norge  været  titelen  paa 
mange  blad  foretagender,  hvoraf  enkelte  stod  i  forbindelse 
med  et  «adressekontor»,  f.  eks.  «Efterretninger  fra  ,Adresse- 
contoiret  i  Bergen  i  Norge*»,  som  beg^^ndte  at  udkomme  i 
1765  og  ved  kgl.  bevilling  af  13  juli  1792  opnaaede  et 
reelt,  arveligt  monopol  paa  at  optage  bekjendtgjørelser 
inden  byens  omraade  (ophævet  1863).  I  Trondhjem 
havdc  raadmand  M.  Nissen  allerede  ved  kgl.  bevilling 
af  11  juni  1783  erholdt  en  lignende  eneret  for  sine  i 
1767  grundlagte  «Efterretninger».  Den  indløstes  i  1876. 
Adressebo|[,  a. -kalender,  giver  oplysning  om 
beboernes  stilling  og  bopæl,  offentlige  institutioner  o.  s.  v. 
i  en  by  eller  landsdel. 

Adressebrev  el.  følgeseddel,  en  konvolut  eller  en 
seddel,  der  følger  med  en  vareforsendelse  og  opl3'ser  om 
forsendelsens  art,  kolliernes  merke  og  antal,  afsenderens 
og  mod  tagerens  navn  og  adresse  samt  afsendelsens  datum. 
Adrla,  by  i  den  ital.  provins  Rovigo  (Venezien),  ca. 
20  km.  fra  det  Adriatiske  hav,  som  i  romertiden  gik 
hidop.     16  000  indb. 

Adrlaenssen    [-ansen],    Ale. \ ander    (1587—1661), 
flamsk   maler.      Hans  elegant   udførte    «frokostbilleder», 
som   et  stilleben  dengang  kaldtes,   skabte   ham  stor  be- 
rømmelse.    (1  billede  i  Kunstmuseet,  Kra.) 
Adrian,  se  Hadrian. 

Adrian  [édrisnjy  by  i  Michigan  i  Nordamertka,  60  km. 
vest  for  Eriesjøen.     10  000  indb. 

Adrianopel  (tyrk.  Edirne,  bulgar.  Odrin),  tyrk.  vilajet 
(Kumelien,  Trakien),  38  400  km«.  1  200  000  indb.  (deraf 
250  000  muh.  tyrker,  370  000  ortodokse  og  115  000  muh. 
bulgarere,  220  000  ortod.  græker).  Vilajctets  hovedstad  af 
samme  navn,  ved  sammenløbet  af  den  seilbare  Maritsa 
og   Tundsja,    81  000    indb.      Hovedmarked    for   Trakien. 


Adressa^nt— Ad8crip'tU8  glébæ 


92 


'  Teppe-,  saffian-  og  rosenoljefabriker.  A.  er  opbygget 
af  romerkeiseren  Hadrian  (derfor  Hadrianopolis)  paa 
ruineme  af  det  tråk.  Uskamada,  som  et  jordskjælv  havde 
ødelagt.  Var  de  osmanniske  tyrkers  residensstad  allerede 
100  aar  før  Konstantinopels  erobring.  Har  derfor  mange 
prægtige  bygverker.  I  den  nyeste  tids  krige  et  par  gange 
erobret  af  russerne.  Ved  fredslutningen  i  A.  1829  aner- 
kjendte  T^Tkiet  Græken lands  uafhængighed. 

Adrlanopelrødt,  se  Tyrklskrødt. 

Adriaterhavet,  den  store  bugt,  der  fra  Middelhavet 
(det  Joniske  hav)  skjærer  sig  op  mellem  Apenniner-  og 
Balkanhalvøen.  Forbindelsen  med  Middelhavet  dannes 
af  strædet  ved  Otranto.  Bugten  strækker  sig  i  retning 
fra  sydøst  mod  nordvest  i  en  længde  af  730  km.,  med 
en  bredde  af  120 — 180  km.;  Fladeindholdet  anslaaes  til 
130  000  km.'  Dens  nordlige  del  danner  bugteme  ved 
Venezia,  Triest  og  Fiume  (Quamero).  Dybden  er  høist 
forskjellig;  medens  den  i  Veneziabugten  kun  er  15 — 3S 
m.,  er  den  mellem  Brindisi  og  Ragusa  1590  m.  Ebbe 
og  flod  er  ringe.  De  farligste  vinde  er  Boraen  (nordøst- 
stormen)  og  Scirokkoen.  Bugtens  vestside  (den  itali- 
enske kyst)  er  flad  og  ensformig,  hvorimod  østsiden  er 
vildt  forreven,  steil  og  klippeagtig,  samt  kranset  af  en 
mængde  klippeøer  og  skjær.  De  vigtigste  tilløb  er  Po 
og  Adige  (Etsch)  (fra  Alperne)  foruden  talrige  smaa  kyst- 
elve  fra  Apenninerne,  de  Dinariske  alper  etc.  Kystbyer: 
Venezia,  Ancona,  Rimini,  Brindisi,  Manfredonia,  Barletta,. 
Bari  paa  den  ital.  kyst;  Triest,  Fiume,  Spalato,  Pola» 
Zara,  Ragusa  paa  østkysten.  Fra  Triest  og  Brindisi  gaar 
daglig  dampskibe  til  Levangen  og  Suezkanalen.  Fiskeriet 
er  betydeligt,  særlig  af  tunfisk,  sardiner,  makrel,  aal, 
sverdfisk,  hai,  hummer  og  østers;  paa  den  dalmatiske 
kyst  og.saa  koraller  og  badesvampe. 

Adriene,  se  Andrienne. 

A  drittlira  (ital.),  umiddelbart,  ligetil,  uden  omvei 
eller  benyttelse  af  mellemmand;  ved  vareforsendelser : 
uden  omladning  eller  benyttelse  af  speditør  (direkte); 
ved  modveksler  (rekambio):  trukne  umiddelbart  af  ud- 
stederen  paa  betaleren,  ingen  kommissionstratte  eller 
domicilveksel  for  at  undgaa  omkostninger. 

Adrsnalin,  se  Adrenalin. 

Adrst  (behændig,  flink)  er  gjennem  tysk  laant  fra 
fransk  adroit  (ældre  adrait). 

Adschanta  (Adjunta),  landsby  i  Haidarabad  (Ostindien\ 
nord  for  Ellora,  med  24  klostre  og  5  buddhatempler,. 
udhugget  i  klippevægge. 

AdSchmir  (eng.  skrivemaade  Ajmere),  distrikt  (under 
en  «chief  commissioner»)  i  Forindien  (Ajmere  Merwasa), 
erobredes  1 820  af  englænderne.  7000  km.*  med  ca.  *  » 
mill.  indb.  (overveiende  hinduer).  Klimatet  er  sundt, 
men  tørt,  og  jordbunden  er  kun  frugtbar  ved  kunstig^ 
vånding,  hvorfor  landbruget  ikke  er  videre  udviklet,  og 
da  handel  og  industri  ligger  nede,  indtræder  der  ofte 
hungersnød.  Fra  hovedstaden  af  samme  navn  (74  OOO 
indb.)  drives  handel  med  bomuld.  Her  findes  flere,  nu 
forfaldne  paladser,  talrige  moskeer  og  hindutempler; 
særlig  merkeligt  er  det  i  arkitektonisk  henseende  præg- 
tige Scths  palads.  4  km.  vest  for  byen  ligger  hindu- 
templet Pokliar,  et  sterkt  besøgt  valfartssted. 

Adscrip^tus  glébæ  (lat.),  bunden  til  jorden,  d.  e. 
stavnsbunden. 


cventjT:  vovestykke;  varer,  sendt 
pna  egen  resiko. 

adventurer  ^  vovchals ;  even- 
tyrer. 

adventurousic  ror\-oven ;  vove- 
lig, eventvrllg. 

adverb  (c-,  adverbe  (r  m.  ad- 
verb lu  m. 

adversary  («•.  adveraalre  ii; 
m,  modstantler,  modpnrt. 


^  adversatlf  (r\    adveraative 

(c'  Inntegnende  en  modsætning. 
~  adverse  (ei  &  ^;  modsut ;  ugun- 
stig. 
adversité  (r<  r,  adveralty  c 

inodgang. 
I        advert  (e)     henvende    opnicrk- 
somheden. 
advertenoy     ,e'    opmcrksom- 

tied. 


advertlse  ©  underrette;  aver- 
tere. 

advertleement  ©  underret-« 
ning.  bekjendtgjnrelse. 

advertlser  ^.e^  avertlssements- 
tldende. 

ad  vice  'ei  mad;  enerretning; 
overlapg:  advis. 

advisable  ,e   randelig. 

adviae    ^^i    raade;     underrette; 


avisere;  o\'erveic.  well  advUed 
;ei  vel  bettenkt.  «dvisedly  e,  med 
overlu>g,  med  vel  bcrand  hu. 

advocacy  fei  forsvar. 

advocate  ^)  forsvarer.  Yb.  for- 
svare. 

advokat  —  (F)  .Advokat  m.  An> 
"walt  m  —  ^)  lawyer:  banistor. 
solicllor;  proctor;  (flg.)  nd\'ocater 
serjeant  (at  law)  —  (f-  «^"ocat  ni. 


93 


Adser-A.  E.  1. 0.  U. 


94 


advokatnr— afbe«tille 


Ingen 


Adser,  se  Asser. 

Adsorptldn  kaldes  i  fysiken  fortietning  af  gasarter 
paa  overfladen  af  faste  legemer.  Adsorpt ionen  er  særlig 
stor  ved  porøse  kul.  1  volum  buksbomkul  adsorberer 
90  vol.  ammoniak,  35  vol.  kulsyre,  9  vol.  surstof  o.  s.  v. 
Smlg.  Moserske  dugbilleder. 

Adspersdrinm  (lat.,  af  adspergere,  bestænke),  vie- 
vandskar. 

Adstlingere  (lat.\  sammentrække.  Adstringentia, 
lægemidler,  som  virker  sammentrækkende  eller  sammen- 
snerpende  paa  legemets  væv.  Virkningen  beror  paa,  at 
de  danner  uopløselige  forbindelser  med  eggehvide.  An- 
vendes ved  slimhindebetaendelser(halskatarrh,diarrhoe)og 
til  at  stanse  blødning.  Almindeligst  brugte  er  garve- 
syre  og  forskjellige  metalsalte  som  alun,  sølvnitrat, 
jemsalte. 

Ad  sii'mman  (lat.),  1  det  hele,  i  hovedsagen. 

Ad  tempus  (lat.),  for  en  tid,  midlertidig. 

Ad  tu^rpia  nemo  obligåtur,   lat.  ordsprog: 
er  forpKgtet  til  at  gjøre,  hvad  der  er  skjamdigt. 

Adua,  se  Adova. 

Aducere,  se  Adoucere. 

A  due  (ital.),  å  deux  (fr.),  for  to.  A.  d.  voci,  for  to 
stemmer,  a.  d.  massi  (fr.  å  deux  mains),  tohændigt, 
a.  d.  co  r  de,  dobbelttoner,  som  ikke  fordeles  paa  flere 
spillere,  men  udføres  lige  af  hvert  instrument. 

Adula  Alper,  se  Centralalper. 

Adulår,  en  farveløs,  gjennemsigtig  feldspat,  som  især 
forekommer  i  Alpeme. 

Adulis,  nu  Zula,  i  italiensk  Eritrea,  50  km.  syd  for 
Massaua,  var  i  Ptolemæernes  tid  en  blomstrende  græsk 
havnestad  ved  det  Røde  hav. 

Adullam,  by  i  Juda.  I  A.s  hule  søgte  David  tilflugt, 
da  han  blev  forfulgt  af  Saul. 

Adu'lter  (lat.),  horkarl;  ad  ul  ter  e,  hore,  forfalske; 
adulteration,  forfalskning,  især  af  mynter;  adul- 
térium,  egteskabsbrud. 

Adoma-Oschebo,  bantustamme  ved  Ogove  i  fransk 
Kongo. 

Ad  ondas  (lat),  egt.  i  bølgeme.  Ga  a  a.  u.,  gaa  til- 
(grande. 

A  dur.  se  Toneart. 

Adustldn  (lat.),  l.  Brænden,  ætsning.  2.  Brandsaar. 
3.  Udbrænding  af  saar. 

Ad  nsum  (lat.),  til  brug,  til  nytte. 

Ad  usos  pa'blicos  (lat.),  til  offentligt  brug. 

Ad  valorem  (lat),  efter  værdien ;  t  o  1  d  a  d.  v.,  værditold. 

Advarsel,  anvendes  i  norsk  strafferet  dels  ved  unge 
personers  domfældelse  til  betinget  straf  (S.  L.  §  54)  og  i 
praksis  ved  undladelse  af  paatale  efter  S.  P.  L.  §  85; 
dels  er  forudgaaende  a.  en  betingelse  for,  at  straf  over- 
hovedet  kan  anvendes,  f.  eks.  ved  konkubinat  (S.  L.  §  379), 
\ed  straf  for  skoleforseelser  o.  fl. 

Adve^nt  (d.  e.  komme,  herrens  k.).  Tiden  fra  kirke- 
aarets  begyndelse  til  jul  er  siden  6  aarh,  blevet  fefret 
M>m  en  beredelsestid  til  julefesten.  Hos  os  er  a.s-tiden 
de  4  forud  for  julen  gaaende  uger. 

Advent  Bay  fæ'dvent  bé],  havn  paa  Spitsbergen  (Vest- 
^pitAbergen,   hovedøen),  paa  sydsiden  af  Isfjorden. 

Adventi^Ster  er  navnet  paa  flere  beslegtede  sekter 
af  nyere  oprindelse.     Eiendommeligt  for  dem  er  haabet 


om  herrens  nære  gjenkomst.  Ofte  helligholdes  sabbaten 
(lørdagen)  istedetfor  søndagen.  De  benegter,  at  sjælen  af 
naturen  er  udødelig.  Ved  sin  gjenkomst  vil  Kristus  først 
opvække  de  troende  (den  første  opstandelse).  Disse  skal 
derefter  herske  i  1000  aar  med  ham.  Demæst  opvækkes 
de  vantro  (den  anden  opstandelse),  som  vil  gaa  til  grunde 
i  den  ild,  som  fortærer  jorden.  Herefter  kommer  deu 
nye  jord  med  saligheden. 

Adventfv-k n o p,  -rod,  se  Bi  knop,  Birod. 

Adve'rbluni,  biord,  se  Ordklasser. 

Adve'rs  kaldes  forsiden  af  en  mynt  el.  medalje,, 
modsat  revers  (bagsiden).     Se  Mynt 

Adversa  fortuna  (lat.),  modgang,  ulakke. 

Adversåria  (lat.),  egentl.  kladdebog,  hyppigst  kladde- 
bogen  til  den  egentlige  regnskabsbog.  Hos  moderne 
latinister:  «spredte  bemerkninger»  (under  læsning),  oftere 
som  bogtitel. 

Advis  (fr.  avis,  ital.  aviso),  efterretning,  underretning,, 
melding  til  mod  tageren  om  varers  og  penges  afsendelse. 
Ifølge  advis  i  en  trukken  veksel  betyder,  at  udstede- 
ren  agter  at  give  vekselbetaleren  skriftlig  underretning 
i  et  saakaldt  advisbrev  om  vekselens  udstedelse.  U  d  e  n 
advis  skrives  i  indenbys  tratter,  som  forfalder  paa  ud- 
stedelsesstedet,  eller  i  tratter  paa  smaa  beløb.  De  første 
adviseres  mundtlig,  de  sidste  slet  ikke. 

Advocates*  llbrary  [æ'dvokéts  Iaibr9ri],  Edinburgh, 
stiftet  1682  og  nu  Skotlands  største  bibliotek.  Talte  i 
1903  omtr.  490  000  bind.  Eier  en  interessant  samling 
skotske  manuskripter. 

Advocåtus  Dei,  adv.  D ! a' b o  1  i,  Guds  advokat  djæ- 
velens  adv.,  er  benævnelser  hentet  fra  romerkirkens 
helgenkanonisationer,  der  er  ordnet  som  en  proces. 
Adv.  Diaboli  anfører  aU,  hvad  der  taler  mod,  adv.  Dei 
alt,  hvad  der  taler  for  angjældendes  ophøielse. 

Advocåtus  eccléslæ,  kirkefoged  eller  kirkeverge» 
betegner  i  middelalderen  en  verdslig  embedsmand,  som 
havde  det  hverv  at  varetage  kirkens  økonomiske  interesser. 

Advokat,  høiesteretsadvokat,  er  i  Norge  titelen  for 
de  sagførere,  der  er  autoriserede  af  justisdepartementet 
til  at  udføre  sager  for  høiesteret.  En  a.  kan  dog  kun 
procedere  for  høiesteret,  ifald  han  bor  i  eller  ved  Kri- 
stiania. Betingelserne  for  at  blive  advokat  er  laud  til 
juridisk  embedseksamen,  myndighed,  vidnesbyrd  om  ret- 
skafTen  vandel  og  3  aars  virksomhed  i  visse  stillinger,, 
samt  demæst  at  vedkommende  tager  advokaturen, 
d.  e.  paa  en  maade,  der  af  høiesteret  flndes  tilfredsstil- 
lende, udfører  4  sager  for  høiesteret. 

Adyton,  se  A  ba  ton. 

Adækvat  (lat.),  nøle  overensstemmende  med,  aldele& 
tilsvarende. 

Ae  .  •  •  Artikler,  som  ikke  flndes  her,  maa  søges. 
under  Æ  . . . 

Aédon  (græ.  «nattergal»)»  datter  af  Pandareos,  gia 
med  Zethos;  hun  dræbte  ved  en  feiltagelse  sin  egen 
søn  Itys  (el.  Itylos).  Da  hun  sørgede  inderlig  der- 
over, forvandlede  guderne  hende  af  medlidenhed  til  en 
nattergal. 

A.  E.  O.,  d.  e.  Allgemeine  Elektricitåts-Gesellschaa 
(s,  d.). 

A.  E.  1.  O.  U.,  forkortelse  for  *Austriæ  est  imperium 
orbis  universiij  d.  e.  Osterriges  er  herredømmet  over  hele 


advokatar  —  ø  Advokatur  f. 
AtmalUchAfl  f  —  ^  ad^t-oaitcslilp ; 
HJTtxacy:  Mfjeantahip:  the  bar  — 
r  profemloo  {r'd'avocat ;  barreau  m. 

advowee  ^'  kiriwpatron,  kalds- 

advowaon  ®  kaldsret. 

aérage  (f)  m,  aératlon  (?;  f. 
JaflefM  iadvirfcnlng.  (ud}Iuftning, 
v^entilation. 


aérer  (r)  udlufte. 

aerial  (e)  lud-:  høllUftgende; 
æterisk. 

aérlen  (f>  lufUtf. 

aérifére  t)  luftforendc. 

aériflcatlon  (t  r.  ror>andiing 
til  lun. 

aerifbrm  ig.  aérifbrme  cC 
Innrormig. 

aéorolithe  ^  m.  meteonten. 


aeronaut  (e),  aéronaate  >t;  m. 

laHaklpper. 

^  aeronautlcsi.t^.aéronautique 

(D  r,  lufliikipperkiinst. 

af  —  T)  von :  aus  —  o^  of ;  from ; 
off  -  (f/de.  af  Og  til  '(j  dann 
und  wann.  mitunter  -  *•'  now  nnd 
then,  Ofxasionally  -  X  ^^  temps 
&  autre. 

afkr  (e)  Qcmt. 


afart  -  (t)  Abart  f  -  @  varlet y 

—  ('r  varieté  f. 

afbarke,  af bsBrke  —  ^  ob~ 

rinden,  cntrinden  --  v^.  bark,  strii> 
the  bark  from  —  i?'  écorcer. 

afbeite  —  (t)  abgrasen.  abwel- 
den  —  v?^  graie  off  —  (f  brou- 
ler. 

af  bestille  -  X  abbestellen,  ab- 
sagen,     Gegenbcfehl    geben    —    (e) 


95 


afbettilling-afblade 

verden;  opløses  ogsaa:  ^Austria  erit  in  orbe  ultima^,  d.  e. 
Østerrige  vil  staa  til  verdens  ende. 

Aelst  [alst],  W  i  I  lem  van  (1620—79),  hoU.  maler. 
Hans  udmerkede  stillebens-billeder  fik  ved  hans  mange 
ophold  i  udlandet  europæisk  berømmelse.  Hans  bedste 
arbeider  kjendetegnes  af  en  fin  graa  kolorit. 

Aelst  el.  A  al  st  [åhij  (fr.  Alost).  1.  by  i  Belgien, 
Østflandern,  ved  elven  Dender,  midt  imellem  Brflssel  og 
Gent,  29  000  indb.  Fordum  hovedstad  i  østerrigsk  Flan- 
dern, med  Europas  ældste  klokkespil  i  sin  St.  Martins- 
kirke  og  med  billedstøtte  af  den  her  begravne  Thierry 
Martens,  som  1473  bragte  bogtrykkerkunsten  til  Neder- 
landene.  2.  liden  by  i  Nederlandene,  ved  Maas,  kort 
ovenfor  dens  sammenløb  med  Waal. 

Aér  (græ.  og  lat.),  luft,  atmosfærisk  luft;  forekommer 
ofte  i  sammensætning:  f.  eks.  aérobat,  aérodyna- 
mik,   aéromekanik   o.  s.  v. 

Aérenkytn,  se  Luftvæv. 

Aéliånere,  tilhængere  af  AérTus,  oldkirkelig  sckt- 
stifter  i  4  aarh.  Han  benegtedc  forskjellen  mellem  bi- 
skop og  prest  og  forkastede  forbønnen  for  døde  og  den 
kirkelig    anordnede   faste,    men    var   iøvrigt  ivrig  asket. 

Aérobåt  (græ.),  luftvandrer,  linedanser,  en  der  bygger 
luftkasteller. 

Aerobe  kaldes  de  mikrober,  der  kun  kan  leve  og 
udvikle  sig  ved  tilgang  af  frit  surstof.  I  modsætning 
til  disse  kan  de  anaérobe  mikrober  kun  leve  og  udvikle 
sig  under  forhold,  hvor  frit  surstof  ikke  eller  kun  i 
ganske  smaa  mængder  er  tilstede.  Mellem  disse  to 
hovedgrupper  findes  talrige  overgangsformer,  idet  de  fleste 
bakterier  kan  leve  under  begge  betingelser,  dog  saaledes, 
ai  nogle  trives  bedst  ved  surstofti Igang  andre  uden  saadan. 

Aérobotnber  (lufttorpedoer),  med  sprængladning  el. 
brandsats  fyldte  bomber,  der  pr.  hallon  kastes  ned  over 
fiendtlige  stillinger,  beleirede  byer  o.  1. 

Aérodynamik  er  den  del  af  hydrodynamiken,  hvor 
dennes  love  bringes  til  anvendelse  paa  luftformigc  legemer. 
Tidligere  betegnede  a.  specielt  læren  om  fænomener  i 
luft,  som  bevæges,  i  modsætning  til  aOrostatik,  som  om- 
handlede luftens  ligcvegt.  Men  i  den  senere  tid  regnes 
aérostatiken  som  et  afsnit  under  a.  omfattende  det  speci- 
«lle  tilfælde,  at  luftdelenes  hastighed  er  nul.  I^raktisk 
a.  behandler  konstruktion  af  vindmøllevinger,  seil.  drager, 
faldskjerme,  fl\'\'emaskiner,  vindmotorcr,  fuglenes  flugt, 
projektilers  modstand  i  luften  o,  s.  v. 

Aérofon,  et  af  Edison  opfundet  instrument,  der  skal 
kunne  forsterke  den  menneskelige  stemme. 

AérokHnoskop)  et  apparat,  som  benyttes  af  det 
hollandske  meteorologiske  institut  for  at  signalisere  til 
rsjømænd  og  andre,  hvorledes  lufttr>'kket  er  fordelt.  Det 
hestaar  af  en  lodret  staaende  mast  med  en  bevægclig 
tverstang  og  opstilles  i  havncstæderne.  Apparatet  er 
bragt  i  anvendelse  af  Buys-Ballot,  som  ogsaa  har  fundct 
den  vindlov,  ved  hvis  hjælp  man  af  lufttrykkets  fordeling 
kan  forudsige  vindens  retning. 

Aéroli%  se  M  e  t  e  o  r  s  t  e  n. 

Aéromekanik,  d.  s.  s.  Aérodynamik. 

Aérometrf,  maaling  af  luftens  fysiske  egenskaber  og 
•dens  mekaniske  virkninger. 

Aéronåu't  (græ.),  luftskipper,  Aeronaut ik,  læren 
•om  luftscilads  og  flyvemaskiner,  se  Luf tbaUoner. 


Aelst— Afasi 


96 


Aéronautlske  observatorier,  i  de  sidste  snes  aar 
oprettet  paa  enkelte  steder,  arbeider  med  undersøgelse 
af  atmosfæren  i  høiden  ved  instrumenter,  som  fæstes  til 
drager  og  luftballoner.  Mest  bekjcndt  er  obser\'atorierne 
i  Blue  Hill  ved  Boston,  i  Trappes  nær  Paris  og  i  Tegel 
nær  Berlin.  I  1902  oprettedes  et  kortvarigt,  men  rigt 
udstyret  a.  o.  paa  Hald  i  Jylland  under  ledelse  af  fransk- 
manden  Teisserenc  de  Bort  og  med  tilskud  af  franske, 
danske  og  svenske  midler. 

Aéropiane,  se  Flyvemaskiner. 

Aérostat.  d.  s.  s.  luftballon. 

Aérostati'k,  læren  om  de  mekaniske  love  for  luft, 
som  ikke  er  i  bevægelse.  Lufttrykket  maales  med  baro- 
meter eller  manometer,  naar  luften  er  i  ro.  For  en 
given  mængde  af  en  luftart  gjælder,  naar  temperaturen 
er  konstant,  Boyle-Mariottes  lov:  trykket  staar  i  omvendt 
forhold  til  volumet.  I  atmosfæren  skyldes  lufttrj^kket  i 
ethvert  punkt  vegten  af  den  luft,  som  ligger  høiere;  det 
maa  derfor  aftage,  eftersom  høiden  over  Jorden  tiltager 
(barometrisk  høidemaaling).  Paa  aérostatiske  love  beror 
virkningen  af  apparater  som  hævert,  sugepumpe,  luft- 
pumpe (for  tryk  og  sugning),  flere  kviksølvluflpumper. 
luftballon  o.  s.  v. 

Aérostatlsk  presse  (Romershausens  luftpresse),  et 
apparat  til  ekstrahering  af  farvetræ,  planter  o.  1.,  hestaar 
af  et  kar  med  dobbelt  hund,  i  hvilket  rummet  under 
materialet,  som  skal  ekstraheres,  gjøres  lufttomt,  saa  at 
ekstraheringen  sker  ved  det  atmosfæriske  tryk. 

Aerschot  [dr-],  by  i  Belgien,  Brabant,  ved  elven 
Demer,  15  km.  nø.  f.  Lowen.  7  000  indb.  Vigtigt  jern- 
banekr>'ds. 

Aertsen  [drtsen],  Pi  eter  (1507—73),  holl.  maler. 
Han  maiede  en  række  alterbilleder  med  udpræget  genre- 
agtig  karakter,  af  hvilke  størsteparten  gik  tilgruiide 
under  billedstormen  1566. 

Aéta,  negroide  stammer  i  det  indre  af  Luzon  og  an- 
dre filippinske  øer.  A.  er  smaa  af  vekst,  ernærer  sig 
som  jægere,  mindre  hyppig  som  akcrdyrkere.  Forholdet 
til  de  omboende  malaier  er  som  regel  fiendtligt. 

Aétlus,  d.  370,  var  ved  siden  af  Eunomius  fører  for 
arianismens  venstre  fløi.  Han  satte  denne  anskuelse 
paa  spidsen  ved  at  lære,  at  Kristus  var  faderen  «ulig^ 
i  alt.  Paa  grund  heraf  fik  hans  tilhængere  navnet 
anomøerne.      Død  som  biskop  i  Konstantinopel. 

Aétlus  (ca.  400—454),  rom.  feltherre,  støttede  Placidia, 
der  var  formynderinde  for  keiser  Valentinian  HI,  fik 
styrtet  sin  medbeiler  Bonifatius,  forsvarede  riget  mod 
barbarerne,  slog  Attila  paa  de  Catalauniske  marker  451 ; 
dræbt  af  Valentinian. 

Aétomp^rphæ,  «de  ørnlignende»,  den  engelske  zoolog 
Th.    Huxleys    benævnelse    paa    rovfuglene    (s.  d.). 

Aétosaurus  ferratus,  se  Panserøgle. 

Afanåssiev,  AleksandrNikolajevitj  (1826— 71\ 
russ.  m3'tolog  og  æstetiker,  har  udgivet  en  stor  samling 
< Russiske  folkeeventyr»  og  et  værdifuldt  verk,  «Slavernes 
poetiske  naturbetragtninger»  (1866 — 69),  der  indeholder 
hans  undei*søgelser  af  myter  og  gammel  kultur. 

Afart,  se  Art. 

Afasi,  tab  af  taleevnen  Ved  lidelser  i  hjernens  venstre 
halvdel,  hvor  talecentrerne  har  sit  sæde.  Hyppigt  .symp- 
tom ved  hjerneapopleksi. 


countcrmand  —  (f}  contremander ; 
•se  dtHuibonncr  A. 

af  bestilling  -  (t<  Abbestellen 
n,  Absage  f,  Gegenliofelil  in  --  é) 
cnuntemiand,  counterorder  ~  if) 
contrpnmndenient  ra;  désabonne- 
mrnt   m. 

af  betale  -  t'  nbbezahlen.  ab- 
tragcn  --  y  pay  o(T;  clear,  llqui- 
^atc;  sink,  i-e-hnburee  —  X  pny«?r 


par  acomptcs  fei.  lernie»),  payer  un 
acoiTiptc  «ur.  (helt)  s'acc|ultter  de. 
af  betaling  —  t.Abbezahlungr, 
Abtragung  f;  Absclilajjszahlung  f  - 
i'  paxinK-oflT;  (konkret)  part-pay- 
nient,  Instalnicnt;  llquldution» 
ciiHcharge  —  f  payement  lm)  par 
acomptes;  (ruldxtwndig)  acquitte- 
nient.  tåge  paa  afbetallng  - 
A  aur  Abschlug  nehmen  —  le'  take 


on  account,  by  antlclpation,  in  part- 
pnyment  —  ;/  ■  acheler  par  acomptes. 

af  bigt  -  (l)  Abbltte  f  -  é  apo- 
lofjy  —  ;/  déprécatlon  f,  (otTcntlig) 
aniendc  (Ti  honorable. 

afbllde  ~  (tt  abbilden.  ab- 
malen,  ahxeichnen ;  achlldem,  dar- 
stellen—  o' image:  dellneate,  dniw, 
pIcture,  ixirtray  —  (fj  representer, 
peindre. 


af  blldning  -  i)  Abbiidunit  r. 

Danitellaog  f,  Schiiderung  f;  Bilet  n 
—  >.ol  representatlon,  drawtng.  do- 
lineation;  (kun  konkret)  picturc  -  - 
>r  representation  f,  image  f,  poi<- 
trait  ni. 

afblade  -  f  abblflttern.  ent- 
blflttem:  ikaal)  abblatten  —  <. 
pluck.  strip  ofl*  the  leaves  of  —  r 
elTcuiller. 


97 


Af bigt— Aflllktive  straffe 


98 


afblege— aflwde 


Afbigt)  undskyldning  for  og  tilbagekaldelse  af  for- 
nænnelser. 

Afbinding^  en  i  tidligere  tid  anvendt  operation,  hvor 
man  ved  omsnøring  af  en  stilket  svulst  faar  denne  til 
at  falde  hen. 

Afbrændlng  af  metalstøbegods,  navnlig  messing  og 
tambak,  tr  en  kemisk  overfladebehandling,  bestaaende 
i  gjenstandenes  beisning,  først  i  fortyndet  svovlsyre, 
dercfler  i  salpetersyre.  Efter  beisningen  følger  en  om- 
hyggelig skylning  og  tørring  samt  i  regelen  fernissering 
for  at  beskytte  den  blanke  overflade  mod  anløbning. 
Åfbrænding  af  gasglødenet  sker  umiddelbart  før  brugen. 
Det  organiske  stof,  i  regelen  .et  bomuldsvæv,  brændes 
bort  saa  at  kun  den  hvide,  i  glødhede  lysende  aske 
bliver  tilbage. 

Afdalsfoss,  vandfald  (162  m.)  i  en  bielv  til  Utlaelven 
Vettiselven).  Aardal  herred.  Nordre  Bergenhus  amt. 

Afdrivning  el.  driv  ni  ng  er  en  metalurgisk  proces, 
som  har  til  formaal  at  udskille  sølv  af  sølvholdigt  bly, 
det  saakaldte  verkbly.  Verkblyet  ophedes  under  paa- 
blæsning  af  luft  i  en  flammeovn.  Herved  oksyderes  blyet 
til  blyoksyd  eller  sølverglød  (PbO),  som  i  smeltet  til- 
stand løber  af,  medens  sølvet,  der  ikke  oksyderes,  bliver 
tilbage.  Mod  processens  slutning  spiller  sølvets  overflade 
i  regnbuefarver,  hvoretter  den  pludselig  bliver  speilblank, 
sølvet  «blikker».  Foråt  afdrivning  skal  lønne  sig,  maa 
verkblyet  indeholde  mindst  V4  pro  mille  sølv. 

Afelele,  lidet  ørkenparti  i  Sahara,  Afrika,  i  tuarc- 
gemes  land. 

Affabile  (ital.),  tiltalende,  behageligt  musikalsk  foredrag. 

Aifaldsdynger,  se  Kjøkkenmøddinger. 

Aifaldspnices,    se  Siemens- Martinprocessen. 

Affaldsstoife  betegner  i  almindelighed  affald,  som 
flyder  af  menneskets  daglige  liv  og  virksomhed  i  form 
af  menneskelige  ekskrementer,  skyllevand  og  aftald  fra 
kjøkkeneme  og  paa  gaderne  (hus-  og  gade-« søppel»),  fra 
industrien  og  fra  bedrifter  som  Qøs,  slagterier  o.  1.  Disse 
stoffe  kan  dels  medføre  ulemper  derved,  at  de  i  større 
udstrækning  indeholder  bestanddele,  som  let  raadner  og 
derfor  kan  genere  ved  stank;  dels  kan  de  ofte  skrive 
sig  fra  mennesker  eller  dyr  med  smitsomme  sygdomme 
og  kan  derfor  leilighedsvis  forurense  f.  eks.  luften  el. 
drikkevand  med  smittestoffe.  Affaldsstoffenes  almenfar- 
iighed  er  naturligvis  desto  mindre,  i  jo  mindre  mængde 
de  ansamles,  og  jo  mere  spredt  bebyggelsen  er.  Derfor 
tager  man  det  mindst  nøle  med  deres  behandling  i  land- 
distrikternc,  selv  om  man  ogsaa  der  paa  grund  af  disse 
stoffes  stigende  betydning  for  landbruget  efterhaanden 
bliver  mere  og  mere  omhyggelig  med  deres  opsamling. 
I  byeme  med  deres  tætte  bebyggelse  tiltrækker  afifalds- 
stofTene  sig  større  opmerksomhed  og  det  desto  mere,  jo 
større  byerne  er.  Medens  man  derfor  i  mindre  byer  i 
stor  udstrækning  lader  den  menneskelige  gjødsel  an- 
samles ved  eller  i  husene  i  betragtelig  mængde  i 
rummelige  «binger»,  reduceres  i  almindelighed  opsam- 
lingsreservoirernes  størrelse,  eftersom  byerne  vokser, 
ved  overgang  til  tønde-,  eller  bøttesystemet.  Tiltager 
byens  vekst  yderligere,  kræves  disse  stoffe  nutildags 
ofte  fjernede  fra  boligerne  saa  hurtig  og  fuldstændig, 
som  kun  det  saakaldte  vandklosetsystem  tillader.  Lige- 
ledes    er    det    oftest   i    byerne   og   særlig    i    de    større 


byer,  at  der  melder  sig  krav  om  hensigtsmæssige  kloaker 
og  om  rensning  af  kloak våndet,  inden  det  slippes  ud  i 
vasdrag  eller  i  sjøen,  foråt  det  ikke  skal  medføre  fare 
for  drikkevandet  eller  forulempe  beboerne  omkring 
kloakernes  mundinger  ved  stank.  Paa  samme  maade 
medfører  den  tættere  bebyggelse  nødvendigheden  af  at 
opsamle  Igøkkenaffaldet  i  beholdere,  som  er  tætte  og 
forholdsvis  smaa,  saa  at  de  hyppig  maa  tømmes.  Det 
kan  ogsaa  nævnes,  at  det  fortrinsvis  er  de  større  byer, 
som  i  de  sidste  aartier  har  begyndt  at  brænde  søppelen 
i  egne  ovne  («destruktorer»)  istedetfor  efler  gammel 
forkastelig  skik  at  anvende  den  som  «fyld»  paa 
lavtliggende  arealer.  Ogsaa  med  hensyn  til  gjødsel 
fra  husdyr  og  affald  fra  andre  næringsveie  af  stinkende 
art  stilles  der  som  regel  strengere  krav,  jo  tættere  be- 
byggelsen er,  hvilket  efterhaanden  i  væsentlig  grad  har 
vanskeliggjort  eller  helt  umuliggjort  Qøs,  grisehuse  og 
andre  stinkende  bedrifter  i  mange  bymæssig  bebyggede 
strøg. 

AiTase  el.  a  f  k  a  n  t  e,  tåge  en  kant  af,  saa  der  dannes 
en  flade. 

Aife'kt,  heftig  sindsbevægelse;  affektation  (lat), 
paataget  væsen;  affektere  (lat),  fremkunstle,  gi  ve  sig 
skin  af;  affektion  (med.),  udtryk  for  en  sygelig 
tilstand. 

Aifektidnsværd)  det  særlige  værd  en  ting  har  paa 
grund  af  de  følelser,  den  fremkalder  som  kjært  minde 
el.  1.  A.  kan  faa  indflydelse  paa  en  skadeserstatnings 
størrelse. 

Aifenthaly  landsby  i  Baden,  bekjendt  for  sin  fortriu- 
lige  rødvin  («Affenthaler»). 

AifettO  (ital.),  lidenskab.  Con  a.  el.  affettuoso. 
med  lidenskabeligt  musikalsk  foredrag. 

Afficére  (lat),  paavirke,  røre,  gjøre  sterkt  indtryk  paa. 

Affidavity  efter  eng.  ret  en  erklæring,  hvis  rigtighed 
dens  udsteder  med  ed  bekræfter  for  en  ret,  notar  eller 
konsul. 

Affillatidn  (lat.  flUns,  søn),  d.  s.  s.  a  d  o  p  t  i  o  n,  antagelse 
i  barns  sted;  optagelse  i  en  geistlig  orden  af  lægfolk, 
som  forpligter  sig  til  at  føre  en  from  vandel  uden 
derfor  at  underkaste  sig  ordensregler  ne.  Affiliérede 
selskaber,  foreninger,  som  staar  i  organisk  forbindelse 
med  hverandre  og  har  fælles  formaal. 

Affinére,  at  udskille  rent  guid  af  sølvholdigt  guid 
ved  behandling  med  svovlsyre,  som  opløser  sølvet,  men 
ikke  guidet.  Processen  lykkes  kun,  naar  guidet  udgjør 
høist  V4  af  legeringen.  Af  sølvsulfatet  udvindes  sølvet 
atter  ved  tilsætning  af  kobber  eller  jernvitriol. 

Affinitet  kaldes  i  kemien  den  større  eller  mindre  til- 

trækningskraft  mellem  stoffene,  der  bevirker,   at  der  af 

disse  under  egnede  omstændigheder  opstaar  nye  kemiske 

forbindelser.    Saaledes  siger  man  f.  eks.,  at  natrium  har 

I   stor  affinitet  til  klor,   fordi   det   let   forbinder  sig   med 

I    sidstnævnte  stof  til    kogsalt,    eller   at   svovlsyre   har   en 

større   affinitet   end   eddikesyre,    fordi    den    førstnævnte 

syre  indvirker  hurtigere  paa  andre  stoffe  end  den  sidst- 

I   nævnte. 

,       AfH^ks,  tillæg  til  en  ordrod,  især  foran  (præflks)  eller 
I   efter  (suffiks)  roden,  som  b  e  -merk-  n  i  n  g -  e  r. 

Afniktive  straffe  bruges   i  strafferetten  navnlig  om 
j   de  straffe,  der  ved  at  tilføie  den  straffede  et  fysisk  onde 


af  blege  —  ®  (aiu)b]eichen  — 
'*■  bleach  off  (out)  -  ®  dteo- 
terer,  flétrir.  afbleget  —  ® 
T«ii>lichen,  Tcr8cho«en  —  @  dis- 
cokrared,  faded:  tarnished  —  ,(?) 
flétrl. 

afblomatre  —  (t)  abbiohen, 
verbittbcn  —  @  shed  Us  blossoms, 
haw  dom  ftowering ;  (falme)  fade. 
<Tlan^  decay,   wiOier  —  ®  perdre 


ses  fleurs,  cesser  de  fleurir,  (se)  dé- 
fleurlr;  flétrir. 

af  bryde  —  (t)  abbnH:hen,  unter- 
brechcn  —  @  break  (ofl),  discon- 
tioue:  interruDt.  break  ln  upon. 
break  (cut)  shon ;  intermit.  suspend ; 
cut  off  —  (D  interrompre,  (entre)- 
conper,  couper  court  å ;  suspendre : 
rompre. 

afbrydelse  —  ^  Abbruch  m. 


Untcrbrechung  T  —  (c)  breaking  (ofT) ; 
discontlnuuncc ;  break,  interruption; 
Intermlttunce,  Intemiission,  pause, 
suspenslon  —  :t)  Interruption  f, 
suspension  f. 

af  braek  —  (i)  Abbruch  ra.  Eln- 
Irag  m,  Nachteil  m  —  @  delrl- 
raent,  loss.  prejudice:  check  —  (f) 
dommagc  m,  prejudice  m,  tort  ra. 

afbud     —     X'    Absage  f    —    ^ 


counternicssage,  counterorder ;  ex- 
cuse  —  (f)  désengageraent  ra.  con- 
treniandement  ra.   Se  ogsaa  atter- 

bad. 

afbygd  —  0  cntlegene  Gegend 
f  —  @  a  remote  (sequestered)  di- 
strict  —  \tj  pays  cm)  perdu,  re- 
coin  m. 

afbøde  —  ®  abbilssen;  ab- 
wehren,  abpariercn,  begej^nen,  nus- 


lllustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


afdal— afdrag 


99 


Aifre— Afghanistan 


100 


er  særlig  egnet  til  at  virke  afskrækkende  (f.  eks.  vand- 
og  brødstraf,  pryglestraf). 

Alf  re,  Denis  August  e,  erkebiskop  af  Paris,  f.  1 793, 
blev  1818  professor  i  dogma  tik  i  St.  Sulpice  og  1840 
erkebiskop  i  Paris.  Da  han  *Vo  1848  i  fuldt  ornat  be- 
gav sig  til  Bastillepladsen  for  at  tale  de  oprørske  arbei- 
dere til  rette,  blev  han  dødelig  rammet  af  en  kugle  og 
døde  faa  dage  efter. 

Aiflikater  kaldes  forbindelser  be^taaende  af  en 
lukket  konsonant  efterfulgt  af  den  tilsvarende  aabne, 
som  tysk  p/",  engelsk  ch,  ungarsk  ky,  gy. 

Aifutage,  underlaget  til  kanoner,  haubitser  og  mor- 
teren Felt-  og  beleiringsartilleriets  a.  kaldes  lavetter  og 
staar  paa  hjul.  Ved  skytsets  transport  forbindes  lavet- 
ten med  en  forstilling,  hvorved  der  dannes  et  4-hjuls 
kjøretøi.    Til  fæstnings-,  kyst-  og  svært  marineskyts  har 


Affutage. 

a.  været  2-delt,  bestaaende  af  en  rappert,  hvori  kanonen 
har  ligget,  og  en  slæde,  hvorpaa  rapperten  under  skud- 
løsningen  er  gaaet  tilbage.  De  nyere  typer  har  en  fast 
enhedsaffutage,  i  hvilken  kun  kanonrøret  bevæger  sig. 
Dettes  bevægelser  begrænses  af  hydrauliske  bremser. 

Aifutering,  anbringelse  af  en  kanon,  haubits  eller 
morter,  i  den  til  samme  hørende  affutage. 

Aiførende  midler  (laxantiaj,  lægemidler  som  sætter 
tarmen  i  livlig  bevægelse  og  forøger  afsond ringen  af  tarm- 
saft  og  derved  befordrer  tarmudtømmelsen.  Foruden 
indsprøitning  i  endetarmen  (klyster)  anvendes  forskjellige 
metalsalte  og  plantepræparater.  Af  de  mest  brugte  kan 
nævnes  magnesiasulfat  («engelsk  salt»)  og  glaubersalt, 
der  udg  jør  hovedbestanddelene  af  de  forskjellige  alTørende 
mineralvande,  svovl,  calomel,  lakserolje,  rabarber,  sennes- 
blade,  manna,  aloe,  jalap,  podofyllin  o.  s.  v. 

Aiføring,  tarmudtømmelse,  bestaar  af  resterne  af  de 
indtagne  fødemidler,  som  er  forandrede  dels  ved  for- 
døielsesprocessen  og  dels  ved  forraadnelse,  og  af  de  i 
mave- tarmkanalen  tilkomne  fordøielsessafter  (mavesaft, 
galde  o.  s.  v.).  Den  normale  afføring  er  af  fast  konsi- 
stens og  gulbrun  farve,  som  dog  varierer  noget  efter 
næringsmidlerne ;  grødet  eller  flydende  konsistens  er 
sygelig.  En  normalt  virkende  tarm  tømmer  sig  regel- 
mæssig  1  eller  2  gange  i  døgnet;  en  hyppigere  eller 
sjeldnere  og  uregelmæssig  tømning  er  tegn  paa  en  syge- 
lig tilstand. 

Afghanistan,  d.  e.  afghanernes  land,  et  rige  (emirat) 
i  det  midtre  Asien,  mellem  britisk  Indien,  russisk 
Turkestan  og  Persien.  I  n.  ø.  naar  det  til  Pamir  og 
Amu,  mod  s.  ligger  Belutschistan  mellem  A.  og  det 
Arabiske  hav.  A.  svarer  saaledes  til  oldtidens  Baktrien, 
Arien  og  Drangiana.  558  000  km.',  ca.  5  mill.  indb. 
A.  indbefattcr   den  n.ø.lige  del  af  det   iranske   høiland 


og  af  dets  randbjerge.  I  A.  ligger  saaledes  det  mægtige 
randbjerg  Hindukusj  (rettere  Hindukuh),  som  stiger  til 
7  750  m.,  og  dettes  fortsættelser  Kuh-i-Baba  (v.  f.  Kabul) 
og  fjeldrækkerne  paa  begge  sider  af  Heri-rud.  Til  Hindu- 
kusj slutter  sig  som  østlige  randbjerge  de  mægtige  Qelde 
i  Kafiristan  (LahoriQeldene)  mellem  Indus  og  Chitral. 
Sefid  Kub  (d.  e.  KvitQeldet,  samme  navn  har  tjeldet  s.  f. 
Heri-rud)  formidler  sammenhængen  med  Suleimanbjer- 
gene  længere  syd.  Fjeldrækkerne  henover  selve  høilan- 
det  er  usedvanlig  vilde  og  bratte,  dog  ofte  skogklædte. 
De  mellemliggende  landskaber  er  enten  frugtbare  ffeld- 
dale,  nemlig  hvor  der  kan  skaffes  kunstig  vånding,  eller 
udstrakte  høisletter.  der  Jigger  som  træbare  stepper  eller 
ørkener,  som  f.  eks.  saltørkeneme  Registan  i  det  s.  A. 
0.  f.  Hilmend  og  Dascht-i-Margo.  De  vigtigere  byer 
ligger  i  større  oaser  høit  over  havet:  Heråt  922  m.^ 
Kandahar  1055  m.,  Kabul  1760  m.  Det  iranske  høiland 
lider  under  vandmangel.  Vistnok  rinder  elvene  aaret 
rundt,  selv  i  den  frygtelige  sommertørke,  idet  deres, 
kilder  da  holdes  vedlige  af  de  høie  ijeldes  smeltende 
vintersne,  men  ligesom  ingen  af  dem  naar  havet,  und- 
tågen  tilløbene  til  Indus,  saaledes  tjener  de  praktisk 
tåget  ikke  samfærdselen  det  mindste.  Blandt  elvene  kan 
nævnes  Kabul,  tilløb  til  Indus,  Kundus  til  Amu,  Mur- 
gab  og  Heri-rud,  som  begge  taber  sig  i  Turans  sand, 
samt  Hilmend.  Denne  sidste  kommer  fra  Kuhibaba  og^ 
ender  i  et  stort  sumpstrøg  (Hilmendsjø  i  Persien  m.  fl. 
sjøer).  Ved  den  her  liggende  HamOn-sjø  (510  m.)  har 
vi  den  laveste  del  af  det  iranske  høiland.  Saltsumpene 
danner  i  regntiden  blaa  sjøer,  som  i  tørketiden  fordunster 
og  faar  bredere  og  bredere  bremmer  af  hvidt  salt.  —  En 
mindre  ('A)  del  af  Afghanistan  falder  udenfor  det  iranske 
høiland.  Det  er  afghanistansk  Turkestan  mellem  Amu 
darja  og  Hindukusj.  Dette  er  den  laveste  del  af  landet; 
hvor  skibsfarten  begynder  paa  Amu,  ved  Patta  Hissar» 
ligger  elven  360  m.  over  havet. 

Klimaet  er  et  udpræget  indlandsklima,  stor  forskjel  t 
temperatur  mellem  nat  og  dag  og  end  nu  meget  større 
mellem  sommer  og  vinter.  Paa  de  2  000  m.  høie  Qeld- 
vidder  om  Kabul  og  Ghazni,  som  om  vinteren  3  maa- 
neder  igjennem  er  dækket  med  sne,  synker  temperaturen 
i  denne  tid  stundom  til  mellem  H-  20  og  -^  24  °  C.  og; 
stiger  om  sommeren  til  40  °  C. 

Befolkningen  danner  en  broget  mængde  af  forskjellige 
stammer.  Talrigst  (V*  af  hele  folkemængden)  og  indfly- 
delsesrigest  er  afghanerne.  Disse  kalder  sig  selv  pachtu 
(indisk  patan)  og  sit  land  Pachtuncha.  De  er  et  blån- 
dingsfolk  af  iranske,  indiske  og  semitiske  bestanddele. 
De  er  velvoksne,  sorthaarede  mennesker,  ofte  med 
krumme  næser  og  ofte  med  sterkt  semitisk  ansigtspræg. 
De  fleste  lever  af  kvægslel,  som  sine  egne  herrer  i  de 
uveisomme  Qeldtrakter.  Af  deres  mange  stammer  er 
durani'erne  (i  vest)  den  indflydelsesrigeste,  ghilsa*erne 
(i  øst)  den  talrigste.  I  det  nordlige  A.  levede  et  iransk 
folk,  de  akerdyrkende  baktrer,  da  mogolerflommen  (under 
Dsjingiskhan)  brød  ind  og  sopede  dem  væk  eller  drev 
dem  til  byerne,  hvor  de  sammen  med  andre  efterkom- 
mere  af  de  gamle  iranere  udgjør  de  saakaldte  tadsjiker 
(1  mill.  ialt).  Baktrernes  land  optoges  af  usbekerne, 
medens  andre  t3rrkisk-tatariske  stammer  bosatte  sig  længere 
syd.    A.s  befolkning  er  sunnitiske  muhammedanere  (saa- 


welchen  —  (e)  pnrry,  ward  off, 
fend  off;  provide  against  —  (f)  dé- 
tourner,  parer:  expier. 

afdal  —  ®  enUegenes  Thai  n, 
Seltcnthal  n  —  ®  a  remote  (scque- 
stered)  vnlley  —  ®  valléc  (f)  écartée. 

afdampe  —  0  abdånipfen ;  ah- 
dampfen  —  (e)  (tørre)  air;  (lade 
fordampe)  evaporate  —  (t)  (é)chauf- 
fer;  (seng)  baasiner. 


afdanket  —  (l)  abgedankt.  ver- 
abschledct  -  ©  (laid)  on  the  shelf; 
supcrannuated  —  (F)  cassé,  renvoyé, 
dégommé. 

afdele  —  ø  abtcilen.  (ein)teilen ; 
(ein  Zimmer)  abklcidcn  —  @  dl- 
vlde,  parcel  out ;  box  off  (up),  par- 
tltion  off,  curtaln  olt  —  (f)  divlser. 

afdeling  -  ®  Abtcilung  r-@ 
dlvislon,  section ;  (afddt  mm)  box. 


(fag,  felt)  compartment ;  (af  mand- 
sliab)  gang,  party  —  (T)  division  f, 
section  f;  (I  forretning)  rayon  m; 
(mil.)  détaciienient  m. 

afdisputere  —  (i)  abstrelten. 
absprechen.  in  Abrede  steilen  —  (o) 
dispute,  argue  out  of  —  (f)  con- 
testcr,  disputer  (qc  A  q). 

afdraatt  —  (t)  Ertrag  (m)  einer 
Milchwirtschan    —    (^   yield,    pro- 


duce  (of  a  dair}')  —  ø  produit  (m> 
d'une  laiterie. 

afdrmg  —  (T)  AbM^hlag  m.  Ab- 
schlagszahlung  f  —  (e)  luirt-payment. 
instalment:  (afslag,  rabat)  dcduc- 
tion  —  (f)  (an>etaling)  aoompte  m: 
(firadrag)  déduction  f.  afdragsvi» 
-  Q  auf  Abschlag  -  (o)  by  Instal- 
ments  —  if)  å  compte,  par  acomp- 
tes. 


101 


Afglasnlng-^Afholdssagen 


102 


ledes  fiendtlige  mod  de  i  alinindelighed  schiitiske  perss^X 
Indiske  kjøbmænd  og  Jøder  i  stort  tal  fuldender  det  bro- 
gede  folkebillede. 

Kvægavl  er  den  vigtigste  næringsvei  i  dette  bjergrige 
land,  og  der  findes  foruden  de  sedvanlige  kvægsorter  for- 
træffelige  heste  samt  kameler.  Der  høstes  dog  byg,  hvede, 
hirse  m.  m.  Særlig  er  frugtavlen  ældgammel;  berømt  er 
de  store  deilige  ferskener  og  aprikoser.  Den  merkeligste 
plante  er  den  i  Qeldene  voksende  ferula,  af  hvis  rodsaft 
faaes  «d^^velsdræk»  (asa  foeiida);  den  stinker  rigtignok  saa, 
at  den  ikke  kan  forsendes  sammen  med  nærings-  eller 
nydelsesstoffe.  Ubetydelig  bergdrift;  der  skal  dog  ligge 
rige  kobberfelter  i  nord.  Bly  er  fundet.  Udmerket  jern- 
malm udvindes,  ligesom  ogsaa  smaa  mængder  guid.  I 
Badaksjan  (i  nord)  findes  kostelige  stene,  især  lasursten. 
Synderlig  anden  industri  end  tilvirkning  til  eget  behov 
af  beklædning  og  redskaber  er  der  ikke.  I  de  større 
byer  tilvirkes  dog  ogsaa  silke-  og  filtvarer  og,  tildels 
ander  europæeres  ledelse,  andre  artikler. 

A.  har  altid  været  et  vigtigt  gjennemgangsland  i  den 
syd vest-asta tiske  samfærdsel.  Ældgammel  er  vareførselen 
paa  karavaneveien  fra  Indien  gjennem  Chaibar-passet 
paa  sydsiden  af  Kabuldalen)  og  derpaa  forbi  (D)jellala- 
bad  og  Kabul  langs  sydsiden  af  Hindukusj  og  videre 
vestover  til  det  Kaspiske  hav  og  Mesopotamien.  (Fra 
Mesched  i  Persien  løbcr  nu  «den  engelske  handelsvei» 
vestover  til  Teheran  og  videre.)  Gjennem  det  berømte 
Bamian-pas  (5  000  m.)  n.  f.  Kuhibaba  tager  veien  af  fra 
Kabul  over  Hindukusj  til  Balch  (Baktra)  og  videre  til 
Buchara.  Andre  veie  er  Herat — Merv — Buchara;  110  km. 
fra  Herat  træffes  endepunktet  for  jernbanen  fra  Mer\'. 
Fra  Indien  fører  foruden  hovedveien  gjennem  Kabuldalen 
hvor  Jernbanen  ender  ved  Peschawar,  230  km.  fra  Ka- 
bul Gumalpasset  (gjennem  Suleimanbjergene  til  Ghasni). 
Fra  Kandahar  er  det  kun  110  km.  til  Chaman,  ende- 
punktet for  Jernbanen  i  britisk  Belutschistan  (North 
Western  Railway).  Veien  til  Østturkestan  tager  over 
Chitral. 

Medens  briteme  (muligens)  har  den  største  politiske  ind- 
flydelse  i  A.,  har  russerne  forstaaet  at  lægge  handelen 
ander  sig.  Handelen  med  Rusland  gaar  gjennem 
tadsjikemes  hænder,  medens  det  er  Powindastammen, 
v>m  ved  hjælp  af  sine  kameler  formidler  vareførselen 
til  og  fra  Indien.  Skjønt  der  findes  nogle  kjøreveie 
ja  endog  en  liden  lokal  jernbane  ved  Kabul),  foregaar 
al  transport  paa  kamel-  eller  hesteryg.  Hovedbyerne  er 
Kabul  (140  000  indb.?),  Heråt  (12  000  indb.)  og  Kandahar 
indb^-ggertallet  opgives  høist  forskjellig,  fra  20—100  000! 
—  ligesom  i  det  hele  alle  angivelser  af  folketal  i  A.  er 
skjønsmæssige). 

A.  har  havt  en  meget  vekslende  politisk  historie.  I 
rn  ældrc  periode  var  det  Persien  og  Mogulriget  i  Delhi, 
som  helt  eller  delvis  havde  landet  under  sig.  I  1747 
dannedes  under  persergeneralen  Achmed  et  større  afghansk 
rige.  I  den  nyere  tid  har  kampen  om  overtaget  staaet 
mellem  Rusland  og  England.  I  1830-aarene  beg>'nder 
den  britiske  indblanding,  som  cfter  talrigc  krige  (berømt 
er  lord  Roberts'  marsch  til  Kandahar  i  august  1880),  oprør 
og  myrderier  foreløbig  er  endt  med  en  række  overens- 
komster [åen  sidste  af  mars  1905),  hvorved  Englands 
stilling  overfor  A.  bl.  a.  belyses  ved,  at  det  yder  emiren 


:  —  >T,  Abtrin  r,  I-eeweg 
Hi:  Abfan  m  —  @  (artilleri)  de\ln- 
tion.  drin;  (sjøadkr.)    lecway  —  (f) 

mil  I    dérivatlon   f;    (sjøudtr.)   dé> 
me  f. 

afdrive  —  (t)  ahlrplbcn,  (mctal- 
IfT  ojfn.  xeraetten,  (mkog)  o^.  lichten 
-  f  Hkog}  fell,  cot  down,  (melal) 
ctipel;    (drive  aO   malte    leeway  — 

r  fskog:  exploiter,  abattre;    (drive 


ar.  om  skib)  aller  en  (el.  A  la)  dé- 
rive;  (mil.)  deriver. 

afdybe  ~  Ci/  abteufen.  absenkcn. 
Uefer  machcn  —  :e)  deepen.  sink 
—  (f)  creuser. 

afdække  -  (t)  abdecken ;  ent- 
hQlIen  —  (t-)  uncover;  (statue)  un- 
vell:  (bordet)  remove  the  cloth  -- 
®  découvrir,  dévoller ;  ibordet)  des- 
»cr\'lr  (la  table). 


afdrift-affiåble 

'én  betydelig  aarlig  hjælpepenge.     Emiren   holder  nu  en 
slnjleDde  hær,  som  er  istand  til  at  holde  stammehøvdin- 

géijicVavf; 

A.'  €X  M  monarki  under  en  emir  (amir).  Riget  deles 
i  4 — 7  'prcfvipsép»  hver  under  en  hakim  (guvernør). 
Foruden  K^ur,I'I}éi;^t  o^  Kandahar  (med  hovedsteder 
af  samme  navn)  'nipv&es  som  saadanne  guvernørdistrikter 
afghansk  Turkestan  méd  hoyedstaden  Mesar-i-Scherif 
(ø.  f.  denne  ligger  fæstnibg;>l^n  .Tasjkurgan,  før  Khulm, 
i  landskabet  Kundus),  Badalngaa -([muligvis  kun  en  del 
af  provinsen  Turkestan)  med  hovccls^aH  Fajsabad,  pamir- 
landskabet  Wakhan  (efter  den  russisk^^tfslfee  overens- 
komst af  1895  en  neutral  zone  mellem^*  det  russiske 
Pamir  og  det  britiske  Chitral)  og  Farah*(i  s.  v.,  med 
sumpsjøerne). 

ATglasnlng,  seRéaumurs   porcellæn. 

Afglld,  den  jødiske  og  kristne  religions  betegnelse 
for  alt,  hvad  der  ydes  religiøs  dyrkelse  istedetfor  den 
aabenbarede  sande  Gud. 

Afhjemle,  juridisk  udtryk  for  den  handling,  at  op- 
nævnte  syns-  eller  skjønsmænd  for  retten  bekræfter  og 
afslutter  en  afholdt  syns-  eller  skjønsforretning. 

Afholdssagen*  Alkoholnydelsen  stammer  fra  de 
ældste  tider.  Menneskene  lærte  derfor  ogsaa  tidlig  rusens 
følger  at  kjende,  men  erkjendelsen  af  forskjellige  syg- 
dommes  og  samfundsonders  sammenhæng  med  vane- 
messig alkoholbrug  er  forholdsvis  ny.  Meget  tidlig 
begyndte  religionsstiftere  og  morallærere  at  ivre  mod 
beruselse,  og  til  alle  tider  har  der  sikkerlig  været  strengt 
nøgterne  eller  endog  totalaf  holdne  mennesker  (rekabiterne 
hos  jøderne.  den  græske  filosof  Pythagoras*  Jilhængcre 
m.  fl.).  Af  de  store  religionsstiftere  foreskrev  Buddha 
og  Muhammed  totalaf  hold. 

I  oldtiden  og  middelalderen  kjendtes  kun  «naturlig 
gjærede 3  drikke  (øl,  vin  o.  s.  v.)  med  forholdsvis  lav 
alkoholstyrke  (sjelden  over  15  pct.),  og  vinen  brugtes 
.som  regel  kun  blandet  med  vand.  Mangesteds  (f.  eks.  i 
Grækenland)  maatte  børn  og  kvinder  ikke  drikke  vin. 
De  gamle  kulturfolk  fordømte  rusen. 

Efler  destillationens  opdagelse  blev  brændevin,  omtrent 
fra  det  16  aarh.,  et  almindeligt  nydelsesmiddel ;  dets 
fordærvelige  virkninger  bragte  fyrsterne  til  i  en  række 
lande  (Tyskland,  Norge,  Sverige  p.  s.  v.)  at  forbyde  dets 
fremstilling  og  salg,  dog  med  liden  virkning,  da  politi- 
væsenet  ikke  var  tilstrækkelig  udviklet.  1  det  18  aarh. 
begyndte  der  under  «oplysningstidens»  vækkelsesarbeide 
ogsaa  en  kamp  mod  brændevinsbrugen,  ved  folkeskrifter, 
nye  forbud  mod  brændevinsbrænden  o.  1.  Det  nu  ver- 
densonispændende  organiserede  afholdsarbeide  er  dog 
hovedsagelig  det  19  aarh.s  verk.  Som  dets  «fader» 
regnes  den  amerikanske  læge  Benjamin  Rush,  fordi  hans 
skrift  om  «Brændevins  virkning  paa  menneskets  legeme 
og  sjæb  gav  stødet  til  stiftelsen  af  de  første  amerikanske 
maadeholdsforeninger  1808  og  1813.  Da  maadeholds- 
principet  ikke  viste  sig  praktisk  for  drankeres  redning, 
opstilledes  senere  afholdsprincipct  for  brændcvinets 
vedkommende,  medens  maadeholden  bruge  af  øl  og  vin 
tillodes.  Paa  dette  program  stiftcdes  1826  i  Boston 
«American  temperance  society»,  som  hurtig  fik  stor  til- 
slutning og  øvede  mægtig  indflydelse  paa  den  olTentlige 
mening  baade  i  de  Forenede  stater  og  Europa. 


afdaekning  —  (i)  Abdecken  n: 
Enthitllun|{  f  —  ©  uncovcring  osv. 
—  (f)  dévoilenient  m;  (bords)  en- 
lévement  (m)  des  plats. 

afdæmme  —  (^  nlxlAmmen  — 
^  dam  up;  (for)  dam  out  —  (f) 
endltfuer;  détourncr  pnrunedlgue. 

afdaeinpe  —  (t^  dilmpfen.  ab- 
dflmprcn  —  fe)  subdue,  soflen  (el. 
sweetcn,  tone)  down,  (fig.)  ogs.  mel- 


low,  mitigate.  qunllfy  —  ^  mo- 
derer. 

afdød  —  (t)  ver»torl>en,  ab* 
geschleden  —  10}  tlcfld,  decensed,  de- 
parted,  defUnct,  late  —  (f)  défunt, 
mort.  décédé. 

alTabllité  f  f.  afTability  ^ 
venlighed,  elKkicrdighed. 

afrable  vo:  &  yt,  vcnllg.  omp\sen- 
gellg,  nedladende. 


103 


afradir—Affe 

I  dette  afsnit  af  ædruelighcdsarbeidets  historie  (omtF^nt* 
1830 — 60)  tog  overklassen,  tidt  med  landets  .fyrst5e.*i 
spidsen,  ivrig  del  i  kampen  mod  brændevinet«-étoAa>)i^Ftes 
baade  ved  opl3'sningsarbeide,  organisat|oiif  \if  t^reninger 
og  offentlige  forholdsregler  (beskatniiig«pjs  V)^skrænkende 
bestemmelser  om  brændevinsfremstlllijig  *eg  -salg).  Imid- 
lertid viste  erfaring,  at  brujgen\af  vin 'og  øl  (delvis  som 
følge  af  bayerølindustri^As  « op!!^ing)  tiltog  paa  en  for 
ædrueligheden  faretruende **g3fiåde,  og  at  drankeres  red- 
ning, som  spilledåsen  star*  folle  i  det  ældre  ædrueligheds- 
arbeide,  ikke  ^stf  isUtrét  alene  ved  af  hold  fra  brændevin. 
Saaledes  dp^oM  *.  tanken  om  totalafhold  fra  alle  alko- 
holiske drikke.*  Totalafholdsprincipet,  som  nu  hyldes 
af  de  fleste  foreninger  for  ædruelighedens  fremme,  har 
aldrig  bygget  paa,  at  selv  det  mindste  spor  af  alkohol 
skulde  virke  skadelig;  dets  begrundelse  er:  «brug»  og 
«misbrug»  er,  socialt  seet,  uadskillelige,  enhver  dranker 
er  gjennem  brugen  ført  til  misbrugen,  ondet  rammes  i 
roden,  naar  selve  drikkeskikken  afskafTes;  da  alkohol  er 
et  for  friske  mennesker  overflødigt  stof,  tilsiger  menneskelig 
samfølelse  at  frasige  sig  en  nydelse,  som  fører  til  saa 
megen  ulykke  for  den  enkelte  og  samfundet.  I  slutningen 
af  19  aarh.  har  videnskabelige  undersøgelser  af  alkoholens 
virkninger  paa  hjernearbeidet,  livsvarigheden  m.  m.  i  høi 
grad  skjærpet  kravene  til  ædrueligheden,  men  totalaf- 
holdsprincipets  hovedhjørnesten  er  hensynet  til  alkohol- 
brugens  følger  for  samfundet.  Totalafholdsprincipet  fik 
først  større  tilslutning  i  de  Forenede  stater  1840 — 50  og 
førte  snart  til  arbeidet  for  forbud  mod  alkoholtil virkning 
og  -salg  (Maineloven  1851  er  ældst). 

Den  «Internationale  good  tem  plarorden»  stiftedes  1851  i 
staten  New  York,  den  tæller  nu  over  V*  mill.  medlemmer 
i  alle  verdensdele  og  har  desuden  været  forbilledet  for 
mange  lignende  selskaber.  Der  findes  nu  flere  millioner 
totalister;  overhovedet  har  den  maade,  hvorpaa  afholds- 
foreningerne  har  forstaaet  at  organisere  masserne  i  varige 
sammenslutninger  om  en  fælles  idé,  neppe  andre  side- 
stykker end  de  religiøse  samfund  og  arbeiderorganisa- 
tionerne. 

I  Norge  var  øllet  fra  gammel  tid  en  almindelig  drik, 
desuden  brugtes  endel  mjød,  mindre  vin.  Brændevin 
nævnes  først  1531  som  medicin,  men  kom  neppe  i 
almen  brug  som  nydelsesmiddel  før  det  17  aarh.  Da 
husbrændingen  blev  almindelig,  blev  forholdene  saa 
slemme,  at  der  1757 — 58*  udstedtes  forbud  mod  al 
brændevinsbrænding,  senere  tillodes  atter  brænding  i 
byerne.  I  1812  anslaaes  brændevinsforbruget  til  ca.  6.8 
liter  pr.  indb.  Stortinget  ophævede  1816  forbudet  mod 
brændevinsbrænding  paa  landet,  og  husbrændingen  blev 
igjen  almindelig.  Herunder  steg  brændevinsforbruget 
raskt  til  16  liter  pr.  indb.  i  1833,  og  ædruelighcdsfor- 
holdene  forværredes  paa  en  foruroligende  maade.  Under 
paavirkning  fra  England  og  Amerika  stiftcdcs  de  første 
maadeholdsforeninger  i  1830-aarene;  snart  optogcs  pro- 
grammet: afhold  fra  brændevin,  og  der  stiftedes  1845 
en  landsorganisation  den  «Norske  forening  mod  brænde- 
vinsdrik^  med  stor  tilslutning  fra  overklassen.  Bevægelsens 
leder  var  Kjel  Andresen.  Ogsaa  statsmagtcrne  begj^ndte 
et  krafligt  arbeide  mod  brændevinet,  hvis  brug  man 
ønskede  afskafTet.  Stortinget  vedtog  endog  1842  en  ikke 
sanktioneret     forbudslov     mod     brændevinsfremstilling. 


Afhus— Aflnger 


104 


alFadir  (i)  berøve  smag,  kraft. 
alFalblir  fr;  svække,  arkræfle. 
afTalbllssement  (r)  m,  sviek- 

kclse. 

alTair  @,  alTalre  ^  f.  sag.  an- 
liggende, forretning:  fegtning. 

affåltser  (?)  trykke  ned :  svickke, 
ofkræfle.  8'afPaia8er  ©  synke, 
8?gnc:  sviekke^ 

afPald  —  d)  Abfall  ni ;  Sciiabsel 


18-15  og  1848  vedtoges  love  om  fremstilling  og  salg  af 
brændevin,  som  umuliggjorde  husbrænding  og  vanskelig- 
gjorde salget.  Brænderiernes  antal  sank  fra  1387  i  1840 
til  40  i  1850  (nu  24),  brændevinsforbruget  sank  fra  ca.  10 
liter  i  1843  til  6.3  liter  i  1851—55.  Samtidig  steg  dog 
forbruget  af  vin  og  øl  meget,  dog  ikke  i  den  grad,  at 
det  opveiede  nedgangen  i  brændevinsforbruget. 

Totalafholdsprincipet  indførtes  i  Norge  af  Asbjørn 
Kloster,  som  stiftede  den  første  totalafholdsforcning  i 
Stavanger  1859  med  30  medlemmer;  derfra  nedstammer 
det  «Norske  totalafhold sselskab»,  som  1906  tæller  130  064 
medlemmer,  deraf  45  836  mænd,  54  781  kvinder  og 
29  447  børn  under  15  aar. 

Goodtemplarordenen  indførtes  1877  og  tæller  1906 
48  304  medlemmer,  deraf  15  712  mænd,  15  828  kvinder 
og  16  764  børn.  I  alt  anslaaes  antallet  af  voksne 
afholdsfolk  til  ca.  180  000  eller  12  pct.  af  befolkningen 
over  15  aar;  hertil  kommer  ca.  55  000  børn  i  afholds- 
foreninger  eller  totalafholdne  religiøse  samfund. 

I  1871  indførtes  samlaginstitutionen,  ved  hvis  hjælp 
den  private  brændevinshandel  knækkedes. 

I  1880-aarene  agiteredes  der  ivrig  for  indførelse  af 
forbud;  den  der\'ed  vakte  diskussion  førte  til  revision 
af  brændevinslovgivningen.  Brændevinsloven  af  24  juli 
1894  indførte  strengere  bestemmelser  om  brændevinssalg 
og  gjorde  samlagenes  bestaaen  af hængig  af  folkeafstem- 
ning;  den  voldte  en  langvarig  strid,  som  førte  til  loven 
af  17  mai  1904,  som  i  det  væsentlige  opretholder  loven 
af  1894  og  indfører  strengere  bestemmelser  for  øl-  og 
vinhandel.  Grundtankerne  i  den  nugjældende  norske 
afholdslovgivning  er:  1.  Ingen  brændevinshandel  paa 
landet,  2.  kun  samlagshandel  i  byerne,  af  hængig  af  folke- 
afstemning,  3.  handel  med  øl  og  vin  afhænger  af  kommune- 
styrets bevilling,  og  der  er  aabnet  adgang  til  ogsaa  at 
monopolisere  den  i  samlag. 

Ædruelighedsarbeidet  hertillands  har  altid  været  drevet 
samtidig  ved  offentlige  foranstaltninger  og  privat  oply.s- 
ningsarbeide,  og  det  er  ikke  muligt  at  afgjøre,  hvormeget 
af  resultaterne  skyldes  hver  af  disse  faktorer.  Medens 
der  i  1833  brugtes  ca.  8.5  liter  1 00  pct.  alkohol  pr.  indb., 
har  forbruget  efler  1850  svinget  mellem  2 — 4  liter;  efter 
1880  har  det  aldrig  været  over  3  liter.  Norge  hører  til 
verdens  mindst  alkoholbrugende  lande  og  indtager  en 
førerstilling  paa  alkohollovgivningens  omraade.  Samtidig 
med  nedgangen  i  alkoholforbruget  er  sindssygdom  paa 
grund  af  drik  og  dødsfald  af  alkoholisme  blevet  meget 
sjeldnere,  ligeledes  er  antallet  af  straffanger  og  selvmord 
aftaget.  Folkets  middellevctid  og  legemshøide  er  steget, 
dødfødslerne  og  spædbarndødeligheden  aftaget,  men  her 
kommer  ogsaa  andre  hygieniske  fremskridt  i  betragt- 
ning. 

Der  er  en  kraftig  afholdsbevægelse  i  de  Forenede 
stater,  det  Britiske  rige,  Sverige,  Finland  og  Danmark, 
i  de  senere  aar  ogsaa  i  Tyskland,  Schweiz  og  Japan. 

Afhus,  særskilt  rum  i  en  bygning.  Navnet  brugtes 
i  fortiden  for  den  del  af  hovet,  hvor  ofringen  foregik 
og  gudebillederne  var  opstillet. 

Afhsrdning  er  en  operation,  hvorved  hærdet  staal 
gjøres  blødt;  den  bestaar  i  ophedning  til  glødning  med 
paafølgende  langsom  af  kjøling. 

Afinger,  Bernhard  (1813—82),  t.  billedhugger,  har 


n,  Sciirol  m,  Abgang  m  —  (e/  fall 
(of  the  hair,  oflenves);  (skraanlng) 
fall,  siopc;  (i  alm.)  culls,  refuse, 
Avaste,  (levninger)  broken  victuals, 
leavings;  (af  skind  osv.)  cuttings, 
clippings,  parings;  (af  kabclgarn) 
shakings;  (af  metal)  ogs.  residua: 
(ved  slagtning)  ofTal:  (af  taugverk) 
spindriR;  (fra  kurs)  falling  off  — 
ij)  rebut  m,  dcbris  m  pl ;  rcstes  m 


pl;  (slagte-)  issues  f  pl;  (tekn.) 
déctiet  ni,  rognures  f  pl;  (skraa- 
ning)  pente  f.  talus  m. 

aflPaler  (f)  ncdHre;  drive  mod 
land. 

aflPamer  (f)  ndsulte. 

afFamé  (?)  (for)sulten,  tnrngende, 
begi.crlig.  écriture  (0  aflPamée 
(r;  fin  skrin,  habit  (ni)  affkmé 
vf,  trang  drngt. 


alTatte  —  (l)  abfassen.  verfavwn 
—  (?)  composc,  couch  (in  \vritingi. 
draw  (up),  framc.  indite.  put  in 
\%Titing,  >^-ord  —  (f)  rediger,  dresser. 

alTattelse  —  vt)  Abfassung   r. 

Anfertigung  f,  Fassung  f  —  c^  coni- 
posltion.    drawing    (up).     Oramlng. 
wording  —  ^  rédacUon  f,    dres»»»- 
mcnt  ni. 
Affe  iX  m.  nbe:  (AfTchen)  rOs ; 


105 


Aflun-Karahlssar— Afmagt 


106 


udført  en  række  populære  religiøse  arbeider  og  portræt- 
medaljoner  (bl.  a.  af  A.  Humboldt  og  Cornelius). 

Afiun-Karahissar,  by  i  Anatolien  (Lilleasien),  17  000 
indb.;  betydelig  handel  med  opium  («afiun»). 

Af  kante,  se  A  ff  ase. 

Afkjøllng,  at  et  legemes  temperatur  synker.  Dette 
kan  ske,  enten  ved  at  legemet  afgiver  varme  til  om- 
givelseme  (ved  straaling  og  varmeledning),  eller  ved  at 
der  foregaar  en  proces  i  legemets  indre,  hvorved  varme- 
energi omsættes  i  energi  af  anden  art.  Straal ingen  af- 
hænger  af  temperaturen  (for  et  stort  legeme  er  den  pro- 
portional  med  4de  potens  af  den  absolute  temperatur) 
og  af  overfladens  beskaffenhed.  Den  hastighed,  hvormed 
et  legeme  afkjøles,  tiltager  derfor  raskt  med  stigende 
temperatur.  Den  af  hænger  videre  af  varmeledningsevnen 
saavel  i  legemet  som  i  det  stof,  der  omgiver  legemet. 
Endelig  af  hænger  den  af  legemets  speclfike  varme,  jo 
større  denne  er,  desto  mere  varme  skal  der  transporteres 
væk,  og  desto  længere  tid  trænges  der.  I  industrien  an- 
vendes forskjellige  afkjølingsapparater,  som  grunder  sig 
paa  de  her  anførte  fænomener,  saaledes  svalekummer 
for  øl  i  bryggerier.  Melk  af  kjøles  i  meierierne  ved,  at 
man  lader  den  rinde  ud  over  en  beholder,  som  afkjøles 
indenfra  med  rindende  koldt  vand. 

Afkjøling.  som  følge  af  indre  energiomsætning  har  man 
et  eksempel  paa,  naar  visse  salte  f.  eks.  salmiak  opløses 
i  vand,  hvor\xd  opløsningsvarmen  bindes  (kuldeblan- 
dinger).  Eller  naar  varme  bindes  ved  en  vædskes  for- 
dampning. Æter  eller  benzin,  som  heldes  paa  haanden, 
frembringer  en  tydelig  merkbar  afkjøling  ved  sin  for- 
dampning.    Se  ogsaa  Kuldemaskiner. 

Af  kog,  dekokt,  et  lægemiddel  fremstillet  ved  kogning 
af  knuste  eller  opskaame  plantedele  med  vand  og  paa- 
følgende  afsiling  («kolering»),  f.  eks.  chinadekokt. 

Af kortning  i  arv  sker  efter  norsk  ret  overfor  descen- 
denter, naar  det  ved  en  af  arveladeren  efterladt  skriftlig 
optegnelse  eller  ar\'ingens  erkjendelse  bringes  paa  det  rene, 
at  det  har  været  ar\'e]aderens  vilje,  at  særegne  bekost- 
ninger, gaver  eller  forstrækninger,  ydet  til  et  barn,  skal 
afkortes  i  dets  arv.  En  arving  er  dog  ikke  forpligtet 
til  at  betale  noget  tilbage  til  boet,  selv  om  det  mod- 
tagne  overstiger  hans  arvelod  (ar\Tlovens  §§  10 — 18). 
Om  denne  afkortning  bruges  ofte,  men  med  urette,  ud- 
tr>'kket  coUalio  honorum,  uagtet  den  ikke  skriver  sig  fra 
dette  romerske  institut  og  i  indhold  er  forskjellig  fra 
dette.  —  A.  i  frihedsstraf  sker  efter  S.  L.  §  60  for  vare- 
tiegtsfængsel,  som  en  domfældt  har  udstaaet  før  dommen, 
og  som  han  ikke  ved  sit  eget  forhold  under  sagen  har 
paadraget  sig. 

Aflad  (indulgentia),  er  et  led  i  den  romersk-katolske 
l>odslære.  I  den  tidlige  middelalder  var  det  allerede 
skik,  at  tungere  bodsstraffe  kunde  nedsættes  og  ombyttes 
til  mildere.  Oprindelig  var  dette  overladt  den  enkeltes 
sjælesørger.  Afladen  fremkom  ved,  at  kirken  tog  ord- 
ningen heraf  i  sin  haand  og  tilsagde  eftergivelse  af  alle 
eller  en  del  af  bodsstrafTene  paa  betingelse  af  visse  ydelser. 
Disse  kunde  være  af  meget  forskjellig  art.  Foruden 
almisser,  bøn  og  faste  kan  nævnes:  deltagelse  i  korstog 
eller  i  enhver  krig  mod  kirkens  fiender,  gaver  til  kirken 
o.  s.  v.  Fra  aar  1300  indførtes  jubilæumsaflad  i  jubel- 
aarene.    Aflad  er  desuden  ofte  knyttet  til  kirkelige  fester. 


«lorkcsnabel  (1  tegning;  (^øudtr.) 
«tormabe  (Aap).  Affenbeere  ® 
r.  hnrkling.    Avenflsch  0  ni,  han- 

alTeet  ^  paavlrke,  angiibc; 
hefffi  an  paa.  stræbe  eflcr;  give 
sig  udsrende  (mine)  af.  efterabc. 

affectation  @  k  iX  f,  fontfl- 
Whe,  aflektatioD. 

affecter  <J)    foreglve,    affektere. 


afTect— afféktatloii 

helgenkanonisationer,  besøg  i  visse  kirker  eller  til  be- 
stemte altre.  Generalaflad  er  aflad  for  hele  kirken, 
partikulæraflad  er  aflad  for  en  enkelt  del  af  kirken. 
Læren  begrundes  saaledes:  ved  boden  tilgives  synden  og 
dens  evige  straf,  men  ikke  dens  timelige  straffe  i  dette  liv 
og  skjærsilden.  Disse  bodsstraffe  er  ikke  rent  kirkelige 
straffe,  men  Guds  timelige  straf  over  synden.  Kirken 
har  imidlertid  magt  til  at  forkorte  dem  baade  for  de 
levende  og  de  døde  i  skjærsilden  ved  aflad;  thi  kirken 
besidder  en  skat  af  fortjenester,  tilført  den  af  Kristus, 
Maria  og  helgener,  som  den  kan  lade  komme  andre 
tilgode.  Denne  lære,  som  tilmed  ofte  overdreves  af 
afladskræmmerne,  vakte  Luthers  dy  be  forargelse  og  frem- 
kaldte  hans  95  theses  (1517),  der  betragtes  som  refor- 
mationens  beg}'ndelse. 

Afledende  midler  (derivantia),  midler,  ved  hvilke 
blod  tilstrømningen  til  et  sy  gt  sted  søges  formindsket. 
Varmt  omslag,  sennepskage,  jodpensling,  afføringsmidler, 
aareladning 

Aflednlng,  se  Orddannelse. 

Aflednlngstegn  (mus.),  se  Fortegn. 

Aflelring.  l.  (Med.).  Sygelig  udfældning  af  stoffe  i 
legemet,  f.  eks.  af  urinsure  salte  i  leddene  ved  gigt  el.  i 
nyrerne  og  urinblæren,  hvorved  der  dannes  sten. 
2.    iGeol.).    Se  Lag. 

Aflyd  kalder  man  efter  Grimm  det  fællesjafetiske 
selvlydskifte,  som  i  germanske  sprog  er  særlig  let  kjen- 
deligt  i  de  sterke  verbers  bøining  (binde  —  bandt — 
bunden,  fare — f6r),  men  ogsaa  flndes  ved  aflcdninger 
(baand:  binde,  byrde:  bære).  Dette  skifte  skyldes  sik- 
kert i  væsentlig  grad  den  fællesjafetiske  akceutuation» 
men  netop  fordi  dets  oprindelse  ligger  saa  langt  til- 
bage, er  meget  dunkelt  vedrørende  aflydens  egentlige 
natur. 

Aflysnlng  (aflæsning),  en  lysning  til  tinge,  der  tilsigter 
at  bevirke  en  tinglyst  heftelses  udslettelse  af  panteregistret 
helt  eller  delvis.  For  a.  erlægges  ingen  betaling.  —  A. 
betegner  ogsaa  kundgjørelse  om,  at  en  berammet  olTent- 
lig  forretning  ikke  bliver  afholdt. 

Aflæggere  kaldes  de  til  kunstig  formering  af  en 
plante  anvendte  vegetative  skud,  saafremt  de  vedbliver 
at  staa  i  forbindelse  med  moderplanten,  indtil  de  har 
slaaet  rødder. 

Aflægnlng,  se  Bog t ryk. 

Afløbslednlng  er  en  rende  eller  et  rør  til  bortledning 
af  fl3'dende  stofTe  (overflødigt  vand  fra  kultiverede  stræk- 
ninger  eller  smudsigt  vand  fra  bcboede  steder).  Af  løbsrør 
er  rørledninger,  der  tjener  samme  øiemed.  Særlig  bruges 
lodrette  afløbsrør  inde  i  husene  til  at  føre  skyllevandet 
fra  kjøkkener,  bad  o,  s.  v.  De  bestaar  i  regelen  af 
jern-  el.  blyrør. 

Aftnagrlng,  tab  i  vegt  og  huld  paa  grund  af  for- 
mindskelse  af  den  abnorme  eller  normale  fedtmængde  i 
legemet,  i  sidste  tilfælde  ofte  symptom  ved  alvorlige 
sygdomme:  Iang\'arig  feber,  tyfus,  tuberkulose,  kræft  o. 
fl.  Afmagringskur  anvendes  ved  unaturlig  fedme 
ved  ordning  af  diæten,  væsentligst  ved  indskrænkning  af 
kostmængden,  navnlig  af  fedtstofle  og  kulhydrater  og  af 
spirituosa,  især  bayersk  øl. 
I  Afmagt  (besvimelse),  en  tilstand  af  bevidstløshed, 
I   som    indtræder,    naar   hjernen   enten  bliver  sterkt  blod- 


have  Torkjærlighed  for,  tragte  eHer ; 
bestemme;  panvirkc,  røre. 

afTectlon  (e)  &  (f)  f,  affekt. 
(slnds)stemning,  sindsbevægclse ;  til- 
bøielighed.  hengivcnhed. 

afféctlonate  (^^  øm,  Hjærlig. 

alfectlonné  ^  aflekterct.  unn- 
Inrlig. 

afféctlonner  (f)  have  forklær- 
Ifghed  for.    «'airectionner  å  (? 


føle  velvilje,  inlerese  for.  •'alTec- 
tlonner  q  0  vinde  ens  velvilje. 

alFectueux  ®  kj:erlig;  venlig, 
hjertelig. 

afféie  —  (t)  abfegen,  ahkehren : 
(sit  arbeide)  fiachtig  besorgcn :  (en) 
kurz  abfertigen  —  @  sweep  off; 
hurry  (cl.  slight)  over;  dispose  of 
—  ^'  bnlnyer;  (en)  renvoyer,  en- 
voyer  promener. 


affekt  -  (i)  Anekt  m  -  (c;  (filos. 
aflection ;  (heflig  sindsbeva>gelse) 
excl  ternen  t,  passion  —  (T)  affcction  f; 
émotion  f,  pnssion  f.  kOfnme  i 
affekt  —  (tj  in  Anekt  geraten  — 
(e)gel  excited,  get  warm,  take  fire, 
fly  (go)  off  at  a  tangent  —  it)  pren- 
dre  feu;  s'émotionner,  se  passion- 
ncr. 

affektation  -  iT)  Affektation  f. 


107 


affektere— afHle 

overfyldt  eller,  hvad  der  er  det  almindeligste,  blodfattig. 
Aarsagen  kan  f.  eks.  være  sterk  shidsbevægelse,  smerter, 
overanstrengelse,  ophold  i  daarlig  luft,  blod  tab.  Den 
syge  falder  om,  ligger  ubevægelig,  ofte  med  snorkende 
aandedræt.  Den  bedste  behandling  er,  hvis  patienten 
er  bleg,  at  lade  ham  ligge  rolig,  med  lax^tliggcnde  ho- 
ved, idet  der  da  lettest  kommer  blod  til  hjernen  igjen. 
Samtidig  anvendes  Hoffman nsdraaber  eller  vin,  eller 
man  holder  sterkt  lugtende  stoffe  f.  eks.  salmiaksplritus 
under  næsen  paa  ham.  Er  der  tegn  paa  blodoverfyld- 
ning  til  hjernen,  løftes  overkroppen  op,  saa  at  blodet 
kan  løbe  fra  hovedet. 

Afmønstring  af  skibsmandskab  foregaar,  naar  hyre- 
kontrakterne  udløber  eller  ophæves.  Skibsføreren  maa  da 
fremlægge  bemandingsliste,  patenter  eller  sjøfartsbøgcr 
samt  kontrabøger  i  opgjort  stand.  Indrulleringsbetjenten 
paaser  rigtig  afregning.    I  udlandct  sker  a.  ved  konsulen. 

Afoni  (græ.),  stemmemangel,  d.  e.  hæshed;  skyldes 
enten  lidelse  i  eller  lammelse  af  stemmebaandene. 

Aforisme  (græ.  aphorizein,  afgrænse),  kort  læresætning, 
tankesprog;  afori'stisk,  kortfattet,  afbrudt. 

Af  prelle,  kaste  tilbage;  afprelning,  projektilets 
tilbagekastning  eller  fortsatte  bevægelse  efter  anslaget. 
A.  er  af  hængig  af  indfaldsvinkelens  størrelse,  projektilets 
form  og  maalets  eller  jordbundens  beskaffenhed. 

Afprodsey  afbryde  forbindelsen  mellem  for-  og  bag- 
vogn, specielt  mellem  kanon  og  forstilling;  adprods- 
ning,  det  tilsvarende  navneord. 

Afrågola,  by  i  den  ital.  provins  Neapel,  10  km.  nord- 
øst for  Neapel,  22  000  indb.     Straahattefabrikation. 

Afrancesådos  el.  Josefinos  kaldtes  i  Spanien  det 
bonapartistiske  parti,  der  sluttede  sig  til  Josef  Bonaparte. 
Efter  dennes  fordrivelse  1813 — 14  blev  deres  eiendomme 
konfiskeret  og  de  selv  udvist.  1820  fik  de  tilladelse  til 
at  vende  tilbagc. 

Afranllis,  Lu  ei  us  (ca.  150  f.  Kr.),  rom.  komedle- 
digter,  er  den  talentfuldeste  repræsentant  for  den  national- 
romerske  tillempning  af  den  græske  komedie.  Kun 
brudstykker  er  bevaret  af  hans  verker,  men  de  minder 
ved  sin  djervhed  og  kraft  om  Plautus'  bedste  komedier. 

Afregning,  opgjør,  er  ordningen  af  gjensidige  for- 
dringer, som  to  personer  i  tidens  løb  ved  afslutning  af 
forskjellige  forretninger  faar  paa  hinanden. 

Afrem  Syrer,  Syriens  berøm  teste  kirkelærer  (d.  373), 
ortodoksiens  forsvarer  imod  arianismen,  betydelig  skrift- 
fortolker  og  berømt  som  salmedigter.  Hans  aandelige 
digte  er  oversåt  af  T.  S.  Rørdam     ('Kbh.  1879). 

Afrlcånus,  Sextus  Julius,  kristen  græ.  historie- 
skriver fra  Palæstina  (d.  232),  grundlæggcr  af  den  kri- 
stelige tidsregning. 

Anidl,  en  krigersk  afghanerstamme,  der  be}>or  bjer- 
gene  i  det  nordvestlige  grænsedistrikt  i  britisk  Indicn, 
vest  for  Peschawar ;  deres  antal  anslaaes  til  300  000. 

Afrika  danner  den  sydvestlige  del  af  «den  gamle 
verden».  Det  skilles  fra  Europa  ved  Middelhavet,  og 
fra  Asien  ved  det  Røde  hav.  I  en  geologisk  fortid 
var  A.  forbundet  med  Europa  mellem  Ceuta  og  Tarifa 
og  mellem  Tunis  og  Sicilien;  med  Asien  forbinder 
eidet  ved  Sues  (idet  kanalen  gjennem  dette  geografisk 
seet  kun  er  en  rende).  Mod  øst  har  A.  det  Indiske  hav, 
mod  vest  Atlanterhavet.    —  A.  har  et  meget  ensformigt 


Afmønstring— Afrika 


108 


Zlererel  f  —  (e)  afTectation  —  ® 
aflTectation  f.  nflTéterie  f. 

affektere  (i)  Rfl'ektl(e)ren  —  (^ 
afléct  —  ®  alTecler. 

affektert  —  (T,  afrekti(e)rt.  ver- 
schroben,  geziert  —  (o)  afTectcd, 
factitlous;  siroperlng  —  (?)  afTecté. 
afTété,  manléré;  avec  afTectation. 

ilffen  ®  drive  spas  med,  drille. 

affenage  ^  m,  fodring. 


Afferei  (r  r,  abel&atterl,  narreri. 

afférent  (f)  tilkommende. 

affermagé  ff;  m,  (bort}ron)aKt- 
nlng. 

affermer  (f;  (bort)forpagte. 

affermir  (rj  ({Jøre  fast.  l>era'ste, 
styrke. 

affermlMement  !?'  m,  be- 
fiestelse,  styrkelse. 

affété  ir  aflekteret.  sogt. 


omrids,  idet  det  er  lidet  indskaaret  af  havet.  Derfot 
det  en  Ilden  kystlængde,  naar  hensees  til  det  store  C 
indhold.  I  nordkysten  skjærer  sig  ind  den  Store  S 
(Sydrabugteh)  og  bugten  ved  Gabes  (den  Lille  Si 
Guineabugten,  paa  Atlanterhavskysten,  er  egentlig 
et  aabent  havstykke  med  de  to  underafdelinger  be 
ved  Benin  og  bugten  ved  Biafra,  og  østk\'stens  b 
linje  frembringer  bugten  ved  Sanslbar  og  et  par  a 
indbøininger,  af  hvilke  den  ene  befinder  sig  i  Mosad 
kanalen,  som  farvandet  mellem  fastlandet  og  Madagi 
kaldes. 

Fra  verdensdelens  nordligste  punkt,  Kap  Blanco 
20'  n.  br.),  til  det  sydligste,  Kap  Agulhas  (34°  51'  s. 
er  længden  8000  km.,  fra  vestpunktet,  Kap  Verde 
35'  v.  1.  Grw.),  til  Ras  Hafun  (51°  28'  ø.  1.  Gr\v., 
s.  f.  Kap  Guardafui)  er  længden  7500  km.  Fladl 
holdet  er  2  982  000  km.*,  hvoraf  der  paa  øerne  l| 
620  000.  km.*  (Madagaskar  alene  592  000  km.*).  A, 
gjør  saaledes  noget  mindre  end  Vs  af  den  gamle  verdi 
er  3  gange  saa  stort  som  Europa.  Dets  kystlængt 
30  600  km.,  hvorved  dets  kystudvikling  (efter  en  i 
maade  at  beregne  denne  paa)  udtrykkes  ved  forh 
1:1.8,  hvilket  f.  eks.  kun  er  halvparten  af  Europaa 
kontinenterne  har  kun  Sydamerika  en  mindre  bea^ 
del  af  øer  og  halvøer  end  Afrika. 

A.  er  som  hclhed  et  stort,  plateau,  en  geologis! 
meget  gammel  ijeldflade.  En  undtagelse  i  denne 
seende  danner  Atlasbjergene  i  n.,  som  efter  sin  geolo 
oprindelse  hører  mere  til  Europa  end  til  Afrika, 
store  plateau  deler  sig  i  et  sydllgt  høiere  og  et  noi 
lavere.  Hvor  disse  to  mødes,  tvers  over  verdensd 
har  denne  saavel  sine  høieste  som  sine  laveste 
skaber.  Vældige  indsænkninger  og  vulkanske  opby^ 
ger  har  ved  siden  af  for\itringen  og  elvenes  arbeid 
formet  Qeldfladen.  Henover  denne  stryger  forho] 
lave  Qelddrag,  medens  den  kantes  af  høie  randbjerge. 
Abessinien  løber  sydover  et  vulkansk  belte,  tildels 
endnu  virksomme  vulkaner,  ligesaa  kan  en  vull 
spalte,  med  høie  Qeldtoppe  langsefter,  følges  i 
afrika  fra  egnen  s.  f.  Tsadsjøen  til  Kamerun  (og  v 
i  ørækken  i  Guineabugten). 

A.  falder  i  følgende  naturlige  hoveddele:  1.  Atlas 
gene.  2.  Det  nordlige  plateau,  som  indbefatter  a.  Sl 
og  b.  Sudan,  hvortil  slutter  sig  3.  Nillandet.  4.  i 
sinien  og  Somalhalvøen.  5.  Indsjøplateauet.  6.  Ga 
kysterne.  (4,  5  og  6  hører  nærmest  til  randbjergsegl 
7.  Det  midtre  plateau  eller  Kongobassinet.  8.  Det 
afrikanske  plateau.  (7  og  8  danner  tilsammen  det  t 
for  nævnte  sydlige,  høiere  plateau.)    9.  Øerne. 

Atlasbjergene  strækker  sig  fra  v.  s.  v.  til  ø.  n.  ø 
Atlanterhavet  til  den  Lille  Syrtc.  Den  v.  del,  Hø 
eller  det  Marokkanske  Atlas,  bestaar  af  høie  QcldkJ 
hvis  toppe  (op  til  4  500  m.)  dog  ikke  naar  grænse 
den  evige  sne.  Den  ø.  del,  det  Algerske  (Algierske)  i 
danner  en  Qeldvidde  med  randbjerge  i  n.  (Lille 
eller  Tell-Atlas)  og  i  s.  (Store  Atlas  eller  Sahara-il 
Fjeldvidden  kjendetegnes  ved  de  saakaldte  Schotts,  al 
løse,  sterkt  saltholdige,  grunde  sjøer.  —  Sahara.s  mt 
høide  sættes  til  500  m.  Det  er  ingen  uafbrudt  slette.  ] 
strøg,  dækket  af  sand  eller  sten,  skifter  med  lange  ra 
af  sanddyner  og  mørke  klipper.     Som  øer  strøet  uc 


I  afféterle  J'  f.  aflékterthed,  be- 
hagelyst. 

afHance  e^  gi  vet  løfte,  tro,  tro- 
lovelse :  (vb)  forlove  sig  med,  fæste. 

afflcere  —  it)  nngreifcn,  rflhren, 
afRzieren  —  -v;  nffect  —  f.  affecter, 
impressionner. 

afilche^)    r,     opslag,     plakat. 

petitea  afHches  r  f  pl.  adresse- 
avis. 


afHoher  (Dopslaa.  bel^end 
bære  til  skue,  prale  med ;  ko 
mitt  ere. 

afHdavit  (?)  beedlgct  Toet 
udenfor  retten  .J 

affldé   (f^   m.    foHrolig 
spion,  agent. 

afBle  —  it^  abfellen  — 
off,  down;  (glatte)  burnisli 
limer:  polir. 


109 


Afrika 


110 


sandhavet  ligger  talrige  oaser.  Mellem  Atlasbjergene  og 
Nildalen  berører  Sahara  Middelhavet  i  den  stenede  høl- 
vidde  0.  f.  det  lille  Barka-høiland.  Syrtestranden  v.  f. 
dette  udgjør  derimod  en  smal  strimmel  af  dyrkbart  land 
(Tripolis).  —  Sudan  strækker  sig  fra  Atlanterhavet  til  Nil- 
dalen. Det  falder  i  et  vestligt  og  et  østligt  Høi-Sadan 
og  et  mellemliggende  Lav-Sudan  (Midt-Sudan  eller  Tsad- 
bas.sinet).  —  Nillandet  er  en  del  af  ørkenplateauet,  i  hvilket 
Ni  lens  dal  nærmest  kun  er  en  lang  smal  oase,  og  som 
fortsætter  sig  ø.  f.  Nilen  til  det  Røde  hav.  Dette  hav 
skiller  den  afrikanske  ørken  fra  den  arabiske.  Den  ø. 
del  af  Sahara,  den  Libyske  ørken,  kantes,  umiddelbart 
før  den  fra  en  høide  af  4 — 500  m.  falder  brat  af  til 
Nildalen,  af  en  rad  oaser  i  en  sænkning  fra  n.  til  s.  : 
Baharijek,  Frarafrah,  Dachel,  El-Chargeh.  0.  f.  Nilen 
stiger  igjen  ørkenplateauet,  men  nu  meget  langsomt  indtil 
det  bratte  afheld  mod  Rødehavet.  Dette  afhelds  øvre 
kant  danner  et  randbjerg  med  høie  tinder:  Schaib 
2  200  m.,  Djebel  Sebara,  D.  Soturba,  Erba2  300  m.  m.fl. 

—  Abessiniens  (Habesch*s)  vældige  Qeldborg  rækker  fra 
det  Røde  hav  ved  Massaua  in.  til  Rudolfsjøen  i  s.  I 
«st,  hvor  det  særlig  falder  brat  af,  begrænser  det  det 
lave  Danakil-  eller  Afarland  indenfor  Tadjurabugten,  med 
dets  afløbsløse  depressionssjøer  (Assalsjøen  174  m.  og 
den  nordligere  liggende  Alel-bad  eller  Alalebodd-sjø  60  m. 
under  havspeilet).  Fra  det  sydlige  Habesch  stryger  Qeld- 
rækker   udigjennem    Somalhalvøen    til    Kap    Guardafui. 

—  Mellem  Rudolfsjøen  og  Njassa,  mellem  det  Indiske  hav 
og  Kongobassinet  hæver  sig  det  østafrikanske  indsjøplateau. 
xMed  Habeschhøilandet.  dets  naturlige  fortsættelse  nord- 
over, naar  det  til  det  Røde  hav.  Hvor  det  er  bredest, 
et  stykke  s.  f.  ækvator,  har  det  en  bredde  paa  1  200  km. 
Fra  Kongobassinet  hæver  plateauet  sig  i  lange  høilands- 
vidder  med  vulkanske  keglebjerge,  mod  det  Indiske  hav 
sænker  det  sig  i  terrasser  og  skilles  fra  havet  ved  et 
mere  eller  mindre  bredt  lavland.  Geologisk  undersøgelse 
>iser,  at  plateauet  har  været  dækket  af  et  vældigt  ind- 
landshav.  Den  viser  ogsaa,  at  her  har  vulkanske  kræfter 
været  i  virksomhed,  enkelte  af  de  høie  kegleQelde  er 
endnu  virksomme  vulkaner.  Særlig  kjendetegnes  høi- 
landet  ved  sine  mange  indsjøer,  hvoraf  de  fleste  ligger 
efler  hverandre  i  en  spalte,  der  kan  følges  videre  i  det 
Røde  hav  og  det  Døde  hav.  Disse  sjøer  har  for  det 
meste  bratte  bredder,  ofte  saa  bratte,  at  de  ikke  afgiver 
bopladse.  Smale,  strakte  fra  n.  til  s.  i  en  betydelig 
længde  hjemsøges  de  af  voldsomme  vinde.  Den  største 
indsjø,  den  runde  Viktoriasjø,  ligger  dog  ikke  i  hin  spalte. 
De  nedover  plateauets  østlige  terrasser  rindende  el  ve,  Pan- 
gani  (munder  indenfor  øen  Pemba),  Wami  og  Rufu  (mun- 
der  begge  indenfor  Sansibar),  Rufidsji  (indenfor  Mafia) 
og  Rovuma  (grænseelv  mellem  tysk  og  portugisisk  Øst- 
afrika),  deler  bjergmassen  i  bjergrækker  og  bjergland- 
skaber:  Usambara,  Usagara  o.  fl.  Her  hæver  sig,  paa 
grænsen  af  tysk  og  britisk  Østafrika,  verdensdelens  høieste 
fjeld,  vulkankeglen  Kilimandsjaro,  omtrent  6  000  m.,  med 
sine  to  toppe  ragende  op  over  bræisen.  Ret  i  n.  lige 
under  ækvator  naar  Kenia  næsten  5  000  m.,  ogsaa  under 
evig  sne.  Her  udspringer  Tana.  Ogsaa  plateauets  vest- 
rand  bærer  mægtige  fjelde,  saaledes  Ruwensori,  5  500  m., 
mellem  Albert-sjø  og  Albert  Edvard-sjø.  Bjerglandet 
n.  for  Viktoriasjøen,   hvor  f.  eks.   Elgon  naar  4  300  m.. 


afBler  ®  sllbe,  hvmM;  tnekke 
Ul  tnuid. 

afBliate  @,  aflllier  (^  adop- 
tere; optage  (som  medlem),  an 
afBliated  society  @  filial. 

•*afBlIer  å  (^blive  optaget  i : 
slutte  sig  til.  affllié  (^  m.  med- 
lem, ordenabroder. 

afBllatloii  (^  &  (?)  r,  adoption. 
optagelse;  @  o^.  flllaL 


afflloir  (?)  m,  hvmscsten,  stryge- 


"Sf 


ifBn  0  r,  abinde,  hunabe. 

afBnage  (e)  a  0  m,  affinerlng, 
rensning;  (?)  ogs.  hegling,  Ulspids- 
nlng.  traadtrceknlng,  (flnhcgict) 
hamp. 

afflnde  sig  —  0  sich  abflnden 
—  (^  compound  (make  a  oomposi- 
tion),  come   to    an    agreement   (to 


afttler-rafflrmaiit 

fører  vestenom  Rudolfsjøen  over  i  Habeschhøilandet.  — 
Indenfor  Guineabugten  hæver  sig  —  dog  sjelden  over 
1  000  m.  —  den  vestlige  rand  af  det  store  indre  plateau. 

1  Øvreguinea  kaldtes  en  del  af  randen  tidligere  Kong- 
bjergene  («kong»  i  et  derværende  negersprog  d.  s.  s.  bjerg), 
i  det  østligste  af  Øvreguinea  stryger  Kamerunbjerget  fra 
S.S.V.  til  n.n.ø.  og  stiger  til  over  4  000  m.  Nedreguinea 
danner  for  en  viesentlig  del  Kongobassinets  vestrand. 
En  linje  mellem  mundingerne  af  Kunene  og  Sambesi 
betegner  Kongpbassinets  forøvrigt  lidet  udprægede  grænse 
mod  det  sydafrikanske  plateau.  —  Sydafrika  er  næsten  helt 
igjennem  et  høiland;  i  øst  ligger  en  brem  af  lavt  land 
fra  kysten  indover  mellem  elvenes  (Sambesis  o.  fl.)  nedre 
løb,  og  i  vest  ligger  langs  kysten  en  smal  sandet  strand- 
flade.  I  s.  og  s  ø.  fortoner  plateauet  sig  fra  havet  af  som 
mægtige  bjerge.  Inde  paa  plateauet  hæver  sig  fjelddrag 
som  f.  eks.  KarreeQeldene  i  s.v.  Randbjergene  i  s.  er 
Nieuweveldbjergene,    Snebjergene   m.    fl.   (KompasQeldet 

2  700  m.).  Den  søndenfor  disse  Qelde  liggende  1  000  m. 
høie  steppevidde  Karroo  har  sin  sydrand  i  de  bratte 
Svartebjerge.  Toppene  har  som  oftest  pladeQeldformen, 
saaledes  som  f.  eks.  det  bekjendte  Tafelberg  (Table 
Mountain  søndenfor  Kapstaden),  1  080  m.  I  s.  ø.  dannes 
randen  af  Drakens-  (eller  Kathalamba-)bjergene,  med  Syd- 
afrikas  høieste  Qeld,  Mont  aux  Sources,  3  400  m.,  o.  fl. 
Vestranden  er  lavere  (høiest  naar  Cedarbjergene  ø.  f. 
Oliphants  River,  2  000  m.,  Omatako  i  Damaraland  n.  ø.  f. 
Walfisch  Bai,  2  700  m.).  Det  sydafr.  høiland  indeslutter 
to  store  slettestrøg,  nemlig  ørken-  og  steppelandet  Kala- 
hari og  sumpsletten  omkring  den  afløbsløse  Ngamisjø 
(900  m.  o.  h.). 

De  afrikanske  øer  er  dels  fastlandsøer,  dels  vulkanske 
øer,  dels  koraløer.  I  Middelhavet  regnes  til  A.  kun 
nogle  smaaøer  ved  Marokkos  kyst  og  nogle  lidt  større  i 
Syrtebugten  udenfor  Tunis.  1  det  Røde  hav  ligger  Mas- 
saua og  udenfor  denne  Daalac-øeme.  I  det  Indiske  hav 
er  Sokotraøerne  (S.  1  400  m.)  en  fortsættelse  af  A.s  øst- 
horn.  Paa  koraløerne  langs  A.s  østkyst  ligger  vigtige 
handelspladse :  Mombasa,  Pemba,  Sansibar,  Mafia,  Mo- 
sambik o.  a.  Komorerne  i  det  nordlige  indløb  til  Mosam- 
bikkanalen  er  vulkanske  (paa  Komoro  den  virksomme 
vulkan  St.  Kartala,  2  600  m.),  medens  Admiran terne  paa 
høiden  af  Sansibar  er  koraløer,  og  Seychellerne  (i  n.  ø.) 
er  af  granit.  Maskarenerne  (ø.  f.  Madagaskar),  Mauritius 
og  Reunion,  er  vulkanske.  Madagaskar  er  en  forhen- 
værende halvø;  den  er  den  Qerde  eller  femte  af  alle 
jordens  øer  i  størrelse.  Vest  for  Afrika,  i  Atlanterhavet, 
ligger  de  vulkanske  øer  Tristan  da  Cunha  (noget  nærmere 
til  Afrika  end  til  Sydamerika,  v.s.v.  for  Kapstaden),  St. 
Helena  og  Ascension.  Guineabugten s  øer  er  allerede 
foran  betegnet  som  vulkanske:  Fernando  Poo,  llha  do 
Principe,  llha  do  S.  Thomé,  Annobon.  Af  de  faa  øer 
langs  Øvreguinea  danner  kun  Bissagos-øerne  udenfor 
portug.  Guinea  en  større  gruppe.  Paa  de  Kapverdiske 
øer  naar  Fogo,  en  vulkan,  som  endnu  synes  at  være  i 
virksomhed,  henimod  3  000  m.  Større  øer  er  ogsaa  de 
Kanariske  øer,  hvor  Pico  de  Teyde  (3  700  m.)  har  havt 
udbrud  i  nyere  tid,  og  den  ogsaa  vulkanske  ø  Madeira. 
Azorerne  regnes  af  mange  til  Europa. 

A.S  større  el  ve  kjendetegnes  bl.  a.  ved  den  store  bue, 
de  danner  i  sit  løb,  og  ved  de  stryk  i  den  nedre  del  af 


terms)  —  (?)  8'aiTanger,  s'acoom- 
raoder. 

afBner  (?)  rense,  hegle;  til- 
spidse. 

afBnerie  (f)  f,  renseri,  traad- 
trækkerl;  blik  I  ruller. 

afBnlté  (?)  f,  afBnlty  @  svo- 
ge^kab,  sl^skab ;  overensstem- 
melse, llfdied;  afflnitet. 

affinoir  (?:  m,  fin  hegle. 


afBqnet®m,  stas.  pynt;  strik- 

afflre  -  ®  abfleren  -  ®  eaae 
off;  (baad)  Iower.  (slOøde)  let  fly  — 
(?)  amener,  (sKføde)  largner. 

afllmi  @,  afBrmer  (f)  sUa- 
ficste;  paastaa,  bekræne. 

afBrmance  (e)  stadfoestelse. 

afRrmant  (e)  forsikrer;  bc- 
kræfler,  vidne. 


111 


Afrika 


112 


afBrmatif— afBlction 

løbet,  som  følger  af  gjennemgravningen  af  plateauet  eller 
dets  randbjerge.  Elvene  i  ækvatorstrøget  har  stadig  stor 
vandmængde,  saa  at  de,  hvor  bredderne  er  flade,  danner 
talløse  forgreninger.  Nilen  gjennemløber  alle  zoner  og 
danner  ligesom  Niger  og  Zambesi  et  stort  delta  ved 
mundingen.  Ørkenen  gjeunemfures  af  talrige  vadi'er 
(vadi,  arab.,  elv,  dal),  i  hvilke  der  kun  rinder  vand 
efter  regnfald.  A.  indeholder  nogle  af  jordens  største 
elve.  Saalcdes  staar  Kongos  vanddistrikt  kun  tilbage  for 
Amazonas  (som  rigtignok  er  dobbelt  saa  stort)  og  Nilen 
(med  Kagera)  i  længde  kun  for  Mississippi  (med  Missouri), 
ja  Nilen  er  blandt  jordens  hoved  el  ve  (altsaa  uden  hensyn 
til  bielvene)  den  længste.  Naar  vi  undtager  den  afløbs- 
løse  Tsadsjø  i  Sudan,  de  saakaldte  Schotts  i  Tunis  og 
Algeriet,  Stanley  Pool,  Tumbasjø  og  Leopold  II  sjø  i  det 
nedre  Kongobassin,  samt  Ngamisjøen  i  Sydafrika,  saa 
ligger  A.s  indsjøer  paa  det  store  østafr.  plateau.  Bortseet 
fra  Njassasjøen,  som  har  afløb  til  Sambesi,  hører  alle 
her  liggende  sjøer  dels  til  Nilens,  dels  til  Kongos  vand- 
distrikt. Til  Nilens  hører  saaledes  Viktoria  Njansa,  som 
med  sin  vandflade  paa  70  000  km.*  kun  staar  tilbage  for 
Øvresjø  i  Nordamerika  (det  Kaspiske  hav  stillet  udenfor 
sammenligningen),  til  Kongos  Tanganjika,  A.s  næststørste 
indsjø,  35  000  km.^  jordens  længste. 

Klima.  Det  tropiske  klima  gjør  sig  gjældende  næsten 
over  hele  verdensdelen.  Kun  randegnene  i  n.v.  og  i  s.v. 
har  en  lavere  aarsmiddelvarme  end  20  °  C.  I  det  indre 
af  Nordafrika  mellem  10  °  n.  br.  og  den  nordlige  vende- 
kreds  har  en  stor  landstrækning,  som  forøvrigt  i  ø.  naar 
helt  frem  til  kysten  ved  det  Røde  hav  mellem  Massaua 
og  Tadjura,  en  aarsmiddelvarme  over  30  °  C.  og  er  saa- 
ledes det  hedeste  strøg  paa  jorden.  I  Sydafrika  finder 
der  en  betydelig  forskjel  sted  mellem  vest-  og  østkystens 
klima  som  følge  af  havstrømningerne.  Eiendommelig  for 
de  indre  dele  af  A.-høilandet  er  den  store  forskjel  mellem 
dagens  og  nattens  temperatur,  som  i  løbet  af  et  døgn 
kan  opvise  afvigelser  paa  30  °  eller  endog  mere.  —  Ved 
vestkysten  fra  Liberia  til  Kap  fremhersker  sydvest- 
vinde.  I  det  Indiske  hav  blæser  som  bekjendt  monsu- 
nerne,  om  vinteren  nordøst-,  om  sommeren  sydvest- 
monsun.  Medens  de  fremherskende  vinde  er  havvinde, 
blæser  f.  eks.  i  Senegambien  undertiden  den  saakaldte 
Harmattan,  en  trykkende  støvfyldt  landvind  fra  n.ø.  Fra 
Sahara  blæser  over  Atlaslandene  til  sine  tider  tørre  hede 
vinde  med  sand  og  støv  (Samum,  sammenlign  den  æg>'p- 
tiske  Chamsin).  I  de  ækvatoriale  dele  af  Vestafrika  er 
det  de  lokale  land-  og  sjøbriser,  som  gjør  opholdet  ud- 
holdeligt  for  europæerne.  Mellem  Seychellerne  og  Mau- 
ritius raser  de  saakaldte  Mauritius-orkaner.  —  De  nær- 
mest ækvator  liggende  dele  af  A.  har  en  dobbelt  regntid, 
vaar  og  høst.  Egnene  umiddelbart  nordenfor  og  sønden- 
for,  begrænsede  henholdsvis  af  Sahara  og  af  Kalahari, 
har  regntid  om  sommeren  og  tørke  om  vinteren  (hvilken 
aarstid  falder  forskjellig  n.  og  s.  f.  ækvator).  Omvendt 
har  Atlaslandene  vinterregn  og  sommertørke,  varm  høst 
og  kjølig  vaar.  Ørkenstrøgene  lider  naturligvis  af  regn- 
mangel.  For  Nordafrikas  vedkommende  er  ulempen  den, 
at  regnet  kun  falder  den  ene  halvdel  af  aaret,  medens 
den  anden  danner  en  sammenhængende  tørketid.  Særlig 
regnrige  strøg  er  Sierra  Leone  og  Liberia,  kystlandet 
om    det   inderste   af  Guineabugten  og  Nilegnene  mellem 


Lado  og  Fasjoda  (altsaa  omkring  Bahr  el  Ghazal  og  Sobat). 
I  det  sydligste  A.  aftager  regnmængden  fra  ø.  til  v.,  idet 
østenvindenes  nedbør  ikke  naar  langt  indenfor  randbjer- 
gene  og  vestenvindene  er  tørre.  Det  tropiske  A.s  kyster, 
særlig  de  vestlige,  med  sine  mangrovesumpe  og  sit  «driv- 
hus>klima,  har  altid  været  farlige  for  den  hvide  mand 
(malaria,  dysenteri).  Høilandet  gjælder  for  at  være  sun- 
dere, dog  optræder  ogsaa  der  feberen,  ialfald  i  egne 
under  1  500  m.  Egnene  om  Viktoriasjøen  betragtes  som 
den  berygtede  «sovesyges»  egentlige  arnested.  Ved  at 
følge  den  moderne  hygienes  forskrifter  kan  europæeren 
i  vore  dage  betydelig  formindske  sundhedsfaren. 

Plantelivet.  Paa  de  store  plateauer  er  græsvegetatio- 
nen  fremherskende.  Paa  savannerne  med  det  høie  græs 
staar  trær  kun  enkeltvis  eller  i  smaa  lunde  eller  kun 
langs  elveløbene.  I  elvene  siv-,  rør-  og  papyrusplanter.  De 
til  Atlanterhavet  gaaende  elve  løber  tildels  gjennem  store 
urskoge  med  slyngvekster,  hvoriblandt  den  vigtige  kaut- 
schukliane.  Det  for  savannerne  eiendommelige  træ  er 
baobab,  abebrødfrugttræet  (adansonia  digitata).     Til  det 


Negerhylter. 

tropiske  Afrikas  trær  hører  ogsaa  kolanødtræet  og 
sykomoren.  Til  de  faa,  men  til  gjengjæld  saa  meget 
videre  udbredte  palmearter  hører  oljepalmen  (Kongo- 
bassinet  og  Guineak^^sterne).  Ørkenerne  har  et  fattigt 
planteliv,  som  foruden  i  oaserne,  hvor  daddelpalmen 
vokser,  og  hvor  der  dyrkes  mange  slags  nyttevekster» 
holder  sig  til  vadierne.  Kaplandet  har  ingen  større  træ- 
arter.  Det  østaft*.  høiland  har  sit  i  flere  henseender  eien- 
dommelig planteliv.  A.  har  oprindelig  havt  faa  nytte- 
vekster. Særlig  udbredt  er  hirsen,  saaledes  den  for  A.  karak- 
teristiske durrahirse,  verdensdelens  vigtigste  brødkorn. 
Hvad  dyrelivet  angaar,  saa  træffer  vi  i  det  tropiske 
Vestafrikas  skoge  chimpansen  og  (i  Nedreguinea)  goril- 
laen. Paa  de  store  savanner  tumler  sig  zebraer  og  bøfler 
og  mange  slags  antiloper  (især  talrige  i  Sydafrika),  her 
grsesser  ogsaa  giraffen.  Næshorn,  elefant  og  flodhest  har 
hjemme  overalt  i  det  trop.  A.s  skoge  og  savanner.  Endnu 
videre  udbredt  er  løven,  sjakalen  og  hyænen,  og  kroko- 
dillen forekommer  næsten  i  alle  elve.  Langs  elve- 
bredderne  især  i  Nilsudan  vandrer  ibis,  flamingo,  stork 
o.  s.  v.      Fra   Tanganjika    sydover   optræder    den    særlig 


afRrmatif  (r).  afRrmative  ci 
bejaende,  beknpflende,  bestemt; 
(c\  otf8.  (mat.)  iH>sHlv. 

affirmative  (^)  &  (f)  r,  bekræf- 
tcnde  sa-tning.  answer  ln  the 
affirmative  '?)  alve  bejaende 
svar.    j>rendre    raffirmative 

SOUr  Ti  tåge  parti  for.      par  af- 
rmative  if    bekrwftende. 


affirmatlon  e^  &  f)  r,  bekræf- 

telse.  TorsikHng:  iidsagn. 

afflx  (oi  (gram.)  affiks,  endehængt 
stavelse  el.  bogstav;  (vb)  tiiroie,  til- 
hienge,  fjeste,  knytte. 

afflxe  X  m.  (gram.)  aniks;  (a^J) 
tilha-ngt. 

aff]ære  —  (i.  ruri>en  — :?  piuck 

the  feathers  from  --    f)  plumer. 
afflaa  '     i  nbstiviren,  abhtlnten, 


schinden  —  (e)  strip  the  skin  from, 
strip  off  the  skin  —  (f)  écorcher; 
cnlever  la  peau  (de). 

afflation  @  paabla?«ning,  paa- 
aanding. 

afflatus  (e)pust,  blæst:  inspira- 
tion,  beaandelse:  trækluft. 

affieurage  (f)  m,  maling  af 
kom  med  godt  udbyttc;  papir- 
masses  iidblødning. 


affleurement  (F)m,  uciUevning. 

glatning. 

affleurer  (f)  u4)e\'ne.  gjere  Hge : 
Btaa  i  samme  hoide,  I  flugt. 

afflict  ^  bedrø>'e,  Diage. 

affiictif  (f),  affllcttve  o^  kor- 
porlig, som  medfører  fipng»ei(»tmO; 
smertelig,  kummerfiild,  plagende. 

affiiction  v  &  D  f,  sorg.  kum- 
mer, lidelse. 


113 


Afrika 


114 


for  hesten  farlige  tsetseflue.  Græshopper  volder  ødelæg- 
geiser  i  flere  dele  af  A.  Af  husdyrene  har  sajndsynligvis 
æslet,  katten  og  hunden  sit  hjem  i  A.  Den  for  ørken- 
reiserne  uundværlige  kamel  er  derimod  indført.  Høns 
holdes  overalt.  Den  egte  afr.  struds  er  gjenstand  for 
opdrætning  i  Ægypten  og  Kaplandet. 

Befolkningen  anslaaes  til  141  mill.,  hvilket  udgjør 
5  individer  pr.  km.'  Tættest  befolket  er  den  ægyptiske 
Nildal.  En  folketæthed,  som  nogenlunde  svarer  til  den 
gjennemsnitlige  i  Europa,  opviser  strøget  omkring  Nigers 
nedre  løb  og  omkring  bielven  Benué.  Ellers  er  A.  gjen- 
nemgaaende  sparsomt  befolket.  Mennesketomme  er  store 
arealer  især  i  Sahara.  Den  særlig  afrikanske  race  er  ne- 
gerne. Muligvis  forefindes  dog  resterne  af  en  endnu  ældre 
befolkning  i  visse  smaa  tndlandsstammer,  som  buskmæn- 
dene  i  Sydafrika  og  dvergfolkene  i  det  trop.  A.s  urskoge. 
Negerne  deler  sig  i  et  utal  af  stammer,  som  imidlertid 
kan  sammenfattes  i  to  hovedgrupper,  den  nordlige  eller 
sudannegerne  og  den  sydlige  eller  bantunegerne.  Negerne 
udgjør  den  alt  overveiende  del  af  A.s  befolkning.  Stamme- 
feider  og  slaveeksport  har  i  tidens  løb  udtyndet  negerfolket 
i  frj-gtelig  grad,  og  fremdeles  kræver  brændevinet,  kop- 
perne og  syfilis  sine  talrige  ofre  blandt  dem.  I  Sydafrika 
mødes  sydligst  den  hollandske  og  engelske  indvandring, 
og  i  sydvest,  nordenfor  denne,  har  hottentotter  og  busk- 
mænd  sit  tilhold.  Sahara  og  Atlaslandene  har  en  i  høi 
grad  blandet  befolkning.  Negere,  arabere  og  andre  folke- 
elementer  har  her  afsat  et  folkemosaik,  som  det  ikke 
er  let  at  udrede.  I  vest  er  den  oprindelige  folketype 
at  søge  blandt  berberne,  i  Ægypten  hos  de  koptiske 
fellaher.  En  del  af  Madagaskars  indbyggere,  de  saa- 
kaldte  hovaer,  hører  vistnok  til  den  mal^jiske  race. 
Europæemes  antal  udgiør  nu  antageligvis  1  mill-  i  Nord- 
afrika,  og  ligesaa  mange  i  Sydafrika. 

Medens  bantunegerne  er  hedenske  fetischdjTkere,  har 
sudanfolkene  og  de  nordligere  boende  folk  antaget  islam, 
som  her  har  trængt  frem  fra  n.  og  i  Syd- 
afrika fra  0.  Kopterne  og  abessinierne  er 
kristne  fra  ældgammel  tid.  Kristendom- 
mens udbredelse  har  selvfølgelig  faaet  et 
mægtigt  rygstød  i  det  fremadskridende 
europætske  overherredømme.  Paa  Madaga- 
skar og  i  Sululandet  virker  norske  mis- 
sionærer. 

Afrikas  rige  jord  er  kun  for  en  liden 
del  underlagt  moderne  kultur  og  udnyt- 
telse.  A.,  som  har  næsten  ligesaa  mange 
indbyggere  som  Amerika,  regnes  ikke  at 
have  synderlig  større  aarlig  vareeksport 
alt  i  alt  end  Belgien,  i  værdi  et  af  de 
sidste  aar  omtrent  V»»  af,  hvad  der  er 
bragt  paa  verdensmarkedet.  Eksportartik- 
lerne  er  uld,  strudsefjær,  elfenben,  slaver 
(nu  kun  for  det  muhammedanske,  hoved- 
sagelig  det  sydvestasiatiske  marked),  palme- 
olje  (og  jordnødolje),  kautschuk  (gum- 
mi), bomuld,  halfagræs,  vin  (Madeira), 
sukker  (Mauritius).  Den  største  han- 
delsvirksomhed  i  A.  fremkaldes  ved  for- 
bindelsen mellem  Europa  og  dets  kolonier.  For  denne 
forbindelse  findes  der  nu  talrige  dampskibslinjer,  særlig 


Fetisch. 


affliger  f^  b«drø\e,  nedslaa; 
plajje,  pine. 

afRouer  Ct)  bringe  flot. 

afRuenee  @  &  (f)  f.  velstand; 
overflod;  tilstrømning. 

afRaent  |e)  overflødig;  bielv, 
lillab. 

afRuenti^tilstnmimende.  rivi- 
*re  (fy  afSuente  ®  bielv;  m,  bi- 
*lv.  «idebane. 


falde. 


aflliger— aflhres 

engelske,  ogsaa  tyske,  franske,  en  portugisisk,  en  italiensk, 
en  belgisk,  saaledes  at  de  fleste  afr.  kystbyer  anløbes  af 
rutegaaende  dampskibe.  Aabningen  af  Sueskanalen  (1869) 
har  ogsaa  faaet  stor  betydning  for  skibsfarten  paa  A., 
særlig  naturligvis  for  Ægypten.  Paa  enkelte  af  elvene  gaar 
dampskibe  i  det  nedre  løb  (Niger,  Sambesi,  Nilen,  Sene- 
gal). Kun  to,  nemlig  Benué  og  (ovenfor  randbj ergene) 
Kongo  er  dog  i  større  udstrækning  farbare.  Nu  gaar 
der  ogsaa  dampskibe  paa  de  større  sjøer.  Fra  mange 
af  kystbyerne  fører  jernbanestubber  indover;  længere 
linjer  danner  brudstykkerne  af  de  fremtidige  overlands- 
ruter:  Algeriet — Senegambien  (i  Algeriet  allerede  over 
Atlas  til  de  første  ørkenoaser),  Ægypten —  Kaplandet  (i 
Ægypten  stykkevis  helt  op  til  Kartum,  i  Sydafrika  alle- 
rede forbi  Buluwayo,  i  Matabelelandet  over  Sambesi),  i 
britisk  Østafrika  til  Viktoriasjøen,  hvortil  i  v.  svarer 
den  farbare  Kongo,  hvis  stryk  i  randbjergene  allerede 
omgaaes  af  en  jernbane  (Matadi — Stanley  Pool),  og  hvis 
forbindelse  med  sjøerne  fra  Stanley^ille  og  Nyangwe  er 
under  arbeide.  Forøvrigt  følger  færdsel  og  førsel  i  det 
indre  A.  fremdeles  karavaneveie,  hvor  enten  kamelen 
(i  Nordafrika  til  Sudan)  eller  den  af  okser  trukne  vogn. 


afRuer  (?)  strømme  til; 
munde  ud  i. 

atn«X  (<^  &  (f)  ni,  tilstrøm- 
ning. 

Affner  ®  m.  vævske. 

afFolant  ^i  bedaarcnde. 

afFoler  (r;  gjøre  forstyrret,  drive 
til  vanvid.  «'alToler  de  (t)  for- 
gabe  sig  i. 

afToike    —    (?)  entvOlltern   —  (e) 


Negcrhylter. 

sjeldnere  hest  og  æsel,  i  store  dele  af  det  tropiske  A. 
bærere  besørger  transporten.  I  Nordafrika  er  Tripolis 
og  Bengasi  udgangspunktet  for  karavanernc  til  Sudan 
(Kuka  ved  Tsad),  fra  de  marokkanske  havne  samles 
veiene  i  Tafilelt  s.  f.  Atlas,  hvorfra  kursen  lægges  for 
Timbuktu  ved  Niger.  I  Nordafrika  lægger  vi  ogsaa 
merke  til  den  store  pilegrimsvei  fra  Marokko  til  Mekka. 
I  det  tropiske  Sydafrika  er  vigtige  karavaneveie  linjerne 
Loanda — Kimbundu  (jernvei  Loanda — Malange)  og  videre 
til  Mussumba  i  Kongostaten,  og  andre  fra  vestkysten 
udgaaende,  som  i  det  indre  møder  arabernes  handels- 
veie fra  østkysten,  af  hvilke  den  mest  befærdede  'har 
været  Sansibar — Bagamoj-o  (herfra  lægges  nu  jernvei)  — 
Mpuapua,  hvortil  bl.  a.  de  store  clfenbenkara vaner 
kommer  fra  Tabora  og  egnene  om  de  store  indsjøcr. 
For  en  ikke  liden  del  nøier  handelsomsætningen  sig  med 
lokale  markeder  og  udvikler  sjeldnere  større  handcls- 
midtpunkter.  Enkelte  af  Nordafrikas  markeder  som 
Ghat,  Ain  Salah,  Mursuk,  Ghadames  har  dog  ikke  liden 
omsætning,  og  foruden  de  allerede  nævnte  handelsknude- 
punkter  kan  ogsaa   nævnes  Harrar  (nær  jernbanen  Dji- 


depopulate.  dispeople,  unpeople  — 
(f)  dépeupler. 

afrOra  (e)  yde,  forskaffe;  kunne 
levere  (sælge)  til  en  vis  pris;  be- 
stride, bave  raad  til. 

alTordre  —  ®  abfordern,  ab- 
verlangen  —  fo]  demand  (el.  requlrc) 
of  (ftoni)  —  :r)  cxiger  (qc  de  q), 
demandcr  ((jc  å  q). 


alTourcher  (f)  fortøie;  sætte 
overskrævs. 

afFourager  (?)  fodre. 

aflPranchir  (f)  befri;  iVankerc; 
gilde;  tømme. 

aflPranchlssement  (?)  m.  be- 
frielse; frankering. 

afFrav  (tA  slugsmaal,  opløb. 

aflPreiglit  @  befVagtc. 

alTres  Cf)  r  pl,  dødsangst. 


115 


affréter— air»rdige1se 

buti  —  Ankober)  for  Galla-  og  Somallandene,  Kong  i  Vest- 
sudan  (Elfenben kysten)  o.  a.  —  Som  penge  gaar  i  store 
dele  af  Nordafrika  Maria  Theresia-daleren  (særlig  med  aars- 
tallet  1780).  I  Vestsudan  bruges  som  penge  kaurimus- 
lingen  fra  Malediverne.  Salthandelen  spiller  en  stor 
rolle  bl.  a.  i  Abesslnien  (Sokota  i  n.ø.),  hvor  saltstænger 
bruges  som  betalingsmiddel.  —  Talrige  telegraf  kabler  for- 
binder A.  med  Europa;  gjennem  det  indre  A.  vil  den 
første  linje  blive  den  meridionale  Kairo-Kapstad-linje 
via  Ujiji  (ved  Tanganjika  i  1905). 

Afrikas  nuværende  politiske  inddeling  er  fremgaaet 
af  den  europæiske  kolonisation.  Denne  begynder  1402 
med  spaniernes  besættelse  af  de  kanariske  øer.  I  1415 
begyndte  den  portugisiske  kolonisation  med  besættelsen 
af  Ceuta.  Allerede  1454  havde  Portugal  faaet  paveligt 
brev  paa  herredømmet  over  de  afrikanske  opdagelser. 
I  begyndelsen  af  17  aarh.  sætter  imidlertid  først  hollæn- 
dere,  saa  englændere  og  franskmænd  sig  fast  i  Øvre- 
guinea  og  Senegambien.  (Ogsaa  Danmark-Norge  hyggede 
forter  paa  Guldk>'sten.)  1652  hyggede  hollænderne  Gode- 
haabsfortet,  af  hvilket  Kapstaden  opstod.  Allerede 
Richelieu  havde  tåget  sigtc  paa  erobringen  af  Madagaskar. 
Men  helt  til  1876  er  de  europæiske  kolonier  i  Afrika 
(brit.,  portug.,  franske,  holl.)  kun  spredte  omraader, 
af  hvilke  alene  Algeri,  de  portug.  vest-  og  østkyster  og 
den  britiske  og  nederlandske  kolonisation  i  Sydafrika 
har  en  nogenlunde  stor  udstrækning.  Det  europæiske 
kolonialomraade  udgjorde  i  1876  11  pot.  af  Afrikas 
overflade,  efter  aar  1900  udgjør  det  over  90  pct.  «Afrikas 
deling»  fremsk^^ndedes  dels  ved  Stanleys  opdagelse  af 
Kongos  løb  1877,  dels  ved  Tysklands  indtræden  i  de 
koloniserende  magters  kreds  1884.  Nu  er  Nordøstafrika 
kun  med  undtagelse  af  Abessinien  og  de  fleste  af  de  til 
dette  stødende  kystlande  under  britisk  herredømme, 
ligesaa  Sydøstafrika,  naar  det  portugisiske  kystland  inden- 
for  Mosambikkanalen  undtages.  Kun  tysk  Østafrika  skil- 
ler det  britiske  indflydelsesomraades  to  store  hoveddele 
fra  hverandre.  Nordvestafrika  ligger  under  fransk  ind- 
flydelse  med  undtagelse  af  Marokko.  I  midten  af  verdens- 
delen ligger  Kongostaten  omgivet  af  britiske,  tyske,  franske 
og  portugisiske  besiddelser.  Øvreguinea  er  stykke- 
vis fransk,  britisk  og  tysk  koloniland.  Tripolis  er  tyr- 
kisk. Abessinien  skilles  fra  det  Røde  hav  og  det  Indiske 
hav  af  italienske  kolonilande,  som  falder  i  to  dele  skilt 
ved  mellemliggende  fransk  og  britisk  omraade.  Kun 
Marokko,  Abessinien  og  Liberia  er  at  regne  for  suveræne 
stater.  Af  øerne  er  Madagaskar  og  Reunion  franske, 
Mauritius  og  St.  Helena  britiske,  de  Kapverdiske  øer 
og  Madeira  portugisiske  og  de  Kanariske  øer  spanske, 
øerne  i  Guineabugten  dels  spanske,  dels  portugisiske. 

Ud forskning.  Afrika  kaldtes  i  den  ældste  tid  Libyen, 
et  navn,  som  fra  først  af  kun  gjaldt  om  den  Ægypten 
nærmest  liggende  del  og  kan  føres  tilbage  paa  et  folke- 
navn  Lbu  (Lehabim  i  folketavlen  1  Mos.  10, 13).  Paa 
en  lignende  maade  har  navnet  Afrika  fra  først  af  kun 
været  punernes  (karthagernes)  og  efter  dem  romernes 
navn  paa  det  Karthago  nærmest  liggende  landskab,  pro- 
vinsen Africa,  sands^^nligvis  efter  folkestammen  africrne. 
Meget  af  A.  har  været  kjendt  af  oldtidens  kulturfolk 
(ægypter,  føniker,  araber,  grækere,  romere),  men  er  se- 
nere gaaet  i  glemme.    600  f.  Kr.  omseiledes  A.  af  fønikere 


Afrika 


116., 


Afrikanske    staters    og    koloniers    størrelse    og   folkc- 
mæilgde  i  begyndelsen   af  det  20   aarh.    (Efter  Supan.) 


Nordøstafrika. 

Tripolis  (tyrkisk  1551)    .    .    . 

Ægypten   (tyrkisk   1517,    un- 
der brit.  forvaltning    1882) 

Sudan(Mahdi-rige  1881—1898, 
siden    under     ægypt.-brit. 
fællesstyre) 

D.  Libyske  ørken  (brit.  indfly 
delsesomraade  1899)    . 


Eritrea  (ital.  1890)  .    .    . 

Abessinien 

Fransk  Somalikyst  (1 884,  Obok 
1862) 

Britisk  Somalikyst  (1884) 

Sokotra  (brit.  1876)     .    . 

Ital.  Somaliland  (1889)    . 

Brit.  Østafrika  (1886)  .    . 
Nordvestafrika. 

Tunis(fransk  protektorat  1881) 

Algeriet  (fransk  1833  fg.)    .    . 

Marokko 

Øerne  (portug.,  span.)     .    .    . 

Vest-  og  Midt-Sahara    (under 
fransk  indflydelse)  .    .    .    . 

Fransk  Vestafrika 

Britisk  Vestafrika 

Rcpubliken  Lilieria  (1847) 

Tysk  Guinea  (Togo  1884,Kame- 
run  1884) 

SpanSk  Guinea 

Fransk  Kongo  (Gabun  1839) 
Sydafrika. 

Kongostaten  (1885)       .... 

Tysk  Østafrika  (1884  fg.)  .    . 

Sansibar  (britisk  1890)    .    .    . 

Portugisisk  Østafrika   .... 

Tysk  Syd  vestafrika  (1884)   .    . 

Britisk  Sydafrika 

Madagaskar  og  tilliggende  fran- 
ske øer 

De  ved    Madagaskar  liggende 
britiske  øer 


Km.* 
1  051  000 

642  000 


2  035000 

1  337  0*00 

110  000 
ubestemt. 

21000 

155  000 

3  579 

380  000 

ubestemt. 


Folke- 
natende. 
1  000  000 


I  Paa  1 
km.* 


9  717  000 


15 


4  000  000*     2 


700 

(i  Knfra-ouene) 

331  000 

8  000  000 


50  000 

153  000 

12  000 

400  000 

4  908  000 


167  400  1  1800  000  11 

890  000  I  4  801  475;  5 

456  000  1  7  000  000  15 

15  588'   953  137'  — 

5  037  400    790  000  0,t 

1  737  400 '12  700  000  7 

1  212  700  '26  590  404  22 

95  400  .  1  000  000  10 

I 

582  200  4  400  000  7,« 

27  700  I   161  000  6 

1  762  000  I  8  500  000  5 

2  382  800  119  000  000  9 
946  500  6  855  000  7 

2  486'   250  0001100 

2  031300  6  100  000,'  3 
823  500  1   210  000  0,t 

3  083  000  I   7  063  800  2 

596  000     2  877  0001  — 

2  501  I      396  412  — 


efter  foranstaltning  af  farao  Neko.  Særlig  erh verver 
araberne  sig  kjendskab  til  store  dele  af  Nord-  og  Øst- 
afrika, efterat  de  begynder  sine  erobrings-,  missions-  og 
handelstog  i  begyndelsen  af  middelalderen.  Med  portu- 
gisernes sjøfærder  med  Indien  som  maal  begynder  i  det 
15  aarh.  Afrikas  kyster  at  træde  tydeligere  frem.  1471 
naaede  portugiserne  Øvreguinea,  1485  Kongos  munding, 
1486  Kap  gode  haab,  1498  mødtes  Vasco  da  Gama  med 
arabere  paa  østkysten  af  Afrika  n.  f.  Mosambikkanalen. 
Dermed  var  kystlinjen  nogenlunde  fastslaaet.  Men  det 
blev  længe  kun  med  besættelsen  af  punkter  paa  kysten, 
kun  kjøbmandsinteresse  (slavehandel  I)  eller  missionsiver 
foranledigede  et  og  andet  sted  en  indtrængcn  i  det 
indre  land.    Først  med  grundlæggelsen  af  det  «Afrikanske 


aflTréter  ff)  (be)iViigte. 

aflPreux  (r)  afskylig,  skrækkelig. 

affHanderff)  gløre  lækker.  lokke. 

affHcher  (t)  lade  ligge  brak. 

affHght  (e)  sknck;  (vb)  for- 
sekrække. 

aflPront  @  &  (?)  m,  fornærmelse, 
forsmicdclse ;  @  ogs.  vb  foroærme ; 
byde  spldsen,  trod«e  '  affk^n- 
ter  (f). 


aflPnbler  ®  tilhvlle,  udstaffere. 
aflPnbler  de  ridicules  (?)  g}øre 
latterlig.  •'aflPnbler  de  ®  væi« 
viek  I. 

aflPuse  @  paagyde. 

aflPQt  d)  m,  lavet,  å  ValTfit® 
paa  lur. 

aflPQtage  ®  m.  sUbnlng.  afttryg- 
ning;  verktøi. 

aflTOter  0  hvmse,  sHlæfte. 


aflPQtiau  (?)  m.  snurreplberi. 

aflFjrre  —  (p  abfeuem,  abschiea- 
sen  —  (e)  discharge»  fire,  let  off  — 
®  tirer,  låcher;  decharger. 

aflTsldlg  -  ®  hinRilllg.  abge- 
lebt  —  @  decrepit.  inflrm,  wasted, 
decayed,  ricketv  —  0  caduc,  dé- 
créplt. 

alTøldighed  -  ®  Hinniiigkeit 

f.  Abgelebthelt  f  -   (g)  decay.    ln- 


flrmlty,  decrepitude  —  (f)  cadudté 
f.  dterépitude  f. 

affterdlge  —  (t)  abfertigen.  ab- 
senden,  abschlckcn;  abweiaen  — 
@  dispatch ;  diapote  of.  aend  (htm) 
about  his  business  —  (f)  expédier. 
dépécher;  renvoyer,  congédier. 

air»rdlgelae  —  ®  Abfertigung 
f,  Abaendung  f,  Abwelaung  f  —  tV 
dispatching  osv.,  dispatch ;  dlsmia- 


117 


Afrikander— Afrikanske  selskaber 


118 


selskab>  i  London  1788  beg>'nder  den  videnskabelige, 
maalbevidste  og  planraæssige  udforskning  af  Afrika. 
Paa  dette  tidspunkt  kjendtes  indenfor  en  smal  kyst- 
stribe,  som  var  noget  bredere  i  Atlaslandene,  i  Øvre- 
guinea  og  ved  Kongokysten,  kun  Ægypten,  Nubien  og 
Abessinien,  Senegambien  og  Kaplandet,  dog  langt  fra  i 
disse  landes  nugjældende  omfang  og  med  store  huller 
i  kjendskabet.  Tiden  fra  1788  til  1830  er  optagct  med 
udforskningen  af  Niger  (Mungo  Park  1795  flg.,  Clapper- 
ton  (t  1827)  og  hans  tjener  Lander  1830).  Efter  en  tid 
med  langsommere  fremgang(Rappell  og  brødrene  d*Abbadic 
i  Abessinien,  MofTat  i  Sydafrika,  Rebmann  og  Krapf  1848 
ved  Kilimandsjaro  og  Kenia)  begynder  ved  aarhundre- 
dets  midte  arbeidet  med  den  endelige  udbygning  af 
kjendskabet  til  «det  mørke  fastland»:  Barth  i  Nordafrika 
sa?rlig  i  Sahara  1850—55  efterfølges  af  Vogel,  Rohlfs  og 
Nachtigal.  1  1850 — 60-aarene  tinder  spørsmaalet  om  Nilens 
kilder  sin  løsning  ved  Speke  (ved  Viktoriasjøen  1858) 
og  Baker  (ved  Albertsjøen  1864),  hvortil  Stanleys  opda- 
gelse  af  Albert  Edvard-sjøen(1876)  og  videre  udforskning 
af  samme  (1889)  slutter  sig.  Schweinfurths,  Junkers  og 
Emin  pashas  (Schnitzers)  reiser  hører  ogsaa  for  en  del  hid. 
Til  udforskningen  af  Sydafrika  og  Sambesi  yder  Living- 
stone (1840 — 1873)  det  største  bidrag.  Her  kan  ogsaa 
nævnes  svensken  Andersson,  portugiseren  Serpa  Pinto 
og  mange  andre.  Kongospørsmaalet  løser  Stanley  i 
hovedsagen  1876 — 77.  Dermed  har  hovedspørsmaalene 
i  Afrikas  topografiske  udforskning  faaet  sin  besvarelse, 
og  udforskningen  i  det  enkelte  beg^^nder.  En  mængde 
navne  kan  nævnes  baade  fra  hine  ældre  tider  og  nu- 
tiden:  Cameron,  Wissmann,  Silva  Porto,  Magyar,  Leni, 
Pogge,  Savorgnan  de  Bra2za,  Flegel,  Baumann,  for  blot 
at  udplukke  enkelte. 

Afrikander,  oprindelig  om  den  indfødte  sydaf ri  kaner, 
som  stammer  fra  hollandske  kolonister  (burer,  boers). 
Xu  i  videre  betydning  om  de  i  Sydafrika  fødte  hvide 
i  almindelighed.  I  national  sydafrikansk  interesse 
^< Afrika  for  afrikanerne!»),  nærmest  i  burervenlige  kredse, 
dannedes  et  «Afrikander- Bond»  («the  Bond»,  forbundet), 
stiftet  1881  af  Reitz,  senere  præsident  i  Oranjefristaten, 
og  tyskeren  Borckenhagen.  Det  tiltog  i  betydning  under 
ledelse  af  J.  H.  Hofmeyr,  men  gik  efter  burerkrigen  (1902) 
op  i  det  «sydafrikanske  parti».  «Zuidafrikanische  Taal- 
bond-'  arbeider  for  indførelsen  af  hollandsk  som  under- 
visningsfag og  embedssprog  i  Kapkolonien. 

Afrlkanerindeny  opera  af  Meyerbcer. 

Afrikanske  fornlevninger.  Undersøgelscr  af  tyskeren 
C  Schweinfurth  i  omegnen  af  Theben,  Øvreægypten, 
har  antydet  muligheden  af  det  diluviale  menneskes 
eksi.stens  i  Nildalen.  Om  berettigelsen  af  at  opfatte  de 
fremdragne  «eoliter»  som  primitive  stcnredskaber,  for- 
færdiget  af  mennesker,  paagaar  dog  f.  t.  en  skarp  strid.  — 
Tvilende  staar  man  ligeledes  endnu  overfor  de  forment- 
lige fund  fra  den  palæolitiskc  tid  i  Afrika.  Saadanne 
foreligger  fra  Ægyyten,  fr.  Nordafrika,  portug.  Guinea 
ogøstafrikå.  I  hvert  fald  kan  flere  af  disse  med  større 
ret  henføres  til  en  yngre  periode.  —  Fra  den  neoli tiske 
tid  er  derimod  fundene  sikre  og  talrige.  Hele  Nord- 
afrika, fra  Ægypten  og  Nubien  til  Marokko,  har  leveret 
betydelige  mængder  af  stenartefakter,  ligesom  hulegrave, 
stenbyggede   gravkamre,  fortifikationer  og  andre  megali- 


altere— afJEang 

!  tiske  oldtidsminder.  der  imidlertid  delvis  tilhører  den 
eflerfølgende  metaltid  eller  endog  historisk  tid,  fore- 
kommer i  de  samme  egne,  især  i  Tunis  og  Algier. 
(Om  Ægypten  i  ældre  historisk  tid,  se  Ægypten.) 
Monoliter  med  skulpturer  er  iagttaget  ved  Niger.  Alm. 
forekommer  stenredskaber  end  videre  i  det  vestl.  Sahara, 
den  midtre  Nigerdal  og  Øvreguinea  samt  i  Sydafrika, 
medens  m inder  om  stenalderen  endnu  er  lidet  kjendt 
fra  det  ækvatoriale  Afrika.  Neolitiske  verksteder  er 
opdaget  i  det  vestl.  Kongobækken  (Kimpessé,  Manyanga 
o.  a.),  enkeltvis  er  stenøkser  fundet  ved  Tanganjika, 
ved  Nil-kilderne,  h^^ppigere  i  Somaliland,  o.  s.  v.  —  Fuld 
stenalder  raadede  paa  opdagelsernes  tid  paa  de  Kanari- 
ske øer.  —  Om  de  gamle  bygverker,  fornemmelig  af 
fortifikatorisk  art,  i  Mashonaland  og  Matabeleland,  Syd- 
afrika, fremfor  alt  om  Simbabye,  er  en  omfangsrig  litte- 
ratur vokset  frem.  De  nyeste  forskninger  henfører  alle 
til  landets  primitive  beboere,  —  i  modsætning  til  den 
ældre  opfattelse,  der  særlig  betragtede  Simbabye  som 
et  af  Orientens  kolonianlæg. 

Afrikanske  krig,  den  krig,  Cæsar  førte  mod  Pom- 
peius'  tilhængere;  efter  nederlaget  ved  Farsalos  flygtede 
disse  til  Afrika  og  forenede  sig  med  numiderkongen 
Juba.    A.  k.  endte  med  slaget  ved  Thapsus  46  f.  Kr. 

Afrikanske  selskaber,  de  foreninger,  der  til  for- 
skjellige tider,  navnlig  i  England  og  Amerika,  er  blevet 
dannet  for  at  fremme  handel  og  civilisation  i  Afrika, 
eller  med  det  formaal  at  støtte  geografiske  og  videnska- 
belige undersøgelser  i  denne  verdensdel.  Det  første  af 
disse  selskaber,  «Association  for  promoting  the  discovery 
of  the  interior  parts  of  Africa»  («Selskab  til  fremme  af 
udforskningen  af  det  indre  Afrika»,  i  alm.  forkortet  til 
det  "i Afrikanske  selskab»),  stiftedes  i  London  1788.  Ini- 
tiativet toges  af  James  Cook*s  reisefælle,  naturforskeren 
Joseph  Banks,  og  blandt  selskabets  opgaver  var  ogsaa 
den  at  aabne  nye  markeder  for  England  til  erstatning 
for  tabet  af  de  nordamerikanske  kolonier.  Det  har  ud- 
sendt  og  understøttet  talrige  forskningsreisende.  Selskabet 
gik  ind  i  1830,  da  «Royal  geographical  society  of  London» 
dannedes.  1876  stiftede  kong  Leopold  II  af  Belglen 
«Association  Internationale  africaine»,  hvis  opgave  skulde 
være  at  udforskc  Centralafrika  fra  østkysten  af  og  at 
fremme  handelen  med  det  indre.  Saa  opdagede  imidlertid 
Stanley  Kongoelvens  løb,  og  i  1878  grundedes  i  BrQssel 
«Comité  d'études  du  Haut-Congo»  med  den  opgave  at 
anlægge  stationer  ved  Kongo  og  at  kultivere  Kongo- 
distriktet.  Dette  selskab  gik  over  til  en  <: Association 
internationale  du  Congo»,  som  endte  med  grundlæggelsen 
af  «den  frie  Kongostati»  under  Kong  Leopolds  overhøihed. 
Det  afrikanske  selskab  i  Tyskland,  1873—91.  havde  valgt 
det  s3'dlige  Kongo-bassin  til  sit  forskningsomraade.  Det 
brit.  sydafr.  selskab,  hvis  leder  var  Cecil  Rhodes,  begyndte 
sin  virksomhed  1888  med  bergdriftskoncessioner  i  Matabele- 
land. Der  bestaar  desuden  afr.  selskaber  i  Italien,  Frankrig, 
Spanien,  tildels  med  særlige  opgaver.  —  Af  rene  handels- 
selskaber  kan  nævnes  det  «Afrikanske  kompagni»  i  Dan- 
mark, 1755 — 66,  som  arbeidede  paa  Marokko,  -^Afrikanska 
kompaniet «  i  Sverige,  1649 — 63,  som  anlagde  en  koloni 
paa  Guldkysten,  «African  lakes  trading  corporation», 
Glasgow  1878,  som  har  dampskibe  paa  Njassasjøen, 
«African  steamships  company,    1832,    dViver  st^tsunder- 


tion  —  ®  expédition  f;  renvoi 
m. 

afltere  —  Ø  Aftaire  f  —  (?)  af- 
fair.  concem:  (stroke  of)  baslncm 
-   f;  aflklre  f. 

a#øde  —  (D  hervorbiingen.  her- 
vormfen,  encMen  —  @glve  birth 
««L  rta^  to  —  ®  falre  naltre,  engen- 
drrr.  prodnire. 

afltorende  (middel)  —  ®  ab- 


fahrendCes  MIttel  n)  —  (?i  opcrient, 
evacuant,  purgatlve ;  (kar)  emiasary 
(veasel)  --  (?)  (rcméde  ra)  purgaUr, 
laxatir. 

aflTøring  —  0  AbfQhrung  f  - 
@  evacuation,  purgatlon,  stool  —  (f) 
purgatlon  r. 

afJEaa  —  (t)  abgehcn.  abtreten, 
ztirOcktreten  —  (e)  dcpart,  go,  leave, 
set   off  (out),  start,  s<til:    (IVa  em- 


bede)  retire.  wlthdraw;  (om  mini- 
ster ogs.)  go  out  —  ®  pnrtlr  (pour) ; 
se  rendre  (A) :  (fra  (jcnestc  o.  lign.) 
quilter  Oesemice),  se  démettre  (de); 
Bortir  de  charge,  se  retirer,  afgaa 
ved  døden  —  Ø  mit  Tode  ab- 
gehen  —  (?)  go,  depart  this  11  fe  — 
(?)  niourir,  décéder. 

afgang    -    'i)   Abgang    m.    Ab- 
fahrt  r.  Rflcktrittm:  (dødelige  Hin- 


schelden  n  —  (e)  departure,  setting 
oir  (out),  start:  såiling;  (dødelig) 
deceasc.  (fjTstes)  demlse;  (embeds- 
mands)  retirement  (from  ofllce). 
wlthdrawal ;  (fra  lister  og  mandtaU 
casualties,  disengagement,  disenrol- 
ment,  expunction  —  0  départ  ra; 
(dødelig)  mort  f,  décés  m ;  (fra  pe- 
neste) démlssion  f,  sortle  (0  de 
chnrge.    afJEangsekaamen  —  0 


afgift— afJBjøre 


119 


Afrikanske  sprog— ^Afsked 


120 


støttet  dampskibsforbindelse  mellera  Liverpool  og  Afrikas 
vestkyst,  «The  Norwegian  African  co.»,  Kristiania  1896 
(aktiekapital  1  800  000  kr.,  filialer  i  Johannesburg,  Pieters- 
burg,  Delagoa  Bay),  aktieselskabct  «Granvik:»,  Kristiania 
1891  (aktiekapital  800  000  kr.,  filialer  i  Alger,  Sfax), 
«Essviks  aktiebolag>,  1892,  tidligere  svensk,  nu  norsk 
(aktiekapital  500  000  kr.,  filialer  Oran,  Tunis,  Bizerte, 
Sousse),  Svenska  Sydafrikalinjen  (1904)  med  hovedkontor 
i  Goteborg  (anløber  som  regel  Fredrikstad). 

Afrikanske  sprog.  Sprogene  i  Afrika  danner  et 
meget  broget  billede;  der  er  ikke  den  fasthed  i  dem 
som  i  kulturfolkenes  sprog,  men  baade  ordforraad  og 
grammatisk  bygning  kan  hos  en  stamme  undergaa  aldeles 
ufattelige  ændringer,  hvis  den  kommer  under  andre 
forhold.  Man  regner  med  omtr.  600  sprog  og  sprogarter, 
og   disse    kan    saa    henføres    til   3   store    sprogstammer. 

1.  Urafrikansk.  Herhen  hører  bantuneger-sprogene, 
der  er  udbredt  over  hele  Sydafrika,  og  negersprogene 
mellem  ækvator,  Sahara  og  Nilen.  De  nærmer  sig  hver- 
andre i  visse  henseender,  men  er  i  andre  ganske  forskjellige. 
Bantusprogene  (navnet  stammer  fra  deres  ord  for 
menneske  aba-ntu  (flt.),  i  (ent.)  omu-ntu,  folk)  er  et 
sprog,  der  anvender  præfikser,  de  andre  gjør  dels  det, 
dels  bruger  de  suffikser.  2.  H  a  m  i  t  i  s  k.  Hertil  regnes 
det  uddøde  ægyptiske  sprog,  de  libyske  sprog  (tales  af 
berber,  kabyler,  tuareger)  og  de  ætiopiske  (mushitiske) 
sprog.  Maaske  hører  hottentot-sprogene(med  eiendommelig 
smæklyd)  og  buskmændenes  lidet  undersøgte  sprog  ogsaa 
herhen;  de  har  i  alle  fald  berøringspunkter.  3.  Semi- 
tisk,  seSemitiskesprog.  I 

Afrikanske   vine  kommer  fra  Algier  (adéljavine)   og   j 
Kap  det  gode  haab  (den  fortrinlige  Constanzia).    Geogra- 
fisk  maa  vel   ogsaa   madeiravine  regnes  med;   se  ogsaa   I 
Vine. 

Afrivning,  se  Vand. 

Afrodisia^sme  el.  afrodisl  (græ.),  sygelig  udviklet 
kjønsdrift. 

Afrodi't.     1.    Merskumlignende  mineral    fra   Sverige. 

2.  Individ,  hvis  kjønsdele  enten  mangler  eller  er  saa 
lidet  udviklede,  at  kjønnet  ikke  kan  bestemmes.  Afro- 
diti'smc  findes  kun,  hvor  den  underste  del  af  legemet 
helt   mangler   ved    fødselen.     Se   Herma  fr  oditisme. 

Afrodlte  (hos  romerne  Venus),  grækernes  (og  romernes) 
gudinde  for  kjærlighed,  skjønhed  og  frugtbarhed,  datter 
af  Zeus  og  Dionc,  eftcr  et  senere  sagn  steget  op  af 
havets  skum.  Hendes  dyrkelse  er  kommet  til  grækerne 
fra  Østerland,  og  flere  myter,  der  er  knyttede  til  hende, 
har  oprindelig  dreiet  sig  om  den  østerlandske  (fønikiske) 
Astarte.  Gift  med  Hefaistos  (V^ulcanus),  men  var  ham 
ikke  tro,  idet  hun  elskede  Ares  (Mars),  med  hvem  hun 
havde  sønnen  Eros  (Amor);  ogsaa  med  mennesker  traadte 
hun  i  forbindelse:  Adonis  (s.  d.),  Anchises,  med  hvem 
hun  havde  sønnen  Æneas.  Til  hendes  følge  hører  Cha- 
riterne  (Gratierne),  Eros,  Himeros  (længsel),  Peitho  (over- 
talelsen), Pothos  (savn),  Hj^menonios  (bryllupsguden). 
Helliget  hende  er  rosen,  myrten,  anemonen  o.  fl.,  lige- 
ledes  spurven,  haren,  duen  (frugtbare  djT).  Tilnavne: 
Urania  (den  himmelske)  og  Pandemos  (den  folkeforenende 
el.  fælles  for  hele  folket  i;  filosoferne  skjelnede  under- 
tiden mellem  A.  Ur.  og  A.  Pand.  som  to  gudinder:  for 
den    forædlcnde    og    den    nedværdigende   kjærlighed.      I 


trojanerkrigeu  støttede 
hun  trærne,  beskyttede 
særlig  Paris,  der  havde 
tildømt  hende  som  den 
skjønneste  gudinde  et 
guidæble,  samt  Helena 
og  sin  søn  Æneas,  hvem 
hun  reddede  ud  af  det 
erobrede  Troja  og  førte 
til  Italien;  hun  betrag- 
tedes  som  stammoder 
til  den  Juliske  slegt 
(Cæsar  og  Augustus)  og 
forherliges  af  Virgil  i 
«Æneiden»  som  romer- 
nes stammoder.  I  den 
ældre  græske  kunst  frem- 
stilles A.  i  regelen  iført 
klæder,  men  fra  det  4 
aarh.  f.  Kr.  i  {regelen 
nøgen ;  en  berømt  frem- 
stilling var  A.  fra  Knidos, 
udført  i  marmor  afPraxi- 
teles  (kun  tarvelige  cfter- 
ligninger  bevaret).  Beva- 
ret  er  A.  fra  Milo  (old- 
tidens Melos),  fun  det 
1820,  nu  i  Louvre  (hvad 
hun  har  holdt  i  hæn- 
derne  er  usikkert);  frem- 
deles A.  Medici  (i  Firen- 
ze) og  den  r^pitolinskc 
A.  (i  Rom) 

Afsavn,  erstatning 
for,  betegner  i  rctsspro- 
get  erstatning  for  det 
tab,  en  eier  eller  brugsberettiget  er  tilføiet  ved,  at  han 
uberettiget  har  været  hindret  fra  at  tilgodegjøre  sig  eller 
gjøre  brug  af  en  ret  over  en  ting. 

Afsindy  se  Sindssyge. 

Afskalling  af  huden  findes  dels  normalt  i  form  af 
smaa  fine  skjæl,  dels  efter  s^^gdom,  f.  eks.  efter  skarlagens- 
feber, hvor  huden  kan  gaa  af  i  store  stykker,  eller  eftcr 
mæslinger. 

Afsked  an  tåges  ikke  at  kunne  negtes  nogen  embeds- 
mand,  som  ansøger  derom.  Dog  ansees  officercr  i  almindc- 
lighcd  ikke  berettiget  til  at  erholde  afsked  i  krigstid. 
Mod  sin  vilje  kan  en  civil  embedsmand  som  regel  ikke 
afskediges  uden  ved  dom,  grundlovens  §  22  og  lov  om 
straffelovens  ikrafttrædeu  af  22  mai  1902  §  10.  Det 
samme  gjældcr  militære  embedsmænd,  som  endnu  ikke 
har  naaet  den  for  deres  grad  gjældende  aldersgrænsc 
(s.  d.).  Grundlovens  §  22  undtager  dog  statsministeren 
og  de  øvrige  statsraadets  medlemmer  samt  de  embeds- 
mænd, som  er  ansat  ved  dets  kontorer  (d.  e.  ekspeditions- 
chefer,  bureauchefer  m.  v.),  gesandter  og  konsuler^  civile 
og  geistlige  ovcrøvrighedspersoner  (d.  v.  s.  stiftamtmænd, 
amtmænd  og  biskoper),  regimenters  og  andre  militære 
korpsers  chefcr,  kommandanter  i  fæstninger  og  høist- 
befalende  paa  krigsskibe,  der  alle  kan  afskediges  af  kongen 
uden    foregaaendc    dom.     Samme    regel    gjælder   liøiere 


Afrodlte  fra  Milo. 


AbgangsprOfung  f  —  (o)  flnal  cxa- 
mlnatlon  —  (f j  examen  (tu)  de  sortie. 
Ilafglft  -  V;  Abgabe  f.  Zlns  m, 
Steuer  f  —  (v)  (leie)  rent;  (skat) 
Impost,  tax.  (kommunal)  rate :  (told) 
duty:  royalty  —  (f)  redevance  f, 
taxe  r,  charge  f;  (skat)  drult  m, 
impAt  ni,  contribution  f. 

afgive  —  (Ti  abgebcn,  abliefern : 
oumprechen ;     steilen    —     ei    (yde) 


aflbrd,  produce,  yield;  (beretning) 
return  (an  aceount),  make  (liis  re- 
port), (betienkning)  give  (an  opi- 
nion), (bevis)  afTord  (el.  be,  furnish 
a  prooD;  supply  (hands),  draft 
(men  into  another  brigade);  (en 
kjendelse)  find  (a  verdiet);  consli- 
tute;  (de  afgivne  stemmer)  (the 
votes)  east,  poll(ed)  —  i^f;  donner; 
remettre.     rendre;     (yde)    foumir; 


émettrc  (une   opinion);    falre  (une 
déclaration). 

afgjort  --  ®  abgemacht,  aus- 
gemacht,  entschleden ;  beliebt  -  -  e) 
(.bestemt)  decided.  settled;  (tver- 
sikker)  dogmatlc«  eonclusive;  (en 
afgjort  sag)  (a)  ruled  (case);  incon- 
trovertible;  (yndet)  fancied.  liked, 
made  much  of;  approved  —  f  fun 
fall)    avéré;    (une    supériorltéj    In- 


contestoble ;  (un  avantage)  niarqu^. 
positif;  (un  adversalre)  déclaré; 
(en  afg)ort  sag)  (c'est  une  aflfaire) 
faltfe).  dt^:idéle),  (cest)  positif,  (c*est> 
convenu,  dit:  certain,  de  fait;  d*- 
cidément,  positlvement;  alin^. 

afgjørde  —  (v  absAuneo  -  ,e> 
fence  off  —    (f'  enlourer  de  balea. 

afgjøre  —  [^}  abmachen.  toU* 
enden,  entscheiden,  erledlgen;    (en 


121 


Afskrift— Afstemnlng 


122 


afJKJørelse— afip*øde 


militære  enibedsmænd  end  de  her  nævnte  og  er  ved 
jurylovens  §  73  gjort  gjældende  for  rigsadvolcaten.  Spørs- 
maalet  om  pension  for  saaledes  afskedigede  embedsmæinl 
afgjøres  af  næste  storting.  Indtil  denne  afgjørelse  har 
fundet  sted,  nyder  de  to  tredjedele  af  sin  gage.  —  For 
bestillingsmæod  gjælder  noget  forskjellige  regler,  dels 
«r  her  en  opsigelsesfrist  udtrykkelig  aftalt  eller  stil- 
tiende forudsat,  dels  er  det  ansættelsesmyndigheden 
forbeholdt  at  kunne  meddele  afsked  naarsomhelst,  og 
dels  maa  afsked  antages  ikke  at  kunne  gives  uden  ved 
dom.     For  underofRcerer  er  fastsat  aldersgrænse  (s.  d.). 

Afskrift  er  et  dokument,  som  ordret  og  ^kriftlig 
gjengiver  et  andet  dokuments  indhold.  Afskriften 
(«gjenparten»)  kan  tjene' som  bevismiddel,  saafremt  dens 
rigtighed  enten  er  bekræftet  ved  paategning  af  notarius 
publicus  eller  anden  paalidelig  person  eller  paa  anden 
maade  er  godtgjort. 

Afskrivnlng  (nedskrivning)  er  en  formindskelse  i  en 
formuesgjenstands  bogførte  værdi.  Afskrivningens  øie- 
med  er  at  give  en  rigtig  statusoversigt.  Den  har  sin 
grund  dels  i  den  ved  brug  (slitage)  foraarsagede  værdi- 
forringelse,  dels  i  ugunstige  konjunkturer  (værdi papirer, 
faste  eiendomme  m.  v.). 

Afskrækkelsesteorien,  seStrafferetsteorier. 

Afsnit.  1.  I  mat.  betyder  a.  (d.  e.  segment)  en  del  af  en 
kurve,  en  plan  figur  eller  et  legeme  afskaaret  ved  et 
sn  it  efter  en  ret  linje  eller  et  plan.  I  første  tilfælde 
bliver  det  en  bue  mellem  to  punkter,  i  andet  begrænscs 
figuren  af  en  bue  og  en  ret  linje,  i  sidste  tilfælde  af 
en  krum  (lade  og  et  plan.  Se  Cirkel  og  Kugle.  2.  I 
befæstningskunsten  verker  bag  hovedvolden,  der  mulig- 
gjør et  forsvar,  efterat  denne  er  tåget.  I  feltkrigen 
inddeles  ved  forsvaret  den  valgte  stilling  i  a.,  der  for- 
deles paa  afdelingeme  i  forreste  linje. 

Af  sondring  finder  normalt,  fysiologisk,  sted  fra  le- 
gemets kjertler,  enten  til  brug  i  organismen,  f.  eks.  fra 
spytkjertlerne  og  fordøielsesorganernes  kjertler  (mave- 
saflkjertler,  bugspytkjertler),  leveren  (galden),  eller  til  ud- 
skilning  af  ubrugbare  stoffe,  f.  eks.  fra  nyrerne  og  sved- 
kjertleme.  En  sygelig  forøget  eller  formindsket  a.  findes 
ved  sygdomme  i  nævnte  kjertler  eller  ved  andre  syg- 
domme,  f.  eks.  ved  febrile  lidelser,  hjertesygdomme, 
visse  forgiftninger.  Ved  a.  betegnes  ogsaa  saarflod,  materie. 

Afsonlngy  udstaaelse  af  frihedsstraf,  a.  af  bøder,  ud- 
staaelse  af  den  fængselsstraf,  der  efter  S.  L.  §  28  træder 
istedetfor  bøder,  som  ikke  erlægges.  Tidligere  stod  denne 
subsidiære  fængselsstraf  i  et  matematisk  forhold  til  bodens 
størrelse,  nu  fastsættes  dens  længde  og  art  samtidig  med 
boden. 

Afsopnlng  (beisning)  er  den  proces,  saafrøet  under- 
kastes for  derved  at  dræbe  sopsporer,  særlig  af  brand 
(uitilaginaceæ),  som  maatte  findes  paa  det.  A.  foregaar 
ved  at  oversprøite  og  blande  frøet  med  svage  opløsninger 
af  kemikalicr,  som  blaasten,  svovlkalium  (cerespulver), 
eller  ved  dypning  i  varmt  vand  (53 — 54  °). 

Afstamningslæren,  se  Darwin. 

Afstand  mellem  to  punkter  er  længden  af  en  ret  linje, 
som  forbinder  punkterne.  Paa  en  kugleflade  taler  man 
om  to  punkters  sfæriske  afstand,  som  er  den  kor- 
teste linje,  der  kan  trækkes  fra  punkt  til  punkt  langs 
kugleoverfladen.     Dens  linje  er  en  storcirkelbue. 


trtHle)  (elnen  Streit)  beilegen. 
«chlichten  —  @  (fuldende)  dispatch, 
Onisfa;  (bestemme)  decide  (on),  settle ; 
(hrinffe  I  rigUghed)  a^just,  aettle; 
(betale)  dlscbaiige  (el.  liquidate), 
pay  (el.  aettle)  —  ^  (bringe  til  ende) 
terminer,  flnir ;  (klare,  ordne)  regler ; 
tranciser  (une  question,  osv.);  be- 
stemme) décider,  determiner;  (be- 
tale) acqoitter. 


afgjørelse  —  (Tj  Beendlgung  f, 
Entscheidigung  f,  Erledigung  f  — 
(o)  dispatch;  decislon,  settlement, 
acUustment;  disctiorge,  liquidation; 
(retslig)  trial  —  ®  termination  f, 
fln  f;  reglement  m;  déclsion  f; 
acquittement  m. 

afgjørende  —  ®  (tone)  ab- 
sprectiend,  (slag)  entsclieidend  —  (e) 
(tone)    decided,    peremptory,    dog- 


Af8tand8niaalere(distancemaalere),  instrumenter,  som 
tjener  til  at  angive  længden  af  sigteli^jen  (eller  dens 
projektion)  til  et  sigtcpunkt;  afstanden  kan  enten  aflæses 
direkte  eller  findes  indirekte  ved  hjælp  af  aflæsningerne 
paa  instrumentet.  Ved  landmaaling  anvendes  mest  in- 
strumenter, som  beror  paa  bestemmelsen  af  en  side  i 
et  triangel,  hvis  grundlinje  (basis)  og  to  hosliggende 
vinkler  er  bekjendt.  Denne  grundlinje  kan  enten  være 
en  inddelt  maalestang,  som  opstilles  ved  sigtepunktet, 
eller  en  stang  paa  selve  instrumentet  (basislinjal).  Ind- 
sigtningen  sker  ved  kikkert.  I  den  nyeste  tid  er  der 
fra  Zeisz's  verksted  i  Jena  udgaaet  en  stereoskopisk 
afstandsmaaler. 

Afstemningy  votering,  er  den  handling,  ved  hvilken 
en  forsMoiing,  som  regel  efter  forudgaaende  forhandling 
eller  adgang  til  forhandling,  tilkjendegiver  sin  virkelige 
og  endelige  mening.  A.  er  en  viljestilkjendegivelse  i 
beslutnings  form  angaaende  det  formaal,  der  er  forsam- 
lingen forelagt,  og  hvorover  den  har  raadighed.  For  at 
erlg*endes  beslutningsd^^gtig  er  det  undertiden  ved  posi- 
tiv forskrift  fastsat,  at  et  bestemt  antal  medlemmer 
(for^mlingens  qvorum)  skal  være  tilstede  ved  eller  del- 
tage  i  afstemningen,  f.  eks.  i  stortinget  og  dets  afdelinger 
to  tredjedele  af  medlemmerne  (grl.  §  73).  Kun  sjelden 
udkræves  enstemmighed,  foråt  en  forsamlings  beslutning 
skal  blive  gyldig.  Som  regel  er  simpelt  (a  bsolut)  fler- 
tal tilstrækkeligt  hertil.  I  stortinget  udgjør  62  af  de 
123  medlemmer  absolut  flertal.  Undertiden  kræves  dog 
kvalificeret  flertal,  d.  e.  et  saadant,  hvor  stemmernes 
antal  er  større  end  halvdelen;  for  enkelte  stortings- 
beslutninger udkræves  saaledes  to  tredjedele  af  stem- 
merne (grl.  §  76).  Eller  flertallet  kan  være  relativt, 
hvor  en  mening  opnaar  flere  stemmer  end  nogen  af  de 
øvrige  i  afstemningen  repræsentercde.  Hvor  to  meninger 
opnaar  lige  mange  stemmer,  vil  formandens  stemme 
ofte  være  afgjørende  for  afstemningens  resultat;  at  saa 
skal  være  tilfældet,  maa  dog  udtrykkelig  være  forud 
fastsat.  Afstemningens  ydre  form  kan  være  meget  for- 
skjellig. Den  kan  foregaa  ved  tilraab  (akklamation),  haands- 
oprækning,  ved  at  deltagerne  bliver  siddende  eller  reiser 
sig,  ved  at  forsamlingen  deler  sig  (f.  eks.  ofte  i  det 
engelske  parlament,  hvor  denne  a.  benævnes  d  i  v  i  s  i  o  n, 
eller  i  den  tyske  rigsdag,  hvor  den  kaldes  H  a  m  m  e  1- 
sprung),  ved  afgivelse  af  stemmesedler  eller  af  sorte 
eller  hvide  kugler  (ballotering),  ved  navneopraab  eller 
mekaniske  afstemningsapparater.  Denne  sidste  fremgangs- 
maade  trænger  stedse  mere  og  mere  ind  i  parlamenta- 
riske forsamlinger  og  finder  navnlig  anvendelse  ved 
hemmelig  a.,  eller  hvor  det  er  af  betydning  meget  hurtig 
at  erfare  a.s  resultat.  De  mekaniske  eller  automatiske 
afstemningsapparater  er  nemlig  gjerne  saaledes  konstru- 
ercde,  at  man  straks  kan  aflæse  a.s  udfald  paa  en  dertil 
indrettet  tavle.  Den  offentlige  a.,  hvor  enhver  deltagers 
standpunkt  let  kan  kontrolleres,  er  imidlertid  i  de  fleste 
forhold  det  mest  anvendte  system,  idet  ansvarsfølelsen 
der  langt  kraftigere  vil  gjøre  sig  gjældende  som  med- 
bestemmende moment.  Kun  undtagclsesvis  er  det,  f.  eks. 
ved  rigsretten,  bestemt,  at  afstemningen  skal  være  hem- 
melig. Af  stor  betydning  ved  afstemningen  er  det,  at 
det  eller  de  spørsmaal,  der  forelægges  forsamlingen  til 
afgjørelse,  fremstilles  til  besvarelse  paa  den  rette  maade 


matical;  (slag,  svar)  decisive.  con- 
clusive.  final;  (vigtiglied)  vital; 
(stemme)  casting;  (øIcblilO  critlcal ; 
(prove)  cniclal ;  (for)  condusive  (of) 
—  (r)  décisif,  trancliant:  (kritisl<) 
critique. 

afglans  —  (t)  Abglanz  m  —  (e) 
rcflcction :  resplendence.  lustre ;  0)i- 
belslc)  brightness  —  (?)  rellet  m. 

afgrund    —    (T    Abgrund    ra. 


Schlund  m  —  (le)  ab\-8S,  gulf,  pre- 
cipice;  deptii;  slnlc' —  (f)  (brat) 
précipice  m,  (bundles)  ablme  m; 
(gab,  svelg)  goufflre  m. 

afgrænse  —  ®  abgrenzen  — 
(p)  bound,  limit,  marit  the  bounds 
(limits)  of;  (flg.  ogs.)  deflne  —  0 
délimiter. 

afJKrøde  —  ®  Frucht  f.  Saat  f: 
Ertrag  m  —  (g)  crop,  growth  —  (£ 


afJKrefte—af  bente 


123 


Afstrøg— Aftensværmere 


124 


og  i  den  rette  orden.  Dette  er  en  af  en  forsamlings- 
leders  vigtigste  opgaver. 

Afstrøgy  en  skumdannelse  under  afdrivningsprocessen, 
navnlig  i  begyndelsen.  Afstrøget  indeholder  svovlbly  og 
metaloksyder,  men  sammensætningen  forandres  under 
processens  gang.  Paa  et  vist  tidspunkt  indeholdes  der 
særlig  antimon,  som  opsamles  og  benyttes  til  tilvirkning 
af  «haardt  bly». 

Afstøbnlngy  en  gjengivelse  af  plastiske  arbeider  ved 
hjælp  af  et  stof,  der  ved  anvendelsen  er  Hydende  og 
derefter  størkner  ved  afkjøling  eller  paa  grund  af  ke- 
miske  reaktioner.  Afstøbningcns  øiemed  er  enten  en 
mangfoldiggjørelse  af  originalen  eller  tilveiebringelse  af 
en  enkelt  kopi  i  et  varigere  materiale  end  originalens. 
Billedhuggerarbeide  modelleres  i  regelen  først  i  ler,  der- 
efter dannes  en  gipsform  udenom  leret.  Formen  aflages 
i  stykker  og  samles  atter,  saa  at  der  i  den  kan  tåges  en 
gipsafstøbning,  der  atter  tjener  som  modcl  for  verkets 
udførelse  i  marmor.  Bronceafstøbninger  ønskes  i  rege- 
len bule,  og  formen  bcstaar  af  en  ydre  skal  og  en  indre 
kjerne,  begge  af  ler,  som  brændes  inden  formens  be- 
nyttelse. Kjernen  holdes  paa  plads  i  formens  indre  ved 
et  system  af  jernstænger,  armaturen. 

Afsvovling  af  jern  foretages  delvis  ved  røstning  og 
fortsættes  ved  jernets  omdannelse  til  staal  under  færsk- 
ningen.  Afsvovling  af  kautschuk  er  d.  s.  s.  devulkanisering. 

Afsstningy  tvungen  sikkerhedsstillelsc  til  bedste  for 
en  fordringshaver  for  at  sikre  ham  dækning,  ifald  han 
faar  endelig  dom  i  sin  favør.  A.  har  væsentlig  betydning 
ved  appel  af  domme,  kjendelser  eller  forlig,  der  lyder 
paa  betaling  af  penge.  Forrykkelse  af  afsat  gods  straffes 
efter  S.  L.  §  343. 

Afsættelse,  se  Afsked. 

Aftakle,  borttagning  af  et  skibs  seil  og  løbende  takke- 
lage.  Ved  aftakling  i  videre  forstand  borttages  ogsaa 
rær,  stænger,  vanter  og  stag. 

Aftale.  Efter  norsk  ret  er  som  regel  den  blotte  mundt- 
lige  aftale  nok  til  at  begrunde  rettigheder  og  forpligtelser. 
Kun  undtagelsesvis  er  der  foreskrevet  bestemte  former 
for  retshandler  (f.  eks.  ved  testamenter).  I  visse  tilfælde 
er  iagttagelsen  af  bestemte  former  nødvendig  for  at 
skaffe  aftalen  retsbeskyttelse  overfor  tredjemand  (f.  eks. 
tinglysning)  eller  for  at  bevirke  anvendelsen  af  visse 
bestemte  regler  (f.  eks.  veksler,  checks).  I  andre  til- 
fælde medfører  undladelse  af  visse  former,  at  aftalen  faar 
et  af  loven  bestemt  indhold  (f.  eks.  i  husmandsforhold). 
En  aftale  er  ikke  gyldig,  naar  den  strider  mod  lov  eller 
ærbarhed,  f.  eks.  aftaler  om  at  forøve  strafbare  eller 
usedelige  handlinger  eller  aftaler,  som  indeholder  dispo- 
sition  over  uafhændelige  retsgoder  (liv,  legeme,  helbred, 
frihed  eller  ære).  Herunder  gaar  ogsaa  aftaler,  hvorved  en 
person  helt  fraskriver  sig  adgangen  til  at  raade  over  sine 
egne  anliggender  eller  faktisk  afskjærer  sig  adgangen  til  alt 
erhverv  eller  indgaar  personlige  tjenesteaftaler  paa  livstid. 

Aftenbakke,  ældre  betegnelse  for  flaggermus,  ligeledes 
for  natravn. 

Aftenbladet,  norsk  politisk  dagblad,  som  udkom  i 
Kra.  fra  nytaar  1855  som  fortsættelse  af  det  i  1849 
grundlagte  politiske  vittighedsblad  «Krydseren»,  hvis 
redaktør,  Ditmar  Mejdell,  det  arvede.  Som  medarbeidere 
virkede   efterhaanden    bl.   a.    Ole    Richter,    Bjørnstjerne 


récoltc  f.  prodult  m,  Oruils 
m  pl. 

afgrøfte  -  (1)  ab^mben.  durch 
elncn  Grnben  absperren  —  ;é)  ditch, 
trench  —  (r;  fossoyer. 

afgud  --  Clj  Abf(oU  m.  Gott  m, 
GOtze  m  —  o)  false  Kod,  (og*,  flg.) 
idol  —  (Tl  faux  dleu  m,  Idole  f. 
afgudsblllede  -  (\)  GOtzenbild  n 
—  lo   idol  -     Ctj  idole  f.    afguds- 


dyrkelse  —  (t)  G6lzendlenst  m  — 
(e)  idola(r>%  Idol  worship  —  (f j  cullc 
(m)  des  Idoles;  idoidtrie  f.  af- 
gudsdyrker  -  ftj  oatzendiener 
m  —  ij^  idolater  (idulntress).  wor- 
shlpper  of  Idol»   —    .Ti  idolAtre  m. 

afhaare  —  (|)  abhaaren.  enl- 
haarcn  —  (t*)  strip  of  the  hair.  de- 
pilate.  unhair  —  [T)  épiler. 

afhage    -     (tj    abhaken    —    -v) 


Bjørnson  under  statholderstriden  1859 — 60,  Fr.  Bætz- 
mann  (1867—71)  og  J.  B.  Halvorsen  (1868—79).  Mejdell 
efterfulgtes  1879  af  Jørgen  Fr.  Sandberg,  ved  hvis  død 
5  juli  1881  bladet  besluttedes  nedlagt  ved  aarets  udgang. 
Det  tilhørte  det  liberale  intelligensparti.  Dets  litteratur- 
og  kunstkritiske  artikler  qød  megen  anseelse. 

Aftenposten^  norsk  politisk  dagblad,  hvis  første 
nummer  udkom  14  mai  1860.  Det  blev  grundlagt  af 
bogtrykker  Chr.  Schibsted;  dets  første,  unavngivne  redak- 
tør var  daværende  student  Elling  Kristoffersen.  Oprin- 
delig  var  «Aftenposten»  kun  en  nyheds-  og  avertissements- 
avis,  først  fra  1880-aarenes  begyndelse  blev  det  efter- 
haanden et  politisk  organ  med  konservativt  præg.  Som 
partiblad  arbeidede  det  sig  frem  til  en  stedse  mere 
fremskudt  og  indflydelsesrig  stilling  og  er  blevet  den 
norske  presses  økonomisk  bedst  funderede  foretagende. 
Siden  18  decbr.  1885  har  det  udgaaet  2  gange  daglig 
undtagen  søndag  og  mandag.  Bladets  administration 
har  fra  slutningen  af  1870-aarene  været  ledet  af  grund- 
læggerens  søn,  redaktør  Amandus  Schibsted. 

Aftenrøde  kaldes  den  røde  farvetone,  som  solskiven, 
himmelen  og  skyerne  langs  horisonten  undertiden  an- 
tager  ved  (og  efter)  solnedgang.  Solstraalerne  har,  naar 
solen  staar  lavt,  en  lang  vei  at  gaa  gjennem  atmosfæren. 
De  blaa  straaler  kastes  tilbage,  og  de  røde  og  gule 
straaler  faar  overhaand  i  ^et  lys,  som  kommer  til  iagt- 
tagerens  øie.     Skyerne  belyses  af  dette  røde  lys. 

Aftensang,  eftermiddagsgudstjenesten  i  den  katolske 
kirke.  I  vor  kirke  bevaredes  a.  for  kjøbstædernes  ved- 
kommende i  nogen  tid  efter  reformationen.  Nu  er  a.  i 
Norge  og  Danmark  betegnelse  for  gudstjenesten  søn- 
dag eftermiddag. 

Aftenskoler.  Med  det  formaal  at  meddele  de  for 
haandverk  og  smaa-industri  nødvendigste  kundskaber  og 
færdigheder  er  i  en  række  byer  oprettet  tekniske  a. 
(1906:  23,  hvoraf  2  i  Kristiania).  Skolerne  er  som  regel 
3-aarige  med  2  timers  undervisning  5  dage  i  ugen  i  6  å 
8  maaneder  aarlig.  Til  optagelse  kræves  bl.  a.  14  aars 
alder  og  folkeskoledannelse.  Skolepengene  er  som  oftest 
fra  2  til  8  kr.  aarlig.  Udgifterne  bæres  af  kommunerne 
med  statsbidrag. 

Aftenstjernen  (Hesperus)  kaldes  planeten  Venus,  naar 
den  under  sit  løb  om  solen  kommer  øst  for  denne  og 
altsaa  skinner  paa  vesthimlen  efter  solnedgang. 

Aftens  varsel,  varsel  givet  dagen  før  afholdelsen  af 
den  forretning,  varslet  gjælder. 

Aftensværmere  C^phiiujidæ),  en  familie  af  sommcr- 
fugle,  hvis  følehorn  er  spoledannede,  vingerne  oftest 
smale  og  kroppen  .svær. 
Flere  af  dem  er  store  for- 
mer som  f.  eks.  1  i  g  u  s  t  e  r- 
sværmeren  (s.  d.)  og 
dødningehovedet  (^s. 
d.).  Familien  tæller  13 
arter  i  Norge,  dcriblandt 
«af  ten-paafuglcøiet' 
(smerinthus  ocellata),  der 
som  sommerfugl  slet  ikke 
tager  næring  til  sig.  Tidligere  regnedes  ogsaa  blandt 
aflensværmeme  to  andre  familier,  nemlig  zygænidæ 
(4    norske    arter),    der    flyver    flokkevis    om    dagen    paa 


Aftensværmer. 


iinhool<  —  (fj  décrocher,  déjfra- 
fer. 

af  handle  —  U)  abhandeln,  be- 
sprechen  —  (o)  argue,  discuss,  inoot, 
trent  of,  debate  —  if;  discuter, 
trnlter. 

af  handling  -  t  Abhandlung 
f;  Verhandiung  f  -  -  v*  ai-guing, 
discusHion ;  (sitrin.  bog)  disseiiation, 
(realise.  essay,  paper ;  (for  en  gmd) 


act,  (written)  thesls  —  {f)  (droHelse) 
discussion  r.  (skriniig)  trulta  ni: 
dissertation  f:  (dolctorafh.)  th^se  f. 

af  haspe  —  Jj  abhaspeln  —  it») 
reel  olT.  (ogs.  fig.)  reel  out  —  if; 
dévider. 

af  hente  -  ø  abholen  -  f> 
fetch  (away);  tal<e  up  —  (f  aller 
(venir)  cbercher  (prendre).  lade 
af  hente   ~   abholen  lassen  —   r) 


125 


Aftonbladet— Aga 


126 


afhjKlpe-afholdt 


solaabne  steder,  og  de  hvepselignende  «glassværmere» 
(sesiidæ).  som  tæller  12  norske  arter  og  ligeledes  oftest 
flyver  om  dagen. 

Aftonbladet,  svensk  politisk  dagblad,  grundlagt  af 
Lars  Johann  Hierta  som  organ  for  frisind  i  politik  og 
livssyn.  Det  første  nummer  udkom  6  decbr.  1830.  A.  fik 
stor  betydning  for  udviklingen  af  Sveriges  dagspresse. 
Det  betegnede  her  et  gjennembrud  og  samlede  eftcr- 
haanden  oppositionen  om  sig,  navnlig  ved  sine  angreb 
paa  Karl  Johans  egenmægtige  styre.  Herfor  blev  det  for- 
fulgt og  i  aarene  1835 — 38  inddraget  14  gange,  men  der- 
ved blot  saameget  mere  populært.  Efterhaanden  blev 
det  et  af  Sveriges  største  og  mest  indflydelsesrige  blade. 
Hierta  forestod  dets  ledelse  indtil  1851.  Fra  det  føl- 
gende aar  gik  bladet  over  til  et  konsortium,  der  1869 
overdrog  det  til  et  aktieselskab.  Blandt  dets  chefredak- 
tører  har  de  mest  fremtrædende  været  August  Sohlman 
fra  7  okt.  1857  indtil  sin  død  5  juli  1874,  S.  A.  Hedin 
fra  1  sept.  1874  til  24  mai  1876  og  siden  4  decbr.  1890 
Harald  Sohlman,  Aug.  S.'s  søn.  A.  virkede  1864  ener- 
gisk for  skandinavismeas  sag.  Dets  liberalisme  er  i 
aarenes  løb  blevet  betydelig  afdæmpet;  i  1905  bekjæm- 
pede  bladet  med  stor  bitterhed  Norges  udtræden  af 
unionen.  A.'s  aktieselskab  har  siden  decbr.  1896  udgivet 
en  efterhaanden  meget  sterkt  udbredt  godtkjøbsudgave, 
^ Dagen»,  med  samme  hovedredaktør,  men  forøvrigt  egen 
redaktion. 

Aftryky  en  ved  presning  frembragt  gjengivelse  af  en 
tekst  eller  billedlig  fremstilling.  Originalen  (ty pesa ts, 
cliche,  raderet  plade  etc.)  indgnides  med  sværte  og  pres- 
ses dcrefter  mod  papiret.  Fingeraftryk  i  voks  eller  paa 
papir  anvendes  til  identifikation  af  forbrydere. 

Aftrækkery  en  del  af  laasmekanismen  ved  haandskyde- 
vaaben  og  maskinskyts.  Ved  a.  bevirkes  affyringen  af 
skytset.  Aftrækkersnor,  en  snor,  der  hages  i  aftræk- 
keren  el.  i  et  fængrør,  naar  affyringen  af  skytset  af  sikker- 
hedshensyn  maa  forelages  i  nogen  afstand  fra   kanonen. 

AftSgt,   den   danske   benævnelse   for   fø  der  a  ad. 

Afvigelse.  1.  (Mek.)  Naar  et  legeme  falder  til  jorden 
fra  en  heide,  vil  det  ikke  træffe  jorden  i  et  punkt,  som 
ligger  ret  under  udgangspunktet,  men  lidt  i  øst  derfor. 
Grunden  dertil  er  jordens  akseomdreining.  Før  legemet 
begyndte  at  falde,  havde  det  nemlig  en  større  hastighed' 
fra  vest  mod  øst  end  jordoverfladen  ret  under  legemet, 
fordi  det  befandt  sig  længere  fra  jordens  omdreinings- 
akse.  Under  faldet  beholder  det  denne  større  hastighed 
og  vil  saaledes  faa  en  afvigelse  til  øst.  Denne  er  størst 
ved  ækvator  og  aftager  med  voksende  bredde.  Ved  po- 
leme  er  den  nul.  Afvigelsen  er  paavist  ved  forsøg  og 
maalt;  den  giver  et  bevis  for  jordens  akseomdreining. 
2.  Optik:  sfærisk  og  kromatisk  afvigelse  el.  aberration. 
Lysstraaler,  som  gaar  gjennem  en  linse,  afbøies  desto 
sterkere,  jo  længere  fra  midten  de  træffer  linsen.  For- 
skjellen mellem  brændvidderne  for  straaler,  som  trælTer 
linsen  ved  randen  og  ved  midten,  kaldes  sfærisk  a. 
Den  kan  formindskes  ved  at  afblende  randstraalerne. 
Kromatisk  a.  er  forskjellen  mellem  brændvidderne 
for  rødt  og  violet  lys.  Den  gjør  linsebilledet  farvet  i 
kanterne  og  ophæves  i  den  akkromatiske  linse  ved  at 
kombinere  to  linser  af  glas  med  forskjellig  lysspredniugs- 
'dbpersions-)evne. 


Af^ikllng,  se  Likvidation. 

Afvirkningy  hugst.  Ved  skogens  planmæssige  hugst 
skilles  mellem  forafvirkn  ing  og  hovedafvirkning. 
Forafvirkningen  føres  i  den  opvolcsende  skog.  Den  har  dels 
til  hensigt  at  skaffe  et  forhaandsudbytte  af  skogen  uden 
at  formindske  det  endelige  hugstudbytte,  dels  at  øge 
tilveksten  og  sørge  for,  at  produktionen  til  stadighed 
kun  omfatter  sunde,  velformede  trær.  Der  skilles  mel- 
lem rydnings-,  tyndings-,  lysnings-,  rensknings-  og  for- 
beredelseshugst.  Se  Hugst.  —  Hovedafvirkn ingen  om- 
fatter alene  den  hugstmodne,  udvoksede  skog.  Dens 
øiemed  er  som  regel  tillige  at  fremkalde  skogens  selv- 
foryngelse.  Efter  forholdene  udføres  den  snart  som 
gruppe-  eller  blædningshugst,  snart  som  frøtræstillings- 
eller  teigesnau hugst. 

Afvisnlng  af  en  retssag  finder  sted,  naar  domstolen 
ikke  afgjør  sagens  realitet,  men  viser  den  fra  sig,  f.  eks. 
fordi  den  ikke  ligger  indenfor  domstolens  saglige  eller 
stedlige  virkekreds,  eller  formalia  forøvrigt  ikke  er  i 
orden.  Som  regel  tilkjendes  den  indstævnte  sagsomkost- 
ninger,  der  her  kaldes  kost  og   tæring. 

Afvønning,  overgangen  i  det  spæde  barns  ernæring 
fra  die  el.  flaske  til  anden  kost.  A.  fra  brystet  skal  om 
muligt  foregaa  langsomt,  med  stor  forsigtighed  og  under 
normale  forhold  ikke  før  i  9 — 10de  maaned;  a.  fra  flaske 
sker  paa  samme  tidspunkt,    men   foregaar  helst   hurtig. 

Afzelius,  Adam  (1750—1837),  svensk  botaniker, 
blev  1777  docent  i  orientalsk  litteratur,  1785  lærer  i 
botanik  ved  universitetet  i  Upsala,  reiste  1792  som  na- 
turforsker til  den  eng.  koloni  Sierra  Leone  i  Afrika, 
hvor  hans  samlinger  blev  ødelagt  af  franskmændene. 
Levedc  efter  tilbagekomsten  atter  som  universitetslærer 
i  Upsala.  Han  udgav  flere  arbeider  over  Guineas  flora 
og  har  ogsaa  (1823)  udgivet  Linnes  selvbiografi. 

Afzelius,  Arvid  August  (1785—1871),  sv.  prest, 
digter  og  videnskabsmand,  medlem  af  «Gotiska  forbundet». 
A.  oversatte  den  ældre  Edda  og  udgav  sammen  med 
dansken  Rask  begge  Eddaer.  Samtidig  syslede  han  med 
folkeviserne  og  udgav  (sammen  med  E.  G.  Geijer)  «Svenska 
folkvisor  från  forntiden»,  et  fortjenstfuldt  skjønt  ikke 
altid  helt  paalideligt  verk.  Paa  grænsen  mellem  historie 
og  digtning  staar  hans  €  Svenska  folkets  sagohåfder»  til 
Karl  XIls  død  (11  bind).  Af  hans  digte  maa  nævnes 
«Neckens  polska»,  skrevet  til  en  folkemelodi. 

Ag.,  forkortelse,  1.  i  bot.  for  Agardh;  2.  i  zool.  for 
Agassiz;  3.  i  kem.  for  a  r  gen  turn,  sølv. 

Aga,  norsk  bondeæt,  knyttet  til  slegtens  gamle 
fædrenegaard  A.  i  Ullensvang,  Hardanger,  og  af  hvis 
medlemmer  flere  i  løbet  af  det  19  aarh.  paa  en  frem- 
trædende maade  har  deltaget  i  det  offentlige  liv,  navnlig 
som  stortingsmænd  for  sit  amt.  Blandt  disse  er  at  merke : 
Johannes  Pedersen  A.  (1767—1838),  der  sad  paa 
tinget  1818  og  1824,  sønnen  Lars  Johannesen  A. 
(1800—89),  der  var  stortingsmand  1842  og  1845  og  til- 
hørte O.  G.  Uelands  vestlandske  bondeopposition,  men 
særlig  Johannes  Johannesen  A.  (1814 — 98),  der 
var  medlem  af  stortinget  1857 — 73,  hvor  han  sluttede 
sig  til  Johan  Sverdrups  parti,  og  hvor  hans  i  nd  fly  deise 
navnlig  fik  udtryk  ved,  at  han  stedse  indvalgtcs  i  stor- 
tingets vigtigste  komiteer.  Han  var  en  høit  anseet 
gaardbruger.    Resultatet  af  udstrakte  genealogiske  studier 


«nd   for  —    ®  cnvoyer  chercher 
'prendn). 

af  hj«lpe  -  (D  abhelfen  -  (g) 
et  onde)  remedy,  aet  ri^t  (a  de- 
fect),  redress  (a  grievance.  wrong); 
■Qemc,  hicve)  rcniove;  (en  mangel) 
mccf,  reliere.  supply,  (savn)  ad- 
minister  to  —  (£)  remedier  å,  por- 
ter nmé&e  å;  subvenir  å  (des  be- 
«otnsj:  redresaer  (tm  grieø. 


afholde  —  ®  abhalten.  hal- 
ten; (sich)  enthalten  -  (e)  (hindre) 
keep;  (mcKle  osv.)  hold;  (sig  fVa) 
abstaln  IVom,  forbear  —  (f)  (møde) 
tenir;  (eksamen)  procéder  A;  don- 
ner  (un  bal);  c^lébrer,  faire  (une 
fete),  (firn  nogel)  détoumer,  em- 
pécher;  (sig  Tro)  s'abstenir,  se  pri- 
ver  (de),  se  défendre;  (dy  sig  for) 
s'empécher.  se  défendre,  se  garder  de. 


af  holden(de)  -  (f)  enthaltsam, 
mflssig,  keusch  —  (^  abstemlous, 
abstinent:  (i  Kfønsnydelse)  contl- 
nent  —  (f)  tempérant;  (total)  ab- 
stinent. 

afholdenhed  —  ®  Enthalt- 
sam keit  f,  MAssigkelt  f.  Keuachheit 
f  —  (g)  abstemlousness,  abstention. 
abstincnce,  contlnence  —  (f)  tem- 
pera nee  f;  (total)  abstinence  f. 


af  holdsforenlng  —  (t)  Måssig- 
keitsvereln  m  —  teetotal  society  — 
®  soclété  (f)  de  tempérance  (d'ab- 
stinence).  afholdsmand  —  (^ 
Mlttflied  (n)  eines  Milssigkeitsverein» 
—  (e)  a  teetotallcr.  total  abstalner 
— ;fjtempérant  m:  abstinent  (m)  total. 

af  holdt  -  ®  beliebt  -  (c)  a 
favourite,  liked.  popular,  loved  — 
at)  aimé. 


127 


A'ga— Agasslz 


128 


af  hugge— aQaske 


nedlagde  han  i  «Slægttavler,  væsentlig  vedkommende 
Ullensvang»  (Ullensvang  1878). 

A' ga  (ag ha)  (tyrk.),  «herre»,  anfører,  opsynsmand, 
hæderstitel  for  forskjellige  tyrkiske  embedsmænd. 

A^gades  (Sinchamane),  vigtig  handelsplads  i  Oasen  Air 
i  det  sydlige  Sahara.  8000  indb.  (Suareg)  karavan-station. 

Agadir.  1.  Europæcrnes  Santa  Cruz  (de  Berberia), 
by  i  Marokko,  en  af  vestkystens  faa  brugbare  havne, 
kanske  dens  bedste  red,  men  overfløict  af  det  nord- 
ligere Mogador.  2.  Oase  i  Marokko,  Wed  Draa,  nær 
sydgrænsen.  3.  d.  s.  s.  A  r  guln,  ø  og  rig  fiskebanke  i  fr. 
Senegambien,  s.  f.  Kap  Blanco. 

Agalmatolft  (billedsten,  pagodit)  er  en  blød  stenart, 
der  væsentlig  bestaar  af  et  vandholdigt  lerjord-kali  silikat. 
1  Kina,  hvor  mineralet  især  forekommer,  bruges  det  til 
gudebilleder,  vaser  o.  1. 

Agaméy  landsk,  i  Tigré  (Abessinien),  hovedstad  Adi-Grat. 

Agamedes  (græ.  mytol.)  hyggede  ifølge  sagnet  Apollo- 
templet  i  Theben  sammen  med  sin  broder  Trophonios; 
efter  templets  fuldendelse  .bad  brødrene  guden  om  en  løn ; 
han  lovede  dem  lønnen  paa  den  syvende  dag;  da  døde  de. 

Agame^mnon  herskede  ifølge  de  græske  sagn  i  My- 
kene; han  var  søn  af  Atreus  og  broder  af  Menelaos, 
Spartas  konge.  De  to  brødre  egtede  søstrene  (Tynda- 
reos*  døtre)  Klytaimnestra  (A.)  og  Helena  (Men.).  Da 
Helena  blev  bortført  af  den  trolske  kongesøn  Paris,  drog 
græske  høvdinger  under  A.s  anførsel  mod  Troja  for  at 
hente  hende  tilbage.  (Om  A.s  strid  med  Achilleus,  s.  d.) 
Efter  10  aars  kamp  erobredes  Troja  af  A.  Under  hans 
fravær  havde  hans  fætter  Aigisthos,  hvem  han  havde 
betroet  ledelsen  af  landet,  forført  hans  hustru  Klytaim- 
nestra (s.  d.);  da  A.  kom  hjem,  dræbte  de  ham. 

Agamidæ,  en  øglefamilie  af  de  tyktungedes  gruppe 
(crassiUnguia)^  analog  med  leguanerne  (s.  d.),  men 
forskjellig  fra  dem  ved,  at  tænderne  er  akrodonte,  d.  v.  s. 
fæstet  til  kjæveranden,  medens  de  hos  de  egte  legu- 
aner  er  pleurodonte,  d.  v.  s.  fæstet  til  de  indvendige 
kjævesider.  A.  findes  kun  paa  den  østlige  halvkugle, 
særlig  i  Indien  og  Australlandet,  medens  de  egte  legu- 
aner  kun  findes  i  Amerika.  Ligesom  blandt  disse  skjel- 
ner man  hos  a.  mellem  klodsede  jord-a.  og  slanke, 
hurtige  træ- a.  Blandt  de  sidste  er  den  ostindiske 
drage  (s.  d.)  mest  bekjendt. 

Agamoge^nesis  (græ.),  kjønsløs  forplantning  ved 
deling  cl.  knopskydning. 

Agaiia  [aga'na],  by  paa  vestkysten  af  den  de  Forenede 
stater  tilhørende  ø  Guam  i  Marianerne.  6  000  indb. 
Her  residcrede  i  det  spanske  herredømmes  tid  øernes 
statholder.  A.  har  øgruppens  bedste  havn,  rigtignok 
kun  for  smaa  skibe. 

Aganrppe,  en  kilde  paa  bjerget  Helikon  i  Bøotien, 
helliget  Muserne ;  en  drik  af  den,  troede  man,  begeistrede 
digterne. 

Agapa'nthU8y  kapsk  plante  af  liljefamilien,  alm.  dyr- 
ket som  stueprydplante.  Den  har  lange,  smale  blade 
og  alenlangt  blomsterskaft  med   smukke  blaa  blomster. 

Agåpe  (græ.,  d.  e.  kjærlighed),  kjærlighedsmaaltid,  som 
den  første  menighed  holdt  om  aftenen.  Maden  blev 
medbragt  af  de  enkelte  familier,  og  maaltidet  sluttede 
med,  at  man  nød  den  hellige  nadver.  Misbrug  af  a. 
omtales  1  Kor.  11,17  ff.;  2  Pet.  2,13;  Juda  V.  12. 


afhugge  —  (f)  abhaucn.  ab- 
schlaf^cn  —  @  chop  (el.  cut,  strike) 
off:  sever  —  (?)  coupjer,  trancher. 

af  hænde  —  ®  verkaafen,  ver- 
flussem  —  (e)  alienate,  dispose  of, 
make  away  wIth  —  (f)  aliéner. 

af  h»nge  —  0  abhangen,  be- 
ruhen  (auO  —  (e)  depend  (on),  be 
dependent  (on)  —  iT)  dépendre  (de). 

afhængig   —   0   abh&nglg   — 


©  dependent:  (af  en  mulighed) 
contingent  (on)  —  ®  dépendant. 

afhængigfaed  —  (t)  Abhfinglg- 
keit  f  —  ©  dependence  (on)  —  (f)  dé- 
pendance  f. 

af  børe  —  0  abhOren  —  ©  hear, 
examine  —  (f)  entendre. 

afhørelse  —  ®  AbhArung  f, 
VerhOr  n  —  ©  hearing  —  ®  audi- 
tion f. 


Agapetus.  l.  A.  I,  pave  535—36,  ivrig  modsUnder 
af  arianismen.  2.  A.  U,  pave  946 — 55,  var  i  sin  sty- 
relse af  kirken  afhængig  af  den  romerske  fyrste  Alberic, 
hvem  han  skyldte  sin  stilling,  men  forøvrigt  opfyldt  af 
iver  for  en  reform  i  sedelig  retning  af  kirke  og  klostre. 

Agar,  Jacob  d'  (1642—1715),  fransk-dansk  portræt- 
maler.  Som  protestant  maatte  han  udvandre  fra  Frank- 
rig  og  nedsatte  sig  1682  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  ud- 
nævntes  til  «gentilhomme  de  la  cour  et  premier  peintre 
du  roi>.  Det  skyldes  for  en  stor  del  ham,  at  fransk 
smag  fortrængte  den  ældre,  fra  Holland  paavirkede 
danske  malerkunst.    (2  portræter  i  Kunstmuseet,  Kbh.). 

Agar-agar,  forskjellige  rødalger  fra  de  syd-  og  øst- 
kinesiske  have,  koges  med  vand  til  en  gele,  der  benyttes 
i  husholdningen  og  (i  Europa)  til  appretur,  hektograf- 
masse  etc.  Af  Rob.  Koch  er  a.  indført  som  nærings- 
substrat  for  bakteriekul turer;  hertil  bruges  især  J  a  p  a  n-a. 
(vegetabilsk  fiskelim,  japansk  husblas),  der  kommer  i 
handelen  i  indtil  50  cm.  lange  stykker  af  tykkelse  og 
udseende  som  «sjælen»  i  en  pennepose.  Forudcn  denne 
«tilberedte»  a.  bruges  ogsaa  Ceylon-a.  (Cejion-mos, 
fucus  amylaceus)  af  gracilaria  Uchenoides  og  Ma- 
c  ass  ar-  eller  Ja  va- a.  af  euchema  spinosum,  begge 
bestaaende  af  de  blege  tørrede  alger. 

Agardh,  Carl  Adolf,  sv.  naturforsker,  matematiker 
og  geistlig,  f.  23  jan.  17^5,  blev  i  1807  docent  i  mate- 
matik  og  i  1812  professor  i  botanik  og  økonomi  ved 
universitetet  i  Lund.  Senere  gik  han  over  i  geistlig 
virksomhed  og  blev  i  1834  biskop  i  Karlstad,  hvor  han 
døde  28  jan.  1859.  Han  leverede  en  meget  omfattende 
litterær  produktion;  hovedverkeme  falder  inden  bota- 
niken,  hvor  flere  af  hans  arbeider  over  algerne  har 
havt  en  grundlæggende  betydning.  Ogsaa  udenfor 
denne  plantegruppe  har  han  forfattet  botaniske  arbeider 
af  betydeligt  værd.  Desuden  har  han  leveret  frem- 
ragende arbeider  af  statsøkonomisk,  matematisk  og  teo- 
logisk indhold.  —  Jakob  Georg  A.,  foregaaendes  søn, 
gjorde  ligesom  faderen  algeologien  til  specialstudium. 
Han  blev  født  8  decbr.  1813,  udnævntes  1834  til  docent 
og  1847  til  professor  i  botanik  ved  Lunds  universitet. 
1879  tog  han  afsked  og  døde  16  jan.  1901.  Hans  hoved- 
verk er:  «Species,  genera  et  ordines  algarum»,  som  ud- 
gjør  en  systematisk  ordnet  fremstilling  af  algernes  store 
plantegruppe.  Foruden  over  alger  har  han  ogsaa  skrevet 
andre  botaniske  arbeider.  Hans  herbarium,  hvis  al- 
geologiske  afdeling  sandsynligvis  er  den  betydeligste 
samling  i  sit  slags,  foræredes  i  1895  til  Lunds  universi- 
tet, hvor  det  nu  forefindes. 

Agarisin,  agaricussyre,  fremstilles  af  en  paa  lærke- 
trær  snyltende  sopart  (polyporus  officinalis).  Anvendes 
som  lægemiddel  til  at -stanse  sygelig  svedning,  særlig 
hos  tæringspatienter. 

Aga'ricu8,  se  Sop 

Agåsias,  græsk  billedhugger,  født  i  Efesus.  levede 
vistuok  i  det  første  aarh.  før  Kr.  fødsel.  Han  skal  have 
udført  den  borghesiske  fægter.     Se  billedet  sp.  129. 

Agass.,  naturvidenskabelig  forkortelse  for  L.  A  g  a  s  s  i  z . 

Agassiz  [agasij.  1.  Alexander  A.  (1835 — ),  amer. 
zoolog,  søn  af  Louis  A.  (s.  d.),  f.  i  Neuchåtel,  fulgte 
som  barn  sin  fader  til  Amerika,  hvor  han  nu  beklæ- 
der   faderens   post   som   professor  ved  New-Cambridge's 


af  høste  —  ®  abernten  -  e) 
harvest,  reap,  gather  off— (?)  inois- 
sonner,  récolter. 

af  høvle  —  ®  abhobeln  —  © 
plane  oft ;  (flg.)  pollsli,  take  to  task, 
read  a  lecture  —  (f)  raboter,  en- 
lever  avec  le  rabot;  (flg.)  dégrossir, 
polir. 

affaøvllng  —  0  Abliobelung  f 


—  ©  planing  o«v. ;  pollshing  —  f 
rabotage  m;  (flg.)  pollssage  m. 

afieid  ©   i,   paa.    ud  paa  inar- 
ken.    lead  afieid  (?)  fore  viid. 
afin  que  (de)  ^  for  at. 
afire  ©  i  brand. 
afjaske  —  0  hudeln,  pfbsclirn 

—  ©  slur  over,  huddle  up,  scanip 
(work)  —  0  Mper,  abtnier.  af» 
jasket  (om  klieder)  —  0  besudelt. 


129 


Agat— Agdenes 


130 


afkald—af  klaring 


Aga&ias:  Den  borghesiske  fægter. 


€  Museum  of  comparative 
zoology»,  og  hvor  han  har 
grundlagt  en  bekjendt 
zoologisk  station  i  New- 
port paa  Rhode-Island. 
Har  især  indlagt  sig  for- 
tjeneste ved  sine  studier 
over  de  amerikanske 
haves  dyreliv.  2.  Louis 
A.  (egentl.  Ludwig  Johann 
Rudolf  A.),  berømt  natur- 
forsker, særlig  paa  geolo- 
giens og  palæontologiens 
felter.  Født  *V»  1807  i 
Schweiz,  d.  'Vu  1873  i 
New-Cambridge  i  Nord- 
amerika,  hvortil  han  ud- 
vandrede  1846.  Medens 
han  virkede  i  Europa  som 
professor  i  Neuchåtel,  ud- 
gav  han  betydelige  verker  over  fossile  pighuder  og  fiske; 
meD  det  er  dog  fremfor  alt  hans  istidsteori  (s.  d.),  der 
har  skabt  ham  varig  berømmelse,  selv  om  hans  teori  har 
undergaaet  mange  forandringer.  I  Amerika  grundede  han 
det  store  museum  i  New-Cambridge  for  sammenlignende 
zoologi  og  foretog,  foruden  en  reise  til  Brasilien,  en  større 
dybhavsundersøgelse.  Da  darwinismen  i  A.s  sidste  levetid 
rykkede  seierrig  frem,  var  han  dens  mest  anseede  bekjæmper. 
Agat  (kommer  af  elven  Achates  paa  Sicilien,  hvor  a. 
ferst  blev  fundet),  en  halvædelsten,  der  er  opbygget  af  en 
stor  mængde  tynde  skikter  af  kiselsyremineraler.  Disse 
skikter  kan  have  en  meget  forskjellig  farve  og  beskaffen- 
hed,  hvorefler  der  i  stenarien  fremkommer  forskjellig- 
artede tegninger,  dels  som  baand,  striber,  skyer,  stjerner, 
ringe  o.  s.  v.  Kemisk  bestaar  a.  af  næsten  ren  kiselsyre, 
der  kun  i  ringe  mængde  er  forurenset  f.  eks.  af  jern- 
oksyd.  Den  forekommer  paa  gange  især  i  porfyr  og 
gneis,  dog  mest  i  de  i  disse  bergarter  forekommende 
blæreagtige  hulrum,  de  saakaldte  druser.  Ved  slibning 
antager  a.  en  smuk  og  varig  politur  og  ben3rttes  derfor 
til  forskjellige  mindre  nipsgjenstande  og  smykker.  De 
mest  bekjendte  a.-sliberier  haves  i  Idar,  Oberstein 
fyrstendømmet  Birkenfeld)  og  Firenze.  Raamaterialet 
faaes  fra  Sydamerika,  Ostindien,  Sibirien,  B6hmen, 
Sachsen  samt  Sicilien,  hvor  a.  først  skal  være  fundet. 
1  de  senere  aar  faaes  den  største  mængde  af  mineralet 
fra  Brasilien  og  Madagaskar. 
Aga^las  er  en  eflerligning  af  mineralet  agat  i  farvet  glas. 
Agatha  (græ.  agathé,  lat.  bona,  god),  den  hellige, 
siciliansk  helgen,  ifølge  legenden  en  adelig  jomfru,  der 
onder  Decius*  forfølgelser  afviste  statholder  Quintianus* 
tilnærmelser,  h\'orfor  denne  lod  hendes  bryster  afrive 
med  gloende  tænger.  Om  natten  lægede  St.  Peter  og 
en  engel  hendes  saar,  hvorfor  hun  blev  dømt  til  døden, 
men  døde  i  fængslet  i  Catania  5  feb.  251.  Hun  æres 
især  paa  Sicilien  og  Malta  som  øernes  beskytterinde. 

A^thin,  en  salicylforbindelse,  som  af  og  til  anvendes 
mod  reumatisme. 

Agatfadkles,  hersker  i  Syrakus  (361—289  f.  Kr.),  f.  i 
Thermæ  paa  Sicilien;  oprindelig  pottemager,  derefter  sol- 
dat og  317  feltherre  for  Syrakus;  ved  et  statskup  gjorde 


han  sig  til  enehersker  (tyran),  herskede  godt,  skabte  en 
sterk  hær  og  førte  mange  krige,  navnlig  med  kartha- 
geme.  Blev  forgiftet  af  en  sønnesøn  og  besteg  baalet 
for  at  faa  dø  hurtigere. 

Agathologl  (græ.),  læren  om  det  høieste  gode. 

Agåthon,  græ.  digter,  optraadte  416,  d.  ca.  400  f.  Kr., 
paavirket  af  sofisterne,  ven  af  Euripides,  Sokpites  og  Platon, 
som  omtaler  ham  i  «Symposion»  og  «Protagoras».  Skrev 
kunstlede  tragedier  med  blide,  følsomme  lyriske  partier. 

Agatsch,  tyrk.  mil  (pers.  farsang)  å  3  barry  = 
5001  m.  el.  omtr.  '/s  geogr.  mil. 

Agaa,  folkestamme  i  Abessinien,  sandsynligvis  Abes- 
siniens  urbefolkning.  Renest  i  landskaberne  Agaumeder 
(s.  f.  Tana)  og  Agau.  Agaufolket  udgjør  de  brede  lag  af 
folket,  som  ikke  har  været  paavirket  af  semitisk  ind- 
flydelse,  men  har  bevaret  sit  berber-  og  negerpræg  og 
sit  hamitiske  sprog. 

Agave,  slegt  af  narcisfamilien,  omfattende  over  100 
arter,  alle  amerikanske.  De  indtil  3  m.  lange,  tykke 
og  stive,  i  kanten  tomede  blade  danner  en  stor,  tæt 
roset,  fra  hvis  midte  den  mægtige  blomsterstand  skyder 
i  veiret.  Mest  bekjendt  er  de  to  arter:  a.  americana  og 
a.  mexicanar  der  har  stor  anvendelse  blandt  befolknin- 
gen i  det  tropiske  Amerika.  Af  saften  tilberedes  mexi- 
kanernes  nationaldrik  «pulque»,  som  ved  destillation 
leverer  et  sterkt  berusende  brændevin  «meskal»  el. 
cmexikal».  Man  regner,  at  en  kraftig  plante  giver  4 — 5 
liter  saft  daglig.  Røddeme  af  a.  americana  bruges  som 
lægemiddel  ogsaa  i  Europa  (radix  agaves).  Bladenes 
basttrevler  leverer  agavetraad  eller  pitahamp,  som  bru- 
ges til  forfærdigelse  af  taugverk  og  matter  etc.  Bladene 
bruges  af  de  indfødte  til  tagdække,  tomene  til  pilespid- 
ser  og  søm.  I  folkemunde  gaar  a.  americana  ofte  under 
navnet  «den hundredaarige agave»;  grunden  hertil  er,  at 
medens  den  i  sin  hjemstavn  blomstrer,  naar  den  er 
4 — 5  aar  gammel,  bliver  den  i  de  europæiske  veksthuse 
ofte  40 — 60  aar,  før  den  frembringer  siu  kolossale  blom- 
sterstand med  det  8 — 12  m.  høie,  oventil  kandelaber- 
formig  grenede  skaft,  som  er  indtil  0.3  m.  tykt  ved 
grunden  og  bærer  indtil  4000  gule,  vellugtende  blomster. 
Efter  blomstringen  dør  hele  skuddet,  og  en  sideknop 
fortsætter  individets  liv.  A.  americana  er  siden  midten 
af  det  16  aarh.  almindelig  dyrket  som  prydplante  i 
Europa,  især  i  egnene  om  Middelhavet,  hvor  den  ogsaa 
paa  mange  steder  er  forvildet. 

Agde  [agd],  by  i  Frankrig,  Languedoc,  depari. 
Hérault,  ved  elven  Hérault,  5  km.  ovenf.  mundingen,  og 
Sydkanalen  (C.  du  Midi),  midt  imellem  Montpellier  og 
Narbonne,  8  000  indb.  Ved  store  omkostninger  er  A. 
holdt  aaben  som  havn  paa  denne  grunde  kyst,  hvor 
ogsaa  den  voldsomme  brænding  gjør  skibsfarten  farlig. 
Byer  som  Narbonne  og  Montpellier,  der  før  laa  ved  havet, 
er  nu  tilsandede  og  ligger  langt  oppe  i  landet.  Kun  her 
og  der  er  denne  lave  kyst  og  dens  sanddyner  af  brudt  af 
klipper  (oprindelig  øer)  som  f.  eks.  Kap  Agde.  A.  er  op- 
rindelig en  græsk  koloni,  det  gamle  Agatha  Narbonensis. 

Agdenes  befæstninger  er  fællesnavnet  for  de  paa 
begge  sider  af  Trondhjemsfjorden  i  dennes  3rtre  del  anlagte 
kystbefæstninger :    Brettingnes,  Hysnes  og  Hambaaranes. 

Agdenes,  herred  i  Søndre  Trondhjems  amt,  168 
km.'   med    1  413  indb.,  d.  e.  8.9  pr.  km.*    Herredet,  der 


^adunntzt  -  @  toHed,  dlrty  - 
r  (Hpé,  abliné. 
afkald  -  ®  Venichtlelstung  f 
~  %  deed  of  release.  qult-elaim, 
i^Dodatlon,  reslgnation,  rdln- 
ToiahmeBt  —  (£)  renoncIaUon  f, 
^«aoaeaneiit  m  (å):  d«slstement  m 
dd.  shre  afkald  —  ®  Venicht 
•««ten  Uinf),  Tcntchten  (aul)  —  @ 
relinqaiah  his   dainx    (to);    (ncgte 


sig)  forego  —  ®  renoncer  (A):  se 
déslster  (de). 

afkappe  —  ®  abkappen.  kap- 
pen, abstutsen  —  @  cut  (lop)  oft  — 
(7)  oonper. 

afkaate  —  0  abwerfen  —  © 
fling,  Uirow  ofi;  (bro)  break  down ; 
(rytter,  fjørende)  unseat,  unhorse, 
spill;   (yde)   yleld  —  ®  se  débar- 


de;  (rjrtter)  demonter;  (aag) 
seoouer;  (yde)  foumir. 

afkastnlng  —  (t)  Abwerfting  f 
~  (e)  throwlng  off  osv.;  proflts, 
yield  —  ®  decharge  f,  décharge- 
ment  ra,  débarras  m;  prodult 
m. 

afkjøle  —  (t)  abkflhlen,  kohlen 
—  ©  cool  (down),  rerrigerate  —  (?) 
reftvldir;  (svale)  rnfValchir. 


afkjøllng  —  0  Abkflhlung  f- 
le)  cooni\g  (down),  refrigeratlon, 
chilUng  —  (f)  reftvidlssement  m; 
rafratchissement  m. 

afklare  —  ®  abklåren.  ablflu- 
tem  —  ©  clear.  defecate.  clarliy  — 
(f)  clarlfler.  déféqner. 

afklaring  —  ®  Abklflmng  r  — 
©clearing,  defecation,  clariflcatlon 
-  (£)  clarification  f,  déféeatlon  f. 


lUustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


afkllp— afkrog 


131 


Agder— Agesilaos 


132 


svarer  til  Agdenes  sogn  under  Ørlandets  prestegjeld,  ligger 
ved  TrondhjemsQordens  sydside  og  langs  Trondhjems- 
ledens  østside.  Ved  herredets  nordligste  punkt,  Agdenes 
fyr,  regnes  almindeligvis  TrondhJemsQorden  at  begynde. 

Agder  (d.  e.  kyststrækningeme)  var  i  ældre  tid  navnet 
paa  kystlandet  fra  Siras  munding  til  Rygjarbit.  Ind- 
byggerne  kaldtes  egder,  og  efter  dem  benævntes  hele 
landskabet  mcllem  Ryggjafylke  og  Grenland  nordover 
til  HardangerQeldene  for  Egdafylke.  Dette,  der  svarede 
til  amterne  Lister  og  Mandal  samt  Nedenes,  faldt  op- 
rindelig  i  3  hoveddele  (Austr-  og  Vestr-Agdir  samt 
Råbyggjal9g),  men  var  i  middelalderens  slutning  delt  i 
4  sysler,  i  nyere  tid  i  3  len,  og  kaldtes  da  Agdesiden. 
Navnet  bortfaldt  ved  lagmandsinstitutionens  ophævelse 
1797,  men  er  ved  juryinstitutionens  indførelse  1887  gjen-  | 
optaget  i  navnet  «Borgartings  og  Agders  lagdømmet.         , 

Age  (axin),  en  fedtart,  der  faaes  af  en  mexikansk  skjold- 
lus  (coccus  axin);  benyttes  som  lægemiddel  i  Mexico. 

Agelådas,  græ.  billedhugger,  levede  i  Argos  i  begyn- 
delsen  af  det  5  aarh.  f.  Kr.  En  række  verker  i  bronce 
af  ham  nævnes;  men  vi  kjender  intet  til.  dem.  Han 
skal  have  været  lærer  for  Fidias,  Myron  og  Poly  klei  tos. 

Agen  [aiå'],  by  i  Frankrig,  hovedstad  i  depart.  Lot- 
et-Garonne,  smukt  beliggende  ved  Garonncelvens  høire 
bred,  mellem  iløbene  af  Tam  og  Lot.  Handel  med 
tørrede  plommer. 

Agence  Havaa  [aiåg^avds]  i  Paris  er  et  af  de  store 
verdensbureauer  for  udveksling  af  telegrafiske  efter- 
retninger.  Det  blev  grundlagt,  oprindelig  som  et 
lidet  oversættelsesbureau,  1835  af  en  tidligere  sprog- 
lærer  ved  navn  Charles  Havas.  1856  blev  det  forenet 
med  et  stort  annoncebureau.  1879  blev  det  samlede,  alle- 
rede dengang  meget  omfangsrige  foretagende  omdannet 
tu  et  aktieselskab  med  ea  kapital  paa  8  500  000  francs. 

Age'nda  (lat.  agere,  handle),  det  som  skal  udføres,  en 
notisebog. 

Age^nde,  betegnelse  paa  de  for  den  offentlige  guds- 
tjeneste fastsatte  ceremonier  og  handlinger.  Romer- 
kirken  har  et  missale  med  liturgien  for  messen  paa 
søn-  og  helligdage,  et  pontificale  med  de  handlinger, 
som  kuii  maa  foretages  af  en  biskop,  og  et  manuale, 
som  foreskriver,  hvad  den  menige  prest  maa  forrette 
udover  messen.  De  protestantiske  kirkers  a.  gaar  for 
største  delen  tilbage  til  Luthers  smaaskrifter  om  guds- 
tjenesten. Den  norske  kirkes  a.  (1539)  er  forfattet  af 
Bugenhagen. 

Agenesi  (græ.).  1.  Organiske  mangler,  stammende 
allerede  fra  fosteret.     2.  Ufrugtbarhed  hos  kvinder. 

Agénor.  1.  Konge  i  Fønikien,  fader  til  sønnen 
Kadmos  og  datteren  Europa.  Da  Europa  blev  bortført 
af  Zeus,  paalagde  A.  Kadmos  at  drage  ud  for  at  finde 
hende;  men  det  lykkedes  ham  ikke,  og  han  turde  der- 
for ikke  komme  tilbage.  2.  En  tapper  troer,  kjæmper 
mod  Achilleus,  dræbtes  af  Neoptolmos. 

Algens  (flertal  agentier)  (lat.),  det  virkende,  virkende 
aarsag,  kraft  (særlig  i  kemi  og  fysik). 

Age'nt  (lat.),  handlende,  er  den,  der  gjør  sig  en  nærings- 
vei af  at  formidle  og  at  afslutte  forretninger  for  andre 
handelshuse  i  deres  navn  og  for  deres  regning.  Der 
gives  kjøbs-  og  salgsagenter.  Agentens  godt- 
gjørelse  bestaar  af  en   provision,   beregnet  i   procentcr 


af  de  omsatte  beløb,  sjeldnere  tlUige  af  fast  løn.  For- 
midler han  kun  forretninger  paa  sit  bosted,  kaldes  han 
pladsagent.  Generalagenten  repræsenterer  sit 
hus  for  et  helt  land  eller  et  større  distrikt,  og  under 
ham  staar  da  under-  eller  subagenter,  der  virker 
paa  andre  steder  eller  i  mindre  distrikter.  Assu- 
ranceagenten  er  bemyndiget  til  at  afslutte  forsik- 
ringer for  et  assuranceselskab.  Konsularagent  er 
en  konsuls  stedfortræder  paa  et  mindre  sted.  Efter 
de  varer,  de omsætter,  skjelnes  mellem  kolonialvare-, 
bomuld-,  papir-  o.  s.  v.  agenter. 

Agents  provocateurs  (azå'  prdvåkatø'rj  er  mcd- 
hjælpere  for  det  hemmelige  politi  med  den  særlige  op- 
gave  at  indsnige  sig  i  politisk  mistænktes  fortrolighcd 
for  derigjennem  at  fralokke  disse  kompromitterende  op- 
lysninger.  Disse  agenter  virker  derfor  ved  at  ophidse 
til  saadanne  forbrydelser,  som  politiet  netop  søger  at 
undertrykke.  Særlig  i  Rusland  har  dette  middel  været 
anvendt  i  stor  udstrækning. 

Agentur^  bemyndigelse  til  at  repræsentere  et  handels- 
hus, en  agents  forretning. 

Agenzia  Stefanl  [adiénisia  stefåni],  Italiens  betyde- 
ligste telegrambureau,  oprettet  1854  i  Turin,  senere  flyttet 
til  Rom.  Det  ben^^ttes  af  den  italienske  stat  for  offent- 
liggjørelse af  officiøse  meddelelser. 

Agere  (lat.),  virke,  handle,  spille  (om  skuespillere), 
skabe  sig;  (retssprog)  føre  en  sag;  (mil.)  være  i  fægtning. 

Ager  pu'blicU8  («offentlig  mark>)  kaldte  romerne 
jordeiendom,  der  tilhørte  staten.  Ved  romernes  erob- 
ringer skabtes  stor  a.  p.  i  og  udenfor  Italien.  Ende! 
af  denne  bortforpagtedes,  endel  solgtes  eller  gaves  til 
fattige  borgere,  endel  overlodes  det  (i  regelen  rigere) 
borgere  at  tåge  i  besiddelse  mod  en  afgift.  Den  sidste 
del  udskiftedes  ved  akerlove ;  i  sidste  aarh.  f.  Kr.  fandtes 
i  Italien  næsten  ingen  a.  p. 

Agesa^ndros,  billedhugger  fra  Rhodos,  fira  1  aarh.  f.  Kr., 
udførte  med  Athenodoros 
og  Polydoros  Laokoon- 
gruppen  (se  L  a  o  k  o  o  n), 
der  i  oldtiden  blev  ført 
til  Rom  og  gjenfundet  der 
1506;  den  findes  nu  i  Vati- 
kanet. 

AgesilåoSy  spart,  konge, 
(442—358  f.Kr.),  konge  397. 
Han  kjæmpede  heldig  i 
Lilleasien  mod  perserne 
for  at  skaffe  grækerne  de- 
res uafhængighed.  Kaldt 
tilbage  til  Grækenland 
efter  Lysanders  nederlag 
394  beseirede  han  ved 
Koroneia  Spartas  fiender, 
Athen,  Korinth,  Argos  og 
Theben.  Senere  forsøgte 
A.  forgjæves  at  opretholde 
Spartas  magt  mod  Theben 
under  Epaminondas  og  led 
nederlaget  ved  Mantineia 
(362).  A.  gik  derefter  med  en  hær  til  Ægypten,  hvor  han 
vandt  store  rigdomme;   men  paa  Ivjemveien   døde  han. 


Agesandros:   Laokoongruppen . 


afkllp  —  0  Abschnltzel  m  — 
@  clippin^  —  (?)  rognure  f. 

afklippe  —  (t)  abschneiden.  ab- 
Bcheren  —  ©  cUp,  cut  (ofl),  (baar) 
Qgs.  crop  —  (J)  couper. 

afklæde  —  ®  entkleiden,  ob- 
kleidcn  —  @  strip,  undress,  dis- 
robe,  unrobe  —  (?)  déshabiller. 

aflcnappe  —  ^  abdorben:  ab- 
ciehcn,  kOrzen  —  (e)  sborten;  itta- 


trække)  deduct;  stint  -  ®  dlml- 
nuer,  rédulre ;  (rradmge)  retrancher. 
rabattre. 

afkoble  —  (t)  abkoppeln  —  (e) 
disconnect  —  (?)  découplcr. 

afkog  —  (t)  Absiid  m  —  (£)  de- 
coctlon  —  (D  décoctlon  f. 

afkom  —  0  AbkOmmling  m, 
.SprOssllng  m;  Nachkommcn  m  pl, 
Nachkommenscban  f  —   (e)  Issue, 


oflhpring,  progeny  —  (f)  dcsccndants 
m  pl ;  descendance  f,  postérité  f, 
lignée  f. 

afkorte  —  (T)  nbkflrr.cn,  ver- 
kflrzen,  kflrzen  —  (?  nbridge.  iihor> 
ten.  abbrcviatc ;  lft-nlrR«Uko)  deduct ; 
tnincnte;  curtail  —  (f)  raccourcir, 
abrégcr. 

afkortelse,  afkortning  —  ® 
Abkflrzung,  Verkflnung.  KQrzung  f, 


Abzug  m  —  ©  abrldglng  osv. ; 
abrldgment,  abbrevlatlon :  detluc- 
tion,  curtailment  —  (?!  raccouwistsp- 
mcnt  m;  abréviatlon  f;  retranchc>- 
ment  m,  rabais  m. 

afkristne  —  (t)  entchristcn  - 
;o^  dechrlstlanlxe,  uncbristlanUe  -- 
(?)  décbristianiser. 

afkrog  —  (1,1  Winkel  m.  ent- 
legener^Ort  m  —  (g)  remote  corner. 


133 


Ageasi— Agn 


134 


Agensi,  ophævelse  af  smagsevnen,  enten  ved  lidelser 
i  centralnervesysteniet  eller  i  smagsorganeme  i  tungens 
og  mundens  slimhinde. 

Agfa,  fabrikmerke  for  artikler  fra  det  bekjendte 
cÅctien-Gesellschaft  fdr  Anilin- Fabrikation»  i  Berlin. 

Agger  kanal  brødes  1825  gjennem  Aggertangen,  var 
seilbar  til  1864,  er  nu  ganske  tilsandet 

Agglomerat  er  en  bergart  bestaaende  af  en  uordnet 
sammenhobning  af  forskjellige  slags  blokke,  som  er  ud- 
kastet  af  vulkaner. 

Agglntina^ntia,  klæbemidler,  der  bruges  til  at  lukke 
mindre  saar,  f.  eks.  heftplaster,  kollodium. 

Agglntlnatidn  (sammenklæbning)  kaldes  i  bakterio- 
logien den  reaktion  mellem  blodserum  fra  forskjellige 
dyr  fog  mennesker)  og  visse  bakterier,  der  ytrer  sig  ved, 
at  disse  ved  tilsætning  af  serum  klumper  sig  sammen, 
mister  sin  bevægelighed  (hvis  de  har  egenbevægelse)  og 
danner  fnokker,  der  lidt  efter  lidt  synker  tilbunds  i 
det  omgivende  medium.  Fænomenet  kan  iagttages  saavel 
under  mikroskop  som  uden  dette.  —  Reaktionen  skyldes 
de  saakaldte  agglutininer,  substanser,  der  delvis  nor- 
malt findes  i  blodet,  men  især  optræder  i  øget  mængde 
citer  en  gjennemgaaet  kunstig  eller  naturlig  infektion  (se 
Immunitet).  Agglutination  med  normalt  serum  (naturlig 
a.)  optræder  kun,  naar  den  bakterieholdige  vædske  tilsættes 
forholdsvis  store  mængder  serum  (1  :  10),  medens  man 
derimod  ved  at  bruge  serum  fra  dyr  eller  mennesker, 
der  har  gjennemgaaet  en  infektionssygdomi  kan  agglutinere 
de  bakterier,  der  betinger  vedkommende  sygdom,  ved 
hjælp  af  betydelig  mindre,  stundom  rent  minimale  mæng- 
der serum  (f.  eks.  1  del  serum  paa  5000  dele  baktcrie- 
hoidig  vædske).  Agglutinationen  bliver  saaledes  en  speci- 
fik  reaktion,  der  foruden  at  have  stor  videnskabelig 
interesse  ogsaa  har  en  stor  praktisk  betydning  i  den 
kliniske  medicin,  idet  man  ved  hjælp  af  denne  ofte  kan 
stille  diagnosen  i  tvilsomme  sygdomstilfælde;  dette  gjæl- 
der  særlig  kolera,  tyfus  og  visse  febrile  diarrhoer. 

Agglttttnatldnsteorien,  agglutinerende  sprog, 
se  Sp  ro  g. 

Aggregat  betegner  i  mineralogien  en  af  flere  enkelte 
krystalindivider  sammensat  masse. 

Aggregåtformer  kaldes  de  tre  hovedformer,  hvori 
stoffe  kan  optræde:  den  faste,  den  flydende  (vædsker) 
og  den  luflformige  (gaser).  Populært  defineres  de  tre 
former  saaledes:  Faste  er  de  legemer,  som  har  bestemt 
volum  og  bestemt  form,  flydende  de,  som  har  bestemt 
volum,  men  ingen  bestemt  form,  luftformige  de,  som 
hverken  har  bestemt  volum  eller  bestemt  form.  For 
vædsker  er  det  ellers  karakteristisk,  at  de  kan  danne 
draaber,  hvilket  beror  paa,  at  overfladespændingen  er 
større  end  elasticiteten,  medens  ved  faste  legemer  elasti- 
citeten  er  størst.  Ved  luftarterne  kan  man  ikke  tale 
om  overfladespænding.  En  luftmasse,  som  er  i  ro,  kan 
derfor  ikke  som  en  vædske  stille  sig  med  en  skarpt 
begrænset  fri  overflade.  Mange  stoffe  kan  alt  efter 
temperatur  og  tryk  bestasC  i  to  eller  alle  tre  former, 
saaledes  vand  som  is,  vand  og  damp. 

Aggregatas,  se  Kurvblomstrede. 

Aggregere  (lat.  grex,  hoh,  hjord),  optage  i  et  samfund. 

Aggriperler  kaldes  paa  Guldkysten  smykker  af  glas 
^1-  sten,  men  navnet  bruges  ogsaa  om  lignende  smykke- 


afknefte— aflede 

sager  fra  hele  Afrika  og  andre  verdensdele.  A.,  der  alm. 
er  gjennemborede  gule,  blaa,  røde  el.  grønne  cylindere, 
fremstilles  ikke  der,  hvor  de  forekommer,  men  er  fundne 
i  grave.  Man  mener,  at  de  stammer  fra  Venezia,  hvor 
lignende  perler  endnu  fremstilles. 

Aghlabldeme,  arabisk  herskerslegt  i  Nordafrika, 
der  omkr.  800  opkastede  sig  til  herrer  i  Tunis  '.og 
Tripolis  og  831  satte  sig  fast  paa  Sicilien.  Stamfaderen 
Ibrahim-ben-Aghlab  var  statholder  hos  Harun-ar-Raschid ; 
omkr.  910  blev  den  sidste  Aghlabide  Zijådet  Allah  HI 
fordrevet  af  Fatimiderne. 

Aglle/a(/if/e7(ital.),  med  letflydende  musikalsk  foredrag. 
A  gi  li  ta,  bevægelighed. 

AgHolfi^ngeme,  bayremes  ældste  hertugslegt,  der  ifølge 
sagnet  nedstammer  fra  den  frankiske  hærfører  Agilolf. 
I  slutningen  af  6  aarh.  forekommer  hertug  Garibsdd  I, 
fader  til  den  longobardiske  dronning  Theodolinde.  Den 
sidste  hertug  Thassilo  II  blev  788  afsat  af  Karl  den  store 
og  sat  i  kloster,  hvorpaa  hans  land  blev  en  frankisk  provins. 

Aglncourt  [aiéktir],  se  Azincourt. 

Aglo  [dSo,  egentlig  aiéj  (fr.),  ital.  aggio,  pris-  eller 
kursforskjel,  hvormed  en  mynts,  en  pengesorts,  et  værdi- 
papirs  for  øieblikket  gjældende  virkelige  (kurs-)værdi 
overstiger  sammes  paalydende  (nominal-)værdi.  Det 
modsatte:  disagio  eller  dam  no.  Agiotage,  børs- 
spekulationer  for  at  tjene  paa  kursforandringer,  børsspil. 

Agls.  1.  A.  II,  spartansk  konge,,  broder  af  Agesilaos, 
konge  427 — 397;  kjæmpede  tappert  i  den  peloponnesiske 
krig  mod  Athen.  2.  A.  IV,  spartansk  konge  (244 — 240). 
Fortvilet  over  de  elendige  forhold  i  Sparta  søgte  han 
at  gjenoplive  Lykurgs  forfatning;  der  fandtes  kun  700 
borgere,  af  hvilke  100  eiede  al  jorden;  men  A.  fik 
tvunget  love  iglennem,  der  gik  ud  paa  at  ophæve  gjæld, 
forøge  borgernes  tal  og  uddele  jorden  i  lige  lodder  til 
borgerne  (242).  240  bukkede  han  dog  under  for  modpar- 
tiet  og  blev  henrettet.  Alfieri  har  skrevet  et  drama  om  ham. 

Agltatidn  (lat.),  bevægelse,  uro,  ophidselse  af  sindene, 
især  i  polit,  øiemed  (v  al  g-a.);  agitator,  en  der  agi- 
terer, d.  e.  ophidser,  bearbeider  folk  for  en  bestemt 
sag.  A.  drives  især  gjennem  taler  i  offentlige  forsamlin- 
ger og  i  pressen  ved  artikler,  flyveblade,  uddeling  af 
valglister  o.  s.  v. 

Agltato  [adiitdio]  (ital.),  med  heftigt,  bevæget  musik. 
foredrag,  ofte  i  forbindelse  med  allegro,  vivace  o.  s.  v. 

Aglaia,  en  af  de  tre  Gratier,  s.  d. 

Aglar,  se  Aquileia.  \ 

Agn,  lokkemad  ved  fiskeri,  anbringes  paa  fiskekroge, 
i  aaleteiner,  hummerteiner  etc.  Ved  de  store  fiskerier 
med  liner  («bakke»)  efter  torsk,  lange,  hyse  og  kveite 
anvendes  som  agn  hovedsagelig  sild,  agnskjæl  (mytilus 
modiold),  blæksprut  (ommaiostrephes  todarus)  og  lodde. 
Agnen  benyttes  dels  fersk,  dels  saltet.  Under  skreifisket 
om  vinteren  benyttes  for  en  væsentlig  del  saltet  sild, 
lodde  og  «blæksprutgor»  (d.  e.  indmaden  af  blæksprut). 
Saltede  skjæl  benyttes  i  stor  udstrækning  udpaa  vaaren 
under  Lofotfisket.  Det  er  af  stor  betydning,  at  saltet 
agn  i  det  hele  tåget  kan  benyttes,  hvorved  fiskerne  gjøres 
uafhængige  af  den  daglige  ferskagntilførsel.  Under 
sommerfisket  langs  hele  kysten  og  loddefisket  i  Fin- 
marken benyttes  omtr.  udelukkende  fersk  agn,  kun  i 
nødsfald  saltet.     Til  opbevaring  af  fersk  agnsild  benyttes 


t>T-plaee:  (akiimniel)  (back-)8luin  — 
r.  trekoln  m. 

«fknefle  —  ®  enUcrfiften  -  @ 
««våte,  cnfeeblc,  weaken;  ex- 
**wl:  (argnment)  Invalldate  —  (fj 
■feiWir,  énerrer,  épuiwr;  <gjen- 
driTri  alblbltr.  Inflrmcr. 

afkraeftelse  -  ®  Enikrtftunj?  f 
-  %  debility.  enCT\'ation.  enfeeble> 
•nen».  «hanstfoD;    In^^alldatlon    — 


(?)  afralbllsaeinent  m,  énervntion  f, 
épuisement  ra,  inflrmntlon  f. 

afkrænge  —  ®  nbxiehen.  nb- 
strdren  —  ©  skin  off  —  (f)  écorchcr. 

afkneve  —  ®  abfordern,  ab- 
▼erlangen  —  ©  rccjulre  of  —  (f; 
exiger  (qc  de  q),  demnnder  (qc  h  q). 

aflad  (teol.)  —  ®  Ablass  m  — 
(f)  lndoIgence(s)  —  %  lndiilgence{8) 
f  Cpl). 


aflade  —  (?)  ablassen,  aufhOren 

—  ©  lenve  off  —  ®  cesscr  (de). 
aflasre  —   ®  (ab)lagern   —   (e) 

store  —  (f)  Inlsser  viclllir.  aflagret 

—  ®  (ablgclagert  —  (e)  (cigarer  o. 
fl.)  well  seasoned  (clgars)  —  (Ji 
vieux. 

aflame    fe)    flammende,     blus- 
sende. 

aflang    —    ®    (Iflnglich)    rund. 


oval  —  ©  oblong  —  (?)  oblong; 
ovale. 

aflede  —  (t)  ablelten,   ablenken 

—  @  draw  (lurn)  off  (away);  (lan- 
ker, sygdom  me)  di  vert;  (vando.  1.) 
carry  off;  (lynet)  conduct;  (ord) 
dcrlve  —  (f)  détourncr;  deriver. 
afledet  ord  —  ®  abgeleitetes 
Wort  n  —  ©  derivaUve,  formative 

-  (F)  dérivé  m. 


135 


afieder—aflakke 

i  stor  udstrækning  agnfrysekasser  efter  amerikansk 
model:  flade  zinkkasser,  som  rummer  ca.  10  liter.  16 
saadanne  pakkes  lagvis  i  en  trækasse  med  saltblandet 
is.  Agnskjælfiske  foregaar  om  høsten  og  vinteren 
hovedsagelig  i  Bergenhusamteme  efter  det  store  agn- 
skjæl  (mytilus  modiold)  paa  op  til  20  favners  dybde 
væsentlig  ved  hjælp  af  «skjælplog»  (stor  bundskrabe). 
Indmaden  af  skallene  udtages  og  nedsaltes  i  V^-tønder 
og  forsendes  hovedsagelig  til  Lofotfisket.  A.  har  i  de 
sidste  snes  aar  udviklet  sig  til  en  speciel  bedrift. 

Agnano  [anjåno],  tørlagt  kratersjø  i  v.  f.  Neapel ;  ved 
nordbredden  svovlbadene  ved  San  Germano,  ved  syd- 
bredden  den  bekjendte  hundegrotte  (Grotta  del  cane). 

Agnater  er  slegtninge,  der  nedstammer  fra  hin- 
anden,  mand  efter  mand,  medens  kognater  er  slegt- 
ninge,  hvor  et  eller  flere  af  de  mellemliggende  slegtled 
er  kvinder.  Følgelig  fører  kun  agnaterne  samme  slegt- 
navn.  Den  ældste  romerret  kjendte  kun  a.s  arveret; 
senere,  som  ogsaa  i  nyere  tid,  er  forskjellen  mellem  a. 
og  k.  med  hensyn  til  slegtskabsarv  uden  al  betydning. 
Dog  spiller  den  en  stor  rolle  ved  tronfølge  og  arv  af  stam- 
hus,  agnatisk  sukcession.  I  de  fleste  lande  er  tron- 
følgen agnatisk  (i  Norge,  Sverige  og  Danmark  endog  kun 
mandlig  agnatisk).  Undertiden  er  tronfølgen  agnatisk- 
kognatiskf  saaledes  at  først  a.  og  efter  deres  uddøen 
kognater  er  arveberettigede.  Dette  sidste  var  tilfældet  i 
Danmark  ifølge  Kongeloven,  men  ophørte  ved  Londoner- 
protokollen  af  1852. 

Agnes,  lat.  Agneta,  den  hellige,  var  ifølge  legenden 
en  romersk  adelig  jomfru,  som  blev  kristen  og  vragede 
en  patriciers  egteskabstilbud,  hvorfor  hun  blev  inde- 
spærret  i  et  off.  hus.  Ved  flere  undere  frelstes  hendes 
dyd.  Hun  blev  dømt  til  baalet,  men  da  ikke  ilden  vilde 
fortære  hende,  maattp  hun  henrettes  21  jan.  304.  Hun 
er  dydens  symbol  og  af  bildes  helst  med  et  lam.  To 
kirker  i  Rom  er  indviet  til  hende.  I  den  ene,  som  ligger 
udenfor  Porta  Pia,  bliver  hver  21  jan.  de  lam  indviede, 
af  hvis  uld  de  nye  erkebiskopers  pallier  skal  væves. 

Agnes  af  Brandenburg  (1258—1304),  d.  dron- 
ning, datter  af  markgrev  Johan  1,  egtede  1273  Erik 
Klipping,  blev  enke  22  april  1286  og  styrede  landet  i 
sønnen  Erik  Menveds  mindreaarighed  i  forening  med  her- 
tug Valdemar  IV  af  Sønderjylland.  1293  egtede  hun 
grev  Gerhard  II  af  Holsten,  hvem  hun  fødte  en  søn, 
grev  Johan  den  milde.     Begravet  i  Ringsted  kirke. 

Agnes  a  f  Mer  an,  gift  med  Filip  August  (s.  d.). 

Agnes  a  f  Meran,  grcvinde  af  Orlamiinde,  skal  ifølge 
sagnet  efter  mandens,  grev  Otto  af  Orlamdndes,  død 
1293  have  myrdet  sine  børn  for  at  kunne  blive  gift  med 
borggrev  Albrecht  den  smukke  af  NQmberg.  Til  straf 
for  sin  brøde  færdes  hun  ved  nattetid  som  «den  hvide 
dame»  paa  forskjellige  slotte  i  Sydtyskland.  I  virkelig- 
heden hed  Otto  af  OrlamQndes  hustru  Beatrix  af  M.  og 
var  en  søster  af  Albrechts  bedstemoder. 

Agnesi  [anjési],  MariaGaétana(171 8—99),  italiener- 
inde,  f.  i  Milano,  død  sammesteds.  Hun  studerede  sprog 
samt  matematik  og  fysik.  Fra  1750 — 52  var  hun  pro- 
fessor i  matematik  i  Bologna,  men  kastede  sig  derpaa 
over  teologien  og  ofrede  sig  resten  af  sit  liv  for  fattig- 
pleie  og  sygepleic  i  Milano. 

Agnes  Sorel,  se  So  rei. 


Agnano— Ago^sta 


136 


Agnetevisen,  berømt  d.  folkevise,  efter  tysk  forbillede, 
om  Agnete,  der  følger  havmanden  til  havsens  hund.  A. 
maa  være  yngre  end  middelalderen,  men  har  dog  været 
sterkt  udbredt  og  har  paavirket  flere  digtere  (Ewald, 
«Liden Gunver»,  Baggesen, Oehlenschlåger,  H.C.Andersen). 

Agnl,  i  den  indiske  mytologi  ildens  gud,  og  identisk 
med  dette  sit  element  (a.  d.  e.  lat.  ignis,  ild);  han  bor  i 
solen,  aabenbarer  sig  i  lynet,  slumrer  i  træstykket, 
hvorfra  han  skaffes  frem  ved  gnidning  o.  s.  v.  Han 
er  gudemes  sendebud  og  offerprest.  Han  hjælper  menne- 
skene i  livet,  og  efter  døden  bringer  han  dem  (gjenncm 
ligbrændingen)  til  dødsriget. 

Agnone  [anjéne] ,  by  i  Italien,  prov.  Campobasso;  6  000 
indb;  staal-  og  kobberarbeider. 

Agnor,  modhage,  egentlig  den  hage,  som  paa  fiske- 
krogen  fastholder  agnet.  Af  agn  og  oldn.  9r  «pil»  (eng. 
arrow). 

Agnostfcfsme  (græ.)  betegner  hos  Huxley,  Darwin 
o.  a.  det  standpunkt  overfor  tilværelsens  grundproblemer 
at  vedkjende  sig  erkjendelsens  afmagt.  En  agno'stiker 
hverken   benegter  el.  bekræfter  f.  eks.  Guds   tilværelse. 

A^gnus  Del  (lat,  d.  e.  Guds  lam, 
døberens  vidnesbyrd  om  Kristus 
Joh.  1,29).  Ud trykket  bruges  dels 
om  middelalderens  billeder  af  Kri- 
stus som  lammet  med  korset,  dels 
om  den  gamle  latinske  salme : 
«Guds  lam,  som  bærer  verdens 
synd,  forbarm  dig  over  os»,  dels 
om  vokskager,  paatrykt  et  billede 
af  det  korsbærende  lam.  Disse  ud- 
deltes    ved    paasketid    af    paveme. 

Agobard  (779—840),  erkebiskop 
af  Lyon,  tilhørte  den  kreds  af  lærde  ved  Karl  den  stores 
hof,  som  arbeidede  paa  kultur  og  oplysning  i  Franker- 
riget.  Bekjæmpede  ikke  blot  adoptianer  og  jøder,  men 
ogsaa  tidens  overtro:   «gudsdom mene». 

Agon  (græ.),  «vcddekamp»;  veddekampene  var  af  tre 
arter:  gymniske  (i  legemsøvelser),  hippiske  (i  vedde- 
kjørsel)  og  musiske  (musik,  poesi);  kampdommeme 
kaltes  agonoteter. 

Agon  [agd'],  liden  havneby,  Frankrig,  dept.  Manche, 
ved  kanalen,  indenfor  øen  Jersey. 

Agdne  (græ.),  linjen,  der  forbinder  alle  de  steder  med 
hverandre,  hvis  magnetiske  misvisning  (deklination)  er  0^. 

Agoni  (græ.,  kamp),  dødskamp,  tilstanden  før  dødens 
indtræden.  Der  kommer  en  forandring  i  ansigtsud- 
trykket,  øinene  bliver  matte,  hænder  og  fødder  kolde. 
aandedrættet  bliver  rallende,  pulsen  svag  og  uregel- 
mæssig.  Det  a  g  o  n  a  1  e  stadium  kan  være  kortvarigt  eller 
strække  sig  over  flere  timer  og  forløber  ofte  stille  og  rolig. 

Agonrstiker,  se  Donatister. 

Agdnus,  panserulk,  se  Ulk. 

Agora,  græ.  ord  for  torvet,  midtpunktet  for  handels- 
livet  og  det  politiske  liv  i  de  græske  byer. 

Agorafobi,  se  Pladsangst. 

Agorakritos,  fra  Paros,  græ.  billedhugger  fra  5  aarli. 
f.  Kr.,  discipel  af  Fidias.  Hovedverk:  statue  af  Neme- 
sis i  Rhamnus  (brudstykker  bevaret). 

Ago'sta  el.  Augusta,  by  paa  en  ø  ved  Siciliens 
østkyst.     12  000  indb.     Byen  har  en  udmerket  havn  og 


Agnus  Dei. 


afleder  -  ®  Ablelter  m  —  (e) 
conductor  —  (0^  conducteur  m. 

afledning  —  ®  Ableitung  f. 
Ablenkung  f  —  (e)  turning  ofT  osv.; 
derivntlon  -  (F)  dérivaUon  f;  di- 
verslon  f. 

aflelre  —  ®  ablagem  —  (e)  de- 
pot! t  (strata,  loyers)  —  (fi  déposer. 
stratifler.  aflelre  sig  —  ®  slch  ab- 


lagem -—  @  settle,  fbrm  layen  — 
®  déposcr.  se  stratifler. 

aflelring  —  ®  Ablagemng  f  — 
©  stratiflcatlon  —  ®  strntiflcation 
f;  (log)  gisement  m;  gtte  m, 
couclie  r. 

afievere  —  ®  nbllerem.  ab- 
gelien  —  ©  dell  ver.  leave;  drop  — 
(£)  remettrc,  (d*)Iivrer,  rendre;  dé- 
poser. 


alllre  —  ®ableiem  —  @  grind, 
rehearsc  —  ®  psolmodier,  dégoi- 
ser. 

aflive  —  ®  entleiben,  umbrin- 
gen.  tOten  —  (e)  put  to  deatti.  de- 
prive  of  life  —  ®  tuer,  mettre  A 
mort,  donner  la  mortft;  (henrette) 
exécuter.  aflive  slg  —  ®  sicti 
entlellien.  sicli  das  Letwn  nehmen 
'-  (V)  malte   away    witti  one's  seir, 


destroy  one'8  seif  >-  ®  se  taer,  se 
donner  la  mort. 

afloat  @  flydende,  flot;  I  be- 
viegelse,  paa  farten;  Ul^Jot. 

aflokke,  se  fralokke. 

aflukke  —  ®  Verschla^  m.  Zlm- 
merchen  n ;  Gehege  n  —  (e^  closet ; 
(indhegning)  enclosure  —  \0  cnbl- 
nei  m,  réduit  ro;  (indhegning)  en- 
clos  m. 


137 


Agoult— Agrar-  og  industristat 


138 


handel  med  salt.  1676  seirede  her  den  franske  flaade 
over  den  hollandske  under  Ruyter,  der  blev  dødelig  saaret. 

Agoult  [agli],  Marie  de  Flavigny,  grevinde  d'A. 
(1805—76),  fr.  forfatterinde,  pseudonymet  Daniel  Stern, 
gift  med  grev  d*A.,  trst  hvem  hun  snart  lod  sig  skille, 
stod  senere  i  forhold  til  Franz  Liszt,  tilhørte  1830-  og 
40-aarenes  reformivrige  opposition,  skrev  bl.  a.  romanen 
<Nélida>,  en  selvbekjendelse  paa  grundlag  af  forholdet 
til  Liszt,  «Histoire  de  la  révolution  de  1848»,  værdifuldt 
kildeskrift,  «Histoire  des  commencements  de  la  république 
aux  Pays-Bas  1581 — 1625»,  prisbelønnet,  «Esquisses  mo- 
ralcs»  og  «Mes  souvenirs  1806 — 1833». 

Agoat  [agUJy  bielv  til  Tam^^(hovedelv  Garonne)  fra 
Mts.  de  TEspinouse. 

A. Gr.,  bot.  forkortelse  for  Asa  Gray. 

Ågra,  en  af  nordvcstprovinseme  (de  forenede  prov.  Ågra 
og  Oadh  i  brit.  Forindien),  215483  km.'  medt35  mill.indb. 
Ogsaa  navnet  paa  et  (mindre)  distrikt.  Byen  A.  ved  Jumna 


Taj-Mahdl  i  Ågra. 

liar  188000  indb.,  handel  med  korn  og  sukker,  tilvirk- 
ning  af  sko-  og  raosaikarbeider.  Blandt  dets  pragtbyg- 
ninger  fra  den  tid,  det  var  stormogulens  hovedstad,  er 
det  pragtfnlde  marmormausoleum  T^j-Mahål  [tadsj-], 

Agra'f(fe)  (fr.).  1.  Spænde  til  at  sammenholde  klæde- 
dragten.  2.  I  kirurgien  et  tangformet  instrument  til  at 
sammenholde  saarrandene.  3.  I  bygningskunsten  slut- 
stenen  i  en  bue. 


Agraf. 


allure— alløb 

Agram  (kroat.  Zagreb ,  ung.  Zagrab).  1.  Komitat  i 
Kroatien.  2.  Hovedstad  i  Kroatien  og  sædet  for  den 
kroat-slavon.-dalmat.  kronlandsregjering  (ban,  landdag 
m.  m.),  nær  elven  Save,  6000  indb.  Et  gammelt  erke- 
biskoppeligt  slot  og  den  gotiske  d6m  fra  det  13  aarh. 
hører  til  den  vakkert  beliggende  gamle  bys  mange 
monumentale  bygninger,  som  dog  led  meget  ved  jord- 
skjælvet  i  1880.  Silke-  og  porcellænfabriker,  handel  med 
kom,  vin,  potaske,  tobak. 

Agramån  (forvansket  af  fr.  agrément).  1.  Behagelig- 
hed,  prydelse.  2.  Posseraentraagerarbeide  til  besætning 
paa  damepynt,  gardiner  o.  s.  v. 

Agrarer  (af  lat.  agrarius,  som  angaar  jordbruget) 
kaldes  i  forskjellige  lande  medlemmer  af  et  politisk  parti 
eller  af  en  organisation,  som  -virker  for  landbrugets 
interesser.  Betegnelsen  har  særlig  fundet  anvendelse  i 
Tyskland,  hvor  den  første  gang  hørtes  som  stikord  ved 
valgene  1874,  og  hvor  programmet  for  en  agrarisk  bevæ- 
gelse  udformedes  ved  den  24  feb.  1876  i  Berlin  grundlagte 
forening  «Deutsche  Stener-  und  Wirtschaftsreformen». 
Oprindelig  frihandelsvenlige  indgik  de  tyske  a.  1879  et 
forbund  med  industriprotektionisteme  til  gjensidig  støtte 
i  kravet  paa  høiere  toldbeskyttelse.  Deres  sterkeste  or- 
ganisation har  været  det  18  feb.  1893  grundlagte  «Bund 
der  Landwirte»,  hvis  opstaaen  betegnede  en  reaktion 
mod  rigskansler  Caprivis  handelstraktater  med  en  række 
lande  (1891—94).  Endnii  i  1902  havde  dette  forbund 
ca.  250  000  medlemmer,  men  senere  har  det  været  i 
tilbagegang.  I  Frankrig  har  agrarpartiet  repræsenteret 
den  mest  vidtgaaende  beskyttelsespolitik,  gjennemført 
navnlig  eflerat  dets  fører  Jules  Méline  (f.  1838)  1896—98 
var  blevet  regjeringschef.  Dets  program  er  fyldigst  ud- 
formet  af  Méline  selv  i  bogen  «Tilbage  til  jorden»,  der 
udkora  i  1905,  i  tysk  overs.  1906.  Landmændenes  inter- 
esser repræsenteres  i  Danmark  af  «Dansk  agrarforening», 
oprettet  i  1893,  i  Sverige  af  «Sveriges  agrarfSrbund», 
oprettet  i  1894,  men  i  1903  omdannet  til  «Sveriges  landt- 
mannafdrbund»,  og  i  Norge  af  «Norsk  la[ndmands- 
forbund»,  konstitueret  6  feb.  1896. 

Agrarlske  love,  se  Ager  publicus. 

Agrar-  og  industristat  er  et  slagord,  der  betegner 
en  navnlig  inden  tysk  økonomisk  videnskab  i  de  senere 
aar  opkommen  strid  om,  hvorvidt  landbrugets  eller  in- 
dustriens interesser  fortrinsvis  skal  søges  fremmet  ved 
foranstaltninger  fra  statens  side.  Samtidig  som  Europas 
landbrug  i  sidste  halvdel  af  forrige  aarh.  har  lidt  under 
en  stadig  mere  paagaaende  oversjøisk  konkurrance,  hvor- 
ved dets  udvikling  er  blevet  hemmet,  har  industrien 
vokset  med  kjæmpeskridt.  Herved  er  en  merkelig  for- 
sk3rvning  særlig  inden  de  store  industristaters  befolk- 
ningsklasser  traadt  i  dagen.  Landbefolkningen  har  i  store 
skarer  opgivet  jorden  og  er  blevet  optaget  af  industri- 
centreme  eller  den  er  i  en  foruroligende  udstrækning 
udvandret.  Derved  er  flere  europæiske  lande,  særlig 
England,  i  større  udstrækning  end  tidligere  blevet 
afhængige  af  fremmed  komtilførsel.  Udviklingen  er 
gaaet  i  ensidig  industrialistisk  retning.  De,  der  kriti- 
serer dette  forhold,  betoner  sterkt  nødvendigheden 
af,  at  en  livskraftig  bondestand  opretholdes,  og  øn- 
sker en  agrarpolitik,  der  kan  føre  til  dette  raaal. 
Andre    vil     ikke    se    nogen    fare    i,    at    det    nationale 


aflnre  —  0  ablanschen,  ab- 
Janeni  —  @  flnd  out  (by  wat- 
eWng  one)  —  ®  turprendre  (le 
Mcrd  de  q);  découvrir  en  épiant 
par  rose). 

«Hyd  -  0  Ablaut  m  —  ®  mo- 
dificatioa  of  the  radJcal  vowel  — 
''t)  «pophonle  ». 

aflyse  —  (t)  absagen,  obbettel- 
>cn;  tet  øsektobevia)  annullteren  - 


@  proclalm;  revoke;  (en  pant- 
obllgation)  cancel  —  (f)  contre- 
mander,  décommander. 

afliøgge  —  0  ablegen.  abstatten 
—  (e)  lay  down.  put  down  (o(D; 
(en  beretning)  give  (in);  (et  besøg) 
pay ;  (et  løtle)  make;  (regnskab)  give 
in  el.  pass;  (sorgen)  leaveoflTniour- 
nlng:  (en  vane)  leave  off,  uniearn; 
Cvidnesbyrd)  bear  —  ®  6ter,  qultter ; 


(opglve)  abandonner,  se  défaire  de ; 
(løfte,  prøve,  beretning)  faire;  (be- 
søg, regnskab.  vidnesbyrd)  rendre; 
(ed)préter:  (eksamen)  passer,  sublr. 
(godt,  daarlig)  aflagt  -  ®  be- 
soldet  —  ©  pald  —  (f)  payé.  af- 
lagte  kleder  —  ®  abgeicgte 
Kleider  n  pl  —  (c)  east  off  el.  lefl 
off  clothes  —  (£  vieux  habits  m  pl. 
défroqne  f. 


afliøgger  —  ®  Ableger  m.  Ab- 
senker  m,  Setzling  m  —  @  cutting, 
layer  —  ®  marootte  f. 

afl»gS  —  0  veraltet.  abgenutzt 
—  ©  antlquatcd,  worn  out,  behind 
the  time.  out  of  date  —  (i)  cossé: 
usé. 

afliøSSe  —  0  abladen  —  (e)  un- 
load,  discharge  —  ø  decharger. 

alløb    —   0  Ablauf  m.   Abfluss 


139 


afløbsrende— aftnale 

arbeide  saaledes  er  blevet  delvis  omlagt;  ogsaa  i  frem- 
tiden vil  iodustristaterne  kunne  finde  fremmed  brød- 
korn  og  udenlandske  markeder  for  sin  industrielle  pro- 
duktion. Meningeme  synes  efterhaanden  at  samle  sig 
om,  at  et  baade-og  her  er  at  foretrække,  hvorfor  det 
anbefales  at  lade  den  økonomiske  politik  tilgodese  saavel 
industriens  som  landbrugets  interesser,  f.  eks.  ved  af- 
slutning  af  handelstraktater  og  gjennem  toldpolitiske 
forholdsregler. 

Agrarpolitik  er  den  gren  af  den  økonomiske  politik, 
som  har  landbrugets  udvikling  til  formaal,  og  som  til 
fremme  heraf  ønsker  statens  medvirkning.  Gjenstand 
for  dens  bestræbelser  er  at  høine  landbefolkningens 
sociale  stilling  og  økonomiske  velfærd.  Staten  maa  træde 
til  I  først  og  fremst  ved  *  ordningen  af  selve  agrarforfat- 
ningen,  af  eiendomsforholdene  og  den  øvrige  for  grund- 
besiddelsen  gjældende  ret.  Dernæst  har  staten  som  op- 
gave  for  sin  a.  at  befordre  udviklingen  af  den  land- 
økonomiske  produktion,  dels  direkte  ved  at  fremme 
opdyrkning,  skaffe  billige  hypoteklaan,  anordne  for- 
sikringsvæsen,  oprette  mønsterbrug,  stutterier,  kontrol- 
stationer,  opstille  præmier  o.  s.  v.,  dels  indirekte  ved  at 
udvikle  kommunikationsvæsenet,  ved  anvendelse  af  told- 
politiske forholdsregler,  gjennem  udstillinger,  undervis- 
ningsanstalter o.  s.  v.  I  betragtning  af  landmandsnærin- 
gens  fremtrædende  betydning  for  den  nationale  økonomi 
er  a.  en  af  statens  vigtigste  opgaver.  At  lette  og  for- 
bedre bondestandens  kaar  har  for  alle  kulturstater  i 
nyere  tid  været  statsformaal.  Medens  a.  hidtil  over- 
veiende har  tåget  sigte  paa  at  bortrydde  hindringer 
for  den  enkeltes  fri  raadighed  over  jorden,  har  i  den 
nyeste  tid  en  reaktion  heri  mod  gjort  sig  gjældende. 
For  at  skaffe  ubemidlede  jord  har  man  saaledes  gaaet 
til  tvangsekspropriation  af  privat  eiendom;  der  er  lagt 
baand  paa  den  enkelte  skogeiers  ret  til  at  hugge  ned 
sin  skog  o.  s.  v.  Den  moderne  a.  omfatter  fremforalt 
tre  problemer:  en  omordning  af  forholdet  mellem  kapital 
og  jordbesiddelse,  en  regulering  af  forholdet  mellem 
besiddende  og  besiddelsesløse  paa  landet  og  bekjæmpelse 
af  denTpriskrise,  hvorunder  jordbruget  i  vore  dage  lider. 

Agreé  (fr.  agré),  titel,  som  «Fria  konsternas  akademi» 
i  Stockholm  til  1887  gav  yngre  kunstnere  som  belønning. 

Agrell,  Alfhild  Theresia,  f.  Martin  (1849—),  sv. 
forfatterinde  af  skuespil,  <D6md>,  «Råddad»  (paavirket 
af  Ibsen),  og  af  livlig  fortalte  novellistiske  skildringer 
(«Lo visa  Petterqvist»). 

Agrell,  Karl  Magnus  (1764—1840),  sv.  orientalist, 
bekjendt  for  sine  dygtige  forskninger  i  de  semitiske 
sprog,  især  syrisk.  Foruden  trykte  arbeider  har  han 
eflerladt  sig  en  mængde  (senere  af  Lindgren  og  Wacker- 
barth  tildels  publicerede  og  benyttede)  manuskripter, 
som  opbevares  i  bibliotekerne  ved  Upsala  akademi  og 
Våxjo  gymnasium. 

Agre'8ty  saften  af  umodne  druer,  benyttes  som  eddike 
til  kjøkkenbrug,  indkogt  med  sukker  til  limonade  og 
endelig  til  blegning  af  voks. 

Agli'cola  (latinisering  af  det  tyske  navn  Bauer), 
Georg  (1494 — 1555),  født  i  Glauchau,  var  først  rektor  i 
Zwikau,  studerede  derpaa  medicin  og  praktiserede  som 
læge  i  Joachimsthal  og  Chemnitz,  hvor  han  døde  som 
borgermester   og   stadsfysikus.      Her  lagde  han  sig  efter 


Agrarpolitik- Agii'ppa 


140 


m  —  ',c)  flowing  (running)  olT;  (stedet) 
outlet ;  (resultat)  result  —  ijt)  écoule- 
iiient  m ;  déchnrge  f.  iasue  f.  cours  m. 

afløbsrende  —  Ø  Ablau  fa- 
rt nno  r,  Abzugsrinne  T,  Guss  m  — 
Kif)  gutter  —  (fj  gouttiére  f. 

afløfine  —  (^  ablolinen  —  (?) 
poy  —  :f)  pnyer. 

aflønhlng,  se  løn. 

all  øse  —  (t)  obldBcn  —  ©  (vagt 


o.  I.)  relleve;  (folge  paa)  succeed. 
displace,  follow,  tupersede  —  (f) 
relever.  succéder  (A  q),    remploccr. 

afløser  —  0  AblOser  m  —  @ 
reliever;  successor  —  ^  succcsseur 
in.  remplai^ant  m. 

afløsning  Cof  vngt  o.  1.)  —  0 
AblOsung  f  —  :ei  relief  —  X  pose  f, 
reléve  f.  ~' 

afløve    —    (t)    entlauben,    ent- 


bergvidenskaben  og  udgav  flere  kjendte  videnskabelige 
verker,  hvoraf  hovedverket  «De  natura  fossil  i  um>  (trykt 
1657)  i  begyndelsen  af  19  aarh.  oversattes  til  tysk. 

Agri^COla,  Gneius  Julius  (40—93),  gjorde  krigs- 
tjeneste i  Britannien  og  var  senere  kvæstor  i  Asien. 
77  konsul,  derefter  statholder  i  Britannien;  under  sin 
syvaarige  virksomhed  her  sikrede  han  romernes  herre- 
dømme, og  takket  være  ham  bredte  romersk  sprog  og 
kultur  sig  blandt  briterne.  Af  skinsyge  kaldte  Domi- 
tian  ham  tilbage,  og  han  levede  nu  tilbagetrukket  til 
sin  død.  Hans  svigersøn  Tacitus  (s.  d.)  har  skrevet  hans 
biografi,  der  er  bevaret. 

Agri^COla,  Johan,  f.  i  Eisleben  1494,  sluttede  sig  til 
Luther  i  arbeidet  for  kirkens  reformation,  men  skiltes 
senere  fra  ham  i  spørsmaalet  om  lovens  betydning,  idet 
han  lærte,  at  denne  ingen  værdi  har  for  kristne.  D.  1566 
som  hofprest  hos  Joakim  II  af  Brandenburg. 

Agri^COla,  Martin  (1486—1556),  kantor  og  musik- 
direktør  i  Magdeburg,  ven  af  Luther,  en  af  de  betyde- 
ligste musikforfattere  i  det  16  aarh.  Indførte  mensural- 
noteskrift.  Vigtigste  verk  «Musica  instrumentalis»  med 
tegninger  af  samtidens  instrumenter. 

Agn^COla,  Michael  (1508—57),  den  finske  kirkes 
reformator,  drog  til  Wittenberg  og  studerede  der  1535 
— 39;  arbeidede  efter  sin  hjemkomst  ivrig  for  reforma- 
tionens  indførelse  i  sit  fædreland.  Oversatte  det  nye 
testamente  og  dele  af  det  gamle  paa  finsk.  Død  som 
biskop  i  Åbo. 

Agri^COla,  Rudolf  el.  Roclof  Huysmann  (1444 
— 86),  holl.  humanist,  meget  anseet  af  sin  samtid,  kyn- 
dig i  latin  og  græsk,  som  han  studerede  i  Italien, 
lærer  i  logik  og  fortolker  af  Aristoteles.  Hovedverk: 
«De  inventione  dialectica».    ' 

A'gri  decamateSy  «Tiendeland»,  kaldtes  i  den  senere 
romerske  keisertid  den  del  af  Tyskland,  som  laa  mellem 
Øvre-Donau  og  Øvre-  og  Mellemrhin.  Omtr.  aar  100  over- 
lod  Trajan  det  til  romerske  veteraner  og  galliske  ind- 
vandrere  mod  en  aarlig  sum.  I  det  3  aarh.  blev  det 
besat  af  alamannerne. 

Agrige^ntum  (græ.  Akragas,  nu  Girgenti),  by  paa 
Siciliens  sydkyst,  anlagt  som  græsk  koloni  omtr.  580 
f.  Kr.;  i  det  5  aarh.  en  af  oldtidens  største  byer;  øde- 
lagt 406  af  karthagerne,  senere  gjenopbygget.  Endnu 
pragtfulde  ruiner  af  flere  templer  i  dorisk  stil  (navnlig 
Zeustemplet). 

Agrikultiir  (akerdyrkning),  se  Landbrug. 

Agrinfon  (el.  Brachori),  by  i  Grækenland,  nomar- 
kiet  (provinsen)  Akarnanien  og  Ætolien,  8  km.  n.  v.  for 
den  ætoliske  indsjø  Trichonis.     7000  indb. 

Agriotes,  se  Sm  el  de  re. 

Agrip  af  Noregs  konunga  sogum  (Udtog  af  Norges 
kongesagaer),  den  første  Norgeshistorie  paa  oldnorsk  fra 
ca.  1200.     Udg.  af  V.  Dahlerup  1880. 

Agri^ppa^  se  Herodes. 

Agri'ppa,  Henrik  Cornelius  (1486—1535),  t  filo- 
sof, doktor  i  medicin,  professor  i  hebraisk,  'desuden 
teolog  og  jurist,  skrev  et  verk  om  magi:  <De  occulta 
philosophia».  Han  sympatiserede  med  reformationen, 
forfulgtes  som  kjætter  og  skrev  et  skeptisk  verk:  «De 
incertitudine  et  vanitate  scientiarum»,  der  skarpt  kritise- 
rer den  skolastiske  videnskabs   tomhed  og  ørkesloshed. 


biflttern  —  1^  strip  oflT  the  leaves 
of,  unieave  —  (f)  effeuiller. 

afmaale,  se  maale. 

afmagres  —  <i)  abmagcm,  mu- 
ger werden  —  @  cmaciate  —  vD 
amaigrlr. 

afmaKrinK  —  ^,  Abmagerung  f 
—  I  el  cmadation  —  (f)  amolgrisse- 
ment  m. 

aflnagt  —  vt'  Unmaclit  f,  Machl- 


losigkelt  f;  (besvimelse)  Ohnmacfat  f 
—  {^  feebleness,  debillty,  Impo- 
tence;  (besvimelse)  swoon,  falnt, 
imed.)  syncope  —  (?)  impulssanæ  f; 
ulaaning)  défaillance  f.  éranooine^ 
ment  m. 

afinale  —  (t)  abmalen  achll- 
dem  —  (o)  paint.  portray,  plclurc« 
dcplct.  (flg.)  dellneate  -  vX)  pdn- 
dre. 


141 


Agii'ppa— Ahaggar 


142 


Agri'ppa,  M.  Vipsanius  (63—12  f.  Kr.),  ven  af 
Octa\iaD  (den  senere  Augustus),  kjærapede  sammen  med 
ham  i  borgerkrigene  og  vandt  seirene  ved  Naulochos 
(36;  over  Sex.  Pompeius  og  ved  Aktion  (31)  over  Antonius. 
Ogsaa  i  den  indre  styrelse  hjalp  han  Augustus;  hyggede 
bade  og  vandledninger  og  anlagde  veie,  hyggede  Pantheon 
(s.  d.).  Han  egtede  aar  21  Julia,  Augustus'  datter,  med 
hvem  han  havde  datteren  Agrippina  d.  ældre. 

Agrippina*  1.  A.  den  ældre,  datter  afAgrippa  og  Julia, 
gift  med  Germanicus  (s.  d.),  med  hvem  hun  havde  9 
børn,  deriblandt  Caligula  og  Agrippina  den  yngre.  Mo- 
dig ledsagede  hun  sin  mand  paa  hans  tog  i  Germanien 
og  Asien;  efter  hans  død  hoede  hun  i  Rom,  men  hlev 
30  e.  Kr.  for\'ist  til  øen  Pandataria,  hvor  hun  døde  3 
aar  efter.  2.  A.  den  yngre,  datter  af  Germanicus  og  gift 
først  med  Cn.  Domitius  Ahenobarbus,  med  hvem  hun 
havde  sønnen  Nero;  senere  gift  med  keiser  Claudius, 
hvem  han  forgav  54  e.  Kr.  I  Neros  første  regjeringsaar 
styrede  hun  riget  i  hans  navn,  men  da  han  blev  kjed 
af  hende,  lod  han  hende  dræbe  aar  59. 

Agripplnsk  fødsel,  fodfødsel  (med  føddeme  foran). 

Agronom,  mand  med  teoretisk  uddannelse  i  landbrug. 
—  Agronom  1,   læren   om   landbruget  eller  dele  deraf. 

AgropoU,  liden  havneby,  jernbane-,  telegraf-,  post- 
station,  Italien,  distr.  Vallo,  ved  sydøstl^ømet  af  bugten 
ved  Salemo. 

Agrotls,  en  slegt  af  natsommerfuglfamilien  u  g  1  e  r  n  e 
(noctuida)  (s.  d.).  Der  kjendes  i  Norge  ca.  40  arter, 
hvoraf  enkelte  har  meget  skadelige  larver.  Særlig 
Unopormen,  larven  af  a.  segetum,  gjør  ofte  stor  skade 
paa  vintersæd,  rodfrugter  og  raps  og  undertiden  paa 
planteskoler.  Den  er  35 — 40  mm.  lang,  næsten  nøgen, 
gjennemskinnende  og  næsten  graa  med  mørke  og  lysere 
linjer  paa  ryggen  og  sorte  aandehuller.  Skjønt  lette  at 
kjende  sees  de  ikke  ofte,  da  de  om  dagen  hviler,  sammen- 
rullet under  jordskorpen,  og  kun  om  natten  æder  af 
de  unge  blade. 

Agrypni  (græ.),  søvnløshed. 

Agtelek,  Ungarn,  landsby,  komitat  Gdm6r,  i  Torn- 
aarfjeldene,  mellem  Theiss-tilløbene  S^jo  og  Bod  va,  21 
km.  s.  f.  Rosenau.  Bekjendt  ved  den  n.v.  nærliggende 
hule  Baradla,  d.  e.  dampende  sted,  hvis  drypstensdan- 
nelser  kan  taale  en  sammenligning  med  Adelsberger- 
grottens. 

Agua,  en  af  Mellemamerikas  høieste  vulkaner,  3753 
m.,  i  Guatemala,  s.  f.  hovedstaden,  regnes  for  sluknet. 
Sit  navn  («vand vulkan»)  har  den  efter  vandflommen 
under  udbruddet  1541. 

Agttadllla  [agvadilja],  departement  (621  km.',  100000 
indb.)  og  havneby  (6  400  indb.),  Portorico  (n.  v.). 

Agnådo,  AlexandreMarie(l 784—1842), sp. finans- 
mand,  f.  i  Sevilla,  sluttede  sig  til  franskmændene,  blev 
oberst  og  adjutant  hos  marskalk  Soult.  Da  han  1815 
maatte  forlade  Spanien,  grundede  han  et  bankhus  i 
Paris  og  ordnede  1823  et  statslaan,  der  reddede  Spanien. 
Ogsaa  flere  andre  statslaan  kom  istand  ved  hans  hjælp. 

Agttador,  sp.  navn  paa  vandbærer,  der  henter  og 
^^elger  koldt  vand  (agua)  fra  bjergkilder. 

Aguardie'nte,  sødt  spansk  brændevin. 

Aguas  Calle^ntes,  stat  (7692  km.',  102000  indb.)  og 
by  .35000    indb.),    Centralmexico,   i    frugtbar  egn,    med 


aflnarach— af^mtte 

varme  kilder  (50  °  C),  'hovedmarked  for  indlandet,  ved 
en  af  længdejembanerne  (mellem  Guanajuato  og  Zaca- 
tecas). 

Aguesseau  fagæso'],  Henri  Francois  d'  (1668— 
1751),  fr.  statsmand,  f.  i  Limoges,  var  først  general- 
prokurør  og  gjennemførte  mange  forbedringer  i  rets- 
plelen.  Var  en  ivrig  forsvarer  af  kirkens  og  folkets 
krav  mod  adel  og  kongemagt.  1717 — 50  nsesten  uafbrudt 
kansler. 

Agullar,  Grace  (1816—47),  eng.  forfatterinde, af  spansk- 
jødisk  familie,  hævdede  den  kristelige  moral,  men  var 
den  jødiske  tro  varmt  hengiven,  behandlede  i  sine  bøger 
særlig  hjemmet,  opdragelsen  og  moderkjærligheden.  Mest 
kjendt  er  «Home  influence»,  «The  mother's  recompense» 
og  «Woman*s  friendship». 

Agullar  [dgilar],  navn  paa  flere  byer  i  Spanien,  nem- 
lig i  provinserne  Cordova,  Palencia,  Teruel,  Guadal^jara 
og  Valladolid),  by  (prov.  Santa  Fé)  og  høit  Qeld  (5500 
m.,  prov.  Jujuy)  i  Argentina. 

Agullas  fågilas],  by  i  Spanien,  prov.  Murcia  ved 
Middelhavet,  havn  for  Lorca,  65  km.  v.  f.  Cartagena,  i 
opkomst  som  følge  af  bergdrift  (sølvholdigt  bly)  i  det 
kort  søndenfor  liggende  Sierra  Almagrera.     10  000  indb. 

Aguilera  [agilera],  Ventura  Ruiz  (1820—81),  sp. 
politiker,  journalist,  forfatter,  øvede  stor  indflydelse  ved 
sine  dristige,  skarpe  artikler  og  sine  opflammende  poli- 
tiske digte  «Ecos  nacionales»;  hans  bedste  vers  er 
«Elegias»,  ogsaa  hans  tanke-  og  stemningsrige  «Legenda 
de  nochebuena»  maa  nævnes.  Mindre  betydelige  er  en- 
del  andre  digte,  prosafortællinger  og  dramatiske  arbeider. 

Agulnaldo  [agi-],  Emilio  (1870—),  var  filippinernes 
leder  i  kampen  mod  spanierne  og  amerikanernes  forbunds- 
fælle.  Men  da  disse  kjøbte  øerne  af  Spanien  ^Vio  1898, 
optraadte  han  mod  dem,  og  amerikanerne  maatte  føre 
krig  mod  ham.  1901  blev  han  fanget  og  maatte  sverge 
troskabsed  til  dem  */«.     I  1902  blev  han  løsladt. 

Agulhas  faguljas],  Kap,  Afrikas  sydspids,  34"^  51'  s. 
br.,  20°  0.  1.  Grw.,  220  km.  ø.s.ø.  f.  Kap  gode  haab 
(34°  22'  s.  br.).  Med  fyrtaarn.  Navnet  Cabo  das 
Agulhas  skal  de  portug.  sjøfarere  have  givet  forbjerget, 
som  forøvrigt  ogsaa  kunde  have  faaet  det  efter  sin  tag- 
gede  form,  af  den  grund,  at  magnetnaalen  her  pegte 
retvisende  n. — s. 

Agurk,  se  Græskarfamilien. 

Aguti  el.  guldhare  (dasyprocta  agåti),  en  sydameri- 
kansk  og  vestindisk  gnaver  paa  ca.  Vt  m.s  længde.  Sit 
ene  navn  har  den  efter  haarfarven.  De  enkelte  haar 
er  ved  grunden  graa,  derpaa  sorte  og  rødgyldent  Hu- 
gede. Jagtdyr,  som  undertiden  holdes  tamt  i  parker  og 
haver. 

Agvaldsnes,  se  Avaldsnes. 

Ag5,  0,  i  Sverige,  Helsingland,  mellem  Sdderhamn  og 
Hudiksvall,  bekjendt  ankerplads. 

Ahab,  se  Achab. 

Ahaggar,  Afrika,  et  lidet  kjendt  bjergland  i  den 
midtre  del  af  Sahara,  midt  imellem  Timbuktu  og  Gabes. 
Paa  et  6 — 800  m.  høit  plateau  hæver  sig  her  Ahaggar- 
Qeldene  antageligvis  til  2  000  m.  Herfra  strækker  sig 
udtørrede  elveleier  (vadier)  i  forskjellige  retninger,  lige- 
som  ^eldlandet  endnu  er  kildeland  for  brøndene  i  det 
vestlige  Sahara.    Det  er  ogsaa  Tuareg-folkets  stammeland. 


aftnarach  —  (t)  Abmanch  m 
-  f  nutrchtng  off.  march,  d^or- 
lure  -  (<)  départ  m ;  lortle  f. 

afmerke  —  ®  bezelchmn,  raer- 
^;  abstecken;  baken,  mit  Baken 
b«eichnen  —  @  mark  out  el.  off; 
beaam  —  ®  marquer;  baliser. 

afmjegflg  —  (t)  ohomfichtlg. 
machUo»,  kninios;  entkrflnet  — 
^  poverle».  Impotent;  faint,  feeble. 


weak;  (besylmet)  fainted,  in  a 
swoon  —  (D  Impuissant ;  (besvimet) 
évanoai.* 

afiBØIIStre  —  (t)  obdankcn.  ver- 
abschleden,  entlnssen  —  (e)  dls- 
cha^e,  pay  off  —  ®  congédier. 

annønstring  —  0  Abdankung  r 
—  (g)  dlscbarge  —  [^  congédie- 
mcnt  m. 

af6ot  @  Ulfods;    Igjære.  Igang. 


afore  @  ft«mmenfor.  afore- 
said  (c)  fornævnt,  bemeldt. 

afoial  (e)  (sjøudtr.)  uklar. 

afjparere  —  ø  abpaiieren,  ab- 
lenken  —  @  parry,  ward  off  —  (?) 
parer. 

afpaSfling  —  0  Abmessung  f 
—  (e)  ndaptatlon,  tuiting  osv.  —  0 
adaptatlon  f. 

afjpasse  —0  obmessen— ©adnpt. 


sult,  flt,  a4]u8t;  proportlon  —  0 
adapter.  ^Juster,  proportionner,  ap- 
l)roprier. 

af^resse  (fig.)  —  0  abdrlngen, 
abndtigen  —  ©  extort,  force,  wrlng 
—  0  nrracher,  extorquer. 

arjprutte  —  0  abdingen,  ab- 
hondeln  —  0  beat  down,  cheapen, 
abate  —  0  rabattre  (du  prix);  ob- 
tenlr  un  rabals  (sur). 


afrald— afsadle 


143 


Aha8ve'ru8— Ahnen 


144 


Ahasve^mSy  «den  evige  jøde»  el.  «Jerusalems  sko- 
mager», sagnfigur,  der  til  straf  for  at  have  slaaet  Kristus 
el.  negtet  ham  hvile,  da  han  bar  sit  kors,  maa  vandre 
hvileløs  om  til  dommedag.  A.  spiller  en  rolle  i  folke- 
troen.   [Caspari:  «Sagnet  om  den  evige  jøde»,  Kra.  1863.] 

Ahl  (plog),  se  Ard. 

A'hlaineil,  sv.  HvittisboQård,  Finland,  kystby,  30  km. 
n.  f.  Bjdrneborg. 

Ahlbom,  Lea,  f.  Lundgren  (1826—97),  sv.  medaljør. 
Som  myntgravør  har  hun  leveret  stemplerne  til  de  fleste 
nyere  svenske  mynter.  Ogsaa  de  norske  guldmjrnter 
skyldes  hende. 

Ahlefeldty  gammel  d.  adelsslegt,  oprindelig  hjemme- 
hørende i  Holsten,  hvorfra  den  senere  bredte  sig  til 
Sønderjylland  og  det  øvrige  Danmark.  Den  nævnes  først 
i  begyndelsen  af  14  aarh.  Claus  A.  (1617—78)  blev 
1638  hoQunker  hos  Kristian  IV,  der  omfattede  ham  med 
stor  kjærlighed.  Under  krigen  med  Sverige  1643 — 45 
steg  han  til  generalmajor  og  blev  derefter  lensmand 
paa  Kalø.  Da  han  var  gift  med  Kristian  IVs  og  Vibeke 
Kruses  datter,  Elisabeth  Sofie,  blev  han  paa  grund  af 
Ulfelds  had,  straks  efter  svigerfaderens  død  1648,  afske- 
diget,  men  vandt  Fredrik  IIFs  yndest  og  deltog  med 
hæder  i  krigene  mod  Karl  Gustaf.  Efter  freden  til 
Kjøbenhavn  1660  fik  han  overbefalingen  i  Norge  og  blev 
under  Kristian  V  feltmarskalk.  Frederik  A.  (1623—92), 
storkansler  og  greve,  blev  1661  statholder  i  Kjøbenhavn 
og  assessor  i  statskoUegiet,  1663  statholder  i  hertug- 
dømmeme  og  guvernør  i  Ditmarsken.  1670  blev  han 
ledende  minister,  men  kom  til  at  staa  i  skygge  for 
Griffenfeld.  Var  1676  med  paa  at  styrte  denne  og  var 
derefter  storkansler  til  sin  død. 

Ahlefeldt-Laurvigen,  Christian  Johan  Fredrich 
(1844 — ),  d.  politiker  og  lensgreve  til  Langel'  ad,  tiltraadte 
grevskabet  ved  faderens  død  1889  og  overtog  tillige 
stamhuset  Ahlefeldt  og  Lundsgaard.  Blev  1883  medlem 
af  landstinget,  hvortil  han  stadig  senere  er  blevet  gjen- 
valgt.   Tilhører  høire. 

Ahlefeldt-Laurvigen,  Elisa  (1783—1855),  egtede 
friskareføreren  Adolph  v.  LQt^ow  («L.s  wilde  verwegene 
Jagd»),  blev  senere  skilt  fra  ham  og  traadte  i  forhold 
til  digteren  Carl  Immermann,   som  forlod  hende  1839. 

Ahlfeld,  Johann  Friederich  (1810—84),  udgiver 
af  prækener  og  andagtsbøger,  var  prest  i  Halle  og  siden 
i  30  aar  i  Leipzig. 

Ahlgren,  Ernst,  se  Benedictsson,  Victoria. 

Ahlmann,  Nikolaj  (1809—90),  nordslesvigsk  patriot, 
godseier  paa  Als.  Ordfører  for  den  af  47  danske  nord- 
slesvigere  bestaaende  deputation,  som  i  august  1866 
overrakte  kong  Wilhelm  I  en  af  17  000  danske  under- 
tegnet adresse  i  anledning  af  Pragerfredens  §  5.  1867 
medl.  af  d.  grundlovg.  nordtyske  rigsdag.  1867 — 75  sta- 
dig valgt  til  medl.  af  d.  preussiske  landdag,  hvor  han 
dog  ikke  fik  sæde,  da  han  negtede  at  aflægge  eden. 
Levede  fra  1875  i  Kjøbenhavn. 

Ahlqvist,  Alfred  Gustaf  (1838—81),  sv.  historiker, 
har  skrevet  flere  for  sv.  historieskrivning  betydnings- 
fulde  verker  deribl.  om  Erik  XIV,  som  han  hævder  blev 
forgivet  i  sit  fængsel,  og  Karin  Månsdotter. 

Ahlqvist,  August  Engelbrekt  (1826—89),  finsk 
sprogforsker  og  digter.    1863  professor  i  Helsingfors.    A. 


I  kjæmpede  for  at  faa  finsk  indført  som  skrift-  og  tale- 
I  sprog  og  for  at  fremme  finsk  litteratur  og  aandsliv. 
i  Ahlwardt,  Hermann  (1846—),  t.  politiker,  deltog 
i  den  antisemit.  agitation  og  grundede  sammen  med 
Boeckel  d.  antisemit.  folkeparti  i  Berlin.  Hans  agitation 
medførte  hans  afskedigelse  som  rektor  ved  folkeskolen. 
Forf.  af  talrige  smaaskrifler  med  angreb  paa  jødeme. 

Ahlwardtl  Theodor  Wilh.  (1828—),  t.  orientalist, 
prof.  i  Greifswald,  har  fornemmelig  beskjæftiget  sig  med 
den  arabiske  poesi  («Ueber  Poesi  und  Poetik  der  Araber», 
«The  divans  of  the  six  ancient  Arabic  poets»),  samt  ud- 
arbeidet  en  katalog  i  flere  bind  over  de  arab.  manu- 
skripter i  det  kgl.  bibliotek  i  Berlin. 

Ahmedabid  (el.  A  hm  ad-),  brit.  Indien.  1.  Distrikt 
i  den  nordlige  del  af  prov.  Bombay,  9  896  km.',  800  000 
indb.  2.  Hovedstad  sammesteds,  ved  elven  Sabarmati. 
186  000  indb.  Silke-  og  bomuldsindustri.  Grundlagt 
1412  af  Ahmed  shah,  engang  den  glansfulde  hovedstad  i 
Gudsjarat  med  Cambay  som  havneplads.  Et  jordskjælv 
ødelagde  1819  mange  af  byens  herlige  bygverker. 

Ahmednagar,  brit.  Indien,  Dekan.  1.  Distrikt  i  prov. 
Bombay,  17216  km.*,  800000  indb.  2.  Hovedstad  samme- 
steds, 200  km.  0.  f.  Bombay,  ved  Sina-elven,  42  000  indb. 
Ved  byen  et  fort.  Vævning  af  sarri  (det  prydelige  ind. 
kvindegevandt)  og  tepper,  tilv.  af  kobber-  og  messingkar. 

Ahmedpur,  by  (10  000  indb.)  i  brit  Indien,  i  Punjab- 
staten  Bahåwulpur,  i  egnen  mellem  Sutledsj  og  Thar, 
ved  jernbanen  55  km.  s.v.  f.  hovedstaden  B. 

Ahmes,  ægypt.  matematiker  fra  oldtiden,  mellem 
2000  og  1700  f.  Kr.  Har  skrevet  den  ældste  kjendte 
matematiske  lærebog.  Bogen  er  egentlig  en  eksempel- 
samling, og  A.  giver  sjelden  almindelige  regler.  Den 
viser  saavel  aritmetikens  som  geometriens  standpunkt. 
I  aritmetiken  kjendte  man  de  fire  regningsarter  samt 
ligninger  af  Iste  grad  med  1  ubekjendt.  I  geometrien 
var  det  særlig  arealberegninger,  man  lagde  vegt  paa  a  f 
hensyn  til  N ilens  oversvømmelse,  der  ofte  forandrede 
grænseseskjellene.  [Cantor,  «Vorlesungen  uber  die  Ge- 
schichte  der  Matem.»] 

Ahn,  Johann  Franz  (1796—1865),  t.  skolemand, 
sproglærer  ved  gymnasiet  i  Aachen  (1824),  grundlægger 
og  bestyrer  af  en  privat  realskole  sst.  (1826),  senere 
ansat  ved  realgymnasiet  i  Reuz,  udgiver  af  en  lærebog 
i  fransk.  Ahns  metode  blev  fulgt  i  mange  lærebøger  i 
nyere  sprog;  den  fører  eleven  ind  i  sprogets  gram  mat  i  k 
gjennem  eksempler,  som  indøves  mekanisk. 

Ahneily  von,  pommersk  adelsæt,  der  i  slutningen  af 
det  16  aarh.  kom  til  Danmark  og  fra  begyndelsen  at 
det  17  aarh.  gjennem  flere  medlemmer  var  knyttet  til 
Norge.  —  Claus  v.  A.  (d.  1628)  var  fra  1614  lensmand 
over  Semb,  Eger  og  Maria  provstigods;  hans  brodersen 
Preben  v.  A.  (1606—75)  var  1646  lensmand  over 
Nordlandene.  Han  foretog  i  feb.  1658  et  indfald  i  Sverige 
og  ødelagde  NasaQåll  sølvverk.  1 1669  blev  han  amtmand  i 
Bratsberg;  han  eiede  betydeligt  jordegods  i  Norge,  hvor- 
iblandt  Fossum  og  Hollen  jernverker  og  de  adelige  sæde- 
gaarde  Fosnes,  Dønnes,  Kaupanger  og  Stedje  m.  fl.  Søn- 
nen Iver  v.  A.  var  amtmand  i  Romsdalen,  Nordmør  og 
Søndmør  og  senere  stiftamtmand  i  Trondhjem.  Med 
ham  uddøde  i  1722  slegten,  der  allerede  1680  var  uddød 
i  Tyskland.     [Litt.:    «Danmarks  adels  aarbog»  I.] 


afWdd  (e)  ræd,  bange. 
afk^gnifig  —  ø  Abrechnung  f 

—  ©  aettling  of  account ;  flnal  oc- 
countfl  —  (f;  reglement  (m)  de 
compte.  sjøre,  holde  afiregnlng 

—  (i)  Abrechnung  halten  —  ic)qult 
•corcs  —  ©  regler  le  compte. 

afireise    —    Ø  Abrelse   r   —    ve 
departure  —  (f)  départ  m.     Vb.  ø 


abrelsen  —  (c)  depart.  start,  sei  out, 
lea  ve  —  (f)  nartlr. 

aft*esh  ©  paa  ny,  paa  en  frisk. 

afrette  —  (tJ  abrlchten  —  (e; 
tniln;  (hest)  break  ln  —  !?;  dres- 
ser. 

afrids  —  (T  Abriss.  Riss  m  — 
©  sketch,  outline,  rough-draught ; 
diagram  —  (,fy  ébauchc  f,  esquisse  f. 

afHgge,  se  anakle. 


-  -i) 


Afrika   -  ®  Afrika 

Africa  —  0  TAfrique  f. 

afrive  —  0  abreissen;  (fyrstik) 
abreibcn  —  ©  tear  off,  pull  ofl;  rend 
ofl":  strike  (a  match)  —  ^.  arracher. 
détacher. 

afrunde  —  0  abrunden.  ab- 
rQnden  —  ©  round  (off)  —  f,  ar- 
rondir. 

afrnndliig    —    0  Abnmdnng. 


AbrQndung  f  —  ©  rounding  —  fi 
arrondissement  m;  (1  stil  o.  I.i 
rondeur  f. 

affHiate  —  0  abrQsten  —  ^  <1>'^- 
arm  —  (ti  dtearmer. 

aft*yste  —  ø  abschatleln  -  c 
shake  ofT  —  (f)  seoouer. 

aféadle  -  ø  abutteln  -  1* 
unsaddle,  ofltoddie  —  f  dessrllrr: 
(lastdyr)  débAter. 


145 


Ahnfelt-Alguille 


U6 


aféats»aMge 


Ahnfelt,  Arvid  (1845—90),  sv.  forfatter  og  litteratur- 
historiker,  søn  af  P.  G.  A.,  udgav  tidsskriftet  cUr  dagens 
kronika^,  var  medarbeider  ved  flere  Stockholmsblade, 
forfattede  flere  større  og  mindre  biografiske  arbeider 
iAlmquist,  Thoraander  o.  a.)  og  paa  grundlag  af  Scherr 
en  stor  «Vårldslitteraturens  historiat.  —  A.,  Oskar 
(1813—82),  omreisende  prædikant,  broder  af  P.  G.  A., 
blev  paa  gmnd  af  sine  aandelige  sange,  som  ban  foredrog 
til  guitar,  kaldt  «den  kristne  trubadurt.  —  A.,  Poul 
Gabriel  (1803—63),  prest  og  forfatter;  skrev  flere  bio- 
grafier og  indlæg  for  afboldsagen,  som  ban  kjæmpede 
ivrig  for  og  har  indlagt  sig  stor  fortjeneste  af. 

Aho,  Juhani,  se  Bro  fei  dt,  J. 

Ahovaitrs  (cerbera  ahovai)^  et  vestindisk  træ  af 
familien  aprocynaceæ,  hvis  melkesaft  er  meget  giftig,  og 
hvis  frugtstene  de  indfødte  benytter  som  prydelser. 

Ahr,  Ilden  bielv  til  Rhinen  i  Rhinpreussen,  kommer 
fra  Eifel,  mander  mellem  Koblenz  og  Bonn. 

Ahrenberg,  Johan  Jacob  (1847—),  finsk  arkitekt 
og  forfatter  paa  svensk,  har  udfoldet  stor  virksomhed 
som  arkitekt  og  har  som  forfatter  givet  skildringer  fra 
Østfinland,  der  vidner  om  dyb  fædrelandskjærlighed  og 
kjendskab  til  befolkningen. 

Ahrenshoop,  Preussen,  by  i  Pommern,  paa  tangen 
mellem  Mecklenburgerbugten  og  Saaler  Bodden,  20  km. 
v.  f.  Stralsund. 

Ahriman  (zend :  Angro  mainyu,  d.  e.  trængselens  aand, 
kaldes  ogsaa  Ako  mainyu,  d.  e.  den  onde  aand)  optræder 
i  den  persiske  zarathustra-religion  som  den  store  mod- 
stander  af  Ahura  Mazda  (Ormazd),  der  betegnes  som 
Spenta  mainyu,  d.  e.  den  hellige  aand.  Kampen  mellem 
dem  (en  kamp  mellem  liv  og  død,  mellem  lys  og  mørke), 
som  varer  i  de  sidste  ni  tusen  aar  af  verdens  tolvtusen- 
aarige  bestaaen,  og  hvori  ogsaa  engle  og  djævle,  gode 
og  onde  mennesker  m.  m.  tager  del,  ender  med  A.s  og 
det  ondes  endelige  nederlag. 

Ahrweiler,  by  i  Rhinpreussen,  ved  Ahr,  5  000  indb.; 
\1navl  (Walporzheimer). 

Ahtena  el.  Atnah,  liden  nordvestamer.  indianer- 
stamme ved  Copper  River's  øvre  løb,  sproglig  beslegtet 
med  de  athapaskiske  folk. 

Ahti,  finsk  havgud,  g.  m.  Vellamo.  Deres  bøm  er  Ah to- 
barnen,  «Vellamos  jomfruer»,  de  lavere  havguddomme. 

Ahts,  en  uheldig,  men  hyppig  anvendt  fællesbe- 
tcgnelse  for  en  række  af  indianerstammer  ved  Van- 
couver*s  vestkyst,  hvis  stammenavne  har  endelsen  aht, 
d.  e.  hus. 

Aha,  en  varietet  af  stenbukken  (capra  ibex),  større 
og  kraftigere  end  denne.  Den  lever  paa  Himmalaya- 
kjeden,  saavel  i  Tibet  som  i  Kashmir.  Dens  fine  vin- 
teruld  er  en  kostbar  handelsvare  (kashmirsjaler). 

Ai— Ai  el-  aye — aye,  se  Fingerdyret  (chiromys 
madagascariensis) . 

Aias  (lat  Aiax).  1.  Telamons  søn,  den  tapreste  græske 
helt  i  trojanertoget  næst  efter  Achilleus.  A.  ønskede  at 
arve  Achilleus'  rustning,  og  da  den  blev  tilkjendt  Odys- 
%as,  dræbte  han  i  raseri  nogle  faar  i  den  tro,  at  det 
>ar  hans  fiender,  og  derefter  af  skam  og  fortvilelse 
»g  selv.  Dyrkedes  som  heros  paa  Salamis.  2.  Ollens' 
sen  flille  Aias),  grae.  helt,  der  kjæmpede  mod  Troja;  led 
skibbrud  paa  hjemveien  fra  Troja  og  druknede. 


Alcard  [ækdrj,  Jean  (1848—),  fr.  digter.  Af  hans 
verker  kan  nævnes:  cPoémes  de  Provence»  og  <La 
chanson  de  Tenfant»,  begge  prisbelønnet  af  det  fran- 
ske akademi,  den  smukke  proven^alske  idyl  «Miette 
et  Nore»,  skrevet  i  dialekt,  romanen  tLe  roi  de  Camar- 
gue»,  skuespillet  «Le  pére  Lebonnard»,  studien  «La 
Venus  de  Milo». 

Aichachy  by  i  Øvrebayem,  20  km.  n.ø.  f.  Augsburg, 
3  000  indb.  I  nærheden  laa  borgen  Wittelsbach;  stedet 
betegnes  nu  ved  en  obelisk. 

Aichmetal  kaldes  en  legering  af  kobber  og  zink  med 
lidt  jern.  Det  er  haardt  og  ligner  messing;  benyttes 
særlig  til  taplagere. 

ATda,  opera  af  Verdi. 

ATdé,  Hamilton  (1830—),  eng.  forfatter,  søn  af 
en  armenier  og  en  engelsk  admiralsdatter,  debuterede 
1854  med  «Poems»,  udgav  derefter  en  række  samlinger 
af  digte  og  sange,  der  særlig  viser  ham  som  en  talent- 
fuld  balladedigter,  desuden  dygtige  romaner:  «Confiden- 
ces»,  «Carr  of  Carrlyon»,  «Mr.  and  Mrs.  Faulconbridge», 
«The  Marstons»,  «In  that  state  of  life»,  «Penruddocke»  o.  a. 

Aide  toi  et  le  del  faidera  [ædtwå  elsiel  tædråj, 
(«Hjælp  dig  selv,  saa  hjælper  Gud  dig»),  fr.  politisk 
selskab  1824 — 32  til  kamp  mod  reaktionen  med  alle 
lovlige  midler.  Blandt  medlemmerne  var  Thiers,  Guizot 
og  Cavaignac. 

ATdln,  tyrkisk  Lilleasien.  1.  Vilajet  (sydvesthjømet), 
56  000  km.',  1400000  indb.  2.  Sammes  hovedstad  (A. 
Gflselhissar),  i  Menderas  dalføre,  ved  jernbanen  fra  Smyrna. 
36  000  indb.  Handelsvarer:  maroquin  (fint  læder),  figener, 
oliven,  druer. 

AigéuSy  konge  i  Athen,  fader  til  Theseus  (s.  d.).  Medens 
Theseus  voksede  op  i  fremmede  lande,  blev  A.  afsat; 
men  Theseus  gjenindsatte  ham  senere.  Da  Theseus  drog 
til  Kreta,  lovede  han  sin  fader  at  heise  det  hvide  seil, 
hvis  han  blev  frelst,  men  glemte  det.  A.,  der  troede, 
at  Th.  var  omkommet,  styrtede  sig  da  i  havet  (det 
æ  g  æ  i  s  k  e). 

Algls  (el.  ægide),  egentlig  «gjedeskind»,  hos  Homer 
(i  «Iliaden»)  Zeus'  skjold,  der  bringer  torden  og  lynild; 
senere  i  regelen  Athenes  skjold  eller  brysthamisk,  ind- 
fattet  af  slanger  og  med  medusahovedet  i  midten. 

Algl^SthoSy  søn  af  Thyestes,  fætter  af  Agamemnon 
og  Menelaos,  førte  regjeringen  i  Mykenæ  for  Agamemnon, 
der  var  i  Troja,  forførte  hans  hustru  Klytaimnestra, 
dræbte  med  hende  Agamemnon,  men  blev  efter  7  aars 
regjering  med  hende  dræbt  af  A.'s  søn  Orestes. 

Algle  [cegl],  Schweiz,  by  i  kanton  Waadt  i  Rhone- 
dalen,  9  km.  ovenfor  Genfersjøen.     4  000  indb. 

Aigner,  JosephMatthæus  (1818—86),  østerr.  maler. 
Han  har  udført  en  række  vel  trufne  portræter,  bl.  a.  af 
Grillparzer,  Rubinstein  og  keiser  Franz  Joseph. 

Aigues-Mortes  [ægmå'rt],  by  i  Frankrig,  depart. 
Gard,  oprindelig  havneby  ved  Middelhavet,  nu  10  km. 
fra  kysten,  vestligst  i  Rhones  delta,  omgivet  af  saltsumpe 
(«dødsstillestaaende  vande»),  36  km.  s.  f.  Ntmes;  4  500 
indb.  Merkværdige  er  dens  middelalderlige  fæstnings- 
verker,  som  Filip  den  dristige  lod  opføre  efter  fæstningen 
Damiettes  mønster. 
I  Aigttille  [ægijf]  (fr.),  d.  e.  naal,  betegnelse  for  mange 
I   spidse  bjergtoppe  i  Vestalpernc.    Bruges  ordet  som  navn 


«fcat»  -  ®  AbnU  m  -  @  (1 
trappe)  lasdiogC-place) :  (terrasae) 
o*et.  terrace  —  ®  (paa  trappe) 
P>licr  m;  temaM  f.  gnuUn  m. 

srfiMIVB,  w  savn. 

afee  —  ®  entbehren.  flbrig 
h»ben ;  (fra)  aJMeben  -  ©  do  wllh- 
ottt:  «pare;  (Ud)  make.  flnd  -  (?) 
v  passer  de.  ae  priver  de;  renon- 
«TA.  aftoet  fra,  ae  borCseet  fro. 


aféeile  —  ®  absegeln,  abfahren 
—  @  sail  —  (f)  partir;  mettre  å  la 
volle. 

aféeiling  —  ®  Absegelung  f. 
Abfahrt  f  —  ©  såiling  —  (f)  de- 
part m. 

aféende  —  0  absenden.  ab- 
achickeo.  versenden;  abordnen  — 
©  send  (oflT),  dlspatch;  (med  sklb) 
ship ;  (som  beftUdmiegtf get)  delegate 


—  (?)  envoyer,  expédier,  adresser, 
dépécher. 

aféendelse  —  ®  Absendung, 
Vcrsendung  f;  Abordnung  f  —  ^ 
sending  —  (?)  envoi  m,  ezpéditlon  T. 

afsender  —  0  Abænder.  Ver- 
sender  m  —  @  sender,  dispatcher ; 
(aflader)  shlpper  ~  (?)  cxpéditeur 
m,  envoyeur  m. 

afsending    —   ®  Bote  m.    Ge- 


sandter m,  Abgeordneter  m  —  (e) 
messenger,  deputy,  envoy,  ambas- 
sader —  (?)  envoyé  m,  député  m, 
délégué  ra. 

afiides  —  Øentlegen,  abgclegcn, 
abwflrts,  abseiU,  bel  Seite  —  (^ 
remote,  retlred,  out-of-tfie-way ; 
aside.  apart  —  ®  écarté,  isolé,  rc- 
tiré,  perdu;  å  Técart,  A  part. 

aftige    (dom)   —    0   sprechcn; 


147 


afbile— afiiked 

paa  forbjerge,  har  der  ofte  været  tænkt  paa  magnet- 
naalen.     Spansk  aguja,  portug.  agulha. 

AlgulUette  [ægyijétj,  skuld ersnor  med  korte,  naale- 
formede  kvaster,  der  findcs  paa  distinktioner  for  offi- 
cerer  i  særlige  stillinger,  f.  eks.  adjutanter. 

Algulllon  [ceggijo].  Armand  V iguerot  du  Ples- 
si^  Hichelieu,  hertug  af  (1 720— 82),  blev  til  trods  for 
sin  uduelighed  ved  mad.  Dubarrys  yndest  1771  uden- 
rigsminister.  Saa  Ildet  forstod  han  sin  opgave,  at  Polens 
deling  1772  fandt  sted,  uden  at  det  franske  udenrigs- 
ministerium  anede  noget  ora  det.     Afsk.  1774. 

Algttillon  [cegyijd'],  by  i  Frankrig,  depart.  Lot-et- 
Garonne,  nær  sammenløbet  af  Lot  og  Garonne.  2  000  indb. 

Alglin  (Holung-Kiang),  by  i  Mandschuriet,  provinsen 
Holung-Kiang,  ved  Amur,  nedenfor  Blagovjestsjensk ;  var 
handels-  og  strømflaadestation  og  havde  15  000  indb. 
Ødelagt  1904—05. 

Alkin,  A.  L.,  se  Barbauld. 

Alla^nthuSy  ostindisk-kinesisk  slegt  af  familien  si- 
marubaceæ.  Ailanthus  glandulosa,  skyrækker,  med  ind- 
til  meterlange,  finnede  blade  og  lange,  hængende  blom- 
sterstande,  dyrkes  hos  os  som  pryd  træ.  I  Kina  er  det 
vertplante  for  en  silkeorm  (bombyx  cynthia),  hvis  spind 
er  meget  anvendt  til  klædningsstykker.  —  I  lag  fra 
miocentiden  flndes  baade  frugter  og  blade  af  a. 

Allli  [aJC],  Pierre  d'  (1350—1425),  skolastisk  teo- 
log i  Paris,  senere  biskop  af  Cambray  og  kardinal.  Ved 
kirkemødeme  i  Pisa  (1409)  og  Kostnitz  (1414—18)  hæv- 
dede  han,  at  koncilierne  stod  over  paven.  Han  bidrog 
væsentlig  til  Johan  Hus*  domfældelse. 

Allsa  Craig  [élsæ  krég],  klippeø  i  ClydeQordens  mun- 
ding,  22  km.  s.  f.  Arran,  hæver  sig  steilt  op  af  sjøen  339  m. 

Aimaky  en  tyrkisk-tatarisk  folkestamme  i  Nordafghani- 
stan  s.  f.  Herat.  (Ordet  A.  betyder  hos  mongolerne  en 
slegtsgruppe.) 

Aimard  [æmdr],  Gustave  (1818—83),  fr.  forf.,  op- 
holdt  sig  flere  aar  i  Amerika  blandt  indianere  og  even- 
tyrere, var  1848  officer  i  mobilgarden  i  Paris,  dannede 
under  krigen  1870  et  frivilligt  korps  af  pressemænd, 
vandt  sit  navn  som  forfatter  med  romanen  «Le  trap- 
peurs  de  T Arkansas»  og  befæstede  sin  popularitet,  særlig 
blandt  ungdommen,  ved  en  række  lignende  spændende 
fortællinger. 

Ain  [S].  1.  Elv  i  det  østlige  Frankrig,  udspringer  i 
Jura,  løber  parallelt  med  Sa6ne  og  falder  ovenfor  Lyon 
i  Rhone;  190  km.  lang.  2.  Departementet  A.,  omkring 
elven,  5  825  km.'  med  350000  indb.     Hovedstad  Bourg. 

Alnhllin,  en  hos  negre  i  Sydafrika  og  Sydamerika 
forekommende  sygdom,  under  hvilken  5te  taa  paa  den 
ene  eller  begge  føddcr  bliver  sædet  for  et  slags  kold- 
brand  og  falder  af.     Aarsagen  ukjendt. 

AinmiUer,  Max  Emanuel  (1807— 70),  t.  maler,  født 
i  Munchen.  Han  har  udført  en  række  glasmalerier  (bl. 
a.  i  domkirkerne  i  Koln,  Speier  og  Regensburg)  og  har 
stor  andel  i  gjenoplivelsen  af  denne  kunstart. 

Aino  el.  Aiuu  («mennesker»),  et  jæger-  og  fiskerfolk 
paa  den  japanske  ø  Yeso,  det  sydlige  Kamtschatka  og 
Sakalin,  samt  paa  Kurilerne.  Tidligere  var  de  udbredt 
ogsaa  over  de  sydlige  japanske  øer,  fornemmelig  Nippon, 
hvorfra  de  efter  haarde  kampe  fordreves  af  japanerne  i 
løbet   af  det   første   aartusen  e.  Kr.      A.  staar   antropo- 


Algulllette— Aischa 


148 


logisk  og  sproglig  isoleret.  Endel  opviser  berørings- 
punkter med  mongoler  som  følge  af  blodsblanding  med 
disse.  Men  den  som  typisk  betragtede  a.  nærmer  sig  i 
udseende  kaukasiske  folk.  Legemet  er  sterkt  behaaret, 
haar-  og  skjegvekst  kraftig,  hudfarven  lys.  Trods  alle 
klassifikationsforsøg  er  deres  stilling  endnu  gaadefuld. 
A.s  religion  er  animistisk;  bjørnedyrkelsen  indtager  en 
fremtrædende  plads.  Samfundsudviklingen  er  ringe, 
konens  stilling  inden  familien  agtet. 

Alnsworth  iénzwdp],  William  Francis  (1807— 
96),  eng.  læge,  geolog  og  forskningsreisende,  har  bereist 
og  skrevet  om  Eufrategnene  (Assyrien,  Babylonien  og 
Chaldæa,  1835)  og  Lilleasien  (1838). 

Alnsworth  [énzwBp],  William  Harrison  (1805 — 
82),  eng.  forfatter,  slog  igjennem  1834  med  romanen 
«Rookwood».  Af  hans  talrige  senere  spændende  under- 
holdningsromaner med  dels  historiske  dels  moderne 
emner  kan  nævnes  t3rvehistorien  «Jack  Sheppard»  og 
«The  Tower  of  London»,  som  begge  flere  gange  er  blevet 
dramatiseret. 

ATntab  el.  An  tab,  en  garnisonsby  i  tyrk.  vilajet 
Haleb  (Aleppo)  i  det  nordlige  Syrien,  ved  elven  Sad- 
sjur,  bielv  til  Eufrat,  105  km.  n.  f.  Haleb;  43  000  indb.; 
handel  med  huder,  læder,  bomuld. 

Aidlos*  1.  Hos  Homer  vindenes  hersker,  der  bor  i 
Aiolia;  hos  senere  forfattere  ligefrem  vindenes  konge  og 
gud.  2.  Nævnes  i  de  græske  sagn  som  hersker  i  Tlies- 
salien,  stamfader  til  æolerne. 

Aion^  se  Æoner. 

ATr  (Asben,  Azbin),  merkeligt  bjerglandskab  (over 
50  000  km.*)  midt  i  det  sydlige  Sahara,  med  bjerggrupper 
stigende  til  1 550  m.  Rigeligt  regn  gjør  dalene  frugt- 
bare,  og  den  mægtige  tuaregstamme,  som  her  har  en  af 
sine  hjemstavne,  bebor  disse  egne  i  et  antal,  som  an- 
slaaes  til  130  000  individer,  deraf  de  saakaldte  kel-owi 
70  000.  I  Air  krydser  vigtige  karavaneveie  (50  dages 
reise  fra  Tripolis),  og  her  ligger  flere,  forhen  langt  be- 
tydeligere oasebyer,  saaledes  Agades  (7  000  indb.)  og 
Tintellust  (577  m.  o.  h.). 

Air  [cer],  se  Arie. 

Alrdrie  [éddri],  by  i  Skotland,  Lanarkshire,  18  km. 
0.  f.  Glasgow  22  000  indb.  I  et  strøg  rigt  paa  kul-  og 
jerngruber.     A.  har  en  mangeartet  industri. 

Aire-sar-rAdour  [ærsyrladdr],  Ilden  by  i  Frank- 
rig, depart.  Landes. 

Alre-sar-la-Lys  [ærsyrlaUs],  by  i  Frankrig,  depart. 
Pas  de  Calais,  mellem  St.  Oraer  og  Béthune,  fsestning, 
5  000  indb. 

Alro'lo,  by  i  Schweiz,  kanton  Tessin  ved  elven  Ticino 
(Tessin),  øverst  i  Val  Leventina,  station  ved  den  sydlige 
udgang  af  St.  Gotthard-tunnelen,  1179  m.  o.  h.,  1700 
iRdb. 

Alrstone  [æ^ston]  er  en  slags  fln  skotsk  hvæsseskifer. 

Airy  [éri],  GeorgeBidell(l  801—92),  eng.  astronom ; 
fra  1836 — 87  direktør  for  observatoriet  i  Greenwich,  op- 
dagede  bl.  a.  en  ulighed  af  lang  periode  i  Venus'  og 
jordens  bevægelscr.  Han  behandlede  med  overlegen  dyg- 
tighed   de  vanskeligste  astronomiske  problemer. 

Als,  den  med  ^  forhøiede  A-tone.  Tonearterne  Ais- 
dur  og  Ais-moll  erstattes  af  B-dur  og  B-moU. 

Aischa^  g.  m.  Muhammed  (s.  d.). 


railen  —  (e)  ^ve,  pronounce,  pass 
—  (f)  nrononcer. 

aféile  —  ^  abselhen  —  (e)  stnrin 
(off)  -  ff)  filtrer. 

afsind  —  0  Wobnsinn  m  ~ 
@  madness  —  (?)  démence  f, 
folie  r. 

afélndig  —  0  ^vahnsinnift.  un- 
slnnig,  toll;  irre  —  (e)  insane,  mnd, 
crazy,     frantic,    dlstracted,    mad; 


(subst.)  maniac,   lunatic,   madman 

—  ijP  fou,  Insensé.  aliéné. 
afsindighed  —  (t)  Wahnslnn  m 

—  (e)  insanlty,  frenzy,  dcninf(ement, 
lunacy  —  (?)  démence  f,  folle  f. 

afsjølet  —  (I)  entscclt,  tot  — 
o)  cxanimate.  lifclcss  —  (?)  mort, 
Inanimé. 

afskaffe  —  (x)  nbschafrco  —  (?) 

nbollsh,  do  away  witb,  discontlnue. 


abrogate  —  (?)  abolir.  sapprlmer; 
(lov)  abrotfer;   (misbrug)  reformer. 

afskalle  —  0  (sich)  abschfllen. 
abrinden ;  (efler  sygdom)  abschilfem 
—  lo)  peel  (scale)  off  —  0  peler, 
écnier;  (afbarlte)  écorccr;  (Icom) 
raonder;  8'écailler. 

afékav  —  0  Schabsel.  Ab- 
Bchabsel  n  —  (^  scraplngs  pl  — 
0  raclure  f,  ratissure  f. 


afékave  —  0  abschaben  —  (e" 
scrape  off  —  0  racler.  mtisacr. 

araked  —  Ø  Abschled  m :  Ent- 
Inssung  f  —  0  (farvel)  leav«:  (af- 
skcdigelse)  dismlssal,  dismlssion, 
discharge,  (frivillig)  reUrement. 
resignation  —  0  (forvei)  adieu  m, 
congé  m;  (fVa  tjeneste),  congé,  d«S 
misslon  f;  (med  penslon)  retmite  f. 
faa  afsked  paa  graat  papir 


149 


Alschlnes— AJan 


150 


afiikedige— afiikrabe 


Aischines  (389— 1 4  f.  Kr.),  berømt  athensk  taler  og 
politiker;  i  sin  ungdom  først  lærer,  senere  skuespiller, 
derefler  sekretær  hos  forskjellige  politikere;  gjennem  dem 
fik  han  interesse  for  politik.  347  blev  han  sendt  med 
Demosthenes  og  8  andre  athenere  for  at  underhand  le 
med  Filip  af  Makedonien,  blev  vunden  af  ham  og  var 
derefler  Demosthaoes*  modstaader  og  i6i4<jæn[»per  for 
Filips  planer.  Da  Filip  var  blevet  hersker  i  hele 
Grækenland,  søgte  A.  ved  et  angreb  paa  en  af  Demosthe- 
nes' venner  at  komme  Demosthenes  selv  tillivs;  men 
han  tabte  processen  og  gik  i  landflygtighed  til  Rhodos, 
scoere  til  Samos,  hvor  han  døde.  Af  hans  taler  er  3 
bcvaret. 

Aischylos  (525—456  f.  Kr.),  græ.  digter,  f.  i  Eleusis  i 
Attika,  d.  i  Gela  paa  Sicilien,  deltog  i  kampene  mod  per- 
serne, bl.  a.  i  slaget  ved  Marathon,  opholdt  sig  dels  i 
Athen  og  dels  paa  Sicilien,  bl.  a.  hos  Hieron  i  Syrakus. 
A.  er  den  egentlige  skaber  af  den  athenske  scene  og  den 
græske  tragedie.  Han  indførte  to  skuespillere  og  skabte 
dermed  dialogen,  anvendte  det  dagligtalen  nærliggende 
jambiske  trimeter,  gik  i  sit  emnevalg  udenfor  Dionysos- 
sagnene  og  behandlede  stof  fra  den  heroiske  tid  og 
endog  fra  samtiden  og  opfandt  de  græske  teaterkostu- 
mer.  dekorationer  og  maskiner.  Han  optraadtc  altid 
med  virkelige  trilogier,  d.  v.  s.  med  tre  ved  idé  og 
stundom  ogsaa  ved  stof  sammenhængende  dramaer, 
der  forholdt  sig  til  hverandre  som  brøde,  gjengjældelse 
og  forsoning,  og  afsluttede  hver  trilogi  med  et  muntert 
satyrdrama.  Af  hans  70  tragedier  er  7  fuldstændig  be- 
varet:  «Perserne»,  «De  syv  mod  Theben»,  «De  bønfal- 
dende»,  «Den  bundne  Prometheus»,  oldtidens  dybeste 
og  mægtigste  tragedie,  og  «Orestien»,  den  eneste  be- 
varede  trilogi,  der  bestaar  af  tragedieme  «Agamemnou», 
'Dødsofret»  og  «Eumeniderne».  A.s  grundidé  er  tanken 
om  en  sedelig  verdensorden,  en  guddommelig,  høieste 
morallov.  Han  var  en  alvorlig,  mandig,  dybttænkende 
natnr.  en  af  tidens  foreteelser  sterkt  bevæget  aand,  stod 
baade  i  religiøs  og  politisk  henseende  paa  gammel  grund, 
men  overalt  selvstændig,  personlig.  Ligeoverfor  athener- 
nes stadig  voksende  demokratiserende  tendenser  hæv- 
dede  han  den  raadende,  i  enkelte  henseender  endnu 
aristokratiske  samfundsordning.  «Orestien»  ender  som 
et  varmt  forsvar  for  raadet  paa  Areopagos.  A.  er  en  af 
verdenslitteraturens  stormænd.  Han  er  lidenskabelig  op- 
taget  af  sin  idé  og  forener  samtidig  tankedybde  med 
høi  kunst;  han  er  den  kraftige,  storslagne  lyriker  og 
den  enlde,  storlinjede  dramatiker,  hvis  sprog  er  høi- 
spændt  med  glimrende,  dristige,  men  ogsaa  dunkle  ord- 
biUedcr.    [Agamemnon  er  overs,  af  P.  O.  Schjøtt  (1897).] 

Aisne  [æn],  1.  Elv  i  det  nordlige  Frankrig,  ud- 
^pringcr  s.  f.  Argonnerskogen,  løber  gjennem  St.  Mene- 
hould,  forbi  Soissons  og  falder  ved  Compidgne  i  Oise. 
'i-  Departement  sammesteds  (dele  af  Isle  de  France  og 
I^cardie^.     7  428  km.',  536  000  indb.      Hovedstad    Laon. 

Aisdpos  (Æsop),  græsk  fabeldigter;  levede  i  det  6 
^arh.  f.  Kr.  som  slave  paa  øen  Samos;  om  hans  liv 
vides  ellers  intet  sikkert  Han  forfattede  dyrefabler  (i 
prosa^  «Æsopske  fabler»;  om  han  selv  nedskrev  dem, 
«r  usikkert.  Senere  foifattere  omsatte  fablerne  paa 
^ers,  og  vi  har  saadanne  bearbeidelser  af  Babrios  (græ.) 
«g  Phædrus  (lat.). 


Alstulf,  longobardernes  konge  749 — 56,  erobrede 
Exarkatet  fra  grækerne.  Da  han  ogsaa  truede  paven, 
fik  denne  hjælp  af  Pipin  d.  lille,  som  i  to  felttog  tvang 
A.  til  at  opgive  alle  sine  erobringer  og  derpaa  gav  paven 
Exarkatet.    A.  d.  756  under  rustningeme  til  en  ny  krig. 

Altolos  nævnes  i  de  græske  sagn  som  konge  i  Elis, 
forlod  Peloponnes  og  bosatte  sig  ved  elven  Acliek)os  i 
Mellemgrækenland ;  land  og  folk  kaldes  efter  ham  Ai- 
tolien  ogaitolerne  (myte,  der  skal  forklare  aitolemes 
indvandring  fra  Peloponnes). 

Aivalyk  (oldtidens  Kydonia  eller  Herakleia),  by  ved 
vestkysten  af  tyrkisk  Lilleasien  indenfor  øen  Mytilini 
(Lesbos),  vilajet  Khodavendikiar.  20  000  indb.  Brændt 
af  tyrkerne  under  frihedskampen  1821  er  den  kommet 
sig  op  igjen.     Handel  med  oliven  og  olje. 

AlvazovskiJ,  Ivan  Konstantinovitj  (1817-il900), 
rus.  maler,  f.  paa  Krim.  A.,  der  var  professor  ved  akademiet 
i  St.  Petersburg  og  hofmaler,  har  udfoldet  en  meget 
omfattende  produktion,  der  udmerker  sig  ved  virtuositet 
og  elegance. 

Aix  [æks]  (Aix -en -Provence),  i  romertiden  Aquæ 
Sextiæ  (efter  prokonsul  Sextius),  by  i  det  sydøstlige 
Frankrig,  hovedstad  i  depart.  Bouches  du  Rh6ne,  25  km. 
n.  f.  Marseille.  29  400  indb.  Længe  før  romertiden  stod 
der  ry  af  den  varme  svovlkilde,  som  byen  skylder  sin 
opkomst  og  sit  navn.  A.  var  hovedstad  i  Provence  og 
et  berømt  lærdomssæde  i  middelalderen.  Midtpunkt 
for  handelen  med  olivenolje  («provencerolje»),  vin,  hvede. 

Aix,  Isle  d'  [ildes  el.  tldæ],  ø  i  Frankrig  udenfor 
mundingen  af  Charente,  mellem  øen  Oléron  og  fast- 
landet. Et  forsvarspunkt  for  Rochefort.  Her  gik  Napoleon 
ombord  paa  den  engelske  fregat  Bellerophon  15  juli  1815. 

AIx-la-Chapelle  [æslaiapél  el.  ækslaiapél],  sq  A  a  c  h  e  n. 

Aix-les-Bains  [æsleh?/]  (Aix-en-Savoie),  i  romectiden 
Aquæ  Gratianæ  (efter  Keiser  Gratian),  by  i  Frankrig, 
depart.  Savoyen,  14  km.  n.  f.  Chambéry,  nær  østbredden 
af  Bourgetsjøcn.  8  000  indb.  Ældgammelt  badested 
med  varme  svovlkilder. 

Alzoåceæ,  familie  af  frikronbladede  urter  med  oftest 
kjødede  blade.  De  fleste  af  dens  450  arter  hører  hjemme 
i  Sydafrika,  særlig  den  over  300  arter  omfattende  slegt 
mesembrianthemum,  middagsblomst,  hvis  store,  ofte 
sterkt  farvede,  men  lugtløse  blomster  gjør  dem  til  al- 
mindelig  dyrkede  prydplanter.  Særlig  eiendommelig  er 
den  saakaldte  is  plan  te  (m.  crystalUnum)  med  skin- 
nende, blæreformet  haardannelse,  hvis  cellesaft  inde- 
holder  klornatrium;  den  og  flere  arter  bruges  til  frem- 
stilling af  soda.  I  Kap  bruges  de  store,  søde  frugter  af 
/n.  edule  som  hottentotfigen.  Tetragonia  expansa, 
der  hører  hjemme  i  Ny  Seeland  og  i  Japan,  har  kjød- 
liguende,  saftige^lade,  der  bruges  som  spinat  og  dyrkes 
i  Europa  under  navn  af  nyseelandsk  spinat. 

AJa,  se  Ajo. 

AJaccio  [ajdtiojt  Korsikas  hovedstad,  paa  øens  vest- 
kyst ved  A.-bugten.  22  000  indb.  God,  befæstet  havn. 
Vakker  og  sund  beliggenhed.  Ældgammelt  bispesæde. 
Napoleon  Ts  fødested  (familien  Bonapartes  hus  staar 
endnu).  Handel  med  vin,  olje,  sydfrugter,  sardeller, 
koraller.   Tobaksfabriker,  skibsbyggeri. 

AJan  (el.  Port  A.),  liden  kystby  i  den  østsibiriske 
«Kystprovins»  ved  den  sydlige  del   af  det  Okotske  hav. 


-  i  ofaae  UnuUode  entlanen 
**«teo  —  '^be  tumed  away  wlth 
*«airt  cvTonoDj.  get  the  sack  —  ® 
*tn  coni^ié  MUS  autre  forme  de 
procti.  afiikedMinsøgninK  — 
'  Ahschiedsøesucb  n  —  @  reslf(na- 

Jioo  -  I)  démiMion  f.  afbkeds- 
beger  -  0  Abschledsbecher  m 
~  <:  partinK  (stirrop)  cup,  parUng 
sta»,  grace  cop  —  ®  «onp  (m)  «*« 


r«trier.  afiikedsvislt  -  ®  Ab- 
schiedsbetuch  m  —  ^^  farewell  vlsit, 
vlslt  of  leave-taklng  —  ®  vistte  (f) 
d'adleux. 

afékedige  —  (t)  vcrnbscliieden, 
enUasaen,  abdanken  ~  ©  dlsmiss. 
discbarge.  discard  —  (jT)  congédler, 
donner  son  congé  å.  renvoyer ;  (med 
penslon)  meUre  å  la  retralte. 

afékedigelse  —  0  Verabschie- 


dung  f,  Entlanung  f  —  (o)  diamls- 
aal,  dlsmisslon.  discbarge  —  ©  oongé 
m,  renvol  m;  mise  (f)  å  la  retralte. 

afskibe  —  0  abachinen;  aus- 
schlflen  —  (?)  shlp^—  (f)  envoyer 
(expédier)  par  eau. 

afékibnlng  —  0  Abschiming  f. 
Verladung  f  —  (e)  shipping,  ship- 
ment  —  (f)  envoi  m  (expédlUon  f) 
par  eau. 


afiik)ære  —  ®  abachnelden  — 
(e)  cut  off,  intercept;  (bale)  dock — 
(f^couper;  (lem)  amputer ;  (afbrydc) 
intercepter;  (lierøve)  privcr. 

afskoge  —  0  abholzen,  aus- 
roden,  entwalden  —  (^  (land)clcar 
or  woods,  strip  or  its  Torests;  (skog) 
cut  down,  fell  —  (f;  iland)  débolscr; 
(skog)  exploiter,  abattre. 

afskrabe,  se  afskave. 


afiikrift-afskyde 


151 


AJas— Akanti^t 


152 


AJåSy  Lilleasien,  poststation  ved  Ajasbugten,  gren  af 
bugten  ved  Alexandretta,  vil^jet  Adana,  ligeoverfor  Isken- 
derun  (Alexandretta). 

Ajax,  se  A  i  as. 

Ajjalon,  nuværende  Jalo,  by  v.  for  Jerusalem  ved 
den  filistr.  grænse.  Nedenfor  ligger  den  fra  Josvas  kamp 
berømte  Ajjalonsdal. 

AJmeere,  se  Ad  sch  m  ir. 

AJo  (ital.,  sp.  ayo),  hovmester,  opdrager.  Aj  a  (hun- 
Igøn),  guvernante. 

Ajodhja,  se  Oudh. 

A  jour  [aidr]  (fr.),  gjennemsigtig.  Ædelstene  indfattet 
a.  j.,  d.  e.  saaledes  at  bagsiden  er  fri  og  stenen  derved 
gjennemsigtig.  Være  a.  j.  med,  holde  skridt  med, 
f.  eks.  begivenhedemes  gang,  litteraturen,  føre  regnskabs- 
bøgerae  og  fuldføre  sit  arbeide  for  hver  dag. 

AJuda  (Ouidah,  Whydah),  by  i  fransk  Dahomé,  i  en 
sumpegn  indenfor  kystlagunen.  Oprindelig  midtpunkt 
for  slavehandelen  paa  denne  kyst  (cSlavekysten»),  med 
et  portugisisk,  et  engelsk  og  et  fransk  faktori,  i  det 
18  aarh.  ligesom  hele  kystriget  Juda  erobret  af  kongen 
af  Dahomé,  i  1890  indlemmet  i  de  franske  besiddelser. 

A^jaga^  se  Jonsokkoll. 

AJttthia  (Ayuthia,  Ajudl^a),  by  i  Siam,  i  det  17  aarh. 
landets  hovedstad,  ved  Menam,  ved  jernbanen  fra  Bang- 
kok, 90  km.  ovenf.  denne  by. 

Ak  •  •  •  Artikler,  som  ikke  findes  her,  maa  søges 
under  Ac. . . 

Ak,  i  tyrkiske  stedsnavne,  hvid. 

Akaba^  bugten  ved  A.,  den  østlige  af  det  Røde  havs  to 
nordlige  grene,  ø.  f.  Sinaihalvøen.  Inderst  ved  bugten  ligger 
den  lille  by  el-Akaba.     I  nærheden  laa  bibelens  Elat. 

Akacie^  se  Acacia. 

Akademi  (græ.  akademeia),  bed  en  have,  som  laa 
2  km.  n.v.  for  Athen.  Her  havde  Hippark  grundlagt 
en  høiere  skole.  I  denne  underviste  den  store  tæn- 
ker  Platon,  hvis  forelæsningskurser  blev  kaldt  akade- 
meia. Efterhaanden  blev  dette  navn  almindelig  benyttet 
om  enhver  sammenslutning  af  videnskabsmænd  og  tæn- 
kere  med  høiere  undervisning  som  formaal.  Et  i  den  senere 
oldtid  berømt  a.  var  det  saakaldte  Museion  i  Alexandria, 
oprettet  og  understøttet  af  Ptolemæemes  fyrsteslegt. 
Den  antike  tids  a.  gik  tilgrunde  med  denne  tids  kultur. 
Men  traditioneme  om  dem  som  sæder  for  lærdom  og 
høiere  aandsinteresser  overlevede  middelalderens  mørke 
aarh.  1270  stiftede  Brunello  Latini  et  akademi  i  Firenze; 
det  stillede  sig  dog  kun  den  begrænsede  opgave  at  dyrke 
digtekunsten.  Af  større  betydning  blev  det  saakaldte 
Platoniske  a.  i  Firenze,  grundlagt  af  Cosimo  de  Medici. 
1582  fik  man  endvidere,  ogsaa  i  samme  by,  cAccademia 
della  Crusca»,  der  har  udgivet  en  italiensk  ordbog. 
Italien  blev  efterhaanden  ogsaa  sædet  for  en  række 
andre  a.,  hvoriblandt  <A.  delle  scienze»  i  Torino,  der  var 
et  matematisk-naturvidenskabeligt  a.  Fra  Italien  ud- 
brcdtes  a.  med  renaissancekulturen  til  andre  lande,  saa- 
ledes at  de  fleste  kulturlande  i  nyere  tid  har  faaet  et 
eller  flere  nationale  a.  —  Verdens  mest  berømte  a.  er 
«L*institutdeFrance>,  stiftet  1629  i  Paris  som  et  privat 
selskab,  i  1635  af  Richelieu  ophøiet  til  a.  under  navnet 
«L*académie  fran^aise».  Det  skal  fuldtalligt  omfatte  40 
medlemmer  (<de  40  udødelige»),   og   det  har  til  opgave 


at  vaage  over  det  franske  sprogs  renhed  og  at  udgive 
en  ordbog  over  dette.  Ved  siden  af  dette  egentlige  a.  op- 
rettede  Colbert  1663  «L'académia  des  inscriptions  et 
beiles  lettres»  for  filologi  og  historie,  i  1666  cA.  des 
Sciences»  for  matematik  og  naturvidenskaber.  Allerede 
nogle  aar  tidligere  var  «A.  des  beaux-arts»,  for  kunst 
og  musik,  opstaaet  ved  sammensmeltning  af  et  par  ældre 
a.  Endelig  oprettedes  1795  cA.  des  sciences  morales  et 
politiques»  (nedlagt  1803—32),  der  tager  sig  af  filosofi, 
retsvidenskab  og  samfundsøkonomi.  Tilsammen  danner 
disse  5  a.  «L'institut  de  France»,  der  fik  sin  organisa- 
tion  af  Napoleon  1806. 

Tyskland  fik  sit  <A.  der  Wissenschaflen»,  grundlagt 
1700  i  Berlin,  efter  fransk  mønster;  i  Østerrige  oprette- 
des først  1846  et  «Kais.  A.  der  Wissenschaflen»  i  Wien. 

Som  a.  virker  i  England  «Royal  society»,  et  viden- 
skabsselskab,  der  grundlagdes  1645  i  Oxford,  men  som 
1663  fik  sin  virkekreds  betydelig  udvidet,  samtidig  som 
hovedsædet  flyttedes  til  London.  Ogsaa  Skotland  og  Ir- 
land har  hver  sit  «Royal  society»  henholdsvis  i  Edin- 
burgh og  Dublin.  I  de  Forenede  stater  er  der  talrige  a. 
Det  ældste  er  «American  philosophical  society»  i  Phila- 
delphia, grundlagt  1744  af  B.  Franklin.  Verdens  rigeste 
institution  af  denne  art  er  vistnok  «Smithsonian 
institution»  i  Washington,  grundlagt  1848. 

I  Danmark  stifledes  1742  det  «Kgl.  danske  videnska- 
bernes  selskab».  Det  har  udgivet  en  dansk  ordbog,  der 
paabegyndtes  1793  og  afsluttedes  1905. 

Sverige  fik  efter  fransk  forbillede  «Svenska  akademien», 
grundlagt  af  Gustaf  III;  det  har  18  medlemmer  («de  ader- 
ton>).  Desuden  har  Sverige  «Kgl.  vetenskaps-a.»,  grund- 
lagt 1739,  «Kgl.  vetenskaps-societeten»,  stiftet  1710  i 
Upsala,  og  «Kgl.  vetenskaps  och  vitterhets-samhållets, 
stiftet  1753  i  Goteborg. 

Norge  fik  1760  et  a.  i  det  «Kgl.  norske  videnskabers 
selskab  i  Trondhjem»,  stiftet  af  Gunnerus,  Gerh.  Schøning 
og  P.  F.  Suhm  under  navn  af  det  «Trondhjemske  selskab». 
Det  har  et  bibliotek  paa  over  100000  bind  samt  be- 
tydelige samlinger  af  oldsager,  mjrnter,  mineraler  og 
zoologiske  og  botaniske  samlinger.  Videnskabsselskabet 
i  Kristiania  blev  konstitueret  3  mai  1857;  det  bestaar 
af  saavel  indenlandske  som  udenlandske  medlemmer, 
fordelte  i  2  klasser,  en  matematisk-naturvidenskabelig 
og  en  historisk-filosofisk.  Til  dette  er  som  egen  stiftelse 
knyttet  «Fridtjof  Nansens  fond  til  videnskabens  fremme», 
grundlagt  ved  statuter  af  8  decbr.  1896;  dets  formaal 
kan  fremmes  saaledes,  som  dets  st3a%lse  til  enhver  tid 
finder  bedst.  Dets  fond  udgjør  (1906)  noget  over  1  mill. 
kroner. 

Akademiker,  egentlig  medlem  af  et  akademi,  desuden 
ogsaa  akademisk  borger;  akademisk,  hørende  til  et 
akademi  el.  universitet;  a.  borger,  d.  e.  student.  »Ved 
a.  kunst  el.  1.  forstaaes  en  i  alle  ydre  henseender  kor- 
rekt, men  stiv  og  afmaalt  præstation. 

Akadien,  se  A  ca  di  a. 

Aka^nthoSy  græsk  by  paa  landtungen  Akte  paa  den 
chalkidikiske  halvø;  i  nærheden  af  denne  lod  Xerxes 
landtungen  gjennemskjære,  foråt  flaaden  skulde  undgaa 
Athosforbjerget. 

Akantft  er  en  sjelden  sølverts,  der  er  fundet  i  Frei- 
berg  i  Sachsen  og  Joachimsthal.     Den   har  den   samme 


afiikrift  -  ®  Abschrifl  f  -  (e 
oopy,  transcript  —  (?)copie  f;  (du- 
plikat) double  m. 

afiikrlve  —  0  abachrelben  ~ 
@  copy,  transcribe,  write  out:  (en 
sum)  wrIte  off,  credit  for  —  (f)  co- 
pier,  prendre  (tirer)  cople  de :  (sum) 
porter  en  decharge. 

afiikriver  —  (t;  AbMhrciber  m  - 
(e)  coplcr,  tmnscrlbcr  —  (?)  copiste  m. 


afiiknibbe  —  (t)  abscheuem  — 
@  scrub  off  —  (?)  écurcr,  fh>tter. 

afékrue  —  0  obschrauben  — 
@  unacrew.  acrew  off  —  (f)  dé- 
visser. 

afskrække   —   0  abschrecken 

—  ©  deter,  fHghten.  scarc;   daunt 

—  (f;  découroger.  rebutcr ;  intimider. 
afskum  —  ø  Abschaum  m,  Ab- 

wurf  ra   —   (?)  scum;    (flg.)   refuse 


—  0  écume  f;  (flg),infåme'm,  cra- 
pule  f. 

afskumme  —  0  abachflumen, 
abschOpfen,  (melk)  abrahmen  —  (fl 
sklm  (ofl)  —  (r;  écumer;  (melk) 
écrémer. 

aféky  —  0  Abscbeu  m  —  (e< 
avcrslon  (to.  for),  abhorrencc,  hor- 
ror (of  el.  for)  —  0  horreur  f,  abo- 
mlnadon  f,  averslon  f.    Vb.  ø  ver- 


obscheuen  —  ©dctest,  abbor,  abo- 
minate,  loathe  —  0  détcster,  ab- 
horrer. 

afékyde  —  0  abachlesaen.  ab- 
feuern  —  (^  (aflyre)  flre  (ofll,  dls- 
charge,  (pU)  shoot.  let  fly.  (sky de 
af)  shoot  off  —  0  (gevier  o."  1.> 
decharger;  (skud)  tirer;  (pil)  d^- 
cocher;  (arm,  ben)  emporter  d'un 
coup  de  feu. 


153 


Akaiiasls— Ake  kjælkebakke 


154 


afiikyeliK— afélutte 


sammensætning  som  sølvglans  (s.  d.)t  men  en  anden 
krptalform. 

Akariasis,  se  Bl  ad  sku  r  v. 

Akarnånlen  var  det  vestligste  landskab  i  Hellas.  A. 
(og  Ætolien)  danner  nu  en  af  Grækenlands  26  norner 
(provinser),  7489  km.*,  170  000  indb.  (1896),  23  pr.  km.* 
Hovedstad  Mesolongion  (Missolungi). 

Akaroa,  Ny  Seeland,  Ilden  by,  god  havn  paa  Sydøens 
østkyst,  sydsiden  af  Banks-halvøen. 

AkarroTdharplka,  af  australske  xantorrhæa -skrier 
(liljefamilien).  1.  Rød  a.  kaldes  ogsaa  jordskjellak,  er 
en  rødbrun  harpiks,  der  i  et  2—4  cm.  tykt  lag  bedækker 
stammen  af  x.  australis.  2.  Gul  a.,  botanybay harpiks, 
udvendig  rødbrune,  indvendig  gule  kom  og  stykker  af 
x.  hastilis.  Begge  harpikser  bruges  til  farvning  af  fer- 
nisser, læder,  fine  sæber  o.  s.  v. 

Akashly  Japan,  by  paa  Nippon,  sydkysten,  ved  sundet 
indenfor  Av^ji,  20  km.  v.  f.  Kobe.  21  000  indb.  Japans 
«Greenwich»,  idet  den  Japanske  tid  reguleres  derfra. 

Akassa^  Afrika,  handelsplads  i  den  britiske  koloni 
Sydnigeria,  Øvreguinea,  ved  Nigers  hovedmunding. 

Akatale'ktlsl^  se  Katalektisk. 

Akbar,  egentl.  Djelal-eddin  Muhammed  (1542—1605), 
ind.  keiser  af  det  mogulske  d3masti,  efterfulgte  sin  fader 
Humayun,  indtil  1560  under  vesiren  Bairam.  Han  sam- 
lede ander  sig  de  provinser,  som  tidligere  havde  tilhørt 
stormogulens  rige,  og  var  en  fortrinlig  administrator. 
Hans  politik  gik  ud  paa  ved  tolerance  at  sammensmelte 
den  uensartede  befolkning.  A.  forlod  islam  og  grund- 
lagde  en  egen  religion.  Hans  fornemste  hjælpere  under 
gjennemførelsen  af  rigets  reorganisation  var  Raja  Todar 
Mali  og  Abu-fazl,  som  har  skrevet  A.s  historie. 

Akoént  betegner  1.  i  sprogvidenskaben  en  fremhæven 
af  enkelte  dele  af  talen.  Den  falder  i  to  arter:  tryk- 
akcent  (dynamisk  el.  eksspiratorisk  a.),  der  beror  paa 
den  styrke,  hvorved  luften  udaandes,  og  toneakcent 
mnsikalsk  el.  kromatisk  a.),  der  beror  paa  stemme- 
baandenes  svingningshastighed.  Eiendommelig  for  norsk 
er  de  to  tonelag:  enstavelsestonelag,  der  hører  hjemme 
i  oprindelige  enstavelsesord  (f.  eks.  tømmer  <  oldn. 
ti  mb  r;;  og  tostavelsestonelag,  der  tilkommer  gamle  to- 
stavelsesord  (f.  eks.  tømmer  <!  oldn.  t  a  u  m  a  r).  I  dansk 
er  den  saakaidte  stødtone  traadt  istedetfor  enstavel- 
sestonelaget.  —  Akcentuationen  eller  akcentens  an- 
vendelse er  forskjellig  i  sprogene;  man  taler  om  fast 
el.  bunden  a.  (saaledes  førstestavelsetryk  i  oldn.  og 
fiQsk,  næstsidstestavelsetryk  i  polsk)  og  fri  a.  (som  i 
russ.,  sanskr.  og  græ.).  A  keent  er  ogsaa  brugt  som 
navn  paa  de  tøddeler,  tegn,  hvormed  man  antyder  dels 
musikalsk  a.  (som  i  sanskr.,  oldgræ.  og  litauisk;  i  re- 
gelen brages  de  latinske  navne:  acutus  '^j  høitone, 
gråvis  \  lavtone,  circumflexus  "  el.  ",  sammensat 
tone),  dels  trykfordelingen  (som  i  ital.,  sp.,  d.:  allé 
modsat  alle),  dels  lydlængde  (som  i  magyar.  og  oldn.: 
a  t  modsat  a  t),  dels  en  ændret  lydværdi  for  vokaltegnene 
som  i  nyisl.  og  fr.:  celebre).  2.  I  mus.  betegner  a. 
den  særlige  betoning  af  enkelte  toner  el.  akkorder. 
Den  grammatiske  a.  slutter  sig  nøiagtig  til  takten, 
saaledes  at  den  største  vegt  altid  falder  paa  det  første 
taktslag.  Den  oratoriske  (æstetiske  el.  patetiske) 
feier  sig  derimod   ganske  frit  efter  foredraget  og  kom- 


mer ofte  i  strid  med  den  grammatiske,  fordi  god  dekla- 
mation  hyppig  kræver  en  afvigelse  fra  den  bundne  takts 
strenghed.  For  virkningens  skyld  markerer  en  kompo- 
nist ogsaa  ofte  en  skarp  dissonans,  en  synkope,  en  høi 
tone  o.  s.  v.  En  skarp  betoning  betegnes  med  zf. 
(zforzato),  rfz.  (rinforzato)  el.  merket  >•  el.   A* 

Akce'pt  (af  lat.  acciperé),  den  af  vekselbetaleren 
(trassaten)  med  hans  underskrift  paa  vekselen  afgivne 
erklæring,  hvorved  han  forpligter  sig  til  paa  forfalds- 
dagen  at  betale  vekselbeløbet  Den  af  trassaten  akcep- 
terede  veksel  kaldes  ogsaa  en  akcept  Saasnart  trassaten 
har  akcepteret  vekselen,  kaldes  han  akceptant.  At 
akceptere  betyder  at  godkjende,  at  antage.  Akcep- 
tation,  antagelse,  forpligtelse  til  at  betale  en  veksel. 
Akceptationsfrist,  den  tid,  inden  hvilken  en  veksel 
kan  eller  skal  forevises  (presenteres)  til  akcept.  Veksler 
med  en  bestemt  forfaldsdag  (datoveksler  og  præcisveksler) 
kan  efter  de  skandinaviske  veksellove  forevises  til  akcept 
inden  forfaldsdagen.  Eftersigtveksler,  d.  e.  saadanne,  som 
forfalder  en  vis  tid,  efterat  trassaten  har  faaet  seet  dem, 
eller  efterat  de  er  forevist  for  trassaten,  skal  efter  samme 
lov  forevises  til  akcept  inden  den  tid,  der  tnaatte  være 
foreskrevet  i  vekselens  tekst,  eller,  hvis  saadan  forskrift 
mangler,  inden  6  maaneder  fra  udstedelsesdagen,  hvis 
de  er  udstedt  eller  forfalder  indenfor  Europa  med  und- 
tagelse  af  Island  og  Færøerne,  og  inden  12  maaneder, 
hvis  de  er  udstedt  eller  forfalder  paa  sidstnævnte 
øer  eller  et  sted  udenfor  Europa.  Akceptkreditiv, 
hvorved  en  bank  eller  bankier  opfordres  til  at  akceptere 
og  betale  veksler,  som  den  akkrediterede  (kreditivets 
eier)  maatte  trække  paa  dem.  Akceptkonto  (akcep- 
tationskonto)  krediteres  for  alle  tratter,  man  agter  at 
indfrie,  eller  som  man  har  akcepteret,  medens  udstederen 
eller  den,  for  hvis  regning  tratten  er  udstedt,  debiteres. 
Ved  indifrielsen  debiteres  akceptkonto,  og  kassakonto 
krediteres.  Akceptprovision,  den  godtgjørelse  (i 
regelen  V^ — V*  pct.),  som  bankinstituter  beregner  for 
akceptation  af  tratter,  der  trækkes  paa  dem  paa  grund 
af  en  indrømmet  kredit  (akceptationskredit). 
Akcept  per  onore,  til  ære  for  en  anden;  naar  tras- 
saten har  negtet  at  akceptere  som  almindelig  akceptant, 
kan  han  eller  en  anden  akceptere  til  ære  for  vekselud- 
stederen  (trassenten)  eller  for  en  af  endossenternc.  Ak- 
ceptanten  kaldes  da  æresakceptant,  akceptant 
per  onore,  honorant  eller  intervenient.  Ak- 
c  e  p  i  s  s  e,  forældet  betegnelse  af  modtagelsesbevis. 

Akee  [akt],  se  Sapindaceæ. 

Akefall  (græ.,  kefale,  hoved),  medfødt  mangel  af  hoved ; 
akefilisk,  hovedløs;  saaledes  kaldes  bøger,  hvis  be- 
gyndelse  er  gaaet  tabt. 

Ake  kjælkebakke  er  en  gammel  national  sport  i 
Norge.  Nutildags  bruges  i  byerne  fortrinsvis  fisker- 
kjælker  («fiskere»)  til  én,  to  og  tre  personer.  De  største 
er  1.5  å  2  m.  lange  og  ca.  30  cm.  brede,  noget  smalere 
i  sædet  end  mellem  meierne,  som  er  beslaaet  med  staal- 
stænger.  Man  styrer  med  en  4  å  5  m.  lang  stav,  haand- 
ledstyk  i  den  ende,  man  holder,  og  smalnende  af  bag- 
over,  saaledes  at  den  nederste  del  kan  stryge  langs 
bakken,  naar  man  lægger  kraft  paa.  Til  akebakke 
passer  bedst  langstrakte  heldninger  uden  for  sterke 
kurver.     Man  kan  ogsaa  ake  i  bratte  bakker  med  krap- 


aflkjellg  -  0  abwheuUch, 
wbeiatUctu  verafaacheuiuufswert, 
vrrabsebenanglBwardlg  —  {§  abo- 
oilnablc.  «ieIcBtable,  odioua,  hate- 
ful,  åiagaOkng,  alckenlng  —  0  dé- 
tnUble,  abominable,  «écrable. 
•^wrible,  ttffreox,  atroæ. 

afiikyeligbed  —  ®  AbMheu- 
Ixhkdl  r.  Greoel  m  —  @  delat- 
ablenea,  abomlnablcneas:  (konkret) 


horror,  atrodty  —  (f)  horreur  f, 
abomlnnUon  f. 

afékygning  —  0  Abschattung 
f,  SchaUierung  f  —  ©  shadow; 
shade  —  ®  nuance  f. 

afélaa  —  ®  abschlagen,  (graes- 
aet)  abmflhen;  (indbydelae,  tilbud) 
auaschli^en,  ablehnen  —  (e)  (slaa 
aO  strike  off,  knock  off,  bent  off; 
(gnes)  mow,  cut  down ;  (flg.)  refVise, 


deny;  nject,  decline;  (angreb)  re- 
pulse,  repe!  —  (f)  (angreb  o.  1.) 
repouBser;  (afVlse)  reftiaer,  r^jeter, 
repousser. 

afblag  —  0  Abschlag  m.  ab- 
schlfiglge  Antwort  f  —  0  reftisal, 
rcjection,  declination.  denial;  (i 
prisen)  abatement,  reductlon  —  0 
refbs  m ;  (i  pris)  diminution  (f)  de 
prix. 


afilutoing  -  0  Abschluss  m, 
Abschliessung  f,  Beendlgung  f  —  @ 
completing  osv;  completion  —  0 
achévement  m;  fln  f;  cIAture  f; 
conclusion  f;  (i  handelen)  regle- 
ment m;  arrété  (m)  de  conipte. 

afslutte  —  0  abschliessen  — 
(e)  (fuldende)  oompletc,  (bring  to 
an)  end;  (forhandling) closc ;  (trak- 
tat) conclude ;  (laan)  contract ;  (bø- 


155 


Akeleie. 


afiiløre— aféondring 

pere  svinger,  men  da  kræves  en  øvet  styresmand.  Føret 
maa  være  fast,  saa  meierne  ikke  synker  nedi.  Akning 
om  kvelden  med  tyrifakler  er  en  meget  yndet  fornøielse. 
Aker  dame  og  herre  paa  samme  kjælke  i  vanskelig 
bakke,  bør  herren  sidde  foran  og  damen  bag  og  styre. 
Er  man  ikke  øvet  i  at  styre  en  kjælke,  bør  man  aldrig 
bede  en  dame  sidde  foran. 

Akeleie  (aquilegia),  slegt  af  soløiefamilien,  væsent- 
lig  hjerhmehørende  i  den  nordlige  tempererede  zone. 
Blomstens  5  kræmmerhus- 
formede  kronblade  har  alle 
lange  sporer,  som  stikker 
ned  mellem  bægerbladene. 
Fleraarige  urter;  et  par  arter 
dyrkes  i  vore  haver.  Vildt- 
voksende  hos  os  er  a.  vul- 
garis  med  oftest  blaa,  under- 
tiden røde  el.  hvide  blom- 
ster. Planten  har  bedøvende 
egenskaber. 

Akeleye,  Ingeborg,  f. 
13  mai  1741,  datter  af  kom- 
mandørkaptein og  overlods  C^ 
J.W.A.,  egtede  1763  Herman 
Løvenskjold  til  Fossum  (f. 
1739).  Kort  efter  indlod 
hun  sig  i  et  intinvt  forhold 

til  li  berlineren  grev  Kr.  Conr.  Danneskjold-Laurvigen, 
hvorfor  cgteskabet  med  L.  opløstcs.  Fru  Ingeborg  boede 
senere  sammen  med  greven  paa  gaarden  Rolighed  i 
Hedrum.  Efter  hans  død  egtede  hun  en  svensk  eventyrer 
(v.  Manderfeldt)  og  skal  selv  være  død  i  Kjøbenhavn  1804. 

Akelle,  krigersk  negerstamme  s.  f.  Ogowe  i  fr.  Kongo. 

Aken,  by  ved  Elben,  i  Preussen,  provinsen  Sachsen, 
regjeringsdistrikt  Magdeburg,  ved  grænsen  af  Anhalt, 
6  800  indb. 

Aken,  H.  van,  se  Bo  sch. 

Akenside  [ékBnzaid],  Mark  (1721—70),  eng.  læge 
og  digter,  livlæge  hos  dronningen,  gjorde  særlig  lykke 
med  læredigtet  cThe  pleasures  of  imagination»,  skrev 
desuden  oder  og  medicinske  skrifter. 

Aker  er  i  videste  betydning  den  jord,  der  i  mod- 
sætning  til  have,  skog  og  naturlig  eng  arbeides  med 
plog»  og  hvorpaa  der  avles  dels  korn-,  dels  rod-,  dels 
eng-vekster.  De  sidste  giver  den  saakaldte  kunstige  eng 
eller  vold.  Norges  hele  akerland  er  omtr.  6  mill.  maal 
(å  10  ar);  heraf  er  over  halvdelen  kunstig  eng.  —  En  aker 
er  et  stykke  åkerjord  begrænset  af  akerrener,  grøfter 
eller  aurfurer. 

Aker,  herred  i  Akershus  amt,  425  km.'  med  23  061 
indb.,  d.  e.  57  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Østre  og 
Vestre  Aker  samt  Ulleren  og  Nordstrand  prestegjeld  og 
sogne,  ligger  omkring  10*istianiaQordens  inderste  bassin 
og  bestaar  af  et  for  største  delen  veldyrket  bakketerræn, 
omgivet  af  skogbevoksede  aasstrækninger.  Nogenlunde 
midt  i  herredet  ligger  Norges  hovedstad,  Kristiania. 
Inden  herredet  forøvrigt  findes  flere  store  gaarde  og 
offentlige  anlæg,  blandt  hvilke  de  bekjendte  sanatorier 
Voksenkollen  og  Holmenkollen. 

Akerdylle,  se  Dylle. 

Akerhøns,  se  H  a  p  h  ø  n  s. 


Akeleie— Akershus  amt 


156 


Akerkxu&L 


Akerit  er  en  eruptiv  dybbergart,  der  bestaar  af  feld- 
spat  (plagioklas  og  ortoklas),  biotit,  grøn  augit  samt 
kvarts;  a.  er  saaledes  en  kvarts-augit-syenit.  Far\'en  er 
graa  eller  rødlig-graa.  Findes  i  Jarlsberg  og  Larvik 
amt  samt  i  Kristiania  omegn  (navnet  af  Aker). 

Akerkaal  (brassica  cam- 
pest  r  is),  art  af  kaalslegten, 
de  korsblomstredes  familie 
(cruciferæ),  med  gule  blom- 
ster i  klase,  hjerteformig 
omfattende  stængelblade  og 
lyreformigflnnedc  rodblade. 
Et  hos  os  almindeligt  ugræs 
i  åkrene.  Stam  plante  for 
flere  dyrkede  former  f.  eks. 
næpe,  turnips  (b,  campestris 
*raiX2). 

Akerlove  (leges  agrariæ) 
kaldte  romerne  love,  ved 
hvilke  ager  publicus  (s.  d.) 
udskiftedes  og  gik  over  til 
privateie.  De  bekjendteste 
var  de  liciniske  (367  f. 
Kr.),  der  bestemte,  at  ingen 
borger  af  a.  p.  maatte  have 
mere  end  500  jugera  (250 
tdr.  land,  1 000  ar)  i  besid- 
delse, og  at  resten  skulde 
udskiftes  til  fattige  borgere;  disse  love  fornyedes  133  f. 
Kr.  af  Tib.  Gracchus. 

Akermaane  (agrimonid),  slegt  at  rosefamilien,  urter 
med  mellembrudt  finnede  blade.  Blomstens  haarde  og 
ved  frøenes  modning  affaldende  underbæger  er  oventil 
paa  ydersiden  forsynet  med  kroge,  som  tjener  til  at 
sprede  de  1  å  2  i  dette  indesluttede  nødfrugter.  A. 
eupatoria  er  almindelig  i  landets  sydlige  dele,  medens 
a.  odorata  kun  forekommer  paa  meget  faa  steder  hos  os. 

Akermynte,  se  Mynte. 

Akerreddik,  se  Reddik. 

Åkerrikse  (crex  pratensis)  tilhører  en  egen  slegt  af 
vadefugle.  Kjønnene  lige.  Farve:  sort,  graa  og  brun 
spraglet,  bugsiden  lysere,  askegraa  til  gulhvid.  Nebbet 
høit,  sammenklemt  fra  siderne,  mørkebrunt,  fødderne 
graa,  vingerne  brede,  halen  kort.  Længde:  250 — 280  mm. 
Lever  paa  lavlandet  i  dyrkede  egne.  Trækfugl.  Alm. 
om  sommeren  i  den  største  del  af  Europa.  Nærer  sig 
væsentlig  af  insekter,  snegle  og  andre  smaa  dyr.  Dens 
velkjendte  lyd  frembringes  af  hannen  og  høres  særlig 
om  aftenerne  i  forplantningstiden. 

Akers-Doaglas  [ék9s  dVglds],  A  re  tas  (1851— ),  eng. 
politiker,  parlamentsmedlem  1881,  sluttede  sig  til  de  kon- 
servative og  kom  snart  til  at  spille  en  rolle.  Blev  1902 
statssekretær  for  det  indre  i  Balfours  ministerium. 

Åkersennep,  se  Sennep. 

Akershus  amt  strækker  sig  fra  den  indre  del  af 
KristianiaQorden  i  syd  til  Mjøsen  i  nord  og  fra  Ringe- 
rike i  vest  til  Sverige  i  øst.  Efter  sin  naturlige  beskaf- 
fenhed  falder  det  i  3  hoveddele,  der  fra  ældre  tid  af 
benævnes  Aker  i  sydvest,  Follo  i  sydøst  og  Romerike  i 
nord;  den  sidstnævnte  landsdel  er  for  en  stor  del  et 
slettelandskab.       Det     høieste    Qeld    er   Fjeldsjøkampen 


f{er,  regnskaber)  dotte,  balnnce;  (en 
handel)  strike  —  (f)  nchevcr,  ter- 
miner, finir;  (forhandlinger  o.  I.) 
clorc;  (handel,  traktat)  conclurc, 
(kontrakt)  passer ;  (laan)  contracter ; 
(bøger)  regler ;  (regnskaber)  arréter. 

afsløre  —  (tj  entschlelern.  cnl- 
hQllen  —  (e)  unveil  —  (f,i  dévoiler: 
démasquer  (q);  révéler  (qc). 

afsløring—  (£  Entschleierung  f, 


Enthallung  f  —  (?)  unveiling  —  (f) 
dévoilemcnt  m:  révélation  f. 

afsmag  —  (ij  Belgeschmaek  m ; 
(flg.)    Widerwille    m,    Abneigung    f 

—  (e)  (ubehagelig  smag)  tang.  dls- 
agreeable  taste;  (modbydeiighcd) 
dlstaste.  disgust;   dislike,'  disrelish 

—  (?}  mauvnis  goflt  m,  goOt  dés- 
agréable;  (llg.)  dégortt  m. 

afsnit    -  0  Abschnitt  m    —  © 


(af  bog)  section ;  (tids-)  pcriod  —  (fl 
section  f,  partie  f:  (i  l>og)  chapitre 
m;  (i  historien)  periode  f. 

afsnubbe  —  <S)  abzwicken.  al)- 
brechen;  (flg.)  kun  abfertlgen  — 
(e)  curtail,  cut  short:  (fig.)  snub  — 
(|)  écourter ;  (Hg.)  envoyer  promener. 

afsondre  —  (t)  (ab)8ondern: 
ausscheiden  —  <ci  separate,  divldc: 
isolate ;  (i  medlcinen)  secrete.  [seeet  n 


—  (f)  separer,  détacher;    isoler;     I 
medicinen)  sécréter,  rejeter. 

afsondring  —  (t"' Absonderung. 
Sondcrung  f;  Ausscheidung  f;  Zu- 
rOckgezogenhelt  f  —  (e^  separation ; 
secrction;  isolation.  secfuestration. 
seclusion.  privaey,  retirement.  with- 
drawal  {trom  the  world)  —  f  st*- 
paration  f;  sécrétion  f;  isolonicnt 
m;  (fra  verden)  retraltc  f. 


157 


[Akershus  fæstnlng— Akershus  slot 


158 


aféone— afiited 


(797  m.)  i  Hurdalen,  tåget  ved  amtets  nordgrænse.  I 
den  østlige  del  gjennemskjæres  amtet  fra  nord  til  syd 
af  Glommen,  som  her  danner  indsjøen  Øieren.  —  Amtet 
var  tidligere  delt  i  3  fogderier,  nemlig  Aker  og  Follo 
samt  Nedre  Romerike  og  Øvre  Romerike.  Det  inddeles 
nu  i  5  sorenskriverier  og  23  herreder,  hvorhos  kjøbstæ- 
derne  Kristiania  og  Drøbak  samt  ladestedeme  Hvitsten, 
Hølen  og  Son  ligger  inden  amtets  grænser;  men  af  disse 
udgjør  Kristiania  et  eget  amt.  Tæt  ved  Drøbak  ligger 
den  ganske  betydelige  fæstning  Oscarsborg.  I  geistlig 
henseende  henhører  amtet  til  Kristiania  stift,  og  det 
omfatter  4  provstier  med  25  prestegjeld.  —  Amtet  er 
5  224  km.'  med  116  228  indb.,  naar  byeme  (altsaa  ikke 
Kristiania)  medregnes,  og  uden  disse  5  223  km.*  med 
112  870  indb.;  336  km.'  er  dækket  af  ferskvand.  Af 
amtets  samlede  areal  opgives  ca.  16  pct.  at  være  aker  og 
eng,  ca.  64  pct.  skog  og  ca.  20  pct.  udmark,  snaufjeld, 
myr  og  indsjøer. 

Akershus  fæstnlng,  anlagt  i  slutningen  af  13  aarh., 
vel  kun  som  et  fast  taam  (donjon),  der  kaldtes  Akersborg, 
senere  A.  Haakon  VI  og  Margrete  havde  fast  bopæl  her 
og  foretog  nybygninger  (Kongehallen);  fra  nu  af  fik  A. 
stor  betydning  baade  som  fæstning  og  residens.  1527 
ødelagdes  slottet  delvis  af  ildebrand,  men  modstod  dog 
Kristian  irs  beleiring  1531.  Under  Kristian  III  opføries 
nybygninger,  tildels  med  sten  fra  Hovedøens  kloster. 
Med  glans  udholdt  A.  derpaa  svenskemes  beleiring  1567. 
Kristian  IV  lod  det  ældste  taarn  (Vaagehals)  nedrive  og 
foretog  en  gjennemgribende  ombygning  og  udvidelse, 
som  fortsattes  under  Fredrik  III  og  Kristian  V.  Herved 
fik  fsestningen  i  hovedsagen  det  udseende,  den  nu  har. 
1716  beleiredes  A.  forgjæves  af  Karl  XII;  men  siden 
forfaldt  det  hurtig  og  har  nu  kun  betydning  som  depot. 
I  det  17  aarh.  var  A.  sædet  for  statholdeme;  i  det  18 
aarh.  anvendtes  det  til  statsfængsel,  og  her  fandtes  lige 
til  1866   rigets    arkiv.     Der   er    nu  planer  oppe   om  at 


Akershus. 
Ener  tegning  af  S.  Segelckc 


^ne  ~  0  sahnen.  abbQaaen 
~  *.  explate,  atone  for;  (en  straf) 
*ork  out  -  ®  expler;  (bøde) 
«q^tter  par  U  priaoD. 

afMning  -  ®  Sahnung  f.  Busse  f 
«)  ezpiatSoD,  atonement  —  ® 
«piation  f;  acqolttement  (m)  par 
«  prtaon. 

af^le  -  ®  absplegeln  -  @ 
refleet,  mlrror  -  Ørefléter.  r«iléchlr. 


I  afbpeUInK  —  0  Abspiegelung  f 

I  —  @  reflectlon  —  (?)  reflet  m. 

afiipise  (med  løncr  o.  I.)  —  0 

I  abspeisen  —  @  pul  olT—  0  repallre, 

'  payer. 

I  afepnrre  —  0  absperren,  ver- 

I  sperren  —  ©  block  up,  barricade; 

,  blockade    —    0    barrer,    barrica- 

I  der. 

,  afiitaa  —  0  (Tm)  abstehen.  ab- 


Akershus:   Indre  borggaard. 
Efter  tegning  af  S.  Segelcke. 

faa  fæstningens  ældste  og  høiest  beliggende  del,  «Øvre- 
vold»,  restaureret,  for  at  bevare  den  som  et  minde  om 
gamle  dage.  Fæstningens  nyeste  og  lavest  beliggende 
del,  «Nedrevold»,  er  allerede  for  en  stor  del  nedrevet 
for  at  give  plads  for  kaier  m.  v. 

Akershus  slot.  Arbeidet  med  den  endelige  under- 
søgelse,  der  er  sat  iverk  af  arbeidskomiteen  for  slottets 
gjenreisning,  har  været  drevet  1905 — 06  og  vil  ikke  kunne- 
afsluttes  før  om  længere  tid.  Ved  undersøgelsen  er  den 
omstridte  beliggenhed  af  Fuglesangstaarnet  og  dettes  be- 
stemmelse med  nogenlunde  sikkerhed  fastslaaet,  idel 
taarnet  viser  sig  at  have  ligget  lige  op  til  det  store 
Vaagehalstaarns  sydvestre  hjørne,  hvor  det  har  tjent 
som  poritaarn  for  borggaarden.  Samtidig  er  det  bragt 
til  en  vis  grad  af  sandsynlighed,  at  det  oprindelige  borg- 
anlæg  ikke  alene  har  omfattet  det  hidtil  kjendte,  nemlig^ 
de  to  nævnte  taarne  med  en  nordenfor  liggende  murom- 
sluttet  borggaard  paa  det  høieste  plateau,  men  desuden 
en  lavere  Uggende  ydre  borggaard,  hvortil  adgangen  har 
gaaet   gjennem   et   sterkt   befæstct   porttaarn    (det   i  en 


Insscn,  (111)  abtreten.  Qberlassen  — 
@  rcsign,  give  up,  yield  up,  cede, 
renounce,  relinquisli.  make  over; 
(ft-n)  dcsist.  give  over  —  (X)  ceder, 
lalsser;  (fra)  renoncer  (å),  se  dé- 
sistcr  (de),  abandonner. 

afstaaelse  —  0  Abstehen  n, 
Aurgeben  n;  Abtretung  f  —  (i')  re- 
slgning  osv.;  resignation,  renuncia- 
tion,  rclinqulshment.  (af  land)  ces- 


sion  —  0  cession  f,  renonciatlon  f; 
abandon  m. 

afstamning  —  0  Abstammung  r 
—  (e)  dcscent.  nativity,  (ords)  deri- 
vation  —  0  originc  f;  (ords)  déri- 
vation  f,  étymologie  f. 

afstand  —  ø  Abstnnd  ni.  Ent- 
fernung  f  —  (?)  distancc  —  ø  dis- 
tnnce  f;  éloignement  m. 

afsted    —    0    von    der    Stelle. 


159 


afétedkomme— afiitumpe 

beretning  fra  1580  nævnte  «allermindste  Jomfrutaarn»). 
Mellem  dette  taam  og  Fuglesangen  har  der  mod  vest 
været  opført  en  3  m.  tyk  mur,  der  endnu  staar,  og  hvor- 
iajennem  der  gaar  en  hvælvet  gang,  der  har  forbundet 
de  to  taarne.  Hvorledes  den  ydre  borggaard  har  været 
lukket  mod  syd  og  øst  er  endnu  ikke  konstateret.  Det 
oprindelige  Akershus  har  da  havt  et  omfang,  som  paa 
tegningen  angivet.  Undersøgelsen  er  afsluttet  i  det  nu- 
værende Jomfrutaarn,  der  er  klarlagt  som  det  af  Kristian 
II  opførte    nye  porttaam,    og  i   Munketaamet,    der   har 


Akers  kirke— Akka 


160 


Akershus :    Gnindplnn. 
Ener  tegning  nf  H.  Sinding-Larsen. 

været  et  3  etager  høit  taarn  med  skydeskaar.  Under- 
søgelsen paagaar  nu  i  nordfløien,  hvor  de  oprindelige 
▼induer  og  etpar  peisanlæg  er  blottet. 

Akers  kirke  i  Kra.,  alm.  kaldt  Gamle  A.,  antagelig 
fra  Olav  Kyrres  tid,  er  opført  af  kalkstenskvadre  i 
anglo-normannisk  stil  som  den  ene  af  Vingulmprks  2 
fylkeskirker.  Et  smukt,  malerisk  anlæg  i  enkle  for- 
mer, opført  som  treskibet  langkirke  med  kor  og  et  side- 
kapel,  afsluttet  med  en  halvrund  apsis.  Antages  oprin- 
delig  overdækket  med  aaben  tagstol,  men  har  nu  fladt 
loft.  Det  solide  4-kantede  midttaarn  er  gjenreist  i  nyere  tid. 

Akers   mekaniske   verksted,   anlagt  vaaren    1842 


von*'flrt8,   rort(-),   davon-,    weg 

(c)  away,  off;  (fbemad)  on.  forward 

—  ®  en(-).  cm-. 
afitedkomme    —    Ct)    verur- 

sachen,  anrichten    —  @  causc,  oc- 
casion,  work,  bring  on,  bring  alrøut, 
be  productlve  of  —  (?)  causer.  occa- 
sionner,  produlre. 
afstemning  -  0  Abstimmung  r 

—  (e)  voUng.    (i  parlam.)  division; 


(hemmelig)  ballot  —  (?)  vote  m; 
(hemmelig)  scruUn  m.  sætte 
under  afétemning  —  0  zur 
Abstimmung  bringen  —  @  put  to 
the  vote  —  0  mettrc  aux  voix. 
afstikkende    —   ®  absteckend 

—  lg)  incongruous;    (af  farve)   gla- 
rinj^.  gaudy ;  (flg.)  singular,  excentrlc 

—  {()  contrastant ;  (far>e)  tranchant, 
voyant. 


ved  Foss  vandfald  paa  østsiden  af  Akerselven.  Grunden, 
som  nu  optages  af  Christiania  seildugsfabriks  etablissement, 
laa  dengang  i  Aker,  hvorfra  verkstedets  navn  antagelig 
skriver  sig.  I  1854  flyttede  A.  m.  v.  til  sin  nuværende 
tomt  i  det  vestlige  hjørne  af  Piperviken  og  optog  sam- 
tidig den  virksomhed,  som  senere  har  været  dets  hoved- 
beskjæftigelse,  nemlig  bygning  af  dampskibe.  Tidspunktet 
var  særdeles  gunstig  valgt,  og  verkstedet  er  i  aarenes  løb 
vokset  op  til  et  af  de  største  og  mest  anseede  foretagender 
i  sin  branche  ikke  bare  i  Norge,  men  i  Norden.  I  alt 
har  A.  m.  v.  til  høsten  1906  bygget  over  250  dampbaade, 
hvoraf  70  hvalfangere.  Aktiekapitalen  er  600  000  kr., 
fordelt  paa  aktier  å  500  kr. 

Akerstad,  navn,  som  i  1843  foresloges  givet  en  ny 
kjøbstad,  man  tænkte  sig  oprettet  af  de  senere  i  Kristi- 
ania indlemmede  forstæder  Grønland  og  Enerhaugen 
med  omgivelser. 

Akersviken,  se  Aakersviken. 

Akerø,  herred  i  Romsdal  amt,  153  km.*  med  2  484 
indb.,  d.  e.  16.4  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Akero 
og  Otterøen  sogne  under  Akerø  prestegjeld,  ligger  vest 
for  Molde  og  bestaar  for  største  delen  af  øer,  blandt 
hvilke  Otterøen  og  Gossen,  med  hovedkirken  (Aukra), 
er  de  største. 

Akerøen,  en  af  Hvaløeme,  20  km.  i  s.  f.  Fredrikstad. 
Befæstet  første  gang  omkring  1660  og  yderligere  forsterket 
i  1675,  1744  og  1788.  Demoleret  1808  og  afhændet  af 
staten  i  1880. 

Akevit  er  en  i  Norge  og  Danmark  adskillig  benyttet 
alkoholisk  drik  af  ca.  35  pct.s  styrke.  Den  indeholder 
sukker  og  ofte  lidt  kanxolje  og  nydes  i  smaaglas  (som  dram) 
til  mad,  [ofte  ogsaa  alene  (<bar>)  eller  ved  siden  af  øl. 

Akhissar  («den  hvide  borg»),  byer  i  Lilleasien  (tyrk.). 

1.  I  vilajct  Alden,  ved  jernbanen  85  km.  n.  ø.  f.  Smyrna. 
12  000  indb.  Marmorbrud  og  bomuldsvæverier.  Her 
tindes    endnu    rester   af  oldtidens   Thyatira,    i    Lydien. 

2.  I  distriktet  (mutisarifatet)  Ismid,  ved  jernbanen  40 
km.  s.  0.  f.  Ismid.     1  400  indb. 

Akiba^  Ben  Joseph,  berømt  rabbi  i  2  aarh.  e.  Kr. ; 
anerkjendte  Bar  Kokba  (s.  d.)  som  den  4  Mos.  24,  17 
forjættede  Messias,  omkr.  136  flaaet  levende  af  romerne, 
fordi  han  havde  overtraadt  keiserens  forbud  til  jøderne 
mod  at  give  offentlig  undervisning. 

Aki'lles,  se  A  chili  es  og  Achilleus. 

Akita,  provins  (ken),  11629  km.',  775  000  indb.,  og 
by,  30J)00  indb.,  i  Japan,  nordligste  af  Nippon. 

Akjab  el.  Akyab,  havneby  (32  000  indb.)  og  distrikt 
(13  202  km.',  482  000  indb.)  i  britisk  Indien,  Nedre 
Burma,  hovedstad  i  landsdelen  Aracan.  Udførsel  af  ris 
C/l  af  Burmas  hele  riseksport).  Norsk  vicekonsulat 
under  konsulatet  i  Rangoon. 

Akjenna'n  el.  Ak  er  man,  by  i  Rusland,  guvem. 
Bessarabien,  ved  limanen,  som  danner  Dnjestrs  munding. 
28  000  indb.  (1897),  jøder,  grækere,  armeniere  og  russere. 
Fiskeri,  tilberedning  af  kaviar,  udvindingaf  sjøsalt,  frugtavl. 

Akky  se  ogsaa  Acc  og  Ake. 

Akka  (ældre  navne  Akko,  Ptolemals,  efter  Ptolemæus 
I,  St.  Jean  d'Acre,  kaldt  saa  af  korsfarerne  efter  en  St. 
Johanneskirke  sammesteds),  tyrkisk  Asien,  kystby  og 
meget  god  havn  i  Syrien,  vilajet  Beirut,  paa  den  lave 
sandstrand  ved  det  nordlige  hjørne  af  Akkabugten,  som 


afétikker  —  ®  Abstecher  m, 
Ausflug  m  —  @  detour,  turn;  (i 
talen)  digrcssion  —  (f)  (petite)  ex- 
curslon  f,  pointe  f;  digression  f. 

aféti  ve  —  ®  (ab)steifen  —  @  stay ; 
(va^  el.  1.)  ahore  up;  (med  mur- 
verk) buttress  —  (f)  étani^nner, 
étayer;  arc-boutcr;  (flg.)  raidir. 

afitivning  —  ø  Absteifung  f. 


Steifen  n  —  (§)*taylng  osv.  —  (f) 
^tanconnement  m,  étayement  m. 

alvtryge  (en  lyrsUk)  —  fT)  ab- 
streichen,  abrelben  —  (g)  strTke  — 
(D  fh>tter,  craqaer. 

afétudse,  w  studae. 

afstumpe  —  (j)  abstutzen.  mh- 
kQrxen,  abachneiden  —  te)  curtail. 
dock.  truncate;  (flg.)  blunt^dull  —  fl 
écourter.  tronquer;  (slave)émousaer. 


161 


Akka— Akkommodationsevne 


162 


i  syd  begrænses  af  bjerget  Karmels  fremspring.  10  000 
indb.,  hvoraf  tredjeparten  kristne  og  jøder,  resten  mu- 
hammedanere. Bomuldsmarked.  Byeme  ved  Akkabugten 
er  udgangspunkter  for  en  tverbane,  som  fører  søndenom 
Genesarets  sjø  til  Derat  ved  Damaskus-banen  (proj. 
Damaskus — Mekka).  Det  ældgamle  Å.  har  altid  været  en 
vigtig  faestning.  Det  var  i  korsfarernes  magt  1104 — 1291. 
Berømt  er  Bonapartes  mislykkede  beleiring  af  byen  1799. 

Akka,  et  af  dvergfolkene  i  .hjertet  af  Afrika,  i  M^ng- 
battulandet,  mellem  Uélle-Makuas  øvre  løb  og  Albert- 
sjeen,  opdagedes  af  Schweinfurth  1870.  De  kaldes  af 
sine  naboer  tikkitikki.  De  ligner  i  flere  henseender  Syd- 
afrikas  buskmænd.  Høidennaar  ikke  over  1.45  m.  De 
har  brun  hudfar\'e,  paafaldende  rig  haarbedækning.  De 
lever  i  venskab  med  sine  naboer,  er  flinke  jægere,  ypper- 
lige bueskyttere. 

Akker,  se  Blæksprut. 

Akkerf  jord  (AkkarQord)  (akker,  d.  e.  blæksprut),  navn 
paa  en  liden  fjord  paa  Hjelmsø  saavelsom  paa  en  liden 
Qord  paa  Sørøen  og  paa  Kvalø,  samtlige  ved  Finmarkens 
nordlige  og  nordvestlige  kyst. 

Akkllmatlsatloil  betegner  levende  væseners,  saavel 
planters  som  dyrs,  gradvise  tilvænning  til  de  mere  eller 
mindre  forandrede  livsvilkaar,  særlig  med  hensyn  til 
de  klimatiske  forhold,  ved  overflytning  fra  et  levested 
til  et  andet.  Man  maa  skjelne  mellem  den  forholdsvis 
hurtig  foregaaende  a.  af  det  enkelte  individ  og  en 
gjennem  flere  slegtled  fortsat,  langsomt  og  gradvis 
gaacnde,  men  til  gjengjæld  mere  dybt  gribende  a.  af  en 
hel  slegt  eller  race.  Ved  denne  s  legt  sa.  kan  der 
lidt  efler  lidt  udvikles  egenskaber,  som  afviger  endog 
temmelig  meget  fra  den  oprindelige  type,  og  det  maa 
antages,  at  den  i  aarhundredernes  og  aartusendernes  løb 
ved  siden  af  andre  faktorer  har  spillet  en  meget  væsentlig 
rolle  under  udviklingen  af  plante-  og  dyreverdenens 
mangfoldige  former  og  ligeledes  under  diff^erentieringen 
af  de  forskjellige  menneskeracer. 

I  planteverdenen  gjælder  erfaringerne  med  hen- 
syn til  a.  væsentlig  overflytning  fra  sydligere  lande  til 
nordligere.  Af  væsentlig  betydning  ved  en  saadan  om- 
plantning  er  forskjellen  i  luftens  middeltemperatur  og 
fugtighed  samt  jordbunden  paa  det  gamle  og  det  nye 
voksested.  For  planter,  som  til  udviklingen  af  blomst 
og  frø  kræver  Iropelandenes  lange  og  varme  sommer, 
Mger  man  ved  drivhuse,  espaliering  o.  s.  v.  at  gjøre 
livsbetingelserne  paa  det  nye  voksested  saa  Hg  hjemlan- 
dets som  muligt,  og  det  kan  paa  denne  maade,  gjennem 
flere  generationer,  lykkes  at  fremelske  varieteter,  som 
modner  sin  frugt  i  løbet  af  de  nordlige  landes  korte 
sommer.  Denne  kunstige  a.  skylder  vi  en  rækkc  af 
de  prydplanter,  nyttevekster  og  frugttrær,  som  findes  i 
vore  haver  og  parkanlæg.  For  vore  almindelig  dyrkede 
korn-  og  grapsarter  er  den  naturlige  a.  af  stor  betyd- 
ning. Det  «stedegne»,  indenlandske  frø  og  saakorn  giver 
hos  os  frodigere  vekst  og  rigeligere  af  kastning  end  uden- 
landsk. 

Dyreverdenens  a.  kjendes  kun  som  slegtsa.  De 
almindelige  h  u  s  d  3'  r  har  fulgt  mennesket  omtrent  under 
alle  himmelstrøg  og  i  alle  høider  over  havet  og  har 
under  sin  spredning  over  jorden  udviklet  en  mængde 
forskjellige   racer,   til    hvis   diflerentiering  blandt   andre 


afst»nge— afMBttfr 

faktorer  visselig  har  medvirket  tillempningen  til  de  for- 
skjellige klimatiske  og  andre  stedlige  forhold.  Efterhvert 
som  menneskene  har  lært  at  kjende  disse  forskjellige 
lokale  husdyrracers  egenskaber  og  er  blevet  klar  over, 
hvilke  særlige  egenskaber  man  paa  de  forskjellige  steder 
ønskede  hos  sine  husdyr  (melkekjør,  kjødrigt  slagtekvæg, 
rideheste,  arbeidsheste  o.  s.  v.),  forsøgte  man  at  indføre 
og  akklimatisere  fremmede  husdyr.  Det  viste  sig  imid- 
lertid, at  dette  ikke  altid  uden  videre  førte  til  det  ønskede 
resultat,  idet  den  til  fremmede  forhold  overførte  dyre- 
race  i  mange  tilfælde  vantrivedes  og  lidt  efter  lidt, 
gjennem  nogle  generationer,  tabte  sine  gode  særcgenskaber 
(degenererede).  Man  forsøgte  da  ved  indførelse  af  gode 
avlsdyr  og  krydsning  af  disse  med  den  «stedegne»,  d.  e. 
den  i  landet  l\jemmehørende  og  derfor  stabile  race,  at 
tilføre  denne  stedegne  race  de  ønskede  gode  egenskaber. 
Den  paa  denne  maade  opstaaede  rationelle  husdyravl  har 
i  de  forskjellige  lande  frembragt  flere  af  de  bedste 
eksisterende  husdyrracer. 

Om  menneskets  akklimatisationsevne  ved  man  i  vir- 
keligheden meget  lidet.  De  tidligere  tiders  folkevandringer 
er  for  lidet  kjendt  til  at  kunne  give  paalidelige  oplys- 
ninger  med  hensyn  til  det  foreliggende  spørsmaal.  I 
den  nyere  tid  giver  europæernes  kolonisationsforsøg  og 
europæiske  militærstationers  oprettelse  i  troperne  et. 
materiale,  som  bedre  egner  sig  til  bedømmelse  af 
menneskets  a.  Det  synes,  som  om  menneskene  lettere 
taaler  overflytning  fra  et  varmt  til  et  koldere  klima  end 
omvendt,  rimeligvis  fordi  det  er  lettere  at  flnde  beskyttelse 
mod  for  sterk  kulde  end  mod  for  sterk  varme.  Syge- 
ligheden  og  dødeligheden  blandt  europæerne  i  tropiske 
lande  er  meget  stor  og  under  forøvrigt  lige  vilkaar  større 
end  blandt  den  indfødte  befolkning;  men  man  kan  dog 
ikke  fra  den  høle  mortalitetsprocent  uden  videre  drage 
slutninger  med  hensyn  til  europæernes  evne  til  at 
akklimatisere  sig  for  disse  egne.  Det  viser  sig  nemlig, 
at  S3'gelighed  og  dødelighed  er  blevet  reduceret  i  ganske 
overordentlig  grad,  efterhvert  som  europæerne  lærte  at 
verge  sig  mod  visse  i  disse  egne  grasserende  epidemiske 
sygdomme  (malaria  o.  s.  v.),  for  hvilke  de  indfødte  til- 
dels synes  at  have  erhvervet  en  vis  grad  af  immunitet, 
og  som  jo  ikke  kan  siges  at  høre  med  til  de  klimatiske 
eller  de  med  opholdet  i  disse  egne  nødvendig  forbundne 
stedlige  forhold  i  egentlig  forstand.  Disse  forhold  gjør 
det  for  tiden  vanskeligt  at  bedømme  betydningen  og 
rækkevidden  af  menneskets  a. 

Akkommodatidll  er  tillempning  efter  forhaandenvæ- 
rende  forhold  eller  omgivende  personer.  1.  Ved  den  dog- 
matiske a.  forstaaes,  at  Kristus  og  apostlerne  har  lempet 
sin  forkyndelse  efter  samtidens  mangelfulde  forstaaelse. 
Derfor  behøver  man  ikke  at  bøie  sig  for  evangeliet  i 
dets  helhed.  Dette  blev  navnlig  hævdet  af  rational ismen. 
2.  Ved  a.  forstaaes  ogsaa  øiets  evne  til  efter  behov  at 
indstilles  for  Ijernere  el.  nærmere  gjenstande.  Denne 
evne  skyldes  en  muskel,  som  omgiver  kanten  af  øiets 
«linse»,  og  ved  hvis  slappelse,  henholdsvis  sammen- 
trækning,  linsens  konveksitet  aftager  (syn  paa  Qernere), 
henholdsvis  tiltager  (syn  paa  nærmere  hold). 

Akkommodatidnsevne,  hos  dyr  og  planter  evnen  til 
saavel  i  bygning  som  i  levevis  at  tilpasse  sig  efter  for- 
andrede livsforhold.    Det  er  herpaa,  at  læren  om  arternes 


afstænse,  w  sUenge. 

afstøbmng  (konkret)  —  0  Ab- 
goas  m  —  ©  east  —  ®  jet  m;  (I 
gips)  plåtre  m. 

afitøve  —  J)  abRtAuben  —  (e) 
durt  -  (f)  «pouineter. 

afsverge  —  ®  obschwdren  — 
■«  abjare.  forswear,  renoonoe  — 
(£  abjurer. 

afivergclse  —  ®  Abwbwfirung 


f  ~  (e)  abjuratlon,  renunciation  — 
(?j  abjuration  f. 

afévide  —  ®  absengen.  vcr- 
■engen  --  @  singe  off,  scorch, 
pnrch :  (om  korn)  blight.  blasl  — 
{ij  flamber,  brdler;  (om  solen)  ogs. 
broulr. 

afévidning  —  ®  Absengung  f. 
Versengung  f  —  (e)  singeing  osv.  — 
(?)  fliunbage  m;  broulssure  f. 


afsøtfiifiK  —  0  (af  ben  o.  1.) 
Absetzen  n;  isalg)  Absatz  m;  (nf 
bundrald)  Ausscheiden  n  —  (e)  sale ; 
amputation :  sediment,  deposit  — 
(?)  (salg)  dc>bit  m.  vente  f.  placc- 
ment  m ;  (bundfald)  dép6t  m ;  (med.) 
amputation  f.  flnde,  faa  afsæt- 
ning  —  (t^  Absatz  linden  —  (e) 
seil   (rcadily),    be   in   favour  —  (f) 


étre  de  bon  débit,  de  (bonne)  vente 
se  vendre,  se  placer  (bien). 

af  sætte  —  (t)  abseUen;  ver- 
kauren;  entsetzen:  (bundfald)  ogs. 
ausscheiden  —  (e)  (fra  embede)  re- 
move,  dismiss,  discard,  discharge ; 
(konge)  depose,  dethrone;  (sielge) 
dispose  of,  seii,  pul  off;  (merke 
o.  1.)  leave  ;  (kirurgisk)  amputate, 
cut  off;  (kemisk)  deposit  —  '4)  (af- 


6  —  Illustreret  norsk  konversatlonsleksikon.    I. 


afeøttelig-aftakle 


1 63       Akkommodatidnsobllgatloii— Akkumalltor       1 64 


afstamning  bygger,  ligesom  ogsaa  al  plante-  og  husdyravl 
beror  paa  tilstedeværelsen  af  denne  evne. 

Akkotntnodatidnsobllgation,  a.-veksel,  en  obliga- 
tion  eller  veksel,  der  udstedes  eller  overdrages  til  en 
straamand,  som  i  formen  optræder  ved  den  virkelige 
anbringelse  eller  omsætning. 

Akkompa^ement  [akdpai\9må']  (fr.),  ledsagelse,  er 
den  harmoniske  understøttelse,  som  ydes  en  eller  flere 
instrumentale  eller  vokale  hovedstemmer  af  andre  instru- 
menter eller  stemmer,  f.  eks.  sang  med  a-r  af  piano  (el. 
violin  m.  v.),  kor  med  a.  af  orkester,  solosang  med  a. 
af  kor.  I  vor  tid  tillægges  et  saadant  a.  langt  større 
musikalsk  betydning  end  før.  Akkompagnere, 
Akkompagnatør,  -trice. 

Akko'rd  (i  retssproget),  aftale  mellem  en  skyldner  og 
hans  fordringshavere,  hvorefter  disse  kun  kan  kræve  en 
i  proccnter  udtrykt  brøkdel  af  sine  fordringer.  Under 
a.  indbefattes  ogsaa  udsættelse  med  betaling  af  forfaldne 
fordringer  (moratorium).  Underhaands-a.,  a.,  der 
istandbringcs  privat,  og  som  kun  er  bindende  for  de 
fordringshavere,  der  har  indgaaet  paa  den.  Tvangs-a., 
aftale  om  a.  mellem  en  skyldner  og  et  flertal  af  hans 
ikke  fortrinsberettigede  fordringshavere.  Eftersom  a. 
gaar  ud  paa  betaling  af  mindst  50  pct.  eller  mindre, 
maa  dette  flertal  være  henholdsvis  */«  eller  */4  af  samt- 
lige stemmeberettigede  fordringshavere,  hvis  tilgodeha- 
vende udgjør  lignende  brøker  af  den  samlede  gjæld. 
Tvangs-a.  binder  ogsaa  de  fordringshavere,  der  ikke  har 
samtykket  i  den.  Tvangs-a.  kan  dels  ske  under  konkurs 
(konkl.  §§  60—80),  dels  under  akkordforhandling 
(1.  6  mai  1899).  Denne  sidste  aabnes  efter  skyldnerens 
begjæring  af  skifteretten,  der  beskikker  a.-styre  (en 
a.-  k  o  m  m  i  s  s  æ  r  og  2  medlemmer)  eller  blot  en  a.-kom- 
missær.  A.-styret  eller  a.-kommissæren  fører  tilsyn 
med  boets  forvaltning  og  foranstalter  og  leder  afstem- 
ningen  over  skyldnerens  a.-forslag.  Efter  afstemningen 
gjøres  indberetning  til  skifteretten,  som  afgjør,  om  a. 
skal  stadfæstes  eller  ei.  Under  a.-forhandling  kan  sær- 
forfølgning  ikke  gjøres  gjældende  mod  skyldneren,  og 
hans  bo  kan  ikke  af  fordringshaverne  begjæres  under 
konkurs.  I  visse  tilfælde  bortfalder  gyldigheden  eller 
virkningerne  af  en  stadfæstet  akkord  (konkl.  §§  78  og 
79  og  1.  Vt.  1899  §  30,  sidste  led). 

Akkor^dy  en  harmonisk  samklang  af  tre  eller  flere 
toner  af  forskjellig  høide.  Grundtonen,  dennes  terts  og 
den  sidstes  terts  (kvinten)  giver  en  treklang.  Endnu  en 
terts  giver  som  flrklang  septimakkorden  og  endnu  en 
terts  som  femklang  noneakkorden.  Alle  andre  akkorder 
kan  udledcs  af  disse  akkorder,  men  nøiagtigt  kjendskab 
til  akkordloven  kan  kun  faaes  af  fagskrifter.  En  a. 
betegner  undertiden  ogsaa  tre  eller  fire  instrumenter  af 
samme  familie  med  forskjelligt  omfang,  f.  eks.  fløiter 
eller  horn  i  forskjellige  toneleier. 

Akkordarbeide,  se  Arbeidsløn. 

Akkra  (Åkra,  Acera),  Afrika,  hovedstad  (guvernørens 
residens)  og  kystby'  i  den  britiske  koloni  Guldkystcn  i 
Øvreguinea.  15  000  indb.  Udførsel  af  guldstøv,  gummi, 
palmolje,  elfenben. 

Akkreditere,  l.  i  handelssproget  at  bemyndige  en 
person  til  paa  én  gang  eller  efterhaanden  at  hæve  et 
beløb  hos  en  tredjemand  (se  Kreditiv),   2.  i  folkeretten 


at  befuldmægtige  en  person  som  diplomatisk  udsending 
ved  et  fremmed  hof ;  akkreditiv  (lettre  de créance),  det 
legitimationsdokument,  hvormed  en  saadan  udsending 
udstyres. 

Akkrutn,  Nederlandene,  skibsby  midt  i  Friesland,  ved 
Nieuwe-vaart,  ø.  f.  Sneeker  Meer. 

Akkumulator,  elektr.  el.  sekundært  element,  er 
et  galvanisk  element,  som  er  reversibelt,  d.  v.  s.  naar  ele- 
mentets bestanddele  er  forandret  ved,  at  elementet  har 
mod  tåget  elektr.  strøm,  kan  det  bringes  tilbage  til  den  op- 
rindelige  tilstand  ved,  at  den  elektr.  strøm  tåges  ud  gjennem 
elementet  i  modsat  retning  af  den  strøm,  elementet  selv 
modtog.  Saaledes  kan  elektr.  energi  opsamles  i  a.  i  form  af 
kemisk  energi  for  senere  at  u^tages  igjen  som  elektr.  energi. 
Af  de  mange  foreslaaede  a.  anvendes  hidtil  næsten  udeluk- 
kende  blyakkumulatoren.  Den  bestaar  af  en  blyplade 
overdraget  med  blysuperoksyd  (pos.  pol)  og  en  metallisk 
blyplade  (neg.  pol)  i  fortyndet  svovlsyre  som  elektrol^t. 
Den  elektr.  strøm  spalter  ved  udladningen  svovlsyren,  og 
den  aktive  masse  i  polpladerne  omdannes  efterhvert  til 
blysulfat.  Naar  denne  omdannelse  har  naaet  et  vist  sta- 
dium, synker  elementets  spænding  (elektromotoriske  kraft) 
raskt,  det  er  udladet.  Ved  l\jælp  af  en  strømfrembringer 
(generator)  kan  man  nu  lade  a.  paany,  ved  at  sende  en 
elektr.  strøm  gjennem  den.  Denne  strøm  polariserer  pla- 
derne  paany,  idet  blysulfatet  ved  de  to  plader  omdannes 
henholdsvis  til  blysuperoksyd  og  bly,  medens  der  gaar 
svovlsyre  over  i  vædsken,  hvis  egenvegt  derfor  stiger,  efter- 
som ladningen  skrider  frem.  Blyakkumulatoren  er  op- 
fundet  af  Plante  i  1859.  For  at  forøge  den  kemisk 
virksomme  masse  i  pladerne  og  dermed  a.s  kapacitet 
ladede  og  udladede  han  a.  gjentagne  gange,  hvor\'ed  det 
massive  bly  forvandledes  til  en  svampagtig  masse.  I  1881 
fandt  Faure  paa  at  støbe  pladerne  som  gitter  og  fylde 
aabningeme  med  en  deig  af  blyoksyd  og  svovlsyre;  en 
eneste  opladning  er  da  tilstrækkelig  til  at  forvandle 
denne  deig  til  aktiv  masse.  De  første  a.  var  lidet  hold- 
bare, først  omkring  1880  fandt  man  brugbare  modeller. 
Syren  har  en  egenvegt  1.17 — 1.23  (23 — 31  pct.  svovlsyre). 
Under  ladningen  stiger  den  elektr.  spænding  til  ca.  2.7  Volt. 
Overlades  a.  saa  til  sig  selv,  synker  spændingen  til  2.1 
V.,  og  under  udladningen  først  langsomt  til  1.9  V.,  der- 
paa  hurtig.  Naar  den  er  sunket  til  1.85  V.,  bør  a.  lades 
paany,  hvis  den  ikke  skal  tåge  skade.  Lade-  og  udlade- 
strøm  maa  ikke  være  over  1  å  2  ampere  pr.  kg.  elektrode- 
vegt.  Ved  en  a.s  kapacitet  forstaaes  produktet  af  den  mak- 
simale udladestrøm  og  det  antal  timer,  denne  strø  kan 
udtages.  Kapaciteten  maales  i  ampéretimer  og  betegner 
direkte  den  elektricitetsmængde,  som  a.  afgiver.  Danner 
man  produktet  af  a.s  spænding,  strømstyrke  og  udlade- 
tid,  faaes  det  elektriske  arbeide,  som  maales  i  Watt-timer. 
A.s  efl'ekt  eller  arbeidet  pr.  sekund  er  produktet  af 
spænding  og  strømst3'rke  og  maales  i  Watt.  Den  effek- 
tive kapacitet  er  omkring  9  ampéretimer  pr.  kg.,  den 
specifike  energi  omkring  17  Watt-timer  pr.  kg.,  effek- 
ten henimod  3  Watt  pr.  kg.,  nyttevirkningen  80—90 
pct.  De  pos.  plader  regnes  at  holde  ud  i  3  aar, 
de  negative  i  10  aar.  Disse  tal  er  gjennemsnitstal  og 
varierer  meget  for  a.  af  forskjellige  typer.  Der  har 
været  gjort  mange  forsog  paa  at  konstruere  en  a.,  som 
er  lettere  i  forhold  til  kapaciteten.     Mest  lovende  synes 


Bkedigc)  destltucr,  déposcr;  (fVrstc) 
clétrdnrr;  (furlgc)  placer.  vendir; 
(bundfcclde)  dé|)oaer;  (med.)  am- 
puter. 

afsøttelig,  90  salgbnr.  -  (Fra 
embede)  —  '^1  iibselzbar  —  '^  rcmov- 
able  —  ;fi  amovible. 

afsættelse  —  (i)  Kntsetzung, 
Absetzung  f  —  '^;  rcmoval,  depriva- 
tlon  of  ofllce ;  drpmition,  dcthrone- 


ment:  (foreløbig)  suspcriAion:  sei- 
ling osv.;  amputation  —  i?)  destitu- 
tlon  r,  déposltion  f;  d('tr6nement  m. 

aft   Ol  agtor<llgi. 

aftage  (formindskos^  —  0  nb- 
nohmcn  —  (oj  lall  off,  decay,  de- 
creaite,  deoline:  (om  sygdom,  vind) 
abalo  —  (tj  diminiier.  décrolti-e; 
étre  sur  son  dé<:Iin,  baisser;  8'ar- 
faiblir.    ved  aftagende  maane 


—  (t)  belm  abnehmenden  Mond  — 
^  wlien  the  moon  is  in  her  wane 

—  r,  an  déclin  de  la  lune. 
aftagen    -     t)    Abnehmen     n. 

Abnahmo  f  —  falling  off  osv.;  de- 
dine  —  ifj  diminution  f,  décrolssc^ 
mont  m;  affailjllssement  m:  (flg.) 
décadence  f;  (maanens)  d^Mln  m, 
doeours  m. 

aftagende:  maanen  er  i  af- 


tagende —  (t)  der  Mood  nimmt 
ab  —  (e)  the  moon  is  ln  wnne  - 
;fi  1a  lune  est  sur  son  déclin. 

attakke  —  (i;  ubdnnken.  \-er- 
abschieden,  entlasaen  —  t^e)  di»- 
charge,  dismiss;  (regiment  o.  l.> 
disbund  —  ^f'  licencier,  cong^- 
dler. 

aftakle  —  fj}  abtaiieln  -  '1-^ 
unrig;  (mast)  strip  —  vjT   degr6cr. 


165 


Akkatnalåtorbatteri— Akline 


166 


følgende  kombinatioo  at  være:  negativ  elektrode  af  me- 
tallisk jern  og  jernoksydul,  positiv  af  nikkeloksyd  og  som 
elektrolyt  kalilud.  Denne  anvendes  i  a.,  som  nylig  Edi- 
son og  svensken  Jungner  uafhængig  af  hinanden  har 
konstrueret.  Kapaciteten  skal  være  26  Watt-timer  eller 
mere  pr.  kg.  I  Jungners  a.  synker  spændingen  under 
udladningen  i  3  trin  fra  1.3  til  1.15  til  1.05  til  0.9  Volt. 
Akkamulåtorbatteii  er  en  række  serieforbundne 
akkumulatorer.  A.  anvendes  i  stor  raaalestok  ved  elek- 
tricitetsverker  for  ligestrøm,  idet  akkumulatorens  egen- 
skab  at  kunne  opmagasinere  elektricitet,  til  den  skal 
bruges,  her  kommer  til  stor  nytte.  Saaledes  vil  man 
paa  et  elektricitetsverk  paa  den  tid  af  dagen,  da 
forbruget  er  mindst,  benytte  den  disponible  kraft  til  at 
oplade  a.  og  atter  nyttiggjøre  denne,  naar  forbruget  har 
naaet  sit  maksimum.  Herved  opnaaes  ikke  blot  den  fordel, 
at  man  kan  nøie  sig  med  mindre  maskinkraft,  men 
man  kan  ogsaa  lade  batteriet  alene  overtage  natforbruget 
i  visse  tilfælde,  og  i  den  tid  lade  alle  maskiner  staa 
stille;  desuden  bliver  den  i  verket  beroende  maskinkraft 
bedre  udnyttet,  idet  maskinerne  under  opladningen  af 
a.,  altsaa  ved  mindste  forbrug,  bliver  sterkere  belastet 
og  saaledes  arbeider  med  en  bedre  økonomi. 


Akkumulatorbatteri. 

For  at  regulere  a.s  drift  anvendes  en  saakaldt  element- 
veksler,  ved  hvis  hjælp  endel  af  de  saakaldte  reguler- 
elementer  eller  regulerceller  enkeltvis  kan  ind-  og  ud- 
skydes  af  strømkredsen.  I  almindelighed  anvendes  en 
dobbeltelementveksler,  der  besidder  to  af  hinanden 
uaf hængige  kontaktarme,  udladearmen  for  regulering 
a  f  udladningen  og  ladearmen  for  regulering  af  oplad- 
ningen. Da  regulerelementeme  selvfølgelig  ikke  udlades 
saa  sterkt  som  det  øvrige  batteri,  bør  de  ogsaa  lades 
tilsvarende  mindre,  hvilket  kan  ske,  naar  dobbeltelement- 
veksler  anvendes.  Undertiden  sløifes  dog  ladearmen,  og 
man  har  da  en  enkeltelement  veksle  r. 

Under  a.s  udladning,  altsaa  i  den  tid,  da  det  deltager 
i  det  almindelige  forbrug,  kan  man  ved  regulering  paa 
elementveksleren  lade  det  tåge  mere  eller  mindre  del  i  be- 
lastningen ;  er  der  netop  indskudt  saa  mange  regulerceller, 
at   a.s   spænding   er  nøiagtig  saa  stor  som  maskinernes, 


aftakling— aftrødelsesmm 

vil  det  forholde  sig  aldeles  passivt,  hverken  afgive  eller 
modtage  strøm;  gjøres  dets  spænding  større  end  maski- 
nernes,  vil  det  der\'ed  blive  tvunget  til  at  afgive  strøm 
og  deltage  i  belastningen,  i  desto  høiere  grad,  jo  flere 
regulerceller  der  indskydes.  Under  opladningen  maa 
den  ladende  maskines  spænding  efterhaanden  forøges 
med  ca.  50  pct.  over  den  normale;  denne  forhøielse  kan 
enten  ske  ved  maskinen  selv  eller  ved  at  anvende  en 
spændingsforhøier. 

Ved  sporveisdrift  anvendes  a.  paa  en  nogct  anden  maade. 
Det  kahles  her  et  pufferbatteri  og  er  uden  anven- 
delse af  elementvekslere  direkte  parallelforbundet  med 
maskinerne.  Virkningen  af  et  pufferbatteri  er  følgende: 
ved  en  sterk  belastning  vil  maskinernes  spænding  falde 
og  blive  lavere  end  batteriets,  hvorved  dette  tvinges  til 
at  afgive  strøm  og  saaledes  aflaster  maskinerne;  ved  en 
Ilden  belastning  vil  derimod  maskinernes  spænding  blive 
større  end  batteriets,  hvorved  dette  lades  og  maskinerne 
belastes  sterkere.  Da  nu  kraftforbruget  ved  elektrisk 
sporveisdrift  er  overordentlig  variabelt  og  underkastet 
meget  store  og  pludselige  ændringer,  vil  batteriet  have 
en  sterkt  dæmpende  virkning  paa  maskhiemes  belastnings- 
variationer,  saa  at  deres  gang  bliver  roligere  og  driften 
mere  økonomisk.  Ved  den  elektriske  sporvei  Zurich — 
Hirschlanden  sank  kulforbruget  pr.  hestekrafttime  efter 
opstillingen  af  et  pufferbatteri  fra  2.5  til  1.5  kg.;. strøm- 
men i  dynamomaskinerne,  som  før  varierede  mellem  20 
og  210  amp.,  varierer  nu  kun  30  amp.  i  hver  retning. 
[Se:  Heim,  «Die  Einrichtung  electr.  Beleuchtungsanlagen» ; 
Miller,  «Die  Versorgung  der  Stådte  mit  Electricitåt».] 

Akkurat  (lat.),  nøiagtig,  punktlig;  akkurat e' ss e, 
nøiagtighed. 

Akku'8ativ,  kasus  for  handlingens  nærmeste  gjen- 
stand (navnet  urigtig  oversåt   fra  græ.),  se  Nomen. 

Akkvlescere  (lat.),  slaa  sig  til  ro  med,  indvilge. 

Akkvirere  (lat.),  anskaffe,  erhverve,  faa  eiendoms- 
ret  over. 

Akkvisltidn,  erhvervelse,  fordel,  vinding. 

Akla^Stisk  (græ.  klaein^  bryde),  ikke  brydende  lys- 
straalerne. 

Aklestad,  Paul  Andreas  Jet mundsen  (1837— ), 
n.  politiker,  født  i  HjørundQord  i  Romsdals  amt.  Efter 
at  have  indehavt  en  række  tillidshverv  i  sin  hjembygd 
valgtes  A.  1889  til  tingmand  for  Romsdalen,  som  han 
siden  har  repræsenteret  paa  samtlige  storting.  Ind  valgtes 
allerede  første  aar  som  medlem  af  gage-  og  pensions- 
komiteen  og  blev  paa  næste  storting  (1892)  komiteens 
sekretær.  Denne  stilling,  undertiden  kombineret  med 
ordførerstill ingen,  indehavde  han  til  1903,  da  han  ved 
sidste  stortings  sammentræden  blev  gage-  og  pensious- 
komiteens  formand.  Som  motto  over  hans  virksomhed 
i  denne  komite  kan  sættes  følgende  citat  af  hans 
«jomfrutale»  i  stortinget  9  mars  1889:  «Der  er  et  ord;  som 
heder  sparsommelighed».  Dette  program  har  A.  senere 
konsekvent  forfægtet  uden  persons  anseelse  paa  en 
maade,  som  har  gjort  ham  til  sparepolitikens  mest 
originale  og  typiske  repræsentant  siden  Jaabæks  dage. 

AklJne  (af  græsk  a,  negtelsespartikel,  og  klineWy  helde), 
den  linje,  som  kan  trækkes  mellem  de  steder  paa  jord- 
overfladen.  hvor  den  frit  ophængte  magnetnaal  ikke  viser 
nogen    inklination,    men    indtager    en    vandret    stilling 


aftakling  —  (t)_AbtakeIung  f  — 
<^  unrig^ng  osv.  —  (f)  dégréement  m. 

af%ale  —  ®  Abrode  f.  Verab- 
reduRg  r  —  @  agrecment,  appolnt- 
cnent  —  (f)  convention  f. 

aftale  vb.  —  <D  (ver)abreden, 
ahmachen  —  le)  agree  upon,  appoint, 
concrrt,  arrange  —  (?)  convcnir  (de). 

aften  —  (T,  Abcnd  m  —  (?)  eve- 
ning.  night:    fTorud   for  en  fest  el. 


I.)  e^-e;  (anensmaaltid)  supper  — 
(?)  soir  m.  soirée  f;  (aftenen  før) 
la  vel  Ile. 

aftenrøde  —  (Tj  AbcndrAte  f. 
Abendrot  n  —  ie  red ;  evenlng-red 
—  (f)  rouge  (in)  du  soir, 

aftensmad  —  ti  Abendessen  n, 
Abendbrot  n,  Nachtessen  n  —  (e) 
evening  meal,  supper  —  (f)  souper  m. 

after  ®  bagived). 


After  (i)  m,  bagdel,  rumpe.  1 
sammensaMning  om  noget  danrligt, 
falskt. 

after  vc^  eftert-):  om.  nngnn- 
ende ;  eflerat :  senere ;  ngler-.  after 
all    e:  naar  alt  kommer  til  nit. 

afternoon    e)  ertermiddag. 

afterwards  le  sidenefler.  bng- 
efter,  senere. 

aftryk    —    T   Abdruck  m  —  (c' 


impression.  print,  copy;  repnnt  — 
(f)  copie  f;  épivuve  f;  (pra^g)  em- 
proinle  f. 

aftræde,  se  afstaa  og  nfgaa. 

aftrædelsesrum  —  tj  Ab- 
steigezlmmer  n  --  x"  place  ofcall. 
occasionnl  oflice.  nnun  in  town : 
I  paa  ofTenll.  steder'  iavulory,  clotet. 
water-closet  ^^V,  C.)  —  f  pied-a- 
Icn-e  m.  cnbinet  m. 


167 


aftrække— afvende 

Inkl.  =  0,  nulisoklinen,  jordens  magnetiske  ækvator,  nu 
omtr.  10°  n.  br. 

Akmed  shah,  se  Achmed  shah. 

Ak-Metshet,  se  Simferopol. 

AkmFt,  et  natronholdigt  pyroksenmineral,  der  pleier 
at  fremkomme  i  spidst  uddragne  krystaller.  Mineralet 
er  grønagtig  sort  med  glasagtig  glans  og  er  let  smelteligt. 
Det  tindes  flere  steder  i  Norge,  saaledes  ved  Brevik  og 
i  Eker.     (Se  Pyroksen.) 

Akmolinsk,  russisk  Centralasien,  største  provins  i 
gen.guvernementet  Steppen  (Kirgisersteppen),  omkring 
Ischims  øvre  løb,  566  575  km.'  (uden  indsjøer),  683  000 
indb.,  1.2  pr.  km.*  Den  transsibiriske  jernbane  følger 
provinsens  nordgrænse.  Af  befolkningen  er  ^/s  nomadi- 
serende  kirgisere,  resten  jorddyrkende  russere.  Mineral- 
rigdom.  Hovedstad  Omsk.  —  A.,  provinsens  tredje  by 
efter  størrelsen,  9  500  indb.,  ved  Ischim,  knudepunkt 
for   karavanerne   mellem  Sibirien,  Tasjkent  og  Buchara. 

Akdi^metoi  (græ.),  de  søvnløse,  streng  munkeorden 
fra  5  aarh.  Inddelt  i  3  el.  6  partier,  som  afløste  hver- 
andre, holdt  de  uafbrudt  gudstjeneste  dag  og  nat.  For- 
svandt  i  6  aarh. 

Akolhua,  nahuatl-stamme,  der  i  12  aarh.  indvandrede 
til  Anahuak,  Mexico,  og  der  grundede  et  rige  med  byen 
Tezcuco  som  hovedstad;  bekjendt  som  aztekernes  for- 
bundsfæller. 

Akolu^t  (græ.),  følgesvend;  i  den  rom.  kirke  prestens 
medhjælper  ved  gudstjenesten. 

Akoriy  ophævelse  af  følelsen  af  at  være  mæt,  et  sy- 
geligt  symptom  ved  visse  sindssygdomme. 

Akosmi^sme^  se  Panteisme. 

Åkra' gas,  se  Agrigentum. 

Akratote^rmer  (græ.),  indifferente,  lægende  kilder, 
som  uden  at  indeholde  særegne  faste  bestanddele  virker 
lægende  hovedsagelig  ved  sin  høie  temperatur. 

Akrell,  Karl  Frederik  (1779—1868),  sv.  officer, 
deltog  som  overadjutant  ved  Karl  Johans  hær  i  krigen 
1813,  hvor  han  saaredes  haardt  ved  stormen  paa  Leipzig 
19  okt.  Ophøiedes  1819  i  adelsstanden.  1831—56  var 
han  chef  for  det  topografiske  korps  og  blev  1854general- 
løitnant.  Samme  aar  chef  for  telegrafvæsenet  indtil  1862. 
Har  graveret  mange  land-  og  sjøkarter. 

Akridin,  kem.  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
kvælstof  (CjgHyN),  er  et  med  antracen  beslegtet,  men 
i  modsætning  til  dette  kvælstofholdigt  stof,  der  findes  i 
raat  antracen  og  faaes  heraf,  men  ogsaa  kan  fremstilles 
kunstig.  Far\'eløse,  letflygtige  krystalblade  af  irriterende 
lugt  (lat.  acer,  skarp).  Akridinfarvestoffe  (chrys- 
anilin,  phosphin,  benzo  fl  avin,  akridingult, 
akridinorange,  rheomin  o.  a.)  afledes  kemisk  af 
akridin,  men  fremstilles  altid  af  andre  stoffe  og  benyttes 
som  gule  far\'estoflfe,  navnlig  for  læder. 

Akli^sios  nævnes  i  de  græ.  sagn  som  konge  i  Argos; 
et  orakel  sagde  ham,  at  hans  dattersøn  skulde  dræbe 
ham;  han  indesluttede  derfor  sin  datter  Danae  (s.  d.)  i 
et  fængsel,  men  hun  fødte  med  Zeus  sønnen  Perseus,  der 
senere  dræbte  A.  ved  et  uheld  under  diskoskastning. 

Akroamåtisk  (græ,  akroaomai,  er  tilhører),  overens- 
stemmende med  fornuften,  d.  e.  esaterisk;  a.  lære- 
metode, en  1.,  hvor  undervisningen  gives  ved  foredrag, 
modsat  den   kateketiske   metode.     I   udvidet  betydning: 


Akmed  shah— Akro^polis 


168 


undervisningen   forbeholdt   et   lidet    antal    indviede;    a. 
bevis,  fornuftbevis. 

Akrobat  (græ.  bainein,  gaa),  en  der  gaar  paa  tærne, 
som  bestiger  høider,  linedanser,  gymnastisk  kunstner. 

Akrodont  kaldes  en  øgle,  hvis  tænder  kun  er  fast- 
vokset  til  selve  kjæveranden  og  ikke  skiftes  (modsat 
pleurodont,  s.  d.).  Har  systematisk  betydning,  eksempel 
se  Agamidæ  og  Leguaner. 

Akrograf  1  (græ.),  høiætsning,  s.  d. 

AkroTt,  en  farveløs  manganholdig  varietet  af  mine- 
ralet turmalin. 

Akrokorlnth,  borgen  i  Korinth,  s.  d. 

AkroleTlli^  kem.  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
surstof  (CgH^O);  i  vædske,  kp.  52.5**,  ydferst  irriterende 
lugt  (acer,  d.  e.  skarp).  Opstaar  ved  ophedning  af  glyce- 
rin  og  glycerin forbindelser,  derfor  naar  vægen  i  et  ud- 
blæst  talglys  gløder.  A.  er  aldehydet  af  en  eiendomme- 
lig syre,  akrylsyre. 

Akroli't  («med  de  yderste  dele  af  sten»)  kaldte  græ- 
kerue  en  gudestatue,  hvis  krop  var  af  træ  (beklædt), 
medens  hovedet,  hænder  og  fødder  var  af  sten  (marmor); 
anvendtes  væsentlig  kun  i  den  ældre  periode  af  den 
græskekunst,  dog  endnu  enkeltvis  i  4  aarh.  f.  Kr. 

Akroma  (a  k  r  o  m  a  s  I)  (græ.  kroma,  farve),  farveløshed, 
pigmentmangel,  der  viser  sig  som  melkehvide  flekker 
paa  huden. 

Akromatisk  (farvefri),  akromatise're  (gjøre  fsLwe- 
fri),  akromasl  (frihed  for  farver)  (græ.)  er  betegnelser, 
som  bruges  om  linsekombinationer,  der  giver  billeder 
uden  kromatisk  afvigelse  (se  d.),  eller  om  prismer,  som 
afbøier  straaler  af  forskjellig  farve  lige  meget.  Man  kan 
akromatisere  for  to  farver  (f.  eks.  blaat  og  rødt  ved 
kikkertobjektiver)  ved  at  kombinere  en  samlelinse  af 
crownglas  med  en  svagere  spredelinse  af  flintglas  (Dol- 
lond  1772).  Med  de  ældre  glas  kunde  man  kun  akro- 
matisere for  to  farver.  De  andre  farver  gav  et  saakaldt 
sekundært  spektrum.  Med  de  nye  glas  fra  Schott  i  Jena, 
som  for  mellemstraalerne  forbinder  en  mindre  af  bøining 
med  større  dispersion  og  omvendt,  kan  man  akromati- 
sere praktisk  talt  for  alle  far\'er  (nyakromater);  sam- 
tidig kan  ved  nyakromaterne  billedfladen  gjøres  plan, 
medens  den  ved  gammelakromaterne  bliver  hvælvet 

Akromatopsi,  se  Farveblindhed. 

Akromegali  er  en  kjæmpevekst  af  hænder,  fødder 
og  ansigt,  der  pleier  at  begynde  inden  det  30te  aar.  I 
de  fleste  tilfælde  findes  samtidig  en  svulst,  der  trykker 
paa  hjernen. 

Akromonogra'm  (græ.),  et  digt,  hvori  hvert  vers  bc- 
gynder  med  det  foregaaendes  endebogstav. 

Akromydde  kaldes  de  spurvefugle,  hvis  stemme- 
muskler  er  fæstet  til  enderne  af  luftrørsgrenenes  halv- 
ringe og  ikke,  som  hos  de  mesomyode,  til  sideme. 
Forholdet  har  betydning  for  spurvefuglenes  systematik; 
den  langt  overveiende  del  (ca.  */b  af  arterne)  er  a. 

Akron  [ékr^nj^  Amerikas  Forenede  stater,  by  i  staten 
Ohio,  50  km.  s.  f.  Cleveland  ved  Eriesjøen.  43  000  indb. 
Kaualknudepunkt.     Hvedehandel. 

Akro^polls  (egentl.  «den  øvre  by»),  navnet  paa  borgen 
i  de  gr<Tske  byer  i  oldtiden;  disse  var  i  regelen  anlagt 
omkring  en  klippe,  der  kunde  danne  et  tilflugtssted  for 
beboerne  i  tilfælde  af  angreb;   i  den  mykeniske  tid  be- 


aftrække  (et  gevær)  —  (t)  los- 
drflcken,  abziehcn  —  (e)  pull  Uhe 
trigger)  —  (/}  decharger. 

aftrækker  (pao  gevær)  —  ® 
Drflcker  m,  Abzug  m  —  (e)  trigger 
—  (r)  détente  f, 

aftræklling  (af  gevær)  —  (t) 
Abziehen  n,  Abzug  tn  —  ^  pulling 
osv.  —  (f)  decharge  f. 

aftvinge  —  (t)  abzwingcn,    ab- 


nCtigen.  abdrlngen  —  @  exact,  ex- 
tort,  wring  —  ff)  extorquer,  arra- 
cher ;  (beundring)  lniix>scr. 

aftørre  —  (l)  abtrociinen,  ab- 
wischen  —  (e)  wipe  up  el.  off  el. 
away  —  'f)  easuyer;  (med  svamp) 
éponger. 

afVant  —  (t)  entwAhnl.  abge- 
wOhnt  —  (v)  disused  (to),  out  of 
the  habit  —  ^f)  désaccoutumé. 


afvei  —  0  Abweg  m  —  @  wrong 
way  —  (f)  faux  chemin  m.  fere 
pak  afveie  —  0  auf  einen  Ab- 
weg Ti)  h  ren  —  (e)  mislead,  misguide 
—  (?)  détoumer  (du  bon  chemin), 
^nrer.    komme  paa  afveie  — 

(t)  auf  einen  Abweg   geraten    —  (e) 
go  astray,    go    WTong.    get   off  the 
right  path  --  Øs'égarer,  sefourvoyer. 
afveksle,  se  veksle. 


afveksiing  —  0  Abwechselung 
f,  Abwechsel  m  —  (£)  alteraaUon; 
change,  varlaUon,  variety  —  ;r) 
changement  m.  variaUon  f;  (manK- 
foldighed)  varieté  f.  til  en  af- 
veksiing —  0  Kur  Abwechaelunit. 
der  Abwechwlung  wegen  —  @  for  (aa) 
a  change,  by  way  of  change  —  (f) 
pour  faire  divcrsion. 

afvende  —  0  abwenden  —  (^ 


169 


Akro^stikon— Aksel 


170 


afvente— afvinde  interesse 


Theseustemplet. 


Akropolis  og  en  del  af  Athen. 


K' 


boedes  A.  gjerne  af  kongen;  i  den  historiske  tid  fand- 
tes  paa  A.  gjerne  kun  templer,  saaledes  f.  eks.  i  Athen. 
A.  uden  tilføielse  betegner  mest  borgen  i  Athen  (s.  d.). 

Akro'8tikon  (græ.),  vers,  hvis  begyndelses-  el.  ende- 
bogstaver   danner  et  ord   éi.  en   sætning. 

Akroterion,  en  bekroning,  der  ved  de 
greeske  og  romerske  bygverk  anbragtes 
paa  gavlens  spids  eller  dens  begyndelse. 
Uddannedes  ofte  som  en  dyre-  eller  men- 
neskeskikkelse, fr^^'  Tj^i^y 

Akrylaldehyd,  se  A  k  r  o  1  e  I  n.  t^j  i(  ( é)j 

Aks,  blomsterstand  med  lang  hoved-  ^^^^  ..,  -<i, 
akse,  siddende  blomster  og  midtpunkt- 1^^^~'  ^^-^^ 
søgende  udvikling.  ' = ' 

Aksa^jskaja  Stanltsa  (Akssaisk),  by  i    Akroterion. 
Rusland  ved   Don  i   det  Donske  distrikt, 
20  km.  ovenfor  Rostow,  ved  AkssaTs'  udløb.    6  000  indb. 

Aksakov  [-åkafj.  l.  Ivan  Sergpjévitj  (1823— 
86X  søn  af  S.  T.  A.,  panslavistisk  russ.  forfatter  og  jour- 
nalist udgav  bladene  «Denj»  (Dagen),  «Moskva»  o.  a. 
samt  ugeskriftet  «Rusj»  (Rusland);  hovedleder  for  det  pan- 
slavist.  parti.  —  2.  Konstantin  Sergéjevitj  (1817 
— 60),  søn  af  S.  T.  A.,  hørte  til  de  panslavist.  ledere, 
forfattede  lystspil  og  historiske  verker  i  panslavist.  aand. 
—  3.  Sergéj  Timof  jevitj  (1791—1859)  gik  embeds- 
velen  til  1839,  men  begyndte  saa,  paavirket  af  Gogolj, 
en  naturalistisk  digtning,  med  ypperlige  skildringer  af 
naturen  og  det  rolige  liv  paa  herregaardene.  Mest  kjendt 
er  hans  «Familiekrønike  og  erindringer»,  delvis  oversåt 
paa  dansk. 

Akse.  1.  I  geometrien.  En  linje,  hvorom  en  figur 
el.  et  legemes  dele  er  symmetrisk  beliggende.  2.  I  me- 
kaniken.     Naar  et    legeme   dreier   sig  (roterer),   forstaar 


man  ved  omdreiningsaksen  en  linje  g jennem  de 
punkter  af  legemet,  hvis  plads  ikke  forandrer  sig  ved 
omdreiningen.  3.  I  optiken.  En  linses  akse  er  en  ret 
linje,  som  forbinder  de  brydende  fladers  krumningscen- 
trer.  En  optisk  akse  i  en  krystal  er  en  retning,  langs 
hvilken  der  ikke  finder  dobbcltbrydning  af  lyset  sted. 
De  dobbel tbrydende  krystaller  har  enten  en  eller  to 
optiske  akser.  4.  I  botaniken.  Enhver  plantedel,  som 
bærer  sideorganer.  fremtræder  som  disses  akse.  Saa- 
ledes er  f.  eks.  stængelen  akse  i  forhold  til  bladene, 
blomsterbunden  for  blomstens  bladkredse  (bæger,  krone, 
støvblade  og  frugtblade).  5.  I  zoologien.  Gjennem  et 
dyrs  legeme  kan  svarende  til  rummets  3  retninger  læg- 
ges  3  paa  hinanden  lodrette  retningslinjer  el.  saakaldte 
akser,  og  efter  disses  forhold  til  legemets  dele  kan 
man  til  en  vis  grad  karakterisere  vedkomende  dyrs 
bygning.  Man  skiller  saaledes  mellem:  a.  asymme- 
triske (anaxone)  dyr,  hvis  dele  ikke  viser  nogetsomhelst 
lovmæssigt  forhold  til  disse  a.  (svampe  og  mange  proto- 
zoer), b.  sfæriske  (homaxone)  dyr,  hvis  a.  er  lige- 
værdige,  ligestore  og  forløber  gjennem  dyrets  midtpunkt 
(radiolarier),  c.  radiær-symmetriske  (monaxone) 
dyr,  hvis  dele  er  ordnet  radiært  om  en  fælles  a.,  den 
saakaldte  hovedakse  (pighudede,  visse  polypdyr),  d.  b  i  1  a- 
teralt-symmetriske  dyr,  hos  hvilke  vi  adskiller  3 
uligeværdige  a.,  længdeakse,  tverakse,  sagittalakse.  Dyrets 
dele  er  ordnet  symmetrisk  i  forhold  til  et  plan  (midtpl.) 
gjennem  længdeakse  og  sagittalakse,  saaledes  at  dyret  ved 
et  snit  gjennem  dette  plan  kan  deles  i  2  symmetriske 
halvdele,  en  venstre  og  en  høire,  som  danner  speilbilleder 
af  hinanden  (hvirveldyr  og  de  fleste  høiere  hvirvelløse  dyr). 

Aksel  er  en  maskindel,  som  bærer  roterende  dele. 

Aksel,  se  Skulder. 


prevent  —  ®  déloumer, 
pr^Tcnir. 

afvente  —  ®  abwarten  -~'@ 
wait  el.  stav  for.  obide.  wait  to 
•ee  —  fj.  attendre. 

mfverge  —  ®  abwehren,  ab- 
parieren.  abwenden  —  @  ward  off, 
jsarry;  avert,  prevent  —  ®  parer; 
diétoamer.  prévenir;  repoasser; 
cmpfcber:  défeodre. 


afvergelse  —  ®  Abwehrung  f. 
Abwendung  (^  —  (?)  warding  off  osv. 
—  (f)  parade  f;  détournement  m. 

afvige  —  (t)  abweichen  —  @ 
swen'e;  de)>art.  deviate,  diverge; 
(være  uoverensstemmende)  differ, 
disagrec  (wIth),  vary  —  (f)  s'*carter, 
devier;  (være  forskjellig  fta)  dif- 
ferer; (fra  reelen)  sortir.  af- 
vigende   —   (t)  abweicliend  —  (e) 


different,  discrepant  —  ©different, 
divergent. 

afvigelse  —  (t)  Abweichung  f. 
Abschweifung  f  —  (e)  swerving  osv., 
deviation,  departure ;  differcnce, 
disagreement  —  ©  écart  m;  (fra 
vei)  deviation  f;  (fra  regel)  excep- 
tion  f,  anomalie  f;  (i  mening)  dfver- 
gence  f. 

afvikle   -    ®  abwiciteln    -  (?; 


unroil,  unwind;  (en  forretning) 
wind  up  el.  settle  -  (J')  dérouler; 
(garn)  dévlder;  (opgjøre)  liquider; 
(betale^  nayer,  regler. 

afvikling  ~  il)  Abwickelung  f 
—  (e)  unrolling  osv.;  settlement, 
winding  up  —  ff)  déroulement  m; 
(nf  gjæld)  liauidation  f. 

afvinde  Interesse  —  0  Ge- 
schmack    abgewinnen    —    (e)  make 


171 


hjørnet  (akslea)  af  et 
Lilieasien  (tyrk.),  by  i 


afvise— agaln 

Akselblad,  se  Blad. 

Akselhule  (lat.  axilla),  armhulen,  den  hule,  der  ligger 
ui\der  skulderleddet  og  dannes  af  overarmen,  bryst- 
Viéggene  og  muskler,  som  hefter  sig  paa  overarmen.  I 
a.  findes  en  del  lymfekjertler,  som  angribes  ved  lidelser 
i  haand,  arm  og  brj^stvæg.  I  a.  løber  de  store  blodkar 
til  armen. 

Akselknop,  sideknop,   knop 
blad;    modsat  endeknop. 

Akserai,   oldtidens   Archelais, 
vilajet   Konia,  1 060   m.   o.   h.,  ved  Irmak,  kort  ovenfor 
dens  udløb  i  Tus  Tschølly  («Saltsjøen»). 

Aksiom  (græ.)  betyder  en  paastand,  som  ansees  for 
umiddelbart  indlysende  og  intet  bevis  kræver.  Enhver 
eksakt  videnskab  bygger  paa  saadanne  aksiomer.  Et 
system  af  a.  er  for  matematikens  vedkommende  op- 
stillet  af  Eiiklid.  V^ed  moderne  undersøgelser  har  man 
prøvet  andre  systemer,  ogsaa  saadanne,  hvor  et  enkelt 
a.  er  udelukket,  hvilket  fører  til  en  videnskab,  der 
ikke  stemmer  med  erfaringen  og  derfor  kun  har  viden- 
skabelig  interesse. 

Aksu,  Østturkestan,  kinesisk  provins  Hsiu-kiang, 
distrikt  og  by  ved  elven  Aksu,  som  løber  fra  Tiensjan 
til  Tarim.  Byen  A.  er  meget  gammel,  hed  Arpadil 
(Ardahil);  knudepunkt  for  karavanehandelen.  Leverer 
tobak,  sadler,  stentøi. 

Akt,  se  ogsaa  Acht. 

Akt.  1  retssproget  en  af  dommeren  eller  retsskriveren 
udfærdiget  udskrift  af  det  i  en  retssag  eller  ved  en 
enkeltstaaende  retshandling  (f.  eks.  et  tingsvidne)  pas- 
serede og  fremlagte.  I  straflTesager  udfærdiges  som  regel 
ikke  akt,  idet  den  originale  retsbog  med  bilage  sendes 
mellem  de  offentlige  myndigheder. 

Akt.  1.  I  dramaet  et  afsluttet  hovedafsnit,  der  ender 
med  teppets  fald.  2.  I  malerk.,  en  tegnet  eller  malet 
studie  efler  nøgen  model.  Aktstudiet,  der  nu  overalt 
indtager  en  vigtig  plads  i  den  kunstneriske  undervis- 
ning, optræder  sent  i  den  antike  kunst,  som  havde  et 
rigt  studiefelt  paa  g\'mnastikpladsen.  Først  ved  renais- 
sancen  faar  det  fuld  hjemstavnsret  i  kunsten. 

AktaFon  (græ.  mytol.),  søn  af  Aristaios  og  Kadmos' 
datter  Antonoe;  saa  engang  paa  jagten  Artemis  (Diana) 
bade  med  sine  nymfer;  fortørnet  over  at  være  blevet 
beluret,  forvandlede  Artemis  ham  til  en  hjort,  hvorefter 
hans  egne  hunde  sønderrev  ham.    (Se  billede  næste  sp.) 

Aktie  (holl.,  fr.  action,  eng.  share),  undertiden  benævnt 
a.-brev,  er  et  dokument,  som  afgiver  hjemmel  for 
den  retmæssige  indehavers  medeiendomsret  til  en  i  a. 
opgiven  andel  i  et  a.-selskab.  Et  a.-selskab  er  i 
retslig  henseende  en  selvstændig  «juridisk  person»,  der 
bestaar  og  virker  uafhængig  af  den  enkelte  a.-eiers  per- 
sonlige forhold.  Et  saadant  foretagende  opstaar  derved, 
at  et  større  eller  mindre  antal  personer  ved  sammen- 
skud,  som  regel  af  lige  andele,  hvoraf  hver  enkelt  deltager 
kan  bidrage  med  en  eller  flere,  tilveiebringer  en  bestemt 
kapital  i  det  øiemed  dermed  at  drive  en  økonomisk 
virksomhed,  hvis  mulige  overskud  tilfalder  a.s  eiere.  Et 
særkjende  for  det  moderne  a.-selskab  som  retsligt  institut 
er,  at  aktionæren  kun  er  ansvarlig  ligeoverfor  dets  kredi- 
torer med  den  del  af  sin  formue,  som  a.  repræsenterer.  — 
Denne  form  for  kapitalsammenslutning  har  i  den  nyeste 


Akselblad-Aktie 


172 


tid  fundet  overordentlig  stor  udbredelse:  a.-væsenet 
muliggjør  mange  økonomiske  foretagender,  der  kræver 
større  kapitalmagt,  end  den  enkelte  kapitalist  formaar 
at  tilveiebringe  eller  ønsker  at  vove;  det  fordeler  resi- 
koen,  gjør  kapitalen  upersonlig  og  bevægelig,  øger  i 
mange  tilfælde  dens  evne  til  at  virke  paa  den  mest 
frugtbringende  maade.  Et  a.-selskab  grundlægges  gjerne 
efter  initiativ  af  en  eller  flere  personer,  som  har  interesse 
af,  at  vedkommende  foretagende  kan  komme  igang,  og 
som  har  gjort  sig  op  en  begrundet  mening  om  ud- 
sigterne  for  dets  held.  Paa  grundlag  af  deres  plan  eller 
«prospektus»  indbydes  lysthavende  til  at  c tegne»  a.  i 
det  selskab,  der  tænkes  dannet.  Lykkes  det  at  sikre 
den  ønskede  kapital,  sammenkaldes  samtlige  tegnede 
aktionærer  til  en  grundlæggende  (c  konstituerende») 
generalforsamling,  der  har  at  beslutte,  hvorledes  og  naar 
selskabet  skal  træde  i  virksomhed,  vedtage  grundreglerne 
for  denne  (vedtægter  eller  «statuter»)  og  indsætte  dets 
ledende  myndigheder.  Disse  bestaar  som  regel  af  en 
inden  eller  udenfor  selskabet  valgt,  fast  ansat,  lønnet, 
undertiden  af  flere  personer  sammensat  bestyrelse,  der 
har  at  varetage  selskabets  drift  og  daglige  forretnings- 
førsel, og,  som  støtte  for  og  kontrol  med  denne,  en  for- 
samling af  valgte  tillidsmænd  inden  aktionærernes  kreds, 
det  saakaldte  reprassentantskab  eller  tilsynsraad.  Efter 
norsk  lov  af  17  mai  1890  skal  ethvert  a.-selskab  an- 
meldes til  et  i  byeme  af  magistraten  og  paa  landet  af 
fogden  ført  handelsregister.  I  anmeldelsen  skal  foruden 
selskabets  navn  (cflrma»)  angives  vedtægternes  dato,  for- 
retningens art,  forretningskontorets  sted,  a.-kapitalens 
størrelse  og  fordeling  i  a.,  hvorvidt  disse  er  udstedt 
paa  navn  eller  ihændehaver,  er  fuldt  indbetalt  og  i 
modsat  fald  naar  indbetaling  kan  kræves,  bestyrelses- 
medlemmernes  fulde  navn  og  adresse,  samt  hvem  der  er 
berettiget  til  at  tegne  selskabets  firma  (har  dets  «prokura»), 
hvilket  skal  behørig  legitimeres,  hvorhos  som  bilag  skal 
følge  selskabets  vedtægter.  Da  a.  repræsenterer  eien- 
domsretten til  selskabet,  vil  det  stedse  være  dens  ret- 
mæssige ihændehaver,   som   i   dets  aktionærforsamlinger 


Aktaion.    (Metope  fni  Heræon  i  Selinunt.) 


interesting  —  iT,  rendrc  interessant, 
prendre  Int<T*t  å. 

afvise  —  ft)  nbweisen ;  ablehnen 
—  (e)  refuse  admittance,  turn  olT, 
send  away,  send  nbout  liU  busi- 
ness; (begjæring)  reject,  dismiss; 
(bosltyldning)  repiidinte;  (vcltscl) 
dishonour;  (paastand)  overrule,  (an- 
liiagc)  throw  out,  (en  sag)  dismiss; 
(med  foragt)  scout    —     f   len)  rcn- 


voyer,  (haardt)  rebuter,  (barslet) 
cnvoyer  promener,  ( høflig >  écon- 
duire;  (noget)  repousser. 

afviser  —  tj  Prelistcln.  Schutz- 
stcln  m  —  e  spur-post,  guard-iron 
—    f    borne  f. 

afvisning  —    t    Abwcisung  r. 

Ablehnung  f;  Abweis  m  —  e)  dis- 
missal,  i-ejection  ;  repudlation ;  rc- 
bu(T   —    ifj    refus    m ;     i*envoi    m. 


rebut  m ;  caf  beskyldning)  dementi 
m,  désaveu  m. 

afvsebne  —  Tj  entwaffhen ;  ab- 
nlsten  —  e)  disnrm  —    f)  desarmer. 

afvæbning  -  (ii  Entwafmung  f. 
Abrflstung  f  —  i'i  disarming,  dis- 
armament  —  \f)  désarmement  m. 

afvænne  —  (tj  entwOhnen.  ab- 
gewdhnen  -  oi  wean  (from);  break 
cof»  —   'f   désaccoutumer  (de). 


afvænnelse  —  (t)  Rntwohnung, 

AbgewOhnung  f  —  le)  weaning  — 
ij)  désaccoutumance  f,  sevrage  m; 
(ft-a  die)  ablactation. 

agacer  (?)  irritere,  angribe, 
pirre;  erie,  tirre.  agacer  les 
dents  tfi  ise  i  tændeme. 

agacerie  J;  r,  erting.  leneri. 

agaillardir  if)  gj«re  iystig. 

agaln  (e)  igjen,  atter. 


173 


har  beslutningsret    (stemme)   i    selskabets    anliggender. 
Lyder  a.  paa  ihændehaveren,  kan  den  skifte   eier   uden 
videre,  medens  den  a.,   der  lyder  paa   navn,   ved   over- 
dragelse   til    ny   eier   maa   forsynes    med   en   erklæring 
herom  (transport  endossement),  hvorhos  eierskiftet  maa 
anmeldes  hos  selskåbet    Er  a.s  paalydende  (a.-kapi tålen) 
kun   delvis    indbeCalt,    ledsages    den    oftest   af  en    saa- 
kaldt  grundfondsforskri velse.     Herved   forstaaes   en   er- 
klæring fra  aktionærens  side  om,  at  han  paa  anfordring 
fra  selskabets  side  er  villig  til  at  indbetkle  de  resterende 
terminer.  Preferance-  el.  priori tere4e  a.  er  saadanne, 
hvis  eiere  i  tilfælde  skal  erholde  et  paa  forhaand  bestemt 
odbytte,  før  der  kan  udbetales  noget  af  overskuddet  til 
de  ø\Tige.    Den  paa  hver  a.  faldende  andel  i  a.-selskabets 
til  uddeling  bestemte  nettofortjeneste  kaldes  dividende. 
Denne  udbetales  som   regel   mod  indlevering  til  selska- 
bets kontor  eller  repræsentant  (f.  eks.  en  bank)  af  trykte 
kvitteringer   (kaldt    «kuponer»),    som    vedføies    a.   i    et 
særskilt  ark,  indeholdende   et   større   antal   af  dem,  en 
for  hver  udbyttetermin,  der  tænkes  at  forfalde   en  aar- 
række  fremover.    Ved  terminens  indtræden  har  a.s  eier 
da  blot  at   Qerne   den  bestemte   kupon   til   indveksling 
mod  det  kontante  udbytte  (deraf  benævnelsen  «kupon- 
klipper»  om  en  kapitalist,  der  har  sine  midler  anbragt 
i  a.).  —   Da   a.-væsenet   kan   give   anledning   til   megen 
misbrug  saavel  af  samvittighedsløse   grundlæggere  (saa- 
kaldte  «grundere»)  af  a.-selskaber  som  af  andre,  der  speku- 
lerer i  almenhedens  interesse  for  denne  form  for  kapital- 
anbringelse,  er  der  i  de  fleste  lande  i  nyere  tid  skjænket 
de  herhen   hørende   forhold   megen   opmerksomhed  fra 
lovgi^ningsmagtens  side.     Hos   os   har  man  endnu  kun 
ovennævnte   lov,   der   maa   betragtes   som    ganske    util- 
strækkelig  og  forældet;   der  foreligger   imidlertid   et  af 
en  særkommission    udarbeidet  forslag  til  lov  om  a.-sel- 
skaber m.v.,  men  dette  har  hidtil  ikke  vundet  stortingets 
bifald.  —  A.-væsenets  historie  kan  føres  tilbage  til  det 
U  aarh.,  da  5pirerne  til  det  findes  i   de   nordi  tal  tenske 
handelsbyers  bankselskaber  {montes).    De  første  egentlige 
a.-selskaber  er  imidlertid  omkr.  1600  de  store  hollandske 
og  engelske  kompanier  for   haudel   med   de  oversjøiske 
lande,  navnlig  Ostindien.  Disse  fandt  snart  i  stor  udstræk- 
niog  efterligning;   det  1616  oprettede  cDansk-ostindiske 
kompani»  var  saaledes  et  a.-selskab.     I  løbet  af  det  17 
og  i  begyndelsen  af  det  18  aarh.  tog  a.-væsenet  et  raskt 
opsving,  men  det  ledede  i  aarene  omkr.  1720  i  England, 
Frankrige  og  Holland  til  en  overhaandtagende   svindel, 
der  for  lang  tid  bragte  det  i  miskredit  og  foranledigede, 
at  det  længe,  navnlig  i  Frankrige,  var  omgjærdet  af  ind- 
skrænkninger  fra  lovgivningens  side.      Det  er  særlig   i 
tiden  efler  den  fransk-tyske  krig,  at  a.-væsenet  har  faaet 
en  vældig  udbredelse.      Den  saakaldte  cgrQnderperiode» 
•  Tyskland  1871 — 75   blev   i   saa  maade  epokegjørende. 
Medens  der  saaledes   i  Preussen  1851 — 71  var  oprettet 
335  a.-selskaber,   blev   der  alene   i  1871 — 73   grundlagt 
7^7  nye  selskaber,    og    1903    fandtes   tilsammen    2  554 
a.-selskaber  med  en  samlet  a.-kapital  af  5  892  mill.  kr. 
I  Danmark   fandtes  1903   omkr.  2  000  a.-selskaber   med 
500-600  mill.  kr.  i   kapital,   i   Finland  1 251  med   239 
mill.  kr.,  i  Schweiz  2  440  med  1  247  mill.  kr.  i  kapital. 
Over  de  norske,    ligesom   over   de   fleste   øvrige   landes 
a-selskaber,     foreligger    ingen     udtømmende    statistik; 


Aktiiii8k--Aktinofnykd8e  1 74 

against— ager 

ifølge  det  Statistiske  centralbureau  (i  meddelelser  fra  det 
Statistiske  centralbureau  1905)  cmaa  de  an  tåges  (i  1903) 
at  repræsentere  en  kapital  paa  flere  hundrede  mill.  kr.». 
Der  blev  i  vort  land  i  aarene  1901 — 03  anmeldt  hen- 
holdsvis 478,  487  og  480  nye  a.-selskaber  med  indbetalt 
kapital  24.55,-  34.68  og  30.56  mill.  kr.;  mere  end  to  tredje- 
dele af  disse  selskaber  var  meget  smaa,  med  a  -kapital 
under  50  000  kr.  I  de  samme  aar  anmeldtes  i  Danmark 
168,  191  og  229  selskaber  med  indbeUlt  kapital  9.44, 
13.63  og  16.46  mill.  kr.,  og  i  Sverige  383,  412  og  441 
selskaber  med  40.89,  64.02  og  75.16  mill.  kr.  i  kapital. 
A.-selskabsformen  benyttes  altsaa  i  vort  land  i  sammen- 
ligningsvis stor  udstrækning. 

Aktinisk  har  man  kaldt  lys,  som  er  kemisk  virk- 
somt, særlig  lys  af  korte  bølgelængder,  som  blaat,  violet 
og  ultraviolet. 

Aktfnium,  et  radioaktivt  element,  som  i  1900  blev 
fundet  af  A.  Debierne  i  begblende.  Det  forekommer 
imidlertid  i  saa  smaa  mængder  deri,  at  man  endnu  ikke 
har  kunnet  fremstille  det  i  veibare  mængder.  Det  er 
ligesom  de  andre  radioaktive  elementer  ikke  bestandigt; 
det  forvandler  sig  først  til  aktinium  X,  som  kan  skilles 
fra  modersubstansen  ved  fældning  med  ammoniak.  A. 
X  forsvinder  efterhaanden  og  aftager  til  det  halve  i 
10.2  dage,  idet  det  leverer  en  emanation,  som  aftager  til 
det  halve  i  3.7  sek.  Denne  gaar  da  over  til  a.  A, 
som   aftager   til    det  halve   i    36    min.      A.   A   giver  a. 

B,  som  aftager  til   det   halve   i    1.5  min.   og   leverer  a. 

C.  A.  udsender  baade  a-  og  t3-straaler;  de  sidste  ud- 
merker  sig  ved,  at  de  er  homogene,  d.  e.  de  har  samme 
hastighed.  Det  er  meget,  som  tyder  paa,  at  a.  er  et 
mel  lem  produkt  mellem  uran-X  og  radium. 

Aktinoelektiicitet,  det  fænomen.  at  en  krystal, 
navnlig  en  kvartskrystal,  bliver  elektrisk  ved  at  udsættes 
for  varmestraaler.  Elektricitetsudviklingen  skyldes  de 
spændingsforandringer,  som  opstaar  ved  krystallens  op- 
varmning,  hvorfor  a.  er  det  samme  som  piezoelektricitet. 
I  den  senere  tid  kaldes  det  fænomen,  at  visse  med 
elektricitet  ladede  legemer  udlades,  naar  de  udsættes  for 
lysstraaler,  for  aktinoelektrisk  eller  lyselektrisk.  Dette 
fænomen   gaar  ogsaa  under  navn  af  Hallwachs-efTekten. 

Aktinolrt,  straalesten,  se  Hornblende. 

Aktinométer  el.  aktinograf,  betegnelse  for  forslg. 
instrumenter  til  maaling  af  straalers,  navnlig  solstraalers 
styrke  (intensitet).  De  beror  paa  iagttagelse  dels  af  varme- 
virkningen,  som  i  Violle's  a.,  dels  af  kemiske  virkninger 
f.  eks.  fotografisk  papir  (sml.  heliotermometer,  pyrhelio- 
meter),    dels   ogsaa   elektriske  virkninger  (Maréchals  a.). 

Aktinomo'if  (græ.\  straaleformet  (regelmæssig)  blomst. 

Aktinomykose  (straalesopsygen)  er  navnet  paa  en  især 
hos  hornkvæget,  men  ogsaa  hos  heste  og  svin  samt  hos 
mennesket  forekommende  sygdom,  der  skyldes  en  ind- 
trængen  af  den  saakaldte  aktinomykosesop  (straalesop). 
Hos  kvæg  optræder  sygdommen  især  i  kjæven,  hvor 
den  begynder  som  en  svulstdannelse,  der  lidt  efter  lidt 
trænger  gjennem  fra  kjævebenet  til  huden  og  munden, 
hvor  den  da  danner  bløde,  svampede  masser.  Under 
sin  fremtrængen  æder  den  sig  gjennem  benet  og  danner 
bugtede  gange  i  dette.  Ogsaa  til  svælget,  luftrøret  og 
til  fordøielseskanalen  kan  soppen  bane  sig  vei  og  herfra 
igjen    trænge    videre    ud    til    legemets    overflade.      Hos 


ligeovcrfor,    Imod; 


a<aiBtt 

benioiod. 

MUic  @  a  (f)  m,  paddehat, 
bUdsramp. 

««at  -  @  Achat  m  -  ©  «gate; 
'»rtj  Jet  -  ;?)  agate  f. 

»«e,  M  ake. 

H^  ^i.  Age  ®  m.  livaalder. 
•"«len    alder;     Udaalder;     alegl- 


ågé  (?),  aged  @  alderstegen, 
gammel. 

agence  (^  f.  agency  (e)  agen- 
turCforretning) ;  (e)  ogs.  virken,  virk- 
■omhed. 

agencement  (?)  m,  ordning,  op- 
Btilllng. 

ageneer  (f)  opstlile.  ordne. 

s^agenouiller  (?)  knæic. 


agenouilloir  i?  m,  alter-,  bede- 
skammel. 

agent  —  X>  Agent  m  —  (é)  agent 
—  ifi  ngont  m. 

agent  (oi  &  '?)  m.  virkende  mid- 
del, drivende  kran ;  fuldraægtig, 
agent;  ic)  ogs.  handlende  el.  vir- 
kende penuin :  :f;  ogs.  betent. 

agentur  -  7  (Ti  .Agentur  f,  Agentur- 
I    gesctiAn  n  —  (c)  ugency  —  (?)  agence  f. 


ager  —  ®  Acker  m  —  ©  field 
—  i,^  champ  m.  agerbnig  —  ® 
Ackerbau  m,  Landwirtschaft  f  — 
^'}  agriculture,  hushandry,  farming. 
tillage  —  i£i  agi*icultui*c  f,  laboarage 
m.  agerdyrkende  0  Acker 
bau  treibend^  —  (e'  agricultural  — 
't  agricole.  agerdyrker  —  (0 
Ackerbauer  m,  Landwirt  m  —  ie) 
husbandman.  agriculturist,  tiller  — 


175 


Aktion— Akvarium 


176 


agere— aggravate 

mennesket  er  svulstdannelsen  mindre  fremtrædende,  idet 
sygdommen  væsentlig  ytrer  sig  ved  en  kronisk,  materie- 
afsondrende  betændelse,  der  har  tilbøielighed  til  at 
danne  lignende  fistelgange  som  de  ovenfor  nævnte. 
Ogsaa  hos  mennesket  er  munden,  luftveiene  og  den 
øverste  del  af  mave-tarmkanalen  de  mest  flngrebne  ste- 
der. Ved  at  trykke  paa  den  svampede  masse  kan  man 
udpresse  materie  indeholdende  smaa  (knappeuaalshoved- 
store)  skiddenfarvede  klumper,  der  er  karakteristiske  for 
sygdommen.  I  disse  klumper  finder  man  ved  mikro- 
skopisk undersøgelse  soppen  i  form  af  talrige  rosetter, 
hvis  straaler  bestaar  af  glinsende  traade,  der  er  for- 
tykkede  i  euderne.  Aktinomykosesoppen  synes  at  leve 
ude  i  naturen,  f.  eks.  paa  byg,  og  kan  f.  eks.  komme  ind  i 
organismen  derved,  at  man  læderer  muudens  slimhinde 
med  et  bygaks.  Dog  kan  den  ogsaa  overføres  direkte 
fra  kvæg  til  mennesket.  Sygdommen  optræder  heller 
ikke  sjelden  f.  eks.  hos  personer,  som  steller  heste. 

Aktion  (græ.,  lat.  Aktium)  kald  tes  i  oldtiden  en  land- 
tunge paa  sydsiden  af  indscilingen  til  den  Ambrakiske  • 
bugt;  her  dyrkede  akarnanerne  Apollon  Aktios.  Ved 
A.  stod  31  f.  Kr.  et  stort  afgjørende  sjøslag  mellem 
Octavians  flaade,  der  førtes  af  Agrippa,  og  Antonius'  og 
Kleopatras;  slaget  blev  en  stor  seir  for  Octavian. 

Aktion  og  reaktion,  Loven  om  — ,  siger:  naar  et 
legeme  A  øver  et  tryk  eller  drag  paa  et  andet  B,  saa 
øves  der  fra  B  et  ligestort  tryk  eller  drag  i  omvendt 
retning  paa  A  (Newtons  tredje  lov). 

Aktion  (lat.),  kriminel  tiltale;  aktionsdekret, 
tiltalebeslutning. 

Aktionsturbine,  se  Turbine. 

Aktionær,  aktieeier  i  et  aktieselskab,  se  Ak  tie. 

A'ktiv  (gramm.)  kaldes  en  sætning,  hvis  subjekt  ud- 
fører  en  handling,  dernæst  ogsaa  den  form,  verbet  sed- 
vanlig har  i  en  saadan  sætning,  og  endelig  en  sætning, 
hvor  verbet  har  a.  form  (sml.  Passiv). 

A'ktiv  (lat.),  virksom,  driftig.  Aktivhandel,  et  lands 
ind-  og  udførsel,  som  sker  for  landets  egen  regning  og 
med  landets  egne  folk  og  skibe,  i  modsætning  til  passiv- 
handel,  handel  for  fremmed  regning,  med  fremmede 
folk  og  skibe.  Aktivum,  flertal  aktiva,  forretningens 
brutto-formue,  alt,  hvad  forretningen  eier  af  penge, 
værdipapirer,  varer,  inventar,  udestaaende  fordringer 
o.  s.  v.,  modsat  passiva,  forretningens  {gæld.  For- 
skjellen mellem  aktiva  og  passiva  kaldes  forretningens 
rene  (netto-)  f o  r  m  u  e.  Er  passiverne  større  end  akti- 
verne,  kaldes  forretningen  insolvent  (betalings- 
udygtic). 

Aktfveggen,  fiskeplads  for  kveite  ca.  15  sjømil  v.  f. 
Aalesund,  fundet  i  1880-aarene  af  fiskedamperen  cActiv». 

Aktivitet  (lat.),  virksomhed,  driftighed. 

Aktivt  surstof,  se  Ozon. 

Aktdl)  sølvforbindelse,  s.  d. 

A'ktor,  offentlig  beskikket  anklager  i  en  straffesag, 
bruges  navnlig  om  de  advokater  og  sagførere,  der  møder 
for  paatalemyndigheden  ved  høiesteret  og  i  meddoms-  og 
forhørsretterne. 

Aktuar,  forsikringstekniker,  forsikringsmatema tiker, 
sagkyndig  i  livs-  og  invaliditetsforsikring.  Det  forelig- 
gende udkast  til  norsk  forsikringslov  fastsætter,  at  der 
i    ethvert   livsforsikringsselskab   skal    være   ansat   en    af 


(7)  a^cu]teur  m,  ]aboureur  m. 
cuUivateur  m.  agerfure  —  (t) 
Furche  f  —  @  fiiirow  —  (?)  sl  I  Ion 
m.  agerhøne  —  (i)  Rcbhuhn, 
Feldhuhn  n  -  @  pnrtrldgc  —  (f)  per- 
drixf.  agerland  —  (pAckerland 
n  —  (o)  orable  Innd  —  [()  terre  (f) 
labourable.  agerlo,  se  brokfugl. 
agermaane  —  (Ti  Ackermennig  m 
—  lg)  agrimony  —  (f;  aigremoine  f. 


I    agerren  —  0  Ackermin  m.  Rain 

m  —  @  balk,  head-Iand  —  (f) 
'    lislérc  f,  dérayure  f.     agerriks  - 

(fj  WachtelkOnIg  m  —  (e)  corncrake, 
I  ]undrail  —  (t)  roi  lm)' des  cailles. 
j  rA]e  (m)  des  genets,  agersennep 
,    —  iX)  Ackersenf  in    —   (e)  chariock 

(f)    moutardc    f,     (sénevé)    sauvage 

m. 

agere    —    ø    aglcien,    splelen, 


forsikringsraadet  godkjendt   aktuar    til   udførelse  af   de 
nødvendige  beregninger  og  undersøgelser. 

Akureyri  (Øfjord),  Islands  næststørste  by  (1370  indb.), 
ved  bunden  af  den  60  km.  dybe  Eyjaf5rdur  paa  Nord- 
landet. Ganske  god  handel  især  med  faar  og  tran;  der 
drives  betydeligt  haakjærringfiskeri  i  Qorden.  Forstaden 
Oddeyri  nedbrændte  18  okt.  1906.  I  A.  er  norsk  vice- 
konsulat  under  konsulatet  i  Reykjavik. 

Akustikk  er  læren  om  lyden  og  handler  om,  hvor- 
ledes lydbølger  forplanter  sig  gjennem  luft  eller  andre 
stoffe,  hvorledes  saadanne  bølger  frembringes  ved  svin- 
gende legemer  (derunder  musikalske  instrumenter),  om 
betingelserne  for  tonemes  høide,  styrke  og  klangfar\'e. 
A.  udgjør  en  del  af  den  mekaniske  fy  sik  og  hører  til 
den  del  af  fysiken,  som  tidligst  har  faaet  en  fuldstændi{( 
matematisk  formulering,  i  den  nyere  tid  særlig  gjennem 
H.  v.  Helmholtz.  En  fortræffelig  fremstilling  findes  i 
Tyndall:  c Læren  om  lyden»,  oversåt  paa  dansk  1875.  — 
Ved  akustiken  i  et  rum,  som  benyttes  til  foredrag,  kon- 
certer  o.  1.,  forstaaes  den  grad  af  tydelighed,  hvormed 
tale,  musik  o.  s.  v.  kan  høres  paa  forskjellige  steder  i 
rummet.     Se  Akustometer. 

Aku^stisk  sirene,  instrument  til  bestemmelse  af  en 
tones  svingetal.  Tonen  frembringes  ved,  at  luft  blæses 
mod  en  rad  huller  paa  en  roterende  skive.  Dennes 
omdreiningshastighed  og  huUernes  antal  paa  skiven  giver 
svingetallet  for  tonen. 

Aku^stisk  sky,  en  lokal  fortætning  i  luften,  som  er 
istand  til  at  reflektere  og  bryde  lydstraalerne.  I  sterkt 
solskin  bliver  luften  ikke  jevnt  opvarmet,  hvorfor  ogsaa 
tætheden  er  ujevn.  Luften  er  da  fuld  af  akustiske 
skyer,  hvor  det  er  li  det  lydt. 

Aku^stisk  telegraf,  apparat  til  at  overføre  signaler  paa 
længere  afstande  ved  hjælp  af  lydsvingninger ;  af  de  for 
skjellige  slags  er  neppe  andre  end  talerøret  i  brug. 

Akustometer,  et  af  S.  Exner  i  1905  opfundet  apparat 
til  at  prøve  akustiken  i  en  sal.  Lyden  fra  en  pistol 
opfanges  i  en  mod  lagertelefon  og  overføres  til  en  høre- 
telefon i  et  andet  rum.  I  ledningen  indskydes  en  mod- 
stand,  som  kan  forøges,  indtil  lyden  forsvinder  i  høre- 
telefonen. Den  indskudte  modstand  giver  et  maal  for 
lydstyrken  ved  modtagertelefonen. 

Aku't  (lat.),  skarp,  spids,  heftig.  A.  sygdom,  syg- 
dom  med  forholdsvis  hurtigt  forløb,  modsat   kronisk. 

Aku't  akcent,  se  A  keent. 

Akvafo^rte,  se  Radering. 

Akvapim,  elvestamme  ved  Voltaelven  paa  Guldkysten. 

Akvare^lfarvetryk,  se  Litografi. 

Akvare^lmaleri,  maleri  udført  paa  papir  med  gjennem- 
sigtige  vandfar\'er,  farvestoffe,  der  er  revet  med  vand  med 
tilsætning  af  gummi  arabicum  el.  1.  som  bindemiddel. 

Akvamarin  er  en  slags  ædel  beryl  af  sjøgrøn  til 
grønblaa  farve.  Den  kommer  fra  Nordamerika  (blaa- 
grøn)  og  fra  Sibirien  (gulgrøn)  og  benyttes  som  ædelsten. 
Haardhed  7.5,  sp.  v.  2.7. 

Akvarium,  en  vandbeholder,  hvor  vandplanter  og 
dyr  holdes  levende,  enten  til  fornøielse,  f.  eks.  guldfisk- 
akvarier,  eller  til  videnskabeligt  brug.  Medens  man 
tidligere  kun  kjendte  smaa  stueakvarier  beregnet  paa 
ferskvandsorganismer,  har  man  nu  i  flere  europæiske 
og   amerikanske    byer   store   akvariebygninger,    dels    til 


machen  —  @  act,  play,  sham; 
plead  —  ff)  aglr;  fal  re. 

agern  '—  (t)  Eichel  f,  Ecker  f  — 
(£i  acom  —  (fl  gland  m. 

agglomerate  (e).  aggiomérer 

(?)  sammenhobc  (sig). 

agglomeration  (tv ,  agglo- 
mération  (fj   r,    sammenhobning. 

agglutinånt  (i)&  (^  (samraen)- 
klicbende. 


aggludnatei^,  agglutiner  t> 

samtnenklæbe. 

agglutinatif  (f),  agglutina» 
ti  ve  ^  samtnenlimcnde. 

agglutinatiOll  ©  &  (f!  f.  aam- 
menliming. 

aggrandize  (e)  udvlde.  Tor- 
større;  ophøie. 

aggravate  (e^.  aggraver  ir> 
forvKfre.  forlMiie,  sK}iKrpe. 


177 


Akvati'nta— Ala'ddin 


178 


adspredelse  for  publikum,  dels  til  zoologisk  studium. 
Våndet  heri  er  ofte  kunstigt  saltvand,  der  holdes  friskt 
ved  sindrige  pumpemekanismer.  Mønsteranstalten  blandt 
disse  store  a.  er  a.  i  Neapels  zoologiske  station, 
der  har  været  til  uvurderlig  nytte  for  studiet  af  hav- 
dyrenes biologi.  Det  oprettedes  i  begyndelsen  af  1870- 
aarene  af  A.  Dohrn  ved  bidrag  fra  de  fleste  nationer  i 
Europa  og  kan  benyttes  af  alle  landes  zoologer. 

Akvati^nta,  se  Kobberstikkunst. 

Akvavit,  se  A  k  e  v  i  t. 

Akvæda^kt  er  en  vandledning,  som  paa  en  kunstig 
underbygning  er  hævet  over  det  naturlige  terræn.  Tid- 
ligere hyggedes  en  mængde  a.  paa  murede  buer,  som 
f.  eks.  de  mange,  der  endnu  eksisterer  fra  romertiden, 
dog  mest  som  ruiner.  Da  de  er  dyre  at  bygge  og  kræ- 
ver  store  vedligeholdelsesudgifter  samt  giver  anledning 
til  fordampning  af  våndet  og  spild  gjennem  revner,  fore- 
trækker  man  i  nutiden  i  regelen  undeijordiske  ledninger; 
kun  ved  passagen  af  større  elve,  hvor  nedlægningen  og 
vedligeholdelsen  af  en  ledning  under  våndet  vilde  blive 
næsten  umulig,  bygges  a.  til  overførelsen  af  vandledningen. 


Akvædukt. 
Pont  dn  Gard.     Romcnk  akvædukt  over  elven  Gard  ved  Ntmet.) 

Bygges  disse  murede,  faar  de  stor  lighed  med  de  gamle 
fra  romertiden  bestaaende  af  flere  rækker  buer  ovenpaa 
hinanden.  Ved  jembroer  ophænges  en  jemledning  under 
brobanen,  der  da  tjener  til  almindelig  færdsel. 

Akyab,  se  Akjab. 

AkOmeter,  se  Akoimetoi. 

Al.  Den  egentlige  al  er  væsentlig  en  af  humusstoffe 
sanimenkittet  sandsten.  Den  optræder  særlig  i  Nord- 
tyskland  og  Jylland  paa  lynglieder,  hvor  lyngen  i  tidens 
løb  har  dannet  et  anseligt  lag  af  raa  humus.  Det  hu- 
mussure  vand,  der  siver  ned  gjennem  raahumusen, 
fjerner  alle  opløselige  stoffe  fra  hedesandens  øverste 
lag  som  derved  omdannes  til  kvitmele.  dansk  blysand) 
og  afsætter  dem  i  den  underliggende  sand,  der  derved 
ummenkittes  til  en  løsere  eller  fastere  brunlig  sandsten, 
•'^m  er  rig  paa  jemforbindelser.  Udsat  for  luften  smul- 
drer a.  i  regelen  hurtig  hen;  a.s  tykkelse  er  0.2 — 1.3  m. 
Se  forøvrigt  A  u  r  h  e  1 1  e.  • 

Al  fei  og  '\\  den  bestemte  artikel  i  arabisk.   Begynder 


aggregate— agitere 

det  følgende  ord  med  en  dental  eller  sibilant  eller  r,  1, 
n,  bliver  i  udtalen  artikelens  1  assimileret  (f.  eks.  Hårfin 
al-Hash!d  udtales  (og  bliver  ofte  ogsaa  transskriberet) : 
H.  ar-R.).  I  endel  arab.  laanord  i  europæiske  sprog, 
som  Alhambra,  algebra,  alkove  etc,  udgjør  første  sta- 
velse opr.  artikelen. 

Al  (kem.),  tegn  for  aluminium,  s.  d. 
Al,  se  Ard  (plog). 
A  la  baisse,  se  B  a  i  s  s  e. 

Alabama  [alabæm^]  (fork.  Ala.),  en  af  Amerikas  For- 
enede stater  (South  Central-staterne),  strækker  sig  fra 
Cumberlandbjergene  ned  til  den  Mexikanske  golf  og 
hører  for  størstedelen  til  Mississippidalen.  Elve:  Alabama, 
som  munder  i  Mobilebugten,  og  Tennesee.  134  043  km.*, 
1  830  000  indb.,  hvoraf  830  000  farvede.  Nord-Alabamas 
mineralrigdom  gjør  Birmingham,  A.s  største  by,  til 
sydens  « Pittsburgh »  (jernindustri).  A.  er  Unionens 
Qerde  stat  i  bomuldsproduktion  {V It  mill.  baller  i  1905). 
Betydelig  komhøst:  mais,  hvede,  havre.  Produktion  af 
kul,  i  1904  ll*/4  mill.  tons,  værdi  13Vt  mill.  doll.  Den 
vigtige  golfhavn  Mobile  er  statens  hovedhavn.  A. 
organiseredes  som  territorium  1817,  optoges  i  Unionen 
som  stat  1819.  Repræsenteres  i  kongressen  ved  2  sena- 
torer og  9  repræsentanter.  Hovedstad  Montgomer>'  ved  A. 
Alabamaer  el.  a  1  i  b  a  m  a  e  r,  en  nu  næsten  uddød 
indianerstamme,  der  paa  opdagelsernes  tid  var  bosat 
ved  elven  af  samme  navn  i  de  Forenede  stater. 

Alabamasagen,  et  folkeretsligt  stridsspørsmaal,  der 
opstod  ved,  at  England  under  den  nordamerikanske 
borgerkrig  havde  ladet  sine  havne  staa  aabne  for  ud- 
rustning af  Sydstaternes  kaperskibe,  af  hvilke  navnlig 
«Alabama»  foraarsagede  Nordstaterne  stor  skade.  Efter 
krigen  forlangte  Unionen  en  skadeserstatning  af  England, 
hvorom  der  førtes  lange  forhandlinger,  indtil  der  endelig 
nedsattes  en  voldgiftsret  i  Genf,  som  1872  tilkjendte  de 
Forenede  stater  15Vs  mill.  dollars. 

Alabandin,  mineral,  se  Manganblende. 
Alaba'8t,  et  emne,  som  bruges  til  forarbeidelse  af 
I  kunstgjenstande.  Kalkalabast  er  en  blaalig,  hvid 
I  eller  gulagtig  kalksten masse,  der  forekommer  i  dryptens- 
I  huler,  bl.  a.  ved  S.  Filippo  iÆgypten  (orientalsk  alabast). 
I  Gipsalabasteren  marmorlignende,  hvid  gipsvarietet^ 
I  der  findes  bl.  a.  ved  Volberra  i  Toskana  (egentlig  el. 
I    italiensk  alabast). 

Alaba^stglas  er  en  sort  glas,  der  er  gjoK  ugjennem- 
sigtigt  ved  indsmeltning  af  kryolit,  feldspat,  tinoksyd  o.  s.v. 
Alacoque  [alakåkj,  Maria  Marguerite  (1647— 
90),  nonne  i  klostret  Paray  le  Menial  i  Bourgogne.  Hun 
mente  at  opleve  aabenbarelser  af  frelseren,  som  viste 
hende  sit  hellige  hjerte  og  paabød,  at  dette  skulde  æres. 
Herved  fremkom  andagten  til  Jesu  allerhelligste  hjerte, 
som  nu  er  vidt  udbredt  i  romerkirken.  1 1864  blev  hun 
erklæret  salig. 

Ala-dag.  l.  Hører  til  de  høieste  Qelddrag  (2  500  m.) 
i  det  nordlige  Lilleasien.  Det  stryger  fra  vest  mod  øst 
gjennem  det  gamle  Bithynien.  2.  Et  over  3  000  m.  høit 
fjelddrag,  som  hæver  sig  nord  for  V^an-sjøen  i  Armenien, 
v.s.v.  for  Ararat. 

Ala^ddin,  helten  i  et  af  eventyrene  i  «Tusen  og  én  nat» 
samt  i  Oehlenschlågers  derfra  hentede  «Aladdin  eller  den 
forunderlige  lampe»  (1805). 


%    oamle;    samlet, 

•ammenrattet :  samling. 

aCgreae  le)  anfalde. 

aCgreMlon  ^  anfald.  overfald. 

attresetve  (g  anfaldende,  an- 
fribnide;  offensiv. 

attressiveness  @  paagaaen- 

«CCressor.^  angriber.  Tammr- 
ner. 


aggrieve  (e)   forurette.  Iiræniie. 

agnast  @  forfærdet. 

agile  ©  &  (?)  rasle,  behændig. 
vever. 

agilité  (f)  f.  agility  @  bevæge- 
lighed,  raalthed.  bohændighed. 

agio  (e)  &  (f)  m,  opgjæld. 

agiotage  le)  &  (f)  m,  børsspil, 
bersspeltulationer ;  (e)  ogs.  velisel- 
aager. 


agloter  (D  spekulere. 

agioteur  (r)  m,    børsspekulant. 

agir  (f)  linndle,  virke,  op- 
trirde. 

agitate  (e),  agiter  ^)  bevæge, 
ryste;  oprøre.  forstyrre,  forurolige; 
drøfte,  underaoge. 

agitateur  (f)  m,  agitator  le) 
ophidser,  tilskynder,  agitator. 

agitation  —  ®  Agitation  f,  Auf- 


I    wiegelung  f  —    ^  agitation  —   (?> 

agitation  f;  brigue  t. 

agitation    (»  &  (f)  r.    (sinds)be- 

'    VH>gelse;    forstyrrelse,    oprør,    uro, 

I    gjæring;  agitation;  i£) ogs. drøftelse. 

agitere    —    cO    agltleren.     auf- 

wiegeln,  wflhlen  —  ic)  agitate,  stir 

up  tlie  public- mind,   muke  a  stir, 

raiae  a  movcment    —   (tj  agiter  le» 

esprits;  briguer. 


Aglei— Agrarier 


179 


Aladja— Alamiapparat 


180 


Aladja  er  et  i  Levanten  anvendt,  tætvævet,  broget 
bomuldstøi,  der  ofte  indeholder  noget  silke. 

Alad]a-dag,  fjeld  i  Armenien,  s.ø.  f.  Kars. 

Alagoas,  stat  i  Brasilien  ved  Atlanterhavet,  langs 
San  Franciscos  nederste  løb,  58  491  km.*,  500  000 
indb.,  betydelig  sukkeravl.  Hovedstad  er  nu  havnebyen 
Maceié;  det  var  tidligere  det  vestligere  liggende  A. 
(as  Lagoas,  d.  e.  kystsjøerne ;  portug.  lagSa  d.  s.  s.  laguna). 

A  la  grecque  [alagrék]  (fr.),  paa 
græsk  vis,  et  enkelt  geometrisk  or-   Ug|@|@|@I@l@ 
nament,  anvendt  som  randsmykning       ^  j^  grecque  bord. 
(mæander)  i   græsk  b^rgningskunst. 

A  la  guerre  [alagærj  (fr.),  krigsspil,  billardspil  med 
2  baller. 

A  la  hausse,  se  Hausse. 

AlaT-bjergene  (A.-tag)  er  de  vestligste  udløbere  af  det 
midtasiatiske  fjeldsystem  Tiansjan  (Tiensjan).  De  danner 
to  ligeløbendc  rækker,  paa  begge  sider  af  Kysyl-su 
(Kasjgar-darjas  øvre  løb),  af  hvilke  den  sydlige  og  høieste 
kaldes  Trans- Alai-bjergene  med  Kaufmann-  (7000  m.)  og 
Kisil-agyn-  (6  600  m.)  toppene.  Fra  Fergana  (Osch, 
Gultscha)  til  Pamir  (Karakul-sjøen)  eller  Østturkestan 
(Kasjgar)  gaar  karavaneveie  gjennem  3 — 4  000  m. 
høitliggende  passer  i  Ala!  og  Trans-AlaT. 

Alais  [alæj,  by  i  Frankrige,  depart.  Gard.  25  000 
indb.     Silkevæverier.    I   omegnen   betydelige   kulgniber. 

Alaja,  Lilleasiens  sydkyst,  by  i  vilajet  Konia,  ved 
Adaliabugten,  125  km.  ø.  f.  Adalia. 

Alajuela  [alaliue'laj,  by  i  prov.  af  samme  navn  i 
Costa  Rica  (Centralamerika),  mellem  San  José  og  Nicoya- 
bugten.     4  000  indb.     Prov.  57  000  indb. 

Ålakamisy,  liden  by  paa  Madagaskai*,  prov.  Fiana- 
rantsoa.     Norsk  missionsstation. 

Ala-kul,  russ.  Centralasien,  den  største  af  de  afløbs- 
løse  steppesjøer,  som  ligger  i  en  sænkning  fra  Balkasj- 
sjøen  i  Kirgisersteppen  østover  langs  Tiensjan-Qeldenes 
nordgrænse  ind  i  Dsjungariet.  Ved  nordfoden  af  Alatau, 
1  980  km.«,  220  ni.  o.  h. 

Alakuluf,  se  Ildlændere. 

Alall  (græ.),  maalløshed.  Tab  af  taleevnen  som  følge 
af  hjernesygdomme. 

Alaman,  Lucas  (1775 — 1855),  meksikansk  statsmand 
og  historiker.  Minister  flere  gange.  Skrev  «Historia  de 
Mejico»  (1849—52). 

Alamanner  (alemanner),  d.  e.  alle  mæud,  samlings- 
navn  for  forhen  adskilte  sydvesttyske  smaastammer; 
dukker  op  213  e.  Kr.  A.  vandt  i  3  aarh.  romernes 
agri  decumates  (s.  d.)  mellem  Hhin  og  Donau,  herjede 
i  Gallien  og  Norditalien,  bosatte  sig  i  4  aarh.  i  Schweiz 
og  Elsass.  Keiser  Julian  stansede  dem  ved  Strassburg 
(357).  I  5  aarh.  bredte  de  sig  til  Mosel,  men  franker- 
kongen  Klodvig  tilbagedrev  og  kuede  dem  496.  Senere 
opstod  et  tysk  hertugdømme  Alemannien.  Navnet  a. 
bruges  nu  ikke  i  Tyskland,  men  derimod  paa  fransk 
om  tyskerne  (Allemands).  1  Italien  og  Rusland  fmdes 
a.  i  15  aarh.  brugt  næsten  i  samme  betydning  som  goter 
el.  germaner  (A  1  a  m  a  g  n  a  alta,  d.  e.  Sverige). 

Alama^nni,  Lu  i  gi  (1495—1556),  ital.  digter,  mod- 
stander  af  Mediceerne,  levede  som  landflygtig  hos  Frans  I 
og  Henrik  II  af  Frankrige :  Episke  digte,  kjærlighedssånge, 
epigrammer,  satirer,  lystspil. 


Alaméda  (sp.).  1.  Enhver  off.  spadserplads  i  Spanien. 
2.  Kalifornien,  by  i  distriktet  (county)  af  samme  navn  ved 
San  Franciscobugten  s.  f.  Oakland.    16  500  indb. 

Alåmos,  by  i  den  sydlige  del  af  staten  Son  ora  i 
Mexico,  100  km.  fra  den  Kaliforniske  bugt.  6  200  indb. 
Sølv-  og  guldminer. 

Alaner,  sarmatisk  rytterfolk  fra  Kaukasus;  kjæmpede 
i  3  aarh.  mod  romerne,  fulgte  under  folkevandringen 
med  huner,  goter,  sveber  og  vandaler  til  Vesten  ropa 
og  Nordafrika.  De  udvandrede  a.  gik  op  i  de  gotiske 
stammer;  goternes  historieskriver  Jordanis  skal  have 
været  halvblods  a.  A.s  eget  sprog  var  iransk;  i  Kau- 
kasus skal  de  leve  videre  som  osseter  (s.  d.) 

Alanln,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof,  surstof  og 
kvælstof  (CgH^OgN),  er  en  aminsyre  af  propionsyre  og 
optræder  som  spaltningsprodukt  af  protelnstoffe.  Hvidt, 
krystallinsk  legeme. 

Alapajevsk,  Rusland,  by  i  guv.  Perm  ved  Nelva, 
130  km.  n.n.ø.  for  Jekaterinburg.  Minedrift  (kobber,  jern) 
i  Werchne  (øvre)  A.,  5  km.  vestenfor. 

Alapen,  et  1511  m.  høit  Qeld  i  Maalselven  herred, 
Tromsø  amt. 

Alarcdn,  H  e r n a n d o  de,  en  sp.  opdagelsesreisende, 
som  1540  undersøgte  kysten  af  Kalifornien  og  paaviste, 
I   at  landet  var  en  halvø. 

Alarcon,  Pedro  Antonio  de  (1833—91),  sp.  poli- 
tiker, journalist  og  forfatter,  har  bl.  a.  skrevet  «El  som- 
brero  de  tres  picos»,  et  morsomt,  egte  spansk  genre- 
billede',  «Historietas  nacionales»,  «Diario  de  un  testigo 
de  la  guerra  en  Africa»,  tendensromanerne  «Escåndolo» 
og  «La  prédiga». 

Alarcon  y  Menddza,  Juan  Ruiz  de(ca.  1580—1639), 
sp.  digter,  f.  i  Mexico,  opholdt  sig  siden  1  600  for  det 
meste  i  Spanien,  tilsidesat  af  samtiden,  høit  skattet  af 
eftertiden,  skaber  af  karakterkomedien :  «La  Verdad 
sospechosa>,  «Las  paredes  oyen>,  «Don  Domingo  de  don 
Blas».  Skrev  desuden  intrigestykker :  «El  examen  de 
los  maridos»  og  heroiske  dramaer:  «Ganar  amigos», 
«El  tejedor  de  Segovia». 

Alard  [aldr],  Jean    Delphin  (1815—88),  udmerket 

I    violinvirtuos,    Sarasate's   lærer,    1843 — 75   professor   ved 

pariserkonservatoriet.     Leder  af  berømte  kammermusik- 

soiréer,  komponist  og  forfatter  af  anseede   studieverker. 

Alåria,  se  Rutare. 

Alarik  I  (375 — 412).  vestgoternes  konge,  besteg  troncu 
395  og  drog  straks  efler  plyndrende  ned  gjennem  Bal- 
kanhalvøen.  Derefter  blev  han  af  Arkadius  udnævnt 
til  rigsfeltherre  og  statholder  i  Ulyrien.  Foruroligede 
stadig  ved  angreb  det  vestromerske  rige  og  erobrede 
endelig  Rom  410.  Han  døde  412  og  begravedes  ifølge  sagnet 
paa  bunden  af  elven  Busento.  Alarik  II,  konge  over 
det  vestgotiske  rige  i  Sydfrankrige  og  Spanien  (484 — 50 7X 
faldt  507  i  slaget  ved  Poitiers  mod  frankerkongen  Klodvig. 
Han  lod  udarbeide  lovbogen  «Breviarium  Alaricianum». 

Ala'rin  (fr.),  (til  vaaben),  larm,  vaabenraab.  Blæse 
el.  slaa  a.,  ved  horn-  el.  trommesignal  pludselig  sam- 
menkalde soldaterne.  A.plad^s,  samlingsstedet  under 
alarmering.  Alarmere,  forurolige  fienden  ved 
skinangreb. 

Alarmapparat,  en  mekanisk  anordning,  navnlig  ved 
maskhier,   kjedler  o.  s.  v.,  der  ved  lydsignal  angiver  en 


Aglei  (T)  in.  se  Akelci. 
agn  --  (t\  Koder m.  Lockspetsef 
—  (e)  bult  -  ■  (r)  appAt  m :  amorce  f. 
agnall  fej  netflcsvulst. 

agnat  (f)  m.  agnate  {e)  slegt- 

ning  pua  fædrene  side;  'eogH.  a^J. 

agnatic  .«l*).  agnatique  'jj  paa 
•nandslii\]en. 

agne  (forsyne  med  agn)  —  ø 
kddern  —  ;el  ba  it  —  iT'  amorcer. 


agneau  (0  m,  lam(meHJød). 

agnelle  (f;i  r.  huniam. 
agneler  ijj  faa  lam. 

agnelet  (f)  m.  lidet  lam. 
agnelin   f)  lamme-. 
agnes  i/J  f.  Ingenu,  gudsord. 
agnor,  se  modtiage. 
agO  (e)  Tor  .  .  .  siden. 
AfCOfC  ^'  opsiit,  lysten. 


agonie  Cf)  r.  dødskamp. 

agoniserff)  drages  med  døden. 

agonize  e;  pines,  lide  kvaler; 
pine,  martre. 

agony  (e)  dødskamp,  (sj{ele)kval, 
pine;  angst. 

agrafe  (rj  r.  hegte.  kramts;  pl 
hcgte  og  maljer. 

agrafer  ir)  hegte,  helle. 

agralre  '$  ager-. 


agrandir  (f)  rorstørre.  øge ;  ud- 
vide;  overdrive. 

agrandissement  (?)   m.    ror> 
størrelse,  forøgelse;  udvldelse. 

agrar  —  (Tt  Agrarier  m  — 1£  ngrm^ 
rian  —  (f)  agrarien  m. 
agrarian    @  som    vedkommer 
I    Jordbrugog Jordudstykning;  agrar; 
j    Jordbrugslov.  udstyknlngslov. 
I       Agrarier  [i)  m.  agrar. 


181 


Alarmkvarter— Alba 


182 


tilstedeværende  fare.  Ved  dampkjedler  er  eksplosious- 
hten  særlig  stor,  naar  vandstanden  synker  under  det 
Donnale.  Foruden  de  almindelige  vandstandsvisere  be- 
D}1ter  man  da  undertiden  et  alarmapparat  bestaaende  i 
hovedsagen  af  et  rør,  som  munder  ud  under  vandspeilet, 
og  en  i  røret  siddende  prop  af  letsmelteligt  metal. 
Naar  \'andspeilet  synker  for  sterkt,  faar  dampen  adgang 
til  proppen,  hvorved  denne  smelter  og  giver  dampen 
adgang  til  en  høiere  op  paa  røret  anbragt  signalfløite, 
som  da  vedbliver  at  lyde,  indtil  mangelen  er  rettet. 
loden  apparatet  kan  benyttes  igjen,  maa  en  ny  prop 
iodsættes.  Andre  alarmapparater  til  betryggelse  mod 
ildebrand,  indbnid  o.  s.  v.  virker  ved  elektriske  klokke- 
signaler,  der  bringes  til  at  lyde,  f.  eks.  ved,  at  et  lod- 
Dingssted  paa  ledningen  smelter,  at  selve  ledningen 
bndes,  eller  at  en  kontakt  sluttes. 

Alarmkvarter,  tæt  sammen trængt  kvarter,  hvor 
tropperne  altid  er  færdige  til  udrykning. 

Alarmplbe  el.  -klokke,  selwirkende  kalderedskab 
paa  maskiner  eller  dampkjedler. 

Alas,  Leopoldo  (1852—1901),  sp.  kritiker  og  for- 
btter.  har  foruden  skarpe  kritiker  bl.  a.  skrevet  den 
fremragende  psykologiske  novelle  «La  regenta». 

Alasjér  (det  gamle  Filadelfia),  by  i  Lilleasien  (tyrk.), 
(ilajet  Aldin,  120  km.  ø.  f.  Smyma.     22  000  indb. 

Ala^ska  (udtales  undertiden  Aljaska),  Nordamerika, 
distrikt  tilhørende  de  Forenede  stater,  indbefatter  verdens- 
ieiens  nordligste  hjørne,  derunder  ogsaa  de  nærmest- 
figgende  øer,  saavel  Aléu terne  som  øerne  Nunivak,  Pri- 
brlof,  St.  Ix>renz  og  St.  Matthæus  i  Beringshavet  samt 
h^tøeme  ved  Stillehavet;  skilles  ved  Beringsstrædet  fra 
Amerika,  skyder  mod  sydvest  ud  halvøen  Alaska, 
»m  fortsætter  sig  i  Aléuterne.  1  552  500  km.',  64  000 
iidb.  1900),  0.04  pr.  km.*  Et  bjergfuldt  landskab, 
Issr  den  sydlige  del.  Fjeldlandet  (de  kanadisk-alaskiske 
Kordiijerer;  er  smalere  her  end  længere  sydover  i  Nord- 
BiDerika,  men  bærer  meget  høie  toppe,  af  hvilke  Mount 
Mac  Kinley  er  den  høieste  (6240  m.),  Nordamerikas 
biieste  fjeld  i  det  hele  tåget.  Mount  Logan  er  5  943  m. 
og  Mount  St.  Elias  5  517  m.  I  St.  Elias-alperne  ligger 
store  jøkler,  Malaspina-gletscheme  og  lige  ved  havet  den 
nftre  kjendte  Muir-gletscher.  Hovedelven  er  Yukon. 
Kntkliraaet  er  jevnt,  udmerker  sig  ved  det  største  regn- 
te i  Nordamerika;  i  indlandet  er  der  store  modsæt- 
«MDger  i  temperatur  mellem  sommer  og  vinter.  —  A., 
tnK  sydligste  del  ligger  paa  høide  med  Newcastle  i  Eng- 
land, indeslutter  egne,  hvor  der  kan  drives  landbrug. 
I  de  sidste  aar  er  der  indført  rener.  God  skog  tindes. 
Men  hovedudbyttet  faaes  af  sæl-  og  laksefiske  samt  berg- 
t^rift.  Sælfangst  især  paa  Pribyloføerne,  men  ogsaa  paa 
^t  aabne  hav.  Den  hensynsløse  jagt  har  i  den  sidste 
W  fremkaldt  indskriden  fra  lovgivningens  side.  A.s  elve 
H  distrikteme  ved  dets  vestkyst  er  ualmindelig  rige 
^  laks.  laksefisket  indbringer  8  mill.  dollars  aarlig, 
i«  nedlægges  (hermetisk)  aarlig  over  100  mill.  eng. 
Wfld  laks,  hvilket  er  meget  mere  end  i  staten  Washing- 
ton. Unionens  første  stat  i  denne  produktion.  Guid  har 
^^t  været  fundet  i  fjeldene  omkring  Juneau,  en  by 
l>sa  den  sydligste  kyststrimmel,  som  skylder  denne  berg- 
l^fl  sin  opkomst.  Men  de  nyere  fund  ved  Yukon 
Mrtle.  mineby   nær   polarcirkelen  og  Kanadas  grænse). 


agréable— agrlmoiiy 

af  hvilke  de  rigeste  dog  ligger  i  Kanada  (Klondike),  og 
ved  Nome  (s.  f.  Beringsstrædet,  fund  1898—99)  har  øget 
udvindingen  betydelig  (1904:  9  mill.  doU.).  Der  finder 
en  betydelig  omsætning  sted  mellem  A.  og  de  Forenede 
stater  (byeme  ved  Puget  Sound),  mindre  mellem  A.  og 
Kanada.  Dog  udføres  guidet  fra  Kanada  over  A.  Jern- 
banen fra  Skagway  (n.  f.  Sitka)  naar  allerede  150  km. 
op  i  Kanada,  til  White  Horse  Rapids.  —  Befolkningen 
er  i  den  senere  tid,  særlig  efter  1900,  tiltaget  betydelig 
som  en  følge  af  guldfundene.  Omtrent  den  ene  halv- 
part (30  000)  er  hvide,  den  anden  indianere  (med  eski- 
moer, aleuter);  der  findes  ogsaa  endel  negere,  kinesere 
og  japanere.  9  byer,  af  hvilke  Nome  er  den  største, 
og  som  alle  har  telegrafforbindelse  (Nome  traadløs)  med 
uden verdenen.  De  Forenede  stater  kjøbte  1867  A.  fra 
Rusland  for  7  mill.  doll.  A.  er  egentlig  ikke  et  terri- 
torium,  men  kun  et  distrikt.  Guvernøren  residerer  i 
Sitka.  Grænsen  mod  Kanada  er  nylig  (1903)  regulere! 
ved  en  britisk-amerikansk  overenskomst. 

Ala'88io,  havneby  i  Italien,  prov.  Genua,  ved  Genua — 
Nizza-banen,  50  km.  v.  f.  Savona.  5000  indb.  Betydelig 
fisk-  og  frugthandel. 

Alastor  (græ.),  hevnens  aand,  forfølger  den  brødefulde. 

A  la  suite  [a-la-syiij  (fr.).  En  officer  staar  å  1.  s.,  naar 
han  for  en  tid  er  traadt  i  anden  tjeneste  med  ret  til 
at  træde  ind  i  sin  tidligere  grad. 

Ala-tau  (for\'ansket  af  Ala-dag:  det  brogede  bjerg, 
nemlig  sneflekkede),  Centralasien,  de  nordligste  Qeld- 
rækker  af  Tiensjan-bjergene,  mellem  Issyk-kul  og  Ala-kul, 
paa  begge  sider  af  lli  (Balkasjsjøens  hovedelv). 

Alåtri,  by  i  Italien,  prov.  Rom,  70  km.  ø.s.ø  f.  Rom. 
6  000  indb.     Klædefabriker. 

Alatsata  (Latzata),  Lilleasien  (tyrk.),  havn  paa  halv- 
øen indenfor  Chios. 

Alatyr,  by  i  Rusland,  guv.  Simbirsk,  ved  udløbet  af 
elven  A.  i  Sura,  bielv  til  Volga.    11000  indb. 

Alau'da,  se  Lærke. 

Alauniske  høider,  se  Va  id  ai. 

Alaux  [aléj,  Jean  (1786—1864),  fr.  maler.  Han  ud- 
førte  til  Ludvig  Philips  og  samtidens  største  tilfredshed 
en  række  historiske  billeder,  som  tildels  smykker  offent- 
lige bygninger  i  Paris. 

Alaux  [al6].  Jules  Em  i  le  (1828—),  fr.  filosof,  for- 
fatter, har  bl.  a.  skrevet  «Hi^toire  de  la  philosophie», 
«Instruction  morale  et  civique»,  «La  religion  progres- 
sive», «Théorie  de  Tame  humaine»,  hvor  han  hævder 
religionens  opgave  som  den  sedelige  kraft  i  menneskelivet 

Alåva,  Spanien,  den  sydligste  af  de  3  baskiske  pro- 
vinser; 3  045  km.*  med  96  000  indb.    Hovedstad  Vitoria. 

Alåvo,  Finland,  sogn  i  Vasa  lån,  i  Osterbotten,  ved 
jernbanen  115  km.  ø.s.ø.  f.  Vasa.  Her  stansedes  17 
august  1808  russernes  fremmarsch  mod  Saarijårvi. 

Alayrac  [alærdk],  Nicolas  d*  (1753—1809),  har  til 
ca.  60  vaudeviller  og  syngespil  skrevet  en  musik,  som 
udmerker  sig  ved  sin  elskværdige  og  yndefulde  melodi- 
rigdom.  Nogle  af  hans  kupletter  synges  fremdeles,  og 
enkelte  af  hans  syngestykker  er  ogsaa  kjendt  i  Norge, 
f.  eks.  «De  to  smaa  savoyarder». 

Alba,  Ferdinand  A 1  v  a  r  e  z  af  Toledo,  hertug  af 
(1508 — 82),  sp.  feltherre,  nedstammede  fra  en  kasti- 
liansk   adelsslegt   og   var   en   fanatisk   katolik.     Traadte 


•f*«b!e  I?.,  agreeable(f)be- 

•fc'<:  e  ofs.  tovvrmft)»temmende. 

*t^^  fri  indrømme;  stemme 
^"■rrrti';  xxrt  (blive)  enig;  be- 
tap.rce  Td, 

^Ø^Oieiit''eovereiUBtemmelae, 
*^^■«f;  aflale  r  forlig.  Iiontralct. 

freer   r  opiage  vel,   biralde; 

■«««ttr  I  m,  Ukkelmeater. 


I        acrégat  (?)  m,   uorganisk  sam- 
men hobet  masse. 

I        agrégation  dt)  f,    sammenhob- 
ning;  optogelse;  kandldoteksamen. 

I        a^^gé    (?)    m,     ekstraordinær 

docent. 

agréger  (?)  sammenhobe ;  optage. 

agrément  ®  m,  behage]  ighed ; 

tække,    ynde;    fortrin;    fomøielse; 

forslring;  trille;    samtykke,  bifald. 


agrés  (1)  m  pl.  takkelage. 

agresseur  (f)  m,  angrlber. 

agressif  0  angribende.  ud- 
æskende. 

agression  (?)  f,  angreb. 

agreste  (?;,  agrestic  @  land- 
lig; bondeo^ig,  raa,  vild. 

agrleole  (?)  agerd^Tkende ;  land- 
brugs-. 


agrlcultenr  @  m.  agrloultor 
(g)  jordbruger. 

agrleultural    @    londbruøi-, 
Jordbrugs-. 

agricnlture  (g)  &  (?)   f,  jord- 
brug. 

agriculturist  @  agronom. 

agrlffér  (?;  slaa    kloen  i; 
stere. 

agrimony  @  agermaaneu 


agripper— agtolse 


183 


Alba— Albans,  St. 


184 


tidlig  ind  i  Itrigstjenesten  og  udmerltede  sig  1547  i  slaget 
ved  Muhlberg.  1552  kjæmpede  han  mod  franskmændene 
og  ydmygede  1556 — 57  pave  Paul  IV,  der  havde  sluttet 
sig  til  Frankrige.  1567 — 73  var  han  statholder  i  Neder- 
landene,  hvor  hans  grusomme  fremfærd  imidlertid  kun 
bevirkede,  at  oprøret  bredte  sig  langt  sterkere  end  før, 
hvorfor  han  blev  kaldt  tilbage.  1580  erobrede  han 
Portugal,  men  faldt  senere  i  unaade  hos  Filip  II. 

Alba  (lat.),  presternes  lange  hvide  messeserk. 

Alba  (A.  Pompeja),  by  i  Italien,  prov.  Cuneo,  ved 
Tanaroelven,  28  km.  ovenf.  Asti.  9  000  indb.  Silkeavl, 
kvæghandel. 

Albacete,  Spanien,  prov.  Murcia,  14  863  km.'  med 
238  000  indb.  Hovedstaden  A.,  700  m.  o.  h.,  21500 
indb.;  bekjendt  for  sine  fortrinlige  knive.  Safran-dyrk- 
ning. 

Alba  de  Tonnes,  Spanien,  by  i  provinsen  Salamanca, 
ved  Tormes,  22  km.  s.ø.  for  Salamanca.  3000  indb.; 
Hertugen  af  Albas  stamslot. 

Alba  Longa,  by  i  Latium  mellem  Monte  Cavo  og 
Albanersjøen ;  oprindelig  den  vigtigste  latinske  by,  Roms 
moderstad;   ødelagt  af  romerne  under  Tullus  Hostilius. 

Alban  d.  hellige,  Britanniens  første  martyr,  henrettet 
under  Diokletian  303.  Knud  d.  hellige  førte  hans  hoved 
til  Odense  og  hyggede  her  til  hans  ære  Albani  kirke. 
I  Norge  var  Selje  kloster  ind  viet  til  A.  og  paastod  at 
have  hans  hoved.  1  England  stredes  munkene  i  St. 
Albans  og  Ely  om,  hvem  der  havde  A.s  levninger.  A.s 
historie  er  i  det  hele  temmelig  gaadefuld. 

Albanerbjergene,  Albanersjøen,  se  Alban o. 

Albanésere  (albanere,  i  deres  eget  sprog  skipetarer, 
tyrkisk  arnauter,  efler  den  græske  navneform  arvanitcr, 
arbaniter),  bebor  Albanien  mod  nord  til  vandskillet  mod 
Donautilløbene,  hvor  de  er  blandet  med  serbere,  og  mod 
syd  til  Janina,  idet  dette  omraade  dog  ogsaa  indeslutter 
byer  med  helt  græsk  befolkning.  A.  betragtes  som  efter- 
kommere  af  oldtidens  illyrer.  De  falder  i  to  store 
grupper,  gegerne  i  Nord-  og  toskerne  i  Sydalbanien, 
mellem  hvilke  elven  Skumbi  danner  grænsen.  De  er  dels 
muhammedanere,  dels  kristne,  romersk-katoliker  i  nord 
og  græsk-ortodokse  i  syd,  en  splittelse,  som  svækker 
folkets  nationale  bestræbelser.  Albanesernes  tal  regnes 
til  1  200  000.  De  er  sjelden  vakre  mennesker,  tapre  kri- 
gere, men  stammefeider  og  røveruvæsen  har  paavirket 
folkekarakteren  uheldig. 

Albanéslsk  sprog  og  litteratur.  Det  albanesiske 
sprog  tales  (af  omtr.  1V«  mill.  mennesker)  foruden  i  Al- 
banien ogsaa  forskjellige  steder  i  Grækenland,  navnlig 
paa  Morea,  og  desuden  paa  enkelte  steder  i  Syditalien 
og  paa  Sicilien,  hvor  det  er  indført  i  middelalderen  ved 
udvandring  fra  Albanien  under  tyrkernes  fremtrængen. 
Det  udgjør  en  selvstændig,  meget  eiendommelig  gren  af 
den  indoeuropæiske  sprogæt  og  er  sandsynligvis  en  fort- 
sættelse  af  de  gamle  illyrers  sprog.  Det  har  i  tidens 
løb  modtaget  sterke  paavirkninger  fra  nabosprogene, 
saa  at  ordforraadet  bærer  et  meget  broget  præg  med 
utallige  latinske,  romanske,  slaviske,  tyrkiske  og  græske 
ord,  for  hvilke  de  nedarvede  indoeuropæiske  ord  træder 
næsten  fuldstændig  i  skyggen.  Der  er  temmelig  stor 
forskjel  paa  de  nordlige  (gegiske)  og  de  sydlige  (toskiske) 
dialekter.    Paa  toskisk  er  infinitiven  gaaet  tabt  ved  græsk 


paavirkning.  Fælles  for  alle  dialekter  er  den  efterhængt< 
bestemte  artikel.  Det  meste  af,  hvad  der  findes  trykl 
paa  albanesisk,  bortseet  fra  optegnelser  af  folkeviser  o| 
eventyr,  er  oversættelser  af  religiøse  skrifter  og  af  bi  he 
len,  det  meste  fra  tiden  efter  1800.  Først  i  den  nyeste 
tid  er  der  tilløb  til  udvikling  af  en  nationallitteratur 
men  et  fælles  skriftsprog  er  endnu  ikke  uddannet 
Skrifter  af  belærende  indhold  udgjør  hovedmasscn  al 
hvad  der  udkommer.  Der  findes  ikke  faa  tidsskrifte! 
og  aviser,  for  en  stor  del  trykt  udenfor  Albanien.  A 
egentl.  digtere  findes  meget  faa.  Mest  bekjendt  ei 
vel  Næim  be  Fraseri  (1846—1900). 

Albani  (ital.),  oprindelig  fra  Albanien  stammende 
adelsslegt,  til  hvilken  bl.  a.  hørte  pave  Clemens  X! 
(1640 — 1721)  foruden  flere  kardinaler.  Til  denne  sleg 
hørte  ogsaa  Giovanni  Francesco  A.  (1720 — 1809] 
Da  han  under  revolutionen  sluttede  sig  til  Østerrige,  blc^ 
han  fordrevet,  da  de  franske  besatte  Rom.  Slcgten  ud 
døde  i  midten  af  det  19  aarh. 

Albani,  Emma  (eg.  Lsgeunesse),f.l850  i  Kanada,  berøm 
sangerinde,  antog  navnet  efter  byen  Albany,  hvor  for 
ældrene,  fransk  fader  og  skotsk  moder,  boede.  Hun  c 
gift  med  direktøren  for  Covent-Garden  i  London  Ernes 
Gye  og  er  sterkt  knyttet  til  musiklivet  der.  Sang  unde 
stor  begeistring  i  Kristiania  1888. 

Albani,   Francesco   (1578—1660),   ital.   maler,   f 
Bologna.     Hans  utallige  allegoriske  billeder  tilhører  trr>d 
ynde  og  elskværdighed  den  italienske  kunsts  forfaldstid 

Albani,  Mathias,  fader  og  søn,  fra  første  halvd< 
af  det  17  til  første  halvdel  af  det  18  aarh.,  fortrinlig 
violinbyggere  fra  Tyrol.  Sønnen  virkede  ogsaa  i  Gre 
mona  og  Rom.  Deres  «Albanésere»  stilles  undertide 
ved  siden  af  «Amatierne». 

Albanien  (alban.  Skiperi,  tyrk.  Arnaut),  Tyrkie 
landskab,  som  strækker  sig  fra  det  Adriatiske  og  d< 
Joniske  hav  indover  Qeldene  til  disses  høider>'g,  t 
Makedonien  og  Thessalien.  Kysten  har  ingen  god 
havne,  den  opviser  talrige  strandsjøer,  er  dels  usunj 
dels  tørt  græsland,  kun  sjelden  kulturland  (akrc,  oltvei 
lunde).  Det  indre  er  et  vildt,  utilgjængeligt  bjerglani 
Hovedelven  er  Drin,  hvis  ene  kildeelv.  Sorte  Drii 
kommer  fra  Ochrida-sjøen.  30  000  km.',  1  mill.  indl 
(albanésere).  Landskabet  A.  falder  tildels  sammen  mc 
oldtidens  Illyrien  og  Epirus;  i  den  tyrk.  rigsiuddelin 
dækker  det  tildels  vilajeterne  Janina,  Skutari,  Kosso^ 
og  Monastir.  I  det  2  aarh.  e.  Kr.  romersk  provins  ove 
svømmedes  A.  i  middelalderen  af  folkevandringen 
(slaver).  1478  tyrk.  provins  efter  at  have  verget  si 
heltemodig  under  Skanderbeg.  1807 — 22  halvt  uafhængi| 
under  Ali  pasha.  Byer:  Prizren,  Skutari,  Duraz^ 
Klbasan,  Avlona,  Janina,  Preveza. 

Albåno  Laziale,  Italien,  by  i  provinsen  Rom,  pj 
den  vestre  skraaning  af  Albanerbjergene  ved  Albanet 
sjøen,  25  km.  s.ø.  f.  Rom.  8000  indb.  Et  yndet  sommii 
opholdssted  for  Roms  indb.  Vinavl  (Albaner-vinen  \i 
allerede  berømt  i  oldtiden). 

Albåno-Sten  kaldes  en  graa  eller  grøngraa  tufberga] 
der  forekommer  i  Albanerfjeldene  i  Italien.  Romen 
anvendte  en  varietet  af  denne  bergart,  den  saakald 
peperino,  som  byggesten  i  flere  pragtbygninger. 

Albans,  St.,  se  Saint  Albans. 


agripper  ®  rapse,  «'agripper 

(?)  r>'ge  i  totleme  paa  hinanden. 

agronom  —  (t)  Landwiftschon»- 
kundiger  m  —  @  agriculturist  — 
©  ngronome  m. 

agronome  (r)  ra,  agronom. 

agronomie  (f)  r,  agronomy  (^ 
Jordbragslære. 

agronomique  (?)  landbnigs-. 

agt,  se  hensigt  og  opmerksom- 


hed.  give  agt  paa  —  ®  Achtung 
geben  auf  —  @  pay  attentlon  (at- 
tend)  to,  (take)  heed  (of),  mind  — 
(f)  Taire  attcntion  å.  remarquer. 
tåge  sig  i  agt  —  0  sich  in  Acht 
nehmen.  sich  hflten  —  <^)  take  (have 
a)  care,  take  heed  —  (f)  prendre 
(se  mettre  en)  garde,  se  garder, 
n^ivoir  garde  de.  agtpaaglvende, 
se  opmerksom.     agtoom,   se  for- 


Bigtig.  agtværdig  —  (t)  achtbar, 
achtungswert,  achtungswilrdig  — 
@  &  ®  estimablc,  respectable.  agt- 
værdighed  —  (T)  Achtbarkeit  f. 
Ehrwflrdigkdt  f  -  (f)  res|)ectablllty 
-  ®  respectabllité  f. 

agte  —  (t)  (beob)achten,  acht- 
geben ;  schAtzen ;  crachten ;  ansehcn, 
halten ;  gedenken,  beabsichtlgen  — 
@  (være  opmerksom)  mind,  heed. 


regard,  attend  to;  (vise  agtrl 
respect,  rererence;  (holde  for>  I 
gard,  conslder;  (ha  til  hensigt  >  I 
tend  —  ®  estimer,  considérer;  I 
specter;  (anse  for)  Juger,  rroli 
(have  i  sinde)  compter.  avoir  fintt 
tion  de;  (paa  noget)  falre  attenti 
(å);  se  soucier  (de). 
agtolse  —  0  Achtung  f  - 
regard,  eateem.  defrm 


185 


Albany— Albert 


186 


mgper—Ahn» 


Albany  [å'lb9ni],  Lo u isa,  grevinde  af  (1753— 1824), 
datter  af  prinsen  af  Stolberg-Gedern,  gift  med  præten- 
denten  Karl  Edward  Stuart,  «greve  af  Albany»,  flygtede 
(ra  denne  paa  grund  af  hans  drikfældighed  og  brutalitet 
til  et  kloster  og  snart  efter  med  den  italienske  digter 
Aitieri,  med  hvem  hun  i  en  aarrække  Icvede  som  gift  i 
hiris,  London  og  tilslut  i  Firenze. 

Albany  [å'lb9ni].  1.  Nordamerika,  polit,  hovedstad  i 
staten  New  York,  ved  Hudsonfloden,  grundlagt  af  hol- 
lændernc.  94  000  indb.  Universitet.  Handel  med  Tøm- 
mer og  kvæg.  Jernindustri,  ølbryggerier.  2.  Vest- 
australien,  by  ved  King  George-sund,  sydkysten.  3  600 
iodb..  Vigtig  dampskibsstation.  Norsk  vicekonsul  under 
konsulatet  i  Freemantle  og  Perth.  3.  Brit.  Kapland, 
kystdistrikt  i  s.ø.  4  364  km.*  med  23  400  indb.  Hoved- 
stad Grahamstown.  4.  Talrige  steder,  flere  elve  i  Nord- 
amerika. 

Albatani  (Albategnius),  Muhammed  ben  Geber, 
dt-n  beremteste  arabiske  astronom,  f.  ca.  850  i  Batan 
Mcsopotamien).  statholder  i  Syrien  under  luUifatet,  d.  929. 
k.  forbedrede  Hipparks  soltavler  og  pnecessionskonstan- 
ten.opdagedejordbanen,  d.  e.  periheliets  langsomme  frem- 
re kn  ing  og  ud  vi  klede  trigonometrien  ved  at  indføre 
unus  og  tangens. 

Albatros  (diomedeaj,  en  svømmefuglslegt  af  storm- 
fuglenes familie  (proceUariidæ).     Store  fugle  med  lange, 

smale  vinger.  De 
minder  i  ydre  om 
maagerne,  men  kjen- 
des  let  paa,  at  næse- 
borene  udmunder 
paa  overnebbets  si- 
der gjennem  korte 
rør.  Deres  hjem  er 
den  sydlige  halv- 
kugles  aabne  have, 
paa  hvis  ensomt  lig- 
gende smaaøer  de 
ruger  i  tætte  ska- 
rer. De  er  glimrende 
flyvere  og  graadige 
rovfugle. 

Albedo  (lat),  et  legemes  evne  til  at  tilbagekaste  en 
t:>>  del  af  det  lys,  der  falder  paa  det. 

Albemarle-annd  [ælb^moBl],  Nordamerika,  en  strand- 
&j^ hafT-lignende  bugt  i  Nordkarolina,  nu  helt  afstængt 
fra  havet,  derfor  næsten  fersk.  Den  hænger  mod  syd 
sammen  med  det  indenfor  Kap  Hatteras  liggende  Pam- 
plito-sund. 

Albendorf,  preussisk  Schlesien;  bekjendt  valfartssted 
^n.v.  f.  Glatz. 

Albe'nga  (Albingaunum),  Italien,  by  i  prov.  Genua, 
*«  km.  s.v.  f.  Savona.  4  000  indb. 
Alberdingk-Thijm  ftæimj,  Josephus  Albertus 
1^20—89),  holl.  kunstkritiker  og  forfatter,  udgiver  af 
^idsskriflet  «De  Dietsche  Warande»,  har  desuden  skrevet 
d>;?le.  fortellinger  og  studier  over  nederlandsk  litteratur. 
Albergati  Capacelli  [kapatiélli],  Francesco 
1  "28— 1804),  ital.  digter,  skrev  lystspil,  som  han 
f-pforte  paa  sit  teater  paa  sit  gods  Zoja,  ven  og  beun- 
drer af  Voltaire  og  Goldoni,  som  han  efterligner. 


Albatros  (efter  Brchm). 


Alberik  I,  romer  af  ukjendt  herkomst,  egtede  den 
berygtede  Theodoras  datter  Marozia,  slog  916  araberne 
ved  Garigliano  og  udnævntes  til  «romernes  konsul».  Var 
desuden  markgreve  af  Spoleto  og  Cameuno.  925  blev 
han  myrdet  af  det  pavelige  parti.  Hans  søn  Alberik  II 
fængslede  932  moderen  Marozia  og  kaldtes  c  fyrste  over 
alle  romere».  Han  styrede  pa  vesta  ten  aldeles  despotisk 
indtil  sin  død  954. 

Alberril,  Nordamerika,  by  i  britisk  Columbia,  paa 
Vancouver-øen,  inderst  ved  A,  kanalen,  en  vik  af  Barclay 
Sound. 

Alberdnl,  Giulio  (1664—1752),  sp.  kardinal  og  stats- 
mand,  f.  ved  Giacenza  som  søn  af  en  vingaardsmand, 
blev  prest  og  gjorde  diplomatisk  tjeneste  for  hertugen 
af  Parma.  1711  kom  han  til  Spanien  og  satte  igjennem, 
at  kong  Filip  V  egtede  Elisabeth  af  Parma.  Til  be- 
lønning blev  han  dronningens  raadgiver,  minister,  grande 
og  kardinal.  Han  ophjalp  Spanien  paa  alle  omraader; 
men  hans  farlige  udenrigspolitik  bevirkede  dannelsen  af 
en  koalition  af  Østerrige  og  England  mod  Spanien,  og  A. 
blev  forvist  1719.  Senere  var  han  pavelig  legat  i  Romagna, 
men  tråk  sig  tilsidst  tilbage  til  Piacenza,  hvor  han  stif- 
tede et  seminarium. 

Albert  Edward  [dlb99t  édw^d],  se  Edward  VII. 

Albert  [<klb99t]  Frants  August  Carl  Emanuel 
(1810 — 61),  yngre  søn  af  hertug  Ernst  I  af  Sachsen-Coburg- 
Gotha,  egtede  1840  dronning  Victoria  af  England  og  blev 
samtidig  medlem  af  geheimeraadet  og  engelsk  feltmarskalk. 
1857  fik  han  titlen  «Prince  consort».  Han  havde  stor 
indflydelse  paa  dronningen,  men  kunde  aldrig  opnaa 
egentlig  indflydelse  i  den  udenrigske  polit ik. 

Albert  Friedrich  August  (1828— 1902),  konge  af 
Sachsen,  søn  af  kong  Johan,  deltog  1849  i  krigen  mod 
Danmark  og  1866  i  krigen  mod  Preussen.  Under  krigen 
mod  Frankrige  1870 — 71  ud  merkede  han  sig  ved  Gravelotte 
og  Sedan  og  belønnedes  med  feltmarskalks  ta  ven.  1873 
besteg  han  tronen.  1853  havde  han  egtet  Carola  af  Vasa, 
f.  1833,  sønnedatter  af  Gustaf  IV  Adolf  af  Sverige. 

Albert  den  store,  se  Albertus  Magnus. 

Albert  a  f  Riga  valgtes  1199  til  biskop  i  Li  Hand  og 
indførte  kristendommen  i  landet,  som  han  undertvang 
ved  hjælp  af  tyske  korshære.  1201  grundlagde  han  Riga 
og  oprettede  sverdriddernes  orden,  hvorved  han  dannede 
sig  en  fast  hær.  Maatte  en  tid  anerkjende  Valdemar 
Seir  som  sin  lensherre,  men  efterlod  ved  sin  død  1229 
hele  Lifland  og  det  meste  af  Estland  til  tyske  erobrere. 

Albert,Eduard(1841— 1900),  bekjendt  kirurgiWien, 
forfatter  af  en  meget  benyttet  «Lærebog  i  kirurgi». 

Albert  [albær].  Eugen  Francois  Charles  d* 
(1864 — X  ^'  1  Glasgow,  pianovirtuos,  vidt  berømt  for  sit 
klangskjønne,  aandfulde  spil,  elev  af  Pouer,  senere  af  Liszt, 
gift  med  Teresa  Carrefio.  Har  i  det  sidste  ogsaa  vakt 
opmerksomhed  ved  kompositioner  af  forskjellig  slags, 
særlig  musikdramaer  som  det  fantastiske  eventyrspil 
«Der  Rubin»  (1893),  «Ghismonda»  (1895),  enakterne 
«Die  Abreise»  (1898)  og  «Kain»,  senest  «Der  Improvisator». 

Albert,  Hei  nr  ich  (1604 — 51),  domorganist  i  Kdnigs- 
berg,  anseet  digter  og  komponist,  hvis  koraler  endnu 
bruges  i  Preussen.  Hans  mest  bekjendte  verk  er  sang- 
samlingerne  «Poetisch-Musikalisches  Lustwåidlein». 

Albert,  Joseph  (1825—86),   t.  fotograf,    grundede   i 


~   '   ntlme   f.    oonsidéraUon    f; 

"''Pwt  ro;  é^rds  m  pl. 
•fter  -   i)  hinten.  (Ulsjøs)  ach- 
'^    (ab)alt,    after, 
I  (A  Darrlére. 
(t)  Hlnteriell  n  — 
I  psrtie  (f)  posté- 


««T.   hintas    — 

*itmi;  hind-  — 

•fterdel  - 

•■  litnd-part  — 

^tertek  -  (t)  HIoterdeck  n 
-   r  after-deck   —   «D  susain    m. 


agtorover,  ae  bak. 

agterspeil  —  ®  Spiegel  m  — 
(§  stera  —  (?)  arcasae  f. 

agterstævn  —  ®  Hinteratevea 
m  —  (g)  stem-post  —  (?)  étam- 
bot  m. 

agtemd  —  ®  nach  hloten  — 
@  Bstern  -  (f)  *  Tarriére. 

ague  (g)  kuldegysning;  kold- 
feber. 


aguerrir  (f)  g)«re  krigsvant. 
hærde. 

agnet  (?)  m,  baghold,  lur. 

agurk  —  0  Gurke  r  —  @  cu- 
cumber,  (mindre)  gherkin  —  (?) 
concombre  m ;  (sylte-}oornichon  m. 

ahead  (^  rorud,  foran,  flremad, 
forover. 

Ah  le    ®    f,    syl.    (bogtrykkei^) 


ah  men  0  udmaale  (en  tønde). 
Justere. 

Ahn  (^  m,  bedstefader,  stam- 
fader. Annen  0  m  pl,  aner.  for- 
fædre. 

ahnden  0  re\'se,  strafliB,beme: 
ane. 

Ahndung  0  f,  straf.  revselse. 

Ah  ne  0  f,  bedstemoder,  stam- 
moder. 


187 


Ml  neln— aigrette 

Mflnchen  en  anseet  reproduktionsanstalt  og  opfandt  en 
fotografisk  lystrykmetode,  albertotypi  (albertype). 
Se  Fotografi. 

Albert  falbær],  Frankrige,  by  i  depart.  Somme  ved 
Enere,  30  km.  n.ø.  f.  Amiens.  7  300  indb.  Bomulds-  og 
silkespinderier. 

Albert  [(Plb^stJ,  Kaplandet,  distrikt  langs  Oranjeelven, 
med  kulminer.     6  889  km.',  16  700  indb. 

Alberta  [ælh9d'td],  Kanada,  distrikt  i  Nordvestterri- 
torierne  ved  Rocky  Mountains  og  de  øvre  løb  af  Atha- 
baska-  og  Nord-Saskatchewan-elvene.  263  900  km.'  med 
73  000  indb.  Territoriet  gjennemskjæres  af  Kanada- 
pacifikbanen.  Kvægavl  og  hvededyrkning,  talrige  petro- 
leumskilder.  Af  mineraler  findes  jern,  kobber,  sølv  og 
guid.  Hovedstaden  Edmonton  ved  Nord-Saskatchewan  i 
et  kuldistrikt. 

Albert-elven  f{élb99t],  Australien,  nordvestlige  Qveens- 
land,  fællesnavnet  pau  det  vasdrag,  som  dannes  af  Gre- 
gory-,  Barclay-  o.  a.  elve. 

Albertl,  Leone  Battista  (1404—72),  f.  i  Firenze, 
uddannede  sig  saavel  i  aandelig  som  i  legemlig  retning 
og  dyrkede  især  filosofi,  musik,  arkitektur  og  kunst. 
Han  stod  i  bøi  gunst  hos  Mediceerne,  men  opholdt  sig 
liyppi^  i  ^om  og  var  i  en  aarrække  pavelig  abbreviator. 
Hans  hovedarbeider  er  Palazzo  Rucellai,  fa9aden  af 
kirken  Santo  Maria  Novella  i  Firenze  samt  kirken  San 
Francesco  i  Rimini.  Af  hans  litterære  verker  maa  frem- 
hæves  cDe  re  ædificatoria»  samt  fortællinger,  digte,  ko- 
medier o.  s.  v. 

Albertl,  Peder  Adler  (1851—),  d.  politiker,  søn  af 
politikeren  Carl  Christian  A.  1881  høiesteretssagfører; 
valgtes  1892  i  Kjøge  som  tilhænger  af  den  Bojsenske 
politik  til  medlem  af  folketinget  og  er  stadig  blevet 
gjenvalgt.  Stemte  1894  mod  det  politiske  forlig.  Stiftede 
1892  bladet  «Dannebrog».  1901  justitsminister  i  mini- 
steriet Deuntzer  og  1905  i  ministeriet  J.  C.  Christensen. 
Tilhører  reformvenstre. 

Albertlne'lli,  Mariotto  (1474—1515),  ital.  maler, 
f.  i  Florens.  Han  samarbeidede  længe  med  Fra  Bartolo- 
meo,  af  hvem  han  var  paavirket,  og  tilhører  som  denne 
overgangen  mellem  ældre  og  yngre  renaissancekunst. 

Albertl't,  et  glinsende  sort  obsidianlignende  mineral, 
der  forekommer  i  kulformationen  i  Nordamerika. 

Albert  Lea  [dlb9dt  tt],  Forenede  stater,  liden  by, 
Minnesota,  county  Freeborn,  jernbanekryds,  100  km.  s.  f. 
Minneapolis. 

Albert  N)a'nza,  A. -sjøen,  Afrika,  en  af  indsjøerne  i 
Nilens  kildeegn  paa  den  store  høislette  under  ækvator, 
4  500  km,*,  680  m.  o.  h.  I  den  forener  sig  Nilens  vest- 
lige kildeelv,  her  kaldt  Semliki,  som  træder  ind  i  A.  N. 
i  syd,  med  den  østlige,  her  kaldt  Viktoria-Nil  (eller 
Somerset-N.),  som  falder  ud  i  sjøens  nordligste  del.  A.  N. 
opdagedes  af  Baker  1864  og  er  senere  udforsket  nøiere 
af  Gessi  (1876)  og  Mason  (1877).  —  «Albert» -navnet  er 
her  som  i  en  mængde  engelsk-geogr.  navne  prins  Alberts, 
dronning  Victorias  mand.  «Njanza>,d.e.  sjø,  udtales  af  de 
indfødte  «nijanza»  eller  «nijandsja».  Som  det  synes  ved 
en  misopfatning  er  det  af  de  indfødte  om  en  af  de  her 
Uggende  sjøer,  rimeligvis  den  sydligere  liggende  Albert 
Edvard-sjø,  brugte  navn  Luta  (rettere  Mvuta  el.  Mvutan) 
Nzige,  kommet  i  brug  om  Albert  Njanza. 


Albert— A'lboin 


188 


Alberton  [(élb99tn],  Australien,  sydligste  distrikt 
Buln-Buln,  Viktoria,  ved  Bass  strædet,  200  km.  s.ø.  f. 
Melbourne. 
Albertotypi,  se  Albert,  Joseph. 
Albertus  Magnus  (1193—1280),  berømt  skolastiker, 
f.  i  Launingen  i  Bayern.  Traadte  1223  ind  i  dominikaner- 
ordenen og  blev  en  af  dens  berømteste  teologer.  Talrige 
disciple,  fremfor  alle  Thomas  Aquino,  flokkedes  om  hans 
lærestol  i  Kdln.  En  kort  tid  var  han  biskop  i  Regens- 
burg, men  opgav  denne  stilling  for  at  hellige  sig  til 
studierne.  Hans  æresnavn  «doctor  universalis»  (den  al- 
mindclige  lærer)  angiver  hans  store  og  alsidige  viden. 
Denne  spændtc  ikke  blot  over  teologien,  men  ogsaa  over 
botan ik,  fysik,  kemi  og  mekanik  og  paadrog  ham  almu- 
ens  mistanke  for  trolddom.  I  teologisk  henseende  har 
han  særlig  havt  betydning  ved  at  fremdrage  Aristoteles* 
filosofi  og  søge  at  forene  den  med  kirkens  lære. 

Albertypi,  se  Albert,  Joseph. 

Alberus,  Erasmus(l  500—53),  t.  teolog  og  digter,  død 
som  generalsuperintendent  i  Neu-Brandenburg.  En  af 
reformationens  forkjæmpere.  Skrev  salmer,  fabler  og 
prosaskrifler:  «Der  Barfussermønche  Eulenspiegel  und 
Alkoran»,  et  satirisk  skrift  med  fortale  af  Luther. 

Albi  (det  gl.  Albiga),  Frankrige,  hovedstad  i  departe- 
mentet Tårn  ved  Tårn,  22  600  indb.  Handel  med  korn, 
vin  og  likører,  samt  annis  og  safran.  Omegnen  er  Albi- 
geois  (albigensernes  land). 

Albige^nseme,  religiøs  sekt  i  middelalderen,  har  faact 
navn  efter  byen  Albi  i  Sydfrankrige.  Deres  lære  var 
en  form  for  ny-manikæismen.  De  anklagedes  for  dua- 
lisme, forkastelse  af  treen ighedslæren,  nadveren  og  for- 
negtelse  af  Kristi  død  og  opstandelse.  Efterhaanden 
udbredte  de  sig  over  hele  Sydfrankrige.  Innocens  III 
prædikede  korstog  mod  dem,  hvorefter  de  blodige  albi- 
genserkrige  udbrød.  Senere  fortsatte  inkvisitionen  «kors- 
farernes* verk,  og  ved  dennes  hjælp  lykkedes  det  kirken 
at  kvæle  kjætteriet. 

Albinos,  hvidfødte,  kaldes  mennesker  og  dyr,  der 
helt  eller  delvis  savner  farvestoffe  (pigment)  i  hud, 
haar  og  øine.  Hudfarven  er  i  regelen  melkehvid,  haa- 
ret  hvidt,  øinene  røde,  da  øiebunden  skinner  igjenncm 
regnbuehiuden.  De  er  oltest  lysskye,  da  alt  sterkere  lys 
irriterer  øinene.     Ogsaa  hos  negerne  findes  albinismen. 

Alblonmetal  kaldes  bly,  beklædt  med  et  tinlag. 

A'lbis,  Schweiz,  en  24  km.  lang  bjergkjede  vest  for 
Zurichersjøen ;  ender  i  n.  med  Otli  (873  m.);  ved  vest- 
foden  kuranstalten  Albisbrunn. 

Al  bisogno  [al  bisénjoj  (ital.),  i  nødstilfælde,  navnlig 
ved  nødsadresser  paa  veksler. 

Albissola,  Italien,  havn  i  distriktet  Savona,  ved 
Genuabugten,  5  km.  ø.  f.  Savona. 

Alblstan  el.  Elbistan  (d.  e.  haven),  Lilleasien,  by 
i  vilajetet  Aleppo,  ø.  f.  Antitaurus.     6500  indb. 

A1bi%  en  oftest  hvid  natronfeldspat,  hvoraf  de  smuk- 
keste kr3'staller  findes  paa  St.  Gotthard  og  øen  Elba. 
Se  f  eld  spat. 

Alblasserda'ni,  Nederlandene,  by  i  prov.  Sydholland, 
mellem  Merwcde  og  Lek,  5  km.  n.  f.  Dordrecht.  Skihs- 
verfter. 

A^lboln  blev  561  efter  faderen  Audoin  longobardernes 
konge,  beseirede  og  dræbte  gepiderkongen  Kunimund  og 


tthneln  (t)  li(;ne  en  smule. 

ahnen  (t;  ane. 

iihnlich  (t)  ligrnende). 

Ahnlichkeit  (t)  r,  li({hcd. 

Ah n ung  U;  r.  nnelse. 

ahorn  —  Tt;  Ahorn  m  —  ^) 
maple;  (aIniindelif{)8ycuniore,  raock 
plane  —  Cf)  éruble  m. 

ahomen  (tj  nf  ahorntræ. 

ahoy  (c)  hoi! 


Xhre  (t)  f.  aks. 

ahull  fei:   lie  ahull,  ]iggc  bi 

for  takkel  og  tang. 

AY  (?)  o,  aY  (f   ni,  dovendyr. 

aid  é\  alde  r]  f.  hjætp.  støtte: 
(?)  of^s.  hjaelpc:  (^fj  m,  (med)hj.'t*lper. 
aids  le)  pl.  hjelpemiddel,  aide 
(ni)  de  camp  r,  (genemDar^utant. 
aide-major  tf)  m.  sanitetsknplein. 
aide-Riémoire  r^  m.  lommebog. 


aideau    f)  m,  lijælpeq;el. 

aider(C;  hjæl pc:  befordre,  frem- 
me, pynte  ])aH.  aide-toi  (f)  m, 
8elvhJ;elp. 

aYe  &!  nu! 

aYeul  f  ni.  bedstefader,  stam- 
fader, aiéule  :f  f.  stammoder. 
aYeuls  f  m  pl,  bedstefaKire. 
bedstefora-hire.  aYeux  fj  m  pl. 
forfifdre,  aner. 


algle  (?)   m,  orn,    f.  vaabcnurn. 

aiglon  (f)  m,  ømeunge. 

aigre  'f'  sur:  skari).  sl^HTcnde  : 
grel :  stridig  :  skjør:  m,  (syrlige  saft. 
aigrendoux  (f    sureod.   bittersod. 

algrefin  (f)  m.  plattcnshiger : 
kolje. 

aigrelet  (?)  syrlig. 

aigrette  (?)  f,  sølvheire:  fjær- 
busk ;  ba'%Tenaal :  straaleild.  avoir 


189 


Albokarbonlampe—Albrecht  den  store 


190 


tog  hans  datter  Rosamunde  ti  legte.  568  erobrede  han 
Italien  indtil  Tiberen  og  myrdedes  573  af  Rosamundes 
elskere  Helmiges  og  Peredus,  fordi  han  i  drukkenskab 
havdc  tvunget  hende  til  at  drikke  af  hendes  faders 
hjerneskal. 

Albokarbonlampe,  gaslampe,  hvis  lysstyrke  forøges 
ved.  at  gasen  blandes  med  naftalindamp. 

Albdna^  Østerrige,  by  paa  halvøen  Istricn,  ved  Quar- 
nerobugten,  omtrent  midt  mellem  Pola  og  Fiume.  2000 
indb.  Olje-,  vin-  og  kastanjeavl.    Brunkulsgruber. 

Albonl,  Mari  et  ta  (1823—94),  senere  grevinde 
Pepoli  og  senest  gift  med  en  fransk  officer  Ziéger,  en 
italiensk  altsangerinde,  der  var  elev  af  Rossini  og  endnu 
langt  op  i  aarene  1860 — 70  vakte  stor  begeistring  paa 
operaerne  i  London,  Paris,  Amerika  m.  fl.  st. 

Albornoz,  Gil  Alvarez  Carillo  (omtr.  1300—67), 
i  Cuenea,  deltog  som  erkebiskop  af  Toledo  i  krigene 
mod  maurerne.  Senere  maatte  han  paa  grund  af  Peder 
den  grusommes  bad  flygte  til  Avignon  og  udnævntes  i 
sia  laodflygtighed  af  pave  Clemens  VI  til  kardinal. 
Inder  pavernes  «babyloniske  landflygtighed»  søgte  han 
at  gjeooprette  deres  verdslige  magt  i  Kirkestaten  og  døde 
i  Viterbo. 

Albrecht  (tyske  konger).  A.  I  (1248—1308),  ældste  søn 
af  kong  Rudolf  I  af  Habsburg,  blev  1282  hertug  af 
Osterrige,  Steyermark  og  Krain  og  1298  tysk  konge.  1308 
myrdedes  han  paa  et  tog  mod  schweizerne  af  broder- 
sannen  Johan  (Parricida).  —  A.  II  (1397—1439),  søn  af 
hertug  Albrecht  IV  af  Østerrige,  blev  efter  faderens  død 
U04  hertug  af  Østerrige  og  1423  markgreve  af  Måhren. 
Han  egtede  keiser  Sigismunds  datter  Elisabeth  og  blev 
tner  hans  død  1437  konge  i  Bohmen  og  Ungarn.  1438 
valgtes  han  til  tysk  konge.   Død  paa  et  tog  mod  tyrkerne. 

Albrecht  (1489—1545),  kurfyrste  af  Mainz  og  erke- 
biskop af  Magdeburg,  yngste  søn  af  kurfyrst  Johannes 
Cicero  af  Brandenburg.  blev  1513  erkebiskop  og  1514 
kurfyrste.  Han  beskyttede  afladshandelen  og  blev  der- 
ved ophavsmanden  til  Luthers  fremtræden.  Han  var  i 
stadig  gjæld,  men  viste  sig  ganske  tolerant. 

Albrecht  afBrandenburg.  1.  A.  1  der  Bår 
llufi— 70),  første  markgreve  af  Brandenburg,  søn  af 
Otto  den  rige  af  Salzwedel,  forlenedes  1125  med  Lausitz 
og  blev  1142  markgreve  af  Brandenburg.  Kjæmpede 
med  venderne.  2.  A.  III  Ac hi  11  es  (1414—86),  kurfyrste 
af  Brandenburg,  søn  af  Friedrich  I,  blev  1440  fyrste  af 
Anspach  og  1464  af  Bayreuth.  1470  kurfyrste  af  Bran- 
denburg. Han  udmerkede  sig  baade  som  kriger  og  stats- 
"^^d.  3.  A.  A 1  c  i  b  i  a  d  e  s,  markgreve  af  Brandenburg, 
^n  af  markgrev  Kasimir,  styrede  først  under  formyn- 
dmkab  landet,  som  han  senere  forøgede  med  Kulmbach- 
Bayreath.  Deltog,  skjønt  protestant,  paa  keiser  Karl  Vs 
^de^  i  den  schmalkaldiske  krig  og  fangedes  i  Rochlitz 
J>47  af  kurfyrst  Johan  Friedrich  af  Sachsen.  Efter 
•keiserens  endelige  seier  kom  han  paa  fri  fod,  kjæmpede 
^nere  snart  i  mod  og  snart  for  Karl  V  og  laa  desuden  i 
«Vig  feide  med  de  geistlige  og  verdslige  fyrster  i  det 
Vestlige  Tyskland.  1554  blev  han  sat  i  rigens  akt  og 
Sygtedc  til  Frankrige.  1556  vendte  han  tilbage  til  Tysk- 
Ud  og  døde  i  Pforzheim.  4.  A.,  erkebiskop  i  Magdeburg, 
^^  A.,  kurfyrste  af  Mainz. 

Albrecht  af  Mecklenburg  (omtr.  1340—1412),  konge 


algrenr— alguisage 


i«n 


aigrette   (F.    virre    pan    en 


aireur  ^  r.  sarhed :  forbitrelse, 
•'•Whed:  skJBThed:  pl.  opstBd. 
.  «Jrir  f  gjøre  aur.  Rkier:    for- 

*»r«  f  ^ld«,  skarp :  stikkende. 
♦»-->renf1«:  akut.  hldsig. 
aicnaile    l    f.    vnndryldnlng»- 


I        alguayer  ;?)  vande,  bnde:  skylle. 
I       aigue-marine  (t  f.  akvnmarin. 

alguiére  (t)  r,  vnndmuKge. 
I       alguillade  (ft  r,  piftKJep. 
'        alguillage  ifj  m.  sporskinnlng. 

I      aiguillat  r}  m,  pighai. 

I  alguille  (f;  f,  naal:  (ur)viser: 
spidM.  spir,    tinde;    obelisk;    pille. 

I  støtte:  sporskirte;  ungt  blad :  spids- 
formet  fisk. 


af  Sverige,  søn  af  hertug  A.  den  ældre  og  Eufemia,  søster 
af  den  svenske  konge  Magnus  Smek.  1363  valgte  den 
svenske  adel  ham  til  konge  i  Sverige.  Han  begunstigede 
tyskerne  og  maatte  derfor  1371  afgive  næsten  hele  sin  magt 
til  det  svenske  rigsraad.  Da  han  1386  ved  Bo  Jonssons. 
død  søgte  at  sætte  sig  i  besiddelse  af  alle  dennes  eien- 
domme  og  i  det  hele  tåget  at  faa  de  af  adelen  røvede 
krongodser  tilbage,  vendte  stormændene  sig  til  Margrete 
af  Danmark.  Hun  modtog  den  svenske  adels  hyldest, 
og  eflerat  A.  1389  var  blevet  slaaet  og  fanget  ved  Asle,, 
sad  han  i  fangenskab  paa  Lindholm  slot  indtil  1395. 
1405  opgav  han  sine  fordringer  paa  den  svenske  trone 
og  vendte  tilbage  til  Mecklenburg. 

Albrecht  af  Mecklenburg.  1.  A.  den  ældre 
(1317 — 79),  hertug  af  Mecklenburg,  søn  af  Henrik  Løve, 
hvem  han  1329  cflerfulgte  i  regjeringen,  ophøiedes  1348 
til  hertug  og  blev  1358  desuden  greve  af  Schwerin.  Han 
deltog  i  kampen  mod  Valdemar  Atterdag,  hvis  ældste 
datter  var  gift  med  A.s  ældste  søn  Henrik.  Hans  forsøg 
paa  at  skaffe  dette  egtepars  søn  Albrecht  den  yngre  den 
danske  trone  mislykkedes.  —  2.  A.  III,  se  A.,  konge  af 
Sverige  —  3.  A.  den  yngre  .se  ovenf.),  blev  1371  be- 
stemt til  Valdemar  Atterdags  efterfølger  som  Danmarks 
konge  og  antog  denne  titel  ved  morfaderens  død  1375. 
D.  1388.  —  4.  A.  VII  (1503—47),  egtede  1524  Anna  af 
Brandenburg,  en  søsterdatter  af  Kristian  II  af  Danmark 
og  lod  sig  1535  af  lubeckerne  lokke  til  Danmark  for 
sammen  med  grev  Kristoffer  at  lede  kampen  til  fordel 
for  Kristian  II  under  grevefeiden.  Han  udrettede  intet, 
maatte  1536  ydmyge  sig  for  Kristian  III  og  forlade 
Danmark.  \ 

Albrecht  af  Preussen  (1490—1568),  første  her- 
tug af  Preussen,  søn  af  markgrev  Friedrich  af  Ansbach,. 
blev  1511  stormester  for  den  tyske  ridderorden,  men 
antog  1525  lutherdommen  og  erklærede  ordensregjcrin- 
gen  for  ophævet,  samtidig  med  at  han  gjorde  sig  selv  til 
arvehertug  af  Preussen  under  polsk  lensoverhøihed.  1544 
stiftede  han  universitetet  i  K5nigsbcrg.  Kjæmpede  med 
adelen,  ordensridderne  og  bønderne. 

Albrecht  af  Sachsen,  den  modige  (1443—1500), 
hertug  af  Sachsen,  søn  af  kurfyrst  Fred.  den  sagtmodige,. 
bortførtes  1455  sammen  med  broderen  Ernst  (se  Prin- 
serovet).  1464  egtede  han  den  bdhmiske  prinsesse 
Sidonia  og  understøttede  keiser  Fredrik  III  mod  Karl 
den  dristige.  1498  blev  han  arvestatholder  i  Friesland. 
Stifter  af  den  Albertinske  linje. 

Albrecht  Friedrich  Heinrich  (1809—72),  yngre 
søn  af  kong  Fr.  Willi.  III,  deltog  1864  i  krigen  mod 
Danmark  og  1866  mod  Østerrige.  1870  udmerkede  han 
sig  i  krigen  mod  Frankrige.  1830 — 49  var  han  gift  med 
den  nederlandske  prinsesse  Mariane,  blev  derpaa  skilt 
og  egtede  morganatisk  grevinde  Rosalie  v.  Hohenau. 

Albrecht  Friedrich  Rudolph  (1817—95),  erke- 
hertug  af  Østerrige,  generalfeltmarskalk,  deltog  i  kampen 
i  Italien  1848 — 49,  havde  1866  kommandoen  i  Italien  og 
seirede  ved  Aistozza.  Han  har  stor  fortjeneste  af  den 
østerrigske  hærs  udvikling. 

Albrecht  den  store  (1236— 79\  hertug  af  Braun- 
schweig, Høn  af  hertug  Otto  puer,  dattersønssøn  af 
Valdemar  den  store  af  Danmark*  var  rigsforstander  i 
Danmark  1262—63  under  Erik  Klippings  fangenskab. 


alguiller  (fi  rense;  stille (s|>or). 

aiguilletage  r;  m,  syning,  sur- 
ring. 

aiguil  leter  i/i  forsyne  med 
snøredop:  sy.  seise,  surre. 

aiguil  leder  X'  m.  snørebannds- 

VnRgCT. 

aiguillette  :c  &  (r  r.  dop: 
snorebaand. 

aiguil  leur  ^  m.  sporskirter. 


alguillier  (fj  m.  nnalemafter: 
naalÆus.  aigullliére  '^  f,  naale- 
mngrrske:  net. 

aiguil  lon  iji  m,  pigkjep,  ploK- 
stav ;  brod.  torn;  tilskyndelse,  spore ; 
pirrin{;smiddel. 

aiguillonner  (T  drive  fyemr 
anspore;  pirre. 

aiguisage,  alguisement  (f> 
m,  slibning,  skJ:L>ri>nlng. 


algniser— air 


191 


Albrechtsberger— Alcalde 


192 


Albrechtsberger,  Joh.  Georg  (1736—1809),  hof- 
organist  og  kapelmester  i  Wien,  Hummels  og  Beethovens 
lærer,  Hans  teoretiske  verker,  der  foreligger  i  samlet 
udgave,  var  i  sin  tid  meget  udbredte. 

Albrechtsdorf,  Tyskland,  landsby'  i  Pommern,  ved 
Neuwarpersee,  Stettinerhaff. 

Albreda  [ælbreds],  Vestafrika,  brit.  koloni  Gambia, 
handelsplads  ved  Gamblas  munding. 

Albret  [albré],  Jean  ne  d'  (1528—72),  arvedatter  af 
Henrik  II  af  Navarra  og  Margrethe  af  Valois,  egtede  1548 
Anton  af  Bourbon  og  blev  ved  ham  1553  moder  til  den 
senere  Henrik  IV  af  Frankrige.  1555  arvede  hun  Navarra 
og  Bcarn,  blev  1562  enke  og  beskyttede  ivrig  sine  tros- 
fæller  hugenotterne.  Modstræbende  gav  hun  sit  samtykke 
til  det  ulykkelige  egteskab  mellem  sønnen  og  Catharina 
af  Medicis'  og  Henrik  ITs  datter  Margrethe  af  Valois. 

AlbrFzzi,  Isabella  Teotochi.  grevinde (1763—1836), 

ital.  forfatterinde,  har  leveret  arbeider  om  Conova,  Vit- 

toria  Colonna  og  essays  over  fremragende   samtidige.     1 

den    vakre,    aandrige    frues    saloner   i   Venedig  vankede 

,  bl.  a.  Alfieri,  Foscolo  og  Byron. 

Albue,  se  Menneskets  anatomi. 

Albueskjæl  (patella),  en  slegt  af  skalbærende  gjelle- 
snegle  med  hatformet  skal.  Findes  i  store  mængder 
fastsiddende  paa  strandklipperne  ved  ebbegrænsen  langs 
Europas  syd-  og  vestkyst.     Gaar  mod  n.  til  Lofoten. 

AlDUféira,  Portugal,  by  midt  paa  syd  kysten,  prov.. 
Algarve. 

Albufera  (arab.  al-buhaira,  kystsjø),  navn  paa  flere 
kystsjøer  paa  østkysten  af  Spanien,  A.  de  Valencia,  16 
km.  s.  f.  Valencia. 

A'lbula,  Schweiz.  1.  Bjergkjede  i  de  rætiske  Alper 
(mellem  Rhin-  og  Inndalen  i  kanton  Graubunden)  med 
mange  passer,  hvoriblandt  det  2  315  m.  høie  A.-pas.  2. 
Elv  i  GraubQnden  fra  Albulapasset,  falder  ved  Tusis  i 
Hinterrhein. 

Album  (lat,  det  hvide),  hos  de  gamle  romere  en 
hvid,  med  gips  overtrukken  tavle  til  offentlige  kund- 
gjørelser.  Nu  stambog,  bog  til  eller  samling  af  haand- 
skrifter,  haandtegninger,  portræter,  fotografier,  musikalier, 
brevkort,  frimerker  m.  m. 

Albuminåter,  se  Protelnstoffe. 

Albuminer  kaldes  en  gruppe  protelnstoffe  (s.  d.),  hvis 
fælles  egenskaber  er,  at  de  kan  koagulere,  er  opløselige 
i  vand,  svage  saltopløsninger,  syrer  og  alkalier.  Ved  ind- 
tørring  af  de  vandige  opløsninger  faaes  a.  som  næsten 
farveløse,  amorfe  stoffe,  ved  udsaltning  (s.  d.)  i  krystal- 
linsk form.  De  har  anvendelse  som  næringsmidler  og 
i  tekniken.  Angaaende  de  enkelte  albuminer,  se  art. 
Egalbumin,  Serumalbumin   og  Lactalbumin. 

AlbumlnoTder  kaldes  en  gruppe  protelnstoffe  (s.  d.), 
der  adskiiler  sig  fra  andre  protelnstoffe  ved  at  være  uop- 
løselige  i  vand  og  saltopløsninger;  ved  kogning  med  vand, 
syrer  eller  alkalier  omdannes  de  til  opløselige  stoffe.  De 
forekommer  som  hovedbestanddele  af  knokler,  brusk, 
sener,  hud,  haar,  negle,  horn  o.  1.  og  danner  den  grund- 
substans,  hvori  de  dyriske  celler  er  indleirede,  giver  alt- 
saa  organerne  form  og  sammenhold  og  tjener  til  støtte 
og  dække  for  hele  legemet.  Angaaende  de  enkelte  albu- 
minolder  se  art.  Kollagen  (lim),  Kcratin,  Elastin 
og  Si  1  kei  i m  samt  Silke fibroTn. 


Albuminpapir,  papir,  overtrukket  med  en  eggehvide- 
hinde.  Gjøres  i  et  sølvbad  lysfølsomt  og  benyttes  i  foto- 
grafien. 

Albuminstoffe,  d.  e.  protelnstoffe  (s.  d.). 

Albumlnuri,  eggehvide  i  urinen,  et  oftest  sygeligt 
symptom,  som  navnlig  optræder  ved  sygdomme  i  ny- 
rerne,  men  ogsaa  ved  andre  sygdomme,  saaledes  ved 
akute  infektionssygdomme  som  f.  eks.  lungebetændelse, 
skarlagensfeber,  difteri,  ved  forgiftninger  (arsenik,  bly, 
fosfor  o.  a.),  ved  blodmangel,  sukkersyge,  ved  syg- 
domme i  hjertet  og  lungeme,  ved  visse  hjernesyg- 
domme.  Aarsagen  til  a.  er  en  lidelse -af  de  celler  i  ny- 
rerne,  gjennem  hvilke  urinen  filtreres  ud;  de  formaar 
ikke  at  holde  blodets  eggehvidestof  tilbage.  —  Man  op- 
stiller  ogsaa  en  fysiologisk,  altsaa  ikke  sygelig  a.;  den 
sees  navnlig  efter  sterke  muskelanstrengelser,  f.  eks.  hos 
soldater.  —  Den  udskilte  eggehvide  er  væsentlig  serum- 
albumin. Den  paavises  ved  kemisk  undersøgelse  (kog- 
ning og  tilsætning  af  salpetersyre),  og  mængden  af  egge- 
hvide maales  ved  apparater,  albuminometer,  hvor 
eggehviden  udfælles  og  synker  tilbunds. 

Albumoser  kaldes  nogle  stoffe,  der  opstaar  sammen 
med  acidalbuminer  (se  protelnstoffe)  ved  pepsi ns  ind- 
virkning  paa  protelnstoffe;  de  er  nær  beslegtede  med 
disse  og  faaes  som  hvide,  amorfe  pulvere,  der  er  ietop- 
løselige  i  vand. 

Albunol  [albunjdlj,  Spanien,  by  i  prov.  Granada,  5  km. 
fra  Middelhavet  (hvor  havnebyen  Rabita  de  Albunol 
ligger  15  km.  v.  f.  Adra).     9000  indb. 

Albuquerque  [-kérke],  Alfonso  de,  kaldt  tden 
store»  (1453 — 1515),  portug.  statsmand  og  kriger,  var  i 
begyndelsen  af  16  aarh.  med  paa  flere  ekspeditioner  tii 
Ostindien  og  kjæmpede  med  vekslende  held  i  Arabien 
mod  kongen  af  Ormus.  1509  blev  han  portug.  guvernør 
i  Ostindien,  hvor  han  sterkt  udvidede  sit  fædrelands 
besiddelser.  Senere  blev  han  paa  grund  af  bag>'askelser 
afsat  og  døde,  maaske  af  sorg  over  den  uretfærdige  be- 
handling. 

Albuquerque  [-kérke],  1 .  Spanien,  befæstet  by  i  prov. 
Badajoz  (Estremadura)  i  nærheden  af  den  portug.  grænse. 
9  000  indb.  Kvæghandel.  2.  Nordamerikas  Forenede 
stater,  by  i  territoriet  New  Mexico,  paa  høisletten,  90 
km.  s.v.  for  Santa  Fé  ved  en  af  pacifik-jernbanerne. 
7  400  indb. 

Albury  fælb^ri],  Australien,  by  i  staten  Ny-Sydwales, 
distrikt   Goulburn,   ved    Murrays   øvre  løb.     6  000  indb. 

Albus  (lat.,  albu»  nummus,  hvidpenning),  t.  skille- 
mynt af  sølv,  gangbar  fra  1360—1842. 

Alca,  se  Alke. 

Alcacer-do-Sal,  Portugal,  by  i  Lissabons  distrikt, 
Estremadura,  ved  Sado,  40  km.  ovfr.  Setdbal.  2—3  000  indb. 

Alcala%  flere  byer  i  Spanien.  1.  A.  de  Guadaira. 
prov.  Sevilla,  Andalusien,  13  km.  s.ø.  f.  Sevilla.  8  0U0 
indb.  2.  A.  de  Hen&res,  prov.  Madrid,  Nykastilieu 
ved  elven  Henares,  30  km.  ø.  f.  Madrid,  tidligere 
berømt  universitet,  flyttet  til  Madrid  1836.  Cervantes' 
fødeby  (1547).  11000  indb.  3.  A.  de  los  Gazules. 
prov.  Cadiz,  20  km.  ø.  f.  Medina  Sidonia.  9  000  indb. 
4.  A.  la  Real,  prov.  Jaén,  38  km.  s.s.v.  f.  Ja(^n,  16  000 
indb. 

Alcalde  (sp.,  af  arab.  al  kadi,  dommer),  benævnelse 


algniser  (£)  «libe.  sl^fprpe, 
bryne:  (tiDspidae.  s'algui8er 
(egne  sig  skarpt. 

ail  ié)  feile  (noget). 

all  (fl  m.  pl  au  lx,  hvidløg. 

alle  (F)  r,  vinge:  beskyttelM. 
varetægt :  fløi,  flig ;  sideskud ;  mur- 
anker;  arm. 

allé  (f)  vinget. 


alleron  (f)  m,  vingesplds;  finne; 
t^ulakovl. 

ailette  ijt)  r.  udbygning:  tap; 
underlag. 

all  lade  ®  f,  hvidløgssauce. 

ailieurs  (f)  andenstedsttien). 
d'ailleur8  0  foro^iTigU  forresten ; 
ellers. 

allment  @  upasselighed. 


alm  @  retning,  slgte,  maal; 
vb    sigte.  stile,  stræbe. 

almable  (t)  elskelig,  elskværdig. 

almant  (f;  ra.  magnet. 

almanter  0  magnetisere. 

almer  ^  elske,  holde  af.  sætte 
pris  paa.  almer  autant  (f)  ville 
ligesaa  gjeme,  almer  mleux  (f) 
foretrH'kke.  ville  hellere. 

alne  (f)  f,  lyske. 


atné  (D  (m)  den  teldre,  forstr- 
fødte  (af  to),  il  est  mon  ainé 
de  deux  ans  ban  er  to  aar  a*Ulrc 

end  J««. 

alnesse  (f)  f.  fanlefødscl. 

alnsl  (T)  saaledes:  alt^a.  alnsi 
que  (f)  ligeaom. 

aln%  aint  @  =  tan  not.  is 
not,  are  not. 

aJr  (£)  *   (D   m,   luft    lunning; 


193 


A^lcamo— Alde'ia  Galléga 


194 


alrage— a|oikmer 


paa  en  øvrighedsperson  i  sp.  byer;  kommunalraadets 
formand;  frc»dsdommer. 

A^lcamo,  Sicilien,  by  i  prov.  Trapani,  8  km.  fra 
bugten  ved  Castellamare.  1  nærheden  ruiner  af  Segesta. 
52000  indb. 

Alcafllz  [ctlkar\jiS],  Spanien,  by  I  prov.  Teruel,  ved 
Guadalope.     8  000  indb.     Alunverker. 

Alca^ntara  (d.  «.  broen).  1.  Spanien,  by  i  prov.  Cå- 
ceres  ved  Tsgo,  i  nærheden  af  den  port.  grænse.  Stor- 
artet ældgammel  bro  over  Tajo.  4  000  indb.  2.  Brasilien, 
havneby  i  prov.  Maranhao  ved  San  Marcos-bugten. 

AIca'iitaraordenen,  sp.  ridderorden,  stiftet  1156  med 
det  formaal  at  forsvare  den  kristne  tro  mod  de  vantro. 
1213  kom  den  i  et  vist  af  hængighedsforhold  til  calatrava- 
ordenen,  hvilket  dog  ophævedes  af  pave  Julius  II.  1494 
overtog  Ferdinand  den  katolske  stormesterværdigheden. 
1808  ophævedes  a.,  og  dens  eiendomme  konfiskeredes ; 
dog  fik  den  1814  nogle  af  godseme  tilbage.  Efter  flere 
gange  senere  at  være  blevet  ophævet  og  gjenoprettet 
oprettedes  den  igjen  1875.  Ordenstegnet  er  et  grønt 
kors  baaret  i  et  grønt  baand. 

Alcara'z,  Spanien,  by  i  prov.  Albacete  (Murcia)  ved 
den  vestligcC  fod  af  Sierra  de  A.,  med  kobberminer  i  nær- 
heden.   4560  indb. 

Alcarrazas  (arab.-sp.),  vandkjøler,  et  flaskeformigt 
kar  af  brændt  ler  uden  glassur.  Idet  våndet  siver  gjen- 
nem  det  porøse  ler  og  fordamper,  af  kjøles  karret  og  dets 
indhold. 

Alca'zar«  1.  Arab.  kasr,  slot,  saaledes  f.  eks.  Alcazar, 
kongeslottet  i  Sevilla,  næst  Alhambra  det  herligste  mau- 
riske bygverk  i  Sp.  2.  Spanien,  by  i.  prov.  Ciudad  Real 
iNykastilien),  85  km.  s.ø.  f.  Toledo.     11  500  indb. 

Alcedo,  se  Isfugl. 

Alce^ste,  opera  af  Gluck. 

Alcester  [ålstdj,  Prederick  Beauchamp  Paget 
Seymond  (1821 — 95),  eng.  admiral,  udmerkede  sig  som 
ung  officer  i  krigen  mod  Birma  1852—53,  blev  1870 
admiral  og  1872  admiralitetslord.  Som  øverstkomman- 
derende over  de  allierede  stormagters  flaader  tvang  han 
1880  Tyrkiet  til  at  afstaa  Dulcigno  til  Montenegro.  1882 
bombarderede  han  Alexandria,  hvorefter  han  ophøiedes 
til  peer  og  modtog  25  000  £  som  nationalgave. 

Alchemnia,  se  Marikaabe. 

Alclati/a/tfd/i/,  Andrea  (1492—1550),  ital. jurist,  hvis 
virksomhed  har  havt  stor  betydning  for  den  moderne 
retsvidenskab ;  ogsaA  bekjendt  for  sine  satiriske  digte. 

Alcira,  Spanien,  befæstet  by  i  prov.  Valencia,  paa  en 
0  i  Jucarelven,  25  km.  fra  dens  udløb  i  Middelhavet. 
20000  indb.     Silkeavl. 

Alcoba^a  [-båM].  1 .  Poriugal,  by  i  prov.  Estremadura, 
10  km.  fra  kysten.  Det  berømte  cistercienserkloster  med 
portagisiske  kongegrave  blev  delvis  ødelagt  af  fransk- 
mændene  1811.  2300  indb.  2.  Brasilien,  kystby  i  distr. 
Porto  Séguro,  20  km.  n.  f.  Caravellas. 

Alcock  [å*lkåk],  SirRuthersford  (1809—97),  eng. 
diplomat,  blev  militærlæge,  1844  konsul  og  1865  gesandt 
i  Ostasien.  1876  præsident  for  det  geografiske  selskab  i 
London.  Har  foruden  lægevidenskabelige  afhandlinger  i 
flere  verker  skildret  sine  indtryk  fra  Japan. 

AlcoforadOy  M  a  r  i  a  n  n  a  (1640— 1 723),  portug.  nonne, 
den  portug.  Helolse,   bekjendt  for  sine  glødende,  liden- 


skabelige  kjærlighedsbreve  til  greven  af  Saint-Léger,  som 
i  1669  offentliggjorde  dem  i  fransk  oversættelse.  De  er 
siden  oversatte  paa  mange  andre  sprog  og  gjælder  for 
sit  aarhundredes  blomst  af  poriug.  litteratur.  i 

AlcoMea,  Spanien,  by  i  prov.  Sevilla  ved  Guadålquii^r, 
40  km.  ovfr.  Sevilla. 

Al  CO^rso  (ital.),  til  dagens  pris  eller  kurs. 

Alcott  [élk9tj,  Louisa  May  (1833—88;,  amer.  for- 
fatterinde,  datter  af  Emersons  ven,  filosofen  Amos  Bron- 
son  A.  (1799—1888),  vandt  først  ry  med  den  smukke 
fortælling  for  ungdommen  «Little  womcn»  (1868),  fort- 
satte i  samme  spor  med  fortællinger  som  «An  old- 
fashioned  girl»,  cLittle  men,  or  Life  at  Plumfield»,  «Aunt 
Jo*s  scrap  bag»,  cJo*s  boys»  o.  m.  a. 

Alcoy  falkol],  Spanien,  by  i  prov.  Alicante,  40  km. 
n.  f.  A.    33  000-  indb.     Papirfabrikation  (cigaretpapir). 

Alciidia,  Spanien,  by  paa  øen  Mallorca  i  n.  ved  Puerto 
de  Alcudia.     23000  indb. 

Alcudla,  hertug  af,  se  Godoy. 

Alcyonium,  se  Dødningehaand. 

Aldabra-øeme  [dsld^hr»-],  Afrika,  øgruppe  mellem 
Madagaskar  og  Sansibar,  n.  f.  Mosambikkanalen  og  Ko- 
morerne,  nær  Assumption.  Koraløer,  157  km.',  britisk 
besiddelse,  under  guvernøren  paa  Seychellerne.  4  større, 
flere  smaa  øer  med  en  lagune  i  midten.  Talrige  skild- 
padder  og  vakker  skog  er  øernes  eneste  herligheder. 
1879  drog  endel  norske  emigrantfamilier,  arbeidere  og 
sjøfolk,  ud  fra  Bergen  paa  jagten  «Deborah»  for  at  bo- 
sætte  sig  paa  disse  øer,  men  da  de  fandt  dem  optaget 
af  andre,  seilede  de  over  til  fastlandet. 

Aldan,  Sibirien,  bielv  til  Lena,  munder  140  km.  neden- 
for Jakutsk;  2— 3  000  km.  lang;  seilbar;  efter  den  kaldes 
Stanovoibjergenes  nordvestlige  skraaning  A.-plateauet. 

Alde  (n.  folkesprog),  stor  bølge. 

Aldebaran,  rød  stjerne  af  Iste  størrelse  i  Tyrens  øie; 
navnets  betydning  maaske  «fakkelstjeme».  I  spektret 
sees  linjer,  som  viser,  at  A.  indeholder  vandstof,  natrium, 
kalcium,  jern  etc. 

Aldegonde,  se  Mamix,  Ph.  von. 

Aldegrever  [-gre ferj,  H  e  i  n  r  i  c  h  (1 502—62),  t.  kobber- 
stikker og  maler.  Under  indflydelse  af  Durer  har  A., 
der  tilhører  de  saakaldte  «Kleinmeister»,  udført  en  rsfekke 
karakterfulde  smaa  kobberstik. 

Aldehyder  er  kem.  forbindelser,  der  opstnar  ved 
oksydation  af  primære  alkoholer  el.  ved  reduktion  af 
syrer;  de  indeholder  gruppen  — CHO,  som  er  karakter- 
istisk for  aldehyderne,  og  til  denne  gruppe  er  deres  eien- 
dommeligheder  knyttet.  Ved  reduktion  omdannes  a. 
til  alkoholer,  ved  oksydation  til  syrer.  Af  alkalier  de- 
komponeres de  hyppig  gjennemgribende;  med  cyanvand- 
stof  forener  de  sig  til  nitriter  af  oksysyrer,  som  hyppig 
fremstilles  gjennem  denne  proces;  med  sure  svovlsyrlige 
alkalier  danner  a.  additionsprodukter,  der  er  krystal- 
linske og  hyppig  har  betydning  for  a.s  udvinding.  Som 
eksempler  paa  a.  kan  nævnes  acetaldehyd,  formaldehyd, 
kloral  og  bittermandelolje.  Man  kjender  desuden  stoffe, 
der  er  a.  og  samtidig  har  anden  kemisk  karakter,  f.  eks. 
den  store  gruppe  kulhydrater,  der  kaldes  aldoser. 

Aldehydgrønt  er  et  grønt  tjærefarvestof,  s.  d. 

Alde'la  Galléga,  Portugal,  by  i  prov.  Estremadura, 
ved  Tejos  venstre  bred,  lige  overfor  Lissabon.   8000  indb. 


iBfUrt,  ^s;  ndaeende.  holdning, 
vnrn:  melodi.  Tise;  @  ogi.  (ud)- 
lofle,  morvere  (en  lieat);  slaa  om 
«1«  ni«l. 

alrase  ®  m.  lufttrælc. 

airain  ^  m,  malm;  lianon, 
Uokke. 

aire  Q)  r.  Uaxeigahr) ;  plan  flade ; 
bjggeplada;  fladdndhold;  ørnerede; 


alrelle  ©  r,  blaabær,  tyUe- 
bør. 

airer  (?)  bygge  rede. 

alring  @  (ud)luflniDg ;  afdamp- 
ning;  tur,  moUon. 

adry  @  luftig. 

als  ®  m,  bret,  q»!,  planke. 

alsanoe  ®  f,  leUied,  utvtmgen- 
hed;  velstand,  cabinet  (m)  d*ai8- 
ance  (?)  kloset. 


alse  (£)  f,  bekvemmellghed,  ma- 
geliglied;  velstand;  gla>dc;  adj. 
glad. 

aisé  (Tj  let ;  magelig :  utvungen ; 
velhavende. 

alsle  (e)  fløi;  gang.  (slde}8klb. 

alsseau  (?)  m.  tagspaan;  bød- 
kcrøks. 

alsselle  ©  f,  armhule;  blad- 
hjørne. 


alssette  (7)  f,  Uden  øks. 
alt  (^  holme. 

ar  (e)  paa  klem,  paa  gløt. 

ointer  (?)  sammenrøie. 

onc  (f)  m.  tomblad. 
a  our  (f)  m,  aabning. 
a  ouré  (?)  gjennembrudt. 
ajournement  (f)  m.  stevning., 
op-,  udsicttelse. 
ajourner  (?)  stevne;  udsætte. 


7  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


195 


ajoutage— akoeptere 

Alden,  Gustaf  Alfred  (1852—),  sv.  journalist,  tid- 
ligere lærer,  har  bl.  a.  udarbeidet  cMedborgarens  bok» 
(1884 — 88,  i  7  bind,  enkelte  bind  gjentagne  gange  optrykt), 
et  praktisk  anlagt  samlerverk  med  oplysninger  om  Sve- 
riges forfatning,  lovgivning,  kommunal væsen  etc. 

Alden,  ogsaa  kaldt  den  Norske  hest  og  Blaamanden, 
liden  ø  i  Askvold  herred.  Paa  øen  er  eller  var  en 
mængde  udgangerfaar. 

Aldenhoven  [-hofen],  flekke  i  Rhinpreussen,  20  km. 
n.n.ø.  f.  Aachen. 

Alderdomsforsikring  kaldes  forskjellige  arter  al 
forsikring,  som  alle  har  til  formaal  at  dække  det  behov 
for  hjælp  til  forsørgelse,  der  regelmæssig  opstaar  som 
følge  af  den  formindskede  eller  helt  ophævede  arbeidsevne 
ved  en  høiere  alders  indtræden.  Denne  forsikring  kan 
opnaaes  gjennem  private  forsikringsselskaber  og  er  da 
en  form  af  livsforsikring,  som  den  forsikrede  af  egen  fri 
vilje  skaffer  sig  ved  at  afse  endel  af  sin  indtægt  i  yngre 
aar,  og  som  han  erholder  enten  i  form  af  en  ved  et 
bestemt  tidspunkt  en  gang  for  alle  udbetalt  kapital  eller 
som  en  fn  en  given  tid  løbende  aarlig  rente  (pension). 
Eller  a.  kan  være  en  form  af  s  o  c  i  a  1-forslkring.  Den 
tjener  da  øiemed  af  offéntligretslig  karakter  og  er  paa- 
budt  ved  lov  for  bestemte  klasser  af  befolkningen,  nem- 
lig som  regel  arbeidere  og  andre  personer  i  afhængige 
kaar,  henvist  til  at  leve  af  sin  arbeidskraft.  Den  sociale, 
tvungne  a.  blev  første  gang  indført  i  Tyskland  ved  rigs- 
lov  af  22  juli  1889,  udvidet  og  revideret  ved  lov  13  juli 
1899,  en  lov  der  intet  sidestykke  kjender.  Denne  lov 
sikrer  en  meget  betydelig  del  af  Tysklands  arbeiderbe- 
folkning en  aarlig  pension  efter  fyldte  70  aar,  stor  110 
—230  mark  (100—206  kr.),  under  forudsætning,  at  den 
forsikrede  har  oplevet  1200  bidragsuger  og  ydet  det 
i  loven  foreskrevne  antal  bidrag.  Midleme  til  denne 
forsikring  tilveiebringes  foruden  ved  de  forsikredes  egne 
bidrag  ogsaa  ved  tilskud  af  riget  og  af  arbeidsgiverne. 
For  enhver  pensionsberettiget  yder  nemlig  staten  et  aar- 
ligt  tilskud  af  50  mark,  medens  de  øvrige  omkostninger 
bestrides  af  arbeidsgiverne  og  arbeiderne  1  forening  med 
halvdelen  hver.  Størrelsen  af  arbeidernes  bidrag  fast- 
sættes efter  fem  lønningsklasser  paa  grundlag  af  opgaver 
over  den  forsikredes  aarsindtægt.  Bidragenes  indbetaling 
konstateres  ved  hjælp  af  de  herfor  bestemte  merker,  der 
efter  loven  skal  opklæbes  paa  kvitteringskort  (deraf  i 
odiøs  betydning  betegnelsen  <Klæbeloven>).  Af  saadanne 
alderdomsrenter  var  der  i  Tyskland  i  jan.  1904  156  618 
løbende.  Gjennem  de  31  offentlige  forsikringsanstalter 
blev  der  i  1903  udbetalt  i  a.  22  mill.  mark.  Ved  siden 
af  denne  sociale  tvangsforsikring  kjender  loven  ogsaa  en 
frivillig  forsikring,  hvis  organisation  dog  endnu  lader 
vente  paa  sig.  Den  sociale  a.  maa  ikke  forveksles  med 
den  af  veldædighed  baame  eller  gjennem  fattigvæsenet 
formidlede  alderdomsforsørgelse.  1  Norge  er  paatænkt 
indførelsen  af  en  a.  som  almindelig  folkeforsikring  (s.  d). 

Alderdomssvaghed  begynder  at  vise  sig  i  meget 
forskjellig  alder.  Som  aarsager,  der  fremskynder  udvik- 
lingen  af  alderdomssvaghed,  kan  for  mænds  vedkom- 
mende navnlig  nævnes  misbrug  af  alkoholiske  drikke, 
daarlig  kost  og  haardt  arbeide,  og  for  kvinders  vedkom- 
mende mange,  hastig  paa  hinanden  følgende  fødsler. 
Ogsaa  syfilis  og  andre  sygdomme  fremskynder  den. 


Alden— Aldobrandini 


196 


Alderen^  en  19  km.*  stor,  temmelig  høi  ø  med  15G 
indb.  i  Lurø  herred,  Nordlands  amt. 

Alderman  [å'ld9mæn],  hos  angelsachseme  en  oprinde- 
lig  folkevalgt,  senere  kongevalgt  høvding  for  et  større 
distrikt.  De  var  kronens  vigtigste  raadgivere  med  sæde 
i  rigsforsamlingen.  Stillingen  gik  senere  efter  dansk 
paavirkning  over  til  jarleme.  —  Nu  udgjør  a.  i  England, 
Wales  og  Irland  den  øverste  Qerdedel  af  kommunestyret. 
De  vælges  af  de  øvrige  tre  Qerdedele,  som  er  folkevalgte. 
—  I  de  Forenede  stater  kaldes  alle  medlemmer  af  kom- 
munestyret for  a. 

Aldemey  [å'lddni],  fr.  Aurigny,  ø  i  Kanalen,  den 
nordligste  af  de  brit.  Kanal-øer,  mellem  Gap  de  La  Hague 
og  de  farlige  Gasquet-skjær.  8  km.*  med  2  100  indb., 
som  er  protestanter  og  taler  fransk.  Berømt  melkekvæg. 
A.-strædet,   kanalen  mellem  A.  og  Cap  de  La  Hagne. 

Aldemey-ko,  se  Kvægracer. 

Aldersgrsnse  er  det  aldersaar,  ved  hvilket  en  tjeneste- 
mand  er  pligtig  til  at  gaa  af  fra  sin  tjeneste.  Saadan 
er  for  fiinktionærer  i  landbrugets  tjeneste  fastsat  til 
68  aar  (kgl.  resol.  *Ve  1903)  og  for  offentlig  ansatte 
jordmødre  til  65  aar  (lov  *Vi>  1898).  For  faste 
lærere  ved  den  høiere  almenskole  og  ved  lærerskolerne 
har  lovene  af  'Vt  1896  og  *'/i  1902  sat  en  a.  af  65  aar, 
der  dog  endna  ikke  er  gjort  gjældende  (1906).  For  de 
øvrige  civile  embedsmænd  er  regler  om  a.  under  for- 
beredelse (1906).  Efter  lov  "A  1895,  jfr.  lov  "/ft  1902 
gjælder  for  armeens  og  marinens  faste  officerer  en 
a.,  der  efter  de  forskjellige  etater,  vaaben  og  grader  er 
sat  til  45,  50,  55,  60,  63,  65  og  68  aar.  Hærens  fastlønnede 
underofficerer  kan  afskediges  dels  som  52  og  dels 
som  60  aar  gamle  (lov  %  1885).  Marinens  underoffi- 
cerer afskediges  dels  som  52,  dels  som  63  og  dels  som 
65  aar  gamle  (2  kgl.  resolutioner  Vo  1900,  kgl.  resol.  "/r 
1896,  jfr.  kgl.  resol.  "/a  1901  og  kgl.  resol.  "/e  1898, 
jfr.  kgl.  resol.  **/8  1901).  Ved  pensionsvedtægter  for 
Kristiania  kommunale  tjenestemænd  af  '/i  1902  er  fast- 
sat en  a.  af  dels  60  aar  og  dels  65  aar. 

Aldershot  [å'ld9SåtJ,  England,  by  i  Hampshire,  50 
km.  s.v.  f.  London.  31 000  indb.  Byen  er  vokset  op 
i  nærheden  af  A.  camp,  den  største  faste  leir  i  England. 

Alderspræsldent^  det  medlem  af  en  parlamentarisk 
forsamling,  som  er  ældst  af  aar  og  derfor  indtager  for- 
mandspladsen,  indtil  forsamlingen  har  konstitueret  sig 
og  selv  valgt  en  præsident  el.  dirigent. 

Alders  tid,  se  Arilds  tid. 

Aldhelm,  angelsachsisk  forfatter,  d.  709,  abbed  og  bi- 
skop. Hans  efterladte  arbeider  er  et  større  heksametrisk 
digt  og  et  skrift  i  prosa,  hvor  han  forherliger  jomfruelig- 
heden,  samt  100  cgaader»  paa  vers. 

Aldinere  kaldes  bøger,  trykt  1494—1592  hos  Aldus 
Manutius  og  hans  efterfølgere  i  Venezia,  Rom  og  Bo- 
logna. Det  er  meget  smukt  trykte  og  udstyrede  verker, 
hvori  bl.  a.  kursivskriften  for  første  gang  anvendes. 

Aldobrandini  er  navnet  paa  en  fornem,  nu  udded 
florentinsk  slegt,  som  i  det  16  aarh.  særlig  har  frembragt 
en  række  anerkjendte  retslærde.  Et  af  dens  medlemmer, 
kardinal  A.,  har  som  den  første  eier  givet  na%Ti  til  det 
Aldobrandinske  bryllup,  et  af  de  største  og  bedst 
bevarede  antike  freskobilleder.  Det  blev  fhndet  i  Rom 
1606  og  var  længe  betragtet  som  en  raytologisk-allegorisk 


ajoutage  (?)  m«  ø^ing  =  ajou- 
toir  m. 

ajouté  (JD  m,  tllføielse. 

ajouter  (f)  Ulføie.  ajouter 
foi  å  d)  sæUe  lid  til. 

ajustage  ®  m,  tiinilng;  Ju- 
«tering. 

ajustement  (?)  m,  Munmenpas- 
ning;  pynt. 

ajuster  d)  tilpasse;  Ulfile;  Ju- 


stere; tillempe,  n^lere;  aftiette; 
•igte  paa;  biltegge;  ordne;    pynte. 

ainsteur  (?)  m.  Justermester. 

aiustoir  (f)  m,  Justerregt. 

ajutage  (|)  &  (?)  m.  ajutoir  (^ 
m,  straale-,  reguler! ngsrør. 

ak  -  0  ach!  -  (e)  alaal  alack- 
(aday)l  ~  ®  Iiélas! 

akade  —  ®  Altazie  f  —  ;e)  acacia 
--  Q)  acacia  m. 


akademi  —  0  Akademie  f  — 
(e)  academy  —  (?)  académle  f. 

akademiker  —  ®  Akademiker 
m  —  (e)  academiat,  acndemic  —  ® 
(medlem  af  akademi)  académlcien 
m,  (student)  étudlant  m. 

akademisk  —  (t)  akademlsch 
—  (?)  ae»demic(al)  —  ij[;  ncndémique. 

aKCent  —  (t)  Accent  m  —  (e) 
accent  —  (?)  accent  m. 


akcentueré  —  (t)  acoentulereo 
—  (g)  acoent(aate);  (flg.)  lay  atrew 
upon,  empbaslse  —  (?)  aooentuer. 

akoept  —  ®  Aceept  m  —  (s) 
aooeptanae  —  (f)  acceptatloo  f. 

akoeptant  —  ®  Acceptant  m 
--  @  acoeptor  —  (?)  aceepteur 
m. 

akceptere  —  (t)  acceptleren  — 
©   accqit.    honour,   pay    due   ho- 


197 


Aldoser— Alene  saliggjørende 


198 


Aldobrandinske  bryllup  (bnidstykke). 

fremstilling,  men  opfattes  nu  som  et  almindeligt  genre- 
billede,  udført  efter  et  græsk  original  verk. 

Aldoser  kaldes  kulhydrater,  der  er  aldehyder  og  al- 
koholer paa  én  gang  (i  modsætning  til  «ketoser>). 

Aldr.,  naturvidenskabelig  fork.  for  A 1  d  r  o  v  a  n  d  i, 
I- lisses. 

Aldrich  [å'ldriti],  Thomas  Bailey(l 836—),  amer. 
forfatter  og  journalist,  har  udgivet  endel  samlinger  af 
følte,  formsikre  digte  og  meget  læste  fortællinger  i 
humoristisk  retning,  «The  story  of  a  bad  boy»,  «Marjorie 
Daw3,  «Prudence  Palfrey»,  «The  Stillwater  tragedy»  o.  fl. 

Aldridge  [å'ldndij,  I  ra,  f.  1804  (el.  1810)  i  Baltimore, 
d.  1867  som  skuespiller,  bekjendt  mulat.  Kom  paa 
missionsskole  i  Glasgow,  men  havde  lyst  til  teatret,  blev 
tjener  hos  Edm.  Kean  og  debuterede  1826  i  London 
som  OtJiello.  A.  gjorde  stor  lykke  i  England  udenfor 
lyndon  og  paa  fastlandet,  mindre  i  London  og  slet  ikke 
i  sit  fødeland.  Han  udmerkede  sig  især  i  Shakespeareske 
roller. 

Aldringer  (Aldringen),  Johan  (1591  —  1634),  greve, 
keiserlig  feltherre,  traadte  ind  i  krigstjenesten  og  tjente 
sig  1622  op  til  oberst.  1626  blev  han  paa  grund  af  sin 
tapperhed  rigsfriherre,  1631  greve  og  felttøimester.  Efter 
Tillys  fald  1632  blev  han  chef  for  Ligaens  tropper. 
1634  bidrog  han  som  keiserligsindet  til  Wallensteins 
fald,  slog  senere  samme  aar  svenskerne  i  omegnen  af 
Donau,  men  beseiredes  og  faldt  ved  Landshut. 

AldrOVa'ndi,  U 1  i  s  s  e  s  (l 522— 1 605),  ital.  naturforsker, 
prof.  med.  og  grundlægger  af  den  botaniske  have  i  Bo- 
logna. A.  var  frugtbar  naturhistorisk  forfatter  og  ansaaes 
for  sin  samtids  ypperste  naturforsker. 

Aldrova^ndia,  se  Kjødædende  planter. 

Ale,  se  A  v  1  e,  A  v  1  i  n  g. 

Ale  [éljf  eng.  øl,  tilvirket  af  lyst  malt  og  humle. 

Aléa  (lat.),  terning.  A.  est  ja'cta,  (loddet)  er  kastet, 
et  udraab,  som  tillægges  Cæsar,  da  han  49  f.  Kr.  over- 
skred Rubicon  og  førte  sin  hær  mod  Rom. 

Alea^nder,  Hieronymus (1480—1542),  pavelig stats- 
mand,  f.  i  det  nordøstlige  Italien,  søn  af  en  læge.  Stude- 


nour  lo  —  (?)  accepter.  akcep- 
teret  veksel,  m  akcept. 

akcise  —  (t)  Acdse  f,  Thor- 
sleuer  f  —  (e|  excise  —  (f;  octroi  m. 

ake  —  li  fahren  —  (g)  drive,  ride, 
^'o  in  a  hand-«ledge)  —  ®  aller  en 
traineau. 

akeleie  -  ®  Akelei  f  -  (e) 
columbine;  culver-key  —  ®  an- 
colie  f. 


aker,  se  ager. 

ake  vit  —  ft)  Aquavlt  m  —  (el 
aqua  vllæ    -  ifj  eau-de-vie  f. 

akimbo  <é)  mctl  hændeme  i  siden. 

akin  (e)  beslektet. 

aking  -  t  Sihliltenfahrt  f  — 
(e)  driving  osv.  (in  a  hand-sledge) 
—  (?)  promenade  f  ^course  fi  en 
traineau. 

akklamatiofi   -  (t)  Akitiama- 


akcise— akkord 

rede  saavel  medicin  som  humaniora  og  teologi  og  blev 
1508  professor  i  græsk  ved  universitetet  i  Paris.  1516 
blev  han  Vatikanets  bibliotekar  og  sendtes  senere  som 
pavelig  legat  til  Tyskland,  hvor  hau  ivrig  bekjæmpede 
protestanteme.  1524  blev  han  erkebiskop  i  Brindisi, 
1537  medlem  af  den  pavelige  reformkommission,  1538 
kardinal. 

Alea'rdi,  Aleardo  (1812—78),  ital.  digter  og  poli- 
tiker, skrev  digte  prægct  af  værdigt  alvor  og  gjennem- 
strømmet  af  friheds-  og  fædrelandskjærlighed ;  de  vakte 
begeistring  under  den  italienske  frihedskamp. 

AleC8a'ndri,  Va  si  le  <1821— 90),  rumænsk  politiker 
og  digter,  opholdt  sig  i  længere  tid  i  Frankrige,  arbei- 
dede stadig  for  sit  lands  sag,  har  havt  stor  betydning 
for  rumænsk  litteratur  ved  sin  samling  af  rumænskc 
folkesange  og  ved  sine  egne  vakre  digte,  hvoriblandt 
udmerkede  ballader ;  hans  krigssange  under  den  nissisk- 
tyrkiske  krig  1877 — 78  blev  stadig  sunget;  mindre  be- 
tydelig som  dramatiker. 

AleiCSiner  er  stoffe,  som  forekommer  normalt  i 
blodserum  hos  dyr  og  mennesker,  og  som  har  en 
vsraentlig  betydning  for  organismens  naturlige  immuni- 
tet (s.  d.)  for  smittestoffe. 

Ale'ktO  («den  aldrig  hvilende »)i  i  den  græ.  mytologi 
en  af  Erinyerne  (s.  d.). 

Alemån,  Mateo,  f.  før  1550,  d.  efler  1609,  sp.  for- 
fatter, har  skrevet  den  bekjendte  eventyrroman  <Vida 
y  bechos  del  picaro  Guzman  de  Alfarache»,  ypperlig 
som  tidsbillede  og  i  stilistisk  henseende. 

Alema^nner,  se  Alamanner. 

Alembert  [alåbærj,  Jean  Lerond  (1717—83),  fr. 
matematiker  og  filosof,  f.  i  Paris.  Han  har  særlig  ar- 
beidet for  udviklingen  af  integralregningen  og  matema- 
tikens  anvendelse  i  mekaniken.  1741  blev  han  medlem 
af  «Académie  des  sciences»  og  1746  af  akademiet  i  Berlin. 
Han  deltog  i  arbeidet  paa  Diderots  encyclopædi,  til  hvil- 
ken han  skrev  indledningen,  hvor  han  søger  at  udvikle 
gangen  i  videnskabernes  udvikling  og  maalet. 

Alemtejo  [aléteioj  (d.  e.  hinsides  Tejo),  Portugal,  den 
største,  men  slettest  befolkede  provins.  24  390  km.^ 
med  416000  indb.  Skoge  af  korktrær,  dyrkning  af  korn, 
gode  græsgange  og  mineralforekomster;  nsesten  ingen 
industri.     Hovedstad  Evora. 

Alen  (sv.  aln,  t.  Elle  o.  s.  v.),  længdemaal  (som  nu  er 
afskaffet  i  Norge  og  mange  andre  l%nde),  inddelt  efter 
duodecimalsystemet  i  tommer.  Længden  er  forskjellig  i 
de  forskjellige  lande,  saaledes  i  Norge  0.6275,  Danmark 
0.6277,  Sverige  0.5938,  Bayern  0.8330,  Preussen  0.6669 
o.  s.  v.  meter. 

Alencår,  José  Martiniano  de  (1829—77),  bra- 
siliansk politiker  og  forfatter,  har  skrevet  romaner  med 
stof  fra  brasiliansk  historie  og  kultur:  «O  Guarany>s 
«Iracema»,  «O  Gaucho»  o.  m.  a.,  samt  skuespil:  «O  Dc- 
monio  familiar». 

Alen^on  falåsd'].  Frankrige,  hovedstad  i  depart.  Orne 
(Normandie),  17  000  indb.;  tidligere  berømt  kniplings- 
industri.  Hovedby  i  det  for  sin  hesteavl  bekjendte 
distrikt  Perche  (percheronracen).  Tidligere  grevskab, 
hertugdømme. 

Alene  saliggjørende  er  en  af  de  egenskaber,  som 
den    romersk-katolske   lære  tillægger  kirken.     Eftersom 


tion  f  —  (e)  ncclamatlon  —  (?)  ao 
clamation  T. 

akklimatisere  —  0  akkllma- 
tisieren  —  (e^-  acclimate,  acclima- 
tize  —  iT)  acclimater. 

akkllmatisering  —  (T)  Akkli- 
matislerung  f  —  (e)  acclimation. 
acclimatization.  acclimature  —  (f) 
acclimntation  (\  (resultatet^  accli- 
mntcnient  m. 


akkompagnere  —  (f)  akkom- 
pagnieren,  begleiten  —  (e)  accompany 
—  (f)  accompagner. 

SLKkord  —  (i)  Akkord  m,  Vcr- 
gleich  m ;  Verabredung  f  —  (e) 
agrcement,  bargnin,  compromise ; 
(i  musik)  chord  —  [ti  (aftale)  con- 
vention  f:  traitém;  (om  leverance) 
entreprise  f;  (med  kreditorer)  ar- 
rangement   m;    (mus.)    accord    ro. 


199 


akkordere— akse 

romerkirken  anser  sig  som  den  eneste  sande,  af  Kristus 
stiftede,  kirke,  kan  mennesker  kun  vinde  frelse  i  og 
gjennem  denne.     «Udenfor  kirken  ingen  frelse.» 

Aleph,  det  første  bogstav  i  det  hebraiske  alfabet  (j^). 
Er  som  de  andre  hebr.-fønik.  bogstavnavne  gaaet  over 
i  græsk:  alfa. 

Ale'ppO  el.  Haleb,  liovedstaden  i  det  tyrk.  vilsget 
af  samme  navn  i  det  nordi.  S\Tien,  ved  Koveik,  125  000 
indb.  I  oldtiden  kjendt  som  Berøa,  har  A.  fra  tidlig 
tid  været  stapelplads  for  karavanhandelen  med  Indien, 
Persien  og  Armenien.  Byen  er  berømt  for  sine  skjønne 
omgivelser  og  mange  prægtige  bygninger.  Handel  med 
klæde,  galæbler  etc;  silke-,  bomulds-  og  sjalsvæverier; 
guldtrækkerier.  Som  dens  havn  tjener  det  100  km. 
(4  dagsreiser)  Qernt  liggende  Iskenderun  (Alexandretta). 

Alesia^  hovedstad  i  mandubiernes  land  i  det  gamle 
Hallien ;  i  denne  by  blev  Vercingetorix,  der  aar  52  f.  Kr. 
ramlede  gallerne  til  kamp  mod  Cæsar,  beleiret  af  denne, 
iOg  byen  blev  indtaget  af  Cæsar.  Napoleon  III  foretog 
udgravninger,  andt  rester  af  A.  ved  Alise-Sainte-Reine 
»(C6te  d'Or)  og  reiste  en  statue  af  Vercingetorix  der. 

Alessa^ndria,  Norditalien,  provins  (den  østl.  del  af 
Piemont),  5088  km.'  med  830  000  indb.  Hovedstad  A. 
^ed  elvene  Bormidas  og  Tanaros  sammenløb;  har 
mange  pragtbygninger,  et  akademi  for  videnskab  og  kunst 
<(dei  immobili),  flere  lærde  skoler.  Linindustri,  makaroni- 
tilberedning.  Betydelig  handel.  Knudepunkt  for  flere 
Jernbanelinjer.  71000  indb.  Byen  anlagdes  1168  af  de 
forbundne  lombardiske  byer  mod  keiser  Fredrik  Bar- 
barossa,  opkaldtes  efter  pave  Alexander  III;  sterkt  be- 
fæstet;  den  har  været  erobret  flere  gange,  af  prins  Eugen 
1707,  af  Napoleon  Bonaparte  1796,  af  russerne  og  øster- 
rigerne  juli  1799.  Efter  slaget  ved  Marengo  (1800) 
afstodes  her  Norditalien  med  12  fæstninger  til  Frankrige. 
I  krigen  1848 — 49  var  den  piemontesemes  vigtigste 
vaabenplads. 

A!e'ssi,  G  a  1  e  a  z  z  o  (1512—72),  berømt  ital.  bygmester, 
f.  i  Perugia.  Hans  hovedvirksomhed  falder  i  Genua, 
hvor  han  opførte  den  skjønne  kirke  S.  Maria  da  Carig- 
nano  samt  en  række  pragtfulde  paladser,  hvoriblandt 
Palazzo  Spinola  og  det  nu  ødelagte  Palazzo  Sauli. 

Ale'8Sio,  Tyrkiet,  Albanien,  by  kort  ovenfor  Drins 
munding.     3  000  indb. 

A  Pestompe  [a  IcM&p]  (fr.),  en  ved  udgnidning  med 
stub  (estompe)  eller  viskelæder  udført  tegning. 

Aletschgletscher,  den  største  jøkel  (gletscher)  i 
Alperne,  20  km.  lang,  paa  sydsiden  af  Jungfrau  og 
Aletschhorn  (4  198  m.). 

Aleuådeme,  i  oldtiden  berømt  herskerslegt  i  Larissa 
i  Thessalien. 

AleuriteSy  aleuritesolje,  fede  oljer,  der  faaes  af 
aleurites  iriloba  og  a,  cordata.  Den  første  har  lignende 
egenskaber  og  anvendelse  som  livolje  —  til  fernisser, 
sæber  og  til  forfalskning  af  olivenolje.  Den  sidste 
(kinesisk  træoljc)  er  maaske  den  hurtigst  tørrende  af  alle 
oljer  og  giver  en  udmerket  fernis. 

Aleurométer  (græ)..  et  af  Boland  opfundet  apparat  til 
undersøgelse  af  hvedemels  hævningsevne  ved  bagning. 

Aleuron,  en  form  af  eggehvide,  der  forekommer  som 
alm.  reservenæring  i  frø.  Den  opstaar  i  protoplasmaets 
saftrum,    idet   disses  eggehvidegehalt  under  frøets  mod- 


Aleph— Alexander 


200 


ning  stiger,  medens  vandmængden  aftager.  A.  udskilles 
da  i  form  af  a.-korn  (poteinkorn).  Disse  bestaar  af  en 
eggehviderig  grundmasse,  i  hvilken  der  gjerne  er  ind- 
leiret  eggehvidekrystallolder  og  globoTder,  hvis  indhold 
især  er  et  dobbeltfosfat  af  kalk  og  magnesia.  Særlig 
store  er  a.  i  oljerige  frø. 

Alefiter,  der  bebor  øgruppen  af  samme  navn  og  den 
sydvestl.  del  af  halvøen  Alaska,  deler  sig  i  to  dialektisk 
forskjellige  grene,  Atka  i  v.  og  Unalasjka  i  ø.  De  hen- 
føres sedvanlig  til  eskimoerne,  skjønt  de  i  kulturel  og 
sproglig  henseende  adskiller  sig  ret  sterkt  fra  disse. 
Fordum  var  a.  en  kraftig,  livsglad  stamme,  men  under 
de  russiske  kolonisters  brutale  behandling  svandt  de  især 
i  18  aarh.  sterkt  ind  i  tal  og  har  nu  tabt  sit  nationale 
særpræg.  Den  forkuede  indfødte  befolkning  har  efter- 
haanden  antaget  russ.  klædedragt  og  levevis.  I  ældre 
tid  søgte  a.  ligesom  eskimoerne  sit  underhold  paa  havet, 
ved  hval-  og  sælfangst  med  harpun  samt  fiske  fra  sine 
skindbaade.  Festlige  sammenkomster  med  opførelse  af 
religiøse  ceremonier  og  maskedanse  var  almindelige.  De 
egteskabelige  forhold  var  frie,  polygami  udbredt.  Sam- 
fundsformen  nærmest  kommunistisk,  dens  grundlag 
store  fælleshusholdninger  med  kommunalhuse.  —  Deres 
største  landsby  (200  hytter)  ligger  paa  Unalasjka. 

Alefiteme,  en  1500  km.  lang  kjede  af  ca.  150  høie, 
sterkt  vulkanske  øer,  strækker  sig  fra  halvøen  Alaska 
(Nordamerika)  over  mod  Kamtsjatka  (Asien)  og  danner 
Beringshavets  grænse  mod  syd,  14  581  km.'  med  2  400 
indb.  Unalasjka  er  hovedsædet  for  den  amerikanske 
hval-  og  sælfangst.  Den  høieste  vulkan  er  Sjisjaldin 
(2  729  m.)  paa  Unimak,  den  største  og  østligste  ø.  Øeme 
opdagedes  1741  af  Bering,  solgtes  1867  af  Rusland  til  de 
Forenede  stater,  hvor  de  er  indlemmet  i  territoriet  Alaska 

Alexander.  Paver.  A.  II  (pave  1061—73),  f.  i  Baggio 
ved  Milano  af  adelig  slegt.  Ved  Hildebrands  indflydelse 
blev  han  1061  valgt  til  pave  og  tiltraadte  straks  sit 
embede  uden  at  afvente  keiserens  billigelse.  Som  følge 
deraf  lod  denne  en  modpave  vælge.  Dog  lykkedes  det 
A.  paa  kirkemødet  i  Man  tua  1064  at  hævde  sin  ret  til 
pavestolen.  Han  optraadte  med  stor  myndighed  overfor 
tyske  biskoper  som  overfor  fyrster.  Saaledes  fik  Sven 
Estridsøn  og  Vilhelm  Erobreren  paalæg  om  at  udredc 
de  skyldige  gaver  til  den  hellige  stol.  Kom  tilsidst  i 
strid  med  Henrik  IV  af  Tyskland  og  døde  under  denne 
21  april  1073.  —  A.  Ill  (pave  1159—81),  f.  i  Siena.  Allerede 
som  kardinal  havde  han  vist  sit  fiendskab  mod  keiser 
Fredrik  I,  hvorfor  denne  lod  vælge  en  modpave,  Victor  IV. 
Herved  udbrød  en  kirkestrid,  som  i  mange  aar  delte 
kirken  i  to  fiendtlige  leire.  Først  efter  nederlaget  ved 
Legnano  1176  bekvemmede  keiseren  sig  til  at  slutte  fred 
og  anerkjende  A.  III.  En  endnu  større  seier  vandt  paven 
over  Henrik  II  af  England,  som  maatte  underkaste  sig 
en  ydmygende  kirkeboid  i  anledning  af  mordet  paa  erke- 
biskopen Thomas  Becket.  1179  kunde  A.  sammenkalde 
et  stort  kirkemøde  i  Lateranet.  Dette  vedtog,  at  en  pave 
kun  kunde  vælges  af  kardinalerne,  og  at  to  tredjedele  af 
stemmerne  afgjorde  valget.  Kort  efter  tvang  et  oprer  i 
Rom  A.  til  at  forlade  byen.  Han  døde  1181  i  Civitå  Castel 
låna.  —  A.  IV  (pave  1254 — 61)  tilhørte  grevcrne  af  Segni*s 
slegt.  Overtog  ligesom  sin  forgjænger  formynderskabet 
for  den  unge  prins  Konradiu,  men  forfulgte  her\'ed  sine 


(arbeide)  paa  akkord  —  (t)  in 
Akkord  —  (e)  by  the  job  —  fj  a 
forfalt;  &  In  tdche.  gaa  paa 
akkord  —  -J)  slch  abflnden  —  (e) 
make  terms  —  (?)  s'arrani?cr,  trans- 
ifjer.  pactiaer.  akkordarbeide 
-  (t)  Akkordarbeil  f  -  (e)  task-, 
plece-work,  Job  —  (t)  travail  (,m) 
H  forfalt  (A  la  piece). 
akkordere    --  'S)   akkordleren 


I    —    ©    agree,    bargaln   —   (f)  tral- 
j    ler. 

I  akkreditere  —  0  akkreditieren, 
beglaubigen  —  ^  (gesandt,  konsul) 
I  accrcdit;  (en  hos)  open  a  credit 
I  for  one  wIth  —  (t)  (gesandt)  ac- 
I  crédtter;  (I  forretningsverdenen) 
I    ouvrir  un  crédit  å  q. 

akkreditiv  -  ®  Akkreditiv  n; 
I    Beglaubigungsschreiben  n;  Kredit- 


brlef  m  -  @  letter  of  credit  —  (f) 
lettres  (f  pl)  de  créance;  (handels- 
spr.)  lettre  (f)  de  crédit. 

akkurat  —  ®  akkurat,  genau, 
panktlich,  sorgfilltig  —  @  exact. 
nccurate;  (om  person)  precise, 
punctual ;  (nelop)  exactly,  precisely, 
just  so  —  (f)  exact;  précis;  exacte- 
ment.  avec  soin;  (netop)  préclsé- 
ment. 


akkuratesse  —  ®  Akkuratewr 
f.  PQnkUichkelt  f,  Sorgfalt  f  -  {f\ 
Bccuracy ;  punctuality  —  |)  exacti- 
tude  f;  soin  m;  préclslon  f. 

akrobat  -  (f)  Akrobat  m,  SciU 
tflnzer  ra  —  ©  acrobat  —  f)  acro- 
bate  m. 

aks  —  ®  Ahre  f  —  i£)  ear,  spike 
-  (f)  épi  m. 

akse— (t)Achse  f— ie)axls  -X'  axem. 


201 


Alexsander  den  store 


202 


egne  interesser.  Dette  førte  ham  i  strid  med  Manfred,  som 
han  banlyste;  forøvrigt  formaaede  han  ikke  at  udrette  syn- 
(lerligt.  Døde  1261  i  Viterbo.  —  A.  V(pave  1409—10)  valgtes 
til  pave  af  kirkemødet  i  Pisa,  der  havde  afsat  Benedikt 
XIII  og  Gregor  XII,  som  kjæmpede  om  magten.  Da  disse 
ikke  Vilde  træde  tilbage,  blev  skismaet  saa  langt  fra 
hævet,  at  kirken  tvertimod  deltes  mellem  tre  paver.  Den 
romersk-katolske  historieskrivning  betragter  Gregor  XII 
som  den  retmæssige  pave.  —  A.  VI  (pave  1492 — 1503), 
f.  1430  el.  1431  i  Xativa  ved  Valencia,  adopteredes  af 
sin  raorbroder  pave  Calixtus  III  af  slegten  Borgia.  Hans 
pavelige  onkel  overdrog  ham  en  mængde  kirkelige  Em- 
beder,  hvorved  han  samlede  sig  store  rigdomme.  Disse 
anvendte  han  dels  til  at  tilfredsstille  sin  pragtlyst,  dels 
til  et  udsvævende  liv.  Dette  fortsatte  han,  eflerat  han  1492 
var  blevet  pave,  uden  at  bryde  sig  om  den  forargelse, 
det  vakte,  eller  den  domsforkyndelse,  som  f.  eks.  Savo- 
narola  rettede  mod  ham.  Hans  formaal  var  først  og 
fremst  at  skaffe  sine  mange  bøm  rige  italienske  fyrsten- 
dømraer.  Hertil  var  alle  midler  gode:  vaabenmagt,  snig- 
mord  og  politiske  rænker.  Pengemidleme  bragtes  tilveie 
ved  simoni,  afladshandel  og  en  skat,  der  blev  paalagt  til 
krig  mod  tyrkerne.  A.  VFs  papat  er  saaledes  et  af  de 
mørkeste  blade  i  pavedømmets  historie.  Døde  1503.  — 
A.  VII  (pave  1655 — 67)  protesterede  som  nuntius  mod  den 
westfalske  fred.  Som  pave  oplevede  han  den  svenske 
dronning  Kristinas  overgang  til  romerkirken.  Han  begun- 
stigede jesui terne  og  stillede  sig  paa  deres  side  i  kampen 
mod  jansenismen.  —  A.  VIII  (pave  1689 — 91)  tilhørte  en 
venetiansk  adelsfamilie.  Ved  Ludvig  XlVs  hjælp  blev  han 
valgt  til  pave,  men  viste  sig  dog  ligesaa  uvillig  som  sine 
forgjængere  til  at  anerkjende  de  af  kongen  opstillede 
gallikanske  rettigheder.  Han  fordømte  den  jesuitiske 
lære  om  den  «filosofiske  synd»,  d.  e.  at  en  synd,  som 
begaaes  uden  klar  bevidsthed  om  at  krænke  Gud  og 
bn'de  hans  love,  er  let  tilgivelig  og  kun  drager  timelige 
eller  kirkelige  straffe  efter  sig     Døde  1691. 

Alexander  den  store  (356—323  f.  Kr.)  var  søn  af  Filip 
af  Makedonien  og  den  epirotiske.  kongedatter  Olympias. 
A.  blev  opdraget  af  sinr  tids  lærdeste  mand,  filosofen 
Aristoteles,  og  havde  under  hans  ledelse  helt  tilegnet  sig 
den  græske  dannelse;  Homers  digte  var  hans  yndlings- 
laesning.  A.  var  af  naturen  ædelmodig  og  vidste  at 
gjøre  sig  elsket  baade  af  sit  folk  og  sine  soldater;  lykken 
gjorde  ham  dog  tilsidst  overmodig.  Baade  som  regent 
og  som  feltherre  staar  han  som  den  første  i  den  græske 
historie.  Han  var  personlig  tapper,  sine  planer  lagde 
ban  med  stor  omhu  og  beregning,  og  naar  han  havde 
fattet  en  beslutning,  udførte  han  den  med  hensynsløs 
kraft  og  ihærdighed.  Man  vilde  gjøre  A.  uret  ved  i  ham 
blot  at  se  en  ærgjerrig  erobrer;  hans  erobringer  stod 
for  ham  som  et  middel.  Hans  maal  var  at  samle  den 
splittede  græske  verden  under  sig  og  ved  hjælp  af  de 
store  kræfter,  som  her  endnu  laa  gjemt,  underlægge  sig 
de  østlige  lande  og  udbrede  den  græske  kultur  over  dem. 

A.  var  20  aar,  da  han  i  336  f.  Kr.  ved  faderens  død 
blev  Makedoniens  konge.  Han  var  dengang  allerede  en 
prøvet  kriger  og  havde  i  slaget  ved  Chæronea  (aar  338) 
i  spidsen  for  det  makedoniske  rytteri  afgjort  slaget  til 
fordel  for  sin  fader.  Straks  efter  sin  tronbestigelse  blev 
A.  af  grækeme  paa  et  møde  i  Korinth  valgt  i  sin  fadei*s 


aksel  I  -  0  (paa  vogn)  Achae    < 
f.  <paa  raaskinc)  Welle  f  -  @  (Ul 
hjal  OST.)  axle(-tree):  (paa  maskine) 
•haa  -  ;?)  (vdjgna)  esaleu  m;  (tfla- 
»Wn«)  arbre  m. 

aksel  II  (tknlder)  -©Achself. 
Schuller  f-  @  ahoulder  -- ®  épaule  f. 

aksle    -    ®   aur   die  Schulter 
nehraen  —  @  ahoulder  —  (?)  endosaer. 

akt  I  -  ®  Akt  m.  Handlung  f; 


(i  akuespll)  oga.  Aunsug  m;  (I  lov- 
spr.)  Akte  f.  Urkunde  f  —  ©  oet, 
(høltidelig)  solemnity.  ceremony  — 
®  acle  ln;  (trøltrdel.)  cérémonle  f; 
(dokument)  ogs.  document  m. 
akter  —  ®  Akten  —  (?)  papers  — 
(?)  piécea  f  pl.  aktstykke  -  0 
AktenatOck  n.  Dokument  n  —  @ 
document  —  (f)  acte  m.  document 
m;  pléce  f. 


aksel— aktiva 

sted  som  overanfører  paa  det  tog,  som  var  besluttet 
mod  perserriget.  først  maatte  han  dog  sætte  sig  i  respekt 
hos  de  nordenfor  Makedonien  boende  halvvilde  folkeslag. 
Et  rygte  om,  at  han  var  falden  deroppc,  bragte  Hellas 
til  at  falde  fra.  Hurtig  stod  A. for  Theben  med  en  hær; 
byen  blev  erobret  og  jevnet  med  jorden ;  de  øvrige  græske 
folk  faldt  da  til  fode.  Vaaren  334  var  A.  færdig  med 
sine  rustninger  mod  det  dengang  svækkede  perserrigc, 
hvis  konge  den  personlig  hæderlige  Dareios  Kodomannos 
manglede  kraft  til  med  held  at  optage  kampen.  A.s  hær 
bestod  kun  af  30  000  fodsoldater  og  5  000  ryttere;  en 
femtepart  af  hæren  var  fra  Hellas.  Ved  elven  Granikos 
slog  han  de  lilleasiatiske  satraper,  her  som  overalt  med 
fare  for  sit  eget  liv.  Han  fortsatte  derpaa  sydover  langs 
Lilleasiens  kyst  for  at  sikre  sig  hele  kystlandet,  før  han 
drog  til  det  indre;  herved  blev  perserne  afskaaret  fra 
at  sætte  sig  i  forbindelse  med  de  i  hemmelighed  mis- 
nøiede  hellener.  Fra  kysten  drog  A.  gjennem  det  indre 
af  Lilleasien  til  Gordion, 
hvor  han  med  sverdet 
løste  den  gordiske  knude. 
Gjennem  de  ubesatte  pas- 
ser over  Taurusbjergene 
kom  han  ned  i  Kilikien, 
hvor  perserkongen  stod 
med  en  hær  paa  700000 
mand  for  at  dække  veien 
til  Syrien.  Ved  Issos  stod 
det  afgjørende  slag  høsten 
333.  A.  kastede  sig  med 
sit  rytteri  mod  Dareios, 
som  maatte  forlade  sin 
stridsvogn  og  flygte  tilhest. 
Dermed  var  slaget  vundet; 
A.  gjorde  et  umaadeligt 
bytte  og  tog  Dareios'  mo- 
der, hustru  og  døtre  til- 
fange. Dareios  bød  for- 
gjæves fred  og  tilbød  at 
afstaa  alt  land  vest  for 
Eufrat;  A.  afviste  alle  tilbud;  han  vilde  have  det  hele. 
Toget  gik  nu  videre  sydover  langs  Syriens  kyst,  hvor  de 
fønikiske  byer  overgav  sig  i  haab  om  at  kunne  redde 
sin  handel;  kun  Tyros  satte  sig  til  modverge  og  gav  sig 
først  efter  en  seig  modstand.  I  Jerusalem  blev  A.  mod- 
taget  med  aabne  arme,  ligesaa  i  Ægypten,  hvor  persernes 
herredømme  altid  havde  været  forhadt.  A.  forstod  der- 
imod  at  vinde  ægypterne  ligesom  de  andre  overvundne 
folk  ved  at  vise  en  stor,  a  f  Aristoteles  indprentet  tolerance 
ligeoverfor  deres  religiøse  og  nationale  eiendommeligheder. 
Det  var  ogsaa  for  at  gaa  ind  i  sine  orientalske  under- 
saatters  tænkemaade,  at  han  af  Jupiter  Ammon  lod  sig 
erklære  for  dennes  søn ;  orientalerne  var  nemlig  vant  til 
i  sine  konger  at  se  guder.  Under  sit  ophold  i  Ægypten 
grundlagde  A.  byen  Alexandria.  I  331  drog  A.  mod  det 
indre  af  perserriget,  gik  over  Eufrat  og  Tigris  og  slog 
paany  Dareios  paa  sletteme  ved  Arbela  og  Gaugamela, 
nær  Ninives  ruiner.  Dareios  blev  slaaet  og  flygtede  til 
de  nordlige  provinser.  A.  indtog  derpaa  rigets  hoved- 
byer  Babylon,  Susa  og  Persepolis,  som  blev  brændt  til 
hevn  for  Akropolis'  brand  under  perserkrigene.    I  perser- 


Alexander  den  store. 
Buste  I  Museo  CapitoIIno  1  Rom. 


akt  II:  sætte  I  rigets  akt- 

®  flehten.  in  die  Acht  thun  —  e) 
put  under  the  ban  of  the  Empire 
—  (f)  meltre  au  bnn,  proscrire. 

Akte  ®  f,  aktstykke,  dokument. 
Akten  f  pl.  akter. 

aktie  —  (t)  Aktie  l  —  {e)sh.nre: 
stock  —  (f}  action  f.  aktiesel- 
Skab  —  (t)  AkUengesellschan  f  - 
@  Jolnt-stock   company,    company 


of  shareholders  —  (?)  toclété  (D 
par  actlons  (d'actlonnaires). 

aktionær  —  ®  Aktionflr  m. 
Aktieninhaber  m  —  (g)  shareholder 
—  (f)  actlonnaire  m. 

aktiv  -  ®  aktiv,  thfitig  -  @ 
actlve  —  (f)  actlf. 

aktiva  —  ®  Aktiva  n  pl  —  (e) 
assets.  debts  owlng.  debts  actlve  — 
(f)  dette  (0  active. 


203 


aktor-al 

kongens  skatkammer  fandt  han  800  mill.  kr.  i  sølv  og 
guid;  disse  sattes  i  cirkulation  til  stor  lettelse  for  han- 
delen. A.  forfulgte  derpaa  Dareios,  som  imidlertid  blev 
myrdet  af  en  af  sine  ledsagere.  A.  fandt  perserkongen 
døende,  lod  ham  høitidelig  begrave,  i  kongegravene  i 
Persepolis  og  optraadte  fra  nu  af  som  kongens  arving, 
hvorpaa  hele  riget  snart  underkastede  sig.  A.  søgte  at 
vinde  perserne  for  sig  ved  at  ligestille  dem  med  make- 
donerne og  hellenerne;  han  optog  dem  i  sin  hær  og 
gjorde  dem  endog  til  statholdere.  Dette  ærgrede  hans 
egne  ofRcerer  og  soldater,  som  var  draget  med  i  haab 
om,  at  al  rigdom  og  ære  skulde  tilfalde  dem.  Da  A. 
ogsaa  optog  meget   af  det   persiske   hofceremoniel,  blev 


Alexander  den  store 


204 


bestemt  til  rigets  hovedstad.  Her  fortsatte  han  arbeidet 
med  at  ordne  sit  rige  og  med  at  forsone  sine  gamle  og 
nye  undersaatter  med  hinanden.  En  hel  del  af  de 
makedoniske  soldater  blev  sendt  hjem  rigt  begavet; 
andre  blev  igjen  og  egtede  persiske  kvinder.  Selv  var 
A.  først  gift  med  en  baktrisk  fyrstedatter.  den  skjønne 
Roxane,  nu  egtede  han  en  af  kong  Dareios'  døtre.  A. 
nærede  ærgjerrige  planer  om  videre  erobringer;  han 
rustede  sig  til  et  tog  mod  Arabien,  og  der  taltes  om 
planer  om  at  erobre  Nordafrika  og  saa  tåge  kampen  op 
mod  romerne.  Men  hans  kraft  var  brudt;  det  strenge 
arbeide,  de  udstaaede  strabadser  og  umaadeholdenhed  i 
vin  havde  knækket  ham;  kun  33  aar  gammel  døde  A.  i 


ALEXANDER   DEN  STORES  RIGE 


misnøien  saa  stor,  at  det  kom  til  sammersvergelser  mod 
hans  liv ;  mange  maatte  bødc  med  livet,  deriblandt  hans 
gamle  underanfører  Parmenion.  I  327  fortsatte  A.  sit 
erobringstog;  denne  gang  gjaldt  det  Indien.  Gjennem 
elven  Kabuls  dalføre  drog  han  ned  i  landene  ved  Indus 
og  underlagde  sig  disse.  Da  han  saa  vilde  gaa  gjennem 
ørkenen  til  Gangesdalen,  negtede  hans  soldater  at  følge 
længere  paa  den  eventyrlige  færd.  Han  drog  derpaa  ned 
langs  Indus  helt  til  elvens  munding.  Herfra  sendte  han 
Neark  med  en  flaade  for  at  naa  frem  til  Eufrats  mun- 
ding, hvilket  ogsaa  lykkedes.  Selv  drog  A.  under  store 
vanskeligheder,  særlig  mangel  paa  vand,  gjennem 
Belutschistans  ørkener  til  Babylon  (324),  som  han  havde 


Babylon,  aar  323.  Hans  lig  kom  til  at  hvile  i  Alexandria : 
hans  sarkofag  er  nu  i  British  museum. 

A.  blev  revet  bort  midt  i  sit  arbeide;  men  hvad  han 
fik  udrettet,  gjør  ham  dog  til  en  af  verdenshistoriens 
merkeligste  og  betydningsfuldeste  mænd.  Han  naaede 
ikke  sit  maal  helt;  landene  øst  for  Tigris  rev  sig  senere 
løs  og  faldt  tilbage  til  østerlandsk  kultur;  men  hele 
Forasien  og  Ægypten  blev  varig  vundet  for  det  græske 
sprog  og  den  græske  civilisation.  Paa  dette  grundlag 
danner  sig  en  virkelig  verdenskultur,  hellenismen,  og 
herigjennem  banes  veien  for  den  universelle  religion, 
kristendommen.  Videnskaben  fik  et  uhyre  nyt  stof  at 
arbeide  med,  idet  de  hidtil  afstængte  østlige  lande  aab- 


aktor  —  0  Aktor  m,  Klflger. 
Anklfliter  m  —  (e)  counsel  for  the 
proMcutinn  —  (ti  pnrtle  t  f)  publique. 

aktuel  -  (i;  nktuell  —  (c)  ac- 
tual,  present  —  (f'  palpitant  d'ac- 
tuallté.  octuel. 

akustik  -  (i;  Akustik  f  -  (e) 
ocoufttics  pl  —  '()  acoustique  f. 

akvarcl— veiAquarell  n  -(e)  wnter- 
colour  drawin{{    —  (r    aquarelle  f. 


akvavit,  se  akevit. 

al  -  {Tl  all  -  @  all  -  ®  tout. 
alt  andet  end  ~  (t)  nichts  we- 
nif(er  als  —  (e)  anything  but,  any- 
thlng  rather  than  —  (fj  (ne  .  .  .) 
rien  moins  que.  (alt)  (  alt,  naar 
alt  kommer  til  alt  —  \^  alles 
in  allem,  alles  elngerechnet ;  im 
Ganzen  genommen,  schllessllch, 
wenn's  um  und  um  kommt  —   @ 


all  together.  all  told;  aner  all. 
when  all  comea  to  all.  In  the  eod 
—  (f)  somme  totale,  au  (en)  total, 
en  tout:  å  tout  prendre,  aprés 
tout.  en  somme,  fremfbr  alt  — 
(T)  vor  allen  DIngen,  xuvOrderst  — 
@  above  all,  of  all  thlngs  —  (f; 
avant  tout.  almagt  —  (i)  All- 
macht  r  —  (e)  omnlpotence,  all- 
mlghtiness  —  (f)  toute-puissance  f. 


almøgtlg  -  ®  aUmåchtlg  -  (^ 
allmlghty,  all-powarAil  —  $  tout- 
puisaant.  alsidlg  -  0  allaeitig 
—  @  manlflold.  multlfarious :  ver- 
satUe,  universal  —  (f)  univeræl. 
alvldende  -  ®  aUwisaend  -  ^) 
omniaclent,  all-knowing  —  f'  qui 
salt  tout;  (rei.)  omnlsdent.  al- 
videnhed  -  0  Allwlssent>eit  r- 
|£)  omnisdencc  —  (?)  toute-acleooe  f. 


205    Alexander  Sevérus— Alexander  af  Battenberg    206 


Dedes  for  gnesk  videnskabelighed.  Handel  og  industri 
tog  et  mægtlgt  opsving  paa  grund  af  det  lette  ombytte 
af  varer,  som  den  nye  forbindelse  mellem  landene  med- 
førte; nye  færdselsveié  aabnedes,  og  flere  af  Alexander 
med  genialt  blik  grundede  byer  blev  nye  knudepunkter 
i  verdensomsætningen,  saaledes  Alexandria,  Herat  og 
KanSafmr. 

Alexander  Sevérus,  romersk  keiser  222—35,  var  som 
barn  blevet  adopteret  af  sin  fætter,  keiser  Heliogabalns 
og  blev  efler  dennes  drab  keiser.  Han  lededes  først  af 
sin  bedstemoder  Julia  Mæsa,  senere  af  sin  kloge  moder 
Julia  Mamæa.  A.  var  en  fint  dannet  og  ædel  mand; 
han  viste  sig  tolerant  mod  de  kristne.  Han  forberedte 
skillet  mellem  den  militære  og  civile  administration ; 
han  støttede  sig  til  senatet,  men  kunde  ikke  holde  styr 
paa  soldateme,  der  dræbte  hans  raadgiver,  den  store 
retslærde  Ulpian.  Da  han  viste  sig  som  uheldig  felt- 
herre først  mod  perserne,  derefter  mod  germanerne,  blev 
han  med  sin  moder  dræbt  af  soldateme  i  Mainz. 

Alexander.  Keisere  af  Rusland.  A.IPavlovitJ 
(1777—1825),  søn  af  Paul  I  og  Marie  af  W(irtemberg,  havde 
til  lærer  schweizeren  Laharpe.  Efter  faderens  mord 
1801,  til  hvilket  hans  stilling  var  noget  tvetydig,  besteg 
han  tronen  og  tråk  sig  straks  ud  af  det  mellem  de  nor- 
diske magter  sluttede  neutralitetsforbund.  A.  var  paa 
denne  tid  sterkt  besjælet  af  de  moderne  ideer,  og  man 
imødesaa  over  hele  Rusland  en  almindelig  reformemes 
tidsalder,  da  han  i  1805  blev  trukket  ind  i  koalitionen 
mod  Napoleon.  Hermed  fik  hans  heldig  indledede  reform- 
arbeide sin  afslutning,  og  i  10  aar  er  han  sammen  med 
det  øvrige  Europa  optaget  med  Napoleon.  Austerlitz, 
Eglau,  Friedland,  Tilsit  og  Erfurt  er  de  større  navne  i 
kampens  første  afsnit  for  A.s  vedkommende  og  forbereder 
den  store  nationalkrig  i  1812,  som  betegnes  ved  Napoleons 
tog  til  Rusland.  Napoleons  nederlag  1812  gav  alle  hans 
fiender  mod,  og  A.  blev  fra  nu  af  en  af  de  vigtigste 
ledere  i  det  forbund,  som  knuste  Napoleon  ved  Waterloo 
OS  gjenoprettede  Europas  fred.  Medens  krigen  1812  for 
det  russiske  folk  blev  gjennemgangsleddet  til  en  liberal- 
isme, som  allerede  begyndte  at  gjøre  sig  sterkt  gjæl- 
dende  i  A.s  egen  tid,  blev  A.  selv  mere  og  mere  reaktionær 
med  aarene,  efterat  han  var  kommet  under  indflydelse 
af  madame  Krfidener,  sammen  med  hvem  han  betegnes 
som  ophavsmanden  til  «den  hellige  alliance».  Dette 
stigende  modsætningsforhold  mellem  A.  og  de  liberale 
kræfter  i  det  russiske  folk  ledede  i  hans  sidste  leveaar 
til  en  vidt  forgrenet  sammensvergelse  («decembristerne»), 
fra  hvis  anslag  han  alene  blev  befriet  ved  betimelig  død.  — 
A.  II  Nikolajcvitj  (1818—81)  fulgte  sin  fader  Nikolai  I 
paa  tronen  1855  og  sluttede  1856  Krimkrigen  ved  freden 
i  Paris.  Den  sterke  reform bevægelse  paa  alle  omraader, 
som  gjorde  sig  gjældende  umiddelbart  efter  Krimkrigen, 
og  som  A.  selv  følte  sig  personlig  tiltalt  af,  ledede  til,  at  der  i 
slatten  af  1850-aarene  og  begyndelsen  af  1860-aarene  blev 
foretaget  en  række  gjennemgribende  forandringer  paa  det 
sociale,  retslige  og  kommunale  omraade,  hvoraf  den 
uden  sammenligning  vigtigste  er  livegenskabets  ophævelse 
1861  og  semstvo-institutionen  1864.  Modsætningen  mellem 
de  reaktlonære  kræfter,  som  fandt  disse  reformer  altfor 
vidtgaaende,  og  de  liberale  og  radikale  kræfter,  som  ikke 
fandt  dem  vidtgaaende  nok,   bevirkede,  at  reformerne  i 


alabast— alarmer 

flere  henseender  ikke  alene  forfeilede  sin  hensigt,  men 
endog  kom  til  at  virke  mod  sin  idé.  Dette  forhold  kom 
især  tilsjrne  i  løbet  af  1870-aarene.  For  udenrigspol  i  tikens 
vedkommende  maa  i  første  række  nævnes  oprøret  i 
Polen  1863,  som  blev  bestemmende  for  Ruslands  passive 
holdning  saavel  under  den  dansk-tyske  krig  1864  som 
under  den  fransk-tyske  krig  1870  til  erkjendtlighed  for 
den  neutrale  stilling,  Preussen  havde  ind  tåget  1863,  og 
i  1872  førte  til  dannelsen  af  Trekeiser-forbundet  med 
Tyskland  og  Østerrige- Ungarn.  A.  stod  paa  denne  tid 
nærmest  som  reaktionens  repræsentant,  men  det  lyk- 
kedes  alligevel  at  holde  de  radikale  kræfter  («nihili- 
sterne»)  nede,  indtil  krigen  med  Tyrkiet  1877—78  for  en 
tid  bortledede  opmerksomheden  fra  de  indre  forhold'. 
Efter  krigen  tog  den  nihilistiske  bevægelse  ny  fart,  og 
efter  en  række  attentatforsøg  blev  A.  dræbt  ved  et 
bombeattentat  i  St.  Petersburg  13  mars  1881.  Nogle 
timer  i  forveien  havde  han  undertegnet  en  ukas,  som  gik 
ud  paa,  at  der  skulde  nedsættes  en  række  konsultative 
kommissioner  til  drøftelse  af  landets  stilling.  —  A.  III 
Alexandrovitj  (1845 — 94),  næstældste  søn  af  fore- 
gaaende,  egtede  aaret  efter  sin  ældste  broder,  storfyrst 
Nikolaus*  død  i  1865  dennes  forlovede  Maria  Feodorovna 
(prinsesse  Dagmar  af  Danmark,  datter  af  Kristian  IX). 
Som  storfyrste  uden  udsigt  til  at  blive  tronfølger  havde 
A.  hidtil  staaet  helt  udenfor  politiken,  og  dette  forhold 
i  forbindelse  med  de  reaktionære  teorier,  som  han  nu 
blev  bibragt  af  sin  lærer  Pobjedonoszjev,  fik  bestemmende 
indflydelse  paa  ham.  Som  tronfølger  undlod  A.  ikke  ved 
flere  leiligheder  at  lægge  for  dagen,  hvor  lidet  han  sym- 
patiserede  saavel  med  sin  faders  indenrigs-  som  med 
hans  udenrigspol  i  tik,  og  ved  sin  regjeringstiltrædelse 
(1881)  erklærede  han  efter  at  have  ladet  sin  faders  mordere 
henrette,  at  han  agtede  at  opretholde  det  tidligere  selv- 
herskerprincip.  Denne  politik  gjennemførte  han  konse- 
kvent i  de  følgende  13  aar  gjennem  en  række  foranstalt- 
ninger, som  tog  sigte  paa  at  realisere  hans  politiske 
ideal:  én  nationalitet,  ét  sprog,  én  religion  og  én  stats- 
form. Hans  russificeringsforsøg  i  Østersjøprovinseme, 
Polen  og  Finland,  jødeforfølgelseme  og  hans  indskrænk- 
ning  af  semstvo-institutioneus  myndighed  kan  her  nævnes 
som  -eksempler.  Paa  udenrigspolitikens  omraade  var 
han  afgjort  fredeligsindet,  uden  dog  at  bryde  sig  om. 
hvorvidt  hans  politik  til  fremme  af  Ruslands  tarv  mødte 
mishag  eller  ikke  hos  andre.  Dette  forhold  førte  i 
slutten  af  hans  regjering  til  et  skarpt  modsætningsfor- 
hold til  Tyskland  og  en  tilnærmelse  til  Frankrige,  medens 
han  i  Asien  fortsatte  Ruslands  traditionelle  udvidelses- 
politik  uden  dog  at  komme  i  konflikt  med  England. 
Ved  sin  død  i  novbr.  1894  blev  A.  efterfulgt  af  sin 
ældste  søn,  Nikolaus  II. 

Alexander  af  Battenberg  (1857—93),  fyrste  af 
Bulgarien.  Som  brodersøn  af  Alexander  Ws  gemalinde 
fulgte  A.  1877/78  sin  onkel  i  den  mssisk-tyrkiske  krig. 
Da  Bulgarien  ved  Berlinerfreden  blev  ophøiet  til  et  sær- 
eget  fyrstendømme  under  tyrkisk  overhøihed,  blev  A. 
i  1879  paa  tsarens  anbefaling  enstemmig  valgt  til  fyrste 
af  den  bulgarske  sobranje.  Hermed  begyndte  en  re- 
gjeringstid fuld  af  de  største  vanskeligheder,  da  A.  paa 
den  ene  side  var  trykket  af  de  forskjellige  repsæsen- 
tanter   for  det  officielle   Rusland,  som  vilde  gjøre  ham 


allehelgenMUg  -  0  Allerhdli-  | 
«m(fcrt)  -  @  A]l-H«llow(»)  -  ^ 
b  Toimaint  f.  allesteds  -  0 
aUenUudben,  ollcrorten  —  @  ever}'- 
whcra  —  d)  partoat.  allesteds- 
aærrærelse  —  ©Aiigegenwart  f 
-  @  omoIpreMnce.  nbiquity  —  ^< 
omnlpriaenee,  toolc>préaence  f. 
allestedsflflBrværende  -  (i 
•lltfegenwirtig   —   {^  omnlpreienl. 


ublquitoos  —  ®  préaenl  partout; 
omnlpréaent. 

alabast  -  0  Alabaster  m  -  (g) 
alabaater  —  ®  albAtre  m. 

alaek  ^  aki     a1ack-a-dayl 

(?)  gud  l^tflpe  mig! 

alacHfy  (^  opmuntrc. 

alaerlous  >é^  kvik,  rask,  ftvidlg. 

alacrity  (e"'  kvikhed.  raskhed, 
ftvldighed. 


alamble  d)  m,  (destlIl«r)kolbe. 

alambiquer(F):  s*alamblquer 
1'esprlt,  bryf|e  slii  IxJerne.  alam- 
biqué,  forskruet. 

aland  (bot.)  —  ®  Alanl  m  —  (g) 

elecarapane  —  ^  aunée  f,  Inule  f. 

alanguissement  d)  m,  tlappebe. 

Alantbeere  ®  r.  solbnyr. 

alar  ;e)  vinge-,  vinget;  (bot.) 
gnfTelstillet. 


alarm,  m  larm.  (Mil.)  -^  0 
Alarm  m  —  (g)  alarm  —  ff)  alarme  f. 

alami  ø  alarm(erlng),  anskrlg. 
uro,  bekymring;  viekker<ur);  kalde 
tu  (ttoder)  vaaben,  alarmere,  varale ; 
forurolige.  leagtte. 

alarme  (f)  f.  anskrig.  nødskrig; 
alarm:  uro,  ttygt. 

alarmer  if'  forurolige.  (op>- 
skriemme. 


211 


Alexandria— Alf  Knutssøn 


212 


«le  (op)—  aléze 

og  jødiske  litteratur  samledes.  Biblioteket  led  sterkt 
ved  ildebrand,  da  Cæsar  blev  beleiret  i  A.  (47  f.  Kr.); 
men  kort  efter  blev  det  pergamenske  bibliotek  (se 
Pergamos)  ført  til  A.  som  erstatning;  i  det  3  og  4 
aarh.  e.  Kr.  ødelagdes  biblioteket  omtrent  fuldstæn^ig; 
oogle  rester  blev  vistnok  senere  ført  til  Konstantinopel. 
Beretningen  om,  at  araberne  skålde  have  opbrændt 
biblioteket  under  kalif  Omar,  er  en  krønike;  der  var 
paa  den  tid  neppe  noget  tilbage  at  brænde.  Kristen- 
dommen fik  tidlig  fast  fod  i  A.  Gnostikernes  sekt  havde 
sit  sæde  der,  ligesom  byen  blev  et  sæde  for  den  ældste 
kristelige  teologi.  I  tiden  efter  den  tyrkiske  erobring 
<1517)  laa  A.  nede,  indtil  det  efter  1806  under  Mehemed 
Ali  begyndte  at  tåge  sig  op.  Af  dens  gamle  storhed  og 
pragt  er  nu  kun  faa  ruiner  tilbage. 

Alexandria,  Skotland,  by  i  grevsk.  Dumbarton,  ved 
Leven,  mellem  Loch  Lomond  og  Clyde.  8  000  indb. 
Med  det  paa  den  anden  (v.)  bred  af  Leven  liggende 
Bonhill  12  000  indb. 

Alexandria,  Nordamerikas  Forenede  stater,  Virginia, 
Ted   Potomac,    12   km.  nedenf.  Washington  15  000   indb. 

Alexandrija,  Rusland.  1.  By,  guv.  Kherssons  n.  del. 
14  000  indb.  2.  By  i  guv.  Volhynien,  7  km.  n.  n.  ø.  f. 
Rovno.     3.  By  ved  Kuma,  i  Terek-provinsen. 

Alexandriner,  et  fransk  versemaal,  første  gang  anvendt 
i  et  heltedigt  om  Alexander  (omtr.  1180)   og  i  klassisk 
fransk   litteratur  brugt    i    alle    digtarter    undtagen    den 
lyriske.     Det  er  Jambisk,  og  verset  bestaar  af  12  el.  13 
stavelser,  i  regelen  to  og  to  vers  afvekslende  med  mand-   I 
ligt  og  kvindeligt  rim.    I  Frankrige  er  anapæster  blandet   I 
ind    mellem  jamberne.      I    den   dansk-norske    litteratur   | 
tndføres  a.  af  Arreboe  (s.  d.);   her  overholdes  strengt,  at 
der  skal   være  6  jamber.      Anvendt   i   Holbergs    «Peder 
Paars»,  Wessels  «KJærlighed  uden  strømper»  etc, 

Alexandriner-dadler  kaldes  de  ægyptiske  dadler. 

Alexandrinske  bibelover8ættel8e,den  ældste  græske 
«versættelse  af  det  gamle  testamente  (og  en  af  de  ældste 
oversættelser  overhovedet),  opstaaet  blandt  de  hellenistiske 
Jøder  i  Alexandria,  som  efterhaanden  mistede  kjcndskabet 
til  hebraisk;  ifølge  «Aristeasbrevet»  fremkommet  paa  for- 
anledning af  den  ægyptiske  konge  Ptolemæus  II  Phila- 
delphus  (284 — 47),  som  i  den  anledning  skal  have  ladet 
«a.  70  Jødiske  lærde  hente  fra  Jerusalem;  den  kaldes 
derfor  ogsaa  Septuaginta  (LXX,  «70»).  Ældst  og 
bedst  er  oversættelsen  af  Pentateuchen.  Ca.  130  f.  Kr.  var 
ogsaa  profeterne  og  delvis  hagiograferne  oversåt  (jfr.  pro- 
logen til  oversæitelsen  af  Ben  Sirachs  bog).  Septuaginta, 
som  ogsaa  indbefatter  apokr3rferne,  blev  meget  anseet; 
benyttedes  ved  synagogetjenesten  udenfor  Palæstina  og 
«f  kirkefædrene ;  citeres  i  det  ny  testamente,  hvis  sprog- 
form  den  har  paavirket;  har  formidlet  den  antike  verden 
kjendskabet  til  jødernes  hellige  skrifter  (af  betydning 
for  kristendommen!).  Tekstkritisk  særdeles  vigtig:  gjen- 
iiem  den  kan  man  slutte  tilbage  til  en  hebraisk  tekst 
ca.  1200  aar  ældre  end  det  ældste  hebraiske  bibel- 
haandskrift.  [F.  Buhl,  «Den  gammeltestamentlige  skrift- 
overlevering».] 

Alexandri%  en  varietet  af  krysoberyl,  er  et  smaragd- 
^ønt,    glasglinsende   mineral,    bestaaende   af  lerjord   og 
beryljord,   der   især  forekommer  ved   Takowaja    i   Ural   ' 
samt  paa  Ceylon  og  i  Brasilien.  | 


Alexandropol,  Rusland,  Transkaukasien,  by  og  fæst- 
ning  i  guvernementet  Erivan,  32  000  indb. 

Alexandros,  se  Paris. 

Alexandro'v8k,  navn  paa  flere  byer  i  det  russiske 
rige.  1.  Sydrusland,  guvernementet  Jekaterinoslav,  ved 
Dnjepr,  70  km.  nedenfor  Jekaterinoslav,  16  400  indb. 
2.  Nordrusland,  paa  Kolahalvøen,  ved  Kolabugten  paa 
Murmanskysten,  anlagt  1899  ved  Jekaterinahavn  for  at 
træde  istedetfor  den  længere  inde  i  bugten,  ved  mon- 
dingen  af  Tuloma  liggende  by  Kola.  Kan  holdes  aaben 
aaret  rundt.  3.  Paa  øen  Sakalin,  paa  vestkysten  ved 
den  Tatariske  Golf.  Sæde  for  forvaltningen  af  den  russ. 
(nordlige)  del  af  øen.  4.  Kystprovinsen,  ved  Dc-Kastri- 
bugten,  ligeoverfor  øen  Sakalin.  Havn  af  samme  navn 
sammesteds  (Alexandrovski  Post). 

AlexeJ  Michailovitj  (1629—76),  tsar  af  Rusland, 
fulgte  1645  faderen  Michael  Feodorovitj  Romanov  paa 
tronen.  Han  kjæmpede  heldig  med  Polen,  dæmpede 
med  strenghed  de  donske  kosakkers  opstand  og  fik  bugt 
med  forskjellige  tronprætendenter.  Med  sin  anden  hustru 
Nathalia  Narisjkin  havde  han  sønnen   Peter  den  store. 

AlexeJ  Pe  tro  vitj  (1690—1718),  ældste  søn  af  Peter 
den  store  og  Eudoxia  Lapuchin,  var,  paavirket  af  gammel- 
russerne,  en  ivrig  modstander  af  faderens  reformer,  hvor- 
for Peter  vilde  udelukke  ham  fra  tronfølgen.  1717 
flygtede  A.  til  udlandet,  men  blev  lokket  tilbage  ved 
løfte  om  tilgivelse.  Efter  sin  hjemkomst  arresteredes 
han,  dømtes  til  døden,  benaadedes,  men  døde  i  fængslet, 
maaske  som  følge  af  knut.  Hans  søn  med  Charlotte 
Christine  Sofie  af  Braunschweig -Wolfenbuttel  Peter  II 
var  keiser  1727—30. 

Alexe'Jev  Jevjenij  I  va  no  vitj  (1843—),  rus.  ad- 
miral, traadte  tidlig  ind  i  marinen,  blev  efter  at  have 
deltaget  i  flere  lange  ekspeditioner  1883 — 92  marine- 
attache  i  Paris.  Under  den  japansk-kinesiske  krig  1894 
— 95  ledede  han  som  chef  for  den  russiske  stillehavs- 
eskadre  okkupationen  af  Port  Arthur.  1903  blev  han 
generalstatholder  (vicekonge)  i  Mantsjuriet  og  øverst- 
kommanderende baade  tilsjøs  og  tillands  i  det  Qerne 
Østen.  Da  han  i  begyndelsen  af  den  russisk-japanske 
krig  1904  viste  sig  uduelig,  blev  han  afsat  og  afløstes  af 
Kuropatkin. 

Alexinatz,  Serbien,  by  ved  den  ø.  Morava,  5  800  indb. 
I  omegnen  tobaksavl  og  parafflnskifer. 

AlexTos  i  Komnenos  (1048—1 118),  søn  af  Johannes 
Komnenos,  blev  1081  af  sine  soldater  udraabt  til  keiser 
og  styrtede  Nikeforos  III.  Han  paakaldte  Vesteuropas 
hjælp  mod  tyrkerne  og  gav  herved  anledning  til  det 
første  korstog.  Da  han  saa,  hvilke  mægtige  kræfter  han 
havde  sat  i  bevægelse,  blev  han  bange,  tvang  de  kristne 
fyrster  til  at  aflægge  lensed  til  ham  for  de  lande,  som 
de  maatte  erobre  i  Asien,  og  raodarbeidede  dem  hemme- 
lig. 1103  fik  han  besøg  af  Erik  Eiegod  og  dennes 
dronning  Bodil  og  senere  af  Sigurd  Jorsalfar. 

Alexis,  Willibald,  se  HåringW. 

AlexTus  den  hellige,  i  begyndelsen  af  5  aarh.,  søn 
af  en  rig  rom.  senator.  Døde  i  yderste  fattigdom  under 
trappen  til  sin  faders  palads.  Over  hans  grav  paa 
Aventinerbjerget  staar  St.  Alexiuskirken.  Mindedag  1 7  Juli. 

Alf  Erikssøn,  se  Alv  Erikssøn. 

Alf  Knutssøn,  se  Alv  Knutssøn. 


—  @  never;    (forsterk.)  ever  —  ® 
<ae  .  .  .)  Jamals. 

ale  (op)  —  (t)  (auDenlehen,  (er)- 
«eugen  —  @  rear,  bring  up,  breed 

—  m  éle^-er. 

ale  (e)  øl. 

aléaioire  ®  vovelig,  usikker. 
alectryomachy  (e)  hanekamp. 
alee  (g  i  ln. 


alemblc  @  destlllerekolbe,  de- 
stillator. 

alen  -  ®  Elle  r  -  @  ell  -  (!) 

aune  f. 

alene  —  0  allein  —  (e)  alone; 
(adv.)  only,  solely  —  (f)seul;  (adv.) 
seulement. 

alene  (?;  u  syl. 

alénier  X'  m,  sylesmed.  syle- 
handler. 


alénois  (^:  cresson  (m)  alé- 
nols,  haveknrse. 

alentour  (?'  rundt  om :  pl  om- 
givelser. 

alert  @,  alerte  (f)  (f)  aar- 
vaagen,  paapasselig;  rask;  (f)  ogs. 
pas  paa,  giv  agt!;  forskrekkelse, 
alarm,  on  the  alert  (^  paa  sin 
poet.  put  on  the  alert  \^  varsle, 
advare. 


alertneas  (£)  aarvaagenhed, 
raskhed. 

alevln  (1)  m.  fiskeyngel. 

alevina^e  (r.  m,  udsætning  a( 
yngel. 

aleviner  (|  odsaette  yngel  1; 
yngle. 

alevlnler  (f  m.  yngledam. 

aléze  :t  r.  stlklagen;  udfyid 
ningsbret. 


213 


Alfa— Alfons  af  Spanien 


214 


alf-alight 


Alfa,  det  første  tegn  (A,  a)  i  det  grieske  alfabet.  Det 
sidste  he4er  omega  (Q,  æ).  Alfa  og  omega  (A  og  0. 
begyn deise  og  ende)  findes  i  den  kirkelige  kunst,  ofte 
forbundet  med  Kristi  monogram  og  betegner  ham  som 


r'f^ét 


Oldkristelig  Inni  pc  med  a  og  co. 
Se  forøvr.  Bogstav,  Fonetik 


den  evige,  den  guddom- 
melige, alle  tings  ud- 
spring  og  alle  tings  maal 
(Aabenb._22,  13). 

Alfabet,  den  ved- 
tægtsmæssig  ordnede 
samling  af  de  bogstaver, 
der  bruges  i  et  sprog. 
Navnet  er  dannet  af 
de  to  første  græske  bog- 
staver, .  alfa  og  beta 
(sml.  ABC).  Bogstavor- 
denen  i  de  europæiske 
a.  stammer  fra  føni- 
kerne. Sanskrit-a.  er 
ordnet  efter  de  talered- 
skaber,  der  anvendes 
ved  lydfrembringelsen. 
og    Skrift 

Alfader,  tilnavn  til  Odin  som  den  øverste  gud. 

Alfagræs,  se  Espartogræs. 

Alfaques,  se  Port  Alfaques. 

Alfarvei,  hed  tidligere  adelfarvei,  hvor  adel-  be- 
tyder hoved-.  Sml.  al  gad  en  som  navn  paa  hovedgaden 
i  danske  b^^er,  tidligere  adelgade,  d.  e.  hovedgade. 

Alféi'08,  nu  Rufia.  den  største  elv  paa  Peloponnes, 
udspringer  i  Arkadien,  flyder  et  stykke  under  jorden, 
løber  forbi  Olympia  i  lElis  ud  i  det  Joniske  hav.  Dens 
underjordiske  løb  gav  anledning  til  myten  om,  at  flod- 
guden  forfulgte  nymfen  Arethusa,  der  skjulte  sig  under 
jorden. 

Alfenid  (fr.  alfénide),  galvanisk  forsølvet  nysølv,  ogsaa 
benævnelse  for  en  sammensætning  af  forskjellige  nysølv- 
iignende  legeringer. 

Alfer,  se  Alver. 

Alf  heimar  bruges  af  Snorre  i  fortællingerne  fra  det 
8.  og  9.  aarh.  som  navn  paa  det  sydligste  fylke  i 
Norge.  Sandsynlig\'is  er  det  dog  intet  virkeligt,  men 
kun  et  lavet  navn,  dannet  efter  kongenavnene  Gandalfr 
og  Alfarin.  I  historisk  tid  heder  fylket  Ranriki  eller 
Ranafylki. 

Alfiéri,  Vit  tor  i  o,  greve  (1749—1803),  ital.  digter, 
en  stolt,  viljekrafUg  natur,  glødende  republikaner,  ud- 
bredte  gjennem  sin  digtning  den  franske  revolutions 
ideer  i  italien  og  øvede  derved  \idtrækkende  indflydelse; 
vendte  sig  siden  med  harme  mod  revolutionens  gjer- 
ninger. A.s  talrige  tragedier  er  præget  af  lidenskabelig 
kraft,  tankeskarphed  og  strenghed  i  formen,  digterens 
personlighed  træder  sterkt  frem,  skikkelserne  er  bærere 
af  hans  ideer.  Mindre  betydelige  er  hans  politiske  ko- 
medier, oder  og  satirer.  Om  hans  forhold  til  grevinde 
Albany,  s.  d. 

Alfiva  (Ælgifu),  se  Knud  den  store. 

Alfons  afAragonien.  1.  A.  I.  «krigeren»,  konge 
af  Aragonien  og  Navarra,  fulgte  1105  sin  broder  Pedro 
I  paa  tronen.  1108  egtede  han  Urraca,  arvedatter  af 
Alfons  VI  af  Kastilien,   men   skiltes  fra  hende  lill,  da 


han  ikke  kunde  opnaa  at  faa  Kastiliens  krone.  Erob- 
rede 1118  Zaragosa  fra  de  spanske  arabere  og. gjorde 
den  til  sin  hovedstad.  Under  en  uheldig  beleiring  af 
Fragå  blev  han  saaret  og  døde  1134.  Efterfulgtes  af  sin 
broder  Ramiro.  2.  A.  V,  den  høimodige  (omtr.  1394 — 
1458),  konge  af  Aragonien,  Sicilien  og  Neapel,  blev  1416 
efter  faderen  Ferdinand  Vs  død  konge  i  Aragonien  og 
Sicilien,  adopteredes  1420  af  dronning  Johanna  II  af  Neapel 
og  satte  sig  i  besiddelse  af  dette  rige  1442.  Døde  under 
stridigheder  med  de  norditalienske  republiker.  Hans 
uegte  søn  Ferdinand  arvede  Neapel,  medens  hans  broder 
Johan  II  fik  Aragonien  og  Sicilien. 

Alfons  X  af  Kastilien.  «astronomen»  el.  den  vise 
(1226—84),  søn  af  Ferdinand  III,  efterfulgte  1252  denne 
paa  tronen.  Under  det  store  interregnum  blev  han  1257 
valgt  til  tysk  konge,  men  formaaede  ikke  at  hævde  sin 
myndighed  overfor  sine  medbeilere,  hvorimod  hans 
pengeforhold  aldeles  ødelagdes  ved  de  store  udrustninger. 
1282  blev  han  afsat  af  sønnen  Sancho  og  maatte  søge 
l\jælp  hos  maurerne.  Han  var  meget  lærd.  studerede 
astronomi  og  filosofi  og  lod  de  Alfonsinske  tavler  til 
astronom,  brug  udarbeide.  Under  ham  udarbeidedes 
ogsaa  den  første  spanske  historie,  ligesom  det  gamle 
testamente  blev  oversåt  paa  spansk  af  jøder  i  Toledo. 
Han  var  selv  digter  og  regnes  for  at  være  grundlæggeren 
af  den  kastilianske  nationallitteratur. 

Alfons  af  Portugal.  1.  A.  I,  terobrercn»  (1110— 
85),  søn  af  rigets  stifter  grev  Henrik  af  Burgund,  blev 
1112  ved  faderens  død  greve  af  Portugal  under  for- 
mynderskab  af  moderen,  Theresia  af  Kastilien,  hvem 
han,  da  han  var  blevet  voksen,  med  magt  maatte  fratage 
regjeringen.  *^'7  1139  slog  han  maurerne  ved  Ourique 
og  lod  sig  paa  valpladsen  af  sin  seierrigc  hær  udraabe 
til  konge.  Paven  anerlgendte  ham  som  saadan,  og  paa 
rigsdagen  i  Lamego  1143  blev  landets  første  forfatning 
ordnet.  1147  erobrede  han  ved  korsfarernes  hjælp 
Lissabon  fra  maurerne  og  blev  efter  sin  død  æret  som 
helgen.  2.  A.  V,  «afrikaneren»  (1432—81),  søn  af  Ed- 
vard 1,  blev  1438  konge  under  formynderskab  af  far- 
broderen,  hertug  Pedro  af  Coimbra  «Regedor»,  hvis 
datter  Isabella  (d.  1455)  han  egtede.  1448  overtog  han 
selv  regjeringen,  foretog  flere  krigstog  til  Afrika  og 
erobrede  bl.  a.  1471  Tanger.  1475  forlovede  han  sig 
med  Johanna  (Donna  Bertrandilla),  en  datter  af  Henrik 
IV  af  Kastilien,  idet  han  haabede  gjennem  dette  egte- 
skab  at  opnaa  en  forening  mellcm  Portugal  og  Kastilien. 
Men  Ferdinand  den  katolske  slog  ham  1476  ved  Toro, 
egteskabet  blev  ikke  fuldbyrdet,  og  A.  maatte  opgive 
alle  planer  om  at  faa  Kastiliens  krone.  Han  d.  af  pest 
i  Cintra.  Under  hans  regjering  havde  portugiserne  op- 
daget  og  koloniseret  det  meste  af  Guineakysten. 

Alfons  af  Spanien.  1.  A.  XII  (1857—85),  søn  af 
dronning  Isabella  og  Frans  d'Assisi,  fulgte  1868  sin 
moder  i  landflygtighed.  1870  frasagde  Isabella  sig  kronen 
til  fordel  for  ham ;  men  først  da  Martinez  Campos  29  dec. 
1874  havde  udraabt  ham  til  Spaniens  konge,  vendte  han 
tilbage  og  holdt  i  jan.  1875  sit  indtog  i  Madrid.  Hans 
seierrige  tropper  underkuede  i  feb.  1876  Karlistbevægelsen. 
A.  støttede  sig  udadtil  til  Østerrige  og  Preussen,  hvorfor 
han  ogsaa  under  et  besøg  i  Paris  nær  var  blevet  pebet 
ud.    Indadtil  støttede  han  sig  til  det  konservative  parti. 


al^  M  alv. 

allkbet  -  ®  Alphabet  n  - 
alpbabet  —  (f)  alphabet  m. 

Alfanz  (D  m.  gagler:  gjøgl. 

Alfanzerel  ®  r,  gjøgl. 

algalie  ø  r,  halsonde. 

algaoon  ®  m,  ilaT^em. 

algarade  <£}  r,  overftisning. 

alge  -  ®  Alge  f  -  ®  alga. 
algx;  wa-weed  —  (?)  algue  f. 


® 


algebra  —  ®  Algebra  f  —  © 
algebra  -  <|;  algébre  f. 

algebra  (e).  algébre  (f)  f,  al- 
gebra. 

algebralcal  ©.  algébrique  Otj 
algebraisk. 

algide  (f;:  fiévre  (f)  algide, 
koldfeber. 

algiflc  ©  (med.)  sterkt  kjø- 
lende. 


algor  (g)  (med.)  sterk  ftysning 
eller  kulde. 

algorism,  algorithm  @  tai- 
beregning. 

algue  (?)  f.  alge. 

allbile  (fy  nærende. 

allboron  ®  m.  selvklog  r\T :  lesel. 

alien  ^  ftrmmed. 

alienable  (£).  aliénable  (?) 
afhwndelig. 


alienate-  (e),  allener  ®  af- 
hænde,  overdrage;  fjerne,  støde, 
forspildc  ens  sympati ;  (f)  og»,  gjøre 
gal.     alléné  ^  sindssyg.  gal. 

alleaatlon  i^\  allénatlon  (?) 
f.  athændelse,  overdragelse;  be- 
røvelse, forspildelse  af  velvilje, 
sympati;  almindelig  uviUe;  sinds- 
for\'irring. 

alight®  stige  ud.staaaC  dale  ned. 


215 


Alfonse— Alger 


Alfons  XIII  af  Spanien. 


aligne— alizé 

og  ikke  engang  under  det  liberale  kabinets  styrelse 
1881 — 83  kom  der  mange  reformer.  Geistligheden  blev 
sterkt  begunstiget.  I  jan.  1878  egtede  han  Mercedes  af 
Montpensier,  som  allerede  døde  ^^/e  s.  a.    Derpaa  egtede 

han  i  novbr.  1879  Maria 
Christina,  datter  af  erke- 
hertug  Carl  Ferdinand  af 
Østerrige.  Han  efterfulg- 
tes  af  sønnen  2.  A.  XIII, 
der  først  fødtes  "  6  1886. 
Indtil  hans  18de  aar  sty- 
rede  enkedronningen  lan- 
det, og  i  denne  periode 
faldt  den  ulykkelige  krig 
med  de  Forenede  stater, 
hvorved  Spanien  mistede 
sine  vigtigste  kolonier  i 
Amerika  og  Asien.  1906 
egtede  han  Ena  (Victoria) 
af  Battenberg.  Allerede 
under  et  besøg  i  Paris 
havde  han  været  gjen- 
stand for  et  attentat,  men 
forblev  uskadt.  Ved  bryl- 
lupet i  Madrid  slyngedes 
en  bombe  mod  brude- 
vognen,  og  kun  ved  et  under  undgik  brudeparret  døden. 
Alfonse  [alf6's]  (fr.),  en  person,  der  lader  sig  under- 
holde af  en  offentlig  pige. 

Alfred  den  store  (849—901),  femte  søn  af  Ethelwulf, 
konge  af  Wessex,  (nu  paa  det  nærmeste)  midtpartiet  af 
det  sydlige  England.  Hans  rige  evner  fik  tidlig  anled- 
ning til  at  ud vikle  sig,  og  ved  sin  tronbestigelse  i  871 
var  han  fortrinlig  rustet  for  sin  opgave.  Hans  politik 
gik  i  første  række  ud  paa  at  sikre  sit  land  mod  vikingerne, 
et  maal,  som  han  først  naaede  i  878  efter  haarde  kampe, 
ofte  under  de  største  savn  og  lidelser.  Senere  maatte 
han  end  nu  engang  fornye  kampen.  Dernæst  tog  han 
sigte  paa  at  ophjælpe  sit  folk  materielt,  socialt  og  aan- 
deligt.  Hans  arbeide  som  lovgiver  og  befordrer  af  for- 
skjellige fredelige  haandverk  gjør  ham  ikke  mindre  ære 
end  hans  bestræbelser  for  at  kristne  sit  folk  og  hans 
værdifulde  bidrag  til  den  angelsachsiske  litteratur  baade 
i  form  af  originale  verker  og  oversættelser.  I  1901  blev 
1  000-aarsfesten  for  hans  minde  feiret  med  stor  høitide- 
lighed  over  hele  England,  og  en  prægtig  statue  af  ham 
afsløredes  i  Winchester. 

Al  fre'sco,  se  Freskomåleri. 
Alfreton    [célfr^tan],    England,    by    i    Derbyshire,    21 
km.  n.  f.  Derby.     8000  indb. 

Alfurer  bebor  Molukkerne  og  det  centrale  og  nord- 
østlige Celebes.  Antropologisk  indtager  de  en  mellem- 
stilling  mellem  malaicr  og  papuer,  har  de  sidstes  fysi- 
ognomi og  statur,  men  er  lysere  farvet.  Deres  kultur 
præges  endnu  af  hovedjagten.  Vigtigste  erhverv  er 
jordbrug. 

Alfven,  Hugo  (1872—),  en  af  de  mest  fremskudte  af 
Sveriges  yngre  komponister,  lærer  ved  Stockholms  musik- 
konservatorium,   tillige    fremragende    violinvirtuos,    har   I 
skrevet  en   udmerket  D-moll   symfoni   og   mange   andre   i 
udmerkede  kompositioner,  væsentlig  for  sang  og  violin.    | 


216 


Alføld  el.  Budapest-sletten,  det  egentlige  ungarske 
lavland,  er  sletten  omkring  Theiss,  særlig  østenfor  Theiss. 
Oprindelig  vistnok  et  stort  indlandshav  tørlagt  ved  elvenes 
opfyldning  (slam,  alluvium)  er  sletten  ganske  flad;  elve- 
flom  volder  dertor  ofte  store  ødelæggelser,  som  f.  eks. 
byen  Szegedin's  mars  1879.  Sletten  er  frugtbar  (korn, 
vin,  frugt),  men  mangesteder  sumpig.  Paa  vidtstrakte 
stepper  (pusta'er)  beiter  store  hjorder  af  sauer,  kjør  og 
heste.  Jordbunden  er  rig  paa  natron  og  salpeter.  Her 
og  der  en  stor  landsby. 

Algajola,  Korsika,  by  paa  nordkysten,  11  km.  ø.  f. 
Calvi.  "      . 

Alga'rdi, Alessandro(l 598—1654),  ital. billedhugger 
og  bygmester,  efterlignede  delvis  Berninis  maniererte 
stil  bl.  a.  i  det  store  relief  i  Peterskirken :  «Pave  Leo  Ts 
møde   med   Attila».      Opførte  villa   Pamphili  ved   Rom. 

Algarobilla,  algarobito,  algarobo,  sp.  folke- 
betegnelse  for  frugterne  af  en  del  belgplanter,  der  be- 
nyttes til  gar>'ematerialier. 

Algårotpulver,  antimontriklorid,  et  tidligere  som 
brækpulver  anvendt  lægemiddel,  opfundet  i  16  aarli.  af 
en  italiensk  læge  Algarotto. 

Algarotd,  Francesco  (1712—64),  ital.  forfatter. 
Sin  meste  tid  tilbragte  han  i  Tyskland,  hvor  han  var 
knyttet  til  Fredrik  Ifs  hof  og  foretog  indkjøb  til  Dres- 
denergalleriet  for  kurfyrst  August  III.  Hans  forfatter- 
virksomhed,  som  i  tilslutning  til  oplysningstidens  ideer 
behandler  de  forskjelligste,  særlig  filosofiske  og  kunst- 
neriske emner,  er  karakteristisk  for  rokokoens  udstrakte 
og  fine  formelle  dannelse. 

Algarve^  Portugal,  sydligste  landskab  el.  distriktet  Faro, 
4850  km.*,  255  000  indb.,  52  pr.  km.'  Hovedstad  Faro. 
Norsk  vicekonsulat  i  Villa  Real  de  SSo  Antonio.  I  nord 
bjergfuldt  (Serra  de  Monchique  o.  a.  fjelde),  i  syd  et 
frugtbart  kyststrøg.  A.  blev  først  i  13  aarh.  forenet  med 
det  øvrige  Portugal. 

Algau,  se  A 11  gau. 

Algebra  (arab.  a\  gebr  wal  mokabalOf  d.  e.  mod- 
sætning  og  sammenligning),  en  del  af  matematiken, 
væsentlig  læren  om  ligninger.  Størrelserne  betegnes 
med  bogstaver,  hvorfor  a.  populært  oversættes  med 
bogstavregning. 

Algeciras  [aliesfras],  Spanien,  by  i  prov.  Cadiz, 
ved  bugten  af  samme  navn,  ligeoverfor  Gibraltar.  13000 
indb.  Araberne,  som  landede  her  711,  kaldte  stedet 
Dsjestre  cl-Chodra,  d.  e.  den  grønne  ø,  under  indtrykket 
af  modsætningen  til  de  afrikanske  stepper.  Her  af- 
holdtes  den  Internationale  Marokko-konference  16  jan. 
— 7  april  1906.  Norsk  vicekonsulat  under  konsulatet  i 
Cadiz. 

Algemesi  [al^emesi] ,  Spanien,  by  i  prov.  Valencia, 
5  km.  n.  f.  Alcira.     8000  indb. 

Algénib,  to  stjerner  af  2den  størrelse,  a  i  Perseus  og 
Y  i  Pegasus.  Det  arabiske  navn  udledes  af  et  ord,  der 
betyder  side. 

Alger^  tang,  tarer,  algæ,  den  ene  hovedgruppe  af 
løvsporeplanterne,  adskiller  sig  særlig  fra  den  anden 
hovedgruppe,  soppene,  ved  at  have  bladgrønt,  hvor\'ed 
de  formaar  at  nydanne  organisk  stof,  hvad  soppene  ikke 
kan.  Nogle  bladgrøntløse  undtagelser,  f.  eks.  bakterierne, 
er  i   anden   henseende  saa    nærstillet  visse  algegrupper. 


aligne  (7)  f,  vigespor. 

alignement  (T)  m.  retning  lige 
række. 

aligner  (f)  opStille  i  linje ;  rette ; 
udstlkke,  anlipgge;  afbalancere 
(regnskab),  afvele  (sine  ord). 

allgneur  if)  m,  sporskiner. 

allke  (e)  ens,  lige,  uden  forskjel ; 
(adv.)  llgemeget. 

allment   i    &.    ^   m,    nxcring- 


føde 


underholdnlogs- 
ve)     nærende ;     nae- 


(smlddel), 
bidrag. 

allmental 

rings-. 

alimentaire  ({),  allmen tary 
le)  nærings-,  fwde-,  nærende. 

allmentation  (e)  ft  (f;  r,  em.iv 
ring(skraft>,  forpleining. 

allmenter  (ir)  (er)nære,  under- 
holde: vedligeliolde. 


alimenteux  (f)  nærende. 

alimony  (e)  underholdnings- 
bidrag. 

alinéa  (f)  m,  ny  lii^Je,  nyt  stykke. 

allped  (ei  vingefodet  (dyr). 

allquant  ©  uligedelende  (om 
tal). 

allquot  le)  ligedelende  (om  tal). 

al  lee,  alfze  (f)  f,  asaldbær. 

alleler,  allzler  (f)  m.  asaid.  . 


allier  ^  binde  (holde)  til  «en- 
gen. 8'anter  gaa  tilsengs,  allté 
sengeliggende. 

alive  ©  i  live:  i  virksomhed. 
be  allve  to  have  aabent  øie  for. 
alive  with  yrende  af. 

allvrer  jj)  reie  af  I  pund. 

alizari  (f)  m.  kraprod. 

alizé  (gl :  (vent)  alizé  m.  pn»- 
satvind. 


ALGER 


1.  Kransnaal  (chara  fragilis).  2.  Sargassotang  (sargassum  vulgare).  3.  Fingertang  (laminaria  digitata),  fjoraarets 
blad  oventil  holder  paa  at  falde  af.  4  a.  Blæreising  (f ucusvesiculosus).  4  b.  Hun- og4c  han-kjønsorganer.  5,  Micrasterias 
crnx-melitensis.     6.    Forskjellige  former  af  rødalger.     7.    Pinnularia  viridis  (den  øverste  fig.  seet  ovenfra,  den  nederste 

fra  siden),  ca.  1000  gange  forstørret. 


217 


Alger 


218 


at  de  regnes  med  dertil.  Algerne  er  i  ydre  høist  for- 
skjellige, fra  mikroskopiske,  encellede  former  til  flere 
hundrede  meter  store,  sterkt  forgrenede,  mangecellede, 
med  rod-,  stængel-  og  bladlignende  dele,  og  mellem  disse 
yderpunkter  selvfølgelig  alle  mulige  mellemformer.  De 
lavest  staacnde  formerer  sig  ved  simpel  deling  af  indi- 
videt, hos  de  høiere  dannes  paa  forskjellig  vis  «sporer», 
dels  uden,  dels  efter  forudgaaende  befhigtning.  Han-  og 
hunorganeme  frembyder  forskjelligheder;  eksempelvis 
kan  nævnes  forholdet  hos  de  paa  planchen  afbildede 
blæretang  (fig.  4  a)  og  kransnaal  (fig.  1).  Hos  den  første  findes 
adskilte  beholdere  med  han-  (fig.  4  c)  og  hunorganer  (fig.  4  b); 
de  mørke  klumper  er  eggjemmer  hver  med  8  egceller, 
.som  ud  kastes  i  våndet  og  der  befrugtes  af  de  fra  den 
hånlige  beholder  kommende  sædlegemer.  Hos  kransnaal 
(se  figuren  i  teksten)  findes  en  enkelt  egcelle  omgivet  af 
o  skniesnoede  celler,   der  oventil  danner  en   krone  (D); 

nedenunder  findes  han- 
organet  (C),  bygget  af  8 
skjolde  (B),  paa  hvis  inder- 
side  talrige,  mangecellede 
traade  med  et  skruesnoet 
sædlegeme  (E)  i  hver  celle. 
De  frigjorte  sædlegemer 
trænger  gjennem  aabnln- 
ger  i  kronen  ned  til  eg- 
cellen  og  den  dannede 
spore  udvikles  paa  moder- 
planten.  —  A.  lever  saa 
godt  som  alle  i  vand,  salt 
eller  ferskt,  eller  dog  paa 
fugtige  steder;  de  udgjør 
hoved  massen  af  havets 
vegetation  (den  ved  vore 
kyster  saa  almindelige 
«bændeltang»  (s.  d.)  er 
dog  ingen  a.,  men  en 
blomsterplante).  Af  prak- 
tiske hensyn  beholdes  her 
den  tidligere  inddeling  i 
spaltningsalger,grøn- 
alger,  brunalger  og 
rødalger;  de  sidste 
navne  hentyder  til  planternes  farver  i  frisk  tilstand, 
som  dels  skyldes  rent  klorofyl,  dels  dette  i  forbindelse 
med  brune  og  røde  farvestoffe. 

Spaltningsalgerne  CschizophytaJ  omfatter  bak- 
terierne  (s.  d.)  og  de  blaagrønne  tt.  CcyanophyceæJ, 
ailc  smaa,  hyppigst  mikroskopiske  former;  de  sidste  har 
foruden  bladgrønt  et  farvestof,  hvorved  de  bliver  mere 
eller  mindre  blaagrønne,  og  naar  de  som  regel  optræder 
i  massevis,  er  de  noksaa  iøinefaldende.  Arter  af  slegten 
oscillaria  Cpaa  grund  af  de  enkelte  individers  pendel- 
HgDende  svingninger)  danner  saaledes  mørkegrønne  over- 
træk  paa  fugtig  Jord  (f.  eks.  blomsterpotter  i  drivhuse). 
Andre  nærstaacnde  arter  er  røde  og  kan  meddele  våndet, 
i  hvilket  de  lever  (f.  eks.  det  Røde  hav),  en  tydelig  rød 
farve.  Troldgrød  (anabæna  flos  aquæ)  svømmer  paa 
^tillestaaende  ferskt  vand  som  et  spanskgrønt  dække, 
medens  sjøplommen  (nostoc)  fremtræder  som  kirsebær- 
itore,  bløde,  lysegrønne  klumper. 


B  A 

Kransnaal  (forstørret). 


Alk-all 

Grønalgerne  (chlorophyceæ)  er  oftest  rent  grønne. 
Her  skal  nævnes  som  almindelig  kjendte:  Sjøsalat  (ulva), 
store,  l3rsegrønne  hinder  ved  vore  kyster,  hvor  den  vokser 
sammen  med  den  rørformede  enteromorpha.  Grønske 
er  en  dagligdags  fællesbetegnelse  for  de  fine,  traad- 
formede  grøna.,  der  findes  saa  hyppig  i  våndet  paa  stene, 
træstykker  o.  1.  En  herhenhørende  slegt  er  spirogyra 
med  smukke,  skniesnoede  bladgrøntbaand.  en  anden 
(cladophora)  danner  det  som  «englæder»  bckjendte  filt 
i  græsset  paa  strandenge.  Mellem  torvmos  og  i  vand- 
huUer  findes  arter  af  de  encellede,  symmetriske  des- 
midiaceer,  hvoraf  mange  har  særdeles  regelmæssige 
og  eiendommelige  former  (f.  eks.  den  paa  planchen  fig.  5 
afbildede  micrasterias),  som  dog  kun  kan  iagttages  under 
mikroskppet;  kun  de  største  arter  kan  netop  sees  med 
det  ubevæbnede  øie.  I  ferskvandshuller  og  i  brakvand 
findes  ofte  tætte  bevoksninger  af  kransnaal  (chcwa) 
med  indtil  30  cm.  lange,  eiendommelig  hyggede  og  smukt 
forgrenede  stængler  med  store,  for  det  blotte  øie  synlige 
befrugtningsorganer  (se  planchen  og  figuren  i  teksten).  De 
er  sterkt  inkrusteret  med  kalk  og  har  en  ubehagelig  lugt. 
Nær  beslegtet  er  den  sjeldnere  glanstraad  (nittlla). 

Brunalgerne  (phæophyceæ)  er  ligesom  røda.  saltvands- 
planter;  det  er  gjennemgaaende  store,  i  frisk  tilstand 
brune  a.,  som  lever  selskabelig  og  danner  hovedmassen 
af  den  ved  vore  kyster  opskyllede  «tang».  Af  de  almin- 
deligste  kan  nævnes:  Blæretang  (fuctis  uesiculosus) 
og  grisetang  (ascophyllum  nodosum)  med  luftfyldte 
blærer  i  løvet,  hvorved  de  holdes  i  opreist  stilling  paa 
havbunden.  Med  grenede,  rodlignende  heftere  er  de 
ligesom  de  følgende  fæstet  til  stene  o.  1.  Vorterne  paa 
spidsen  af  blæretangens  grene  indeholder  befrugtningsor- 
ganerne  (se  planchen  fig.  4  b— c).  S  a  g  t  a  n  g  (fncus  serratus) 
ligner  blæretangen,  men  dens  grene  er  sagformet  ind- 
skaame  i  randen,  og  den  mangler  luftblærerne.  Skulpe- 
t  a  n  g  (halidrys  siliquosus)  har  ellipsoidale,  rumdelte  luft- 
blærer.  Strcngtang  (chorda  filumi)  danner  meter- 
lange,  ugrenede  strenge  af  tykkelse  som  en  strikkepinde. 
Bl  ad  ta  re  (laminaria)  har  en  flere  cm.  tyk  «stængel», 
der  oventil  bærer  et  ofte  flere  meter  langt  «blad»,  som 
hos  sukkertare  (1. saccharina)  er  udelt,  hos  stortarc 
(1.  hyperborea)  og  «fingertang»  O'  digitata)  grenet  (se 
planchen,  fig. 3).  Fremdeles  kan  nævnes  bu  tare  (alaria 
esculenta),  som  vokser  paa  klippebund,  ofte  paa  steder,  som 
er  sterkt  udsatte  for  havets  brændinger.  Disse  tarearter 
vokser  Qemere  fra  land  end  de  foregaaende,  men  findes  dog 
ofte  opdrevne  ved  kysterne.  Deres  voksekreds  strækker  sig 
helt  op  i  de  arktiske  have,  hvor  de  er  fundet,  saa  langt 
man  er  trængt  frem.  I  de  sydlige  have  er  der  kjæmpe- 
mæssige  bruna.,  der  danner  hele  undersjøiske  skoge, 
saaledes  pæretang  (macrocystis  pyrifera),  som  skal 
kunne  blive  300  m.  lang.  Blandt  de  varme  landes  bruna, 
maa  nævnes  sargassotang  (sargassum  bacciferumj 
(se  planchen,  fig.  2)  med  kuglerunde,  stilkede  luftblærer; 
den  vokser  paa  havbunden  ved  kysterne,  men  løsrevne 
individer  træflés  drivende  som  uhyre  masser  i  det  aabne 
hav.  En  egen  orden  danner  kiselalger  (diatomaceæ), 
encellede  a.,  hvis  cellevægge  indeholder  kisel,  der  ved 
plantens  død  bliver  tilbage  som  et  uforgjængeligt  skeiet ; 
da  de  forekommer  selskabelig  i  talløse  mængder,  opstaar 
efterhaanden  hele  jordlag  af  diatoméskaller,    der   finder 


Alk  T)  m.  alke. 

alkalescent  ®  adTlklende  Ind- 


alkall  -  ®  Alkjdl  n-t 
-    i.  jdcali  m- 

alkallfy  @  forrandleU)   Ul    et 
alkalL 

alkalisk  -  (t)  alkaliich  -  Q 
•Ikalioe  -  (T)  alcalin. 
alkanet  ,g)  alkanne  (et  rarvestoC. 


alke  -  ®  Alk  m  -  (<s)  auk  - 
(?)  pingouin  m.  alkekonge  —® 
kleiner  Alk  m  -  (e)  lUtle  auk  - 
Ot)  peUt  gulUemot  m. 

alkekengi  @  Jødekiraeban-,  bo- 
borelle. 

alkermes  (e)  alkermeskonfekt. 

alkohol  -  ®  Alkohol  m,  Weln- 
geist  ra  —  @  alcohol  -  (f)  al- 
cool  m. 


alkoholiaere  —  ®  alkoholi- 
sieren  —  @  alcoholize  —  ®  alcooll- 
aer. 

alkoholisk  -  0  alkohollach  - 
@  al<roholic  —  (D  alcoollque. 

alkoholist  —  (t)  Alkoholist  m 
—  ^  alcoholist  —  (f)  nlooolique  m. 

Alkov(en)  (t)  m.  alkove. 

alkove  —  ®  Alkov(cn)  m.  Al- 
kove f  —  (g)  alcove  —  (f;   alcdve  f. 


alkymi  -  ®  Alchimle  f  -  i) 
alchemy  —  ®  alchlmie  f. 

alkymist  —  (t)  Alchimlst  m  — 
(e)  iilchemist  —  \r,  nlchlmlate  m. 

alkymlstisk^  -  0  alchiml- 
stisch  —  (é)  olchemicial),  alehemi- 
stic(al)  —  'X)  alchimlque. 

all  0  al;  I  sammcnsietnlnger  for- 
sterkende, alle  Tage  hver  dag. 
alle  vier  Tage  hver  Qerde  dag. 


all-allége 


219 


Alger— Algeriet 


220 


anvendelse  til  pakningsmateriale,  fremstilling  af  dynamit 
etc.  Diatoméeme  er  enten  enlige  eller  forenet  til  traad-, 
vifte-  eller  træformet  forgrenede  kolonier.  Ganske  eien- 
dommelig er  diatomécellens  bygning:  2  «skaller»,  hvoraf 
den  ene  omslutter  den  anden  som  laaget  paa  en  æske 
(se  planchen,  fig.  7);  skallerne  har  de  fineste  tegninger  af 
ribber,  lister  og  vorter,  saa  overordentlig  fine  og  regel- 
mæssige,  at  diatoméerne  benyttes  som  prøveobjekter  for 
de  mikroskopiske  linsers  ydeevne.  Den  ukjønnede  for- 
mering sker  ved  deling,  saaledes  at  der  dannes  2  nye, 
med  ryggen  mod  hinanden  vendte  «skaller»  passende 
ind  i  de  gamle,  og  der  opstaar  saaledes  2  individer, 
hvoraf  det  ene  er  lige  stort  som  moderen,  det  andet 
mindre;  gjennem  en  auksosporedannelse  retableres  den 
oprindelige  størrelse. 

Rødalgerne  (rhodophyceæ)  udmerker  sig  ved  sin 
smukke,  røde  farve,  der  skyldes  et  særegent  farvestof,  sQ|n 
ødelægges  ved  plantens  død,  og  i  de  opdrevne  tangmasser 
er  de  derfor  hyppigst  afbleget.  De  vokser  paa  dybere 
vand  og  frembyder  en  mængde  former,  men  naar  aldrig 
den  størrelse  som  bruna.  Nævnes  kan :  slegterne  chondrus 
og  gigartina  (se  planchen,  fig.  6),  som  leverer  carragén 
(s.  d),  ribbeblad  (delesseria)  med  et  ovalt,  med 
fine  ribber  udstyret  løv,  den  fine,  traadede  led  tare 
(polgsiphonia)  og  den  koralformet  grenede,  sterkt  kalk- 
holdige k  o  r  a  I  a  1  g  e  (corallina),  hvis  hvide  kalkskelet  saa 
hyppig  sees  paa  muslingskaller,  sjøsten  etc.  Paa  sten- 
bunden  eller  paa  tarearternes  stammer  vokser  søl 
(rhodymenia  jHilmata)  med  haandfliget  «blad».  Den 
spises  med  begjærlighed  af  faar. 

A.s  anvendelse  er  kun  ringe  i  forhold  til  deres  store 
mængde.  I  tidernes  løb  har  dog  kystbefolkningen  lært 
sig  at  nyttiggjøre  flere  af  de  nævnte  større  a.  Lamina- 
rierne  og  blæretangen  samt  butaren  anvendes  saaledes 
hos  os  saavel  til  kreaturfoder  som  til  gjødning.  Nogle 
arter,  som  butare,  sukkertare  og  især  søl,  er  ogsaa  for 
en  del  benyttet  som  menneskeføde,  saaledes  f.  eks.  paa 
Island,  i  Skotland  og  Irland.  Af  somme  bruna,  udvindes 
der  af  asken  soda  og  jod.  Carragén,  laminaria  og  agar- 
agar  har  medicinsk  og  teknisk  betydning  (se  disse  artikler). 

Alger  [alié],  el.  Algier  [alitt],  Nordåfrika.  1.  De- 
partement, 53  688  km.',  1  500  000  indb.,  28  paa  hver  km.' 
2.  Hovedstad  og  hovedhavn  i  den  franske  besiddelse  Al- 
geriet. 100000  indb.  (med  forst.  140000).  Anlagt  af 
araberne  935  paa  det  rom.  Icosium's  plads  og  kaldt 
efter  den  ørække,  som  ligger  foran  havnen  og  nu  er  for- 
bundet med  fastlandet  ved  en  molo  (arab.  al-Dsjeåer, 
flertal  af  dsjestrc,  ø).  Fortysket  form:  Algier.  Erobret 
af  Frankrige  1830.  Generalguvernørens  sæde.  De  to 
forstæder  er  St.  Eugene  og  Mustapha.  A.  er  nu  en  af 
de  vigtigste  kulstationer  ved  Middelhavet.  Den  indtager 
rangen  som  den  femtende  af  verdenshavnene  med  hen- 
syn til  skibsbesøg,  3  mill.  tons.  Havnens  beliggenhed 
gjør  det  særlig  let  for  skibe  at  anløbe  den.  Foruden 
de  franske  dampskibsselskaber  har  bl.  a.  det  Forenede 
dampskibsselskab  i  Kjøbenhavn  A.  som  fast  anløbsplads. 
Norsk  konsulat. 

Algeriet  [alzert]  (fr.  /.'Algerie),  Nordåfrika,  fransk 
besiddelse.  Det  ligger  med  en  kystiængde  af  1  000  km. 
langs  Middelhavet,  mellem  dette  hav  og  ørkenen  Sahara, 
ret  i  syd  for  Frankrige,  417  sjømil  (26  timer)  fra  Marseille. 


A.  hører  til  Atlaslandene.  Det  falder  i  tre  naturlige 
hoveddele,  som  strækker  sig  ligeløbende  med  kysten, 
men  som  har  en  indb3Tdes  ulige  bredde.  Nærmest 
kysten  ligger  Tell-Atlas  (Lille  Atlas),  et  parallelt  med 
kysten  løbende,  af  elvene  opstykket  Qelddrag,  som  ordner 
sig  i  bjergrækker  med  mellemliggende  frugtbare  dalfører. 
I  dybe  gjel  strømmer  elvene,  Sjelif  (Oued-Chélif)  o.  a., 
til  havet.  0.  f.  Alger  naar  Djurdjura  2308  m.  o.  h. 
S.  f.  Tell-strøget  ligger  800—1  300  m.  høie  plateauer  og 
stepper,  bevokset  med  halfagræs  og  bestrøet  med  grunde 
saltsjøer  el.  sumper,  schotts  (chott)  og  sebchas.  Dette 
er  sebcha-strøget.  S.  f.  dette  følger  saa  den  tredje 
hoveddel,  Sahara-Atlas  (Store  Atlas),  hvis  høieste  top  er 
Chelia,  2  330  m.  (i  Aurés-massivet,  i  Constantine).  Trange 
gjel  (Jbab,  d.  e.  port)  fører  mod  syd  ned  paa  det  500  m. 
høie  Sahara.  Her  findes  paa  grænsen  af  Tunis  [en 
schott-depre^ion,  el-Melghir  o.  a.  schotts,  30  m.  lavere 
end  havfladen. —  Klimaet  er  Middelbavsland^enes  klima: 
høst,  vinter  og  vaar  danner  en  kjølig  regntid,  sommeren 
en  tør  og  varm  tid.  A.s  klima  staar  tilbage  for  Marok- 
kos, hvor  Atlanterhavets  nærhed  udjevner  modsætnin- 
geme.  Den  bedste  tid  er  mars — ^juni.  Altid  grønne 
trær,  fremherskende  oliven.  I  skogene  i  nord  findes 
korkegen,  i  oaséme  i  Sahara  daddelpalmen. 

A.  deles  (siden  1902)  i  det  egentlige  A.,  generalguverne- 
mentet  A.,  199  970  km.*  med  4  440  000  indb.,  22  paa 
hver  km.*,  og  Sydterritorierne,  690  000  km.*  med 
400000  indb.,  0.5  paa  hver  km.*,  alt  i  alt  890000  km.*, 
4  800000  indb.,  5  paa  hver  km.*  Af  indb.  er  4  mill. 
araber  og  kabyler,  som  samtlige  er  muhammedanere, 
300  000  franskmænd,  hvoraf  henimod  halvdelen  født  i 
Frankrige,  70000  naturaliserede  fremmede,  henimod 
60000  jøder  (naturaliserede  ved  et  dekret  i  1870),  24000 
marokkanere,  155  000  spaniere,  40000  italienere.  Ara- 
berne har  dels  som  fastboende  dels  som  nomadiserende 
hjemme  i  Tell  og  Sahara,  hvor  de  driver  akerbrug  og 
kvægstel,  kabyleme  (berber)  i  bjerjgegnene,  hvor  de  nu 
tjener  som  minearbeidere ;  de  i  byerne  boende  handels- 
drivende blandingsfolk  kaldes  maurer.  Det  egentlige  A. 
deles  i  .^tre  departementer.  Oran,  Algef  og  Constantine, 
som  sender  reprsésentanter  til  nationalforsamlingen  i 
Paris.  Sydterritorierne  deles  fra  1905  af  i  fire  terri- 
torier, Tuggurt  (Tougourt),  Ghardaia,  Aln-Sefra,  Sahara- 
oaserne.  Den  oprindelige  strenge  militære  forvaltning  er 
afløst  af  en  civilforvaltning.  A.  har  fra  1901  af  sit  eget 
selvstændige  budget. 

Den  alt  overveiende  del  af  befolkningen  (3  mill., 
hvoriblandt  200  000  europæiske  kolonister,  fornemmelig 
spaniere  og  elsassere)  lever  af  landbruget.  Der  høstes 
store  mængder  af  hvede,  byg,  havre  og  rug;  araberne 
dyrker  desuden  mais  og  hirse,  men  fremforalt  daddel- 
palmen, hvis  kultur  har  gjort  stor  fremgang  derigjennem, 
at  franskmændene  har  foretaget  talrige  brøndanlæg  (ar- 
tesiske brønde)  i  ørkenen  (i  det  alg.  Sahara  tæller  man 
nu  2  600  000  daddelpalmer).  Vinhøsten,  landets  hoved- 
høst,  beløber  sig  et  enkelt  aar  til  8  mill.  hl.  Tobak, 
bomuld  og  oliven  høstes.  Betydelig  d3Tkning  af  grøn- 
sager  og  frugt.  Der  udføres  olivenolje  og  kork.  Der 
holdes  store  mængder  af  heste,  sauer,  storfæ,  gjeder, 
mulæsler,  dromedarer.  F]t  ikke  ubetydeligt  fiske  drives. 
Bergdriftens  vigtigste  produkter  er  jern,  zink  og  fosfater 


alle  helde  bc|{ge  to.  allenthal- 
ben  overalt,  allfttlllg,  allfall- 
•ig  mulig  roi-ekonimende.  Alltag 
m,  hverdag.  alltttgig  daglig. 
alltilglich  liverdugs,  dagligdags. 
allweg  altid.  allzumal  samt- 
lige, allemal  altid.  liver  gang. 
eln  f  Ur  allemal  én  gang  for  ulle. 
allenfals  ialfald;  til  nød.  i  det 
høieste;  maaslie.allenfklsigmulig. 


all  @  al;  hel.  lutter,  all-hail 
hilt  All-Hallow(»)  allerhelgens- 
dag.  a11-Important  sierdeles 
vigtig.  høivigtig.  all-round  gjen- 
nemsnits-.  All  Souls*  day  alle' 
i^jælefest. 

allaitement  (fj  m.  dieglvning, 
opamming. 

allaiter  ^.  die.  (op)omme. 


allay  (g)  bringe  til  ro,  dæmpe. 
formilde,  mildne,  lindre. 

allé  —  X  Allee  f  —  (e)  avenue 
—  (f)  alléc  f;  avenue  f. 

alle  0  til  ende.  forbi,  sluppet 
op. 

alléchement  (f;  m.  tillok- 
kelse. 

allécher  ff  lokke. 

allée  (f)  r,  gung;  nm.    allée 


et  retour  bort-  og  hjemtur. 
allées  et  vennes  idelig  kom- 
men  og  gaaen. 

allegatlon  @.  allégation  if> 
r.  paastand.  paaberaabelae ;  anbrin- 
gende, foregivelse. 

allege  (e).  allégner  (f)  pM- 
staa.  anføre,  paaberaabe  sig. 

allége  (r)  f,  legter;  støttemur; 
tender;  postvogn. 


221 


Algerienne— Alhidåde 


222 


allegeable— aller^ 


(udvundet  fra  1893  af,  især  i  Tebessa-distriktet  s.  f.  Boue). 
Handelsomsætnmgen  naar  et  aarligt  beløb  af  henimod 
^■i  milliard  kroner.  Den  er  overveiende  med  Frankrige. 
Der  indføres  industriprodukter,  og  udføres  landbrugs- 
varer.  Jemveisnettet  har  en  udstrækning  af  3  000  km. 
Det  udgjøres  af  en  linje  parallel  med  kysten,  forbin- 
dende bjeme  i  Tell,  med  sidelinjer  ned  til  havnebyerne 
og  til  Sahara.  Man  bestræber  sig  for  at  føre  det  frem 
til  oaseme  her.  Hovedhavnene  er  Alger,  Oran,  Bone, 
Philippeville,  Bougie.  Andre  havne  er  Nemours,  Beni- 
Saf,  Arzen,  Mostaganem.  Byer  inde  i  landet  er  Con- 
stantine,  Tlemcen,  Bilda,  Mascara. 

LIgesom  det  øvrige  Nordafrika  havde  ogsaa  dette  land- 
skab  i  oldtiden  naaet  en  høi  blomstring  under  romer- 
herredømmet.  Denne  lykkelige  tilstand  forstyrredes  ved 
vandalemes,  senere  arabernes  indtrængen.  En  tidlang 
stod  A.,  som  var  blevet  en  frygtet  sjørøverstat,  i  et 
underordnet  forhold  til  Tyrkiet,  men  dette  var  forlængst 
opbørt,  da.  Frankrige  i  1830  afsatte  deyen  Hussein  pasha 
og  derpaa  indledede  erobringen  af  A.,  som  1847,  da 
.\bd-el-kader  omsider  overvandtes,  omfattede  Tell-strøget. 
Den  eng.-fr.  overenskomst  af  1890  gav  Frankrige  « inter- 
esse»-ret  over  egnene  s.  f.  A.  Men  først  tuaregernes  an- 
fald  i  1899  frem  kaldte  en  kraftigere  fremtrængen  fra 
fransk  side.  1900  erobredes  Tuat-oaserne,  et  knude- 
punkt  for  handelsveiene  fra  nord  til  Timbuktu.  1901 
betryggede  Frankrige  sin  videre  fremtrængen  ved  overens- 
komst med  Marokko. 

Algerienne  [alierie'nj,  broget,  stribet  uldstof  til  telte, 
portierer  o.  1. 

Alghéro,  Sardinien,  by  paa  den  n.  del  af  vestkysten. 
11000  indb. 

-a] gl  fgræ.  algos,  smerte),  en  i  mange  af  græsk  af- 
ledede  ord  forekommende  endelse,  f.  eks.  neuralgi, 
nervesmerter,  kardialgi,  smerter  i  maveposen. 

Aigler  [alitr],  se  Alger. 

Alglersk  meta!  (fr.  meial  d' Alger),  en  hvid  legering 
af  94.5  tin,  5  kobber,  0.5  antimon;  benyttes  især  i 
Frankrige  til  bordklokker. 

Al^n  (alginsyre,  tangsyre)  er  et  organisk  stof,  som 
faaes  af  visse  tangarter.  Det  danner  klæbrige  alkalisalte, 
der  kan  bruges  som  bindemiddel  for  papir  og  til  frem- 
stilling af  elastiske  hinder. 

Algda  Bay  [-be],  Sydafrika,  aaben  red  ved  sydøsthjømet 
af  Kaplandet.  Navnet  paa  bugten  bruges  ofte  ensbe- 
tydende med  den  der  liggende  by.  Port  Elizabeth 
s.  d.;.  Den  er  udsat  for  de  herskende  s.ø.-vinde,  men 
er  meget  søgt  af  skibene. 

Algodonales  Bay  [-be],  Chile,  reden  ved  Tocopilla,  s.  d. 

Algol,  den  foranderlige  stjerne  0  i  Perseus,  er  af  2den 
størrelse  i  omtr.  2  dage  12  timer,  men  i  de  næste  9 
timer  aflager  den  til  4de  og  stiger  igjen  til  2den  størrelse. 
Lysskiftet  forklares  ved,  at  en  mørkere  ledsager  dækker 
A.  med  mellemrum  af  2  dage  20  timer  49  minutter. 
Af  denne  typus  kjendes  nu  omtr.  40  stjerner. 

Algo'nkln,  en  gruppe  sproglig  beslegtede  indianer- 
vtammer,  der  fordum  beboede  den  nordi.  Atlanterhavs- 
kyst, det  sydl.  Labrador  og  landet  s.,  n.  og  v.  for  de 
store  .sjøer  indtil  Hudsonbugten  og  Rocky  Mountains. 
De  største  stammer  eller  stammegrupper  var  Delaware, 
Abnakl,  Mikmak,  Odjibwa,  Cree,  Arapahoe  og  Blackfeet. 


Algori^tmus  kaldes  en  regneregel,  som  angiver,  hvor- 
ledes et  søgt  almindeligt  resultat  kan  findes  for  hvert 
særskilt  tilfælde.  Den  Euklidske  a.  er  den  bekjendte 
regel  for  at  finde  to  tals  største  fælles  maal:  det  mindste 
divideres  i  det  største,  resten  i  den  foregaaende  divisor 
o.  s.  v.,  indtil  man  flnder  en  divisor  som  gaar  op.  — 
I  middelalderen  forstod  man  ved  algoritmikere 
den  matematiske  skole,  som  benyttede  arabiske  tal  (s.  d.) 
i  modsætning  til  abacisterne,  som  benyttede  Tegne- 
brettet, abacus.  Ordet  er  dannet  af  navnet  paa  en 
arabisk  forfatter  Alchwarizmt,  som  allerede  i  begyndelsei» 
af  det  9  aarh.  gav  anvisninger  til  regning  med  arabiske  tal. 

Algraf  I,  fremgangsmaade,  hvorved  man  istedetfor  lito- 
grafiske  stene  bruger  aluminiumsplader  til  trykning  paa 
stentrykpresse  (se  Litografi). 

AlgreemUssing,  se  Ussing. 

Alguaell  (af  arab.  inasf/,  den  ved  kongens  naade  til- 
delte magt),  bruges  i  Spanien  som  benævnelse  for  rets- 
betjente,  politibetjente. 

Alhåmay  Spanien,  by  og  badested  i  prov.  Granada. 
(Andalusien);  8  000  indb.  Byer  af  samme  navn  i  prov. 
Murcia  og  Sarogosa  har  bekjendte  mineralske  kilder 
(arab.  /la/ua,  være  hed). 

Alha'mbra9  maurisk  fæstning  og  slot  beliggende  % 
nærheden  af  Granada  i  Spanien.  Et  malerisk  anlæg,. 
indeholdende  talrige  sale,  gaardsrum,  terrasser,  bade  o.  s.  v. 
Berømte  er  Myrtegaarden  med  myrtehækker,  stort  vand- 
bassin  og  talrige  vandspring,  Løvegaarden  med  den  store- 
fontæne  og  gesandternes  sal  med  sin  stalakitkuppel. 
Den  ældste  del  stammer  fra  det  9  aarh.;  men  Muham- 
med 1  og  II  tilbyggede  i  det  13  aarh.  det  meste.  Karl  V^ 
ødelagde  meget  og  paabegyndte  en  end  nu  ufærdig  til- 
bygning i  renaissancestil.  Indtil  1845  tjente  A.  til  fæst- 
ning og  fængsel,  men  blev  da  restaureret.  I  1890  blev 
det  delvis  beskadiget  ved  en  brand.  Anlægget  danner 
et  udmerket  eksempel  paa  den  mauriske  bygnings- 
kunst i  al  dens  maleriske  pragt  og  yndcfulde  skjønhcd. 
(Se  planchen:    Arabisk  bygningskunst.) 

Alha'ndal,  se  Kolokvinter. 

Alhazen,  arab.  astronom,  en  tid  understøttet  af  kalir 
Hakcm  i  Kairo,  foreslog  at  bestemme  refraktionen  ved  at 
iagttage  circumpolarstjerner.og  at  maale  atmosfærens  høide 
ved  hjælp  af  dæmringsbuen  ;  skrev  en  «optik».  Død  1038. 

Alheden,  Danmark,  er  den  mest  ufrugtbare  del  ar 
heden  (den  Jydske  hede,  s.  d.).  Paa  mjinge  steder  gaar 
hedens  jordsmon  over  til  saakaldt  al  (s.  d.),  et  slags- 
skorpe,  som  plantespirer  ikke  kan  trænge  op  igjennem. 
Den  egentlige  Alhede  er  egnen  omkring  Viborg  ved 
Karup  aa,  20  km.  lang,  10  km.  bred.  Forskjellige  forsøg. 
fra  den  danske  stats  side  paa  at  faa  opdyrket  Alheden 
er  faldt  uheldige  ud.  Først  det  «Danske  hedeselskab»  ar 
1866  (s.  d.)  har  aabnet  et  lovende  opdyrkningsarbeide. 

Alhenna,  uegte  alkanna,  s.  d. 

Alhidåde,  en  ved  gradinddelinger  paa  vinkelinstrumen- 
ter  diametralt  liggende  og  om  gradinddelingens  centrum 
bevægelig  arm,  som  i  hver  ende  er  forsynet  med  en  ind- 
deling  (nonius),  ved  hvis  hjælp  aflæsninger  paa  gradind- 
delingen  finder  sted.  Ofte  er  alhidaden  udformet  som  en 
hel  cirkelbue,  hvor  de  to  nonier  ligger  diametralt  overfor- 
hinanden.  Den  kaldes  da  alhidadecirkel.  Anvendes 
f.  eks.  ved  teodoliten  (s.  d.).  A.  er  et  arab.  ord,  som  bet.  tæller.. 


allegeable  %  wam  lader  sig 
aafinv.  paabenmbe. 

alléceanee  ®  r.  allegiance 
«  tFoskjib(q»ligt).  lydlghcd. 

allégement  i^)  m.  leUelse,  Un- 
dring; lossintf. 

al  leger  rg  lette.  Undre;  losse. 

allecori  -  ®  AUegorie  f  - 
*,  allegory  —  ®  allégorie  f. 


allégorlaer  (f\  allegorlze  (e) 
fremstille  aUegorislc. 

allegorisk  —  @  allegorisch  — 
@  allegoric(aI)  —  ®  allégorlquc. 

allégre  (?)  rnsk.  veloplagt. 

allésresse  (F)  f.  glæde,  jubel. 

allenaande  —  0  allerlel,  aller- 
liand;  (tcryderi)  Allerleln,  Nellten- 
pfeflTer  m  —  ©  all  manner  (Idnds, 
sorts)  of;  (Icryderi)  allspice,  pimonto 


-  (?)  toute(8)  sortc(8)  de;  (liryderi) 
toutc-épice  f. 

allein  (t)  I  men. 

alleifl  (t)  II  olene;  ene-.  Al- 
leinbetriéb  m,  monopol.  Allein- 
haft  f,  ensomt  fængsel. 

alleinig  Ø  eneste;  alene. 

alleluia  ©  &  (f)  m,  halleluja, 
lovsang. 

1'Aliemagne  if)  f,  Tysiiinnd. 


allemand  c?)  tys]<(er).  querelle 
(0  d'allemand  strid  om  pavens, 
si^eg.   c'e8t  du  haut  allemand. 

pour  lui  malebartslc.  alle> 
mande  f,  allemande  (en  vals). 

aller-  —  (?)  aller @  most,  ofr 

all.  very,  by  far  —  (f)  le  plus ;  .  .  . 
de  tous;  tout  (ce  qu'il  y  a)  de; 
tres. 

aller-  ®  aller-;  ane(-).    aller— 


223 


Alhucemas— Alizarin 


224 


aller— alleu 

Alhucemas,  Nordafrika,  liden  ø  (350  indb.)  ved  bug- 
ten  af  samme  navn,  midt  paa  Marokkos  nordkyst. 

Ali,  se  ogsaa  A  al  i. 

Ali  bey  (1728—75),  mamelukfyrste,  solgtes  som  gut 
til  mamelukhøvdingen  Ibrahim  Kiaya,  men  blev  1748 
frigivet  og  svang  sig  1757  op  til  herre  i  Ægypten.  1772 
blev  han  fordrevet,  og  da  han  paany  søgte  at  sætte  sig 
i  besiddelse  af  landet,  blev  han  slaaet  af  sin  svigerson 
Abu  Dahab  og  dødelig  saaret. 

Aliibn  Abn-Taleb  (602—61),  fætter  af  Muhammed, 
hvis  datter  Fatime  han  egtede.  Han  sluttede  sig  straks 
til  Islam,  men  blev  først  656  efter  Othmans  død  kalif. 
Shiiterne  (el.  Aliterne)  anser  ham  imidlertid  i  modsætning 
til  Sunniterne  for  profetens  rette  efterfølger,  og  han  selv 
maatte  i  hele  sin  korte  regjeringstid  stadig  kjæmpe  med 
medbeilere  til  kalifværdigheden.  Myrdet  661.  Hans 
efterkommere  kaldes  Fatimiderne. 

Ali  (1741—1822),  pasha  af  Janina,  f.  i  Albanien,  er- 
h vervede  sig  som  røverhøvding  store  rigdomme  og  grun- 
dede  et  herredømme  i  egnene  omkring  sin  fødeby  Tepeleni. 
Som  regel  støttede  han  sultanen  mod  oprørske  pashaer, 
deltog  paa  tyrkisk  side  i  Katarina  irs  anden  tyrkerkrig 
og  blev  derfor  i  1787  pasha  i  det  thessaliske  Trikala. 
1788  erobrede  han  Janina.  1789  Arta  og  fik  endelig  1804 
underkuet  sulioterne.  1812  vandt  han  Delvino,  under- 
trykte røverne  i  Makedonien  og  ophjalp  handel  og  industri 
i  sine  vidtstrakte  lande.  Da  han  vilde  gjøre  sig  uaf- 
hængig  af  Tyrkiet,  sendte  sultanen  1820  en  hær  imod 
ham,  og  da  han  endelig  mod  frit  leide  havde  overgivet 
sig,  lod  sultanen  ham  henrette. 

Alias  (lat.),  anderledes,  paa  anden  maade,  ogsaa  kaldt, 
f.  eks.  Hansen  alias  Thomsen,  d.  e.  H.  ogsaa  kaldt  T. 

Alibi  (lat.),  andetsteds.  I  retssproget  tales  der  om  at 
bevise  sit  alibi  i  betydningen  at  bevise,  at  man  paa 
det  afgjørende  tidspunkt  har  opholdt  sig  et  andet  sted 
«nd  der,  hvor  f.  eks.  en  forbrydelse  er  begaaet 

Alica'nte,  Spanien.  1.  Provins  i  s.ø.ved  Middelhavet, 
var  en  del  af  det  fordums  kongerige  Valencia.  5  799  km.', 
470  000  indb.,  81  pr.  km.*  Trods  det  tørre  klima  en 
af  Spaniens  frugtbareste  egne,  især  berømt  for  sine 
daddelpalmer.  2.  Provinshovedstad,  Madrids  havneby 
ved  Middelhavet.  50  000  indb.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  Barcelona.  Vinavl,  bomuld-  og  lin- 
tndustri.  Stor  tobaksfabrik.  Udførsel  af  vin,  rosiner, 
olivenolje,  espartpgræs.  Et  lidet  stykke  n.  for  byen  lig- 
aer den  berømte  hu  ert  a,  hvor  kunstig  vånding  har 
frembragt  et  herligt  dyrkningsomraade. 

Alicata,  se  Li  ca  ta. 

Alice  Maud  Mary  (1843—78),  storhertuginde  af 
Hessen,  datter  af  dronning  Victoria  af  England,  egtede 
1862  prins  Ludvig  (1877  storhertug  Ludvig  IV)  af  Hessen. 
Hun  var  meget  godgjørende  og  stiftede  1867  til  syges 
og  fattiges  pleie  den  efter  hende  opkaldte  Alicefor- 
ening. 

Alienatidn  (lat.),  afhændelse.  Alienatio  mentis, 
sindssygdom. 

Aliéni  Juris  homo,  i  romerretten  en  person,  der  i 
retlig  henseende  er  afhængig  af  en  anden  (modsætning: 
homo   sui  Juris). 

Alifåtiske  forbindelser  kaldes  en  hovedgruppe  inden- 
for  den  organiske  kemi  (s.  d.). 


Aligarh,  Forindien.  1.  Distrikt  i  Meerut  i  de  For- 
enede provinser,  mellem  Ganges  og  Dsjamna.  1  200  000 
indb.  2.  By  sammesteds,  gaar  i  ét  med  byen  Koil, 
tils.  70  000  indb. 

Alighiéri,  se  Dånte. 

Alignement  [alinmå']  (fr.),  frontens  retningslinje.  At 
alignere  sig  eller  rykke  ind  i  a.  er  at  indtage  en  be- 
stemt frontretning. 

Alima,  Afrika,  bielv  til  Kongo,  i  fransk  Kongo. 
Munding  (høire  bred)  mellem  mundingerne  af  Ubangi 
og  Kwa. 

Alimentationsbidrag, se  Underholdningsbidrag. 

Alimnia  (Limnia),  Ægæerhavet,  Sporademe,  ø  og  by 
udenfor  vestkysten  af  Rhodos. 

Alin,  Oskar  Jost  (1846—1900),  sv.  historiker  og 
statsvidenskabelig  forfatter.  1  1899  var  han  blevet  valgt 
til  Upsala  universitets  rektor.  Hans  betydeligste  verk 
er     cDen     svensk-norska 


v> 


Oskar  Jost  Aliu. 


unionen»  (2  bd.  1889—91), 
der  blev  grundlaget  for 
den  senere  høikonservative 
svenske  unionspolitik,  som 
her  fandt  en  begrundelse 
for  sin  lære  om  Norges 
afstaaelse  ved  Kielertrak- 
taten  til  Sveriges  rige  og 
den  deraf  afledede  fortolk- 
ning af  rigsakten  som 
indeholdende  en  garanti 
fra  Sveriges  side  for  Nor- 
ges statsretslige  stilling. 
Ogsaa  som  aktiv  politiker 
og  medlem  af  rigsdagens 
første  kammer  1888—99 
havde  A.megen  indflydelse. 

A  linea  (lat.),  i  tryk  og 
skrift:  forfra,  ny  linje.  I 
lovforslag  o.  1.:  paragraf 
eller  stykke. 

Alingsås,  Sverige,  by  i  Våstergotland  (Ålfsborgs  lån^ 
ved  Såfveåns  udløb  i  indsjøen  Mjorn.  3600  indb.  Stort 
bomuldsvæveri  o.  a.  fabriker.  Her  fødtes  (1685)  Jonas 
Alstrdmer,  grundlæggeren  af  byens  industrielle  virksom- 
hed  (s.  d.). 

Aliquant  del  kaldes  i  aritmetiken  et  tal,  som  er 
mindre  end  et  andet  og  ikke  gaar  op  i  det,  i  modsæt- 
ning til  aliquot  del,  som  altsaa  gaar  op. 

Aliquottoner,  overtoner,  der  klinger  som  svage  bi- 
lyd ved  anslaget  af  en  tone.  F.  eks.  med  kontra  C  paa 
pianoet  klinger  tillige  store  oktavs  c-g,  lille  oktax^s 
c-e-g-b,  enstrøgnes  c-d-e-g  og  flere.  A.  har  været  kjendt 
fra  oldtiden,  men  Sauveur  har  i  1701  først  udredet  deres 
oprindelse  og  betydning. 

Alise  Sainte-Reine  [aliz  s&træn],  se  Al  es  i  a. 

Aliwal  North  [æ'liw9l  nå^pjf  Sydafrika,  distrikt  og 
by  i  den  n.ø.  del  af  Kapkolonien,  byen  ved  Ora^jeelven. 
A.  South,  d.  s.  s.  Mossel  Bay,   s.  d. 

Alizarin,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
surstof  (Ci4Hg04),  afledes  af  antrakinon  ved,  at  2  vand- 
stofatomcr  erstattes  med  2  hydroksylgrupper.  Vandtes 
tidligere  af  kraprod,  hvori  findes  et  glycosid  (ruberytrin- 


art  af  alle  slag.  allerdlngs 
rlgtiKnok,  tilvisse;  Jo  vist.  aller- 
hand  olleliaandc,  alle  slag.  AUer- 
heilisen<fe8t)  o,  allchelgensdatf. 
allerlel  allehaande,  alslags.  Al- 
lerlei  n,  allehaande.  alleror- 
ten,  allerort  allevegnc.  overalt. 
allerwttrts,  allerwegen  alie- 
Tegne. 

aller  (r)  gaa.  reise,    drage;    tri- 


▼ee.  beflnde  sig;  vare,  holde  ud; 
klæde.  passe,  sidde;  tilUle  (flg.). 
laisaer  (tout)  aller,  lade  5 
være  lige.  86  laisser  aller  å 
qc  hengive  sig  til.  11  y  va  de 
det  fci^elder.  aller  fure  qo 
siculle  til  at,  staa  i  begreb  med. 
J'allal8  dire  jeg  havde  nær  sagt. 
aller  en  holtant  humpe  afsted. 
aller    croiaaant    volcse  stadig. 


allens  I  naa,  nu  vel  1  fHskt  mod ! 
allens  donet  javist!  nu  har  Jeg 
hørt  det  med.  allons-yl  lad  os 
saa  begynde.  allez!  nu  vel;  det 
kan  De  tro.  allez  toujours 
(votre  train)  bliv  kun  ved.  va! 
det  kan  du  tro!  Ja,  Ja!  S*en  aller 
gaa  sin  vel;  Torsvinde,  forgaa,  m: 
aller  et  retour  tur  og  retur. 
au  pis  aller  l  vserste  tllftclde. 


allerede  —  ®  schon.  berelts  — 
@  already ;  (engang  Gvr)  before  now. 
ere  now;  even;  aa  early  aa  —  r 
d^A;  d«8. 

allésage  (?)  m,  udborlng. 

alléser  (f)  udbore. 

allésolr  (f)  m,  bor. 

allen  (?)  m:  (frano)alleu, 
odelsgaard. 


225 


Alkai'os— Alkarsin 


226 


syre),  som  ved  et  ferment  spaltes  i  sukker  og  alizarin. 
Krap  til  dette  brug  dyrkedes  tidligere  i  stor  maalestok 
især  i  Sydfrankrige,  men  etterat  Graet)e  og  Liebermann 
1868  havde  fremstillet  alizarin  kunstig  af  antrakinon, 
udviklede  der  sig  fra  1875  især  i  Tyskland  en  alizarin- 
industri,  der  arbeider  efter  en  af  disse  forskere  og  Caro 
i  forening  udarbeidet  og  1869  patenteret  metode.  Efter 
denne  omdannes  antracén  til  antrakinon  ved  oksydation 
med  kromsyre,  antrakinonet  behandles  med  svovlsyre, 
hvorved  opstaar  en  antrakionmonossulfonsyre,  som  ved 
ophedning  med  alkalier  og  oksydationsmidler  omdannes 
til  alizarin.  Dette  er  i  ren  tilstand  et  rødt,  krystallinsk 
legeme,  der  let  sublimerer,  er  næsten  uopløseligt  i  vand, 
men  opiøseligt  i  mange  organidke  opløsningsmidler.  I 
kcmisk  henseende  er  det  en  fenol  og  opløses  derfor  i 
alkalier.  Disse  opløsninger,  der  indeholder  alkalisalte 
af  a.,  har  en  dyb  violet  farve.  Med  aluminiumhydroksyd 
forener  alizarin  sig  til  en  rød,  med  jemoksydhydrat  til 
en  violet  (næsten  sort),  med  kromoksyd  til  en  brunviolet 
nopløselig  forbindelse  (en  «lak»).  Herpaa  beror  alizarins 
anvendelse  i  farverict.  Man  beiser  (se  Beiser)  her 
tøieme  paa  passende  maade  og  bringer  dem  derpaa  i 
berøring  med  alizarin,  som  yderst  fintdelt  holdes  op- 
slemmet  i  vand.  Til  brug  i  farveriet  forhandles  alizarin 
derfor  ikke  som  tørt  stof,  men  som  en  fugtig,  i  regelen 
20  pct.-holdig  pasta.  I  tøitrykkeriet  paatrykker  man 
stoffene  en  blanding  af  beisen  og  alizarinpastaen  og 
bevirker  derpaa  farvelakkens  dannelse  ved  dampning. 
Fremstillingen  af  de  smukke  røde  farver,  der  gjør  a.  værdi- 
fuldt,  kræver  imidlertid  indviklede  behandlinger,  hvorom 
nærmere  i  art  Ty  r  k  i  s  k  r  ø  d  t.  Al  i  z  a  r  i  n  S.  er  en  sulfon- 
syre,  alizarinorange  et  nitroderivat  af  a.  Af  det 
sidste  faaes det  vigtige blaa  uldfarvestof  alizarinblaat, 
idet  en  blanding  af  nitroalizarin,  amidoalizarin,  glycerin 
og  svovlsyre  opvarmes.  Desuden  kjendes  mange  andre 
farvestoffe,  som  afledes  af  a. ;  a  1  i  z  a  r  i  n  g  u  1 1  og  a  1  i- 
zarinsort  er  derimod  ikke  derivater  af  a. 

AlkaFos  (ca.  600  f.  Kr.),  græ.  digter,  fra  Mitylene  paa 
Lesbos,  heftig  partigjænger  i  aristokratiets  kamp  med 
demokratiet  og  tyrannerne,  i  lang  tid  landflygtig,  en 
mandig,  aaben,  stolt  natur  med  ild  i  blodet,  skrev  kraf- 
tige politiske  digte  og  sang  desuden  om  vin  og  elskov  i 
skjønne,  festlige  vers. 

Alkalier  er  er  fællesbetegnelse  for  alkalimetallernes 
^s.  d.)  oksyder  og  hydroksyder,  navnlig  kalium-  og  na- 
trinmhydroksyd,  s.  d. 

Alkålimetalleme  er  en  gruppebetegnelse  for  metal- 
lerne  natrium  og  kalium  samt  de  sjeldnere  litium,  ru- 
bidium og  cæsium,  s.  d. 

Alkallmetri  er  navnet  paa  den  særlige  fremgangs- 
maade,  der  benyttes  til  bestemmelse  af  en  alkaliop- 
løsnings  styrke,  se  Ti  trer  ing. 

Alkaliske  jordarter  er  en  gruppebetegnelse  for  oksyder 
og  hydroksyder  af  mctalleme  kalcium,  strontium,  ba- 
ryum  og  magnesium. 

Alkalisk  reaktion  siges  den  opløsning  at  have,  der 
farver  et  stykke  rødt  lakmuspapir  blaat,  naar  dette 
fugtes  med  lidt  af  opløsningen.'  A.  smag,  ludagtig, 
ætsende  smag. 

AlkaloTder  kaldes  en  stor  og  meget  vigtig  gruppe 
organiske    plantestofTe,    der    indeholder    kvælstof,     har 


for- 


allevlate  ^)  lindre,  lette; 
milde. 

allevtadon  ^)  Undring,  lettelse, 
formlldelæ. 

alley  ^  (have^ng;  smiil  pa»- 

all-fonra  (e)  flrkort. 
allfenach^,    allgerattchlieh 

C  eflcrluunden,  lidt  efler  lidt. 
allCemelfl  ®  alnaindellg,  faelles. 


all-heal  @  galtetand,  svinerod 
(bot.). 

Allheit  ®  r,  helhed. 

alllaeé  (r),  alllaceous  le) 
(hvid-)løg«gtig. 

alliage  (?)  m.  blanding,  legering. 

alliager  ®  blande,  legere. 

alilanoe  @  ft  (r)  r,  slegtskab. 
BTOgerskab ;  forbund ;  (egtesltabs)- 
forbindelae,  ®  ogs.  vlelsesrlng. 


alleviate— allingne 

aminkarakter  og  reagerer  alkalisk,  og  som  i  regelen  ud- 
merker  sig  ved  eiendommelige  fysiologiske  virkninger, 
der  dels  i  mange  tilfælde  gjør  a.  til  vigtige  lægemidler, 
dels  gjør  mange  af  dem  til  sterke  gifte.  Det  er  mere 
gjennem  forekomst  (de  fleste  plantefamilier  indeholder  a.) 
og  virkninger  paa  organismen  end  gjennem  reelt  kemiske 
forhold,  at  disse  stoffe  knyttes  sammen  til  én  gruppe. 
A.  kan  være  surstoffrie  og  bestaar  da  kun  af  kulstof, 
vandstof  og  kvælstof  (koniin  og  nikotin,  der  begge  er 
flydende);  men  de  fleste  a.  indeholder  tillige  surstof  og 
er  faste,  hvide.  De  vigtigste  af  disse  er  morfin,  kodein 
og  narkotin  (i  opium),  kinin  og  cinkonin  (i  kinabark), 
stryknin  og  brucin  (i  rævekage  (strychnos  nux  vomicajX 
atropin  og  hyoskyamin  (i  galnebær  (atropa  belladonna) 
bulmeurt  (hyoscyamus  niger)  og  pigæble  (datiira  stramo- 
nium))j  eserin  (i  kalabarbønner  (phgsostigma  veneno- 
8um)\  pilokarpin  (i  jaborandiblade  (pilocarpus  pennati- 
folius)),  sinapin  (se  Sinalbin,  Sennep)  og  piperin 
(i  pepper)  og  endelig  koffein  (i  kaffe  og  the)  og  teobromin 
(i  kakao).  Medens  de  to  sidste  i  kemisk  henseende  er 
beslegtede  med  urinsyren,  er  de  øvrige  derivater  af 
pyridin,  kinolin  og  lignende  forbindelser.  De  flestes 
bygning  er  ikke  ganske  Igendt,  men  nogle  har  man  dog 
kunnet  fremstille  kunstig,  om  end  ikke  med  økonomisk 
fordel.  I  planterne  findes  a.  i  regelen  i  forbindelse  med 
plantesyrer,  og  de  vindes  oftest  af  planterne,  idet  de 
udtrækkcs  heraf  ved  behandling  med  fortyndede  syrer, 
hvorpaa  de  ved  tilsætning  af  baser  udskilles  af  de  filtrerede 
opløsninger.  A.  er  i  regelen  uopløselige  eller  tungtopløse- 
lige  i  koldt  vand,  hyppigst  opløselige  i  alkohol.  Med 
mange  syrer  danner  de  tungtopløselige  salte  (f.  eks.  med 
garvesyre  og  pikrinsyre).  De  fleste  har  ingen  lugt,  men 
i  regelen  en  bitter  smag.  Deres  øvrige,  høist  forskjellige 
indvirkninger  paa  organismen  synes  navnlig  at  afhænge 
af  ganske  bestemte  atomgrupperinger  i  alkaloidmole- 
kylerne,  men  er  desuden  i  visse  henseender  afhængige 
af  opløselighedsforhold.  Forskjellige  a.  paavirker  hyppig 
hinandens  virkninger,  saa  at  alkaloidblandinger  under- 
tiden med  fordel  anvendes  istedetfor  et  enkelt  a.  I  visse 
tilfælde  synes  man  nu  at  kunne  erstatte  a.  med  andre 
kemiske  forbindelser,  der  indeholder  den  for  det  be- 
træffende  a.s  virkning  eiendommelige  atomgruppe  i  sit 
molekyl  (se  Ortoform  og  Nirvanin). 

Alkaménes,  berømt  græsk  billedhugger,  discipel  af 
Fidias,  levede  i  den  sidste  halvdel  af  det  5  aarh.  f. 
Kr.  Hans  samtid  og  eftertid  satte  ham  meget  høit; 
der  er  dog  nu  intet  levnet,  som  med  vished  vides  at 
være  af  ham. 

Alka'nna,  liden  slegt  af  rubladene,  som  staar  vor  okse- 
tunge  nær  og  er  især  udbredt  i  Middelhavslandene.  Af 
a.  tinctoria  (uegte  a.)  faaes  alkannarod  med  brunrød, 
sterkt  farvende,  skjællet  bark  om  den  hvide  ved.  Den 
indeholder  alkannarødt  (alkannin,  s.  d.),  der  bruges 
til  farvning  af  oljer,  pomader  o.  1. 

Alkaptonuri,  urin,  som  indeholder  alkapton,  et  eien- 
dommeligt  sukkerlignende  stof.  Træffes  almindelig  i 
hesteurin,  undertiden  fysiologisk  i  ringe  mængde  hos 
mennesket  navnlig  ved  planteernæring.  Ved  urinunder- 
søgelse  kan  a.  give  anledning  til  forveksling  med 
sukkersyge. 

Alkarsin,  se  Kakodyl. 


Alllanz  0  f.  alllance,  forbund. 

allié  (?)  beslegtet:  alUeret. 

allier  (f)  forbinde;  blande,  legere. 

allleret  -  ®  der  Allllerte, 
BundesgenoBse  m  —  (g)  (adj.)  aliied; 
(»b.)  «Hy  —  ro  allié  (m). 

alligate  ^e)  sammenbinde,  sam- 
men Icnyt  te,  forene. 

alligation  (g)  sammenbinding, 
forening;  blandingsregning. 


alligator  —  :t)  Alligator  m  — 
@  alligator  —  (f'  alligator  m. 

alligevel  —  (i)  desungcachtet. 
gleictiwohi,  dennoch  —  (e)  still, 
yet,  notwithstanding,  nevertlieless, 
for  all  thnt,  ali  the  same  —  ® 
pourtant,  ce|>endant,  toutefois; 
quand  ménie. 

allike,  se  Icaie. 

allingue  d)  f,  pæleverli. 


8  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


227 


allocatloii— alloy 

Al  Katif,  se  El  Katif. 

Alkekongeslegten  (mergulusj,  kort  ujevnt  neb  med 
runde  næsebor,  som  delvis  er  dækket  af  en  hornagtig 
hinde;  mellerafoden  fortil  dækket  af  plader.  Slegten 
omfatter  kun  én  art:  alkekongen  (m.  alle),  hoved, 
hals,  ryg  og  hale  sorte,  vingerne  brunsorte  med  hvide 
flekker  og  striber,  undersiden  hvid;  i  vinterdragten  er 
ogsaa  struben  og  halsens  sider  hvide;  neb  og  fødder 
sorte.  Længde  omkr.  250  mm.  A.  er  en  høinordisk 
fugl,  som  i  kolonier  paa  talløse  individer  hækker  paa 
Spitsbergen,  Novaja  Semlja,  Grønland  og  Islands  nord- 
k3rst  og  i  tætte  skarer  færdes  ved  drivisen  i  Ishavet. 
Om  vinteren  trækker  den  sydover  og  paatræffes  hvert 
aar  ved  vor  kyst.  A.s  føde  bestaar  af  fisk  og  krebsdyr. 
Den  lægger  sit  ensfarvede,  blaahvide  eg  under  stene  og 
lignende,  ofte  ret  godt  skjult. 
Alkemi,  se  Kem  i. 

Al-Kendiy  Abu  Yusuf,  arab.  filosof  fra  9  aarh., 
oversatte  græske  filosofer,  navnlig  Aristoteles,  til  arabisk. 
Alker  (alcidae),  en  familie,  tilhørende  svømmefuglene. 
Tætbyggede  fugle  med  kort  hals,  har  ligesom  de  øvrige 
4^mpføddede  fugle  (s.  d.)  smale  og  spidse  vinger,  langt 
bagudsiddende,  korte  ben.  Mellemfoden  er  middels  lang, 
sammentrykt  fra  siderne.  Fortærne  forenet  ved  hel 
svømmehud,  bagtaa  mangler.  A.  er  udmerkede  svømmere, 
som  under  dykningen  hovedsagelig  anvender  vingerne. 
Flugten  noget  tung,  men  hurtig.  Paa  grund  af  føddemes 
stilling  holdes  legemet  næsten  lodret,  naar  de  sidder 
paa  land,  herunder  støtter  de  sig  ofte  paa  mellemfoden. 
A.  lever  af  fisk  og  andre  havdyr  og  opholder  sig  hele 
«aret  ved  havet.  De  lever  som  regel  i  éngifte,  han  og 
hun  hjælpes  under  rugningen  og  under  ungernes  op- 
fødning.  De  fleste  a.  hækker  i  kolonier,  lægger  1 — 2 
«tore,  graahvide,  oftest  flekkede  eg  i  fjeldsprækker,  hul 
under  stene,  gange  o.  s.  v.  Kjønnenes  Qærdragt  lige, 
vinterdragten  noget  forskjellig  fra  sommerdragten.  Fa- 
milien omfatter  4  i  vore  have  forekommende  slegter: 
alkeslegten,  alkekonges  1.,  lun  des  1.  og  tei  st  esl. 
Alkeslegten  (alca),  nebbet  sammentrykt  fra  siderne, 
relativt  langt,  i  omtr.  sin  halve  længde  overtrukket  af  en 
fjærklædt  hud ;  overnebbets  sptds 
bøiet.  Til  denne  slegt  henføres  2 
arter.  Alken  eller  den  b  r  e  d- 
n ebbede  a.  (a.  torda),  hoved, 
hals,  ryg,  vinger  og  hale  sorte, 
struben  rustfarvet,  undersiden 
hvid,  et  smalt  hvidt  baand  fra 
nebroden  til  øiet,  ligeledes  et  smalt 
.      ^^^-     mr  hvidt  baand  over  vingerne.    Neb- 

h^^^m       '^  ^®*  ^^^^  v[i^å^  et  hvidt  tverbaand, 

^^^^^     rfiitiH****  fødderne    sorte.      Længde  omkr. 

400  mm.  A.  forekommer  ved  det 
nordlige  Atlanterhavs  kyster  og  i 
Ishavets  sydlige  dele,  skal  ogsaa 
findes  i  Japan.  Ved  vor  kyst 
hækker  a.  i  store  mængder  paa 
fuglebjergene  n.  f.  polarcirkelen. 
A. -kolonier  findes  dog  ogsaa  saa 
langt  s.  som  udenfor  Stavanger  og  SogneQord.  A.  hæk- 
ker helst  for  sig  selv,  sjeldnere  side  om  side  med 
lomvien,    paa   fremspringende   kanter   af  klippevæggene. 


Al  Katif-Alkinéos 


228 


Alke. 


Om  vinteren  trækker  a.  gjerne  noget  sydover  og  føl- 
ger i  store  mængder  sildestimene,  kan  da  træfles  saa- 
vel  langt  tilhavs  som  inde  i  -ordene.  Af  alle  vore 
a.-fugle  er  denne  art  den  hurtigste  svømmer,  den  lever 
af  fisk,  hovedsagelig  sild.  A.  efterstræbes  paa  grund  af 
sin  tætte  Qærklædning  og  sit  ret  velsmagende  kjød. 
Geirfuglen  (a.  impennis),  hoved,  hals  og  forreste  del 
af  ryggen  sorte,  den  øvrige  del  af  r}'ggen  samt  vingerne 
brunsorte,  foran  øiet  en  stor  hvid  flek,  bryst,  bug  og 
sider  hvide,  neb  og  fødder  sorte,  vingerne  ganske  smaa. 
Længde  omkr.  700  mm.  G.  hækkede  paa  Hebrideme, 
Orknøerne  og  Færøerne  samt  paa  forskjellige  mindre  øer 
omkr.  Island  og  Newfoundland.  Af  og  til  paatrafiies 
g.  ogsaa  ved  Norges  kyst.  Paa  grund  af  eggenes  og 
kjødets  velsmag  efterstræbtes  g.  paa  den  hensynsløseste 
maade  af  fiskere  og  fangstmænd  og  udryddedes  herved 
i  første  halvdel  af  forrige  aai:h.  Det  sidste  eksemplar, 
som  kjendes,  blev  vistnok  skudt  i  1848  paa  Hornø  ved 
Vardø,  det  østligste  af  alle  Finmarkens  fuglebjerge.  Til 
g.s  levevis  kjender  man  meget  lidet.  Den  savnede  helt 
evnen  til  at  flyve,  og  dens  rugepladse  laa  derfor  paa 
lave  skjær.  Vingerne  anvendtes  kun  under  dykningen. 
Ligesom  a.  lagde  g.  kun  ét  eg,  af  størrelse  som  et  svaneeg. 

Alke^stis,  Admetos'  (s.  d.)  hustru,  tilbød  at  dø  for  sin 
mand,  da  skjæbnegudinderne  vilde  spare  ham,  om  en 
anden  vilde  dø  for  ham;  men  Herakles,  der  var  gjest 
hos  Admetos,  kjæmpede  med  dødsguden  og  overvandt 
ham,  saa  A.  fik  lov  til  at  vende  tilbage  til  livet. 

Alkibiådes  (omkr.  450—404  f.  Kr.),  atheniensisk  stats- 
mand   og  kriger,   f.  i  Athen,  opfostret  af  sin  slegtning 

Perikles ;  han  var  smuk,     

klog  og  rig«  men  førte  et 
udsvævende  liv,  hvorfra 
Sokrates  forgjæves  søgte 
at  afholde  ham.  Han 
del  tog  med  tapperhcd  i 
den  peloponnesiskc  krig, 
og  blev  omtr.  420  le- 
dende politiker,  fører  for 
krigspartiet.  415  satte 
han  toget  til  Sicilien 
igjenoem  og  blev  valgt 
til  medanfører,  men  kaldt 
tilbage,  beskyldt  for  ugu- 
delige handlinger.  Han 
undveg  saa  til  Sparta, 
levede  der  som  sit  fædrc- 
lancis  fiende,  men  forlod 
snart  Sparta  og  traadtc 
igjen  i  ven  I  i  gt  forhold 
til  Athen,  saa  han  blev 
tilbagekaldt    411;      han 

kjæmpede  nu  heldig  for  Athen  til  406,  da  han  blev  afsat 
fra  kommandoen.  Levede  derefter  i  landflygtighed,  først 
paa  Chcrsonesos,  senere  i  Lilleasien,  hvor  han  blev 
dræbt  uf  en  persisk  statholder. 

Alkindos  nævnes  i  «Odysseen»  som  konge  over  faia- 
keriie  paa  øen  Scheria ;  til  ham  kom  Odysseus,  og 
understøttet  af  A.s  hustru  Årete  og  hans  datter  Nausikaa 
opnaaede  han  af  A.  at  blive  furt  hjem  til  Ithftka  paa  et 
faiakisk  skib. 


Alkibiådes. 


allocation  (e)  ft  (f)  f,  anvisning 
til  udbetaling:  indrørael  (af  en 
•um). 

allooutlon  ®  r,  (liden)  tale. 

allodlal  (^  &  (f)  odels-,  allo- 
dials  (el.  allodiaux  (f)  m  pl, 
odelsgodser. 

allodialité  (f)  f.  odelsrct. 

allodlum  ^  selveiendom,  odels- 
.jtfods. 


allonge  i^  stød.  udfald  (i  negt- 
ning):  lang  line. 

allonge  (t)  r,  forløngelse;  lang 
tøile:  lOødlirog. 

allongement  (?)  m.  forlængelse. 

allonger  (r)  forlænge.  (ud)- 
stræltlte;  lange;  træltlce  ud;  for- 
tynde.  S*allonger,  falde  saa  lang 
man  er;  r>'l<lie  ud  med  penge, 
stneklte  sig. 


allot  @  (ud)dele  (som  ved  lod- 
tnekning);  tildele,  tilstaa,  sl^ænke. 

allotment  (e)  (udkleling;  lod. 
del,  tilskikkelse;  træk  (paa  tnek- 
seddel). 

allottee  iej  deltager. 

allouer  (t),  allow  (e)  tilstaa, 
unde.  bevilge,  indrømme;  (e)  ogs. 
godkjemie,  fradrage;  (umerik.)  for- 
sikre,    allow   for   y<ej   tnge  med  i 


beregningen,      allow    of   (^    Ul- 

stede. 

allowable  (e)  tilstedelig.  UUadU 
allowance  ^   tilstaaelse,    Ind- 

rømmelse,  UUadelse;    UtotaaH  dd, 

portion,  ration,  luns ;  hensyntagen  ; 

fradrag,  ref^ktie;    (I   myntv«eaen«t> 

remedium;  pl.  emolumenter. 

alloy    (e)    legering,    tilsartnlng,, 

blanding;    legere,   tilsiette,  blaode. 


229 


Alkmaar— Alkohdler 


230 


Alkmaar  [alkmar],  Nederlandene,  by  i  Nordholland 
ved  den  nordhollandske  kanal.  18  000  indb.;  handel 
med  ost  («Edamer-ost>). 

Alkmaion.  1.  Sagnhelt,  søn  af  Amphiaraos  og  Eri- 
phyle;  han  dræbte  efter  sin  faders  død  paa  hans  be- 
faling sin  moder  (se  Amphiaraos),  men  blev  saa  til  straf 
forfulgt  af  Erinyerne,  indtil  guderne  forbarmede  sig  over 
ham.  2.  Græ.  læge  og  filosof,  discipel  af  Pythagoras,  levede 
om  kr.  500  f.  Kr. 

Alkman  (ca.  650  f.  Kr.),  græ.  digter,  fra  Sardes  i  Ly- 
dlen, virkede  i  Sparta,  et  elskværdigt,  muntert,  skjønheds- 
elskende  sind.  Hans  vers  viser  inderlig  naturfølelse, 
frisk,  glad  sanselighed,  naiv  umiddelbarhed.  Skrev 
parthenier,  korsange  for  unge  piger. 

Alkméne,  en  mykenisk  kongedatter,  egtede  Amfitryon, 
men  elskedes  tillige  af  Zeus;  hun  blev  ved  Zeus  moder 
til  Herakles,  ved  Amfitryon  til  Iphikles. 

Alkmeoniderne,  en  fornem  familie  i  Athen  i  old- 
tiden; de  mente  sig  at  nedstamme  fra  en  sønnesøn  af 
Neleus,  Alkmaion.  En  af  dens  medlemmer,  Megakles, 
kjæmpede  mod  Kylon  (omkr.  635),  der  vilde  opkaste 
^ig  til  tyran;  og  lod  Kylons  tilhængere  henrette  tiltrods 
for  et  givet  løfte.  Dette  havde  til  følge,  at  A.  blev 
dømt  til  evig  forvisning;  senere  vendte  de  dog  tilbage 
men  forjoges  paany  af  Pisistratos.  '  De  gjenopbyggede 
nu  med  stor  pragt  ApoUontemplet  i  Delfi,  og  prest- 
inden,  der  saaledes  blev  vundet  for  dem,  raadede  spar- 
tanerne til  at  føre  dem  tilbage  og  fordrive  Pisistrati- 
deme,  hvilket  ogsaa  skede.  Til  A.s  familie  hørte 
Kleisthencs  Perikles  og  Alkibiadcs  (s.  d.). 

Alkohol  (ætylalkohol),  kem.  forb.  af  kulstof,  surstof  og 
vandstof,  C^HeO,  er  den  almindeligst  kjendtc  afalle  alko- 
holer. Navnet  er  af  arabisk  oprindelse.  Vandklar  vædske, 
sp.  v.  ved  15°  0.7939,  kp.  78°.  Fryser  ved  -r-  111.8°. 
Er  sterkt  hygroskopisk  og  blandes  med  vand  i  alle  for- 
hold under  betydelig  sammen trækning.  Blandes  med 
æter  i  HofTmannsdraahcr).  Brænder  med  blaalig,  svagt 
lysende  flamme.  1  kg.  udvikler  ca.  7  000  kal.  Dampene 
danner  eksplosive  blandinger  med  luft.  —  Dannes  let 
ved  gjæring  og  findes  derfor  i  smaa  mængder  i  naturen. 
Berusende  bestandel  af  alle  gjærede  drikke.  A.  frem- 
stilles ved  gjæring  af:  1.  naturlige  sukkerholdige  vædsker, 
frugtsafter,  sukkerroesaft  og  melasse;  2.  kunstig,  tilbe- 
redte opiøsninger  af  gjæringsdygtigt  sukker.  A.  Stivelse 
(melstof)  koges  til  delvis  opløsning,  idet  stivelseholdige 
raastoffe  (korn,  poteter  m.  m.)  koges  under  tryk.  Den 
erholdte  vædske  (ma?sken)  blandes  ved  55 — 60  °  med  et 
vandudtnek  af  friskt  malt  (grønmålt),  s.  d.  Heri  findes 
fermentet  diastase,  som  omdanner  stivelsen  til  gjærings- 
dygtigt  sukker  (maltose).  Opløsningen  kaldes  sødmæsk. 
lien  af  kjøles  til  20°,  og  gjær  tilsættes.  Sukkeret  om- 
dannes til  alkohol  og  kulsyre,  medens  temperaturen 
holdes  ved  20—30°.  B.  Cellulose  (træstof)  kan  ved 
behandling  med  fortyndet  syre  under  tryk  for  en  del 
omdannes  til  gjæringsdygtigt  sukker.  Herpaa  beror 
spiritusfabrikation  af  sagmug  og  torv,  som  dog  endnu 
praktisk  er  uden  betydning.  —  Alkoholen  virker  hem- 
mende paa  gjæren  med  stigende  koncentration.  Bræn- 
derierne  anvender  sji^rlige  racer,  som  taaler '  indtil  18 
vol.-pct.  alkohol.  Sterkere  vindes  den  ikke  naturligt, 
almindelig   kun  10 — 14  vol.-pct.      Sterk   alkohol    vindes 


alloyage— almen 

ved  destillation  (s.  d.)  af  den  gjærede  mæsk  eller  af 
resterne  fra  vinfabrikationen  i  styrke  fra  80 — 96  pct. 
Den  afdestillerede  mæsk  (dranken)  tjener  som  kreatur- 
foder.  Absolut  vandfri  a.  vindes  af  96  pct.  a.  ved  destilla- 
tion med  vandtiltrækkende  midler  (brændt  kalk  f.  eks). 
Raasprit  renses  som  oftest  for  fusel  (s.  d.)  og  andre 
forurensninger,  som  er  opstaaet  ved  biprocesser  under 
gjæringen,  ved  gjentagen  destillation.  Undertiden  ogsaa 
ved  filtration  gjennem  ben-  eller  trækul. 

Anvendelser:  A.  Til  brændevin  (likør  o.  1.)  og 
tilsætning  til  hede  vine.  B.  Teknisk  til  eddikefabri- 
kation  og  fremstilling  at  utallige  kemiske  forbindelser 
f.  eks.  æter,  kloroform,  kloral,  som  opløsningsmiddel 
(lak,  politur)  i  farveindustrien,  ved  fabrikation  af  røg- 
frit  krudt  og  knaldkviksølv.  Til  motorer  og  gløde- 
lys.  Alkoholens  ikke  lysende  og  ikke  vsodende  flamme 
er  særlig  egnet  til  auerglødenet.  Til  fyldLing  af  ter- 
mometre for  sterke  kuldegrader.  —  I  de  fleste  kultur- 
stater beskattes  kun  spiritus  til  drik.  Teknisk  sprit 
gjøres  udrikkelig  ved  tilsætninger  (denaturering,  s.  d.) 
og  er  da  skattefri.  I  Norge  beskattes  endnu  1906  al 
spiritus  med  kr.  2.53  pr.  1.  absolut  alkohol  (100  pct.). 

Alkoholater,  se  Alkoholer. 

Alkoholbeskatning.  Alkoholiske  drikke  egner  sig 
særlig  godt  for  indirekte  beskatning,  da  nydelseu  deraf 
er  almindelig  og  frivillig,  samtidig  som  den  er  unød- 
vendig. Saadan  skat  rammer  ogsaa  kun  voksne,  arbeids- 
dygtige  mennesker.  Fiskalt  seet  kan. der  indvendes,  at 
den  enkelte  ved  af  holden  hed  kan  undrage  sig  skattens 
erlæggelse.  Dette  vilde  imidlertid  samfundsmæssig  seet 
kun  være  af  det  gode.  I  det  hele  tjener  denne  skatteform 
et  dobbelt  øiemed,  dels  som  en  af  statens  bedste  ind- 
tægtskilder,  dels  som  et  led  i  kampen  mod  alkoholen. 
I  Norge  har  man  helt  siden  1840-aarene  søgt  at  ramme 
alkoholforbruget  ved  en  skat,  som  stadig  er  blevet  for- 
høiet.  Skatten  paalægges  dels  som  indførselstold :  paa 
brændevin  kr.  2.65  pr.  I.  k  100  pct.  alkohol;  paa  vin  i 
flasker  kr.  0.70  pr.  1.,  i  foustager  (under  21  pct.  alkohol) 
kr.  0.40  pr.  1.  Dels  paalægges  denne  skat  i  form  af  produk- 
tionsafgift:  maltafgift  kr.  0.371  pr.  kg.  (indbringer  ca.  3 
mill.  kr.  aarlig),  brændevinsafgift  kr.  2.53  pr.  1.  100  pct. 
alkohol  (indbringer  ca.  5  mill.  kr.  aarlig).  Endelig  be- 
skattes alkoholen  indirekte  ved  en  række  forskjellige 
afgifter  paa  salg  og  udskjænkning.  Alt  ialt  er  alkoholen 
beregnet  direkte  og  indirekte  at  indbringe  stat,  kommune 
og  almennvttige  institutioner  tils.  ca.  17  mill.  kr.  aarlig. 

Alkohdler  kaldes  en  meget  stor  gruppe  organiske 
forbindelser,  der  bestaar  af  kul.stof,  vandstof  og  surstof, 
idet  de  afledes  af  kulvandstoffene  ved,  at  et  eller  flere 
vandstofatomer  i  disse  erstattes  med  lige  saa  mange 
hydroksylgrupper.  Efter  disses  antal  regnes  alkoholens 
«valens».  Den  med  hydroksyl  forbundne  del  af  alko- 
holen kaldes  et  al  kyl  eller  alkoholradikal.  Afet 
kulvandstof  GnH2n  -i-  2  afledes  saaledes  den  enværdige 
alkohol  CnH2n  -f  lOH  med  alkylet  C2cH2n  + 1,  den  to- 
værdige  alkohol  CnH2ii(OH)2  med  alkylet  C11H211.  I  en 
alkohol  er  hver  hydroksylgruppe  bundet  til  sit  kulstof- 
atom,  og  ettersom  herved  opstaar  grupperingen  CH2OH, 
CHOH  eller  COH,  kaldes  alkoholen  primær,  sekundær 
eller  tertiær.  Primær  a.  omdannes  ved  oksydation  til 
aldehyder,    sekundære  a.  til  ketoner,  tertiære  a.  spaltes 


ailoyace  tri  metalblanding.  lege-  I 

n«*  I 

all-poke  1^  kraakdhat).  > 
allsploe  ^  allehaaode. 

allnde    («•    sfgtc   hentyde   (ttl).  | 

allumMge  <t)  m.   (nn)tændlng;  , 

m%,  perial.  I 
alinfne-fcn<x)  itj  m.    optæn- 

éee.   allnme-plpes  ®  m,  fidlbna. 

allnmer  :r  (an 'tiende,   opflam-  | 


rae.  allnmé  i  (yr  og  flomme; 
beruset,  Tuld. 

allumette  fr)  r,  fyrstik. 

allumettier  (f)  m,  fyntlkfabri- 
kant. 

allumeur  (|j  m,  lygteta>nder. 

allure  !e)  lokke. 

allurement  (e)  tillokkelse. 

allure  ($}  r,  gang,  sellads;  spor, 
retning;  (acDfterd,  viesen. 


I        alluslon  (e)  å.  (f)  r,  hentydning. 

allnsive  (f)  hentydende,  an- 
tydende. 

alluvial  le)  å.  (r)  opsvømmet, 
alluvial. 

alluvion  ^  &  (f)  r,  alluvlum 
@  opskyllet  land.  alluvialdan- 
nelse. 

ally  vo)  rorbundsfxelle,  allieret; 
forene,  forbinde. 


alm  -  (t)  Ulme  f,  HOster  f  — 
lg)  eim  —  \.t)  onne  m. 

Alm  (t)  f,  filfiegriesgnng. 

almagra  ;e)  spnnsi<rødt. 

almanak  —  0  Almanach  m. 
Kalender  m  —  .é)  nimanuc  —  (f) 
almanach  m. 

almandine  (e)  blodrød   grannt. 

almen  —  (ij  mlDgemein  -  le) 
general,  comnion,  public,  universal 


231 


almenhed— almindellg 

A.  kaldes  ogsaa  ofte  karbiuoler;  toværdige  a.  kaldes 
i  regelen  glykol  er.  A.  er  enten  flydende  (f.  eks.  træ- 
spiritus,  alm.  alkohol,  fuselolje  og  glycerin)  eller  faste 
(f.  eks.  mannit).  De  er  ofte  flygtige,  men  kogepunktet 
og  specifik  vegt  tiltager  med  stigende  molekylvegt  og 
med  hydroksylgruppernes  antal.  1  vand  er  de  ofte  let 
opløselige;  skjønt  de  formelt  svarer  til  den  uorganiske 
kemis  baser,  reagerer  de  neutralt.  De  kan  ombytte 
hydroksylgruppens  vandstof  med  mctal,  og  der\'ed  op- 
staar  a  I  k  o  h  o  1  a  t  e  r,  af  alm.  alkohol  og  natrium  f.  eks. 
natriumalkoholat  C2H50Nn  (natriumætylat),  som  spaltes 
af  vand  til  alkoholen  og  natriumhydroksyd.  Saadanne 
alkoholater  har  faaet  overordentlig  stor  betydning  for 
den  organiske  syntese.  Nogle  a.  flndes  i  naturen,  navnlig 
som  estere,  «sammensatte  æterarter»  (f.  eks.  glycerin  i 
fedtstoffe),  andre  opstaar  ved  gjæringer,  mange  er  frem- 
stillede  kunstig.  Man  kjender  forbindelser,  der  samtidig 
er  a.  og  har  anden  kemisk  karakter,  se  især  Al  doser, 
Ketoser  og  Oksysyrer. 

Alkoholisme  betegner  de  sy  gel  i  ge  tilstande,  der  op- 
staar ved  misbrug  af  alkoholiske  drikke  som  brændevin, 
øl,  vin  etc.  Ved  «a  kut»  a.  forstaaes  dels  den  alminde- 
lige  «beruselse»,  dels  «delirium  tremens»  (s.  d.\  der  dog 
næsten  altid  kun  er  en  akut,  d.  e.  pludselig  forværrelse 
af  en  «kronisk»,  d.  e.  langvarig  a.  Sidstnævnte  for- 
løber  forøvrigt  med  svækkelse  af  intelligensen  og  andre 
lidelser  af  nervesystemet  samt  ofte  med  sygelige  for- 
andringer f.  eks.  af  nyrerne,  leveren  el.  hjertet  (tyskernes 
«Bierherz>).  —  Forøvrigt  er  a.  en  af  de  almindeligste 
aarsager  til  forbr^-delser  og  anden  social  ulykke. 

Alkoholométer,  se  næste  artikel. 

Alkoholometrf,  læren  om  maaling  af  alkoholind- 
holdet  i  blandinger  af  vand  og  alkohol  (sprit,  brænde- 
vin). Maalingen  sker  i  regelen  ved  egenvegtsbestem- 
melse  af  blandingen  med  aræometer  eller  direkte  med 
alkoholometer  (se  nedenf.).  Alkohols  egenvegt  er  mindre 
end  våndets,  derfor:  jo  mindre  egenvegt  af  blandingen, 
desto  større  alkoholprocent.  —  Indholdet  angives  enten 
i  volum-  eller  vegtprocent.  Disse  to  størrelser  falder 
ikke  sammen,  da  der  finder  en  sammentrækning  sted 
ved  blanding  af  vand  og  a.,  f.  eks.  100  1.  vand  -|-  100  1. 
a.  =  192.8  1.  blanding  af  51.8  vol.-pct,  men  44.3  vegt- 
pct.  Man  har  maalt  egenvegten  «af  mangfoldige  kjendte 
blandinger  og  deraf  opstillet  tabeller,  som  giver  de  til 
forskjellige  egenvegter  svarende  vegt-  og  volumprocenter. 
Egenvegten  forandres  med  temperaturen,  tabellerne  er 
derfor  beregnede  for  bestemte  normaltemperaturer,  f.  eks. 
15°  C.  eller  15V»^  C.  Maaler  man  ved  andre  tempera- 
turer, maa  den  fund  ne  egenvegt  omregnes  til  normalen 
eftcr  særlige  tabeller.  Grundlægger:  Gilpin  (England) 
1794.  Derefler  Tralles  (Tyskland)  1811,  Gay-Lussac 
(Frankrige)  1 824.  Alkoholometer:  Flydevegt,  som 
direkte  ved  sine  inddelinger  angiver  vegt-  eller  volum- 
proccnt  ved  normal  temperatur  eller  tillige  angiver  kor- 
rektionen  for  temperaturen.  —  Om  alkoholbestemmelse 
i  vin,  likør,  øl  o.  s.  v.  se  under  01. 

Alkoholradikal,  se  Alkoholer. 

Alkoran,  se  Koran. 

Alkove  (arab.),  hvælving,  hvælvet  rum,  et  rum  uden 
vindu,  adskilt  fra  det  tilstødende  rum  ved  en  glasdør 
eller  et  forhæng.    Ofte  benyttet  til  soverum,  dog  usundt. 


Alkoholisme— Allant 


232 


Alkuin  (735—804),  den  frankiske  konge  Karl  d.  stores 
lærer  og  ven,  f.  i  Northumberland,  var  766 — 82  for- 
stander for  klosterskolen  i  York  og  derefler  Karl  d. 
stores  raadgiver  i  alle  pædagogiske  spørsmaal,  samt 
lærer  for  hans  bøm.  Han  ledede  hofskolen,  Schola- 
palatina,  blev  796  abbed  ved  St.  Martin  i  Tours  og 
stiftede  her  en  senere  meget  berømt  skole.  Hans  breve 
er  af  stor  betydning  for  datidens  historie. 

Alkyl,  se  Alkoholer. 

Alkyléner,  se  Olefiner. 

Alkymi  el.  a  1  k  e  m  i,  se  K  e  m  i. 

Alkyone.  l.  En  af  Pleiaderne,  datter  af  Atlas,  ved 
Poseidon  moder  til  Hyrieus.  2.  Datter  af  Aiolos,  g.  m. 
Keyx;  de  levede  lykkelig,  men  kaldte  i  overmod  hin- 
anden  Zeus  og  Hera;  til  straf  forvandlede  Zeus  dem  til 
fugle.  (Andet  sagn:  Keyx  omkom  ved  skibbrud,  af 
sorg  styrtede  A.  sig  i  havet,  og  begge  forvandledes  da 
til  fugle.) 

Alkæiske  strofe  er  navnet  paa  en  flrelinjet  strofe, 
opkaldt  efter  den  græske  digter  Alkaios,  ofte  anvendt  af 
Horats  (ogsaa  af  danske  digtere): 

3 1 :::  I  s  I :: ::  z ::  z}i  1  suveiser  ]  "««f °f 

^___^___^'  9sUv.         j       ^^""'- 

^^  —  ^^^ ^^  —  ^^  10  stav.,   faldende  rytme. 

Allah,  sammendraget  af  den  arabiske  bestemte  artikel 
al  og  'ilåh,  gud,  altsaa  egentlig:  «guden»,  d.  v.  s.  den 
ene  sande  «Gud».  Dette  begreb  lærte  araberne  at  kjende 
en  tid  før  Muhammeds  optræden,  sandsynligvis  gjennem 
berøring  med  jøder  og  kristne.  I  den  muhammedanske 
trosbekjendelse  heder  det:  «der  gives  (absolut)  ingen 
gud  foruden  Allah»  (lå  'ilåha  Ula  'llåhuj. 

AUahabådy  Forindien,  hovedstad  i  de  Forenede  provin- 
ser og  i  AUahabad-distriktet,  ved  Dsjamna  (JumnaX  hvor 
denne  løber  ud  i  Ganges,  som  her  (91  m.  o.  h.,  720  km. 
ovenf.  Kalkutta)  bliver  farbar.  172  000  indb.  (A.  distrikt 
iVi  mill.  indb.).  A.,  d.  e.  AIIah's  by  (det  gamle  hindu- 
navn  var  Radsj  preag,  d.  e.  kongelig  forening),  er  et 
berømt  valfartssted,  hvor  hundredetusender  af  pilgrimme 
hver  december  og  januar  kommer  for  at  bade  i  eller 
drikke  af  Ganges  hellige  vand. 

Allfalla  (ital.),  åla  (fr.),  paa  den  og  den  maade.  Saa- 
ledes  alla  (a)  ballata,  i  balladestil,  alla  cappella,  å.  e. 
a  Capella,  alla  marcia,  marschagtig,  alla  militare,  i  militær- 
stil,  alla  polacca,  i  polonæsestil,  alla  russe,  turca,  zingara 
o.  s.  v.,  alla  zoppa,  hinkende,  som  synkoper.  Alla  breve 
forkorter  en   todelt  takt  til  halvdelen.     Saaledes  har  en 

*/4    takt    med    tegnet    ^    eller     J     kun    to    taktslag. 

Al  fine,  gjentagelse  fra  begyndelsen  til  enden.  Al  loco, 
til  stedet.  AlV  ottava,  i  oktaven  (ovenfor  el.  nedenfor). 
Al  (a)  piacere,  efter  behag.  Al  (dal)  segno,  gjentagelse 
fra  tegnet  (J^).   Alla  streita,  med  sterkt  stigende  hurtighed. 

Allani%  mineral,  se  Ort  it. 

Allan-linjen  fctlBn-J,  britisk  dampskibsselskab,  stiftet 
1852.  Underholder  siden  1859  ugentlig  dampskibsfor- 
bindelse  med  de  fornemste  kanadiske  havne  saa  vel  som 
med  New  York,  Boston,  Filadelfia  og  flere  havne  i 
Sydamerika. 

Allant  (inula),  slegt  af  de  kurvblomstredes  familie 
(compositæ).    Urter  med  hele,  ofte  omfattende  blade   og 


—  Cf:  iténér.il,  public,  aniverael. 
alnienaand  —  'i)  Gemeingeist  m 

—  'i'   public  spirit  --  (fi  esprit  (m) 

public,  almenbellndende  ~  0 
AUgcineinbcflndcn  n :  Allgemein- 
zuxtand  m  —  io)  slute  of  health  In 
general   —    :,f   étnt  (m.)  general  (de 

la  sunté).  almenfattellg  —  (t; 
gemeinfiisslich  —  vV  intelligible  tu 
ull,    popuhir    —    X    accesslble   (In- 


telligible) A  tous.  A  lo  portée  de 
tout  le  inunde ;  |K)pulttire.  almen- 
gyldighed  —  0  Gemeingaitigkelt 
f  ~  I**'  general  volidity,  unlvcrsa- 
lity  —  (r  vnleur  (D  gcnémle.  al* 
mennyttig  -  0  gemeinnatxig  - 
cl  of  public  utllily  —  X  d'utilité 
publique;  d'intér^t  gént^-al.  al- 
mensats  —  (i)  GemeinsatK  m  — 
le"    commun-place    —    if,    lieu    (ni) 


commun.  almenvel,  det  alme- 
ne vel  —  0  das  allgemeine  Beate 
—  (ei  (the)  public  weal,  common 
welfare    —   (f)  (le)  bien  public. 

almenhed  —  0  Publikum  n. 
Gemelnwesen  n  —  (e)  the  public  — 
0  le  public. 

almennlng  —  0  Allmande  f, 
Gemeinacker,  m,  Gemelnwieae  f. 
Genieinwnld  m   —  (o^  common  — 


0  pAturage  (m)  commun  (commu- 
nal). 

almlghty  (£)  almiegtlg. 

almindellg  -  0  (alUgnncin. 
gewOhnlich  -  ®  common,  general, 
ordinary;  (moda.  apedel)  generic 
-  0  (alt  omfattende)  general.  udI- 
vervel;  (fwUea)  oommun;  (sed- 
vanlig) commun,  ordlnalre:  (u<l- 
bredt)     répandu.       almindellg- 


233 


AllantoTn— Alle  mands  tøm 


234 


Ållniit  (inula  helenmm) 


store,  gulblomstrede  kurve,  enlige  eller  i  halvskjærm. 
/.  hclenium,  den  egentlige  al  lånt,  er  officinel  (radix 
inulæ  helenii).  Af  den  tykke 
rod  udvindes  helenin,  allant- 
kamfer,  og  tilberedes  allant- 
vin.  Plinius  omtaler  heleni- 
um  som  et  udmerket  skjøn- 
hedsmiddel.  Dette  stof  skulde 
efler  sagnet  være  opstaaet  af 
den  skjønne  Helenas  taarer. 
—  Hos  os  flndes  denne  art 
paa  nogle  faa  stader  i  de  syd- 
ligste egne  af  landet  og  er 
neppe  oprindelig  vild.  En 
anden  art,  i.  saUcinOf  fore- 
kommer i  de  sydøstlige  dele 
af  landet. 

AllantoTn,  kemisk  forbin- 
delse af  kulstof,  vandstof,  sur- 
stof  og  kvælstof  (C^HgN^Os), 
er  en  syre,  der  findes  i  urin 
af  nyfødte  bøm  og  spædkalve, 
samt  i  koens  allantoisvædske. 
H>idt,  kr>'stallinsk  stof. 

Allantols,  et  fostervedhæng  hos  amniota  (s.  d. 
dannes  ved  udkrængning  af  bagtarmen  og  vokser  ud  af 
fosterets  kropshule  gjennem  navleaabningen,  skydende 
sig  ind  mellem  amnion  (bagtil)  og  blommesækken  (fortil) 
(s.  d.\  Den  indenfor  kropshulen  liggende  del  af  a.  ud- 
%ikler  sig  til  urinblæren.  Denne  dels  med  fosterurin 
fyldte  lumen  fortsætter  sig  hos  reptilier,  fugle  og  nogle 
pattedyr  over  i  den  udenfor  kropsvæggen  liggende  del 
af  a.,  hos  andre  pattedyr  (blandt  disse  mennesket)  der- 
imod  ikke.  1  sidste  tilfælde  danner  denne  del  kun  en 
fortsættelse  af  blærens  bindevæv  og  kar.  Disse  blodkar 
(se  Navlesnor)  tilfører  i  alle  tilfælde  fosteret  surstof 
og  hos  de  fleste  pattedyr  tilligc  næringsstoffe,  som 
stammer  fra  moderkagen  (s.  d.). 

Alla  prima  (ital.),  i  malerkunsten  udførelsen  af  et 
billede  uden  undermaling,  idet  de  endelige  farver  med 
én  gang  paasættes. 

Allargando  (ital.),  med  bredt  stigende  tone. 

Allegaren,  et  par  smaa  øer  nogenlunde  midt  paa 
Foldcnfjorden  (Folla)  i  dennes  østlige  del.  Nordre  Trond- 
hjems  amt. 

AUegåt  (lat.),  ordret  citat  af  et  skrift  eller  en  tale; 
a  1 1  e  g  a  t  i  o  n,  henvisning  til  en  forfatter,  anførsel ;  a  1 1  e- 
gere,  anføre,  citere. 

Alleghany  [æUgdeni]  el.  Allegheny,  Nordamerika. 
1.  En  af  Ohios  to  kildeelve,  udspringer  paa  A.-plateauet 
i  Pennsylvanien  og  forener  sig  ved  Pittsburg  (218  m.  o.  h.) 
med  Monongahela.  2.  By  (A.  City)  i  Pennsylvanien,  ved 
elven  af  samme  navn,  danner  en  sammenhængende 
bebyggelse  med  det  paa  den  anden  side  af  elven  liggende 
Pittsburg.  130  000  indb.,  hvoraf  30  000  fremmedfødte 
(væsentlig  tyske).      Observatorium,   universitet,   fabriker. 

Alleghany-  [æl^æni]  el.  Allegheny-bjergene, 
ogsaa  kaldt  A.-plateauet,  er  egentl.  navnet  paa  den  nord- 
vestlige del  af  de  Appalachiske  bjerge,  s.  d.  Vi  bruger 
oftest  navnet  A.  om  hele  det  sidstnævnte  Qelddrag,  alt- 
saa   ensbetydende   med   det   sidste   navn.     Det  egentlige 


almlndellghed  -  along 

A.-plateau  falder  for  en  større  eller  mindre  del  inden- 
for staterne  Vest-Virginia,  Maryland,  Pennsylvanien  og 
New  York  og  ender  i  nord  med  de  vakre  Catskill 
Mountains  v.  f.  Hudson -elven. 
Allegori  (græ.  allegorein^  sige 
noget  andet),  sindbilledlig  frem- 
stilling, billedtale,  en  fortsat  og 
videre  udført  metafor  (s.  d.). 
Særlig  i  Østerland  er  a.  en  hyp- 
pig anvendt  fremstillingsform. 
Allegorisere,  fremstille  no- 
get sindbilledligt.  Allegorisk 
fortolkning,  billedlig  for- 
tolkning, som  bag  ordenes  lige-  /^ 
fremme  betydning  vil  flnde  en  // 
hemmelig,  dybere;  i  virkelig- 
heden kun  en  aandrig,  vilkaarlig 
leg  med  ord  og  begreber;  an- 
vendtes af  de  senere  græske 
filosofer  overfor  Homers  og  andre 
digteres  verker,  af  de  alexandrin- 

ske  jøder  overfor  det  gamle  te-  Allegori:  «Kirken., 

stampnte    af  tfnnstikerne    na    Ao    ^Don^Jt^rken  I  Wornw  13  aarh. 

siamenie,  ai  gnostikerne  og  ae    ^  ^  hoveder  bet.  de  4  ev«nK.> 

fleste  kirkefædre,  især  Origenes, 

overfor  det  nye  testamente.  Reforraatorerne  forkastede  den. 

Allegretto,  se  Allegro. 

Allégri,  Antonio,  se  Correggio. 

AUSgri,  Gregorio  (antagelig  omkr.  1580  —  1652),  en 
af  den  romerske  musikskoles  berømteste  mestere,  skaberen 
af  det  nistemmige  miserere,  der  synges  onsdag  i  den 
stille  uge  i  det  Sixtinske  kapel  og  først  blev  offentliggjort 
af  Mozart,  som  nedskrev  det  efter  at  have  hørt  det  to  gange. 

Allegro,  raskt,  livligt  musiktempo,  ofte  i  forbindelser, 
som  a.  molto  eller  assaiy  meget  hurtigt,  a  con  brio  eller 
con  fuoco  eller  furioso  o.  s.  v.  Et  a.  betegner  en  sats 
af  et  større  verk  med  a.  som  hovedtempo.  Allegretto 
er  et  formindsket  a.    Allegramente,  muntert  og  raskt. 

Allehaande,  de  umodne,  men  dog  fuldvoksne  bær 
af  den  til  myrtefamilien  hørende  pimenia  offtcinalis, 
hvis  hjem  er  det  tropiske  Amerika.  Allehaande  er 
kuglerunde,  rødbrune,  ertstore,  oventil  med  rester  af  4 
smaa  bægerblade  og  indcholder  oftest  2  mørkebrune  frø ; 
det  udføres  især  fra  Jamaica  og  bruges  som  krydderi 
paa  grund  af  sit  indhold  af  flygtig  olje.  I  lugt  og  smag 
minder  det  om  kryddernellik  og  kanel. 

Allehelgensbugt,  se   Ba  hia. 

Allehelgensdag,  katolsk  mindefest  for  alle  helgener 
og  martyrer.  1  den  græ.-kat.  kirke  feires  siden  4  aarh. 
søndag  efter  pinse  som  «alle  martyrers  fest».  I  den 
rom.- kat.  kirke  indstiftedes  a.  610  af  pave  Bonifacius  IV 
og  henlagdes  i  9  aarh.  af  Gregor  IV  til  1  nov. 

Allehelgensøer,  se  Iles  les  saintes. 

Allemande  [alnuVdJ  (fr.).  1.  Gammel  runddans  i  Va 
takt.  2.  Musikstykke  af  alvorlig  karakter  i  V4  takt, 
forekommer  hos  flere  ældre  tyske  komponister,  saa- 
ledes  i  Bachs  suiter.  Oprindelig  en  del  af  den  ældre 
franske  suite  (s.  d.).  3.  En  i  Schwaben  endnu  brugelig 
dans  i  */*  takt. 

Alle  mands  tøm,  sjømandsudtryk,  hvorved  forstaaes, 
at  alle  mand  i  et  skib  er  i  virksomhed  i  anledning  af 
en  manøvre  eller  et  arbeide. 


g|«re  —  (t)  verallgemeinern  —  (g 
make  general;  generalize  —  ^ 
Étnénhser.  r^pandre.  alminde- 
lifgførelae  —  0  Verallgemelne- 
mng  f  --  (f)  genemllzatlon  —  ® 
ttaénllamtion  T.  allllindeligvis 
—  (t)  lm  allgemeinen.  Inagemein, 
øpmeiolglich  -  ($)  generally.  In 
(^  en  general,  générale- 
ordinairement.   d'ordinalre. 


almindellghed  —  (t)  Allgemein- 
heit  f  —  (e)  gencrality,  unlversiiHty 
—  (?)  génemlité  f,  unlversalité  f. 
i  allllIndellKhed,aea]mindengvis. 

almisae  —  0  Almoaen  n  —  © 
alms,  charity  -    0  auin6ne  f. 

almond  @  mandel  (ogs.  anato- 
misk). 

almoner  ø  huskapellan,  slots- 
prest. 


Almoaen  0  n,  almisse. 

almOBt  (e)  næsten.  nær  (sagt). 

alms  (e)  almisse. 

almuce  (e)  pelskrave,  som  i 
middelalderen  brugtes  af  geistlige. 

alm  ne  —  Ø  dos  gemeinc  Volk 
—  (e)  the  common  people,  the 
vulgar.  the  Iower  orders  —  (fj 
(petit.  menu.  bas)  peuple;  Uånd-) 
les  pa}'sans. 


aloe  -  ®  Aloe  f  -  @  (bot.) 
oloe;  (med.)  aloes  pl  —  (fialoésm. 

aloft  (e)    hoit.  i  veiret.    tilveirs. 

alol  D  m.  lødighed,  beskaffen- 
hed. 

alone  ve)  alene,  leave  (let) 
me  aloné!  lad   mig  være  i  f^ed. 

lad  være  mig!  do  or  let  alone, 

gjøre  eller  ikke  gjøre  Uade). 

along  '^  afsted,  lx>rtover;  langs 


235 


Allen— Allier 


236 


(med),  come  along!  tø\H  med! 
all  along,  hele  veien ;  saa  lang 
hnn  var,  henstrakt;  den  hele  tid, 
liele  tiden,  along  wlth  sammen 
<tillige-)med:  ligesom.  alongslde 
Ride  om  side,  til  siden,  ved  siden. 
aloof  i^e)  I  (paa)    afstnnd,  borte. 

alopécle   (f<    r.    alopecy    (§^ 

liaurfald,  ræiesliui*^'. 

alors  (?,i  da,  dengang:  alt&aa. 


aloof— alrune 

Allen,  Carl  Ferdinand  (1811—71),  d.  historiker, 
blev  1862  professor  i  historie  ved  Kjøbenhavns  uni- 
versitet. A.  ansees  for  en  af  Danmarks  største  historie- 
skrivere. Han  er  upartisk,  og  hans  skildringer,  der  røber 
megen  fremstillingsevne  og  varm  fædrelandskjærlighed, 
er  baseret  paa  grundige  og  dybtgaaende  studier.  1836 
vandt  han  med  sin  «Haandbog  i  Danmarks  historie» 
(nu  foreliggende  i  9  udg.)  den  pris,  som  «Selskabet  for 
efterslcgten »  havde  udsat  for  udførelsen  af  en  «Danmarks 
historie  med  særligt  hensyn  til  folkets  og  statens  indre  I 
udvikling».  1857  skrev  han  '<Dct  danske  sprogs  historie 
i  liertugdømmet  Slesvigi».  Hans  hovedverk  er  «De  tre 
nordiske  rigers  historie  under  Hans,  Kristian  II,  Frederik 
I,  Gustav  Vasa  og  grevefeiden  1497 — 1536».  Han  naaede 
dog  i  dette  ypperlige  arbeide  kun  til  1525. 

Allen  [(^l^nj,  Grant  (1848-99),  eng.  forfatter,  f.  i 
Kingston,  Kanada.  Var  en  ivrig  tilhænger  af  evolutions- 
læren,  særlig  som  den  blev  sat  i  system  af  Herbert 
Spencer.  I  en  række  glimrende  skrevne  bøger  har  han 
populariseret  den  moderne  naturvidenskabs  store  gene- 
ralisationer :  <  Fh^^siological  æsthetics»,  «The  evolutionist  at 
large",  «Force  and  energy»,  «A  theory  of  dynamics».  Ved 
siden  af  disse  skrifter  forfattede  han  en  mængde  romaner, 
som  alle  tilhører  den  rene  underholdningslitteratur.  En 
enkelt  af  disse,  «The  woman  who  did»  (1886)  vakte  sensa- 
tion  ved  sin  forkyndelse  af  den  frie  kjærlighed. 

Allen  [cklifn],  James  Låne  (1849—),  amer.  forfatter, 
har  skrevet  udmerkede  fortællinger  ofte  med  emner  fra 
sit  hjemland  Kentucky:  «Flute  and  violin»,  «The  blue 
grass  region  and  other  sketches  of  Kentucky»,  «John 
Gray»,  «The  Kentucky  cardinal»,  «Aftermath»,  «A  summer 
in  A  ready»,  «The  choir  invisible»,  «The  increasing  pur- 
pose», «The  mettle  of  the  pasture». 

Allenstein,  Østpreussen,  by  ved  Alle,  i  Ermeland,  105 
km.  ret  s.  f.  K5nigsbcrg.    24  000  indb.    Møller,  bryggerier. 

Allenta'ndo,  se  Rallentando. 

Allentown  [dblantaun],  i  ældre  dage  Northhampton, 
Pennsylvanien,  by  ved  Lehigh,  75  km.  n.  f.  Filadelfia. 
35  000  indb.     Jernindustri,  tobaksfabriker. 

Alleppi  (Alleppey,  Alleppy),  Forindien,  hovedhavn  i 
staten  Travancore  af  Madras-staterne.  25  000  indb.  God 
havn  i  strandsjøen  indenfor.  Udførsel  af  kaffe,  karde- 
momme, ingefær,  pepper,  kokosnødder  og  kokosbast. 

Aller,  største  bielv  til  Weser,  udspringer  ved  Seehausen 
v.  f.  Magdeburg,  munder  nedenfor  Verden,  162  km.  lang, 
seilbar  fra  Celle.     Bielve:  Oker  og  Leine. 

Allerhelligste,  Det,  hos  jøderne  den  afsondrede, 
bagerste  del  af  tabernaklet,  senere  templet,  hvor  paktens 
ark  opbevaredes  indtil  landflygtigheden.  Kun  én  gang 
aarlig,  paa  den  store  forsoningsfest,  maatte  ypperste- 
presten betræde  det  a.  Hos  katolikerne  kaldes  mon- 
stransen  (s.  d.)  el.  den  i  monstransen  udstillede  hellige 
hostie  (s.  d.)  del  a. 

Allerkristeligste  konge  (lat.  rex  christianissimus,  fr.   I 
5a  mnjesté  trés-chrétienne),   titel   for  de  franske  konger,    | 
1469  givet  Ludvig  XI  af  pave  Paul  II.  Gik  af  brug  under  ; 
keiserdømmet,  antoges  atter  af  Ludvig  XVIII  og  Karl  X, 
men  ikke  af  « borgerkongen » . 

Allertroeste  konge,  kirkens  allertroeste  søn  (lat.  rex 
fidelissimus,  fr.  Sa  majesié  trés-fiddle),  titel  for  kongerne 
af  Portugal,  1748  tildelt  Johan  V  af  pave  Benedikt  XIV.   | 


Allesjælesdag,  katolsk  mindesfest  for  de  afdøde  (høi- 
tidelig  dødsmesse).  Feires  2  nov.  mange  steder  ved  en 
valfart  til  kirkegaarden,  hvor  de  med  blomster  og  tændte 
lamper  smykkede  grave  overstænkes  med  vievand. 

Alley  [ckli],  The,  Jamaica,  by  midt  paa  sydkysten. 
nær  mundingen  af  Dr>'  River  i  Carlisle  Bay. 

Allgftu,  d.  e.  «alpedistriktet»,  Sydbayem,  det  gammel- 
schwabiske  distrikt  (Gau)  omkring  Illers  kilder  og  øvre 
løb  (i  videre  betydning  helt  til  Lindau  og  Memmingen). 
Allgåueralperne  regnes  fra  Bodensjøen  til  Lech  og 
naar  i  Madelegabel  2  649  m.  Kun  V/i  pct.  af  landet  er 
akerland,  22  pct.  er  eng  og  beite.  Ypperligt  hornkvæg 
(A.-race).  Allgåuerbonden  er  af  alemannisk  stamme. 
Bondegaardene  ligger  spredt  og  danner  sjelden  større 
landsbyer.  Ved  hovedpladsen  i  det  egentlige  A.,  Oberstdorf, 
et  yndet  sommeropholdssted,  ender  jernbanen,  som  gaar 
forbi  Kempten,  Immenstadt  og  Sonthofen.  Endnu  høiere 
op  ligger  Einddsbach,  den  sydligste  grænd  i  det  Tyske 
rige. 

AUgftuer-ko,  se  Kvægracer. 

Allgemeine  Elektricitftts-Gesellschafi  (A.  E.  G.\ 
t.  firma,  oprettet  1883,  optog  senere  selskabet  «Union», 
sæde  i  Berlin,  aktiekapital  nu  100  mill.  Mark.,  udfører 
elektriske  anlæg  og  har  store  fabriker  for  alle  slags 
elektriske  maskiner  og  apparater. 

Alliance,  en  overenskomst  mellem  to  eller  flere  selv- 
stændige  stater  om  at  yde  hinanden  bistand  i  tilfælde 
af  krig  enten  til  forsvar  (defensiv-alliance)  eller  til  an- 
greb  (offensiv-alliance).  Overenskomsten  kan  ogsaa  gaa 
ud  paa  fælles  formaal  i  politik  og  handelsforhold.  Om 
den  Hellige  alliance,  Tripelalliancen  og  den 
Væbnede   neutralitet,   se  artiklerne  herom. 

Alliance  frangaice  [alias  fråsæ'z],  et  fransk  selskab. 
grundlagt  1833.  Hovedsæde  i  Paris,  filialer  i  landene 
udenfor  Frankrige.  A.s  formaal  er  at  udbrede  kjendskab 
til  fransk  sprog  udenfor  Frankrige  (pour  la  propagation 
de  la  langue  francaise  dans  les  colonies  et  å  Vetranger). 
I  Kristiania  oprettedes  i  1896  en  filial,  der  for  tiden 
tæller  ca.  400  medlemmer  og  har  et  bibliotek  paa  7 — 800 
bind  fransk  litteratur.  Virker  ved  foredrag,  kurser,  bog- 
præmier  til  flinke  skoleelever  og  ved  selskabelige  .sammen- 
komster. Senere  er  oprettet  filialer  i  Bergen,  Trondhjem 
og  Kristiansand. 

Alliance  israélite  universelle  [alias  israelit  ijniver- 
sél],  internationalt  jødisk  forbund,  stiftet  1860  i  Paris, 
hvor  centralkomitecn  har  sæde.  Udbredt  over  hele 
jorden.  Formaalet  er  at  virke  for  jødernes  ligestilling 
og  moralske  fremgang. 

Alliancemaskiner,  se  Dynamomaskiner. 

Allibone  [æl^bon],  Samuel  Austen  (1816-89), 
amer.  bibliograf  og  udgiver  af  det  beHjendtc  «Diet.  of 
English  literature  and  British  and  American  authors», 
1854—70—71  (udgjør  med  de  2  af  dr.  John  Kirke  i 
1891   udgivne  tillægsbind  5  bind). 

Allier  [aliéj.  Frankrige.  1.  Bielv  til  Loire,  ud- 
springer omtr.  i  den  samme  del  af  Cevennerne  som 
hovedelven,  med  hvilken  den  løber  parallelt,  forbi  Vichy 
og  Moulins,  munder  i  Loire  kort  nedenfor  Nevers. 
Længde  375  km.  2.  Departement  i  det  gamle  Bour- 
bonnais,  7382  km.*,  422  000  indb.,  58  pr.  km.',  n>ed 
nogle  af  Frankriges  frugtbareste  egne.  Hovedstad  Moulins. 


alose  (c)  &  (£:  f.  maiflsk.  stamsild. 

aloudlc)  lioit,  lydelig. 

alouette  (fi  r.  lerke. 

alourdir  (r  tynge. 

alourdissément  (f  m,  trieg- 
hed.  tunghed. 

alow  iéi  Javt)  nede. 

aloyace  ir  m,  legering. 

aloyau  r  m.  iokse>steg  (ar  bag- 
parten). 


aloyer  (?;  legere. 

Alp  (t)  in,  mare:  f,  aliiegræ»- 
gang.     Alpdriicken  n.   mareridt. 

alp  (e)  hoiOeld. 

alpaka  —  0  Alpaka  n  —  le) 
alpaca  —  (f)  alpaca  m. 

Alpeme  —  @  die  Alpen  pl  — 
(^  the  Alps  —  (fl  les  Alpes  f  pl. 
alpe*  —  (t)  Al|x;n-  —  ;Ji  alpine 
—   vi!    alpin,  alpestre. 


alpeatre  ®  olpe-. 
alphabet  {n  m,  alfabet :  abc. 
alphabetize   (e)   ordne  airRb«> 
tisk. 
alpin  (?).  alpine  vc"  aipe-.  iiøi- 

Qelds-. 

Alrann  ø  m.  nisse;  alrune. 

alrune  ibot.)  —  (t)  Alraun  m 
—  ^  mandrake.  mandrugora  —  JT; 
niandragore  r. 


237 


Alligations-regning— Alm 


238 


AUigatidtis-regning,  d.  s.  s.  blandingsregning,  s.  d. 

Alligator,  se  Krokodiller. 

AlligatOl^elvene,  Øst-,  Syd-  og  Vest-,  tre  mindre 
elve  i  Nordaustralien,  som  raunder  i  Van  Diemen  Golf, 
indenfor  Melville  øen. 

Alligator  Pond,  Jamaica,  by  paa  syd  kysten. 

Allige're  (lat.),  blande,  tilsætte. 

Allingham  fdlinghæmj,  William  (1824—89),  eng. 
digler,  fra  1874  leder  af  «Fraser's  magazine».  skrev 
mange  samlinger  digte.  udmerket  skildrer  af  irsk  natur 
og  irske  forhold,  «Lawrence  Bloomfield».  Udgav  ogsaa 
en  samling  gammelengelske  og  skotske  folkesange.  Var 
gift  med  akvarelmalerinden  Helen  Paterson,  der  er  be- 
kjendt  for  sine  illustrationer  til  barnebøger. 

Allitteratlon,  se  Bogstavrim. 

Allinm,  se  Løg. 

Allmers,  Hermann  Ludvig  (1821—1902).  t  for- 
fatter, af  gammel  bondeslegt  fra  Nordtyskland,  har 
skrevet  digte.  dramatiske  og  andre  arbeider,  «Marschen- 
buch»,  «Romische  Schleudertage»,  «Fromm  und  frei». 

Alloa  [(kloa],  Skotland,  by  i  Clackmannan  ved  mun- 
dingen  af  Forthelven  i  Forthfjorden.  11000  indb.  Skibs- 
byggeri  og  ^den  industriel  virksomhed.  Udførsel  af 
kul.  Indførsel  af  trælast  (pitprops)  til  gruberne.  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  \  London. 

AUobroger,  keltisk  stamme  s.  f.  Genfersjøen,  kuedes 
af  Roms  feltherre .  Fabius  Maximus  (121  f.  Kr.).  Deres 
hovedstad  var  Vienne. 

Allodiål,  allodium,  se  Lensvæsen. 

Allokutldn  er  i  den  romerske  kurialstil  betegnelsen 
for  pavens  officielle  udtalelser  i  kardinalkoUegiet  om  et 
kirkeligt  eller  politisk  princip,  som  han  mangler  den 
ydre  magt  til  at  sætte  igjennem. 

Allonge  [al&i]  (fr.),  forlængelse,  anhang,  et  stykke 
papir  af  samme  format  som  vekselen,  paaklæbet  denne, 
naar  bagsiden  er  fuldskreven  med  endossementer.  Paa 
alongens  forside  skrives  en  fuldstændig  beskrivelse  af 
vekselen.  A.  pa  ryk.  paryk  med  lange  lokker,  alm. 
brugt  paa  Ludvig  XIVs  tid. 

Allopatf  (alløopati),  navnet  paa  den  almindelig  an- 
vendte lægebehandling  i  modsætning  til  homøopati 
(alløopat — homøopat).  A.  skulde  beståa  i  anvendelse  af 
medikamenter,  som  fremkalder  symptomer,  der  er  mod- 
sat  sygdommens,  medens  homøopati  søger  at  fremkalde 
lignende  symptomer  som  sygdommen.  Betegnelserne 
passer  dog  ikke  i  almindelighed. 

Allori,  Christofano  (1577—1621),  ital.  maler,  var 
en  betydelig  kolorist,  der  arbeidede  under  indflydelse 
af  Correggio's  kunst. 

Allotment-system  [ælå'tment'J  (eng.  allot  uddele  i 
lodder),  lovfæstet  jord udstykn ing  som  socialøkonomisk 
botemiddel.  Ved  a.  udskiftes  jordegods  i  smaalodder  til 
arbeidere  mod  en  lav  forpagtningsafgifl.  1887  blev  sy- 
stemet indført  i  Irland  ved  en  alloments-act,  hvoretter 
der  ved  tvang  kunde  iverksættes  ekspropriation  af  jord- 
eiendomme,  bestemt  til  fordeling  blandt  ubemidlede. 
Som  agrarpolitisk  middel  er  a.  i  forskjellige  former 
kommet  til  anvendelse  i  flere  lande. 

Alldtria  (græ.),  biting,  ting,  der  ikke  vedrører  sagen. 

AUotropl,  den  evne  visse  grundstolTe  har  til  at  op- 
træde    i    forskjellige  former,  «allotrope   modifikationer» ; 


als— altan 

saaledes  optræder  surstof  tillige  som  ozon,  fosfor  som 
almindeligt  gult  fosfor  og  som  rødt  fosfor,  kulstof  baade 
som  almindeligt  kulstof  og  som  grafit  eller  diamant  o.s.v. 

Allstedt,  Sachsen- weimarsk  enklave  (s.  å.)  i  preus- 
sisk  Sachsen,  langs  Helma;  by  A.,  3400  indb. 

Allston  [å'lst9nh  Washington  (1779—1843),  nord- 
amer.  maler  og  digter.  Hans  billeder,  der  overveiende 
behandler  gammeltestamentlige  emner,  skaffede  ham  til- 
navnet «den  amerikanske  Tizian».  Som  forfatter  har 
han  leveret  skrifter  om  kunst  og  en  række  sonetter. 

Allude're  (lat.),  hentyde  til,  sigte  til. 

Allum,  Hans  (1777—1848),  n.  lærer,  skrev  forskjel- 
lige viser  bl.  a.  i  jarlsbergdialekt :  «Jæ  sku  au  ha  løst 
f  aa  gifta  mei,  san»,  «Naa  jæntæ  bare  er  konfærmera», 
«Ælle  kærfolk  har  saa  møe  aa  si.  san»,  «De*  er  'nte 
græt  for  rækti  kjær  st  aa  faa.  di». 

Alluvium  (lat.),  nyere  jorddannelse  ved  våndets  med- 
virkning (alluviale  dannelser),  f.  eks.  Mississippi-  og  Nil- 
deltaet,  Nederlandene  o.  m.  fl.  De  i  a.  forekommende 
levninger  af  dyr  og  planter  hidrører  i  regelen  fra  den 
seneste  geologiske  periode. 

Allyl,  se  næste  artikel. 

AUylalkohol,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof 
og  surstof  (Cg HgO),  er  en  saakaldt  udmættet  alkohol; 
den  findes  i  raa  træspiritus,  ved  hvis  anvendelse  som 
denatureringsmiddel  den  paa  grund  af  sin  lugt  er  af 
betydning,  men  vindes  i  regelen  af  glycerin  ved  ophed- 
ning  med  oksalsyre.  Farveløs,  tyndtflydende  vædske,  koge- 
punkt  97  ^.  Blandes  med  vand  og  alkohol  i  alle  forhold. 
A.  har  en  eiendommelig,  yderst  irriterende  lugt.  Af 
allylalkoholens  radikal,  allyl  (CgH^),  er  løgolje  (allyl- 
sulfid)  og  sennepsolje  (allylsennepsolje)  (s.  d)  vigtige  for- 
bindelser.    A.  kan  oksyderes  til  akroleln. 

Allylsennepsolje,  se  Sennepsolje. 

Allylsulfid,  se  Løgolje. 

Alm  (ulmus  montana),  tilhørende  almefamilien 
(ulmaceæ),  er  et  træ  med  aflange,  i  randen  takkede, 
ru  og  ved  grundcn  skjæve 
blade,  som  er  tosidig  stil- '^7*', 
lede  paa  grenene,  hvilket  J  X\ 
bevirker  den  tosidige  anord- 
ning ogsaa  af  smaagrenene. 
De  uanselige  blomster,  som 
udvikles  før  bladene  og  er 
samlede  i  tætte,  runde  og 
brune  knipper,  er  tokjøn- 
nede.  Frugterne,  som  mod- 
nes før  midtsommer,  er 
af  en  negls  størrelse,  rund- 
agtige  og  flade  med  en  bred 
vingekant,  som  omgiver  det 
eneste  frø.  Almen  findes  hos 
os  væsentlig  i  tørre  urer  og  ' 
kun  i  den  sydlige  del  af 
landet  indtil  67°.  Plantes 
ikke  sjelden,  især  som  hæk. 
Af  slegten  ulmus  er  der  ca. 
140  arter,  som  har  sin  ud- 
bredelse  i  den  nordi,  tempererede  zone.  Endel  arter  er 
fossile  i  tertiære  lag.  1  miocen perioden  fandtes  almen 
endog  paa  Spitsbergen. 


Alm. 


ada  ®  (U :  mm ;  end ;  før.  als(o)- 
baldOral».  alsbaldig  øieblikke- 
lif.    alsdann  «U.  derpaa.  siden. 

Alsace  'ei  ft  ^;  f.  Elsass. 

alainc  <<«)  &  ^  r,  arve.  fbidegnea. 

alakcna»  alalaj»  —  ®  aller- 
Iri.  allerlHind  —  @  of  «11  kinds. 
erery  kind  of,  a  variety  of,  vari- 
«Hw,  miaccllaneoas  —  (?)  toatda) 
anfftei%}  de  .  .  .;   dlllérenUi,  dlvers. 


aiso    0    saaledes,    paa    denne 
maade;  altsaa. 
aISO  (e)  ogsaa. 
alt  I  —  ®  Alt  m,  Altstlmme  f  - 

(e)  (contr)alto,    counter(-tenor>    — 

(f)  contralto  m:   (altist)  haute-con- 
tre  f. 

alt  II  (verdensaltet)  -  (J  All. 
Weltall  n  -  @  tthe)  universe  -  if) 
(Dunlvers  m. 


alt  0  gammel,  altlwcken 
gammcUdags)  -  altfrftnkisch. 
Altfllcker  m,  lappeskomager,  lap- 
peskrædder.     Altgesell    m.    old- 

Sesell.  altglttublg  ortodoks.  Alt- 
ittndler  m,  marschandiser.  alt- 
hereebracht,altherk5inmlich 
fm  gamle  dage.  nedarvet.  Alt" 
meister'  m.  oldermand,  laugs- 
mestcr.       altmodisch     gammel- 


dags. Altsitz  m,  føderaad,  follog. 
Altvater  m.  bedstefuder,  sUm- 
fader,  patriark.  altvftterlsch 
gammeldags.  Altvordern  pl,  for- 
fædre.  Altweibersommer  m. 
flyvende  sommer. 

alt  (e)  (mus.)  alt. 

altan  —  (t)  Altan  m.  Balkon  m« 
SøIIer  m  -  (js)  balcony  -  (f;  bal- 
con  m. 


239 


Altar— alterere 

Alma,  lidcn  elv  sydligst  paa  halvøen  Krim,  munder 
sydligst  i  Kalamitabugten,  30  kra.  n.  f.  Sebastopol.  Se 
Krimkrigen. 

Alinack'8  [cklmæks],  skotlænderen  M*Caul  (pseudonym 
Almack)  aabnede  1763  i  London  den  meget  søgte  cAlmack's 
club»  samt  2  aar  senere  i  King  Street  et  selskabslokale, 
hvor  der  i  en  lang  aarrække  af  holdtes  fashionable  baller 
(«almacks»).  Lokalet  lukkedes  1890,  men  er  nu  aabnet 
igjen  som  restaurant.  Efter  mønster  af  Londons  «Al- 
mack's»  stiftedes  1839  i  Kra.  et  danseselskab,  som  paa 
grund  af  det  enkle  traktement  af  folkevittigheden  døbtes 
«Kringla». 

Almåda,  Portugal,  by  ved  Tejo*s  muuding  ligeoverfor 
Lissabon,  provinsen  Estremadura.     8000  indb. 

Almadén  (arab.  d.  e.  bergverk,  A.  de  Azogue,  d.  e. 
kviksølv),  Spanien,  by  i  provinsen  Ciudad  Real,  Ny- 
kastilien,  mellem  Sierra  Morenas  hovedryg  og  Guadiana. 
7000  indb.  Jordens  rigeste  kviksølv\'erk.  14  km.  ø.  ligger 
A 1  m  a  d  e  n  e  j  o  s  (d.  e.  Lille  A.),  ogsaa  med  kviksølvminer. 

Almage^st,  se  Ptolemæos. 

AlmågrOy  Diego,  sp.  opdager,  f.  i  Almagro  i  Ny- 
kastilien,  kom  1514  til  Amerika,  deltog  med  Pizarro  i 
Penis  erobring  1531  og  drog  1535  i  spidsen  for  en  liden 
hær  under  usigelig  møie  over  Andesbjergene  og  opdagede 
og  erobrede  Chile.  Efter  tilbagekorosten  til  Peru  kom  A. 
i  strid  med  Pizarro  om  besiddelsen  af  Cuzco;  Pizarro 
seirede  efber  flere  kampe  og  lod  derpaa  den  75-aarige  A. 
kvæle  1538.  A.s  søn  af  samme  navn  hevnede  sin  fader, 
overfald t  og  myrdede  Pizarro.  Da  han  derefter  opkastede 
sig  til  statholder  i  Peru,  lod  overdommeren  de  Castro  ham 
henrette. 

Almågro,  Spanien,  by,  provins  Ciudad  Real,  mellem 
C  H.  og  Valdcpefias.     8  000  indb.     Kniplingsindustri. 

Almaly  (el.  E 1  m  a  1  y),  Lilleasien  (tyrk.),  Vilajet  Konia, 
f)0  km.  indenfor  kysten,  1140  m.  o.  h.;  3—4  000  iqdb. 
Garverier. 

Alma  mfiter  (lat.),  hulde  moder,  egentl.  nærende 
moder  (lat.  alo,  nærer);  hos  romerske  digtere  tilnavn 
for  flere  gudinder,  bl.  a.  Ceres,  Tellus,  Venus.  Fra  gl. 
tid  tillige  betegnelse  for  universitetet. 

Almanak  (græ.-ægypt.  almenichiakå\  en  aarlig  udkom- 
mende  fortegnelse  over  aarets  dage  med  forudbercgning 
af  astronomiske  fænomener,  som  er  af  betydning  for  det 


Alma— AlmeTda-Garrett 


240 


S(  I  m  a  n  a  C 

for  tet  «ar  «fut 

ff^rifti  Søtffl  1814/ 

fiB  w  t«i  ••»»!  I«r  ffltr  etat.ltr. 

(il  $br(f(fanto«  v»i»*n>f 

5f  9K»bn  54  fliiailft  50  eccMlic. 

n  Ihitm  trilniii  i^^fm  Swsi  ftnMM  Sb 

••  (Mwalift  1Ua«Mf.ti|a.   Mf*  ImM  m» 
ti|Maf  MfVM  WMii  mt  XUcntMar.     XTr*c* 
•lt«M  ■•ftaMf . 

«««^  «MNt  IM  14  «M..  ttliM  tm  1  Mt.  m.*». 

Almnnak  for  anret  1814. 


Altar  (t)  ra  alter. 

altar  ^«pt  niter. 

alten  (t)  leldes. 

Altentneil  ®  n,  fMernud. 

Altentheiler,  Altensltzer  (t) 
m.  føderaadsmiind. 

alter  —  ®  Altar  m  —  ^  nllar 
~  ^)  autei  m.  gaa  til  alters  - 
(D  zum  Abendmahle  gehen.  kom- 
munizieren   —    el  comniunicnte    - 


I  (f)  communier.  alterbog  —  0 
Agende  f  —  («^  sen-lce-book  —  ® 
rituei  ni.    altergang  —  ®  Kom- 

I    munikntion    f,    Abendmahl     n     — 

.  ,ip)  iHoly)  communlon  —  (f)  com- 
munionf.   altergjønger, alter- 

I  gJ»St  —  (t)  Kommunlkant  m  — 
ve^  communicant    —    (?)   communl- 

I    ant  m. 

1        Alter   X    n>    oldertdom).      vor 


daglige  liv.  De  gamle  kalenderes  astrologiske  notiser 
er  nu  erstattede  af  forskjellige  samfundsnyttige  oplysnin- 
ger  og  morskabslæsning.  Efter  hovedindholdet  skjelnes  der 
mellem  poetiske,  diplomatiske,  nautiske  o.  s.  v.  a.  Den 
ældste  trykte  a.  eies  af  British  museum.   Jfr.  Kalender. 

Almandbu,  se  Sørkjebu. 

Almandin,  ædelgranat,  se  Granat 

Almannag^åf  en  7 — 8  km.  lang  lavakløft  paa  Island, 
som  gaar  fra  Tingvallasjøens  nordende  i  ret  linje  mod 
n.ø.  og  danner  den  nordvestre  grænse  for  Tingvalla- 
sletten.  Dens  vestre  væg  er  lodret  og  30 — 45  m.  høi, 
den  østre  10 — 15  m.  og  ikke  fiildt  saa  brat.  A.  er  en 
af  øens  største  seværdigheder. 

Almansa,  Spanien,  by,  provins  Albacete  (Murcia),  65 
km.  0.  f.  byen  Albacete.     11000  indb. 

Almansor  (arab.  «den  Gud  giver  seier»).  1.  Den  anden 
Abbasidiske  kalif,  bed  egentl.  Abu-Dshafar  (712—75;, 
efterfulgte  754  sin  broder  Abu-1-Abbas  og  grundlagde 
Bagdad  763.  A.  var  en  ven  af  kunst  og  videnskab, 
men  forfulgte  de  kristne  i  Syrien  og  Ægypten.  Under 
hans  regjering  løsrev  Spanien  sig.  Død  paa  en  pilgrim.s- 
færd  til  Mekka.  2.  Muhammed  ibn  AbdaUah  svang 
sig  op  fra  ringe  stilling,  blev  976  formynder  for  den 
spanske  omajadekalif  Hischam  II  og  var  til  sin  død 
(1002)  den  virkelige  hersker;  han  antog  navnet  A.  Han 
skyede  ingen  midler  for  at  naa  sit  maal  og  hævde  sin 
stilling,  men  var  forøvrigt  en  fremragende  regent  og  en 
udmerket  feltherre,  der  altid  seirede  i  sine  mange  krige. 
Samtidig  fremmede  han  riget  materielt  og  yndede  litte- 
ratur og  videnskaber. 

Almas  [alma'å],  af  dette  navn  tindes  en  mængde  b^-er 
i  Ungarn. 

Alma  Tadéma,  Sir  Laurens  (1836—),  eng.  maler, 
f.  i  Dronryp  i  Friesland.  A.,  der  som  ung  kom  til 
England,  hvis  kunst  han  tilhører,  har  malet  en  rækkc 
smagfulde  billeder,  som  med  stor  troskab  gjengaver 
an  tikens  seder  og  liv. 

Almeh  (Alimeh),  orientalsk  sangerinde  og  danserindc. 
som,  især  i  Ægypten  mod  høi  betaling  optrædcr  ved  festlige 
leiligheder.  Rangerer  socialt  høiere  end  den  saakaldte 
ghasieh  (fl.  ghawasi),  som  optræder  paa  gader  og  tor\*e. 

Almelda,  DonFrancisco  d'  (d.  1510),  blev  af 
Emanuel  I  af  Portugal  1505  udnævnt  til  vicekonge  i 
Ostindien  og  erobrede  paa  overreisen  en  del  af  Sydost- 
afrika.  Han  og  sønnen  Lorenzo  udvidedc  portugisernes 
herredømme  i  Indien.  1509  ødelagde  han  den  ægyptiskc 
flaade  ved  Din,  men  maatte  kort  efter  nedlægge  sin 
magt  og  vende  hjem.  Paa  tilbagereisen  faldt  han  i  en 
kamp  mod  hottentotterpe  i  Saldanha  ved  Kap. 

AlmeYda,  Nicolao»  Tolentino  de  (1741—1811% 
portug.  digter,  angreb  tidens  daarlighed  i  sine  vel- 
formede satiriske  digte. 

AlmeYda,  Portugal,  grænsefæstning  (provins  Beira); 
2  300  indb. 

AlmeYda-Garrett,  Jofto  Baptista  de  Silva  Leit&o 
de  (1799—1854),  portug.  digter  og  politiker,  1823 — 26 
landsforvist,  1828  fængslet,  undkom  til  England,  vendte  til- 
bage  1832  med  Dom  Pedro,  siden  indenrigsminister, 
diplomat,  medlem  af  Cortes,  glimrende  taler.  Han  er 
den  betydeligste  nyportugisiskc  digter,  under  indflydelse 
af  romantiken,  tråk  frem  den  gamle  portugisiske  folke- 


Alters  I  gamle  dage.  von  Al- 
ters her,  seit  Alters  rn 
arilds  tid.  Alter(B)folge  f,  an- 
ctennetet.  Alter(s(genoss  m  jevn- 
aldrende.    alter(B)gmn  graanet. 

alter  (e)  ændre:  rorandre  sig. 

altérabilité  (f^  f.  alterabUity 
©  fornnderiighed. 

alterable  ^é).  altérable  it  for- 
anderlig. ^ 


I  alteratlon  «c^.  altération  id 
f,  forandring:  forringelse,  forvansk- 
ning; (D  ogs.  slndsbevicgelae. 

altercate  \e)  tnette<s). 

alteroation  \o^  &  (lp  tnvtte,  ord- 
strid. 

alterer  (f  forandre;  forfalakr. 
forvanske;  forst^Tre.  alterere,  ml- 
téré  tørst. 

alterere  -    a,  altrrleren,    erre. 


241 


Alméloo— Almquist 


242 


digtning.  skabte  et  nationalteater.  Af  hans  verker  kan 
nævnes  det  episke  digt  tCamoes»,  samlingen  «Romanceiro», 
hvori  bearbeidelser  af  gamle  romancer,  de  lyriske  digte 
«Folhas  cahidas»,  skuespillene  «CatSo»,  «Auto  de  Gil- 
Vicente»,  «Frei  Luiz  de  Sousa»  og  novellen  «Viagens  na 
minha  terra >.. 

Alméloo,  Nederlandene,  by,  provins  Overysel,  kanal- 
krydspunkt,  43  km.  ø.s.ø.  f.  Zwolle.  10  000  indb.  Lin- 
industri. 

Almendralejo  [almendraléio],  Spanien,  by,  provins 
Badajoz,  25  km.  s.  f.  Merida.     12  600  indb. 

Almenning  er  de  dele  af  landet,  som  efter  dets  be- 
byggelse ikke  blev  tåget  i  besiddelse  af  nogen  som  sær- 
skilt eiendom  (Qeldstrækninger  og  skoge)  og  af  Harald 
Haarfagre  erklæredes  at  være  kongens  (statens).  Endel 
statsalmenninger  er  efterhaanden  solgt  som  bygdealmen- 
ninger  eller  privatalmenninger.  I  almenningerne  har 
bygdens  gaardbrugere  havningsret  og  hugstret,  i  noget 
forskjellig  omfang  efter  almenningemes  art  Ret  til  jagt 
og  fangst  tilkommer  i  privatalmenning  eieren  og  i  nogen 
udstrækning  bygdens  folk,  i  bygdealmenning  enhver  be- 
boer paa  de  brugsberettigede  eiendomme,  og  er  i  stats- 
almenning  fri  for  enhver  norsk  borger  mod  løsning  af 
jagtkort  (1.  »Vio  1857,  skogl.  «/o  1863,  1.  "A  1894,  1.  V» 
1897,  jagtl.  "'5  1899).  —  Almenninger  var  i  enkelte  byer 
i  særlig  Bergen)  brede  tvergader,  som  fra  hovedgaden  førte 
ned  til  våndet.  Nu  forekommer  denne  benævnelse  kun 
i  Bergen. 

Almeria,  Spanien.  1.  Provins,  den  østlige  del  af 
kongeriget  Andalusien.  8  777  km.'  med  360  000  indb., 
41  paa  hver  km.*  2.  Hovedstaden  A.,  ældgammelt  by- 
anlæg  fra  fønikertiden  ved  Middelhavet.  Byens  gamle 
navn  var  Portus  Magnus.  Den  havde  engang  150  000 
indb.,  nu  47  000.  Udførsel  af  vin  og  berømte  druer  samt 
bly.  I  omegnen  trives  sukkerrøret.  Norsk  vicekonsulat 
under  generalkonsulatet  i  Barcelona. 

Almissa  (slav.  Omis),  Østerrige,  liden  havneby  i  Dal- 
matien«  ved   mundingen  af  Cetina,  22  km.  s.  f.  Spalato. 

Almisse  er  en  gave,  som  skyldes  den  barmhjertige 
medfølelse  med  de  trængende.  Ligesom  de  fleste  reli- 
gioner indskjærper  den  kristne  religion  pligtcn  til  at 
give  a. 

Almldfy  sv.  skuespillerfamilie.  1.  Nils  Vilhelm  A. 
(1799 — 1875)  blev  19  aar  gml.  elev  ved  det  kgl.  teater  i 
Stockholm  og  vandt  snart  publikums  gunst,  som  han 
beholdt  til  sin  dødsdag.  Han  havde  et  smukt  ydre  og 
en  udmerket  stemme  og  optraadte  i  de  mest  forskjellig- 
artede roller.  2.  Hans  søn  Karl  Andreas  Knut  A. 
11829 — 99)  studerede  opr.  teologi,  debuterede  derpaa  i 
Delands  selskab,  havde  1863—82  ansættelse  ved  det  kgl. 
teater  og  har  senere  givet  gjesteroller  rundt  i  Skandi- 
navien.  A.  var  en  intelligent  karakterskuespiller,  især 
hans  komiske  gammelmandsroUer  var  fortrinlige.  3. 
Hans  hustru  Hedvig  Kristina  Elisabet,  f.  Deland 
ri831 — 82),  debuterede  ligeledes  ved  sin  fader  P.J.  Delands 
selskab,  fulgte  sin  mand  til  det  kgl.  teater,  hvor  hun  1874 
blev  lærerinde  for  de  kvindelige  elever.  Hun  var  en 
fortræflelig  karakterskuespillerinde,  blandt  hvis  roller 
mad.  Rundholmen  i  «De  unges  forbund»  fremhæves. 

Almodévar  del  Campo,  Spanien,  by,  provins  Ciudad 
Real.     12  500  indb. 


AltermaoB— altler 

Almohådeme,  se  Almoraviderne. 

Almondbury  [ålm^ndb^ri],  England,  by  (det  rom. 
Campodunum),  grevskabet  York,  3  km.  s.ø.  f.  Hudders- 
field,  ved  Galder.     16000  indb. 

Almo^nde,  Philip  van  (1646— 1711),  holl.  sjøhelt,, 
f.  i  Briel,  tjente  sine  sporer  under  Ruyter  i  krigene  mod 
England  og  Frankrige  og  blev  efter  ham  1676  øverst- 
kommanderende. Sammen  med  englændeme  beseirede 
han  franskmændene  i  de  berømte  sjøslag  ved  La  Hogue 
1692  og  ved  Vigo  1702.    Død  i  Haaswyk  ved  Leyden. 

Almo^nte,  Don  Juan  Nepomuceno  (1804—69), 
mexikansk  general  og  statsmand,  gjorde  først  diplomatisk 
tjeneste  i  London  og  Peru,  var  senere  krigsminister  og 
blev  1841  gesandt  i  Washington.  Var  under  Santa  Anna 
anfører  i  krigene  mod  Nordamerika,  blev  1853  atter 
gesandt  i  Washington  og  1857  i  Paris.  1862  fulgte  han 
med  Bazaines  hærkorps  til  Mexico  og  blev  en  af  keiser 
Maximilians  raadgivere.  Efter  keiserdømmets  fald  1867 
reiste  han  til  Paris,  hvor  han  døde. 

Almora^  Forindien,  hovedby  i  distriktet  Kumaun,  i 
Himalaya,  v.  f.  Nepal.  8  600  indb.  1600  m.  o.  h.  paa 
kammen  af  A.-aasen  ligger  en  borg  for  indfødte  fyrster. 

Almoraviderne,  en  stridbar,  arab.  sekt,  der  i  midten 
af  11  aarh.  stiftedes  af  Abdallah-ben-Yasin  i  det  nord- 
vestlige Afrika.  Dens  første  virkelige  organisator  og 
hersker  Abu-bekr  grundlagdc  omtr.  1065  Marokko.  Hans 
efterfølger  Jussuf-ben-Tasfin  erobrede  1086  na^sten  hele 
det  arabiske  Spanien.  A.s  herredømme  i  Marokko  blev 
1146  tilintetgjort  af  Almohaderne,  som  imidlertid 
ikke  kunde  faa  fast  fod  i  Spanien.  1212  blev  de  endelig 
fordrevet  herfra  af  kastilianerne,  og  1269  blev  deres 
herredømme  i  Marokko  ligeledes  tilintetgjort  ved  et 
oprør. 

Almquist,  Carl  Jonas  Love  (1793—1866),  sv.  for- 
fatter, studerede  i  Upsala,  gik  derpaa  embedsveien  i 
Stockholm.  1824  drog  han  til  Varmland  med  nogle 
venner  for  at  leve  som  bonde  og  egtede  en  bondepige, 
men  flyttede  1826  tilbage  og  blev  rektor  ved  Nya  ele- 
mcntarskolan,  hvor  han  udmerkedc  sig  som  pædagog, 
indtil  hans  æstetiske  interesser  drog  hans  sind  fra  lærer- 
gjerningen. 1832 — 51  udkom  «Tornrosens  bok»,  en 
broget  samling  i  alle  stil-  og^  digtarter,  der  rummer  det 
ypperste  af  hans  produktion.  Man  opdager  straks,  at 
han  er  en  blanding  af  en  nyromantiker  og  en  revolu- 
tionsmand,  og  i  aarenes  løb  træder  den  sidste  stadig 
sterkere  frem.  1839  udkom  den  tidligere  skrevne  novelle 
«Det  går  an»,  der  angriber  egteskabet  som  livsvarig 
forbindelse  og  vakte  en  voldsom  litterær  strid.  A.  opgav 
lærergjerningen  og  viede  sig  helt  til  litterært  og  jour- 
nalistisk arbeide.  Meget  af,  hvad  han  skriver,  er  ud- 
merket, men  adskilligt  lider  under  den  forcerede  pro- 
duktion, som  han  maatte  udfolde  for  at  kunne  leve. 
Hans  pengesager  kom  i  grænseløs  uorden,  han  blev 
indviklet  i  forhold  til  en  aagerkarl  og  rømte  fra  Sverige 
1851,  beskyldt  for  mordforsøg  mod  denne,  vistnok  med 
urette;  A.  var  sikkert,  som  han  selv  skriver,  «bedre  end 
sit  r^^gte».  Han  drog  til  Amerika,  hvor  han  kummerlig 
ernærede  sig  som  sproglærer  til  1865,  da  han  bosatte 
sig  i  Bremen,  hvor  han  døde.  —  A.  er  en  fremragende 
forfatter,  men  han  lider  under  at  have  for  mange  inter- 
esser og  for  let  for  at  skrive.    Han  ynder  at  fremsætte 


^o   -    @   fHgbten,    aglUte   -  ® 
troaMer,  alterer. 

AltermanB  (t)  m,  oldermand. 

Attemiatter  0  r.  oldemoder. 

altem  ^  »ldcs. 

altemaBce  (^  r.  veinlen. 

aftenuit  (f)  m.  vekaeldrift. 
alternate    •§,     alterner    0 
«rkale.   skifte;    :sj   ogs.   Tekslende, 


skiftevis:    anden    hver:    lamerik.)    I 
suppleant. 

altematlf?)vekslende,skiftende. 

altematlon  @  skifte.  (aOveks- 
llng:  (mat.)  permutatlon ;  respon- 
sorium. 

alternative  (e)  &  (f)  f,  alterna- 
tiv, valg. 

alterne  Cf):  angles  (m  pl) 
altemes,  vekselvlnkler. 


altemlty  (e)  skifte.  (aDveksllng. 

Altertum  (t)  n.  oldtid.  Alter- 
tflmer  pl,  oldsager.  Altertums- 
kunde  f,  arkieologl.  oldkyndighed. 

Altertttni(l)er  0  m.  oldgran- 
sker. 

altertttmllch   0  gammeldags. 

Attervater  0  m.  oldefader. 

ftltlloh  0  aldrende,  halvgam- 
mel, gammelagtlg. 


altesee  ø  r.  hoihed. 

altfor  —  0  (all)iu.  gar  su  — 
@  (much)  too  —  ff)  trop. 

althea  (e)  altnéa,  althée  (f> 
f.  altxea,  vild  katost,  stokrose. 

although  le)  (oniend)sHJønt, 

altid  —  ølmmer.  stets.  alle- 
scit,  bestandig  —  le)  ulways,  ever  — 
0  toujours. 

altler  0  stolt,  hovmodig. 


243 


mltlmetry— alv 

paradokser,  og  ikke  altid  er  hans  tanker  klare.  Han  er 
sterkt  subjektiv,  jager  ofte  efler  effekt,  men  hans  fantasi- 
rigdom  og  geni  er  uomtvistelige.  A.  har  gi  vet  udmerkede 
skildringer  af  folkelivet  («Grimstahamns  nybygge»),  skrevet 
fortrinlige  episke  digte  («Arturs  jakt»)  og  sociale  af  hand- 
linger (<  Om  svenska  fattigdomens  betydelse»),  men  han  har 
arbeidet  meget  hurtig  og  ikke  altid  været  omhyggelig. 
Ogsaa  som  forfatter  af  sproglige  og  pædagogiske  arbeider 
har  A.  betydning.  Han  er  Sveriges  mest  alsidige  for- 
fatter, men  just  derfor  har  han  aldrig  evnet  at  skabe 
noget  større  hele,  alt  er  blevet  smaating  eller  brudstykker. 

Almquist,  Ernst  Bernhard  (1852—),  sv.  læge. 
Deltog  som  læge  i  Vega's  reise  om  Asien  og  foretog  her 
fcetydningsfulde  botaniske  studier.  Studerede  senere 
bakteriologi.     Fra  1882  første  stadslæge  i  Gdteborg. 

Almueskole,  se  Folkeskole. 

Almuevennen  blev  grundlagt  1848  som  et  mgeblad 
til  oplysningens  fremme  bland t  menigmand».  Bladet 
afsatte  dybe  spor  navnlig  i  den  norske  landbefolknings 
politiske  udvikling,  hvis  første  landskjendte  og  sterkt 
udbredte  organ  det  var.  1  sine  velmagtsdage,  i  1870- 
aarenes  begyndelse,  udgik  det  i  indtil  22  000  eksemplarer. 
Oprindelig  var  bladet  liberalt,  men  blev  efterhaanden 
mere  konservativt  og  var  efter  1884  udpræget  høire.  Det 
^k  ind  i  1893.  Det  redigeredes  under  hele  sin  bestaaen 
af  eieren,  statsrevisor  J.  Chr.  Johnsen  (s.  d.). 

Almtinecar  [almunjékarj,  Spanien,  havneby  i  prov. 
Oranada,  15  km.  v.  f.  Motril. 

Almvik,  Sverige,  havn  og  jernbanestation.  Kalmar  lån, 
"25  km.  n.v.  f.  Våstervik. 

Altnft,  Sverige,  ø  med  handelsplads  af  samme  navn, 
Blekinge,  paa  nordsiden  af  Arp6sund,  det  vestlige  ind- 
løb  til  Karlskrona. 

Alnarp,  ved  Åkarp  station  (mellem  Mal  md  og  Lund) 
Sveriges  største  videnskabelige- landbrugsinstitut  og  til- 
lige  mønstergaard  i  stor  stil. 

Alnmotlth /icé/t/nu/)/,  England,  havneb\%'Northumber- 
land,  v.  mundingen  af  Åln, 
40  km.  v.  f.  Tyncmouth. 

Ålnus,  se  O  r. 

Alnwick  [dnikj.  1. 
England,  by  i  grevskabet 
Northumberland,  ved  Aln, 
6  km.fra  kysten,  7000  indb. 
I  nærheden  A.  Castle,  her- 
■  tugerne  af  Northumber- 
lands  stamslot.  2.  Kanada, 
distrikt,  New  Brunswick. 

Alnæs,  Eyvind  (1872 
— ),  organist  i  Drammen 
og  instruktør  for  Kra. 
haandverkersangforening, 
uddannetved  Musikskolen 
i  Kra.  og  Konservatoriet 
i  Leipzig,  hvor  han  paa 
«n  studiereise  har  gi  vet 
en  komponistkoncert,  en 
af  de  mest  fremragende 
yngre  norske  komponi- 
ster, har  skrevet  en  symfoni,  violinsuite,  symfoniske 
variationer,  romancer,    klaverstykker,   mandskor  o.  s.  v. 


Almquist— Al  pari 


244 


Eyvind  Alnæs. 


altimetry  Æ)  høidemnnling. 
altinK    —    0    alles  —  (e)  everj- 
thing  —  (f)  tout.    hvorom  alting 

«r  •—  ®  wIe  dem  ouch  sel,  bel 
«Ile  dem  —  (e)  nny  woy;  however 
thnt  mny  be  —  (f  quol  qu'II  en 
«olL 

altitude  (^  &  r  r,  (geogr.)  høide. 

altO    ©   &   Cr    m,    brntach,    all- 
stemme). 


altOgether  (e)  alle  sammen; 
tllsammen.  I  det  hele.  lalt;  alde- 
les, ganske. 

alto-rellevo  (e)  hontrelief. 

altaaa  (t)  alao,  folgllch.  mlt- 
hln,  demnuch  --  (c^  conset|uently. 
accoixilngly.  thercfore,  so,  thon  — 
(?)  done,  pur  conséquent :  olnsl. 

alude    r    r.  Inmmeskind. 

alum  >e;  ulun. 


Aloi». 


af  megen  poetisk  skjønhed  og  lyrisk  varme.  Sange  som 
«Gyngevise»,  «Sidste  reis>,  «Jeg  laa  ved  sjøen»,  <Vaar- 
længsler»  m.  fl.  hører  til  nutidens  bedste  norske  romancer. 

Ainft  (Alnda),  Sverige,  den  største  ø  (69  km.*)  ved 
kysten  af  Bottenviken,  i  Medelpad,  udenfor  Sundsvall, 
med  talrige  sagbrug. 

Aloé.  1.  Slegt  af  lilje- 
familien, omfattende  omtr. 
90  arter,  hvoraf  de  60  hører 
hjemme  i  Kaplandet.  De 
varierer  sterkt  i  størrelse,  fra 
smaa  -eksemplarer  med  gan- 
ske korte  blomsterstande  til 
et  snes  meter  høie  oftest 
falskt  tvegrenede  trær  med 
meterlang,  ofte  forgrenet 
blomsterstand.  Bladene  er 
altid  tykke  og  kjødede  og 
danner  rosetter  i  spidsen  af 
grenene.  De  tretallede  blom- 
ster oftest  hængende.  2.  Den 
indtørrede  saft  af  forskjellige 
aloéarters  blade.  Anvendes  i 
medicinen. 

Aloéhamp  er  egentlig 
basttrevlerne  af  forskjellige 
aloéarter,  men  ben3rttes  ogsaa 
som  urigtig  benævnelse  paa 
agavefibrer. 

Aloétræ  kaldes  en  hel  del  forskjellige  tropiske,  vel- 
lugtende  træsorter.  De  ben3rttedes  tidligere  til  parfumer 
og  røgelse,  men  nu  vassentlig  til  træarbeider. 

Aloger  er  navnet  paa  en  oldkirkelig  sekt  i  Lilleasicn, 
som  forkastede  de  Johanneiske  skrifter,  fordi  disse  lærte, 
at  ordet  (logos)  var  blevet  menneske  i  Jesus,  og  tillagde 
kjætteren  Kerinth  dem. 

Alogl  (græ.),  mangel  paa  logik,  fornuftløshed ;  a  1 5  g  i  s  k, 
urimelig,  fornuftstridig. 

Aloi  [alwå]  (fr.),  et  pengestykkes  lovfast  ansatte  finhed. 

Aloldeme,  to  sagnagtige  kjæmper  Otos  og  Ephialtes 
sønner  af  Aloens  (el.  Poseidon);  9  aar  gamle,  18  m. 
høie  og  6  m.  brede,  vilde  de  storme  himlen  ved  at 
stable  Ossa  ovenpaa  Olympos  og  Pelion  paa  Ossa;  men 
Apollon  dræbte  dem.  , 

Aloln,  se  Aloé.  '    ^T*"^ 

Aldsa,  se  Sild. 

Alosty  se  Aelst. 

Alpåka,  se  Lama. 

Alpåka  er  et  af  navnene 
paa  forsølvet  nysølv. 

Alpakauld  er  ulden  af 
en  sydamerikansk  lamaart 
(auchenia  pacos),  der  i  Peru 
holdes  tæmmet  som  last- 
dyr  og  for  kjødets  og  ul- 
dens  skyld.  Ulden  er  meget 
fin  og  glinsende  og  af  for- 
skjellig farve.  Den  spindes 
oftest  sammen  med  andre  stoffe  og  giver  et  udmerket 
kamgarn,  der  benyttes  til  de  forskjelligste  tøier. 

Al  pari,  se  Pari. 


Alpaka. 


alumina  (e),  alumine  i^>^  &  f 
f,  lerjord. 

alumlnaire,  alumineux  f. 
aluminOUS  (e)  olunholdlg. 

aluminium  («^  &  (f  <  m.  alumi- 
num  le\  aluminium. 

alun  —  (£:  Alaun  ni  —  (e)  alum 
--  ijj  alun  ni.  alunjord^  —  ® 
Aluunerdc  f  '^'  alumina,  alu- 
mine   —    j    terre  iP    aluralneuse. 


alumine  f.  alunsklnd  —  (f) 
Alaunleder  n  —  '^  alum  leather.whU- 
leather  —  (f  cuir  (ra)  passé  en  ulun. 

alun  (£)  m,  alun. 

alunage  (p  m,  alumer>ing. 

alunanon  ^  r,  alundannclac. 

aluner  (fi  (vb.)  aiune. 

atuniére  ^<  r.  alunverk. 

alv  (m\'9tisk  vKsent  —  ^t  Klf  m 
-  (e)  elf  -  ff  elphe. 


245 


Alp  Arslan— Alpeme 


246 


alya-marina— always 


Alp   Arelan,    seldsjukhøvding    1063  —  72,    erobrede 

Turkestan,  Georgien  og  Armenten,  gjenopretlede  kaHfatets 

magt  i  Syrien  og  kjæmpede  heldig  mod  grækeme.   D.  1072 
Alpebaner,  se  Alpeveie. 
Alpefaanaen   i  Europa  bestaar  dels  af  former,  som 

efler  istiden  er  uddøet  i  lavlandet,  og  dels  af  høl  nordiske 
dyr,  som  lever  isoleret  paa  de  største  alpehøider,  vidt 
adskilt  fra  sine  nordlige  frænder.  Blandt  pattedyrene 
kan  anføres  som  særlig  «alpine» :  gemse,  stenbuk, 
murmeldyr,  snehare  og  snemus;  blandt  fuglene:  rype, 
snefink,  alpekraake  og  lammegrib.  Sneharen  og  rypen 
har  farveskifte  (hvide  om  vinteren).  Blandt  padderne 
er  den  sorte  landsalamander  (salamandra  atra)  udpræget 
alpin.  Indenfor  insekteme  er  det  især  blandt  biller  og 
sommerfogle,  at  man  træffer  mange  alpine  former;  de 
førstnævnte  er  hyppig  vingeløse,  og  de  sidste  er  tilbøie- 
lige  til  at  antage  mørke  farver  (melanisme).  Selv  høit 
oppe  over  snegrænsen  træfifes  skarer  af  de  sraaa  sne- 
iopper  (desoria  glacialis),  som  med  sin  halegalTel  hopper 
om  paa  gletscherne. 

Alpeforeninger.  Ogsaa  Alperne  har  sin  ud forsk- 
ningshistorie, og  alpeforeningerne  el.  alpeklubberne  har 
megen  fortjeneste  af  denne,  omend  deres  medlemmer 
for  en  stor  del  er  almindelige  turister,  ofte  dog  inter- 
esserede tindebestigere.  Ældst  er  «Alpine  club»  i 
London  (1857)  med  tidsskriftet  «The  Alpine  Journal» 
(1863).  For  at  blive  medlem  maa  man  have  besteget 
et  Ijeld  af  mindst  3  500  m.  høide.  Klubben  udstrækker 
nu  sine  interesser  overalt,  hvor  der  er  nye  tinder  at  be- 
stige. Andre  alpeforeninger  er  den  tyske  (1869)  og 
østerr.  (18($2)  a.,  dannet  ved  sammenslutning  1874,  med 
tidsskrift  og  «meddelelser».  Endvidere  Schweizeralpe- 
klabben  (1863)  med  aarbog,  en  ital.  alpeklub  (1863)  med 
bulletin,  en  sydtirolsk  a.  (1877),  en  fransk  (1874)  i  Paris 
med  aarbog  og  en  amerikansk  i  Filadelfia,  foruden  flere 
alpeturistforeninger  særlig  i  Østerrige. 

Alpeglød  (fjeldglød).  Kort  efter  solnedgang  eller 
før  solopgang  lyser  undertiden  (i  klart  veir)  Qelde  paa 
modsolsiden  op  med  et  rødligt  lys,  idet  de  belyses  af 
parpurlyset  (s.  d.),  som  staar  over  solen. 

Alpehom,  blæseinstrument  omtr.  som  den  norske  lur. 

Alpejsgere  kaldtes  det  friskarekorps,  som  Garibaldi 
organiserede  under  den  italienske  frihedskrig  1859 — 61, 
og  som  adgjorde  kjernen  af  ekspeditionen  til  Sicilien 
og  Neapel  1860,  Under  den  fransk-tyske  krig  1870—71 
organiserede  han  igjen  et  korps  a.,  hvormed  han  stillede 
H  paa  fransk  side. 

Alpeplanter  er  en  almindelig  fællesbetegnelse  for  de 
vekster,  som  danner  vegetationen  ovenfor  skoggrænsen 
i  Alperne  i  den  saakaldte  alpine  region.  Skogens 
averste  grænse  ligger  her  i  forskjellig  høide,  varierer 
^edes  i  Schweizer-alperne  mellem  1  680  m.  i  de  nord- 
lige og  2150  m.  i  de  sydlige  høialper  og  naar  sit  maksi- 
mum med  2  330  m.  i  Saasthal.  Ovenfor  disse  høider  er 
tier  ikke  mere  nogen  sluttet  træbestand,  kun  enkelte 
^  hist  og  her.  Imidlertid  er  der  gjerne  som  oftest 
mgen  brat  overgang  fra  skogen  til  den  træløse  alpine 
^on.  Denne  kranses  nemlig  ofte  nedentil  af  en  krat- 
^«getalion,  bestaaende  af  forskjellige  buskarter.  Nederst, 
o^rmest  skogen  er  det  dvergfuruen  (pinus  montana) 
H  grønoren     (alnus    viridis),    som    danner    sjelden 


mer  end  mandshøie  krat,  den  første  væsentlig  i  de  egne, 
hvor  der  er  kalkunderlag,  den  sidste  mere  paa  grund- 
Qeld  og  krystallinske  skifere.  Saa  kommer  endnu  høiere 
oppe  alperosernes  pragtfulde  krat  (se  Alperose).  I  ly 
af  disse  krat  kan  der  ofte  være  et  frodigt  planteselskab, 
med  høie  urter,  hvoraf  flere  ogsaa  er  udbredt  i  de 
norske  Qeldes  birkelier,  saaledes  turt,  rød  pragtsljeme, 
skogstorkeneb,  skogforglemmigei,  hvidblad tistel,  Ijeld- 
flok,  ranunculus  aconitifolius  o.  fl. ;  endvidere  findes  her 
ogsaa  arter  af  slegterne  aconitum,  gentiana,  digitalis  og 
phgteuma. 

De  egentlige  alpeplanter  er  lavere,  fleraarige  vekster, 
ofte  med  pragtfulde  blomsterfarver.  Særlig  bekjendt  for 
sit  rige  blomsterflor  er  alpeslaatterne,  cAlpenmatten»; 
her  vokser  de  storblomstrede  hvide  og  gule  anemoner, 
lyseblaa  og  mørkere  blaa  klokker  (campanula),  dybblaa 
gentianaer,  røde  og  gule  peeficu/aris-arter,  violer  og  for- 
glemmigei,  den  pragtfulde  kløverart  trifolium  alpinum 
og  m.  fl.  Paa  de  saakaldte  < Alpen weiden»,  hvor  krea- 
turerne  beiter,  er  det  mest  græsarter,  især  poa  alpina, 
phleum-f  festuca-  og  agrosiis-aTier,  samt  den  lille  skjerm- 
blomstrede  meum  mutellina  og  plantago  alpina,  som 
danner  vegetationen.  —  Det  rigeste  flor  flndes  dog  paa 
utilgjængeligere  steder,  som  klippevæggenes  afsatser  og 
rifter.  Blandt  de  talrige  blomsterplanter  her  kan  nævnes 
som  særlig  iøinefaldende :  linaria  alpina  med  de  lange, 
blomstersmykkede  grene,  den  lyserøde  thlaspi  rotundi- 
foliiinif  gule  og  blaa  aurikler,  de  mange  arter  af  saxi- 
fragå,  androsace,  veronica,  cerastium  og  de  sølvhaarede 
artemisiaer,  samt  de  lave  bladpuder  af  eritrichiiim  nanum, 
dækkede  af  de  talrige,  blaa,  forglemmigeilignende  blom- 
ster og  edelweisen  (leontopodium  alpinum),  alpebeboer- 
nes  yndlingsplante. 

Der,  hvor  sneen  sent  gaar  væk,  staar  den  lille,  fine 
soldanella  pusilla,  ofte  med  sin  blaa  blomst  stikkende 
op  af  selve  snedækket.  A.  naar  op  i  betydelige  høider 
og  stanses  ikke  engang  helt  af  snegrænsen  (i  Alperne 
700 — 1  000  m.  høiere  end  skoggrænsen).  Et  af  de  tal- 
rige eksempler  herpaa  er  Vincentpyramiden  i  Monte 
Rosa  i  Schweiz,  hvor  der  mellem  3087  og  3185  ra.  o.  h. 
er  fundet  ca.  50  blomsterplanter.  [Litteratur:  Hegi  u. 
Dunzinger,  «Alpenflora»  (illustreret).  MQnchen  1905. 
C.  Schroter,  «Das  Pflanzenleben  der  Alpen».  ZQrich  1906.] 

Alperne,  Europas  hovedQeldsystem  og  høieste  Qelde, 
er  en  sammenhængende  Qeldbygning  i  den  sydlige  del 
af  Mellemeuropa.  De  er  noksaa  tydelig  afgrænset  til 
alle  kanter  undtagen  i  sydvest  og  sydøst.  I  sydvest  er 
det  Apennincrne,  som  hænger  nøie  sammen  med  dem,  i 
sydøst  Balkanhalvøens  vestlige  fjelde.  Mod  syd  danner 
A.  to  buer  nordenom  Italien  fra  bugten  ved  Genua  til 
bugten  ved  Triest.  De  stuper  brat  ned  i  lavsletten  i 
det  nordlige  Italien.  Paa  sin  nordside  har  de  derimod 
foran  sig  en  høislette,  en  sokkel.  Grænsen  mod  Apen- 
ninerne  trækkes  nu  sedvanlig  fra  Savona  ved  Genua- 
bugten  v.n.v.  over  Altare-passet  (kun  500  m.  o.  h.)  til 
Ceva  ved  Tarnaro.  Østgrænsen  løber  fra  Wiener-sletten 
ved  Donau  i  en  siksaklinje  til  bugten  ved  Trient.  Længden 
af  den  indre  kant  er  750  km.,  af  den  ydre  1  300  km. 
Bredden  ligger  mellem  130  km.  (ved  Montblanc)  og  240 
km.  (ved  Verona).  Det  af  Qeldmassen  dækkede  mm  ud- 
gjør  omtrent  220000  km.' 


alTa-mariiim  @  tørret  ung  (til 

«»*««•  o.  L). 
alveary  %  bikube;  ør«hal«. 
alveated   @,    alvéolalre  (7) 

«Wéote  (f  m.  celle  (i  bikube); 
taadhnle. 

Ijvlo  (t>,  alvine  -^  underliv*-. 

«Ivor  -  <t)  EriMt  m  -  @  ear- 
■o*  -  \^    seriens   m;   gnrlté  f. 


det  er  mit  ramme  alvor  — 

0  e»  Ist  mein  voller  (bltterer)  Ernst 
—  @  I  am  perfectly  serlous,  1  am 
qulte  in  eamest  —  (f)  Je  vous  parle 
tres  sérieusement ;  Je  ne  ris  pas. 
gjøre  alvor  af  —  ®  EnMt 
mactaen  aus  (mit)  —  @  set  about 
seriously  —  ®  eflTectuer.  exécuter, 
mettre    A    exécution.     for    fuldt 

(ramme)  alvor  —  ø  in  allem 


Emste  —  ©  (mods.  for  sp^)  In 
good,  real  eamest;  (mods.  midler- 
tidig) for  good  -  0  tres  sérieuse- 
ment. tout  de  bon;  dans  le  séri- 
eux. 

alvorlig  —  ®  emst(han),  emst- 
lich  —  (e)  earnest.  serious,  grave, 
sober,  demure  —  (?)  sérieux,  grave ; 
(farlig)  grave,  holde  sig  alvor- 
lig —  $)  seinen    Ernst   behaupten 


—  (?)  keep  a  grave  face  —  ®  gar- 
der  son   sérieux.     alvorlig   talt 

—  0  Scherz  bei  Selte,  lm  Ernst  — 
(^  Joking  apart,  raillery  Qesting) 
asidc,  in  eamest.  seriously  apea- 
klng  —  ®  plaisknterie  å  part. 
tåge  alvorlig  —  0  emst  neh- 
men  —  @  take  seriously  —  (D 
prendre  au  sérieux. 

always  (g)  altid. 


247 


ammbilité— amarre 

A.  deles  i  Vestalperne  og  Østalperne,  mellem 
hvilke  grænsen  følger  en  linje  fra  Bodensjøen  til  Como- 
sjøen,  som  for  en  vfpsentlig  del  dannes  af  Rhinens  og 
Mairas  dale.  A.  er  frembragt  ved  en  langvarig  mægtig 
foldning  af  jordskorpen.  De  ikke  sjeldne  jordskjælv  viser, 
at  de  sammenpressende  kræfter  endnu  er  i  virksomhed. 

A.  bestaar  gjennem  hele  sin  længde  af  en  midtre 
zone  af  gamle  krystallinske  bergarter  (gneis,  glimmer- 
skifer,  granit  o.  s.  v.).  1  denne  zone  findes  de  høieste 
topper.  Paa  ydersiden  følges  denne  zone  af  et  belte  med 
fremherskende  kalkstcnsfjeld,  de  nordlige  kalkalper. 
Paa  indsiden  (sydsiden)   findes  et   tilsvarende   belte,    de 


Alperose— Alpes 


248 


Til  Østalperne  hører  foruden  de  schweiziske 
GraubQndener-  el.  Rhå tiske  A.  de  bayerske  A.,  de  øster- 
rigske  A.,  som  ender  med  Wienerwald  ved  Donau. 
Tauern  (Hohe  T.  og  Niedere  T.),  de  steiriske  A.,  samt  i 
syd  Ortler,  de  karniske  A.  og  de  juliske  A.  Alpesok- 
kelen  mod  nord  dannes  af  den  schweiziske  høislette 
mellem  Genfersjøen  og  Bodensjøen  (begge  400  m.  o.  h.) 
og  den  bayerske  høislette  (MOnchen  500  m.). 

A.  har  en   stor  betydning  for  Mellem-  og  Sydeuropas 

klima.     Store   elve,    f.  eks.  Rhone,    Rhinen,    Po,    talrige 

Donau-tilløb,    har    sine    kilder    i    Alpernes  jøkelverden. 

i   Skjønt  de  aldrig  har  dannet  et  folkestængsel,  er  de  dog 


Al|K>rne:  «Jomfruen*  seet  fra  Interlaken. 


sydlige  kalkalper,  kun  i  øst.  Denne  sidste  omstæn- 
dighed,  i  forbindelse  med  andre  forhold  af  geologisk  art, 
begrunder  den  nyere  inddeling  af  A.  i  to  istedetfor  den 
ældre  i  tre  hoveddele,  Vestalper,  Midtalper  og  Østalper. 
Vestalperne  (hvilket  navn  tidligere  kun  betegnede 
de  fr.-ital.  A.)  indbefatter:  1.  De  liguriske  A.  2.  Sjø- 
ålperne,  hvorunder  ofte  ogsaa  gruppe  1  henføres.  3.  De 
cottiske  A.  4.  De  grajiske  A.  5.  Mont  Blanc,  hvis 
mægtige  Qeldmasse  bærer  Alpernes  høieste  tind,  4810  m. 
6.  Schweizeralperne,  delt  ved  Rhones  og  Rhinens  øvre 
løb  i  to  hovedgrupper  med  talrige  underafdelinger. 


amabilité  (T^  f.  elskværdighed. 

amadon  ((é)  &  (?)  m.  fyrsvnmp, 
knusk. 

amadouvler  (f)  m.  (bot.)  fyr- 
svarop. 

amalgrir  Q)  afmagn*;  udplne 
gord):  telge  (bjelke). 

amalgriaaement  0  m.  aftnag- 
Hng. 

amaln  (e)  med   kraft,    let   go 


amaln !  (kast )  los !  Iower  amaln ! 

fir  ned !  Strike  amaln !  lad  løbe ! 

amalgam   ,v,  amalgama  if/ 

m.  amalgam.  legering  mellem  kvik- 
■ølv  og  metniler;  blanding. 
amalgamate  le .  amalgamer 

(tj  amalgamere;  blunde. 

amalgamatlon     ei    &    in    r. 

amalgomering.  inderlig  blanding. 
amande    r    r,   mandel;    kjerne. 


selvfølgelig  af  stor  betydning  som  folkeskille.  Navnet 
Alp  er  formentlig  det  keltiske  ord  alp,  som  betyder  « hei » . 
brugt  om  høiQeld  og  om  Qeldbeite. 

Alperose.  Dette  navn  anvendes  almindelig  paa  lo  i 
de  europæiske  Alper  udbredte  arter,  slegten  rhododendraru 
nemlig  r.  ferrugineum  og  r.  hirsutum,  begge  mindre 
buske  med  pragtfulde,  røde  blomster  og  læderagtige, 
vintergrønne  blade,  samlede  rosetagtig  i  grenspidserne. 
De  danner  den  væsentligste  buskvegetation  i  den  alpine 
region.     Se  forøvrigt  Rhododendron. 

Alpes,  Basses-  og  Hautes-,  se  Basses-A.,  Hautcs-A. 


amandé  (fj  m.  mandelmelk. 
amandler  (f)  m,  mandeltræ. 
amant    'Tj    m.    elsker;    pl,    el- 
skende. 

amanuensis  -  ®  Famulus  m. 

Amanuensis  m  —  e  asslstant, 
amanuensis  —  f)  aide  m.  a^Joint  m. 

amanuensis  irj  (haand)skri- 
ver. 

amaranth    e).   amarant(li>e 


1^  f,  amarant,  tusenftyd ;  r  ««i^x. 
a^J.:  amarantfbrret. 

amaranthlne  @  anuimntr«ar- 
vet;  UTlsnelig. 

amarlnage  '?)  m.  bemandlr^*. 

amariner  (ti  bemande;  %-s«>nn«> 
til  ^øen. 

amarque  (|^  r.  heie, 

amarn^^  (X,  m.  surring. 

amarre  ^t)  r,  (anker)Uufe.  van^. 


249 


Alpes  Maritlmes— Alstahaug 


250 


'  ilT)  fortøie,  surre. 
Cfj  nt,  haug.  hob,  mængde. 
1^  anasser  (?)  samle; 

rtpdrniQp.  ophobe. 

«waaaette  i^  farvekniv. 

aunatenr  S)  m.  amatør,    dllet- 
i^ol  konatven. 

amatir  ;|/  Kjøre  (metal)  mat. 

amative,  amatorial,  amato- 


Alpes  Maritimes  [alp  maritim],  Frankrige,  departe- 
ment sydøstligst,  3  736  km.',  293  000  indb.,  78  paa  hver  km.' 
Langs  Middelhavet  ligger  den  franske  Riviera,  med  kyst- 
byerne  Menton(e),  Nice  (Nizza),  hovedstaden,  og  Cannes  i  læ 
for  vintervinden  (Mistralen,  n.n.v.),  med  fnigt-  og  blomster- 
avl,  indlandet  er  et  udpræget  Qeldland;  store  hjorder  af 
sauer  beiter  c alpen»  om  sommeren.  Dep.  dannedes  i 
1860,    da  landet  ø.  f.  elven  Var  afstodes  til  Frankrige. 

Al  pe^SO  (ital.),  efter  vegten. 

Alpeveie  og  -baner.  Fra  Rivierabanen  udgrener  sig 
linjer  fra  Savona  over  Altarepasset  (500  m.)  og  fra  Venti- 
miglia  over  Tenda,  som  begge  fører  over  til  Piemont.  I  de 
cottiske  A.  fører  foruden  veien  over  Mt.  Genévre  (1854 
m.  I  mellem  Dora  Riparia  (Colle  di  Sestriéres)  og  Durance 
(Brian9on)  jernbanen  gjennem  Col  de  Fréjus  (I2V4  km. 
lang  tannel,  1 300  m.  o.  h.)  mellem  Bardonecchia  og 
Modane.  Fordi  den  ældgamle  vei  gik  over  Mt.  Genis, 
har  jernbanen  og  tunnelen  faaet  navn  efter  dette  25  km. 
østenfor  liggende  Qeld.  Denne  tunnel  er  den  ældste  i 
Alpeme  (1857—71).  Over  Lille  St.  Bernhard,  2157  m., 
fører  en  vei  mellem  Dora  Baltea  og  Isére,  over  Store 
St.  Bernhard,  2472  m.,  en  kløvvei  mellem  Aosta  (Dora 
Baltea)  til  Martigny  (Rhone).  I  Schweiz  fører  foruden 
talrige  kløvveie  og  passe  (Furkap.  2  436  m.  mellem  Rhone 
og  Reuss,  Gotthardp.  2114  m.  mellem  Reuss  og  Ticino, 
Simplonp.  2016  m.  mellem  Rhone  (Brieg)  og  Tosa  (Lago 
MaggioreX  SplQgen  2117  m.  mellem  Hinterrhein  og  Lago 
di  Como  m.  fl.)  jernbaner  gjennem  St.  Gotthard  (tunnel 
Goschenen — Airolo,  15  km.,  1  154  m.,  under  bygning 
1872—1882)  og  Simplon  (tunnel,  20  km.,  705  m.,  1898 
—1905,  aabnet  for  trafik  sommeren  1906).  I  Østerrige 
Brennerpasset,  1 400  m.,  i  Tirol  (mellem  Inn  og  Eisack), 
Stilfser  Joch,  2  760  m.,  den  høieste  af  alle  alpeveie,  ved 
Ortler,  Semmeringpasset,  980  m.  (mellem  Glognitz  og 
Murzzaschlag\  og  jernbanerne  gjennem  Arlberg  (tunnel, 
12'  4  kno.,  1  310  m.),  over  Brenner-  og  Semmeringpas- 
sene.  Særlig  udmerker  Schweiz  sig  ved  jernbaner  (tand- 
hjuls-,  taugbaner)  op  til  fjeldtoppene,  for  turisttrafiken, 
af  hvilke  kan  nævnes  Rigi-,  Pilatus-,  Jungfrau-banerne 
«rg  Albulabanen  (1823  m.),  Europas  høieste  adhæsionsbane. 

Alpevlol  (cyclamenjf  slegt  af  aurikelfamilien,  med  en 
Sadtrykt  stængelknold,  langstilkede  blade  og  blomster 
med  tilbagebøiede  kronflige  og  ved  frugtmodningen  skrue- 
Nnf>et  sammenrullede  frugtstilke,  saa  kapslen  trækkes 
helt  ned  til  knolden.  C.  europæum  vokser  vild  i  det 
sydlige  Europa,  den  dyrkes  ligesom  ogsaa  c.  persicum 
jlmindelig  som  stueplante.  Knoldene  indeholder  cycla- 
min  ofv  er  i  raa  tilstand  giftige. 

Al  pc'zzo  (ital.),  stykkevis,  især  ved  kursnoteringer 
for  mynter,  hvis  pris  opgives  pr.  stykke. 

Alphand  [alfa'],  Jean  Gharles  Adolphe  (1817— 
1S91\  fr.  ingeniør  og  arkitekt,  Haussmans  medhjælper 
ved  Paris's  omregulering.  Parkanlæggene  Buttes  Chau- 
mont  Pare  Monceau  og  Champs  Elysées  er  A.s  verk. 
rdgav  1867 — 72  pragtverket  «Les  promenades  de  Paris». 

Alpin,  hørende  til  Alperne. 

Alpine  Clnb   [cklpain  klob],   se  Alpe foreninger. 

Alpnach  el.  Alpnacht,  Schweiz,  landsby  i  Unter- 
»^lden,  med  Alpnachstad  nede  ved  en  bugt  af  Vierwald- 
staltcrsjøen,  ved  foden  af  Pilatusbjerget.  1700  indb. 

Alpta^drdnr,  fjord  paa  Islands  østs.  i  Sudur-Mulasyssel. 


rian,  amatory  @  elskovs-,  mær-    | 
llgheds-. 

amatør  —  0  Amotenr  m.  Lleb-    | 
haber  m  —  @  amateur,  dllcttante  — 
(t)  amateur  m,  (mus.)  dilettante  m. 

amanrose  (t)  f,  amaurosls 
(e)  (med.)  sort  stær.  I 

"  amaurotique  ø  stokbllnd.         I 

amaze  (e)  betagc.  forfn*rde ;  for-    | 
bause.  ] 


amarrer— ambldezter 

Alpujarras,  Las  [-Xarras],  Spanien,  landskab  i 
prov.  Granada,  indbefattende  de  maleriske  Qelddale  paa 
sydsiden  af  Sierra  Nevada,  «Spaniens  Schweiz».  I  dette 
fjeldland  søgte  maurerne  sin  sidste  tilflugt,  og  endnu 
lever  deres  efterkom- 
mere,  «de  nye  kristne», 
i  landsbyerne  her.  Arab. 
al    busjerat,    græsmark. 

Alrune,  spillede  en 
stor  rolle  i  middelalde- 
rens overtro;  det  var 
roden  af  mandragora 
officinalis  (søtviderfami- 
lien),  som  i  frisk  tilstand 
er  kjødet,  ofte  tvedelt,  1' 
og  som  tilskaaret  i  men-  \ 
neskeskikkelse  brugtes 
til   besvergelser  etc. 

Als,  Peder  (1726— 
76),  d.  maler,  f.  i  Kjøben- 
havn.  Under  indflydelse 
af  Raphael  Mengs  ud- 
viklede  A.,  der  var  hof- 
maler  og  professor  ved 
akademiet,  sig  til  sam- 
tidens mest  anseede  dan-  Alrune, 
ske  portrætmaler.     Paa 

nutiden  virker  hans  billeder  svage  i  malerisk  henseende. 
(1  portræt  i  Kunstmuseet  Kra.) 

Als,  t.  Alsen,  Tyskland,  meget  frugtbar  0  i  det  s.  af  Lille- 
belt,  preuss,  prov.  Schleswig-Holstein,  312  km.',  25000 
indb.     Byerne  og  slottene  Sonderburg  og  Augustenburg. 

Alsace  [alzas],  se  Elsass. 

Al  segno  [al  senjo],  se  Da  capo. 

Alsikekløver  (trifolium  hybridum),  en  art  kløver,  op- 
kaldt  efter  den  sv.  by  Alsike,  hvor  den  først  blev  dyrket. 

Alsol,  en  opløsning  (50  pct.)  af  eddike-vinsur  leijord. 
Anvendes  ved  næse-  og  halssygdomme. 

Alstadhaug,  se  Skogn  herred. 

Alstahaug,  herred  i  Nordlands  amt,  92  km.'  med 
1685    indb.;    18.3   pr.   kra.*     Herredet,    der    svarer    til 


Alstnhoug. 
(Ener  tegning  af  Th.  Holmboe.) 


amazement  @  betagelse,  for- 
bauselse. 

amazon  @.  amazone  (X)  f. 
amasone:  mandhaftig  kvinde;  (D 
ogs.  r>-tterske,  ridekjole. 

ambages  (2)  pi.  å.  x^  f  pl,  om- 

svob. 

ambassade  (f)  f,  gesandtskab; 
bud.  ærende. 


ambassadeur  'f;i  m,  ambas- 

sador  (o  sendebud. 

ambe  (f)  f,  ambe  (i  lotteri). 

amber  (?)  bernsten,  rar.  am- 
ber-gris  ambra,  amber-seed 
abel  moskus,  bisamkorn. 

ambesas  ff)  m,  esser  alle. 

amblant  (ø.  ambient  @  om- 
sluttende, omgivende. 

ambldexter  (e),   ambldextre 


251 


mmbldezterity— ambroBlal 

Alstahaug  sogn  under  Alstahaug  prestegjeld  omfatter  den 
sydlige  del  af  den  store  ø  Alsten  og  en  mængde  uden- 
for  liggende  mindre  øer.  Nordlands  folkekjære  digter, 
Petter  Dass,  var  sogneprest  til  Alstahaug  fra  1689  til 
1708. 

Alsten,  en  128  km.'  stor  ø  med  1730  indb.  i  Tjøtta, 
Alstahaug  og  Stamnes  herreder  udenfor  indløbct  til 
VefsnQorden  i  Nordlands  amt.  Det  ytre,  tildels  vel- 
dyrkede,  flade  parti  skiller  sig  skarpt  fra  det  indre 
parti,  der  optages  af  det  bekjendte  Qeld  de  <Syv  søstre». 
I  den  nordvestlige  del  af  øen  ligger  handelsstedet  Sandnes- 
sjøen. 

Alster,  Tyskland,  bielv  til  Elben,  udspringer  i  Hol- 
sten (Stormarn),  munder  ved  Hamburg,  hvor  den  danner 
Alster-bassinerne. 

Alstrftmer,  Jonas  (1665—1761),  sv.  industridrivende, 
tilbragte  sin  ungdom  som  forretningsmand  i  England, 
vendte  1724  hjem  og  startede  i  sin  fødeby  Alingsås  en 
række  forskjellige  fabrikanlæg,  hvilke  holdtes  oppe  ved 
direkte  og  indirekte  statshjælp.  Da  denne  1765  bortfaldt, 
faldt  de  store  anlæg  sammen.  A.  har  i  Sverige  været 
kaldt  tHdidernas  fader»;  indførte  potetdyrkningen  i 
Sverige.     Adledes  17M. 

Alsvinn  (den  meget  hurtige),  i  nordisk  mytologi  den 
ene  af  solens  heste,  se  A  årvak. 

Alt,  den  dybeste  kvindestcmme,  har  sit  regelmæssige 
omfang  fra  g  eller  a,  hos  den  dybeste  kontra-alt  fra  /", 
e  eller  d  op  til  tostrøgne  c  og  /"  og  høiere.  Alt  (alto; 
betegner  ogsaa  bratschen. 

Altal,  Asien,  tidligere  brugt  som  navn  for  hele  den 
fjeldkant,  som  begrænser  Centralasien  i  nord,  men  nu 
indskrænket  til  navn  dels  paa  Qeldrækkerne  vestenfor 
Selenga  og  saaledes  ogsaa  indbefattende  de  Sajanske 
bjerge  og  TannuQeldene,  dels  kun  paa  det  saakaldte 
Store  Alta!  mellem  Obs  og  Irtisj*s  øvre  løb.  Dette 
egentlige  A.  (af  mongolsk  alta-in-ola,  guldbjerget)  naar 
i  Bjelucha,  d.  e.  det  hvide  bjerg,  3  350  m.,  1200  m.  over 
snegrænsen. 

Altaiske  folk  og  sprog,  se  Uraltalske  folk  og 
sprog. 

Altamira  y  Crevea,  Rafael  (1866—),  sp.  forfatter, 
professor  i  historie,  ansect  novellist,  litteraturkritiker  og 
særlig  som  historiker:  «Historia  de  Espftna  y  de  la 
cultura  espftnola»,  «Psicologia  del  pueblo  espSinob,  redak- 
tør af  «Revista  critica  de  historia  e  literatura  esplLnola». 

Altamura,  Italien,  by  i  provinsen  Bari,  40  km.  s.v. 
for   B.     Vinavl.     22  700   indb. 

Altan,  en  fremspringende 
bygningsdel,  der  særlig  an- 
bringes foran  vinduerne  og 
forsynes  med  et  rækverk  eller 
en  balustrade.  Kan  Konstru- 
eres af  sten,  træ  eller  jern. 

Al  tåta,  Mexico,  havneby  for 
Culiacan,  i  staten  Sinaloa,  ved 
den  Kaliforniske  bugt. 

Altazimu^t,  astron.  apparat 
til   maaling  af   høide    og  azi- 

mut,  ogsaa  kaldt  universalinstrument,  fordi  det 
erstatter  flere  andre  instrumenter  (kvadrant,  teodolit, 
passageinstrument).     A.  bestaar  af  eu  kikkert,  som  kan 


Alsten— Altenkirchen 


252 


dreies  vertikalt  om  en  vandret  og  horisontalt  om  en 
lodret  akse.  Dreiningernes  størrelse  aflæses  paa  hver  sin 
inddelte  cirkel,  forsynet  med  mikroskopnonier. 

Altdamm,  Preussen,  by  i  Pommern,  ø.  f.  Oders  mun- 
ding,  10  km.  ø.  f.  Stettin.     5  000  indb. 

Altdorf  (Altorf),  Schweiz,  største  by  i  kanton  Uri, 
ved  Reuss  og  Gotthardbanen,  nær  Vierwaldståttersjøen. 
3100  indb.     Statue  af  Vilhelm  Tell. 

Altdorfer,  Albrecht  (1488—1538),  t.  kobberstikker, 
maler  og  bygmester,  f.  i  Altdorf,  d.  i  Regensburg.  Under 
indflydelse  af  Durer  blev  han  en  af  sin  tids  betydeligste 
og  mest  anseede  kobberstikkere,  der  medvirkede  ved 
udsmykn ingen  af  keiser  Maximilians  bønnebog.  I  hans 
klare,  karakterfulde  arbeider  spiller  arkitektur  og  land- 
skab  en  frcmtrædende  rolle. 

Altea,  Spanien,  havneby  i  Valencia,  prov.  Alicante, 
50  km.  n.  f.  A.     6000  indb. 

Altefåhr,  Preussen,  havneby  i  Pommern,  paa  Rugen, 
ligcoverfor  Stralsund. 

Alteidet,  et  lavt  og  smalt  eide,  der  fra  Kvænangens 
arm,  Lille  AltenQord,  fører  over  til  AltenQordens  arm. 
Langborden,  altsaa  fra  Tromsø  til  Finmarkens  amt.  Ved 
bunden  af  Lille  Altenfjord  ligger  det  bekjendte  handels- 
sted Alteidet. 

Alte  Land  (Das  a.  L.),  frugtbar  landstrækning  paa 
Elbens  venstre  bred  nedenfor  Harburg,  beboet.  af  efter- 
kommere  af  hollændere,   i nd flyttet  i  det  12  aarh. 

Alten,  herred  i  Finmarkenft  amt,  2  998  km.',  med 
2  499  indb.;  0.8  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
Alten  prestegjeld  og  sogn,  ligger  omkring  den  sydøstlige 
del  af  AltenQorden.  Blandt  bemerkbare  steder  inden 
herredet  bør  nævnes  Kaafjord  kobberverk  samt  handels- 
stederne  Bossekop  og  Elvebakken. 

Alténa,  Preussen,  by  i  Westfalen,  ved  Lenne,  35  km. 
0.  f.  Elberfeld-Barmen.  13  000  indb.  Metalindustri. 
Greverne  af  Marks  stamslot. 

Altenberg,  kgr.  Sachsen,  liden  by,  33  km.  s.  f.  Dres- 
den, i  Erzgebirge.     Udvinding  af  tin. 

Altenbruch,  Preussen,  lideu  by  i  prov.  Hannover^ 
med  havn  (Altenbrucher  Hafen),  ved  mundingen  af  Elbcn„ 
7  km.  indenfor  Kuxhaven.     Fyr. 

Altendorf,  navn  paa  talrige  smaabyer  i  Tyskland  og 
Østerrige,  saaledes  etpar  i  Oldenburg,  én  i  Hannover  o.s.  v. 

Altenelven,  Finmarkens  næststørste  elv,  der  fra  den 
flnske  grænse  i  nordlig  retning  gjennemstrømmer  Kauto- 
keino og  Alten  herreder,  hvorpaa  den  falder  i  Alten- 
fjorden  ved  Elvebakken. 

Altenfjorden,  en  stor,  i  de  indre  partier  ganske 
vakker  Qord  i  Finmarken,  der  gaar  ind  mod  syd  til 
Alten  herred.  1  fjordens  ytre  del  ligger  de  store  «er 
Stjernøen,  Seiland  og  længst  mod  nord  Kvaløen  med 
Hammerfest. 

Altengaard,  gammelt  amtmandssæde,  senere  katolsk 
missionsstation  og  nu  eksercerplads  mellem  Bossekop  og 
Elvebakken,  Alten  herred. 

Altenhof,  Preussen,  landsby  i  Slesvig,  kreds  Eckeni- 
førde. 

Altenhus,  en   lidcn   fæstning,   der  omkring  aar  lOOO 
laa  paa  den  lille  o  Aarøen  i  Altenfjorden. 
Altenkamp,  Preussen,  landsby  paa  Rugen. 
Altenkirchen,  Preussen,  landsby  paa  RAgen. 


(?)  m,  tvehænding  (som  bruger  begge 
htender  lige  godt);  vendekaabe; 
(f)  og»,  tvetunget. 

ambidexterity  (^  tvehændt- 
hed:  dobbeltspil. 

ambldextrouB  (e)  tvehændt : 
«om  dreier  kappen  efter  vin- 
den. 

amblgu  (e)  &  ®  m.  miskmask, 
blanding(srct). 


ambigu  (f).  amblguouB  © 
tvetydig,  uklar. 

amblguYté  (f)  f,  ambigulty  ie<. 

ambigUOUSnesS  (e)   tvetydighed, 
utydelighed. 

ambitieux  (f),  ambltious  (e) 
icrgjerrig:  begjærlig  (ener);  (T;  ogs. 
søgt,  skruet. 

ainbitlon  (c)  &  (?j  r.  ænOerrig- 

hed;  ^ej  og»,  herskesyge. 


ambltionner  j*)  tmgte  efier. 

amble  (?)  &  (r)  m,  pusgang;  i^ 
ogs.  gaa  i  pasgung.  trlpfie. 

ambo  {&)  uflang  kirkcstul. 

ambolt  —  (t)  Aniboss  m  —  xg) 
anvll  -    (fj  cnclunie  f. 

Am  boss  :jj  m,  umbolt. 

ambra  —  ,0  Aini>er  m.  Ambra 
m  (n)  -  ei  nmbcr-gris  —  .tj  um- 
bre  m  (grisi. 


ambre  (t)  r,  ambra,  ambre 
jaune  rav. 

ambré  (i)  ambradunende.  -lur- 
vet. 

ambrer  (^  i-oge  med  ambrn. 

ambrosia  (e).  ambro(i)sie  ,r> 
r,  ambrosia. 

ambroslal   vo).  ambroCI>a<a- 

que    (t)     ambrosisk,    vcllugtcmle. 
himmelsk. 


253 


Altensteiti— Alter 


254 


Altenstein,  Karl  v.  Stein  zum  (1770—1840),  fri- 
herre, preussisk  statsmand,  var  1808 — 10  finansminister; 
1817—38  var  han  kultusminister  og  virkede  som  saadan 
særlig  for  reformer  paa  skolevæsenets  omraade.  Saa- 
ledes  skyldes  skoleloven  af  1819,  der  indførte  alminde- 
lig  skoletvang,  væsentligst  ham. 

Altensteiti,  Sachsen-Meiningen,  lystslot  paa  skraanin- 
gen  af  Thuringerwald,  19  km.  s.  f.  Eiscnach.  I  nærheden 
AUeDheimer  eller  Glucksbrunner  dolomithule.  Ved  A. 
blev  Luther  grebet  og  ført  til  Wartburg. 

Altenwerder,  Preussen,  liden  by  ved  Elben,  ligeoverfor 
AJtona.    Skibsverft. 

Alter,  egen  ti.  et  ophøiet  sted.  Da  saadan  ne  steder 
benyttedes  ved  ofringer,  blev  navnet  a.  brugt  om  et  ofFer- 


Alter  fra  Lisbjerg  kirke. 
(Rekonstruovt  af  Magnus  Petersen.) 

bord,  en  forhøining  i  eller  udenfor  templerne,  hvor  der 
bragtes  ofringer.  Baade  i  hedenske  religioner  og  ved 
jødisk  kultus  findes  ofring  og  alter.  Deri  mod  har  de 
«Idste  kristne,  i  følelsen  af  den  nye  tros  rent  aandelige 
væsen,  ofte  frcrahævet,  at  de  hverken  havde  a.  eller 
brugle  ofre.  Snart  overførtes  dog  baade  a.  og  ofre  paa 
dcD  kristne  kultus.     Det  ældste  a.  var  nadverdg jesternes 


ambry— aménagement 

I  hellige  bord,  en  plade  paa  søiler  af  træ  eller  sten.  Den 
reformerte  kirke  har  igjen  optaget  et  enkelt  træbord. 
Martyrkultusen  gav  anledning  til  en  helt  ny  opfatning; 
af  a.  Martyrgraven  forenedes  paa  en  maade  med  alteret,, 
saaledes  at  dette  fik  noget  af  sarkofagformen.  Gjennem 
anskaffelse  af  nye  helgenskrin  og  relikvier  dannedes, 
sidealtere,  der  kunde  blive  ret  talrige.  Mariakirken  i  Oslo 
havde  saaledes  10  altere,  Halvardskirken  sammesteds  2S 
og  domen  i  Nidaros  28.  Selve  alterpladen  var  af  sten  med 
fem  smaa  af  biskopen  indviede  kors,  samt  et  relikvie- 
gjemme.  Hos  os  var  pladen  oftest  af  klæber.  Enkelte 
stenaltere  staar  endnu  paa  sin  plads  f.  eks.  ved  Moster. 
Udviklingen  af  kultu.sen  ved  messeofret  blev  det 
grundlag,  hvoraf  den  katolske  kirkes  pragtaltere  vokste 
frem.  Over  alteret  reistes  ofte  en  baldakin,  baaret  af 
fire  søiler,  det  saakaldte  ciborium.  I  Hopperstad  kirke 
staar  et  saadant  a.  A.s  forside  dækkedes  snart  af 
drevne  eller  støbte  metalplader,  af  stikkede  tepper  eller 
af  maiede  trætavler  (antependium,  antemensale).  Af  første 
sort  kjendes  flere  fra  Danmark,  ligesom  sagaen  hos  os. 
fortæller  om  et  saadant,  som  Sigurd  Jorsalfarer  med- 
bragte fra  Byzants.     Af  de  maiede  tavler  findes  en  række 


Norsk  antependiumstavle  med  scener  of  St.  Olavs  liv. 
(I  det  Kongelige  museum  for  nordiske  oldsager  1  I^øbenhavn.) 

norske  bevarede,  især  fra  vestlandske  kirker.  Ind  i  det 
17  aarh.  forekommer  interessante  maiede  antemensaler 
her  i  landet.  Forskjellige  tøistoffe  forekommer  foran  a. 
lige  ned  til  vor  tid,  flere  vakkert  udsyet.  Paa  alter- 
bordet stod  helgenskrinet,  krusifikset,  lysestagerne  og; 
senere  monstransen.  Som  kunstnerisk  samlende  punkt 
opstaar  en  billedvæg.  Af  dette  udvikler  sig  saa  alter- 
skabet,  der  i  sen  middelalder  opnaar  en  sjelden  pragt- 
udfoldelse.  Vore  ældste  skabe  med  en  eller  to  helge;ier 
gaar  ind  i  det  14  aarh.,  medens  vore  rigere  skriver  sig; 
fra  slutten  af  det  15  aarh.  og  beg>'ndelsen  af  det  16  aarh. 
med  maiede  og  udskaarne  figuroptrin  fra  bibel-  eller 
helgenhistorien.  Reformationen  bragte  istedetfor  billed- 
tavlen  bogstavsaltertavlen  med  trosartikler  og  nadverdens. 
indstiftelsesord  skaaret  i  træ.  Dog  brød  renai;ssancen 
snart  hermed  og  under  baroken  udvikledc  sig  de  rige 
dekorative  altere,  hvoraf  vi  her  i    landet  endnu  har  en 


•■bry  %  almlssehus,  -ram; 
Bitebe,  sflukke  (i  kirke);  Uøkken- 
*tb. 

tabulance  @  *  ®  f,  felt- 
'•arrt.  ambalanoe. 

UBbnlant  ©&(?)  omflakkende, 

UBbnUtloa  @  omvandring. 
aaibalator  @  tnebuk.  Umimer- 

■»«d  Uwekt);  skridttaeller. 


ambulatory  @  omflakkende; 
søile-,  bue-,  klostergang.  voldgang. 

ambury  @  biodvorte. 

ambuBcade  @  baghold. 

ambush  ©  bagbold(stedet):  ligge 
i  baghold. 

åme  (£)  r.  ^æl,  aand;  hoved- 
mand;  stemmestok;  klaf. 

amé  ®:  nos  amés  et  féaux 


BUJetS,  vore  elskelige  og  tro  under- 
saatter. 

ameer  (e)  emir. 

Ameise  0  r,  myre.  maur. 
AinelBenbår,-freBser  m,  myre- 
sluger. 

amellorable©,  améliorable 

(D  forbedrelig. 

afnollorate  (e).  améllorer  (?) 
forbedre.  Torædle. 


amélioratif  (f),  amellorative 

(e)  forbedrende. 
amelloration   @.  amélior  a. 

don  (f)  f,  forbedring,  fortedllng. 

amenable  (e)  følelig,  efiei^ 
givende;  modtagelig:  ansvarlig. 

amenage  (f)  m.  hidførsei. 

aménageinent  (r)  m,  (plan> 
mvsslg)  indretning, ordning:  (skog)— 
drift. 


aménager— amertume 


255 


A'ltera  pars— Aluminater 


256 


række  bevaret.  Det  sidste  stadium  i  a.s  udvikling  ind- 
førtes  i  rokokoen,  idet  prædikestolen  kombineredes  med  a. 
Over  alterbilledet  stak  prædikestolen  frem  som  en  liden 
altan.  Denne  form  er  ikke  blevet  almindelig,  men  tindes 
dog  i  flere  landskirker,  samt  i  det  bedste  anlæg  fra  denne 
tid,  Kongsberg  kirke.     (Se  planche:   Alter.) 

A'ltera  pars  (lat),  «den  anden  part»  i  en  proces, 
mod  parten. 

A'lter  ego  (lat.),  «det  andet  jeg»,  benævnelse  for  en 
befuldmægtiget,  der  fuldt  ud  repræsenterer  fuldmagts- 
giveren.  Om  et  menneskes  intime  ven,  hvis  tankegang 
stemmer  ganske  overens  med  vennens,  siges  ogsaa,  at 
han  er  dennes  a.  e. 

Altematiofi  (lat.),  skiften,  afvekslen.  Alte'rnativ, 
vekseltilfælde,  et  «enten-eller» ;  benævnelsen  bruges  om 
to  tilfælde,  af  hvilke  det  ene  skal  vælges,  f.  eks.  vanære 
el.  død.     Alternere,  afløse,  ombytte,  skifte. 

Altevand,  en  50  km.*  stor  indsjø  i  det  sydøstlige 
hjørne  af  Tromsø  amt,  507  m.  o.  h.  Det  har  afløb 
gjennem  Bardoelven: 

Alt  Gaarz,  Mecklenburg,  liden  kystplads  mellem  Wis- 
mar  og  Rostock,  ved  Wustron  Salzhaflf. 

Althagen,  Preussen,  landsby  i  kredsen  Cckermiinde, 
regjeringsdistriktet  Stettin. 

Alt  Heikendorf,  Preussen,  by  i  Holsten  paa  østsiden 
af  Kielerbugten.     1  300  indb. 

Althom,  et  sakshorn  i  es  eller  f. 
Althorp,  John  Charles,  se  Spencer. 
Altitnéter  (lat.  alius,  høi,  og  græ.  metron,  maal),  høide- 
maalingsredskab.     AltimetrT,  høidemaaling. 

Altlng.  1.  Folkeforsamling  paa  Island,  indstiftet 
omkr.  930,  holdtes  hver  sommer  i  14  dage,  havde  den 
øverste  myndighed  i  alle  fælles  sager  og  dannede  under 
lovsigemandens  forsæde  en  domstol  for  hele  øen;  tabte 
sin  lovgivende  betydning  ved  foreningen  med  Norge,  men 
bestod  som  overret  til  1800.  —  2.  Islands  nuv.  lovgivende 
forsamling,  der  dannes  af  6  kongevalgte  og  30  folkevalgte 
medlemmer;  6  af  sidstnævnte  udgjør  sammen  med  de 
6  kongevalgte  altingets  øverste  afdeling.  De  vedtagne 
love  maa  have  sanktion  af  kongen.  1  tilfælde  af  uenighed 
mellem  de  to  afdelinger  foretages  fælles  afstemning, 
men  der  fordres  da  Vs  af  de  afgivne  stemmer.  Altinget 
vælges  for  6  aar  og  samles  mindst  hvert  andet  aar. 
Valgret  til  altinget  betinges  af  et  vist  skatteminimum 
og  af  mindst  25  aars  alder;  til  valgbarhed  udkræves 
30  aars  alder. 

Altmark,  Preussen,  en  del  af  prov.  Sachsen,  nemlig 
landskabet  n.  f.  Magdeburg,  v.  f.  Elben.  Den  preussiske 
stats  stamland,  idet  Albrecht  der  Bår,  sachserhertugens 
markgreve  over  dette  sachsiske  grænseland  (dengang 
kaldt  Nordmark),  i  det  12  aarh.  ud  videde  sit  mark- 
grevskab  med  Mark  Brandenburg.  Et  lidet  frugtbart 
land,  naar  undtages  langs  elvene;  har  derfor  kun  smaa 
byer  som  Stendal  (20000  indb.)  og  Salzwedel  (10000  indb.). 
Midt  i  A.  ligger  Letzlingerheden. 

Altmiihl,  Bayern,  bielv  til  Donau,  udspr.  i  Hohe 
Leite  (Franken  Hdhe),  gjennembryder  det  frankiske 
Jura  og  munder  ved  Kelheim  (Donaus  venstre  bred). 
Ved  A.  ligeoverfor  Kelheim  Befreiungshalle.  Karlsgraben, 
ved  A.s  indtræden  i  Jura,  minder  om  Karl  den  stores 
plan  om  at  benytte  A.  som  et  led  i  en  kanalforbindelse 


aménager  (f)  Indrette,  drive 
planmæssfg. 

amend  ^\  amender  (t,  rette 
paa.  fort>edrc :  forbedre  sig ;  (f)  ogs. 
stille  lendringsforslag,  gjødsle. 

amendable  (e)  A  ®  som  lader 
sig  rette,  kan  forbedres 

amendatory  @  rettende,  foi^ 
bedrende,  besigtigende,   ændrings-, 

amende    ®    f,     bede,     bod. 


amende  honorable  ofTentllg  af- 
bigt. 

amendement  (?)  m,  amend- 
ment  (e)  forbedring,  berlgtlgelse. 
ændringuforslag);  (f)  ogs.  gjødsel, 
gjødsling. 

amends  (e)  opreisning;  f^idest- 
gjørelse,  erstatning. 

amener  (f)  hidføre,  medføre, 
bringe:  fire  (seil),  stryge  (Ong). 


mellem  Rhinen  og  Donau,  i  den  nyere  tid  iverksat,  om 
end  ikke  fyldestgjørende,  ved  Ludwigskanalen,  som 
munder  i  A.  ved  Dietfurt. 

Altnøgle,  C-nøglen  paa  notesystemets  midtlinje,  bruges 
nu  væsentlig  kun  for  bratschen  ^. 

Altodouro  ['dofruj,  d.  e.  Øvre  D.,  Portugal,  land- 
skab,  kaldes  i  alm.  Paiz  do  Vinho  (s.  d.). 

Alton  [å'lt9n],  1.  England,  by  i  Hampshire,  24  km. 
n.ø.  f.  Winchester,  ved  Wey.  Humleavl  og  ølbryggerier 
(A.  ale).  5  500  indb.  2.  Nordamerika,  by  i  Illinois,  ved 
Mississippi,  6  km.  ovenfor  dens  forening  med  Missouri. 
Handel,  især  med  hø  og  korn.     14  000  indb. 

Altdna,  Preussen,  by  i  Holsten,  ved  Elben,  umid- 
delbart nedenfor  Hamburgs  forstad  St.  Pauli,  168  000 
indb.  Har  stor  skibsplads  og  stort  skibsbesøg,  betydelig 
industri,  berømt  gartneri.  Frihavnen  aabnedes  1901. 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Hamburg, 
med  hvilken  by  A.  gaar  i  ét,  om  de  end  er  skilt  kom- 
munalt. I  forstaden  Ottensen  (i  v.)  er  Klopstock  begravet. 
A's  indbyggertal  har  særlig  tåget  til  fra  ISSO-aarene;  i 
det  16   aarh.  var  den  (Altenau)  kun  en  fiskerlandsby. 

XltOOTlR  [dltunajy  Forenede  stater,  by  i  Pennsy  Ivan  len, 
ved  Alleghanybjergene,  130  km.  ø.  f.  Pittsburg.  39  000 
indb.     Fabrikation  af  lokomotiver  og  jernbanevogne. 

Altorf,  se  Altdorf. 

Alt-Orsova,  se  Or  so  v  a. 

Alt  Pasaarge,  Østpreussen,  havneby  v.  Das  Frische  Haff. 

Altranstfidt,  Preussen,  landsby  i  prov.  Sachsen,  14  km. 
v.  f.  Leipzig.  Bekjendt  ved  fredsslutning  af  24  sept.  1 705 
mellem  Karl  XII  og  August  II,  som  her  gav  afkald  paa 
Polen.  Efter  Karl  Xirs  nederlag  ved  Poltava  erklærede 
August  II  freden  for  ugyldig. 

Altrlngham  [å'ltringhæm] ,  England,  by  i  Cheshire, 
13  km.  s.  f.  Manchester  ved  Bridge water-kanalen.  17  000 
indb.     Møbelsnedkeri. 

Altrui'8ine  (af.  lat.  alter,  anden,  næsten),  det  modsatte 
af  egoisme,  etisk  princip,  ifølge  hvilket  det  er  livets 
høieste  formaal  at  leve  for  andre. 

Altatfttten,  Schweiz,  by  i  kanton  St.  Gallen,  470  m., 
ved  jernbanen  fra  Bodensjøen  (Rorschach)  i  lien  v.  f. 
Rhindalen  (Ober-Rheingau).    9000  indb. 

Altvater,  Østerrige,  Qeldstrøg  og  fjeldtop  (1  500  m.)  i 
Sudeterne,  paa  grænsen  af  Oster.  Schlesien  og  Måhren. 
Hører  til  Das  Gesenke. 

Altwarp,  Preussen,  by,  kreds  Cckermunde,  regjcrings- 
distrikt  Stettin. 

Altwasser,  Preussen,  landsby  i  Schlesien,  15  km.  s. 
v.  f.  Schweidnitz,  har  stenkulsgruber,  porcellænsfabriker 
m.  v.     12  000  indb. 

Altysk  bevægelse,  se  Pangermanisme. 

Altæarod  er  roden  af  althæa  officinalis;  den  er  hvid 
og  har  en  sødlig,  slimet  smag.  Altæasaft  er  et  van- 
digt  udtræk  af  roden  tilsat  med  sukker.  Den  har  medi- 
cinsk  anvendelse. 

Alt-Otting  (og  Neu-Otting),  Øvre>Bayern,  by  nær  Inn 
og  Østerriges  grænse.  4  300  indb.  Valfartsted  med  et 
billede  af  Jomfru  Maria. 

Alutnen  cl.  alun.  A.  plumosum,  asbest;  a.  ustum^ 
brændt  a. 

Aluminater  er  et  slags  salte,  hvori  aluminiumhydroksyd 
(s.  d.)  optræder  som  syre. 


aménlté  ®  f,  amenlty  @  be- 
bagellghed:  ynde. 

ament  (e)'  (bot.)  raltle. 

amentaceous  @  raltlellgnende. 
-ba^rende. 

amenuiser  (f)  høvle. 

amer  (f)  bitter,  pinlig;  m.  flske- 
galde;  bitter. 

ameroe  (c)  llaegge  pengebod, 
mulktere. 


ameroement  ®  pengebod, 
mulkt 

Amerika  -  (D  AaieHka  —  ^ 
Amerioi  —  ®  Amérique  T. 

amerikansk  —  (t)  araen  ka> 
niich  —  @  ameriean  —  (JT)  amérl- 
caln. 

amer*  ®  m  pl,  landmerker. 
landKJendlng. 

amertume  ®  r,  bltterhed. 


ALTER 


1.  Grse^k  alter  fra  Delos. 

2.  AJlerbord, 

3.  Ciboriumalter  i  San  Am 
brozio  i  Milano. 


4.  Cihiiriiim   i   Hopperstad 
kirkf   i   Sogn     i:J  iiarh.). 

5.  Alter    I    nii]riien.s    kirke 
Kjf*l)cnliavii. 

(i.    Allortavle  frji  Hrnf^saker 
kirke 


257 


Alttmfnia— Alun 


258 


amethyst— amirmf 


Alununia,  d.  fiyance-  og  porcellænsfabrik,  grundlagt 
1863;  1882  kjøbtes  den  gml.  kgl.  porcellænsfabrik. 

Aluminium  er  et  metal  (kemisk  tegn :  Al),  som  forek.  i 
overordentlig  store  mængder  i  naturen  og  kun  1  forbindelser, 
saaledcs  i  forb.  med  surstof  som  a.-oksyd  (s.  d.)«  eller  som 
^Ite,  særlig  som  a.-silikater  (s.  d.).  Metallet  fremstilles 
Ted  elektrolyse  af  smeltet  a.-oksyd,  idet  en  blanding  af 
kryolit  og  a.-oksyd  ved  den  elektriske  strøm  opvarmes 
til  snieltning  og  holdes  smeltet,  medens  en  anden  del 
^f  strømmen  spalter  a.-oksydet  i  a.  og  surstof;  a.  ud- 
skiller  sig  ved  den  negative  pol,  katoden,  i  smeltet  til- 
stå id.  medens  surstoffet  frigjøres  ved  den  positive  pol, 
4iniKien,  der  er  af  kul  og  derfor  efterhaanden  fortæres, 
idet  kullet  forbrænder.  A.  er  et  tinhvidt,  glinsende  metal; 
<tet  smelter  ved  henimod  700°,  og  dets  specifike  vegt 
<r  ca.  2.6;  det  lader  sig  støbe,  og  da  det  er  temmelig 
blødt  og  meget  strækkeligt,  lader  det  sig  ogsaa  smede. 
Det  angribes  ikke  i  luften,  det  oksyderes  saaledes  ikke, 
selv  om  det  ophedes  til  høi  temperatur  i  luften,  med- 
mindre  det  er  i  form  af  bladaluminium,  i  saa  tilfælde 
brænder  det  med  intensivt  lys  og  under  udvikling  af 
betydelig  varme  til  a.-oksyd.  Det  samme  finder  sted, 
oaar  man  blander  a.-pulver  med  visse  metaloksyder  og 
derpaa  tænder  blandingen  ved  hjælp  af  en  særlig  tændsats; 
a.-pulveret  brænder  da  paa  bekostning  af  metaloksydets 
surstof,  idet  der  dannes  a.-oksyd,  medens  metaloksydets 
metal  udskilles  som  saadant  i  smeltet  tilstand.  Denne 
pn)ces  kan  dels  udnyttes  til  lokal  frembringelse  af  meget 
tiøi  temperatur  (a.-pulver  og  Jernoksyd,  term  it),  dels 
til  fremstilling  af  metaller  af  deres  metaloksyder,  f.  eks. 
krom  og  mangan  (a  1  u  m  i  n  o  t  e  r  m  i). 

A.  angribes  ikke  af  vand,  dog  spalter  bladalumiéium 
kogende  vand  under  udvikling  af  vandstof  og  dannelse  af 
a.-hydroksyd.  I  saltsyre  opløses  a.  let,  noget  vaolkeligere 
i  svovlsyre  og  slet  ikke  i  salpetersyre;  i  kali  og  natron 
opløses  a.  under  udvikling  af  vandstof  og  dannelse  af 
alkalialuminater  (se  Alumina  ter).  Verdensproduktion 
af  a.  i  1903:  ca.  8.25  mill.  kg. 

AluminittmacetSt  (eddikesur  lerjord),  Al(CsH,03)8, 
er  eddikesyrens  aluminiumsalt.  Vindes  i  regelen  som 
en  vandig  opløsning  ved  sammenblanding  af  opløsninger 
af  eddikesurt  bly  og  aluminiumsulfat,  hvorved  udskilles 
blysulfat,  som  filtreres  fra.  Opløsningen  udskiller^  ved 
opvarmning  aluminiumhydroksyd  og  basisk  aluminfum- 
acetat,  idet  der  optages  vand  og  dannes  fri  eddikesyre. 
tierpaa  beror  anvendelsen  ved  beisning  og  \ed  frem- 
stilling af  «vandtætte»  eller  rettere  vandskyende   stoffe. 

Aluminiumbronce,  se   Aluminiumlegeringer. 

Aluminiumfosfat,  fosforsur  lerjord,  kemisk  forbin- 
delse af  aluminium,  fosfor  og  surstof  (Al  PO4);  optræder 
med  vekslende  sammensætning  i  forskjellige  naturlige 
mineralier,  saaledes  ogsaa  i  den  saakaldte  «tyrkis». 

Aluminiumhydroksyd,  lerjordhydrat,  kemisk  forbin- 
delse af  aluminium,  surstof  og  vandstof  (Al(OH),);  er  et 
geléagtigt  bundfald  ved  fældning  af  et  opløst  aluminium- 
salt med  ammoniak;  det  opløses  let  igjen  i  syrer,  hvor- 
ved der  dannes  vedkommende  syres  aluminiumsalt;  det 
opløses  imidlertid  ogsaa  i  visse  baser,  f.  eks.  natron  og 
kali,  under  dannelse  af  de  saakaldte  aluminater, 
idet  a.  her  optræder  som  syre.  A.  kan  opfattes  som 
vandholdigt  aluminiumoksyd  og  i  overensstemmelse  her- 


med kjendes  baade  naturlige  og  kunstig  fremstillede 
forbindelser  med  forskjelligt  vandindhold,  f.  eks.  hydrar- 
gyllit  (AlaO,  -f  3  H.O),  bauksit  (Al.O,  -f  2  HaO)  og  di- 
aspor  (A1,0„  -j-  HgO).  A.s  store  tllbøielighed  til  at  for- 
ene sig  med  forskjellige  organiske  farvestoffe  gjør  det 
meget  anvendt  i  farverierne. 

Alnminittmoksyd,  lerjord,  kemisk  fort)indelse  af 
aluminium  og  surstof  (Al^OsX  forekommer  i  naturen 
som  korund,  rubin  og  safir,  samt  mindre  rent  som 
smergel;  a.  kan  fremstilles  kunstig  ved  glødning  af 
aluminiumhydroksyd  og  danner  da  et  hvidt  pulver,  der 
efter  sterk  glødning  er  uopløseligt  i  syrer. 

Alaminittmklorid,  kemisk  for)[)indelse  af  aluminium 
og  klor  (Al  CLg),  faaes  i  vandfri  tilstand  ved  ophedning 
af  aluminium  i  klor  eller  klorvandstof  som  en  farveiøs 
krystalmasse ;  vandholdigt  a.  (Al  Cl,,  6  H^O)  kan  faaes 
ved  opløsning  af  aluminium  i  saltsyre  og  inddampning 
af  opløsningen  til  krystall  isa tion. 

Aluminittmlegeringer  opstaar  let  ved  sammensmelt- 
ning af  aluminium  med  andre  metaller,  oftest  paa  den 
maade,  at  man  ved  aluminiumfremstillingen  (s.  d.)  be- 
nytter vedkommende  metal  i  smeltet  tilstand  som  katode; 
saaledes  fremstilles  f.  eks.  legeringen  af  aluminium  og 
kobber,  a  1  u  m  i  n  i  u  m  b  ro  n  c  e,  der  indeholder  5—10  pct. 
aluminium.  Aluminiummessing  er  en  legering  af 
kobber  og  zink  med  1—3  pct.  aluminium;  magna- 
lium  bestaar  af  aluminium,  legeret  med  10 — 25  pct. 
magnesium. 

Alttminittmsalte,  lerjordsalte,  kan  betragtes  som 
syrer,  hvis  vandstof  er  erstattet  af  aluminium;  de  er 
far\'eløse  og  i  regelen  opløselige  i  vand  eller  saltsyre. 
De  i  vand  opløselige  a.  har  en  sammensnerpende  smag, 
og  opløsningen  reagerer  surt. 

Aluminiumsilikater,  lerjordsilikater,  er  kiselsyrens 
aluminiumsalte  (s.  d.).  I  naturen  forekommer  flere 
former,  vigtigst  er  kaolin  eller  porcellænjord 
(s.  d.).  I  forbindelse  med  andre  silikater  udgjør  a.,  altsaa 
som  dobbeltsilikater,  hovedbestanddelen  af  den  faste 
jordskorpe. 

Aluminiumtryk,  se  Al  gra  f  i. 

Aluminotermi,  se  A 1  u  m  i  n  i  u  m. 

Alu'mn  (lat.  alumnun,  fosterson),  strengt  tåget  elev 
af  en  med  en  høiere  skole  forbundet  opdragelsesanstalt, 
alumnat  eller  internat;  i  udvidet  betydning,  elev.  * 

Alun  er  et  krystal vandholdigt  dobbeltsalt  af  kalium- 
sulfat  og  aluminiumsulfat  (KgSO^,  Al9(SOJs,  24HgO). 
Det  fremstilles  af  a.- sten  eller  al  unit  (s.  d.),  som 
efter  ophedning  til  5  å  800^  henlægges  i  luften  under 
hyppig  befugtning;  naar  man  derefter  udtrækker  med 
varmt  vand,  faar  man  en  alunopløsning,  der  under  af- 
kjølingen  giver  alunkrystaller,  som  gaar  i  handelen  under 
navn  af  romersk  eller  kubisk  a.  Endvidere  frem- 
stilles a.  af  a.- ski  f  er  og  af  a.- jord,  idet  man  heraf 
ved  forskjellige  behandlinger  vinder  aluminiumsulfat- 
opløsninger,  som  saa  ved  tilsætning  af  kaliumsulfat 
giver  alun.  Udskilles  alunet  af  de  varme,  koncentrerede 
opløsninger  under  omrøring,  faaes  det  som  et  fint  kry- 
stalpulver,  der  kaldes  a.-mel.  A.  smelter  ved  opvarm- 
ning til  92  °  i  sit  kry  stal  vand ;  dette  damper  ved  fortsat 
opvarmning  fuldstændig  bort  og  efterlader  en  blæret  masse, 
vandfri  a.  eller  brændta.     100  dele  vand  opløser  ved 


araethyst  ®.  améthyøie  (D  r. 
•mctTtte. 
anenblement     (7)     m.     bo- 

amenlonner  ®  ■tille  1  Mate, 

amenteraent  v?)  m.  tammen- 
kobllnK.  MrameorottelM. 

ameater  0  Mtnmenkoble.  Biun- 
«nenrotte:  ophidae. 


ami  (2)  m,  ven,  kamerat,  Ul- 
hænf(er:  venllg,  Tenakabellg. 

amiabillty,  amiableness  @ 
elskvserdighed. 

amiable  (e)  ebkvierdig. 

amlable  (fi  ven(skabe)lif{ ;  min- 
dellg.   å  ramiable  i  mindellghed. 

amiante  (7)  m,  amlanthus  (o) 
et  slatft  nabest. 

amloability  (e)  venskabelighcd. 


amieable  <e)  venskabelig;  treA- 
sommellg;  mlndelig. 

amlcal  (f)  vcnakabellg. 

amlce  (o),  amlct  ^  m,  (gelst- 
ligB)  skulder-,  horedklæde. 

ainid(at)  @  midt  i.  iblandt. 
under. 

amidon  ®  m.  stiTelw. 

amidonnage  (r)  m.  «ti^iiing. 

amidonner  (f)  stive. 


amidonnerie  ®  f.  stlvelw- 
fabrik. 

amidonnier  ®  m.  stivelse- 
fabrikant. 

amlncir  ®  gjøre  tynd.  amincl 
tynd. 

amlnclssement  (?)  m,  fortyn^ 
deise. 

amlral  (?)  m,  admiral;  admi^ 
råla-. 


9  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


259 


amirauté— amnesty 

0°  3.9  dele  alun,  ved  10°  9.5,  ved  20°  15.1,  ved  50  "^  44.1, 
ved  100°  357.5. 

I  1737  anlagde  Peter  Collett  og  Peder  Leuch  «Christians 
og  Sophia  Magdalenas  alunverk».  Bruddene  laa  i  nærheden 
af  Oslo  hospital.  Verket  fik  told-  og  tiendefrihed,  og  ind- 
førsel  af  fremmed  a.  og  rød  farve  til  Norge  og  Danmark 
skulde  forbydes  i  15  aar.  Det  gik  dog  smaat  med  driften 
med  undtagelse  af  en  heldig  periode  i  1770-aarene.  Verket 
havde  indtil  40  arbeidere.  Den  største  aarlige  produk- 
tion var  500  tønder  a.     Nedlagt  1815. 

Alunbeis,  se  Farveri. 

Aluner  er  dobbeltsalte,  der  er  sammensatte  analogt 
med  alun  (s.  d.),  idet  kalium  kan  være  erstattet  af  et  af 
de  andre  alkalimetaller  eller  ammonium,  og  aluminium 
af  jern  eller  krom. 

Alungarveri,  hvidgarveri,  se  Læder. 

AlunFt,  se  Aluns  ten. 

Alunjord,  en  med  bituminøse  stoffe  og  svovlkis  blandet 
sort  lerart,  som  ledsager  brunkullene.  Den  anvendes  til 
fremstilling  af  alun. 

Alunmel,  se  Alun. 

Alunskifer  er  en  bituminøs  mørk  skifer  med  sort 
streg.  Bergarten  forekommer  i  den  nederste  afdeling  af 
den  silurisk-kambriske  formation  og  har  bl.  a.  en  ganske 
stor  udbredelse  i  Norge.  I  regelen  indeholder  den  endel 
svovlkis  og  anv.  til  fremstilling  af  alun.     (Jfr.  Alun.) 

Alunsten  (alunit),  et  mineral,  der  i  ren  tilstand  be- 
staar  af  kali-lerjordsulfat  og  som  oftest  forekommer  paa 
gange  i  trachyt.  Mineralet  anvendes  til  fremstilling  af 
alun  og  findes  ved  Tolfa  i  Italien,  i  Ungarn  og  Auvergne. 
Som  oftest  er  alunstenen  paa  sine  forekomster  forurenset 
med  fremmede  bestandele. 

Aliita  (Alt,  Olt,  Oltu),  elv,  udspringer  i  det  Sieben- 
burgske  høiland,  bryder  i  Roten turm passet  gjennem  de 
Transsilvanske  alper,  Siebenburgens  sydrand,  ud  i  Ru- 
mænien,  hvor  den  skiller  mellem  det  Store  og  det  Lille 
Valaki  og  løber  ud  i  Donau  ovenfor  Nikopol. 

Alv  Erlingssøn  (d.  1290),  n.  baron  og  jarl,  kaldt 
Mindre- Alf  (forvanskning  af  Milder-Alf).  Han  for- 
lenedes  1283  med  Borgesyssel  og  herjede  under  krigen 
1284 — 86  fra  sin  borg  Isegran  ved  Glommens  munding 
paa  de  danske  far>'ande.  Kort  efter  freden  blev  han 
landsforvist  paa  grund  af  en  ugjerning,  og  da  han  senere 
fortsatte  med  sine  plyndretog  paa  Danmark,  blev  han 
fanget  ved  Helsingborg  og  henrettet  (1290).  Han  er  hoved- 
personen i  flere  bekjendte  folkeviser. 

Alv  KnutSSøn,  n.  rigsraad,  høvedsmand  paa  Bergen- 
hus,  rig  jordegodseier,  død  1495  (1496?);  af  en  indgiftet 
svensk  adelsæt  («Tre  roser»).  Han  var  ven  af  en  til- 
nærmelse til  Sverige  og  en  fiende  af  Hartvig  Krume- 
digc.  Fiendskabet  dem  imellem  gIk  i  arv  til  sønnerne 
(se  Knut  Alvssøn). 

AlvarådOy  Pedro  de,  sp.  opdager,  opdagede  1518 
halvøcn  Yucatan  og  var  1519  Cortez'  trofaste  hjælper 
ved  erobringen  af  Mexico.  1523  erobrede  han  Mellem- 
amerika  og  grundlagde  Guatemala.     Død  1541. 

Alvarådo,  Mexico,  havneby  i  staten  Vera  Cruz,  60  km. 
s.ø.  f.  V. 

A'lvarez,  Don  José  (1768— 1827),  sp.  billedhugger, 
der  foruden  arbeider  fra  den  græske  mytologi  har 
udført  en  række  gode  portrætstatuer,  indtager  en  frem- 


Alunbeis— Alversund 


260 


trædende  plads  mellem  de  kunstnere,  som  omkr.  1800 
under  tilknytning  til  antiken  søgte  at  bane  vei  for  en 
ny  og  enklere  kunstopfatning. 

A'lvarez,  Louis  (1841—),  sp.  maler,  født  i  Madrid, 
har  i  Spanien  vundet  et  navn  ved  sine  virtuosmæssig 
udførte  historiske  billeder  og  sine  elegante  skildringer 
af  de  høiere  samfundsklassers  liv. 

Alvastra,  Sverige,  klosterruin  og  jernbanestation, 
Ostergotland,  ved  sydfoden  af  Omberg  (ved  Våttern). 
A.  er  det  ældste  kloster  i  Sverige,  om  hvilket  man  har 
paalideligt  vidnesbyrd,  indstiftet  af  Sverker  I  (1133—55) 
og  dronning  Ulfhild  for  cisterciensermunke.  Klosteret 
var  rigt  og  mægtigt  til  reformationen.  Nu  en  interessant 
ruin  med  kongegrave  (den  Sverkerske  æt)  etc. 

Alvedans  kaldes  i  Norge  en  ring  i  græsset,  efter 
folketroen  opstaaet  ved,  at  alverne  eller  «elvefolket»  liar 
holdt  sine  natlige  ringdanse  der.  I  Danmark  er  navnet 
el  led  ans,  i  Sverige  elfdans,  ellaredans  eller  sy  r- 
veldans,  i  England  fairy-ring  eller  fairy-green. 
Overalt  bruges  navnet  saavel  om  en  ring,  hvor  græsset 
staar  tykkere  og  grønnere  end  andetsteds,  som  om  en 
græsløs,  bar  kreds  i  engen.  Begge  slags  ringe  dannes 
nemlig  af  en  egen  græsart,  sesleria  cærulea,  som  i  Sverige 
kaldes  «elfgras»,  og  som  efter  Linné  «udvider  sig  fra 
midten  til  alle  sider  og  derpaa  forsvinder  midt  i,  saa 
der  bliver  en  ring». 

Alvensleben,  Konstantin  v.  (1809—92),  preussisk 
officer,  del  tog  1866  som  divisionschef  i  slaget  ved  Sadowa, 
kjæoipede  1870 — 71  under  krigen  med  Frankrige  i  sla- 
gene ved  Vionville,  ved  Orleans  og  ved  Le  Mans. 

AlVedler  (af  lat.  alvens,  et  kar).  1.  Hulheder  i 
kjæyerne,  hvori  de  høiere  livir\'eldyrs  (t.  eks.  pattedyre- 
nes) tandrødder  er  fæstet.  2.  Sækformige  udvidelser  af 
kjertelMsr  (se  artiklerne  om    Kjertler  og  Lungen). 

Alver,  overnaturlige  væsener  tilhørende  den  nordiske 
folketro.  Den  gamle  mytologis  alfar  betegner  nærmest 
afdøde  mennesker,  sjæle;  den  inddeling,  Snorres  Kdda 
giver  af  alverne,  i  lysalver  og  svart-  (eller  mørk-) 
alver,  er  litterær  og  kjendes  ikke  af  folketroen.  I 
nutidens  norske  folketro  er  navnet  «alver»  lidet  udbredt 
og  kjendes  næsten  kun  nordenfjelds;  søndenfjelds  bruges 
benævnelsen  el  ve  folk  (af  samme  rod),  men  ogsaa 
deiine  er  sjelden.  Begrebet  falder  væsentlig  sammen 
med  «huldrefolk»  og  «vetter».     Se  Hulder. 

Alverca  (Alberca),  Portugal,  havneby  ved  Tejos  mun- 
ding, 22  km.  ovenf.  Lissabon. 

Alverstone  [ælv^ston] ,  Richard  E  v  e  r  a  r  d  We  b  s  t  e  r 
(1842—),  eng.  jurist.  A.  var  1885—86  og  1895—99  medlem  af 
Salisburys  ministerier,  1899  blev  han  rig.sarkivar  («master 
of  the  rolls»),  .samtidig  peer  og  endnu  s.  a.  lord-over- 
dommer.  A.  var  britisk  repræsentant  i  voldgiftsdommene 
angaaende  fiskeriet  i  Beringsliavet  1893,  grænseforholdene 
mellem  britisk  Guyana  og  Venezuela  1898  og  mellem 
Alaska  og  britisk  Nordamerika  1903. 

Alversund,  herred  i  Søndre  Bergenhus  amt,  106  km.* 
med  3  230  indb.;  32.7  pr.  km.*  Herredet,  der  sva- 
rer fil  Alversund  prestegjeld  med  Alversund,  Seim  og 
Mæland  sogne,  ligger  lidt  n.  f.  Bergen,  dels  paa  fast- 
landet og  dels  paa  øer.  Den  fra  Bergen  nordover  førende 
almindelige  dampskibsled  gaar  gjennem  dette  herred 
og  passerer  mellem.  Radøen  og  fastlandet  en  sterk  strøm. 


amirauté  (f)  r,  ndmlralitet. 

amiss  @  reila{(tlg.  urigtig,  galt. 
Ilde.  take  amlss  tåge  ilde  op. 
come  amiss  til  uleiiighed. 

åmitié  (rj  r.  amity  (e)  vensknb ; 
<f)  ogs.  vennetjeneste:  pl,  hilsen. 

amma  (e)  nbbctllaac;  (kirurg.) 
i)ind,  bnndnge. 

amme  (si))  —  (i;  Amme  T  —{^    j 
nursc   —    (rj  nourrice  f,  nounou  f.    | 


(vb)  —  ®  sdugen.  stillen  —  (e) 
nm-se,  suckle  —  {f;  allaltcr.  nour- 
rir.  ammestue  —  $)  Kinder- 
stube  f  —  (e)  nurserj'  —  (?)chnm- 
bre  (D  de  ln  noun-ice.  ammc- 
Btuehistorier,  -snak  —  (t)  Am- 
mcnmAi-ciien  n  —  <^  nurscry  tales 
(talk)  —  (f)  conte  (m)  bleu  (de 
bonne  remme),  conte  en  Tair. 
Amme  (t)  r.  amme. 


ammen  (^  amme,  give  die. 

Ammer  (t;  m.  værling:    morel, 
kirsebær. 

ammonia   :?).   ammonlaqne 
(f)  r,  nmmoniak. 

[  ammonlac  ;r).  ammonlac(al) 
(e)  ammoniakholdig,  ammoniak-. 
spirit  of  sal  ammonlac  (^ 
salmiakspiritus. 

ammunltlon  —  ®  Munltlon  f, 


Schlessbedarf  m  —  te)  ammunltion 
—  (f)  munltions  f  pl.  ammunl- 
tion s  vogn  —  0  Munitionswagen 
m  —  (e)  ammunltlon  waggon  —  f» 
calsson  m.  fourgon  m. 

ammunltlon  (e)  krigsforraad : 
ammunltlon.  ammunltlon  bread 
kommisbrod. 

amnesty  te)  amnesti,  almlnde- 
lig  tilgivelse. 


261 


Alviti— Amaleki^ter 


262 


Alverstrømmefi.  Inden  herredet  ligger  nogle  til 
<  Bergens  befsestninger»  hørende  anlæg. 

Alvin  [alvi'J,  Louis  Josef  (1806—87),  belg.  digter 
og  kunstkritiker,  professor,  medlem  af  det  belgiske 
akademi,   statsoverbibliotekar ;    skrev  dramaer  og   digte, 

Sardanapale»,  «Les  recontemplations»,  en  satire  over 
Victor  Hugo,  desuden  kunstkritiske  afhandlinger. 

Alvinczy  [å'lDentsi],  Joseph,  friherre  v.  Berberek 
i  735— 1810),  østerr.  feltmarskalk,  vandt  sine  første 
laurbær  i  den  preussiske  syvaarskrig  og  deltog  1792  i 
krigen  mod  Frankrige.  Da  han  1796  skulde  undsætte 
Man  tua,  blev  han  af  Bonaparte  slaaet  15  dec.  1796  ved 
Arcolc  og  14—16  jan.  1797  ved  Rivoli. 

Alvls  (oldn.  Alvfss),  dverg,  der  i  eddak vadet  «Al- 
\{ssniål>  kommer  for  at  hente  Tors  datter  Trud,  som 
han  har  faaet  løfte  om.  Han  træffer  Tor,  som  opholder 
hzm  med   mange  spørsmaal,   til  solen  rinder;  da  er  A. 

daget  oppe»   og  bliver  til  sten. 

Alvor,  Portugal,  havneby,  provins  Algarve,  sydkysten, 
iO  km.  0.  f.  Kap  SSo  Vicente. 

Alvus  (lat.),  underlivet.  Obstructio  alv  i,  for- 
stoppelse.    Beneficium  alv  i,  afføring. 

Alvøen  papirfabrik,  i  Askøen  herred,  13  km.  syd- 
vest for  Bergen  (paa  fastlandet),  grundlagt  1799,  landets 
eldste,  fremdeles  blomstrende  papirfabrik.     299  indb. 

Alwar  [å'lui9]  (Alwur),  Forindien,  afhængig  Radsh- 
patstat  mellem  Delhi  og  Jaipur,  gjennemskjæres  af 
Delhi— Agrabanen,  8  143  km.*  med  828  000  indb.  Hoved- 
stad A.    57  000  indb. 

Alya'tte8  (d.  kort  før  560  f.  Kr.),  konge  af  Lydien, 
fader  til  Krøsos,  udvidede  sit  rige  til  alle  sider,  under- 
kastede  sig  bl.  a.  Karien,  men  kunde  ikke  erobre  Milet; 
kom  i  krig  med  Kyaxares  af  Medlen ;  efter  5  aars  kampe 
sluttedes  der  fred:  Halys  skulde  være  grænsen  mellem 
det  mediske  og  lydiske  rige;  aarsagen  til  freden  var  en 
wlformørkelse,  der  indtraadte,  medens  hserene  stod  op- 
itillede  til  kamp  ("/s  585). 

A'lytes,  se  Frosk. 

Alyth,  Skotland,  liden  by,  3  000  indb.,  22  km.  n.v.  f. 
Dundee. 

Alz,  Øvre-Bayern,  bielv  til  Inn,  Chiemsjøens  afløb. 

Alzey,  storhertugd.  Hessen,  liden  industriby  i  Rhein- 
hessen,  7  000  indb.,  nær  grænsen  af  Pfalz,  22  km.  v.  n.v.  f. 
Worms. 

Amabile  (ital.),  med  indtagende,  elskværdigt  musikalsk 
foredrag. 

AmadéO,  Giovanni  Antonio  (1447—1522),  ital. 
arkitekt  og  billedhugger,  f.  ved  Pavia,  d.  i  Milano,  har 
udført  en  række  livfulde  og  yndige  skulpturverker,  hvor 
^et  gotiske  element  endnu  er  sterkt  fremherskende. 
^m  arkitekt  var  han  bl.  a.  knyttet  til  domkirken  i 
Milano. 

Amadeus,  navn  paa  flere  savoyiske  fyrster.  A.  V  d. 
^to^e  .;i 249— 1323)  overtog  1283  regjeringen,  udvidede 
^^d  krig  og  giftermaal  sit  rige  og  fik  tysk  rigsfyrste- 
v*rdighed.  —  A.  VI  (1334—83),  «den  grønne  greve», 
'«nneson  af  foregaaende,  erhvervede  en  del  af  Piemont 
"  v  v.  og  blev  keiserlig  rigsvikar  i  Norditalien.  —  Hans 
^n  A.  VII  (1360 — 91),  «den  røde»,  erhvervede  Nizza.  — 
Hans    søn    A.    VIII    (1383—1451),     «fredsstifteren»    el. 

aarhundredets    Salomo»,    kjøbte    1401    grevskabct  Genf 


amnlon —amour 

og  erhvervede  resten  af  Piemont;  1416  ophøiede  keiser 
Sigismund  Savoyen  til  et  hertugdømme.  1433  nedlagde 
A.  i  melankoli  regjeringen  og  levede  senere  som  eremit 
i  Thonon  ved  Genfersjøen,  1439  udnævnte  Baseler- 
koncilet  ham  til  pave  under  navn  af  Felix  V  mod  pave 
Eugen  IV.  1449  nedlagde  han  dog  frivillig  sin  værdig- 
hed,  fortsatte  sit  eneboerliv  og  døde  i  Genf. 

Amadéus  1  (1845—1900),  konge  af  Spanien,  søn  af 
Victor  Emanuel  II  af  Italien,  førte  som  italiensk  prins 
titlen  hertug  af  Aosta.  1870  valgte  cortes  ham  til 
Spaniens  konge;  han  kom  ogsaa  til  Spanien,  men  kunde 
ikke  vinde  fodfæste  her,  hvorfor  han  1873  nedlagde 
regjeringen  og  begav  sig  tilbage  til  Italien.  Her  levede 
han  som  generalinspektør  for  rytteriet  indtil  sin  død. 

Amadéussjø,  stor  saltsjø  midt  i  Australien,  25"^  s.  br., 
131 ""  0. 1.  Grw.,  204  m.  o.  h.,  opdaget  1872  af  Giles. 

Amådis  de  Qaula,  forbilledet  for  de  middelalderlige 
spanske  ridderromaner,  som  gjennem  flere  aarhundredcr 
bredte  sig  over  hele  Europa,  antages  oprindelig  forfattet 
af  portugiseren  Jo9>o  de  Lobeira  ca.  1300,  blev  oversåt 
til  spansk,  omarbeidet  og  udvidet  af  Garcia  Ordoflez 
de  Montalvo  i  det  15.  aarh.,  fik  efterhaanden  stadig  nye 
tillæg  saavel  paa  spansk  som  fremmed  grund  og  talrige 
eftertigninger.  Romanen,  der  ligesom  hele  genren  er  et 
foster  af  den  frieste  fantasi,  beretter  i  stor  bredde  om 
den  tapre,  ædle  ridder  A.s  vidunderlige  eventyr  og  be- 
drifter og  hans  trofaste  kjærlighed  til  prinsesse  Oriana. 
Den  er  et  udtryk  for  middelalderens  ideal  af  ridderlighed 
og  dyrkelse  af  skjønne,  ædle  damer.  Genren  udartede 
stadig,  men  opnaaede  ubegrænset  popularitet,  til  Cer- 
vantes  med  sit  udødelige  verk  tog  bindet  fra  folks  øine. 

Amådor  de  los  Rios,  José  (1818—78),  sp.  forfatter, 
historiker,  litteraturhistoriker,  orientalist,  professor.  Hans 
ufuldendte  hovedverk  er  «Historia  critica  de  la  literatura 
espftnola».  A.  redigerede  sammen  med  Madrazo  det 
store  verk  «Monumentos  arquitectonicos  de  EspSna». 

Amager,  Danmark,  ø  tæt  indunder  Sjæl lands  østkyst, 
65  km.*  med  57  989  indb.,  hvoraf  6  614  i  2  landsogne, 
resten  i  de  til  Kjøbenhavn  hørende  kvarterer  Kristians- 
havn  og  Sundbyerne.  A.  er  en  egte  slette  (høieste  punkt 
6  m.);  paa  den  fede  markjord  udstrakt  dyrkning  af 
haveplanter  (især  kaal) ;  kun  én  skog  (Kongelunden, 
statsskog  med  fasanen).  A.s  befolkning  stammer  tildels 
fra  hoUændere,  indkaldte  af  Kristian  II;  hollandske 
personnavne  er  almindelige,  og  ældre  kvinder  kan  endnu 
sees  i  gammeldags  festdragt;  gaardenes  indre  er  moder- 
niseret.  Af  byer  merkes:  Hollænderbyen  eller  Store 
Magleby  (landsby),  Dragør  (kjøbstadagtig  lods-  og  skip- 
perby),  Kastrup  (fabrikby).  Paa  østkysten  Kastrupfortet 
og  krudttaarne,  mod  nord  eksercerplads  og  skydebaner. 

A  majdri  ad  minus  (lat.),  slutning  fra  det  større  til 
det  mindre. 

Amalasu^ntha,  datter  af  østgoternes  konge  Theodorik 
d.  store,  egtede  Eutharik  og  førte  efter  Theodoriks  død 
526  regjeringen  for  sin  og  Euthariks  lille  søn  Athalarik. 
Efter  dennes  død  534  egtede  hun  sin  fætter  Theodohad, 
men  da  hun  ikke  vilde  lade  ham  faa  del  i  styrelsen,  lod 
han  hende  myrde  535. 

Amalekfter,  et  mægtigt  beduinfolk,  som  allerede  paa 
Abrahams  tid  hoede  i  s.v.  f.  det  Døde  hav.  De  erobrede 
i  forening   med  [ammontter  og  moabiter  Jeriko  og  laa  i 


amoion,    amnios   ($)   fostcr- 

amnlstie   (?)  f.    Utgivelse,    am- 

amnistier  ?)  bennnde. 
amodiation  (g  f.  rbort)rorpagt- 

amodier  (t)  fbort>forp«gte. 
amoebean   ;«)   «kmende,   veka- 


amoindrir  (?)  (ror)mindske, 
gjøre  mindre. 

amolndrlsaement  ®  m.  for- 
rolndskelse. 

amolilr  (?)  gjøre  blød(af{tig). 

amolllssement  (?)  m.  biød- 
(■«tlg)fOø«l»c. 

amonceler  0  opdynge. 

amoncellement  OD  m,  opdyng- 
nlng. 


among,  amongst  @  (i)blnndt. 

amont  (?)  opover,  imod  strøm- 
men. 

ainorce  (?)  r,  lokkemnd.  agn; 
fHstelse:  fængkradt. 

amorcer  ®  sætte  agn  pna: 
lokke,  fHste ;  hegge  fængkrudt  paa. 

amorous  (e)  let  fængellg,  for- 
libt af  sig.  forelsket.  el9ko\'s-. 

amortir    0     lindre,      dæmpc, 


svække;  amortisere;  mlndske (skibs 
fkrt);  gjøre  mør  (om  HJød). 

amortissement  (?)  m,  amor- 
tization,  amortizement  ie> 
amortisering. 

amortize  (e)  amortisere. 

amount  (e)  beløbe  sig:  sum, 
beløb. 

amour  (?)  m,  kjærlighed.  elskov ; 
den     elskede;      amor.       amour- 


umouracher— amphltheatral 


263 


Amalerne— Amandin 


2S4 


stadig  krig  med  israeliteme.  Saul  og  David  undertvang 
dem,  og  efter  Hiskias'  tid  omtales  de  ikke  mere. 

Amalerne,  østgoternes  berømteste  kongeslegt,  i  helte- 
sagnene kaldt  Amelunger.  Stamfaderen  var  den  mytiske 
konge  Amala.  Slegten,  til  hvilken  bl.  a.  Theodorik  d. 
store  hørte,  uddøde  med  Theodohad  536. 

Ainålfl,  Syditalien,  by  i  provinsen  Salerno  (Kampanien), 
vnalerlsk  beliggende  ved  Salemobugten.  Var  i  middel- 
alderen meget  større  og  havde  anselig  handel  paa 
Levanten ;  har  nu  kun  4  300  indb. 


Amalgamering  (ammUpi— wHonX 
hyppig  anvendt  somi  uoioosp^dtisk  sHiøørd,  1  eks.  under 
den  norsk-svenske-  uoion^  cf  betegp«r  da  den  slnrben 
efter  helstaten,  son»  den  sterkere  ^fiat  gjctBe  Iwti^cr 
sig  til  («samrøring,»).. 

Amalia  Anna  (1799— IMT?),  hertnis^Bde  af  SMkscn- 
Weimar,  datter  af  Ikftrtug,  Carl  af  Baraunschwci^Wøifen- 
battel,  egtede  1738:  hertug:  Ernst  Au^uisl  GøastMitiD  af 
S.-W.  og  overtog»  efiher  hans  død  1758  Fcgjerin^piii  for 
sin  lille  søn  Carl  August  indtil'  177&.  Ham  samikdeved 
sit  hof  i  Weimar  Sttenufcuirtns  herosr  som  £.  eks.  Gætlie, 
Schiller,  Herder  o^  a. 

Amalienborg,  residenssllottet  i  I^'øbenkwvn,  4  lokoko- 
palæer  omkring;  A.  plads,  paa  hvi&en  Fredrik  ITs  rytter- 
statue  staar,  reist  i  18  aarh.  af  «Asiatisk  keiBpaøu». 
Palæcrne,  som  er  bygget  under  Fredrik  V,  og  som  først 
efter  Christiansborgs  slots  brand  1794  blev  bolig  for 
kongen    og   kronprinsen,    har    sit   navn    efter   dronning 


Amalgam  er  en  legering  af  kviksølv  med  et  andet 
metal.  Man  benytter  sig  af  metallernes  tilbøielighed  til 
at  indgaa  en  legering  med  kviksølv  under  udvindingen 
af  guid  og  sølv.  Disse  metaller  forekommer  nemlig  oftest 
gedigne,  men  fint  fordelt  i  malmene.  Ved  at  behandles 
med  kviksølv  indgaar  imidlertid  disse  ædle  metaller  i 
legering  med  dette  metal,  idet  der  udskiller  sig  et  grød- 
agtigt  amalgam;  dette  dekomponeres  senere  ved  ophed- 
ning,  idet  kviksølvet  forflygtiges,  medens  de  ædle  me- 
taller bliver  tilbage.  Polere  amalgamer  har  ogsaa  direkte 
praktisk  betydning.  Saaledes  anvendes  tinamalgam  som 
belæg  paa  bagsiden  af  speile.  Ogsaa  i  tandlægekunsten 
har  amalgamer  anvendelse  som  plomber  i  hule  tænder. 
Naturligt  sølvamalgam  forekommer  som  et  krystallinsk 
mineral  i  Chile. 


Amalienborg. 

Sofie  Amalie,  som  her  hyggede  et  ældre,  1689  nedbrændt 
Sofle-Amalienborg. 

Amålrik  fra  Bene  (d.  1204),  middelalderlig  panteist, 
var  en  tid  lærer  i  Paris.     Da  hans  lære  om  Guds  iboen 

alle  fromme  vakte  anstad,  stævnede  Innocens  III  ham 
til  Rom.  Her  blev  hans  lære  fordømt;  senere  maatte 
han  tilbagekalde  den.  En  synode  i  Paris  1209  fordømte 
atter  hans  lære,  hvorefter  hans  tilhængere  blev  haardt 
forfulgt. 

Amalthefa,  en  gjed,  der  ammede  den  nyfødte  Zeus 
paa  Kreta  med  sin  melk  og  til  løn  anbragtes  blandt 
stjemerne  (Capella);  efter  et  andet  sagn:  en  nymfe,  der 
opfostrede  Zeus  med  gjedemelk. 

Amambara,  Øvreguinea,  bielv  til  Niger  nedenf.  Benue, 
paa  venstre  side,  ved  Onitsja. 

Amami-Oshima,  Japan,  se  Riu-kiu-øerne. 

Aman-Jean  [amå'iå],  Ed m ond  (1856—),  fr.  maler, 
f.  i  Chevry-Cossigny.  Under  indflydelse  af  prærafaeliteme 
har  han  søgt  tilbage  til  den  gamle  florentinske  kunst, 
som  han  gjenfrcmstiller  paa  en  forfinet  og  helt  moderne 
maade.  I  koloristisk  henseende  har  han  modtaget  sterke 
impulser  af  Whistler. 

Amandin,  se  Emulsin. 


f»ropre  m.  egenkjærlighed.  pour 
*amour  de  Dieu  for  Guds 
skyld. 

amouracher  ^ :  s'amour- 
acher  dans  forgabe  sig  i. 

amourette  (f)  f.  forlibelse. 
amourette  des  pres  silke- 
visp.  amourette  tremblante 
bæ  vende  hjerter. 

amoureux    (?)    forelsket,     ind- 


I    tågen;  kjærligheds-;  blod  (pensel); 

ft*ugtbar  (Jordt. 
I        amove   ei  fjerne  (fra    em  bede). 
amovibilité  (f)  f.  nfsættelighed. 
I       amovible  (f)  afstettelig. 

Ampel  (t)  f,  ampel,  hængelampe. 

I        Ampfer    (t    m,    skricppe;    Især 

s>Te. 

amphibian,  amphibium  @. 

I    amphibie    (t)   m,    amfibium;    (f; 


ogs.  tvetunget  menneske,  vende- 
kaabe. 

amphibie  (ir),  amphibious  @ 
amflbisk. 

amphiblology  ©  læren  om 
amflbierne. 

amphibiouaness  @  amflbisk 
natur. 

amphibological,    amphibo- 


ious  0.  amphibologlque  ^f) 
tvetydig. 

amphlbologle  (D  r.  amphi- 
bology  ®  tvetydig  sætning.  t\x- 
tydlghed. 

amphigouri  (?)  m.   galimaUas. 

amphlgourique  (j)  rbr\-irrpt. 

amphisbaena  (£)  (zooi.)  dobbelt- 
løber. 

amphitheatrai,  amphltbea- 


265 


Aina'ndti8— Amasonelven 


266 


R^ndaSy  unastanuer  i  7  «uIl^  viHKiede  først  i  egnene 
Ted  den  fnmkisk-frisislLe  gnense,  detvfter  i  Kåmten  og 
Tyrol  Mandt  de  hviske  stumiMr  ^  senere  atter  paa 
sin  fiørste  arbeidsmark.  Han  stiHede  mange  klostre, 
hvor  han  indfivrte  Benedikts  vc^  «47—49  var  han 
biskop  i  Maastricht,  men  op^v  dette  embede  for  at 
hellige  sig  Ul  missionen.  Han  dnde  i  sit  kloster  Elno 
661  (?),  berømt  som  andeiigjører. 

Amani,  tysk  Østafrika,  vakkert  «g  ønndt  beliggende 
by,  50  km.  indenf.  det  Indiske  hav,  njer  Panganielven 
og  Jernbanen. 

Anianffa,  flaesop,  s.  d. 

Anianue^iMis  (lat.  manusy  haand),  haandlanger,  med- 
l^lælper,  særlig  ved  universiteters  videnskabelige  ind- 
retninger  og  samlinger,  museer  etc.  Hos  de  gamle  ro- 
mere benævnelse  for  de  slaver,  der  fiørte  husets  regn- 
skaber, var  forelæsere  og  afekrivere. 

Amånus  (nu  Akma-Dagh),  i  oldtiden  navnet  paa  en 
gren  af  den  kilikiske  Tauruskjede,  som  skilte  Syrien  fra 
Kilikien  og  Kappadokien;  2  passer:  de  amaniske  (nord- 
ligst) og  syriske  porte;  gjennem  det  sidste  gik  Alexander 
d.  store  333  f.  Kr. 

Amaiivlllers  [amåvHlé'r]  (t  Amanweiler),  landsby, 
lige  ved  grænsen  11  km.  v.  f.  Metz,  mellem  St.  Privat 
og  Gravelotte;  herefter  benævner  franskmændene  slaget 
ved  Gravelotte  ("/a  1870). 

Amapåla,  Honduras,  havnestad  paa  en  ø  i  Fonseca- 
bugten  ved  Stillehavet.  N.  vicekonsulat  under  general- 
konsulat i  Havana. 

Amår,  Jean  André  (omtr.  1750—1816),  fr.  revolu- 
tionsmand,  f.  i  Grenoble,  fik  1792  sæde  i  konventet, 
hvor  han  stemte  for  kongens  henrettelse  og  ivrig  med- 
virkede til  girondinemes  fald.  Ogsaa  som  konvents- 
kommissær  og  som  medlem  af  sikkerhedsudvalget  viste 
han  sig  yderst  blodtørstig.  April  1794  blev  han  kon- 
ventets præsident  og  var  8  Thermidor  blandt  Robespierres 
ivrigste  modstandere.  1795  var  han  en  kort  tid  fængslet 
som  ven  af  Billaud  Varennes  og  Collot  d'Herbois,  blev  1796 
amnesteret  og  tog  derefter  kun  liden  del  i  det  offentlige  liv. 

Amåra.  1.  Metalløber,  løbebilleslegt.  2.  Bitre  læge- 
midler,  f.  eks.  ensianrod,  kvassia. 

Amarakd^  (d.  e.  Amara's  ordbog),  rimeligvis  fra 
5  eller  6  aarh.  e.  Kr.,  et  sansluitleksikon  med  fortegnelse 
over  synonymer,  substantivemes  kjøn  m.  m.,  udgivet  af 
€olebrooke  1808  og  af  Loiseleur  Deslongchamps  (med 
fransk  oversættelse)  1839—45. 

Ainara'ntfarver  kaldes  en  af  fernambuktræ  frem- 
stillet rødviolet  lakfarve  samt  visse  rødviolette  tjære- 
farvestofTe. 

Ainara'nttrø,  ogsaa  kaldt  violettræ,  purpurtræ, 
blaa  ibenholt,  lufttræ  o.  s.  v.,  er  den  røde  eller 
violette  kjerneved  af  den  sydamerikanske  copaifera 
bracteata;  anvendes  til  træskjærerarbeider  og  gaar  i 
handelen  i  kvadratiske  blokke. 

Amarapiira^  øvre  Burma,  hvis  hovedstad  det  har 
været,  ved  Iravadi,  18  km.nedenf.  Mandalay.  Det  er  gaaet 
tilbage  i  folketal    fra  (1810)  170  000  til  (nu)  7  000  indb. 

Amare'zza  (ital.),  bitterhed,  c o n  a.  eller  amarezze- 
vole,  med  bittert,  smerteligt  musikalsk  udtryk. 

Amåri,  Michel  (1806—89),  ital.  historieskriver,  f.  i 
Palermo,    maatte  1842    flygte    til    Frankrige,    fordi   han 


ampliithaatre— ampvtafioa 

havde  vakt  regjeringens  mistanke  ved  sine  frisindede 
udtalelser  i  sit  verk  om  den  sicilianske  vesper.  1848 
vendte  han  tilbage,  blev  atter  forvist  1849  og  levede  nu 
i  landfl3'gtighed,  indtil  kongeriget  Italien  blev  samlet. 
Han  var  derpaa  indtil  1878  professor  i  arabisk,  havde  i 
lang  tid  siede  i  senatet  og  var  1862 — 64  kultusminister. 

Ama^ma,  landsby  i  Mellem-Ægypten,  i  hvis  n«rhed 
man  i  1888  iandt  de  berømte  breve  fra  Tell  el-Amarna 
(d.  e.  Amama-høien).  Disse,  som  er  rettet  til  to  ægyp- 
tiske  konger  af  det  18de  dynasti,  Amenofis  (ægypt. 
Amenhotep)  III  og  IV,  fra  baby lonisk-assy riske,  syriske 
og  kanaanæiske  fyrster,  giver  overordentlig  vKrdifuIde 
oplysnlnger  bl.  a.  om  forholdene  i  Palæstina  (der  er 
f.  eks.  8  breve  fra  Abdichiba  i  Jerusalem),  som  dengang 
(ca.  1400  f.  Kr.)  stod  under  ægyptisk  overhøihed.  Bre- 
vene er  affattet  paa  babylonisk-assyrisk,  som  altsaa  var 
den  tids  diplomatsprog,  et  vidnesbyrd  om  den  babyl. 
kulturs  dominerende  indflydelse.  De  stammer  fra  det 
kongelige  arkiv  i  Amarna,  hvor  Amenofis  IV  grundlagde 
en  ny  by  og  et  tempel  for  solguden  Aten,  som  det  var 
hans  henslgt  skulde  afløse  den  tidligere  hovedstad  Theben 
og  dets  gud  Amon. 

Amaru  (ca.  700  e.  Kr.),  fremragende  indisk  lyriker, 
forfatter  af  «Amaru-f åtaka»,   en  samling  erotiske  digte. 

Amaryllidaoeæ,  narcisfamilien,  énfrobladet  plante- 
familie  af  ordenen  Uliifloræ;  indeholder  mest  løgplanter 
med  lange  og  smale  blade  og  med  store,  ofte  pragtfuldt 
farvede  blomster,  enkeltvise  eller  flere  sammen.  De  fleste 
arter  tilhører  den  hede  zone  og  varmt  tempererede  egne. 
En  del  er  udbredt  i  Middelhavslandene.  Herhen  flere 
prydplanter. 

Amary^llls  (opkaldt  efter  nymfen  A.),  slegt  afamaryUi- 
daceæ,  kun  indeholdende  en  eneste,  i  Sydafrika  hjemme- 
hørende art,  a.  belladonna.  Denne  vakre  plante,  som 
i  forskjellige  varieteter  d^nrkes  i  haverne,  har  lange, 
smale  blade,  som  først  ud vikles  efter  afblomstringen,  og 
store,  nikkende,  røde  blomster  i  skjærm  i  spidsen  af 
en  lang  stængel. 

Amåsia,  Lilleasien,  by  1  vilajet  Sivas,  ca.  120  km.  fra 
det  Sorte  havs  kyst,  malerisk  beliggende  ved  Jeschil 
Irmak,  med  mange  moskeer,  flere  rige  høiskoler  (medreser), 
2  000  softas  (studerende).  Industri,  især  silkeavl.  A.  var 
i  oldtiden  residens  for  kongerne  af  Pontus.  Geografen 
Strabos  fødested.     30  000  indb. 

Amfisis,  konger  i  Ægypten.  1.  A.  d.  ældre,  rigtigere 
kaldt  A  h  m  e  s,  fordrev  omtr.  1 500  f.  Kr.  Hyksos  og  sam- 
lede hele  Ægypten  under  sig.  Han  trængte  langt  ind  i 
Asien,  hvor  han  gjorde  store  erobringer.  Er  stifter  af 
det  saakaldte  18de  d^^nasti.  2.  A.  d.  yngre,  der  var  af 
lav  herkomst,  hævede  sig  ved  sin  dygtighed  op  til  de 
høieste  militære  værdigheder.  Da  farao  Hofra  (Apries) 
sendte  ham  ud  for  at  dæmpe  et  oprør,  satte  han  sig 
selv  i  spidsen  for  oprørerne,  overvandt  Apries  omtr. 
570  f.  Kr.  og  lod  sig  selv  udraabe  til  konge.  Han  re- 
gjerede  med  stor  kraft  og  klogskab  og  søgte  navnlig  en 
støtte  i  grækerne,  hvis  handel  han  paa  alle  maader  be- 
gunstigede.    Død  omtr.  526. 

Amasdnelven  (portug.  Rio  das  Amazonas),  Sydamerika, 
udspr.  i  de  peruanske  Andesbjerge,  strømmer  gjennem 
de  brasilianske  Selvas  og  munder  i  Atlanterhavet  lige 
under  ækvator.    —  A.   er  jordens  største  elv,  naar  der 


trio(al)@.   anphlthéåtral   ® 
amJltcstndsk. 
ampiiitiieatre    @.     amphl- 

ikéåtre  (^  m.  amfiteater:  (f)  ogs. 
galleri,  anatomikammer,  laercBal. 

amphltryon  ®  m.  vert 

ampiiora  @,  amphore  (D  f, 
•tar  tvebaDkct  krukke. 

anple  ^  a  ^  vid.  mmmellg. 

anpleness  ^.  amplenr  (^  r. 


vidhed,  rummeligbed ;  overflødlg- 
hcd;  omfang. 

ampliation  ®  f,  udvidelae; 
duplikat,  afskrin.  pour  ampHa- 
tion  ahkriftent  rlgtlghed  bevidnes. 

ampliatlve  @  udvidende.  Ul- 
følende,  syntetisk. 

amplllioateur  (f)  m,  overdri- 
ver, storskryter. 

amplifloatlon  (e)  et  (?)  f.  ud- 


vldelse,  forstørrelse;  udorlieidclse. 
detaljcrct  fremstilling:  vidtløftlg- 
hed:  (?)  ogs.  overdrivelse. 

amplltler  (f;,  amplify  (c)  ud- 
vide,  forstørre;  udvikle;  Cf)  ogs. 
overdrive ;  (c)  ogs.  udvide  sig.  øges ; 
tale  (skrive)  udførlig,  brede  sig. 

amplitude  i(>^  &  (jf"  f,  vidde, 
omfang ;  amplitude,  buelængde, 
skudvldde. 


I        ampoule  (r  f.  ampulla.   salve- 
i    krukke;    ballon    (kenii),    blemme» 

vable 
I       ampoulé  (f)  svulstig. 

amputate  (e),  amputer  'X^i  ar- 
I  sætte  (ledemod).  amputere;  'l>1  ogs. 
I    lemlieste.     amputé  (?)    m.    krøb- 

Ung. 
!       amputatlon  'o)  &  f^  f,  ampu- 
1    tering. 


267 


Amsel— amuse 

hensees  til  vanddistrikt  og  vandmængde.  Dens  vand- 
distrikt,  Tocantins  medregnet,  udgjør  7  mill.  kra.'»  hvil- 
ket er  over  tredjedelen  af  hele  Sydamerika  og  dobbelt 
saa  stort  som  Kongos,  den  elv,  som  kommer  den  nær- 
mest. Den  fører  mellem  30  000  og  (gjennem  et  tversnit 
ved  mundingen)  120  000  km.'  vand  i  sekundet,  foruden 
alt  slammet,  og  flyder  med  en  hastighed  af  0.75  m.  i 
sek.  Som  kildeelv  blandt  de  mange  store  eive,  hvoraf 
det  vældigc  vasdrag  er  sammensat,  betragtes  Marafion 
(portug.  Maranhon,  ind.  Tunguragua),  som  nemlig  løber 
i  forlængelsen  af  hovedelvens  retning.    Maranon-Amason, 

4  900    km.,   er   imidlertid   kortere   end  Ucayali-Amason, 

5  500  km. 

Maraflon  udspr.  paa  det  peru.  høiland  ovenfor  den 
lille  sjø  Lauricocha,  3  653  ra.,  10°  s.  br.,  kun  200  km. 
fra  Stillehavets  kyst  (Callao).  Ved  Pongo  de  Manseriche, 
det  sidste  af  13  gjel  (pongos,  d.  e.  porte),  kun  180  m. 
o.  h.  og  dog  i  luftlinjen  endnu  3  500  km.  ovenfor  mun- 
dingen, ender  dens  øvre  løb,  idet  den  bryder  ud  af 
Kordiljerkjeden.  Kommet  ud  paa  lavlandet  har  den  en 
bredde  paa  1  600  m.  og  er  farbar  for  dampskibe.  Reg- 
nes forgreninger  og  øer  med,  naar  elvens  bredde  paa 
sine  steder  40  km.  A.  kaldes  i  sit  midtre  løb  paa  portug. 
SoHmoes  (efter  en  indianerstamme).  Den  optager  fra 
høire  Ucayali,  gaar  ved  Tabatinga  over  grænsen  mellem 
Peru  og  Brasilien,  optager  ved  Manéos,  26  m.  o.  h., 
1  440  km.  fra  mundingen,  Rio  Negro  med  sit  blæksorte 
vand  fra  venstre,  dernæst  Madeira,  dens  største  bielv, 
fra  høire  og  danner  sammen  med  Tocantins  et  stort 
æstuar,  udenfor  hvilket  mundingen  har  en  bredde  paa 
300  km.  {=  Nordsjøen  mellem  Bergenskysten  og  Shet- 
land). 1  mundingsgåbet  ligger  den  store  ø  Marajo 
(19  000  km.*).  Tidevandet,  som  naar  850  km.  opigjen- 
nem  elven,  har  en  springflodbølge,  kaldt  pororoca,  af 
særlig  vældige  dimensioner.  300  km.  ud  i  Atlanterhavet 
merkes  Amasonelvens  ferske  vand. 

A.  har  flere  end  200  bielve,  hvoriblandt  17  af  en 
længde  mellem  Rhinens  og  Donaus.  Af  disse  har  Ucayali 
sine  kilder  mellem  Cordillera  Real  henimod  Titicacasjøen 
af  den  4  000  m.  høit  liggende  Chinchaycochasjø  s.  f. 
Cerro  de  Pasco.  Tilløb  foruden  de  tidligere  nævnte  er, 
fra  venstre  Yapura,  øverst  kaldt  Caquetå,  fra  høire 
Yavari,  grænseelv  mellem  Peru  og  Brasilien,  Juri^ia, 
Puriis,  Tapajoz,  Xingi!i.  —  I  sit  nedre  løb  strømmer  A. 
gjennem  umaadelige  urskoge,  hvis  hovedprodukt  endnu 
er  kautschuk.  1  elven  er  der  rigdom  paa  delfiner,  hvaler, 
alligatorer,  skildpadder  ca.  2  000  forskjellige  fiske,  af 
hvilke  den  merkeligste  er  pirarucu  (sudis  gigasj.  Langs 
bredderne  bor  endnu  for  det  meste  kun  indianere  og 
blandingsfolk;  der  færdes  ogsaa  talrige  kautschuksøgere. 
A.  er  farbar  op  til  foden  af  Andesbjergene.  Oceanbaade 
gaar  op  til  Iquitos  (Yquitos)  i  Peru,  nedenfor  Ucayalis 
munding.  Vigtige  handelsplad.se  er  Manaos,  midtpunkt 
for  kautschukhandelen,  Obidos  og  Tabatinga.  Hovedud- 
førselshavn  er  Para. 

A.  opdagedes  1500  af  Vicente  Yafles  Pinzon,  som  efter 
at  have  deltaget  i  Kolumbus'  berømte  færd  foretog  en 
selv.stændig  opdagelsesreise.  1540  blev  elven  befaret  af 
Orellana,  fra  Napo  af  (munder  fra  venstre  nedenfor 
Yquitos).  Han  hører  indianerne  kalde  den  «amasona» 
(d.  e.  baadødelægger),    hvilket    han    sæt  ter  i   forbindelse 


Amat— Amazdneme 


268 


med  «amazoner>,  og  elven  faar  navnet  cAmazonernes 
elv».  Senere  reisende  her  er  bl.  a.  La  Condamine  1744. 
Humboldt  1799,  Bates  (1863  udkom  hans  «The  natura- 
list on  the  river  A.»),  mere  planmæssige  forskninger  er 
drevet  af  Spix  og  Martins,  Chandless  (1862—69),  Agassiz 
(1866)  og  Hartt,  v.  d.  Steinen  i  1880-aarene  i  Xingi]iegnene. 

Amat,  handelsvegt,  i  hollandsk  Ostindien  (paa  Java, 
Borneo,  Banda),  =2  pikols  =  123.042  kg. 

Amathus,  gl.  fønikisk  by  paa  sydkysten  af  Cypern 
med  berømt  Afroditetempel  (Amathusia),  nu  Limisso 
(Liraasol). 

Amåti,  en  adelig  italiensk  slegt  af  verdensberømte 
violinmagere  fra  det  16  og  17  aarh.  Deres  saakaldte 
«Cremonesere»  eller  «Amatiere»,  der  er  nieget  smaa  med 
sterkt  buede  flader,  har  ikke  sin  styrke  i  tonens  stør- 
relse og  fylde,  men  ansees  uovertrufne  i  renhed  og  blød- 
hed  og  betales  i  vore  dage  med  op  til  5  000  kroner  og 
mere.  Den  ældste  af  slegten,  Andrea  (omkr.  1530— 
1611,  efter  andre  kilder  død  allerede  1577),  hyggede  dels 
violaer  af  forskjellig  størrelse,  dels  en  egen  violin  af 
violatypen.  Forøvrigt  var  der  i  slegten  flere  mestre, 
først  og  fremst  Nicola  el.  Nicolo  (1596—1684),  den 
berømte  læremester  for  Guarneri  og  Stradivarius,  hvil- 
ken sidste  dog  særlig  lagde  an  paa  fylde  og  kraft.  En 
Giuseppe  A.  i  Bologna  fra  begyndelsen  af  det  17  aarh. 
tilhører  muligens  en  anden  slegt. 

Amati^tlail)  sjø  i  Guatemala  (Mellemamerika).  s.  f. 
hovedstaden ;  afløb  gjennem  Michatoya  til  det  Stille  hav. 
Derved  den  gamle  indianerby  A.,  1  200  m.  o.  h.,  3  400 
indb.  Depart.  A.  35  000  indb.  (Vs  indianere).  Kochenille-, 
kaffe-  og  sukkeravl. 

Ama-tongaland,  se  Tongaland. 

Amatør,  a  m  a  t  r  i  c  e,  en  kunstelsker,  i  modsiutning  til 
kunstneren  af  fag.  Dilettant  bruges  i  samme,  men 
undertiden  noget  ringeagtende  betydning. 

Amauty  grønlandsk  kvindepeLs  med  poseagtig  hætte, 
hvori  moderen  bærer  sit  barn. 

Amazonas,  Sydamerika.  1.  Depart,  Peru,  høilnndet 
0.  f.  Marafion,  36122  km.',  70  000  indb.,  2  pr.  km.'. 
avler  hvede,  mais,  grønsager,  frugt.  Hovedstad  Chachn- 
poyas.  2.  Stat,  Brasilien,  dettes  nordvestlige  del,  189702(t 
km.*,  207  600  indb.,  0.1  pr.  km.*  Hovedstad  Manaos. 
Staten  danner  en  vældig  slette  dækket  med^skoge,  i  nord 
Ijanos,  gjennemstrømmet  af  Amasona  og  dens  tillob. 
Klimaet  er  bedt  og  fugtigt,  men  sundere  end  i  Brasiltens 
tropiske  kystland.  Hovedproduktet  er  kautschuk.  3. 
Territorium,  i  det  sydlige  af  Venezuela,  omkring  ovre 
Orinoco,  27  000  km.*,  46  000  indb.  Hovedplads  San 
Fernando  de  Atabapo,  ved  sammenløbet  mellem  Orinoco 
og  Atabapo,  grænseelv  mod  Colombia. 

Amazdneme,  hos  grækerne  et  mytisk  krigersk  follv 
af  kvinder;  som  deres  bosted  nævnes  hyppigst  egnen 
ved  Thermodonelven  (ved  det  Sorte  hav),  senere  ogsaa 
Kolchis  og  Skythien.  De  taalte  ingen  mand,  dræbte  do 
sønner,  de  flk  med  nabofolk,  opdrog  kun  døtrene.  Oe 
var  dygtige  bueskyttere;  hjalp  troerne  mod  grækerne: 
Herakles  kjæmpede  mod  dem,  og  engang  gjorde  de 
indfald  i  Attika.  —  De  fremstilledes  ofte  af  de  græskc 
kunstnere,  f.  eks.  Polykleitos  og  Fidias,  oftest  som  unge 
kraftige  kvinder  i  en  kort  klædning,  væbnede  med  «ks 
eller  bue  og  pile  og  skjolde  med  halvmaaneformede  udsnit. 


Amsel  (i")  r.  sorttrost. 

amt  -  (ij  Amt  n  —  ic^  district 
of  a  superior  magistrate.  county  — 
(t)  departement  ni.  amtmand  — 
0  Amtmann  m  —  :e'  superior  magi- 
strate.    sherifT    —     .f)     préfet    m. 

amtsformandskab  —  <X)  Amu- 
rat  m  —  le'  county  council  (board) 
—  (t)  conseil  (m)  general,  aints- 
forvalter  -  (t)  Amtsverwolter  m 


—  (<■'  recelver  of  the  public  reve- 
nues  (of  a  Jurlsdlctlon)  —  ®  re- 
ceveur  lm)  general. 

Amt  (\)  n,  embede:  amt- 
(mandsbolig);  laug;  n  ad  ver,  messe. 
Amtmann  m,  herredsroged,  rets- 
bctjent :  godsror\alter.  Amtsblatt 
n,  oniciei  avis.  Amtsgerlcht  n. 
underret.  Amtshaus  n,  herreds- 
kontor.     Amtsrfchter  m.  under- 


dommer.     Amtaschrelber    m, 
retsskriver.    Amtsvorsteher  m. 

distrlktsrorstander. 

Amtei  0  r,  fogderi. 

amten,  amti(e)ren  ®  bestyre 
et  embede,  være  1  era  beds  virksom- 
hed. 

amtlich  ®  embeds-,  paa  em- 
bcds  vegne. 

amuck  ;^^:   mn  amuck  goa 


berserkergang:  tale  (skrive'  op  sd 
vregger  og  ned  ad  stolper. 

amulet  e.  mmulette  r  r. 
amulet,  tryllemiddel. 

amure''^^  f  (sjøudtr.t  hals. 

amttsant  ®  morsom,  under- 
holdende. 

amuse  re),  am  nåer  r .  amO- 
sleren  ®"more,  underholde;  «• 
å,  (?)  ogs.  opholdv,    sinke,  nflipisr 


269 


Amazoni^t— Ambolt 


270 


Amazonrt  (amazonfeldspat),  en  kobberholdig,  grøn 
feldspat.  der  undertiden  anvendes  til  smyliker. 

Amazonmyre,  en  sydamerikansli  myreslegt  (polger- 
gusj,  som  røver  fremmede  larver  eller  pupper  og  efter 
disse  udklækning  holder  dem  som  «slaver».  Deres  egne 
munddele  er  saa  ensidig  udviklet  til  vaaben,  at  de,  selv 
om  føden  ligger  ved  siden  af  dem,  dør  af  sult. 

Ambå,  Abessinien,   talrige  borglignende  klipper  med   { 
steile  sider.     Flere  af  disse  klipper  er  flade  ovenpaa,  er 
beboede  og  gjør  tjeneste  som  fæstninger. 

A^mbala  (stanglak),  se  G  u  m  m  i  1  a  k. 

Ainbala  (el.  Umballa;,  Forindien,  hovedstad  i  distrikt 
af  s.  n.,  prov.  Pandsjab,  200  km.  n.  f.  Delhi.  79  000  indb. 

Ambassade,  gesandtskab,  i  hvis  spidse  er  stillet  en 
ambassadør.  Undertiden  bruges  ambassade  ogsaa  om 
ethvert  gesandtskab  (legation). 

Ambassadør  betegner  den  fornemste  klasse  af 
gesandter,  regnes  som  personlig  repræsentant  for 
monarken  og  har  som  saadan  krav  paa  særlige  æresbe- 
visninger. I  vore  dage  er  det  i  almindelighed  kun  stor- 
magter,  som  sender  ambassadører  til  hinanden.  Desuden 
anvendes  de  til  missioner  ved  særlige  anledninger.  De 
6vrige  klasser  af  gesandter  er:  envoyés  exti^a ordi- 
nal res  et  ministres  plénipotentiaires  (over- 
ordentlige udsendinge  og  befuldmægtigede  ministre), 
ministerresidenter  og  chargés  d'affaires. 
De  tre  første  klasser  af  gesandter  er  akkreditere t  hos 
vedkoramende  statsoverhoved,  men  chargés  d^affaires 
kun  hos  udenrigsministeren. 

Ambato,  Sydamerika,  Ecuador,   by  i  provinsen  Tun- 
guragua,  n.ø.  f.  vulkanen  Cotopaxi,   2  600  m.  o.  h.,  ved   i 
Jernbanen  mellem  Quito  og  Guajaquil.     8  000  indb. 

Ambe  due  pedale  (ital.),  ved  anvendelse  af  pianoets 
to  pedaler,  skrives  ogsaa  <2  ped.>. 

Amberg,  Bayern,  by  i  Oberpfalz,  50  km.  ø.  f.  Nurn- 
berg.    24  000  indb. 

Amberger,  Christoph  (1490—1563),  t.  maler,  f,  i 
Niimberg,  d.  i  Augsburg.  Han  har  udført  en  række  for- 
træffelige  portræter.  der  viser  slegtskab  med  Holbeins. 
Særlig  bekjendt  er  billedet  af  Karl  V  (Berlin).  Af  hans 
store  virksomhed  som  fa^ademaler  er  intet  spor  tilbage. 

Ambert  [åbdr].  Frankrige,  by  i  dep.  Puy-de-D6me, 
ved  Dore,  bielv  fra  høire  til  Allier,  50  km.  s.ø.  f.  Cler- 
mont.    7  600  indb. 

Ambi  (af  lat.  ambo,  begge),  hyppig  i  sammensætninger 
i  tjctyd.  dobbelt. 

Ambition  (lat.  ambiref  gaa  omkring  for  at  bede  bor- 
fyrne  om  deres  stemme),  ærgjerrighed,  æresfølelse, 
viavel  om  den  berettigede  som  om  den  forfængelige 
attraa  efter  at  synes  mere,  end  man  er,  hvilken  sidste 
undertiden  ironisk  benævnes  «bonnet  ambition». 

A'mbitus,   toneomfanget  f.  eks.  af  en   melodi,  et  in-   i 
strumcnt. 

Amble  [ckmb^l],  England,  liden  by  i  Northumberland, 
^  f.  mundingen  af  Coquet.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  London. 

Ambleteuse  [åbl9tS'z],  Frankrige,  badested  ved  Ka- 
nalen, 10  km.  n.  f.  Boulogne.  300  indb.  Det  antages, 
at  det  var  herfra,  Cæsar  gik  over  til  Britannien. 

Amb1ygoni%  et  sjeldent,  hvidt,  fedtglinsende,  gjennerti- 
skinneligt    mineral,    der   bestaar   af  en  blanding  af  alu- 


-anagalll» 

miniumfosfat  og  litiumfluorid.  Det  er  fundet  i  Sachsen, 
og  i  Montebras  ved  Limoges. 

Aniblyrhy'nchtis,  havleguan,  se  Leguaner. 

Ambly^stoma,  en  salamanderslegt,  hvis  lar\'e  er  den 
bekjendte  Axolotl  (se  Salamandre). 

A^mbo  el.  am  bon  (græ).,  i  den  ældre  kristne  kirke 
en  forhøining  eller  tribune  for  forelæsere  og  talere.  I 
almindelighed  havdes  to  saadanne  i  den  med  skranker 
afgrænsede  langagtige  firkant,  der  strakte  sig  fra  koret 
ned  i  kirkens  skib  og  benyttedes  af  den  lavere  geistlig- 
hed,  den  ene,  mod  nord,  til  forelæsning  af  evangelier, 
den  anden,  mod  syd,  til  læsning  af  epistler.  Senere 
traadte  prædikestolen  istedet.  Der  blev  ogsaa  undertiden 
sunget  fra  amboerne.  Ambonoklaster  (ambomod- 
standere,  egentlig  ambobrydere,  af  græ.  /r/do,  sønder- 
bryder\  modstandere  af  musik  i  kirkeme. 

AmboYna  (mal^jisk  Ambon),  Asien,  en  af  Molukkerne 
(Krydderiøerne),  mellem  Ny  Guinea  og  Celebes,  997  km.', 
38  600  indb.  (indfødte),  38  pr.  km.'  Øen  er  bjergfuld 
og  vulkansk  (ofte  jordskjælv).  Sago-  og  kokospalmer. 
Den  af  hollænderne  engang  for  A.  monopoliserede  dyrk- 
ning af  kryddernellik træet  er  gaaet  tilbage.  1562  tog 
portugiserne  herredømmet  over  A.,  hvor  de  allerede  i  aarh.s 
begyndelse  havde  indført  dyrkningen  af  kryddernelliken. 
1605  kom  A.  under  hollænderne,  som  befriede  sig  for 
det  konkurrerende  engelsk-ostindiske  handelsselskab  ved 
«bloddommen  paa  A.»  1623.  Omkr.  1800  var  A.  britisk. 
Residentskabet  A.  omfatter  de  sydlige  Molukker  og 
øerne  fra  Wetar  (Wetter)  ved  Timor  til  Aroe-  (Aru-)øerne, 
51  465  km.',  296  000  indb.  (deriblandt  2  300  europæere, 
900  kinesere,  700  arabere).  Byen  A.,  residensby,  paa 
den  sydligste  del  af  øen,  8000  indb.  (hvoraf  700  europæere), 
er  den  vigtigste  handelsplads  i  den  østlige  del  af  det 
nederlandske  Indien. 

AmboYnatræ,  en  rødgul,  meget  haard  træsort  af  en 
palme  fra  Ambolna,  anvendes  til  finere  træarbeider. 

Amboise  ^dftoa'r7,  George  d'  (1460—1510),  fr.stats- 
mand,  f.  i  Chaumont,  tilhørte  en  gammel  fransk  adelsslegt» 
hvorfor  han  allerede  1474  blev  biskop  i  Montauban,  senere 
erkebiskop  i  Narbonnc  og  1493  i  Uouen.  Ludvig  XII 
gjorde  liara  1498  til  førstemi nister  og  fik  pave  Alexander 
VI  til  at  udnævne  ham  til  kardinal.  Han  beholdt  sin 
høie  stilling  og  kongens  yndest  til  sin  død. 

Amboise  [åboa'zJ,  Frankrige,  By  i  depart.  Indre  et 
Loire,  ved  Loire  mellem  Tours  og  Blois,  4  500  indb. 
Gammelt  slot,  hvor  Abd  el  kader  sad  fangen  1848 — 52. 
Her  var  de  af  Ludvig  XI  anlagte  berygtede  oubliettes, 
underjordiske  fængsler  for  politiske  forbr>'dere.  Hugenot- 
sammensvergelse  1560;  ediktet  af  Amboise  1563  tijstod 
den  hugenottiske  adel  fri  religionsøvelse.  Nær  A.  Clos- 
Lucé,  hvor  Leonardo  da  Vinci  døde  (1519). 

Ambolt.  1.  Tung  klods  af  støbejern  eller  staal  som 
underlag   for   arbeidsstykket   ved   smining   og   drivning. 


Ambolt :    Norsk  type.   Engelsk  type. 


UDoseineiit  @  &  ®  m.  raor- 
^^.  noderholdning.  tifUfordriT ; 
f  «KS.  opbold.  roninkelae. 

anasive  e  morende,  morakab»-. 

anygdaiate  (e)  mandelmelk. 

anyKdale    (i)    r.     haisigertei. 

laaodeL 
«myle  ie)  lUvelse. 
«B^Tcd;  paa:  i;  tH;  benimod. 


an  (e)  en,  et;  (forældet  og  poet.) 
hvis,  denom. 

an  (?)  m,  aar.  bon  an,  mal 
an  de  gode  aar  med  de  daarllge; 
I  gjennemsnlt. 

ana  ^  (med.)  lige  meget  af 
begge  stofTe,  llge  dele. 

ana  ®  m,  anekdotesamling. 

anabaptism  ^v\  anabaptisme 
(D  m.  gjendøberncs  Ixre. 


anabaptist  i^.  anabaptiste 
(D  m.  gjendøber. 

anachoret  (e).  anachoréte  ® 
m,  eneboer. 

anachronlsm  ^,  anachro- 
nlsme  (tj  m,  anakronisme:  feil- 
agtig  tidsregning. 

anachronistic  (e)  tidsstridig; 
ubetimelig. 


anaolastic  (e)  bevirket  ved 
straaiebrydnlng. 

anaclastics  (e^  pi.  dioptrik. 

anaconda  ^  ^zool.)  den  største 
kvælerslange. 

anacreontic  (e).  anacréonti- 
que  ij)  anakreontisk,  handlende 
om  vin  og  l^æriighed;  (e)ogs.  ana- 
kreontisk digt. 

anagallls  ®  m,  (bot.)  arx-e. 


anagogleal— analyze 


271 


A'mbra— Amenfeotep 


272 


Almindelig  smiambolt  har  plan  overflade,  et  kegleformet 
horn  for  ombøining  af  arbeidsstykket  og  et  hul  for  op- 
tagelse  af  et  sænke  til  formsmining.  2.  Lidet  ben  i  øret,  s.d. 

A'mbra  flndes  svømmende  i  havet  eller  ved  kysterne 
af  Afrika,  Øst-  og  Vestindien  samt  Sydamerika  som 
grasit  forsHjelligformede,  fedtede,  vokslignende  masser, 
der  veier  fra  50  gr.  indtil  over  75  kg.  og  har  især  ved 
•opvarmning  en  eiendommelig  lugt,  som  minder  om 
moskus.  Ambra  er  rimelig\is  de  forbærdede  ekskre- 
menter eller  galdestene  af  kaskelothvalen  (physeter 
macrocephalus)  og  indeholder  forskjellige  levninger  af 
lavtstaaende  dyreformer,  der  netop  tjener  den  nævnte 
hval  til  næring.  A.  bruges  i  Orienten  som  lægemiddel, 
i  Europa  kun  til  fremstilling  af  parfumer.  A.  (bot.), 
se  Malurt  (artemisia). 

Ambras  (el.  Amras),  Østerrlge,  landsby  med  gammelt 
slot  nær  Innsbruck.  Ambrase r- samlingen  (kunst- 
sager, rustninger)  er  flyttet  til  Wien. 

Ambre  [åbrj,  Cap  d'A.,  Madagaskars  nordspids. 

Ambriz,  Afrika,  Nedreguinea,  distrikt  og  kystby  i 
port.  Angola,  distriktet  Loanda.  Distriktet  A.  har  1500 
indb.  (hvoraf  80  europæere).  Byen  A.,  100  km.  n.  f. 
S.  Paolo,  driver  handel  med  elfenben. 

AmbroYd,  en  imitation  af  rav,  fremstillet  paa  den 
maade,  at  man  under  et  tryk  af  400  atm.  og  ved  en 
temperatur  af  200 — 250  °  C.  forener  affaldet  til  en  sam- 
menhængende  masse.  Det  er  vanskeligt  at  skjelne  fra 
oprindeligt,  naturligt  rav. 

Ambros,  August  Wilhelm  (1816—76),  b6hmer 
af  fødsel,  senest  professor  ved  Wienerkonservatoriet  og 
lærer  for  kronprins  Rudolf  og  samtidig  embedsmand  i 
det  østerrigske  justitsministerium,  en  af  den  nyere  tids 
mest  anseede  musikforskere.  Særlig  bekjendt  er  han  ved 
skriftet  «Die  Grenzen  der  Poesie  und  Musik»,  et  mod- 
skrift  mod  Hanslicks  «Vom  musikalisch  Schdnen»,  og 
ved  sit  hovedverk  «Geschichte  der  Musik»,  der  ved  hans 
død  dog  kun  var  naaet  frem  til  tredje  bind.  Fjerde  og 
femte  er  udkommet  senere.  A.  var  ogsaa  en  fremragende 
komponist  og  har  bl.  a.  skrevet  en  national  czechisk 
opera,  «Bretislaw  a  Jitka». 

Ambrosia,  hos  grækeme  navnet  paa  gudernes  føde, 
der  gav  dem  udødelighed  (a.  betyder  egentl.  udødelighed). 

Ambrosianske  bibliotek  kaldte  kardinal  Federigo 
Borromeo  til  ære  for  den  hellige  Ambrosius  et  bibliotek, 
som  han  stiftede  i  Milano  1602.  Hertil  knyttede  han  et 
kollegium  af  16  lærde,  som  skulde  være  de  besøgende 
behjælpelige.  Biblioteket  rummer  omtr.  160  000  trykte 
bøger,  8  000  haandskrifter  og  store  samlinger  af  malerier, 
tegninger  og  mynter. 

Amordslus  (ca.  340—97),  f.  i  Trier,  en  af  oldkirkens 
største  lærere.  I  aaret  374  kom  han  som  statholder 
til  Milano.  Ikke  længe  efter  blev  han  efter  folkets  en- 
stemmige ønske  biskop  i  denne  by.  Som  saadan  fik 
han  stor  betydning  for  hele  sin  samtid,  ikke  blot  paa 
grund  af  den  opofrende  nidkjærhed,  hvormed  han  røg- 
tede  sin  gjerning,  men  ogsaa  for  den  kraft,  med  hvilken 
han  forstod  at  føre  kirkens  sag.  Da  saaledes  det  arianske 
hof  søgte  at  tiltvinge  sig  en  af  Milanos  kirker,  forhin- 
drede A.  ved  sin  bestemte  optræden  dette.  Senere  be- 
vægede  han  keiser  Theodosius  den  store  til  at  gjøre 
ofiTentlig  kirkebod  paa  grund  af  et  blodbad,  han  havde 


anagoglcal  @  høl.  aandig,  my- 
stisk (om  blbeirortolknlng). 

anagram  @,  anagramme  (f) 
f,  bc^tavomflvtning,  amigram. 

anal  (e)  ft  (f)  hørende  Ul  (lig- 
gende nåer)  anus. 

analecta,  analectaie)  pi.  ana- 
lectes  ft)  ni  pl.  (samling  af)  ud- 
valgte  stykker. 


analeptic  @.  analeptique  ® 

m.  styrkende  (middel). 

analog  —  ®  analog  —  ©  ana- 
logous  —  (f)  analogue. 

analogi  —  0  Analogle  f.  Ahn- 
lichkelt  r.  Cbereinstimmung  f  —  (e) 
annlogy  —  (f)  analogle  f. 

analoglsni   (e)  analogislutning. 

analogize  (§  forklare  analo- 
gisk. 


anrettet  i  Tessalonika.  A.s  betydeligste  skrift  er  «Om 
kirkens  tjeneres  pligter».  Hans  kirkehistoriske  betyd- 
ning ligger  navnlig  paa  kirkestyrelsens  og  liturgiens  om' 
raade;  desuden  var  han  en  fremragende  prædikant. 
Man  har  tilskrevet  ham  den  saakaldte  ambrosianske 
liturgi,  som  endnu  benyttes  i  domkirken  i  Milano. 
Dog  synes  han  kun  at  have  udvidet  og  beriget  den  ældre^ 
allerede  foreliggende  liturgi.  Derimod  har  han,  som  den 
egentlige  skaber  af  den  latinske  salmedigtning  og  som 
anseet  og  frugtbar  salmekomponist  indlagt  sig  stor  for- 
tjeneste af  kirkesangen.  Mange  af  de  under  hans  navn 
overleverede  hymner  tilhører  imidlertid  en  senere  tid. 
Dette g jælder bl. a. ogsaa  den  saakaldte  ambrosianske 
lovsang:  «Te  Deum  laudamus»  («O  store  Gud  vi  love 
dig»).  [Th.  Fdrster,  «Ambrosius,  Bischof  v.  Mailand»,  1884.) 

Ambrosius  Bogblnder,  se  Bogbinder. 

Ambuella,  bantustamme  ved  Øvre  Kuando,  s.ø.  f.  Bihé 
i  den  portug.  koloni  Angola. 

Ambulatdrisk  (lat.  ambulare,  gaa  omkring),  om- 
dragende,  omskiftende.  A.  behandling  af  syge  kaldes 
det,  hvor  disse  selv  gaar  til  lægen  eller  kliniken. 
Ambulerende,  omvandrende,  bevægelig;  bruges  f  eks. 
om  en  skole,  som  til  forskjellige  tider  virker  paa  for- 
skjeÉftge  steder  i  et  distrikt. 

Amelvaer  (tejidæ),  en  øglefamilie,  som  lever  i  Ame- 
rika. Foruden  den  a  1  m  i  n  d  e  1  i  g  e  a.  (a.  surinamensis) 
i  Sydamerika  er  mest  kjendt  tejuen  (s.  d.)  og  kroko- 
d  i  1  ø  g  1  e  n  (s.  d.). 

Amela^nchler,  slegt  af  æblefamilien  med  bærlignende. 
runde  frugter.  A.  vulgaris  (d.  s.  s.  aronia  rotundifoHa\ 
alpemispel,  vokser  i  Sydeuropas  Qeldegne;  dens  sort- 
blaa,  hasselnødstore,  velsmagende  frugter  spises  hyppig 
i  Frankrige  under  navn  af  amélanches. 

Ameland,  en  af  de  hollandsk-frisiske  (østfrisiske)  øer, 
nu  forbundet  med  fastlandet  (prov.  Friesland,  til  hvilken 
den  hører).  49  km.',  2  100  indb.,  som  driver  kvægavU 
jordbrug  og  fiskeri. 

Amélla  (oldt.  Ameria),  Italien,  by  i  provinsen  Perugia. 
mellem  Terni  og  Bolsenasjøen,  2  800  indb. 

Amélle-les-Balns  [amen-le-bæ'J,  Frankrige,  badested 
i  Østpyrenæerne  (depart.  Pyr.  Orient.)  ved  Le  Tech,  kort 
0.  f.  Aries,  1 400  indb.   Svovlkilder(31— 63°).    Mild  vinter. 

Amelunger,  se  A  mal  erne. 

Amen  (hebr.),  bekræftelsesformel,  «sandelig»,  «det 
være  saa».  I  den  jødiske  gudstjeneste  békræftes  slutnings- 
velsignelseii  af  tilhørerne  ved  a.  I  d.  kristne  kirke 
slutler  bøn  og  prædiken  med  a.  Ogsaa  muhammedanerne 
bruger  a.  som  slutningsformel. 

Amene'mha  111,  ægypt.  konge,  skal  have  regjeret 
2162 — 20  f.  Kr.  Udmerkede  sig  ved  store  byggearbeider, 
skal  saaledes  have  ladet  sjøen  Møris  udgrave,  hvon^ed 
han  skabte  det  frugtbare  landskab  Fayum.  A.  tillægges 
endvidere  opførelsen  af  labyrinten  samt  anlæggelsen  af 
kanalen  fra  Nilen  til  Timfahsjøen,  hvorved  Gosen  op- 
naaede  sin  navnkundige  frugtbarhed. 

Amenhotep  (Amenofls)  111  regjerede  i  Ægypten  ca. 
1500  f.  Kr.  Han  forsvarede  med  stor  tapperhed  sine 
forgjængeres  store  erobringer.  De  saakaldte  «Memnon- 
støtter»  i  Øvreægypten  er  to  kolossale  statuer  af  denne 
konge.  Usandsynligt  er  det,  at  det  var  under  denne 
farao,  at  Moses  førte  jøderne  ud  af  Ægypten. 


analogon  @.  analogue  @  a 
®  m,  tilsvarende,  analogon. 

analogous  @.  analogue  (?) 
tilsvarende,  analog. 

analyse  —  (t)  Analyse  r.  Zer- 
gliederung  f  —  (e)  analysls ;  (gram.) 
parsing—  (?)  analyse  f. 

analyse  (f)  f,  analysls  © 
antåyve^  opløsning ;  (f)  ogs.  I>cdøm- 
melac,  anmeldelse. 


analyser  (£).  analysere,  opløse. 

analysere  —  (D  analysieren. 
sergliedem  —  @  analyse;  (grBm.> 
parse  —  (D  analyser. 

analyst  @  analytiker  (især  ke 
mlsk). 

analytic(al)  (g).  analytlotte  7^ 
analyUsk.  kritisk,  anaiyties  ^^ 
pl.  analyUsk  metode. 

analyse  -^  analysere,  oplose. 


273 


Amenorrhoe— Amerika 


274 


Amenorrhoe  [amenoré],  manglende  menstruations- 
bledning  hos  den  Igønsmodne  kvinde,  et  symptom  ved 
visse  sygdomme,  dels  almindelig  svækkende  som  f.  eks. 
blegsot,  dels  ved  sygdomme  i  de  kvindelige  kjønsorganer : 
livmoderen  (dannelsesfeil)  og  eggestokkene.  Normalt 
indtræder  a.  under  svangerskab  og  diegivning. 

A  me^nsa  et  tfadro,  lat.  jur.  udtryk,  «fra  bord  og  seng» 
(om  skilsmisse). 

Amentåceæ,  se  Rakletrær. 

Ame^nthes,  ægyptemes  underverden,  hvor  lysets  gud 
Osiris  herskede.  Sammen  med  42  meddommere  afsagde 
han  dommen  over  de  afdøde.  De  sjæle,  der  bestod 
prøven,  optoges  bland t  gudeme  og  kunde  paatage  sig 
forskjellige  skikkelser.  De  fordømte  sjæle  pintes  i  gift- 
og  ildpøle. 

Améria,  se  Amelia. 

America  [æmérik^J,  navnet  paa  den  Fiala-Ziegler'ske 
■s.  d.)  polarekspeditions  skib. 

American  federation  of  labor  [æmérik^n  federéin 
ev  leb^J,  det  amerikanske  arbeiderforbund,  er  den  største 
arbeiderorganisation  i  de  Forenede  stater,  opstaaet  1881 
som  modvegt  mod  «arbeidets  riddere»,  der  dengang  tru- 
ede med  at  opsluge  fagforeningerne.  Endelig  organiseret 
blev  A.  1 886.  A.  er  et  centralforbund  af  lokale  fagforeninger. 
Den  stiller  sig  politisk  neutralt,  men  har  ved  klog  ledelse 
af  sine  tropper  ved  valgene  opnaaet  betydelige  social- 
politiske  resultater.  Sammenslutningen  tæller  omtr.  1 
mill.  medl.;  dens  organ  er  «The  American  federalist»  i 
Washington. 

American  line  [æme'rik9n  lain],  et  amer.  dampskibs- 
selskab,  som  dannedes  i  1893  ved  sammenslutning  af 
flere  ældre  selskaber,  og  som  underholder  en  ugentlig 
nite  mellem  Southampton  og  New  York.  Selskabet  eier 
21  dampere  med  en  samlet  tonnage  af  170493  tons.  Det 
er  nu  gaaet  ind  i  den  store  dampskibstrust :  Atlantic 
shipping  trust  (s.  d). 

Amerighiy  se  Caravaggio. 

Amerfgo  Vespucci,  se  Vespucci. 

Amerika  eller  den  nye  verden  danner  to  omtrent 
lige  store  fastlande,  Nordamerika  (og  Mellemamerika)  og 
Sydamerika,  som  først  har  forenet  sig  i  tertiærtiden, 
idet  vulkanske  udbrud  har  stablet  op  landtungen  ved 
Panama,  50  km.  bred,  imellem  dem.  Mellemamerika 
har  efler  sin  form  ogsaa  karakteren  af  et  forbindelses- 
led.  de  Vestindiske  øer  tegner  sig  som  en  dermed  lige- 
løbende  søndersplittet  landbro.  I  v.  ligger  Stillehavets 
vældige  vandflade,  i  ø.  det  meget  smalere  Atlanterhav. 
I  n.  vender  Nordamerika  en  bredside  mod  Nordishavet, 
dels  aaben,  dels,  i  øst,  dækket  af  en  stor  øverden  med 
Grønland  ytterst.  I  s.  rækker  det  tilspidsede  Sydamerika 
længere  end  noget  af  de  andre  fastlande  uden  dog  paa 
langt  nær  at  naa  den  sydlige  polarkreds.  I  n.v.  (Berings- 
straédet  92  km.  bredt)  og  i  n.ø.  (Danmarkstrædet  250  km. 
bredt)  nærmer  A.  sig  den  gamle  verden,  med  hvilken 
'Asien,  Europa)  Nordamerika  vistnok  har  været  land- 
forbundet  i  tertiærtiden,  da  det  var  skilt  fra  Sydamerika 
ved  hav. 

A.  har  i  modsætning  til  den  gamle  verden  sin  længde- 
udstrækning  fra  n.  til  s.  Og  det  naar  baade  i  n.  og  s., 
hvis  her  Grantland  og  Grønland  regnes  med,  nærmere  po- 
leme  end  den  gamle  verden,  Frans  Josefs  land  medregnet. 


analyser— anbefklelseavaerdig 

I  Det  nordligste  punkt  af  Nordamerikas  fastland  er  Kap 
'  Murchison  paa  halvøen  Boothia  Felix,  omtr.  71  °  50'  n.  br. 
(Kap  Barrow,  Alaska,  naar  71°  23 V*  °  n.  br.).  Grønlands 
nordligste  punkt,  som  er  passeret  af  Peary  i  mai  1900, 
naar  83°  50'  n.  br.  Det  sydamerikanske  fastlands  syd- 
punkt,  Kap  Froward,  ved  Magellansstrædet,  naar  53  °  54' 
s.  br.  Søndenfor  Magellansstrædet  naar  Ildlandets  øgruppe 
i  Kap  Hoorn  56°  s.  br.  Længden  imellem  de  to 
nævnte  fastlandsspidser  er  14  500  km.  De  ytterste  v. 
og  0.  punkter  er,  1  Nordamerika,  Kap  Prince  of  Wales 
168°  v.  1.  Grw.  og  Kap  Charles  paa  Labrador  56°  v.  1. 
(Kap  Spear  paa  Newfoundland  53°  v.  1.),  i  Sydamerika, 
Kap  Parifla  81  °  20'  v.  1.  og  Kap  Branco  (ved  Parahyba) 
34  °  50'  v.  1.  Grw.  Idet  bredden  intetsteds  gaar  synderlig 
over  5  000  km.,  faar  A.  en  slank  figur  sammenlignet 
med  den  gamle  verden.  Fladeindholdet  er  42  mill.  km.' 
Idet  det  falder  naturligere  at  henlægge  den  mere  ind- 
gaaende  skildring  af  dette  < dobbel tfastland»  til  særskilte 
artikler,  Nordamerika,  Mellemamerika,  Syd- 
amerika, henvises  til  disse  foruden  til  enkeltartiklerne 
Grønland,  Arktiske  øer  o.  a.  Kun  nogle  hoved- 
træk,  ligheder  og  uligheder,  vil  nedenfor  fremhæves. 

Nordamerika  og  Sydamerika  ligner  hverandre  i  ydre 
form:  tresidede,  med  bred  grundlinje  mod  n.,  spidst 
toppunkt  mod  s.  Mellemamerika  danner  som  nævnt  en 
del  for  sig.  Omridsene  skiller  sig  imidlertid  bl.  a.  deri, 
at  Nordamerika  har  flere  halvøer  og  en  meget  større 
ørigdom.  Nordamerikas  kystudvikling  er  den  største 
af  alle  verdensdeles,  1  :  4.9,  medens  Sydamerikas,  1 :  2,  kun 
lidet  overgaar  Afrikas.  Af  Nordamerika  er  over  25  pct. 
«lemmer»  (halvøer,  øer),  af  Sydamerika  kun  1.1  pct., 
hvilket  endog  er  mindre  end  for  Afrika.  I  geol.  hen- 
seende ligner  Nordamerika  og  Sydamerika  hverandre 
deri,  at  begge  bestaar  af  tre  belter  fra  n.  til  s.,  et  ældre 
østligt  og  et  yngre  vestligt,  begge  høie,  og  et  ligeledes 
yngre  i  midten,  som  er  lavt.  Den  vestlige  del  er  et 
vældigt  foldet  fjelddrag,  som  i  Sydamerika  kaldes 
Kordiljerne  eller  Anderne,  i  Nordamerika  Rocky  Moun- 
tains  (Klippebjergene)  m.  fl.  navne.  Paa  denne  side 
findes  de  største  høider,  og  kun  paa  denne  side  har 
fastlandet  vulkaner.  De  østlige  og  nordlige  dele  af  begge 
landmasser  dannes  af  urgamle  gneis-  og  skiferfjelde,  som 
er  foldet  i  meget  ældre  tid  end  hint  vestlige  drag.  I 
Sydamerika  er  disse  foldeQelde  senere  dækket  af  yngre 
bergarter,  som  ikke  er  foldet  og  derfor  (Brasiliens  og 
Guayanas  høilande)  danner  en  ensformig  masse.  De 
foldede  østQelde  i  Nordamerika  er  Alleghany  og  Adiron- 
dacks.  Hvad  høiderne  angaar,  hæver  de  sydamerikanske 
høilande  i  ø.  sig  til  2  700  m.  (indenfor  Rio  de  Janeiro), 
Alleghany  sig  kun  til  over  2  000  m.  I  v.  derimod 
naar  selve  foldebjerget  4 — 5  000  m.,  i  Bolivias  Cordillera 
Real  endog  6  600  m.  (Sorata),  og  de  optaarnede  vulkaner 
som  f.  eks.  Cotopaxi  i  Equador,  jordens  høieste  virk- 
somme vulkan,  6000  m.,  Chimborazo  sammesteds  6300  m., 
Sigama  i  Bolivia  6  400  m.  og  Aconcagua,  det  høieste 
fjeld  paa  den  vestlige  halvkugle,  7  040  m.  I  Nordamerika 
er  det  ogsaa  vulkanerne,  som  naar  de  største  høider, 
saaledes  f.  eks.  toppen  ved  Orizaba  i  Mexico  indenfor 
Vera   Cruz    5  550    m.    og    Alaskatoppene    Mt.  St.  Elias 

5  520    m.,    Mt.    Logan    5  950    m.    og     Mt.    Mc.    Kinley 

6  240    m.,    Nordamerikas    høieste    top.      Høisletteme    i 


analyzer  @  analytiker:  oplaa- 

anathena  @.  anathéme  ® 

m.  bandyanlng). 

,  ananas  -  ®  Ananas  f  -  ®  ft 

anathématiser  (T).   anathe- 

r-  aiMQM  m. 

aaareh  @  anark,   fredsfontyi^ 

anaton  -  ®  Anatom  m.   Zer- 

rer. 

tf  lederer  m  -   (e)  anatomist  -  (?) 

aaarehie  ®  r.    anareby  @ 

anatomlste  m. 

««r«.  lovlMbed. 

anaatrophe  ©  ft  ®  f.  ordom- 

®   anatomixe.    dissect    -    ®  dia- 

■UUlng. 

•éqner. 

anatomi  —  ®  Anatomle  r  —  (e) 
anatoroy  —  (D  anatomie  f. 

anbahnen  ®  Indlede,  bane 
▼elen  for. 

anbandeln  ®  knytte  forbin- 
delse med. 

Anbau  ®  m.  (op)dyrkning:  bo- 
sættelse;  nybygd;  tilbygning. 

anbauen  ®  (op)dyrke;  bygge 
til.    sich  anbauen  ixMiette  sig. 


Anbauer  ®  m,  nybygger,  kolo- 
nist. 

anbefkle  -  (t)  empfeblen  -  (e) 
(re)commend  —  (f)  reoommander. 
anbefale  sig  -  ®  sich  emp- 
fehlen  —  ©  take  leave,  rellre  — 
®  se  retirer. 

anbefalelsesvaerdig  —  (?) 
empfehlungswertC-wardig)  —  (e) 
(rejcommendable.    worthy    of    re- 


anbefaling—anbinden 


275 


Amerikani^smer— Amerikapokalen 


276 


vestQeldene  naar  de  største  høider  i  det  nordlige  Chile 
og  Bolivia  med  4  000  m.  Af  en  overordentlig  stor 
udstrækning  er  lavsletterne,  som  optager  fastlandenes 
midte;  i  Nordamerika  55  pct.«  i  Sydamerika  endog 
66  pct.  af  det  hele  areal.  Egent  for  A.  er  mængden  af 
virksomme  vulkaner.  I  Nordamerika  kjendes  38,  deraf 
11  som  har  været  virksomme  i  historisk  tid,  i  Mexico 
henholdsvis  6  og  4,  i  Mellemamerika  29  og  18,  paa 
Antillerne  8  og  4.  Hertil  kommer  AleQteme  og  nogle 
andre  vulkanske  øer.  —  Endvidere  udmerker  A.  sig 
ved  sine  store  elve  og  vanddistrikter.  Jordens  længste  elv 
er  saaledes  Mississippi-Missouri,  6  600  km.,  og  Amason- 
elven,  der  ligesom  Mackenzie  ikke  staar  tilbage  i  længde 
for  andre  elve  andetsteds  paa  jorden  end  Nilen  (og  kanske 
Jangtsekiang),  har  ialfald  det  største  vanddistrikt  af 
alle  elve,  7  mill.  km.'  1  omfang  af  vanddistrikt  staar 
yderligere  Mississippi  og  La  Plata  kun  tilbage  for  Kongo. 
Medens  Sydamerika  er  fattigt  paa  indsjøer,  eier  Nord- 
amerika Jordens  største  ferskvandssamling.  Vi  nævner 
de  største  indsjøer  her:  Øvre  sjø,  jordens  næststørste, 
81  000  km.*,  idet  den  kun  staar  tilbage  for  det  Kaspiske 
hav,  Huron-,  Michigan-,  Store  Bjørne-,  Store  Slave-,  Erie-, 
Winnipeg-,    Ontario-,   Athabasca-sjø. 

1  klimatisk  henseende  er  de  to  hoveddele,  det  tropiske 
Sydamerika  og  det  tempererede  Nordamerika,  mere  ulige 
end  lige.  Men  de  allerede  nævnte  overensstemmelser, 
ialfald  i  oVerfladens  ydre  bygning,  fremkalder  dog  ogsaa 
visse  klimatiske  fællestræk.  Aabenheden  mod  øst  og  Qeld- 
muren  mod  vest  har  en  forskjellig  følge  for  det  af  frem- 
herskende vestlige  vinde  beherskede  Nordamerika  og  for 
det  af  fremherskende  østlige  vinde  beherskede  Syd- 
amerika. Hvad  nedbør  angaar,  er  saaledes  Nordamerika 
ugunstigere  stillet  end  Sydamerika,  idet  dets  indre  land- 
skaber lider  af  tørke.  Omvendt  giver  aabenheden  mod  syd 
og  mod  nord  polarkolde  vinde  et  vidt  spillerum  indover 
baade  Nordamerikas  og  Sydamerikas  midtre  lavbeite. 
Begge  fastlande  har  sine  stepper  og  savanner  (prærier, 
Ijanos,  pampas).  Sydamerika  har  tropiske  urskoge  (selvas) 
som  ingensteds  paa  jorden.  Dyrelivet  i  Sydamerika 
er  «gammeldags»  som  i  Australien,  drøvtyggere  findes 
omtrent  ikke,  begge  fastlande  led  under  mangelen  paa 
nyttige  dyr  og  nyttige  planter.  Men  ligesom  klimaet 
er  forskjelligt,  er  ogsaa  plante  og  dyrelivet  det,  og  en 
nærmere  indgaaen  vilde  vise,  hvor  uligheden  er  sterkt 
fremtrædende  ogsaa  i  landpladens  omrids  og  relief  for 
de  to  eller  tre  hoveddeles  vedkommende.  —  Hele 
verdensdelen  med  undtagelse  af  kysterne  i  nord  beboedes 
af  en  eneste  race:  indianerne.  Paa  nordkysten  af 
Nordamerika  fra  Alaska  til  Labrador  og  paa  de  arktiske 
øer  lever  eskimoerne.  Den  europæiske  indvandring  har 
befolket  store  dele  af  Sydamerika,  Mellemamerika,  Mexico 
og  Vestindien  med  romanske,  store  dele  af  det  øvrige 
Nordamerika  med  germanske  folk.  Overflytningen  af 
negerslaver  fra  Afrika  begyndte  i  1510  og  har  bragt  de 
dele  af  Amerika,  hvor  der  dyrkes  sukkerrør,  bomuld, 
tobak,  en  talrig  befolkning  af  (nu  frie)  negere.  A.s 
samlede  befolkning  udgjør  154  mill.  Indtil  slutten  af 
det  18  aarh.  dannede  hele  A.  europæiske  kolonier.  Nu 
er  dette  kun  tilfældet  med  Kanada,  Guayana,  en  del  af 
øerne  i  Vestindien  samt  Grønland.  —  A.  kaldtes  oprinde- 
lig   «den    nye   verden»    (Novus   orbis)   eller   ogsaa    «det 


vestlige  Indien»  (las  Indias  occidentales).  Men  allerede 
i  beg\'ndelsen  af  16  aarh.  vandt  et  forslag  af  den 
lotringske  gymnasiallærer  Martin  Waltzemuller  udbre- 
delse,  nemlig  at  kalde  de  nyopdagede  lande  efter 
Amerigo  Vespucci  (s.  d.),  hvis  reisebeskrivelse  var  meget 
læst.  Navnet  A.  trængte  igjennem  ved  Ortelius'  store 
atlas  af  1570. 

Ameiikanfsmer,  sprogl.  eiendommeligheder  ved  det 
eng.  sprog  i  de  Forenede  stater.  Dels  er  her  bevaret 
ord,  der  er  gaaet  ud  af  moderne  engelsk,  dels  er  optaget 
laanord  fra  fransk,  tysk,  indianersprog  o.  a.;  endvidere 
har  udtalen  et  snøvlende  præg  (nasal  twangj,  og  lydfor- 
holdene er  ogsaa  meget  forskjellige  fra  de  engelske. 
[Matthews,  «Americanisms  and  Britisisms»,  N.York  1892.] 

AmeiikanFst,  forsker,  der  studerer  amer.  forhold, 
især  amer.  oldsager  og  kultur.  Fra  1875  er  der  holdt 
regelmæssige  amerikanistkongresser. 

Amerikanske  fornlevninger,  se  Mexikanske  f. 
og  Peruanske  f. 

Amerikanske  sprog.  Paa  det  amer.  fastland  tales 
af  den  indfødte  urbefolkning  et  overordentlig  stort  antal 
sprog,  selv  om  dialekter  fraregnes.  Sprogene  stemmer 
i  grammatisk  bygning  alle  overens.  De  tilhører  den 
polysyntetiske  eller  indforlivende  sprogtype,  ved  hvilken 
orddannelsen  i  større  eller  mindre  udstrækning  erstatter 
sætningsdannelsen.  De  enkelte  sætningsdele ,  der  i 
fleksionssprogene  optræder  sondret,  er  i  amer.  sprog 
oftest  tilføielser  til  sammenhængens  hovedord,  objektet, 
og  smelter  med  dette  sammen  til  ét  ord,  der  kan  opnaa 
en  betydelig  længde.  Den  indforlivende  proces  staar 
dog  i  de  forskjellige  sprog  paa  forskjelligt  udviklingstrin ; 
i  enkelte  er  den  lidet  merkbar,  i  andre  saa  fremtrædende, 
at  isolerede  biord  næsten  helt  mangler.  —  Viser  alle 
amer.  idiomer  sig  som  grammatikalsk  beslegtede,  er 
sprogstammernes  ordforraad  til  gjengjæld  merkelig  uens- 
artet og  tyder  paa  en  lang  sproglig  udvikling. 

For  tiden  opstiller  man  paa  sprogligt  grundlag  sed- 
vanlig følgende  iuddeling  af  de  vigtigste  amer.  folke- 
stammer,  eskimoerne  fraregnet,  en  inddeling,  der  dog 
ikke  kan  betragtes  som  definitiv,  særlig  fordi  klassifika- 
tionen  tildels,  saaledes  forhele  Sydamerikas  vedkommende, 
endnu  kun  er  leksikalsk: 

Nord-  og  Mellemamerika:  Algonkin,  Irokeser. 
Athabasker,  Dakota,  Kiowa,  Cheroki,  Choktaw-Muskoki. 
Natchez,  Creek,  Tsihaili-Selish,  Tlinkiter,  Sahaptin,  Chi- 
nuk,  Mutsun,  Mokelumner,  Keres,  Tanoer,  Zuni,  Shoshoner, 
Uto-Azteker,  Sonorafolk,  Otomier,  Tarasker,  Mixteker, 
Zapoteker,  Maya,  Moskito,  Bribri. 

Sydamerika  og  Vesti  nd  ien  :  Chibcha,  Chimn. 
Ketschua  med  Aymara,  Karaiber,  Nu-aruak,  Tupi,  Tapuya 
(Ges),  Pano,  Miranha,  Bororo,  Karaya,  Guaikuru,  Maskoi, 
Guato,  Araukaner,  Chonos,  Patagonier,  Ildlændere. 

Amerikansk  litteratur,  se  Forenede  stater, 
litteratur. 

Amerikansk  olje,  se  Ricinusolje. 

Amerikansk  traver,  se  Hesteracer. 

Amerikapokalen  (America  cup),  en  pokal  til  100  £ 
værdi,  opstillet  af  den  engelske  «Royal  yacht  squadron» 
ved  klubbens  kapseilads  rundt  Isle  of  Wight  22  aug. 
1851.  Pokalen  blev  blandt  19  konkurrenter  vundet  af 
den  amerikanske  yacht  «America»,  den  første  lystseiler. 


coramendation    —    (f)    recomman-    I 
dable. 

anbefaling  —  (t)  Empfehlung  f   | 
—  (e)  (rekommendntlon,   reference, 
introductlon   —    (t)    recommenda-    I 
tion  r.  anbefalingsbrev,  -skri- 
velse   —     ®    HmpfehlungBbrief,    i 
-schrelben  n   —  @  leUer  of  Intro- 
ducUon    —  ®  leltre  (f)  de  recom-    I 
mendatlon.  I 


Anbeginn  ®  m.  beåndelse. 

anbei  ®  herved,  herhoB;  her- 
med, Indlagt. 

anbelssen  ®  bide  (i);  bide  paa 
(Icrogen):  bide  sig  fast. 

an  belån  gen  0  angaa. 

anbellen  (f)  gjø  ad. 

anbequemen  (t)  tilpasse,  slch 
anbequemen  føie  sig  (lempe  sig) 
efter,  akiiommodere  sig. 


I       Anbequemung  ®  f.  tillemp- 
ning. 
anberahmen,  anberaumen 

0  beramme,  fastsætte. 
I       AnberauRiung  0  f,  fastsæt- 

telse. 
I        Anberg  0  m.  bakke,  haug. 
anbeten  (t)  tilbede. 
Anbetracnt  0  m,  betragtnlng. 
I        Anbetreff  0  m.  henseende. 


anbetreffén  0  angaa. 

anbetro  —  0  anvertrauen  — 
0  oonflde.  commit,  tnwt  (one  with 
st),  entrust  (sl  to)  —  0  oonØer  (qc 
A  q),  charger  (q  de  qc). 

anbieten  0  Ulbyde. 

anbinden  0  binde  tU.  binde 
fast:  knytte  (en  forbindelse):  binde 
an  (med),  einem  etwas  anbin- 
den   binde  en  noget  paa  aK'meC. 


SYD-AM  ERIKA 


llluitreret  norsk  konoersationaleksikon. 


II.  Aschchuuy  A*  Co. 


277 


Amerind— Amfiteater 


278 


Anblick— anbud 


som  passerede  Atlanterhavet.  Trofæen  foræredes  1857 
til  cNew  York  yacht  club>  mod,  at  den  opstilledes  som 
international  udfordringspræmie,  hvorom  altid  skal  kunne 
konkurreres,  idet  pokalen  ikke  tilfalder  eieren  af  den 
vindende  baad,  men  vedkommende  klub,  der  er  forpligtet 
til  atter  at  opstille  pokalen  ved  ny  udfordring.  Enhver 
anerkjendt  yachtklub  kan  med  10  maaneders  varsel 
udfordre  til  kamp  om  pokalen,  og  den  klub,  som  inde- 
har  denne,  maa  da  stille  forsvarer  og  arrangere  kap- 
seiladsen  cfler  nærmere  fastsatte  vedtægter  (reguleret 
1887).  Saavel  den  udfordrende  baad  som  forsvareren 
skal  være  bygget  i  det  land,  som  de  repræsenterer,  og 
maa  møde  frem  til  startpladsen  paa  egen  kjøl.  Seiladsen 
om  amerikapokalen,  der  skal  flnde  sted  i  aabent  hav  i 
en  vis  minimumsafstand  fra  land,  var  i  den  første  tid 
en  kamp  mellem  baadtyper;  men  efterhvert  har  disse 
nærmet  sig  hinanden,  og  der  har  i  den  senere  tid  kun 
været  liden  forskjel  paa  de  konkurrerende  baade.  Kun 
englænderne  har  forsøgt  at  fravriste  amerikanerne  den 
berømte  pokal;  men  hidtil  uden  held. 

Amerind,  betegnelse  for  amerikanske  indianere, 
dannet  ved  forbindelse  af  de  udhævede  ords  første  dele. 
Indført  i  litteraturen  af  amer.  etnografer. 

Ameriing,  Friedrich  (1803—87),  østerr.  maler,  f.  i 
Wien.  Han  var  en  feteret  portrætmaler.  Fra  hans  haand 
findes  billeder  af  Grillparzer  og  Thorvaldsen  o.  a. 

Amersfoort  [amersfdrt] ^  Nederlandene,  by  i  provinsen 
Utrecht,  ved  Eem,  20  km.  n.ø.  f.  Utrecht.  21  600  indb. 
V^æverier,  tobaksfabriker. 

A  méta  (ital.),  for  halvdelen,  paa  halvt;  a  meta-for- 
retninger  er  foretagender  for  fælles  regning  og  risiko 
med  en  anden  (conto  a  meta  el.  contometa). 

Ametabola,  dyr  uden  forvandling;  anvendes  især  om 
insekter   med    ufuldstændig  forvandling  (se  Insekter). 

Amety'st,  en  violet  varietet  af  bjergkrystal,  der  an- 
vendes som  smykkesten.  Ved  ophedning  til  250  °  mister 
den  sin  violette  farve  og  bliver  gulagtig.  De  vakreste 
ametyster  faaes  fra  Ceylon  og  Brasilien.  Brugtes  fordum 
som  amulet  mod  drukkenskab.  Orientalsk  ametyst 
kaldes  en  violblaa  korund  (s.  d.). 

A  mezza  voce   [a  me'tsa  våtée]^    se   Mezza  voce. 

Amf  •  •  •  ,  artikler,  der  ikke  findes  herunder,  maa 
søges  under  A  m  p  h  . .  . 

Amfi  (græ.),  præposition,  om,  omkring,  paa  begge  el. 
alle  sider.     Hyppig  i  sammensætninger. 

Amfiaraos,  i  de  græ.  sagn  en  helt  og  seer,  konge  i 
Argos;  deltog  i  den  kalydoniske  jagt  og  argonautertoget, 
ligeledes,  bevæget  af  sin  hustru  Eriphyle  (s.  d.),  i  de 
7's  tog  mod  Theben,  blev  der  opslugt  af  jorden  og  gjort 
udødelig  af  Zeus,  dyrkedes  som  heros,  der  gav  orakelsvar. 

Amfibiålsk,  dobbeltlevende ;  anvendes  især  om  dyr, 
som  snart  lever  paa  land,  snart  i  vand. 

Amfibier  Camphibia)^  en  betegnelse,  som  har  havt 
forskjellig  betydning  i  den  zoologiske  systematik,  men 
som  nu  kun  anvendes  paa  padderne  (s.  d.) 

Amfibdly  se  Hornblende  (mineral). 

Amflboll  (græ.),  tvetydighed. 

Amfi'brachys  (græ.),  versfod,  bestaaendc  af  en  lang 
stavelse  mellem  to  korte  (^-^  —  ^. 

Amficoel  [amfisdl],  dobbelthul  (bikonkav)  eller  time- 
glasformig    hvirvel,    hvis  legemes  to  endeflader  kun  be- 


rører hinanden  med  randene.  Fiskene,  fiskepadder, 
ormepadder  og  enkelte  krybdyr  har  a.  hvirvler. 

Amfigas^trier,  bugblade,  er  smaa  eiendommelig  for- 
mede blade  paa  undersiden  af  de  dorsiventrale  skud 
hos  endel  halvmoser. 

Amfiktydner  betyder  egentlig  «omboende  folk»,  men 
bniges  oftest  med  betydningen:  folk,  der  samledes  ved 
en  helligdom  til  bestemt  tid  til  en  fest  og  raadslag- 
ning  om  fællesanliggender.  Det  bekjendteste  amfiktyoni 
var  det,  der  samledes  om  Apollons  tempel  i  Delfi  til 
de  pythiske  lege.  A.  overholdt  visse  folkeretslige  grund- 
sætninger  overfor  hinanden  (deltagerne  12  stammer,  bl.  a. 
dorer,  joner,  bøotiere,  foker  o.  s.  v.);  blev  fældede 
domme  ikke  adlydt,  kunde  a.  beslutte  en  «hellig  krig» 
(s.  d.),  f.  eks.  omkr.  355  f.  Kr.  mod  Fokis;  a.  omtales 
omkr.  200  e.  Kr. 

Amfi'macer,  se  Kre  ti  kus. 

Amf  fon,  søn  af  Zeus  og  Antiope,  tvillingbroder  til 
Zethos;  voksede  op  som  hyrde,  spillede  paa  lyre,  gjorde 
sig  med  Zeus  til  herre  over  Theben  (se  Farnesiske 
tyr)  og  egtede  Niobe  (s.  d.). 

Amfipdder,  se  Ringkrebs. 

AmfipdHs,  i  oldtiden  by  i  Makedonien  ved  Strymons 
venstre  bred,  koloniseret  fra  Athen  437,  erobret  af  kong 
Filip  af  Makedonien  358  f.  Kr. 

Amfiteater  (lat.),  betyder  egentlig  rundteater,  d.  e. 
en  bygning,  i  hvilken  tilskuerpladsen  paa  alle  sider  om- 


Amfiteatret  i  Verona. 

slutter  det  sted,  hvor  skuespillet  finder  sted.  Bygninger 
af  den  art  er  først  opført  i  1  tallen  og  der  først  i  Kam- 
panien,  senere  i  Rom.  Det  ældste  a.,  man  kjender,  er 
i  Pompeji,  paabegyndt  70  f.  Kr.;  i  Rom  hyggede  man 
dem  først  af  træ  og  rev  dem  ned  efter  forestillingen; 
det  første  a.  af  sten  hyggedes  i  Rom  omkr.  30  f.  Kr.; 
det  største  var  det  Flaviske  a.  («Colosseum»,  s.  d.),  ind- 
viet  80  e.  Kr.  Ruiner  af  andre  a.  findes  bl.  a.  i  Verona, 
Nlmes  og  Aries.  A.  var  i  regelen  en  elliptisk  bygning 
om  en  ogsaa  elliptisk  plads  («arena»).    Arenaen  omgaves 


einem  zum  Namenstage  an- 
binden  gtre  en  en  foraerin^  til 
bans  fødseladag.  knrz  angebnn- 
den  kort  for  hovedet. 

Anblick  ®  m.  syn. 

anblicken  0  se  paa. 

anblinze<l)n  ®  blinke  ad. 

anblltzen  0  «e  paa  en  med 
lynende  ølne. 

anbohren  ®  beg>'nde  at  bore 


i.  tåge  hul  paa,  stilcke  an  (vinfad); 
(flg.)  udfVitte,  anmode. 

anborgen  ø  laane  af. 

anbrausen  (t)  bnise  frem. 

anbrechen  0  tåge  hul  paa; 
bryde  flrem;  fordxerves. 

anbrennen  0  (an)tænde;  (ind)- 
brsende;  svi  (maden);  begynde  at 
brænde,  svies. 

anbringe  —  0  anbringen,  unler- 


bringen  —  ©  pul,  place,  dispose. 
fix.  apply,  Insert,  Introduce,  (penge) 
invest,  (varer)  seil  —  ®  appliciuer. 
placer.  mettre,  poser,  vel,  ilde 
anbragt  —  0  wohl.  Qbel  ange- 
bracht  —  (e)  npposlte.  well  applled: 
misapplled.  misplaced  —  ^  bien. 
mal  placé,  déplacé. 

anbringelse  —  0  Anbrlngen  n. 
Anbringung  f  —    @   placing   osv.. 


application,  investment  —  ;f^'  appli- 
cation f;  placement  m,  pose  ft 
etablissement  m. 

anbrlngen  ø  anbringe;  afswtte; 
angi  ve. 

Anbringer  0  m.  angiver. 

Anbrucn  ø  m,  fV^mbrud. 

anbrilchig  ø  raadden.  fordær- 
vet. 

anbud   —  0  Anstellung  f,  Of- 


279 


Amfitrlte— Aminer 


280 


anoestor— ancrer 

af  en  liøi  mur,  ovenpaa  denne  var  en  platform  («podium»)  | 
med  de  finere  siddepladse.  Bagenfor  podium  liævede 
de  øvrige  tilskuerpladse  sig  i  koncentriske,  trinvis  op- 
stigende  rækker  («amfi teatralsk»).  Tilskuerpladsen  blev 
baaret  af  vældige  hvælvinger.  A.  benyttedes  til  kampe 
mellem  gladiatorer  (s.  d.)  og  vilde  dyr. 

Amfltrite,  en  af  Nereideme  (s.  d.).  Poseidons  hustru 
og  havets  dronning,  moder  til  Triton. 

Amfitryon,  sønnesøn  af  Perseus,  konge  i  Tiryns,  for- 
drevet derfra  af  Sthenelos,  flygtede  til  Theben,  egtede 
Alkmene  (s.  d.\  der  fødte  tvillin- 
gerne  Iphikles  og  Herakles,  til  hvil- 
ken sidste  dog  Zeus  var  fader. 

A^mfora  (græ.,  lat.),  «tvebærer», 
hos  grækerne  og  romerne  et  stort, 
tvelianket,  egformet  lerkar,  i  den 
ældste  tid  uden  fod,  senere  med 
fod;  tjente  til  opbevaring  af  olje, 
honning  el.  vin. 

Amfoter  (græ.),  af  et  dobbelt, 
tvedelt  væsen. 

Amhåra,  den  mellemste  del  af 
Abessinien,  ved  Tanasjøen,  hoved- 
stad Gondar.  Var  selvstændigt  rige 
indtil  1871.  Se  forvørigt  Abes- 
sin  ien. 

Amherst  [æ'mh9stj,  Jeffrey, 
lord  (1717—97),  eng.  general,    del- 
i^n^.i  ^^«i^n»,^!^''»^^"  mod  Frankrige      ^^^^^  ^^  ^„^^^^ 
1756-63,  fuldendte  erobnngen  af   (.sosibios' a..)  Louvre. 
Kanada  og  døde  som  feltmarskalk. 

Amherst  [æ'mh9st].  1.  Bagindien,  Burma  (Birma), 
by,  ved  mund ingen  af  Wakaru,  60  km.  s.  f.  Moulmein 
og  Salweens  munding,  sundhedsstation,  lodsstation.  3  500 
indb.  2.  Forenede  stater,  Massachusetts,  by,  30  km.  n.  f. 
Springfield,  5  000  indb.  Berømt  college.  3.  Brit.  Nord- 
amerika,  Nova  Scotia,  liden  havneby  ved  Chignecto,  den 
nordligste  af  Fundybugtens  to  grene.  4.  Nordamerika, 
0  i  St.  Lawrencebugten,  indenfor  Cabot  stræde.  5,  6,  7. 
Forenede  stater,  smaa  byer  henholdsvis  i  Maine,  New 
Hampshire,  Øst-Virginia. 

Amla'nt,  se  A  s  b  e  s  t. 

Amici  [amim],  Giovanni  Battista  (1786—1863), 
optiker  og  astronom,  f.  i  Modena,  fra  1831  direktør  for 
obser\'atoriet  i  Florens,  ti  Hige  udmerket  botaniker  og 
zoolog. 

Amicis  fammis],  Edmondo  de  (1846—),  ital.  for- 
fatter, officer,  med  i  slaget  ved  Custozza  og  ved  Roms 
indtagelse,  forlod  militærtjenesten,  gjorde  lykke  med 
sine  soldaterhistorier,  «Bozzetti  militare»;  af  hans  senere 
arbeider  kan  nævnes  «Sull  Oceano»  og  de  populære 
reiseskildringer  fra  Holland,  Marokko,  Tyrkiet  o.  fl.  lande. 

Amider  er  forbindelser  af  lignende  art  som  aminer 
(s.  d.\  idet  de  afledes  af  ammoniak  ved  ombytning  af 
vandstofatomer  med  syreradi kaler.  De  har  neutral  reak- 
tion.  Som  eks.  paa  amider  se  A  c  e  t  a  m  i  d  og  U  r  i  n- 
stof. 

Amidobenzoésyre,  d.  e.  ant  ranil  syre,  kemisk 
forbindelse  af  kulstof,  vandstof,  surstof  og  kvælstof 
(C^H^OaN).  A.  vindes  af  ftalsyreanhydrid,  er  et  hvidt, 
krystallinsk    stof   og    har    i    den    nyeste    tid    fundet   en 


r«rte  f  —  (?)  offer,  proffer,  tender  — 
(?)  aoumission  f. 

ancestor  @  forfader,  stam- 
fader. 

ancétres  ©  m  pl,  forfædre, 
«ner. 

ancestral  ©  fvdPMe-,  (ned)- 
«rvet. 

ancestry  @  forfædre,  aner;  her- 
komst, byrd. 


anche  (f)  f.  mundstykke;  mel- 
rende. 

anchols  (f)  m.  nn^Jot. 

anchor  (e)  anker;  forankre, 
kaste  anker. 

anchorage  (e)  ankerplads  (-siet) ; 
aBkrlnfJsredakaber.  -afgifl. 

anchoret,  anclioirite  (e)  ana- 
koret.  eneboer. 


betydningsfuld   anvendelse    ved    kunstig   fremstilling  af 
indigo. 

Amidobenzol,  d.  e.  anilin. 

Amidoeddikesyre,  d.  e.  glye  in. 

Amidokapronsyre,  se  Leucin. 

Amlddl,  et  stof,  der  anvendes  i  fotografien  og  bestaar 
af  salte  af  diamidofenol,  en  organisk  base,  der  meget 
let  oksyderes. 

Amidonaftalin,  se  Naftylaminer. 

Amidosyrer,  d.  e.  A  m  i  n  s  y  r  e  r. 

Amie%  Henri  Frédéric  (1821— 81),  fransk-schwei- 
zisk  forfatter  og  filosof,  f.  i  Genf.  Efter  i  sin  ungdom  at 
have  levet  et  rigt  reise-  og  studieliv  og  lært  samtidens  yp- 
perste aander  at  kjende  Blev  han  i  28-aarsalderen*professor 
i  æstetik  i  sin  fødeby,  en  stilling,  han  senere  ombyttede 
med  en  professorpost  i  filosofi.  A.  offentliggjorde  etpar 
litterære  essays  uden  større  værd  og  nogle  digtsamlinger : 
«Grains  de  mil»,  «Penseroso»,  «Jouråjour,poésiesintimes*. 
Særlig  disse  sidste  vers  indeholdt  megen  sjælfuld,  dybt 
personlig  poesi.  Men  for  A.s  venner,  som  altid  havde 
ventet  sig  det  ypperste  af  ham,  var  hans  lidet  frera- 
trædende  og  ringe  produktion  en  gaade.  Denne  gaade 
løstes  først,  da  hans  ven  Edmond  Schérer  udgav  hans 
efterladte  dagboger:  «Fragments  d'un  journal  intime» 
(2  bd.  1884).  De  vakte  den  største  opsigt  og  hilstes  af 
alle  kyndige  som  et  af  de  store  verker  i  det  19  aarh.s 
litteratur.  Størst  betydning  har  dette  verk  som  be- 
kjendelse,  som  udtryk  for  et  fornemt,  ædelt  og  ensomt 
sjæleliv.  Men  ogsaa  som  skriftverk  betegner  A.s  dagbog 
trods  sin  ofte  bizarre,  uklassiske  sprogform  et  af  høide- 
punkterne  i  moderne  prosa.  Det  betydeligste,  som  er 
skrevet  om  A.,  skyldes  Renan  (i  «Feuilles  detachées»)  og 
Bourget(«Nouveauxessais  de  psychologiecontemporainc*)- 
Ellen  Key  har  behandlet  ham  i  sine  «Tankebilder»,  og 
paa  svensk  er  han  oversåt 
i  udvalg  under  ti  telen  «En 
drdmmares  dagbok»  (Stock- 
holm 1900). 

Amlens  [amiæ'],  Frank- 
rige, befæstet  hovedstad  i 
depart.  Somme  (Picardie) 
ved  Somme,  90  000  indb. 
Berømt  domkirke  fra  12 
aarh.  Fabrikation  af  tøier 
i  silke,  uld,  lin  og-bomuld. 
Omegnen  er  tæt  befolket  og 
har  høit  opdrevet  kjøkken- 

havestel     (hortillonages). 
Fred  1802  meil.  England  og 
Frankrige  m.  fl.    Slag  1870. 

Aminer  kaldes  en  vigtig 
gruppe  kvælstof  holdige  or- 
ganiske forbindelser,  som 
er  nær  beslegtet  med  am- 
moniak (NHj),  idet  de  kan 
opfattes  som  dannet  heraf  ved  ombytning  af  1,  2  eller  3 
vandstofatomer  med  alkoholradikaler;  derved  opstaar 
henholdsvis  primære,  sekundære  og  tertiære  a.  A.  har 
lignende  kemiske  egenskaber  som  ammoniak :  de  forener 
sig  med  syrer  til  salte,  og  de  har  i  vandig  opløsning 
oftest  alkalisk  reaktion.     Som  eksempel  paa  a.  kan  hen- 


Amiens:  Domkirken. 


Anchove,  Anchovis  (?)  f.  an- 

chovy  @  ansjos. 

anchylosis  (e)  (med.)  stivhed  i 
ledemod.  ulievægelifftied. 

ancien  (ir),  ancient  (c)  gammel, 
mangeaarig:  fordums,  oldtids-;  (f) 
ogs.  forhenviprende  (Subst.)  «eldre 
kollega,  olding,  veteran,  randen 
regime  (f)  m.  «det  gamle  styre» 
(om  tiden  for  1789). 


anclennetet  —  ®  Andennitdt 
f.  —  @  seniorit)',  standing.  (mil.) 
date  of  oommlssion  —  (^  anden- 
neté  f. 

ancolle  (?)  f.  akeleie. 

ancrage  ®  m:  drolt  (m) 
d*ancrace,  haTneatgin. 

åncre^  f,  anker ;  mur-,  tiranker. 

ancrer  (j)  ankre;  aieite  fast. 
teste. 


281 


A  mlnori  ad  ma'ju8— Ammoniakk 


282 


vises  til  Trimetylamin,  Piperazin,  Ptomainer 
og  Anilin.  Ogsaa  alkaloider  er  aminagtige  forbindelser. 
Forbindelser,  der  samtidig  er  a.  og  syrer,  kjendes  ogsaa 
(se  Å  min  syre  r).  Med  alkoholradikalernes  halogen- 
forbindelser  forener  de  sig  til  «ammoniumforbindelser» 
(f.  eks.  af  trimetylamin  og  jodmetyl  faaes  tetrametyl- 
ammoniumjodid  ((GHg)^NJ)),  der  er  salte  af  saakaldte 
ammoniumbaser. 

A  mlnori  ad  ma'ju8  (lat.),  slutning  fra  det  mindre 
til  det  større. 

Aminsyrer  kaldes  saadanne  organiske  stoffe,  som 
samtidig  er  aminer  og  syrer,  f.  eks.  glycin  og  alanin; 
de  har  betydning  bl.  a.,  fordi  proteinstoCTenes  vigtigste 
spaltningsprodukter  er  a. 

Amira,  Karl  Konrad  Ferdinand  Maria  von 
(1848—),  t.  retshistoriker,  har  navnlig  befattet  sig  med 
^mmelgermansk,  særlig  nordisk  retshistorie. 

Aiiilran'teme  (Admiral  Islands,  efterVasco  da  Gama), 
Afrika,  øgruppe  i  det  Indiske  hav,  1  500  km.  ø.  f.  Sansibar, 
II  koraløer,  83  km.'  med  100  indb.,  som  driver  skild- 
paddefangst.  Tilhører  siden  1814  briteme  og  staar 
under  guvernøren  paa  Seychellerne. 

A'ml808  (nu  Samsun),  i  oldt.  navnet  paa  en  stor  by  paa 
Pontos'  kyst  ved  det  Sorte  hav,  Mithridates'  residensstad. 

Amle,  smukt  beliggende  dampskibsanløbssted  paa 
nordsiden  af  SogneQorden  i  dennes  indre  del.  Amle 
ga  ard  (i  Kaupanger  sogn,  Sogndal  herred,  Nordre  Ber- 
genhus  amt,  af  skyld  66.29  mark  med  10  husmandspladse) 
kom  ca.  1690  i  Heibergslegtens  eie  og  har  siden  været  i 
denne  og  den  nær  forbundne  Falchslegts  besiddelse. 
Nuværende  eier:  Gert  Heiberg.  Paa  gaarden  tindes 
det  Heibergske  museum  (fund.  af  26  april  1862 
og  16  august  1893)  med  et  stort  portrætgalleri,  bibliotek, 
tamiliearkiv  m.  v. 

Amled,  d.  sagnkonge,  hvis  fader,  Hardvendel,  blev 
dræbt  af  sin  broder  Fenge,  som  derpaa  egtede  hans 
enke.  P^or  at  redde  sit  liv  og  tillige  om  muligt  faa 
hevnet  sin  fader  anstillede  A.  sig  afsindig,  men  alt  hvad 
ban  sagde  og  gjorde  havde  dobbelt  hund.  Han  bliver 
sendt  til  England  for  der  at  blive  aflivet,  men  vinder 
ved  sin  kløgt  den  eng.  konge  for  sig  og  vender  hjem, 
just  som  man  drikker  hans  gravøl.  Han  sørger  for,  at 
alle  hirdmændene  bliver  døddrukne,  sætter  derpaa  ild 
paa  hallen,  dræber  Fenge  og  vælges  derefter  til  konge, 
^gnet  fortælles  udførlig  hos  Sakso,  men  med  sterk 
iblanding  af  folkeeventyr.  Det  har  givet  Shakespeare 
ideen  til  hans  < Hamlet». 

Amlwch  [(émlukjy  England,  Wales,  havneby  paa  nord- 
kysten af  øen  Anglesey.     3  000  indb.     Kobberminer. 

A^mman,  J  os  t  (1539 — 91),  schweizisk  tegner  og  raderer, 
f  i  Zurich,  d.  i  Nurnberg.  Hans  yderst  omfattende 
virksomhed  som  illustratør  (bl.  a.  til  testamenterne, 
Boccacio  og  Luthers  bordtaler)  har  særlig  interesse  i 
kultarhistorisk  henseende. 

A'niinai1,  Johann  Konrad  (1669—1724),  døvstum- 
læpcr,  f.  i  Schaffhausen,  studerede  i  Basel  og  nedsatte 
!^ig  som  læge  og  døvstumlærer  i  Amsterdam.  Han  er 
en  af  de  første,  der  forsøgte  at  bruge  talemetoden  ved 
de\-stumundervisning.  Hans  skrift  «Surdus  loquens» 
I>en  talende  døve)  har  havt  stor  betydning  for  den 
senere  døvstumundervisning. 


anerure— andel 

Ammanåti,  Bartolommeo  (1511—92),  ital.  billed- 
hugger og  bygmester,  f.  i  Firenze,  var  en  maniereret  efler- 
følger  af  Michel  Angelo.  Har  i  Firenze  bl.  a.  udført  den 
store  springvandsgruppe  Neptun  med  tritoner  og  bygget 
de  3  broer  over  Arnoelven.  Har  desuden  udført  flere 
arbeider  i  Italien. 

Amme,  en  kvinde,  som  giver  en  anden  kvindes  barn 
bryst.  Anvendes  sjelden  nu,  da  den  kunstige  ernæring 
af  børn  er  blevet  mere  rationel.  Ved  udvælgelsen  af 
a.  er  det  af  stor  betydning  at  sikre  sig,  at  a.  er  frisk 
og  sund,  foråt  hun  ikke  skal  overføre  sygdom  til  barnet. 
Opmerksom heden  maa  navnlig  henvendes  paa  syfilis  og 
tuberkulose.     En  a.  bør  undersøges  af  læge. 

Ammedyr,  den  kjønsløse,  knopskydende  generation 
hos  en  dyreart,  hvor  kjønnet  og  ukjønnet  formering 
veksler  med  hinanden,  f.  eks.  «hovedet»  paa  bændel- 
orme,  polypformen  hos  hydroider  og  manæter.  Se  des- 
uden Generationsveksel  og  Forplantning. 

Ammeorgan  benævnes  en  plantedel,  som  indeholder 
oplagsn æring  i  større  mængder,  og  som  herved  svulmer 
op  og  antager  andre  former.  Stængler  og  rødder,  «amme- 
rødder»,  bliver  knoldformede  (eks.  gulerod,  kaalrabi, 
georgine),  og  bladene  omdannes  til  «løgskjæl». 

Ammer  (Amper),  elv  i  Øvre-Bayern,  løber  gjennem 
bjerglandskabet  Ammergau  ud  i  Ammersee,  nedenfor 
hvilken  den  heder  Amper,  modtager  afløbet  Ara  Wflrm- 
(Starnberger-)see  og  munder  i  Isar  mellem  MQncheo  og . 
I^ndshut.  A.-g  a  u  driver  træskjæreri,  især  i  landsbyerne 
Ober-  (s.  d.)  og  Unterammergau.  A.-see,  47  km.*,  82  m.  dyb, 
meget  søgt  sommeropholdssted.  Ammerland,  landsby 
ved  Starnbergersee,  ogsaa  et  af  de  mange  sommerhjem  i 
disse  vakre  egne. 

Ammerland,  Tyskland,  landskab  mellem  Hunte  og 
Jade  i  Oldenburg,  gammelt  distrikt  i  det^  fordums  her- 
tugdømme  Sachsen. 

Amméter,  se  Galvanometer. 

Ammlanus  Marcellinus  (ca.  330—400),  f.  i  Antio- 
chia;  deltog  som  officer  i  Julians  felttog,  levede  senere  i 
Rom,  skrev  et  historisk  verk  (tiden  96—378  e.  Kr.); 
31  bøger;  bevaret  14—31  (tiden  353—378);  vigtig  histo- 
risk kilde. 

Ammocoetes,  se  Negenøie. 

Ammodytes,  se  To b isfisk. 

Ammdn,  ægyptisk  gud,  se  Am  on. 

Ammon,  Friedrich  August  v.  (1799—1861),  be- 
rømt t.  kirurg  og  øienlæge  i  Dresden.  Udgav  flere  be- 
kjendte  afhandlinger,  hvoraf  to  populære  om  brugen  af 
mineralvande  og  en  veiledning  i  barnepleie  (oversåt  paa 
dansk)  har  fundet  megen  udbredelse. 

Ammon,  Otto  (1842 — ),  t.  antropolog,  var  opr.  inge- 
niør, senere  udgiver  af  et  altysk  blad.  Efter  1883  at 
have  solgt  dette  kastede  han  sig  over  antropologiske 
undersøgelser  og  har  her  udfoldet  en  omfattende  for- 
fattervirksomhed ;  A.  mener  at  kunne  paavise,  at  naar 
landbefolkn ingen  indvandrer  til  byerne,  er  valget  af 
livsstilling  afhængigt  af,  om  angjældende  er  langskalle 
eller  kortskalle. 

Ammon.  Jupiter-,  Nordafrika,  oase,  se  Si  we  (Siuah). 

Ammoniakk,  kemisk  forbindelse  af  kvælstof  og  vand- 
stof  (NHa),  er  en  gas,  der  i  forbindelse  med  kulsyre, 
salpetersyre  elLer  julpetocsyrliag  uUgJør  en  meget  ringe. 


ancmre  (f)  r.  ankerbolt,  mur- 
«ler. 

•nd  -  ®  Ente  f  -  @  dnck; 
^fcrme)  boax.  mare'a  nest,  canard 
*-  t  canard  m.  (hunnen)  eane  f; 
«kreoe)  canard  m,  blagne  f.  an- 
■emad  (bot.)  -  ©  Wanerlinse  f. 
Entcnflotl  n  -  @  duck-weed  (meat) 
-  t'  IcntiUe  (f)  d'caa.  andstegg, 
*c  andrik,    andunge  —  0  Junge 


Ente  f,  Entleln  n  —  @  duckling  — 
(?)  caneton  m,  canette  f. 

and  @  og. 

Andacht  ®  f.  andagt. 

andftchteln  ®  stille  sig  an- 
dsegtlg  an. 

andftchtig  ®  andægtig. 

andagt  -  ®  Andacfat  r  -  @ 
devoUon    —  (D    recuelllement    m; 


(b«n)  dévotlon  f,  priére  f;  (opmerk- 
somhed)  attentlon  f.  forrette 
sin  andagt,  holde  andagt  — 

®  seine  Andacht  halten  —  (eT  say 
one'8  prnyers  —  (f)  falre  ses  dévo- 
tions,  (protestantisk)  falre  sa  prlére. 
andagtsøvelse  —  ®  Andachts- 
flbung  T  ~  (e)  rellgious  exerdse  — 
®  exerclce  (ni)  splrltuel;  pratique 
f  (rellgleuse). 


andaln  ®  m.  det  grna.  ^aaen 
tager  I  ét  drag,  IJaadrag. 

andalou  ®(ni)  andalasiskChest). 

andampfen  0  komme  dam- 
pende. 

andauern  ®  vedvare. 

andel  —  (t)  Anteil  m  —  @  sharc, 
part,  portion,  quota  —  (f)  part  f, 
partlclpation ;  (kontingent)  contln- 
gent  m;  quote-part  f. 


283 


Ammonia^kgummi— Amnesi 


anden— andichten 

men  væsentlig  bestanddel  af  den  atmosfæriske  luft,  stam- 
mende i  det  væsentlige  fra  organiske,  kvælstofholdige 
stoffes  forraadnelse  i  jordbunden.  I  ren  tilstand  er 
a.  en  farveløs  gas  med  en  eiendommelig  lugt;  egenvegten 
er  0.6.  Underkastes  den  ved  alm.  temp.  7 — 8  atm.stryk, 
fortsettes  den  til  en  farveløs  vædske,  der  finder  anven- 
delse i  ismaskinerne.  A.  opløses  overmaade  let  i  vand, 
1  volumdel  vand  opløser  ved  alm.  temp.  omtr.  800  vo- 
lumdelea. ;  opløsningeii  kaldes  a.-vand  eller  «salmiak- 
spiritus»,  den  virker  som  en  alm.  baseopløsning,  dog  bl.  a. 
med  den  forskjel,  at  basen  forsvinder  ved  kogning,  idet 
al  a.  uddrives  ved  kogning  af  opløsningen.  Saa  at  sige 
al  a.  vindes  af  gas  van  det,  d.  v.  s.  det  vand,  som  for- 
tsetter sig  under  belysningsgasens  rensning;  det  indehol- 
der  0.3 — 1.8  pot.  a.,  mest  i  form  af  salte,  navnlig  kulsur  a. 
Ved  opvarmning  af  gasvandet  med  kalk  uddrives  da 
den  gasformige  a.  i  særlige  destillationsapparater  og  op- 
samles  enten  som  saadan  eller  omdannes  til  salte  (s.  d.). 

Ammonla^kgumml  (gummi  resina  ammoniacitm)  faaes 
af  en  persisk  skjermplante,  dorema  ammoniacumf  hvis 
talrige  balsamgange  indeholder  en  melkagtig  vædske,  der 
i  luften  stivner  til  faste  korn  eller  større  sammenflydte 
masser  af  en  eiendommelig  lugt  og  en  ubehagelig  bitter 
og  skarp  smag.  A.  er  en  gummiharpiks  med  et  ringe 
indhold  af  flygtig  olje;  den  benyttes  til  plastre. 

Ammonla'lc8alte,  d.  e.  Ammoniumsalte. 

Ammonla^ksoda  (kulsurt  natron)  fremstilles  efter 
belgieren  Solvays  ammoniakmetode;   se  Soda. 

Ammonia^ksuperfosfat,  en  blanding  af  superfosfat 
og  svovlsur  ammoniak,  indeholder  8 — 16  pct.  vandop- 
løselig  fosforsyre  og  3 — 10  pct.  kvælstof.  Bruges  som 
gjødningsmiddel. 

Aminonla'kvand,  se  Ammoniak. 

AmmonToS  Sakkas  (ca.  175—250),  f.  i  Alexandria, 
oprindelig  kristen,  men  opgav  sin  tro,  draget  af  den 
græske  filosofi;  han  grundede  nyplatonismen  (s.  d.),  men 
lærte  kun  mundtlig;  hans  betydeligste  elev  var  Plotinos. 

Ammonrt  er  et  sprængstof,  der  bestaar  af  en  blanding 
af  nitronaftalin  og  ammonium- 
nitrat. 

Ammoni^ter  (ammonitidæ), 
en  uddød  blæksprutfamilie, 
hvoraf  kun  skallerne  kjendes. 
Disse  varierer  sterkt,  er  snart 
lige,  snart  spiralsnoet  eller 
sneglehusformige.  Ogsaa  stør- 
relsen er  meget  forskjellig,  en- 
kelte over  1  m.  i  tvermaal 
hovedtrækkene  er  skallen  byg- 
get som  hos  nautilcrne  (s.  d.). 
A.  optraadte  allerede  i  silur- 
formationen  (goniatites)  og  til- 
tog  derefter  i  mængde  og  farve- 
rigdom,  indtil  de  kulminerede 
i  jura-  og  kridttiden.  De  er  af 
stor  betydning  for  geologerne  til 
bestemmelse  af  et  jordlags  alder. 

Ammoni'ter,  semitisk  folke- 
stamme  (ifølge  Mosebøgerne  Lots  Ammoniter. 

efterkommere),  boede  n.ø.  for  det        ^   Ammonites  obtusus. 
Døde  hav.  Til  deres  religion  hørte    2.  A.  varians.  3.  .4.  spinosus. 


284 


omskjærelse  og  moloksdyrkelse.  Levede  af  jordbrug  og 
kvægavl,  men  var  meget  krigerske  og  beseiredes  af  Jefla, 
Saul  og  David.  I  2  aarh.  f.  Kr.  forsvinder  de  som  selv- 
stændigt  folk. 

Ammonium.  Naar  ammoniak  med  S3n:'er  danner 
salte  (se  Ammoniumsalte),  forener  ammoniaken  sig 
med  syrens  vandstof,  og  det  hele  optræder  som  en  ke- 
misk  forbindelse,  der  er  afledet  af  syren  paa  den  maade, 
at  dennes  vandstof  er  erstattet  af  en  atomgruppe  (radikal) 
af  kvælstof  og  vandstof,  endnu  rigere  paa  vandstof  end 
ammoniaken  selv.  Dette  radikal  (NH^),  som  saaledes 
gjenfindes  i  alle  af  ammoniak  fremstillede  salte,  kaldes 
a.;  det  indgaar  i  disse  salte  ganske  paa  samme  maade 
som  alkalimetallerne  i  alkalisaltene;  i  fri  tilstand  kjendes 
det  ikke.  A.-  a  m  a  1  g  a  m,  en  meget  ubestandig  forbindelse 
af  a.  og  kviksølv,  kan  faaes  ved  at  sætte  natriumamal- 
gam  til  en  sterk  opløsning  af  a.-klorid;  det  danner  en 
svampet,  metalglinsende  masse,  der  hurtig  spaltes  i 
kviksølv,  ammoniak  og  vandstof. 

Ammonlumbåser,  se  Aminer. 

Ammonlumkarbonåt,  kulsur  ammoniak,  opstaar 
ved  forraadnelse  eller  tør  destillation  af  kvælstofholdige 
organiske  stoffe.  Det  fremstilles  ved  tør  ophedning  af 
en  blanding  ammoniumklorid  og  kalciumkarbonat;  han- 
delsvaren kaldes  ofte  «hjortetaksalt»,  fordi  man  tidligere 
fremstillede  saltet  ved  tør  destillation  af  hjortetakker 
o.  1.  Det  danner  en  hvid  masse,  der  lugter  sterkt  af 
ammoniak;  det  anvendes  i  medicinen  og  til  hævning  af 
bagverk. 

Ammoniumklorid,  s  a  1  m  i  a  k,  fremstilles  ved  at  lede 
I  den  af  gasvandet  uddrevne  ammoniak  (s.  d.)  ned  i  salt- 
syre; det  saaledes  vundne  raasalt  renses  dels  ved  subli- 
mation,  dels  ved  omkrystallisation.  Det  er  opløseligt  i 
3  dele  koldt  og  i  1  del  kogende  vand;  det  anvendes 
bl.  a.  til  lodning  og  til  fremstilling  af  andre  ammonium- 
salte. 

Ammoniumsalte,  ammoniaksalte,  opstaar,  naar 
ammoniak  forener  sig  med  syrer.  Ved  forening  af 
ammoniak  med  saltsyre  faaes  saaledes  ammoniumklorid 
(NHn  4  HCI.--NH4CI.),  af  ammoniak  og  svovLsyre  ammo- 
niumsulfat  (2  NHg  -f-  H^SO^  =  (NHJ^SO  J  o.  s.  v.  A.  er  i 
regelen  farveløse  og  Ictopløselige;  ved  ophedning  forflyg- 
tiges  de,  idet  de  enten  sublimerer  eller  fuldstændig  de- 
komponeres. De  kjendes  let  fra  andre  salte  derpaa,  at 
de  ved  opvarmning  med  sterke  baser  (f.  eks.  natron) 
udvikler  ammoniak. 

Ammoniumsulfat,  svovlsur  ammoniak,  frem- 
stilles af  gasvandet  paa  lignende  maade  som  ammonium- 
klorid; det  renses  ved  krystallisation ;  anvendes  meget 
som  gjødningsmiddel. 

Ammunition,  fællesbetegnelse  for  det  til  brug  af  et 
skydevaaben  nødvendige  projektil  (kugle),  krudt  og  an- 
tændelsesmiddel,  hvortil  ved  moderne  pistoler,  geværer 
og  hurtigskydende  kanoner  kommer  en  hylse,  som  for- 
ener de  øvrige  bestanddele  til  en  patron.  I  modsætning 
til  skarp  a.  har  løs  a.,  der  benyttes  ved  fredsmanøvrcr, 
kun  træprojektiler. 

Amnatræ,  en  haard  træsort,  der  faaes  fra  Guyana  og 
benyttes  til  skibsbygning  og  bolverker ;  stammer  fra 
lecythis  (eschweileria)  amara. 

Amnesi  (græ.),  mangel  paa  hukommelse. 


anden  —  ®  ander,  (ordenstal) 
xweller  —  (e)  other,  (ordenstal)  sc- 
oond  —  ({j  autre;  (ordenstal)  se- 
oond,  deuxiéine.  andendags- 
feber  —  ®  Wechselfieber  n  — 
(e)  ague,  tertian  fever  —  (t)  flévre  (f) 
tierce. 

Anden  0  pl.  Andes  (§)&(?) 
pl,  Andesbjergene. 


Andenken  0  n.  erindring, 
mlnde,   ihukommelse;    mindegave. 

ander  0  anden,  andet,  am 
i  andern  Tage  (den)  næste  dag. 
anderartig,  anderlei  anderle- 
des.  anderwårts,  anderwe- 
gen  andensteds.  anderweit(ig) 
anden(steds).  anderledes,  til  anden 
tid.     andererseits  paa  den  an- 


I 


den  side.  andernfalls  ellers,  i 
modsat  fald. 

anderledes  —  ø  ånders  —  @ 
otherwise.  In  another  manner,  dlf- 
ferently  —  f?'  autrement,  d'une  au- 
tre maniére. 

Mndern  0  ændre.  forandre. 

ånders  (l)  anderledes;  ellers. 
anderswie  paa  anden  maade. 
anderswo  andre  steder. 


Snderthalb  0  haU-anden. 
nderung    0    r.     forandring, 
ændring. 

andeuten  0  antyde. 

Andentung  0  f.  antydning, 
vinlc. 

andfstting  -  0  AnUpode  m, 
GegenfQssler  m  —  ©  antipode  - 
0  antipode  m. 

andichten  paadtgte,  \yvt  paa. 


285 


Amnesfi— Amoy 


286 


Amnesfi,  beslutning  om,  at  forbrydere,  der  har  for- 
øvet visse  arter  forbrydelser  (navnlig  politiske)  eller  er 
dømt  til  visse  arter  straffe,  skal  fri  tåges  for  tiltale  og 
straf  (sml.  Abolition,  benaadning).  —  Hos  os  kan  alene 
a.  ske  ved  lov,   idet  kongen  ikke  kan  udstede  a. 

Amnfng,  et  skibs  dybgaaende;  den  aflæses  paa  tal 
(amningsmerker,  fodmerker),  der  findes  afsat  paa  for- 
eller agterstævnen,  og  regnes  fra  kjølens  underkant. 

A^mnlon,  vandhinden,  den  inderste  af  de  hinder, 
som  omslutter  fosteret.  Den  fødes  sammen  med  moder- 
kagen.    Findes  kun  hos  a  m  n  i  o  t  e  dyr  (s.  d.). 

Amnldta,  de  høiere  hvirveldyr  (pattedyr,  fugle  og 
krybdyr),  h\is  fostre  er  omsluttet  af  en  amnion  (s.  d.). 

Amok,  hos  malaieme  et  sygeligt  raserianfald,  der 
minder  om  den  gammelnordiske  berserkgang.  Den 
angrebne  styrter  ud  og  støder  i  vildt  løb  ned  enhver, 
han  møder  paa  sin  vei,  indtil  han  selv  ombringes  eller 
fanges.  Amokløberen  staar  udenfor  loven  og  kan  frit 
dræbes. 

Amol  (Amul),  Persien,  by  i  provinsen  Masanderan, 
nær  det  Kaspiske  hav.  Indbyggertallet  anslaaes  for- 
skjelligt,  fra  8—20  000.    I  det  13  aarh.  rigets  hovedstad. 

A-moll  toneart  har  ingen  fortegn,  a-moll  akkord  er  a-c-e. 

Amofi,  en  ægyptisk  gud.  Han  fremstilles  sedvanlig  i 
menneskeskikkelse,  snart  siddende,  snart  staaende;   paa 


Amon-fremstillinger. 

hovedet  har  han  den  røde  krone,  prydet  med  to  høie 
(jære  Jialefjær  af  høgen?).  Væderen  var  ham  helliget; 
han  findes  derfor  ogsaa  undertiden  afbildet  med  væder- 
hoved  med  nedadbøiede  hom.  Hovedsædet  for  hans 
dyrkelse  var  Theben  i  Øvre-Ægypten,  hvor  han  sammen 
med  sin  gemalinde  Mut  og  sin  søn  Chonsu  dannede  den 
thebanskc  triade,  og  hvor  i  tidens  løb  et  vældigt  tempel- 
kompleks  opførtes  til  hans  ære.  Da  Theben  var  blevet 
•l^gyptens  hovedstad,  kom  A.  til  at  indtage  en  domine- 
rende stilling.  I  lighed  med  andre  ægyptiske  guder 
identificeredes  han  med  solguden  Re,  og  til  Amon-Re 
digtedes  hymner  af  et  høist  bemerkelsesværdigt  indhold 
jfr.  W.  Schencke,  «Amon-Re»,  Kra.  1904).  Som  Zeus 
Ammon  og  Jupiter  Ammon  dyrkedes  han  i  Grækenland 
%  Rom.  Berømt  er  oraklet  paa  Amonsoasen  i  den  Li- 
byske ørken. 


andiron— andøve 

Amontillado  [amåniiljådå],  en  fin,  tør,  gammel  spansk 
vin,  en  slags  sherry,  oprindelig  fra  Montilla,  nu  fra 
Jeresdistriktet. 

Amdr,  se  Eros. 

Amorbach,  Bayern,  by  i  Unterfranken,  i  Odenwald 
nær  Badens  grænse.  2  000  indb.  Staalkilden  Jor- 
dansbad. 

Amorces  [amå'rs],  to  paa  hinanden  klæbede  stykker 
silkepapir,  mellem  hvilke  der  findes  en  blanding  af  rødt 
fosfor  og  klorsur  kali;  ammunition  til  barnepistoler. 

Amor'fe  dannelser  kaldes  i  kemien  og  mineralogien 
legemer,  der  ikke  er  krystallinske. 

Amorft,  se  Amorfe  dannelser. 

Amo'rg08  (Amurgo),  en  af  de  østligste  Kyklader  i  det 
Ægæiske  hav,  s.ø.  i.  Naxos,  134  km.',  2  200  indb.  Ruiner 
af  byerne  Arkefine,  Minoa  og  Aegræle;  Hovedbyen  Ghora. 

Amorlner,  se  Eros. 

Amori^ter,  et  kanaanitisk  folk,  som  hoede  paa  begge 
sider  af  Jordan.  Blev  overioindet  af  Josva  ved  Gibeon 
og  forsvinder  som  selvstændigt  folk. 

Amoroso,  amorevole,  con  amore  (ital.),  med 
hengivenhed  i  det  musikalske  udtryk  og  foredrag. 

Amortisatidn  (eller  undertiden  i  den  franske  form: 
amortissement)  betyder  egentlig  tilintetgjørelse,  ud- 
slettelsc,  af  lat. /?ior5,  død.  Ved  a.  forstaaes:  1.  Afbetaling 
eller  gradvis  indfrielse  navnlig  af  statens  og  off.  institu- 
tioners  eller  Juridiske  personers  laan,  der  gjerne  optages 
paa  den  maade,  at  laangiveren  som  gjældsbevis  erholder 
rentebærende  obligationer,  alle  lydende  paa  samme  be- 
løb,  og  hvoraf  et  bestemt  antal  til  fastsatte  terminer 
skal  indløses  (ofte  efter  lodtrækning)  og  ugyldiggjøres, 
amortiseres.  2.  Tilbagebetaling  af  gjæld  med  regel- 
mæssig  forfaldne  afdrag  (ofte  kaldt  rater  eller  annuiteter), 
f.  eks.  paa  veksel-  og  pantobligationer.  Hypotekbankens 
obligationer.  3.  afskrivning  paa  den  faste  kapital  i  et 
forretningsforetagende.  4.  Sjeldnere  ensbetydende  med 
mortifikation,  en  embedsmæssig  afgiven  erklæring, 
i  henhold  til  hvilken  et  bortkommet  kredit-  eller 
legitimationsdokument  sættes  ud  af  kraft  for  at  hindre 
dets  misbrug  af  uretmæssig  ihændehaver. 

Amortiseur  (elektrisk)  er  en  i  sig  selv  kortsluttet 
vikling,  som  anbringes  paa  en  vekselstrømsmaskines 
poler  for  at  dæmpe  maskinens  pendling  (s.  d.).  Viklingen 
bestanr  af  forholdsvis  tykke  kobbertraade,  som  i  aksial 
retning  er  anbragt  i  huller  langs  magnetpolernes  ydre 
periferi;  ved  hver  ende  er  alle  traadene  paa  hver  pol 
indbyrdcs  forbundne  ved  en  gjennemgaaende  kobbertraad 
eller  et  kobberbaand.  Saa  snari  magnethj ulets  hastighed 
et  øieblik  afviger  fra  den  synkrone  (s.  d.),  finder  der  en 
relativ  forskydning  sted  mellem  a.  og  det  af  anker- 
viklingen fremkaldte  magnetfelt  (se  Ankerreakti on) ; 
herved  opstaar  i  a.  strømme,  som  søger  at  bringe  magnet- 
hjulet  tilbage  paa  den  synkrone  gang,  og  man  opnaar 
saaledes  en  sterk  dæmpning  af  magnethjulets  pendlinger. 

Amor  vFncIt  o^mnla  (lat.),  ordsprog,  «kjærligheden 
overvinder  alt». 

Amds,  hyrde  fra  Thekoa  i  Juda  stamme,  en  af  de 
«smaa»  profeter.  Optraadte  i  8  aarh.  f.  Kr.  og  ivrede 
mod  afguderiet  i  Israels  rige. 

Amoy  (Hsia-mønn),  Kina,  frihandelshavn  siden  1842, 
provinsen    Fukien,    paa   en  ø  udenfor   Tsjangtsjou,    hvis 


bak   Ul  ttegcspld. 
f)  r,  pelse;   ml  (to- 


andiron  (e 
ildbuk. 
aadoullle  (! 

udooiller  ®  m.  hJorteUk. 

aadpnsten  -  d)  atcmlos,  aus- 
*r  Atem  —  i^  breatblcss.  oat  of 
^>nath  -  fjeawmffl* ;  bon  d'baleine. 

andrage  -  ®  aDtragen ;  (beløbe 
^  tin  bctrageo    -  (gl  apply  for. 


request;  (beløbe  sig  til)  amount  to 
—  ®  demander  (qc  å  q);  soUiclter 
(qc  de  q) ;  (beløbe  sig  til)  monter  A. 

andragende  —  (t)  Antrag  m, 
Voratellung  f.  £ingabe  f  —  @  pe- 
tltloD  —  (g  demande  f,  pétition  f. 

Andrang  0  m,  fremtriengea, 
trængsel,  tilstramning. 

andrienne®  f,  adrienne,  lang 
KJoIe. 


andrik  —  ®  Enterich  m  —  © 
drake  —  (f)  canard  m. 

andringen  ®  trænge  paa,  træn- 
ge  flrcra. 

andringlich  0   paatrængendc. 

androgynal,     androgynous 

§  androgyne  (f)  (m)  tveltjønnet; 
ogs.  tvetulle,  hermafVodit. 
androhen  0  tnie  med. 


android  (e).  androYde  0  m, 
meonesltelig  automat(flgur). 

androméde  0  f,  bladlyng. 

androtoniy  ^  menneskets  ana- 
tomi. 

andægtig  —  (t)  andAchtig  —  (e) 
devout,  devotional,  pious  —  (f)  re- 
cueilli,  pieux;  (opmerksom)  atten- 
Uf. 

andøve  —  ®  (ein  Boot)  auf  der- 


ane— anémiqne 


287 


Ampang— Amsdorf 


288 


havn  det  er,  ved  Formosa-  (el.  Fukien-)strædet.  114  000 
indb.  Kinas  bedste  havn  med  stor  udførsel  af  the. 
Norsk  vicekonsulat   under  generalkonsulatet  i  Shanghai. 

Ampang)  nederlandsk  Indien,  liden  by  paa  nordkysten 
af  Sumbava,  ved  Sale-  el.  Sumbava-bugten. 

A^mpel  (lat.  ampuUa,  krukke,  flaske),  skaalformet  be- 
holder, der  er  ophængt  i  snore  el.  kjeder  og  tjener  til 
at  bære  en  lampe  el.  en  plante. 

Ampelldaceæ,  se  Vi nfam  illen. 

Ampélis,  se  Sidensvans. 

AmpeH%  se  Alunskifer. 

Ampelo^psls,  se  Vi  Id  vin. 

Ampelplanter,  prydplanter,  som  paa  grund  af  sine 
lange,  tynde,  hængende  grene,  blade  eller  blomsterstande 
anbringes  i  ophængte  skaalformede  beholdere  af  ler 
eller  med  mose  udforede  staaltraadsfletninger,  udover 
hvis  rande  grene  og  blomster  hænger  ned.  Til  ampler 
egner  sig  isolepis,  blomkarse  (tropæolum)y  flere  arter 
hregner,  asparagus,  campanula,  fuchsia  etc. 

Amper  (n.\  skarp,  bitter  af  smag,  vanskelig,  slem. 

Amper,  se  Ammer. 

Ampere  [åpæ'rj,  André  Marie  (1775—1836),  be- 
rømt fransk  fysiker,  professor  i  matematik  ved  den  poly- 
tekniske skole  i  Paris  og  professor  i  fysik  ved  «College 
de  France»  sammesteds.  Efterat  Ørsted  havde  opdaget 
den  elektriske  strøms  virkning  paa  magneten,  fandt  A., 
at  ogsaa  elektriske  strømme  gjensidig  øver  en  kraft- 
virkning  paa  hinanden,  og  grundede  saaledes  den  lære, 
som  kaldes  elektrodynamik.  Til  forklaring  af  magne- 
tismen antog  han,  at  denne  skyldes  elektriske  strømme 
indenfor  molekylerne. 

Ampere  låpæ'r],  Jean  Jacques  (1800—64),  fr. 
litteraturhistoriker,  medlem  af  det  franske  akademi,  re- 
publikaner, forlod  Frankrige  ved  det  andet  keiserdømmes 
oprettelse.  Hans  hovedverk  er  «Histoirc  littéraire  de  la 
France  avant  le  douziéme  siécle». 

Ampere  [åpæ'r],  den  praktiske  enhed  for  elektrisk 
strømstyrke:  den  strøm,  som  frembringes  af  en  elektro- 
motorisk kraft  paa  1  volt  i  en  ledning  med  modstand  1  ohm. 

Amperemeter,  seElektr.  maaleinstrumenter. 

Ampéres  [åpcé'rs]  regel  til  at  bestemme  retningen 
af  den  magnetiske  kraftvirkning  fra  en  elektrisk  strøm  : 
Man'  tænker  sig  en  menneskelig  figur  langs  strømmen, 
fiaaledes  at  den  positive  elektricitet  strømmer  i  retning 
fra  fødderne  til  hovedet,  og  med  ansigtet  vendt  mod  en 
magnetnaal;  strømmen  driver  da  naalens  nordende  mod 
venstre  for  figuren. 

Ampéretimer,  et  maal  for  elektricitetsmængde,  er 
produktet  af  strømstyrken  i  et  apparat  og  det  an  tal 
timer,  strømmen  gaar  gjennem  apparatet. 

Ampéretraade  er  produktet  af  det  paa  et  dynamo- 
Anker  anbragte  antal  inducerede  traade  og  den  i  traa- 
dene  gaaende  strømstyrke  i  ampere.  Denne  størrelse 
forekommer  ved  beregningen  af  dynamoankre,  idet  an- 
tallet af  a.  paa  ankeret  divideret  med  ankerperiferiens 
længde  i  cm.  giver  et  maal  for  udnyttelsen  af  den  i 
ankerviklingen  værende  kobbermængde. 

Ampérevlndlnger  er  produktet  af  en  spoles  vindings- 
tal  og  den  gjennem  spolen  gaaende  strøm  udtrykt  i 
ampere.  Ampdrevindingstallet  kaldes  ofte  magnetomo- 
torisk  kraft  (s.  d.). 


selbcn  Stelle  hnlten  —  (e)  kcep  In 
the  same  pinoe  —  (f)  jwrler. 

ane  —  (|)  ahnen  —  (?)  suspect, 
anticlpote.  guess.  forebodc  —  l^)  se 
douter  de,  soup^onner;  (forud) 
preasentlr. 

åne  (f)  m.  icsel,  asen.  åne 
båté  dumt  asen. 

anéantir  gr)  tillntetfUøre,  øde- 
Ia^c:        nedslaa,       sanderknuse. 


■'anéantir  (devant  Dien)  yd- 

myne  sig. 

anéanttssement  (?)  m.  tilintet- 
gjørelse, sønderknuselse. 

anecdote  (e)  &  if)  f,  anekdote. 

anecdotier  (f)  m.  anecdotist 
@  anekdotJ«ger,  -fortieller. 

ånée  ^,  r,  nnelsbør. 

aneifern  Ø  oprauntre,  ildne, 
anspore. 


Ampe'zzo,  Tirol,  landsby  (Cortina  d'A.)  og  landskab 
(Ampezzodalen  el.  Boitadalen),  midt  i  A.-dolomiteme, 
sidedal  til  Piavedalen  i  Venezien. 

Amph  •  •  •  9  artikler,  der  ikke  findes  her,  søges 
under  A  m  f . . . 

Amphibla,  se  Padder. 

Amphigoni,  kjønslig  forplantning. 

Amphio^xus,  se  Lancet fisken. 

Amphfpoda,  se  Ringkrebs. 

Amphluma,  se  Aalepadde. 

Amplifikatidn  (lat.),  udvidelse,  udførligere  udvikling 
af  en  tanke. 

Amplitude  (fys.),  ved  et  som  pendel  svingende  (oscil- 
lerende) legeme  afstanden  mellem  ligevegtspunktet  og 
en  yderstilling,  undertiden  ogsaa  afstanden  mellem  de 
to  yderstillinger.  Ved  periodiske  fænomener  forskjellen 
mellem  yderværdierne  (f.  eks.  lufttemperaturens  aarlige  a., 
d.  e.  forskjellen  mellem  aarets  høieste  og  laveste  temperatur. 
A.  (astr.),  horisontbuen  mellem  en  stjernes  opgangssted 
og   ret  øst,  eller  mellem  dens   nedgangssted  og  ret  vest. 

Ampolla,  Spanien,  liden  plads  ved  Middelhavet,  pro- 
vinsen Tarragona,  ved  Golfo  de  S.  Jorje,  n.  f.  Ebros 
delta,  0.  f.  Tortosa. 

AmpU^Ua,  navnet  paa  kirkens  hellige  flasker,  som 
indeholdt  det  vand  og  den  vin,  som  brugtes  ved  messen, 
dels  paa  de  hellige  kar,  som  indeholdt  den  tndviede 
olje.  De  saakaldte  blodam  puller  er  glas  med  et  rødligt 
sediment,  som  man  særlig  har  fundet  i  de  romerske 
katakomber.  En  tid  betragtede  man  dette  som  martvr- 
blod. 

Amputation  betegner  Qernelsen  af  et  lem  eller  organ 
(a.  af  en  finger,  leg,  arm;  af  brystkjertlen,  livmoderen, 
tungen).  Udføres  paa  grund  af  beskadigelser,  tuberkulose, 
kræft  o.  a. 

Amra^oti,  Forindien,  distrikt  og  hovedstad  i  provinsen 
Berar,  midt  i  Dekan,  byen  34  000  indb.  foruden  garni- 
sonen, bomuldshandel. 

Amr  ibn  Al-Aszi,  arab.  feltherre,  erobrede  som 
kalifen  Omars  anfører  640 — 42  Ægypten  og  anlagde 
Foståt  (Teltbyen),  der  blev  oprindelsen  til  Kairo.  Senere 
erobrede  han  Barka  og  Tripolis;  d.  som  statholder  over 
Ægypten  664. 

A'mrit,  en  ruinby  i  det  gamle  Fønikien,  bed  i  old- 
tiden Marathos;  der  findes  et  stort  tempel  (seraitisk\ 
et  stadion,  et  amfiteater  og  mange  gravkamre. 

Amritsar  (el.  Amritsir),  Forindien,  by  i  provinsen 
Pandsjab,  162  400  indb.  Sikhernes  hellige  stad.  Den 
betydeligste  handelsby  i  denne  del  af  Indien.  Tilvirkning 
af  kashmirsjaler. 

A'mrom  (t.  Amrum),  Preussen,  ø  paa  Slesvigs  vestkyst, 
20  km.',  900  indb.  (frisere).  Redningsstation,  fyrtaam. 
Sjøbadestederne   SatteldQne   og  WittdOn.     Østersbanker. 

Amsdorf,  Ni  kola  us  v.  (1483—1565),  en  af  Luthers 
fortroligste  venner.  1519  ledsagede  han  Luther  til 
Leipziger-disputationen  og  1521  til  rigsdagen  i  Worms. 
Efter  at  have  gjennemført  reformationen  i  Magdeburg 
og  flere  byer  blev  han  1 542  af  Luther  indviet  til  biskop 
i  Naumburg-Leitz.  Fordrevet  fra  dette  embede  under 
den  schmalkaldiske  krig  virkede  han  i  flere  byer,  sidst 
i  Eisenach,  hvor  han  døde.  A.  stod  paa  lutherdommens 
yderste  liøire  fløi  og  kjæmpede  ivrig   for  den  rene  lære. 


Anelférung  0  f.  opmuntrtng. 

anelgnen  0  tilegne. 

Anelgnnng  ®  r.  tilegnelse,  er- 
hvervelse. 

aneinander  ®  sammen:  ved 
siden  af  (mod)  hinanden.  anein- 
andergeraten  ®  r}'ge  i  totteme 
paa  hinanden. 

anekdote  —  0  Anekdote  f  — 
©  anecdote  —  0  anecdote  f. 


anekeln  0  vokk  y 

anelse  —  0  Ahnang  r  —  e 
suspldon.  Ibrebodlng.  pmentlmen  t . 
misgi%'in(,  antlcipatloo.  presage  — 
0  pretsenUmcnt  m;  (forestllllnit» 
Idée  f.  soupfon  m;  (smule)  sou[>- 
^n. 

anemla  @.  anémle  ø  r,  blod- 
mangel. 

anémlque  0  blodfattig. 


289 


Amselfeld— Amt 


290 


ikke  blot  overfor  papister  og  sværmere,  m^n  ogsaa 
uverfor  MelanchtoQs  mildere  retning. 

Amselfeld,  t.  navn  paa  Kossovo  Folje,  s.  d. 

Amshaspand,  parsisk  ord,  zend:  Amesha  Spenta. 
(1.  e.  «udødelig  hellig»,  i  den  persiske  Mazda-religion 
betegnelse  for  seks  høie  væsener,  en  slags  erkeengler, 
som  omgiver  Ahura  Mazda  (Ormazd),  hvis  vilje  de  reali- 
serer, og  hvis  skabning  de  vaager  over,  «saa  den  ikke  gaar 
i  opløsning  og  ikke  visner,  ikke  forfalder  og  ikke  forgaar». 

Amsler,  Samuel  (1791—1849),  schweizisk  kobber- 
stikker. Som  ung  gjorde  han  Thorvaldsens  bekjendt- 
skab  i  Rom  og  blev  klassicismens  kobberstikker,  der  i 
fine  og  klare  stik  har  gjengivet  de  ældre  og  nyere  kunst- 
\erker.  som  tiden  sværmede  for. 

Amstel,  Nederlandene,  elv  i  provinsen  Nordholland, 
luber  mod  n.  gjennem  Amsterdam  og  falder  i  Zuidersjøen 
Het  Ij.).     Amstelland  kaldes  landskabet  langs  A. 

Amsterdam,  Nederlandenes  største  by,  provinsen 
Nordholland.  ved  det  sydvestlige  hjørne  af  Zuidersjøen, 
hvor  Amstel  munder  i  den  grunde,  nu  kanaliserede  vik 
Ij  .tidligere  skrevet  Y).    551  000  indb.    A.  er  bygget  paa 


taetdosraphy 

»rfae. 

anemoloj 


vindbcskri- 


leter  6 


j  TindUcre. 
'@,   anémomé- 
tre  %  m.  Tindnuuder. 

anemone  (bot)  —  ^  Windrta- 
^«  n,  Aoemone  f  —  ®  anemone, 
^indflower  —  (?)  anemone  f. 

anemone  @,  anemone  ®  f. 
anemone  lymre.   blue  anemone 

10  —  niustreret  norsk 


Amsterdam :  Den  gamle  side  af  Achterburgwal. 


et  utal  af  dybt  nedrammede  pæle.  I  en  stor  del  af 
gademe  løber  kanaler  (grachten,  «Nordens  Venedig»). 
Pladsen  Dam  er  hovedtorvet.  I  Nieuwe  Kerk  (kirke- 
bygning fra  det  15  aarh.)  admiralen  de  Ruyters  grav. 
«Higsmaseum»  med  en  uforlignelig  samling  af  malerier 
nederlandske  mestere).  Kommunalt  («frit»)  universitet, 
oiK^rvatorium,  bot.  og  zool.  have.  A.  har  en  betydelig 
industri  (skibs-  og  masktnbygning,  rebslageri,  tobaks- 
fabJkerX  >  hvilken  diamantslibningen,  drevet  især  af 
joder.  er  eiendommelig.  Men  særlig  er  A.vigtig  handelsby. 
U'  1%  byens  nordside  løber  kaierne.  Med  et  skibsbesøg 
pak  omkr.  1 500  skibe  og  1  Vt  mill.  tons  staar  A.  i 
Nederlandene  kun  tilbage  for  Rotterdam.  Talrige  damp- 
^kibslinjer,  først  og  fremst  de  store  linjer  paa  kolonierne 
Java  o.  s.  v.).  Regel mæssig  linje  paa  Kristiania.  Ad  to  I 
Unaler,  den  nordhollandske  til  Helder  og  den  for  byens  : 
*>kib${art  endnu  betydningsfuldere,  22  km.  lange  Nordsjø- 
l^aDal   faf  1876)    til    Ijmuiden,  kan  store  dampskibe  naa   | 


anemography— anerkjende 

op  til  byen.  Stor  omsætning  i  korn  og  olje,  kolonial- 
varer (kaffe,  kaffelageret  er  større  end  Londons,  suk- 
ker, krydderier)  foregaar  tildels  paa  store  auktioner. 
foranstaltet  af  det  nederlandske  handelsselskab  (Maat- 
schappij).  Fastlandets  første  varebørs,  ogsaa  betydelig 
fondsbørs  paa  grund  af  de  kolossale  privatformuer. 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Rotterdam. 
A.  udvikler  sig  først  som  medlem  af  Hansaen  og  ved 
deltagelsen  i  østersjøhan delen.  Kfter  de  nordlige  Neder- 
landes  løsrivelse  fra  Spanien  i  det  16  aarh.  kaster  A. 
sig  over  den  indiske  varehandel  og  spiller  en  ledende 
rolle  i  verdenshandelen  i  det  17  og  18  aarh.  I  midten 
af  det  19  aarh.,  især  efter  aabningen  af  Nordsjøkanalen, 
er  et  nyt  opsving  merkbart.  —  A.  er  opkaldt  i  mange 
geografiske  stedsnavne. 

Amsterdam)  de  Forenede  stater,  hs  i  staten  New  York, 
50  km.  n.v.  f.  Albany.     21000  indb.' 

Amsterdam,  ø  ved  det  n.v.  hjørne  af  Vest- Spitsbergen. 

Amt  (eg.  et  tysk  ord,  der  betyder  embede.  embeds- 
distrikt,  indført  i  Norge  og  Danmark  1661;  om  de  til- 
svarende ældre  norske  inddelinger  se  Len  og  Syssel). 
I  administrativ  henseende  er  Norge  delt  i  20  over- 
øvrighedsdistrikter  eller  amter,  hvoraf  to  (Kristiania 
og  Bergen)  kun  omfatter  byerne  af  samme  navn.  I  spid- 
sen  for  hvert  af  disse  by-amter  staar  en  s  t  i  f  t a m  t  ma  nd, 
for  hvert  af  de  øvrige  amter  en  amtmand.  Amt- 
mændene  i  Hedemarkens,  Lister  og  Mandal,  Søndre 
Trondhjems  og  Tromsø  amter  er  tillige  stiftamtmænd 
i  henholdsvis  Hamar,  Kristiansands,  Trondhjems  og 
Tromsø  stifter.  Amtmanden  (stiftamtmanden  i  Kristiania 
og  Bergen)  er  øverste  lokale  forvaltningsmyndighed.  Hans 
virksomhed  falder  inden  de  forskjelligste  forvaltningsgrene. 
Enhver  stiftamtmand  danner  sammen  med  stedets  biskop 
stiftsdirektionen  (s.  d.).  Udenfor  Kristiania  og  Bergen 
udgjør  ethvert  amt  en  amtskommune,  der  repræsen- 
teres  ved  am tsformandskab et  (amtstinget).  Dette 
samles  én  gang  aarlig  under  amtmandens  ledelse  og 
bestaar  forøvrigt  af  ordførerne  i  amtets  samtlige  herreder 
samt  i  de  amter,  hvor  embedsordningen  efter  lov  **A 
1894  endnu  ikke  er  gjennemført,  tillige  af  amtets  fogder. 
Det  har  forskjellige  gjøreniaal,  deriblandt  at  bevilge  amts- 
kommunens  udgifter  (lov  "/i  1837).  Amtsudvalget 
bestaar  af  amtmanden  som  formand  og  fire  af  amts- 
formandskabet  i  eller  udenfor  dets  midte  valgte  med- 
lemmer. Det  har  bl.  a.  at  gjennemgaa  amtmandens 
budgetforslag  og  at  træffe  forskjellige  afgjørelser  m.  h.  t 
skattevæsenet  (lov  '%  1891).  For  hvert  amt  findes  en 
amtsskolekasse,  dannet  ved  bevilgning  af  amts- 
kassen  og  bidrag  af  offentlige  midler,  beregnet  paa  en  i 
lovgivningen  nærmere  bestemt  maade  (lov  "/&  1900  §  45). 
Af  amtsskolekassen  udredes  efter  amtsformandskabets 
bevilgning  forskjellige  i  loven  nævnte  udgifter  ved- 
kommende folkeskolen  (lov  '^'s  1905  §  46).  Forslag  til 
dens  budget  afgives  af  amtsskolestyret,  bestaaende 
af  tre  af  amtsformandskabet  valgte  medlemmer,  som  har 
at  varetage  de  i  folkeskoleloven  omhandlede  for  amtet 
fælles  skoleanliggender  (lov  *%  1889  §§  69  og  70). 
Amtsskoler  oprettes  efter  beslutning  af  amtsformand- 
skabet, staar  under  amtsskolestyrets  bestyrelse  og  har 
til  hensigt  at  meddele  en  videregaaende  undervisning, 
end  folkeskolen  og  dens  fortsættelsesskoler    giver.      Ud- 


^blaavelt.    white   anemone© 

hvidvefs. 

anempfehlen  0  anbefale. 

anend  @  (i^Jøudtr.)  paa  ende; 
om  hau|(. 

anent  @  ligeoverfor;  om,  an- 
gaaende. 

aner  (pl)  —  0  Ahnen  pl  —  © 
(noble)  anoestora  —  (7)  ancétres  m 
pl.  aleux  m  pl. 

konversationsleksikon.    1. 


anerben  0  meddele  lom  arv. 
angeerbt  arvet,  medfødt. 

anerbieten  0  tilbyde. 

ånerie  0  f.  uvldenhed,  dum- 
hed. 

anerkanntermassen  0  som 
almindelig  anermendt. 

anerkennen  0  anerHJende, 
paasl^ønne,  godKJende,    vedKJende 


Anerkenntnis  0  r,  anerkjen- 
delae. 

Anerkennung  0  r.  anerkjen- 
delse.  paasmønnelse,  Indrøm- 
melse. 

anerkjende  —  0  anerkennen 
—  (e)  acknowledge.  own,  aooept, 
admit.  recognise  —  0  reconnattre, 
admettre;  (uaasHJønne)  apprécier. 
anerkjennende  (adU)  —  0  an- 


291 


anes  se— anfksaen 

gifterne  dækkes  af  staten  og  amtet,  idet  den  første  ud- 
reder  det  tredobbelte  af  amtskassens  tilskud.  Blandt 
amtsskolerne  er  nogle  praktiske  jenteskoler.  Høsten  1906 
fandtes  40  amtsskoler.  Paa  samme  maade  og  med  samme 
tilskud  som  amtsskolerne  virker  endel  private  folkehøi- 
skoler  og  ungdomsskoler  (1906:  19  skoler).  Hvert  amt 
har  sin  amtslæge,  der  har  at  undersøge,  hvorvidt 
fattige  sindssyge  tiltrænger  særegen  behandling  eller  for- 
pleining (lov 'Ve  1891  §  2).  De  fleste  amter  har  oprettet 
et  eller  flere  amtssygehuse.  Amtslandbrugs- 
skoler  drives  af  de  fleste  amter.  Staten  dækker  'A, 
distriktet  V*  af  udgifterne  (1906:  17  skoler).  Til  fremme 
af  landbruget  virker  i  hvert  amt  fra  én  til  tre  om- 
reisende amtsagronomer(l 906 :  ialt  28).  I  en  række 
amter  er  ansat  amtsskogmestre,  amtsskog- 
plantere  og  amtsgartnere.  Hvert  amt  har  en 
eller  som  oftest  flere  amtsdyrlæger  (1906:  ialt  114). 
I  de  amter,  hvor  overenskomst  mellem  amtet  og  staten 
er  opnaaet  om  fællesstyre  af  amtets  veivæsen,  er  af 
arbeidsdepartementet  ansat  en  amtsingeniør  (lov 'Vo 
1893).  Dette  er  nu  tilfældet  med  samtlige  amter  und- 
tagen  Lister  og  Mandal  og  Søndre  Trondhjems  amter, 
hvor  der  er  henholdsvis  veiinspektør  ogamtsveimester, 
ansat  af  amtmanden.  Finmarken  har  ingen  saadan 
tjenestemand .  Åmtskonduktører  ansættes  af  a mt- 
mændene  for  at  udføre  de  i  vis^e  tilfælde  paabudte 
kartforretninger.  I  de  amter,  hvor  den  nye  embeds- 
ordning  er  indført  (1906:  11  amter),  er  fogdemes  oppe- 
børselsforretninger  samt  førelse  af  matrikulen  henlagt 
til  en  amtskasserer.  Ethvert  amt  har  en  amts- 
skattekommission,  der  i  Kristiania  og  Bergen  be- 
staar  af  stiftamtmanden  som  formand  og  fire  af  kom- 
munestyret valgte  medlemmer.  I  de  øvrige  amter 
forretter  amtsudvalget  som  amtsskattekommission.  Findes 
der  i  amtet  kjøbstæder  eller  ladesteder  med  eget  for- 
mandskab,  vælger  disse  ogsaa  et  medlem  af  kommissionen, 
som  desuden  i  enkelte  anliggender  tiltrædes  af  et  med- 
lem for  vedkommende  skattedistrikt.  Kommissionen 
gjennemgaar  og  prøver  de  af  ligningskommissioneme 
udførte  skatteligninger  og  afgjør  i  visse  tilfælde  klager 
over  ligningen  (1.  "/t  1894  §§  3  ff.). 

Amtmand  Aalls  legat,  stiftet  1877  (ved  sammenskud) 
til  uddannelse  af  ungdom  fra  Bratsberg  amt  i  haandverk, 
kunst  eller  videnskab.     Kapital  Vi  1905:   nær  11000  kr. 

Ama  Darja  (oldtidens  Oxus,  arab.  Gihon,  sml.  1 
Mos.  2,  13),  elv  (pers.  darjå;  A.,  navn  paa  en  by  ved 
elven)  i  russ.  Turkestan,  grænseelv  mod  Afghanistan, 
kommer  fra  det  sydlige  Pamir,  hvor  kilde- 
elven  er  Pandsch,  og  danner  et  delta  ved 
mundingen  i  Aralsjøens  s.  bred.  2  200  km. 
lang,  vanddistriktet  450  000  km.*  Dens  vand 
finder  i  stor  udstrækning  anvendelse  til 
vånding  og  befrugtning  for  omlandets  mar- 
ker. Tilløb  Aksu-Murgab,  Surchab  fra  høire, 
Kundus  (el.  Aksarai)  fra  Hindukusj  og 
Afghanistan. 

Ainule't  (arab.),  beskyttclsesmiddel  mod 
saar,  sygdom,  ondt  øie,  forhekselse  o.  s.  v. 
Som  a.  har  de  forskjelligste  ting  fundet 
anvendelse,  metalplader  og  papirstrimler 
med    magiske    tegn    og    formler,    rester    af       Amulet. 


Amtmand  Aalls  legat— Amundsen,  Roald 


292 


dyr,  stene,  mynter  og  almindelige  smykkesager,  der  er 
blevet  tillagt  mystisk  kraft.  De  bæres  paa  legemet. 
Brugt  af  næsten  alle  folk. 

Amund  Ringnes'  land,  ø  i  det  amerikanske  polarhav. 
5  800  km.*,  opdaget  af  Otto  Sverdrup  mars  1900,  nær- 
mere udforsket  af  Gunnar  Isachseu  1901,  ved  Hendrik- 
sens  sund  skilt  fra  North  Gomwall,  ved  Hassels  sund 
skilt  fra  Ellef  Ringnes'  land.  I  n.  ud  mod  ukjendt 
ishav  (Kronprins  Gustafs  hav).  I  den  s.  del  er  der  paa 
det  lave  land  et  høiere  parti,  Meheia. 

Amund  Sigurdssøn,  af  ætten  Bolt,  sysselmand  i 
Borgarsyssel,  ledede  den  søndenfjeldskc  almues  opstand 
mod  Erik  af  Pommern  1436,  der  stod  i  forbindelse  med 
den  samtidige  svenske  reisning  under  Engelbrekt  Engel- 
brektssøn.  Han  trængte  ind  i  Oslo  og  tog  bispegaarden. 
men  maatte  derefter  kapitulere  og  (18  febr.  1437)  indgaa 
paa  forlig  med  rigsraadet,  som  lovede  at  tale  hans  sag 
hos  kong  Erik.  Almuens  krav,  bl.  a.  om  udvisning  nf 
fremmede  embedsmænd,  skulde  opfyldes,  og  A.  S.  (ik 
løfte  om  Færøerne.     Hans  senere  skjæbne  er  usikker. 

Amundrød,  Ole  Ol  sen  (1771— 1835),  eidsvoldsmand. 
f.  i  Tjølling,  skolelærer  og  kirkesanger,  senere  gaard- 
bruger  i  Tjølling,  valgt  1814  til  3dje  repræsentant  for 
Larviks  grevskab. 

Amundsen,  Axel  (1856—),  n.  ingeniør.  Traadte 
efter  4  aars  ophold  i  Amerika  ind  i  verkstedet  Vulcan, 
Kristiania,  og  har  senere  overtaget  dettes  drift  som  chef. 
A.,  der  er  en  for  vort  haandverk  og  vor  industri  varmt 
interesseret  mand,  har  i  aarenes  løb  indehavt  flere 
tillidshver\'.  Var  saaledes  1900  med  at  stifte  «Norsk 
arbeidsgiverforening»,  hvis  formand  han  hele  tiden  har 
været,  og  som  under  hans  ledelse  er  blevet  en  korpora- 
tion,  hvis  udtalelser  tillægges  betydelig  vegt. 

Amundsen,  Roald  Engelbregt  Gravning(1872— . 
n.  polarforsker,  f.  i  Borge  ved  Sarpsborg,  blev  student 
(1890)  og  tog  «anden- 
eksamen»,  studerede  i  2 
aar  medicin,  gik  tilsjøs, 
tog  styrmandseksamen  og 
praktiserede  som  hval- 
fanger. 1897—99  første- 
styrmand  paa  «Belgica», 
den  belgiske  sydpolar- 
ekspeditions  skib,  som 
skulde  bestemme  beliggen- 
heden  af  den  magnetiske 
sydpol.  I  13  maaneder 
var  ekspeditionen  inde- 
frosset  i  den  antarktiske 
drivis  vest  for  Grahams 
land.  I  denne  tid  be- 
sluttede Amundsen  at  ud- 
forske  den  magnetiske 
nordpol,  idet  hans  inter- 
esse blev  vakt  ved  de  vi- 
denskabelige  diskussioner 
ombord  under  den  lange 
overvintring.  A.  forberedte  sig  nu  ved  studier  paa  ob- 
servatorierne  i  Kra.  og  Hamburg,  indkjøbte  paa  Tromso 
fangstjagten  «Gjøa»,  et  af  den  norske  ishavsflaades  ster- 
keste   og    bedst  seilende  fartøier,   og  fremlagde  25  nov 


Fot.  af  I,.  Srncln^kl. 
Roald  Amundsen. 


erkennend  —  (?)  appreclative,  ap- 
preclatory  —  (f)  avantageux. 

ånesse  (^  r.  hunæsel,  aseninde. 

anesthésle   (F)   f.   ufolsomhed. 

aneth  (f)  m  (bot.)  dild. 

aneurism  @  pulftaares%'u]Bt, 
aareknudc. 

anew  @  pan  ny(l).  om  if(]en. 

anfachen  0  puste  Ul;  op- 
(lainnic. 


anffahren  0  paamøre,  paaseile; 
overAite:  (intr.)  KJøre  for  divren, 
lande;  stifte  ned  (berserk).  Ubel 
anfahren  komme  galt  afsted. 

Anfahrt  (t)  f.  ankomst:  opkjør- 
sel;  landinftssted. 

anfald  -  (t)  Anfall  m,  Anifriff 
m,  (af  Hdenskab)  Anflug  m  —  (c) 
attack.  assault,  charge,  onset;  (al 
sygdom)  fit,  accens;    (af  Hdenskab) 


transport,  paroxysm  —  (?)  attaque 
f;  (af  sygdom)  attaque  f,  accés  m ; 
(af  lidenskab)  accés  m. 

anfklde  —  0  anfallen.  aber- 
fallen,  angreifen,  tiefailen  —  (i)  at- 
tack, assault,  assail,  fall  upon  — 
0  nttaquer. 

Anfall  0  m,  anfald.  angreb. 

anfallet!  0  angrlbe,  anfalde: 
tilfalde  (arv). 


Anfkng  0  m.   begyndelse. 

anfangen  0  (naa)t>eg>-nde  tiiKt 
fat  paa.  mit  inm  Ist  nichts 
anzufangen,  der  er  ikk^  nostt 
at  stille  op  med  ham. 

Anfiinger  (t)  m,  beg\nder. 

angfllnglicn  0  tant:  i  t>r- 
gyndelsen. 

anfassen  0  tåge  (gribe^  f.ii. 
tnekke  paa  traad. 


293 


Amu  r— Amøber 


294 


1901  sin  reise-  og  forskningsplan  for  det  «Norske  geo- 
grafiske selskab»  i  Kra.  Sommeren  1903  drog  A.  med  6 
heller  afsted  paa  «Gjøa».  I  sept.  naaedes  Gjøahavn  i  det 
inderste  af  Petersens  bugt  paa  sydsiden  af  Kong  Williams 
land.  Allerede  ved  Prescott  Island  var  kompasset  traadt 
ud  af  funktion.  I  Gjøahavn  vårede  opholdet  to  vintre 
og  én  sommer,  og  her  ud  førtes  en  nøiagtig  undersøgelse 
af  de  magnetiske  forhold  ved  jordens  magnetiske  nord- 
pol. 13  aug.  1905  fortsattes  færden  vestover,  gjennem 
Simpsonstrsedet,  Dolphinstrædet,  21  aug.  ind  i  aabent  hav, 
26  aug.  mødtes  fangstfartøi  fra  vest,  3  sept.  stansedes 
»Gjøa»  af  isen  ved  King  Point,  ved  Herscheløen,  v.  f. 
Mackenzieclvcns  munding.  Her  overvintredes  1905 — 06. 
11  juli  fortsattes  med  ankomst  til  Nome  i  Alaska  (umiddel- 
bart s.  f.  Beringsstrædet)  31  aug.  Nordvestpassagen  (s.  d.) 
var  fuldført.     Kom   tiibage  til  Kra.  20  nov.  1906. 

Afflur,  egentl.  Tamur,  d.  e.  «den  store  elv».  1.  Elv  i 
Nordøstasien,  dannes  ved  foreningen  af  Sjilka,  den  egentl. 
kildeelv,  som  kommer  (under  navnet  Onon)  fra  Jablonoi- 
Qeidene  s.ø.  f.  Baikalsjøen,  og  Argun  (med  Kerulen)  i 
den  store  bue  nordenom  KinganQeldene.  Her  kalder 
kineserne  elven  (og  en  provins)  Ho-lung-kiang,  d.  e.  «Sorte 
drageelv>.  A.  munder  ved  Nikolajevsk  indenfor  Sakalin. 
Længde  4  700  km.,  vanddistrikt  2  mill.  km.'  Tilløb 
SuDgari,  Ussuri,  Seja.  A.  er  vistnok  farbar  i  en  betydelig 
udstrækning,  men  ishindringer  i  mundingen  indskrænker 
trafiken  til  sommerhalvaaret,  ligesom  ogsaa  adkomsten 
er  besværliggjort  ved  sandopfyldning  i  mundingen. 
Denne  ulempe  er  der  tildels  bødet  paa  ved  en  jernbane 
fra  Mariinsk  til  Alexandrowsk.  2.  Generalguvemement 
i  Sibirien,  paa  russ.  kaldt  Primorskaja,  d.  e.  «ved  havet», 
indbefattende  Transbaikalien,  Amurprovinsen,  Kystpro- 
vioseo  (Primorskiga  oblast,  d.  e.  «havdistriktet»)  og  den 
niss.  del  af  Sakalin,  3  mill.  km.',  1  mill.  indb.  Fra 
1903  danner  dette  omraade  «Statholderskabet  det  fjerne 
«ten».  Hovedstad  Chabarovsk,  3.  Provins,  del  af  det 
forannævnte  statbolderskab,  451  767  km.',  120  000  indb. 
((1000  russiske  indvandrere,  20  000  kosakker,  30  000 
kinesere).    Hovedstad  Blagovjestjsjensk. 

Amnrgot,  se  Amorgos. 

Amusi  (ffræ.),  mangel  paa  kunstsans  og  dannelse, 
^hed;  amQsisk,  udannet,  raa. 

Amygdalaceæ,  se  Mandelfamilien. 

Amygdalin,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof, 
^tof  og  kvælstof  (CaoHa^NOji,  3HaO),  er  et  glykosid, 
^'m  fmdes  i  bitre  mandler  (2 — 3  pct.)  og  mange  andre 
•nigtkjemer.  Hvidt,  krystallinsk;  spaltes  af  emulsin  i 
bittermandeloye,  blaasyre  og  druesukker. 

AmygdaloTd,  se  Mandelsten. 

Amyklal,  i  oldtiden  navn  paa  en  by  i  L4ikonien-  ved 
Korotaselven,  4  km.  s.ø.  f.  Sparta;  appoUontempel; 
•'lyakmthosfesten. 

Amykos,  aseptin,  toiletmiddel,  væsentlig  bestaaende 
af  en  vandigspirituøs  opløsning  af  borsyre  med  tilsætning 
3f  glycerin  og  vellugtende  oljer. 

Amylacetåtlainpe,  se  Hefnerlys. 

Amylalkohol  (kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof 
"g  surstof;  er  fællesnavnet  for  en  gruppe  alkoholer  af 
^•tmmensartningen  C^HigO;  i  almindelighed  menes  med 
a  dog  gjæringsamylalkohol,  der  er  en  hovedbestanddel 
jf  fuseloljen,   hvoraf  den   vindes,  idet  man  først  ryster 


anfkuløfi— anfreaaen 

med  vand,  hvori  alm.  ætylalkohol  opløses,  og  derpaa 
tørrer  og  destillerer  resten.  Gjæringsa.  destillerer  ved 
ca.  130^,  men  det  saaledes  vundne  er  en  blanding  af 
flere  a.,  væsentlig  dog  saakaldt  isoamylalkohol.  Denne 
er  en  farveløs  vædske,  opiøselig  i  ca.  39  dele  vand.  Har 
en  eiendommelig  lugt  og  er  brændbar.  Omdannes  ved 
oksyd ation  til  isovaleriansyre,  giver  med  organiske  syrer 
mange  vellugtende  sammensatte  æterarter.  Bruges  hertil, 
til  fremstilling  af  amylacetat  og  som  opløsningsmiddel. 
En  anden  a.  er  amylenhydrat  (s.  d.). 

Amyléner  er  en   gruppe   umættede  kulvandstoffe  af 
I   sammensætningen  CgH^g;  alm.  «amylen»    er   en    blan- 
ding af  flere  isomere,   der  faaes  ved  destillation  af  gjæ- 
ringsamylalkohol med  klorzink.    Farveløs  vædske,  kogc- 
punkt  25 — 40°,  anvendes  som  anæstetikum. 

Amylenhydrat,  er  en  amylalkohol  (tertiær  a.\  som 
vindes  af  amylen  ved  sammenblanding  af  dette  med 
svovlsyre  og  spaltning  af  den  derved  dannede  amylsvovl- 
syre  med  natronlud  og  destillation.  Kogepunkt  102  ^. 
specifik  vegt  0.81,  opløseligt  i  8  dele  vand,  i  alle  forhold  i 
alkohol.    Skarp  æterisk  lugt.    Anvendes  som  sovemiddel. 

Amylofo^mi,  en  forbindelse  af  stivelse  og  formaldc- 
hyd,  er  et  hvidt,  uopløseligt,  lugtløst  pulver,  der  an- 
vendes som  antiseptisk  middel. 

Amylofddegeneration  er  en  sygelig  forandring  nf 
vævene,  hvorved  disse  faar  et  flesket  eller  voksagtigt 
udseende.  TræflFes  hyppigst  i  nyrer,  milt  og  lever,  men 
kan  ogsaa  findes  i  kjertler,  tarmkanalen  og  pulsaarerne. 
Aarsagen  er  oftest  langvarige  betændelser  med  afsondring 
af  materie  eller  kroniske  sygdomme,  f.  eks.  lungetuber- 
kulose.     Lidelsen  er  som  regel  uhelbredelig. 

A'mylotl,  a'm ylum,  se  Stivelse. 

Amyot  [amjå'],  Jacques  (1513—93),  fr.  forfatter, 
professor,  biskop,  øvede  ved  sine  oversættelser  af  klassi- 
kerne, særlig  af  Plutarchs  biografier,  stor  indflydelse 
paa  den  franske  prosas  udvikliog. 

Amyraut  [amyrå'],  Molsc  (1596—1664),  fr.  reformert 
teolog,  f.  i  Bourqueil  i  Touraine.  Han  blev  1626  prest  og 
1633  professor  i  Saumur.  A.s  teologi,  «den  betingede  uni- 
versalisme», gaar  ud  paa,  at  Guds  vilje  er,  at  alle,  der 
tror,  skal  frelses;  men  da  synden  bevirker,  at  ingen  i 
sig  selv  har  kraften  til  at  tro,  bliver  det  faktisk  Guds 
almægtige  vilje,  som  bestemmer  nogle  til  frelse,  men 
forbigaar  andre.  Denne  formulering  af  forudbestemmel- 
seslæren  vakte  endel  anstød  og  blev  forkastet  i  Schweiz  ved 
bekjendelsen :  Formula  consensus  helvetici  1675.  Derimod 
bevarede  A.  en  anseet  stilling  i  Frankrige  til  sin  død. 

Amøber,  en  til  slimdyrene 
(s.  d.)  hørende  orden  mikro- 
skopiske organismer,  som  lever 
i  vand  og  fugtig  jord  og  kun 
bestaar    af    en     protoplasma- 
'   klump,  som  omslutter  en  oval 
'   kjerne.     Under  bevægelsen  og 
I   optagelsen  af  næring  udskydes 


fra  a.s  overflade  flngerformige,     Amøber  (sterkt  forslørrelV 
«pseudopodier»  (Jalske  fødder), 

hvorved  dyrets  form  stadig  veksler,  deraf  navnet  (de 
formløse);  naar  dyret  er  i  ro,  har  det  kugleform.  A. 
formerer  sig  ved  deling.  Blandt  a.  findes  ogsaa  nogle 
snyltere,  saaledes  a.  coli,  som  optræder  i  store  masser  i 


Utfanlen  (t)  bcfO-nde  at  raadne. 

anfechten  0  angribe;  anfcgte; 
-"^de:  frtale.    . 

Aofecbtnna  0   f,    anfegtelae. 

anfegte  -  (g  anfeehlen.  angr«l- 
''^  -  r  (angribe)  aaaall;  (paa- 
■   kc  afpfect;  'gykltgheden    af)   dl- 

*  -'e   ifH»te)  tenipl  -  (jtj  (røre)  af- 
"^■^n.  toucher:  (engste)  Inquléter; 

•  ^  toormenter:  (Mate)   tcnter. 


anfegtelse  —  ®  Anfechtung  r, 

Versuchung  f  —  @  vexotlon.  anzle- 
ty;  teroptation  —  (f)  inquiétude  f, 
tentatlon  f:   tribulationi  f  pl. 
'  anféinden  ®   vise    flendskab 
Imod,  bekjnmpe.  angribe. 

Anfelndung    ®    f,    flendskab, 
angreb. 

anfertigen  0  forfierdige.  lage. 
udfierdlge. 


anfésseln  (t)  iienke. 

anféuchten(t)fligte,  væde  lidt. 

AnfDuem  ®  gføre  ild  paa,  op- 
hede,  opvarme;  (flg.)  opflamme, 
ildne,  egge. 

anflammen  0  briende  lidt; 
opflamme. 

anflehen  (t)  anraabe,  paakiilde. 

anfliegen  ;t)  flyve  mod,  pna- 
komme. 


Anflug  0  m,  anstrøg,  stwnk: 
antydning:  anfald. 

Anforderung  0  r.  krav;  for- 
dring. 

anlVactueuz  0  bugtet.  krum. 

anft-aotnosité  0  bugtethed, 
krumning. 

Anfrage  ø  f,  forespørgsel. 

anft*asen  0  (fore)9pørge. 

anfressen  (f  begynde  at  atl»*. 


295 


An— Anakronisme 


anfHeren— angaa 

tyktarmsaarene  og  leverabscesserne  hos  mennesker,  som 
er  angrebet  af  dysenteri. 

An  (t.),  til,  paa,  sættes  i  det  dobbelte  bogholderi 
foran  kreditor  (fordringshaveren)  for  at  betegne  denne  I 
som  saadan.  Dette  gjøres  baade  i  forbøgerne  til  hoved- 
bogen (memorial,  kassabog,  journal)  og  paa  debetsiden 
i  kontobøgerne  (hovedbogen  og  reskontroen).  Varekonto 
an  vekselkonto  betyder  saaledes,  at  varekonto  skylder 
til  vekselkonto.  [Mods.  per  eller  pr.,  som  sættes  foran 
debitor  (skyldneren).] 

An  i  forb.  med  verber  (som  angaa,  gaa  an)  og  sub- 
stantiver (f.  eks.  anslag,  anstrøg)  er  en  fra  tysk  laant 
forstavelse. 

Ana  (græ.),  præposition,  opad,  henover;  i  sammen- 
sætning  ogsaa  med  betydning  af  en  gjentagelse,  fordeling 
eller  tilbagetagelse.  Paa  recepter  (å  el.  åa):  lige  meget 
af  hver  af  de  opskrevne  bestanddele. 

-ana  (-i  an  a),  lat.  endelse  i  intetkjøn  fl.  af  adjektiver 
paa  -(i)anus:  den  lægges  ofte  til  et  egennavn  og  betegner 
saa  som  bogtitel  en  samling  anekdoter,  smaaafhandlinger 
el.  1.  af  og  om  bæreren  af  det  paagjældende  navn.  Eks. 
Holbergiana  ved  W.  Høyberg,  1 756,  S  u  h  m  i  a  n  a, 
ved  R.  Nyerup,  1799,  m.  m.  fl. 

Anabapt!'6ter,  se  Gjendøbere. 

A^nabas.  se  Krybefisk. 

Ana^basis,  se    1.  A  r  ri  an  os.     2.    Xe  n  of  on. 

Anacåpri,  Italien,  fiskerby  paa  øen  Capri,  paa  den 
vestlige  skraaning  af  Qeldet  Salaro;  ca.  2  000  indb. 

AnacardiaceSB,  frikronet  plantefamilie,  omfattende 
mest  tropiske  trær  og  buskvekster,  rige  paa  aromatiske 
stofTe  og  med  smaa,  uanselige,  5- tallige  blomster.  Herhen 
flere  nytteplanter,  som  pistacia  lentiscus,  der  leverer 
mastiksharpiks,  og  p.  terebinthus,  hvoraf  udvindes  ter- 
pentin. Begge  arter  dyrkes  i  Middelhavsegnene,  især 
paa  Chios.  Slegten  anacardium  har  en  nødagtig  frugt, 
«elefantlus»,  hvis  stilk  er  pæreformig  opsvulmet  og 
spiselig.  Hører  hjemme  i  tropisk  Amerika  og  Ostindien. 
Af  slegten  rhus  flere  prydplanter,  som  r.  typhina,  hjorte- 
taktrteet,  og  r.  cotinus,  paryktræet,  hvis  blomsterstand 
har  et  paryklignende  udseende  paa  grund  af  haarmasser, 
som  stammer  fra  en  del  af  blomsterstilkene.  Af  bladene 
af  r.  coriaria  faaes  sumak,   som  anvendes  til  garvning. 

Anaca^rdiuni)  se  Anacardiaceæ. 

Anacha^rslSy  en  ven  af  Solon,  regnes  som  denne  blandt 
de  sy\-  vise.  Hans  fader  var  konge  i  Skytien,  hans 
moder  var  græsk.  Som  vismand  var  han  berømt  for 
sine  ordsprog,  der  indprenter  maadehold  som  hoveddyd. 
A.  siges  ogsaa  at  være  opflnder  af  pottemagerskiven. 

AnacletuSy  paver.  1.  A.  I  nævnes  i  den  romerske 
bisperække  som  apostelen  Peters  anden  eller  tredje 
eftermand  som  biskop  i  Rom.  Efter  traditionen  blev 
han  martyr  under  Domitian  eller  Hadrian.  2.  A.  II 
blev  1130  valgt  til  pave  af  en  del  af  kardinalerne, 
medens  en  del  valgte  Innocens  II.  Da  keiseren  og 
navnlig  Bernhard  af  Clairvaux  erklærede  sig  for  denne, 
blev  A.  II  mere  og  mere  isoleret.     Død  1138. 

Anacy^clus,  bertramrod,  s.  d. 

Ana'doly,  se  A  n  a  t  o  1  i  e  n. 

Anadyoméne,  den  af  havet  opstigende,  tilnavn  for 
Afrodite  (s.  d.);  hun  var  fremstillet  saaledes  i  et  berømt 
maleri  af  Apelles  (s.  d.). 


296 


Anadyr,  Asien,  elv  i  Øst-Sibirien,  udspringer  under 
polarcirkelen  og  flyder  i  store  bøininger  ø.s.ø.  ud  i 
Anadyr-golfen,  en  bugt  af  Stillehavet  straks  s.  for 
Beringsstrædet.     Over  dobbelt   saa  lang  som  Glem  men. 

Anaérobe,  se  Aerobe. 

Anafrodisiy  nedsat  eller  manglende  kjønsdrift  al> 
mindeligst  hos  kvinder.  Kan  være  medfødt  eller  for- 
anlediget ved  sygdomme,  f.  eks.  sukkersyge,  rygmarvs- 
lidelse.     Anafrodi't,  et  individ  med  a. 

Anaga^llls  (bot),  slegt  af  aurikelfamilien  (primulaceæ). 
Endel  fra  Middelhavsegnene  stammende  arter  dyrkes 
som  prydplanter,  saaledes  a.  coUina  og  a,  verticiUaia. 
Hos  os  forekommer,  væsentlig  som  ugræs,  a.  arvenm, 
en  liden  vakker  plante  med  modsatte  blade  og  høirøde 
(sjelden  blaa),  langstilkede  blomster  enkeltvis  fra  blad- 
hjørnerne.  Var  tidligere  et  meget  udbredt  lægemiddel 
mod  mangehaande  onder. 

Anaglyptoskop,  et  af  Oppel  opfundet  optisk  apparat, 
hvorved  et  ophøiet  arbeide  (relief)  belyses  saaledes,  at 
det  for  synet  tager  sig  ud  som  fordybet. 

Anagni  [ana'njij,  Italien,  by  i  prov.  Latium,  ca.  50 
km.  s.ø.  for  Rom.  Bispesæde  med  gammel  domkirke  og 
andre  minder  om  pavernes  hyppige  ophold  her.  Svovl- 
miner  og  svovlkilder  i  omegnen. 

Anagno'8t  (græ.X  «forelæser»;  i  den  ældre  kristenhed 
geistlige  af  ringere  orden,  som  i  forsamlingen  oplæstc 
stykker  af  bibelen. 

Anagra'ni  (græ.),  bogstavomsætninger.  Naar  et  ord 
el.  en  ordforbindelse  bliver  til  det  samme,  enten  den 
læses  forfra  eller  bagfra  (Anna),  er  det  et  a.,  ligesaa 
hvor  det  læst  bagfra  giver  et  andet  ord  (Amor — Roma 
Men  ogsaa  hvor  der  ved  vilkaarlig  bogstavomstilling 
dannes  et  nyt  ord,  kaldes  det  a.;  Calvinus  udgav  saa- 
ledes sine  «Institutiones»  under  navnet  «Alcuinus». 

Anahua'c,  se  Mexico. 

Anaitis  el.  A  n  å  h  i  t  a,  en  semitisk  gudinde,  som  ind- 
førtes  i  den  persiske  religion,  hvor  hun  smeltede  sam- 
men med  ArdvisQra,  gudinde  for  frugtbarhed,  saavel  i 
naturen  som  blandt  menneskene. 

Anaklla,  by  og  fort  i  Kaukasien,  guvernementet  Kutals. 
ved  mundingen  af  Ingur  i  det  Sorte  hav,  mellem  Batum 
og  Suchum. 

Anakolutl  (græ.),  mangel  paa  sammenhæng  i  sæt- 
ningsforbindelser  i  tale  og  skrift,  særlig,  at  der  mangler 
eftersætning,  eller  at  forsætning  og  eftersætning  ikke 
svarer  til  hinanden. 

Anakoret  (græ.),  eneboer,  en,  der  har  trukket  sig 
tilbage  fra  det  menneskelige  samfund  for  bedre  at  kunne 
dyrke  Gud.  Anakoreterne  opstod  under  kristenforføl- 
gelserne  i  de  første  aarhundreder. 

Anakréon  (ca.  530  f.  Kr.),  græ.  digter  fra  Teos  i  Jonien. 
udvandrede  til  Abdera,  levede  siden  hos  Polykrates  paa 
Samos,  Hipparchos  i  Athen  og  Alenademe  i  Thessalien. 
Hans  glade,  gratiøse  sange  om  elskov  og  vin  har  været 
beundret  til  alle  tider  og  stadig  efterlignet  (de  uegte 
anakreontiske  sange). 

Anakronrsme  (græ.),  egentlig  tidsstridighed,  bruges. 
foruden  i  historisk  kritik  og  ræsonnement,  ogsaa  i 
fortællinger,  skuespil  o.  1.,  især  om  mangel  paa  iagt- 
tagelse  af  korrekthed  med  hensyn  til,  hvad  der  pa.sser. 
er  eiendommeligt  for  den  tid,  hvori  handlingen  foregaar. 


an((ribc.  eln  angefressener 
Zahn  m,  ormstukken  tand. 

anfrieren  (t)  fw«€  til,  rtyue  fnst. 

anfrlsohen  >i}  opfv-iske.  forny. 

anfUgen  (t;  tilføie,  vedføte.  ved- 
hvffge. 

Anfnhr  (ti  f.  hidHJørMl,  til- 
førsel. 

anfUhren  0  anføre:  ta^e  ved 


anfUUen  (t)  (op)(^lde. 

Anfkirt  ø  f.  landinf^ted. 

anføre  —  0  anfflhren  —  @ 
command,  head,  lead;  (ani(lve) 
state:  (paaberaabe  sig)  allege,  ad- 
duce,  advance,  urge,  plead:  (citere) 
elte,  quote  —  0  commander,  con- 
duire;  (fremføre)  alléguer,  pro- 
dulre:  (citere)  citer. 

anfører  —  Cy  Anfahrer  m.  Lei- 


ter m  —  (?)  (høvding)  leader,  com- 
mander, chief;  (fører)  guide  —  0 
chef  m,  commandant  m;  direc- 
teur  m. 

anførsel  —  0  Anfahrung  f, 
Leltung  f  —  @  command;  dlrec- 
tlon:  guldance  —  0  condulte  f; 
eommandement  m:  directlon  f. 
anførselstegn  —  ø  Anfahmngs- 
leichen   n  —  @   Inverted   commas 


pl,  (sign  oO  quotatlon.  quotation- 
marks  —  ®  guUlemets  m  pl. 

angaa  —  (f)  aogehen.  betrefirn 
anbelangen  —  ^  ooncem.  regani. 
relate  to.  bear  on,  respect.  rvffr 
to,  apply  (have  reference^  to  -  f 
ooneemcr,  regarder.  toucher,  hvad 
mig  angaar  —0  was  midi  betrim. 
anbclangt  —  te)  as  to  (as  for^  mc 
~  0  qoant  å  mol,  pour  ma  part. 


297 


Anal— Anamalli 


298 


Det  er  en  anakronisme,  naar  Schiller  i  tDie  Piccolo- 
niioi»,  der  forvgaar  i  17  aarh.,  taler  om  lynafledere, 
som  blev  opfundet  i  18  aarh.       ^ 

Anal,  vedkommende  anus,  endetarmsaabningen. 

Analaboo  (-u,  Nalabu),  nederlandsk  Indien,  Sumatra, 
bavD  paa  n.T.-kysten,  guvemementet  Atjeh. 

Analcini)  et  zeolitmineral,  hvis  kemiske  sammen- 
sætniog  er  et  vandholdigt  natrium-aluminium-silikat. 
1  ren  tilstand  er  mineralet  vandklart  og  farveløst.  Det 
forekommer  udkrystalliseret  i  blærenim  og  paa  spalter 
i  vulkanske  bergarter,  f.  eks.  paa  Færøerne  og  Island. 
I  Norge  er  det  fundet  ved  Brevik  og  Arendal. 

Anale^kter  (græ.),  samlinger  af  udvalgte  forfattersteder, 
der  udgives  særskilt. 

Anale^ptika^  stimulerende  lægemidler,  som  navnlig 
indvirker  paa  hjertet  og  nervesystemet.  De  alm.  anvendte 
a.  er  æter,  brændevin  og  vin  i  smaa  doser,  kamfer. 

Analfabeter  (græ.),  folk,  som  ikke  har  lært  at  læse. 

Analgesi  (analgl),  ophævelse  af  smertefølelsen.  A. 
findes  paa  større  eller  mindre  partier  af  huden  i  for- 
skjellige nerv-esygdomme 

Analdg  (græ.),  overensstemmende  med,  svarende  til, 
ligeartet.     Analogi,  ligeartethed,  overensstemmelse. 

AnalogTdannelse  kaldes  i  sprogvidenskaben  en  for- 
andring af  et  ords  form  gjennem  indflydelse  af  andre  i 
betydning  eller  form  nærliggende.  Eksempler:  vække 
for  væk}  efter  borte;  betyde,  betød  (for  bety- 
dede] cfter  tyte,  tyde  o.  s.  v. 

Analysator  (fys.),  se  Polarisation,  Lysets. 

Analyse.  1.  (Log.)  Modsat  syntese:  opløsning  af  en 
hethed  i  dens  dele.  En  analytisk  dom  er  en  dom,  hvis 
prædikat  er  indbefattet  i  subjektet,  saa  det  kan  findes 
ved  en  a.  af  dette,  f.  eks.:  alle  kvadrater  er  firkantede. 
2.  Gram.).  Bestemmelse  af  sætningernes  og  sætnings- 
delenes  art  og  indbyrdes  forhold.  3.  (Kem.).  Den  ke- 
miske a.  gaar  ud  paa  at  eftervise  et  forelagt  legemes 
sammensætning,  idet  det  enten  gjælder  at  bestemme, 
hvilke  enkelte  bestanddele  det  bestaar  af,  eller  hvor 
meget  der  findes  af  hver  af  disse.  I  første  tilfælde 
blder  man  det  kvalitativ  a.,  i  sidste  kvantita- 
tiv a.  1  den  kvalitative  a.  søger  man  i  regelen  ved 
tilsætning  af  særlige  stoffe,  hvis  egenskaber  er  vel- 
bekjendte,  de  saakaldte  reagenser,  at  paavirke  det 
foreliggende  legeme  og  af  de  derved  indtrædende 
fsnomener,  reaktioner,  at  drage  slutninger  om 
tilstedeværelsen  af  de  stoffe,  for  hvilke  disse  reak- 
tioner er  karakteristiske.  Kvantiativ  a.  er  dels  vegts- 
dels  maalanalyse  (titrering).  Ved  vegtsanalysen 
likigter  man  at  udskille  den  bestanddel  af  det  fore- 
iagte  stof,  som  man  ønsker  at  bestemme,  i  en  for- 
bindelse af  bekjendt  sammensætning  og  af  saadanne 
egenskaber,  at  den  let  lader  sig  isolere  og  veie.  Ved 
maalanalyse  benytter  man  de  særlige  reagenser,  der  i 
hvert  enkelt  tilfælde  anvendes,  som  opløsninger  af  nøi- 
3gtig  bekjendt  styrke  og  maaler,  hvor  stort  volum  der 
af  disse  skal  til  for  at  frembringe  den  for  reaktionen 
eiendommelige  virkning  (.se  T  i  t  r  e  r  i  n  g).  4.  (Fys.)  Se 
Spektralanalyse.  5.  (Mat.)  Ifølge  Eukl id  den  bevis- 
maade  i  matematiken,  hvorved  man  søger  at  bevise  rigtig- 
Men  af  en  sætning  ved  at  gaa  ud  fra  sætningen  som 
l)evist  eller  vedtaget  og  saa   ved   følgeslutnlnger  udlede 


Angabe— Angel 

en  anden  før  bevist  sætning.  I  moderne  betydning  er 
a.  den  del  af  matematiken,  hvori  anvendes  begrebet 
cuendelig»  (stor  el.  liden),  omfattende  differential-  og 
integralregning,  variationsregning  m.  m. 

Anal3rn'k  (græ.),  efter  Aristoteles  den  videnskab,  der 
lærer,  hvorledes  en  færdig  erkjendelse  atter  lader  sig 
opløse  i  sine  grundbestanddelc. 

Analytisk  (græ.),  opløsende,  adskillende.  A.  geometri, 
se  Geometri.    A.  sprog,  se  Sprogvidenskab. 

A'naill  (Annam),  Bagindien,  kongerige  under  fransk 
protektorat,  135  000  km.'  med  6  124  000  indb.  (45  pr. 
km.^  250  europæere),  grænser  mod  n  til  Tongking, 
v.  til  Laos,  s.v.  til  Kambodscha  og  Cochin-China,  for- 
resten til  det  Sydkinesiske  hav.  Med  undtagelse  af  et 
smalt,  sterkt  indskaaret  kystland  med  faa  og  daarlige 
havne  er  A.  opfyldt  af  de  sydkinesiske  fjeldes  forgreninger, 
som  hæver  sig  i  terrasser  til  en  høide  af  over  2  000  m. 
Som  følge  heraf  er  de  talrige  el  ve  korte.  —  Paa  grund 
af  sin  beliggenhed  i  den  tropiske  zone  under  indflydel.se 
af  den  regnbringende  nordøst-monsun  har  A.  et  varmt 
og  fugtigt  klima  med  regntid  november — april.  —  Landet 
er  meget  frugtbart  med  tropiske  plante-  og  dyreformer, 
har  værdifulde  skoge  og  en  betydelig,  endnu  lidet  ud- 
nyttet  mineralrigdom  (guid,  sølv,  kobber,  zink,  kul .  — 
Urbefolkningen,  som  af  de  herskende  anamiter  er  trængt 
tilbage  til  fjeldene,  tilhører  ligesom  disse  den  mongolske 
race  og  kaldes  Moi.  Anamiterne  selv  er  nær  beslegtet 
med  kineserne  og  sterkt  paavirket  af  disses  kultur.  De 
er  smaa,  men  velvoksne,  har  en  skidden-hvid  til  chokolade- 
brun  hudfarve,  sort  (bagtil  opbundet)  haar,  et  bredt, 
glat  ansigt  med  lav  pande,  flad  næse  og  skjævtstillede 
øienaabninger,  altsaa  i  udpræget  grad  den  mongolske 
races  kjendemerker.  De  er  livsglade,  men  mistroiske 
og  frygtsomme.  De  bærer  gammel-kinesisk  dragt,  men 
har  paa  hovedet  en  sort  eller  blaa  turban  eller  en  stor 
straahat.  Deres  sprog  hører  til  enstavelsessprogene  lige- 
som det  kinesiske  og  tibetanske,  og  skriften  ligner  ki- 
nesernes. —  Deres  religion  er  den  kinesiske  form  af 
buddhismen,  hos  det  lavere  folk  schamanisme;  omtrent 
Vi  mill.  er  romersk-katolske.  De  vigtigste  næringsveie 
er  dyrkning  af  ris,  bomuld,  kanel,  nogen  silkeavl  og 
tilvirkning  af  lak-  og  metalvarer ;  handelen  med  udlandet 
er  i  kinesernes  hænder.  En  kystbane,  som  forbinder 
hovedstaden  Hue  og  dens  havn  Tunnan  med  de  nær- 
meste byer,  er  under  bygning,  og  telegraflinjer  forbinder 
de  vigtigste  kystbyer.  —  A.,  som  tillige  omfattede 
Tongking  og  Cochin-China,  var  en  selvstændig  stat  fra 
midten  af  10  til  midten  af  14  aarh.,  men  har  som  oftest 
været  en  vasalstat  under  Kina.  Fra  slutten  af  18  aarh. 
begyndte  fransk  indflydelse  at  gjøre  sig  gjældende,  og 
gjentagne  kristenforfølgelser  gav  1862  anledning  til  fransk 
invasion,  som  1867  medførte  Cochin-Chinas  endelige  af- 
staaelse.  1884  maatte  A.  afstaa  Tongking  og  anerkjende 
Frankriges  protektorat.  Siden  1888  danner  Anam,  Cochin- 
China,  Kambodscha,  Tongking  og  siden  1893  ogsaa  det 
af  Siam  afstaaede  Laos  en  fælles  koloni:  «Fransk  Indo- 
China»  under  en  generalguvernør  i  Hanoi  (Tongking). 
I  Anamalli  («elefantbjerget»),  Forindien,  et  isoleret,  til 
Vest-Ghats  hørende  Qeldparti  i  det  s.v.  Dekan  ved 
Gap-dalen  skilt  fra  Nila-giri.  Bærer  Forindiens  høieste 
I   top  Anamondi  (ca.  2  700  m.). 


kvid  det  angaar  —  (t)  was  dies 
5*trim.  anbelaoKt  —  Æ)  as  to  Ihat. 
f*t  thii  matter,  on  ihat  polnt  — 
f  qtiant  k  (poiir  oe  qui  est  de)  oela. 
angaaende  -  ij;  in  betreff;  rOck- 
•«ctitllch,  hInsicbUicb  -  (e)  respec- 
!»««.  toQchinfi.  regardlng.  concer- 
n»n<  as  to  —  ^}  oonoemant,  toach- 
»nl:  qnant  å,^ reiaUvement  å;  au 
«aj<t  de.  å  propoa  de:  sar. 


Angabe  ^  r,  angivelse:  udsagn. 

angafFen  (t)  glo  paa. 

angangig  0  tillndelig. 

ange  ®  m.  engel :  (xool.)  hav- 
engel :  lænkekngle.  étre  aux  an- 
ges være  i    den  syvende  himmel. 

angeben  ®  angive.  melde. 

Angeberei®  f.  angiveri. 

Angebinde  (i)  n.  present,  ge- 
bursdagsgave. 


angeblich  (Ti  angivelig. 

angebogen  iti  vedrøiet,  vedlagt. 

angeboren  (^  medfødt. 

Angebot  (Ti  n.  tilbud. 

angedeihén  lassen  dj  for- 
unde,  tilstaa.  lade  vederfares. 

angedonnert  it;  lynslagen. 

angedudelt,  -géduselt  (T;  om- 
taaget,  beruset. 

Angehange  ø  n,  mednljon. 


I       angeheitert  0  oplivet,  omtan- 

get.  beruset. 

angehen  (t;  gaa  upad ;  begynde; 

gaa  an;    henvende   sig  til:    nngaa. 
I       angehttren  ff^  tiihore. 

angehttrig    (t^    tilhørende,    be- 
slegtet. 

angekneipt  (T  beruset,  fuld. 
I        Angel  0  f,  (dør)hiL>ngsel :  flske- 
krog.     Angelpunkt    m,     hoved- 


299 


Anamorfose. 


angel— anger 

Ana'mba-øeme,  Ostindien,  holl.øgruppemell.  Malakka 
og  Borneo,  ca.  200  km.  n.ø.  for  Singapore.  Bestaar  af 
oa.  50  tæt  skogbevoksede  smaaøer,  673  km.*,  3  200  indb. 

Aname6i%  se  Basalt. 

Anamorfose,  bil- 
lede, som  er  tegnet 
fordreiet  paa  saadan 
maade,  at  det  synes  ret, 
naar  det  betragtes  paa 
skråa  fra  en  vis  ret- 
ning, i  et  speil  af  en 
vis  form  eller  gjennem 
et  glas,  slebet  paa  en 
bestemt  maade. 

A^nanas,  se  A  n  a- 
n  asfamilien. 

A'nana6e88en'8  og 
ananasolje  er  op- 
løsninger  af  smørsur 
ætyl  (eller  blanding  af 
dette  med  kapronsurt, 
kaprylsurt  og  kaprin- 
surt  ætyl)  i  alkohol 
eller  andre  opløsnings- 
midler.  Behagelig  ana- 
naslugt.  Anvendes  ved 
tilberedning  af  kun- 
stig rom  og  som  aro- 
matisk tilsætning  til 
sukkervarer,  brus  o.  1. 

A^nanasfamilien,  bromeliaceæ,  beslegtet  med  narcis- 
familien,  omfatter  fleraarige  urter,  hvis  hjem  er  tropisk 
og  subtropisk  Amerika.  De  har  som  regel  tætstillede, 
stive  blade  med  et  eiendommeligt  «vandvæv»  paa  over- 
siden, hvorved  de  sættes  istand  til  at  modstaa  den 
brændende  sols  indvirkning  og  forhindre  for  sterk  for- 
dampning. Blomsterstandenes  høiblade  er  ofte  sterkt 
farvede.  Frugten  er  kapsel  eller  bær.  Nogle  vokser 
paa  jorden,  andre  paa  klippegrund  og  en  stor  mængde 
er   epifytiske    og   træffes   høit    oppe    i    urskogens    træ- 

kroner,   saaledes  f.  eks.  den 
om    skjeglav    (usnea)    min- 

^''s^ii^^v  iraig^ '-^      ^  dende     tillandsia    usneoides, 

^^"^<^^\xS^'^      -         fra  hvis  tynde,  lange  stængler 

^^x\^pJ*r!^^^^^'^^^  der  udgaar  sølvhvide,    haar- 

^^^  ^  '<K^^>^i^r-N.  formede  indtil  1  m.  lange 
rødder,  som  hænger  frit  ned 
luften.  Disse  luftrødder 
samles  og  kommer  i  han- 
delen under  navn  af  «vege- 
tabilsk krølhaar»,  som  an- 
vendes til  pakning  af  glas- 
varer,  stopning  al  madrasser 
etc.  Arter  af  slegterne  agave,  æchmea,  billhergia,  pitcairnia 
og  vriesea  dyrkes  som  prydplanter.  Hos  slegten  ananassa 
vokser  frugter,  høiblade  og  blomsterstandens  aksedele 
sammen  til  et  kjødet  hele,  den  bekjendte  ananas,  og 
samtidig  vokser  stængelens  spids  videre  gjennem  frugt- 
standen  og  danner  i  spidsen  et  bladbærende  skud,  som 
kan  bruges  til  plantens  formering.  Af  slegtens  5  arter 
giver  a.  sativa  med  dens  forskjellige  varieteter  de  største 


Ana'mba-øeme— AnarkFsme 


300 


Annn:is 


punkt,  pol.  Angelstem  m,  po- 
larsUerne.  angelweit  ofFen  paa 
vidt  gab. 

angel  @  engel :  gammel  engelsk 
guldmynt. 

angelangen  d)  ankomme. 

Angeld  (t)  n,  haand-,  fæste- 
pcnge,  handael. 

angelegen  0  magtpaaliggende, 
vIgtJg. 


Angelegenheitit  r.  anliggende. 

angelegentlich  it  vigtig:  ind- 
■ticndig. 

angelernt  ft)  tlllaprt. 

angelic  (e),  angélique  (f) 
cnglelig.  engle-. 

angeln  0  legne;  angle. 

angeloben    t)  love  høitidelig. 

AngelObnis  J.  n,  høitideligt 
løRe. 


(indtil  over  5  kg.)  og  mest  velsmagende  frugter  og  dyrkes 
nu  overalt  i  troper  og  sub  troper,  foruden  ogsaa  i  vekst- 
huse i  mere  temperer^de  egne.  Af  den  gjærede  saft 
tilberedes  ananasvin,  -punsch  og  -is.  Af  bladene  frem- 
stilles ananastrevler.     Se  næste  artikel. 

A'nana8hainp  faaes  af  bladene  af  ananasplanten.  Be- 
n3rttes  til  taugverk  og  til  enkelte  sorter  tøi. 

AnanchytM  kaldes  en  artrig  slegt  af  uddøde  sjø- 
pindsvin,  som  nærmest  har  lignet  nutidens  csjømus»  og 
har  været  særdeles  talrig  repræsenteret  i  fortidens  have, 
at  dømme  efter  de  mangfoldige  flintudstøbninger  af 
deres  tynde  kalkpansere,  som  findes  navnlig  i  kridtet 
(«forstenede  sjøpindsvin»). 

Ana'njev  [-jeffj,  Rusland,  by  i  guv.  Cherson,  ca.  145 
km.  n.n.v.  for  Odessa,  ca.  17  000  indb.  Handel  med 
korn,  frugt  og  vin. 

Anapa,  Rusland,  by  i  Kaukasien,  ca.  40  km.  s.ø.  for 
Kuban-elvens  munding  i  det  Sorte  hav,  ca.  7  000  indb. 
Flaadestation  og  badested.  Tidligere  tyrk.  fæstning,  tre 
gange  erobret  af  russerne  og  endelig  afstaaet  ved  freden 
til  Adrianopel  1829. 

Anapæ'6t  (græ.),  en  versfod  bestaaende  af  to  korte 
og  en  lang  stavelse  {^^  ^-^  — );  den  anvendtes  af  græ- 
kerne  navnlig  i  marschrymte,  enten  ren  eller  (paa  be- 
stemte steder)  erstattet  af  sponde  eller  daktyl. 

Anaradjapara,  Ceylon,  i  øens  nordligste  del,  stor- 
artede ruiner  af  dens  gamle  hovedstad  fra  det  6  aarh. 
f.  Kr.  Senere,  fra  ca.  300  f.  Kr.,  buddhismens  centnim. 
hvortil  en  af  dens  vigtigste  relikvier,  en  af  Buddhas 
øientænder,  overførtes.  Med  en  mængde  stensøiler  og 
store  tempelruiner. 

Anaripiggen,  bekjendt  fra  Engebret  Hougens  digt 
«Afskje  mæ  Høvringen».  Anari  muligens  for  'en  a(nd)re, 
nemlig  mellem  cKarihaugen»  og  «Heimfjeldet»,  alle  tre 
koller  i  rad  paa  høidedraget  v.  f.  sætergrænden  Høvrin- 
gen i  Sel,  Gudbrandsdalen. 

Anai^okka,  et  af  hovedtilløbene  til  Finmarkens  stør- 
ste elv,  Tana.  A.  danner  paa  en  lang  strækning  grænse 
mellem  Norge  og  Finland. 

Anarki,  græ.,  egen  ti.  mangel  paa  st3rre,  herredømme; 
lovløshed,  uorden,  forvirring,  kaos.  —  Ved  a.  forstaaes 
et  samfund,  hvor  individet  vilde  udvikle  sig  uhemmet 
af  al  autoritet.  —  Anarkis k,  herreløs,  utøilet.  —  Anar- 
kist kaldes  den,  der  kjæmper  for  statsstyrets  afskaf- 
felse  og  derfor  er  en  revolutionær  fiende  af  det  bestaa- 
ende samfund. 

Anarkfsme  er  en  siden  1870-aarene  til  de  fleste 
kulturlande  udbredt  politisk  bevægelse  rettet  mod  enhver 
form  af  statsstyre  og  samfundsmyndighed.  Dens  ideal 
er  en  social  tilstand,  hvor  individets,  det  enkelte  menne- 
skes, uindskrænkede  selvstændighed  er  gjennemført.  A. 
har  intet  tilfælles  med  socialismen;  den  tager,  modsat 
denne,  sit  udgangspunkt  i  individualismens  lære  om 
den  enkeltes  ret  og  værd.  Med  kravet  paa,  at  enhver 
skranke  for  individets  frihed  og  selvud  fold  else  bør  falde, 
tilsigter  a.  imidlertid  ingenlunde  principielt  at  frem- 
bringe uorden,  kaos.  Den  tror  tvertom,  at  kun  den  vil 
være  istand  til  at  berede  vei  til  den  fulde  sociale  har- 
moni, til  fred  og  fordragelighed  mellem  de  enkelte 
mennesker  og  mellem  samfundene.  Den  gaar  ud  fra, 
at  den   naturlige    nødvendighed  af  et  samliv  vil  bringe 


angelology(e)  læren  om  englene. 

angelot  ;e^  slags  lut  el.  gitar; 
engelsk  daler,  en  guldmynt:  slags 
ost  fra  Normandie. 

angelsachser  —  ø  Antfelsachse 
m  —  (g)  Anglo-Saxon  -  (^  anglo- 
saxon  m. 

angelsachsisk  —  (t)  angelsåch- 
sich  —  @  Anglo-Saxon,  Old-English 
—  (?)  anglo-saxon. 


angeins  @,  angélus  if>  nv 
mMiabøn :  klokkeringning  til  denntr 
bøn.  sonner  Fangélus  (f  ringe 
til  mcsM  -  angel user  (rX 

angemessen  0  uirvarendr. 
paaiende. 

angenehm  ®  behagielitf. 

anger  —  ®  Reue  f  —  (e)  repen- 
tanoe,  remone,  pcnltenæ.  contri- 
tion,  eompanetion,  regret    -  •/<  rt- 


301 


Anarki'8tkonferencen— Anastigmåtisk 


302 


Anger— angivelig 


menneskene  til  frit  at  slutte  sig  sammen  i  grupper  og 
i  forbund  af  grupper,  alt  efter  tilbøielighed  og  behov. 
Og  Jorden  vil  vorde  ^t  paradis,  hvor  forbrydelse,  nød 
og  undertrykkelse  er  banlyst,  hvor  arbeidet  ved  en 
gjennemført  rationel  organisation  af  produktion  og  for- 
delingsvirksomhed  vil  være  indskrænket  til  et  mindste- 
maal,  og  hvor  menneskene,  besjælet  af  broderkjæriig- 
hedens  og  sympatiens  aand,  vil  hengi  ve  sig  til  ædel 
livsnydelse  og  sel vud vikling  gjennem  videnskab  og  kunst. 
Istedetfor  den  «fri  konkurrance»  med  dens  nød  og  træskhed 
vil  træde  den  gjensidige,  frivillige  bistand,  istedetfor  den 
ubarmhjertighed,  som  «kampen  for  tilværelsen»  afføder, 
den  hidtil  misbjendte  retfærdighed  og  nsestekjærlighed. 
Ro,  orden  og  tilfredshed  vil  herske,  og  personligheden 
vil  kunne  udvikle  sine  evner  og  kræfter  harmonisk  og 
fuldt  ud. 

Anarkistiske  tendenser  lader  sig  etterspore  allerede 
hos  mystisk-religiøse  sværmere  i  middelalderen,  og  de 
spiller  ind  i  bondeoprøret  under  Wat  Tyler  i  England 
(1381)  og  hos  gjendøbeme  i  Tyskland  (ca.  1530).  Den 
egentlige  a.  er  imidlertid  en  ætling  af  det  19  aarh.  Den 
har  sin  rod  i  diet  18  aarh.s  lære  om  naturtilstandens 
fortræffelighed.  Et  udtryk  for  denne  opfatning  er  navn- 
lig englænderen  William  Godwins  verk  om  «den  politiske 
retfærdighed  og  dens  indflydelse  paa  samfundets  vel> 
(1793).  Som  politisk  lære  fremtræder  imidlertid  a.  først  i 
franskmanden  P.  J.  Proudhon's  bog  «Hvad  er  eiendom?» 
(1840X  og  som  konsekvent  gjennemført  livsanskuelse  og 
samfundsteori  faa  aar  senere  hos  tyskeren  Max  Stimer 
(egentlig  Kaspar  Schmidt,  1806—56)  i  skriftet  «Den 
eneste  og  hans  eiendom»  (1845;  d.  overs,  med  en  ind- 
ledning  af  Georg  Brandes  1902).  Læren  om  det  egoistiske 
jegs  suverænitet  er  her  sat  paa  spidsen :  fra  ruinerne  af 
enhver  guddommelig  og  menneskelig  autoritet  gives  indi- 
videt, den  enkelte  konkrete  person,  f^ie  tøiler.  Fra  at 
være  filosofisk-litterær  bliver  bevægelsen  ved'1860-aarenes 
begyndelse  politisk  med  den  fortræffelig  udrustede  op- 
vigler  Mikael  Bakunin  (1814—76),  der  forkyndte  død  og 
ødelæggelse  over  det  nuværende  samfund.  For  at  opnaa 
dette  maal,  erklærede  hans  discipel  Sergej  Netsjajev 
ethvert  middel,  ogsaa  mord,  berettiget  og  blev  derved 
ophavsmand  til  den  saakaldte  «handlingens  propaganda» 

1869).  For  denne  doktrin  er  offeret  i  og  for  sig  lige- 
gyldigt;  hensigten  med  det  begaaede  mord  er  i  første 
række  at  vække  opmerksomhed  for  selve  læren.  Et 
saadant  øiemed  har  ligget  til  grund  for  de  talrige  volds- 
forbrydelser  begaaet  af  anarkister  i  nyeste  tid  (f.  eks. 
Valllants  attentat  paa  det  franske  deputeretkammer  10 
decbr.  1893,  mordene  paa  præsident  Carnot  24  juni 
1894,  keiserinde  Elisabeth  10  sept.  1898,  kong  Ufnberto 
29  juli  1900,  præsident  Mac  Kinley  14  sept.  1901  og 
attentatet  ved  kongebryllupet  i  Madrid  31  mai  1906). 
En  uhyggelig  fremtoning  var  den  vildt  fanatiske  tysk- 
amerikanske  anarkist  Johann  Most  (1846 — 1906),  der 
forkyndte,  at  a.  burde  udrydde  en  tyvendedel  af 
kultursamfundenes  befolkning.  Denne  retning  mis- 
billiges af  mange  sværmerisk  idealistiske  anarkister,  der 
repræsenteres   af    mænd    som    amerikaneren    Benjamin 

R.  Tucher  (f.  1854),  skotlænderen  John  Henry  Machay 
(f.  1864)  og  fremfor  alt  af  de  berømte  geografer  fransk- 
manden Elisée  Reclus  (1830 — 1904)  og  den  russiske  fyrst 


Krapotkin  (f.  1842).    Til  denne  retning  hørte  ogsaa  den 
norske  anarkist  Kristofer  Hansteen  (1865—1906).     Den 
anarkistiske  litteratur  er  i  den  nyeste  tid  særdeles  om- 
fangsrig.    Den  mest  indgaaende  udredning  i  n.  litteratur 
af    a.s   grundsætninger   foreligger   i    Hans  Jægers   verk 
«Anarkiets  bibel»  (1906).     Retningen  raader  over  omkr. 
100    tidsskrifter    i    Europa    og    Amerika.      Mod    a.   er 
der  i  forskjellige    lande   gi  vet   mere  eller  mindre  vidt- 
gaaende  lovforholdsregler,  saaiedes  1883  i  England,  1884 
i  Tyskland,   1885   i  Østerrige,   1886  og  1891   i   Belglen, 
1893  i  Frankrige,  1894  i  Italien,  Schweiz  og  de  Forenede 
stater.    For  at  drøfte  muligheden  af  en  almindelig  under- 
trykkelse af  a.  blev  der  1898  afholdt  en  international 
kongres   i    Rom   (se  A.-konferencen).     Disse   Inter- 
nationale bestræbelser  har  imidlertid  hidtil  ikke  ført  til 
noget  positivt  resultat. 
I      Anarkfstkonferencen,  den  i  Rom  i  1898  efter  ind- 
I   bydelse  af  den  italienske  regjering  af  hold  te  internatio- 
I   naie  konference   til  opnaaelse  af  samvirken   mellem  de 
I  europæiske  magter  til  samfundets  beskyttelse  mod  anar- 
kisteme.    De  Oeste  europæiske  stater  (hvoriblandt  ogsaa 
Norge)  var  her  repræsenteret.   Senere  er  der  mellem  en 
række  stater  oprettet  en  protokol,  hvori  konstateres  de 
forholdsregler,  som  signa turmagterne  hver  for  sit  land 
har  truffet  i  anledning  af  konferencen. 
Anarrhicas,  se  Havkat. 
Anas,  se  Andeslegten. 

Anaaa^rha^  ansamling  af  vandig  vædske  i  bindevævet 
under  huden.  Se  Ødem  og  V  a  te  r  sot. 
1  Anasta^ltisk  (græ.),  tiltrækkende,  tørrende;  ogsaa  til- 
j  bagedrivende,  sammentrækkende,  blodstillende. 
j  Anastasiåna  lex,  en  lov  fra  den  senere  romerret. 
I  som  forbød  den,  der  havde  kjøbt  en  fordring,  at  ind- 
I   drive  mere,  end  han  havde  betalt  for  den  (regelen  gjælder 

ikke  i  norsk  ret). 
I  Anastasios  I,  Dikoros,  byzantinsk  keiser  491->518, 
I  befæstede  Konstantinopel  ved  anlæg  af  forter  fra  Pro- 
.  pontis  til  det  Sorte  hav.  —  A.  11  blev  713  af  folket 
I  i  Sofiakirken  udraabt  til  keiser.  Haii  hed  oprindelig 
I  Artemios  og  havde  været  embedsmand.  A.  blev  styrtet 
;  under  en  soldateropstand  716  og  gik  i  kloster.  Da  han 
'  i  719  forsøgte  at  gjenvinde  tronen  ved  bulgarernes 
I  hjælp,  udleverede  de  ham  til  Leo  Isaurieren,  der  lod 
I   ham  henrette. 

Anastasias,  navn  paa  4  paver.  A. 
1  398  Siricius,  d.  401 ;  A.  II,  496—98;  A 
I    A.  IV,  1153—54. 

I       Anastasius  Qriln,  se  Auersperg. 
'       Anastatica,  jerikorose,  s.  d. 

Anastatisk  tryk,   en    af    schlesieren 
I   opfundet   fremgangsmaade   til    at   fremstille    nye    tryk- 
I   plader   ved   at   overføre   ældre   tryk   paa  zinkplader  og 
I   ætse  disse. 

I  Anastigmåtlsk  kaldes  et  fotografisk  objektiv,  som  er 
I  frit  for  astigmatisme  (s.  d.).  Det  ældste  er  Rudolphs 
«protar»,  som  i  1891  udgik  fra  Zeiss*  verksted  i  Jena,  og 
'  som  er  dannet  af  en  nyakromat  og  en  gammelakromat 
'  (se  A  k  r  o  m  a  t  i  s  k).  Senere  er  der  konstrueret  flere  andre 
I  (Goerz*  dobbeltanastigmat,  Steinheirs  ortostigmat,  Voigt- 
lånder^s  koUinear  o.  fl.).  Med  disse  objektiver  kan  man 
I   med   stor  blendeaabning   tåge  billeder,   som   er  skarpe 


sukcederede 
III,  911—13; 


Rudolf  Appel 


pentir  in«  rrgret  m.  angerftild, 
angerglveil  —  ®  rencvoU.  reulg, 
nramOlig  —  @  repenUnt,  pønitent. 
æotrlte,  oompunctious  —  ®  repen- 
tant 

Anger  ®  m,  gneamark. 

anger  @  vrede:  (vb)  beUende. 
inflammcre,  hidae. 

■ngemten  ®  uimadelig. 

■ngeregt  ®  oplivet. 


angesehen  (t)  anseei,  agtet. 

angeneaaen  ^  boaiddende.  bo- 
sat. 

Angeslcht  ®  n,  anslgt,  paasyn. 

angealchts  0  i  paaayn  af. 
med  ...  for  øle. 

angestammt  ®  nedarvet. 

angethan  ®   (saaiedes)  beskaf- 
ren  (at);  skikket  til. 
angetrunken  (i)  beruset. 


angewOhnen  0  vænne  Ul. 
Angewtthnung,  Angewohn- 
heit  0  r.  vane. 
angexeigt  0  heldig,   Ulraade- 

angiesaen  0  helde  paa,  ftigte; 
støbe  paa. 

an^na  0.  angina  0  f,  hals- 
betseadelae. 

angive  —  0  angében,  anseigen 


—  0  state,  meotion.  report,  Indi- 
cate;  (en  for  noget)  inrorm  against, 
denounoe:  (en  grund)  assign;  (til 
fortolding)  enter;  (tonen)  give:  (mo- 
den) lead  —  0  dire,  noraraer;  ci- 
ter: Indiquer,  (som  grund)  donner: 
(til  fortolding)  déclarer;  (nøle)  pr6- 
ciser;  (melde)  dénoncer;  (tonen) 
donner. 

angivelig  (ndv)  —  Ø  angebllch 


303 


Anastomose— Aiickar8tr5in 


304 


angivelse— angre 

ved  randen^  hvilket  ikke  lader  sig  gjøre  med   de  ældre   ' 
objektiver  uden  ved  Ilden  blende.  I 

Anastomose    (i    anatomien),    forbindelse    mellem    to   ' 
blodkar  eller  to  nervegrene.     Tarm-a.,   en   forbindelse 
mellem  to  tarme,  f.  eks.  tyk-  og  tyndtarm,  opstaaet  ved 
en   sygelig   proces   eller  frembragt  ved  operation  for  at 
skaffe  passage  i  tarmene. 

Anastrdfe  (græ.),  omdreining,  omvendt  ordstilling,  en 
talefigur,  der  bestaar  i,  at  et  ord  sættes  bag  det,  som 
det  eg.  skulde  staa  foran,  f.  eks.  «aften  rød  gjør 
morgen  sød>  (for  «rød  aften  gjør  sød  morgen»). 

Anatas,  et  mineral,  der  ligesom  rutil  og  broohit  be- 
staar af  titansyre,  men  som  krystalliserer  i  andre  for- 
mer end  disse  mineraler.  Har  hyppigst  en  brunagtig 
farve.  A.  forekommer  i  Alpeme,  Ural,  Brasilien  o.  fl.  steder. 
Anatema  (græ.j,  betyder  opr.  det  til  guderne  ind- 
viede.  Den  græske  oversættelse  af  det  gamle  testamente 
(LXX)  benyttede  ordet  som  oversættelse  af  det  hebraiske 
«cherem»  særlig  om  det  til  Guds  straf  og  fordømmelse 
overgivne.  I  denne  betydning  benytter  Paulus  ordet: 
Gal.  1,  8.  9;  1  Kor.  12,  3;  16,  22;  Rom.  9,  3.  Senere 
blev  a.  betegnelsen  for  den  kirkelige  banlysning,  eks- 
kommunikationen,  s.  d. 
Anatldæ,  se  And  efa  mil  i  en. 

Anatdlien  (Natolien,  tyrk.  Anadoly),  kommer  af  det 
græske  anatolé,  solopgang,  østen.  Bruges  specielt  som 
navn  paa  Lilleasien. 

Anatomi  er  læren  om  organismernes  bygning,  saavel 
dyrenes  som  planternes.  Den  normale  a.  beskjæftiger 
sig  med  de  sunde  organer,  den  patologiske  a.  er 
læren  om  de  ved  sygdom  opstaaede  forandringer  i 
organismens  væv.  Om  menneskets  anatomi,  se 
Mennesket. 

Anatdmiske  præparater,  kunstig  præparerede  dele 
af  organismen  til  anskueliggjørelse  af  de  anatomiske 
forhold.  Fremstilles  ved  dissektion,  hærdning,  ind- 
sprøitning  o.  a. 

Anaxa'g5ra8  (omtr.  500—428  f.  Kr.),  græ.  filosof,  f.  i 
Klazomenai  i  Lilleasien ;  drog  i  20  aars  alderen  til  Athen 
og  levede  der  i  omtr.  30  aar  i  nær  forbindelse  med 
de  betydeligste  mænd,  navnlig  Perikles.  Henimod  430 
blev  han  anklaget  for  ugudelighed  og  frifundet,  men 
udvandrede  derefter  til  Lampsakos,  hvor  han  døde. 
A.  fremsatte  sin  lære  i  et  skrift  «Om  naturen»  (kun 
smaa  brudstykker  bevaret);  han  forklarer  verden  som 
en  blanding  af  en  mængde  oprindelig  uordnede  spirer, 
der  af  aanden  (voO<;)  er  sat  i  bevægelse  og  ordnet. 

Anaxima'ndro8,  græ.  filosof,  f.  i  Milet  omtr.  610  f. 
Kr.,  discipel  af  Thales;  skrev  «Om  naturen»  (ikke  be- 
varet); han  lærte,  at  der  var  et  udødeligt,  uforgjængeligt 
stof,  hvoraf  tingene  opstaar,  og  hvori  de  igjen  gaar 
tilgrunde.  Han  drev  ogsaa  astronomiske  studier,  lærte, 
at  jorden  var  en  kugle,  og  tegnede  et  verdenskart  fdet 
første  græske);   død  efter  547. 

Anaximénes,  græ.  filosof,  f.  i  Milet  omtr.  570,  elev 
af  Anaximandros;  lærte  Ci  et  nu  tabt  skrift),  at  alt  er 
opstaaet  af  luften,  idet  denne  enten  er  fortættet  eller 
fortyndet;  han  drev  ogsaa  astronomiske  studier,  var  den 
første,  der  iagttog  ekliptiken. 

Anbud)  en  form  for  konkurrance  om  udførelse  af 
arbeider  og  leverancer  paa  grundlag  af  fremlagte  betin- 


gelser. For  offentlige  anbud  gjælder  som  regel  for- 
skrifter, fastsat  ved  kgl.  resol.  af  16  december  1899. 
(Se  Kontraktør.) 

An  bueskytte,  se  Aan  buespænder. 
Ancachs  [ankåtsch],    Sydamerika,    depart.  i    det  n. 
Peru,  mellem  Stillehavet  og  Maraftons  øvre  løb,  ca.  43O0O 
km.'  med  ca.  430  000  indb.     Hovedstad:   Huaraz. 

Ancher,  Anna  Kristine  (1 859—),  Mich.  Anchers 
hustru,  d.  malerinde,  har  ved  sine  dygtige  arbeider, 
blandt  hvilke  særlig  maa  fremhæves  «En  blind  kone  i 
sin  stol»,  erhvervet  sig  et  anseet  navn  i  den  danske 
kunstnerkreds. 

Ancher,  Michael  Peter  (1849— ),  d.  maler,  indtager 
især  ved    sine   fremstillinger   af   danske   fiskeres   liv  og 
færden  en  fremragende  plads  i  den  danske  kunst. 
Ancher,  P.  Kofoed,  se  Kofoed-Ancher. 
Anchialos  (Achiolu),  Østrumelien  (Bulgarien),  kystby 
ved  det  Sorte  hav,  15  km.  n.ø.  f.  Burgas. 

Anchor  Hne  [dkngk»  lainj,  et  britisk  dampskibs- 
selskab,  som  dannedes  i  1856  til  ruten  Glasgow— New 
York.  Den  vedligeholder  desuden  en  linje  paa  Bombay, 
Kalkutta  og  de  vigtigste  havne  i  Middelhavet  Selskabet 
eier  37  dampere  med  en  samlet  tonnage  af  164  996 
tons. 

Anchusa,  oksetunge,  s.  d. 
I  Anciennetet  (ifølge  to  skrivem.  ogsaa  anciennitét. 
'  en  off.  tjenestemands  tjenestealder,  beregnes  paa  forskjel- 
I  lig  vis,  saaledes  efter  eksamensaar  og  eksamenskarakter, 
ansættelsestid,  udnævnelse  til  embede.  Særlig  inden  de 
'  lavere  grader  tåges  ved  forfremmelse  hensyn  hertil. 
j  Ancien  regime  [åsi^  rezVm]  (fr.),  gammeldags  regje- 
'  ringsform,  som  betegner  den  tid,  der  ligger  forud  for 
I  en  statsomveltning;  specielt  bruges  udtrykket  om  tiden 
før  den  franske  revolution  1789. 

Ancile  (lat),  navnet  paa  et  helligt  skjold  (der  opbe- 
varedes  i  den  romerske  kongeborg  sammen  med  1 1  andre. 
Numa  havde  ladet  forfærdige),  som  de  gamle  romere 
troede  var  faldt  ned  fra  himlen;  væbnede  med  disse 
12  ancilia  udførte  salierne,  Mars'  prester,  hvert  aar  i 
mars  maaned  vaabendanse. 

Ancillon  [åsijo'],  Johan  Friedrich  (1767— 1837\ 
f.  i  Berlin  i  en  fransk  protestantisk  familie,  blev  1790 
prest  ved  den  franske  kirke  i  Berlin,  1792  professor  i 
historie  ved  krigsakademiet,  1803  kongelig  historiograf 
og  1810  opdrager  for  den  senere  konge  Friedrich  Wil- 
helm IV.  1814  ansattes  han  i  udenrigsministeriet,  hvis 
chef  han  var  1832—37. 

Anckarhjelm,  eg.  Martin  Th  i j sen,  førte  1644  en 
hollandsk  flaade,  der  skulde  hjælpc  svenskerne,  men 
blev  '%  1644  slaaet  af  Kristian  IV  i  Listerdyb.  Senere 
gik  han  i  svensk  tjeneste  og  adledes  under  navnet  A., 
blev  1645  admiral  og  døde  1657. 

Anckarstrdm,  Jakob  Johann  (1 762— 92X  var  sv. 
officer,  men  tog  allerede  1783  sin  afsked.  Fortørnet 
paa  Gustaf  111,  fordi  han  ved  statskupet  1789  havdc 
gjort  sig  enevældig  og  brudt  adelens  magt,  og  tilligc 
maaske  personlig  fornærmet  af  kongen,  deltog  han  i 
sammensvergelsen  mod  denne  og  skjød  ham  paa  en 
maskerade  i  operahuset  i  Stockholm  ^Vs  1792.  A.  hen- 
rettedes '"A  1792  efter  først  offentlig  at  være  blevet 
pisket. 


--  (e)  pretendedly.  snpposedly  — 
(f)  assignablement. 

angivelse  —  0  AnzeUe  r.  An- 
ftabe  f  -  (e)  stntement,  declaration. 
report:  information,  deminciation 
-  ®  indication  f:  declaration  f; 
dénonciation  f. 

angivende  (sb)  -  i;  Angabe  f. 
Vorget>en  n  —  'el  statement  —  (ti 
allégatlon  f. 


angiver  —  (t)  Angpbcr  m  —  © 
Informer,  denouncer  -  (f)  dénon- 
ciateur  m. 

angiveri  —  (t)  Angcberei  f  —  ;g 
informinit  —  (?)  délatlon  f. 

anglals  (f)  (m)  enf^elsk;  entf- 
lænder.  ryltker.  metal  anglals 
brltannla.  anglalae  f,  englænder- 
inde;  engelsk  dans.  anglalses  f 
pl,  hængekrøller. 


I        angle  fe)  ft  (f)  m,  vinkel :  syns- 
I    vinkel,   -punkt;    hjorne,    kant;    © 

ogs.  flskekrog. 
I       anglelchen  ff)  tillempe. 
I       Angleterre  (g  r.  Rngland. 
'        anglican    (e)  &  (?)  (m)   engelsk. 

anglikansk. 
'       angllclsm  @,  anglicisme  ^ 

m,     engelsk      sprogelendommelig- 
I    hed. 


anglledem  (t)  knytte  til,  lod 
ordne  under. 

anglotzen  (t)   glo    (stirre)  pan. 

angolsae  ®>,  angst,  ængslelfie. 

angen  CC  ni.  (frankisk)  kaste- 
spyd; muslingkrag  (til  fangst). 

angre  -  (t)  (be)reuen  -  e^ 
I  repent  (one's  seif)  of,  rue,  regri*t, 
be  sorrv  for  —  ;f  •••  repenlir 
,    dt.  ' 


305 


Anckaravftrd— Andalnsien 


306 


Anckarsvftrd,  Karl  Henrik  (1782—1865),  søn  af 
nedenf.  nævnte  M.  A.,  sv.  greve  og  politiker,  var  1809 
med  paa  at  afsætte  Gustaf  IV  Adolf,  men  maatte  1814 
tåge  sin  afsked  fra  militærtjenesten,  da  han  blev  uenig 
med  Karl  Johan  om  den  udenrigske  politik.  Han  tog 
derpaa  ophold  paa  sit  gods  Karlslund,  men  stillede  sig 
1817  i  spidsen  for  oppositionen.  1830  skrev  han  <Fdr- 
slag  till  national-representation>,  men  tråk  sig  derefter 
tilbage  til  privatlivet,  da  han  blev  uenig  med  opposi- 
tionens  andre  førere.  Ogsaa  senere  spillede  han  en  vis 
rolle  paa  rigsdagen,  men  opnaaede  dog  aldrig  at  faa  sin 
gamle  indflydelse  tilbage.  —  Michal  A.  (1742—1838), 
sv.  militær  og  politiker,  hed  oprindelig  Cosswa  og  var 
underoflicer,  men  udmerkede  sig  under  revolutionen 
1772  og  adledes  under  navnet  A.  Han  deltog  i  revolu- 
tionen af  1809  og  var  senere  landmarskalk  i  det  konsti- 
tuerende ridderhus.  Blev  1809  greve  og  generalløitnant 
og  døde  som  serafimerridder  paa  Karlslund  ved  Orcbro. 
Anckerske  legat,  et  af  den  danske  proprietær  C.  A. 
Ancker  og  hustru  i  1857  stiftet  reisestipendium  for 
kunstnere.  Kapital  omtr.  200  000  kr.,  bestyres  af  kul- 
tusministeriet  Renten  uddeles  aarlig  i  fire  lige  store 
dele  med  1  portion  til  en  digtcr,  1  til  en  komponist  og 
2  til  malere  eller  billedhuggere. 

Ancon,  Peru,  bugt  og  havn  30  km.  n.  for  Lima,  be- 
kjendt  for  den  af  Reiss  og  Stubel  ud gravede  store  be- 
grave Isesplads  med  mumier  fra  Inka-tiden. 

Ancdna,  A  lessa  nd  ro  d'  (1835—),  ital.  litteratur- 
historiker,  professor.  Har  skrevet  udmerkede  arbeider 
om  Campanella,  Dånte,  litteraturen  før  Dånte,  italiensk 
folkepoesi,  det  italienske  teater,  «Origini  del  teatro  in 
Italia»,  og  udgivet  udmerkede  udgaver  af  ældre  italiensk 
litteratur. 

Ancdna,  Italien,  by  i  prov.  af  samme  navn  ved 
Adriaterhavet,  paa  et  fremspringende  punkt  omtr.  midt 
paa  halvøens  østkyst,  dennes  vigtigste  havn  med  ca. 
35  000  indb.  Fæstning  og  bispesæde.  Livlig  sjøhandel 
besøgtes  1903  af  ca.  1  3U0  skibe)  og  fabrikation  af  sukker, 
jern-  og  uldvarer.  Skibsverft.  Har  en  prægtig  triumf- 
bue af  marmor  for  keiser  Trajan,  en  domlcirke  fra  11 
aarh.,  bygget  paa  ruinerne  af  et  Venus-tempel.  Anlagt  380 
f.  Kr.  af  kolonister  fra  Syrakus,  var  under  romerne  en 
blomstrende,  særlig  af  Trajan  begunstiget  handelsby. 
I  middelalderen  var  A.  en  tid  selvstændig  republik,  men 
kom  1275  under  pavens  herredømme.  Gjorde  opstand 
1849.  men  maatte  efter  en  lang  beleiring  kapitulere. 
Blev  endelig  1861  indlemmet  i  kongeriget  Italien. 
Ancora  (ital.),  endnu  en  gang,  i  musiken  d.  s.  s.  da  capo. 
Ancre  [åkrj,  Marschal  d\  eg.  Goncino  Goncini,  f. 
i  Firenze  som  søn  af  en  senator,  var  den  franske  dron- 
ning Marie  af  Medici^s  yndling  og  flk  særlig  efter  hendes 
mands,  Henrik  IVs  død  stor  indflydelse.  Da  den  unge 
konge  Ludvig  XIII  var  blevet  myndig,  lod  han  A.  myrde 
"•'4  1617.  Hans  hustru,  Leonora  GaligaT,  blev  anklaget  for 
delagtighed  i  mordet  paa  Henrik  IV  og  for  trolddom  og 
henrettet  Vt   1617. 

Ancnd  (S.  Garlos  de  Ancud),    Ghile,  hovedstad  i  prov. 

Chiloé,  paa  nordkysten  af  den  store  ø  Ghiloé,  ca.  3800  indb. 

Annens  Ma^rUns  (el.  Marcius)  nævnes  som  Roms  Qerde 

konge,  var  sabiner  og  dattersøn  af  Numa;  hans  regjering 

^-ar    væsentlig   fredelig;    han    dæmpede    en    opstand    af 


angreb— Mngatlich 

latinerne,    tvang    mange    af   dem    til  at  bosætte  sig  paa 

Aventinus,    befæstede    Janiculus,    hyggede    en    bro   over 

Tiberen  og  anlagde  Ostia. 

I       A'ncyln88jøen  fgeol.)  er   navnet   paa   en    uhyre    stor 

I   indsjø,   der   omfattede  Østersjøen   og  store   dele   af  det 

tilstødende    fastland.     Den    opstod    ved    begyndelsen    af 

>   den  postglaciale  tid,  ved  at  landet  ved  de  danske  sunde 

I   hævede  sig  (ancyl us- hæ\ii ingen)  og  saaledes  afspærrede 

Østersjøen    fra    verdenshavet.      Navnet    kommer    af    en 

ferskvandssnegl,  ancylus  fluviatUuSf  af  hvilken  man  tinder 

skaller  i  den  gamle  indsjøs  strandvolde,  særlig  paa  Oland, 

Gotland  og  i  Østersjø-provinserne. 

And,  se  Ande  familien,  Andefugle.  Andejagt 
og  Andeslegten. 

And  (oftest  avis-and),  betegnelse  for  en  helst  i  pressen 
fremkommet  overdreven  eller  opdigtet  efterretning.  Før 
talte  man  i  samme  forbindelse  om  en  b  1  a  a  and. 

Andagt  betegner  den  akt,  hvorved  sjælen  samler  sig 
helt  om  Gud  og  fordyber  sig  i  forholdet  til  ham.  Her- 
ved adskiller  den  kristelige  a.  sig  fra  den  almindelige 
a.,  d.  e.  den  aandelige  opløflelse  og  betagethed,  som 
mægtige  indtryk,  f.  eks.  af  naturen  og  kunsten,  formaar 
at  bevirke.  I  videre  forstand  betegner  a.  hele  den 
kristnes  praktiske  religiøse   forhold,  fremfor  alt  bønnen. 

Andagtsbøger,  de  i  Norge  mest  benyttede:  Thomas 
a  Kera*  is,  cGhristi  efterfølgelsc»,  Luthers  to  postiller  og 
Johan  Amd's  cSand  christendom»,  Chr.  Scrivers  «Sjæle- 
skat».  Hans  Nielsen  Hauges  bøger  sælges  endnu  altid 
(«Udvalgte  skrifter»  2  opl.  Kra.  1900).  Videre:  Johs.  Goss- 
ners  og  Bogatzkys  «Skatkister»,  Lars  Linderots  «Postillen 
(3  udg.  Risør  1881).  Ludv.  Hofackers  «Prædikener^»  ;3  opl. 
Kra.  1872),  J.  K.  Macduff,  «Morgen  og  aftenvagter»  (12  opl. 
Kra.  1903),  Bunyans  «Pilgrimsvandringen>,  C.  O.  Rosenius' 
«HusandagtsbogB  (7  opl.  1804),  N.  J.  Laaches  «Husandagts- 
bog»  (6  opl.  Kra.  1903),  Conrad  Svendsens  «Husandagts- 
bog».  Prædikensamlingernc  af  biskop  Heuch  (2  opl.  1899\ 
stiftsprovst  Gustav  Jensen  (1905),  Thv.  Klaveness  (4  opl. 
1905),  J.  J.  Jansen  (2  opl.  1905),  dr.  E.  F.  B.  Horn 
(2  opl.  1890).  Videre:  Otto  Funckes  bøger.  Paa  lands- 
maal  Halfdan  Møller,  «Norsk  huspostib  (2  upl.  1902;, 
Anders  Hovden,  «Heim  og  hamn»  (1—2  del  1898,  1902). 

Andalusien  (lat.  Vandalitia,  sp.  Andalucia),  Spanien. 
landskab  mellem  Sierra  Morena  og  Middelhavet,  gjennem- 
strømmet  af  Guadalquivir,  ca.  88  000  km.'  med  ca.  3*  % 
mill.  indb.  (39  pr.  km.^,  omfatter  Spaniens  8  sydligste 
provinser.  Lavland  i  vest  (Guadalquivirs  dal),  i  øst  op- 
fyldt  af  Granadas  Qelde  (Sierra  Nevada,  høieste  top 
Mulhacén  3  481  m.).  Har  subtropisk  klima,  det  varmeste 
i  Europa.  Berømt  som  Spaniens  frugtbareste  og  et  af 
dets  skjønneste  landskaber,  kaldet  Spaniens  have  og 
kornkammer.  særlig  bekjendt  for  sin  oliven,  sine  oranger 
og  heste.  Har  dog  ogsaa  øde,  næsten  mennesketomme 
strøg,  stepper  og  saltsumpe  (i  s.v.  arenas  gordas,  marismas). 
—  Først  i  fønikisk  og  karthagi.sk  besiddelse  kom  A.  206 
f.  Kr.  under  romersk  herredømme.  Erobredes  under 
folkevandringerne  af  vandalernc  (deraf  navnet),  siden  af 
vestgoterne,  711  af  araberne,  som  først  1492  mistede 
den  sidste  del  af  A.  (og  af  Spanien),  prov.  Granada.  Her 
de  fleste  minder  om  araberne  (maurerne)  og  deres  kultur, 
i  landskabets  udscendc,  i  arkitektur,  i  stedsnavne,  i  ind- 
byggernes  levevis  og  karakter. 


angreb  —  ®  AngrifT  m  —  © 
atUrk.  a«ault.  ag^raalon.  onset, 
rtacrfe  —  %  (mil.)  attaqne  f.  charge  f. 
■nrtlcTi-)  dMc  m,  (atorro)  anaut  m; 
attentat  m:  (paa  ens  ære  o.  I.)  at- 
tesote  t.  angrebakrig  —  ®  An- 
grtffiikrfcg  m  —  @  offensive  war 
-  f-  gnerre  (f)  oflfensive.  gaa 
aagrebsrfa  tilverka  —  0  an- 
ørilftweise   zn    Werlie   gehen  —  (^ 


ad  on  tlie  offensive  —  f?)  prendre 
Toifenslve. 

angreifen  (t)  angribe,  tåge  fat 
paa.    angegrinen  medtaget. 

angrenzen  ®  gnense  op  til. 

angrib«  -  (t)  nngreiren  —  (?) 
attaclc.  assail;  (virlte  sterkt  paa) 
affect.  (skadelig)  ii^ure,  (tære)  cor- 
rode,  (tåge  paa)  exhaust,  shake: 
(bestride)  contest :  (en  kapital  el.  I.) 


encroach  upon  —  (?)  attaquer.  ns- 
saillir,  (ens  ære)  porter  attelnte  A. 
(svække.  anntrenge)  affccter:  Tn- 
tlguer;  affalblir;  agacer:  engager. 
prendre;  (sjælelig)  saisir.  émouvoir. 

Angriir  0  m,  angreb.  ln  An- 
grifF  nehmen  tåge  fat  paa. 

angry  !e)  vred.  sint:  Inflamme- 
rel. 

angst    —    0    Angst  f.   Furcht  f 


—  (e)  Tear,  dread,  apprehension. 
terror,  fHght  —  (f)  peur  f.  fraycur 
r,  angoisse  T.  inquiétude  r.  —  (adj) 

—  (F)  angst,  bange  —  fe)  nnxloun, 
apprehensive.  nrrald,  uneasy  —  -iT; 
inqulet,  elTWiy*. 

Angst  0  f,  angst,  .engstelse. 
angst  (t)  wngstellg.  ræd. 
Mngsten,  ilngstlgen  0  ængste. 
Mngstllch  0  ængstelig. 


307 


anguillade— Anhilngael 

Andalusft,  et  mineral,  som  indebolder  et  lerjord- 
silikat.  I  regelen  har  det  en  rødagtig  farve,  som  ofte 
gaar  over  i  bleggraat,  og  er  gjennemskinnende  i  kanterne. 
Er  først  fundet  i  Andalusien,  hvoraf  navnet,  men  senere 
ogsaa  mange  andre  steder,  som  f.  eks.  i  Falun  i  Sverige. 

Andamån-øeme,  Bagindien,  brit  besiddelse,  i  den 
Hengalske  bugt,  4  større  og  ca.  50  smaa  øer,  6  500  km.' 
med  ca.  25  000  indb.  (4  pr.  km.').  Ligger  tilligemed 
Nikobar-øerne  paa  en  undersjøisk  ryg,  som  danner  en 
naturlig  fortsættelse  af  Birmas  vestkyst  og  forbinder 
denne  med  Sumatra.  En  lav  med  tætte  skoge  (bl.  a.  af 
mahogny)  bevokset  fjeldkjede  stryger  i  meridional  ret- 
ning gjennem  øerne,  som  har  et  tropisk  klima  med 
yppig  plantevekst,  men  fattigt  dyreliv.  Den  indfødte 
befolkning,  minkopierne,  ca.  2  000  individer,  er  af  utvil- 
som negroid  oprindelse  og  nær  beslegtet  med  negritos, 
urbefolkningen  paa  de  Ostindiske  øer.  De  er  under 
middelhøide,  kun  ca.  1.5  m.,  har  meget  mørk  hudfarve 
og  uldkruset  haar ;  de  fleste  er  uciviliserede.  Øerne  næv- 
nes  af  arab.  geografer  i  9  aarh.,  af  Marco  Polo  i  13  aarh. 
Fra  1858  brit.  straffekoloni  for  Indien  (1901  ca.  16  000 
straffanger  i  Port  Blair  paa  Syd-Andaman). 

Andame'ntO (ital.),  den  mindre  strengt  bundne  mellem- 
sats  i  en  fuga. 

Anda'nte  (ital.),  gaaende,  betegner  et  Jevnt  roligt, 
noget  langsomt  musik-tempo  mellem  adagio  og  allegro. 
P  i  u  a.  betyder  ikke  mere  langsomt,  meu  mere  gaaende, 
mere  hurtigt,  og  meno  a.  ikke  mindre  langsomt,  men 
mindre  gaaende,  mindre  hurtigt.  Et  a.  betegner  ogsaa 
den  hovedafdeling  af  et  større  instnimentalstykke,  hvis 
hovedtempo  er  a.  Andantino  betegner,  ialfald  uden- 
for  England,  et  lidt  raskere  a. 

Andchuiy  Afghanistan,  by  nær  den  turkmenske  ørken. 
Kamelopdræt  og  handel  med  sort  lammeskind  («astrakan»), 

Andebu,  herred  i  Jarlsberg  og  Larvik  amt,  177 
km.'  med  2  660  indb.:  15.2  pr.  km.'  Herredet,  der 
svarer  til  Andebu  prestegjeld  med  Andebu,  Høijord  og 
Kodal  sogne,  ligger  noget  vestenfor  Tønsberg  og  er  et 
fuldstændigt  indlandsherred,  der  har  temmelig  meget  skog. 

AndechSy  Bayern,  ca.  35  km.  s.v.  for  Munchen,  paa 
det  «hellige  bjerg»  ved  Ammer-sjøen.  Benediktiner- 
kloster  og  valfartssted,  grundlagt  ca.  950,  ødelagt  1803, 
men  gjcnopført  1946  af  kong  Ludvig  I.  Besøges  aarlig  af 
flere  tusen  pilgrimmc  paa  grund  af  sine  talrige  relikvier. 

Andefamilien  (anatidæ),  svømmefugle,  tilhørende 
andefuglenes  orden  (se  denne  art.).  Nebbet  enten  kort 
og  kraftigt  med  smaa  hornplader,  saaledes  som  hos  de 
græsædende  former,  eller  længere,  bredere,  mere  flad- 
trykt  og  forsynet  med  længere  hornplader,  som  tjener 
til  at  sile  føden  fra  gytje  og  lignende.  Hornpladerne 
danner  en  enkelt  rækkc,  er  lodret  stillet,  aldrig  bag- 
u drettet,  og  tjener  heller  ikke  som  gribeorgan,  saaledes 
som  hos  fiskænderne.  Nebneglen  svagt  hvælvet,  aldrig 
hageformig  nedbøiet.  Til  denne  familie  henføres  6 
slegter :  Gaaseslegten  (anser) ,  gravandslegten 
Ctadorna),  svaneslegten  (cygnusj,  andeslegten 
(anas),  efuglslegten  (somateria)  og  dykandslegten 
(fuligula)f  se  disse  art. 

Andefugle  (lamellirostres),  svømmefugle  med  kort 
eller  middels  langt  neb,  som  er  dækket  af  en  tynd, 
følsom   hud,    paa   spidsen    forsynet    med  en  haard  negl 


Andalusft— Andenes 


308 


anguillade  ff)  f,  tamp(ning). 

anguille  ^j  f,  oai. 

angttilllére  (f  i  r.  oaledam. 

anguiah  @  angst,  kval,  marter, 
pine. 

angulaire  (r\,  angular  (c) 
vinklet,  kantet. 

angularity    @   vinkeldunnelHC. 

anguleux  (tj,  angulous  (e) 
kantet. 


anhaben  0  lia^^e  paa,  bære. 
einem  etw.  anhaben  ktfnnen 

kunne  (({øre   en    noget  (skade  en). 

anhaften  (t)  htenge  (klæbe) 
ved. 

anhaken  0  hake  fast. 

Anhalt  ®  m.  timold;  holde- 
punkt,  støtte;  holdeplads. 

anhalten  0  holde  til  (fast): 
stanse,  anholde;  vare  ved;  anholde 


Og  langs  over-  og  undernebbets  kanter  væbnet  med  en 
række  sammentrykte  eller  kegleformede  hornplader,  som 
^Misser  ind  mellem  hverandre.  Tungen  stor,  kjødrig, 
paa  sideme  forsynet  med  haarde  frynser.  Vingerne  af 
middels  længde,  i  almindelighed  spidse,  halen  oftest 
kort.  Kroppen  undersætsig  eller  noget  langstrakt  halsen 
som  regel  lang  og  smal.  Benene  sidder  temmelig  langt 
tilbage  paa  kroppen.  Mellemfoden  og  tærne  altid  nøgne, 
den  første  sammentrykt  fra  sideme,  fortærne  i  hele  sin 
længde  forenet  ved  en  svømmehud,  bagtaaen  derimod 
fri.  Fjærklædn ingen  dunrig  med  faste,  glatte  konturfjær. 
I^ønnene  ofte  meget  ulige,  hannen  som  regel  større 
end  hunnen  og  med  vakrere,  mere  broget  fjærklædning. 
Ungfuglene  ligner  hunnen.  —  A.  tindes  i  alle  verdensdele, 
talrigst  i  de  varme  og  tempererede  zoner.  Om  høsten 
og  vinteren  lever  de  fleste  a.  i  flokke  ved  kysterne,  men 
om  vaaren  trækker  de  parvis  til  indsjøer,  elve  eller 
sumpige  steder  inde  i  landet  for  at  forplante  sig  ved 
ferskvand.  Kun  et  mindre  antal  a.  holder  sig  ogsaa 
under  rugetiden  ved  kysterne.  A.  lever  i  éngifte  og 
hækker  aldrig  koloni  vis.  Hunnen  lægger  6 — 12  eller 
endnu  flere  lysfarvede  eg,  som  hun  ruger  alene.  Ungerne 
har  en  tæt  dunklædning,  de  kan  straks  gaa  og  svømme; 
de  mades  ikke  af  moderen,  men  denne  anviser  dem 
deres  føde  og  beskytter  dem,  saalænge  de  er  smaa.  De 
fleste  a.  svømmer  meget  godt,  enkelte,  som  fiskænder 
og  dykænder,  formaar  ogsaa  at  svømmedykke.  Gangen 
er  som  regel  vaggende,  flugten  hurtig.  A.  nærer  sig 
saavel  af  animalsk  som  vegetabilsk  føde,  sjelden  kun 
af  den  ene  af  delene.  De  til  denne  orden  hørende 
fugle  kan  inddeles  i  2  familier:  fiskand  familien 
(mergidæ)  og  andefamilien    (anatidæ),   se  disse  art. 

Andehval,  se  Hvaler. 

Andejagt.  Stokand,  krikand,  brunnakke,  stjertand  og 
gravand  er  fredet  fra  og  med  15  mars  til  og  med  15  august 
Andre  ænder  er  ikke  fredet  (lov  ^*/i  1902  §  17). 

Andelven,  afløb  fra  Hurdalssjøen,  falder  i  Vormen 
lidt  nedenfor  Eidsvold  station.  Den  passeres  flere  gange 
af  Eidsvoldsbancn. 

Andemadfamilien  (lemnaceæ)  (bot.),  indebolder  kun 
én  slegt,  lemna.  Vandplanter  af  meget  ringe  størrelse, 
iøinefaldende  kun  ved  den  selskabelighed,  hvormed  de 
optræder.  Hele  planten  bestaar  af  et  bladlignende  organ, 
som  svømmer  paa  vandfladen,  og  fra  hvis  underside  de 
fine  rødder  hænger  frit  ned  i  våndet.  Formeres  mest 
ved  knopper,  som  sidder  i  c blad» randen,  medens  blom- 
ster kun  sjelden  udvikles.  Om  høsten  synker  planten 
tilbunds  og  stiger  om  vaaren  atter  op  til  overfladen. 
Hcrhen  den  kun  lidet  over  1  mm.  store  /.  arrhiza,  hidtil 
kjendt  som  jordens  mindste  fanerogame  vekst.  Hos  os 
4  arter,  hvoraf  kun  den  ene,  /.  minor,   er  alm.  udbredt 

Andeneksamen  (examen  philosophicum)  var  en  prøve, 
som  studenter  maatte  aflægge  før  embedseksamen.  Den 
omfattede  filosofi  og  et,  to  eller  fem  andre  fag.  Den 
er  afskaffet  ved  lov  9  juni  1903,  som  før  embedseksamen 
kræver  en  forberedende  prøve  i  filosofi  og  i  tilfælde  i 
latin  samt,  for  teologer,  i  hebraisk  og  græsk. 

Andenes,  strandsted  paa  nordspidsen  af  Andøen,  Dver- 
berg herred,  Nordlands  amt.  754  indb.  Iste  kl.  fyrtaarn. 
af  stor  betydning  for  skibsfarten;  betydeligt  fiskevær 
med  stort  moloanlæg. 


I    (om),     anhaltend    vedholdende, 
vedvarende. 

anhang   —   ø   Anhang    m      - 
^  appendix  —  (fj  appendice  m. 
I        Anhang  Øm.  anhang:  tllhæng. 
parti,  slæng. 

anhftngen  0  hænge  (hene)  paa ; 
(el nem  eins)  binde  paa  ærmet, 
give  en  lusing. 

AnhångerØm.  tllhænger,  An- 


hllngeraohafl  f,  Ulhaeng,  parti, 
alæng. 

anhMngig  0  tUhørende.  ved- 
kommende: veraerende  (for  retten  >. 
eine  Sache  anhlnglg  machcn 
Inkamlnere. 

anhMnglloh  0  vedhmigende, 
hengiven. 

Anhilngael  0  n,  tilUvg.  paa- 
I    haeng. 


309 


Andeime— Andersen,  H.  C. 


310 


Andenne  [dde'nj,  Belgien,  by  i  prov.  Namur,  ca.  40  km. 
s.v.  for  Luttich,  ved  elven  Maas,  ca.  8  000  indb.  Marmor- 
bnid,  jernverker  og  kulgruber,  ftgance-  og  papirfabriker. 

Anderlécht,  se  BrQssel. 

Anderldni,  Fa  us  ti  no  (1766—1847),  og  broderen 
Pietr.o  A.  (1784—1849),  ital.  kobberstikkers  De  bar 
udført  en  række  stik,  den  første  overveiende  for  viden- 
skabelige  arbeider,  den  anden,  der  døde  som  direktør 
for  kobberstiksamlingen  i  Milano,  særlig  efter  renaissan- 
cens  mesterverker,  som  han  har  gjengivet  med  fin  og 
solid  forstaaelse. 

Andermatt,  Schweiz,  by  i  Uri  ved  elven  Beuss, 
1440  m.  o.  h.,  ca.  800  indb.  Luft-kursted.  Vigtigt  vei- 
kryds,  hvor  Gotthard-veien  mellem  Beuss'  og  Ticinos 
dal  mødes  med  veiene  til  Bhin-  og  Bhone-dalen.  Derfor 
det  nærliggende  Båzberg  sterkt  befæstet. 

Andemach  (lat.  Antunnacum),  Bhinprov.,  17  km.  n.v. 
for  Kdln,  ca.  9  000  indb.  (mest  katoliker),  et  knudepunkt 
forKoln — Koblenz-banen.  Kornhandel  og  cigarfabrikation. 
Meget  gammel  by  med  fortidslevninger  fra  oldtid  og 
middelalder,  har  flere  gamle  kirker,  er  omgivet  af  ring- 
mure med  vagttaarne,  hvoraf  det  mest  bekjendte  er 
Hhinporten  fra  Merovingernes  tid. 

Andeme,  se  Cordilleras  de  los  Andes. 

Anders  Madsen  (1609—70),  f.  i  Haderslev,  død  i 
Tønsberg,  handelsmand  sammesteds,  borgermester  der 
1638,  assessor  i  overhofretten  1667  etc.  A.  M.  begyndte 
som  fattigskriver,  men  erhvervede  efterhaanden  en  be- 
tydelig formue  i  penge  og  jordegods  og  drev  trælasthandel 
og  skibsrederi  i  stor  stil.  Han  var  gift  med  Karen 
Stranger;  familien  antog  navnet  Tonsberg  (de  Tønsberg) 
og  godkjendtes  som  adelig. 

Andersen,  Anton  Jørgen  (1845—),  f.  i  Norge, 
hvor  han  virkede  til  1871,  kammermusikus  ved  hof- 
kapellet  i  Stockholm,  medlem  af  det  musik.  akademi, 
har  bl.  a.  komponeret  flere,  mere  modemt  stilede  sym- 
fonier, som  han  har  ladet  opføre  af  orkestre  paa  hen- 
imod  100  mand. 

Andersen,  Axel  (1846—),  n.  filolog,  pædagogisk  og 
dogmehistorisk  forfatter,  1876  adjunkt  ved  Kra.  katedral- 
skole, afsked  med  pension  1900.  Indleverede  1898  som 
doktoraf handling:  «Nadveren  i  de  par  første  aarh. 
e.  Kr.»  (tysk  overs.  1904),  som  blev  refuseret  og  i  skrift- 
vekselen  herom,  hvorunder  A.  samlede  og  præciserede 
sit  standpunkt  i  cModkritik»  (1900),  af  det  leologiske 
fakultet  betegnet  som  værende  «i  afgjørende  modsætning 
til  den  lutherske  kirke».  Har  endviderc  skrevet,  for- 
uden  flere  skoleboger:  «Vort  høiere  skolevæsen»  (1893), 
'Skolen  og  kirken»  (1895),  «Matth.  28,  19.  20  A»  (1899), 
^Sandheden  med  hensyn  til  det  nye  testamentes  nadver- 
beretninger  og  et  og  andet  ellers»  (1905). 

Andersen,  Christian  Campbell  (1860—),  n.  fa- 
brikeier,  f.  i  Bergen,  hvor  hans  fader  var  indehaver  af 
Nordneshaugens  rebslageri  (stiftet  1805).  1890  overtog 
A.  dette  foretagende  og  dcltog  1898  i  anlægget  af 
Solheim  traadfabrik,  hvis  chef  han  for  tiden  er.  Varmt 
interesseret  for  vort  haandverk  og  vor  industri  har  A. 
i  en  aarrække  været  Bergens  haandverksforenings  for- 
mand.  Har  videre  siden  1896  været  medlem  af  be- 
!«tyrelsen  i  «Fællesforeningen  for  haandverk  og  industri» 
og  har  siden  «Norsk  arbeidsgiverforening» s   oprettelse   i 


Anhanch— anholde 

1901  været  formand  i  denne  forenings  vestenQeldske 
afdeling.     Stortingssuppleant  1903—05. 

Andersen,  David  (1843—1901),  n.  juveler,  f.  paa  Østre 
Toten,  søn  af  fattige  husmandsfolk.  Efter  en  streng  og 
grundig  læretid  i  hovedstaden  hos  juveler  Jacob  Tostrup 
(s.  d.)  og  efter  en  række  aars  udenlandsophold,  specielt 
i  London,  nedsatte  A.  sig  1876  i  Kristiania.  I  de  føl- 
gende 25  aar  ligger  oparbeidelsen  af  den  nuværende 
forretning,  som  afgiver  et  fortrinligt  vidnesbyrd  baade 
om  A.s  evner  som  fagmand,  specielt  paa  emaljeteknikens 
omraade,  og  om  hans  dygtighed  som  arbeidsherre.  Efter 
hans  død  ledes  firmaet  (under  det  gamle  navn)  af  A.s 
to  ældste  sønner,  Arthur  Da  vid- A.  og  Alfred  A. 

Andersen,  Hans  Christian  (1805—75),  d.  digter, 
f.  i  Odense,  levede  sine  barneaar  i  fattige  og  triste 
familieforhold,  drog  nykonfirmeret  til  Kjøbenhavn  «for 
at  blive  berømt»,  blev  afvist  som  skuespiller,  korist, 
teaterskribent,  fandt  til- 
slut etpar  velyndere,  sær- 
lig i  konferensraad  Jonas 
Collin,  kom  i  skole  og  blev 
student  1828.  Samme  aar 
udgav  han  sin  første  bog, 
der  vandt  bifald ;  en  kort 
tid  havde  han  fremdeles 
lykken  med  sig,  men  saa 
vendte  kritiken  og  publi- 
kum sig  mod  ham,  og 
den  mangel  paa  forstaa- 
else, han  i  lange  tider 
mødte,  fremkaldte  i  hans 
barnlige,  tidlig  krænkede, 
vergeløse  og  overordent- 
lig følsomme  sind  en  bit- 
ter saarhed,  som  vårede 
ved  langt  op  i  aarenc, 
og  en  næsten  sygelig  hun- 
ger efter  anerkjendelse  og 
ros.  Sin  første  virkelige 
seier  vandt  han  med  ro- 
manen « 1  mprovisatoren  » 

(1835),  som  blev  fulgt  af  romanerne  «O.  T.»  og  «Kun  en 
spillemand»  og  senere  af  <De  to  baronesser»  o.  a.  Men 
det,  som  har  gjort  navnet  H.  C.  Andersen  verdensberømt, 
er  hans  geniale  eventyr.  Allerede  tidlig  var  han  kommet 
ind  paa  dette  felt,  men  skabte  først  sin  form  i  den  lille 
samling  fra  1835,  der  fulgtes  af  stadig  nye  samlinger. 
Hans  hele  personlighed  fandt  sit  udtryk  i  disse  eventyr, 
som  opfanger  hele  barnenaturen,  og  over  hvis  idylliske 
grundtone  det  fantasifulde  lune  og  den  spøgende  satire 
boltrer  sig;  deres  stil  har  faaet  liv  af  det  mundtlige 
foredrag.  De  blev  mødt  med  stor  uforstand  af  hans 
landsmænd  og  naaedc  først  efterhaanden  frem  til  fuld 
anerkjendelse  og  beundring,  efterat  de  havde  vakt  opsigt 
i  udlandet.  Som  dramatiker  havde  A,  stundom  held 
med  sig,  men  led  dog  her  sine  fleste  skuffelser;  som 
lyriker  var  han  lidet  fremtrædende,  hans  smaa  digte 
«Hjertets  melodier»  har  faaet  nyt  liv  gjennem  Edvard 
Griegs  musik.  A.  var  meget  paa  reiser  i  udlandet,  her 
hentede  han  nye  indtryk,  var  fri  for  de  hjemlige 
stiklerier   og    nød    berømte    og    høitstaaende    personers 


Hans  Christian  Aiidorscn. 


Anhapch  0  m.  aandepnst, 
svagt  skjør,  anøtrøg. 

anhanehen  0  aande  paa. 

aahanen  0  be^ynde  at  hu^e 
paa. 

aahMnfen  ®  opfaobe,  opdynge. 

anheben  0  bcfCrnde;  tåge  til- 
orde. 

aaheften  0  hefte  Ul  (paa). 

anhelin   0    I0«m.     anhelm- 


fallen      tilfalde:     l^emfalde    Ul. 
'    anhelmgeben,    -stel  len     hen- 
stille,   overglve    til    afgjørelse.    til 
'    raadigtied. 

anhelmeln  ØUltale,  forelcom- 
me  l^emllg. 
anneiraten  0  tilgifte  sig. 
anheiaohig  0 :  alch  zu  etw. 
anheiachig  machen    forpligte 
I    sig  Ul  noget. 


anheizen  0  ryre  op. 

anhelation  @,  anhélation  (f) 
f,  staicaandethed,  aandenød. 

anhéler  0  aande  besværlig, 
tiive. 

Anhenker  0  m,  medaUon, 
smykke. 

anherrachen  0  tiltale  by- 
dende, overftise. 

anheizen  0  (op)tiidse.  egge. 


I        Anhieb  0  ra.  første  slag  (hug). 

Anhtfhe  (t)  r.  bakke.  haug. 
,        anholde    —   0  anhalten,   ver- 

haften.  arretieren.  in  Beschlag  neh- 
I    men;  (ora)  anhalten.  ansuchen,  (en 

piges  hoond)  werben   —  0  appre- 
,    hend,  take  up.  selze,   stop,   (skili: 

lay  embargo  on;    (om)    apply  for, 
I    soiicit    —    (?)  arréter:   saisir;   (on») 

demander  (qc  å  q),  aolliciter   (qc); 


311 


anholdelse— animate 

anerkjendelse  og  venskab;  af  hans  mange  reisebilleder 
staar  «En  digters  bazar»  høiest.  Om  sig  selv  har  han 
fortalt  direkte  i  «Mit  livs  eventyr». 

Andersen,  Hildur  (1864—),  f.  i  Kra.,  anseet  n. 
pianist,  elev  af  frk.  Grieg,  fru  Thue  og  Johan  Svendsen, 
videre  uddannet  ved  Leipzigerkonservatorlet  under  prof. 
Weidenbach,  Reinecke  og  Jadassohn,  senest  under  prof. 
Leschetitzky  i  Wien,  debuterede  1886  i  Musikforeningen 
i  Kra.,  hvor  hun  senere  har  virket  som  konsertpianist 
og  lærerinde.  Hun  har  sammen  med  konsertmester 
Gustav  Lange  indlagt  sig  store  fortjenester  af  at  holde 
kammermusiken  oppe  i  det  norske  musikliv. 

Andersen,  Jens  med  tilnavnet  Beldenak,  «den 
skåldede»  (d.  1537),  d.  biskop,  søn  af  fattige  forældre, 
studcrede  i  K6ln  og  Rom,  blev  som  dygtig  jurist  ansat 
I  kong  Hans's  kancelli  og  ved  kongens  hjælp  biskop  i 
Fyn  1501.  Fra  1503  var  den  høit  begavede,  men  strids- 
syge,  rapmundede  og  havesyge  prælat  mest  i  unaade, 
men  var  dog  som  Kristian  IFs  hjælper  med  paa  at 
fælde  den  kjætterdom,  som  foranledigede  det  stock- 
holmske  blodbad,  og  blev  til  løn  derfor  en  kort  tid  til- 
llge  biskop  i  Strengnas.  [C.  Paludan-Muller,  «J.  A.  B.»,  1837.] 
Andersen,  Magnus  (1857— \  n.  sjøfartsdirektør,  fér 
tilsjøs  som  styrmand  og  kaptein,  foretog  1886  paa  skjeg- 
ten  «Ocean»  farten  over  Atlanterhavet,  seilede  i  1893 
med  1 1  ledsagere  paa  en  nybygget  kopi  af  Gokstadskibet 
over  til  Chicagoudstillingen.  Skrev  «Sjægten  Oceans 
reise»  (1887)  og  «Vikingefærden»  (1895).  1903  blev  han 
direktør  for  det  nyoprettede  sjøfartskontor. 

Andersen,  Peder,  ogsaa  kaldt  Peder  Nordmand 
(d.  1694),  traadte  1681  i  kgl.  d.  tjeneste  og  udnævntes 
til  hofskildrer;  han  skal  have  tegnet  kartonerne  til  de 
vævede  tapeter  i  Rosenborg  riddersal,  men  var  forøvrigt 
en  middelmaadig  kunstner. 

Andersen,  Severin  Christian  (1817—99),  n. 
bankier.  A.  grund lagde  1845  i  Kra.  en  bankierforret- 
ning,  der  bestod  indtil  1900.  1849  blev  han  d.  konsul, 
1869  generalkonsul.  Efterat  han  siden  1848  havde  været 
medlem  af  direktionen  for  statslaanene,  blev  han  1858 
medlem   af  den  kommission,  som  bestyrede  det  midler- 

'tidige  statslaan,  der  blev 
optaget  for  at  modvirke 
følgerne  af  den  dengang 
herskende  handelskrise. 
Hanafsluttedemed  «Ham- 
bro &  son>  i  London  de 
store  statslaan  af  1876  og 
1880.  I  en  paa  fransk 
afTattet  brochure  gav  A. 
1875  en  oversigt  over  vort 
lands  statslaan. 

Andersen,  Trygg  ve 
(1867-),  n.  forfatter,  f.  paa 
Ringsaker,  vakte  straks 
opsigt  med  sin  første  bog 
«I  cancelliraadens  dage» 
(1897),  en  række  livfulde 
fortællinger  og  interiører 
fra  livet  paa  Oplandene 
Kot.  nf  Karl  Anderson,  i  begvndelsen  af  det  19 
Tryggve  Andersen.  aarh.,  lige  udmerkede  som 

i'n  pigm  hanmi)  drniander  (une 
tille  en  maria|(e>. 

anholdelse  r  Anhalten  n. 

Verliaftunj?  r  —  ^e^  apprehcnHion. 
seixure:  custotiv  —  f  urrestiition  f. 
salsle  f. 

anholen  >j\  hnie  inU. 

anhtfren    J)    hore    paa,    laane 
nre  til.    es   httrt  sich  gut  an 

«let  lyder  ffodt. 


Andersen,  Hildur— Anderson,  John 


312 


Vilhelm  Andersen. 


menneskeskildringer,  tidsbilleder  og  noveller.  Han  har 
siden  udgivet  tre  bøger:  en  liden  samling  «Digte»  (1898:, 
den  store,  for  brede,  men  periodevis  intense  og  fantasi- 
fulde  roman  «Mod  kvæld»  (1900),  hvor  han  har  fremstillet 
et  moderne,  overnervøst,  sjælesygt  menneske  i  dets  sidste 
griben  efler  livsindhold  og  ligevegt,  samt  den  fortrinHge 
novellesamling  «Gamle  folk»  (1904).  A.  er  for  tiden  en 
af  de  mest  fremstaaende  novellister  i  norsk  litteratur, 
indtrængende  menneskeskildrer,  skarpsynt,  ironisk,  tanke- 
klar    og   fantasirig,    en    sikker   fortæller   og    fin     stilist. 

Andersen,  Vilhelm 
(1864—),  d.  aestetiker,  hø- 
rer til  den  G.  Brandeske 
kritikerskole  og  udreder 
som  denne  forholdet  mel- 
lem  forfatter  og  verk  og 
forfatterens  stilling  i  tids- 
omgivelserne ;  han  kan 
undertiden  .  fortabe  sig  i 
vel  dristige  hypoteser, 
men  oftest  lykkes  det  ham 
at  kaste  et  overraskende 
klart  lys  over  sit  emne 
og  saa  at  sige  suggerere 
læseren  sin  eiendomme- 
lige betragtningsmaade. 
A.  har  især  beskjæftiget 
sig  med  dansk  litteratur, 
saavel  i  aandfulde  smaa- 
afhandlinger  (Erasmus 
Montanus,  Jeppe  o.  fl.  a.) 
som  i  omfangsrige  bøger  «Poul  Møller»  (1894;  2.  udg. 
1904),  «Adam  Oehlenschlåger;  et  livs  poesi».  3  b.  (1899 
— 1900),  «Knud  Sjællandsfarer;  betragtninger  over  aaret 
og  dagen»  (1902),  « Bacchus  toget  i  Norden»  (1904    m.  ni. 

Andersen  Aars,  Jens  Ludvig  (1852—),  n.  bankier, 
f.  paa  Horten.  1876  blev  han  optaget  i  ovenstaaende 
S.  C.  A.s  bankierfirma.  Da  dette  1900  gik  ind  i  den 
s.  a.  oprettede  «Centralbanken  for  Norge»,  blev  han  en 
af  cheferne  for  denne.  1899  blev  han  medlem  af  Kra. 
kommunestyre  og  var  i  aarene  1902 — 04  byens  ordfører. 
I  aarenes  løb  har  han  været  medlem  af  forskjellige 
kommunale  komiteer.  J  en  aarrække  var  han  formand 
i  «Kristiania  handelsstands  forening»  og  opmand  i  «Børs- 
komiteen».  A.  har  været  meget  virksom  for  sportslivets 
udviklingog  er  medstifter  af  «Foreningen  til  skiidrættens 
fremme»,  hvis  formand  han  var  1882 — 84,  ligesom  han 
i  mange  aar  stod  som  medlem  af  den  «Norske  turistfor- 
enings» bestyrelse. 

Andersen-Lundby,  Anders  (1841—),  d.  landskabs- 
maler,  har  især  i  Tyskland  vundet  et  anseet  navo  ved 
sine  vinterbilleder,  er  repræsenteret  med  saadanne  i 
Munchens  malerisamling;    bosat  i  denne  by  siden   1876. 

Anderson,  Alexander  (1775—1870,  amer.  tra^ 
skjærer,  oprindelig  lægc.  men  interesserede  sig  sterkt 
for  tegning,  og  vakt  ved  Berwicks  træsnit  begyndte  han 
selv  at  sysle  med  xylografien,  hvis  nyopfinder  og  grund- 
lægger  han  blev  i  Amerika.  Af  hans  mest  bekjendte 
stik  er:  80  bl.  til  Shakespeares  dramaer. 

Anderson,  John  (1836 — \  n.-amer.  forlægger.  grund- 
I    lagde  bladet  «Skandinaven»  (s.*  d.)  i  Chicago  1866. 


anicroche    {f)   r,    tiage.    tiin-    \ 

«Iring. 

ånier    f    m.  jcseldriver. 

anil  ve)  &  f^  m.  anilindigo.  in- 
digoplante.  I 

anile  ^e'   ItJ.errinftagtig. 

anilin  —  (t  Anilin  n  —  ^e)  ani- 
Ilne  —  't'  aniline  f. 

anility  '?)  kones  alderdom,  slov- 
lutistilstand. 


animadversion  ^  &  Y)  r.  dadei. 

kriUk.  irettesæUelse.  uvilje. 

animadvert  ve  iaititaKe:  (on) 
kritisere,  dadle. 

animal  i^  &  ;f  (m)  dyr.  ani- 
malsk, dyrisk,  animal  spirits 
(e)  iivsaander. 

~  animalcnle    e    &    r    f.   mi- 
krobe. 

animalier  /  m.  dyremaler. 


animaliser  (7)  fon-andie  (rmten) 
til  d}Tlsk  stof. 

aiiimalism  >e},  animalité  r 
f.  dN-retilstand,  d>Tenatur:  dvri^W- 
hed. 

animalsk  —    ;t)  anlmallMrh 
e)  animal  —  ^f)  animal. 

animate  (e^.  animer  r  i.«^ 
^a>le.  Kive  liv:  opmnntrv.  npClant- 
me:   e)  ogs.  ac^:  levende. 


313 


Anderson,  R.  B.— Andeslegten 


314 


anlmateur— anklage 


Anderson,  Rasmus  Bjørn  (1846 — ),  n.-amer.  for- 
fatter. Blev  1875  professor  i  nordiske  sprog  ved  uni- 
versitetet i  Madison.  Fratraadte  denne  stilling  i  1883  og 
blev  forretningsmand,  men  vendte  snart  tilbage  til  litterært 
arbeide.  A.  har  ved  oversættelser  og  selvstændige  skrifter 
virket  for  udbredelsen  af  kjendskabet  til  norsk  og  nor- 
disk aandsliv  i  Amerika.  I  verket  «America  not  disco- 
vercd  by  Columbus»  (1874)  hævder  han,  at  Leif  Eriks- 
son  er  Amerikas  egentlige  opdager.  Var  1885 — 88  de 
Forenede  staters  minister  i  Kjøbenhavn.  Udgiver  siden 
1898  det  norsk-amer.  republikanske  ugeblad  «Amerika». 

Anderson's  Inlet,  Australien,  Victoria,  liden  bugt  paa 
sydkysten  ved  Venus  Bay,  mellem  Port  Philip  og  syd- 
Npidsen  (Wilson*s  Promontory). 

Anderssen,  OttoAndreas(1851— ),  n.  skolebestyrer, 
grundlagde  1880  «Otto  Anderssens  skole»  i  Kristiania. 
Siden  1904  medlem  af  Undervisningsraadet.  Foruden 
flere  bøger  og  artikler  i  pædagogiske  tidsskrifter  har  A. 
skrevet  «Den  norske  studentersangforenings  historie  1845 
— 95»  og  afsluttede  i  1897  Jægers  litteraturhistorie. 

Andersson,  Karl  Johan  (1827—67),  sv.  Afrika- 
reisende,  d.  i  Sydalrika.  Undersøgte  fra  1850  af  sammen 
med  Fr.  Gal  ton  Damara-  og  Ovamboland,  naaede  1853 
den  af  Livingstone  opdagede  Ngami-sjø  og  opdagede  paa 
en  ny  reise  1859  denne  sjøs  tilløb  Okavango  eller  Ku- 
ba ngo.  Levede  siden  som  elfenbenshandler  blandt  da- 
maraeme  og  deltog  i  disses  kampe  med  Nama-hotten- 
totterne.  Drog  1866  ud  paa  en  ny  ekspedition  for  at 
undersøge  Kunene-elven,  men  døde  underveis. 

Andesbjergene,  se  Cordilleras  de  los  Andes. 

Andesin,  en  kalk-natron  feldspat,  der  jevnlig  fore- 
kommer i  eruptivbergarter  i  Andeme,  Vogeserne,  Vesuv 
og  fl.  st.     Se  Feldspat. 

Andesft,  en  yngre  plutonisk  dag-bergart,  der  hyppig 
har  en  mørk  farve  og  en  krystallinsk  porfyrisk  struktur. 
Den  bestaar  af  feldspat,  augit,  homblende,  kvarts  o.  fl. 
mineraler.  Andesiteme  deles  i  kvartsfri  (profyliter)  og 
kvartsholdige  (daciter)  arter  og  flere  underarter.  Fore- 
kommer i  Anderne,  Kaukasus,  Ungarn,  Auvergnc  o.  fl.  st. 

Andeskjæl,  se  Rankefødder. 

Andeslegten  (anasj,  svømmcfugle,  tilhørende  ande- 
familien  (s.  d.).  Nebbet  omtr.  af  samme  længde  som 
hovedet,  jevnt  bredt.  Mellemfoden  næsten  rund,  paa 
forsiden  beklædt  med  tverplader.  Over  vingeme  et 
oftest  metallisk  glinsende  tverbaand,  det  saakaldte  vinge- 
speil.  A.  omfatter  hovedsagelig  f  ugle,  som  holder  til 
ved  ferskvand  med  rig  vegetation  eller  i  sumpe  og  tjern ; 
nogle  arter  hækker  dog  ved  havet.  De  svømmer  let, 
roen  dykker  kun  som  unger,  under  fjærskiftningen,  og 
naar  de  er  skadeskudt.  Moget  egentligt  rede  bygger 
æodeme  ikke;  men  eggene,  som  lægges  et  stykke  fra 
stranden,  omgives  af  en  krans  med  dun,  som  hunnen 
plukker  af  brystet.  Slegten  omfatter  55  arter,  hvoraf 
følgende  6  findes  hos  os: 

S  t  o  k  a  n  d,  blaahals  fa.  boschasj.  Hannen  i  vaardragt  : 
hoved  og  hals  mørkegrønne  med  metallisk  glans,  halsen 
nedad  omgivet  af  et  hvidt  baand.  Ryggen  brun,  fortil 
lysere.  Brystet  kastanjebrunt,  bug  og  sider  hvidagtige. 
Vingeme  graabrune  med  grøn-blaat  og  violet  speil.  I 
sommerdragt  ligner  hannen  meget  hunnen,  som  er 
spraglet,  paa  oversiden  sort  og  rustgraa,  paa  undersiden 


anlmateur  ®.  anlmative  @ 
beslvlende.  llTSTKkkeiule. 

anlmatfon  @A®r,  liv(lif{hcd); 
f  ofs.  lereod^ørdae. 

anlmeret  —  ®  aufgerauntert, 
j^reizt  —  £)Miiinated  —  (panimé. 

aninoaité  ®  r.  anmioalty 
r  forbitrelie,  bittert  flendskab, 
uvilje. 

anisette  ®  f.  anisiikør. 


anjochen  ®  spænde  l  aag. 

ankilnipfen  0  kjæmpe  imod. 

Ankauf  (1)  m,  (incDHJøb. 

ankaufen  0  k]»he.  aioh  an- 
kaufen  møbe  en  eiendom  og  slaa 
sig  ned  der. 

anke  se  klage. 

Anken  0  m.  smør. 

ankel  —  0  KnOchel  m.  Knor- 
ren  m  —  ©  ankle  —  0  cheville  f. 


^""^d^ 


Slok  mul  (anas  boschasj. 


lys  rustbrun  med  sort-brune  pletter.     Struben  ensfarvet 
gulgraa.     Vingerne    ligner   hannens.     Hos  begge  kjøn  er 
nebbet  mørkegrønt,  fødderne  orangerøde.    l..ængde  omkr. 
550  mm.    Stokanden 
er  ud  bredt  over  stør- 
stedelen af  den  nord- 
,    lige  halvkugle.    Fin- 
'   des    over    hele   vort 
I   land,  jages  paa  grund 
I   af    sit    velsmagende 
kjød.    Stokanden  er 
stamfader     til     vor 
I   tamme    and,    hvem 
den  ligner  i  levevis. 
Selv  er  den  vanske- 
I    lig  at  tæmme. 
I        K  r  i  k  a  n  d  ,     py  t- 
j   and,    lortond,    saur- 
'    ond,  sirku  (a.  crecca). 
I    Hannen    i    vaardragt :     hoved    og    hals    rødbrune,    langs 
I    hovedets    sider    et   bredt   grønt   baand,   kantet  af  hvidt. 
I    Strube    og    nakke    sorte.      Ryggens    forreste    del    vatret, 
I    sort  og   hvid,    bagre   del   brungraa.     Undersiden  bleggul 
I   med  sorte  pletter.     Vingeme  brungraa  med  grønt  speil. 
I  sommerdragt   ligner   hannen    meget  hunnen,  som  paa 
I   oversiden  er  spraglet,    sortbrun   og  rustgraa,  paa  under- 
I    siden  lysere.     Nebbet  sortagtigt,  fødderne  graa.    Længde 
I   omkr.  370  mm.    Krikandcn  findes  udbredt  over  store  dele 
1   af   Europa   og    Asien    og    er   alm.  over   hele  vort   land. 
Dens  levevis  væsentlig  den  samme  som  foregaaende  arts. 
Blaa vinget    krikand,    knækand  (a.  querquedula) 
ligner    foregaaende    art,    men    er   noget   større.     Hos  os 
sjelden  og  kun  fundet  i  den  sydlige  del  af  landet. 

Brunnakke,  lyngand,  græsand.  pipand  (a.penelope). 
Hannen  i  vaardragt  kjendes  let  paa  hovedets  og  halsens 
brunrøde  farve,  den  rent  hvide  bug  og  det  grønne 
vingespeil.  Hunnen  paa  rygsiden  graabrun  med  lyse 
flekker,  struben  hvidagtig,  brystet  og  siderne  rustbrune, 
bugen  hvid.  Vingespeilet  brunsort.  Nebbet  blaat  med 
sort  spids.  Fødderne  blygraa.  Længde:  optil  500  mm. 
Brunnakken  er  udbredt  over  Europas  og  Asiens  nordlige 
dele  og  er  alm.  over  hele  vort  land,  talrigst  i  kysttrakternc. 

S  k  e  a  n  d,  skovland 
(a.clypeata).  Ud  mer- 
ker sig  ved  sit  bre- 
de, skeformede  neb. 
Hannen  i  vaardragt 
pragtfuldt  farvet:  ho- 
ved og  hals  mørke- 
grønne, strube  og 
forbryst  hvide,  bug 
og  sider  kastanje- 
brune.  Vingespeilet 
grønt.  Hunnen  lig- 
ner af  farve  stok- 
andens  hun.  Nebbet 
blaasort ,  fødderne 
rødgule.  Længde  som 
foreg.  art.  Skeanden 
bebor  den  gamle  og 
nye  verdens  nordlige 


■j^jn^i' 


Skeand  (anas  clypeataj. 


anker  —  0  Anker  m  —  (e)  an-  I 

chor,  cable;  (i  mur)  brace,  iron-tie,  I 

cramp  iron ;  (fad)  anker  —  0  ancre  i 

P.  (1  bygverker)  moufle  n  (fad)  barll  ' 

ra,  quartant  m. 

Anker  0  ra,  anker.  ' 

anker  @  anker  (maal).  | 

ankerben    0    merke    af    paa  I 

karvestokken ;    skrive  paa  regning. 

ankem  0  ankre.  , 


anketten  0  lænke  til. 

anklage  (vb) '—  anklagen,  ver- 
klagen  —  ©  aocuse  (of),  charge 
(for):  (for  retten)  prosecute:  arraign. 
indlct;  (for  rigsret)  impeach  —  (fi 
accuser  (q  de  qc).  (sb)  —  0  An- 
klage r  —  @  afHiusation,  charge, 
indictment  —  (f)  accusation  f,  pro- 
vention  f.  anklagede  (sb)  —  (i) 
der   Verklagte    (Angeklagte)    —     e^ 


J 


Anklage— ankre  (op) 


315 


Andføttes— André,  L.  J.  N. 


316 


dele.  Om  den  hækker  i  vort  land.  er  ikke  med  sikker- 
lied  afgjort. 

Sp  id  sand,  stjertand,  piland,  spirand  (a.  acuta). 
Udmerkcr  sig  ved  sin  slanke  kropsbygning«  sin  lange 
smale  hals  og  den,  særlig  hos  hannen,  lange  og  spidse 
hale.  Hannens  vingespeil  grønligt,  spillende  i  purpur, 
hunnens  brunagtigt,  glansløst.  Neb  og  fødder  graa.  Længde: 
hannen  indtil  750,  hunnen  indtil  550  mm.  Spidsanden 
har  væsentlig  samme  udbredelse  som  foregaaende  art; 
er   ikke   alm.  hos  os,  hækker  dog  i  det  søndenfjeldske. 

Andføttes  (n.),  med  fødderne  mod  htnanden,  af  oldn. 
and-,  imod. 

Andhrimner  (efter  Andrimne,  d.  e.  luftens  rim,  kokken 
i  Valhal),  n.  satirisk,  kritisk,  litterært  ugeblad,  fra  5  jan. 
til  28  sept.  1851,  blev  udgivet  i  Kra.  anonymt  af  Paul 
Botten-Hansen,  Henrik  Ibsen  og  Aasmund  Olafsson  Vinje. 
Bladet,  der  i  de  første  kvartaler  hed  «Manden»,  indeholdt 
bl.  a.  Bot  ten- Hansens  c  Norske  mysterier  >  og  «Huldre- 
brylluppet»,  studier  og  kritiker  af  ham  og  Vinje  og  Ibsens 
første  digte  under  pseudonymet  Brynjolf  Bjarme. 

Andidschan  (Andijan),  Vest-Turkestan,  i  den  (siden 
1875)  russiske  prov.  Terghana,  ca.  40  km.  s.  for  Sir 
Darjas  øvre  løb,  et  af  endepunktcrne  for  den  trans- 
kaspiske  jernbane,  ca.  47  000  indb.  Omegnen  er  gjort 
frugtbar  ved   kunstig  vånding.     Kornhandel  og  silkeavl. 

Andijky  Nederlandene,  kystplads  i  Nordholland,  ved 
Zuidersjøen,  10  km.  n.v.  f.  Enkhuizen. 

AndokTdes  (f.  omtr.  440  f.  Kr.),  attisk  taler,  indviklet 
i  Hermakopideprocessen  (s..d.)  og  gik  i  landflygtighed, 
men  vendte  senere  tilbage,  anklagedes,  men  blev  fri- 
funden,  sendtes  som  underhandler  til  Sparta  391,  døde 
vistnok  i  landflygtighed;  vi  har  under  hans  navn  4 
taler,  hvoraf  de  to  sikkert  er  egte. 

Andorga  (Andørja),  en  138  km.'  stor,  klippefuld  ø  i 
Ibbestad  herred,  Tromsø  amt.  1  265  indb.  Høieste  top 
er  Aarbostadtinden  (1175  m.). 

Ando'rra,  stat  i  de  østlige  Pyrenceer,  i  en  vanskelig 
tilgjængelig  fjelddal,  ca.  1  000—2  500  m.  o.  h.,  omgivet  af 
høie,  snedækkede  Qelde,  beliggende  paa  grænsen  mellem 
Frankrige  og  Spanien,  en  af  Europas  mindste  stater, 
452  km.',  ca.  6  000  indb.  (13  pr.  km.*).  Indbyggeme, 
som  er  af  katalonsk  herkomst,  driver  jordbrug,  særlig 
kvægavl,  og  skogdrift.  A.  har  desuden  jemleier  og  mine- 
ralske kilder,  bl.  a.  en  svovlkilde  med  en  temperatur  af 
61  °  C.  Allerede  fra  ca.  800  e.  Kr.  anerkjendt  som  et 
neutralt  land  danner  A.  fremdeles  en  republik  med  pa- 
triarkalsk forfatning  og  middelalderlige  samfundsforhold 
under  fransk  og  spansk  protektorat,  idet  den  spanske 
biskop  af  Urgel  har  den  lovgivende  magt,  medens  juris- 
diktionen  tilkommer  Frankriges  præsident  som  greverne 
af  Foix's  efterfølger;  forvaltningen  er  hos  et  af  24  fa- 
milie-overhoveder  bestaaende  generalraad. 

Andrade,  Francesco  d'  (1860 — ),  portugisisk  opera- 
sanger, der  har  vakt  megen  opsigt  paa  flere  europæiske 
scener,  særlig  i  Stockholm. 

Andrada  e  Silva,  José  Bonefacio  d' (1763—1838). 
brasiliansk  statsmand,  var  1800 — 19  generalintendant 
for  bjergbygningsvæsenet  i  Portugal,  1822 — 23  brasiliansk 
indenrigsminister  og  forlistes  1829.  1831 — 34  var  han 
formynder  for  Dom  Pedro  II. 

Andraitx,  se  Puerto  de  Andraitx. 


Ihe  party  accu|ed.  the  defendant 
—  (?)  1'nccusé,  le  prt^venu. 

Anklage  (i)  f.  (iin)klage.  be- 
skyldning. 

ankil^en  (Ti  anklage,  beskylde. 

anklager  -  0  Ankinger.  Kla- 
ger m  —  (e)  accuser,  complalnant, 
(olTentlig)  prosecutor  —  (f;  nccusa- 
teur  m.  dénonciateur  ni. 

Anklttger  0  m.  (fm)klnger. 


anklang  —  (t)  Anklang  m  — 
[c)  sympathy  —  ®  (avolr  du)  succes 
m,  (prendre)  faveur  f. 

Anklang  (T)  m.  intonation:  an- 
klang, tilslutning. 

ankle  @  ankel. 

ankllngeln  (t)  ringe  paa. 

an  klin  gen  (t)  begynde  at  klinge; 
flnde  (give)  gjenklang:  minde  om; 
klinke  (med  glas). 


Andral  [ådrålj,  Gabriel  (1797—1876),  berømt  fr. 
læge,  professor  ved  Pari.ser-universitetet  i  patologi  og 
terapi,  forf.  af  en  «Glinique  médicale»  i  5  bd. 

Andråssy,  Julius(Guyla)  (1823—90),  greve,  ung. 
statsmand,  f.  i  Zemplin,  1844  medlem  af  den  ungarske 
rigsdag,  hvor  han  som  en  af  Kossuths  ivrigste  tilhængere 
snart  kom  til  at  spille  en  betydelig  rolle.  1848  blev 
han  obergespan  for  kom  i  tåtet  Zemplin  og  deltog  per- 
sonlig i  spidsen  for  troppeme  i  kampen  mod  øster- 
rigerne.  Han  gik  derefter  som  det  revolutionære  Ungarns 
gesandt  til  Tyrkiet  og  blev  1849  efler  opstandens  under- 
trykkelse dømt  til  døden  og  endog  hængt  in  effigie. 
1856  blev  han  benaadet  og  vendte  1860  tilbage  efter  at 
have  tilbragt  sine  landflygtighedsaar  i  Frankrige.  Efter 
sin  hjemkomst  blev  han  igjen  medlem  af  rigsdagen  og 
1865  vicepræsident  i  deputeretkammeret;  medvirkede 
1867  til  foi*soningen  med  Østerrige  og  blev  derpaa 
forsvarsminister  og  ministerpræsident  i  det  nye  ungarske 
ministerium.  Hans  kloge  udenrigspolitik  hindrede,  at 
det  habsburgske  monarki  1870  kom  Frankrige  til  hjælp. 
1871  blev  han  udenrigsminister  og  minister  for  det 
keiserlige  hus  og  deltog  som  saadan  i  Berlinerkongresscn 
1878,  hvor  han  opnaaede,  at  Østerrig- Ungarn  fik  ret  til 
at  besætte  Bosnien  og  Herzegovina.  1879  fik  han  af- 
sluttet  det  tysk-østerrig-ungarske  forbund.  Kort  efter 
tråk  han  sig  af  helbredshensyn  tilbage  fra  det  offentlige 
liv  og  døde  efter  en  langvarig  sygdom  i  Volcsa.  En 
rytterstatue  af  A.  afsløredes  2  dec.  1906  i  Budapest.  Af 
hans  to  sønner,  Theodor  A.  (1857 — )  og  Julius 
(Guyla)  (1860—),  der  begge  har  spillet  en  rolle  i  den 
ungarske  politik,  er  især  den  sidste  blevet  bekjendt. 
Han  var  først,  efter  at  have  tilendebragt  sine  studier, 
attaché  i  Konstantinopel  og  Berlin.  1884  blev  han  med- 
lem af  deputeretkammeret,  hvor  han  sluttede  sig  til 
det  liberale  parti.  1892  blev  han  statssekretær  i  inden- 
rigsministeriet  og  1894  minister  for  det  kgl.  hus.  1895 
traadte  han  sammen  med  ministeriet  Wekerle  tilbage. 
1898  traadte  han  sammen  med  20  andre  deputerede  iid 
af  det  liberale  regjeringsparti,  men  forenede  sig  1899 
efter  Banffys  fald  atter  med  det.  Han  har  1897  skrevet: 
«Ungarns  Ausgleich  mit  Osterreich  von  J.  1867»  og  1901 
«Warum  hat  sich  die  ungarische  verfassungsmåssige 
Freiheit  bis  heute  erhalten?> 

André,  en  musikhandler-  og  musikerslegt  i  Offenbach, 
Hessen-Darmstadt.  Johann  A,  (1741 — 99)  grundede 
det  vidtbekjendte  musikforlag  og  komponerede  ogsaa  en 
mængde  afholdte  sange,  sangspil  og  operaer,  bl.  a.  mu- 
siken  til  Goethes  «Erwin  und  Elwire»  og  til  samme 
tekststof  som  Mozarts  «Bortførelsen  fra  seraillet>.  Han 
var  ogsaa  i  nogen  tid  kapelmester  i  Berlin.  En  søn. 
Johann  Anton  A.  (1 775 — 1842),  overtog  forlæggerfor- 
retningen,  som  ved  kjøbet  af  Mozarts  efterladte  haand- 
skrifter  hævedes  til  en  af  de  første  i  Europa.  Ogsaa 
han  nød  anseelse  som  komponist  og  endmere  ved  den 
grundlæggende,  men  ufuldendte  «Lehrbuch  der  Tonsetz- 
kunst» ;  sønnerne  har  ved  siden  af  musikforlaget  anlagt 
en  klaverfabrik,  der  er  bekjendt  ved  sine  «Mozart- flygeler >. 

André,  Louis  Joseph  Nicolas  (1835—),  fr.  gene- 
ral, krigsminister  1900 — 04  i  Waldeck- Rousseaus  og 
Gombes'  ministerier.  Deltog  som  saadan  i  gjenneni- 
førelsen  af  Dre^^fus-sagens  revision  og  kirkens  adski Helse 


anknllpfen  0  knytte  til.  sam- 
menknytte, indlede  (samtale,  bc- 
lOendtskab).  r^m»      «  s 

Anknllpf^ng  0  f.  tllknytnin{(. 

ankomme  —  (t)  anknmmcn. 
cintreffen  —  (e)  arrlve  (at),  come 
(to),  reach  (a  place)  —  (f)  arriver, 
venlr. 

ankommen  (t)  ankomme:  kom- 
me an,    bero    (paa);    (grob)   tiltale 


(grovt),  overfbae:  paakorome  <ea 
lyst):  raldé  (vanskeUg,  bcnvacrii}:. 
tungt). 

Ankttmmllng   (t)  m.    den    ny- 
ankomne. 

ankomst  —  0  AnkunR  r  -  •' 

arrival,  ooming  —  ®  «rriv*e  f. 
venue  f. 

ankre  (op)  —  ®  ankem   ~    «• 
anchor  —  (f)  moulUer  (ranets  . 


317 


Andrea  del  Sarto— Andresen,  K.  N.  G. 


318 


ankrelden— anledning 


fra  staten.  Modarbeidede  energisk  den  nationalistiske  og 
klerikale  propaganda  i  hæren. 

Andrea  del  Sarto,  se  Sa  r  to. 

Andrea  di  Cione,  se  Orcagna. 

Andreas,  en  af  Jesu  apostler,  søn  af  Jonas,  broder  til 
Peter.  Ligesom  denne  stammede  han  fra  Betsaida  (Joh. 
1,  45'  og  boede  senere  sammen  med  ham  i  Kapernaum 
Mark.  1,  29).  Efler  Joh.  1,  35  ff.  var  A.  først  Johannes 
den  døbers  discipel  og  blev  ved  hans  vidnesbyrd  ført 
til  Jesus,  til  hvem  han  derefler  førte  sin  broder  Peter. 
Foruden  i  apostelfortegnelserne :  Matt.  10,2  f.;  Mark.  3, 
16  fr..  Luk.  6,  13  ff.;  Ap.  g.  1, 13  omtales  A.  Mark.  13,  3; 
Joh  6,  8;  12,  22.  Traditionen  henlægger  hans  senere 
virksombed  dels  til  Grækenland,  dels  til  Skytien.  Paa 
gnind  af  den  sidste  overlevering  ærer  russerne  ham 
som  sin  apostel.  Efter  sagnet  blev  han  korsfæstet  paa 
et  liggende  kors.  Andreaskorset. 

Andreas,  konger  i  Ungarn.  A.  I  besteg  1046  tronen 
efler  Peter  Alemanus.  Han  gjenindførte  først  heden- 
skabet  men  blev  siden  en  ivrig  forlgæmper  for  kristen- 
dommen. 1061  faldt  han  i  kampen  mod  sin  oprørske 
broder  og  efterfølger  Bela  I.  A.  II  blev  konge  1205. 
11H8  var  han  blevet  udraabt  til  konge  af  Galizien 
Halitsch^.,  men  blev  snart  fordrevet;  fra  denne  tid  fører 
de  ungarske  konger  titelen  «konge  af  Galizien».  1217 
foretog  han  et  korstog  til  Palæstina,  men  kunde  intet 
odrette.  1222  udstedte  han  «Bulla  aurea»,  som  ind- 
^krænkede  kongemagten  og  bestemte,  at  kun  indfødte 
kunde  faa  embeder  i  Ungarn.'  Samtidig  udvidedes  adelens 
magt.  Død  1236.  A.  III  fulgte  1290  sin  fættersøn 
Ladislans  IV  paa  tronen,  men  døde  allerede  1301  som 
den  sidste  af  Arpads  stamme. 

Andreaaberg,  Preussen,  by  i  prov.  Hannover,  11  km. 
sv.  f.  Brocken,  600  m.  o.  h.,  ca.  3  700  indb.  Luftkur- 
5ted.  Betydelig  bergverksdrift  (sølv,  bly),  kniplingsindu- 
^ri.  opdræt  af  kanarifugle. 

Andreasorden,  se  Ordener. 

Andrée  [andr^J,  Elfrida  (1841—),  søster  af  den 
wenske  operasangerinde  fru  Fredrika  Stenhammar,  Sve- 
riges første  kvindelige  organist,  nu  ved  domkirken  i 
Goteborg,  medlem  af  det  sv.  musikakademi,  har  et  godt 
oaTn  som  komponist.  Klaverkvintet,  arbeider  for  sang, 
orkester,  orgel  og  piano,  deriblandt  balladen  <Snefrid> 
^fn  opera  cFritlxJof».  Hun  fik  musikalsk  prisbelønning 
i  BnixeUes  i  1893. 

Andree  [andre'],  Karl  (1808—75).  geograf,  f.  i 
Braunschweig,  virkede  først  som  journalist,  men  drev 
fra  1855  kun  geografiske  og  etnologiske  studier.  Ud- 
gav  en  række  skrifter,  hvoraf  det  mest  belgendte  er 
«Geographie  des  Welthandels»  (Stuttgart  1867—72;  paa 
nonk  Kra.  1870 — 73).  Begyndte  1861  udgivelsen  af  det 
geografiske  tidsskrift  «Globus»,  som  fra  1891  fortsattes 
afhans  søn  Rickard  A.  (1835 — ),  geograf  og  etnograf. 
Levede  1859—63  i  Bdhmen,  hvor  han  deltog  i  de  natio- 
oale  stridigheder.  Nu  bosat  i  MOnchen.  Har  udgivet 
mange  verker  af  geografisk  og  etnografisk  indhold,  des- 
Dden  flere  karter,  bl.  a.  det  belgendte  <Andree's  Hand- 
atlas.  (1  udg.  1881). 

Andrée  [andre'],  Salomon  August  (1854—),  sv. 
ingeniør  og  videnskabsmand.  Deltog  1882— 83  i  en  meteo- 
rologisk overvintringsekspedition  til  Spitsbergen.   Foretog 


en  række 
ballonop- 
stigninger 
i  vidensk. 

øiemed. 
Steg  11  juli 
1897opfra 
Spitsber- 
gen sam- 
men med 
to    lands- 

mænd, 

Frænkel 
og  Strind- 
berg, i  den 
bensigt  at 
naa  Nord- 
polen med 
luftballon. 
Siden   har 

man   intet  Andréesballonfærd  (umiddelbart  efler  Qpsligningen). 
hørt   fra 

dem.     A.  har  offentliggjort  en   række   skrifter  om  tek- 
niske emner. 

Andre'Jev /v>Æ/,  Leonid  (1871—),  rus.  for.,  søn  af 
en  læge  i  Orel,  studerede  jus,  forsøgte  at  begaa  selvmord. 
Har  skrevet  interessante  psykologiske  noveller,  præget  af 
pessimisme  og  livsironi.  Gjennem  skildringen  af  ofte 
sterkt  rystende  begivenheder  eller  uhyggevækkende  for- 
hold eftersporer  han  skarpsynt  det  bevidste  og  ubevidste 
i  sjælslivet  og  sjælslidelsen  og  fæstner  det  energisk  i  klar, 
levende  form:  cAfgrunden»,  cTanken>,  «Den  røde  latter»  o.a. 

AndreJe^vskiJ,  SergjejArkadjevitj  (1847—),  rus, 
digter  og  kritiker,  advokat;  tog  afsked  som  juridisk 
embedsmand,  da  han  ikke  ønskede  at  føre  sagen  mod 
nihilistinden  Vera  Sassulitsch.  Har  skrevet  udmerkede 
vers,  grundtonen  melankolsk,  pessimistisk. 

Andreossy  [ådreåsi],  Antoine  Francois  (1761— 
1828),  traadte  tidlig  ind  i  militærtjenesten,  udmerkede 
sig  særlig  under  Bonapartes  italienske  felttog  1796 — 97 
og  i  Ægypten  1798 — 99  samt  medvirkede  ved  statskupet 
1799.  Blev  1800  direktør  i  krigsministeriet,  1802  ge- 
sandt i  London,  senere  i  Wien  og  Konstantinopel.  1805 — 07 
deltog  han  i  felttoget  i  Tyskland,  erklærede  sig  efter 
Napoleons  nederlag  ved  Waterloo  for  Bourbonerne,  fik 
1827  sæde  i  deputeretkammeret.  Paa  grund  af  sine 
geografiske  og  krigshistoriske  skrifter  blev  han  medlem 
af  akademiet. 

Andresen,  Kjeld  Nicolai  Gotthard  (1808—51, 
n.  afholdsmand,  var  kand.  filos.  og  journalist,  da  han 
traadte  ind  i  de  i  1841  stiftede  «Kra.  maadeholdsfor- 
eninger»  og  grundlagde  «Maadeholds-tidende»;  men  snart 
begyndte  han  en  ivrig  agitation  for  at  faa  disse  foreninger 
omdannet  til  virkelige  afholdsforeninger,  og  paa  hans 
initiativ  stiftedes  1845  den  «Norske  forening  mod  brænde- 
vinsdrik»,  hvis  blad  «Norsk  maanedsskrift  for  afholds- 
reformen>  han  redigerede.  Imidlertid  søgte  og  fik  han 
statsunderstøttelse  og  gjennem  hans  talrige  foredrags- 
reiser  bredte  afholdsbevægelsen  sig  hurtig,  og  afholds- 
foreninger stiftedes  rundt  i  landet.  Han  skrev  bl.  a. 
«Maadeholds-    [senere]    AfholdvS-katekismus»    (1844    fl*.. 


Ukrddea   0  mkrl^  paa  reg- 

Ukring  -  0  Ankera.  Ankei^ 
•wftQ  n  —  @  aochoHnK  —  (?) 
"wwillaUe  ro,  uicnitfe  m. 

Uikfind0£>en  ®  anmelde,  for- 
kynde, beMendtfO«re. 

Ankunft  0  f.  ankomst,  tlirørael. 

Mkoppela  0  koble  Ul  (sani- 


Anlage  0  f.  anlfle{{(tfelse):  an- 
biin{(elM:  udkast:  tiUn;};.  bllng. 

Anlilnde  0  f.  landingsplnds 

anlanden  0  lande. 

an  langen  0  ankomme:  nna  Ul; 
angaa. 

Anlaaa  0  m,  anlednin*;:  skån. 
adaeende. 

anlassen  0  lade  blive  paa 
(sidde,  komme  Ul),  slippe  (tiundene) 


løs.  sætte  (en  maskine)  igang;  (hart) 
Ultale  (haardt),  overfuse.  aich 
anlassen  tegne  til.  se  ud  til. 

anlilssllcll  0  'm.gen.)  i  anled- 
ning (af). 

Anlauf  0  m.  Ulløh;  angreb. 
stormløb;  (våndets)  stigning. 

anlaufen  0  anløbe;  storme; 
løbe  til  (mod) :  tiæve,  stige,  løbe 
op;   dugges,    løbe   an,    ol<sydereft< 


komme  (galt)  afsted;   løbe  op  (til. 
en  sum). 

anledning  —  Ø  Veranlassung  f. 
Anlass  m,  Gelegenheit  f  -  te)  occa- 
sion.  cause,  reason  —  Ødelllghed 
.  occasion  H  (grund)  st^et  m.  lieu  ni : 
(})evn^grund)  motif  m.  i  anled- 
ning (af)  —  0  anlflsslich  —  e 
on  the  occasion  of,  in  consetiuence 


anlegen— anlæg 


319 


Andrews,  Thomas— Andropdgon 


320 


som  blev  afsat  i  over  50  000  ekspl.  og  oversåt  til  flere 
sprog,  samt « Haandbog  i  af  holdsreformens  grundsætninger» 
(3  udg.  1847). 

Andrews  [æ'ndruz],  Thomas  (1813—85),  eng.  fy- 
siker og  kemiker,  professor  ved  «Queens  college»  i  Bel- 
fast, har  gjort  berømte  undersøgelser  over  gasarternes 
kritiske  temperatur,  over  ozon  m.  m. 

Andrews  fæ'ndruz],  Saint,  se  S  t.  A  n  d  r  e  w  s. 

Andre'æ,  Abrahamus  (omtr.  1540—1607),  sv. erke- 
biskop, f.  i  Ångermanland  (Anger  man  nus),  opponerede 
som  prest  i  Stockholm  mod  kong  Johans  liturgi,  for- 
flyttedes derfor  i  unaade,  fængsledes  tilsidst,  men  flygtede. 
Blev  som  den  lutliersk-ortodokse  retnings  fører  valgt  til 
erkebiskop  paa  Upsalamødet  1593;  1598  blev  A.  fængslet 
af  politiske  grunde  og  døde  i  fængslet. 

Andre'æ.  1.  Jakob  A.  (1528—90),  teol.  professor  i 
Tubingen,  arbeidede  for  bilæggelse  af  stridigheder  mellem 
lutheranerne  og  blev  derfor  hovedophavsmand  til  kon- 
kordicformelen  (s.  d.).  2.  JohanValentinA.  (1 586 — 
1654),  sønnesøn  af  foregaaende,  hofprest  i  Stuttgart,  ar- 
beidede med  mund  og  pen  mod  tidens  kirkelige  brøst 
og  for  strengere  tugt  og  orden. 

Andre'æ,  Laurentius  (1482—1552),  sv.  kirkelig 
reformator,  erkedegn  i  Strengnås,  1523 — 31  kong  Gustafs 
kansler  og  leder  af  kongens  kirkepolitik.  Siden  blev 
han  uenig  med  kongen  om  kirkens  frihed  og  dømtes 
endog  til  døden  (1540),  men  blev  benaadet. 

Andrla,  Syditalien,  by  i  Apulien,  ca.  13  km.  fra  Adriater- 
havet, ca.  50  000  indb.  Den  hohenstaufiske  keiser  Fredrik 
ITs  yndlingsby.     Fabrikation   af  majolika  og  olivenolje. 

Andrias  Scheuchzerl  er  navnet  paa  en  stor,  uddød 
(tertiær)  halepaddeform,  nærmest  beslegtet  med  nutidens 
menopomaer  (s.  d.).  Det  fossile  skeiet  af  et  saadant  dyr 
blev  i  sin  tid  antaget  at  hidrøre  fra  et  forhist.  menneske. 

Andrlenne  [ådrie'n]  (fr.),  ogsaa  (forvansket)  adrienne, 
adriane  (f.  eks.  hos  Holberg),  moderne  kvindekjole  med 
slæb  i  Iste  halvdel  af  18  aarh. 

Andrleu  [ådriø'],  Bertrand  (1761—1822),  fr.  me- 
daljør, f.  i  Bordeaux,  d.  i  Paris.  Hans  medaljer,  der  er 
karakteristiske  for  empiretiden,  knytter  sig  til  alle  større 
begivenheder  i  keiserdømmets  historie. 

Andrleux  fådriø'],  Francois  Guillaume  Jean 
Stan  i  slas  (1759—1833),  fr.  forfatter,  der  tilhørte  det 
18  aarh.s  klassiske  skole.  Skrev  lystspil,  cLa  comédi- 
enne»,  og  fortællinger  paa  vers. 

Andrlmne,  se  Andhrimner. 

Andro,  se  Andros. 

AndroÆger  (græ.),  menneskeædere. 

Androfobl  (græ.),  skyhed  overfor  mænd. 

Androgyn  (græ.),  «mandkvinde».  1.  Kvinde  med  ud- 
præget  mandlige  former  el.  mandhaftigt  væsen.  2.  Herma- 
frodit.  3.  (Bot.).  A.  siges  en  plante  at  være,  dersom 
dens  støvknapper  aabner  sig,  før  arrene  er  udfoldede. 
Eks.  paa  a.  planter:  kurvblomstrede  og  storkenebfamilien. 

Andro' kles,  romersk  slave,  flygtede  fra  sin  herre  ud 
i  ørkenen  og  skjulte  sig  i  en  hule.  Derhen  kom  ogsaa 
en  løve,  som  havde  faaet  en  torn  i  poten.  A.  tråk  ud 
tornen  og  vandt  løvens  hengivenhed.  Saa  blev  A.  fakket 
og  dømt  til  at  kastes  for  de  vilde  dyr  paa  arenaen.  A.s 
løve  var  blandt  disse,  gjenkjendte  ham  og  lagde  sig  for 
.  hans  fødder.     Bevæget  ved  dette  optrin  benaadede  kei- 


seren A.  og  forærede  ham  løven.  —  Fortalt  af  flere  klas- 
siske forfattere. 

Androlft  (antropolit)  er  en  fællesbetegnelse  for  de 
mange  forskjellige  forsteninger,  der  i  tidernes  løb  har 
været  antaget  for  at  være  forstenede  mennesker. 

Andromåche,  i  de  troiske  sagn  datter  af  Eltion. 
konge  i  det  kilikiske  Theben,  gift  med  Hektor  (s.  d.'. 
Hun  mistede  sin  fader  og  7  brødre,  idet  Achilleus 
erobrede  Theben;  hendes  moder  døde  af  sorg.  Hun 
levede  i  lykkeligt  egteskab,  men  ogsaa  Hektor  faldt  for 
Achilleus.  Ved  Trojas  erobring  tilfaldt  hun  Achilleus' 
søn  Neoptolemou,  der  senere  overlod  hende  til  Hektors 
broder  Helenos.  Homer  skildrer  hende  «om  mønsteret 
paa  den  kjærlige,  trofaste  hustru. 

AndromanT,  se  Nymfomani. 

Andromeda  (græ.  mytol.),  datter  af  kong  Kepheus  i 
Æthiopien  og  Kassiopeia.  Da  A.s  moder  roste  sig  af  at 
være  skjønnere  end  Nereiderne,  fortørnedes  Poseidon  og 
sendte  et  havuhyre  over  landet.  Et  orakel  lovede  be- 
frielse fra  uhyret,  hvis  A.  blev  ofret  til  det  Hun 
blev  da  bundet  til  en  klippe  for  at  overlades  til  uhyret, 
men  i  sidste  øieblik  reddet  af  Perseus  (s.  d.),  hvem  hun 
egtede  og  fulgte  til  Argos.  Athene  satte  hende  op 
mellem  stjernerne. 

Andromeda  (astron.),  stjernebillede  paa  den  nordlige 
himmel.  En  lii^e  fra  polarstjernen  gjennem  ^  i  Kassio- 
peia træffer  stjernen  S  irr  ah  (o)  i  A.s  hoved;  herfra  i 
retning  mod  Algol  træffes  Mirach  (^)  i  beltet  og  Ala- 
mak  (y)  i  foden.  A.-taagen  er  synlig  som  en  liden 
lys  plet  midt  i  A. 

Andromeda,  planteslegt  tilhørende  lyngfamilien 
(ericaceæ),  hos  os  repræsenteret  ved  3  arter,  alle  smaa 
buske,  af  hvilke  bladlyngen,  a.  polifolia,  der  har  lyse- 
røde blomster  og  smale,  under  blaahvide  blade,  er  alm. 
paa  myrerne.  Den  indeholder  et  gifligt  stof.  Bladene 
anvendes  i  Rusland  til  garvning  og  sortfarvning.  Paa 
vore  Qelde  vokser  den  lille  hvidblomstrede,  mosligneode 
a.  hypnoides,  og  i  de  nordligste  egne  den  store  a.  tetra- 
gona,  som  i  det   træløse  Grønland  bruges  til  brændsel. 

Andronikos,  byzantinske  keisere.  1.  A.  I,  sønne- 
søn af  Isak  I  Komnenos,  blev  af  sin  fætter  keiser  Manuel  I 
fængslet,  men  undslap  efter  12  aars  fangenskab  til  Kiev. 
1183  stødte  han  Manuels  søn  Alexios  II  fra  tronen  og 
lod  ham  myrde.  1185  blev  han  under  gruelige  pinsler 
myrdet  af  pøbelen,  der  sluttede  sig  til  Isak  II  Angelus, 
som  blev  hans  efterfølger.  —  2.  A.  II,  sen  af  Michael 
Vill  Palæologos,  besteg  tronen  efter  sin  fader  1282. 
1328  blev  han  stødt  fra  tronen  af  sin  sønnesøn  A.  III 
og  døde  i  kloster  1332.  3.  A.  III,  søn  af  A.  I  Ps  søn  og 
medregent  Michael  (d.  1320),  døde  1341  efter  en  regjering, 
som  var  opfyldt  af  kampe  dels  med  oprørere  og  dels 
med  de  fremtrængende  tyrker.  —  4.  A.  IV,  søn  af 
Johannes  V,  gjorde  oprør  mod  faderen,  og  af  frygt  for 
tyrkerne  maatte  keiseren  gaa  ind  paa  at  afstaa  til  A- 
Selimbria  og  Rodosto.  Senere  blev  A.  fanget,  afsat  og 
blindet.     Død  1385. 

Andropogon,  planteslegt  af  græsfamilien  (gramineæ). 

bestaaende  af  høie,  mest  tropiske  arter.    Hanblomsteme 

har   gjerne    lange    børster,    som    ofte    giver    blomster- 

samlingerne    et    fjærbusklignende    udseende.     A.arteme 

j   indeholder  sedvanlig  æteriske  o^jer,  som  anvendes  ved 


of,  on  «ocount  of  —  ®  au  svjet  de, 
A  cause  de,  A  propos  de. 

anlegen  0  læggc  til  (paa):  an- 
iKggei  anbringe:  Iføre  sig;  sictte 
<penge)  i:  lægge  an  paa. 

Anlegegebiihren  ®  pl,  llgge- 
penge.  Anlegeachloss  n.  hænge- 
laas. 

Anlegung  0  f,  anlo^ggelse. 

Anlenen  ø  n.  laan. 


anlehnen  (t)  læne  op  til,  lukke 
paa  klem;  læne  sig. 

Anlehnung  0  f.  uislutning, 
analogi. 

Anleihe  0  f,  laan. 

anlelhenØ^laane,  gjøre  et  laan. 

Anleitaer  0  m,  laantager. 

anleiten  0  lede  hen:   veilede. 

Anleitung  0  f,  veiledning,  an- 
visning. 


anlemen  0  tillære. 

anllegen  0  ligge  (støde)  op  til  : 
slutte  tiet,  sidde  godt  (om  klæder); 
bestorme  (nied  bønner):  (upers.) 
ligge  paa  hjertet:  (tilsjøs)  ligge  an. 
anliegend  vedlagt,  hoslagt. 

Anllegen  0  n,  bøn.  anmod- 
ning, begjæring;  anliggende. 

anliggende  —  ø  Angelegenhelt 
f,  Anllegen  n  —  @  affoir,  concem. 


I    business,    matter    —    (?J    aflalre  f. 
cause  r. 

anlæg  —  0  Anlegung  f,  An 
lage  f  —  (c)  opførelse)  foundation, 
construction:  laylng  out  (of  streels. 
gardens);  settllng,  planting  (of  co- 
lonics):  (park-)  (pleasure-^grounds: 
(udkast)  plan.  design;  ifabrik^ 
works;  (gaver)  talent,  turn:  vUl- 
bøielighed)    bent;    (ved    skydning- 


321 


A'ndro8— Aner 


322 


tilberedelsen  af  parfumer  (a.  squarrosits  og  a.  nardns). 
Å.  schoenanthus  udgjør  i  Arabien  kamelens  hovednæring 
og  anvendes  i  Orienten  tillige  som  lægemiddel. 

A^ndros.  1.  (Andro),  Grækenland,  den  nordligste 
o  af  Kykladerne.  11  km.  s.ø.  for  Eubøa,  405  km.^  med 
ca.  20  000  indb.  (46  pr.  km.').  Opfyldt  af  Qelde,  høiest 
i  vest  :975  m.\  Dyrkning  af  vin  og  sydfrugter,  silke- 
og  faareavl.  I  oldtiden  beboet  af  joner,  som  herfra 
koloniserede  Chalkidike  ca.  650  f.  Kr.  Selvstiendig  stat 
1207,  tyrk.  1566,  græ.  1829.  2.  Vestindien,  den  største 
af  Bahama-øerne,  5  286  km.^  ca.  1  500  indb.,  lav,  sumpig 
koralø  med  tæt  skog.     Skogdrift  og  svampeflskeri. 

Andræ,  Carl  Christoffer  Georg  (1812—93),  d. 
))4>litiker  og  matematiker.  Var  i  1848  medlem  af  den 
grundlovgivende  forsamling,  1  hvilken  han  arbeidecje  for 
ét kammersystemet.  Var  som  medlem  af  regjeringen 
hovedforfatter  til  fællesforfatningsloven  af  '/lo  1855. 
Gjennemførte  herunder  forholdstalsvalgmaaden,  hvilken 
han  maa  betragtes  som  opfinder  til.  Var  konseilspræ- 
bildent  fra  1856 — 58,  da  han  tråk  sig  tilbage  paa  grund 
af  uenighed  med  de  herskende  retninger  i  det  Slesvig- 
Holstenske  spørsmaal.  A.  var  fra  1866  i  over  20  aar 
landstingsmand.  Han  sluttede  sig  da  til  høire,  mens 
han  før  havde  været  liberal.  Han  var  en  dygtig,  uaf- 
hængig  og  uegennyttig  politiker  og  en  fremragende 
videnskabsmand.  I  1853  skrev  han  sit  berømte  verk 
«Den  danske  gradmaaling^. 

Andrøceum  (af  græ.  aner,  mand,  og  oikeVon,  hus), 
bot.  fællesbcnævnelse  for  støvbærerne  i  en  blomst.  Se 
Stø  v  bære  r. 

Andsl^orden,  et  mud  nord  ganske  aabent  havstykke 
mellem  Andøen  i  vest  og  Senjen  i  øst.  Grænsen  mellem 
Nordlands  og  Tromsø  amt  gaar  omtrent  midt  efter  A. 

Andujar  [andu'liar],  Spanien,  by  i  Andalusien  ved 
Gaadalquivirs  øvre  løb,  65  km.  ovenfor  Cordoba,  ca. 
17  000  indb.  Ler-industri;  forsyner  hele  Spanien  med 
«alcarazas»,  porøse  lerkrukker  til  afkjøling  af  vand. 

Andnve^  sjøudtryk,  nærme  sig  (land)  for  at  faa  rede 
paa,  hvor  man  er,  for  at  «faa  kjending» ;  kaldes  alm. 
-gjøre   land>. 

Andvake  (efter  And  vaka,  kong  Sverres  stridslur),  en 
1890  i  Kristiania  stiftet  .selskabelig  forening,  som  samler 
mænd  fra  forskjellige  leire  til  møder  med  foredrag,  ud- 
stilUng  af  kunstverker  m.  v.     Al  politik  er  forbudt. 

Andvare  (den  der  tager  sig  i  vare),  dverg,  som  i  gjede- 
ham  lever  i  en  foss;  fanges  af  Loke  og  maa  frelse  sit 
liv  ved  at  give  ham  hele  sin  skat,  deriblandt  en  guldring; 
men  til  denne  knytter  han  den  forbandelse,  at  den  skal 
vorde  mange  til  ulykke  og  død.     Se  Vølsungerne. 

Andvord,  Rolf  (1847—1906),  n.  skibsreder,  grund- 
lægger  af  det  bekjendte  dampskibsselskab  <^ Østlandske 
Uo\d  ,  hvis  skibe  i  næsten  25  aar  indtil  vinteren  1906, 
da  selskabet  opløstes  og  skibene  solgtes  til  dampskibs- 
redcriet  Fred.  Olsen,  Kra.,  trafikerede  ruten  Kra. — 
Antwerpen  og  Kra. — Newcastle.  A.  var  medlem  af  den 
første  koosulatkomité  af  1891  og  forøvrigt  oftere  søgt 
v)m  en  autoritet  paa  sit  omraade. 

Andvord,  bekjendt  gaard  tæt  ved  Lom  kirke,  Lom 
herred,  omtrent  der  hvor  veien  tager  af  til  Bøverdalen. 

Andøen  (Anda),  en  513  km.*  stor  ø  nordligst  i  Vester- 
aalen.  Dverberg  herred,  Nordlands  amt.    3  660  indb.    Paa 


anlsgge— anmasse 

øen,  der  for  største  delen  er  lav  og  temmelig  flad,  er 
j  paavist  kulleier  i  nærheden  af  Andenes.  Vidtstrakte  multe- 
I    myrer. 

i  Andør  el.  aander  bruges  i  Norge  om  ski,  hvoraf 
I  den  ene  er  kortere  end  den  anden  (oldn.  qndiirr,  andri). 
Andøve,  at  holde  en  baad  ved  hjælp  af  aarerne  mod 
!  vind  eller  strøm,  saa  den  ikke  driver  af,  f.  eks.  under  fiske. 
I  ^  Anegåda,  Vestindien,  den  nordligste  af  Virgin- 
I  (jomfru-)øerne.  Lav  koralø.  Britisk. 
,  Ane'kdoton  (græ.),  ikke  udgivet,  i  fl.  anekdota,  alm. 
'  ti  tel  paa  især  filologiske  skrifter,  der  indeholder  sam- 
I  linger  el.  brudstykker  af  gamle,  ikke  før  trykte  skrifter. 
I  Anekdote,  en  kort  fortælling  med  pointe. 
,        Anelektrlsk,  ikke-elektrisk,  kaldtes  tidligere  legemer, 

der  er  gode  ledere  for  elektriciteten,  f.  eks.  metallcrne, 
'  da  man  mente,  de  ikke  kunde  blive  elektriske  ved 
I   gnidning. 

Anemochor^d,    animocorde,    et  fransk   tangent- 
instrument  fra    1789    med    kunstige    luftstrømme,    som 
I   udnyttede  æolsharpens  virkninger.    Ideen  er  gjenoptaget 

af  H.  Herz  i  1851    med   det  saakaldte  piano  éolicn. 
Anemoflle    kaldes    de    blomster,  -  som    bestøves    ved 

vind,  se  forøvrigt  Bestøvning. 

Anemogråf,  anemologl,  anemométer,  se  Vind 

og  V  i  n  d  m  a  a  1  e  r. 

Anemdne,     slegt    af    soløiefamilien    (ranunculaceæ). 

Fleraarige  urter  med  enkelt,  kronbladligneiMe  og  iøine- 


Blaaveis. 


Hvidveis. 


I  faldende  blomsterdække,  under  hvilket  der  oftest  i  nogen 
I  afstand  er  et  3-bladet  svøb.  Bladene  er  grundsttUede, 
haandnervede,  med  mere  el.  mindre  dybe  indsnit.  Af 
vore  vildtvoksende  arter  er  de  mest  kjendte  a.  hepatica, 
I  blaaveis,  blaasymre,  og  a.  nemorosa,  hvidveis,  kvitsymre. 
I  Den  gulblomstrede  a.  ranunculoides  findes  kun  paa  faa 
I    steder  hos  os. 

Anemoskop,  et  apparat  til  at  vise  vindens  retning. 
I  Aner  betegner  en  persons  forfædre.  1  anetallet  med- 
I  regnes  kun  alle  ens  forfædre  i  det  ældste  kjendte  led. 
I  I  forældrenes  led  er  anetallet  saaledes  2,  i  bedstefor- 
I    ældrenes   4    o.    s.  v.     En    adelsmands   aner   regnes   kun 


»*<  -  ;'f,'  (hare-)  pare  m,  Jardln 
m  planlage)  plantation  T.  (anstalt) 
't»biivttmeat  ra;  (bygniofø  con- 
«trortion  f:  (ved  skydning)  appui 
nu  for  nogelO  disposition  f,  talent 
m:  i;odtJ  aptitude  (å  qc).  anlægS- 
kairital  -  1)  Anlaifekapital  n  -  @ 
inads  —   %<  fonds  <m  pl). 

anlssie®   ~~   ®    anlegen   —    (e) 
b>    nut:    srt    out,     plant;     make 


(roads):  Tound  (sciiools,  towns); 
(fnhriker)  establish,  erect.  set  up: 
(flg.)  pinn;  apply  (a  bandage);  (soi^ 
put  on;  invest  (money)  —  t|}  (grunde) 
élablir,  fonder;  (bygge)  construlre; 
(gade)  percer;  (have)  planter;  (ka- 
nal) creuscr.  (vei)  frayer,  pratiquer; 
(iføre  sig)  mettre.  se  revétir  de; 
(sorg)  prendre;  (sl^eg)  lalsserpous- 


anløbe    —   ®    anlaufen    —    (e)    | 
(sjøudtr.)    toucti    (call)    nt;     (intr.)    j 
become   oxidized,    tarnished   —   (T) 
(havn>    toucher  (relAcher)  å;  (intr.) 
s'oxyder.  (dugges)  se  ternlr. 

anløbssted   —   ®    Laqdungs- 
stelle  f  —  ^  stopping  place,  place    ' 
(port)  of  call  —  jf)  étape  f.  | 

anmachen   ø  fa*ste  til,  fast- 
gjøre.  I 


anmarsch :  være  1  an- 
marsch  —  (t)  im  Anzuge  sein  — 
(e)  be  approachinf(,  advancing,  co- 
mlng  on  —  (f)  approcher.  avancer. 

anmasse  sig  —  it)  nich  an- 
massen  —  (e)  arrogate,  assumc,  usurp 
—  it)  8*arroger,  usurper  (qc).  an» 
massende  —  Ø  anmassend.  j*'- 
rogant,  aninasslich  —  (?)  arro^.int, 
prcsumptuous  —  (?)  arrojjnnt. 


11  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


323 


anmasaelae— anmode 

saalangt  tilbage,  som  samtlige  aner  er  af  adelig  byrd. 
Saaledes  har  en  adelsmand  16  aner,  hvis  alle  hans  for- 
fædre  i  4  led  er  af  adel.  Bevis  for  et  vist  antal  aner 
spillede  før  en  stor  rolle;  i  Tyskland  har  det  endnu  be- 
tydning for  opnaaelse  af  visse  ordener  og  høiere  hof- 
stillinger. 

Anério,  Felice  (1560—1630),  en  af  de  mest  frem- 
ragende romerske  komponister  fra  Palestrinas  store  epoke 
og  hans  efterfølger  i  det  pavelige  kapel,  skaberen  af  det 
af  hans  samtid  høit  skattede  «miserere».  En  yngre 
broder,  Giovanni  Francesco  A.,  var  en  af  de  første, 
som  i  Italien  anvendte  mindre  noteværdier  end  Qerdedele. 

Anerkjendelse  bruges  i  privatretten  om  en  erklæring, 
hvorved  rigtigheden  af  et  reist  krav  eller  en  fremsat 
paastand  erkjendes.  A.  bruges  ogsaa  i  statsretten  om 
tilkjendegivender  fra  off.  myndigheder  om,  at  en  person, 
korporation  o.  1.  erkjendes  berettiget  til  at  indtage  en 
bestemt  stilling  eller  udøve  visse  rettigheder.  —  I  det 
mellemfolkelige  samkvem  spiller  a.  en  stor  rolle,  dels 
mellem  staterne  indbyrdes,  dels  overfor  en  fremmed 
stats  repræsentanter.  —  Anerkjendelsessøgsmaal, 
se  Fastsættelsessøgsmaal. 

Aneroid,  se  Barometer. 

Anethdl,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
surstof  (CiqHi^qO),  udskilles  som  et  hvidt,  krystallinsk 
legeme  ved  af  kjøling  af  mange  flygtige  oljer  (anis-, 
stjerneanis-,  fennikel-  og  esdragonolje).  Af  oksydations- 
midler  omdannes  a.  til  an  i  sa  I  de  hyd  (CgHgOa),  der 
er  en  far^^eløs  o^e  med  krydret  lugt,  eller  til  a  n  i  s  s  y  r  e 
(CtjHgOg),  et  farveløst,  kr^^stallinsk  legeme.  I  kemisk 
henseende  er  anisaldehyd,  anissyre  og  a.  «anisoler»  (s.  d.). 

Anethon,  se  Nethou. 

Aneuii^sma  (græ.),  en  sygelig  udvidning  af  en  pulsaare, 
fremkaldes  hyppigst  ved  forkalkning,  tildels  ogsaa  ved 
syfilitiske  o.  a.  forandringer  af  pulsaarens  væg;  men 
ogsaa  læsioner  som  stik-  eller  skudsaar  kan  være  aar- 
sagen.  De  ved  forkalkning  frem  kaldte  a.  har  hyppigst 
sit  sæde  paa  de  smaa  hjernepulsaarer  og  giver  anledning 
til  apopleksi,  idet  a.  brister.  De  ved  syfilis  fremkaldte 
a.  findes  ofte  i  selve  livpulsaaren  bl.  a.  lige  ovenfor 
dens  udspring  fra  hjertet.  Aneurismer  efler  saar  («trau- 
matiske» a.)  findes  hyppigst  paa  arme  og  ben. 

Anførselstegn,  citationstegn,  «gaaseøine»  (« — »),  bru- 
ges ved  ordret  gjengivelse  af  en  andens  ord,  ved  anførsel 
af  bogtitler,  ordsprog  o.  1. 

Angantyr,  nordisk  berserk,  en  af  de  12  Arngrims- 
sønncr,  beilede  til  Upsalakongens  datter,  faldt  paa  Samsø 
sammen  med  sine  brødre  i  kamp  med  Ørvarodd  og 
Hjalmar;   hans  sverd  Tyrfing  blev  hauglagt  med    ham. 

Angarfiy  Sibirien,  afløb  for  Baikalsjø  og  bielv  til 
Jenissei,  flyder  forbi  Irkutsk  n.  og  n.v.  i  mange  stryk 
og  falder  under  navn  af  Werchnaja  (øvre)  Tunguska 
nær  Jenisseisk  i  Jenissei,  som  den  overgaar  i  bredde  og 
dybde.     Længde  2  250  km.     Store  laksefiskerier. 

Angariatidn,  regjeringens  benyttelse  af  privatskibe  i 
krigstid,  naar  saadant  er  paatrængende  nødvendigt  i 
.statsøiemed. 

Angarier,  se  Angrivarier. 

Angasija,  se  Komoreme. 

Angekok,  hedensk  prest,  troldmand  og  doktor  hos 
grønlænderne. 


Anério— Angelogi 


324 


anmasaelse  —  ®  Anmassung 
f  —  (e)  orrogation,  assumption, 
usurpation  —  (f)  appropriatlon  f, 
usurpation  C  arrogance  f. 

anmassen  ©anmasse,  tilegne. 

anmelde  —  T;  (an)melden,  an> 
zeigen,  ankflndigen,  hesprechen  — 
(e)  announce.  notify.  give  notice  of, 
report,  (toldpligtlge  varer)  declare: 
(en    bog)    notice.    review  —  (f;  an- 


noncer;  (bog  o.  1.)  rendre  compte 
de. 

anmeldelse  —  ®  Anmeidung 
f,  Anzelge  f;  (af  bog)  Besprechung 
f  —  fe)  announcing  osv.;  announ- 
cement,  notiflcatlon:  note:  (af  bog) 
review,  notice  —  (?)  unnonce  f:  dé- 
claratlon  f,  (af  bog)  compte  (m) 
rendu. 

anmelden  0  (an)melde. 


Angeles,  se  Port  Angeles  og  Puerto  Angeles. 

Angeli,  Heinrich  v.  (1840—),  østerrigsk  maler, 
medlem  af  akademiet  i  Wien,  har  udført  en  række  por- 
træter  fra  det  østerrigske  aristokrati  og  fyrstehus. 

Angélica^  slegt  af  de  skjermblomstredes  familie 
(umbelli feroe).  Høie  urter  med  2-3-dobbelt  finnede  blade. 
hvide  blomster  i  sammensat  skjerm  og  vingede  frugter. 
Hos  os  2  arter:  a.  silvestris,  sløke,  som  er  alm.  udbredt 
paa  fugtige  steder,  især  paa  skogenge,  og  a.  archangelica, 
kvan,  en  alm.  plante  i  fjeldlierne  og  fleresteds  yndet 
paa  grund  af  den  sterkt  aromatiske  lugt  og  smag.  Særlig 
bliver  de  nedre  dele  af  de  unge  bladskeder  ofte  spist. 
Boden  er  officinel. 

Angelico,  Fra  Giovanni,  se  Fiesole. 

Angelin,  Nils  Peter  (1805—76),  sv.  palæontolog, 
fra  1857  docent,  senere  adjunkt  ved  Lunds  universitet; 
fra  1864  intendant  ved  rigsmuseets  palæontologiske  sam- 
linger i  Stockholm,  i  hvilke  hans  rige  private  samlinger 
senere  blev  indlemmet. 

Angell,  Henrik  August  (1861  — ),  n.  officer  og  for- 
fatter, varm  forsvarsven  og  en  ivrig  sports-  og  idrætsmand. 
Gjennemstreifede  1893,  væsentlig  paa  ski,  flere  af  Balkan- 
halvøens  Qeldstater,  særlig  Montenegro;  har  ogsaa  været 
indkaldt  som  lærer  i  skiløbning  for  de  franske  alpe- 
jægere.  Skrifter:  «Gjennem  Montenegro  paa  ski»  (1895). 
«De  sorte  Qeldes  sønner»  (1896),  som  A.,  der  er  begeistret 
maalmand,  ogsaa  har  udg.  paa  landsmaal:  «Svartfjell- 
sønerne»  (1898),  «Kjække  gutter  og  jenter»  (1904),  «Fortæl- 
linger  fra  grænsevagten  1905»  (11  opl.),  «Stene,  som  taler» 
(tekst  til  billeder  af  S.  Segelcke)  og  «Forbrydere»  (1906). 

Angell,  Thomas  (1692—1767),  tilhører  en  til  Norge 
fra  Angel  i  Slesvig  indvandret  slegt,  var  hele  sit  liv 
knyttet  til  Trondhjem, 
hvor  han  levede  som 
kjøbmand  og  døde  ugift. 
Sin  betydelige  formue 
havde  han  bestemt  for 
broderdatteren  Karen 
A.,  gift  med  historikeren 
Suhm.  Men  paa  grund  af 
uoverensstemmelse  mel- 
lem Suhm  og  A.  gik  for- 
muen istedet  til  veldædige 
indretninger  for  Trond- 
hjems  by:  Thomas  An- 
gel Is  stiftelser. 

Angellske  stiftelser, 
se  Thomas  Ange  Us 
stiftelser. 

Angeln,  Preussen,  halvø 
i  prov.Schleswig-Holstein, 
ved  Østersjøen  mellem 
Flensburger  FOhrde  i  n. 
og  die  Schlei  i  s.,  ca.  830 

km.'  med  ca.  40  000  indb.  Lavt,  bakket,  frugtbart  og 
veldyrket  land.  Det  var  rimeligvis  herfra,  anglerne  ud- 
vandrede,  da  de  sammen  med  sachser  og  jyder  449  e.  Kr. 
drog  over  til  Britannien  og  stiftede  de  angelsachsiske  riger. 

Angelo,  se   M  i  c  h  e  1  a  n  g  e  1  o. 

Angelogi,  navnet   paa  den  del   af  dogmatiken,    som 
behandler  læren  om  englene. 


Thomas  Angell. 


anmelder  —  ®  Anmelder  m, 
Rezensent  m  —  (c)  announcer;  re- 
viewcr.  crltic  —  (f)  criUque  m. 

anmerket!  (t)  anmerke,  be- 
merke:     merke   (nof^et)    paa    (en). 

anmerkning  —  (i;  Anmerkung, 
Bemerkung  f  —  (e)  remark;  (note) 
comment,  note,  annotation,  com- 
nientary  —  (£)  remarque  f;  (note) 
note  r. 


Anmerkung  0  f,  ftnmcrkntnn, 
bemerkning. 

anmeasen  0  (UUmaale.  til- 
passe, indrette  eftcr.  ancemes- 
aen  passende. 

anmit  (t)  hermed. 

anmode  —  (t)  ersuchen,  bitlen, 
angetien  —  ^  ask,  beg.  request  («t 
of  one)  —  tS  P*^**'  <*I  «*•  Qc^ :  de- 
mander  (qc  å  q). 


325 


Angelsachser— Anglikansk  kirke 


326 


anmodning— annektere 


Angelsachser,  den  nationalitet,  der  fremstod  ved 
sammensmeltning  af  Britanniens  erobrere  angler,  sach-  I 
ser  og  andre  stammer;  navnet  nævnes  først  efler  det 
10—11  aarh.  A.s  oldsprog  er  et  selvstændigt  sprog  ved 
siden  af  oldtysk,  nærmest  ved  frisisk,  men  danner  paa 
mange  punkter  bro  til  nordisk.  I  nutiden  er  A.  ofte 
samlingsnavn   for  de   engelsktalende  staters  indbyggere. 

Angelsachsisk  sprog  og  litteratur,  se  Engelsk 
sprog  og  litteratur. 

A^ngelns  betyder  eg.  sendebud,  engel.  I  det  kirkelige 
sprog  betegnes  hermed  den  bøn,  som  rom.-kat.  kristne 
beder  morgen,  middag  og  aften,  naar  bedeklokken  ringer, 
til  minde  om  Guds  søns  menneskevorden  (motivet  til 
J.  F.  Millefs  berømte  billede).  Den  har  faaet  navn  af 
begyndelsesordene :  «Angelus  domini  nuntiavit  Mariæ», 
d.  e.  c  Herrens  engel  bragte  Maria  det  glade  budskab». 

A^ngelas  Silésins  (1624—77),  t.  salmedigter,  var  fra 
Breslau  og  hed  eg.  Johann  Scheffler,  var  opr. 
Intheraner  og  læge.  Læsning  af  de  gamle  mystikere 
forte  ham  til  katolicismen  (1653).  Hans  salmer  med 
sin  bræodende  Jesus-kjærlighed  blev  forbillede  for 
meget  af  pietismens  og  brødremenighedens  salmedigtning. 

Angerbode,  Jettekvinde,  med  hvem  Loke  avlede 
Fenrisulven,  Midgaardsormen  og  Hel. 

Angennannus,  se  Andreæ,  Abrahamus. 

Angemifindey  Preussen,  by  i  Brandenburg,  70  km. 
nø.  for  Berlin.  7  600  indb.  Knudepunkt  for  Berlin— 
Stettioer-banen.  Har  betydelige  jemstøberier,  cigar-  og 
maskinfabriker. 

Angeronne-ko,  se  Kvægracer. 

Angers  [åzi']  (lat.  Andecavi),  Frankrige,  by  i  depart. 
Maine  et  Loire,  ved  elven  Maine  8  km.  ovenfor  dens 
monding  i  Loire,  ca.  83000  indb.  Har  stor  handel  med 
landbnigsprodokter,  særlig  grønsager,  som  udføres  til 
Paris  og  England,  desuden  fabrikation  af  tekstilvarer. 
Har  et  katolsk  universitet,  et  museum  med  maleri-  og 
skulptursamling  og  betydelige  arkæologiske  samlinger. 
I  omegnen  store  brud  af  skifer,  den  bedste  i  Frankrige. 
Oprindelig  hovedstad  i  de  keltiske  andecavers  land  blev 
A.  i  middelalderen  grevskabet  Ai^ou's  hovedstad,  indtil 
<iette  1474  blev  inddraget  under  den  franske  krone. 

Angiektasi  (græ.),  kanidvidning,  se  Aneurisma  og 
Angi  ora. 

Angilbert  (d.  814),  fr.  lærd  og  digter,  discipel  af  Al- 
Uin.  efterlod  sig  flere  latinske  digte,  deriblandt  et  om 
Kari  den  store,  der  benyttede  ham  til  vigtige  sendelser, 
i>l'  a.  til  paven ;  til  løn  blev  han  abbed  i  Centula  (St 
Biquier).  Han  skal  have  været  hemmelig  gift  med  Karls 
datter  Bertha;   deres  søn  var  historieskriveren  Nithard. 

Angina  (lat),  eg.  sammensnørende  fornemmelse,  med. 
fellesbetegnelse  for  de  forskjellige  betændelser  i  og  under 
s>'*lgets  slimhinde.  Eks.  a.  follicularis,  ctre  dages  halse- 
?ge\  forløber  med  gule  propper  i  mandleme;  a.simplex 
frembyder  kun  en  rød  slimhinde;  a.  diphtherifica;  a. 
phlegmonosa,  halsbyld.  A.  pectoris,  stenokardi, 
bjertckrarape,  anfaldsvise  smerter  i  hjertet,  som  ofte 
^traaler  ud  i  venstre  arm  og  hyppig  ledsages  af  sterk 
angstfølelse,  skyldes  forskjellige  sygdomme  i  hjertet  som 
fcrkalkning  af  dets  arterier  o.  a. 

Angiologiy  læren  om  karsystemet,  se  Menneskets 
anatomi. 


Anglom  (græ.),  karsvulst  dannes  næsten  helt  af  fine 
blodkar.  Saadanne  svulster  sidder  oftest  i  huden,  især 
i  hovedet  (f.  eks.  ansigtet)  og  er  i  alm.  medfødte.  Det  er 
flade  svulster,  .som  er  livlig  røde  eller  violetagtige ;  snart 
er  de  ganske  smaa,  snart  op  til  haandfladestore.  Behand- 
ling:   operation,  ætsning,  Finsens  lysbehandling  o.  a. 

Angiospe^rmæ,  «blomsterplanter  med  frugtknude», 
er  den  største  af  de  to  klasser,  hvori  phanerogamæ, 
blomsterplanterne,  naturlig  deles.  A.  er  særlig  karak- 
teriseret  derved,  at  frøemnerne  er  indesluttet  i  en 
lukket  beholder,  frugtknuden. 

Angkor,  se  On gk or. 

Anglalse  [ågl<k'z],  betegner  dels  en  engelsk  dans, 
omtrent  svarende  til  fran^aise,  dels  en  af  den  engelske 
nationaldans  tildannet  fransk  solodans.  dels  forskjellige 
andre  engelske  danse. 

Angle  [cttigljy  Wales,  Pembroke,  liden  plads  ved  syd- 
bredden  af  Milford  Haven,  nær  indløbet 

Angler  var  før  5  aarh.  e.  Kr.  naboer  til  «Oldsachsen», 
d.  v.  s.  Holsten.  A.s  oldsagn  omtaler  stamfaderen  Skef 
(s.  d.)  og  efterfølgere  i  Angel  (se  Uffesagnet).  A.  var 
som  danerne  dyrkere  af  Nerthus  (s.  d.);  hos  Sakso  er 
Angul  Dans  broder.  Med  sachseme  forbandt  de  sig  deri- 
mod  først  i  England,  som  fik  navn  efter  a.  Nybygder 
grundedes  ogsaa  i  ThOringen  og  Nederlandene. 

Angler-ko,  se  Kvægracer. 

Anglesey  [(éngdht],  HenryWilliamPaget,  marki 
af  (1768—1854),  eng.  officer  og  statsmand,  deltog  i  krigen 
mod  den  franske  revolutionsarmé  og  ud  merkede  sig 
senere  i  krigen  mod  Napoleon  i  Spanien.  Ved  Waterloo 
mistede  han  sit  ene  ben.  1828  og  1831—33  var  han 
vicekonge  i  Irland.     1846  blev  han  feltmarskalk. 

Anglesey  fdajg^UT],  «anglernes  ø>,  paa  nord  vest- 
kysten af  Wales,  skilt  fra  denne  halvø  ved  det  kun 
200  m.  brede  Menaisund,  711  km.',  ca.  50  000  indb.  (70 
pr.  km.').  Flad,  skogbar,  men  med  gode  græsgange. 
Leier  af  kobber,  bly,  zink  og  kul.  Gjennemfartssted 
til  Irland,  idet  nord  vestbanen  paa  Britannia  rørbro  føres 
over  til  A.  og  derfra  til  den  lille  ø  Holyhead  paa  A.s 
vestkyst;  herfra  overfart  til  Dublin.  A.  kaldtes  i  old- 
tiden Mona  og  var  et  hovedsæde  for  den  keltiske  druide- 
kultus,  blev  61  e.  Kr.  romersk  og  1272  engelsk. 

AnglesFt,  et  mineral,  hvis  kemiske  sammensætning 
er  blysulfat.  Det  kan  være  gjennemsigtigt  og  vandklart, 
men  har  oftest  en  brun  eller  graagul  farve  med  sterk 
glans.  Det  findes  i  almindelighed  som  forvitringsprodukt 
af  blyglans  og  forekommer  i  regelen  i  smaa  mængder. 
Kun  i  Chile  har  man  fundet  større  mængder.  Kaldes 
ogsaa  bly  vitriol. 

Anglicrsme,  eiendommelighed  ved  det  engelske  sprog 
(udtryk  og  vendinger)  indblandet  i  andre  sprog. 

Anglikansk  kirke,  «the  church  of  England»,  Eng- 
lands nationalkirke.  Henrik  VIII  brød  med  pavestolen 
og  lod  sig  1533  hylde  som  overhoved  for  den  engelske 
kirke,  som  herved  væsentlig  blev  en  uafhængig  katolsk 
nationalkirke.  Under  Edvard  VI  (1547 — 53)  vandt  den 
evangeliske  lære  fremgang,  saa  at  reformationen  væsentlig 
gjennemførtes.  Efter  en  katolsk  reaktion  under  Maria 
(1553 — 58),  blev  den  anglikanske  kirke  definitivt  oprettet 
under  Elisabeth  (1558 — 1603).  Den  har  karakteren  af  en 
via  media,  d.  e.  den  søger  at  gaa  en  mellemvei   mellem 


anmodBlaff  -  (|)  BUte  f,  Er- 
«fhfo  o  -  @  requcst,  dnire  — 
-  pri«re  f.  demande  f,  MlliclUi- 
Irø  f. 

Anmnt  0  f,  ^Dde,  yndi^ed. 

anmoten  0  anmode,  forlange, 
«*«««,  tiltale. 

aanSheni(t)n«nnc  til.  bringe 
CTrmere.  aanlbemd  tiloiermel- 
«tri»  r  juialbemiigsweiae. 


AnnMhemng  ®  f.  tilnærmelae. 

Annahme  ®  f.  modtogelse;  an- 
tagelse; akcept. 

annal  ®  etaarig,  gjældende  for 
et  aar. 

annalea  ®  f  pl,  annals  @ 
aarbøger. 

annaliat  (c).  annallate  (f)  m. 
aarbogforfatter. 

anneal  (g)  brænde;  (ud)gløde. 


anneau  (r)  m.  ring.  (K]ede)Ied; 
krans;  haarlok. 

année  (?)  f,  aar;  aanindtngt. 
•afgift;  aargnng,  aarlng. 

annehmbar  (i)  antagelig. 

annehmen  0  modtage,  tåge 
imod,  antage,  akceptere. 

annehmlioh  ®  antagelig,  be- 
hagelig, yndig. 


Annehmllohkelt  ®  f.  behage- 
lighed,  yndlghed. 

anneka  —  ®  Filial  m  —  @ 
parish  of  ease  —  (?)  anneze  f. 
annekskirke  -  ®  Filial-,  Ne- 
benkirche  f  —  @  chopel  of  ease  — 
0  succursnle  f.  annexe  f. 

annektere  —  ø  annektieren  — 
@  onnex  —  0  annoxer. 


annelés— annoyance 


327 


Anglisere— Angouléme 


328 


romersk  katolicisme  og  protestantisme.  Denne  formid- 
lende stilling  har  det  ofte  været  vanskeligt  at  gjennem- 
føre.  '  Medens  kongerne  af  huset  Stuart  begunstigede 
katolicismen,  vandt  den  yderliggaaende  protestantisme 
(independentismen)  en  kort  tid  overhaand  med  Cromwell. 
Først  med  Vilhelm  lll's  tronbestigelse  (1689)  fik  kirken 
roligere  forhold.  Efter  de  heftige  religionsstridigheder 
fulgte  en  religiøs  slappelse,  som  ytrede  sig  ved,  at  lati- 
tudinarismen  blev  herskende  i  kirken.  Den  metodistiske 
vækkelse  skabte  nyt  liv,  og  i  det  19  aarh.  har  forskjellige 
retninger  indenfor  kirken  udfoldet  et  rigt  arbeide.  Af 
disse  betoner  det  høikirkelige  parti  særlig  de  katolske 
elementer  i  kirkelæren,  det  lavkirkelige  de  calvinske, 
medens  det  bredkirkelige  hylder  en  kirkelig  liberalisme. 
Den  a.  k.s  symbolske  bøger  er,  foruden  de  tre  saa- 
kaldte  økumeniske  symboler,  de  39  artikler  (oprinde- 
lig  fastslaaet  under  Elisabeth).  Desuden  nyder  den 
liturgiske  haandbog  «The  common-prayer-book»  (fra 
Edvard  V  Ps  tid)  og  homilierne  en  stor  anseelse.  Den 
anglikanske  gudstjeneste  er  ualmindelig  rig  og  har  langt 
mere  karakteren  af  gudsdyrkelse  og  tilbedelse  end  prote- 
stantiske gudstjenester  i  almindelighed.  Forfatningen  er 
episkopal.  England  er  delt  i  to  kirkelige  provinser  under 
erkebiskoperne  af  Canterbury  og  York,  af  hvilke  den 
første  er  den  engelske  kirkes  primas.  Erkebiskoperne 
fører  forsædet  i  provinssynoderne,  der  bestaar  .  af  et 
overhus  og  et  underhus,  hvortil  siden  1886  er  kommet 
en  lægmandsforsamling,  the  house  of  laymen.  Den 
a.  k.  i  videre  forstand  omfatter  den  biskoppelige  kirke 
i  Skotland  og  Irland,  den  prot-biskoppelige  kirke  i 
Amerika  samt  missions-  og  kolonialkirker.  Et  fælles 
samlingspunkt  er  bispemøderne  i  Lambeth-paladset,  som 
siden  1867  samles  hvert  tiende  aar  under  erkebiskopen 
af  Canterbury's  ledelse. 

Anglisere  («englisere»),  eg.  paavirke  i  engelsk  ret- 
ning; dernæst  ogsaa  en  operation,  først  anvendt  i  Eng- 
land, hvorved  man  overskår  den  muskel  paa  undersiden 
af  hestens  hale,  som  holder  denne  nedad,  for  at  tvinge 
halen  i  veiret  og  derved  give  hesten  et  ædlere  og  mere 
livfuldt  udseende. 

Anglokatolici^sme,  navnet  paa  en  retning  i  den 
engelske  kirke  i  19  aarh.,  som  særlig  fremdrager  det 
katolske  i  kirkelæren.  Den  benævnes  ogsaa  puseyisme, 
efter  en  af  dens  ledere,  dr.  Pusey,  traktarianisme, 
fordi  den  har  virket  ved  traktater,  og  r  i  t  u  a  1  i  s  m  e, 
fordi  den  har  arbeidet  for  liturgiens  udvidelse. 

Anglomani  (lat.  og  græ.),  overdreven  forkjærlighed 
for  alt  engelsk. 

Anglo-normanhest,  se  Hesteracer. 

Angoche  fågåS']  (Angoza),  Afrika,  elvemunding.  land- 
skab  og  by  paa  Mosambik-kysten,  ca.  130  km.  s.  f.  byen 
Mosambik. 

Angol,  Sydamerika,  depart.  i  Chile  under  ca.  38  ° 
s.  br.  og  by  af  samme  navn  med  ca.  6  500  indb. 

Angola,  Afrika,  portug.  koloni  paa  sydvestkysten, 
mellem  tysk  Sydvestafrika,  britisk  Rhodesia  og  Kongo- 
staten,  hvor  græusen  paa  lange  strækninger  dannes  af 
elve:  Kunene,  Kubango,  Sambesi  i  syd,  Kongo  og  dennes 
bielve  Kuango  og  Kassai  i  øst  og  nord.  1315  500  km.', 
befolkningens  (Bantu-negere)  størrelse  angives  forskjellig, 
fra  2 — 4  mill.,  hvoraf  ca.  12  000  curopæere  og  blandinger. 


Omfatter  distrikterne  Kongo,  Loanda,  Bcnguella,  Mos- 
såmedes  og  Lunda;  hovedstad:  San  Paolo  de  Loanda 
straks  n.  for  Koawza's  munding  med  ca.  15  000  indb. 
Landets  orografiske  forhold  er  de  for  Sydafrika  karak- 
teristiske: størstedelen  af  A.  tilhører  det  sydafrikanske 
plateau  (over  1 000  m.),  som  ved  høiere  randbjerge 
(Loviti  2  370  m.)  er  skilt  fra  et  lavt  dels  sumpigt  dels 
tørt  kystland,  hvis  klima  er  bedt  og  usundt,  medens 
det  indre  høiland  har  et  noget  kjøligere,  tørt  og  meget 
sundere  klima.  —  A.s  naturlige  rigdomme,  særlig  dets 
mineralrigdom  er  endnu  lidet  udnyttet;  dets  handel 
foregaar  væsentlig  med  moderlandet,  hvortil  særlig 
udføres  kaffe,  kautschuk,  palmeolje.  Endnu  er  især 
kommunikationsvæsenet  ufuldkomment:  en  jernbane 
forbinder  Loanda  med  Malange,  en  anden  fra  Benguella 
er  under  bygning,  en  tredje  fra  Mossamedes  projckteret. 
Opdaget  1484 — 86  af  portugiserne,  som  1576  grundlagde 
Loanda  som  residensstad.  En  kort  tid  hollandsk  1640 
— 48.  A.  sender  2  repræsentanter  til  det  portugisiske 
cortes. 

Angolatræ,  se  Camwood. 

Angdra  (lat.  Ancyra,  tyrk.  Engyrie),  Lilleasien,  by  i 
det  tyrk.  distrikt  af  samme  navn,  ca.  50  km.  v.  for 
Kisil  Irmak-elven  ved  et  vigtigt  veikr>'ds  og  ved  det 
østi.  endepunkt  af  den  anatoliske  jernbane;  ca.  30  000 
indb.  Handel  med  den  fine,  bløde  uld  af  omegnens 
berømte  angoragjeder,  hvoraf  tilvirkes  det  saakaldte 
kamelgam  (af  arab.  chamal,  fin,  blød).  Tempelruiner 
fra  keiser  Augustus'  tid  med  en  berømt  indskrift  om  hans 
bedrifter  (Monumentum  Ancyranum).\f^ 

Angoragjed,  -kanin,  -kat  o.  s.  v.,Traccr  med  langt 
hvidt  haar. 

Angdrauld,  uld  af  angoragjeden  (capra  angorensis), 
kaldes  ogsaa  urigtig  kamelhaar,  mohair  o.  s.  v.  Er  et 
udmerket  materiale  til  glinsende  kamgarn  og  ben^^ttes 
bl.  a.  til  tøier  som  kamelot,  serge  og  angorasjaler. 

Angdmu,  se  Ngornu. 

Angostura,  se  Bol  i  va  r. 

AngOStu råbark,  barken  af  det  20—25  m.  hoie  træ 
cusparia  trifoUata.  Kommer  i  handelen  i  gule,  rendc- 
formede  stykker  af  svag  lugt,  men  sterk  bitter  smag  og 
benyttes  nu  mest  til  fremstilling  af  en  likør,  ango- 
sturabitter. 

Angouléme  [åguWm],  1.  Charles  de  V  alois, 
hertug  af  A.  (1573—1650),  uegte  søn  af  Karl  IX,  sluttede 
sig  føi-st  til  Henrik  IV,  men  blev  senere  indviklet  i  en 
sammensvergelse  imod  ham,  blev  1605  dømt  til  døden,, 
men  benaadedes  med  livsvarigt  fængsel.  1616  slåp  han 
ud.  Baade  under  Ludvig  XIII  og  Ludvig  XIV  udmerkede 
hau  sig  i  krigene  i  Tyskland  og  Flandern  og  var  en 
tid  gesandt  i  Wien.  2.  Louis  Antoiue  de  Bour- 
bon, hertug  af  A.  (1775—1844),  ældstc  søn  af  den  se- 
nere franske  konge  Karl  X,  flygtede  1789  med  faderen 
til  udlandet.  1814  gik  han  med  Wellingtons  tropper 
over  den  spansk-franske  grænse  og  udraabte  i  Bordeaux 
farbroderen  Ludvig  XVIII  til  konge.  1823  anførte  han 
den  hær,  der  førte  Ferdinand  VII  tilbage  til  Spanien, 
men  saa  med  afgjort  uvilje  paa  de  grusomheder,  som 
den  spanske  konge  i  ly  af  de  franske  vaaben  gjorde 
sig  skyldig  i.  Efter  julirevolutionen  1830  gav  han  af- 
kald  paa  tronen  til  fordel  for   sin    brodersøn,  greven   af 


annelés,  annélldes  ®  m  pi, 
ledomie. 

annaler  (f)  Itcgge  i  ringe;  kruse, 
krølle  (bnarot):  ringe  (svin). 

annelet  (f)  m,  liden  ring. 

annex(e).  annexer  (fj  vedfoie, 
vedli^gc;  onnektere. 

annexatlon  @.  annexion  rr^ 
f,  vedføielse;  annektering. 


annexe  (f;  r,  unneksgods.  -kirke; 
tilbygning;  bilag. 

annihllate  ^.  annlhiler  Yj 
opbreve.  tilintetgjøre. 

annihllation  (e)  &  (f;  r,  ophæ- 

velse,  tilintetgjørelse. 

anniversaire  ff;  (m).  anni- 
versary  («0  aarlig.  oors-;  (sb) 
aars-,  rødseJs-,  mindedag.  aarsfest; 
(?)  oga.  (aarlig)  dødsmesse. 


annoch  (\,  endnu. 

annonce  (f)  f.  annonce,  be- 
kjendtgjørelse. 

annoncer(r)  bekjendtgjøre,  be- 
bude, forkynde.  8*annoncer 
bien  tegne,  love  godt. 

annonciatlon  (r)  r,  Marias  be- 
budelse(sdng). 

annotate  (e).  annoter  (?)  forsyne 
med  anmerkninger,  kommentere. 


annotation  @  &  ^?:>  r.  anmerk- 
ning; vedtegning. 

announce  ;e)  forkynde,  melde, 
belg  endtgj  øre. 

announcement  (eTorkyndelse. 
bei^endtgjørelse,  melding.  * 

annoy  >^  plage,  uleilige,  æritre. 

annoyance  (e)  plage,  uleiiig- 
hcd,  fortræd. 


329 


Angouléme— Anilin 


330 


Chambord,  og  gik  sammen  med  sin  fader  i  landflygtig- 
hed.  først  til  England  og  senere  til  Østerrige,  hvor  han 
dodc.  3.  Hans  hustru  Marie  Therese  Charlotte 
(1778—1851),  datter  af  Ludvig  XVI,  fik  paa  grund  af 
sin  reaktionære  tænkemaade  og  fasthængen  ved  det 
gamle  kongedømme  tilnavnet  t madame  royalc».  Napo- 
leon I  respekterede  hendes  storstilede  mod  og  kaldte 
hende  <den  eneste  mand  blandt  Bourbonerne».  Under 
revoJutionen  sad  hun  1792—95  fængslet  i  Temple.  Hen- 
des ungdomsskjæbne  havde  gjort  hende  bitter,  og  hun 
var  til  sin  død  en  uforsonlig  modstander  af  revolutionens 
og  iVapoleonsUdens  mænd. 

Angouléme  lågulæ'm],  Frankrige,  by  i  depart.  Cha- 
rcnle.  ved  elven  Charente's  øvre  løb,  ca.  38  000  indb. 
Papir-  og  tapetfabrikation,  brændevinsbrænderier,  cen- 
tnira  for  handelen  med  kognak.  I  omegnen  vi  navl  og 
stenbrud.  Før  hovedstad  i  grevskabet  Angoumois,  som 
1307  blev  inddraget  under  den  franske  krone. 

Angoumois  [ågumoa'],  se  A  n  g  o  u  1  é  m  e. 

Angra  (A.  do  Heroismo),  Azorerne,  paa  øen  Terceira, 
eernes  befæstede  hovedstad,  ca.  11000  indb. 

Angra  Pequena  [pektna],  tysk  Sydvest-Afrika,  bugt 
og  havn  i  Nama-land,  ca.  140  km.  n.  for  Oranjeelvens 
munding,  i  en  tør  og  ufrugtbar  egn  omgivet  af  steile 
klipper.  Erhvervet  1883  af  den  tyske  kjøbmand  Luderitz 
og  stilledes  under  tysk  protektorat  april  1884,  hvilket 
var  beg>'ndelsen  til  Tysklands  første  koloni. 

Angreb,  fremrykning  for  at  slaa  fienden.  Et  fro  n  tal-a. 
rettes  mod  fiendens  front,  et  fl  anke-a.  mod  hans 
flanke.  Et  demonstrerende  (sekundært)  a.,  der  ofte 
udføres  ved  siden  af  det  egentlige  hoved-a.,  har  i  al- 
mindelighed  til  hensigt  at  vildlede  fienden  m.  h.  t.  ret- 
ningen af  hovedangrebet. 

Angri,  Syditalien,  by  i  prov.  Salerno  (Campania),  ca. 
13  km.  S.Ø.  f.  Vesuv,  med  ca.  6  600  indb.  Fabrikation 
af  bomulds-  og  silkevarer. 

Angrivårier  (a  n  g  a  r  i  e  r,  enger),  germansk  folkeslag, 
der  boedc  ved  Weser;  kjæmpede  mod  Germanicus  aar 
16  e.  Kr.  Sluttede  sig  senere  til  sachserforbundet  og 
kmtnedes  af  Karl  d.  store. 

AnguMla,  se  A  al. 

AngulUa  [æqwVld]  (Snake  Island,  slangeøen),  britisk 
«  i  Vestindien,  den  nordligste  af  Leeward-øerne  (Smaa 
Antiller;,  91  km.*  med  ca.  3  900  indb.  (negere). 

Anguillulider,  planteaal,  en  familie  af  rund- 
ormene (s.  å.\  der  indbefatter  flere  for  land-  og  have- 
bmget  skadelige  arter.  Det  er  næsten  mikroskopisk  smaa, 
traadformige  og  i  begge  ender  tilspidsede  orme,  der 
lever  i  jorden  og  angriber  flere  af  vore  dyrkede  planter 
ved  at  gjennembore  og  udsuge  rødderne,  stænglerne  eller 
andre  plantedele  ved  hjælp  af  en  sugebrod,  som  de  har 
fortil  i  mundaabningen.  B  y  g  a  a  I  e  n  (tylenchus  hordei) 
frembringer  krogformige  opsvulmninger  paa  rødderne  af 
byg.  hvilken  sygdom  i  Lom  kaldes  «krok».  Hvede- 
aajen  (i,  tritici)  ødelægger  hvedekornene  i  aksene. 
Stængelaalen  el.  kløveraalen  (t.  devastatrix)  lever 
i  stænglerne  af  en  mængde  forskjellige  planter;  hos  os 
knn  iagttaget  i  kløver,  som  den  misdanner.  Jordbær- 
aalen  (aphelenclnis  fragariæ)  misdanner  jordbærplan- 
terne. Havreaalen  (heterodera  schachtii)  lever  paa 
rwideme  af  kornarter,  især  havre,  græs  o.  s.  v. 


annuaire— anon 

A'ngui8,  se  Sta  al  orm. 

Angulær  afstand  mellem  to  punkter,  f.  eks.  to 
stjerner:  vinkelen  mellem  synslinjerne  til  de  to  punkter. 

Angus  [cktjg^sj,  se  Forfarshire. 

Anhalt,  hertugdømme  i  det  Tyske  rige  paa  den  nord- 
tyske lavslette,  næsten  helt  omsluttet  af  preussisk  Sachsen, 
kun  paa  en  kort  strækning  i  n.ø.  af  preussisk  Branden- 
burg  og  i  s.v.  af  hcrtugdømmet  Braunschweig,  bestaar 
foruden  af  5  smaa  enklaver  af  en  mindre  vestlig  (Ballen- 
stedt)  og  en  større  østlig  halvdel,  hvilken  sidste  ved 
Elbens  løb  mellem  Wittenberg  og  Magdeburg  deles  i  A. 
Zerbst  (ø.)  og  A.  Dessau  (v.).  2  299  km.*  med  ca.  330  000 
indb.  (144  pr.  km.').  Hovedstad:  Dcssau.  Mest  lavland, 
kun  i  s.v.  opfyldt  af  Harz's  østl.  forgreninger  (Rammberg 
537  m.).  Hovednæringsveie  er  landbrug  og  dermed  i 
forbindelse  staaende  industri  (sukkerfabriker,  bryggerier, 
brændcrier),  berg\'erksdrift  (sølv,  bly,  brunkul,  salt)  og 
livlig  handel,  som  fremmes  ved  seilbare  elve  (Elben, 
Saale)  og  flere  vigtige  jernbaner.  —  Fra  beg>'ndelsen  af  13 
aarh.  selvstændigt  t.  fyrstendømme  deltes  det  snart 
mellem  3  linjer  og  samledes  først  1863  under  det  Dessauske 
hus.  Konstitutionelt  monarki,  idet  hertugen  deler  magten 
med  en  landdag  paa  36  medl.  A.  har  1  stemme  i  det  t. 
forbundsraad  og  sender  2  repræsentanter  til  den  t.  rigsdag. 

Anholt,  Danmark,  ø  i  Kattegat,  52  km.  n.ø.  f.  Grenaa, 
21.8  km.*  med  342  indb.  Om  A.  farlige  grunde,  der- 
for fyr  paa  øen,  og  ud  for  Østerrev  Knobens  fyrskib. 
Strandinger  dog  hyppige.  Fiskeri  er  et  hovederhverv. 
Øen  har  nylig  faaet  havn. 

Anhydrider,  kemiske  forbindelser,  der  afledes  af 
andre  ved  afspaltning  af  vand.  Det  er  særlig  syrer, 
baser  og  alkoholer,  der  let  danner  a.,  og  disse  benævnes 
henholdsvis  syre-a.,  base-a.  og  ætere.  Saaledes  danner 
svovlsyre  ved  afspaltning  af  vand  svovlsyreanhydrid 
(H2SO4  -i-  HjO  =  SO3);  til  kalkhydrat  svarer  anhydridet 
kalk  (Ca(OH)9-=-HaO  =  CaO),  og  til  almindelig  alkohol 
svarer  anhydridet  æter  (2CaH50H -^  H9O  =  (CaH6)aO). 

Anhydli%  et  mineral,  som  bestaar  af  rent  kalcium- 
sulfat  uden  krystalvand.  Findcs  oftest  sammen  med 
gips  og  stensalt.  Ved  at  optage  krystalvand  gaar  an- 
hydriten  over  til  gips. 

Ani,  russisk  Armenien,  ruinby  i  guv.  Erivan,  v.  for 
Goktscha-sjø  mellem  høie  klipper.  I  5  aarh.  en  liden 
fæstning  blev  A.  961  Bagratidernes  residens  og  snart  en 
mægtig  by  paa  100  000  indb.  og  med  ca.  1000  kirker 
og  klostre.  Erobredes  1050  af  østromerne,  1209  af 
georgierne,  blev  forladt  1240  og  ødelagdes  fuldstændig 
af  et  jordskjælv  1319. 

Anicet-Bourgeois  [anisé-hurioa'],  A  u gu s  te  (1806— 
71),  fr.  forfatter.  Skrev,  oftest  sammen  med  andre,  en 
mængde  dramaer,  folkeskuespil,  vaudeviller,  komiske 
operatekster. 

Anilin  (amidobenzol,  fcnylamin.  forældet:  kyanol, 
kry  stal  lin),  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
kvælstof  (CqHr.  NHg),  er  en  aromatisk  amin,  som  teknisk 
vindes  af  nitrobenzol  ved  reduktion  med  jern  og  salt- 
syre, hvorved  dannes  saltsurt  a.  (CqHj.  NHg,  HCl);  af 
dette  frigjøres  anilinet  med  kalkhydrat  og  afdestilleres 
derpaa  med  vanddampe.  Far\'eløs  vædske,  der  bliver 
brun  ved  at  staa  hen  i  luften;  har  en  eiendommelig 
lugt   og  en  brændende  smag;    er  giftigt.     Kogep.  184  °, 


\  m.   aareberetning. 


annuaire 

animal  (^,  annuel  0  anrllg; 
«tvrii^  I  ogi.  m.  (uårlig)  døds- 
loewe, 

anoaiiant  ($:  oppebærer  af  liv- 
"«tf.  pemionlst. 

aaanité  (?)  f.  annuity  ®i  aar- 
IM  afbeUling:  lirrente,  aarlig  pen- 
Mon. 


annul  (e),  annuler  (f)  omstøde, 
ophæve.  onnullere. 

annulaire  (f),  annular  (e) 
ringformig.  doigt  (m)  annulaire 
®  rlngflnger. 

annulatif  (?)  ophævende. 

annulation  f?)  r  annulment 
©  ophævelse. 

annulet  Ce)  liden  ring. 

annullere   —   ®    annullieren. 


ungQltig  machen,  aufhcben  —  @ 
annul,  render  null  and  vold;  (jurid.) 
dereat  —  ij)  annuler. 

annumerate  ©  regne  til.  til- 
lagge. 

annumeration    (e)    iberegning. 

annunciatlon  @  forityndeise; 
budskab:    Marias     bebudelse(sdag). 

anoblir  (r)  adle. 

anobllssement  (?)  m.  adHng. 


anodin  (X),  anodyne  (e)  smerte- 
stillende. 

anoint  ;e^  salve. 

anointment  @  salvelse. 

anomal  (f),  anomalous  (e) 
aiMgende.    urcgelmiessig,    abnomi. 

anomalie  ff)  r.  anomalism, 
anomaly(o)  nfvigelse  uregelmies- 
sighed. 

anon  fci  strålts,    ret    nu.    igjen 


331 


ånon— Anpflanzer 

smeltep. -7- 8  °,  sp.  v.  1.03.  Tungtopløseligt  i  vand,  let 
i  alkohol  og  æter.  Forener  sig  med  syrer  til  i  regelen 
godt  krystalliserende  salte,  af  hvilke  det  ovenfor  nævnte 
saltsure  salt  er  det  saakaldte  a.-salt.  A.  anvendes  især 
til  fremstillingen  af  talrige  tjærefarvestoffe  (s.  d.  og  art. 
Anilinfarver)  samt  til  antifebrin  og  mange  andre 
kemiske  forbindelser.  A.s  fremstilling  af  nitrobenzol 
opdagedes  1841  af  Zinin,  men  a.  var  forinden  iagttaget 
dels  som  bestanddel  i  stenkulstjæren,  dels  ved  destilla- 
tion  af  indigo  med  kalilud ;  heraf  navnet  a. ;  portugiserne 
indførte  nemlig  indigo  til  Europa  under  navnet  anil, 
et  sanskritord,  der  betyder  blaa. 

Anilinblaat,  et  blaat  trifenylmetanfarvestof  (s.  d.  og 
Tjærefarvestoffe). 

Anilinfarver  kaldtes  de  første  af  kultjære  vundne 
kunstige  farvestoffe,  der  fremstilledes  af  anilinolje  ved 
oksydation.     Se  Tjærefarvestoffe. 

Anilinforgiftning  optræder  særlig  hos  arbeidere  i 
anilinfabriker  og  i  farverier.  Symptomerne  er  hoved- 
pine, svimmelhed,  kramper,  nedsættelse  af  føleevnen. 
Ved  alvorligere  tilfælde  indtræder  døden  efler  en  tilstand 
af  bevidstløshed.  Ved  kronisk  a.  er  der  hovedpine, 
øresusen,  lammelse  af  føle-  og  bevægelsesnerverne,  opkast- 
ning,   diarrhoe  og  hududslet.     Modgift  kjendes  ikke. 

Anilingult,  saltsurt  amtdoazobenzol,  er  et  gult  azo- 
farvestof  (s.  d.  og  Tjærefarvestoffe). 

Anilinolje,  teknisk  anilin,  ogsaa  kaldt  «blaaolje» 
paa  grund  af  dens  anvendelse  i  tjærefarveindustrien,  er 
i  vore  dage  i  regelen  rent  anilin,  medens  <a.  til  rødt» 
er  en  blanding  af  anilin,  orto-toluidin  og  para-toluidin 
samt  noget  xylidin. 

Anilin  sort  er  et  sort  farvestof  der  opstaar  ved  oksyda- 
tion af  saltsurt  anilin  med  mange  forskjellige  oksydations- 
midler.  I  tøitrykkeriet  danner  man  det  saaledes  paa 
selve  stoffene,  idet  disse  paatrykkes  en  blanding  af  anilin- 
saltet  og  oksydationsmidlet,  hvorefter  de  dampes.  Dannet 
paa  denne  maade  er  det  et  forholdsvis  egte,  sort  farve- 
stof, der  benyttes  meget.  Selve  farvestoflFet  er  et  sort, 
i  vand  og  svage  syrer  uopløseligt  pulver.  Det  er  en 
kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og  surstof,  men 
dets  bygning  er  ikke  kjendt. 

A^nima  (ital),  sjæl.  Gon  a.,  animato,  animando, 
animosQ,  med  livfuldt,  varmt  musikalsk  foredrag. 

Animalisatidn,  impregnering  af  tøier  af  plantefibre 
(bomuld)  med  kvælstof holdige  stoffe,  albumin,  kaseln, 
for  derved  at  gjøre  plantefibrene  modtagelig  for  uld- 
farvestoffe.     Bruges  navnlig  i  tøitrykkeriet. 

Animali^sme  (at  lat.  animalj  dyr),  dyriskhed;  ani- 
malsk, dyrisk. 

Animalsk  motor,  levende  motor  el.  muske I- 
motor  benævnes  et  menneske  eller  dyr,  naar  det  an- 
vendes til  at  sætte  en  maskine  i  bevægelse.  Efter  ar- 
beidets forskjellige  art  kan  man  regne,  at  et  arbeidende 
menneske  kan  udføre  i  en  8  timers  dag  5 — 10,  en  hest 
40—80,  et  muldyr  27 — 44,  en  okse  40—50  kilogram- 
meter  pr.  sek.  (se  Arbeide  og  Effekt). 

Animårum  dies  (lat.),  alle  sjæles  dag  (2  nov.). 

Animi^sme,  teori,  der  vil  forklare  de  organiske  væ- 
seners  livsvirksomheder  ved  at  henføre  dem  til  en  fæl- 
les  aarsag,  sjælen  (anima),  der  altsaa  ikke  blot  opfattcs 
som  bevidsthedens   bærer,    men   som   bærer   af  alt    or- 


Anilinblaat— Anisdl 


332 


ganisk  liv.  Teorien  er  fremstillet  af  G.  E.  Stahl,  t.  læge 
(1660—1734).  —  Ved  a.  (t.  AUbeseelung)  betegnes  ogsaa  de 
forestillinger  hos  de  primitive  folk,  at  hele  universet,  den 
levende  som  den  døde  verden,  har  sjæl,  og  at  naturfænome- 
nerne  maa  opfattes  som  livsytringer.  (Jfr.  Fet isch isme.) 

A'nimu8  (lat.),  sjæl,  sindelag,  bruges  i  retssproget  i 
en  række  udtryk  om  en  handlings  el.  et  forholds  sub- 
jektive side  i  modsætning  til  dennes  el.  dettes  objek- 
tive karakter  (saaledes  a.  injuriandi,  det  forsæt  at 
fornærme,  a.  lucrifaciendi,  berigelseshensigt,  a.  no- 
cendi,  skadegjørende  hensigt,  a.  possidendi,  be- 
siddelsesviljen,  viljen  til  at  raade  over  en  gjenstand  i 
modsætning  til  corpus,  den  faktiske  evne  til  at  raade 
over  en  gjenstand. 

Anio,  se  Feverone. 

Anidn,  den  bestanddel  af  en  elektrolyt,  som  ved 
elektrolyse  udskilles  ved  anoden. 

Anis,  frugten  af  pimpinella  anisumy  en  oprindelig 
ægyptisk  skjerm- 
plante, der  imid- 
lertid nu  dyrkes 
alm.  i  varmere 
lande,  ogsaa  i  Eu; 
ropa.  De  smaa, 
haarede,  tilspid- 
sede,fladkjernede 
frugter  har  man- 
ge grenede  olje- 
kanaler,  som  in- 
deholder  flygtig 
olje.  Anis  kom- 
mer især  i  han- 
delen fra  Rusland 
og  Th  firingen  og 
kan  være  blandet 
med  de  giftige 
skarntydefrugter, 
der  dog  er  glatte, 
afrundede,  fure- 
kjernede  og  har 
bølget-kjernede 
ribber.  A.-oljen 
er  flydende  ved 
almindelig  tem- 
peratur, men  stiv- 
ner let  i  kulden 
til  en  fast,  hvid 
masse;  dens  ho- 
vedbestanddel  er 
anethol. 

Anisette  [anise'i]  el.  an  i  sl  i  kø  r  er  en  slags  likør, 
der  har  tilsætning  af  stjerneanis  og  koriander. 

Anisdl  er  i  den  organiske  kemi  betegnelsen  for  en  for- 
bindelse, der  kan  opfattes  som  et  anhydrid  af  en  fenol 
med  en  alkohol.  Anisoler  bliver  saaledes  en  art  estere 
af  fenolerne.  Eu  forbindelse  af  denne  art  er  metyl- 
anisolen  (CqHsOCH^),  der  ogsaa  slet  og  ret  kaldes  a. 
(den  opstaar  ved  ophedning  af  anissyre;  heraf  navnet\ 
Af  vigtigere  forbindelser  af  denne  art  skal  nævnes  rho- 
dinal,  fenacetin,  anisaldehyd,  anissyre,  anethol,  vanillin, 
koniferin,  guajakol,  eugenol  og  heliotropin. 


Allis  (pimpinella  anisum).    Tilhøire  frugt. 


ånon  (?)  m.  »aeirøl. 

ånonnement  (^  m,  hakken, 
stomraen. 

ånonner  (f)  følte  (om  asel); 
hakke  sig  l{(Jennem  noget. 

anonym  —  (t)  anonym,  (sb)  eln 
UnKenanntcr  m  —  (o)  anonymous 
(writcr)  —  {f)  anonyme  (m). 

anonyme  (r;,  anonymous  0 
anonym,  unævnt. 


anonymitet  —  ®  AnonymitAt  f 

—  (e)   anonymousness,    anonymity 

—  (f)  anonymité  f,  anonymat  m. 
•  anordir  (f)   springe   om   paa 

nord  (vinden). 

anordne  *—  0  anordnen.  ver- 
fQgen,  befehlen;  verordnen,  ordi- 
nleren  —  (e)  (ordne)  arrange;  (be- 
fale) order,  ordaln,  decree;  (medi- 
cln)  prescribe  —  (f)  ordonner. 


anordnen  0  (an)ordne. 

anordning  —  ø  Verfagung  f, 
Befehl  m,  Verordnung  f,  Veran- 
staltung  f  —  (e)  arrangement,  order, 
ordlnancc.  edict.  rulc,  regulntlon  ; 
prescriptlon  —  0  ordre  m,  ordon- 
nance  f.  * 

Anordnung  0   f.    (an)ordning. 

anorganioue  0  uorganisk. 

anormal  0  uregelmæssig. 


another  (e)  en  anden:   nok  en. 

anpacken  Ø  gribe  haandt  fat 
paa. 

anpaasen  0  prwe,  tllpaase. 

anpfUhlen  0  g|«re  faat  til  en 
piel.  spidde. 

anpflanzen  ø  beplante,  sich 
anpllanzen  boawtte  sig. 

Anpflanzer  0  m.  nybyf«er. 
kolonist. 


333 


Anisolje— Anker,  C.J. 


334 


AnpflanznBg— anretning 


Anisolje,  se  Anis. 

A^njala,  Finland,  liden  by  i  Nylands  lån  ved  Kymene- 
elvens  nedre  løb,  ca.  23  km.  n.v.  f.  Fredrikshamn. 
Væsentlig  bekjendt  ved   nedennævnte   sammensvergelse. 

A'nJalaforbundet,  en  sammensvergelse,  stiftet  under 
krigen  med  Rusland  1788  i  Anjala  af  svenske  og  finske 
adelige  officerer  mod  Gustaf  III,  fordi  han  uden  stæn- 
demes  samtykke  og  saaledes  imod  forfatningen  havde 
begyndt  en  angrebskrig;  tillige  ønskede  de  at  udvirke 
en  friere  forfatning  for  Finland.  Anslaget  mislykkedes, 
og  ved  den  1789  nedsatte  krigsret  dømtes  alle  deltagerne 
til  døden.  Hovedmanden  J.  A.  Jågerhorn  var  imidlertid 
flygtet  til  Rusland;  de  fleste  andre  slåp  med  kortere  eller 
længere  fængselsstraf,  og  kun  J.  N.  Håstesko  blev  henrettet. 

Anjer  (Andscher),  havn  paa  n.v.-kysten  af  Java  ved 
Sunda-strædet,  vigtigt  anløbssted  for  skibe  til  Østasien. 
Odelagdes  27  aug.  1883  af  en  uhyre  bølge,  som  sattes  i 
bevægelse  ved  vulkan-øen  Krakatau's  udbrud.  Nu  gjen- 
opbygget  5\t  km.  længer  s. 

Anjon  [åzu'],  tidligere  provins  i  det  vestl.  Frankrige 
paa  begge  sider  af  Loires  nedre  løb,  omfattede  depart. 
Maine-et- Loire  og  mindre  dele  af  de  tilstødende  depart. 
Hovedstad  Angers  ved  Sarthe.  I  oldtiden  beboet  af  de 
keltiske  andekaver  blev  A.  tidlig  i  middelalderen  et  grev- 
skab.  som  med  huset  Plantagenet  blev  engelsk  1154. 
Tilbageerobret  allerede  1204  kom  det  først  1480  under 
den  franske  krone.  Senere  førte  ofte  yngre  franske  prinser 
titelen  hertug  af  A.    Ophævet  som  guvemement  1791. 

Ankarkrona,  Edvard  Alexander  (1825—1901) 
og  broderen  Henrik  August  A.  (1831 — ),  sv.  malere  og 
militære.  Den  sidste,  som  deltog  i  flere  afrikanske  felt> 
tog,  har  malet  en  række  krigs-  og  ørkenbilleder.  En 
brodersøn,  Gustaf  A.  (1869—),  er  udgaaet  fra  otti- 
aarenes  impressionisme,  men  har  senere  tilegnet  sig  de 
moderne,    halvt   dekorative  synsmaader  i  den  sv.  kunst. 

Anke,  indbringelse  af  en  retsafgjørelse  for  høiere 
ret  til  stadfæstelse  eller  forandring.  I  straffesager  kan 
forhørs-,  meddoms-  og  lagmandsretternes  domme  paa- 
ankes  til  høiesteret,  naar  det  paastaaes,  at  rettergangs- 
regler er  krænket,  retsspørsmaal  urigtig  løst  eller  straffen 
urigtig  udmaalt.  Anken  behandles  først  af  høiesterets 
kjæremaalsudvalg,  der  i  visse  tilfælde  selv  kan  afhjælpe 
anken,  men  som  ellers  enten  afviser  anken  eller  hen- 
viser den  til  prøvelse  i  høiesteret,  hvor  sagen  altid  maa 
procederes  mundtlig.  Høiesteret  er  altid  bundet  ved, 
hvad  de  underordnede  domstole  har  anseet  bevist  m.  h.  t. 
skyldspørsmaalet  (s.  d.).  I  civile  sager  er  der  som  regel 
3  ankeinstanser,  underetten  (sorenskriver  eller  byfoged), 
overretten  og  høiesteret.  Fra  Kristiania  og  Bergens  hy- 
ret samt  i  enkelte  .sager  af  bestemt  slags  (f.  eks.  sjørets- 
sager,  handelsretssager)  ankes  direkte  til  høiesteret.  De 
overordnede  domstole  prøver  sagen  i  hele  dens  udstræk- 
ning.  altsaa  baade  dens  faktiske  og  retlige  sider  (se  for- 
øvrigt  Høiesteret,  Overretterne).  Ankefrist, 
den  frist,  inden  hvilken  a.  maa  være  erklæret  eller 
iverk.sat.  Er  denne  oversiddet,  kan  i  civile  sager  gives 
bevilling  til  alligevel  at  indbringe  sagen  (se  Opreis- 
ningsbevilling).  Ankegrund,  den  feil.  som  paa- 
staaes begaaet  i  den  underordnede  domstols  afgjørelse, 
og  som  søges  rettet  ved  a. 

Ankel,  den  ind-  og  udvendige,  dannes  af  de  to  frem- 


'   staaende,   nederste  ender  af  skinne-  og  lægbenet,  ankel- 
knuderne.    De  er  hypyig  sæde  for  brud  ved  forvridning 
I   af  foden. 

Ankenes,  herred  i  Nordlands  amt,  2  424  km.'  med 
4  195  indb. ;  1.8  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til 
I  Ankenes  sogn  under  Ofoten  prestegjeld,  ligger  omkring 
I  den  indre  del  af  OfotQorden  mellem  denne  og  rigs- 
I  grænsen.  Inden  herredet  ligger  kjøbstaden  Nar\'ik  og 
I   den  derfra  til  Sverige  førende  jernbane  (Ofotbanen). 

Anker,   n.  æt,  der  ca.  1668  indkom  fra  Sverige,  hvor 

I   den    paastod    sig   at    nedstamme    fra    den    adelige   slegt 

I    Anckar  af  Agnhammar.      Paa  basis  af  denne   forøvrigt 

1   ubevislige   paastand    blev  brødrene   Bernt,    Peder  og 

I   JessAncher  (den  ældre  linje)  og  brødrene  Peter  og 

'   Carsten   Ancher   ^den  yngre  linje)   14  januar   1778 

I    naturaliseret,  og  28  mai  1790  blev  3  andre  medlemmer 

I   af   slegten,    Niels  A.  og  hans  2   brodersønner  Jan   og 

Niels   A.  (linjen    af    1790)    ligeledes    naturaliseret   som 

'   dansk-norsk  adel  under  navnet  Anker.    En  Qerde  linje, 

I   der  i  beg>'ndelsen-  af  19  aarh.  ud vandrede  til   Holland, 

hvor  den  endnu  lever,  fører  navnet  B  r  o  u  w  e  r-A  n  c  h  e  r. 

[Litt.:    «Danmarks  adels  aarb.>  VI.    C.J.  Anker,   «Stam- 

I   tavle  over  familien  A.»,  Kra.] 

Anker,  Bernt  (1746—1805),  hahdelsmand,  kammer- 
'   herre,   konferensraad,  studerede  i   Kjøbenhavn  og  i  ud- 
I    landet,  overtog  1767   be- 
I   styrelsen  af  faderens  han- 
delshus  i  Kristiania,  som 
!   han  efler  skiftet  med  mo- 
I    deren  og  brødrene   1783 
;   fortsatte    for    egen     reg- 
ning. Han  eiede  en  række 
bergverker  (Moss  og  Hake- 
dal  jernverker,   Eidsvold 
guldverk  o.  fl.),  drev  for- 
ædling  og  udskibning  af 
trælast    i    stor    stil,    ud- 
rustede den  første  norske 
ostindiefarerog  havde  paa 
én  gang  40  skibe  i  sjøen. 
Om     hans    velgjørenhed 
I   vidner  især  det  «Ankerske 
waisenhus»  (s.  d.).    A.  op- 
f   traadte  som  forfatter,  men 
fik    især    betydning  som 
I    mæcen.     Han    var   midt- 
I    punktet  i  Kristianias  sel- 
skabsliv,  baade  i  selve  byen   og   paa    Frogner,    Moss 
jernverk   og  paa   Colletfernes  F 1  a d e b y.     Skjønt  en 
personlig  ven  af  kongehuset  var  han  misfornøiet  med  den 
dansk-norske  union  og  arbeidede  for  at  skaffe  Norge  egen 
bank  og  eget  universitet.    Hans  eflerladte  formue  (ca.  V  It 
mill.  rigsdaler)  skulde  forvaltes  som  et  fideikommis,  som 
dog  fallerede  1819.     En  rest  af  formuen  (ca.  1  mill.  kr.) 
danner  et  fond  («De  Ankerske  broderbørns  midler»),  hvis 
renter  fordeles  mellem  efterkommerne  af  A.s  brødre. 
Anker,    Carl    Johan    (1835—1903),    oberstløitnant, 
I   forf.  af  en  række  skrifter  og  artikler  om  g>'mnastik  og 
'    militære  anliggender  saavelsom  af  historisk  og  genealogisk 
I    indhold    («Biografiske    data    om    330    norske    generals- 
,    personer»,   1885;   «Norske  frivillige  i  de  danske  forsvars- 


Bcmt  Anker. 


Anpflanznng  0  f,  (be)plant-    | 

Ding:  nybygd,  koloni. 
anpoehen  ®  banke  paa. 
Anprall  0  m.  stød.  ' 

anprallen  ®  tørne  imod.  I 

anpreisen  %  anbefale.  | 

anpumpen    (t)   laane    af.    slaa    , 

for  penge.  i 

anraab«    —    ®    anrufen.    «n- 

flchen  ~  @  call  to.  challenge,  (bede)    | 


implore,  invoke  —  (?)  nppeler; 
(praie)  héler:   Invoquer;   Implorer. 

anranzen  (t;  overFuse. 

anrat(h)en~0  tiiraadc. 

anrauchen  ®  tilrege.  sværte; 
Indrøge. 

anriluchem  (i^  tiiroge. 

anrechnen  (t^  beregne,  ansinn  : 
skrive  paa  regning;  tilskrive,  til- 
liegge.  tilregne. 


Anrecht  (t)  n.  ret.  adkomst. 

Anrede  (t;  r,  tiltale,  tienvendelse; 
tale  (til). 

anreden  (l>  tiltale. 

anregen  (t)  tilskynde,  bringe 
paa  bane. 

Anregung  ®  r,  tilskyndelse, 
impuls. 

anreihen  (i'  mette  i  rad ;  trwkke 
paa  traad.  trnnle. 


I       Anreiz    '^  m,  tillokkelse.    til- 
I    skyndelse. 

anreizen    0   lokke,    tilskynde. 
I    opegge. 
I       anrempeln  ø  skubbe  til  (idet 

man  gaar  forbi). 
I       anrennen  (£)  løbe  imod. 

anretning    —    X    Anrichten  n, 
I    Anrichtung  f   —    ^é»  serving;  (sam- 


335 


anretnlngsbord— AnschaflFung 


Anker,  C.  T.— Anker 


336 


Carsten  Tank  Anker. 


krige  1848—50  og  i  64 ^  1887;  «H.  C.  Sneedorff«,  1884 
etc),  ligesom  han  har  udgivet  sin  bedstefaders  og  Kristian 
Fredriks  brevveksling  (1901). 

Anker,  Carsten  Tank  (1747—1824),  f.  paa  Fredriks- 
hald,     konferensraad,     medlem     af    bergverksdirektoriet 

(1781—91),  førstedircktør 
for  det  Dansk-asiatiske 
kompani  (1792— 1811),  ei- 
er af  Eidsvolds  verk,  hvor 
han  bosatte  sig  1811.  A., 
der  var  nøie  knyttet  til 
Kristian  Fredrik,  deltog 
1813  i  drøftelsen  af  spørs- 
maalet  om  oprettelsen  af 
en  norsk  regjeringskom- 
mission  og  i  mødet  paa 
Eidsvolds  verk  16  februar 
1814;  han  udnævntes  til 
regjeringsraad  og  stats- 
raad,  men  sendtes  alle- 
rede i  mars  til  England 
som  Norges  og  Kristian 
Fredriks  talsmand,  et 
liverv,  han  udførte  med 
energi  og  dygtighed,  men 
uden  held.  Den  nye  regje- 
ring gav  ham  afsked  (1 81 5\ 
Anker,  Christian  (1840—),  f.  paa  gaarden  Rød  ved 
Fredrikshald,  søn  af  grosserer  og  eiendomsbesidder  F.  A. 
Overtog  efter  et  studieophold  udenlands  for  at  uddanne 
sig  i  ingen  iør>'idenskaben  sammen  med  sin  broder 
N.  A.  ved  faderens  død  P.  A.s  samtlige  eiendomme  ved 
Fredrikshaldsvasdraget.  Dette  firma,  som  gik  under 
navnet  P.  A.,  opløstes  i  1900.  A.  anlagde  1873  Hønefoss 
brug,  som  nu  eies  af  firmaet  Edward  Lloyd,  Ltd.  I  sin 
fødeby  har  A.  bl.  a.  deltaget  i  grundlæggelsen  af  Fredriks- 
halds  meieribolag  og  Haldens  tændstikfabrik.  Paa  grube- 
industriens  omraade  har  han  været  sterkt  interesseret 
helt  siden  begyndelsen  af  1880-aarene  og  har  knyttet 
sit  navn  til  de  nedenfor  nævnte  to  foretagender:  den 
«Ankerske  marmorforretning»  og  de  «Ankerske  jern- 
malmfelter». 

Anker,  Herman  (1^39-96),  foregaaendes  broder, 
folkehøiskolebestyrer,  postmester,  var  ved  sterke  sym- 
pati- og  familiebaand  knyttet  til  Danmark  og  den 
Grundtvigske  livsopfatning,  grundlagde  i  1864  for  sine 
betydelige  arvemidler  den  første  norske  folkehøiskole 
paa  Sagatun,  anlagde  derefter  en  fyrstikfabrik  paa 
Hamar  og  blev  1885  postmester  der. 

Anker,  Johan  Peter  Andreas  (1837—76),  d.officer, 
udmerkede  sig  under  krigen  i  1864  og  blev  ved  Dybbøl 
tåget  til  fange.  Paa  grund  af  hans  tapperhed  overraktes 
der  ham  senere  en  æressabel  som  gave  fra  landsmænd. 
Anker,  Peder  (1749—1824),  f.  i  Kristiania,  broder 
af  Bernt  A.,  eier  af  Bogstad  med  store  skogeiendomme 
og  flere  bergverker.  Som  genera  I  vciintcndant  i  Akershus 
stift  (fra  1789)  har  han  indlagt  sig  store  fortjenester  af 
det  norske  veivæsens  udvikling.  Paa  Eidsvold  repræsen- 
terede  han  Akershus  amt  og  blev  rigsforsamlingens  først 
valgte  præsident.  Han  sluttede  sig  nøie  til  sin  sviger- 
søn,  grev  Wedel  Jarlsbergs    poiitik.      Høsten    1814    blev 


han  statsminister  i  Stockholm,  et  cmbede.  han  indehavde 
til  1822,  da  han  tog  ophold  paa  Bogstad. 

Anker,  Peter  (1744—1832;,  f.  paa  Fredrikshald,  søn 
af  Erik  A.,  modtog  1783  guldmedaljen  pro  meritis  for 
sin  virksomhed  som  konsul  i  Hull  og  generalkonsul  i 
London.  Gjennem  ham  blev  dampmaskinen  først  kjendt 
i  Danmark.  1786  udnævntes  han  til  guvernør  i  Tranke- 
bar  i  Ostindien,  et  vanskcligt  hver>',  som  han  udferte 
med  ubøielig  energi  og  stor  dygtighed.  I  1806  forlod 
han  Ostindien  og  bosatte  sig  1808  i  Norge,  hvor  han 
boede  paa  gaarden  Øraker  ved  Kristiania  til  sin  død. 

Anker,  maal  for  flydende  varer,  i  Norge  ==  38.6038 
liter.  I  andre  lande  varierer  størrelsen  mellem  ca.  32 
og  45  liter. 

Anker,  skibsredskab,  som  nedfiret  paa  bunden  tjener 
til  at  fastholde  skibet  ved  hjælp  af  den  med  a.  forbundne 
a.-kjetting.  A.  gjøres  som  oftest  af  smedejern  og  benævnes 


ling  nf  reiler)  counie;  collation  — 
(f)  service  ni. 

anretnlngsbord  -  (^)  Anrichte- 
tlsch  111  —  (e)  dresser,  ta  y- boy,  tea- 
poy  -     'f   crcdence  f. 

anrette  —  ®  anrichten.  (Kjesle- 
bud)  bereiten  —  Cei  (berede)  pre- 
pare.  arrange;  (mud)  dress,  (paa 
bordet)  serve  (up),  (foraarsage)  do. 
make,  cause,   commit    —    ijj  irette 


an)  dresser,  ser^ir:  (foraarsage) 
faire.  causer. 

Anrlchte  (t)  f,   anretnlngsbord. 

anrichten  (t)  anrette. 

Anritt  ®  m.  fremrldl. 

anrosten  Cti  ruste  til  (fast). 

anrUch(t)ig  (tj  bengtet. 

Anruf  x  "!•  tilraab,  paakaldelse. 

anrufen  (t>  anraabe.  raabe  til ; 
appellere. 


m 

f 

r 

1 

f 

1 

1 

u 

^-— fil 

Almindeligt  nnker. 


Dræg, 


Anker. 
Fra  el  romersk  alter. 

efter  sin  størrelse:  sværa.,  varpa,  og  baada.  eller  dræg. 
Paa  orlogsskibe  haves  af  s  v  æ  r  a.  2  (k  r  a  n  a  n  k  r  e),  1  —2 
r  æ  1  i  n  g  s  a.,  hvoraf  det  om  bagbord  kaldes  p  1  i  g  t  e  n  og  det 
om  styrbord  læggeren,  desuden  et  varea.  (reservea.). 
KofTardiskibe  har  2 — 3  bau  ga.  og  et  lettere  a.,  der 
kaldes  tøia.,  desuden  et  varpa.  Hvis  et  a.  anbringes 
fast  i  bunden  som  fortøining  for  en  bøie,  kaldes  det 
moringsanker.  Som  mori ngsa.  anvendes  ofte  sopa.  eller 
paraplya.  (se  M  o  r  i  n  g).  Benævnelserne  paa  de  forskjel- 
lige dele  af  ankeret  er:  1.  leggen,  2.  krydset  (hjertet) 
ved    enden    af   leggen;    fra    dette    udgaar    3.    armene 


Sop-ankcr. 

Anrufung  0  f,  anraaben,  paa- 
kaldelse, appel. 

anrUhren  CC'  berøre,  røre  ved; 
udrøre. 

ansMen  (t   tilsna. 

Ansage  (t)  f,  tilsigelse,  melding, 
forkyndelse. 

aiisagen  (t)  melde;  tilsige. 

ansafzen  ij)  snite  let. 

ansammeln  (t;  samle. 


Halls  iiatent-nnkcr. 

Ansammlung  0  r.  (an  «amiing. 
ophobning. 

ansftasig  0  boslddende.  bosnt. 

ansated  le^  hanket.  hankromiH. 

Ansatz  ø  m.  Ulsn-tnlng:  af- 
lelring,  bundfald;  prissuta:  ans^- 
telse;  tllløb:  niundstykke. 

anschaffen  (t^  anskalTr. 

Anschaffling  T  r.  anakoflTel^. 
remisse. 


337 


Anker— Ankergang 


338 


anschauen— ansohnldlgen 


og  fra  enden  af  disse  4.  flyggene  (fligene),  5.  neb, 
som  er  den  ydersie  spids  af  flyggene,  og  6.  bø  i  len 
Mngen),  der  ved  en  bolt  fæstes  til  leggens  erverste  ende, 
7.  stokken,  øverst  under  ringen  tvers  paa  leggen.  I 
ringen  s j  a  k  1  e  s  ankerkjettingen.  Ankeret  lettes  (hives) 
med  ankerspil,  hvortil  paa  mindre  fartøier  anvendes 
haandkrafl  fbratspil  eller  pumpespiP,  paa  dampskibe 
damp  eller  elektricitet.  Til  at  k  a  1 1  e  og  f  i  s  k  e  a.,  d.  v.  s. 
bringe  dette  fra  klydset  op  paa  rælingen,  bruges  almin- 
delig  paa  dampskibe  og  store  seilskibe  a.-davider  el. 
a.-k raner  med  tilhørende  taljer.  —  Paa  de  Porterske 
a.  dreier  armene  sig  om  en  bolt  i  krydset.  De  Martin- 
s  k  e  a.  er  saaledes  indrettet, 
at  begge  arme  griber  i  bun- 
den med  sine  flygg.  En  ud- 
vikling  af  de  Martinske  a. 
er  de  saakaldte  patenta. 
(Rilej^s,  Halls,  Taylors  m.  fl.s 
patent  stockless  anchors), 
som  tildels  gjøres  af  støbe- 
staal  og  er  uden  ankerstok; 
leggen  hives  ind  gjennem 
klydset,  saa  begge  arme  viser 
opad  mod  skibssiden.  Deres 
fordele  fremfor  a.  af  ældre 
konstruktion  er  deres  letvindt- 
hed;  man  undgaar  davider 
eller  kraner,  a.  er  til  enhver 
tid  klar  til  at  falde.  De 
vinder  ogsaa  hvert  aar  mere 
og  mere  udbredelse  baade  i 
orlogs-  og  handelsmarinen. 
—  Ankerbund,  god  eller 
daarlig  holdebund,  hvor  et 
skib  ankrer.  Ankerkjetting  sveises  af  jern  og  sam- 
1«>  i  15  favne  lange  stykker,  der  forenes  ved  sjakler 
d.  hekse).  Man  «stikker  fra  sig>  ankeret  ved  at  drive 
en  bolt  ud  af  en  sjakkel.  Ankerklyds,  i  skibets  baug 
anbragte  jernrør,  hvorigjennem  ankerkjettingerne  gaar. 
Ankertaug  brugtes  som  ankerkjetting,  men  er  nu  lidet 
anvendt. 
Anker,  teknisk  betegnelse  for  en  jernkonstruktion,  der 

tjener    til    at 
støtte  og  for- 
_  _  sterke  en  byg- 

i^  '  j*'V^^^l^l.  -ii88BWft  ningsdel,  sær- 
lig murver- 
ket. Den  syn- 
lige del  deraf, 
der  vender  ud 
Mur-nnkere.  mod  faraden, 

erofteforsiret. 
Anker  (elektr.)  er  den  del  af  en  dynamomaskinc, 
huir  den  elektriske  spænding  induceres,  eller  den  del 
^  en  elektromotor,  hvor  dreiningsmomentet  opstaar. 
[)et  er  ved  ligestrømsmaskincr  altid  roterende,  ved 
^ekselstrømsmaskiner  i  regelen  faststaaende.  A.  bestaar 
af  to  hoveddele :  ankerjernet,  hvis  opgave  det  er  at  lede 
de  magnetiske  kraftlinjer,  og  ankerviklingen,  i  hvilken 
den  elektriske  spænding  induceres.  Man  skjelner  mel- 
lem  ringankere,  tromleankere  og  skiveankere  (forældede). 


I^tent-QDker  i  klvds. 


Ringankeret  bestaar  af  en  hul  jerncylinden  paa 
hvilken  ankerviklingen  er  anbragt  saaledes,  at  den 
danner  i  sig  selv  tilbageløbende  spiral;  beviklingens 
traade  ligger  saaledes  dels  paa  ankerets  udvendige,  dels 
paa  dets  indvendige  cylinderflade;  herved  vil  kun  de 
udvendige  traade  skjære  de  magnetiske  kraftlinjer,  saa 
at  spændingen  kun  induceres  i  disse.  Hingankeret  an- 
vendes i  regelen  kun  til  ligestrømsmaskiner  og  er  særlig 
anvendeligt  for  høie  spændinger. 

Tromleankeret  er  det  mest  anvendte  af  alle  an- 
kere; alle  traade  ligger  paa  den  af  ankerets  to  cylinder- 
flader,  som  vender  mod  maskinens  magnetpoler  (d.  e. 
ved  ligestrømsmaskiner  den  udvendige,  ved  vekselstrøms- 
maskiner  den  indvendige  cylinderflade).  Ved  tromle- 
ankere skjelnes  atter  mellem  glatte  ankere,  ved 
hvilke  ankertraadene  er  anbragt  ovenpaa  den  glatte 
cylinderflade,  og  no  tanke  re,  hvor  traadene  er  for- 
sænket  i  noter,  som  i  aksial  retning  er  udskaaret  i 
overfiaden.  Ved  det  glatte  anker  er  det  vanskeligt  at 
befæste  traadene  forsvarligt,  ligesom  disse  er  daarlig 
beskyttet;  paa  den  anden  side  opnaar  man  med  dette 
lettere  en  god  kommutering  (s.  d.).  Notankeret  er  det 
mest  anvendte,  idet  traadene  her  er  godt  beskyttet 
mod  overlast  og  lette  at  anbringe. 

Ankerjernet  sammensættes  altid  afen  række  runde 
eller  segmentformede  0.3 — 0.5  mm.  tykke  jernblik  (anker- 
blik),  som  ved  hjælp  af  papir  eller  lak  indbyrdes  er 
isoleret  fra  hinanden.  Denne  isolation  er  nødvendig 
for  at  indskrænke  de  saakaldte  foucault-  eller  hvirvel- 
strømme  (s.  d.)  til  det  mindst  mulige. 

Ankerviklingerne  deles  først  og  fremst  i  lige- 
strøms-  og  vekselstrømsviklinger. 

De  forskjellige  ligestrømsviklinger  har  navn 
efter  den  maade,  paa  hvilken  de  forskjellige  ankerspoler 
indbyrdes  er  forbundet.  Afstanden  mellem  to  med  hin- 
anden forbundne  spoler  eller  spolesider  kaldes  viklings- 
skridtet. 

Vekselstrøms  v  iklingerne  deles  i  enfasede,  to- 
fasede  og  trefasede.  De  enfasede  v.  bestaar  som 
regel  af  en  række  spoler,  en  for  hver  pol.  En  tofaset 
v.  bestaar  af  to  enfasede  v.,  som  er  forskudt  den  halve 
polafstand  fra  hinanden.  En  trefaset  v.  bestaar  af 
tre  enfasede  v.,  som  er  forskudt  */»  polafstand  fra  hin- 
anden. 

Er  en  vikling  direkte  viklet  med  haand  paa  selve 
ankeret,  kaldes  den  en  haand  vikling;  er  derimod 
de  enkelte  spoler  viklet  færdige,  og  derpaa  anbragt 
paa    ankeret,    kaldes   viklingen  en   skablonvikling. 

Anker  (magnetisk)  er  en  stav  af  blødt  jern,  som  lagt 
ind  til  en  hesteskom agnets  poler  sammen  med  denne 
danner  et  sluttet  magnetisk  kredsløb.  A.  tiltrækkes  af 
magneten.  Anvendes  i  elektriske  ringeapparater,  telcgraf- 
apparater  o.  s.  v. 

Ankerage  [ankera' sje],  sjømandsord,  d.  e.  bekvem 
plads  eller  anledning  til  at  ankre. 

Ankerblik,  se  Anker  (clektr.). 

Ankerfelt,  se  Ankerreaktion. 

Ankergang,  en  form  for  gang  (echappement)  i  ure. 
Et  ankerformet  stykke  kan  dreie  sig  om  en  aksel  og 
sættes  i  svingende  bevægelse  af  urets  pendel  eller  uro. 
To  hager  paa  a.  griber   afvekslcnde   ind  i  tænderne  paa 


anichaneii  |_ 
antchaalicfa  $  anskueliK. 
Antchaaang  S  r,  betrngtning: 

Antcbein  %  m.  skin,  udseemle. 
aatcheinend  ØtiUyoeladende. 
aatchellen  $)  rfnøe  paa. 
anscbicken  T<:  aich  a.,  lage 

H    «jøre   «lg    fsmlig)   Ul;     baire 

»i(  ad. 


anachirren  ®  lægge  sa*ietøict 
pnn,  spænde  for. 

Anachirrung  (t;  r,  forspæn- 
dlng. 

Anachlag  (D  m,  anslag,  plan; 
opplag,  plakat :  overslag ;  anlægs- 
stnilng. 

anschlagen  Ø  slaa  paa  (Imod); 
opslaa ;  lirgge  on;  anslaa:  vurdere; 
slan  (ild);  begynde  at  gjø. 


anachlftgig  ø  ful.  kløgtig;  virk- 
som. 

anschlHmmen  ø  f>lde  med 
sole. 

anschlieaaen  ø  slutte  til ;  ved- 
la^gge. 

Anschluss  V  m.  tilslutning:  bi- 
lag. Anachlussbahn  r,  sidebane. 

anachmieren  ø  smøre  paa; 
snyde.  bedrage. 


anschnallen  0  spænde  paa. 

anachnauzen  t  fare  imod. 
overfuse. 

Anschnitt  0  m,  snit ;  afskauret 
stykke. 

anschnttfTeln  ø  snuse  til. 

anachreiben  ø  opskrive.  skrive 
paa;  skrive  paa  ens  regning. 

anschuldigen  ø  beskylde, 
sigte. 


339 


anschttren— ansérin 

«stighjulet»,  som  dreies  ved  urets  bevægende  kraft  (lod, 
Qær),  men  stoppes  en  vis  tid  ved  hver  svingning  af 
ankeret.  Ankergangsure  kalder  man  fornemmelig  lomme- 
ure  med  a.     Pendelure  har  altid  a. 

Anker'it,  et  gult  mineral,  der  bestaar  af  et  karbonat 
af  kalcium,  magnesium  og  jern. 

Ankerjem,  se  Anker  (elektr.). 

Ankerkonstant  er  en  størrelse,  som  har  betydning 
ved  beregning  af  ankere  til  dynamoer  og  motorer. 
[Arnold,  «Gleichstrommaschine  II  >  og  «Wechselstrom- 
teknik  IV».] 

Ankemot,  se  Anker  (elektr.). 

Ankerreakta'ns  er  den  modstand  af  en  ankervikling, 
som  er  foraarsaget  af  viklingens  selvinduktion.  Den  har 
ved  ligestrømsmaskiner  en  væsentlig  indflydelse  paa 
gnistdannelsen  paa  kommuta toren  og  ved  vekselstrøms- 
maskiner  paa  spændingstabet  og  faseforskydning  mellem 
den  elektromotoriske  kraft  og  spændingen.  [Arnold, 
€  Wechselstrom techn  ik  III».] 

Ankerreaktidn  el.  ankertilbage virkning  er 
den  magnetiske  virkning  kf  en  dynamomaskines  anker. 
Da  ankeret  jo  ikke  er  andet  end  en  beviklet  jernkjerne, 
vil  denne  optræde  som  en  elektromagnct,  saasnart  der 
gaar  en  strøm  gjennem  ankerviklingen;  denne  magne- 
tiske virkning  har  en  vis  indflydelse  paa  maskinens 
magnetiske  poler  og  fremkalder  en  forandring  i  maski- 
nens magnetiske  tilstand.  Ved  ligestrømsmaskiner  er 
ankermagnetismens  virkning  væsentlig  afhængig  af  bør- 
sternes  stilling  paa  kommutatoren.  Ved  vekselstrøms- 
maskiner  er  ankermagnetismens  virkning  afhængig  af 
faseforskydningen  mellem  den  elektromotoriske  kraft  og 
strømstyrken.  Ved  enfasede  maskiner  er  det  af  ankeret 
fremkaldte  magnetfelt  pulserende;  ved  flerfasede  ma- 
skiner danner  det  af  hver  fase  fremkaldte  vekselfelt  et 
resulterende  felt,  som  er  af  konstant  styrke,  og  som  i 
forhold  til  maskinens  magnetpoler  staar  stille,  ganske 
ligegyldigt  om  det  er  maskinens  anker  eller  magnetpoler, 
som  roterer.     [Arnold,    t Wechselstrom tech ni k   III — IV>.] 

Ankerske  fideikommis,  se  Anker,  Bernt. 

Ankerske  Jemmalmfelter,  ogsaa  kaldt  Sydvaranger- 
ske»,  er  navnet  paa  et  stort  jernmalmfelt  (belagt  med 
5 — 600  mutinger),  beliggende  dels  paa  selve  Pasvik- 
halvøen,  dels  paa  landstrækningen  søndenfor,  mellem, 
Pasvikhalvøen  i  øst  og  Langbord  våndet  i  vest.  I  henhold 
til  kontrakt  af  9  mars  1905  mellem  Chr.  Anker  og  staten 
(trykt  som  St.  medd.  nr.  11  1904  05;  jfr.  Indst.  S.  nr. 
170  og  Stortingstid.  1904  05,  s.  3538— 3553)  skal  A.  indtil 
udgangen  af  1910  betale  staten  en  afgift  af  3  øre  pr. 
ton  udvundet  malm.  Fra  1  jan.  1911  skal  minimums- 
afgiften  være  10  000  kr.  og  fra  1  jan.  1919  20  000  kr. 
pr.  aar. 

Ankerske  marmorforretning,  aktieselskab,  Fre- 
drikshald,  stiftet  1895  af  ovcnnævnte  grosserer  Chr.  A. 
og  Landmandsbanken  i  Kjøbenhavn  med  det  formaal 
at  udvinde  og  forædle  norsk  marmor  fra  egne,  væsentlig 
nordlandske  brud.  Selskabet,  hvis  kontor  er  i  Kjøben- 
havn, har  en  fuldt  indbetalt  aktiekapital  paa  1  500  000  kr. 
fordelt  paa  aktier  å  1  000  kr.  pr.  aktie. 

Ankerske  waisenhus  i  Kristiania,  oprettet  1778  af 
Bernt  Anker  (s.  d.)  og  hustru  Mathia  Collett,  optager 
12    fader-    og    moderløse    børn    (6    af   hvert    kjøn),  hvis 


Anker'it— Anløbe 


340 


anschttren  0  rage  op  l.  op-    |       anschwindeln@snyde;  prakke 
flamme. 

Anschuss  ø  m,  nnskud:  gigt. 

anschwftren  (xi  bulne  op. 

anschwftrzen^t^  svcerte.  bag- 
tale. 

anschwellen  0  svulme  op. 

anschwemmen  ø  nkylic  op. 

Anschwemmung  0  r,  opskyl- 
ling;  opskyllet  land. 


anse  —  Ø  ansehen.  betrachten 
—  (e^  regard,  consider.  deem.Judge, 
esteem.  think.  reckon  —  ø  con^i- 
dérer.  regorder;  crolre,  Juger,  ré- 
puter.  anseet  —  Ø  angeschen  — 
(e!  or  high  stunding,  of  considera- 
tlon,  note  —  (f-  considéré,  rcspccté, 
estime;    notable;   qul  a  du  crédit. 


forældre  har  været  i  embeds-  eller  borgerstand  i  Kri- 
stiania by  eller  stift.  For  at  øge  kapitalen  er  virksom- 
heden midlertidig  indstillet  (1906). 

Ankerspole,  se  Anker  (elektr.). 

Ankerstjeme  har  den  opgave  at  bære  og  sammen- 
holde ankerblikkene  (se  Anker,  elektr.)  til  et  dynamo- 
anker. 

Ankerstrøm  er  den  i  en  elektrisk  maskines  anker- 
viklinger gaaende  strøm.  I  dynamoer  induceres  eller 
frembringes  ankerstrømmen  ved  ankerviklingernes  skja?- 
ring  af  de  magnetiske  kraftlinjer.  I  en  motor  sendes 
ankerstrømmen  ind  udenfra  og  fremkalder  i  forbindelse 
med  magnetfeltet  ankerets  omdreiende  bevægelse. 

Ankerstrømkreds,  se  Anker  (elektr.). 

Ankervagt,  paa  orlogsskibe  W  af  mandskabet»  paa 
kofTardiskibe  i  almindelighed  kun  én  mand  ad  gangen, 
der  har  vagt  om  natten,  naar  skibet  er  til  ankers  paa 
et  trygt  sted.  Ordet  a.  bruges  som  modsætning  til 
sjøvagt,  da  halvdelen  af  mandskabet  er  oppe. 

Ankervikling,  se  Anker  (elektr.). 

Ankjær,  Stefan  (1820—92),  d.  officer,  deltog  i 
slaget  ved  Fredericia  ^  i  1849,  og  var  under  krigen  1864 
direktør  for  kommandokontoret.  1856 — 63  var  han 
medlem  af  rigsraadet  og  folketinget,  1864 — 66  af  lands- 
tinget og  1872—76  atter  af  folketinget.  1885—90  kom- 
manderende general.  Hans  hovedverk  er  «Geografisk- 
statistisk  haandbog». 

Anklam,  Preussen,  by  i  Forpommern,  ved  den  seil- 
bare elv  Peene,  ca.  8  km.  fra  dennes  munding  i  Stettiner 
Haff,  ved  jernbanen  Berlin — Stralsund,  med  ca.  16  000 
indb.  Driver  jernindustri,  kornhandel  og  skibsrederi. 
Oprindelig  slavisk  fæstning,  t.  by  1244,  hansestad,  sv. 
1648—1720. 

Ankober,  Afrika,  by  i  s.ø.  Abessinien,  ca.  135  km. 
n.ø.  f.  hovedstaden  Adi&  Abeba.  2  600  m.  o.  h.  Havde 
engang  ca.  7  000  indb.,  men  herjedes  1892  af  en  kolera- 
epidemi. 

Ankori,  Central-Afrika,  frugtbart,  tæt  befolket  land 
paa  østsiden  af  Albert  £dvard-sjø.  Under  britisk  Uganda- 
protektorat. 

Ankylométer,  krumningsradius,  se  Krumning. 

Anlæg  (tekn.),  heldning  eller  heldningsvinkel  særlig 
om  skraaninger  og  mure.  Saaledes  en  jordskraaning 
med  anlæg  1  paa  1.5,  en  stenmur  med  45°  anlæg. 
Tidligere  brugtes  ordet  dosse.ring  i  samme  betydning. 

Anløbe.  l.  Et  fartøi  a.  et  sted,  naar  det  stanser  der 
en  kortere  tid  for  ordre,  losning,  lastning  el.  1.,  uden 
at  det  er  fartøiets  endelige  bestemmelsessted.  2.  Naar 
staal  skal  hærdes  til  en  bestemt  haardhedsgrad,  begynder 
man  altid  med  at  hærde  det  glashaardt,  derefter  anlober 
man  det  ved  opvarmning  til  en  vis  bestemt  temperatur, 
hvorefter  det  straks  afkjøles,  foråt  denne  temperatur  ikke 
skal  overskrides.  Ved  denne  proces  gaar  den  oprindelige 
haardhed  delvis  tilbage.  Til  hver  temperatur  svarer  en 
bestemt  haardhedsgrad  og  en  bestemt  anløbningsfarvc. 
Ved  ophedning  af  det  blanke  staal  dannes  der  nemli}; 
paa  overfladen  et  tyndt  oksydlag.  Lagets  tykkelse  er  et 
maal  for  temperaturen,  og  af  tykkelsen  afhænger  an> 
løbningsfarven  (se  Interferens).  Farverækken  er: 
gult  (230  °  C.\  rødt  (250  °  C),  violet  (270  °  C.)  og  blaat 
(310—325"  C).     Ved  sterkere    ophedning  gjennemløbcs 


anse  0  f,  hank;  arm;  bugt. 
vik. 

anseelse  —  Ø  Ansehen  n  — 
e)  consldernlion,  esteem,  reputa- 
tlon ;  (persons)  respect  —  (f"  consl- 
dératlon  f;  prestige  m;  réputation 
f,  renommée  f;  (persons)  accep- 
tlon  r. 

ansehen  ø  se  paa;  betragte; 
anse. 


ud- 


Ansehen  0  betragtnln^: 
seende;  anseelse. 
ansehnlich  0  anselig,  betvde- 

anselig  -  0  anwhnllch     —    .«>' 
(af  udseende)  stately.   portly  :     vbe- 
tjdelig)  handsome,  oonsldembl^ 
(f)  de  beile  appacenæ,   beau  ;     ib«« 
tydelig)  consldérable. 

ansérin  ø,  anserine^^  ttmMm^^ 


341 


Anmeldelse— Annaler 


342 


farverækken  igjen,  men  svagere.  Gul  anløbning  svarer 
til  det  haardeste  staal  (verktøier  til  metal),  vioiet  og  blaa 
svarer  til  en  noget  mindre  haardhedsgrad  (verktøi  til  træ). 

Anmeldelse,  anmelde  bruges  i  retssproget  hoved- 
sagelig  om  visse  meddelelser  til  offentlige  myndiglieder, 
saaledes  a.  en  forbrydelse  til  paatalemyndigheden,  a.  en 
fordring  til  skifteretten,  a.  flytning  o.  s.  v.  Til  anmel- 
delsen er  tildels  knyttet  vigtige  retsvirkninger;  saaledes 
ifhrydes  forældelse  (s.  d.)  og  præklusion  (s.  d.)  ved  en 
fordrings  anmeldelse. 

Anna,  den  hellige,  efter  traditionen  moder  til 
Jomfru  Maria.  Den  romersk-katolske  kirke  feirer  hendes 
fest  "7,  den  græsk-katolske  Vu. 

Anna  I  van  ovn  a  (1693—1740),  rus.  keiserinde,  datter 
af  Ivan  V,  egtede  1710  hertug  Fredrik  Vilhelm  af  Kur- 
land, som  døde  1711.  1730  efterfulgte  hun  Peter  II  som 
Ruslands  hersker  og  styrede  fuldstændig  despotisk  ved 
hjælp  af  sin  yndling  Biron.  Under  den  polske  arve- 
følgekrig 1733—35  hjalp  hun  August  III.  1736—39  førte 
hun  en  seierrig  krig  mod  Tyrkiet,  men  maatte  ved 
freden  i  Belgrad  tilbagegive  de  gjorte  erobringer. 

Anna  Leopoldovna  (1718—46),  eg.  Elisabeth  Catha- 
rine  Christina,  datter  af  hertug  Karl  Leopold  af  Mecklen- 
burg-Schwerin  og  Catharine  Ivanovna  (tsar  Ivan  Alexe- 
jevitjs  datter),  egtede  1739  hertug  Anton  Ulrik  af 
Braunschweig- Bevem.  Efter  Anna  Ivanovnas  død  1740, 
og  eftcrat  Biron  var  styrtet,  lod  hun  sig  proklamere 
som  regentinde  for  sin  søn  Ivan  VI,  hvem  keiserinde 
Anna  havde  bestemt  til  tronfølger.  1741  blev  hun  styrtet 
af  Elisabeth,  Peter  den  stores  datter  (s.  d.).  Ivan  blev 
indespærret  i  Schlfisselburg,  hvor  han  blev  dræbt  1764. 
Selv  døde  A.  som  forvist  i  Kolmagori  ved  Archangel,  hvor 
ogsaa  Anton  Ulrik  døde  1775.  Deres  efterlevende  børn 
fik  tilladelse  til  at  bosætte  sig  i  Horsens  i  Danmark, 
hvor  de  døde. 

Anna  Cathrine  (1575—1612),  dansk-norsk  dronning, 
datter  af  kurfyrst  Joachim  Fredrik  af  Brandenburg, 
egtede  1597  paa  Haderslev  slot  Kristian  IV,  hvem  hun 
fødte  flere  børn,  deriblandt  den  udvalgte  prins  Kristian 
og  Fredrik  III.     Kronedes  1598  i  Kbh. 

Anna  Sofie  (1693—1743),  dansk-norsk  dronning,  datter 
>f  storkansler  grev  Conrad  Reventlow,  blev  1712  af 
Fredrik  IV  bortført  fra  sit  hjem,  gaarden  Clausholm  i 
Jylland.  Kongen  førte  hende  til  Skanderborg  slot  og 
l'jd  sig  her  vie  til  hende  til  venstre  haand,  skjønt  hans 
dronning  endnu  levede.  A.  S.  ophøiedes  til  fyrstinde  af 
Slesvig  og  blev  ved  dronningens  død  1721  paany  viet 
Ul  kongen  og  af  denne  erklæret  for  virkelig  dronning, 
ligesom  han  selv  kronede  hende.  Da  Fredrik  IV  døde 
n30,for\iste  Kristian  VI  A.S.til  Clausholm,  hvor  hun  døde. 
Anna  Boleyn  [bu' lin]  (1507—36),  dronning  af  Eng- 
land, datter  af  Thomas  Boleyn,  greve  af  Rochfort,  blev 
opdraget  i  Frankrige  og  senere  hofdame  hos  den  engelske 
konge  Henrik  VlITs  første  gemalinde  Katharine  af  Ara- 
g^oien.  Henrik  forelskede  sig  i  hende,  lod  sig  skille 
^  Katharine  og  egtede  1533  A.  B.,  der  ved  ham  blev 
iQoder  til  Elisabeth.  Da  kongen  blev  kjed  af  hende, 
'od  han  hende  anklage  for  utroskab,  hvoretter  hun  blev 
henrettet  i  Tower. 

Anna  (1574—1619),  dronning  af  England,  datter  af 
Fredrik  II   af  Danmark,    egtede    1589    i    Oslo  Jakob  VI 


ansetzen— anskrlg 

af  Skotland,  der  1603  tillige  blev  konge  i  England.  I 
sit  egteskab  blev  hun  stammoder  for  de  senere  konger 
af  huset  Stuart. 

Anna  (1664—1714),  dronning  af  Storbritannien  og  Ir- 
land, datter  af  Jakob  II  og  Anna  Hyde,  egtede  1683 
prins  Georg  (Jørgen)  af  Danmark  (søn  af  Fredrik  III). 
1702  besteg  hun  ved  svogeren  Vilhelm  Ufs  død  Englands 
og  Skotlands  trone.  Hun  var  ivrig  protestant,  og  dels 
af  denne  grund,  dels  under  paavirkning  af  sin  veninde 
Sarah  Jennings,  gitt  med  John  Churchill,  senere  lord 
Marlborough,  svigtede  hun  faderen  1688,  da  han  blev 
forjaget,  og  sluttede  sig  til  Vilhelm  III,  efter  hvis  død 
hun  besteg  tronen  (1702).  Hun  fortsatte  den  spanske 
arvefølgekrig  indtil  hun  tvungen  af  den  offentlige  me- 
ning blev  nødt  til  at  lade  Marlborough  falde.  Heretter 
slog  hun  ind  paa  en  anden  politik  og  sluttede  1713 
fred  med  Frankrige  i  Utrecht.  Under  hendes  regjering 
(1707)  forenedes  England  og  Skotland  til  ét  rige:  Stor- 
britannien. Hun  levede  i  et  lykkeligt  egteskab  med  sin 
mand,  der  døde  1708,  og  skjænkede  ham  17  børn,  der 
dog  alle  døde  tidlig. 

Anna  af  Østerrige  (1601—66),  fr.  dronning,  datter 
af  den  spanske  konge  Filip  III,  egtede  1615  Ludvig  XIII 
af  Frankrige  og  blev  ved  ham  moder  til  Ludvig  XIV  og 
Orleansernes  stamfader  Filip.  Etter  kongens  død  1643 
blev  hun  ved  Pariserparlamentets  hjælp  regentinde  i 
sønnens  mindreaarighed,  men  lod  sig  fuldstændig  raade 
af  kardinal  Mazarin,  etter  hvis  død  1661  hun  tråk  sig 
tilbage  til  det  af  hende  indstittede  kloster  Val-de-Grace. 

Anna  (1532—85),  kurfyrstinde  af  Sachsen,  datter  af 
Kristian  III  af  Danmark  og  Norge,  egtede  1558  hertug 
(senere  kurfyrst)  August  af  Sachsen.  Dels  paa  grund  af 
sine  15  børn,  dels  paa  grund  af  sin  store  velgjørenhed 
blev  hun  kaldt  «mutter  Anna». 

Anna  Komnéna  (1083—1144),  datter  af  den  byzan- 
tlnske  keiser  Alexios  1,  var  gitt  med  Nikeforos  Bryen- 
nios  den  yngre.  Hendes  moder  Irene  søgte  forgjæves 
ved  Alexios'  død  1118  at  skaffe  svigersønnen  tronen.  A.  K. 
stiftede  da  en  sammensvergelse  mod  sin  broder  keiser 
Johannes,  hvilken  ogsaa  mislykkedes,  særlig  fordi  hendes 
mand  negtede  at  hjælpe  hende.  Da  Bryennios  1137 
døde,  gik  hun  i  kloster  og  udarbeidede  her  sit  berømte 
mindeskritt  over  faderen  «Alexiaden»  (overs,  paa  dansk 
af  O.  A.  Hovgaard,  1879—82). 

Anna  Colbjømsdatter,  se  Colbjømsen. 

Anna«  mynt  i  britisk  Ostindien  =  omtr.  8  øre. 

Annaberg)  by  i  kongeriget  Sachsen,  30  km.  s.  f. 
Chemnitz,  ved  foden  af  Erzgebirge,  600  m.  o.  h.,  med 
ca.  17  000  indb.  Anlagt  1496  for  bergverksdrittens  skyld. 
Da  denne  aftog,  paabegyndtes  allerede  i  16  aarh.  knip- 
lingsindustri  og  etter  initiativ  af  landflygtige  (1590) 
nederlændere  possementvare-fabrikation. 

Annaland,  se  Sankt  Annaland. 

Annaler  el.  aarbøger,  skritter,  der  tørt  og  kort 
meddeler  de  historiske  begivenheder  i  tidsfølge.  Med 
saadanne  a.  er  historieskrivningen  begyndt  de  fleste 
steder;  baade  kinesere,  persere,  assyrere  og  ægyptere 
havde  a.  I  Rom  skrev  presteme  a.  (annales  maximi). 
I  middelalderen  skrev  munkene  a.,  som  er  hovedkilder 
til  vor  viden  om  de  tider.  Ogsaa  i  de  nordlige  lande 
haves  a.,  de  fleste  fra  13  og  14  aarh. 


<*»ebnd-.    anaérine  ®,  gaase- 

Jod. 

tnsetzen  (?)  sætte  (faU)  Ul; 
««*tte;  Turdere:  fastawtte.  be- 
l^fname:  (intr.)  ta^  tilløb;  blive  fed. 
Meh  ansetzen  aartte  sig  fast. 

Anttcht  :D  f,  betragtnlng.  be- 
«'^'((riw:  fUcnnemsyn;  amkuelae, 
attuM.  prospekt 

uslchtis  (I)  ^r. 


Ansiedelei  ®  f.  nybygd,  ko- 
loni. 

Ansledelung  ®  r.  bosasttelw, 
nybygd,  koloni. 

Ansiedler  ®  m,  nybygger,  ko- 
lonist. 

ansigt    —  ®  Geslcht,   Anlltz  n 

—  @  face ;  oountenanoe  —  ®  flgure 
r,  visage  m.     skjære   ansigter 

—  ®   Geslchter    schneiden    —    (e) 


make  wry  faces.  make  mouths  at 
one  —  (f)  faire  la  (des)  grimace(s): 
faire  la  moue.  ansletsfarve  — 
®  Gesichtsrarbe  f  —  @  complexlon 
—  (f)  teint  ra. 

ansinnen  0  anmode,  forlange. 

ansjos  —  Anachove  f.  Anscho- 
vls  m  —  (e)  anchovy  —  (£)  anchols 
m. 

anskaffe  —  ®  anscbaffen  —  (§) 


procare,  get,  provide  —  ®  acquérir: 
procurer. 
anskaffelse  —  0  Anscbaming  f 

—  (g)  providing  osv.  —  ®  acquisition 
f;  achfit  m. 

anskreven  —  (t)  angesctirieben 

—  (<e)  in  great  favour,    (stand)   111 
(witli)  —  (?)  bien.  mal 

anskrig:  gjare  a.  —  t^;'  Larm 


J 


343 


anskuelig— Anspiel 

Annan  [cén^n],  Skotland,  by  i  Dumfries,  kort  ovenf. 
mundingen  af  elven  A.  i  Solway  Firth. 

Annapolis,  Nordamerika.  1.  Hovedstad  i  staten 
Maryland,  paa  Chesapeake-bugtens  vestside,  ca.  30  km. 
s.  f.  Baltimore,  med  de  Forenede  staters  sjøkrigsskole, 
ca.  8  500  indh.  2.  Britisk  havn  paa  vestsiden  af  Nova 
Scotia  ved  Fundy-bugten. 

Ann  Arbor  [æn'd'b9],  Nordamerika,  by  i  staten 
Michigan\s  s.ø.  del,  ca.  50  km.  v.s.v.  f.  Detroit  med  ca. 
15  000  indb.  Sæde  for  Michigans  statsuniversitet  (stiftet 
1837). 

Annåter,  visse  kirkelige  afgifter  i  romerkirken.  Alle- 
rede i  middelalderen  fik  biskoperne  efterhaanden  ret  til 
at  nyde  det  første  aars  hele  eller  halve  indtægt  af  hvert 
præbende,  som  blev  ledigt  i  deres  stift.  Ogsaa  pa  verne 
oppebar  a.  af  større  kirkelige  embeder.  Nu  betaler 
alle  bispedømmer  og  større  abbedier  a.  til  pavestolen 
ved  hvert  bispe-  eller  abbedskifte,  medmindrc  a.  er  af- 
løst  af  en  bestemt  afgift. 

Anne,  se  Sainte  Anne. 

Annecy  fansT'],  Frankrige,  hovedstad  i  depart.  Haute 
Savoie,  33  km.  s.  f.  Genf,  paa  en  frugtbar  slette  ved  den 
n.v.  ende  af  den  10  km.  lange  indsjø  af  samme  navn, 
449  m.  o.  h.  med  ca.  14  000  indb.  Gammeldags  by, 
bispesæde,  centrum  for  Savoiens  industri.  1  sjøen  er 
fundet  rester  af  pælcbygninger. 

Anne'k8.  De  fleste  prestegjeld  paa  landet  i  Norge 
bestaar  af  et  hovedsogn,  hvor  sognepresten  bor,  med  et 
eller  flere  dertil  knyttede  sogne,  annekser  eller  anneks- 
sogne.     Hvejt  anneks  har  sin  annekskirke. 

Anneksion,  erhver\'elsen  af  nyt  landomraade  for  en 
stat  enten  ved  erklæring  om,  at  dette  skal  betragtes  som 
erobret,  eller  ved  mindelig  overenskomst  med  den  af- 
staaende  magt. 

Annellder,  se  L  e  d  o  r  m  e. 

Annen,  Preussen,  by  i  Westfalen,  9  km.  s.s.v.  f.  Dort- 
mund,  med  ca.  12  000  indb.  Har  støberier,  glasverker 
og  kulgruber. 

Annerstedt,  Claes  (1839—),  sv.  historiker,  blev  1866 
docent  i  historie  i  Upsala;  1883—1904  universitets- 
bibliotekar sammesteds  og  har  her  indlagt  sig  stor  for- 
tjeneste. Blandt  hans  verker  maa  nævnes  hans  «Upsala 
universitets  historia». 

Annerstedt,  Per  Samuel  Ludvig  (1836—1904), 
sv.  jurist  og  statsraad,  interesserede  sig  navnlig  for  den 
fælles  skandinaviske  lovgivning  og  de  nordiske  juristmøder. 

Anne's  Head,  se  Sainte  Annes  Head. 

Annesleybugten,  se  Adulisbugten. 

Anniversaria  (lat.),  aarlige  mindefester,  især  til  ære 
for  afdøde. 

Anno  (lat.  annus,  aar),  i  aaret.  A.  m  u  n  d  i,  aar  efter 
verdens  skabelse.  A.  ante  Chr  i  stum,  a.  f.  Kr.  A. 
Chr  is  ti,  a.  e.  Kr.  A.  domini  (fork.  A.  D.),  i  det 
Herrens  aar.     A.  præsente,  i  indeværende  a. 

Annobom  (Annobon,  «godt  aar»),  Vest-Afrika,  den 
mindste  og  ytterste  af  Guinea-øerne,  17  km.*,  1200  indb. 
(negere  og  blandinger),  ca.  70  pr.  km.*  Opfyldt  af  steile, 
vulkanske  Qelde  og  bevokset  med  tæt  skog.  Sundt 
klima,  frugtbar.     Tilhører  Spanien. 

Annonay  lanånæ']^  Frankrige,  by  i  depart.  Ardéche, 
31  km.  s.ø.  f.  St.  Kticnne,  10  km.  v.  f.  Rhone.     Læder-, 


Annan— Annunzio 


344 


silke-  og  papirindustri.    Luftskipperne  Montgotfier  s  føde- 
sted med  deres  mindesmerke. 

Annonce  lano'ijs9]  el.  avertissement,  kundgjørelse, 
der  mod  betaling  optages  i  blade  o.  1.  Statens  offent- 
lige kundgjørelser  indrykkes  undertiden  i  særlige  blade, 
i  Norge  «Norsk  kundgjørelsestidende»  (oprettet  1882). 
A.-bureau  [-byrå']  er  en  forretning,  der  virker  som 
mellemmand  mellem  publikum  og  bladene,  hvorved 
man  kun  behøver  at  skrive  en  annonce  én  gang,  selv 
om  den  skal  optages  i  flere  blade.  A.  faar  en  rabat  i 
de  alm.  priser  af  bladene,  medens  publikum  betaler 
den  gjængse  pris. 

Annotta  Bay,  Jamaica,  kystplads,  jernbanestation, 
d.  0  del  af  nordkysten. 

A'nnaa  (lat.  annus,  aar),  etaarig  betalingsfrist. 
Annuale,  sjælemesse,  som  læses  et  helt  aar  igjenuem. 
Annuarium,  kalender.  Annuel,  aarlig.  Annuiteter, 
aarsrente,  livrente  (nærmere  udviklet  i  særskilt  artikel). 

Anniie'lle  er  planterne,  dersom  de  lever  hele  sit  liv 
fra  frø  til  frø  i  én  sommer. 

Annuiteter  (af  lat.  annus,  aar)  kaldes  de  til  forrent- 
ning og  gradvis  indfrielse  af  en  gjæld  (et  laan)  fastsatte 
aarlige  eller  halvaarlige  afbetalinger,  naar  disse  er  an- 
ordnede saaledes,  at  summen  af  renter  og  afdrag  ved 
hver  termin  i  den  fastsatte  annuitetsperiode  stedse  er 
den  samme.  A.  flnder  anvendelse  navnlig  i  hypotekbank- 
væsenet  og  som  en  form  for  amortisation  (s.  d.)  af  stats- 
gjæld  og  anden  offentlig  gjæld,  dette  sidste  navnlig  i 
Storbritannien.  Der  har  man  saaledes  de  saakaldte 
«korte  annuities»,  der  varer  i  49,  og  de  «lange  a.>, 
der  varer  i  99  aar;  disse  benyttes  ofte  som  livrenter, 
selvfølgelig  dog  uden  i  lighed  med  disse  at  bortfalde  ved 
rettighedshaverens  død.  Vore  hypotekbanklaan  tilbage- 
betales  ved  a.,  som  regel  i  løbet  af  47  aar. 

Annullere  (lat.),  gjøre  til  nul,  tilintetgjøre,  omstøde, 
ophæve  (en  retshandling,  et  dokument  el.  1.). 

A'nnulU8  (lat.),  ring,  hører  siden  slutningen  af  old- 
tiden til  en  romersk-katolsk  biskops  embedsdragt.  Den 
symboliserer,  i  hvert  fald  efter  en  senere  fortolkning, 
biskopens  formæling  med  menigheden.  A.  piscatorius 
er  pavens  embedsring,  hvis  signet  fremstiller  Peters 
fiskedræt. 

Annunciåta  (i tal.),  budskab,  især  om  Marias  bebudelse. 

Annunciåtaordenen,  se  Ordener. 

Annunciater,  navnet  paa  fem  forskjellige  romersk- 
katolske ordener,  som  er  opkaldt  efter  Marias  bebudelse 
(Maria  annunciåta).  Luk.  1,  26  ff. 

Annunziata,  se  Torre  Annunziata. 

Annunzio,  G  a  b  r  i  e  1  e  d'  (1864—),  ital.  forfatter,  dcbu- 
terede  allerede  1879  som  lyriker,  udgav  de  følgende  aar 
flere  samlinger  sterkt  sensualistiske  digte,  bl.  a.  «Inter- 
mezzo  di  rime»,  og  noveller  med  oftest  brutale,  gru- 
opvækkende  emner.  Som  lyriker  feirede  han  siden  de 
største  triumfer  med  cElegie  romane»  og  «Odi  navali». 
Sin  berømmelse  har  han  imidlertid  vundet  som  roman- 
forfatter: Trilogien  «11  piaceres,  «L'innocente>  og  «11 
trionfo  della  morte»,  endvidere  <' Giovanni  Episcopo>. 
«Le  vergini  delle  rocccfc,  «11  fuoco*.  I  den  senere  tid 
har  han  forsøgt  sig  med  dramaer,  tildels  skrevet  for 
Eleonora  Duse:  «La  gioconda»,  «La  cittå  morto^-,  «Fran- 
I   cesca  da  Rimini»,  «La  flglia  di  Jorio»  m.  fl.,  og  har  des- 


machen  —  (é)  gi  ve  the  alarm  ~  (f) 
crier  au  spcoura. 

anskuelig  -  -  Ø  anschaulich  -- 
^  perspicuous.  plaln.  inteliif^ible  -  - 
(f)  Clair,  evident.  intelli({ib1e  an- 
skueliggjøre —  0  veransciiau- 
liclien  -  ^ei  render  plain.  intelli- 
gible;  elucidote.  illustrate  —  (f; 
donner  une  idée  claire  de,  montrer 
clairemcnt.  illustrer,    anskuelig- 


gjørelse —  fj  VeranBctiauIichung  f 
—  (e^  elucidation,  illustration  -  (?) 
ilhistration  f. 

anskuelighed  --  0  Anschau- 
lichlteit  f  —  ^)  persplculty  —  0 
évidence  f. 

anskuelse  —  ø  Anschauung  r, 

Ansicht  f—  fei  intuition.(»ynsmaade) 
vlew  —  ((}  intuition  f;  (synsmaade) 
raaniére  (0  de  voir;  opinion  f. 


anslaa  —  0  (ver)anschlagen. 
sctiAty.cn  —  lel  unusilt)  strike;  (vur- 
dere) estimate,  rate,  value.  compute 
(nt)  —  it  (.streng)  touclier,  (tangent) 
frapper;  len  anden  tone)  clianger 
de  lon;  (vurdere)  evaluer,  taxcr; 
estimer. 

anslag  —  0  Anschlag  m;  SchAtz- 
ung  f  —  (e)  (musik)  toucli;  (vur- 
dering) estimate.  valuation;    (plan) 


scheme,  plan,  proJect,  plot.  design 
—  (f)  (mus.)  toucher  m:  (plan* 
projet  m,  dcsseln  m:  (neinnieligt< 
complot  ni,  machinaUon  f;  (vur- 
dering) é%'aIuatlon  f.    estimat  loa  f. 

Anspann  øm,  fbrspand. 

anspannenø stramme;  spænde 
for;  anspwnde. 

anspeet  Ø  m.  haands{>ak. 

Anspiel  d)  m,  udspil. 


345 


A'nnus— Ansairieh 


346 


Gnbriele  d'Annunzio. 


USpielen  (D  anslaa;    hentyde 

Anspieliiilg  ff)   f,    hentydning. 

utpinnen  (t)  (an)stine. 

vitpore  —  ©  anspomen.  nn- 
^wben  —  gl  spar  on.  stimul&te, 
^•Jnle,  insti^te.  urge  -  (t)  aiguJl- 
•«oer.  épeiXMUier,  exciter.  Btlmu- 
l<T.  taionner. 

aotporelse  -  ®  Anspornung  f 


uden  forfattet  en  episk 
cyklus   «La  canzone  di 
Garibaldi»,  hvoraf   «La 
notte  di  Caprera».     A. 
er   en  dyrker  af  jeget, 
pessimist    og     artistisk 
skjønhedsdyrker.     Han 
har    særlig   været    den   | 
yppige  og  ødelæggende   | 
sanseligheds  digter,  ky- 
nisk,    raffineret,     med 
hang   til    det   grufulde, 
minutiøst  analyserende. 
Som    kunstner  er    han 
en   sprogets   og   stilens 
mester, veltalende  til  ens- 
formighed,  med  høit  ud- 
viklet  sans  for  det  musi- 
kalske, plastiske  og  ma- 
leriske.     Ellers  er  han 
lidet  selvstændig.    Han 
har    staat    i    gjæld    til 
Schopenhauer,  Wagner, 
Nietzsche,  har  som  l3rriker  været  paavirket  af  de  gamle 
romere,  renaissancens  digtere,  Baudelaire,  Carducci  m.  fl. 
og  som  prosaforfatter  af  Maupassant,  Bourget,  russerne  o.  a. 
A'nnu8  (lat.),   aar.     A.  civilis,   det    borgerlige    aar. 
A.  di  SC  re  ti  on  is,   myndighedsaar.    A.  decretorius, 
□ormalaar.      A.    ecclesiasticus,    det   kirkelige   aar. 
A.  gratiæ,  naadensaar. 
A^nnuuin  (iat.)i  aarpenge,  aarlig  indtægt.  I 

Andde,  det  punkt  eller  den  ledningsdel,  hvorigjennem 
den  elektriske  strøm  gaar  ind   i  en  elektrolyt  eller  et 
gciszlersk  rør. 
Anodo'nta,  se  Dammusling. 

Anodyna  (græ.%  smertestillende  midler,  se  Narkotika 
og  Anæsteti  ka. 

Anomål  (græ.)»  uregelmæssig,  afvigende  fra  regelen. 
Anomali,  afvigelse  fra  regelen.  Den  sande  a.  betegner 
i  astronomien  vinkelen  mellem  linjen  fra  solen  til  pla- 
neten (kometen)  og  linjen  fra  solen  til  perihel.  Be- 
vægede  planeten  sig  i  sit  hele  omløb  med  jevn  hastighed, 
kaldes  den  vinkel,  linjen  fra  solen  til  planeten  vilde 
hare  bevæget  sig  fra  perihel  af,  planetens  midlere  a. 
Foni(jellen  mellem  den  sande  og  midlere  a.  kaldes 
middelpun  ktslign  ingen . 

Anomodo^ntia  er  en  gruppe  af  uddøde  krybdyr  fra 
Sydafrikas  og  Indiens  triaslag.  Den  indbefatter  en  hel 
del  slegter  af  høist  forskjelligt  udseende.  Dicynodo-n 
havde  2  mægtige  stødtænder  i  overkjæven;  minder  i 
^a  henseende  om  hvalrossen.  Den  største  art  var  af  en 
flodhests  størrelse.  Udenodon  var  fuldstændig  tand- 
l«  ligesom  skildpadderne.  Thereodontia  havde  et 
pattedyrlignende  gebis  med  fortænder,  en  hjørnetand  og 
kindtænder. 
A  non  esse  ad  non  posse  non  vålet  conseque'ntia 
iat..  logisk  regel:  Deraf  at  noget  ikke  er  til,  kan  ikke 
sluttes,  at  det  ikke  kan  være  til.  Alt  uvirkeligt  kan 
iUie  stemples  som  umuligt.  Derimod  kan  der  altid 
dattes  fra  en  slags  umulighed  til  dens  uvirkelighed : 
a  non  posse  ad  non  esse  vaiet  conseque'ntia». 


anspfelen— Anstalt 

Anonym,  anonymitet.  A.  breve,  a.  artikler 
o.  s.  v.,  d.  v.  s.  breve,  artikler  o.  1.,  som  ikke  er  for- 
synet med  afsenderens  eller  forfatterens  navn.  Tidligere 
søgte  man  at  hindre  anonyme  trykskrifter,  og  skjærpet 
straf  var  sat  for  anonyme  ærekrænkelser  i  saadanne. 
Efler  den  nye  straffelov  kan  ikke  udgiver,  forlægger 
eller  trykker  fri  sig  for  straf  ved  at  opgive  forfatteren 
til  anonyme  trykskrifter,  saafremt  udgiveren  o.  s.  v. 
efter  almindelige  regler  er  skyldig  i  strafbar  medvirkning. 
Derimod  vil  han  ved  saadan  opgiven  som  regel  kunne  fri 
sig  for  den  i  strafl^el.  §  322  satte  uagtsomhedsstraf.  — 
Benytter  en  forfatter  et  opdigtet  forfatternavn,  kaldes  bogen 
pseudonym  (s.  d.).  [Pettersen,  « Anonymer  og  pseudo- 
nymer i  den  norske  litteratur  1678— 1890»  (1890);  Collin, 
«Anonymer  og  pseudonymer  i  den  danske,  norske  og  is- 
landske litteratur»  (1869);  Bygden,  «Svenskt  anonym-  och 
pseudonym-Iexikon»  (1898 flg.  Under  udgivelse);  Holzmann 
og  Bohatta,  «Deutsches  Anonymlexikon  1501 — 1850»  (1902 
flg.  Under  udgivelse);  Quérard,  «Les  supercheries  litté- 
raires  devoilées  de  la  litterature  fran^aise^  (1869 — 71); 
Halkett  og  Laing,  «A  dictionary  of  the  anonymous  and 
pseudonymous  litterature  of  Great  Britain»  (1882 — 88); 
Cushing,  «Anonyms^  (1890).] 

AnoplothSrier  kaldes  en  gruppe  af  uddøde  (eoccne 
og  miocene),  temmelig  spinkle  hovdyr,  høist  forskjellige 
i  størrelse  og  bygning;  nogle  havde  kun  to  tær  paa 
hver  fod,  andre  tillige  en  eller  to  bitær. 

Anordning  benyttedes  under  foreningen  med  Dan- 
mark ved  siden  af  forordning  som  betegnelse  for  de 
af  kongen  udgivne  love.  Nu  benyttes  a.  alene  om  de  af 
kongen  givne  provisoriske  anordninger  (grl.  §  17). 

Anorexi  (græ.),  mangel  paa  appetit,  madiede. 

Anorganisk  (græ.),  d.  e.  uorganisk. 

Anormal  (lat.  norma,  regel),  uregelmæssig. 

Anorthoskdp)  et  legetøi,  som  frembringer  rigtige  bil- 
leder af  figurer,  som  er  fortrukket  tegnet  paa  den  ene 
af  to  roterende  skiver,  naar  de  sees  gjennem  en  række 
spalter  i  den  anden. 

Anorti%  en  kalkfeldspat,  som  danner  det  basiske 
yderled  i  plagioklasrækken.     Se  Feid  spat. 

AndtheleS)  febermyg,  en  særlig  i  troperne  udbredt 
myggeslegt,  nær  beslegtet  med  de  almindelige  stikmyg 
og  af  lignende  levemaade  og  udvikling  som  disse.  Be- 
kjendt  som  malariaplasmodiens  vert  og  overfører.  Se 
My g  og  Malaria. 

An5u8,  en  i  det  Atlantiske  og  Stille  hav  forekommende 
terneslegt,  hvis  legeme  er  mere  plumpt  end  de  alminde- 
lige terners. 

Anping,  Formosa  (jap.),  frihavn  paa  sydvestkysten 
s.  f.  vendekredsen. 

Anquetil-Duperron  [åkstd  dypærd],  Abraham 
Hyacinthe  (1731—1805),  fr.  orientalist,  opholdt  sig 
1755 — 61  i  Indien  for'  hos  de  derværende  parsere  at 
lære  Zoroaster's  (Zarathustra's)  lære  at  kjende.  Det 
lykkedes  ham  at  erh verve  adskillige  haandskriftcr  af 
parsernes  hellige  bøger;  herved  lagdes  et  grundlag  for 
studiet  af  Avesta,  af  hvilken  A.-D.  i  1771  udgav  en  over- 
sættelse. 

Ansairiehy  bjergfolk  i  det  nordvestl.  Syrien,  der  er- 
nærer sig  ved  fædrift  og  jordbrug,  men  ogsaa  er  frygtet 
af  de   omboende   som   forvovne   røvere.      Dets   religion, 


—  (e)  instigatlon,  stimulation,  spur 

—  (f)  excltation  f,  stimulation  f. 
anspornen  (ij  (an)spore. 
Ansprache  (t;  r,  Ultale;  tale  Ul; 

krav. 

ansprechen  (t)  tiltale;  behage; 
anmode. 

Anspruch  ;t)  m*  rordring;  til- 
tale, in  Anspruch  nehmen 
Iregge  beslag  paa. 


Ansprnng  ®  m.  Ulløb. 

anspSBnde  —  <\)  nnspnnnen  — 
(?)  strain  —  (f)  tender;  appliquer  forte- 
ment. 

anspændelse  —  (t)  Anspan- 
nung  r,  Anstrengung  f  —  le)  strai- 
ning,  exertion  —  (fj  (con)tension  f. 

anstaa  se  passe  (somme)  sig. 

anstacheln  (t)  drive  fV-em  med 
en  brod;  (op)egge. 


I  anstalt  —  ^  Anstalt  f,  Vor- 
bereitung  f  -    $)  preparatlon,  ar- 

'    rangement.    disposition;    (stiftelse) 

I  rstablisiiment.  inotitution  —  (f'.  Oiyg- 
ningo.  l.>  etablissement  m ;  institu- 

I    tion  f:  atelier;  (forberedelser)  pré- 

I    parntifs  m  pl ;    mesures    f  pl ;    dis- 

'    positions  f  pl. 

I        Anstalt    X'    r.     foranstaltning;. 

,    anstalt. 


347 


Anstan  d— anstlmmen 

der  kun  er  lidet  kjendt,  antages  at  være  sammensat  af 
gnosticistiske  og  primitive  animistiske  elementer. 

Ansats  (fr.  embouchure),  betegner  mund-  og  læbe- 
stillingen  ved  tonens  indsætning  paa  blæseinstrumenter. 
I  sang  betegner  det  den  maade,  hvorpaa  tonen  ansættes, 
et  problem,  der  som  saa  meget  andet  i  sangkunsten 
har  skabt  mange  lærde,  sindrige  teorier  og  nogetnær 
ligesaa  mange  metoder,  som  der  er  sanglærere. 

Ansbach,  Bayei*n,  hovedstad  i  prov.  M i ttel franken, 
ca.  40  km.  s.v.  f.  Niiruberg,  med  ca.  19  000  indb.  Driver 
livlig  handel  og  industri  og  har  et  betydeligt  heste-  og 
kvægmarked.  Opstod  omkring  et  i  8  aarh.  stiftet  bene- 
diktinerkloster  og  var  før  hovedstad  i  et  fyrstendømme 
af  samme  navn. 

Anschlitz,  Ottomar  (1846—),  t.  fotograf,  kjendt  for 
sine  øiebliksfotografier  og  som  opfinder  af  takyskopet  (s.  d.). 

Anse  [ås].  Frankrige,  by  i  dept.  Rhone,  ved  Saone,  20 
km.  n.  f.  Lyon,  ca.  1  400  indb.  Bekjendt  som  samlings- 
sted for  flere  kirkeforsamlinger  (1025,  1075,  1100,  1298). 

Anseele,  Eduard  (1856—),  belg.  socialdemokrat,  f. 
i  Gent.  Han  var  oprlndelig  typograf,  men  blev  forfatter 
og  redaktør.  1880  var  han  med  paa  at  grundlægge  den 
store  kooperative  forening  tVooruit»  i  Gent.  Siden  1894 
har  han  været  medlem  af  Belglens  nationalforsamling, 
hvor  han  indtager  en  ledende  stilling  inden  de  moderate 
socialisters  fløi. 

Anselm  a  f  Canterbury  (1033—1109),  en  af  middel- 
alderens største  teologer,  f.  i  Aosta  i  Piemont  af  lom- 
bardisk  adelsslegt.  Efter  et  bevæget  ungdomsliv  blev 
han  munk  i  klosteret  Bec  i  Normandiet,  hvor  hans 
lærde  låndsmand  Lanfranc  var  prior.  1063  efterfulgte 
A.  ham  som  klosterets  prior  og  samlede  snart  ved  sin 
ypperlige  undervisning  talrige  disciple  om  sig.  1093  blev 
han  erkebiskop  af  Canterbury.  Det  vårede  ikke  længe, 
inden  han  kom  i  strid  med  Vilhelm  II  om  investituren, 
om  de  geistliges  lensed  o.  a.,  og  1097  maatte  han  for- 
lade England.  Først  under  den  følgende  konge,  Henrik  I, 
endte  striden  med  konkordatet  i  London  1107,  hvor 
kongen  gav  efter  med  hensyn  til  investituren,  og  A.  med 
hensyn  til  lenseden.  Som  teolog  indleder  A.  skolastiken. 
Blandt  hans  skrifter  kan  særlig  nævnes:  cProslogium», 
hvor  han  som  den  første  opstiller  det  ontologiske  bevis 
for  Guds  tilværelse,  og  «Cur  Deus  homo»,  hvor  han 
giver  en   betydningsfuld  fremstilling  af  forson ingslæren. 

Anselm  af  La  on  (d.  1117),  discipel  af  A.  af  Canter- 
bury. Virkede  omtr.  1076  som  lærer  i  Paris.  Henimod 
slutningen  af  aarhundredet  blev  han  erkedegn  og  dom- 
skolasticus  i  sin  fødeby,  hvis  skole  under  ham  oplevede 
en  rig  blomstring.  Størst  betydning  har  A.  faaet  ved 
sin  «Glossa  interlinearis»,  en  bibelforklaring,  som  blev 
en  af  de  mest  benyttede  i  middelalderen. 

Anser,  se  Gaaseslegten. 

Ansgar  (801—865),  erkebiskop,  f.  i  Picardiet,  opdraget 
i  bencdiktinerklosteret  Corbie,  hvor  han  derefter  blev 
munk.  Blev  823  skoleforstander  og  prædikant  i  det  for 
sachsermissionens  skyld  oprettede  datterkloster  Ny  Korvey 
i  Vestfalen.  Da  826  den  danske  konge  Harald  Klak 
blev  døbt,  udsaaes  A.  til  hans  husprest  og  missionær 
i  Danmark.  Efter  en  kort  virksomhed  i  dette  land 
blev  han  imidlertid  fordrevet  og  af  keiseren  sendt  paa 
en  missionsreise  til  Sverige.    Da  han  vendte  tilbage  med 


Ansats— Ansigtspleie 


348 


gode  eflerretninger,  oprettedes  831  til  ham  erkebispe- 
dømmet  Hamburg  for  keiserrigets  lande  nordenfor  Elben 
og  med  missionsopgave  blandt  danske,  svenske  og  vender. 
Stillingen  i  Hamburg  kunde  imidlertid  ikke  holdes.  A.  blev 
nu  biskop  i  Bremen,  som  849  forenedes  med  Haniburg. 
I  Bremen  udfoldede  A.  en  stor  virksomhed ;  han  forstod 
ogsaa  at  komme  i  venskabeligt  forhold  til  de  danske 
konger  Haarik  I  og  II  og  fik  missionskirker  bygget  i 
Slesvig  og  Ribe.  853 — 54  var  han  paany  i  Sverige  og 
fik  kirken  i  Birka  (Bjorko)  gjenopbygget.  Død  i  Bremen. 
Missionsresultaterne  var  neppe  store,  men  from  og  dygtig 
ordnede  A.  de  kirkelige  rammer. 

Ansiaux  [ågjå'],  Jean  Joseph  (1774—1840),  belgisk 
maler,  f.  i  Liége,  d.  i  Paris.  Han  udfoldede  en  om- 
fattende, engang  meget  beundret  virksomhed  som  frem- 
stiller af  bibelske,  historiske  og  mytologiske  emner. 

Anslet.  1.  Slesvig,  plads  i  Haderslevkredsen.  2.  Grøn- 
land, 0  ved  vestkysten,  kol.  Egedesminde. 

Ansigty  ansigts-ben  og  -muskler,  se  Menne* 
skets   Anatomi. 

Ansigtspleie.    Det  hovedgmndlag,  hvorpaa  en  ratio- 
nel   a.  maa   bygges,   er  en  god  helbred  i  almindelighed. 
Regelmæssig   fordøielse,    tilstrækkelig    søvn.    motion   og 
frisk   luft  er  kraftige  og  uundværlige  l^jælpemidler  til  at 
bevare  huden  elastisk,  glat  og  hvid  opigjennem   aarene. 
Endvidere  maa  huden   holdes   ren  ved  daglig  vask  med 
vand  og  helst  ogsaa  med  sæbe.    Sæben  skal  være  «mild» 
(d.  e.  neutral,    uden    frit   alkali)    eller,    hvis    huden    er 
meget   ømfindtlig,    «overfedtet» ;    en   «skarp»   sæbe,    der 
indeholder  meget  frit  alkali  (grønsæbe),  virker  opløsende 
paa   hudens   hornlag  og  irriterer   derved   huden.     Vask 
med  varmt  vand  (dampbad),    massage   og  frottering  be- 
virker en  livligere   blodcirkulation  i  huden   og  bidrager 
derved   til   at   gjengive   den   dens  elasticitet  og   glathed 
og  til  at  modvirke  dannelsen  af  fedtpropper  (comedoner) 
og   finner.      Den   ved   vaskningen    frembragte    irritation 
kan   dæmpes   ved   pudder.  —    Sminke,   pomade  o.  s.  v. 
kan   aldrig  tjene   til    at   bevare   hudens   ungdommelige 
friskhed,  end  sige  til  at  vinde  den  tilbage.  —  Fregner  og 
pigment-flekker  (fød-flekker)  kan  til  en  vis  grad  af  bieges 
ved   medikamentøse  vaskninger.  —   Skjæmmende   haar- 
vekst  kan  bekjæmpes  ved   at  plukke  haarene  ud  (epila- 
tion),  hvilket  dog  fører  til,  at  de  vokser  tykkere  og  tættere 
frem  igjen.     Ætsende  salver  har  ligeledes  kun  en  forbi- 
gaaende  og  usikker  virkning,  medens  derimod   røntgen- 
behandling  og  ætsning  af  haarroden  ved  elektrisk  strøm 
kan  føre  til  et  varigt  resultat.  —  Indenfor  visse  grænser 
lader  det  sig  gjøre  at  glatte  ud  selv  dybe  rynker  og  ar, 
at.  gi  ve  en  uheldig  formet  næse  eller  en  for  spids  hage 
en  smukkere  kontur.     Ved   indsprøitning  i  huden  af  en 
flydende  paraffin,  hvis  smeltepunkt  ligger  et  par  grader 
over  hudens  temperatur  (37  °  C),  fyldes  fordybningerne. 
gjøres  hagen  bredere  o.  s.  v.,  og  den  indsprøitede  masse 
formes  efter  ønske,  medens  den  endnu  er  varm  og  blød, 
og  stivner  derpaa,  saasnari   den   er  afkjølet   til  legems- 
temperaturen ;    med    tiden    bliver   den    da   fuldstændig 
gjennemvokset  af  hudens  bindevæv,  som  saaledes  kom- 
mer til  at  fylde   den   tidligere   defekt.     Et  angsigt,  som 
er   behandlet    paa    denne   maade   i   større   udstrækning, 
vil  dog  tabe   hudens   livlige   muskelspil   og  faa  et  dedt. 
maskeagtigt  udseende. 


Anstand 0  m,  nnstand:  stade; 
henstand:  betcenkelighed.  Anstand 
nehmen  ta|(e  i  betfenkning. 

anstMndig  ®  ansticndig. 

anstått  (t;  istedenfor. 

anstaunen  Ø  se  med  forun- 
dring paa. 

anstechen  ø  tåge  hul  paa. 
begynde  paa. 

anstecken  0  toende:  smitte. 


anstehen  0  anstaa.  hue:  vente: 
vare;  have  bctienkelighed  ved;  forc- 
staa. 

anstellen  0  anstille;  ansiftte; 
iverksælte;  tilbyde  (varer^. 

anstellig  ø  duellg.  flink. 

Anstellung  0  f,  ansiettelse; 
tilbud. 

anstifte  —  0  ansliften,  an- 
rlchten  —  @  cnuse,  work;    excite; 


hatch.  plan  —  0  causer;  excite, 
susciter;  (komplot)  roachiner,  our< 
dir,  tramer. 

anstiftelse  —  ø  AnsUftung  f 
—  @  causing  osv.  —  0  instigation 
f,  machi nation  f. 

anstiften  Øanstifle:  egge. drive. 

anstifter  ~  Ø  Anstiflrr  m  — 
(f)  author;  instlgator  —  0  auteur 
m ;  Instigateur  m :  mnchinnteur  m. 


Anstifter  0  m.  ophavsmimd. 

Anatiftong   ø    r.    anatmelse: 
opegglng. 

anstille  —  0  oostellen  —  c 
institute,  set  on  foot.  raake  —  r 
faire:  arranger,  otifaniscr.  an- 
stille sig  —  0  thun  (als  ob'  - 
(e)  make  believe.  pretend.  aflTert  - 
0  faire.  faire  aemblant  de. 

anstimmen  0  istemme. 


349 


An8igt88inerter— Ante 


350 


Anstoss— anstødellg 


Aosigtssmerter,  se  Neuralgi.  I 

Ansjos  (sardel,  engrauUs  encrasicholus)  adskiller  sig 
jøinefaldende  fra  de  øvrige  fiske  tilhørende  sildefamilien 
(clupeidæ)  ved  mangel  af  kjølskjæ)  langs  bugen  og  ved  den 
kegledannede  snude,  som*  rager  frem  foran  underlgæven. 
A.opnaar20  cm.s  længde;  dens  egentlige  l\jem  er  Middel- 
havet og  tilgrænsende  dele  af  Atlanterhavet;  sparsom 
i  Skandioavien  (stationær  i  Kristian iaQ orden);  gjenstand 
for  indbringende  fiskeri  hovedsagelig  i  Middelhavet ; 
fanges  med  fin  maskede  net;  nedsaltes  (sardeller)  eller 
marineres  (ansjos,  ikke  at  forveksle  med  den  hos  os 
af  brisling  tilberedte  tansjos»). 

Anskuelse  (filos.).  1.  Umiddelbar  opfattelse  gjennem 
forestillingsbilleder  i  modsætning  til  refleksion.  An- 
skuelse skyldes  enten  direkte  sansninger  eller  reproduk- 
tioD  og  kombination  af  saadanne  og  er  derfor  altid 
konkret.  Almene  begreber  kan  ikke  anskues,  men  er 
kun  crammer»,  ved  hvilke  tænkningen  klassiflcerer  de 
konkrete  forestillinger.  2.  Mening,  (individuel)  opfatning 
af  en  sag. 

Anskaelsesundervlsning  i  snævrere  forstand  er 
øvelser,  ved  hvilke  smaabørn  gjennem  iagttagelse  af 
gjenstande  og  billeder  og  gjennem  samtale  med  læreren 
om  det  seede  faar  skjærpet  sin  iagttagelsesevne,  udvidet 
og  ordnet  sine  forestillinger  og  disses  betegnelse  i  ord. 
Amos  Comenius  udgav  det  første  paa  a.  beregnede 
billedverk  «Orbis  pictus»,  Pestalozzi  og  Herbart  har  sterkt 
fremhævet  værdien  af  a.  I  videre  forstand  er  a.  al 
under\'isning,  der  belyser  det  omhandlede  ved  gjen- 
stande, billeder  o.  1. 

Anslag  betegner  den  maade,  hvorpaa  spilleren  anslaar 
instrumentets  tangenter  eller  strenge,  og  har  for  nutidens 
pianoteknik  en  overordentlig  stor  betydning.  Man  taler 
om  blødt,  kraftigt,  haardt,  tungt  anslag  o.  s.  v.  og  be- 
tegner ogsaa  selve  instrumentets  spillemaade  saaledes. 
Se  ogsaa  Touche. 

Anslagshastighed,  den  hastighed,  hvormed  et  pro- 
jektll  naar  maalet.  Paa  grund  af  luflmodstand  er  a. 
mindre  end  projektilets  begyndelseshastighed,  d.  e.  den 
hastighed,  hvormed  det  forlod  skytsets  munding.  Projek- 
tilets indtrængelsesdybde  og  gjennembrydningsevne  er 
proportional  med  a.s  kvadrat. 

Anslo,  R  e  i  n  i  e  r  (1622—69),  holl.  digter  af  indvandret 
oorsk  slegt,  gik  over  til  katolicismen  og  levede  i  Rom. 
Skrev  dramaet  «Parijsche  Bruiloft»,  hvor  han  behandlede 
Bartholomæusnattens  rædsler,  det  store,  anseede  digt 
<De  Pest  te  Napels>  og  andre  digte,  bl.  a.  til  den  land- 
llygUge  svenske  dronning  Kristina. 

Anson  [æ'nsn],  George,  lord  (1697—1762),  eng. 
^jeofBcer,  deltog  i  krigen  mod  Spanien  i  første  halvdel 
3f  18  aarh.,  angreb  1739  de  spanske  provinser  i  Syd- 
amerika og  vendte  derpaa  1744  tilbage  til  England  over 
det  Stille  ocean  og  syd  om  Afrika.  1747  seirede  han  over 
franskmændene  ved  Kap  Finisterre.  Hans  jordomseiling 
1740—44  er  beskrevet  af  Walter  og  oversåt  paa  dansk. 

Ansorge,  Konrad  (1862—),  elev  af  Liszt  og  frem- 
ragende pianovirtuos,  professor  ved  Scharwenkas  kon- 
servatorium i  Berlin,  har  som  komponist  af  sange  og 
^rtuosmusik  plads  blandt  nutidens  overmoderne  mu- 
sikere. 

Ansted,  DavidThomas  (1 814— 80),  berqmt  eng.  geolog. 


Anstifter,  anstiftelse,  den  form  for  medvirkning 
til  en  strafbar  handling,  at  man  forleder  en  anden  til  at 
udføre  selve  den  forbryderske  gjerning.  Som  særskilt 
strafferetligt  begreb  er  a.  opgivet  i  den  n.  straffelov 
(sml.  Delagtigh ed.  Medvirkning). 

Anstruther  [cénstrups],  Skotland,  kystby  i  Fife,  ved 
indløbet  i  Firth  of  Forth,  i  n.,  10  km.  indenfor  Fife  Ness. 

Ansvarllghed.  At  en  person  er  ansvarlig  for  sine 
handlinger,  vil  sige,  at  disse  med  hensyn  til  straf,  erstat- 
ning og  retsvirkninger  forøvrigt  -bedømmes  efter  de 
almindeiige  regler.  Mellem  ansvarlige  og  uansvarlige 
selskaber  er  forskjellen,  at  i  de  sidste  hefter  blot  selskabs- 
formuen,  i  de  første  tillige  de  enkelte  medlemmer  med 
sin  personlige  formue  for  selskabets  forpligtelser.  A.s 
loven,  1.  af  7  juli  1828  om  straffebestemmelser  for 
statsraadets,  høiesterets,  stortingets  og  rigsrettens  med- 
lemmer for  tjenesteforbrydelser. 

AnsSBttelse.  Embedsmænd  udnævnes  af  kongen,  grl. 
§§  12,  21,  28,  91,  92.  Bestillingsmænd  beskikkes  af 
kongen  (uden  bestalling  som  embedsmand),  af  et  deparie- 
ment  eller  af  anden  myndighed.  Ombudsmænd  vælges 
af  de  stemmeberettigede  eller  opnævnes  af  en  myndighed. 
Overtagelse  af  embede  og  bestilling  er  frivillig,  af  ombud 
tvungen  (med  visse  fritagelser). 

Antafrodrtiske  midler  er  midler,  som  dæmper 
kjønsdriften.  Oftest  anvendes  bromkalium  og  lupulin, 
men  med  usikker  virkning.  Let  kost  og  sundt  arbeide 
og  undgaaelse  af  alt,  hvad  der  kan  pirre  fantasien,  er 
mere  virksomt. 

Antagoni^sme  (græ.),  modstand,  modvirken.  Anta- 
goni'st,  modstander,  modpart  (ikke  om  modparterne  i 
en  retssag). 

Antakije,  se  Antiochia. 

Anta^lkidas,  en  spartaner,  der  387  f.  Kr.  underhandlede 
med  perserne  og  fik  sluttet  en  fred  med  dem,  ifølge  hvilken 
de  lilleasiatiske  byer  skulde  tilhøre  perserne. 

Antana'nari'vo  el.Tananarivo,  Madagaskars  hoved- 
stad, omtr.  midt  paa  øen,  med  ca.  50  000  indb.  Erobret 
af  franskmændene  1895,  nu  fransk  residensstad.  Ved 
telegraf,  snart  ogsaa  ved  jernbane  forbundet  med  havnen 
Tamatave. 

An  tara  (6  aarh.  e.  Kr.),  anseet  arab.  digter,  repræsen- 
teret  i  digtsamlingen  cal-Mu'allaqåt>;  vi  har  desuden 
hans  egen  digtsamling  (eller  dfvån).  A.  blev  senere 
helten  i  en  ridderroman  (overs,  til  n.  af  C.  A.  Holmboe: 
«Antar,  arabernes  Bayard»,  Kra.  1881). 

Anta^rctiC)  navnet  paa  et  norsk  sælfangerfartøi,  hvor- 
med kaptein  L.  Kristensen  i  aarene  1893 — 96  foretog 
en  antarktisk  ekspedition  til  kysterne  af  Victoria  land, 
s.  f.  Ny  Seeland.  Det  lykkedes  i  jan.  1895  paa  71  °  18' 
sydlig  bredde  at  gjøre  den  første  kjendte  landstigning 
paa  det  antagne  syd  polare  fastland.  A.,  som  senere  er 
anvendt  til  polareksped  it  ioner  af  A.  G.  Nathorst,  G. 
Amdrup  og  O.  Nordenskjdld,  knustes  i  1903  i  nærheden 
af  Louis-Philips  land. 

Antares,  skorpionens  hjerte,  rød  stjerne  af  Iste  stør- 
relse; i  farve  ligner  den  Mars  (Ares),  heraf  navnet.  A. 
er  dobbelt,  ledsageren  8de  størrelse,  afstand  3  sekunder. 

Anta^rktis,  antarktisk,  se  Sypolarlandene. 

Ante  tlat.),  præposition,  foran,  før;  alm.  i  sammen- 
sætninger;   jfr.  An  ti-. 


AsttOSS  <t)in.  (an)at«d:anr*ld. 

MttoMen    ®   støde  Ul,    an; 
«iake. 

UttSMlg  ®  anstødelig. 

aottreben  ®  Ulstnebe. 

uttreiehen     ®     oventryKe. 
«Mte:^  nndgratrgge. 
.anttrenge  —  (D  anstrengen  — 
*  «ert,  fttrain,  tax  —  ®  fatiguer, 
twnnenta-. 


anstrengelse  —  rt)  Anstreng- 
ung  r  —  (e)  eflbrt,  exertlon  —  (?) 
eflbrt  m;  fatlgue  f. 

anstrengen  (t)  anstrenge;  an- 
lægge  (sag). 

Anstrich  (D  m,  overatrygning ; 
anstreg. 

anstrøg  —  (?)  Anstrich  m.  An- 
flug  m  —  @  palnting,  colourlng; 
coat(ing) ;    (udseende)    appearancc, 


aspect;  (smule)  touch,  tinge,  dash, 
suspiclon  —  (f)  telntnre  f.  yernls 
m:  (stu*nlc)  leinte  f. 

Ansturm  C\)  ra.  stormløb. 

Ansturz  'h  m,  rrenistormcn. 

anstutzeii  Ci.  glo  paa. 

anstændig  —  t;  anstflndig: 
ehrbar  —  ^e)  deccnt:  proper  —  (f) 
(passende)  convenable ;  (lerbar)  hon- 
néte,  décent. 


anstød  —  (t)  Anstosa  m  —  @ 
oflfence.  scandal  —  (f)  scandale  m. 
tåge  anstød  af  —  ^t)  Anstosa  an 
(et w.)  nehmen  —  (e)  talte  ofTence  at 
—  (f)  étre  choqué.  se  scnndaliser 
de.  '  anstødssten  —  ;r  stein  (m) 
des  Anstosses  —  (^  stumbling  bloclc 
(stone)  —  pierre  (f)  d'achoppe- 
ment. 

anstødelig  —  (C  anstossig  — 


351 


An  te— Anth  racen 


352 


Ante. 
GJennemsnit  og  plun  ar  «Porticus  ln 
antis"  (Themistemplet,  Rhamnus\ 
rostaurcrct.  —  A,  A  anler,    B  pro- 
naos,    C  rundanicnt    (krepidoma). 


ansvar— ansøge 

Ante.  For  at  frembringe 
en  forhal  vpronaos)  foran 
hovedrummet  (cellen)  i  de 
antike  templer  forlængedcs 
ofte  sidemurenc  ud  over 
endemurene.  Den  pilaster- 
agtige  afslutning  af  disse  for- 
længelser  kaidtes  anter.  Et 
tempel,  der  kun  havde  søiler 
mellcm  anterne,  kaidtes  et  ^"^ 
an  tetempel. 

Antecede'ntla  (lat.),  det 
forudgaaende,  aarsagen  i 
modsætning  til  den  paaføl- 
gende  virkning;  bruges  ogsaa 
om  en  persons  fortid. 

Antecipation,  foregribelse. 

betegner    i    et    flerstemmigt 

musikstykke,  at  en  tone,  der 

egentlig  hører  hjemme  i  den 

p*        I         harmoniske 

^"^"pj —  forbindelse  paa 

—  t f-f —  den  tunge  takt- 

— £— ^F=^  del    i     en    føl- 
I  ^     gende  takt,   li- 

I        gesom  tåges  paa 
forskud   paa    den   foregaaende   takts    letteste  taktdel,    se 
hosst.  eksempel. 

Antecipere  (lat.),   tåge  noget  paa   forskud,  foregribe. 

Antecipéret  sag  (jur.),  sag  der  foretages  før  den  tid, 
da  den  efter  den  almindelige  orden  skulde  falde  i  rette. 
Antecipationsbevilling,  tilladelse  hertil. 

Antedatere,  paa  et  skriftstykke  anføre  en  ældre  ud- 
stedelsestid  end  den  virkelige. 

Antediluviånsk  (lat.),  hvad  der  har  været  til  før 
syndfloden,  f.  eks.  a.  mennesker  og  dyr;  figurlig  i  be- 
tydning meget  gammeldags. 

Antédon,  se  Fjærstjerne. 

Antefi'ks,  en  fortil  anbragt  forsiring,  særlig  tagforsiring. 
Se  A  kro  te  r  ion.  Betegnelsen  gjælder  særlig  den  op- 
retstaaende  sten,  der  dækker  de  liggende  tagsten  ved  de 
antike  byg\'erk.  A.  brugtes  ogsaa  i  regelmæssige  mellem- 
rum  paa  langsidens  sima  (tagrenden). 

Antejustiniansk  ret,  den  romerske  ret  fra  tiden  før 
keiser  Justinian. 

Anteludium  el.  p  r  æ  1  u  d  i  u  m  (lat.),  forspil. 

Antemensale,  se  Alter. 

Ante'nner,  se  Følehorn. 

A'nte  o'mnia  (lat.),  forud  for,  fremfor  alt. 

Antep)e'ndium,  se  Alter. 

Antequera  [anteke'ra],  Spanien.  hovedstad  i  prov. 
Malaga,  34  km.  fra  kysten  med  ca.  32  000  indb.  Uld- 
væverier  og  marmorbrud.  Har  en  romersk  triumfbue 
og  et  arabisk  fort. 

Anthelmfntika  (græ.),  middel  mod  indvoldsorme, 
bregnerod,  granatrodsbark,  kussoblomster  o.  a.  mod 
bændelorm,  santonin  mod  spolorm. 

Anthem  [æ'npem],  oprindelig  en  vekselsang,  anti- 
hymne,  antifoni,  er  fra  1559  en  eiendommelig  be- 
standdel af  den  engelske  gudstjeneste,  en  art  kirkelig 
kantate  med  orkesterledsagelse,  enten  full  anthems,  med 


(e)  oflfensive,  Indecent  —  (fj  choqu- 
ant,  scandaleux. 

ansvar  ~  <t;  Verantwortung  f 
—  c)  responsibility,  accountability 
-  (fj  responsabllilé  f.  drage  til 
ansvar  —  't,'  zur  Verantwortung 
ziehen  —  @  call  to  account;  (passiv- 
be  made  amcnable  —  if;  demander 
compte  (raison),  paa  eget  an* 
Og  tilsvar  —    (t)  auf  elgene  Ver- 


koret  som  hovedbestanddel,  el.  verse  anthems,  med  enkelt- 
sange,  duetter  m.  v.  som  det  mest  fremtrædende.  Teksten 
er  uddrag  af  salmer  eller  bibelsteder.  Berømte  anthem- 
komponister  var  Purcell  og  Handel. 

Anthémios,  græ.  billedhugger  og  arkitekt,  særlig  be- 
kjendt  for  gjenopførelseu  af  den  i  531  nedbrændte 
Sophiakirke  i  Konstantinopel.  Besad  desuden  betydelige 
mekaniske  kundskaber. 

Anthem  is,  gaaseblom,  s.  d. 

Anthemonion,  friser  og  baand  med  blomsterranker 
og  palmetter,  der  anvendtes  i  den  antike  bygningskunst; 
særlig  de  saaledes  smykkede  joniske  søilehalse. 

Antheri'diuni  kaldes  det  organ,  som  hos  de  blom- 
sterløse planter  frembringer  de  hånlige  forplantnings- 
celler,  spermatozoiderne. 

Anthestéria  (græ.),  «blomsterfesten»,  en  aarlig  3  dages 
fest  i  det  gamle  Athen  til  ære  for  Dionysos;  hoved- 
punktet var  en  symbolsk  formæling  mellem  Dionysos 
og  Basilissa  (en  af  arkonternes  hustruer). 

AnthomyYa,  blomsterflue,  en  slegt  af  fluer  med  flere 
for  landbrug-  og  kjøkkenvekster  skadelige  arter,  hvis 
larver  mest  angriber  planternes  rødder.  De  vigtigste  er: 
K  a  a  I  f  1  u  e  n  (a.  brassicæ)  og  r o  d  f  1  u  e n  (a.  radicum)  paa 
kaalvekster,  samt  løgfluen  (a.antiqua)  paa  løgvekster. 

Anthony  [æ'nl)ånij,  SusanBrownell  (1820—1906. 
er  blevet  kaldt  Amerikas  mest  fremragende  kvinde. 
Udgaaet  fr^  en  kvækerfamilie  i  Rochester  (Massachusetts) 
virkede  hun  fra  1847  og  indtil  sin  død  for  kvindesagcns 
forskjellige  sider.  Kvindens  ligestilling,  juridisk,  økono- 
misk, socialt,  politisk  var  hendes  maal.  Hun  begyndte, 
haanet  og  forfulgt,  ofte  a  f 
sit  eget  kjøn,  med  af  holds- 
sagen  og  stiftede  den  før- 
ste kvindeforening  til  den- 
nes fremme.  Omkr.  1860 
blev  hun  en  af  de  største 
agitatorer  for  negerslave- 
riets afskafl'else,  idet  hun 
samlede  400000  under- 
skrifter paa  en  adresse  her- 
om til  kongressen.  1869 
stiftede  hun  «National  wo- 
man  sufTrage  association», 
de  amerikanske  kvinders 
stemmeretsforening,  ogfor- 
blev  dennes  stedse  aktive 
præsident  indtil  1900.  1 
1883  tog  hun  initiativet 
til  grundlæggelsen  af  det 
Internationale  kvinderaad 
(«Intern,  council  of  wo- 
men»),  verdens  største  kvindeforening  (kongresser:  Lon- 
don 1899,  Berlin  1904).  Stor  fortjeneste  indlagdc  hun 
sig  ved  sammen  med  Mrs.  E.  C.  Stanton  og  Miss.  M.  J. 
Gaze  at  udarbeide  det  politisk  og  kulturhistorisk  b€^- 
tydningsfulde  verk  «Den  kvindelige  stemmerets  historie 
(4  bind  1881   flg.). 

Anthony  [æ'n]j(tni],  se  Saint  Anthony. 

Anthoxa^nthum,  gulaks,  s.  d. 

Anthozda,  se  K  o  r  a  1  d  y  r. 

Anthracén  -(af  græ.  anthrax,  kul),  kemisk  forbindelse 


Susnn  Brownell  Anthon  v 


antwortung  —  (p)  at  one'»  own  perll 

—  ff J  sous  sa  propre  responsabilité. 
A  ses  risques  et  périls. 

ansvarlig  —  T;  verantwortllch 

—  (o)  answerable,  responsible,  anien- 
able,  accountabie  —  (?)  respons- 
able. 

answer  (?)  svar:  facit(bog):  an- 
svar; (bc>8vare;  tilfredsstille;  hono- 
rei-e  ivckscl);    staa  Ul  ansvar    for: 


svare  til:  lystre  (roret);  svare  reg- 
ning: slaa  Ul. 

answerable  (e)  som  lian  l>e- 
svarcs;  ansvarlig:  passende. 

ansaette  —  V'  ansetxcn;  (an- 
slaa)  sciifltzen  ;  (i  embede)  anstellen 
—  ^^  (anslaa)  valuc,  estiniate,  rate; 
(til  sicat)  assess:  (1  cnibede  el.  1.) 
appoint.  place  —  ff)  (anslaa)  eva- 
luer, estimer,  priser;  (til  sliat  o.  1.) 


taxer:  (I  embcde  o.  1.)  placrr.  em- 
ployer. 

ansættelse  —  tj  Ansetzung  f: 
Schfltzung ;  Anstellung  f  —  ;o)  vnlua- 
tlon,  estlmate:  assessment :  ti\y- 
pointment,  engageraent  —  vf  cva- 
luatlon  f;  nominaUon  f;  <p}ads> 
place  f. 

ansøge  —  fti  ansuchen.  sich 
bewerb«n    —    (^  apply,    sue  ifor;. 


353 


Anthracrt— Antietam 


354 


af  kulstof  og  vandstof  (Ci^Hn,),  er  et  kulvandstof,  som 
findes  i  «anthracenoljen»,  d.  e.  den  del  af  sten kulstj æren, 
som  ved  dennes  destillation  afdestilleres  ved  kogepunkt 
over  270  °.  Det  udkrystalliserer  meget  urent  og  maa 
uodergaa  omstændelige  rensninger.  Farveløse  krystal- 
bhåe  med  blaa  fluorescens^  smeltep.  213  °,  kogep.  ca. 
360°,  sublimerer  allerede  ved  lavere  temperatur.  Uop- 
løseligt  i  vaod,  let  i  kogende  benzol  og  toluol.  A.  har 
betydning  dels  som  et  stof,  hvoraf  en  gruppe  organiske 
forbindelser  afledes,  dels  og  især,  fordi  alizarin  med 
anthrakinon  som  mellemled  fremstilles  deraf.  —  Beteg- 
nelsen a.  sættes  af  farvefabrikeme  ofte  ind  i  kunstige 
fanestoffes  navne,  baade  ved  farvestoffe,  der  afledes  af 
i.  (f.  eks.  anthracenblaat),  og  ved  saadanne,  som  intet 
har  dermed  at  gjøre. 

Antfaracl^t  (kulblende),  kul  i  amorf  form  med  glinsende 
sort  farve.  Indeholder  70 — 98  pct.  rent  kulstof.  Fore- 
kommer paa  mange  steder,  dels  som  kullag  af  høi  geologisk 
alder,  dels  (meget  sjelden)  som  smaa  kugleformede  masser 
sammen  med  sølv  og  andre  mineraler  i  gange,  f.  eks. 
paa  Kongsberg.  Leder  varmen  godt  og  antændes  derfor 
yanskelig,  men  giver  meget  sterk  varme  ved  forbrændin- 
gen,  hvorfor  den  benyttes  i  masovne  (s.  d.). 

Antfarakinoil)  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof 
og  surstof  (Ci^HgOj),  er  en  kinon,  som  opstaar  ved 
oksydation  af  anthracen.  Gule  krystalnaale,  smeltep. 
285°,  stikkende  lugt.  Fremstilles  teknisk  i  stor  maale- 
^(ok  mecj  udvindingen  af  alizarin  for  øie. 

Anthrakonrtj  et  mineral,  er  en  af  binuminøse  stoffe 
forurenset  kalkspatvarietet.  Forekommer  i  siluren  ved 
Kristiania.  Ved  at  gnides  eller  stødes  lugter  den  ilde, 
hvorfor  den  ogsaa  kaldes  cstinksten». 

Anthrakdsis,  sygdom  i  lungerne,  fremkaldt  ved  ind- 
aanding  af  kulstøv,  giver  undertiden  anledning  til  ud- 
nkling  af  lungetuberkulose.  —  Hos  vinranken  en  farlig 
s>'gdom,  ft*embragt  af  en  parasitsop  (glæosporium  ampelo- 
phagum),  der  frembringer  sortagtige  flekker  paa  baade 
blade,  stilker,  ranker  og  bær.  —  Samme  navn  har  man 
'igsaa  gi  vet  lignende  sop- 
^vgdomme  paa  agurk,  bøn- 
ner, brombær  m.  fl.  planter. 
Anthranilsyre,  d.  s.  s. 
Amidobenzolsyre. 

A'ntbrax.  l.  SeBrand- 
b.vld.  miltbrand.  2.  Det 
^ræske  oavn  paa  stenkul. 
Anthrfscas,  slegt  af  de 
skjermblomstredes  familie 
^ambflliferae).  Større  urter 
med  2-3-dobbelt  finnede 
blade  og  hvide  blomster 
i  sammensat  skjerm  med 
smaasvøb,  men  oftest  uden 
storsvøb.  Vildtvoksende  er 
^  os  kun  a.  silvestris. 
handekjeks,  en  af  vore  al- 
nundeligste  planter.  Som 
^«kkenurt  dyrkes  a.  cere- 
folium,  kjørvel. 

Alithropo  • .  (græ.),  men- 
neske . .;  se  ogs.  A  n  t  r  o  p  o . .    Anthriscus  silvestris  (hundekjeks). 


ansøger— antacelae 

Anthropomo^rpha  (anthropoider),  den  gamle  ver- 
dens menneskeaber.  De  mangler  kindposer,  hale 
og  sedvanlig  ogsaa  sædeknuder;  findes  disse  (hos  gib- 
bonerne),  er  de  meget  smaa.  De  n  utevende  a.  er  goril- 
laen, chimpansen,  orangutangen  og  gibbonerne.  Se  disse 
og  art.  Aber. 

Anthus.  se  Piplærkeslegten. 

Anthy'ili8,  slegt  af  de  erteblomstredes  familie 
(papilionaceæ),  urter  med  uligefinnede  blade  og  1 — 2- 
frøet  frugt,  som  efter  modningen  forbliver  indesluttet  i 
det  opblæste  bæger,  der  ved  spredningen  tjener  den 
som  vindfang.  Hos  os  én  art,  a.  vulneraria,  rundbelg, 
som  er  udbredt  i  lavere  egne  lige  til  Alten  (70  °). 

Anti-9  foran  vokal  a  n  t-,  græ.  præposition,  imod,  alm. 
i  sammensætninger;  i  geograf,  navne  betegner  det  et 
lige  overfor  liggende  punkt,  f.  eks.  Antilibanon  mods. 
Libanon;  i  medicinen  lægemiddel  mod  en  sygdom, 
f.  eks.  antifebrin,  middel  mod  feber;  i  teologi,  filosofi 
og  politik  en  der  har  modsat  anskuelse,  er  modstander 
af,  f.  eks.  Antikrist,  antikritik,  antisemit;  i  grammatik, 
retorik  og  metrik  former,  der  er  modsat  andre,  f.  eks. 
antiklimax.  — ^  I  latinske  og  romanske  ord  er  anti-  det 
lat.  ante  (s.  d.),  foran,  før,  f.  eks.  anticipere. 

AntlårlS)  sé  U  p  a  s  t  r  æ. 

Antibes  [å(T'b],  Frankrige,  dept.  Alpes  maritimes, 
befæstet  havn  ved  Middelhavet,  straks  n.ø.  f.  Gap  d' 
Antibes,  ca.  17  km.  v.  f.  Nizza,  med  ca.  8  000  indb. 
Er  en  sikker,  men  grund  havn,  har  et  skibsverft  og 
driver  fiskeri  og  handel.  I  oldtiden  Antipolis,  en  koloni 
fra  Massilia  (Marseille),  har  talrige  oldtidslevninger. 

Anticipere^  se  Antecipere. 

Antl-com-law  league  [ænti'kå9n'lå  tigj,  forbundet 
mod  kornlovene,  var  en  forening,  der  stiftedes  i  mars 
1839.  (En  A.  c.  1.  association  blev  stiftet  i  1838  i  Man- 
chester af  frihandelens  store  agitator  Richard  Cobden. 
Dens  maal  var  at  faa  den  siden  1815  bestaaende  høie  told 
paa  korn  afskaffet.  Forbundet  havde  sin  støtte  i  middel- 
standen,  navnlig  hos  fabrikanter  og  kjøbmænd.)  1842 
blev  korntolden  nedsat;  men  dette  brød  ikke  brodden  af 
foreningens  agitation.  Misvekst  i  1845  gav  denne  øget 
styrke,  og  i  1846  drev  Peel  lovenes  fuldstændige  op- 
hævelse  igjennem.  Forbundet  havde  dermed  udspillet 
sin  rolle  og  opløstes  1849  (se  Cobden). 

Antlcostl  [æniikå'8li]f  britisk  Nordamerika,  prov. 
Quebec,  ø  i  St.  Lawrence-bugten,  8150  km.',  ca.  250 
indb.  For  det  meste  fiadt  land  med  steil  nordkyst  og 
lav  sydkyst,  bevokset  med  lav  naaleskog.  Fiskeri,  red- 
ningsstationer. 

Antlcykldn,  et  vindsystem  med  høiest  lufltryk  i  midten 
(ved  jordoverfladen),  hvorfra  vindene  i  de  nedre  luftlag 
blæser  udåd  med  en  dreining  til  høire  paa  den  nordlige, 
til  venstre  paa  den  sydlige  halvkugle.  I  høiden  ned- 
stigende luftstrømme.  Ved  jordoverfladen  i  almindelig- 
hed  svagere  vinde  og  tørt,  klart  veir;  koldt  om  vinteren, 
varmt  om   sommeren.    (Jfr.  a.s  modsætning:  Cyklon.) 

Antidåtum,  modgift,  se  Forgiftning. 

Antietam  [ænti-Vtdm],  Forenede  stater,  bielv  til  Poto- 
mac  i  staten  Maryland,  bekjendt  af  det  blodige  slag  i  den 
nordamerikanske  borgerkrig  16  og  17  septbr.  1862  mellem 
nordstaternes  tropper  under  Mac  Clellan  og  sydstatemes 
under  Lee,  som  maatte  trække  sig  tilbage  over  Potomac. 


«^Jctt  -   ®  golliciter  (q    de   qc). 
*«nMder  (qc  å  q). 
ai»«*Cer   -    (g    Bewerber    ro; 

KlWefler  m  -  @  petiUoner,  «p- 
PBcant,  rapplicant  —  ®  8oUiciteur 
«:  P«Utkmiuiire  m. 

anaøfiiing  -  ®  Gesnch  n, 
«JtUchrif!  f.  Ansnchen  n  -  © 
pctitkm.  uiit:  sapplicaUon.    appli- 


cation —  ®  BolltdtaUon  f;  de- 
mande  f,  pétltion  f. 

ant  @  (zool.)  maur. 

antage  —  ®  annebmen  —  @ 
(1  peneste)  enga^e;  (en  lære  o.  1.) 
embrace,  espouae.  adopt:  (tro. 
Slette)  suppose,  aasume,  take  It: 
(en  rorm,  en  titel)  aasume  —  ® 
accepter;  (tro  o.  1.)  embrataer, 
adopter :  (teste)  engager ;  (en  form, 


mine)  prendre,  contracter;  (tro, 
scette)  crolre.  sopposer.  antage  sig 
—  ®  slch  annehmen  —  @  interest 
one'8  seirin  —  (?)  embrasser,  prendre 
en  main,  se  charger  de. 

antagelig  —  0  annehmlich, 
annehmbar;  (adv)  warschelnlich — 
@  acceptable,  admissible;  (adv) 
likely  —  (?)  acceptable.  admissible, 
plausible;  (adv)  probablement. 


I  antagellohed  —  0  Annehmbar- 
kelt   f   -    @  admissibility    -    © 

I    sdmissibilité  f. 

I  antagelse  —  ®  Annahme  r  — 
@  admission.  noceptance,  reception: 
engagement;  aasumpUon;  supposi- 
tion  —  ®  acæptaUon  f:  adop- 
tion  f;  (til  opførelse)  reception  f; 
engagement  m ;  (tro)  supposl- 
Uon  r. 


12  —  lUustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


355 


antagonlsm— antérieur 

Antifånes  (407—333  f.  Kr.),  græ.  digter,  overordentlig 
fnigtbar  komedieforfatter,  behandlede  de  forskjelligste 
emner. 

Antifebrilia  (lat.),  feberstillende  midler.  De  almin- 
delig  anvendte  er:  antifebrin,  antipyrin,  kinin,  fenacetin 
og  salicyl. 

Antifebrin  (lat.),  a  c  c  t  a  n  i  1  i  d,  dannes  ved  ophedning 
af  iseddike  og  anilin.  Det  er  farveløse,  glinsende  krystal- 
skjæl,  som  har  en  svagt  brændende  smag.  Anvendes  som 
febernedsættende  og  smertestillende,  især  mod  hovedpine. 
Det  kan  misbruges  og  give  anledning  til  farlige  forgift- 
ninger, hvis  mest  iøinefaldende  symptom  er  sterk  blaalig 
farvning  af  huden  (cyanose). 

Antlflogdse  (græ.),  betændelseshemmende  behandling. 
Anvendtes  navnlig  i  tidligere  tid,  da  man  ikke  kjendte 
betændelsens  væsen,  i  form  af  igler,  blod  kopper,  træk- 
kende  plastre,  aareladning  o.  s.  v.  Nu  forsøges  mildere 
midler  som  varme  og  kolde  omslag  og  ro.  Hvis  betæn- 
deisen  giver  anledning  til  materiedannelse,  gjøres 
operation. 

Antlfon  (omtr.  480—411  f.  Kr.),  attisk  taler,  f.  i  Rham- 
nus,  henrettet  som  medlem  af  det  oligarkiske  parti, 
der  for  en  kort  tid  havde  styrtet  demokratiet  411;  15 
taler  bevaret;  deraf  de  12  øvelsestaler  i  fingerede  pro- 
cesser,  de  3  virkelig  holdt. 

Antifrase  (græ.  anii,  imod,  frazein,  tale),  den  taleform, 
hvormed  man  vil  udtrykke  det  modsatte  af,  hvad  det 
anvendte  ord  egentlig  betyder,  f.  eks.  naar  man  kalder 
en,  der  er  feig,  en  helt. 

Antifriktionsmetal,  en  metallegering  (hvid)  til  foring 
af  skaaler  for  aksellagere. 

Antigdne,  i  de  græske  sagn  datter  af  Oidipus  (s.  d.)  og 
lokaste;  fulgte  sin  blindede  fader  i  landflygtighed,  men 
vendte  efter  hans  død  tilbage  til  Theben;  begravede  der 
trods  kong  Kreons  forbud  sin  broder  Polyneikes  (s.  d.); 
blev  til  straf  levende  begravet;  Haimon,  Kreons  søn, 
hendes  forlovede,  dræbte  sig  af  sorg.  A.s  skjæbne  er 
emnet  for  en  tragedie  af  Sofokles. 

Antigonish  [æntigå'ni&J,  Nova  Scotia,  havneplads, 
jernbanestation  i  nord  ved  George  Bay,  indenfor  Cape 
Breton  Island. 

Antig5n08  Kyklops  («den  enøiede»),  en  af  Alexander 
den  stores  feltherrer;  fik  ved  Alexanders  død  en  del  af 
Lilleasien  at  styre,  men  negtede  rigsforstanderen  lydig- 
hed.  Efter  Antipatros'  død  vilde  han  være  enehersker 
over  Alexanders  rige;  men  efter  lange  kampe  med  de 
andre  Diadocher  beholdt  han  ved  en  fred  311  kun  Lille- 
asien. Krigen  udbrød  snart  igjen,  og  301  mistede  han 
rige  og  liv  i  slaget  ved  Ipsos. 

AntigdnoS)  konger  i  Makedonien.  1.  A.  I  Gonatas, 
søn  af  Demetrios  Poliorketes,  sønnesøn  af  Antigonos 
Kyklops;  anerkjendtes  som  konge  i  Makedonien  276  f.  Kr., 
blev  for  en  tid  fordrevet  af  kong  Pyrrhos  af  Epiros, 
men  vendte  tilbage  og  herskede  med  dygtighed  til  sin 
død  239.  —  2.  A.  II  blev  ved  Demetrios  Us  død  229 
f.  Kr.  formynder  for  hans  søn  Filip,  derpaa  selv  konge; 
herskede  dygtig  og  kraftig;  hjalp  det  achæiske  forbund 
mod  Sparta,  hvis  konge  Kleomenes  han  slog  ved  Sellasia 
222;  aaret  efter  døde  han. 

Antigua  fænti'gju9],  Amerika.  1.  Britisk  ø  i  Vestindien 
(Smaa  Antiller),   en   af  de  nordligste  af  Leeward-øerne, 


Antifånes— Antllibånon 


356 


60  km.  n.  f.  Guadeloupe,  251  km.*  med  ca.  35  000  indh. 
(140  pr.  km.*).  Klippefuld  med  gode  havne,  men  tør  og 
ofte  hjemsøgt  af  orkaner  og  jordskjælv.  I  n.  hovedstaden 
St.  Johns  (ca.  10  000  indb.).  2.  By  i  den  central-amer. 
stat  Guatemala,  1480  m.  o.  h.,  ca.  50  km.  fra  Stillehavs- 
kysten. 

Antihydropin,  et  urindrivende  lægemiddel  af  ukjendt 
sammensætning. 

Antl'k  (fr.  antique,  lat.  antiquus,  gammel)  betyder  eg. 
«tilhørende  fortiden»,  men  anvendes  særlig  i  betydningen 
«tilhørende  oldtidens  kulturfolk  omkring  Middelhavet, 
især  grækerne  og  romerne»,  f.  eks.  a.  kunst,  a.  kultur; 
an  ti  ken  betegner  grækernes  og  romernes  kunst  eller 
aand  i  alm.;  an  tiker  bruges  i  betydning  kunstgjen- 
stande  fra  (græ.-rom.)  oldtid. 

Antikrist,  Kristi  modstander.  Allerede  i  det  gamle 
testamente  findes  tanken  om,  at  modstanden  mod  Messias 
vil  koncentrere  sig  i  en  enkelt  person,  Ez.  38 — 39  og 
Daniels  bog,  hvor  Antiochos  Epifanes  bliver  typen  for 
denne.  Paa  lignende  maade  lærer  det  nye  testamente, 
at  modstanden  mod  Kristus  ved  hans  gjenkomst  skal 
samle  sig  i  en  bestemt  skikkelse  2  Tess.  2,  3 — 9;  Aab. 
13  og  17.  I  1  Joh.  2,  18.  22;  4,  34;  2  Joh.  7,  som 
er  de  eneste  steder  i  det  nye  testamente,  hvor  navnet  A. 
forekommer,  synes  det  at  betegne  falske  lærere  indenfor 
kirken,  som  forkaster  kristendommens  centrale  sandhed. 
Til  forskjellige  tider  har  man  søgt  A.  i  bestemte  histo- 
riske personer  eller  retninger.  Saaledes  betegnede  Luther 
paven  (og  til  gjengjæld  paven  Luther)  som  A. 

Antikriti'k  (græ.),  «modbedømmelse»,  særlig  det  svar, 
som   gives   af  den,   der  er  blevet  underkastet  en  kritik. 

Anti'kva  (lat.,  gammel)  kaldes  ren  latinsk  trykskrifl 
modsat  fraktur  (s.  d.).  Bogtrykkerne  skjelner  mellem 
mediæval-a.  og  almindelig  a.  Kaldes  i  Frankrige 
ro  main,  i  England  roman.  Skraat  stillet  antikva- 
skrift kaldes  kursiv  (s.  d.). 

Antikvar  (lat.),  en,  som  sysler  med  gamle  ting;  lærd, 
som  giver  sig  af  med  antikviteter;  en,  der  handler  med 
gamle  bøger. 

Antikvårboghandel,  handel  dels  med  kostbare  ver- 
ker og  bogsamlinger,  dels  med  brugte  bøger.  A.  spiller 
især  i  udlandet,  hvor  der  er  mange  bibliofiler,  en  stor 
rolle,  ligesom  katalogerne  fra  de  betydeligere  a.  oflc 
indeholder  vigtige  bibliografiske  oplysninger. 

Antikvéret  (lat.),  forældet. 

Antikviteter  (lat.).  1.  01dsager,antike  sager.  2.  Filolo- 
gisk navn  paa  alt,  hvad  der  vedkommer  oldtidsfolkenes 
kultur,  statsforfatning,  retspleie,  krigsvæsen  o.  s.  v.  Ant  i- 
kvitetshandel,  handel  med  antike  sager  og  kunst- 
gjenstande. 

AntilegO^mena.  Kirkehistonkeren  Eusebios  (d.  340^ 
deler  det  nye  testamentes  skrifter  i  tre  klasser:  1.  Ho- 
mologum'ena,  som  anerkjendes  af  alle,  2.  de  absolut 
uegte  og  3.  antilego'mena,  som  anerkjendes  af  nogle. 
men  ikke  af  alle.  Til  denne  gruppe  regnede  han  Jakobs  , 
Judas',  2  Peters,  2  og  3  Johannes'  breve;  overfor  Joh. 
aabenbaring  er  hans  stilling  usikker. 

Antilibånon,  Syrien,  en  med  Libanon  parallel  .^.s.v. 
til  n.n.ø.)  østlig  fjeldkjede  (deraf  arab.  Dschebel  es 
Scherki,  østfjeldet).  Ligesom  Libanon  en  fortsættelse  af 
Palæstinas  kalkplateau   naar  A.  i  s.  sit  høieste  punkt  i 


antagonlsm  ®.  antagonisme 
(J)  m,  (inod)strld. 

antagonist  (e).  antagoniste  (?) 
m.  modstander. 

antasonize  ©  stride  imod. 

antal  —  't)  Anzahl.  Zahl  f  — 
(g)  number  —  if)  nombre  m. 

antan  (xj :  ou  sont  les  nelges 
d'antan,  hvor  er  sneen  (t-aifjor? 

antaste    —    (t)    nntasten   —   (e) 


assail.  attack  —  (?)  attaquer:  (paa 
gaden)  accostcr. 

antasten    t)  føle  paa,   antaste. 

ante  (?)  r.  murpiUe:  pensel- 
skafl. 

antecedent  (e),  antécédent 
(?i  forudgaaende. 

antecessor  (o)  forgjicnger. 

antechamber  (e)  forviereise. 

antecursor  @  fbrløber. 


antedate  @  forudnydelse:  da- 
tere forud:  ligge  forud  for;  nyde 
forud. 

antedlluvian  (e^.  antédllu- 
vlen  (J)  fra  for  syndfloden. 

antegnelse  —  (Ti  Aufzeichnung 
r  —  Te)  note  -  ijh  note  f. 

Antell  rjl}m.  Utn)del:  deltagelse. 

antelope  (ei  antilope. 

antelucan' (e)  for  daggry-. 


antemeiidlan  (c)  ^orml€klA|^-. 
antenna  @.    antenne    r    r. 
følehorn;  (?)  ogs.  latlnerma. 

antenumber(e^  foregaaende^  tal. 

antepasehal  C»^  fm-  paa&ken. 

antepenult<ima)  ^«r\  ante- 
pénnltiéme  (?)  f.  trecU<«iclstc  sta- 
velse. . 

antérieur  (?^.  anterior  ^r  tiii- 
ligeiv,  forudgaaende. 


357 


Antillerne— Antimonblomst 


358 


Store  Hermon  (2760  m.),  paa  hvis  vestlige  skraaning 
Jordan  udspringer  900  m.  o.  h.  Skilles  fra  Libanon 
ved  den  120  km.  lange  og  14  kra.  brede  dal  el  Bekaa, 
oldtidens  Koilé  Syrfa.  Gjennemskjæres  n.  f.  Hermon  af 
den  frugtbare  Baradadal,  hvorfra  Damaskus-oaserne 
vandes,  og  hvorigjennem  veien  fører  fra  Damaskus  til 
Beirut.  1  s.  skogbevokset,  i  n.  tør  og  nøgen.  Beboes 
af  nomadiserende  araber  og  druser.     Mange  klostre. 

Antfllerne  [-tilj-],  Vestindien,  en  række  større  og 
mindre  øer,  som  fra  Yucatan  (Mexico)  til  Maracaibo 
Venezuela)  i  n.,  ø.  og  s.  danner  en  stor  bue  om  det 
Karibiske  hav  (Antiller-havet),  235  400  km.*  med  ca.  6 
mill.  indb.  25  pr.  km.*)  Bestaar  af  de  4  Store  A.  i  n.: 
Kuba,  Haiti.  Jamaica.  Puertorico  og  af  de  ca.  100 
Smaa  A.  kun  7  000  km.*),  som  efter  sin  beliggenhed  til 
Nordost- passaten  deles  i  «øerne  over  vinden»  i  ø.  og 
•øerne  under  vinden»  i  s.  langs  Syd- Amerikas  n.kyst. 
Kenæ\7ielsen  er  imidlertid  vaklende,  idet  englændernes 
officielle  navn  paa  de  britiske  øer  fra  Puertorico  til 
Martinique  er  «Leeward  Islands»  og  paa  dem  fra  Mar- 
tinique til  Trinidad  «Windward  Islands».  De  8  smaa 
wr  nærmest  Puertorico  kaldes  ogsaa  Virgin-  (Jomfru-) 
•*rne.  A.  er  rester  af  en  ved  vulkanske  kræfter  sønder- 
lemmet fjeldrække,  som  engang  forbandt  Centralamerika 
og  vSydamcrika  i  ø.  De  er  alle  bjergfulde  (høieste 
punkt  La  Tina  paa  Haiti,  3150  m.),  de  Smaa  A.  tillige 
vulkanske,  og  disse  hjemsøges  ofte  af  jordskjælv  og 
\ulkan-udbrud.  A.  har  et  tropisk  havklima  og  er  meget 
frugtbare,  med  stor  produktion  af  sukker,  tobak,  kaffe. 
Den  oprindelige  indianer-befolkning  (aruaker,  kariber)  er 
udr}'ddet;  A.s  nuværende  beboere  er  europæere,  negere 
^t  blandinger  i  alle  afskygninger.  Før  sp.  kolonier  er 
A  nu  delt  mellem  England,  Frankrige,  Holland,  Danmark; 
Kuba  og  Haiti  er  selvstændige.  Fra  1424  viser  karterne 
mellem  Øst-Asien  og  Vest-Europa  en  mystisk  ø  Antiglia 
fl  Antiliia,  hvis  navn  overførtes  paa  disse  øer. 

Antiloper  Contilopinæ),  fælles  betegnelse  for  en  til  de 
tiulhoniede  drøvtyggere  hørende  meget  talrig  og  form  rig 


antériorité-^anticroup 

I    buk,  se  flg.)   eller  (som    hos   hartebeest-a.)   brat  tilbage- 
I    krummede.     Hos   en    enkelt   asiatisk  a.    (letraceras)  har 
I    hannen  to  par  horn,  medens  hunnen  er  kollet.      Pelsen 
I    har   ofte   paafaldende  farvetegninger,  som  dog  sedvanlig 
:   er  i  overensstemmelse  med  opholdsstedets   natur.     Træ- 
I    fattige   steppeegne   er  a.s    egentlige   hjem;    nogle  er  dog 
I   ogsaa  høifjeldsdyr.     De  er  bekjendte  for  sin  paa  én  gang 
I    hurtige,    udholdende  og  som  regel  yndefulde  bevægelse. 
I    Flugt   er   deres  sikreste  vern  mod  rovdyrenes  efterstræ- 
belser.    Desuden  er  de  me- 
get sky.     De  er  i  høi  grad 
selskabelige     og     lever     i 
flokke    fra    et    halvt   snes 
stykker  indtii  mange  tusen. 
Afrika  huser  flest  a.;   der- 
efter  følger  Asien.  I  Europa 
forekommer    kun    saigaen 
og  gemsen;  i  Nordamerika 
ligeledes   kun    et    par  for- 
mer, og  I  Sydamerika  er  a. 
nu  uddød.    Af  særlig  mer- 
kelige   eller    bekjendte   a., 
hvorom    der    henvises    til 
specielle  artikler,  skal  for- 


Hartebeest  (bubalis  caama). 


Kalabuk  (kohus  Uucotis). 


gnippe,  som  vanskelig  kan  karakteriseres  strengt  zoolo- 
^k.  A.  er  for  det  meste  hjortelignende,  hyppig  dog 
•igsaa  okse-  eller  hestelignende.  Navne  som  okse-a., 
^If?-a..  a.-gjed  o.  s.  v.  antyder  formrigdommen.  Ogsaa 
størrelsen  er  meget  vekslende,  fra  en  hests  til  en  hares. 
^>flest  bærer  begge  kjøn  horn,  som  snart  er  glatte, 
^m  hos  hegoleh-a.  (se  fig.),  snart  riflede;  snart  er  de 
''pretlc  fhegoleh-a.),  snart  sirlig  buede   (f.  eks.  hos  kala- 


utériorité  ®  f.  anteriority 
^  fidlifrre  datum;   (ie)  ogs.  priori- 

aateroom  @  forværelse. 
aatestomach  fe)  formave.  kro. 
antbem    ®    kirkesang,     koral, 

sotbénis  (f)  m,  gaaseblom. 
anther  ^  anthére  0  f,  (bol.) 

^'«rvpun^.  fttøvknap. 


anthologie  (r)  r,   anthology 
(e)  antologi,  udvalgte  stykker. 
~  anthracite  (e)  &  ©  m,  antracit. 
glansknl. 

anthrax   @  blod-,    brandbyld, 
mlltbrand. 

anthropophage  (f),  anthro- 
pOphagOUS  (e)    menneskea?dende. 

anthufl  0  iføre   sig:    pnalægge 


Hcgoleh  (cephalolophits 
madoqua). 


uden  de  nævnte  anføres:  gazelle,  springbuk,  klippe- 
springeren,  kudu,  vandbuk,  sabelantilope  og  den  eien- 
dommelige gnu. 

Antimaka^ssars  (mod  makassarolje,  s.  d.),  et  stykke 
tøi,  som  er  hængt  paa  en  stol-  el.  sofaryg  for  at  beskytte 
den  mod  fedt  fra  haaret. 

Antimån  (kem.  tegn  Sb)  er  et  metal,  der  kun  sjelden 
flndes  i  fri  tilstand  i  naturen ;  hyppigst  forekommer  det 
som  en  forbindelse  af  antimon  og  svovl,  spydglans 
eller  antimonglans  (Sb^Sg).  Heraf  fremstilles  a.  enten 
ved  ophedning  med  jern,  hvorved  der  dannes  svovljern 
og  antimon  (SbaSg  -f  3Fe  —  2Sb  -h  3FeS),  eller  ved  først 
at  roste  malmen,  hvorved  svovlet  brænder  bort  som 
svovlsyrling,  medens  antimonet  bliver  til  antimonoksyd, 
og  derpaa  reducere  dette  til  antimon  ved  ophedning 
med  kul  (2SbaS3  -f  90^  =  2Sb208  +  6S0a;  SbaOg  -f  3C 
=--  2Sb  -f  3C0).  Det  raa  antimon  indeholder  indtii  7  pct. 
forurensninger,  især  bestaaende  af  jern,  kobber,  arsen, 
sjeldnere  bly;  herfor  renses  det  ved  smeltning  med  en 
blanding  af  lidt  svovlantimon,  glaubersalt,  kul  og  soda, 
hvorved  forurensningerne  forener  sig  med  svovl  og  gaar 
over  i  slaggen.  —  Det  rene  antimon  er  sølvhvidt  og  metal- 
glinsende,  krystallinsk  og  meget  sprødt;  Sp.v.  er  6.7  og 
smp.  630  °.  Ved  sterk  ophedning  (hvidglødhede)  fordamper 
det;  foregaar  ophedningen  i  luften,  brænder  det  til  anti- 
monoksyd. Af  saltsyre  angribes  det  ikke,  af  salpetersyre 
omdannes  det  til  antimonoksyd  eller  antimonsyre  uden 
at  opløses;  af  kongevand  opløses  det  let. 

Antimdnb]ende(pyrostibnit),  en  sjelden  forekommende 
antimonerts,  der  bestaar  af  en  blanding  af  antimonoksyd 
og  antimonsulfld.  Findes  i  fine  gjennemskinnelige  krystal- 
naale  sammen  med  antimonglans,  f.  eks.  ved  Bråunsdorf 
og  Pribram. 

Antimonblomst  (valcntinit).  et  mineral,  der  bestaar 
af  antimonoksyd,  og  som  enkelte  steder  forekommer  i 
tj^nde,  hvide  eller  graa,  glinsende  tavler  sammen  med 
andre  antimonertser. 


sig:  gjøre  mod.  eim.  anthun 
forgjøre,  fortrylle. 

antic  (e)  grotesk  ornament ;  sæl- 
somme  fngter. 

antlchambre  (f;  f.  forværelse. 

antlchrétlen  (f),  antlchri- 
Stian  (e)  kristendomsflcndsk. 

anticipate  (e^,  anticiper  (f) 
tåge  forud,  foregribe:  tænlie  eller 
fole  forud. 


anticléricai  (f)  presteflendsk. 

antlconstltutional  i^},  antl- 
constltntionnel  (f)  gmndlovs- 
stridlg. 

antlcor  (ei  bjertehjevelse,  for- 
hjerte. 

anticor<8)  (?)  m,  middel  mod 
ligtorn. 

anticroup  ®  m.  middel  mod 
strubehoste. 


antidartreux— antipsorique 


359 


Antimdnbly— Antiocho8 


360 


Antimdnbly,  se  Antimonlegeringer. 

Antimdncinnober,  kem.  forb.  af  antimon,  svovl  og 
surstof,  er  en  rød  farve,  der  anvendes  istedetfor  cinnober; 
det  spaltes  af  alkalier  og  kalk,  men  er  holdbart  overfor 
lys  og  luft. 

Antimonglan8  (antimonit  el.  spydglans),  den  vlgtigste 
antimonerts.  Den  bestaar  af  antimonsulfid  med  71.8  pot. 
antimon  og  28.2  pct.  svovl  og  krystalliserer  i  lange  spidse 
naale,  hvoraf  navnet  spydglans.  Dens  specifike  vegt  er  4.7, 
og  den  er  blygraa  og  metalglinsende  samt  letsmeltelig. 
I  Orienten  anvendes  brændt,  pulveriseret  antimonglans 
som  sværte  til  øienbrynene.  Ertsen  kjendes  fra  en 
mængde  forekomster  og  er  ogsaa  fundet  i  Norge. 

Antimdngult)  se  Antimonsyre. 

Antimdnrt)  d.  e.  antimonglans. 

Antimdnlegeringer.  Antimon  kan  legeres  med  næsten 
alle  metaller.  De  almindeligste  legeringer  er:  a  n  ti  fri  k- 
tionsmetal  (s.  d.);  britanniametal  (tin  med  veks- 
lende mængder  antimon,  som  oftest  tillige  kobber); 
haardtbly  (herunder  skriftmetal;  bly  med  vekslende 
mængder  antimon  med  eller  uden  tin). 

Antfmonoksyd,  antimontrioksyd,  kem.  forb.  af 
antimon  og  surstof  (Sb^Og),  forekommer  naturligt  og 
kan  dannes  af  antimon  ved  oksydation  (se  Antimon). 
Det  danner  et  hvidt  pulver,  der  ved  opvarmning  bliver 
gult,  men  atter  bliver  hvidt  ved  afkjøling.  Man  kjender 
endnu  to  andre,  surstofrigere  forbindelser  af  antimon  og 
surstof,  nemlig  antimon t etroksyd  (SbgO^)  og  anti- 
monsyreanhydrid (antimonpentoksyd,  SbgO^) ;  begge 
danner  hvide  pulvere. 

Antfmonsmør,  d.  e.  antimontriklorid. 

Antimdnsyre  er  en  kem.  forb.  af  antimon,  surstof 
og  vandstof.  I  den  kemiske  analyse  benyttes  det  a  n  t  i- 
monsure  kali  (KgH^Sb^O,)  som  reagens  for  natron, 
Idet  det  tilsvarende  natronsalt  (Na^HgSbgO,  -|-  6HgO)  er 
næsten  uopløseligt.  Antimonsurt  blyoksyd  (neapel- 
gult,  ant  i  mon  gult)  finder  anvendelse  som  oljefarve. 

Antimdnsølv  (dlskrasit),  en  erts,  der  indeholder  anti- 
mon og  sølv  i  noget  vekslende  mængde.  Forekommer 
i  Schwarzwald,  Harzen,  i  Dauphiné  o.  fl.  steder. 

Antimdnsølvblende,  se  Rødgyldigerts. 

Antimontriklorid)  kem.  forb.  af  antimon  og  klor 
(SbClg),  danner  en  farveløs,  krystallinsk,  blød  masse 
(antimonsmør).  Det  kan  fremstilles  ved  at  opløse 
spydglans  i  saltsyre,  inddampe  opløsningen  og  destillere 
den  tilbageblevne  rest  (ShgS,  +  6HC1  :r=  2SbCl8  -f  3HaS). 
Heldes  en  opløsning  af  antimontriklorid  i  saltsyre  ud  i 
en  større  mængde  vand,  spaltes  a.,  idet  der  udskilles  et 
hvidt  pulver  (en  kem.  forb.  af  antimon,  surstof  og  klor.), 
som  kaldes  algarotpul ver  (s.  d.)  (SbClg  +  HgO  = 
SbOCl  +  2HCl). 

Antlmonvandstof,  kem.  forb.  af  antimon  og  vand- 
stof (Sb Hg),  er  en  farveløs  luftart,  der  udvikles  sammen 
med  'vandstof,  naar  en  opløsning  af  antimonoksyd  i  salt- 
syre behandles  med  zink.  Tændes  den  saaledes  udvik- 
lede  blanding  af  vandstof  og  antimon  vandstof,  og  holdes 
en  kold  gjenstand,  f.  eks.  en  porcellænsskaal,  ind  i  flam- 
men, udskilles  der  metallisk  antimon  som  et  sort  speil 
paa  skaalen;  det  udskilte  antimon  er  uopløseligt  i 
natriumhypoklorid  eller  en  klorkalkopløsning,  men  op- 
løseligt  i  vinsyre  (sml.  Arsenvandstof). 


antidartreux   (f)    fordriyende 
ringorm. 

antidater  ®  datere  fomd. 

antidote  (^  &  ®  m,  modf^ift. 
.    antienne  ©  f,  vekselsang  (i  kir- 
ken). 

antifebrile  ©,  antifébrile  (f) 
feberstiUende. 

antifébrln    ®     felMrsUIlende: 
(m)  antifebrin. 


antikvarboghandler  —  ® 
Antiquar  m  —  ^  second-hand  book- 
seller  —  (f)  aibralre-)bouqulniste 
m. 

antikvitet  -  ø  Antiquitat  f, 
(pl)  AltertOmer  pl  —  (e)  antiquity 
-  (f;  antiqulté  f. 

antilogle  (l^  r.  modsigelse. 

antilope  —  (t)  Antilope  f  —  (e) 
antelope  —  ®  antilope  m. 


AntinomT,  eg.  juridisk:  modstrid  mellem  to  lovregler, 
men  demæst  ogsaa  mellem  to  paastande  (regler  el.  sæt- 
ninger), der  hver  for  sig  synes  gyldige,  saa  vor  erkjendelse 
baade  føler  sig  tvungen  til  valg  og  ude  af  stand  til  at 
vælge  mellem  dem.     Se  ogsaa  Kant,  Immanuel. 

Antinomi'8me,  et  teologisk  udtryk,  der  betegner  den 
opfattelse,  som  negter  lovens,  enten  Moselovens  eller 
den  sedelige  lovs  betydning  for  kristne.  I  videre  for- 
stand hævdes  den  af  dem,  som  paastaar,  at  mennesket 
er  hævet  over  enhver  sedelig  lov,  jfr.  2  Pet.  2,  18 — 19;  i 
snævrere  forstand  af  dem,  som  hævder,  at  et  helligt  liv 
ikke  bliver  til  ved  loven,  men  kun  ved  evangeliets  for- 
kyndelse. 

Antinomi^stiske  strid  udbrød  paa  reformationstiden, 
da  Agricola  lærte,  at  omvendelse  ikke  virkes  ved  loven, 
men  kun  ved  evangeliet,  og  at  kun  kjærlighed  til  ret- 
færdighed  og  ikke  frygt  for  straf  er  det  rette  motiv  for 
en  kristelig  livsførelse.  Herimod  udtalte  baade  Melanchton 
og  Luther  sig.  Senere  blev  dette  spørsmaal  udførlig 
behandlet  i  konkordieformlen,  artikel  5 — 6. 

Anti^nooSy  smuk  ung  mand  fra  Claudiopolis  i  Bithy- 
nien,  keiser  Hadrians  yndling  og  ledsager  paa  hans 
reiser;  druknede  i  Nilen  omtr.  125  e.  Kr.  Ofte  fremstillet 
af  kunstnere  som  en  ungdommelig  gude-  eller  heros- 
skikkelse. 

Antinori,  Orazio  (1811—82),  ital.  zoolog  ogAfrika- 
reisende,  f.  i  Penigia.  Forvist  for  sin  deltagelse  i  den 
nationale  og  politiske  bevægelse  i  Kirkestaten  gjennem- 
reiste  han  1854  Syrien  og  Lilleasien,  undersøgte  1859 
— 61  landene  ved  den  øvre  Nil  og  trængte  sammen  med 
Piaggia  frem  til  sumpegnene  ved  den  hvide  Nil  og  Bahr 
el  Gazal.  Efter  et  fleraarigt  ophold  i  Italien  bereiste  han 
1870 — 71  Bogos-landene  n.  f.  Abessinien  og  udtalte  sig 
efter  et  ophold  i  Tunis  1875  mod  Roudaire's  plan  om 
at  sætte  Sahara  under  vand.  Drog  1876  til  Abessinien 
og  levede  siden  optaget  med  zoologiske  undersøgelser 
hos  Menelik,  dengang  Ras  af  Schoa,  hvor  han  døde. 

Antiochénske  skole,  en  teologisk  retning  i  oldkirken, 
som  væsentlig  har  hjemme  i  Antiochia.  Dens  særkjende 
er  en  historisk-kritisk  fortolkning  af  skriften,  betoningen 
af  det  sedeliges  betydning  og  fremhævelsen  af  Kristi 
menneskenatur.  Som  skolens  stifter  nævnes  Lukianos 
(d.  311).  Til  dens  betydeligste  mænd  hører  Krysostomos 
og  Theodoros  fra  Mopsuestia. 

Antiochia  (nu  Antakije),  by  i  Syrien,  ca.  20  km.  fra 
mundingen  af  Orontes  (nu  Nahr  el  Asy).  Anlagt  301 
f.  Kr.  var  A.  hovedstad  i  Seleukidernes  syriske  rige. 
senere  de  romerske  statholderes,  undertiden  ogsaa  de 
romerske  keiseres  residens.  Havde  dengang  stor  handel 
og  industri  og  ca.  Vi  mill.  indb.,  var  sæde  for  teologisk 
videnskabelighed  og  samlingssted  for  10  kirkemøder. 
Kalifen  Omars  erobring  638  tilintetgjorde  A.s  storhed. 
Det  af  korsfarerne  1098  oprettede  kristne  antiochénske 
fyrstendømme  erobredes  af  Mamelukkerne  1268  og  fra 
disse  af  tyrkerne  1516.  A.  er  gjentagne  gange  blevet 
ødelagt  af  jordskjælv,  1872  ogsaa  det  nuværende  A.,  som 
har  24  000  indb. 

Antidchos,  syriske  konger.  1.  A.  I  Soter  (frel- 
seren) (323 — 261  f.  Kr.),  søn  af  Alexander  den  stores 
feltherre  Seleukos,  blev  forelsket  i  sin  stedmoder  Shato- 
nike,    hvem   faderen   ogsaa   overlod   ham,   tilligemed  en 


antimoine  (^  m.  antimony 
@  antimonium .  spids-,  spyd- 
glans. 

antinomie  0  f.  antlnomy  @ 

modsigelse.  mrxlsætning. 

antlpape  ®  m.  antipope  (g) 
mod  pave. 

antipathie  (?)  f.  anthipathy 

(e)  uvUJc,  modvilje,    uoverensstem- 
melse. 


antiphonalre,    antiphonier 

(?)  m,  koreangbog. 

antiphonyce)  kirkelig  vekselsang. 

antiphrasé  ®  f.  antiphrasis 
@  brug  af  ord  1  en  betydning 
mo<isat  den  egentlige. 

antipode  («)  &  (f)  m,  antipode, 
and  retting. 

antipsorique  (?)  helbredende 
skab. 


361 


Anti'oco— Antisemlti^sme 


362 


del  af  riget.  Da  Seleukos  281  drog  imod  Lysimachos  af 
Thrakien,  overlod  han  A.  alle  sine  asiatiske  lande.  — 
2.  A.  Ill  den  store  (242—187  f.  Kr.)  kom  paa  tronen  224. 
Han  fik  sit  tilnavn,  fordi  det  lykkedes  ham  at  bekjæmpe 
flere  opstande,  samt  fordi  han  gjorde  et  beldigt  felttog 
mod  inderne.  Da  han  vilde  stanse  romernes  seiersgang, 
fulgte  han  ikke  den  til  ham  flygtede  Hannibals  raad  om 
at  føre  krigen  i  Italien,  men  foretrak  at  kjæmpe  i  Græ- 
keoland,  hvor  han  blev  slaaet  ved  Thermopylerne  191  og 
maatte  flygte  tilbage  til  Asien.  Her  led  han  190  et  nyt 
nederlag  ved  Magnesia  og  maatte  ved  freden  afstaa  hele 
Lilleasien  v.  f.  Tauros  til  romerne.  —  3.  A.  IV  E  p  i  f  a  n  e  s 
'den  glimrende),  søn  af  foregaaende,  fik  sit  tilnavn  paa 
gruDd  af  sin  pragtsyge.  Kaldtes  ogsaa  spottende  Epi- 
manes,  d.  e.  den  gale.  A.s  regjeringstid  (176—163)  var 
opfyldt  af  krige.  Da  han  havde  gjort  erobringer  i 
i£gypten,  stansede  romerne  ham  og  tvang  ham  til  at 
opgive  alt  det  erobrede.  Paa  hjemveien  lod  han  sin 
harme  gaa  ud  over  jøderne  og  plyndrede  templet  i  Jeru- 
salem. Følgen  var,  at  jøderne  under  anførsel  af  Makka- 
bæcrne  løsrev  sig.  A.  døde  163.  —  4.  A.  XIII  Asiaticus, 
den  sidste  seleukidiske  konge  i  Syrien,  blev  64  f.  Kr. 
berøvet  sit  land  af  Pompeius,  som  dog  lod  ham  beholde 
Kommagene. 
Allti'00O,  se  Sant*  Antioco. 

Antidpey  i  de  græske  sagn  en  heltekvinde,  der  fødte 
Zeus  sønnerne  Amfion  og  Zethos  (s.  d.),  som  blev  udsat 
af  hendes  onkel  Lykos.  Dennes  hustru  Dirke  forfulgte 
A.,  som  flygtede  ud  i  Kithairon,  hvor  hun  traf  sine  søn- 
ner; disse  bandt  Dirke  til  en  tyrs  horn  og  lod  hende 
saaledes  slæbes  til  døde,  en  straf  hun  havde  tiltænkt  A. 
(se  Apollon  i  os  fra  Tralles). 

Antioqula  [æntiåkJaJ,  Sydamerika,  dept.  i  republiken 
Columbia,  59  000  km.*  med  ca.  Vt  mill.  indb.  Fjeldland, 
opfyldt  af  de  nordligste  grene  af  den  midtre  Andeskjede, 
bestaaende  af  krystallinske  skifere  og  gamle  eruptiver, 
rige  paa  guid,  sølv,  salt.  Begrænses  i  øst  af  Magdalena- 
elven  og  gjennemstrømmes  i  sin  vestlige  del  af  Rio 
Cauca,  hvis  dal  danner  en  af  de  faa  adgange  til  A.s 
indre,  hvor  befolkningen  er  koncentreret.  A.s  indb. 
er  de  paali deligste  og  dygtigste  i  Columbia  og  lever 
af  bergverksdrift  og  jordbrug.  Hovedstaden  Medellin 
1478  m.  o.  h. 

Antipåpa  (græ.),  modpave.  Antipapisme,  pave- 
fiendtlighed. 

Anti'par08,  Grækenland,  ø  blandt  Kykladerne,  lige- 
overfor  (v.  f.)  Paros  (deraf  navnet),  hvorfra  den  skilles 
ved  et  kun  1  km.  bredt  sund,  45  km.*  med  ca.  600  indb. 
Bjergfuld  og  frugtbar  paa  vin,  korn,  bomuld.  I  n.  en 
drypstenshule.  i  s.  en  god  havn. 

Antipassaty  vinde  i  de  høiere  luftlag  over  og  modsat 
passateme,  fra  sydvest  paa  den  nordlige,  fra  nordvest  paa 
den  sydlige  halvkugle. 
Anti'pate8,  se  Sortkorai. 

Antipati  (ffræ.\  instinktmsessig  modbydelighed  el.  afsky 
for  noget,  f.  eks.  for  visse  farver,  lyd,  dyr  el.  mennesker 
.modsat  sympati). 

Antlpåtros  (omtr.  400—310  f.  Kr.),  en  af  Filips  og 
Alexander  den  stores  feltherrer.  Da  Alexander  334 
<Jrog  til  Asien,  blev  A.  efterladt  som  statholder  i  Make- 
donien,  hvor  han  kuede  flere  opstande.    Ved  Alexanders 


antlquaille  ®  f,  gammelt 
•kniminel:  |{ammel  kokoUe 

antlquaire  ®m,  antiqnarian, 
antlqaary  @  oldgnmaker,  arkos- 

AntlquarUlt  ^  n.  antikvax^ 
bo^andel. 

antlquate  @  gjøre  foreldet, 
biinije  af  brag,    afUcaffe,   opb«ve. 

antiqne  lg)  *  ®  anUk. 


I       antiqufté  (?)  f.  antiquity  (e) 
I    oldtid:  ælde;  fornlevning. 

.antiscorbutlque    (f)     helbre- 
dende sKJarbug. 

antiscriptural  @  skriftstridig: 
banden. 

antiscroftlleux  (?)  helbredende 
^jertelsyge. 

antiseptic  (o),  antiseiitique 
S)  bevarende  mod  forraadnelse. 


antiqnaille— antraoea 

død  beholdt  han  sit  statholderskab ;  en  opstand  af  græ- 
keme  kuede  han  ved  seieren  ved  Krannon  (322);  321 
blev  han  rigsforstander  og  døde  efter  med  forbigaaelse 
af  sin  søn  at  have  udnævnt  Polysperchon  til  rigsfor- 
stander. _ 

Antipodeceller,  smaa  vægløse  celler  i  den  egcellen 
modsatte  ende  af  embryosækken.  Se  Frøemne  og 
Befrugtning. 

Antipdder^  egentlig  mennesker,  soni  «vender  fadderne 
mod  hinanden»,  bor  paa  to  hinanden  diametralt  mod- 
satte steder  paa  jorden.  I  uegentlig  betydning:  folk  af 
modsatte  anskuelser. 

Antipode-øeme,  brit.  smaa-øer,  ca.  900  km.  ø.  s.ø.  f. 
Ny-Seeland.  Den  største  ø  (53  km.*)  har  steile,  af  søile- 
basalt  bestaaende  kyster  uden  havne.  Ubeboet,  men 
tilholdssted  for  uhyre  mængder  af  pinguiner.  Londons 
antipode;  deraf  navnet. 

Antipdli8,  se  An  ti  bes. 

Antipo^rtikus,  forhal,  særlig  den  yderste  eller  forreste 
forhal,  f.  eks.  ved  indgangen  til  basilikaernes  forgaard 
(atrium). 

Antlpyrése  (græ.),  behandling,  som  gaar  udTpaa  at 
bekjæmpe  feber.  Tidligere  var  anvendelsen  af  a  n  t  i- 
py  re  ti  ka,  enten  i  form  af  febernedsættende  midler 
(se  An  ti  febr  i  lia)  eller  i  form  af  kolde  indpakninger 
eller  kolde  bade,  mere  anvendt  end  nu,  hvor  man  i 
regelen  overlader  feberen  til  sig  selv  eller  kun  giver 
mindre  doser  af  antipyretika.  Ved  enkelte  sygdomme 
som  tyfoid  feber  anvendes  dog  endnu  af  og  til  kolde 
bade  og  ved  enkelte  andre  febersygdomme,  f.  eks.  kold- 
feber og  gigtfeber,  anvendes  kinin  og  salicyl,  som  i  disse 
sygdomme  synes  at  have  en  særlig  virkning  foruden  den 
tem  peratu  rnedsæt  tende. 

Antipyrfn,  kentisk  forbindelse  af  kulstof,  vandstof, 
surstof  og  kvælstof  (CiiHigONa,  d.  e.  fenyldimetylpyra- 
zolon),  er  et  meget  vigtigt  antipyretikum,  som  vindes, 
idet  man  først  lader  fenylhydrazin  indvirke  paa  acet- 
eddikeæter  og  derpaa  opvarmer  den  derved  dannede 
forbindelse  med  metylalkohol,  jodmetyl  og  kalihydrat. 
A.  krystalliserer  i  hvide  blade,  smeltep.  113^;  opløses 
let  i  vand  og  alkohol.  A.  er  fremstillet  af  den  tyske 
kemiker  Ludvig  Knorr  (1884). 

Antl8åna,  Sydamerika,  vulkan  i  Ecuador  paa  Quito- 
dalens  østrand,  ca.  40  km.  s.ø.  f.  Quito,  5  756  m.  o.  h. 
Krateret,  som  har  form  af  en  bred  spalte,  1  800  m.  lang, 
er  dækket  af  isbræer  ned  til  4  200  m.  o.  h.  Udbrud 
1590,  1728,  1767,  og  endnu  1803  udsendte  A.  aske. 
Besteget  1880  af  Whymper. 

Antfsemitfsine,  jødefiendskab,  politisk  bevægeise  op- 
staaet  i  slutn.  af  1870-aarene  i  Tyskland,  hvorfra  den  har 
udbredt  sig  navnlig  til  Østerrige,  Frankrige  og  Rusland. 
Den  er  særlig  rettet  mod  den  økonomiske  og  sociale 
magtstilling,  et  mindretal  af  jøder  i  flere  lande  indtager, 
og  dens  paastand  er,  at  den  jødiske  race  med  dens  ud- 
prægede  evne  til  seigt  at  bevare  sine  karaktertræk  stiller 
sig  i  et  modsætningsforhold  til  landets  øvrige  befolkning, 
som  udbyttes  og  demoraliseres  af  dette  fremmede  element. 
Bevægelsen  søger  sin  berettigelse  i  religiøse,  nationale, 
politiske  og  økonomiske  motiver,  men  hunder  dybest  i 
misundelse  over  jødernes  ubestridelige  forretningsdygtig- 
hed   og  overlegne  intelligens.     Alene   i  disse  egenskaber 


atitispasmodic  @.  antispas- 
modique  (£)  krampestillende. 

antistrumatic  (e)  god  for  krop. 

antithése  (?)  f.  antitfaesis  (e) 
antitese,  modsætning. 

antithetic  (e^,  antithétiqne(£) 
antitetisk,  modsætnlngs-. 

antitype  (e)  raodbilledc. 

antler  (o^  takke,  splda,  ende 
(paa  l\Jortehorn}. 


Antlitz  (i)  n,  anslgt. 

antonomase  (?)  f.  antono- 
masia  (p)  fwllesnavns  brug  for 
egennavn  eller  omvendt. 

antonyme  (?)  m,  ord  med  mod- 
sat betydning. 

Antrag  ®  m.  forslag,  andragende: 
tilbud. 

antragen  (t:  foreslaa:    tilbyde. 

antrauen  (f  vie  til :  betro,  tiltro. 


363 


antre— anvende 

er  gninden  til  deres  mangesidige  indflydelse  at  søge. 
Antisemiterne  har  ikke  veget  tilbage  for  de  liæsligste 
midler,  hvor  det  gjaldt  at  naa  maalet:  falske  beskyld- 
ninger for  ritualmord,  de  groveste  retsfornegtelser  CDreyfus- 
sagen),  massenedslagtninger  (f.  eks.  i  Hyen  Kitchinev,\ 
A.  fremtraadte  i  Tyskland  først  som  en  litterær  agitation. 
rettet  mod  den  efler  den  fransk-tyske  krig  fremblomstrende 
børssvindel,  hvori  jødeme  ubestridelig  havde  en  væsent- 
lig  andel.  1878  optraadte  hofprædikant  Stocker  som 
bcvægelsens  leder,  og  efler  hans  tilskyndelse  stifledes 
1879  en  tysk  antisemit-liga.  1  Tyskland  naaede  bevægelsen 
.sit  holdepunkt  1892.  og  ved  valgene  1893  kunde  anti- 
•semiterne  med  290  000  ur>'ælgeres  stemmer  besætte  16 
pladse  i  rigsdagen.  Kndnu  1898  havde  de  284  000 
stemmer  og  12  pladse  i  denne,  men  har  .senere  maattet 
se  sin  indflydelse  betydelig  reduceret.  1  Østerrige  tog 
bevægelsen  fart  fra  1882  af,  da  der  stiftedes  2  antisemit- 
forbund  i  Wien;  disse  smeltede  1891  sammen  til  et 
parti,  der  kunde  ind.sætte  15  medlemmer  i  rigsraadet, 
og  som  1895  bar  .seiren  hjem  ved  de  kommunale  valg  i 
Wien.  Ogsaa  her  er  bevægelsen  i  sterk  tilbagegang. 
I  P^rankrige  spillede  den  fanatiske  journalist  K.  Drumont 
en  tidlang  en  n)lle  i  kraft  af  sin  bog  «La  P^rance  juive» 
f  1886)  og  fra  1892  af  gjennem  sit  blad  cLibre  parole» 
(Det  fri  ord).  Sit  uhyggeligste  udslag  lik  bevægelsen 
her  i  Dreyfus-sagen,  der  begyndte  1894;  den  fik  afgjørende 
betydning  for  Frankriges  indre  politik,  men  endte  med 
bevægelsens  fuldstændige  nederlag,  betegnet  ved  den 
æresopreisning,  der  i  1906  blev  Dreyfus  (s.  d.)  tildel. 
Hrutalest  har  jødehadet  faaet  udslag  i  Rusland,  hvor 
enhver  art  af  forfølgelse  og  undertrykkelse  er  blevet 
bragt  i  anvendelse  ligeoverfor  den  jødiske  del  af  befolk- 
ningen, som  her  er  talrigere  og  fattigere  end  i  de  øvrige 
lande,  hvor  jøder  i  større  antal  tindes.  Massemyrderier 
som  dem,  der  blev  foranstaltet  ligeoverfor  jødcrne  i  byen 
Kitchinev  1904 — 05,  har  intet  sidestykke  siden  Bartolo- 
mæus-nattens  tider.  I  1906  fandt  blodige  forfølgelser 
.sted  i  Bjelostok. 

Antiseptikk  benævnes  i  medicinen  den  fremgangs- 
maade,  som  tilstræber  ved  bakteriedræbende  midler  at 
hindre  en  mulig  infektion  af  saar  eller  at  uskadeliggjøre 
en  allerede  tilstedeværende  saadan.  Denne  epokegjørende 
ffemgangsmaade  blev  indført  af  Lister. 

Antise^ptiske  midler  er  saadanne,  som  dræber  de 
organismer,  der  giver  anledning  til  betændelse  og  for- 
raadnelse,  eller  hindrer  dem  i  at  udvikle  sig.  Hertil  regnes 
dels  kemiske  midler,  antiseptika,  som  i  regelen  an- 
vendes i  opløsning,  og  af  hvilke  de  mest  anvendte  er: 
sublimat  (1  pr.  mille),  karboLsyre  (2 — 5  pct.),  der  er  sterke 
gifte,  borsyre  (2 — 3  pct.),  salicyl  ('a  pot.),  eddikesur  ler- 
jord  (1  pct.)  og  klorkalk  (ren  eller  2  pct.),  dels  opvarm- 
ning,  idet  det  er  godtgjort,  at  saa  godt  som  alle  bak- 
terier i  fugtig  tilstand  dræbes  ved  en  temperatur  paa 
100  °  C.  Denne  form  for  antiseptik  tilveiebringes  dels 
ved  kogning  i  vand,  dels  ved  ophedet  vanddamp  (se 
ogsaa  Desin  fekt  ion). 

Anti'8te8  (lat.,  forstander)  kaldtes  i  Rom  den,  der 
forestod  et  tempel  eller  en  kultus.  Ogsaa  i  gl.  kristelig 
tid  ærestitel  for  biskoper,  abbeder  o.  a.  I  nogle  schweizer- 
kantoner  titel  for  de  øverste  reformerte  geistlige. 

Antisthénes    (omtr.   440—370    f.   Kr.),    attisk    filosof, 


Anti8epti'k-AntokoM8kiJ 


364 


discipel  af  Sokrates,  lærte  i  Kynosarges,  og  hans  discipk 
kaldtes    haanende  ckynikere»  (s.  d.),  de  chundske».    A. 
lærte,  at  dyden  bestaar  i  frihed  for  fornødenheder;  hans 
mest  berømte  discipel  var  Diogenes  (s.  d.). 
Antitau'rus,  se  Tau  rus. 

Antitese,    modsætning   til    en    anden    sætning  (tesis 
I   videre  betydning  begge  de   led,  der  stilles   i  modsæt- 
ning til  hinanden. 

Antitoksiner  er  stoffe,   som  dannes    af   organismens 
celler,  naar  denne  gjennemgaar  en  infektionssygdom  eller. 
f,   eks.  ved    indsprøitning    under    huden,  bibringes  ikke 
dræbende    doser  af  de    af   smittestoffene    dannede  gift- 
stoffe,   som    kaldes    toksiner   (s.   d.).     A.    er  opdaget 
af   Rehring.      De    optræder    bl.    a.    i    blodserum,    hvur 
deres    mængde    tiltager,   jo    oftere    en    indsprøitning  af 
toksin    fmder    sted.      De    virker    som    modgift    ^gift- 
neutraliserende»)     ligeoverfor     vedkommende     toksiner. 
Deraf   kommer    det,    at   f.  eks.  blodserum    fra   en  hest. 
I   som  har  været  sprøitet  i  længere  tid  med   difteritoksin. 
beskytter  mod,  henholdsvis  kurerer  for  difteri. 
Antitrinitårier,  retninger,   .som  forkaster  den  kirke- 
'    lige   treenighedslære.      Konkordieformelen  afviser  dem  i 

sin  artikel  12. 
!       A'ntium,    en    ældgammel    by    i    Latium    (nu    Porto 
d*Anzio),   beliggende  paa  et  forbjerg,  der  løber  ud  i  det 
I    Toskanske   hav.     A.  var   i    ældre   tid   hjemsted    for  sjo- 
I    røvere;    romerne   førte    flere   krige   med  A.  og  erobrede 
I    det  338  f.  Kr.  (se   R  ost  ra).     I  senere  tid  havde  mange 
,    rige    romere    villaer    i    A.  (ruiner).     Nero  havde   et  slot 
I   der,  i  hvis  ruiner  Apollon  fra  Relvedere  er  fundet. 
I       Antiume,  egentlig  en  vekselsang  mellem  to  halvkur. 
betegner   nu  væsentlig  en   vekselsang   mellem    prest  og 
'   menighed  eller  kor.    En  særlig  form  er  det  eng.  anthem. 
'       Antivåri   (el.  Rar),   befæstet   by  i  Montenegro.  5  km. 
fra  Adriaterhavet,  hvor  havnen  Pristan.    Ca.  2  500  indb. 
Tyrk.  1571-1878. 

Antofaga'sta,  Sydamerika,  sjøby  i  det  nordlige  Chile 
(prov.  A.),  straks  s.  f.  den  sydlige  vendekreds,  med  ca. 
15  000  indb.  Vigtig  som  eksportsted  for  den  indenfor 
liggende,  paa  salpeter,  kobber  og  sølv  rige  Atacama- 
ørkens  produkter.  Endepunkt  for  en  jernbane,  som  nu 
er  forlænget  til  Rolivias  indre,  hvilket  end  mere  har 
øget  A.s  betydning.  Norsk  vicekonsulat  under  general- 
konsulatet i  Valparaiso.  Afstaaet  1883  fra  Rolivia  til  Chile. 
AntofyllI%  et  i  det  rombiske  system  krystalliserende 
hornblendemineral,  der  er  et  magnesiajernsilikat.  Fore- 
kommer bl.  a.  st.  paa  Kongsberg  (se  H  o  r  n  b  1  e  n  d  e\ 

Antoine  fåtoa'n],  André  (1858—),  fr.  skuespiller  og 
direktør,  f.  i  Ltmoges.  A.  forlod  1887  sin  stilling  paa 
det  parisiske  gasverks  kontor  og  grundlagde  Théatre- 
libre,  som  fortrinsvis  beskjæftiger  sig  med  naturalistiske 
dramaer.  A.  opførte  her  stykker  af  Ibsen,  Hauptmann. 
Sudermann  etc.  Fra  1897  antog  teatret,  der  installeredes 
i  cMenus-Plaisirs»  bygning,  sin  grundlæggers  navn.  A 
blev  1896  raeddirektør,  1906  enedirektør  for  Odéon- 
teatret. 

Antoko^lskiJ,  Markov  Matvejevitj  (1842 —  ,  rus. 
billedhugger,  f.  i  Vilna.  A.,  som  efter  en  opvekst  i  trange 
kaar  fik  anledning  til  at  gjennemgaa  akademiet  i  St. 
Petersburg,  er  en  af  den  moderne  naturalismcs  eien- 
dommeligste repræsentanter.     Foniden  en  række   frem- 


antre  fr)  m,  hule:  røverhule,  bule. 

antre#en  (i.  træfle  pnn. 

antreiben  (l/  drive  ben  til.  til- 
skynde. 

antreten  ^:  tntriede. 

Antrieb  '.{:  m.  tllskyndelM. 

antrinkeii:  sich  a.  tt.  beruse 
slK. 

Antritt   t,  m.  tiltricdelse. 

antræk  —    f  Anzug  m  —   v 


%  habillement  m. 


dress,  attlre 
toilette  r. 

Antwort  t   r.  svnr. 

antworten  t,  svare. 

antyde  -  :t<  andeuten  —  @ 
Indicote,  intlninte,  Insinunte:  hint 
—  if'  indiquer,  raiirquer;  (1  ord) 
donner  A  entendre;  insinuer. 

antydning  -  t  Andeutuni^  f: 
Anflug  m,  Spur  T  -  -    t*'  indlcation. 


intlmatlon.  insinuation,  hint:  (spor) 
trace  —  'f  Indlcation  f,  signe  m; 
(smule)  soup<;on  m;  (rudimept) 
rudiment  m. 

antsnde  —  (fj  anzOnden,  an- 
stecken  -  (e)  (ild)  kindle.  light: 
(noget  bnendbart)  flre,  ignlte.  set 
flre  to.  set  on  fire  —  (fj  (tændei 
allumer;  (stikke  ild  paa)  niettre  le 
feu  å. 


antændélig  -    T  (ent^amlbar 
—   c^  inflammable,  coinbusUbl« 
(^  inflammable. 

antasndelse  -  ^  Ansondung  r. 

Anstecken  n  —  ,c  kindlinft,  Inflam- 
mation,  ignitlon  -  (f)  ftllumage  ni : 
embraaement  m. 

8'anulter  r>  bli  ude  til  vnt 
paa  nat. 

anvende  —  «t   anw«ndrn,  tct- 


365 


Antologi— Antonios 


366 


anvendelig— anwelsen 


stillinger  af  Peter  den  store  har  han  særlig  behandlet 
bibelske  emner. 

Antologi  (græ.,  blomstersamling;  kaldes  en  samling 
af  litteraturudvalg,  især  poetiske.  Den  første  a  af  dig- 
teren  Meleager  (omtr.  80  f.  Kr.)  bar  navnet  «Stefanos» 
krans).  Senere  kom  flere  andre  a.,  hvoraf  Konstantinos 
Kefalos  i  10  aarh.  udarbeidede  sin  a.;  et  haandskrift  af 
den  findes  i  Heidelberger-biblioteket  («Bibl.  Palatina»),  og 
den  kaldes  derfor  «Anthologia  Palatina».  Den  romerske 
litteratur  har  ikke  tilsvarende  a.  fra  oldtiden,  men  nyere 
filologer  har  udg.  en  <A.  latina>.  Ogsaa  i  de  moderne 
litteraturer  flndes  talrige  antologier. 

Antomma'rchl  [-ki],  Francescod 780—  1 838), korsi- 
kansk lægc,  var  1818  Napoleons  læge  paa  St.  Helena. 
Han  skrev  1823  «Les  derniens  moments  de  Napoleon», 
et  temmelig  upaalideligt  verk.  Under  den  polske  opstand 
1830 — 31  gjorde  han  lægetjeneste  i  Warschau  og  reiste 
1836  til  Kuba. 

Anton  Clemens  Theodor  (1755—1836).  konge  af 
Sachsen,  besteg  1827  tronen  efter  sin  broder  Friedrich 
August  Vs  død.  Han  havde  tidligere  levet  meget  ensomt, 
særlig  beskjæftiget  med  musik  og  andagtsøvelser.  Da 
han  som  konge  sterkt  begunstigede  katolicismen,  vakte 
han  megen  uvilje  og  maatte  allerede  1830  tåge  sin  broder- 
s«)n  Friedrich  August  til  medregent. 

Anton  af  Bourbon  (1518—62),  søn  af  hertug  Karl 
af  Vendåme,  egtede  Henrik  II  af  Navarras  arvcdatter 
Jean  ne  d'Albret  og  overtog  ved  svigerfaderens  død  1555 
tronen,  medens  dog  hans  hustru  var  den  egentlig 
styrende.  Sammen  med  sin  broder  Ludvig  af  Condc  og 
(^oligny  vS.  d.)  ledede  han  hugenotterne,  men  gik  senere 
over  til  katolikerne  og  faldt  ved  beleiringen  af  Houen. 
A.  blev  i  sit  egteskab  fader  til  Henrik  IV  af  Frankrige 
og  Navarra. 

Anton  GQnther  (1583—1667),  sidste  greve  af  Olden- 
burg,  søn  af  grev  Johan  XVI  og  Elisabeth  af  Schwarz- 
burg,  fulgte  1603  sin  fader  paa  tronen,  men  stod  i  be- 
kendelsen under  Kristian  IV  af  Danmarks  formynderskab. 
Som  myndig  knyttede  han  paany  Delmenhorst  og  Knip- 
hausen  til  Oldenburg.  Da  han  var  barnløs,  bestemte 
han  1664,  at  hans  lande  efter  hans  død  skulde  overgaa 
til  Danmark  og  Gottorp. 

Anton  Ulrik  af  Braunschweig  (1714—74)  egtede  1739 
Anna  Leopoldovna.  A.  U.  indehavde  de  høieste  russiske 
militærembeder,  men  styrtedes  1741  sammen  med  sin 
hustru  og  sin  unge  søn,  keiser  Ivan.  Han  sattes  i  fængsel 
og  døde  som  fange  (se  Anna  Leopoldovna). 

Antone'lli,  Giacomo  (1806—76),  kardinal  og  pavelig 
statsmand,  var  under  pave  Gregor  XVI  først  indenrigs- 
minister,  senere  finansminister.  Under  Pius  IX  voksede 
folkets  mistillid  til  ham,  og  han  blev  afskediget.  1848 
maatte  han  sammen  med  paven  flygte  til  Gaeta;  men 
cfterat  pavens  magt  ved  de  katolske  staters  hjælp  var 
gjenoprettet,  vendte  han  tilbage  og  fik  atter  sin  gamle 
indflydelse. 

Antone'llo  da  Messina,  ital.  maler,  f.  i  Messina, 
død  i  Venedig  ca.  1493.  Hans  kunsthistoriske  betydning 
ligger  særlig  deri,  at  han  var  medvirkende  til  at  indføre  i 
den  venetianske  kunst  den  nye  hollandske  oljeteknik,  som 
han  havde  gjort  bekjendtskab  med  i  Nederlandene,  og  som 
nu  gjennem  ham  fik  en  særegen  betydning  for  udvikl ingen 


«enden  —  le  employ.  use;  (tid. 
pcnfiei  spend:  (teori:  lignelse)  npply 
-  f  employer;  user  de:  (tid  paa) 
consacrer:  (regel,  teori»  nppliquer. 
anvendelig  -  l  anwendbor, 
verwendbar  —  o:  prncticable:  (paa) 
applicable  (to)  —  'T  appliquable, 
utilisable. 

anvendelse     -   :t    An-.   Ver- 

wendung  f  —  @  emplo3*nient.  use. 


af  det  italienske  maleri.  Hans  egne  arbeider  forener  med 
nederlændernes  trofaste  studium  af  enkelthederne  en 
klar  og  storlinjet  holdning.  Udmerkede  arbeider  af  ham 
fmdes  i  gallenerne  i  Wien,  Berlin  og  Paris. 

Antongll  Bay  [-be],  Madagaskar,  dyb  bugt  i  n.ø.kysten. 

I       Antonlna,  den  byzantinske  feltherre  Belisars  hustru. 

'  Skjønt  utro  i  sit  egteskab  bevirkede  hun  dog  ved  sit 
venskab  med  keiserinde  Theodora,  at  Belisar  stedse  steg 
høiere,  og  da  ulykkerne  stormede  ind  paa  ham,  stod 
hun    trofast   ved   hans  side.     Efter  Belisars  fald  stiftede 

I   hun  565  et  kloster,  hvor  hun  henlevede  resten  af  sine  dage. 
Antonina,   Bi*asilien.   by   i  Parana,  inderst  ved  Pai*a- 
nagua-bugten. 

I  AntoninuS)  romerske  keisere.  1.  Titus  Antoninus 
Pius,  keiser  138  -61  e.  Kr.  Født  86  i  Lamivium,  120  kon- 
sul, derefter  statliolder  i  Asien,  høit  skattet  af  Hadrian, 
som  138,  kort  før  sin  død,  adopterede  ham.  A.  rcgjerede 
udmerkct:  gav  fortrælTciige  love.  var  gavmild  mod  kunst- 
nere  og  videnskabsmænd,    understøttede    nødlidende  og 

I   ophjalp  byer.  der  rammedes  af  store  ulykker;  han  søgtc 

I  ikke  at  udvide  riget,  men 
sikrede  dets  grænser.    Da 

I  han  ingen  sønner  havde, 
adopterede   han  L.  Verus 

:    og  M.  Aurelius  Antoninus, 

I  der  efterfulgte  ham.  2. 
Marcus  Aurelius  A. 
(Philosophus),   keiser  161 

'  — 80,  eflerfolger,  adoptiv- 
søn  og  svigersøn  af  An- 
toninus Pius;  f.  121  e.  Kr. 

I  i  Rom.  161—69  havde 
han  L.  Aurelius  Verus 
til  medregent.  162—65 
kjæmpede  han  mod  par- 
therne  med  heldigt  ud- 
fald,  167—80  mod  marko- 

I  mannerne,  som  paa  sine 
plyndringstog    var    kom- 

I    met    ind    i    Norditalien; 

I  under  denne  krig  døde 
hau  i  Vindobona  (Wien). 

'    Han    var   ædelttænkende 
og  redelig,  men  ofte  upraktisk;  sit  tilnavn  «filosofen»  fik 
han,  fordi  han   ivrig  dyrkede  den  stoiske  filosofi      Hans 

I    verk  «Selvbetragtninger»  er  af  stor  interesse. 

Antonio  [anUiTw]  (1531—95),  storprior  af  Crato,  uegte 
søn  af  Ludvig  af  Beja  og  brodersen  af  den  portugisiske 

I    konge  Johan  III,   blev  tåget   tilfange  af  marokkanerne  i 

!   slaget  ved  Alcazar  1578.     1580    blev   han,    da   hans  far- 

'    broder  kardinal  Henrik  var  død   som    den  sidste  porlu- 

I  gisiske  konge  af  det  gamle  burgundiske  dynasti,  udraabt 
til  Portugals  konge,  men    blev  slaaet  af  Spanien  og  for- 

I    maaede  ikke  at  sætte  sit  krav  igjennen  overfor  Filip  II. 

I    Død  i  Paris. 

I       Antonio,    se    Port    Antonio.    Puerto    de    San 

I  Antonio,  San  Antonio,  Villa  Real  de  San  to 
Antonio. 

'       Antonios,    munkefader,    skal    være    f.  251  i    Koma  i 

I    Mellcniæg\'pten   af  velstaaende  kristne  forældre.     Omtr. 

,    20  aar    gl.  blev   han   saa   grebet  ved   at   høre  evangeliet 


application  f.  —  T  rmploi  m,  usage 
m :  applicntioa  f. 

anvertrauen   i   (nn)betro. 

anverwandt  ii   i)e«iogtet 

Anverwandtschaft  t  r,  siegt- 
(skab).  familie. 

anvil   i>   nml>olt. 

anvise    -      (l     nnweiscn  t* 

show,  indicnte:  Uierei  dircct ;  (til- 
dele)   nssign,    allot :    (paa    banlcen) 


Titus  Antoninus  Pius 


give  n  checlc:  (til  udlx'taling)  paiiB 

—  (f]  indiqucr,  designer:  (tildelei 
asKigner:  (til  udbetnling)  mandater, 
ordonnancer. 

anvisning    -    i    AnweiAung  r 

—  (e)  (i  handelen)  nssignment.  or- 
der, nssignation  :  (banlt-)  checlt :  (til 
at  gjore  noget"  direction,  instruc- 
tion  —  Cf'  indicntinn  f:  nsKignn- 
tion  T;  «penge-' nssignation  T,  man- 


dat m.  bon  m;  chécpie  m;  (vei- 
ledning) préceptcs  m  pl:  instruc- 
tion  f. 

Anwachs  '(;  m.  tiiveltst. 

Anwalt  li    m.  sagfører. 

anwandeln   i   pnnltomme. 

Anwandlung  i   r.  nnr»id. 

Anwartechaft  it  r,  eitspeic- 
tance,  forventning. 

anweisen    t    anvise,  henvise. 


Anweizer— anzeigen 


367 


Antonlus— Antropologi 


368 


om  den  rige  yngling  (Matt.  19),  at  han  skjænkede  sit 
gods  til  de  fattige  og  gik  ud  i  ørkenen  for  at  leve  som 
eremit.  Senere  samlede  han  om  sig  talrige  disciple, 
som  han  lærte  at  sky  eiendom  og  kvinder.  Skal  være 
død  356,  105  aar  gl.     Athanasius   har  skildret  hans  liv. 

Antonlus  fra  Padua  (omtr.  1195—1231),  f.  i  Lissa- 
bon  af  fornem  slegt,  traadte  1220  ind  i  franciskaner- 
ordenen  og  blev  særlig  paa  grund  af  sine  store  gaver 
som  prædikant  et  af  dens  navnkundigste  medlemmer. 
Blev  aaret  efter  sin  død  kanoniseret. 

Antdnlus.  1.  Gaius  A.,  søn  af  2.,  onkel  af  3.,  rom. 
statsmand  og  kriger;  blev  for  aar  63  valgt  til  konsul 
sammen  med  Cicero,  skjønt  han  var  deltager  i  Catilinas 
sammensvergelse.  A.  opgav  dog  forbindelsen  med  Cati- 
lina og  blev  endogsaa  sendt  mod  ham  med  en  hær,  der 
slog  ham  ved  Pistoria  (A.  overdrog  dog  paa  slagdagen 
anførselen  til  en  af  sine  officerer).  59  blev  A.  anklaget 
for  udsugelse  af  en  provins  og  deltagelse  i  Catilinas 
sammensvergelse,  blev  dømt  og  maatte  leve  i  land  fly  gtig- 
hed  indtil  44,  da  han  blev  kaldt  tilbage;  kort  efter  døde 
han.  2,  Marcus  A.,  rom.  statsmand  og  taler,  f.  143 
f.  Kr.,  konsul  99,  sluttede  sig  i  borgerkrigen  til  Sullas 
parti ;  87  blev  han  derfor  henrettet  paa  Marius'  befaling. 
Cicero  berømmer  ham  som  taler  for  hans  udmerkede 
hukommelse,  medfødte  livlighed  og  glimrende  foredrag. 
3.  M  are  us  A.,  rom.  kriger  og  statsmand,  f.  omtr.  83  f.  Kr.; 
tjente  i  sin  ungdom  i  Gallien  som  officer  under  Cæsar; 
var  49  almuetribun  og  nedlagde  veto  mod  den  senats- 
beslutning,  som  fratog  Cæsar  hans  kommando;  han 
flygtede  derfor  til  Cæsar  og  kjæmpede  under  ham  i 
borgerkrigen.  Var  44  konsul  med  Cæsar  og  haabede 
efter  Cæsars  død  at  arve  hans  magt,  men  fik  snart  en 
farlig  modstander  i  Octavian(se  Augustus),  der  forenede 
sig  med  senatet  mod  A.  Octavian  blev  med  en  hær 
sendt  mod  A.  og  slog  ham  ved  Mutina  (april  43),  men 
kort  efter  slutter  A.,  Octavian  og  Lepidus  (s.  d.)  et  for- 
bund (2det  triumvirat)  med  det  maal  at  dele  magten  mel- 
lem  sig.  De  lod  sine  fiender  henrette  og  slog  ved  Filippi 
(42)  Brutus  og  Cassius.  A.  fik  nu  østen  som  sin  del  af 
Romerriget.  Her  gjorde  han  bekjendtskab  med  Kleopatra 
(s.  d.)  af  Ægypten,  og  hun  fik  stor  magt  over  ham; 
senere  egtede  han  hende  efter  at  have  sendt  sin  hustru, 
Octavians  søster  Octavia,  tilbage  til  I  tallen.  A.  levede 
nu  i  Ægypten  som  en  østerlandsk  hersker,  gav  sine  og 
Kleopatras  børn  provinser  og  kjæmpede  stadig  uheldig 
mod  rigets  fiender.  Det  kom  til  brud  mellem  ham  og 
Octavian,  som  slog  A.  og  Kleopatra  aar  31  ved  Aktion; 
aaret  efter  dræbte  A.  sig  selv  i  Ægypten  for  ikke  at 
falde  i  Octavians  hænder. 

Antdnlusild)  den  hellige  ild,  en  epidemisk  optrædende 
sygdom,  som  i  9 — 13  aarh.  navnlig  rasede  i  Frankrige. 
Symptomeme  lignede  meget  meldrøieforgiftningen,  idet 
der  ofte  kom  koldbrand  i  arme  og  ben.  Under  sterke 
lidelser  medførte  sygdommen  døden. 

Antdniusordenen,  en  hospitalsorden,  opkaldt  efter 
A.  fra  Ægypten.  Da  en  epidemisk  sygdom,  antoniusild 
(s.  d.),  i  slutningen  af  11  aarh.  herjede  Sydfrankrige, 
lovede  en  rig  adelsmand,  Gaston,  at  give  sit  gods  til  den 
hellige  A.,  hvis  hans  syge  søn  blev  helbredet.  Da  dette 
skede,  dannede  G.  A.ordenen  med  det  formåa!  at  pleie 
syge.     1095  blev  den   stadfæstet  af  paven.     Omtr.  1286 


Anwelser  0  m.  anviser,  tras- 
sent. 

anwendbar  0  anvendelig. 

anwenden  0  anvende. 

anwerben  ®  hverve. 

Anweaen  0  n.  eiendom,  be- 
drift. 

anwéscnd  0  nærvnrende. 

Anwesenhclt  0  r.  nærværelce. 

anwidem  0  volde  vtemmelse. 


anwohnen  0  bo  nnr  ved. 

Anwuchs  0  f,  tilvekst,  udvekst. 

Anwurf  0  m.  første  kast; 
tyndt  lag,  puds. 

anwurzeln  0  slaa  rod.  wie 
angewurzelt  stehen  staa  som 
fastnaglet. 

anxiété  0  f,  anxlety  (e)  æng- 
slelse.  uro;  ^  ogs.  spnndlng:  (Iv- 
rigt)  ønske. 


antog  ordenen  den  hellige  Augustins  regel,  hvorefter  dens 
medlemmer  benævnes  «Antonius-herrer».  1774  blev  deo 
forenet  med  malteserordenen  og  gik  med  den  til  grunde 
under  revolutionen. 

Antonomasi  (græ.),  talefigur,  hvorved  et  egennava 
brages  istedetfor  et  fællesnavn  eller  omvendt.  Eks.  en 
Krøsus  for  en  rigmand. 

Antr  •  • .,  se  ogsaa  A  n  t  h  r  . . . 

AntnLig^eB  [åtræ'gj,  Emanuel  Louis  Henri  J)t- 
launay,  greve  af  (1755—1812),  skrev  1788  tMémoires 
sur  les  états-généraux»,  hvor  han  tog  tilorde  mod  ene- 
vældet.  Som  medlem  af  nationalforsamlingen  1789  og 
senere  som  gesandt  ved  de  europæiske  hoffer  skiftede 
han  imidlertid  standpunkt  og  blev  en  ivrig  forfægter  af 
Bourbonernes  sag.  A.  var  energisk  modstander  af  Napo- 
leon, var  en  tid  i  russisk  tjeneste,  men  gik  efter  fredea 
til  Tilsit  1807  til  England.  Sammen  med  sin  hustru, 
den  bekjendte  operasangerinde  Saint-Huberty,  blev  han 
myrdet  af  sin  italienske   tjener  i  nærheden   af  London. 

Antrim  fæ'ntrim],  Irland,  det  nordøstlige  shire  i 
prov.  Ulster,  ved  North  Channel  skilt  fra  Skotland,  ca. 
3100  km.«  med  ca.  600  000  indb.  (ca  190  pr.  km.»).  Et 
basal tplateau,  høiest  mod  øst  (Trostan  553  m.),  hvor 
den  150  km.  lange  kyst  falder  steilt  af,  ofte  i  storartede 
basaltsøiler.  Akerbrug,  fiskeri,  bergverksdrift,  linindustri. 
Hovedstad  Belfast  i  syd. 

Antropoce'ntri8k  kaldes  den  verdensanskuelse,  der 
hævder,  at  verden  er  til  for  menneskets  skyld. 

Antropofager,'  menneskeædere,  antropofagT,  men- 
neskeæderi.  Dette  har  havt  vid  udbredelse  og  gjenflndes 
hos  folk  paa  forskjellige  kulturtrin,  ikke  bare  hos  lavtstaa- 
ende  naturfolk.  Hulefund  fra  den  palæolitiske  periode  i 
Frankrige  og  Belglen  tyder  paa  a.  i  Europas  Qerneste  for- 
tid. Ogsaa  fra  den  ældste  skandinaviske  stenalder  vil  man 
have  paavist  rester  efter  kannibalske  maaltider.  I  nyere 
tid  er  a.  forefundet  i  alle  fremmede  verdensdele.  Moti- 
verne  har  været  af  forskjellig  art.  Kun  sjelden  har 
kjød  hunger  ansporet  til  a.,  som  muligens  paa  Ny  Seeland; 
derimod  i  høi  grad  hevngjerrighed  og  overtroiske  fore- 
stillinger, efter  hvilke  man  ved  at  fortære  sin  fiende 
helt  tilintetgjorde  ham  eller  erhvervede  hans  mod  og 
kraft.  Hos  aztekerne  i  Mexico  var  a.  en  religiøs  skik; 
hos  bat takerne  paa  Sumatra  og  hos  flere  naturfolk  ind- 
gaar  den  i  retspleien. 

Antropo-geograf  T  kaldes  den  gren  af  den  videnskabe- 
lige  geografi,  som  søger  at  udforske  sammenhængen  og 
vekselvirkningen  mellem  natur  og  menneske,  paavise, 
hvorledes  menneskets  fysiske  og  intellektuelle  udvikling, 
dets  historie  og  kultur  i  sin  inderste  grund  er  et  resul- 
tat af  dets  naturomgivelsers  paavirkning  (bostedets  natur- 
lige beskaffenhed,  béliggenhed  og  klima,  udstrækning» 
relative  befolkning  o.  s.  v.).  A.  danner  altsaa  forbindelsen 
mellem  den  astronomiske  og  fysiske  geografi  og  historien; 
ved  at  fremstille  denne  som  naturbetinget  blir  den 
kjernen  i  den  politiske  geografi,  som  først  ved  a.  har 
faaet  sin  videnskabelige  uddybning.  Allerede  behandlet 
af  Ritter  (1833  og  1836)  og  Kohl  (1841)  er  a.  først  blevet 
videnskabelig  grundlagt  af  Ratzel  i  hans  «Anthropo- 
geographie»  I— II  (Stuttgart  1882,  1891). 

Antropologi  (græ.  ånthropos,  menneske,  og  iégos, 
lære),  den  videnskab,   som  beskjæftiger  sig  med  menne- 


anxieux  (f),  anxtous  ©  «ng- 
stellg,  urolig ;  @  ogs.  spændt ;  ivrig 
ønskende. 

any  @  nogenCsomhelst) ;  hvll- 
kenaomtielst.  anybody  nogen- 
(somhelst) ;  enhver,  anyhow  paa 
nogen  maade;  lethvertfald.  any- 
thlng  nogetCaomhelst);  alt.  any- 
where  nogensteds;  overalt. 

Anzahl  (t}  f.  antal. 


Anzahlang  (t)  r. 
betaling;  afdrag. 

anzapfen    (JD   tåge    hul    paa; 
pumpe  (for  penge);  udfHtte, 

anzeohen  ({.:   sich  a.  b«ruae 

Anzeiohen  ø  n,    tegn,    ▼arael. 
Anzelge  (%)f.  angivelse,  anmel- 
delse, beretning;    beK}endt(C|«relse. 
anzeigen  ly,  angtvc.  (an)fneUe. 


369 


Antropometri— Antwerpen 


370 


Anzelger— apathetle 


skets  og  menneskeslegtens  naturside  og  deraf  betingede 
advikling.  Som  særskilt  videnskab  behandler  a.  for 
det  første  menneskeslegten  selv  og  de  eiendommelig- 
heder,  som  betinges  ved  forskjel  i  race,  alder,  kjøn 
0.  s.  v.  Herunder  kommer  dels  de  anatomiske  og 
fysiologiske  eiendommeligheder,  som  skelettets  for- 
hold, navnlig  hovedskallens  form  og  maal,  hjernens 
beskaffenhed,  hudens,  haarets  og  øinenes  farve,  legems- 
høiden  samt  forholdet  mellem  de  enkelte  legemsdeles 
maal  i  betragtning,  dels  ogsaa  i  sammcnhæng  hermed 
de  enkelte  individers  sjælelige  tilstand  og  udvikling, 
deres  forhold  som  medlemmer  af  de  menneskelige  sam- 
fund og  disse  samfunds  eiendommeligheder.  Herhen 
hører  udforskningen  af  de  forskjellige  folkeslags  (særlig 
naturfolkenes)  seder  og  skikke,  deres  samfundsorden, 
religiøse  forestillinger,  deres  industri,  kunst  o.  s.  v.  Denne 
gren  af  a.  (den  deskriptive  el.  etnologiske  a.)  behandler 
ikke  alene  menneskets  fysiske  og  psykiske  eiendomme- 
hgheder  i  sund  tilstand,  men  ogsaa  under  visse  pato- 
logiske forhold,  som  ved  en  række  misdannelser  og 
degenerationer  (degenerations-  og  kriminal-a.).  For  det 
andet  har  a.  til  maal  at  udrede  menneskeslegtens  forhold 
til  dyreverdenen,  og  da  særlig  til  de  former,  som  staar 
den  nærmest  (de  menneskelignende  aber),  at  udforske 
menneskets  første  optræden  paa  jorden,  dets  udvikling 
fra  lavere  former  og  kulturens  begyndelse  (den  zoologiske 
og  historiske  a.).  A.  støtter  sig  paa  en  række  andre 
videnskaber  som  zoologien,  anatomien,  embryologien, 
fysiologien,  palæontologien,  geologien,  geografien,  etno- 
grafien, arkæologien  o.  s.  v. 

Omend  studiet  af  mennesket  gaar  tilbage  til  oldtiden, 
kan  a.  som  særskilt  videnskab  først  siges  at  være  opstaaet 
omkr.  midten  af  det  18  aarh.  Stor  fortjeneste  har  her 
Linné,  som  i  sit  «Systema  naturæ»  først  stillede  menne- 
sket paa  dets  rigtige  plads  i  naturen:  sammen  med  de 
menneskelignende  aber,  øverst  i  pattedyrenes  klasse.  Af 
stor  betydning  for  den  deskriptive  a.s  fremgang  har  ud- 
vikl ingen  af  de  antropologiske  metoder  været.  Her  kan 
oævnes  Camperes  paavisning  af  ansigtsvin klens  forskjel 
hos  de  forskjellige  racer,  A.  Retzius'  grundlæggende  ar- 
beider om  racebestem meise  ved  maaling  af  hovedskallen 
samt  Broca's  udvikling  af  den  moderne  a.s  metoder. 
Mægtige  fremskridt  paa  a.s  omraade  fremkaldtes  ved 
Darwin*s  og  Wallace^s  afstamningslære,  hvis  gyldighed 
ogsaa  for  menneskets  vedk.  i  høi  grad  sandsynliggjordes 
ved  fund  af  menneskerester  fra  kvartærperioden. 

Det  i  1859  i  Paris  stiftede  antropologiske  selskab  gav 
snart  stødet  til  dannelsen  af  lignende  selskaber  rundt 
omkring  i  Europa  og  Amerika;  disse  selskaber  har  sam- 
men med  de  talrige  antropologiske  tidsskrifter  i  høi  grad 
bidraget  til  a.s  raske  udvikling  i  de  sidste  decennier. 
Se  ogsaa  art.  Mennesket  og  Menneskeracer.) 

Antropometrf  (græ.),  menneskemaaling,  læren  om 
forholdet  mellem  de  menneskelige  legemsdeles  maal.  Af 
stor  vigtighed  for  antropologien  (s.  d.).  Anvendes  al- 
mindelig  under  afgjørelsen  af  mandskabers  brugbarhed 
til  militærtjenesten  og  tjener  som  identificeringsmiddel 
i  kriminalstatistiken  (sml.  B  e  r  t  i  1 1  o  n's  s  y  s  t  e  m),  er 
ogsaa  af  stor  betydning  for  maler-  og  billedhuggerkunsten. 

Antropomorfi^snie  kaldes  det,  naar  mennesket  i  sin 
trang  til  at  forståa  verden  mere  eller  mindre  uvilkaar- 


bekjcndtgjøre:  anvise:    Tanle.  be-    I 
bade. 

Anzeiger   (t,,    m.    angiver,    an- 
melder. kundgJørelMstidende. 

anzetteln  (ij  rende  (gam):   an- 
stifte. 

anziehen  i^  kltcde  paa :  strara- 
me.     tneklie     i:      Ultneltlce:     op-  . 
draetle:    rylike   frem:    tiltraede   (en 
Uencsle). 


lig  opfatter  den  i  menneskelig  lignelse,  overfører  menneske- 
lige former  og  egenskaber  paa  naturen  eller  paa  Gud. 
Menneskene  optræder  gjennem  sin  vilje  som  aarsag  til 
begivenheder,  og  børn  og  primitive  folk  søger  derfor 
naturlig  aarsagen  til  naturfænomener  i  bevidste  væseners 
villen.  [H.  Spencer,  «Mindre  af  handlinger»  ved  H.  Høffding. 
«Antropomorfismens  nytte».] 

Antropopi^tecus,  diluvial  abe,  se  Aber  og  An- 
tropologi. 

Antslrabé  (meget  salt),  Madagaskar,  hovedstaden  i  prov. 
Vakinankaratra,  bekjendt  for  sine  varme,  saltholdige  kilder. 
Befolkningen  bestaar  af  gassere,  en  del  franske  øvrigheds- 
personer,  handelsmænd  og  kolonister.  I  1870  anlagde 
missionæreme  Borgen  og  N.  Nilsen  ^n  missionsstation  der. 
Menigheden  bestaar  af  8  907  sjæle.  43  skoler  er  i  virk- 
somhed  med  2  294  elever.  Norsk  og  fransk  hospital. 
Ca.  3  km.  fra  A.  ligger  Ombohipiantranana  (barmhjertig- 
hedens  by),  hvor  det  Norske  missionsselskab  giver  ca.  850 
spedalske  pleie. 

Antvorskov,  berømt  johanniterkloster  i  nærheden 
af  Slagelse,  stiftet  af  Valdemar  I.  Af  dets  munke  er 
Hans  Tausen  bekjendt.  Fredrik  II  omhyggede  A.  til  et 
anseeligt  kongeslot  og  døde  her  1588.  Siden  nedrevet. 
Efter  1888  er  fremgravet  en  interessant  ruin;  1891  reistes 
ved  A.  en  mindesten  for  Tausen. 

Antwerpen  (af  «ane  de  Werp»,  d.  e.  ved  havnen), 
fr.  A  n  v  e  r  s,  Belglens  næststørste  by  og  hovedstad  i  prov. 


af  samme  navn,  paa  venstre  (østre)  bred  af  den  her 
350  m.  brede  og  10  m.  dybe  Schelde,  ca.  70  km.  fra 
dennes  munding  og  ca.  12  km.  fra  den  hollandske 
grænse,  har  paa  et  areal  af  15  km.'  ca.  300  000  (med 
forstæder  ca.  400  000)  indb.,  væsentlig  flamlændere. 
A.  er  Belglens  og  en  af  Europas  sterkeste  fæstninger. 
Fra  1859  omdannedes  de  gamle  fæstningsverker  til  brede 
boulevarder,  og  A.  forsvares  nu  af  en  18  km.  lang  fæst- 
ningsvold  og  53  forter,  ligesom  omegnen  delvis  kan 
sættes  under  vand.  De  nye  yd  re  bydele  med  brede 
gader,  vakre  aabne  pladse  og  flotte  regelmæssige  kvar- 
taler staar  i  sterk  modsætning  til  A.s  ærværdige  indre 
med  sine  smale  gader  og  smug,  men  med  mange  gammel- 
dagse pragtbygninger,  som  den  7-skibede  gotiske  katedral 


Anziehun^  (tj  r.  tiitræicning. 

Anzucht  (tj  r  opelsicning:  opal. 

Anzug  ^t  m,  antrcelc :  anmarach; 
UUrædelse. 

anzUglich    t   nærgaaende. 

AnzUisllchkeit  %  r.  slcose. 

anzUnden  C  antænde. 

anzwelfeln  t;  betvile. 

aorta  :e\  aorte  i;  f,  den  «tore 
hjertepulsanre. 


aoQt  ®  m,  august:  høst. 

aoQteron  ®  m,  høstkarl. 

apace  (ei  raslet. 

apaiaement  (f)  m.   beroligelse. 

apalaer  (£)  berolige,  dæmpe. 

apald,  se  æbletræ. 

apanage  (?;  m,  apanage;  natur- 
gave, 

apanagiste  (f)  m.  en  som  har 
apanage. 


apart  (e^  aftondret.  for  sig:  til- 
side: afseet  (ft-a). 

aparte  —  (tj  aonderbar,  apart 
—  (e)  odd,  out  or  the  way;  (adv) 
extra  --  (t)  singulier. 

aparte  it  m.  afsldes  repllk. 

apartment  @  værelse;  (pl)  be- 
Icvemmelighed. 

apathetic  (e).  apathique  ® 
ligegyldig.  følelseslas. 


apathie— aplanissement 


371 


An  tændelsestemperatu  r— Ao' Sta 


372 


med  et  123  m.  høit  taarn,  det  gamle  slot  «der  Steen», 
raadhuset,  Hanse-huset  o.  s.  v.  A.  driver  en  betydelig 
og  mangesidig  industri  (brænderier,  bryggerier,  sukker- 
og  cigarfabrikation,  kniplingsindustri,  diamantsliberi); 
men  langt  vigtigere  er  bandel  og  skibsfart,  som  allerede 
paa  Karl  Vs  tid  gjorde  A.  til  Europas  første  sjøstad. 
Ved  hollændernes  afspærring  af  Schelde  1648  var  det 
forbi  med  A.s  handel,  som  først  kom  op  igjen  ved 
skibsfartens  aabning  1795  og  tog  et  uhyre  opsving  ved 
Schelde- toldens  ophævelse  1863.  Ved  sine  storartede 
kai-anlæg  (5  500  m.)  og  sine  11  rummelige  dokker  (de 
2  ældste  anlagt  af  Napoleon  I)  er  A.  en  af  jordens  bedstc 
og  største  havne,  næst  Hamburg  det  europæiske  fast- 
lands vigtigste  sjøhandelsstad.  Foruden  ved  transit- 
handelcn  fra  de  indénfor  liggende  dele  af  Tyskland  og 
Frankrige  har  A.  sin  største  betydning  som  stapelplads 
for  udeneuropæiske,  særlig  tropiske  varer  (kautschuk, 
elfenben,  bomuld,  uld,  petroleum,  tobak,  kaffe,  ris, 
kakao).  1903  besøgtes  A.  af  5  788  skibe  med  en  tonnage 
af  ca.  9  mill.  tons  (ca.  '/a  eng.,  V*  t.,  kun  ^  i»  belg.);  i  1904 
af  9.4  mill.  tons.  A.s  egen  handelsflaade  var  samtidig 
kun  71  skibe  paa  ca.  100  000  tons).  A.  er  tillige  en  vig- 
tig  udvandrerhavn.  Norsk  generalkonsulat  for  Belgien. 
—  Omtales  først  i  7  aarh.  som  et  vigtigt  marked,  som 
ødelagdes  af  normannerne  837.  A.s  indbyggerantal,  som 
i  16  aarh.  angives  til  ca.  200  000,  sank  betydelig  efter 
spaniernes  erobring  og  plyndring  1585  og  naaedc  sit 
lavmaal  1790  med  40  000.  I  de  senere  aar  har  et  havne- 
projekt  af  enorme  dimensioner,  som  delvis  er  besluttet, 
lagt  beslag  paa  opmerksomheden  i  alle  kredse. 
.  Antændelsestemperatur,  se  Forbrænding. 

Anubls  (ægypt.  Anpu),  en  ægypX.  gud,  sedvanlig  af- 
bildet  med  sjakalhoved  paa  menneskckrop.  Han  dyrke- 
des  fornemmelig  i  Siut  (i  Mellem- 
Æg>'pten),  som  grækerne  kaldte 
Lykopolis  (d.  e.  Ulvebj^en),  og  i 
KynopoHs  (d.  e.  Hundebyen).  A., 
som  kaldes  «gravens  herre >,  er 
en  dødsgud,  som  senere  tænktes 
at  forcstaa  balsameringen ;  ved 
Osiris'  domstol  i  det  hinsidige  ud- 
fører  han,  sammen  med  Horus, 
veiningen  af  den  dødes  hjerte. 
!  Anund  Jakob  (omtr.  1008— 
omtr.  1050),  sv.  konge,  søn  af  Olav 
Skotkonung,  blev  1019  sin  faders 
medregent  og  enercgent  ved  fade- 
rens død  omtr.  1021.  Sammen 
med  Olav  den  hellige  kjæmpcde 
han  mod  Knud  den  store  ved 
Helgeå  i  Skåne  og  hjalp  senere  Sven 
Estridsøn  mod  Magnus  den  gode. 

Anundsen,  Bry  ni  Id  (1844—), 
n.-amcr.  bladmand,  eier  og  ud- 
giver  af  «Decorah-posten»   (s.  d.). 

Anura,  se  Padder. 

Anuri,  en  sygelig  tilstand,  un- 
der hvilken  der  ikke  afsondres  urin.    Hyppigst  symptom 
paa  en  alvorlig  nyrelidelse. 

Anus,  endetarmsaabningcn,  se  M  e n  n  e s  k  e t s  a n a  t o  m  i. 

Anvllle/ai>i7y,  Jean  Bourguignon  d' (1697— 1782), 


Anubis. 


den  største  franske  geograf  og  kartograf  i  det  17  aarh. 
Hans  talrige  arbeider  har  især  faaet  grundlacggende  be- 
tydning ved  sin  strengt  kritiske  metode  («Détruire  de 
fausses  opinions,  sans  m&me  aller  plus  loin>},  saaledes 
for  Afrikas  geografi  hans  kritiske  kart  over  denne 
verdensdel  (1749).  Sine  studier  over  den  antike  geografi 
har  han  nedlagt  i  «Gcographie  ancienne  abregce»  (1769; 
og  «Atlas  antiquus  major».  Hans  hovedverk  er  «Atlas 
general»  i  66  blade  (1737—80). 

Anvisning,  skriftlig  ordre  eller  opfordring  til  en 
anden  om  at  udbetale  et  beløb  til  en  tredje.  Anvisningen 
ligner  er  trukken  (trasseret)  veksel,  kun  er  dokumentet 
betegnet  som  anvisning  og  ikke  som  veksel,  hvorfor  det 
heller  ikke  har  vekselkraft  og  ikke  behandles  efter 
vekselret.  Om  chcck,  en  særlig  art  af  anvisninger,  s.  d. 
Udstederen  af  en  a.  kaldes  ass  i  gn  ant,  modtageren 
assignatar  og  betaleren  assignat. 

Anya^ko,  Øvreguinea,  Guldkysten  (britisk),  plads  inderst 
ved  Kitta-lagunen,  ø.  f.  Volta-elven. 

Anzengruber,  Ludwig  (1839  —  89),  østerr.  for- 
fatter, behandlede  i  realistisk  kraftige  bondekomedier 
og  Wienerstykker,  der  baade  viste  sans  for  livets  tragik 
og  rigt  lune,  religiø.se  og  sedelige  konflikter:  «Der  Pfarrer 
von  Kirchfeld»,  «Der  Meineidbauer»,  «Das  vierte  Gebot*. 
•<Ein  Faustschlag>,  «Heimgfunden.  Eine  Weichnachts- 
komodie»,  som  belønnedes  med  Grillparzer- prisen,  o.  m.  fl. 
Af  hans  noveller  og  romaner  maa  nævnes  saml.«Dorfgånge 
og  særlig  «Der  Sternsteinhof.     Eine  Dorfgeschichte  . 

Anzin   [åzåpj.  Frankrige,  by  i  dept.  Nord  ved  Escaut 

(Schelde),  ca.  2  km.  n.v.  f.  Valenciennes    og    ca.  10  km. 

I   fra  den  belgiske  grænse,  med  ca.  15  000  indb.    Centrum 

I   i  Frankriges  største  kuldistrikt  med  indtil  70  kulførende  lag. 

Anzio,  se  Porto  dAnzio. 

Anflemi)  blodmangel,  skyldes  en  formindskelse  af  de 
røde  blodlegemers  antal  eller  blodfar\'estof.  Beror  oftest 
paa  blegsot;  kan  forøvrigt  skyldes  blødninger  {saar, 
fødsler)  eller  tærende  sygdomme  (tuberkulose,  kræft, 
koldfeber  o.  a).  Særlig  er  de  røde  blodlegemers  antal 
nedsat  ved  den  farlige  perniciøse  a.  Aarsag  oftest 
ukjendt,  undertiden  tarmsygdomme,  stundom  den  bl.  a. 
i  Finland  hyppige  bsendelorm  boihriocephalus. 

AnaestesT)  følelsesløshed,  symptom  ved  sygdomme  i  de* 
perifere  nerver  eller  i  centralnervesystemet.  Kan  ogsaa 
fremkaldes  ved  anæstétiske  midler  som  en  uni- 
versel  eller  lokal  bedøvelse;  universel  ved  indaanding 
af  kloroform,  æter,  alkohol,  bromætyl  o.  a.;  lokal  ved 
indsprøitning  under  huden  eller  i  rygmarvskanalen  af 
kokain,  eukain,  stovain  eller  ved  sterk  afkjøling  af  huden 
ved  klorætyl,  anæstesin,  æter  o.  a. 

Aonia,  i  oldtiden  navnet  paa  den  vestlige  del  af  iioc»- 
tien  med  bjerget  Helikon,  der  var  helliget  Apollon  og 
Muserne;  disse  kaldtes  oftere  efter  A.  Aonider. 

Aori'st,  navnet  paa  en  tidsform  af  det  græske  og 
sanskritiske)  verbum,  der  nærmest  svarer  til  det  fr.  passé' 
défini;  a.  bruges  i  fortælling  om  forbigangne  begivenheder 
i  historisk  sammenhæng  (modsat  perfektum,  der  bruges 
med  henblik  paa  resultatet  for  nutiden). 

Ao'rta,  legemets  store  pulsaare,  som  udgaar  fra  hjertet. 
Se   Menneskets   anatomi. 

Ao'8ta  (lat.  Augusta),  Norditalien,  befæstet  by  i  prov 
Torino,   i   Dora  Baltea's  dal,  der  hvor  veien  tager  af  til 


apathie  (t)  r,  apathy  (é  roiel- 

scfiloshed.  sløvhecl. 

ape  (i?)  nbe;  efterabc. 

apeak  (e^  op  og  ned  (nm  anker- 
kjedeni. 

apepsy  ^,  mangel ruld  fordøi- 
olsc, 

aperceptlon  .r;  r.  opfattelsc. 

apercevable  {f\  merkbar. 

apercevoir  it  blive  var. 


apercu  ®  m,  oversikt. 
apenent  (e)  aflørende  (middel). 
apéritif   (S)    ni.   appetitvækker. 
snaps. 
aperitive  6  aflørende. 
aperture  (o)  aabning,  hul. 
apetalous  le)  kronltis. 
apetisser  (£}  formindske. 
apex  (Cl  top. 

Apfel  ®  m,  {eble. 


ApfeUine  ®  f.  appelsin. 

aphofiie  (r),  aphony  @  stem- 
meløshed,  Btcmmetob. 

aphorism  fe),  aphoHsme  (F) 
m,  tankesprog. 

aphoristic  @,  aphoristique 
®  aforlsUsk:  korlfflttet.  afbrudt. 

aphrodlsiac  (e),  aphrodisl- 
aque  (?)  sansepin-endc. 

aphte  (fj  m.  raunds}-gc,  trøske. 


apiary  ^  hi  have. 
apicole  J^  biavler-. 
apiculteur  (f)  m.  biavler. 
apiculture  (f)  f,  biavl. 
apiecc  te^  (for)  stykket. 
aplsh  (e^abeagtig;  nnragtig. 
apltoyer  ^  be\iege,  rorr. 
aplanir  (r)  planere;  Je%ne. 

aplanissement  >f  m.  •udji>-v. 
ning.  planering. 


373 


Ao'8ta— Apen 


374 


aplatir— apoplexie 


Apache. 


Scinveiz  over  Store  St.  Bernhard.  Behersker  denne  og 
veien  over  Lille  S.  Bernhard  til  Frankrige.  583  m.  o.  h., 
ca.  6  000  indb.  Handel  med  fedevarer  og  vin.  Anlagt 
aar  25  f.  Kr.  af  keiser  Augustus  som  fæstning. 

Ao'sta9  hertug  af,   se  A  m  a  d  e  u  s.    konge  af  Spanien. 

Aotea,  Ny  Seeland,  by  ved  A.  Harbour,  omtr.  midt 
paa  vestsiden  af  Nordøen. 

Apache  [a]xi'iSeJ,  frygtet  indianerstamme  af  Tinne- 
rod.  derindtil  1880-aarene 
ved  udstrakte  streiftog 
fra  fjeldtrakternc  i  det 
sydøstlige  Arizona  og  det 
nordlige  Mexico  gjorde 
det  omliggende  land  usik- 
kert. i)en  interneredes 
omsider  paa  reser\'ationer, 
fornemmelig  i  Arizona. 

Apafi  [åpiifi].  1.  Mi- 
chael A.  1  (1632—90), 
fvrste  af  Siebenburgen, 
valgtes  1661  ved  tyrkisk 
hjælp  til  fyrste  af  Sieben- 
burgen  og  stod  først 
under  tyrkisk,  fra  1686 
under  østerrigsk  over- 
hoihed.  —  2.  Hans  søn 
Michael  A.  II  (1677— 
1713  blev  forjaget  af  den  af  tyrkerne  støttede  Emmerik 
Tukoly.  gjenindsattes  af  østerrigerne,  men  afsattes  af 
di!i.se  1697.    da    han   hemmelig  sluttede   sig  til  sultanen. 

A'page  fgræ.),  pak  dig.  bort  med  dig!  Apage  Såta- 
nas.  Vig  bort,  Satan  (Matt.  4,  10). 

Apalache  [ajxjla'tSeJ,  uddød  indianerstamme,  der  var 
bosat  ved  A.-bugten  i  n.ø.  Florida.  Som  a.  i  videre 
forstand  sammenfattes  alm.  de  stammer,  hvis  land  be- 
jjrænsedes  af  Alleghanybjergene,  Mississippi  og  havet, 
Muskoki,  Chickasaw,  Choktaw,  Creek,  Natchez.  Taensa  o.  a. 

Apalachee  Bay  fæpsUviSi'  bej,  aaben  bugt  af  den 
Meiikanske  Golf,  i  Florida,  ved  halvøens  begyndelse. 

Apalachicola  fæp^læi&ik&læj  (App-),  Amerikas  For- 
enede stater.  1.  Elv,  gjennem  Florida,  150  km.,  farbar, 
dannet  af  Chattahoochee.  grænseelv  mellem  Georgia  og 
Alabama,  og  Flint  River  (i  Georgia).  2.  By  i  Florida, 
ved  mundingen  af  elven  A.  i  A.  Bay,  3  000  indb. 

Apalachlske  bjerge,  Apalachian  Mountains 
{(Tp^læ  iki9n  mau'nUnz],  Nordamerika,  strækker  sig  fra 
St.  Lawrencebugten  til  kystsletten  ved  den  Mexikanske 
<iolf.  Den  Store  dal,  en  lang  smal  sænkning,  deler  dem 
i  Cumlierland  og  Alleghany  plateauerne  i  vest  og  de  eg. 
Apalachiske  bjerge  i  øst.  De  indeslutter  vandskillet  mel- 
lom Atlanterhavets  og  den  Mexikanske  Golfs  tilløb  og 
danner  et  meget  vigtigt  skille  mellem  den  store  Mississippi- 
^lette  og  Atlanterhavets  kyst.  De  kan  paa  langt  nær 
ikke  maale  sig  med  fjeldene  ved  vestkysten,  idet  de 
l<un  naar  en  bredde  af  300  km.  og  en  høide  af  2  000  m. 
Af  enkelte  grupper  kan  nævnes  de  Hvide  og  Grønne 
bjerge  White  and  Green  Mountains)  paa  grænsen  mellem 
Kanada  og  Nyenglands-staterne,  med  Mount  Washington, 
1918  m.,  Adirondack-bjergene  v.  f.  Champlainsjøen, 
<^tskill-bjergene  v.  f.  Hudsonelven,  Blue  Hidge  (Blaa- 
r}ggen    med  fjeldsystemets  høieste  punkt  Mount  Mitchell 


(før  kaldt  Black  Dome),  2  044  m.,  ligeoverfor  Alleghany- 
bjergene. Skraaningen  mod  den  atlantiske  kystslette 
kaldes  the  Piedmont  Belt.  Den  Store  dal,  Great  Valley, 
indeslutter  Champlainsjøen  og  de  øvre  løb  af  elvene 
Hudson,  Delaware,  Susquehannah,  Potomac  og  Tennessee. 

Apald  (oldn.  apaldry,  æbletræ,  d.  s.  s.  dansk  abild. 

Apaniy  Øvreguinea,  Guldkysten  (britisk),  liden  plads 
midt  paa  koloniens  kyst. 

Apanage  fajKjna'åeJ,  den  løn,  som  af  statskassen 
ydes  til  et  statsovcrhoved,  eller  til  et  medlem  af  fyrste- 
huset. Efter  den  norske  grundlovs  §  75  e  tilkommer 
det  stortinget  at  bestemme,  hvor  meget  aarlig  skal  ud- 
betales  kongen  til  hans  hofstat,  og  at  fastsætte  den  kgl. 
families  a.,  som  dog  ikke  maa  beståa  i  faste  eiendomme. 
Den  norske  konges  a.  udgjør  aarlig  700  000  kr.,  der  i 
henhold  til  stortingets  beslutning  af  16  nov.  1905  skal 
blive  gjældende  uforandret  for  kongens  regjeringstid. 

Aparii,  Filippinerne,  liden  by  nordligst  paa  Luzon, 
ved  mundingen  af  Rio  Grande  de  Cagayan. 

Apati,  ufølsomhed,  sløvhed.  Apatisk  kaldes  et 
menneske,  der  viser  ingen  eller  liden  interesse  for  sine 
omgivelser  og  kun  lidet  paavirkes  af  ydre  indtryk. 

Apatin,  Ungarn,  by  i  komitat  Båcs-Bodrog,  ved  Donau, 
15  km.  ovenfor  Draus  iløb,  14  000  indb.  Hampavl, 
silkespinderier. 

Apati%  et  mineral,  hvis  kemiske  sammensætning  er 
et  kalciumfosfat  i  blanding  med  enten  klorkalcium 
(klorapatit)  el.  fiuorkalcium  (fiuorapatit).  Den  procent- 
vise  sammensætning  er  omtr.  50  pct.  kalk,  42  pct.  fos- 
forsyreanhydrid  og  7  pct.  fiuorkalcium  (el.  klorkalcium). 
Mineralets  speciflke  vegt  er  3.2;  det  kan  være  farveløst 
eller  ogsaa  have  en  hvid,  graa,  grøn,  rød,  blaa  eller  gul 
farve  med  en  fedtagtig  glans.  A.  forekommer  i  under- 
ordnet mængde  i  en  hel  del  bergarter  som  f.  eks.  granit, 
diorit,  glimmerskifer  o.  s.  v.,  og  fra  denne  lille  a.-gehalt 
stammer  fornemmelig  jordbundens  indhold  af  fosforsyre, 
der  har  den  høie.ste  betydning  for  planternes  ernæring. 
A.  forekommer  paa  enkelte  steder  i  saa  store  mængder, 
at  der  paa  samme  kan  drives  grubedrift.  Blandt  de 
mest  bekjendte  a.-gruber  hører  gruberne  i  Bamle.  Der 
er  her  ud vundet  8  000 — lOOOOtons  aarlig.  Den  i  naturen 
forekommende  a.  behandles  i  fabriker  med  svovlsyre, 
hvorved  der  sker  en  kemisk  forandring  med  den  i  mine- 
ralet indeholdte  fosforsyre,  saa  denne  omsættes  til  en 
form,  der  lettere  optages  af  planterne.  Produktet  be- 
nævnes  superfosfat  og  benyttes  som  gjødningsmiddel. 

Apeldoom  f-dOm],  Holland,  kommune  (med  by  af 
samme  navn)  i  prov.  Geldern,  24  km.  s.ø.  f.  Zuidersjøen, 
med  ca.  20  000  indb.    2  km.  n.  f.  A.  lystslottet  Het  Loo. 

Ape' Iles,  oldtidens  berømteste  maler,  f.  i  Kolofon  i 
første  halvdel  af  4  aarh.  f.  Kr.  Hofmaler  for  Filip  af 
Makedonien  og  Alexander  den  store.  Levede  efter  333 
i  Efesos  og  paa  Hhodos  og  arbeidede  hele  sit  liv  paa  at 
fuldkommengjøre  sig  i  sin  kunst.  Blandt  hans  bil- 
leder omtales  malerier  af  Alexander  og  en  stor  frem- 
stilling af  Afrodite  Anadyomene  (s.  d.),  malet  til  templet 
paa  Kos,  men  a  f  Augustus  flyttet  til  Bom,  hvor  det  paa 
Neros  tid  gik  tilgrunde.  Vi  kjender  kun  A.'s  billeder  af 
navn  og  beskrivelser;  oldtiden  roste  deres  ynde. 

Apen,  Oldenburg,  by  og  sogn  ved  jernbanen  mellem 
Oldenburg  og  Leer  (Ems). 


apiatir  ?  Unn  tind,  fladtrykke. 
aplatiftsément  (f)  m.  nadtr^k- 

aplomb  -f;  m,  lodret  stillinft; 
toWninif:   sikkerhed   (I  optræden). 

Apocalypse  (g  *  (p  f.  Johan- 
'^4  aabenbaiing. 

apocalyptical  ^,  apocalyp- 
nque   r   apokalyplfak :  dunkel. 
apocbpé    r   afstampet. 


apode  (fl  Todlos,  buKflnneløs, 
barbu((et. 

apodtctic  @,  apodlctique  (f) 
uif(Jendri  velig. 

apogee  (e).  apogée  ®  m,  Jord- 
fjerne. 

apoeraph  (ei^  arskrift. 

apofosetic  (e).  apologétlque 
(?J  forsvars-;  undskyldende. 
~  apologie  (T)  r,  apology  (e)  for- 


8var(skrift,  -tale);  (e)  ogB.  undskyld- 
ning;  rormildende  omskrivning; 
surrogat;  nødhjælp. 

apologize  (c)  gjøre  undskyld- 
ning. 

apologue  @  &  (£)  m,  lignelse, 
fabel. 

apomecometry  @  afstands- 
maaling,  -bedømmelse. 


apophlegmatic  (e)  slimafTørende 
(middel). 
apophonie  (f)  f,  oflyd. 
apophtegm  ie\  apopthégme 


(f)  m.  kraftsprog. 

apoplectif 


^  apoplektisk 
til  slag. 

apoplexie  (f)  f. 
apopleksi,  slag. 


(c).  apoplectique 
slag-,    med    anlæg 


apoplexy  (^ 


375 


aport— apotek 

Apenes,  Ole  Rasmussen  (1765—1859),  eidsvolds- 
mand,  repræsentant  for  Jarlsberg  grevskab,  f.  i  Borre, 
soldat  og  underofficer,  var  med  i  felttoget  1788,  lens- 
mand  og  forligelseskommissær  i  Borre,  fra  1824  gaard- 
bruger  paa  Gulli  i  Sem. 

Apennineme  (App-),  Italiens  hovedQelddrag,  strækker 
sig  sammenhængende,  1  200  km.,  gjennem  bele  halvøen. 
A.  grener  sig  ud  fra  Alpernes  sydlige  ende,  Vestalpernes 
sydligste  gruppe,  Sjøalpeme,  og  stryger  østover  langs 
Rivieraen.  Paa  den  egentlige  halvø  strækker  de  sig 
langs  Adriaterhavet  i  halvøens  nordre  del,  omtr.  lige- 
løbende  med  kysten  fra  Ankona  af.  Men  i  syd,  hvor 
landet  kløver  sig  i  to  halvøer,  opf^ider  A.s  Qeldrækker 
den  vestre  halvø,  Kalabrien.  Grænscn  mellem  det  krystal- 
linske AlpeQeld  og  Apenninernes  graa  kalksten  kan  drages 
fra  Savona  ved  Genuabugten  over  Altarepasset  (Boc- 
chetta  di  Altare  eller  passet  ved  Cadibona)  til  Ceva  ved 
Tanaro.  Dette  pas  (495  m.)  er  den  laveste  overgang  over 
Qeldet,  helt  til  vi  kommer  til  Kalabrien.  Over  Sicilien 
har  A.-draget  i  en  geol.  fortid  havt  sammenhæng  med 
Atlas-systemet.  A.  falder  i  en  flerhed  af  underafdelinger: 
Først  i  Nord-,  Mellem-  og  Syd-A.  Disse  dernæst  i:  den 
liguriske  Apennin  (A-o  ligure\  den  etruskiske  (toskanske) 
A.  med  Monte  Cimone  2  165  m.,  ø.  f.  hvilken  top  jern- 
banetunnelen ved  Pracchia  mellem  Firenze-Pistoja  og 
Bologna  ligger  i  en  høide  af  617  m.  Til  den  saakaldte 
Subapennin,  bjerglandet  mellem  hovedkammen  og 
havet  i  vest,  hører  den  maleriske  Apuanske  A.  (ogsaa 
kaldet  Apuanske  Alper,  s.  d.)  indenfor  kysten  mellem 
Spezia  og  Pisa,  et  ældre  Qeld  parti  end  de  eg.  A.,  med 
marmorbruddene  ved  Carrara  mellem  Monte  Pisanino 
(1 946  m.)  og  kysten.  1  den  toskanske  $ubapennin, 
aaslandet  fra  Arnodalen  sydover,  hæver  sig  den  vulkansk 
opbyggede  trachytkegle  Monte  Amiata  (1 734  m.)  med 
kviksølvminer.  I  Mellemapennineme,  A.s  høieste  del, 
som  næsten  fylder  halvøen  i  hele  dens  bredde,  har  vi 
den  umbriske  (romerske)  A.  indenfor  Ankona,  mellem 
Adriaterhavet  og  Tibers  øvre  løb,  gjennemskaaret  af 
jernbanen  fra  Ankona.  Monte  Vittore  2  478  m.  Det 
er  i  Abruzzerne  (s.  d.),  A.  naar  høiest:  Gran  Sasso 
d*Italia  2  921  m.  V.  f.  hovedkammen  ligger  Abruzzer- 
høilandet  og  cndnu  vestligere  de  vakre  Sabinerbjerge 
(Monte  Viglio  2156  m.,  80  km.  ø.  f.  Rom).  Den  ro- 
merske Subapennin  bestaar  af  vulkanske  bergarter,  inde- 
sluttende  kratersjøeme  Lago  di  Bolsena,  Lago  di  Vico, 
Lago  di  Bracchiano  og  vulkankeglen  Monte  Cimino 
(1 056  m.)  ved  Viterbo.  Til  denne  del  hører  ogsaa  de 
henrivende  Albanerbjerge  (s.  d.).  Den  sydlige  A.  inde- 
holder  den  neapolitanske  A.,  som  spalter  sig  i  en  østlig 
lavere  og  en  vestlig  høiere  gruppe  (Monte  St.  Angelo 
1 443  m.  paa  halvøen  indenfor  Capri,  Monte  Cervati 
1 899  m.  n.  f.  Policastrobugten,  Serro  Dolcedorme 
2  271  m.  mellem  den  nævnte  bugt  og  Tarantobugten). 
Den  neapolitanske  Subapennin  udgjøres  af  det  neapoli- 
tanske vulkanstrøg  (Vesuv  m.  m.).  Den  kalab riske 
Apennin  slutter  A.-grupperne;  den  deler  sig  i  gruppen 
Sila  i  nord  (1  930  m.)  og  Aspromonte  sydligst  (Montalto 
1 958  m.).  A.,  ikke  saa  meget  Suba.,  staar  betydelig 
tilbage  for  Alperne  i  naturskjønhed.  De  naar  intetsteds 
op  over  snegrænsen  og  har  for  det  meste  kun  afrundede 
topper.     De   har  talrige  bekvemme  passer.     Tolv  jern- 


Apenes— Apis 


376 


banelinjer  fører  over  dem.  A.  er  et  ældgammelt  navn, 
oprindelig  vistnok  kun  brugt  om  den  norditalienske  del. 
som  en  lang  tid  dannede  den  romerske  republiks  natur- 
lige grænse.  Navnet  kommer  af  det  keltiske  ord  pen 
(i  Skotland  ben),  hoved,  bjerg. 

Apenrade,  se  Aabenraa. 

Aperie'ntia,  afTørende  midler  (s.  d.). 

Aperiodisk  kaldes  en  bevægelse,  hvorved  et  legeme 
nærmer  sig  sin  ligevegtsstilling  uden  at  udføre  periodiske 
svingninger. 

Apétaler  (bot.),  kronløse. 

A'pex,  spids,  det  punkt  i  ekliptiken,  89—91  °  vest  for 
solen,  mod  hvilket  jordens  baneløb  er  rettet;  staar  kl.  6 
morgen  i  meridianen.  Ogsaa  det  punkt  paa  himmelen, 
mod  hvilket  solsystemet  bevæger  sig. 

Aphélluni)  el.  Aphél,  solQerne,  det  punkt  i  en  pla- 
nets eller  komets  elliptiske  bane,  som  er  længst  fra  solen. 
Jorden  passerer  sit  a.  i  begyndelsen  af  juli. 

Aphis,  se  Bladlus. 

Aphltoxin,  et  nikotin præparat  til  røgning  af  potte- 
planter i  drivhuse  etc.  mod  bladlus  og  andet  utøi. 

A'phtæ,  trøske,  en  sygdom  i  mundhulen,  hvor  der 
især  paa  tungen  optræder  smaa  graalige,  runde  pletter 
samtidig  med  en  betændelse  af  mundens  slimhinde. 
Findes  navnlig  hos  børn  under  det  første  tandbrud.  er 
ofte  ledsaget  af  feber.  Barnet  vil  ikke  spise  og  er  uro- 
ligt.  Behandles  med  trøskesaft  og  pensling  med  opløs- 
ning  af  helvedessten  eller  jod. 

Apia  (A.  Bay,  Upia),  Samoa-  el.  Skipperøerne,  hoved- 
pladsen,  ved  en  aaben  bugt  paa  nordsiden  af  øen  Upolu, 
med  en  bydel  for  indfødte  og  en  for  europæere.  Tysk- 
land, som  eier  øen,  har  ligesom  England  og  Amerikas 
Forenede  stater  generalkonsulat  her.  Her  residerer  ogsaa 
den  af  kongen  af  Sverige  udnævnte  overdommer.  Ud- 
førsel  af  kopra  og  kakaobønner.  A.,  som  ligger  13^'e^ 
s.  f.  ækvator,  har  en  middeltemp.  af  25  °  C,  den  ckoldeste» 
maaned  er  juli  med  24  ^  C,  den  varmeste  februar  eller 
mars  med  26°  C.     Regnhøide  3  000  mm. 

A  piacere  fa  pjatåere]  (ital.),  efter  behag  med  hensyn 
til  musikalsk  tempo  eller  foredrag. 

Aplakå.  1.  Karaibstamme  ved  Tocantins'  nedre  løb. 
2.    Tupistamme  ved  øvre  Taptgos,  Brasilien. 

ApinagéS)  Tapuyastamme  ved  Toeantins,  Brasilien. 

Apis  (ægyp.  hap\  det  mest  fremtrædende  af  ægyp- 
ternes  hellige  dyr,  var  en  sort  tyr  med  en  hvid  flek  i 
panden  og  paa  høire  side,  billedet  af  en  ørn  paa  ryggen 
og  billedet  af 
en  torbist  un- 
der tungen. 
Den  mentes 
at  være  født 
af  en  ko,  som 
havde  undfan- 
get  gjennem 
et  lyn ;  og  den 
betragtedes 
som  en  in- 
karnation  af 
Osiris  el.  Ptah 
(den  findes 
saaledes  hyp-  Apis. 


aport  @  bngbord. 

apostacy,  apostasy  @,  apo- 
stasie  C<^  r,  frafald. 

apostasler  ®.  apostatize  ® 
falde  rt^. 

apostaten),  apostate,  apo- 
Statical  (e)  apostat,  frafalden. 

apostel  —  0  Apostel  m  -  @ 
apostle  —  (f)  ap6tre  m.  reise 
med  apostiemes  heste  —   ® 


auf  dem  Apoatelpferde  reiten,  auf 
des  Schusters  Rappen  reisen  —  @ 
HO  on  Shank's  mare  —  (f)  aller  sur 
la  mule  des  oordeliers. 

apostemate  @  bul  ne. 

apostematlon  (e)  verk. 

aposteme  ($).  apostéme  if)  m, 
byld. 

apOSter  (f)  stille  paa  lur. 


apostllle  (?)  f,  randbemerknini;; 
paateiJnlntf;  eRerskrin. 

apostiller  (t)  tllføie  i  randen, 
paa  tegne. 

apostle  (e)  apostel. 

apostrophe  (e)  &  (?)  r.  apo- 
strofe,  tiltale;  apostrof. 

apostropher  (?:<  tiltale;  giveen 
overhaling. 


apostrophize  (g).  apostro* 
phier  (?)  tiltale  (skarpt). 

apostttine  (^  ft  ®  m.  bvid. 

apothecary  (g,  apothicalre 
®  m,  apoteker;  (ip)  og»,  (undcr)licge. 

apothegm  (e)  tankeaprog. 

Apotheke  ®  f,  apotek. 

apothéose  (?)  f.  apotheosis 
@  optagelse  blandt  gadcmc. 

apotek   —   ®  Apollieke  f-f 


377 


Apis— Apokryfer 


378 


apoteker— apparitear 


pig  beoævnt  «Ptah^s  andet  Iiv>).  Derfor  raadede  der 
almindelig  sorg,  naar  en  A.  døde,  indtil  der  blev  fundet 
rn  ny,  med  de  ovennævnte  kjendetegn  (herfor  drog  pre- 
5terne  omsorg);  denne  blev  saa  under  store  festligheder 
ført  til  et  eget  tempel  i  Memfis,  hovedstedet  for  A.- 
dyrkelsen.  Den  forrige  A.  blev  balsameret  og  høi tidelig 
bisat  ved  Memfis  i  det  saakaldte  Serapeum  (hvilken  be- 
tegnelse er  opstaaet  af  ægyp.  Osir-hap,  d.  v.  s.  den  efler 
dødeo  til  Osiris  blevne  A.)*  Denne  begravelsesplads, 
med  24  sarkofager  og  adskillige  for  den  ægyp.  kronologi 
\igtige  indskrifter  (paa  de  saakaldte  A.-steler)  blev  i 
1851  gjenfundet  af  den  franske  ægyptolog  Mariette. 

Apis  (apidæ),  se  Bier. 

A'plam,  selleri  (s.  d.). 

Aplanå^  et  af  A.  Steinhell  konstrueret  fotografisk 
objektiv,  som  bestaar  af  to  akromatiske  linser  og  giver 
billeder,  som  ikke  er  fortrukket.  Til  denne  type  af 
objektiver  hører  euryskop,  lynkeioskop,  paraplanat,  rec- 
tilinear  o.  fl. 

Aplanatisk  kaldes  ved  linser  et  punkt,  som  afbildes 
aden  sfærisk  afvigelse. 

ApU't  (geol.X  en  finkornig  granitisk  gangbergart  med 
sukkerkornig  struktur.  Den  bestaar  af  feldspat  (ortoklas) 
og  kvarts,  medens  mørke  mineraler  som  oftest  mangler; 
den  fører  undertiden  lys  glimmer. 

Apocynåoeæ,  en  henimod  1000  arter  indbefattende 
familie,  som  har  sin  væsentligste  udbredelse  i  troperne. 
Mest  trær  og  buske  med  melkesaft.  Bladene  er  mod- 
satte  og  helrandede,  frugten  oftest  belgkapsler.  Et  stort 
antal  arter  har  giftig  melkesaft,  f.  eks.  flere  cerftera-arter 
og  (oxicophlæa,  hvilken  sidste  hører  hjemme  i  Kap  og 
leverer  buskmændenes  pilegift.  Hos  os  dyrkes  i  haver 
og  paa  kirkegaarde  de  blaablomstrede  vinca-arter  (v. 
minor  og  major),  cgravm3rrt»,  og  som  stueplante  den  fra 
Sydeuropa  stammende  nerium  oleander,  alm.  kaldt 
oleander. 

Apodi^ktisk,  nødvendig,  tvingende;  brugesom  domme 
og  beviser,  der  godtgjør  sin  almene  og  absolute  gyldig- 
hed  ved  at  paavise  det  modsattes  (alle  andre  tilfældes) 
umnlighed. 

Apofy'lllt,  et  i  det  kvadratiske  system  krystall i- 
vrende  mineral,  der  er  et  vandholdigt  kalciumsilikat 
aed  en  liden  niængde  kalciumfluorid.  Det  kan  være 
farveløst,  rødligt,  gulagtigt  eller  ogsaa  svagt  blaagrønt 
og  har  paa  en  af  krystalfladerne  en  vakker  perlemor- 
glans.    Det  forekommer  bl.  a.  steder  ved  Kongsberg. 

Apogami  bruges  i  bot.  som  benævnelse  for  ^jøns- 
cellemes  tab  af  forplantningsevnen.  Det  kan  enten  være 
det  hånlige  eller  det  hunlige  organ,  som  træder  ud  af 
faDktion,  eller  ogsaa  begge.  Der  udvikles  da  istedet 
vegetative  sknd.  A.  er  kjendt  fra  flere  steder  i  plante- 
riget,  saaledes  f.  eks.  hos  endel  soppe,  mos  og  bregner 
(isplenium  filix  femina  van  cristatum)  og  endog  blandt 
blomsterplanterne  (pcberrod,  «vivipare»  græs,  taraxactim, 
hieradam  o,  m.  a.).  En  del  tilfælde,  som  før  har  været 
opfattet  som  partenogenese  (s.  d.),  er  efter  nyere  tids 
ondersøgelscr  (Strasburger)  at  henføre  under  a. 

Apogønniy  jordfjerne,  det  punkt  i  maanebanen,  som 
er  Ixngst  fra  jorden.  Maanen  passerer  sit  a.  med  mel-- 
lerorum  af  27.5546  dage. 

A  point  [apoét']  (fr.)  (sjelden  apunto,  ital.),   nøiagtig. 


paa  øre;  remittere  å  point  eller  pr.  appoint, 
remittere  (sende)  det  hele  beløb  nøiagtig. 

Apokaly^pse  (græ.),  egentlig  aabenbaring,  benævnes 
en  jødisk  og  kristelig  litteratur,  som  særlig  beslgæftiger 
sig  med  de  sidste  ting.  Da  profetien  hørte  op  i  Israel, 
og  folket  blev  haardt  trængt  af  de  store  verdensriger, 
Syrien  og  Romerriget,  begyndte  mange  fromme  israeliter 
at  søge  trøst  i  den  fremtid,  som  var  forjættet.  Herved 
fremkom  en  litteratur,  som,  oftest  i  form  af  syner,  skil- 
drede Guds  verdensdom  over  folkene,  opstandelsen  og 
det  fromme  Israels  forventede  herlighed.  Ofte  tillagde 
disse  apokalyptikere  fortidens  store  mænd  sine  skrifter, 
og  under  disses  navn  er  de  bevaret.  De  bekjendteste 
er  Salomos  salmer,  Moses  himmelfart,  Henoks  bog, 
4  Esras  og  Baruks  bog.  I  det  gamle  testamente  flndes  ét 
skrift  af  denne  art,  Daniels  bog.  Ogsaa  i  den  kristne 
kirke  fortsattes  denne  litteratur  ud  fra  kristelige 
synspunkter.  Af  kristelige  eller  kristelig  bearbeidede 
apokalyptiske  skrifter  er  de  bekjendteste:  De  tolv  patri- 
arkers testamente,  Esaias  himmelfart  og  syn,  Pauli  apo- 
kalypse o.  fl.  Derimod  indtager  Johannes*  aabenbaring 
(s.  d.)  i  det  nye  testamente  en  særstilling. 

Apokata^Stasis,  læren  om  alle  tings  gjenoprettelse 
(Ap.  gj.  3,  21),  gaar  ud  paa,  at  alle  mennesker,  eller 
alle  personlige  væsener  overhovedet,  en  gang  vil  om- 
vende sig  og  blive  salige.  Den  paaberaaber  sig  herfor 
dels  udtalelser  i  skriften:  Rom.  5,  18.  11,  32;  1  Kor. 
15,  22.  27—28;  Ef.  1,  10;  Kol.  1,  20;  Phil.  2,  10—11, 
dels  teologiske  overveielser.  Med  hensyn  til  de  første 
kan  det  ikke  negtes,  at  skriften  utvetydig  lærer  en  evig 
fortabelse.  Matt.  12,  31—32;  25,  41;  Mark.  9,  47—48;  2 
Thess.  1,  9.  Med  hensyn  til  de  sidste  gjælder  det,  at  en 
teologi,  som  tager  sit  udgangspunkt  i  Guds  absoluthed, 
vil  tendere  mod  a.,  medens  en  teologi,  som  gjør  alvor 
af  personlighedens  selvbestemmelsesevne,  maa  antage 
fortabelsens  mulighed. 

Apo'kope  (græ.  apokoptein,  af  hugge),  bortkastning  af 
en  stavelse  eller  et  bogstav  i  enden  af  et  ord.  Ofte  i 
vers,  f.  eks.  glinsed'  istedetfor  glinsede. 

Apokromåtisk  kaldes  efter  Abbe  et  linsesystem,  som 
er  aplanatisk  for  flere  farver. 

Apokryfer,  apokryfiske  skrifter  betegner  efter 
protestantisk  sprogbrug  skrifter,  som  ved  navn  og  ind- 
hold  synes  at  gjøre  krav  paa  at  være  kanoniske  (s.  å.\ 
men  som  kirken  ikke  anerkjender  som  saadanne.  De 
gammeltest.  a.  er  en  række  skrifter,  som  ikke  flndes  i 
den  hebraiske  bibel,  men  derimod  er  optaget  i  græske 
og  latinske  bibelhaandskrifter.  Efter  deres  indhold  har 
inan  inddelt  dem  paa  følgende  maade:  1.  A.  historiske 
skrifter:  3  Esras  bog,  1,  2  og  3  Makkabæernes  bog.  2. 
A.  belærende  skrifter  i  fortællende  form:  Tobias  bog, 
Judiths  bog.  3.  Tilføielser  til  det  gamle  testamentes 
kanoniske  bøger:  Manasses  bøn,  tilføielser  til  Daniels 
og  Esters  bøger.  4.  A.  belærende  skrifter:  Baruks  bog, 
Jeremias  brev,  Jesu  Siraks  søns  visdom  og  Salomos  vis- 
dom. Oldkirkens  stilling  til  disse  skrifter  var  vaklende. 
Efterhaanden  blev  de  dog  almindelig  godkjendt.  Romer- 
kirken  har  paa  Tridentinerkoncilet  fastslaaet,  at  Tob., 
Judith,  1  og  2  Mak.  og  tilføielserne  til  Dan.,  Ester  og 
Jerem.  skal  betragtes  som  lige  med  de  kanoniske  skrifter. 
Hertil    sluttede   den    grieske    kirke    sig.     Den   lutherske 


('tenMs  ataop.  (pM  iklb,  hospital 

"*  L»  dicMnMoy  —  (2)ph«nDacier. 

«P«teker  -  ®  Apolbeker  m  - 

f  dieniist,  dniggtet.  «potbecanr  — 


apatr« 

appal  §  roifaefilc. 

appanafe  @  » 

apparaltre®. 


■>(:   frcnnUa; 


appear  ©tIm 
•yncs,  forekomme. 


apparat  —  0  Apparat  m  —  ® 
apparatas'  —  ®  apparell  m. 

apparat  (?)  m.  brask,  bram. 

apparatus  %  apparat. 

apparell  (£)  m,  tilberedelse; 
redskab,  apparat;  forblodlng;  pragt; 
▼oldbakke. 

apparelllage  (?)  m.  afseiling. 

apparelllement  (^  m,  sam- 
menkobling; parring. 


apparelller  (^  ordne,  sortere; 
koble  sammen;  (tilsjøs)  lette. 

apparell leur  (f)  m.  mester- 
svend;      gasfltter;       takkelmester. 

apparellleuse  r.  koblerske. 

apparel  (e)  kindning,  kliede; 
smykke. 

apparenee  ®  f,  appearance 
@  skin;  udseende.  ydre:  sandsyn- 
lighed ;  (§)  ogs.  tilsynekomst,  ttetn- 


komst,  optrsNlen;  syn,  aaben- 
barelse,  faenomen. 

apparent  (i^  &  (^  tilsyneladende; 
®  ogs.  tydelig,  løinefaldende. 

apparenter  ®  bringe  i  familie. 
apparenté  besiegtet. 

appariement  ®  m.  parring. 

apparier  (f)  parre. 

appariteur  ^  m,  apparltor 
(g)  piedel,  retstjener. 


apparitlon— appeler 


379 


Apo'lda~Apollonia 


380 


kirke  har  som  et  tillæg  optaget  dem  i  bibeloversættelsen, 
med  den  tilføielse,  at  de  «ikke  lioldes  lige  med  de  kano- 
niske bøger,  men  dog  er  nyttige  og  gode  at  læse».  Den 
reformerte  kirke  var  i  beg>'ndelsen  væsentlig  enig  med 
den  lutherske,  men  har  senere  forkastet  a.  og  udelukket 
dem  af  bibeloversættelserne.  De  a.  skrifter  er  oversatte 
af  E.  Kaiitzsch:  «Die  Apokryphen  und  Pseudepigrapben 
des  Alten  Testaments»,  bd.  1,  Tubingen  1900.  [F.  Buhl, 
«Den  gammeltest.  skriftoverlevering»,  Kbh.  1885.]  —  Ny- 
testamentlige apokryfer  er  navnet  paa  en  stor 
samling  skrifter  fra  oldtiden,  som  handler  om  og  tildels 
giver  sig  ud  for  at  hidrøre  fra  nystest.  personer.  Man 
har  saaledes  a.  evangelier,  a.  apostclhistorier,  a.  breve 
og  a.  aabenbaringer.  Deres  historiske  værdi  er  som 
regel  liden  eller  ingen. 

Apo'lda,  Tyskland,  by  i  storhertugdømmet  Sachsen- 
Weimar,  13  km.  ø.n.ø.  f.  Weimar  med  ca.  25  000  indb. 
Vigtigt  industrielt  centrum  (uldvæverier,  maskinfabriker, 
dampfarverier). 

Apolllnårisbjerget,  Tyskland,  høide  ved  Remagen 
ved  Rhinen  mellem  Koblenz  og  Bonn. 

Apolllnårisvand,  kulsyreholdigt  vand  fra  Heppingen 
i  Rhinpreussen.  Laves  nu  ogsaa  kunstig  i  mineralvand- 
fabrikeme. 

ApoUlno^polis,  i  oldtiden  navn  paa  flere  byer  i  Ægyp- 
ten,  i  hvilke  Horos  (s.  d.)  dyrkedes;  den  betydeligste 
(det  nuværende  Edfu)  i  Øvreægypten  har  endnu  store 
ruiner  af  et  Horostempel. 

ApolloddroS)  græ.  grammatiker  og  historiker,  f.  i 
Athen,  levede  omtr.  140  f.  Kr.,  discipel  af  Aristarch  og 
Panaitios;  forfattede  geografiske,  historiske  og  kronologiske 
verker,  hvoraf  vi  kun  har  brudstykker ;  et  større  mytologisk 
(«Bibliotheke»),  som  bærer  hans  navn,  er  neppe  af  ham. 

ApollodoroS)  græ.  arkitekt,  der  levede  i  Rom  under 
keiserne  Trajan  og  Hadrian.  Opførte  bl.  a.  det  trajanske 
forum  med  den  store  søile  samt  Odeum.  Ligeledes  den 
store  bro,  som  Trajan  lod  slaa  over  Donau  i  Dacien. 
Har  ogsaa  skrevet  et  stort  verk  om  krigsmaskiner. 

Apollodoros,  græ.  maler,  levede  i  Athen  omtr.  420 
f.  Kr.  Det  berettes,  at  han  var  den  første  græske  maler, 
der  forstod  at  gjengive  spillet  mellem  lys  og  skygge; 
han  blev  saaledes  grundlægger  af  en  ny  malerskole  og 
forløber  for  Zeuxis  (s.  d.).  Blandt  hans  malerier  (alle 
tabte)  nævnes  en  Odysseus. 

Apo']lolyre,  et  eiendommeligt  thOringsk  blæseinstru- 
ment  fra  1832  med  42  klapper,  et  forbedret  salmodikon, 
med  eflerligning  af  violin,  oboe,  klarinet,  fagot  og  horn 
i  harmonisk  samklang. 

Apo^llon  (græ.,  lat.  Apollo),  en  af  grækernes  vigtigste 
guder,  næst  Zeus  vel  den  mest  dyrkede.  A.  var  ifølge 
gudesagnene  søn  af  Zeus  og  Leto  (s.  d.),  der  fødte  ham 
og  Artemis  paa  Delos.  Kort  efter  dræbte  han  dragen 
I^thon  i  Delfi  og  senere  Tityos  (s.  d.)  og  Niobes  (s.  d.) 
sønner.  I  troerkampene  stod  han  troerne  bi,  og  han 
elskede  Priamos'  datter  Kassandra  (s.  d.).  Ogsaa  om 
andre  (i  regelen  ulykkelige)  kjærlighedsforbindelser  med 
jordiske  kvinder  fortæller  sagnene  (se  Dafne  og  Koron  is). 
Hans  broder  Hermes  (s.  d.)  røvede  nogle  af  hans  okser, 
men  for  at  formilde  A.  gav  han  ham  lyren,  som  A.  nu 
blev  en  mester  i  at  spille  paa  (se  M  a  r  s  y  a  s). 

A.  djTkedes  navnlig  af  dorerne  og  i  Lykien  og  Thra- 


I  kien,  fremdeles  i  Delfi  som  orakelgud,  feiret  ved  de 
pythiske  lege  (s.  d.),  i  Sparta  og  Amyklai  sammen  med 
Hyakinthos   (s.   d.),    endelig   paa   Delos.     Hans   dyrkelse 

i   optoges   af  romerne,   der  lovede  ham  (som   lægegud)  el 

I    tempel  432  f.  Kr.;  under  Augustus  udvidedes  hans  dyr- 

I  kelse  yderligere.  Hvad  grækernes  oprindelige  forestilling 
om  A.  har  været,  er  uklart.    Man  har  tænkt  sig,  at  han 

I  maaske  oprindelige  var  en  solgud  (tvilsomt);  men  han 
fremtræder  straks  i  de  ældste  sagn,  vi  kjender,  som  en 

I    bestemt,    menneskelig  udpræget   personlighed,   der   ikke 

'    er  bunden  til  bestemte  naturfænomener.  Tilnavnet  Foibos 

I   («straalende»)  fører  han  maaske  som  lysgud.    A.  er  der- 

I  næst  orakelgud;  hans  vigtigste  orakelsted  er  Delfi,  hvor 
Pythia  (s.  d.)  meddelte  betydningsfulde  ord,  som  af 
presterne  omformedes  i  vers.  A.  beskytter  alle  seere  og 
sangere,  er  Musernes  fører  (Musagetes)  og  spiller  paa 
lyren  (s.  o.).  Han  beskytter  plantevekst,  akerbrug  og 
kvægavl,  fremdeles  ungdommens  gymnastiske  øvelser,  er 
en  lægende  guddom  og  fader  til  Asklepios,  og  han  renser 

I    mordere  for  blod- 

'   skyld;     han     kan 

I   dog    ogsaa    sende 

I    ulykke    med    sine 

I  pile  (pest)  og  er  en 
sikkert  rammende 
skytte.  Ulven,  grib- 

I  ben  og  laurbær- 
træet  er  ham  hel- 

'   liget. 

Den     udviklede 

I  græske  kunst  (5  og 
4  aarh.  o.  f.)  frem- 
stillede  A.  som  en 
slank,  skjegløs  ung 
mand  med  langt 
bølgende  haar, 
hyppigst  nøgen 
eller  med  en  liden 
kappe  over  skul- 
deren eller  venstre 
arm ;  ofte  bærer 
han  bue  eller  kog- 
ger. En  af  de  be- 
rømteste  fremstil- 
linger er  A.  fra 
Belvedere  (se  fig.), 
der  vistnok  oprin- 
delig  ogsaa  har 
holdt  en  bue  el.  1. 

i  venstre  haand.  Som  Musagetes  f^mstilledes  A.  med 
langt  klædebon  og  lyre  samt  laurbærkrans  om  haaret. 
Apolloneia,  navn  paa  flere  byer  i  oldtiden.  1.  By  i 
lUyrien  nær  ved  Adriaterhavet,  koloni  af  Korinth  og 
Kerkyra;  i  sidste  aarh.  f.  Kr.  ofte  besøgt  af  fornemme 
romere,  som  studerede  der  (ruiner).  2.  By  i  Palæstina. 
nu  Arsuf.  3.  By  i  Thrakien  ved  Pontos  med  berømt 
ApoUontempel;  senere  kaldt  Sozopolis,  nu  Sizebolu. 
4.  By  i  Kyrenaika,  Kyrénes  havnestad,  senere  kaldt 
Sozopolis,  nu  Marsa  Suza. 

Apollonia,  Øvreguinea,  Guldkysten  (brit.),  distrikt  og 
kystby  i  det  s.v.  hjørne  af  kolonien. 


Apollon  fra  Belvedere. 


apparitlon  @  A  (fj  r,  tilsyne- 
komst, fremkomst;  syn.  gjen- 
færd. 

apparoir  (f):  il  appert  de 
det  rremgaar  af. 

appartement  ff'  m.  leiiighcd. 

appartenance  ir)  r,  tilbehør; 

(pl)  tilliggende. 

appartenant  (r)  tilhørende,  til- 
liggende. 


<  appartenir  ^  (å  q)  tilhøre,  ut- 
komme. 

appas  ®  m  pl.  tillokkelse;  yn- 
dighedcr. 

appåt  (f)  m.  agn,  lokkemad. 

appåter  (f)  lokke;  mndp. 

appauvrir  (r)  udarme:  ud- 
pine. 

appauvrissement  ff)  m.  ud- 
arming;  udplning. 


appeal  (e)  appellere,  beraabe  sig, 
henviiie;  appel,  paaberaabelse. 

appearant,  appearer  le)  kom- 
parent. 

appease  (e)  berolige,  dæmpe. 

appease flien t  (o)  beroligelse. 

appeau  (f)  m,  lokkpplbe,  -Aigl. 

appel  -  0  Appellation  f.  (mil.) 
Appell  m  —  @  (Jur.)  appeal;  (mil.) 


(roll-)call  -  (f)  (Jur.)  appellation  f. 
appel  m;  (mil.)  appel. 

appel  -J}  m.  kalden;  Indknldelvf. 
appel. 

appelant  (f  (m),  appellant  «• 
appellant;  appelerende;  f  ot^N. 
lokkedue. 

appeler  (r)  kalde  (paa).  im.*- 
kalde:  stevne;  udfordre;  IndknUir: 
appellere. 


381 


Apollonlkon— Apopleksi 


382 


Appellation— appetitlig 


Apollonlkon,  et  londonsk  kjæmpeorgel  fra  1819  med 
5  sideordnede  klaviaturer  og  20  registre,  at  behandle 
med  maskineri  eller  af  5  spillere. 

ApolloniOS  fra  Perge,  græ.  matematiker,  f.  i  Ferge 
i  Pamfylien  omtr.  230  f.  Kr.,  studerede  i  Alexandria 
under  Euklids  disciple.  Levede  en  tid  i  Pergamos.  Han 
studerede  især  læren  om  keglesnittet,  som  han  har  be- 
handlet i  et  bevaret  verk;  andre  af  hans  verker,  som 
omtales  af  andre  forfattere,  er  gaaet  tabt. 

ApolloniOS  Rho'dlo8  (omtr.  280— omtr.  200  f.  Kr.), 
græ.  episk  digter  og  grammatiker,  f.  i  Alexandria,  stu- 
derede under  veiledning  af  Kallimachos  og  skrev  et  stort 
episk  digt  «Argonautica»  i  4  bøger  (bevaret),  hvor  han 
behandlede  sagnet  om  Jason  og  Argonautertoget ;  men 
da  Kallimachos  ikke  syntes  om  digtet,  blev  de  uvenner, 
og  X.  forlod  Alexandria  og  opholdt  sig  længe  paa  Rhodos 
deraf  hans  tilnavn);  senere  vendte  han  til  hage  til  Alex- 
andria, blev  nu  mere  skattet  og  i  sin  alderdom  udnævnt 
til  bibliotekar.  Hans  epos  viser  flid  og  lærdom,  men 
ringe  poetisk  aand  (oversåt  paa  dansk  af  Christensen- 
Schmidt.). 

ApolloniOS  fra  Tralles  i  Karien,  berømt  græ. 
billedhugger,  vistnok  fra  det  2  aarh.  f.  Kr.,  der  sammen 

med     (sin 

broder) 
Tauriskos 
huggede 
den    « Far- 
nesiske 
tyr>   (se 
fig.).   Den- 
ne gruppe 
var  oprin- 
delig     op- 
stillet  paa 

Rhodos, 
men    blev 
paa  Augu- 
stus* tid 
ført    til 
Rom,  hvor 
den     blev 
gjenfun- 
det    i     16 

aarh.  i 
Caracallas 
;  thermer ; 
nu  er  den 
i  museet 
i  Neapel.  Gruppen  fremstiller  Dirkes  (se  Antiope) 
^traf:  Amfion  og  Zethos  tumler  med  tyren,  som  Dirke 
''kål  bindes  til;  liun  omfatter  Amfions  knæ  for  at  bede 
om  naade;  I  baggrunden  staar  Antiope  og  nydcr  sin 
hevn.  Scenen  foregaar  paa  bjerget  Kithairon  udenfor 
Theben;  bjerget  er  personificerct  som  en  hyrde,  der 
h\iler  i  forgrunden.  Beslegtet  i  stilart  er  gruppen  særlig 
med  Laokoon gruppen  (s.  d.). 

ApolloniOS  fra  Tyana  i  Kappadokien,  f.  omkr.  Kr. 
Msel,  nypythagoræisk  filosof  og  mirakelmager,  som  op- 
traadte  i  Rom  paa  Neros  og  Domitians  tid.  Han  havde 
tidligere  gjort   sig  bekjendt  med  nypythagoræismen   og 


Apollonio!!  og  Tauriskos:    Den  faniesiske  lyr. 


Appellation  $  r,  «ppei. 

appellation  (^  ft  d)  r.  benicv- 
fifl**.  r  o^.  appel. 

appeli^e  S)  Indsleiriite. 

appellere  —  ®  appellieren  — 
♦■  appeal  ~  f)  appelcr. 

appelsin  —  (f)  Apfebine  -  @ 
Trange  -  ,'^  oninf^e  f. 

append      e)     vedhaenge.     ved- 


med  flere  orientalske  sekter  (havde  bl.  a.  reist  til  Indien). 
Bevaret  er  hans  biografi  af  Filostratos  (s.  d.),  der  søger 
at  stille  ham  op  som  modst>'kke  til  Kristus,  fremdeles  en 
del  breve  under  hans  navn ;  disse  sidste  er  dog  neppe  egle. 

ApolloniOS  fra  Athen,  græ.  billedhugger,  der  har 
hugget  « Heraklestorsoen  i  Belvedere»  ;i  Vatikanet)  se 
-Torso»),  der  blev  gjenfundet  under  pave  Julius  II  ved 
Pompeius'  teater  i  Rom;  er  rimeligvis  udført  paa  Pom- 
peius'  tid. 

ApolloniOS  fra  Ty  r  os,  helten  i  eu  græ.  roman  fra 
det  3  aarh.  e.  Kr.;  den  græske  original  eksisterer  ikke 
mere,  derimod  flere  latinske  oversættelser  og  bearbei- 
delser. 1  middelalderen  var  dette  verk  meget  læst;  Sha- 
kespeare har  benyttet  træk  fra  det  i  sin  Perikles. 

Apo^Uos  omtales  Ap.  gj.  18,  24—28  som  en  veltalende, 
skriftlærd  alexandrinsk  jøde,  der  i  Efesos  med  stor  kraft 
forkyndle  evangeliet,  skjønt  han  kun  kjendte  Johannes 
den  døbers  prædiken.  Efterat  Priscilla  og  A  kvila  havde 
undervist  ham  i  kristendommen,  kom  han  til  Korinth,  hvor 
et  stort  parti  samlede  sig  om  ham  og  tog  navn  efler 
ham.  Paulus  revser  partivæsenet,  men  omtaler  A.  med 
velvilje,  1  Kor.  1,  12;  3,  4  ff.  22;  16,  12.  Af  Titus  3,  13 
sees  det,  at  A.  senere  har  været  virksom  paa  Kreta. 

Apologi  (græ.),  forsvar  (f.  eks.  Sokrates'  a.  af  Platon). 
Specielt  bruges  ordet  om  forsvar  i  tale  og  skrift  for  kristen- 
dommen. Den  vidensk.  løsning  af  denne  opgave  er  apologe- 
tiken,  en  teologisk  disciplin,  som  begrunder  og  retfærdig- 
gjør  kristendommens  eiendommelige  sandhedsvished  og 
imødegaar  de  Indvendinger,  som  man  fra  Ikke-kristelig 
side  retter  imod  den.  Da  disse  til  en  vis  grad  skifter  med 
tiderne,  har  apologetiken  gjennemgaaet  en  tilsvarende  for- 
andring. Før  Konstantin  den  stores  tid  gjaldt  det  saaledes 
om  dels  at  vise  kristendommens  lovmæssige  ret  overfor  de 
romerske  magthavere,  dels  at  fjerne  de  fordomme  og 
falske  anklager,  som  hedenskabet  var  gjennemtrængt  af. 
Denne  opgave  søgtes  løst  af  en  række  forfattere,  som 
sammenfattedes  under  navnet  apologeter.  De  be- 
kjendteste  af  dem  er  Quadratus,  Aristides,  Justinos 
martyr,  Tatian,  Melito  fra  Sardes,  Klaudios  Apolinaris, 
Miltiades,  Athenagoras,  Theofllos,  Hermias  o.  fl.  Ogsaa 
de  store  kirkelærere  i  3  aarh.,  f.  eks.  Tertullian  og 
Origenes  skrev  betydningsfulde  apologetiske  verker.  1 
middelalderen,  hvor  kristendommen  var  eneraadende 
i  Europa,  indskrænkede  det  apologetiske  arbeide  sig 
væsentlig  til  nogle  skrifter  mod  jøder  og  muhammedaner. 
Efter-  reformationen  kom  der  nye  kampe  og  modsæt- 
ninger,  som  affødte  apologetisk  litteratur,  der  stadig 
fortsættes.  Til  de  klassiske  apologetiske  verker  hører 
Pa-scaFs  «Pensées  sur  la  religion»,  1069,  og  biskop  Butlers 
«The  analogy  of  religion  natural  and  revealed»,  1736. 

Apomorrln,  se  Morfin. 

Apopthe^gma  (græ.),  tankesprog,  ordsprog,  f.  eks. 
«aand  er  magt». 

Apopleksi  (apoplektisk  tilfælde),  «slagtilfælde»,  op- 
træder  oftest  hos  ældre  folk  paa  grund  af  blødninger  i 
hjernen  og  ytrer  sig  i  almindelighed  ved  en  pludselig 
bevidstløshed,  som  dels  hurtig  medfører  døden,  dels 
igjen  ophører  og  da  oftest  efterlader  forbigaaende  eller 
blivende  sløvhed  og  lammelser.  Nogle  a.  er  meget  lette 
(«rørelser»!  Sjeldnere  beror  a.  paa  blødninger  i  ryg- 
marven  o.  a. 


appendage,  appendix  (e).  ap- 
penoice  (f)  m,  tllhæng;  bilag. 

appendant,  appendence  © 
vedhænK.  tilbehør. 

appendiks  —  0  Appendix  m 
—  (g)  appendoge,  ap|iendlx  -  (?) 
appendice  m. 

appendre  (f)  ophwnKe. 

appentis  (f)  m.  skrnutag,  (regn)- 
skjul. 


apperception  (e)se1vbevldsthed. 

appertain  to  ie)  tilliore. 

appeaantir  (f)  gjøre  tung,  sløv. 
8*appesantir  udbre<le  nig. 

appesantissement^f;  m,  tung- 
hed,  træghed. 

appetence  (e).  appétence  (f)  f. 
(nnturklrift,  begjær. 

appéter  (ij  begjære. 

appétissant  (f)  appetitlig. 


appetit  —  ®  Appetit  m  -  (e) 
appettte.  stomach  —  (f)  appetit  m. 

appetit  Sj  m,  appetite  e  at- 
traa,  begjær.  Ivst.  madlyst. 

appétltif  ifi.  appetitive  ^ 
lysten,  begjærende. 

appétinon  r;  r.  begj tering. 

appetitlig  -  (t)  appetltllch  - 
(el  appetizing.  nice,  delicate  —  (f) 
appétissant. 


appetlze— appointer 


383 


Aporfa— Apostrofe 


384 


Aporfa,  aporétiker,  skepsis,  skeptiker. 

Aporrhais,  pelikanfod,  se  Snegle. 

Apospori  kaldes  et  eiendommeligt  fænomen,  som  er 
iagttaget  hos  nogle  faa  bregner  og  moser,  det  nemlig, 
at  sporernes  funktion  ogsaa  kan  udføres  af  andre  plante- 
dele. Hos  endel  moser  kan  saaledes  sporehusets  stilke 
bringes  til  at  danne  forkim,  hos  et  par  bregner  er  det 
bladene,  som  frembringer  denne. 

A  po'88e  ad  e^sse  non  vålet  conseque^ntia  (lat.), 
logisk  regel:  Af  kunnen  følger  ikke  væren,  d.  e.  fra 
mulighed  kan  ikke  sluttes  til  virkelighed. 

Apostat,  apostasi,  eg.  frafalden,  frafald.  I  videre 
forstand  betegnes  hermed  frafald  fra  kristendommen, 
hvad  enten  dette  er  forbundet  med  overgang  til  en  anden 
religion  eller  ikke.  I  snævrere  forstand  bruges  ordet 
om  frafald  fra  en  konfession  og  i  romerkirken  specielt 
om  en  geistlig,  der  opgiver  sin  kirkelige  stilling  og  ven- 
der tilbage  til  det  verdslige  liv. 

Apo^Stel,  i  udvidet  betydning  en  Guds  sendemand  med 
særligt  budskab  fra  ham  (endog  Kristus  selv,  Hebr.  3, 1); 
ogsaa  evangeliets  forkyndere  i  almindelighed :  Ap.  gj. 
14,  14;  1  Thess.  2,  7.  Ordets  sedvanlige  betydning  er 
det  udvalg  af  12  blandt  Jesu  disciple,  som  fik  at  grund- 
lægge  kirken:  Petrus,  Jakob,  Johannes,  Andreas,  Filip, 
Bartholomæus,  Matthæus,  Thomas,  Jakob  Alfæus'  søn, 
Taddæus,  Simon  og  Judas  Iskariot.  Den  sidste  udskiltes 
ved  sit  forræderi,  i  hans  sted  valgtes  Matthias,  medens 
Paulus  senere  ad  overordentlig  vei  kom  til  (Ap.  gj.  9, 1  fif.; 
Gal.  1,  11  fif.).  Som  udvalgte  og  inspirerede  af  Herren 
selv  er  apostleme  hans  eneste  usvigelige  vidner,  og  der- 
for deres  mundtlige,  men  især  skriftlige  forkyndelse  alt 
kirkelivs  og  al  prædikens  kilde  og  norm.  Apostlerne  er 
ikke  ligestillede;  efter  den  høiere  grad  af  indvielse  ind- 
tog  Peter,  Jakob,  Johannes  og  senere  Paulus  en  særegen 
ledersUlling  (Mark.  5,  37;  9,  2  fif ;  14,  33;  Matt.  17,  1  fif. 
Luk.  9,  28;  Ap.  gj.  9, 15). 

Apo'8telbrødre,  et  kjættersk  samfund  i  det  13  aarh., 
stiftet  af  haandverkeren  Segarelli  fra  Parma.  Grebet  af 
tanken  om  den  apostoliske  fattigdom  drog  han  omkring 
som  bodsprædikant  og  tiggerbroder.  Da  paven  1286 
udtalte  sig  mod  bevægelsen,  begyndte  man  at  angribe 
kirken  som  det  store  Babel.  Aar  1300  blev  S.  brændt 
som  kj ætter.  Hans  efterfølger,  Dolcino  fra  Novara,  en 
veltalende  og  fanatisk  natur,  førte  bevægelsen  videre, 
men  blev  fanget  og  henrettet  1307,  hvorefter  partiet  op- 
løste  sig. 

Apo'8telJem,  gl.  rundt  kagejem,  hvis  mønsterrand 
har  en  bord  af  de  12  apostler,  med  symboler. 

Apo8telkonve'nt  er  navnet  paa  den  Ap.  gj.  15  og 
Gal.  2,  1 — 11  omtalte  sammenkomst  i  Jerusalem  mellem 
apostlerne.  Ved  denne  blev  det  fastslaaet,  at  hedninge- 
kristne  ikke  skulde  overholde  moseloven.  Ligeledes  blev 
Paulus*  apostel virksomhed  blandt  hedningerne  høitide- 
lig  anerkjendt  af  modermenigheden. 

Apo'stelorden,  d.  s.  s.  Apostelbrødre. 

A  posteridri,  se  A  priori. 

Apostlemes  gjerninger  er  ifølge  kap.  1,  l  en  fort- 
sættelse  af  det  tredje  evangelium  og  ligesom  dette  forfattet 
af  lægen  Lukas.  Ligesom  denne  slutter  sit  evangelium 
med  Jesu  himmelfart,  begynder  han  Ap.  gj.  med  at  for- 
tælle  denne  begivenhed   og   skildrer   dernæst,    hvorledes 


appetize  @  gjøre  lysten;  give 
appetit. 

applaud  @,  applaudir  (7)  ap- 
plaudere, rose.  priw.  «'appUudir 
gratulere  sig  selv. 

applauolssement  ®  m.  ap- 
plause  ^  (haand)klap.  bifald. 

applaus  -  ®  Applaus  m  —  @ 
tipplause,  plaudits  —  (?)  applau- 
dissements  m  pl. 


applausive  'e}  bifalde,  blfal- 
dende. 

apple  ^  leble. 

appliable  (e)  anvendelig,  brug- 
bar. 

appliance  @  anvendelse;  (pl) 
tilbehør,  remedier 

appllcable  @  ft  (?)  anvendelig, 
høvelig. 

applicant  @  ansøger. 


kristendommen  udbreder  sig  fra  Jerusalem  til  Rom,  idet 
han  særlig  dvæler  ved  apostlerne  Peters  og  Paulus'  virk- 
somhed. Skriftet  ansees  i  almindelighed  for  at  være 
afTattet  i  tiden  mellem  aar  70  og  80. 

Apostdlisk,  det  som  stammer  umiddelbart  fra  apost- 
lerne, som  er  i  overensstemmelse  med  deres  aand  og  lære. 

Apostoliske  breve,  breve,  som  er  forfattede  af 
apostler.  Det  nye  testamente  indeholder  13  breve  af 
Paulus,  2  af  Peter  og  3  af  Johannes.  Dog  bruges  navnet 
i  almindelighed  om  alle  de  nytestamentlige  breve,  altsaa 
ogsaa  om  Jakobs  brev.  Judas  brev  og  Hebræerbrevet, 
slgønt  disse  ikke  er  forfattet  af  apostler. 

Apostoliske  fædre,  navnet  paa  de  ældste  oldkirke- 
lige  forfattere,  som  har  været  eller  kan  have  været  di- 
sciple af  apostleme.  Disse  er  Klemens  Romanus,  Igna- 
tius  fra  Antiochia,  Polykarp  fra  Smyrna  og  Papias  fra 
Hierapolis.  Sammen  med  deres  skrifter  anføres  i  almin- 
delighed det  saakaldte  Bamabas  brev,  Klemens  Roma- 
nus' 2  brev.  Hermas  hyrdebog  og  brevet  til  Diognet, 
som  dog  alle  er  fra  en  senere  tid. 

Apostdliske  maaneder  er  de  maaneder  (januar, 
mars,  mai,  juli  september  og  november),  i  hvilke  paven 
har  forbeholdt  sig  at  besætte  de  ledige  lavere  kirkelige 
embeder.  Dette  forhold  er  nu  paa  mange  maader  forandret. 

Apostdliske  majestæt,  ærestitel  for  kongeme  af 
Ungarn.  Tildelt  Stefan  I  aar  1000  af  pave  Sylvester  II, 
fornyet  1758   for   Marie  Theresia  og  hendes  efterfølgere. 

Apostoliske  menigheder,  de  menigheder,  som  er 
grundet  af  apostler  eller  har  gjort  krav  paa  at  være  det. 
Om  irvingianismens  anvendelse  af  ordet  s.  d. 

Apost51isk  kirke,  kirken  i  aposteltiden.  A.  stol 
eller  sæde,  oprindelig  de  kirker,  som  er  stiftet  og 
styret  af  en  apostel.  Senere  er  navnet  gaaet  over  til 
udelukkende  at  anvendes  om  pavestolen. 

Apostolisk  parti  kaldtes  i  Spanien  de  fanatiske  kato- 
liker,  som  under  Ferdinand  VII  krævede  enevældet  gjen- 
indført.  1820  dannede  de  en  junta,  hvis  medlemmer 
for  en  stor  del  var  prester.  1822  dannede  deres  fører 
Æuesada  en  «troshær»,  som  imidlertid  blev  slaaet  af 
den  frisindede  regjerings  tropper.  Ogsaa  senere  forao- 
staltede  det  a.  p.  uroligheder,  men  gik  efter  Isabellas 
fødsel  1830  op  i  det  Carlistiske  parti. 

Apostolisk  præfekt,  navnet  paa  den  prest,  der  staar 
i  spidsen  for  den  romerske  kirke  i  lande,  hvor  den  ikke 
har  sin  sedvanlige  organisation,  altsaa  i  overveiende 
protestantiske  lande  og  paa  missionsmarken.  En  a.  p. 
staar  direkte  under  propaganda-kongregationen. 

Apostolisk  trosbekjendelse  el.  symbol,  det  ældste 
af  de  tre  saakaldte  økumeniske  symboler.  I  de  vester- 
landske  kirker  er  det  daabssymbolet  Til  grund  for  det& 
nuværende  form  ligger  det  saakaldte  kortere  romerske 
symbol,   som  kan  forfølges  tilbage  til  midten  af  2  aarh. 

Apostdlisk  vikar,  d.  s.  s.  Ap.  præfekt. 

Apostro'f  (græ.,  tegnet  ')  bruges  for  at  betegne  ude- 
ladelse  af  ét  eller  flere  bogstaver,  f.  eks.  genitivsmerket 
s  i  ord,  der  ender  paa  s  (især  egennavne). 

Apostrofe  (græ.)  kaldes  det,  naar  taleren  henvender 
sig  særlig  til  en  enkelt  eller  enkelte  af  tilhørerne  eller 
retter  sine  ord  ,^til  en  fraværende  eller  tænkt  person. 
Apostrofere  er  at  afbryde  foredraget  for  at  foretage 
en  saadan  direkte  henvendelse. 


application  @  &  ®  r.  anbrin- 
gelse; paalægning,  omslag;  anven> 
deise;  hentydning;  flid;  @  ogs. 
henvendelse,  ansøgnlng. 

appllcative,  applicatory  @ 
udøvende,  pralctislc. 

appUqne  (f)  f,  sirat. 

appliqné  ®  flittig. 

appliquer  (f),  apply  (^  an- 
bringe, appUcere ;  anvende ;  ^  ogs. 


henvende  sig,  annoode ; 
flittig. 

appoint®  bestemme.  AiatBiKte. 
anordne;  opnievne;  anvise;  udruste. 

appoint  ®  m.  saldo;  reaUwtali  i^. 

appointae  (g)  deo  ansatte,    u^ 


na*vnte. 
appoin  tamen  ta 
appolnter  (^ 

hefte. 


)  «npl. 


385 


Apotécium— Appel 


386 


Apotecium  kaldes  det  aabne,  oftest  skaalformede 
fnigtiegeme  hos  skivesoppene  (discomycetes)  og  skivesop- 
lavene  (discoUchenes) . 

Apotek  fgræ.)  betegner  et  sted,   hvor  lægemidler  til-  , 
beredes  og  forhandles.      I   de   fleste    civiliserede    lande 
stilles  der    mere    eller    mindre    strenge    fordringer    til   ' 
apotekeroes    indredning  og   drift,  der '  som    regel    over-   ' 
Vaages  af  det    offentlige    (se    Apotek  visi  ta  tor).      I 
Norge    forlanges,    at   et   apotek   skal    omfatte    følgende 
nim:  et  ofBcin  (det  rum,  i  hvilket  ekspeditionen  foregaar),   , 
et  laboratorium,    hvor   tilberedningen    af  de  farmaceu- 
thke  præparater  (komposita)  foregaar,   et  materialkam- 
mer  til  opbevaring   af   kemikalier    og    droger    (s.    d.), 
en  fltødebod  til  skjæring  og  pulverisering,  en  kjelder  til   ' 
opbevaring  af  tinkturer,  opløsninger,  salver  o.  s.  v. ;  i  re-   | 
^elen  findes  i  kjelderen  et  særskilt  rum  for  syrer  og  et 
ildsikkert   rum    for   letantændelige   vædsker   som    nafta   ' 
0.  s.  v.:  videre  et  vagtværelse  og  et  rum  til  rensning  af 
fihs.    Saavel    i    officinet   som    i    materialkammeret  skal   - 
findes  laasbare  skabe  til  opl>evaring  af  gifte. 

Loven  fordrer,   at 
der   paa   ethvert    a.   i 
skal  være   mindst  1 
eksamineret       med-   I 
Ixjælper.    Angaaende  I 
lægemldlernes  opbe- 
varing    gjælder    en   ' 
række  reglementsbe-   I 
stcmmelser.    Salg  af 
lægemidler  er  gjen-   . 
stand  for   apoteker- 
nes enehandel;   dog   | 
er  mange  stoffe,  som   i 
tidligere  kun  solgtes 
fra     apotek,     blevet   I 
«frie».    Mange  læge- 
midler kan  kun  sæl-   ! 
ges    efter   recept   af 
læge,    d3Tlæge    eller 
tandlæge  (kgl.  plakat   ' 
af  *  0  1904).  , 

I  lande,  hvor  ud- 
øvelsen  af  apoteker-   l 
virksomhed    er   be-   ; 
tinget    af    bevilling   i 
f  eks.  i  Norge.  Danmark,    Sverige,   Rusland,  Tyskland),    , 
findes  forholdsvis  faa  apoteker:  hvor  det  er  enhver  eksa-   | 
mineret  farmaceut  tilladt  at  nedsætte  sig  som  apoteker 
f  eks.  i  England.  Frankrige,   Holland,    Belglen,    Italien,    ' 
Spanien.    Portugal,  den  største  del  af  Schweiz,  Tyrkiet, 
de  Forenede  stater),  er  der  forholdsvis  mange  flere. 

I>e  ældste  apoteker  i  Norge  er  Svaneapoteket  i  Bergen  I 
opr.  1595),  Svanea.  i  Kristiania  (opr.  1628)  og  I^vea.  i  ; 
Trondhjem  (opr.  1661).  I  januar  1907  flndes  i  Norge  ' 
144  selvstændige  apoteker  og  7  filialapoteker.  Af  disse  i 
«r  35  reelle  privilegier  (s.  n.),  1  (Rigshospitalets  a.  i  Kra.) 
^Utsapotek  og  de  øvrige  108  personlige  privilegier  (s.  n.).   ' 

Ordningen  af  det  nugjældende  apoteksystem  i  Norge 
hviler  paa   forordningen  af  Vis  1672,    der   i   væsentlige   ' 
paokter  fremdeles  er  gjældende  baade  hos  os  og  i  Dan- 
mark.   Der  foreligger  forslag  fra   regjeringen   til    stor-   | 


Apotek  fm  15  aarli. 


appointnent-tapprendrø 

tinget  angaaende  udfærdigelse  af  lov  om  drift  af  apotek^ 
væsentlig  udarbeidet  med  det  bestaaende  system  som 
mønster  efter  forslag  af  en  i  1892  nedsat  komités  ma- 
joritetsindstilling.  I  denne  komité  havde  forøvrigt  baade 
statsmonopol  for  apotekdrifl  og  en  friere  nedsættelses- 
ret  sine  talsmænd. 

Alle  norske  apoteker  oprettet  før  1850  er  salgbare 
(reelle),  medens  apotekerne  oprettet  efter  nævnte  aar 
(lov  af  *°/i«  1850)  er  personlige. 

Apoteker.  For  at  blive  a.  kræves  i  Norge  middelskole- 
eksamen (forslag  til  lov  om  artium  som  fordannelse  for 
indtrædelse  i  farmacien  er  af  regjeringen  oversendt  stor- 
tinget til  behandling),  at  have  været  lærling  ved  apotek  i 
mindst  3  (undtagelsesvis  2)  aar,  farmaceutisk  medt^*ælper- 
eksamen  (s.  d.),  mindst  1  aars  tjeneste  som  medhjælper, 
apotekereksamen  (s.  d.)  og  yderligere  mindst  2  aars  tjene- 
ste ved  apotek.  Efter  dette  kan  han  af  kongen  meddeles 
bevilling  til  at  drive  apotek  (1.  *^  «  1884).  Apotekerne 
betragtes  som  offentlige!  bestillingsmænd.  Enhver  apo- 
teker, som  har  personligt  privilegium,  skal  være  for- 
pligtet  til  at  gjøre  indskud  i  den  alm.  enkekasse.  Per- 
sonlig bevilling  medfører  ikke  ret  for  enken  til  at  vedblive 
apoteket  udover,  efter  omstændighederne,  5  eller  10  aar 
(1.  ^/e  1877).  De  efter  1  jan.  1874  ansatte  personlig 
privilegerede  apotekere  erlægger  en  aarlig  afgift  til  et 
vordende  praktisk-farmaceutisk  institut  i  Kra.  Ogsaa 
kvinder  kan  blive  apotekere.  Ved  armeens  sanitets- 
væsen  er  ansat  en  felt-a. 

Apotekereksamen  afholdes  i  Norge  2  gange  aarlig 
af  en  af  kongen  forordnet  apotekereksamenskom- 
mission,  bestaaende  af  universitetslærere  og  en  eller 
flia*e  apotekere.  Efter  bestaaet  prøve  bliver  man  kan- 
didat i  farmaci  (1.  '%  1884). 

Apotikvisitator  har  at  paase.  at  de  til  et  apotek 
stillede  fordringer  er  opfyldt.  A.  er  i  Norge  vedk.  em- 
bedslæge,  der  visiterer  aarlig,  samt  en  af  medicinal- 
dircktøren  antaget  farmaceutisk  uddannet  mand,  der  visi- 
terer sjeldnere,  men  over  det  hele  land. 

Apotedse  (græ.),  optagelse  blandt  guderne.  Den 
skik  at  vise  mennesker  guddommelig  dyrkelse  fandtes  i 
oldtiden  hos  ægyptere,  assyrere  og  persere,  ligeledes  hos 
grækere  og  romere,  hos  grækerne  f.  eks.  med  Herakles 
og  Dioskurerne,  hos  romerne  Romulus,  Cæsar,  Augustus 
og  alle  de  følgende  keisere  undtagen  Vespasian.  Flere 
billedlige  fremstillinger  (i  relief)  af  en  saadan  a.  er  be- 
varet  i  Rom.  Jfr.  endnu  i  nutiden  kinesernes  forfædre- 
kultus. 

A  potlori  (lat.),  efter  det  vigtigste.  A  p.  fit  detiomi- 
natio,  efter  det  vigtigste  ved  tingen  faar  den  navn. 

Appalachicola,  se  Apalachicola. 

Appalachiske  bjerge,  se  Apalachiske  bjerge. 

Apparat  (fys.)  benævnes  enhver  indretning,  hvormed 
et  eksperiment  udføres  eller  en  virkning  frembringes. 

Apparatanlæg  (elektr.),  se  Fordelingsanlæg. 

Appassionato,  passionåto  (ital.),  med  ild  og  iiden- 
skab  i  det  musikalske  foredrag. 

Appel,  Jacob  Christian  Lindberg  (^1866 — ),  d. 
høiskolemand  og  fysiker,  blev  1906  efter  sin  svigerfader 
L.  Schrøder  forstander  ved  Askov  høiskole.  Udgav 
1896—97  sammen  med  P.  la  Cour  (s.  d.)  €  Historisk 
fysik»   og  en  regnebog;  hans  egne  studier  har  især  om- 


appoifitneat  @  «nMettélae, 
P»*;  bat«ixiniel«e,  anale;  adstyr; 
(«aalog. 

apport  ®  m.  Indaknd. 
apporter  (?)  medbringe:   med- 
1^.  indtkTdc;  aarcnde 
apportlon^  fordele 

tllMe. 


apposition  @  tilvekst,  forøgelae; 
ig^xa.)  apposition. 

apposition  0  r.  pnaløgnlng. 
paatf^knlng;  opklæbnlng;  (gram.) 
apposition. 

appralse  (e)  taksere,  værd- 
ssette. 

appreeiable  @.  appréciable 
(2)  tom  kan  rurderes;  nreynevwrdlg: 
merkbar. 


appreclate  @.  appréoier  (f) 
taksere,  vwrdsictte,  satte  pris  paa. 

appréciatif  (f):  etat  (m)  ap- 
préciatlf  overslag. 

appreciation  ^,  appréela- 
tiofl  (7)  f,  (rigttg)  vurdering,  be- 
dømmelse. 

appreciative,  appreolatory 
©  skjønsom. 

apprehend  e^.  appréhender 


Øpaagribe;  flrygte.  være  bekymret ; 
(§  ogs.  (op)fatte,  rorstaa. 

apprenenslble  ®  begribelig. 

appréhensif  (?),    apprehen 
sive  @  ned. 

apprehension  @,  appréheo- 
•ion®r,  paagrlbelse;  begreb.  op- 
fatnlng;  ængstelse,  frygt. 

apprendre  (?)  hare,  erfare; 
la»re. 


13  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


apprenti— appropriate 


387 


Appe'l— Applikatidti 


388 


fattet  straalebrydning  og  elektricitet  (lynaflederen,  torden- 
veirenes  gang)  og  politisk  historie. 

Appe'l.  l.(Mil.).  Sammenkaldelseaf  militære  afdelinger 
i  bestemte  øiemed,  f.  eks.  til  dagsbefalingens  udgivelse. 
2.  I  overført  betydning  om  indtrængende  skriftlig  eller 
især  mundtlig  opfordring:  virkningsfuldhed,  effektiv  riven 
med  sig. 

Appe'!,  se  Anke.  Appelabel.-  En  sag  er  appel- 
label, naar  der  er  adgang  til  at  lade  samme  prøve  ved 
høiere  ret.     Sml.  Anke,  Summa  appellabilis. 

Appe'l]ativ,  se  Navnord. 

Appelsintræet  (citrus  aurantium)  tilhører  orange- 
gnippen  af  familien  rutaceæ.  Det  bliver  indtil  12  m.  høit, 
har  tornede  grene  og  ovale,  glinsende,  mørkegrøn  ne 
blade.  De  store  blomster  er  hvide  og  vellugtende  med 
ca.  20  støvdragere.  Frugten,  som  kaldes  appelsin,  er  et 
stort  kuglerundt  flerrummet  bær  med  tykt,  udvendig 
gult  skal  med  talrige  o^ekjertler,  som  særlig  sees  tydelig 
ved  gjennemskjæring  af  skallet.  De  forskjellige  dele 
(«kuglesektorer»),  hvori  appelsinen  naturlig  spaltes  op, 
repræsenterer  bærets  rum.  Disse  er  opfyldt  af  en 
mængde  tykke  og  saftfulde  haardannelser,  som  udgaar 
fi^  indersiden  af  de  meget  tynde  vægge.  Frøene  ud- 
merker  sig  særlig  derved,  at  de  ofte  har  mere  end  én  kim. 
A.  stammer  vistnok  oprindelig  fra  Kina.  (Navnet  appelsin 
er  sammensat  af  t.  Apfel  og  lat.  sinensis,  kinesisk.) 
A.  er  først  sent,  efter  15  aarh.,  blevet  indført  i  Europa, 
hvor  det  nu  dyrkes  overalt  i  Middelhavslandene.  Der 
er  talrige  varieteter;  bl.  disse  giver  c.  aurantium  hiero- 
cliuniicum  de  saakaldte  blodappelsiner,  hvis  kjød  er 
blodfarvet  og  meget  sødt. 

Appendici'tl8,  blind tarmbctændelse,  s.  d. 

Appendlculårier,  en  gruppe  fritsvømmendc  tunikater 
(se  Sækdyr),  som  paa  grund  af  sin  lighed  med  ascidi- 
emes  larver  maa  betragtes  som  den  mest  oprindelige 
type  inden  sin  klasse.  De  har  en  lang,  fladtrykt  svømme- 
hale,  hvorigjennem  en  rygstreng  (chorda)  forløber.  De 
er  de  mindste  af  alle  sækdyr,  idet  kroppen  oftest  kun 
er  1 — 3  mm.  lang  (halen  6 — 7  gange  længere).  Dyrenes 
krop  er  indesluttet  i  et  af  huden  dannet  geléagtigt  hyl- 
ster, som  de  uden  at  skades  kan  forlade.  A.  lever  i  havet; 
hos  os  er  kun  fundet  en  enkelt  art. 

Appe'ndlk8  (lat.),  tillægtil  et  hele,  især  en  bog  el.  et  skrift. 

Appe^ndiks  vermicularis,  en  tarmagtig  udvekst  fra 
blindtarmen,  af  forskjellig  størrelse,  i  regelen  6 — 7  cm. 
lang  og  Va  cm.  bred ;  ofte  det  oprindelige  sæde  for  blind- 
tarmbetændelse. 

Appenze'll,  Schweiz,  i  nordøst,  paa  alle  sider  omgivet 
af  kanton  St.  Gallen.  Det  falder  i  to  kantoner,  A.  Ausser- 
R  h  o  d  e  n,  242  km.^  55 000  indb.,  ogA.  Inner-Rhoden, 
178  km.^  13  500  indb.  Betydelig  kvægavl  og  tilvirkning 
af  broderier.  Hovedstaden  er  A.  med  4  600  indb.  i 
Inner-Rhoden.  Appenzell,  d.  e.  abbatis  (d.  e.  abbeden  af 
St.  Gallens)  cella,  Rhoden,  d.  e.  rydninger. 

Apperceptidn,  bevidst  opfattelse,  hvorved  man  gjen- 
kjender  det  opfattede  eller  henfører  det  i  klasse  med 
noget  l)ekjendt,  som  naar  f.  eks.  et  barn  opfatter  en 
buket  bregner  som  en  haandfuld  grønne  fjær. 

Appert  [apæ'r]y  Benjamin  Nicolas  Marie 
(1797—1891),  fr.  filantrop.  A.  arbeidede  for  indførelsen  af 
den  indbyrdcs  undervisning,  ledede  et  kursus  deri 


for  soldater,  blev  1822  fængslet,  fordi  han  havde' hjulpet 
politiske  fanger  til  at  flygte,  og  fik  i  fængslet  tanken 
om  at  gjøre  noget  for  fangerne.  A.  reiste  Europa  rundt, 
besøgte  skoler  og  fængsler  og  skrev  efi '  række  bøger 
herom.  Hans  broder,  Francois  A.  (d.  1840),  har  op- 
fundet  den  Apperfske  metode  til  konservering  af  kjød 
og  grønsager,  se  Konservering. 

Appertine'ntier,  tilbehør,  bruges  navnlig  i  forbindel- 
sen «mur-  og  nagelfaste  a.»  om  ting,  som  henhører  til 
fast  eiendom  eller  skib,  f.  eks.  døre,  vinduer,  ankere  o.  1. 

Appetitt  (lat.))  lyst  til  at  spise,  madlyst.  Hos  sunde 
kommer  a.  i  regelen  ved  en  vis  grad  af  sultfomem  meise 
og  til  ureg^lmæssig  tid,  men  kan  ogsaa  fremkaldes  ved 
direkte  eller  indirekte  paavirkning  af  smagssansen,  f.  eks. 
ved  at  se  eller  lugte  velsmagende  fødevarer.  Under  forskjel- 
lige sygdomme,  navnlig  i  fordøielsesorganerne,  mangler 
appetiten  helt  eller  delvis;  undertiden  kan  den  skaffes 
tilveie  ved  pirrende  midler,  navnlig  bitterstofife. 

Applånl,  Andrea  (1754—1817),  ital.  maler,  f.  nær 
Milano,  d.  i  Milano.  Hans  store,  sødlige  freskobilleder, 
hvoraf  de  fleste  findes  i  Milano,  skafTede  ham  navnet 
gratiernes   maler  og  rang  som  hofmaler  hos  Napoleon. 

Appianos  (Appiån),  græ.  historieskriver  fra  Alexandria, 
kom  til  Rom  under  Hadrian,  var  først  sagfører,  senere 
keiserlig  prokurator.  Han  skrev  en  Roms  historie  i  24 
bøger,  der  omfattede  tiden  fra  kongetiden  til  Trajan; 
bevaret  er  6—9  og  11 — 17  bog.  A.s  fremstilling  er  ikke  • 
god,  han  savner  kritik  i  valget  af  sine  kilder  og  gjør 
sig  skyldig  i  grove  misforstaaelser. 

Appin,  se  Port  Appin. 

Appingedam,  Nederlandene,  by  i  Groningen,  ved 
kanal  mellem  Groningen  og  Emsmundingen. 

Appiske  vei,  se  Via  Appia. 

Appius  Claudius,  se  Claudius. 

Appltfll's  (lat.),  bifald  ved  at  klappe  i  hænderne,  bi- 
fald overhovedet.  Haandklap  anvendtes  af  de  gamle 
grækere  og  romere.  Hos  romerne  brugtes  ogsaa  at 
svinge  med  tøistrimler  og  vifte  med  togaen.  Applau- 
dere, klappe,  give  bifald. 

Applecross  [dkplkrås],  Skotland,  halvø  paa  vest- 
kysten, i  grevskabet  Ross  and  Cromarty,  inden  for  øen 
Skye.  A.  by  og  bugt  (A.  Bay)  paa  vestsiden  af  halvoen 
ved  Inner  Sound  mellem  halvøen  og  Raasay-ø. 

Appledore  [épldåd],  England,  havneby,  Devonshire* 
indenfor  Bamstaple  Bay,  ved  mundingen  af  Torridge^ 
nedenfor  Bideford. 

Appleton  [æ'p9ltn],  Daniel  (1785—1849),  grundlagde 
1825  det  berømte  forlæggerfirma  i  New  York  Appleton 
&  co.,  som  bl.  a.  er  forlægger  af  «American  cyclopædia»  i 
16  bd.  og  de  aarlige  supplementsbind  «Annual  cyclopædia  > . 

Appleton  [æ'p9ltnj,  Forenede  stater,  by  i  Wisconsin 
ved  Fox  River,  mellem  Winnebago  sjø  og  elvens  munding 
i  Green  Bay,  Michigan  sjø;  15  000  indb.;  elven  driver 
korn-  og  papirmøller,  træmassefabriker.  Sædet  for  det 
metodistiske  Lawrence  universitet.  Et  par  andre  byer 
i  de  Forenede  stater  har  samme  navn. 

Appleton  house  fæ'p9ltn  haus],  en  Norges  dronning 
tilh.  villa  i  nærheden  af  Sandringham,  Norfolk,  England. 

Applikation  (lat.),  anvendelse,  brug,  hentydning  Cfiot 
applicatio,  man  anvende  det).  Applicére,  anvende^ 
tilpasse. 


apprenti  (f)  w,  apprentice  (e) 
laerllng,  Iiere^t;  ^  o{{b.  nette  i 
laen. 

apprenticeship  @.  apprentls- 
«age  (7)  m.  lærdtidj,  lørenar. 

apprét  (?)  m.  forberedelser; 
appretur,  glans;  grunding. 

appréter  ®  tilberede,  apprété 
«ntekteret. 

apprise  @  underrette. 


apprivoisement  (f)  m.  tæm 
ning. 

apprivoiser  (^  tærnme. 

apprizal  (e)  vcerdsættelse. 

apprize  @  se  appraise. 

approach  (e),  approcher  ® 
nanine  (sig);  @  ogs.  nærraelse ;  (pl) 
løbegrave. 

approachable  @,  approch- 
able  (?)  tiigjarøgeiig. 


I       approbatear  (?)  (m)    bifald»- 
klapper. 
approbatlf  ^,  approbatlve 

@  bifaldende. 
I       approbation  -  0  BestfiUgung, 
I    Genehmigung  f  —  @  approbation. 

sanction  —  (f)  approbation  f. 
I       approbation  @  ft  (^  f.  bifald; 
I    godlOendelse,  approbation. 

approbere   —   ø  opprobleren. 


genehmlgfen.  bcalålltfen    —   (^    «p. 
prove  (of),  sanction  —  (J)  approuvvr. 

approche  (7)  f,  løbrgraT. 

approfbndir  0  uddybe;  andevw 

approfondlM«meiit®m«  u«|. 

dybnlng:  andeiMtalaa. 

appropHata  ®Ukt(ne  alg;  »». 
vlw,  berllgt;  beatcrot  <fbr>:  («arrW 
egen:  passende. 


389 


ApplikatJonssøm— A  pridii 


390 


a  ppropriatJon— apricot 


Appllkatidnssøm,  udsmykning  af  vævede  stoflTe  ved 
paasyiiing  af  ornamenter,  udskaaret  af  andre  stofTe. 

Applikatar,  fingersætningen  ved  behandlingen  af  musi- 
kalske instrumenter,  ved  orgelspil  ogsaa  anvendelsen  af 
fod  pedalen. 

Appogiatura  [apådiatu'rn]  (ital.)   betegner   nærmest 
forslag    i    spil    og    sang.     Undertiden    brugt    lige    med 
portamento. 
Appoint,  se  A  point. 

Appomattox  Iæp^mæ'l9k8],  Forenede  stater.  1.  Elv 
i  Virginia,  nordlig  gren  af  Jameselven.  2.  County 
og  by  i  staten  Virginia.  Her  overgav  de  konfødereredes 
hær  under  general  Lee  sig  ^'4  1865,  hvorved  borger- 
krigen endte. 

Apponyi  [å^ppåiVj,  gl.  ungarsk  adelsslegt,  der  1718  op- 
heiedes  i  friherre-  og  grevestanden.  1.  Anton  Georg 
A,  11751—1817)  stiftede  det  Apponyiske  bibliotek,  der 
1827  af  familien  skjænkedes  som  offentligt  bibliotek  til 
byen  Prcsburg.  —  2.  Hans  sønnesøn  Georg  A.  (1808 — 
99  var  1843 — 44  leder  af  det  konservative  parti  paa 
rigsdagen,  blev  1844  hof kansler,  men  tråk  sig  efter 
revohitionen  1848  tilbage  til  privatlivet.  Efter  den 
italienske  frihedskrig  1859  fik  han  sæde  i  rigsraadet  og 
blev  ferer  for  det  ungarske  nationalparti  og  var  1860— 
62  judex  curiæ  (formand  for  den  ungarske  høiesteret). 
Samtidig  var  han  præsident  i  magnatemes  hus.  —  3. 
Hans  søn  Albert  A.  (1846—)  blev  1875  medlem  af 
(let  ungarske  deputeretkammer,  hvor  han  senere  har  spillet 
en  betydelig  rolle  som  fører  for  «den  konservative  oppo- 
>ition>.  1891  skilte  han  sig  fuldstændig  ud  fra  sine 
tidligere  meningsfæller  og  forvandlede  det  tidligere  maade- 
holdne  oppositionsparti  til  et  ungarsk  nationalparti,  som 
^tte  Tngams  magyarisering  paa  sit  program,  men  slut- 
tede sig  1899  raed  hele  partiet  til  regjeringspartiet. 
1901-^03  præsident  i  deputeretkamret ;  reorganiserede 
1904  nationalpartiet.  Deltog  i  den  interparlamentariske 
fredskonference  i  Kra.  1899. 

Apposition  kaldes  i  grammatiken  navneord  som  be- 
stemmelse til  et  andet  navneord,  ifald  bestemmelsen  har 
^ttirre  selvstændighed  (sml.  Attribution);  f.  eks.  uni- 
versitetet, landets  høieste  dannelsesanstalt. 

Apprehensionsteorien,  den  lære,  at  det  til  fuld- 
byrdet  tyveri  cr  nok,  at  tyven  i  tilegnelseshensigt  har 
t^get  tingen  til  sig,  selv  om  han  ikke  har  ført  den  bort 
fragjerningsstedet;  denne  lære  er  anerkjendt  i  norsk  ret. 
Appretur,  den  efterbehandling,  som  det  vævede  tøi 
underkastes  for  at  erholde  sin  endelige  skikkelse;  a.-mid- 
^r.  de  stoffe,  der  tilsættes  som  fyldstofTe,  saasom  stivelse, 
dekatrln,  harpiks,  mineralske  stoffe,  eller  som  tilsættes 
for  at  gjøre  tøiet  vandtæt  eller  ubrændbart.  Appre- 
turen er  forskjellig  for  de  forskjellige  tøier:  Linlerred 
blir  efter  vaskning,  blegning  og  tørring  tættet  med 
klister  af  hvedemel,  sago,  sæbc  o.  1.  og  glanset  mellem 
valser.  Bomuldstøier  behandles  paa  lignende  maade; 
desuden  afsvies  fremstaaende  fibre  paa  overfjaden,  og  ofte 
gjøres  den  ene  side  lodden  ved  rivning  med  pigvalser. 
Kladde  af  kardeuld  bliver  nuppet,  hvorved  knuder  og  for- 
urensninger Qernes,  vasket,  valset,  kardet  med  kardevalser, 
klippet  paa  overfladen,  børstet,  presset  og  dekateret 
dampet  1  opruUet  tilstand).  Ofte  bliver  det  stampet, 
hvorved  dets  traade  presses  sammen,  saa  tøiet  kryber 


appropriatlon  @  ft  ®  r,  iii- 

appropiiator  @  tndebaver  af 

approprler    (^    tillngge;    Ul- 
ifntpe.    approiirlé  egnet,    «'ap- 
pnprier  ui««De  alg. 
.  approvvable  ®.  approvable 

k  bifakitnrnlig,  antagelig. 


approaver  ®.  approve  (of) 
(e)  billige,  godlijende,  approbere. 

approval  (e)  birold,  npproba- 
tion. 

approvcr  ©  angiver  nf  egen 
og  medalcj-Idigea  brøde. 

approvlsionnement    ®    m. 


I  betydelig  og  bliver  tæt.  Kamgarnsvarer  behandles  paa 
lignende  maade  som  klæde,  men  bliver  ogsaa  stivet  med 

I   limvand  og  glanset  eller  moireret  (figurpresset).    Silketøi 

[  bliver  som  regel  kun  presset,  ofte  moireret  og  ved  lette 
tøier  gummeret  med  trngantslinx.     Spunden   traad   kan 

j   ogsaa    appreteres    før    vævningen.     Appretur   anvendes 

^  ogsaa  om  overfladebehandling,  tætning,  glatning  o.  1.  af 
papir  og  læder. 

Approbatlon,  godtagelse,  bruges  i  retssproget  navnlig 

I   om  en  offentlig  myndigheds  godtagelse  af  en  af  en  anden 

I   ofTentlig   myndighed   fattet   beslutning  eller  trufifen  for- 

i   føining. 

I  Approksimation  (lat.),  tilnærmelse  (ved  mat.  bereg- 
ninger, naar  de  ikke  udføres  med   absolut  nøiagtighed); 

-   approksimativ,  nærmende  sig  til. 

Appropriatldn  (lat.),  tilegnelse,  erhvervelse. 

j       A'ppun,  KarlFerdinand (1820—72),  t. naturforsker, 

I   foretog  en  række  botaniske  forskningsreiser  i  Venezuela, 

I   britisk  Guyana  og  Brasilien. 

I       Aprés  nous  le  déluge  [apræ  nu  le  dely'i]  (fr.),  tefter 

I   os   (kqmmer)  syndfloden»,  d.  e.  ske  hvad   der  vi),  naar 

I   blot  vi  er  borte,  valgsprog,  som  tillægges  Mme  Pompadour, 

,    Ludvig  XVs  maitresse. 

'       Aprifes  (saaledes  hos  Herodot  og  Diodor;  hebr.  Hofra; 

I  græske  bibelovers.  Uafre,  d.  e.  æg>'pt.  Uah-'ab-re'),  konge 
over  Ægypten  588 — 70  f.  Kr.,  da  han  maatte  tåge  sin  svoger 

I   Amasis    til    medregent.      Kort   efter   blev    han    myrdet. 

I  587  forsøgte  han  forgjæves  at  komme  Jerusalem  og  kong 
Sedekias  tilhjælp  mod  kong  Nebukadnesar  (Jerem.  37  ff. ; 

I   44,  30). 

Apiikds   (armeniaca  vulgaris),  frugttræ  af  stenfrugt- 

I   familien,  med  eg-hjerteformige  blade,  hvide  blomster  og 

I  kuglerunde,  dunhaarede,  rødgulc frugter  (aprikoser),  der 
benyttes  i  husholdningen.  A.  stammer  fra  Orienten, 
særlig  Armen ien,  hvoraf  det  latinske  navn.  Nogle  varie- 
teter dyrkes  i  Norge,  især  paa  espalier  til  61°  17'  n.  br. 
(SogneQorden),  paa  Østlandet  til  Kristiania. 

April,  aarets  4de  maaned.  Qfdet  a.  er  dannet  af 
lat.  aperire,  aabne,  idet  romerne  regnede  aaret  for  at 
begynde  med  denne  maaned.  Luftens  middeltemperatur 
i  a.  er  i  Norge  i  de  lavere  egne  indtil  Tromsø  over  0°. 
Længere  nord  og  i  større  høider  er  den  under  0°.  Fra 
Lindesnes  til  Sogn  er  den  over  5  °  C.  og  aftager  nord- 
over og  østover.  Bergen  5.6  °,  Skudenes  5.3  ®,  Lærdal 
5.7  °,  Kristiansand  4.6 '',  Dalen  i  .Telemarken  3.7  °,  Kri- 
stiania 4.4°,  Kristiansund  4.4°,  Trondhjem  3.3°,  Røst 
2.4°,  Bodø  1.7°,  Tromsø  -^  0.3°,  Alten  4-  1.5°,  Nord- 
kap  -f-  0.9°,  Vardø  -7-  1.8,  Kautokeino  -h  6.2,  Køros  -^ 
1.9°,  Jerkin  -=-2.8°.  —  Narre  a.  (aprilsnar)  henvisei* 
til  løier  forbundet  med  den  gamle  vaarfest.  Tilsvarende 
udtryk  findes  ogsaa  i  tysk  og  engelsk. 

Apiilmlnisteriet  afløste  det  af  rigsretten  i  1884  dømte 

Selmerske    ministerium.     Dannedes    3    april    1884,   med 

Chr.  H.  Schweigaard  som  chef,  men  maatte  allerede  efter 

2  maaneders  forløb  givc  plads  for  Sverdrups  ministerium. 

A  prima  vista,  se  A  vista. 

A  pridri  og  a  posteriori.  A  priori  kaldes  i  vor  er- 
kjendelse  det,  som  er  uafhængigt  af  erfaringen  og  ifølge 
selve  vor  erkjendelses  natur  ikke  kan  tænkes  anderledes, 
f.  eks.  at  en  ting  ikke  samtidig  kan  være  og  ikke  være. 
A   posteriori    kaldes   erkjendelse,   som   skyldes   erfaring, 


pro- 


proviant(erlng). 
approvlsfof 


provian- 


approvlsionnenr  (r)  m, 
viant  forvalter. 

approximate  ®  nærme  (sig): 
tllniermelsesvl»  =  approxlmatif 
®,  approxfmative  te\ 

approxfmatiofi  ^  &  ©  r.  istcric) 
tilnærmelse. 

appni  ®  m.  støtte.  I^æip ;  ræk- 
verk;  trylc.  appui-main  m,  ninler- 
stoic.  appui-tete  m,  hovedhene. 


appulse,  appnlsion  lé)  stod. 
berørelse. 

appuyer  (?)  (under)støttc ;  Ia?ne : 
Ifpgl^e  vegt  paa. 

apre  (f)  ru;  sliarp;  grisk. 

aprés  (f)  ener. 

Apreté  (f)  r,  mhed;  bnrnkctl ; 
beskhed;  griskhed. 

apricot  @  aprikos. 


aprikos— ar 


391 


Aprose'xia  nasålis— Aquilera 


392 


iagttagelse.  Undertiden  bruges  udtrykkene  relativt,  a 
postcriori  om  det»  som  skyldes  ny  erfaring,  a  priori  om 
det,  der  paa  forhaand  er  tilstede  i  vor  erkjendclse. 
selv  om  det  er  der  som  frugt  af  tidligere  erfaring. 

Apr08e'xia  nasalls,  en  ved  næselidelser  opstaaende 
neurastenisk  slappelse  med   mangelfuld  aandelig  energi. 

Apsåras,  i  den  indiske  mytol.  betegnelse  for  kvinde- 
lige væsener  (oprindelig  vandnymfer),  som  i  Indra's 
himmel  modtager  og  forlyster  de  faldne  krigere.  Indra 
bruger  dem  ogsaa  til  at  forføre  asketer,  hvis  hellighed 
bliver  ham  betænkelig  stor. 

Apschéron,  Kaukasien,  halvø  paa  vestsiden  at  det 
Kaspiske  hav,  i  hvilken  Kaukasusfjeldet  ender,  ø.  f.  Baku. 
Denne  60  km.  lange,  lave  halvø  indeholder  de  berømte 
naftakilder  ved  Balachana,  Sabuntsji  og  Sarachany.  Rør- 
ledninger bringer  naftaen  til  Baku*s  raffinerier,  som 
deraf  fremstiller  petroleum. 

Apsider,  de  to  punkter  i  en  planets  eller  komets 
bane,  hvor  kloden  er  solen  nærmest  (perihelium)  og 
Qernest  (aphelium),  altsaa  endepunkterne  af  ellipsens 
store  akse,  som  derfor  kaldes  apsidelinje;  denne 
rykker  meget  langsomt  frem  samme  vei  som  planeterne. 
Maanebanens  apsidelinje  gjør  dog  et  omløb  allerede  i 
8.85  aar. 

A'psi8  (græ.),  halvcirkelformet  overhvælvet  rum ;  i  den 
kirkelige  bygningskunst  særlig  den  til  opstilling  af  alteret 
bestemte  nische;  ogsaa  hele  den  halvrunde  udbygning 
for  denne. 

Aptere  (lat.),  indrette,  tilpasse,  lempe;  forandre  ældre 
skydevaaben  efler  nyere  konstniktion ;  forsyne  det  ind- 
vendige  rum  i  et  skib  med  skillevægge.  Ap  ter  ing. 
istandsættelse,  tilpasning. 

Apnanske  Alper  (el.  Alpi  Panié,  Ap.  Apennin),  I  tallen, 
en  gruppe  af  den  saakaldte  Subapennin  (se  Apenni- 
nerne),  1  det  n.  o.  Toskana,  skilt  ved  Serchiodalen  fra 
selve  Apenninerkammen.  Monte  Pisanino  1  946  m. 
Marmorbruddene  ved  Carrara. 

Apule'iu8,  Luciu^s  (ca.  150),  romersk  forfatter,  fra 
Madaura  i  Afrika,  veltalenhedslærer,  filosof,  romanfor- 
fatter. Mest  kjendt  er  hans  fantastiske  roman  «Meta- 
morphoseon«,  hvori  bl.  a.  dét  vakre  eventyr  om  Amor 
og  Psyche. 

Apulien,  ital.  Le  P u g  1  i e /pu//e7,  Italien,  landskabet 
langs  den  sydligste  del  af  Adriaterhavet,  omfattende  pro- 
vinserne  Foggia,  Bari  og  Lecce,  19  109  km.'  med  2  054  000 
indb.  Landet  danner  en  stor  slette  og  bærer  kun  lave  aaser 
med  undtagelse  af  det  isoleret  liggende  Monte  Gargano, 
1056  m.  Langs  kysten  findes  en  stor  mængde  strandsjøer, 
hvorfra  der  indvindes  en  ret  betydelig  mængde  salt.  Den 
frugtbarc  del  af  landet  fmdes  langs  kysterne,  i  det  sydlige 
findes  store  græsgange,  hvori  mod  den  nordlige  del  for 
det  meste  er  ufrugtbar.  Udforselsprodukterne  er  vin, 
olje,  mandler,  tobak,  korn  og  kvæg.  Landets  oprinde- 
lige  beboere,  apulierne,  tilhørte  den  illyriske  stamme 
og  kom  efter  svære  krige  317  f.  Kr.  under  romernes 
herredømme.  I  det  11  aarh.  satte  franske  normanner 
sig  fast  i  landet,  som  forenedes  med  Sicilien.  Senere 
blev  A.  en  del  af  kongeriget  Neapcl  og  indlemmedes 
saaledes  i  kongeriget  Italien  1860. 

A  pu'ntO  d'arco,  med  spidsen  af  buen.  ved  spil  paa 
strygcinstrumenter. 


Apure,  elv  i  Venezuela  i  Sydamerika,  udspringer  i 
Cordillere  de  Mérida,  løber  mod  øst  og  falder  i  Orinoco; 
1 600  km.,  hvoraf  ca.  1 400  km.  seilbar.  Den  tidligere 
stat  A.  hører  nu  til  Bolivar.  Hovedstad  San  Fer- 
nando   de   A. 

Apn^rimak,  Sydamerika.  1.  Kildeelv  til  Ucayali  fse 
Amasonelven),  udspringer  i  de  peruanske  Andes- 
bjerge  s.  f.  Cuzco.  2.  Departement  i  Peru,  21 209  km.* 
med  177000  indb. 

Aqu  • . .  Ord,  som  ikke  findes  herunder,  maa  søges 
under  Akv  . . . 

A'qua  (lat.),  vand,  kilde.  A.  amggdalæ  amaræ,  bitter- 
mandelvand;  a.  carbolica,  phenylica,  karbolvand;  a. 
communis,  brøndvand;  a.  destillata,  destilleret  vand;  a. 
fortis,  salpetersyre  (skedevand);  a.  picis,  tjærevand ;  a.  regia 
el.  regis,  kongevand;  a.  saturnina,  blyvand;  d.  toffana,  gift- 
vand  af  uvis  sammensætning  (efter  en  ital.  giftblanderske 
Toffana,  henrettet  1709);  a.  vitæ,  «livsv«ad>,  akevit, 
se  Brændevin. 

A'qua  et  Fgtll  lnterdi'CtU8,  udtryk,  der  stammer  fra 
romerretten,  betyder  egentlig  «den  som  er  afskaaret  fra 
vand  og  ild>  og  betegner,  at  vedkommende  mister  sin 
borgerret  og  landsfor\ises. 

Aquafo^rte,  brit.  havn  paa  sydøstkysten  af  Newfound- 
land. 

Aquia  Creek,  Nordamerikas  Forenede  stater,  Virginia, 
havn  ved  Potomac. 

Aquamarfn,  se  BeryL 

Aquårius,  Vandmanden,  stjernebillede  i  dyrekredsen. 
Aquarider,  en  fra  dette  billede  i  nætteme  mellem 
26 — 30  juli  udgaaende  sværm  af  stjerneskud. 

Aquatl^nta,  se  Kobberstikkunst. 

Aquaviva,  Claudio  (1543—1615),  f.  i  NeapeL  blev 
1581  Jesuiterordenens  femte  general  og  forstod  at  skaffe 
ordenen  en  uhyre  indflydelse  i  de  europæiskc  staters 
politik.  Ogsaa  i  kampen  niod  protestanterne  havde  or- 
denen under  hans  førerskab  stor  fremgang. 

AquifoHåceæ,  se  Kristtornfamilien. 

A'quila,  .1  o  h  a  n  n  e  s  Kaspar  (1488—15*60},  f.  i  Augs- 
burg, studercde  1502  i  Ulm  og  senere  i  Italien.  1515 
blev  han  feltprest  hos  Franz  von  Sichingen  og  1516 
prest  i  Jengen.  Efter  at  have  sluttet  sig  til  rcforma- 
tionen,  blev  han  paa  grund  af  sin  kyndighed  i  hebraisk 
Luther  en  god  hjælp  i  arbeidet  med  bibelens  oversættclse. 
1527  blev  lian  prest  i  Saalfeld.  Ogsaa  her  maatte  han 
udstaa  mange  kampe  og  forfølgelser,  inden  han  døde. 

A'quila,  se  Ørn. 

A'qui]a  (astron.),  ørnen,  stjernebillede  paa  den  nord- 
lige himmel. 

Aquila  degll  Abruzzi  [akwila  delji  abrutsij,  Italien. 
provins  i  Abruzzerne  (s.  d.),  6  400  km.^  406  000  indb. 
A.,  provinsens  hovedstad,  721  m.  o.  h.,  ved  foden  af 
Gran  Sasso,  med  talrige  kirker  og  klostre.  Betydelig 
industri  i  lerred.  læder,  silke  og  papir.  Safranavl. 
16  000  indb. 

Aquilegia,  akeleie,  s.  d. 

Aquilera,  navn  paa  en  by  ved  Adriaterhavets  nord- 
kyst. A.  blev  anlagt  182  f.  Kr.  ca.  15  km.  fra  havet  og  fik 
snart  stor  betydning  som  en  fæstning.  der  beskyttede 
flere  vigtige  alpepasser,  og  var  i  det  4.  aarh.  e.  Kr.  I  tallens 
Qerdestorste   by.     452    indtog   Attila  A.   og  jevnede    del 


aprikos  —  (i)  ApHkosc  f  —  o 

npricot  —    ^  abricnt  m, 

april  -  (D  April  ni  -  ei  April 
-  (r)  nvril  m.  narre  april  — 
®  in  den  April  !ichicl<cn  —  ^c- 
ninl<e  an  April  fool  of  one>  —  f 
fionner  ih  q)  iin  pniiison  dnvril. 
aprtlanar  -  ^_  Aprilnarr  m  -  e 
April-rool  -  (f  dupe  'f  du  pre- 
mier avril. 


aprofl  (e   rorklæde:  forsk  i  nd. 

apse,  apsis  é  apside  F<  r. 
npsls,  apside. 

apt  v.  apte  r  skikket:  tm-f- 
Tende:  <•  ogs.  tilbøielig  til,  udsat 
for.  nem,  flink. 

aptére    f.  m.  vinaeloMt  insekt. 

aptitude  e)  &  r  t.  skikkethed. 
anl:t?t(;  dvf(tiKheit:  e  ogs.  tilbøie- 
Ii>(hed. 


apurement  f  m.  re%-ision.  op- 

apurer    f,  afklarere:  vaske. 
apyre  r,  ildfast. 
aquarelle  X)  <*.  akvarrl. 
aquarelliste(f;m.  ukvarel  maler. 
aquatic  (e)  vand. 
aquatique  ?i  %'and-. 
aqueduct  ,e\  aqueduc  /  m. 
vandledning. 


aqueous  (£).  aqueux  r  \-anu- 
ngtig.  %-andiii(. 

aquifére  i|i.  aquiferous  e: 
vnndholdln. 

aquilin  f.  aqulline  e  omc^-. 

aquilon  {t)  m.  nordenvin<l. 

aqnorité  (f)  f,  aquority  e» 
vRnd<hold)lghed. 

ar  —  X'  Narb«  f-e  scar  - 
\f  cicntrice  f.  balnfre  f.  coutittY   r 


393 


A'quilo— Aråbien 


394 


med  jorden.  Indb^ggerne  flygtede  til  havnestaden  Gra- 
dus.  Senere  gjenopbyggedes  A.  og  blev  i  middelalderen 
sæde  for  en  patriark.  Nu  er  det  en  liden  by  paa  vel 
1 000  indb.  1  byen  lindes  ikke  faa  resfer  fra  oldtiden, 
et  godt  museum  og  en  smuk  domkirke  [fm  1031}. 

A^quilo  (lat.),  nordenvinden. 

Aquln,  Vestindien,  havn  i  republiken  HaTti  paa  s\'d- 
siden  af  øen  af  samme  navn. 

Aquino,  Thomas  fra,   se  Thomas  fra  Aquino. 

Aquino  (oldtidens  Aquinum),  Italien,  by  i  provinsen 
Caserta  (Kampanien).  Romerske  oldtidslevninger.  1  200 
indb.  Her  fødtes  digteren  Juvenal  og  filosofen  Thomas 
fra  Aquino. 

Aquitanien,  gammelt  navn  paa  Frankrige  syd  for 
Garonne.  Indbyggerne,  ligesom  Spaniens  iberer,  kuedes 
af  romerne  under  Cæsar  (57  f.  Kr.)  og  romaniseredes  med 
undtagelse  af  baskerne  (s.  d.)  i  Vest  py  ren  æer  ne.  A.  ud- 
videdes  af  Augustus  til  Loire,  overlodcs  419  vestgoterne, 
erobredes  507  af  franker,  i  6 — 7  aarh.  forbigaaende  af 
basker,  efter  hvem  Syd- A.  omdøbtes  til  Vasconia,  Gas- 
cogne,  medens  navnet  A.  kun  holdt  sig  i  nordligere 
egne;  navnets  nuværende  form  er  Guyenne  (s.  d.). 

A'qus  (lat.,  vande,  bad),  i  romertiden  navn  paa  flere 
byer  med  mineralske  kilder  og  bad,  f.  eks.  A.  Sextiæ 
fAix  i  Provence),  A.  Aureliæ  (Baden-Baden),  A.  Mattiacæ 
(Wiesbaden),  A.  Statiellæ  (Acqui  i  Ligurien),  A.  Tarbellicæ 
(Dax  i  Sydfrankrige). 

Ar,  enhed  for  flademaal,  =100  m.*  =  0.1016  «maal» 
(det  ældre  norske  markmaal). 

Ar,  cicatrice,  kaldes  det  merke  i  vævene,  som  bliver 
tilbage,  efterat  saar  er  helet,  oftest  visende  sig  som 
en  hvid  fast  stribe  eller  flek.  Undertiden  giver  Ardan- 
nelse  anledning  til  en  sammentrækning  af  de  omgivende 
væv,  arretraktion.  Dette  sees  navnlig  ved  ar  efler 
brandsaar  og  kan  foraarsage  betydelige  funktionsfor- 
styrrelser. 

Ar,  se   St««vvei. 

Ara  (Ara  Bai),  Rusland,  havn  ved  Nordishavet  paa 
halveen  Kola. 

Araba,  Vad  i  el,  den  sydlige  fortsættelse  af  Jordans 
dal,  melle m  det  Døde  hav  og  Akababugten. 

Araba't,  Rusland.  1.  (Kossa  Arabatskaja),  en  112  km. 
lang  og  meget  smal  landtunge  paa  halvøen  Krim  i  guv. 
Taurien.  Tilvirkning  af  salt.  2.  Landsby  med  havn  ved 
det  Azovske   hav. 

Araber,  semitisk  folk,  der  splittet  i  en  flcrhed  af 
stammer  og  stater  uden  indb3'rdes  politisk  forbindelse 
bebor  den  store  arabiske  halvø.  Deres  tal  overstiger 
neppe  meget  3  500  000.  Allerede  i  oldtiden  var  Arabien 
beboet  af  to  folkestamnier,  der  var  forskjellige  i  ud- 
secnde  og  levevis.  Ismaeliter  i  Nord-  og  Centralarabien 
og  joktanider  i  Sydarabien.  De  første  var  og  er  frem- 
deles fortrinsvis  beduiner  med  patriarkalsk  styresæt, 
nomader,  der  streifer  om  med  sine  hjorder  af  kameler, 
heste  og  faar  i  landets  ørken-  og  steppeagtige  indre. 
I  modsætning  dertil  var  joktaniderne  stedse  fast  bosid- 
dende  akerdyrkere;  ligeledes  var  den  indbringende  han- 
del paa  Indien  i  deres  hænder.  Særlig  i  Jemen  og 
Hadramaut  grundedes  derfor  tidlig  velordnede  stater 
med  høi  kultur,  der  begunstigede  videnskab  og  kunst. 
Blandt  disse  var  det  sabæiske  rige,  der  bestod  til  1  aarh. 


arable  :£-  &  X'  piøibar;  (e)  ogs. 
akerland. 

arachnoid  (e).  arachnoYde  (£) 
luD(;elTarvagtig:~<nnat.}  kingelvæv  i 
•Irt. 

arack  (f)  m,  aimk. 

araignée  (f)  r.  edderkop. 

arak,  se  nrrak. 

arascr  '?.  bygge  mur  vondret 
oventil,  . 


aration  'e)  pløfnlng. 

aratolre  (f\  aratory  <£^  pløi- 
nings-,  Jordbrugs-. 

arbaléte  (f;  r.  arbalist  e)  arm- 
brøst, laasbue.  chcval  en  ar- 
baléte ff)  forløbcrhest. 

arbaletrier  r>  m.  bueskytte. 

arbeide  —  t  Arbeit  r  —  e 
work.  labour:  ^som  skal  udføre^i) 
task,  'ob;    «noget    udfort»    produc- 


arable  -  afbeidérske 

'    e.  Kr.,  da  det  gik   op  i  det   himjaritiske   rige,   hvorefler 

i    den  sydarabiske  kultur  forfaldt.  —  I  middelalderen  vandt 

,    a.  verdenhist.    betydning    ved    Muhammeds  fremtrasden. 

'  I  den  hellige  krig  lagde  de  store  dele  af  Nordafrika 
under  sig  og  satte  tilsidst  foden  paa  europæisk  grund. 
Imidlertid  var  der  i  selve  Arabien  ca.  650  indtraadt  en 
sekterisk  splittelse,  der  foranledigede  indre  tvistigheder, 
og  endnu  staar  sunniter  og  schiiter  fiendtlig  overfor 
hverandre.  Den  islamitiske  propaganda  har  ført  a.  vidt 
udenfor  hjemlandets  grænser  ogsaa  mod  s.  og  ø.     De   er 

'  udbredt  over  alle  dele  af  det  asiatiske  Tyrki,  lever  i 
Forindien  og  det  ostindiske  arkipel  samt,  omend  i  rin- 
gere   tal,    i    Ost-     ^^^^    "rmrrm-i^irgr 

I   afrika  og  Sudan.    sW^?«^^©5S5lBaS^'*:i- 

^         Arabe'sker. 

.    Fra    at    betegne 

,    de   sammensatte, 

I  men  yderst  regel- 
mæssige  lineære 
forsiringer,  der 
bruges  i  den  ara- 

I    biske  kunst,  hvor 

I   fremstillingen   af 

I    mennesker  og  dyr 

I    af  religiøse  grun- 

I   de  er  forbudt,  er 

I    a.  blevet  benæv- 

'   nelsen     paa     en 

I    hvilkensom  helst 

I  stiliseret,  malet 
planteforsiring. 

Aråbi  pasha,  Ahmed  (1839—),   søn  af  en  ægyptisk 

I   fellah,  blev  tidlig  oflicer  og  deltog  i  det  officersmytteri, 

I  der  styrtede  Nubar  pashas  ministerium  (1879)  og  havde 
til  hensigt  at  fjerne  tyrkerne  fra  de  høiere  poster  i  hæren 
til  fordel  for  indfødte.  Han  udnævntes  dcrpaa  til  oberst 
og  blev  paa  grund  af  sin  store  folkeyndest  lederen  af 
en  stor  national- militær  bevægelse,  der  tilstræbte  at  op- 
hæve  den  fransk-engelske  finanskontrol  og  at  gjennem- 
føre  programmet:  «Ægypten  for  ægypterne».  Khediven, 
Tewfik,  blev  tvunget  til  at  tåge  et  nyt  ministerium  og 
indkalde  en  notabelforsamling.  Som  krigsminister  tilrev 
A.  sig  hele  magten  og  modsatte  sig  haardnakket  Englands 
intervention;  men  efter  nogle  myrderier  paa  europæerne 
i  Alexandria,  vistnok  foranstaltet  med  A.s  vidende, 
lod  Gladstone  en  engelsk  flaade  bombardere  byen,  og 
en  landsat  hær  slog  A.  ved  Tell-el-Kebir  (13  septbr. 
18821      A.  forvistes   til   Ceylon,  men  fik  1901   lov  til   at 

;    vende  tilbage  til  Ægypten. 

Arabien,   stor  halvø  i  den  s.v.  del  af  Asien,   mellem 

I  det  Røde  hav,  det  Arabiske  hav  og  den  Persiske  bugt. 
Medregnes  Sinaihalvøen  (s.  d.),  som  i  politisk  henseende 
hører  til  Ægypten,  udgjør  A.  3  094  700  km.*  med 
3  427  000  indb.,   d.  e.  1.1   pr.  km.'     Den   egentlige  halvø 

,  begrænses  nøiagtig  af  den  30  nordlige  breddegrad  og  er 
med  2  730  000  km.*  den  største  af  alle  halvøer.  —  A. 
danner  for  den  største  del  en  høividde  paa  1  000 — 1  300 
ni.s  høide  med  randbjerge  op  til  3  000  m.  I  n.  er  høi- 
vidden  graasort  berg,  i  s.  er  den  en  ørken  med  rødligt 
sand.  I  midten  strækker  sig  fjelddrag  med  frugtbare 
dale,  i  grupper  skilt  ved  ørkenstriber.     Det  indre  deler 


Maurisk  arabesk 
(flru  Kronballen  i  Alhambrn). 


tion ;  workmanship  —  :T)  travoil  ni; 
(brysomt)  labeur  f:  (paalngt)  tAche  T, 
(vcrkj  ouvrage  m :  oeuvre  f.  Vb  — 
(Tl  nrbeiten  —  e:  work.  Inbour: 
(strengt)  toil  —  f  trovailler.  ar- 
beldsanstalt  -  ø  Arbeitshaus  n 

—  <c<  workhouse  —  ff)  moison  (f) 
de  travuil  Ule  conectlon).  ar- 
beidsgiver -   ,t     Arbellsgeber  m 

—  v    eniployer    --     fj  [patron    m. 


employeur  m.  arbeidsløs  —  (t) 
art>eitslos  —  (e;  out  of  work,  wun- 
ting  employnient  —  'if)  sans  travail. 
arbeidsnedlæggelse  ~  ø  Ar- 
iHritseinstellung  f,  Ausstand  m  —  '^ 
strike  —  S   greve  f. 

arbeider  -  Cv,  Arbeiler  m  ~ 
e  worker.  worknian;  labourcr  — 
{fj  tnivailleur  ni;  ouvrier  m. 

arbeiderske    -   t;  Arbelterln  f 


395 


Arabien 


396 


mrbeidaom— arboriculture 

sig  saaledes  i  Nedsjd,  d.  e.  høiland,  og  NefOds,  d.  e. 
ørkener.  Fra  randbjergene  sænker  landet  sig  i  ter- 
rasser ned  til  en  smal  og  for  det  meste  lav  kystbrem. 
Enkelte  steder  stiger  høit  Qeld  op  lige  ved  sjøen,  saa- 
ledes ved  Bab  el  Mandeb.  Den  smale,  tørre  og  u  be  vok- 
sede kystbrem  kaldes  ved  den  Persiske  bugt  Tibamab 
el.  Gau  r. 

Kun  langs  bækkene  i  høilandet  og  hvor  der  kan  skaffes 
kunstig  vånding,  tinder  dyrkning  sted.  Fjeldsiderne 
mod  de  tre  kyster,  som  nu  og  da  faar  regn,  er  saaledes 
frugtbare  og  har  en  fastboende  befolkning.  A.  har  ingen 
elve.  Kun  i  regntiden  strømmer  vand  gjennem  vadi'erne, 
il.  e.  de  tørre  dalfurer,  som  fører  fra  plateau-  eller  rand- 
bjergene ned  i  kystlandet.  A.  har  imidlertid  udviklet 
vandopsamlings-  og  vandingskunsten  til  en  beundrings- 
værdig  fuldkommenhed,  især  i  Jemen.  Hvad  klimatet 
angaar,  saa  svinger  temperaturen  paå  høisletten  mellem 
store  yderligheder,  medens  randbjergenes  afsatser  nyder 
godt  af  havets  nærhed.  1  A.  har  daddelpalmen  sit  hjem. 
Her  vokser  ogsaa  flere  trær  med  vellugtende  el.  klæbrige 
safter,  balsamtræet,  røgelsestræet  («virak»  efter  det  t. 
«Weihrauch»,  cassia  fistulaj,  akasietrær,  som  giver  gummi 
arabicum  o.  fl.  Endvidere  dyrkes  tobak,  sukkerrør, 
korn  og  grønsager.  Af  dyr  lægger  vi  merke  til  drome- 
daren og  strudsen.  Talrige  er  de  giftige  slanger,  og 
græshopperne  er  ofte  en  landeplage.  Blandt  husdyrene 
er  hesten  det  vigtigste.  —  Befolkningen  er  tættest  ved 
øst-  og  vestkysterne,  det  indre  er  ubeboet  undtagen  i 
enkelte  frugtbare  dale.  Araberne  er  semiter,  mørkebrune 
i  s.,  lysebrune  i  n.  De  er  dels  nomadiserende  beduiner, 
dels  hadesi,  som  bor  i  byer  og  landsbyer  og  driver  aker- 
brug.  Industrien  ubetydelig.  Der  udføres,  især  fra  Syd- 
arabien,  mokkakaffe,  dadler,  heste,  gummi,  over  havnene 
Aden,  Hodeida,  Dsjidda. 

Enhver  af  de  utallige  stammer  har  sit  overhoved,  sjék 
(el.  sjeik,  sheik).  Emtr  kaldes  fyrsten  over  flere  forenede 
stammer,  imam,  hvis  han  ogsaa  er  stammeforbundets 
geistlige  hoved.  Den  200 — 300  km.  brede  kyststrimmel 
langs  det  Røde  hav  staar  umiddelbart  under  tyrkisk 
overhøihed.  Det  er  landskaberne  El  Hedsja.s,  Asir  og 
Jemen,  tilsammen  441000  km.*  med  1  mill.  indb. :  det 
erobredes  1818  fra  vahhabi terne  af  Mehemed  Ali,  pasha 
af  Ægypten.  Umiddelbart  tyrkisk  er  endvidere  den 
noget  smalere  strimmel  ved  den  n.  del  af  den  Persiske 
bugt,  landskabet  el  Hasa,  som  regnes  til  vilajetet  Basra 
(Mesopotamien);  det  erobredes  1871.  Den  tyrk.  sultan 
tillægger  sig  ogsaa  overhøihed  over  enkelte  af  de  i  vir- 
keligheden uafhængtge  arab.  stater:  Oman,  Hadramaut 
og  det  af  Ibn  Hashid,  emir  af  Ha!I,  i  1891  grundede  rige 
i  Nedsjd,  som  var  A.s  største  stat,  men  efter  hans  død 
i  1897  befinder  sig  i  opløsning.  Det  frie  A.  udgjør 
2  472  000  km.*  med  1  950  000  indb.  De  brit.  besiddelser 
i  A.  indbefatter  de  umiddelbare  besiddelser  Aden  med 
opland,  Perim,  øen  Kamaran  (i  det  Røde  hav),  Kurian 
Murian-øerne  (ved  den  ø.  del  af  sydkysten)  og  de  mid- 
delbare,  nemlig  kyststrøgene  fra  Aden  til  Merbat  og  fra 
Hormu.sstrædet  indover  samt  Bahreinøernc  i  den  Persiske 
bugt,  alt  ialt  411000  km.*  med  252  000  indb.  —  Reli- 
gionen er  den  sunnitiske  Islam,  kun  ved  østkysten  den 
sjiitiske.  De  vigtigste  byer  er  Mekka,  Medina,  Dsjidda, 
Sana,     Hodeida,    Aden,    Maskat.   —    Udforskningen    af 


Arabien  skyldes  mænd  som  Carsten  Niebuhr,  Jasper 
Seetzen,  Burckhardt,  Wrede,  Burton,  Maltzau,  i  en 
nyere  tid  Palgrave,  Anne  Blunt,  van  den  Berg,  Glaser. 
Euting. 

Historie.  A.s  indre  historie  har  altid  været  temmelig 
ukjendt  og  gjennemvævet  med  sagn  og  myter.  De  mange 
stammer  deles  af  de  arabiske  genealoger  i  to  hoved- 
grupper: nord-  og  sydarabere.  De  første,  el.  mustariba, 
siges  at  nedstamme  fra  Abrahams  søn  Ismail,  deres  ud- 
gangapunkt  var  Hidjas,  og  til  dem  hørte  kuraishiterne. 
Sydaraberne,  el.  mutearriba,  skal  nedstamme  fra  Joktan 
og  udbredte  sig  fra  Jemen,  en  uderafdeling  af  dem  var 
hunjariterne.  Dækkede  af  ørkenen  formaaede  araberne 
stadig  at  bevare  sin  uafhængighed  overfor  oldtidens 
erobrende  stormagter.  Deres  rolle  i  historien  var  tvert- 
imod  den  at  sende  det  befolkningsoverskud,  som  landet 
ikke  kunde  ernære,  paa  plyndringstog  ind  over  de  om- 
liggende kulturstater.  Arabien  er  sandsynligvis  semiternes 
oprindelige  hjemstavn,  og  Syriens  og  Mesopotamiens  be- 
folkning er  de  i  tidemes  løb  «afleirede  arabere».  Den 
bekjendte  Hammurabi  er  saaledes  det  sjette  led  i  et 
dynasti  af  arabisk  oprindeise.  Hyksosindfaldet  i  Ægypten 
og  israeliternes  erobring  af  Palæstina  er  kun  at  forståa 
som  arabiske  ørkenstammers  indtrængen  i  frugtbarere 
egne,  og  efter  Alexander  den  stores  død  dannede  ara- 
biske stammefyrster  flere  smaariger  i  Syrien.  Romerne 
forsøgte  flere  gange  forgjæves  at  trænge  ind  i  Arabien. 
saaledes  Ælius  Gallius  (24  f.  Kr.);  først  Trajan  formaaede 
at  erobre  Nordarabien ;  men  allerede  under  Hadrian  blev 
det  opgivet.  Senere  opstod  smaariger  i  grænseegnene 
som  Ghassanidernes  i  Østjordanlandet  under  byzantinsk 
og  Lahmidernes  i  Hira  under  persisk  overhøihed.  I  Syd- 
arabien  fandtes  allerede  før  Kristi  tid  riger  med  en 
høit  udviklet  kultur,  det  minæiske  og  det  sabæiske.  Ca. 
100  f.  Kr.  flyttedes  kulturcentret  til  det  hunjaritiske, 
som  ca.  300  e.  Kr.  erobredes  af  abessinierne.  Med  disse 
trængte  kristendommen  ind  i  Sydarabien,  og  den  i  de 
arabiske  sagn  navnkundige  konge  Abraha  var  eu  ivrig 
kristen.  Ogsaa  i  Nordarabien  fandtes  i  tiden  før  Mu- 
hammed adskillige  kristne,  mest  arianere  og  nestorianere 
foruden  en  del  jøder. 

Med  Muhammed  følger  saa  det  sidste  store  folkeud- 
brud  fra  Arabien.  Han  er  den  eneste,  der  har  kunnet 
samle  hele  Arabien  under  ét  scepter.  Under  hans  efter- 
følgere,  kaliferne,  traadte  moderlandet  hurtig  i  skygge, 
tyngdepunktet  flyttedes  under  Omaijaderne  til  Damaskus 
og  med  Abbassiderne  til  Bagdad  og  Persien,  medens  de 
religiøst  indifferente  beduiner  atter  gik  op  i  de  gamle 
stammestridigheder,  hvor  ismailiter  og  jemeniter  rasede 
mod  hiuanden.  Kalifens  overhøihed  var  kun  nominel, 
og  folkelige  dynastier,  som  Ejubiderne  og  Tahiriterne, 
holdt  sig,  til  tyrkerne  erobrede  det  nordlige  Arabien 
(1538).  De  maatte  imidlertid  kjæmpe  med  stadige  op- 
rør  og  mistede  en  tid  Mekka,  tog  det  tilbage  1631,  men 
kunde  dog  ikke  hævde  besiddelsen  af  Jemen.  Ca.  174Q 
stiftede  Abd-ul-Vahhab  vahhabiternes  sekt;  han  v  ilde 
en  fuldstændig  reforma tion  af  Islam,  forbød  al  helgen- 
dyrkelse  og  hævdede  en  puritansk,  streng  moral  med 
forbud  mod  enhver  luksus  og  nydelse.  V.  underkastede 
sig  størstedelen  af  Arabien  og  erobrede  Mekka  (1803^. 
Deres  magt   blev   derpaa  tilintetgjort  af  Ibrahim  pasha 


©  —  work-woman.  worker  —  ([)  Ira- 
vnllleuse  f,  ouviiére  f. 

arbeidsom  —  0  arbeitsam  — 
@  industriouB,  hard-working.  la- 
boiious  —  (f)  laborieux.  nssidti. 

arbeidsomhed  -  (T,  Arbeit- 
Bamkclt  r  —  (e)  Industry,  laboii- 
ouioMs  —  (r)  actlvité  f;  nwi- 
daité  r. 

Arbeit  ®  f.  arbeide. 


arbeiten  ^  arbeide. 

Arbeiter  ®  m,  arbeider. 

arbiter,  arbitrator  (e.  ar- 
bitre  il)  m,  voldgiftsroand,  dom- 
mer; uindskrænket  herre,  tiera 
arbltre  (T)  opmand.  llbre,  franc 
arbitre  (f)  fri  vilje. 

arbitrage  (f)  m.  arbitratloii 
(e)  voldgin:  (f)  ogs.  kuraberegning. 
vekaelhnndel. 


arbitraire  (£).  arbitrary  @ 
Wlkanrlig.  egenmægtlg. 

arbitral  (f)  voldgift*-. 

arbitrament  ®  fri  viUe.  frit 
valg;  Toldgiriskjendelse. 

arbitrate  @.  arbitrer  (f)  af- 
g)«re  ved  voldgift. 

arbor  @  hjulakwf. 

arboreal  ®  træ-. 


arboreona  @  tma^tir.  «Mn 
vokser  paa  trær. 

arborer  (D  plaote.   heiae  «flaK). 

arboresoenoe  @.  arbori* 
•ation  S  f.  trælignende  fbi^ 
grening. 

arboricalteor  (£)  m.  arborlat 
@  tncgartner.  tneHJender. 

arboricniture  (i)  a  jr)  r.  truw 
dyrkning. 


397 


Aråbien 


398 


(Mchemed  Alis  stedsøn)(1818)  og  har  siden  indskrænket  sig 
til  Centralarabien,  Nedsjd,  omkring  Riad.  Vestarabien  stod 
nu  under  Ægypten,  indtil  Europas  i ntervention  1841  over- 
drog bevogtningen  af  de  hellige  stæder  til  sultanen.  Først 
1872  besatte  tyrkerne  Jemen,  som  de  siden  har  holdt  trods 
^en tagne  og  endnu  vedvarende  oprør.  Deres  herredømme 
her  og  i  H  id  jas  bliver  nu  i  høi  grad  strategisk  styrket  ved 
aniægget  af  Mekkabanen,  hvoraf  Vs*  fra  Damaskus  til 
Maan,  var  færdig  i  august  1904.  Dens  betydning  for 
panislamismen  og  pilegrlmsreiserne  til  Mekka  er  lige- 
ledes  stor,  hvorfor  der  ogsaa  er  indkommet  bidrag  til 
den  fra  hele  Islams  omraade.  I  det  indre  af  landet  er 
derimod  de  smaa  stammesheiker  og  vahhabiterne  faktisk 
uafhængige,  og  imod  øst  er  Oman  fuldstændig  under 
engelsk  indflydelse. 

Litteratur.  Den  a.  litteratur  er  ikke  alene  over- 
ordentlig omfangsrig,  men  den  har  tillige  spillet  en  vig- 
tig  rolle  i  kulturens  historie.  Inden  denne  litteratur  er 
nemlig  gjennem  lange  tider  store  og  betydningsfulde 
dele  af  den  antike  kultur  bevaret  og  ført  videre,  indtil 
anen  kunde  overtages  af  Vesteuropas  folkeslag.  —  Den 
a.  litteraturhistorie  har  sin  begyndelse  forholdsvis  kort 
forud  for  Muhammeds  ftremtræden.  Den  førmuhammedan- 
&ke  litteratur,  som  er  os  levnet,  og  som  bestaar  af  lyrisk 
poesi,  er  ikke  mange  aartier  ældre  end  Qor'ånen  (Koranen). 


Rrudstykke  af  en  side  nf  Koranen. 

Al  der  imidlertid  maa  have  eksisteret  en  lang  forudgaaende 
udvikling,  fremgaar  umiskjendelig  bl.  a.  af  den  rigdom 
i  formel  henseende  (der  er  f.  eks.  16  forskjellige  verse- 
maal^  som  møder  os  allerede  paa  dette  tidligste  stadium. 
Studiet  af  Qor'ånen,  dels  af  dens  indhold,  dels  af  dens 
''progfiBtai,  fremkaldte  saavel  en  teologisk,  juridisk  og 
historisk  som  en  filologisk  litteratur.  Under  beskyttelse 
af  de  frisindede  abbåsidiske  kalifer,  som  i  aaret  750  e. 
Kr.  afløste  Omaijaderne,  trivedes  ogsaa  studiet  af  filosofi, 
medictn,  matematik  og  astronomi;  det  var  fornemmelig 
det  gamle  Grækenland,  som  for  disse  videnskabers  ved- 
kommende leverede  grundlaget,  formidlet  gjennem  syriske 
oversættelser.  Paa  Samme  tid  oplevede  poesien,  som 
gjennem  Muhammeds  optræden  var  trængt  i  baggrunden, 
«n  ny  blomstring.  Denne  cftermuhammedanske  periode 
pleier  man  inddele  i  et  klassisk  afsnit,  ti    henimod  aar 


arbortoé  (^  arborlzed  @  tm- 


I  Wvbytte.  lyvthiu. 
®    f.    JordlMertraeU 

frmrt 
arlMasler  ®  m.  arbute  ® 


arbre  0  m,  tne:  bom;  akael. 
arbret  (f)  m.  Umitang. 
1  (2)^  m.  busk. 


arbnste  (?)  m.  busk. 
arbostlve  ©  busket. 
aro  @  a  (?)  m.  bae. 

arcade  (e)  &  (?)  r.  buegang. 

arcane  (?)  m.  aroanom  ® 
hemmeligt  middel. 

arcanne  ^  r.  rødkridt 

arcasse  (^  r,  agterapell.  h»k. 

aro-boutant  (?)  m.  stnebepille; 
■tiver;  hovedmaal. 


arborlsé^-arehetypal 

'    1000    (da   Bagdad    som   følge    af  Abbåsidernes   vanmagt 
I   ophørte   at   være   centrum   for  de  aandelige  interesser  i 
I   Orienten),  og  et  efterklassisk,  som  man  regner  enten  til 
I   aar  1258  (da  mongolerne  indtog  Bagdad),  eller  ogsaa  til 
I   aar  151 7  (da  osmånerne  erobrede  Ægypten  og  førte  den 
!   sidste    abbåsidiske   kalif  som   fange  til  Konstantinopel). 
I   Til  forskjel  fra,  hvad  tilfældet  var  i  den   førmuhammed- 
1   anske  periode,    finder    vi    nu    ikke   længer  de  egentlige 
j   arabere   som   eneste   bærere  af  den  a.  litteratur;    meget 
I    mere   har  persere,   nordafrikanere  og  spaniere  overtaget 
I   de   førende   roller.     Hovedsæderne    for   den    orientalske 
'   kultur   og   videnskabelighed   er   nu    Bagdad,    som   siden 
I   afiøstes  af  Kairo,   samt  Cordova  i  Spanien  (navnlig  paa 
'   dette   sidstnævnte    sted  var   det,    at   araberne  optraadte 
I   som  europæernes  læremestre  i    filosofien   og  de  eksakte 
j   videnskaber  og  siialedes  førte  den  græske  kulturs   frem- 
bringelser  tilbage  til    Europa).     Tiltrods  for  disse  natio- 
nale  modsætninger  og  det  overordentlig  vidtstrakte  om- 
'   raade,  inden   hvilket   de   forskjellige   verker  er  opstaaet, 
I    bærer   den   arabiske   (eller   islåmiske)   litteratur  for  det 
'   meste   et    overraskende    ensartet    præg;    defte  skyldes  i 
I   første  række  Qor*ånen,  hvis  sprog  og  stil  afgav  det  eneste 
I   gyldige  mønster,  og  hvis  indhold  gjennemsyredc  bevidst- 
I   hederne   og    derved    frembragte    en    paatagelig   aandelig 
I    uniformitet.     Den   nyere   a.    litteratur  er  ikke  af  nogen 
I   større  betydning;  den  viser  i  det  store  og  hele  nærmest 
en  sterk  tilbagegang.     1  den  seneste  tid  finder  man  dog 
antydning  til,  at  der,  gjennem  paavirkning  fra  europæisk 
litteratur,    kan    begynde    en    ny   udvikling.  —  Hvad  nu 
de   enkelte   litteraturgrene   nærmere  angaar,   da  er,  som 
allerede    antydet,    skjønlitteraturen     den    ældste. 
Den    naaede   i    visse   henseender,    navnlig  i  hensyn    paa 
djerv  friskhed  og  ligefrem  naturlighed,  sin  høieste  blom- 
string allerede  før  Muhammed.      Dog  kan  man  paa  den 
anden   side   ikke  fralægge  denne  ældste  a.  poesi   en    vis 
enstonighed,  endog  i  udtryk  og  vendinger,   en  forklarlig 
følge   af  livet  paa  steppen  med  dets  ringe  afveksling  og 
'   snævre  synskreds.      Der   digtes    om    denne    steppe,    om 
'   oaserne,    om    dyrelivet   (især   lovsynger   man    sin    ride- 
'   kamels  talrige  fortræfiélige  egenskaber);    desuden    priser 
I    man  sine  egne  og  sine  frænders  bedrifter  under  de  hyp- 
'   pige    stammefeider,    og    forfatter   smædevers   over  mod- 
I   standerne.     Der  digtes  ogsaa  (ofte  af  kvinder)  sørgekvad 
I   over  de  faldne.    Men  først  og  fremst  er  det  kjærligheden, 
dens  lykke  og  navnlig  dens  smerte,  som  danner  et  staa- 
ende  tema.    De  kortere  af  disse  digte  benævnes  Ghaseler, 
de  længere  Qasfder,  og  for  disse  sidstnævnte  danner  der 
sig   efterhaanden    et    bestemt   skema   med    bratte    ufor- 
midlede  overgange  (idet  man  begynder  med  en  klage  over, 
at   den   elskede  er  borte,  og  fortsætter  med  variationer 
over  et  udvalg  af  de  ovennævnte  temata,  for  saa  sluttelig 
at  række  frem  til  digtets  hovedemne).    Af  den  poesi,  der 
er  os  levnet  fra  tiden  før  Muhammed,  er  i  første  række 
at  nævne  cal-Mu*allaqåt>  (egentlig  cde  [til  beskuelse]  op- 
hængte»,  det  vil  i  dette  tilfælde  sige:  cde  fortrinlige»),  syv 
Qastder,  der  tilskrives  syv  navngivne  digtere,  deriblandt 
den   bekjendte   Antara  og  Imruulqais  (fra  hvem  vi  des- 
uden   har   deres    divaner,    d.   e.   digtsamlinger).     Videre 
bør  nævnes  cal-Hamåsa>  («tapperhed»),   en  samling  for- 
nemmelig   bestaaende    af   heltedigte.     Og   endelig  er   at 
merke  den  saakaldte  tKitåb  al-aghåni>  (d.  e.  sangenes  bog}. 


aro-booter  ®  aftllve;  støtte. 

areean  (£)  m,  liden  bue:  gurt- 
bne. 

aroh  ©  hvælving.  Vb  hvnlve. 
AcU  Bklelmsk :  erke. 

archalc(al)  ^.  archaVqae  (?) 
arkalsUsk,  foneldet. 

archalsm  @,  archaYame  (?) 
m,  arkaisme,  forieldet  ord  eller 
udtryk. 


I       archal  ®  m :  111  (m)  d'arohal 
•taaltraad. 

arehange  (?)  m.  arehangel 
@  erkeengel. 

Arche  ®  f.  arche  ®  r.  ark: 
I    ®  ogB.  brobue. 

;        aroher  ©  &  ®  m.    bueskytter. 
)        archery  %  bueskydnlng. 

archet  ®  m,  (violln)buc. 
i       arohetypal,  arohetypical  ijr). 


399 


Arabien 


400 


arehetypc— area 

hvor  man  mellem  en  række  biografier  af  digtere  finder 
eiteret  bnidstykker  af  deres  poesier.  (Begge  disse  sidst- 
nævnte  samlinger  er  istandbragt  efter  Muhammeds  tid.) 
Bland t  den  eftermuhammedanske  periodes  digtere  for- 
tjener at  anføres  Omar  ibn  abt  Rabta  (død  ca.  718)  fra 
Mekka,  forfatter  af  fortrinlige  erotiske  digte;  perseren 
AbO  Nuvås  (d.  810),  som  bl.  a.  kvad  til  vinens  pris;  Ibn 
al-Mu'tazz  (d.  908),  den  vigtigste  repræsentant  for  det 
metriske  epos  i  den  a.  litteratur;  og  ikke  mtndst  den 
berømte,  ved  hoffet  i  Aleppo  levende  Mutanabbi  (d.  965), 
en  af  den  a.  litteraturhistories  eiendommeligste  skikkelser. 
Ved  sin  originalitet  og  selvstændighed  skiller  disse  for- 
fattere sig  fordelagtig  ud  fra  de  fleste  af  sine  samtidige, 
for  hvem  det  ikke  saa  meget  kom  an  paa  digtningens 
indhold  som  paa  den  høiest  mulig  drevne  virtuositet  i 
sprogbehandlingen,  en  retning,  som  kulminerede  i  Maqåme- 
digtningen,  hvis  mest  fremtrædende  repræsen tanter  er 
al-Hamadhånt  (d.  1007),  med  tilnavnet  Badt  az-zamån 
(«tidens  under»),  og  al-Harfr!  (d.  1122).  Filosofiske  digte 
blev  forfattet  af  syreren  Aba'1-Alå  al  Ma'arr!  (d.  1057). 
Og  som  religiøse  digtere  udmerkede  sig  de  to  ægyptere 
al-BOsIr!  (d.  1294)  og  mystikeren  Omar  ibn  Fårid  (d.  1235). 
Den  a.  skjønlitteratur  i  prosa  bestaar  fortrinsvis  af 
romaner,  fabler  og  eventyr.  Bekjendt  er  ridderromanen 
om  An  ta  ra  (se  ovenfor)  og  hans  elskede  Abla  (overs,  til 
norsk  af  C.  A.  Holmboe:  «Antar,  arabernes  Bayard», 
Kra.  1881,  jfr.  «Antar  og  Abla»,  Kbh.  1870).  Af  fabel- 
samlinger  kan  merkes  Loqmån's  fabler  og  «Kallla  va 
Dimna»;  førstnævnte  gjengiver  i  hovedsagen  Æsop's  fabler, 
sidstnævnte,  oversåt  fra  persisk,  stammer  oprindelig  fra 
Indien.  Fra  Persien  og  Indien  skriver  sig  ligeledes  ad- 
skillige af  eventyrene  i  den  samling,  som  er  berømt  under 
titelen  «Tusen  og  én  nat»,  og  hvori  bl.  a.  ogsaa  blev  ind- 
lemmet  fortællingen  om  Sindbåd  (overs,  af  A.  Seippel: 
«Soga  um  Sindbad  farmann».  Kra.  1900).  Af  folkedigtning 
skal  nævnes  de  poesier,  der  i  sin  tid  fremkom  i  Spanien 
(efter  skemaeme  al-muvashshach  og  az-zadshal),  samt  de 
smaa  kjærlighedsviser,  der  er  kjendt  under  benævnelsen 
mavavil.  —  De  teologiske  og  juridiske  studier  og 
litteraturer  har  mange  berøringspunkter;  de  bygger  nemlig 
begge  paa  Qor'ånen  og  traditionen  (Hadtth).  Af  Qor*ån- 
kommentarer  er  de  mest  bemerkelsesværdige  «al-Kash- 
shåf»  (d.  e.  afsløreren)  af  az-Zamachshart  (d.  1143),  «at- 
Tafstr  al-kab!r»  (d.  e.  den  store  kommentar)  af  ar-Råzi 
(d.  1209),  og  «'Asrår  at-tanz!l»  (d.  e.  aabenbarelsens  hem- 
meligheder) af  Baidbåv!  (d.  1286).  Da  Qor'ånen  for 
mange  teologiske  og  juridiske  spørsmaals  vedkommende 
gav  utilstrækkelig  besked  eller  endog  slet  ingen,  maatte 
man  supplere  den  med  beretninger  om  udtalelser  og 
handlinger  af  profeten;  saadanne  beretninger  havde  man 
tidlig  begyndt  at  samle,  og  det  blev  nu  en  egen  viden- 
skab  her  at  udfinde  rækken  eller  «kjeden»  (isnåd)  af 
troværdige  hjemmelsmænd  og  saaledes  skjelne  mellem 
det  egte  og  uegte;  den  mest  bekjendte  traditionssamler 
er  al-Buchårt  (d.  870).  Som  forfattere  paa  dogmatikens 
omraade  har  udmerket  sig  al-Ghazålt  (d.  lill),  ash- 
Shahrastån!  (d.  1 153,  forf.  af  «al-milal  va'n-nihal»,  «(Islams) 
religiøse  sekter  og  (filosofiske)  skoler»),  as-SenOs!  (d.  1488) 
og  as-SujQt!  (d.  1505).  Statsretten  har  fundet  en  ud- 
merket fremstiller  i  al-Måvardt  (d.  1058).  —  Inden  den 
historiske    litteratur    finder   vi    meddelelser  om  den 


førmuhammedanske  og  den  ældste  muhammedanske  tid 
hos  henholdsvis  al-Kalbi  (d.  819)  og  al-Våqid!  (d.  823  . 
Den  værdifuldeste  biografi  over  Muhammed  er  leveret  a  f 
Ibn  Ischåq  (d.  766).  Foruden  en  række  andre  biografier 
samt  skildringer  af  enkelte  landes  og  folkeslags  historie 
—  saaledes  er  Æg}'ptens  historie  skildret  af  al-Maqrizi 
(d.  1441)  og  den  ovennævnte  SujAtl,  medens  al-Maqqari 
(d.  1632)  har  skrevet  om  de  spanske  arabere  —  har  vi 
universalhistoriske  arbeider  forfattet  af  Ibn  Qutaiba  (d,889  , 
at-Tabar!  (d.  921),  al-Mas'Adi  (d.  956),  Ibn  al-Ath!r  (d.  1234  . 
Ab(i'lfidå  (d.  1331),  og  fremfor  alle  spanieren  Ibn  Khaldun 
(d.  1406).  Af  litteraturhistoriske  verker  kan  mer- 
kes den  tidligere  anførte  «Kitåb  al-aghåni>  samt  «Fihrist» 
(d.  e.  fortegnelse),  forfattet  988  af  an-Nadtm.  I  denne 
sammenhæng  bør  nævnes,  at  geografien  har  faaet 
vegtige  bidrag  fra  den  a.  litteratur,  dels  gjennem  reise- 
beskrivelser (Ibn  Fadlån  besøgte  i  aaret  921  volgabulga- 
rerne,  Ibn  BatAta  (d.  1377)  gjennemreiste  omtrent  hele 
den  da  kjendte  verden  lige  til  Kina  og  Ceylon),  dels 
gjennem  teoretiske  arbeider,  bl.  a.  af  al-Istachri  (karto- 
grafi,  951),  al-Maqdist,  d.  988,  og  al-Idrfst,  1154  (sysite- 
matisk  geografi),  al-BIrOnt,  d.  1048  (beskrivelse  af  Indien, 
hvor  han  opholdt  sig  som  lærer),  JåqQt,  d.  1229  (alfa- 
betisk stedleksikon). 

Afstanden  mellem  talesproget  og  Qor'ånens  sprog. 
samt  den  omstændighed  at  Qor'ånen  ikke  maa  over- 
sættes, fremkaldte  allerede  i  8  aarh.  et  indgaaende  filo- 
logisk studium.  Paa  syrisk,  oprindelig  græsk,  grundiag 
opbyggedes  et  skarpsindigt  grammatisk  system,  fortrins- 
vis inden  de  to  rivaliserende  grammatiske  skoler  i  Basra 
og  Kufa  (ved  Eufrat),  siden  ogsaa  ved  høiskolen  an- 
Nizamlje  i  Bagdad.  Fremragende  grammatikere  var 
Slbavaih  i  Basra  (d.  796)  og  den  tidligere  nævnte  Zamach- 
shari  (hvis  grammatiske  verk  «al-Mufassal»  er  udgivet 
af  J.  P.  Broch,  2  udg.  Kra.  1879),  samt  Ibn  Adshurrikm 
(d.  1323),  hvis  lærebog  «al-Adshurrumije»  benyttes  af 
muhammedanerne  den  dag  idag.  Som  leksikografer  har 
navnlig  udmerket  sig  al-Firuzabådi  (d.  1414)  og  Ibn 
ManzQr  (d.  1311,  forf.  af  «lisån  al-'arab»,  d.  e.  arabernes 
sprog,  i  20  bind).  Den  a.  filosofi,  hvis  blomstringstid 
ligger  mellem  9  og  13  aarh.,  og  som  gaar  ud  fra  over- 
veielser angaaende  Guds  attributer,  hans  forhold  tit 
verden,  menneskets  fri  vilje  o.  s.  v.,  er  i  formel  hen- 
seende sterkt  afhængig  af  de  græske  filosofer;  og  det 
var  gjennem  latinske  oversættelser  fra  arabisk,  at  niiddel- 

'  alderens  Europa  fik  et  nærmere  kjendskab  saa  vel  til 
Platon  som  til  Aristoteles.    Blandt  a.  filosofer  kan  nævnes 

I  al-Kind!  (d.  864),  al-Faråbi  (d.  950),  Ibn  Bådsha  (Aven- 
pace,  d.  1138X  Ibn  Sfnå  (Avicenna,  d.  1037),  Ibn  Rushd 
(Averroes,  d.  1198)  og  Ibn  MaimAn  (Maimonides,  d.  1204\ 

I  De  tre  sidstnævnte  er  tillige,  sammen  med  ar-Håzi 
(Rbazes,  d.  ca.  930),  repræsentanter  for  den  a.  medicin. 

'  der  ligeledes  hovedsagelig  bygger  paa  oversættelser  fra 
græske  lærde,  navnlig  Galenus  og  Hippokrates.  B  o  t  a- 
niken  fandt  en  dyrker  i  spanieren  Ibn  Baitår  (d.  1248'. 
Den  a.  matematik  hviler  paa  græsk  og  indisk  gru  ad - 

I  lag  (saaledes  er  f.  eks.de  saakaldte  «arabiske»  sifre  i  virke- 
ligheden indiske);  men  der  blev  hertil  føiet  selvstændige 
bidrag,   særlig  paa  talteoriens,  trigonometriens  og  alge- 

I    braens  (et  arab.  ord)  omraade  (al-Khvårazmfs  (ca.  820i 

I   algebra,  oversåt  til  latin,  spillede  en  dominerende  rolle  i 


archétype  (f)  oprindelig,  grund-, 
mønster-. 

archétype  ®,  archétype  (?) 
m,  grundform;  normalmaal.  >vegt. 

archevéché  ®  m,  erkeblspe- 
dønime;  -bolig. 

archevéque  ®  m,  erkebiskop. 

arehi-  (?)  erke-. 

archichancelier  0  m,  rigs- 
fcfinsler. 


Archipel  0  m.  >rchlpei  (?) 
m.  archipel aeo  @  arkipel,  «liav. 

archlvist  (e),  archiviste  ®  m. 
arkivar. 

archivolte  (f)  f.  bueindfatning. 

archness  ©  skjelmskhed. 

archon  (v),  arcbonte  (?)  m. 
arkont. 

archway  (el  hvwlvet  port.  porl- 


ar^on  ^  m.  sadelbcn-.. 

arcot  (f]  ni.  metalafTald. 

Arctic  (o),  arctique  (^  ariitisk, 
nord(pols>-,  polar-. 

arcnate(d)  (e)  buet.  krum. 

arcuatfon  (e>.  arcnre  (?)  r, 
krumning. 

arcubalist  '^:  armbrøst,  lans- 
bue. 

ardency  ^>  vArme.  hiderllgi«ed 


ardent  (e)  å  (?)  bnendemle:  fx  ri»!. 
ardenr  ©  r.  varme;    ryrtghed. 
ardilion  (!)  m,  spaendenaal. 
ardoise  (t  r>  skifer. 

ardoiser  ©  trekke   med  skifer. 

ardoisiére  (f)  r,  sUferbrud. 

arda  (jr.  arduous(e  brat:  iie> 
svwrlig. 

area  f  tomt:  aatienplads  foran 
I^elderen:  nreal. 


401 


Arabin— Arago 


402 


areal— Xrgemis 


den  europæiske  mateniatik  indtil  renaissancen).  Ogsaa 
i  astronomien  var  araberne  elever  af  inderne  og 
grækerne,  særlig  af  Ptolemaios  ;hvis  bekjendte  verk  paa 
arabisk  kaldes  cAlmagestt,  af  græ.  megistos,  den  stør- 
ste :  den  astronomiske  litteratur  repræsentcres  for- 
nemmelig af  al-Farghånt  (ca.  850},  hvis  arbeider  over- 
sattes til  latin  og  vandt  høi  betydning  i  Europa  i  middel- 
alderen. 

Sp  r  og.  Dette  er  blandt  de  semitiske  sprog  det,  der 
længst  har  bevaret  de  oprindelige  former  og  tillige 
det  rigeste  ordforraad.  Det  skrives  fra  høire  til  venstre 
ved  hjælp  af  tegnene  for  de  28  konsonanter;  vokal- 
tegnene,  hvoraf  der  er  tre  (for  a  (e),  i  (e)»  u  (o)},  som 
anbringes  over  og  under  linjen,  anvendes  kun,  hvor 
teksten  skai  fastslaaes  med  absolut  nøiagtighed.  Saaledes 
i  Qoranen,  hvis  sprog  blev  opstillet  som  det  ufravige- 
lige  mønster  for  skriftsproget.  Fra  dette,  det  klassisk-a., 
har  derfor  talesproget,  det  vulgær-a.  (som  foreligger  i 
talrige  dialekter),  i  tidens  løb  uundgaaelig  fjernet  sig 
mere  og  mere,  fornemmelig  gjennem  sløifninger  af  kon- 
jugationer  (hvoraf  det  klassisk-a.  har  hele  15)  og  gloser, 
^mt  ved  bortfald  af  fleksionsen deiser  og  ved  forenklinger 
i  lydliere  og  syntaks.  Samtidig  med  Islam  udbredtes 
arab.  sprog  og  øvede  betydelig  indflydelse  saavel  i  Asien 
I  Syrien  og  Persien;  det  persiske  sprogs  ordforraad  er 
for  omtr.  en  tredjedels  vedkommende  arabisk)  som  i 
Afrika  ^Ægypten  og  Xordafrika)  og  tildels  i  Europa  (især 
i  Spanien;  forøvrigt  kan  merkes,  at  ord  som  admiral, 
algebra,  alkove,  almanak,  magasin,  siffer  etc.  er  arab. 
laanord}.  Det  har  senere  modtaget  noget  vederlag  fra 
earopæiske  sprog,  fornemmelig  italiensk  (et  eiendomme- 
ligt  blandingssprog  af  italiensk  og  arab.  tales  paa  Malta). 

Arabin,  se  Gummi  arabicum. 

Arabinose,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  surstof 
CjHj.^Og),  er  et  kulhydrat  (s.  d.  og  art.  Pen  t  ose  r),  som 
kjendes  i  flere  former,  af  hvilke  en  (r-a.)  findes  i  urin 
onder  pentosuri,  medens  en  anden  (l-a.)  opstaar  ved 
kogning  af  kirsebærgummi  med  fortyndet  svovlsyre. 
Krystallinsk,  opløses  i  vand,  smager  sødt. 

Arabiske  hav  (oldtidens  Er>'thræiske  hav\  den  nord- 
vestlige del  af  det  Indiske  ocean,  mellem  Indien,  Persien, 
Arabien  og  Østafrika. 

Arabiske  taltegn,  sifre,  kalder  man  vore  almindelige 
Hl  taltegn  0 — 9.  De  stammer  sandsynlig\'is  fra  Indien 
og  har  gjennem  araberne  naaet  Europa,  hvor  deres  an- 
vendelse langsomt  og  efterhaanden  udbredte  sig  fra  det 
12  aarh.  af.  Det,  som  er  det  eiendommelige  ved  denne 
talbetegnelse  og  som  gjør  den  alle  andre  overlegen,  er 
det,  at  det  enkelte  siffer  har  forskjellig  betydning  efler 
den  plads,  sifret  indtager  i  tallet;  denne  maade  at 
^krive  tallene  paa  er  først  blevet  mulig  gjennem  den 
opfindelse  at  sætte  et  særskilt  tegn  (nul),  naar  enheder 
af  en  bestemt  slags  (f.  eks.  tiere,  hundreder)  mangler. 
Denne  opfindelse  er  sikkert  indisk,  sandsynligvis  fra  det 
4  eller  3  aarh.  e.  Kr.  Fra  det  arabiske  navn  for  nul, 
«f-?'/"r,  som  er  en  oversættelse  af  det  indiske  sunya  og 
betyder  det  tomme,  skriver  sig  det  franske  r^ro  og 
vort  siffer,  som  er  blevet  et  fællesnavn  for  alle  de  10 
taltegn.     Jfr.  Tal.) 

Arabisk  summi,  se  Gummi   arabicum. 

Arabisk  nest,  se   Hes  te  race  r. 


Aracajii,  Brasilien.  havneby  og  hovedstad  i  provinsen 
Sergipe.  nær  Atlanterhavet,  ved  elven  Cotindiba,  150 
km.  n.  f.  Bahia.  Ca.  6  000  indb.  Postkontor,  telegraf- 
station  og  jernbane  til  Simfto.  Fabrikation  af  mursten 
og  tagsten. 

Aracaty,  Brasilien,  by  i  provinsen  Ceara,  18  km.  fra 
havet,  10  000  indb.;  udførsel  af  bomuld  og  hornkvæg. 

Araceæ,  arumfamilien,  familie  af  de  enfrøbladede 
planter,  særlig  udpræget  ved  arternes  mangeartethed  i 
morfologisk  henseende.  Familien  afviger  særlig  ved  sine 
blade  fra  den  enfrøbladede  type,  idet  de  meget  ofte 
er  brede  og  haand-  eller  fjærnervede  og  endog  for- 
synet med  indsnit  i  randen,  hos  enkelte  arter  saa  dybe, 
at  bladene  bliver  sammensatte.  Blomsterne  er  meget 
smaa  og  ufuldkomne  med  manglende  eller  rudimen- 
tært blomsterdække  og  sidder  fæstede  paa  en  tyk, 
kjødet  stængeldel.  Ved  grunden  af  denne  blomsterstand, 
som  kaldes  kolbe,  sidder  gjerne  et  farvet  kræmmerhus- 
lignende  hylster.  A.  tilhører  væsentlig  den  hede  zone. 
Hos  os  tæller  familien  kun  to  arter,  myrkongle  (calla 
palustris)  og  kalmerod  (acorus  calamus).  Flere  arter 
dyrkes  paa  grund  af  sine  skjønne  blade,  saaledes  cala- 
dium,  colocasia,  philodendron  og  monstera.  En  yndet 
stueplante  er  zantedeschia  æthiopica,  alm.  kaldt  kalla, 
med  stort,  hvidt  hylsterblad  om  kolben.  A.  indeholder 
mange  giftstoffe,  hvorfor  flere  er  officinelle,  som  amm 
maculaium  og  acorus  calamns.  Den  stivelsesrige  rodstok 
af  en  del  arter  anvendes  som  næringsmidler  i  varme 
lande. 

Aråchis,  se  Jord  nød. 

Ara'chne  (græ.,  edderkop),  i  den  græske  mytologi 
navnet  paa  en  dygtig  væverske  fra  Lydien,  oplært  af 
Pallas  Athene.  Da  Nymferne  roste  hendes  arbeider, 
vovede  hun  at  udfordre  Athene:  gudinden  sønderrev  i 
vrede  A.s  arbeide,  og  af  fortvilelse  herover  vilde  A. 
hængc  sig.  men  Athene  bevaredc  hendes  liv  og  forvand- 
lede hende  til  en  edderkop  (fremstillet  i  relief  ved  et 
Miner\'atempel  i  Rom  ved  Nervas  torv\ 

Arachnida,  se  Edderkopper. 

Arachosien,  en  provins  i  det  oldpersiske  rige,  den 
sydlige  del  af  det  nuværende  Afghanistan.  Her  grundede 
Alexander  det  store  Alexandreia  Arachoton,  det  nuvæ- 
rende Kandahar. 

Aratf  forrodj^  Ungarn,  komitat  ø.  f.  Theiss,  n.  f.  Ma- 
ros,  6  443  km.'  med  386  000  indb.  Hovedstaden  A. 
(Gamme  I-A.),  ved  Maros,  56  000  indb.,  græsk  biskop, 
handel  med  kvæg  og  vin,  tobaksfabriker.  Lige  overfor 
A.  ligger  byen  Ny-Arad,  6100  indb.  1849  fandt  her  de 
talrige  henrettelser  sted,  som  Haynau  lod  foretage  efter 
slaget  ved  Temesvår. 

Arafat,  valfartsbjerg  ved  Mekka. 

Araftirahavet  (Alfura-),  havstykket  mellem  Nyguinea, 
Australfastlandet  og  de  sydøstlige  Sundaoer. 

Aragmakhest,  se  Hesteracer. 

Arago,  Dominique  Franfois  Jean  (1786 — 
1853),  fysiker  og  astronom,  var  1809 — 31  professor  ved 
den  polytekniske  skole  i  Paris  og  fra  1830  direktør  for 
Pariserobservatoriet.  Gjorde  undersøgelser  over  lysets 
polarisation  og  interferens  samt  magnetisme,  skrev  ypper- 
lige populære  fremstillinger  og  biografier  og  redigerede 
sammen    med    Ga3'-Lussac    «Annales   de   chimie    et    de 


areal  —  D  Areal  n  —  Je)  oren. 
strrtfh,  acreage  —  f  «endue  f. 
«up«rfiete  r. 

areftiction  i;^'.  aréfaction  (7; 

arénacé  £-.   arenaceous  ® 
•«>B4rt.  sand-. 
arenation  «.  arénatlon  ®  f. 

uodbad. 
arene  f,  f.  arena. 


arénicole  iV  m,  sandurm. 

aréniformé  (f)  snndaKtig. 

areola  (e\  areole  (f)  f.  rinK. 

areometer  ^e.'.  aréométre  (?) 
m.  flydevegt. 

årete  X'  r.  Oskeben :  kant :  kam : 
snerp  paa  uks. 

<^>*8  ~  'X  nrg.  boshan:  (vred) 
bOsc   —    i    wicked.    bnd.    arrant; 


(%red)  nnjfrj'  —  T>  méchant.    mnu- 
vais;  (vred)  TAclié. 

arg  (T:  slem,  ond. 

Arg  (t;  n.  ondskab:  mistanke. 

argent   r   m.  sølv;  penge. 

argenter  vf  ■  ror««ive. 

argenterie  jr.  r,  søivtøi :  kirke- 

sølv. 

argenteur     r,    m,    forsolver: 
solvpletterer. 


argentin  (f)  sølviiKnende. 
argentineiXJ  r,  solvurt;  akifer- 
spat. 
argenture  r)  f.  rorsøivninK. 

Arger  (|,  m,  ær|(relse,  Tortncde- 
liKhed. 

Srgerlich  (t)  ærgerllg;  forarge- 

ttrgern  X)  wrgi-e:  forarge. 
Argernis  (t;  n.  forargelse. 


«rgli— arid 


408 


Aragén— Arapa'Jina 


404 


physiques».     Dlev   1831    medlem   af  deputeretkammeret 
og  1848  medlem  af  den  provisoriske  regjering. 

Aragén,  Spanien,  bielv  til  Ebro,  udspringer  paa 
Pyreiiæerne,  udmunder  ved  Milagro;  længde  192  km. 

Aragona,  Sicilien,  by  i  provinsen  Girgenti,  med  et 
gammelt  slot;  11300  indb.  Udførsel  af  mandler.  I  om- 
egnen store  svovl  miner. 

Aragonien,  Spanien,  landskab  i  nordøst,  paa  begge 
sider  af  Ebro,  grænser  mod  nord  til  Frankrige,  mod  øst 
til  Katalonien;  det  omfatter  provinserne  Huesca,  Sara- 
gossa  og  Teruel,  tilsammen  47  391  km.*  med  912  000 
indb.,  19  pr.  km.*  Den  nordlige  del,  Høi-A.,  er  et 
vakkert  bjergland  og  den  sydlige  del,  Ned  re- A.,  en  øde 
slette.  Af  Ebros  mange  bielve  er  Gallego  i  Høi-A.  fra 
nord  og  Guadalope  i  Nedre-A.  fra  syd  de  vigtigste.  Hoved- 
stad Snragossa.  Akerdyrkningen  er  forsømt,  dog  kan 
der  udføres  en  del  korn,  vin  og  hamp;  af  industri  er 
klæde-  og  silkevarefabrikationen  den  vigtigste.  Befolk- 
ningen er  haardfør  og  modig.  Det  ældgamle  grevskab 
A.  blev  1035  kongerige,  ud videdes  ved  erobringer  fra 
maurerne  og  forenedes  med  Katalonien.  1516  blev  A. 
forenet  med  Kastilien,  men  tabte  dog  først  sine  særlige 
rettigheder  efter  den  spanske  arvefølgekrig. 

Aragonrt,  et  mineral,  der  ligesom  kalkspat  bestaar 
af  kulsur  kalk,  men  som  krystalliserer  i  et  andet  system, 
nemlig  det  rombiske,  medens  kalkspat  krystalliserer  i 
det  heksagonale.  Mineralet  forekommer  i  basalt  og 
danner  kalkafleiringer  ved  varme  kilder  f.  eks.  ved  Karls- 
badcrkilden  og  udfældes  desuden  ogsaa  ved  organiske 
processer.  A.  er  i  krystallinsk  tilstand  oftest  vand  klar 
og  noget  tungere  end  kalkspat.  Opvarmes  mineralet, 
falder  det  sammen  til  et  pulver,  hvoraf  hvert  korn  viser 
oig  at  være  gaaet  over  til  kalkspat. 
.  Araguaya,  bielv  til  Tocantins  i  Brasilien  mellem 
provinserne  Matto  Grosso  og  Goyaz,  udmunder  ved 
Sao  JoSo 

Araischy  el,  Afrika,  sjøby  i  det  n.v.  Marokko  ved 
Atlanterhavet,  ca.  70  km.  s.  f.  Tanger  ved  mundingen 
af  Vadi  el  Kus  el.  Lukkus  (oldtidens  Lixus).  Ruiner  af 
den  gamle  fønikiske  koloni  Lix. 

Arak  el.  arr  ak  er  en  spirituøs  drik  udvundet  ved 
gjæring  af  ris  ei.  palmesaft  med  efterfølgende  destillation 
og  lagring.  Man  skjelner  mellem  dobbelt  og  tredobbelt 
a.  Den  sidste  indeholder  50 — 60  pct.  alkohol.  Den  er 
farveløs  eller  svagt  gul  og  har  en  eiendommelig  aroma- 
matisk  smag.  Størstedelen  kommer  fra  Goa,  Batavia  og 
Ceylon  til  Amsterdam,  Hamburg  og  London.  A.-punsch 
er  fortyndet  a.  med  en  betydelig  tilsætning  af  sukker. 
Dens  alkoholgehalt  er  ca.  25  pct. 

Arakålly  Bagindien,  landstrøg  ved  ø^kysten  af  den 
Bengalske  bugt,  en  del  af  britisk  Burma,  37  621  km.* 
med  700  000  indb.;.  hovedstad  Akyab. 

AraktSChéJef,  Alexej  Andrejevitsch  (1769—1834), 
greve,  russisk  general,  kom  som  ung  offlcer  i  høi  gunst 
hos  keiser  Paul,  der  udnævnte  ham  til  general  og  guver- 
nør i  St.  Petersburg.  1799  blev  han  afskediget,  da  han 
havde  gjort  sig  forhadt  paa  grund  af  sin  grusomhed. 
Under  Alexander  I  kom  han  til  naade  igjen,  blev  krigs- 
minister og  1810  medlem  af  rigsraadet.  Han  var  1819 
ophavsmand  til  militærkolonierne.    Afskedigedes  1825. 

Arålia,  araliåceæ,  se  Vedbend  familien. 


Aralsjøen  (kirg.  Aral-dingisi,  d.  e.  ohavet),  en  stor 
saltsjø  uden  afløb  i  rus.  Turkestan,  68  000  km.^  største 
dybde  67  m.,  høidc  o.  h.  AS  m.  Dbn  optager  elvene 
Amu-darja  og  Sir-darja  (oldn.  Oxus  og  Jazartes).  Øde, 
sandede  bredder  (lave  i  s.  og  ø.,  høiere  i  n.  og  v.).  Mange 
øer  og  grunde,  ingen  gode   havne.     Storme  er  hyppige. 

Aram  betegner  i  det  gamle  testamente  sedvanlig  lan- 
det n.ø.  for  Palæstina,  navnlig  Syrien  og  Mesopotamien. 
Det  aramæiske  sprog,  som  er  en  syrisk  dialekt  og 
saaledes  ogsaa  beslegtet  med  det  hebraiske,  var  paa 
Kristi  tid  talesproget  i  Palæstina.  Af  skrifteme  i  det 
gamle  testamente  er  Esra  4,  8—6,  18;  7, 12 — 26  og  Daniel 
2,  4 — 7,  28  skrevet  paa  aramæisk. 

Aranci  [-tåij,  Golfo  degli-.  Havn  paa  øen  Sardinien 
i  bugten  A. 

Aranda,  Don  Pedro  PabloAbaraca  de  Bolea, 
greve  af  (1718 — 99),  sp.  statsmand,  var  meget  frisindet 
og  sterkt  paavirket  af  oplysningsfilosofien.  Blev  1766 
præsident  for  Kastiliens  store  raad  og  indførte  talrige 
reformer,  navnlig  jesuiternes  fordrivelse  (1767).  Geistlig- 
heden fik  ham  derfor  snart  styrtet  og  han  blev  gesandt 
i  Paris  (1773—87),  hvor  han  i  høi  grad  bidrog  til  afslut- 
telsen  af  Versaillesfreden  (1783).  1792  blev  han  atter  præ- 
sident for  Kastiliens  store  raad,  men  styrtedes  hurtig  igjen 
og   Icvede   sine   sidste   aar  paa  sine  godser  i  Aragonien. 

Aranes,  se  Edderkopper. 

Aranjuez  [aranliues],  Spanien,  by  i  prov.  Madrid, 
ligger  ved  Tajo  og  har  ca.  13  000  indb.  Det  er  en  smuk. 
regel  mæssig  by  med  stor  avl  af  grønsager.  Slottet 
A.  er  anlagt  af  Filip  II  og  ud  videt  af  senere  konger. 
Det  indeholder  rige  kunstskatte  og  er  omgivet  af  en 
herlig  park.  I  A.  udbrød  opstanden  18  mars  1808 
(Kari  IV  fordrives). 

Arany  [å'rrånj],  Jan  os  (1817—82),  ungarsk  digten 
ved  siden  af  PetOfl  den  største  i  det  19  aarh.,  gav  i  sin 
magtfulde,  mangesidige,  formfuldendte  digtning,  hvis 
grundlag  var  den  nationale  folkepoesi,  mesterlige  udtryk 
for  den  ungarske  folkekarakter.  I  sit  hovedverk,  det 
store  nationale  epos  cToldi»  («Toldi»,  cToldis  kjærlighed», 
«Toldis  livsaften»),  hvor  han  behandlede  sagnet  om 
den  kjæmpesterke,  ulykkelige  Miklos  Toldi,  skabte  han 
et  mangfoldigt,  farveprægtigt,  stemningsrigt  billede  af 
ungarsk  middelalder  og  riddertid.  I  eposet  «Kong  Budas 
død>  behandlede  han  kampen  mellem  de  to  huner- 
konger,  brødrene  Buda  og  Attila.  Høiest  naaede  han  i 
sine  dystre  tragiske  ballader,  skrev  desuden  satirisk- 
humoristiske  epos,  romancer,  lyriske  digte,  afhandlinger 
kritiker,  oversættelser  af  Shakespeare  og  Aristofanes.  — 
Hans  søn  Las  z lo  A.  (1844 —98)  proklamerede  i  sit  poli- 
tiske tidsdigt  «Hunerslaget»  den  stedsevarige  krig  mel- 
lem magyarer  og  tyskere  og  satiriserede  i  sin  digtning 
«Sku frelsernes  helt»  over  sit  folks  mangel  paa  sans  for 
det  reale  livs  krav. 

Arap^ahoe,  Algonkinstamme,  der  sammen  med  Chey- 
enne  tidlig  blev  skilt  fra  beslegtede  stammer  ved  Saskat- 
chewan og  trængte  frem  til  Black  Hills  i  Syddakota, 
senere  til  Wyoming  og  Colorado,  den  hele  vei  mellem 
fiendtlige  stammer.  Endnu  lever  ca.  2  000  a.  i  Wyoming 
og  Oklahoma. 

Arapa'ima,  den  største  nulevendc  benfisk  i  ferskvand. 
Den  hører  til  familien  osteoglossidæ»  kan  blive  over  4*  's  m. 


argll  (e).  arglle  (?)  r.  ler.  pibe- 

ler. 

arglleux  ®.  argiilaceous  @ 
leret,  ler-. 

Arglist  (D  r.  tneskhed. 

argIOB  ©troskyldig,  godtroende. 

argot  (?)  m,  tyresprog;  Jargon. 

argoter,  argotlser  (r)  aniappc 
vitne  grene:  tale  argot. 

argonain  ®  m.  (galelMavefoged. 


argne  @  disputere ;  drøRe ;  rise. 
tyde  paa;  overberiae. 
'  argue  ®  f,  guldtmkkers  b»nk. 

arguer  (?)  I  drage  en  slutning, 
slutte. 

arguer  (?)  II  tmkke  guid-  og 
sølTtraad. 

argument  ®  &  ®  m.  argu- 
ment ;  Indholdsangivelse,  udtog :  ® 
ogs.  dlskusslon. 


argnmentant  (?)  m.  opponent. 
argumentateur  (?)  m.  dispu- 
tersyg  perton. 

argumentatloii  (e)  a  (^  r.  be- 

vlsrørelse. 

argumentative  ®  bevisende; 
trættel^ier. 

argumentere  —  ®  argnmen- 
tieren  —  ^  reason.  argue  —  ® 
argumenter. 


argntie  (?)  r.  apidsaiMUgbevi. 

argntlenx  ®  apldsandig. 

ArgWObn  (£)  m.  mistanke. 

argwobnen,  arawShaen  J} 
mlstienke. 

argwShnlach  ®  mUtmkaom. 

ana  @  arie,  mdodl. 

arie  -  ®  Arie  f  —  ®  «ir,  aria  — 
®  air  m,  cbanaoa  f. 

arid  Ce\  aride  ®  tor;  foia 


40S 


A' rar— Arbeide 


406 


lang  og  veie  ca.  200  kg.    A.  lever  i  Brasiliens  og  Guyanas 
elve ;  den  fiskes  ivrig  paa  grund  af  sit  velsmagende  kjød. 

A 'rar,  oldtidens  navn  for  Sadneelven. 

Ararat  (pers.  Kuhi  Nuh,  d.  e.  Noahs  Qeld,  tyrk.  Aghri 
Dagh,  d.  e.  steilt  Qeld),  Armenien,  et  Qeldstrøg  paa 
grænsen  af  det  rus.,  tyrk.  og  pers.  rige.  Paa  dette 
Qeldstrøg,  som  er  af  vulkansk  oprindelse,  hæver  sig  to 
toppe.  Store  og  Lille  A.  Store  A.  er  en  5156  m.  høi  kegle, 
hvis  øverste  del  altid  er  bedækket  med  sne.  Jordskjælv 
er  hyppige.  Særlig  ødelæggende  var  jordskjælvet  i  1840. 
Efter  1   Mosebog   strandede  Noahs  ark  paa  Ararat. 

Aras  (AraxesX  Armenien,  bielv  til  Kurelven,  udspringer 
i  nærheden  af  Erzerum,  gaar  forbi  byen  Erivan,  danner 
paa  et  langt  stykke  grænsen  mellem  det  rus.  og  pers.  rige. 
Munding  lidt  ovenfor  Kurelvens  udiøb  i  det  Kaspiske  hav. 

Arason,  3  6n,  se  Jén  Arason. 

Arason,  M  agn  ds  (1684—1728),  isl.  matematiker. 
Studerede  i  Kbh.,  deltog  i  krigen  under  Tordenskiold. 
Det  blev  ham  overdraget  at  udarbeide  kart  over  Island, 
men  han  druknede  under  arbeidet.  Hans  opmaalinger 
er  de  første  nøiagtige  maalinger  over  Island. 

Aratapu,  havn  paa  Nordøen  af  Ny  Seeland. 

Aratas.  1.  A.  fraSikyon,  det  achæiske  forbunds 
hærfører,  f.  omtr.  270  f.  Kr.,  befriede  251  Sikyon  for 
tyranherredømme  og  fik  byen  optaget  i  det  achæiske 
forbund,  hvorefter  den  blomstrede  op;  senere  kaldte 
han  makedonerne  til  hjælp  mod  spartanerne  og  blev 
selv  forgivet  213  af  Filip  III  af  Makedonien.  2.  A.  fra 
So  lo  i  i  Kilikien,  læge  og  digter,  omtr.  270  f.  Kr.,  le- 
vede  ved  Antigonos  Gonatas'  hof,  skrev  et  bevaret  astro- 
nomisk læredigt. 

Aranan  (Araouån),  Afrika,  oase  i  Sahara,  ca.  200  km. 
n.  f.  Timbuktu,  250  m.  o.  h.  Stygt  og  usundt  sted, 
omgi%'et  af  talrige 
sanddyner,  uden 
vegeiation  trods 
vand  i  rigelig 
mængde.  Sidste 
station  paa  kara- 
\'aneveien  Tenduf 
—Timbuktu.  Be- 
boet  af  arabere  og 
negere.  Anlagt  i 
slotten  af  17  aarh. 

Arauc»iriaceæ, 
familie  af  naale- 
trær.  Af  slegten 
araacaria  findes 
en  del  arter  i  Syd- 
amerika og  Austra- 
lien ,  hvor  deres 
ved  leverer  fortrin- 
ligt  byggemateriale 
og  deres  frø  spises 
af  de  indfødte.  Å. 
imbricata  fra  Chile, 
som  paa  Andemes 
skraaninger  dan  ner 
mægtige  skoge,    er 

tvebo,    hunplanten   indtil   50  m.  høi,    han  planten   neppe 
halvt   saa  stor;   dens  næsten  kuglerunde  kongler  er  paa 


Araucaria  excelsa  (norfolkgrnnen). 


arldité^r.  arldity,  aridneaa 

i  tørlwd;  gt>ldhed. 
arietta  g.  arlette  ®  r,  liden 

arie. 

arlcht  £)  ret  rigtif. 

arilda  tid:  fra  arilds  tid  - 
t  roa  altera  ber.  von  ie  ber,  aclt 
Sl«aschengedenken  —  g)  Urne  out 
of  mincL,  finom  time  Immcmorial 
-  n  de  tonte  antiquité  (andeaneté). 


dés  rantiquité;  depuit  un  temps 
immémoriql. 

arise  ®  reise  sig;  staa  op;  opstaa. 

aristokrat  —  ®  Aristokrat  m 
—  @  nristocrat  —  (|)  aristocrate  m. 

aristokratisk  —  ®  aristokra- 
tisch  —  @  arlstocratic(al}  —  ® 
aristocmtique. 

aristoil    (D    ni,    (slags)    spille- 


aridité— aricanam 

størrelse  som  et  menneskehoved  og  indeholder  2—300 
frø,  der  ser  ud  som  store  mandler  og  ogsaa  i  smag  minder 
om  dem.  Almindelig  dyrket  som  stueplante,  ogsaa  hos  os, 
er  norfolkgranen,  a.  excelsa,  der  i  sin  hjemstavn 
paa  øen  Norfolk  bliver  indtil  60  m.;  dens  rct  udstaacnde 
grene  sidder  i  etager,  gjerne  5— 6  i  hver,  og  er  langt 
spinklere  og  lettere  end  hos  foregaacndc  art.  Agathig 
loranthifolia  giver  en  sort  dammarharpiks. 

Arau^CO,  Chile,  prov.  mellem  Anderne  og  det  Stille 
hav,  ligger  mellem  Conception  i  nord  og  Cautin  i  syd. 
11  000  km.*  med  80  000  indb.  Befolkningen  ernærer  sig 
af  akerbrug  og  bergverksdrift  (kulminer). 

Araukåner^  indianerstamme  i  det  sydlige  Chile,  for- 
nemmelig i  prov.  Vald  i  via  og  Arauco,  samt  i  tilgrænsende 
egne  af  Argentina.  A.  er 
storvoksoe  og  kraftig  ud- 
viklede,  af  lys  hudfarve. 
Krigerske  og  tapre  har 
de  indtil  1870  vidst  helt 
at  hævde  sin  frihed,  og  i 
denne  gjør  for  tiden  deres 
formelle  anerkjendelsc  af 
Chiles  politiske  overhøi- 
hed  intet  skaar.  Under 
langvarige  indre  feider  og 
stridigheder  med  spani- 
ere og  chilenere  er  deres 
tal  svundet  ind  til  ca. 
40  000.  A.  har  for  en 
stor  del  opgivet  sit  tid- 
ligere erhverv,  akerbru- 
get,  og  er  nu  et  dristigt 
rytterfolk. 

AriCti^sio,  i  oldtiden  navn  paa  en  by  i  Provence,  nu 
Orange;  105  slog  kimbrer  og  teutoner  her  en  romersk  hær. 

Arava^llly  Forindien,  Qeldkjede,  strækker  sig  fra  Gu- 
jarat  i  Bombays  guvernement  op  gjennem  Rajputana. 
Høieste  top  Mont  Abu  (1723  m.).  A.  er  rig  paa  marmor, 
metaller  og  ædle  stene. 

Ara'xe8,  se  Aras. 

Ara^xessoda,  navnet  'paa  den  naturlige  armenisk^ 
jereschsoda.  ^ 

Arbe,  frugtbar  ø  ved  Dalmatiens  kyst.  175  km.* 
med  4  500  indb.  (væsentlig  kroater).  Befolkningen  er- 
nærer sig  af  akerbrug  og  vinavl. 

Arbeide  (fys.).  Naar  en  kraft  virker  paa  et  legeme  i 
et  punkt,  og  dette  punkt  bevæger  sig  en  vis  veistrækning 
i  kraftens  retning,  saa  kalder  man  i  fy  si  ken  produktet 
af  kraften  og  veien  for  det  udførte  a.  I  videre  forstand 
forstaaes  ved  a.  enhver  energiomsætning.  Regnes  kraften 
i  dyn.  og  veien  i  cm.,  flndes  arbeidet  udtrykt  i  dyn. cm.  el. 
cerg.>.  Den  tekniske  arbeidsenhed  er  1  kgm.(kilogrammeter) 
=  9.81  X  10'  erg.,  hvilket  tilsvarer  det  a.,  som  udføres, 
naar  en  vegt  paa  1  kg.  løftes  1  m.  høit.  —  75  saadanne 
arbeidsenheder  (kilogrammeter)  kaldes  i  tekniken  1  heste- 
kraft, naar  det  udføres  i  et  sekund.  Varmeenheden  1 
«gramkalori»  gjælder  for  (er  ækvi valent  med)  4.19  X  10' 
erg.  Den  elektrotekniske  arbeidsenhed  er  1  «Watt»  pr. sek. 
eller  cJoule»  =  10'  erg.  1  praksis  anvendes  som  enhed 
1  kilowatt  =  1000  Watt.  1  hestekraft  =  0.736  kilowatt. 
Se  forøvrigt  Energi  og  Hestekraft. 


Araukniierkviiule. 


arithmancy  (g)  spaadom  afui. 

arithmetic  ©,  arithmétiqae 
®  f,  aritmetik.  regnekunst;  reg- 
ning. 

arithmetical  @,  arithmé- 
tiqne  0.  arithmetisch  ®  arit- 
metisk. 

arithmetician  (e).  arithmé- 
ticien  ®  m,  aritmetlker,  regne- 
roester. 


ark  I  -  ®  Arclie  f  -  (e)  ark  - 
®  nrclie  f. 

ark  II  (pnplr)  —  ®  Bogen  m  — 
@  sliect  —  (f)  feuillc  (0  de  papier. 

ark  (c)  ark. 

arkaisme  —  0  Archoismus  m 
—  @  arcliaism  —  (f)  nrclialsme  m. 

arkalstisk  —  (l)  archnlstiscii  — 
@  nrchaic<al)  —  (f)  arctialque. 

arkanum   —    ^  Arkanum   n. 


407 


arkeli— arm 

Arbeide.  Al  kultur  har  sin  forudsætning  i  menneske- 
lige behov,  men  for  at  tilfredsstille  behovene  kræves  a.,  det 
vil  sige.  at  mennesket  underkaster  sig  anstrengelser,  hvis 
formaal  er  at  frembringe  noget  objektivt  nyttigt.  Leg, 
motion,  sport  er  ikke  a.,  da  formaalet  her  er  opfyldt  ved 
selve  kraftøvelsen.  A.  kaldes  virksomheden,  saavel  hvor 
den  gaar  ud  paa  at  tilveiebringe  en  materielt  haandgribe- 
lig  ting,  som  hvor  den  stiller  sig  til  opgave  at  frembringe 
en  aandelig  værdi.  Som  regel  kræver  a.  omtanke,  op- 
merksomhcd,  taalmodighed,  selvbeherskelse,  egenskaber, 
menneskene  først  har  erhvervet  ved  kulturen,  og  a. 
bliver  saaledes  selv  en  betingelse  for  kulturfremskridtet. 
Naturmennesket  skyr  ingenlunde  selve  anstrengelsen,  men 
det  skyr  a.,  den  planmæssige  og  disciplinerede  virksom- 
hed,  som  maa  anvendes  for  at  opnaa  saavel  de  øko- 
nomiske som  alle  andre  goder.  Øiemedet  med  det  øko- 
nomiske a.  er  at  gjøre  naturstoffene  tjenlige  til  at  tilfreds- 
stille menneskelige  behov.  A.  formidler  altsaa  stofvekslen 
mellem  mennesket  og  den  øvrige  natur  og  dermed  selve  livet, 
er  derfor  en  evig  nødvendighed.  A.  og  natur  er  de  to  grund- 
læggende  faktorer  i  al  produktion;  sammen  skaber  de 
al  rigdom.  Xaar  «kapitalen»  ofte  nævncs  som  en  tredje 
produktionsfaktor,  beror  dette  paa  en  videnskabelig  kon- 
struktion ;  i  virkeligheden  er  den  et  produkt  af  natur  og  a. 

Intet  a.  er  helt  lege  m  li  gt  eller  helt  aandeligt; 
det  er  kun  fortrinsvis  det  ene  eller  andet,  eftersom  det 
overveiende  lægger  beslag  paa  legemets  fysiske  kraft 
eller  hjernens  tænkning.  Ved  alt  legemligt  a.  spiller 
bevidsthed  og  vilje  ind  om  end  undertiden  i  saa  ringe 
grad,  at  a.  kan  nærme  sig  en  automatisk  refleksbevægelse. 
Hvor  en  dygtig  udførelse  af  fysisk  a.  stiller  større  krav 
til  aandelige  egenskaber  hos  arbeideren,  kaldes  det  ofte 
lært  a.  (skilled  labour)  modsat  ulært  a.  el.  grov-a. 
(unskilled  labour),  de  enklere  former  af  legems-  el. « krops»-a. 

Paa  de  lavere  trin  udføres  a.  lettere,  naar  det  fore- 
gaar  med  en  vis  t rytme»  eller  efter  en  fast  «takt». 
Den  tyske  socialøkonom  K.  BQcher  har  paavist,  at  dette 
forhold  danner  regelen  hos  naturfolkene,  og  at  tilbøielig- 
heden  hertil  bevares  ogsaa  hos  det  civiliserede  menneske 
og  faar  sit  udtryk  i  den  sang.  der  ofte  ledsager  det  tunge 
legemlige  a.  (f.  eks.  sjømændénes  i  seilfartøiernes  dage 
saa  bekjendte  «opsang»).  Denne  «r3'tme»  i  a.  gjør  det 
mere  automatisk  samlende  og  effektivt  og  virker  der- 
hos  ansporende,  hvilket  har  opøvende  og  opdragende 
betydning.  A.  opfattes  nemlig  oprindelig  som  tvang, 
byrde.  Det  primitive  menneske  søger  at  kaste  denne 
af  sig,  individuelt  paa  kvinden,  der  saaledes  hos 
naturfolkene  faar  det  tungeste  a.  at  udrette,  kollek- 
tivt paa  svagere  eller  underkuede  folkeslag.  Heraf  op- 
staar  slaveriet.  Ved  at  dette  dels  tvinger  en  klasse 
mennesker  til  en  regelmæssig  arbeidsydelse,  dels  giver 
herskerklassen  adgang  til  at  udvikle  og  tilfredsstille  nye, 
høiere  behov,  muliggjorde  det  kulturfremskridtet.  Først 
et  forholdsvis  høit  kulturstandpunkt  formaar  at  vurdere 
a.  for  dets  egen  skyld.  Dette  sker  i  det  gamle  Israel 
(Salomo),  og  cndnu  mere  ved  kristendommen,  der  lærer, 
at  a.  er  en  «velsignelse^  og  del  af  den  guddommelige 
verdensorden  (2  Thes.\  Saaledes  emancipercs  a.  Med 
den  individualistiske  verdensanskuelse,  kristendommen 
afTødte,  kom  a.  i  agt  og  ære,  og  dermed  ansees  det  ogsaa 
at  udgjore  den    nationale    velstands    skabende    princip. 


Arbeide— Arbeiderbeskyttelse 


408 


Den  moderne  teknik  har  medført  en  stedse  videre- 
gaaende  arbeidets  deling,  en  udvikling.  der  medfører 
umiskjendelige  skyggesider,  ikke  mindst  den.  der  be- 
staar  deri,  at  det  i  ensartede  enkel tprocesser  opstykkede 
a.  kan  virke  aandelig  sløvende  paa  arbeideren.  Med 
nogen  overdrivelse  er  det  endog  blevet  sagt,  at  den 
moderne  maskinindustri  har  reduceret  arbeideren  til  at 
være  et  «tillæg  til  maskinen».  Som  i  de  antike  sam- 
fund gjør  der  sig  i  den  nyeste  tid  paany  en  tendens 
gjældende  i  retning  af  at  tillægge  det  aandelige  a.  et 
langt  høiere  værd  end  det  legemlige.  Mod  denne  form 
af  aandsaristokrati  søger  socialismen  at  reagere. 

I  overført  betydning  siges  det  ogsaa  om  dyret,  maski- 
nen, «kapitalen»,  den  af  mennesket  tæmmede  og  ledede 
naturkraft,  at  de  udfører  a.  [Litt.:  K.  Bucher,  «Arbeit 
und  Rhytmus»  (3  udg.  1902);  K.  Marx,  «Das  Kapital- 
bd.  I;    Aschehoug,  «Socialøkonomik»,  bd.  II,  kap.  47.] 

Arbeiderakademier  har  til  formaal  gjennem  offent- 
lige foredrag  at  meddele  mænd  og  kvinder  af  arbeids- 
klassen  almennyttige  kundskaber.  Tanken  om  en  saadan 
folkets  opdragelse  kan  føres  tilbage  til  den  franske  tænker 
Auguste  Comte  og  hans  disciple,  de  saakaldte  positivister. 
Det  første  a.  stiftedes  i  Stockholm  1880  af  en  mand  til- 
hørende denne  skole,  dr.  A.  Nystrom  (s.  d.).  Paa  for- 
anledning af  «Kristiania  arbeidersamfund »  holdt  dr.  Ny- 
str6m  1884  nogle  foredrag  om  sagen,  hvorefter  Kristiania 
a.  oprettedes  1885.  Dets  styrelse  bestaar  af  8  medlemmer, 
som  til  a.s  administration  i  det  enkelte  antager  en  lønnet 
inspektør.  Under>isningen  meddeles  i  fuldstændige  og 
systematiske  kurser  i  samfundslære  og  nationaløkonomi, 
anatomi  og  fysiologi,  fysik  og  kemi,  naturhistorie,  mate- 
matik,  historie,  jord-  og  folkebeskrivelse.  Politiske  o^; 
religiøse  partistridigheder  holdes  borte  fra  foredragene. 
I  læseaaret  1905—06  afholdtes  219  foredrag  med  et 
samlet  tilhørerantal  af  36  280  eller  gjennemsnitlig  166 
ved  hvert  foredrag.  Ved  siden  af  Kristiania  a.  er  der 
udover  landet  (1906)  57  a-,  hvoraf  21  paa  landsbygden. 
I  statsbidrag  har  for  tiden  (19<T6)  Kristiania  a.  4  000  kr. 
og  hvert  af  de  øvrige  fra  90  kr.  til  1200  kr.  En 
af  kirkedepartementet  nedsat  arbeiderakadem  ikorn  ite 
bistaar  a.  med  at  faa  skikkede  foredragsholdere. 

Arbeiderbeskyttelse  kaldes  underet  de  socialpolitiskc* 

forholdsregler,  hvis  formaal  er  at  forebygge  eller  bøde  paa 

farer  eller  skadet llføielse,   arbeideren    er   udsat   for  som 

følge  af  sin  stilling   og   under  udøvelsen   af  sit  erhvcrv. 

Den  moderne  socialpolitik  har  netop   som  sin  første  u|{ 

største    opgave    gjennem    a.    at    søge    afdæmpet    de    for 

samfundet  som  helhed  saa  skadelige  klassemodsætninger, 

som  den  nye   tids  storindustri   og  kapitalisme  har  i  sit 

følge.  A.s  maal  er  derfor  ikke  blot  at  verne  arbeiderstanden 

\   mod  arbeidets  farer   og  mod  overgreb  og  udbytning  fm 

I   arbeidskjøberens    side,    men  ogsaa    positivt    at   befordre 

i   dens  økonomiske,  f>'siskc  og  etiske,  velfærd  gjennem  lov- 

j   givning  og  for  øiemedet  tjenlige  institutioner.    A.  betyder 

j   saaledes  et    indgreb  fra  statens   side  i  forholdet  mellem 

arbeidsgiver   og   arbeider;    parteme   i  arbeidskontrakten 

'   hindres  ved  den  i  at  binde  sig  efter  forgodtbeflndende. 

!   livad    der   under   helt   fri    konkurrance   let  kan  lede  til 

misbrug  fra  den  sterkere  parts  side.     Det  er  samfunds- 

interessen,  som  her  danner  rettesnoren.     A.s  resultat  vil 

være   at   vedligeholde   og   øge   landets  arbeidskraft.      IK- 


(•eheiiiiniittel  n  —  i^)  arconum  — 
^  arcnne  m,  secret  ni. 

arkeli  -  3}  Puherkommer  (f) 
elncs  KriegsMhiirra  —  le)  gun-room 
—  (^)  soutc  (f)  nux  poudres.  suinte- 
barl)(>  f. 

arkipel  (ag)  —  y  Archii)e](agus) 
m  —  (e  nrchipelnKo  —  f   «rchipel  ni. 

arkitekt  —  I  ArrhUekl  m  ;^(ei 
architect  —  (f    arcbltecl*  ni. 


arkitektonisk  —  ^  urchitekto- 
nitch  —  'el  archllectural.  architec- 
tonic  —  (f)  architectoniqiie. 

arkitektur  -  (t)  Ai-chitektur  r 
—  (?)  archlteclurc  —  (f-  architecture  f. 

arkitrav  —  0  ArchUrav  m  — 
(e)  archltiMve  --  (f^  nrchilrave  f. 

arkiv  —  'Vi  Archiv  n  —  e)  ar- 
chives  pl :  (stedet)  munimcnt  house, 
rccord  offlce  —  J,'  orchives  f  pl. 


arkivar  —  ®  Archlvarm  —  (e) 
keeper  of  the  reeords  (archlves)  — 
ff!  archiviftte  ni,  ({arde  (m)  de»  ar- 
chlves. 

arktisk  -  (V)  arktlsch  -  (e) 
Arctic  —  [f)  arctUnie. 

arkKolog  —  %  Archaoloj»  m, 
Altertumsforscher  ni  —  ^e  nrchteo- 
logist  —  (f)  archéolo|{ne  m. 

arkKologi  —  X  Archnoiogie  f. 


Altertumskunde  f  —  @  «rrhieok-Hiy 

—  (7)  archéologie  f. 
arkSBologisk  -  (t)  archAoloffiiwvh 

—  (^  archæo1ogic<al)  —    f-  arche<>> 
logique. 

arm  (aiy)  —  ®  arm.  nrin&cl>u. 
elend  —  [fi}  poor  —  (f)  pativre. 

arm  («b)  —  (t)  Arm  m.  A  r  mr  I 
ni  —  {e^  arm ;  (hov-)  membcr :  (lv««- 
krone»)    branch     —     (f     bras    n» 


409 


Arbeiderbeskyttelse 


410 


store  økonomiske  ofre,  den  medfører  for  den  enkelte 
som  for  samfundet,  er  derfor  langt  fra  spildte;  tvertimod 
godtgjer  al  erfaring,  at  produktionen  øges  ved  den  gjen- 
aem  a.  frembragte  husholderisklied  med  menneskelig 
arbeidsenergi.  Grænsen  for,  hvor  vidt  a.  kan  og  bør 
gaa.  er  derfor  naturlig  at  søge  der,  hvor  videregaaende 
forholdsregler  og  de  dermed  forbundne  økonomiske 
byrder  vilde  ophøre  at  «lønne  sig»  for  samfundet.  Det 
maa  dog  herunder  erindres,  at  ethvert  fremskridt  i  pro- 
duktiuuens  tekniske  og  økonomiske  organisation  ogsaa 
retfærdiggjør  en  udvidelse  af  a.  Selvfølgelig  vil  den 
enkelte  ikke  kunne  opnaa  merkbare  resultater  i  denne 
retning;  reformerne  maa  ogsaa  paa  dette  omraade 
fremgaa  af  manges  samvirken.  Arbeiderne  selv  kan 
udrette  meget  hertil  gjennem  sin  organisation;  thi  gjen- 
nem  den  kan  de  sætte  magt  bag  sine  krav.  Ved  hjælp  af 
kollektive  arbeidsaftaler  eller  saakaldte  «tarifkon  tråk  ter» 
;s.  d'  har  de  i  mange  tilfælde  formaaet  at  regulere  ar- 
lietdsforholdet  i  en  for  sig  gunstig  retning. 

1  stedse  høiere  grad  har  dog  i  den  nyeste  tid  sta- 
ten været  a.s  bærer.  Uden  dens  medvirken  kan  jo 
ikke  lovgivningen  om  a.  fremmes  og  ikke  dens  prak- 
tiske gjennemførelse  sikres  ved  kontrol  (fabriktilsyn) 
eller  i  tilfælde  ved  straf.  Statens  synspunkt  ved  al  a.- 
politik  niaa  dog  være,  at  den  skal  være  arbeidsklassens 
støtte  og  ikke  dens  formynder.  A.  har  i  de  forskjellige 
lande  et  høist  forskjelligt  omfang.  Tidligst  blev  den 
ud viklet  i  England,  som  allerede  1802  fik  en  vfrkelig 
a.- lov.  Forbillederne  fra  England  blev  efterhaanden  fulgt 
af  de  øvrige  kulturstater.  Sine  største  triumfer  har  den 
sociale  reform  i  kraft  af  en  energisk  gjennemført  a. -lov- 
givning feiret  i  Australiens  stater,  navnlig  Victoria,  og 
paa  Ny  Seeland,  hvor  den  mægtig  har  bidraget  til  at 
skabe  verdens  mest  ensartede  og  maalbevidste  demo- 
krati. I  Norge  har  vi  følgende  love,  der  falder  ind  un- 
der a.:  1.  om  fabriktils3*n  af  27  mai  1892,  1.  om  ulykkesfor- 
sikring af  23  juli  1894  med  ændringer  af  23  dec.  1899 
og  12  juni  1906,  1.  om  arbeide  i  bagerier  af  24  april  1906, 
1.  om  arbeidsformidling  og  om  statens  og  kommunernes 
bidrag  til  arbeidsled ighedskasser ne  af  12  juni  1906. 

De  vigtigste  af  de  forhold,  som  liidtil  i  forskjellig  ud- 
strækning  efter  land  og  tid  har  været  gjenstand  for  a.- 
lovgivning  er  følgende:  1.  Adgangen  til  at  beskjæftige 
bern.  unge  mennesker  og  kvinder  enten  overhovedet 
eller  for  visse  arter  af  farligt  eller  sundhedsskadeligt 
arbeide;  2.  arbeidstidens  længde  (maksimal-  og  normal- 
arbeidsdag} eller  dens  af  brydelse  af  hvilepauser  (i  dagens 
lab,  natarbeide.  søndagshvile),  dels  for  arbeiderne  over- 
hovedet, dels  for  bestemte  klasser  af  saadanne  (børn, 
kvinder);  3.  de  sanitære  og  hygieniske  forhold  i  og 
udenfor  arbeidslokalerne  (regler  for  disses  størrelse  og 
udlnftning,  renhold  og  opvarmning,  toilettebekvemmelig- 
heder  ra.  v.),  i  det  hele  alt,  der  kan  tjene  til  arbeiderens 
sundhed  og  velvære  under  arbeidet;  4.  arbeidsgiverens 
ansvar  for  arbeiderens  liv  og  helbred  ved  sikkerheds- 
foranstaltninger  ligeoverfor  bedriftsulykker;  5.  forsikring 
mnd  de  økonomiske  følger,  det  medfører  for  den  kun 
til  bevarelsen  af  sin  arbeidskraft  henviste  arbeider,  at 
han  bliver  liggende  under  for  en  forbigaaende  eller  varig 
arbeidsadygtighed  som  følge  af  sygdom,  ulykke,  inva- 
liditet eller  alderdom;    6.   sikring  af,  at  arbeiderens  løn 


arm— armod 

afgjøres  til  ret  tid  og  sted  og  saa ledes,  at  arbeideren, 
den  svagere  part  i  kontraktsforholdet,  ikke  forfordeles  ved 
uhjemlet  tilbageholdelse  af  lønnen  el.  ved  dennes  afgjørelse 
i  andet  end  penge  (truck):  7.  opretholdelse  og  udvidelse 
af  arbeiderens  borgerlige  rettigheder,  anerkjendelse  af 
hans    forenings-    og    foi*samlingsfrihed    og   retslig    aner- 

;    kjendelse    af   arbeidernes    faglige    og   andre    foreninger; 

,  8.  kontrol  med  a.-lovgivningens  gjennemførelse  ved 
verksteds-  og  fabriktilsyn,  ved  arbeidsreglementers  og 
arbeidskontrakters  offentlighed.  ved  lovfæstet  ret  til 
gjensidig  opsigelsesfrist  i  arbeidsforholdet;  9.  udvikling 
af  institutioner  til  udjevning  og  voldgift  i  stridigheder 
mellem   arbeidsgiver   og   arbeider   eller    til   forebyggelse 

I   af  saadanne  stridigheder;  10.  forbedringer  i  de  smaa  ind- 
tægters  boligforhold;  11.  bestræbelser  for  at  hæve  særlig 
arbeiderstanden  i  kundskab,  moral  og  social  anseelse. 
Mange  af  de  krav,  social poli tiken  saaledes  efterhvert  har 

I  opstillet,  er  blevet  virkeliggjort,  andre  staar  i  forskjellige 
lande  paa  dagsordenen.  Som  en  følge  af  de  økonomiske 
byrder,  a.  paalægger  det  enkelte  lands  industri,  anføres 
ofte  som  en  indvending  mod  dens  fortsatte  udvikling,  at 
dettes  Internationale  konkurrancedygtighed  derved  ned- 

'  sættes  ligeoverfor  lande,  hvor  a.  ikke  har  naaet  et  til- 
svarende omfang.  For  at  afbøde  misforhold  af  den  art 
blev  der  allerede  ved  midten  af  forrige  aarh.  fra  de 
in dustridri vendes  egen  kreds  fore.slaaet  at  istandbringe 
Internationale  lovregler  for  a.  Denne  tanke  førte  imid- 
lertid ikke  til  positive  forholdsregler,  før  Schweiz  1881 
rettede    en    henvendelse    til    de    europæiske   magter  om 

1   istandbringelse    af   en    international    overenskomst  ved- 

,  rørende  dette  spørsmaal.  Flere  stater  stillede  sig  dog  fore- 
løbig  kjølig  til    tanken.      Efterat   arbeiderne   selv  havde 

I  optaget  den  til  behandling  paa  den  første  Internationale 
(.social istiske)  arbeiderkongres  i  Paris  1889,  fandt  Schweiz 
tiden  inde  til  atter  at  fremkomme  med  sit  forslag  og 
indbød  til  en  kongres  i  Bern  1890.  men  Tyskland  kom 
i  forKjøbet    med    afholdelsc    af  en  international  a.-kon- 

'  ference  i  Berlin  i  mars  s.  a.  Her  besluttedes  at  op- 
fordre  de  deltagende  lande  (hvoriblandt  ogsaa  Norge)  til 
at    vedtage    en    række    nærmere   formulerede  fælles  be- 

,  stemmelser  om  indskrænkning  i  adgangen  til  at  benytte 
børns  og  kvinders  arbeide,  om  søndag.s-  og  natarbeide, 
fabriktilsyn  og  gjensidig  udveksling  af  social  sta  ti  sti  k. 
En  flerhed  af  disse  ønskemaal  er  forlængst  opfyldt.  I 
1897  afholdtes   der  internationale  a.-kongresser  saavel  i 

,  Zurich  som  i  Bru.xeiles  bl.  a.  til  planlæggelse  af  et 
internationalt  bureau  for   spørsmaal,  der  staar  i  forbin- 

'  deise  med  a.  Ved  en  ny  kongres  i  Paris  juli  1900 
stiftedes   den  c Internationale   forening   for   lovfæstet  a.» 

,  med  sektioner  i  de  fleste  europæiske  lande  (men  end- 
nu  ikke  i  Norge)  og  med  et  bureau  i  Basel  som  organ. 
Denne  internationale,  men  ikke  officielle  institution,  der 
nærmest  tjener  samfundsvidenskabelige  øiemed,  traadte 
i  virksomhed  1901. 

I  sept.  1906  afholdtes  i  Bern  den  første  internationale 
diplomatiske  a.-konference,  hvor  der  blev  vedtaget  en 
overenskomst   om    helt   at   forbyde  kvinders  natarbeide, 

'  Hverken  her  eller  ved  en  almindelig  international  kon- 
ferance  i  Bern  mai  1905  var  Norge  repræsenteret.  Den 
første  mellemfolkelige,  direkte  mellem  to  stater  afsluttede 
overenskomst   angaaende    a.,    blev.    efter  forslag  af  den 


|i.-%rkroneB>  branclie  f;  «hov-) 
manche  f.  artnbaand  —  ®  Arm- 
band n  —  l^  brncelet.  ormlet  —  (f) 
{jracdetm.  armhale  —  (t)  Ami- 
hich  n  —  fc§  armplt  —  ®  aisMlIe 
r.  cretn  (m''  de  Valaelle. 

arm  tS)  fattlK.  stakkars,  iilykke- 

Arm  '1   m.  arm  'e'  arm. 


arm   é   (be)viebne.  ruste. 
armada  (e^  krigsflaade. 

armameiit  (e;,  armement  D 
m.  kriKsmngt:  bestykning. 

armateur  0  m.  reder;  kaper. 
armatnre  m  rustning,  vaaben. 
armature  (F)  r.  beslag. 

arme  ®  f,  vaaben. 
armé  --   t)  Armee  f  —  vgjamiy 
—  ;f   arnii*e  f. 


Armel  (t,i  m,  ærme. 

armeline  (f)  r.  hermelinsklnd. 

armer  if)  beviebne.  udruste. 
armer  ccintre  ophidse  mod. 
armer  un  canon  lade  en  kanon. 
armer  un  fusil  spa>nde  hanen. 
armer  un  navire  ruste  ud  et 
skib.  armé  de  pied  en  cap 
rustet  fra  top  til  tan.  armer  q 
chevalier  slaa  en  til  ridder. 


armiger  (^  vaatiendrager,  v»b- 
ner. 

armistice  e)  &  X'  ")•  vaaben - 
stilstand. 

armlet  (c)  vik  af  sjøen;  ami- 
baand.         "^ 

ilrmlich  (t)  fattig,  ringe,    ussel. 

armod  —  <t)  Armut  f  —  e)  po- 
verty.  penury  —  (f  paurreté  f. 
misere  f. 


amoire-^arpentage 


411 


Arbeiderboliger— Arbeiderforening 


412 


italienske  minister  Luigi  Luzzatti,  indgaaet  ved  en  trak- 
tat, oprettet  mellem  Frankrige  og  Italien  15  april  1904. 
[Litt.:  van  Zanten,  «Die  Arbeiterschutzgesetzgebungen  in 
den  europåischen  Låndern»  (1902);  Fredholm,  «Arbetare- 
lagstiftningen  och  fabriksinspektionen  i  utlandet»  (1890); 
B.  Hansted,  «Englands  fabrik-  og  verkstedlovgivning» 
(1890);  L.  Bramsen,  «Englands  og  Tysklands  lovgivning 
for  arbeidere  i  industri  og  haandverk»  (1889);  Stier-Somlo, 
«Deutsche  Sozialgesetzgebung»  (1905);  van  der  Borght, 
«Grundzuge  der  Sozialpolitik»  (1904);  v.  Zwiedincck- 
SQdenhorst,  «Arbeiterschutz  und  Arbeiterversicherung» 
(1905);  Arbeiderkommissionens  indstilling  (Kra.  1888).] 

Arbeiderboliger.  Skjønt  de  ubemidlede  klassers 
boliger  ogsaa  i  landdistrikterne,  f.  eks.  i  Norge,  har  vist 
sig  at  lide  af  væsentlige  mangler,  er  det  fornemmelig 
den  betydelige  i  nd  vand  ring  af  arbeidsklassen,  der  i  de 
senere  aartier  tildels  har  fundet  sted  til  en  række  byer, 
særlig  storb3'erne,  som  har  skabt  arbeiderboligernes 
problem.  Dels  vil  nemlig  boligemes  mangler  blive  desto 
mere  iøinefaldende,  jo  flere  mislige  boliger  der  samles 
paa  et  lidet  fladerum.  Dels  vil  manglerne  blive  ulige 
størst,  hvor  der  i  løbct  af  kort  tid  indvandrer  et  større 
antal  individer,  end  der  staar  i  forhold  til  det  eksiste- 
rende husrum.  Derfor  er  ogsaa  «hus»-  eller  «bolig- 
nøden»  ulige  størst,  naar  byernes  industri  o.  1.  i  løbet 
af  forholdsvis  kort  tid  gjennemgaar  en   sterk  udvikling. 

De  mangler,  som  de  ubemidlede  klassers  boliger  sær- 
lig frembyder,  bestaar  dels  i  en  overbefolkning  med  en 
tilsvarende  hyppig  optræden  af  sygdomme  som  tuberku- 
lose og  bamediarrhoe  (se  under  Arbeiderhygiene); 
i  følge  med  overbefolkningen  gaar  ogsaa  daarlig  luft.  Videre 
er  de  ubemidlede  klasser  i  forholdsvis  stor  udstrækning 
henvist  til  fugtige,  kolde  og  trækfulde  boliger  eller  ogsaa  til 
boliger,  der  vender  mod  gaardsrum,  mod  trange  gader  eller 
ligger  i  kjældere,  og  som  derfor  savner  tilstrækkeligt  lys. 
Endelig  vil  boligerne  som  andre  varer  følge  loven  om 
forholdet  mellem  tilbud  og  efterspørsel,  saa  de  bliver 
dyrest,  naar  der  under  en  sterk  ind vandring  er  færre  af 
dem,  end  der  svarer  til  behovet.  Naar  leilighederne 
rives  bort,  hvor  store  saa  deres  mangler  er,  bliver  ogsaa 
priserne  derefter  og  faar  let  udseendet  af  et  slags  «aager» 
(«Wohnungswucher»).  Som  følge  af  disse  forhold  bliver 
ogsaa  kravet  paa  «sunde  og  billige  arbeiderboliger»  i 
byerne  frcmsat  med  størst  styrke  netop  i  florissante 
tider,  medens  dette  krav  gjør  sig  mindre  gjældende, 
naar  tiderne  og  dermed  husleien  gaar  ned,  og  omvendt 
tilbudet  af  nogenlunde  gode  boliger  stiger. 

Bl.  a.  som  følge  af  denne  fluktuation  paa  boligmar- 
kedet kan  man  for  tiden  ikke  opstillc  nogen  bestemt 
regel,  som  paa  nogen  maade  endog  tilnsérmelsesvis  kan 
rette  paa  de  ovennævnte  mangler.  Hvad  man  forsaavidt 
hidtil  har  bestræbt  sig  for,  er  for  en  stor  del  fra  Eng- 
land, hvor  forholdene  i  de  mange  store  industribyer 
bl.  a.  har  afTødt  en  række  «housing  of  the  working 
classes  acts»,  i  større  eller  mindre  udstrækning  overført 
til  andre  lande,  og  bestaar  væsentltg  i  følgende:  1.  At 
faa  skjærpet  de  hygieniske  krav  til  nybygninger  og  at 
faa  forbedret  de  hygieniske  forhold  i  de  allerede  eksi- 
sterende boliger,  henholdsvis,  om  disse  er  for  usunde, 
at  faa  dem  sløifet.  Dette  arbeide  har  vist  sig  meget 
frugtbringende.  Det  sorterer  dels  under  sundhedsvæsenet. 


armoire  (r)  r.  skub. 

armoiries  ®  f  p],  vaabcn- 
(sHJold). 

armoise  (?)  r,  malurt. 

armorial  (ie)  &  (?)  heraldisk ;  ;D 
ogs.  m:  vaabenbof(.  armorial 
bcsarlngs,   enslgns  @  vaaben- 

mcrkc. 

armorlate  i^>  m.  heraldiker'; 
ra  ibcnni.nlrr. 


armory  (el  rustkammer. 

armonr  \^  bevæbning. 

arms  (e)  pi  raa  ben. 

armselig  (t)  ussel,  ynkelig. 

armure  (7)  f,  bevæbning;  be- 
slag. 

armurerle  (f)  r.  vaabenfabrl ka- 
tion, vaabenFnbrik. 

armurler  (?)  m,  ranlicnsnied. 

Armut  0  f.  nrmcxl. 


dels  har  det  været  overtaget  af  private,  som  f.  eks.  i 
England  (Octavia  Hill)  har  indkjøbt  daarlige  huse  og 
derefter  sat  dem  i  god  stand  for  at  leie  dem  ud  som  et 
filantropisk  foretagende.  2.  At  begrænse  antallet  af  be- 
boere ved  at  paabyde,  at  der  i  en  leillghed  ikke  maa 
bo  flere,  end  at  der  kommer  10 — 11.3  m.*  (England) 
rumindhold  paa  hver  person  over  og  halvparten  paa 
hver  under  10  aar.  Dette  praktiseres  i  stor  udstrækning 
i  England  («ticketed  houses»),  mindre  i  Tyskland  og  til- 
dels i  Østerrige.  De  fleste  steder  har  man  dog  hidtil 
afstaaet  herfra;  er  der  ikke  husrum  nok,  fører  saadanne 
forholdsregler  til,  at  en  hel  del  folk  maa  sættes  ud  paa 
gaden,  llgesom  det  synes  haardt  at  tvinge  familicme  til 
at  leie  større  husrum,  end  de  selv  synes,  de  har  raad  til. 
3.  At  filantroper  eller  selskaber  med  mere  eller  mindre 
udtalt  filantropiske  formaal  opfører  arbeiderboliger,  jfr. 
f.  eks.  de  Peabody'ske  boliger  i  London,  de  Dickson'ske 
stiftelser  i  G6tebqrg,  arbeiderbyggeforeningen  i  Kjøben- 
havn,  forskjellige  selskaber  i  norske  byer.  Tildels  er 
hensigten  med  disse  byggeforetagender  den,  at  arbeiderne 
efterhaanden  skal  blive  selveiere.  4.  At  fabrikerne  op- 
fører boliger  for  sine  arbeidere.  Dette  sker  bl.  a.  ikke 
sjelden  i  landdistrikter,  hvor  arbeiderne  ellers  ikke  vilde 
faa  husrum.  5.  At  det  offentlige  eller  filantropiske  sel- 
skaber søger  at  «stimulere»  det  private  initiativ  til  at 
bygge  gode  og  forholdsvis  billige  arbeiderboliger  ved  be- 
gunstigelser som  billige  laan,  lettelser  i  skatter,  i  afgift 
for  gas  og  vand.  Denne  fremgangsmaade  er  meget  ud- 
bredt.  Saadanne  begunstigelser  tilstaaes  i  almindelighed 
kun  selskaber,  som  forpligter  sig  til  ikke  at  uddele  mere 
end  en  vis  lav  dividende  til  sine  aktionærer,  eller  de 
tilstaaes  arbeiderne  selv  for  at  stimulere  dem  til  at  blive 
selveiere  (jfr.  f.  eks.  Norge).  Tildels  har  sparebanker 
interesseret  sig  for  at  yde  saadanne  foretagender  billige 
laan.  6.  At  kommunerne  selv  bygger  arbeiderboliger. 
Dette  er  skeet  i  en  række  byer,  særlig  i  England.  Dels 
har  det  været  familieboliger  (f.  eks.  i  Kristiania),  som 
paa  enkelte  steder  fortrinsvis  har  været  bestemt  for 
kommunale  funktionærer  (Frankfurt  a/Main).  Dels  er 
det  boliger  for  enslige  personer,  som  bl.  a.  tilsigter  at 
modarbeide,  at  ugifte  voksne  personer  logerer  sig  ind 
hos  arbeiderfamilier  og  derved  yderligere  forværrer  luften 
i  de  trange  leiligheder  og  tillige  hyppig  nok  virker  uhel- 
dig i  moralsk  henseende.  1  det  store  og  hele  er  dog 
antallet  af  «kommunale  arbeiderboliger»  hidtil  lidet; 
som  regel  har  man  nøiet  sig  med  at  bygge  enkeltvise 
«mønsterboliger»,    der  skal  tjene  private  til  eflerligning. 

Paa  grund  af  tomte-  og  byggepriseme  har  man  ved 
disse  bestræbelser  i  byerne  oftest  kun  opnaaet  at  faa 
opført  bygninger  i  den  i  mange  retninger  uheldige 
«kasernestil»  og  ikke  de  ideale  smaahuse  med  smaa 
haveflekker.    (Se  ogsaa  Egne  hjem.) 

Arbeiderbrug,  se  Norsk  arbeiderbrug-  og 
boligbank. 

Arbeiderforening  eller  a.samfund  kaldes  enhver 
sammenslutning  mellem  arbeidere  tilhørende  forskjel- 
lige fag,  og  hvor  øiemedet  er  at  pleie  fælles  interesser, 
der  ligger  udenfor  de  enkelte  medlemmers  særlige  fag- 
omraade,  som  derfor  navnlig  tager  sigte  paa  at  formidle 
selskabeligt  samvær,  oplysningsformaal  eller  gjensidig 
hjælpevirksomhed,    undertiden   ogsaa  at  være   samlings- 


arnc  —  ®  Herd  m  —  (g)  hearth 
—  (f)  foyer  ni,  åtre  m. 

aroma  —  ®  Aroma  n  —  © 
aroma  —  ©  arome  m. 

aromate  ®  m,  kr3'dderitor. 

aromatio  (e).  aromatiqne  iD. 
aromatlaoh  (t)  aromatisk,  duf- 
tende; @  ogs.  ki^dderi. 

aromatiser  (f),  aromatlze  to) 
krydre. 


aronde  ^  n  qnene  (0  d*aronde 

sralehale;  sinktap. 

around  (e)  mndt  om. 

arooae  @  riekke. 

arow  (e)  1  rad. 

arpe  —  ®  Heldeohaat  f  —  te^ 
Airfbr,  acbor  —  ®  gourme  f. 

arpent  ®  m.  (ftvnak)  tviMie 
land. 

arpentace  (^  m.  landmaalime. 


413  Arbeider-foreningernesblad— Arbelderforsikring  414 


9or  miMt^mtmktfU  O^HHtfru  «g  hthn  ^ttmttm. 


punkt  for  politiske  ioteresser  eller  økonomisk  samvirken 
..kooperation).  Med  et  saa  omfattende  og  almindeligt 
program  er  det  ingen  nødvendighed  for,  at  en  a.  ude- 
lukkende  skulde  beståa  a  f-  arbeidere  i  ordets  teknisk- 
industrielle  betydning.  I  virkeligheden  stod  da  o*gsaa 
en  tidligere  tids  a.  aabne  for  omtrent  hvemsomhelst; 
t  Kristiania  arbeidersamfund»  havde  saaledes  en  bestem- 
melse om,  at  «adgangsberettiget  er  enhver  mandsperson 
over  15  aar  af  hxederlig  vandel  og  uplettet  rygte>. 

A.  kjendtes  allerede  i  middelalderen,  navnlig  inden 
bergverksindustrien.  Forøvrigt  .spillede  under  laugs- 
organisat ionen  a.  en  ringe  rolle,  da  modsætningen  mel- 
lem  arbeider  (svend,  lærling)  og  arbeidsgiver  (mester) 
ikke  var  uoverstigelig.  Først  ved  næringsfrihedens  ind- 
førelse,  og  da  det  gamle  patriarkalske  forhold  var  blevet 
aflost  af  et  rent  kontraktsforhold,  samtidig  som  stor- 
industrien og  den  kapitalistiske  organisation  af  produk- 
tionen frembragte  stedse  talrigere  masser  af  en  af hængig 
arbeiderbefolkning,  opstod  de  førsle  egentlige  a.  i  be- 
fOndelsen  af  det  19  aarh.  Disse  blev  ofte  arnestedet  for 
demokratiske  bevægelser.  Dette  var  f.  eks.  tilfældet  i  vort 
land  under  den  agitation,  som  Marcus  Thrane  (s.  d.)  satte 
iverk  1848.  Han  stiftede 
27  decbr.  s.  a.  den  første  » 

norske  a.  i  Drammen. 
Og  paa  det  program  «at 
virke  lidt  efter  lidt  til 
arbeidernes  forbedrede 
kaar  og  mindre  af  hængig- 
hed  af  pengemændene» 
fik  han  i  løbet  af  halv- 
aodet  aar  rundt  om  i 
landet  grundlagt  273  saa- 
danne  a.  med  tilsammen 
ca.  21  000  medlemmer. 
De  fleste  af  disse  a.  fik 
et  stakket  liv.  Ikke  stort 
bedre  gik  det  de  talrige 
a.  med  kooperative  for- 
maal,  de  saakaldte  for- 
brugs-  eller  spareforenin- 
ger, som  oprettedes  navn- 
lig i  Norges  bygder  i  slut- 
ningen af  1860-aarene. 
Den  17  febr.  1864  blev 
«Kristiania  arbeidersam- 
fund>  stiftet  med  det  for- 
måa 1  «at  skaffe  sine  med- 
lemmer nyttig  og  for- 
ædlende      underholdning 

og  et  hjggeligt  tilflugtssted  i  sine  fritimer».  Det  fandt 
cfterligning  i  de  fleste  af  landets  byer.  Disse  a.  er  imid-  I 
lertid  gaaet  sterkt  tilbage  og  er  paa  mange  steder  helt  ; 
fontvundet,  efterat  bevægelsen  for  oprettelse  af  fagfor- 
eninger Cs.  d.),  en  helt  ny  type  af  a.,  fra  1872  af  tager  sin 
l>egyndel$e.  [Litt.:  O.A.Øverland,  «Kristiania  arbeider- 
umfunds  virksomhed  i  tidsrummet  1864—89»  (Kra.  1889).] 

1    S\'erige    opstod    1883    efter    initiativ    af    grosserer 
L.  O.  Smith  en  egen  art  af  a.,  der  kaldtes  «Arbeidernes   > 
ring>,   og  som    navnlig   tog  sigte    paa   kooperativ   selv-    | 
hjaelpsvirksomhed,   organiseret   som   sparekasser  for  ar- 


arpenter— arrest 

beidere.  De  fandt  nogen  udbredelse  ogsaa  i  Norge,  metl 
opløstes  alle  efter  en  kort  tilværelse. 

Arbeider-foreningernes  blad  hed  det  af  den  radi- 
kale demokrat  Marcus  Thrane  (s.  d.)  grundlagte  blad. 
Dets  første  nummer  udkom  i  Drammen  5  mai  1849;  i 
febr.  1850  overflyttedes  det  til  Kristiania.  Det  var  det 
eneste,  en  tid  forholdsvis  sterkt  udbredte,  organ  for  den 
bevægelse,  der  har  faaet  sit  navn  efter  Thrane,  men  som 
ingenlunde,  ligesaalldt  som  bladet,  altid  var  i  overens- 
stemmelse med  hans  anskuelser.  Da  ledelsen  gled  ud 
af  Tilranes  hænder,  gik  bladets  redaktion  fra  nytaar  1851 
over  til  student  F.  S.  Abildgaard  (1826—84),  der  stod 
som  dets  redaktør,  indtil  han  7  Juli  s.  a.  arrest eredes. 
Senere  havde  bladet,  stadig  forfulgt  af  beslaglæggelser, 
forskjellige  redaktioner.  Med  udgangen  af  1856  gik  det 
ind.  A.  b.  var  Norges  første  organ  med  et  virkelig  radikalt 
program;  det  har  stor  interesse  som  soctalliistorisk  og 
politisk  kildeskrift.  Komplette  eksempl.  er  meget  sjeldne. 
[Litt:  O.A.Øverland,  «Thraniterbevægelsen»  (Kra.  1903).] 

Arbeiderforsikring  er  forsikring  af  lønarbeiderc  og 
med  dem  socialt  og  økonomisk  ligestillede  personer  mod 
følgerne  af,  at  deres  arbeidsevne  delvis  eller  helt  svigter. 

A.  søgcr  sin  berettigelse  i» 


^-ei 


3rbn^er-^ar«nm5rrn(ø  Hidtf/i 


Wc.  I. 


/■«tti:     «tl«k<»  «|«r  Itottl 


tntiHi  »n  (M  DU  I8«t. 


BACUlrihM 


;irk>U(rt! 


"     'I 


M»  M  ••■fc  •!  Dm*  laøM  ||M«MMa|M  i  «mm  M  Ik 

nt  tutl-,    C«M<«  tm»  U  mn^t  ewmt«  uJ*;  ««  «* 

[  •■»  wa  mk  f  »rr!  Øa»  «Kt  wi  N  1»;  •■     mMiwm  tft*u  tM  W  ■«#(  Icli<wti«  ]><fV«.  t»*f 

L         Mtmw  M*M.  M  m  Mn  Mtir  mitttHi.  l«  Hfc  lf|W«|,  S^m  Ntf«t  •?,  IbMIm!  fnam  flt».  H  M«<i 

I         «  lA  «a  ls»|b«li%  «  MJUay  Mk  e«ii(M<««ef»,  i^  M  «  «Mt  filt  M  <t*i«  tttfM  Btlf«)  i»l  3 

9m  MtU  mtk  tvmalrf  fiAiiN  «mMr   (mKM.  «f  |aBf  M  lM|«  •**  "f"*<  «t  M  fft  lM|taM«  m 

åtm$ur  if  e^iMlR  nk^Mf.  (a  m  9p«r««|Wf«(  Chm  m  latn  fVi  pm  9i|rf  fK  a***,   mmt  3  W*  iti  (UCi 

*        fill  N  %K  BIM:  'IM  «Id»,  f«m  i  lam   iSi»  n^  <  ^  tmjjmtt,f  «gwtt»»»  «|»r  fmt:    X>Mn«c 

Uti»  wfci  1liMli»i«Mi  *|  W  imkt  Mm  ••»•».  Mw  l^«tti»*r.t«i*aU|<r;   cV  Um  «n*M  «r  Wi 

Nn  («n  «a  n  «IM  Mtrfi|t  eMtM%,   fat   ai  ln.  Mt  m4»  dl  m  Tm  »«  Saln  iH  •«  |lv*  fm. 

i         e<A  fn  m  €»«•  ftf  m  (m  m  fa*  H  mi<«  frf»!  •      liMkiut  n  8*iM»rU«  mw  fhii  ft*  9^ftm  i« 

||       fte  •«  »Hn  ØMtomMrt.  bi|M  nwiMff*  e««ni  U  9mmk.  «u«  tlti*  »ll»n  imMw,  rxftM  ••  i«t«t««i. 

fiiNKto  ^^Mtn  Wn  ttaHnm  MifMk  h*  |»fT«i»wt  mM<  «i  «m  «i^jmt  •*  MfN  9m  n  JhaftfidM,  fMiM  m 

»         wM|t  RMiia»4*r.    t*  .^tVn  «i  ffaf^im  I  eiafn»  Hf-  «•<  etMftrfttfriai  I  im««i  ««Rfr  M<i«  MtMia. 

rirt  tlt^t»i'*,  M  tite  «N  ViM»K«r  fnkicl  giMMffnfi*.  fjiffti  ■»  Ofgil»    «4»  w  tMft  ^Jb(,fl^|«M(f        i 

•I  k  Inni  Jbrt«n  nflwHi  >«  H<m  ^f«i«  Ifrit  «m.  pti  mm  a«  «  kra  fM  ««■M  H  yafikr  Mfc"  tntm  « 

^         t4|p  IwMw  I  wSf^fimMtl   km   |iU  eif4i  I»  <•  k<  »WT«rr*k«  S«iMI«.    ta|«f«*  att  IlfMMfftfif  tt  r«i|tM>        ^ 

Arbeider-foreningernes  blad  (udg.  af  Marcus  Thrane).    Brudst.  af  nr.  1. 


at  arbeideren  under  den 
moderne  organisation  af 
produktionen  i  høiere 
grad  end  andre  befolk- 
ningsklasser  er  henvist 
til  at  stole  alene  paa  sin 
fysiske  arbeidskraft.  Bli- 
ver han  syg  eller  arbeids- 
ledig, rammes  han  af  en 
ulykke,  eller  nedsættes 
hans  arbeidsevne  i  større 
eller  mindre  grad  som 
følge  af  anstrengelse  eller 
alder,  vil  hans  hjælpe- 
midler  hurtig  være  ud- 
tømt,  og  han  udsættes 
for  at  lide  nød  eller  falde 
samfundet  til  byrde  som 
fattiglem.  Det  opfattes  i 
nyere  tid  som  et  samfunds- 
anliggende  af  største  be- 
tydning saavidt  gjørligt 
at  afverge  eller  bøde  paa 
de  materielle  følger  af,  at 
arbeideren  saaledes  helt 
eller  delvis  mister  sit  leve- 
brød. Paa  grund  af  den 
fremtrædende  samfundsinteresse  det  har,  at  saa  ikke  sker^ 
kaldes  denne  forsikringsart  ogsaa  betegnende  social- 
forsikring. 

Efter  de  forskjellige  opgaver,  a.  sætter  sig,  inddelcs 
den  i  følgende  hovedformer:  A.  Hvor  det  gjælder  en 
forbigaaende  nedsættelse  i  eller ophævelse  af  arbeids- 
eller  erhvervsevnen,  kan  den  være  en  forsikring  mod 
1.  sygdom  (se  Sygeforsikring),  2.  bedriftsulykke  (se 
Ulykkesforsikring),  3.  arbeidsmarkedets  ugunstige 
stilling  (se  Arbeidsledigheds  forsikring).  B.  Hvor 
det  gjælder  en  varig  nedsættelse  eller  ophævelse  af  ar- 


arpeater  (f)  opmaale:  maale 
med  imoge  aiifldl;  gjeanemulnite. 

arpentevr  (7)  m.  landmaaler. 

arqaebnwMW  @  &  ®  f.  bwae- 
9kod;  f  on»,  aaan-ajid  ==  eao  (0 
«Tarqaebvaade  ®. 

arqaebnse.  arquebnas  (g), 
arquebase  i^  r.  (bahe)b«wc. 

arqaebuMr  (^  «kyde. 


arqnebaserle  ©  r.  bøssernbri- 
kation. 
arqnebosier  ©  &  ®  m,  skytter. 
arquer  (^  boie,  krumme. 
arrachement  ®  ra,  oprj^kning. 

udtraekning. 

arrache-pied  (?):  d'arraohe- 
pied  uafbrudt. 

arracher  (f)  n'kke  op.  trrekke 
ad;  rrarrlate. 


arracheur  (f)  m.  udtrækker. 

arrak  -  ff)  Armk  m  -  ®  ar- 
rnck.  mek  —  (f)  nrack.  rack  m. 

arralgn  (e)  stille  for  retten,  an- 
klage, sigte. 

arraignment  ®  anklage. 

arrange  (e).  arranger  (f;. 
arranglercn  ®  ordne.    Indrette. 

arrangement  (e)  &  (f)  m,  ord- 
ning; roranstatning :  X  og*-  Corllg. 


I        arrant  @  durkdreven,  orke-. 

arras  (e)  broderet  tapet. 
.        array  ^  orden;  slagorden;  dragt; 
'    fortegnelse  over  Jury mænd;  ordne. 
r3'Ike:  klæde;  prydej^nictte  Juryen. 
I        arrear  (e)  rost,  restance. 

arrérager  (T)  benstaa   ubetalt. 
I    staa  til  rest  (med  leie  o.  1.). 

arrérages  (l)  m  pl.  restance. 
I        arrest  —  X  Arrest  m.  Hafl  f;  Ge- 


415 


Arbelderhaver 


416 


arrest— arriére 

beids-  eller  erhvervsevncn,   kan    den  være :  1 .  forsikring 
mod    sygdommens    eller    ulykkens    eftervirkninger    (se 
Invaliditets  forsikring)   eller  2.  den    høie    alders   j 
nedbrydende  virkninger  (se  Alderdomsforsikring).    ' 
C    Hvor  det  gjælder  følgerne  af  den   forsikredes  død, 
kan    den    have   til   øiemed  at  tilveiebringe:    1.    de   med 
døden    forbundne    direkte  udgifter   (se   Hegra  velses-   * 
kasser),   2.  understøttelse  af  den  afdøde  mands   efter- 
ladte  (se  Enkepension,  Børneforsi kring). 

For  a.  maa  selvfølgelig   de  for  al  forsikringsøkonomi 
gjældende    principer    komme    til    anvendelse   (se    For-   ; 
sikring),  saaledes   at  de  med   den  forbundne    omkost- 
ninger, og  først  og  fremst  livad   der  udkræves  til  for- 
sikringskontraktens (policens)  opfyldelse,  søges  tilveiebragt 
ved  fordeling  paa  et  saa  stort  antal  forsikrede  (indskydere) 
som   muligt.     Stedse  flere  klasser  af  den  arbeidende  og 
økonomisk  afhængige  befolkning  søges  i  vore  dage  bragt 
ind  under  a.     Denne  forsikring,  der  ikke  maa  sammen- 
blandes med  den  almindelige  personforsikring,  der  drives 
af   dertil   oprettede    private    selskaber    som    forretning, 
istandbringes :  enten   A.  derved,   at   vedkommende   per- 
soner   (gjerne   fagfæller)   frivillig   og   privat   slutter    sig   ' 
sammen  som  forening  (c kasse»),  der  som  en  selvstændig   i 
juridisk  person  overtager  forsikringens  forvaltning.   Dette   I 
er  den  ældre  form  af  a.,  Her  især  har  fundet  en  sterk   . 
udbredelse   inden   de   høiere   lag  af  den  engelsktalende   I 
verdens  arbeiderstand  (se   Friendly  societies)  og  i 
Frankrige,   Belglen   og  Italien  (se    HJælpekasser   og 
Mutualisme);  eller  B.  derved,  at  staten  ved  lov  paa- 
byder  bestemte  klasser  af  personer  at  forsikre  sig  i  de   , 
af  den  for  øiemedet  organiserede  forsikringsindretninger 
(se   Rigsforsikringsanstalten).     Dette   opfattes  i   \ 
vore   dage   som   den   egentlige  a.  i  ordets  snævrere  for- 
stand.    Denne  tvangsforsikring,  der  er  et  udslag  af  den 
sidste  menneskealders  socialpolitik,  først  og  fornemmelig 
i   Tyskland,    medfører   bl.  a.   den   fordel,   at  herved   al- 
mindeliggjøres   forsikringen   inden   store   lag  af  befolk- 
ningen, hvorhos  statens  medvirkning  afgiver  garanti  for, 
at  a.  organiseres   paa   en   for  de  forsikrede  langt  mere 
betryggende  maade,   end   hvor  forsikringen   er  frivillig; 
eller  G.  forsikringen   kan  hvile  paa  en  blanding  af  fri- 
villighed  og  tvang;  et  eks.  herpaa  afgiver  den  italienske 
ulykkesforsikring,   hvori  driftsherrerne  er  lovbundne  til 
at  deltage,  men  med  frihcd  til  at  vælge  forsikringssystem. 

Paa  tvangs-a.s  omraadc  har  Tyskland  gaaet  i  spidsen; 
ingen  nation  har  endog  i  tilnærmelsesvis  lignende  ud- 
strækning  udviklet  en  saa  storartet,  systematisk  social- 
forsikring.  Pi^ogrammet  for  den  tyske  a.  blev  formuleret 
i  det  keiserlige  budskab  af  17  nov.  1881.  hvis  løfter 
snart  blev  omsat  i  handling:  1883  udfærdigedcs  loven 
om  sygeforsikring.  1884  om  ulykkesforsikring  og  1889 
om  invaliditets-  (og  alderdomsforsikring,  hvilken  sidste 
bcnævnelse  som  overflødig  er  strøget  ved  en  revision 
af  loven  1899).  Alle  disse  dybtgribende  love  har  under- 
gaact  senere  udvidelser,  og  toldloven  af  25  decbr.  1902 
forudsætter  derhos  ogsaa  for  enker  og  faderløse  af  arbeids- 
klassen  indførelsen  af  en  tvangsforsikring,  som  nu  (1906) 
er  under  forberedelse.  Til  alt  dette  kommer,  at  keiser 
Wilhelm  II  i  en  aaben  skrivelse  til  den  tyske  rigskansler 
17  nov.  1906  bebuder,  at  lovgivningen  til  udvikling  af 
den  socialpolitiske  forsorg    ikke  vil   hvile,    hvorfor   den 


tyske  a.s  system,  «som  en  varig  borgen  tor  fædrelandets 
indre  fred»,  i  den  nærmeste  fremtid  vil  søges  ydcrligerc 
udvidet.  Følgende  opgaver  giver  et  begreb  om  det  om- 
fang, hvortil  det  Tyske  riges  a.  er  naaet:  af  landets 
59.4*  mill.  indb.  i  1904  var  11.42  mill.  eller  19  |>ct. 
sygeforsikret,  19.88  mill.  eller  33  pct.  ulykkesforsikret 
og  13.76  mill.  eller  23  pct.  invalideforsikret,  alt  inden  den 
egentlige  a.s  ramme.  I  de  20  aar  1885 — 1904  har  de 
herhenhørende  forsikringsindretningers  samlede  indtægter 
udgjort  6  627.6  mill.  mark  (1  mark  =r  89  øre);  heraf 
bidrog  arbeidsgiverne  med  2  972.6,  de  forsikrede  arbeidere 
med  2  723.4,  riget  med  339.5  mill.,  hvorhos  der  i  renter 
o.  s.  v.  blev  optjent  592.1  mill.  mark.  De  samlede  ud- 
gifter i  denne  20-aars  periode  udgjorde  5  024.4  mill. 
mark,  hvoraf  som  erstatninger  til  de  forsikrede  blev 
udbetalt  4  555.7  mill.  (heraf  2  600  mill.  i  sygepleie),  medens 
forvaltningen  ialt  kostede  468.7  mill.  mark.  For  1904 
alene  udgjør  tallene:  samlede  indtægter  671.1,  arbeids- 
givei*nes  bidrag  304.7,  arbeidernes  bidrag  249.6,  rigs- 
tilskud  45.3,  renter  m.  v.  71.5;  .samlede  udgifter  561. 
hvoraf  i  erstatninger  512.8  (sygepleie  alene  253.8;  og  for- 
valtningsomkostninger  48.2  mill.  mark. 

Den  tyske  a.  har  epokegjørende  betydning  ikke  blot 
for  landet  selv.  Den  har  dette  ogsaa  ved  at  tjene  som 
forbillede  eller  ved  at  til rettelægge  erfaringer.  En  efterdens 
mønster  organiseret  sygeforsikring  har  Østerrige- Ungarn 
og  Luxemburg.  Tvungen  ulykkesforsikring  er  indført  t 
Østerrige,  Italien,  Nederlandene,  Luxemburg,  Finland  og 
Norge.  1  de  fleste  andre  stater  har  man  hidtil  nøiet 
sig  med  at  indføre  skjærpet  ansvar  for  arbeidsgivere 
ligeoverfor  bedriftsulykker.  En  almindelig  invaliditets 
(og  alderdoms-Xorsikring  er  det  tyske  rige  fremdeles 
helt  alene  om;  indførelse  af  en  saadan,  om  paa  frivillig 
hedens  eller  tvangsprincipets  grund  endnu  uafgjort.  staar 
paa  dagsordenen  i  England,  Frankrige,  Nederlandene  og 
Norge.  For  stortinget  er  decbr.  1906  fremsat  forslag  om 
at  søge  kgl.  prp.  til  lov  om  sygeforsikring  fremlag 
inden  udgangen  af  1907.  Om  ulykkesforsikringen  og 
arbeidsledighedsforsikringen  i  vort  land,  se  disse  artikler. 
[Litt:  A.  Manes,  «Versicherungswesen»  (1905);  d.  s.  «Die 
Arbeiterversicherung»  (1905);  Zacher,  cDie  Arbeiter- 
versicherung  im  Auslande»  (1898—1906);  (dansk)  ^Tids- 
skrift for  arbejderforsikring>,  red.  af  V.  I.  Faber.] 

Arbelderhaver.  Foråt  berede  den  del  af  de  arbeidende 
befolkningsklasser,  der  er  henvist  til  at  leve  sit  liv  under 
slette  boligforhold  i  de  store  industribyers  leiekaserner, 
saadanne  lysere  og  lykkeligere  vilkaar,  som  en  forfriskende 
rekreation  skjænker.  har  man  i  den  nyeste  tid  paa  mange 
steder  søgt  at  skaffe  dem  adgang  til  at  erhverve  et  lidet 
stykke  jord,  hvor  de  i  frisk  luft  og  samliv  med  naturen 
kan  hvile  sig  ud  efter  dagens  gjerning.  Dette  er  de 
saakaldte  a.  Disse  anlægges,  gjerne  ved  formidling  af 
dertil  oprettede  filantropiske  foreninger,  paa  større  ledige 
tomter  i  byernes  udkanter  eller  paa  grundstykker.  hvortil 
der  er  let  adkomst,  i  byernes  umiddelbare  nærhed.  Den 
for  øiemedet  erhvervede  grund  udstykkes  i  mindre  par- 
celler,  som  saa  overlades  arbeideren  mod  en  lavt  beregnet 
leie,  men  med  forpligtelse  til  at  opdyrke  arealet.  Her 
kan  da  arbeideren  og  hans  familie  tilbringe  sine  fritider 
med  underholdende,  helsebringende  og  økonomisk  fordel- 
agtig  beskjæftigelsc.     Hvor   a.   er  blevet  indført.  har  de 


fAngniK  n  —  (e)  (besliig)  nrrest.  aei- 
zure:  (paa ik ib) embargo:  (frenKsel) 
custody,  oonflnement,  prison  —  (f) 
(beslag)  arret  m.  salsle  f;  (paa 
«klb)  embargo  m;  (freng^el)  prison 
r.  arrets  mpl. 

arrest  (e),  arréter  (f)  arrestere. 
rn?ng8le:  stanse:  beslaglagge:  ® 
ogs.  afljryde;  fastsætte,  bestemme: 
leie,  Twste. 


arrestant  —  (t)  Arrestant  m. 
(lerangener  m  —  @  prisener  —  ® 
détenu  m. 

arrestere  —  (t)  arretleren.  ver- 
haRen,  festnehmen  —  (g)  arrest, 
apprehend,  take  Into  custody  —0 
arrfrter.  sidde  arresteret  —  ® 
verhanet  (in  Haft)  sein  —  @  be 
under  arrest  —  (?)  étre  aux  arrets 
iforcés),  garder  le»  arrets. 


arrestering  —  i  VcrhaRung  f, 
Pestnahme  f  —  @  arrest,  arresting 
—  (f)  arrestation  f. 

arret  (ac^.)  —  C  narbig,  be- 
narbt  —  ©  scarred  —  [()  marqué 
(couTert)  de  clcatrtces:^<  skrammet) 
couture,  balaf^é. 

arrete  (?)m.  beslutning:  aftlut' 
ning. 

arriére  f    tllbagc.    agter:   m. 


agterdel,  -ende.  en  arriére  de 
bag.  bagener,  arrlére-b&n  m. 
Indkaldelse  af  reaenre.  arriére- 
bootique  f.  vterelae  bag  butlken 
arriére-change  m.  rentesrentr 
arriére-corps  m.  tllbai^rokkft 
del.  arrtére*conr  f.  ba^sAni 
arriére-fkix  m.  enerb>Td.  ar- 
riére*flef  m.  underlen.  arriére» 
garant  m.  kontrakautionist.     ar- 


417 


Arbeiderhyglenen 


418 


aniéregarde— arrogant 


vist  fortræffelige  sociale  resultater;  de  fremmer  hos  sine 
indehavere  orden,  sparesans,  forsynlighed,  dannelse  og 
af  hold  fra  kneipens  fristelser.  Bevægelsen  for  oprettelse 
af  a.  har  i  de  senere  aar  fundet  sterk  udbredelse  i  mange 
lande,  navnlig  i  Amerika,  hvor  de  ofte  kaldes  «vacant 
lot  cultivations»  (tomtebeplantninger),  og  i  Frankrige, 
hvorfra  de  oprindelig  skriver  sig  og  har  sit  navn  («jar- 
dins  ouvriers»).  De  første  a.  blev  anlagt  ved  Sedan  efter 
forslag  af  en  menneskekjærlig  dame,  fru  Felicie  Heroien. 
Bevægelsen  fik  dog  i  Frankrige  først  rigtig  fart,  da  abbed 
Lemire  i  1896  organiserede  central  foreningen  «Jordljapper 
for  de  tusen  hjemt  (cLigue  du  coin  de  terre  et  du  foyer») 
med  lokale  underafdelinger  i  en  mængde  byer,  i  1903 
ialt  134  med  tils.  6  500  a.,  der  havde  et  samlet  areal  af 
270  ha.  Ogsaa  til  England,  Tyskland  og  de  skandinaviske 
lande  har  bevægelsen  hurtig  bredt  sig.  Kristiania  kom- 
mune stillede  høsten  1906  et  Jordstykke  paa  55  maal 
inden  byens  grænser  til  raadighed  for  udparcellering  i 
stykker,  hvert  paa  optil  10  ar.  Internationale  kongresser  til 
sagens  fremme  er  holdt  i  Paris  1903  og  1906.  —  Med  a. 
maa  ikke  forveksles  de  bestræbelser,  der  gjøres  navnlig 
i  England  og  de  Forenede  stater  for  grundlæggelse  af 
saakaldte  havebyer  (s.  d.).  der  sigter  paa  det  langt  videre 
maal  at  henlægge  fabrikindustrien  ud  paa  landet  og 
under  helt  andre  sanitære  og  æstetiske  vilkaar  end  de 
nu  almindelige. 

Arbelderhyglenen  har  til  maal  at  rette  paa  de 
specielle  forhold,  som  kan  ind virke  skadelig  paa  arbeider- 
standens,  d.  e.  de  ubemidlede  klassers  helbred.  At  saa- 
danne  specielle  forhold  er  tilstede,  fremgaar  .deraf,  at 
disse  klassers  dødelighed  overalt,  hvor  den  er  blevet 
nærmere  undersøgt,  har  vist  sig  større  end  de  bedre 
stillede  samfundslags.  Rigtignok  gjælder  dette  ikke  alle 
sTgdomme,  idet  f.  eks.  dødeligheden  af  kræft,  af  nerve- 
og  cirkulationssygdomme,  ja  endog  af  de  almindelige 
epidemiske  sygdomme  (difteri,  skarlagensfeber  o.  s.  v.)  i 
Kjøbenhavn  har  vist  sig  uafhængig  af  den  økonomiske 
stilling  (Sørensen).  Deri  mod  har  overalt,  f.  eks.  i  Kri- 
stiania (Hj.  Berner),  i  Kjøbenhavn  (Sørensen)  o.  m.  a.  st, 
tuberkulosen  vist  sig  at  være  ulige  mest  udbredt  i 
de  daarligst  stillede  samfundslag.  Det  samme  gjælder 
barnediarrhoe,  der  ligeledes  er  en  af  de  vigtigste  døds- 
aarsager,  ligesom  det  ifølge  nævnte  KJøbenhavner-statistik 
ogsaa  gjælder  andre  sygdomme  i  luftveiene  end  lunge- 
tnberkulose  [kftr.  forøvr.Westergaards  statistiske  haandbog]. 

De  forhold,  som  kan  være  aarsagen  hertil,  og  som  a. 
"ioger  at  rette  paa,  er  af  forskjellig  art.  Saaledes  lægger 
saavel  en  mangelfuld  oplysning  som  snaue  indtægter  hin- 
dringer iveien  for  en  udvikling  af  rensligheds- 
sansen,  d.  e.  al  sundhedspleies  hovedhjørnesten.  Det 
samme  gjælder  et  rationelt  madstel,  idet  de  ubemid- 
lede klasser  dels  er  bundet  i  valget  af  sine  nærings- 
midler, saa  di.sse  i  stor  udstrækning  hverken  bliver  af 
første  kvalitet  eller  tilstrækkelig  varieret.  Dels  besidder 
disse  aamfandslag  ofte  ikke  den  tilstrækkelige  kyndig- 
hed  i  at  tilberede  næringsmidleme  paa  hensigtsmæssig 
maade.  Dels  vanskjøtter  de  ogsaa  i  større  udstrækning 
end  de  bedre  situerede  klasser  sine  tænder,  hvilket 
ligeledes  gaar  ud  over  ernæringen.  Endvidere  medfører 
de  ubemidlede  klassers  mangel fulde  oplysning,  tildels 
sammen    med    et    anstrengt    arbeide,    at    alkoholis- 


men faar  en  adskillig  større  udbredelse  blandt  dem  end 
blandt  de  bedre  stillede  samfundslag.  Endvidere  tvinges 
de  i  stor  udstrækning  af  de  økonomiske  forhold  til  at 
nøie  sig  med  boliger,  som  er  fugtige,  trækfulde  og 
kolde  eller  vender  mod  skyggesiden  eller  mod  trange 
gader  eller  gaardsrum.  Tillige  maa  de  af  hensyn  til 
husleien  pakke  sig  sammen  i  forholdsvis  smaa  leiligheder, 
som  yderligere  overbefolkes  derved,  at  familieme  for  at 
I  forbedre  sin  økonomi  tager  mod  voksne  logerende, 
I  hvilket  dels  medfører  en  yderligere  forværrelse  af  luftens 
i  beskaffenhed,  dels  virker  uheldig  i  moralsk  henseende. 
Endelig  fremhæves  den  fare,  som  i  visse  retninger  er 
forbundet  med  fabrikarbeidet.  For  det  første 
bliver  bøm  baade  legemlig  og  aandelig  hemmet  i  sin  ud- 
vikling, naar  de  begynder  at  arbeide  i  fabrikerne  i  for 
tidlig  alder.  For  det  andet  kan  tungt  arbeide  virke 
skadelig  paa  kvinden  under  svangerskabet  og  de  første 
ca.  6  uger  efter  dette,  d.  e.  saalænge  livmoderen  end  nu 
ikke  er  vendt  tilbage  til  sin  oprindelige  størrelse.  Tillige 
virker  det  skadelig  paa  spædbøm,  at  fabrikarbeidet 
hindrer  mødrene  fra  at  give  dem  die,  saa  de  isteden 
maa  faa  c kunstig»  ernæring,  en  meget  vigtig  aarsag  til 
spædbamdiarrhoe.  For  det  tredje  medfører  visse  slaga 
fabrikarbeide  fare  ved  forarbeidelse  af  giftige  stoffe 
som  fosfor,  blyfarver  o.  1.,  eller  ved  udvikling  af  støv. 
En  indaanding  af  støv  er  nemlig  et  af  de  forhold,  som 
mest  «disponerer»  (udsætter)  for  en  udvikling  af  lunge- 
tuberkulose  («lungetæring»).  Dette  skriver  sig  rimeligvis 
derfra,  at  luftveienes  slimhinde  ved  støvet  hensættes  i 
en  sygelig  tilstand,  som  bevirker,  at  indaandede  tuberkel- 
baciller  har  lettere  for  at  trænge  ind  gjennem  en  saadan 
end  en  sund  slimhinde.  Værst  virker  metallisk  og  mineralsk 
støv  (filere,  knivsmede,  guldsmede,  typografer,  pottemagere, 
glasslibere,  stenpukkere);  noget  mindre  farligt  er  animalsk 
og  vegetabilsk  støv,  f.  eks.  i  uld-  og  bomuldsvæverier  o.  1.; 
mindst  farligt  er  kulstøv  (kulgrubearbeidere).  Endelig 
kommer  hertil  de  mange  ulykkestilfælde,  som  ar- 
beiderne i  fabriker  o.  1.  er  udsatte  for,  ligesom  der  jo 
ofte  er  tale  om  en  skadelig  indflydelse  af  en  altfor  lang 
arbeidsdag.     (Se  Arbeider  forsikring.) 

Disse  forhold  søger  a.  for  det  første  at  rette  paa  ved 
at  bibringe  de  brede  lag  forstaaelsen  af  renslighedens 
fordringer  ved  oprettelse  af  skole-  og  folkebad  samt 
ved  indførelse  af  sundhedspleie  som  undervis- 
ningsfag i  folkeskolen;  denne  undervisning  indprenter 
ogsaa  følgeme  af  alkoholmisbrug,  ligesom  ogsaa  maade- 
holds-  og  totalafholdsforeninger  har  srtn  fornemste  mis- 
sionsmark  blandt  de  brede  lag.  Videre  faar  børnene  i 
skolekjøkkenerne  kjendskab  til  rationelt  madstel, 
samtidig  med  at  de  indprentes  sansen  for  at  holde  det 
rent  i  hjemmene.  Ind  under  a.s  ernæringskapitel  hører 
tillige  skolebespisningen,  der  hidtil  som  regel  er 
en  privat  veldædighedsforanstaltning  med  eller  uden 
kommunalt  bidrag;  kun  som  en  ren  undtagelse  (Kri- 
stiania) er  den  i  den  udstrækning,  den  overhovedet  fin- 
der  sted,  helt  overtaget  af  vedk.  kommune.  Ind  under 
samme  kapitel  hører  ogsaa  salg  af  billig  mad  fra  kom- 
munens eller  private  velgjørenhedsforeningers  folke- 
kjøkkener.  —  Om  boligspørsmaalet,  se  under  Arbeider- 
boliger; om  forholdsregler  i  anledning  af  fabrik- 
arbeidet, se  Arbeiderbeskyttelseslovgivning. 


riére-garde  f .  bagtrop.  arrlére- 
fofit  m.  cflemnag.  arriére- 
main  r.  (dag  med)  haandbagen. 
aniére-neven  m ,  arrlére- 
■léce  r.  broders,  føaters  barne* 
aniére-peDsée  f.  bag- 
arrlére-pian  m,  bag- 
ip-aiMi.  arrlére-øalson  f,  efiei^ 
aarrts  slatning;  liTSoften. 
aniérecarde    —    ®    Hlnler- 


trefTen  n,  Nachbut  f  —  @  rear, 
rearguard  —  ®  arrlére-garde  f. 

aniérer  ©  udsætte  at  betale. 
s'arriérer  blive  tilbage:  komme 
i  baghaanden  (med  beUling).  ar- 
riéré  resterende. 

arrig  —  ®  relzbar,  zommatig 
—  @  lll-tempered,  ill-natured  — 
(2)  méchant,  emporté,  aigre,  acari- 
Atre. 


arrighedy  -skab  —  ®  Reix- 
barkelt,  Gereiztheit  f—  ®  iU-temper. 
ill-nature  —  (f)  humeur  (f)  acarl- 
åtre;  emportement  m. 

arrimage  (r)  m,  stuvning  (of 
last). 

arrimer  (D  stuve. 

aniser  (?)  reve  (seil). 

anivage  if)  m,  (skibs)  ankomst ; 
tilførsel. 


arrival  @,  arrivée  (D  f.  an- 
komst, komme. 

arrive  (e),  arriver  ®  ankom- 
me, (f)  ogs.  hiende. 

arrocne  (?)  r.  (bot.)  melde. 

arrogance  (e)  &  (^  f,  anmas- 
selse, hovmod. 

arrogant  @  Sl  (D  anmassende, 
hovmodig:  (i)  ogs.  m.  hovmodig 
person. 


14  —  lUustreret  nonk  konversationsleksikon.    I. 


arrogate'-arte>ig  godt 


419    Arbetderkontrolapparat— Arbeiderspørsmaalet   420 


Til  a.  i  videre  forstand  hører  f.  eks.  oprettelsen  af 
arbeidsanvisningskontorer,  arbeidsledigheds- 
kasser  o.  1.,  som  tilsigter  at  skaffe  de  ubemidlede 
klasser  Jevnere  indtægter;  ligeledes  hører  hid  folke- 
biblioteker o.  1.,  som  er  af  betydning  for  den  aande- 
lige  hygiene. 

Arbetderkontrolapparat  er  mekaniske  anordninger 
til  nøiagtig  at  bestemme  længden  af  den  tid,  arbeideren 
opholder  sig  paa  sit  arbeidssted.  Et  a.  registrerer  denne 
tid  automatisk,  oftest  ved  hjælp  af  et  urverk.  Der  findcs 
en  hel  mængde  forskjellige  konstruktioner  af  saadanne 
a.,  men  deres  fælles  svaghed  har  hidtil  oftest  været  den, 
at  de  ikke  afgav  nogen  garanti  for.  at  Jo  ikke  en  anden 
end  den  arbeider,  der  skal  kontrolleres,  kunde  foretage 
selve  afmerkningcn.  Denne  ulempe  er  dog  afhjulpet 
ved  enkelte  konstruktioner  fra  den  seneste  tid. 

Arbeidermarseillaisen  [-marsejiésen],  er  de  tyske 
socialdemokraters  yndlingssang  («Wohlan,  wer  Recht  und 
Wahrheit  achtet»),  digtet  af  Jacob  Audorf  og  første  gang 
sunget  ved  Ferdinand  Lassalles  begravelse  1865.  Den 
norske  a.  («Gryr  i  Norden  længslernes  sommer,  høres 
drønet  af  taktfaste  skrid t>)  er  digtet  af  C.  Jeppesen. 
(«Sangbog  for  socialdemokratiet»,  1905,  nr.  4). 

Arbeidermøder  kaldes  i  Norge  de  sammenkomster, 
repræsentanter  for  landets  ikke  faglig  organiserede  og  ikke 
socialistiske  arbeiderforeninger  har  afholdt.  Man  har 
der  drøftet  sociale  og  politiske  spørsmaal,  og  møderne 
har  havt  betydning  for  den  demokratiske  udvikling.  Det 
første  blev  afholdt  i  Kristiania  sommeren  1880.  Paa 
det  andet  a.  i  Trondhjem  1882  besluttedes  grundlæggel- 
sen  af  centralorganisationen  «De  forenede  norske  arbei- 
dersamfund»,  der  traadte  i  virksomhed  fra  1  jan.  1885. 
De  følgende  a.  blev  holdt  i  Kristiansand  1885,  Hamar 
1888,  Drammen  1891,  Skien  1894,  Hamar  1897,  Kristian- 
sund 1899,  Kristiania  1900,  Drammen  1901,  Lillehammer 
1903,  Skien  1904  og  Hamar  1906.  Eftersom  fagforenin- 
gerne  og  den  socialistiske  bevægelse  tog  fart  i  1890- 
aarene.  tabte  a.  i  betydning. 

Arbeidernes  faglige  landsorganisation  er  navnet 
paa  den  af  norske  fagforbund  i  1899  oprettede  ccntral- 
organisation  med  centralstyre  og  sekretariat  i  Kra.  Af 
de  ved  grundlæggelsen  bestaaende  15  fagforbund  gik  de 
5  fra  begyndelsen  af  ind  i  organisationen  samt  desuden 
«De  samvirkende  fagforeninger»  i  Kristiania  og  en  enkelt- 
staaende  fagforening  udenfor  hovedstaden.  Sammen- 
slutningen repræsenterede  saaledcs  til  en  begyndelse 
omkr.  3  500  fagorgåniserede  arbeidere.  Ved  udgangen  af 
1906  bestod  a.  f.  1.  af  12  fagforbund  samt  16  enkelt- 
staaende  fagforeninger,  tils.  382  lokale  afdelinger  med  tils. 
omkr.  24000  medlemmer.  De  største  forbund  er  typogra- 
fernes  («Norsk  centralforening  for  bogtrykkere»),  stiftet 
1882,  bestaaende  af  26  foreninger  med  tils.  omkr.  1660 
medlemmer,  træarbeidernes  (stiftet  1889)  med  23  fore- 
ninger og  1  300  medlemmer,  Jern-  og  metalarbeidernes 
(stiftet  1891)  med  59  foreninger  og  5  700  medlemmer, 
arbeidsmandsforbundet,  væsentlig  bestaaende  af  ulærte 
grov- arbeidere  (stiftet  1895)  med  184  foreninger  og  10600 
medlemmer.  Desuden  har  stenhuggerne,  formerne,  bog- 
binderne,  malerne,  bagerne,  murerne,  skotøiarbeiderne 
og  mobelsnedkerne  forbund  af  et  større  eller  mindre 
antal  lokale  foreninger.    A.  f.  1.  har  forbindelse  med  til- 


svarende organisationer  i  nabolandene  og  med  det  Inter- 
nationale fagforenings-forbund,  hvis  hovedsæde  er  i 
Berlin.  Principielt  er  denne  organisation  af  upolitisk 
art ;  men  et  stort  antal  af  de  enkelte  fagforeninger  ar- 
beider i  forstaaelse  med  det  socialdemokratiske  «Norske 
arbeiderparti»  (s.  d.). 

Da  en  saadan  tilknytning  til  et  politisk  parti  har 
været  følt  som  en  hemsko  paa  fagforeningsbevægelsens 
fortsatte  udvikling,  er  der  (høsten  1906)  tåget  skridt  til 
grundlæggelse  af  en  ny,  helt  faglig  sammenslutning, 
«Norges  frie  arbeiderforbunda,  nærmest  efter  forbillede 
af  den  engelske  «National  free  labour  association». 

Arbeidernes  ring,  se  Arbeiderforening. 

Arbeiderpartiet,  se  Norske  arbeiderparti. 

Arbeidersamfund.  se  Arbeiderforening. 

Arbeidersekretarlater  er  oplysningskontorer  for 
arbeiderne,  som  regel  knyttet  til  deres  fagforeninger,  og 
som  i  almindelighed  uden  omkostninger  for  spørgeren 
veileder  i  spørsmaal  vedrørende  arbeiderforsikring,  lov- 
givning, arbeiderorganisation  o.  1.  Ofte  er  de  midtpunkter 
for  politisk  agitation  eller  streikebevægelser.  A.  bestyres 
af  lønnede  sekretærer,  der  som  regel  hører  blandt  arbei- 
dernes mest  betroede  mænd.  Ikke  sjelden  har  disse 
spillet  en  rolle  som  arbeiderpartiets  førere,  og  fra  et 
a.  har  i  mange  tilfælde  veien  til  vedkommende  lands 
nationalforsamling  ikke  været  lang.  [Litt.:  A.  Morizet 
«Les  secrétariats  ouvriers  en  Allemagne  (1903).] 

Arbeiderspørsmaalet  har  til  gjenstand  arbeidsklas- 
sens  stilling  i  samfundet,  først  og  fremst  dens  økonomiske 
vilkaar.  Dets  opgave  er  at  gjøre  det  lettere,  tryggere 
og  behageligere  at  leve  for  den  eiendomsløse  lønsarbeider. 
A.  kaldes  ogsaa,  om  end  ikke  rigtig  betegnende,  det 
sociale  spørsmaal.  Af  saadanne  er  der  nemlig  flere, 
a.  udgjør  blot  det  vigtigste  og  mest  omfattende  af  dem 
alle.  De  reformer,  a.  tager  sigte  paa,  er  fælles  for  ethvert 
moderne  kultursamfund,  men  de  misforhold,  som  skal 
bødes,  og  omfanget  af  de  krav,  de  alføder,  ligesom  ogsaa 
forudsætningerne  for  at  faa  dem  gjennemført,  veksler 
fra  land  til  land.  Almengyldige  regler  for,  hvorledes  a. 
skal  løses,  kan  derfor  ikke  opstilles.  At  dette  spørsmaal 
overalt  tiltrækker  sig  opmerksomhed  og  afgiver  gnind-^ 
laget  for  en  mere  eller  mindre  energisk  paask3mdet 
socialpolitik,  behøver  ingenlunde  at  betyde,  at  arbeids- 
klassens  levefod  og  levevilkaar  skulde  være  forværret. 
Det  modsatte  er  tilfældet.  Aarsagen  til  a.s  fremtrædende 
betydning  i  vore  dage  ligger  delvis  deri,  at  de  sociale 
idealer,  opfatn ingen  af,  hvad  der  kræves  til  at  føre  en 
mennesket  værdig  tilværelse,  ligger  meget  høiere  end  i 
tidligere  tider.  Og  hertil  kommer,  at  alle  freraskridt 
tiltrods  er  der  endnu  nok  af  skyggesider  ved  arbeids- 
klassens  stilling,  som  yderligere  paakalder  reformer. 

A.s  opstaaen  staar  i  den  nøieste  forbindelse  med  ud- 
viklingen  af  den  moderne  «kapitalistiske»  produktions- 
maade.  A.  blev  først  brændende  ved  den  omveltning, 
der  fulgte  med  udviklingen  af  den  nye  tids  teknik.  «Den 
industrielle  revolution»,  som  den  kaldes,  har  grundigere 
end  nogen  politisk  bevægelse  forandret  samfundets  fysio- 
gnomi. Den  drev  arbeidernes  hundredtusener  ind  i  de  nye 
fabrikcentrer  for  til  en  begyndelse  at  gjøre  dem  til  ofre 
for  en  hensynsløs  udbytning.  Det  moderne  «proletariat» 
opstod.^    Det  var  eiendoms-  og  rodløst,  uden  beskyttelse 


arrogate  ®,  «'arroger  ®  an- 
niRBw,  tilUge  sig. 

arrogation  @  anmanelw. 

arrondir  (?)  afrunde;    omaeile. 

arrondissement  ©  m,  an-un- 
ding:  distrikt. 

arrosage  m,  arrosement  (f) 
m.  vånding;  udbetaling. 

arroser  ®  vande,  ftigte;  t>e- 
tale. 


arrosoir  (?)  m.  vandltande; 
sprut. 

arrow  (e)  pil. 

arrowyig)  pile-:  plldannet. 

Arsoh  0  m.  arse  @  bagdel. 

arsenal  —  ®  Arsenal  n  —  @ 
arsenal  —  (?)  arsenal  m. 

arseniate  (e).  arséniate  (?)  m. 
arseniksurt  salt. 

Arsenik  —  0  Arsenik  m  —  @ 


araenic  —  ®  nrsenic  m.  arsenik- 
holdig  —  (t;  aracniktialtig  —  @ 
arsenliKal)  —  (f)  arsenlcal. 

arson  (e)  mordbrand. 

art  -  Art  f,  Welse  f  -  ©  (vas- 
sen) nature,  natural  dlspositlon; 
(slags)  sort,  kind,  variety;  (mods. 
slegt)  spedes;  (maade)  rashion. 
way  —  (f)  (slags)  espéoe  f;  sorte  f. 
race    f;    (beskaffénhed)   qualité   f; 


(væaen)  nature  r.  naturri  m:  (ret- 
ning) genre  rn;  (meda.  slegt)  esp«ce  f. 

Art®  f.  art.  slags:  mude,  ris; 
skik,  brug,  maner;  viesen. 

art  @  &  (?)  m,  kunst,  kuiut- 
færdlghed. 

arte  sig  godt  —  ®  gni  «ten 

—  (§  promlae  well ;   tom  out   wcll 

—  (?)  toumer  bien,  se  cooiporler 
bien. 


421 


Arbeiderspørsmaalet 


422 


arten— ar  tighed 


af  Dogensomhelst  art,  uden  organ isation,  derfor  arbeids- 
herrernes  vilkaarlighed  underkastet.  De  offlcielle  beret- 
ninger om  arbeiderforholdene,  som  den  engelske  regjering 
i  1840-aarene  fik  istand,  giver  grufulde  billeder  af  de 
daværende  tilstande  i  landets  industridistrikter.  Ingen 
skranker  hemmede  driftsherrernes  havesyge,  og  den  nye 
storindustri  syntes  grundlagt  paa  en  udpining  af  menne- 
skelig arbeidskraft,  drevet  til  den  yderste  grænse  af  det 
opnaaelige.  Mod  et  saadant  system  kunde  den  enkelte 
arbeider  intet  udrette.  Arbeiderne  maatte  føi*st  og  fremst 
slutte  sig  sammen,  organiseres.  Men  aarh.s  første  arbei- 
derforeninger blev  opfattet  og  forfulgt  som  en  sammen- 
svergelse mod  kapitalen.  Drevet  af  den  bitre  nød  og 
bragt  til  fortvilelse  af  det  haabløse  i  sin  stilling  lod  de 
undertiden  i  begyndelsen  sin  uvilje  gaa  ud  over  fabrikeme. 
I  England  opstod  1838  Cbartistbevægelsen  (s.  å.\  der  i 
løbet  af  faa  aar  bragte  landet  til  grænsen  af  en  social 
revolution.  Den  fortsatte  ud  vikling  mod  en  saadan 
katastrofe  hindredes  dog  derved,  at  arbeiderne  snart 
indsaa,  at  de  tekniske  fremskridt  var  det  faafængt  at 
bekjæn»pe,  men  dernæst  ved,  at  lovgivningen  tog  sig 
af  arbeidernes  sag.  Derigjennem  undergaar  efterhaanden 
disses  økonomiske  og  sociale  stilling-  en  væsentlig  be- 
dring, og  udviklingen  kommer  ind  i  et  roligere  leie. 
Arbeiderne  kunde  nu  uafladelig  forsterke  sin  organisation. 
A.s  gradvise  løsning  paabegyndes  i  det  øieblik,  samfundet 
anerkjender  arbeiderens  ret  til  beskyttelse  og  sin  pligt 
til  at  yde  ham  denne  beskyttelse  (se  Arbeiderbeskyt- 
telse).  Hvert  videre  skridt  mod  denne  løsning  koster 
imidlertid  forødende  kampe,  indtil  de  stridende  parter 
lærer  at  afgjøre  sit  mellemværende  ved  fredelige  midler. 
1  engere  forstand  er  a.  et  socialpolitisk  principspørsmaal, 
nemlig  om  hvilket  princip  der  maa  antages  lettest  at 
føre  til  det  ønskede  maal :  at  bjælpe  arbeiderbefolkningen 
til  at  hæve  sin  økonomiske  og  sociale  stilling.  Herom 
har  der  gjort  sig  sterk  meningsforskjel  gjældende.  En 
utallighed  af  forslag  er  fremsat,  uden  at  noget  hidtil 
har  betegnet  den  endelige  løsning.  Disse  forslag  kan 
indordnes  under  tre  grundopfatninger:  1.  Den,  som 
hviler  paa  den  liberale,  individualistiske  lære,  der 
forkynder,  at  forholdet  mellem  arbeider  og  arbeidsherre 
er  og  bør  være  et  helt  frit  forhold.  Lad  blot,  siger 
denne  læres  talsmænd,  friheden  raade,  og  alt  vil  ordne 
sig  paa  den  lykkeligste,  mest  «harmoniske»  maade;  «fri 
konkarrance»  er  her  løsenet.  I  sin  mest  udprægede  ud- 
formning  fremtraadte  denne  lære  i  den  saakaldte  Man- 
chesterdoktrin,  som  modsatte  sig  ethvert  indgreb  fra 
statens  side  i  de  økonomiske  kræfters  eget  frie  spil. 
Staten  skulde  blot  lade  det  staa  til.  Denne  opfatning 
af  de  sociale  spørsmaals  natur  er  nu  et  tilbagelagt 
standpunkt.  Det  stod  og  faldt  med  troen  paa  mulig- 
heden  af  en  naturlig,  harmonisk  ordning  af  samfundet, 
en  tro,  der  har  sin  rod  i  det  18  aarh.s  naturretsfilosofl. 
Ligeoverfor  de  haandgribelige  sociale  kjendsgjerninger 
har  denne  lære  ikke  kunnet  opretholdes.  Liberalismens 
tvillingbroder  er  2.  s  o  c  i  a  1  i  s  m  e  n,  som  lærer,  at  staten 
er  alt,  den  enkelte  intet  uden  i  og  gjennem  sin  for- 
mynder og  sit  forsyn,  den  almægtige  stat.  Ogsaa  denne 
opfatning  har  sit  udgangspunkt  i  troen  paa  en  harmonisk 
«natorlig»  ordning;  kun  fremgaar  ikke  denne  af  indivi- 
dets fnhed,  som  liberalismen  lærte,  men  den  antages  at 


I   ville  opstaa  af  sig  selv,  saasnart  produktionsmidlerne  er 
;   gaaet  over  til  staten  som  gjenstand  for  dennes  forvaltende 
og  administrerende  virksomhed.     Den  henlægger  altsaa 
I   sin  sociale  utopi   til   fremtiden.      Et   mellemstandpunkt 
'   indtager    3.   den  konservativ-filantropiske   ret- 
I    ning,   der  under  fuld  anerkjendelse  af,  at  den  moderne 
I   kapitalistiske  industrialisme  har  trykket  arbeiderstanden 
I    ned    i   forkuende  afhængighed,   gaar    ud    fra,   at   denne 
I   afhængighed    er   en    nødvendig  og   uafvendelig  ordning, 
!   som   man  faar  indskrænke  sig  til   at  gjøre  saa  taalelig 
I   som  mulig.     Idealet  for  denne  retning  er  den  velvillige 
driftsherre,   der  søger  at  lette  sine  arbeideres  kaar  ved 
I   at  sørge  for  deres  aandeligc  og  fysiske  velfærd,  idet  han 
i   skaber  alleslags  indretninger  tjenlige  til  at  fremme  dette 
I    maal ;  han  vil  være  som  den  gode  husfader,  der  tager  sig  af 
sine  undergi\i]e  ganske  som  det  oplyste  despotis  ideale 
monark.      Denne  «patriarkalske»  maade  at  løse    a.  paa, 
støder  imidlertid    i   vore  dage  paa  store  vanskeligheder. 
Disse  udspringer  af,  at  arbeiderne   ikke  længer  skjøtter 
om  at  modtage  noget  som  velgjerning  af  en,  der  ligesaa 
godt   kunde  og  uden  tvang  altfor  ofte  vil    negte   at   øve 
den     De  forlanger,  hvad  de  anser  at  tilkomme  dem  som 
ret,  og  vil  have  denne  ret  anerkjendt  og  ydet  uanseet  den 
enkelte  driftsherres  velvilje,  sympati   eller  medlidenhed. 
Disse   tre    socialpolitiske    retninger   spiller    vel    i    det 
hele  ikke  længer   den   samme  rolle  som  tidligere.     Den 
opfatning,   der  i  alle  kulturlande   stedse  mere  træder  i 
forgrunden,   og  som  synes  at  have  fremtiden  for  sig,  er 
4.  den,  der  betegnes  som  den  socialreformatoriske. 
Dennes  socialpolitik  hviler  paa   overbevisningen  om,   at 
det  er  lige  meget  i  hele  samfundets  interesse,  som  det  er  i 
arbeiderstandens  egen,  at  a.  løses,  thi  ellers  vil  kulturen 
staa  i  fare  for  at  gaa  tilgrunde.    Denne  løsning  kan  kun 
ske  under  anerkjendelse  af  de  historisk  foreliggende  til- 
stande, men  dog  saaledes,  at  de  magtforhold,  som   ligger 
til  grund  for  disse,  maa  undergaa  en  omdannelse.    Denne 
kan  iverksættes  enten  efter  arbeiderstandens  eget  initiativ 
(selvhjælp)   eller   hidføres  ved   reformer  i  lovgivning   og 
forvaltning  (statshjælp). 

Det  er  betegnende,  at  tilhængerne  af  en  gradvis  gjennem- 
ført  socialreform  i  vore  dage  er  at  finde  i  alle  kulturelle 
lande  og  inden  alle  politiske  partier.  Denne  retning 
tilstræber  en  udjevning  af  klassemodsætningerne.  Enhver 
krones  indtægt,  der  kan  føres  over  fra  den  rige  til  den 
ubemidlede,  betyder  jo  en  reel  forøgelse  i  arbeiderens 
adgang  til  livsnydelse  og  kuitur,  derfor  en  tilvekst  i  sam- 
fundets velstand  og  lykke.  Retningen  anerkjender  ikke 
berettigelsen  af  et  svælg  mellem  fattig  og  rig,  betragter 
den  «jernhaarde  lønningslov»  som  en  falsk  lære,  der 
blot  kan  forlede  samfundet  til  at  forholde  sig  ligegyldig 
ligeoverfor  arbeiderens  krav.  Socialpolitiken  skal  tvertom 
have  til  opgave  at  styrke  arbeideren  i  alle  tilfælde,  hvor 
han  forfordeles,  hvor  en  forøgelse  af  lønnen  eller  en 
indskrænkning  i  arbeidstiden  kan  ske,  uden  at  arbeids- 
yd eisen  derved  formindskes.  Den  sociale  reform  opfatter 
a.  tillige  som  et  etisk  problem  ved  at  anerkjende  arbei- 
derens ret  til  en  med  de  øvrige  klasser  jevnbyrdig 
stilling  i  samflmdet,  hans  ret  ogsaa  til  oplysning  og 
meddelagtighed  i  andre  kulturgoder  ligesom  tillige  hans 
ret  til  frit  at  raade  over  sine  egne  anliggender  saavel 
individuelt  som  kollektivt  gjennem   faglige  sammenslut- 


jurten    (£)  mlegte  pa«;   slaa   an. 
trfcfeea. 
ariere  <f)  r,  artery  @  palaaare. 
artérlOM»  ®  f.   Ilden  pulsaare. 
artfnl  @  Imimiig;  knnslfffirdig : 

artbrUe  iD  f.  arthrltla  @  led- 

art]irltie<al)  ®.  arthritiqae 

•fl 


artlohaot  (?)  m,  artlchoke® 
■rtlBkok. 

article  @  ft  ®  m.  led.  del; 
aftnit,  (regnskabs)  post,  punkt :  ar- 
Ukel:  @  ogB.  (fl.)  kontrakt;  @  vb. 
Bætte  I  Iiere. 

artloalaire  ®,  artlcular  @ 
lede-. 

artlcalate  @.  artlcolé  (D  ledet; 
artikuleret.  tydelig. 


ardculate  ©,  articuler  ® 
udtale  tydelig:  ledføle. 

articnlation  ©  &  ©  r,  ledføl- 
nlng,  leddannelse;  (tydelig)  udtale. 

artillce  (g)  ft  ©  m.  kunstgreb. 
kneb. 

artiflcer  (g)  kunstner,  haand- 
verker. 

ardflcial  Ø.  artfleiel  (7)  kun- 
stig. 


fyrverker. 
(F)    trsesk,    under- 


artlllcier  (^ 
artMcleux 

Aindig. 

artig  —  ®  artig,  hsfllch  —  @ 
civil,  courteous,  pollte;  (mods. 
uartig)  well-behaved  -  ©  (iydlg) 
sage;  (hafllg)  aimable,  obligeant. 
poli. 

artig  ®  artig;  vakker,  pen. 

artighed  -  (£}  ArUgkeit  r.  Hdf- 


423 


Arbeidets  riddere— Arbeidsanstalter 


424 


artlkel— arv 

ninger,  ja  dette  endog  i  tilfælde^  hvor  maalet  for  organ  isa- 
tionen  er  kamp  mod  kapitalen  (ret  til  arbeidsnedlæggelse). 

De  misforhold,  paa  hvilke  a.  særlig  søger  åt  raade 
bod,  angaar  arbeiderens  løn,  hans  økonomiske  fremtids- 
udsigter  og  den  fare,  han  stedse  løber  for  at  blive  kastet 
ud  af  sit  erhverv,  arbeidstidens  længde,  arbeidets  art  og 
dets  organisation,  de  hensyn  som  staar  i  forbindelse  med 
arbeiderens  alder  og  kjøn,  arbeidets  hygiene  og  arbeider- 
standens  boligforhold. 

Usikkerheden  i  arbeiderens  indtægter  er  først  og 
fremst  iøinefaldende.  Kriser,  toldpolitiske  forandringer, 
krig  og  krigsrygter,  nye  fabrikationsmetoder,  ja  en  ny 
mode.  kan  uforskyldt  kaste  tusener  af  arbeidere  ud  af 
deres  brød.  Dette  er  for  arbeideren  en  saameget  større 
fare,  som  han  med  den  gjennemførte  arbeidets  deling 
inden  den  moderne  industri  som  regel  er  uskikket  til 
alt  andet  arbeide  end  netop  det,  hvori  han  er  oplært. 
Arbeidslønnen  er  ikke  blot  usikker;  den  er  ofte  ogsaa 
presset  ned  til  et  lavmaal,  der  gjør  den  utilstrækkelig 
til  derfor  at  føre  en  menneskeværdig  tilværelse  (tstandard 
of  life^).  Særlig  er  dette  tilfældet,  hvor  den  rigelige 
tilgang  paa  arbeidsmarkedet  (f.  eks.  i  de  store  byer) 
muliggjør  anvendelse  af  det  saakaldte  «svedningssystem», 
hvor  arbeidet  (saaledes  i  stor  udstrækning  i  konfektions- 
industrien)  som  regel  gjennem  mellemmænd  udsættes 
paa  akkord  eller  for  stykløn  til  saadanne  arbeidere,  der 
savner  enhver  organisation  til  sin  beskyttelse  (vragarbei- 
dere,  kvinder,  børn). 

Lav  arbeidsløn  og  utilbørlig  lang  arbeidstid  gaar  ofte 
sammen.  En  af  socialreformens  vigtigste  opgaver  er 
derfor  arbeidstidens  regulering.  Arbeideren  maa  kunne 
have  adgang  til  aandelig  og  legemlig  udvikling,  til  hvile 
og  rekreation,  ellers  vil  slegten  til  det  hele  samfunds 
skade  svækkes.  Særlig  nedbrydende  virker  natarbeidet, 
der  bevislig  afgiver  et  slettere  arbeidsprodukt  og  for- 
aarsager  forholdsvis  talrige  bedriftsulykker,  hvorhos  det 
virker  moralsk  afslappende.  Det  søg^s  derfor  af  den 
moderne  arbeiderbeskyttelseslovgivning  indskrænket  til 
det  mindst  mulige  omfang.  Lignende  grunde  taler  for 
søndagsarbeidets  afskaffelse.  Siden  a.  opstod,  er  den  dag- 
lige arbeidstid  i  alle  lande  blevet  betydelig  forkortet,  og 
udviklingen  synes  at  bære  i  retning  af  indførelsen  af  en 
normalarbeidsdag  ialfald  for  den  maskin  drevne  industri. 

Af  arbeidets  beskaffenhed  opstaar  ofte  ulemper  og  farer, 
som  a.  har  maattet  søge  at  afverge.  I  mange  industri- 
grene  ledsages  arbeidet  af  skadelige  processer:  i  metal- 
sliberier,  væverier,  stenhuggerier  hvirvler  partikler  af  de 
bearbeidede  stoffe  omkring  og  foraarsager  lungesygdomme; 
gifte  indaandes,  hvor  bly,  fosfor  eller  kviksølv  finder 
anvendelse;  fugtighed,  slet  ventilation,  manglende  rens- 
lighed  afgiver  sygdomsaarsager ;  mange  arbeider  nødven- 
diggjør en  bestemt  og  derfor  ofte  skadelig  legemsstilling; 
hertil  kommer  faren  fra  svinghjul,  remme,  elektriske 
indretninger  m.  v.,  farer,  der  ikke  bliver  mindre  derved, 
at  vanen  afstumper  ligeoverfor  dem.  Men  de  skadelige 
indflydelser  forfølger  arbeideren  ikke  alene  i  fabriken  eller 
verkstedet.  Han  udsættes  ofte  for  dem  ogsaa  i  sit  hjem. 
Hans  økonomiske  stilling  tvinger  han  til  at  tåge  tiltakke 
med  de  slette  og  ofte  usunde  boliger.  Blandt  den 
sociale  reforms  store  opgaver  regnes  det  derfor  at  søge 
saavel  arbeidsforholdene  i  fabrik  og  verksted  som  arbeider- 


Ilchkelt  f  —  ®  clvllily,  courtesy,  po- 
lUeness;  compllment  —  (D  sageasr  f; 
polUesae  f,  obllgeance  f;  (kompli- 
ment) compllment  m,  galanteries 
f  pl. 

artikel  -  ®  Artikel  m  -  @ 
Rrtlcle:  (post)  Item.  head,  count: 
(bind-)  nrticle,  paper.  (kort)  para- 
graph  —  Q)  artlcle  m. 

Artikel  (T)  m,  artikel. 


artikuUtion  -  ®  Artikulatlon 
f  —  @  articulation  —  ®  artlcula- 
tlon  r. 

artikulere  —  ®  artlkulleren  — 
@  articulale  —  (f)  artlculer. 

artilleri  -  ®  Artilierie  r  -  (g) 
artlllery.  ordnance  —  (f)  artlUeric  f. 

artillerist  -  ®  Artillerist  m 
—  @  artillerist,  artillcry-man :  (til- 
sjøs) gunner  —  ®  artllleur  m. 


standens  boligforhold  forbedret  (se  Fabrik  tilsyn, 
Arbeiderhygienen  og  Arbeiderboliger). 

Foruden  gjennem  den  lovfæstede  arbeiderbeskyttelse 
søger  staten  i  vore  dage  at  bidrage  til  a.s  løsning  ogsaa 
ved  at  organisere  og  administrere  endel  institutioner, 
hvis  opgave  det  er  at  bidrage  til  a.s  fredelige  løsning 
eller  til  dets  udredn ing  gjennem  indsamlingaf  oplysnings- 
materiale.  Blandt  disse  er  de  vigtigste:  1.  Organer  til 
bilæggelse  af  stridigheder  mellem  arbeidere  og  arbeids- 
givere gjennem  voldgift  eller  forlig;  disse  organers 
virksomhed  kan  paakaldes  enten  i  henhold  til  parternes 
eget  ønske  (frivillig  voldgift)  eller  efter  lovens  paabud 
(obligatorisk  voldgift).  2.  Organer  for  en  officiel  repræ- 
sentation  af  arbeidsklassens  særinteresser,  som  f.  eks. 
arbeidskamre  i  Belglen,  Frankrige,  Nederlandene, 
Schweiz  og  Italien.  Længst  paa  dette  omraade  er  Frank- 
rige naaet  ved  oprettelsen  i  nov.  1906  af  et  eget  mini- 
sterium for  a.  3.  Organer  for  social  retspleie,  svarende 
til  handelsretter  for  merkantil,  sjøretter  for  maritim  rets- 
pleie o.  s.  v.,  hvis  opgave  tlet  altsaa  er  at  beskytte  ar- 
beiderens ret,  hvor  de  sedvanlige  domstoles  medvirkning 
ikke  ansees  formaalstjenlig  eller  paa  grund  af  manglende 
sagkyndighed  ikke  strækker  til.  Oprettelsen  af  saadanne 
domstole  staar  i  mange  lande  paa  dagsordenen.  Endelig 
4.  organer  for  social  statistik.  Indsigt  i  de  foreliggende 
sociale  tilstande  er  selvsagt  en  forudsætning  for  social 
reform.  I  de  fleste  lande  er  derfor  i  nyere  tid  under 
forskjellige  navne  oprettet  institutioner,  hvis  opgave 
det  er  at  understøtte,  raade  og  veilede  social poli tiken 
ved  at  tilrettelægge  et  paalideligt  opl3rsningsmateriaIe  (se 
Socialstatistik).  Et  organ  for  de  herhen  hørende 
bestræbelser  er  den  i  1900  grundlagte  Internationale  for- 
ening for  lovfæstet  arbeiderbeskyttelse  («Association  inter- 
nationale  pour  la  législation  du  travail»),  der  aaret  efter 
flk  sit  bureau  i  Basel.  [Litt:  F.  A.  Lange,  «Die  Arbeiter- 
frage»  (5  udg.  1894);  H.  Herkner,  «Die  Arbeiterfrage» 
(4  udg.  1905);  Gustaf  F.  Steffen,  Lonarbetaren  och  sam- 
hållet»  (Stockh.  1900);  «Handwdrterbuch  der  Staats- 
wissenschaften»,  bd.  I  (2  udg.  1898);  L  Elster,  «Worter- 
buch  der  Volkswirtschaft»,  bd.  I  (2  udg.  1906);  G.  Schdn- 
berg,  «Handbuch  der  politischen  Okonomie»,  bd.  Il 
(4  udg.  1898);  G.  Cassel,  «Socialpolitik>  (Stockh.  1902); 
G.  Bang,  «Kapitalismens  gennembrud»  (Kjøbenh.  1902): 
Frantz  Pio,  «Den  fri  konkurrances  gennembrud»  i  Eng- 
land» (Kjøbenh.  1902).]| 

Arbeidets  riddere  (The  noble  order  of  the  knighls 
of  labor)  var  et  af  det  19  aarh.s  mægtigste  arbeider- 
forbund i  de  Forenede  stater,  stiftet  i  Filadelfia  24 
DOV.  1869  af  U.  S.  Stevens,  en  skrædder,  og  organiseret 
som  et  hemmeligt  samfund.  Det  satte  sig  til  opgave  at 
bekjæmpe  fagforeningerne  og  streikevæsenet  og  skulde 
omfatte  alle  slags  arbeidere,  ogsaa  ulærte,  kvinder  saa 
vel  som  mænd.  Forbundet  opnaaede  uhyre  tilslutning; 
i  1886  havde  det  over  700  000  medlemmer.  Men  tallet 
var  allerede  1888  nede  i  det  halve  heraf  og  er  senere 
som  følge  af  forbundets  i  høi  grad  uensartede  sammen- 
sætning,  dets  mislykkede  streikepolitik  og  konkurrancen 
med  andre  fastere  organiserede  arbeiderassociationer 
(navnlig  «Federation  of  labor»)  stedse  gaaet  tilbage.  A.  r. 
har  nu  tabt  enhver  indflydelse. 

Arbeidsanstalter,  se  Tvangsarbeids  huse. 


artimon  (f)  m,  meaan. 

artisan  ®  &  (f)  m.  haandver- 
ker:  (f)  ogs.  ophavsmand. 

artison  (f)  m,  møl :  onn  (1  trte). 

artist,  artiste  @,  artiste  ® 
ni,  kunstner. 

artistic(al)  ®.  artistique  (?) 
kunstnerisk. 

artium  —  ®  Ablturientenexa- 
men  n,  MaturitåtsprQnmg  f  —   ® 


the  matricolatlon  aumlnaUon  — 
(D  baccalaoréat  m.  examen  (m 
dimmatriculaUon. 

artleas   ®  ukunstlet.    Datnrlig. 

arv  —  ©  Brbe  n;  Erbachan  f; 
Brbtell  n  —  ®  Inherttance;  lieritaøe: 
(efter  (braeldrene)  patrimooy  —  J' 
héritage  m ;  (ener  toneldrene)  patri- 
molne  m:  sucoenlon  r.  arve* 
Ilende   —   (£1   Erbfeind  m  —    et 


425 


Arbeldsan  visning— Arbeidsgiver 


426 


Arbeidsanvisning  el.  arbeidsformidling  er 
engagementsvirksomhed.  Følgende  former  for  a.  er  efter- 
haanden  opstaaet  og  anvendes  den  dag  idag  i  de  forskjel- 
lige lande:  1.  Direkte  henvendelse  til  arbeidsgiveren; 
har  altid  været  almindeligst.  2.  Udbud  paa  offentlige 
piadse  og  periodiske  tyendemarkeder.  3.  Filantropisk  a. ; 
tidligst  i  Frankrige  i  11  aarh.  4.  Erhvervsmæssige  kon- 
torer; tidligst  i  Frankrige  i  13  aarh.,  af  betydning  først 
i  17  aarh.  (Renaudotske  adressekontorer  efler  Montaignes 
idé).  5.  Fagforenings-a. ;  begynder  under  laugene,  betinget 
af  vandretvang  og  hjælp  i  nød.  Samtidig  opstod  striden 
om  herredømmet  over  a.  som  magtmiddel  i  interesse- 
kampen. 6.  A.  ved  logiverter  og  materialhandlere.  7. 
Annoncering.  8.  A.  ved  offentlig  forvaltning,  først  ved 
fattig\'æsenet  for  at  mindske  fattigbyrden.  Dette  i  for- 
bindelse med  mellemmændenes  udbytning  af  kundeme 
og  a.s  betydning  for  løsningen  af  det  sociale  spørsmaal 
har  bevirket,  at  der  i  de  sidste  20  aar  i  de  forskjellige 
lande  er  oprettet  helt  eller  delvis  kommune-  og  stats- 
kontorer, d.  e.  arbeidsbørser(s.  d.),  som  skal  udjevne 
tilbad  og  efterspørsel  og  skaffe  oversigt  over  arbeidsmar- 
kedet. Den  mest  vellykkede  form  er  den  tyske,  hvor  ledel- 
sen er  overdraget  en  komite  af  lige  an  tal  arbeidere 
og  arbeidsgivere  under  forsæde  af  en  neutral  formand 
—  som  oftest  en  magistratsformand  eller  en  dommer  — 
hvorved  a.  er  blevet  et  fredet  omraade.  Virksomheden 
omfatter  alt  lønnet  erhverv  for  mænd  og  kvinder,  og  a. 
ydes  gratis.  Saadanne  kontorer  har  længe  virket  i  Kri- 
stiania. Bergen,  Trondhjem  og  Stavanger.  Dette  system 
er  optaget  i  den  norske  lov  om  a.  af  12  juni  1906,  hvil- 
ken giver  staten  adgang  til  at  paabyde  oprettelse  af 
kommunale  kontorer  mod  statstilskudd  og  som  tilsigter 
en  fiildstændig  organisation  af  arbeidsmarkedet  for  det 
hele  land.  Hidtil  er  besluttet  oprettet  saadanne  kon- 
torer i  Hamar,  Elverum,  Trysil,  Gjøvik,  Drammen, 
Horten,  Skien,  Arendal,  Kristiansand,  Kristiansund, 
Stenkjær  og  Bodø.  Senere  skal  de  ovennævnte  fire  igang- 
værende kommunale  kontorer  gaa  over  til  at  blive  offent- 
lige. [Litt.:  Reitzenstein,  «Der  Arbeitsnachweis» ;  Jastrow, 
<Socialpolitik  u.  Verwaltungswissenschaft  1>,  samt  de  for- 
skjellige komitebetænkninger.] 

Arfoeidsbog  kaldes  efter  sin  form  et  i  flere  lande 
indfert  legitimationsdokument  for  arbeidere.  1  a.  ind- 
føres  opgaver  vedrørende  indehaverens  person  og  forhold, 
der  angaar  hans  arbeide;  den  afgiver  navnlig  bevidneise 
for,  hvor,  hvorlænge  og  hvorledes  han  har  været  sysselsat. 
Da  a.  let  kan  misbruges  af  arbeidsgiveren  ved  at  forsyne 
den  med  hemmelige  merker,  er  paabudet  om  den  be- 
tragtet  med  uvilje  af  arbeiderne;  i  Tyskland  er  derfor 
enhver  saadan  merkning  nu  forbudt.  I  Østerrige,  Un- 
garn og  Rusland  skal  enhver  arbeider  være  forsynet 
med  a. ;  i  Tyskland  gjælder  paabudet  kun  for  arbeidere 
under  21  aar,  for  andre  er  det  en  frivillig  sag.  I  Frank- 
rige afskafTedes  den  tvungne  a.  («livret  d*ouvrier>)  i  1890. 
1  Norge  og  Danmark  haves  ingen  lovbestemmelser 
om    a. 

Arbeldsbnrean  kaldes  de  af  staten  i  forskjellige 
lande  oprettede  og  vedligeholdte  centralinstitutioner  til 
varetagelse  af  socialpolitiske  opgaver;  navnlig  har  de  at 
tilveiebringe  arbeidsstatistik,  foretage  undersøgelser  ved- 
rørende  landets   arbeiderforhold   og   afgive   redegjørelse 


arve— ascaride 

for  disse.  Som  regel  er  der  til  et  a.  knyttet  et  maaneds- 
skrift,  hvori  de  foreløbige  resultater  af  deres  virksomhed 
offentliggjøres;  flere  landes  a.  udgiver  derhos  værdifulde 
sociale  særundersøgelser.  Disse  institutioner  har  sin  op- 
rindelse  i  de  Forenede  stater,  hvor  det  første  a.  blev 
oprettet  af  staten  Massachusetts  i  1869.  Mange  af  sta- 
terne  fulgte  efter,  og  1884  oprettedes  i  Washington 
centralbureauet  «United  States  department  of  labor». 
England  fik  sit  «Labour  bureau»  1886;  dette  blev  alle- 
rede 1893  betydelig  udvidet  og  fik  i  sin  nyorganiserede 
skikkelse  navnet  «Labour  department».  I  Frankrige  op- 
rettedes 1892  og  i  Belglen  1894  et  «Office  du  travaii» 
med  lignende  program,  medens  Nederlandene  1899  fik 
et  a.,  hvis  virksomhed  ogsaa  udstrækkes  til  direkte  at 
veilede  publikum,  hvor  det  gjælder  istandbringelse  af 
alle  slags  sociale  formaal.  I  Østerrige  er  der  under 
handelsministeriet  udsondret  et  eget  a.  I  Tyskland 
blev  der  1902  inden  det  statistiske  rigsbureau  anordnet 
en  egen  afdeling  for  socialstatistik,  omtrent  svarende  til 
andre  landes  a. ;  oprettelsen  af  et  særskilt  rigs-a.  er  dog 
her  kun  et  tidsspørsmaal.  Hverken  i  Danmark  eller 
i  Norge  findes  noget  egentligt  a.,  men  inden  de  statistiske 
centralb  urea  uer  findes  et  kontor,  hvis  særopgave  det  er  at 
befatte  sig  med  socialstatistik  (se  Arbeid  er  spørsmaal). 
[Litt. :  « Beitrage  zur  Arbeiterstatistik  bcarbeitet  im  Kais. 
Statist.  Amt.  No  1:  Die  Fortschritte  der  Amtlichen  Ar- 
beitsstatistik  in  den  wichtigsten  Staaten»,  I  Teil  (Berlin 
1906);  J.  Dalhoff,  «Udiandets  bureauer  for  arbeidsstatistik» 
i  (dansk)  «Nationaløkonomisk  tidsskrift»  1906.] 

Arbeidsbørs  (fr.  bourse  du  travaii)  er  en  af  arbeidernes 
fagforeninger,  ofte  med  tilskud  fra  kommune  eller  stat, 
oprettet  og  underholdt  institution  for  arbeidsformidling, 
optagelse  af  arbeidsstatistik  og  andre  formaal  i  arbeider- 
standens  interesse.  Fagforeningerne  har  gjerne  her 
sine  sekretariater.  Den  første  a.  kom  istand  i  Liége 
1880  og  fandt  snart  efterligninger  i  talrige  industribyer 
rundt  om  i  verden.  Mest  kjendt  er  den  1887  i  Paris 
oprettede  a.,  som  1892  af  byen  fik  en  egen  pragtbygning, 
indrettet  nærmest  som  det,  man  andetsteds  kalder  «folkets 
hus».  Paa  grund  af  revolutionær  optræden  var  a.  i 
Paris  lukket  1893—96;  den  omorganiseredes  1900  af  Mille- 
rand.     I  1901  fandtes  alene  i  Frankrige  74  a. 

Arbeidsdepartementet  (departementet  for  de  ofTent- 
lige  arbeider)  er  oprettet  1885  ved  at  udskille  fra  det 
daværende  indredepartement  alle  sager  vedk.  vei-,  jern- 
bane-, kanal-,  bygnings-  og  brandvæsen  samt  den  alm. 
brandforsikringsindrctning,  og  fra  marinedepartementet 
havnevæsenet.  1896  blev  poststyrelsen  overflyttet  fra 
indredepartementet  til  a.,  der  nu  (1906)  bestaar  af :  Iste 
og  2det  jernbanekontor,  veikontoret,  kanalkontoret, 
bygningskontoret,  poststyrelsen  (med  6  kontorer)  samt 
brandforsikringsindretningen. 

Arbeidsgiver  el.  driftsherre  kaldes  den,  der  mod 
en  aftalt  løn  tager  en  anden  person  og  dennes  arbeids- 
evne i  sin  tjeneste,  særlig  hvor  det  gjælder  regelmæssig 
anvendelse  af  arbeideren  i  den  økonomiske  produktion. 
A.  kan  være  en  juridisk  person  (et  aktieselskab),  repræsen- 
teret  a  f  en  bestyrer  (forretningsfører,  direktør),  der  i  saa 
tilfælde  optræder  ligeoverfor  arbeiderne  som  a.  I  den 
moderne,  kapitalistisk  organiserede  produktion  er  det  a., 
som  repræsenterer  kapitalen  (sml.  denne  art.). 


brreditary  (bom)  eneiny  —  ®  «n- 
aemJ  {m)  hérédltain,  arvefølge 
-  (g  Erbfolge  f  -  ®  order  of 
toberftaøce:  (ora  >K>njfe)  saccession; 
'foa  gods)  enlaM  —  ®  suooenion  f. 
artrelader  —  ®  Erblm 


totator.  beqaeather.  devisor  — 
f!  tMtotcar  m.  arveprins  —  ® 
Frbprinz  m  —  @  hdr  pfcramp- 
U-ve    —    ®  prinoe   (m)  héréditaire. 


arveret  —  (i)  Erbrecht  n  —  (?) 
ri^t  of  InheriUng.  helrahip  —  (t) 
droit  (m)  de  succeBslon.  successlbi- 
lité  f. 

arve  —  ®  erben ;  (einen)  beerben 
—  @  inberH,  succeed  to:  be  the 
helr  of  (some  one)  —  (if^  hérilcr  de. 

arvelig  -  (i)  erbllch  -  (e)  (In)- 
heritable  -  (fj  hérédftolre. 

arvellghed  -  (t)  Erbiichkelt  f 


-  ©  Inherilablllty,    heredlty  -   ?)    i 
hérédlté  f. 

arving  —  ®  Erbe  m  —  (e)  heir,    I 
Inherltor,    (kxindellg)    heireM.    ln-    i 
herilress,  Inherilrlx    -    (?)  héritier 
m,  héritlére  f.  I 

Arzenei   ø   f,   medlcln.    læge-    , 
middel. 

Arzt  ®  m,  læge.  I 

Arztln  (t)  f.  kvindelig  la^e. 


Mrztlich  fTj  Iipge-. 

as  ^  m,  es  i  kortspil. 

as  @  llgesao,  ligesom,  som ;  Idet : 
enersora:  saasom. 

asald  —  Clj  Vogelbeere  f  —  %: 
beam-tree  —  (|)  allsier  ra. 

asbest  —  ;t)  Asbest  in  —  (e) 
asbestos,  asbestus  —  (?)  asbeste  m. 

ascaride  (f)  m.  ascaris  (e) 
spolorm. 


427    Arbeidsgiverforening— Arbeldsledighedforslkring    428 


ascend— asfalt 

Arbeidsgiverforening,  Norsk,  er  en  i  1900  organi- 
seret  sammenslutning  af  landets  arbeidsgivere  til  vare- 
tagelse  af  fælles  interesser  særlig  ligeoverfor  arbeids- 
konflikter. Foreningen,  der  har  forbilleder  i  mange 
lande,  sætter  som  sin  første  opgave  at  vedligeholde  et 
godt  og  varigt  forhold  mellem  sine  medlemmer  og  deres 
arbeidere  ved  imødekommenhed  ligeoverfor  berettigede 
krav  fra  disses  side.  Uberettigede  fordringer  fra  arbei- 
derne eller  deres  foreninger  har  den  til  maal  at  mod- 
:arbcide.  Ved  solidarisk  at  yde  den  enkelte  arbeidsgiver 
sin  støtte  slaar  den  vern  om  standens  interesser,  først  og 
fremst  om  den  for  al  industriel  virksomhed  nødvendige 
orden,  disciplin  og  kontraktssikkerhed.  Ogsaa  udenfor 
landet  vil  den  kunne  virke,  idet  den  med  a.  i  Danmark 
og  Sverige  har  indgaact  overenskomster  om  fælles  op- 
træden  i  visse  tilfælde.  N.  a.  er  inddelt  i  10  under- 
afdelinger  eller  distrikter  og  har  i  Kra.  et  centralst3're 
med  fast  kontor.  Den  har  gjennem  fredelige  forhand- 
linger allerede  udjevnet  talrige  arbeidstvister.  Siden 
mars  1904  har  den  sit  eget  faglige  organ  i  «Meddelelser 
fra  Norsk  a.»,  der  udkommer  maanedlig  i  Kra. 

Arbeldshjem.  Som  en  af  formerne  for  direkte  under- 
støttelse af  trængende  nævner  fattigloven  af  19  mai  1900 
forsørgelse  i  arbeidshjem.  Hertil  kan  ogsaa  henvises 
arbeidsføre  og  friske  folk,  som  under  midlertidig  nøds- 
tilstand henvender  sig  til  fattigstjrret  om  hjælp. 

Arbeidshus.  Efter  straffel.  §  39  kan  retten,  naar 
den  findcr,  at  en  ikke  sindssyg  tiltalt,  der  enten  friflndes 
eller  i  henhold  til  straffel.  §§  45  og  56  idømmes  nedsat 
straf,  er  farlig  for  retssikkerheden  paa  grund  af  util- 
regnelighed  eller  formindsket  tilregnelighed,  bl.  a.  be- 
slutte at  lade  ham  anbringe  i  a.  I  dette  øiemed  anven- 
des for  tiden  (1906)  alene  Kra.  kommunes  tvangs-a.  (s.  d.). 

Arbeldskammer  el.  arbeidsraad  er  navnet  paa 
en  i  forskjellige  lande  af  staten  oprettet  og  underholdt 
institution  til  varetagelse  af  arbeiderstandens  særinteresser 
i  lighed  med  handels-,  haandverks-  eller  landbrugskamre 
for  disse  næringsgruppers  interesseomraade.  A.  er  som 
regel  sammensat  af  repræsentanter  saavel  for  arbeids 
giverne  som  for  arbeiderne.  A.  flndes  i  Frankrige,  Bel- 
glen, Schweiz,  Italien  og  Nederlandene  og  er  planlagt  i 
Tyskland,  hvor  oprettelsen  af  en  saadan  institution  blev 
stillet  i  udsigt  allerede  i  keiser  Wilhelm  ITs  budskab 
om  arbeiderspørsmaalet  af  4  feb.  1890,  men  fremdeles 
befinder  sig  paa  overveielsernes  stad*ium.  [Litt.:  «Vor- 
schlåge  zur  Gest^ltung  der  Arbeitskammern  in  Deutsch- 
land.    Zehn  Gutachten»  (1906).] 

Arbeidskontrakt  kaldes  den  mellem  arbeider  og 
arbeidskjøber  (driftsherre)  indgaaede  overenskomst,  hvor- 
efter  hin  skal  yde  et  efter  tid  eller  mængde  beregnet 
arbeide  mod  en  af  denne  ydet  bestemt  løn.  Forskjellig 
herfra  er  arbeidsakkord,  som  er  en  aftale  om  et  arbeids- 
produkt, ikke  om  selve  arbeidet.  Den  nyere  tids  øko- 
nomiske samfundsorganisation  hviler  paa  den  frie  a., 
som  blev  indført,  da  de  fra  naturretten  hentede  ideer 
om  individets  frihed  og  ret  brød  igjennem  paa  nærings- 
lovgivningens omraade  i  slutningen  af  18  og  beg>'ndelsen 
af  19  aarh.  Den  gamle  laugsordnings  patriarkalske  for- 
hold mellem  mester  og  svend  eller  lærling  blev  herved 
afløst  af  en  retslig  ligestillethed,  som  forudsatte  to  teo- 
retisk af  hinanden  helt  uafhængigc  parter,  der  optraadte 


i  fri  forhandling  om  arbeidsforholdet.  Samfundslivets 
praksis  viste  dog  snart  et  andet  billede.  Arbeiderens 
frihed  er  illusorisk,  naar  han  er  nødt  til  at  sælge 
sin  arbeidskraft  for  at  leve.  Den  enkelte  arbeider  staar 
magtc:>løs  i  a.- forholdet:  han  savner  som  regel  overblik 
over  sit  fags  stilling  og  de  vilkaar,  arbeidsmarkedet  byder; 
han  ved  ikke,  hvilke  fordringer  han  kan  drive  igjennem. 
For  at  bøde  paa  den  risiko  for  «udbytning»,  der  ligger 
heri,  har  arbeiderne  i  den  nyeste  tid  i  stedse  større 
udstrækning  søgt  at  afløse  den  frie,  individuelle  a.  med 
den  kollektive  a.,  ogsaa  benævnt  tarifkontrakt. 
Denne  er  hoved  hjørnestenen  i  den  nye  arbeidsret. 
som  holder  paa  at  arbeide  sig  frem.  Her  er  den  enkelte 
arbeiders  fri  selvbestemmelsesret  forsaavidt  ophævet,  som 
a.s  betingelser  ikke  længer  er  hans  frie  raadighed  under- 
kastet, men  er  gjenstand  for  beslutning  af  den  faglige 
korporation,  han  tilhører.  Samtlige  arbeidere  inden  en 
saadan  vil  da  som  regel  staa  som  en  enhed  og  i  fællesskab 
optrædende  kontraktpart  ligeoverfor  arbeidskjøberen,  en 
enkelt  saadan  eller  en  korporation  af  dem.  Navnlig  i 
England  og  Tyskland  spiller  fagforeningerne  en  stedse 
større  rolle  som  formidlere  af  kollektive  a.  Tarif- 
kon traktens  retslige  natur  er  fastslaaet  i  en  i  1906  ved- 
taget  lov  i  Nederlandene;  den  er  knæsat  i  Østerrige, 
Italien  og  Tyskland  men  fremfor  alt  i  et  af  den  franske 
minister  Sarrien  høsten  1906  fremsat  lovforslag  (om 
«les  conventions  collectives  relatives  aux  conditions  du 
travail»).  [Litt.:  F^anny  Imle,  « Die Tarifvertråge  z wischen 
Arbeitgebern  und  Arbeitnehmern  in  Deutschland»  (Jena 
1907);  «Der  Tarifverti-ag  in  Deutschen  Reich.  Bearbeitet 
im  Kaiserlichen  Statistischen  Amt»,  bd.  I— III  (Berlin  1906  . 

Arbeldsledighedforslkring  har  til  formaal  at  sikre 
arbeidsføre  og  arbeidsvillige  personer  en  vis  understøt- 
telse i  tilfælde  af  ufrivillig  arbeidsløshed.  I  de  fleste 
civiliserede  lande  har  arbeidernes  fagforeninger  nu  i 
dette  øiemed  arbeidsledig  hecTs  kasse  r,  hvis  orga- 
nisation  i  hovedsagen  er  '<len  samme  overalt:  Enhver, 
som  er  med  i  fagforeningen,  har  til  dennes  arbeidsledig- 
hedskasse  at  betale  en  ugekontingent,  som  hos  os  i 
almindelighed  udgjør  fra  5 — 15  øre;  herfor  faar  han, 
naar  han  har  betalt  denne  kontingent  det  i  foreningens 
love  foreskrevne  tidsrum  (alm.  et  halvt  eller  helt  aar\ 
krav  paa  en  vis  ydelse  af  kassen  (alm.  1  kr.  dagen  i 
60  dage)  under  arbeidsløshed.  Med  denne  ret  følger 
pligt  til  at  tåge  andet  arbeide  i  faget,  som  fagforeningens 
styrelse  finder  passende.  Disse  kasser,  som  overalt  bar 
været  et  led  i  de  organiserede  arbeideres  besti^æbelscr 
for  gjennem  sammenslutning  at  opnaa  bedring  i  sine  kaar. 
er  opstaaet  i  England,  hvor  den  første  kasse  oprettedes 
i  1831.  Det  er  dog  først  i  de  sidste  femten  aar,  at  be- 
vægelsen  har  skudt  betydeligere  vekst.  I  England  ud- 
betalte  i  1904  de  100  største  fagforeninger,  som  tils. 
havde  ca.  1  mill.  medlemmer,  henved  12  mill.  kr.  i 
arbeidsledighedsunderstøttelse.  Samme  aar  ydede  de 
danske  «Samvirkende  fagforbund»  med  ca.  90  000 
medlemmer  over  400  000  kr.  i  samme  øiemed.  I  Norge, 
hvor  arbeidsledighedskasserne  endnu  i  1899  kun  havde 
ca.  1000  medlemmer,  ydede  i  1904  15  kasser  med  tils. 
henved  10  000  medl.  over  60  000  kr.  i  understøttelse. 

Byen  St.  Gallen  i  Schweiz  gjorde  i  1895  et  forseg  med 
at  indføre  tvungen  a.     Der  viste  sig  imidlertid  uover> 


ascend  @  stige  op,  hæve  sig; 
bestige. 

ascendance  (?)  r.  ascendcns; 
opstigen. 

ascendant  (e)  &  i?,  opadgaa- 
ende,  opadstigende;  (e)  og»,  over- 
legen, ovemiaegtig;  (m)  opgang; 
indflydelse,  overlegenhed ;  slegtning 
i  opadstigende  linje. 

ascendency  @  overlegenhed. 


ascendible  (e)  besiigeiig. 

ascenseur  (f)  m,  elevator. 

ascension  e  &  (r<  f.  opstig- 
ning:  himmeirart. 

ascent  (ei  (op)stlgning. 

ascertafn  (^  bringe  paa  det 
rene.  bestemme,  fnstslaa. 

ascéte  (jf)  m.  asket. 

ascetic  c .  aacétique  'J)  aske- 
tisk. 


asceticism  (e),  aacétisme  (f) 
m.  askese. 

Asche  fr  r.  aske.  Asohen- 
brttdel,  -puttet  m.  askepot.  aske- 
ladd. Aschenaalz  n,  potaske. 
Aachermittwoch  m,  askeons- 
dag. 

ilschem  j.  la^gge  i  aske:  be- 
strø  med  aske. 

ascribe  »  tilskrive:  tillægge. 


ascriptlon  ^  Ulregnelae.  til. 
IwggelM. 

aae  —  %  eseln:  sich  abAachcrn 
—  ^/  toll  —  (^  travalUer  péniblemrat . 
s'excéder  de  fatigue.  »*échlner.  se 
déniener. 

Maen  ®  «Kle.  gnesae. 

ASUng  0  r.  gravning,  grvsfpin^. 

asfalt  ~  ®  Asphalt  m  -  e 
asphalt  —  \D  asphalte  m. 


429 


Arbeidsløn— Arbeidsnedlæggelse 


430 


ash— asparges 


vindelige  vanskeligheder  ved  indkrævning  af  kontingent, 
kontrol  m.  v.,  saa  at  forsikringen  afskaffedes  igjen  i 
1897.  Mere  vellykket  har  det  system  vist  sig,  som  fra 
1901  har  virket  i  Gent  i  Belgien:  at  give  kommunale 
tilskud  til  arbeidsledighedskasserne  i  den  hensigt  at 
opmuntre  arbeidernes  selvhjælpsbestræbelser  og  øge  til- 
slutningen til  kasserue.  Gentsystemet  er  nu  optaget  i 
de  fleste  belgiske  og  en  række  franske  kommuner;  det 
er  desuden  i  1905  bragt  i  anvendelse  af  den  franske  og 
i  1906  af  den  norske  stat.  Hos  os  er  sagen  ordnet  ved 
en  lov,  hvorefter  staten  kvartalsvis  godtgjør  kasserne  en 
Qerdedel  af  de  udbetalte  understøttelser;  af  statens  ud- 
la^  skal  derefler  de  kommuner,  hvor  de  understøttede 
hører  hjemme,  dække  de  to  tredjedele.  Hvor  der  er  op- 
rettet  offentligt  arbeidsanvisningskontor,  har  de  arbeids- 
ledige efter  loven  pligt  til  at  melde  sig  ved  dette. 

Arbeidsløn  er  i  videre  betydning  enhver  erstatning 
for  en  arbeidsydelse.  I  almindelighed  tænker  man  imidler- 
tid ved  a.  i  snævrere  forstand  paa  den  c eiendomsløse» 
arbeiders  ved  kontrakt  eller  aftale  med  den  kapital- 
besiddende  driftsherre  fastsatte  løn  for  at  yde  denne 
legemligt  arbeide  i  en  given  tid  og  ellers  paa  nærmere 
bestemte  betingelser.  A.  er  altsaa  en  leiepris  for  menne- 
skelig arbeidskraft.  Om  ikke  tidligere,  saa  ophørte  ial- 
fald  efter  maskinindustriens  opstaaen  arbeideren  selv  at 
eie  produktionsmidlerne  og  dermed  ogsaa  arbeids- 
produktet. Følgelig  blev  lønnen  den  eneste  form,  hvori 
han  herefter  fik  andel  i  produktionen.  Lønsspørsmaalet 
msiatte  dermed  blive  et  af  de  store  sociale  spørsmaal. 

Flere  teorier  er  blevet  opstillet  for  at  søge  a.s  størrelse 
bestemt.  Den  liberale  engelske  skole  fremsatte  saaledes 
læren  om  et  saakaldt  nationalt  clønningsfond»,  efter 
h\ilken  den  del  af  et  lands  kapital,  der  medgaar  til  at 
lønne  dets  arbeiderbefolkning,  skulde  udgjøre  en  fast 
uforanderlig  andel  af  den  samlede  nationalformue.  Naar 
nu  arbeidernes  antal  forøgedes,  blev  der  altsaa  gjennem- 
snitlig  en  saameget  mindre  løn  til  hver.  En  forøgelse 
kunde  blot  finde  sted  under  den  forudsætning,  at  ar- 
beidernes antal  aftog  eller  nationalformuen  og  dermed 
Uønningsfondet»  voksede.  Læren  er  forlængst  opgivet. 
Ligesaa  er  det  gaaet  med  Lassalles  saakaldte  cjernhaarde 
lønningslov>,  efter  hvilken  a.  altid  skulde  bevæge  sig  om 
grænsen  for  det  eksistensminimum,  der  kræves  for  at  holde 
stegten  vedlige.  Kom  den  nemlig  over  dette  punkt, 
mente  Lassalle,  vilde  arbeiderne  gifte  sig  hyppigere  og 
tidligere,  derved  vilde  antallet  af  dem  vokse,  tilbudet 
af  arbeidskraft  blive  større  og  atter  trykke  a.  ned  mod 
lavmaalet  for  livsopholdet.  Erfaring  har  godtgjort 
lærens  falskhed.  Problemet  om  at  finde  den  tretfærdige 
løn>  (v.  Thflnen)  ansees  nu  i  almindelighed  for  uløseligt 
eller  at  savne  praktisk  interesse. 

Medens  man  i  tidligere  aarh.  kjendte  løntakster,  fast- 
satte af  myndigheder  ne,  forsvandt  alle  saadanne  kunstige 
forseg  paa  at  regulere  lønnen  ved  liberalismens  gjennem- 
brud  i  slutningen  af  18  aarh.  Imidlertid  har  man  i  nyeste 
tid  seet  enkelte  forsøg  paa  at  lovfæste  en  mindsteløn 
i  Ao^traliens  stater.  Planer  i  ligqende  retning  har  været 
bragt  paa  bane  ogsaa  andetsteds  uden  dog  at  føre  til 
praktiske  resultater.  I  moderne  tid  er  løn  afgjort  i 
penge  den  eneste  anerkjendte  form  for  betaling  af  arbeids- 
kraft.    Saa  var  det  ikke  tidligere.    Endnu  i  begyndelsen 


af  19  aarh.  var  "det  mangesteds  brugeligt,  at  arbeids- 
giverne betalte  sine  arbeidere  i  varer.  Dette  saakaldte 
«trucksystem»  ledede  til  mange  misligheder,  hvorfor  det 
i  flere  lande  er  forbudt  ved  lov. 

De  principer,  efter  hvilke  lønnen  bestemmes,  er  meget 
forskjellige;  man  har  derfor  en  hel  række  «lønnings- 
systemer».  De  to  grundformer  for  a.  er  tid  sl  øn,  naar 
den  regnes  efter  fastsat  anvendt  tid  (time-,  dag-,  uge- 
løn),  og  s t y k  1 0 n  eller  akkordløn,  naar  den  beregnes 
efter  det  udførte  arbeides  mængdcforhold.  Ofte  blandes 
systemerne  for  at  formindske  de  ulemper,  som  klæber 
ved  hvert  af  dem:  tidslønnen  opmuntrer  ikke  til  flid, 
medens  akkordlønnen  let  kan  drive  arbeideren  til  over- 
anstrengelse. Bevægelsen  synes  imidlertid  i  de  mere 
fremskredne  industrilande  at  gaa  i  retning  af  at  lægge 
den  i  arbeidet  nedlagte  anstrengelse  til  grund  for  a.s 
beregning.  Derfor  er  tidsløns3rstemet  i  tilbagegang, 
medens  akkordsystemet  i  forskjellige  former  vinder 
terræn.  Herunder  bringes  ofte  en  præmiering,  der  kan 
have  forskjellige  former,  i  anvendelse:  der  gives  ekstra- 
løn  efter  arbeidets  kvalitet,  for  det  producerede  kvantum 
over  en  vis  mængde,  for  udvist  økonomi  med  raåmateri- 
alet,  for  udførelse  af  arbeidet  i  kortere  tid  end  den  af- 
talte  o.  s.  v.  Ved  gruppeakkord  faar  et  antal  arbeidere 
underet  en  fælles  stykløn;  ogsaa  hermed  kan  selv- 
følgelig en  præmieaftale  kombineres.  Den  mest  om- 
fattende præmie  fremkommer,  hvor  arbeideren  direkte 
erholder  andel  i  forretningens  udbytte  (se  Udbytte- 
andelssystem);  dette  pleier  da  at  udbetales  aarlig 
eller  indsættes  i  sparebankbog.  En  hemsko  mod  dette 
systems  udbredelse  er  nødvendigheden  af  ved  dets  anven- 
delse at  give  arbeideren  indsigt  i  forretningens  gang  og 
bogførte  afkastning.  En  beslegtct  lønningsform  afgiver 
den  saakaldte  glidende  lønningsskala  (eng. sUding 
9cale)y  som  paa  forhaand  fastsætter  et  vist  forhold  mellem 
lønnen  og  den  til  enhver  tid  for  produktet  opnaaede 
pris,  saaledes  at  a.  stiger  eller  synker  med  denne.  Er- 
faring viser,  at  en  høl  a.  er  lønsom,  bl.  a.  af  den  grund, 
at  den  tvinger  arbeidsgiveren  til  at  anvende  bedre  arbeids- 
metoder og  maskiner.  Navnlig  i  de  Forenede  stater  har 
cde  høie  lønningers  økonomi»  været  sterkt  fremholdt; 
regelen  herom  kan  dog  ikke  tillægges  almen  gyldighed. 
[Litt.:  Ludw.  Bernhard,  «Handbuch  der  Ldhnungs- 
methoden»  (Jena  1906);  L.  Brentano,  «Arbeidsydelsens 
forhold  til  arbeidsløn  og  arbeidstid»  (Kjøbenh.  1894); 
Schoenhof,  cThe  economy  of  high  wages»  (New  York  1892); 
Brassey,  «Work  and  wages»  (London  1871);  C.  Schmidt, 
«Der  natQrliche  Arbeitslohn»  (Jena  1887).] 

Arbeidsnedlæggelse,  ogsaa  ofte  kaldt  arbeids- 
stansning,  finder  sted,  naar  Samtlige  arbeidere  i  en 
fabrik  eller  bedrift,  indcn  et  helt  fag  eller  undertiden  i 
en  række  af  fag,  samtidig  indstiller  arbeidet  efter  ensidig 
beslutning  enten  af  arbeiderne  eller  af  en  eller  flere 
arbeidsgivere.  Maalet  er  at  fremtvinge  opfyldelsen  af  et 
krav  fra  en  af  parternes  side.  Oftest  gaar  dette  krav 
ud  paa  at  opnaa  gunstigere  arbeidsbetingelser,  høiere 
løn,  hvor  arbeiderne  er  den  aktive  part,  lavere  løn,  hvor 
arbeidsgiveren  har  den  angribende  rolle.  En  a.  fra  ar- 
beidernes side  kaldes  streik,  den  af  arbeidsgivere  frem- 
kaldte  a.  ofte  udelukkelse  (t.  Aussperrung)  el.  lockout 
(eng.).  Begge  former  af  a.  betragtes  af  den  moderne  social- 


aah  (£)  Mk:  uke. 
aahaned  @  skamftild. 
aahen   e   aske-,  af  atketnr. 
aahea  (e)  pl.  aske. 
ashlarlet  kradenten. 
ashore  .«•  i  land. 
astde^' til  side. 
astle  (^  m.  fristed:  asyl. 
aslnlne   «:,    aslne    (D  tem 

»9eiagti<. 


ask  -  0  Esche  r  -  @  ash  -  (?) 
frene  m. 
aak  @  bede;    sperge;    forlange. 
askance  @  til  siden,  sigievt. 

aske  —  ®  Aache  f  —  (el  ashes 
pl  —  (f)  cendre  f.  askeladd, 
askepot  —  0  AschenbrMel  n  — 
tg)  cinderella  —  'f)  cendrillon  m. 
askeonsdag  —  ø  Aschermittwoch 


m  —  (e)  Ash-Wednesday  —(fj  mer- 
credi  (va)  des  cendrcs. 

asker  ;e^  vandflrben. 

askese  —  ®  Askese  f  —  ^f 
ascetlclsm  —  (?)  ascétlsme  m. 

asket  —  ®  Asket  ni  —  :e<  asce- 
llc  —  v£)  ascéte  m. 

asketisk  -  ®  asketisch  -  (?) 
ascetlc  —  (f)  ascétique. 

askew  ;f)  paa   skakke,    slOævt. 


aslant  (e)  paa  smøns,  paa  skråa. 
asleep  \v)  i  sevn. 
asoak  >  i  vand,  i  blød. 
asomatbus  <(>'  uiegemlig. 
asp  -  (Vi  Fspe  f  -  Tc)  aspen,  asptree, 
trembling  poplar  -  (f)  tremble  m. 
asp  te)  giftsnog:  asp. 

asparges  —  (i;  Spargei  m  -  g 
aspargus,  sparrow-grass  —  ® 
asperge  f. 


aspeet— assall 


431 


Arbeidspenge— Arbeidstid 


432 


politik  som  et  fuldt  legitimt  og  loyalt  middel  til  at 
fremtvinge  en  forandring  i  det  mellem  arbeidsaftalens 
parter  bestaaende  forhold,  men  rigtignok  som  det  yderste 
middel  for  det  tilfælde,  at  alle  andre  udveie  forgjæves 
er  forsøgt.  A.s  betydning  er  i  moderne  tid  saavel 
økonomihk  som  socialt  saameget  større,  som  den  nu  i 
regelen  organiseres  solidarisk  og  kollektivt  for  stedse 
videre  arbeidsomraader,  ofte  endog  med  udbredelse  uden- 
for  del  fag,  hvor  striden  opstod  (se  Sympatistreik). 
Ved  sit  omfang  kan  en  a.  blive  ligefrem  samfundsfarlig. 
Det  stiller  sig  derfor  som  en  af  socialpolitikens  vigtigste 
opgaver  at  søge  a.  afverget  eller  ialfald  hurtig  bilagt. 
1  flere  lande,  som  f.  eks.  Frankrige,  er  det  forbudt 
arbeidere  i  ofTentlig  tjeneste  at  skride  til  a.  Handels- 
og  industridepartementet  har  decbr.  1906  tåget  initiati- 
vet til  indførelse  i  Norge  af  tvungen  mægling  i  arbeids- 
tvistigheder  samt  oprettelse  af  mæglingsraad  til  formidling 
af  saadan  udjevning.  Se  forøvrigt  F o r  1  i g s-  og  Vold- 
gift i  arbeidstvistigheder,  Mæglingsraad,  Tarif- 
kontrakter  samt  Streik,  Lockout. 

Arbeidspenge  er  den  i  almindelighed  ganske  ube- 
tydelige betaling,  som  i  fængslerne  kan  tilstaaes  fanger, 
der  viser  flid  og  god  opførsel. 

Arbeidsstatistikk  se  Arbeidsbureau,  Social- 
statistik. 

Arbeidsstrøm,  paa  telegrafstationer  den  elektriske 
strøm  fra  lokalbatteriet,  som  sluttes  og  aabnes  ved 
relæet,  og  som  frembringer  tegnene  i  skriveapparatet. 

Arbeidsstuer  for  bøm  har  til  opgave  at  modtage 
og  beskjæftige  børn  i  alderen  7 — 14  aar  fra  saadanne 
l\jem,  hvor  forældrene  er  fraværende  paa  arbeide,  hvor 
fattigdommen  er  særlig  trykkende,  eller  hvor  moderen  I 
som  følge  af  børneflokkens  størrelse  eller  andre  grunde  I 
ikke  er  istand  til  at  føre  det  nødvendige  tilsyn  med  dem. 
I  a.  lærer  de  større  børn  forskjellige  slags  haandverk, 
som  skomageri,  snedkerarbeide,  kurv-  og  spaanfletning, 
vævning,  skræddersøm,  børstebinding  samt  reparations- 
arbeide,  medens  de  mindre  øves  i  nævenyttighed  ved 
søm  og  strikning  eller  paa  anden  maade  vænnes  til 
arbeide.  Som  regel  erholder  børnene  et  maaltid  mad, 
undertiden  ogsaa  en  liden  betaling  for  godlaget  arbeide. 
A.  er  et  vigtigt  middel  i  det  sociale  redningsverks  og  i 
folkeopdragelsens  tjeneste.  I  Danmark  oprettedes  de 
første  a.  1872.  Derfra  kom  de  til  Norge  1886.  I  Kra. 
fandtes  1906  7  a.,  hvori  aarlig  omkr.  3  000  børn  flnder 
undervisning.  Rigesl  har  sagen  udviklel  sig  i  Sverige, 
hvor  den  begyndte  1887.  Alene  i  Stockholm  fandtes  1906 
17  a.,  hvortil  kom  over  50  i  provinserne.  I  Paris  er 
der  i  1906  oprettel  et  antal  a.  f.  b. 

Arbeidstegning,  tegning  i  stor  maalestok  med  maai- 
angivelser,  som  skal  benyttes  af  arbeideren  ved  arbeids- 
stykkets udførelse  efter  tegningen. 

Arbeidstid.  Ved  a  i  ordets  socialøkonomiske  betyd- 
ning forstaaes  antallet  af  de  timer,  hvori  arbeideren 
ifølge  arbeidskontrakten  daglig  (eller  ugentlig)  har  al 
yde  effektivt  arbeide  paa  arbeidsstedet.  A.  betyder  alt- 
saa  arbeidsdagens  (eller  arbeidsugens)  længde,  hvile-  og 
maaltid  pauser  fraregnet.  Er  den  daglige  a.  lovfæstet, 
betegnes  den  ofte  ved  udtrykket  maksimalarbeids- 
dag.  A.s  længde  og  anordning  er  al  henregne  til  ar- 
beidsaftalens vigtigste   bestemmelser,    idel   ikke  blot  det 


hele  arbeidsforhold,  herunder  ogsaa  driftsherrens  inter- 
esser, men  ogsaa  arbeiderens  legemlige  og  aandeligc 
velfærd,  hans  familieliv,  hans  adgai^g  til  at  faa  del  i 
kulturens  goder  og  del  borgerlige  samfunds  anliggender 
af  hænger  deraf.  Allerede  af  sanitære  grunde  maa  a.  ikke 
vare  længer,  end  at  arbeideren  i  fritiden  fuldt  ud  sættes 
istand  til  at  erstatte  det  med  arbeidet  forbundne  forbrug 
af  legemlig  kraft;  men  desuden  bør  den  ikke  af  etiske 
og  sociale  grunde  vare  længer,  end  at  arbeideren  udenfor 
den  tillige  kan  opnaa  et  berettiget  maal  af  livsnydelse  og 
vederkvægelse.  I  den  moderne  socialreforms  bestræbelser 
for  al  berede  arbeiderstanden  en  fuldt  ud  «menneske- 
værdig  tilværelse»  indgaar  derfor  a.s  regulering  som  et 
betydningsfuldl  led.  Arbeideren  skal  ikke  ved  a.s  util- 
børlige længde  udsættes  for  at  sløves  eller  forkrøbles; 
han  vil  da  let  nedværdiges  til  et  blot  og  bari  produktions- 
middel.  Allerede  enkel  humanitet  tilsiger  derfor,  at  ar- 
beidet afbrydes  ikke  blot  af  daglige  hvilepauser,  men 
ogsaa  af  periodiske  hviledage  til  legemlig  og  aandelig 
opfriskning  og  selvfornyelse.  Arbeiderne  haaber  ved 
a.s  begrænsning  al  bevirke  en  nedgang  i  udbud  af  ar- 
beide og  derigjennem  i  arbeidsled ighed  med  en  opgang 
i  lønnen  som  resultat.  Herimod  er  der  fra  socialpolitisk 
synspunkt  lidel  al  ind vende,  da  erfaring  viser,  al  arbeids- 
ydelsen  ikke  bliver  ringere  hverken  i  mængde  eller  kvalitet, 
om  a.  undergaar  en  rimelig  afkorining.  Med  den  ud- 
viklede  teknik  og  den  kortere  a.  følger  et  mere  intensi\'t 
arbeide.  Del  kan  i  saa  henseende  henvises  til,  al  netop 
de  lande,  hvor  industrien  har  naaet  den  høieste  udvik- 
ling,  ogsaa  har  den  korteste  a.  Imidleriid  har  man  der- 
med ingenlunde  bragl  ud  af  verden  den  indvending  fra 
arbeidsgivernes  side,  at  jo  flere  limer  af  døgnet  de  kost- 
bare anlæg  staar  ubenyttede,  desto  større  rentetab.  Og 
ligesaa  lidt  kan  det  lades  ud  af  betragtning,  at  spørs- 
maalets  kjerne  ikke  er  a.s  lovfæslede  længde  i  al 
almindelighed,  men  den  for  hvert  enkelt  fag  formaals- 
tjenlige  og  rationelle  a.  Overall,  hvor  staten  ud  fra 
delte  synspunkt  flnder  maalel  overskredet,  bør  den 
skride  ind  med  sin  regulering  af  forholdet.  Delte  har 
imidleriid  hidtil  kun  undtagelsesvis  fundet  sted,  i  Norge 
f.  eks.  ligeoverior  bageribedriften.  I  praksis  har  kampen 
om  a.s  længde  udformel  sig  som  en  række  kompromisser 
mellem  arbeidere  og  arbeidsgivere. 

En  almengyldig  normalarbeidsdag  synes  endnu  at  høre 
til  de  Qerne  ønskemaal.  Længst  er  man  i  saa  hen- 
seende hidtil  naaet  i  Australien,  hvor  en  arbeidsdag  paa 
8  timer  nu  er  regelen.  I  de  Forenede  stater  er  8  timers 
dagen  siden  1892  blevel  anvendt  for  statens  arbeidere, 
og  i  sil  budskab  af  3  decbr.  1906  til  kongressen  udlalte 
præsident  Roosevelt  sig  for  dens  almindelige  indførelse. 
I  Englands  storindustri  begynder  en  9  timers  arbeids- 
dag, eller  rettere  en  a.  af  55V'«  timer  ugentlig,  de 
5  første  ugedage  med  10  og  lørdag  med  5*/t  timer. 
at  blive  stedse  mere  almindelig;  for  typograferne  er 
her  allerede  en  9  timers  dag  fastslaact,  medens  arbei- 
derne inden  tektstilinduslrien  har  10  timers  daglig  a. 
For  grubearbeidere  har.  regjeringen  (decbr.  1906''  stillet 
indførelsen  af  en  8  timers  arbeidsdag  i  udsigt.  I  Tysk- 
land er  regelen  en  arbeidsdag  af  11  limer,  men  der  er 
stigende  lendens  i  retning  af  en  normeret  10  timers 
dag;   og  typograferne  har  ogsaa  her  allerede   som   regel 


(ey  ft  (f)  m.  tyn:  ud- 
secndf;  udslftt;  stilling. 

aspen  (c\  nsp. 

aspergér  J)  bestænke. 

aspersés  T.  m,  stænkekost. 

aspénté  if)  r.  aspcrity  je)  ru- 
hed;  haardhcd,  bnrskhed. 

asperse  fé)  svwrte.  bagvaake. 

asperslori  >>^  bagvaskeise.  (D 
f.  bestænkning. 


Ir  0  m,   vfevandskost. 

asphalt  (c).   asphalte  (f)  m, 

asfalt,  jordbeg. 

I        aspnaltage  (t)  m,    asfaltering. 

asphalter  ®.  asphalt  (e)  a»- 

I    faltere. 

asphyxia  (v:,  asphyxie  (f)  f, 
I    kvwlnlng,  sklndød. 

asphyxiated  '^,  asphyxIé  (?) 
sklndød. 


aspio  (?)  m,  giftslange. 

aspirant  —  (X)  Aspirant  in  — 
@  aspirant,  aspirer,  candldate  — 
^  aspirant  ra,  candldat  m. 

aspirate  (je)  aspirere,  udtnle 
med  h-lyd;  aq>iratlonstegn ;  aspl- 
rerel. 

aspiration  ®  f,  op-,  indsug- 
ning:  indonndlng;  beaandlng; 
attraa,  stneben. 


asplre  @,  aspirer  (f)  hi|fe. 
tragte;  ®  ogs.  aspirere,  beaande. 
Indaande,  opsuge. 

aspirere  —  0  asplrieren  —  i^ 
asplre  —  (?)  aqilrer. 

asquint  @  al^elende,  slOwt. 

Ass  ®  n.  es:  ettal  i  ternln^ttpil. 

ass  ^  æwl. 

assall  @.  assaillir^  anfribe; 
beatorme. 


433 


Arbeidsvillig— Arbnthnot 


434 


9  timers  dag.  I  Frankrige  blev.  1900  gi  vet  en  lov, 
hvorefter  den  høieste  daglige  a.  skulde  være  11  timer 
de  to  første  aar,  lOVt  i  de  to  følgende  og  10  fra  det  5 
aar  efler  lovens  ikrafttræden,  d.  e.  fra  31  mars  1904. 
1  Schweiz  har  man  siden  1877  og  i  Østerrige  siden 
1885  er  lovfestet  11  timers  dag,  dog  arbeides  i  de  fleste 
bedrifter  med  kortere  a.  I  Danmark  er  en  10  timers 
daglig  a.  almindelig,  og  for  jernindustrien  opnaaedes  ved 
en  voldgift  af  1906  mellem  denne  industris  arbeidsgivere 
og  < Dansk  arbeidsmandsforbund»  under  nærmere  fastsatte 
vilkaar  en  ugentlig  a.  af  57  timer.  I  Sverige  staar  (jan. 
1907)  indførelsen  af  en  lovfæstet  ottetimersdag  for  statens 
verfter  paa  dagsordenen,  medens  a.  længde  inden  indu- 
strien, som  i  de  fleste  øvrige  lande,  har  været  overladt  en 
sedvaneretlig  udvikling.  I  Norge  findes  der  heller  ingen 
almindelig  norm  for  a.s  længde,  som  derfor  er  forskjellig 
fra  fag  til  fag.  Dog  tør  10  timers  a.  være  gjennemført 
paa  trælastindust riens  omraade  og  inden  de  mekaniske 
flg,  medens  a.  er  længer  for  de  kemiske  industrier,  der 
kræ\er  kontinuerlig  drift  med  arbeidsskift,  f.  eks.  i  cel- 
lolose-  og  træmassefabrikeme.  Ved  statens  militære 
verksteder  og  jern  bane  verksteder  er  a.  53  timer  ugentlig, 
ved  Kongsberg  sølvverk  50  timer  ugentlig  fordelt  paa 
ogens  fem  første  virkedage. 

Den  socialpolitiske  lovgivning  beskjæfliger  sig  i  alle 
iande  med  spørsmaalet  om  a.s  længde.  England  gik 
her  i  spidsen  allerede  i  1830-aarene.  I  de  fleste  lande 
er  den  lovfestede  a.  kortere  for  børn  og  kvin  der  end 
for  voksne  mænd.  1  Norge  har  vi  den  eneste  saadanne 
lovbestemmelse  om  a.  i  lov  om  tilsyn  med  arbeide 
i  fabriker  m.  v.  af  27  juni  1892.  Den  bestemmer,  at 
bern  under  14  aar  som  regel  ikke  maa  anvendes  til 
arbeide,  der  falder  ind  under  lovens  inmme,  dog  kan 
børn  mellem  12  og  14  aar  med  tilsynets  tilladelse  be; 
tiogelsesvis  anvendes  indtil  6  timer  daglig  ved  lettere 
arbeide.  Unge  mennesker  mellem  14  og  18  aar  maa 
ikke  anvendes  over  10  timer  daglig,  i  alderen  mellem 
H  og  16  kun  til  lettere  arbeide  og,  ligesom  børn,  ikke 
før  6  morgen  og  efter  8  aften.  Voksne  mænd  er  ubundne 
af  loven.  [Litt:  S.  Webb  &  H.  Cox,  «The  eight  hours 
dav>  ; London  1891);  John  Rae,  «Eight  hours  for  work» 
London  1894).! 

Arbeidsvillig  kaldes  den  arbeider,  som  vægrer  sig 
ved  at  deltage  i  en  af  hans  fagfæller  besluttet  arbeids- 
oedlæggelse.  Da  disse  saakaldte  «streikebrydere»  ofte 
af  sine  kamerater  udsættes  for  overlast,  har  man  i 
flere  lande  givet  dem  en  lovfæstet  særbeskyttelse  (sml. 
Akarpsloven).    Ogsaahosos  er  en  saadan  lov  paa  bane. 

Arbela  (nu  Erbll),  Åssyrien,  by  lidt  i  øst  for  Mosul. 
N>r  A.,  ved  Gaugamela,  vandt  Alexander  den  store 
over  Dareios  331   f.  Kr. 

A'rber,  Nedrebayem,  høieste  top  paa  Bdhmerwald 
1453  m.). 

Arblen,  Magnus  Gustav  (1716—60),  n.  medaljør, 
^  i  lira.,  d.  i  Kbh.,  var  en  udpræget  kunstnernatur,  i 
b^is  mange  arbeider  (akademiets  medaljer,  medaljen  ved 
Oldenborgernes  300-aars  jubilæum)  rokokoen  har  faaet 
en  karakterfuld,  men  ikke  alt  id  lige  indsmigrende  form. 
Ble\-  1757  efter  megen  modgang  medlem  af  akademiet 
i  Kbh.  En  række  af  hans  arbeider  flndes  i  universi- 
tetets myntsamling. 


asMdlant— aaøeoir 

A^  rbl  ter,  rom.  betegnelse  for  den  mand,  som  af  to 
stridende  parter  valgtes  til  at  afgjøre  deres  stridsspørs- 
maal. 

Arbltrage  f-aie]  (fr.),  beregning  af  kurser  for  veksler 
og  værd  i  papirer  eller  af  priser  for  varer  paa  forskjellige 
børspladse  for  at  finde  ud,  paa  hvilket  sted  man  med 
fordel  kan  kjøbe,  og  paa  hvilket  sted  man  fordelagtig 
kfin  sælge. 

Arbrtrlum  (lat.\  voldgiftskjendelse. 

Arbltrsr  (lat.),  skjønsmæssig,  vilkaarlig.  Arbitrære 
straffe,  straffe,  der  tidligere  anvendtes  uden  hjemmel 
i  nogen  straffebestemmelse.  Grl.  §  96  tilsigtede  at  af- 
skaffe  disse. 

Arbo,  Carl  Oscar  Eugen  (1837—1906),  f.  ved 
Drammen  (Gulskogen),  d.  i  Kra.  Korpslæge  1881, 
brigadelæge  1884.  Belgendt  ved  talrige  antropologiske 
undersøgelser,  særlig  af  rekruter,  hvorved  han  bl.  a.  har 
grundlagt  kjendskabet  til  udbredelsen  af  «kortskaller» 
og  «langskaller»  i  Norge. 

Arbo,  Peter  Nicolai  (1831—92),  n.  maler,  f.  ved 
Drammen,  d.  i  Kra.  Besøgte  1852 — 55  akademiet  i 
Dfisseldorf,  men  et  længere  ophold  i  Paris  gav  ham 
følelsen  for  fransk  teknik  og  kolorit.  Hans  «Valkyrier» 
og  «Aasgaardsreien»  (i  Statens  kunstmu^^eum)  skabte 
ham  et  meget  populært  navn.  Af  A.s  historiebilleder 
tilhører  «Carl  X  Vs  kroning»  slottet. 

Arboga,  Sverige,  by  i  Våstmanlands  lan,  ligger  paa 
begge  sider  af  Arboga-åen  n.ø.  for  Orebro.  A.-åen  for- 
binder sammen  med  Hjal  marka  nalen  Hjålmaren  med 
Målåren.  Handel  med  korn  og  jern,  metalstøberi,  5  254 
indb.  I  A.,  som  er  en  meget  gammel  by,  er  der  af  holdt 
flere  rigsdage. 

Arboga'8t,  en  franker,  som  under  keiser  Gratian  ud- 
merkede  sig  som  romersk  feltherre  i  Rhin-  og  Donau- 
landene.  Var  under  Valentinian  II  magister  militum 
og  herskede  næsten  selvstændig  i  Gallien.  392  dræbte 
han  keiseren,  som  havde  givet  ham  afsked,  og  udraabte 
Eugenius  til  vestromersk  keiser.  Den  østromerske  keiser 
Theodosius  drog  imod  dem,  slog  dem  ved  Aquileia  (394) 
og  iod  den  fangne  Eugenius  henrette,  men  A.  flygtede 
og  begik  selvmord. 

Arbor  day  [å9b9  déj  kaldes  i  de  Forenede  stater  en 
bestemt  dag  i  aaret,  som  til  fremme  af  skogsagen  be- 
nyttes til  træplantning  af  skolebørnene. 

Arboretum,  plantninger  af  trær  og  buske,  der  sam- 
menstilles efter  deres  indbyrdes  slegtskab.  A.  plantes 
særlig  i  botaniske  og  forst  botaniske  haver  til  l\jælp 
ved  studiet  af  arterne.  Skjønt  «skjønhedshensyn  her  er 
underordnet,  søger  man  dog  i  den  nyere  tid  ogsaa  at  tåge 
hensyn  hertil  ved  anlægget  af  slige  studieplantninger. 

Arbroath  fabr6'pj,  Skotland,  gammel  sjøby  i  Forfar- 
shire,  ligger  ca.  20  km.  nø.  f.  Dundee.  22  398  indb. 
(1901).  Lin-,  hør-  og  jutespinderi,  maskinfabrikation, 
skibsbygning  og  livlig  handel.  1  s.ø.  øen  Bell- Rock  med 
fyrtaarn. 

ArbuéS,  Peter  de  (1441—85),  blev  1484  inkvisitor  i 
Aragonien.  Som  saadan  gik  han  med  fanatisk  iver  frem 
mod  kjætteme.  Slegtninge  af  hans  ofre  sammensvor 
sig  mod  ham  og  dræbte  ham.  Den  romerske  kirke  be- 
tragter  ham  som  martvr  og  helgen. 

Arbuthnot  [ash^pnåt],  John  (1667—1735),  eng.  for- 


«nllantigi,  sMalllant  ®  m. 

w«rU>er. 

****iair  ®  g3«re  ftnndere.  rerne. 
Mudre. 

«•niniMemeiit   ®   m.    dc»- 

>MalMnBer(2)ki7dre.  tilberede. 

«MaMin  @  ft  ®  m.  (•iiig>- 
Border;  t/ o^  sl^ønhedsplet ;  »dj. 
*»b«de,  betagende. 


aasassinat  ®  m.  assassina- 

tlon  @  (snig)mord ;  voldadaad. 

assassinate  @,  asaasslner 
®  tnlgmyrde;  0  ogs.  pine, 
plage. 

aaaatilt  (^.  aaaant  ®  m,  an- 
fald,  angreb;  @  og*,  anfalde. 

aasay  (e)  prøve,  probering;  Ju- 
stering; prøve,  probere. 

aaaéclierdltøriiegge;  blive  tør. 


Asseknranz   ®   r.    assurance,    I 
forsikring. 

asaekurleren  0  nasnrere.  for-   I 
sikre. 

aaaemblage  @  ft  0  m.  (for)- 
samling. 

asaemble  (e).  assembler  ©   i 

samle;  (e)  ogs.  forsamles.  ' 

aaaemblée  0  f,  aaaembly^ 
forsamling,  sammenkomst. 


aasener  0  rette  (et  stød). 

assent  (e)  samtykke,  bifald ;  bi- 
fnlde,  samtykke. 

assentlent  (e)  blfaldende.  sam- 
tykkende. 

asaentleren  0  udskrive. 

aaaentlment  0  m.  samtykke, 
bifald. 

asaeoir  0  sætte;  Iiegge,  an- 
bringe. 


asMrmenter— assign 


435 


Arbufin— Archegdnium 


436 


fatter,  Swifts  ven,  berømt  for  sin  vittige  satire,  den 
politi- ke  allegori  «John  Bulls  historie». 

Arbutin,  kem.  forbindelse  af  kulstof,  vandstof  og 
surstof  (CjaHieO?)»  er  et  glykosid,  som  findes  i  bladene 
af  arbutus  uva  ursi  og  i  tyttebær.  A.  er  et  hvidt,  kry- 
stallinsk legeme  med  bitter  smag.  Af  emulsin  eller  svag 
svovlsyre  spaltes  det  under  optagelse  af  vand  i  drue- 
sukker og  hydrokinon. 

Are,  Jean  ne  d',  se  Jeanne  d*Arc. 

Are,  Frankrige.  1.  Bielv  til  Isére  i  depart.  Savoie, 
150  km.  lang.  Gjennem  A.-dalen  gaar  en  meget  benyttet 
alpevei  og  desuden  jernbanen  Chambéry — Mont  Genis — 
Susa  og  Torino.  2.  Liden  elv  i  depart.  Var  og  Bouches- 
du-Rh6ne,  løber  nær  ved  Aix. 

Area  Ndæ  («Noæ  ark»),  musling  af  middelstørrelse, 
8 — 10  cm.  lange,  tykke  skal  med  en  lang,  lige  række 
ensdannede  lave  tænder  og  aftryk  efter  to  lige  store 
lukkemuskler.  Ingen  kappebugt,  da  aande-  og  kloakrør 
mangler.  Vel  ud viklet  fod;  danner  byssus.  Over  100 
øine  i  kapperanden.     Middelhavslandene.     Spiselig. 

Areaehon  farkaåd']^  Frankrige,  by  i  depart  Gironde, 
ca.  50  km.  s.v.  for  Bordeaux,  8  259  indb.  (1900).  Byen 
ligger  ved  A.-bugten,  den  eneste,  rigtignok  kun  for  smaa 
skibe  tilgjængelige  bugt  ved  den  farlige  kyst  (les  Landes) 
mellem  Gironde  og  Adour,  har  et  mildt  klima  og  er 
et  .sterkt  besøgt  badested  (ca.  200  000  badegjester).  Be- 
folkningen driver  desuden  fiskeri  og  østersavl. 

Areade^lt,  Jacob  el.  Johan  (navnene  gjengives 
meget  forskjellig)  (1514 — 75),  nederlandsk  komponist, 
en  af  sin  tids  betydeligste  mestre,  virkede  dels  i  Vati- 
kanet i  Rom,  dels  i  Paris  og  efterlod  sig  en  mængde 
madrigaler,  messer,  motetter  m.  v. 

Areadius  (377—408),  den  første  østromerske  keiser, 
søn  af  Theodosius  den  store,  fik  395  ved  faderens  død 
den  østlige  del  af  romerriget.  Han  lod  sig  stadig  lede 
af  andre,  tilsidst  af  sin  hu.stru  Eudoxia,  og  riget  hjem- 
søgtes  under  hans  regjering  af  hungersnød  og  barbarer- 
nes  indfald. 

Arealer  (geol.),  et  ler,  der  har  navn  efter  muslingen 
area  glacialis.  Det  er  yngre  end  vort  ældste  istids-ler, 
yoldialeret  (s.  d.),  og  angiver  et  mildere  klima  end  dette. 
A.  er  udbredt  i  det  sydøstlige  og  nordlige  Norge. 

Areånum,  se  Arkana. 

Areh  [å9tS],  Joseph  (1826 — ),  eng.  arbeiderfører.  Han 
begyndte  bag  plogen,  læste  i  fristunder  religiøs  og  øko- 
nomisk litteratur  og  blev  1846  metodistprædikant.  1867 
blev  A.  jordbrugsarbeidernes  leder  og  grundlagde  1872 
«National  agricultural  labourers  union»,  hvis  første 
formand  han  blev.  A.  var  medlem  af  parlamentet 
1884—85  og  fra  1892  indtil  1900,  da  han  tråk  sig  til- 
bagc.  Ved  sin  folkelige  veltalenhed  og  sit  talent  for 
organisation  fik  A.  megen  indflydelse;  hans  agitation  for 
masseudvandring  ledede  til,  at  omkr.  70  000  arbeidere 
i  aarene  1874 — 84  forlod  England.  1898  udgav  Lady 
Warwick  hans  selvbiografi:  «J.  Arch,  the  story  of  his 
life,  told  by  himself». 

Arehæo^pteryx,  navnet  paa  en  fossil  fugl  fra  jura- 
formationen.  Den  er  fundet  i  2  eksemplarer  i  den  saa- 
kaldte  litografiske  skifer  ved  Solenhofen  og  Eichstådt  i 
Bayern.  Det  ene  eksemplar  er  nu  i  London,  det  andet 
i  Berlin.     A.  var  af  en  hønes  størrelse  og  er  den  ældste 


fugl,  som  kjendes.  Den  skiller  sig  fra  de  nulevende 
fugle  ved  flere  eiendommeligheder,  som  nærmer  den  til 
krybdyrene,  og  er  derfor  et  ud  merket  bevis  for,  at  fug- 
lene nedstammer  fra « 
disse.  Den  havde 
en  lang,  krybdyr- 
lignende  hale  med 
20  hvirvler ;  ingen 
nulevende  fugl  har 
mere  end  10.  Mel- 
lem hver  a  f  disse 
var  fæstet  et  par 
halefjære.  Den  hav- 
de tænder.  Alle  vin- 
gens 3  fingre  var  fri 
og  forsynet  med  klør. 
De  3  mellemhaands- 
ben  var  ikke  sam- 
menvokset. 

Areha'ngel  (Ar- 
changelsk.  Arkangel), 
det  nordligste  guv.  i 
det  europæiske  Rus- 
land, grænser  i  nord 
til  Nordishavet,  i  øst 
til  Sibirien,  i  syd 
til  guvernementerne 
O Ionets  og  Vologda, 
i  vest  til  Finland 
og  Norge.  Sammen 
med  Novaja  Semlja 
859  000  km.*  med 
348  000  indb.  Bug- 
ter:  Kolabugten,  det  .    . 

Hvide  hav  (s   d)  on  Archæopteryx  macrura 

nviae  nav  \,s.  a.;  og  Bcrllner-ekaemplar.  Retlaureret  af  W.  Damn. 
Tschekeskaja.    A.  er 

væsentlig  et  lavland  med  mange  elve  (Dvina,  Pet- 
sjora  o.  s.  v.)  og  sjøer  (Imandra).  Det  nordlige  af 
landet  er  ufrugtbart  steppeland  (tundraer),  i  syd  er  der 
store  skoge  og  lidt  akerland  (900  km.*)  og  england. 
Befolkningen  bestaar  af  russer,  lapper,  samojeder,  ost- 
jaker,  finner.  I  nord  rensdyravl  og  fiskeri  (værdien  af  de 
murmanske  fiskerier  var  i  1905  331871  rubler),  i  syd 
jord-  og  skogbrug.  For  det  nordlige  Norge  har  omsætningen 
med  A.  stor  og  øgende  betydning.  Fra  Norge  indføres 
fiskevarer.  Hovedstaden  er  A.  ved  Dvinas  munding  i  det 
Hvide  hav,  skibsverfter,  rebslagerier,  fiskemarked,  stor 
handel  med  udførsel  af  korn-  og  trævarer  (eksportværdi 
19  mill.  kr.).  Havnen  er  islagt  6  mdr.  23  000  indb. 
Sæde  for  guvernør  og  biskop.  Norsk  generalkonsulat. 
I  den  nyere  tid  har  jernbanen  gjort  A.  til  en  naturlig 
eksporthavn  for  Vestsibirien  og  bragt  byen  i  nærmere 
forbindelse  med  det  øvrige  Ruslands  hovedb\'er.  Byen 
har  sit  navn  efter  et  kloster  for  erkeengelen  Michael. 

Arehegonlum  kaldes  hos  moser,  karsporeplanter  og 
gymnospermer  det  organ,  som  frembringer  den  hunligc 
forplantningscelle,  egcellen.  A.  er  flaskeformet  den  øvre, 
smale  del  kaldes  halsen,  den  nedre  udvidede  del,  bugdelen . 
i  denne  har  egcellen  sin  plads.  I  halsen  dann<»  ved 
opløsning  af  celler  halskanalcellen,  en  slimet  masse, 
i    hvilken    spermatozoiderne   bevæger  sig   ned   mod   eg- 


assermenter  (?)  tåge  i  ed. 

assert  (e)  forsikre ;  paastaa ;  for- 
svare. 

assertion  'e)  &  {?;  r.  pan- 
stand. 

asservir  ©  trælbinde,  kue. 

asservissement  (?>  m,  træl- 
dom ;  underkuelse. 

assess  (e)  skntlæggc. 

assessable  e)  akatbar. 


■  (?)  m,  blsldder.  rets- 
vidne. 

assessment  (e)  beskatnin{{: 
skatteligning. 

assessor  —  ø  Assessor  m  — 
(^Judge;Judge-Iateral,  puisne-Judge 
—  (t;  conscilier  ra,  nssesscur  m. 

asseveratc  (cl  forsikre,  beknefte. 

asseveratibn  ;e)  forsikring,  be- 
kneftelse. 


(?)  nok.  tilslnckkelig; 
temmelig,  rei. 

åssiden t   (e)   one  medfølgende. 

assidu  (r),  assiduous  <c)  ved- 
holdende, niitig. 

assiduité  (£)  f,  assidnity  ® 
stadighed,  flid:  opmerksomhed. 

assiéger  (f)  beleire;  overrende. 

assiet  -  0  kleine  SchOsself- 
©  plate  —  (?)  bateau  m. 


asslette  d)  f  tiilling.  pi«d%, 
beliggenhed.  leie;  anbrlngelae;  hold- 
ning, ligevegt;  slndsro.  humør:  rrl 
(mad^:  støtte,  underlag:   lalletiteii 

assiettée  (?)  r.  tallerkenftUd. 

assign  (^.  assigncr  \J\  anvise 
bestemme,  vielge,  opDwne ;  ^e)  ofC%. 
afhænde,  overdrage;  (fi  ogs.  >.ind- 
stevne. 


437 


Archego8au'ru8— Archimédes 


438 


assignable— assistent 


cellen,  tiltrukket  af  stoffe,  som  udvikles  af  en  celle, 
bogkanalcellen,  beliggende  i  bugdelen  umiddelbart  oven- 
for egcellen. 

Archegosan'ru8,  navnet  paa  en  fossil  (kulforma- 
lionen)  halepaddeform  med  meget  svagt  forbenet  hvirvel- 
søile,  4  temmelig  smaa  luffer,  langstrakt  hoved  med 
talrtge,  kegleformede  tænder  og  paa  strubepartiet  et  hud- 
skeiet  af  benplader,  hvis  overflade  ligesom  kranieknok- 
lernes  var  ujevn  med  grubeformede  smaafordybninger. 
Som  yngre  havde  de  gjellebuer  og  beholdt  dem  maaske 
hele  livet 

Archelaos.  1.  Konge  af  Makedonien  413—399  f.  Kr., 
uegte  sen  af  kong  Perdikkas  II;  skaffede  sig  konge- 
magten  ved  at  myrde  Perdikkas'  broder  og  søn,  men 
herskede  med  kraft,  skaffede  sit  land  grænsefæstninger, 
en  god  hær  og  en  flaade.  Ved  hans  hof  samledes  be- 
rømte digtere  og  kunstnere  (Euripides  og  Zeuxis);  399 
biev  han  myrdet.  2.  A.,  Mithridates  af  Pontos  feltherre, 
f.  i  Kappadokien,  slog  88  f.  Kr.  Nikomedes  af  Bithynien, 
kjæmpede  fra  87 — 85  i  Grækeniand  mod  romerne  (Sulla;, 
blev  slaaet  85  og  flygtede  senere  af  frygt  for  Mithridates 
til  romerne.  3.  A,,  foreg.s  søn,  63  f.  Kr.  udnævnt  til 
yppersteprest  for  gudinden  Enyo  i  Pontos;  senere  søgte 
han  at  vinde  Ægypten,  idet  han  egtede  prinsessen  Be- 
renike,  men  mistede  livet  i  kamp  med  en  romersk  hær. 
Archelaos,  søn  af  Herodes  den  store,  styrede  efter 
faderens  død  (aar  4  f.  Kr.)  Judæa  i  9  aar.  Paa  grund 
af  aduelighed  og  t3rranni  afsat  af  keiser  Augustus  og  for- 
vist til  Gallien.  Hans  land  lagdes  til  den  romerske  pro- 
^^^s  Syrien. 

Archelaos,  græ.  filosof  (fra  Athen?)  i  5  aarh.  f.  Kr., 
discipel  af  Anaxagoras  og  Sokrates*  lærer. 

Archena  [artåe'na],  Spantens  mest  berømte  badested 
med  varm  (ca.  55  °)  kogsalt-  og  svovlkilde,  i  prov.  Murcia 
ved  elven  Segura's  midtre  løb,  ca.  20  km.  n.v.  f.  byen 
Morda.    Kur  mod  lamhed  og  veneriske  sygdomme. 

Archenholz,  Johan  Wilhelm  (1743—1812),  t.  hi- 
storiker, deltog  som  preussisk  offlcer  i  den  sidste  del  af 
\naarskrigen,  hvis  historie  han  har  skrevet. 

Archer  [å9tS9],  Gol  in  (1832—),  n.  konstruktør  og 
haadbygger,  f.  i   Larvik.     Nedsatte  sig  efter  et  kort  op- 

hold  i  Kalifornien  og  paa 
Sandwichsøerne  1850  i 
Australien,  hvor  han  op- 
holdt  sig,  indtil  han  1862 
nedsatte  sig  i  sin  fødeby 
som  konstruktør  og  haad- 
bygger. A.  har  i  aarenes 
løb  vundet  et  landskjendt 
navn  for  sin  forbedrede 
type  af  norske  lodsbaade, 
for  sine  redningsskøiter 
ogfiskefartøier.  Som  kon- 
struktør og  bygger  af  po- 
larskibet  tFram»  (1892)  er 
hans  navn  for  alle  tider 
knyttet  til  den  norske  po- 
larekspedition  1893—96, 
hvilket  ogsaa  fremhæves 
af  Fridtjof  Nansen  i  hans 
Colin  Archer.  skildring  af  denne. 


Archer  [a^tiB],  William  (1856—),  eng.  kritiker, 
teaterkritiker  og  oversætter,  kundskabsrig  og  dygtig  som 
stilist,  har  bl.  a.  skrevet  cEnglish  drama  tists  of  to*day>, 
«Henry  Irving»,  «About  the  theatre»,  «Masks  or  faces?», 
«William  Gharles  Macready»,  «Poets  of  the  younger 
generation».  A.  har  i  særlig  grad  virket  for  at  gjøre 
Ibsen  kjendt  i  England,  han  har  dels  selv  oversåt  og 
dels  udgivet  oversættelser  af  de  fleste  af  Ibsens  dramaer 
og  har  ogsaa  oversåt  Kiellands  novelletter. 

Archers  [arie]  (fr.),  bueskyttere,  der  kunde  skyde 
indtil  12  pileskud  i  1  minut.  De  anvendtes  i  tiden  før 
korstogene,  men  tabte  sin  betydning,  efterhvert  som 
armbrøsten  blev  almindelig  benyttet. 

Archéus,  er  i  læren  om  «livsaanderne»  (hos  Para- 
celsus)  navnet  paa  den  livsaand,  der  sidder  i  maven  og 
leder  ernæringens  processer. 

Archl,  græ.  forstavelse,  hvoraf  n.  erke-  er  opstaaet; 
bruges  for  at  betegne  en  forhøielse  af  en  grad  eller 
titel  (archiepiscopus,  archidux;   erkebiskop,   erkehertug). 

Archi,  se  ogsaa  A  r  k  i. 

Archlåter  (græ.,  overlæge),  dels  titel  for  hoflæger  i 
Roms  keisertid,  dels  navn  for  statsansatte  læger  (i  den 
senere  keisertid),  som  dannede  et  slags  sundhedskollegium. 

Archldåmos  II,  konge  i  Sparta  468—427  f.  Kr., 
endte  den  3djc  messeniske  krig  og  deltog  med  tapperhed  i 
den  første  del  af  den  poloponnesiske  krig  (den  archida- 
miske  krig  431 — 21),  som  udbrød  trods  hans  modstand. 

Archidiaconus,  erkediakon,  kaldtes  den  diakon, 
som  biskopen  valgte  til  sin  nærmeste  hjælper  til  stif- 
tets styrelse  og  administrationen  af  kirkens  formue. 
Hyppig  repræsenterede  a.  ogsaa  biskopen  paa  synoder. 
Efter  6  aarh.  fik  a.  straffemyndighed  over  presterne  og 
rang  umiddelbart  efter  biskopen.  Indtil  11  og  12  aarh. 
er  a.s  magt  og  indflydelse  stadig  stigende;  men  da  deres 
udstrakte  myndighed  ofte  og  ikke  uden  grund  fremkaldte 
klager,  søgte  en  række  synoder  at  begrænse  den,  saa  at 
stillingen  efterhaanden  tabte  sin  betydning. 

Archidona  [artåid&na],  Spanien,  by  i  provinsen 
Malaga.  Omtr.  8  000  indb.  Marmorbrud,  oldtidslevninger, 
jernbanetunnel  under  byen. 

Archildchos  (ca.  700  f.  Kr.),  græ.  digter,  fra  Paros, 
af  fornem  slegt,  men  fattig,  udvandrede  til  Thasos,  vendte 
siden  tilbage,  tog  tjeneste  som  leiesoldat  og  faldt  som 
saadan.  A.  er  den  første  individualist  i  græsk  digtning. 
Han  var  en  rigt  udrustet,  vaagen  aand,  et  lidenskabe- 
ligt,  fyrigt,  uroligt,  saarbart  sind,  bestandig  paa  kant 
med  livet  og  menneskene,  til  det  yderste  oprigtig  mod 
sig  selv,  bitter  og  skaanselløs  i  sine  altid  personlige  an- 
greb;  han  er  grækemes  store  spotter,  forbilledet  for 
oldtidens  senere  satirikere,  men  eiede  og.saa  den  hede 
erotiks  og  tungsindets  strenge  paa  sin  lyre.  Der  findes 
kun  brudstykker  af  hans  verker. 

Archlmandli't  er  siden  5  aarh.  i  den  græsk- katolske 
kirke  navnet  paa  dem,  som  forestaar  klostrene. 

Archimédes  (287— 212  f.  Kr.),  matematiker  og  fysiker, 
et  af  de  største  genier,  som  har  levet,  f.  i  Syrakus,  stii- 
derede  en  tid  i  Ægypten,  vendte  saa  hjem  og  levede  kun  for 
de  matematiske  videnskaber.  Da  Syrakus  blev  beleiret 
af  romerne,  hjalp  A.  meget  virksomt  til  ved  forsvaret 
ved  at  opfindc  flei'e  sindrige  krigsmaskiner.  Da  romerne 
efter  2  aars  beleiring  indtog  byen,  blev  A.  dræbt  af  en 


■Mignable  @  ft  i 

lit  aiafiTcUg. 

Uttgnat  (J5)  m.  (under  re%'olu- 
ttoamt  lUtaanTtoning. 

aMinatlon  @  *  ®  r.  «nvis- 
BiRS:  ^  o^  arhnndelM.  over- 
*>«fl«;  aflalt  mode:  ®of(S.stev- 

aatisnee  ^  fnldmcegtiK.  repr»- 
*«»«Mt;  bestyrer  af  konkunbo. 


asslgnnient  ((i)  anvisning,  hen- 
Iseggelse,  bestemmelse ;  overdra- 
gelse; opnrevnelse  af  bestyrer  (i 
konkursbo). 

asaimilable  ®  å.  (t)  som  kan 
assimileres. 

assimilate  ;e).  assimiler  ® 
assimilere,  indoptage;  C<^^  o^s.  assi- 
mileres: (?)  ogs.  sammenstille. 

assimilation  (£)  ft  (f)  f.  assi- 


miiation.  indoptagelse;  @  ogs.  iig- 
hed;  (f)  ogs.  sammenstilling. 

assimilative,  assimilatory 
(£)  assimilerende,  indoptagende. 

assimilere  —  (t)  asslmilieren 
—  (e)  nssimiiate  —  (t)  assimiler. 

assis  (r)  siddende ;  anbragt,  be- 
liggende,   dtre  assis  sidde. 

assise  ff)  f.  lag;  bjergafsats; 
pl  retstlng,  kongres. 


assist  ®.  assister  (f)  bistaa; 
©  ogs.  (å)  være  tilstede  ved.  bivaane. 

assistanoe  (Je)  &  (r)  r.  bistand; 
©  ogs.  tilstedeværelse:  de  tilstede- 
væi-ende;  distriict,  kreds. 

assistant  (e)  &  (f)  m  med- 
tXjælper,  assistent. 

assistent  —  (t)  Assistent  m. 
Gehllfe  m  -  @  assistant  -  ®  ad- 
Jolat  m.  aide  m,  assistant  m. 


439 


Archimedes'  skrue. 


assistere— assortiment 

soldat.  A.  fandt  den  føn^te  tilnærmede  værdi  for  for- 
holdet mellem  en  cirkels  omkreds  og  dens  diameter 
(mellem  3  f  og  3^}),  end  videre  kuglens  overfladeindhold 

og  rumfang,  ligevegts- 
betingelsen  for  vegt- 
stangen,  cArchimedes' 
lov»  for  opdrift  i  væd- 
sker  o.  m.  a.  Archime- 
des'  skrue  er  en  ma- 
skine  til  at  løfte  vand 
o.  1.  (se  fig.).  Karakter- 
istisk for  hans  dristige 
tænkning  er  den  be- 
kjendte  ytring,  som  til- 
lægges  ham:  «Giv  mig 
et  fast  punkt  at  staa  paa,  saa  skal  jeg  vippe  jorden.» 
Flere  af  hans   paa  græsk  skrevne   verker   er   bevaret. 

Archipel  el.  arkipel  er  et  geografisk  begreb.  som 
sjeldenere  betegner  et  paa  øer  rigt  hav,  men  i  almindelighed 
en  gruppe  eller  række  af  nær  hinanden  liggende  og  ens- 
artede øer  (græske,  vestindiske,  ostindiske,  arktiske  o.  s.  v.). 
Forkortet  afArchipelagos,  et  andet  navn  paa  Ægæer- 
havet  (s.  d.),  først  brugt  af  venetianerne  i  middelalderen, 
men  ikke  anvendt  af  grækerne  selv. 

Archiv  for  matematik  og  naturvidenskab,  norsk 
videnskabeligt  tidsskrift,  begyndte  at  udkomme  1876 
under  redaktion  af  Sophus  Lie,  Worm-M Oller  og  G.  O. 
Sårs.     Har  for  tiden  et  statsbidrag  af  1200  kr.  aarlig. 

Archo'nt  (gne.,  hersker,  fører),  i  flere  græske  byer 
navnet  paa  de  øverste  embedsmænd,  navnlig  i  Athen. 
Her  var  staten  oprindelig  styret  af  en  konge;  men  ved 
siden  af  ham  stillede  man  først  en  polcmarch  (krigs- 
herre), senere  en  a.,  der  oprindelig  fungerede  paa  livs- 
tid, men  fra  752  kun  10  og  fra  682  kun  1  aar.  Omtr. 
682  indsattes  de  6  thesmotheter  (lovgivere);  disse  sam- 
men med  «kongen»,  som  kun  havde  visse  ofringer  at 
foretage  og  ledelsen  af  visse  retssager,  polemarch  og  a. 
dannede  saa  de  9  archonters  kollegium,  der  under  sig 
havde  administrationen  og  en  del  af  retsvæsenet.  Med 
demokratiets  udvikling  i  Athen  mistede  de  en  stor  del 
af  sin  indfiydelse  og  havde  væsentlig  kun  ofringer  og 
ledelsen  af  retsvæsenet  (dommermyndigheden  havde 
folkedomstolene;  a.  førte  kun  forsædet  i  disse);  pole- 
marchen  f.  eks.  havde  ledelsen  af  retsvæsenet  i  sager, 
der  angik  ikke-borgere  (men  ikke,  som  oprindelig,  af 
krigsvæsenet).  Efter  den  a.,  som  kaldtes  archon,  havde 
aaret  navn  (som  i  Rom  efter  konsulerne). 

Arcimbéldus,  Johannes  Angelus  (1485—1555), 
f.  i  Milano,  blev  1514  generalkommissær  for  afladen  i 
Nordtyskland  og  Norden,  senere  biskop  i  Novara  og 
1550  erkebiskop  i  Milano.  A.  er  mest  bekjendt,  fordi 
han  drev  afladshandelen  i  Norden  paa  forargelig  maade. 
Da  han  støttede  Sten  Sture,  konfiskerede  Kristian  II  de 
indsamlede  penge  og  varer  (1519). 

Arcis  sur  Aube  farsi  syr  åh],  Frankrige,  by  i  depart. 
Aubc,  ligger  ved  Aube-elven.  Dantons  fødeby,  silke  og 
bomuldspinderier,  vævning  af  strømper,  2  774  indb.  Her 
•seirede  de  allierede  over  Napoleon  *'/«  1814. 

Arckenholtz,  Johan  (1695—1777),  sv.  historiker, 
reiste  meget  i  udlandet,  blev  ansat  i  kancelliet,  men 
atter  afsat,  da  hatterne,  som  han  havde  bekjæmpet,  kom 


Archipel— Arctander 


440 


til  roret.  1743—66  hof bibliotekar  i  Hessen- Kassel,  der- 
etter i  Sverige  til  sin  død.'  Hans  værdifulde  «Mémoires 
concernant  Christine,  reine  de  Suéde»  (4  bd.  1751 — 60 
bragte  ham  i  polemik  med  Holberg. 

A^rco  (ital),  strygeinstrumentemes  bue.  A.,  col  a.  el. 
arcato  betegner,  at  der  efter  et  pizzicato  atter  skal 
spilles  med  buen. 

Arcole  [a'rkåle],  Italien,  by  i  prov.  Verona,  3  339 
indb.,  ligger  i  en  myret  egn  ved  Alpone,  bielv  til  Adige, 
bekjendt  af  slaget  15—17  nov.  1796,  hvor  Bonaparte 
seirede  over  østerrigerne. 

Ar90n/arsd7)  Jean  Claude  Eléonore  Lemicaud  d 
(1733—1800),  fr.  ingeniørofficer,  opfinder  af  de  flydende 
batterier,  der  anvendtes  af  spanierne  ved  forsaget  paa 
at  erobre  Gibraltar. 

Arcos  de  la  Frontéra,  Spanien,  by  i  prov.  Cadiz. 
13  926  indb.,  vakre  kirker,  berømte  tyrekampe.  I  omeg- 
nen vin,  olje,  sydfrugter.     Gode  heste. 

Arcot  farka' J,  Forindien.  1.  To  distrikter  i  præsident- 
skabet  Madras,  mellem  Maisur  og  den  Bengalske  bugt. 
Søndre  A.  har  2  349  000  indb..  Nordre  A.  2  207  000.  Dyrk 
ning  af  ris.  lalt  i  begge  distrikter  50  000  kristne.  2.  By  i 
samme  præ.sidentskab,  10  734  indb.,  har  et  gammelt  fort, 
erobret  af  Clive  i  1751. 

Arctander,  Niels  Lauridsen  (1561— 161 6),  biskop, 
f.  i  Norge,  student  fra  Trondhjems  skole  1578,  studerede 
i  udlandet  og  blev  1585  slotsprædikant  i  Kjøbenhavn. 
Han  vandt  et  anseet  navn  som  sjælesørger  og  forfatter 
af  religiøse  skrifter  og  udnævntes  1595  til  biskop  over 
Viborg  stift.  Som  biskop  ophjalp  han  kirke-  og  skole- 
tugten  og  søgte  at  forbedre  prestemes  og  lærernes  kaar. 

Arctander,  So  fus  Anton  Birger  (1845—),  n. 
politiker  og  statsmand,  f.  i  Kra.  Efter  at  have  tåget 
juridisk  embedseksamen  flyttede  A.  1872  som  edsvoren 
fuldmægtig  til  Lofoten, 
hvor  han  1875  blev  kon- 
stitueret  sorenskriver  for 
en  kort  tid,  hvoretter  han 
virkede  som  overrets- 
sagfører  i  Hadsel  indtil 
1880,  da  han  blev  lens- 
mand  smst.  For  perioden 
1880—82  mødte  han  som 
3  repræsentant  for  Nord- 
land paa  stortinget,  hvor 
han  snart  gjorde  sig  frem- 
trædende  bemerket,  bl.  a. 
som  medlem  af  den  1879 
nedsatte  kommission  til 
ordning  af  leilændings- 
væsenet.  Gjenvalgt  for 
næste  stortingsperiode 
blev  han  1883—84  præ- 
sident  i  lagtinget,  del- 
tog  i  forberedelsen  af 
rigsretten    af  1884,    men 

blev  af  tiltalte  udskudt  som  medlem  af  denne.  Ved 
ministeriet  Sverdrups  dannelse  s.  a.  blev  A.  indenrigs- 
miniftter  og  blev,  tildels  som  medlem  af  statsraads- 
afdelingen  i  Stockholm,  staaende,  indtil  han  17  feb. 
1888  gik  af   sammen   med    H.  R.   Astrup   og   B.  Kildal. 


Fot  «f  L.  Forbech 
SofUs  Arctander. 


assistere  -  ®  helfen.  unter- 
statzen  —  (e)  aiwist    —     f    assister. 

assize  (c)  pris.  takst:  pl  kreds- 
ting,  retterting:  søtte  takst  paa. 
udiigne. 

assizer  ©  inspektør  (for  mnal 
og  vegt). 

assizor  le)  Jurj-mand 

associable  (e)  forenelig,  om- 
gjængellg,  selskabelig. 


assoclate  (cv.  associer  (f) 
knytte  til,  optnge;  forene,  for- 
binde: (é>  ogs.  slutte  sig  sommen: 
forenet,  forliunden:  fælle,  kamerat: 
(f)  ogs.  gi  ve  del.  part  i. 

association  (e)Si^jr,  forening, 
samfund,  selskab:  forbindelse. 

associé  f;  m,  deltager,  kom- 
pagnon. 


assoiement  (?)   m,   loddeiing   i 

til  vekseldrin. 

assoler  ®  Inddele  til  veksel- 
drin. 

assombrlr  (f)  formørke. 

assommer  (f)  slaa  til  Jorden. 
llxJel :  overvælde.  overdrenge :  plage, 
tåge  livet  af. 

assommeur  f,  m.  slagter. 

assommoir    r   m.   stok  med 


blyklmnp.  køUe:  teld«;  bnmdc- 
vinsknelpe. 

asaomption  ®  r.  Mari«  him- 
meirart(Bdag). 

assort  S.  assortir  (f  anor- 
tere,  forsyne:  paa«e  Munmen. 

assortiment  (D  m.  aftsort- 
ment  @  sortering :  odTalg.  aasorl  i- 
ment:  ®  o^  OTerennleminrl«r. 
harmoni. 


441 


A^rctomys— Ardennes 


442 


assorti— assurandør 


Ved  valgene  for  1889 — 91  valgtes  han  fra  sin  gamle  kreds 
som  repræsenlant  for  det  rene  venstre.  Han  var  i  denne 
tingperiode  formand  i  toldkomiteen.  Imidlertid  var  han 
1890  blevet  udnævnt  til  borgermester  i  Bergen,  i  hvilket 
embede  han  blev  staaende  indtil  1901,  da  han  blev 
toldskriver  i  Kra.  1900  indvalgtes  han  paany  i  stortinget 
fra  sin  gamle  valgkreds  og  blev  nu  præsident  i  odels- 
tinget og  formand  i  budgetkomiteen,  ligesom  han  var 
medlem  af  komiteen  til  revision  af  forman dskabsloven, 
af  den  departementale  skattelovskommission  og  af  rigs- 
sliattekommissionen.  Desuden  har  han  været  formand 
i  Norges  banks  reprsesentantskab  og  medlem  af  styret 
for  Nansenfondet.  Ved  dannelsen  af  det  Michelsen'ske 
mioisterium  af  11  mars  1905  gik  A.  ind  i  dette  som 
chef  for  handels-,  industri-  og  sjøfartsdeparlementet  og 
var  i  Karlstaddagene  den  norske  regjerings  formand. 
Ved  sine  solide  kundskaber,  sin  sjeldne  arbeidskraft  og 
polemisk  tiiskaame  slagfærdighed  har  A.  altid  været 
en  af  vort  offentlige  livs  mest  bemerkede  personligheder. 
Ofte  har  ban  egget  til  modstand,  men  dommen  om  hans 
seU-stsndighed,  uforfærdethed  og  mangesidige  dygtighed 
er  enstemmig. 

A^rctomys,  se  Murmeldyr. 

Arctopithécl  (el.  h a p ali n i)  er  en  liden  gruppe  aber, 
som  gjeme  regnes  for  en  særlig  familie,  den  tredje  og 
sidste  i  hele  ordenen.  Det  norske  navn  kl  oa  ber  hen- 
tyder til  gruppens  mest  iøinefaldende  systematiske  egen- 
skab.  at  lemmeme  er  væbnet  med  lange,  spidse  klør, 
kun  baglemmerne  har  mere  prsc^  af  «hænder»  med  frit- 
stillet  flad-  og  kortneglet  tommel.  I  dette  forhold  skiller 
de  sig  skarpt  fra  sine  landsmænd,  vestaberne.  A.  er 
smaa  dyr,  hvis  runde  hoved  med  det  flade,  nøgne  eller 
sragt  behaarede  ansigt  er  afgjort  abeagtigt,  medens  de 
w>Tigt  i  ydre  og  levevis  minder  om  gnaverne,  særlig 
ekornet  Øinene  er  smaa,  øreme  store,  haarlaget  blødt 
og  glinsende.  Den  lange,  huskede  hale  kan  ikke  bruges 
v)ra  snohale.  Farven  er  ofte  meget  smuk  og  eiendom- 
melig. Særlig  paa  hoved  og  skuldre  kan  behaaringen 
danne  toppe,  øreduske,  kraver  og  manker,  som  yder- 
h^Tt  fremtiæves  af  de  brogede  eller  livlige  farver  og 
^^er  disiie  smaadyr  et  tiltalende,  næsten  fuglelignende 
.^<bt.  Stemmen  er  svag,  pibende,  knurrende  eller  fløi- 
^Qde.  Aandsevoerne  er  ringere  end  hos  andre  aber; 
^'gtsomhed,  luuefuldhed,  men  ogsaa  en  vis  Igælenskab 
^r  fremtrædende  træk.  —  Kloaberne  hører  l^jemme  i 
det  tropiske  Sydamerika,  i  hvis  skoge  og  krat  de  færdes 
i  smaaflokke,  altid  som  udprægede  dagdyr,  klatrende 
p3a  ekomvis.  Næringen  er  blandet,  bestaar  saavel  af 
fnigter  som  af  fugleeg,  insekter,  edderkopper  og  andre 
lavere  dyr.  Udenfor  sin  hjemstavn  træffes  kun  faa  arter, 
^tlmindelig  i  fangenskab,  hvor  de  iøvrigt  holder  godt  ud 
%  oftere  har  forplantet  sig.  De  to  vigtigste  slegter  er 
^koroaberne  og  silkeaberne  (se  disse  artikler). 

Arctosta^phylos,  slegt  af  lyngfamilien  (ericaceæ). 
^aaa  buske  med  sambladet  og  mod  mundingen  noget 
^affliQeodraget  blomsterkrone.  10  støvdragere,  hvis 
*"»pper  nedtil  har  to  hornlignende  udvekster.  Bær- 
frngL  Hos  os  2  arter,  a.  iiva  ursi,  melbær,  med  nedlig- 
geode  grene,  røde  bær  og  stive,  læderagtige,  vintergrønne 
blade  af  nogen  lighed  med  tyttebærplantens,  samt  a. 
^piaa,  rypebær^preng,   med  tyndere,  ikke  vintergrønne 


uaoterøbedjum.   s'assoter 

^«Xibe  lijt  i. 

.  ««Ottpir  ®  gjOT«  dMig.  dyiM 

'  **^;  dempe   dolme. 

>«Ma^sseneiit  (f)  m.  doa; 
■<**»»en,  undertrylikelw. 

aMonplir  ®  gQøre  smidig,  bate- 
B«   btodgj^e 


assoardir  ®  gjøre  døy,  d«ve; 
d«nnpe. 

assoavirØtllfredastlUe.  in»tte. 

assouvlssement^ra,  tilft«d»- 
stlllelM,  mættelse. 

assaage  @  lindre;  berolige, 
daempe. 

aaaoaaive  @  lindrende,  mild- 


blade  og  sorte,  saftige  bær,  som  er  spiselige.  Begge  er 
alm.  paa  tørre  steder,  den  sidste  især  i  fjeldtrakterne. 
Bladene  af  a.  uva  ursi  er  officinelle,  og  planten  er  rig 
paa  garvestoffe. 

Arcttirus  (tbjørnevogter»),  rødlig  stjerne  af  1  størrelse 
i  billedet  Bootes;  dens  afstand  fra  vort  solsystem  —  24 
lysaar  —  formindskes  med  66  km.  i  sekundet. 

Arcoeil  [arkøfj^  Frankrige,  by  i  depart.  Seine,  6  km. 
s.  f.  Paris,  ved  Biévre.  8  425  indb.  (1901).  Livlig  industri, 
berømt  gotisk  kirke;  levninger  af  en  romersk  akvædukt 
samt  af  en  i  1624  af  Maria  Medici  anlagt  vandledning. 
Over  denne  lagdes  1868  en  ny  vandledning  til  Paris. 

Ardy  af  oldn.  erja,  pløie,  der  svarer  til  lat.  arare 
(arairum,  plog\  begge  af  fælles  indogermansk  rod.  Det 
er  bl.  a.  et  bevis  for,  at  det  indoeuropæiske  urfolk  drev  aker- 
brug.  A.  (ahl)  betegner  i  Norge  et  ploglignende  redskab, 
der  bruges  til  jordens  bearbeidning  for  vaarsæd  og  rod- 
frugter.  Den  bryder.  løsner  og  smuldrer  jorden  uden 
som  plogen  at  vende  den. 

Ardahån,  rus.  Armenien,  befæstet  by  i  guv.  Kars. 
ved  elven  Kur.  4  142  indb.,  1  835  m.  o.  h.  Paa  grund 
af  kulden  bor  flere  af  indbyggeme  i  underjordiske  huse. 
Russerne  tog  byen  fra  tyrkerne  i  1877. 

Ardéa,  se  H  eires  legte  n. 

Ardéa,  Italien,  liden  by  i  Latium,  30  km.  s.  f.  Rom. 
Ved  byen  ruiner  af  det  gamle  A.,  rutulernes  og  kong 
Turnus'  by,  rom.  prov.  442  f.  Kr. 

Ardébb,  maal  for  korn  i  Ægypten,  i  Alexandria  =  271, 
i  Kairo  =  179,  i  Rosette  =  284  liter  o.  s.  v.  Til  maalet 
svarer  bestemt  vegt  af  forskjellige  kornarter,  salt  o.  s.  v., 
saaledes  for  Kairo  1  a.  hvede  =  123.54  kg. 

A'rdebil,  Persien,  befæstet  by  i  prov.  Aserheidschan, 
16  OUO  indb.,  1  500  m.  o.  h.,  valfartssted  med  sheiken 
Sefis  mausoleum.     Livlig  handelsby,  hyppige  jordskjælv. 

Ardéche  [ardæ'ij,  Frankrige.  1.  Bielv  til  Rhone, 
kommer  fra  Sevennerne,  112  km.  lang,  lidct  seilbar. 
2.  Depart.  i  det  nordøstlige  Languedoc,  5  556  km.'  med 
353  564  indb.  En  del  af  landet  er  bjergfuldt,  dels  terrasse- 
og  lavland.  Korn,  sydfrugter,  vin,  silkeavl,  industri, 
metaller. 

Arde'nneme,  Qeldparti  i  det  sydlige  Belglen  og  det 
nordøstlige  Frankrige,  danner  et  for  det  meste  ensfor- 
migt  høideplateau  af  ca.  550  m.  middelhøide,  som  er 
sønderskaaret  af  dybe  dale  (Maas  med  bielve).  A.s  fjelde 
bestaar  væsentlig  af  devonske  skifere,  som  er  rige  paa 
metaller  (jern,  zink,  bly).  Paa  den  nordlige  skraaning 
findes  rige  stenkulleier  (kulform.),  som  har  fremkaldt  en 
livlig  industri.  Ved  siden  af  tæt  løv-  og  naaleskog 
ufk*ugtbare  hedestrækninger.  I  dalene  gode  græsgange 
og  akerland. 

Ardennes  [arde'n].  Frankrige,  depart.,  grænser  i  n. 
til  Belglen,  i  v.,  s.  og  ø.  til  depart.  Aisne,  Marne  og  Meuse, 
5252  km.*  med  315  589  indb.  Nordlige  del  tilhører  Arden- 
nernes  plateau  (skogbpvokset),  den  midterste  er  bjergfuld 
(Argonnerne),  den  sydlige  del  bestaar  af  Champagnes  tørre, 
skogløse  kridtsletter.  */»  af  jorden  er  opdyrket,  men 
kun  enkelte  dale  er  frugtbare.  Korn,  vin,  kvægavl  og 
skogdrift.  Vigtig  industri :  jern  (Givet,  Mézidres),  klæder 
(Sedan),  papir,  glas  o.  s.  v.,  jern-  og  kulleier.  Hovedstad 
Méziéres;  bekjendt  by  Sedan.  A.-kanalen  langs  Aisne 
til  Marne. 


assujétir,  asanjettlr®  under- 
kaste, betvinge. 

assu  jettlssement  ®  m,  under- 
kastelse, afhængighed. 

assu  me  ©.  assnmer  (i)  pa«- 
tage  sig :  le)  ogs.  antage,  anmasse  sig. 

assumption  ©  overtagelse; 
antagelse:  himmeirart. 

assnmptive  (e)  antagelig,  an- 
taget,  forudsat. 


assnrance  —  ®  Assekumnz  r. 
Versicherung  f  —  (e)  Insurance, 
assurance.  (^e-)  underwritlng.  ma- 
rine Insurance  —  ®  assurance  f. 

assnrance  (c)  ft  ®  r.  tryghed; 
selvtillld.  sikkerlied:  forsikring, 
forvisning;  assurance. 

assurandør  —  0  AssekuradOr 
m  —  @  iosurer,  assurer,  (^}ø-) 
underwriter  —  (f)  asaureur  na. 


443 


assnre— astreindre 

Ardey,  Tyskland,  Iiøidedrag  i  Westfalen.  Bevokset 
med  skog  og  rigt  paa  kul,  strækker  sig  langs  Ruhr. 

Ardglass,  Irland,  havneby  i  prov.  Ulster  ved  den 
Irske  sjø.  1130  indb.  Postkontor,  telegrafstation  og  fyr- 
taarn.     Midtpunktet  for  sildefisket  i  den  Irske  sjø. 

Ardfti,  Luigi  (1822—1903),  ital.  violinvirtuos  og 
kapelmester,  senest  i  London,  verdensbekjendt  ved  sin 
valsarie  «Il  bacio»  (kysset). 

Ardfto,  med  dristigt,  kjækt  musikalsk  foredrag. 

Ardres  [ardr],  Frankrige,  befæstet  by  i  depart.  Pas 
de  Calais.  2  597  indb.  Tyl Ifabri kation  og  saltraffinaderi. 
Sammenkomst  i  1520  mellem  Franz  I  af  Frankrige  og 
Henrik  VIII  af  England  i  en  pragtfuld  leir  udenfor 
byen. 

Ardrishaig,  Skotland,  liden  havneby  i  grevsk.  Argyll, 
1  258  indb.     Postkontor,  telegrafstation. 

Ardrassan  [adnVsnJ,  Skotland,  sjøby  i  Ayrshire,  ved 
Firth  of  Clydes  munding.  God  havn,  udførsel  af  kul 
og  jern;  badested.  6  077  indb.  Norsk  vicekonsulat  un- 
der generalkonsulatet  i  Edingburgh-Leith. 

Ardschlsch.  l.  Rumænien,  bielv  til  Donau.  2.  Ru- 
mænien,  by  i  kredsen  A.  med  4  210  indb.,  ved  elven  af 
samme  navn,  har  flere  kirker  og  et  berømt  kloster, 
bygget  1815,  Rumæniens  smukkeste  byzantinske  bygverk. 
3.  Lilleasien,  fjeldtop  i  det  tyrkiske  vilajet  Angora,  ud- 
slukt  vulkan,  4  059  m.  (oldt.  Mons  Argæus). 

Are'a  (el.  A  r  i'a),  en  provins  i  det  gamle  persiske  rige, 
senere  med  hovedstaden  Alexandrea  (nu  Heråt). 

Areal  (lat.),  fladerum,  fladeindhold. 

Arecibo  [aretH'bo],  Vestindien,  havneby  paa  nord- 
kysten af  Portorico,  ved  udløbet  af  elven  A.  8  000  indb. 
Sukkerfabrlker,  braenderier,  kalkovne.  Udførsel  af  sukker 
og  tobak.     Omegnen  usund. 

Arecife  [-sffe],  de  spanske  Kanariske  øer,  havneby 
paa  østsiden  af  Lanzarote.     2  500  indb. 

Are  Frede  Thorgilsson  (f.  1067),  isl.  historieskriver, 
blev  opfostret  hos  høvdingen  Hall  Thorarinsson  paa 
Haukadal  og  fik  gjennem  ham  og  hans  søn  Teit  lagt 
grunden  til  sin  historiske  viden.  Om  A.s  liv  ved  man 
forøvrlgt  kun,  at  han  1088  forlod  Hall  og  senere  blev 
presteviet,  samt  at  han  var  meget  anseet  for  sin  lærdom. 
Sandsynligvis  har  han  levet  paa  gaarden  Helgafell  paa 
Vestlandet  og  er  død  her  i  høi  alder.  Af  hans  arbeider 
kjendes  nu  kun  «tslendingabék»,  en  kort  Islandshistorie  i 
10  kapitler  fra  landets  bebyggelse  til  1120;  men  han  har 
ogsaa  skrevet  en  «Konungab6k>,  d.  e.  de  norske  kongers 
historie,  der  er  blevet  sterkt  benyttet  og  tildels  ogsaa 
paaberaabes  af  de  yngre  kongesagaers  forfattere.  Se 
især  indledningen  til  Snorres  «Heimskringla».  Han  har 
med  omhu  sigtet  sit  stof;  «det  er  skyldighed  at  fore- 
trække,  hvad  der  ved  prøvelse  viser  sig  sandest»,  siger 
han,  ligesom  han  gjør  rede  for  sine  hjemmelsmænd  og 
deres  troværdighed,  og  trods  sin  korthed  er  bogen  et 
historisk  hovedverk. 

Arei'08,  se  A  r  i  a  n  e  r  e. 

Arékapalme,  se  Betelpalme. 

Årelat  var  i  den  tidlige  middelalder  navnet  paa  det 
burgun diske  kongerige  i  det  sydøstlige  Frankrige,  der 
omfattede  landskaberne  Franche  Comte,  Provence,  dele 
af  Languedoc  og  Savoyen  m.  m.  Hovedstaden  var  Aries 
(romernes  Årelate),   hvoraf  navnet  A.     Det  stiftedcs  879 


Ardey— Arends 


444 


af  grev  Boso,  forenedes  930  med  Burgund  hinsides  Jura 
og  kom  1032  under  den  tyske  keiser  Konrad  II  se 
Burgund).  Gjorde  sig  siden  uafhængig  og  kom  under 
Ludvig  XI  under  Frankrige. 

Aremark,  herred  i  Smaalenenes  amt,  316  km.*  med 
1881  indb.;  6  pr.  km.*  Herredet  der  svarer  til  Å. 
sogn  under  A.  prestegjeld,  ligger  omkring  Fredrikshalds- 
vasd  raget  med  indsjøerne  Aspern  og  Aremarksjøen  (8  km.*), 
hvorhos  det  mod  øst  støder   op  til  den  svenske  grænse. 

Arena  (lat.,  sand),  navnet  paa  den  med  sand  be- 
strøede  kampplads  i  amfiteatret  (s.  d.);  overført  betyder 
det  i  alm.  kampplads. 

Arenal  Chico,  Uruguay,  havneby  ved  Uruguay. 

Arenas-bay  [-be],  liden  mexikansk  ø  med  havn  i 
bugten  ved  Campcche. 

Arenberg,  August  Maria  Raimund,  se  Lamarck. 

Arenberg  (Aremberg),  Preussen,  liden  by  i  distriktet 
Koblenz.  Paa  et  630  m.  høit  fjeld  lige  ved  ruiner  af 
hertugen  af  A.s  slot. 

Arendal,  kjøbstad  ved  kysten  i  Nedenes  amt  med 
11  130  indb.  (1900).  Omtalt  allerede  i  1610  som  ladested 
blev  A.  i  1723  kjøbstad.  Den  gamle  by,  som  oprindelig 
var  anlagt  paa  holmer,  hvis  mellem- 
liggende  smale  sunde  nu  for  største- 
delen er  opfyldt,  blev  i  1863  og  1868 
hjemsøgt  af  to  svære  ildebrande,  hvor- 
af navnlig  den  sidste  medførte  en 
fuldstændig  omregulering  og  moderni- 
sering af  byens  hovedparti.  I  1901 
blev  det  tilstødende  Barbu  herred  i  sin 
helhed  indlemmet  i  A.,  som  nu  ud- 
gjør  to  kirkesogne.  I  Barbu,  som 
endnu  bare  er  delvis  bymæssig  bebyg- 
get, ligger  udgangssUtionen  for  Arendal  Arendals  by vaaben 
-Aamlibanen  (besluttet  1894),  hvis  skibetogbaigeumeme 
første  del  (A. — Froland)  skal  aabnes  i  ««iv;  bnnden  over 
1908.  A.  var  i  de  første  tre  fjerde-  y>ndHqjen  og  bnnd» n 
parter  af  forrige  aarh.,  d.  v.  s.  helt 
indtil  seilskibene  ophørte  at  være  do- 
minerende, ubetinget 
sjøfartsby;  men  den  haardnakkethed, 
hvormed  seilskibsbedriften  senere  blev 
fastholdt  under  den  stigende  konkurrance  med  dampskibc 
har  i  forbindelse  med  en  pengekrise  (1886)  af  langvarig 
lammende  art  bevirket,  at  A.  efterhaanden  er  blevet  di- 
stanceret  paa  sjøfartens  omraade  af  flere  norske  byer. 
I  de  senere  aar  har  A.  søgt  at  indhente  det  forsemte 
gjennem  en  udvidet  dampskibsbedrift  paa  oversjøiske 
farvande,  ligesom  der  ved  udnyttelse  af  flere  bekvemt 
beliggende  fosse  i  den  elektriske  industris  tjeneste  er 
gjort  forsøg  paa  at  skabe  en  forskjelligartet  industri  ved 
siden  af  den  tidligere  træforædling  (sagbrug).  A.  har 
flere  banker,  høiere  skole  (sproglig-historisk  li^Je)  tillige- 
med  et  museum  (1832),  som  er  det  næstældste  i  Norge. 
Desuden  har  byen  flere  skibsverfter  og  staar  ved  en  hel 
del  rutegaaende  dampskibe  i  livlig  forbindelse  med  ind-  og 
udland.  A.  og  Grimstad  har  fælles  repræsentant  paa 
stortinget. 

Arends,  Leopold  Alexander  Friedrich(1817— 
82),  forfatter  og  opfinder  af  et  stenografisk  system,  oflent- 
liggjort  1850,  forbedret  1860.    Systemet  har  isser  vundet 


i    rigKviiab«nel     rød. 

under  vandlinjrn 
blaa:  tnemr  og  Un- 
Norges     første    ^et  grønt;    l»Ten    i 
rigivaabenet   og    kro- 
guid. 


assure  @,  assurer  ®  (for)- 
sikre,  tilsikre;  assurere. 

assnré  (D  tikker,  tryg. 

assuree  Æ)  forsikringstager. 

assurer  @.  assureur  0  m, 
assurandør. 

assurere  —  ©  versichern  — 
(e)  insure,  assure  —  (f)  assurer. 

assurgent  @  skraat  opstl- 
gende. 


asters  —  ®  Aster  r  —  @  aster 
—  ®  aster  m. 

astérie  ®  f,  sjøstjerae. 

asterisk  ®.  astérlsque  iD  m, 
seerne  (i  tr>k). 

asterlsm  ($),  astérlsme  (f)  m. 
sUemebillede. 

astem  (e)  agterud. 

asteroia  ®.  asteroide  ®  m. 
asteroide 


Asthma  0  n.  asthma  ®. 
asthme  (?)  m,  astraa. 

asthmatic  @,  asthmatlqne 
®,  asthmatlsch  0  astmatisk, 
trangbrystet. 

astlcoter  0  drilte,  erte,  chika- 
nere. 

astir  @  i  tMvngelse,  paa  be- 
nene. 

astonish  @  forbause. 


■laa   med    forban- 


astonlshment 

astonnd 
telae. 

astraddle  ®  tkntv9. 

astracal  @.  astracale 
mndstaT. 

astral  @  A  ®  mcnie>. 

astre(Dm.hii 

astray  @  paa  vlldatmtt. 

astreindre  (2)  Mi^». 


ARENDAL 


< 


> 
< 

CC 
Cx. 

U 
U 
c/3 


445 


Arendt— Areschoug 


446 


indgang  i  Sverige  og  Ungarn^  men  er  ogsaa  lagt  tilrette 
for  flere  andre  sprog;  se  forøvrigt  Stenografi. 

Arendt,  Martin  Friedrich  (1773—1823),  oldforsker, 
f.  i  Åltona.  Begyndte  som  naturforsker,  men  blev  paa 
en  reise  i  Norge  interesseret  for  oldtiden  og  gik  efterhvert 
belt  op  i  iver  efter  at  opspore  og  undersøge  gamle 
mindesmerker,  især  runeindskrifler.  Han  vandrede  der- 
ved om  i  mange  lande  og  var  en  yderst  original  person- 
lighed,  som  tilsidesatte  alle  hensyn  til  egen  bekvemme- 
lighed,  men  ogsaa  til  almindelig  dannet  optræden.  Han 
døde  paa  en  landevei  nær  Venezia,  forinden  han  naaede 
at  sammenarbeide  og  udgive  sine  notiser  og  tegninger. 
I  eiendommelig  modsætning  til  hans  omstreifernatur 
udmerker  disse  arbeider  sig  ved  streng  nøiagtighed  og 
Døgtern  opfatning.  Som  forsker  staar  han  langt  forud  for 
sin  tid.  A.  reiste  i  Norge  1799—1806  og  1816—17. 
Hans  eflerladte  papirer  opbevares  i  Kbh. 

Arénc  [aræ'nj,  Paul  Auguste  (1843—96),  fr.  for- 
fatter, blandt  forkjæmpeme  for  den  ny-proven^alske 
retning.  A.,  der  er  et  fint  poetisk  talent,  har  bl.  a. 
skrevet  novellesamlingen  «Au  bon  soleil»  og  romanen 
«La  chévre  d'or»  med  emner  fra  Provence,  desuden 
andre  fortællinger,  deriblandt  nogle  fine  Julehistorier, 
reiseskildringer  og  lystspil. 

Arenenberg,  Schweiz,  slot  ved  Bodensjøen  i  kanton 
Thurgau.  Dronning  Hortense  boede  her  med  sine  to 
sønner.  Den  ene  af  disse,  Louis  Napoleon,  solgte  slottet, 
der  senere  (1855)  kjøbtes  af  keiserinde  Eugcnie.  1906 
skjætiket  konton  Thurgau. 

Arenfeldt,  Chr.  Ditlev  Adolph  (1758—1833),  n. 
ofBcer,  f.  i  Flensborg,  kom  1787  som  kaptein  til  Norge, 
hvor  han  forfremmedes  til  regi  men  tschef  og  komman- 
dant for  Kristiansands  befæstninger  (1810).  I  1814  blev 
jan  generalmajor  og  deltog  som  chef  for  reservebrigaden 
i  liampen  ved  Kjølberg  bro.  Efter  freden  udnævntes 
lian  til  generalløitnant  og  i  1818  til  kommanderende 
general.  A.  skattedes  baade  af  Fredrik  VI  og  af  Karl 
Johan  som  en  dygtig  officer. 

Are^nga,  se  Sukkerpalme. 

Arenfcola,  se  Sandorm. 

Arensbnrg,  tidligere  befæstet  by  paa  øen  Osel  (guv. 
Livland).  4  621  indb.,  havn  med  to  fyrtaame,  badested 
■^iambade).  Norsk  vicekonsul  under  generalkonsulatet  i 
it  Petersburg. 

Are^nsky,  Anton  Stephanovitji  (1861—),  f.  i 
J»ovgorod,  professor  i  kompositionslære  ved  konserva- 
toriet i  Moskva,  meget  skattet  i  sit  hjemland  ved  kom- 
F>Mtioner  for  kammermusik,  operaerne  cEn  drøm  paa 
^'^>iga>.  «Nal  og  Damajanti»,  «Rafael»  m.  fl. 

Arentz,  Fredrik  Kristian  Holberg(1736— 1825), 
n  skolemand,  søn  af  den  senere  biskop  Fr.  A.,  var  f. 
paa  Askvold  prestegaard  i  SøndQord.  Moderen  var  en 
broderdatter  af  Ludvig  Holberg.  A.  blev  efter  teologiske 
og  matematiske  studier  i  Kbh.  og  Leiden  1759  lektor 
i  matematik  og  fysik  ved  Seminarium  Fredericianum  i 
Bergen,  hvor  han  1765  blev  konrektor  og  1781  rektor 
yed  katedralskolen,  fra  hvilket  embede  han  tog  afsked 
>  Mt  dødsaar.  1806  blev  han  titulær  professor.  For- 
aden  nogle  skoleskrifter  offentliggjorde  han  en  række 
afhandlinger  i  det  norske  og  det  danske  videnskabs- 
«Iskabs  skrifter. 


astriet— at 

Arentzen,  Kristian  August  Emil  (1823—99),  d. 
litteraturhistoriker  og  digter,  studerede  oprindelig  teologi, 
tog  senere  magistergraden  i  æstetik,  udgav  en  del  mindre 
betydelige  digtsamlinger,  men  har  især  gjort  sig  fortjent 
ved  sit  store  verk  «Baggesen  og  Oehlenschlåger»  (1870 — 78) 
i  8  bd.  Dette  er  i  virkeligheden  en  mægtig  samling 
til  den  danske  litteraturs  historie  1800 — 25,  som  ingen, 
der  vil  sysle  med  den  tid,  kan  komme  udenom,  lige- 
som  enhver,  der  har  arbeidet  sig  igjennem  det,  maa 
gaa  derfra  med  beundring  for  den  flid,  dygtighed  og 
upartiskhed,  hvormed  deterudført.  A.  stod  1870-aarenes 
mænd  nær  og  har  havt  betydning  for  flere  af  dem. 

Arenys  de   Mar  [arenCs  de  marj,   Spanien,   sjøby  i 

I   prov.   Barcelona,   4  618  indb.     Store  skibsbyggerier,  uld- 

I    og  bomuldsvæverier,  kniplingsfabriker.     Marineskole.     I 

nærheden    er   de   bekjendte   Titusbade  (Bailas  de  Titus) 

I   og  Caldetus  d'Estrach,  varme  svovlbade. 

I       Arenzåno,   Italien,    havneby   i   prov.   Genua,   23  km. 

v.  f.  Genua   ved    Middelhavet.      3  957    indb.     God    havn. 

Jernbanestation  paa  linjen  Genua— Ventimiglia. 

Are'ola  (lat.),  liden  flade.  1.  (Med.).  Navn  paa  den 
farvede  ring  omkring  brystvorten,  omkring  kopper  o.  1. 
2.    (Astr.)    En  ring  om  maanen  kaldes  ogsaa  a. 

AreopågOS,  navnet  paa  en  haug  i  oldtidens  Athen  i 
nærheden  af  Akropolis.  Her  var  sædet  for  en  domstol 
med  samme  navn,  i  hvilken  de  afgaaede  archonter 
indtraadte;  dette  raad  havde  i  den  ældre  tid  stor 
I  indflydelse  paa  statsstyrelsen  og  valgte  til  Solons  tid 
embedsmændene.  462  f.  Kr.  mistede  A.  sin  politiske 
indflydelse  og  beholdt  kun  dommermyndigheden  i  mord- 
sager  o.  1. 

Arequipa  [arekipaj,  Peru.  1.  Depart.,  56  857  km.» 
med  229  000  indb.  2.  Hovedstad  i  ovenstaaende  depart., 
35  000  indb.,  2  325  m.  o.  h.,  ved  foden  af  den  6100  m. 
høie  kulkan  Misti.  Vakker  beliggenhed,  bomuldsvæverier, 
sølv-,  guid-  og  ædelstensindustri,  livlig  handel.  Jernbane 
til  sjøhavnen  Mollendo.  Heftige  jordskjælv  i  1868  og  1877. 

A're8  (græ.,  lat.  Mars),  grækernes  krigsgud,  nævnes  i 
gudesagnene  som  søn  af  Zeus  og  Hera;  som  hans  hustru 
nævnes  undertiden  Afrodite,  der  dog  hyppigst  fremstilles 
som  Hefaistos*  hustru,  men  A.s  elskerinde.  A.  er  gud 
for  den  vilde,  ødelæggende  krig  (modsat  Athene,  gudinde 
for  den  ordnede  kamp).  Tilnavn:  Enyalios;  følgesvende: 
Deimos  (rædsel),  Fobos  (frygt)  og  Eris  (tvedragtens  gud- 
inde, s.  d.).  Han  fremstilles  i  kunsten  som  en  ung 
kraftig  mand  (ofte  omtrent  nøgen);  bekjendtest  er  A. 
Ludovisi  (Rom). 

Ares,  Spanien,  by  med  god  havn  i  prov.  Corufla. 
4  615  indb.     Jernbanestation. 

Areschoug,  Fredrik  Vilhelm  Kristian(1830— ), 
sv.  botaniker,  blev  student  i  Lund  1847,  dr.  filos.  1853, 
docent  i  botanik  1854  og  udnævntes  til  professor  i 
1879.  Fra  denne  stilling  tog  han  afsked  1898.  Hans 
mange  arbeider  omfatter  forskjellige  felter  inden  bota- 
nikens  omraade.  Af  hans  skrifter  skal  her  nævnes: 
«Bidrag  till  groddknopparnes  morfologi  og  biologi» (1857), 
«Bidrag  till  den  skandinaviska  vegetationens  historia» 
(1866),  «Våxtanatomiska  unders5kningar»  (1867  og  1870), 
«Beitrage  zur  Biologie  der  Holzgewachse»  (1875 — 76), 
«Jemfdrande  undersdkningar  6fver  bladets  anatomi» 
(1878)  og  «Ueber  die  physiologischen  Leistungen  und  die 


astiict  §  aammentnekke. 

Mtrictlon  ®  A  ®  f,  lammen- 
^'•knlng.  stnunnlmc. 

Mtride  Q,  tknerm. 

astringe^Munmcatnekke;  for- 
pKfft 

utrincence  ®  f.  astrlnscncy 
?  biodeode  knfL 

attringent  %  A  (i)  bindende: 
$  0^  <ro}  bindende  middel. 


astrolog  —  ®  Aatrolog  m  —  © 
astrologer  —  (f)  astrolc^ue  m. 

astrologi  -  ®  Astrologle  f  - 
@  astrolofCy  —  (£)  astrologle  f. 

aatronORI  —  0  Astronom  m  — 
@  astronomer  —  ©  astronome 
m. 

aatronomi  —  ©  Astronomie  r 

—  @  astronomy  —  I®  astronomle  f. 

astronomisk    —    0  astrono- 


mlsch  —  (e)  astronomle  —  (f)  astro- 
nomlque. 

astnce  ®  f,  trankhcd.  undei^ 
ftindlghed. 

astuoleux  0  tnesk,  under- 
nindlghed. 

astnte  @  slu. 

asunder  @  Istykker,  adskilt. 

asur  —  0  Azur  n  —  (?)  azure 
0  azur  m.     ' 


asurblaa  —  0  nzurblau  —  ® 
azure  —  0  nzuré,  d'azur. 

asyl  —  0  Asyl  n.  Zufluchtsort 
m.  —  ®  asylum.  (place  of)  re- 
foge  —  0  asile  ra.  Se  ogs.  barne- 
lv|em. 

asymetry  @,  asymétrie  0  r. 
mangel  paa  symmetri. 

at  (koiU)  -  0  dass  -  0  that 
-  0  que. 


447 


at-atlavk 

Entwickelung  des  Grundgewebes  des  Blattes  (1897).  Des- 
uden  har  han  leveret  værdifulde  arbeider  over  plante- 
slegter.   f.  eks.  rumex  (1862)  og  rubus  (1871,  1885—86), 

Areschoug,  John  Erhard  (181 1—87),  sv. botaniker, 
Qern  slegtning  af  ovenst.,  blev  efter  fra  1839  af  at  have 
været  knyttet  dels  til  Gøteborgs  gymnasium,  dels  til 
universitetet  i  Upsala  i  1858  professor  i  botanik  ved 
dette  universitet,  fra  hvilken  stilling  han  tog  afsked  i 
1876  og  levede  senere  i  Stockholm  indtil  sin  ded.  Under 
sin  studietid  i  Lund  omgikkes  han  meget  botanikerne 
C.  A.  Agardh,  £.  Fries  og  S.  Nilsson.  Sin  væsentligste 
interesse  ofrede  han  studiet  af  algeme,  og  de  fleste  af 
hans  talrige  skrifter  omhandler  disse,  saaledes :  «Symbolæ 
algarum  rariarum  floræ  Scandinavicæ>  (1838),  cAIgarum 
minus  rite  cognitarum  pugillus»  I  og  II  (1842—43), 
« Iconographia  phycologica»  (1847),  «Phyceæ  Scandinavicæ 
marinæ»  (1850),  «Observationes  phycologicæ»  (1866 — 84), 
samt  hans  eksiccatverk :  «Algæ  Scandinavicæ  exsiccatæ», 
hvoraf  endel  i  to  oplag,  samt  «Phyceæ  extraeuropææ 
exsiccatæ». 

Aré8e-Vi8CO'nti,  Francesco  (1805—81),  greve,  ital. 
statsmand,  f.  i  Milano,  sluttede  sig  tidlig  til  de  italienske 
nationalister  og  var  en  ungdomsven  baade  af  Cavour  og 
af  den  senere  Napoleon  III.  Forhandlede  som  sardinsk 
senator  paa  Cavours  vegne  med  Napoleon  om  Sardiniens 
deltagelse  i  Krimkrigen  og  bevægede  1866  Napoleon  til 
at  billige  Italiens  alliance  med  Preussen,  hvad  der  førte 
til  Venedigs  indlem meise  i  det  nydannede  kongerige. 

Årestue,  se  Aarestue. 

Aretai^os,  berømt  læge  fra  slutningen  af  det  1  aarh. 
Var  f.  i  Kappadokien,  men  opholdt  sig  i  Rom.  Har 
skrevet  flere  medicinske  afhandlinger. 

Arethnsa,  navn  paa  en  Nereide,  nymfe  for  kilden  A.  paa 
øen  Ortygia  i  Syrakus  (hendes  billede  ofte  paa  syrakusan- 
ske  mynter  fra  oldtiden).  Sagnet  fortalte,  at  flodguden  Al- 
feios  (i  Elis)  forfulgte  A.,  men  at  hun  flygtede  under  havet; 
han  fulgte  imidlertid  efter,  og  de  forenedes  paa  Ortygia. 


Areshoug- Argela^nder 


448 


Arethusas  kilde. 


at  (inflnUh^smerke)  -  ®  zu  -  (e) 
lo  -  f)  (å.  de) 

at  (e)  ved.  i.  hos,  pao. 

ataxie  d)  r.  (pulsens)  uregel- 
mirsøitfhed. 

atelier  -  ®  Atelier  n  -  @ 
studio  —  (f)  atelier  m. 

Atem  ft)  m,  aande.   aandedriet. 

atermoiement  ®  m.  henstand, 
(ri&t ;  udflugter. 


Aretino,  Pi  e  tro  (1492—1557),  ital.  digter,  levede  ved 
payehoflet,  hos  Mediceeme,  Franz  I  af  Frankrige,  tilsidst 
i  Venedig.  Ligesaa  fræk  som  begavet,  frygtet  af  magt- 
haverne  for  sine  raa  smædeskrifter,  lod  han  sig  betale 
for  at  tie,  skrev  satirisk-burleske  ver»,  episke  digte. 
tragedier  og  livsfriske,  men  ofte  uanstændige  komedier 
I   og  noveller. 

I  Are'zzo,  Italien.  1.  Prov.  i  Toskana,  gjennemskaaret 
I  af  de  etruskiske  Appeniner,  i  øst  Tiberdalen,  i  vest  Arno. 
I  3  306  km.*  med  272  359  indb.  Frugtbart  og  veldjTket 
land:  korn,  kastanjer,  vin,  sydfrugter.  Mange  mineralske 
kilder.  2.  By  i  ovenst.  prov.,  knudepunkt  paa  jernbanen 
Rom— Florens.  13  308  indb.  Silkeavl,  klædesfabrika- 
tion,  garverier  o.  s.  v.  Pragtfuld  gotisk  domkirke  med 
Gregor  X's  gravmæle,  paladser  med  værdifulde  samlinger 
o.  s.  v.  (oldtidens  Arretium). 

Arfvedson,  Johan  August  (1792—1841),  sv.  viden- 
skabsmand,  der  som  kemiker  og  mineralog  har  ydet  ud- 
merkede  arbeider.  Opdagede  1817  litiumbasen.  Mineralet 
arfvedsonit  af  hornblendegruppen  bærer  hans  navn. 

Argåli  Covis  ammonj,  vildtlevende,  kraftig  bygget  faare- 
art  af  en  etaars  kviges 
størrelse.  Lange,  stride 
snoede  dækhaar  over  en 
tæt,  blød,  krøllet  uld. 
Graabrun  ryg,  hvid  bug. 
Hannens  horn  er  ca.  2 
alen,  nedad  bøiede;  hun- 
nens spinklere  og  næsten 
rette.  Findes  i  Nord-  og 
Mellemasiens  bjerge,  græs- 
ser  om  dagen  flokkevis. 
8 — 10  sammen  i  bjerge- 
nes  lavereliggende,  skog- 
løse partier;  drager  ved 
aftentid  op  mod  mere 
utilgjængelige  stræknin- 
ger.  Jages.  —  Nær  slegt- 
ning er  det  amerikanske  bjergfaar  Covis  montana)  «big- 
horn>,  ligner  a.  i  bygning,  størrelse,  farve  og  sedvaner. 
Flokkene  er  paa  ca.  30  stk.  Findes  i  Mexico,  Kalifornien 
og  Klippebjergene. 

Argand  farga'],  Aimé  (1755—1803),  f.  i  Genf,  d.  i 
England,  tekniker,  opfandt  den  ogsaa  nu  almindellg  an- 
vendte brænder  for  lamper  bestaaende  af  en  cylindrisk, 
hul  væge  indesluttet  mellem  to  blikcylindre,  saaledes 
at  lufttrækken  kan  komme  til  den  cylindriske  flamrae 
baade  udvendig  og  indvendig.  Ved  gaslamper  falder 
vægen  bort.  Sammen  med  Montgolfier  opfandt  han 
stød  hæ  verten. 

Arge^ler  (argiver),  egentlig  indbyggere  i  Argos  paa 
Peleponnes  og  det  omliggende  landskab.  Bruges  ofte  af 
Homer  som  betegnelse  for  alle  grækere. 

Argela'nder,  Friederich  Wilh.  Aug.  (1799- 
1875),  t.  astronom,  f.  i  Memel,  d.  i  Bonn,  var  Bessels  med- 
arbeider i  Konigsberg,  kom  senere  til  Åbo  og  Helsing- 
fors, blev  1837  professor  ved  universitetet  og  direktor 
for  observatoriet  i  Bonn.  Blivende  værd  har  hans 
kjæmpeatlas  cDurchmusterung  des  n5rdlichen  Hin]n]els> 
med  katalog  samt  hans  udmerkede  skrifter  om  stjerners 
lysstyrke  og  egenbevægelse. 


atermoyer  ®  give  fHsi,  ud- 
swtte:  søge  udflugter. 

athée  (f)  m,  atheist  ®  ateist, 
gudsfornegter:  (?)  ogs.  a^j.  ateistisk. 

atheism  (e).  athéisme  ®  m. 
Atheismus  Ø  m,  ateisme. 

athei8tic(al)  @.  atheistiaoh 
®  nteisttsk.  gudBfornegtende. 

athéné  (f)  m,  atheneum, 
atheneum   (e)    atemeum,    vlden- 


Big-hom. 


skabeligt  selskab,  undervisn  I  ngi- 
anstalt. 

athirst  fe)  tørst,  tørstig. 

Athlet  ®  m.  athlete  ;e).  ath- 
léte  (f)  m.  atlet,  broder:  rorfegter. 

athietic  (e).  athlétique  (f)  at- 
letisk, kjæmpe-;  (r)  ogs.  (f)  brjde- 
kunst. 

athwart  @  tvers  over. 

atilt  (£)  paa  tield. 


atinter  9)  pynte,  pudw. 

Atlanterhavet  —  0  daa  At- 
lanUsctM  Meer  a  —  @  the  Atlantic 
(ocean)  —  (D  l'ooéan  (m)  atlanttqoe 
TAtladtique  f. 

atlas  -  ®  AUas  m  —  ;^  «tla» 

—  ®  atlas  m. 
Atlas  (t)  m.  aUask. 

atlask  -  0  Atlaa  m  —  e    satln 

—  ®  saUn  m. 


449 


Argens— Argentina 


450 


Argens  [ariå'],  Jean  Baptiste  de  Boyer,  marki 
af  1704—1771),  fr.  filosof,  forfatter  af  «Philosophie 
()u  bon  sens^.  Han  førte  et  eventyrligt  ungdomsliv  som 
militær  og  blev  saaret  og  ukampdygtig,  udgav  derefter 
skrifter,  der  augriber  religion  og  moral,  og  fik  af  Fre- 
drik W  ansættelse  ved  akademiet  i  Berlin. 

Argensola  [arl^ens&la]^  Bartolomé  Leonardo 
(le  1562—1631),  og  broderen  Lupercio  Leonardo 
(le  A.  1.1559—1613),  spanske  digtere,  skrev  med  Horats 
som  forbillede  formfuldendte  satiriske  o.  a.  digte;  B. 
skrev  ogsaa  historiske  arbeider,  1)1.  a.  et  afsnit  af  Aragons 
iiistoric. 

Argen80n  [arzåsd'],  gammel  fr.  adelsslegt.  1.  Marc 
Kcné,  marki  af  A.  (1652—1721),  under  LudvigXIVchef  for 
det  parisiske  politi,  1718 — 20  storseglbevarer  og  præsi- 
dent  for  finansraadet.  —  2.  Hans  søn  Rene  Louis, 
raarki  af  A.  (1694 — 1757),  var  1744—47  udenrigsminister, 
raen  har  gjort  sig  mest  bekjendt  som  forfatter  af  me- 
moirer  og  diplomatiske  skrifter.  —  3.  Hans  broder, 
Marc  Pierre,  greve  af  A.  (1696—1764),  var  1743—57 
krigsminister.  Da  ban  forsøgte  at  styrte  Mme  de  Pom- 
padour.  blev  han,  tiltrods  for  at  Ludvig  XV  selv  satte 
pris  paa  ham,  forvist  til  sit  gods  Ormes.  —  4.  Marc 
Kené  Marie,  marki  af  A.  (1771 — 1842),  foregaaendes 
sennesøn,  gjorde  som  ung  tjeneste  som  adjutant  under 
Lafayette.  Tråk  sig  1792  tilbage  til  privatlivet.  Baade 
under  restaurationen  og  under  Ludvig  Filip  tilhørte 
han  i  deputeretkammeret  oppositionen. 

Argent  fariå']  (fr.),  penge,  betegner  paa  en  kursseddel, 
at  der  findes  kjøbere  til  den  kurs,  ved  hvilken  A.  er 
tilfoiet;  modsat  L.  (lettres,  breve)  eller  P.  (papirer), 
hvormed  betegnes  sælgere. 

Argentamin,  opiøsning  af  ætylendiaminsølvfosfat, 
bnjges  istedetfor  helvedessten,  især  ved  gonorrhoe. 

Argentin  (af  lat.  argeniumj,  d.  s.  s.  nysølv,  s.  d. 

Argentan  [ariåtå'],  by  i  det  nordvestlige  Frankrige, 
depart.  Orne,  53  km.  s.  f.  Caen,  ved  Ornes  øvre  løb,  med 
ca.  6500  indb. 

Argentenil  [arSåtøf],  by  i  Nordfrankrige,  depart. 
Seioe-et-Oise,  ved  Seine,  6  km.  n.  f.  Paris,  med  ca.  18  000 
indb.  Asparges- dyrkning;  vinavlen  naar  her  sin  polar- 
gwnse. 

Argentin.  1.  Fint  fordelt  metallisk  tin,  der  benyttes 
W  selvtryk  paa  vævede  stoffe.  2.  En  masse  til  kold 
forsoUning  af  messing  og  kobber. 

Argentina  el.  den  Argentinske  republik  (før 
de  Forenede  stater  ved  La  Plata-elven),  forbundsrepublik 
i  Sydamerika,  strækker  sig  fra  22  °  til  den  sydlige  del  af 
'Wlandet  cl.  55  "*  s.  br.  og  fra  56°  til  75°  v.  1.  Grw. 

Grænser:  vest  og  syd  til  Chile  (vestgrænse  Anderne), 
Dord  til  Bolivia  og  Paraguay  (grænseelv  Paraguay  med 
Klcomayo),  øst  til  Brasilien,  Uruguay  (grænseelv  Uruguay) 
%  Atlanterhavet.  Efter  den  sidste  grænseregulering  i 
1902  (se  nedenfor)  og  nøiagtigere  opmaaling  antages  lan- 
dets størrelse  at  være  ca.  2  950  000  km.* 

Naturlig  beskaffen  hed:  1.  Egentlige  A.:  Længst 
'  ^et,  ved  Andeme,  er  landet  et  høiland,  forøvrigt 
^'sseiitljg  et  stort  lavland.  Man  deler  dette  lavland  i  tre 
deie:  a.  Sletten  nord  for  Saladoelven:  i  nord  chaco'en: 
^toreskoge,  i  vest  flere  steder  frugtbart  land  (Tucuman 
^  f-  ø\Te  Salado,  Rio  Pasaje  o.  a.),  ogsaa  i  øst  ved  Paranå 


atlet— attache 

i   og   Paraguay   frugtbart  (n.  f.  Santa    Fé),    forøvrigt   mest 
I   græssletter.    b.  Sletten  syd  for  Saladoelven  til  Patagonicn 
kaldes  pampas  (sletterne):  flade,  tørre  græssletter,  enkelte 
steder   saltstepper,   sydlige   del  tørrest  med  'mange  salt- 
sjøer, mange  steder  formelige  skoge  af  3  m.  høie  tidsler. 
Næsten  midt  i  A.,  paa  pampas,  et  isoleret  Qeldparti  (Sierra 
,   de  Cordoba,  Sierra  de  San  Louis  o.  s.  v.),    c.  Sletten  øst 
for  Paranå,  mellem  denne  og  Uruguay:  ganske  frugtbar 
I    med    skoge    og   opdyrket   land.  —  2.  Patagonien  er 
væsentlig  et  høiland,    som  i  flade.  brede,  græsbevoksede 
'    terrasser  sænker  sig  fra  Andesbjergene  ned  mod  Atlanter- 
I   havet.     Høilandet  gjennemskjæres  mange  steder  af  dybe 
,   kløfter,  gravet  af  elvene. 

I  Hovedelvene  er  Paranå  og  Paraguay,  som  efter 
sit  sammenløb  kaldes  Paranå.  Ved  sit  udiøb  i  sjøen 
danner  denne  den  brede  elvemunding  La  Plata,  som  op- 
I  tager  fra  øst  Uruguay.  Fra  vest:  Pilcomayo  og  Vermejo, 
I  bielve  til  Paraguay,  og  Salado,  bielv  til  Paranå.  I  Pata- 
I  gonien  er  de  største  el  ve  Rio  Colorado,  Negro  og 
I    Santa  Cruz. 

Klima.     Længst   1    nord    er   den   aarlige  middeltem- 
I    peratur  -f-  22°  C.     Det    indre   land    har   varme   somre 
I   og  kolde  vintre,  kystlandet   mildt   havklima.     I    Buenos 
Ayres  er  middeltemperaturen  for  aaret  -\-  1 7.4  °  C,  for  jan. 
,    -h  24.3  °  C,  for  juli  +  10.4  °  C.     I  sydligste  del  af  staten 
(Ildlandet)  er  aarets  middeltemperatur  4-  6  °  C.  Det  indre 
sletteland  lider  af  tørke,  medens  kysten,  det  nordlige  og 
østlige  har  tilstrækkelig  regn;    i   A.  regner  det  mest  om 
sommeren;    svære   regnskyl  særlig  i  nov.  bevirker  over- 
'   svømmelser.     Sydøstvind  ved  La- Plata-elven  ofte  7  maa- 
neder   i   træk,    hyppig  orkaner  (pampcros)  fra  Anderne. 
I        Dyr.      I    nord   jaguar,    puma    o.  s.  v.,    ellers    mange 
I   gnavere  (fl  ods  vin  o.  s.  v.)  og  strudse.     Paa  de  store  græs- 
sletter en  masse  faar  (over  120  mill.),  hornkvæg  og  heste. 
Planter.     I   nord  og  øst  skoge,  hvorfra  flere  værdi- 
fulde    træsorter.      Af   dyrkede    planter    merkes:     Hvede 
(særlig  i  øst),  mais,  lin,  lucernegræs,  runkelroer;   i  nord 
desuden  kaffe  og  bananer,  i  Tucuman  sukkerrør,  i  Men- 
doza (i  vest)  vin.     Fjeldene  er  mangesteds  rige  paa  me- 
taller: sølv.  guid,  jern  o.  s.  v.:  men  disse  rigdomme  ud- 
nyttes   Ildet.     Paa    sletterne    salt    og    salpeter.  —  Indu- 
strien bestaar  væsentlig  i  forædling  af  kvægavlcns  og  aker- 
brugets   produkter:    mataderos   (slagterhuse\  frigorificos 
(fryserler),  garverier  o.  s.  v. 

Handel.  Efter  en  nedgang  i  90-aarene  som  følge  af 
en  flnanskrise  i  1890  er  omsætningen  i  de  senere  aar 
vokset  voldsomt.  Samlet  omsætning  i  1901  1020  mill. 
kr.,  i  1905  1900  mill.  kr.  (indførsel  740  mill.  kr.,  udførsel 
1160  mill.  kr.).  Indførsel  væsentlig  industriartikler,  ud- 
førsel i  1905:  hvede  (310  mill.  kr.),  uld  (230  mill.  kr.), 
huder^  frosset  kjød  o.  s.  v.  Størst  omsætning  med  Eng- 
land, Tyskland,  Forenede  stater,  Frankrige.  Italien.  — 
Sjøfart.  Ca.  ?.5  mill.  tons  damp-  og  0.6  mill.  tons  seil- 
skibe  anløber  A.s  havne,  Buenos  Ayres,  Rosario  o.  s.  v. ; 
dampskibsfart  paa  Paranå  og  Paraguay,  mange  veie  og 
jernbaner  (over  20  000  km.),  handel  over  fjeldene  med 
Chile  og  Bolivia. 

Befolkningen  er  nu  over  5  mill.  (i  1869  1.8  mill.). 
Den  store  øgning  skyldes  indvandringen  (siden  1857  over 
2.4  mill.).  Over  halvdelen  af  de  indvandrede  er  italienere, 
saa  kommer  spaniere,  franskmænd  o.  s.  v.     Der  udvan- 


«let  -  fXi  Athlet  m   -  i£)  «Ih- 

atletlik  -  (D  aUslctlach  -  ® 
•IMiUe  -  @  atbléUqne. 

«■eo  Øaandc,  Indaaode.  puste. 

>tao«ftere  -  ffi  Atnuwphflre  f 
-  *Jtn»pli««  -  ®  atnio«ph«re  f. 
.  >tBKwf«risk  -  ®  atmotphAi^ 
"*  -  'S  atmosphericCal)  -  ® 
»*»«pb*riqiie. 


Atmnng  ®  r.  «andedræt. 

atoll  (e)  &  0  m.  koralø.  ring- 
rev. 

atom  —  ®  Atom  n  —  (?)  atom 
—  ®  atome  m. 

atone  ^  b«de  for.  udaone. 

atone  ^  slap;  ubetonet. 

atonement  @  adsoning.  fxi- 
dest. 

atOnle  (f)  r,  slaphed. 


atonic  (e)  atonique  (?)  ned- 
spændt,  slap:  tonløs. 

atour  (?)  ni.  pynt.  stas. 

atOUt  (r;  m.  trumf;  mod;  s]ag, 
stød;  penge. 

åtre  (£)  111.  ildsted,  arne. 

atrooe  (?;.  atroclous  (g)  gru- 
som, gruelig. 

atrocité  (f)  r.  atroclty  'e^  gru- 
Bomhed,  nhkylighed. 


atrophie  (?)  r.  atrophy  (e)  hen- 
teerelse.  afhiagring. 

atrophler  i?)  hentæres,  visne. 

attabler  (f;  sætte  tilbords, 
bænke. 

attach  (,<^,  attacher  (!)  neste, 
knytte,  binde;  vinde:  tillægge.  til- 
dele; (7)  ogs.  riengsle,  interessere; 
svides. 

attache  (^  r.  baand,  rem.  lænke ; 


13  —  lUustreret  norsk  konversaklonsleksikon.   1. 


451 


attaché— attend 

drede  fra  A.  siden  1857  ca.  0.7  mill.  —  Den  nuværende 
befolkning  i  A.  er  hvide  (væsentlig  romanske  folk),  blan- 
dinger og  rene  indianere  (enkelte  negere).  Gauchos,  rjrtter- 
folket  paa  pampas,  nedstammer  fra  spaniere  og  indianer- 
kvinder.  Rene  indianere  er  guataerne  ved  Paraguay, 
tchuelcheindianerne  i  syd   og  fueginerne  paa  Ildlandet. 

Forfatning.  Forbundsrepublik  af  14  stater,  en  for- 
bundsby  (Buenos  Ayres)  og  10  territorier.  Hver  enkelt 
stat  styrer  sine  egne  anliggender  og  har  særegen  repræ- 
sentation.  For  fællesanliggender  er  der  kongres  med 
to  kamre  (deputeretkammer  og  senat)  og  en  præsident 
(valgt  paa  6  aar).  Religionen  er  romersk  katolsk  (religions- 
frihed),  to  universiteter,  mange  skoler  (obligatorisk  folke- 
undervisning), almindelig  vernepligt  fra  20de  aar.  Stats- 
gjælden  udgjorde  i  1904  ca.  2  000  mill.  kr.  Som  følge 
af  en  finanskrise  i  1890  sank  1  peso  papir  ned  til  en 
tredjedels  værdi  af  1  peso  guid.  Finanserne  er  imidler- 
tid nu  gode. 

Byer.  Buenos  Ayres,  Rosario,  La  Plata,  Santa  Fé, 
Corrientes  o.  s.  v.  ved  La  Plata-elven,  Cordoba,  Tucuman, 
Mendoza  o.  s.  v.  inde  i  landet,  Bahla-Blanca  paa  sydøst- 
kysten. 

Historie.  Landet  koloniseredes  fra  Spanien  i  1555; 
efter  stridigheder  med  portugiserne  dannede  spanierne  i 
1776  vicckongeriget  Buenos  Ayres  (A.,  Paraguay,  Uruguay, 
lidt  af  Bolivia).  I  1816  erklærede  La  Plata-sUterne  sig 
for  uaf  hængige  (Paraguay  og  Uruguay  selvstændige  stater). 
Siden  den  tid  stadige  uroligheder  i  A.,  dels  mellem 
partierne  inden  selve  landet,  dels  med  de  omliggende 
stater.  Fredsslutning  med  Chile  1881:  Andesbjergene 
blev  grænse  mellem  A.  og  Chile.  I  1898  ordnedes  græn- 
sen  mod  Bolivia  (ved  voldgift)  og  i  1902  grænsen  mod 
Chile  (den  eng.  konge  Edward  voldgiftsmand) :  Chile  fik 
Magellans-strædet  med  omgivelser,  A.  den  østre  del  af 
Ildlandet. 

Opgaverne  over  de  forskjellige  staters  størrelse  og 
folketal  er  temmelig  varierende.    Efter  de  nyeste  kilder  er. 


Argentl't— Argonau'ta 


452 


^.        ,  I       Beregnet  be-      '  pr. 

Størrelse.  fnÆnina  km* 


folkning. 


1 .  Provinser  ved 
kysten  og  La  Plata:  < 
Buenos  Ayres,  San- ' 
ta  Fé,  Corrientes  og 
Entre  Rios  ....  |ca. 

2.  Indre  provin- 
ser: Cordoba,  San  I 
Louis,  Sant  Jago  og 
Tucuman ica. 

3.Andesognord- 
provinser:  Mendo-j  1 

za,  Rioja,  San  Juan, 
Jujuy,    Catamarca  > 
og  SalU |ca.    680000  km.*,ca. 

4.  Territorier.  .  ,ca.l  150000km.*|ca. 


600 000  km.*  ca.  3  300 000  indb.  5.50 


370000  km.^ica.    900 000  indb.  2.40 


700000  indb. 
300000  indb. 
TilsammeiT  lea.  2  800  000  km.*|ca.  5  200  000  indb. 


1.00 
0^6 
2.04 

Sammenlignet  med  den  udvandrerstrøm,  som  hvert 
aar  fra  Norge  har  draget  over  til  de  Forenede  stater, 
er  det  blot  et  ubetydeligt   antal   nordmænd,   som   i   de 


sidste  30 — 40  aar  har  fundet  veien  til  A.  og  slaaet  sig 
ned  der.  De  fleste  af  disse  har  virket  enten  som  han- 
delsmænd  eller  som  ingeniører.  I  en  aarrække  var  A. 
et  godt  marked  for  norsk  trælast,  og  norske  seilskibe 
var  i  lang  tid  sterkt  engageret  i  transporten  af  hvede. 
Men  disse  brancher  ligger  nu  helt  nede,  da  nordameri- 
kanerne  har  forstaaet  at  monopolisere  trælasthandelen 
paa  A.,  og  hvedetransporten  nu  for  størsteparten  be- 
sørges af  de  mægtige  dampskibslinjer.  Markedet  for 
norsk  fisk  er  imidlertid  ganske  betydeligt,  og  udsigterne 
for  aabiiing  af  nye  markeder  for  norske  produkter  synes 
for  tiden  gunstige.  For  at  drive  hvalfangervirksomhed  paa 
de  rige  felter  i  havet  søndenfor  Kap  Horn  stiftedes  19U5 
i  Buenos  Ayres  efter  norsk  initiativ  et  betydeligt  selskab. 
der  staar  under  ledelse  af  kaptein  Larsen,  bekjendt  fra 
sin  deltagelse  i  forskjellige  sydpolekspeditioner.  Interes- 
serede i  foretagendet  er  ogsaa  enkelte  af  de  ledende  nord- 
mænd i  A.,  men  hovedkapitalen  er  argentinsk.  Paa  de 
forsl^ellige  ingeniøromraader  har  nordmænd  i  A.  vundet 
et  godt  navn,  specielt  blev  de  sterkt  benyttet  som  ledere 
og  deltagere  i  de  mange  grænseekspeditioner  og  terri- 
torialmaalinger.  Mange  nordmænd  er  ogsaa  knyttet  til 
jernbane-,  kanal-  og  dokanlæg. 

Argeiltl%  mineralogisk  navn  paa  sølvglans. 
Argenton  [ariåtd'],  by  i  Vestfrankrige,  depart.  Indre 
ved    Creuse's   øvre    løb,    88    km.  ø.  f.  Poitiers,   med  ca. 
6  500  indb. 

Arge'ntum  (forkortet  Ag.)  (lat),  sølv.    A.  foliitum. 
bladsølv;    a.   fu'lminans,  knaldsølv;   a.    nitricum.    | 
sølvnitrat,  «helvedessten»;  a.  vi  vu  m,  kviksølv. 

Arginu'88S,  i  oldtiden  navn  paa  tre  oer  i  nærheden 
af    Lilleasiens    fastland,    overfor    Lesbos    (nu    Ayanos  ; 
406  f.  Kr.  seirede  athenerne    her  over   spartanerne  i  et 
sjøslag. 
Argiver,  se  Arge  i  er. 
A'rgO,  se  Argonauter. 

A'rgO,  stort  stjernebillede  syd  for  ækvator,  af  nyere 
astronomer  delt  i  Seilet  (Velum),  Kjølen  (Carina)  og 
Bagstavnen  (Puppis). 

A^rgolis,  landskab  paa  Peloponnes,  opr.  kun  oplandet 
for  hovedstaden  Argos  (s.  d.);  senere  forstaaes  ved  A. 
Argossletten,  landet  mod  nord  til  bugten  ved  Korinth  og 
halvøen  Akte.  Dets  første  beboere  skal  have  været 
pelasger,  derefter  kom  achaierne  og  endelig  dorerne. 
Den  nuværende  græske  nome  A.  har  81  000  indb.;  hoved- 
stad Nauplia. 

Argdn,  en  farveløs  gasart,  der  udgjør  næsten  1   pct. 
I   af  den  atmosfæriske   luft  (s.  d.),   opdaget    1894   af  lord 
;   Rayleigh   og   Ramsay.     Det   hører  til   de   saakaldte    in- 
differente gasarter,  idet  det  ikke  forener  sig  med  andre 
I   stoffe.    A.  kan  ft*emstilles  af  den  atmosfæriske  luft  ved 
'   f.  eks.  at  lede  den  for  kulsyre   og  vanddampe  befriede 
•   luft  over  glødende  kobber  (anbragt  i  et  passende  ror , 
I   hvorved  surstoffet  absorberes,  og  derpaa  over  glødende 
I   magnesium,  som  optagcr   kvælstoffet  (og  mulig   rest    af 
I   surstof),    medens    a.  ikke    paa  virkes.     Dets   egenvegt    er 
19.92,   naar  surstoffets   egenvegt  sættes  lig  16.  —  Da   a. 
er  forholdsvis  letopløseligt  i  vand,    1  1.  opløser  omtr.  4t) 
cm.'  ved  almindelig  temp.,  forklares  herved  dets  hyppige 
forekomst  i  mineralvande. 
Argonau'ta,  se  Papirsnekke. 


klinknagle;  tøndebaand;  pl  laaa; 
tilladelse:  hengi  ven  hed,  hang. 

attaché(f)m.  gesnndtskabiuittaché. 

attaché  yr),  attached  (^  hen- 
given. 

attachement  ®  m,  attach- 
ment  %  hengivenhed ;  le)  ogs.  hef- 
telae. 

attack  ve\  attaquer  Z  angribe, 
an  raide. 


attack  1^.  attaque  (?)  f.  an- 
greb,  anfald;  angrebsverker ;  (f) 
ogs.  (musik)  anslag. 

attain  (e)  (op)nua. 

attalnable  (oj  opnaaellg. 

attainder  lo*  «kamflek :  dom  for 
høi  forræderi. 

attalnment  (e  opnaaelse:  (.tr- 
hvervet)  talent. 


attaint  ®  besmitte;  vanaere, 
erklærp  skyldig. 

attaintment  v*^»'  (vanærende) 
domfældelse.  vanære. 

attaquable  (?)  angribelig. 

attaquant  (?)  m,  angriber. 

attarder  (?)  forsinke. 

attelndre  (f)  naa :  ramme. 

atteint  (f;  rammet,  angrebet 
af. 


attelnte  ^  r.  aogreb;  sl  ug.sk  wd. 

attelage  ®  m,  focvpiejsdlng.  for- 
spand. 

atteler  ®  apKode  for. 

attempt  ^  forsaga :  tragtr  efftc-r. 

atten  -  ^  achtacha  -  e  tkgX^ 
teen  -  ©  dix-huit 

attenant  ^  tllgrwiuende,  til. 
stødende. 

attend  >e^    ledsage,    følge:   ot>- 


453 


Argonau^ter— Argyri 


454 


Argonao^ter»  i  de  gneske  sagn  deltagerne  i  et  tog  til 
Kolchis.  Jason  (s.  d.\  en  kongesøn  fra  Jolkos  i  Thessalien, 
fik  af  sin  farbroder  Pellas,  hersker  i  Jolkos,  befaling  til  at 
hente  det  gyldne  skind  (se  F  r  i  x  o  s)  i  Kolchis  (i  andre  sagn 
Aia)  i  det  fjerne  østen.  Han  faar  til  dette  tog  bygget  sig  skibet 
Argo,  efter  hvilket  han  og  de  venner,  han  samler  til  delta- 
gelse i  toget,  kaldes  a.  Blandt  deltagerne  nævnes  Herakles, 
Kastor  og  Polydeukes,  Meleagros,  Nestor,  Orfeus,  Peleus, 
Theseus  og  Tydeus  o.  m.  a.  Paa  seiladsen  til  Kolchis 
oplevede  heltene  mange  eventyr  og  bestod  talrige  kampe 
(sa^et  er  i  de  senere  fremstillinger  meget  udsmykket). 
De  i)efriede  den  blinde  konge  'Fineus  for  forfølgelse  af 
barpyjerne;  til  løn  lærte  han  dem  at  slippe  igjennem 
Symplegademe  (s.  d.).  De  naaede  saa  Kochis,  hvor  Jason 
vandt  skindet;  ogsaa  paa  l^emveien  udstod  de  mange 
jyenvordigheder.  —  Sagnet  gav  i  oldtiden  stof  til  mange 
digteriske  fremstillinger,  f.  eks.  et  epos  af  AppoUonius 
og  et  af  V^alerius  Flaccus. 

Argonne,  Foret  d'  [fåræ'  dargå'nj,  Argonner-skogen, 
Frankrige,  et  skogklædt  og  uveisomt  høidedrag  (311  m.) 
i  n.ø.,  ca.  25  km.  v.  f.  Verdun,  omsluttet  af  elven  Aisne 
i  v.  og  s.  og  dens  bielv  Aire  i  ø.  og  n.,  med  en  udstræk- 
ning  af  ca.  50  km.  fra  s.ø.  til  n.v.  tijennemskjæres  af 
jernbanen  Rheims — Verdun.    Bekjendt  fra  kampene  1792. 

A^rgOS  (Panoptes,  den  altseende,  oftere  i  lat.  form 
Argus),  1  de  græske  sagn  søn  af  Agenor  (Jordfødt),  sterk  og 
altskuende,  fordi  han  har  øine  overalt  (deraf  cargusøine»). 
Hera  satte  A.  til  at  vogte  paa  lo  (s.  d.);  men  Zeus  paalagde 
Hermes  at  befri  lo  og  dræbe  A.,  hvilket  ogsaa  lykkedes. 

A^rgoSy  Grækenland,  hovedstad  i  prov.  Argolis  paa 
Morea  (PeloponnesX  ca.  4  km.  fra  havet  med  ca.  10  000 
indb.    Ruiner  af  oldtidens  A. 

Argo'8toli,  Grækenland,  hovedstad  paa  øen  Kefalonia 
i  vest,  med  ca.  10  000  indb.  Har  god  havn  og  sjøkrigs- 
skole. Norsk  vicekonsul  under  generalkonsulatet  i  Piræus. 

Argot  fargéj  (fr.),  navn  dels  paa  det  sprog,  som  for- 
brydere  taler  for  iklie  at  blive  forstaaet  af  andre,  dels 
paa  det  som  har  udviklet  sig  indenfor  bestemte  sam- 
fondsklasser,  f.  eks.  haandverkere,  soldater  o.  s.  v. 

Ansuelles  [arge'ljes],  Agostin  (1776—1844),  sp. 
statsmand,  var  1808—14  medlem  af  cortes  og  sluttede 
sig  til  de  liberale,  hvorfor  han  efter  Ferdinand  VI  fs 
hjemkomst  1814  dømtes  til  fængsel  og  forvisning.  Efter 
revolutionen  1820  kom  han  paa  fri  fod  og  var  1820—21 
iodenrigsminister.  Da  den  frie  forfatning  1823  atter 
blev  ophævet,  flygtede  han  til  England,  men  kom,  efter 
at  bave  faaet  amnesti,  tilbage  1832  og  blev  paany  med- 
lem af  cortes.  1837  blev  han  præsident  for  kongressen 
<^  1841  formynder  for  dronning  Isabella. 

Argnin,  se  Agadir. 

Argume^nt  (lat),  bevisgrund.  Argumentation, 
samlingen  af  argumenter,  bevisførelse.  Argumentere, 
føre  et  bevis  ved  argumenter.  Argume'ntum  ad 
hom  in  em,   se  Ad  hom  i  nem. 

Argun,  Sibirien,  Amurs  sydlige  kildcelv,  udspringer 
^ra  den  kinesiske  sjø  Kulun  el.  Dalai  nor  og  danner  fra 
den  russiske  fæstning  Abagaitujevsk  grænsen  mellem 
Sibirien  og  Mongoliet     Ca.  850  km.  lang. 

A'rgas,  te  Argos  (Panoptes). 

AYgasøltie)  billedligt  udtryk  om  mistænlisomme,  alt 
iagttagende  øine  (se  Argos). 


*vte, pleie;  blTaaoc;  glve  agtpfta, 
>»tte  merke  til. 

«tteadance  @  Ulatedevwrebe, 
ijcoeite,  vamde;  opTiirtnlnK.  tieoet- 


atteadjuit 


at  @  MMgMide,  tjetmt' 

tiOTcwle;     Ulitedem«ode:      Icd- 
«■^;  oprarter. 
«ttendant  £):  øn  a.    Imidler- 


attendanee— attennatloa 

Argyll  (Argyle)  [ågai'1],  adelstitel  for  det  skotske  hus 
Campbell.  1.  Archibald,  greve  af  A.  (1598—1661), 
var  en  af  lederne  for  de  skotske  presbyterianere,  men 
blev  dog  1641  af  Karl  I  udnævnt  til  marki.  Under 
borgerkrigen  sluttede  han  sig  først  til  Karl  I,  senere  til 
Cromwell;  benaadedes  straks  efter  restaurationen  1660 
af  Karl  II,  men  anklagedes  kort  efter  som  «kongemorder» 
og  blev  henrettet.  —  2.  Hans  søn  Archibald,  greve  af 
A.,  fik  som  ivrig  tilhænger  af  Stuarterne  sin  faders  kon- 
fiskerede  godser  tilbage,  blev  chef  for  livgarden  og  senere 
skatkammerlord.  Anklaget  for  høiforræderi  flygtede  han 
1681  til  Nederlandene,  del  tog  senere  i  Monmouths  oprør, 
blev  fanget  og  henrettet  1685.  —  3.  Hans  søn  Archi- 
bald, greve  af  A.  (1648—1703),  hørte  til  det  parti,  der 
1688  tilbød  Vilhelm  111  af  Oranien  den  engelske  trone, 
fik  derpaa  sine  fædrenegodser  tilbage  og  blev  1701  her- 
tug. —  4.  Hans  søn  John,  hertug  af  A.  (1678—1743), 
optraadte  som  dronning  Annas  modstander  og  blev  der- 
for afskediget  af  krigstjenesten.  Georg  I  betroede  ham 
straks  efter  sin  tronbestigelse  1714  kommandoen  over 
de  tropper,  som  skulde  knuse  det  stuartske  oprør,  og 
da  A.  1715  havde  beseiret  dem  ved  Sheriffmuir  i  Skot- 
land,  ophøiedes  han  til  peer,  hertug  af  Greenwich  og 
generalfelttøimester.  Efter  1742  at  have  været  med  paa 
at  styrte  Robert  Walpole  blev  han  selv  minister.  —  5. 
George  John  Douglas  Campbell,  hertug  af  A. 
(1823—1900),  fik  1847  sæde  i  overhuset  Han  tilhørte 
Whiggerne,  blev  1852  lordseglbevarer,  1855—58  general- 
postmester,  1859—66  atter  lordseglbevarer  og  1868—74 
generalsekretær  for  Indien  i  Gladstones  ministerium  og 
1880 — 81  paany  lordseglbevarer.  Ved  sin  død  var  han 
hofmarskalk  for  Skotland,  lordløitnant  og  medlem  af 
geheimeraadet  Skrev  bl.  a.  «India  under  Dalhousie  and 
Canning»  (1865),  «Scotland  as  it  was  and  as  it  is>  (1887, 
2  bd.),  «What  is  science?»  (1898)  o.  fl.  —  6.  Hans  søn 
John  Douglas  Sutherland-Campbell,  hertug 
af  A.  (1845—),  egtede  1871  Louise  (datter  af  dronning 
Victoria),  var  1878 — 83  generalguvernør  i  Kanada  og 
1868—78  og  1895—1900  medlem  af  parlamentet  Har 
skrevet  «Viscount  Palmerston>  (1892)  og  «Queen  Vic- 
toria, her  life  and  empire»  (1901). 

Argyll-Shlre  [agaVlii»]  el.  Argyle,  Skotlands  vakreste 
og  næststørste  grevskab,  omkring  Firth  of  Lorne  paa 
vestkysten,  7  962  km.*  med  ca.  75  000  indb.  (ca.  9  pr.  km.*). 
A.  er  ved  sterke  indskjæringer  af  havet  (lochs)  opdelt  1 
mange  halvøer  (Cantire  i  syd)  og  øer  (Mull,  Coll,  Tiree, 
Staffa  (med  Fingalshulen),  Islay,  Jura  o.  fl.),  som  er 
gjennemskaaret  af  dybe,  smale  dale  (glens).  Fiskeri, 
faareavl,  turisttrafik  er  vigtige  næringsveie,  men  ikke 
akerbrug,  da  kun  Vs  af  Jorden  er  dyrkbar.  Hovedstad 
Inveraray  paa  vestsiden  af  Loch  Fyne  ca.  65  km.  n.v. 
f.  Glasgow. 

Ar^raspider  (græ.,  sølvskjoldbærere),  en  afdeling 
af  den  makedoniske  falanks,  hvis  skjolde  var  beslaaet 
med  sølvblik,  Alexander  den  stores  kjernetropper. 

Argyrf  (argyriasis,  argyrosis),  en  mørk,  graablaa  farv- 
ning  af  huden  og  slimhinderne,  som  fremkommer  ved 
indvendig  brug  af  sølvforbindelser.  Tilstanden,  som 
nu  træffes  sjelden,  efterat  anvendelse  af  sølvholdige 
lægemidler  er  blevet  mindre  almindelig,  er  uhel- 
bredelig. 


attendre  (D  vente  paa,  nlVente, 
oppebie. 

attendrir  ®  gjøre  m«r,  blød; 
røre. 

attendrissement®in,  rørelse, 
bevaegelae. 

attendn  ®  i  betn^tning  af, 
paa  grund  af. 

attentat  -  ®  AUentat  n  — 
®  attempt  -  ®  attenUt  m. 


Attentater  (t)  m,  udøver  af  et 
ottentat. 

attentatoire  (f)  som  glor  ind- 
greb  i. 

attente(f)r.  forventning,  vente- 
tid: epauletstrop. 

attenter  (f)  forgribe  sig. 

attentlf  (t'.  attentlve  <3  op- 

merlisoni. 


attentlon  (£)  &  ®  f,  opmerk- 
somhed;  oniaorg. 

attentlonné  ®  opmerlcaoin, 
forekommende. 

attenuant  (u)  fortvndende. 

attenuate  {§,  atténuer  ^  foi^ 
tynde;  svaekke:  (g)  ogs.  fortyndes; 
fortyndet:  (f)  ogs.  formilde. 

attenuation  (g.  atténuatloa 


atter— attifage 


435 


A'rgyroka'8tro— Ari'llu8 


456 


A^rgyrokn^Stro  (tyrk.  Ergeri),  Tyrkiet,  by  i  Epinis, 
71  km.  n.v.  f.  Joannina,  med  ca.  20  000  indb.,  mest  al- 
banesere.     Bekjendt  for  sin  fabrikatioii  af  snustobak. 

Ar^ronéta,  vandedderkop,  se  Edderkopper. 

Argyropulos,  Johannes  (omtr.  1415— omtr.  86X 
f.  i  Konstantinopel,  flygtede  efter  Konstantinopels  erob- 
ring til  Italien,  hvor  han  underviste  i  græsk  sprog  og 
filosofi  (d.  i  Rom)  og  vakte  sterk  interesse  for  og  ind- 
sigt  i  græsk  aandsliv. 

Arholma,  Sverige,  ø,  lasteplads  i  Stockholms  lån. 
Postkontor,  telegrafstation,  lodsstation. 

Århver,  Island,  varm  kilde  i  Reykholtsdalur  i  vest- 
lige del  af  øen.  Fra  en  spalte  i  en  klippe  af  hærdet  ler 
springer  det  kogende  vand  frem  af  4  huller,  hvoraf  det 
nordligste  udsender  en  2  m.  høi  vandstraale,  det  sydligste 
har  den  høieste  temperatur  (96  °  C). 

Åria  cattiva,  ital.  betegnelse  for  uddunstningerne  fra 
sumpe.    Antoges  tidligere  at  fremkalde  malaria  (s.  d.). 

Aria'dne,  i  de  græske  sagn  datter  af  kong  Minos  paa 
Kreta;  hun  forelskede  sig  i  Theseus  (s.  d.),  da  han  kom 
til  Kreta  for  at  overgives  til  Minotauros,  og  gav  ham 
anvisning  paa  at  slippe  ud  af  labyrinten  («ariadnetraad»). 
Theseus  førte  hende  nu  med  sig  bort,  men  efterlod 
hende  paa  Dia  (el.  Naxos);  her  blev  hun  efter  én  sagn- 
form  dræbt  af  Artemis,  efter  en  anden  egtede  hun 
Dionysos.  Den  «forladte»,  sovende  A.  fremstilledes  ofte  i 
oldtidens  kunst  (statue  i  Vatikanet). 

Ariana,  efter  Sassanidernes  tid  navn  paa  den  østlige 
halvdel  af  Perserriget,  omfattende  Persien,  Afghanistan, 
Belutschistan  og  egnen  indtil  Jaxartes  og  Indus.  Af  A. 
er  navnet  Iran  (Eran)  opstaaet. 

Ariånere,  kjættersk  parti  i  oldkirken,  bærer  navn 
efter  den  alexandrinske  presbyter  Arius,  d.  336.  Anskuel- 
serne  om  Kristi  forhold  til  faderen  havdc  længe  været 
forskjellige  i  østen  og  vesten,  da  Arius  fremtraadte  med 
sin  lære.  Denne  gik  ud  paa  at  betone  Guds  absoluthed 
og  sønnens  underordning  under  faderen.  Faderen  er 
alene  Gud  af  væsen.  Der  er  skarpt  skille  mellem  Gud 
og  alt  det  skabte.  Gud  kan  ikke  træde  i  et  umiddel- 
bart forhold  til  verden.  Da  han  vilde  skabe  verden, 
skabte  han  først  sønnen,  ved  hvem  derefter  verdens 
skabelse  fuldbyrdedes.  Sønnen  er  ikke  til  fra  evighed 
af,  men  skabt  og  faderen  ullg  og  underordnet.  Der  er  kun 
én  Gud,  faderen,  og  under  ham  to  halvt  guddommelige 
væsener,  sønnen  og  aanden,  gjennem  hvem  han  træder 
i  forhold  til  verden.  Denne  lære  er  efter  sagens  natur 
ødelæggende  for  kristendommen,  som  staar  i  fare  for 
kun  at  blive  en  fase  i  menneskeslegtcns  religiøse  udvik- 
ling.  Et  umiddelbart  forhold  til  Gud  er  udelukket.  I 
Jesus  Kristus  mødes  ikke  Guds  fuldkomne  aabenbaring, 
men  en  halvgud,  der  forkynder  om  Gud.  Kirkens  mænd 
tog  til  gjenmæle  mod  Arius.  Keiser  Konstantin  den  store, 
der  ogsaa  af  politiske  grunde  ønskede  fred  og  enhed  i  kirken, 
sammenkaldte  alle  kirkens  biskoper  til  en  synode  i  Nicæa 
325.  Denne  fordømte  arianismen  og  bekjendte  troen 
paa  Kristus  som  «Gud  af  Gud,  lys  af  lys,  sand  Gud  af  sand 
Gud,  avlet  ikke  skabt,  i  væsensfællesskab  med  faderen». 
Hermed  havde  arianismen  dog  kun  lidt  et  foreløbigt 
nederlag.  I  den  følgende  tid  vandt  den  mange  halve  og 
hele  tilhængere.  Flere  kirkemøder  opstillede  og  vedtog 
halvarianske  trosbekjendelser.    Paa  den  anden  side  havde 


den  nicænske  opfattelse  trofaste  og  dygtigc  forsvarere, 
fremfor  alle  i  Athanasius  fra  Alexandria,  den  tids  betyde- 
ligste teolog.  Paa  kirkemødet  i  Konstantinopel  381 
seirede  den  nicænske  opfattelse  definitivt.  Dog  vedblev 
arianismen  at  holde  sig  lange  tider,  navnlig  blandt  de 
germanske  folk,  som  ofte  først  igjennem  den  kom  til 
kirken. 

Ariano  di  Puglia  [pu'ljaj,  Syditalien,  by  i  Apenni- 
nerne  omtr.  midt  i  landet  ca.  76  km.  n.ø.  f.  Neapel, 
763  m.  o.  h.  med  ca.  9  000  indb. 

Arfca,  Sydamerika,  sjøstad  i  Chile,  der  hvor  Syd- 
amerikas vestkyst  fra  syd  bøier  mod  nordvest,  med  ca. 
4000  indb.  Vigtig  havn  for  Syd- Peru  og  de  indenfor 
liggende  dele  af  Bolivia,  ved  jernbane  forbundet  med 
Tacna.     1880  erobret  fra  Peru. 

Arichaty  Kanada,  havneby  i  prov.  Nova  Scotia,  paa 
øen  Ile  Madame,  s.  f.  Kap  Breton.  870  indb.  Postkontor, 
telegrafstation. 

Aricia  [arVtSaJ,  Italien,  en  af  Latiums  ældste  byer 
ved  foden  af  Albanerbjerget,  ved  Via  Appia,  nu  Ariccia 
(med  ca.  3  000  indb.). 

Arie,  a  ria  (ital.),  betegner  i  vor  tid  de  større,  mere 
udarbeidede  og  selvstændige  soloforedrag,  i  almindelighed 
med  orkesterledsagelse,  i  en  opera,  kantate,  oratorium 
o.  s.  v.  Indholdet  er  hovedsagelig  personlige  lyriske 
stemninger  og  følelser.  Der  er  flere  former,  d  a  capo- 
arie,  krikearie,  konsertarie,  koloraturarie. 
parlandoarie.  En  mindre  a.  i  en  enkelt  sats  kaldes 
ariette,  cavatine,  arioso.  Det  franske  air  er  mere 
omfattende  og  betegner  nærmest  en  melodi  i  det  hele, 
enten  for  sang  eller  et  instrument,  ogsaa  danse  som 
gavotter,  m usetter  m.  v. 

Ariége  [arjæ'i],  Sydfjankrige,  sydlig  bielv  til  Garonne 
fra  høire.  Udspringer  fra  Pyrenæerne  (Pic  Negre)  og 
munder  efter  et  170  km.  langt  nordligt  løb  i  Garonne. 
8  km.  s.  f.  Toulouse. 

Ariél  (hebr.,  Guds  løve  el.  Guds  arne),  gammeltest. 
personnavn;  overført  (Es.  29,  1)  om  Jerusalem.  I  senere 
dæmonologi  en  vandaand;  i  Shakespeares  <  Stormen  >  (og 
derfra  i  Goethes  c Faust»)  en  luftaand.  I  astronomien 
navn  paa  en  af  Uranus'  maaner. 

Arienzo  [arje'nl8o],  Syditalien,  liden  by  i  Kampanien, 
26  km.  n.ø.  f.  Neapel.  I  nærheden  de  fra  2den  saraniterkrig 
bekjendte  Caudinske  passer  (romersk  nederlag  321  f.  Kr. '. 

Arier  er  fællesnavnet  for  de  folkeslag,  der  taler  de 
indiske  og  iranske  sprog.  Paa  sanskrit  er  arya  navnet 
paa  dem,  der  hører  til  den  indiske  kulturverden,  i  mod- 
sætning  til  de  omboende  barbarer.  Det  er  aabenbart 
fra  først  af  et  hædersnavn  («herre»),  hvormed  det  stemmer, 
at  Darcius  i  kileindskrifterne  kalder  sig  Ariya.  Ordet 
forekommer  ogsaa  som  første  led  i  en  række  old  persiske 
navne  (Ariotarzanes  o.  s.  v.)  og  er  bevaret  i  det  geogra- 
fiske navn  Iran,  ældre  Eran.  Det  anvendes  ogsaa 
undertiden  som  navn  paa  alle  dem,  der  taler  de  indo- 
europæiske  sprog  («de  ariske  sprog»),  navnlig  af  engelske 
og  amerikanske  lærde. 

Arild.  Udtrykket  fra  arilds  tid  er  en  udvidelse  af 
oldn.  dr  alda,  tidlig  i  liderne,  i  fordums  tid  (år^  aarle, 
alda  af  gid,  tid,  sml.  «hedenold»).  En  nyere,  delvis  rigtig 
opfifning  er  fra  urolds  tid. 

Ari'llu8,  se  Frøkappe. 


(|)f,  fortyndelw:  svækkelM;  (r)oøs. 
fbrmtldelM. 

atter  —  (t)  wieder;  wiederum 
—  (e)  ogain.  once  more  —  (f)  de 
nouveau ;  encore  (une  foia).  atter 
Og  atter  —  (t)  immer  wieder  — 
e)  agaln  nnd  agaln.  over  and  over 
again  —  ®  plusieurs  foia;  A  plusl- 
eurs  reprises,  atterbud  se  aF- 
l>nd. 


atterrage  (f)  m,    landkjendlng. 

atterrer  (f)  kaste  til  Jorden; 
nedslaa,  bedrøve;  oi  ne  land. 

atterrir  ®  lande. 

atterrlssage  ff)  m,  landing, 
landingssted. 

atterrissement  (?)  m,  land- 
tilvekst;  landing. 

attest  -  0  Attest  n.  Attestat  n, 
Scheln   m.   Zeugnin   n  —    (^  certl- 


flcate,  testimonia!  —  (f)  certiflcat 
ra. 

attest  (e).  attester  (?)  bevldne. 
bekrærte;  vidneom;  tåge  til  vidne. 

attestatlon  (£)  &  ®  r.  vidncs- 
byrd;  bevidnelse. 

attestere  —  ®  attesUeren.  be- 
scheinlgen  —  @  certify,  attest  — 
®  certifler. 

attestering  ~  [i)  Bescheinigung 


r  —  (^  ccrtiflcatlon.  nltestalion  - 
(D  oertiflcation  f. 

attie  @.  attique  (T»  f,  attika, 
lav  kiist 

attlédlr  (£)  Klølnc.  «Oiale ;  g)or«> 
lunken. 

attlédlssement  (g*  m,  lunkra- 
hed. 

attlfkge,  attlfsaieat  .f  m. 
udmallng. 


457 


Arl  Mårsson— Aristefdes 


458 


Ari  Måresoil,  isl.  høvding  i  slutningen  af  10  aarh., 
der  ifølge  de  islandske  sagaer  skal  have  været  den  første 
europæer,  som  kom  til  Amerika,  omtr.  985. 

Arima'sper  kaldte  grækerne  et  skytisk  folk,  som  de 
tænkte  sig  bosat  i  egnen  ved  Uralbj ergene,  og  som  de 
fortalte  mange  sagn  om. 
Arimathia  (Arimathæa)«  se  Ham  a. 
Arlnbjørn  herse  fra  Firda  fylke,  kjendt  for  sin 
hengivenhed  for  Erik  Blodøkse  og  dennes  sønner,  skildres 
tillige  som  en  trofast  ven  af  Egil  Skallagrimssøn;  faldt 
sammen  med  sin  fostersøn  Harald  Graafeld  i  Slaget  ved 
Hals  paa  Jylland  969.  Om  ham  har  E.  S.  digtet  sin 
fArinbjarnarkvida»,  hvoraf  dog  lidet  er  bevaret.  i 

Ari'n08,  Brasilien,   elv   i   staten     Matto    Grosso,    ud-   | 
springer  paa  det   bekjendte  vandskil  ved  byen  Diaman-   i 
tino.  omlr.  midt    i    Sydamerika.      Løber   mod    nordvest   j 
og  kaldes  efler  sammenløbet  med  Juruena  (fra  sydvest)   I 
Tapajos,  som  er  et  af  Amasonelvens  største  tilløb  fra  syd. 
Arion  fra   Methymna   paa   Lesbos,   levede  omtr.  éoo 
f.  Kr.  og  opholdt  sig  bl.  a.  længe  hos  den  kunstforstan- 
dige  Periandros,    ty  ran   i   Korinth.      Han   skrev   lyriske 
digte  bestemte  til  at  opføres  af  kor,  navnlig  dityramber 
tii  Dionysos'  pris   (intet  bevaret).     Et  sagn  beretter,    at 
da  nogle  sjømænd,  han  seilede  med  fra  Tarent,  kastede 
ham  i  sjøen   for   at   faa   hans  eiendom,   bar  delfinerne 
ham  til  land,  lokket  af  hans  sang  og  spil. 
Arion,  se  Skogsnegl. 
Arioso,  se  Arie. 

Ario'8tO,  Lodovico  Giovanni  (1474—1533),  ital. 
digter,  knyttet  til  hertugfamilien  d'Estes  hof  i  Ferrara, 
stod  i  venskabsforhold  til  flere  af  tidens  store  bildende 

kunstnere   og  var  selv   i 
sin  kunst  en  udpræget  re-   | 
naissancens  mand.    Hans   \ 
berømte     digtning     «Or-   I 
landofurioso»,  hvis  emne   i 
er  hentet  fra  de  mere  og   I 
mere  eventyrlig  udsmyk-   j 
kede  sagn   om    Karl   den   i 
store   og  hans  paladiner, 
havde  paa  italiensk  grund    ' 
sine     forløbere     i     Luigi   i 
Pukis      groteskkomiske 
heltedigt    «Il    Morgante     I 
maggiore»     og     Boiardos   I 
ridderlige  epos  «Orlando 
innamorato».  A.  fortsatte, 
hvor    Boiardos    digt    var 
blevet    afbrudt,    med  at 
keiser  Karl   griber  ind   i 
Orlandos     (Holands)     og 
Rinaldos    strid    om    den 
skjønne    hedenske    prin- 
sesse   Angelica     ved     at 
love  heade  til  den  af  de   to,   som   udmerkede  sig  mest 
i  kampen   mod   saracencme,  og  hans  epos  har  sit  navn    I 
«fter  den  epLsode,  hvor  Orlando  bliver  afsindig,  da  han 
fsar  vide,   at    Angelica   har   egtet   den    unge   saracener 
Mcdoro  og  flygtet   med   ham.      Det   store   digt,    der   er 
skrevet  i  skjøntklingende  vers,   har  ingen  fast,  sammen- 
h«ngende  handling,   det  er  en   hel   verden   af  brogede 


Ariosto. 
(Tegnet  af  Tlzlan.) 


attifer-attralt 

billeder,  en  række  livfulde  og  vidunderlige  beretninger 
om  bedrifter  og  elskov,  lunefuldt  kjedet  i  hverandre. 
Det  viser  A.  som  den  mesterlig  malende  skildrer,  fantasi- 
rige  fortwller  og  ironiske  aand ;  han  smiler  af  sine  heltes 
overvældende  gjerninger.  Ikke  i  sine  beretninger,  men 
i  sin  aand  er  digtet  nationalt  italiensk.  En  opfatning 
gaar  ud  paa,  at  dets  grundidé  var  kampen  mellem 
kristendom  og  muhammedanisme,  mellem  vestens  og 
Østens  verdener,  og  sltitningen,  hvor  den  kristne  jomfru 
Bradamante  beseirer  hedningen  Ruggiero  og  egter  ham, 
har  været  tydet  som  den  kristelige  ides  triumf  over  den 
hedenske.  Betegnende  er  det,  at  de  tre  store  italienske 
epos  med  emner  fra  Karl  den  stores  og  hans  kristne 
heltes  kampe  med  muhammedanerne  er  skrevet  just,  da 
disse  gjennem  tyrkerne  gjorde  sit  sidste  store  frem- 
stod i  Europa.  A.  forherligede  i  sit  digt  familiea 
d'Este,  som  dog  ikke  forstod  at  paaskjønne  sin  hofpoet. 
I  senere  aar  var  han  leder  af  Ferraras  Iiofteater,  skrev 
komedier   og  har  ogsaa  skrevet  satirer  og  lyriske  digte. 

Ariovi'8tU8,  en  germansk  høvding,  som  paa  opfor- 
dring  af  flere  gallerstammer  drog  ind  i  Gallien,  men  be- 
nyttede anledningen  til  at  gjøre  erobringer  der.  Gallerne 
søgte  nu  hjælp  mod  ham  hos  Julius  Cæsar,  der  slog 
ham  58  f.  Kr.  i  det  nuværende  Elsass ;  han  selv  undslap. 

Arischy  el,  ægyptisk  by  ved  Middelhavet  i  den  nord- 
østlige del  af  Sinaihalvøen,  ved  mundingen  af  Vadi  el 
Arisch  (jødcrnes  «Ægyptens  bæk»)  i  tyrk.  guv.  af  samme 
navn.  Grænsefæstning  mod  Syrien,  erobret  1799  af  fransk- 
mændene,  men  gjenerobret  samme  aar  af  englændere 
og_tyrker. 

Ariske  sprog,  se  Arier  og  Indoeuropæiske  sprog. 

Ari8ta'gora8  fra  Mi  let,  svigersøn  af  Histiaios  (s.  d.) 
og  tyran  i  Milet  efter  H.,  bevægede  de  joniske  stæder 
paa  Lilleasiens  vestkyst  til  den  opstand,  som  førte  til 
perserkrigene  (omtr.  500  f.  Kr.). 

Ari8tar08  (græ.,  den  bedste  gud),  i  den  græske 
mytologi  søn  af  Apollon,  opdraget  af  Cheiron  (s.  d.),  som 
gud  beskytter  af  jord  brug,  kvæg-  og  biavl;  undertiden 
bruges  A.  som  tilnavn  for  Zeus,  Apollon  el.  Dionysos. 

Ari8ta'rch08  fra  Samos  (omtr.  260  f.  Kr.),  alexan- 
drinsk  astronom,  havde  en  rigtig  opfattelse  af  jordens 
dobbelte  bevægelse  og  af  fiksstjernernes  enorme  afstand 
samt  angav,  hvorledes  afstanden  til  solen  og  maanen 
lod  sig  bestemme. 

Ari8ta'rch08  fra  Samothrake  (omtr.  222—150 
f.  Kr.),  berømt  filolog,  levede  i  Alexandria  som  prinse- 
opdrager  og  forstander  for  biblioteket.  Som  discipel  af 
Aristofanes  dyrkede  han  studiet  af  den  ældre  græske 
litteratur,  besørgede  udgaver  (navnlig  en  grundlæggende 
udgave  af  Homer),  og  skrev  kommentarer  (angivelig  800); 
hans  arbeider  er  tabt,  men  gjennem  skolierne  (s.  d.) 
til  Homer  faar  vi  indblik  i  hans  arbeides  værdi. 

Ari8ta'rch08  fra  Tege  a  (omtr.  450  f.  Kr.),  græ. 
tragedieforfatter;  skal  have  skrevet  en  «Asklepios>  til 
tak  for,  at  han  kom  sig  efter  en  sygdom. 

Ariatefdea  (Aristides),  atheniensisk  statsmand  og  felt- 
herre, bekjendt  for  besindiglied  og  redelighed.  Kjæmpede 
med  ved  Marathon  490  f.  Kr.;  dcrefter  spillede  han  en 
stor  rolle  i  staten,  men  da  han  vilde  modarbeide 
Themistokles'  planer  om  at  skabe  en  sterk  flaade,  blev 
han  landsforvist  ved   ostrakismen  483.     Han  vendte  til- 


ttifer  ^  udmaJe. 
•tdfet  (g  m,  hovedpynt, 
«ttirable  (f)  mm    kan   tiltnek- 

>ttiral|  ^m,  Ulbehør:  bagaife. 

attire  £i  kkade;   pryde:   hlædr 
oiot,  antraek. 
«ttlrer  ®  liUn«kke;  (tlDlokke: 


atdser  (?)  puste  til.  kare  op  1; 
hldae.  niere. 

attltré  ®  rast  (ansat):  leiet,  betalt. 

attitnde  (g)  ft  (?)  f,  stilling,  iioid- 
nlng:  optrteden. 

attorn  @  modtage  forpagtning 
nndw  Jin.  n»  Jordiierre. 

attomey  (e)  nildmiegtig:  sag- 
fører, attorney  general  regje- 
ringsadvokat. 


attouchement  ®  m.  berøring, 
beføling. 

attraa  —  ®  Verlangen  n.  Be- 
gierde  f,  Sehnsuclit  f  —  Te)  desire. 
cravlng,  yearning,  longing  —  © 
déslr  m,  envie  f.  (Vb)  —  (t)  ver- 
langen, begehren  —  (^  desJre.  covet, 
aspire  to,  yearn  nfler  —  (f)  désircr. 
envier.^sauhniter.     attraaværdlg 


—  0  begehrenswert  —(§  desirable, 
covetable  —  ®  desirable. 

attraot  ©  tiltnekke. 

attractlf  (f),  attractlve,  at- 
trahent  @  tlltriekkende;  @  ogs. 
trrekmlddel. 

attraction  (e)  &  (?)  r.  tiiiræk- 

ning(skran). 

attrait  ®  m.  tillokkelsc:  tu- 
bøielighed. 


459 


Arisd^ppos— Aristokrati 


Aristeides. 


attnipe— anbalne 

båge  480  og  deltog  i  slaget 
Ted  Salamis;  479  førte 
han  med  ære  athenerne 
ved  Platææ.  477  fik  han 
overkommandoen  over 
den  atheniensiske  flaade 
og  gnindede  nu  det 
delisk-attiske  sjøforbund, 
der  skaffede  Athen  ledel- 
sen i  Grækenland.  Efter 
470  døde  han  saa  fattig, 
at  hans  døtre  fik  udstyr 
af  staten. 

Ari8tl'pp08  fra  Ky- 
rene  (omtr.  400  f.  Kr.), 
græ.  filosof,  discipel  af 
Sokrates,  stifter  af  den 
kyrenæiske  skole  i  filoso- 
fien ;  han  lærte,  at  nydel- 
sen  (lysten)  er  det  ene- 
ste gode,   at  alle  midler 

til  at  opnaa  nydelse  er  tilladt,  og  at  det  kommer  an 
paa  altid  at  være  herre  over  sig  selv  og  forholdene. 
Ari8to'fane8(omtr.  450—385  f.  Kr.),  atheniensisk  kome- 
dieforfatter.  Om  hans  ydre  liv  vides  lidet.  427  fik  han 
sin  første  komedie  opført,  388  vistnok  den  sidste.  Hans 
verker  viser,  at  han  kjendte  sit  lands  litteratur;  han 
tilhørte  fredspartiet  og  det  gammeldags  aristokratiske 
parti  i  Athen  og  var  en  modstander  af  sin  tids  «oplys- 
ningsbestræbelser»  (sofister  o.  s.  v.).  Det  frisprog,  som 
den  attiske  komedie  havde,  benyttede  han  i  rigeligt  maal 

til  angreb  paa  modpartiet 
og  paa  feil  og  skavanker, 
som  han  fandt  i  sam- 
funds- og  privatlivet;  men 
han  er  først  og  fremst  en 
frodigt  skabende  digter, 
gjennem  hvis  verker  vi 
faar  et  levende  billede  af 
liv  og  tanker  i  datidens 
Athen.  Af  hans  verker  er 
1 1  komedier  bevaret : 
<  Achameme  » , «  Ridderne  > 
(hvori  han  angriber  poli- 
tikeren Kleon),  tSkyeme» 
(som  angriber  sofisteme; 
men  som  repræsentant 
for  dem  vælger  han  des- 
værre  feilagtig  Sokrates), 
<H  vepsene»,  «Freden», 
« Fuglene»,  « Lysistrate>, 
«Kvinderne  ved  thesmo- 
foriefesten»,  «Kvinderne  i 
folkeforsamlingen»  (behandler  kvindespørsmaalet  i  Athen), 
<  Froskene»  (sterkt  angreb  paa  Euripides'  kunst,  berøm- 
melse af  Aischylos'  og  Sofokles'),  «Rigdommen». 

Ari8to'fane8  fra  Byzants  (omtr.  260—185  f.  Kr.), 
græ.  filolog,  bibliotekar  i  Alexandria,  studerede  den  ældre 
græske  litteratur,  besørgede  udgaver  af  mange  digtere 
og  skrev  talrige  litteraturhistoriske  og  kritiske  arbeider; 
af  hans  verker  har  vi  temmelig  omfattende  brudstykker. 


460 


Aristofanes. 


Ariatoge^ton,  se  Harmodios. 

Aristok^fes  fra  Messene  (omtr.  180  e.  Kr.),  græ. 
peripatetisk  filosof,  der  hævdede,  at  den  guddommelige 
aand  bor  i  hele  den  legemlige  verden,  og  at  den  bliver 
til  menneskelig  aand,  hvor  den  finder  en  organisme, 
som  kan  modtage  den. 

Aristokrat  er  betegnelsen  for  den,  der  tilhører  adelen 
eller  er  medlem  af  en  politisk,  socialt  eller  økonomisk 
herskende  overklasse,  der  paaberaaber  sig  fødsel,  rang 
eller  rigdom  som  grundlag  for  indflydelse  eller  magt; 
tilhænger  af  faamandsvælde;  person,  der  udmerker  sig 
ved  fomemhed  eller  forfinelse. 

Aristokrati  (græ.  aristokrateia,  de  bedstes  styre)  be- 
tyder herrevælde,  den  efter  fødsel  eller  i  rigdom  høiere- 
staaende  klasses  overmagt,  styre  af  adel,  høiere  geistlig- 
hed,  borgerlige  rigmænd  eller  storbønder.    Kongedømme 
(monarki)  og  a.  behøver   derimod    ikke    at    have   nogen 
indre  forbindelse,  idet  monarkiet  ligesaa  meget  kan  være 
demokratisk  som  en  republik  aristokratisk.     Statsretslig 
betegner  a.  nemlig  blot  en  forfatning,   hvor  magten  til- 
hører en  begrænset  samfundsklasse.    Statsformen  kaldes 
oligarki,  hvor  magten  tilhører  et  faatal  slegter,  pluto- 
krati  el.  timokrati,  hvor  den  tilhører  rigmændene. 
Republiker  har  ofte  været  styret  af  et  a.,  navnlig  i  den 
antike  tid  og  i  middelalderens  bystater.   Spartas  «gerusia» 
(raadsstyre)   var   et  gammelmands-a.,   hvis  magt  hvilede 
paa    den    modne    alders   erfaring.     I   Athen   grundlagde 
Eupatriderne,  den  gamle  fødselsadel,  et  paa  fødselsfortrin 
hvilende  a.     Af  lignende   art  er  de  romerske  patricieres 
a.      1    den    romerske   republiks    senere    tid    blev    dette 
fødsels-a.  fortrængt  af  et  embeds-a.,  som  efterhaanden  i 
sin  tur  blev  sterkt  indsprængt  med  elementer,  der  alene 
skyldte    rigdommen    sin    magt    og    indflydelse   (ridder- 
klassen).     Et  udpræget  a.  var  forfatningen   i  en  flerhed 
af   Italiens   (særlig   Venedigs)   og   Schweiz*   republiker   i 
middelalderen  og  renaissancetiden.    Inden  de  store  riger 
er  det  fortrinsvis  i  England,  at  a.  har  formaaet  at  bevare 
en  betydelig  og  anerkjendt  magt  helt  op  til  vor  samtid; 
men  saa  har  det  engelske  a.  ogsaa  næsten  til  enhver  tid 
forstaaet   at  vedligeholde  forbindelse  med  folket  og    har 
stedse    hentet  blodsfomyelse    fra    dette.      Det    egentlige 
middelalderske,  feudale  a.  blev  efterhaanden  rystet  i  sin 
magtstilling  først  af  kongemagten,  senere  af  den  nye  tids 
kongevalgte  embedsstand,  og  det  gik  i  Frankrige  tilgrunde 
med  revolutionen.     I  andre,  særlig  østeuropæiske  lande, 
er  derimod  a.  vedblevet   at  øve   en   ikke   ringe   politisk 
indflydelse  (Ungarns  magnattafel.  Preussens  Herrenhaus^ 
Ruslands   adelige   bureaukrati   o.  s.  v.),   omend   denne    i 
nyeste  tid  overalt  er  i  principiel  og  tildels  sterk  tilbage- 
gang.     Medens  den  gamle  norske   fylkestat  i  sin  organi- 
sation    og    forfatning  var  demokratisk,    forsaavidt    senn 
tinget   var   stats-    og   samfundslivets    midtpunkt,    laa    i 
virkeligheden    magten    hos   et   a.    af  høvdinger  og  stor- 
ættede,  rige  godseiere.    Dette  gamle  norske  a.  fik  sit  knæk 
ved  borgerkrigene  og  forsvandt  efter  den  sorte  død  og 
Hanseaternes  indtrængen.  Heller  ikke  Sverige  og  Danmark 
har  i  grunden  nogensinde  havt  en  aristokratisk  statsfoim. 
men   alligevel  gjennem   aarhundreder  et  overmægtigt  a. 
Dets  blomstring  udfolder  sig  i  begge  lande  i  13  aarh.  og 
strækker  sig  til  slutningen  af  17  aarh.,  da  kongemagten 
blev  enevældig,  i  Danmark  1660,  i  Sverige  1680.    1  begge 


attrape  (?)  r,  neide;  attrap. 
attrape-lourdaud  m,  plump 
fæide.  attrape-mouclie  m.  nue 
snapper.       attrape-nlgaud    m. 

grov  list. 

attraper  ®  range ;  grlbe ;  narre ; 
pandrage  tig:  udskjelde. 

attrapeur  (f)  m,   plattenslnger. 

attribuer  (0.  attrlbute  ie<  til- 
skrive, tlllægge. 


attribut  (?)  m,   attribute  © 
egenskab,  særlciende,  attribut. 
attributlf  ^.  attributive  (e) 

tiUaeggende:  attribntiv. 

attributlon  @ft®r.  tiideleise: 
(?)  ogs.  (pl)  med  Tør,  befølelse,  Itom- 
Iietence. 

attrister  <f)  bedrøve. 

attrite   e)  sønderlcnust. 


attritlon  ©  ft  ®  f,  aønderknu- 
selse,  anger;  gnidning. 

attroupement  ®  m,  opløb, 
folkehob. 

attrouper  (?)  samle  sam- 
men. 

attune  (^  stemme,  bringe  til 
at  stemme. 

atzen,  fltzen  iD  rede.  gnesse; 
fodre;  lokke. 


itzen  ®  etse;  nKlere.  ktz- 
waaser  n.  skederand. 

Atzung,  Xtznng  (D  f.  f»de. 
lokkemad. 

Atzung  ©r.  etening. 

aubade  ©  f.  morømkoncrrt : 
kattemuslk;  irettewvltelae. 

aubalne  (^  &  (?)  r.  arT>  ^tirr 
udliendlng. 


461 


Ari8tolo'chia— Ark 


462 


lande  lindes  fremdeles  et  fødsels-a.  med  betydelig  politisk 
og  social  indflydelse.  I  Norge  blev  adelskabet  afskaffet 
ved  en  lov  af  1821;  men  det  havde  da  forlængst  været 
rod- og  betydningsløst;  derimod  bavde  det  under  enevældet 
udviklede  bureaukratiske  styre  afTødt  et  noksaa  udpræget 
embeds-a.,  hvis  indflydelse  dog  mere  var  af  faktisk  end 
privilegerct  art  og  efterhaanden  med  de  andre  samfunds- 
klassers  voksende  politiske  opdragelse  er  forsvundet. 

Aristolo'chia,  aristolochiSceæ,  se  Slangerod- 
familien. 

A^rlston,  et  nyere  slags  spilledaase  med  noteskiver 
af  pap  og  til  at  skrue  op  med  en  nøgel. 

Aristo^teles  (384—22  f.  Kr.),  græ.  filosof  og  videnskabs- 
mand,  f.  i  Stageira  i  Makedonien«  søn  af  en  makedonisk 
hoOæge,  studerede  i  Athen,  navnlig  filosofi  bos  Platon  i 
20  aar.  342 — 39  var  ban  A]e.\ander  den  stores  opdrager; 
335—23  levede  han  i  Athen,  hvor  han  lærte  i  gymnasiet 
Lykeion,  roen  flygtede,  da  man  anklagede  ham  for  guds- 
fornegtels%  derfra  til  Chalkis  paa  Eubøa,  hvor  han 
døde.  —  A.  var  ikke  blot  filosof,  han  omspændte 
hele  sin  tids  viden.  I  filosofien  var  han  Platous  discipel, 
men  frigjorde  sig  fra  hans  idtHære  (se  Platon);  han 
tillægger  ikke  idéemc  selvstændig  tilværelse,  men  mener, 
at  de  kun  er  til  i  og  med  tingene  og  er  disses  form; 
og  som  stoffet  søger  at  forene  sig  med  formen,  saaledcs 
ogsaa  omvendt.  Hans  interesse  for  virkeligheden  (modsat 
Platon)  fører  ham  til  grundige  studier  af  naturen,  saa  at 
han  maa  siges  at  have  grundlagt  det  videnskabelige 
naturstudium  (hovedverk  t  Historia  animalium»).  —  Som 
ndgangspunkt  for  sit  filosofiske  system  skrev  A.  en  række 

arbeider  over  logik,  der 
udmerker  sig  ved  skarpe 
bcgrebsbestemmelser.  I 
ctiken  hævder  A.,  at 
mennesket  skal  stræbe 
cfter  lyksalighed,  som 
han  finder  i  dyden,  sjæ- 
lens  faste  holdning  midt 
imellem  to  yderligheder 
(f.  eks.  tapperhed  midt 
imellem  feigbed  og  dum- 
dristighed,  eden  gyldne 
middelvei»).  I  c Politikai 
(statslæren)  behandler  A. 
spørsmaalet  om  den  bed- 
ste  statsform,  som  ifølge 
hans  mening  er  den,  hvor 
de  bedste  (d.  e.  de  ved 
dyd,  ikke  blot  ved  fødsel 
og  rigdom  fremtrædende) 
har  herredømmet;  aller- 
bedsterden  stat,  hvor  den 
tne,  (ler  er  alle  andre  overlegen  i  dyd  og  indsigt,  har  herre- 
denimct.  «Politika»  var  underbygget  ved  en  række  sær- 
afiiandlinger  om  græske  og  fremmede  staters  forfatning; 
af  dem  er  kun  den  om  Athen  delvis  bcvaret  og  af  betydning 
for  Athens  forfatningshistorie,  skjønt  paa  flere  punkter 
anøiagtig.  —  Ogsaa  retorik  og  poetik  behandlede  A.  i 
bedårede  verker.  —  I  oldtiden  havde  man  af  A.  baade 
populære  verker  i  samtaleform  og  verker  i  strengt  viden- 
skabelig  form;    kun  af  den  sidstc  art  har  vi  skrifter  af 


Aristoteles. 


^■^  1  r.   gry,    ftvmbnid.    be- 
imdelse;      mcMesklorte ;       (hJuD- 

ikml. 

Mbére  ®  blak  (hest). 
avbergc  ($  f,   gjeslgivnigaard : 


■■l>ergl«te  ®  m.  g|«itglver. 
aaMn  ®  m,  halvifalop. 
anMner  jT;  «aa  I  halTgalop. 
anbnm  ^  :iNnki»j«)bnin. 


auch  ®  oKMa.  auch  nlcht 
bener  Ikke. 

auotlon  (e)  nuktlon. 

aaotioneer  (?)  auktiontholder ; 
bortauktloncre. 

aucun  (0  noKensomhelBt. 

ancnnement  if)  pan  nogen 
mnade:  Ingenlunde. 

audace  (f)  r.  audaclty  (^  dri- 

•tlghed.  (Wekhed 


aBbe—anditorlnn 

ham  (delvis  optegnelser  til  forelæsninger).  —  Tilbængerne 
af  A.s  filosofi  kalder  man  peripatetikeme  (s.  d.).  Ikke 
blot  i  oldtiden,  men  ogsaa  i  middelalderen  (skolastiken) 
har  A.s  filosofi  spillet  en  stor  rolle. 

Ari8to'xen08  fra  Tarent  (omtr.  335  f.  Kr.),  græ. 
filosof  og  musiker,  var  oprindelig  pythagoræer,  men 
sluttede  sig  i  Athen  til  Aristoteles'  skole;  bevaret  er  af 
ham  en  harmonilære  og  brudstykker  af  et  verk  om 
rytme;  tabt  er  mange  andre  verker,  bl.  a.  en  række 
biografier.  Han  kaldte  sjælen  for  legemets  harmoni  og 
benegtede  dens  udødelighed. 

Aritmetfk  (græ.),  tallære,  læren  om  tallenes  egenskaber 
og  regning  med  dem.  Den  elementære  a.  omhandler  de 
fire  regningsarter,  samt  regning  med  potenser,  rødder 
og  logaritmer.  Politisk  a.  omhandler  rente,  forsikrings- 
matematik  o.  1.    Høiere  a.  kaldes  ogsaa  talteori. 

Aritmetisk  række  el.  a.  progress! on  er  en  række- 
følge  af  tal,  hvor  forskjellen  mellem  to  paa  hinanden 
følgende  altid  er  den  samme,  f.  eks.  3,  6,  9,  12.  Summen 
af  alle  rækkens  led  er  lig  leddenes  antal  gange  den  halve 
sum  af  første  og  sidste  led. 

Aritmologl,  læren  om  tallenes  underfulde,  hemme- 
lige egenskaber. 

Aritmométer,  se'  R  e  g  n  e  m  a  s  k  i  n  e. 

ArfuSy  se  A  rian  ere. 

Arizona  [(prii&n»]  (fork.  Ariz.),  Nordamerika,  terr.  i 
den  s.v.  del  af  de  Forenede  stater,  grænser  mod  Mexico 
i  syd  og  er  forresten  omgi  vet  af  staterne  California  og 
Nevada  (i  vest),  hvor  elven  Colorado  danner  grænsen, 
af  Utah  i  nord  og  New  Mexico  i  øst.'  292  710  km.*  med 
ca.  130  000  indb.  (kun  2  å  3  pr.  km.'),  mest  hvide 
(især  spansktalende  mexikanere)  og  ca.  26  000  indianere 
(navtgo,  moki,  papap,  apacher  o.  a.).  Fra  det  1200 — 2200 
m.  høie  skogbevoksede  Colorado-plateau  i  nord  (med 
udslukte  vulkaner),  hvorigjennem  Colorado  har  skaaret 
jordens  mest  storartede  erosions-dale  (caflons),  sænker 
A.  sig  mod  s.v.  til  Rio  Gilas  terrasseland  (300—800  m.). 
A.s  klima  er  tørt,  i  syd  bedt  og  ørkenagtigt;  jordbrug; 
er  derfor  na?sten  overalt  afhængigt  af  kunstig  vånding, 
som  giver  rigt  udbytte  af  almindelig  frugt,  tillige  af  vin 
og  sydfrugter.  Stor  kvægavl  og  rigdom  paa  kobber, 
guid  og  sølv.  Hovedstad  Phønix  i  s.v.  ved  Rio  Salado. 
Vigtigste  by:  Tucson.  Opdaget  1687  af  jesuiter  blev  A. 
1848  afstaaet  af  Mexico.  Udskilt  fra  New  Mexico  som  et 
eget  territorium  1863  har  det  uden  at  være  stat  en  re- 
præsentant  i  kongressen,  som  dog  ikke  kan  deltage  i  afst. 

Arizona-mbiner  [ærii6'ni-],  et  slags  p3rrop  (varietet 
af  granat). 

Ark,  No  abs  (lat.  arcay  kiste),  det  skib,  Noah  efter 
bibelens  beretning  paa  Guds  befaling  hyggede,  hvori  han 
selv,  hans  familie  og  repræsentanter  for  hele  dyre- 
slegten  frelstes  fra  syndfloden,  1  Mos.  6 — 8. 

Ark,  enkel  gotisk  kiste  med  rundt  laag.  Er  lat.  area, 
kiste  (sml.  Noahs  ark). 

Arie,  P  a  g  t  e  n  s,  Jahves  ark,  israeliternes  største  hellig- 
dom, var  en  guldbeslaaet  kiste,  som  indeholdt  lov- 
tavleme.  Den  opbevaredes  først  i  tabernaklet,  senere  i 
Salomo- templets  allerhelligste,  men  fandtes  ikke  i  det 
eftereksilske  tempel. 

Ark,  papir  af  bestemt  format.  Størst  er  colombier 
og  elefant  (67.5  X  102.8  cm.).    Mindre  er  Uden   ele- 


audacieux  ®.  audaoloua  © 
drlRttg.  n-æk. 

au-desaons  ®  nedenunder. 

au-dessua  ^  ovenpan. 

an-devant  m  foran;  Imøde. 

audibility  (el  hørbarhed. 

audlble  (£)&(?)  hørbar,  lyde- 
lig. 

audience  (e)  &  (f)  r.  Audienz 
(Tl  f.    audiens.    Foretnede;    ®  ogs. 


publikum,  tilskuere,  forsamling; 
(?)  o^.  retsmøde. 

andiencler  (?)  m.  retstjener. 

andit  i^  revlslon:  gjennemgaa. 
revidere. 

aadftear  ^  m,  auditor@  til- 
hører: 'e^  ogs.  revisor. 

aaditif  \f}  angaaende    hørselen. 

auditioii   't)  f,  høren ;  afhøring. 

auditorium  —   0   Auditorium 


463 


Aue— Aufénthalt 

fantf  leksikon,  median,  ro^-al,  superroyal  og 
imperial.  Til  em bedsskri velser  bruges  propatria 
(enkelt  format  35X43  cm.,  dobbelt  43X70  cm.),  bi- 
kube (38  X  46  cm.)  o.  s.  v.  Oktav  er  forskjellige 
formater  af  brevpapir.  Til  handelskorrespondance  be- 
nyttes kvartpost. 

Ark  (n.),  kvist,  udbygning  paa  et  hus  med  et  vindu, 
er  forkortet  af  det  nedertyske  arkener,  udbygning, 
karnap  (høitysk  Erker).   Til  grund  ligger  lat.  arciis,  bue. 

Arkade  (fr.),  en  bue 
samt  de  piller  eller  søiler, 
hvoraf  den  bæres.  A  r- 
kader,  en  sammenhæn- 
gende  række  af  disse, 
f.  eks.  i  buegange. 

Arkådieil,  bjergland 
midt  paa  Peloponnes,  i 
oldtiden  vsesentlig  beboet 
af  hyrder  og  jægere  af 
den  æoliske  stamme  (ho- 
vedguder:  Pan  og  Arte- 
mis);  A.  bestod  den  stør- 
ste del  af  oldtiden  af  smaa 
selvstændigc  stater;  Epa- 
minondas  samlede  disse 
til  en  enhed  (mod  Sparta) 
om  byen  Megalopolis 
(uden  varigt  resultat). 
Arkadierne  var  jevne,  ær- 
lige, gjestfrie,  men  tem- 
melig uciviliserede  paa 
en  tid.  da  de  andre  græ- 
kere  var  vanslegtede;  der- 
for priste  digterne  deres 
land  som  et  idyllisk  lyk- 
keligt  hyrdeland. 

Arkaisk  (græ.),  d.  e.  eg.  «gammel(dags)>,  bruges  navn- 
lig i  den  græske  kunst  om  kunstverker  udført  i  ældre 
kunstperioder;  derimod  betyder  arkaistisk  el.  arkai- 
serende «kunstig  efterlignende  ældre  perioders  stil»  el. 
« udført saaledes,  at  kunstneren  harefterligneten  ældre  stil». 

Arkaisme  (græ.),  efterligning  af  noget  gammelt,  enten 
i  kunst  eller  sprog. 

Arkåna.  De  fleste  a.  sælges  for  en  langt  høiere  pris 
end  deres  egentlige  værdi.  Er  a.s  sammensætning  fundet 
eller  blevet  bekjendt,  kan  de  i  regelen  forholdsvis  billig 
efterlaves.  A.  maa.  hvis  de  annonceres  som  lægemidler, 
kun  sælges  fra  apotekerne,  og  hvis  de  indeholder  giftige 
stofTe,  kun  efter  lægcrekvisition.  Arkanaloven  kaldes 
lov  af  *®/'5  1904  om  indførsel  af  apotekervarer  samt  om 
handel  med  gifte  og  a.  Denne  lovs  §  3  indeholder  be- 
stemmelserne  om  a.  Ifølge  denne  kan  handel  med  be- 
stemt angivne  lægemidler,  hvis  sammensætning  bliver 
hemmeligholdt  (arkana),  eller  hvis  pris  staar  i  sterkt  mis- 
forhold til  det  opgivne  indhold,  forbydes.  I  medhold  af 
denne  lov  blev  ved  kgl.  res.  af  'Vt  1904  handel  med  17  navn- 
givne  lægemidler  forbudt.  Som  de  mere  kjendte  af  disse 
kan  her  nævnes  Campbells  capsuloids,  pinkpiller  og  sana- 
togen.  Forbudet  mod  salg  af  sanatogen  er  senere  ophævet. 

Arkani^St,  besidder  af  et  hemmeligt  middel  (arkanum). 

Arkansas    [akæ'ns9s]   (fork.  Ark.).    Nordamerika,    en 


Ark— Arkitekturmaleri 


464 


,^^L3^i^, 


Arknde. 
(Fra  Marcellusteatrct  i  Rom.) 


af  sydstaterne  i  de  Forenede  stater,  begrænses  i  ost  af 
Mississippi  (elv  og  stat)  og  forøvrigt  af  Louisiana  (syd. 
Texas  og  det  tidligere  Indianer-territorium  (vest),  Mis- 
souri (nord),  Tennessee  (øst).-  139  470  km.*  med  ca. 
1  400  000  indb.  (ca.  10  pr.  km.'),  hvoraf  over  'A  negere. 
Naar  undtages  i  vest,  hvor  Ozark-Qeldene  (med  rige 
stenkuUeier)  naar  850  m.,  er  A.  væsentlig  et  mod  sydøst 
heldende  lavland,  gjennemstrømmet  af  Mississippis  seil- 
bare bielve  Arkansas,  White  og  Black  River  o.  a.  Det  konti- 
nentale klima  med  meget  varme  somre  og  rigelig  nedbor 
gjør  A.  til  et  meget  frugtbart  land  med  betydelig  pro- 
duktion af  bomuld,  korn  (mais,  hvede).  poteter,  frugt. 
Vigtige  næringsveie  er  ogsaa  skogbrug  (furu-  og  løvskog, 
fædrift  (storkvæg  og  svin)  og  industri  (sagbrug  og  mølle- 
brug).  Hovedstad  Little  Rock  omtr.  midt  i  A.  ved  elven 
A.  —  Først  koloniseret  af  franskmænd  fra  ICanada  1685. 
solgt  til  de  Forenede  stater  1803,  stat  1836,  stod  i 
borgerkrigen  sammen  med  de  øvrige  sydstater,  gjeno|)- 
taget  i  unionen  1868. 

Arkansas  City  [akæ'ns9s  sitij,  Nordamerika,  b>'  i  den 
sydlige  del  af  staten  Arkansas  i  de  Forenede  stater,  nær 

I  grænsen  af  Indianer-territoriet,  ved  elven  Arkansas'  øvre 
løb.     Ca.  7  000  indb. 

I       Arkansasstene   fakæ'nsJS'J,    eu    sort    fin    br\'nesteii 

I   bestaaende  af  kalcedon. 

'       A'rkas  (græ.  mytol.),  søu  af  Zeus  og  Kallisto,  forfulgte 

I   paa  jagten   engang  sin  moder,  der  var  forvandlet  til  en 

I   bjørn;   Zeus   satte   dem    da   begge  op   paa   himlen   som 

I   stjerner  (Bjørnen  ogArkturus). 

I  Arkebuse  [årkbys]  (fr.  arqtiebuse),  gl.  navn  for 
bøsse.  Arkebusere  [-byserej,  henrette  ved  sk^^dning. 
Eftersom    forbrydelsen    var    større    eller    mindre,    arke- 

I   buseredes  delinkventen  bagfra  eller  forfra. 

Arkell,  Et,  opbevaringssted  for  forskjelligt  artilleri- 
tilbehør,  haandvaaben,  pudsesager  m.  m.,  ombord  i  krigs- 
skibe.  A.  havde  tidligere  samme  betydning  som  artilleri 
og  er  opr.  samme  ord;  begge  stammer  fra  lat.  artictita, 
formindskelsesord  af  arSy  kunst. 

Arkeslla'OS  (315—241  f.  Kr.),  græ.  filosof,  tilhørende 
den  akademiske  skole;  han  lærte,  at  mennesket  intet 
kan  erkjende  ved  sanserne  og  .forstanden,  og  at  man 
bør  være  tilbageholdende  med  sine  domnie;  han  skrev 
intet  (af  lutter  tvil,  sagde  man). 

Arketype  (græ.  ar/re-,  beg>'ndelse,  og  tyi>c,  form.  af- 
billede)  betyder  det  første  aflryk  af  bøger  eller  kunst- 
blade,  dernæst  forbillede,  mønster. 

Arklko  (Archiko),  Afrika,  liden  kystby  ved  det  Røde 

hav  i   den    ital.  koloni  Eritrea,    ca.  5  km.  s.  f.  Massaua. 

Arkite^kt  kaldes  den  saavel  praktisk  som  kunstnerisk 

uddannede   bygmester,    der   udkaster   planerne   og  fore- 

staar  udførelsen  af  betydeligere  bygninger. 

Arkitektonisk,  vedrørende  bygningskunsten,  i  over- 
ensstemmelse med  dens  regler. 

Arkitektur,  se  Bygningskunst. 
Arkitekturmaleri,  den  gren  af  malerkunsten,  hvis 
hovedemne  er  arkitekturen,  optræder  allerede  i  den  ro- 
merske kunst  (Pompeji)  som  et  dekorativt  led,  faar 
gjennem  renaissancens  interesse  for  perspektivet  «gel 
betydning,  men  blir  først  en  helt  selvstændig  kunstart 
i  16  aarh.  i  Nederlandene.  1  Norge  kan  Vinc.  St.  Lerche 
betegnes  som  en  repræsentant  for  arkitekturmalerne. 


n.  HOrsnol  m :  ZuhOrerschoft  r  — 
@  lecture  room;  (tilhørerne)  audU 
tory.  nudience.  attendance  —  (f) 
auditoire  m ;  salle  f. 

Aue  (l>  r.  eng:  holme. 

Auernahn  ^  m  tiur.  Auer- 
henne  r.  røl. 

Auerochs  0  m.  urokse. 

auf  ®  paa,  I :  hen  paa,  op  paa. 


aufatmen  (D  aande  dybt, 
trække  veiret. 

Aufbau  (t)  m,  opbygninf{;  høi 
bygninK- 

aufbMumen  0  steile,  reise  sig; 
reise  Ivelrel. 

aufbegehren  ø  bruse  op, 
skjende,  gjøre  skandale. 

auf  bessern  ®  forbedre. 

auf  hetten  ®  rede  seng. 


auf  bietet!  0  opbyde;  l}-se  (for    | 
et  brudepar). 

auf  bindet!  0  løse;  binde  op; 
binde  paa.  einem  etw.  a.  binde 
en  noget  paa  ærmet.  I 

aufbliihen  0  springe  ud,  op-    | 
blomstre. 

aufbrechen  0  bryde  op; 
aabne. 

aufbi4ngen  0  bringe  op;  op-    , 


bringe;  aabne;  opdri\-e:  <jorr  op- 
bragt. 

aufdecken  X  diekke;  blotte 
afsløre. 

Aufdrlngling  Ø  m.  pnatræn 
gen  de  person. 

Aufeiminderfolse  ø)  f.  nrkke- 
folge 

Aufénthalt  (tT  m,  ophoid :  of^ 
holdssted. 


465 


Arkitråv— Arm 


460 


Arkitråv,    de 

stenbjelker,  der 
i  (len  antike  byg- 
ningskunst samt 
i  renaissance-ar- 
kitekturen  hvi- 
ler umiddelbart 
ovenpaa  seilerne 
ogforbinderdlsse. 

Arkiv  fornor- 
disk  filologi  ud- 
kom  fra  1883—88 
i  Kra.  med  prof. 
G.    Storm     som 

hovedredaktør. 
Fra  1889  af  ud- 
gives  tidsskriftet 
i  Lund  af  prof. 
Axel  Kock  med  en 
redaktionskomité 
bestaaende  af 
raænd  fra  alle  tre 


Kapitæl«  arkitråv  og  frise. 
(Fra  Athene  Nikes  tempel.) 


nordiske  riger.    Det  oppebærer  statstilskud  fra  alle  disse. 

Arklvvæseil.  Ledelsen  af  det  norske  arkivvæsen  er 
underlagt  rigsarkivaren,  der  saaledes  ved  siden  af 
den  direkte  bestyrelse  af  rigsarkivet  ogsaa  fører  tilsyn 
med  stittsarkiverne  (instruks  25  mars  1904).  Higs- 
arkivet  har  for  tiden  (1906)  plads  i  stortingsbygningen 
og  indeholder  foruden  de  ældre  historiske  afdelinger,  de 
xldre  centralar kiver  og  departementsarkiverne  tillige 
Kra.,  Hamars  og  Kristiansands  stiftsarkiver.  Særskilte 
stiftsarkiver  findes  i  Bergen  (for  Bergens  stift  og 
Stavanger  amt)  og  i  Trondhjem  (for  Trondhjems  og  Tromsø 
^tifie^.  De  bestyres  af  hver  sin  s  tlf  tsar  k  i  var  (in- 
struks 20  juni  1904). 

Arklow  [å9'kWj,  Irland,  sjøby  i  grevskabet  Wicklow 
paa  østkysten  af  Leinster  med  5  å  6  000  indb.  Udførsel 
af  kobber  og  bly  fra  Ovacadalen,  fiskeri  af  sild  og  østers 
paa  de  udenfor  Uggende,  ca.  20  km.  lange  A.-banker. 

Arkona,  forbjerg  paa  øen  Rugen,  n.ø.  paa  halvøen 
Wittow.  Stort  fyrtaarn,  sjøtelegraf,  havn.  I  middel- 
alderen stod  her  en  befæstet  borg  med  Svantevits  tempel. 

Arkose,  en  grovkornet  sandsten  bestaaende  af  brud- 
stykker  af  feldspat,  kvarts  og  glimmer,  der  er  dannet 
\ed  for\'itring  af  granit  eller  gneis. 

A^rktisk  (græ.  arktos,  bjørn),  hvad  der  hører  til 
Mjernebilledet  Bjørnen,  d.  e.  nordlig.  Som  geografisk 
bestemmelse:  hvad  der  ligger  i  nærheden  af  Nordpolen, 
f  eks.  a.  hav,  a.  zone;  modsat  antarktisk,  s.  d. 

Arktisk  fauna  og  flora,  se  Pola  ri  an  de  ne. 

Arktisk  stenalder  benævnes  en  gruppe  oldsager  af 
skifer,  som  hyppigst  forekommer  i  det  nordligste  Skandi- 
Qavien  og  saavel  i  form  som  materiale  adskiller  sig 
fi^  \vdskandinaviske  stenalderssager.  Man  har  tilskrevet 
dem  et  arktisk  (lappisk)  folkefærd.  En  boplads  med 
den  slags  sager  kjendes  fra  Trøndelagen.  De  findes  dog 
undertiden  sydligere,  lige  til  Bornholm,  og  er  her  sam- 
tidige med  den  s^^dlige  stenalders  yngste  perioder. 

Arkwright /aJ'A-rai(/,  Richard  (1740—92),  f.  i  Preston 
England),  var  først  barber,  men  opfandt  1769  en  vinge- 
spindemaskine,  s.  d.     Denne  var  den  første  jevnt  arbei- 


(auférstehen— anfkttnd(lg)eii 

dende  maskine,  som  kunde  drives  ved  vandkraft  og 
kaldtes  derfor  cwater-machine».  A.  døde  som  rig  mand 
(10  miU.  kr.)  og  ophøict  i  adelstanden. 

Arkæisk  formation  (geol.)  indbefatter  de  ældste 
bergarter,  man  kjender.  Der  er  liidtil  ikke  fundet  for- 
steninger  i  den,  og  den  kaldes  derfor  ogsaa  den  azoiske 
(d.  e.  den  livløse  formation);  i  Norge  bruger  vi  benæv- 
nelsen  grundfjeld  (s.  d.).  Den  bestaar  hovedsagelig  af 
krystallinske  skifere,  gneiser  og  graniter.  Den  har  stor 
udbredelse  i  alle  verdensdele. 

Arkæologl  (græ.,  fortidsvidenskab),  betegnede  i  17 — 18 
aarh.  og  endnu  senere  videnskaben  om  græsk  og  romersk 
vklassisk)  kunst.  Nutildags  bruges  ordet  noget  forskjelligt. 
1  de  nordiske  lande  forstaaes  herved  specielt  oldtids- 
videnskaben,  der  ud  fra  studiet  af  kulturlevningerne 
fra  perioder  forud  for  hist.  tid  søger  at  bestemme  kul- 
turens væsen,  indhold  og  omfang;  herfor  anvendes  ogsaa 
betegnelsen  præhistorisk  (forhistorisk)  a.,  medens 
selve  ordet  ved  betegnende  tillæg  faar  en  videregaaende 
brug  (klassisk,  middelalderlig,  kirkelig  a.;  kunstarka^ilogi). 

Arlberg,  Fritz  (1830—96),  en  af  Sveriges  ypperste 
sangere,  hvis  sceneskikkelser  gjennemgaaende  var  kunst- 
nydelser  saavel  dramatisk  som  musikalsk.  Kompositioner 
for  orkester  og  sang,  talrige  avisartikler,  bearbeidelser 
og  oversættelser  af  musikdramatiske  arbeider  vidner 
om  A.s  alsidige  dannelse  og  grundige  viden.  Han  vir- 
kede efter  sin  debut  1858  i  16  aar  ved  Stockholms 
opera  og  var  1874—77  den  bærende  kraft  ved  Joseph- 
sons  opera  paa  Kra.  teater.  A.  var  høit  anseet  som 
sanglærer,  virkede  som  saadan  i  Kra.  fra  1894  til  sin 
død  og  nedlagde  1  et  skrift  om  tonedannelsen  sine  rige 
erfaringer. 

Arlberg,  fjeldknude  i  Allgåuer-alperne.  Det  ca. 
1700  m.  høie  A. -pas  var  før  hovedforbindelsen  mellem 
Tyrol  og  Vorarlberg.  1  1884  aabnedes  Arlberger-banen 
(Innsbruck — Bludenz)  med  en  10  km.  lang  tunnel  mel- 
lem St.  Anton  og  Langen. 

Arlecchinetta  [-k-J  og  Arlechino  f'k'J,  se  hen- 
holdsvis Colombina  og  Harlekin. 

Aries  [arlj,  by  i  Sydfrankrige,  depart.  Rhonemun- 
dingerne,  ved  Rhonedeltaets  begyndelse,  86  km.  n.v.  f. 
Marseille.  29  314  indb.  (1901),  to  kanaler,  fabrikation 
af  olje  og  mel,  maskinverksteder  for  jernbanen.  Betyde- 
lig handel.  Anløbes  aarlig  af  2  000  skibe.  Stor  faareavl 
i  omegnen.  Mange  oldtidslevninger.  Romersk  koloni,  879 
hovedstad  i  riget  Arelåt,  uafhænglgt  i  13  aarh.,  under 
Frankrige  i  Ludvig  XVs  regjering.  A.  kommer  af  arr 
laith  (keltisk),  sumpigt  sted;  lat.  Årelate. 

Arloing  [arloås'],  Saturn  in  (1846—),  fr.  veterinær, 
direktør  for  veterinærskolen  i  Lyon  1887.  Har  foretaget 
undersøgelser  over  smitsomme  sygdomme,  særlig  over 
miltbrand. 

Arlon  [arid'],  flamsk  Aarlen,  t.  Arel.  Belglen,  by  i 
prov.  Luxemburg,  3  km.  fra  grænsen  mod  storhertug- 
dømmet Luxemburg,  ved  elven  Semoy.  Ca.  1 1  000  indb. 
Handel  og  industri. 

Arlt,  Ferdinand  (1812 — 87),  østerrigsk  øienlæge, 
1849  professor  i  Prag,  1856  i  Wien,  har  skrevet  flere 
verker  om  øiensygdommene. 

Arm.  1.  (Anatom.),  se  Menneskets  anatomi.  2. 
(Zool.).    Benævnelsen  a.  benyttes  ofte  i  zoologien,  men  er 


«aferttehen  ®  opstaa  (fra  de 


anfgabeln  (t)  tåge  med  en  gaf- 

,  fei:  optnappe. 

anferweeken  ®  opviekke  (fra  aufiKeben  ®opglve;  indlevere; 

"*  '*^'-                                                 I  servere;  paalneftge. 

>nffl]lig  ®  paafaldende.  Aol^ebotØn,  opbud;  Ivsning; 

AslTanangØr.  opfattelacop-    |  opbydelae. 

"^J'"*  aufgerHumt  ®  opramt. 

Aafgabe  ®  r,  opgave:   lekse,   I  aufgetrieben  ©ophovnet,  op- 

sUI.  opgiTetoe;  indle^-ering.  svulmet. 


auf  halsen  ®  paabyrde;  paa- 
Itesse. 

aufheben  (t)  opløne.  luvre; 
f(Jemme  opbevare :  ophnve  afskafle. 

Aufheben  (t)  n.  ophævelse. 
vie!  Aufheben(B)  von  etw. 
maohen  gjøre  meget  væsen  af 
noget. 

Auf  hetzer  ®  ni.  ophidser,  agi- 
tator. 


auf  horchen  (t)  spidse  oren. 

aufklflren  (t)  opklare.  op- 
lyse. 

aufknttpfen  Ø  htenge:  lose. 

aufkommen  ®  komme  op: 
reise  sig;  komme  sig;  opstua: 
svare  for. 

auf  kreiden  (t)  stette  pna  reg- 
ning. 

auf  kUnd(ig)en  (t)  opsige. 


467 


Anf  ku  nfl— Anfiatz 

ikke  fast  defineret.  I  hvirveldyranatomien  anvendes  ud- 
trykket  i  regelen  kun  paa  abernes  og  menneskets  forleouner. 
For  de  andre  dyrerækkers  vedkommende  betegner  a.  i 
vag  almindelighed  særlig  gribe-  og  fastholdningsredskaber, 
f.  eks.  blækspruters  a.,  manæters  a.,  sjøstjerners  a. 

Armacao,  Brasilien,  by  i  s.ø.  paa  øen  St.  Catharina. 
Fiskeristation. 

Armada  (el.  armadiUa)  (sp.)  kaldes  enhver  væbnet 
magt,  særlig  en  krigsflaade.  Naar  der  tales  om  a.  eller 
«den  store  a.»,  menes  imidlertid  altid  den  vældige  flaade, 
som  den  spanske  konge  Filip  II  1588  udsendte  mod 
England,  dels  for  at  straffe  Maria  Stuarts  henrettelse  og 
dels  for  at  hevne  sig  paa  dronning  Elisabeth,  fordi  hun 
hfivde  hjulpet  nederlænderne  i  kampen  mod  Spanien. 
Den  talte  130  store  og  30  smaa  krigsskibe,  og  havde  under 
Medina  Sidonias  befaling  omtr.  30  000  mand  ombord. 
En  del  af  den  blev  ødelagt  af  englænderne  under  kampen 
i  Kanalen  og  resten  af  storme,  da  den  forsøgte  at  gaa  nord 
om  Skotland;  enkeltvis  drev  fartøierne  helt  op  til  Norge. 

Armadale  [a9'm9del]^  Skotland,  havneby  i  grevsk. 
Linlithgow,     3190  indb.     Postkontor,  telegrafstation. 

Armagh  [ama'J,  Irland.  1.  Shire  i  nordøst,  prov. 
Ulster,  1300  km.*  med  125  238  indb.  (1901).  Fladt  og 
sumpet  i  nord,  bjergfuldt  i  syd.  dyrkning  af  poteter, 
havre.  Betydelig  kvægavl  og  lærredsindustri.  2)  Hoved- 
sted i  A.shire,  ved  elven  Callan,  7  588  indb.  (1901). 
Lærredsvæverier,  handel.  Mange  huse  af  marmor,  sæde 
for  2  erkebiskoper,  kat.  .seminarium,  bibliotek,  sinds- 
sygeanstalt.  A.  var  i  middelalderen  et  berømt  sæde  for 
geistlig  lærdom. 

Armagnac  [armaiia'k],  Frankrige,  landskab  i  sydvest 
(Gascogne),  nu  væsentlig  indlemmet  i  depart.  Gers. 
Den  arm.  greveslegt  af  dette  navn,  som  oftere  gjorde 
sig  bemerket  i  Frankriges  historie,  uddøde  i  1497. 

Armagnac  [armatia'kj,  betegn,  dels  for  en  hvid  vin  fra 
A.  i  Gascogne,  dels  for  den  heraf  afdestillerede,  lyse  kognac. 

Armagnaker  [armanja'ker],  en  hær  leietropper  op- 
kaldt  efter  sin  fører,  grev  Bernhard  VII  af  Armagnac, 
der  i  en  del  af  hundredeaarskrigen  var  leder  for  det 
antiburgundiske  parti.  Efterat  freden  var  sluttet,  vilde 
a.  ikke  nedlægge  vaabnenc,  men  vedblev  at  streife  om 
i  væbnede  bander,  hvorfor  kronprinsen  (den  senere 
Ludvig  XI)  førte  en  del  af  dem  ind  i  Schweiz,  hvor  det 
1444  kom  til  det  blodige  slag  ved  St.  Jakob,  hvor  en 
mængde  af  dem  faldt,  skjønt  slaget  var  seierrigt  for  de 
franske  vaaben.  En  anden  sværm  trængte  ind  i  Tysk- 
land, hvor  de  efterhaanden  blev  slaaet  af  de  tyske 
fyrster.  Hesten  af  a.  forblev  i  Frankrige,  udgjorde  kjer- 
nen af  Karl  VITs  «compagnies  d'ordonance»,  der  blev 
spiren  til  de  franske  kongers  staaende  hær. 

Armansperg,  Joseph  Ludwig,  greve  af  (1787— 1853), 
bayersk  statsmand,  var  1814  gesandt  i  Wien,  1826 — 31 
finansminister  og  fulgte  1832  med  prins  (kong)  Otto  til 
Grækenland  som  raadgiver  og  statskansler.  Allerede  hans 
tyske  herkomst  var  nok  til  at  skafTe  ham  talrigc  fiender, 
og  disse  bevirkede,  at  han  1837  maatte  trække  sig  tilbage. 

Armatdler,  oprindeligen  slags  milits  i  de  makedonisk- 
thessaliskc  bjergegne,  oprettet  af  venetianerne  til  forsvar 
mod  osmanerne.  En  lang  tid  stod  de  i  sultanens  tjeneste, 
men  førte  senere  fra  sine  bjerge  en  uafl)rudt  krig  med  tyr- 
kerne, der  kaldte  dem  klefter,  d.  e.  røvere.  Ved  udbruddet 


Armacao— ArmSnien 


468 


af- 


Auf  knnft  'h  r,  opkomst. 

Auflage  (t)  r.  panlirg;  skat. 
Kift:  beralinft:  oplng. 

auflegen  (t)  IvfOte  paa;  Iffftgc 
ftvm:  laegge  op. 

auflehnen  0  ln*n«  paa:  stette 
paa.  sich  a.  Mette  sig  op  (modi; 
steile. 

Auflehnung  T  r.*opsfct8ighed, 
oprør. 


af  den  græske  frihedskrig  sluttede  de  sig  til  grækerne  og 
udmerkede  sig  i  kampen  ved  sin  tapperhed  og  vildhed. 
Armatur  (lat.).  1.  (Milit.).  Alt,  hvad  der  hører  til  en 
soldats  el.  til  et  krigsskibs  udrustning.  2.  (Tekn.  og  fys.;. 
Alt  tilbehør  til  en  dampkjedel.  saasom  kraner,  mano- 
i   meter,  vandstandsglas  etc.     Se  forøvrigt  Anker. 

Armaturfabrik,  mindre  mekanisk  verksted. 
i       Armbaaif d,  baand-  el.  ringformet  armsmykke,  hvis  brug 
I   i  oldtiden  var  langt  mere  udbredt  end  nu,  ligesom  stadig 
I   hos  uciviliserede  folk.    Hos  de  germanske  folk  bares  a.  el. 
armringe  baade  af  mænd  og  kvinder  (især  i  Danmark 
haves  en  mængde  fund  af  a.  frabroncealderen);  de  bestod 
ofte   af  spiralslyngede  baand.     De  orientalske    folk   og 
romerne  brugte  ligeledes  a.,  ofte  umaadelig  pragtfulde. 
I    middelalderen    blev    a.   udelukkende    kvindesmykke. 
Armbrøst 
(laasbue, 
flitsbue), 
t.  Armbrust, 
er     forvan- 
sket, ved  til- 
knytning til 
«arm»       og 
«bryst»,    af 
lat.  arciiba- 
Hsta  (arcus^ 
bue,  balisia, 
kaste- 
maskine).  Armbresi. 

Armé  (fr.  armée\  en  stats  væbnede  krigsmagt  tillands  i 
modsætning  til  marinen.  A.  bruges  ogsaa  som  betegnelse 
for  en  stor  hærstyrke,  der  i  krig  opsættes  af  flere  armé- 
korpser  eller  (som  i  Japan)  af  flere  divisioner  (fordelin- 
ger) og  er  bestemt  til  at  kunne  optræde  selvstændig: 
en  a.  udstyres  derfor  med  feltjernbanetropper,  ballon- 
(luftskipper-)afdeling  m.  v. 

Armé.  Den  norske,  se  Norge. 

Armékomma'ndoen  var  før  1899  under  kongen  øverste 
repræsentant  for  kommandomyndtgheden  i  den  norske 
armé.  A.  havde  som  chef  en  general  (tillige  vaaben-  et. 
brigadechef);  dens  personel  blev  afgivet  fra  generalstaben. 
Istedetfor  a.  er  der  nu  en  kommanderende  general. 

Armékorps,  den  største  i  fred  bestaaende  hærenhed 
i  større  staters  arméer.  A.  bestaar  som  regel  af  2 — 3  (arme  - 
divisioner  (fordelinger),  hvortil  kan  komme  korps>artilleri. 
kavaleri,  ingeniør-  og  trænafdelinger;  styrken  ofte  ca. 
35000  mand.     Kommanderes  af  en  general. 

Armeniaca,  se  Aprikos. 

Arménlen,  landskab  i  det  vestlige  Asien,  for  tiden  delt 
mellem  Rusland,  Tyrkiet  og  Persien.  A.  i  videste  for- 
stand omfatter  landet  fra  Lilleasien  i  vest  til  det  Kaspiske 
hav  i  øst,  fra  Rion  og  Kurs  elvedale  i  nord  til  Kur- 
distans Qelde  i  syd.  Landets  størrelse  bliver  da 
400  000  km.'  A.  er  et  høitliggende  bjergland:  høitltg- 
gende  ijeldsletter  veksler  med  vildt  sønderrevne  fjeld- 
kjeder,  skilt  fra  hverandre  ved  dybe  dale.  landet  er  af 
vulkansk  natur,  og  flere  fritstaaende  vulkankegler  (samt- 
lige udslukte)  findes  særlig  i  nord.  Jordskjælv  er  hyppige. 
Fjeldsletter :  Erivan  (970  m.)  og  Kars  i  nord,  Erzerum 
(1860  m.).  Bajazid  o.  s.  v.  Fjeldkjeder:  Kara-dagh  i 
øst  til  det  Kaspiske  hav,    arm.  Taums  i  syd  mod  Kur- 


anfmachen  ®  lukke  op,  aabne; 
opKjore. 

aufmerken  ®  itive  agt. 

aufmerksam  (t^  opmerksom. 

aufmucken  0  mukke,  sige 
imod. 

aufmntzen  0  fyemhære  dad- 
lende: bebreide. 

Aufnahme  ®  r.  optnf^else.  mod- 
tagelse;  opkomst. 


aufnetamen  0  optaf{e.  tåge  op : 

modtage:  tåge  ar,  rotografere. 

auf^chen  (t)  banke  op;  banke 
paa;  vorre  tnxlsig  mod. 

Aufputz  0  m,  pynt.  stas. 

anfrecht  (t)  opreist.  lige. 

aufregen  (t)sietle  i  beviegelae; 
oplire.  ophldse. 

aufreiben  (F-  gnide  Itn ;  oprive. 
•icta  a.  slide  sig  op. 


anlHchten  ®  reiae  op ;  oprctre . 
oprette;  opmantre. 
anfHclitlg  ®  oprigiig. 

Anflnif  0  m.  opraab :  proklafna. 
AufHihr  ^  m.  oprwr. 

AnfMge  ®  r.  opaigeiw. 
anflMcen  J;  ftvmaiKr;  o|»%i«r. 
aufiOtasig  0  opsaptalg. 
AufkatX  0  m.    opaats:    hoxvtl- 
pynt;  «til,  opgave. 


469    Armenisk  kirke^ArmSnlsk  sprog  og  litteratur    470 


distdn.  Vulkankegier:  Store  Ararat  midt  i  landet,  høieste 
top(5156ni.X  Lille  Ararat  (3  914  m.),  forbundet  med 
Store  Ararat  ved  en  ryg,  og  Alagøs  n.ø.  for  Erivan  o.  s.  v. 
—  vulkankegleme  særlig  fra  det  Sorte  hav  mod  sydøst 
til  Goktschasjøen  og  Ararat.  Elvene  i  A.  hører  væsentlig 
til  Kurs  (Kar  og  Aras  i  nord)  og  Eufrats  (Kara-Su  ved 
Erzerum,  Murad  Su  sydligere)  elvomraader.  Af  sjøer 
nden  afløb  merkes  Goktschasjøen  i  russisk,  Vansjøen 
(3690  km.^  i  tyrkisk  og  Urmiasjøen  (4  357  km.*)  i  per- 
sisk A.    Ogsaa  Tigris  har  sit  udspring  i  A. 

Klima.  Varme  somre,  lange  og  kolde  vintre  (Erivan 
middcltemp.  i  jan.  ~  10.9**,  aug.  +  26.1  °);  kystranden 
ved  det  Sorte  hav  har  mildt  klima.  Nedbøren  størst 
i  Test,  aftager  mod  øst  (størst  regnmængde  i  mai).  I  de 
lavere  liggende  egne  yppig  plantevekst:  vinranker,  o^e- 
tner,  tobak,  frugttrær  o.  s.  v.  (Erivan);  høiere  op  bliver  det 
væsentlig  græsgange  og  nogen  kornavl  (i  Erzerum  mod- 
nes endnu  hvede).  Store  skoge  findes  ikke.  Af  vilde 
d\T  er  der  hjorte,  vtldsvin,  bøfler,  bjørn,  ulv,  ræv,  leo- 
pard, en  og  anden  tiger  o.  s.  v.,  af  husdyr  holdes  de 
almindelige  europæiske,  desuden  bøffel,  kamel  og  æsel. 
I  Qeldene  findes  sølv  og  andre  metaller,  dog  udvindes 
lidet.  Akerbrug  og  fædrift  er  hovednæringsveiene,  indu- 
stri og  handel  er  ubetydelig. 

Russisk  A.  bestaar  af  gnv.  Erivan,  Kars,  dele  af  Jeli- 
sawetpol  og  Tiflis,  med  byerne  Erivan,  Kars,  Aleksandropol 
os. v.  Tyrkisk  A.  bestaar  af  vilajeterne  Erzerum,  Van, 
Bitlis,  dele  af  Diabekr  og  Ma-Muret-ul-Aziz,  med  byerne 
Erzerum,  Van,  Bitlis  o.  s.  v.  Persisk  A.  bestaar  af  prov. 
Åzerbeidschan. 

Folkene  i  A.  bestaar  af  armeniere  (ca.  1  mill.),  tatarer 
og  enkelte  russere  i  russisk  A.,  tjrrker  og  kurder  i  tyrkisk 
A.  og  persere  i  persisk  A.  Udenfor  A.  bor  ca.  iVs  mill. 
anneniere,  spredt  over  mange  lande,  særlig  Tyrkiet,  Rus- 
land og  Persien.  De  bor  særlig  i  byerne  og  ernærer  sig 
væsentlig  ved  handel  (pengeforretning),  enkelte  er  haand- 
verkere  og  sjauere.  En  stor  del  af  handelen  i  Vest- 
asiens  byer  er  i  deres  hænder.  I  hjemlandet  er  ar- 
menierne væsentlig  bønder. 

Armenierne  er  af  indo-europæisk  æt«  de  er  stille, 
arbeidsomme  og  meget  intelligente.  Uagtet  spredt 
over  saa  mange  lande  i  over  1000  aar  har  de  vidst  at 
verne  om  sine  nattonale  og  religiøse  eiendom melighed er, 
og  moderlandet  er  endnu  stadig  deres  nationale  og  reli- 
giøse centrum  (kristne,  patriarkat  i  Edzmiatsin,  rus- 
sisk A.).  Baade  i  Kaukasuslandene  og  i  det  tyrkiske  rige 
har  de  været  udsat  for  gjentagne  forfølgelser  (masakrer). 

Historie.  Efter  assyriske  kileindskrifter  og  andre 
indskrifter  fun  det  i  den  senere  tid  skal  der  fra  12te 
aarh.  f.  Kr.  have  boet  et  folk,  nairi  eller  kalder  i  A. 
Senere  erobredes  hele  landet  af  et  arisk  folk,  som  mu- 
ligens før  har  boet  i  Aras'  dal.  De  nuværende  arme- 
niere skulde  da  nedstamme  fra  begge  disse  folk.  Landet 
yar  delt  i  flere  riger,  og  assyrer  og  persere  har  erobret 
ialfald  en  del  at  det.  Under  Alexander  kom  A.  under 
Uakedonien  og  derpaa  under  Seleukos  og  hans  efterføl- 
gere.  Disse  indsatte  statholdere  i  A.,  og  af  dem  løsrev 
Artaxias  og  Zadriades  sig  og  dannede  Stor-  og  Lille- A. 
l«t  og  vest  for  Eufrat),  men  fortrængtes  af  Arsakiderne 
n.  148  (Tigranes  d.  store).  De  sidste  indvikledes  i  romer- 
nes kampe  med  Mithridates  og  blev  afhængige  af  dem. 


anfichleben — AnfWand 

Saa  kjæmpede  romerne  og  partheme  (nyperserne)  om 
landet.  Ved  romernes  hjælp  blev  Arsakiden  Tiridates. 
III  konge  og  indførte  kristendommen  (ca.  302  e.  Kr.). 
Saa  deltes  landet  mellem  det  østromerske  (græske)  rige  og 
perserne,  erobredes  636  af  araberne,  som  regjerede  landet 
ved  statholdere.  Aschod  I  grundede  et  indfødt  dynasti 
(859),  Bagratidernes,  som  hævede  landet  til  adskillig  magt 
og  anseelse,  og  det  fik  nu  ro  i  ca.  200  aar.  Saa  herjedes 
atter  det  ulykkelige  land  af  kampe:  græker,  kurder  og. 
tyrker.  En  prins  af  Bagratidernes  kongeslegt,  Rhupen, 
stiftede  et  uaf hængigt  rige  i  Lille-Armenien,  som  senere 
udvidedes  (Kappadokien,  Kilikien).  Dette  rige  erobredes  af 
den  ægyptiske  sultan  Schaban  1375  (sidste  konge  Leo  VI 
af  huset  Lusignan,  men  nedstammer  tn  Rhupen  paa 
spindesiden,  død  i  Paris  1393).  —  Senere  toges  Stor- 
Armenien  af  perserne,  saa  af  tyrkerne  (perserne  be- 
holdt dog  Erivan).  Russerne  erobrede  endelig  i  1828> 
Erivan  og  i  1877  Kars  m.  m.  fra  tyrkerne. 

Armenisk  kirke.  Armeniske  traditioner  ved  at  for- 
tælle,  at  apostler,  særlig  Thaddæus  og  Bartholomæus  har 
bragt  evangeliet  til  Armenien.  Selv  om  der  tidlig  har 
været  kristne,  blev  dog  folket  som  helhed  først  kristnet 
i  begyndelsen  af  4  aarh.  ved  Gregor  lysbringeren.  Det 
lykkedes  ham  at  vinde  kongen  for  kristendommen,  og 
derefter  indførtes  den  med  magt.  Gregor  blev  i  Csesarea 
indviet  til  den  første  katolikus  (patriark)  for  den  a. 
kirke.  En  senere  patriark  Sahak  den  store  oversatte 
sammen  med  Mesrop  bibelen  paa  armenisk.  Da  perserne 
i  5  aarh.  erobrede  landet  blev  den  a.  kirke  gjenstand 
for  haarde  forfølgelser.  Ved  denne  tid  forkastede  den 
a.  kirke  Kalcedon-synoden  af  frygt  for  nestorianisme,. 
og  blev  herved  en  gren  af  den  monofysitiske  kirke. 
Under  araberne  blomstrede  kirken  atter  op  trods  de 
haarde  ydrc  kaar.  Senere  har  den  a.  kirke  ved  flere 
leiligheder  søgt  forbindelse  med  andre  kirkesamfund,  og 
i  slutningen  af  middelalderen  traadte  en  del  af  den  i 
union  med  Rom.  I  nyere  tid  er  en  rig  armenisk  litte- 
ratur fremkommen,  som  for  en  del  skyldes  mekitaristerner 
armeniske  munke  i  det  af  munken  Mekitar  i  Venezia 
stiftede  kloster.  I  lære  og  liturgi  er  den  a.  kirke  nøie 
beslegtct  med  den  græske.  Den  styres  af  en  patriark, 
som  siden  1441  residerer  i  Edzmiatsin,  der  siden  1828 
hører  under  Rusland.  Under  ham  staar  4  patriarker, 
der  bor  i  Konstantinopel,  Jerusalem,  ved  Van-sjøen  og 
i  Kilikien.  1  den  nyeste  tid  har  den  a.  kirke  været 
gjenstand  for  blodige  forfølgelser  fra  de  hedenske  kurder» 
side.  [Se  herom  J.  Lepsius,  «Armenien  und  Europa» 
(Berlin  1896),  og  G.  Godet,  « Forfølgelseme  i  Armenien» 
(overs,  af  C.  J.  Tolstrup),  Kbh.  1897.  S.  Weber,  tDie 
katholische  Kirche  in  Armenien»  (Freiburg  1903).] 

Armenisk  sprog  og  litteratur.  Det  armeniske 
sprog,  som  er  en  selvstændig  gren  af  den  indoeuropætske 
sprogæt  (s.  d.),  tales  i  Armenien  og  mange  steder  uden- 
for dette  land.  Det  afviger  i  bygning  betydelig  fra  de 
beslcgtede  sprog  og  skrives  med  et  eiendommeligt  alfabet, 
der  er  en  omdannelse  af  det  græske  med  adskillige  nye 
tilføiede  tegn.  Det  kjendes  i  to  former:  oldarmenisk, 
der  endnu  anvendes  som  lærd  og  kirkeligt  sprog,  og  ny- 
armenisk,  som  i  flere  forskjellige  dialekter  har  fjernet 
sig  betydelig  fra  det  første.  Særlig  i  nyarmcnisk  er 
optaget  en  mængde  ord  fra  persisk.     Den  rige  oldarme- 


tBftcUebeil  0  skyre  op.  aabnc; 
ojwsrtte. 
anfiehlrren  ø  Uegge  iieletøiet 

MfiMhIacen  ®  slaa  op :  løgge 

Ptt.  «tige  (om  priflen);  tørne  mod. 

Aafbchlnaa  ®  m.    oplysnlng. 

AnfiMlineider  ®  ro.  pralham. 


aufsehnellen  0  springe  op. 
rippe  op:  slynge  i  velret. 

Aufsehnft  ®  f.  opskrifl,  paa- 
skrin. 

AnfiChub  ®  m,  opsættelie, 
henstand. 

Aufeohutt  0  m.  fyid. 

aufichwOren  0  (Vvmmane. 

Anfiehen  0  n.  opsigt,  til- 
syn. 


op. 


aufstecken  0  sæl  te  op; 
gh-e;  Uene  (penge). 

aufitemmen  0  støtte,  l«ne. 

aufitiften    0    ophldse,    op- 
egge. 

Attfitreich  0  m,  auktion. 

aafitttcken  0  lappe  paa. 

auftafeln  ø  d«*kke  op   med, 
opvarte  med. 


aufthun  0  aabne. 

Allftrag  0  m,  ærende :  hvcrv; 
paalæg ;  bestilling,  ordre. 

auftragen  0  bære  op :  opstide ; 
stette  paa  bordet;  paaln?gge,  over> 
droge. 

Auftrltt  0  m,  optræden;  op- 
trln.  scene;  trin. 

AufWand  ø  ra,  bekostning,  ud- 
glf]t;  anvendelse. 


471 


Aufvirl&rter— augur 

niske  litteratur,  kjcndt  fra  5  aarli.  af,  er  af  overveiende 
teologisk  og  historisk  art.  Paa  nyarmenisk  flndes  en 
rig  saavel  videnskabelig  som  æstetisk  litteratur,  skrevet 
i  to  skriftsprog,  det  vest-  og  det  østarmeniske. 

Armentiéres  [armåtjæ'rj.  Frankrige,  by  i  depart. 
Nord,  18  km.  n.v.  for  Lille  ved  elven  Lys.  29  401  indb. 
(1901).   Fabrikation  af  bomuld  og  lærred,  kniplinger  o.s.v. 

Armere,  se  Armering. 

Arméria,  se  Plumbaginåceæ. 

Armering,  l.  En  fæstnings  el.  et  batteris  udrustning 
med  artillerimatericl.  og  demæst  en  fæstnings  overgang 
fra  freds-  til  krigstilstand.  I  sidste  fald  skjelnes  mellem 
artilleristisk  a.,  hvorved  skytset  gjøres  istand  til  brug 
ved  borttagning  af  kanonskur,  frembringelse  af  ammunition 
m.  v.,  og  fortifikatorisk  a.,  hvorunder  fæstningsvolde 
istandsættes,  skog,  som  hindrer  oversigt,  fjernes  (raseres), 
nye  supplerende  feltbefæstninger  anlægges  o.  s.  v.;  hertil 
maa  ogsaa  henregnes  udlægning  af  miner  saavel  tilsjøs  som 
tillands.  2.  A.  af  en  bærende  bjelke,  forsterkning  af  bjel- 
ken ved  en  jemkonstruktion,  som  anbringes  under  samme. 

Armésty reisen  i  Norge  udgjør  siden  1899  sammen  med 
marinestyrelsen  forsvarsdepartementet  (s.  d.).  Den  komman- 
derende general,  der  ansattes  som  kommandomyndighedens 
øverste  repræsentant,  idet  den  tidligere  armékommando  op- 
hævedes,  er  ved  siden  deraf  ogsaa  chef  for  a.  og  i  denne  egen- 
skab  underlagt  den  statsraad,  der  bestyrer  forsvarsdepart. 
De  i  a.  behandlede  sager  (forvaltningssager)  er  underkastet 
konstitutionelt  ansvar;  dette  er  derimod  ikke  tilfældet  med 
militære  kommandosager,  der  behandles  af  komm.  gene- 
ral som  saadan.  Vigtigere  kommandosager  skal  dog  fore- 
drages for  kongen  af  et  regjeringsmedlem. 

Armfelt,  Karl  Gustaf  (1666—1736),  sv.  officer, 
tjente  sine  sporer  i  fransk  krigstjeneste,  udmerkede  sig 
under  Karl  XII  1  krigen  mod  Rusland  og  var  1713 
kommanderende  general  i  Finland.  Under  det  svenske 
an  fald  paa  Norge  i  1718  ledede  A.  den  arméafdeling,  som 
Karl  XII  havde  udseet  til  at  erobre  det  nordenfjeldske. 
Ved  efterretningen  om  Karl  XI  Ts  fald  ved  Fredrikssten 
tiltraadte  han  straks  sit  tilbagetog  med  hovedstyrken, 
ca.  4  000  mand;  men  blev  paa  Tydalsfjeldene  overfaldt  af 
en  snestorm,  som  kostede  over  halvparten  af  dem  livet.  — 
GustafMauritz  A.,  greve  (1757 — 1814),  sønnesøns  søn 
af  forcg.,  var  en  yndling  af  kong  Gustaf  111,  der  kort  før  sin 
død  udnævnte  ham  til  statholder  i  Stockholm  og  medl.  af 
regentskabet  for  den  unge  konge  Gustaf  IV  Adolf.  Prins- 
regenten  hertug  Karl  XIII  af  SOdermanland,  som  badede 
A.,  sendte  ham  imidlertid  som  gesandt  til  Neapel.  Mis- 
fornøiet  over  denne  forvisning  stiftede  A.  en  sammen- 
sværgelse,  der  havde  til  hensigt  at  fjerne  hertug  Karl 
fra  regjeringens  ledelse.  Sammensværgelsen  blev  opdaget, 
og  A.  dømtes  fra  ære,  liv  og  gods,  men  flygtcdc  til 
Rusland,  hvor  han  forvistes  til  Kaluga  1794.  Efterat 
Gustaf  IV  selv  havde  overtaget  regjeringen,  lod  han 
dommen  over  A.  ophæve,  tilbagekaldte  ham  og  gjen- 
indsatte  ham  i  alle  hans  værdigheder.  Efter  Gustaf  IVs 
fald  1809  drog  A.  1811  tilbage  til  Rusland,  hvor  han  kraftig 
virkede  for,  at  Finland  under  det  russ.  herredømme  fik 
en  sikret  særstilling.   1812 — 13  generalguvernør  i  Finland. 

Armfødder  (brachiopoda)  er  en  dyreklasse,  som  tid- 
ligere henførtes  til  muslingerne;  deres  legeme  er  nemlig 
indesluttet  af  2  kalk-,  sjeldnere  chitinskal,  som  har  en 


Armentiéres— Armida 


472 


vis  liglied  med  muslingernes,  men  adskiller  sig  fra  disse 
derved,  at  de  svarer  til  dyrenes  ryg-  og  bugsidc,  medens 
muslingernes    skal    ligger   til    begge   sider   for  legemets 
symmetriplan.    —    Saavel    ved    sin    udvikling  som  ved 
bygningen   af  nervesystemet,   ekskretions-  og  kjønsorga* 
nernc  samt  kropshulens  forhold  viser  a.  et  vist  slegtskab 
med  coelhelminterne,  særlig  med  ledormene,  fra  hvilke  de 
dog  adskiller  sig  meget  i  form,  idet  deres  krop  er  sterkt 
sammentrykt  forfra  bagtil.  —    Fra  den  forholdsvis  lille 
krop  udspringer  2  fremover  rettede,   store  kappeblade, 
et    bugblad    og    et    rygblad;    disse  ligger    tæt  ind  mod 
skallene,  som  er  dannet  ved  afsondring  af  kappebladenes 
epitelceller.    Ofte  findes  langs  kapperanden  chitinbørster. 
A.s  skal  er   som    oftest  ulige  store,  idet  bugskallet  som 
regel    er   størst,    mere   hvælvet,    og   ofte   ved    bagenden 
trukket   ud  i  en    nebformet   forlængelse   med   et   hul  i 
spidsen.     Gjennem  dette  hul,  eller  hvor  nebbet  mangler, 
mellem   skallene   paa   det  tilsvarende   sted,   stikker  der 
ud  en  stilkformet  forlængelse  af  kroppen,  der  som  regel 
tjener  som  fastheftningsorgan.    Denne  stilk  kan  hos  visse 
slegter  opnaa  en  betydelig  udvikling  og  overgaa  legemet 
i  længde,   hos   andre   kan   den   der- 
imod helt  mangle.     Medens   muslin- 
gernes  skal    passivt   aabner  sig   ved 
det  elastiske  baands   virkning,   sker 
saavel   aabningen  som  lukningen  af 
a.s  skal  ved  musklers  virksomhed.  — 
Mundaabningen    er   hos  de  unge  a. 
omgivet   af    en    tentakelkrans,    som 
under  ud  viklingen  indbugtes  hestesko- 
formig.    Hesteskoens  to  grene  vokser 
derpaa  ud  til  2  lange  arme,  som  langs 
sine  rænder  er  besat  med  tentakler. 
Disse  arme,  hvorefter  dyrene  har  sit  navn,  opnaar  en 
betydelig  længde  og  indtager,  naar  de  ligger  spiralformig 
opruUet,  den  største  del  af  rummet  mellem  kappebladene. 
Armene  er  hule,   idet  kropshulen  fortsætter  ind  i  dem. 
Deres  funktion  bestaar  dels  i  at  drive   smaaorganismer. 
som  tjener  dyret  til  næring,  ind  i  munden,  dels  tjener  de 
som  aandedrætsorganer.     Som   regel  indeholder  armene 
ogsaa  et  kalkskelet,  som  er  forbundet  med  rygskallet.  — 
Hvad   dyrenes   indre    bygning   angaar,    kan    merkes,  at 
de  fleste  a.  mangler  gataabning,   idet  endetarmen  ender 
blindt;   de  har  en  veludviklet  lever;    nervesystemet  be- 
staar væsentlig   af  en   nervering,   som   omgiver  svælget: 
karsystemet  vel  udviklet.    Som  regel  er  a.  særkjønnet.  — 
A.  er  udelukkende   havdyr;   de  findes  baade  i  varmere 
og   koldere   have   fra   strandregionen    ned    til   de  store 
dybder,  men  overalt  kun  i  ringe  artsantal.    De  optraadte 
i  tidligere  jordperioder  langt  talrigere  end  i  vor  tid  og 
er  kjendt  allerede  fra  den  kambriske  formation.     Grup- 
pen   har  saaledes  betydelig  geologisk  og  palæontologisk 
interesse.     Eiendommeligt  er,  at  en  af  de  ældste  slegter 
af  a.,  slegten  lingula,   hvis   skal  findes  i  silurafletringer. 
endnu  er  repræsenteret  ved  levende  arter. 

Armida,  kvindeskikkclse  i  Torquato  Tasses  «Gerusa- 
lemme  liberata»,  slegtning  af  fyrsten  af  Damaskus,  brin- 
ger ved  sin  forføreriske  skjønhed,  tryllekunster  og  listigt 
bedrag  forvirring  blandt  korsfarerne  og  fanger  den  tapre 
Rinaldo  i  sit  garn.  Emnet  er  siden  behandlet  i  operaer 
af  Gluck,  Rossini  o.  fl. 


Armfødder 
(terebratula  uitrea). 


Anfwttrter  ®  m,  tjener,  op- 
varter. 

aufWMrts  ®  opad. 

aufWeinen  (t)  briste  i  gmad. 

aufWenden  (t)  anvende,  bruge; 
bekoste,  koste  paa. 

Aufwiegelef  ®  r,  agitatlon, 
ophldselsc. 

AufHTurf  'ij  m.  'opkastet  Jord : 
dæmning. 


auftiehen  ©tnekke  op,  helse; 
opdrætte;  holde  for  nar.  drille. 

Aufzug  ®  m,  processlon:  akt, 
opt(^;  elevator;  rendegam. 

Auge  ^  n.  øle.  Augapfel  m. 
øtesten.  Augenbliok  m.  øieblik. 
Augenlld  n.  ølelaag.  Augen- 
merk  n,  olemed. 

auge  (?)  f.  trug;  kar:  rende. 

augée  ®  f.  trugftild. 


flugeln  ®  kokettere,  blinke  med 
ølnene;  okulere. 

auger  (e)  naver,  stort  bor. 

muget  (r)  m,  madkop;  tænd- 
rør. 

aught  (e)  noget.  f6r  aught  I 
know  saavldl  Jeg  ved. 

augment  ©  &  (?)  m,  tUtaKen. 
forøgelae;  augment:  @  ogs.  (for)- 
oge;  tåge  til. 


augmentatif  ®.  aagnenta- 
tive  @  forsterkende. 

angmeiitatloii  @  å.  (|>  r.  ror> 
øgelse;  ®  ogl.  paalvg.  prisforhai- 
else. 

augmenter  ®  forøge.  forsterke. 
gtv«  paalKg:  vokae,  atltfe. 

augur  @.  augure  ff*  m.  augur 
(g)  o^  varale.  «paa;  (f^ogs.  vanKt 
spaadom. 


473 


Armillarsfære— Arnault 


474 


Annlllårsfære  (armilla),  et  nu  forældet  apparat, 
dannet  af  cirkelformige  ringe,  visende  himmelens  ækvator, 
ekliptiken  og  de  lodret  paa  samme  staaende  cirkler; 
brugtes  til  at  finde  stjernesteder,  af  Tyge  Brahc  kun  til 
tidsbestem  meiser. 

Annitiias  (Herman)  (17  f.  Kr.— 21  e.  Kr.),  germ.  høv- 
ding af  cheruskemes  folk.  Da  den  romerske  statholder 
P.  Quintilius  Vams  opliidsede  germanerne  imod  sig,  lok- 
kede A.  ham  dybt  ind  i  Tyskland  og  overfaldt  og  ned- 
huggede  ham  og  hans  hær  9  e.  Kr.  i  Teutoburgerskogeu. 
14  e.  Kr.  begyndte  A.  paany  en  krig,  som  endte,  da 
Tibcrius  kaldte  Germanicus  tilbage.  A.  kjæmpede  og 
beseirede  nu  Marbod  (s.  d.),  men  blev  21  myrdet  af 
slegtninge,  der  beskyldte  ham  for  at  stræbe  efter  konge- 
magtcn.  Tyskerne  forherliger  ham  som  «Germaniens 
befrier». 

Arminius,  Jakob  (1560—1609),  holl.  teolog,  blev 
1588  prest  i  Amsterdam,  og  1603  professor  i  Leiden. 
Allerede  i  sin  prestetid  var  A.  blevet  angrebet  for 
ikke  at  hylde  Calvins  strenge  forudbestemmelseslære. 
I  aaret  1604  brød  striden  ud  paany,  da  A.  efter  uni- 
versitetets orden  skulde  holde  offentlige  foredrag  om 
denne  lære.  Hans  ortodokse  kollega  Gomarus  nedlagde 
indsigelse  og  vakte  derved  en  bevægelse,  som  udbredte 
^ig  i  hele  landet.  Kegjeringen  forsøgte  forgjæves  at 
gribe  mæglendc  ind  i  striden.  Under  forhandl ingernc 
berom  døde  A.  Hans  tilhængere  sammenfattede  efter 
hans  død  hans  og  sine  anskuelser  i  5  artikler,  de 
"^akaldte  remonstrantie.  Derved  fik  arminianerne 
navnet  remonstranter.  Synoden  i  Dordrecht  1618 — 19 
fordømte  dem  og  udelukkede  dem  af  kirken.  Efter 
en  tid  at  være  blevet  haardt  forfulgt  afholdt  de  i 
aaret  1632  et  møde  i  Rotterdam,  hvor  et  remonstran- 
tisk- reformert  kirkesamfund  dannedes.  De  remonstran- 
tiske  menigheder  blev  i  den  følgende  tid  ganske  vist 
ikke  anerkjendt,  men  dog  stiltiende  taalt.  Først  1795 
fik  de  ofGciel  anerkjendelse. 

Armitage  [a9'mitedi].  Ed  ward  .(1817— 96),  eng. 
historiemaler,  udførte  efter  mønster  af  Delaroche  en 
rakke  monumentale  billeder  (bl.  a.  til  parlamentet),  der 
^kabte  ham  stort  ry. 

Armitage  [å9mitedij,  Thomas  (1824—90),  var  først 
Ixge  i  London,  men  maatte  snart  paa  grund  af  syns- 
svekkelse opgive  at  praktisere  og  helligede  sig  dcrefter 
til  arbeide  for  de  blinde  i  England;  særlig  maa  frem- 
b£\'e$  hans  andel  i  oprettelsen  af  «Royal  normal 
college  and  academy  of  music  for  the  blind»  (1872)  og 
Kans  arbeide  for  punktskriften. 

Arm-nerve-fletningen  (plexus  brachialisj  dannes  af 
de  fire  sidste  halsnervers  forreste  grene  og  størstedelen 
3f  første  brystnerve.  Disse  indgaar  forbindelser  med 
bverandre  saaledes,  at  der  daiines  en  langstrakt 'fletning 
nedover  til  akselhulen,  liggende  bagenfor  akselpulsaaren. 
{"ra  fletningen  udgaar  ner\'er  til  hele  forlemmets  musku- 
Jatur  og  hud. 

Armonldso  (ital.),  harmonisk,  musikalsk  velklingende. 

Armorica  (el.  Aremorica;  keltisk  ord,  ved  havet\ 
i  oldtiden  navnet  paa  de  nuværende  landskaber  Nor- 
mandi  og  Bretagne,  beboet  af  krigerske  stammer,  bl.  a. 
veneteme  (kampen  mod  Cæsar). 

Annour  [å9'mij,    Philip   Danforth   (1832—1901), 


J  B|ma,  profetere. 

aagatt  -  0  Aaguat  m  -  © 
Aagost  -  (g  aoQt  m. 

aaga»tg|.  anauøte®  h«i.  op- 
h«et 

ancastin  ®  m,  aagustlne  (g) 
»«wMiiennunk. 

angBstneMJ^  bøtbcd,  ophøiet* 
hel 

aajoaril'hul  ©  id»^ 


ank  @  olke. 

auktJon  —  iD  Auktion  r.  Ver- 
•teigening  f;  AufBtrelch  m  —  (e) 
(sale  by)  auction,  (public)  sale, 
auctlon  sale  —  ®  vente  (f)  publlque. 
enchéres  f  pl. 

aulie  (e).  aulique  (£)  Hof-. 

aumallles  f  pi,  hornkvieg. 

aum6ne  ®  r.  almisse. 


au  gure  r— aurate 

amer.  forretningsmand.  Stiftede  1863  det  firma,  som  under 
navnet  Armour  &  co.  er  blevet  en  af  verdens  største 
forretninger  i  nedlagte  fødevarer.  Firmaet  rammedes  af 
de  graverende  anklager,  som  i  1906  rettedes  mod  de 
store  slagterier  i  Chicago,  foranlediget  ved  Upton  Sinclairs 
bog  «The  jungle»  (oversåt  paa  norsk).  A.s  navn  er  ogsaa 
knyttet  til  flere  filantropiske  foretagender. 

Armskinner,  se  Rustning. 

Armstrong  [å9'm8tråij],  Sir  William  George(1810 
— 1900),  søn  af  en  Newcastle-kjøbmand,  var  først  jurist, 
men  kastede  sig  snart  over  tekniske  studier,  konstruercde 
en  hydraulisk  kran  (1845X  føiede  senere  hertil  en  hydrau- 
lisk akkumulator  og  bragte  hydraulisk  kraft  til  anven- 
delse paa  en  række  omraader.  Han  grundede  en  fabrik  i 
Elswick,  begyndte  at  konstruere  kanoner  og  blev  1859 
konstruktør  for  den  engelske  hær  og  flaade;  de  Arm- 
strongske  kanoner  svarede  dog  ikke  til  forventningerne, 
og  1863  tråk  han  sig  tilbage  til  Elswick,  hvor  han  ud- 
videde  fabrikerne  og  leverede  kanoner  til  andre  lande, 
bl.  a,  Danmark  og  Norge.  Han  anlagde  ogsaa  jernskibs- 
verfter  i  Elswick  og  grundede  en  kanonfabrik  i  Italien. 
1897  sluttede  firmaet  sig  sammen  med  konkurrenten 
J.  Whitworth  og  beskjæftiger  nu  omtr.  22  000  arbeidere. 
Ved  disse  verfter  gik  de  norske  panserskibe  «Harald 
Haarfagre»  og  «Tordenskjold»  af  stabelen  i  1897  og 
«Norge»  og  «Eidsvold»  i  1899. 

Armstrongs  blanding,  en  blanding  af  klorsurt  kali 
og  rødt  fosfor.     Eksploderer  ved  stød  og  gnidning. 

Am-  i  nordiske  navne  som  Arnfinn  (Anfinn),  Arnvid 
(Arvid),  Arnthor  (Andor,  Arnor),  Arnald  (t.  Arnold),  Am- 
bjørg (Ambjør)  er  samme  ord  som  «ørn».  Dertil  ogsaa 
Arne  (sml.  Bjarne  af  «bjørn»). 

Amamagnæånsice  legat,  se  Arne   Magnus  son. 

Amao,  Spanien,  liden  havneby  ved  Atlanterhavet. 
N.  br.  43°  35'. 

Arnason  [au'dnason],  J6n  (1819—88),  isl.  folklorist, 
var  lærer  ved  latinskolen  og  blev  i  1848  bibliotekar  ved 
landsbiblioteket  i  Reykjavik.  A.  var  en  ivrig  samler  af 
folketraditioner,  og  hans  hovedverk  er  «Islenzkar  t>jod- 
sogur  ok  æfintyri»  (2  bd.  Leipzig  1862—64),  hvis  ind- 
hold  er  i  høi  grad  karakteriserende  for  islændernes 
aandsliv  og  eiendommelighedcr,  og  som  i  formel  og 
sproglig  henseende  bærer  et  sterkt  præg  af  den  mundt- 
lige  fortælling.  Endvidere  «Islenzkar  gåtur»  (1887).  A. 
har  ogsaa  efterladt  sig  betydelige  håndskrevne  samlinger. 

Amauld  [arna'],  Antoine  (1612—94),  kaldt  den 
store,  en  af  jansenismens  ypperste  førere.  Efter  at  have 
studeret  ved  Sorbonnen  blev  han  1641  prest  og  1643 
medlem  af  samme.  Samme  aar  skrev  han  skriftet 
«De  la  fréquente  communion»,  rettet  mod  jesuiternes 
letfærdige  brug  af  nadveren.  Da  han  paa  grund  af  denne 
bog  havde  mistet  sin  stilling,  tråk  han  sig  tilbage  til 
klosteret  Port  Royal.  Han  indledede  nu  en  skarp 
polemik  mod  jesuiterne  og  bekjæmpede  tillige  den 
reformerte  kirke.  1679  drog  han  i  frivillig  landflygtighed 
til  Nederlandene.     Døde  i  BrQssel. 

Arnault  [arna'],  Antoine  Vincent  (1766—1834), 
fr.  digter,  skrev  tragedier  i  fransk  klassisk  stil,  «Marius 
å  Minturnes»,  «Lucréce»,  «Les  Vénetieus»  m.  fl.,  og  fabler 
tildels  i  satirisk  retning.  Han  stod  i  gunst  hos  Napoleon 
og    udgav  i  1820-aarene    «Vie    politique   et   militaire   de 


aumdnerie  ®  r,  almisseuddelers 
embede. 

aum6nier  (?)  m,  almisseuddeler ; 
fattlgrorstander. 

anm6nlére  (r)  r.  vieske.  pose. 

aumuBSe  (i)  f,  pelskaabe. 

au  nage  ©  m,  maallng:  alen- 
maal. 

aunaie  ®  r,  orekrat.  -skoK. 

aune  ©  m,  oretrie.   f,  alen. 


I       auner  (r)  maale  (med  alen). 

aunt  (g)  moster,  faster,  tante. 

auparavant    ®    forhen,    tid- 
ligere. 

auprés  (?)  tæt  ved.  i  nærheden ; 
I    i  sammenligning  med. 
I        aur  —  (£)  Kles  m.    Kiessand  ni 
I    —  ®  gravel  —  (?)  gravier  m. 

aural  (g)  luft-,  øre-. 
I        aurate  (g)  guldpære. 


475 


4iurelia— ausbenteln 

Napoleon».  Hanssen  Emile  Lucien  A.  (1787— 1863) 
«krev  ogsaa  dramaer,  hvoriblandt  «Régulus». 

Amau^ty  tyrk.  navn  for  Albanien.  A  r  n  a  u't  e  r,  d.  e. 
libanesere. 

Amay  le  Duc  [amdb'lJ'dij'k],  by  i  østlige  Frankrige, 
•depart.  Cote  d'Ore,  ved  elven  Arroux.  2  500  indb. 
Fabrikation  af  uldvarer  og  lærred,  saltkilder.  Coligny 
seirede  her  over  katolikerne  i  religionskrigene  1570. 

Ambjøm  Jonssøn,  af  Ænes-ætten  fra  Kvinnherred, 
fostersøn  af  biskop  Nikolaus,  var  særlig  i  aarene  1204 — 08 
•en  af  baglernes  ivrigste  og  dygtigste  forkjæmpere.  Efter 
Filippus*  død  (1217)  sluttede  han  sig  dog  nøie  til  kong 
Haakon,  bekjæmpede  oprørsflokkene  i  Viken  og  blev 
lendemand.  Mod  Skule  tabte  han  staget  ved  Laaka  og 
-døde  s.  a.  (1240)  paa  sin  borg  Valdensholm  i  Borgesyssel. 

Amdt  (Arnd),  Johann  (1555—1621),  forfatter  af 
tal  rige  lutherske  opbyggelsesskrifter,  var  prest  paa  for- 
skjellige steder  i  Tyskland,  sidst  generalsuperintendent  i 
-Celle.  A.s  berømte  opbyggelsesbog  «Den  sande  christen- 
dom»  (1605 — 10)  vakte  straks  megen  modsigelse  i  den 
aaudelig  døde  tid.  Den  er  oversåt  paa  de  fleste  euro- 
pæiske  sprog. 

Arndt,  Ernst  Moritz  (1769—1860),  f.  paa  RQgen, 
blev  1800  docent  og  senere  professor  i  historie  i  Greifs- 
-wald.  Gjennem  sine  skrifter  «Germania  und  Europa» 
og  «Geist  der  Zeit>  advarede  han  sit  fædreland  mod 
Frankriges  erobringslyster;  men  da  Napoleon  I  dengang 
var  almægtig,  maatte  A.  paa  grund  af  sine  skrifter  flygte 
til  Sverige,  hvis  konge  Gustaf  IV  Adolf  tidligere  havde 
tåget  ham  i  forsvar  mod  de  adelige  godseiere  paa  grund 
af  hans  verk  « Versuch  einer  Geschichte  der  Leibeigenschaft 
in  Pommern  und  Rugen».  1812  reiste  A.  til  Rusland, 
hvor  han  fortsatte  sin  antinapoleonske  skribentvirksom- 
hed  og  skrev  patriotiske  opraab  og  sange,  bl.  a.  den 
berømte  sang:  «Was  ist  des  Deutschen  Vaterland?». 
1818  blev  han  professor  i  Bonn,  men  suspenderedes  1820 
paa  grund  af  frisindede  anskuelser  og  gjenindsattes  først 
1840.  1848  blev  han  medlem  af  Frankfurt- parlamentet, 
hvor  han  ivrig  virkede  for  det  tyske  keiserdømmes  gjen- 
-oprettelse  under  kongen  af  Preussen. 

Ame  Magnusson  (lat  Arnas  Magnæus)  (1663— 1730), 
samler,  f.  paa  Island,  teol.  kand.  fra  1685,  var  i  flere  aar 
Th.  Bartholins  medarbeider  og  udnævntes  efter  et  3-aarigt 
studieophold  i  Tyskland  til  arkivsekretær  ved  geheime- 
arkivet,  senere  tillige  til  professor  og  underbibliotekar 
ved  universitetsbiblioteket  1702 — 12  opholdt  han  sig 
paa  Island  for  at  udarbeide  en  jordebog  over  hele  landet. 
Herunder  samlede  han  utrættelig  haandskrifter,  diplomer 
og  sjeldne  bøger  og  reddede  det  allermeste  af,  hvad  der 
overhovedet  er  bevaret  af  islandske  middelalderskrifter, 
for  videnskaben.  Under  Kjøbenhavns  brand  1728  gik 
det  meste  af  hans  trykte  bogsamling  og  hans  egenhændige 
optegnelser  tilgrunde;  men  haandskriftsamlingen  blev  i 
det  væsentligste  reddet.  Alligevel  tilføiede  ulykken  ham 
et  knæk.  Ved  sin  død  kort  efter  skjænkede  han  uni- 
versitetet sit  bibliotek  («Arnamagnæanske  samling»)  og 
sin  formue  («Arnæ  Magnæi  stiftelse»).  A.  M.  har  selv 
skrevet  lidet;  men  ved  sin  enestaaende  samlerevne  og 
samlerenergi  har  han  for  alle  tider  gjort  Kjøbenhavn  til 
midtpunktet  for  alle  forskninger  angaaende  de  nordiske 
landes  gamle  litteratur. 


Arnau't— Arneberg 


476 


anrelia  (e)  puppe. 

aureola,  aureole  @,  auréole 

(D  r,  glorie,  straalebrans. 

auréolé  (7)  med  glorie  om  ho- 
vedet. 

auric  ©guid-. 

auricle  @,  aurieule  ®  f.  det 
udvendlge  øre;  hørerør;  (£)  oøs. 
aarikel. 

auriculalre  ®,  aurienlar  (e) 


øre-,     confésslon   (0  auriou- 
lalre  ®,  auricular  confeaaion 

(e)  hemmellgt  akriftemaal. 

auriculate  (e)  øredannet. 

aurifére  (^  guldholdlg. 

auriflcatlon  ®  r.  plombering 
(med  guid). 

aunfler  ®  plombere  *  (med 
guid). 

aurlkel  -  (t;  Aurikel  f  -  (g) 


Ame  Sigurdssøn,  biskop  i  Bergen  1304—14,  var  en 
begavet  og  myndig  prælat  Han  lod  udarbeide  «Ber- 
genske bispestols  kopibog >  og  eiede  et  stort  bibliotek,  der 
foruden  latinske  skrifter  ogsaa  indeholdt  sagaer,  hvilke 
senere  kom  til  Sverige.     [Se  hist.  tidsskr.  2  r.  II,  185  ff.] 

Ame  I>orlak880n  (1237—98),  isl.  biskop,  viste  allerede 
som  midlertidig  bestyrer  af  H61ar  stift  stor  nidkjærhed 
for  kirkens  sag  og  indviedes,  efter  en  tid  at  have  fun- 
geret  som  medhjælper,  1269  til  biskop  over  Skålholt  stift. 
I  denne  stilling  vilde  han  gjennemføre  den  kanoniske 
rets  bud,  at  ingen  lægmand  maatte  have  kirker  i  verge 
eller  forvalte  deres  gods,  men  kom  derved  op  i  en  lang- 
varig strid  med  de  mægtige  islandske  kirkeeiere.  Her- 
under viste  A.  sig  dygtig  og  frygtløs  og  vilde  end  ikke 
bøie  sig  for  kongens  afgjørelse,  naar  den  gik  ham  iraod. 
I  alle  spørsmaal,  der  ikke  vedkom  kirken,  stod  A.  deri- 
mod  paa  kongens  side  og  var  navnlig  en  god  medhjæl- 
per ved  omorganisationen  af  den  islandske  forfatning  og 
lovgivning.  Han  var  ogsaa  en  høit  agtet  ven  saavel  af 
Magnus  Lagabøter  som  af  hans  søn  kong  Erik  og  kom 
flere  gange  til  Norge,  hvor  han  døde.  Da  var  kirke- 
striden  netop  endt  ved  et  kompromis. 

Ame  [a9'nj,  Thomas  Augustine  (1710—78),  en 
af  Englands  betydeligste  komponister,  skaberen  af  folke- 
sangen «Rule  Britannia»,  der  egentlig  hører  hjemme  i 
finalen  til  kantaten  «Alfred»,  komponeret  1740  i  anled- 
ning  af  aarsdagen  for  husets  Hannovers  tronbestigelse. 

Ame,  se  A  are. 

Ame  fabriker,  stort  uld-  og  bomuldspinderi,  væveri 
m.  v.  ved  Amevaagen,  en  bugt  af  SørQorden,  i  Hans 
herred.  Søndre  Bergenhus  amt.  Anlægget  grundedes  1846 
af  Peter  Jebsen  (s.  d.)  som  et  bomuldsvæveri ;  1 852  antagdes 
ogsaa  en  uldvarefabrik;  men  først  1865 — 66  blev  disse 
to  forretninger  slaaet  sammen.  Efter  i  mellemtiden  at 
have  undergaaet  stadige  udvidelser  og  forbedringer  har 
bomuldsfabriken  nu  220  og  uldvarefabriken  104  vævstole. 
Selskabets  aktiekapital  er  1  350  000  kr.  og  antallet  af 
arbeidere  ved  begge  fabriker  ca.  480.  Tre  generationer  af 
arbeidere  har  til  dato  været  beskjæftiget  ved  fabrikerne, 
og  stedet,  som  er  afhængigt  af  disse,  havde  ved  sidste 
folketælling  (1900)  ca.  1300  indb.  Smst  Arne  jern- 
banestation  (Vossebanen). 

Arneberg,  n.  slegt,  af  hvilken  flere  medlemmer  har 
spillet  en  rolle  i  Norges  historie.  Slegten  har  fra  umin- 
delige  tider  eiet  og  beboet  gaarden  A.  i  Hof  i  Solør. 
Slegtens  første  sikkert  kjendte  mand  var  Co  1  bjørn 
01  ufsen  A.,  der  levede  omkr.  1600-taIlet  Hans  sønne- 
søn  var  Hr.  Colbjørn  Tors  ten  sen,  sogneprest  til 
Sørum,  fader  til  Anna  Colbjørnsdatter  og  de  fra  Fredriks- 
halds  beleiring  i  1716  to  velkjendte  brødre  Hans  og 
Peder  Colbjørnsen  (s.  d.)  [Jfr.  W.  Lassen,  «Norske  stam- 
tavler».]   Se  ogsaa  følgende  artikel. 

Ameberg,  Ulrik  Frederik  Christian  (1829-\ 
begyndte  sin  løbebane  1861  som  advokat  i  Kra.  Da 
byretten  oprettedes  1867,  tiltraadte  han  den  som  assessor 
og  var  1872—81  dens  justitiarius.  Han  forlod  denne 
stilling  for  at  overtage  amtmandsembedet  i  Bratsberg, 
hvor  han  bl.  a.  knyttede  sit  navn  til  arbeidet  med 
Bandak  kanalens  fuldførelse.  1885  blev  han  formand  i 
den  første  store  arbeiderkommission.  Juli  1889  til  feb. 
1891  var  han  justitsminister  i  den  E.  Stang'ske  regjering. 


aurlcula.  beBr'8  ear  —  (^oreUle(0 
d'ouri. 

aurist  @,  aurlste  ®  m.  øre- 
bege. 

aurora  (§).  aurore  ®  f,  mor- 
genrøde,    anrore    boreale    ® 

nordlya. 

aua®  af,  ud  af;  fra:  ud:  ode; 
forbi.  Ul  ende. 

ausarten  0  udarte» 


ausbaden  ®  akyUe;  bød«  for. 

auabalgen,  aasbftlgen  lii  n«a: 
udstoppe. 

ausballeii  ®  pakke  ud. 

Ausbau  ®  m.  foldendebe  «f 
en  bj^lntf:  udbygolng. 

auabeofngen  ®  beUnge  sig. 

Ansbente  ®  r,  adbjrtte. 

auabeateln  ®  punge  ud  mtd 
udplyndre. 


477 


Amef]orden— Ammødlingeætten 


478 


hvorefter  han  blev  amtmand  i  Smaalenene.  Fra  dette 
embede  tog  han  1905  afsked.  1892—94  sad  han  paa 
stortinget  som  konservativ  representant  for  Brevik. 

Ameflordeily  en  liden  mod  syd  gaaende  arm  af  Sogne- 
fjorden. 

Amemoiden  [-møiden],  Holland,  havneby  i  prov. 
Zeeland,  paa  øen  Walcheren.  4  341  indb.  Jernbane- 
station  paa  linjen  Rosendaal — Vlissingen. 

Arnesen,  Martin  (1829— 1905),  n.  lokal- og  personal- 
historiker.  var  adjunkt  paa  Fredrikshald,  indlagde  sig 
adskillig  fortjeneste  ved  ordning  af  byens  bibliotek  og 
stadsarkiv,  skrev  flere  bidrag  til  dens  og  omegnens  hi- 
storie, dels  som  bøger,  dels  i  dagspressen,  hvor  han 
ogsaa  behandlede  andre,  særlig  arkæologiske  og  etymo- 
logiske emner. 

Ameth,  Alfred  von  (1819—97),  østerrigsk  historie- 
skriver, 1848 — 49  medlem  af  Frankfurt- parlamentet,  hvor 
han  virkede  for  Tysklands  enhed  under  det  østerrigske 
keiserhus.  Hans  vigtigste  historiske  arbeide  handler  om 
Eugen  af  Savoyen. 

Ametvedt,  Nils  (1846 — ),  n.  missionsprest  og  tilsyns- 
mand  i  det  Norske  missionsselskabs  kinamission.  Var 
først  lærer  i  Amerika  og  Norge  og  udsendtes  1892  i  det 
Norsk-lutherske  kinaforbunds  tjeneste  og  virkede  i  7  aar 
i  prov.  Hupeh.  Gik  1902  over  i  det  Norske  missions- 
selskabs tjeneste.    Bestyrer  stationen  ly  ang  i  prov.  Hunan. 

Amgrim  (Arngrimr),  abbed  paa  Tingøre,  Island,  1350 
-61  {å.  1361),  er  kjendt  som  forfatter  af  en  saga  om  den 
islandske  helgenbiskop  Gudmund  Arason  (s.  d.),  iillige- 
med  en  draapa. 

Amgrim  Jénsson,  se  Jénsson,  Arngrfmur. 

Arnhem,  Holland,  hovedstad  i  prov.  Geldern  ved 
Rhinen.  57000  indb.  (1901).  Fabrikation  af  trævarer, 
vogne,  Instrumenter  o.  s.  v.  Handel  med  kvæg,  korn  og 
tobak.  Lærerindeseminar,  kunstskole  og  kirken  cGroote 
Kerk».    A.  antages   at   være   romernes  Arenacum   (996). 

Amhemsland,  tidligere  navn  paa  den  nordøstlige  del 
af  Nordterritoriet  af  Australiens  fastland,  vestsiden  af 
Carpentariabugtcn. 

A^mica,  slegt  af  de  kurvblomstredes  familie  (com- 
positæ).  Urter  med  hele,  oftest  grundstillede  blade  og 
med  store,  gule  kurve,  enlige  eller  faa  sammen  i  spidsen 
af  stængelen.  I  Norge  to  arter:  a.  montana^  som  er 
almindelig  især  paa  skogenge  i  sydligere  egne  af  landet, 
og  a.  atpina,  som  kun  findes  paa  enkelte  steder  i  det 
Qordligste.  Blomsterne  af  a.  montana  er  ofHcinelle 
hflos  arnicce^). 

Amim,  Elisabeth  (Bettina)  von  (1785—1859),  t.  for- 
fatterinde,  søster  af  digteren  Clenicns  Brentano,  gift  (1811) 
med  digteren  Achim  von  A.  Hun  var  en  livlig,  varm, 
sværmerisk  aand ;  fra  hun  var  ung  pige  havde  hun  elsket 
og  beundret  Goethe  lidenskabelig,  hvad  der  kom, tilorde 
i  «Goethes  Briefwechsei  mit  einem  Kinde»,  det  bekjendte 
verk,  hun  udgav  1835,  tre  aar  efter  Goethes  død.  Bre- 
vene blev  først  tåget  for  egte,  senere  for  et  fantasipro- 
dukt,  men  bestaar  i  virkeligheden  baade  af  sandhed  og 
omdigtninger.  Hendes  politiske  frisind  og  følelse  for  de 
undertrykte  og  ulykkelige  gav  sig  udtryk  bl.  a.  i  skriftet 
«Dies  Buch  gehort  dem  Konige». 

Amim,  Harry  von,  greve  (1824—81),  var  1864 
prtrussisk   og    1866   nord  tysk   gesandt   ved  Vatikanet   og 


aasbeuten— ansfHeren 

deltog  1871  sammen  med  Bismarck  i  fredsforhandlin- 
gerne  med  Frankrige.  1872  blev  han  tysk  gesandt  I 
Paris.  Da  han  imidlertid  støttede  de  franske  monarkister 
og  indirekte  modarbeidede  Bismarck,  blev  han  1874  for- 
flyttet til  Konstantinopel.  Forholdet  mellem  A.  og  Bis- 
marck blev  end  nu  mere  spændt,  da  A.  i  «kulturkampen» 
stod  mod  rigskansleren ;  han  blev  afskediget,  og  da  han 
medtog  flere  dokumenter  fra  gesandtskabsarkivet  for 
senere  at  benytte  dem  i  sin  private  feide  med  Bismarck, 
blev  han  1875  dømt  til  9  maaneders  fængsel.  A.  flygtede 
til  udlandet,  udgav  1876  den  politiske  brochure  cPro 
nihilo»  mod  Bismarck  og  dømtes  in  contumaciam  til  5 
aars  tugthus.  Han  levede  senere  i  Østerrige  og  døde 
i  Nizza. 

Amim,  LudwigJoachim  (Achim)  von  (1 781  —1831), 
t.  digter,  romantiker,  studerede  gamle  folkesange  og  ud- 
gav sammen  med  Clemens  Brentano  den  store  samling 
tyske  folkeviser  «Des  Knaben  Wundei^liorn»,  som  virkede 
paa  tysk  lyrik  i  retning  af  frisk  naivetet  og  klangfuldhed. 
Senere  var  han  med  ved  udgivelsen  af  den  litterære 
«Zeitung  fiir  Einsicdler».  Som  menneske  var  han  man- 
dig, solid,  som  digter  fantastisk  og  uden  ligevegt,  en  blan- 
ding af  skarphcd,  humor  og  et  overvældende  hang  til 
det  mystiske,  eventyrlig  vidunderlige.  Hans  betydeligste 
verker  er  samtidsromanen  «Armut,  Reichthum,  Schuld 
und  Busse  der  Gråfln  Dolores»,  den  historiske  roman 
«Die  Kronen wåchter»,  novellerne  «Furst  Ganzgott  und 
Sanger  Halbgott»  og  «Der  tolle  Invalide  auf  Fort  Raton- 
neau>. 

Amis  (d.  Arnes),  Tyskland,  Prov.  Schleswig- Holstein, 
ved  Østersjøen  paa  en  ø,  der  ved  en  dæmning  er 
forbundet  med  fastlandet.  700  indb.  Skibsfart,  fiskeri, 
handel.     2  skibsverfter. 

Amkilsøre,  nes  paa  øen  Als  ved  det  nordre  indløb 
til  Als-sund.     Her  gik  preusserne  iland  29  juni  1864. 

Arnljot  Gelline,  en  sv.  stimand,  der  holdt  til  i  Jemt- 
landsskogcne,  hjalp  1028  Olav  Haraldssøns  skatteop- 
krævere  mod  jemtlænderne  og  deltog,  efter  at  være 
blevet  døbt,  i  slaget  ved  Stiklestad,  hvor  han  kjæmpede 
og  faldt  nærmest  foran  kongens  merke.  A.  G.  skildres 
som  en  usedvanlig  stor,  sterk  og  tapper  mand.  Han  er 
helten  i  Bjørnsons  digt  af  samme  navn. 

Ammødlingestten  (Arnungerne),  mægtig  n.  godseier- 
og  lendemandsæt  fra  Søndmøre.  Dens  hist.  stamfader  er 
Arnmod  jarl.  der  faldt  ved  Hjørungavaag  (986).  Hans 
søn  Arne  havde  9  børn,  deriblandt  1  datter,  Ragnhild, 
der  blev  gift  med  Haarek  af  Tjotta.  Af  sønnerne  er 
Kalv,  Finn,Thorberg  og  Arne  de  mest  bekjendte. 
De  tre  sidstnævnte  forblev  stedse  Olav  Haraldssøns  tro- 
faste tilhængere  og  kjæmpede  ved  hans  side  i  Stiklestad- 
slaget,  medens  Kalv  var  blandt  hovedanførerne  for  bonde- 
hæren  og  fik  ord  for  at  være  en  af  helgenkongens  bane- 
mænd.  Hverken  Kalv  eller  Finn  efterlod  sønner;  men 
Finns  datter  Ingebjørg  («jarlemoder»)  blev  i  egteskab 
med  Thorfind  jarl  paa  Orknø  stammoder  til  de  orknøiske 
jarler  og  i  sit  andet  egteskab  med  kong  Malcolm  Can- 
more  moder  til  kong  Duncan  i  Skotland.  Den  anden 
datter  Sigrid  egtede  jarlen  Orm  Eilifssøn,  fra  hvem  de 
gautlandske  jarler  og  Erling  Skakke  nedstammer.  Fra 
Thorberg,  der  egtede  Erling  Skjalgssøns  datter  Ragnhild, 
nedstammer  Giskeættcn  (s.  d.).    Hans  datter  Thora  blev 


awbeuten  (Q  r.  udbytte. 

aasbiegen  ^  bøle  til  side. 

Msliieteil  0  udbyde;  over- 
l»yde:  odfordre. 

AatbUck  ø  m.  udsigt. 

anablfihen  d)  arblonutre. 

Aasbmeh  0  m.  udbnid.  frem- 
brnd. 

Attabund  (t)  m.  mønster- 
dfkbe. 


ausbttndig  (D  rortneffellg.  ud-    * 
merket. 

ausbUsaen  0  bøde  paa:  bøde 
for. 

ausculter  0   høre  paa   bryst 
og  ryg  (for  at  undersøge). 

Ausdauer  0   r,    udholdenhed. 

Ausdruck  0  m,  udtryk. 

ausdrttcklich     0     udtrykke- 


auseinander  0  n-a  hinandcn. 
auseinandersetzen  udrede. 

auseaaen  0  spise  op. 

AuafahrtØr,  udkjørsel,  kjøre- 
tur; port. 

Aual^ll  0  m.  udfald;  deflclt: 
det  manglende. 

auafkllen  0  falde  ud,  bort- 
falde. 

ausfttllig  0  grov.  uforskammet. 


Ausfegael  0  n.  feieskarn. 

Auaflucht  0  f,  (Hg.)  udnugt. 

Auaflug  0  m.  udflugt. 

AuaflUgler  0  m,  lystreisende. 

Auafluss  0  m,  udflyden;  ud- 
strømnlng;  udløb. 

auafolgen  0  udlevere. 

Auafraoht  0  r.  udgaaende  fragt. 

auafrieren  0  fr>-se  sterkt,  for- 
fry»e. 


479 


A'rno— Arnoldson 


480 


Ausfuhr— Aushub 

gift  med  Harald  Haardraade  og  derved  stam  moder  til 
de  senere  norske  konger.  Arne  Arnessøns  søn,  Jon, 
egtede  en  sønnedatter  af  Thore  Hund  og  kom  derved  i 
besiddelse  af  Bjarkøgodset.  Hans  linje  kaldes  Bjarkø- 
setten  (s.  d.}- 

A'mo,  Italien,  elv,  220  km.  lang,  udspringer  paa 
Apenninerne,  løber  mod  syd,  senere  mod  nordvest,  gjen- 
nem  Arezzos  dal,  saa  mod  vest  gjennem  den  frugtbare 
slette  omkring  Florens,  gaar  forbi  Pisa  og  ud  i  den 
Liguriske  bugt.  (Pisa,  der  før  laa  ved  sjøen,  ligger  nu 
10  km.  fra  Arnos  munding.)  A.  er  lidet  seilbar,  bred- 
.  derne  (Arnodalen)  veldyrkede  og  godt  befolkede. 

Arnold  af  Brescia  (d.  1155),  forkjæmper  for  den 
apostoliske  fattigdom  i  kirken,  studerede  i  sin  ungdom 
under  Abailard.  Efter  at  være  presteviet  begyndte  han 
i  sin  fødeby  kampen  for,  at  kirken  skulde  opgive  verds- 
lig magt  og  formue  og  vende  tilbage  til  den  apostoliske 
tids  sande  kristendom.  Hans  strenge  askese,  mægtige 
veltatenhed  og  republikanske  frihedsideer  skaffede  ham 
stor  indflydelse  blandt  folket.  1139  forviste  et  kirke- 
møde ham  fra  Italien.  A.  drog  til  Frankrige  og  stillede 
sig  paa  Abailards  side  i  hans  kamp  mod  Bernhard  af 
Clairvaux.  Det  lykkedes  imidlertid  denne  at  faa  A.  for- 
vist ogsaa  fra  Frankrige,  hvorefter  han  drog  til  Zurich. 
Senere  vendte  A.  tilbage  til  Italien  og  drog  til  Rom, 
hvor  han  støttede  borgerne  i  deres  kamp  for  at  tvinge 
paven  til  at  give  afkald  paa  sin  verdslige  magt.  Under 
de  fortsatte  uroligheder,  som  herved  opstod,  indtog  A. 
en  ledende  stilling.  Tilsidst  faldt  han  i  keiser  Fredrik  Vs 
hænder  og  blev  udleveret  til  paven.  Han  blev  hængt, 
hans  lig  brændtes,  og  asken  kastedes  i  Tiberen. 

Arnold,  Sir  Arthur  (1833—1902),  eng.  politiker  og 
forfatter.  A.  var  1863 — 66  medlem  af  en  kommission 
til  at  finde  botemidler  mod  nøden  blandt  arbeiderne  i 
Lancashires  bomuldsfabriker  og  skrev  herom  et  stort 
verk,  «The  history  of  the  cotton  famine»  (2  bd.  1864). 
1880 — 85  var  han  medlem  af  underhuset,  hvor  han 
banede  vei  for  Gladstoncs  valgreform  af  1885.  I  dette 
aar  stiftede  han  «Forening  for  uddeling  af  fri  jord» 
(«Freeland  league»),  hvis  leder  han  blev.  1895 — 97  var 
han  ordfører  i  Londons  ny  organ  iserede  grevskab.sraad. 
Sin  adelstitel  mod  tog  han  1895. 

Arnold  [ådnBld],  Benedikt  (1745—1801),  officer 
fra  den  nordamerikanske  frihedskrig,  f.  i  London,  ud- 
merkede  sig  i  begyndelsen  af  frihedskrigen  under 
Washington,  men  blev  senere  forræder  og  kjæmpede 
mod  sine  landsmænd. 

Arnold,  Carl  (1794—1873),  født  i  Wurtemberg,  ud- 
merket  klaverspiller  og  grundig  musikteoretiker,  kom  i 
slutningen  af  1840-aarene  som  politisk  flygtning  til  Kri- 
stiania, hvor  han  blev  direktør  for  det  «Philharmoniske 
selskåb»,  senere  tillige  organist  ved  Trcfoldigheds  kirke. 
Han  har  komponeret  en  koncert,  en  symfoni,  kammer- 
musik  og  sange,  cellofantasi  over  melodier  af  prins  Gustav 
m.  v.  Blandt  hans  elever  var  Halfdan  Kjerulf  og  Johan 
Svendsen. 

Arnold,  Christoph  (1650— 95),  skjønt  bonde  kjendt 
som  astronom,  f.  i  Sommerfeld  ved  Leipzig,  opførte 
selv  et  observatorium  (nedlagt  1794),  hvor  han  opdagede 
kometen  fra  1682  før  Hevel,  henledede  astronomernes  op- 
merksomhed  paa  kometen  fra  1686  og   iagttog    merkur- 


passagen  ''/lo  1690.  Hans  skrifter  opbevares  i  Leipzigs 
stadsbibliotek. 

Arnold  [åi'n9ldj,  Edwin  (1832—1904),  eng.  digter 
og  orientalist,  opholdt  sig  en  tid  i  Indien,  redaktør  af 
«Daily  telegraph»,  bekjendt  for  sin  digtning  «The  light 
of  Asia»,  hvor  han  behandlede  Buddhas  liv  og  lære; 
A.  har  ogsaa  skrevet  andre  digte  og  skrifter  i  prosa, 
hvoribtandt  «A  summer  ln  Scandinavia». 

Arnold,  Gottfried  (1666—1714),  t.  protestantisk 
kirkehistoriker,  f.  i  Annaberg  i  Sachsen.  I  sin  ungdom 
blev  han  sterkt  paavirket  af  Spener.  Efter  en  kort  tid 
at  have  været  professor  i  historie  i  Giessen  virkede 
han  som  prest  paa  forskjellige  steder.  Han  døde  som 
geistlig  inspektør  i  Perlebcrg.  Hans  hovedverk,  «Unpar- 
teyische  Kirchen-  und  Ketzerhistorie»  (Leipzig  1699— 
1700,  Schaffhausea  1740—42),  har  faaet  stor  betydning 
ved  at  bane  vei  for  en  retfærdigere  bedømmelse  af 
kjættere  i  modsætning  til  den  ortodokse  kirkehistoriske 
betragtning. 

Arnold,  Hans  Jakob  (1669—1758),  n.  officer,  f.  i 
Spydeberg,  søn  af  generalmajor  Johan  A.,  deltog  som 
kaptein  i  flere  udcnlandske  krige  og  senere  som  oberst 
i  den  store  nordiske  krig.  I  1736  udnævntes  han  til 
kommanderende  general  i  Norge  og  overinspektør  over 
de  norske  befæstninger.  I  disse  stillinger  indlagde  han 
sig  store  fortjenester  af  den  norske  hærs  organisation. 
og  særlig  skyldes  oprettelsen  af  den  Matematiske  skole 
(Krigsskolen)  i  Kra.  (1750)  væsentlig  hans  initiativ. 

Arnold  fa3'n9ldj,  Matthew  (1822—88),  eng.  digter 
og  kritiker,  interesseret  skolemand,  professor*  et  fint 
dannet  talent,  som  digter  fornem,  klar,  med  betydelig 
skildrende  evne,  med  tanker  og  stemning,  men  uden 
større  oprindelighed.  Som  kritiker  vandt  han  stor 
anseelse,  fængslende  stilist,  interesse-  og  tankevækkende. 
I  sine  religionsfilosofiske  skrifter  var  han  rationalist. 
Han  har  skrevet  en  række  større  og  mindre  digte,  den 
dramatiske  digtning  «Empedocles  on  Etna>,  «Essays 
in  crittcism»,  «Literature  and  dogma»,  «God  and  the 
Bible»  o.  a. 

Arnold  [a9n9ldj,  Thomas  (1795—1842),  eng.  skole- 
mand, teolog  og  historiker,  vandt  et  stort  navn  som 
rektor  for  skolen  i  Rugby,  hvor  han  vilde  opdrage 
gutterne  til  mennesker,  sunde  paa  sjæl  og  legeme,  og 
derfor  stillede  strenge  etiske  fordringer  baade  til  lærere 
og  elever.  Sit  sidste  leveaar  var  han  professor  i  historie 
i  Oxford. 

Amold-Forster  [åJnald-fostsJ,  Hugh  Oakeley 
(1855 — ),  eng.  politiker,  blev  medlem  af  parlamentet  1892. 
krigsminister  1903—05;  han  har  bl.  a.  skrevet  «Army 
letters»  (1897 — 98)  om  den  britiske  hærs  omordning, 
der  vakte  stor  opmerksomhed. 

AmoMdi,  Wilhelm  (1798—1864),  biskop  af  Trier.  Da 
han  1839  blev  valgt  til  biskop,  negtede  regjeringen  at 
stadfæste  valget.  Først  da  han  gjentagne  gange  var  gjen- 
valgt, gav  regjeringen  efter  (1842),  skjønt  han  negtede  at 
aflægge  den  sedvanlige  ed  til  staten.  1844  lod  A.  den 
hellige  kjortel  i  Trier  udstille,  hvilket  gav  stødet  til  den 
tysk-katolske  bevægelse. 

Amoldson.  1.  Karl  Oskar  A.  (1830—81).  frem- 
ragende sv.  tenorsanger,  student  med  karoeraleksamen. 
debuterede  i  1858    paa   Stockholms  opera   i   «Jægerbru- 


Ausfuhr  (tj  r.  udførael. 

ausftthrlich  ®  udførlig. 

Ausgabe  0  f.  udlevering;  ud- 
gin:  udgave. 

Ausgang  ®  m,  udgang. 

ausgattern  (t)  udspeide;  ud- 
spekulere. 

Auageber  0  m.  udglver;  for- 
valter. 

Auagebot  0  n,  udbud  Ul  salgs. 


Aasgeburt  0  r,  foster,  pro- 
dukt, aandsfoster. 

Ausgeding  0  n,  aflwgt,  føde- 
raad. 

auagehen  ø  gaa  ud:  slippe 
(op);  ende. 

aasgelassen  0  kaad,  løs- 
sluppen. 

ausgemacht  Ø  argjotl,  be- 
stemt. 


ausgiebig  0  Indbrlngende;  ri- 
gelig. 

Auagleich  0  m.  forlig,  over- 
enskomst: udjevning.  udligning. 

ausgreifen  0  gribe  ud:  ud- 
vælge;  slide;  løbe  af  alle  knener; 
brede  sig. 

Auaguck  0  m.  udkig. 

AttSgUSS  0  m.  udiieldning: 
afstobnlng;  rendesten;    vask:  tud. 


anstaindlgen  0  udlewrr.  orrr- 


ausharren  0  holde  nd. 

anahaapenØtage  af  h«niN«n^- 

auaheben  0  løfte  nd;  ud- 
vælge;  udakrive. 

anaholenØudfHtte:  lange  ad. 

auahorefaen  0  ndfritte. 

Auahub  Øm,  odskrivning:  d«t 
udskrevne  mandsknb:   det  bfd»tr. 


481 


Amoldson— Aron 


482 


den>  og  virkede  der  i  20  aar  som  en  af  scenens  bedste 
kræfter.  Hans  stemme  udviklede  efterhaanden  en  høide, 
styrke  og  koloraturfærdighed,  der  tillod  ham  at  udføre 
de  største  partier.  I  sin  ungdom  sprængte  han  ved 
overanstrengelse  sin  stemme,  men  fik  den  fuldt  tilbage. 
I  1880-aarene  kom  ondet  igjen,  og  i  et  anfald  af  livs- 
træthed  endte  han  selv  sit  liv  i  Karlsbad.  2.  Datteren 
Sigrid  A.  (1861 — \  gift  med  impresario  Alfred  Fischhoff 
en  af  nåtidens  mest  bekjendte  operastjerner,  elev  af  sin 
£ader.  af  Fritz  Arlberg  og  senere  af  Madame  Artdt, 
debuterede  i  1885  i  Prag  som  Rosina  i  c  Barbereren  i 
Sevilla»,  har  senere  optraadt  paa  de  forskjelligste  scener 
i  Europa  og  Amerika,  sang  i  Kristiania  i  1887  og  1891 
og  optraadte  ligeledes  her  i  1896  som  Rosina  og  Violetta 
i  «Traviata»  paa  Tivoli  teater.  Hun  var  blandt  til- 
skuerne i  Opera  comique  i  Paris  ved  branden  i  1887. 

Amoldson,  Karl  P»ntus  (1844—),  sv.  forfatter  og 
fredsivrer,  blev  jernbanetjenestemand  (1872 — 77)  og  be- 
skjæfligede  sig  med  rationalistisk  filosofi.  Han  bekjæm- 
pede  materialismen,  navnlig  i  tidsskriftet  «Sannings- 
sdkaren>,  som  han  1§78 — 81  redigerede  sammen  med 
A.  F.  Åkerberg,  og  i  leksikon  verket  c  Folkets  bok»  (1882 
-85;<,  der  forblev  et  brudstykke.  1882—87  sad  han  i 
andra  kammaren,  hvor  han  optog  spørsmaalet  om 
permanent  nøitralitet  for  de  nordiske  riger.  1883  stiftede 
han  deo  svenske  freds-  og  voldgiftsforening  og  har  senere 
som  journalist  og  forfatter  været  utrættelig  virksom  for 
fredssagen.  Hans  hovedverk  er  den  store  haandbog  om 
fredsbevsegelsen  og  dens  historie  tSeklernas  hopp»  (1900; 
overs,  til  eng.,  tysk  og  fransk).  Digterisk  har  han  udviklet 
fredstanken  i  romanen   «Maria  Magdalena>''(2  bd.  1903). 

Amo'Ifo  dl  Ca'mblo,  berømt  iUl.  bygmester,  der  bl.  a. 
i  1294  paabegyndte  opførelsen  af  domkirken  i  Florens, 
der  er  opført  i  italiensk  gotik. 

AmorTordson  (Arnérr  f>ordarson),  isl.  skald,  kaldt 
ijarle-skald»,  f.  ca.  1012,  d.  efter  1073,  søn  af  skalden 
Tord  Kolbeinsson,  lærte  i  sin  ungdom  paa  handelsferder 
de  nordiske  konger  og  jarler  at  kjende.  Af  hans  kvæ- 
der  til  disses  ære  er  digtet  om  Magnus  den  gode  mest 
kjendt.    A.  T.  regnes  for  en  af  sin  tids  bedste  skålde. 

Amotta,  se  Orlean. 

Amonid /ar/iii7.  Madeleine  Sophie  (1740(44 ?)— 
1S02),  fr.  sangerinde,  f.  i  Paris  i  det  værelse  i  hotel 
Ponthieu,  hvor  admiral  Coligny  blev  myrdet.  Debute- 
rede paa  operaen  1757  og  berømmes  i  lige  grad  for  sit 
^il  og  sin  sang;  blandt  hendes  hovedroller  nævnes  Ar- 
nida  og  Ifigenia.  Kort  før  revolutionen  tråk  hun  sig 
^bage.  Fouché,  der  havde  været  blandt  hendes  mange 
biskere,  skaffede    hende   en  hædersgave  paa  24000  fres. 

Amtberg,  Tyskland,  by  i  preus.  prov.  Westfalen  og 
bovedstad  i  distriktet  af  samme  navn,  ved  Ruhrs  midtre 
løb.    Ca.  10  000  indb.     Industri. 

Amttadt,  by  i  Thtlringen,  fyrstendømmet  Schwarz- 
burg-Sonderhausen  ved  Gera,  14  411  indb.  (1901),  korn 
<)g  tømmerhandel,  gartnerier,  industri.  Meget  besøgt< 
saltbade.  Smuk,  gammel  by  med  middelaldersk  arkitek- 
^r:  4  gamle  kirker  (cLiebfrauenkirche»),  raadhus  o.  s.v. 

Amtwalde,  Preussen,  by  i  regjeringskreds  Frankfurt, 
Brandenbarg.   8  000  indb.,  jemsføberier,  maskinfabriker. 

Arntzen,  n.  slegt  fra  gaarden  Grinder  i  Grue  preste- 
gjeld i  Solør,   der   an  tåges   at  have   samme   oprindelse 


aaafochen— aualohneo 

som  Arnebergslegten.  Stamfaderen  Arne  Olsen  (d. 
1689  som  lensmand  i  Grue)  giftede  sig  ca.  1660  til 
gaarden  Grinder,  der  havde  været  i  hans  hustrus  fa- 
milies eie  siden  1500.  Slegtsnavnet  lød  oprindelig 
Arnesen.  Af  den  her  i  landet  levende  slegt  kan  nævnes : 
1 .  Oberstløitnant  S  v  e  n  d  A.  (1 767—1 843),  der  som  kaptein 
ved  de  søndenQeldske  skiløbere  udmerkede  sig  i  affæren 
ved  Trangen  25  april  1808  og  ved  sin  tapperhed  med- 
virkede til,  at  oberst  Gahn  med  næsten  hele  sit  korps 
maatte  overgive  sig.  2.  Andreas  A.  (1777—1837),  over- 
retsprokurator,  høiesteretsassessor  og  magistratspræsident 
i  Kra.,  blev  aaret  før  sin  død  statsraad  (chef  for  justits- 
departementet).  Repræsenterede  Kra.  paa  stortinget  1814, 
1818,  1821  og  1822  (lagtings-  og  1821,  under  vanskelige 
omstændigheder,  stortingspræsident.  3.  Carl  A.  (1801  — 
77),  jurist,  har  væsentlig  for^eneste  af  udarbeidelsen  af 
udkastene  til  formandskabslovene  af  1837;  han  har  ogsaa 
forfattet  et  par  skrifter  af  militærtstatsretsligt  indhold  og 
var  en  af  grundlæggerne  af  cChristianiaposten». 

Arnulf  (850 — 99),  romersk  keiser  og  tysk  konge,  uegte 
søn  af  den  bayerske  konge  Karloman,  fik  880  hertug- 
dømmet  Kårnthen  og  blev  efter  farbroderen  Karl  den 
tykkes  afsættelse  887  tysk  konge.  891  slog  han  nor- 
mannerne ved  LAwen,  erobrede  895  Rom  og  kronedes 
896  til  romersk  keiser  af  pave  Formosus. 

Arnulf  (omkr.  582—641),  biskop  af  Metz,  stamfader 
til  Karolingerne,  var  først  ansat  ved  den  austrasiske 
konges  hof,  derefter  612—27  biskop  i  Metz;  sine  sidste 
aar  levede  han  som  eneboer  i  Vogeseme. 

Amunger,  se  Arnmødlingætten. 

Amøen,  en  269  km.*  stor  ø  i  Skjærvø  herred,  Tromsø 
amt.  506  indb.  Særlig  øens  sydlige  del  har  temmelig 
høle  og  steile  Qelde. 

Arokszållas  [årokMlåi],  Ungarn,  by  i  komiUt  lasz- 
Nagy-Kumanien-Szalnok,  ved  elven  Gy6ngi6s.  11000 
indb.  (magyarer). 

Arolsen,  Tyskland,  hovedstad  i  fyrstendømmet  Wal- 
deck  ved  Aar,  2  730  indb.  (1902).  Residensslot  med  stort 
bibliotek  og  værdifulde  samlinger  (oldsager  og  malerier). 

Ardma^  vellugt,  særlig  af  planter  og  bestanddele  deraf, 
skyldes  et  eller  andet  flygtigt  stof,  som  ofte  kan  ud- 
trækkes  af  planter  ved  passende,  opløsningsmidler,  som 
alkohol,  æter  o.  1.  Citronens  lugt  skyldes  saaledes  de 
æteriske  o^er  citrén  og  pinen;  vellugten  af  frugter  som 
pærer,  æbler,  ananas  skyldes  forskjellige  estere.  For- 
skjellige aromatisk  iugtende  plantedroger  og  æteriske 
oljer  anvendes  i  medicinen,  dels  som  smagskorrigerende 
og  appetitvækkende  (t  bitter»),  dels  paa  grund  af  deres 
antiseptiske  egenskaber,  der,  da  de  æteriske  oljer  ud- 
skiiles  uforandrede  gjennem  lunger  og  nyrer,  kan  komme 
til  at  gjøre  sig  gjældende  i  disse  organer,  hvor  c  lokal  > 
anvendelse  af  desinficerende  midler  er  umulig  (anis, 
pebermynte,  myrrha,  copaiva  o.  s.  v.).  Aromatiske 
forbindelser,  se  Benzolderivater.  Disse  kaldtes 
tidligere  a.  f.,  fordi  mange  af  dem  besidder  en  aroma- 
tisk lugt;  navnet  er  uheldigt,  fordi  mange  aromatisk 
Iugtende  stoffe  ikke  er  benzolderivater. 

Aron,  Moses'  ældre  broder,  som  hjalp  ham  i  hans 
befrielsesverk  (2  Mos.  4,  14).  Han  blev  valgt  til  fsraels 
første  yppersteprest  (4  Mos.  17).  Om  A.s  svaghed,  naar 
han  var  uden  Moses*  bistand,  fortæller  2  Mos.  32  (guld- 


tmfoeheil  0  spende  fra. 
Aaakanf  (f)  m,   opkjøb;   løt- 


anakleldend)  «rklrede:  udklnde. 

anaklingen  ®  hendø,  dø  hen. 

auaklUgeln  (t;  udapekulerc.  ud- 

aaakeoBea  (D  HJendegrandiit:       pønw. 

^^  ø9d  bcrted      alch   nicht   I       AuakommeA  ®  n.  udkomme. 

"ehr  «vakeanen  vide  hyerken   I       aaaktfmnilleh  ®  uiatr«kkelig. 

<d  ener  ind.  I        Anakttltant  ®  m,  Ulhører;  bl- 

auiklacea   (D    drive    en    ved    \    sidder. 
prae»  Dd  af  hans  eiendom.  '       anaknnden,    auakiindigen, 

Astklaag  0  m.  slutnlnøatone.    1    auakandachafteii  ø  udspelde. 

16  —  Illustreret  norsk  kon  versa  tionslekaikon.    I. 


Anakunft  0  r,  oplysning,  un- 
derretning; udvel. 

Aualage  Øf.  udiaeg:  fremlagte 
varer,  vindusudatllllng. 

aualaaaen  0  udelade:  udlade. 
lade  gaa  ud:  smelte;  lo^e  ud. 

Aualanf  0  m.  udløb :  udieber. 

Aiial&nfer  0  m.  visergut;  ud- 
laber. 


aualeben  0  ende  livet. 
aualedem  0  gjennembanke. 
analegen   0   isgge  ud;    ud- 
laegge. 
Aualegerin  0  r.  spaakvinde. 
aualemen  0  lære  fuldstaendlg. 

Aualeae  ø  r.  udvaig. 
auallohten  0  udtynde. 
aualQhnen  Ø  udbetale  lønnen, 
afhiønstre. 


483 


aiialoaen— Aaaaohlnsa 

kalven).     Han  døde,   inden  Israel   naaede  det  forjættede 
land. 

Aron  HJørleifsson  (1199—1255),  hovedpersonen  i 
«ÅnSns  saga  HJ9rleifssonar>,  f.  paa  Island,  d.  i  Norge, 
var  en  ivrig  tilhænger  af  biskop  Gudmund  Arason. 
Efter  dennes  død  foretog  han  en  pilgrimsfærd  til 
Jerusalem  og  blev  efter  sin  hjemkomst  kong  Haakon 
Haakonssøns  hirdmand. 

Arona,  Italien,  by  ved  sydenden  af  Lago  di  Maggiore, 
4  578  indb.  (1901).  Transithandel  paa  Schweiz,  marmor- 
brud,  silkevæverier. 

Aronmaaler,  se  Elektricitetsmaaler. 

Arons,  Leo  Martin  (1860—),  t.  fysiker,  1888  docent 
ved  Strassburgs,  1890  ved  Berlins  universitet,  blev  af 
fakultetet  foreslaaet  til  professor,  men  blev  istedet  af 
ministeriet  Qemet  fra  universitetet,  fordi  han  var  social- 
demokrat.  Han  er  bekjendt  som  opfinder  af  kviksølv- 
buelampen,  en  elektricitetsmaaler  o.  a.  elektr.  apparater. 

Aronsstav,  se  Klokkefamilien. 

Arovåk,  se  Ar u åk. 

Arp,  en  hos  spæde  børn  optrædende  hudsygdom  i 
haarbunden.  Den  viser  sig  ved  afleiring  af  fedtede, 
mørke,  skorpeformede  skjæl.  Den  kan  undertiden  brede 
sig  til  undre  steder  paa  huden.  Behandles  ved  at  op- 
bløde  skjællene  ved  indgnidning  med  olje  om  aftenen 
og  vask  med  varmt  sæbevand  om  morgenen. 

Arpa  (ital.),  harpe.     Arpeggio,  arpeggiato  _  J 
betegner,  at  et  instruments  akkorder  skal  brydes  ~t^ 
opover  som  paa  en  harpe.     Det  skrives  saaledes:   ""ijr" 

Arpad  (d.  omkr.  907),  søn  af  magyarfyrsten  Almos, 
opkastede  sig  til  alle  magyarstammers  arveenefyrste  og 
erobrede  894 — 900  Ungarn.  Var  stamfader  for  Ar- 
pad er  ne,  Ungarns  kongeslegt,  der  uddøde  1301  med 
Andreas  III. 

Arpeggio  [arpe'dio],  arpeggiato,  se  Arpa. 

Arpi,  Oskar  Adabrik  (1824—90),  mangeaarig  diri- 
gent for  upsalastuden ternes  sangkor,  hvem  han  særlig 
bragte  en  betydelig  sukces  som  dets  anfører  paa  toget 
til  Paris  i  1867. 

Arpino,  Syditalien,  by  i  prov.  Caserta,  13  km.  s.  f. 
Sora,  11  013  indb.  (1901).  Fabrikation  af  klæde  og  papir. 
A.  bed  i  oldt.  Arpinum  og  er  Marius'  og  Ciceros  fødeby. 
Oldtidslevninger. 

Arqtlå,  Italien,  by  i  prov.  Padova,  20  km.  s.v.  f.  byen 
Padova,  ca.  1  400  indb.  Digteren  Petrarcas  gravmæle  og 
det  hus,  hvor  han  tilbragte  sine  sidste  dage  (d.  1374). 

Arraca'cha  escule^nta,  skjermplante  hjemmehørende 
i  Equador  og  Columbia.  De  tykke,  stivelsesrige  rødder 
benyttes  paa  samme  maade  som  poteter.  Det  er  forsøgt 
at  akklimatisere  den  i  Sydeuropa,  men  hidtil  uden  held. 

Arrak,  se  Arak. 

Arran  [<kr^n],  Skotland,  Buteshire,  ø  i  Clyde-fjorden, 
465  km.'  med  7  712  indb.  (1901).  I  nord  bjergfuld: 
Goatfell  (StormQeldet),  876  m.,  i  syd  fladere.  Vakker 
natur,  flere  vakre  vandfald.  Befolkningen  ernærer  sig 
af  kvægavl,  akerbnig  og  fiskeri.  I  øst  Brodick  med  et 
gammelt  slot  (hertugen  af  Hamiltons,  som  eier  næsten  hele 
øen)  og  Lamlash  med  god  havn.  Levninger  fra  drui- 
dernes  tid;  skal  have  været   Ossians   sidste  opholdssted. 

Arras  [arå  el.  aras],  Frankrige,  hovedstad  i  depart. 
Pas-de-Galais,  ved  Scarpe,  bielv  til  Meuse.     25  552  indb. 


Aron  HJørleifsson— Arre'8t 


484 


(1901).  Fabrikation  af  kniplinger,  sukker,  sæbe  o.  s.  v., 
kornhandel.  Bispesæde,  var  tidligere  sterkt  befæstet. 
A.  hed  i  romernes  tid  Nemetacum,  hørte  i  middelalderen 
til  Burgund,  blev  fransk  1482,  dernæst  østerrigsk,  saa 
atter  fransk  1640.  Mange  vakre,  gamle  huse;  særlig 
merkes  raadhuset  og  klosteret  St.  Waast,^  der  nu  huser 
et  bibliotek  og  et  museum. 

Arrebo,  Anders  Christensen  (1587—1637),  d. 
digter.  Blev  31  aar  gammel  biskop  i  Trondhjem,  hvor  han 
ved  sin  udæskende  adfærd  gjorde  sig  saa  forhadt,  at  han 
1622  blev  dømt  fra  embedet.  Fra  1626  sogneprest  i  Vording- 
borg. A.s  hovedverk  er  digtet  cHexaémeron»,  en  fri 
bearbeidelse  af  franskmanden  du  Bartas'  digt  om  ska- 
belsesugen,  «Lasemaine». 
Hele  det  lærde  mytologi- 
ske apparat  er  her  bragt 
i  anvendelse.  I  første  dag 
bruger  A.  dobbeltrimede 
heksametre,  de  andre 
dage  er  skrevet  i  aleksan- 
driner,  som  A.  indfører  i 
dansk  litteratur.  Herved 
kommer  A.  til  at  øve  stor 
indflydelse  paa  digterne  i 
den  følgende  tid.  Hexaé- 
meron  er  af  meget  ulige 
værd ;  hvor  han  staar  paa 
egne  ben  (som  i  skildrin- 
gerne  fra  Norge),  naar 
han  Qfte  virkelig  poetisk 
flugt,  medens  han  ellers 
er  aldeles  af  hængig  af  sit 
forbillede.  Verket  udkom  først  1661.  [H.  F.  Rørdam, 
cArrebos  levnet  og  skrifter»,  1857.] 

Arrée-fleldene  [aré-],  plateauagtig  høideryg  i  nord- 
vestlige Frankrige,  depart.  Finistére  (Bretagne).  Høieste 
top  St.  Michel  391  m.). 

Arre'nde,  afgift  navnlig  i  jordleieforholdet.  Udtrykket 
bruges  ikke  i  norsk  retssprog. 

Arreskov  sjø  (eL  Fl  enn  in  ge  sjø),  Fyns  største 
indsjø  (1.48  km.^,  Odenseaaens  kilde. 

Arrest  [aræ'J,  Heinrich  Ludvig  d'  (1822—75.. 
t.  astronom,  f.  i  Berlin,  d.  i  Kbh.,  blev  1848  obser- 
vator i  Leipzig,  1852  professor  sammesteds,  indkaldtes 
1857  til  professor  ved  Kjøbenhavns  universitet,  ledede  op- 
førelsen  af  det  nye  observatorium  (1861);  beskrev  omtr. 
2000  taager,  hvoraf  400  selvopdagede,  i  et  verk,  som 
lønnedes  med  det  eng.  astronom,  selskabs  guldmedalje. 
Foruden  4  kometer,  deriblandt  den,  som  bærer  hans 
navn,  opdagede  han  planetoiden  Freia  og  syslede  ivrig 
med  spektroskopiske  undersøgelser. 

Arre'st  som  militær  straf  anvendes  paa  militære  og 
civilmilitære  personer  enten  som  husarrest  eller  som 
vagtarrest;  den  er  den  mildeste  form  for  frihedsstraf. 
Som  alm.  straf  er  den  tidligere  straffelovs  a.  afløst  af 
hefte  (s.  d.).  —  Fæstningsarrest  anvendes  efler 
ansvarlighedsloven  fra  3  maaneder  indtil  paa  livstid.  — 
I  c  i  v  i  1  e  sager  er  a.  .paa  person  lidet  anvendelig,  se 
Gjældsfængsel,  derimod  bruges  a.  paa  gods  som  et 
foreløbigt  middel  til  dækning  af  forfaldne  obligatoriske 
krav.     A. -rekvirenten   maa   stille   sikkerhed  for  det  tab. 


A.  C.  Arrebo. 


aualosen  0  yælge  ved  lod- 
kastnlntf;  udlodde. 

Aiiafiig  ®  ra,  udklg. 

anamachen  ®  uge  ud:  Hild- 
ende: udslukke;  tømme;  nfgjøre*. 
udf(Jøre. 

auamitteln®  opspørge;  udflnde. 

auamuatem  (t;  udskilie. 

Aiianahme  {t^  f.  undtagelse; 
aaægt. 


auanehmen   ®  tåge  ud.  ud-    | 
Tcelge;  udskrlve;  undtage.  I 

auapice  @  A  ®  m.  varsel :  be- 
gkyttelse;  gunst(bevlsnlng).  I 

auapicioua  ©  lovende,  gunstig 
(stemt). 

Auarede  ®  r,  udflugt.  panskud. 

auareeden  0  udruste  (et  skib). 

auarelchen  ®  slna  til,  strække 

til. 


auareiaaen  (?)  desertere;  løbe 
løbsk. 

auariohten ®  udrette,  besørge; 
foranstalte,  bolde. 

auaringen  ®  rorvrlde:  vride 
ud;  udstride. 

Auaaaat  (t)  r.  udsæd. 

auaaacken  ®  tåge  op  af  sæk- 
ken,  af  lommen. 

Auaaage  (?)  r,  udsagn. 


Auaaatz  ®  m.  spcdalskhed. 

Auaachank  ®  m.  odsiyæoii- 
nlng, 

auaachelden  Øtrade  od.  tnrde 
tllbage;  udsondrc 

Anaaohlag  ©  m.  plantc»kttil : 
udslet;  betræk:  udslag. 

ansschlagen  ®  «laa  od:  ar- 
slaa:  betnekke;  labe  af. 

Anaachluas  $  m.  udcIokkei<«c>. 


485 


Arresjø— Ars 


486 


som  kan  voldes  ved  a.  A.  forelages  i  byerne  af  byfogden, 
paa  landet  af  sorenskriveren,  men  af  fogden  i  de  distrikter, 
hvor  der  endnu  er  fogder.  Fra  a.  kan  fordres  undtaget 
gjenstande  i  samme  udstrækning  som  ved  udiæg  for 
gjæld.  A.  maa  af  rekvirenten  straks  forfølges  med 
sagsanlæg,  hvis  formaal  som  regel  baade  er  at  undersøge, 
om  arresten  er  lovlig,  og  om  den  fordring,  hvorpaa 
arresten  støtter  sig,  er  rigtig.  Forfølges  ikke  a.  i  be- 
timelig tid,  bortfalder  dens  virkning  af  sig  selv.  —  Brud 
paa  a.  straffes  efter  straffelovens  §  343.  Den  tinglyste 
a.  beskytter  mod  senere  frivillige  forføininger  over  gjen- 
standen fra  skyldnerens  side,  men  ikke  mod  eksekution 
og  konkurs;  tredjemands  kundskab  om  a.  antages  at 
erstatte  tinglysning.  Se  forøvrigt  Afsætning.  —  A.- 
verneting.  Efter  1.  3  juni  1874  §  2  kan  a.-forfølg- 
ningssag  anlægges  ved  underretten  i  det  distrikt,  hvor 
a.  er  gjort  hos  en  person,  som  staar  i  begreb  med  at 
forlade  landet,  naar  skyldneren  senere  har  forladt  landet. 
Arresjø,  i  Nordsjælland,  Danmarks  største  indsjø, 
41  km.*  Var  i  forbist.  tid  forbundet  med  Kattegat  og  Ros- 
kildefjord  ved  et  sund,  havde  siden  afløb  til  Qorden  gjen- 
nem  en  aa:  da  aaen  sandede  til,  og  sjøen  gik  over  sine 
bredder,  lod  Fredrik  IV  grave  den  kanal  ud  til  Qorden, 
ved  hvis  udløb  Frederiksverks  fabriker  siden  voksede  op. 
Arrhénlus,  Johan  (1811—89),  sv.  botaniker  og 
agronom.  Ansattes  1840  i  Upsala  som  docent  i  botanik 
og  økonomi  og  drev  ved  siden  jordbrug.  Blev  i  1846 
forstander  for  det  af  ham  organiserede  Ultuna  landtbruks- 
institut,  i  1850  professor.  Fra  1862  sekretær  i  landt- 
bmks-akademien,  hvis  handlingar  og  tidskrift  han  ud- 
gav.  Af  hans  talrige  skrifter  er  t  Handbok  i  svenska 
jordbruket»  mest  belgendt 

Arrhénius,  Svante  August  (1859—),  sv.  fysiker, 
stoderede  1876—81  i  Upsala,  1881—84  i  Stockholm  under 
Edlund,  tog  1884  doktorgraden  i  Upsala,  besøgte  1886—88 

med  stipendium  polytek- 
nikum  i  Riga  samt  uni- 
versiteteme  i  WCirzburg, 
Graz,  Amsterdam  og  Leip- 
zig og  havde  som  lærere 
bl.  a.  Kohlrausch,  Boltz- 
mann,  Ostwald  og  van't 
Hoff.  1884  blev  han  do- 
cent i  fysikalsk  kemi  ved 
Upsala  universitet,  1891 
lærer  i  fjrsik  ved  Stock- 
holms høiskole,  1895  pro- 
fessor og  1897  høiskolens 
rektor.  A.  er  grundlæg- 
geren  af  den  moderne 
teori  for  elektrolyters 
dissociation  (s.  d.).  Denne 
teori  har  været  over- 
maade  frugtbar  for  viden- 
skaben  og  danner  grund- 
laget  for  den  moderne 
elektrokemi,  hvori  A.  ogsaa  har  skrevet  en  lærebog. 
Han  har  ogsaa  studeret  gasarters  ledning,  luftelektricitet, 
forskjellige  kosmiske  problemer  og  anvend^  den  fysikalske 
kemi  paa  serumterapien.  1  1903  fik  han  Nobelprisen 
for   kemi.     I  1904  modtog  han   en   kaldelse   til    Berlins 


Svaate  Arrhenius. 


Auaaehnltt— Auater 

I  universitet,  som  han  dog  afslog,  da  det  svenske  viden- 
skabsakademi  for  at  beholde  ham  besluttede  at  indrette 
'  et  Nobel-institut  for  fysikalsk  kemi  med  A.  som  direktør. 
i  I  1903  holdt  A.  efter  indbydelse  af  komiteen  for  sam- 
arbeide mellem  Nordens  universiteter  en  forelæsnings- 
I   serie  i  Kra.  over  kosmisk  fysik. 

I  A'rria,  fornem  romerinde,  gift  med  Cæcina  Pætus; 
da  han  blev  dømt  til  døden  som  deltager  i  en  sammen- 
sværgelse  (42  e.  Kr.),  stødte  hun  en  dolk  i  sit  bryst  og 
rakte  ham  den  med  de  ord:  «Det  gjør  ikke  ondt,  Pætus.» 

Ariiån  (Flavius  Arriånus)  (omkr.  95—180),  græ.  hi- 
storiker og  filosof,  f.  i  Nikomedia  i  Bithynien,  130 
konsul,  131 — 37  statholder  i  Kappadokien,  levede  senere 
i  Athen.  I  sin  forfattervirksomhed  efterligner  af  Xeno- 
fon.  Bevarede  hovedverker  af  ham:  «Alexanders  tog» 
(«Anabasis»),  værdifuldt  historisk  verk  om  Alexander  den 
store,  «Indica»  (en  væsentlig  geografisk  skildring  af  Indien), 
«Epiktets  foredrag»  (optegnelser  om  hans  lærer  E.s 
læreforedrag,  et  verk  af  betydning  for  kjendskabet  til  den 
stoiske  etik).  A.  søger  i  sit  sprog  at  efterligne  den  klas- 
siske attiske  tids  græsk. 

Arria^za  y  Supervlela,  Juan  Bautista  de  (1770 
—1837),  sp.  digter,  politiker,  optraadte  mod  Napoleons- 
tidens  franske  styre  i  Spanien  med  sine  «Cantos  patrio- 
ticos»,  hvoriblandt  «Profecfa  del  Pirineo».  'A.,  der  var 
tilhænger  af  den  spanske  absolutisme  og  knyttet  til  hoffet, 
skrev  ogsaa  siden  vers,  lette,  klangfulde,  men  uden  større 
tankedybde  og  oprindelighed. 

Arriére-ban  [ariærbå],  i  Frankrige  navnet  paa  et 
opbud  af  undervasaller,  borgere  og  bønder,  som  ind- 
kaldtes  i  nødstilfælde,  nærmest  svarende  til  vort  land- 
vern.    Det  opbødes  sidst  af  Ludvig  XIV  1674  og  1688. 

Ariier(e)garde  [ariær-]  (fr.)  benævnes  den  troppe- 
styrke, som  under  tilbagetog  afdeles  af  og  følger  efter  en 
større  arméafdelings  hovedstyrke  for  om  nødvendigt  at  op- 
tage  kampen  med  den  forfølgende  fiende  og  opholde  ham, 
saaledes  at  hovedstyrken  faar  tid  til  at  ordne  sig  og  i 
sikkerhed  udføre  sine  bevægelser.  Tilsvarende  til  avant- 
garden (s.  d.)  afdeles  fra  a.  bagud  eftertrop,  eflertrops- 
kompani,  efterspids,  efterpatruljc,  eftertrav. 

Arrléro  (sp),  mulæseldriver. 

Arrogatlon  (lat.),  efter  romerretten  adoption  af  en 
person,  der  ikke  stod  under  nogens  fadermyndighed 
(patria  potestas), 

Arrow-root  [dro-rut],  fællesbetegnelse  for  de  i  han- 
delen gaaende  tropiske  stivelscsorter  som  vestindisk 
pilerod,  maniok-cassava  stivelse,  tapioca 
o.  s.  v.     Se  Stivelse. 

Arrowsmlth  [dsrosmip],  Aaron  (1750—1823),  eng. 
kartograf,  anlagde  et  forlag  for  karier  og  udgav  flere 
gode  karter  (verdenskart,  kart  over  Skotland  o.  s.  v.).  — 
John  A.  (1790—1873),  brodersøn  af  foregaaende,  overtog 
onkelens  forlag  og  udgav  bl.  a.  «London  atlas  of  uni- 
versal geography».  Var  en  af  grundlæggerne  af  det  geo- 
grafiske selskab  i  London. 

Arruøeme,  se  Aruøerne. 

Ars  an  der  Mosel,  by  i  tysk  rigsland  Elsass-Loth- 
ringen,  9  km  s.v.  f.  Metz  ved  Mosel.  4  081  indb.  (1901), 
store  jernverker. 

Ars  (lat.),  kunst.  Ars  longa,  vita  brevis,  lat.  ordsprog: 
kunsten  er  lang,  livet  er  kort. 


Aasactaaitt  ®  m,  adsnU;  de- 
talj. 

AasactanaaØm,  adskod,  vrag- 
«Dds:  ditc;  ndvalg,  komité. 

an— chwclfen  (f)  ndbue.  nd- 
rfnue;  wkjUe;  skde  ud.  afVige. 

ummaen  (t,*  nde;  yder-. 

aasaer  (D  odenfor.  ude  af: 
fbrødoi:  wadtBgtn. 

Insaer  Ct)  ndTortea.  ydre.    der 


Minister  dea  Xusaeren  uden- 
rlgsmlnUteren. 

ausaerhalb  ø  (præp  og  adv) 
udenfor. 

ilnaaern  ®  ytre. 

anas!  (?)  (lige)8aa:  ogsaa. 

Anaaloht  ®  r.  udstgt. 
auaaltdt  ®  straks,  øleblikkelig: 
saasnort. 


Aoaapann  0  m,  kro,  skyds- 
statlon. 

Anaapruch  ®  m,  udsagn;  dom, 
Klendelse. 

Auaatand  ø  m,  udeaUaende 
Tordring,  tilgodehavende ;  henstand; 
udscettelse:  streik. 

auaatåndlg  0  udestaaende; 
sti'eikende. 

auaatatten  (t)  udstyre. 


auaatechen  (t)  udstikke:  fkat- 
sætte. 

auaatellen  (t)  udstllle;  ud- 
8«ette;  dadle:  udstede. 

Auaateuer  (t)  f,  udstyr. 

auatåféln  0  panele;  parket- 
tere. 

anatauachen  ®  ombytte,  ud- 
veksle;  forbytte. 

Auater  ®  f.  østers. 


487 


austere — an  azieh  en 

Arsaklder,  navn  paa  den  parthiske  kongeslegt,  som 
256  f.  Kr.  under  Arsakes  I  løsrev  Parthien  fra  de  syri- 
ske Seleukider  og  grundede  det  parthiske  rige.  Den 
sidste  A.  Artabanus  IV  styrtedes  216  e.  Kr.  af  Sassa- 
niden  Artaxerxes.  Fra  150  f.  Kr.  til  428  e.  Kr.  herskede 
en  sidelinje  af  A.,  nedstammende  fra  Valarses  i  Armenien. 
Til  denne  hørte  kongerne  af  navnet  Tigranes. 

Arsamås,  by  i  Mellemrusland,  guv.  Nischnei  Novgo- 
'  rod  ved  Tescha,  bielv  til  Oka.  Ca.  12  000  indb.,  fabrika- 
tion  af  læder  og  skotøi,  handel  med  skind.  Mange 
kirker  og  klostre. 

Arsen  er  et  grundstof  (kem.  betegn.  As),  der  fore- 
kommer frit  i  naturen,  men  sedvanlig  i  forbindelse  med 
andre  grundstofTe.  særlig  med  metaller  og  svovl.  Det 
fremstilles  ved  ophedning  af  arsenkis  uden  luftens 
adgang,  hvorved  arsenkisen  spaltes  i  svovljern,  som  bliver 
tilbage,  og  arsen,  som  sublimerer  (FeAsS  =  FeS  -f  As). 
Det  kan  ogsaa  fremstilles  af  arsensyrling  (s.  d.)  ved  re- 
duktion  med  kul.  —  Man  kjender  a.  i  flere  allotrope 
modiflkationer:  1.  Krystallinsk  a.  er  staalgraat  og 
metalglinsende  og  saa  sprødt,  at  det  lader  sig  pulverisere. 
2.  Amorft  a.  kjendes  i  flere  former,  alt  efter  dannelses- 
maaden ;  man  har  saaledes  baade  gult,  brunt  og  sortgraat 
amorft  a.  —  A.  smelter  ikke  ved  ophedning  under  alm.  tryk, 
men  gaar  direkte  over  i  dampform;  dampene  er  citrongule 
og  har  en  ubehagelig,  løgagtig  lugt.  Foregaar  ophednin- 
gen  i  et  reagensglas,  afsætter  dampene  i  den  koldere 
del  af  dette  et  metalglinsende  speil  af  amorft  a.  Der- 
imod  smelter  a.  ved  ophedning  under  tryk  og  stivner 
da  ved  afkjøling  krystallinsk.  Ved  ophedning  i  luften 
brænder  a.  til  arsensyrling  (s.  d.).  Baade  grundstoffet 
selv  og  dets  forbindelser  er  meget  giftige.  Om  paavis- 
ning  af  arsen,  se  Arsenvandstof. 

Arsenal,  opbevaringssted  for  kanoner  og  haandskyde- 
vaaben  med  tilbehør;  det  kan  tillige  indeholde  verk- 
steder til  fabrikation  og  reparation. 

Arséngalt,  se  Arsensulfider. 

Arsenikk  bruges  som  betegnelse  for  visse  arsenforbin- 
delser. Gul  a.  er  saaledes  d.  s.  s.  auri pigment,  rød  a. 
d.  s.  s.  realgar,  hvid  el.  blaa  a.  d.  s.  s.  arsensyrling. 

Alm.  a.  (arsensyrling)  anvendes  hyppig  i  smaa  doser 
(nogle milligram)  som  indvendigt  lægemiddel  mod 
blodfattigdom  (hovedmiddel  mod  «perniciøs  anæmi»), 
tuberkulose,  nervesmerter,  visse  ondartede  svulster  o.  a. 
Tillige  hyppig  mod  hudsygdomme  (ekzemer,  psoriasis  o.a.). 
Sidstnævnte  anvendelse  skyldes  en  eiendommelig  virkning 
paa  huden,  som  bl.  a.  ogsaa  iagttages  ved  midlets  ikke  ualm. 
anvendelse  hos  heste;  de  faar  et  smukt  haarlag  samt 
godt  huld  og  udseende.  Tillige  bliver  de  kraftigere.  Til- 
svarende virkninger  sees  hos  de  saakaldte  arsenikspisere 
i  Steiermark,  Tyrol  o.  a.  st.,  som  ved  tilvænning  efler- 
haanden  kan  taale  op  til  et  par  decigram  pro  dose; 
de  bruger  midlet  for  lettere  at  udholde  de  med  fjeld- 
vandringer  forbundne  strabadser.  —  Som  udvendigt 
middel  bruges  a.  forholdsvis  sjelden  hos  mennesket  (i 
sterk  koncentration  som  ætsmiddel,  f.  eks.  af  tand- 
lægerne  for  at  dræbe  tandnerver);  hyppigere  som  kreatur- 
vask  mod  utøi  o.  a.  hudsygdomme. 

Arseni'kforgiftning.  Arsenik  forekommer  i  mange 
former  i  det  daglige  liv.  Den  anvendes  til  kreaturvask, 
til    rottegift,    den  findes   i  farver,    navnlig   grønne,    som 


Arsakider— Arsensyrling 


488 


austere  (e).  auatére®  streng, 
alvorlig. 

austérité  ©  f.  auaterlty  (e) 
strenghed. 

austhun  (t)  tåge  af;  slukke; 
slette  ud:  sætte  ud:  fortnenge. 

Austrag  ø  ra.  afgjørelse ;  KJen- 
deise;  afliegt. 

austragen  ^  bære  ud;  udplapre; 
opslide;  udholde,  afgjøre;  indbringe. 


auatrllslich  (T)  Indbringende. 

auatralÆ)  &  (f)  sydlig. 

Austria  @  Østerrige. 

Austritt  ®  m,  udtrædelse,  over- 
svømmelse. 

auswHrtig  ®  udenbys;  uden- 
landsk. 

auswllrts  (T,  udåd;  ude;  uden- 
bys: udenlandsk. 

Auswelche  0  f.  sporskine. 


bruges  til  farvning  af  tapeter,  lampeskjerme,  legetøi. 
kunstige  blomster  o.  s.  v.  Ved  den  a  ku  te  a.  optræder 
en  koleralignende  diarrhoe  med  risvandsagtige  udtøm- 
melser,  opkastninger  og  sterke  underlivssmerter.  Sam- 
tidig svimmelhed,  hovedpine  og  hjertesvækkelse.  Ofte 
hududslet  som  ved  nældefeber.  Den  bedste  behandling 
er  hurtig  maveudskylling.  Som  mod  gift  anvendes 
frisk  fældt  jernoksyhydrat,  som  faaes  paa  apoteket  Ved 
den  kroniske  a.  findes  øienhindebetændelse,  kronisk 
mave-tarmkatarrh,  ekzem,  kraftesløshed,  haaraffald,  sevn- 
løshed.  I  England  har  arsenik holdigt  øl  fremkaldt  tal- 
rige  beri-beri-lignende  nervelidelser. 

Arsénklorld  (arsentriklorid),  kemisk  forbindelse  af 
arsen  og  klor  (AsClg),  er  en  farveløs,  giftig  vædske,  der 
kan  fremstilles  ved  forbrænding  af  arsen  og  klor. 

Arsenmetaller  er  forbindelser  mellem  metalloidet 
arsen  og  visse  metaller,  saasom  kobolt,  nikkel,  jern 
o.  fl.;  findes  i  naturen.  Paa  kunstig  maade  fremstilles 
a.  ved  ophedning  af  arsenvandstof  (AsH^)  med  metallet, 
hvorved  dannes  arsenmetal  og  frit  vandstof,  idet  metal- 
atomet  bytter  plads  med  vandstofatomet. 

Arsensulfider  er  kemiske  forbindelser  af  arsen  og 
svovl.  1.  Arsen disulf id  (AsgSa)  forekommer  i  na- 
turen som  mineralet  realgar,  men  fremstilles  ogsaa 
kunstig  ved  ophedning  af  arsen  og  svovl.  Det  danner 
en  rubinrød  masse,  som  ved  knusning  giver  et  pom- 
meransgult  pulver;  det  er  uopløseligt  i  vand,  letsmelte- 
llgt  og  brænder  ved  ophedning  i  luften  til  arsensyrling 
og  svovlsyrling.  Det  gaar  i  handelen  under  navn  af 
realgar,  rød  arsenik,  arsenrubin,  rubinsvovl. 
sanderako.  fl.  2.  Arsentr  i  sulfid  (As^S,)  findes 
ligeledes  i  naturen  som  auripigment  eller  fremstilles 
kunstig  enten  ved  ophedning  af  arsen  og  svovl,  arsen- 
syrling og  svovl  eller  ved  fældning  af  en  opløsning  af 
arsensyrling  med  svovl  vandstof.  Det  er  citrongult»  let- 
smelteligt,  uopløseligt  i  vand  og  brænder  ved  ophedning 
i  luften  til  svovlsyrling  og  arsensyrling.  Det  gaar  i 
handelen  under  navn  af  auripigment,  arsengult, 
oripigment,  operment,  kongegult  o.  fl.  Det 
anvendes  som  gul  malerfarve  samt  til  Qernelse  af  haar 
paa  huder  i  garverierne.  Rhusma  er  en  blanding  af 
arsentrisulfid  og  læsket  kalk,  der  benyttes  til  at  befri 
huden  for  haar.  3.  Arsenpentasulfid  (As^S^)  findes 
ikke  i  naturen,  men  kan  fremstilles  analogt  med  de  to 
andre  svovlforbindelser  ved  ophedning  af  disse  eller 
arsen  med  en  passende  mængde  svovl.  Det  er  citrongult. 
letsmelteligt  og  uopløseligt  i  vand. 

Arsénsyre,  kemisk  forbindelse  af  arsen,  surstof  og 
vandstof  (HjAsO^),  fremstilles  ved  oksydation  af  arsen- 
syrling med  salpetersyre  og  danner  farveløse  krystaller, 
som  er  let  opløselige  i  vand.  Saltene  kaldes  arsensure 
salte  eller  arsenater. 

Arsensyrling  (arsensyrlinganhydrid,  arsentrioksyd^ 
kemisk  forbindelse  af  arsen  og  surstof  (As^O,),  fore- 
kommer i  naturen  og  dannes  ved  røtsning  af  forkjellige 
arsenholdige  malme,  idet  arsenet  da  forbrænder  til 
arsensyrling.  Den  friskt  fremstillede  a.  danner  glasagtige. 
farveløse  eller  svagt  gullige  stykker,  der  ved  længere 
tids  opbevaring  bliver  ugjennemsigtige  og  porcellæn:»- 
agtige  paa  grund  af  en  langsom  krystall isation.  A.  er 
tungt  opløselig  i  vand,  og  denne  opløsning  maa  antagcs 


ausweichen  ®  rige  ud;  und- 
vige.  undgaa. 

ausweiden  0  tåge  indroldene 
ud. 

Ausweis  0  m,  bevis ;  leglUma- 
tion:  opiysning. 

ausweisHch  0  bevislig:  iMge. 

auswendig  0  udvendig,  ydre; 
adenad. 

auswerthen  0  udnytte. 


auswetzen  0  udallbe:  ttimn 
god  igjen,  oprette. 

auswlrren  ø  udrede. 

auswittem  0  rorritre;  op- 
•nase. 

Auswurf  (D  m.  ndhMtniog :  op- 
spytnlng:  •Hm;  udakodL 

auszelohnen  (D  udm«rke. 

ausziehen  0  draft  nd;  af- 
klnde. 


489 


Arsentrioksyd— Art 


490 


Auazug— autografere 


atindeholde  den  egentlige  arsensyrling  (H^AsOg), 
ialfald  virker  opløsningen,  som  om  den  indetioldt.  en 
saadan  syre,  der  vel  ikke  kan  isoleres,  men  hvoraf  man 
kjender  en  række  salte,  arsensyrlige  salte  eller 
arseniter.  I  saltsyre  opløses  a.  lettere  end  i  vand.  — 
A.  anvendes  i  tøitrykkerierne,  til  fremstilling  af  schwein- 
furthergrønt  og  mange  andre  arsenforbindelser;  fremdeles 
som  rottegift,  som  konserveringsmiddel  for  udstoppede  dyr 
samt  i  medicinen.  (Jfr.  art.  Arsenik).  A.  gaar  i  handelen 
nnder  navn  af(hvid)  arsen ik,  rotte  li rudt,  giftmel  o.  a. 

Arsentrioksyd,  se  Arsensyrling. 

Arsenvandstof,  kemisk  forbindelse  af  arsen  og  vand- 
stof  (AsHjiX  er  en  farveløs,  ildelugtende  og  meget  giftig 
gasart,  der  dannes  paa  mange  maader,  naar  vandstof  eller 
\'andstofforbindelser  under  visse  betingelser  indvirker 
paa  arsen  eller  arsenforbindelser.  Størst  interesse  har 
a.s  forhold  ved  den  almindelig  anvendte  arsenprøve 
i  det  March'ske  apparat.  Det  bestaar  af  et  lidet  vand- 
stofapparat,  hvori  vandstoffet  udvikles  ved  hjælp  af 
ren  ziok  og  svovlsyre.  Anbringes  nu  heri  f.  eks.  lidt 
arsensyrling  (i  opløsning),  vil  noget  af  det  udviklede 
vandstof  med  arsensyrlingen  danne  vand  og  arsenvand- 
stof  ASjOg  +  6Ha  =  2ASH3  -f-  SHaO),  Og  denne  sidste 
vil  da  sammen  med  overskuddet  af  vandstof  forlade 
apparatet.  Tænder  man  nu  den  undvigende  gas  og 
holder  en  kold  porcellænsskaal  el.  1.  ind  i  flammen, 
vil.  paa  grund  af  ufuldstændig  forbrænding  af  arsen- 
vandstoffet.  mørke,  speilblanke  arsenpletter  afsætte 
\ig  paa  skaalen.  Man  kan  ogsaa  lede  den  udviklede 
l^asblanding  gjennem  et  tungtsmelteligt  glasrør,  som  af 
en  bunsensk  lampe  holdes  sterkt  ophedet  paa  et  enkelt 
^ted;  arsenvandstofTet  spaltes  da  paa  grund  af  ophed- 
ningen,  og  der  afsætter  sig  et  arsenspeil  i  glasrøret  lige 
bagenfor  det  ophedede  sted.  Man  prøver  yderligere  de 
afsatte  arsenpletter  ved  at  overhelde  dem  med  en  op- 
løsuing  af  klorkalk  og  vand;  heri  opløses  de  nemlig  i 
iDodsætning  til  de  paa  ganske  analog  maade  dannede  anti- 
monpletter.  Det  er  imidlertid  ikke  alle  arsenforbindelser, 
der  umiddelbart  kan  undersøges  i  det  ^March^ske  apparat ; 
de  maa  oftest   gjennemgaa  en  forberedende  behandling. 

Arefnoé,  datter  af  Ptolemæos  1  af  Ægypten,  gift 
3U0  f.  Kr.  med  Lysimachos  af  Thrakien,  efter  hans  død 
28]  blev  hun  jaget  i  landflygtighed  af  sin  halvbroder 
Ptolemæos  Kerannos,  men  egtede  279  sin  broder  Ptole- 
mæos II  Filadelfos  af  Ægypten. 

Arefnoé,  navn  paa  flere  bj^er  i  oldtiden ;  bekjendtest 
er  A.  i  Mellemægypten  ved  Mørissjøen  (ruiner  ved  Medinet 
eller  Faijikra). 

A^rsis,  den  sidste,  letteste  taktdel,  optakt,  i  mod- 
^Ttning  til  den  tunge,  t  hes  is. 

Are  morie^ndi,  «kunsten  at  dø>,  et  udbredt  skrift  fra 
lo  aarh.  med  trsesnit  forestillende  himmelens  glæder  og 
helvedes  pinsler. 

Areonval  [arsdtfa'l],  Arséne  d'  (1851—),  fr.  fysiolog, 
prof.  ved  Collage  de  France  i  Paris,  har  bl.  a.  gjort  sig 
bckjcndt  ved  sammen  med  Deprez  at  konstruere  et  meget 
følsomt,  aperiodisk  galvanometer  (s.  d.). 

Aretal,  Aksel  Kristian  Andersen  (1855 — ),  n. 
geograf  og  skolemand,  cand.  teol.  1876,  overlærer  ved 
Kristiania  handelsgymnasium  1904.  Har  særlig  arbeidet 
deUis  med  offentligt  stipendium)  for  at  hæve  geografiens 


stilling  og  bedre  den  geogr.  undervisningsmetode  i  vort 
land.  Har  forfattet  en  lang  række  avisartikler  og  skrifter 
af  geogr.  og  andet  indhold,  hvoraf  særlig  kan  nævnes: 
«Landomrids»  (1886),  «Reiseredegjørelse»  (1890),  «Garborg- 
ske  skildringer  og  synsmaader»  (1892),  «Mellem  linjernc» 
(1897),  «Geografi  for  middelskolen»  (1899),  «Den  geografi- 
ske under\'isning»  (1900  og  1904,  udg.  med  statsbidrag), 
«Norges  økonomiske  geografi»  (1902),  «Kysk  ungdom» 
(1906).  Begyndte  1906  udgivelsenaf  ungdomsbladet  «Ekko». 
Art  (spedes),  inddelingsbegreb.  1.  I  logiken  bruges 
begreberne  art  og  slegt  saaledes,  at  slegt  er  det  mere 
omfattende,  art  det  mindre  omfattende,  det  underordnede. 
Et  slegtsbegreb  bliver  igjen  til  artsbegreb  i  forhold  til 
et  endnu  mere  omfattende,  overordnet  begreb.  1  natur- 
historien er  derimod  artsbegrebet  fast.  2.  1  zoologien 
og  botaniken  er  a.  den  systematiske  betegnelse  for  en 
gruppe  dyre-  eller  planteindivider,  som  er  saa  ensartet 
i  sin  hele  bygning,  at  de  ved  parring  er  istand  til  at 
frembringe  et  afkom,  hos  hvilket  vi  gjenfinder  alle  de 
egenskaber,  som  kjendetegner  arten  (jfr.  Partheno- 
genese,  Heterogoni  og  Generationsveksel). 
Arten  holdes  i  systematiken  ud  fra  andre,  ofte  nær- 
staaende  arter,  ved  en  definition,  en  opregning  af  en 
række  ydre  og  indre  eiendommeligheder,  hvorved  den 
gjøres  kjendelig.  Ældre  definitioner  viser  sig  ofte  at 
være  for  omfattende,  saa  at  vedkommende  art  maa  kløves 
i  to  eller  flere  nye  arter,  som  saa  maa  beskrives  med 
nye,  mere  indsnævrende  og  mere  nøiagtige  definitioner. 
Bortseet  fra  kjønsforskjelligheder,  dimorfi  og  polymorfi, 
kan  det  ofte  hænde,  at  individer,  som  hører  til  samme 
art,  kan  være  temmelig  forskjellige  i  visse  henseender, 
f.  eks.  i  farve  eller  størrelse.  Saadanne  individer  siges 
at  variere.  Ensartede,  men  ikke  meget  konstante  varia- 
tioner  kan  forekomme  samtidig  hos  en  større  eller 
mindre  gruppe  individer,  og  ofte  være  knyttet  til  be- 
bestemte  lokalitetsforhold  eller  stedets  geografiske  be- 
liggenhed.  I  saa  tilfælde  kan  der  tales  om  varieteter, 
underarter,  smaaarter.  I  virkeligheden  gives  der  ikke 
to  individer,  som  er  absolut  ens,  de  nærmer  sig  snart 
en,  snart  en  anden  af  artens  underordnede  grupper;  og 
undertiden  kan  det  endog  hænde,  at  der  rent  sprangvis, 
uden  paaviselig  aarsag  kan  optræde  individer,  der  kan 
frembyde  ganske  nyopdukkende  egenskaber,  som  kan  pege 
i  helt  andre  retninger  end  de  sedvanlige.  Saadanne 
individer  maa  antages  at  kunne  danne  udgangspunkter 
for  nye  individgrupper,  nye  smaaarter  eller  vel  endog 
nye  arter,  alt  eftersom  de  nye  egenskaber  viser  sig  at 
være  konstante  i  større  eller  mindre  grad  (jfr.  Evolu- 
tionsteorien,  Mutationsteorien).  Varieteter  kan 
næsten  altid  krydses  og  give  frugtbart  afkom;  derimod 
frembringer  individer  af  forskjellige  arter  sjelden  frugt- 
bare  bastarder.  Hvert  individ  betegnes  i  den  syste- 
matiske nomenklatur  med  to  latiniserede  navne;  det 
første  betegner  individets  slegt;  det  andet  dets  art. 
Efter  artsnavnet  sættes  i  abbreviation  navnet  paa  den 
forfatter,  som  først  har  beskrevet  arten  (f.  eks.  serpula 
norvegica  Gunn.).  Denne  betegnclsesmaade,  binominal- 
metoden,  henføres  i  almindelighed  til  Linné.  Samme 
art  kan  være  beskrevet  af  flere  forfattere  under  for- 
skjellige navne.  Det  gjælder  da  for  den  systematiske 
registrering   om   at  udfinde.   hvilken   forfatter  først   har 


Aatzng  ©  m.  bortftang.  od- 
"wnch:  odtog;   ekstrakt:   afUegf. 

tetaa  ®  m.  MDdenvtnd. 

antaat  f  (IJfe)  hw  meget. 

antel  (7)  m.  alter. 

autendiili  -  ®  antbentiacb  - 
f  ntbcatidal)  —   (£)  autbenUqae. 

MtearØm,  opfaaTsmand;  for- 

Mtkentlc(al)^  autheatique 


®  egte,  trovierdlg.  autentisk,  rets- 
gyldig. 

authentlclté  ®  r,  authentl- 
city  ^egt bed,  trovserdlgbed :  rets- 
gyldighed. 

anthenticate  @  bekrsfte:  be- 
vise egtbcden  sf. 

autnor  @  opbavsmand:  Tor- 
fatter. 


authoritative  ®  autoritets- 
msesslg.  orflciel ;  myndig,  bydende. 

authority  @.  autorite  ®  f. 
autoritet. 

authorlzatlon  (e)  bemyndigelse. 

authorize  ($),  autoriser  © 
bemyndige:  autorisere. 

authorshlp  (S)  forfatterskab. 

autobiograpnie  (f)  f.  auto- 
blography  @  selvbiografi. 


I      autocrat  ®,  autocrate  ©  m, 
I    selvhersker. 

I       autocracy  (e).  autocratle  ®  r, 
'    eneherrrdømme. 

autocratic(al)  (g),    autocra- 
tlque  (rj  enev«Idig. 

autodidakt  -  ®  Autodidakt  m 
—  (?)  seir-taught   man   —   (T)  auto- 
didacte  m. 
autografere  —  ®  autographle* 


491 


automat— auxlliaire 

"beskrevet  den,  og  derefter  om  at  bevare  dette  arts- 
navn som  det  eneste  anvendelige.  De  andre  navne 
vedføies  ofte,  men  kun  til  veiledning  og  i  en  særlig 
synonym  irubrik. 

Arta,  Grækenland,  hovedstad  i  landskabet  A.  ved 
elven  A.,  som  munder  ud  i  bugten  af  samme  navn; 
elven  og  Qorden  danner  grænsen  mellem  Grækenland  og 
Tyrkiet.  Landskabet  A.  er  1390  km.'  med  39144  indb. 
Byen  A.  har  7  500  indb.  Erkcbispesæde.  Handel  med 
vin,  olje  o.  s.  v.     Blev  græsk  1881 ;  tyrk.  navn  Narda. 

Artaxe'rxe8,  navn  paa  tre  persiske  konger.  Under 
1.  A.  I,  som  regjeredc  464 — 424  f.  Kr.,  sporedes  de  første 
tegn  til  det  persiske  riges  forfald.  —  2.  A.  II  Mnemon, 
sønnesøn  af  ovennævnte  og  søn  af  Dareios  II,  regjerede 
404 — 358.  Sin  broder  Kyros,  der  havde  gjort  oprør, 
beseirede  han  ved  Kunaxa  401 ;  med  grækerne,  i  hvis 
stridigheder  han  var  blevet  indviklet,  sluttede  han  387 
den  antalkidiske  fred  (se  A  n  t  a  1  k  i  d  a  s),  ifølge  hvilken 
de  græske  byer  i  Lilleasien  skulde  tilhøre  perserne.  — 
3.  A.  Ill  (regjerede  358 — 338)  underkuede  paany  Ægypten, 
som  i  65  aar  havde  været  selvstændigt,  samt  Fønikien. 
Artédi,  Peter  (1705 — 34),  sv.  naturforsker,  hvis 
grundlæggende  undersøgelser  om  fiskene  har  givet  ham 
hædersnavnet  «iktyologiens  fader».  Han  døde  ung,  ved 
et  ulykkestilfælde,  men  hans  efterladte  haandskrifter 
blev  udgivet  af  Linné,  hans  jevnaldrende  ungdomsven. 
Artemiddros  fra  Efesos.  1.  Græ.  geograf  (omtr.  100 
f.  Kr.),  bereiste  Middelhavets  og  det  Røde  havs  kyster;  en 
beskrivelse  af  hans  reiser  næsten  helt  tabt.  2.  A.,  med  til- 
navnet Daldianos,  levede  i  Rom  omtr.  150  e.  Kr.,  skrev  en 
for  kulturhist.  interessant  bevaret  bog  om  drømmetyding. 
A'rteini8  (lat.  Diana),  græ.  og  rom.  gudinde,  datter 

af  Zeus  og  Leto, 
tvillingsøster  til 
Apollon  (s.  d.  og 
Leto).  A. dyrkes 
især  paa  Pelo- 
ponnes (maaske 
oprindelig  som 
døds-  og  frugt- 
barhedsgudinde); 
hun  beskytter  de 
vilde  dyr  og  kvæ- 
get,  er  ivrig  jæger, 
bærer  bue  og  pil ; 
med  pilen  kan 
hun  ogsaa  dræbe 
sine  fiender  (se 
Niobe).  I  Sparta 
æredes  hun  ved 
piskning  af  gut- 
ter én  gang  om 
aaret.  Hun  bæ- 
rer ogsaa  en  fak- 
kel i  haanden  og 
tænkes    da    som 

maanegudinde 
(sml.  Apollon  som 
solgud).    A.  er  en 
jomfruelig     gud- 
inde   og    straffer 


Arta— Artesiske  brønde 


492 


Artemis  fra  Versailles  (Louvre). 


haardt  krænkelser  (se  Aktaion  og  Orion).  Hun  beskytter 
de  fødende  kvinder  (sagnet  berettede,  at  hun  straks  efter 
sin  fødsel  hjalp  sin  moder  ved  ApoUons  fødsel)  og  fører  der- 
for tilnavnet  Eileithyia  (s.  d.).  I  flere  egne  dyrkedes  hun 
under  tilnavnet  Hekate  (maaske  «den  Qerntrammende»); 
oftest  er  dette  dog  en  selvstændig  gudinde  (s.  d.).  I 
Efesos  dyrkedes  A.  som  frugtbarhedsgudindc  og  frem- 
stilledes  med  mange  bryster  som  en  nærende  guddom 
(d.  e.  de  græske  kolonister  betegnede  en  der  dyrket 
orientalsk  guddom  som  A.).  Den  italienske  gudinde 
Diana,  som  romerne  identificerede  med  grækernes  A., 
var  vistnok  oprindelig  en  frugtbarhedsgudinde.  1  den 
ældre  græske  kunst  fremstilledes  A.  som  en  kraftig  ud- 
viklet  ung  kvinde  i  fremadskridende  bevægelse,  iført  en 
lang  folderig  klædning.  Den  udviklede  kunst  fremstiller 
hende  som  ganske  ung,  pigeagtig,  slank  med  end  nu  ikke 
fuldt  udviklede  kvindelige  former  og  iført  et  kort  klæde- 
bon.  Ofte  bærer  hun  kogger  og  har  en  hjort  med  sig. 
saaledes  i  den  berømte  A.  fra  Versailles  (i  Louvremusect). 

Artemisia.  1.  Dronning  i  Halikarnassos,  deltog  i 
Xerxes'  tog  mod  Grækenland  480  f.  Kr.,  kjæmpede  tap- 
pert ved  Salamis.  2.  Dronning  i  Karien,  gift  med 
Mausolos;  hun  sørgede  inderlig  over  sin  mands  død 
(352  f.  Kr.)  og  satte  ham  et  pragtfuldt  mindesmerke  .se 
Mausoleum);  d.  350. 

Artemisia,  slegt  af  de  kurvblomstredes  familie  med 
over  100  arter,  væsentlig  udbredt  i  varmt  tempererede 
egne.  De  smaa  blomsterkurve  er  i  større  antal  anord- 
nede paa  den  sterkt  grenede,  øvre  stængeldel.  Hos  os  4 
arter:  a.  absinthiumf  egte  malurt,  a.  vulgaris,  burot,  a. 
I  campestris  samt  den  kun  i  Dovregebetet  voksende  u. 
norvegica.    A.  abrotanum,  abrod,  dyrkes  tildels  i  haverne. 

Artemision  (græ.),  eg.  Artemishelligdom;  særlig  be- 
kjendt  er  det  A.,  som  laa  paa  nordspidsen  af  Eubøa. 
hvor  et  stort  uafgjort  sjøslag  stod  mellem  grækere  og 
persere  480  f.  Kr. 

Arterie,  pulsaare.     Se  Menneskets   anatomi. 

Artériebetaendelse  (arteriitis)^  en  sygdom  i  arterie- 
væggen,  overveiende  oftest  kronisk.  Aarsagen  kan  bl.  a. 
være  syfilis,  alkohol,  blyforgiftning,  men  hyppigst  alder- 
dom. Arteriens  væg  fortykkes  (arteriosklerose);  paa 
dens  indside  optræder  ofte  hvide,  ostede  (atheromatøse) 
flekker,  hvori  ikke  sjelden  afsættes  kalk;  ved  disse  for- 
andringer bliver  arteriens  væg  dels  uelaslisk,  saa  den 
let  udvider  sig  (aneurisma),  dels  skjør,  saa  den  let 
brister  (apopleksi).  Ved  arteriosklerose  nedsættes  er- 
næringen. Der  indtræder  alderdomssvækkelse,  og  a. 
bliver  dødsaarssag  hos  mange  gamle  folk. 

Arterie'1,  af  arterie,  pulsaare.  A.  blødning  frem- 
kommer ved  læsion  af  en  pulsaare.  Blodet  er  lyserødt 
og  udgydes  sprøitende  eller  stødvis  pulserende. 

Arteriitis  (græ.),  arteriebetændelse,  s.  d. 

Arteriosklerdse,  se  Arteriebetændelse. 

A'rtes  liberales  (lat.),  de  «frie  kunster»,  omtr.  d.  s.  s. 
skjønne  kunster. 

Artesiske  brønde,  kunstige  kilder,  der  har  faaet  sit 
navn  efter  grevskabet  Artois,  hvor  de  har  været  anlagt 
fra  midten  af  det  18de  aarh.  Hvor  jorden  er  ugjennenn- 
trængelig  for  vand,  borer  man,  til  man  træfTer  vand  i  et 
dybere  vandførende  lag,  som  sand.  Undertiden  staar 
våndet  her  under  tryk,  saa  det  drives  op  gjennem  bore- 


ren —  (?i  autoøraph  —  (?)  aulo- 
graphler. 

automat  —  ®  Automat  m  — 
(e)  automaton  —  Jl  automate  m. 

automatisk  -  ®  automaUtch  — 
(g)  automatidal)  —  (f)  automatique. 

automna!  ®  høst-,  høsUig. 
automne  ©  r,  høst. 
automobile  (?)   selvbevwgende, 
motor-. 


autonome  (f),   autonomlc  (e) 
'    selvstændig. 

autonomie  C<t)  f,  selvstyTe ;  uaf- 
hængighed. 
I        autopsie  Qj  r,  selvsyn;  ngsyn; 
'    legal  otiduktion. 
!        autorisation    %    f.    bemvndi- 

gelse:  tilUdelse. 
!        autorisere  -  (t)  autoHsieren  — 
I    @  autborize.  empowcr—  (f)  autoriser. 


autoritalre  (f)  selvstændig ; 
autoritets-. 

autoritet  —  it;  Autorittit  f  - 

'e)  autliority  —  (f)  autorite  f. 

autour  (T;  omltrlng. 

autour  (?)  m.  dueliøg. 

autre  (?)  anden,  autrefols 
fordum,  tidligere.  autrement 
anderledes;  ellers. 

Autrlche  ®  f.  Osterrige. 


autruche  ©  r.  struds. 

autruchon  ([i  m.  stmdsunge. 

autrui  Cd  m*  anden;  nrestcn. 

autumn  (e)  h«st. 

autumnal  (e"  høstlig. 

auvent  (f;  m,  skjermtag,  halv- 
»ng. 

auxlliaire  fr.  auxlliary  :^ 
bjælpende,  medvirkende,  bjælpe-; 
(m)  hjælper;  (pl)  hjælpetropper. 


493 


Artevelde— Artjel 


494 


hullet  og  træder  op  i  dagen  som  en  fontæne.  Spiller 
en  stor  rolle  i  Algeriet,  hvor  man  ved  aabning  af  arte- 
siske brønde  bar  skabt  oaser  i  ørkenen.  I  Norge  er  de, 
saavidt  vides,  ikke  anvendt  nogetsteds. 

Artevelde  [-fæl-],  Jakob  van  (omtr.  1287—1345), 
flandersk  folkefører,  var  af  fornem  borgerlig  slegt  og 
medlem  af  ølbryggernes  gilde  i  Gent.  Som  leder  af  sine 
engelskvenlige  landsmænd  tvang  han  den  fransksindede 
greve  af  Flandern  til  at  flygte  og  ind førte  i  Gent  en  ny 
forfatning,  som  holdt  sig  helt  ned  i  det  IS  aarh.  Det 
venskabelige  forhold  til  England  under  hundredeaars- 
krigen  bevirkede,  at  Flanderns  handel  yderligere  kom 
til  at  trives;  men  da  A.  efterhaanden  næsten  syntes  at 
Vilde  gjøre  Flandern  til  engelsk  vasalstat,  udbrød  der 
uroligheder  i  Gent,  og  A.  blev  myrdet.  Paa  «Fredags- 
torvet»  i  Gent,  scenen  for  de  mest  navnkundige  be- 
givenheder  i  hans  liv,  blev  der  i  1863  reist  en  kolossal 
statue  af  ham  (udført  af  Devigne-Quyo).  Hans  søn  Phi- 
lipp van  A.  (omtr.  1340— 82)  blev  1381  genternes  fører 
imod  grev  Ludvig  II  af  Flandern,  havde  i  begyndelsen 
fremgang,  men  faldt  i  slaget  ved  Roosbeke  1382  imod 
den  af  franske  tropper  støttede  greve. 

Arth,  Schweiz,  by  i  kanton  Zug,  ved  Zug-sjøen  og  ved 
foden  af  Ross-berg.  Udgangspunkt  for  Arth — Rigibanen. 
4738  indb.  (1900). 

Arthr-  og  A  r  t  h  r  o-  (græ.  arthron,  led),  led-. 

Arthralgia  (græ.),  ledsmerte. 

Arthritis,  betiendelse  i  et  led.  A.  deformans,  en 
form  af  kronisk  ledreumatisme,  i  hvilken  der  danner 
sig  knuder  i  og  om  leddene,  hvorved  disse  svulmer  op 
og  bliver  deforme.  Paa  hændeme  angribes  især  leddene 
mellem  fingrene  og  mellemhaanden,  og  fingrene  indtager 
eo  karakteristisk  stilling,  bøiede  over  mod  haandens 
albueside.  A.  urica  el.  vera,  den  egentlige  gigt  (s.  d.), 
fiodes  oftest  i  stortaaens  led  (podagra,  s.  d.)  eller  i 
fingerleddene  (c  h  i  r  a  g  r  a). 

Arthroitls,  ledbetændelse. 

Arthro^poda,  se  Leddyr. 

Arthur,  mytisk  konge,  se  Art  us. 

Arthur  af  Bretagne,  søn  af  den  engelske  konge 
Henrik  Ils  yngre  søn  Gotfred,  var  ved  Richard  Løve- 
hjertes død  1199  nærmest  berettiget  til  tronen.  Alligevel 
blev  hans  yngre  farbroder  Johan  uden  land  engelsk 
konge,  medens  han  selv  blev  anerkjendt  af  Filip  August 
som  greve  af  Bretagne  og  lensmand  for  de  engelske 
besiddelser  i  Frankrige.  Da  Filip  August  senere  sluttede 
forlig  med  Johan,  opgav  han  at  støtte  A.,  og  da  denne 
med  magt  vilde  sætte  sig  i  besiddelse  af  Bretagne,  blev 
han  fanget  af  Johan  og  vistnok  myrdet  1203. 

Arthur /a^TaJ,  W  i  1 1  i  a  m  Patrick  Albprt(1850— ), 
hertug  af  Connaught,  yngre  søn  af  dronning  Victoria, 
egtede  1879  prinsesse  Louise  Margaret  af  Preussen  (f. 
1860).  Af  deres  børn  er  den  ældste  Margaret  (f.  1882) 
siden  1905  formælet  med  Gustaf  Adolf,  hertug  af  Skåne 
f.  1882),  ældste  søn  af  den  svenske  kronprins  Gustaf. 

krihur  [å9't9],  Chester  Allan  (1830—86),  nord- 
amerikansk præsident,  var  fra  sin  ungdom  medlem  af 
det  republikanske  parti.  1871  blev  han  tolddirektør  i 
KewYork,  men  afsattes  1878,  overbevist  om  at  have  ladet 
sig  bestikke.  1880  blev  han  unionens  vicepræsident,  og  da 
Garfield  blev  myrdet  1881,  blev  han  præsident  indtil  1884. 


avachir— avant 

Artlcalåta,  se  Leddyr. 

Artfkel  kaldes  i  sprogvidenskaben  visse  ubetonede 
former  af  paapegende  pronomener  (den  rige  mand, 
manden,  af  mand  hin)  og  af  talordet  cen>,  der  tjener 
til  at  modificere  et  substantivs  begreb.  De  første  former 
benævnes  bestemte,  den  sidste  ubestemt. 

Artikalatldn.  1.  (Med.).  Ledforbindelsen  mellem  to 
knogler.  2.  (Gram.).  Benyttelsen  af  taleredskaberne:  én 
artikulerer  kraftig,  en  anden  slapt.  Sprogene  har 
forskjellig  artikulationsbasis  (mundlag).  3.  A. 
betegner  i  musiken  det  harmoniske  samarbeide  mel- 
lem stemmens  toner  og  den  korrekte  recitation  af 
tekstens  ord. 

Artilleri  betegner  saavel  de  forskjellige  slags  kanoner 
som  de  tropper,  der  betjener  dem;  endvidere  den  viden- 
skab,  der  beskjæftiger  sig  med  skytscts  teori  og  prakti- 
ske betjening.  Efter  anvendelsen  til  krigens  formaal 
skjelner  man  mellem  felt-,  bjerg-,  positions-,  beleirings-, 
fæstnings-,  kyst-  og  marine-a.  (s.  d.  art.). 

Artilleri-  og  konstniktionskommisslonen,  en  fast 
kommission  af  officerer,  der  forbereder  armeens  anskaf- 
felser af  kanoner  og  kjøretøier.  Den  udfører  de  tiød- 
vendige  forsøg  og  afgiver  udtalelse  om  alle  forekommende 
artilleritekniske  spørsmaal. 

Artilleripark  benyttes  i  enkelte  arméer  som  beteg- 
nelse dels  for  en  armés  samlede  artillerimateriel  eller 
dele  deraf  (f.  eks.  beleiringspark),  dels  for  afdelinger,  der 
opsættes  af  artilleriet,  men  gjeme  marscherer  sammen 
med  trænet,  og  som  medfører  en  armés  reserve  af  ammu- 
nition  for  artilleri  og  infanteri  samt  af  skydevaaben. 
Vor  armé  har  ved  hvert  af  de  3  feltartillerikorpser  1 
lix^e-  og  1  landvems-artilleriparkkompani,  der  i  felt 
opsætter  hvert    1  ammunitionskolonne   å   58  kjøretøier. 

Artiodactyla,  pårret-taaede  hovdyr,  se  Hovdyr. 

Artiskokk  (cynara  scolymus)  er  en  fra  Sydeuropa  ind- 
ført  fleraarig  plante  af  de  kurvblomstredes  familie.  Dens 
blomsterleie  og  kurvdækblade  er  tykke  og  kjødfulde  og 
spises  i  kogt  tilstand.  Den  plantes  i  1  m.s  afstand  i 
velgjødslet,  tør  jord  og  beskyttes  mod  frost  ved  hyp- 
ning  og  senere  om  høsten  ved  dækning.  Den  formeres 
bedst  ved  deling  om  vaaren. 

Artigst  (fr.),  kunstner,  bruges  oftest  som  benævnelse 
for  dem,  der  optræder  i  cirkus  og  paa  varietéteatre. 
Artistisk,  kunstnerisk. 

A^rtium  (eksamen  a.),  saa  kaldes  i  Norge  fremdeles 
gymnasiets  til  immatrikulation  ved  universitetet  beretti- 
gende afgangsprøve,  andetsteds  tildels  kaldt  student- 
eksamen {artes  her  d.  s.  s.  videnskaberne).  Den  af  holdtes 
til  og  med  1883  ved  universitetet  selv,  især  for  dettes 
egne  lærere  som  eksaminatorer.  For  tiden  omfatter  a. 
en  skriftlig  og  en  mundtlig  prøve  paa  en  af  de  3  linjer: 
reallinjen,  den  sproglig-historiske  linje  og  den  sproglig- 
historiske  linje  med  latin.  Bestaaet  a.  berettiger  til  at 
blive  indskrevet  som  student  ved  universitetet  (love  27 
juli  1896  og  21  apr.  1902,  reglem.  12  nov.  1902). 

Artjel  (russ.)  er  i  Rusland  den  fælles  betegnelse  for 
mange  arter  af  kooperative  sammenslutninger,  hvis  maal 
kan  være  produktion  eller  forbrug,  kreditformidling  el. 
gjensidig  forsikringsvirksomhed,  men  hvis  organisation 
al  tid  er  baseret  paa  frivillighed  og  solidaritet.  Ail«  del- 
tagere har  lige  ret  og  lige  pligt.     Meget  ofte   er  alslags 


avaehir  0  blive  for  yid.  ttor; 
WiT«  biMi,  slåp. 

avail  ^  nyUe,  gBTne;  gavn; 
<pl)  odbytte. 

available  @  «avnlig.  fordel- 
■«««■  «ywig. 

Aval  iX)  med  strvmraen,  ned- 
wer.  vent(m)d'aval  ®  pulands- 

tind. 
svsl  f)  m,  vekselkauUon. 


avalage  ®m,  nedMlIing:  ned- 
mlllng  (af  tønder  I  en  kjelda*) : 
odsivnlntf  (flra  en  tønde). 

avalaiaon  (?)  f,  vedholdende 
vestenvlnd;  skylregn. 

avalanche  ®  ft  ©  r.  lavine 
(Bne)skred. 

avaler  d)  «luge.  synke;   kappe. 

avaleur  ©  m.  slughals. 

avaliaer(f)yde  vekselkauUon  Tor. 


avaliate  (?)  m.  vekselkautlonist. 

avaloire  (^  r.  bogrem;  for- 
slugen krop. 

avan^aige  (?)  m,  droskeholde- 
plads. 

avance  (f)f,  forsprang;  fordel; 
forskud:  Ulnærmelse;    nnemspring. 

avancement  (?)  m.  fremgang; 
forft-emmelse. 


avancer  ^i  rykke  tnm:  flrem- 
sætte;  ft^mme;  give  forskud. 

avanie  (?)  f,  tort.  forhaanelse. 

avant  (^  førend.  inden;  ft«m- 
for;  foran,  før:  (m)  forende,  for- 
del, forstavn,  avant-bec  m,  Is- 
bryder  paa  bro.  avant-braa  m. 
underarm.  avant-corpS  m,  ud- 
bygning.  Døl.  avant-dernler 
niestsidst.     avant-garde  f,   for- 


avantage— avénement 


495 


Artoca'rpu8— Arv 


496 


haandverks-  og  arbeidslag  organiseret  som  et  a.  Denne 
institution  er  saa  almindelig  udbredt  inden  alle  lag  af 
det  russiske  samfund,  at  den  bidrager  til  at  give  dette 
et  socialøkonomisk  særpræg.  I  sin  oprindelse  tilhører 
a.  en  patriarkalsk- kommunistisk  samfundsordning  med 
husfællesskab  og  familieøkonomi  (sml.  Mi  r,  Zadruga) 
og  kan  føres  tilbage  til  det  13  aarh.  A.  har  saaledes 
intet  med  den  moderne  kooperative  bevægelse  at  gjøre. 
Institutionen  frembyder  enkelte  lighedspunkter  med  det 
blandt  vor  fiskerbefolkning  almindelige  lotbrug. 

Artoca'rpu8,  brødfrugttræ,  s.  d. 

Artols  [artoåjj  Frankrige,  gml.  grevskab,  svarer  om- 
trent til  nuværende  depart.  Pas-de-Calais.  Hovedstad 
Arras.  Sletteland,  kornrigt,  faare-  og  kvægavl.  Karl  X 
bar  som  prins  og  som  ekskonge  titelen  «greve  af  Artois». 

Artdt  /ar/d7,  Désirée  (1835—),  meget  berømt  fr. 
sangerinde,  af  en  slegt,  der  ogsaa  har  frembragt  andre 
store  kunstnere,  elev  af  Pauline  Viardot,  debuterede  1858 
paa  Pariseroperaen,  men  reiste  senere  mest  om  som 
gjest  paa  forskjellige  scener  i  Europa,  overalt  mødt  med 
begeistring  ved  en  fyldig  mezzosopran  af  betydelig  høide 
og  med  et  lidenskabeligt  udtryk.  Medlem  af  det  svenske 
musikakademi.  Gift  med  sangeren  Padilla.  Deres  datter 
Lola  Artdt  de  Padilla,  f.  1881  i  Paris,  har  ogsaa 
vundet  megen  anerkjendelse  som  en  sangerinde  med  god 
musikalsk  kultur  og  kunstneriske  traditioner.  Hun  op- 
traadte  i  Kristiania  1905,  forældrene  i  1877  og  1883. 

ArtllS  (Arthur),  en  middelalderlig  sagnhelt,  der  ved 
sit  hof  samlede  en  kreds  af  de  gjæveste  riddere,  som 
til  tegn  paa,  at  de  alle  var  jevnbyrdige,  bænkedes  om 
et  rundt  bord  («ridderne  af  det  runde  bord»).  De  fleste 
af  de  digtninger,  som  tindes  herom,  handler  om  disse 
ridderes  elskovseventyr  og  heltebedrifter,  medens  A.  selv 
i  regelen  træder  i  baggrunden.  Sagnet  stammer  fra 
kelterne  og  er  grundet  paa  en  historisk  person,  der  var 
kelternes  fører  mod  de  indtrængende  angelsachsere.  Dette 
sagn  vandt  i  det  12  aarh.  en  overordentlig  yndest  og 
udbredelse  i  Frankrige,  hvor  der  udviklede  sig  en  meget 
omfangsrig  digtning  om  det,  idet  forskjellige  andre  sagn- 
kredse  indflettedes  i  det.  Fra  Frankrige  fandt  mange 
af  disse  digte  hurtig  vei  til  nabolandene,  ogsaa  til  Nor- 
den («løveridderen»,  se  Euf  em  i  a  vi  se  r  ne). 

Artlåk  (Arovåk),  brasil.  indianerstamme,  der  tidligere 
indehavde  en  stor  del  af  kyststrækningen  n.  f.  Amason- 
elvens  munding,  men  nu,  faa  i  tal,  lever  i  Guyana. 

Aruba  el.  OrOba,  en  af  de  3  holl.  øer  i  Vestindien, 
den  vestligste  af  de  smaa  Antiller  n.  f.  Sydamerika. 
165  km.*  med  ca.  8  500  indb.     Fosfatleier. 

Aram  (arum  maculatum),  se  Araceæ. 

A^rumfamilien,  araceæ,  s.  d. 

Arundel  [dhr9nd9l],  Thomas  Howard,  jarl  af  (1 586 
—  1646),  eng.  samler,  eier  af  en  meget  betydelig  samling 
græske  kunstgjenstande.  som  senere  spredtes  til  for- 
skjellige steder;  de  værdifuldeste  kom  til  Oxford.  En  af 
de  interessanteste  var  «den  pariske  (el.  Arundelske)  mar- 
mortavle»,  som  erhvervedes  af  A.  1627,  en  kronologisk 
tavle  over  den  græske  historie  fra  1582 — 264  f.  Kr.,  af 
stor  betydning  for  den  gamle  historie  og  kronologi,  skjønt 
ofte  upaalidelig. 

Arundel  society  [ær9nd9l  sBsaVHi],  selskab  til  fremme 
af  kjendskab   til   gammel  kunst,   stiftet  i  London  1848. 


Er  opkaldt  efter  ovennævnte  Thomas  A.  og  har  udgivet 
en  række  gjengivelser  og  verker,  særlig  om  tidligere 
italiensk  og  nederlandsk  kunst. 

Arundel  [dsr^ndl»],  England,  liden  havneby,  kun  til- 
gjængelig  for  smaaskibe,  I  grevskabet  Sussex  ved  Anin. 
Hertugerne  af  Norfolks  pragtfulde  slot. 

Amp,  Jens  Laurits  (1793—1874),  n. geistlig.  Endnn 
før  han  flk  teologisk  eksamen  forrettede  A.  1812  som 
skibsprest  paa  et  af  de  franske  linjeskibe,  som  udm- 
stedes  med  besætninger  af  norske  og  danske  sjøfolk. 
1832  blev  han  sogneprest  i  Drammen,  hvor  han  tillige 
fik  et  navn  som  praktisk  skolemand,  1845  blev  han 
stiftsprovst  og  1846  biskop  i  Kristiania  stift,  i  hvilken 
stilling  han  udfoldede  en  omfattende  virksomhed.  A. 
var  stortingsmand  fra  Drammen  1836,  1842  og  1845. 
Han  havde  væsentlig  andel  i  dissenterloven  af  1845  og 
tillige  indflydelse  paa  udviklingen  af  den  i  hine  aar 
sterkt  fremtrædende  frihandelspolitik. 

Aruwiml,  Afrika.  1.  Bielv  til  Kongo  fra  øst,  ud- 
springer  paa  de  Blaa  bjerge  v.  f.  Albert  Nyanza,  flyder 
under  navnene  Ituri  og  Nowellé  mod  vest  i  mange 
bøininger  og  stryk  (Jambuja)  gjennem  Kongos  store 
urskog  og  munder  under  1  °  n.  br.  i  Kongo  ved  stationen 
Basoko  (392  m.  o.  h.).  1877  opdaget,  1883  og  1888  be- 
faret  af  Stanley.  2.  Distrikt  i  Kongostaten  ved  Kongos 
og  A.s  sammenløb. 

Aru-øerne,  øgruppe  i  det  Indiske  hav,  120  km.  s.v.  f. 
Ny-Guine2|,  hører  til  hollandsk  præsidentskab  Amboina. 
Ca.  7  000  km.*  med  14—30  000  indb.  (papuer  og  ara- 
furer);  vigtig  havn  Dabbo.  A.  er  frugtbare;  der  udføres 
fjær  af  paradisfugle,  skildpadder,  trepang  o.  s.  v. 

Arv.  Ved  a.  overføres  til  efterlevende  en  afdøds 
formucsrettigheder  og  -forpligtelser  (altsaa  ikke  ofTent- 
ligretlige  eller  familieretlige  forhold),  men  rkke  for- 
muesforhold, forsaavidt  de  udelukkende  er  knyttet  til 
arveladerens  eller  hans  medkontrahents  person  (ofte 
vanskelige  spørsmaal  i  leieforhold,  fuldmagtsforhold, 
interessentskabsforhold).  —  Den  første  betingelse  for  a. 
er  bevis  for  arveladerens  død.  Ved  forsvundne  og  fra- 
værende personer  kan  istedet  derfor  træde  dødsfor- 
modningsdom (s.  d.).  —  Regleme  for  a.  er  i  Norge 
fastsat  i  arveloven  af  31  juli  1854.  —  Den  principale  form 
for  a.  er  hos  os  a.  efter  loven  (intestatarv),  idet  a.  i  en 
bestemt  arvefølge  (s.  d.)  gaar  til  den  afdødes  slegt- 
ninge  eller  egtefælle,  eller  eventuelt  statskassen,  naar 
arveladeren  ikke  ved  gyldigt  testament  har  bestemt 
anderledes  (sml.  Afkortning  i  a.).  — Om  betingelserne 
for  at  kunne  oprette  testament  og  formerne  herfor, 
se  Testament.  Ved  testament  kan  den,  der  ikke  har 
livsarvinger,  ^  frit  raade  over  hele  sin  formue;  findes 
livsarvinger,  kan  han  kun  borttestamentere  ^,U  af  formuen, 
medens  livsarvingeme  har  krav  paa  V*  (se  Pligtdel).  — 
I  romerretten  sondredes  skarpt  mellem  arving  (heresj. 
den  der  som  universalarving  saa  at  sige  fortsatte  den 
afdødes  formueretlige  personlighed  og  overtog  ansvaret 
for  haus  gjæld,  og  legatar,  enhver  der  paa  anden 
maade  erhverver  en  formuesfordel.  Ogsaa  vor  ret 
kjender  denne  forskjel,  idet  efter  arvelovens  §  46  ar\in- 
geme  hefter  overfor  legatarerne  paa  samme  maade  som 
overfor  kreditorerne,  dog  saaledes  at  disse  sidste  har 
fortrinsret,  ifald  boet  er  utilstrækkeligt.     Som  legatar 


trop.  avant'goQt  m,  roramag. 
avant-hier  i  foiKaan.  avant- 
main  m,  den  flade  haand;  for- 
haand.  avant-propos  m,  for- 
ord, fortale,  avant-quart  m, 
(ors)  slag  llge  før  timealagene. 
avant^acéne  f.  proacenhinKalogeX 
forspil,  avant-toit  m,  tags^Jeg. 
avant-traln    m,    for\-ogn:    styk- 


▼ogn;  forkrop.  avant-velUe  f, 
naest  foregaaende  dag. 

avantage  (^  m.  fordel :  fortrin. 

avantager  ®  begunstige., 

avantageux  ®  fordclagtig. 
gunstig:  orermodlg 

avantgarde,  se  fortrop. 

avare,  avaricleux  (?).  avari- 
cioua  @  gjerrig;  (^  ogs.  m. 
gnier. 


avarice  (e)  A  ®  f.  gjerrlghed. 

avarie(f)f.havnepenge;  havari, 
iMskadigelse. 

avarter  ®  havarere,  beskadige. 

avaat  @  (^Jøudtryk)  staa,  stop: 
stans. 

avau  Teaii  (r)  med  strømmen, 
nedover:  ad  undns. 

ave,  se  tugt.  holde  i  ave  — 
®  ln    Zucht  halten   —   ©  keep  ln 


check.  under  restralnt  —  @  domp- 
ter,  oontenir. 

avee  ®  med. 

aveinlére  ®  f.  havreakcr. 

aveline(7)  f.  hasMioMi. 

avelinier  ff)  m,  hasaelbnsk. 

avenant  ®  behagrilg.  Indta» 
gende.  å  raveaant  i  fortiold  dcrUi. 

avénement  ®  m.  tlltnedelse: 
ftvmkomst. 


497 


Arva— Arvellghed 


498 


avenge— avertlsaeinent 


betragtes  enhver,  som  ved  testament  er  tillagt  en  bestemt 
gjenstand  eller  en  bestemt  formuesfordel  (f.  eks.  efter- 
girelse  af  gjæld)  enten  uden  noget  ansvar  for  afdødes 
gjæld,  eller  blot  med  ansvar  for  en  bestemt  gjæld.  — 
Arvefald.  Arven  er  falden,  d.  e.  gaaet  over  til  arvin- 
gerne  ved  arveladerens  død,  aden  at  nogen  tiltrædelses- 
erklæring  fra  disse  om  at  overtage  arven  forlanges.  — 
Anringerne  kan  overtage  a.  og  gjæld  efter  arveladeren, 
men  har  ogsaa  efter  forordning  af  8  april  1768  adgang 
til  at  begjære  boet  behandlet  af  skifteretten  med  den 
følge,  at  arvingerne  intet  ansvar  har  for  gjælden,  men 
erholder  overskuddet,  og  saadan  skiftebehandling  skal 
ske,  naar  der  i  boet  er  umyndige  eller  fraværende  ar- 
vinger (se  Skifte).  —  Overenskomster  om  a., 
arvepagter.  Å.,  som  endnu  ikke  er  falden  (ven- 
tendes a.),  kan  hverken  afhændes  eller  pantsættes;  deri- 
mod  kan  myndig  arving  med  virkning  for  sine  arvinger 
give  afkald  paa  saadan  a.  mod  eller  uden  vederlag. 
Ligesaa  kan  en  arvelader  ligeoverfor  sine  slegtsarvinger 
forpiigte  sig  til  ikke  at  oprette  testament  eller  overfor 
en  i  testament  indsat  arving  forpiigte  sig  til  ikke  at 
tilbagekalde  eller  ændre  testament  (oprette  ugjenkaldeligt 
testament).  Den  sidste  overenskomst,  der  fortrinsvis 
kaldes  arvepagt,  bør  for  sikkerheds  skyld  oprettes  i 
testamen tsform er.  Falden  a.  kan  kun  under  visse  be- 
tingelser afhændes  (arvelovens  §  74);  afkald  paa  saadan 
a.  har  den  virkning,  at  vedkommende  ansees  død  før 
vrefaldet,  saa  hans  arvinger  optræder  i  hans  sted. 

Mod  den  økonomiske  og  sociale  berettigelse  af  a.  har 
V7ret  reist  sterke  indvendinger.  Navnlig  er  fremhævet, 
at  a.  bidrager  til  at  opretholde  den  ulige  kapitalfordeling 
og  letter  ansamling  af  store  kapitaler  paa  enkelte  hænder, 
samt  at  a.  sætter  folk  istand  til  uden  egen  produktiv 
virksomhed  at  leve  paa  foregaaende  slegters  arbeide. 
Naar  dog  a.  endnu  intetsteds  er  afskaffet,  forklares  dette 
foruden  ved  faste  nedar\'ede  forestillinger  navnlig  ved,  at 
adgangen  til  at  efterlade  resultatet  af  sit  arbeide  til 
slegten  er  en  virksom  spore  til  arbeidsom hed  og  spar- 
somhed.  I  de  senere  aar  viser  der  sig  dog  en  tendens 
til  at  inddrage  til  bedste  for  staten  en  del  af  arvekapi- 
talen  ved  at  beskatte  a.  (se  Arveafgift). 

Arva,  nordligste  komitat  i  Ungarn,  2  077  km.*  med 
W  950  indb.  (mest  slovaker).  Bjergfuldt,  opfyldt  af  for- 
greninger af  Karpateme,  gjennemstrømmes  af  A.,  bielv 
til  Waag.  Produkter:  ved,  havre  og  hamp,  kvægavl  i 
eidene.    Hovedstad  Als6-Kubin,  2000  indb. 

Arvålbrødrene  (fratres  arvales),  et  presteskab  (12 
mand;  i  det  gamle  Rom.  Paa  høire  Tiberbred  et  stykke 
odenfor  Rom  har  man  (1777  og  senere)  fundet  en  række 
æarroortavler  (nu  i  Thermemuseet  i  Rom)  med  dette 
presteskabs  protokoller  (fra  14—241  e.  Kr.).  De  feirede 
aarlig  i  mai  en  fest  for  Dea  Dia. 

Arve,  et  navn,  som  er  blevet  anvendt  paa  flere  bot.  sleg- 
ter.  væsentlig  tilhørende  nellikfamilien,  saaledes  sagina, 
orenaria,  cerattium,  stellaria,  halianihus,  samt  paa  n/io- 
paH/j  af  aurikelfamilien.     (Se  figuren  nseste  sp.) 

Arve  [arv],  Frankrige,  Ilden  elv  i  depart.  Haute 
Savoie,  udspringer  paa  Cal  de  Balme,  gjennemstrømmer 
Chamonixdalen,  falder  ud  i  Rhone  nær  Genf,  fører  ofte 
betydelige  vandmasser  (oversvømmelser). 

Arveafgift,  en  afgift,  der  af  arvingerne  skal  erlægges 


«ten»  %  hem 

avénfcr^  m. 


[^  hevne. 

J)  m.  harmker. 
aveair  ©.ke.  bmde;  ra,  frem- 

«▼ent  ®  m,  advvnt 
•ventare  ®  r.  (ereatyrlltf)  be- 
«'"ahrt.  lumdelie;  slUaebne. 
aventnrer  f)  tovc.  risikere, 
'ventarem  ®  erentyrlig.  tar- 


aventurier  ® 
eventyrer. 
aventurine  (f) 
avenue  ©  A 


eventyrlig;    m, 

r,  glimmersten. 
f)  r,    allé;    vei. 


aver  @  erklane  bestemt,  for- 
Blkre. 

average  @.  avérage  ®  m, 
gjenncmmlt;  (§)  ogs.  havari;  be- 
regne efter  middeltallet. 


af  arvens  nettobeløb.  De  nærmere  regler  om  a.  fin  des 
for  Norges  vedk.  i  1.  om  afgift  af  arv  af  8  april  1905. 
Arveafgiftens  størrelse  fastsættes  af  stortinget  for  hver 
budgettermin.  Efter  skattekundgjørelse  af  31  mars  1906 
udgjør  den  af  arv  til  slegtninge  i  ret  nedstigende  linje 
fra  1 — 4  pct.  efter  beløbets  størrelse,  af  arv  til  forældre 
4  pct.,  af  arv  til  visse  nærmere  slegtninge  6  pct.,  af  al 
anden  arv  10  pct. 

Arvedals  grube,  en  af  Røros  verks  gruber,  beliggende 
i  Røros  herred  ret  v.  f.  Jensvold  jembanestation,  142  km. 
fra  Trondhjem,  i  en  høide  af  856  m.  o.  h.  Gruben,  der 
blev  opdaget  i  1657,  tilhører  samme  leie  som  den  kort 
ovenfor  værende  Kongens  grube.  Den  har  væsentlig  ført 
svovlkis  og  først  faaet  større  betydning,  efterat  der  i  1886 
blev  bygget  en  9  km.  lang  jernbane  til  Tyvold  station. 
Den  løses  af  en  stol,  Arvedals  stol,  ved  hvis  munding 
er  bygget  store  vaskerier  etc. 

Arvefæste,  en  form  for  jordleie,  navnlig  for  tomte- 
leie,  hvorefter  jord  er  fæstet  ikke  blot  for  fæsterens 
eller  hustrus  levetid,  men  for  et  eller  flere  lcd  eller  for 
hele  slegten.  —  Saafremt  a.,  hvad  ikke  sjelden  er  til- 
fældet,  ikke  er  knyttet  til  slegten,  men  er  tænkt  at 
skulle  være  stedsevarigt  og  afhændeligt,  handles  der  i 
virkeligheden  om  en  form  for  overdragelse  til  eiendom. 

Arvefølge  (arvegangsorden).  1 .  Efter  norsk  lov  (se  Arv) 
tilfalder  arv  en  afdøds  slegtninge  og  egtefælle  i  en  i 
arvelovens  1  kap.  bestemt  orden.  Slegtninges  arveret  er 
i  nedstigende  og  opstigende  linje  samt  i  første  sidelinje 
ubegrænset  af  fødsler  eller  led,  men  ellers  begrænset  til 
7de  led.  Arveberettiget  er  foruden  dem,  som  lever  ved 
arveladerens  død,  tillige  de,  som  da  er  undfanget,  for- 
saavidt  de  fødes  levende.  Udenfor  egteskab  fødte  børn 
tager  arv  efter  moderen  og  hendes  slegtninge,  men  ikke 
efter  faderen  og  hans  slegtninge,  medmindre  de  er  lyst 
i  kuld  og  kjøn.  For  tiden  er  der  en  sterk  bevægelse 
oppe  i  Norge  for  ogsaa  at  give  børn,  født  udenfor 
egteskab,  arveret  efter  faderen  og  hans  slegtninge.  — 
2.  Den  kgl.  a.  er  efter  den  norske  grl.  §  6  lineal  og  agna- 
tisk, saaledes  at  kun  i  lovligt  egteskab  født  mand  af 
mand  kan  arve,  at  den  nær- 
mere linje  gaar  foran  den  fjer- 
nere, og  den  ældre  i  linjen 
foran  den  yngre. 

Arvefølgekrig,  navn  paa 
forskjellige  europæiske  krige, 
ført  paa  grund  af,  at  der  ved 
en  fyrstes  død  optraadte  for- 
skjellige prætendenter,  som 
hver  for  sig  støttedes  af  inter- 
esserede magter.  De  mest  be- 
kjendte  a.  ^er  den  spanske  a. 
1701—14,  den  polske  1733—35 
og  den  østerrigske  a.  1740— 48. 

Arvelighed  betegner  i  bio- 
logien det  forhold,  at  indivi- 
dernes  sjælelige  og  legemlige  ^ 
egenskaber  gjenfindes  hos  de- 
res afkom.  Ved  en  nøiere 
undcrsøgelse  af  arvelighedsfor- 
holdene  vil  man  finde,  at 
individernes  fysiske  karakterer  Almindelig  arve. 


avércr  ®  bevise. 

averment  @  bestemt  erklæring, 
forsikring. 

avers  —  0  Avers  m  —  ®  ob- 
verse  (side)  —  ®  fnce  f,  efflgle  f, 
avers  m. 

averse  %  ugunstig,  ulllbølelig. 

averae  ®  r.  skylregn. 

aversion  @  &  ®  r.  afskv. 
uvilje. 


avert  @  vende  bort.  afvende. 

avertere  —  ®  annonzieren,  an- 
zeigen  —  advertise  —  ®  annon- 
cer. 

avertin  ^m.  dreiesyge. 

avertir  x*  underrette,  advare, 
varsko. 

avertiasement  —  ®  Annonce  r, 
Anzelge  f  —  (?)  advertisemcnt  — 
(?)  annonce  f. 


499 


avertlsaement— avl 

ikke  alle  med  samme  styrke  overføres  paa  afkommet. 
Som  en  almindelig  regel  kan  siges^  at  de  karakterer, 
som  er  eiendommelige  for  vedkommende  art,  saagodtsom 
uforandret  gjenfindes  hos  afkommet;  det  samme  er  oftest 
ogsaa  tilfældet  med  de  egenskaber,  som  karakteriserer 
underarten  el.  racen.  Ved  denne  saakaldte  konserva- 
tive a.  beholder  arterne  og  racerne  sine  eiendommelig- 
heder  fra  slegtled  til  slegtled.  Med  mindre  konstans 
finder  en  overførelse  til  afkommet  sted  af  de  individu- 
elle egenskaber,  som  karakteriserer  forældrene  og  disses 
nærmeste  aner  (familieeiendommeligheder  som  en  karak- 
teristisk ansigts-  eller  kranieform,  betydelig  eller  ringe 
legemshøide  o.  s.  v.).  I  visse  tilfælde  afviger  afkommet 
i  større  eller  mindre  grad  fra  forældrene  og  kan  antage 
nye  karakterer  (se  Variabilitet  og  Mutatio n),  her- 
ved kan  de  give  oprindelse  til  nye  racer  eller  arter. 
Af  særlig  betydning  for  udforskningen  af  arvelighcds- 
lovene  har  været  studiet  af  arvelighedsforholdene  hos 
afkom  af  forældre,  som  tilhører  forskjellige  slegter,  arter 
eller  varieteter  (slegts-,  arts-  og  varietetsbastarder  eller 
hybrider;  se  M  end  els  love).  Af  stor  interesse  og 
endnu  meget  omstridt  er  spørsmaalet  om  erhvervede 
egenskabers  a.  Til  støtte  for  antagelsen  af  en  saa- 
dan  arvelighed  har  man  tidligere  hævdet,  at  forskjellige 
lemlæstelser  skulde  have  arvelige  følger.  Talrige  eksperi- 
menter, udstrakt  gjennem  flere  slegtled  (paa  mus  og 
rotter),  har  imidlertid  ikke  stadfæstet  denne  anskuelse, 
som  ogsaa  modsiges  af  det  forhold,  at  jødernes  gjennem 
aartusener  fortsatte  omskjærelse  ligesaalidt  som  kineser- 
indernes  mishandling  af  sine  fødder  har  fremkaldt 
nogensomhelst  forandring  af  vedkommende  legemsdeles 
udvikling.  Vore  erfaringer  om  de  erhvervede  egenskabers 
indflydelse  paa  afkommet  kan  i  korthed  sammenfattes 
derhen,  at  mere  tilfældige  og  mindre  indgribende  paa- 
virkninger,  som  individerne  udsættes  for,  ligesaalidt  som 
forandringer  af  deres  almindelige  livsvilkaar  formaar  at 
paavirke  individerne  paa  en  saadan  maade,  at  de  herved 
fremkaldte  forandringer  ogsaa  gjenfindes  hos  afkommet, 
derimod  synes  visse  for  organismen  gjennemgribende 
paavirkninger,  som  udsættelse  for  en  særlig  lav  eller  høi 
temperatur,  forskjellige  forgiftninger  o.  s.  v.,  at  kunne 
paavirke  afkommet.  En  vigtig  rolle  i  denne  diskussion 
har  spørsmaalet  om  de  erhvervede  sygdommes  a. 
spillet.  Hvad  de  almindelige  infektionssygdomme  angaar, 
ved  vi  nu,  at  den  tidligere  antagne  a.  af  sygdomme  som 
tuberkulose,  spedalskhed  o.  s.  v.  for  det  overveiende  an- 
tal  tilfældes  vedkommende  skyldes  smitte  efter  fødselen 
fra  syge  forældre  eller  andre.  Denne  smitteoverførelse 
kan  være  lettet  ved  en  hos  afkommet  tilstedeværende 
og  fra  forældrene  arvet  konstitution.  Dette  sidste  for- 
hold betegnes  som  arvet  disposition  for  en  sygdom. 
I  de  tilfælde,  hvor  et  barn  fødes  til  verden  med  tegn 
paa  en  af  forældrene  erhvervet  infektionssygdom,  hvil- 
ket kun  sjelden  er  tilfælde  med  tuberkulose,  ofte  der- 
imod med  syfilis,  maa  sygdommen  antages  at  være 
overført  paa  fosteret  under  dettes  udvikling  og  kan 
saaledes  ikke  betegnes  som  egentlig  arvet.  Ligesom 
andre  individuelle  karakterer  (se  ovenfor)  kan  være 
arvelige,  saa  er  ogsaa  dette  tilfældet  med  visse  mis- 
dannelser (som  haremund,  overtallige  fingre  o.  s.  v.) 
og  konstitutionelle  lidelser,  særlig  nervøse.    Mest  kjendt 


Arveprins— A'rvika 


500 


er  kanske  a.  af  den  eiendommelige  blødersygdom  eller 
hæmophili  (s.  d.). 

Arveprins,  en  til  kronen  arveberettiget  prins.  I  Norge 
fører  nærmeste  tronarving,  om  han  er  den  regjerende 
konges  søn,  titel  af  kronprins  (norske  grl.  §  34).  Efter  grl. 
§  36  maa  ingen  prins  af  blodet  gifte  sig  uden  kongens 
tilladelse.  Handler  han  derimod,  forbryder  han  sin  ret  til 
Norges  krone.  Efter  §  37  svarer  de  kongelige  prinser  og 
prinsesser  for  deres  personer  ikke  for  andre  end  kongen 
eller  hvem  han  til  dommer  over  dem  forordner. 

Arve'rneme}  keltisk  folk  i  Gallien,  i  det  nuværende 
Auvergne;  beherskede  før  Cæsars  komme  landet  mel  lem 
Loire  og  Garonne;  kjæmpede  tappert  mod  Cæsar. 

Arvesen,  Arve  (1869 — ),  n.  violinist,  søn  af  neden- 
nævnte  O.  A.,  elev  af  Gudbrand  Bøhn  og  Leipzigerkon- 
servatoriet,  senere  af  Marsick  i  Paris  og,  med  stats- 
stipendium,  af  Ysaye  i  Brussel.  1  1895  ansat  ved 
Kajanus*  orkester  i  Helsingfors,  i  1900  koncertmester  i 
Bergens  musikforening,  fra  1903  til  1905  bosat  i  Gote- 
borg,  nu  i  Kristiania. 

Arvesen,  OI  aus  (1830 — ),  pædagog,  politiker  og  jour- 
nalist, f.  i  Onsø,  blev  seminarist  1850,  teol.  kand.  1862. 
Fra  1863 — 70  redigerede  A.,  der  tidlig  var  blevet  sterkt  paa- 
virket  af  sin  personlige  ven  Ole  Vig  (s.  d.),  cKirkeligt  folke- 
blad», den  grundtvigske  retnings  hovedorgan  i  Norge.  1864 
oprettede  han  sammen  med  Herman  Anker  (s.d.)  den  første 
norske  folkehøiskole  paa  gaarden  Sagatun  ved  Hamar  og 
overtog  den  1873  alene.  Efter  at  have  redigeret  venstre- 
bladet c  Hamar  stiftstidende»  1866—72  grundlagde  han  i 
sidstnævnte  aar  «Oplandenes  avis»,  der  fra  1  jan.  1889 
udgaar  alle  hverdage,  og  hvis  eier  og  redaktør  han  var 
indtil  1906.  Ved  valgene  1879  blev  han  1  suppleant  for 
Hedemarkens  amt  til  stortinget  og  stod  som  saadan,  indtil 
han  i  perioden  1892 — 94  valgtes  som  repræsentant; 
1896 — 97  rykkede  han  op  fra  suppleantrækken  til  ting- 
bænken.  A.  har  tåget  fremtrædende  del  i  vort  offent- 
lige liv. 

Arvesynd.  Den  hellige  skrift  og  den  menneskelige 
erfaring  vidner,  ifølge  den  kristelige  opfatning,  i  for- 
ening om,  at  mennesket  fødes  med  en  syndig  natur. 
Denne  forklarer  skriften  ud  fra  et  oprindeligt  synde- 
I  fald  i  menneskeslegtens  barndom.  1  Mos.  3.  Stam- 
faderens synd  nedar\'es  derefter  til  alle  hans  efter- 
kommere,  jfr.  Rom.  5,  12;  Joh.  3,  6;  Efes.  2,  3. 
Alle  kristelige  kirkeafdelinger  er  enige  om  at  hævde 
arvesyndens  virkelighed.  Derimod  afviger  de  i  den  nær- 
mere bestemmelse  af  dens  viesen  og  rækkevidde.  Den 
lutherske  lære  herom  er  givet  i  den  Augsburgske  kon- 
fession,  artikel  II;  Melanchtons  apologi  for  denne,  ar- 
tikel  II;  de  schmalkaldiske  artikler  III,  1;  og  Konkordie- 
formlen,  artikel  I. 

Arveyron  [arværd'].  Frankrige,  bielv  til  Ar\'e,  kom- 
mer fra  la  Mer  de  Glacé  (Montblanc);  løber  gjennem 
A.  isport,  en  tunnel  af  12 — 45  m.s  høide. 

Arvi'cola,  seStudsmus. 

A'rvika,  Sverige,  sogn  i  Vermland,  Karlstad  lån,  om- 
fatter tillige  den  lille  A.  koping,  som  er  station  paa  jern- 
banen   Stockholm — Charlottenberg.      Sognet     har    3  741 
indb.  og  er  193  km.'    Byen  har  ca.  2  000  indb.    Mekanisk 
I   verksted,    pianofabrik^    garverier  o.  s.  v.     Dampskibsfor- 
I   bindelse  med  Venern. 


avertlaaement  ®  m.  under- 
retning, advarsel.  (paa)mindelse. 

avertisaeur  (?)  m,  alarmappa- 
rat. 

aveu  ®  m,  samtykke;  tilstas- 
else. 

aveugle  (t)  blind. 

aveuglement  (f)  m.  blindhed. 
forblindelse. 

aveugler  (?)  blinde;  blende. 


aveuglette(f}:  å  1'aveuglette 
I  blinde. 

avlary  (e)   rtiftlehus.   stort   bur. 

avlde  (r)  graadlg.  begJærllK. 

avidité  (?)  r,  beiOærlighed,  grna- 
dighed. 

avUer  (?)  nedværdige;  nedsætte 
i  pris 

aviliaaement  ^  m.  nedvoirdi- 
geise;  prisnedsættelse. 


avind,  se  mlsundelse,  nag. 

aviner^jgjennemtnekke  med  %-in. 

avlron  ©  m.  nore. 

avla  —  (t)  Zcitung  r  -  news- 
paper  —  0  Journal  m.  aviaand 
-7  (t)  Zeltungsente  f  -  @  hoax  — 
(1)  canard  m. 

Avis  yt)  m,  advis,  meddelelse. 

avla  (f)  m,  mening;  raed ;  nnder- 
retning. 


avlaé  (?)  forstandig.  betvnk»oui 
avlaer  (^  faa  «le   paa:   under 

rette,  advisere.     a'a.  flnde  paa 
avlao  (?)  m.  avtsoskib, 
avivage  ©  m.  polering, 
avlver  (?)  opli^^e,  opfHake :  iwlerr 
avl  —  $)    (frugl-)  Ban  m,  «bi- 

Zucht   f   —    §   cttltura;    («f  dyr 

breeding    —    (tj  culturc  f:    ik\9rt 

tievage  m. 


501 


Arwidsson— Asbjørnsen 


502 


Arwidsson,  Ad  ol  f  Ivar(1791--1858),  finsk  forfatter, 
udgav  1821  det  kort  efter  inddragne  «Åbo  morgonblad», 
Finlands  første  politiske  blad,  afskedigedes  paa  grund 
af  sine  udpræget  nationale  tendenser  fra  sin  stilling  som 
docent  i  historie  ved  Åbo  universitet  og  drog  til  Stock- 
holm, hvor  han  1843  udnævntes  til  bibliotekar  ved  det 
kgl.  bibliotek.  Har  udgivet  endel  historiske  arbeider 
samt  den  for  den  sv.  litteratur  betydningsfulde  samling 
af  sv.  folkeviser  «Svenska  fornsanger»  (3  bd.  1834 — 42). 

Aryabhatta,  berømt  indisk  astronom  og  matematiker 
omkr.  aar  500  e.  Kr.,  kan  betragtes  som  arabernes  lære- 
mester I  astronomi.  A.  omtaler  jordrotations-teorien, 
sætter  tallet  ti  =  3,1416  og  benytter  det  talsystem,  som 
gjennem  araberne  indførtes  i  Europa. 

Arzeu  [arzå']  (i  oldtysk  Arsenaria),  Afrika,  sjøby  i 
Algeriet,  depart.  Oran,  ca.  35  km.  ø.  f.  Oran.  Udførsel  af 
alfa-græs  og  salt.    • 

Aræométer,  se  Flydevegt. 

As  som  betegnelse  for  en  af  de  gamle  nordiske 
guder  (med  sammensætningsformen  asa-,  f.  eks.  åsatro, 
og  Asgaard  som  navn  paa  gudeboligen)  er  en  falsk 
form  for  aas  (fl.  æser).  Jordanes  bruger  anses  om 
goternes  halvguder;  dette  er  samme  ord.  Ogsaa  i  gammel- 
persisk  gjenfindes  ordet  brugt  om  guder.  Nu  er  det 
kun  bevaret  i  navne  som  Asbjørn  (d.  Esbern,  hvoraf 
eventyrenes  Espen),  Asmund  eller  Osmund,  Aslaug,  Aase. 

As  er  i  musiken  det  med  t^  fordybede  a.  As-dur 
skala  har  4  t^'er  som  fortegn,  as-moll  7.  As-dur  akkord 
er  as,  c,  es,  as-moll  as,  ces,  es.  Asas  er  det  med  2  t^'er 
fordybede  a. 

As,  en  gammelromersk  kobbermynt;  skulde  oprinde- 
lig  veie  1  rom.  pund,  d.  c.  V»  kilogram  (ingen  af  de  be- 
varcde  veier  dog  over  *Vn  9);  efter  272  gik  assen  ned 
til  '  9  9,  217  fastsattes  den  til  Vi«  <S;  og  da  man  gik 
over  til  at  præge  flere  sølvmynter  end  før,  blev  assen 
kun  skilleraj^nt  og  mindre  og  mindre  (værdi  dengang 
omkr.  3*4  øre).  Udseende:  paa  den  ene  side  en  skibs- 
snabel  paa  den  anden  Janus. 

As,  kemisk  forkortelse  for  arsen. 

Asaa,  d.  landsby  i  Jylland,  Hjørring  amt,  ved  As- 
kens udløb  i  Kattegat,  24  km.  s.  f.  Sæby.  Handels- 
etablissement  og  udskibningssted  med  havn  for  skibe 
paa  12  fods  dybgaaende. 

Asa  dulcis,  se  B  e  n  z  o  é. 

Asa  foetida,  se  Dyvelsdræk. 

A'8aky,  George  (1788—1869),  rumænsk  fædrelands- 
ven  og  forfatter,  studerede  i  udlandet  og  begyndte  efter 
sin  hjemkomst  et  ivrigt  arbeide  for  gjenreisningen  af 
Rumæniens  sprog  og  nationalitet,  grundlagde  det  første 
nimænske  trykkeri,  landets  første  avis  og  reformerede 
undcnisningsvæsenet.  Skrev  lyriske  digte  og  oversatte 
fra  kultursprogene. 

Asald  er  fællesbenævnelse  for  endel  arter  af  den  til 
«blefamilien  hørende  slegt  sorbus.  De  er  trær  eller 
større  huske  med  frugter  meget  lig  rognebær,  men  lidt 
større  og  mindre  sure  end  disse.  Hos  os  tre  arter: 
^elje-a.,  sølv-a  f»,  aria)  med  hele,  ovale,  paa  under- 
'^i^tw  sølvhvidt  haarede  blade,  rogn-a.  (s.  fennicaj  med 
Wade,  som  ligner  rognens,  men  er  graaflltede  paa  under- 
siden, samt  s.  intermedia,  hvilken  sidste  kun  forekommer 
«  det  aller  sydligste  af  landet,    medens   de   to  andre  er 


avle— avowal 

mindre  sjeldne  planter  i   tørre  og  varme  urer,  særlig  i 
de  sydligere  kystegne. 

Asben,  se  Air. 

Asbe^st,  et  fintraadigt  mineral,  der  egentlig  kun  er 
en  eiendommelig  form  af  straalstcn,  tfemolit  eller  andre 
hornblendemineraler.  A.  danner  hvide  eller  brunagtige, 
trevlede  masser,  sammensat  af  fine,  bøielige,  glinsende 
traade,  der  kan  væves  til  tøler,  som  paa  grund  af,  at 
de  ikke  er  brændbare,  har  faaet  en  speciel  anvendelse 
f.  eks.  til  klæder  for  brandmandskabcr.  Grækerne  og 
romerne  Skal  have  anvendt  den  slags  tøier  til  at  brænde 
sine  døde  i.  A.  anvendes  desuden  til  lampevæger,  pak- 
ninger i  dampkjedler  og  damprør  som  ildsikker  isola- 
tion,  til  filtrering  af  syrer  o.  m.  Forekommer  paa  mange 
steder  og  er  gjenstand  for  en  større  udvinding  f.  eks. 
i  Alperne,  Kanada  o.  fl.  steder. 

Asbe'stpapy  pap  formet  af  asbest,  har  betydelig  an- 
vendelse til  ildfast  pakning. 

Asbjørn  a  f  M  e  d  a  1  h  u  s,  en  bonde  fra  Melhus  i  Gul- 
dalen, talte  paa  Frostating  mod  Haakon  Adelstensfostre, 
da  denne  vilde  indføre  kristendommen. 

Asbjørn  Jarl,  søn  af  Ulf  jarl  og  Estrid,  førte  1069 
den  danske  flaade,  som  skulde  tilbageerobre  England 
fra  Vilhelm  Erobreren.  Han  knnde  dog  intet  udrette 
og  lod  sig  tilsidst  bestikke  af  Vilhelm,  hvorfor  han  ved 
sin  hjemkomst  blev  forvist  af  sin  broder  Sven  Estridssøn. 

Asbjørn  Selsbane,  brodersøn  af  Thore  Hund  paa 
Bjarkø,  dræbte  kong  Olav  Haraldssøns  aarmand  Thore 
Sel  og  maatte  for  at  faa  beholde  livet  love  selv  at  over- 
tage  dennes  bestilling;  men  da  dette  ansaaes  for  van- 
ærende, brød  han  sit  løfte  efter  Tliore  Hunds  raad  og 
dræbtes  derefter  selv  paa  kongens  foranstaltning.  Hans 
skjæbne  bidrog  yderligere  til  at  stemme  de  mægtige 
ætter  i  det  norden-  og  vestenQeldske  mod  kongen. 

Asbjørnsen,  Peter  Christen,  n.  eventyr  og  sagnfor- 
tæller,  er  født  i  Kra.  '^l  1812,  død  sammesteds  Vi  1885. 
Af  gudbrandsdalsk  æt;  faderen  glasmester.  Skolegang  laa 
ikke  for  ham,  han  blev 
derfor  1827  sendt  til  Ringe- 
rike for  at  gjennemgaa  et 
privat  artiumskursus,  hvor 
ogsaa  Jørgen  Moe  gik. 
Men  først  i  1833  blev  A. 
student.  Efter  i  nogle  aar 
at  have  været  huslærer  paa 
Romerike,  studerede  han 
medicin  og  optraadte  for- 
uden  som  journalist  ogsaa 
som  zool.  forfatter.  Hans 
«Naturhistorie  for  ung- 
dommen» (1838—48,  6  bd.) 
vakte  sans  for  naturen  og 
dyrelivet.  Senere  vendte 
han  sig  til  praktiske  om- 
raader.  Fra  1856—58  stu- 
derede han  skogbrug  i 
Tyskland,  blev  1860  ud- 
nævnt  til  forstmester  og  i 
1864  til  leder  af  statens  torvdriftsundersøgelser.  I  1876 
tog  han  afsked.  Mange  skrifter  og  artikler  om  skogbrug, 
torvdrift   og   andre  nationaløkonomiskc  emner  stammer 


t»le  -  @  zaufen,  enea^n; 
"*yrk«)  banen  -  (g  beget.  breed. 
fMfite:  (arjorden)  raJse.  grow- 
♦Cnjgnjdrer,  prærier:  (dyrke) cul- 

Uver. 

avHng  -  ®  Erzentfang  f;  (grøde) 
^^  m,  Emte  f  -  @  procreaUon. 
JWiog:  (grade)  crop.  produce  — 
V  ftaéraUon  f.  procréaUon  f; 
*<«^)  prcMlait  no,  crn  m,  réoolte  f. 


avne  —  ®  Spreu  f,  K«ff  n; 
(bot.)  Speize  f  —  @  chaff,  husk  — 
®  balle  r. 

avocasser  ©  voere  vinkelskriver. 

avocasaier  (?)  rabulistisk ,-  m, 
vinkelskriver. 

avocat  (i)  m,  advokat;  tals- 
mand, 

avocatton  (e)  kaldspligter,  for- 
retninger. 


l-ol.  af  Fr.  Klem. 
P,  C.  Asbjørnsen. 


avoid  (o)  sky:  erklære  ugyldig. 

avoldance  @  ledlghed.  va- 
kance;  ugyldigtiedserklæring. 

avoine  (f)  r,  havre. 

avoinerie  ®  f.  havreaker. 

avoir  (f)  have.  besidde:  faa: 
m.  formue,  eiendom;  kredit. 

avoisiner  ®  gnense,  støde  op  til. 

avortement  ©  m.  abort ;  foster- 
fordri  velse. 


I        averter  x  abortere,  føde  1  utide: 

slaa  feil. 
I        avortOfl    (T)  m,    utidigt    foster: 

mislykket  arbeide. 
I        avouch  @  erklære,  tiistaa:  bc- 

kræfte. 
I        avoué  if  m.  sagfører,  advokat. 
avouer  ®.  avow  (g)  beljende. 
I    vedgna. 
I        avowal  (e)  nnben  erklæring. 


avril— mye 


503 


Ascalabotæ— Aschehoug 


504 


fra  denne  periode.  Nævnes  bør  «Fornuftigt  madstel,  af 
Clemens  Bonifacius»,  1864.  A.s  arbeide  paa  disse 
mere  praktiske  omraader  faldt  naturlig  ind  i  1850-aarenes 
bestræbclser  for  landets  materielle  opkomst. 

Hvad  der  giver  A.  blivende  betydning  for  vort  nationale 
liv  er  hans  arbeide  i  folkedigtningens  tjeneste.  Sammen 
med  Jørgen  Moe  og  Ivar  Aasen  har  han  indledet 
det  nationale  gjennembrud  i  Norge.  A.  begyndte  sin 
indsamling  af  norske  folketraditioner  1835.  To  aar  efter 
indgik  A.  og  Moe  aftale  om  samarbeide  for  at  samle  og 
gjenfortælle  de  norske  folkeeventyr.  Deres  forbillede  var 
Grimms  c  Kinder- und  Hausmarchen».  Men  der  var  mange 
vanskeligheder  at  overvinde,  og  først  vaaren  1842  kunde  A. 
og  M.  udsende  første  hefte  af  «Norske  folkeeventyr,  samlede 
ved  Asbjørnsen  og  Jørgen  Moe».  1  beg.  følte  baade  almen- 
hed  og  kri  tik  sig  usikker.  Fortsellemaaden  og  sprogtonen 
var  altfor  ny  og  føltes  næsten  revolutionær;  paa  den  anden 
side  slog  foredraget  ned  med  et  barnemindes  friskhed  og 
magt.  Først  da  parolen  havde  lydt  fra  udlandet,  overvandt 
kri  tiken  sin  uvished.  Allerede  i  1844  var  oplaget  af 
første  del  udsolgt,  og  udgaven  blev  derfor  ikke  helt  af- 
sluttet.  Efter  en  ivrig  samlervirksomhed  i  de  følgende 
syv  aar  kunde  de  to  venner  til  2den  udg.  (1852,  o:  1851) 
tilgodegjøre  et  omfattende  stof.  —  Folkeeventyrene  har  i 
dobbelt  henseende  faaet  grundlæggende  betydning  for 
vor  litteratur.  Først  med  hensyn  til  stof  og  aands-præg. 
Med  dem  brød  for  første  gang  vor  nations  aand  og  lynne 
i  sin  fulde  egenartethed  ind  i  vort  aandsliv,  netop  slig 
som  det  var  følt  og  formet  af  folket  selv.  Dernæst  med 
hensyn  til  sprog  og  stil.  Det  var  vistnok  langtfra  første 
gang,  norske  forfattere  optog  norske  ord  og  vendinger  i 
sin  danske  skriveform.  Men  det  var  spredt  og  ujevnt  og 
ofte  urigtigt.  Skjønt  «Norske  folkeeventyr»  ogsaa  i  denne 
henseende  gik  langt  ud  over  sine  forgjængere,  ligger  dog  det 
egentlig  sprogfornyende  ved  verket  i  stilen;  med  A.  og  M. 
holdt  for  første  gang  norsk  stil  sit  indtog  i  vor  nyere  litte- 
ratur. —  I  1871  udgav  A.  alene  en  ny  samling  «Norske 
folkeeventyr»  (2den  udg.  1876).  Præget  i  denne  nye  sam- 
ling skiller  sig  noget  fra  A.  og  M.s  fællessamling  baade  i 
indholdet,  som  er  mere  anekdoteartet  og  rationalistisk, 
og  i  sproget,  som  er  mere  ud  præget  østlandsk. 

A.s  andet  hovedverk,  «Norske  huldreeventyr  og  folke- 
sagn» (1845 — 48,  2  bd.),  slog  igjennem  med  én  gang. 
Forbilledet  er  Crooker's  irske  «Fairy  tales»  (1825).  Kanske 
det  betydningsfuldeste  ved  Huldreeventyrene  er  det  sikre 
dramatiske  greb ;  der  er  en  sammenhæng  mellem  den  rige 
dramatiske  kunst,  som  slog  ud  fra  1850-aarene  af,  og 
Huldreeventyrenes  og  Folkeeventyrenes  impressionistiske, 
dramatisk  bevægede  fremstilling,  vistnok  ogsaa  med  den 
række  af  individuelle  folketyper,  som  A.  fører  frem  for  os 
i  Huldreeventyrenes  rammefortællinger.  I  videnskabelig 
henseende  er  Huldreeventyrene  endnu  det  vigtigste  kilde- 
skrifl  til  kundskaben  om  vort  lands  folklore. 

Ascalabotæ  (zool.),  se  G ekkoer. 

Ascanias,  Peter  (1723—1803),  n.  naturforsker,  elev 
af  Linné.  Fra  1759  professor  i  zoologi  og  mineralogi 
ved  det  økonomisk- naturhistoriske  institut  paa  Gharlotten- 
berg.  1776 — 88  berghauptmand  i  Norge.  Vigtigste  arbeide: 
«Iconcs  rerum  naturalium»,  et  stort  billedverk,  af  hvilket 
5  hefte  udkom  efter  forfatterens  død  i  1805. 

A'8cari8,  se  Spol  or  me. 


avri!  (jp)  ra,  april. 
avulalon  @  udrykning. 
avuncular  @  onkel-. 

await  @  vente. 

awake,  awaken  @  vække; 
vaagne;  awake  og»,  vangen. 

award  (e)  tllkjende;  afgive  kjen- 
delse:  KJendelte. 

awarder  (?)  (voldgins)dommer 

aware  ©vidende;  opmerksom. 


away  (e)  borte,  bort,  viek. 

awe  @  U'cre)lrygt ;  Indgyde  Trygt, 
respekt. 

aweather  ©  tii  luvart. 

awfkll  (g)  rereft-ygtvækkende; 
skriekkellg. 

awhlle  (^  en  atund,  en  tid. 

awkward  @  klodset.  ubehien- 
dlg. 

awl  (i^  syl. 


A8Cende'nter  (lat.),  slegtninge  i  opadstigende  linje, 
fader,  moder,  bedstefader,  bedstemoder  o.  s.  v. 

Asce^nsio  Domini  (lat.),  Kristi  himmelfart. 

Ascension  [9se'nin],  vulkansk  ø  i  Atlanterhavet  under 

I    ca.  8  °   s.   br.,    1  580   km.   s.v.  f.  Afrikas  (Liberias)    kyst. 

I   88   km.'  med   ca.  500  indb.  (5  pr.  km.*).     Største  høide 

I    860  m.     Opdaget  1501   paa  Kristi  himmelfartsdag  (deraf 

'    navnet)  af  portugisere.    Besat  1815  af  englændeme,  som 

,   herfra  kunde  bevogte  Napoleon  paa  St.  Helena,  ca.  1310 

i   km.  s.ø.  f.  A.    Senere  betydning  som  station  for  ostindie- 

farere   og  for  udryddelse  af  slavehandelen,  nu  som  kul- 

station.     Georgetown   i  n.v.  med  en  udmerket  havn   har 

en  fæstning  med  eng.  garnison. 

Asch,  Østerrig- Ungarn,  by  i  n.v.  B5hmen,  kreds  Eger. 
19  000  indb.  Fabrikation  af  bomuld,  uldvarer,  strømper, 
maskiner  o.  s.  v. 

Aschabåd  (Askabad),  rus.  Centralasien,  hovedstad  i 
prov.  Transkaspien,  beliggende  i  oasen  Acbal-Tekke  ved 
den  transkaspiske  jernbane,  ca.  20  km.  fra  den  persiske 
grænse,  250  m.  o.  h.,  med  ca.  20  000  indb.  Hovedkvarter 
for  de  i  prov.  stationerede  tropper.     Rus.  1881. 

Ascha^fPenbarg,  n.v.  Bayern,  by  i  Unterfranken.  ved 
Mains  høire  bred,  22184  indb.  (1900).  Fabrikation  af 
papir,  cigarer,  øl  o.  s.  v.  Det  gamle  slot  Johaonisburg 
med  malerisamling  og  bibliotek.  Skogskole,  Isererinde- 
seminar.  A.  tilhørte  længe  erkebiskopeme  af  Mainz, 
kom  1812  under  Bayern.  Træfning  14  juli  1866  (tysk- 
østerrigske  krig). 

Aschan,  Adolf  Ossian  (1860—),  finsk  kemiker.  f. 
i  Helsingfors,  1886  docent  i  kemi  ved  universitetet 
sammesteds,  1891  laboratoriebestyrer,  1893  medlem  af 
det  finske  videnskabsselskab.  A.  bar  vundet  et  anseet 
navn,  dels  gjennem  ekspert mentalarbeider,  bl.  a.  over 
kulvandstofTe  i  nafta,  dels  som  forfatter  til  udmerkede 
paa  tysk  udgivne  monografier.  1893  udgav  A.  sammen 
med  E.  Hjelt  en  lærebog  i  organisk  kemi. 

A8Cha'ngO,  Afrika,  terrasseland  i  fr.  Kongo^  del  af 
de  vestafri kanske  randbjerge,  mellem  Ogowes  og  Kongos 
nedre  løb,  ca.  300  km.  fra  kysten,  hæver  sig  i  n.  til 
over  1  000  m.  I  dets  tætte  skoge  lever  foniden  bantu- 
stammer et  dvergfolk,  obongo. 

Ascha^nti,  se  Ashanti. 

Aschbach,  Josef  (1801— 81),  t.  historiker,  professor 
i  Bonn  (1842—53)  og  i  Wien  (1853—72).  Han  har  særlig 
behandlet  vestgoternes  historie  samt  udgivet  et  cAlmin- 
dcligt  kirkeleksikon». 

Ascheberg,  Rutger  von  (1621—93),  svensk  general. 
f.  i  Kurland,  gik  1655  i  svensk  krigstjeneste  og  udmer- 
kede sig  særlig  i  krigen  med  Danmark.  Deltog  senere 
med  stor  dygtighed  i  den  skaanske  krig  1675 — 79.  Der- 
efter  blev  ban  statholder  i  de  fra  Danmark  erobrede 
provinser. 

Aschehoug,  Thorkel  H  al  vor  sen  (1822—),  n.  retts- 
lærd, politiker  og  socialøkonom,  er  f.  paa  Id  prest c- 
gaard  i  Smaalenene.  Fra  1  jan.  1846  blev  ban  uni%rersi> 
tetsstipendiat  i  statsøkonomi  og  statistik,  men  gik  to  aar 
efter  ind  i  finansdepartementet,  hvor  han  hurtig  for- 
fremmedes. 1852  vendte  han  imidlertid  tilbage  til  uni- 
versitetet som  lektor  i  lovkyndighed,  blev  1862  professor 
i  denne  videnskab  og  efter  A.  M.  Schweigaards  d»d 
(1870)  tillige  i  statsøkonomi  og  statistik,  hvilke  fra  IHHf* 


awfl  (e)  nkaesKJeg,  snerp- 

awning  @  solsell,  markiae; 
stormdeck. 

awry  <i)skJiGvt,piui  skraa.UI  siden. 

axe  (fi)  øks. 

axe   r)  m,  akse. 

axial'®  &  (F)  akse-. 

axlllaire  (?)  aksel-,  l^ørne-. 

axiom  —  0  Axiom  n  —  (e) 
axiom  —  (f)  nxlotne  m. 


I  ^  I 
axie  @  akwl,  bjulau. 

azonse  (t»  m.  rcdt  taiir. 

Axt  (t)  r.  akse. 

ay  @  Ja.  ak. 

ayaiit*eause  (fj 
taiter.  ayant-oompto  m.  konu»- 
iDdehaver.  ayaat-drolt  m,  mA- 
komstbcrettigeL 

aye  ©Ja;  stedse. 


505 


Aschera— Asddd 


506 


blev  hans  eneste  fag.  Ved  siden  af  sin  universitets- 
gjerning  fik  han  tid  til  at  udfolde  et  omfangsrigt  viden- 
skabeligt  forfatterskab  og  megen  praktisk  administrativ, 
politisk  og  journalistisk  virksomhed.  Saaledes  var  han 
1851—60  sekretær  og  1865—70  medlem  af  styret  i  «Sel- 
skabet  for  Norges  veb ;  han  var  medlem  af  talrige  kommis- 
sioner  til  forberedelse  af  nye  love,  var  1874—85  medlem 
af  hypotekbankens  direktion,  ligesom  han  fra  1863  af 
en  Jang  aarrække  igjennem  sad  som  ekstraordinær  as- 
sessor i  høiesteret.  1  den  anden  unionskomité  (1865 — 67) 
vzT  A.  et  særdeles  indflydelsesrigt  medlem.  Hans  deltagelse 
idet  politiske  liv  faldt  væsentlig  i  tiden  mellem  1868  og 
1882,  da  han  sad  som  en  af  Kra.s  repræsentanter  paa  stor- 
tinget og  her  efterfulgte  A.  M.  Schweigaard  som  det  konser- 
^-ative  partis  fører.  Varigst  betydning  har  A.  ved  sin  viden- 
skabelige  virksomhed.  Efter  i  sin  bog  om  «Statsforfat- 
oingen  i  Norge  og  Danmark  indtil  1814»  (Kra.  1866) 
at  have  givet  et  vigtigt  bidrag  til  den  videnskabelige 
diskussioo  leverede  han  et  verk  af  grundlæggende 
betydning  i  dets  fortsættelse :  «Norges  offentlige  ret> 
(1874-81;    ny    omarbeidet    og  udvidet  udg.    1891—93), 

et  ved  lærdom,  skarp- 
sindig fortolkningskunst 
og  synspunkternes  alsi- 
dighed  lige  fremragende 
verk.  Disse  statsretslige 
arbeider  suppleredes  med 
de  administrationshistori- 
ske  monografier:  «Om 
den  konstitutionelle  regn- 
skabskontrol»  (1884)  og 
om  «De  norske  commu- 
ners  retsforfatning  før 
1837»  (Kra.  1897).  En 
haandbog,  nærmest  be- 
regnet paa  udenlandske 
læsere,  gav  han  i  «Den 
nordiske  statsret»  (Kbh. 
1885),  der  ogsaa  udkom 
i  tysk  bearbeidelse  (Frei- 
T.  H.  Aschehoug.  burg  1887).    Ikke  mindre 

betydning  end  som  stats- 
retelzrer  har  A.  som  socialøkonom.  Sine  samtidig  vidt- 
strakte  og  dybtgaaende,  indtil  den  aller  sidste  tid  lige 
energisk  fortsatte  studier  paa  dette  omraade  har  han  i 
sit  livs  aften  nedlagt  i  det  monumentale  standardverk 
<Socialøkonomik>  (Kra.  1902—).  Dette  verk  er  en  pryd 
for  Dorsk  videnskab  ogsaa  af  den  grund,  at  det  med  et 
slag  bringer  vort  lands  deltagelse  i  den  samfunds- 
videnskabelige  forskning  paa  høide  med  samtidens 
kvalitativt  ypperste  i  noget  land. 
Aschera,  se  A  sta  r  te. 

A^scherslebeily    by  i    Preussen,    prov.   Sachsen,    ved 
elven    Eine,    27  245    indb.    (1900).      Gartnerier    (frøavl), 
fabrikation  af  uldvarer,  sukker,  papir  o.  s.  v.   I  nærheden 
to  bninkulgruber  og  badestedet  Wilhelmsbad. 
Aschmedai,  se  Asmodæus. 

Atchwarden,  t.  landsby   i    Hannover  med  havn  ved 
^'«ser.^  417  indb,  (1901).     Postkontor,  telegrafstation. 
Ascidiae,  se  Sjøpunge. 
Atcites,  bugvattersot,  vandansamling  i  underlivet. 


azote— baaad 

A8COCO'cctl8  er  et  ældre  navn  paa  den  bakterie,  der 
foraarsager  botryomykose  (s.  d.). 

A'8COli,  Graziadio  Isa  i  a(1829  — 1907),  fremragende 

ital.  sprogforsker,  blev  1860  professor  i  sammenlignende 

sprogvidenskab  i   Milano.      Har    især    gjort  sig  fortjent 

som  orientalist  og  romanist.    Var  udgiver  af  det  vigtige 

I   tidsskrift  «Archivio  glottologico  italiano». 

A'8COli  Picéno.  1.  Provins  i  Mellemitalien,  ved 
Adriaterhavet,  2  063  km.*  med  245172  indb.  (1901). 
Olje,  vin,  sydfrugter.  2.  Hovedlad  i  prov.  af  samme 
navn,  ved  elven  Tronto,  28608  indb.  (1901).  Fabrikation 
af  glas,  jernvarer  o.  s.  v.  Bispesæde.  Byen  Iicd  i  old- 
tiden Asculum  Picenum  og  var  picentinernes  hovedstad. 

A'8COll  Satliåno  (oldtidens  Asculum  Apulum),  by 
i  Syditalien,  prov.  Foggia,  7  932  indb.  Bispesæde. 
Pyrrhus  seirede  her  over  romerne  279  f.  Kr. 

Aacolichenes,  se  Lav. 

Ascomycetes  er  en  af  de  klasser,  hvori  soppene 
inddeles.  Fælles  for  alle  a.  er,  at  de  har  as  ei,  d.  e. 
sækformede  beholdere,  «sporesække»,  hvori  der  opstaar 
et  an  tal,  hos  de  høiere  former  al  tid  8,  sporer,  «ascus- 
sporer»,  som  bliver  fri  derved,  at  ascus  brister  i  toppen. 
Disse  sporer  dannes  ved  fri  celledeling,  idet  kjernen  i 
det  oprindelig  1-cellede  ascusanlæg  deler  sig  3  gange  i 
to,  hvorved  der  ialt  bliver  8  kjerner,  og  disse  omgiver 
sig  saa  hver  med  en  del  af  protoplasmaet  i  ascus  og 
bliver  efter  at  have  faaet  cellevæg  til  sporer,  «ascus- 
sporer».  Asci  opstaar  hos  de  lavere  arter  enkeltvis  paa 
mycel  iets  hyfegrene,  hos  de  høiere  er  de  deri  mod  for- 
enede i  et  frugtlegeme,  som  kan  have  forskjellig  form. 
Er  det  aabent,  saa  asci  rager  frit  frem  fra  frugtlegemets 
overflade,  kaldes  dette  apothecium.  Er  asci  helt  inde- 
sluttet  i  frugtlegemet,  kaldes  det  perithecium.  For- 
meringen kan  ogsaa  foregaa  ved  kon  id  i  er,  d.  e.  sporer, 
som  afsnøres  fra  spidsen  af  mycel iegrene.  De  fleste  a. 
lever  som  saprofyter  paa  jordbunden  og  raadnende 
stoffe,  endel  som  parasiter  paa  planter  eller  dyr.  Ende- 
lig indgaar  flere  arter  som  nødvendigt  led  i  dannelsen 
af  la  verne.  Af  a.  er  indtil  nu  over  1 1  000  arter  beskrevet. 
Endel  a.  har  faaet  anvendelse  som  næringsmidler,  f.  eks. 
morkler  og  trøfler.  Til  a.  hører  ogsaa  bl.  a.  gjærsop, 
mugsop,  meldug  og  meldrøie  (s.  d.). 

Ascot  Healh  [dksk^t  hip],  landsby  og  hedestrækning 
i  Berkshire  (England),  9  km.  fra  Windsor.  Berømte 
veddeløb  hvert  aar  i  Juni  maaned  (Ascot-ugea). 

Aseas,  pl.  asci,  ascussporer,  se  Ascomycetes. 

Asdjer  (Azdjer),  Afrika,  et  forbund  af  Tuåreg- stammer 
i  det  midtre  Sahara,  s.v.  f.  Fessan,  bebor  oaserne  i  det 
efter  dem  benævnte  A.-plateau  (tasili),  1200 — 1500  m. 
o.  h.     Den  vigtigste  oaseby  er  Rhat  (Ghat),  730  m.  o.  h. 

Asdod,  af  grækeme  kaldt  Azotos  (Ap.  gj.  8,  40X 
en  af  filistrenes  fem  hovedstæder,  med  et  tempel 
for  guden  Dagon,  blev  711  f.  Kr.  erobret  af  assyrer- 
kongen Sargon,  i  7  aarh.  ødelagt  af  den  ægypt. 
konge  Psammetik  I.  Efter  at  være  gjenopb^^gget  øde* 
lagdes  den  atter  af  Makkabæerne  Judas  og  Jonathan. 
GJenopbyggedes  af  romerne  og  foreuedes  29  e.  Kr.  med 
provinsen  Syrien.  Der  skjelnedes  senere  mellem  A. 
ved  havet  og  A.  inde  i  landet.  Den  sidste,  det  gamle 
A.  mellem  Jaffa  og  Gaza,  er  nu  en  liden  muhammedansk 
landsby,  E  s  d  u  d. 


UOte  3  A  ®  m,  kraektof. 

Anr  (t)  n.  azur  ®  m.  azure 
r  antr.  blmnriblaa  farre;  @  ogs. 
Morbiaa. 

Myme  D  usyret 

l»*d  -  ff)  Boot  n:  Kahn,  No- 
«ken  m  _  g  boat  Olden  og  let) 
^  'ttden  og  fladbandeO  pont  — 
fbatenm.  ban|iMf:  lBkibs-)cha- 


loupe  r.  baadnøat  —  0  Boott- 
■cboppen  m  —  (g)  boat  house,  shod 

—  (i)  garage  m.  baadrip  —  ® 
Schanddeck  n  —  @  sheer-strake  — 

Splat-bord  m.     Daadshake  — 
Boots- haken  m  —  @  boat- hook 

—  ®  gaflé  r.  baadamand  —  ® 
Boottmann  m  —  @  boatswain  — 
(^  maltre  m  (d'toalpage).  baads- 
mandamat  —  0  Bootsmannsmaat 


m  —  @  bootBwain's  mate  —  (F) 
second  mattre  m  (d'équlpage). 

baade  se  gavn(e),  nytte. 

baade  ...  og  —  ®  sowohl 
.  .  .  ats  auch  —  @  both  .  .  .  and 
—  (f)  et  ...  et:  tant  .  .  .  que. 

baae,  se  skjær. 

baal  —  ®  Scheiterhauren  m  — 

f  fire.  (Hg-)  pyre,  (funeral)  pile  - 
bOcher  m,  feu  m. 


baand  —  ®  Bnnd  n,  (tønde-) 
Reif  m:  (flg.)  Zwangm  —  (S)band, 
tie,  bond,  string :  (ttl  pynt.  ordens-) 
rlbbon:  (pande-,  haar-)fillet :  (tønde-) 
hoop:  (flg.)  chcck.  restralnt  —  (?) 
lien  m:  (snor,  ordens-)  oordon  m: 
(til  pynt)  ruban  m;  (snøre-)  laoet 
m;  (tønde-)  cerceau  m:  (fig.)  Hen, 
tMn  ra. 


507 


baare— bacchanal 

As-dar,  se  As  og  Toneart. 

Aseksaål  (lat.  sexus^  kjøn),  kjensles. 

Aselénlsk  (græ.  selene^  maane),  maaneles,  om  plane- 
terne  Merkur  og  Venus. 

Ase^lll,  Caspar  (1581—1626),  prof.  i  anatomi  i  Pavia, 
opdagede  lymfekarrene,  da  han  ved  en  vivisektion  af  en 
hund  Vilde  demonstrere  mellemgulvets  bevægelser  (1622). 

AsemT  (græ.),  tabet  af  evnen  til  at  gjøre  sig  forstaaelig 
(ved  tegn,  ord  eller  paa  anden  maade). 

Aseptikk  betegner  den  omhyggelige  vaskning  af  huden, 
kogning  af  instrumenter,  behandling  af  bind  og  bandager 
med  koghed  vanddamp,  hvorved  man  i  den  moderne 
medicin  sikrer  sig  mod,  at  der  sker  en  infektion  under 
operåtioner. 

Aseptin,  et  svagt  desinficerende  stof,  der  bestaar  af 
borsyre,  allun  og  vand ;  se  A  m  y  k  o  s. 

Aseptol,  et  desinficerende  stof,  der  kemisk  staar 
nær  karbolsyre. 

Aserbeldschån  el.  Ad  er-  (i  oldtiden  Atropatcne), 
prov.  i  det  n.v.  Persien  mellem  det  Kaspiske  hav,  rus.  Ar- 
menien  (grænseelv  Aras  el.  Araxes)  og  tyrk.  Armenien, 
ca.  105  000  km.*  (som  Island)  med  ca.  2  mill.  indb.  (ca. 
20  pr.  km.').  Et  plateau  12  å  1400  m.  o.  h.  omglvet 
af  heie,  tildels  vulkanske  randbjerge,  især  i  øst  (Savalan 
4  813  m.)  og  n.  (Lille  Ararat  3  960  m.  ved  grænsen  i 
n.v.).  Tørt  og  sundt  indlandsklima  med  varme  somre 
og  strenge  vintre.  De  fleste  elve  samles  i  saltsjøen 
Urmia  (s.  d.)  i  n.v.  Befolkningen  (tyrker,  persere,  kurder, 
armeniere,  hvoraf  ca.  35  000  nestorianske  kristne)  driver 
jordbrug  og  nogen  industri.  Hovedstad  Tabris,  ca.  50 
km.  0.  f.  Urmiasjøen. 

A^sfalt  eller  jordbeg  er  et  glinsende,  brunsort  til 
begsort,  harpiksagtigt  naturprodukt  af  musligt  brud; 
sp.  vegt  1.1.  Er  muligens  dannet  ved  oksydation  af 
jordolje.  Det  er  brændbart,  uopløseligt  i  vand,  men  let 
opiøseligt  i  petroleum,  benzin  og  terpentinolje ;  smelter 
ved  omtr.  140  °.  Rent  a.  kommer  fra  det  Døde  hav  som 
syrisk  a.  og  fra  den  bekjendte  a.-sjø  paa  Trinidad 
som  amerikansk  a.  Det  rene  a.  benyttes  til  frem- 
stilling af  a.-lak  og  «a.-brunt>,  en  vakker,  brun  farve, 
der  snart  bliver  sort.  —  A.-sten  er  kalksten,  der  er 
gjennemtrængt  med  a.  i  en  mængde  af  10 — 20  pct. 
Den  benyttes  som  brunt  pulver  til  brolægning.  Ud- 
smeltes  asfalten  med  kogende  vand,  kaldes  den  berg- 
tjære.  A.-mastiks  eller  a.-kit  fremstilles  af  pulve- 
riseret  a.-sten  og  bergtjære.  A.-papir  faaes  ved  at  be- 
stryge  begge  sider  af  papir  med  a.  A.-pap  med  eller 
uden  sandtilsætning  benyttes  som  a.-papir  til  belæg  paa 
fugtige  vægge,  underlag  for  bjelker,  i  det  hele  som  isola- 
tion  mod  fugtighed.  Kunstigt  a.  er  heg  af  stenkuls- 
tjære;  den  er  billigere,  men  ikke  saa  god  som  den  egte  a. 

Asfaltmaleii.  Asfalt,  anvendt  som  farve,  egner  sig 
paa  grund  af  sin  gjennemsigtighed  kun  til  lasur  (s.  d.) 
og  er  Ildet  holdbar,  revet  i  olje,  men  har  ikke  desto 
mindre  været  meget  benyttet,  særlig  i  nederlandsk  kunst. 
I  19  aarh.  har  den  givet  navn  til  en  retning  i  engelsk 
kunst,  «asfaltisterne»,  der  gjorde  en  udstrakt  anvendelse 
af  dens  mørkebrune  toner. 

Asfi  (Saffi),  havneby  i  Marokko  paa  Atlanterhavs- 
kysten, 9  000  indb.  (1901).  Udførsel  af  korn,  heste  og 
saffian.     Havnen  er  daarlig. 


As-dar— Ashley 


508 


Asfyksi  (græ.)  betyder  egentlig  pulsløshed,  men  anven- 
des som  betegnelse  for  den  kvælningstilstand,  som  op- 
træder,  naar  tilførselen  af  surstof  til  blodet  er  mangel- 
fuld,  d.  v.  s.  den  optræder  ved  drukning,  kvælning, 
ophold  i  luft,  som  er  sterkt  tilblandet  med  kulsyre. 
kuloksyd  (kulos)  o.  1.,  ligesom  den  opstaar  ved  forgiflning» 
f.  eks.  ved  kloroform.  A.  findes  ofte  hos  fosteret  efter 
langvarig  eller  vanskelig  fødsel.  I  sygdomroe  indtræder 
a.  f.  eks.  ved  svulster  i  struben  eller  «strubehoste», 
eller  naar  blodcirkulationen  bliver  mangelfuld,  f.  eks. 
ved  hjertesygdomme.  Behandlingen  er  kunstigt  aande- 
dræt  o.  a. 

Asha^ntl  (Asante),  Afrika,  før  et  mægtigt  negerrige  i 
Øvre-Guinea  indenfor  Guldkysten,  nu  et  brit.  protektorat 
under  kolonien  Guldkysten  mellem  den  franske  koloni 
Elfenbenskysten  i  vest  og  den  tyske  koloni  Togo-land  i 
øst,  ca.  27  500  km.*  (som  Hedemarkens  amt)  med  ca.  * '« 
mill.  indb.  Ashantiernc,  som  tilhører  en  blandingsgruppe 
af  Sudan-negerne  med  lysere  hudfarve  og  finere  anstgts- 
træk,  viser  en  merkelig  blanding  af  temmelig  høi  knltar 
og  det  laveste  barbari.  Man  maa  have  respekt  for  deres 
industrielle  færdighed,  deres  politiske  og  militære  orga- 
nisation,  som  har  gjort  ashantierne  til  en  farlig  fiende; 
men  deres  despotiske  regjeringsform,  grusomhed  og  men- 
neskeofring vækker  afsky.  I  A.s  selvstændighedsperiode 
var  menneskeslagtning  en  dagligdags  begivenhed,  og  ved 
specielle  anledninger  var  ofrenes  antal  meget  stort  (2  000 
— 10  000).  Ogsaa  kannibalisme  var  forbundet  hermed.  4 
krige  med  England:  1.  1824-26,  2.  1872—74,  da  Lord 
Wolseley  erobrede  og  brændte  A.s  ca.  1 700  anlagte  hoved- 
stad Kumassi,  3.  1896,  da  A.  kom  under  brit.  protektorat^ 
4.  1900—01,  da  England  maatte  kue  en  ny  opstand, 
den  farligste  af  dem  alle.  Jernbane  forbinder  nu  Ku- 
massi med  Sekondi  paa  Guldkysten. 

Ashan^tinødder,  ogsaa  kaldt  jordnødder,  er  de 
kokonformede,  med  netformige  tegninger  forsynede  frag- 
ter  afjordnødplanten  (arachis  hypogæa).  De  inde- 
holder  gjerne  to  brune  frø  af  mandelagtig  smag.  Spises 
og  benyttes  til  udvinding  af  en  egen  olje,  jordnødolje. 

Ashbarton  [éib9tn].  Lord,  se  B  a  r  i  n  g. 

Ashbarton  [éébdtn],  steppeelv  i  Vestaustralien,  fal- 
der ud  i  det  Indiske  hav  n.ø.  f.  Exmouth.  Meget  for- 
anderlig vandstand,  ca.  600  km.  lang.    Ved  A.  guldfelter. 

Asheville  [æSvi'1],  Nordamerika,  by  i  det  vestlige 
Nordcarolina,  ca.  30  km.  s.v.  f.  Black  Dome,  med  ca. 
16000  indb.,  716  m.  o.  h.  Et  meget  besøgt  sanatorium 
for  bryst-  og  nervesvage.     Stor  tobakshandel. 

Ashford  [ckifidj,  by  i  det  sydøstlige  England,  grev- 
skabet  Kent,  20  km.  s.v.  f.  Canterbury,  12808  indb.  (1901\ 
Lærreds-  og  damaskfabrikation,  landbrugsmaskiner.  Store 
verksteder  for  South-Eastern-jernbanen.  Gammel  gotisk 
kirke  med  et  høit  taarn. 

Ashland  [(éil9nd],  Nordamerika,  navn  paa  flere  byer 
i  de  Forenede  stater.  1.  By  i  Wisconsin  ved  Øvre-sjø. 
13  074  indb.  (1900).  Jern-  og  træindustri,  udførsel  af 
træ  og  jern.  2.  By  i  Kentucky  ved  Ohio,  6  800  indb. 
(1900),  nær  Cincinnati.  Udfører  træ  og  kul.  3.  By  i 
Pcnsylvanien,  6  438  indb.  (1900),  med  rige  kulgruber.' 

Ashley  [éSli],  William  James  (1860—),  eng. 
økonomisk  historiker,  f.  i  Oxford.  A.  blev  1888  professor 
i  Toronto,  forflyttedes  1892  til  Harvard  (Mass.)  som  første 


baare  —  ®  Bahre  f;  lYagbahre. 
Traue  f  -  @  (Hu-)  bier;  (til  «yge) 
siretcher ;  hand-barrow  —  (?)  bran- 
card  m;  (Ilg-)  blére  f,  carcuell  m; 
(bierebør)  dvlére  f. 

baas  -  ®  stand.  Stander  m  - 
(e)  stall.  (lukket  paa  alle  sider)  pen 
-  (D  stalle  f  (d'écttrie). 

baba  (?)  m.  korlntkage. 

babarotte  (?)  r.  kakerlak. 


babbeln  ®.  babble  ®  pjatte, 
skravle. 

babe  ®  se  baby. 

babeurre  (J)  m.  Hjememelk. 

babil  ®  m,  snak,  sladder. 

babiller  ®  snakke,  pludre, 
præke. 

babine  (£)  r.  Inbe  (hos  dyr). 

babiole  (g  r,  legetøl;  lapperi, 
kram. 


baboon  @  bavian. 

babord  (f)  m.  biuflHml. 

babouche  (?)  r.  Babnache  ® 
r.  pampusse. 

oaboue  (7)  r.  grimace. 

babouin  (f)  m,  bavian;  blem- 
me (paa  licbe);  abekat.  Ilden 
unge. 

babouiner  (f)  sliere  ansigter. 

baby  ^  pattebarn. 


pram: 


bae    @  A  ®  m.    fter«e. 
(bryguer)kar.  bøtte,  trao^ 

bacoalauréat  (D  nu  I 

laureate  @  ekaamcn  «rtlaa. 

bacearat  ®  m,  bakkarvtfapiu. 

baceate  @  b«ragtlg«  I4«drt. 

baeehanal  ©,  baeehanale  ^ 
f.  bakkusfcst;  drikke-.  avlreUg;  «^ 
ogs.  bakkantande):  bakkmotlak.  «vi- 
rende. 


509 


Ashmore  Shoal— Asien 


510 


indehaver  af  den  første,  særlig  for  økonomisk  historie 
oprettede  lærestol.  1901  blev  han  professor  ved  Birmiug- 
hams  universitet,  hvis  rektor  (dean)  han  blev  1902.  A. 
vandt  berømmelse  med  det  grundlæggende  verk  cAn  in- 
troduction  to  English  economic  history  and  theory»  (2  bd. 
1888  og  1893,  overs,  til  t.  og  fr.).  Desuden  har  han  ud- 
givet  en  samling  kritiske  af  handlinger,  «Snrveys,  historie 
and  economic»  (1900),  «The  tariff  problem»  (1903)  og 
«Progress  of  the  German  working  classes»  (1904).  SKJønt 
liberal  af  grnndanskuelse  optraadte  han  til  støtte  for  den 
Chamberlaln*ske  toldpolitik. 

Ashmore  Shoal,  ø  med  havn  i  Timorsjøen,  Vest- 
australien. 

Ashton  [æitn],  Algemon  (1859—),  eng.  komponist, 
uddannet  af  Raff  og  ved  Leipzigerkonservatoriet,  pro- 
fessor ved  den  kgl.  musikskole  i  London,  har  komponeret 
anseede  verker,  særlig  for  kammermusik,  piano  og  sang, 
\iolin  og  orkester. 

Ashton  in  Makerflsld  [æiin-in-mékofXld],  by  i  det 
nordvestlige  England,  Lancastershire,  18  649  indb.  (1900). 
Kulgruber,  fabrikation  af  Jern-,  bomulds-  og  lervarer. 

Ashton-nnder-Lyne  [æitn-vnd^-lain] ,  by  i  det  nord- 
vestlige England,  Lancastershire,  8  km.  ø.  f.  Manchester, 
43  890  indb.  (1901).  Fabrikation  af  uld-  og  bomulds- 
^-arer,  jern  og  messing. 

Asiago,  by  i  det  nordøstlige  Italien,  prov.  Vicenza, 
ca.  3  000  indb.  Fabrikation  af  straahatte,  kvægalv. 
Hovedstad  i  «de  syv  tyske  kommuner»,  som  har  50  000 
indb.  af  tysk  herkomst. 

Asia  minor  (lat.),  Lilleasien. 

Asiatlsice  brødre,  et  hemmeligt  parti,  der  stiftedes 
i  Østerrige  omkr.  1780.  Det  dyrkede  de  hemmelige 
middelalderlige  videnskaber,  f.  eks.  alkemi,  men  forstod 
ogsaa  ved  listige  bedragerier  at  berige  sig  selv.  Det  ud- 
bredte  sig  fra  Østerrige  til  hele  Tyskland. 

Asiatiske  departement,  Det,  er  den  afdeling  af 
det  russiske  udenngsministerium,  hvor  alt  vedrørende 
de  politiske  og  diplomatiske  forbindelser  med  Orienten 
behandles.  Til  a.  d.  er  knyttet  en  skole  for  orientalske 
sprog,  hvis  undervisning  nærmest  er  beregnet  paa 
uddannelse  af  tolke  til  ansættelse  i  russiske  legationer 
<ig  konsulater. 

Asiatiske  selskaber,  lærde  selskaber  til  undersøgelse 
af  asiatiske  forhold:  geografi,  historie,  litteratur,  sprog 
o.  s.  v.  Det  ældste  a.  s.  er  grundet  i  Batavia  (Java)  aar 
1776.  Det  bekjendteste  er  vistnok  «Asiatic  society  of 
Bengal»  i  Kalkntta  (grundl.  1784),  udgiver  «Bibliotheca 
Indica».  I  Europa  findes  en  række  selskaber:  «Société 
asiatique»  i  Paris  (grundl.  1821),  «Royal  Asiatic  society 
of  Great  Britain  and  Ireland»  (grundl.  1823),  «Deutsche 
morgenlåndische  Gesellschaft»  i  Halle  og  Leipzig  (grundl. 
1845 .  «Deutsche  asiatische  Gesellschaft»  i  Berlin,  «Mfln- 
chener  orientalische  Gesellschaft»  og  «Societå  asiatica 
italiana»  i  Italien.  1  Boston  stiftedes  1842  «American 
Oriental  society». 

Asiatiske  sprog,  se  Arabisk,  Hebraisk,  Indo- 
europæiske  sprog.  Mongolske  sprog  o. a. specialart. 

Aslen  er  den  østlige  halvdel  af  «den  gamle  verden». 
Dets  naturgivne  grænser  er  Nordishavet,  Stillehavet, 
det  Indiske  hav  og  Middelhavet.  Vestgrænsen  mod 
Europa  er  derimod  tildels  vilkaarlig,   og  trækkes  derfor 


baccbual  $  nu  larm.  apetakkel. 
.  baedféroua  (S) 


Ba«ta  ®  m.  btek,  aa.  Bach- 
•telze  0  r.  aio)crle. 

Baehe  ®  r.  vfldio. 

Mehe  f)  f,  kasse :  ▼andbebolder 
miatbaenk:  prcMnnia^ 

baehetler  ®  m,  rldderavend: 


bachelor  (g)  ongkarl.  Bache- 
lor of  Arta  student.  bachelor'a 
batton  ennioleie. 

Baeher  ^  m,  vildgalt. 

båcher  (i)  dække  med  presen- 
ning. 

bachlane  (?)  bakkisk,   drikke-. 

bachot  ®  m,  Olden)  faerge. 

bachotage   ®   m,    fiergerari. 

-penge. 


bacohanal— Backe 

ogsaa  forskjellig,  enten  vi  følger  den  rus.  administrative 
grænselinje  eller  raadspørger  geograferne,  som  imidler- 
tid ikke  er  indbyrdes  enige.  Grænsen  har  altid  været 
trukket  fra  Sortehavet,  men  i  ældre  tider,  saaledes  gjen- 
nem  hele  middelalderen,  lod  man  grænsen  udgaa  fra  det 
Asovske  hav  og  følge  Don;  længere  nord  var  man  kun 
lidet  kjendt.  I^der  vi  hav  eller  forhenværende  hav 
gjælde  som  grænse,  naar  det  gjælder  verdensdele  (kon- 
tinenter), saa  dannes  grænsen  mellem  Asien  og  Europa 
af  den  pontisk-kaspiske  sænkning  (Manytsj-lavlandet) 
mellem  det  Asovske  hav  og  det  Kaspiske  hav  og  af 
Emba-Tobol-Ob-linjen  fra  det  Kaspiske  hav  til  Nordis- 
havet. Kaukasien  med  Kaukasus  kommer  paa  den 
maade  at  høre  til  Asien,  Ural  til  Europa,  hvilket  i  hoved- 
sagen stemmer  med  den  rus.  administrative  inddeling. 
Ogsaa  grænsen  mod  Afrika  volder  vanskelighede,  idet 
den  geogr.  grænse,  eidet  ved  Suez,  er  en  anden  end  den 
politiske,  efter  hvilken  Sinaihalvøen  hører  til  Ægypten. 
Asien  nærmer  sig  ogsaa  de  øvrige  verdensdele  undtagen 
Sydamerika.  Saaledes  er  afstanden  fra  Asien  over  det 
kun  50 — 60  m.  dybe  Beringsstræde,  som  hver  vinter  er 
islagt,  kun  92  km.  og  over  til  Australien  danner  Sunda- 
øeme  ligesom  brostykker,  hvor  grænsen  mod  Australien 
naturligst  følger  linjen  østenfor  Molukkeme  og  Ceram, 
mellem  Kei-  og  Aru-øerne,  østenfor  Timorlaut  og  Timor, 
omend  andre  grænselinjer  ogsaa  har  gode  grunde  for  sig. 

1  kystliTijen  mod  Ishavet  danner  kun  de  store 
elvemundinger  aabninger.  Id6t  Novaja  Semlja  regnes  til 
Europa,  besiddcr  A.  i  Ishavet  af  noget  større  øer  kun 
de  Nysibiriske  øer  og  Wrangelland.  A.s  sydkyst  er  ud- 
stykket  i  de  tre  vældige  halvøer,  Arabien,  Forindien 
(med  den  store  ø  Ceylon  og  koraløerne  Lakkadiverne  og 
Malediverne)  og  Bagindien  med  Malakka,  langs  hvilken 
Andaman-  og  Nikobarøerne  fortsætter  økransen  fra  den 
store  sydøstasiatiske  øgruppe.  Denne  sidste  tilhører  ogsaa 
verdensdelens  østkyst,  som  i  det  hele  ud merker  sig  ved 
sin  store  ørigdom.  Øeme  her,  rester  af  en  tertiær  øst- 
kyst, ordner  sig  i  halvringe  omsluttende  randhave: 
Borneo  og  Filippinerne  det  Syd  kinesiske  hav,  Formosa 
og  Riukiuøerne  det  Nordkinesiske  hav,  de  Japanske  øer 
med  halvøen  Korea  det  Japanske  hav,  Kurilerne  med 
øen  Sakalin  og  halvøen  Kamtsjatka  det  Okotske  hav,  og 
(de  til  Amerika  hørende)  Aleuter  med  Kamtsjatka  Be- 
ringshavet.  1  Middelhavet  regnes  øeme  Cypern  og  Spo- 
raderne  i  Ægæerhavet  til  Asien. 

Afstanden  fra  verdensdelens  nordligste  punkt  Kap 
Tsjeljuskin  (77°  36'  n.  br.,  det  nordligste  fastlandspunkt 
paa  jordkuglen)  til  dens  sydligste,  Kap  Buru  (paa  Malakka, 
1  °  15'  n.  br.,  altsaa  temmelig  nær  ækvator),  er  8500  km., 
fra  vestpunktet  Kap  Baba  (i  Lilleasien,  n.  f.  Mytilene, 
26°  4'  0.  1.  Gn^%)  til  Kap  Desjnev  (efter  Nordenskiolds 
forslag  navnet  paa  Østkap  ved  Beringsstrædet,  190°  16' 
0.  1.  Grw.)  IIUOO  km.  Fladeindholdet  44180000  km.^ 
hvoraf  der  paa  øeme  fklder  2  700000  km.'  Regnes  her- 
til halvøernes  7  940000  km.*,  saa  faaes  forholdet  4:t 
mellem  stamme  og  grene.  A.  er  den  største  af  verdens- 
delene, henimod  en  tredjedel  af  jordens  hele  landplade. 
Fastlandets  kystlængde  er  70  600  km.,  hvorved  dets 
kystudvikling  (efter  en  nyere  maade  at  beregne  denne 
paa)  udtrykkes  ved  forholdet  1  :  3.2,  og  saaledes  er  noget 
mindre  end  Europas. 


badl  -  ®  Bacllle  f  -  ©  ba- 
dllus  -  (r)  bacille  f. 

Back  ®  r.  bak.  bakke  (paa 
sklb) 

back  (D  bak,  agterud. 

Back-a)  om  noget  stegt,  tørret. 

back  ©bag,  ryg;  bagside;  til- 
bage.  Igjen:  støtte;  rygge,  rykke 
tilbage;  sætte  paa  (yed  veddelob 
o.  I.);  bakke;    katte;   gaa  tllboge: 


I  skaate.  back-bite  bagtale,  back- 
gammon triktrak.    backs  lider 

1  ftnfalden,  apostat  backstay  bar- 

I  dun.        backstltch      agtersttng. 

'  back-train  returtog.  backward 

I  uyilllg:    sen,    tungnem.       back- 

'  wards  bagover.  bagl«ngs. 

I  Backbord  0  m,  bagbord. 

:  Backe  0  r.  Backen  m,  kind. 

!  kjæve. 


511 


Asien 


512 


backen— bade 

Som  Asien  allerede  efter  sin  udstrækning  frembyder 
billedet  af  det  vældige,  saaledes  fremtræder  det  stor- 
slagne ogsaa  i  dets  øvrige  bygning.  Med  en  middelhøide 
af  950  m.  rager  A.  op  over  alle  verdensdele,  over  3  gange 
saa  høit  som  Europa.  I  A.  hæver  sig  jordens  høieste 
fjeldmasse  side  om  side  med  dens  videste  sletter.  Vas- 
dragsforholdene  karakteriseres  ved  de  mange  mægtige  elve- 
par.  Det  Kaspiske  hav,  Aralsjøen,  Balkasj-  og  Baikal- 
sjøerne  danner  en  statelig  række  store  indsjøer  langs 
Qeldbygningens  nordside. 

Gjennem  hele  A.  strækker  sig  fra  øst  til  vest  en  uaf- 
brudt  sammenhængende  fjeldbygning,  som  er  den  østlige 
del  af  den  europ.-asiatiske  («eurasiske»)  foldeQeld-zone. 
Den  indeholder  høiere  fjeldrækker  og  videre  Qeldsletter, 
end  der  findes  i  nogen  ånden  verdensdel.  Denne  store 
fjeldryg  med  sine  forskjellige  dele  indgaar  i  verdensdelens 
naturlige  inddeling  saaledes,  at  vi  faar  følgende  natur- 
bestemte  hovedstykker:  1.  Midt-(Central-)asien  eller  Høi- 
asien,  mellem  Himalaja,  Tiensjan,  Altal,  Kingau,  Jynling. 
(Det  rus.  administrative  navn  «Centralasien»  betegner, 
som  det  vil  sees,  et  helt  andet  omraade.)  2.  Østasien, 
nemlig  det  egentlige  Kina,  Mantsjuriet,  Korea,  Japan. 
3.  Sydasien,  nemlig  de  to  indiske  halvøer  og  de  sydøst- 
asiatiske  øer.  4.  Vestasien,  fra  Indus  vestover,  sønden- 
for  Hindukusj,  det  Kaspiske  hav,  Kaukasus  og  Sortehavet. 
5.  Nordasien,  fra  det  Kaspiske  hav  til  Beringsstrædet. 

Det  midtasiatiske  høiland  har  et  større  omfang  end 
Europa,  dettes  øer  og  halvøer  fraregnet.  Under  Altais  og 
Mount  Everests  meridian  har  det  store  eurasiske  høi- 
land en  bredde,  som  intetsteds  ellers  i  sit  hele  forløb 
gjennem  Europa  og  Asien,  nemlig  25  breddegrader.  Hol- 
landets og  hele  jordpladens  høieste  del  er  Tibet.  Dettes 
laveste  dele  ligger  i  en  høide  af  3000  m.,  og  somme 
steder  gjætes  buskapen  i  høide  med  de  øverste  tinder  i 
Europa.  De  enkelte  fjeldrygge  naar  6 — 7000  m.  Tibets 
sydlige  rand  er  Himalaja.  Først  i  tertiærtiden  er  dets 
vældige  Qeldfolder  presset  op  til  sin  nuværende  høide. 
Himalaja  har  en  længde  som  fra  Brest  til  Belgrad,  og 
bredden  er  som  fra  Erzbjergene  til  Alperne  (d.  e.  Lom — 
Bykle).  I  denne  fjeldverden  naar  Mount  Everest  (en  tid- 
lang  forvekslet  med  Gaurisankar),  28°  n.  br.,  87°  ø.  1., 
8840  m.  og  er  saaledes  jordens  høieste  top.  1  Himalaja 
er  der  endda  50  tinder,  som  naar  over  6000  m., 
Kantsjindsjinga,  Dhavalagiri  o.  s.  v.  Den  som  reiser  fra 
Indusdalen  til  Tarimdalen,  maa  over  11  pas,  hvert  paa 
Montblancs  høide.  Den  nordvestlige  del  af  Himalaja 
følges  af  Karakorum  (Mustag),  som  naar  en  kam  høide 
paa  7  300  m.  og  saaledes  er  den  høieste  af  alle  fjeldrygge; 
dets  høieste  top  Dapsang  (Mt.  Godwin  Austen)  staar  med 
8620  m.s  høide  kun  tilbage  for  Himalajatinderne.  Passet, 
hvorefter  fj eldet  bærer  navn,  mellem  Indus  og  Tarim, 
er  5580  m.  o.  h.  Dette  Qeld  støder  i  n.v.  til  Pamir. 
Pamir  er  en  fjeldsteppe  (eller  rettere  en  mængde  Qeld- 
stepper)  med  en  middelhøide  af  3500  m.  og  et  omfang 
omtrent  som  Irlands,  omtr.  80000  km.*  Dens  østgrænse, 
Qeldet  Mustagata,  falder  brat  af  til  Tarimsænkningen. 
Pamir  knytter  de  forannævnte  fjelddrag  sammen  saavel 
med  Kvenlun  og  Tiensjan  som  med  Hindukusj.  Kvenlun 
danner  Tibets  nordrand  og  falder  brat  af  mod  Tarim- 
sænkningen. Det  har  en  betydelig  kamhøide  og  toppe 
paa  5—6000  m.     I  den  østlige  del  udgrener  sig  et  nord- 


backen  0  baKe(a);  tørre(s). 

B&cker  ®  m.  biif{er. 

BttckereiØ  f.  bageri. 

Backfisch  0  m.  stegt  Ssk; 
ft-amalænge,  backfisch. 

backing  (e)  Indrldnf ng ;  under- 
lag, bakning. 

backs  @  engelsk  puntlæder  el. 
aflTaldct  derat 

båctage  0  m,  lukning,  aftper- 


rlng:  Ixvggen  tU  (1  havn);  ligge- 
penge. 

båcle  (f)  r.  bom. 

båcler  (7)  sperre,  stænge;  for- 
tale: afTele:  fuske  med.  line 
alTalre  båclée  afgjort  sag. 

bacon  ®  nesk  (af  side  og  bug). 

bactérle  ®  f.  bakterie. 

bacul  0  m.  bagrem. 

bad    -    ®  Bad   n    -    @  bath: 


ligt  Qelddrag,  Altyn-dag  og  dettes  fortsættelse  Nansjan. 
Tiensjan  staar  kun  tilbage  for  Himalaya  i  ms^tighed. 
Det  er  stykket  op  i  en  mængde  Qeldrækker,  der  skyver 
sig  frem  som  kulisser  ved  siden  af  hverandre  og  falder 
brat  af  mod  nord,  jevnere  mod  syd.  Det  anseligste  parti 
er  Chan-tengri,  7  000  m.,  ø.  f.  Issyk-kol.  Mellena  Kven- 
lun og  Tiensjan  ligger  Tarimsænkningen  eller  Østturke- 
stan  i  en  gjennemsnitlig  høide  af  1000  m.  (Lob-nor, 
800  m.  er  det  laveste  parti).  Tarimsletten  er  den  vest- 
lige del  af  kinesernes  Han- hai  eller  edet  udtørrede  hav>, 
hvis  østlige  del  kaldes  Gobi  (d.  e.  ørkenen,  kinesisk 
sjamo,  d.  e.  sandhavet)  i  Mongoliet.  I  tertiærtiden  har 
her  havet  skaaret  sig  ind.  Umiddelbart  ved  sydfoden  af 
det  østligste  Tiensjan  ligger  depressionen  Bodsjante-sjøen, 
ved  Turfan,  130  m.  lavere  end  oceanets  overflade.  Mon- 
goliet har  en  middelhøide  af  1200  m.  Nordenpm  Tien- 
sjan fortsættes  høividden  i  Dsjungariet  (kin.  Tiensjan- 
pelu,  d.  e.  veien  nordenfor  Tiensjan),  som  fortoner  sig 
som  en  sænkning  mellem  Tiensjan  og  Altal,  hvor  der 
ligger  en  række  af  saltsjøer  i  en  høide  af  200  m.  heni- 
mod  Balkasjsjøen.  Paa  nordsiden  af  denne  sænkning 
hæver  sig  Tarbagatai,  som  i  n.  ved  Irtisj*s  øverste  løb 
(Saissan-nor  413  m.)  skilles  fra  Alta!- fjeldene.  Disse  og 
flere  andre  Qeldgrupper,  de  Siyanske  bjerge,  Ektag  Altai, 
Tannu-Qeldene,  Changai-  og  Jablonoi-fjeldene,  danner 
nordgrænsen  for  det  midtasiatiske  høiland.  En  ældre 
opfatning,  som  hyggede  paa  ufuldstændig  udforskning, 
sammenfattede  alle  disse  grupper  under  navnet  Altal 
(s.  d.).  I  det  egentlige  Altal  eller  Store  Altai,  hvor  Ob 
har  sine  kilder,  naar  Bjelucha  3  350  m.  De  Sajanske 
bjerge  (Jergik  Targa)  begrænses  af  Baikalsjøen,  Kosso-gol 
og  Jenisseis  øverste  løb.  Nordenfor  Kosso-gol  (1620  m.) 
hæver  sig  Munko  Sardyk  3500  m.  1  ø.  for  Baiicalsjøen 
hæver  sig  Jablonoi-Qeldene,  fortsat  under  navnet  Stanovoi- 
Qeldene  langs  nordsiden  af  det  Okotske  hav.  Disse  fjelde 
danner  vandskillet  mellem  Amur  og  Lena.  Jablonoi- 
fjeldene  naar  i  sit  sydligste  hjørne,  Sochondo,  2450  m. 
Høilandets  østkant  dannes  af  Store  Kingan  Qddet  (Cbin- 
gan),  hvis  toppe  ikke  naar  2000  m.,  og  hvor  passene 
stiger  saa  jevnt,  at  man  ikke  bemerker,  siger  Krapotkin, 
at  et  Qeld  passeres.  Insjan  og  andre  fjelde  forbinder 
langs  ydersiden  af  Hoanghos  store  bøining  Kingan  med 
Kvenluns  østligste  del,  Nansjan.  Det  midtasiatiske  høi- 
lands  sydøstgrænse,  Jynling,  er  egentlig  kun  et  over- 
gangslandskab,  hvor  det  tibetanske  høiland  i  dybt  furede 
terrasser  gaar  over  i  det  kinesiske  lavland. 

I  Østasien  træfTer  vi  østenfor  Kingan  først  Mantsjuriets 
lavland,  hvor  Amur-bielven  Sungari  samler  sine  vande 
fra  Kingan  i  v.  og  Mantsjuriets  Qeldland  i  ø.,  omkring 
Kirin,  Tsitsikar  og  Charbin.  Fjeldlandets  kjeder  naar 
høiest  i  ø.,  henimod  det  Japanske  hav,  hvor  Petsjan 
naar  2  500  m.  I  Syd  mantsjuriet  løber  Qelddraget,  Sjan- 
alin  kaldet,  ud  i  halvøen  Liau-tung  og  danner  vand- 
skillet mellem  grænseelven  mod  Korea,  Jalu,  og  Liau-ha 
som  løber  gjennem  den  frugtbareste  og  tættest  befolkede 
del  af  Mantsjuriet.  Korea  er  et  Qeldland  uden  særlig 
høle  bjerge.  I  det  egentlige  Kina  danner  Peling  (,d.  e. 
nordfjeldet),  Trinling  og  andre  kjeder,  som  danner  en 
fortsættelse  af  Kuenlun,  vandskillet  mellem  Jangtsekiang 
og  Hoangho.  Syd  for  Jangtsekiang,  midt  imellem  J.  og 
kysten    ved    Kanton,    danner   Nan-sjan  (d.  e.  sydfjeldet 


(badested)  bathspl,  waterlng-plaoe 
—  (f)  bain  m,    (badeanstalt)    bains 

61.  (badested)  eaux(thermalca)rpl. 
adatue  (til  komtørk)  ~  0  Darre 
f  —  (e)  drylng-house  —  ®  grenler- 
sécholr  m. 

Bad  0  n,  bad. 

bad  (c)  ond,  slet;   syg:    daarllg. 
badaud   (it)   maabende;   m.   en 
som  staar  og  glaner,  tosk. 


badander  (^  kop*,  ^lo. 

bade  -  ®  baden  -  ^  b^lhe 
(I  solen)  bask  -  ®  Ow)  balgDcr 
(1  solen)  se  chaufisr:  (snar  o.  1 
Iairer:Jheste)algua7«r.  Iiadecfevt 


@  bather  —  (^  biOøMiir  m,  ukvin- 
delig) baigneuae  f.     badelitta  - 
0  Badehaus  n  -  ^  bathli«-l 
—  ®cablne(f)d«bain.    ~ 


OVERSIGTSKART  OVER  ASIEN 


lUastreret  norsk  konoersationsleksikon. 


H.  Aschehottg  Sc  Co. 


513 


Asien 


514 


ogsaa  et  vigtigt  vandskil.  Ligeløbende  med  kysten  mel- 
lem  Kanton  og  Hangtsjou  strækker  sig  det  sydkinesiske 
bjerglands  for  tedyrkn ingen  meget  vigtige  aasdrag.  Fra 
Hangtsjou-bugten  nordover  ligger  det  store  frugtbare 
og  tætbefolkede  kinesiske  lavland  omkring  det  nedre 
løb  af  elvene  Jangtsekiang,  Hoangho  og  Peiho.  Her  sky- 
der  sig  Sjantung  som  en  bjergig  halvø  ud  mellem  det 
Gule  hav  og  Petsjili-bugten  (Taisjan,  nær  Hoangho,  1545 
m.).  Den  tilbagestaaende  del  af  Østasien  er  ø-ringene 
fra  Formosa  til  Kamtsjatka.  Formosa  bærer  i  øst  Qeld- 
draget  Tasjan  med  Mount  Morrison,  4370  m.,  i  vest 
aaser  og  sletter.  Selve  Japan  er  gjennemgaaende  et 
gammelt  bjergland,  hvis  rækker  ordner  sig  langsetter 
«erne,  har  høie  toppe,  men  ogsaa  dybe  skar.  En  mængde 
af  toppene  er  vulkaner,  mange  endnu  virksomme,  saa- 
ledes  ogsaa  Japans  to  høieste  toppe,  Fndsji-jama  (Fuji- 
yama,  F.-san  v.  for  Jokohama)  og  Ontake  (n.v.  for  F., 
henimod  det  Japanske  hav),  begge  henimod  3  800  m. 

Med  Filippinerne  betræder  vi  Sydasien.  Filippinerne 
er  ligesom  øerne  nordenfor  bjergfulde  og  vulkanske.  Det 
samme  gjælder  ogsaa  Sundaøerpe,  hvor  navne  som  Kra- 
katau  (i  Sundastrædet,  udbrud  27  aug.  1883)  og  Tambora 
(paa  Sumbava,  udbrud  1815)  fprtæller  om  nogle  af  de 
mægtigste  vulkanske  ytringer,  som  vi  kjender  i  jord- 
skorpens historie.  Borneo  er  imidlertid  ikke  vulkansk, 
og  det  er  heller  ikke  Malaicka,  i  hvis  nordligste  del  den 
længste  af  de  bagindiske  meridionalkjeder,  den  som 
daooer  vandskillet  mellem  Saluen  og  Mekong,  løber  ud. 
Bagindien  er  gjennemskaaret  af  flere  saadanne  kjeder, 
som  udgaar  fra  det  østlige  Tibet,  danner  vandskil  mel- 
lem de  store  elve,  Mekong,  Saluen,  Iravadi  o.  fl.,  og 
i  almindelighed  taber  sig,  længe  før  de  naar  kysten.  For- 
iDdien,  den  vestligste  del  af  Sydasien,  støtter  sig  med 
to  sider  til  Himalaja  og  Iran  og  danner  her  i  nord  lav- 
landet Hindostan ;  de  to  øvrige  sider  af  omridset,  Koro- 
mandelkysten  i  ø.  langs  den  Bengalske  bugt  og  Malabar- 
kysten i  v.  ved  den  Arabiske  bugt,  begrænser  den 
egentlige  halvø,  bjerglandet  Dekan. 

Vestasien  danner  et  høiland  af  gjennemsnitlig  1300  m. 
høide,  hvis  væsentligste  undtagelser  er  de  to  sænkninger 
Mesopotamien  op  fra  den  Persiske  bugt  og  Jordandalen 
op  fra  det  Røde  hav.  Hoveddelene  er  Iran,  Armenien  og 
Kaokasien,  Mesopotamien,  Lilleasien,  Syrien  og  Arabien. 
Fra  Pamir  løber  mod  vest  Hindukusj,  som  ved  Khora- 
sans  bjerge  hænger  sammen  med  Elbursfjeldene  sønden- 
for  det  Kaspiske  hav.  Elburs  (Elburus  eller  Albors)  for- 
bindes ved  Karadagh  (langs  Araxes'  sydlige  bøining)  med 
det  armeniske  høiland.  Fra  dette  løber  mod  syd  Kur- 
distans fjelde  med  fortsættelser  som  Irans  vestgrænse; 
østgrænsen  dannes  af  SuleimanQeldene  o.  a.  Qelddrag,  som 
slutter  sig  til  dem.  Til  Armenien  slutter  sig  Kaukasien, 
hvor  Kaukasus  naar  5631  m.  i  Elbrus  (Albors).  I  Lille- 
lien fortsætter  sig  flere  af  de  armeniske  fjeldrækker, 
saaledes  hovedkjeden  i  Antttaurus  med  fortsættelsen  det 
kilikiske  (østligere  det  lykiske)  Taurus  langs  sydkysten 
(3600  m.).  Ikke  fuldt  saa  høie  er  de  pontiske  randbjerge 
flere  parallele  Qeid  rækker  langs  Sortehavets  kyst. 
Mesopotamiens  dal  skiller  Iran  fra  Arabien  (s.  d.),  og 
mellem  Arabien  og  Lilleasien  ligger  plateauet  Syrien, 
gjennemskaaret  fra  n.  til  s.  af  den  merkelige  sprække, 
som  i  n.  kaldes  Koilesyrien  (Coelesyrien,  d.  e.  det  hule 


baden— bafoner 

Syrien)  og  ligger  520  m.  o.  h.,  i  syd  udgjøres  af  Jordans 
dal,  hvor  det  Døde  hav  ligger  394  m.  lavere  end 
Middelhavets  overflade.  Koilesyrien  begrænses  i  v.  af 
Libanon  (Dhor  (Dahr)  el  Chodib  3068  m.\  i  ø.  af  Anti- 
libanon  (Hermon  2  760  m.). 

Til  Nordasiens  vide  sletteland.  Vestsibirien,  slutter  sig 
paa  deii  ene  side  Kirgisersteppen  og  Vest-Turkestan,  for 
en  stor  del  ensformigt  steppe-  og  ørkenland,  som  ved 
det  Kaspiske  havs  østlige  bred  ligger  lavere  end  hav- 
overfladen,  paa  den  anden  side,  hinsides  Jenissei,  et  aas- 
land,  ja  tildels  høit  fjeldland,  i  Østsibirien,  hvor  Kamt- 
sjatka endog  bærer  en  talrig  række  vulkaner,  en  enkelt 
4  800  m.  høi. 

Alle  Asiens  store  elve,  undtagen  Eufrat  og  Tigris^ 
har  sine  kilder  i  det  midtasiatiske  høiland.  De  længste 
er  Ob,  regnet  fra  Irtisj's  kilde  5300  km.,  Jenissei-Salenga 
5200  km.  og  Ja^gtsekiang  5100  km.,  den  sidste  skulde, 
om  jordens  elve  regnedes  fra  sine  ho  vedel  ves  kilder,  kun 
staa  tilbage  for  Nilen.  Amur-Kerulen  naar  4500  km. 
Foruden  de  nævnte  indtager  ogsaa  Lena  og  Ganges  (med 
Brahmaputra)  en  fremskudt  plads  blandt  de  elve,  som 
har  de  største  vanddistrikter  (fra  omtr.  2  mill.  km.*  og 
opover).  Endvidere  udmerker  Asien  sig  ved  sine  mange 
elvepar:  Hoangho  og  Jangtsekiang,  Brahmaputra  og 
Ganges,  Eufrat  og  Tigris,  Syr  og  Amu.  De  største  og 
fleste  indsjøer  ligger  langs  (eller  nær)  det  midtasiatiske 
høilands  nordrand:  Det  Kaspiske  hav,  jordens  største 
Indsjø,  440000  km.',  Aralsjøen  67000  km.',  Baikalsjøen 
34200  km.',  Balkasjsjøen  18400  km.'  Af  disse  har  kun 
Baikalsjøen  afløb.  Saadanne  afløbsløse  sjøer  har  Asien 
flere  af,  i  det  midtre  høiland  f.  eks.  Lop-nor  i  Tarim- 
sænkningen,  talrige  i  Tibet,  i  Kirgisersteppen,  og  ovenfor 
er  allerede  nævnt  det  Døde  hav. 

Asiens  klima  bestemmes  af  verdensdelens  store  land- 
udstrækning  og  de  store  høisletter,  den  indeholder.  Det 
har  et  udpræget  cfastlandsklima».  Under  den  tynde, 
for  det  meste  skyfri  luft  bliver  de  store  høividder  sterkt 
ophedet  om  sommeren  og  sterkt  afkjølet  om  vinteren. 
Disse  dele  af  Asien  kommer  derfor  til  at  frembyde 
store  temperaturmodsætninger,  saadanne  som  ogsaa 
gjør  sig  gjældende  udover  større  dele  af  det  øvrige 
Asien.  Asien  indeslutter  saaledes  omraader,  der  opviser 
saavel  de  høieste  som  de  laveste  temperaturer.  Over 
det  n.v.  Ostindien  og  Iran  møder  vi  en  julivarme  paa 
34°  C,  ja  sommesteder  meget  høiere;  omkring  Vercho- 
jansk,  jordens  kdldeste  sted,  i  Nordøst-Sibirien  en  januar- 
kulde  paa  -f-  51  °  C;  dette  sidste  omraade  frembyder 
ogsaa  den  største  aarlige  amplitude,  d.  v.  s.  den  største 
forskjel  mellem  den  varmeste  og  den  koldeste  maaneds 
normaltemperatur,  nemlig  -5-  65°.  Fra  Forindien  til 
Japan  blieser  i  sommerhalvaaret  fugtig  og  varm  hawind 
ind  over  landet,  som  i  den  tid  faar  regn.  Om  vinteren 
blæser  kold  og  tør  landvind.  Med  et  navn,  oprindelig 
kun  anvendt  i  de  indiske  farvande,  betegnes  disse  med 
aarstiderne  (arab.  mausim)  skiftende  vinde  som  mon- 
suner, og  hele  dette  randstrøg  kaldes  monsunstrøget. 
Middelhavslandene  har  det  subtropiske  klimas  tørre 
somre  og  regn  om  vinteren.  Det  indre  ligesom  ogsaa 
det  sydvestlige  Asien  er  i  stor  udstrækning  steppe  eller 
ørken.  Nordasien  har  nedbør  forholdsvis  jevnt  fordelt 
udover  hele  aaret. 


-  fl  BMlewanoe  f  —  @  bathtng- 
tnb.  balh  -  ^  balgooire  f.  bade- 
«r  -  0  Badekur  f  -  @  the  ose 
of  mineral  waten  —  jf)  cure  (f) 
<J  «w.  badested  -  ®  Badeort. 
B«l«pUtx  ID,  Badertelle  f  -  @ 
^alering.pUce  -  ®  Tilte  (0  d'eaux. 
«taOon  (f)  thermalc 
Wden  (t)  bade  (alg). 


baderne®r,  taogMrving;  (flg.) 
vrag:  ud^ent  person,  ting. 

badning  —  ®  Baden  n  —  @ 
bathing  —  ®  bains  m  pl :  (af  saar 
o.  1.)  lavage  m. 

badge  (§)   (KJende)tegn ;    merke. 

badger  @  grævling:  pensel  af 
græyllnghaar:  kompranger:  for- 
følge, plage,  badger-legged  lav- 
halt. 


badlgeon  @  &  ®  ra.  bllled- 
htiA(erkit;  ®  ogs.  gul  mursten, 
sminke. 

badigeonner  (?)  gulkalke. 

badin  (jt)  apøgefuld.  overgiven: 
m.  spøgefugl. 

badlnage  ®  m,  spøg,  sl^emt, 
g|øn. 

badine  ©  f.  tynd  spaserstok; 
pl  (liden)  ildtang. 


badlner  ®  apøge.  sKJemte ;  slaa. 
flagre. 

badinerle  (f)  f.  Qos.  skei ;  nar- 
reri. 

Bafel  ®  m,  udskudsvare;  Juks. 

bair®  pu!     Adj  forbløffet. 

Bttlfcnen  ®  n.  bladkrave;  snip, 
smæk. 

baffle  @  narre;  spolte. 

bafouer  (f)  le  ud.  haane. 


17  —  IlUistreret  nnrsk  konversationsleksikon.    I. 


515 


Asieti 


516 


bAfre— bagerst 

Langs  Ishavet  ligger  øde  tundraer,  uden  andet  plante- 
dække  end  mose  og  lav,  og  hvor  tælen  kun  tør  op  øverst 
i  jorden  en  kort  tid  paa  sommeren.  Tundraen  begrænses 
mod  syd,  omtrent  ved  den  60  breddecirkel,  af  en  vidt- 
strakt  skogregion,  med  fremherskende  bartrær.  Sønden- 
for  skogregionen  igjen  træffes  kornbeltet,  i  Ve^tsibirien 
tildels  temmelig  snart  steppen  (Kirgisersteppen).  Mon- 
sunstrøget,  hvor  Japan  kan  opvise  en  palmeart,  og  den 
indiske  verden  (halvøer  som  øer)  har  tropisk  urskog, 
udmerker  sig  ved  sin  kolossale  rishøst.  Her  vokser 
kamfertræet  paa  Bomeo  og  den  maltgiske  sagopalme,  og 
den  indiske  rotang-liane  leverer  det  saakaldte  spanskrør. 
Bambusrør,  tiktræ,  sukkerør  og  kaneltræ  kjendetegner 
ogsaa  dette  omraade.  Kina  er  rabarberens  og  teens  i>jem. 
I  de  høieste  dele  af  Midtasien  trives  intet  planteliv. 
Mange  steder  i  Midtasien  bruges  tørret  møg  som  brænde- 
materiale.  1  Vestasien  bemerker  vi  cederen  og  daddel- 
palmen. 

Hvad  dyrelivet  angaar,  saa  er  Midtasiens  skogbare 
vidder  tumleplads  for  hjorder  af  vilde  jak  og  antiloper. 
Monsunstrøgets  tropiske  skoge  huser  mange  abeslegter 
og  talrige  rovdyr;  i  dette  strøg  har  tigeren  sit  hjem. 
Den  indiske  elefant  og  brilleslangen  hører  Sydøstasien, 
særlig  Forindien,  til.  Silkeormen  har  sit  hjem  i  Kina. 
I  Vestasien  kommer  løven  nu  ikke  længére  vest  end  til 
Eufrat.  Kamelen  spiller  en  vigtig  rolle  baade  i  Vestasien 
og  i  enkelte  dele  af  Midtasien.  Vestasien  hjemsøges  af 
græshoppesværme.  I  Nordasien  er  særlig  Kamtsjatka 
rigt  paa  bjørne,  og  sobel  og  maar,  hermelin  og  polarræv 
hører  ligesom  renen  til  dyreverdenen  i  dette  belte. 

Befolkningen  udgjør  antageligvis  omtrent  826 Vs 
mill.  mennesker,  altsaa  gjennemsnitlig  19  paa  hver  km.' 

Særlig  tæt  (over  200  paa 
hver  km.*)  er  folkemæng- 
den  i  det  kinesiske  lav- 
land og  i  Hindostan.  I 
monsunstrøget  alene  bor 
over  **/io  af  hele  Asiens 
befolkning,  og  her  findes 
talrige  storbyer,  enkelte 
med  over  1  mill.  indb. 
Næsten  mennesketomme 
er  store  dele  af  de  midt- 
og  vestasiatiske  høilande 
og  af  Nordasien.  Asien, 
som  betragtes  som  men- 
neskeslegtens  vugge,  er 
nu  for  størstedelen  den 
^j„Q  mongolske     folkeraces 

hjem.  Midtasien,  Nord- 
asien og  Østasien  er  væsentlig  befolket  af  mongolske  folk. 
Som  to  tunger  strækker  de  indogermanske  folks  bostrøg 
sig,  en  bredere  fra  Sortehavet  til  den  Bengalske  bugt 
(iranere,  indere)  og  en  smalere  gjennem  det  sydlige  af 
Sibirien  (europæere).  I  Lilleasien  bor  osmaner,  i  Ara- 
bien  og  Syrien  semiter,  paa  Dekan  dravider,  paa  Malakka 
og  de  ostindiske  øer  mal^jer.  1  religiøs  henseende  er 
Asien  delt  mellem  muhammedanere  i  vest  og  buddhister  i 
øst;  de  mødes  omtrent  ved  den  90de  meridian.  Det  syd- 
sibiriske  folkebelte  med  indvandring  fra  Europa  tæller  I 
den    største   sammenhængende    kristne   befolkning.     Det   | 


nordligste  og  nordøstlige  Asien  opviser  hedenske  stam- 
mer, ligesaa  Bomeo,  Celebes  og  Filippinerne.  Inderne 
er  for  største  delen  brahmadyrkere,  malajeme  er  mu- 
hammedanere. 

I  verdenshandelen  staar  Asien,  trods  sin  størrelse  og 
tiltrods  for  at  det  huser  over  halvdelen  af  menneske- 
heden, tilbage  baade  for  Europa  og  Amerika.  Dets  sam- 
lede vareudførsel  anslaaes  (for  1904)  til  omtr.  6  milliarder 
kroner,  altsaa  omtrent  som  de  Britiske  øers.  l>et  er  de 
britiske  besiddelser,  fremfor  alt  Forindien,  som  leverer 
det  største  bidrag  til  verdensforbruget.  Deroæst  Kina 
og  Japan,  og  det  nederlandske  Indien. 

Forlængst  har  de  moderne  færdselsmidler  (jernbane 
og  dampskib)  og  de  moderne  medelelsesmidler  (post  og 
telegraf)  ogsaa  holdt  sit  indtog  i  Asien,  fra  hvilken  ver- 
densdel den  europæiske  menneskehed  i  oldtid  og  middel- 
alder har  modtaget  saa  mange  kulturbidrag  og  frem- 
skridt.  1  mange  dele  af  Asien  hersker  dog  endnu  for- 
tidens primitive  fremkomstmidler.  Et  mere  udviklet 
jemveisnet  har  alene  Forindien.  Russisk  Asien  har  vig- 
tige  linjer  paa  begge  sider  af  det  Kaspiske  hav.  Den 
transkaspiske  jernbane  gjennem  Vestturkestan  er  over 
Tasjkent  knyttet  sammen  med  det  rus.  banenet  (norden- 
om Aralsjøen  til  Orenburg).  Endnu  vigtigere  er  den  sibi- 
riske  jernbane,  som  knytter  det  østeuropæiske  jembane- 
net  til  det  østasiatiske,  og  over  Omsk,  Tomsk,  Krasnojarsk 
og  Irkutsk,  søndenom  BaikalsjøQD  fører  til  Charbin,  hvor 
den  grener  sig  i  en  linje  til  Vladivostok  ved  det  Japanske 
hav  og  en  til  Dalni  ved  det  Gule  hav.  Japan  har  alle- 
rede 8000  km.  jernbane,  det  Kinesiske  rige  kun  6000, 
deri  medregnet  den  mantsjuriske  del  af  den  store 
sibiriske  Stillehavsbane.  Vestasien  har  af  jernveie  kun 
smaastykkerne  fra  JafTa 
til  Jerusalem,  Beirut  til 
Damaskus  og  de  for -en 
fremtidig  gjennemgangs- 
linje  til  Indien  overordent- 
lig vigtige  lilleasiatiske 
linjer  fra  vestkysten  ind- 
over.  —  Aabningen  af 
Suezkanalen  (1869)  har 
i  mægtig  grad  fremmet 
sjøforbindelsen  mellem 
Europa  og  Syd-  og  Øst- 
asien. Bombay,  Colombo 
(og  Point  de  Galle), 
Singapore,  Honkong  og 
Jokohama  er  vigtige 
dampskibsknudepunkter. 

Af  de  asiatiske  lande, 
som  endnu  er  selvstændige  stater,  er  det  kun  Japan, 
som  udfolder  en  større  kraft.  De  andre.  Kina,  Siam, 
Afghanistan  og  Persien,  synes  alle  at  være  for  s^^ge 
til  i  længden  at  kunne  staa  imod  de  europæiske 
magters  stadig  dristigere  paatryk.  Alle  disse  sidst- 
nævnte  stater  har  despotisk  styre,  idet  antydning  til 
reformer  i  konstitutionel  retning  i  Persien  og  Kina 
endnu  ikke  har  ført  til  resultater.  Keiserdømmet  Japan 
er  derimod  et  konstitutionelt  monarki.  De  to  europæiske 
stater,  som  har  den  største  magt  i  Asien,  er  Rusland  og 
England.    Rusland  har  i  løbet  af  300  aar  erobret  Nord- 


Afghnner. 


båfre,  båfrerle  (?)  r.  æderi. 
båfirée  ®  f.  ædelag. 
båfreur  (?)  m,  storæder. 
bag  —  ®  RQcken  m,  der  HIntere 

—  @  back(8lde)  -  (f)  (bagside)  dos 
m;  (rumpe)  derriére  m.  Pnep  og 
adv  -  ®  hinter,  htnten  -  @  be- 
hlnd  —  (?;  derrlére.  I  samnien- 
•ætn.  —  (t;  hinter (e>  back.  hind 

—  ®  arrlére-,  de  derriére. 


bag  @  sæk :  pose :  putte  I  aæk : 
nedlægge:  liegge  sig  i  poser,  bag- 
man  skræppekar.  bagplpe  srekke- 
pibe. 

bagage  —  0  B.ngaKe  r.  Gepflck 
n  —  @  luggaite  —  (f)  bngage  m. 

bagarre  ®  f,  virvar. 

bagatel  -  ®  Kleinlgkeit,  Baga- 
telle  f  -  Æ)  trine,  bagatelle  -  (?) 
bagatelle,  vétille  f.  rien  m. 


bagben  —  ®  HInterbeln  n  — 
@  hind  leg  —  0  Jambe,  patte  f, 
pled  (m)  de  derriére. 

bagbord  —  ®  Backbord  m  — 
@  port  (larboard)  —  ®  bAbord. 

båge  —  0  backen  —  @  bake  — 
(^  culre. 

bagefter  -  (l)  hlnterdrein. 
hinterher    -    (e)   behind:   (om  Ud) 


afttrtwards)  -  (?)  (pnrp>apr#s  ;  (ad^ » 
plus  tard. 

bager  —  0  BAcker  m  —  ^ 
baker  —  0  boulan^erm.  bageir» 
ovn  —  0  Backofen  m  —  @  (b». 
ker*t)  oren  —  ®  four  m. 

bageri  -  0  Båckcrel  r.  Back- 
haus  n  —  @  bakc-boaae,  bakery  — 
0  boulangerie  f. 

bagerst   -   0  hlnterat     -     ^» 


517 


Asinåra— Ask 


518 


asien  helt  frem  til  høilandets  randbjerge;  i  vest,  mellem 
det  Sorte  og  det  Kaspiske  hav,  strækker  det  russiske 
herredømme  sig  endog  over  det  høie  Kaukasus  lige  til 
Ararat  i  Armenien.  I  øst  ved  Stillehavet  har  den  rus. 
magtudvidelse  mødt  en  jevnbyrdig  modstander  i  Japan 
i  den  rus.-jap.  krig  1904 — 05  gik  Japan  af  med  Seiren). 
Britisk  herredømme  raader  fra  Persien  til  Malakka;  det 
er  ikke  paa  langt  nær  saa  udstrakt  som  det  russiske, 
men  omfatter  et  meget  frugtbarere  landomraade  med  en 
meget  tæt  befolkning.  De  andre  europæiske  magter, 
som  har  store  besiddelser  i  Asien,  er  Tyrkiet  (landene  i 
v.  f.  Persien),  Nederlandene  (Sundaøerne  og  Molukkerne) 
og  Frankrige  (det  østlige  Bagindien). 

De  enkelte  landes  størrelse  og  befolkning  i  heg.  af  det 
20  aarh.  stiller  sig  ifølge  Supan   og  Juraschek  saaledes: 


Tyrkisk  Asien 

Cypern  'brit.  1878)  .  .  . 
Sinaihalvøen(guvern.S.har 

kun  9301  indb.)  .  .  . 
Det  frie  Arabien  .... 
Oman  (sultanat,  sterk  brit. 

indflydelse) 

Britisk  Arabien 

Persien 

Afghanistan 

Russisk  Asien   (medregnet 

det  Kaspiske  hav  og  Aral- 

sjøen,  Chiva  og  Buchara) 

Japan     

Korea 

Det  Kinesiske  rige  .... 
Fremm.  besiddelser  i  Kina 
Fransk   Indo-China     .    .    . 

Siam 

Brit.  Malakka 

Himalaja-staterne   .... 

Brit.  Indien 

Portug.  og  fransk  Indien  . 
Brit.  ostindiske  øer  .  .  . 
Sundaaeme  og  Molukkerne 
P'i]ippinerne 

fdforskning.  Under  navnet  Asien  (af  det  gam- 
melsyriske  acu,  opgang,  d.  e.  orient  levant,  nemlig  sol- 
opgang)  forstod  den  ældste  oldtid  kun  den  halvø,  som 
senere  faar  navnet  Lilleasien.  Den  første  betydeligere 
udvidelse  faar  kjendskabet  til  denne  verdensdel  ved 
Alexander  den  stores  tog,  som  naaede  helt  frem  til  Indien. 
Det  er  imidlertid  først  gjennem  den  venetianske  kjøb- 
raand  Marco  Polo,  som  udførte  omfattende  reiser  gjennem 
og  «søndenom  Asien  (fra  1271  af)  og  opholdt  sig  sytten 
aar  i  Kina  (indtil  1290-aarene),  at  Igendskabet  til  Asien 
har  faaet  noget  klarere  indhold.  Hertil  har  ogsaa  ud- 
bredelsen  af  Islam,  muhammedanernes  valfarter  og  ara- 
biske reisende  og  geografer  bidraget.  Med  opdagelsen  af 
sjøveien  til  Indien  (1498)  begynder  portugisernes  erobrin- 
ger og  fremtrængen,  som  bragte  dem  helt  til  Japan,  og 
fra  øst  naaede  Magellan  paa  sin  jordomseiling  de  senere 


Km» 

1   Indb. 

pr.km.* 

_  --^ 

1—  ^ 

1 

1766800 

1  16898  700 

10 

9282 

1   246646 

26.6 

59000 

,    24461 

0.4 

2279000 

950000 

0.4 

194  200 

,  1000000 

5.1 

41000 

252000 

5 

1  645000 

1  9500000 

5.8 

624  000 

1  4  550000 

7.3 

17050688 

25145  700 

1.5 

417412 

50853590 

121.8 

218200 

9670000. 

44 

11 138880  1330130000! 

30 

6100 

950000 

154 

663000 

17  800  000  j 

27 

633000 

6070000 

9.6 

92000 

1425000' 

15 

188000 

3200000, 

4809104 

295213056; 

61.4 

4167 

845475 

74280 

3  652  800  1 

49 

1734470 

35576000! 

20 

296310 

7  0000001 

27 

bagevje— baglasngs 

(efter  1570)  saakaldte  Filippiner.  1  hælene  paa  portu- 
giserne fulgte  hollænderne  og  engelskmændene,  hvis 
erobringer  af  de  vigtigere  produktionsomraader  ogsaa  led- 

I   sagedes  af  fremstød  i  udforskningsøiemed.    Til  udforskning 

I   af  Kina    har  den   af  jesuiter   ledede  katolske   missions- 

'   virksomhed,    helt  fra  det  16  aarh.  af,  bidraget  særdeles 

I    meget.     For    Kinas   og   Japans   vedkommende  er  en  ny 

I   tid  begyndt  med  deres,  dels  frivillige,  dels  fremtvungne 

I  oplukkelse  for  europæisk  handel,  fra  midten  af  forrige 
aarhundrede.    Blandt  Midtasiens  og  Østasiens  udforskere 

I  i  den  nyere  tid  i nd tager  den  russiske  general  Prshevalskij 
(d.  1888)  en  høi  plads.  Hans  reiser  i  Kinas  indre  høilande 
og    stepper   (Gobi,    Østturkestan,    til    grænsen    af  Tibet) 

I   falder  fra  1860— 80-aarene.     Vestturkestan  blev  allerede 

I    i    1860-aarene    gjennemstreifet    af   ungareren    Vambéry. 

I    Som    Kinaforsker   maa   fremhæves   Richthofen  (d.  1906). 

'   Som  forskere  i  den  ostindiske  øverden  nævner  vi  Bastian 

I   og  Wallace;    nordmanden    C.  Bock    har   bereist  Borneo. 

I    Den  sidste  har  og.saa  skildret  Siam.    .1  Ostindien  afslut- 

'  tedes  den  første  landopmaaling  af  Everest  1843.  For 
Arabiens   vedkommende    kommer   Niebuhr  og  Seetzer  i 

I  betragtning.  Mesopotamien  er  belyst  af  Layard  og  Raw- 
linson,  Armenien  bl.  a.  af  Moltke,  den  senere  berømte 
feltherre.     Han  har  ogsaa  bereist  Lilleasien,  af  hvis  ud- 

;  forskning  og  kartograf!  H.  Kiepert  har  gjort  sig  meget 
fortjent.  Kaukasien  er  blevet  nøiere  bekjendt  ved  Klap- 
roth.  Radde  og  v.  Arbich.    Berømte  reisende  og  kjendere 

'  af  Asien  i  den  nyeste  tid  er  brødrefirkløveret  Schlagin- 
tweit  (bayrere),  den  eng.  officer  Younghusband,  den  rus. 

I  general  Kuropatkin  og  den  svenske  geolog  Sven  Hedin. 
De  hidtil  frugtesløse   forsøg  paa   at   trænge    ind   i   Tibet 

I    har  faaet  en  afslutning  ved  den  brit.  militære  ekspedition 

I    i  1904,  som  trængte   frem  til  selve  hovedstaden  Lhassa. 

I       Asinåra,   ital.  ø  ved   Sardiniens  nordvestspids,   prov. 

,   Sassari.      51    km.^    500    indb.      Befolkningen    er    mest 

'  fiskere  og  hyrder.  A.,  der  bestaar  af  granit,  omgives  af 
koralbanker,  der  leverer  gode  koraller.    A.  var  romernes 

I    insula  Herculis. 

Asitlius,  Gajus  A.   PoUio  (76—5  f.  Kr.),  rom.  for- 

'   fatter  og  politiker,  studerede  i  Athen,  konsul  40,  levede 

I    i  Bom  optaget  af  litterære  interesser;  grundede  et  ofTent- 

I    ligt  bibliotek  og  aabnede  sin 

I   skulptursamling    for    publi- 

I    kum,   skrev  tragedier,   holdt 

j   retstaler,    skrev   en    borger- 

'    krigens    historie    (60—42    f. 

I    Kr.),  alt  tabt.     Han  støttede 

I    mange    digtere    og    indførte 
den  skik,  at  forfattere   fore- 

I    læste  sine  verker  for  en  større 
indbudt  tilhørerkreds. 
A'8inu8  (lat.),  æsel.  A.  ad 

'    ly  ram,    som    feslet    til    at 

I   spille  paa  lyre,  d.  e.  en  klo- 

I    drian,  tølper. 

I        Ask    (fraxinus   excelsiorj, 
til  oljefamilien  hørende   træ  (* 

>    med  store,  uligeflnnede  blade  j 

I    og    smaa,    nøgne,    sortagtige 

I    flerboblomster   i   sammensat 

i   klase,  som    springer    ud   før  Ask. 


biodnuMt:  fartbest  back  (behind) 
—    r    demicr:  pnstérienf. 

bacevje  -  ®  Wfderaee  f  -  ® 
cddT  —  (f,'  rewc  m. 

baccaard  —  0  Hloterhof  m  — 
ite  backyard,  rear-yard   —  ®  ani- 


bacgage  ^  troa;  (arocrik.)  ba- 


T;  ID,  muddermaakine. 


baggem  ®  tipmudre. 

bagglng  (($  uekkelwiTed. 

baggrund  —  0  Hlntergrund  m 
—  (§)  back^r^und.  (i  teatret)  back 
scene  —  ®  fond  m. 

baghaanden :  være,  sidde  i 
b.  —  (t)  in  der  Hlnterhand  tein. 
die  H.  habcn  —  (e)  be  the  younger 
band  (the  last  player)  —  (?)  étre 
en  dernier.    have  I  b.  -  ®  In  der 


I    Reserve  haben  —  (e)  have  in  reserve 
—  (f)  avoir  en  reserve. 

baghold     ~    ®  Hinterhalt    m. 

Falle  r  —  (f)  arabush,    ambuscade 

'    —  (f)  embuscade  f.    guet-npens  m. 

baghoved  —  0  Hinterkopfm  — 

'    i§)  hind  head.  occiput  — iDocciputm. 

baghun  —  (t)  rindkantiges  Brett 

[    —  (e)  (outside)  slåp,  flnw-plece  -  {f) 

I    dosse  r. 


baglaaa:    døren  er  (gaaet) 

lb.-®  dus  Schloss  hat  Qber- 
Iteschniippt  —  (e)  the  lock  has  slip- 
ped  (cau}(ht)  —  f,  ln  serrure  est 
fnussée  (brouillée,  mélée). 

bagladningagevær  -  (t)  Hin- 
terladun|(s|(e\vehr  n  -  e  brecch-loa- 
ding  gun  --  (jT)  arme  (f)  se  chargeant 
par  la  cii  losse. 

baglængS      —     ®     rflchwflrts. 


5id 


bagne— bagnette 


Ask— Askepot 


520 


bladene.  Vingefrugt.  De  overvintrende  knopper  har 
sorte  skjæl.  A.  findes  hos  os  i  lavlandet  nordover  til 
TrondhJemsQorden.  Beslegtet  med  a.  er  manna-asken 
(f.  ornus),  som  dyrkes,  særlig  i  Middelhavslandene,  for 
saftens  skyld,  som  i  stivnet  tilstand  giver  «manna». 

Ask  (lidet  kar  til  smør  el.  1.)  betyder  eg.  gjenstand 
lavet  af  asketræ.  En  afledning  er  æske  (i  folkesproget 
øskja). 

A'skalon,  en  af  filisternes  fem  hovedstæder,  var  i 
oldtiden  hovedsædet  for  gudinden  Derketos  dyrkelse. 
Assyrerne  gjorde  den  skatskyldig,  senere  kom  den  under 
ægyptisk  og  babylonisk  herredømme.  104  f.  Kr.  blev 
den  fristad.  Herodes  den  store  fødtes  i  A.  Paa  kors- 
togstiden  kjæmpedes  ivrig  om  byen.  Store  | ruiner. 
Skalotløg  (ascalonitæ)  har  navn  efter  A. 

Aske.  Askebestanddele  er  de  uorganiske  stoffe,  som 
bliver  tilbage  ved  en  plantes  forbrænding.  En  del  af 
disse,  nemlig  alkali metallernes  karbonater,  sulfater  og 
klorider,  er  opløselige  i  vand,  andre  er  uopløselige  og 
bestaar  af  silikater  og  fosfater  af  kalcium  og  magnesium 
samt  fri  kiselsyre.  Desuden  er  der  i  asken  mindre  mængder 
af  jern  og  mangan,  undertiden  lerjord.  Den  a.,  som  de  for- 
skjellige planter  levner  ved  forbrændingen,  varierer  saavel 
i  mængde  som  sammensætning.  —  Vulkansk  a.  kaldes 
et  graat  el.  gulagtigt,  fint  pulver,-  der  sammen  med  vand- 
damp  og  smaadele  af  pimpsten  el.  anden  lava  kastes  op 
ved  vulkanske  udbrud.  Den  breder  sig  ofte  ud  som  et 
tykt  lag  over  tilgrænsende  egne  og  føres  ogsaa  tildels  langt 
bort  med  vinden.  Ved  en  mikroskopisk  undersøgelse  sees, 
at  den  bestaar  af  glasagtige  partikler  af  de  samme  mine- 
raler, der  sammensætter  lavaen. 

Askeaton,  by  i  Irland,  prov.  Munster.  Havn  ved 
Shannon.  2 190  indb.  Laksefiske.  Ruiner  af  et  fran- 
ciskanerkloster  og  en  af  tempelherrernes  borge. 

Askefls  er  den  fællesnord.  benævnelse  paa  Askeladden 
(s.  d.).  Navnet  betegner  en,  «som  blæser  paa  glørne» 
(af  fisa,  bl  æse,  puste),  for  at  faa  ilden  til  at  lue  op; 
(middelald.  lat.  ciniflo,  askeblæser;  t.  Aschenpuster 
og  -blåser).  Enkelte  steder  i  Norden  betegner  A.  et 
overnaturligt  væsen,  som  holder  til  paa  arnen,  «aare- 
vætten»;  det  er  sandsynligt,  at  eventyrets  navn  paa 
den  ringeagtede,  men  med  skjulte  kræfter  udstyrede  søn, 
som  ligger  ved  ildstedet,  er  en  overførelse  herfra,  men 
isaafald  vistnok  foranlediget  ved  kjendskabet  til  et  eller 
andet  af  de  mange  udenlandske  navne  paa  eventyrenes 
«askeligger».  Disse  fremmede  navne  har  ingen  sammen- 
hæng  med  noget  overnaturligt;  de  gaar  ud  fra  husets 
laveste  og  simpleste  tjenerstilling,  kjøkkenguttens.  Nav- 
net Askefis  fremtrseder  i  nordisk  litteratur  først  i  15 
aarh.  (i  ordsprog)  og  findes  i  det  16  hos  Hieron.  Ranch 
(«hvortil  duer  en  askefis»),  senere  bl.  a.  hos  Holberg 
(«Hvor  ofte  ser  man  ei  en  Espen  Askefis  af  modgang 
blive  stor»)  og  en  af  hans  norske  modstandere  1726 
(«Jeg  tænkte  barnet  var  som  faderen  saa  vis;  men  da 
jeg  ret  saa  til,  var  det  en  askefis»),  samt  hos  Ewald. 
—  A. -navnet  maa  holdes  ud  fra  A.-typen,  som  er  langt 
ældre.  I  typen  synes  ofte  at  indgaa  to  momenter;  1. 
forestillingen  om  den  sent  udviklede,  tilsyneladende  tos- 
sede  unggut,  som  siden  aabenbarer  den  største  kløgt  og 
dygtighed;  2.  den  primitive  idé  om  den  yngste  søns  for- 
trinsret   ved    arv    o.    1.    («junior-ret»,    Jungstenrecht»,    i 


modsætning  til  førstefødselsretten).  Det  er  vassentlig  det 
første  moment,  som  repræsenteres  i  typen,  saaledes  som 
den  fremstilles  i  den  nordiske  heltedigtning  (Uffe  spage. 
Helge  Hjorvardsson,  Starkad)  og  i  de  mange  sagaers  skil- 
dring af  den  lade,  sværlemmede  «askeligger»  (især  fra 
det  13  aarh.  af).  I  nutidens  nordiske  eventyrtradiUon 
har  ogsaa  det  andet  moment  øvet  iudflydelse. 

Askeladden  er  den  norske  folkefantasis  idealskikkelse, 
den  forborgne  kraft,  som,  tilsyneladende  dum  og  døsig, 
bier  til  den  rette  tid  kommer;  da  seirer  han,  den  yngste 
og  foragtede,  i  alle  prøver  og  vinder  kongsdatteren  og 
det  halve  rige.  Navnet  er  almindeligst  paa  Østlandet; 
det  har  faaet  kurs  gjennem  Asbjørnsen  og  Moe*s  eventyr- 
gjengivelser.  I  folkemunde  lyder  det  oftest  Oskeladd, 
der  har  samme  betydning  som  sideformerne  Oskelabb. 
Oskelamp,  Oske  fot,  hvis  sidste  led  alle  betyder  en 
ladd  el.  sokk,  i  modsætn.  til  skotøi.  Et  andet  alm.  navn 
er  O  s  k  u  n  g  e,  askebam,  som  stemmer  med  det  svenske 
Askungen.  Det  ældste  og  over  hele  landet  udbredte 
navn  er  dog  det  fællesnordiske  Oskefis,  Askefis  (s.d.). 
Ingen  af  disse  navne  bruges  i  Norge  om  den  kvindelige 
eventyrhelt  (se  Aske  pot).  Efter  den  norske  folketradition 
er  A.  stundom  eneste  barn ;  har  han  søskend,  er  han 
altid  den  yngste,  i  regelen  af  3  brødre,  og  de  ældre, 
som  ofte  kaldes  Per  og  Paal  (el.  Pyk  og  Sløg),  for- 
agter  ham  dybt.  Fornavnet  Espen,  som  han  ikke 
sjelden  fører,  især  i  det  sydlige  Norge,  er  laant  frd  de 
danske  eventyrs  Esben  (Knæsben,  Jesper)  Askefis: 
ofte  er  hans  fornavn  dog  Svein,  Halvor,  Lars, 
Hans  (seTyrihans);  men  oftest  betegnes  han  bare 
som  Askeladden  eller  Askefisen. 

Askelandsfoss,  vandfald  (8  m.)  i  Nidelvens  bielv 
Gjøv  (Gjevedalselv),  Aamli  herred,  Nedenes  amt. 

Askel6f,  Johan  Kristoffer(1787— 1848),  sv.  publi- 
cist,  tilhørte  fosforisterne  (s.  d.)  og  udgav  deres  tids- 
skrift «Polyfem»  (1809—12),  hvor  han  med  stort  vid 
angreb  sit  partis  modstandere.  Senere  udgav  han  flere 
andre  tidsskrifter;  han  blev  politisk  skribent  og  viste 
sig  som  det  konservative  partis  bedste  pen  i  «Svenska 
Minerya»  (1830 — 48),  der  paa  grund  af  sin  udenrigspoli- 
tiske  holdning  fik  navnet  «Ryska  Minerva». 

Askeonsdag,  første  onsdag  efter  fastelavnssøndag. 
Paa  den  dag  mødte  de  bodfærdige  klædt  «i  sæk  og  aske». 
d.  e.  i  bodsdragt  med  aske  strøet  paa  hovedet.  Nu  knæ- 
ler  de  troende  romersk-katolske  foran  alteret  og  kors- 
tegnes  paa   panden    med  asken  af  indviede  palmegrene. 

Askepot  er  i  danske  folkeeventyr  oftest  navnet  paa 
den  foragtede  yngste  datter  eller  steddatter,  hvem  mode- 
ren og  søstrene  sætter  til  det  tyngste  og  simpleste  arbeide 
i  huset,  men  som  ved  sin  godhed  og  skjønhed  tilslut 
naar  frem  til  lykke  og  magt  og  vinder  kongssønnen. 
Norsk  tradition  kjender  ikke  A. -navnet.  I  litteraturen 
er  det  dog  tidligere  brugt  hos  os:  il  udg.  af  «Norske 
folkeeventyr»  anvender  Asbjørnsen  og  Moe  A.  endog  for 
den  mandlige  «Askeladd»  ligesom  i  dansk,  og  i  over- 
sættelseraf  udenlandske  eventyr  kan  man  fremdeles  mode 
A.  om  den  kvindelige  helt;  de  telemarkske  navne  Oske- 
guffe,  Oskeguve,  Oskegøyve  betegner  egentlig  en 
kvinde,  som  sidder  b**ed  og  stængende  foran  peisen«  og  er 
først  i  nyere  tid  delvis  gaaet  over  til  at  anvendes  om 
den  kvindelige  Askepot. 


rflcklings  —  @  backwards  —  (?) 
å  reculons,  en  arriére. 

bagne  0  m.  galelslnverængael, 
slaveri. 

bagning  —  iTj  Backen  n;  (det 
bagtc)  Gebfick  n  —  (e)  baking;  batch 
—  ^f)  cuisson  f;  fouraée  f. 

bagnole  t)  f.  hundehul :  gam- 
mel pes  (hal):  skranglekjærre. 

bagOU  (f)  m.  svada. 


bagover  —  ®  hinten  aber. 
rflcklings  —  ®  backwards  —  (?) 
å  la  renverse. 

bagrem  —  (?)  Schwanzriemen 
m  —  (e)  crupper  —  (?)  eroupiére  f. 

bagside  —  (t)  Hinter-,  nack-, 
Kehrscite  T  —  (e)  back;  reverse  — 
(f)  cAté  (m)  de  derrlére:  revers  ra. 

t>agstavn  -  Ø  Hintersteven  ra 
—  (e)  stern  —  [f)  poupe  f. 


I  bagtale  —  (t)  verleu  raden  —  (e) 
'  backblte.  calumnlate,  slander  —  (?) 
.  dire  du  raal  (médlre)  de.  ba^ 
'  talelse  —  ®  Verlearadung  f  —  @ 
'  backbiting.calumny.  slander;  scan- 
dal.  detraction  —  (f)  médisanoe  f. 
bagtanke  —  0  Hlntergedanke 
!  ra  —  e)  secret  thotight.  under- 
I  thought  —  (f)  arriére-pensée  f. 
I        bagtrop    —   ®  Nachtrab  m   — 


rear-gaard 


if)    ani^TT^ 


{^  rear, 
garde  f. 

bagud   —   (?)  (nach)    hinten    - 
(g)  behtnd  —  (?)  en  arrlére. 

bague  (7)  r.  ring:  (Jem^ie 

bagaenaude  t)  r  (bot.)   biaprv- 
belg. 

baguer  (?)  neste,  traakle. 

bagnette  ø  r.  pinde,  stok.  star 
trommestikke:  ladestok:  pl,  spMsrod. 


521 


Asker— Asmodæus 


522 


Asker,  herred  i  Akershus  amt,  106  km.'  med  4  655 
indb.;  44.8  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  A.  preste- 
gjeld og  sogn,  ligger  paa  vestsiden  af  KristianiaQordens 
indre  bassin  og  bestaar  af  et  veldyrket  bakketerræn 
med  vakre  fjeld-  og  aaspartier  i  baggmnden.  Det  ansees 
almindelig  som  en  meget  naturskjøn  egn. 

Askerc  [aSkerts],  Anton  (1856—),  slovenisk  digter, 
af  bondestand,  prest,  men  maatte  opgive  denne  gjerning 
paa  grund  af  sine  frisindede  meninger,  anseet  som  ho- 
vedet for  moderne  slovenisk  digtning,  har  skrevet 
malende  og  stemningsfulde  ballader  og  romancer,  kraf- 
tige, følte  l3rriske  digte,  satirer,  hvor  han  gaar  løs  paa 
den  katolske  kirke,  og  det  nationale  skuespil  «Zlatorog». 

Askemdfoss,  vandfald(17.4  m.)  i  Randselven,  Norder- 
hov  herred,  Buskerud  amt. 

Askese,  eg.  øvelse,  betegner  den  kristnes  selvforneg- 
tende  afholdelse  fra  det  jordiske  livs  nydelser,  rekrea- 
tioner  og  bekvemmelighedskrav  for  derigjennem  at  «døde», 
«spæge  sit  kjød»,  og  vinde  fremgang  i  det  rent  aandelige 
forhold  til  Gud.  Ofte  forenes  hermed  ogsaa  selvplagerier 
af  forskjellig  art.  Modsætningen  mellem  den  kristelig- 
asketiske  livsopfatning  og  den  hedensk-eudaimonistiske 
fremtræder  med  overordentlig  dramatisk  effekt  i  Ibsens 
«Kejser  og  Galilæer»  («Cæsars  frafald»),  2  akt.  —  Asket, 
en  som  helliger  sig  til  a. 

Askevold,  Anders  M.  (1834—99),  n.  maler,  levede 
en  aarrække  i  Dusseldorf,  hvor  han  havde  faaet  sin  ud- 
dannelse.  Hans  bedste  arbeider  skriver  sig  dog  ^a  op- 
boldet  i  Norge  1866 — 80'  og  behandler  alle  landskaber 
med  en  rig  og  elskværdig  staffage  fra  sæterlivet.  («En 
sommerdag  ved  tjernet»,  «Aften  ved  elven»  samt  en 
række  fine  studier  i  Kunstmuseet  i  Kra.) 

Askim,  herred  i  Smaalenenes  amt,  68  km.*  med 
3  574  indb.;  55  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  A. 
prestegjeld  og  sogn,  ligger  umiddelbart  paa  Glommens 
østside  omkring  de  punkter,  hvor  saavel  jernbanen  (indre 
SmaaJensbane)  som  hovedveien  fra  Kra.  fører  over  Glom- 
men.  Inden  herredet  ligger  bl.  a.  den  store  elektriske 
kraflstation  Kykkelsrudanlægget. 

Askim  jembanestation  med  omliggende  næsten  by- 
mæssige  bebyggelse  ved  Smaalensbanens  østre  linje  (53 
km.  fra  Kra.),  Askim  herred,  Smaalenenes  amt.    445  indb. 

Askja,  Islands  største  krater.  I  den  umaadelige  lava- 
ørken  Odédahraun  n.  f.  Vatnajøkul  hæver  sig  den  1  400 
m.  hoie  Qeldmark  Dyngufjøll.  Midt  i  DynguQøll  er  en 
dal  med  bratte  vægge;  i  denne  dal,  som  kaldes  Askja 
ijeske)  paa  grund  af  sin  form,  er  et  54  km.'  stort  krater. 
Stort  udbrud  29  mars  1875,  da  askeregnen  naaede  lige 
til  Stockholm. 

Asklepios,  hos  grækerne  lægekunstens  gud  (romernes 
Æskulapins).  A.  var  vistnok  oprindelig  kun  heros  og 
dyrkedes  i  Thessalien,  og  hans  prester,  Asklepiaderne, 
drev  lægevirksomhed  (med  drømmeorakler  o.  s;  v.).  Hans, 
dyrkelse  bredte  sig  derfra  videre.  Hos  Homer  nævnes 
han  som  søn  af  Apollon  og  opdraget  af  Cheiron  (s.  d.); 
men  da  han  narrer  Hades  for  hans  ofre,  klager  denne 
til  Zeas,  og  han  dræber  A.  med  sit  lyn.  A.  dyrkedes 
navnlig  i  Epidauros  og  paa  Kos,  og  ved  hans  hellig- 
domme  var  i  regelen  hospitaler  og  lægeskoler;  den  be- 
røm teste  asklepiade  var  Hippokrates  (s.  d.)  fra  Kos.  — 
A.  fremstilledes  i  regelen  staaende:  en  yngre  mand  med 


bagnier— bailler 

I   s^jeg,  med  et  venligt  udtryk,  i  kappe,  der  lader  brystet 
I   frit,  og  støttet  til  en  stav  (ofte  med  en  slange). 
I       Askold   (Termination-lsland),    rus.    ø   ved   Stillehavs- 
I   kysten,  nær  den  kinesiske  grænse.  Guldforekomster.  Havn. 
I       A'skov,  Jylland,  landsby  omtr.  midtveis  mellem  Kol- 
ding  og   Ribe   med   en  folkehøiskole  grundlagt  1865.     I 
1878  blev  vinterskolcn  omdannet  til  «udvidet»  folkehøi- 
skole,  samtidig   med  at  P.  la  Cour  blev  knyttet  til  den 
som    lærer   i    naturvidenskab.     Siden    1885   har  vinter- 
skolen  havt  baade  mandlige  og  kvindelige  elever. 

Askroven,  en  7.5  km.'  stor  ø  med  281  indb.  i  Kinn 
herred.  Nordre  Bergenhus  amt. 

Askvold,  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  178  km.' 
med  2  692  indb.;  15  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
A.  prestegjeld  med  A.  og  Vilnes  sogne,  bestaar  af  en 
smal  strimmel  land  omkring  mundingen  af  DalsQorden 
samt  af  en  del  vestenfor  liggende  øer,  bland t  hvilke 
Atløen  med  Vilnes  kirke  er  den  største.  Staveneset 
inden  dette  prestegjeld  angives  ofte  som  det  vestligste 
punkt  af  Norges  fastland;  dette  er  imidlertid  feilagtigt, 
da  Vardetangen  i  Lindaas  herred  ligger  noget  længer 
mod  vest. 

Askøen,  herred  i  Søndre  Bergenhus  amt,  94  km.* 
med  7  503  indb.;  84.8  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
A.  prestegjeld  med  Strudshavn  og  Laksevaag  sogne,  om- 
fatter en  del  af  Askøen  samt  en  del  af  fastlandet  vest 
og  sydvest  for  Bergen,  inden  hvilket  sidste  parti  der 
findes  flere  ganske  fremtrædende  fjelde,  blandt  hvilke 
Lyderhom  (396  m.)  og  Løvstakken  (475  m.).  Inden  det 
nævnte  fastlandsomraade  ligger  derhos  et  af  de  betyde- 
ligste til  «Bergens  befæstninger»  hørende  anlæg,  Kvarven. 
Herredet  har  ikke  liden  fabrikdrift  bl.  a.  ved  Laksevaag, 
der  nærmest  kan  betragtes  som  en   forstad  til  Bergen. 

Askøen,  en  89  m.*  stor  ø  lidt  udenfor  Bergen  i 
Askøen,  Alversund  og  Herlø  herreder,  Søndre  Bergenhus 
amt,  bekjendt  for  sin  naturskjønhed.     3  980  indb. 

Aslaksen,  Konrad  (Axelsen,  Kort)  (1564—1624),  f. 
i  Bergen,  var  som  student  Tyge  Brahes  medhjælper  og 
søgte  at  forene  naturvidenskabens  resultater  med  bibelens 
lære.  Under  et  6-aarigt  studieophold  i  udlandet  hen- 
droges  han  til  kalvinismen,  men  maatte  dog  senere, 
som  professor  i  teologi  ved  Kjøbenhavns  universitet  (fra 
1607),  optræde  som  streng  lutheraner.  Han  var  den 
første  norskfødte  professor  efter  reformationen. 

Aslaug,  sagnhelten  Ragnar  Lodbroks  anden  hustru, 
udmerkede  sig  ved  sin  skjønhed  og  klogskab.  Ifølge 
sagnet  blev  hun,  der  angives  at  være  en  datter  af  Sigurd 
Faavnesbane,  i  sin  tidlige  barndom  stjaalet  af  sin  foster- 
fader Heines'  mordere  og  opdraget  som  trælkvinde  under 
navnet  Kraaka  paa  gaarden  Spangereid  ved  Lindesnes, 
hvor  hun  blev  fundet  af  Ragnars  mænd.  Hendes  even- 
tyrlige historie  fremstilles  i  flere  nordiske  folkeviser  og 
fyldigst  i  sagaen  om  Ragnar  I^dbrok. 

Asmara,  Afrika,  fæstning  i  den  ital.  koloni  Eritrea, 
ca.  60  km.  s.v.  for  Massaua  og  det  Røde  hav,  paa  øst- 
randen  af  det  abessinske  plateau,  2  423  m.  o.  h.,  be- 
hersker adgangen  til  dette.     Ital.  1888. 

Asmodæus  (hebr.  Asmodi,  i  Septuaginta  Asmodaios), 
ifølge  den  jødiske  tradition  en  dæmon,  som  efterstræber 
kvinder.  1  Tobias'  bog  fortælles,  hvorledes  han  myrder 
hver  af  de  syv  mænd,  som  Sara,  Raguels  datter,  forloves 


ba^nicr  (f)  m,  amykknkrin. 

bagvaskey  w  bagtale. 

bagvei,  w  «ilfvd. 

bagvendt  —  ®  Tcrkehrt;  quer 
—  «;<  (tnrned)  thewrongway,  (fig.) 
pmpaateroam  —  ®  renrené.  å  Ven- 
«om.  å  reboun;  (klodscl)  gauche. 
maladroit;  imdr)  de  traven. 

bairverk  —  ®  Backwerk  n  — 
^  pa9ti7<-work)  —  ®  pétltMiie  f. 


btthen  ®  vanne,  l«gge  rannt 
omalag  paa. 

Bahn  ®  r.  (Jern)bane. 

Bahnhof  ®  m.  (JernbaneMa- 
tion. 

Bahnateig  0  m.  perron. 

bahnen  Ø  bane ;  jevne. 

Bahre  Æ)  r.  baare:  bwrebar. 

babat  (f)  m,  dragkiste. 

Bai  0  r,  havbugt. 


bai  (?)  rødbrun. 

bale  (?)  r,  bcer;    bugt;  aabnfng. 

balgner  ©  bade;  viede:  f\igte; 
beakylle. 

baignear  (?)  m,  bademnter: 
badefMeat. 

baignoire  ®  r,  badekar:  par- 
terreloge. 

bail  @  iBslade  mod  kaullon: 
gaa  i   ktiulion  ifor:    koution;    (kjr- 


deOhank:  (i  cricket)  tverpind  paa 
wicket. 

bail  (?)  m.  pl  baus  forpagt- 
ning(8lete),  kontrakt. 

ba  i  lee  @  depositariua,  raod- 
tager. 

bailllf  (e)  lensmand,  under- 
forvalter. 

bailiwick  (e)  lensmnndsdiatrikt. 

bai  Iler  ^'  gi  ve.  overdrage. 


523 


båiller-bake 

med.  Engelen  Hafael  binder  ham  tilsidst,  og  Sara  bliver 
gift  med  Tobias.  I  den  senere  Talmud-litteratur  (fra 
ca.  350  e.  Kr.)  optræder  A.  under  navnet  Aschmedai 
som  dæmonernes  fyrste;  lian  fordriver  i  Salomos  skik- 
kelse denne  fra  hans  trone  («Jeg,  prædikeren  var  konge 
i  Israel»),  indtil  kongen  bar  gjort  bod  (iflg.  et  sent 
kaballistisk  skrift:  Emek  Hammélech,  «Kongedalen»). 
Dette  sagn  om  A.  og  Salomo  beror  væsentlig  paa  en 
sammenkjedning  af  et  gammelt  indisk  eventyr  med  det 
græ^ke  sagn  om-Seilenos*  tilfangetagen.  Dette  sidste  og 
A.-sagnet  danner  grundlaget  for  middelalderens  vidt  ud- 
bredte  Merlin-sagn,  som  igjen  bl.  a.  har  affødt  en  række 
norske  og  islandske  sagn  om  marm æl en,  saaledes 
allerede  i  Halvs  saga,  ca.  1300. 

As-molL  se  As  og  Toneart. 

Asmund  Orankeilssøn,  kong  Olav  Haraldssøns  ven 
og  Asbjørn  Selsbanes  banemand,  blev  sysselmand  over 
en  del  af  Helgeland  og  levede  i  fiendskab  med  den  høi- 
ættede  Haarek  af  Thjotta,  der  tidligere  havde  havt  hele 
Helgeland  i  forlening.  Med  hensyn  til  skjønhed,  styrke 
og  legemlige  færdigheder  gjaldt  A.  G.  for  den  tredje  i 
Norge  næst  efter  Haakon  den  gode  og  Olav  Trygvessøn. 

Astnundsen,  Jakob  Hveding  (1841—),  n.  skue- 
spiller, debuterede  1859,  var  væsentlig  knyttet  til  scenen 
i  Bergen,  spillede  baade  vaudevilleroller  og  anstands- 
figurer;  forlod  scenen  1886.  —  Hans  hustru  Rosa  Anna 
Charlotte  A.,  f.  Baldani  (1848—),  n.  skuespillerinde, 
debuterede  1865,  var  ligeledes  vcesentlig  knyttet  til  den 
bergenske  scene,  meget  anvendt,  gjorde  med  sit  friske 
humør  og  sin  gode  stemme  lykke  i  operetter  og  synge- 
stykker  og  skabte  en  god  holbergsk  Pernille;  fratraadte 
1903.  —  Deres  søn,  Sigurd  A.  (1871—),  n.  skuespiller, 
debuterede  1891 ;  har  fra  Nationalteatrets  oprettelse  i 
1899  været  knyttet  til  dette. 

Asnléres  [aniæ'r]  -8ur-Seine,  by  i  Frankrige,  depart. 
Seine,  2  km.  n.v.  f.  Paris'  ringmur,  31  336  indb.  (1901). 
Baadbyggerier,  fabrikation  af  trævarer,  parfumer,  reise- 
artikler  o.  s.  v.  Byen,  som  er  et  yndet  udflugtssted  for 
pariserne,  har  mange  villaer  og  forlystelsessteder. 

Asnyk,  Adam  (1838—97),  polsk  digter,  pseudonymet 
£1 . . .  y,  en  af  lederne  af  den  polske  revolution  1863, 
undkom,  da  opstanden  blev  slaaet  ned,  til  Galizien, 
hvor  han  senere  levede  i  Krakau.  Revolutionens  ulykke- 
lige udfald  fremkaldte  hans  pessimisme.  Som  digter 
var  han  den  fine  lyriker  med  dybt  følte,  melodiske 
digte,  skrev  ogsaa  skuespil. 

Asoka,  se  A 90 ka. 

Asov  [azå'f],  by  i  Sydrusland,  de  donske  kosakkers 
land,  nær  udiøbet  af  Don,  25  488  indb.  Fiskeri  og 
handel  (korneksport).  A.  var  tidligere  en  sterk  fæstning. 
Hed  i  oldtiden  Tanais,  kaldtes  senere  Tana.  Den  blev 
tyrkisk  1471,  russisk  1739. 

;  A80'V8ke  hav,  egentlig  en  bugt  af  det  Sorte  hav  og 
forenet  med  dette  ved  et  smalt  stræde,  Kertsj,  mellem 
halvøerne  Krim  og  Taman.  37  600  km.'  Det  har  lave 
bredder,  dog  lidt  høiere  i  nordvest,  er  grundt  og  fuldt 
af  øer;  fiskerigt.  Liden  skibsfart,  hyppige  storme.  Salt- 
holdighed  1.2  pct.     Dets  vigtigste  havn  er  Taganrog. 

Asp  Cpopulus  tremula)f  træ  tilhørende  pilefamilien, 
med  rank  stamme  og  lysegraa  bark.  Bladene  er  runde, 
glatte  og  tandede  med   fra   siden  fladtrykt  stilk,  hvilket 


As-moll— Aspa^rgesplanten 


524 


Asp. 


bevirker,  at  bladene  cskjælver>  ved  mindste  vindpust. 
Blomsteme,  som  springer  ud  før  bladene,  er  tvebo  og 
sidder  i  indtil  10  cm.  lange  rakler  i  enden  af  grenene. 
Biomsterdækket  er  meget  re- 
duceret  og  danner  en  skaal, 
der  i  hanblomsteme  om- 
giver de  talrige  støvbærere,  i 
hunblomsteme  frugtknuden 
med  de  lyserøde  3 — 4-fligede 
ar.  Under  hver  blomst  sid- 
der et  mørkebrunt,  fliget  og 
randhaaret  rakleskjæl.  A.  er 
alm.  fra  de  sydligste  til  de 
nordligste  egne  af  landet. 
Anvendes  navnlig  i  fyrstik- 
fabrikationen. 

Asp  (aspius  rapax),  Euro- 
pas største  til  karpefamilien 
(underfamilien  leuciscinæ) 
hørende  fiskeart;  kan  opnaa 
en  vegt  af  8  å  9  kg.,  hos 
os  indtil  6  kg.,  og  er  i  mod- 
sætning  til  saagodtsom  alle 
andre  til  familien  hørende  arter  en  glubsk  rovfisk. 
Tilhører  navnlig  Sydøsteuropa  og  forekommer  hos  os 
kun  i  Glommenvasdragets  nederste  dele,  navnlig  i  Øieren 

;  med  Lerelven  og  Nitelven,  hvor  den  benævnes  blaa- 
spol.      Optræder    stimvis   kun    i    legetiden,    der    ind- 

I   træffer  om  vaaren  efter  isløsningen,  ellers  kun  enkeltvis. 

I  Aspaas,  Svend  (ca.  1735— ca.  1810),  n.  bergmand  og 
bondépraktiker,  f.  i  Guldalen,  kom  tidlig  i  Røros  verks 
Ijeneste,  hvor  hans  medfødte  tekniske  talent  hyppig  an- 
vendtes ved  bro-  og  bergbygningsarbeider,  ligesom  han 
ogsaa  konstruerede  et  sindrigt  pumpeverk  for  gruber. 
I  1803  blev  han  verkets  første  overbygmester.  Forfær- 
digede  ogsaa  flere  praktiske  nytte-  og  husgeraadsgjen- 
stande. 

Asparagfnsyre,  aminoravsyre,  kemisk  forbindelse  af 
kulstof,  vandstof,  surstof  og  kvælstof  (C4H,N04),  er  en 
organisk  syre,  som  findes  i  runkelroemelasse  og  dannes 
ved  kogning  af  eggehvidestofife  med  syrer  eller  alkalier. 
Hvid,  krystallinsk,  oploselig  i  vand.  Dens  amid  er 
asparagin,  C4HgN20,.  som  først  blev  paavist  i  aspar- 
ges, men  senere  fundet  udbredt  i  mange  planter,  navnlig 
i  spirerne  af  erter  og  bønner,  i  runkelroer  (sml.  aspara- 
ginsyre)  samt  i  altæarod  (kaldes  derfor  ogsaa  altæin\ 
Asparagin  synes  at  være  af  betydning  i  plantens  stof- 
skifte. 

Aspa' ragus,  aspargesplanten,  s.  d. 
Aspa' rgesplatl ten  (asparagas  officinalis)  er  en  fleraarig 
urt  af  konvalfamilien.  Fra  den  vandrette  rodstok  udgaar 
der  grønne,  sterkt  grenede,  overjordiske  skud,  hvis  yderste 
forgreninger  er  fine  og  naaleformede.  Kuisyreassimila- 
tionen  udføres  her  af  dette  stængelsystem,  idet  bladene 
kun  er  meget  ubetydelige  skjæl.  Røde  bærfrugter. 
Aspargesplanten  er  egentlig  en  strandplante,  den  vokser 
hos  os  f.  eks.  ved  Kristiania  og  Tønsberg,  vistnok  op- 
rindelig  forvildet.  Benævnelsen  «asparges»  anvendes 
mest  paa  de  unge  skud,  før  de  er  blevet  grønne.  Disse 
benyttes  i  husholdningen.  Den  kræver  solrigt,  varmt 
voksested  og  en  meget  dybt  bearbeidet,  næringsrig  jord. 


bålller  ®  g}c*pe:  Kabe:  staa 
aaben. 

ballleur  0  m.  bortforpagter; 
<de  fonds)  possiv  kompagnoa. 

bailli  ®  m.  amtmand.  foged. 

bailliage  Cfj  m,  amt.  fogderi; 
underret:  tingstue. 

baillive  (n  f.  amlmandlnde. 

bålllon  \f)  m.  knevel,  mund- 
kurv. 


båillonner  (?)  kneble,  sætte 
mundkurv  paa. 

bai! ment  %  depoaiium. 

baln  (?)  m.  bud. 

baYonette  (^  f.  bi^onet. 

baiaer  (f)  kysse;  m.  kys. 

baisse  (t  r.  kursfaid. 

baisser  (?)  sienke;  synke.  dale. 

balssiére  (f)  f.  vandhul;  y\n- 
bærme. 


balsure  ©  f.  bradstde. 

balt (e) agn;  lokkemad:  forfHsk- 
ninger  paa  reise,  hvil:  udiiegge 
aate:  fodre;  hidse:  tndtage  for- 
nriskninger.  holde  hvil. 

baize  (e)  bal  (uldtøl). 

bajas  -  (D  Hanawurst  rn  —  (^ 
buflbon  —  ©  boulfon,  pal  Hasse  m. 

bajonet  ~  ®  BiOonett  m  -  @ 
bayonet  —  (?)  balonette  f. 


bajoae 
bak  (pa 


)  f.  mnvvpow. 
akib)  -  ®  Back.  Vor- 
derachanze  f  —  (§)   fbrecastle  —  .f^ 
galllard  (m)  d'avant. 

bak  (iO«a<i^-)  —  (D  back  —  ^ 
(tåken)  abaek  —  ^  en  arri^re.  en 
panne. 

Bake  (f)  r.  bøle:  ^mnerke. 
bake  @  båge.  stege,  stae :  bivnd« 
I    (tegl);  ■ 


525 


Aspasia— Assab 


526 


De  af  frø  opelskede  smaaplanter  ud- 
plantes  om  vaaren  eller  om  sommeren 
paa  en  haveseng  og  naar  ved  4  aars 
alder  en  saadan  udvikling,  at  skud- 
dene kan  t stikkes»  eller  afskjæres  til 
hushold  ningsbrug. 

Aspasia,  berømt  hetære  i  oldtiden, 
f.  i  Mi  let,  besad  stor  skjønhed  og  fin 
dannelse  og  smag;  da  hun  kom  til 
Athen,  fængslede  hun  alle  mænd  (saa- 
Icdes  endogsaa  Sokrates);  de  attiske 
kvinder  besad  nemlig  i  regelen  ikke 
en  dannelse  som  hendes.  Hun  egtede 
Perikles;  hans  fiender  spottede  dem 
jevnlig  med  hentydninger  til  hendeif 
fortid,  og  hun  blev  engang  anklaget, 
men  frifundet  Efter  Perikles'  død 
egtede  hun  en  kvæghandler  Lysikles. 
Buste  i  Vatikanet. 

A  spe  f  asp],  Spanien.  1.  By  i  prov. 
Alicante,  7  927  indb.  (1900).  Marmor- 
brod,  vinhaver,  oljemøller.  2.  Vallée 
d'A.,  smuk  dal  i  Pyrenæerne  i  det 
franske  depart.  Basses- Pyrénées.  "Dalen 
gjennemstrømmes  af  en  elv,  som  kom- 
mer fra  Pic  d' A.  (2700  m.);  9000  indb. 

Aspe^kter  (lat).  1.  Udsigter,  for- 
haabninger.  2.  De  bevægelige  kloders 
gjensidige  stillinger  paa  himmelkuglen, 
bestemt  ved  vinkelafstande,  nemlig 
konjunktion  cf  (0®  afst),  kva- 
dratur D  (90°)  og  opposition 
cf  (180"*).  Af  tidligere  anvendte  a. 
kan  nævnes  aspectustrigonus  A 
^120*")  og  a.  sextilis  Hn  (60°). 

Asper,  tyrk.  mynt,  i  Tyrkiet  =  ^fi  para  =  13  øre.  1 
andre  tyrkisktalende  lande  er  værdien  alm.  en  anden, 
saaledes  i  Æg>'pten  eden  gode  asper >  =  %  para  =  18  øre 
og  «courant-a.»  =  V''a  para  =15  øre. 

Asperai^llos,  se  Mug  sop. 

AsperlfollaB,  d.  s.  s.  borraginaceæ,  rubladede,  s.  d. 

Aspem  og  Ess  lingen,  to  landsbyer  paa  Donaus 
venstre  bred,  ø.  f.  Wien,  bekjendt  for  kampen  mellem 
Napoleon  I  og  østerrigerne  under  erkehertug  Karl  "U 
1809.  N.  gik  over  elven  og  erobrede  efter  en  haard 
niodstand  begge  landsbyer,  men  tråk  om  natten  hæren, 
der  havde  lidt  svære  tab,  tilbage  til  høire  bred,  saa 
slaget  blev  uafgjort.     Blandt  de  faldne  var  Linnes. 

Aspe^mla,  myske,  se  Kransbladede. 

Aspeslegten,  n.  adelsslegt,  der  skriver  sig  fra  gaarden 
Aspen  paa  Nordmøre,  optræder  i  det  14  aarh.  og  uddør 
sandsynligvis  i  beg>'ndelsen  af  det  16  aarh.  Slegtens 
mest  fremtrædende  mænd  er  Olaf  Trondssøn,  der 
efter  bitre  og  langvarige  stridigheder  med  pavens  kandi- 
dat tyskeren  Marcellus  i  1458  blev  erkebiskop  i  Trond- 
hjem,  hvor  han  døde  ca.  1472;  hans  brodersøn  Gaute 
I  varsftøn,  søn  af  Ivar  Trondssøn  paa  Aspen,  blev  i  1474 
hans  eflermand  paa  erkebispestolen ;  han  døde  1510. 

Aspidl'8tra,  slegt  af  liljefamilien.  Fra  den  under- 
jordiske stængel  vokser  op  et  stort  antal  store,  mørke- 
j;ronne   blade,  som  er  bredt  lancetformede,  helrandede. 


Aspargesplanten . 


baker— balanoere 

men  ofte  noget  bugtede  i  randen.  Blomsterne  er  meget 
uanselige.  A.  elatior,  som  horer  hjemme  i  Japan,  er  en 
meget  alm.  stueplante  hos  os. 

Asprdium,  se  Taggb regne. 

Aspinwall  [<kspinwål] ,  se  Colon. 

Aspira^nt,  en  som  aspirerer  til,  d.  e.  søger  at  opnaa 
en  stilling.  A.  til  visse  militære  stillinger,  som  kadet-a. 
og  underofficers-a.,  maa  i  Norge  gjennemgaa  egne  militære 
øvelser, -kadet-a.  ved  et  a.-kompani.  Generalstabens  a.  ud- 
dannes  hos  os  til  generalstabsofBcerer  i  et  4-aarigt  kursus. 

Aspirat  (gram.),  lukkelyd  med  efterfølgende  pust 
a  s  p  i  r  e  r  e  t,  eg.  tilaandet),  f.  eks.  a  k,  udtalt  a  k  h. 

Aspiratidn  (mus.)  betegner,  at  sangere  indskyder  et  let 
h  foran  en  vokal  for  at  faa  den  fast  og  ren. 

Aspirator,  apparat,  som  tjener  til  at  frembringe  en 
luftstrøm  gjennem  et  rør,  enten  ved  at  vand  gjennem 
et  smalt  rør  ledes  ind  i  en  lukket  flaske,  hvorved  den 
luft,  som  var  i  flasken,  blæses  ud  gjennem  et  andet  rør 
(Liebigs  a.X  eller  ved  at  en  med  vand  fyldt  flaske  tømmes 
gjennem  ét  rør,  hvorved  luft  suges  ind  gjennem  et  andet. 
Ved  andre  a.  blæses  der  luft  gjennem  et  rør,  som  løber 
ud  i  en  snævrere  spids;  ved  forsnævringen  er  anbragt 
et  siderør,  hvorigjennem  luft  rives  med  af  luftstrømmen 
i  det  første  rør,  saa  der  opstaar  en  sugning,  altsaa 
samme  princip  som  ved  de  alm.  blomsterduschapparater. 

Asplrfn  er  et  bestemt  salicylpræparat,  fabrikeret  af 
firmaet  Farbenfabriken  vorm.  Friedr.  Bayer  &  Co.  og 
registreret  under  navnet  a.  her  i  landet,  en  kemisk  for- 
bindelse a  f  kulstof,  vandstof  og  surstof  (C9Hg04),  faaes 
I  ved  ophedning  af  salicylsyre  med  eddikesyreanhydrid. 
Hvidt,  krystallinsk  legeme;  anvendes  i  medicinen  mod 
reumatisme,  influenza  og  neuralgier. 

Aspletilutn,  se  Burkne. 

Aspromo^nte,  Italien,  skogdækket  Qeldstrøg  paa 
Kalabriens  sydspids,  ad.skilt  f^a  Apenninerne  ved  en 
dalsænkning.  Høieste  top  Mont  Alto  (1958  m.).  Her 
blev  Garibaldi  fanget  *%  1862. 

Asquith  [énkwip],  Herbert  Henry  (1852—),  eng. 
poliUker,  blev  1876  advokat  og  førte  1888—89  Parnells 
store  proces  mod  «Times»,  hvorefter  han  1890  blev 
regjeringsadvokat.  1886  var  han  blevet  medlem  af  under- 
huset, 1892  bidrog  han  vassentlig  til  at  styrte  Salisbury, 
hvorefter  han  s.  a.  indtraadte  i  Gladstones  4de  ministe- 
rium som  indenrigsminister.  Som  saadan  blev  han  sid- 
dende,  indtil  Roseberys  regjering  faldt  i  juni  1895,  da 
han  gjenoptog  sin  advokatpraksis,  men  vedblev  at  tåge 
ledende  del  i  det  frisindede  partis  politik  paa  de  liberale 
imperialisters  fløi.  Da  Chamberlain  vaaren  1903  aabnede 
sit  felttog  for  industri-  og  preferencetold,  kastede  A.  sig 
ind  i  kampen  paa  frihandlernes  side.  Ved  kabinettet 
Campbell  Bannermans  udnævneise  9  dec.  1905  blev  A. 
atter  minister.  A.  har  altid  været  talsmand  for  en 
fremskreden  arbeiderbeskyttelsespolitik. 

Asrak,  Ba  hr  el,  østlig  bielv  til  Nilen  (s.  d.). 

Assab,  Afrika.  1.  Bugt  i  den  sydvestlige  del  af  det 
Røde  hav  lige  overfor  el  Maka  (Mokka)  i  Arabien,  til- 
strækkelig  dyb  og  god  havn,  beskyttet  af  lave  koral-øer. 
2.  By  og  distrikt  ved  A.-bugten,  den  første  italienske  ko- 
loni, sydligst  i  Eritrea  ved  grænsen  af  fransk  Somaliland. 
Kjøbtes  1870  efter  Suez-kanalens  aabningaf  det  italienske 
dampskibsselskab   Rubbatino,    som    1879   overdrog   sine 


bakke  -  ®  dcKnten.  (seil)  back 
hnmen  ~  @  ImcIi  ibos)  oflT;  (wil) 
>2}  aller  ea  «niere,  recaler: 
la    vapcar:     meltre    en 


bakke  -  ®  HOifel  m,  Anhdhe  f 

-  «^  hill.  rfae.  emlncnor.  elevatton 

-  t'  :h«i)  cdIHdc  r.  coteau  m. 
bakkeobart  w  kindsHJrtf. 


bakket  -  ®  hogellg  -  ®  hiUy 

—  (D  eooyert  de  oollf nea :  montueux ; 
acddenté. 

bakse  (en   kanon)   —  0  baxen 

—  ®  traln.  work  —  <?)  remuer. 
bakterie  -  ®  Bakterie  r  -  ® 

baeterinm  -  (JD  bactérie  f. 
bal   1  (dansefest)  —    (t)    Ball  m 

—  (g)  ball  -  Sibal  ra.     balsal  - 


ball-room  — 


0  Ballsaal  m    - 
(Q  salle  A  danser. 

bal  II    (i  blUard)    -   ®  Ball  - 
^)  ball  -  (?)  btlle  f. 

bal  III  se  bold. 

bal  (§  m,  (dansc)bal. 

baladln  (i)  m.  gjegler. 

balafre  ®  f,  ar,  skramme. 

balafi'er   r)  gire  en  skramme. 

balåi  D  m.  kost:  pensel. 


balance  se  ligevegt.     I  handel 

-  ®  Bllans  r  -  @  balanoe  -  (|,> 
bllan  ni;  (saldo)  balanoe  f. 

balance  (e)  &  ®  r,  vegt(skaal): 
balanoe,  Ilgevetft:  saldo. 

balance  @.  oalancer  (?)  bringe, 
holde  I  llgevegt.  afbalancere:  (af)- 
▼eie :  saldere ;  '|i  ogs.  g3'nge,  svinge: 
Tiere  trilraadig. 

balancere  —  0  bnlancleren  ^ 


balaneier— Balg 


527 


[Assagai— Assitnilatldii 


528 


rettigheder  til  den  italienske  regjering.  Erklæredes  1882 
mod  Ægyptens  og  Englands  protest  for  italiensk  kron- 
koloni. Ligger  i  en  af  lavablokke  og  sanddyner  opfyldt, 
tør  og  ufrugtbar  egn  (regnhøide  kun  61  mm.). 

Assagai,  kort  spyd  med  tyndt.  fladt,  ofte  fortrinlig 
smedet  blad  uden  modhager;  bniges  af  indfødte  stammer 
i  Sydafrika. 

Assåi  (ital-X  meget,  bruges  til  forsterkning  af  en  musi- 
kalsk tempobetegnelse,  f.  eks.  allegro  a. 

Assal,  Afrika,  merkelig  saltsjø  i  fr.  Somaliland,  20 
km.  indenfor  Tadjura-bugten  (s.v.  f.  Bab  el  Mandeb).  A. 
er  en  kyst-depression  174  m.  lavere  end  havet,  hvoraf 
den  formodentlig  har  været  en  bugt,  men  hvorfra  den 
engang  blev  skilt  ved  lavastrømme  og  hævning  af  kysten. 
Dens  dybde  er  nu  40  m.,  men  dens  niveau  synker  stadig. 
Nærmest  bredderne  har  der  afsat  sig  en  saltskorpe  saa 
sterk,  at  den  1  km.  udover  kan  bære  kameler,  lastet 
med  salt  til  Abessinien. 

Assam  [æssdm],  provins  i  britisk  Ostindien,  med 
Burma  i  øst,  Bengalen  i  syd  og  vest,  Tibet  og  Bhutan 
mod  nord.  189  000  km.'  med  6126  343  indb.  (1901). 
Landet  gjennemstrømmes  af  Brahmaputra.  I  nord  Hi- 
malayas skogbevoksede  skraaninger,  i  syd  flere  fjelde: 
Garo,  Kahsi  o.  a.  Landet,  som  er  lidt  koldere  end 
Bengalen,  har  en  stor  regnmængde  (Tscherra-pundshi 
12  m.)  og  et  rigt  dyre-  og  planteliv,  navnlig  dyrkning 
af  ris,  te,  bomuld  sukkerrør  o.  s.  v.  Store  stenkulleier, 
petroleum,  salt,  guid.  Befolkningen  dels  hinduer,  dels 
assameser,  som  meget  ligner  kineserne,  dels  vilde 
bjergstammer.  Sproget  (assami)  er  beslegtet  med  det 
bengalske. 

Assassfner,  et  religiøs- politisk  forbund  af  unge, 
fanatiske  muhammedanere,  stiftet  1090  af  Hassan  fra 
Khorasan.  De  var  farlige  modstandere  for  korsfarerne, 
men  ogsaa  for  flere  muhammedanske  fyrster.  Paa  Libanon 
bemægtigede  de  sig  flere  byer,  hvorefter  deres  overhoved 
fik  navnet  <Scheik-al-Dschebel>  («den  gamle  fra  bjerget»). 
1272  blev  deres  borge  erobret  af  den  ægyptiske  sultan 
Bibars,  og  a.  bestaar  nu  kun  som  en  sjiitisk  sekt.  I 
forbundets  sidste  tid  sank  de  ned  til  at  blive  simple 
snigmordere.  (Deraf  den  franske  og  italienske  benæv- 
nelse  for  morder:  assassin,  assassino.) 

Aasens,  fynsk  kjøbstad  ved  Lillebelt,  4  645  indb., 
kjendt  siden  Valdemarstiden.  I  middelalderen  det  al- 
mindelige  overfartsted  til  Søndeijylland,  hvis  tab  1864 
derfor  skadede  A.;  nu  i  opgang. 

Asser,  Tobias  Michael  Carel  (1838—),  neder- 
landsk Jurist  og  statsmand,  særlig  kjendt  for  sine 
arbeider  over  international  ret  og  for  sin  deltagelse 
som  Nederlandenes  repræsentant  ved  Internationale  kon- 
ferencer. 

Asser,  gammelt  d.  mandsnavn,  brugt  i  middelalderen 
og  op  i  reformationstiden.  Latiniseret  A  s  c  e  r  u  s,  hvoraf 
den  urigtige  form  Asger.  Maaske  opstaaet  af  ældre 
A  s  v  a  r. 

Asser,  søn  af  Jakob,  stamfader  til  A.s  stamme. 

Assersotl,  Peter  Christian  (1839—1906),  civil- 
ingeniør  i  de  Forenede  staters  marine  med  kontre- 
admirals rang,  f.  i  Egersund.  Var  i  nogen  tid  ansat 
ved  kystopmaalingen  og  fyrvæsenet  i  Amerika  og  gjorde 
1862 — 69    tjeneste    som  frivillig  officer  paa  de  Forenede 


P.  C.  Asserson. 


staters  flaade;  var  derefter  beskjæftiget  med  at  bort- 
skaffe  de  under  borgerkrigen  i  havne  og  elve  sunkne 
fartøier,  indtil  han  1873  ansattes  i  overordnet  stilling 
ved  Norfolk  orlogsverft. 
Udnævntes  1874  til  oven- 
næynte  stilling,  i  hvilken 
han  har  nedlagt  et  for- 
tjenstfuldt  arbeide  ved 
planlæggelsen  og  udførel- 
sen  af  tørdokke  og  andre 
anlæg  ved  de  amerikan- 
ske orlogsverfter. 

Asse^ssor,  medlem  af 
de  kollegiale  af  flere  dom- 
mere bestaaende  dom- 
stole: høiesteret  (i  Kristi- 
ania), overretterne  (i  Kri- 
stiania, Bergen  og  Trond- 
hjem)  og  byretteme  (i  Kri- 
stiania og  Bergen). 

AssiéntO  (sp.),  overens- 
komst, særlig  den  traktat, 
hvorved  i  tidligere  tider 
en  fremmed  nation  med 
udelukkelse  af  andre  fik 

ret  til  mod  en  vis  afgift  i  et  bestemt  antal  aar  at  ind- 
føre  negerslaver  fra  Afrika  til  de  spanske  kolonier  i 
Amerika  og  drive  handel  med  dem. 

Assignåter  kaldtes  i  Frankrige  de  anvisninger,  som  i 
revolutionsaarene  1789 — 97  blev  udstedt  paa  statskassen, 
og  hvis  paalydende  skulde  dækkes  af  de  midler,  der 
indkom  ved  salg  af  de  inddragne  kirkegodser,  senere 
ogsaa  af  de  faste  eiendomme,  der  fratoges  de  landflygtige. 
Oprindelig  var  de  et  slags  obligationer  i  dette  statsgods, 
men  de  gik  ved  et  dekret  af  17  april  1790  over  til  at 
blive  rene  papirpenge.  Af  disse  udstedte  staten  i  sin 
pengenød  en  stedse  større  mængde  og  med  et  stadig 
aftagende  paalydende.  Men  samtidig  sank  ogsaa  deres 
værdi.  1  december  1795  var  en  a.-seddel  paa  100  fr. 
værd  50  centimes;  men  da  cirkulerede  der  ogsaa  a.  til 
et  nominelt  beløb  af  45Vs  milliard.  De  var  blevet  en 
landeplage,  som  ødelagde  finansvæsenet,  hemmede  nærings- 
livet og  ophævede  al  kredit.  21  mai  1797  blev  a.  annulleret. 

Assignation  er  en  anvisning  paa  penge,  et  slags  sur- 
rogat for  papirpenge.  Flere  stater  har  i  tidligere  tider 
søgt  at  hjælpe  sig  ud  over  en  nødstilstand  ved  at  ud- 
stede  a.,  der  da  skulde  indfries  ved  senere  indflydende 
indtægter,  saaledes  Frankrige  (sml.  Assignåter)  og  i 
Rusland.  1  Norge  og  Daiimark  blev  saakaldte  assignations- 
sedler  anvendt  1807—13  i  stor  udstrækning,  men  her- 
ved paaskyndedes  ste]rkt  den  linanskrise,  som  førte  til 
statsban kerrotten  eller,  som  d^  kaldtes,  pengereduktionen 
af  5  jan.  1813.  Ved  den  nye  ordning  af  pengevæsenet 
blev  de  udstedte  a.,  hvoraf  omkr.  11 '/i  mill.  rigsdaler 
kurant  var  i  omløb,  indløst  med  rigsbanksedler  i  for- 
holdet 6:1. 

Assimilatidtl.  l.  (Fysiol.).  A.  er  den  fysiologiske 
proces,  ved  hvilken  de  indtagne  næringsstoffe,  eggehvide, 
fedt  og  kulhydrater,  i  organismen  forandres,  saaledes  at 
de  kan  indgaa  i  og  erstatte  legemets  forskjellige  væv 
og   stoffe.      En  væsentlig  del  af  processen,  der  i  det  hele 


(^  jSblæ,  balance  —  (^  balancer; 
M  (enir  en  équilibre.  l>alaticér- 
•tang  -  ®  BalanctersUnge  f  — 
(é)  ba!anclnK  pole  —  (T)  balancier 
m. 

balancier  (f;  m,  vegtfabrikant . 
perpendikkel;  balancérstang. 

balanfolre  (jtj  f,  %'ippe(brei): 
huske. 

balayer  d  neie. 


balayeur  (?)  m.  gadefeler. 

balayurea  (X)  f  pl.  søppel. 

balbatier  (?;  (rremMamme. 

balbnzard  (r;  m,  nodørn. 

balcon  (f)  m,  balcony  @  bal- 
kon,  altan;  @  (paa  8kll>e)   galleri. 

bald  ®  snart;  nicslen. 

bald  (e)  skaldet;  naken,  bar, 
bladløs. 

baldakin  —  ®  Baldachin  m  — 


©  canopy,  baldachin  —  (^  dals  m, 
baldaquin  m. 

Blllde  ®  f:  In  B.  snart. 

balderdaah  @  miskmask ;  tov. 

baldig  0  snarlig. 

baldneaa  @  skaldethed,  nøgen- 
bed,  barhed. 

baldowem  0  udspelde. 

baldric  (e)  akselsKJerf. 


bale  ^  (vare)balle:  Indpakke: 
øse  lens. 

baleine  (F)  f,  hval ;  barde,  flske- 
bf^n. 

balelner  (f)  forsyne  med  Bake> 
ben. 

baleinler  ®  m.  hvalfanger; 
fiskebenshandler. 

B^lg  (Dm(n),  skal.  belg;  skind, 
'  ham:  unge. 


529 


Assitii— Assyrien 


530 


balgen— balle 


ikke  er  fuldt  oplyst,  foregaar  i  fordøielseskanalen  ved 
hjælp  af  dennes  forskjellige  afsondringer:  mavesaft,  galde, 
bugspyt,  kertelsaft  o.  s.  v.  2.  (Bot.).  1  botaniken  tænkes 
ved  a.  især  paa  kulsyre-a.,  dannelsen  af  organisk 
stof  af  luftens  kulsyre  under  samtidig  frigjørelse  af 
Nurstof.  3.  (Sprogl.).  Lydtilnærmelse  ofte  endende  med 
lydsammenfald ;  kan  være  foregribende  (progressiv),  som 
oldn.  lamb,  nyn.  lam,  eller  tilbagegribende  (regressiv), 
som   oldn.  i>a//a,  nyn.  ifalle. 

Assini,  Vestafrika,   Øvreguinea-kysten.      1.    Kort  elv, 
som    danner  afløb  for  Abi-lagunen  i  den  s.ø.  del  af  den 
fr.  koloni   Elfenbenskysten. 
2.  Fr.  fort  straks  ø.  f.  elvens 
munding    med    en    daarlig 
havn.      Fr.  1843. 

Ass!  niboya  [ésinihoV»], 
territorium  i  Dominion  of 
Canada,  vest  for  Manitoba. 
232  DOO  km.*  med  07  000 
indb.  (1901).  A.  er  et  bølge- 
formet steppeland,  egnet  for 
kvægavL  med  sterk  kulde 
om  vinteren  og  hede  somre. 
Masser  a  f  myg.  I  s.  kulleier. 
Tidligere  hovedstad  Regina. 
A.  er  nu  delt  i  provinseme 
Sashatschewan  og  Liberta. 

Assinibolne  [^sfniboin],  elv -.i  det  vestlige  Kanada, 
som  udsprioger  v.  f.  Winipegsjøen  og  løber  ud  i  den 
nordlige  Red  River  ved  Winipeg.  1  800  km.  lang,  seil- 
bar temmelig  langt  opover. 

Assinibolne  [9si'niboin]  (d.  e.  de,  som  koger  med  op- 
hedede  stene),  siouxstamme  n.  f.  øvre  Missouri  paa  begge 
sider  af  den  kanadiske  grænse,  for  tiden  samlet  for- 
nemmelig paa  Fort  Belknap  og  Fort  Peck  reservationeme 
i  Montana. 

Assisi  (oldtidens  Assisium),  by  i  Mellemitalien,  Peru- 
gia.  3  801  indb.  Her  blev  Frants  fra  A.  født,  og  her 
stiftedes  fransiscanemes  orden  1209.  Byen  har  flere 
kirker,  af  hvilke  den  pragtfulde  gotiske  klosterkirke  med 
Frants  fra  A.s  grav  er  berømt.  Valfartssted.  Af  oldtids- 
levninger  findes  her  et  Minerva-tempel  og  en  vand- 
ledning. 
Assisi,  Frants  fra,  se  Frants  fra  Assisi. 
Asslste'nt  (lat.),  medhjælper;  assistere,  under- 
støtte, hjslpe  til. 

Association  (lat.  socius,  forbundsfælle),  forening,  fri- 
villig sammenslutning  af  flere  i  et  bestemt  fælles  øiemed. 
Associére  sig  (fr.),  forene  sig  med  en  eller  flere  per- 
soner for  i  fællesskab  at  drive  forretninger.     Associé, 
deltager,  kompagnon. 

AssolutO  (ital.),  absolut,  øverste,  eneste,  f.  eks.  pr  i  ma- 
donna  assoluto,   basso   assoluto. 

Assona'ns,  klanglighed,  betegner  i  metriken  et  ufuld- 
komment  rim,  halvrim,  hvor  kun  vokalerne  stemmer 
overens.  Hører  som  kunstform  hjemme  i  Spanien,  men 
har  ogsaa  været  meget  benyttet  i  det  ga  mm  el- franske 
epos  og  i  middelalderens  folkepoesi. 

Assortere,  sammenstille  efler  varesorterne,  sortere; 
assortere  sig,  forsyne  sig  med  et  hensigtsmæssigt 
udvalg  af  varer.     Assortéret  handel,   handel   med 


de  mest  forskjelligartede  varer.  Assorti'ment,  sor- 
tering, udvalg. 

A'S808,  i  oldtiden  navn  paa  en  by  i  Mysien;  store 
ruiner  af  denne  (ved  det  nuværende  Behram)  findes 
endnu  (udgravninger  af  amerikanere  1881 — 83),  bl.  a  et 
stort  befæstningsanlæg,  et  tempel,  teater,  gymnasium  o.s.  v. 

Asstlån  el.  Aswan  (gl.  ægyp.  Sunnu,  hebr.  Svene, 
græ.  Syene),  by  i  Øvreægypten,  lidt  nedenfor  den  første 
(nordligste)  Nil-katarakt.  94  m.  o.  h.,  paa  Nilens  østre 
bred  ret  i  mod  øerne  Elephantine  og  Philæ,  med  ca. 
3  000  indb.  Her  ophører  Nilen  at  være  seilbar;  derfor  var 


Assuun :    Nil-dæmniiigen. 

A.  før  jernbanens  anlæg  af  stor  betydning  for  handelen. 
Nu  vigtigt  turistcentrum  og  berømt  for  den  her  1899 — 
1902  opførte  næsten  2  km.  lange  Nil-dæmning  til  op- 
samling  og  regulering  af  vand  (over  1 000  mill.  m.*) 
for  Ægyptens  jordbrug  i  den  aarstid,  da  Nilens  vand- 
stand er  lavest  (vinter  og  vaar),  et  arbeide,  som  er  be- 
regnet at  ville  skaffe  Ægypten  en  merindtægt  af  45 
mill.  kr. 

Assuay  (Azuay),  en  af  de  sydligste  provinser  i  den 
sydamerikanske  republik  Ecuador,  en  fortsættelse  af 
Quitos  høislette,  29  000  km.'  med  ca.  100  000  indb. 
(væsentlig  civiliserede  indianere).  Akerbrug,  kvægavl, 
metalrigdom   (sølv,   bly,   kul).     Levninger  fra  Incatiden. 

Assumption  [æsVmin],  se  Asuncion. 

A^SSUr,  se  Assyrien. 

Assura'nce,  se  Forsikring. 

Assarbanipal  (Ashur-bån-abli,  cAssur  er  ophav  til 
en  søn>;  det  gamle  testamentes  Asenappar,  Esra  4,  10, 
og  grækemes  Sardanapal),  assyrisk  konge  669—25  f.  Kr. 
Gjennem  sine  seierrige  kampe  med  æthiopierne  (fra 
hvem  han  gjenvandt  Ægypten),  med  tyrierne,  elamiterne, 
araberne  og  med  Samassumukin  (hans  broder,  som  var 
vicekonge  i  Babylon,  men  søgte  at  gjøre  sig  uafhængig), 
samt  ved  tribut  (bl.  a.  af  judceerkongen  Manasse)  samlede 
han  sig  store  rigdomme.  Og  herved  og  ved  hjælp  af 
de  talløse  krigsfanger  kunde  han  sætte  svære  byggefore- 
tagender  igang.  Sit  palads  i  Ninive  (nu  Kujundschik 
ved  Mosul)  smykkede  han  med  talrige  kunstverker  og 
udstyrede  det  med  et  storartet  bibliotek,  hvis  skatte  senere 
er  gjenfundet  (i  1854,  af  Rassam),  og  som  vi  skylder  en 
stor  del  af  vort  kjendskab  til  babylonisk- assyrisk  sprog 
og  litteratur. 

Assyrien  (AssurX  landskab  nord  for  Babylonien,  langs 
Tigris  og  op  mod  de  kurdiske  Qelde.    Landet  var  frugt- 


balgea  §  slaas. 
halfen  w  flåa. 
Balger  m  m.  slajtsbroder. 
BalffereTd)  r.  siagsmaa]. 
baiiae  /?  r  pakdog. 
ballse(t  f.i^Jømerke.  bøle,  vager. 
ballser  t?    odlægge   sjømerker 
lMllise1l^''^^  m.  strandfoged. 
balist  é.  Daiiate  ®  f.   kaste- 

Bsaskiop. 


ballstiqne®  ballisUsk;  f.  ba!- 
llstlk:  projeklillære. 

balivage  (r)  m,  (tøinmer)merk{ng. 

balivean  0  m.  merket  træ;  ungt 
(ubeskaarel)  tne:  stiUadsbJelke. 

balivemea  (?)  r  pl,  snak,  tøv. 

balje  -  ®  Zuber.  Kflbtl  m. 
Kufe  f  -  ©  tub  -  (?)  baquel, 
CUV  ler  m. 

balk  (e)  akerrén:  b]e^ké.  H-anak 


kant  (form  af  tnelaat):  skuffelse. 
afbr»k:  vb  skuffe:  gjøre  til  Intet; 
braastanae;  være  sto. 

Balken  ®  m,  bjelke. 

balkon  se  altan. 

Ball  Øm.  ball  (e)  bold:  kugle; 
(§)  ogs.  balde. 

ballade  -  ®  Ballade  r  -  (e) 
balliid  -  d:  ballade  f.  i  , 

ballant  (?)  dinglende.] 


ballast  -  ®  Ballast  m  -  (s) 
ballast  -  ®  lest.  ballast  m. 

ballaste  vb  —  0  ballasten  — 
(e)  ballast  -  (f)  lester. 

balle  -  ®  Bollen  m—@  (vare-) 
bale,  bag;  (papir)  len  reams  of 
paper  —  (t  bnllot  m.  balle  f.  Vb 
(sammen)  —  ®  zusammenballen  — 
\e)  bundle  up,  huddle  together  — 
X)  empuqueter  (sans  ordre). 


I 


531 


balle-Balz 

bart,  baade  nede  paa  den  af  flere  elve  gjennomstrømmede 
slette  og  paa  skraaningen  mod  Qeidene.  Der  fandtes 
rigeligt  af  ler  og  kalksten  samt  af  alabast,  sølv,  kobber, 
bly  og  jern.  Hovedstaden  var  først  Assur,  senere  Ninive. 
Befolkningen  var  etterkommere  af  semitiske  stammer, 
der  før  aar  2  000  f.  Kr.  besatte  landet  fra  Babylonien 
af  og  medbragte  babylonisk  kultur,  religion,  skrift  og 
kunst;  paa  disse  omraader  vedblev  assyrerne  altid  at 
være  afhængige  af  Babylon.  Derimod  udviklede  assy- 
rerne sig  til  at  blive  et  haardført,  tappert  kriger- 
folk,  som  gjennem  sine  erobringer  og  de  folkeomflyt- 
ninger,  som  fulgte  disse,  kom  til  at  udbrede  den 
babyloniske  kultur.  Omkring  1300  f.  Kr.  var  Salmanas- 
sar  1  konge;  han  optraadte  som  erobrer  i  Mcsopotamien. 
Hans  verk  fortsattes  omkring  aar  1100  f.  Kr.  af  Tiglat 
Pileser  I ;  han  kjæmpede  mod  Babylons  konge  og  trængte 
seierrig  frem  helt  til  Armenien.  A.s  egentlige  storheds- 
tid  begynder  dog  i  det  9  aarh.  med  Assurnasirpal 
(884 — 800);  nu  kom  Armenien  og  det  sydøstlige  Lille- 
asieu  og  dele  af  Syrien  under  A.;  han  residerede  i 
Kelach  (ruinerne  ved  Nimrud).  I  det  8  aarh.  maa  mer- 
kes kong  Tiglat  Pileser  III  (746— TJT?);  han  erobrede 
Syrien  og  Babylon.  Hans  søn  Salmana.ssar  IV  (727 — 22) 
begyndte  beleiringen  af  Samaria ;  byen  faldt  under  hans 
efterfølger  Sargon  (722 — 705),  A.s  største  konge,  stor 
baade  som  kriger  og  styrer  i  fred.  Sargons  søn 
Sanherib  (705 — 681)  maatte  kjæmpe  mod  Babylon,  som 
gjorde  opstand;  derpaa  slog  han  ægypterue,  filisterne  og 
Judas  konge  Hesekias.  En  pest  bortrev  masser  af  hans 
soldater,  saa  han  maatte  opgive  flere  af  sine  erobringer. 
Hans  søn  Assurhaddon  (681 — 669)  og  dennes  søn  Assur- 
banipal  (669—625)  (s.  d.)  hævede  A.  til  høiden  af  dets 
magt;  Ægypten  blev  erobret,  ligesaa  Clam.  Assyrernes 
krigerske  kraft,  som  ikke  kan  frikjendes  for  vild  grusom- 

hed,  begyndte  efter  disse 
konger  at  tabe  sig :  de  mag- 
tede  ikke  at  beskytte  det 
store  riges  indbyggere  mod 
skyternes  indfald  fra  nord 
af.  Mederne  paa  den  persi- 
ske høislette,  som  før  havde 
staaet  uuder  A.,  rev  sig  los, 
ligesaa  Babylon.  I  606  faldt 
Ninive  for  de  forenede  me- 
dere  og  babyloniere;  byen 
blev  ødelagt  for  aldrig  at 
reise  sig  igjen,  og  det  store 
rige  blev  delt  mellem  seier- 
herrerne. 

Som  assyrernes  (semi- 
tiske) sp  r  og  og  tildels  deres 
skrift  (kileskriften,  oprin- 
delig  sumerisk,  ikke  semi- 
tisk)  væsentlig  var  identisk 
med  babylonisk,  saa  var, 
som  ovenfor  nævnt,  ogsaa  det  meste  og  det  betydningåful- 
desteafden  litteratur,  derfandteshosdem,af  babylonisk 
oprindelse  (se  art.  Babylonien);  men  de  har  indlagt  sig 
en  stor  fortjeneste  ved  at  samle,  kopiere  og  reproducere 
denne  litteratur,  som  de  derved  for  en  væsentlig  del  har 
bidraget  til  at  bevare  for  efterverdenen  (kfr.  art.  A  s  s  u  r- 


Assyriologi— Astatisk 


532 


^^ 


fi^^!?m 


'fSaimQmm 


Kileskrift. 


ban  i  pal).  0|^aa.den  assy  riske  religion  (derunder 
indbefattet  magi,  astrologi,  kosmogoniske  og  kosmologiske 
forestillinger  samt  ritualet)  stammede  hovedsagelig  fra 
Babylonien,  hvis  kultussteder  ogsaa  af  assyrerne  ansaaes 
som  hellige;  dog  betragtede  de  sin  specielle  nationalgud 
Assur  som  «alle  guders  konge,  fader  og  herre,  himlens 
og  jordens  konge»,  af  hvis  haand  den  assyriske  hersker 
modtog  sin  krone.  Desuden  dyrkede  de  særlig  gudinden 
Ishtar  (som  i  A.  havde  en  krigersk  karakter),  og  guderne 
Addu  (Adad,  babylonisk  Ramman),  Nebo,  Ninib  og 
Nergal  (de  to  sidstnævnte  soip  guder  for  krig  og  jagti. 
Ligeledes  viser  den  assyriske  kunst  sig  tydelig  af  hængig 
af  den  babyloniske;  men  paa  dette  omraade  naåede  dog 
assyrerne  en  vis  selvstændighed,  ja  blev  endog  sine 
læremestre  overlegne.  I  bygningskunsten  (templer  og 
paladser)  anvendtes  efter  babylonisk  mønster  brændt 
eller  soltørret  tegl;  men  i  A.  klædtes  væggene  med  store 
plader  af  alabast,  smykket  med  basreliefer,  som  for- 
nemmelig har  hentet  sine  motiver  fra  jagten  og  krigen. 
I  sin  skulptur  lagde  assyrerne  særlig  an  paa  at  frem- 
stille det  imponerende  (f.  eks.  de  vingede  kolosser  med 
dyrekrop  og  menn  eske  hoved,  som  holdt  vagt  ved  portene , 
den  store  styrke,  den  kraftige  muskulatur.  Navnlig  var 
de  heldige  i  gjengivelsen  af  dyrefigurer;  jagtsceneme  fra 
AssurbanipaFs  tid  kan  siges  at  repræsentere  høidepunktet 
af  assyrisk  kunst.  Forøvrigt  har  assyrerne  levcret  dyg- 
tige  ting  i  omamentering  med  benyttelse  af  emaljeret 
og  farvet  tegl,  i  sløid  og  vævning,  i  gravering,  i  arbeider 
i  guid,  sølv  og  fornemmelig  bronce  (i  forholdet  1  del 
tin  og  10  dele  kobber),  som  var  de  assyriske  nietal- 
arbeideres  yndlingsmateriale  (for  metalarbeidets  ved- 
kommende maa  man  dog  regne  med  ægyptisk-fønikisk 
indflydelse).    (Se  planche  Babylonisk  assyrisk  kunst.) 

Assyriologl  (kunde  med  vel  saa  stor  ret  hede:  baby- 
loniologi),  videnskaben  om  det  gamle  Babyloniens  og 
Assyriens  skrift  (kileskriftforskning),  sprog,  historie,  kunst 
litteratur  og  religion.  Fremragende  assyriologer  er  eng- 
lænderen  Rawlinson,  irlænderen  Hincks,  tyskerne  Oppert. 
Schrader,  Delitzsch,  Jensen,  Zimmern,  nordmanden 
Knudtzon. 

A'8tacU8,  se  Flodkrebs. 

Astafjorden,  fjord  i  Ibbestad  herred  mellem  fast- 
landet samt  øerne  Andorga  og  Bolla. 

Asta^rte,  den  græske  betegnelse  for  den  store  gud- 
inde  (oprindelig  vistnok  flere  af  hverandre  mere  eller 
mindre  uaf  hængige  gudinder),  som  af  semiterne  dyrkedes 
under  forskellige  navne  (babylonisk-assyrisk  Ishtar  og 
Nana,  aramæisk  Atharata,  hebr.  .Ashtoret;  som  guden 
BaaKs  gemalinde  benævnes  hun  Baalat)  og  i  vekslende 
betydning  (kjærligheds-,  frugtbarheds-,  moder-,  himmel-, 
maane-,  krigsgudinde).  Myten  fortæller  om  hendes  ned- 
fart til  underverdenen  for  at  redde  den  elskede  Tammuz 
(Dumuzi,  Adonis)  fra  døden. 

Astatisk  kaldes  en  magnetnaal,  naar  der  er  serget 
for,  at  jordmagnetismen  øver  liden  eller  ingen  indflydelse 
paa  dens  bevægelse;  man  kan  anbringe  en  anden  ube- 
vægelig  magnet  i  dens  nærhed  saaledes,  at  den  ophæver 
jordmagnetismens  virkning  paa  naalen,  eller  man  kan 
sammenfole  den  med  en  anden  magnetnaal  af  lige  styrke 
saaledes,  at  naalene  er  parallele  og  vender  modsatte 
poler  i  samme  retning. 


balle  X  r.  bold;    ku^le:    balle. 

Ballen  0  m,  (vare)biille;  huaod-, 
fodbalde. 

ballen  ®tr>'kke  sammen;  knyUe. 

bal  lem,  billlem  ®  buldre: 
plafle. 

ballet  -  0  Ballett  n-(e\  ballet 
-  (f  ballet  m. 

bal  lon  —  0  Ballon  m  -  v: 
balloon  —  (f)  ballon  m. 


I       bal  lon  ner  (f;  oppuste. 

I        ballonnler  ^  m.   ballonfabri- 

'     kant. 

ballot    el   istemme)kugle;    bal- 
I    lolering:  bnlloterc. 

ballot  ■T)  m.  vareballe:    pakke. 

ballottage  i    m.    kugleafstem- 
nlng. 

bal  lotte    r    r.  stemmekugle. 

ballotter  f  dingle:  svaie;  ryste. 


skumple:  have  til  bedsle;  ballo- 
lere. 

balm    e"  bnlsam. 

balmy    ej  balsnmisk. 

balourd   f   m.  tølper. 

balOUrdise  f  r,  tniperagtighed. 

balsam  —  0  Balsam  m  -  <^) 
balm,  balsam  —  if)  baume  m. 

balsamere  —  0  balaamieren 
—   e  enibalm  —   f   embaumer. 


I        balsainier  0  m,  balsamtne. 
I       balstyrig  -  0  unbAndi^.  «ild 

—  '^  ungo^emable.  unruly,  refk^c- 
I  tory.  untmctable  —  f  Indomplable 
I        Baltic  ^  Øater^feen. 

baiuohon  «f)  m,  ran%el. 
I       baluster  (§.   balaatre  r   m. 

nekverkatrerame. 

I      balustrade  x^aiT  r.  nek^rrk 

Bals  0  r.  storre  tagles  parrtng 


533 


Asten— Astragålus 


534 


Asten,  Friedrich  Emil  von  (1842— 78X  t.  astro- 
nom, f.  i  Koln,  d.  i  Pulkova,  elev  af  Argelander;  gjorde 
sig  især  fortjent  ved  udmerkede  undersegelser  over 
Enckes  komet  i  dens  16  baneomløb  fra  1819 — 68  og 
fandt  heraf  nye  værdier  for  Jordens,  Merkurs  og  Jupi- 
ters masse. 

A'8ter,  planteslegt,  tilhørende  de  kurvblomstredes  fa- 
milie. Fleraarigc  urter,  som  har  forholdsvis  store  kurve 
med  gule  skivekroner  og  oftest  violette  randkroner.  De 
fleste  arter  i  Nordamerika,  hos  os  kun  a.  tripolium, 
som  er  alm.  paa  strandkanterne,  samt  den  ved  Aursunden 
raksende,  meget  sjeldne  a.  sibiricus.  I  haverne  dyrkes 
under  navo  af  asters  forskjellige  former  af  slegten  cah 
Mtphus  med  fyldte,  hvide,  blaa  eller  røde  kurve. 

Asterabåd,  se  Astrabad. 

Asterida,  se  Sjøstjerne. 

Asterfscus,  se  Jer  i  kor  osen. 

AsteroTder  (plaoetolder)  kaldes  den  skare  smaa  pla- 
neter, som  færdes  mellem  Mars-  og  Jupiter-banen.  De 
først  opdagede  (Ceres,  Pallas,  Juno,  Vesta)  ansees  for  at 
være  de  største ;  kun  Vesta  kan  undertiden  skimtes  uden 
kikkert    Der  kjendes  nu  henved  600  a. 

Asteroider  (asteroidea),  en  klasse  pighuder  (s.  d.) 
med  skiveformet  legeme,  trukket  ud  i  fem  eller  flere 
arme.  Sugefødder  kun  paa  bugsidcn.  Til  a.  hører  to 
ordener:  sjøstjerner  (asterida)  og  slanges tj erner 
'ophiuridaj. 

Asters,  se  As  ter. 

AsthenI  (græ.),  krallesløshed. 

Asthenopi  (græ.),  svagsynthed,  der  viser  sig  ved,  at 
«loene  let  trættes,  saa  synet  svækkes  under  et  arbeide 
f.  eks.  læsning,  syning),  og  «det  løber  i  ét»  for  patienten. 
A.  kan  skyldes  langsynthed  eller  sygelige  tilstande  i 
eiet.  meo  er  ogsaa  ofte  nervøs. 

Atthma,  se  Astma. 

A'sti,  by  i  Norditalien,  prov.  Alessandria,  ved  elven 
Tanaro.  39251  indb.  (1901).  Vinavl,  silkevæverier. 
Digteren  Alfieris  fødeby. 

Astigmatl^sine,  astigmatisk.  Eu  linse  giver 
ponktformige  billeder  af  punkter,  som  ligger  i  eller  nær 
ved  aksen.  Straaler  fra  et  punkt  længere  fra  aksen  vil 
linsen  ikke  forene  til  et  punkt,  men  i  to  linjer,  som 
%er  i  forskjellig  afstand  fra  linsen.  Afbildningen  siges 
da  at  være  astigmatisk  (græ.  stigma,  punkt,  astigma- 
tisk, aden  punkt).  Afbildningen  er  ogsaa  astigmatisk, 
tivis  linsen  ikke  er  nøiagtig  sfærisk,  men  nærmer  sig 
cylinderformen.  Mange  øine  lider  af  a.  Et  saadant  øie 
lun  ikke  samtidig  se  klart  begge  linjer  i  et  kors  -+-. 
Ved  ^aadanne  øine  kan  synet  rettes  ved  cylindrisk 
siebne  brilleglas.  Et  normalt  øie  bliver  astigmatisk,  naar 
det  vrides  i  øiehulen,  saa  det  ser  til  siden.  Ved  foto- 
^fiske  objektiver  virker  astigmatismen  forstyrrende  paa 
afbildningen  nær  billedets  rand.  Punkter  eller  cirkler 
ved  randen  af  billedet  trækkes  ud  i  længden  eller  bliver 
ovale,  af  horisontale  og  vertikale  linjer  bliver  ved  randen 
«oten  kun  de  ene  eller  kun  de  andre  skarpt  afbildet. 
'  den  senere  tid  er  der  konstrueret  objektiver,  som  er 
^friet  for  dis.se  feil,  se  Anastigmat. 

Astma  er  en  sygdom,  under  hvilken  der  optræder 
aofald  af  sterk  aandenød.  Aarsagen  synes  ofte  at  være 
af  nervøs   natur   eller   at    udgaa   fra   sygdomme   andre 


balzan— Band 

steder  f.  eks.  i  næsen  (polyper,  betændelse  o.  a.).  Hos 
nogle  kan  en  bestemt  lugt,  f.  eks.  af  brændt  kaffe,  af  violer, 
fremkalde  a. ;  herhen  hører  h  ø  a  s  t  m  a,  der  skyldes  græs- 
sets  blomsterstøv.  Oftest  er  der  en  sygdom  i  lungeluftrørs- 
grenene.  De  astmatiske  anfald  kommer  pludselig,  oftest  om 
natten.  Den  syge  maa  aabne  vinduer  for  at  faa  luft.  Aande- 
drættet  er  hørligt,  pibende.  Undertiden  hæves  anfaldene 
ved  røgning  med  a.-pulver  (strammonium  o.  m.  a.).     De 

I   forskjellige  aandedrætskure  finder  her  anvendelse. 

I       Aston   Manor  [é^stn  ma'n9],   nordøstlig  forstad  til 

I    Birmingham,  77  326  indb.  (1901). 

I       Astor    [ésU],    amer.    millionær-    og    testatorfamilie. 

'  1.  Johan  Jakob  A.  (1763— 1848)  kom  i  20-aarsalderen 
fra   Tyskland   til   Amerika,   begyndte  en   mangeartet  og 

{  omfattende  handelsvirksorahed,  grundlagde  sin  million- 
formue   væsentlig   ved    tomtespekulationer   i    New  York 

I   og    omegn,    grundlagde    Astorbiblioteket    i    nævnte    bv. 

'    2.  Sønnen  William  Barkhouse  A.  (1792— 1875)  fort- 

i   satte  faderens  forretninger,   øgede  formuen   og  samtidig 

I   legaterne  til  biblioteket.    3.  John  Jacob  A.  (1822—92) 

I   fortsatte  i  bedstefaderens  og  faderens  fodspor;  ved  hans 

I   død   var  formuen   vokset  til   100  mill.  i^   og  gaverne  til 

I   biblioteket  til  iVi  mill.  $.    Dette  tæller  nu  ca.  300  000  bd. 

I        A8tO'rga,  Emanuele   d'  (1681—1736),  fra  Palermo. 

I  Faderen  blev  henrettet  for  politiske  forbrydelser,  sønnen 
mistede  sin  adelsret  og  tog  navn  efter  byen  Astorga  i 
Spanien,    fik    senere    titel    af   baron,    blev    forjaget    fra 

I    Parma  paa  grund  af  et  kjærlighedsforhold  til  hertugens 

I   datter   og   forsvandt   tilsidst   i   et   bOhmisk   kloster.     A. 

I  regnes  for  en  af  sin  samtids  ypperste  liompon ister. 
Hans  berømteste  verk  er  tStabat  mater». 

I  Astoria  [asUVri^J,  Nordamerikas  Forenede  stater,  by  i 
staten  Oregon  ved  elven  Columbia,  1 8  km.  fra  dens  munding 
i  det  Stille  hav.  8  381  indb.  Postkontor,  telegrafstation, 
havn.  Udførsel  af  korn.  Konservefabrikation  af  laks. 
A.  blev  anlagt  1811  for  pelshandelens  skyld  af  Jakob 
A  stors  agenter. 

Astrabad  el.  Asterabåd.  1.  Prov.  i  Persicn,  s.  f. 
det  Kaspiske  hav.  Den  sydlige  del  opfyldes  af  Elburs- 
bjergene,  hvis  skraaninger  er  dækket  af  skog.  Landet 
er  metalrigt,  men  har  et  usundt  klima.  Ris-  og  vindyrkning. 
2.  Hovedstad  i  ovennævnte  prov.,  nær  det  Kaspiske 
hav.     Har  nu  15- å  30  000  indb.,  var  tidligere  større. 

A8tracha'n  (Astrakan).  1 .  Guvernement  i  det  s.ø.  Rus- 
land, n.  f.  det  Kaspiske  hav,  236  000  km.*  med  1002  316 
indb.  (1897).  A.  er  et  sletteland,  som  gjennemstrømmes  af 
Volga.  Kvægavl  og  fiskeri  er  de  vigtigste  næringsveie. 
Befolkningen  er  meget  blandet:  russere,  kosakker,  kal- 
mukker, kirgisere.  2.  Hovedstad  i  guvernementet  A., 
livlig  handelsby,  som  ligger  omgi  vet  af  frugthaver  paa 
en  0  i  Volga,  70  km.  fra  det  Ka.spiske  hav.  113  075 
indb.  (1897).  Store  fiskerier,  silke-  og  læderindustri. 
Indførsel  (1898)  177  mill.  kr.,  udførsel  ca  90  mill.  kr. 
(fisk,  kaviar,  nafta).  A.  er  en  gammel  by  med  sterkt 
blandet  befolkning.  Den  er  krigshavn  for  flaaden  i  det 
Kaspiske  hav. 

Astracha^nskind,  det  skandinaviske  navn  paa  et 
slags  pelsverk  af-fint,  kruset  lammeskind. 

Astragålos,  et  lidet  afsluttende  gesimsled,  særlig  hals- 
led  ved  søilekapitæler.  Ofte  udsmykket  som  en  perlestav. 
Astragålus,  seAstragel. 


*>!«•  f  hTkbokkH. 

•■■Wn  r,  m.  rollloK.  unKe. 
MMbochade  J)  r,  grotesk  bll- 
••*:  (Ot  s»«g. 
••■iboclie  i)  r,  marlonetdokke; 

wir. 

^kocber  rr  «rire. 

^  Bambusrohr  n 
r  bamboa  m. 


banboozle  ^  snyde.  Jukse. 

Bttmnie  ®  r.  Bttmmchen  n. 
stykke  amørogbrød. 

bammeln  ©  dingle,  klinge. 

ban  —  ®  llann(nuch)  m  —  ei 
ban.  excommunlcatton.  interdict, 
anathema  —  (t  etoommunicntion  f. 
anathéme  m:  (verd.<illgt)  ban  m. 
lyae,  sætte  i  ban  —  ®  ln  den 
Bann    thun   —  |e)   excommunlcate 


,    —  (f)  exoommunler.  fhipper  d'ana-  '        bananier  T   m.  bnnnntrw. 
tbéme;  mettre  nu  ban.  bannir.  bane    f    m    bænk:  bunke. 

ban    (o)   å, 'f;   m.    kundgjørelse;  bancal  r  «kjævlienet ;  m.  krum- 

I    ban(lyaning),    rigets   akt:    pl.   lys-  I    sabel. 

I    ning  (til  egteskab):    fl  ogs.  opbud.  bancasse    f    f.  (Kjøudtr.)  sing- 

I        banal  -  ®  alltAgiich—gemein  >    bwnk. 


e^  comraon,    hnckneyed    --    /' 
banul. 

banan  —  0  Diinnne  f  --   i*   bH- 
nana  —    t,-  banane  f. 


I        banche  r  r.  stnmdler;  Htum|>e- 
bret. 

Band    T)  m,    bind;    n.    baiind, 
bændel. 


535 


band— bane 

Astragel  (astragalus),  slegt  af  de  erteblomstredes 
familie.  Urter  med  uligefinnede  blade  og  mangefrøet 
belgfrugt,  som  er  mer  eller  mindre  fuldstændig  torummet 
paa  grund  af,  at  rygsømmen  er  vokset  indad  og  danner 
en  skillevæg.  Hos  os  3  arter,  hvoraf  de  blaablomstrede 
a.  alpinus  og  a.  oroboides  tilhører  Qeldegnene,  medens  den 
langt  grovere  a.  glycyphyllus  kun  findes  i  de  laveste  og 
sydlige  egne  og  vtesentlig  østenQelds.  Den  har  gule  blom- 
ster og  en  sødlig,  om  lakris  mindende  smag  af  bladene. 

Astraia,  i  den  græ.  mytol.  datter  af  Zeus  og  Themis, 
ofte  identificeret  med  Dike  (s.  d.);  sattes  op  paa  himme- 
len som  stjerne  («Jomfruen»);  fremstilles  med  en  vegt 
og  en  stjernekrans. 

Astral  (astralisk)  (lat.),  hvad  der  angaar  eller  hidrører 
fra  stjernerne.  Teosofien  og  spiritismen  forstaar  ved  a., 
hvad  der  tilhører  den  verden  eller  det  plan  (a.-planet), 
som  ligger  mellem  det  fysiske  og  det  «mentale»  plan.  — 
A.-a  ander  var  ifølge  middelalderens  dæmonologi  faldne 
engle,  afdødes  sjæle  eller  af  ilden  opstaaede  aander,  som 
svævede  mellem  himmel,  jord  og  helvede.  A.- legeme 
var  ifølge  nyplatonikerne  o.  a.  et  let,  usynligt  legeme, 
som  opholdt  sig  i  mennesket,  var  sjælens  egentlige 
bærer  og  fortsatte  sit  liv  efter  menneskets  død  for  om- 
sider at  opløses;  spiritismen  forstaar  ved  a.  menneskets 
andet,  æteriske  legeme. 

Astral  lampe,  en  lampe  med  ringformet  oljebeholder, 
som  er  forbundet  med  vægerøret  gjennem  to  smale  rør, 
hvorved  opnaaes,  at  oljebeholderen  ikke,  som  ved  de 
almindelige  lamper,  kaster  generende  skygge  nedad.  Op- 
fundet  1804  af  Bordier-Marcet. 

Astrallys,  det  lysskjær,  mest  fremtrædende  i  melke- 
veien, som  sees  i  stjerneklare  nætter  og  vistnok  hid- 
rører fra  utallige  fiksstjerner,  som  er  saa  langt  borte, 
at  man  ikke  kan  se  dem  enkeltvis. 

Astrålolje,   en  fin  sort  petroleum,    se   Keiserolje. 

Astra^ntia,  se  Stjerneskjerm. 

Astrid,  gammelt  n.  kvindenavn,  d.  Est  r  id.  Opstaaet 
af  ældre  AsfrMr,  eg.  asekvinde  (oldn.  åss,  as,  gud,  og 
/rfcfr,  kvinde). 

Astrid.  1.  Datter  af  Erik  Bjodaskalle  paa  Oplandene, 
Trygve  Olavssøns  hustru  og  Olav  Trygvessøns  moder, 
blev  paa  sin  flugt  til  Gardarike  fanget  af  sjørøvere  og 
solgt  i  trældom,  men  løskjøbtes  senere  af  bonden  Loden 
fra  Viken,  hvem  hun  egtede.  2.  Olav  den  helliges  dron- 
ning, en  frilledatter  af  Olav  Skotkonung,  opholdt  sig 
efter  sin  mands  død  i  Sverige  sammen  med  datteren 
Ulfhild.  Herfra  støttede  hun  sin  stedsøn  Magnus  (den 
gode)  med  raad  og  daad  og  fulgte  ham  til  Norge,  hvor 
hun  siden  hoede  til  sin  død. 

Astri  Ider  er  en  populær  benævnelse  for  en  hel  del 
indbyrdes  temmelig  forskjellige  smaafugle  (pragtfinker), 
tilhørende  finkernes  underfamilie. 

Astrofotograf  I,  fotografering  af  himmellegemer.  Paa 
det  sted  i  kikkerten,  hvor  billedet  dannes,  er  i  en  lukket 
kasse  anbragt  en  lysfolsom  plad^  (film)^  som  kan  ekspo- 
neres i  kortere  eller  længere  tid,  medens  kikkerten  ved 
l^ælp  af  et  urverk  følger  stjernens  gang.  Ved  a.  optages 
kart  over  stjernehimmelen  med  millioner  af  lyspunkter, 
og  maalinger  udføres  bekvemt  paa  pladerne.  Disse  er 
dog  langt  følsommere  for  det  sterkt  brydbare  (violette) 
end  for  det  svagt  brydbare  (røde)  lys. 


Astragel—  Astronom 


536 


Astrofotometrf,  maaling  af  stjerners  «størrelse»,  d.  e. 
lysstyrke  i  forhold  til  en  enheds-stjerne,  f.  eks.  Vega. 
hvis  lys  da  sættes  =  1.0.  Stjerner  af  2.0  størrelse  er  1 
klasse  svagere  end  enheden;  ved  0.0  forstaaes  1  klasse 
lysere,  0.3  er  x'o,  -f-  1.5  er  2 V»  klasse  lysere  end  en- 
heden. Man  regner,  at  lysstyrken  ændres  ca.  2V'«  ^2.51 
gange  pr.  størrelseklasse,  saa  at  en  stjerne  af  6.0  stør- 
relse er  ca.  100  gange  svagere  end  en  af  1.0  st.  Se 
Astronomiske   instrumenter. 

Astrofysikk,  den  gren  af  astronomien,  som  udforsker 
klodemes  fysiske  beskafTenhed  ved  spektralanalyse  og 
fotometri.  De  mest  kjendte  observatorier  for  a.  findes 
i  Potsdam  og  i  Meudon. 

Astrolatrl,  stjemedyrkelse. 

Astrolog,  stjemetyder;  astrologi,  stjemetyderi,  et 
foster  af  overtroen,  den  «kunst»  af  stjemernes  stilling 
at  forudsige  menneskers  skjæbne.  Det  gjaldt  at  finde 
det  punkt,  horoskopet,  i  dyrekredsen,  som  var  i  opgang 

XI*         x.  IX. 


III.        IV.  v. 

Wnllensteins  horoskop,  stillet  1608  af  Johannes  Kepler 

i  fødselsøieblikket.  Ud  fra  horoskopet  deltes  kredsen  i 
12  lige  dele  eller  «huse»,  hvor  planeteme  maatte  op- 
søges;  disses  indflydelse  mentes  fastslaaet  ved  erfaring. 
Venus  og  Jupiter  ansaaes  for  gunstige.  Mars  og  Saturn 
for  ugunstige;  Merkur,  solen  og  maanen  havde  snart  en 
heldig,  snart  en  uheldig  virkning,  afhængig  af  deres 
aspekter  og  plads  i  de  forskjellige  «huse»,  der  hver  havde 
sin  planet  som  «regent».  Vedstaaende  billede  viser 
Wallensteins  horoskop,  af  hvilket  sees,  at  han  blev 
født  1583,  d.  14  sep.  kl.  4  og  V/%  min.  (gammel  stil 
Romertallet  I  staar  ud  for  den  trekant,  som  betegner 
det  østlige  hus,  IV  viser  det  nordlige  hus  o.  s.  v.  Dyre- 
kredsens  dele  og  planeterne  er  angivet  ved  deres  te|^. 
Den  gunst,  a.  fordum  nød  hos  fyrsteme,  bidrog  meget 
til  astronomiens  fremgang.  Mere  herom  i  Drechsler^ 
«Astrolog.  Vortråge»,  Dresden  1855. 

Astrondm,  stjernekyndig;  astronom?,  stjemelæn*. 
Videnskaben  om  himmellegememe  deles  iteoretisk  a. 


band  ;é>  biumd :  bind :  pl,  blod- 
knive  (presta):  forening;  munik- 
korps.     band*box  hnlmke. 

bandage  —  (t)  Bnndoge.  Binde  f 

—  (?)  bnndngf  -     ijT.  bandage  m. 
bande  -  ®  Bande.  Rotte,  Trup- 

p«  f  —  (e'  bund.  gang  —  (f,  bande, 
troupe  T.\b  —  0  fluchen.  achwOren 

—  (e^    awear,   curee,    u«e    prorane 
Unguage  —  (jTJurer.  pester,  aacrer. 


bande  ^;  r.  bind.  baand;  strim-    | 
mel;  rand;  bande;  flok:  knippe.       j 

bandeau    (Jt    m,    baand,   bind, 
diadem.  I 

Bttndel  0  n.  baand.  biendel. 

bandetet  (e\  bandelette  Qj  f, 
(ark.)  list:  amalt  bind. 

Bandelier  0  n,   bandoler.  ge-    , 
hæng.  '  I 

banden,  banding  —  i(t)  Flu-    | 


chen.  Schwfiren  n  —  (e)  cunlng. 
awearing  —  ø  Jurements,  Jurons 
m  pl. 

bander  0  forbinde:  spende; 
løbe  bort. 

bandereau  (i  m,  trompetanor. 

banderole  (fi  r,  vimpel;  ge- 
Tier-,  patronrem. 

bttndlgen  0  tæmme,  betTlnge. 

bandit  ^^  ft(rj  m.  stimand,  rwnrer. 


bandoleer  @,    bandonllére 
0  r,  akuldcrrem  (med  kuglefkoag 
bandoler. 

bandy  (g)  ved  codcn  bolet  boAd 
tne;  apll  dermed.  Vb  slaa  firv^- 
og  tllbage:  iQcUTckale.  bantf^- 
legged  krumbenH. 

Dane  I  —  (DBahnr~<^  cow«r 
patb.  w^ay.iMw-)  €«««•:  (aiUUci- 
I    tnjectory.  •  tnck ;  (pbrnds)  orMt 


537 


Astrondmiske  instrumenter— Astrup 


538 


der  dels  betragter  kloderne  som  siddende  paa  en  hulkugle 
om  iagtlageren  i  centret  (sfærisk  a),  dels  af  de  tilsyne- 
ladende  bevægelser  udleder  de  sande  bevægelser  (teoretisk 
a.;  og  endelig  behandler  lovene  for  disse  bevægelser  saavel 
som  klodernes  naturforhold  (fysisk  a.X  samt  praktisk 
a.,  der  omfatter  iagttagelse  og  beregning.  A.  er  en  af 
de  ældste,  maaske  den  allerældste  videnskab.  Den  første 
iagttagelse,  vi  kjender,  angaar  en  solformørkelse  i  Kina 
aar  2158  f.  Kr.,  et  fænomen,  hvis  realitet  er  paavist  ved 
tilbageregning.  A.  udvikledes  ved  mænd  som  Hip- 
parch.  Ptolemæus,  Kopernikus,  Tyge  Brahe,  Galilei, 
Kepler,  Newton,  Ole  Rømer,  Bradley,  William  og  John 
Herschel,  Laplace,  Gauss,  Bessel,  Leverrier,  Schiaparelli 
0.  m.  a.  A.  giver  grundlaget  for  karttegning  saavel  som 
for  navigationen  og  lærer  os  at  maale  tiden. 

Astronomiske  instrumenter,  apparater  til  under- 
sagelse  af  himmellegemerne,  var  indtil  17  aarh.  noksaa 
primitive,  skjønt  ofte  af  betydelige  dimensioner,  og  var 
adelakkende  maaleapparater:  armillarsfære,  trique- 
trum,  gnomen,  astrolabium,  kvadrant  (se  disse 
art.>  Kikkertens  opfindelse  betegner  et  vendepunkt 
i  astronomien,  og  Galilei,  den  første  astronom  med 
kikkert  be^mdte  1610  sine  epokegjørende  iagttagelser 
og  opdagedé  mangt  og  meget,  som  intet  menneskeøie 
fw  havde  scet  Efler  de  store  forbedringer,  kikkerten 
senere  har  undergaaet,  er  den  ubetinget  hovedinstrumentet 
paa  ethvert  astronomisk  observatorium.  Ved  at  ind- 
«ette  et  fint  traadkors  i  kikkerten  der,  hvor  billedet 
danoes.  fik  man  en  bestemt  sigtelinje,  og  ved  en  hen- 
sigtsmæssig  indretning  af  stativet  (parallaktisk  opstil- 
iiogj  blev  man  istand  til  at  foretage  nøiagtig  indstilling 
af  stjerner,  endog  om  dagen.  Dette  saakaldte  ækva- 
torialinstrument  (s.  d.)  er  i  regelen  forsynet  med 
urverk.  foråt  det  kan  følge  stjernernes  gang.  Et  andet 
vigtigt  instrument  er  meridiankikkerten,  som  kun 
kao  bevæge  sig  i  meridianens  plan  og  tjener  til  maaling  af 
stjernepositioner  samt  til  bestemmelse  af  tiden.  I  forbin- 
delse med  dette  instrument  bruges  derfor  astronomi- 
ske ore,  som  maa  være  særlig  omhyggelig  forarbeidet 
og  gaa  meget  nøiagtig  (daglig  afvigelse  ca.  V«o  sek.;  T. 
Brahes  bedste  ur  afveg  daglig  5—7  min.).  Paa  de  mo- 
derne astronomiske  pendelure  angiver  den  lange  viser 
minuteme,  bvorimod  der  er  to  smaa  skiver  med  sekund- 
og  timeviser.  En  mindre  kikkert  med  forholdsvis  store 
gl^  og  kort  brænd vidde  egner  sig  til  opsøgen  af  taage- 
pletter  og  kometer,  hvorfor  den  kaldes  kometsøger. 
Forevrigt  bruges  i  forbindelse  med  større  kikkerter  en 
mængde  biapparater,  hvoraf  der  for  hvert  enkelt  gives 
talrige  konstruktioner,  saasom  mikrometret  til  fine 
niaalinger,  fotometret  (colorimetret)  til  bestemmelse 
af  stjernernes  lysstyrke  (farve),  spektroskopet  tilke- 
misk  undersøgelse  af  stjernerne.  I  de  senere  aar  for- 
ferdiges  særlige  fotografiske  kikkerter. 

Astronomisk  sted,  sfærisk  sted,  det  punkt  paa 
bimmelkuglen,  bestemt  f.  eks.  ved  rektascension  og  deklina- 
tion,  hvor  en  stjerne  sees.  Naar  dette  korrigeres  for 
refraktion,  aberration  og  nutation,  faaes  stjernens  middel- 
sted.  og  ved  præcessionen  kan  dette  henføres  til  en  anden 
epoke;  se   Geocentrisk   og   Heliocentrisk  sted. 

Astruc  [aslry'kj,  Jean  (1684—1766),  Ludvig  XI Vs 
livlæge.   udgav  1753   et   skrift,    hvori  han,  paa  grundlag 


bane— bank 

af  de  forskjellige  navne  paa  Gud  i  1  Mos.,  Elohim  og 
Jehova,  søgte  at  vise,  at  Moses  ved  affattelsen  af  1  Mos. 
havde  benyttet  forskjellige  kildeskrifter.  Han  udtalte 
herunder  tanker,  som 
den  senere  kritiske  under- 
søgelse af  pentateuken  har 
ført  videre  og  begrundet. 

Astrup,  Eivind  (1871 
— 95),  n.  polarforsker,  ud- 
dannet  paa  Kra.  handels- 
gymnasium, drog  derpaa 
til  Amerika,  hvor  han 
kom  i  forbindelse  med 
Robert  Peary  (s.  d.),  i  hvis 
to  ekspeditioner  til  ud- 
forskning  og  kartlægning 
af  Nordgrønlands  ind- 
landsishandeltog.  Sports- 
interesseret  ungdom  har 
reist  en  bauta  over  A. 
ved  Wilhelmshøi  ved  op- 
kjørselen  til  Voksenkollen, 
Kra.  Skrev  «Blandt  Nord;  Eivind  Astrup, 

polens  naboer»  (1896). 

Astrup,  Hans  Rasmus  (1832—98),  n.  forretnings- 
mand  og  politiker,  f.  ved  Molde.  Som  17-aars  gammel 
gut  kom  A.  til  Spanien,  hvor  han  i  begyndelsen  af  1850- 
aarene  nedsatte  sig  som  forretningsmand  sammen  ^qled 
en  landsmand  N.  Sørensen.  Ghefernes  forretningsdygtig- 
hed  i  forbindelse  med  heldige  skog-  og  trælastspekula- 
tioner  i  Sverige  bragte 
hurtig  firmaet  betydelig 
velstand.  I  1860  flyttede 
A.  med  endel  af  forret- 
ningen til  Sverige.  Ved 
firmaets  opløsning  i  1872 
var  A.  millionær.  Endnu 
i  13  aar  fortsatte  A.  sin 
forretning  i  Sverige.  1885 
flyttede  han  tilbage  til 
Norge,  hvor  han  ind- 
traadte  i  ministeriet  Sver- 
drup som  den  første  chef 
for  det  netop  oprettede 
arbeidsdepartement.  Ind- 
til sin  død  deltog  han 
i  det  offentlige  liv  først 
som  statsraad  indtil  1888, 
senere  som  stortingsman d 
for  Kristiansund,  ting- 
perioden  1892—94  und- 
taget.  A.  var  eier  af  det 
store  gods  Svanviken  ved  Kristiansund  og  af  Meråker  brug. 
[Jfr.  Bjørnsons  karakteristik  i  tidsskr.  «Ringeren»  1898.] 

Astrup,  Nicolai  (1880—).  n.  maler.  Hans  billeder 
fra  hjembygden  Jølster  gjør  ham  til  en  af  de  betyde- 
ligste blandt  de  unge  norske  malere,  som  paa  grundlag 
af  ældre  norsk  realisme  har  søgt  at  frembringe  en  kraf- 
tig og  lyrisk  landskabskunst.     (Et  billede  i  Kunstmuseet.) 

Astrup,  Nils  (1843 — ),  n.  missionsprest,  har  tåget 
saavel  juridisk  som  teologisk  embedseksamen.    Bestyrede 


(Fot.  af  L.  Szacintkl.) 
H.  H.  Astrup. 


I  ^^  r.  cbemin  m.  route  f:  (lobe-) 
«»Tiere  f:  i.æren»'  ligne  f:  (kugles) 
trajMoiref;  (himmelleffemes)  route 
C  orhite  m.    bringe  paa  bane 

-  i  -iof  die  Bahn  bri  niten  —  ^e) 
•*^  braach.  open  —  i^)  mettre 
'^  ir  upit.  banebrydende  — 
%  bihnbrpchend    —   (g)  pioneering 

-  r  qni  oQvre  ane  nouvelle  vole ; 
<^  bH«poqiie:  IniUateur.   bane- 


bryder  -  ®  Bahnbrecher  —  e) 
pioqeer  —    f)  plonnler  m. 

bane  II  se  død. 

bane  -  0  bahnen.  ebnen  —  @ 
level,  smooth;  clear:  malte  (one's 
way):  pave,  prepare  (the  way  for) 
—  (f)  frayer,  ourrlr,  percer;  (sig 
▼el)  ogs.  se  faire  Jour. 

bane  (e)  gift:  bane(saar);  lever- 
syge  (hos  fnar).  bane*berry  trold- 


bær.  baneful  giftig,  fordiervellg. 
banewort  belladonna,  gl  Rig  nat- 
slcvgge. 

bang  ®  bange,  ried. 

bang  (e)  banlce;  d»nge;  slag; 
drøn. 

bange  se  ræd. 

ban  gen  (i)   være  ræd;    ængste. 

Bangheit,  Bangigkeit  0  f. 
ængstelse. 


tlgl< 
niai 


arm-,  anltelrlng. 
banlan     <•     indlslt     lOøbmand: 
slaabroli :  indisli  flgentra'. 
banish    e:  forlise;  bortjage. 
banjer(dæk)  -  ®  Ober-,  Ober- 

Inuf,  Ol>erlof  m,  Kuhl)rOcke  f  — 
e   orlon  deck   —    f;  fnux  pont  m. 

banjo  'Ol  negergitar. 

bank  1  --  (i)  Hunk  f-e)  bank 
—  'fj  banque  f. 


539 


bank— Bann 

«Luthersk  kristelig!  skolehjem»  i  Aker,  blev  1879  sogne- 
prest, men  tog  i  1882  afsked  for  at  fortsætte  den 
Schreuderske  mission  i  Afrika,  en  mission,  som  støttes 
af  en  særskilt  forening.  A.  har  foruden  prædikener  og 
bladartikler  skrevet  «En  missionsreise  til  Limpopo»  (1891). 
Han  har  indtaget  et  strengt  luthersk  konfessionelt  stand- 
punkt. 

Astræa,  se  Astraia. 

Astræa,  den  første  norske  hjælpekrydser,  d.  e.  privat 
skib,  der  i  krig  staar  til  regjeringens  raadlghed  og  ud- 
rustes som  krydser.  Den  rus.-jap.  krig  synes  at  have 
godtgjort,  at  disse  skibe  er  til  liden  nytte.  De  yder 
daarlig  beskyttelse  for  sin  besætning. 

Astur,  se  Høgeslegten. 

Asturieti,  tidligere  spansk  fyrstendømme,  som  nu 
kun  bestaar  af  prov.  Oviedo  ved  den  Biskayiske  bugt. 
Et  bjergfuldt  land  med  store  stenkulleier,  jern-  og  glas- 
industri.  I  dalene  drives  særlig  frugtavl,  i  igeldene 
kvægavl.  10900  km.*  med  over  600000  indb.  Hoved- 
stad Oviedo.  Asturerne,  som  er  et  modigt,  friheds- 
elskende  folk,  er  en  blanding  af  goter  og  de  gamle 
iberer.  Den  spanske  kronprins  har  siden  1388  titelen 
prins  af  Asturien. 

Asty^ageSy  medernes  sidste  konge,  maaske  søn  af 
Kyaxares,  besteg  tronen  ca.  590  f.  Kr.  og  blev  559  over- 
vundet  og  fanget  i  slaget  ved  Pasargadæ  af  Kyros,  ifølge 
sagnet  en  søn  af  hans  datter  Mandane  og  perseren  Kam- 
byses.  Ifølge  nyere  beretninger  synes  A.  imidlertid  at 
have  været  af  en  ganske  anden  slegt  og  være  blevet  sat 
paa  tronen  af  de  skytiske  horder,  der  efler  Herodot  i 
28  aar  regjerede  Medien. 

Astinclon,  hovedstad  i  den  sydamerikanske  republik 
Paraguay  ved  elven  Paraguay.  40 — 70000  indb.  Betydelig 
skibsfart  paa  elven.  Byen  driver  stor  handel;  udfører 
huder,  tobak,  paraguayte  o.  s.  v.  Den  har  et  universitet. 
Anlagt  1536. 

Asyl  (græ.  asylon),  opr.  et  fristed,  til  hvilket  forfulgte 
kunde  tåge  sin  tilflugt,  saaledes  i  Grækenland  templer, 
i  de  kristne  tider  kirker,  klostre,  hospitaler.  Efter- 
haanden  som  retsvæsenet  udvikkdes,  ophævedes  a.-retten. 
I  nyere  tid  forstaaes  ved  a.  et  tilflugtssted  for  nødlidende 
eller  ulykkelige,  for  hvem  velgjørenheden  har  oprettet 
hjem,  hvor  de  kan  optages,  f.  eks.  drankerasyler,  børne- 
as3'ler  o.  1. 

Asylret.  I  folkeretslig  forstand  anvendes  a.  om  den 
beskyttelse  mod  udlevering,  som  en  stat  tilstaar  frem- 
mede staters  undersaatter,  der  er  flygtet  ind  paa  dens 
landomraade  for  at  unddrage  sig  strafansvar.  I  de  fleste 
lande  er  saaledes  politiske  forbrydere  udtrykkelig  undtaget 
for  udlevering.  —  A.  anvendes  ogsaa  undertiden  bm  det 
fristed,  som  tilstaaes  i  en  gesandtskabsbolig  eller  paa 
fremmede  krigsskibe,  der  nyder  en  vis  frihed  ligeoverfor 
straflTeretsligc   undersøgelser   (se    Eksterritorialret). 

Asymmetri  (græ.),  mangel  paa  symmetri;  asymme- 
trisk, usymmetrisk. 

Asymptdte  til  en  krum  linje  er  den  rette  el.  krumme 
linje,  hvortil  den  første  krumme  linje  bestandig  nærmer 
sig   uden   nogensindc  at  falde  sammen  med  den.     A.  til    •' 
en    krum    flade   er   den    plane  eller   krumme  flade,  der 
opfylder  de  samme  betingelser  overfor  den  første    flade. 

Asy'ndeton  (græ.),    uforbundet,    udtryksmaade,    hvor   | 


Astræa— Ate 


540 


man  sammenstiller  flere  ord   eller  sætninger  uden  bmg 
af  bindeord  for  at  opnaa  større  liv  i  fremstillingen. 

Asynkrdtl.  Omdreiningstallet  af  en  elektr.  veksel- 
strømsmotor  kaldes  asynkront,  naar  det  ikke  stemmer 
overens  med  det  til  motorens  poltal  2p  ag  veksel- 
strømmens periodetal  c  svarende  synkrone  omdreinings- 
tal.     Omdreiningstallet   pr.  minut   n  er   synkront,    naar 

60  c  .        ^  >«  60.C 

/I  r^       »  og   asynkront,  naar  n  ^  — 

Asynkron  motor,  se  Motor. 

Atabék,  d.  e.  fader  og  herre,  opr.  navnet  paa  de 
seldsjukiske  prinsers  opdragere  og  regenter  i  de  pro- 
vinser, som  var  tildelt  prinserne.  Nogle  af  disse  atabeker 
opkastede  sig  til  selvstændige  herskere  og  dannede  riger 
i  Mesopotamien  og  Syrien.  Mongolerne  gjorde  ende  paa 
deres  magt  omtr.  1260. 

Atacåma.  1.  Ørken  i  prov.  Antofagasta  og  Atacama 
i  Chile  (23—27°  s.  br.).  A.  er  en  ganske  regnløs  høi- 
slette,  som  falder  steilt  af  mod  kysten.  Her  findes  rige 
leier  med  chilesalpeter  (s.  d.),  kobber,  sølvholdigt  bly. 
nikkel,  jern,  stensalt  o.  s.  v.  2.  Prov.  i  Nordchile,  73500 
km.*  med  64143  indb.,  er  et  høilånd  og  indbefatter  en 
stor  del  af  øricenen  A.  Befolkningen  lever  af  bergverks- 
drift. Udenfor  kysten  ligger  nogle  smaa  øer  med  guano- 
leier. 

AtahtiaMpa,  konge  i  Peru  og  Quito,  laa  da  spanierne 
kom  til  Peru,  i  strid  med  sin  broder  Huascar.  Under 
broderkrigen  myrdedes  Huascar.  A.  prøvede  paa  at 
komme  paa  god  fod  med  Pizarro.  Men  da  han  i  sin 
uvidenhed  kom  til  at  forhaane  den  kristne  religion,  tog 
spanierne  heraf  paaskud  til  at  fange  ham  og  lade  ham 
henrette  1533. 

Atakamft,  en  i  Sydamerika  forekommende  smaragd- 
grøn  kobbererts,  som  bestaar  af  basisk  kobberkJorid. 
Har  sit  navn  efter  Atacama  i  Chile. 

Ataksi,  se  Rygmarvstæring. 

Atal  (norsk),  d.  e.  slem. 

Atala^nte,  arkadisk  jægerinde,  der  ifølge  de  grapske 
sagn  deltog  i  den  kalydoniske  jagt;  andre  sagn  gjør 
hende  til  bøoterinde  og  fremstiller  hende  i  hnrtig  flugt. 

Ataman,  se  H  e  t  m  a  n. 

Ataulf,  vestgotisk  konge,  fulgte  410  Alarak  paa  tro> 
nen,  egtede  mod  keiser  Honorius'  ønske  dennes  sester 
Placidia  og  førte  412  goterne  ind  i  Gallien.  Senere 
erobrede  han  ogsaa  det  nordlige  Spanien,  men  myrdedes 
allerede  415  i  Barcelona. 

Atavisme  betegner  det  forhold,  at  der  hos  et  individ 
dukker  op  egenskaber,  som  ikke  er  arvet  fra  forældrene. 
men  fra  tidligere,  endog  langt  tilbage  liggende  genera- 
tioner. 

Atbåra,  Nilens  sidste  (nordligste)  bielv,  udspringer  i 
Abessiniens  fjeldland  og  falder  ud  i  Nilen  lidt  sanden- 
for  byen  Berber.  1  regntiden  en  megen  vandrig  elv,  som 
bidrager  meget  til  Nilens  oversvømmelse  af  Ægypten. 

Atchison  [(biåisn],  by  i  de  Forenede  stater  (Kansas 
ved  Missouri,  15  722  indb.  (1900).  Mølleindustri,  maskin- 
fabrikcr. 

Ate  (græ.),  bedaarelse,  ulykke;  hos  Homer  og  Hesiod 
person  i  ficering  af  ulykke  og  skadefiyd,  datter  af  Zeus  og 
Eris  («Tvedragten»);  hun  forleder  guder  og  mennesker 
til  daarskab;    engang  styrtede  Zeus   hende   i    forbitrelse 


bank  II  (prygl)  —  0  Schlfige. 
Prflgel  pl  —  e  a  dubbing  (trashlng. 
beating)  —  -f  coups  m  pl. 

Bank  ®  r.  bank  ^e  banke; 
(p^ngerbank:  0  oits.  bænk;  v  ogs. 
(elve»bred.  V  vb  onidtvmme ;  ««etle 
1  banken ;  drive  bankierforretnin- 
ger ;  (up)  trwkke  op  (skyer),  dtirch 
die  Bank  ø   i  fl:i'ng'.    uden  und- 


tageUe.    Bankbruch  0  m.  rallit. 
bank-holiday  rei  bankferle. 

banke  -  0  (huv-)  Bank  r  —  @ 
bank;  (foran  havn)  bar  -  (fj  butte 
f:  (uånd-,  østers-)  bane  ni. 

banke  —  ø  klopfen.  pochen; 
prQgeln  —  "ei  beat;  (paa  døren) 
knock,  (hjertet)  beat.  throb,  pal- 
pltate;  lop)  thrash  —  0  battre; 
Trapper;  (op)  rosser  de  coups. 


Bilnkelkind  0  n,  uegte  barn 
^  Bankert,  Bttnkling  m.  Bftn- 
kelsilnger  m.  gadesanger. 

banker  (^  bankier ;  bankefisker. 

bankerot  —  0  Bankerott  m, 
Falllssement  n  —  \e)  bnnkruptcy, 
Insolvency.  fnllure  -  0  fal  tilte, 
banqueroute  f.  Adj  —  0  banke» 
rott.  falllt  -  e)  bankrupt.  Insol- 
vent —  0  insolvable. 


fe»t< 


Bankett   0    n.    bankH . 
maaltld. 

bankier  -  0  Bankier  m  -    é 
ba  aker  —  0  bnoquler  m. 

bankrupt  (^ftlieot;  smIj  r«mt: 
vb  ralnere. 

bankrnptcv  ^bankerot,  fknu. 

baaliene  ®   r.   (bya)  opiaati. 


Bann  0  m.  4ktrke)l»M.    opfatia 


541 


Atefsme— A'thamas 


542 


ned  til  Jorden.  Hos  tragikerne  opfattes  hun  som  hevner- 
inde    af  uret    og  skyld  og  nærmer  sig  altsaa  Nemesis. 

Atefsme,  atei'st.  A.  betyder  gudsfornegtelse ;  en 
ateist  benegter,  at  Gud  er  til.  I  videre  betydning  bru- 
ges  ordet  a.  om  alle  anskuelser,  som  forkaster  den 
gjængse  eller  officielt  vedtagne  betragtning  om  Gud. 
I  denne  forstand  blev  f.  eks.  de  ældste  kristne  kaldt  a. 
af  sine  hedenske  landsmænd,  fordi  de  negtede  at  deltage 
i  den  romerske  statsreligions  ofBcielle  religiøse  kultus. 
Ogsaa  senere  tider  har  anvendt  ordet  i  denne  udvidede 
forstand.  1  snævrere  og  nøiagtig  betydning  betegner  a. 
kun  de  anskuelser,  som  benegter,  at  der  eksisterer  en 
Gud.  Da  forestillingeme  om  Gud  imidlertid  er  forslgel- 
lige  i  de  forskjellige  religioner  og  religiøse  anskuelser, 
vil  anvendelsen  af  ordet  a.  ifølge  sagens  natur  variere 
med  disse.  Begrebet  a.  er  saaledes  i  og  for  sig  negativt; 
sit  positive  indhold  faar  det  ud  fra  bestemmelsen  af 
Guds  væsen  (jfr.  denne  art.). 

Atelektase,  sygelig  sammenfalden,  mangelfuld  luft- 
fjldning  af  lungen.  Optra^er  tildels  hos  nyfødte,  enten 
fordi  barnet  ikke  har  kraft  nok  til  at  foretage  aande- 
drætsbevægelser,  eller  fordi  luftveiene  er  tilstoppede  af 
slim.  Den  i  senere  alder  opstaaede  a.  kan  dels  bero 
paa  lignende  aarsager,  dels  paa  tryk  paa  lungen  (vædske- 
ansamlinger,  svulster). 

A^teles,  se  Klamreaber. 

Atelier  [aMjé]  (fr.),  verksted,  særlig  en  kunstners 
verksted;  paa  norsk  kun  i  sidste  betydning. 

Atellaner,  folkeskuespil  i  oldtidens  Italien,  benævnt 
efler  byen  Atella  i  Kampanien,  hvor  de  særlig  dyrkedes. 
A.  \'ar  lystspil  med  faste  masker  (Maccus,  et  graadigt, 
sanseligt  fæ,  Pappus,  den  gamle,  der  stadig  bedrages, 
Bacco.  en  skvadronør),  skildrende  livet  i  smaabyer  i 
Italien.  A.  indførtes  i  Rom  (henved  200  f.  Kr.)  som 
eflerspil,  dyrkedes  kunstmæssig  af  No  vi  us  og  Pomponius. 
k.  fortsattes  i  den  italienske  commedia  dell'  arte  (en 
udløber  deraf  er  vore  pantomimer  med  staaende  figurer). 
Navnet  gjenoptaget  i  dansk  litteratur  af  C.  Ploug  (s.  d.). 

A  te^mpera,  se  Tempera. 

A  te'mpO  el.  tempo  primo  (ital.)  betegner  i  mu- 
"^ikeii.  at  det  oprindelige  tempo  atter  skal  indtræde. 

Aterman,  ugjennemtrængelig  for  varmestraaler. 

Aterom,  svulster  i  huden,  opstaaet  ved  udvidning  af 
en  haarsæk  paa  grund  af  tillukning  af  dennes  udførsels- 
^ng.  Indeholder  en  ostet  masse  bestaaende  af  overbuds- 
celler  og  kolestearin.  Findes  hyppigst  i  haarbunden. 
Kr  godartede.   Ateromosl,  se  Arteriebetændelse. 

Ate^ftsa^  by  i  Italien,  prov.  Chieti  (Abruzzerne).  Uld- 
vævcrier,   10223  indb.  (1901). 

Ateii'chas  såcer,  «den  hellige  torbist».  Hører  til 
familien  searabceidæ  og  indenfor  denne  til  coprophaga, 
cgjødseldyrene».  Har  hjemme  i  Middelhavslandene. 
Størrelse,  bygning  og  far\'e  som  en  stor  skarnbasse. 
Forbenene  graveredskaber  med  flade,  takkede  skiniieben 
i)g  aden  fedder;  de  andre  ben  med  kølleformede,  krumme 
skinneben  og  sterkt  reducerede  fødder.  —  Han  og  hun 
danner  i  fællesskab  en  kugle  af  gjødsel,  omtr.  5  cm. 
istor.  Med  den  triller  de  afsted;  den  ene  gaar  foran  og 
trækker  med  sine  krumme  bagben,  den  anden  skubber 
bagpaa  med  forbenene,  indtil  de  naar  en  plet  løs  jord. 
Her  graves  kuglen    ned,   efterat  hunnen   først   har   lagt 


banne— banquler 

et  eg  deri.  For  hvert  eg  dannes  en  ny  kugle.  —  A.  s. 
spillede  en  vigtig  rolle  i  de  gamle  ægypteres  dyrekultus, 
af  dens  væsen  og  bygning  udledede  de  en  interessant 
symbolisme.  Man  berettede,  at  dyret  rullede  kuglen  fra 
øst  mod  vest:  kuglen  betegnede  jorden,  dyret  selv  var 
solen,  de  skarpe  takker  paa  dets  hoved  solstraalerne.  — 
Man  troede,  at  alle  individer  var  hanner;  som  en  race 
sterktpansrede  hanner  anvendtes  de  som  symbol  paa 
krigerstanden.  —  Denne  sidste  opfattelse  fandt  vei  til 
Rom,  og  de  romerske  krigere  bar  ringe  med  stene,  hvori 
den  hellige  torbist  var  udmeislet.  —  De  gamle  ægyptere 
puttede  dyret  ind  under  ligdragten  paa  sine  døde.  Paa 
den  hellige  Apis'  tunge  maatte  der  være  et  billede  af 
den.  —  Den  var  helliget  Osiris.  Billedet  af  den  skræmte 
dæmonerne,  vernede  mod  sot  og  død.  —  Den  blev 
malet  paa  sarkofagerne,  hugget  ud  i  mægtige  klippe- 
blokke, skaaret  i  fine  gemmer. 

Ath,   by   i  prov.    Hennegau,    Belglen,    hovedstad  i  et 
arrondissement,  11201  indb.  (1904).     Industri  i  bomuld, 
silke,  hansker.     Knudepunkt  paa  jernb.  Lille — Bruxelles. 
Athabasca  [æpabtksk^J,  elv  i  brit.  Nordamerika,  kom- 
mer fra  KlippeQeldene,  hvor  den  gjennemstrømmer  det 
vigtige  A.- pas,  og  falder  efter  et  1000  km.  langt  løb  ud 
i  A. -sjøen,  14400  km.',  50  km.  bred  og  310  km.  lang. 
I   A.  er  en   af  kildeelvene   til  den  store  Mackenzieelv.  — 
i    Landet  om   A.,    Peace  River  og  flere  andre  elve  kaldtes 
I   før  A.  territorium;  det  var  et  distrikt  rigt  paa  skog  og 
I   pelsdyr,   dobbelt   saa   stort   som    Norge,    men   blot  med 
6—8000  indb.,  mest  indianere.     Nu  (1905)  er  territoriet 
I   delt,  og  den  vestlige  del  er  tillagt  prov.  Alberta,  og  den 

østlige  del  prov.  Saskatchewan. 
I  Athaba'sker  (Athapasker)  el.  Tinne  omfatter  en  fler- 
hed  af  de  største .  indianerstammer  i  Nordamerika  og 
har  i  sine  afsidesliggende  territorier  kun  i  forholdsvis 
ringe  grad  lidt  under  de  europæiske  kolonisters  frem- 
trængen.  A.  falder  i  3  grupper:  en  nordlig  hovedgruppe, 
af  hvilken  særlig  merkes  Chippewyans.  Ahtua,  Kutchin- 
og  Kenai-folk,  ved  Mackenzieelven  og  Yukon  indtil  Hud- 
sonsbugten  i  ø.  og  Mississippi  i  s.;  en  sydlig  gruppe,  be- 
staaende af  Navaho,  Apache  og  Lipan,  i  Arizona,  Ny 
Mexico,  det  sydvestlige  Texas  og  det  nordlige  Mexico; 
en  stillehavsgruppe,  omfattende  Hupa,  Kwalhhioqua  o.  fl. 
smaa  tildels  uddøde  stammer  i  Kalifornien,  Oregon  og 
Washington. 

Atha'larik,  østgotisk  konge,  blev  526  ved  morfaderen 
Theodorik  den  stores  død  konge  i  en  ung  alder,  medens 
moderen  Amalasuntha  (s.  d.)  var  den  virkelige  regent. 
Da  hun  vilde  opdrage  ham  paa  romersk  vis,  tvang  go- 
terne igjennem,  at  han  blev  myndig.  Han  hengav  sig 
straks  til  udsvævelser  og  døde  allerede  534. 

Atha^lia^  datter  af  Israels  konge  Achab,  gift  med  kong 
Joram  af  Juda,  bemægtigede  sig  cfter  sin  søn,  kong 
Ahasjas'  mord,  herredømmet  i  Juda  og  lod  alle  mand- 
lige  medlemmer  af  kongehuset  dræbe  undtagen  Ahasjas' 
etaarige  søn  Joas,  som  holdtes  skjult  af  presterne.  A. 
begunstigede  Baals-dyrkelsen.  myrdedes  derfor  af  pre- 
sterne, og  Joas,  som  blev  konge,  gjenindførte  Jahve- 
dyrkelsen.     Racine  har  skrevet  en  tragedie  A. 

A'thamas,  i  de  græske  sagn  konge  i  Orchomenos, 
gift  med  Nephele,  der  fødte  ham  Frixos  (s.  d.)  og  Helle, 
derefler  med  Ino  (s.  d.).     Juno   slog   ham    med   van  vid, 


lUI  kri^:  JariMllkUon.  gebet :  trylle- 
knds:  tralddooi,  fortryllelse. 
Bannherr  m.  herremand  (som 
bar  øTrijpiedarct).  Bannmelle  f. 
bvB  distrikt,  omnade.  Bannwald 
au  fredet  akofi, 
baane  ^  f,  slor  kurv;  prcaeo- 


fenBveaa  i 

eddikeløode. 


I  m.  transport  knrr; 


tMinnen    0    bnnlj-se:    forvise: 
betyinge,  (for)lrylle;  mane. 

banner  —  ®  Banner.  Panter  n 

—  @  banner  —  ®  drapeau,  élen- 
dard  m.  bannerférer  —  ®  Ban- 
nertrtlger  m  —  @  standard- bearer 

—  ®  porte-drapeau  m. 
banner  (f)  dKkke  med  presen- 
ning. 

banneret  @  &  (?)  m,  bannerhcrre. 


banneton  (f)  m.  iCl«^<^kurv: 
hyttefad. 

bannir  ®  (lttnds}rorvise,  ban- 
lyse. 

bannlssement  (?)  m.  ban- 
lysing. 

banque  (it)  f,  bank:  arbelds- 
bænk.  Jour  (m)  de  b.  lønnings- 
dag. 

banquais  (?)  m,  bnnkeOsker. 


banqueroute  (?)  f.  bankerot. 

banqueroutier  (?)  m.   fallent. 

banquet  @  å.  (tj  m,  gjestvbud. 
glide. 

banquet  (e^,  banqueter  (?) 
gjøre  gjestebud,  gasterere,  leve  h«it. 

banquette  ^  r.  (polstret)  ba^nk ; 
ophøiet  gangsti. 

banquler  \£)  m,  bankier:  banke- 
Osker. 


543 


banqulse— Bilr 


Athanasiånske  symbol— Athen 


544 


saa  at  han  dræbte  sin  ene  søn,  og  Ino  med  den  anden 
styrtede  sig  i  havet  af  frygt  for  ham. 

Athanasiånske  symbol  er  det  tredje  af  de  saakaldte 
økumeniske  (fælleskirkelige)  symboler.  Navnet  skyldes,  at 
man  med  urette  har  tillagt  Athanasios  den  store  det. 
Efter  begyndelsesordene  benævnes  det  ogsaa  «symbolum 
quicunque».  Det  er  sandsynligvis  fremkommet  i  Syd- 
gallien  i  det  6  aarh.  Dets  indhold  er  væscntlig  læren 
om  treenigheden  og  om  Kristi  person. 

Athanasios  den  store  (293—373),  en  af  den  græske 
kirkes  ypperste  teologer,  blev  326  biskop  i  Alexandria. 
A.s  liv  er  opfyldt  af  kampen  mod  arianismen.  5  gange 
fik  hans  fiender  ham  forvist  fra  hans  bispestol;  men 
han  vendte  stadig  tilbage  til  sin  menighed,  der  med 
stor  trofasthed  hang  ved  ham.  Det  skyldtes  væsentlig 
hans  kraft,  teologiske  dygtighed  og  urokkelige  fasthed, 
at  den  nicænske  opfattelse  seirede  baade  i  vesten  og 
østen.  Som  biskop  har  A.  bidraget  meget  til  munke- 
væsenets  udbredelse.  Hans  verker  er  udgivet  af  Mau- 
rinerne,  Paris  1698,  og  af  Migne  1857. 

Athelstan,  angelsachsisk  konge  (925 — 41),  kom  paa 
tronen  efter  sin  fader  Edvard  1.  Han  underkastcde  sig 
933  Skotland  og  Wales,  slog  937  de  danske  vikinger 
ved  Brunanborg  og  gjorde  sig  til  herre  over  Danelagen. 
A.  var  fosterfader  til  Harald  Haarfagres  yngre  søn 
Haakon   Adelstensfostre,   der  senere  blev  Norges  konge. 


et  stort  tempel  for  Zeus  paa  Akropolis  og  forskjønnede 
det  gamle  hovedtempel  for  Athene;  og  navnlig  arbeidede 
han  ivrig  for  byens  vandforsyning. 

480  indtog  og  ødelagde  perserne  A.  med  Akropolis, 
som  Themistokles  havde  bevæget  sine  landsmænd  til  at 
prisgive  for  at  gaa  ombord  paa  flaaden.  Efter  seirene  ved 
Salamis  og  Plataiai  (Platææ)  blev  byen  gjenopbygget  og 
murene  gjenreist,  takket  være  Themistokles.  Snart  forene- 
des  ogsaa  A.  med  Peiraieus  ved  de  lange  mure.  Midtp\inktet 
for  byens  liv  var  nu  torvet  nord  lor  Akropolis.  Denne 
høi  blev  fra  at  have  været  borg  udelukkende  tempel- 
plads:  de  afbrændte  templer  gjenreistes,  navnlig  det 
gamle  tempel  for  Athene  (fundamenterne  gjenfundet 
1886).  De  pragtfulde  byggeforetagender  tog  særlig  fart 
under  Perikles  (s.  d.),  hvis  tid  er  A.s  glansperiode  (ind- 
byggerantal  maaske  150  000),  da  byen  litterært  og  kunst- 
nerisk var  Grækenlands  centrum.  Der  indrettedes  en 
pragtfuld  opgang  til  Akropolis,  de  saakaldte  Propylæer 
(s.  d.),  paa  vestsiden;  paa  et  fremspring  foran  Propy- 
læeme  hyggedes  et  lidet  tempel  for  Athene  Nike  (gjen- 
reist af  de  fundne  ruiner  1835 — 36).  Oppe  paa  selve 
Akropolis  reistes  paa  sydsiden  et  vældigt  nyt  tempel 
for  Athene,  Parthenon  (s.  d.),  og  lidt  senere  paa  nord- 
siden Erechtheion  (s.  d.).  Paa  Akropolis  fandtes  ogsaa 
talrige  kunstverker,  f.  eks.  4  grupper  broncestatuer, 
opstillet  af  kong   Attalos  II   af  Pergamon.     Paa  sydøst- 


Lykabettos. 


Athen. 


Athen  (græ  Athénai),  hovedstaden  i  Attika  i  Græken-  I 
land,  ligger  onitr.  5  km.  fra  kysten  (havnestad  Peiraieus,  i 
«Piræus»).      Ifølge    grækernes   sagn    var    A.    anlagt    af  | 
Kekrops   (s.  d.)    i    fjern    fortid.     Det   oprindelige  by-  og 
borganlæg  fandtes  paa   Akropolis,   en  aflang  kalkklippe,  | 
indtil  156  m.  o.  h.,  omtr.  80  m.  over  byen,  300  m.  lang 
og   100—130    m.  bred.     Allerede    i    ældgammel    tid    var  j 
Akropolis   befæstet   med  svære  mure  (senere  forsterkede 
af  Peisistratiderne).     Paa  borgen  fandtes  oprindelig  her- 
skerens  hus   og   templer,    navnlig   for   Zeus,   Athene   og  | 
Poseidon.     Efterhaanden    dannede  der  sig  i  ly  af  borg-  i 
klippen  en   by,  først  paa  vestsiden,  senere  ogsaa  i  nord  | 
(kvarteret  Kerameikos,  d.  e.  «Pottemagerkvarteret»).   Vest  i 
for  Akropolis    laa   to   mindre  høie,  Areopagos  og   Pnyx,  I 
sæde   henholdsvis  for  en   gammel  domstol  og  for  folke- 
forsamlingernc.     Peisistratos  forskjønnede  byen,  hyggede  I 


skrænten  af  Akropolis  indrettedes  et  stort  teater  (Dio- 
nysosteatret),  fuldført  i  4  aarh.  f.  Kr.  af  Lykurgos. 
Nordvest  for  Akropolis  laa  et  dorisk  tempel,  alm.  kaldt 
Theseustemplet  (maaske  snarere  for  Hefaistos),  det  bedst 
bevarede  tempel  i  Grækenland  og  Lilleasien;  det  er 
yngre  end  Parthenon. 

Under  romernes  herredømme  havde  A.  en  blomstrings- 
periode under  Hadrian  og  Antoninerne;  men  ved  Justinians 
tid  gik  det  helt  tilbage  med  A.  Templerne  forvandledes 
til  kirker,  A.  blev  en  liden  provinsby;  1458  erobret  af 
tyrkerne.  1687  bombarderede  venetianerne  under  Moro- 
sini  A.,  og  ved  denne  leilighed  ødelagdes  for  en  stor 
del  Parthenon  og  Propylæerne.  1814  bortførte  skotten 
lord  Elgin  en  mængde  skulpturarbeider  fra  Parthenon  til 
England.  Efter  1835,  da  A.  igjen  blev  hovedstad,  beskyttes 
ruinerne  omhyggelig,  og  store  udgravninger  er  foretaget. 


banquiae  .?  r.  isbjer^. 

banquiste    r  m,  svindler. 

banstickle  (e)  stikling,  sting- 
«Ud. 

banter  i«.*i  spøge  med.  drille; 
«pof(.  g)a?kkeri. 

banyan  (e)  Inditk  flgentne. 

bapteme  (jr)  m.  baptism  @ 
<iaab. 

baptlser  (?).  baptize  @  d«be. 


baptismal    (e)    ft    (^    daabs-, 
døbe-. 

baptist  (e^.    baptiste   (f)    ra. 
døber:  g]endøber.  i 

I       baptiataire    (f):    extralt    b. 
daabsattest.      registre    b.   kirke- 


aptlstére  ©  m,  baptistery 


1; 


I    @  daabsknpel. 

baptistical  @  døbe<r)-,  daabs-.    | 


baquet  (f)  m.  balje,  botte:  saa- 
kasse. 

bar  —  :^J  bloss.  nackt;  (træ-) 
kahl  —  ;?'  bare;  nnked  —  ?'  nu, 
découvert.  barbenet  -  l  bar- 
fQssig  —  (e)  barefooted  —  \^  aux 
picds  nus:  nu-pleds.  barfrost  — 
0  Barfrost  m  -  ^  hoar  (white) 
fYx>sl  —  ®  fYx>ld  (m)  sec.  bar- 
hovedet  —  Ø  barkOpflg,  barhaupt 


-  (g)  bareheaded  -  (£)  nu-téte.  (la) 
tete  nue. 

bar  —  ®  Nadel.  Tangel  f-e) 
aclcular  leaves.  pine-necdles  —  J) 
aiguiiies  f  pl,    barlind  -  I  Elbe  t 

—  le)  yew  —  (^  if  ra. 
barøbar,  blot.  naken;  blottet. 

fH  for;  kontant. 

Bilr  (?)  bjørn;  gjield;  skrøne. 
Bftrbeisser  m,  bulblder,  -belsslg 


545 


Athena'goras— Atjeh 


546 


Det  moderne  A.  Ugger  nord  for  Akropolis.  Efter 
frihedskampen  havde  byen  blot  ca.  2000  indb.  (deraf 
300  tyrkere).  Den  blev  opbygget  igjen  regelmæssig, 
men  ensformig  efter  en  bayersk  arkitekts  plan.  De  vig- 
tigste  forretningsgader  heder  Piræus-,  Athene-,  Stadion-, 
Hermes- og  Æolosgade ;  andre  vakre  gader  er  Universitets- 
og  Akademigaden.  Til  Phaleron  (sjøbad)  gaar  der  spor- 
vei, og  til  Piræus,  som  ligger  ca.  4  km.  borte,  er  der 
jernbane.  De  vakreste  bygninger,  som  ofte  er  bygget  af 
marmor,  er  det  kongelige  slot.  universitetet  med  ca.  60 
professorer  og  næsten  3000  studenter,  biblioteket  med 
250000  bind  og  talrige  haandskrifter,  polyteknikum, 
talrige  kirker,  deriblandt  Metropolis,  stortingsbygningen, 
national  museet,  arkæologiske  instituter  o.  s.  v.  Byens 
indbyggertal  er  (1896)  128  735.  Handel  og  industri  har 
tåget  stort  opsving,  omend  Piræus  i  denne  henseende 
endnu  er  vigtigere.  De  betydeligste  industrigrene  er 
bryggerier  og  væverier.  Forøvrigt  er  byen  midtpunkt 
for  det  nye  Grækenlands  aandelige  liv.  (Se  plancherne 
Græsk  bygningskunst  og  Bysantinsk  kunst.) 

Athena^goras,  en  af  oldkirkens  apologeter,  skrev  i  det 
2  aarh.  et  bønskrift  for  de  kristne,  rettet  til  keiserne  Marc. 
Aurelius  og  L.  Commodus.     Desuden  tillægges  der  ham 
et  skrift  om  de  dødes  opstandelse.    Hans  bønskrift  for  de . 
kristne  er  oversåt  paa  norsk  af  S.  B.  Bugge  (Kra.  1886). 

Atihenåls  (omkr.  400—460),  byzantinsk  keiserinde, 
datter  af  retoren  Leontios.  Efterat  være  kommet  i  for- 
bindelse med  prinsessen  Augusta 
Pulcheria  lod  hun  sig  døbe  og 
antog  navnet  Ælia  Eudokia.  42 !> 
egtede  hun  keiser  Theodosius  11. 
Som  keiserinde  greb  hun  oftere 
ind  i  tidens  dogmatiske  stridig- 
heder. Senere  faldt  hun  i  unaade 
og  drog  til  Jerusalem,  som  hun 
smykkede  med  mange  bygninger. 

Athene  el.  Pallas  A.,  romer- 
nes Minerva,  datter  af  Zeus  og 
Metis  (s.  d.  om  A.s  fødsel),  gud- 
inde  for  kamp  og  kløgt,  for 
kunstfærdige  arbeider  (særlig 
væ^•ning,  A.  Ergane),  kunst  og 
videnskab,  beskytterinde  af  byer, 
hvor  sligt  fandt  hjemsted  (A. 
Polias).  Hun  dyrkedes  særlig  i 
Athen  paa  Akropolis.  Man  for- 
talte, at  hun  havde  en  strid 
med  Poseidon  om,  hvem  af  dem 
der  skulde  eie  Athen;  han  lod 
da  en  saltkilde  vælde  frem,  hvor 
hun  lod  oljetræet  vokse  op. 
Over  saltkilden  reiste  sig  senere 
Erechtheion,  overfor  oljetræet 
fandtes  det  gamle  Athenetempel 
med  et  udskaaret  træbillede  af 
gudinden.  Dette  billede  smyk- 
kedes aarlig  med  en  ny  klæd- 
ning,  tilvirket   af  de  fornemste    ^ 

t     .    jM       .1       j   M.     r-M.         _j.r  u  StatueUe  1  pentelisk   marmor, 

kvmderilandet.  Etpragtfuldere  f„„dei  i  Aihen  i8«o.  Aabcnbart 
tempel  fik  hun  i  Parthenon  (A.  ^n  kopi  af  Fidias-  koioswi- 
kaldtes  Parthenos,  «jomfruen >).  statue  i  Athen. 


Athene  Parthenos, 


bidsk.  Bllrenhilttter  m,  dag- 
driver. 

bar  @  stang,  bom;  hindring; 
«kranke;  banke;  domstol;  advokat- 
ttnnden;  skjenk;  (mus.)  takt(streg); 
^trer)baand  (i  vaaben);  (lovudtr.) 
ek!icepUon.  Vb  slænge;  forbyde; 
afskj«pre;  udelukke;  underblnde 
aare). 

baragonin  d)  m.  kaudenrælsk. 


baragouinage  (?)  m,  kraake- 
maal,  kaudervelsk. 

baragouiner  (?)  tale  gebrok- 
kent, radbnekke. 

barakke  —  (Tj  Borache,  Ba- 
rakke, Lager-,  Feldhfltte  f  -  (e) 
barrack  —  (f)  baraque  f. 

baraton  (f)  m.  kjemcstav. 

baratte  dj  f.  (smør) kjerne. 

baratter  (f)  kjcme. 


bar— barbarisk 

—  Som  kampgudinde  bærer  hun  medusahovedet  (s.  d.) 
paa  aigiden  (s.  d.).  —  Fidias  skabte  de  berømteste 
A.statuer,  en  kolossal  A.  Promachos  («forkjæmperinde  A.») 
paa  Akropolis  og  en  statue  af  guid  og  elfenben  i 
Parthenon;  af  den  sidste  har  vi  bevaret  smaa  efterlig- 
ninger  fra  oldtiden.  Hun  fremstilles  altid  alvorlig  og 
værdig,  i  langt  klædebon,  ofte  med  aigide  og  med  ugle, 
slange  eller  oljegren. 

Athene,  se  Uglcslegten. 

Athens  [æpsnz],  by  i  staten  Georgia,  Forenede  stater, 
10  245  indb.  v  1900),  universitet,  landbrugsskole. 

Athenæum  fgræ.-lat.),  egentlig  Athenehelligdom ;  en 
offentlig  høiere  uddannelsesanstalt  (et  slags  universitet) 
særlig  for  filosofi  og  veltalenhed,  grundet  i  Rom  af  Hadrian 
(omkr.  135  e.  Kr.).  Et  i  Kristiania  vel  kjendt  læse- 
selskab,  stiftet  1832. 

Atherton  f(vp9tn],  Gertrudc  Franklin,  f.  Horn 
(1858 — \  amer.  forfatteri nde,  opvokset  i  Kalifornien  og 
Kentucky,  har  skrevet  en  række  fortællinger,  hvoraf  flere 
med  emner  fra  Kalifornien:  «Patience  Sparhawk  and 
her  times»,  «American  wives  and  English  husbands», 
«The  Californians»,  «A  daughter  of  the  vines  «Senator 
North»,  «The  Doomswoman»,  «The  splendid  idle  for- 
ties» o.  a. 

Athlit,  A  t  h  1  i  t  e.  tyrk.  havn  i  Syrien  ved  Middelhavet. 

Athlone  l&plon],  by  i  Irland,  Westmeathshire  (Lein- 
ster)ved  Shannon,  G617  indb.  (1901).  Vigtigste  garnisons- 
by i  det  midtre  og  vestlige  Irland. 

At  home  [æthomj,  eng.  hjemme,  alm.  i  England  som 
paaskrift  paa  indbydelseskort,  hvormed  en  dame  med- 
deler, at  hun  «tager  imod»  til  den  og  den  bestemte  tid 
(fr.  paa  samme  maade  «chez  soi»).  I  første  halvdel  af 
19  aarh.  brugtcs  a.  h.  som  navn  paa  skuespilleren  C.  J. 
Majhews'   komiske  monologforestillinger. 

Athos  (nygræ.  Hagion  Oros,  det  hellige  Qeld)  kaldes 
den  østligste  af  de  tre  halvøer,  som  fra  Chalkidike  stræk- 
ker  sig  ud  i  Ægæerhavet.  Halvøen  er  en  fjeldmasse, 
50  km.  lang  og  5 — 10  km.  bred,  som  ender  i  syd  i  det 
skogbevoksede  forbjerg  A.,  1  935  m.  høit.  Her  er  sædet 
for  en  gammel  munkerepublik,  som  bestaar  af  20  fæst- 
ningslignende  klosterbygninger,  forsynet  med  kanoner, 
kirker  og  12  landsbyer.  Her  bor  6000  munke,  som  til- 
hører de  forskjelligste  nationer  (mest  grækere  og  russere). 
Store  biblioteker  med  ca.  13000  haandskrifter. 

Athy  [æpaV],  by  i  Irland,  Kildarshire  (Leinster), 
3  599  indb.  (1901\  ved  elven  Barrow;  hattefabrikation, 
kornhandel. 

Atimi  (græ.,  æreløshed),  formindskelse  eller  berøvelse 
af  borgerlige  rettigheder,  ofte  anvendt  som  straf  i  græske 
stater,  f.  eks.  i  Sparta  mod  dem,  der  viste  feighed. 

Atitlån,  vulkan  i  Guatemala,  Mellemamerika,  3525  m., 
lige  ved  en  Qeldsjø  af  samme  navn.  Byen  A.  med  9000 
indb.,  bomuldsvæverier,  mineralkilder,  ligger  ved  sjøen, 
1500  m.  o.  h. 

Atjeh  (AtsjinX  guv.  i  n.  v.  Sumatra,  53200  km.*  med 
531 705  indb.  (1897),  tidligere  selvstændigt  rige.  I  vest 
bjergfuldt,  i  øst  fladere.  Frugtbart,  yppige  skoge,  ris, 
peber  og  bctelnødder  udføres;  landet  er  ogsaa  rigt  paa 
guid,  kobber  og  petroleum.  Atsjineserne  er  krigerske, 
flittige  folk  af  malcgisk  stamme  beslegtet  med  battaerne. 
Heligionen  er  Islam.     Hovedstad  Kota  Hadsja. 


barb  %  skjeg  paa  plantedele; 
agnor;  berber,  marokkansk  hest. 
Vb  forsyne  med  agnorer;  pansre 
(hest). 

barbacan  (e),  barbacane  (r)  f, 

skydeskaar;  @  ogs.  bro-,  porttaarn ; 
(f)  ogs.  aflobshul. 

barbar  —  ®  Barbar  m  —  ^1 
barbarian  —  ^  barbåre  m. 

barbaresque  ?)  berberisk. 


barbari  -  (t)  Barbaret  f  —  (?) 
barbarlsm  —  (^  barbarie  f. 

Barbarie  (r;  f,  Barbary  (e) 
Berberiet. 

barbariser  (f),  barbarize  :e) 
gjcn'e  barbarisk,  raa;  ø  ogs.  tale 
galt.  sprogstridig. 

barbarisk  —  £  barbarisch  - 
(^.  barbarian,  barbarie;  (grusom) 
barbarous  —  (i)  barbåre. 


18  —  Illustreret  norsk  konv^rsationsleksikon. 


547 


barbarism — barbote 

Atkarsk,  by  i  rus.  guv.  Saratov,  9  750  indb.  (1897). 
Handel  med  rug. 

Atklnsotl  [iPtkinsn],  Thomas  William  (1799— 
1861),  eng.  opdagelsesreisende,  tegner  og  arkitekt,  foretog 
i  midten  af  det  19  aarh.  flere  reiser  i  Altalfjeldene,  samt 
i  Sibirien,  Mongoliet  og  ørkenen  Gobi.  hidtil  af  euro- 
pæere  ubetraadte  egne.  Fra  sine  reiser  medbragte  han 
ca.  600  egenhændig  tegnede  prospekter,  hvilke  nu  er  det 
værdifuldeste  ved  de  to  verker,  han  udgav  om  sine  reiser. 

Atla'nter  (af  ent.  Atlas,  s.  d.),  kraftige  mandlige  figu- 
rer, der  blev  benyttet  som  bærende  led  istedetfor  seiler 
eller  pilastre,  oprindclig  i  den  græske  bygningskunst. 

Atlanta  [æilénia],  hovedstad  i  den  nordamr.  stat 
Georgia,  89872  indb.  (1901);  jernbaneknudcpunkt,  3  uni- 
versiteter (2  for  negere),  maskin-  og  bomuldsindustri,  han- 
del med  bomuld,  mais  og  tobak. 

Atla'nta,  en  slegt  kjølsnegle  (s.d.)  med  spiralskal  og  laag. 

Atla'nterhavet  ligger  mellem  Europa  og  Afrika  i  øst 
og  Amerika  i  vest  samt  meridianeme  over  disse  verdens- 
deles sydspidser;  mod  polhavene  danner  polarcirklerne 
skillet.  Det  sydlige  A.  er  uden  større  bugter,  men  det 
nordlige  A.  strækker  sine  arme  dybt  ind  i  fastlandene. 
De  største  bugter  i  Amerika  er  det  Karibiske  hav,  den 
Meksikanske  golf  og  Hudsonsbugten,  i  Europa  den  Bis- 
kaiske  bugt,  Nordsjøen  og  dens  fortsættelser  helt  ind  i 
Bottenviken.  Ogsaa  Middelhavet  er  blot  en  bugt  af  A. 
Den  del  af  A.,  som  ligger  mellem  Island  og  Norge,  kaldes 
det  Norske  hav.  Uden  bugter  er  størrelsen  79.8  mill. 
km.',  d.  e.  8  gange  Europa.  A.  er  lidt  større  end  det 
Indiske  hav,  men  blot  halvparten  af  Stillehavet.  Smalest 
er  det  mellem  Kap  St.  Roque  i  Brasilien  og  S.  Leone  i 
Afrika,  nemlig  ca.  2600  km.  (Norge  fra  Lindesnes  til 
Vardø  er  ca.  1 800  km.).  Lidt  større  er  bredden  mellem 
Irland  og  New  Foundland,  men  overalt  ellers  er  det 
meget  bredere.  —  Dybde  forholdene.  Det  -Norske 
hav  er  skilt  fra  den  øvrige  del  ved  en  ryg  fra  Skotland 
over  Færøernc  (Wyville  Thomson-ryggen)  til  Island  og 
Grønland.  Dybden  her  er  ikke  større  end  600  m.  En 
anden  ryg,  som  gaar  parallel  begge  kyster  sydover,  deler 
A.  i  to  store  bækkener.  Paa  ryggen  er  dybden  i  almin- 
delighed  mindre  end  3000  m..  paa  begge  sider  meget 
mere.  Største  maalte  dybde,  n.v.  for  Portoriko,  er  8341  m. 
(største  maalte  dybde  i  havet  er  9636  m.,  Stillehavet).  Langs 
kyster  ne  er  der  flere  steder  store  banker,  New  Found- 
landsbankerne,  bankerne  om  de  Britiske  øer  og  Norge, 
hvor  dybden  blot  er  et  par  hundrede  meter.  Her  fore- 
gaar  jordens  rigeste  fiskerier.  —  Temperatur.  I  det 
nordlige  A.  er  overfiadens  temperatur  større  end  paa  til- 
svarende bredde  i  Stillehavet.  Dette  skyldes  Golfstrøm- 
men. Selv  om  vinteren  er  temperaturen  udenfor  Norge 
flere  grader  ,  over  0.  Ved  ækvator  er  temperaturen  25 
— 30°,  men  tvarmeækvatoren»  ligger  nordenfor  den  geo- 
grafiske ækvator.  I  dybet  er  der  lignende  forhold. 
Wyville  Thomson-ryggen  hindrer  det  kolde  vand  fra 
Ishavet  i  at  naa  ind  i  A.  I  600  m.  dybde  n.  f.  ryggen 
maales  4-  0.7°,  i  samme  dybde  s.  f.  den  maales  7°.  Mod 
bunden  aflager  temperaturen  til  henimod  0  (undtagcn  i  det 
Norske  hav,  hvor  den  synker  meget  under  0),  men  gjen- 
nemsnitstemperaturen  i  det  nordlige  A.  er  større  end  i 
noget  andet  hav  i  samme  ækvatorafstand.  —  Vinde  og 
strømme.     Om  ækvator  ligger  et  belte  med  lavt  luft- 


Atkarsk— Atla'ntis 


548 


tryk,   dereftcr   følger   paa   begge  sider  belter    med    høit 
tryk  (indtil  ca.   35°)  og  derefter  igjen   belter  med  lavt 
tryk.     Da  vinden  afhænger  af  lufttrykket,  kommer  der 
omkring  ækvator  til  at  være  et  stillebelte,  derefter 
følger  passaterue  (nordost-p.   og   sydost-p.)  og   uden- 
for disse   (fra  ca.  35°)  paa  den  nordlige  halvkugle  syd- 
vestlige   vinde,     paa     den     sydlige    nordvestlige    vinde. 
Et  skib,   som   skal   seile   fra   Europa  til  Kap,  maa  først 
følge  Europas  kyst,  til  det  naar  nordost- passaten,  saa  gaa 
med  denne  over  til  Sydamerika,  følge  denne  til  san  den - 
for  sydost- passaten  og  saa  tåge  med  de  nordvestlige  vinde 
over   til    Kap.   —  Til   vindene   svarer   strømmene.      Paa 
begge  sider  af  ækvator  strømmer  fra  øst  til  vest  ækvator- 
strømmene,  og  mellem  dem  en  modstrøm  fra  vest  mod 
øst,  Guineastrømmen.     Den  sydlige  ækvatorstrøm    deler 
sig  ved  Brasiliens  kyst.     En  gren  gaar  .sydover,  derefter 
afbøies  den  østover  (paa  grund  af  jordomdreiningen)  ogsaa 
nordover  for  igjen  at  gaa  sammen  med  ækvatorstrøm  men. 
En   anden   gren   gaar  nordover  ind  i  det  Karibiske  hav. 
Den  nordlige  ækvatorstrøm  deler  sig  ogsaa,  en  gren  gaar 
udenom  Antillerne,  Antillerstrømmen,  en  anden  indenfor 
og   forener   sig   med   den   nordlige  gren   af  den    sydlige 
ækvatorstrøm.    Forenet  gaar  disse  ind  i  den  Meksikanske 
golf,   hvor  våndet  stuves  op,   og  saa  forlader  strømmen 
golfen    gjennem     Floridastrædet,    forener    sig     med     en 
del    af  Antillerstrømmen    og   kaldes   nu    Golfstrømmen; 
denne  fortsætter  helt  ind  i  Ishavet.    En  del  af  Golfstrøm- 
men   bøicr   østover  og  tilslut  sydover  for  igjen   at  gaa 
over  i  den  nordlige  ækvatorstrøm.    I  den  der\'ed  dannede 
hvirvel  ligger  Sargassohavet.    Ved  New  Foundland  meder 
Golfstrømmen  den  kolde  Labradorstrøm ;  denne  fortsætter 
delvis  sydover  langs  Amerikas  kyst  indenfor  Golfstrøm- 
men (amerikanernes  «cold  wall»).    Langs  Grønlands  øst- 
kyst gaar  en  lignende  kold  strøm.   —   A.  er   det    mest 
befærdede   hav.      Det   krydsedes   første   gang   af   norske 
vikinger  for  900  aar  siden.   500  aar  senere  kom  Columbus 
til  Amerika.    Første  dampskib  gik  over  A.  i  1819,  brugte 
25  dage.     Regelmæssig  dampskibsfart  fra  1838,   15   døgn 
mellem   Liverpool   og  New  York.  Nu  talrige  dampskihs- 
linjer,  de  hurtigste  dampskibe  gaar  samme  vei  paa  5 — 6 
dage.     Første   telegrafkabel   1866  (fra  Valentia    i    Irland 
til  New  Foundland),   nu   mange   baade  mellem    Europa, 
Nordamerika,  Sydamerika  og  Afrika. 

Atlantic  City  [æilAntik  sCii],  by  i  Forenede  stater. 
staten  New  Jersey.  Meget  besøgt  sjøbadested.  27  838 
indb.  (1900). 

Atlantic  Cove  [ætlcbntik  kOvJ,  havn  paa  St.  Fauls 
Island,  St.  Lawrence  Gulf,  brit.  Nordamerika.  47  °  10'  n.  br. 

Atlantic  shipping  trust  [ætl&ntik  iipping  trnslj 
(Atlanterhavstrusten)  er  navnet  paa  en  sammenslutning 
af  amerikanske  og  britiske  dampskibslinjer,  som  1902 
blev  istandbragt  af  amerikaneren  J.  Pierpont  Morgan  i 
den  hensigt  at  monopolisere  atlanterhavstrafilcen.  Paa 
grund  af  modstand  fra  Cunardlinjens,  Nordtyslce  Lloyds 
og  Hamburg — Amerika-linjens  side  lykkedes  det  imidler- 
tid ikke  at  faa  planen  realiseret  i  sit  fulde  onn  fang. 
A.  udgjør  i  sin  nuværende  skikkelse  en  sammenslutning 
af  3  britiske  og  2  amerikanske  dampskibslii^er  med  en 
samlet  aktiekapital  paa  120  mill.  dollars. 

Atla^ntls.  Platon  (i  «Timaios»  og  «Kritias»)  beretter. 
at  der  i   Atlanterhavet   skulde  have  ligget  et  stort    orige 


barbarism  9.  barbariame 
®  m,  sprogsynd;    (é)  o^.  barbari. 

barbate  (?)  (bot.)  toegget. 

barbated  @  (forsynet)  med 
modhaker. 

Barl>e  (t)  f.  skjegkarpe,  barbe; 
strimmel. 

barbe  ®  r.  sHieg;  knipling: 
fane  (pna  tjær). 

tMirl>e  (f)  m.  berbcrdiest). 


barbeau  (?)  m.  sKjegkarpe; 
komblomst. 

barbecue  @  dyr  stegt  heit. 

barliel  (e)  skjegtraad;  skjeg- 
karpe. 

barbelé  (f)  forsynet  med  haker. 

barber  --  (i)  Barbier  m  —  (e) 
barber  —  (F)  coifTeur  m.  barber- 
kniv —  (i;  Hasler-,  Barblermesser 
n  —  'e^  razor  —  ®  rasolr  ro. 


barbere  —  ®  raBleren.  bar- 
bleren  —  (e)  shave  —  (7)  faira  la 
barbe  å;  raser. 

barbernr  (e)  berberisse. 

barbet  ®  m.  pudelhand ;  mulle. 

barliette  (e)  &  (?)  r,  b«nk  (bag 
biystvem). 

barbeyer  (£)  slaa,  smelde  I 
vinden. 

barbiche  ^  f.  bakkenbart. 


barbicliet,  barMehon    r   m. 

pudelhvalp. 

Barbier  ø  m.  barMer    r   m. 
barber. 

barbleren    ®.    barblfter     r 


barblllon   (?)    m,    sK)<«trm4ui. 
haneskleg:  (mod)hake. 
barboa  (^  m, 
barbote  ø  r. 


graaa^ic«. 

aaiekone. 


549 


A'tla8— Atom 


550 


A.  ikke  langt  fra  Herakles'  støtter;  han  fortæller  om 
dets  størrelse  og  rigdom,  og  at  det  sank  i  havet  paa  ét 
døgn;  allerede  i  oldtiden  ansaa  man  hans  fortælling  for 
en  ren  myte. 

A^tlas  (græ.  mytol.),  søn  af  titanen  lapetos,  broder  til 
Prometheus  og  Epimetheus;  man  tænkte  sig  ham  støt- 
tende himmelen  med  sit  hoved  og  sine  hænder,  foråt 
den  ikke  skulde  falde  ned  over  Jorden ;  hans  opholdssted 
forestillede  man  sig  i  det  Qerne  vesten.  Senere  identi- 
ficerede  man  ham  med  bjergkjeden  A.  og  sagde,  at  han 
havde  været  konge  i  vesten,  men  var  blevet  forstenet 
af  Perseus  med  medusa  hovedet.  Herakles  kom  til  ham, 
da  han  skulde  hente  Hesperidernes  æbler,  og  bar  et  øie- 
blik  himmelen  for  A.  —  A.  nævnes  som  fader  til  Kalypso 
og  Pleiaderne. 

A^tlaSy  den  øverste  halshvirvel  (se  Menneskets 
anatomi). 

A'tla8,  Nordafrika,  et  2  å  3  000  km.  langt  og  2—400 
lim.  bredt  Qeld parti,  som  i  flere  parallele  kjeder  strækker 
sig  fra  Atlanterhavet  i  nordøstlig  retning  til  den  Lille 
Syrte  gjennem  Marokko,  Algerie  og  Tunis  (s.  d.).  Medens 
Afrika  forresten  er  et  udpræget  tafelland,  er  A.  kjede- 
bjerge,  som  i  tertiærtiden  og  tidligere  har  været  udsat 
for  en  sterk  foldning.  A.  er  nemlig  et  led  i  det  vestlige 
Middelhavs  foldezone,  ligner  i  bygning  Apenninerne  og 
hører  derfor  geologisk  og  orografisk  nærmest  sammen 
med  fjeldene  i  Sydspanien  og  Italien,  fra  hvilke  de  kun 
skilles  ved  2  grande  og  sent  dannede  sunde:  <En  fremmed 
fra  norden  paa  afrikansk  jordbund.»  A.,  som  er  noget 
lavere  end  Alperne  og  ikke  naar  snegrænsen,  danner  i 
regelen  2  parallelkjeder:  1.  I  sydvest  Høie  Atlas  med 
A.s  høieste  top  Ari  Ajasch,  4  300  m.  (omtr.  midt  i  Ma- 
rokko', og  Anti-Atlas  (ca.  3  å  4000  m.).  2.  I  det  nord- 
østlige Marokko  Lille  Atlas  el.  Rif  (indtil  1  800  m.)  langs 
kvsten  til  Gibraltarstrædet  ret  overfor  Mellem-Atlas 
(iindtil  4  000  m.).  3.  1  Algerie  Tell- Atlas  (indtil  2  308  m.) 
ianips  kysten  ligeoverfor  Store-  el.  Sahara-Atlas  (indtil 
2330  m.),  hvilke  løber  sammen  i  Tunis  (indtil  1  590  m.). 
I  Algerie  udvikler  sig  mellem  parallelkjederne  et  steppe- 
plateau  (800 — 1  100  m.  i  øst- vest)  med  talrige  større  og 
mindre  saltsjøer  uden  afløb,  saakaldte  Schotts.  A.  falder 
steilt  af  mod  Middelhavet,  som  nær  kysten  har  en  dybde 
af  2  å  3  000  m.,  og  mod  Sahara,  hvor  der  i  det  sydøst- 
lige Algerie  endog  forekommer  depressioner  indtil  -h  29  m. 

A^tlas  (atlask),  et  glinsende  tøi,  særlig  fint  i  silke, 
fremkommet  ved  en  meget  løs  binding  af  traadene,  saa- 
ledes  at  rend ingen  sees  paa  et  længere  stykke.  Det 
væves  oftest  8-skaftet. 

AtlaskSfmt  el.  at  lasks  ten,  en  fintraadig  varietet 
af  kalkspat  med  silkeglans. 

Atlaskved,  sat  in  ved,  en  fællesbenævnelse  paa  for- 
skjellige europæiske  og  tropiske  trær  (ferolina  guganen- 
xis,  sorbus  lorminalis  o.  fl.),  der  anvendes  ved  finere 
snedker-  og  dreierarbeider.  Paa  samtlige  fremkommer 
ved  polering  silkeglans. 

Atiét  (græ.,  deltager  i  en  veddekamp)  kaldte  grækeme 
en  mand,  som  uddannede  sit  legeme  til  at. tåge  del  i  de 
store  offentlige  idrætsøvelser  og  veddekampe,  navnlig  i 
brydning,  diskoskastning  m.  m.:  uddannelsestiden  var 
lang  og  besværlig;  øvelser,  diæt  og  regelmæssigt  liv 
krævedes.     Atletiken  blev  et  helt  studium. 


barboter— barduner 

Atlungstad  gaard  i  Stange  herred.  Hedemarkens  amt, 
af  skyld  81.69  mark  med  4  husmandspladse.  Den  smukke 
bebyggelse,  der  skyldes  den  nuværende  eier,  Carl  Wedel 
Jarlsberg,  skriver  sig  fra  slutten  af  1870-aareue. 

Atløen,  en  38  km.*  stor  ø  i  Askvold  herred.  Nordre 
Bergenhus  amt.     523  indb. 

Atmlske  vindroser,  tabeller  eller  figurer,  som  viser 
den  gjennemsnitlige  størrelse  af  vanddampenes  tryk 
(eller  antal  gram  vanddamp  i  1  cm.')  ved  de  forskjellige 
vindretninger. 

Atmometery  atmidométer,  fordunstningsmaaler, 
evaporationsapparat,  instrument  til  at  maale  den  mængde 
vand,  som  i  en  vis  tid  fordunster  fra  en  vandflade  eller 
fra  jorden. _ 

Atmosfære,  den  luftmasse,  som  omgiver  jorden,  en 
blanding  af  flere  gasarter  samt  vanddamp.  Ind holdet 
af  vanddamp  varierer  sterkt,  fra  næsten  0  til  4  volum- 
pct.  Den  tørre  luft  indeholder  ved  jordens  overflade 
78.03  vol.pct.  kvælstof,  20.99  surstof,  0.94  argon,  0.03 
kulsyre  samt  i  mængder  mindre  end  0.01  vol.pct.  vand- 
stof,  neon,  helium,  krypton,  xenon,  ozon,  ammoniak  og 
muligens  endnu  flere  gasarter.  Luftens  vegt  frembringer 
et  tryk,  som  maales  med  barometeret,  og  som  paa  hvert 
sted  uophørlig  forandrer  sig  som  følge  af  luftens  be- 
vægelser  (vind).  Ved  jordens  overflade  er  barometer- 
standen  gjennemsnitlig  760  mm.  kviksølvhøide,  svarende 
til  1033.3  gram  pr.  cm.*  (1  atmosfæres  tryk).  Opad  af- 
tager  trykket  og  beregnes  at  være  4  titusendedele  heraf 
i  50  km.  høide.  1  liter  tør  luft  ved  0°  og  760  mm. 
tryk  veier  1.293  gram.  Ved  jordoverfladen  er  tempera- 
turen i  gjennemsnit  for  hele  jorden  og  hele  aaret  14.4°  C. 
Den  aftager  opad  med  1  °  for  omtrent  hver  180  meter. 
Af  forslgellige  lysfænomener  kan  sluttes,  at  a.  naar  mindst 
til  2 — 300  km.  høide.  Dens  tæthed  aftager  opad,  og  der 
kan  ikke  være  nogen  skarp  grænse  mellem  a.  og  det 
tomme  verdensrum.  Fænomerne  i  atmosfæren  er  gjen- 
stand for  den  videnskab,  som  kaldes  meteorologi.  Paa 
solen  og  de  større  planeter  har  man  iagttaget  a.,  paa 
maauen  og  de  smaa  planeter,  ogsaa  Merkur,  er  der 
ingen  eller  ialfald  kun  en  meget  tynd  a. 

Atna,  en  elv,  der  danner  afløb  for  Atnesjøen,  som 
den  forlader  straks  ovenfor  gaarden  Atnebroen,  gjennem- 
strømmer  Atnedalen  og  falder  i  Glommen  ved  Atnosen, 
lige  overfor  Atna  station  paa  Hamar — Trondhjemsbanen. 

Atnesjøen  (Atnsjøen),  en  9  km.*  stor  indsjø,  710  m. 
o.  h.,  sydøst  for  Qcldpartiet  Rondane  i  grænsen  mellem 
Hedemarkens  og  Kristians  amter. 

Ato'l,  se  Koralrev. 

Atoll  Mala,  havneplads  paa  Malediverne,  brit.Ostindien. 

Atoniv  De  i  naturen  forekommende  stoffe  kan  ved 
en  række  fysikalske  operationer,  navnlig  destillation  og 
udkrystallisation,  opdeles  i  de  saakaldte  kemisk'rene 
forbindelser,  der  er  kemiens  udgangspunkter.  Saa- 
ledes  er  destilleret  vand  et  saadant  stof.  Til  forskjel  fra 
andre  stoffe  kogcr  et  kemisk  rent  legeme  ved  konstant 
temperatur  og  fryser  ved  konstant  temperatur.  Saaledes 
vil  en  vis  mængde  vand  ved  destillation  koge  ved  samme 
temperatur,  ligegyldigt  hvor  meget  der  er  fjernet  ved 
destillationen.  Endvidere  vil  det  ved  dampenes  for- 
tætning  erholdte  vand  i  enhver  henseende  have  samme 
egenskaber   som   det   til    destillationen    anvendte   vand. 


barn:   Umu  mnd. 


▼røvlc. 
)    m.    pludrende 
barbotenae  f. 


barboUére  (D  f.  andedam. 
barbotfne  (f)  f,  ormeftv. 
bar^onlller  (?)  bemale,   orer- 

talc  vtydelitf.  vrøvle. 
barbOBllleur  ©  m.  bygnlngi- 


maler;  fUsker;  blfeksmører;  vrøvle- 
boved. 

barbu  ({)  sKJetWet;  behaaret. 

barbue  0  r.  Bietvar. 
barbule  (g)  meget   fint  sl^eg: 
Uden  f(Jenhake. 
barcarolle  ®  r,  gondoKfører)- 


baroasae  (f)  r.  barkasse. 
barcelonnette  (?)  r.  hængevugge. 


Barchent  (1)  m.  olmerdug. 

bård  OD  m»  bærebør. 

bardane  (i)  f,  borre. 

bardauz  0  bums!  pladask! 

barde  —  ®  Barte  f  -  @  whale- 
bone  —  (?)  fanen  m;  barbe  f, 
bardehval  —  ®  Bartenwal  m  — 
(^  whalebone  whale  —  (?)  rétoile  f. 

barde®  m,  rldehynde;  spække- 


bardeau  ^  m.  tagspaan. 

bardelle  ®  r.  ridepude. 

barder  (?)  spiekke;  laesse.  biere 
paa  en  b«r. 

bardeur  (?)  m,  børbærer,  -tnek- 
ker. 

bardot  (f)  m,  lastdyr.  pakieael ; 
muldyr. 

barduner  —  (£;  Pardune  r  — 
backstay  —  (g  galbauban  m. 


551 


At5in 


552 


bardus— bark 

Ganske  lignende  er  forholdene  ved  frysningen.  I  regelen 
danner  blot  kemisk  rene  forbindelser  krystaller.  Af 
forskjellige  fysikalske  og  kemiske  grunde  tænker  man 
sig  alle  stoffe  bestaaende  af  overordentlig  smaa.  dele, 
molekyler.  Et  kemisk  rent  legemes  særlige  egen- 
skaber forklares  derved,  at  alle  dets  molekyler  er  lige  i 
enhver  henseende;  i  de  blandede  stoffe  er  derimod  mole- 
kylerne  forslgellige.  De  ovennævnte  fysikalske  opera- 
tioner,  hvorved  kemisk  rene  legemer  udskilles  af  blan- 
dinger, bestaar  altsaa  i  at  udsortere  alle  lige  molekyler. 
Molekylernes  absolute  vegt  i  vædsker  og  gasarter  kan 
man  vistnok  teoretisk  beregne,  men  kun  med  omtrentlig 
nøiagtighed;  de  viser  sig  herved  overordentlig  smaa. 
Deres  relative  vegt  lader  sig  derimod  fastsætte  nøiagtig 
ved  forskjellige  fysikalske  metoder  (se  nærmere  herom 
under  Molekyl).  Ved  denne  sammenligning  sættes  af 
visse  grunde  surstofgasens  molekyl  til  32.  \'andcts  molekyl 
f.  eks.  veier  i  forhold  hertil  18. 

De  fleste  kemisk  rene  legemer  kan  under  forskjellige 
heldige  omstændigheder,  som  ved  gjensidig  paavirkning, 
under  indflydelse  af  varme,  lys,  elektricitet  o.  1.,  gaa 
over  til  nye  kemisk  rene  legemer,  der  altsaa  besidder 
andre  konstante  koge-  og  smeltepunkter  og  over- 
hovedet  andre  fysikalske  egenskaber  end  de  oprindelige 
stoffe.  Saadanne  processer  kaldes  kemiske  reak- 
t  ion  er.  Saaledcs  gaar  en  blanding  af  vandstofgas  og 
surstofgas  ved  ophedning  over  til  vand.  Kogsalt  gaar 
ved  en  elektrisk  strøm  over  til  metallet  natrium  og  gasen 
klor.  Forsøger  man  ved  kemiske  reaktioner  af  et  kemisk 
rent  stof  at  erholde  to  eller  flere  nye  kemisk  rene  stoffe, 
steder  man  tilsidst  paa  en  grænse,  nemlig  grund- 
stoffene  eller  elementerne,  der  altsaa  er  kemisk 
rene  stoffe,  som  det  ikke  paa  nogensomhelst  maade  er 
lykkedes  at  dele  i  to  eller  flere  kemisk  rene  legemer. 
Omvendt  kan  man  af  to  eller  flere  grundstoffe  ved  ke- 
miske reaktioner  danne  de  andre  kemisk  rene  legemer, 
som  derfor  kaldes  kemiske  forbindelser.  Saaledes 
gaar  klor  og  natrium  ved  gjensidig  paavirkning  let 
over  til  kogsalt.  Undersøger  man  i  en  saadan  kemisk 
forbindelse  vegtforholdet  mellem  dets  grundstoffe,  ste- 
der man  paa  to  heist  merkelige  kjendsgjerninger, 
der  danner  det  vigtigste  grundlag  for  a  tom  teori  en. 
En  kemisk  forbindelse  indeholder  nemlig  altid,  ligeg>i- 
digt,  under  hvilke  forhold  den  er  dannet,  grundstoffene 
i  et  aldeles  bestemt,  uforanderligt  forhold ;  saaledes  inde- 
holder vand  altid  8  vegtdele  surstof  paa  1  vegtdel  vand- 
stof.  Danner  et  grundstof  flere  kemiske  forbindelser 
med  et  andet  grundstof,  staar  de  vegtdele  af  det  sid  ste, 
der  forbinder  sig  med  en  og  samme  vegtdel  af  det 
første,  i  forhold  til  hverandre  som  hele  enkle  tal. 
Saaledes  danner  kulstof  to  kemiske  forbindelser  med 
surstof,  nemlig  kuloksyd  og  kulsyrc.  I  det  første  kommer 
4  vegtdele  surstof  paa  3  vegtdele  kulstof;  i  det  sidste  8 
vegtdele  surstof  paa  3  dele  kulstof.  Surstofmængderne 
i  de  to  forbindelser  forholder  sig  altsaa  som  1  til  2. 

For  at  forklare  disse  forhold  har  man  opstillet  atom- 
teorien,  hvorefter  molekylerne  atter  er  sammensatte  af 
atomer,  der  ikke  ved  noget  middel  videre  kan  deles. 
Alle  atomer  i  et  grundstof  antages  ens  i  enhver  hen- 
seende og  besidder  altsaa  alle  den  samme,  uforanderlige 
vegt,    forskjellig    fra    atomerne    i   de   andre   grundstoffe. 


bardus  —  (i'  bardauzl  —  i,e) 
bnng!   like  n  bolt    —   ®  patatros! 

bare  (adv)  —  T  nur.  bloas  — 
(é  only,  merely,  but  —  (fj  aeule- 
ment:  unlquement ;  ne  .  .  .  que; 
rien  qu'a  (med  inD. 

bare  sig  -  i.  slch  enthalten, 
erwehren  —  le)  forbeor,  help;  re- 
frnln  from    —    f)  s'empécher  (de). 

Bare  ®  r,  bnrfh>st. 


Grundstoffenes  molekyler  bestaar  altsaa  af  samme  sort 
atomer,  saaledes  bestaar  surstoffets  molekyl  af  2  surstof- 
atomer  (Og);  derimod  bestaar  de  kemiske  forbindelsers 
molekyler  af  forskjellige  atomer,  nemlig  af  de  gnind- 
stoffes  atomer,  hvoraf  de  er  dannet.  Våndets  molekyler 
bestaar  saaledes  af  2  vandstofatomer  og  1  surstofatom 
(HgO).  Denne  teori  forklarer  let  de  to  nævnte  kjends- 
gjerninger. At  vand  altid  bestaar  af  8  vegtdele  surstof 
og  1  vegtdel  vandstof,  finder  altsaa  sin  forklaring  den,  at 
alle  dets  molekyler  bestaar  af  2  vandstofatomer,  som 
hver  veier  1,  og  1  surstofatom,  der  veier  16.  Vegtfor- 
holdene  ved  kuloksyd  og  kulsyre  forklares  derved,  at 
ethvert  af  kuloksydets  molekyler  er  sammensat  af  1 
atom  kulstof  (vegt  12)  og  1  atom  surstof  (vegt  16'  :C0. 
medens  kulsyrens  molekyl  er  sammensat  af  1  atom  kul- 
stof og  2  atomer  surstof  (COg);  vegtforholdet  mellem 
surstofmængderne  i  de  to  forbindelser  maa  da  blive 
som  1  til  2. 

Da  atomerne  er  udelelige,  maa  et  atom  være  deo 
mindste  del  af  et  grundstof,  der  findes  pr.  molekyl  i 
nogen  af  de  forbindelser,  hvori  grundstoffet  forekommer: 
ved  at  tagc  hensyn  hertil  og  til  vegtforholdet  mellem 
grundstoffene  i  de  kemiske  forbindelser  udledes  atomemes 
relative  vegt.  Nedenstaaende  tabel  angiver  de  vigtig&te 
grundstoffe,  deres  atomers  betegnelse  og  disses  vegt 
naar  surstoffets  molekyl  sættes  til  32. 


bare  <c)  bar.  nnl<en.  blot(tet); 
blotte,  to  ride  bareback  uden 
sadel,  barebones  frnsesterk  fnnn- 
tlker.    barefaced  utilhyllet,  fræk. 

barége    r;  m,  uldmusaelln. 

baréme  (f)  m.  vegnehog  (med 
faclt). 

barene  SS  i^>  bnrhed,  nøften- 
hefl. 

barett  —    l.  Horett  n  -  vg)  bon- 


Aluminium  . 

Al 

27.1 

Magnesium   . 

Mg 

24.36 

Antimon     .  . 

Sb 

120.2 

Mangan   .  .  . 

Mn 

55.0 

Argon   .... 

Ar 

39.9 

Molybdæn  .  . 

Mo 

96.0 

Arsen    .... 

As 

75.0 

Natrium  .  .  . 

Na 

23.05 

Baryum  .  .  . 

,  Ba 

137.4 

Nikkel  .  .  .  . 

Ni 

58.7 

Beryllium  .  . 

Be 

9.1    1 

Osmium  .  .  . 

Os 

191.0 

Bly 

1  Pb 

206.9    ; 

Palladium  .  . 

Pd 

106.5 

Bor 

;  B 

11.0 

Platina    .  .  . 

Pt 

194.8 

Brom    .... 

1  Br 

79.96 ' 

Radium  .  .  . 

Ra 

225.0 

Cerium    .  .  . 

i  Ce 

140.25 ' 

Rhodium    .  . 

Rh 

103.0 

Cæsium  .  .  . 

Cs 

132.9 

Rubidium  .  . 

Rb 

85.5 

Fluor    .... 

F 

19.0 

Ruthenium   . 

Ru 

101.7 

Fosfor  .... 

P 

31.0 

Selen 

Se 

79.2 

Guid 

Au 

197.2 

Silicium  .  .  . 

Si 

28.4 

Helium    .  .  . 

He 

4.0 

Strontium  .  . 

Sr 

87.6 

iridium   .  .  . 

Ir 

193.0 

Surstof.  .  .  . 

O 

16.0 

Jern 

Fe 

55.9 

Svovl 

S 

32.06 

Jod 

J 

126.97 

Sølv 

Ag 

107.93 

Kadmium  .  . 

Cd 

112.4 

Tellur  .  .  .  . 

Te 

127.6 

Kalcium  .  .  . 

Ca 

40.1 

Thallium    .  . 

Tl 

204.1 

Kalium    .  .  . 

K 

39.15 

Thorium.  .  . 

Th 

232.5 

Klor 

Cl 

35.45 

Tin 

Sn 

119.0 

Kobber    .  .  . 

Cu 

63.6 

Titan 

Ti 

48.1 

Kobolt  .... 

Co 

59.0 

Uran 

i: 

23S.:> 

Krom    .... 

Cr 

52.1 

Vanadin  .  .  . 

v 

51.2 

Kulstof    .  .  . 

C 

12.00 

Vandstof.  .  . 

H 

I.OUS 

Kviksølv .  .  . 

Hg 

200.0 

Vismut    .  .  . 

Bi 

208.0 

Kvælstof.  .  . 

N 

14.01 

Wolfram.  .  . 

W 

184.0 

I^flthan  .  .  » 

,  La 

138.9 

Zink 

Zn 

65.4 

Lithium  .  .  . 

Li 

7.03 

Zirkonium    . 

Zr 

90.6 

Studiet  af  radium  og  radioaktive  stoffe  vil  aabenhart 
medfølge  en  modiflkation  eller  udvidelse  af  den  nvcn 
nævnte  atomteori.     (Se  nærmere  Radium.) 


net,  cap  —  (?)  to<iue  f;  (kardinals) 
barrette  T:  (students)  beret  m. 

Barg  T    m.  galt. 

bargain  ®  kjøb,  handel,  anale; 
kjøbslaa,  handle. 

barge  ie)  &  ®  f.  førlngspram; 
®  ogs.  stor  lystbaad;  T;  ogs.  myr-' 
snipe,    barge-board   ^  vindske. 

barguigner  :?)  vakle.  nøle.  bie. 

barn    r;  m,  anker,  dunk. 


m,    otlinj.    diinL. 
rerolrer»:     x  alv. 


barillet  ® 
rnaKmln  (paa 
pumpcatøvle. 

BJtrin  (t:-  r.  binne. 

barioler  (£/  gjøre  broget.  sin:ii;- 
loa. 

barivoler  fi  Høgre.  nyn. 

bark  -  (D  Ilinde.  Barke  r;  fr- 
rvT-)  Ix>be  f  —  ig)  bork  -  f  érmrv*  ' 
(garver-)  tan  m. 


553 


Atomicltet— Attersjø 


554 


Atomicltet  (atomitét),  se  Valens. 

Atomtegn,  se  Atom. 

Atomvarme,  se  Varme  ka  pa  ei  tet. 

Atomvegt,  se  Atom. 

Atoniy  slaphed,  mangel   paa   muskelsammentrækning. 

Atrato,  elv  i  Columbia,  Sydamerika,  kommer  fra  de 
vestlige  Andesfjelde  og  munder  ud  i  Karibiske  hav 
bugten  ved  Danen).  Det  er  en  vand  rig  elv,  over  600 
km.  lang  og  farbar  i  sin  største  længde. 

Atre^k,  i  sit  nedre  løb  grænseelv  mellem  Persien  og 
rus.  Centralasien,  falder  efter  et  næsten  600  km.  langt 
løb  ud  i  det  s.ø.  t\jørne  af  det  Kaspiske  hav.  Største 
bielv  heder  Sumbar. 

Atresiy  mangel  af  en  normal  aabning  i  legemet,  f.  eks. 
endetarmsaabningen.     Oftest  medfødt. 

A'tren8,  i  de  græske  sagn  konge  i  Mykenai.  A.  var 
sen  af  Pelops,  og  efter  de  ældste  sagn  (i  t Iliaden») arvede 
hans  broder  Thyestes  riget  efter  ham.  Senere  sagn 
'tragikerne)  beretter,  at  Thyestes  berøvede  A.  rige  og 
hustru.  A.  gjenvandt  dog  riget  og  slagtede  som  hevn 
Thyestes'  sønner  og  lod  Thyestes  spise  dem ;  men  Thye- 
stes' søn  Aigisthos  hevnede  sin  fader  ved  at  dræbe  A. 
A.s  senner  Agamemnon  og  Menelaos  kaldes  Atreider 
(\  treus-  sønner). 

Åtii  (oldt  Hadria),  by  i  Italien,  prov.  Teramo 
Abruzz.),  keiser  Hadrians  fødeby,  4  278  indb.  (1901). 
Silke-,  sæbe-  og  lakrisfabrikation,  bispesæde,  gotisk  dom- 
kirke.    1  nærheden  merkelige  grotter  i  fjeldene. 

A^tliplex,  se  Meldefamilien. 

A'trittin,  et  værelse  i  oldtidens  italiske  hus.  Oprindelig 
bestod  det  italiske  bondehus  vistnok  kun  af  ét  værelse  a., 
der  paa  én  gang  var  dagligværelse,  spisestue  og  sove- 
værelse; her  var  arnen,  hvor  der  kogtes  og  ofredes. 
A.  fik  luft  og  lys  gjennem  en  aabning  i  loftet;  regn- 
vandet,  som  kunde  komme  den  samme  vei,  opsamlede 
man  i  et  bassin.  Senere  lagde  man  flere  værelser  om- 
kring a.  med  lys  og  luft  derfra,  og  endnu  senere  ud- 
videdes  huset  bag  a.  med  peristylium  (s.  d.).  I  repu- 
blikens  sidste  tid  og  kei^rtiden  var  a.  i  romerske  stor- 
mænds  huse  modtagelsesværelset  for  klienter. 

Atrofi  betegner,  at  en  legemsdel  el.  et  organ  svinder 
ind.  enten  paa  grund  af  sygdom  eller  ved  mangclfuld 
brug.  f.  eks.  ved  ledlidelser  og  ved  benbrud,  hvor  der 
kommer  a.  af  lemmets  muskulatur,  der  bliver  a  t  r  o  f  i  s  k. 
Progressiv  (fremadskridcnde)  muskelatrofi 
er  muligens  en  sygdom  i  rygmarven.  A.  af  syns- 
nerven  opstaar  ved  sygdom  i  øiet  eller  ved  hjerne-  og 
rygmarvssygdomme. 

Atropin,  kem.  forb.  af  kulstof,  vandstof,  kvælstof  og 
5arstof  (C,,H2sNOj|),  er  et  alkalold,  som  sammen  med 
hyoscyamin  og  scopolamin  findes  i  forskjellige  solanum- 
arter,  a.  især  i  airopa  belladonna.  A.  er  kemisk  nær 
beslegtet  med  hyoscyamin  og  opstaar  tildels  heraf  ved 
udvindingen.  Spaltes  ved  passende  opvarmning  med 
baser  under  optagelse  af  vand  til  tropin  og  saakaldt 
l-tropasyre,  der  begge  kan  fremstilles  kunstig  og  kan 
forenes  til  a.,  som  altsaa  hører  til  de  kunstig  frem- 
stillede  alkalofder.  A.  virker  mydriadisk  (udvider  pu- 
pillen) og  anvendes  derfor  ved  behandlingen  af  øien- 
5>'gdomme;  endvidere  er  a.  en  vigtig  modgift  mod  morfin. 
Tmpasyre  er  en  <oksysyre> ;  ogsaa  andre  oksysyrer  dan- 


barlong  ®  længere  paa  den 
ene  tide  end  paa  den  anden ;  sKJsev. 

barlotiére  ®  f,  vindussprosae. 

barm  —  0  Bmen  m  —  (e)  bo- 
Bom  —  (?)  sein  m:  (kvindea)  ogs. 
^T^  r.  gribe  I  sin  egen  barm 
—  ®  ln  aelnen  Busen  greifen  —  ^ 
look  into  his  own  heart  —  (f)  ren- 
trer  en  sol-méme. 

barm  (e;  gang,  gjicr. 


bark— barn 

ner  med  tropin  forbindelser,  saakaldte  tropeiner, 
I  med  lignende  fysiologiske  virkninger  som  a.s.  Af  mandel- 
I  syre  og  tropin  opstaar  saaledes  homatropin,  der  dog 
1   er  mindre  virksomt  end  a. 

A'trop08  (den  «uafvendelige»),  i  græsk  mytologi  en  af 
Moirerne  (s.  d.). 
Atsjln,  se  Atjeh. 

Atsjlnsk,  by  i  Østsibirien,  guv.  Jenisseisk,  6  714  indb. 
,   (1897),  ved  elven  Tschulym   og   den   sibiriske  jernbane. 
I   Akerbrug  og  fædrift. 
I       Atsjtljev,  liden  rus.  ø  i  det  Asovske  hav,  med  havn 

og  fæstning.     Storfangst  og  tilvirkning  af  kaviar. 
I       Atta'CGa  (ital.),  gaa  paa!,    betegner,    at    en    afdeling 
af  et  musikstykke  skal  følge  slag  i  slag  med  den  næste 
'    uden  ophold. 

:  A'ttalos,  tre  konger  i  Pergamon.  1.  A.  1  (konge  241  — 
I  ca.  197  f.  Kr.)  hjalp  romerne  mod  Filip  III  af  Makedonien; 
;  paabegyndte  bygningen  af  det  store  alter  (se  Pergamon), 
I  reiste  i  Athen  fire  store  statuegrupper  til  minde  om  en 
I  seier.  2.  A.  II  (konge  159—38).  3.  A.  III  (konge  138—33) 
I  indsatte  ved  testamente  romerne  til  sine  arvinger.  Alle 
I   tre  A. er  beskyttede  ivrig  kunst  og  videnskab. 

Attar^  se  R  osen  olje. 
I       Attar,   Fe  rid   ed-dln  (1119—1230),   berømt  persisk 
I   digter,  oprindelig  urtekræmmer  (attår).     Omvendtes  til 
I   den  persiske  mystik  (sufismen)  og  har  i  «Tezkiret  al-aulia> 
,  (tde    helliges    liv»)    skildret    97    navnkundige    sufisters 
I   levnetsløb.    I  det  høipoetiske  «Mantik  at-tair>  («fuglenes 
I   tale»,  hvis  grundidé  gjenfindes  i  Bunyan's  berømte  «The 
,   pilgrim*s  progress»)  beskriver  han  sufistens  trinvise  op- 
gaaen  i  guddommen.    Hans  «Pend-name»  («raadsbogen») 
I   beskjæf tiger  sig  i  digterisk  form  med  moralen. 
'       Atten&t  (lat.  ientare,  forsøge),  forsøg  (nemlig  mod  lov 
I   og  ret),  angreb,  vold,  mord  forsøg.    Attentéret,  forsøgt, 
men   ikke   fuldbyrdet,  f.  eks.  a.  voldtægt.     Med   hensyn 
til  strafferetlig  betydning,  se  art.  Forsøg. 

Attenuatl5n  (lat),  svækkelse,  fortyndelse:  specielt  om 
vædskers  formindskelse  i  vegtfylde  under  gjæring. 

Atterbom,  Per  Daniel  Amadeus  (1790— 1855),  sv. 

digter  og  litteraturhistoriker,  var  hovedmand  i  «Aurora- 

f5rbundet»,  en  litterær  forening  i  Upsala,  og  medarbeider 

ved  tidsskriftet  «Phosphoros»,  som  kjæmpede  for  roman- 

tiken  og  dens  ideer  mod  den  gamle  skole  og  dens  mænd. 

i   Bland t  A.s  verker  maa  nævnes  «Fågel  blå»,  et  ufuldendt 

I   eventyrdrama,    «Lycksalighetens  d»,  et  dramatisk   digt, 

som  rummer  hans  romantiske  livsanskuelse  og  indeholder 

I   nogleaf  hans  bedste  digte,  samt  hans  litteraturhistoriske 

hovedverk  «Svenska  siare  och  skalder»,  en  række  levnets- 

I   beskrivelser,  udført    med   stor   kjærlighed   til   emnet  og 

fin  forstaaelse.     A.  blev  1828  professor  i  filosofi  og  1835 

'    i  æstetik  i  Upsala. 

Atterbury  [dtib^ri],  Francis  (1662—1732),  eng.  geist- 
lig og  politiker,  var  en  ivrig  tilhænger  af  det  episkopale 
parti  og  blev,  da  Toryerne  kom  til  magtcn,  1712  biskop 
i  Rochester.  1721  var  han  hovedmand  for  en  Stuart- 
sammensvergelse  imod  Georg  I.  Da  den  blev  opdagct, 
blev  han  afsat  og  maatte  gaa  i  landflygtighed  til  Belglen  og 
Frankrige,  hvor  han  stod  i  prætendenten  Jakob  IITs  tjeneste. 
Attersjø  (Kammersjø),  sjø  i  Øvre-Østerrige,  47  km.*, 
171  m.  dyb,  omgives  af  bratte  fjelde,  storartet  natur, 
afløb  til  elven  Ager. 


;  (skib)  -  ®   Barke  f  -  @ 
^  tn>i»-mAts-barqiie  m. 
■    bark.      Vb.    afbarke; 
barfctirkke :  gj». 

barkasse  —  t)  Barkasse  f  — 
«  lanncb.  loniØMMt,  barg^  —  ® 
rbalonpe  f. 

Iwrke  Tb  —   t;  lohen 
-    f  taoacr. 
barley  é  bjg. 


®  tan 


Barme  'l^  f.  berme.  •Iskum. 

barmhjertig  —  ®  barmherxhf 
—  @  compassionnte,  merclful  —  (f) 
charltable    mlséricortUeux. 

barmhjertlghed  —  ^  Barm- 
herzlgkeit  f—  (c) compasslon.  mercy, 
pllv  -  (r)  charité.  miséricorde  f; 
pltié  r. 

Bilrmutter  ®  r,  llvmoder. 

barn  -  0  Kind  n     -    i-i  child, 


(spiedO  Infant.  baby.  babe  —  (f; 
enfant  m.  barnebarn  —  ®  Kin- 
desklnd  n;  Enkel  m.  Enkelln  f  — 
;^  grandchild  -  (?)  petlt-ais  m: 
petite-flUe  f.     barnebarnsbarn 

—  ®  Urenkel,  Trenkelln  —  ';o^.  great 
grandchild  -  (f)  arrlére-pctU-ai», 
nrrlére-petlte  fllle.      barnefader 

—  (t)  Valer  (ro)  des  Kindes  —  e» 
olleged  father  -  (f;  pére  (m)  putatif 


555 


Atfest— Aubanel 


556 


barn— baron 

Atfest  (lat.  testis,  vidne),  skriftligt  bevis.  Attestere, 
bevidne  (mundtlig  el.  skriftlig). 

Atdcrsme,  eg.  «eiendommelighed  for  Attika  og  dets 
hovedstad   Athen»,    særlig   om    eiendommelighed   i   den 
attiske  dialekt,  der  i  5  og  4  aarh.  f.  Kr.  blev  Grækenlands   j 
litteratursprog ;  betyder  ogsaa  attisk  flnhed,  dannelse. 

A'tdcu8,  Titus  Pomponius  (109—32  f.  Kr.),  ro- 
mersk ridder,  staderede  som  ung  mange  aar  i  Athen, 
som  han  elskede  (deraf  hans  navn  A.,  «attikeren»);  i 
Rom  levede  han  som  privatmand,  sysselsat  med  litterære 
arbeider,  i  intimt  venskab  med  Cicero  o.  a.  Han  drev 
en  stor  forlagsvirksomhed  (lod  bøger  afskrive  af  slaver) ; 
af  hans  verker  er  intet  bevaret,  derimod  Ciceros  breve  til 
ham. 

A'ttlka  (eg.  Aktike,  d.  e.  klippekyst),  sydøstl.  halvø  af 
Mellemgrækenland,  ca.  2  200  km.*  med  256  000  indb. 
(det  nuværende  nome  A.  med  Athen  i  1900,  oldt.  ca. 
500000),  Qeldrigt  (Pentelikon,  Hymettos  o.  s.  v.).  Klima 
mildt  og  sundt,  men  tørt.  1  oldtiden  godt  dyrket: 
oliven,  figener;  kvægavl,  fiskeri,  handel,  sølv-  og  marmor- 
gruber. 

A'tdka  (lat.),  en  lav  opbygning  over  hovedgesimsen, 
kan  være  forsynet  med  pilastre  og  alsluttet  med  en  let 
gesims. 

A'ttila,  hunernes  berømteste  konge,  søn  af  Murzuk, 
blev  433  sammen  med  sin  broder  Bleda  konge,  lod  ca. 
445  Bleda  myrde  og  herskede  derpaa  alene.  A.  var  gru- 
som og  tapper,  kaldte  sig  Guds  svøbe  og  vilde  danne  et 
verdensherredømme.  Hans  residens  var  paa  de  store 
sletter  mellem  Donau  og  Theiss,  og  herfra  herskede  han 
despotisk  ikke  alene  over  hunerne,  men  ogsaa  over 
østgoter,  longobarder,  heruler,  gepider,  vandaler  o.  s  v. 
Keiser  Theodosius  11  maatte  kjøbe  ham  bort  fra  Konstan- 
tinopel, som  han  stod  i  begreb  med  at  erobre,  efterat 
han  havdc  indtagct  store  dele  af  Balkanhalvøen.  Derpaa 
drog  han  med  en  vældig  hær  ind  i  Gallien,  men  blev 
451  stanset  ved  slaget  paa  de  katalauniske  marker  (ved 
Chalons  sur  Mame)  af  romerne  under  Afitius  og  di.sses 
forbundsfæller  vestgoterne.  452  trængte  han  ind  i  Nord- 
italien  og  jevnede  Aquileia  med  jorden.  Pave  Leo  I 
bevægede  ham  dog  til  ikke  at  drage  mod  Rom.  453  døde 
han  om  morgenen  efter  bryllupet  med  Ildico  (Hildegunde), 
i  Pannonien,  enten  rammet  af  et  slagtilfælde  eller  myr- 
det af  Ildico  for  at  hevne  hendes  fader,  som  A.  havde 
dræbt.  1  de  nordiske  og  germanske  sagn  spiller  A.  en 
stor  rolle  som  hunerkongen  Atle  eller  Etzel.  Efter  hans 
død  opløstes  hunerriget. 

A^ttila,  kortskjødet  husarfrakke  med  snorebesætning 
(oprindelig  magyarisk  nationaldragt). 

A'ttls  (Åttes,  A  tys),  guddommeligt  væsen,  elsket  af 
Kybele  (s.  d.);  dyrket  oprindelig  i  Lydien  og  Frygien 
med  Kybele,  sderlig  i  byen  Dindymos,  hvor  hans  grav 
vistes,  .senere  overalt  i  Grækenland. 

A'ttisk,  adj.  til  Attika,  t  overført  betydning  aandrig, 
fin,  elegant;  a.  salt,  aandrigt  vid,  spøg. 

Attok,  by  og  fæstning  i  britisk  Ostindien,  prov.  Pand- 
sjab,  ret  overfor  elven  Kabuls  munding  i  Indus,  over 
hvilken  en  bro.  Vigtig  i  strategisk  henseende,  da  den 
eneste  vei  til  Indien  fra  Afghanistan  fører  gjennem 
Kabuldalen.  Denne  vei  tog  Alexander  den  store, 
Timur  o.  fl. 


bamemorderske  —  0  Klndes- 
mdrderin  f  -  t^  A  ®  Infantlcide  f. 
barnepige  —  ®  Klndermfldchen 
n  —  (e)  nuraery  mald  —  ®  bonne  f. 
bamsnød:  være  I  b.  -  Xi  in 
KlndesnAten  sein,  krelsen  —  @ 
travoll.  be  in  labour  —  (f)  mal. 
travail  (m)  d'enrant. 

barn  e  lede,  I  nave.  barn-fowl 
hons.     bam-owl  perleugle. 


bamache  (D  r.  rinKgaas ;  ande- 
tkisl. 

barnacle  e)  langhnls  (en  konky- 
lie): Qeldgaas;  pl,  nresejem  (til  tiest). 

barnagtig  —  ^  kindisch.  albem 

—  @  ctiildisli.  puerile,  Infantlne  — 
(f;  pueril,  barnagtighed  -  0 
Albernheit  f,    kindlsches  Wesen    n 

—  (e)  childlshness,  puerility  -  (f) 
puérilité  r.  enfantillage  m. 


Attorney  [nini],  sagfører,  der  i  England  forbereder 
sagerne,  men  ikke  selv  procederer  dem  for  retten.  A. 
general,  en  stilling  af  delvis  politisk  karakter,  hvis 
indehaver  skifter  med  ministeriet.  A.  g.  er  regjeringens 
juridiske  konsulent  og  procederer  tildels  kronens  sager. 

Attraktioil  (lat.),  tiltrækning,  i  almindelighed  om  til- 
trækning  mellem  masser,  se  Gravitation. 

Attributt  (lat.),  det  tillagte,  den  egenskab,  som  tilkom- 
mer en  ting,  dens  kjendemerke.  I  kunsten  forstaaes 
ved  a.  et  symbol  eller  kjendetegn,  ved  hvilket  tanken 
ledes  hen  paa  en  hovedegenskab  ved  den  frerastillede, 
f.  eks.  Neptuns  trefork.  I  grammatiken  er  a.  en 
nærmere  bestemmelse  til  et  substantiv,  naar  det  sammen 
med  dette  udgjør  ét  begreb.  I  filosofien  er  a.  en 
væsentlig  bestemmelse  ved  en  ting,  uden  hvilken  den 
ophører  at  være  hvad  den  er. 

Atfires,  by  i  Venezuela,  ved  Orinoco.  Elven  danner  her 
en  fos,  og  A.  er  derfor  endepunkt  for  dampskibsfarten. 

Atwater  [dtwdtsj,  Wilbur  Olin,  siden  1894  pro- 
fessor i  fysiologisk  kemi  i  Middletown,  Connecticut.  Paa 
foranledning  af  de  Forenede  staters  akerbrugsdepartement 
har  A.  anstillet  omfattende  mønstergyldige  videnskabe- 
lige  forsøg  over  ernæringsspørsmaal.  Til  den  curo- 
pæiske  dagspresse  naaede  hans  navn  sammen  med  Bene- 
dicts  for  et  par  aar  siden,  da  disse  forskere  i  forening 
havde  undersøgt  den  side  af  alkoholens  virkning,  som 
vedrører  det  menneskelige  stofskifte.  Deres  resultater 
er  her  dog  ikke  væsensforskjellige  fra  tidligere  underso- 
gelser.  Alkoholen  kan,  ogsaa  ifølge  A.,  aldrig  blive  an- 
det end  et  praktisk  seet  slet  næringsmiddel;  i  de  smaa 
mængder,  som  kan  ansees  for  forsvarlige,  \il  den  kun 
dække  en  ringe  brøkdel  af  næringsbehovet.  A.  er  selv 
erklæret  afholdsmand. 

Atwood  [æ'tumdj,  George  (1745— 1807),  eng.  fysiker, 
konstruerede  en  maskine  til  undersøgelse  af  et  faldende 
legemes  bevægelse. 

Atwood  [æ'twudj,  Thomas  (1765—1838),  organist  i 
•London,  elev  af  Mozart  og  Mendelssohn,  har  skrevet  omkr. 
20  operaer,  pianostykker,  anthems,  kirkemusik.  Ansees 
som  en  af  Englands  mest  fremragende  komponister. 

Atypi  (græ. /ypos,  præg),  uregelmæssighed.  Atypisk, 
uden  forbillede,  uregelmæssig.  A.  sygdom  (feber;  en 
saadan,  hvis  forløb  afviger  fra  regelen.  A.  sprog,  man- 
gelfuld,  især  stammende  udtale. 

Au,  kemisk  tegn  for  aurum  (guid). 

Atlbade  [åbåd]  (fr.),  morgenrøde,  betegnede  trubadur- 
tidens  morgenserenade.  Brugés  nu  nærmest  om  mili- 
tære morgenkoncerter  for  høitstaaeude  personer. 

Aubagne  [åbdn],  by  i  Frankrige,  depart.  Boachcs  du 
Rh6ne,  8  724  indb.  (1900),  vin-  og  frugtavl,  fabrikation 
af  sjaler. 

Atlbanel  [åbanélj,  Joseph  MarieJean  Baptiste 
Théodore  (1 829—  86),  nyproven^lsk  digter,  blandt  de 
mest  fremtrædende  inden  Félibreforbundet,  viste  sig  i 
sine  kjærlighedsdigte  «La  miougrano  entraduberto»  (U)en 
halvaabne  granatfrugt»)  som  en  egte  lyriker  med  sterk 
og  vild  glød,  der  ulmede  og  slog  flammer  under  savnets 
smerte,  og  med  stor  evne  til  at  give  rammende  far%e- 
sterke  billeder.  Foruden  en  ny  digtsamling  skrev  han 
ogsaa  dramaer,  hvoriblandt  «Syndens  brød».  ^Biografier 
af  Legré  (1894)  og  Welter  (1901).] 


barndom  -  0  Kindiielt  f  - 
@  childliood.  infaney  —  ®  en- 
fanoe  f.  gaa  1  barndommen 
—  (t)  lilndiscl)  werden  —  i^i  be  in 
his  dot«tfe  —  (2)  radoter. 

barnlig  -  ®  kindlich  »  (c) 
childlilce  -  (?)  enfantin.  dVnfanf; 
filial. 

bamslighed  -  (t)  Klndllciikcit 
r  -   (S)  childllke   slmplicity   -  ® 


slrapliclté  (n  derentince:  mHvete. 
candeur  f. 

barok  —  i^i  b«rock  j—  ^  odd. 
aln^lar,  groteaqne  —  (f)  bvoqur. 
blxanie. 

barometer  —  ^:  Baramctrr. 
Wetterglaa  n  —  c'  barometer  -  f 
barometre  m. 

baron  —  ($i  Baron  m  -  i  i 
®  baron  m. 


557 


Aube— Aubusson 


558 


Aube  [åb].  1.  Bielv  til  Seine,  kommer  fra  Langres- 
høiderne,  248  km.  lang.  2.  Depart.  i  n.  ø.  Frankrige, 
prov.  Champagne,  6  026  km.*  med  246130  indb.,  lidet 
frugtbar  i  n.ø.,  frugtbarere  dale  i  s.v.  Vin,  korn,  meget 
kvæg.    Hovedstad  Troycs. 

Aubenas  fåbnås],  by  i  Frankrige,  depart.  Ardéche, 
5971  indb.  (1901),  ved  elven  Ardéche;  morbærtræplan- 
tager,  stort  marked  for  raasilke. 

Kuber  [åb(ér],  Daniel  Francois  Esprit  (1782— 
1871\  i  over  et  halvt  aarh.  den  ypperste  repræseutant 
for  den  franske  opera  comique,  elev  af  Glierubini  og 
Boieldieu,  naaede  sin  høide  med  «Den  stumme  fra 
Portici-,  som  sammen  med  Rossinis  «Wilhelm  Tell»  blev 
en  omskabning  af  den  store  operas  former  og  endog 
fik  politisk  betydning,  da  den  gav  signalet  til  den  op- 
stand,  der  indledede  Hollands  og  Belglens  adskillelse.  Jfr. 
Welhavens  «Republikanerne».  Fornemste  operaer  for- 
resten er  «F*ra  Diavolo»,  «Broncehesten»,  «Den  sorte 
domino»,  «DJævlenes  part».  A.  var  medlem  af  det 
franske  akademi,  direktør  for  Pariserkonscrvatoriet, 
titulær  kapelmester  ved  Napoleon  llTs  hof. 

Aubert  [åbder]  er  navnet  paa  en  n.  familie,  der  ned- 
stammer fra  F  ran  90  is  J.  X.  d'A.,  &om  var  f.  i  Metz  1727 
og  tilhørte  en  i  1612  adlet  fransk  slegt.  Han  udvan- 
dredc  1751  til  Danmark,  hvor  han  1793  døde  som 
kommandant  paa  Kronborg. 

Aubert  [åbdrrj^  Andreas  (1851 — ),  n.  kunsthistoriker, 
har  foruden  et  par  monografier  fra  verdenskunsten  le- 
vcrct  en  række  udmcrkede  afhandlinger  fra  den  norske 
kunsts  historie,  til  hvilken  han  besiddcr  et  indgaaende 
kjendskab.  Hans  hovedverk  er  «Professor  Dahl  —  et 
stykke  av  aarhundredets  kunst-  og  kulturhistorie»  1 1893). 

Aubert  [åbtkr],  Benoni  d'  (1768—1832),  søn  af 
Francois  J.  X.  d'A.,  kom  1790  til  Norge  som  deltager  i 
(len  første  kystopmaaling  indtil  1800.  Han  blev  1808 
direktør  for  landets  militære  opmaaling  og  forblev  i 
denne  stilling  indtil  sin  død.  Efter  adskillelsen  fra  Danmark 
18U  planlagde  han  organisationen  af  hele  det  norske 
opraaalingsverk.  1811  —  17  var  han  kommandant  over 
Kongsvinger  fæstning  og  Blakjer  skanse.  Fra  1818  af 
var  han  generalmajor  og  var  desuden  1822—23  mid- 
lertidig chef  for  krigsskolen. 

kuhert [åbiirj,  Elise  Sofie  (1837— ),  n. forfatterinde, 
f.  Aars,  gifl  med  professor  juris  L.  M.  B.  A.,  har  skrevet 
underholdende  fortællinger,  særlig  for  unge  pigcr,  og 
andre  beretninger:  «Hjemmefra»  (1877),  «Kirsten»  (1880), 
Etjulen]inde»(1881),  «Dagny»  (1883),  «Bølgeslag»  (1886), 
Stedbarnet»  (1889),  «Forfængelighed»  (1890),  <Fra  hoved- 
staden i  syttiaarene»  (1892),  «Fjeldfolk»  (1893),  «Fra  de 
gamle  prestegaarde»  (1902),  «Dage  som  svandt:>  (1903), 
«Glimt»  il904),  «Tidens  tegn»  (1906). 

Kuben låb(ér],  Ludvig  Cæsar  Martin  (1807—87), 
sen  af  forannævnte  Benoni  d'A.,  var  1840—75  professor 
i  latinsk  sprogvidenskab  ved  Kra.  universitet.  Hans 
hovedverk  er  «Den  latinske  verba Iflexion»  (Kra.  1875), 
som  med  stor  grundighed  fra  den  sammenlignende  sprog- 
videoskabs  standpunkt  behandler  en  hovedside  ved 
latinens  sprogbygning. 

Aubert  [åbtér],  Ludvig  Mariboe  Benjamin, 
1838—1896),  forannævnte  L.  C.  M.  A.s  søn,  var  fra  1864 
af  lektor  og   fra    1866    professor  i  lovkyndighed.     Han 


baron— Barre 

var  formand  i  veksellovkommissionen  1877 — 79  og  deltog 
som  saadan  i  udarbeidelsen  af  den  fælles  skandinaviske 
veksellov  af  1880.  1884  var  han  justitsminister  i  april- 
ministeriet.  Han  var  ofte  universitetets  repræsentant 
ved  universitetsjubilæer  o.  1.  i  fremmede  lande  og  gav 
ved  flere  leiligheder  som  delegeret  bidrag  til  intema- 
tionale  fag-kongresser.  A.  udfoldede  en  rig  viden- 
skabflig  forfattervirksomhed.  Hans  vigtigste  verker  er: 
«De  norske  retskilder  og  deres  anvendelse»,  I  (1877), 
I  «Den  nordiske  vekselret»  (1880 — 82),  «Den  norske  obliga- 
tionsret»  (1890—1900)  samt  de  vigtige  statsretslige  af- 
handlinger « Kielertraktatens  opgivelse  som  unionens 
retslige  grundlag»  (1894),  «La  Norvdge  devant  le  droit 
international»  (1896)  og  «Norges  folkeretslige  stilling», 
udgivet  efter  forfatterens  død  ved  Ebbe  Hertzberg  (1897). 
Aubert  [åbc^r],  Michael  Conrad  Sophus  Emil 
(1811—72),  yngste  søn  af  forannævnte  Benoni  d'A.  Han 
blev  1847  sorenskriver  i  Lofoten,  1852  amtmand  i  Nor- 
dre Bergenhus,  1860  borgermester  i  Trond  hjem  og  1866 
sorenskriver  i  Nordre  Jarlsberg.  I  disse  stillinger  ind- 
lagde  han  sig  anseelse  som  en  sjelden  dygtig  dommer 
og  administrativ  embedsmand.  1846 — 47  studerede  han 
juryvæsenet  i  forskjellige  lande  og  skrev  derefter  det 
større  arbeide  «Om  mundtlig  rettergang  og  edsvorne  > 
(Kra.  1849). 

Aubervilliers  [abærvilje'] ,  forstad  til  Paris,  1.5  km. 
I  n.  f.  denne  by,  ved  St.  Denis-kanalen,  med  et  fort;  kemisk 
!    industri.     31  215  indb.  (1901). 

I  Atlbigné  [åbiné],  Merle  d\  se  Merle  d'A  u  b  i  g  n  é. 
'  Aubigné  [åbiné],  Théodore  Agrippa  d'  (1550— 
1630),  fr.  forfatter,  fremt  rædende  hugenot,  Henrik  af 
I  Navarras  ven,  bedstefar  til  Madame  de  Maintenon,  døde 
I  som  landflygtig.  Hans  «Histoire  universelle  1550—1601» 
I  blev  brændt  paa  Pariserparlamentcts  befaling.  Hans  be- 
i  tydeligste  verk  var  det  store,  harmfulde  og  voldsomme  digt 
{  «Les  tragiques'^  hvis  emne  er  Frankriges  indre  ulykke- 
I  lige  tilstand,  religionsforfølgelsernes  baal  og  brand  og 
I   Guds  straffedom  over  forfølgerne. 

Atlbin  [abæ'],  by  i  Frankrige,  depart.  Aveyron.    Store 
I   stenkulsgruber,    handel    med    korn,    træ  og  jern.     9  973 
indb.  (1901). 

Aublet  [åblé],  Albert  (1851— ),  fr.  maler,  har,  efter 
I   oprindelig   ut    have   dyrket   historiemaleriet,   leveret   en 

række  billeder  fra  den  elegante  verden. 

I       Aubry  de  Montdldler  [åbrV  de  modidjé],  fr.  ridder, 

I   blev  myrdet  af  en   anden   ridder,   Macaire.     Denne  for- 

I   fulgtes  siden  bestandig  af  Aubrys  hund,  der  havde  været 

vidne  til  mordet,  og  blev  derved  opdaget  og  dømt  til  at 

kjæmpe  med  hunden,  som  beseirede  ham.    Kampen  hen- 

lægges  til  aar  1371,   men  fortællingen  er  et   sagn,  som 

ofte  er  benyttet  i  den  franske  middelalderdigtning. 

Atlbtirn  [å'b9n],  1.  By  i  de  Forenede  stater,  staten 
New  York,  30345  indb.  (1900).  Maskinfabrikation.  Straffe- 
anstalt  efter  det  A.  system  (cellefængsel  om  natten  og 
fællesarbeide  under  taushed  om  dagen).  2.  By  i  de 
Forenede  stater,  staten  Maine,  ved  Androscoggins  fosser; 
12  951  indb.  (1900),  bomuld-  og  skofabriker. 

Aubusson  [åbyså'],  Pierre  d'  (1423—1503),  stor- 
mester for  Johanniterordenen,  f.  i  Frankrige,  af  adelig 
slegt,  udmerkede  sig  som  ung  i  hundredeaarskrigene, 
blev  senere  johanniterridder  og  1476  ordenens  stormester 


fcuim  ®  bnroa;  (JurltL)  egte- 
Band:  dommer  a  finiintsager):  (of 
^f  «a  hel  bagpart. 

baronage  %  (nmtlfge)  baroner: 

baroni. 

^baronesse  -  ®  Baronin  f  - 
*  bmooea»  -  (£)  baronne  f. 

wonet  'g  barooet. 

wool  -  ®  Baronie  f  -  @ 
bnrnj  ~  ®  baronnle  f. 


baronia!  (e),  baronia!  (f)  bn- 
ron(s)-. 

baroque  ®  barok;  sKJievrund 
(om  perle). 

baroscope  ©   luntrj^ksmaitler. 

barouclie  ®  kaleachevoKn. 

barque  <§)  bark(skib>;  skute; 
(D  f.  bnad. 

barquerolle  (?)  r,  liclen  robaad. 
pram. 


barquette  (?)  f.  jolle. 

barrack(s)  @  knaeme. 

barrage  (?)  m,  sperring,  nfdiem- 
ning;  bom;  tionipenge. 

barrager  0^  m,  bommnnd. 

barras  (e  funikvae;  raat  pak- 
lierred. 

barrator  i*:  tnetlebroder;  ure- 
delig sklbsfører;  ^skotsk)  bestikke- 
lig  dommer. 


barratrous  lei  uredelig:  l>e- 
stukken,  bestlkkelig. 

barratry  (e)  tilskyndelse  til 
trætte ;  underslieb,  fusk ;  (dommers) 
bestlkkelighed. 

barre  —  ®  Barre  r.  Barren  m 
—  (e)  bar;  Ingot  —  (f)  barre  f; 
rgymn.)  paralléles  f  pl. 

Barre  (0  f.  Barren  m.  barre; 
metalstang;  bom;  sandbanke. 


559 


barre— barsel 

paa  Rhodos.  Forsvarede  1480  øen  med  glimrende  tapper- 
hed  imod  tyrkerne. 

Aubll880n  [åbyso'],  by  i  Frankrige,  depart.  Creuse, 
ved  elven  Creuse;  7  097  indb.  (1901\  berømte  teppe- 
fabriker. 

Aucassin  og  Nlcolette  [åkasct',  nikålc^tj,  berømt 
gammclfransk  fortælling  i  prosa  og  vers  fra  13  aarh.s 
begyndelse.  Den  handler  om  den  unge  grevesøn  A., 
der  efter  megen  kamp  og  møie  omsider  vinder  sin 
elskede,  den  underskjønne  fangne  saracenerinde  N.  Er 
gjentagne  gange  bearbeidet  paa  fransk  og  oversåt  paa 
flere  sprog  (paa  dansk  af  S.  Michaélis). 

Auch  [åa],  by  i  Frankrige,  hovedstad  i  depart.  Gers 
(Gascogne),  13  939  indb.  (1901).  Lærerseminar,  museum, 
vin-  og  frugthandel,  fabrikation  af  lærreds-  og  bomulds- 
varer.     Sæde  for  en  erkebiskop,  smuk  domkirke. 

Atichénia,  se  Lama. 

Atickland  [å'kl9ndj,  by  paa  Ny  Seeland,  paa  nordkysten 
af  nordøen,  ved  Haurakibugten,  67  226  indb.  (1901). 
Universitet,  flere  skoler  og  museer,  udmerket  havn  med 
kaier  og  dokker.  Anløbssted  for  mange  dampskibslinjer. 
Stor  handel,  omsætning  i  1904  106  mill.  kr.  Norsk 
vicekonsulat. 

Aucklandsøerne  [åkUnd-],  ubeboet  øgruppe  330 
km.  s.  f.  Ny  Seeland,  853  km.*  Øerne  er  bjergfulde 
og  skogrige. 

Aticuba  Japotiica  er  en  plante,  som  ofte  dyrkes  i 
vore  .stuer.  Den  har  store,  stive,  blanke  og  (en  alm. 
varietet)  gulflekkede  blade  og  koralrøde  bær.  1  Japan, 
hvor  den  egentlig  hører  hjemme,  er  den  en  indtil  over 
2  m.  høi  busk.     A.  tilhører  familien  cornaceæ. 

Audace  [audatiej  (ital.),  med  kjækt,  dristigt  musikalsk 
foredrag. 

Audåcem  fortuna  juvat  (lat.),  ordsprog  (hyppigere 
fortes  fortona  jQ  v  at):  lykken  staar  den  kjækkc  bi. 

Atlde  [ådj,  1.  Elv  i  Sydfrankrige,  kommer  fra  østl. 
Pyrenæer,  falder  ud  i  Middelhavet,  223  km.  2.  Depart. 
i  Sydfrankrige  (Languedoc),  ved  Middelhavet,  6341  km.* 
med  313531  indb.  Akerbrug  og  fædrift  (sauer),  fiskerier, 
bergverksdrift  (jern,  kobber  og  marmor),  mineralkilder. 
Hovedstad  Carcassonne. 

Audebert  [ådbær].  Jean  B  a  p  t  i  s  t  e  (1 759—1800), 
fr.  naturforsker,  tegner  og  kobberstikker,  hvis  hovedverk 
om  aber  og  fuglc,  særlig  kolibrier  og  paradisfugle,  betegner 
et  stort  fremskridt  og  en  ny  teknik  paa  den  naturhisto- 
riske billedkunsts  omraade.  Til  verket  om  aberne 
leverede  han  selv  teksten. 

Audenarde,  se  Oudenarde. 

Audh  (Oudh),  prov.  i  n.v.  Forindien,  niellem  Ganges 
og  staten  Nepal,  64000  km.',  12833077  indb.,  d.  e.  200 
pr.  km,*  Det  er  en  slette,  gjen  nem  strøm  met  af  elvene 
Gogra  og  (iumti,  bielve  til  Ganges.  Varmt,  men  noksaa 
tørt  klima.  Der  dyrkes  ris,  hvede,  sukker,  opium,  bom- 
uld  o.  s.  v.  Stort  kvæghold,  livlig  handel,  meget  skog. 
Hovedstad  Lucknow,  berømt  fra  oprøret  1857.  Af  be- 
folkningen er  10  pct.  muhammedanere,  90  pct.  hinduer. 
Var  tidligere  eng.  vasalstat,  men  blev  inddraget  i  de  eng. 
besiddelser  1877. 

Audhu^mbiay  i  nord.  mytologi  navn  paa  en  ko,  der 
opstod  af  rim;  af  dens  melk  næredes  jøtunen  Yme;  selv 
fik  den  næring  ved  at   slikke  de  rimdækkede  stene,  og 


Aubusson— Audun  Hugleikssøn 


560 


ved  denne  slikken  fremstod  af  slenene  Bure,  hvis  sønne- 
sønner var  Odin,  Vile  og  Ve. 

Audlåtur  et  altera  pars  (lat.),  ordsprog:  lad  ogsaa 
den  anden  part  (modparten)  komme  tilorde. 

Audiens  (lat.  audire,  høre),  adgang,  foretræde,  som 
høitstillede  personer,  fyrster  og  ministre  giver  folk,  foråt 
disse  personlig  kan  fremføre  sit  erende. 

Audleme  [ådjærn].  1.  Havneby  i  det  nordvestlige 
Frankrige,  depart.  Finistére,  6  km.  s.v.  f.  Pontbroii. 
3401  indb.  Postkontor,  telegrafstation  og  jernbane  til 
Douarnenez.  Handel  med  saltet  fisk.  2.  Bugt  samme- 
steds fra  Atlanterhavet,  mellera  forbjerget  Raz  mod  ii. 
og  Penmarchklipperne  mod  s.  Bugten  er  farlig  at  pas- 
sere, og  beboerne  var  i  middelalderen  meget  berygtede 
for  sine  udplyndringer  af  skibbrudne.  Tilvirkning  af  soda. 

AudlflPret-Pasqulr  fådifré-paskjé],  Edme  Armand 
Gas  ton,  hertug  af  (1823—1905),  fr.  statsmand,  var 
1871 — 76  medlem  af  nationalforsamlingen,  hvor  han  var 
en  af  orleanisternes  ledere.  1874  blev  han  viceformand 
og  1875  formand  for  nationalforsamlingen,  1876  — 79  det 
nye  senats  formand  (valgt  som  livsvarig  senator'.  1878 
blev  han  medlem  af  akademiet. 

Audifon,  et  kunstigt  høreapparat,  som  bestaar  af  en 
tynd,  elastisk  haardtgummiplade  anbragt  paa  et  skaft. 
Pladen  kan  krummes  ved  to  snore  og  anbringes  med 
kanten  mod  den  tunghørtes  øverste  tandrække.  Pladen 
sættes  i  svingninger,  naar  der  tales  imod  deu.  og  for- 
sterker lyd^,  som  gjennem  ansigtets  knogler  ledes  til 
det  indre  øre. 

Auditorium  (lat.).  1.  Læresal,  høresal  (især  paa  uni- 
versiteter og  akademier).     2.  Tilhørerne  sammesteds. 

Auditør  (nu  hos  os  krigsdommer)  er  en  civilmilitær 
embedsmand,  som  forretter  som  formand  i  krigsret.  Krigs- 
dommerne  beskikkes  af  kongen  blandt  rigets  faste  dom- 
mere, som  ikke  er  medlemmer  af  høiesteret;  fortrinsvis 
beskikkes  dommere,  som  har   tjenstgjort  som   officerer. 

Audjiia  (i  oldtiden  Augila).  Nord-Afrika,  en  samling 
oaser  i  Wadi  Rissams  sydlige  del  i  det  t>nrk.  vllajet 
Borka  paa  grænsen  af  den  Libyske  ørken,  ca.  210  km. 
s.ø.  f.  den  Store  Syrte,  41  m.  o.  h.  Knudepunkt  for  flere 
karavanveie.  Indbyggerne  (ca.  3000),  som  dels  er  berbere 
dels  arabere,  er  saa  godt  som  uaf  hængige  og  tilliører  den 
fanatiske,  mod  europæerne  fiendtlige  muhammedanske 
sekt  Es  Senusi. 

Audiey  [å'dli],  by  i  Mellem- England,  Staffordshire. 
13683  indb.  (1901).  Lervarefabriker,  store  kul-  og  jern- 
gru  ber. 

Audran  [ådrå'],  Ed  m ond  (1842—1901).  kapelmcster 
i  Marseille,  særlig  bekjendtved  operetter  som  «LaMascotte» 
(Lykkepigen),  tMiss  Helyett^,  «Stormogulen»  m.  fl. 

Audubon  [ådybo'J,  JohnJames(l  780— 1851X  amer. 
naturforsker.  Udgav  sammen  med  Bachmann  verker 
om  Nordamerikas  pattedyr,  men  har  dog  særlig  knyttet  sit 
navn  til  en  række  pragtverker  over  Fristaternes  fugle- 
verden,  lige  udmerkede  ved  fortrinlige,  kolorerede  af- 
bildninger  som  en  tekst,  hvis  rigdom  paa  grundige,  ori- 
ginale iagttagelser  forbindes  med  en  glimrende  stilkunst, 
der  ligeledes  viser  sig  i  hans  eflerladte  optegnelser. 

Audun  Hugleikssøn,  kaldt  Hestakom  (ca.  1240- 
1302),  n.  lendemand  (baron),  bosat  paa  Hegranes  i  Jøl- 
ster, SøndQord,  var  Qernt  beslegtet  med  kongehuset,  op- 


barre  (^  f,  stang;  barre;  bom; 
spiltaug:    (rett)tkriinke:   (sand)rer. 

barreau  Ct  m,  pimle;  tveretuk. 
Jernstang;   suigrorcrstllllng,   -stand. 

barrel  (e)  tonde ;  cylindrisk  gjen- 
stand; valse:  ge%'icrplbe;  tromme- 
hulen.  Vb  pakke  I  tønder,  bar- 
rel-bulk  V»  reg.ton.  barrel- 
oncan  lirekasse. 

barrementiY  m,  undorblnding. 


barren  @  gold.  uftmgtbar. 

barrer  (rj  styrke  med  tvertne; 
sperre,  stcenge;  underblnde;  gjen- 
nemstrrge;  strjgc  over. 

barrette  (fj  f,  barett. 

barreur  (rj  m,  ftigiehund;  ror- 
gjænger. 

barricade  (e)&  (fj  r.  barriknde; 
stiengflcl ;  (v)  ogs.  vb  stænge  " 
barricader  (f). 


barrier  @.  barriere  Q)  r. 
skranke,  bom;  hindring:  (gnense)- 
vem;  grænse  Øogs.  port:  akdse- 
bod. 

barrlque  (?)  r,  oksehoved,  stvk- 
rad. 

barrir  fr)  skrlge  (om  elefant). 

barrister  ©  advokat. 

barrot  ®  m.  (tilføs)  tverbjelke : 
dunk. 


barroter  ®  stuve  fold. 

barrow  @  trIUciMr.  galt;  kjvni- 
pehaug. 

Barsoh  (t)  m.  åbor. 

barsch   0  btirsk.   hnard.    givn. 

Barsohaft  (t)  r.  rede  peagc 

barae  ®  f.  tek«ne  «r  Un. 

barsel  -  (t)  Nlederkunft  r 
Klndelbler  n  —  ^e!  Ijing  la:  con- 
nnement;  (gilde)  cbristealog  —    r 


561 


Audun  raude  Thorbergsson— Aufrecht 


562 


høiedes  af  Magnus  Lagabøter  til  stallare  og  baron  og  for- 
lenedes  med  Tunsberg  syssel.  Sikkert  bar  ban  ogsaa  en 
væsentlig  del  i  denne  konges  store  lovreformer,  ligesom 
ban  i  det  liele  øvede  stor  indflydelse  paa  regjeringen 
saavel  under  Magnus  som  under  bans  søn  Erik,  der 
ogsaa  benyttede  ham  som  gesandt  til  Skotland  (1293)  og 
Frankrige  (1295).  Men  ved  Eriks  broder,  hertug  Haakons 
tronbestigelse  (1299)  faldt  A.  straks  i  unaade;  uden  at 
sammenhængen  nøiere  kjendes.  dømtes  ban  til  døden 
for  landsforræderi  og  hængtes  paa  Nordnes  ved  Bergen. 
Hans  betydelige  jordegods  inddroges  som  forbrudt  og 
behandledes  længe  som  et  særskilt  godskompleks,  der 
af  kronen  bortforlenedes  samlet. 

Andun  rande  Thorbergsson,  korsbroder  i  Nidaros, 
fra  1313  biskop  til  Hole  paa  Island,  var  tilstede  ved 
forliget  mellem  kong  Magnus  og  erkebiskop  Jon  Raude  i 
Tunsberg  1277  som  Nidaros  domkapitels  fuldmægtig  og 
optraadte  senere  som  korsbrødrenes  fører  i  striden  med 
erkebiskop  Jørund.  Som  biskop  lod  han  Gudmund 
.\rasons  ben  opgrave  og  skrinlægge  og  udarbeidede  den 
forste  måldagabok  (s.  d.)  for  Hole. 

Audnnsen,  Torgeir,  se  Augundson. 

Aue.  1.  By  i  Sachsen  ved  elven  Mulde,  17139  indb. 
1905).  Handelskole.  Megen  industri,  maskinfabriker, 
vævcrier  o.  s.  v.     2.  Bielv  til  Wescr. 

Auenbrugger  von  Auenbrug,  Leopold  (1722— 
1809),  berømt  Isege  i  Wien.  Opfinder  af  perkussions- 
undersøgelsen.     Se  Perkussion. 

Auer,  A  lovs  (1813—69),  høit  fortjent  som  direktør 
ved  det  k.  k.  hof-  og  statstrykkeri  i  Wien.  forfatter  af 
typografisk-Iingvistiske  verker,  fr.  og  ital.  grammatiker, 
opfandt  maskiner  til  trykning  paa  endeløst  papir  o.  a. 
presser  samt  «naturselvtryk»,  der  forøvrigt  ogsaa  tilskri- 
ves urmager  Kyhl  i  Kjøbenhavn. 

Auer,  Ignaz  (1846—),  t.  socialdemokrat.  A.  blev 
udlært  som  sadel magersvend  1863,  var  først  paavirket 
af  anarkisten  Johann  Most.  men  sluttede  sig  i  1872  til 
Marxisteme  og  blev  journalist.  For  presseforseelser  sad 
han  flere  gange  fængslet.  1877—87  og  siden  1890  har 
han  været  medlem  af  den  tyske  rigsdag  og  er  siden  1890 
det  socialdemokratiske  partis  generalsekretær.  A.  re- 
præsenterer  partiets  moderate  retning. 

Auer,  Leopold  (1845—),  f.  i  Ungarn,  elev  af  Joachim, 
professor  ved  musikkonservatoriet  i  St.  Petersburg  og  solo- 
\iolinist  i  det  keiserlige  kapel;  virtuos  af  første  rang. 

Auerbach,  Bert  ho  Id  (1812—82),  t.  forfatter,  f.  i 
Nordstetten  (Schwarzwald  ^  af  jødisk  afstamning,  med 
stor  interesse  for  folkets  brede  Jag,  varmhjertet,  klart- 
tænkende.  A.  studerede  og  oversatte  Spinoza,  for  hvis 
etik  han  altid  bevarede  en  forkjærlighed,  der  var  meget 
merkbar  i  hans  digtning,  skrev  ogsaa  romanen  «Spinoza» 
'1837}.  der  sammen  med  andre,  hvoriblandt  «Dichter 
ond  Kaufmann>.  danner  serien  «Das  Ghetto».  Berømt 
blev  han  først  med  sine  levende  billeder  af  sydtysk 
lK)ndeliv  «Schwarzwålder  Dorfgeschichten»  (1843—54), 
der  fulgtes  af  de  lige  høit  skattede  bonderomaner  «Barfus- 
sele  il856,v  < Joseph  im  Schnee»  (1861)  og  «Edelweiss» 
1861  .  Af  hans  øvrige  arbeider  kan  nævnes  hans  folkc- 
kalender  cDer  Gevattersmann»,  hvor  han  viser  sig  som 
udmerket  folkeskribent,  samt  romaner  ne  «Auf  der  Holie», 

Das  Landhaus  am  Hhein»,  «Neues  Leben»,  «Waldfried». 


f  pl.  barselfeber  —  ø 
Worhen-,  Kindbef  t-.  Puerpcralfiebcr 
n  —  'e  dsildrbcd  Cpnerperal)  fever  — 
■'jr-  Sérnit)  pnerpénde.  barselkone 
-  :i  Wtefaocrin  f  —  @  lylng-ln 
woinaa«  ladj  in  the  strmw  —  ^ 
æocMiehée  f,  barselseng  —  0 
Wocfacn-.  Klndbett  n  —  ®  chlld- 
btd  ~  Ti  eoacbcCs)  f  (pl). 

—  (D  banen,  rauh  —  ® 


hursh,  stem,  severe;  grutT;  rough 
(om  reir)  ogs.  inclement  —  ([)  rude ; 
brusque. 

barskhed  —  (t,  Barvchhelt, 
Rauhheit  f  —  (§)  harshness,  rough- 
ness,  stemoess,  Beverity;  incle- 
mency  —  (f)  rudeaae  f;  brusquerie  f. 

Bart  0  m.  «KJ^:  akscsKjeg; 
kam  (paa  nøgel).  Bartgeler  ra, 
lammegrib. 


barsk— bas 

'  Auerbachs  kjelder,  vinkjelder  i  det  i  1530  opførte 
I  bygningskompleks  «Auerbachs  Hof»  i  Leipzig,  ifølge 
I  sagnet  skuepladsen  for  flere  af  Fausts  eventyr  og  verdens- 
'  berømt  gjennem  Goethes  «Faust».  Benyttes  endnu  som 
I   vinstue. 

I  Auerbrændere  (gasglødelys),  opfundet  af  dr.  Carl 
I  Auer  v.  Welsbach  i  Wien,  har  fortrængt  alle  andre  gas- 
I  brændere;  de  giver  1  normallys  af  1.5 — 1.8  1.  gas;  gas- 
forbruget  er  derfor  5 — 6  gange  saa  lidet  som  ved  gammel- 
I  dagse  brændere.  A.  er  et  cylindrisk  net  af  bomuldsgarn, 
I  impregneret  med  en  sterk  opiøsning  af  thorium-  eller 
ceriumsalte  (se  Afbrænding)  og  bringes  til  glødning 
I  ved  en  modifikation  af  bunsenbrænderen  (s.  d.)  og  ud- 
sender  da  et  intenst  lys.  Da  der  ved  glødenettets  af- 
brænding kun  bliver  levnet  et  askeskelet,  var  dette  net, 
ogsaa  kaldet  hætte  eller  strømpe,  i  begyndelsen  saa 
skjørt,  at  det  ikke  taalte  rystelsen  paa  gademe  eller 
sterkt  lufttræk,  hvorfor  Auer-belysningen  fra  først  af 
ikke  var  skikket  til  gadebelysning;  senere  er  det  dog 
lykkedes  at  forfærdige  saa  sterke  glødehætter,  at  man- 
gelen nu  er  hævet  og  Auers  opfiudelse  omtrent  overalt 
er  kommet  til  anvendelse  ved  belysning  af  gader.  Den 
samlede  produktion  af  glødenet  overstiger  nu  200  mill. 
om  aaret.  A.  leveres  i  flere  forskjellige  størrelser,  men 
det  langt  overveiende  antal,  som  bruges,  er  den  saa- 
kaldte  C-type,  som  forbruger  100 — 110  liter  i  timen  og 
giver  en  lysstyrke  af  60—80  normallys  (s.  d.)  eller  endnu 
mere,  dersom  nettet  er  godt.  Auers  brændere  blev 
naturligvis  straks  eftergjort  trods  patentbeskyttelse  og 
søgsmaal  fra  hans  side;  men  Auers  egte  brændere  var 
de  bedste  af  alle  i  handelen  forekommende.  Nu  er 
dog  opfundet  en  sort  gasglødenet,  kaldet  «cerofirm- 
k  o  b  b  e  r-c  e  1 1  u  1  o  s  e-g  1 0  d  e  n  e  t»  eller  i  korthed  «cero- 
flrmnet»,  der  siges  at  udmerke  sig  ved  større  holdbarhed 
og  lysstyrke.  En  i  mange  tilfælde  vel  anvendelig  af- 
art  af  den  oprindelige  a.  er  in  vert  brændere  n,  der. 
som  navnet  antyder,  tilligemed  nettet  er  anbragt  i  om- 
vendt stilling,  altsaa  viser  nedad,  i  modsætiiing  til  den 
ved  brændere  almindelige  opadvendte  stilling.  En  anden 
afart  er  intensivbrænderen,  som  giver  to  eller  tre 
gange  saa  meget  lys  som  den  almindelige  a.,  men  ogsaa 
forbruger  betydelig  mere  gas  end  denne.  Fremdeles  har 
man  Lue  as-,  Millenium-,  Pb  a  ros-,  Selas-,  Kei  til- 
lys o.  a.  (se  Pr  es  gas),  men  i  regelen  er  dog  den  alm. 
Auers  C-brænder  at  foretrække.  (Se  endv.  Belysning.) 
Auersperg,  Anton  Alexander  von  (1806—76), 
øster.  digter,  pseudonymen  Anastasius  GrGn.  virksom 
politiker,  medlem  af  nationalforsamlingen  i  Frankfurt 
1848,  senere  af  det  østerrigske  hcrrehus,  angreb  i  sine 
frisindede  politiske  digte  « Spaziergånge  eines  Wiener 
Poeten»  (1831)  i  friskt  paagaaende  strofer  Metternichs 
styre  og  varslede  i  «Schutt»  begeistret  oni  en  kommende 
fri  tid. 

Auerstådt,  by  i  preussisk  Sachsen^  mellem  Naumburg 
og  Jena,  skuepladsen  for  det  bekjendte  slag  14  oktober 
1806,  hvor  franskmændene  under  Davoust  slog  de  i 
antal  overlegne  preussere  under  hertug  Ferdinand  af 
Braunschweig  samme  dag,  som  Napoleon  slog  preusserne 
ved  Jena.  Davoust  belønnedes  med  titelen  hertug  af  A. 
Aufrecht,  Theodor  (1821—),  t.  sprogforsker.  Pro- 
fessor i  sanskrit  og  sammenlignende  sprogforskning  ved 


Barte  0  f,  hvalbnrtle:  tommer-    { 

mandaøkse.  i 

barter(e^  bytte:  (drive)  byttehandel.  I 
bttrtig  ®  skjegget.  i 

baryton  (t)  m.  barytone  @   \ 

baryton.  \ 

bas  —  ®  Bass  m,  Bassstimme  f    | 

—  @  base,  bass  —  (f)  base  f.  ; 

bas  (1)   adj  lav.      m,    nederdel:    { 

underdel;  strømpe.      å    bas    qc ! 


ned  (væk)  med !  basbleu  m,  blaa- 
strømpe,  bas-dessus  m,  anden 
sopran.  Bas-Empire  m,  østrem, 
rige.  bas-fond  m.  sænkning; 
grund  (i  vand),  basse-cour  f. 
baggaard ;  liønsegaard.  basse* 
fosse  f.  underjordisk  fiengsel. 
basse-tallle  r,  første  bas.  basse- 
tube  f.  bassethorn.  bas-ventre 
m,  underliv. 


563 


basalt— basket 

universitetet  i  Edinburgh  1862—75  og  i  Bonn  1875—89, 
da  han  nedlagde  sit  professorat.  Sammen  med  A.  Kuhn 
grundlagde  han  (1852)  det  anseede  «^Zeltschrift  fflr  ver- 
gleichende  Sprachforschung».  Har  særlig  gjort  sig  for- 
tjent ved  sin  udgave  af  «Rigveda». 

Atlgefas  (lat.  AugVasJf  i  de  græske  sagn  konge  i  Elis; 
hans  stalde  var  i  lang  tid  ikke  blevet  renset  (deraf  ud- 
trykket  en  augiasstald);  Herakles  rensede  dem  ved  at 
lede  en  elv  gjennem  dem.  Da  A.  ikke  vilde  belønne 
Herakles  efter  aftalen,  dræbte  H.  ham. 

Augereau  [dirå'J,  Pierre  Franjois  Charles, 
hertug  af  Castiglione  (1757—1816),  f.  i  Paris,  hvor  fade- 
ren var  tjener,  lod  sig  16  aar  gammel  hverve,  var  siden 
i  Neapel  som  fegtelærer  og  traadte  1792  ind  i  revolutions- 
arméen.  Han  udmerkcde  sig  overalt  og  blev  1793  gene- 
ral, tjente  1796  under  Bonaparte  i  Italien,  vandt  slagene 
ved  Millesimo  og  Castiglione  og  sendtes  af  Bonaparte  til 
Paris  for  at  hjælpe  direktoriet  med  statskupet  af  18 
fructidor  aar  V  (4  sept.  1797).  1804  blev  han  marskalk 
af  Frankrige  og  deltog  derpaa  i  næsten  alle  Napoleons 
felttog.  Han  kjæmpede  tappert  ved  Leipzig,  men  1814 
svigtede  han  Napoleon;  til  løn  gjorde  Ludvig  XVIII 
ham  til  pair.  I  de  «100  dage»  tilbød  han  Napoleon 
sin  tjeneste,  men  blev  afvist.  Efter  Waterloo  tråk  han 
sig  tilbage  til  sit  gods. 

Augl'as,  se  Augei'as. 

Augler  [åzje'],  Guillaume  Victor  Émile  (1820 
-  -89),  fr.  forfatter,  den  betydeligste  blandt  franske  dra- 
matikere omkring  midten  af  det  19  aarh.,  gjorde  lykke 
med  «La  cigué»  (1844)  og  endnu  mere  med  "Gabrielle* 
(1849),  der  fulgtes  bl.  a.  af  den  fine  komedie  «Phili- 
berte».  Høidepunktet  i  sin  digtning  naaede  han  med 
.sin  bekjendte  række  samfundskomedier,  «Le  mariage 
d'01ympe»,  «Le  gendre  de  Monsieur  Poirieri,  '^<Les 
lionnes  pauvres»,  tLes  effrontés»,  «Le  fils  de  Giboyer», 
"Paul  Forestier>,  «Maltre  Guérin»,  «La  contagion», 
4 Madame  Caverlet»,  «Les  Fourchambaults»  o.  fl.  A. 
gik  her  sterkt  tilfelts  mod  samtidens  brøst ;  han  an- 
greb  baade  fødsels-  og  pengearistokratiets  daarskaber, 
æresyge,  hykleri,  svindel,  kokottevæsenet  og  klerikalis- 
men.  Et  sterkt  krav  om  hæderlighed  og  ren  luft  gaar 
gjennem  hans  stykker;  de  udmerker  sig  særlig  i  replik- 
behandlingen  og  karaktertegningen  og  fik  stor  betydning 
for  tidens  dramatiske  digtning. 

Atlgrt,  en  gruppe  monoklint  krystalliserende  pyroxen- 
mineraler,  der  er  grønne,  brunagtige  eller  sorte.  Den 
kemiske  sammcnsætning  vek.sler,  men  bestaar  hoved- 
sagelig  af  silikater  af  kalcium,  magnesium  aluminium  og 
jern.  Ved  siden  af  plagioklasfeldspater  er  augit  hoved- 
bestanddelen  af  ficrc  bergarter  som  diabaser  og  basalter. 
Navnet  augit  bruges  ogsaa  om  andre  py roxen mineraler, 
som  f.  eks.  bronzit,  hypersten,  diopsid,  dialag  o.  s.  v. 

Augme^nt  (lat.,  forøgelse),  i  grammatiken  navnet  paa 
en  forstavelse  (græ.  e,  sanskr.  a),  der  i  enkelte  sprog  sættes 
foran  visse  fortidsformer  af  verberne;  maaske  var  det 
oprindelig  et  selvstændigt  ord. 

Augmentatidfl,  forøgelse,  forstørrelse,  betegner  i 
fugaen  og  andre  kontrapunktistiske  former  temaets  til- 
bagevenden  med  forstørrede,  alm.  fordoblede,  noteværdier. 

Augsburg)  by  i  Ba3'erii,  hovedstad  for  regjcrings- 
distriktet  Schwaben,    94  825  indb.  (1905),  ligger  paa  den 


Augefas— Augundsoti 


564 


-   ® 


ba- 


basalt   -  0  Bosott 
basalt  —  (?)  basal  te  ni. 

basane  S)  r,  roareskind. 

sané  solbnendt,  brun 

basanlte  ®  prober-,  provrsten. 

basar  —  ®  Dazar  m  —  (e)  bo- 
zafair,  rancy-fair  —  ®  hatar  m. 

bascule  ®  r,  vippe:  (vuijge)- 

niei;  brøndstong:  spjeld;  kvnse. 
basculer  (?)  vippe. 


Base  ®  f.  tante;  kusine:  kvin- 
deliK  slegtning. 

base  (e)  &  (?)  r.  gmndvold,  fod- 
(stykke):  grundflode:  (kem.)  base; 
((e)  offs.  (mus.)  bos;  bnscre.  grunde 
=  baser  (7). 

base  @  lotr,  dyb,    ringe,   uegte. 

basenhaft  0  sladderagtig. 

basere  —  0  basieren  —  (e)  base, 
found.  rest  —  (f)  baser,  ronder. 


bayerske  høislette  ved  sammeuløbet  af  elvene  Lech  og 
Wertach,  490  m.  o.  h.  Livlig  handel  med  korn  og  beger, 
desuden  megen  bankvirksomhed.  A.  er  ogsaa  en  bety- 
delig fabrikby;  bomuldsindustrien  alene  beskjæfiiger 
næsten  10000  arbeidere;  videre  er  der  maskinfabriken 
ølbryggerier  o.  s.  v.  —  A.  har  en  stor  garnison,  er  saede 
for  en  biskop,  har  mange  skoler,  bibliotek,  astronomisk 
observatorium,  og  som  hovedstad  for  et  regjer! ngsdistrikt 
mange  offentlige  bygninger,  saaledes  det  gamle  raadhus 
med  den  «gyldne  sab  og  en  vakker  domkirke;  bekjendt 
er  ogsaa  det  saakaldte  «Fuggerei»,  en  stiftelse  for  fattige 
(53  huse  med  106  boliger).  —  A.  er  en  meget  gammel 
by  (romernes  Augusta  Vindelicorum).  Den  var  en  fri 
tysk  rigstad  fra  1276  iige  til  1806,  da  den  blev  bayersk. 
Mest   kjendt  gjennem  den  Augsburgske  konfession  {s.  d. . 

Augsburg  seminar,  n.  presteskole  i  Minneapolis. 
Minnesota,  grundlagt  1869  af  de  norske  medlemmer  af 
den  skandinaviske  Augustana-synode  i  de  Forenede  stater. 
Under  prof.  G.  Sverdrups  ledelse  er  A.  seminar  blevet 
centret  for  den  norsk-lutherske  kirke  i  Amerika. 

Augsburgske  konfessidn,  det  bekjendelsesskrift 
som  de  evangelisk-lutherske  rigsstænder  overrakte  keiser 
Karl  V  paa  rigsdagen  i  Augsburg  *Ve  1530.  Forfattet 
af  Melanchton  og  billiget  af  Luther.  Skjønt  keiseren 
forbød  dens  offentliggjørelse,  fremkom  der  tildels  under 
selve  rigsdagen  6  tyske  og  1  latinsk  udgave  af  den. 
Deres  unøiagtighed  foranledigede  Melanchton  til  selv  at 
besørge  en  udgave.  Da  keiseren  havde  beholdt  den 
oprindelige  tekst,  som  vistnok  maa  betragtes  som  tabt. 
maatte  Melanchton  væsentlig  paa  grundlag  af  hukom- 
melsen nthirbeidejidgaven,  den  saakaldte  «editioprinceps^. 
som  udkom  1531.  I  de  senere  udgaver  søgte  han  stadig 
at  forbedre  teksten  uden  dog  i  begyndelsen  at  foretage 
dogmatiske  ændringer.  Dette  er  derimod  tilfældet  med 
udgaven  af  1540,  den  saakaldte  "editio  variata»,  hvor  raod- 
sætningen  til  de  reformerte  er  mildnet.  I  modssetning 
til  denne  kaldes  udg.  af  1531  sedvanlig  den  «uændrede> 
A.  k.  Indholdet  falder  i  to  hoveddele.  Den  første  (art. 
1 — 21)  fremstiller  de  egentlige  trosartikler.  Den  anden 
(art.  22 — 28)  giver  et  forsvar  for  afskaffelsen  af  \isse 
misbrug.  Den  indledes 
med  en  fortale,  forfattet 
af  kansleren  BrQck,  og 
slutter  med  en  kort  epilog 
og  de  oprindelige  under- 
skrifter. Den  A.  k.  har 
faaet  stor  kirkehistorisk 
betydning  som  det  ho- 
vedsymbol,  hvortil  alle 
de  evangelisk-lutherske 
landskirker  har  bekjendt 
sig.  Udg.  i  grundteksterne 
af  A.  Chr.  Bang  (1889). 
Overs,  paa  norsk  i  Caspari 
og  Johnsons  «Konkordic- 
bogent  (1882). 

Augundsoti  (Audun- 
sen),  T  a  r  j  e  s  (Torgeir) 
Ødegaarden  (1802— 
72),  «Møllarguttens»  bor- 
gerlige navn.  Født  i  Saude     Tnrjes  Ødcgnardeii  Augundson 


bashful  ©  undsellg.  blyg. 

basil  (e)  slibe  Jern  i  en  bestemt 
vinkel:  (bot.)  bosilikuna;  gorvet 
raareskind. 

basilic  (?)  m,  basilisk :  feiUlange 
(kanon)    (bot.)  basilikum. 

basl]ic(a)  ^.  batllique  d)  f, 
basilika;  domkirke:  <^  ogs.  pahids, 
Slot. 


basllicon  (e)  ft  (T)  m.  kooK*^ 
sah*e. 

basill    <f)  kura.    fTukex-mnd»- 

bolle:    dam;  baaaln:   (?)   m.  hom- 


aig    a     solen 


basis  @  grundvold.    fbdatykke- 
grandlag. 

bask  @   bade 
▼arme  I  solen. 

basket  @  ktinr;  lm 


565 


Augnnshaug— Angu^stenborg 


566 


i  Telemarken  førte  haa  fra  sin  tidligste  ungdom  en 
bondespillemands  omflakkende  liv  og  drog  fra  bryl- 
lup til  gjestebud  fillet  og  forkommen,  men  med  natur- 
virtuosens  genialitet  i  sit  spil  paa  hardangerfele.  I  1830 
traf  han  første  gang  Ole  Bull,  som  siden  tog  ham 
med  til  Bergen  og  holdt  koncert  sammen  med  ham  der 
i  1850,  kort  efter  i  Kristiania  og  senere  ogsaa  i  Kjøben- 
havn.  Welhaven  skrev  sit  bekjendte  digt  om  ham,  men 
glansen  blegnede  snart.  Han  giftede  sig  og  levede  i  de 
sidste  aar  stille  og  aedruelig  paa  en  plads  i  Rauland. 
Hans  fele  flndes  i  Warmuths  musikhandel,  Kristiania. 
Angunshaug  (Augunshø),  sydligste  top  paa  NoreQeld. 
Augur,  medlem  af  et  offentligt  presteskab  i  oldtidens 
Rom;  oprindelig  3,  senere  5  (kun  patriciere);  300  f.  Kr. 
9  (ogsaa  adgang  for  plebeiere),  fra  Sullas  tid  15.  Deres 
opgave  var  i  statens  tjeneste  at  tåge  varsler  (auspicier), 
væsentlig  af  lyn,  fuglenes  flugt,  de  hellige  hønses  æden 
o.  s.  v.,  og  at  tyde  disse  varsler.  Da  ingen  vigtig  sag 
kunde  foretages  uden  auspicier,  fik  a.  stor  indflydelsc, 
og  deres  virksomhed  misbrugtes  (i  republikens  sidste 
tid)  ofte  i  partiøiemed  (de  kunde  f.  eks.  stanse  en  folke- 
forsamling ved  at  erklære,  at  de  saa  daarlige  varsler); 
senere  bibeholdtes  deres  virksomhed,  men  kun  rent  formelt. 
August,  kurfyrste  af  Sachsen.  1.  A.  I  (1526— 
86),  søn  af  Henrik  den  fromme,  kurfyrste  1553;  var 
først  ganske  tolerant,  men  blev  siden  kalvinisterncs  bitre 
fiende  og  lod  1577  konkordieformlen  affatte.  Han  var 
gift  med  Kristian  UTs  kloge  og  dygtige  datter  Anna(s.d.). 
—  2.  A.  II,  egentlig  Friedrich  A.  (1670-1733),  søn 
af  kurfyrst  Jolian  Georg  III  af  Sachsen  og  Anna  Sofie 
af  Danmark  (datter  af  Fredrik  III),  blev  1694  ved  sin 
ældre  broder  Johan  Georg  IVs  død  kurfyrste  af  Sachsen 
og  valgtes  1697  mod  at  gaa  over  til  katolicismen  til 
konge  af  Polen.  Han  var  sjælen  i  den  store  nordiske 
krig  mod  Karl  XII,  men  var  uheldig  og  maatte  1706 
ved  freden  til  Altranstådt  opgive  Polen,  som  han  dog 
atter  bemægtigede  sig  efter  Karls  nederlag  ved  Poltava 
1709.  Fik  paa  gi*und  af  sine  utrolige  kræfter  tilnavnet 
<den  sterke»  og  var  en  meget  pragtelskende  og  ødsel 
herre,  der  holdt  en  mængde  elskerinder.  Særlig  kjendt 
blandt  dem  er  Aurora  K5nigsmark,  der  fødte  ham  søn- 
nen Moritz  af  Sachsen,  samt  grevinde  Cosel.  —  3.  Hans 
søn,  A.  III  (1696—1763),  blev  1733  kurfyrste  og  efter 
den  poLske  arvefølgekrig  1733 — 35  af  samtlige  europæiske 
regenter  tillige  anerlgendt  som  konge  i  Polen.  Under 
krigen  mellem  Preussen  og  Østerrige  stillede  han  sig 
paa  Østerriges  side.  Han  var  godmodig  og  pragtsyg,  en 
ivrig  Jæger,  men  en  daarlig  regent,  der  oftest  overlod 
regjeringen  til  sine  yndlinge. 

August,  Nikolaus  (1831—73;,  n.-sv.  arvefyrste,  den 
yngste  af  Oscar  Vs  sønner.  Gift  med  prinsesse  Teresia 
af  Sachsen- A Itenburg. 

August  Paul  Friedrich,  storhertug  af  Olden- 
burg  (1783—1853),  søn  af  hertug  Peter,  var  en  tidlang, 
medens  Napoleon  havde  indlemmet  Oldenburg  i  Frank- 
rige, guvernør  i  Estland.  Deltog  1812 — 13  i  krigen  mod 
Napoleon  og  vendte  1816  tilbage  til  storhertugdømmet 
hvis  regjering  han  overtog  ved  faderens  død  1829.  1849 
gav  han  sit  land  en  frisindet  forfatning. 

August  Friedrich  Eberhard,  Prins  af  Wurt- 
temberg   (1813—84),    gik    1831    i    preussisk    tjeneste   og 


baaoehe  ®  f.  •krlr«riaug. 

baaqne  ®  r.  (I0olc)skjød.  B.  m. 
boftker:  (a4J)  baBkltk. 

baarellef  —  0  Bnsrelief  n  — 
e'  bass  rrllef,  basso-nllevo,  low 
rellef  —  ®  bas-rellef  m. 

basa  @  slaifs  lind;  knsele  . 
bedematte:  (mus.)  bas. 

basse  ®  f,  Ims;  bratsch;  tIo- 
lonccl;  baasaBger;  basstrenf(:  sand- 


banke,    basse-contre   m.   bas- 
sanger. 
bassesse  (?)  f,  lavhcd. 

basset  ^  bassetCspil*. 

basset  (D  lavbenot:  m.  gnrv- 
llnghnnd. 

bassette  ^  r.  basset(spii>. 

bassin  (ij  m,  bækken;  skaal; 
bassin;  dok. 


basoohe— baste 

blev  1858  gardens  chef.  Udmerkede  sig  i  slagene  ved 
Sadowa  1866  og  ved  Gravelotte  og  Sedan  1870.  Blev 
1873  generaloberst  i  rytteriet. 

August,  aarets  8de  maaned,  opkaldt  efter  den  romerske 
keiser  Augustus,  som  i  a.  havde  tiltraadt  regjeripgen; 
hed  tidligere  «sextilis»  (den  6te  maaned,  idet  aaret  opr. 
begyndte  med  mars)  og  havde  30  dage,  men  blev  tildelt  31 
dage  efter  navneforand ringen.  —  Luftens  middeltempera- 
tur er  i  Norge  i  august  over  15°  C.  ved  Kristian iafjorden, 
langs  kysten  fra  Færder  til  Lindesnes  samt  i  Indre  Sogn 
Kristiania  15.9  °\  Den  aftager  nordover  og  med  høiden 
over  havet.  Skudenes  14.4°,  Bergen  14.2°,  Florø  13.7°, 
Kristiansund  13  2°,  Trondhjem  13.5°,  Brønnø  12.9°, 
Bodø  12.4°,  Bøst  11.3°,  I-ødingen  12.2°,  Tromsø  10.6°, 
Alten  11.8°,  Gjesvær  10.4  °,  Vardø  9.2  °,  Svdvaranger 
11.4°,  Karasjok  11.3°,  Dombaas  11.0°,  Høms  10.4°, 
Hjerkin  9.3°.  Fjeldberg  Hall.)  9.5°. 
.  Augusta  (lat.,  den  ophøiede),  tilnavn  først  til  Livia, 
Augustus'  enke  (14  e.  Kr.),  senere  baaret  som  navn  af 
flere  romerske  keiserinder  og  endelig  af  alle  kvinder  af 
keiserfamilien. 

Augusta  Marie  Louise  Katharina  (1811—90), 
tysk  keiserinde,  datter  af  storhertug  Karl  Friedrich  af 
Sachsen-Weimar,  egtede  1829  den  senere  konge  (keiser) 
Wilhelm  I  af  Preussen  (Tyskland)  og  blev  moder  bl.  a. 
til  den  senere  keiser  Friedrich  III.  Hun  gjaldt  for  at 
være  en  bestemt  modstander  af  Bismarck,  som  ogsaa 
badede  hende. 

Augusta  (lat.),  navn  for  flere  byer  anlagt  af  romerske 
keisere  eller  keiserinder:  A.  Prætoria  (nu  Aosta),  A. 
Taurinorum  (Turin),  A.  Treverorum  (Trier),  A. 
Vindelicorum  (Augsburg). 

Augusta    Sicilicn),  se  Agosta. 

Augusta  [ågVstdJ.  1.  By  i  de  Forenede  stater,  hoved- 
stad i  Maine,  ved  elven  Kennebel,  11  683  indb.  il901  > 
Bomulds-  og  papirfabriker.  2.  By  i  de  Forenede  stater 
i  staten  Georgia,  ved  elven  Savannah.  39441  indb.  Bom- 
ulds- og  oljefabriker. 

Augustana-synoden  (kaldt  saa  efter  den  lutherske 
kirkes  grundbekjendelse  Confesslo  Augustana)  er  de 
svensk-lutherske  menigheders  ordnede  kirkesamfund  i 
de  Forenede  stater  i  Amerika.  Kfterat  Illinois  synoden 
i  1850  var  stiftet  ved  den  sv.  pfest  L.  P.  Esbjdrn,  og 
efterat  denne  havde  fundct  at  maatte  opgive  sin  post 
som  teol.  professor  ved  statsuniversitetet  i  Springfield, 
stiftcdes  1860  A.:  36  svenske  og  13  norske  menigheder: 
5  000  kommunikanter.  Helere  læreanstalt:  «Augustana 
college  and  theological  seminary»  (siden  1875  i  Bock 
Island).  Delt  i  8  konferencer  efter  staterne  Illinois, 
Minnesota,  Iowa,  Kansas,  New  York,  Nebraska,  Golumbia. 
California  I  1902  800  kirker,  6  høiere  skoler  med  110 
lærere,  21  000  disciple.  De  norske  dannede  i  1870  egne 
synoder  efter  at  være  traadt  ud  af  forb.  med  de  svenske. 

AugUSte  Victoria  (1858—),  dronning  af  Preussen, 
keiserinde  af  Tyskland,  datter  af  hertug  Friedrich  af 
Augustenborg,  egtede  1881  prins  Wilhelm  af  Preussen, 
den  senere  keiser  Wilhelm  11  af  Tyskland. 

AugU^Stenborg,  Huset,  nedsiammer  fra  hertug  Ernst 
Gunther,  en  sønnesøn  af  Hans  den  yngre  (s.  d.).  1. 
Hertug  Frederik  Christian  (1765—1814)  egtede 
1786    Louise    Augu.sta   og  blev  omtrent  samtidig  dansk 


basslner  0  fagte,  bndc;  op- 
varme.  afdAinpe. 

basslnoire  (f)  f.  vnrmebækken. 

basslste  (f)  m.  høMplller. 

bassock  %  knwie-,  bedematte. 

basson  ^  m,  bassoon  (?)  fa- 
got;  ^  ogs.  fogotspiller  -  bss- 
soonist  (^\ 

bast  -  ®  BoAt  m  —  é)  bast, 
bass  —  (f)  liber  m;  (linde-)  tille  f. 


basta:  og  dermed  b.  —  0 

und  damit  btista !  —  (e)  enough ! 
therc  Is  an  end  —  ^f)  baste,  sunit. 
nssez. 

bastard  —  0  Bostnrd,  Bnnkert 
m  —  (e)  hasturd,  (kun  om  dyr) 
mongrel  —  {()  bAtard  m:  métlsm. 

bastardy  (e)  uegte  fødsel. 

baste  (e)  (mele  og)  droppe  (f.  eks. 
steg);  banke.  Jule;  traakle.  neste. 


567 


Augustfehn— Augustlnus 


568 


baste— bateau 

statsminister.  Fra  1805  var  han  præsident  i  direktionen 
for  universitetet  og  de  lærde  skoler.  Men  da  han  stod 
i  spændt  forhold  til  sin  svoger  Fredrik  Vf,  tråk  han 
sig  1810  tilbage  til  sine  godser.  Samme  aar  var  han 
paa  tale  som  kandidat  til  værdigheden  som  svensk  kron- 
prins. Af  hans  3  børn  blev  2.  Karoline  Amalie 
(s.  d.)  1815  den  senere  Kristiaa  VIirs  anden  gemalinde. 
Den  ældste  søn  3.  Christian  Frederik  (1798— 
1869)  egtede  komtesse  Louise  Sofie  Danneskjold.  Han 
nærede  til  at  begynde  med  vistnok  gjennemgaaende 
danske  sympatier,  styrket  dels  af  moderen  og  dels  af 
hustruen.  Men  paa  den  anden  side  blev  han  efler- 
haanden  mere  enig  med  slesvigholstenerne,  der  hævdede 
de  to  hertugdømmers  uopløselige  forening.  Han  optraadte 
som  prætendent  til  den  nye  stat  Slesvig- Holsten,  naar 
den  regjerende  kongelige  linje  uddøde  paa  mandssiden,  i 
og  sluttede  sig  1848  til  oprøret.  1851  blev  han  og  hans 
familie  forvist  fra  Danmark  og  fik  senere  udbetalt  6 
mill.  kr.  af  den  danske  stat  som  erstatning  for  hans 
beslaglagte  godser.  Til  gjengjæld  maatte  han  love  for 
sig  og  slegt  at  respektere  den  ved  Londonerprotokollen 
fastsatte  arvegang.  4.  Frederik,  prins  af  Nor,  broder 
til  3.  (1800—65),  deltog  fra  begyndelsen  af  ivrig  og 
maaske  endnu  mere  hadefuldt  i  den  dansk-fiendtlige 
agitation.  Han  traadte  1848  ind  i  den  i  Kiel  dannede 
provisoriske  regjering,  ledede  overrumplingen  af  Rends- 
burg  og  var  oprørernes  nominelle  anfører  i  slaget  ved 
Bov.  5.  Hertug  Frederik,  søn  af  3.  (1829—80),  var 
major  i  den  preussiske  garde,  da  Fredrik  VII  døde. 
Dagen  efter,  '" n  1863,  lod  han  forbundsdagen  i  Frank- 
furt vide,  at  han,  stik  imod  afkaldsløftet,  vilde  tiltræde 
regjeringen  i  hertugdømmerne  som  hertug  Frederik  VIII. 
Han  indfandt  sig  da  ogsaa  i  Kiel  og  lod  sig  hy  Ide  af 
sine  tilhængere  under  meget  teatralske  ceremonier.  AUige- 
vel  gled  han  snart  ud  af  sagaen.  Hans  forbitrelse 
vendte  sig  nu  mod  Preussen.  Men  efter  hans  død  egtede 
den  nuværende  keiser  Wilhelm  II  hans  datter  Auguste 
Victoria.  6.  Christi^an  August,  yngre  broder  til  1. 
(1768 — 1810),  var  først  dansk  officer  og  derefter  i  øster- 
rigsk  krigstjeneste.  1801  hjemkaldtes  hau  og  blev  1803 
kommanderende  general  i  det  søndenQeldske  Norge. 
1807  blev  han  præsident  i  den  norske  regjeringskommis- 
sion  og  slog  den  i  Norge  indtrængende  svenske  hær, 
hvorved  han  forøgede  den  popularitet,  han  i  forveien 
nød  paa  grund  af  sit  ligefremme  og  utvungne  væsen. 
Han  var  ivrig  for  en  forening  af  de  tre  nordiske  riger 
under  Fredrik  VI,  men  da  denne  ikke  vilde  gaa  med 
herpaa,  bl.  a.  vistnok  fordi  han  ikke  kunde  finde  sig  i 
de  svenske  konstitutionelle  krav,  begyndte  Chr.  A.  nye 
underhandlinger,  der  mere  og  mere  førte  ham  ind  paa 
tanken  om  en  forening  mellem  Sverige  og  Norge  med 
ham  som  vordende  konge.  Som  en  følge  heraf  maa 
ogsaa  hans  merkelige  optræden  under  Adlersparres  (s.  d.) 
tog  mod  Stockholm  betragtes.  1809  kald  tes  han  til  svensk 
tronfølger  og  antog  ved  sin  ankomst  til  Sverige  1810 
navnet  Carl  August  og  adopteredes  af  Karl  XIII.  ^7s 
s.  a.  døde  han  pludselig  af  slag  under  en  manøvre  i 
Skåne.  Haus  jordefærd  i  Stockholm  gav  anledning  til 
skandaløse  optrin  (se  Fersen). 

AugUStfehn^    t.  landsby  i  Oldenburg   med    havn  ved 
Apertief,    1136  indb.,    postkontor,  telcgrafstation.     Jern- 


baneforbindelse med  Bremen.     Betydelige  jernverker  og 
støbestaalverker. 

AugUStine  [å 'g98tin]  (Florida),  se  Saint  Augustin e. 

Augustinere,  munkeorden,  som  følger  den  saakaldte 
regala  Augustini,  Augustins  regel.  Augustin  har  ikke  givet 
nogen  egentlig  munkeregel,  men  har  derimod  i  et  brev 
til  nonnerne  i  Hippo  og  leilighedsvis  i  sine  prædikener 
givet  raad  med  hensyn  til  klosterlivet.  Paa  grundlag 
heraf  fremkom  senere  forskjellige  ordensregler,  som  op- 
kaldtes  efter  ham.  Særlig  den  udførligste  af  disse  gik 
almindelig  under  navnet  A.s  regel.  1216  antog  Domingo 
den  for  sin  orden.  Ogsaa  andre  kirkesamfund,  de  saa- 
kaldte Augustiner-eremiter,  blandt  hvilke  særlig  kao 
nævnes  Johan  nboni  terne,  Brictinerne  og  Wilhelm  i  terne, 
fulgte  regler,  som  udlededes  fra  Augustin.  Innocrens  IV 
forenede  1243  de  fleste  af  dem  til  én  Augustinerkongrega- 
tion  under  «Augustins  regel».  Aleksander  IV  fuldbyrdede 
sammenslutningen  og  lod  derpaa  vælge  en  ordensgeneral. 
Senere  paver  udstyrede  ordenen  med  rige  privilegier. 
Saaledes  skal  præfekten  for  det  pavelige  sakristi  altid 
tåges  af  denne  orden.  Ved  siden  af  Franciskaneme. 
Dominikanerne  og  Karmeliterne  er  A.  den  vigtigstc 
tiggerorden.  Da  den  oprindelige  strenghed  med  hensyn 
til  fattigdomsløftet  begyndte  at  tabe  sig,  blev  der  i  mange 
lande  gjort  store  anstrengelser  for  at  gjenindføre  denne. 
Saaledes  lykkedes  det  Andreas  Proles  at  indføre  den 
strenge  observans  i  de  tyske  klostre.  Joh.  v.  Staupitz  og 
Luther  tilhørte  denne  orden.  En  gren  af  A.  er  Augustiner- 
barfod munkene,  hvis  stifter  er  portugiseren  Thomas  af 
Jesus.   De  kvindelige  A.  overgik  ofte  munkene  i  strenghed. 

Augustlnus  (Augustin).  Au  rei  i  u s  (354—430),  oldkirkens 
betydeligste  person lighed,  f.  i  Tagaste  i  Nordafrika,  søn  af 
den  hedenske  dekurion  Patricius  og  hans  hustru  Monika, 
en  ædel  kristen  kvinde.  Det  var  hans  faders  ønske  at 
faa  sin  begavede  søn  uddannet  til  retor.  Med  dette  for- 
maal  studerede  A.  i  Karthago.  I  denne  bundfordærvede 
by  svandt  det  indtryk  af  kristendommen,  som  A.  havde 
modtaget  gjennem  sin  moder,  og  han  hengav  sig  til  et 
vildt  liv,  som  han  senere  har  skildret  i  sine  « Bekjendelser  . 
Dog  bevarede  han  stadig  en  levende  først  efter  sand- 
heden. En  tid  førtes  han  herved  ind  i  manikæemes 
samfund,  hvis  hemmelighedsfulde  filosofi  syntes  at  love 
en  løsning  af  de  store  evighedsspørsmaal  om  Guds  væsen. 
det  ondes  oprindelse  o.  s.  v.  I  denne  periode  fuldendte 
A.  sine  studier  og  begyndte  at  virke  som  lærer  i  veU 
talenlied.  383  drog  han  til  Rom  og  kort  efter  til  Milano. 
Her  kom  han  efterhaanden  ind  under  Ambrosius'  paa- 
virkning.  Han  havde  da  forlængst  erkjendt  tomheden  i 
manikæismen,  og  skjønt  han  endnu  en  tid  søgte  hvile 
i  nyplatonismens  tanker,  droges  hans  sjæl  stadig  sterkere 
mod  kristendommen.  Efter  en  alvorlig  kamp  fandt  han 
endelig  fred  i  troen  paa  Kristus.  1  paasken  387  blev 
han  døbt  af  Ambrosius.  Kort  efter  vendte  han  tilbage 
til  Afrika  og  blev  noglc  aar  efter  først  prest  og  senere 
biskop  i  Hippo  (395). 

Som  biskop  har  A.  øvet  en  mægtig  indflydelse.  sonn 
har  strakt  sig  gjennem  hele  middelalderen  og  til  mange 
nyere  retninger.  Ogsaa  reformatorerne  har  faaet  en  ikke 
ringe  paavirkning  gjennem  A.s  skrifter.  I  sin  bispegaard 
levede  han  et  klosterligt  fællesliv  med  presteme  og  de 
vordende  geistlige.     Dette   blev  forbilledet  for  de  senere 


baate  (?)  baatn,  stop.  holdt!  m. 
basta:  f.  bnstsilkc,  barrekurv,  hrg. 
fold. 

Baatel  ®  f.  bnstion. 

baateln  (t)  lappe,  flikke. 

bastile  @,  bastille  (f  r.  ba- 
stille,  Btntsrænitsel 

bastinado  ^  (give)  stokkepn^gi. 
bastingage  (?)  m.  bastlngue 
f.  skansekltpdning. 


bastion  (e)  &  (?)  m.  bastion,  bol- 
verk: @  ogs.  forsyne  med  b.  — 
bastionner  ®. 

basto  @  bnsta  (i  Ihombre). 

bastonnade  (£)  f.  (stokke)prygl. 

bastringue  (?;  m.  olTentlig  dans: 
dansebod:  spetukkel.  larm. 

basun  —  ®  Fosanne  f  —  le) 
tromlx>ne.  sack-but:  trumpet  —  (f) 
trombone  m;  (bib.)  trompette  f. 


bat  (e)  klubbe:  boldtræ:  skifer, 
ler:  vatplade:  stykke  muniten; 
flagetTnus. 

bat  (i  m,  (flsko)hnle. 

båt  (f)  m.  kløvsadel 

batable  (e)  omtvistet. 

bataclan~(fj  m,  kram.  pik  og  pak. 

batallle  (i)  f,  slag. 

bataljon  -  (t)  Bataillon  n  " 
1^1  bnttalion  —  (f/  bataillon  m. 


båtard  ^uegte(redt';  baslard- 
blandlngs-.     ni,  uegte    søn:    farin. 

båtardeaa  (?)  m.  dA-mntnK 
bolverk. 

bfttardlse  ®  r.  ue«te  fodsri 

batatas  (^  sadpoiet. 

batch  (g  bagst;    afdeling.    par> 
tion.  Iiold. 
bate  (D  f.  side.  rand. 
bateau  (^  m.  baad,  farlai. 


569 


Augustinus— Augu'stus 


570 


dom  kapitler.  Mod  de  daværende  sekteriske  og  kjætterske 
retninger  var  A.  kirkens  fødte  verge.  Under  disse 
kampe  ud  vi  klede  han  et  rigt  forfatterskab,  som  omfatter 
teologiske,  opbyggilige  og  polemiske  skrifter.  De  vigtigste 
af  disse  er  hans  «Bekjendelser»  (overs,  paa  n.  ved  St. 
Vemmestad,  Kra.  1881;  paa  d.  ved  G.  Jørgensen,  Kbh. 
1902;.  «Om  den  kristelige  lære»;  «Enchiridion  om  tro, 
Iiaab  og  kjærlighed»  (overs,  paa  n.  af  D.  Thrap,  Kra. 
1884;.  cOm  treenigheden»,  cOm  Guds  stat»  (overs,  paa 
n.  i  sammendrag  af  O.  Moe,  Kra.  1884)  og  hans  «Tilbage- 
kaldelser».  Efter  en  40-aarig  bispegjerning  døde  A. 
Hans  ben  hvilede  i  Pavia  i  Italien,  indtil  de  i  1841  førtes 
tilbage  til  hans  fædreland.  Franske  biskoper  har  reist 
ham  et  mindesmerke. 

AugustinuSy  angelsachsernes  apostel,  blev  af  Gregor 
den  store  sendt  som  missionær  til  England.  I  aaret  597 
kom  han  til  øen  Thanet.  Det  lykkedes  ham  at  vinde 
kongen  af  Kent  og  mange  i  dette  rige  for  kristendommen. 
Ca.  600  blev  han  den  første  erkebiskop  af  Canterbury. 
Derimod  lykkedes  det  ham  ikke  at  bringe  en  forbindelse 
i  stand  med  den  gamelbritiske  kirke.    Døde  604  eller  605. 

Atigusfinus,  latiniseret  helgennavn  for  erkebiskop 
Ey stein   (s.  d.). 

AtlgllStOVO,  by  i  Polen,  ved  elven  Netta,  som  her 
forbindes  med  Njemen  ved  en  kanal,  12  700indb.  (1897). 
Heste-  og  kvægmarkeder. 

Angn^sttlSy  den  første  romerske  keiser  (63  f.  Kr. — 
U  e.  Kr/:,  sen  af  Cajus  Octavius  og  Atia,  en  søsterdatter 
af  Cæsar.  Opr.  hed  han  Cajus  Octavius,  senere  da  han  blev 
adopteret  af  Cæsar,  Gk  han  navnet  Cajus  Julius  Cæsar 
Octavianus.  Cæsar  havde  indsat  ham  til  sin  arving,  men 
Antonius  (s.  d.)  forholdt  ham  arven.  Octavianus  søgte 
nu  at  vinde  folket  for  sig  ved  af  sine  egne  midler  at 
udbetale  legater,  som  Cæsar  havde  oprettet,  samtidig 
sluttede  han  sig  til  senatspartiet,  til  hvilket  Cicero  (s.  d.) 
sterkt  anbefalede  ham.  Senatet  sendte  ham  mod  Anto- 
nius. Octavianus  slog  Antonius  43,  hvorpaa  han  gik 
mod  Rom  og  tiltvang  sig  konsulatet.  Da  han  igjen  var 
gaaet  mod  Antonius,  mødtes  de  til  en  forhandling  og 
forsonedes:  samtidig  sluttede  de  med  Lepidus  (s.  d.) 
det  andet  triumvirat,  hvorved  de  sikrede  sig  magten 
over  staten  i  5  aar  (senere  forlænget).  Først  henrettede 
de  en  mængde  modstandere,  bl.  a.  Cicero;  derefler  gik 
de  mod  Brutus  og  Cassius;  slag  ved  Filippi  (s.  d.). 

Triumvireme  delte  nu  Romerriget  mellem  sig,  saalcdes 
at  Antonius  fik  østen,  Lepidus  Afrika,  Octavianus  resten 
af  de  vestlige  provinser.  Snart  blev  dog  Lepidus  skubbet 
tilside,  og  de  to  magthavere  stod  alene  overfor  hinanden. 
l^nge  ulmede  fiendtlighederne  mellem  dem,  men  Octavia, 
Octa\ianus'  søster,  der  havde  egtet  Antonius,  hindrede, 
at  det  kom  til  krig.  Men  da  Antonius  ved  sit  forhold 
til  Kleopatra  (s.  d.)  mistede  al  sympati  i  Rom,  var  krigen 
aundgaaelig.  Octavianus  satte  igjennem,  at  Antonius 
blev  afsat  fra  sin  stilling,  og  at  der  erklæredes  Kleopatra 
krig.  ^  'é  31  stod  det  afgjørende  sjøslag  ved  Aktion  ved 
den  .Ambrakiske  bugt(nu  Artabugten);  Kleopatra  flygtede; 
.\ntonins  opgav  da  kampen  og  flygtede  med  til  Alexan- 
dria, hvor  han  og  senere  Kleopatra  aar  30  dræbte  sig 
selv.  Aar  29  feirede  Octavianus  en  glimrende  triumf  i  Rom. 

Fra  nu  af  til  sin  død  var  Octavianus  eneherre  over 
Homerriget.    Han  lod  sig  dog  ikke  udnævne  til  hersker. 


båteier  ®  loase.  lade  ved  bnad : 

bateleur  ®  ra.  tijøgler. 

båteller  i^  m,  ItMiadrører. 

båter  fe    l*<Øe    klørsadel    pno. 

batll  «,  bad(ekar,  -ehus).  bath- 
metal  umlMk. 

batbe  ^  bade  (si^. 

båti  fl  m,  traakletmad,  sam- 
mrntraaJilfli||. 


båteier— batte 

bevarede  tvertimod  alle  republikens  former,  men  søgte 
at  samle  al  magt  i  sin  haand.  Aar  27  nedlagde  han 
sin  tidligere  triumvirmyndighed  og  fik  da  hædersnavnet 
A.  I  de  følgende  aar  herskede  han  som  konsul,  men 
styrede  tilligc  farlige  provinser  og  havde  derfor  hæren 
til  sin  raadigUed  (vaf  imperator,  s.  d.).  Senere  opgav 
han  konsulatet,  men  lod  sig  udnævne  til  tribun  paa 
livstid,  hvilket  gjorde  ham  ukrænkelig.  Han  fik  tillige 
indflydelse  paa  valgene  af  embedsmænd  og  derved  paa 
senatets  sammensætning.  Endelig  skaffede  han  sig  ogsaa 
indflydelse  paa  rctsvæsenet. 

Som    hersker   sørgede    A.  først    for    finansvæsenet    og 
hærens    organisation ;    fremdeles   bestyrcde   han    provin- 


Augustus  impenitor. 
(Mnrmorstntue  i  Vntiknnet.) 

.serne  glimrende  og  sikrede  dem  gode  forhold  og  stats- 
kassen faste  indtægter;  særlig  vigtig  er  hans  organisa- 
tion af  Gallien.  De  sedelige  forhold  søgte  han  at 
forbedre  ved  flere  love,  dog  neppe  med  stort  resultat. 
Litteraturen  blomstrede  under  ham  (Vergil,  Horats, 
Ovid,  Livius).  Han  søgte  at  fastslaa  sikre  grænser  for 
sit  rige;  Agrippa  betvang  oprør  i  Spanien,  Tiberius  og 
Drusus  sikrede  Rhin-  og  Donau-grænsen. 

A.  var  gift  med  Livia  (s.  d.),  der  i  et  tidligere  egteskab 


båtier  (?)   m,    (kIov)sadeIinai{er. 
batiféler  (?)  rjaite. 


>  m,  bygning;  skib. 


båtiment  i 
skute. 

Biting  0  m,  bedding. 

båtir  ©  bygge ;    bene,    traakle. 

båti  Me  ^J  r.  murarbeidet  (sim- 
pel) bygning,  båtisseurm,  (slet) 
liygmester.  byggeelsker. 


batist  -  0  Hat  ist  m  -  S  ba- 
tist  -  ®  l)ali8te  f. 
batlet  <e)  banketne. 
batman  (e)  ofncers  oppasser. 

baton  e\  båton  (r?  m.  stok.  sta%'. 
båtonnée  (?)  r,  pumpesing. 
båtonner  n  prygle ;  overstryge. 
båtonnet  (f)  m.  pinde(8pil). 
båtonnier    (f)    m,    ndvokntfor- 
mand. 


båtonnUte  (?)  m.  stokkefegter. 

batoude  Q)  r.  sprang  over  heste. 

batracien  (?)  m.  padde. 

batta  (.^  ekstrabetaling  til  mili- 
tære under  tjeneste  i  Indien. 

battage  (f)  m.  terskning:  kjer- 
ning:  stampning;  terskelen. 

battant  (?)  m,  knebel;  (d«r-, 
vindus)nøi ;  klinke:  snare;  flng. 

batte  (f)  r,  udiinmring ;  'stampe : 


571 


bmttel-Bau 

havde  sønnerne  Tiberius  og  Drusus;  A.s  datter  Julia 
(s.  d.)  voldte  ham  store  sorger;  i  sine  sidste  aar  adop- 
terede  han,  da  hans  dattersønner  var  døde,  Tiberius. 
A.  døde  i  Noia.  —  A.  var  en  kold,  konsekvent  natur 
med  glimrende  evner  til  at  administrere  og  herske  og 
lede  mennesker.  Hans  historiske  betydning  er,  at  han 
har  skabt  en  ordning,  der  i  flere  aarhundreder  opretholdt 
det  for  ham  sterkt  svækkede  Romerrige.  Under  hans 
regjering  indtraf  Kristi  fødsel. 

Augu'stU8  (lat.,  ophøiet,  ærværdig),  tilnavn,  som  det 
rom.  senat  og  folk  gav  Octavianus  (se  Augustus)  27 
f.  Kr.;  de  følgende  keisere  antog  det  ogsaa;  senere  ogsaa 
titel  for  medregenter;  ogsaa  de  tysk-romerske  keisere 
førte  denne  titel  el.  Se  mp  er  (altid)  A.  (urigtig  oversåt: 
«allezeit  Mehrer  des  Reiches»). 

Augu'8tU8bad,  et  af  skog  omgi  vet  badested  ved  Rade- 
berg  i  Sachsen,  220  m.  o.  h.    6  kulsyreholdige  jernkilder. 

Auktidn,  en  form  for  kontraktsafslutning,  hvorved 
flere  tilstedeværende  opfordres  til  at  give  bud  og  over- 
bud paa  en  gjenstand  (rettighed).  Sagen  kan  enten  af- 
gjøres  paa  stedet  ved  budets  antagelse,  hvad  der  er 
sedvanlfgt  ved  løsøre,  eller  byderne  er  pligtige  at  vedstaa 
sit  bud  i  en  vis  tid  (approbationsttden),  inden  hvis  udløb 
auktionsrekvirenten  afgjør,  om  noget  bud  skal  antages. 
—  Tvangs-a.  er  i  Norge  en  judiciel  handling,  der  dels 
bestyres  af  en  særegen  auktionsforvalter  (Kristiania),  dels 
af  andre  embedsmænd  (som  regel  den  alm.  underdommer), 
dels  af  lensmanden.  Som  grundlag  for  tvangs-a.  fordres 
som  regel  en  forudgaaende  udlægs-  eller  udpantnings- 
forretning  eller  dom,  men  fra  denne  regel  er  meget 
vigtige  undtagelser.  Saaledes  kan  tvangs-a.  ske  blot  efter 
forudgaaende  forligsbehandliug,  naar  i  en  pantobligation 
udstederen  har  fraskrevet  sig  lovmaal  og  dom,  eller  naar 
der  paa  ofTentligt  skifte  er  givet  udlæg  i  fast  eiendom, 
og  ikke  engang  forligsmægling  eller  fraskrivclse  af  lov- 
maal og  dom  er  nødvendig  ved  pantstillelse  af  fast 
eiendom  til  visse  offentlige  iudretninger,  som  Norges 
bank,  hypotekbanken,  sparebanker  o.  fl.  For  at  be- 
trygge skyldnerens  og  konkurerende  rettighedshaveres 
tarv  er  af  lovgivningen  (se  især  1.30  aug.  1842)  truffet 
visse  bestemmelser  ang.  auktionsvilkaarenes  (a.-kondi- 
tionernes)  indhold  og  a.s  bekjendtgjørelse.  Tvangs-a.s 
bestyrer  er,  naar  auktionsvilkaarene  godtgjøres  opfyldte, 
pligtig  til  at  udstede  skjøde*(a.-skj  ød  e)  til  kjøber  af 
fast  eiendom.  —  Frivillig  a.  kan  i  Norge  af  holdes  af 
hvemsomhelst;  dog  maa  underretning  ske  til  lensmanden 
eller  politimesteren.  Saadan  kan  dog  ogsaa  forlanges 
afholdt  af  lensmanden  paa  landet  og  af  den  tjeneste- 
mand  i  byerne,  til  hvem  auktionsvæsenet  er  henlagt. 
Ret  til  at  holde  a.  søges  nu  gjort  af hængig  af  bevilling. 

Auktidnsforvalter,  den  stedlige  embedsmand,  undef 
hvem  i  Norge  auktionsvæsenet  er  henlagt  (afholdelse  af 
tvangsauktion).  Den  alm.  underdommer  er  som  regel  a. 
Kristiania  har  en  særlig  a.  I  Aker  er  a.s  forretninger  til- 
lagt kriminaldommeren,  i  Stavanger  skifteforvalteren,  i 
Bergen  en  af  borgermestrene  og  i  Drammen  og  i  Trond- 
hjem  skattefogden. 

Au'la,  opr.  et  frit  gaardslignende  rum  i  anseeligere 
græske  og  romerske  huse.  Betegner  nu  et  forsamltngs- 
eller  festrum  paa  skoler,  universiteter  o.  1. 

Au'la  (Sicilien),  se  A  vol  a. 


Augu'8ta8— Aullagas 


572 


Jomfru;  boldtne;  narrebriks;  ban- 
keklubbe. 

battel  (e)  betaling  for  kosthold ; 
blive  underlioldt. 

battellement  (f)  m,  tagnkjeg. 

battement  (f)  m.  banking, 
slaaen. 

batten  (^^  gjøde.  rede(s). 

batten  (e)  syvtoms  planke :  litte. 

batter    @    (ror)slaa,     lieskyde. 


ra  m  penere :  «kraa  ne :  dosaeri  n  g : 
(egge)røre.  batteri ng-pleces  be- 
leiringnskyts.  battering-ram 
Btormbuk,  murbnekker. 

batteri  -  ®  Battcrie  f  -  @ 
batter>';  (ombord)  gun-deck  —  ^j 
batterie  f. 

batterie  (r;  r.  batteri;  slags- 
maal;  trommeslag;  hammerverk; 
rambuk;  kjøkkentøi. 


Aulaltsivik,  en  130  km.  lang  Qord  i  vestlige  Gran- 
land, 68  °  n.  br.,  lidt  syd  for  kolonien  Egedesminde. 

Aulard  [åla'r],  Francois  Victor  Alphonse 
(1847—),  fr.  historiker,  deltog  i  krigen  1870—71.  Hans  bog 
om  revolutionens  talere  gjorde  ham  berømt,  og  1886  blev 
han  profes.sor  i  «den  franske  revolution>,  en  lærestol, 
der  er  oprettet  af  Paris'  radikale  styre.  Redigerer 
Siden  1890  tidsskriftet  «La  revolution  fran^ise». 

Aulestad  9  Bjørnstjerne  Bjørnsons  gaard  i  Østre 
Gausdal  herred,  ikke  langt  fra  Faaberg  jernbanestation. 


Aulestad. 


(Fot.  af  Karl  Anderson.^ 


Aulich,  Lu d Wig  (1792—1849),  ungarsk  general  og  re- 
volutionsmand,  var,  da  det  ungarske  oprør  1848  udbrød, 
oberstløitnant,  men  sluttede  sig  straks  til  insurgenteme 
og  blev  general.  Han  var  heldig  i  kampen  mod  serberne 
og  mod  den  af  Windischgratz  førte  østerrigske  hær  og 
blev  efter  Gorgei  krigsminister.  Da  han  efter  overgivelsen 
ved  Vilagos,  som  han  forøvrigt  havde  stemt  for,  udleve- 
redes  til  østerrigerne,  stilledes  han  for  en  krigsret  og 
blev  hængt  i  Arad  sammen  med  12  andre  ungarske 
generaler  ^^lo  1849. 

Aulfn,  Thor  (1866—),  elev  af  Sauret  og  Scharwenka. 
anseet  sv.  musiker,  tidligere  koncertmester  ved  hof- 
kapellet,  nu  dirigent  for  Koncertforeningen  i  Stockholm, 
medlem  af  det  svenske  musikakademi,  har  koraponeret 
for  violin,  orkester  og  sang  og  med  den  saakaldte 
«Aulin*ske  kvartet»  indarbeidet  kammermusiksoireer  som 
fast  led  i  Stockholms  musikliv.  A.  har  gjentagende  op- 
traadt  i  Norge. 

Aulis,  i  oldtiden  havnestad  i  Bootien  (nu  Vathy  . 
her  samledes  grækerne  til  toget  mod  Troja,  men  holdtes 
tilbage  af  vindstille,  fordi  Agamemnon  havde  fornærmet 
Artemis;  han  maatte,  for  at  faa  medbør,  ofre  heude  sin 
datter  Ifigeneia  (s.  d.). 

Aullagas  HJagas]  el.  Laguna  de  Pampa-A.  el.  Lago  de 
Poopo,  indsjø  i  den  sydam,  republik  Bolivia,  3  000  kro.'. 
3  680  m.  o.  h.,  optager  elven  Desaguadero  fra  Titicaca- 
sjøen.  A.s  afløb  udtørrer  i  den  tørre  aarstid,  og  sjøens 
vandspeil  er  foranderligt,  saa  at  øen   Panza  iroellem   er 


battery  (ei  batteri;  stampemølle; 
overfald. 

batteur  ®  m,  slagsbroder ;  ter 
•ker;  klapper:  dagdriver. 

batteuae  (t)  r,  terskemaskine. 

battlture  CO  f.  hammerslOM>l. 

battle  @  slag:  holde  slag.  battle- 
door  boldtne. 

battlement  (e)  br3r*t%'em,  raur- 
krans. 


battoir  ®  m,  bold-,  banketnr 

battolre  (?)  r,  KJeme. 

battre  ®  alaa:  banke. 

battue  (£)  r.  kiapjagt. 

Batzen  ®  m,  mynt  paa  firr 
Kreoser. 

Ban  ®  m,  bygning;  struktur 
sklkkdae;  dyrkning  air)!.  én(\ 
bo.  hl.  Banamt  n.  b>^isA- 
koromlasion.      banfllllg 


573 


Aumale— Aurich 


574 


landfast.  Ved  dens  bred  ligger  byen  A.  med  rige 
sølvgruber. 

Aumale [åma'l], Henri  EugénePhilippeLouis, 
hertug  af  (1822— 97X  fjerde  søn  af  kong  Ludvig  Filip,  ud- 
merkede  sig  som  ung  ofQcer  i  krigen  mod  maurerne  i 
Algertet,  hvor  han  1847  blev  generalguvernør.  Tog  1848 
efler  februarrevolutionen,  ved  hvilken  hans  dynasti  styr- 
tedes, ophold  i  England.  1870  meldte  han  sig  til  fanen, 
men  blev  afvist.  1871  blev  han  medlem  af  nationalfor- 
samlingen  og  sluttede  sig  her  til  høire  centrum.  S.  a. 
blev  han  medlem  af  akademiet.  1872  fik  han  sine  i  1852 
konfiskerede  godser  tilbage,  men  skjænkede  1887  slottet 
Cbantilly  med  alle  dets  umaadelige  kunstsamlinger  til 
staten.  1885  forvistes  han  som  direkte  descendent  af 
familier,  der  havde  regjeret  i  Frankrige,  men  fik  1889 
lov  til  at  vende  tilbage. 

Aumale  [åma'l],  før  Albem arie,  by  i  Frankrige, 
depart.  Selne-lnférieure  (paa  nords,  af  Seines  munding), 
2  383  indb.  (1901),  mineralkilder,  fabrikation  af  klæde 
og  fajance.  —  A.  var  i  middelalderen  grevskab,  senere 
bertugdømme  og  blev  i  1822  af  Ludvig  XVIII  givet  til 
hertugen  af  Orleans'  igerde  søn. 

Aun,  sv.  sagnkonge,  som  ifølge  «Ynglingesaga»  ofrede 
^ine  børn  til  Odin  for  at  leve  længe  og  blev  saa  gammel, 
at  han  i  sine  sidste  aar  liggende  maatte  suge  melk  af 
et  hom.  Af  hans  navn  forklarer  Snorre  urigtig  ordet 
<anesot»  (gammelmandssygdom,  afTældighed) ;  det  kom- 
mer af  oldo.  an,  gammel  mand,  bedstefader. 

Aunfossen,  vandfald  (3.4  m.)  i  elven  Namsen,  Grong 
herred.  Nordre  Trondhjems  amt. 

Aunts  [ånVs],  landskab  i  Vestfran krige,  depart.  Nedre 
Charente,  med  hovedstad  La  Rochelle.  Dyrkning  af 
kom  og  rødvin. 

Annsandfossen,  stort  vandfald  i  Storaaselven,  Snaa- 
sen  herred. 

Aur,  en  oftest  brunfarvet  blanding  af  sand,  grus  og 
5ten;  bruges  især  om  den  faste  grusgrund  under  det 
øverste  jordlag.  OrcTet  forekommer  ofte  i  stedsnavne. 
Kn  afledning  er  ør  (øyr)  om  sandig  strandbred  (Lærdals- 
øren,  Øresund). 

Aura,  en  elv,  der  fra  Aursjøen  i  Lesje  herred  rinder 
mod  nordvest  og  nord  gjennem  Eikisdalen,  danner  fos- 
^n  Aurstaupene  og  derpaa  Eikisdalsvandet,  hvorefter 
den  falder  i  Romsdalsfjordens  arm  EresQorden. 

An'ra,  liden  elv  i  Finland;  ved  dens  udløb  ligger 
byen  Åbo.     Digterisk  benævnelse  paa  hele  Finland. 

Aura  (lat.),  luft,  luftning;  eiendommelig  fornemmelse, 
der  gaar  forud  for  epileptiske  anfald  o.  a.  A  u  r  a  p  o  p  u> 
låris,  folkegunst. 

Anrangabåd,  by  i  Haiderabad,  eng.  vasalstat  i  For- 
indien,  36837  indb.,  garnisonsby,  industri:  silke,  bomuld, 
brokade.  Tidligere  Aurangzibs  hovedstad  (17  aarh.)  og 
har  ruiner  af  flere  pragtbygninger  fra  den  tid. 

Anrangzib  (el.  Aurengzeb),  d.  e.  tronens  pryd  (1619 
— 1707X  stormogul  i  Indien,  afsatte  1658  sin  fader  og  lod 
sine  ældre  brødre  og  medbeilere  myrde.  Han  beseirede 
afj^anerne  og  mahratterne  og  erobrede  bl.  a.  Golkonda. 
Han  antog  navnet  Alum  Ghir,  d.  e.  verdens  beseirer,  var 
en  fanatisk  muhammedaner,  men  dog  klog  nok  til  at 
5tille  sig  paa  en  venskabelig  fod  med  europæerne.  A.s 
rigdomme  var  umaadelige,  og  ban  var,  til  trods  for  sin 


banble— Baam 

grusomhed,   en   strengt  retfærdig  hersker  og  en  ynder 
af  kunst  og  videnskab. 

Auray  [åré],  sjøby  i  Vestfrankrige,  depart.  Morbihan 
(Bretagne),  ved  bugten  af  samme  navn,  6  485  indb.  (1901). 
skibsbyggeri,  sardelflske,  betydelig  østersavl,  mange  gamle 
bygninger.     1  nærheden  valfartstedet  St.  Anne  d'A. 

Aurbønk*     1.    Bænk,   hvis  underrum   er  fyldt  med 
Jord  (se  aarestuens  bænke,  Sandvigske  samlinger,  Lille- 
hammer).    2.    Den  bagerste  bænk  i  stuen  (Søndfjord). 
Aurdal,  se  Søndre  Aurdal  og  Nordre  Aurdal. 
Aurdalsbyen,  en  samling  huse  i  nærheden  af  Aurdal 
(oprindelig  kaldt  Frydenlund)  jernbanestation  paa  Valdres- 
banen  (197  km.  fra  Kristiania),    Nordre   Aurdal   herred, 
Kristians  amt.     195  indb. 
I       Aure,  herred  1  Romsdals   amt,   505  km.'   med   3157 
I   indb.;  6.4  pr.  km.*     Herredet,  der  svarer  til  Aure  sogn 
under  Aure  prestegjeld,  ligger  noget  nordøst  for  Kristian- 
sund, dels  paa  fastlandet  og  dels  paa  flere   udenfor   lig- 
I   gende  øer,  af  hvilke  Ertvaagø,  som  dog  ikke  i  sin  helhed 
I   tilhører  herredet,  er  den  største. 

Au'rea  medio^critas,  lat.,  den  gyldne  middelvei 
(Horats'  Oder  II,  10\ 

Aurella,  den  alm.  manæt  se  Manæter. 
Aurellånus,  Lucius  Domitius,  rom.  keiser  270— 
75  e.  Kr. ;  af  ringe  stand,  dygtig  feltherre,  valgt  til  keiser 
af  troppernc  i  Sirmium;  kjæmpede  tappert  mod  ala- 
manner,  goter  og  markomanner,  udvidede  riget  i  øst 
ved  erobringen  af  Palmyra  (se  Zen  obl  a);  regjerede 
kraftig  indadtil,  hyggede  en  endnu  delvis  bevaret  fæst- 
ningsmur  omkring  Rom;  myrdet  ved  Byzants  (paabe- 
gyndt  tog  mod  Persien).  Hædersnavn:  «Rigets  og  Roms 
gjenopretter». 

AuréliuSy  Marcus,  se  Antoninus. 
Aurelle    de    Paladlnes    fårel-d^-paladtn],    Louis 
Jean  Baptiste  d'  (1 804— 77),  fr.  general.    Udmerkede 
sig    1854    som    brigadegeneral    i    kampene    paa    Krim, 
maatte  1869  paa   grund   af  alder   udtræde   af  aktiv  tje- 
neste, men  traadte  1870,  da  krigen  med  Tyskland  udbrød, 
I   atter   ind   i  tjenesten  og   fik   kommandoen   over   Loire- 
I   arméen.     Slog  *  n  1870  v.  d.  Tann  ved  Coulmiers,   men 
I   beseiredes    **/ii    ved    Orleans    af   prins    Friedrich    Carl, 
I   hvorefter  Gambetta  fratog  ham  kommandoen.    Blev  1871 
medlem  af  nationalforsamlingen  og  1876  livsvarig  senator. 
'       Aurengzeb,  se  Aurangzib. 

I  Aure'ola,  i  fremstillinger  af  guddommen,  jomfru 
I  Maria  o.  1.  en  straaleglans,  som  omgiver  den  hele  figur 
^  (altsaa  forskjellig  fra  glorie).  Derefter  om  det,  som  lig- 
:  ner  en  a.,  f.  eks.  den  lyse  rand,  som  kan  optræde  paa 
{   fotografier  omkring  de  direkte  belyste  punkter  paa  pla- 

den,  naar  belysningen  har  været  meget  kraftig. 
\       Aurens,    rom.    guldmynt^.  Jiarst    vistnok    præget   af 
I   Cæsar  (værdi  omtr.  20  kr.),  senere   blev  den  mindre  (se 
I   Solidus). 

i  Aurhelle,  en  aldannelse,  der  optræder  i  aur.  Kornene 
I  er  sammenkittede  af  jernoksydhydrat,  og  den  er  brun 
af  farve.  A.  findes  paa  Vestlandet  oftest  Ilge  under  hu- 
I  muslaget;  men  paa  Østlandet  træffes  i  almindelighed  et 
lag  af  kvitmele  (blysand)  mellem  humuslaget  og  aurhelle- 
I   laget. 

Aurich,   by   i   Tyskland,   hovedstad    i  distriktet  A.  i 
!   preussisk  prov.  Hannover,  6141  indb.  (1905),  ved  Ems — 


frMiK.  Banschnle  r,  «kole  ror 
arkitekter. 

banble  ^  stykke  éIdb.  snurre- 
pjbcri. 

Raaeb  ^  m.  bug.  mave,  rom. 
Baschgrfmineii  o,  bugnid, 
taaveknib. 

bllacben  0  ndbuie,  bvge,  Inde. 

banebic  Mnebig  ^  (ud)ba- 
#pt;  boet. 


bftuchlioKS  ®  paa  bagen  (ma- 
ven). 

baud  (?)  m,  parforcehund. 

bandet  ®  m.  leaeKhingtt);  dum- 
rian: sagbuk. 

baudir  ®  hidse,  anspore. 

baudrier  ®  m,  gehreng.  b. 
d'Orion  Orions  belte. 

baudrnche  0  r.  guldsloger^ 
hud. 


banen  (t)  dyrke,  drive:  bygge: 
anlRgge. 

Baner  ^  n.  bur. 

Baner  (t)  m,  bonde. 

blln(e)iiBch  'V.  bondsk. 

blluerlieb  ®  landlig. 

bang  —  ®  Bug  m  —  (ie)  bow  — 
(?)  proue  f.  baugspryd  —  ® 
Bugsprlet  n  —  (e)  bowsprit  —  ® 
beaupré  m.     Se  ogs.  bog  (pna  dyr). 


bange  ®r.  vtldsvinlele;  ekom- 
rede;  (sraudsigt)  hul:  murler. 

banllcb  ®  arkitektonisk;  be- 
boelig. 

Bauliebkeit  ®  r.  bygning. 

Banin®m,  træ:  bom.  Baum- 
garten  ra.  (Vugthare.  BanmØl 
n,  bomolje.  BaumscbrØter  m. 
egMori  Banmsehnle  f.  plante- 
skole.   Banm  seide  r,  bommesi. 


baume— bavochure 

Jadekanalen.  Kvægmarkeder,  olbryggerier,  dyrkning  af 
grønsager. 

Auriga  (\a\.\  kusk,  særlig  ved  veddekjørslerne  paa 
cirkus  (s.  d.);  at  optræde  som  a.  passede  sig  ikke  for  en 
anseet  borger. 

Aurigny  [driiV],  se  A  Ider  n  ev. 

Aurfkel,  se  Primula. 

Aurlllac  [årija*k]y  hy  i  Frankrige,  hovedstad  i  depart. 
Cantal  (Auvergne),  17  459  indb.  (1901),  ligger  ved  foden 
af  CantalQeldene  ved  elven  Jordanne.  Fabrikation  af 
møbler,  chokolade,  papir,  ost.  Flere  gamle  byg  verker 
(slot,  kirker).  I  byen,  som  før  hed  Aurcliacum,  er  pave 
Sylvester  II  født.  " 

Aurfn.  se  Tr  i  feny  lm  et  ha  nf  arvestoffe. 

Auripigme'flt,  et  gult  mineral,  som  indeholder  svovl 
og  arsen.  Forekommer  sjelden  i  godt  udviklede  kry- 
staller, mest  i  en  bladet,  kornig,  let  kløvelig  masse,  der 
er  orange-  til  citrongul  gjenncmskinnelig  og  har  en  fedt- 
agtig  glans.  Findes  bl.  a.  i  Ungarn,  i  Harz  og  anvendes 
til  malerfarvc. 

Aurivniius.  1.  Karl  Vilhelm  Samuel  A.  (1854 
— 99),  sv.  zoolog,  broder  til  P.  O.  C.  A.  Døde  paa  hjem- 
turen fra  en  forskningsreise  i  Indien.  Hans  arbeider 
er  dygtige  og  mangesidige.  De  handler  især  om  lavere 
dyr  saasom  leddyr  og  bløddyr,  desuden  ogsaa  om  hvir\'el- 
dyr.  2.  Per  Olaf  Chri  stoffer  A.  (1853—),  sv.  ento- 
molog,  for  tiden  professor  og  intendant  ved  rigsmuseet 
i  Stockholm.  Har  særlig  udgivet  afhandlinger  om  insekt- 
livet  i  det  høie  norden. 

Aurland,  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  1  456  km.' 
med  2  746  indb.;  1.9  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
A.  prestegjeld  med  Vangen,  Flaam,  Undredal  og  Nærøen 
sogne,  ligger  i  amtets  sydøstlige  hjørne  omkring  Aur- 
landsfjorden og  dens  arm  Nærøfjorden  (Næreimsi^orden) 
med  de  derfra  opstigende  trange  dalfører,  Aurlandsdalen, 
Flaamsdalen  og  Nærødalen.  Herredet  har  gjennem- 
gaaende  en  meget  storslagen  Qeld-  og  Qordnatur. 

Aurlandsfjorden,  en  mellem  høie  og  steile  ijelde 
mod  sydøst  gaaende  større  arm  af  Sognefjorden. 

Aurlandsvangen,  en  samling  huse  paa  østsiden  af 
AurlandsQorden,  ved  udløbet  af  Aurlandselven,  Aurlands 
herred.  Nordre  Bergenhus  amt. 

Aurora  (lat.),  morgenrøde;  som  gudinde,  se  Eos.  A. 
australis,  sydlys,  se  P  o  I  a  r  1  y  s.  A.  b  o  r  e  a  1  i  s,  nord- 
hus (s.  d.)  og  Polarlys. 

Aurora  [år&rd]^  navn  paa  byer  i  de  Forenede  stater. 

1.  A.   i    Illinois,    24147    indb.   (1900);     maskinfabriker. 

2.  A.  i  Indiana,  ca.  6  000  indb.,  handel  med  korn 
og  kvæg. 

Aurore  [ånVrJ,  «Morgenrøden»,  fr.  daglig  udkommende 
radikal  og  antiklerikal  avis  i  Paris,  grundlagt  1898,  til 
at  begynde  med  navnlig  for  at  bevirke  Dreyfus-sagens 
gjenoptagelse.  Det  offentliggjorde  13  jan.  1898  Zola*s 
berømte  indlæg  herfor  <J'accuse»  (jeg  anklager),  formet 
som  et  aabent  brev  til  republikens  præsident.  Bladet 
har  under  hele  sin  bestaaen  været  et  organ  for  den 
nuværende  ministerchef  G.  Clemenceau,  som  heri  har 
olTentliggjort  talrige  politiske  artikler. 

Aurrlde,  se  Orret. 

Aursjøhytten  (Lesjehytten),  godt  udstyret  turisthytte 
ved  Nordenden  af  Aursjøen,  Lesje  herred. 


Auriga— Austerlltz 


576 


baumstark  bomsterk,  baum- 
stlil  bomstille.  Baumwolle  f. 
bomuld. 

baume  (f)  m.  balsam. 

baumier  ftj  m,  balsamtræ. 

baun  —  ^  Pechtonnc  f:  Signnl- 
feuer  n  —  {g/  beacon,  cresset  —  ff) 
sljlno!  (m)  de  feu;  fanal  m, 

Bauaback  ø  m,  tykklndet. 
pluskjtevet   person.      Bausbacke 


Aursjøhø,  et  1  478  m.  høit  fjcld,  syd  for  Aursjoen. 
Lesje  herred. 

Aurstaupene,  flere  tæt  cfter  hinanden  følgende  store 
vandfald  (tilsammcn  243  m.  faldhøide)  i  Eikisdalsvas- 
d raget  Aura,  Eresijord  og  Vistdalen  herred,  Romsdals  amt. 

Aursunden,  en  44  km.'  stor  indsjø  i  Røros  herred. 
696  m.  o.  h.,  lidt  nordøst  for  bergstaden  Røros.  Den 
har  afløb  gjennem  Glommen  og  angives  ofte  som  Glom- 
mens  kilde,  hvad  der  dog  ikke  er  nøiagtigt,  idet  Glonimens 
kilde  ligger  endnu  længer  mod  nord. 

Au^rnm  (lat.),  guid.  A.  chloratum,  hydrocMomtum, 
muna'ticum,  guldklorid;  a.chloratum  (muriålicum)  nalro- 
ndtuni,  klorgu  Id  natrium;  a.  foliådwi,  bladguld;  a.  ful- 
minanSy  knaldguld;  a.  gra'phicum^  .skrifterts;  a.  para- 
(ioxum,  tellur;  a.poia'bile,  alkemistisk  guldopløsniog  se 
Kem  i),  æterisk  guldkloridopløsning;  a.  stanno-præ- 
cipitdtum,  guldpurpur. 

Aurvælte,  se  Dybgravc. 

Ausbrnchy  oprindelig  en  egen  sort  vin  af  de  modneste 
druer,  der  afplukkcdcs  før  den  egentlige  druehøst.  Nu 
betegner  a.  et  fællcsnavn  for  en  hel  del  ungarske,  særlig 
tokayer-vine,   tilberedt  paa  en  egen  maade. 

Auschwitz,  by  i  Østerrige,  Galizien,  med  6  841  indb. 
(1900),  alle  polakker.  Livlig  handelsby,  jerbaneknude- 
punkt.  Var  før  hovedstad  i  et  hertugdømme  af  samme  navn. 

Auskultatldn,  en  undersøgelsesmaade,  ved  hvillxen 
man  enten  ved  at  lægge  øret  til  dens  legeme,  som  skal 
undersøges,  eller  gjennem  et  hørerør,  et  stetoskop, 
hører  de  lyd.  som  under  normale  eller  sygelige  for- 
hold opstaar  i  legemet.  Anvendes  navnlig  til  bestemmelse 
af  sygdomme  i  lunger  og  hjerte.  Auskultére.  at 
undersøge  ved  direkte  tillægning  af  øret  til  legemet  eller 
ved  hjælp  af  et  stetoskop. 

Auslese,  en  tilføielse  for  at  betegne  særlig  fine  kvali- 
teter af  skummende  vine. 

Auso'ner  (græ.;  lat.  aurunccs),  i  oldtiden  oskisk  folk 
i  Italien  omkring  Minturnæ;  navnet  bruges  ogsaa  om 
Syditaliens  (ausonicus)  og  af  digtere  om  hele  Italiens 
beboere. 

Auspfcier,  se  Augur. 

Aussig,  by  i  nordlige  Bohmen,  i  en  trang  dal  ved 
Bielas  udløb  i  Elben,  29  078  tyske  indb.  (1900;.  Stor 
kemisk  industri,  fabrikation  af  glas,  maskiner,  vogn- 
smørelse  o.  s.  v.  I  nærheden  brunkulleier.  Knudc- 
punkt  paa  jernbanen  Wien — Prag — den  tyske  grænse. 

Austabottind,  en  2  203  m.  høi  fjeldtop  i  Horungernc 
paa  grænsen  mellem  Aardal  og  Lyster  herred. 

Austberg,  se  Ulsberg. 

Austen  [åst^nj,  Jane  (1775—1817),  eng.  forfatteri n de, 
har  skrevet  udmerkede  fortællinger  fra  mellemklassens 
liv:  «Pride  and  prejudicc»,  «Sense  and  sensibility\ 
«Northanger  Abbey»,  «Mansfield  Pairk»,  «Emma».  Pcr- 
suasion».  Works,  ed.  by  Austin  Dobson  ^1898  etc 
Letters,  ed.  by  Lord  Brabourne  (1884). 

Auster  (lat.),  søndenvindens  navn  hos  romerne  bragte 
storm,  regn  og  torden) ;  deraf  Australien  («det  sydlige  land    ■ 

Austerdalsbræen,  en  over  14  km.  lang  isbræ  pau 
sydskraaningen  af  Jostedalsbræen. 

Austerlltz,  by  i  Østerrige,  Måhren,  med  3  703  indb 
(1900),  mest  tsjekker.  Her  seirede  Napoleon  I  2  dec. 
1805  over  østerrigerne  og  russerne  (trekeiserslaget\ 


f.  plusKjæve.  bausbacken, 
-backig  plusKJævet. 

Bausen  0  m  (Bausche  f) 
pude;  puf;  brusende  HJoIeierine. 
in  B.  und  Bogen  kaufen  kj<ii>e 
rub  og  8tub. 

bauschen  (?)  svulme  op,  pose  ud. 

Bause  (t)  f,  kalkeiing. 

bausen  Ø  kalkere. 

baute  se  ko-dse. 


Baute  0  r,  bygning. 

bavard(^ snakkesalig:  m.  skrav- 
lebøtte. 

bavardage  0  m,  preek.  sqak. 

bavarder  r.  skravle. 

bavaroise  0  r,  te  med  melk. 
b.  au  ohocolat  chokolade  med 
flødeskum. 

bave  0  r,  sikl.  (Vande:  (snegle)- 
slim. 


baver  0  sikle,  nraade. 
bavette  (li  r.  (slkletunekkr. 

baveuse  <'t)  r.  siimaai. 

baveux  0   siklende:    ud^i<*krt 

bavian  —  0  PaTian  m  -  « 
bnboon  —  0  bnbouln  m. 

bavocher  ø  trykke  Dattrt 
urent. 

bavochure  ø  r.  urent.  kiaiM 
tr^k. 


577 


Au8terudfo88— Anstralien 


578 


Austerudfoss,  vandfald  (12  in.)  i  Vinjeelven,  Vinje 
herred,  Bratsberg  amt. 

Austevold,  herred  i  Søndre  Bergenhus  amt,  83  km.* 
raed  2  434  indb.;  30  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
A.  og  Møgster  sogne  under  Sund  prestegjeld,  bestaar  af 
en  del  øer  vest  for  BjørneQordcn  og  syd  for  KorsQorden. 
Paa  herredets  nordvestligste  ø  ligger  Marsteinen  fyr, 
indseilingsfyr  til  sidstnævnte  fjord,  der  er  en  af  hoved- 
adkomsterne  ti!  Bergen  fra  havet. 

Austfirdir,  fællesnavn  paa  fjordegnene  paa  Islands 
østkyst  fra  Langanes  til  Austur-Skaptafellsyssel.  Af  A. 
dannes  atter  navnet  Austfirdingafjérdungur,  omfattende 
hele  det  østlige  og  sydøstlige  Island. 

Austin  fd'8tin],  by  i  de  Forenede  stater,  hovedstad  i 
Texas,  22  258  indb.  (1900),  ved  elven  Colorado,  stor 
handel  med   bomuld,   uld,  huder  og  kvæg.     Universitet. 

Austraat  (Østraat),  gammelt  herresæde  paa  Ørlandet 
nord  for  Trond hjemsfjordens  udiøb,  skråa  over  for 
Agdenes,  var  i  11  aarh.  bosted  for  Finn  Arnessøn  af 
Arnrnødlingemes  mægtigc  æt,  i  12 — 13  aarh.  for  en 
anden  anseet  lendemandsfamilic.     1  sidste  halvdel  af  14 


(h.ner  tegning  afTh.  Holmboe.) 


Austraat. 

aarh.  kom  det  til  slegten  Rømer  og  senere  til  de  yngre 
Bømere,  af  hvilke  den  paa  reformationstiden  bekjendte 
fra  Inger  Ottesdatter  havde  sit  sæde  her.  Ved  hendes 
død  1555  gik  A.  over  til  hendes  svigersøn  Jens  Bjelke, 
i  hvis  slegt  det  forblev  indtil  1674,  da  det  ved  kans- 
leren Ove  Bjelkes  død  kom  til  familien  Marschalk  (ind- 
til 1716).  Fra  1757  var  det  i  over  100  aar  i  familien 
Holtermanns  besiddelse  og  eies  nu  af  cand.  jur.  Joh.  T. 
Heft}e.  Hovedbygningen  med  taarn,  riddersal  og  kapel 
er  opført  af  Ove  Bjelke.  Godset  med  undtagelse  af 
selve  A.  gaard  er  frasolgt.  [A.  Johannessen,  «Østraat 
herresæde»  (Trondhjem  1904).] 

Au8tralien  falder  i  to  dele,  det  egentlige  A.,  til  hvil- 
ket ogsaa  Tasmanien  regnes,  og  den  hele  polynesiske 
werden  fra  Nyguinea  og  Ny  Seeland  i  v.  til  de  Havaji- 
^ke  eer  og  Sala  y  Gomez  i  ø.    Denne  sidste  del  sammen- 


bavolet  D  m.  bovedtoi ;  nakke- 
ikjet(  (paa  hat). 

baYare  (?)  r.  støberand. 

bawd  @  rufrer<ake):  drive  raf- 
^«1.    bawdry   rafTeri.     bmwdy 

bawl^  skraalc;  skroai. 
bay  fi\  rødbnin. 

bay  ^  bugt;  møUedam:  fag; 
iaurixcrlne). 


bay  @  gjø.  stand  at  b.  tåge 
stand;  Hjøre  front,  keep  at  D. 
holde  sig  fra  livet. 

bayard  ©  (rodbrnn)  hest. 

'bayer  ®  gabe;  maahe. 

bayonet  re)  bajonet. 

'bay-aalt  (e)  havsalt. 

bay-window    @    knrnapvindu. 

baza(a)r  ©,  bazar  (r)  m,  basar. 

be  @  være;  blive. 


båvolet— beak 

fattes  nu  i  almindelighed  under  navnet  Oceanien.  Græn- 
sen  mod  Asien,  s.  d.  I  den  følgende  oversigt  skildres, 
hvor  ikke  andet  udtrykkelig  bemerkes,  hver  af  de  to 
dele  for  sig. 

A.,  d.  v.  s.  fastlandet,  omgives  af  det  Indiske  hav  i 
v.,  n.  og  s.,  østkysten  beskylles  af  Stillehavet.  Fra  Ny- 
guinea skiller  den  grunde  (kun  50  m.  dybe)  Arafura-sjø 
og  Torresstrædet.  Tasmanien,  som  ogsaa  er  skilt  fra 
fastlandet,  nemlig  ved  det  grunde  (kun  70  m.  dybe) 
Bass-stra^e,  hører  imidlertid  efter  sin  hele  natur  til 
dette.  Kystlinjens  løb  er  meget  ensformigt.  In.  danner 
Garpen  tariabugten  et  om  Syrtebugt^n  i  Nordafrika 
mindende  indsnit,  hvorved  der  fremstaar  halvøerne 
Cape  York  i  ø.  og  Arnherosland  i  v.  I  sydkysten 
danner  Spencers  Gulf  og  St.  Vincent  Gulf  Yorkes  og 
Eyres  halvøerne,  og  paa  vestkysten  træffer  vi  Peron- 
halvøen  indenfor  Sharks  Bay.  De  talrige  øer  langs  fast- 
landets kyst  er  for  det  meste  meget  smaa.  Vi  kan 
nævne  Wellesley-øerne  og  blandt  dem  Mornington  samt 
Groote  Eylandt  i  Carpentariabugten,  Melville  og  Bathurst- 
øerne  ved  det  nordvestlige  hjørne  af  Arnhemsland, 
Kangaroo-øen  udenfor  St.  Vincent  Gulf  og  Fraser-  eller 
Great  Sandy-øen  udenfor  østkysten.  Kysterne  byder  paa 
talrige  gode  havne,  saaledes  Port  Darwin  paa  Arnhems- 
land, paa  sydkysten  King  George  Sound  (vestligst).  Port 
Lincoln  ved  Spencer  Gulf,  Port  Adelaide  ved  St.  Vincent 
Gulf  og  Port  Phillip  i  sydøst,  især  dog  østkysten  med 
Port  Jackson,  Moreton  Bay  m.  fl.  Nordøstkysten  følges 
af  det  saakaldte  Great  Barrier  RifT,  en  skjærgaard  af 
koraløer,  som  nu,  da  farledene  er  grundig  udforsket, 
ikke  volder  skibsfarten  nogen  væsentlig  vanskelighed. 

Fra  nordpynten,  Kap  York  ved  Torresstrædet  (10°  50' 
s.  br.),  til  sydspidsen,  Wilsons  promontory  (W.-forbjerget, 
39  °  10'  s.  b.),  er  afstanden  3  200  km.  (mellem  Carpentaria- 
bugten og  Spencergolfen  kun  1  700  km.),  fra  vest  (Steep 
Point,  113°  5'  0.  1.)  til  øst  (Kap  Byron,  153°  16'  ø.  1.) 
strækker  det  sig  4  000  km. 

Fladeindholdet  af  A.  og  Oceanien  tilsammen  udgjør 
8  958  000  km.\  deraf  A.s  fastland  7  630  000  km.',  Tas- 
manien henimod  70  000  km.*  og  saaledes  Oceanien  omtr. 

1  250  000  km.'  A.  er  saaledes  den  mindste  af  verdens- 
delene. For  Australfastlandets  vedkommende  faaes  som 
udtryk  for  kystudviklingen  forholdet  1  :  2,  medens  for- 
holdet mellem  stamme  og  grene  for  hele  denne  dobbel t- 
verdensdels  vedkommede  bliver  som  7.2  : 1.7. 

Australfastlandet  er  en  stor  høislette,  som  sænker  sig 
indover,  idet  dens  laveste  punkt  er  den  saltholdige  Eyre- 
sjø,  en  12  m.  lavere  end  havspeilet  liggende  depression. 
De  indre  sletter  har  en  gjennemsnitlig  høide  af  300  m.; 
i  øst  naar  de  650  m.  høide.  Her  i  øst  hæver  sig 
over  sletten  Qeldrækken  Great  Dividing  Range,  den 
store  vandskilskjede,  hvis  høieste  del  er  de  saakaldte 
Australske  alper,  i  hvilke  Kosciusko-gruppen  (i  det 
sydøstlige  hjørne  af  landet)  med  Mt.  Townsend, 
den    høieste    af    en    flerhed    jevnbyrdige    toppe,    naar 

2  200  m.  og  er  fastlandets  høieste  punkt.  Dette  naar 
saaledes  ikke  snegrænsen.  Fjeldene  har  saa  langt 
fra  alpeformer,  at  de  tvertimod  kjendetegnes  ved  sine 
afrundede  toppe.  Til  disse  slutter  sig  vide  plateauer. 
Ogsaa  de  bratte  lier  og  de  trange  dale  er  eiendommelige 
træk    i    denne   del   af  den  australske  fjeldbygning.     Fra 


beaande  —  0  begeistern,  be- 
seelen  —  (e)  Inspire.  animate  —  ® 
Inspirer. 

beabaichtigen  ®  have  til  hen- 
sigt,  tænke  at. 

beach  (e)  strand(bred). 

beachten  ®  agte  paa.  tåge  hen- 
syn Ul. 

Beachtung(t)  r,  opmerksomhed. 
hensyn. 


beacon  @  baun:  ^jomerlie. 

bead  fé^  perle;  pl,  rosenkrans. 
bead-roll  fortegnelse  over  dem 
der  skal  bedes  Tor.  bcadsman 
forbeder,  munk. 

beadle  (e)  reUbud;  (universitets)- 
pedel;  bytjener. 

beagle  @  støver. 

beak  (cj  neb ;  (skibs)snabel ;  spids. 
beaked  nebbet,  spidst  udløbende. 


19  —  Illustrcret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


579 


Australien 


bemker— bearbeide 

de  Australske  alper  stryger  mod  vest  i  landets  sydøstlige   I 
hjørne  (nordenfor  Port  Phillip)  en  Qeldkjedef  som  ender   ! 
med    Grampians    og    Black    Range;    mod    nord    hæver   ' 
sig  fra  plateauet  en   flerhed  af  bjergkjeder,    hvoriblandt 
de  tBlaa    bjerge»    (Blue    Mountains)   (indenfor    Sydney), 
750 — 1  250  m.  høie.     Endnu   høiere   er  toppene  længere 
nord   (Mt.  Lindsay,    s.  f.  Brisbane,    1 680  m.,    Mt.  Bartle   \ 
Frére,  ved  roden  af  Kap  Yorkhalvøen,  1  660  m.).   Langs-   i 
med   og   tvers   paa   kystens  retning  løber  adenfor  dette 
plateauland  og  dets  rygge  andre  Qelddrag  (Coast  Ranges; 
i  en  saadan  række  hæver  sig  f.  eks.  Mt.  Sea  Vie  w  1  830   • 
m.).     Oppe    paa  ^øllandet    ligger    store    sletter   (plains)   i 
fuldstændig  indrammet  af  høidedragene,  saaledes  f.  eks. 
Liverpool  plains  (31  °  s.  br.). 

Fastlandsviddens  vestrand  er  gjennemsnitlig  kun  ca. 
300  m.  høi  og  danner  endnu  mindre  noget  sammen- 
hængende  system  af  fjelddrag  end  østranden.  I  s.  naar  , 
Stirling  Range  (indenfor  King  George  Sound)  1  070  m.  og 
Mt.  William  (s.  f.  Perth)  1  100  m.,  i  n.  Mt  Labouchere 
1  040  m.  og  Mt.  Bruce  1 160  m.  Ogsaa  i  verdensdelens 
indre  brydes  de  ensformige  vidder  af  enkeltvis  optrædende 
høidedrag.  Saaledes  løber  fra  egnen  omkring  Spencer 
og  St.  Vincent-bugterne  Flinders  Range,  i  hvilken  enkelte 
toppe  naar  900 — 1  000  m.,  og  noget  østligere  og  længere 
inde  i  landet  Stanley-  og  Grey-kjederne  i  øde,  vand- 
fattige,  men  sølvrige  egne.  I  fastlandets  midte  hæver 
sig  som  en  borg  Mac  Donnell  Range  (Mt.  Heuglin  1  460 
m.)  og  s.  f.  denne  Musgrave-kjeden  med  Mt.  Woodroffe 
(1  600  m.). 

Paa  Tasmanien  fortsætter  fastlandets  Qelde  i  to  rækker. 
I  den  østlige  naar  Ben  Lomond  1  527  m.,  i  den  vestlige 
Cradle  Mountain  1  545  m. 

A.s  elve  fører  lidet  vand ;  mange  danner  i  den  varmeste 
tid  kun  saakaldte  creeks  [kriks],  vand  pytter,  som  neppe 
nok  har  nogen  forbindelse  med  hverandre;  enkelte  tørrer 
helt  ud.    Kun  et  eneste  større  vasdrag  har  aargangsvand, 
nemlig  Murray.     Men   selv  denne  elv  har  kun  en  smal 
munding,  hvor  en  sandbanke  hindrer  enhver  skibsfarts- 
forbindelse  med  havet.  Dens  tilløb,  Darling,  Murrumbidgee 
(med  Lachlan),    svinder  ogsaa   til   sine   tider  saa  ind,  at 
den  ved   høi   vandstand    meget  livlige  elveskibsfart  helt 
maa   stanse.     Langs   kysterne   munder   en   hel  del  elve, 
af  hvilke  de  i  nord  og  vest  kun  er  lidet  kjendt.     (Tas- 
maniens   elve,    som    kommer   fra    indsjøer,    er   for   det   I 
meste   vandrigere.)     Indsjøeme,   af  hvilke  der  fiudes  en   ! 
hel  del  især  i  Sydaustralien,   er  for  det  meste  saltsjøer,    j 
Saaledes    f.  eks.   den    store    Eyre-sjø   (som   optager   den 
lange    Barkoo-  el.  Cooper- creek),    Gairdner,    Torrens    og 
Amadeus    sjøerne.      Ferskvandsindsjøer   er   f.  eks.  Lake   , 
George  (i  den  nordlige  del  af  de  Australske  alper)  og  de   I 
sjøer,   som   hører  til  Murrays  vanddistrikt,  ligesom  iud- 
sjøerne  paa  Tasmanien.     1   den  sidste  tid  har  man  ved   < 
boringer   og   ofte   mange   mil  lange    vandledninger  med 
held  søgt  at  bøde  paa  de  ugunstige  vandforhold. 

Klima.  De  nordlige  to  femtedele  af  verdensdelen 
ligger  i  den  hede  zone.  A.  er  i  sin  helhed  forøvrigt 
næst  Afrika  den  varmeste  verdensdel.  Kun  den  sydlige  I 
og  sydøstlige  brem  af  landet  har  en  middeltemperatur 
under  20°  C.  Og  i  januar,  som  sammen  med  februar 
er  den  varmeste  tid  paa  aaret,  har  den  store  midtre  , 
del  af  landet   en   middeltemperatur  paa  over  34  °  C.     I 


580 


den  kjølige  juli  hersker  der  i  Victoria  en  middeltem{)e- 
ratur  paa  10°  C.  Verdensdelen,  som  i  det  indre  har 
et  udpræget  fastlandsklima,  udmerker  sig  ved  store 
temperaturskiftninger,  idet  et  og  samme  sted  kan  opvise 
et  sommermakslmum  paa  50  °  G.  og  en  vintertemperatur 
paa  -T-  3  til  -5-  6  °  C.  Fra  det  indre  kommer  ofte  hede 
vinde,  som  driver  temperaturen  f.  eks.  i  Melbourne  op 
til  nogle  og  firti  grader,  svider  markerne  af  og  fører 
fint  ørkensand  med  sig  langt  ud  over  havet.  Paa  høit- 
liggende  steder  i  østfjeldene  kan  termometret  synke  til 
-f-  22  °  (Klandra,  hvor  det  om  sommeren  naar  opimod 
34  varmegrader).  —  Den  tropiske  del  af  A.,  altsaa  den 
nordlige  del,  har  to  aarstider,  en  fugtig  tid  fra  oktober 
til  april,  da  nordvestmonsunen  blæser,  og  en  tør  tid  med 
sydøstmonsun  den  øvrige  del  af  aaret.  Lumholtz  («Blandt 
menneskealdere») skildrer  et  tropisk  regnskyl  i  Queensland, 
hvor  postmanden  maa  klyire  op  i  et  træ  for  at  redde 
sig  for  flommen.  1  det  sydlige,  tempererede  A.  er  det  syd- 
østmonsunen,  som  er  den  egentlige  regnbringende  vind. 
Regnmængden  aftager  i  A.  dels  fra  nord  til  syd,  dels 
fra  øst  til  vest.  Medens  der  paa  Kap  York-halvøen  er 
maalt  2  200  mm.,  er  der  i  Melbourne  kun  maalt  700  mm., 
og  i  Adelaide  kun  536  mm.  Ved  selve  vestkysten  (Perth*; 
træffes  dog  regnhøider  paa  800  mm.;  i  det  indre  af 
Victoria  og  Nysydwales  kan  der  indtræde  tørkeperioder, 
da  millioner  af  sauer  og  kjør  stryger  med.  Om  vinteren 
ligger   der   sne  paa  de  høieste  toppe  i  det  sydøstlige  A. 

Hvad  plantelivet  angaar,  falder  A.  i  tr«  zoner:  den 
nordaustralsk-tropiske  med  palmelunde  og  urskoge, 
ørken-  og  steppezonen  og  den  østaustralske  region  med 
eviggrønne  trær.  Kun  her, '  i  ø.,  findes  tættere  skog. 
ellers  har  skogen,  hvis  fremherskende  træ  er  de  hoie 
eukalyptus*er,  mere  karakteren  af  aabne  parker.  For 
store  dele  indskrænker  vegetationen  sig  til  ugjennem- 
trængeligt  krat  («scrubs»),  hvis  landskabet  ikke  er  den 
rene  ørken.  Vildtvoksende  næringsplan  ter  har  den 
australske  planteverden  faa  af,  som  f.  eks.  araucaria 
bidwillii-kjernerne,  de  indfødtes  bunja  bunja,  og  hvad 
de  kalder  nardu,  som  er  frugten  af  en  bregne.  Af  gagn- 
tømmer  flndes  jarrah-jarrah  (eucalyptus  marginata). 

A.s  oprindelige  dyreverden  indbefattede  foniden  rotter, 
mus,  flaggermus  og  den  vilde  hundeart  dingoen  væsentlig 
kun  pungdyr,  blandt  hvilke  kænguruen  er  det  største. 
De  europæiske  indvandrere  har  bragt  med  sig  sine  hus- 
dyr, som  har  formeret  sig  voldsomt  (kanineme  er  blevet 
en  ren  landeplage).  Blandt  fuglene  lægger  vi  især  merke 
til  papegøierne,  den  strudslignende  emu,  de  sorte  svaner. 
1  elvene  i  Nordaustralien  er  alligatoren  almindelig,  af 
de  seksti  slangearter  er  der  fem  giftige.  I  havet  udenfor 
A.s  kyst  er  hvalen  nu  næsten  udryddet;  ved  nordkysten 
fiskes  perlemuslinger  og  trepang. 

A.s  og  Tasmaniens  oprindelige  befolkning,  australierne 
(australc negerne»),  svinder  stadig  ind  i  antal.  Paa  Tas- 
manien er  de  fuldstændig  udryddet.  Om  deres  antal 
paa  fastlandet  er  meningerne  meget  delte,  da  nogeo  fuld- 
stændig tælling  ikke  finder  sted.  Det  antoges  tidligere 
at  udg jøre  ca.  50  000 ;  men  nu  mener  man,  at  dette  har 
været  en  altfor  lav  ansættelse,  og  kyndige  forskere  regner 
op  til  V4  million.  Hovedmængden  af  den ,  nuværende 
befolkning,  som  for  fastlandet  udgjør  iait  3  800  000 
(altsaa  kun  1  for  hver  2  km.*)  og  for  Tasmanien  180  000 


beaker  @  stort  bieger. 

beat  @  finne-  bulne. 

beam  (e)  bjelke:  hjortehorn; 
vognstang;  væverbom;  (Iys)straale. 
beam-feather  slag-,  svingQær. 
beam-tree  «olvasnld.  beamy 
straalende. 

Beamtentum  0  n,  embeds- 
stnnd,  bnreaukrati. 


Beam  ter  (t)  m.  embedsmand. 
riinktionier. 

bean  (c)  bønne ;  pl  (slang) 
penge. 

bellng8t(ig)cn  ®  .-engste. 

beanspruchen  :£,<  gjøre  for- 
dring paa. 

beanstanden  it,  reise  ind%-cn- 
dlnger  mod. 

béant  (f)  gnl)ende,  opspilet. 


beantragen  ®  foreslaa,  stille 
et  ondragende  om. 

beantworten  (t)  besvare. 

bear(4e)biere;  taale;  føcle;  gjøre 
virkning:  opføre  sig;  ligge  i  *en 
bestemt  retning ;  stsevne.  D.  dOwn 
nedslna.  bore  isienk.  b.  Oft  af- 
bøde.  b.  out  støtte,  hjemle,  b. 
up  holde  oppe,  flot,  staa  sig,  holde 
of.      b.  upon    vfpre  rettet    mod: 


have   hensyn    til.    b.  wHh    Ut-rp 
over  med. 

bear^I^øm;  baiaM^^pekuIanl. 
bear-bm^  melbicr.  bear-bind 
vindel. 

bearbeide  —  (D  bearbeitea 
@    work,    prepare;     (for    moeo 
adapt;    (ens    r^)    belaboar:    'rn 
work  upon  —  (p  tmvaillcr:    jord- 
cultiver;   (emne)  traller,   dlaborrr: 


2; 

a 


D 


^  Kap*ta«ter\ 


581 


Australien 


582 


(2.7  pr.  km.'),  er  af  britisk  byrd,  90  pct.  af  det  hele 
antal.  Foravrigt  er  der  endel  irlændere  og  ikke  saa 
faa  tyskere  og  andre  europæere,  kinesere  (hvis  antal 
(log  er  minket  betydelig,  eflerat  der  i  1880  blev  paalagt 
kineserne  en  indvandringsafgift)  o.  a.  Karakteristisk  for  A.s 
befolkningsforhold  er  den  omstændighed,  at  den  mand- 
lige  befolkning  er  i  flertal,  især  i  Vestaustralien  (1901  : 
113  000  af  mandkjøn,  71  250  af  kviudekjøn).  Dette  tinder 
Mil  forklaring  i  indvandringens  beskafTenhed.  A. 
anvendtes  fra  1 787,  da  det  første  gang  blev  tåget  i  besid- 
delse af  England,  og  helt  til  1868,  da  deportationen  op- 
hørte,  som  straffekoloni.  I  denne  tid  bragtes  didhen  117  000 
mænd  og  20  000  kvinder.  Til  Vestaustralien,  hvorhen 
deportationen  først  begyndte  1853,  bragtes  kun  mænd. 
Ved  siden  af  denne  tilførsel  har  der  gaaet  en  stadig 
strøm  af  frivillig  indvandrede,  som  i  de  sidste  aar  særlig 
har  bragt  Vestaustralien  et  befolkningsoverskud  (guid- 
gravere\  men  som  for  de  øvrige  kolonistaters  vedkom- 
mende omtrent  balanceres  af  udvandringen. 

A.,  hvor  de  oprin delige  beboere  kun  fristede  en 
kummerlig  tilværelse  paa  grund  af  verdensdelens  fattig- 
dom paa  næringsmidler, 
er  under  indflydelse  af  den 
europæiske  indvandring 
blevet  et  helt  omskabt  pro- 
duktionsomraade.  I  1798 
indførtes  merinosfaaret,  nu 
tælles  (efter  en  minkning 
dels  som  følge  af  over- 
produktion  paa  uld,  dels 
som  følge  af  tørken  1902) 
60 — 70  millioner  faar.  An- 
tallet af  kjør  er  8  mill.  og 
af  svin  1  mill.,  af  heste 
lV«  mill.  Men  især  er  det 
guldfundene  (fra  1851  af), 
som  har  grebet  mægtig 
ind  i  A.s  udvikling.  Ud- 
vindingen  af  guid  var  i 
1904  større  i  A.  (132000  kg.) 
end  saavel  i  Afrika  som  i  Amerikas  Forenede  stater, 
og  dets  sølvproduktion,  som  vistnok  staar  langt  under 
Mexicos  og  de  Forenede  staters,  er  dog  betydelig  større 
eod  i  hvilketsomhelst  af  alle  de  øvrige  sølvproducerende 
lande.  Ogsaa  den  øvrige  bergverksproduktion  er  bety- 
delig: kobber,  tin  (særlig  paa  Tasmanien),  jern,  kul  m.  m. 
Det  er  især  i  Sydaustralien,  akerbruget  drives  ivrigst, 
oracnd  høsten  er  rigere  i  de  gunstigere  stillede  stater  ved 
Bstkysten.  Sydaustralien  udfører  hvede.  I  Queensland 
trives  sukkerrøret.  Vinavlen  arbeider  sig  op  i  den  sydøst- 
lige del  af  landet.  Men  uld  er  A.s  hovedudførselsartikel, 
ligesom  ogsaa  A.  er  jordens  vigtigste  produktionsland  for 
uld.  Udførselskvantumet  har  for  A.  (og  Ny  Seeland)  ud- 
gjort  over  *'»  milliard  eng.  pund.  Indenfor  den  indu- 
strielle virksomhed,  som  i  det  hele  endnu  ikke  kan 
maale  sig  med  Europas  og  Amerikas,  kan  nævnes 
Hnrggcribedriflcn,  møllevirksomheden,  sukkerraffinerin- 
gen.  Samtlige  kolonistaters  handelsomsætning,  som  ud- 
vlser  en  mægtig  stigning  fra  aar  til  aar,  udgjør  (1904) 
omtr.  1.3  milliard  kr.,  af  hvilken  sum  den  større  del  falder 
paa  udførselen.  —  For  A.,  som  næsten  helt  savner  farbare 


Aoakoretinsulnner. 


bearbeidelse— beau 

!   elve,  har  den  forholdsvis   sterke  udvikling  af  jernbane- 
I    nettet  været  af  stor  betydning.    Fra  Adelaide  naar  jern- 
veien  til  den  store   sjødepression,  bcgyndelsen   til    over- 
landslinjen  Adelaide — Port  Darwin,   fra  Sydney  og  Mel- 
bourne   over   høiQeldei,    som  tidligere  voldte  færdselen 
'   store  vanskeligheder,  til  Murrays  vanddistrikt.    Telegraf- 
'   kabler   forbinder   A.  saavel    med    Asien   og   Europa   (fra 
Port  Darwin  over  Java  og  Singapore)  som  med  Amerika 
(siden    1902,    fra    Brisbane    over   Norfolkøen,    Su  va    paa 
Fidsji-øerne,  Fanningøen  til  Vancouver  i  brit.  Columbia) 
I   og  ligcsaa  med  Ny  Seeland   og  Nykaledonien.     Paa  fast- 
landet   har    omtrent   hvert    eneste    større    nybygge   sin 
I   telegrafstation,  og  allerede  1872  var  overlan ds- linjen  an- 
,   lagt  fra  Port  Augusta  ved  Spencergolfen   til   Palmerston 
'   ved  Port  Darwin.    De  største  byer  er  Sydney,  Melbourne, 
j   Adelaide  og  Brisbane. 

Fra  1  Jan.  1901  danner  Australiens  oprindelige  kolo- 
,   nier    (cOriginal    states»),    nemlig    Nysydwales,    Victoria, 
Queensland,  Sydaustralien,  Vestaustralien  og  Tasmanien  én 
I   forbundsstat  under  navnet  the  «Commonwealth  of  Au- 
'   stralia».     Den   lovgivende  myndighed   udøves  af  kongen 
j  (repræsenteret  af  en  generalguvernør,  ved  hvis  side  staar 
et  statsraad  paa  7  medlemmer),  senatet  og  repræsentan- 
i   ternes  hus.     For  nærværende  har  denne  fællesregjering 
sit  sæde  i  Melbourne,  men  som  vordende  hovedstad  er 
udseet  den  lille  by  Dalgety  (300  indb.,  1905)  i  Nysydwales. 
I       Ocean  i  en   (se   nærmere  denne  art.)  bruges  i  nyere 
,   tid   ofte  som  fælles  navn  for  den    nærmest  Australien, 
mellem  denne  verdensdel  og  Amerika,  liggende  øverden. 
I    Med  navnet  Polynesien  (s.  d.)  betegner  man  isaafald  kun 
en  del  af  øgrupperne,  for  hvis  øvrige  to  hoveddele  man 
bruger  navnene  Melanesien  (s.  d.)  og  Mikronesien  (s.  d.). 
Ud forskning.    Portugiseren  Femando  de  Magalhftes 
(i  alm.  kaldt  med  den  franske  form  af  navnet  Magellan) 
var  den  første,  som  seilede  over  Stillehavet  (dette  navn 
skriver  sig  fra  ham)  paa  sin  verdensomseiling,  hvor  han 
1521  opdagede  Ladroneme  eller  Marianerne.   For  datidens 
opfatning  fortonede  der  sig  et  stort  «Austral»-  eller  «Syd>- 
land   paa  den  sydlige  halvkugle,  og  det  er  først  de  hol- 
landske ekspeditioner  fra  de  af  hoUænderne  erhvervede 
sydøstasiatiske  øer,  som  har  bragt  klarhed  over  Austral- 
fastlandets   udstrækning.     Dette  kaldte  hollænderne  Ny- 
holland,  og  1642  naaede  Abel  Tasman  sydspidsen  af  den 
0,  som   nu  bærer   hans    navn   (den    kald  tes   først    Van 
Diemens  land).    Som  den  tredje  banebrydende  forsker  i 
disse  farvande  møder  os  engelskraanden  James  Cook,  hvis 
store  sjøreiser  falder  i  aarenel768 — 79.  Det  skyldes  særlig 
Cook,   at  A.  blev  gjenstand  for  den  britiske  regjerings 
opmerksomhed.    I  følge  med  ham  reiste   naturforskeren 
Johann  Reinhold  Forster,  fra  hvem  navnet  A.  om  fast- 
landet skriver  sig,  og  i  slutten   af  18  aarh.  forsker  i  de 
pacifiske  farvande  mænd  som  Vancouver,  Lapérouse  o.  fl. 
A.,    hvis    kyster   man   kjendte   efter   Cooks   og   Flinders 
udforskninger,  vedblev,  længe    eflerat    deportationen  var 
begyndt,    at    være   temmelig  ukjendt   i   det   indre.     En 
større  reise  udførtes  eg.  først  af  Sturt  og  Macleay  1829 
i    Murraydistriktet,    senere   af  Eyre,   som   bereiste  Syd- 
australien og  opdagede  Flindersbjergene  og  i  1840  Torrens- 
og  Eyre-sjøerne.     Han  udførte  den  første  store  australske 
ørkenfærd.    1848  paabegyndte  Leichhardt  efter  flere  aars 
forudgaaende   store   reiser  (Reisejournal   1847)  en   over- 


PMnyi   remanier,    refondre;    (for    I 
eftaen)  dramatiwr. 

bearbeidelse- (yBearbef tang    I 
f  -  t  working;   belabouring:  re- 
^"ékm;  manipulaUoo;  (arskneapll) 
«lapUtion  —  ®  tniTall  m :  caltnre  f,    i 
nploitatlon  f;  fa^^oanement  m ;  éla-    | 
•wralton  R  remaniement  irf,  refonte  f. 

bevd  £)»kjcg:  trakke  I  akjeg- 
^(;  trod«e:  foniyne  mrd  sKJeg. 


bearswobnen  0  mistænke. 

bearnig  @  holdning:  retning, 
beliggmbed;  pl  raabenmerke. 

beariab  (f)  bJørneagUg. 

beast(e)  dyr.     beastly  dyrisk. 

beat  ®  slaa.  banke;  klappe; 
bryde  (hamp,  n\i  hoved);  gjennem- 
streife ;  bane,  opgaa ;  krydse,  baute ; 
•lag:  distrikt,  runde. 

beat  X  skinhellig. 


beatiflcation®,  t»éatl11catlon 

d)  r.  (Iyk)sallggjarelse.  saligheds- 
erklsning. 

béatifler  (f),  beatify  @  (lyk)- 
saliggjøre,  erklære  salig. 

béatilles  (r)  r  pl,  nonne-arbeider; 
postei  fvld. 

beatitnde  ^.  béatitude  (f)  r, 
lyksalighed;  @  ogs.  sallggjørelsc. 

beau  (c)  modeherre,  sprade. 


beau  (f)smuk,  slO«n;  stor;  god; 
forgjo^es;  m,  laps;  glanspunkt. 
la  donner  beile  å  q  binde  en 
noget  paa  ærmet.  1'échapper 
beile  slippe  godt  fVa  det.  11  en 
a  fait  de  beiles  gale  streger. 
de  plus  beile  forfra,  om  igjen. 
les  beiles  f  pi,  det  smukke  l^on. 
belle-dame  f,  srincmeide.  beile- 
de-jonr  f,   konvolvolus.    beile- 


bean  con  p— bebreide 


583 


Australnegere— Ante^ntlske 


584 


landsfærd  fra  øst  til  vest,  om  hvis  nærmere  forløb  intet 
vides;  sandsynligvis  led  ekspeditiouen  .  hungersdøden. 
Blandt  senere  reisende  kan  nævnes  John  Mac  Donall 
Stuart  (1862),  hvis  reiser  foranledigede  anlægget  af  over- 
landstelegrafen,  Warburton,  Forrest  og  E.  Giles,  som 
bl.  a.  opdagede  Amadeus-sjøen  (1872)  og  (1874—75)  van- 
drede fra  Spencergolfcn  til  Perth  i  Vestaustralien,  en 
strækning  som  fra  Nordkap  til  Kap  Matapan  paa  Pelo- 
ponnes. 1882 — 83  foretog  Lindsay  en  storartet  anlagt 
karavanefærd  (benyttede  sig  af  kameler)  i  Vestaustraliens 
lidet  tiigjængelige  ørkenegne.  Af  nyere  forskere  maa 
nævnes  nordmanden  Lumholtz,  som  i  begyndelsen  af 
1880-aarene  opholdt  sig  i  Queensland,  særlig  med  zoologisk- 
etnografiske  studier  for  øie  (se  hans  reiseverk:  c  Blandt 
menneskeædere»).  Tasmanien  er  særlig  udforsket  af  A. 
Wallace  (1856—63),  Nyguinea  af  russeren  Miklucho- 
Muclay,  og  senere  af  Finsch  o.  a.  For  Ny  Seeland  be- 
gynder  den  nye  tid  med  missionæren  Marsdens  ankomst 
der  1814.  Et  nøiere  kjendskab  til  øen  skyldes  natur- 
forskere som  Dieffenbach,  Hochstetter  og  Lendenfeld. 
Talrige  fortrinlig  udstyrede  ekspeditioner  har  i  det  for- 
løbne  aarh.  gjennemforsket  Stillehavet  og  dets  øer,  saa- 
ledes  Kotzebues  reise  1815,  den  rus.  admiral  Lutkes 
jordomseiling  1826—29,  den  amer.  kaptein  Wilkes  1839 
— 42,  det  eng.  krigsskib  c  Beagle  »s  med  Charles  Darwin 
som  naturforsker  1831 — 36.  Idet  her  forøvrigt  hen- 
vises til  art.  Ocean  I  en,  minder  vi  om  de  store  hav- 
forskningsekspeditioner,  den  østerr.  cNovara»-ekspedition 
1857—59,  den  eng.  cChaIlenger»-ekspedition  1872—76, 
den  amer.  <Tuscarora>-ekspedition,  den  tyske  cGazelle»- 
ekspedition. 

Udvandringen  af  nordmænd  til  A.  har  til  sine  tider 
ikke  været  saa  ganske  ubetydelig,  men  den  har  havt  en 
meget  uregelmæssig  karakter.  Den  begyndte  med  et 
ganske  lidet  tal  i  slutningen  af  1860-aarene,  men  i  1871 
— 75  udvandrede  nær  1  500  personer,  og  dette  femaar 
opviser  i  det  hele  det  største  antal.  Udvandringen  sank 
i  det  næste  femaar  til  under  det  halve  og  har  siden 
været  ganske  forsvindende  med  undtagelse  af  slutningen 
af  1890-aarene,  da  nogle  faa  hundrede  søgte  veien  did. 
lalt  er  der  i  de  40  aar  1866—1905  udvandret  2  685 
nordmænd  til  A. 

Den  samlede  norskfødte  befolkning  i  A.  er  for  aaret 
1900  anslaaet  til  5  500,  hvoraf  naturligvis  en  væsentlig 
del  er  knyttet  til  skibsfarten. 

Vor  vigtigste  interesse  er  skibsfarten,  som  væsentlig 
underholdes  af  seilskibe.  De  norske  skibe  deltager  i 
yarrah-  og  karritraden  fra  Vest-A.  tit  Europa  og  Syd- 
Afrika,  i  guano-  og  kopratraden  fra  Stillehavsøeme,  i 
hvedeeksporten  til  Europa  og  i  trælasttraden  fra  Norge 
og  Østersjøen. 

Vor  vigtigste  eksportartikel  til  A.  er  trælast,  særlig 
høvellast;  desuden  gaar  der  endel  af  forskjellige  andre 
varer  som  fisk,  sardiner  i  olje,  tran,  papir  m.  m.  Der  er 
ingen  regelmæssig  dampskibslinje  mellem  Norge  og  A., 
hvorfor  varerne  sendes  over  Hamburg  og  London.  Ander- 
ledes  med  trælasten,  som  gaar  direkte  i  seilskibe.  Importen 
til  A.  af  norske  varer  angives  til  over  7  mill.  kr.  Over 
halvdelen  gaar  til  Victoria,  74  til  Ny-Sydwales  og  resten 
til  de  øvrige  kolonier. 

Australnegere,  indfødte  beboere  af  det  australske  fast- 


de-nuit  Jalaperod;  rørtrost :  f{ade- 
Btrygerake.  belle-fllle, -mere  f: 
beau-flls,  -pére  m,  steddatter. 
•  moder:  stedsøn.  -fnder:  8vl|{er- 
datter,  -moder;  svigemøn.  -Tuder. 
belle-aæur  f.  svigerinde.  beau- 
frérem,  svoger,  beau-semblant 
m.  rorstiiieise.  beaux-parents 
mnl.  svigerforwldre. 

Deaucoup  (f.  meget ;  mange. 


beaufbichtigen  (xj  have  opsyn 
med. 

beauftragen  ø  give  et  hverv. 
beordre. 

beaugenschelnigen  ®  tåge  I 
øiesyn. 

beauish  @  kavalermæssig. 
sprade-. 

beaupré  (fi  m.  baugspryd. 

beauté  (t)  r.  sKi  nhed. 


land.  De  tilhører  jordens  laveststaacnde  folk.  Deres 
land  er  for  den  største  del  tørt  og  ørkenagtigt,  kun 
længst  mod  øst  byder  det  gunstige  eksistensbetingelser. 
Det  jagtbare  vildt  udgjøres  væsentlig  af  pungdyr  og 
slanger,  vigtige  nytteplanter  mangler,  vandforsyningen  er 
sparsom.  A.s  tilpasningsevne  er  dog  saa  stor,  at  kun 
faa  strøg  paa  kontinentet  er  helt  ubeboet.  Men  de  agun- 
stige  naturforhold  har  hindret  større  sociale  sammen- 
slutninger og  derved  hemmet  befolkningens  udvikling. 
A.  er  aldrig  naaet  udover  det  primitive  sarolerstadium. 
Deres  klædedragt  indskrænker  sig  til  belte  og  kappe  af 
skind,  ofte  bæres  heller  ikke  disse;  tatovering  og  legeros- 
bemaling  er  til  gjengjæld  alm.  Virkelige  huse,  af  træ 
og  fletverk,  opføres  kun  i  Nordaustralien ;  af  redskaberne 
viser  jagtvaabnene  en  ikke  ringe  grad  af  opfindsomhed. 
saaledes  bumerangen  og  kastetræet.  Baade  var  ukjeodt 
i  Vestaustralien,  men  i  brug  paa  østkysten.  Grundlaget 
for  den  sociale  stammeordning  er  et  høist  kompliceret 
klanvæsen  med  eksogami  og  totemisme.  De  religiøse 
forestillinger  indskrænker  sig  til  aandetro  og  spøgelse- 
frygt.  —  Beslegtet  med  a.  var  de  uddøde  tasmaniere  paa 
Van  Diemens  land  (Tasmanien).  [Carl  Lumholtz,  c  Blandt 
menneskeædere».  Knut  Dahl,  «Dyr  og  vtldmænd»,  M] 

Australske  sprog.  De  a.  s.  er  indbyrdes  saa  for- 
skjellige, at  de  enkelte  stammer  ikke  forstaar  hinanden, 
men  dog  er  de  sikkert  beslegtede.  I  modsætning  til 
papuaernes  og  melanesiernes  sprog  er  de  a.  s.  suflikssprog, 
d.  e.  bøies  ved  endetillæg.  Den  grammatiske  beining 
er  rig,  og  de  har  en  mængde  kasus  og  tider,  som  kun 
vanskelig  kan  gjengives  i  andre  sprog,  hvorimod  ord- 
forraadet  er  ringe  og  kun  eier  udtryk  for  det  haand- 
gribelige,  ikke  for  begreber.  Muligvis  er  der  forbindelse 
mellem  a.  s.  og  de  kolariske  sprog  (f.  eks.  santalsproget) 
i  Indien.  [Gabelentz,  «Die  Sprachwissenschaft»,  2.  Aufl. 
(Leipzig  1901).] 

Austrislen,  af  øst,  navn  for  to  lande.  1.  Omraadet 
for  en  frankisk  stamme  ripuarier  (s.  d.)  mellem  Meuse 
og  Hhin,  Karolingernes  stamland;  fra  omtr.  500  til  678 
mest  et  eget  kongerige.  Med  Burgund  og  Italien  blev 
A.s  omraade  843  Lothars  kongerige,  men  deltes  870 
mellem  Frankrige  og  Tyskland,  væsentlig  efter  sprog- 
grænsen.  2.  A.  kaldtes  ogsaa  i  8 — 9  aarh.  longobardcrnes 
nordøstligste  provins  i  Italien. 

AtiStrvegr,  eg.  «den  østlige  vei»,  et  i  den  norrøne 
litteratur  hyppig  anvendt  navn  paa  landene  ø.  f.  Øster- 
sjøen. I  samme  betydning  forekommer  ogsaa  Austrl9nd 
og  Austrrike.    Jfr.  Norvegr,  Su3rvegr,  Vestrvegr 

Auta'rk  (græ.),  selvhersker,  autokrat,  s.  d.  Autarki, 
selvregjering  (politisk  og  moralsk).  Hos  stoikerne  og 
kynikerne :  selvtilstrækkelighed,  det  at  være  sig  selv  nok. 
kun  soge  sin  egen  ære  og  lykke.  I  dogmatiken:  Gud 
er  sig  selv  nok  og  behøver  ikke  den  skabte  verden. 

Au'tbert,  en  ældre  benediktinermunk  i  Ny  Cor\ey, 
som  826  fulgte  med  Ansgar  til  Danmark.  Vendte  snart 
tilbage. 

Aut  Cæsar  ant  ni'hil  (lat.),  mundheld :  enten  (vil  jeg 
være)  keiser  eller  intet,  d.  e.  alt  eller  intet. 

AutentJcitet  (græ.),  egthed  (om  dokumenter,  meddelel- 
ser o.  1.).     Aute'ntisk,  egte,  troværdig,  paalidelig. 

Aute'ntiske  kaldtes  nogle  gamle  kirketonearter,  i  mod- 
sætning til  de  saakaldte  plagale.    En  autentisk  slutning 


beautiful  (e^  skjøn. 

beautify  te)  forskjønne,    pryde. 

beauty  @  skjønhed.  juat  the 
b.  of  it  Just  dyden  ved  det. 

beaver  @  biever(skind);  l^elm- 
gltter.  visir. 

bebauen  0  bebygge;  opdyrke, 
drive. 

bébé  C^  m,  lidet  barn;  (ledde)- 
dukke. 


I        beben  ®  bæve.  8kJ«>h-v. 

Beberesche  0  f.  bjevreøsk. 
'        bebo  —  ^i '  betroltnen  —  e  *l«J 
I    inhabil,    ihus,    lelligtiedi    occop} 
tenant  —  \J)  liabiter. 

beboelig     -     0    (bejwnbnbar 
j    if^^ohnlich    —  ,$•)  (io)habUabie   -   f 
habltable? 

beboer  se  indbygger. 

bebreide  —  ®  vorwerfen,  »tr- 


585 


Auteuil— Automobil 


586 


er  ell    afslutiiing   med    dominantakkordens   opløsning   i 
den  toniske  treklang. 

Auteuil  [åtof],  bydel  i  det  vestlige  Paris,  ind  mod 
Boulogneskogen.     Var  egen  kommune  ind  til  1860. 

Aa'to,  fl.  au  tos,  spanske  religiøse  skuespil  med  religiøs- 
allegorisk  handling.  De  blev  opført  ved  kirkefester,  men 
ogsaa  ved  andre  høitidelige  anledninger,  i  kirker,  paa 
gader  og  pladse,  oftest  i  forbindelse  med  ]irocessioner. 
A.  sacramentales  var  knyttet  til  Kristi  legemsfest, 
a.  a  1  n  a  c  i  m  i  e  n  t  o  til  Julefesten.  1  1 765  blev  de  forbudt. 
Auto-  (græ.  autds,  selv),  bniges  i  mange  fra  græsk  laante 
fremmedord  for  at  betegne  det  forhold,  hvori  noget  staar 
til  sig  selv,  f.  eks.  autobiograf,  autodidakt,  autograf  o.  s.  v. 
Autobiografl  (græ.),  levnetsbeskrivelse,  forfattet  af 
vedkommende  selv,  selvbiografi. 

Autodafe,  port.  ord,  der  betyder  troshandling,  spansk 
auto  de  fe,  lat.  actus  fldei,  den  høitidelige  fuldbyrdelse 
af  de  straffe,  hvortil  inkvisitionen  bavde  dømt  sine  ofre. 
A.  faDdt  sted  i  Portugal,  Hallen  og  navnlig  i  Spanien, 
hvor  grufulde  masse-autodaféer  fandt  sted  i  henved  300 
aar.  En  a.  foregik  i  regelen  paa  en  af  de  nationale  høi- 
tidsdage  og  formede  sig  som  en  stor  folkefest.  Berygtet 
er  a.  i  Sevilla  1559,  ved  hvilken  Filip  II  og  den  kgl. 
familie  var  tilstede,  og  bvor  14  mennesker  blev  levende 
brændt  Tidligere  var  der  dog  afholdt  a.,  hvor  mange 
flere  (over  100)  paa  en  gang  blev  brændt.  A.  ophørte 
først  i  slutningen  af  18  aarh.  Endnu  1826  blev  en  lærer 
brændt  som  deist  under  iagttagelse  af  alle  a.s  ceremonier. 
Autodida'kt  (græ.  didaskein,  lære),  selvlært,  en,  som 
uden  hjælp  af  lærer  ved  egen  iagttagelse,  læsning,  prak- 
tiske forsøg  o.  1.  bar  skaffet  sig  kundskaber. 

Autograf  (græ.  aul6graphon\  egenhændig  skrivelse, 
især  om  en  bekjendt  mands  haandskrift.  Allerede  i  old- 
tiden var  der  folk,  som  samlede  paa  a.,  men  særlig  i 
nyere  tid  er  samlerlysten  blevet  udbredt,  og  derved  er 
opstaaet  en  betydelig  handel  med  a.  Dette  har  medført 
talrige  falsknerier. 

Autograf!  (græ.),  litografisk  fremgangsmaade  til  billig 
mangfoldiggjørelse  af  cirkulærer,  planer,  tegninger.  Origi- 
nalen skrives  med  litografisk  blæk  paa  godt  glittet  papir 
med  litografisk  kridt  paa  kornet  papir)  og  overføres 
paa  den  litografiske  plade.     Se  forøvrigt  Litografi. 

Autointokslkatldn  (selvforgiftning)  kaldes  i  medicinen 
fn  intoksikation  (forgiftning)  ved  gifte,  som  indenfor  orga- 
nismen enten  dannes  af  dennes  egne  celler  ved  forarbeidelse 
af  stoffe,  som  normalt  forekommer  i  stofskiftet  (eks.  syre- 
forgiftningen  under  sukkersyge).  Eller  ogsaa  dannes 
giftene  af  bakterier,  som  normalt  findes  i  mave* tarm- 
kanalen. (Bl.  a.  opfattes  det  ildebefindende,  som  ofte 
spores  ved  længerevarende  forstoppelse,  af  mange  som 
fremkaldt  paa  denne  vis.) 

Antokel^l  (græ.),  csom  har  sit  eget  hoved»,  uafhængig; 
i  den  græske  kirke  benævnelse  for  de  erkebiskoper  (f. 
eks.  eksarken  i  Bulgarien),  der  ikke  staar  under  patri- 
arken, men  styrer  selvstændig. 

Autokrat  (græ.X  selvhersker,  enevoldsherre;  den  rus. 
tsar  kaldes  saaledes  (rus.  ssamodershez).  Autokrat!, 
enevælde,  cnstydigt  med  absolutisme  (s.  d.). 

Autolyse  (d.  e.  selvspaltning)  kaldes  de  spaltninger 
af  organernes  kemiske  bestanddele,  som  bevirkes  af  de 
i  disse  værende   ensymer,  naar*  organerne  dør.     Herved 


vriarn  —  @  ujpbmld.  reproach 
ooe  wilh  rt)  —  (p  reprocher  (qc  h 
q'-  bebreidende  —  ®vorwurf»- 
volJ.  i(rar(pn(l  —  lo^  reproachful  — 
f  pirin  de  reproclie. 

bebreidelse  —  ®  Vorwurf, 
Venrei*  m  —  @  reproach.  up- 
braiding  —  ff)  reproche  m. 

bebude  se  vanie,  melde. 

bebudelse  (bib.)  -  0  Verkfln- 


digun^  —  (g)  nnnuncintion  —  (f) 
ronnoncintlon  f. 

bebygge  —  (t)  bebauen  —  © 
cover  witb  buildinfjs:  aettle,  colo- 
nlze  —  ®'conBtnilre  un  (des)  båtl- 
nient(t)  sur;  coloniser:  peuplcr. 

bebyggelse  —  (t)  Bebauen  n, 
Bebauung  f  —  (e)  building  osv.; 
aeUIement.  colonizotlon  —  ^  con- 


bebreldelse— because 

omdannes  mere  komplicerede  forbindelser  til  simplere 
sammensatte.  Det  synes,  som  om  de  forandringer,  der 
sker  ved  slagtet  kjøds  opbevaring  i  nogen  tid  og  ved 
saltet  fisks  c modning»,  beror  paa  ensymvirkninger  af 
denne  art;  forraadnelse  er  derimod  en  bakterievirkning. 

Automat  (græ.),  selvbevæger,  en  mekanisk  indretning, 
der  udfører  visse  bevægelser  ved  en  skjult  mekanisme; 
udtrykket  bruges  især  om  figurer  af  mennesker  eller 
dyr,  der  foretager  bevægelser  eller  udfører  et  eller  andet, 
som  om  de  var  levende.  I  nyere  tid  bruges  a.  om  appa- 
rater til  salg  af  chokolade,  cigarer,  perronbilletter  o.  a. 
(s  a  I  g  s-a  u  t  o  m  a  ter),  hvor  kjøberen  ved  at  lægge  ind  det 
bestemte  pengestykke,  som  ved  sin  vegt  udløser  mekanis- 
men, derved  fremskaffer  den  ting,  a.  sælger.  Et  lignende 
princip  er.-bragt  i  anvendelse  i  de  saakaldte  a.-kaféer. 
A.  i  maskintekniken  er  et  apparat  paa  dampledninger, 
hvorved  våndet  fra  fortætteren  ledes  bort  uden  damptab. 
A.  (elektr.),  se  Strømbryder. 

Antomatisk  kaldes  en  bevægelse,  der  udføres  uden 
viljens  indgriben,  f.  eks.  l^ertets  bevægelse.  I  alm.  tale 
kaldes  ogsaa  saadanne  bevægelser  a.,  som  man  udfører 
instinktmæssig,  vanemæssig  og  uden  klart  overlæg.  — 
Naar  en  bestemt  proces  i  en  maskinbygning  indledes, 
styres  eller  reguleres  ved  en  mekanisk  indretning,  kaldes 
denne  a.  (a.  fødning,  a.  fyring,  a.  smurning  etc.).  A. 
regulator  (elektr.),  se  Regulermodstand. 

Antoinåtmaaler  (for  levering  af  gas).  Man  kaster  et 
eller  flere  pengestykker,  i  Kra.  1 — 12  tiøringer,  ind  gjen- 
nem  en  fin  aabning  i  en  kasse  i  forbindelse  med  gas- 
maaleren,  hvilken  nu,  efter  aabning  af  gaskranen,  leverer 
gas  saalænge,  ind  til  den  forud  betalte  gasmængde  er  for- 
brugt.  London  har  omtr.  500  000,  I^øbeuhavn  23  000 
og  Kristiania  nu  3  475  a. 

Automobil  (græ.  autés,  selv,  lat.  mobilis,  bevægelig), 
en  selvbevægende  person-  eller  fragtvogn,  som  ikke 
fordrer  særlig  skinnevei,  men  kan  benyttes  paa  alminde- 
lige  landeveie  og  gader.  Den  første  a.  konstrueredes 
1769  af  franskmanden  Joseph  Cugnot,  men  fik  ingen 
praktisk  betydning.  I  aaret  1800  kunde  amerikaneren 
Evans  kjøre  med  a.  gjennem  Philadelphia,  og  1802  kon- 
strueredes i  England  ligeledes  brugbare  a.  De  daarlige 
veie  og  hemmende  lovbud  gjorde  dog,  at  disse  damp- 
vogne  ikke  vandt  større  udbredelse,  hvorimod  opmerk- 
somheden  samlede  sig  om  de  nogle  aar  senere  frem- 
komne skinnelokomotiver.  Udviklingen  stod  da  i  stampe, 
indtil  i  begyndelsen  af  1890-afirene  et  pariserblad  ved 
udsættelse  af  store  præmier  atter  vakte  interessen  for 
a.-kjørsel.  Istedetfor  dampmaskinen  med  tilhørende  kjedel 
gik  man  over  til  de  langt  lettere  eksplosionsmotorer  navnlig 
benzin motorer,  og  ret  hyppig  anvendes  nu  ogsaa  elektriske 
vogne,  hvis  drivkraft  er  et  akkumulatorbattcri,  som  med- 
føres paa  vognen.  Disse  vogne  har  en  mere  lydløs  gang 
end  benzinvognene,  og  man  er  fri  for  lugten  af  benzin- 
damp,  men  vognene  maa  jevnlig  lades  med  elektricitet, 
hvilket  indskrænker  deres  anvendelse  til  bycrne  og 
disses  nærmeste  omegn.  Udviklingen  gaar  derfor  i  ret- 
ning af  at  anvende  eksplosionsmotorer  i  landdistrikterne 
og  for  længere  ruter,  men  derimod  elektriske  vogne  i 
byerne  med  deres  omgivelser.  I  Tyskland  har  man  søgt 
at  erstatte  benzinen  med  denatureret  alkohol,  og  det 
synes,   som    alkohol-a.    har    eii    fremtid    for   sig.      For- 


Btrurtion  (D  d'un  bAUment  sur: 
colonlsntion  f. 

bebyrde  —  ®  bebOrden.  be- 
Iflstlgen  —  @  burden,  load,  encum- 
bér;  trouble  —  (?)  charger. 

bee  (f)  m,  neb:  tud;  landtunge. 
bec-croisé  (xool.)  korsneb.  bec- 
de-cane  andeneb  (tang).  bec- 
de-COrbin  huljem ;  spidst  haand- 
tag.     bec-de-grne   (bot.)  storke- 


neb.  bec-de-liévre  (en  som  har) 
hareskaar.  bec-flgue  (zool.)  flue- 
snappei'.     bec-fin  sangfligl. 

becalm  %  tnge  luven  (Vn.  to  be 
becalmed  bli  opholdtnf^indstille. 

bécasse  (F)  f,  sneppe;  dum 
tfaas.  bécasssan  ung  bekkasin. 
bécassine  f.  bekkasin. 

because  (e)  rordl.  b.  of  paa 
grund  af. 


bécharu— bedage  sig 


587 


Autonomi— AutotypT 


588 


delen  ved  at  bruge  alkohol  fremfor  benzin  ligger  mest 
i  den  forringede  eksplosionsfare.  —  Der  fmdes  mang- 
foldige typer  af  a.,  alt  efter  den  forskjellige  anvendelse. 
Paa  vedføiede  planche  sees  et  udvalg  af  moderne  auto- 
mobiler: en  kultransportvogn  indrcttet  til  automatisk 
losning  af  kullene,  en  omnibus  med  talrige  siddepladse, 
forskjellige  turistvogne,  en  dampsprøite  med  tilhørende 
slanger,  stiger  o.  s.  v.,  endelig  en  krigs  a.,  som  er  ind- 
rettet  til  at  forfølge  og  ødelægge  luftballoner,  og  som 
til  beskyttelse  for  mandskabet  og  kanonen  er  beklædt 
med  panserplader.  —  For  at  skaane  maskineriet  og  gjøre 
kjørselen  behageligere  forsynes  hjulene  med  gummiringe. 
—  I  jan.  1907  stiftedes  i  Kristiania  Norges  første  a.-klub. 

Autonomi,  et  samfunds  ret  til  at  udstede  rets- 
gyldige  og  bindende  bestemmelser  til  ordning  og  ledelse 
af  indre  anliggender.  I  nutiden  anvendes  a.  navnlig 
om  kommuuernes  adgang  til  gjennem  vedtægter  at 
udfærdige  bestemmelser  paa  politivæsenets,  sundheds- 
væsenets,  bygningsvæscnets  og  næringsvæsenets  omraade. 

Autoplastfk,  en  operation,  ved  hvilken  man  dækker 
substanstab  i  vævene,  i  regelen  i  huden  el.  i  bensystemet, 
ved  at  tåge  tilsvarende  væv  i  nærheden  af  det  syge  sted 
el.  fjernere  derfra  hos  den  syge  selv.   Man  kan  f.  eks.  danne 


Autoplastik  i  æklre  lid 


en  næse,  naar  denne  er  hugget  af  eller  paa  anden  maade 
gaaet  til  grunde,  ved  at  udskjære  en  hudlap  paa  armen, 
binde  armen  op  til  hovedet,  sy  lappen  til  ansigtet  og 
fjerne  den  fra  armen,  naar  den  er  vokset  til  saaret  i  ansigtet. 

Autopsi,  selvsyn,  personlig  iagttagelse;  i  medicinen 
om  obduktion,  undersøgclse  af  lig. 

Au 'tor  (lat.),  hjemmelsmand,  ophavsmand,  forfatter. 

Autorisatldn  (bemyndigelse)  kræves  i  mange  tilfælde 
til  udøvelse  af  en  virksomhed.  Saaledes  maa  f.  eks. 
edsvorne  dommerfuldmægtiger,  advokater  og  sagførere 
autoriseres  af  justitsdepartementet. 


bécharu  (f)  m,  (zool.)  naminf(o. 
b£che  (Ij  f.  spade. 
Becher  (t)  m,  bieger. 
b£cher  (fj  spnde. 
bechern  0  svire,  pokulere. 
b£cheton     (t)     m,     hyppcyern. 
béchetonner  hyppe. 
béchlque  (?)  hostestillende. 
béchon  (r)  m.  hakke. 
beck  @  htck:  vink,  tegn. 


Becken    t)  n.  b.-vkken;    bassin. 

becket  @  (taug)knel>el :  hunds- 
vot. 

beckon    e)  vinke  (til). 

become  (e)  blive:  passe,  klæde. 

bécot  (f)  m,  (zool.)  ung  bekka- 
sin; kys.     bécoter  kysse. 

becquée  ^;  r,  nebfuld  fode. 

becquet  (rj  m,  flik.  stot. 


Autoplastik  i  iiulidcii. 


Autoritet  betegner  en  magt,  man  bøier  sig  for  i  ly- 
dighed,  fordi  man  anerkjendc;;*  dens  ret  til  at  byde. 
I  erkjendelsesspørsmaal  anerkjender  videnskaben  ingen 
anden  a.  end  logisk  bevis  paa  grundlag  af  nøiagtige  og 
sikre  erfaringer.  Naar  en  paastand  nntages  for  sand 
blot  i  kraft  af  dens  myndighed,  der  udtnler  den,  kaldes 
det  autoritetstro. 

AutO's  e'fa  (græ.),  «han  selv  har  sagt  det>,  udtryk  be- 
nyttet af  Pythagoras'  disciple  som  afgjørendc  bevis  for 
en  paastand.  Ordet  anvendes  nu  ironisk,  naar  nogen 
anfører  en  stor  mands  eller  partiførers  udsagn  som  bevis. 

Autotomi,  selvlemlæstelse. 

AutOtypi  (græ.),  halvtoneætsning,  fotografisk  fremgaugs- 
mande    til    reproduktion    af   billeder.      Originalen    foto- 


20  Ihijer. 
400  punkter  pr.  cm.* 


3^1  linjer. 
1156  punkter  pr.  cm.* 


GO  linjer. 
:i800  punkter  pr.  cm  * 


gra  feres  gjennem  et  glas  med  ugjennemsigtig  indridset 
net  (liniatur  el.  raster),  hvorved  den  fotografiske  plade 
kommer  til  at  beståa  udelukkende  af  punkter.  Negativet 
kopieres  over  paa  en  kobber- (el.  zink-)plade,  der  er 
overtrukket  med  en  lys-følsom  masse;  ved  den  følgende 
ætsning  bliver  punkterne  staaende,  og  der  fremkommer 
en  høitryksplade  (se  Høi  ætsning).  A.  blev  ført  frem 
til  praktisk  betydning  af  Meissenbach  og  Schmaedel  i 
Munchen  (1881)  og  har  siden  frembragt  en  fuldstændig 
revolution  i  illustrationsreproduktionen.  I  den  nyeste 
tid   er  det  lykkedes  at  udføre  lignende  ætsninger  uden 


becqueter  (?)  hakke,  hugge 
(med  neb). 

bed  —  ®  Beet  n  —  (e)  bed.  plot 
—  (?)  parlen-e  m ;  laflangt)  plate- 
bande  f;  (firkantet)  carré  m. 

bed  (e)  seng;  bed;  (elve)leie; 
lag;  fundament :  plante  (i  bed); 
læggc  i  lag. 

bedaare  —  ®  bethOren  —  (e) 
inTatuate,  beguile,  befool,    delude ; 


(fortrylle)  Tascinate,  bewitch  —  (f' 
rasciner.enchanter;  (blænde)  ébloulr; 
(fortrylle)  charmer.  ravlr. 

Bedacht  ®  m,  betaenksomhed. 
eftertanke,  ovcrlieg.  bedacht  be- 
tienltsom:  betenkt,  belavet.  be- 
dUchtig  forsiglig.  betænksom.  var> 
som   -^  Dedachtsam. 

bedage  sig  —  (t)  auf hellen, 
sich  aufklilren  —  @  lull,  clear  ofT. 


AUTOMOBIL-TYPER 


Automobil-omnibus. 


Automobil-dampsprøite. 


Person-automobil. 


Pansret  krigs-automobil. 


Person-automobil. 


Automol)il-kulvogn 


l^crson-automobil. 


589 


Autun— Avårien 


590 


hjæJp  af  net;  roen  frerogangsmaaden,  der  kun  er  delvis 
kjendt,  er  meget  kostbar. 

Autun  låiø'],  by  i  Frankrige,  depart.  Sa6ne-et-Loire, 
15764  indb.  (1901),  ligger  ved  elven  Arroux.  I  byen  tøi- 
indttstri.  Omegnen  beder  Autunois,  og  her  findes 
store  stenkulleier,  som  har  givet  ophav  til  stor  industri. 
I  romertiden  bed  A.  Augustodunum.  I  nærheden  laa 
engang  den  keltiske  by  Bibracte. 

Auvergne  [åvérn],  landskab  i  det  midtre  Frankrige, 
omfatter  i  det  væsentlige  de  nuværende  depart.  Puy-de- 
Dome  og  Cantal  og  er  ca.  14  000  km.'  med  ca.  880  000 
indb.  Det  er  et  høiland,  som  snart  udbreder  sig  i  høi- 
sletter,  snart  former  sig  i  fjeldtoppe.  De  høieste  Qelde 
er  udslukte  vulkaner  eller  vulkangrupper,  saaledes  Puy- 
de-Ddme,  1465  m.,  Mont  DAre,  1886  m.  (det  høieste 
fjeld  i  A.)  og  Cantal,  1 856  m. ;  flere  af  toppene  har 
eodnu  godt  bevaret  kegleform.  Høisletteme  er  lidet 
frugtbare,  ofte  danner  de  heder,  men  de  er  godt  beites- 
land.  og  derfor  er  fædriften  den  vigtigste  næringsvei. 
I  dalene  dyrkes  der  korn,  vin  og  frugt.  Der  findes 
ogsaa  lidt  jern  og  kul,  og  der  er  en  mængde  kolde  og 
varrae  sundhedskilder.  Indbyggerne,  auvergnaterne, 
bor  i  elendige  huse  og  er  raa  og  uvidende,  men  flittige  og 
nøisomme.  Mange  udvandrer  til  Paris  og  andre  af  de 
store  byer  og  lever  der  som  arbeidere.  Største  byer  er 
Clermont-Ferrant  og  Aurillac. 

Auwers,  Arthur  (1838—),  t.  astronom,  f.  i  GOttin- 
gen,  blev  1866  ansat  ved  det  kgl.  preus.s.  videnskabernes 
akademi  og  beklæder  siden  1878  stillingen  som  fast 
sekretær  ved  samme.  A.  ledede  de  tyske  Venus-ekspedi- 
tioner  i  1874  og  1882. 

Auxanométer,  sammensat,  ofte  selvregistrerende 
apparat  til  maaling  af  en  plantedels  vekst  i  et  bestemt 
tidsrom. 

Aux  Cayes  [å  kæj,  by  paa  sydvestkysten  af  Haiti, 
ea.  30000  indb.  (1890).  God  havn,  livlig  skibsfart,  stor 
udførscl  af  kaffe.     Norsk  vicekonsul. 

Auxerre /(! IrscÉr/t  by  i  Frankrige,  hovedstad  i  depart. 
Yonne  (Burgund)  ved  Yonne,  18  901  indb.  (1901).  I 
omegnen  dyrkes  meget  vin;  herfra  faaes  den  bekjendte 
Chablis.  Der  er  ogsaa  endel  fabrikvirksomhed  i  byen.  — 
A.,  som  er  en  meget  gammel  by  (fra  romertiden),  har  en 
vakker  domkirke  fra  middelalderen. 

Anxniam  (lat.),  hjælp.  Auxiliærtropper,  hjælpe- 
tropper. 

Attxométer,  et  af  Adams  i  London  opfundet  instru- 
ment til  maaling  af  en  kikkerts  forstørrelse. 

Auxonne  iåk8å'n],  by  (fæstning)  i  Frankrige,  depart. 
O^te-dOr  (Burgund)  ved  Sa6ne,  6135  indb.  (1900).  I 
omegnen  vindyrkning.  Det  er  en  gammel  by  med  et 
lakkert  gammelt  raadhus  og  andre  gamle  bygninger. 

Ava,  by  i  østlige  Birma,  Bagindien,  ved  elven  Iravadi, 
fer  hovedstad  i  Birma,  nu  forfalden,  men  med  mange 
minder  fra  storhedstlden  (buddhistiske  templer  med  for- 
g>ldte  taame).     7  å  8000  indb.  (før  50  000). 

Avaku^movlc  [-vitj],  Jo  van  (1841—),  serbisk  rets- 
i»rd,  f.  i  Belgrad,  var  efter  mordet  paa  Alexander  og 
I^raga  leder  af  den  provisoriske  regjering  og  en  tid 
kong  Peters  ministerpræsident.  Hans  bekjendteste  bog 
handler  om  strafferettens  teori. 

Avaldsnea  (Agvaldsnes),  herred  i  Stavanger  amt,  151 


=**»te  -  ®  sédalrcir,  ae  remettre 
an  beao. 

bedaget  -  ®  betngt.  bejahrt 
"  >.e  a^.  ftuperannuated  —  ® 
*£»:  araDc*  en  åge. 

bedaine  ®  r.  tyk  bug. 

bédåae  il^m,  krydsmeisel. 

sich  bedanken  ®  takke;  be- 

>:>kke  sig. 


bedaget— bedeutea 

km.'  med  4  389  indb.;  30  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer 
til  A.S  prestegjeld  med  A.  og  Førdefjorden  sogne  samt 
desuden  til  Kopervik  landdistrikt  under  Kopervik  hoved- 
sogn, Kopervik  prestegjeld,  ligger  dels  paa  Karmøen  og 
dels  paa  det  indenfor  værende  fastland.  1  nærheden  af 
Karmøens  vestkyst  ligger  det  nu  nedlagte  Visnes  (Viks- 
nes)  kobberverk,  der  for  en  del  aar  siden  var  et  meget 
betydeligt  bergverk.  A.  hovedkirke  er  en  af  landets 
ældste  kirker,  antagelig  bygget  omkring  aar  1250. 

Avallon  [avaW],  by  i  Frankrige,  depart.  Yonne  (Bur- 
gund), ved  elven  Cousin.  5  906  indb.  (1901).  I  omegnen 
dyrkes  udmerket  vin. 

Avalon  [ibv^Un].  1.  Halvø  i  s.ø.  New  Foundland,  for- 
enet med  øen  ved  et  smalt  eid,  har  mange  gode  havne; 
ved  en  af  dem  ligger  øens  hovedstad  St.  Johns.  I  en 
anden  bugt  er  landingspunkt  for  de  undersjøiske  telegraf- 
kabler  fra  Irland.  2.  0  i  Bretelven  (Somerset,  England). 
De  gamle  kelter  holdt  øen  for  hellig. 

Avance  [avångse]  (fr.).  1.  Fordel,  fortjeneste,  gevinst, 
overskud  ved  en  forretning.  2.  Forskud,  forskudsbetaling. 
Avancére.  1.  Gaa  frem,  vinde,  tjene,  have  fordel  af 
noget.     2.  Yde  forskud. 

Avantgarde  (fr.),  kaldes  den  troppestyrke,  der,  saavel 
under  marsch  som  under  hvile,  fremsendes  1  å  2  km. 
foran  en  større  arméafdelings  hovedstyrke  for  at  skaffe 
oplysninger  om  fienden,  sikre  hovedstyrken  mod  over- 
raskelser, kaste  tilbage  mindre  fiendtlige  afdelinger  samt 
ved  sammenstød  med  større  fiendtlige  stridskræfter  at 
opholde  disse,  saa  at  egen  hovedstyrke  faar  plads  og  tid 
til  at  gruppere  sig  for  kamp.  —  Under  marsch  frem- 
sender  atter  avantgarden  fortrav  (kavaleri  med  hjul- 
rytterafdelinger)  og  fort  rop  (væsentlig  infanteri);  for- 
troppen afdeler  igjen  et  fortropskompani,  hvorfra 
fremskydes  en  peloton  (mindste  offioerskommando)  som 
spids;  spidsen  sikrer  sig  ved  hjælp  af  forpatrulje 
og  sidepatruljer.  —  Under  hvile  gaar  fortroppen  og 
fortropskompaniet  over  til  at  blive  henholdsvis  forpost 
og  forpostkompani.  Til  spidsen  svarer  da  felt  va  gt 
eller,  hvis  styrken  er  mindre,  postering,  der  bevogter 
sig  ved  poster  og  patruljer. 

Avantunn,  en  gulagtig  til  brun  kvarts,  hvori  der 
er  indsprængt  talrige  bitte  smaa  glimmerblade.  Den 
findes  særlig  i  Ural.  A.  fremstilles  nu  kunstig  som 
a.-glas,  der  faaes  ved  at  indsmelte  en  blanding  af 
kobberoksydul  og  jern  hammerslag  i  en  glasmasse,  eller 
ved  at  indføre  smaa  glimmerskjæl  i  den  smeltede  masse. 
Ligner  naturlig  avanturin.  Grønt  a.  faaes  ved  ind- 
smeltning  af  dobbelt  kromsurt  kali.  Anvendes  som 
smykkestene. 

Avårer,  mongolsk  folk,  ofte  kaldt  huner;  brød  omtr. 
550  langs  Donau  frem  til  Thuringen,  hvor  de  566  slog 
frankerkongen  Sigebert.  796  stormede  Karl  den  store  a.s 
fsestning  (<ring>)  nær  Theisselven.  873  nævnes  de  sidste 
gang;  resterne  gik  op  i  deres  frænder  magyarerne. 
A.s  rolle  er  negativ:  udryddende  gotiske  folk  i  Nord- 
tyskland,  vælske  i  Østerrige,  og  paa  Balkanhalvøen  banede 
de  vei  for  slaverne.  A.s  navn  fik  paa  slavisk,  som 
hunernes  paa  tysk,  betydningen  «jotuner». 

Avårien,  distrikt  i  Dagestan  (det  nordlige  Kaukasus), 
1306  km.',  ca.  400  000  indb.,  gjennemstrømmes  af  elven 
Kvissu.     Det   er   et   bjergland,    opfyldt   af    høie    fjelde. 


Bedarf  0  m.  romedenhed.  lie- 
hov. 

bedanb  @  søle  (smøre)  til. 

bedauern  ®  beklaite. 

bede  -  ®  bitten;  (til  Gud)  be- 
ten; (bønfalde)  flelien;  helssen  — 
©  beg.  Mk.  desire,  sollclt,  (ind- 
■ticndig)  beseech;  (invitere)  invlte, 
ask,  bid;  (liolde  bøn)  pray;  (for) 
ogs.  intercede  —   (D  demandcr  (qc 


å  q);  piier  (q  de  f  Inf.);  (bønlig) 
sapplier,  conjurer;  (indbyde)  prier. 
inviter;  (holde  bøn)  prier.  jeg 
be*r  (ingen  aarsag)  —  (tj  bitte  — 
@  don't  mention  it.  no  matter  — 
®  paa  de  quoi.  bededag  —  0 
Bettag  m  —  @  prayer-day,  fnst- 
day,  rogation  dny  —  (f)  Jour  m  (de 
Jedne  et)  de  prlére.  bedemands- 
•til    —   ®  Uictienbitterton   in    - 


d)  balderdasti.  Hutlnn  —  0  style 
(m)  pompeux  et  rldlcule. 

bede  se  rødbede 

bedeau  (nm,  kirke^ener. 

bédegar  (r)  m,  (bot.)  roses  vamp. 

Bedenkefi(t)n.l>etfenl(ning;  be- 
teenkellgbed. 

bedenklich  (t)  Ijetipnltellg. 

bedenten  (1)  betyde;  oplyse, 
vise  Ulrette.  bedeutend  betydelig. 


591 


bedentsam— bedrageri 

Hovedstaden  Chunsach  ligger  over  1000  m.  o.  h.  Ava- 
rierne  driver  kvægavl,  da  klimaet  umuliggjør  korndyrk- 
ning.    Deres  tal  er  ca.  200  000;  de  er  muhammedanere. 

Avasaksa,  se  Åvasaksa. 

Avatara  (sanskr.),  nedstigning;  teknisk  udtryk  for 
gudernes  nedstigning  paa  jorden  og  antagelse  af  legemlig 
skikkelse  (inkarnation).  Mest  kjendt  er  guden  Vishnu's 
ti  inkarnationer. 

Avatsja,  bugt  paa  østsiden  af  halvøen  Kamtsjatka, 
Sibirien.  Bugten,  som  er  omgivet  af  vulkaner,  danner 
en  stor  og  god  havn.  Ved  elven  A.,  der  falder  ud  i 
bugten«  ligger  byen.  Petropavlovsk. 

Avaux  [avå'J,  Claude  de  Mesmes,  greve  af  (1595 
—1650),  fr.  diplomat,  var  1627—32  gesandt  i  Venedig, 
hvor  han  efter  Richelieus  ordre  modarbeidede  enhver 
habsburgsk  indflydelse.  1634  var  han  i  Danmark,  hvor 
han  søgte  at  bevæge  Kristian  IV  til  at  støtte  Richelieus 
politik.  1635  var  hån  mægler  mellem  Sverige  og  Polen 
under  forhandlingerne  i  Stumsdorf.  Senere  sluttede  han 
paa  Frankriges  vegne  forbund  med  Sverige  og  deltog  i 
forhandlingerne  i  Osnabråck  og  MQnster,  der  førte  til  den 
westfalske  fred.  Han  døde  som  surintendant  des  finances. 
A.s  nordiske  reise  er  skildret  af  hans  reisefælle  Ogier  i 
«Ephemerides,  sive  iter  danicum,  suecicum,  polonicum». 

Avdebo,  dansk  havn  paa  øen  Sjælland  ved  IseQorden. 

Ave  (lat.).  1.  «Vær  hilset»,  gammel  romersk  hilsen. 
2.  I  det  katolske  kirkesprog  d.  s.  s.  Ave  Maria,  s.  d. 

Ave,  tugt;   «ave  er  god,  naar  den  kommer  i  tide». 

Ave,  imperator  (el.  Cæsar),  morlturl  te  8alu'tant, 
«hil  dig,  keiser,  de,  som  gaar  i  døden,  hilser  dig>,  gladia- 
toremes  tilraab  til  keiseren  før  kampens  begyndelse. 

Ave  Maria,  engelens  hilsen  til  jomfru  Maria  (Luk. 
1,  28,  jfr.  1,  42),  har  romersk-katolske  kristne  siden 
11  aarh.  benyttet  som  en  bøn  til  jomfru  Maria. 
Denne  har  efterhaanden  faaet  følgende  ordlyd:  «Vær 
hilset  Maria,  fuld  af  naade,  Herren  er  med  dig,  du  er 
velsignet  blandt  kvinderne,  og  velsignet  er  dit  livs  frugt, 
Jesus.  Hellige  Maria,  Guds  moder,  bed  for  os  syndere 
nu  og  i  vor  dødsstund.  Amen.»  Denne  bøn,  som  er  et 
led  i  den  romersk-katolske  brug  af  rosenkransen,  er  et 
af  katolske  kirkekomponister  meget  yndet  emne. 

Avebury,  John  Lubbock,  lord,  se  Lubbock. 

Avebury  [évibm],  landsby  i  England,  Wiltshire,  kjendt 
for  sine  merkelige  minder  fra  druidernes  tid.  A.  ligger 
inde  i  resterne  af  en  stcnkreds,  hvis  diameter  er  ca. 
450  m.  Der  har  været  mindst  100  stene,  hver  4  å  5  m. 
høie  og  af  en  ubyre  vegt.  Fra  kredscn  udgaar  to  veie, 
1.5  km.  lange,  med  stene  paa  siderne.  Nu  er  der  bare 
nogle  faa  stene  igjen.  I  nærheden  af  A.  er  der  andre 
merkelige  oldtidsminder,  hvis  oprindelse  dog  ikke  kjendes. 

Avec  [cwe'k]f  «med»,  spøgefuld  betegnelse  for  kafiTelikør. 

Aveiro  [avero],  José  de  Mascarenhas  e  Lan- 
c  a  s  t  e  r,  hertug  af  (1 708 — 59),  kong  Johan  V  af  Portugals 
overhofmarskalk  og  formaaende  minister.  Da  Josef  I  blev 
konge,  blev  han  fortrængt  af  Pombal.  Han  iiidgik  da 
en  sammensvergelse  med  en  del  andre  misfornøiede 
adelige  og  med  jesuiterne,  Pombals  bitre  fiender.  De 
sammensvorne  rettede  et  attentat  mod  kongen,  der  blev 
saaret  af  to  kugler.  Aveiro  røbedc  sin  delagtighed,  blev 
fængslet  og  brændt.  Hans  vigtigste  medskyldige  blev 
radbrækket,  jesuiterne  blev  fordrevet  fra  Portugal. 


Avasaksa— Avenfinus 


592 


bedeutsam  (t)  betydninftsfuld. 

Bedeutung  (t)  r,  betydning: 
eRertryk,  vegt. 

bedew  (e)  bedugge. 

bedieneh  ©betjene,  opvnrte; 
forsyne. 

Bedien8teter®m.  bestilUngs- 
Riand. 

Bedienter  ®  m.   betjent,   tje- 


I  Bedienang  ®  f.  betening; 
tjenerakab. 

beding  (bedding)  -  0  stapel 
m.  Hellung,  Helling  T:  (i  skib)  Be- 
ting r  —  (e)  bitts ;  (om  mast)  flfe* 
rall;  (under  Jaal)  bedding:  (ophaler-) 
slip  —  (f)  cale  r,  (anker-)  bitte  f: 
chantier  m. 

Beding  0  m  (n),  betingelse. 

bedingen  ®  iietinge. 


Aveiro  [avero],  by  i  Portugal,  prov.  Beira,  ved  jern- 
banen mellem  Lissabon  og  Oporto,  10  012  indb.  \^190i;; 
bispesæde.  I  omegnen  tilvirkes  salt,  og  der  avles  vin 
og  olje. 

Avellaneda  [-Ij-],  Gertrudis  Gémez  de  (1816— 
73),  sp.  forfatterinde,  fra  Cuba,  levede  mest  i  Spanien. 
flere  gange  gift,  viste  sit  talent  særlig  i  sine  lyriske 
digtc  og  de  skattede  skuespil  cAlfonso  Mnnio  og  cBalta- 
sar».  I  romanen  cSab>  angreb  hun  negerslaveriet  og  i 
«Espatolino»  behandlede  hun,  sterkt  paavi r ket  af  George 
Sands  arbeider,  den  gifte  kvindes  stilling. 

AveHlno,  prov.  i  Italien  (Kampania)  ø.  f.  Neapel 
3  037  km.»  med  404  000  indb.  (1901);  133  pr.  km.*  Det 
er  et  fjeldland,  hvis  høieste  top  er  næsten  1 600  m. 
Forøvrigt  frugtbart,  med  stor  avl  af  korn,  vin  og  syd- 
frugter.  Ogsaa  industrien  er  noksaa  betydelig.  Hoved- 
stad af  samme  navn,..15  403  indb.  (1901).  Sæde  for  en 
biskop.  I  selve  byen  fabrikeres  hatte,  stole  etc,  og  i 
omegnen  dyrkes  kastanjer  og  nødder.  I  nærheden  et 
berømt  valfartskloster. 

Avempace  el.  Avenpace,  forvansket  udtale  af  det 
oprindelige  Ibn  Baddsha  (d.  1138),  den  ældste  af  de  spanske 
arabiske  filosofer.  Opholdt  sig  i  Sevilla  og  Granada  og 
senere  ved  Almoravidemes  hof  i  Fez.  Foruden  med  filo- 
sofi (navnlig  den  aristoteliske)  beskjæftigede  han  sig  med 
medicin  og  naturvidenskaber.  Han  udmerkede  sig  desuden 
som  musiker  og  digter. 

Avéna,  se  Havre. 

Avenårlus,  Ferdinand  (1856—),  t.  forfatter,  har 
skrevet  lyriske  digte,  «Wandern  und  Wcrden»,  den 
særlig  udmerkede  samling  cStimmen  und  Bilders  den 
fine  lyrisk-episke  digtning  «Die  Kinder  von  Wohldorf». 
endvidere  «Lebe!>,  det  kunst- kritiske  arbeide  «Klingers 
GrifiTelkunst»  og  udgivet  tidsskriftet  «Der  Kunstwart. 
Rundschau  fiber  alle  Gebiete  der  Schdnen». 

Avenårlus,  Richard  (1843— 96X  t.  filosof,  forfatter 
af  en  «Kritik  der  reinen  Erfahrung»  samt  en  «Prole- 
gomena»  til  samme  verk,  redaktør  af  et  kvartal  tidsskrift 
for  videnskabelig  filosofi,  professor  i  filosofi  i  ZQrich. 

Avenches  [avå'ij,  by  i  Schweiz,  kanton  Vaud  tysk 
Waadt),  1952  indb.  (1900).  I  romertiden  bed  byen 
Aventicum  og  var -hovedstad  i  Helvetla.  Ved  ud- 
gravninger  har  man  fundet  levninger  fra  denne  tid. 
saaledes  en  ringmur  og  et  amfiteater. 

Avenel  [avne'l],  Georges,  vicomte  d'  (1855— \  fr. 
historieskriver,  opfostret  af  jesuiterne,  har  skrevet  «Ri- 
chelieu  et  la  monarchie  absolue»,  «Histoire  économique 
de  la  propriété»  (1200—1800)  og  udgivet  Mazarins  breve. 

Aventfnerbjerget,  en  af  Roms  syv  høie,  inddraget  i 
Servius  TuUius'  befæstning,  men  end  nu  længere  tid  ul)c- 
bygget,  445  f.  Kr.  overladt  plebeierne  til  beboelse,  derefter 
tæt  bebygget,  væsentlig  af  smaafolk;  der  fandtes  flere 
templer,  men  der  er  ikke  forctaget  større  udgravninger;  nu 
er  A.  væsentlig  ubeboet  (der  er  kun  nogle  kirker  og  klostre . 

Aventfnus,  Johannes  (eg.  T  u  r  m  a  i  r)  (1477—1534 . 
t.  historieskriver,  f.  i  Abensberg,  blev  1517  bayersk 
historiograf  og  døde  i  Regensburg.  Hans  vigtigste  verker. 
«Annales  bojorum»  og  «Chronicon  Bavariæ»,  er  den  dag 
idag  af  største  betydning  for  studiet  af  Bayerns  ældre 
historie  paa  grund  af  den  rigdom  af  kilder,  han  har 
samlet  og  benyttet. 


bedlzen  (e)  udmale,  ugle  til. 

bédon  (f)  m,  tyk  mave. 

bédouine  (t)  r.  beduine  (orer- 
stykke). 

bedrag  se  bedrageri.  (Sanse-) 
—  ®  Tfluschung  r  —  (?)  dekMlon, 
illusion.  rallacy  —  (f)  illusion  f. 

bedrage  —  0  (be)trQgen.  tflu- 
Bchen    —    @  deeelre,  begulle,    lm- 


pote  upon.  take  In.  lanyde)  rh«at. 
dcfroud,  trick  —  ®  tronaper.  diiprr . 
(Bkuffe)  décevoir:  frustrer  \ti  dr  . 
(t  spil)  ogs.  tricber. 

bedrager  —  ®  BetrOger  m  - 
^  deoelver;^lmpo«tor  —    r  fourbr. 


bedrageri  —  C'  Betragem  r. 
Betrug  m  —  (e)  decelt.  deceplw" 
Imposltioa;      ImiMJSture;       rnuxi 


593 


Aventurin— Avignon 


594 


bedragersk— bedruoken 


Aventnrfn,  se  Avanturin. 

Avénza,  Italien.  bagten  ved  Genua.  Havn  for  byen 
Carrara  der  ligger  inde  i  landet.  A.  staar  ved  jernbane 
i  forbindelse  med  denne  by.  Betydelig  udførsel  af  marmor. 

A  ve'rbi8  ad  ve'rfoera,  lat.  ordsprog:  «Fra  ord  til 
slag»,  fra  forhandlinger  til  haandgribeligheder. 

Avernakø,  dansk  ø  i  Lillebelt  s.  f.  Fyen,  Svendborg 
amt.  8  km.  s.  f.  Faaborg.  6  km.',  350  indb.  Akerbrug 
og  fiskeri.  I  den  østlige  del  ved  Korshavn  god  anker- 
plskds  selv  for  store  skibe. 

Ave^merajøen,  liden  kratersjø  i  Kampania,  nær 
Neapel.  I  oldtiden  voksede  der  høi  skog  paa  de  bratte 
fjelde,  der  paa  tre  sider  omgiver  sjøen,  som  derved  fik 
et  dystert  udseende.  Det  hed,  at  den  var  uden  bund 
og  dannede  nedgangen  til  underverdenen.  Vergil  lader 
Æneas,  ledsaget  af  Sibyllen,  stige  ned  her.  Nu  er  stedet 
ede  og  usundt  (malaria). 

Ave^lTOi^  (Ibn  Roschd)  (1126—98),  arab.  læge 
og  filosof.  Baade  hans  fader  og  farfader  var  berømte 
retslærde.  Selv  var  han  foruden  læge  og  filosof  tillige 
politiker  og  kadi,  først  i  Sevilla,  senere  i  Cordoba.  Hans 
panteistiske  filosofi,  som  en  tid  paadrog  ham  unaade  og 
afskedigelse,  fordi  den  var  i  strid  med  religionen,  støt- 
tede sig  paa  Aristoteles.  Han  antager  en  gud  som  uni- 
versets aand,  men  ikke  som  skaber  af  stoffet ;  mennesket 
er  !  sin  tænkning  i  slegt  med  denne  aand,  og  har  der* 
igjennem  andel  i  et  evigt  liv,  medens  derimod  det  indi- 
viduelle, følelse  og  begjær,  gaar  tilgrunde  ved  døden. 
[Renan,  «Averroés  et  TAverroisme».] 

Avc'r8,  d.  s.  s.  Advers. 

Ave^raa,  by  i  Italien,  prov.  Caserta,  12  km.  n.  f. 
Neapel,  23189  indb.  (1901),  bispesæde,  domkirke  med 
kuppel  i  normannisk  stil.  I  omegnen  vinavl.  Byen 
blev  gnindet  i  1030  af  normanneren  Rainulf  og  var  den 
første  normanniskc  besiddelse  i  Italien. 

Aversion  (lat.),  uvilje,  væmmelse,  afsky. 

Aversionålsum  el.  aversalsum (lat. per aversionem, 
•med  bortvendt»,  d.  v.  s.  ansigt),  affindelsessum,  en  «rund» 
snm,  med  hvilken  man  afgjør  et*mellemværende,  hvis 
Qøiagtige  beregning  vanskelig  lader  sig  udføre. 

Avertissement  [-mang]  (fr.),  underretning,  tilkjende- 
givelse.  advarsel.  '  Bekjendtgjørelse,  som  mod  betaling 
indrykkes  i  bladene,  se  Annonce.  —  Avertere,  gi  ve 
efleiretning  om,  kundgjøre,  advare,  give  et  vink. 

Averøen,  en  160  km.'  stor  ø  lidt  sydvest  for  Kristian- 
sand i  Kornstad,  Kvernes  og  Bremsnes  herreder,  Roms- 
dals amt.    3968  indb. 

Aves  (lat.),  se  Fu  gle. 

Aves,  Isla  de  (Fugleøerne),  ubeboet  øgruppe  i  det 
Karibiske  hav  med  meget  store  guanolag.  Tilhører  re- 
publiken  Venezuela. 

Avc'8ta  («viden»;  Zend-Avesta,  «A.  med  fortolkning» 
Zend-tradition]),  persernes  hellige  skrift.  Det  meste  af 
den  er  gaact  tabt.  Det  vigtigste  af  hvad  der  er  os  beva- 
ret,  ndgjeres  af  ofTerbogen  «Yasna»  (d.  e.  «offer»),  som 
bl-  a.  indeholder  de  saakalte  Gatha'er  (gathaa,  sange), 
hymner  der  ansaaes  som  særlig  hellige,  og  hvoraf  nogle 
muligens  skriver  sig  fra  Zarathustra  selv ;  videre  af  lovbogen 
eller  renselsesbogen  «Vendédåd»  (vT-daéva-data,  «gi vet 
rood  djævlene»);  sammen  med  ofTerlitaniet  «VTspered» 
adgjør  disse  den  egentlige  Avesta;  og  endelig  af  Yasht'- 


erne,  en  samling  anraabelser  (yasht)  af  de  enkelte  gud- 
domme;  i  forening  med  et  lidet  lægmandsbreviarium 
betegner  Yashtsamlingen  som  Khorda  Avesta  («den  korte 
A.»).     Se  desuden  art.  A  n  q  u  e  t  i  1-D  u  p  e  r  r  o  n. 

Avesta,  liden  by  i  Sverige,  Dalarne,  ved  Dalelven, 
som  her  danner  to  fosser.  I  det  17  og  18  aarh.  stort 
kobberverk,  hvorhen  al  malmen  flra  Falun  førtes  for  at 
renses.  Al  svensk  kobbermynt  prægedes  her  i  tidsrum- 
met  1647 — 1831.  Nu  er  kobberverket  nedlagt,  men  byen 
har  istedet  faaet  et  stort  jernverk. 

Aveton  GlfTord,  flekke  i  England,  grevskabet  Devon, 
ved  Kanalen,  796  indb.  Postkontor,  telegrafstation.  Havn 
ved  Avon  River. 

Aveyron  [auæro'J,  1.  Bielv  til  Tam,  250  km.  lang. 
2.  Depart.  i  Sydfrankrige,  vest  for  Cevennerne,  8770  km.' 
med  382  074  indb.  (1901),  d.  e.  43  pr.  km.'  Det  er 
et  bjergfuldt  land,  hvis  høieste  fjeld,  Montagnes  d*Aubrac, 
naar  1471  m.  Skraaningen  af  dette  Qeld  danner  vældige 
græssletter.  Andre  steder  finder  man  store  høisletter, 
hvor  Qeldet  dannes  af  kalk.  Disse  plateauer.  som  fhinsk- 
mændene  kalder  Causses,  er  øde  og  ufrugtbare;  elvene 
Lot  og  Tårn  har  gravet  sig  dybe  dale  gjennem  dem.  I 
A.  holdes  en  mængde  kvæg,  især  sauer;  fra  byen  Roque- 
fort faaes  den  kjendte  ost  af  samme  navn.  Desuden  kul, 
jern  og  andre  metaller;   industrien  er  derfor  voksende. 

Avezzåna,  Giuseppe  (1789—1879),  ital.  general,  del- 
tog  som  ung  offlcer  i  krigene  under  Napoleon  og  gik 
1814  i  sardinsk  tjeneste.  Han  sluttede  sig  til  de  hem- 
melige selskaber  og  maatte  1821  flygte  til  Spanien,  hvor 
han  gik  1  de  konstitutionelles  tjeneste.  1824  blev  han 
deporteret  til  Amerika,  flygtede  til  Mexico,  vendte  1848 
tilbage  til  Italien  og  blev  1849  krigsminister  i  den  ro- 
merske republik,  sluttede  sig  1860  til  Garibaldi,  blev 
1867  parlamentsmedlem  og  1878  leder  af  «Italia  irre- 
denta»  (s.  d.). 

Avlce'nna  (eg.  Ibn  Si  nå)  (980—1037),  arab.  læge  og 
filosof,  førte  et  eventyrligt  og  omflakkende  liv,  skrev  en 
medicinsk  lærebog,  der  blev  meget  læst,  og  et  filosofisk 
verk  i  mange  bind.  A.  søger  i  sin  filosofi  at  bringe 
Aristoteles  i  overensstemmelse  med  Koranen. 

Avlditét  benyttes  i  kemien  som  udtryk  for  syrernes 
relative  styrke  overfor  baserne.  Sætter  man  *  salpeter- 
syrens a.  til  100,  bliver  svovlsyrens  49,  og  dette  vil  alt- 
saa  sige,  at  hvis  man  til  en  opløsning  af  natronhydrat 
sætter  saa  megen  salpetersyre  og  svovlsyre,  at  hver  af 
disse  syrer  for  sig  var  i  stand  til  at  neutralisere  den 
tilstedeværende  mængde  natronhydrat,  vil  denne  under 
disse  forhold  neutraliseres  af  syrerne  i  forholdet  100: 
49;  med  andre  ord,  salpetersyren  vil  neutralisere  }2J!  og 
svovlsyren  ^Vo  *^  basen. 

Aviénus,  Rufus  Fest  us,  rom.  digter  fra  slutn.  af 
3  aarh.  e.  Kr.,  oversatte  Dionysios'  geografi  paa  lat. 
heksametre  (bevaret);  delvis  bevaret  er  ogsaa  en  skildring 
af  Middelhavets  kyst;  velskrevne  læredigte. 

Avlgliano  [avHjånå],  by  i  Italien,  prov.  Potenza, 
12467  indb.  (1901),  ligger  paa  en  fjeldryg,  bevokset  med 
granskog.     Driver  kvæghandel. 

Avignon  [avind'],  by  i  Sydfrankrige,  hovedstad  i 
depart.  Vaucluse,  46896  indb.  (1901),  ligger  ved  Rhones 
østlige  bred.  I  omegnen  dyrkes  frugt,  vin  og  silke,  i 
byen  er  der  silke-  og  bomuldspinderier  og  fabriker  for 


•wiodle  -  Tf}  tromperie,    ftande, 
foBrberle.  tricherte  f. 
Mdra|;ersk  -  ®  (b«)trlkf(erisch 

-  e   deceitful    -    ®    trompeur; 
inudnlcar 

bedracgle  @  rakke,  sale  til.  - 
bedringen  ®  tnenge  haardt. 
BedrftngniM  ®  r.  tranitsel. 
"Jdre  -  ®  bener  -  @  belter 

-  ®  meUleur. 


bedre  —  ®  (Ter)be88ern ;  (pan) 
ausbessern  —  @  belter,  (a)inend. 
ameliorate.  improve  —  (f)  améllorer, 
rendre  mellleur.  Gud  bedre 
(det)!  —  ®  leider  Gottes.  Gott 
lefs  *geklaf(t-  —  @ah.-welladay  — 
®  belas !  Dleu  nous  ossiste !  bedre 
•lg,  bedres  —  ®  besser  werden. 
•Ich  besaern  (erholen)  —  @  mend. 
Improve,  get  betler   —   (f)  devenir 


mellleur,  «'améllorer,  se  corriger; 
(velr)  se  remettre  au  beau;  (syg) 
aller  mienx,  se  rétablir. 

bedrift  -  ®  That.  Wlrtschatt  f, 
Geschflft  n  —  (§)  explolt,  nchieve- 
ment;  trade,  business  —  (?)  fait, 
explolt  m;  (næring),  metier  com- 
merce  m. 

bedring  —  ®  Besserung  f  — 
@  improvement.  amendment ;  (efter 


sygdom)  convalescense.  recovcry  — 
(f)  rétablissement.  raleux  m. 

bedrive  —  ®  (be)lrelben.  aus-, 
verQi>en;  (hor)  begehen  —  @  com- 
mit;  (bestille)  do.  be  about  -  ^t) 
commeltre;  fnire. 

bedrohlich,  bedrohsam  0 
truende. 

Bedrohnng  ®  f,  trusel. 

bedrucken  ©trykke  Aild. 


595 


Avignonkom— Avisoveksel 


bedrfioken— bedste 

galanterivarer.  Erkebispesæde,  rigt  museum.  Det  er 
en  gammel  by,  endnu  omgivet  af  sine  middelalderlige 
mure,  og  med  mange  gamle  huse.  Paverne  residerede 
her  fra  1309 — 77;  det  palads,  hvori  de  boede,  staar 
endnu  og  danner  en  af  de  største  seværdigheder  i  A. 
Byen  tilhørte  paven  lige  til  1791,  da  den  gjorde  oprør 
og  blev  indlemmet  i  Frankrige.  I  romertiden  hed  A. 
Avennio;  fra  denne  tid  er  der  mange  ruiner. 

Avignonkom  [avind'-]  er  de  umodne,  tørrede  bær  af  i 
endel  r/ia/Tinus-arter.  A.  er  store  som  erter,  gule  eller 
med  anstrøg  af  grønt  og  brunt  og  har  en  sødlig  smag.  De  I 
bedste  er  de  sterkt  gule,  persiske  af  rhamnus  oleoides,  I 
ellers  samles  de  ogsaa  i  mængde  i  Mellem-  og  Sydeuropa.  | 
Navnet  a.  tilhører  oprindelig  kun  de  franske  (af  r.  infec-  i 
toria).  A.  indeholder  gule  og  olivengule  farvestofTe,  som  , 
anvendes  dels  til  farvetrykning  af  tøier,  dels  ogsaa  til  , 
farvning  af  papir,  læder  og  konditori  varer.  ' 

A'vila9  Sa  ne  ho   de,  sp.  general  i  den  nederlandske   I 
frihedskrig,   tjente    under    Alba   og   Alexander    Farnese, 
faldt  1579  ved  beleiringen  af  Maastricht.  | 

A' vila.  1.  Prov.  i  Spanien  i  landskabet  Gl.  Kastilien,  ; 
ca.  8  000  km.'  med  ca.  200000  indb.  (1900),  d.  e.  25  pr.  | 
km.'  I  syd  er  der  fjelde  med  skog,  i  nord  er  det 
en  træbar  høislette.  Ikke  megen  korndyrkning,  men 
stort  sauehold  (merinossauen).  2.  Hovedstad  i  prov. 
af  samme  navn,  1144  m.  o.  h.,  11855  indb.  (1900).  Før 
en  blomstrende  landsby,  har  en  stor  domkirke  og  lev- 
ninger af  den  gamle  bymur. 

AvllSs,  by  i  Spanien,  prov.  Oviedo  (Asturien),  12  763 
indb.  (1900),  har  en  god  havn,  livlig  industri,  glasfabriker,    ! 
bomuldsvæverier,  kalkbrænderier.    I  omegnen  store  jern-    | 
og  kulgruber.  | 

Avis  betyder  oprindelig  udtalelse,  efterretning,  med-  i 
delelse;  efterhaanden  har  ordet  faaet  betydning  af  et  1 
trykt,  med  korte  mellemrum  og  regelmæssig  udkom-  i 
mende  blad,  gjennem  hvilket  offentliggjørelsen  af  efter-  | 
retningsvæsenets  stof  formidles.  Den  moderne  a.  stiller  ' 
sig  til  opgave  at  redegjøre  for  alle  nyheder,  enhver  i 
begivenhed  og  tankestrømning,  hvor  og  i  hvilken  forbin-  ' 
deise  de  end  forekommer,  naar  de  blot  tillægges  mere  ; 
almen  interesse,  og  ved  siden  deraf  give  den  private  adgang  { 
til  direkte  gjennem  den  betalte  bekjendtgjørelse  (annonce, 
avertissement)  at  henvende  sig  til  almenheden.  Den  < 
store  a.  er  i  vore  dage  «samtidens  speil»,  «historiens  i 
sekundviser» ;  i  den  erholder  samfundets  aandelige  og  ' 
materielle  liv  i  alle  ytringsformer  sit  kraftigste  og  mest  ! 
umiddelbare  udslag;  den  er  blevet  det  hurtigste,  lettest  , 
tilgjængelige  og  derfor  vigtigste  af  alle  aandelige  med-  I 
delelsesmidler,  og  som  saadant  gjenstand  for  kulturmen- 
neskets  daglige  behov.  Gjennem  sin  a.  faar  hver  mand  | 
ind  i  stuen  et  mere  eller  mindre  sammentrængt  og  alsi-  . 
digt  billede  af  verden,  som  den  lever  i  nuet,  ofte  ud-  ! 
fyldende  og  retledende  forklaret,  og  gjennem  den  kan 
han  fremme  sine  private  interesser  udåd.  Efterhaanden  | 
er  a.s  stofmasse  svulmet  op  til  encyklopædisk  alsidighed, 
til  at  omfatte  enhver  art  af  aandelig  produktion,  og  ikke  I 
nok  hermed,  i  konkurrancekampens  medfør  drives  den  ' 
moderne  a.  til  stedse  mere  at  søge  ikke  blot  at  være  den  , 
første  paa  pletten  med  nyheder,  men  ogsaa  til  at  skaiTe  sig  | 
særegne  nyheder,  ofte  med  overordentlig  stor  bekostning. 
A.   har  i  vore  dage  anlagt  egne  telegrafkabler,  udrustet   , 


596 


videnskabelige  ekspeditioner,  opstillet  betydelige  præmier 
for  opfindelser  o.  s.  v.  Udgivelse  af  en  større  a.  er 
blevet  et  kapitalistisk  foretagende,  der  organiseres  som 
en  paa  masseprodution  beregnet  industri,  hvor  aands- 
magt,  bragt  i  anvendelse  paa  de  forskjelligste  interesse- 
omraader,  samarbeider  med  en  stedse  mere  fuldkommen- 
gjort  teknik  for  hurtigst  og  i  den  lettest  tilgjængelige 
form  at  levere  den  mest  righoldige  og  ved  værdien  af 
sit  indhold  mest  indflydelsesrige  a.  Thi  enhver  a.  beiler 
til  publikums  gunst.  Som  regel  indskrænker  den  moderne 
a.  sig  ikke  til  at  være  nøitralt  g jengivende ;  den  taler 
ogsaa  i  eget  navn  for  at  vinde  tilhængere  for  en  politisk, 
socialøkonomisk,  religiøs,  litterær  opfatning.  Den  bliver 
derigjennem  «organ»  for  et  parti,  en  livsanskuelse,  en 
tankeretning  o.  s.  v. 

En  paa  offentlighed  beregnet  efterretningstjeneste  var 
kjendt  allerede  i  det  gamle  Rom;  paa  Cæsars  tid  (59  f. 
Kr.)  blev  der  nemlig  givet  folket  meddelelser  om  interes- 
sante begi  ven  heder  ved  hjælp  af  offentlige  tavler,  acta 
diurna  eller  popuUj  som  dog  snart  atter  gik  af  brug.  Det 
moderne  a.-væsens  oprindelse  maa  søges  dels  i  de  flyve- 
blade,  som  fra  det  15  aarh.  udgik  fra  et  og  andet  primi- 
tivt tysk  trykkeri,  dels  i  den  efterretningstjeneste,  som 
fyrster,  rigmænd  og  korporationer  istandbragte  ved  bud 
eller  brevbærere  (postryttere),  først  og  fremst  til  eget 
brug,  men  lidt  efter  lidt  ogsaa  til  benyttelse  for  andre 
mod  erlæggelse  af  en  takst.  Postvæsen  og  avisvæsen 
har  saaledes  en  fælles  rod.  I  Italien  gik  saadanne  ved 
bud  overbragte  efterretninger  under  navnet  gazette,  avisif 
nouelle;  i  Frankrige  kaldtes  de  gazeites,  i  England  news 
eller  courants.  Efter  midten  af  det  16  aarh.  blev  de 
trykte  blade  al minde ligere,  og  sammenstillingen  af  deres 
efterretninger  antog  fastere  former.  Den  første  ugentlige 
a.  dukker  op  i  Strassburg  1609  og  fandt  snart  efterlig- 
ninger  i  andre  tyske  byer.  I  England  kjendes  en  a.  fra 
1622,  og  Frankrige  faar  sit  første  journalistiske  fore- 
tagende 1631  (se  Renaudot).  Det  ældste  kjendte  dag- 
blad er  det  endnu  eksisterende  «Leipziger  Zeitung»,  som 
blev  grundlagt  1660  r  først  1702  erholder  England  en 
dags-a.  i  «The  daily  courant»,  medens  Frankrige  ikke 
kommer  efter  før  i  1777  med  «Journal  de  Paris».  Første 
gang  en  a.  benyttes  som  organ  for  politiske  dagsspørs- 
maal,  er  under  det  lange  parlament  i  England  1649; 
herfra  udbredte  denne  skik  sig  over  Holland  til  de  tyske 
rigsstæder.  I  Frankrige  foregik  denne  betydningsfulde 
forandring  i  a.s  indhold  først  ved  den  store  revolution; 
til  gjengjæld  steg  i  dette  land  de  politiske  a.s  tal  plud- 
selig  til  over  1 000.  I  de  fleste  øvrige  lande  opstod  den 
politiske  dagspresse  først  i  det  19  aarh.  (Sml.  Presse, 
Trykkefrihed,  egne  artikler  om  presse  under  N orge, 
Danmark  samt  særlige  artikler  om  de  betydeligere 
a.-foretagender  i  disse  og  andre  lande).  [Litt.:  Otto 
Sylwan,  «Den  moderna  pressen,  dess  uppkomst  och 
utveckling  intill  våra  dagar»  (Stockholm  1906);  «Die 
Gesellschaft,  Sammlung  sozialpsychologischer  Monogra- 
phien»,  Bd.  V:  J.  J.  David,  «Die  Zeitung»  (Frankfurt 
a.  M.  1907).j 

Aviso,  mindre,  upansret,  hurtiggaaende  og  let  armeret 
krigsfartøi  (krydser),  hovedsagelig  bestemt  for  efterret- 
nings tjenesten.     Deu  norske  marine  har  ingen  a. 

Avisoveksel,  se  Avista. 


bedrttcken  0  ( under) trj-kke. 

bedrøve  —  ®  betnlben  —  @ 
afflict.  distress.  grievc,  sndden  — 
^  aflliger.  attrister.  (dybt)  désoler. 
bedrøvet  -  (£  betrQbt  -  (e)  8orr>', 
grieved.  distresaed  —  ®  amigé, 
triste;  désolé. 

bedrøvelig  —  fj  kliiglich,  trau- 
rig —  (fi)  sorrowful,  melancholy,  sad, 
dismal ;  (ynkelig)  8oit>-  —  (f)  triste. 


bedrøvelse  —  (t)  Betrobnis  r. 
Kummer  m,  Trauer  f  —  @  sorrow, 
aflliclion,  distress,  grief.  sudness, 
melancholy  —  (f)  aifllction.  tristesse 
f;  désolation  f. 

bedst  —  (t)  der  beste;  (adv) 
ara  besten  —  (e)  best  —  (£1  le  meil- 
leur;  (adv)  le  mieux. 

bedste:  det  almene  b.  se 
almenvel.    til    bedste   for  -  (t) 


zum    Besten    —    @    for   the   good  I 
(beneflt)  of  —  (fj  au  prodt  de ;  (til 

Deres    eget    b.)    pour    votre    bien.  1 

dans  votre  intérét.      have  noget  I 

til  bedste  —  ®  was  zum  Besten  1 

haben    —   @  be    ln    easy   circum-  | 

stances.    have    put    st    by    (for    n  ' 

rainy    dny)    —    (f)    nvoir   du   foln  ' 

dans    ses    bottcs.      have    en    til  ! 

bedste    —    Ø  zum  Besten    haben  , 


—  (e)  make  fUn  of  —  (D  se  Jouer 
de.  gjøre  sit  bedste  —  ®  sein 
Bestes  thun  —  @  do  one's  best  — 
®  fuire  de  son  mieux.  faire  son 
possible.  bedstefader,  -modery 
-férældre  —  ®  Grossvater  m, 
•mutter  f,  -cltern  pl  —  (g)  grand- 
father,  grandmother.  grandfather 
and  grandmother — 0  grand-pére  m. 
grand-mére  f,  granda-parents  m  pl. 


597 


A  vrsta— Axtoma 


598 


A vftta.  1 .  (Mus.).  A  prima  vista  (ital.),  ved  første 
blik,  ensbetydende  med  at  spille  eller  synge  «fra  bladet», 
uden  forberedelse.  2.  (Hand.).  A  vista  (ital.),  å  vue 
fr.;  ved  forevisning,  ved  sigt,  paa  veksler  og  anvisninger, 
a  v  i  so  (ital.),  de  vue  (fr.),  efter  forevisning,  efter  sigt. 
Deraf  avista  veksle  r,  ved  sigt  forfaldende  veksler,  og 
avisoveksler,  efter  sigt  forfaldende  veksler. 

Avrtus  (kaldt  M.  Maecilius  el.  maaske  korrektere 
A.  E  p  a  r  c  h  i  u  s),  indfødt  galler,  udraabt  til  vestromersk 
keiser  455  e.  Kr.,  men  456  overvundet  og  afsat  af  Rici- 
mer  (s.  d.):  død  kort  efter. 

Aviz-orden,  se  Ordener. 

Avle  er  i  husdyrbruget  at  frembringe  og  opføde  af- 
kom,  i  jordbruget  at  frembringe  planter  eller  grøde. 
Virksomheden  betegnes  henholdsvis  som  husdyr- avl 
og  plante-a  vi.  Hvad  der  avles  af  planter  kaldes 
avling.  Avlingens  størrelse  og  værdi  kan  være  meget 
forskjellig  for  de  forskjellige  aar  og  planteslag. 

Avlet,  gudbrandsdalsk  bag\'erk  af  sur  fløde,  byg  el. 
hvedemel. 

Avlona,  by  i  Tyrkiet,  vilajet  Janina,  ved  bugten  af 
samme  navn  (Adriaterhavet),  6000  indb.  Sæde  for  en 
græsk  erkebiskop.     Saltudvinding,  fiskeri. 

Avnbøk  (carpimis  betulus),  et  mindre  træ  af  hassel- 
familien,  med  glat,  graalig  bark  og  blade,  som  ligner 
almens.  Frugterne,  som  er  nødder,  er  omgivet  af  et  blad-  - 
lignende,  fiiget  hylster.  A.  tindes  vildtvoskende  baade  i 
Danmark  og  det  sj^^dlige  Sverige,  men  ikke  hos  os;  den 
plantes  dog  ofte  i  haver  og  parkanlæg,  hvor  den  især 
r<{ner  sig  som  hæk.  Veden  er  hvid  (deraf  navnet  hvid- 
liek)  og  meget  haard. 

Avner  (agner),  hindeagtige,  ofte  tørre  høiblade  i  blom- 
Nterstandcne  hos  forskjellige  familier,  f.  eks.  græs  og 
kurvblomstrede. 

Avocatdriuniy  tilbagekaldelsesskrivelse,  en  af  ved- 
kommende myndighed  i  et  land  udstedt  kundgjørelse  til 
dets  undersaatter  i  ud landet,  hvori  de  opfbrdres  til  at 
vende  tilbage,  særlig  i  tilfælde  af  krig. 

Avogådro,  A  me  deo,  greve  af  Quaregna  (1776— 
1S56;  ital.  fysiker,  fra  1820  professor  ved  Turins  uni- 
versitet, er  ble  vet  berømt  ved  den  efter  ham  opkaldte 
lev:  i  Hge  store  rumfang  af  forskjellige  luftarter  ved 
»mme  temperatur  og  tryk  findes  lige  mange  molekyler. 

Avoirdupols  [æw9dJupåVz],  den  eng.  handelsvegt, 
Vim  anvendes  for  alle  varer  und tågen  ædle  metaller, 
mvntcr,  juveler  og  mediciner,  hvortil  benyttes  saakaldt 
iroy-vegt  (s.  d.).  Enheden  er  imperial  pound  a. 
-7000  troy-grains  =  453.59265  franske  gram.  1  ton 
-20  hundredweight  el.  centweight  å  4  quarters  å  2 
^tunes  å  14  pounds  å  16  ounces  å  16  drams  å  3  scruples 
a  10  grains.  _ 

A'Vola,  havneby  paa  Sicilien,  prov.  Syrakus,  16301 
indb.  (1901).  Dyrker  vin,  sydfrugter  og  sukkerrøV  og 
har  noksaa  livlig  skibsfart. 

Avon  [et^n  el.  (ku9n]y  navn  paa  flere  elve  i  England. 
1  Lower  A.  (el.  Bristol  A.)  gaar  forbi  Bathog  Bristol, 
hvor  den  bliver  farbar  for  store  sjøskibe,  ud  i  Bristol- 
kanalcn  (Sevems  munding).  2  Up  per  A.  (el.  War- 
^ickshire  A.)  gaar  gjennem  Warwickshire  og  falder 
^er  et  næsten  200  km.  langt  løb  ud  i  Severn.  Ved  den 
ligger  Stratford,   Shakespeares  fødeby.     3.    E  a  s  t  A.   (el. 


bedttnken— beedlge 

Salisbury  A.)  falder  ud  i  den  Brit.  kanal  lidt  vest 
for  Wight. 

Avranches  [aura' a] ,  by  i  Frankrige,  depart.  Manche 
(Normandi),  7384  indb.  (1901),  lige  ved  St.  Michelbugt. 
Livlig  handel,  gammel  kirke  (fra  det  11  aarh.). 

Ax  •  • .,  artikler,  der  ikke  findes  her,  maa  søges  under 
Aks... 

Ax  [aks],  by  i  Frankrige,  depart.  Ariége,  ved  foden 
af  Pyrenæerne,  1503  indb.  (1901).  Bekjendt  badested, 
mange  svovlkilder  af  temp.  17 — 77°.  Herfra  kjørevei 
over  Pyrenæerne. 

Axel  Heibergs  land,  ø  nordenfor  Amerika,  85—95  ^ 
v.  1.  og  78 — 81°  n.  br.,  opdaget  under  Otto  Sverdrups 
ekspedition  1898 — 1902  og  ppkaldt  efter  mæcenen  konsul 
Axel  Heiberg. 

Axel  Heibergs  øer,  Sibirien,  l  stor  og  3  smaa  øer 
v.s.v.  for  Kap  Tsjeljuskin.  Opdaget  af  dr.  Nansen  9  aug. 
1893  paa  den  første  norske  polarfærd  med  «Fram». 

Axelsen,  Cort.  se  Aslaksen,  Konrad. 

Axelsønneme,  se  Thott. 

Axenberg  (Axen).  Qeld  ved  Vierwaldstattersjøen, 
Schweiz,  1022  m.  Ved  foden  Tellsplatte  med  Tells 
kapel.  Langs  sjøen  Axenstrasse  fra  Brunnen  til 
Flflelen.  Ret  op  for  Brunnen  i  768  m.s  høide  kurstedet 
Axenstein. 

Axevall,  Axevalla  hede,  slette  i  Vestergdtland  mellem 
Skara  og  Skdfde,  er  blevet  bekjendt  i  den  nordiske 
middelalders  historie  paa  grund  af  den  her  beliggende 
borg,  som  1469  blev  ødelagt  af  Vestergdtlands  bønder 
under  en  opstand  mod  Kristiern  I.  Nu  anvendes  heden 
ofte  som  eksercerplads. 

Axim  [ckkaimj,  Vest-Afrika,  brit.  fort  og  distrikt  i  det 
tidligere  negerrige  Ahanta  paa  Guldkysteu,  ved  Ankobra- 
elvens  munding  og  straks  v.  f.  Kap  Three  Points.  An- 
lagt af  portugiserne,  hollandsk  1720,  britisk  1871. 

Axinl%  et  brunagtigt  mineral,  der  forekommer  i  tri- 
kline  krystallen  hvis  flader  skjærer  hverandre  i  skarpe 
kanter.  Det  bestaar  væsentlig  af  kisel  og  borsure  salte 
af  kalcium,  aluminium  og  Jern,  og  findes  bl.  a.  paa 
Kongsberg. 

Axiometer,  instrument,  som  viser  rorpindens  stilling 
paa  et  skib,  som  styres  med  rat. 

Axminster  [(J^ksminst^J,  by  i  Sydengland  (Devonshire), 
ved  elven  A.\e,  2  906  indb.  (1901);  fabrikation  af  hansker 
og  baatid.  De  berømte  A. -tepper  fabrikeres  nu  i  Wilton 
i  Wiltshire. 

Axmlnstertepper  [ckksminst^-],  en  sort  bløde  fløiels- 
tepper  med  lang,  opskaaren  flor;  benyttes  som  efter- 
ligning  af  Smyrnatepper. 

Axolotl  (siredon  mexicanusj  er  en  salamanderlarve, 
som  udmerker  sig  ved,  at  den  paa  steder,  hvor  våndet 
aldrig  tørrer  bort,  ikke  forvandler  sig,  men  opnaar  kjøns- 
modenhed  og  fuld  størrelse  (indtil  Va  m.)  i  larveskikkel- 
sen.  Den  udviklede  form  (ambUjostOma  tignnum)  er 
en  landsalamander.     A.  hører  hjemme  i  Mexico. 

Axtorna,  by  i  Koinge  sogn,  Halland.  I  nærheden  laa 
i  16  aarh.  en  hede,  som  er  bekjendt  i  historien,  fordi 
Daniel  Rantzau  med  omkr.  8000  mand  her  20  okt.  1565 
slog  en  dobbelt  saa  stor  svensk  hær  under  Jacob  Håste- 
sko.  Slaget  har  senere  urigtig  faaet  navnet  slaget  ved 
Svarterå. 


bedfinken  (f)  Bynes.  Bedttn- 
»eil  n,  <ror)menio^ 

Mdfirfen  ®  bebøvc. 

BedBrfnls  ®  r.  trang,  for- 
o^bed.  nødvendlgbed. 

oedfirfUg  (D  tnnigende. 

oedaaelt  ®  rorbaiuet  beniaet. 

oedntzt  ®  Bvlmmel.  befippet. 

bedskke  -  ^  bedcckeo;  (om 
b>i«!t}  ogs.  bcMhAlen  -  ^  cover 


—  ®  couvrlr;  (om  hingst)  ogs. 
monter. 

bederves  —  (iC  verderben  — 
(g)  be  damaged ;  (om  KJod)  be  taln- 
ted  —  (?)  »e  gAter.  bedærvet  — 
®  verdorben,  angegangen,  faul  — 
©  damaged;  tainted  -  (£)  g«té. 

bedømme  —  0  beurtellen  — 
©Judge  (of)  —  ®piger,  apprécier; 
critiquer. 


bedømmelse  —  ®  Beurteilung  f 

—  @  Judgment.  criticlsm  —  ® 
Jugement  m,  apprédition  f;  crl- 
tloue  f. 

bedøve  -  ®  betAuben  -  (e) 
8tun,  Btupery;  narcotlze  —  ®  a»- 
Bourdlr,  étourdir;  (dysse  f  søvn) 
assoupir.     bedøvende   midler 

-  ®  betAubende  Mlttel  -  (e)  nar- 
cotics  pl  —  (D  norootlqiies  m  pl. 


bedøvelse  —  ®  BetAubung  ( 
—  (g)  stupefaction,  narcoUzatlon ; 
(tilstanden)  stupor  —  (?)  asaour- 
dissement,  étourdlssement  m;  as- 
soupisaement  m. 

bee  g  bie. 

bée  {f)  gabende. 

beecn  (^  bøk.  b6k.  beech- 
mast  bøkenødder. 

beedige  -  ®  beeldigen.  bescliwd- 


599 


Axum— Azcarraga  y  Palmero 


beef-befal 

Axum,  Afrika,  du  liden  by  i  det  nordøstlige  Abes- 
sinien,  prov.  Tigre,  ca.  20  km.  v.  f.  Adua.  Talrige  ruiner 
af  mure,  obelisker,  kirker  o.  a.  minder  om  A.s  tidligere 
magt  og  glans,  dengang  da  A.  var  det  gamle  Æthioperriges 
residens  og  centrum  for  Abessiniens  gamle,  oprindelig 
fra  Ægypten  stammende  kultur,  som  fra  Ptolemæer-tiden 
blev  sterkt  paavirket  af  den  græske.  Det  axumitiske 
rige  havde  sin  høieste  blomtring  i  det  4  aarh.  e.  Kr.  og 
omfattede  da  foruden  det  nordlige  Abessinien  ogsaa  dele  af 
Sydarabien,  altsaa  landene  paa  begge  sider  af  Bab  el 
Mandeb-strædet.  Paa  samme  tid  indførtes  kristendom- 
men, idet  A.s  konge  Wizanas  (Aizanes)  lod  sig  døbe  af 
Abessiniens  apostel  Frumentius,  hvorom,  en  axumitisk 
indskrift  fra  333  e.  Kr.  fortæller.  Da  Islam  seierrig  havde 
fortrængt  kristendommen  fra  det  øvrige  Nordafrika,  kom 
det  axumitiske  rige  som  det  eneste  kristne  i  stor  nød 
og  henvendte  sig  derfor  gjennem  to  gesandtskaber  i  det 
15  aarh.  til  paven  og  Portugals  konge,  til  sine  trosfæller 
ved  Middelhavet,  hvor  man  ansaa  A.  for  den  mytiske 
erkeprest  Johannes'  rige.  Men  til  liden  hjælp;  thi  allerede 
1527  ødelagdes  hovedstaden  A.  af  Adalfyrsten  Muhammed 
Ahmed  Granj  flra  Harar  (Somali-halvøen). 

Ay  [ai],  by  i  Frankrige,  depart.  Marne,  ved  elven 
Marne,  5  094  indb.  (1901),  vinavl  (champagne). 

Ayacucho  [ajakutSåJ,  Sydamerika,  depart.  i  Peru, 
47  000  km.'  med  302  469  indb.  (1896),  d.  e.  6— 7  pr.  km.' 
A.  ligger  høit  tilveirs  i  Anderne.  Der  dyrkes  kaffe, 
sukker,  bomuld  etc.  Hovedstad  A.,  2  716  m.  o.  h., 
har  20  000  indb.,  er  bispesæde  og  har  et  universitet. 
I  nærheden  af  byen  blev  spanierne  beseiret  i  1824. 

Ayåla,  Adelardo  Lopez  de  (1829—72),  en  af  Spa- 
niens  største  digtere  i  19  aarh.,  en  fortræffelig  drama- 
tiker. Hans  mesterdrama  er  «Consuelo»,  hvis  heltinde 
er  en  kvinde,  hos  hvem  alle  følelser  er  opslugt  af  den 
ene,  et  umætteligt  hang  til  luksus.  Var  ogsaa  en  frem- 
ragende politiker;  deltog  i  opstanden  mod  Isabella  1868 
og  blev  siden  præsident  i  cortes. 

Ayala,  Pedro  Lopez  de  (1332—1407),  døde  som 
storkansler  og  ovcrkammerherre  i  Kastilien.  Har  i  prag- 
matisk fremstilling  skrevet  en  stor  del  af  Kastiliens 
historie  samt  en  bog  paa  rim  om  hoflivet;  har  ogsaa  over- 
såt Livius'  romerske  historie. 

Ayaino'ilte,  hy  i  Spanien,  prov.  Huelva  (Andalusien), 
7  530  indb.  (1900),  nær  Guadianas  udløb.  Skibsbyggeri, 
fiskeri. 

Aye-aye,  fingerdyret  (chiromys  madagascarensis), 
halvabe  fra  Madagaskar  af  en  kats  størrelse.  Farven 
graabrun.  Hovedet  rundagtigt  med  store  nøgne  ører  og 
store  øine;  halen  lang  og  busket.  Hænderne  eiendom- 
melig formet;  kun  tommelfingeren  paa  baglemmerne 
bærer  en  flad  negl,  de  øvrige  fingre  og  tær  hvælvede 
klør.  Haandens  langfinger  overordentlig  tynd,  syllig- 
nende.  —  Det  voksne  dyr  har  fertil  i  hver  kjævehålvdel 
kun  én  tand;  denne  er  meiselformet,  meget  stor  og  skarp 
og  har  ligesom  gnavernes  fortænder  aaben  rod,  saaledes 
at  den  vokser  ud,  eftersom  den  slides.  —  Natligt  dyr, 
som  lever  af  insekter,  larver  samt  sukker-  og  bambus- 
rørets  marv.  Gnaver  en  aabning  med  fortænderne  og  I 
henter  byttet  frem  med  langfingeren.  I 

Aylesbury  [élzb^ri],  by  i  England,  Buckinghamshire,    I 
ved  Themsen,  n.v.  f.  London,  9  244  indb.  (1901).     Stråa-   | 


600 


fletning,  kniplingfabriker,  opdrætter  Qærkræ  for  salg  i 
London. 

Ayr  [ce9],  by  i  Skotland,  Ayrshire,  ved  udløbet  af 
elven  A.  i  Clydebugten,  28  697  indb.  (1901).  God  havn, 
skibsbyggttri,  kemiske  fabriker,  handel  med  Irland. 
Norsk  ^ftekonsul. 

Ayrer,  Jacob  (—1605),  t.  forfatter,  arbeidede  sig 
frem  til  prokurator  og  keiserlig  notar  i  NQmberg,  skrev 
en  mængde  teaterstykker,  tragedier,  komedier,  farcer. 
syngestykker  o.  a.  Han  anvendte  Hans  Sachs'  versform, 
men  var  iøvrigt  sterkt  paavirket  af  datidens  engelske 
skuespil,  som  førtes  over  til  Tyskland  aT  omreisende 
trupper,  benyttede  deres  lystige  figur  narren  og  svælgcde 
i  bloddryppende,  voldsomme  begivenheder. 

Ayrshire  [æ9ii9],  grevskab  i  det  sydvestlige  Skotland 
langs  Clydebugten,  2  975  km.*  med  254  468  indb.  il 901 . 
Det  er  et  lavt  fj eldland  med  jern-  og  kulgruber.  Her 
findes  et  berømt  kvægslags  (ayrshire-kjørene),  ogsaa  godt 
kjendt  i  Norge.     Fra  A.  var  digteren  Robert  Bums. 

Ayrshlrekvæg  [æ9ii9'],  se  Kvægracer. 

Ayrton  [én^n],  William  Edward  (1847—;,  eng. 
fysiker  og  elektrotekniker,  fra  1884  professor  ved  City 
&  Guilds  techn.  coil.  i  London.  Har  gjort  mange 
vigtige  undersøgelser,  tildels  sammen  med  Perry. 

Aytoun  [it^n],  William  Edmondstoune  (1813 
—65),  skotsk  digter,  særlig  kjendt  som  forfatter  af  «Lavs 
of  the  Scottish  cavaliers»,  hvor  han  forherligede  Stuar- 
ternes  trofaste  tilhængere,  optraadte  ogsaa  som  satiriker 
og  indlagde  sig  fortjeneste  ved  sin  udgave  af  cBallads 
of  Scotland». 

Ayuntamie'nto  er  navnet  paa  Spaniens  ældgamle 
bystyre.  Dets  oprindelse  kan  føres  tilbage  til  romernes 
tid,  men  det  udfoldede  sin  magt  særlig  i  kampene  mod 
maurerne.  Karl  V  knækkede  det  efter  Juan  de  Padillas 
oprør  1521.  Ved  forfatningen  af  1812  kom  institutionen 
atter  op,  og  strid  om  dens  magtomraade  har  senere 
været  et  af  de  mest  betyd ningsfulde  træk  ved  indre 
spansk  politik. 

Ayuthia  [ajupi»],  se  Aj  u thi  a. 

Azålea,  slegt  af  lyngfamilien,  med  smaa,  hele  blade 
og  i  grenspidserne  forholdsvis  store,  tragtformede  og 
vakkert  farvede  blomster,  enkeltvis  eller  i  samlinger. 
Herhen  en  af  de  mest  yndede  stueplanter,  a.  tndim. 
som  for  ca.  100  aar  siden  fra  Østasien  indførtes  til 
Europa,  hvor  den  nu  dyrkes  i  talrige  varieteter  med  en 
mangfoldighed  af  farvenuancer  mellem  rent  hvidt,  skar 
lagen  og  dybrødt.  Dens  blomstringstid  falder  ved  paaske- 
tider.  Paa  vore  Qelde  findes  den  lille,  langs  jorden 
krybende  bu.sk  a.  procumbens,  grepplyng,  med  lyserøde 
blomster  paa  mørkerøde  stilke,  2 — 5  sammen  i  spidsen 
af  grenene. 

AzaleYn,  et  rødt  farvestof,  se  R  o  s  a  n  i  1  i  n. 

Azamgar,  by  i  Forindien,  Nordvcstprovinserne,  hoved- 
stad i  et  distrikt,  ved  elven  Tons,  en  bielv  til  Gangev 
med  ca.  20  000  indb. 

Azara,  Felix  de  (1746—1811),  sp.  officer,  der  havde 
betydelige  naturhistoriske  interesser  og  evner.  Opholdt 
sig  især  i  Sydamerika*  hvor  han  studerede  landets  natur 
og  nedskrev  et  verk  derom. 

Azcarraga  y  Palmero,  Marcelo  de  (1832— \  sp 
officer  og  «tatsmand,  gjorde  tjeneste  paa  Cuba,  var  med 


ren  —  (i)  confirm  by  oath,  swear  to 
—  (f)  nmrmer  par  serraent. 

beef  (c)  oksekjBd.  beef-steak 
bir.    beef-tea  buijon. 

Beefiteak  ®  n.  hvr. 

beehren^Ø  brore.  sich  b. 
have  den  ivre. 

beeld(lg)en  0  beedlge,  bc- 
kræne  ved  ed ;  tnge  I  ed,  ed- 
fleste. 


I  beeifern  rit:  sich  b.  bestræbe 

I  8lg  ivrig. 

I  beellen    ®  fremskynde,     sich 

b.  skynde  sig. 

I  beeinflnssen    Ø    have     Ind- 

j  flydelse  paa. 

'  beeintrilchtigen  ®  forulempe, 

I  fomicrme.  skade. 

I  beend(ig)eii    ®    (bringe     til) 

I  ende. 


beengen  (?  indsnævre.  ind- 
skrænke. 

beer  @  øl. 

beerben  ®  arve. 

beerdlgen  ®  begrave. 

Beere  (p  f,  bier;  drue. 

beery  (o)  ollet. 

Bect  {;  n.  be<l. 

beet  (e\  Beete  ®  r,  ^itou  i>ete. 
beet-radish,  -rave  @  rødbete. 


beetle  @  (slensa-tler-jomrni. 
stor  klubbe:  torblst;  pl.  ^in«<" 
dækkede.  Vb  staa  frem.  lueot» 
udover. 

befUhlgen  ®  gjøre  durliK 
skikket. 

BefUhlgang  (t)  r.  dueiighcd 

befahrcB  (iT  benire:  hrfty^' 
(tilsjøs)  befaren. 

befkl  —  (D  Oniilerkorps  n  -  •• 


601 


Azetfoun— AzoforbindeUer 


602 


i  Mexico  1862.  Efter  Alfons  X  irs  troabestigelse  ansattes 
han  i  krigsministeriet  og  har  siden  1890  været  krigs- 
minister i  de  fleste  konservative  ministerier.  Efter  Ca- 
novas  mord  1900  var  lian  en  kort  tid  ministerpræsident. 

Azeffoun,  havn  i  Algeriet,  depart.  Alger.    Postkontor. 

Azegllo  [adséljo],  MassimoTaparelli,  marki 
af  11798—1866),  ital.  statsmand  og  forfatter,  studerede 
som  ung  ivrig  malerkunst  og  videnskab,  bosatte  sig 
1830  i  Milano  og  egtede  her  en  datter  af  den  be- 
rømte digter  Manzoni  (s.  d.).  Sterkt  paavirket  af  sviger- 
faderen  skrev  han  romanerne  «Ettore  Fieramosca»  og 
iXiccoIo  de'  Lapi».  der  var  bestemt  til  at  vække  den 
italienske  samlingsfølelse  og  ogsaa  gjorde  dette  i  høi 
grad.  Paa  grund  af  sine  liberale  ideer  ud vistes  han  1846 
af  Milano,  tog  senere  ophold  i  Rom  og  støttede  pave 
Pius  IX  i  dennes  reformatoriske  arbeide.  Del  tog  1848 
i  frihedskampen  mod  Østerrige,  var  1849 — 52  premier- 
minister  under  Victor  Emanuel. 

Azlmat,  bue  af  horisonten  fra  meridianen  til  det 
pankt,  der  træffes  af  høidecirkelen  gjennem  den  iagttagne 
stjerne;  regnes  fra  syd  (eller  nord)  180  °  mod  øst  eller  vest. 
A.  og  høide  bestemmer  en  stjernes  sted  paa  himmelen, 
naar  observationsstedet  og  -tiden  kjendes.  Azimutal- 
cirkel,  en  inddelt,  vandret  cirkel  til  at  maale  a.; 
azimutalur,  apparat  til  at  finde  solens  a.  og  deraf 
klokkeslettet,  bestaar  af  en  paa  en  vandret  flade  anbragt 
kxiret  stift,  hvis  skyggestribe  med  middagslinjen  danner 
den  søgte  vinkel.  Azimutkompas,  redskab  til  peiling 
af  solen,  hvorved  dens  a.  bestemmes.  Azimutfeil, 
meridianiostru  men  tets  afvigelse  fra  middagslinjen. 

Azinconrt  fazækur],  landsby  i  Nordfrankrige,  depart. 
Pas-de-Calais,  303  indb.  Her  seirede  25  okt.  1415  engelsk- 
mændene  under  kong  Henrik  V  over  franskmændene. 

Azoblaaty  et  blaat  azofarvestof,  der  faaes  ved  kobling 
af  diazoteret  tolidin  med  en  a-naftolsulfonsyre.  Hører 
til  de  saakaldte  saltfarver  og  farver  ubeiset  bomuld  blaa. 

Azofarvestoffé  kaldes  en  stor  og  meget  vigtig  gruppe 
kanstige,  organiske  farvestofiTe.  De  er,  som  navnet  an- 
tyder, azoforbindelser  og  indeholder  som  alle  saadanne 
grupper  —  N :  N  — ,  der  kaldes  disse  farvestofifes  kromofore 
STuppe.  Men  stoffe  som  azobenzol,  C^H^N  :  N  .  C^Hg,  er 
VBtnok  farvede,  men  ikke  farvestoffe.  Saadanne  opstaar 
fønt,  naar  i  azobenzol  o.  1.  saakaldte  kromogener  flere 
eller  færre  vandstoftomer  ombyttes  med  saltdannende 
'Saakaldte  auxokrome)  grupper  som  amidogruppen  (NH^) 
eller  hydroksyl;  derved  dannes  amido-  og  oksy-azo- 
farvestoffe.  Yderligere  forøges  evnen  til  at  forene  sig  med 
djTiske  fibrer  eller  med  beiser  ofte  ved  indførelse  af 
*&ulfons>Tegrupper»  (SOgH)  istedetfor  vandstofatomer,  og 
ved  erstatning  af  vandstofatomer  med  forskjellige  kulstof- 
holdige  radikaler  (ætyl,  metyl,  fenyl  o.  m.  a.)  faaes  farve- 
stoffe med  forskjellige  nuancer.  Som  eksempler  kan 
anførø  anilingult,  CgHaN  :  N  .  CeH^NHg,  der  er  et 
amidoazofarvestof,  syregult,  der  er  en  tilsvarende 
iolfonsyre,  HSO»  .  C^H^N  :  N  .  CeH^NH^,  og  endelig  he- 
liantin,  der  afledes  af  det  sidste  ved  ombytning  af 
vandstofTet  i  NH^  med  2  roetylgrupper :  HSOg  .  CeH4  . 
N  N.CgH^NCCHg),,  samt  Sudan  G.,  der  er  et  gulbrunt 
oksyazofarvestof,  CeHg  .  N  :  N  .  CeHsCOH)^.  Azofarve- 
stoffene  fremstilles,  idet  man  af  et  aromatisk  amin 
anilin,  toluidin,   benzidin,  tolidin,  naftylamin   o.  m.  a.) 


befale- Beféhl 

ved  behandling  med  natriumnitrit  og  syre  danner  en 
diazoforbindelse  (s.  d.),  som  derpaa  uden  først  at  isoleres 
bringes  sammen  med  et  aromatisk  amin  eller  fenol,  der 
da  forener  sig  med  diazoforbindelsen  («kobles»)  til  et 
azofarvestof.  Dette  fældes  ud  om  nødvendigt  ved  til- 
sætning af  kogsalt  («udsaltes»)  og  bringes  i  handelen 
som  et  tørt  pulver.  De  simplere  sammensatte  azofarve- 
stoffé er  gule,  orange  eller  rødlige;  intensive  røde 
farvestoffe  samt  blaa  og  sorte  farvestoffe  har  ofte  2 
azogrupper  i  molekylet.  Saadanne  kan  faaes  ved  at 
omdanne  et  amidoazofarvestof  til  en  diazoforbindelse  og 
koble  med  et  amin  eller  fenol,  eller  ved  at  benytte 
diaminer  som  benzidin,  tolidin  o.  a.  som  udgangs- 
materiale;  man  faar  derved  henholdsvis  saakaldte 
te  traz  of  ar  vest  of  fe  og  saltfarver.  I  alminde- 
lighed  farver  azofarvestoffé  uld  og  beiset  bomuld,  og 
indtil  1884  kjendtes  kun  tre  farvestoffe,  nemlig  kur- 
kuma,  safflor  og  orlean,  der  kunde  farve  bomuld  «direkte» 
uden  beisning;  dette  er  imidlertid  tilfældet  med  «salt- 
farverne»,  der  lader  sig  overføre  paa  bomuld  fra  en 
saltholdig  (deraf  navnet),  neutral  eller  svagt  alkalisk, 
varm  opløsning.  Derved  har  azofarvestofifene  faaet  en 
uanet  teknisk  betydning,  idet  bomuldsstofife  nu  over- 
veiende farves  med  saadanne  saltfarver.  Ogsaa  i  tøi- 
trykkeriet  anvendes  azofarvestoffé  meget,  og  her  dannes 
de  i  regelen  paa  selve  stoffene,  hvorved  man  gjennem 
forholdsvis  faa  operationer  bliver  i  stand  til  at  frem- 
bringe flerfarvede  trykninger.  Fabrikationen  af  azofarve- 
stoffé er  en  meget  stor  industri;  i  1902  blev  ikke 
mindre  end  500  forskjellige  azofarvestoffé  fremstillet  i 
større  maalestok,  og  paa  samme  tid  var  mindst  25  000 
patenteret,  og  det  lod  sig  beregne,  at  mindst  3159  000 
forskjellige,  men  selvfølgelig  langt  fra  lige  anvendelige 
azofarvestoffé  med  lethed  kunde  fremstilles.  Azofarve- 
stoffene  bringes  i  handelen  med  vilkaarlig  valgte  navne, 
hvortil  føies  bogstaver,  der  skal  antyde  nuancen:  G  el. 
Y  —  gul  (gelb,  yellow),  R  =  rød  (roth),  B  =  blaa  (blau), 
O  ^^  orange  o.  s.  v.  Intensiteten  betegnes  Ycd  tilføiede 
tal.  Som  eksempler  paa  vigtigere  azofarvestoffé  skal 
under  henvisning  til  vedkommende  specialartikler  anføres: 
krysoTdin,  bismarckbrunt,  syregult,  tropæolinerne,  pon- 
ceau,  palatinskarlagen,  egterødt,  Biebricher  skarlagen, 
brillantsort,  diamantsort,  kongorødt,  benzopurpurin  4  B, 
azoblaat,  krysamin  G. 

Azoforbindelser  er  kvælstofholdige,  organiske  for- 
bindelser, som  indeholder  to  «aromatiske  radikaler»,  f. 
eks.  fenyl  ^ler  naflyl,  der  er  forbttndet  med  hin- 
anden  ved  2  kvælstofatoroer  (heraf  navnet:  azote  (fr.), 
kvælstof).  A.  er  farvede  (gule,  røde)  legemer,  der  kan 
vindes  ved  reduktion  af  aromatiske  nitroforbindelser  i 
alkalisk  opløsning.  Af  nitrobenzol  vindes  saaledes  azo- 
benzol (CeHgN  :  NCeHg)  ved  opvarmning  med  alkohol 
og  kaliumhydroksyd.  Rødt,  krystallinsk  legeme,  smeltep. 
68  °,  kogep.  293.  Azobenzol  kan  optage  vandstof  og 
derved  danne  hydrazobenzol  (CeH5.NH.NH.CeHg), 
der  er  et  farveløst,  neutralt  stof,  som  ved  indvirkning  af 
kone.  saltsyre  omdannes  til  det  i  farvestoftekniken  vig- 
tige  benzidin  (s.  d.),  der  har  samme  sammensætning 
som  hydrazobenzol  (C^gH^gNs),  men  ganske  andre  egen- 
skaber. A  z  o  k  s  y  b  e  n  z  o  1  er  et  gult,  krystallinsk  stof, 
der  ogsaa  vindes  ved   reduktion  af  nitrobenzol;   det  er 


*»dy  of-  offiæn  —  ®  le»  officlen 

IBpL 

befele  -^  befehlen.  gebleten. 
*****•«•  —  ^  (byde)  command, 
<»«*<r,  direet.  bid;  (iJlve  I  rold) 
«mmil.  raign  —  -^  ordonner,  oom- 
maader;  (overipTe)   reconunander. 

wfaHng  -  (S)  Befehl  m.  Gebot, 
fielKis»  n  —  @  command,  ordeKs), 
injaaction,  efaar«fe  —  ®  commande- 


ment  m;  ordre  m.  befalings- 
mand  —  (l)  Befehlshaber  m  —  @ 
oomraander ;  ofRoer  —  (f)  comman 
dånt.  chef  m. 

befal(l)  (^.  befal  len  (|)  til- 
Btøde,  vederrnrea,  hiende;  0  oft&. 
aoKribe,  poakomme. 

heftingen  0:  sich  b.  gi  ve  sig 
af  med.  Adj  hildet,  Forod  ind- 
tngen;    Torlegen.    ængstelig.      Be- 


fangenheit  f,  forlegenhed:  hll- 
dethed,  fordom. 

befare  —  (t)  befahrcn ;  beschlf- 
fen  —  (e)  pass,  survey;  (en  elv) 
navigate  —  (f)  passer  sur;  naviguer 
sur;  (Icyst)  longer. 

befaring  —  ©  Befahrung,  Be- 
schiiTung  f  —  (i)  passing,  survey- 
(ing);  navigatlon  —  (f)  passage  m, 
navigatlon  f. 


befatte  sig  med  —  ®  tich 

mit  etwas  abgeben,  beschftftigen, 
befassen  —  @  have  to  do  wtth, 
meddle  with.  (I(un  om  ting)  deal 
(engage)  in  —  (f)  •'occuper  de, 
a\-oir  affalre  A:  se  méler  de. 

befehden  ®  beicrige. 

Befehl  ø  m,  befaling.  be- 
fehlerisch  bydende,  myndig. 


603 


befiehlen— befllssen 

sammensat  CeHgNaOCeHg.  De  her  nævnte  stoffe  kan 
tjene  som  typer  for  forbindelser  af  den  nævnte  art.  De 
talrigste  og  vigtigste  a.  er  imidlertid  saadanne,  som  afledes 
af  de  simplere,  derved  at  vandstofatomer  i  de  aromatiske 
radikaler  ombyttes  med  amidogruppen  (NHg)  eller  hy- 
droksyl  (OH).  Saadanne  «amidoazoforbindelser»  og  «oksy- 
azoforbindelser»  faaes  af  de  saakaldte  diazoforbindelser 
(s.  d.)  ved  indvirkning  af  aromatiske  aminer  eller  fenoler 
og  har  meget  stor  betydning  som  farvestofiTe,  se  Azo- 
f  arvestoffe. 

Azoiske  formation,  se  Arkæisk  formation. 

Azoreme  (port.  llhas  dos  Ayores,  Høg-øerne,  af 
englænderne  ogsaa  kaldt  Western  Islands)  er  en  samling 
af  10  egte  ocean  iske  øer,  som  stiger  steilt  op  af  det 
midtre  Atlanterhav  fra  et  undersjøisk  plateau  (begrænset 
af  1  000  m.-linjen)  paa  Dolphinryggen,  ca.  1  500  km.  v.  f. 
Portugal  (den  nordvestligste  ø,  Corvo,  ligger  omtr.  midt 
mellem  Portugal  og  New  Foundland),  omtr.  paa  Lissabons 
bredde  (37°—39°  45'  n.  br.).  Areal  2  388  km.«  (som 
Jarlsberg  og  Larviks  amt)  med  256  300  indb.  (107  pr. 
km.*).  A.  er  ordnet  i  3  grupper:  1.  Corvo  og  Flores. 
2.  Terceira,  SfLo  George,  Fayal,  Pico  (som  naar  høiest, 
2  320  m.),  Graciosa.  3.  Sfto  Miguel  (den  største,  777  km.*), 
Santa  Maria  dg  Formiges.  Øerne,  som  har  vakre  bjerg- 
landskaber,  er  siden  tertiærtiden  dannet  af  nyere  vul- 
kanske masser;  derom  vidner  de  mange  kratere  og  de 
eiendommelige,  af  sjøer  opfyldte  kraterkjedler  (caldeiras). 
Den  vulkanske  virksomhed  finder  endnu  sted  paa  den 
midtre  og  østlige  øgruppe  og  har  bl.  a.  givet  sig  udslag 
i  undersjøiske  udbrud,  hvorved  gjentagne  gange  smaaøer 
for  en  tid  er  hævet  op.  A.  har  et  udpræget  oceanisk 
klima  med  smaa  daglige  og  aarlige  amplituder,  men 
med  hyppig  og  sterk  vind.  Det  milde  og  fugtige  klima 
begunstiger  i  høi  grad  dyrkning  af  vin  og  sydfrugter, 
særlig  appelsiner  for  det  engelske  marked.  Den  dygtige 
og  strævsomme  befolkning  er  væsentlig  af  port.  herkomst, 
dog  sterkt  opblandet.  Hovedstad  er  Angra  paa  Terceira 
med  ca.  1 1  000  indb. ;  men  den  største  by  og  paa  grund 
af  sin  sterke  molo  mest  besøgte  havn  er  Punta  Delgada 


Azoiske  formation— B 


604 


paa  Sfto  Miguel  med  ca.  18  000  indb.  A.  kjendtes  rime- 
ligvis af  karthageme  (puniske  mynter  er  fundet  paa 
Corvo)  og  af  araberne.  Gjenopdagedes  i  14  aarh.  af 
italienere  og  1431  af  portugiserne,  som  eier  øeme  og 
styrer  dem   som  en  prov.  af  Portugal,  ikke  som  koloni. 

Azteker,  den  sidste  nahuastamme,  der  indvandrede 
til  Anahuak  i  Mexico,  efter  sagnet  fra  landet  Aztlan. 
Ved  begyndelsen  af  14  aarh.  grundede  de  byen  Tenoch- 
titlan  paa  en  holme  i  Tezcucosjøen,  meu  var  endnu  en 
tidlang  tributpligtige  til  en  nærboende  stamme.  Krigerske 
og  fortrinlig  organiserede  afkastede  de  i  15  aarh.  det 
fremmede  aag,  beseirede  sine  tidligere  herrer  og  sluttede 
det  bekjendte  forbund  med  Tezcuco  og  Tlacopan.  A. 
beholdt  førerskabet  i  forbundet.  1  løbet  af  kort  tid 
underkastede  de  sig  store  dele  af  det  sydlige  og  østlige 
Mexico,  indtil  deres  herredømme  pludselig  blev  om- 
styrtet af  Cortes  1521.  De  besad  en  omfattende  tradi- 
tion,  som  delvis  fastholdtes  ved  hjælp  af  konventionelle 
billeder  og  hieroglyfiske  skrifttegn  i  ccodices»,  af  hvilke 
et  antal  er  bevaret  i  europæiske  biblioteker  og  danner 
et  vigtigt  grundlag  for  kjendskabet  til  Mexicos  gamle 
kultur.  A.  udgjør  endnu  i  enkelte  strøg  i  Mexico  el 
fremtrædende  folkeelement  og  har  i  afisidesll^ende  egne 
holdt  fast  ved  mange  af  sine  gamle  skikke  og  sedvaner, 
saavelsom  ved  sit  sprog,  nahuatl. 

Azua,  havneby  i  Vestindicn  paa  øen  Haiti,  republi- 
ken  Domingo,  ved  elven  Bia,  5  k(n.  fra  dens  munding. 
Ca.  2  000  indb.     300  huse.     Hesteavl.     Svovlkilder. 

Azur  (nylat.  af  persisk  låzuwarcf),  lasursten  eller 
kobberlasur,  ogsaa  ultramarin  og  almindeligt  mørkeblaat 
koboltglas.     Azurblaa,  himmelblaa. 

Azurara,  flekke  med  havn  i  Portugal  ved  elven 
Ave.  1 010  indb.  Jernbanestation  paa  linjen  Porto— 
Familic&o. 

Azurl%  se  Kobberlasur. 

Azymi'ter,  et  øgenavn,  som  de  ortodokse  grækere 
gav  latinerne,  fordi  de  brugte  usyret  brød  ved  nadvercn. 
Til  gjeng jæld  kaldte  latinerne  grækeme  prozymiter  fer- 
mentarii),  fordi  de  anvendte  syret  brød. 


B. 


B,  det  2det  bogstav  i  alfabetet  (i  den  ældre  runerække 
det  18de,  i  den  yngre  det  13de  tegn),  er  en  læbelyd  (s.  d.). 
—  B  var  tidligere  den  anden  tone  i  grundskalaen  fra 
A,  tilsvarende  vort  H,  og  betegnedes  med  B  quadratum 
(jf)  til  adskillelse  fra  det  en  halv  tone  lavere  liggende  B 
rotundum  (t^)  og  det  en  halv  tone  høiere  liggende  B 


cancellatum  (jjf).  Disse  tre  tegn  bruges  nu  som  for- 
tegn, og  B  betegner  H  med  t^  foran.  Som  fork.  betyder 
B.  basso,  c.  B.  col  basso,  CB.  contrabasso,  B.  c. 
basso  continuo.  —  Paa  mynter  betegner  B  landets 
andet  myntsted  (f.  eks.  Hannover,  Rouen).  Som  fork.  be- 
tyder b  beatus,  salig.    I  kemien  er  B  tegn  for  Bor  ^s.  d. 


befehlen  ø  befale;  (an)berale. 
overgi  ve. 

befiehligen  ®  beordre;  an- 
føre, kommandere. 

béfelnden  0  vise  flendskab 
mod.  angribe. 

Befeindung  ®  f.  angreb. 

befestiEen  (beifoste. 

beféucnten  (t)  vrede,  fugte. 


Befrchen  ®  n,  bladkrave;  snlp. 
smæk. 

belfrol  ®  m,  vagttaarn ;  storm- 
klokke; klokkestol. 

befiedem  ®  beniere. 

befinde  sig  —  Øsich  beflnden 

—  ®  be,    do,    feel,    find  one's  seif 

—  ®  se  trouver,   élre:   se  porter; 
aller,    beflndes  at  være  -  (C. 


befunden  werden,  sein  --  @  prove 
Ito  be)  —  (?)  se  trouver. 

beflnden  (t)  Onde.  erKJende. 
anse  for:  (slch)  befinde  sig.  Be- 
flnden n,  befindcnde;  sHJøn. 

beflndende  ~  {?  Beflnden  n  — 
(e)  istnte  of)  health  —  ®  (etat  (ni) 
de)  santé  f. 

beflndlich  Ø  som  Iwflnder  sig 
(et  el.  andet  sted). 


beflppelae  —  ®  Bcatonuni:  ' 

—  @  perplexlly,  flurry  —  f  prr- 
plexité  f. 

befippet  —  (£)bcatant,  bc^ot': 
betreten  —  (§)  flunied«  pCTple\r<i 
diaoonccrted  —  ®  perplexr.  ébau:<( 

beflt  (e)  pasM,  lamnie  alg  finr 

befleokea  Øtilsmadae.S«liMlic 
b.  bagllikke. 

befltaaen  t  flittig,  ivrig 


605 


Ba— Baad 


606 


Ba,  kem.  tegn  for  Barium. 

B.  A.  [bT  f/,  eng.  forkortelse  for  Bachelor  of  arts, 
den  laveste  akademiske  grad  i  England  (se  A.  B.  og 
Baccalaureus).  For  at  opnaa  den  maa  man  have 
studeret  en  bestemt  tid  ved  universitetet  og  have  under- 
kastet sig  forskjellige  prøver.  Efter  et  bestemt  antal  aar 
bar  en  B.  A.  ret  til  uden  yderligere  prøve  at  blive  M.  A. 
i}/laiter  of  arts),  s.  d. 

BåAth,  Albert  Ulrik  (1853— X  sv.  digter,  docent  i 
oldnordisk  litteratur  ved  Gdteborgs  høiskole  og  intendant 
ved  Gdteborgs  museum,  vakte  opmerksomhed  med  sine 
første  (Dikter»  (1879),  hvis  eiendommelige,  knappe  stil 
var  paavirket  af  den  norrøne  digtning«  paa  samme 
tid  som  han  forstaar  at  afvinde  hverdagslivet  poetisk 
ioteresse  og  viser  stor  medfølelse  med  samfundets  sted- 
børa.  Foniden  flere  digtsamlinger  (deribl.  «Vid  allfarvåg», 
1884,  (Svenska  toner»,  1893)  og  større  episke  digte  har 
han  ogsaa  udgivet  en  række  oversættelser  af  islandske 
settejiagaer  (Egils,  Niaals  m.  fl.s  sagaer)  og  norrøn  poesi. 

Baad,  n.  adelsslegt,  der  optræder  i  Norge  i  midten 
af  det  15  aarh.  og  fører  samme  vaaben  som  den  sv. 
^legt  Bonde.  Stamfaderen  hr.  Aslak  Turesen,  der 
endnu  levede  1472,  var  ridder  og  norsk  rigsraad  og  gift 
med  en  jomfru  af  slegten  «Tre  Roser».  Hans  sønnesøn 
br  Knud  Knudsøn  B.,  lensmand  paa  Akershus  og 
Bohus,  norsk  rigsraad,  blev  1519  af  Kristian  II  fængslet, 
anklaget  for  forræderi  og  halshugget,  trods  rigsraadets 
frikjendelse.     Med  ham  uddøde  slegten. 

Baad,  paa  Vestlandet  om  en  aaben  robaad,  paa  Øst- 
bndet  ogsaa  om  en  scilbaad  med  dæk  (lodsbaad,  makrel- 
baad  o.  s.  v.).  Se  Dæksbaad  og  Skøite.  Vest-  og 
nordover  kaldes  baadene  gjerne  efter  størrelsen  og  efter 
det  antal  aarer,  de  fører;  se  Fembøring,  Ottring, 
Seksæring,  Trirøing,  Færing,  Kjeks.  Syd-  og 
estover  bruges  andre  navne:  snekke,  skjegte,  kogg,  pram, 
eke  (se  nedenfor). 

I  de  fra  vikingetiden  mere  eller  mindre  vel  be- 
dårede rester  af  baade,  som  i  de  senere  aar  har 
»et  dagens  lys,  har  vi  det  bedste  bevis  for,  at 
baadbygningskunsten  dengang  har  staaet  paa  et  over- 
ordentlig høit  trin,  som  neppe  har  været  overgaaet  i 
oo^n  senere  periode  til  vor  tid.  Indtil  sidste  fjerdedel 
if  forrige  aarh.  har  alt  baadbyggeri  foregaaet  ganske 
paa  frihaand,  rent  erfaringsmæssig,  uden  hjælp  af  teg- 
ninger eller  beregninger.  Kunsten  er  gaaet  i  arv  fra 
<^der  til  søn  eller  fra  mester  til  lærling,  idet  man 
til  veiledning  har  havt  uskrevne  regler  og  formler,  som 
i  tidemes  løb  kun  synes  at  have  undergaaet  ubetydelige 
forandringer.  Inden  et  og  samme  strøg  holdt  man  sig 
«ensynlig  til  en  fra  gammel  tid  overleveret  norm.  Paa 
hele  den  lange  kystlinje  fra  Svinesund  til  Nordkap  an- 
vendtes før  1870-aarene  udelukkende  klinkbygning  saavel 
til  ro-  som  seilbaade.  Selv  blandt  de  større  fartøier 
bestemt  til  fragtfart  langs  kysten  var  det  en  sjeldenhed 
at  finde  en  kravelbygget  (glatbygget)  baad. 

Ved  klinkbygning  gaar  man  frem  omtrent  paa  føl- 
kende  maade:  Naar  kjølen  er  strakt  og  stævnene  reist 
og  forsvarlig  støttet  for  at  forebygge  forandring  af  stilling 
under  bygningen,  begynder  straks  bordklædn ingen.  Det 
første  bord,  kjølgangen,  fældes  med  sin  underkant  ind  i 
eo  dertil  i  kjøl  og  stævne  udh ugget  fals  (sponningen)  og 


befllssentlich— befHelse 

fastnagles  i  denne.  Den  følgende  bordgang  lægges  med 
sin  underkant  udenpaa  kjølgangens  overkant  og  25  å  30 
mm.  ned  over  den,  og  efterat  der  paa  den  overskydende 
del  af  bordpladen  (landet)  er  arbeidet  den  fornødne 
skraaning  (patron),  foråt  bordet  kan  faa  det  udfald  eller 
den  reisning,  som  ønskes,  fæstes  de  to  bordkanter  til 
hinanden  med  nagler  af  jern,  træ  eller  kobber.  Paa 
samme  maade  gaaes  frem  med  alle  de  øvrige  bordgange. 
Kunsten  bestaar  her  i  at  give  hver  bordgang  en  form, 
som  kan  sikre  det  rette  udfald  eller  reisning,  foråt  baaden 
paa  ethvert  punkt  af  sin  længde  kan  faa  den  tverskibs- 
form,  man  ønsker  at  give  den.  De  fleste  baadbyggere 
pleier  dog,  til  støtte  for  det  blotte  øiemaal  og  for  at  sikre 
sig,  at  baadens  to  sider  bliver  nogenlundc  ens,  at  betjene 
sig  af  løse  spantemodeller  (maler)  eller  oftest  halve  maler, 
der  kan  dreies  paa  tapper  anbragt  i  huller  i  baadens 
midtlinje  og  saaledes  kan  svinges  til  begge  sider.  Naar 
baaden  er  «bordfyldt»  i  sin  fulde  høide  indskrabes 
baandene  med  passende  mellemrum,  saaledes  at  de  ligger 
kompakt  an  mod  bordgangene,  hvortil  de  fæstes  med  en 
nagle  i  hvert  bord  af  klædningen.  Baandene  bør  helst 
være  selvgroet,  d.  e.  krumvokset  efter  baadens  form. 
Dog  bruges  i  den  senere  tid  ofte  bøiedc  ribber  i  én 
længde  fra  æsing  til  æsing  istedetfor  groede  baand. 


MlMeatHch    ii    med    vllJe; 

beihte  sig  -  i|;i  sich  beneis- 
♦  Igieo  -  (^  «pply  one's  iclf  (to). 
•trlTT  (tr))  to.  do  ooe's  best  to  — 
i  *;»KiHqii«-  å:  «'eflbroer  de. 

J«M**'"  I  bertnge;  fremakynde. 

J«5|*K*"  *   enerkomine. 

«»«WrderHch  ®  )>ehjKlpelig. 
«"vnllj,  nyttig. 


befVrdem  ^C  befordre:  (ror)- 
fk«inme,  ft«mskynde. 

befordre  ac  (ror)ft<emnie.  be- 
fordringsmiddel —  -tj  BefOrde- 
run|{smlltel  n  —  ^  (means  of) 
oonveyance  —  ®  moyen  (m)  de 
tmnsnort;  véhicule  m. 

before  @  roKon).  (yemror;  før- 
(end).  beforehand  pan  for- 
haand. 


i\ 


Fig.  1.   Tversnil  i\(  en  øsitlanilsk  Jieilslcjcgto. 

Paa  indsiden  af  øverste  bordgang  og  jevnt  med  dens 
overkant  fiestes  en  æsing  af  førlighed  afpasset  efter  baa- 
dens størrelse.  Paa  Østlandet  er  æsingerne  i  regelen  for- 
bundet med  hinanden  ved  hjælp  af  brøker  (knær,  «halse- 
klut»)  ved  baadens  begge  ender,  medens  denne  forbinding 
ganske  mangler  i  de  vesten-  og  nordenQeldske  typer.  Herved 
vinder  disse  atter  i  lethed  og  bøielighed,  men  paa  styr- 
kens bekostning.  Er  det  en  skjegte,  man  bygger,  lig  dem, 
som  mest  forekommer  paa  syd-  og  østkysten,  og  hvoraf 
fig.  1  viser  et  tversnit,  strækkes  nu  paa  indsiden  af  baan- 
dene en  smekker  veier  (list)  langskibs,  paa  hvilken  tof- 
teme  hviler.  Disse  forbindes  med  æsing  og  bordgang 
med  smaa  knær.  Nu  mangler  kun  det  fornødne  beslag, 
tollegange,  bundtiljer,  skvetgange,  ror  og  rorpinde  samt 
mast  og  seil,  og  baaden  er  færdig  til  at  males  og  stoffes 
og  sættes  paa  våndet. 

Til  fæstighed  for  bordgangene  bruges  for  mindre  ro- 
baade  mest  jernsøm,  som  klinkes  paa  indsiden.  1  større 
baade  bruges  oftest  trænagler  til  at  forbinde  bordgaifgene 
indbyrdes  med  hverandre.  Man  ser  ofte  store  baade,  i 
hvis  skrog  der  neppe  findes  en  eneste  spiker  eller  bolt. 


befiragen  (t)  ad-,  udapøiige; 
(alch)  erkyndige  sig. 

befl^gte  se  fVngte. 

befragtnlng  —  t  Reftnchtung  r 
—  @  ft^lghtlng.  chartering,  alfreight- 
ment  —  (f)  afT^tement  m. 

befk^mden  ®  forundre. 

befk^mdlich  t  forbo  asende, 
ponfoldende. 


befk^nnden  (t)  gjøre  til  ven. 
befreundet  fortrolig. 

befri  -  %  liefnien  —  @  (sel) 
fW^e,  relcase,  rescue,  liberale;  i  for) 
dtliver  (save)  fW>m,  rid  of;  (f^i- 
tagei  exempt  from  —  (f)  délivrer 
(de);  (for  besvær,  byrde)  débnmis- 
8cr,  decharger  (de);  (fritnge)  exemp- 
ter,  dispenser  ide). 

befnelse  -    t.  Uefreiung  r   - 


607 


Baad 


608 


befriend— befeste 

Paa  de  steder,  hvor  ener  (brisk)  forekommer,  foretrækkes 
til  nagler  denne  træsort,  der  er  særdeles  seig  og  holdbar. 
Vestenfor  Lindesnes  og  nordover  er  bygningsmaterialet 
næsten  udelukkende  furu;  kun  undtagelsesvis  gran,  hvor 
denne  træsort  forekommer.  Paa  enkelte  strækninger, 
saasom  omkring  Hardangerfjorden,  bruges  ofte  meget 
brede  bordgange,  kun  3  å  4  paa  hver  side  i  en  alminde- 
lig  færing.  Som  almindelig  regel  anvendes  paa  hele 
vestkysten  ikke  alene  smekkert  materiale  af  let  furu, 
men  ogsaa  lettere  forbindinger,  hvorfor  man  her  finder 
de  letteste  robaade  (tysnesfæringen,  osebaaden,  lysefjord- 
baaden).  Østenfor  Nesset  er  man  mere  udsat  for  is  i 
skjærgaarden,  og  ek  er  her  det  sedvanlige  materiale  i 
bordene  paa  større  baade,  delvis  ogsaa  for  skjegter. 
Ligeledes  anvendes  her  sedvanligvis  sværere  dimensioner 
i  materialet  og  mere  solide  forbindinger. 

Blandt  de  mere  kjendte  hjemsteder  for  baadbygnings- 
industrien  kan  nævnes:  Hvaler,  trakten  omkring  Risør 
og  Arendal,  Farsund,  Lister,  Hardangerfjord,  Lysefjord, 
Bergen,  Søndfjord,  Nordfjord,  Voldenfjord,  Romsdalen, 
Nordmørefjordene,  Trondhjerosfjord,  AaQord,  Bindalen, 
Mosjøen,  Rånen  og  Saltenfjord. 


Fig.  2.  Tversnit  af  fiskcrskøite. 

Mod  slutningen  af  forrige  aarhundrede  synes  den  er- 
kjendelse  at  have  gjort  sig  gjældende  blandt  fisker- 
befolkningen  nordenfjelds,  at  nordlandsbaaden,  dens  mange 
gode  egenskaber  ufortalt,  har  sine  mangler,  hvad  sjø- 
dygtighed  og  livssikkerhed  angaar.  Brugen  af  dækkede 
istedetfor  aabne  baade  blev  forsøgt  der,  hvor  bedriftens 
beskaffenhed  tillod  det,  og  denne  udvikling  fortsættes 
for  tiden  i  stor  maalestok. 

Fig.  2  viser  tversnittet  af  en  af  de  mange  dæksbaad- 
typer,  som  er  indført  i  de  nordlige  fiskerdistrikter.  Den 
er  ca.  15  m.  lang,  4.80  m.  bred,  bygget  af  furu  undtagen 
stævne  og  enkelte  andre  dele,  som  er  af  ek,  og  er  forsynet 
med  en  jernkjøl  af  ca.  3  tons  vegt.  Saadanne  baade 
kaldes  gjerne  skøiter.  Ved  bygningen  gaar  man  frem 
omtrent  som  følger:  Efterat  tegningen  er  udfærdiget 
paa  papir,  slaaes  den  op  i  fuld  størrelse  paa  spante- 
planen.    Kjølen  (furu),  som  er  ca.  15  cm.  tyk  op  og  ned. 


sidehugges  til  den  form,  jernkjølen  skal  have,  og  \ægg€s 
paa    underlag,   helst  med    det   fald,    tegningen    udviser. 
Begge  stævne  (ek),   ca.  13  cm.  tykke,  arbeides  efter  op- 
slaget,    reises    paa   sin   plads   paa   kjølen   og    fæstes  til 
denne  med  sterke  knær  (slemholter),  der  boltes  til  kjøi 
og  stævn.    Span  terne  arbeides  paa  planen  efter  opslaget. 
Tømmeret   i   spanierne   sidehugges   8  cm.     Dog  bør  de 
bundstokke,    hvorigjennem    holterne,    der    bærer  jern- 
kjølen, kommer,  være  12  cm.    Spanterne,  hvorpaa  \'and- 
linjen    er    afmerket,    reises    paa    sin    rette     plads    paa 
kjølen  (afstand  fra  midt  til  midt  60  cm.),  til  hvilken  de 
fæstes  med  en  gjennemgaaende  klinkbolt  og  støttes  ved 
hjælp   af  langskibssenter  oventil.     Sponningen  hugges  i 
kjøl  og  stævne,  og   spanterne    islettes»    udveodig  for  at 
Qerne  mulige  ujevnheder.    Plankningen  kan  nu  beg}'nde; 
huden  4   cm.  tyk.     Kjølplanken  fæstes  med  skibsspiker 
til   kjøl  og  stævne,  og  de   følgende  planker  faar  i  hvert 
spant  en  spiker  og  en  gjennemgaaende  briskenagle*  der 
aarettes  (d.  e.  forsynes  med  en  kile,  aarette,  for  ikke  at 
glide  ud)  paa  indsiden  af  tømmeret.     Den  øverste  planke 
paasættes  først,  efterat  aningen  er  indlagt.    Midt  imellem 
spanterne  bøies  ind  paa  huden  en  ekeribbe  8  X  2.5  cm. 
Den   klinkes   til   huden    med   to   nagler   i   hver  planke. 
Spanternes   indre    flade    slettes,   foråt   garnering   m.  m. 
kan  ligge  godt  an  mod  tømmeret.    En  bjelkeveier  3  X  IS 
cm.  fastspikres  i  passende  høide,  saa  bjelkerne  kan  ned- 
svales  i  den  ca.  2  cm.     Dæksbjelkeme,  10  X  12  cm.,  ar- 
beides med  passende  bugt  og  nedsvales  i  veieren,  hvortil 
de  boltes   fast.      Bjelkeafstand  ca.  60  cm.,   idet  hensyn 
tåges  til  lugeaabninger.     Fornødne  stikbjelker  indfældes. 
Bjelkerne  fæstes  til  skibssiden  med  granknær.    Æsingen 
8  X  10    cm.,    hvori    arbeides   fals   for    dækket,    fældes 
ned  over  bjelkeenderne,  saa  at  dens  overkant  svarer  til 
den   for   baaden   bestemte   høide.     Æsingen  tappes  ned 
paa  toptømmerets  øvre  ender  og  fæstes  til  spantet  med 
fjærbolter.   Stønnerne  til  rækken,  af  ek  8  X  8  cm.,  tappes 
ned  i  æsingen  og  faar  en  gjennemgaaende  13  cm.  skrue- 
bolt,  der  sættes  op  under  æsingen.     Øverste  plankegang 
paasættes  nu  og   spikres   til   æsing   og  spant.      Rækken 
tappes  ned  paa  stønnerne  og  fæstes  med  Qærbolte.     Et 
kjølsvin,  10  X  30  cm.,  fældes  ned  over  bundstokkene  og 
fæstes    foreløbig    med    en    skibsspiker  i   hver    kant  og 
hvert  spant.    Kjølsvinet  naar  fra  spantet  forenfor  masten 
til  pumperummet.     De  fornødne  pullerc  til  loigang,  for- 
tøining   og   støtte   for   klyverbom  samt  kraveller  under 
lugekarme  indsættes.      Dækket    lægges  af  10  X  3.5   cm. 
pløiede   planker,   vel   aflagrede,   fæstes   med    2   spiker  i 
hver  planke  og  hver  bjelke  og  afpudses,  hvorefter  luge- 
karmene  nedfældes  og  boltes  til  bjelkerne. 

Rorskaftet  (af  ek)  er  8  em.  tykt.  Roret  hænger  i  to 
solide  beslag  med  33  mm.  tapper.  Saavel  yderhudcn 
som  dæk  drives  med  bomuldsgarn  og  kittes,  baaden 
stoffes  og  males  og  kan  nu  sættes  paa  våndet.  Fartøiet 
rigges  som  skøite  med  en  liden  mesan  (papegøiemast '. 

En  saadan  skøite  er  beregnet  paa  stor  soliditet  of, 
holdbarhed  og  paa  at  kanne  ride  af  en  storm  paa 
aabent  hav. 

I  bygningen  af  lystbaade  er  der  i  den  sidste  tid  (ore- 
gaaet  en  hel  omveltning.  Et  snes  aar  tilbage  i  tide.t 
nøicde  man  sig  med  vore  l\jemlige  former.  Men  i  ktir- 
kurrancen  med  de  mest  fremskredne  udenlandske  typer 


@  freeing  osv.,  deliveranoe.  dell- 
very.  release,  liberation,  enft*an- 
chisement ;  riddance.  exemption 
—  (r)  délivrance  f;  débniras  m: 
liberation  f;  exemption.  dlspensa- 
tion  r. 

beffiend  @  vise  velvilje,  hjælpe. 

befirler  -  it,  Befreier,  Erretter 
m  —  (e)  deliverer,  li  berå  tor  —  (f) 
libérateur  m:  sauveur  ra. 


beffiedigen  (t)  tilfredsstille; 
berolitte. 

befrugte  —  ®  befVucliten  —  @ 
friictify.  fertilize,  (om  planter  og 
dyr)  fecundate,  (kun  om  dyr)  Im- 
pregnate  —  ff)  féconder. 

befrugtning  —  ø  BefVuchtung 
f  —  ^  f^uctiflcation,  rccundatlon, 
imprcgnatlon    —    (?i  fécondation  f. 

befrygte  se  frygte. 


befugen  ®  beføie,  beretUge. 
befilgt  ogs.  kompetent. 

Beriignis  Ø  r,  bensielse.  be- 
rettigelse; ret(lighed);  kompetente. 

befuldmægtlge  —  ®  bevoii- 
mflchtigen-  (e)empower,  authorize. 
commission  —  (7)  autoriser,  be* 
fuldmægtiget  —  dj  BevollmActi- 
tigter  —  (e)  plenipolentiary.  assignee 
—  (£)  mandataire  m,  agent  m. 


Beftind  (f)  m,  Ubtand;  det  r.>^' 
fundne. 

befVrworten    t.  anbefale. 

beftenge  —  (t  >  anstecken ;  m*« ' 
utai)  behatten    -    i^>    infcct   - 
tnfecter.  eropeater  «de). 

beferdet  -  't  iieiebt  -  •- 
frequented,  crowded  -  f  fr«^ 
qiienté. 

beflBSte    -    ;?)  bcfestlgen        • 


NORSKE  BAAD-TYPER 


Nordlands-baad. 


Rednings-skøite. 

a.  Rabyt.     b.  Redskobsrum.     c.   Fiskerum.     d.  Kabelrum.     c.  Knbys. 
r.  Folkelugar,     g.  Koie. 


Lodsbaad  af  Hvaler-typen. 


609 


Baad 


610 


har  disse  sidste  vist  en  stor  overlegenhed  i  hurtigseilads, 
og  for  at  kunne  holde  skridt  med  dem  var  det  nød- 
vendigt  at  studere  og  tilgodegjøre  de  i  de  store  sports- 
centrer  vundne  erfaringer  og  slaa  ind  paa  nye  veie  i 
konstruktion  og  bygning.  Dette  er  skeet  med  stor  energi 
og  dygtighcd,  og  vore  bedste  verfter  for  lystbaade  leverer 
fartøier  (dog  hidtil  kan  i  de  mindre  klasser),  som  kan 
maale  sig  med  udlandets  saavel  med  hensyn  til  model 
som  solid  arbeide. 

Baadtyper.  Indtil  omkr.  1865  kunde  den  norske 
kyst  inddeles  i  temmelig  skarpt  afgrænsede  distrikter, 
hvor  hoved mængden  af  baadene  tilhørte  en  egen  type. 
Alle  disse  baadtyper  kunde  dog  inddeles  i  2  hovedgrup- 
per, og  Jæderen  var  skille  mellem  disse.  Baadtyperne 
estenfor  havde  mest  en  seilbaads  egenskaber,  sterk- 
bvgget  af  smale  bord  forbundet  ved  mange  og  kraftige 
baand  (udt.  band,  d.  e.  spant),  brede  i  forhold  til  længden, 
dybe  og  rigget  med  fast  mast  og  sneiseil. 

Nordenfor  Jæderen  og  især  i  de  nordlige  landsdele 
sporcdes  (og  spores  endnu)  tydelig  en  nedstamning  tn. 
vikingetidens  skibe,  hvis  eiendommeligheder  synes  at 
have  undergaaet  kun  smaa  forandringer  i  tidernes  løb. 
Vikingskibenes  slanke  linjer  og  maleriske  former  finder 
man  den  dag  idag  igjen  i  den  egentlige  nordlands- 
baad.  Disse  aabne  baade  maa  nærmest  betragtes  som 
robaade  forsynet  med  mast  og  seil.  De  er  letbygget, 
smale  og  grundtgaaende  i  forhold  til  længden,  og  ihvor- 
vel  de  med  god  bør  opnaar  en  stor  hastighed  under  sit 
raaseil,  savner  de  dog  de  egenskaber,  man  i  vor  tid  for- 
langer hos  en  sjøbaad  og  god  bidevindseiler. 

Hvorfor  Jæderen  var  skille,  maa  søges  forklaret  i  den 
store  forskjel  der  var  paa  disse  to  kyststrækninger,  i 
kv-stens  naturlige  beskaffenhed,  fiskeriemes  betydning, 
bebyggelsens  tæthed,  skibsfart  og  trafik.  Forandringen  i 
fiskeriemes  karakter  fra  udelukkende  kystfiske  til  hav- 
fiske bar  i  stor  udstrækning  bevirket  en  forandring 
ogsaa  i  baadtyper.  Enkelte  af  de  ældre  typer  er 
omtrent  helt  forsvundet  og  erstattet  med  nye,  og  andre 
forandret  for  at  give  dem  en  seilbaads  egenskaber. 
Ombytning  fra  robaad  til  seilbaad  er  endnu  i  fuld  gang, 
s«"Iig  paa  den  nordlige  kyst.  Baadtyperne  er  derfor  meget 
blandet  i  de  forskjellige  distrikter. 

Fra  Jæderen  østover  kommer  man  ind  i  de  egentlige 
xilbaades  hjem,  dækkede  baade  med  staaende  mast  og 
rig.  beregnet  paa  at  drive  fiskeri  paa  det  aabne  hav. 
Listerskøiten  hører  hjemme,  som  navnet  antyder, 
vestenfor  Lindesnes.  Den  er  en  bred  dæksbaad,  men 
forholdsvis  grundtgaaende  og  let  bygget  af  furu  for  at 
sætte  den  istand  til  at  flyde  ind  paa  Listerlandets  lang- 
gronde  og  stenbelagte  strand  og  finde  ly  i  dertil  ind- 
rettede  smaafaavne.  Den  er  kutterrigget  med  en  liden 
^kydende  topseilstang,  og  seilene  har  et  eget  snit, 
som  gjør  listerskøiten  let  kjendelig.  Dens  vakre  form 
bærer  forøvrigt  spor  af  fremmed  paavirkning.  Især  har 
den  meget  tilfælles  med  den  skotske  fiskerbaad.  I  den 
ovennævnte  omdannelse  af  baadtyperne  i  det  vesten-  og 
nordenQelske  spiller  listerskøiten  en  stor  rolle,  og  mange 
a  f  dem  finder  aarlig  veien  til  de  store  fiskefelter. 

Osteofor  Lindesnes  og  lige  til  den  svenske  grænse 
fioder  man  baadformer,  som  adskiller  sig  merkbart  fra 
de  vestlandske.    Gaar  man  et  aarhundrede  tilbage  i  tiden. 


befæstning— Begegnang 

benyttedes  her,  som  paa  hele  vor  k^-st  forøvrigt,  omtrent 
udelukkende  aabne  baade  saavel  til  lodsing  som  til 
fiskeri.  1  modsætning  til  nordlandsbaaden  var  disse 
meget  brede  i  forhold  til  længden,  med  fyldige  former 
for  at  sætte  dem  i  stand  til  at  vake  let  paa  sjøen.  Det 
var  i  aarene  1801 — 14,  at  kommandør  i  den  dansk-norske 
marine,  den  norskfødte  Peder  Norden  Sølling,  som  da 
opholdt  sig  her,  indlagde  sig  stor  fortjeneste  ved  sit  arbeide 
for  at  forbedre  vore  lodsers  og  fiskeres  kaar.  Det  lyk- 
kedes  ham,  trods  megen  modstand,  bl.  a.  at  faa  indført 
brugen  af  dæksbaade,  og  disse  kom  fra  den  tid  mere  og 
mere  til  at  fortrænge  de  aabne  og  derfor  som  seilbaade 
paa  aaben  sjø  utrygge  gamle  baade.  Denne  reform,  som 
har  øvet  en  stor  og  gavnlig  indflydelse  paa  udviklingen, 
er  nu  forlængst  gjennemført  blandt  sjøgaaende  lods-  og 
flskerbaade. 

Indtil  henimod  slutningen  af  forrige  aarhundrede 
kunde  den  her  omhandlede  kyststrækning  deles  i  to 
dele.  1  hver  af  disse  havde  udviklingen  af  den  Søllingske 
dæksbaad  tåget  en  noget  forskjellig  retning.  Paa  stræk- 
ningen  Nesset— Risør  bibeholdtes  den  tilvante  store 
bredde  og  de  fyldige  former  (s  a  n  d  v  i  k  s-  og  barmen- 
baaden),  medens  man  omkring  indløbet  til  Kristiania- 
Qorden,  hvor  konkurrancen  var  skarpest  saavel  blandt 
lodser  som  de  talrige  makrelflskere,  lagde  mere  vegt  paa 
god  seilads.  —  Her  udviklede  sig  da  den  baadtype,  som 
i  lange  tider  har  været  kjendt  under  navnet  hvaler- 
b  a  a  d  e  n.  Denne  var  paa  den  tid  9.5  å  11  m.  lang 
over  dæk,  klinkbygget  og  rigget  med  spriseil,  fok  og 
klyver. 

Men  i  de  sidste  aartier  har  ogsaa  paa  Kattegatkysten 
baadtyperne  undergaaet  en  rask  udvikling.  Den  tiltagende 
skibsfart  og  skarpe  kappestrid  blandt  lodseme  har  med- 
ført ét  stigende  krav  paa  kraftigere  baade,  bedre  seil- 
evne  og  større  sjødygtighed.  —  En  tidsmæssig  lodsskøite, 
som  nærmest  er  en  forbedret  udgave  af  hvalerbaaden 
og  har  bibeholdt  til  en  vis  grad  dennes  ydre  præg,  er 
ca.  12.5  m.  lang,  kravelbygget,  har  skøiterig  og  ofte  en 
del  af  sin  ballast  indfældt  i  kjølen.  Disse  moderniserede 
hvalerbaade  vinder  efterhaanden  indpas  ogsaa  udenfor 
deres  egentlige  hjem  og  truer  med  i  lodsbedriften  at 
afløse  de  mere  fuldbyggede  typer  vestenfor.  Ogsaa  de 
mindre  hvalerbaade,  som  udgjør  hoved  bestanddelen  af 
vor  store  fiskerflaade,  har  nu  forladt  spririggen  og  gaaet 
over  til  den  mere  hændige  skøiterig  (med  gaffelseil  og 
alm.  med  bom). 

Udviklingen  af  den  moderne  østlandske  lods-  og  fisker- 
skøite  skyldes  for  den  væsentligste  del  Colin  Archer 
(s.  d.).  Han  udviklede  den  ældre  baadtype  til  en  tryggere 
sjøbaad,  med  bedre  former,  velseilende  og  let  at  manøv- 
rere, dybere  i  våndet  og  med  ballasten  dybere;  krave l- 
bygning  for  saadanne  baade  indførte  han  trods  sterk 
modstand.  Hans  baadtype  vandt  den  afgjørendc  seier 
ved  kapseiladsen  (for  lods-  og  brugsbaade)  i  Arendal 
1886.  Baade  af  lignende  type,  med  væsentlige  træk 
laant  fra  archerbaaden,  bygges  ved  Risør  og  andre  steder. 
Se  ogsaa  Lodsbaad. 

Som  nærmest  i  slegt  med  den  moderne  lodsskøite 
fortjener  at  nævnes  de  af  «Norsk  selskab  til  skibbrudnes 
redning»  hyggede  redningsskøiter.  1  disse  kraftige  far- 
tøier. hvis  opgave  det  er  at  komme  sjømænd  og  fiskere 


'^kci  cgnflrm,  strenKthen;  (sUd 
*  1^  fortlfy  -  ®  (mil.)  fortlfler; 
<*.^rt*;  alRmnlr,  usarer,  conio- 
Kdw. 

!|«^Bttning  w  fastnlng. 

befdet  -  it;  befogt  -  @  en- 
WW,  competent  -  (£)  mtorité  (å) ; 
«wpétenL    Se  ogs.  grondet. 

^«f^le  -  Xi  befOhlen  -  @  f«el : 
fin«er  -^toucher,  Ut«r;  mrniier. 


beg  —  (D  Pech  n  -  @  pitch  — 
(?)  poix  r. 

beg  ©  bede.  tigge. 

begaa  —  (tj  begehen  —  (e)coin- 
mit  —  (F)  commettre;  fatreT  (far- 
brrdelse)  perpétrer. 

begaben  fTi  begave. 

begaffén  (t)  beglo. 

bégalement  ©  m,  stammtng; 
hakking. 


'       begatten   Ci;.:    slch  b.  parre 

I  •*<: 

>        begavet  —  (t;  begabt,  (gut)  ver- 

I  anlagt   —  gned   (with),    talented. 

I  eierer   —   X)  V^^  "  da  talent;  de 

I  talent;  heureusement  doué. 
I       begavelse  —  ®  Begabung  r  — 
@   endowment,    ginCs),    giftedness, 

I  capacity.  Intelllgenoe  -  ©  talent(s)    | 

.  m  (pl);  dons  m  pl.  , 


begaver  (FHft«m)9tain  me;  hakke. 

begeben  X)  afsæUe.  siclge;  bort- 
glRe.  Slchb.  begi  ve  sig;  hænde. 
ske;  (med  gen.)  afstaa  fra,  opgive. 

Begeben  heit  (t)  r.  begivenhed. 

begegnen  ®  møde ;  htunde.  tn- 
støde;  behandle;  imødegaa,  fore- 
bygge. 

Begegnang  (t)  r,  møde ;  behand- 
ling: modtagelse;  sammenstød. 


20  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


611 


begehen— beglve  sig 

tilhjælp  i  havsnød,  er  særlig  lagt  vegt  paa  evnen  til  at 
holde  sjøen  i  altslags  veir,  paa  lethaandterllghed  og  paa 
manøvredygtighed  i  krapt  fantand  og  med  liden  besæt- 
ning.  De  er  fordelt  paa  den  lange  kystlinje  fra  den 
svenske  til  den  russiske  grænse,  og  det  tør  antages,  at 
deres  nærværelse  i  de  nordlige  farvande  har  fremskyndet 
den  ovenfor  omtalte  overgang  ved  de  store  fiskerier  til 
tryggere  baadformer  ved  at  vise  den  tidligere  lovpriste 
nordlandsbaads  underlegenhed,  hvor  det  gjælder  en  kamp 
mod  elemen terne.  De  første  redningsskøiter  blev  kon- 
strueret  og  bygget  af  Colin  Archer. 

Foruden  de  egentlige  seilbaade  tindes  paa  sydkysten 
en  stor  mængde  skjegter  (snekker,  kogger).  Disse  er  i 
regelen  6 — 7  m.  lange,  aabne,  men  med  «skvetgange»  langs 
siderne.  Skjegten  er  en  kombineret  ro-  og  seilbaad  (med 
spriseil)  og  egner  sig  især  for  fiskeri  i  skjærgaarden. 
Dog  ser  man  den  ofte  med  sine  bakker  (liner)  i  aaben 
sjø.  I  kyndige  hænder  er  den  for  sin  størrelse  en  yp- 
perlig seiler  og  en  god  sjobaad. 

I  den  allersidste  tid  har  en  helt  ny  baadtype,  motor- 
ba  ad  en,  faaet  adskillig  anvendelse  som  fiskerbaad. 
Petroleumsmotoren,  der  egner  sig  bedst  for  dette  brug, 
lider  vistnok  endnu  af  mangler  og  ufuldkommenheder, 
men  disse  vil  utvilsomt  efterhaanden  afhjælpes,  og  man 
tør  sikkert  antage,  at  motoren  i  fremtiden  vil  spille  en 
betydningsfuld  rolle  som  drivkraft  i  vore  brugsbaade. 

Fra  Jæderen  og  nordover  har  man  følgende  baadtyper: 

1.  Hardangertypen.  Mindre  baade  (færinger)  er  af 
ældre  type,  medens  større  aabne  baade  (garnbaade,  not- 
baade)  har  antaget  meget  af  listertypens  karakter.  Bruges 
fra  Egersund  til  Feie,  men  vinder  stadig  i  brug  hele 
kysten  nordover.  Nær  hardangerbaaden  staar  osebaaden 
og  lyseQordbaaden,  en  lettere  og  mere  gratiøs  baadtype. 

2.  NordQordtypen.  Mindre  baade  (færinger,  seksringer) 
benyttes  fra  Feie  til  VanelvQord,  medens  større  baade 
af  denne  type  helt  er  ombyttet  med  lister-  og  hardanger- 
typen. 

3.  Søndmørstypen  (fra  Stad  til  Ona).  Mindre  baade 
(færinger  og  seksringer)  er  en  del  forandret.  Større 
aabne  baade  af  ældre  type  blev  helt  aflagt  og  erstattet 
med  en  ny  (møring),  men  ogsaa  møringen  har  omtrent  over- 
alt ophørt  at  eksistere,  og  i  stedet  bruges  dæksbaade  af 
den  nye  romsdalstype. 

4.  Nordmørtypen  (fra  Ona  til  Smøleu)  bruges  endnu 
meget,  men  ombytning  med  nyere  typer,  der  har 
meget  af  hardangertypen  hos  sig,  er  i  fuld  gang. 

5.  Aafjordtypen  (fra  Smølen  til  Namsenfjord)  holder 
sig  tappert,  men  ogsaa  denne  begynder  at  fortrænges 
af  nyere  typer;  særlig  blandt  de  større  baade  er  dette 
tilfælde. 

6.  Nordlandstypen  (fra  Vikten  og  nordover).  Mindre 
baade  (lige  til  den  store  ottring)  af  den  gamle  type  bruges 
almindeligst  endnu.  Den  største  baad  (fembøringen)  er  om- 
trent helt  aflagt  og  erstattet  med  skøiter  af  flere  for- 
skjellige nyere  nordlandstyper.  Mindre  aabne  og  dæk- 
kede  baade  af  nyere  typer  bruges  i  stor  udstrækning. 
Se  planche  Norske  baad- typer.  [Om  baadtyper  bl.  a.  i 
«Norges  fiskerier»,  udgivet  af  «Selskabet  for  de  norske 
fiskeriers  fremme»,  I,  «Norsk  havfiske»,  Bergen  1905.] 

Baadbenet,  et  lidet  ben  i  haand-  og  fodroden,  se 
Menneskets  anatomi. 


Baadbenet— Baal 


612 


begehen  ©  befare;  begaa ;  feire. 

Begehr  ®  m  (n),  forlangende, 
betflæring;  cnerspørgsel. 

Degehren  0  attraa.  bei^ære. 
forlange:  (nach)  længtecfler.  ønske 
at  tale  med.  stark  begehrt 
meget  efterspurgt. 

begehrlich  ®  begjærlig. 

BegehungØf,  befaring;  efter- 
syn ;  høitldeligiioldelse. 


begeifém  0  beaudle  med 
ft*aade;  bagvaske. 

begeistre  —  0  begeistern  — 
(e)  inspire.  animate  —  (jt)  enthousias- 
mer,  enflammer;  (digterisk)  Inspi- 
rer, begeistret  —  0  begeistert  — 
@  entbusiaBtic,  ardent.   in  ecstacy 

—  CO  enthoufiiastc,  enflaramé. 
begeistring  -  0  Begeisterung  f 

—  (c)  Insplration ;  enthusiasm,  pas- 


I       Baadbrok,  sjøudtr.,  strop  omkring  en  baad  som  hæn- 
ger  i  daviderne,  til  at  understøtte  denne. 

Baade,  Knut  Andreassen  (1808—79),  n.  maler. 
var  Dahls  elev,  men  blev  under  indflydelse  af  roman- 
tiken  er  produktiv  skildrer  af  maaneskin  og  nalstem- 
ninger,  der  gjorde  ham  populær  og  gav  ham  en  stilling 
inden  kong  Ludvigs  kunstnerkreds  i  Munchen.  Hans 
kunst  eier  koloristiske  fortrin,  men  kan  ikke  frakjendei 
flygtighed;  den  behandler,  som  læreren  bemerkede,  «et 
landskab  i  almindelighed».  (To  billeder  i  Kunstmuseet 
i  Kristiania.) 

Baader  [ba'd9r],  Franz  Xa  ve  r  von  (1765—1841),  d. 
i  Mflnchen,  hvor  han  var  professor  i  filosofi.  Han  var 
væsentligst  religionsfilosof  og  af  tro  katolik.  Paa\irket 
af  ældre  mystikere  udvikler  han  i  sine  skrifter  en 
verdensbetrdgtning,  der  forener  spekulativ  filosofi  med 
kristelig  dogmatik. 

Baadkrabber  (el.  baadskrabberX  sjøudt.,  træklamper. 
der  støtter  en  baad,  som  staar  paa  skibsdækket  B.  er 
udskaaret  efter  formen  af  baadens  bund,  saa  at  de  dan- 
ner et  leie  for  denne. 

Baadshage  (udt.  baass'hake),  stang  med  krog  og  spids 
af  jern  i  den  ene  ende,  krogen  til  at  holde  fast  med. 
spidsen  til  at  støde  af  med,  naar  farkosten  ligger  ved 
skib,  brygge  eller  lignende. 

Baadsmand  (udt.  baass'mann),  i  marinen  en  høiere  grad 
blandt  matrosunderofficererne.  B.  paa  et  handelsskib  er 
førstemand  blandt  matroserne;  han  har  opsyn  med  skibets 
forraad  af  redskaber,  taugverk,  garn,  blokke,  stroppe 
o.  s.  v.  —  Baad  sm  ands  mat,  i  marinen  en  under- 
officersgrad  efter  baadsmanden. 

Baadstø  el.  b  a  a  d  1  æ  n  d  i  n  g  findes  i  regelen  i  enhver 
baadhavn,  lods-  eller  fiskerleie.  Man  vælger  dertil  helst 
en  lun  vik  eller  ofte  blot  en  smal  Qeldkløft,  bortskaffer 
de  større  stene  og  lægger  saakaldte  lunner  af  træ  i  pas- 
sende afstande,  fra  sjøen  opover  mod  sjøhusene,  hvoned 
baade  let  kan  trækkes  op  paa  land.  Til  befæstelsc  af 
lunnerne  og  til  at  træde  paa  ved  landingen  anbringes  paa 
hver  side  en  rad  af  stene  («vor»). 

Baae,  grunde,  hvor  det  bry  der.  Ordet  er  oldn.  ho6l 
der  egentlig  betyder  «bebuder,  forkynder»,  idet  våndets 
bryden  røber  grunden  eller  det  skjulte  skjær.  Bruges  til- 
dels ogsaa  om  dybe  grunder, 
op  til  20  fod.     (Jfr.  Flu.) 

Bahus,  se  Bohus. 

Baake  (tildels  b  a  a  k  n)  er 
et  merke  (af  træ  eller  sten), 
som  sættes  op  paa  et  skjær 
for  at  gjøre  det  lettere  kjen- 
deligt.  Ordet  er  laant  fra 
frisisk  båken  og  er  iden- 
tisk med  eng.  beacon,  sjø- 
merke. Samme  ord  er  og- 
saa baun,  s.  d. 

Baal  [ba-al],  vestsemitisk  gudenavn  (babyl.  Bel 
Oprindelig  er  det  et  appellativ  og  betyder  «herre»  xfem- 
Baalat  (jfr.  A  starte)  egentl.  «herskerinden»,  plur.  baa- 
lim).  De  forskjellige  bjerge,  kilder,  byer  o.  s.  v.  havdc 
sine  særegne  guder  (meget  ofte  frugtbarhedsguder\  der 
betragtedes  som  vedkommende  lokalitets  «herre»  (baal 
De  særmerkedes   gjennem   forskjellige  tilføielser  til  det 


Baakc. 


slon  —  0  enthouslaame  m;  inspi- 
raUon  r. 

beget  (e)  avle. 

beggar  (e)  tigger;  bringe  til 
tiggerstaven,  ruinere. 

begge  -  0  (alle)  beide  -  @ 
both,  (liver  af  to)  eitlier  —  ®  Tun 
et  Tautre;  tous  (les)  deux. 

Begier(de)  0  f.  beg}iei<lighed). 

begierig  0  begjterlig. 


begiesaen  0  ovorMr.  bestimic. 
vande. 

begin  @,  beginnen  j  ^ 
gynde. 

Beginn  0  ro.  beglnaiag  ' 
bc^G^delse. 

Beginnen  0  n.  hetrtå^ht 
adfirrd;  foretagende. 

begive  sig  -  ø  sich  b«tMies 
(h»nde)  geachelien :  lom  nrdr'  >a^ 


613 


Baalbæk— Baar 


fælles  appellativ,  f.  eks.  den  fønikiske  B.-Lebanon  og  den 
moabitiske  B.-Peor  (saaledes  benævnt  efter  de  bjerge,  hvor- 
paa  de  holdt  til),  B.-zebub,  muligens  <flue-herren>  (hos 
filisterne  i  Ekron),  B.-berit,  <forbunds-herren>  (i  Sikem). 
Den  kanaanæiske  B.-kultus  har  ikke  været  uden  indflydelse 
paa  dyrkelsen  af  israeliternes  Jahve,  der  engang  betragtedes 
og  betegnedes  som  Israels  B.  (d.  e.  «herre»). 

Baalbek  (d.  e.  «Baars  by»,  af  grækerne  benævnt 
Heliopolis),  beliggende  ved  foden  af  Antilibanon.  Under 
keiser  Augustus  blev  den  rom.  koloni  og  smykkedes 
seoere.  sandsynligvis  af  Antoninus  Pius  og  Septimius  Seve- 
nis.  med  2  pragtfulde  templer;  af  det  enes  54  korinthiske 
søiler  staar  fremdeles  6;  af  det  åndets  46  staar  16,  samt 
delvis  den  i  korinth.  stil  udførte  portal.  Det  største 
tempel  blev  under  Theodosius  omgjort  til  en  kirke,  og 
senere,  sammen  med  det  mindre,  til  en  fæstning.  Efter 
arabernes  indtagelse  af  byen  forfaldt  tempelbygningerne 
og  efterhaanden  ogsaa  byen  selv:  ikke  mindst  bidrog 
hertil  et  voldsomt  jordskjælv  (1759).  B.  er  nu  en  liden 
landsby  (2  000  indb.)  tilhørende  det  tyrk.  vil^jet  Syrien. 

Baand.  1 .  (Anatom.).  D.  e.  ligamenter,  se  Menneskets 
anatomi.  2.  (Arkitekt.).  I  bygningskunsten  betegnes 
hermed  et  smalt  og  lidet  fremspringende  led.  Det  kan 
være  forsynet  med  enkle  profiler  eller  med  et  fortløbende 
ornament.  Kan  ogsaa  betegne  enkelte  led  i  tømmer- 
konstruktioner.  3.  (Sjøvæsen).  Sedvanlig  udtalt  band, 
brages  i  almindelighed  om  spant  især  i  baade  (de  krumme 
tvertrær,  som  holder  baadbordene  sammen);  se  ogsaa 
Baugbaand.  4.  En  særlig  gren  af  væveriet,  ved  hvilken 
framstilles  smale  tøier.  Tekniken  er  i  sine  hovedtræk  den 
samme  som  ved  almindelig  vævning.  Der  fremstilles 
forskjellige  slags  baand,  af  silke,  bomuld  og  uld. 
Silke  og  atlasbaand  arbeides  især  i  Paris,  Basel,  Crefeld, 
Wien.  lærreds-  og  uldbaand  i  Elberfeldt- Barmen  og  i 
Østerrige.  I  etnografien  er  baandvævning  kjendt  i  pri- 
mitiv teknik  og  med  primitive  mønstre.  Den  forekom- 
mer ogsaa  i  vor  bondekunst,  især  fra  Telemarken,  i 
geometriske  mønstre  Hg  vore  primitive  aaklæde mønstre. 

Baanddannelse  (fasciatio),  en  ikke  sjelden  forekom- 
mende ved  lokal  overernæring  fremkaldt  misdannelse 
hos  baade  vildtvoksende  og  dyrkede  planter,  hvorved  de 
i  normal  tilstand  cylindriske  stængler  eller  grene  bliver 
Oadtrykte  og  bredt  baandformede.  Kan  dels  skyldes  en 
sammenvoksning  af  flere  skud  fra  tæl  sidestillede  knop- 
per og  dels  en  forandring  af  vegetationspunktet  i  spidsen 
^  en  enkelt  gren.  Blandt  trær  findes  b.  især  hos  gran, 
»k  og  or,  hvor  slige  grene  ofte  ved  eiendommelige  bøi- 
Dinger  faar  et  krumstavlignende  udseende.  Hos  flere 
dyrkede  planter  kan  b.  gjøre  skade  ved  at  hindre 
blomstring  og  frøsætning  eller,  som  hos  asparges,  ved 
2t  gjøre  skuddene  ubrugelige.  I  enkelte  tilfælde  kan  b. 
blive  saa  konstant,  at  den  nedarves  gjennem  frøet,  f.  eks. 
hos  ^banekam»  (celosia  cristaia),  der  netop  af  den  grund 
er  en  3mdet  prydplante.  —  En  anden  slags  b.,  opstaaet 
ved  ydre  tryk,  flnder  man  hos  rødder  eller  rodstokke, 
der  vokser  indeklemt  i  fjeldsprækker  o.  1. 

Baandfisk  (trachypteridæ),  en  artsfattig  familie  af 
store,  fra  sideme  sammentrykte  (baandformige)  dybvands- 
fi^ke,  uden  skjæl,  med  sølvglans;  skelettet  svagt  forbenet, 
rygfinnen  langs  hele  kroppen,  halefinnen  tildels  rudi- 
mentær, ingen  analfinne,  bugfinnerne  enten  mangler  eller 


614 

begivenhed— Beglanbignngsbrief 

er  omdannet  til  et  par  lange  straaler.  —  Sølvkveiten 
Ctrachypterus  arcticusj,  ca.  2'/s  m.  lang,  og  sildekon- 
gen  (regalecus  glesnej,  optil  5 V»  m.,  er  begge  fundet 
strandede  ved    Norges   kyst. 

Baandgrind,  gammelt  træ- 
redskab  til  vævning  af  belter, 
strømpebaand  o.  s.  v.  Ca.  12 
— 24  cm.s  høide,  tilsvarende 
bredde.  Ofte  rigt  udstyret 
med  udskjæringer  eller  far- 
velagt  motiv  i  karveskurd 
(kerbsnit). 

Baandgræs  (digraphis 
arundinacea  f.  picta),  varietet 
med  hvidstribede  blade  af 
det  almindelige  strandrør; 
store  planter,  der  dyrkes 
som  prydgræs  i  haver. 

Baandhake,  bødkerverk- 
tøi  til  brug  ved  tøndebaan- 
denes  nedtrykning  paa  plads 
over  staverne.  Apparatet  be- 
nyttes som  vegtstang,  idet 
jernhaken  er  dreielig  fæstet 
til  et  skaft. 

Baand]erii,baandstaal, 
saaledes  benævnes  fladjern 
og  -staal,  naar  tykkelsen  er 
under  5 Vi  mm.  og  bredden 
under  250  mm.  B.  sælges 
bundtvis  i  større  længder, 
ikke    i    stænger.      B.   benyttes    navnlig   til    tøndebaand. 

Baandkniv  er  en  kniv  med  omboiet  haandtag  i  hver 
ende.  B.  benyttes  navnlig  af  bødkere  til  forarbei- 
delse af  trætøndebaand.  Kniven  føres  ved  at  fatte  ét 
haandtag  i  hver  haand.  Benyttes  ogsaa  som  barkekniv 
ved   afbarkning  af  trævirke. 

Baandsag  kaldes  en  ma- 
skinsag,  hvis  tynde  og  smale 
sagblad  har  form  af  et  baand 
uden  ende  og  drives  verti- 
kalt nedad  mod  arbeids- 
stykket ved  en  nedentil  an- 
bragt  roterende  skive,  me*^ 
dens  det  styres  af  en  lig 
nende  skive  oventil.  Ligesom 
cirkelsagen  har  b.  det  fortrin 
^mfor  en  sagemaskine  med 
ret  op  og  ned  gaaende  sag- 
blad, at  den  arbeider  hur- 
tigere, idet  sagbaandet  skjæ- 
rer uafbrudt,  den  anden  kun 
under  bevægelsen  nedad.  B. 
egner  sig  fornemmelig  til 
sagning  efter  krumme  linjer. 

Baandstaal,  se  Baand- 
jern. 

Baar  [bår],  et  bjergland- 
skab  i  det  sydlige  Baden, 
mellem  Schwarzwald  og  tysk 
Jura,   ca.  650   km.^  med   ca. 


Baandgrind. 


Baandsag. 


'**°  —  '*)  fP"  repair,  proceed, 
**  oot;  dunide)  chance.  come  to 
P«:  (om  uveir)  ce»e  —  (f)  «e 
«wJpe,  aller;  (paa  reiae)  parUr 
'Poori:  (paa  rd)  ae  raettre  en 
"»»«:  (hamde)  arriTer;  (om  uveir) 

begivenhed  -  (x,  Begebenheit  f, 
Errlpu»  n.  Vorfairm  -  ®  event. 
**w«nce.  inddent  —  (D  evenement. 


Talt  m;  (ulykkelig)  ncddcnt  m; 
(hiendelse)  aventure  f. 

begiær  —  0  Verlangen,  Gelflat 
n  -  (e)  dealre,  appetite.  loat  —  (f) 
appétit  ra:  convoiUae  f. 

begjære  -  (jl)  begehren,  ver- 
langen. fbrdern  —  (e)  desire.  covet ; 
requeat,  aoHdt.  aak  for,  demand  — 
(f)  déairer,    aouhaiter,    avoir   envie 


de;  convoiter;  demander  (qc  A  q); 
requérir. 

begjæring  —  (0  Begehren.  Ver- 
langen n;  Begehr  m  —  @  desire; 
requeat.  demand  —  (f)  déair  m; 
demande.  réquiaition  f. 

begjærlig  -  (t)  (bc)gicrig  -  (?) 
deairoua ;  eager,  anxioua  —  (f)  avidc, 
déaireux;  exlgeant;  curieux. 

begjærlighed  -  (t)  Begierde  f 


—  @  dealre ;  cupidity,  covetouaneaa. 
anxiety  —  ®  avldlté.  cupldlté  f; 
déair  m. 

beglMnzen  (t)  beaklnne.  ud- 
brede  glana  over. 

begiaubigen  et)  aUdfæate,  be- 
knefle  akkreditere;  verifloere.  sich 
b.  legitimere  aig. 

Beglaubigungsbrief  ®  m. 
-SChreiben  n,  akkreditiv. 


615 


begleichen— begreiflich 

50  000  indb.  B.  var  engang  et  frit  landgrevskab  i  Tysk- 
land og  danner  nu  størstedelen  af  det  mediatiserede  fyr- 
stendømme  Furs  ten  berg. 

Baard  Outtormssøn,  n.  stormand  af  Reinsætten, 
gift  med  Sigurd  Munds  datter  Cæciliaf  fader  til  kong 
Inge  Baardssøn  og  Skule  Jarl.  Faldt  paa  kong  Sverres 
side  i  slaget  i  Florevaag  ved  Bergen  1194. 

Baardsen,  Gjest  (1793—1849),  fra  Sogndalsfjæren  i 
Sogn.  Dømt  for  tyverier  rømte  han  fra  arrester  og  straf- 
anstalter  og  kom  omsider  som  livsslave  paa  Akershus. 
I  1845  blev  han  benaadet  og  reiste  nu  rundt  som  kol- 
portør af  egne  skrifter  paa  vers  og  prosa  om  sit  levnets- 
løb.  Hans  samling  af  ord  i  skøiersproget  er  benyttet  af 
Eilert  Sundt  ved  udarbeidelsen  af  fantesprogets  leksikon. 

Baare,  norsk  ord  for  bølge  eller  bølgegang  (svarende 
til  holl.  baar). 

Baare  er  benævnelsen  paa  de  bæreind retninger,  som 
i  arméen  anvendes  saavel  af  sanitetsafdelingernes  syge- 
bærere  som  af  de  stridende  afdelingers  hjælpesygebærere 
for  at  transportere  saarede  fra  slagfeltet  tilbage  til  steder, 
hvor  deres  første  behandling  foregaar,  nemlig  hjælpeplads 
eller  forbindingsplads.  En  b.  bestaar  af  to  lange  baare- 
stænger,  der  stikkes  gjennem  to  fodstykker,  saa  der 
dannes  ep  ramme,  som  giver  plads  for  en  mand ;  bunden 
i  b.  dannes  af  en  med  bovedpude  forsynet  baaredug, 
som  trædes  ind  paa  stængerne,  før  b.  sammensættes. 

Baars,  Herman  Brunchorst  (1822—96),  kæmner 
m.  m.  i  Bergen,  almeninteresseret  mand  med  mange  til- 
lidshverv,  forfatter  af  forskjellige  af  handlinger  vedrørende 
fiskerierne  («Les  péches  de -la  Norvége»,  «Die  Fischerei- 
industri  Norwegens».  «Beretning  om  den  Internationale 
fiskeriudstilling  i  Boulogne»  o.  s.  v.). 

Baas,  et  ved  skillevæg  afgjærdet  rum  for  enkelt  hus- 
dyr, særlig  ko,  som  deri  holdes  bundet.  Indhegninger, 
hvori  dyrene  gaar  løse,  betegnes  derimod  som  binger. 

Baasfjord,  fiskevær  og  handelssted  med  post  og  tele- 
fon paa  nordsiden  af  Varangerhalvøen  ved  bunden  af  en 
13  km.  lang  fjord  af  samme  navn,  Vardø  herred,  Fin- 
markens amt.  Stedet  har  en  meget  god  havn  og  var 
indtil  1904  station  for  flere  hvalfangerselskaber  med  guano- 
fabrik  og  tranbrænderi,  der  fremdeles  er  i  virksomhed. 

Baasmo  kisgruber  ved  bunden  af  RanlQorden  paa 
dennes  nordside,  Mo  herred,  Nordlands  amt.  Ved  gru- 
berne,  der  eies  af  et  aktieselskab,  har  i  de  senere  aar 
gjennemsnitlig  været  beskjæftiget  ca.  200  mand.  Damp- 
skibsanløbssted  med  post  og  telefon. 

Båstad,  by  i  Sverige,  Christiansstad  len  (Skåne),  ved 
Laholmsbugten,  ca.  800  indb.  God  havn.  Besøgt  bade- 
sted.    Anlagt  i  15  aarh. 

Båb  (arab.),  dør,  port  (ogsaa  om  et  stræde,  jfr.  Båb 
el  Mandeb);  kapitel. 

Båba  (tyrk.),  «fader»,  hædrende  tilnavn  (jfr.  Ali  Båba), 
især  til  geistlige  og  asketer. 

Båba-dagh,  by  i  Rumænien  i  landskabet  Dobrutsja, 
ca.  4  000  indb.  (mest  bulgarer),  var  i  flere  tyrk.-rus.  krige 
den  tyrk.  anførers  hovedkvarter. 

Båbar  (el.  Babber),  øgruppe  i  holl.  Indien,  østenfor 
Timor,  434  kra.»  med  22  531  indb.  (1895).  Vigtigste  by 
Tepa. 

Babbage  [héb9di].  Charles  (1792—1871),  eng.  mate- 
matiker og  mekaniker,  1828 — 39  professor  i  raatematik 


Baard  Quttormssøn— Babl 


616 


begleichen    ®  jevne,    ordne;    I 
l>erigtii{e;  betale 

Besleitmdresse  ®  r,  -brief  m. 
••chelfl  m.  følKeseddel,  flragtbrev. 

begleiten     '\)    ledsage,     følge; 
vedlagge;  akkompagnere. 

begiotzen  %  glo  paa. 

beglUcken  ;t^  gjøre  lykkelig. 

beglUckwUnschen     ft)    lyk- 
ønske. 


i  Cambridge.  En  alsidig  mand,  der  forudeu  med  mate- 
matik  særlig  beskjæftigede  sig  med  nationaløkonomi. 
Konstruerede  en  regnemaskine. 

BabbitS  metal,  en  legering  af  vekslende  sammen- 
sætning,  f.  eks.  25  dele  tin,  4  antimon  og  2  kobber. 
Anvendes  til  foring  af  akselleier  og  støbes  i  regelen  paa 
plads  om  en  dom  af  samme  tykkelse  som  akselen.  B. 
kaldes  ogsaa  «hvidt  metal»  eller  «antifriktionsmetal^  og 
anvendes  meget,  dels  fordi  det  er  let  at  anbringe,  dels 
fordi  det  giver  liden  friktion. 

Babel,  se  Babylon. 

Båb  el  Mandeb  (taareporten),  det  smale  sund,  som 
forbinder  Rødehavet  med  bugten  ved  Aden.  Sundet,  som 
skiller  Asien  fra  Afrika,  er  ved  øen  Perim  delt  i  et  østre 
og  et  vestre  løb,  af  bredde  henholdsvis  3  km.  og  20  km. 
Engelskmændene  har  befæstet  Perim. 

Babelon  [hablo'],  Ernest  a854— ),  fr.  arkæolog. 
historiker  og  numismatiker,  direktør  for  Bibliotbeqne 
nationales  myntkabinet  og  antiksamling.  Han  har  sammen 
med  Salomon  Reinach  foretaget  vigtige  arkæologiske 
undersøgelser  i  Tunis,  bl.  a.  af  Karthagos  ruiner.  Hans 
betydeligste  numismatiske  arbeider  er  kataloger  over 
den  romerske  republiks  og  over  de  antike  græske 
mynter;  han  har  udgivet  kataloger  over  antike  kunst- 
sager i  nationalbiblioteket  og  desuden  en  populær 
«Manuel  d^archéologie  orientale». 

Babelstaamet.  Ifølge  et  bibelsk  sagn  (l  Mos.  W 
forsøgte  Noahs  sønner  at  bygge  et  taam,  hvis  top  skulde 
række  op  til  himlen;  til  straf  for  deres  overmod  for- 
virrede Gud  deres  sprog;  derfor  kaldte  man  hint  sted 
Babel.  Dette  sagn,  som  kan  være  foranlediget  ved  synet 
af  de  babyl.  tempeltaarne  (se  Babylonien;  muligens 
specielt  det  mægtige  tempeltaarn  i  Borsippa,  lige  ved 
Babylon,  viet  til  guden  Nabu),  er  bygget  over  en  hebr. 
folkeetymologi,  ifølge  hvilken  «Babel»  (i  babyl.  «Guds 
port»)  er  dannet  af  det  hebr.  verbum  balbel,  forvirre. 

Baber,  Sahlr  ad-din  Muhammed  (1483—1530. 
efterkommer  af  Tlmurlenk.  I  1525  drog  han  med  10000 
mand  over  Indus  ind  i  Indien,  hvor  han  det  følgende 
aar  iqdtog  de  to  hovedstæder  Dehli  og  Ågra  og  som  den 
første  stormogul  (pers.  s/>a/i,  konge,  el.  $hahinshah.  keiser^ 
grundlagde  et  indisk  keiserHge  (jfr.  Bahadur  shah. 
Han  har  selv  skildret  sine  oplevelser  (senere  oversåt  lU 
engelsk). 

Babeuf  [babø'f],  Francois  Noél  (1760—97.  fr. 
kommunistisk  revolutionær,  oprindelig  jakobiner.  Id- 
gav  bladet  «Tribune  du  peuple»,  i  hvilket  han  virkede 
for  sine  meninger:  «Hvad  man  eier  af  samfundsgoderne 
udover  den  gjennemsnitlige  andel,  er  tyveri  og  kan 
med  rette  fratages  en».  «Samfundets  ordning  maa  gaa 
ud  paa  at  berøve  ethvert  individ  haabet  om  nogensinde 
at  blive  rigere,  mægtigere  eller  kyndigere  end  nogen  af 
dets  medmennesker».  Under  direktoriet  anklaget  for 
komplot  mod  regjeringen,  dømt  til  døden  og  guilloti- 
neret.  [Advielle,  «Histoire  de  Babeuf  et  du  Babouvisme». 
Paris  1883.] 

Båbi,  betegnelse  for  en  reformbevægelse  i  den  østlige 
(persiske)  Ilsam,  udgaaet  fra  Mirza  Ali  Muhammed*  som 
i  første  halvdel  af  19  aarh.  udgav  sig  for  Båb  (s.  d. . 
d.  v.  s.  den  «port»,  hvorigjennem  den  rette  gudscrkjen- 
delse  naaede  frem  og  gav  sig  tilkjende;  senere  erklærcde 


begnad(is)efl  (t;  benaode. 

begniigen  i:  sich  b.  lade 
sig  nøle.  være  tilfVeda. 

beKnlågsam  (t)  noisom. 

begone  (e>  bort!  pok  dig! 

begored  (c)  blodbesudlet. 

Begrftbnls  (tj  n.  begrovelMKs- 
sted). 

begrave  —  ®  begruben,  be- 
statten,  beerdigen  —  'je)  burj'.  Inter, 


ontomb  —  (?)  enterrer:  (flg.)  en- 
sevelir. 

begravelse  —  0  Begrflbnis  n. 
Bettattung  f  —  @  funeral,  burial. 
interment ;  Inhumation  —  (?)  enter- 
rement  m ;  fUnérailles,  obséques 
f  pl :  iflg )  ensevellssement  m. 

begreb  —  Åj  Begriflr  n»  —  <g) 
notion,  idea,  conceptlon  —  (T)  idée. 
notion  r.     staa  i  begreb  med 


-  (t)  ln  Begriff  «eln  -  ^el  begoiarf 
be  about  to:  be  on  tbr  point  io 
the  act)  of  ~  (f)  aller  (Mre  qc  . 
étre  aur  le  polnt  de. 

begreifen  ^t  bcgribe.  rane 
indbcfatte.  ln  einer  Saehe  be- 
grlffén  sein  v«re  irasrd  med. 

begrelflleh  {t  forotaaellg.  fattt- 
lig.  begrelfllcherwelse  bcgriU- 
llgiit. 


617 


Babié— Babylonien 


618 


begrenien—béguln 


han  sig  for  Mahdi,  en  manifestation  af  den  guddomme- 
lige verdensaand  i  lighed  med  Moses,  Jesus  og  de  øvrige 
profeter.  Menneskene  skulde  betragte  hverandre  som 
brødre,  og  kvinderne  bringes  ud  af  den  ufri  stilling,  som 
Islam  anviste  dem.  Retningen  blev  forfulgt  af  den  per- 
siske regjering;  profeten  blev  henrettet  i  juli  1850,  me- 
dens hans  tilhængere  søgte  tilflugt  paa  tyrkisk  omraade. 
Den  babistiske  menighed,  som  nu  antagelig  tæller  ca. 
600000  bekjendere,  er  for  tiden  delt  i  3  sekter;  den  ene 
I  paa  Cypem)  holder  fast  ved  Ali  Muhammed;  den  anden 
i  .AlLlia),  som  sluttede  sig  til  hans  efterfølger  Bahå- Allah 
:der  udgav  sig  for  en  endnu  fuldkomnere  manifestation 
og  desuden  vi  Ide  gjøre  alvor  af  babismens  universal- 
istiske  program),  delte  sig  efter  hans  død  (1892)  mellem 
hans  to  sønner  Abbås  Efendi  (Abd  al-Bahå)  og  Mirza 
Mnhammed  Ali.  Førstnævnte,  som  har  de  fleste  troende, 
har  adsendt  missionærer  bl.  a.  til  Nordamerilta,  hvor 
de  har  vundet  mange  tilhængere,  især  i  Chicago  og  New 
York  (hvor  der  i  «Genealogical  Hall»  om  søndagen  holdes 
forsamling  med  taler,  navnlig  af  Miss  Isabella  Britting- 
ham);  adskillige  amerikanere  og  amerikanerinder  har 
allerede  foretaget  pilgrimsreiser  til  Abbis  Efendi  i  Akka. 

Babié  [-bitSj,  Ljubomir  (pseud.  Sandor  Gjalski) 
1854—),  det  moderne  Kroatiens  første  novellist.  I 
<Maridon>,  «Nåja,  Gjurgié,  Azicei»  o.  fl.  skildrer  han  for- 
skjellige sider  af  det  kroatiske  landliv,  som  han  i  egen- 
skab  af  godseier  i  Zagorien  har  havt  rig  anledning  til  at 
studere.  B.  har  en  original  stil,  er  selvstændig  i  sin 
opOatning,  digterisk  fin  og  psykologisk  dyb. 

Båblnet  [babiné],  Jacques  (1794—1872),  fr.  fysiker, 
professor  i  Paris,  udførte  vigtige  undersøgelser  i  meteoro- 
logi, optik  o.  s.  v. 

Babington  [bébintn],  Anthony  (1540—87),  eng. 
adelsroand  og  katolik,  stod  i  spidsen  for  en  sammen- 
svergelse, der  gik  ud  paa  at  befri  Maria  Stuart  af  fængs- 
let  og  dræbe  dronning  Elisabet.  Sammensvergelsen 
blev  opdaget,  og  B.  blev  henrettet  tilligemed  de  af  del- 
tagerne, der  ikke  var  flygtet 

Babingtonft,  et  sort  pyroxenmineral,  som  bestaar 
af  et  kalcium-jemmangansilikat.  Det  krystalliserer  triklint 
og  forekommer  bl.  a.  ved  Arendal. 

Bablru^Bsa,  se  Hjortesvin. 

Babi^ster,  se  Babi. 

Bablah,  de  tørrede  helge  af  forskjellige  acacia-arter; 
benyttes  til  garvning  og  sortfarvning. 

Båbolna,  lidet  distrikt  i  Ungarn,  komitat  Komorn; 
berømt  stutteri  med  arabiske  heste. 

Ba^brios,  græ.  digter  (2  el.  3  aarh.  e.  Kr.),  forfatter 
af  en  samling  æsopiske  fabler  i  haltende  jamber  (se 
A  i  so  pos);  B.s  fortjeneste  bestaar  kun  i  versifikationen 
af  det  kjendte  stof;  fablerne  ofte  senere  bearbeidet;  i 
B.S  originalform  først  kjendt  fra  1843. 

Babuin,  se  Bavianer. 

Babujåneme^  liden  øgruppe  i  Filippinerne,  n.  for 
Lozon,  620  km.'  med  9475  indb.  (1898),  vulkanske,  men 
frugtbare.     Indb.  er  tagaler  (s.  d.). 

Babusch,  tyrk.  sko  el.  tøffel  uden  bagkappe  og  hæl 
««pampusser»);  brages  især  inden  døre. 

Babylon,  den  berømte  kongestad  ved  Eufrat  (mellem 
32  og  33  breddegrad,  i  nærheden  af  det  nuværende 
Hilieh),  grundlagt  ca.  3000  f.  Kr.  af  Sargon  I  af  Agade, 


befreiia^ii  (Xj  begneosr.  I 

begribe  se  fatte  fontsa. 

befribelig  m  fattellg.  foraUae-    > 
H  Ki«re  en  noget  begribe- 
li«t  -  {t)  dnem  etw.  bcgrelflich    , 
«nacben  -  @  make  ooe  nndentand    I 
"  %  faire  comprendre  qc  A  q. 

Begrilf  Ci)  m,   begreb,    forestil- 
ling: begribeisc.  ! 

bCfriioe  %  tilsøle,    tllsmudse.    , 


var  trods  sin  alder  en  af  de  yngste  blandt  de  babyloniske 
byer,  men  kom  alligevel  (navnlig  gjennem  Hammurabi's 
regjering,  ca.  2250)  til  at  spille  den  mest  fremtrædende 
rolle;  selv  efter  at  have  tabt  sin  fulde  selvstændighed 
vedblev  den  at  være  midtpunktet  for  hele  den  forasiatiske 
kulturverden.  Den  blev  flere  gange  erobret,  én  gang 
endog  ødelagt  (af  Sanherib,  689),  men  atter  gjenopbygget, 
og  som  hovedstad  i  det  nybabyloniske,  kaldæiske,  rige 
smykket  paa  det  mest  storartede  (fornemmelig  af  Nabo- 
polassar  og  Nebukadnezar).  En  vis  betydning  synes 
den  at  have  bevaret  lige  indtil  den  sassanidiske  tid  (se 
forøvrig  ari.  Baby  lo  ni  en).  Det  tyske  orientselskab 
har  i  de  seneste  aar  gjennem  udgravninger  søgt  at  komme 
paa  det  rene  med  B.s  topografi.  Herodots  (og  i  nyere 
tid  Opperts)  angivelse  af  byens  omfang  (90  km.)  viser 
sig  at  indeholde  en  voldsom  overdrivelse;  dens  om- 
kreds  beløb  sig  i  virkeligheden  til  15  km.  (Kristianias 
er  19  km.);  endnu  kan  man  tydelig  forfølge  et  læn- 
gere  stykke  af  den  ydre  bymur  saavelsom  et  kor- 
tere af  den  indre  og  ældre.  Af  ruinhaugene  paa  øst- 
siden af  Eufrat  betegner  den  saakaldte  «Amran  ibn- 
Ali>  stedet  for  den  store  babyloniske  nationalhelligdom 
Esagila,  templet  for  Marduk,  B.s  specielle  gud.  Paa  den 
nordenifbr  liggende  cKasr»  har  man  gjenftindet  og  delvis 
udgravet  paladser  efter  Nabopolassar  og  Nebukadnezar 
(med  den  18  X  52  m.  store  tronsal,  i  hvis  sydlige  væg 
endnu  kan  sees  den  nische,  hvori  Nebukadnezars  trone 
stod  opstillet),  fødselsgudinden  Ninmachs  tempel  Emach, 
Marduks  pragtfulde  processionsgade  og  den  berømte 
I  sh  tar- port. 

Babylonien,  landstrækningen  ved  og  mellem  det 
nedre  løb  af  Eufrat  og  Tigris.  Denne  benævnelse  (dannet 
af  bynavnet  Babylon)  er  først  opstaaet  i  Perserriget  og 
siden  ført  videre  gjennem  græsk  tradition.  Hos  de 
senere  græske  og  romerske  forfattere  kaldes  landet  ofte 
K a  1  d æ a ;  i  det  gamle  testamente  Sinear  el.  Babel; 
i  Islam  Irak.  En  tilsvarende  betegnelse  synes  at 
mangle  i  den  gamle  babyloniske  tid  (jfr.  dog  «Kardu- 
niash»  i  Tell-el-Amarnabrevene);  som  politisk  begreb 
sammenfattes  det  som  Sumer  (den  sydlige  halvdel)  og 
Ak  kad  (den  nordlige  halvdel).  B.  er  et  alluvialland;  i 
løbet  af  ca.  50  aar  viger  havet  1  km.;  tidligere  mundede 
Eufrat  og  Tigris  hver  for  sig  ud  i  den  Persiske  bugt. 
Klimaet  er  i  november  og  december  temmelig  koldt; 
fra  januar  til  mars  behageligt;  om  sommeren  er  tempera- 
turen 40 — 60  °  C.  Gjennem  et  system  af  kanaler  lededes 
i  gammel  tid  oversvømningsvandet  ud  over  sletten,  som 
derved  i  høi  grad  frugtbargjordes  (fertilissimus  ager 
totius  orientis,  tdet  frugtbareste  stykke  jord  i  hele 
Orienten»  (Plinius)).  Især  trivedes  hvede  og  dadler. 
Husdyr:  kamel,  hest,  kjør,  faar  og  gjeder;  vilde  dyr:  løve, 
sjakal,  vildokse,  vildsvin,  vildhest,  raadyr;  elvene  fiskerige. 

Byer  (nu  mest  ruinhauge)  i  syd  (de  moderne  be- 
nævnelser  i  parentes):  Eridu  (Abu  Shahrein),  Ur  (Mugheir, 
al-Muq^jjar),  Isin  (endnu  ikke  identificeret),  Larsa  (Sen- 
kereh),  Erech  (Warka),  Shirpurla  eller  Lagash  (Tello), 
Nippur  (Nuffar);  i  nord:  Babylon  (nær  det  nuværende 
Hilieh),  Borsippa  (Birs  Nimrud),  Kuta  (Tell  Ibrahim), 
Sippar  (Abu  Habba),  Agade  (ikke  identificeret).  —  Vore 
tidligere,  dels  ufuldstændige  dels  ensidige,  kilder  til 
kundskab    om    det    gamle    B.,   nemlig  det  gamle  testa- 


begmnde  —  (t)  begrfinden  — 
©  prove,  make  good  (out*  —  (7) 
moUver;  fonder. 

begrundelse  —  X)  Begrondung  f 
—  @  explanation  (of  the  reasons), 
vlndication  —  (?)  exposé  (m)  des 
motih ;  preuve  f. 

begrttnden  0  bcgrunde;  grund- 


egrilnder  0  m.  gruodlregger. 


begrilaaen  (t)  hilse. 

begræde  —  (t)  bcwelnen  —  © 
deplore,  moam.  fåment,  be'wail  — 
(f)  déplorcr.  regretter. 

iMgrædelig  —  ®  bcwetnenswert 
—  @  deplorable,  lamentable  —  (f) 
deplorable.    Se  ogs.  ynkelig. 

begrænae  —  0  bcgrenxen.  be- 
schrånken  —  ®  bound,  llralt.  clr- 
cumscribc  —  0  bomer.  limiter. 


begrænaning  —  0  Begrenzung. 
Beschrflnkung  f  —  0  limits  pl  — 
0  limites.  hornes  f  pl. 

begucken  Ø  kikke  paa. 

bégue  (f)  stam(mende). 

bégueuTe  0  r.  snerpe. 

bégueulerie  0  f.  snerperi. 

beguile  (e)  fordrire  (tiden). 

béguin  0  m,  (barne)lue;  for- 
kjærlighed.    béguinagC  m.  hellig- 


begum— behaben 


619 


Babylonien 


620 


mente,  Herodot  (5  aarh.  f.  Kr.)  og  uddrag  af  et  græsk 
verk  af  den  babyloniske  prest  Berosus  (4  aarh.  f.  Kr.), 
har,  fra  midten  af  forrige  aarh.,  faaet  en  uanet  rig  ud- 
fyldning  gjennem  udgravninger:  topografiske  under- 
søgelser  af  Babylon,  Borsippa,  Nippur,  Erech,  Larsa, 
Ur  og  Eridu  ved  englænderne  Lo^us  og  Taylor  under 
overopsyn  af  Sir  Henry  Rawlinson  (1849 — 55)  og  ved  den 
franske  ekspedition  under  Fresnel  og  Oppert  (1851 — 54); 
Rassams  gravninger  (1879 — 82)  i  Sippar  (fund  af  Sol- 
templet  med  et  arkiv  paa  angivelig  ca.  50  000  lertavler), 
fortsat  af  Scheil  (jan.— april  1894)  i  opdrag  af  det  Otto« 
manske  museum;  E.  de  Sarzecs  gravninger  i  Tello  (1875 
— 80,  og  senere);  nordamerikanske  ekspeditioner  bl.  a. 
under  Peters,  Hilprecht,  Haynes  til  Nippur  (1884 — 85, 
1888—89,  1890,  1893—96,  1899—1900);  det  tyske  orient- 
selskabs  gravninger  (juni  1902 — mars  1903)  under  ledelse 
af  Kolewey  i  Fara  og  Abu  Hatab  (32  breddegrad)  og 
i  Babylon  (siden  26  mars  1899).  Hertil  kommer  især 
fundet  (i  1888)  i  (Tell-el-)Amarna  (s.  d.)  i  Mellemægypten 
af  ca.  300  tavler  med  babylonisk  kileskrift,  og  fundet 
af  talrige  værdifulde  babyloniske  indskrifter  (deriblandt 


Vildoksen,  babylonisk  relicf  af  emaljeret  teglsten. 

den  berømte  Hammurabi-stelc,  se  nedenf.),  engang  røvet 
af  elamiterne,  i  Susa,  under  de  Morgans  og  Scheils 
gravninger  smst.  (siden  1897).  —  Den  babyloniske  skrift 
(«kileskriften»),  som  babylonierne  overtog  fra  sumererne 
(se  nedenf.),  og  som  skrives  fra  venstre  mod  høire  (uden 
mellemrura  mellem  ordene),  er  fremgaaet  af  en  linear 
billedskrift  (som  man  endnu  tildels  kan  gjenkjende  paa 
de  ældste  indskrifter).  Den  har  2  elementer:  «kilen» 
(dels  vandret  >-,  dels  lodret  Y»  dels  skråa  \)  og  «vinkel- 
haken» (<).  Sumererne  anvendte  et  og  samme  ord  tegn 
(ideogram)  til  at  udtrykke  flere  beslegtede  begreber;  saa- 
ledes  betegnede  f.  eks.  en  «stjerne»  x>^  (oprindelig  ^) 
tillige  «himmel»,  «himmelgud»  og  «gud»  overhoved, 
samt  «høi»,  «være  høi».  De  udviklede  videre  sin  skrift 
til  stavelseskrift  (syllabisk  skrift);  saaledes  anvendtes 
f.  eks.  tegnet  for  «himmel»,  der  i  sumerisk  lyder  an, 
ogsaa  til  rent  fonetisk  at  udtrykke  stavelsen  an.  Disse 
sumeriske  stavelseværdier  bibeholdt  de  semitiske  baby- 


loniere, da  de  overtog  skrifttegnene;  men  samtidig  ud- 
talte  de  ordtegnene  paa  sit  eget,  semitiske  sprog,  saaledes 
at  f.  eks.  ovenstaaende  tegn  herefter  ogsaa  blev  udtalt 
shamu,  semitisk:  himmel  (og  Hu,  sem.:  gud).  Den 
babyloniske  skrift  er  altsaa  paa  samme  tid  ord-  og 
stavelseskrift;  og  de  enkelte  skrifttegn  (hvoraf  der  er 
mere  end  500)  kan  desuden  betegne  flere  ord  og  Qere 
stavelser.  For  at  lette  læsningen  føiede  man  til  enkelte 
ord  saakaldte  determinativer,  d.  v.  s.  tegn,  som  angiver, 
hvilken  kategori  vedkommende  ord  tilhører,  samt  «fone- 
trske  komplementer»  til  bestemmelse  af  den  rigtige  ud- 
tale  af  slutningsstavelsen.  At  ombytte  hele  dette  ind- 
viklede  skriftsystem  med  et  alfabetisk  (hvad  ægypterne 
tildels  gjorde)  evnede  de  semitiske  babyloniere  ikke. 
Derimod  blev  det  betydelig  forenklet  af  perserne,  som, 
i  lighed  med  susianerne,  overtog  det.  Achæmeniderne, 
som  herskede  ogsaa  over  B.  og  Susiana,  forfattede  sine 
indskrifter  paa  alle  3  sprog.  Og  tydningen  af  den 
forholdsvis  lette  gammel- persiske  kileskrift  (som  ind- 
lededes  i  1802  af  den  hannoveranske  gymnasiallærer 
Grotefend  gjennem  en  genial  kombination  og  fortsattes, 
foruden  af  Burnouf  og  Rawlinson,  af  nordmanden  Lassen 
og  dansken  Rask)  kunde  nu  være  til  betragtelig  hjælp 


Portlndgnng  til  Dur-Sargon  (Khorsabad). 
(Ener  Places  rekonstrukUoo.) 

ved  tydningen  af  den  vanskeligere  babyloniske  (Raw- 
linson (1851),  Hincks,  Oppert  (1859)).  —  Udviklingen  af 
det  babyloniske  (el.  baby  lon  isk-assyriske)  sprog.  som 
tilhører  den  semitiske  sproggruppe,  kan  fordeles  paa  4 
perioder:  1.  den  gammel-babyloniske  (Hammurabi  ca. 
2250);  2.  mellemperioden  (Tiglat  Pileser  I  ca.  1100);  3. 
den  nyass3Tiske  periode  (Assurbanipal  ca.  650);  4.  den 
senbabyloniske .  (fra  ca.  600 ;  man  efterlignede  gamle 
mønstre,  især  i  lærde  kredse;  som  folkesprog  maatte 
babylonisk  vige  plads  for  andre  sprog,  især  aramæisk). 
Historie.  Af  den  vestlige  Orients  2  kulturcentra, 
Ægypten  og  B.,  har  sidstnævnte  øvet  den  mest  vidlræk- 
kende  betydning;  det  havde  nemlig  den  fordelagtigste 
beliggenhed,  idet  den  korteste  og  tryggeste  handelsvei 
fra  Indien  og  Østasien  til  de  østlige  Middelhavslanda 
førte  gjennem  Eufratdalen.  Paa  den  tid  da  historiens 
lys  begynder  at  falde  over  B.  (ca.  3  000  f.  Kr.},  har  kul- 
turen der  allerede  naaet  et  kulminationspunkt;  og  denne 


hed  (hannlig),     béguine  f.   bede-  | 

8«8ter.  I 

begnm  ®  ostindlsk  fyrstinde. 

begunstige   —  (t)  béganstlgen  I 

—  (g)  favour.  countenance,  encour-  ■ 
a^e  —  (?)  favoriser:  seconder.  pro- 

téger;  preferer;  encourager.  i 

begunstigelse  —  ®  Be-,  Ver- 

gflnstigung  f  —    @    favour;     pre-  | 


ference,  coantenance  —  ®  protcc- 
tlon  f;  préference  f;  favcur  f. 

begntachten  T;  afgive  sit  skjøn 
om  noget. 

Begutachtung  "ti  r.  s^løn. 

begUtert  (ij  bemidlet. 

begiitigen  Hj  gføre  god  Igjen, 
forn;ilde. 

begynde  —  IJ  beglnnen.  an- 
fnngen     —     (e)   begin.     commence. 


enter  upon  —  (f)  oommenoer;  se 
raettre  A;  debuter;  ouvrir  (une 
campagne);  entamer  (une  discus- 
slon);  lier  (conversatlon);  intenter 
(un  procte). 

begyndelse  —  0  Anfang  m 
—  $)  beginning,  commencement ; 
outset  —  (f)  comroencement  m; 
debut  m ;  ou\-vrturc  f;  (oprindelse) 
origine  f.    begyndelsesgrunde 


—  ®  AnfangsgrQnde  pl  —  ^  mdi- 
ments.  tieginnlngs.  prindpkra.  ele- 
ments —  if]  elements  m  pl. 

begynder  —  (f)  Annn^r  m  - 
@  l>eglnner.  tjro,  norlce  —  f* 
oommen^ant.  debutant  m ; 


behaart  ^.  haarct. 
Behaarung  X.  r.  haarkladnioir 
behaben  t;.  sieh   b«:  befind*- 


BABYLONISK  ASSYRISK  KUNST 


I-  Vinget  tyr  fra  porten  til  Dur-Sargon,  Khorsabad.  2.  Garamelbabylonisk  seglcy linder.  3.  Helligt  træ  med  knælendc 
vingede  figurer  (Ki^undshik).  4.  Gammelbabylonisk  cylinder,  forestillende  syndefaldet.  5.  Døende  løvinde  (Kujundshik). 
6.  Bel-Merodach  og  et  vinget  uhyre  (Nimrud).     7.  Assyrisk  slagscene  (Assurnasiopol).     8.    En  konge  kjæmper  med  et 

vinget  uhyre  (Persepolis).     9.    Genius  med  ørnehoved. 


621 


Babylonien 


622 


behftbig-behAgelighed 


kulturs  skabere,  den  «sumeriske»  race  (af  hidtil 
ukjendt  herkomst,  sandsynligvis  stammende  fm  det  indre 
Asien),  tilhører  helt  overveiende  den  forhistoriske  tid; 
en  anden,  langt  senere  til  B.  indvandret,  s  e  m  i  t  i  s  k 
race  er  ifærd  med  at  tilkjæmpe  sig  overmagten.  Der 
er  urolige  og  usikre  forhold;  smaakongeme  i  de  enkelte, 
ældgamle  byer  ^Ur,  Larsa,  Lagash,  Erecb,  Nippur, 
Sippar,  Agade  m.  fl.)  ligger  i  strid  med  hverandre. 
Herpaa  gjøres  der,  kort  efter  aar  3  000,  en  ende  ved  den 
nordbabyloniske  konge  Sargon  I  af  Agade,  som  grundede 
et  rige  (hvori  smaakongerne  blev  vasalfyrster)  med  et 
senere  uopnaaet  magtomraade;  ikke  alene  underlagde  han 
sig  Klam,  Suri  (d.  e.  Mesopotamien)  og  «vestens  land», 
men  han  endog  «overskred  det  vestlige  hav  (Middelhavet) 
og  blev  3  aar  i  de  vestlige  egne»  og  befæstede  sit 
herredømme  der;  som  hovedstad  for  dette  rige  grund- 
lagde  han  Babylon.  Hans  søn  Naram  Sin  erobrede 
Magan  og  Melucha  (d.  e.  Arabien).  Ikke  meget  senere 
ca.  2600)  blev  det  politiske  tyngdepunkt  flyttet  til  det 
mere  < sumeriske»  Sydbabylonien,  hvor  der  dannedes  et 
rige,  som  ogsaa  omfattede  den  nordbabyloniske  halvdel 
•  Sumers  og  Akkads  rige),  og  hvis  regenter  var  kongerne 
af  Ur,  Isin  og  Larsa.  Men  atter  forlagdes  magtcentret 
til  Nordbabylonien,  hvor  nu  det  Iste  «dynasti  af  Babylon» 
oprindelig  muligens  fra  Sippar)  tog  ledelsen  (ca.  2400 — 
21001  Mest  kjendt  blandt  disse  konger  er  Hammurabi, 
som  under  sin  55-aarige  regjering  bragte  ro  og  ordnede 
tilstande  tilveie  i  B.  (hvad   han   beseglede  gjennem  sin 


I   provins,  søgte  ogsaa  at  gjøre  sin  indflydelse  gjældende, 
hvad  der  lykkedes,  da  den  assyriske  magt  pludselig  gik 
I   sterkt  tilbage.     Det  næste  babyloniske   dynasti  «Pashe» 
'   (12    aarh.)    fremviser    imidlertid    en    kraftfuld    regent, 
Nebukadnezar  I,  som  kjæmpede  seierrig  mod  elamiterne 
og  tildels  ogsaa   mod   assyrerne.     Men  atter  gik  det  til- 
bage;   den    assyriske    konge    Tiglat    Pileser  I    (ca.  1100) 
erobrede   Babylon;    ogsaa   kaldæerne   satte   sig   i    stadig 
,   større  mængde  fast  i  B.,  som  desuden  svækkedes  gjennem 
I   indre  uroligheder  og  dynastiskifter.  Efter  en  lysere  periode 
'    under  Nabu-aplu-iddins  regjering  (ca.  885—854)  maatte 
B.   paany    give    sig    ind    under    Assyriens    beskyttelse; 
navnlig  var  dette  forholdet  overfor  det  nyassyriske  rige, 
hvis  grundlægger  Tiglat  Pileser  111   i  729   besteg  Baby- 
lons  trone   under   navnet   Pulu.     I  721    lod    kaldæeren 
Merodach   Baladan   sig  udraabe  til   konge  i  B.  og  søgte 
at  hævde  sig  ved  Elams  hjælp.    Men  han  maatte  omsider 
:   vige  pladsen  for  de  assyriske  konger  Sargon  II  og  San- 
'   herib;  sidstnævnte  gik  saa  vidt  i  sin  hevn,  at  han  endog 
ødelagde  det  høit  anseede  Babylon  (689),  som  imidlertid 
gjenopbyggedes    af    hans    søn    Assarhaddon    (681 — 669). 
Dennes  efterfølger  i  Assyrien  var  hans  søn  Assurbanipal 
I   (s.  d.),  medens  en  anden  søn  Samassumukin  blev  under- 
konge i  B.     Den    sidstnævnte   forsøgtc,    med    bistand   af 
elamiterne   og   araberne,   at   gjøre   sig   uafhængig;    men 
I    det  mislykkedes,  og  Assurbanipal  besteg  nu  (647)  under 


'1 


Vægprydelse  af  emnljeret  tegl  (Khorsnhad). 

berømte,  for  faa  aar  siden  gjenfundne  lovbog),  udvidede 
sit  magtomraade  indtil  Middelhavet  og  befæstede  Baby- 
lons anseelse.  Under  det  2det  dynasti  (ca.  2100—1750), 
som  stammede  fra  det  sydlige  B.,  og  som  gjennem- 
gaaende  viste  sig  noksaa  svagt,  faldt  Kassitcrne 
<  iushshu)  østfra  ind  i  landet  og  tilrev  sig  magten ;  efter- 
haanden  blev  de  «baby lon iseret».  Det  kassitiske  dynasti 
ca.  1750—1200)  betegner  for  B.  en  sterk  tilbagegang, 
sN^arende  til  ægypternes  fremgang  i  Syrien  og  hetiternes 
«mitani»)  i  Mesopotamien.  Rigtignok  blev  de  sidst- 
nævnte i  løbet  af  14  aarh.  trængt  tilbage  af  kongerne  af 
Assyrien  (oprindelig  vistnok  en  babylonisk  koloni); 
men  til  gjengjæld  fik  B.  en  farlig  rival  i  denne  nyop- 
dukkende  stormagt,  som  gjennem  et  oprør  i  B.  flk  en 
velkommen  anledning  til  at  gribe  ind  og  ydc  sin  «be- 
i^kyttelse»;  sluttelig  blev  den  assyriske  konge  Tukulti 
Ninib  I  konge  ogsaa  over  «Su mer  og  Akkad».  En  anden 
kraftig  roilitærstat.  El  am  (^østenf.  B.),  tidligere  babylonisk 


Sanrct  løve  (British  museum). 

navnet  Kandalanu  selv  Babylons  trone.  Efter  hans  død 
grundlagde  kaldæeren  Nabopolassar  (625—604)  det  ny- 
babyloniske  rige.  Assyrerne  søgte  at  vinde  B.  tilbage, 
men  Nabopolassar  allierede  sig  med  mederne,  og  da  Ninive 
erobredes  (606),  tilfaldt  det  sydlige  Assyrien  B.  I  605 
blev  ægypterkongen  Neko  II  slaaet  ved  Karkemish  af 
den  babyloniske  kronprins  Nebukadnezar  (II),  som  fulgte 
sin  fader  paa  tronen  og  under  sin  regjering  (604 — 561) 
styrkede  det  nye  rige  udåd  til  ved  seierrige  krige  i  Syrien, 
Palæstina  (Jerusalem  blev  erobret)  og  mod  Ægypten,  og 
øgede  dets  glans  indadtil  bl.  a.  ved  storartede  bygge- 
foretagender.  Efter  endel  hurtig  paa  hinanden  følgende 
tronskifler  blev  Naboned  konge  (555 — 538).  Ved  sine 
religiøse  omvæltningsplaner  vakte  han  imidlertid  for- 
bitrelse hos  det  mægtige  prcsteskab;  dette  saa  i  Kyros 
en  redningsmand  og  understøttede  ham  ved  hans  erob- 
ring af  Babylon  (538).  Det  var  hermed  forbi  med  B.s 
selvstændighed ;  forsøg  paa  at  gjenvinde  den    blev    kuet 


«H(:  opfOTv  «ig.  Behaben  n.  be- 
flodende;  opfønel. 

behlbig  fri  velstaaendc ;  vel- 
nw«t;  bynellg;  magelig 

behacken  0  tilhugge;  hyppe. 

behaftet  (t)  beføngt. 

bebac  -  li  GefaDen.  Behagen  n ; 
^licben,  Gutdanlien  n  -  (e)  plea- 
«nrp,  graUficaUon.   satlsfacUon  — 


(7)  plaiair   m    <gré   m.    fantaitle  f:    | 
volonté.  diacrétlon  D. 

behage  —  (Dgefallen.  behagen, 
belieben;  geruhen  —  ©  please; 
be  pleaaed  to;  (sig  i)  talte  dellght 
in.  affcct  —  (?)  plaire,  convenir  (A 
q);  Touloir;  daigner;  (sig  i)  se 
oomplaire  (en  qc).  hvad  be- 
hager? -  t,  Wie  bcllebt?  -  © 
Sir?    Madam?  beg  (your)  pardon; 


(dagligtale)  what?  eh?  —  dO  Mon- 
sieur? Madame?  pardon?  vous 
dite8(disiex)?  comment?  behage- 

lyet,  -syge  —  (t)  Gcfaiisucht  r  - 

©  (excessive)  deslre  of  pleasing, 
coquetry  —  (?)  désir  (m).  envie  (0 
de  plaire,  coquettcrie  f.  behage- 
lyeten,  -syg  -  tii  gefallsflchUg 
—    ©    (over- klesirous    to    please. 


coquettish  —  (f)  désireux  de  plaire ; 
coquet. 

behageHg  —  f)  angenehm,  be- 
hoglich.  gefflUlg  —  (e)  ngreeable. 
pleasant  —  (f)  ngréable,  (h}'ggelig> 
confortable. 

behagelighed  —  (i)  Annehm- 
lichlteit.  Bebaglichlielt  f  -  ©  plea- 
nantness,  agreeableness ;  comfort; 
tytringer)  clvlltics,  compllments  — 


behagen— behauchen 


623 


Babylonlen 


624 


af  Dareios  og  Xerxes.  Ved  Alexander  kom  B.  under 
græsk  overhøihed,  derefter  under  parthisk.  B.,  som 
senere  blev  erobret  af  araberne,  tilhører  nu  (siden  1638) 
tyrkerne. 

Litteratur.  Videnskab.  Blandt  de  kulturfrem- 
bringelser,  f.  eks.  skriften  (se  ovenf.),  som  semiterne  i  B. 
overtog  fra  sumererne,  hører  ogsaa  grundlaget  for  littera- 
turen (i  videste  forstand).  Denne  er  af  semiterne  vistnok 
ført  videre  i  alle  sine  forgreninger  (med  undtagelse, 
saavidt  man  hidtil  kan  se^  af  dramaet  og  en  musikalsk 
litteratur),  men  de  har  frembragt  forholdsvis  faa  ny- 
skabelser.  Eu  stor  del  af  den  babyloniske  litteratur  har 
assyrerne  bidraget  til  at  bevare  (se  art.  Assyrien  og 
Assurbanipal).  Historiske  indskrifter,  først  i 
form  af  korte  notiser,  senere  med  tilløb  til  en  egen 
historisk  kunstform,  beretter  om  herskernes  byggevirk- 
somhed  og  kultushandlinger,  deres  krigstog,  beleiringer, 
bytte,  jagter  etc.  Bønner,  hymner,  litanier,  salmer  (med 
parallelismus  membrorum;  mange  paa  sumerisk,  med  in- 
terlinear  semitisk  oversættelse),  ritualbøger,  ominatekster, 
astrologiske  indskrifter,  besvergelsesfbrmularer,  legender, 
myter,  epos-samlinger  o.  s.  v.  er  vore  kilder  til  kund- 
skal)  om  babylonisk  (og  assyrisk)  religion,  mytologi 
og  overtro.  Den  litteratur,  man  kan  betegne  som  den 
videnskabclige,  omfatter  navnlig  filologi  og  astronomi 
(og  matematik).  Kjendskabet  til  det  forlængst  uddøde 
sumeriskc  sprog  forplantedes  i  lærde  presteskoler;  der 
forfattedes  oversættelser,  leksika,  grammatiker,  kommen- 
tarer, præparationer;  man  sammenstillede  i  det  uendelige 
syllabarer,  paradigmer,  navnelister;  overhovedet  havde 
de  babylonisk-assyriske  filologer  en  sterk  tilbøielighed 
til  at  skematisere  og  rubricere.  Senest  udviklede  sig 
astronomien  (oprindelig  fremgaaet  af  astrologisk  interesse); 
vistnok  havde  babylonierne  ingen  korrekt  opfattelse  af 
solsystemet,  men  deres  astronomi  har  dog  en  viden- 
skabelig  karakter,  idet  de  rak  frem  til  erkjendelsen  af,  at 
himmellegemerne  i  sine  bcvægelser  følger  visse  love,  som 
kan  beregnes;  de  beregnede  ny maane,  samt  sol-  og  maane- 
formørkelser,  planeter  nes  og  Sirius'  heliakiske  op-  og 
nedgang,  foretog  maalingcr  af  solens  og  maanens  hastig- 
hed  og  deres  afstand  fra  jorden  etc.  Og  den  inddeling 
af  cirkelen  i  360  grader,  som  fremdeles  er  herskende  i 
vor  matematik  og  geografi,  er  babylonisk.  Derimod  til- 
hører det  lille,  som  hidtil  kjendes  af  den  babyloniske 
medicinske  litteratur,  fortrinsvis  overtroen,  navnlig 
hvad  betragtningen  af  de  psykiske  sygdomme  angaar. 
Den  juridiske  litteratur  er  fortrinlig  repræsenteret 
ved  Hammurabis  lovcodex  (sikkert  byggende  paa  tidligere 
lovsamlinger),  hovedsagelig  affattet  under  socialøkonomi- 
ske  hen.syn,  i  første  række  med  handel  og  jordbrug  for 
øie,  samtidig  et  værdifuldt  vidnesbyrd  om  den  tids  (ca. 
2250j  rctsbevidsthcds  sedelige  høide.  I  denne  forbindelse 
kan  sluttelig  nævnes  de  kommercielle  dokumenter 
(kjøbe-  og  leiekontrakter,  lønningslister,  kvitteringer, 
testamenter  etc),  samt  endelig  utallige  breve  (et  vidnes- 
byrd om  brevteknik  og  brevstil  i  gammel  tid  er  f.  eks. 
Tell-el-Amarnabrevene). 

Kunst.  B.  savner  metaller  og  sten.  I  bygnings- 
kunsten, ved  opførelsen  af  templer,  paladser  og  private 
bygninger,  anvendtes  derfor  tegl,  dels  soltørret,  til  væg- 
genes  kjerne,  dels  den  haardere  brændte  eller  glasserede. 


til  den  ydre  beklædning;  tildels  blev  væggene  bemalet: 
som  bindemiddel  benyttedes  bl.  a.  jordbeg.  Det  fornemste 
bygverk  var  templet  eller  tempeltaarnet  (zikkurratu ,  en 
høi  bygning  (som  sandsynligvis  samtidig  gjorde  tjeneste 
som  astronomisk  observatorium),  kvadratisk  eller  ogsaa 
parallelogramformet,  med  sider  paa  optil  200  fod,  med 
vældige  trin  eller  etager,  2  eller  3,  senere  flere,  og  som 
man  besteg  ad  en  trappe  paa  udsiden;  gudens  billede 
var  anbragt  i  et  lidet  kapel  oppe  paa  toppen ;  pragtfulde 
templer  fandtes  i  Babylon  for  Marduk  (Esagila;  og  i 
Borsippa  for  Nabu.  Navnlig  ved  udgravninger  i  Tello 
er  der  fundet  ft^mragende  prøver  paa  høi  kunst, 
som  stammer  fra  babyloniernes  læremestre  sumereme: 
statuer  i  diorit,  reliefer,  udskjæringer.  Dog  har  fundene 
i  B.  i  det  hele  tåget  bragt  os  lidet  af  reliefer  og  skulp- 
tur; udviklingen  kunde  for  dette  punkts  vedkommende 
paa  grund  af  manglende  materiale  ikke  naa  den  ass>Tiske. 
Derimod  har  babylonierne  været  mestere  i  vævning 
og  tilvirkning  af  tepper,  i  gravørkunst  (som  navnlig 
fandt  anvendelse  ved  fremstillingen  af  seglene,  se  plan- 
chen:  Babylonisk  assyrisk  kunst,  fig.  2)  og  glyptik;  og 
vor  fajance-  og  m  aj  ol  i  ka  tekn  i  k  er  en  arv  fra  det 
gamle  B.,  ved  araberne  kom  den  til  Spanien  og  blev 
derfra  kjendt  i  Vesteuropa. 

Religion.  Ogsaa  paa  det  religiøse  omraade  har  man 
selvfølgelig  at  regne  med  talrige  sumeriske  elementer, 
forøvrigt  ogsaa  med  andre,  en  følge  af  den  blanding  af 
racer,  der  ligger  til  grund  for  den  babyloniske  nation; 
begrebct  hedenskab  findes  ikke  i  den  babyloniske  litte- 
ratur. Den  ældste  hidtil  kjendte  form  af  den  sumcrisk- 
babyloniske  religion  er  allerede  langt  fjernet  fra  den 
første  begyndelse;  gudeskikkelserne  var  forlængst  færdigc 
og  fæstnede.  Hver  by  havde  sin  specielle  gud.  som 
der  ansaaes  for  den  høieste.  Som  følge  af  den  poli- 
tiske udvikling,  krigstog,  erobringer  o.  s.  v.  førtes 
de  forskjellige  guder  saminen,  og  den  teologiske 
spekulation  søgte  saa  at  bringe  dem  i  et  system, 
knytte  dem  sammen  i  et  slegtskabsforhold  o.  s.  v.,  og 
derved  skaffe  orden  og  enhed  tilveie.  I  spidsen  for  det 
babyloniske  panteon  finder  vi  en  triade,  bestaaende 
af  himmclguden  Anu,  jordens  gud  Bel  (guden  i  Nippur' 
og  vanddybets  og  den  dybe  visdoms  gud  Ea  li  Eridu . 
Eu  anden  triade  bestod  af  maaneguden  Sin  (i  Ur  og 
Harran),  solguden  Sbamash  (i  Larsa  og  Sippar;  og 
Ramman  (atmosfærens,  stormens,  tordenens  og  regnets 
gud).  Andre  betydelige  gudeskikkelser  var  Nabu  {i  Bor- 
sippa), lærdommens  gud  og  gudernes  sendebud;  Nergal 
(i  Kuta),  krigsgud;  Ishtar,  der  dels  (fornemmelig  i  Agade- 
dyrkedes  som  krigsgudinde,  dels  (især  i  Erech.  som 
kjærlighedsgudinde;  videre  guderne  Ninib  og  Tammui 
og  sidst  men  ikke  mindst  Marduk,  der  var  gud  i  Babylon, 
og  hvis  magt  og  anseelse  voksede  samtidig  med  byens, 
indtil  han  sluttelig  blev  identificeret  med  liel  yiBeU 
Merodach»,  se  planchen  fig.  6)  og  blev  «herren»  par 
excellence.  Videre  blev  Nabu  betragtet  som  søn  af 
Marduk,  der  igjen  betragtes  som  søn  af  Ea.  Endelig  er 
at  merke,  at  guderne  sattes  i  forbindelse  med  himmel- 
legemerne (Ishtar  f.  eks.  med  planeten  VenusX  naMilig 
med  forskjellige  faser  af  solen  (Tammuz  var  den  befnig- 
tende  vaarsol,  Nergal  den  fordæn-elige,  svidende  sol  etc. 
I   Allerede    paa    Hammurabis    tid    har    den    babyloniske 


(f)  agrAmcnt  m;  doucear  f;  com- 
modlté  f;  confort  m;  (pl)  des  dou- 
ceun,  des  choses  agréables. 

behagen  (t;  behage.  Behagen 
D.  (veDbehag. 

behaglich  ø  ))ehagelig. 

behalf  (e)  Kovn,  bedste.  inter- 
esse,    on  b.  of  paa  .  .  .  vegne. 

behalten  0  beholde;  huske; 
partic.)  i  god  behold. 


Behaiter  ®  m.  Behftltnis  n, 
gjemme-,  opbevarlngssted. 

behåndigen  ®  tilstille. 

behandle  —  fX<  behandeln  —  @ 
handle,  manage,  deal  with;  (vel. 
ilde)  trcat.  usc;  (drøfte)  discuss; 
(handle  om»  treat  of  —  (f)  tmiter; 
(haandtere)  manier;  (lovforslag) 
dlscuter. 

behandling  —  C  Hehandlung  f. 


Verfahren  n:  Lesung  f  (eines  Ge- 
setn-orschlages)  —  @  management ; 
treating.  treatment,  usage:  discus- 
sion  —  (f)  traitement  m:  manie- 
ment  m;  (af  lovforslag)  discus- 
sion  f. 

Behang  \Jj  m.  forhæng,  dra- 
peri. 

behftngen  (\j  behænge,  drapere. 

behansket  —  ({■  behandschuht 


—  (^  proTl<ted  with  gloves  -  / 
gante. 

beharren  iF.  forbli>-e.  vedblive, 
holde  (hat  ved;  nnemture. 

beharrlleh  -^  slandhafUg.  ved- 
holdende. StSKllg. 

BehaiTttBg  rt>  f.  slandhaftiie 
hed.vedboldenhcd.  Bebamincs* 
vermOgen  n.  inerU.  tncghed 

behauchena  aande.  pustr  pas 


625 


Babyloniske  fangenskab— Bacchanålia 


626 


Bronceleve  fra  Sargons  palads  (Khorsabad). 


religion  et  umislgendeligt  præg  af  astralreiigion. 
Foruden  de  store  guder  var  der  talrige  mindre  og  utal- 
lige aander.  —  Den  babyloniske  kosmologi  inddeler 
verdensaltet  i  den  syvdelte  himmel,  jorden  og  vanddybet. 
I  jordens  indre  befinder  sig  de  dødes  rige,  mørkt  og 
fuldt  af  støv,  regjeret  af  gudinden  Ereshkigal.  Om  ver- 
dens tilblivelse  (gjennem  gudernes  kamp  med  uhyret 
Tiåmat)  fortæller  en  m3rte,  der  samtidig  har  til  hensigt 
at  forherlige  Babylons  gud  Marduk.  Hvordan  menne- 
siiet  gik  glip  af  udødeligheden,  berettes  dels  i  legenden 
om  Ådapa,  dels  i  eposet  om  Gilgamesh  (hvoraf  et 
mindre  afsnit  indeholder  fortællingen  om  syndfloden). 
Eo  myte  fortæller  om  Ishtars  nedfart  til  dødsriget, 
bFoned  al  frugtbarhed  og  vekst  paa  jorden  ophørte.  — 
Gudsdyrkelsen  indtog  en  betydelig  plads  i  det 
nationale  liv.  Høiere  end  nogen  anden  bygning  ragede 
templerne  tilveirs;  og  kongerne  opfattede  det  altid  som 
en  fremtrædende  pligt  at  sørge  for  deres  vedligehold,  I 
udsmykning  eller  restaurering.  Blev  en  babylonier 
rammet  af  ulykke,  var  det  tegn  paa,  at  hans  skytsgud  I 
havde  svigtet  ham  og  prisgivet  ham  til  alt  det  djævel- 
sliab.  som  fandtes  rundt  om;  aarsagen  kunde  være  en 
\vQd,  han  havde  begaaet  endog  uden  sit  vidende. 
For  igjen   at   stemme  guden   naadig   maatte   han   søge 

bistand  hos  pre- 
steme  (som  i 
den  anledning 
bl.  a.  reciterede, 

afvekslende 
med   den  bod- 
færdige,  de  saa- 
kaldte     «bods-   I 
salmer»).     Pre-   | 
steme  besørge-   I 
de  ogsaa  de  re-   ' 
gelmæssigeofre. 
Og  da  de  samti- 
dig var  jurister, 
var  deres  indflydelse  meget  stor,  ikke  bare  paa  det  religi- 
«*se  omraade,  men  ogsaa  paa  det  kommercielle,  og  over- 
hovedct  paa  det  sociale.  —  Selv  om  man  vogter  sig  for 
(panbabylonistisk»  overdrivelse,  maa  man  indrømme,  at 
<ien  babyloniske  kulturs  indflydelse  udadtil  har  været 
overordentlig  vidtstrakt  og  indgribende.     Allerede  i  det 
2  aartnsen   f.  Kr.  omfattede   den    hele  Vestasien ;  endog   i 
mellem  kanaanæiske  fyrster  og  den  ægyptiske  farao  førtes   I 
den  diplomatiske  korrespondance  i  babylonisk  sprog  og   { 
med  babylonisk  skrift    (se  art.  Am  arna).     Videre  er 
den  græske   astronomi  direkte  afhængig  af  den  baby-   | 
loniske;   og  ligeledes  har  den  græske  kunst  under  dens   { 
første  udfoldelse   været   befrugtet   af  den    babyloniske. 
At  B.  ogsaa  har  været  af  stor  betydning  for  retsudvik-   I 
jingen,  ikke  alene  i  den  forasiatiske,  men  ogsaa  gjennem   ' 
indflydelse  paa    romerretten    i  den  europæiske  kultur-    | 
kreds,  vil    sikkert    fremgaa   med  stedse  større  klarhed. 
Sluttelig  kan  nævnes,  at  vor  tidsinddeling  er  babylonisk.   I 
—  Sterk  interesse  er  i  senere  tid  vakt  for  spørsmaalet   | 
om  B.  indflydelse   paa   Israel  («Babel  og  Bibel >).     Den 
naaede  sit  høidepunkt  paa  Manasses  tid  og  har  utvilsomt 
|wvt  følger  saavel  i  formel  henseende  (stilen  i  de  hebra- 
iske hymner  og  især  i   klagesalmerne    er  nær  beslegtet 


iMhauen— beherzt 

med  den  tilsvarende  babyloniske)  som  i  reel  (babyloni- 
ske myter,  navnlig  syndflodsfortællingen,  eller  elementer 
deraf  har  fundet  vei  til  Israel.  Xoget  lignende  gjælder 
forøvrigt  sandsynligvis  ogsaa  Israel  i  dets  forhold  til 
Ægypten).  Paa  den  anden  side  maa  det  betones,  at 
Israel  Ikke  har  overtaget  det  fremmede  stof  slavisk, 
men  har  forstaaet  at  gjennemtrænge  det  med  sin  aand 
og  nyttiggjøre  det  for  sin  religion.  [Jfr.  W.  Schencke, 
«Ægypten-lsrael-Babylonien»,  Kra.  1904.1 

Babyloniske  fangenskab,  Det,  (eksilet)  kaldes 
Israels  folks  bortførelse  til  Babylon  under  Nebukadnczar. 
Allerede  597  f.  Kr.  havde  Nebukadnezar  overvundet 
kong  Jekonja  (Jojakin)  og  ført  ham  og  en  stor  del  af 
hans  folk  i  landflygtighed.  Til  konge  over  de  tilbage- 
blevne  indsatte  han  Sidqija.  Da  denne  gjorde  oprør, 
vendte  Nebukadnezar  586  tilbage  og  indtog  og  ødelagde 
Jerusalem.  Konge  og  folk  førtes  til  Babylon,  og  kun 
en  Ilden  del  fik  lov  til  at  blive  tilbage.  Det  bortførte 
Israel  levede  gjennemgaaende  under  taalelige  forhold. 
Endel  vandt  eiendom- og  formue,  og  enkelte  jøder  kaldtes 
til  høie  embeder.  De  mægtigste  religiøse  skikkelser  i 
denne  periode  er  profeten  Ezechiel  og  den  ukjendte 
forfatter  af  sidste  del  af  Esaias  bog  (kap.  4U— 66).  Da 
Kyros  erobrede  Babylon  538,  tillod  han  jøderne  at 
vende  tilbage  til  sit  land.  Kun  42  360  israelitiske 
mænd  og  kvinder  skal  have  benyttet  sig  af  tilladelsen. 
Ved  sin  hjemkomst  fandt  de  landet  beboet  af  et  blan- 
dingsfolk,  som  de  vægrede  sig  ved  at  anerkjende  som 
stammefrænder.  —  I  kirkehistorien  ben3rttes  navnet  B.  f. 
som  betegnelse  for  pavemes  ophold  i  Avignon  1309 — 77. 

Bacalao  en  salsa,  sp.  ret,  klipfisk,  poteter  og  olje 
med  løg  og  tomater.  1  Nordland  kjendt  og  anvendt 
under  navnet  spansk  fisk. 

Baccalau'reus«,  nylat.  ord  af  uvis  oprindelse,  brugtes 
opr.  om  riddersvende,  derefter  om  adelsmænd,  som  ikke 
kjæmpede  under  eget  banner,  om  de  laveste  geistlige  og 
endelig  fra  13  aarh.  først  i  Paris  om  indehaverne  af 
den  laveste  akademiske  grad,  som  maatte  tåges  inden 
magister-  eller  doktorgraden.  Fra  Paris  gik  navnet  til 
andre  universiteter,  og  titelen  har  holdt  sig  baade  i 
England  (bachelor,  se  B.  A.)  og  Frankrige  (bachelier). 

Baccarat  [bakara']^  by  i  Frankrige,  depart.  Meurthe- 
et-Moselle,  6  609  indb.  (1901),  fabrikation  af  krystalglas. 

Baccara(t)  [bakaraj,  et  maaske  opr.  ital.  hasardspil, 
især  udbredt  i  Frankrige,  spilles  med  3  spil  kort;  herre- 
bladene  gjælder  10,  de  andre  kort  efter  tallet  af  øine.  De 
spillende  faar  hver  af  bankøren  2  kort  og  kan  tåge  et  til. 
hvis  summen  ikke  er  9  el.  19,  8  el.  18.  Kombinationerne 
9,  19,  29slaar  8,  18,  28  af;  disse  ligeledes  7,  17,  27  o.  s.  v. 

BacceUi  [bame'lli].  1.  Alfredo  B.  (1863--),  ital. 
politiker,  søn  af  Guido  B.,  blev  1903  udenrigsminister  og 
1906  trafikminister  i  kabinettet  Sonnino.  2.  Guido  B. 
(1832 — ),  f.  i  Rom,  hvor  han  blev  professor  i  retsmedicin 
og  patologisk  anatomi  og  senere  i  indre  medicin. 
1880—84, 1893—96, 1898—1900  minister  for  det  offentlige 
undervisningsvæsen,  landbrugsminister  1901  —02.  Paa  B.s 
foranledning  blev  der  tåget  kraftig  fat  paa  de  romerske 
udgravninger  og  paa  restaurationen  af  Pantheon,  Forum 
Romånum  o.  a.  Har  fremmet  det  ital.  undervisningsvæsen. 

Bacchanålia  (lat.),  eg.  fester  for  Bacchus  (se  Dio- 
nysos), bruges  særlig  om  natlige  Bacchus-fester  i  Rom, 


behaaen  ;t;  tUhogge. 

behlnfie<l)ii  i  hyppe. 

D^Baopten  m  paastaa ;  hævde ; 
forft^  aieh  O.  staa  atg.  holde 
^    Bebauptnng   f.   paastand. 

behaaaen  li;  laane  hus.     Be- 
"<uang  f.  husly;  bolig, 
behave   %   (op)r«re   sig.    bære 

«ig  ad. 


Iiehaviour  @  opr^rsel.  færd; 
holdning,  mande  at  føre  sig. 

behead  (e)  halshugge. 

behebenffi  hæve. 

beheftet  -  C\)  bchaflet.  belastet 
—  @  afYllcted  (with  dlsease),  beset 
(w.  difllcultles),  encumbercd  (w. 
debt),  Involved  —  (?)  chargé  (d'hy- 
potéques,  de  dettes),  atteint  (d'une 
maladie). 


Behelf  (iTy  m,  udflugt;  paaskud; 
nødhfæln. 

Iieiieifen  't. :  slch  b.  hjæipe 
sig:  slaa  sig  t((jennem. 

behelligen  C  f&lde  Ijesværllg, 
uleilige. 

Benelligung  (t  f,  roruleiligeise. 

I>ehend(e)  ®  iiehsndig. 

beherbergen  (t  f,  indlogere. 
huse. 


beherske  —  ^t,  behemchen  — 
@  rule  (over),  govern.  sway,  moster: 
Control:  (mll..^  om  beliggenhed) 
command  —  (f)  regner  sur,  gou- 
verner:  (fig.)  dominer,  maltriser: 
I  et  sprog)  posséder:  (rage  op  over) 
dominer;  (sig)  ogs.  se  contenlr. 

beherzlgen  t.  licgge  sig  paa 
t\jerte. 

beherzt  llj  bclijertet.  modig. 


J 


627 


b«he«t— Behttrde 

forbundet  med  vilde  udskeielser;  b.  blev  undertrykt  af  se- 
natet 186  f.  Kr.  —  I  overf.  bet.:  vildt  lag,  stølende  lystighed. 
Baccha'nt,  se  Dionysos. 

Bacchiglione  [bakkiljéne],  elv  i  det  nordøstlige  Ita- 

lien,  ca.  120  km.  lang.    Udspringer  i  de  Lessinske  Alper, 

bliver  seilbar  ved  Vicenza  og  deler  sig  længer  syd  i  to 

arme,  hvoraf  den  ene  gaar  ud  i  Brenta,  den  anden  i  havet. 

Ba'cchus,  se  Dionysos. 

Bacciochl  [batio'ki],  Elisa  Bonaparte  (1777— 
1820),  f.  i  Ajaccio,  Napoleon  Ts  ældste  søster.  Egtede 
1797  kaptein  Felice  Pasquale  B.  (1762—1841),  der 
deltog  i  Napoleons  italienske  krig  og  efter  sit  bryl- 
lup med  Elisa  hurtig  forfremmedes  til  general  og  senator. 
Deres  datter  Elisa  B.  (1806—69),  bekjendt  for  sin 
iver  for  at  føre  Napoleoniderne  tilbage  til  Frankrige, 
først  hertugen  af  Reichstådt,  senere  Louis  (Napoleon  III). 
Baccio  della  Porta  [ba'ltåo-],  se  Bartolommeo. 
Bach,  Johann  Sebastian  (1685—1750),  der  alm. 
regnes  for  tonekunstens  største  mester,  tilhørte  en  vidt- 
forgrenet   musikerslegt   i  ThQringen,    hvor   faderen    var 

stadsmusikanti  Eisenach. 
B.  levede  ogsaa  selv  hele 
sit  liv  under  en  lønnet 
musikers  beskedne  kaar 
i  LOneburg,  Weimar, 
Arnstadt,  Mfilhausen  og 
Kdthen,  døde  blind  i 
Leipzig  som  kantor  ved 
Thomasskolen  og  musik- 
direktør  og  efterlod  sin 
enke  i  yderste  nød.  Hans 
grav  er  først  gjcnfundet  i 
1894.  B.  bragte  med  sin 
rige  kombinationsevne, 
musikalske  dybde  og  over- 
ordentlig alsidige  skaber- 
kraft  den  ældre  tone- 
kunst, særlig  fugaen,  til 
den  største  høidc  og  lagde 
samtidig  grunden  til  den 
nye,  idet  han  navnlig 
fæstnede  det  moderne 
harmoniske  system,  ud- 
dybede  melodibehandlingen  og  mangfoldiggjorde  de  rytmi- 
ske udtryksmidler.  Han  fuldstændiggjorde  den  tematiske 
kunst  og  motivbehandlingen  og  omdannede  klavertekni- 
ken.  Hans  geniale  mesterskabs  tyngdepunkt  laa  i  orgel- 
kunsten,  som  satte  dybe  merker  i  hele  hans  virke.  Det 
er  den  Bachske  stil.  Hans  produktion  var  overvældende, 
talrige  koralfantasier  og  orgelfugaer,  18  suiter  af  datidens 
danse  i  fuldendt  form,  cDas  wohltemperirte  Clavier»  med 
24  par  præludier  og  fugaer  kromatisk  op  igjennem  alle 
tonearter  (og  et  senere  tilsvarende  verk),  «Die  Kunst  der 
Fuga»,  som  udtømmer  hele  den  kontrapunktistiske 
kunst,  5  fuldstændige  aargange  af  kirkekantater,  5  store 
passionsverker,  3  oratorier,  den  store  messe  i  H-moll, 
de  korte  messer,  en  række  motetter  og  en  mængde  andre 
arbeider,  deriblandt  for  den  af  B.  selv  konstruerede 
«Viola  pomposa».  B.  var  efter  sin  død  i  lang  tid  næsten 
glemt,  endog  ind  i  begyndelsen  af  forrige  aarh.  Af  omkr. 
20  i  to  egteskaber  fødte  børn  overlevede  halvdelen  ham, 


Baccha'nt— BachtsjlssaraT 


028 


Sebastinn  Hnch. 


deriblandt  den  høit  fortjente  Karl  Philip  Emanuel 
B.  (1714 — 88),  kammermusiker  hos  Fredrik  den  store 
og  musikdirektør  i  Hamburg.  Han  regnes  som  den 
nyere  instrumentalmusiks  fader,  Haydns,  Mozart  og 
Beethovens  forløber,  særlig  i  sonaten  og  symfonieD. 
Pianokompositioner,  et  teoretisk  verk  om  klaverspil  m.v. 

Bach,  Alexander  von  (1813—93),  østerr.  sUts- 
mand,  blev  1848  en  af  førerne  for  det  liberale  parti, 
men  gik  snart  over  paa  keiserens  side  og  blev  justits- 
minister.  Efter  1849  arbeidede  han  ivrig  paa  at  holde 
den  mangeartede  stat  sammen  ved  en  til  det  yderste 
gjennemført  centralisation  afst3Telsen.  Skjønt  reaktionær 
og  klerikal  gjorde  han  sig  fortjent  ved  at  gjennemføre 
bondestandens  frigjørelse. 

Bach,  Karl  (1847 — ),  t.  maskiningeniør,  virkede  som 
ingeniør  og  fabrikleder  i  Tyskland,  Schweiz,  Østerrige  og 
England,  blev  professor  i  maskinlære  ved  den  tekniske 
høiskole  i  Stuttgart  og  har  udfoldet  en  betydelig  for- 
fattervirksomhed  («Die  Maschinenelemente»,  9  opl.  1903. 
«Elastizitåt  und  Festigkeit»,  5  opl.  1905,  o.  m.  a.). 

Bache,  Lars  (1771—1809),  færgemand  i  Helsingør. 
Hans  optegnelser,  der  giver  fortræfTelige  billeder  (ra 
Helsingør,  blev  udgivet  1905. 

Bache,  Otto  (1839—),  d.  maler,  har  dyrket  historie- 
maleriet,  men  er  særlig  kjendt  som  dyremaler.  Med 
forstaaelse  og  lune  skildrer  han  især  hest  og  hund.  B.s 
tegning  er  sikker  og  hans  farve  naturlig  og  fiisk. 

Bachelor  [bæ'tiel9],  eng.  form  for  baccalaureus  (s.  d. . 

Bacherbjergene,  Qeldgruppe  i  Steiermark,  s.  f.  Drau. 
er  de  sidste  udtøbere  af  de  midtre  Østalper.  Høieste 
top  Schwarzkogel  (Crni-Vrh),  1  543  m. 

Bachke,  Ole  Andreas  (1830—90),  n.  retslærd  og 
politiker.  Efter  grundige  studier,  flere  aar  ogsaa  i  ud- 
landet,  nedsatte  B.  sig  1856  som  overretssagfører  i  Krau 
1862  konkurrerede  han  om  den  lektorpost  i  lovkyndig- 
hed,  som  Fr.  Brandt  fik.  Istedet  gik  han  dommervcien 
og  blev  1864  assessor,  1878  justitiarius  i  den  daværende 
Kra.  stiftsoverret.  1879  modtog  han  diplom  som  æres- 
doktor ved  Kjøbenhavns  universitet.  Han  var  medlem 
af  statsskatkommissionen  1864 — 65  og  veksellovkommis- 
sionen  1877—78,  ligesom  han  alene  forberedte  lovene 
om  skrifteiendomsret  og  kunstnerisk  eiendomsret  af 
1876  og  1877.  Sine  udstrakte  retsvidenskabelige  studier 
udnyttede  han  for  en  række  værdifulde  afhandlinger. 
13  okt.  1879  blev  B.  statsraad.  Det  var  i  den  kamptid, 
der  førte  til  rigsretten  1884,  hvis  domsfældelse  ogsaa 
overgik  ham  26  mars  s.  a.  Skjønt  ingenlunde  konservativ 
i  sin  grund anskue] se  faldt  det  i  hans  lod  at  staa  og 
falde  med  den  Selmer*ske  vetopolitik,  og  det  var  B.,  som 
1880  skrev  det  foredrag,  der  laa  til  grund  for  sanktions- 
negtelsen  i  statsraadssagen  s.  a.,  og  som  blev  udgangs- 
punktet  for  den  sidste  afgjørende  kamp  mellem  konge- 
magt  og-  folkemagt.  Kort  efter  rigsretsdommen  blev  B.  af 
den  Sverdrup'ske  regjering  udnævnttil  høiesteretsassessor. 

Bachmut,  by  i  det  sydlige  Rusland,  guv.  Jekateri- 
noslav,  19  416  indb.  (1897).  I  nærheden  stenkul-,  salt-, 
kviksølv-  og  alabastgruber. 

Bachtegån  (el.  Niris),  stor  saltsjø  uden  afløb  i  det 
sydlige  Persien,  prov.  Farsi.stan,  1 550  m.  o.  h.  Om  som- 
meren er  den  udtørret,  og  da  udvindes  et  meget  fint  salt. 

BachtsjissaraY,   by    i    Rusland   paa   halvøen    Knm. 


behest  ®  bud.  )>erallng. 

behexen  (t)  forhekse,   forgjøre. 

behilfllch   0  bet^Jælpclig. 

behind  (e)  ba^om),  agterud. 
tilbage.  «tay  b.  udeblive.  b. 
time  for  sent.  forsinket,  over  tiden. 
behlndhand  i  underbnlance.  til- 
agters.  i  bagleksen. 

behlndern  0  tror)hindrr. 

behjertet    -    \i.    beherzt  -  © 


stout-hearted,  dauntlcss,  Intrepld 
—  ®  brave,  de  copur.  courageux. 

behold:  t  god  b.  ~  1)  wohi- 
behalten.  geborgen  —  (^  in  safety, 
safe  and  sound  —  f}  en  sdreté, 
sain  et  sauf  have  1  b.  -  0 
Qbrig  haben  —  @  have  on  hand, 
in  reserve  —  (tj  avoir  de  reste,  en 
ré8er>'e. 

behold  (e)  skue,  so. 


beholde  -  S)  behalten  -  ® 
retaln,  keep  —  0  garder,  conaer- 
ver:  retenir. 

beholden  '<•   forbunden. 

beholder  —  0  Behfllter  m.  Be- 
hAltnls  n  —  @  reservolr.  renlver, 
container  —  0  résenroir,  récep- 
tacle  m ;  (vand  )  citerne  f;  recipient 


beholdning 


0    Bestand. 


Vorrat  m.  (Kane)b^Mlt  m  —  «^ 
stock,  supply;  (rest)  sarplus.  n- 
mains  pl.  remalndcr;  (kaaae->cas^ 
balance  —  ®  (forraad)  provisioa  « 
(rest)  reste  m;   (kawe  )   encaisr  i 

behoof  @  tarv.  bedste. 

behoove  ig)  behvrvs:  pmsr 
(sømme)  sig  for.  vaere  tU  ens  tan. 

behorcnen  (t^  belure. 

Behttrde  t  r.  øvri^hetL 


629 


Bftchtold— Bacon 


630 


12  955  indb.  (1897X  var  før  residens  for  tatarkancn. 
Har  mange  moskeer  og  driver  forskjellig  slags  industri. 
BSchtold,  Jakob  (1848—97),  schweizisk  litteratur- 
Imtoriker,  professor  i  tysk  sprog  og  litteratur  i  ZQrich, 
har  skrevet  det  store  verk  «Geschichte  der  deutscben 
Literatur  in  der  Scbweiz»  og  desuden  bl.  a.  udgivet 
<Gottfried  Kellers  Leben»  samt  flere  specialarbeider  ved- 
rørende schweizisk  litteratur  i  det  16  aarh. 
Baciiler,  se  Bakterier. 

Back  [bctk],  Sir  George  (1796— 1878),  eng.  admiral 
og  polarforsker,  deltog  i  Franklins  to  ekspeditioner  1819 
og  1825  og  ledede  selv  en  ekspedition  i  det  nordlige 
Amerika  1833 — 35.  Herunder  opdagede  han  ^cn  efter 
ham  opkaldte  Back  River  eller  Store  Fiskeelv. 
Backer,  Agathe,  se  Grøndahl. 
Backer,  Harriet  (1845—),  n.  malerinde,  søster  af  pia- 

nistinden  Agathe  Backer- 
Grøndahl,     begyndte      i 
Mfinchen    som     elev    af 
Eilif  Peterssen,  reiste  til 
Paris   og  gjennemgik   sit 
slegtleds   typiske    udvik- 
ling  mod  friluftsmaleriet. 
Hendes  ikke   særlig  pro- 
duktive   virksom  hed     er 
væsentlig  viet  interiøret, 
som  hun  behandler  solid, 
koloristisk  gjennemarbei- 
det    og    med    glimrende 
lys-    og    refleksvirkning. 
Ogsaa  som  menneskeskil- 
drer  er  hun  fin  og  inter- 
essant.    Som  leder  af  en 
besøgt     malerskole     har 
hun  ved  sin  kraftige  ma- 
nér ikke  været  uden  ind- 
flydelse  paa  yngre  norsk 
kunst.     (To     billeder     i 
Kunstmuseet  i  Kra.) 
Backer,  H  c  r  m  a  n  M.  (1856—),  n.  arkitekt,  har  udført 
en  række  større  forretningsgaarde  og  herskabelige  villaer 
i  Kra.,  har  desuden  efter  konkurrance  bygget  Johannes 
kirke  i  Bergen  samt  flere  store  hoteller  og  sanatorieanlæg 
Win  Tonsaasens,  Bolkesjøs  og  Mesnaliens  kursteder. 
Backer-Lunde,  J.,  se  Lunde. 
Backfisch    (t.),    eg.  stegt   fisk,    spøgende   benævnelse 
for  en  ung  pige  i  overgangsalderen  (en  «framslænge»). 

Backgammon  [békgærn^n],  eng.  bretspil,  spilles  af 
to,  som  hver  har  15  darabrikker;  ved  kast  med  to  ter- 
ninger bestemmes,  hvem  der  skal  begynde,  og  hele 
spillet  foregaar  paa  samme  maade,  idet  alle  flytninger 
bestemmes  efter  det  antal  øine,  som  terningerne  ud- 
viser.  Spillet  kaldes  ogsaa  toccategli  (tokkodilje). 
Backhuijsen,  Ludolf,  se  Bakhuisen. 
Backlund,  Joh.  Oskar  (1846— ),  sv.  astronom,  blev 
1875  docent  ved  universitetet  i  Upsala,  1877  observator 
i  Dorpat,  fra  1877 — 87  adjunkt  ved  Pulkova  observa- 
torium, valgtes  1883  til  astronom  ved  videnskabsselskabet 
'  St.  Petersburg,  siden  1895  direktør  for  observatoriet  i 
Pulkova.  B.  har  skrevet  vigtige  afhandlinger  over  per- 
tnitationsteorien  og  over  Enckes  komet. 


(Kot.  Af  L.  Szaclnski.) 
Harriet  Backer. 


behSrdlieh    (t)    Tedkommende 

behSrig  "t)  belwrig.  Ulbørlig. 

behov  -  [{)  Bedarfbis  n:  Not- 
dorfi  r  -  (e)  oeed,  requirement, 
IJf^Jty  -  ®  b«oln  m;  exigenoef. 
SJ«re«  b.  le  nadreadig. 

Behuf  ff)  m,  brug.  nytte,  be- 
^behan  (med  gen.)  til  brug  for. 

bebflten  %  bewre,  rogte. 


behutsaiB  (£>  varsom,  rorstgtlg. 

behøndig  —  0  bchende,  ge- 
wandt,  geschickt  —  @  hundy, 
adrolt.  dexterons.  den,  nimble  — 
®  adroit;  (smidig)  souple;  (finger- 
terdlg)  subUl. 

benøndlghed  —  (t)  Behendig- 
keit  Gewandtheit  f  —  @  handiness. 
dexterity.  adroitness.  oimbleness  — 
®  adresse  f;  soiiplesse  f:  subtillté  f. 


behttrdlich-Beiblatt 

Backnang,  by  i  Wurttemberg,  ved  elven  Murr,  bielv 
til  Neckar,  n.ø.  f.  Stuttgart,  7  650  indb.  (1900).  Garverier, 
strøm  pevæverier,  store  kvægmarkeder. 

Back  River  [békriv9]  el.  Store  Fiskeelv,  stor  elv 
i  det  nordlige  Amerika,  opdaget  af  Back  (s.  d.).  Den  er 
fuld  af  fosser  og  ud vider  sig  flere  steder  til  store  sjøer. 
Falder  ud  i  en  bugt  af  Ishavet  lidt  n.  f.  polarcirkelen. 

EUlckwoods  [bcekwudz]  (bagskoge,  Qerne  skoge) 
kaldte  de  første  nybyggere  i  de  Forenede  stater  skog- 
trakterne v.  f.  Alleghanyfjeldene.  Da  disse  egne  opdyr- 
kedes,    brugtes    B.  om    skogegnene   i   det  fjerne  vesten. 

Bacler  d'Albe  [baklé  dalbj,  Louis  Albert  Ghis- 
lain  (1761—1824),  fr.  general,  kartograf  og  maler,  deltog 
i  alle  Napoleons  felttog  og  forestod  tildels  de  kartarbeider, 
som  knyttede  sig  til  dem.  Hans  akademiske  fjeldland- 
skaber  er  væsentlig  udført  efter  keiserens  fald. 


Harriet  Backer:    Interiør. 


Bac-ninh,  Bagindien,  by  i  fransk  Tonkin,  lidt  n.  f. 
Hanoi,  7  000  indb.  Den  ligger  ved  en  jernbane,  som 
fører  til  Kinas  grænse,  og  er  derfor  af  franskmændene 
sterkt  befæstet.     Her  bor  en  fransk  resident  og  biskop. 

Baco,  se  Bacon,  R. 

Bacon  [békn],  Del  i  a  (1811—59),  araer,  forfatteri n de. 
var  den  første,  som  hævdede,  at  det  er  Lord  Bacon,  som 
har  skrevet  Shakespeares  dramaer.     (Se  følgende  art.) 

Bacon  [btkn],  Francis,  baron  af  V  e  r  u  1  a  m  (1 561 
—1626),  studerede  i  Cambridge,  var  1577—80  ved  hoffet 
i  Paris,  blev  1586  medlem  af  parlamentet,  1617  stor- 
scglbevarer,  1618  lordkansler  og  baron,  1621  viscount  af 
St.  Albans.  Samme  aar  anklagedes  han  for  at  have 
modtaget  bestikkelser  og  dømtes  til  fængsel,  bøder  og 
fortabelse  af  alle  embeder  og  værdigheder.  Anklagen 
var  reist  gjennem  parlamentet,  men  kongen  var  hans 
ven,  og  straffen  blev  ham  eftergivet.  Resten  af  sit  liv 
tilbragte  han  med  vidensk.  arbeide  og  nød  stor  anseelse. 


behøngt  —  (£)  behflngt  —  @ 
hanged  (round)  —  (f)  garn  I,  couveri, 
orné   revétu  (de) 

behørig  —  ®  be-,  gchdrig  — 
—  @  due,  proper  —  ®  requia.  drt. 
voulu  (par  la  lol);  (passende)  oon- 
venable. 

behøve  —  ®  bedOrfcn.  brau- 
chen,  nOtig  haben  —  @  necd,  want. 
require.    stand    ln    need   of  —  (?) 


avoir  besotn  de:  fallolr  (upers.). 
behøves  —  ([)  notwendig,  nOtig 
sein  —  ^  be  need  of,  occaslon  for; 
need  -  (fj  étre  nécessalre,  fnlloir. 
om  det  behøves  —  ®  n6tigen- 
falls  -  @  If  need  be  -  (?)  sil  le 
faut;  nu  bcnoln. 

bel  (t)  ved;  hos;  trods. 

belbehalten  (t)  (bi)bcholde. 

Belblatt  1)  n.  tilltrgtslilad). 


631 


beibringen— beikommen 

I  sine  «Essays»  ud taler  B.  sine  meninger  og  leveregler. 
Han  regnes  til  den  engelske  prosas  klassikere,  skjønt 
han  selv  tvilede  om  de  nyere  sprogs  fremtid  som 
skriftsprog  og  derfor  oversatte  sine  hovedverker  paa 
latin.  Hans  cNovum  organon»  (1620)  er  den  første 
fremstilling  af  induktiv  logik.  B.  er  ophavsmand  til 
de  bekjendte  ord:  «kuudskab  er  magt»,  og  hans  be- 
tydning i  videnskaben  er  den,  at  han  ikke  sætter  viden- 
skabens  opgave  i  at  tilfredsstille  en  spekulativ  eller 
religiøs  trang,  men  i  at  tjene  som  middel  til  at  virkelig- 
gjøre vore  ønsker.  Mennesket  kan  beherske  naturen, 
men  kun  ved  at  lyde  den.  Han  formulerer  erfarings- 
videnskabens  metode,  opstiller  flere  af  de  regler,  som 
langt  senere  Stuart  Mill  har  givet  navne  (forskjels-  og 
retsmetoden),  og  undersøger  hindringerne  for  en  uhildet 
erkjendclse.  Bekjendt  er  især  B.s  inddeling  af  de 
menneskelige  fordomme  (idoler)  i  de  4  grupper:  idola 
tribus,  idola  specus,  idola  fori  og  idola  theatri  eller  de 
fordomme,  der  skyldes  1.  den  fælles-meneskelige  natur, 

2.    de  individuelle  syns- 

W  3^^  punkter,  3.  sprogets  magt 

B  mK^J^^M  ^^^^  tanken  og  4.  tradi- 

■  ^^t^^^^m  tionens  magt. 

Hf        Æ^^^^^K.  Bacon-Shakespeare- 

H  ^^^B^K^^^  striden  dreier  sig  om, 

hvorvidt  Lord  Bacon  eller 
Shakespeare  har  skrevet 
de  dramaer,  som  gaar 
under  den  sid  stes  navn. 
Bacon-teorien  gaar  ud 
paa,  at  Shakespeare  efter 
sin  samfundsstilling  og 
mangelfulde  uddan neise 
ikke  har  kunnet  skrive 
de  geniale  dramaer,  men 
at  de  er  forfattet  af 
Bacon,  og  at  denne  har 
laant  Shakespeares  navn, 
fordi  det  vilde  have  øde- 
lagt hans  sociale  og  po- 
litiske stilling,  om  det 
skulde  blevet  kjendt,  at 
han  skrev  teaterstykker.  Teorien  blev  først  fremsat  af 
den  amerikanske  forfatterinde  Delia  Bacon  i  en  artikel 
i  <Putnam's  monthly»  1856.  Samme  aar  udgav  W.  H. 
Smith  sin  undersøgelse  «Bacon  and  Shakespeare»  og  i 
1857  udkom  Delia  Bacons  skrift  «The  philosophy  of  the 
plays  of  Shakespeare  unfolded».  Senere  er  der  skrevet 
en  mængde  skrifter  med  ofte  spidsflndig  forvredne  ræ- 
sonnementer  om  det  samme  emne,  snart  for  og  snart 
mod  denne  teori  (Ignatius  Donnelly,  «The  great  crypto- 
gram»,  Edwin  Reed.  «Francis  Bacon  our  Shakespeare»). 
Bacon  [bé'knj,  Sir  Nicholas  (1510—79),  eng.  rets- 
lærd  og  ivrig  protestant,  fader  til  ovennævnte  Francis  B. 
Yndet  af  Henrik  VIII  og  Edvard  undgik  han  med  nød 
og  neppe  at  blive  henrettet  under  Maria  «den  blodige». 
Under  Elisabet  steg  han  til  storseglbevarer. 

Bacon  [be^kn],  Roger  (1214— 94),  eng.  filosof,  født  af 
adelig  slegt,  studerede  i  Oxford  og  Paris,  var  kyndig  i 
en  mængde  videnskaber  og  sprog.  dyrkede  ogsaa  alkemi 
og  fik  tilnavnet  den  vidunderlige  doktor  (doctor  mirabilis). 


Bacon— Bad 


632 


Francis  Bncon. 


beibringen  ^>  tilveiebringe,  bi- 
bringe. 

Beichte  0  r,  slcrine(maal). 
Beicht(lg)er  m.  sltriflefader 

beide  0  begge,  alle  b.  begge 
to.  kelns  von  beiden  ingen  nf 
delene,  beides  begge  dele.  bel- 
deriei  begge  siagB.  belderseltig, 

••eitS  ft*n  (pna)  begge  sider,  gjen- 


sidig. Beiderwand  n  (m.  f)  hver- 
garn. 

beldrehen  (t)  in^it<^  bi- 

beiem  (ti  Idemte,  Itlme. 

Beifall  Cl)  m.  bifald. 

beifallen  (t  falde  ind.  rinde  i 
hu;  bi  falde. 

beif%IIlg  T   bi  faldende. 

belfolgen  <{.■  medfølge. 

beifUgen  0  vedlægge. 


Sin  fopmue  brugte  han  til  bøger  og  eksperimenter.  Han 
indsaa  den  middelalderlige  skolastiks  tomhed,  forkastede 
den  spekulative  metode  og  satte  erfaring  og  forsøg  i  stedet. 
Optaget  i  Franciskanerordenen  paadrog  han  sig  de  andre 
munkes  bad,  og  i  10  aar  var  det  denne  forløber  for  en 
ny  tid  forbudt  at  eie  bøger  og  at  skrive.  Af  pave 
Clemens  IV  fik  han  dog  lov  til  at  fremsætte  sine  meninger. 
Han  skrev  da  sit  «Opus  msyus»  (1267),  der  indsendtes 
til  paven,  men  denne  hans  beskytter  døde  snart  eiter. 
Senere  blev  B.  ligefrem  anklaget  for  at  drive  magi  og 
maatte  henleve  14  aar  af  sin  alderdom  i  fængsel. 

Bacon  [békn],  se  Flesk. 

BåC8-3odrog,  komitat  i  sydlige  Ungarn  mellem  Donau 
og  Theiss,  11  000  km.*  med  767  000  indb.  (1900),  af  meget 
blandet  nationalitet  (magj^arer,  serber,  tyskere).  Landet 
er  lavt  og  myrlændt,  men  frugtbart.    Hovedby  Zomber. 

Bacton  [bdkOn],  flekke  med  havn  i  England,  gre\- 
skabet  Norfolk.     394  indb.     Postkontor,   telegrafstation. 

Ba'culus  (lat.),  stok,  stav;  b.  pas  tora  lis,  hyrdestav, 
bispestav. 

Bacup  [bækvp],  by  i  det  nordvestlige  England,  Lanca- 
shire, 25  km.  n.  f.  Manchester,  22  505  indb.  (1901),  driver 
særlig  bomuldsindustri.     I  nærh.  kulgruber  og  stenbrud. 

Bad  og  badeanstalter.  Der  findes  mange  sorter 
bad,  som  vand-,  luft-,  sol-  o.  a.  lysbad,  sandbad,  gytje- 
bad o.  a.  De  er  dels  kolde;  disse  bad  tåges  oftest,  fordi 
de  er  forfriskende  og  hærdende.  Dels  er  de  varme; 
disse  virker  mest  rensende  paa  huden.  Ofte  kombineres 
begge  disse  bad  ved  at  afslutte  et  varmt  bad  med  en  kold 
dusch  eller  st3rrt.  De  almindeligste  badformer  er  k  a  r  b  a  d 
og  duschbad.  Duschbadet  er  særlig  udbredt  og  fuldkom- 
mengjort  i  Tyskland.  Det  har  den  fordel  at  kunne  leveres 
meget  billig  og  at  bnige  lidet  vand ;  videre  virker  det  tryk. 
hvormed  våndet  strømmer  ned  paa  kroppen,  oplivende 
paa  hudvirksomheden,  ligesom  det  forbrugte  skidne  vand 
rinder  af  huden  og  erstattes  af  rent.  Desuden  haves 
svedebad.  Af  disse  eksisterer  flere  former.  I  romer- 
badet  er  luften  meget  tør,  i  dampbadet  meget  fugtig. 
medens  badstubadet  staar  midt  imellem.  Fordamp- 
ningen af  sveden  berøver  legemet  varme  og  hindrer,  at 


■T^-q^' 


\yrwnr-  -mi -T^  rMm«^jin 


%^-^^^^^' 


Badstue  i  Bindalen. 


Beiftaas  (t^  m,  burodmalurt. 

Beigabe  (tj  f.  tilgift. 

beige  0  u farvet  (om  uld). 

beigeben  ø  tillægge.  give  til 
t\jælp.  ac^ungere.  klein  b.  give 
lOeb. 

Belgeordneter  (T;  m.  en  ui- 
forordnet. 

Beigeschmack  (£  m.  blsmag. 


belgesellen  eC  gt^^  «om  lej 
aager  (roedbjaelpcr). 

beignet  m  (de  ponmes)  • 
æbleakii-e. 

beiher  ®  ved  siden. 

Beihiife  ®  f.  ntedtUiHp.  t» 
stand. 

befkomnieii  ij-  komme  it^i 
paa  liTet:  liamle  op  nn«d;  fa.Mr 
ind.    belkonnend  t»oai«ct. 


633 


Bad 


r>34 


Beil — beischliessen 


det  overophedes  selv  i  romerbad  paa  80  °  C.  Til  svede- 
badene  hører  gjerne  ogsaa  frottering,  ris  el.  1..  hvilket 
sammen  med  varmen  øger  blodets  tilstrømning  til  huden ; 
omvendt  formlndskes  denne  ved  den  paafølgende  kolde 
overgydning,  dusch  el.  1.  Herved  opøves  hudens  evne 
til  i  overensstemmelse  med  vort  varmebehov  at  fyldes 
med  eller  tømmes  for  blod,  hvilket  for  legemets  «varme- 
regulering>  og  dermed  f.  eks.  dets  tolerans  ligeoverfor 
eo  varm  eller  kold  omgivende  luft  er  af  betydning. 
Forøvrigt  er  svedebadene  tillige  særlig  gode  renselsesbad. 
Af  disse  grunde  har  svedebadene  indtaget  en  fremskudt 
plads  i  alle  tiders  badevæsen.  Saaledes  var  de  store  og 
kostbare  badeanstalter  i  oldtidens  Grækenland  («gymna- 
sier») og  Romerriget  («thermer»)  tørre  svedebad.  I  mid- 
delalderen var  badstubad  almindelige  i  Mellem-  og 
Nordeuropa;  bl.  a.  var  dette  tilfældet  i  Norge  paa  kong 
Sverres  tid.  (En  levning  heraf  er  de  «badstuer»,  hvori 
man  endnu  paa  flere  steder  af  landet  tørrer  korn.)  Imid- 
lertid foregik  der  i  badstuerne  megen  usedelighed  og 
andre  udskeielser.  Derfor  kom  de  i  miskredit  og  gik 
af  mode.  Dog  har  de  holdt  sig  f.  eks.  i  Finland  og 
blandt  kvænerne  i  Finmarken  («kvænbad»),  hvor  man 
i  almindelighed  benytter  «i  nd  rø  gen  de»  badstuer. 
I  disse  fugter  man  luften  ved  at  slaa  vand  paa  en  varm 
«stenrøs»,  d.  e.  løse  stene,  anbragt  paa  en  rist  over  et 
aabent  ildsted,  hvorfra  røgen  gaar  lige  ud  i  rummet. 
Istedet  er  man  i  den  senere  tid  tildels  gaaet  over  til 
de  behageligere,  men  kostbarere  «udrøgende»  bad- 
stuer, hvis  ildsteder  har  aftræk  til  pibe.  Saadanne  er 
som  veldædige  foranstaltninger  bygget  paa  forskjellige 
steder  paa  landsbygden  i  Norge.  Istedetfor  de  ellers 
almindelige  ovne  af  mur-  eller  klæbersten  har  man  dog 
i  flere  af  disse  «folkebad  paa  landsbygden»   an- 


Hndstue. 
(Erter  tegning  «r  arkitekt  Alf  Horøund.  Trondl^em.) 

vendt  jernovne  og  skvætter  våndet  lige  paa  jernet  uden 
anvendelse  af  stenrøs.  I  byerne  anvendes  som  folkebad 
foniden  badstuer  af  mere  fuldkommen  form  ogsaa  kar- 
el, duschbad;  de  sidste  bniges  meget  i  Tyskland.  Prisen 
sættes  saa  lav  som  muligt,  fordi  hyppig  badning  med- 
fører en  forbedret  personlig  renslighed,  som  foruden  at 
gavne  helbreden  forøvrigt  tillige  modarbeider  udbredel- 
sen  af  smittestoffe  af  enhver  art.  Derfor  maa  ogsaa 
den  tiltagende  indførelse  af  skolebad  (duschbad)  til- 
lægges  stor  hygienisk  betydning. 

1  en  række  lande,  særlig  Tyskland,  har  man  i  den 
senere  tid  tillige  bygget  folkebad  i  form  af  store  og  kost- 
bare svømmehaller. 

Bad  finder  tillige  megen  anvendelse  som  kurmiddel 
mod   bestemte  sygdomme.     Fremfor  alt  bruges  de  mod 


Finsk  badstue  (ca.  18  aarh.). 


Svømmehal  i  dot  Ma]ler'ske  folkebad  i  Manchen. 


Bdl  %  n.  øks,  bile. 

Beilace^f.  bUag:  paaUeg  (til 
BOflrtired):  Mltret  til  grønnger. 

beilinllg  0  i  forfolgaaendc; 
>>«li|:  omtrent,  nesten. 

bdle  w  fri. 

bdlefen  ©vedUegge;  bllsegge: 


Bdleldl^n.  d 


_     .   deltagelse,    med- 
C>H»e.  kondolsnce. 


beiler  se  frier. 

belllegen    ®     være     redlagt; 

ie  bi. 

Imengen  ®   blande   (ind)  i. 
belmessen    ®    tillagge,     til- 
skrive; fleste  (tro)  til. 
Bein  ®  n.  ben. 
Belnling  (t)  m,  strømpeskaft. 
belnahe  ®  mesten. 
Beiname  ®  m.  til-,  øgenavn. 


beinem  (t)  af  ben. 

being  (e)  væren,  tilværelse: 
viesen. 

beiordnen  'i  tilforordne. 

beipfllchten  (?)  give  ret.  bi- 
fklde.  tiltræde. 

Beirath  ft  i  m,  raad ;  raadgiver. 

beirren  ^  vlldlede.  fonit\Trc. 

bela  —  ,tj  Bcize  f  —  (e)  stain, 
wash  :  morda  nt  —  ®  cauntique  m. 


belaammen  ®  (tiDsammen. 

Belaaaae  (t)  m.  indsldder. 

Belaatz  0  m.  tiUietnlng. 

beiaehalren  (t)  tilveiebrintfe. 

Bel«chlaf®ni.  samleie.  Bel- 
schlftfer  m.  l>oler.  Belachlftfer 
In  r.  frille. 

Beiachlag  (t;  m.  bislag. 

belschlleasen   t   vedliegge. 


635 


Bad— Baden 


636 


belse-Beltritt 

de  forskjelligste  former  af  led-  og  muskelreumatisme 
(alm.  varme  bad,  gytje-  el.  slambad,  furunaalsbad, 
elektriske  lys-,  d.  e.  svedebad  o.  a.).  Men  de  bru- 
ges  ogsaa  mod  andre  sygdomme,  f.  eks.  hjertesygdomme 
(kulsyrebad,  saakaldte  Nauheimerbad). 

Koldt  bad  stimulerer  huden  og  forfrisker  hele  legemet; 
brages  ofte  som  kur  mod  nervøsitet  og  andre  lidelser. 
Paa  grund  af  sin  saltgehalt  antages  ofte  sjøvand  at  være 
det  virksomste.  I  forbindelse  med  svømning  dyrkes 
kolde  bad  som  idræt  (jfr.  Livredning,  Svømning), 
men  bør  ikke  overdrives,  idet  de  berøver  legemet  varme; 
blodfattige  individer  bør  derfor  kun  opholde  sig  i  vån- 
det et  øieblik.     (Se  ogsaa  Badesteder.) 

Bad  (kem.)  kalder  man  de  forskjellige  apparater,  som 
i  de  kemiske  laboratorier  benyttes  til  overføring  af  en 
jevnt  fordelt,  ensartet  varme  til  de  stoffe,  der  skal  op- 
varmes.  Alt  efter  det  stof,  som  tjener  til  overføring  af 
varmen  fra  varmekilden,  taler  man  om  vand-,  olje-, 
paraffin-,  metal-,  sand-,  damp-  og  luftbad. 

Bad  (elektrolytisk  el.  galvanisk)  er  en  opløsning  af  et 
metalsalt;  ved  at  sende  en  elektrisk  ligestrøm  gjennem 
badet,  udfældes  det  rene  metal.  Metalopløsningen  maa 
være  kemisk  ren  og  badets  elektriske  ledningsevne  saa 
stor  som  mulig  (ofte  anvendes  af  denne  grund  forskjellige 
tilsætninger).  Alt  efter  badets  sammensætning  fordres 
en  bestemt  temperatur,  spænding  og  strømtæthed  (s.  d.) 
for  at  erholde  den  størst  mulige  ledningsevne.  Strøm- 
kildens positive  klemme  forbindes  med  anoden  (s.  d.), 
den  negative  med  katoden  (s.  d.). 

Badachsjån,  landskab  i  det  nordøstlige  Afghanistan, 
syd  for  Amu,  et  fjeldland  af  storartet  naturskjønhed.  I 
i^eldene  stensalt  og  lapislazuli.  Omtr.  150000  indb.,  som 
taler  persisk.     Vigtigste  by  Faisabad  1 060  m.  o.  h. 

Badajoz  [badalsds].  1.  Prov.  i  Spanien  i  landskabet 
Estremadura,  21849  km.*  med  520  246  indb.,  24  paa 
hver  km.*  B.  ligger  n.  f.  Sierra  Morena  og  omkring 
Guadiana  og  er  i  det  hele  tåget  et  tørt  og  lidet  frugtbart 
landskab.  2.  Hovedstad  i  prov.  B.,  ligger  ved  Guadiana, 
lige  ved  grænsen  af  Portugal,  sterk  fæstning,  30  399  indb. 
(1900).  Over  elven  fører  en  lang,  gammel  bro,  og  i  byen 
er  der  en  vakker  domkirke.  B.  er  sæde  for  general- 
kapteinen  og  for  en  biskop,  og  der  er  nogen  fabrikvirk- 
somhed  (fajance,  lædervarer  o.  s.  v.).  —  B.  er  en  gammel 
romersk  koloni,  var  senere  hovedstad  i  et  maurisk  rige 
og  blev  1235  erobret  af  Kastilien. 

Badaldna,  by  i  n.ø.  Spanien,  prov.  Barcelona,  ved 
Middelhavet,  19  240  indb.  (1900);  fabrikation  af  sukker 
og  petroleum.     God  havn. 

Baddeck  [bchdak],  flekke  med  havn  i  brit.  Nord- 
amerika,  Cape  Breton  Island.  500  indb.  Postkontor, 
telegrafstation. 

Baddertl}  dampskibsanløbssted  med  post  og  rigstele- 
fon  ved  en  bugt  af  Kvænangsfjorden  (Kvænangen)  i  Tromsø 
amt;  havneplads  for  de  i  Badderdalen  værende  kobber- 
gruber,  der  tilhører  A/S  Alten  kobbergruber  med  hoved- 
sæde  i  Norge  (KaalQord,  Finmarken). 

Badelundsåseil)  en  stor  sandaas,  som  fra  n.  til  s. 
strækker  sig  gjennem  landskaberne  n.  og  s.  for  Målåren. 
Paa  B.  stod  i  april  1521  et  slag  imellem  Gustaf  Vasa  og 
danskerne,  om  hvilket  «Jutekåret»  ved  aasens  fod  endnu 
minder. 


beise  —  ®  belzen 
stfiln;  (tøi)  mordant  — 
(sort)  ébéner. 

Beiseln  ®   n.   n«r-. 
virrelBe.     eheliches   B. 

bel«eit(8)  ø  afsldes; 
selv.  i  enrum.    Belseltesetzung 
f.  tllsidesættelse. 

beisetzen  (ti  tilseette;  bisætte 


©  (træ) 
)  teindre, 

tilstede- 
samlcie. 
for  sig 


sætte  over  ilden.  Beisetznng  f. 
bisættolse. 

Belsitzer  (\j  m.  bisidder ;  med- 
dommer; sidcmand. 

Beispiel  ®  n,  eksempel. 

beispringen  ^t)  komme  til 
bjælp. 

Beistmnd  (£1  m.  bistand;  med- 
lijælpcr. 

beistehen  (i)  staa  bi. 


Baden,  storhertugdømme  i  det  sydvestlige  Tyskland, 
15081  km.'  (med  den  til  B.  hørende  del  af  Bodensjøen 
15263  km.'),  Tysklands  4de  stat  af  størrelse.  Den  største 
længde  er  284  km.,  den  største  bredde  139  km.,  den 
mindste,  ved  Karlsruhe,  18  km.  B.  grænscr  i  s.  til 
Schweiz,  i  0.  til  Wfirttemberg,  i  n.  til  Bayern  og  Hessen, 
i  v.  til  Pfalz  (Bayern)  og  Elsass;  Rhinen  danner  skillet 
meltem  B.  og  de  to  sidste  lande.  —  Natur.  Langs  med 
Rhinen  ligger  der  en  15 — 20  km.  bred  stribe  lavt  og 
fladt  land,  men  den  øvrige  del  af  landet  er  opfyldt  af 
høiere  og  lavere  fjelde.  Det  høieste  ijeld  er  det  skog- 
rige  Schwarzwald,  som  strækker  sig  fra  Rhinen  nord- 
over. Høieste  top  er  Feldberg,  1493  m.  Nordenfor 
Schwarzwald  indtil  Neckar  ligger  Neckars  bakkeland, 
som  er  meget  lavere,  og  nordenfor  Neckar  det  lidt  høiere 
Odenwald  (ca.  600  m.).  Schwarzwald  skraaner  i  vest 
temmelig  brat  ned  mod  Rhindalen,  i  øst  udbreder  Qel- 
det  sig  til  høisletter,  som  i  det  sydøstl.  Baden  gaar  over 
i  Rauhe  Alb  (el.  Schwabisk  Jura),  hvis  høide  i  Baden 
naar  ca.  960  m.  —  Rhinen  er  Badens  vigtigste  elv.  Ved 
Basel  er  dens  høide  over  havet  252  m..  ved  Mannheim 
90  m.  Fra  Schwarzwald  optager  den  mange  biel  ve: 
den  største  er  Neckar.  I  Badens  sydøstl.  del  udspringer 
Donaus  to  kildeelve,  men  de  har  blot  et  kort  løb  i  lan- 
det. —  Klimaet  er  i  Rhindalen  mildt  (Karlsruhes  mid- 
deltemperatur 10.3°).  I  fjeldene  er  det  koldere,  Schwarz- 
wald har  kold  vinter  med  megen  sne.  I  fjeldene  meget 
nedbør,  paa  sletten  noksaa  lidet.  —  Befolkning.  B.  har 
2009320  indb.  (1905),  d.  e.  133  pr.  km.*,  altsaa  tæt  be- 
folket. 1  Rhindalen  kan  der  bo  indtil  300  paa  1  km.*, 
i  Schwarzwald  synker  befolkningstætheden  til  40.  Af 
befolkningen  er  60.6  pct.  katoliker,  37.8  pct.  protestanter. 
1.4  pct.  jøder.  I  den  sydlige  del  er  befolkningen  ale- 
mannisk  og  schwabisk,  i  den  nordlige  del  blandet,  dog 
mest  frankisk.  I  s.  bor  bøndeme  mest  spredt  paa  en- 
kelte gaarde,  i  n.  i  landsbyer.  -  Næringsveie.  Jord- 
brug.  Rhinsletten  er  meget  frugtbar  og  godt  opdyrket. 
Fjeldlandet  er  ikke  saa  frugtbart  paa  grund  af  det  kolde 
klima,  og  her  er  der  derfor  meget  skog  (gran,  furu  og 
bøk).  Man  regner,  at  ca.  38  pct.  af  grunden  er  aker  og  have. 
18  pct.  eng  og  havnegang,  1.3  pct.  vinhaver  og  37  pct. 
skog.  Der  dyrkes  de  sedvanlige  kornsorter,  poteter, 
hamp,  tobak,  humle,  kastanjer  og  mandler  (i  Rhindalenl 
frugt  (æbler  og  pærer)  og  vin  (aarlig  ca.  375000  hl.).  Af 
husdyr  holdes  der  (1900)  ca.  76000  heste,  652000  kjør. 
498000  svin  o.  s.  v.;  husdyrholdet  er  forholdsvis  >til 
folketallet)  mindre  end  i  Norge.  Skogene  giver  en  aarlig 
produktionsværdi  af  ca.  25  mill.  kr.  B.  har  ikke  meget  af 
nyttige  mineraler,  men  deri  mod  er  der  mange  mineralske 
kilder.  Industrien  er  meget  livlig,  skjønt  landet  ikke  har 
kul.  Vigtige  industrigrene  er  bomulds-  og  silkespinderier, 
tobaksfabrikcr,  maskinfabriker,  laller-,  papir-,  gummi- 
fabriker,  kemiske  fabriker  o.  s.  v.  Vigtige  fabrikbyer 
er  Mannheim,  Karlsruhe,  Pforzheim,  Freiburg  etc.  Der 
er  stor  handel  og  livlig  trafik  i  landet.  Rhinen  er 
farbar  for  store  dampskibe  til  Kehl  (ved  Strassburg;. 
Mannheim  har  en  stor  havn.  Jernbanenettet  er  over 
2 000  km.  —  Kultur  og  stat.  B.  har  to  universiteter 
(Freiburg  og  Heidelberg\  teknisk  høiskole  (Karlsruhe^  og 
talrige  andre  skoler  af  enhver  art.  Statsforfatningen  er 
indskrænket  monarkisk  (af  22  aug.  1818).     Storhertugeo 


Belsteuer  1)  r.  hidng,  tiisitud. 

beisteuern  X'  iSi^'»  bidrag, 
sityde  ti  i. 

beistimmen  @  give  sit  bifald, 
tiltrædc. 

baissen  d)  bide. 

belssig  .1)  bids.!. 

Belsskorb  (t)  m,  mundlcun-. 

Beisszange  r|)  r.  itnibetang. 

beite  -  ft;  Weldcf— (ggrajslng. 


Vb    - 


pasture  —  (£)  påturaife  m. 

0  grasen,  weiden  —  (e) 

sture;    (iiun     intr.)    bromr     -      f 

broQter;  (intr.)  paltre. 

Beitrag  (t:  m.  bidrag. 

beltrasen  (t)  bidrage. 

beitreiben  >C  inddrive. 

beltreten  ø  tiltnede. 

Beltlitt   t    m.    Ultnrdrlar.    t;i 
slutning. 


637 


Baden— Baden-Powell 


638 


deler  magten  med  landdagen,  som  har  to  kamre.  Post- 
og  telegrafvæsen  hører  ind  under  det  Tyske  riges  for- 
\^tning,  jernbanernc  derimod  er  badensiske.  Budgettet 
balancerer  1906/07  med  ca.  77  mill.  kr.  Statsgjælden 
er  ca.  380  mill.  kr.  Hæren  danner  størstedelen  af  det 
Ude  tyske  armékorps.  I  forbundsraadet  har  landet  3 
stemmer,  i  den  tyske  rigsdag  14  repræsentanter.  Hoved- 
staden er  Karlsruhe,  men  den  største  by  er  Mannheim. 
Historie.  Da  romerne  i  det  første  aarh.  e.  Kr.  satte 
sig  fast  i  det  nuværende  B.,  var  landet  beboet  af  ger- 
manske stammer.  B.  blev  en  del  af  prov.  Agri  decumates, 
men  gik  tabt  i  folkevandringstiden,  da  alemannerne 
erobrede  landet;  senere  kom  det  under  frankerne.  Under 
Karl  den  stores  efterfølgere  opstod  i  B.  flere  mindre 
hertugdømmer.  Det  nu  regjerende  fyrstehus  afleder  sin 
herkomst  fra  Bertold  den  skjeggede  af  huset  Zåhringen, 
der  var  Henrik  IVs  lensmand.  Zåhringerne  sluttede  sig 
til  Hohenstauferne,  som  til  løn  forøgede  deres  besiddelser. 
En  af  Bertolds  efterfølgere,  Rudolf,  udvidede  under 
interregDet  sit  land  af  alle  kræfter,  udsonede  sig  med 
keiser  Rudolf  af  Habsburg  og  fik  derved  lov  til  at  beholde 
sine  erobringer.  Rudolf  er  den  egentlige  grundlægger 
afmarkgrevskabet  B.,  der  omfattede  landet  omkring 
Morg  og  Pfinz  med  byerne  Baden,  Durlach,  Ettlingen 
0.  a.  I  de  følgende  aarhundreder  var  B.  snart  splittet, 
soart  samlet,  indtil  det  1527  deltes  mellem  de  to  linjer: 
B.  Baden  og  B.  Durlach.  Reformationen  indførtes  i  begge 
laDde.  men  blev  snart  forbudt  i  B.  Baden,  og  hoved- 
massen  af  befolkningen  vedblev  at  være  katolsk.  I  B. 
Durlach  regjerede  fra  1709—38  Karl  Vilhelm,  der  hyg- 
gede Karlsruhe;  han  efterfulgtes  af  sin  sønnesøn,  Karl 
Fredrik,  som  1771  arvede  B.  Baden,  da  Zåhringerne 
her  uddøde.  Karl  Fredrik  var  en  ud merket  regent,  der 
fremmede  alle  landets  hjælpekilder,  forbedrede  retspleien 
og  folkeoplysn ingen.  Ved  at  slutte  sig  til  Napoleon, 
skaffede  han  sit  land  store  udvidelser,  blev  kurfyrste 
'1803)  og  storhertug  (1805).  Han  efterfulgtes  af  sin 
sonnesan,  Karl  Ludvig  Fredrik  (1801 — 18),  gift  med 
Stephanie  Beauharnais,  Napoleons  adoptivdatter.  Efter 
slaget  ved  Leipzig  1813  brød  han  med  Napoleon  og 
sluttede  sig  til  koalitionen.  Herved  sikrede  han  sig  be- 
siddelsen  af  sine  lande  i  den  udstrækning,  Napoleon 
havde  skaffet  B.  Han  vandt  sine  undersaatter  for  sig 
red  at  give  en  forfatning  (1818),  der  længe  var  Tysklands 
Eneste.  Eftcr  julirevolutionen  blev  end  yderligere  en 
mængde  levninger  fra  enevældet  afskaffet,  og  der  ind- 
førtes bl.  a.  fuldstændig  trykkefrihed.  En  kort  tid  her- 
skede der  i  B.  en  vis  reaktion,  navnlig  paa  Østerriges 
tilskyndelse;  men  da  febj*uarrevolutionen  1848  gav  de 
Iit>erales  fordringer  forøget  styrke,  gik  regjeringen  ind 
paa  de  fleste  af  disse.  Dette  tilfredsstillede  dog  ikke 
republikanerne,  der  under  Struve  og  Hecker  reiste  et 
oprer,  som  vel  blev  kuet,  men  1849  alter  udbrød  og 
fandt  støtte  i  hæren.  Storhertug  Leopold  maatte  flygte 
til  Elsass,  indtil  preussiske  tropper  havde  gjenoprettet 
ro  i  landet.  —  Den  følgende  storhertug,  Fredrik,  regje- 
rede frisindet;  landet  gik  fremad  og  de  ultramontanes 
fordringer  tilbagevistes  med  kraft.  Frygten  for  Bismarcks 
anneksionsplaner  drev  B.  til  at  slutte  sig  til  Østerrige 
1866,  roen  efter  slaget  ved  Sadowa  sluttede  B.  hurtig 
fred   med   Preussen,   og  1870   stillede   storhertugen,  der 


Beiwerk-  -bekjendeUe 

var  kong  Wilhelm  af  Preussens  svigersøn,  straks  sin 
hær  under  dennes  ledelse.  I  det  Tyske  rige  har  B.  nøie 
fulgt  Preussens  politik;  indadtil  regjeres  B.  vedblivende 
i  frisindet  aand;  der  er  indført  indkomstskat  med  sti- 
gende skala,  og  munkeordenerne  er  udelukket  fra  landet. 
I  1904  indførtes  direkte  valg  til  landdagen. 

Baden.  l.  By  i  Schweiz,  kant.  Aargau,  ved  elven 
Limmat,  6109  indb.  (1901).  Badested  med  varme  svovl- 
kilder,  som  lige  fra  romertiden  har  været  brugt  mod 
reumatisme,  gigt  og  kjertelsyge.  For  tiden  ca.  20000  kur- 
g jester.  —  Ved  freden  til  B.,  7  sept.  1714,  mellem 
Frankrige  og  det  Tyske  rige  sluttede  den  spanske  arve- 
følgekrig. 2.  By  i  Østerrige  (Nedre-Østerrige),  lidt  syd 
for  Wien,  12247  indb.  (1901).  Badested  med  varme 
svovlkilder,  som  bruges  mod  gigt  og  reumatisme;  ca. 
25000  kurgjester  (romernes  Aquæ  Pannonicæ).  I  om- 
egnen dyrkes  meget  vin. 

Baden-Baden,  by  i  storhertugdømmet  Baden,  i  en 
dal  i  Schwrarzwald,  16238  indb.  (1905).  B.-B.  er  et  berømt 
badested  (romernes  Aquæ  Aureliæ),  har  mange  varme 
kilder  (46 — 67  °),  svagt  saltholdige,  som  bruges  mod 
gigt,  lamhed,  underlivssygdomme  o.  s.  v.  Aarlig  ca. 
75000  kurgjester.  B.-B.  er  en  vakker  by  med  storartede 
badeetabl  isse  menter  og  udmerkede  hoteller.  B.-B.s  be- 
rygtede  spillebank  blev  ophævet  1872.  I  nærheden  har 
storhertugen  af  Baden  sin  sommerresidens. 

Badéni,  K  a  z  i  m  i  e  r  z  (1846 — ),  østerr.  statsmand,  blev 

1895  førsteminister  og  søgte  som  saadan  at  vinde  sla- 
verne i  Bdhmen  og  Måhren  ved  at  imødekomme  deres 
ønsker  med  hensyn  til  brugen  af  det  slaviske  sprog; 
hans  sprogforordninger  vakte  imidlertid  misnøie,  og  han 
maatte  gaa  af  1897. 

Baden-Powell  [bedn  paul],  Sir  George  Smyth 
(1847—98),  eng.  kolonial-  og  frihandelspolitiker;  som 
saadan  søgte  han  i  «Beskyttelse  og  daarlige  tider» 
(1879)  at  paavise,  at  beskyttelsestold  lige  meget  vilde 
være  til  kolon iernes  som  til  moderlandets  skade.  1880 
gjorde  han  en  reise  til  Vestindien;  den  gav  anledning 
til  vigtige  indberetninger  om  koloniernes  administration. 
1891—93  deltog  han  i 
afgjørelsenaf  striden  mel- 
lem England  og  de  For- 
enede stater  om  fisket  i 
Beringshavet.      B.-P.  var 

1885—98    konservativt 
medlem    af    underhuset. 
Paa  reise  til  Novaja  Semlja 

1896  traf  han  Fridtjof 
Nansen  paa  hjemveien 
fra  polarfærden  og  førte 
ham  tilbage  til  Norge  paa 
sin  yacht. 

Baden-Powell  [bedn 
paul],  Robert  Stephen- 
sen  Smyth  (1857—),  eng 
officer,  deltog  med  ud- 
merkelse  i  krigen  i  Af- 
ghanistan 1895  og  mod 
matabelerne  1896.  Ved 
boerkrigens  udbrud  var 
han  kommandant  i  Mafe- 


Roberl  Baden-Powell. 


Beiwerk,  -wesen  ®  n,  bisag. 

befwohnen  t;  overrære;  have 
«araWe  med. 

Behrort  t;  n.  lIllæKsord. 

beiahlen  0  tielle  ro«d.  blondt. 

Beize  ®  r,  beislnK;  fernls; 
lokkcmad;  fuglcjaKt  med  falk. 

beizef^en)  ij  i  tide. 

beiien  t;  beiM>;  bide.  »vl: 
Jage  tnH  falk. 


bejae  —  t)  bcjahcn  —  (e)  answer 
in  the  afHmiative,  assent  —  (?)  dire 
oui,  répondre  affirmativeinent  (A 
qc).  afllrmer  (qc).  bejaende  — 
(t)  bejahcnd  —  (g)  afHrmative  —  (f) 
aftlmiatir. 

iMJahrt  '^)  bedaget. 

béjanne  (lO  m,  grønnkolling. 

t>eKannt<1^(be)kJendt:  vitterlig. 


bekanntlich,  bekanntermas- 

•en  som  bekjendt. 

Bekassine  Ø  r,  bekkasin. 

bekehren  ®  omvende. 

Bekehrnng  (\)  r  omvendelse. 

t>ekennen  (ti  bekjende. 

Bekenntflis  0  n.  bekjendelse. 

bekjende  —  ø  bekennen.  ge- 
stehen.  einrfiumen  —  (e)  (tilstan) 
confess.  avow ;  (farve)  follow  (suit): 


(sig  til)  profess  (a  religion)  -  (?) 
avoaer;  (skrine)conresser;  (erl^ende) 
reconnaftre:  (Tarve)  donner  de  (lu 
méme  couleur);  (sig  til)  professer. 
bekjendelse  -  j)  Gestflndnis. 
Bekenntnis  n;  Konfession  f  —  ^) 
(tilstaaclse.  tros-)  confession;  (reli- 
gions-) profession  —  (?)  aveu  m; 
confession  f:  profession  (0  de  fol. 
gaa  til  bekjendelse  se  bedende. 


639 


bekjender— beklagelse 

king  og  vandt  her  stor  berømmelse  ved  den  stand- 
haftighed,  med  hvilken  han  forsvaredc  den  slet  befæstede 
by  under  den  lange  beleiring  (fra  oktober  1899  til  mai 
1900).  Efter  krigen  blev  B.-P.  generalmajor  og  chef  for 
det  ridende  politi,  der  oprettedes   i  de  beseirede  lande. 

Badenweiler,  landsby  i  storhertugdømmet  Håden, 
kreds  Ldrrach,  ved  foden  af  Schwarzwald,  427  m.  o.  h. 
Varme  kilder  (26  °),  badested,  klimatisk  kursted  (ner\'ose 
lidelser),  5000  badegjester,  ruiuer  fra  romernes  tid. 

Badesteder  er  specielle  anstalter,  byer  o.  1.,  hvor 
badning  benyttes  som  kurmiddel.  Dels  anvendes  kolde 
bad,  kolde  overgydninger,  afrivninger  o.  1.  («koldtvands- 
kur»);  dels  benyttes  varme  bad.  De  første  anvendes 
særlig  som  oplivende  middel,  bl.  a.  mod  nervøsitet  o.  a. 
lidelser  i  nervesystemet,  ligesom  en  forsigtig  koldtvands- 
kur  ogsaa  kan  virke  heldig  paa  blodfattigdom.  Varme 
bad  anvendes  bl.  a.  mod  reumatisme,  leddegigt  o.  a.  — 
Dels  anvendes  alm.  ferskt  vand,  dels  vand,  som  inde- 
holder  forskjellige  salte  (sjøvand  og  vand  fra  mineralske 
kilder).  Ofte  benyttes  paa  badestederne  foruden  bad 
ogsaa  kurmæssig  brønddrikning  (Karlsbad,  Wiesbaden, 
.  Vichy  o.  m.  a ).  —  Til  de  mere  almindelig  benyttede  bade- 
steder i  Norge  hører  f.  eks.  Sandefjord,  Larvik,  Hankø, 
Modum  og  Eidsvold  bad.  —  Navnlig  ved  udlandets  store 
b.  udfoldes  et  karakteristisk  badeliv  (Jfr.  Ostende, 
Trouville  etc.). 

Badiay  Lablich  (Leblich),  Domingo  (1766— 1S18\ 
merkelig  sp.  reisende,  studcrede  først  naturvidenskab  og 
orientalske  sprog.  Efter  at  have  ladet  sig  omskjære 
foretog  han  1801  som  muhammedaner  en  videnskabelig 
reise  i  Nord-Afrika,  ogsaa  med  det  politiske  formaal  at 
knytte  nærmere  handelsforbindelser  med  Marokko  for 
senere  ved  et  spansksindet  partis  hjælp  at  skaffe  Spanien 
herredømmet  i  dette  land.  Det  lykkedes  ham  ved  for- 
falskede genealogiske  papirer  at  vinde  tiltro  som  pro- 
fetens slegtning,  og  paa  grund  af  sin  orientalske  luksus, 
sit  indgaaende  kjendskab  til  Islams  ceremonier  og  sin 
enestaaende  færdighed  i  arabisk  opnaaede  han  at  blive 
æret  som  den  marokkanske  sultans  ven  og  broder. 
Da  den  spanske  regjering  opgav  den  hele  plan,  forlod 
B.  Marokko  under  paaskud  af  en  valfart  til  Mekka, 
som  han  naaede  efter  en  reise  gjennem  Berberiet  og 
Ægypten,  overalt  mod  tåget  med  store  æresbevisninger. 
Gik  1814  i  fransk  tjeneste  og  døde  i  Syrien  som  fransk 
udsending  til  Indien. 

Badische  Anilin-  und  Sodafabrilc,  i  Ludwigshafen 
ved  Rhinen,  er  Tysklands  største  kemiske  fabrik.  Grundl. 
1865  med  en  aktiekapital  paa  21  mill.  mark.  Havde  i 
1900  6200  arbeidere,  148  videnskabelig  uddannede  ke- 
mikere,  75  ingeniører  og  305  merkantile  funktionærer. 
Tilvirker  væsentlig  kunstige  tJærefarvestofTe,  deriblandt 
alizarin  og  indigo,  men  ogsaa  anorganiske  produkter, 
som  svovlsyre  og  salpetersyre.  Betydelige  eiendomme 
og  anlæg  ved  Kristiansand  (Kristiansands  elektrokemiske 
aktieselskab). 

Badong)  stat  med  hovedstad  af  samme  navn  paa 
spidsen  af  sundaøen  Bali.  140000  indb.  Tributpligtig 
til  Nederlandene.  Telegrafstation  og  havn.  Anløbes 
hyppig  af  norske  dampskibe. 

Badrinåth,  fjeld  i  Himalaya,  ved  udspringet  af  Alak- 
nanda,  en  af  Ganges'  kildeelve,   ca.  7  000   m.  høit.     I  en 


Badenweiler— Båer 


640 


høide  af  ca.  3  000   m.  ligger  et  rigt  V^ishnu-tempel,  som 
aarlig  besøges  af  ca.  50  000  pilgrimme. 

Badslcjær,  opr.  bartskjær,  kaldtes  i  gamle  dage  de 
privilegerede  barberere,  der  ogsaa  gav  sig  af  med  kirurgisk 
praksis,  hvorfor  ordet  ogsaa  brugtes  i  betydning  saarlæge. 

Badstue,  se  Bad. 

Baéna,  by  i  sydlige  Spanien,  prov.  Cordoba,  14  539 
indb.  (1901).  Handel  med  kom,  olje  og  salt.  Ruiner 
fra  oldtiden  og  middelalderen. 

Baensch  [bænSj,  Otto  (1825—98),  t.  vandbygniiigs- 
ingeniør,  har  især  gjort  sig  bekjendt  ved  bygningen  af 
Nord-Østersjøkanalen. 

Båer  [bår],  KarlErnstv.(l  792—1876),  t.-rus.  zoolog 
og  anatom,  en  af  den  moderne  embryologis  gnindlæggere, 
har  først  opdaget  pattedyregget  (1827).  I  sit  hovedverk: 
«Ueber  Entwickelungsgeschichte  der  Tiere»  (1828—37) 
skildrer  B.  hvirveldyrenes,  særlig  hønens  embryonal- 
ud vikling,  ud vikler  nærmere  den  saakaldte  kimbladsteori 
(se  Kimblad)  og  viser,  hvordan  de  forskjellige  væ%'  og 
organer  opstaar  ved  diffe- 
rcntiation  af  fælles  anlæg. 
—  I  overensstemmelse 
med  Cuvier  henførte  B. 
samtlige    dyreformer   til 

følgende  hovedtyper : 
h virveldyr,  bløddyr,  led 
dyr  og  straaledyr.  Et 
dyr  af  den  ene  type 
skulde  efter  B.  aldrig 
kunne  gjennemgaa  ud- 
viklingstrin,  som  svarede 
til  dem,  et  dyr  af  en  af 
de  andre  maatte  gjen- 
nemgaa ;  derimod  betrag- 
tede  han  alle  dyr  af 
samme  række  som  ulige 
høit  staaende  variationer 
af  samme  grund  type.  Af 
alle  de  eiendommelig- 
heder,  som  findes  hos  et 
hvirveldyr,  skulde  saa- 
ledes  de,  som  er  fælles 
for  alle  hvirveldyr,  udvikles  straks,  hvorimod  de,  som  er 
karakteristiske  for  den  klasse,  orden,  slegt  og  art,  hvortil 
dyret  hører,  først  bagefter  lidt  efter  lidt  skulde  udfolde 
sig.  Ved  siden  heraf  havde  B.  den  bestemte  anskuelse, 
at  ingen  form  indenfor  en  af  klasserne,  f.  eks.  intet 
pattedyr,  nogensinde  under  sin  udvikling  havde  et  ud- 
seende,  som  var  identisk  med  det  færdigdannede  legeme 
hos  et  lavere  staaende  hvirveldyr,  f.  eks.  en  fisk.  Naar 
et  pattedyr  paa  et  vist  trin  af  sin  udvikling  minder  om 
en  fisk,  beror  dette  paa,  at  fisken  i  mindre  høi  grad 
end  pattedyret  har  skilt  sig  fra  det  for  begge  fælles 
udgangsstadium.  —  Paa  grund  af  disse  sine  anskuelser 
brød  B.  med  den  tidligere  herskende  lære  om  c gjennem- 
gangsstadierne»,  efter  hvilken  ethvert  dyr  skulde  have 
gjennemløbet  ligesaa  mange  skikkelser,  som  der  var 
dyretyper  lavere  end  den,  hvortil  det  selv  hørte.  — 
Efter  sin  antagelse  af  fire  skilte  dyretyper  kande  B. 
ikke  helt  slutte  sig  til  den  Lamarck-Darwinske  ndvik- 
lingslære,  efter  hvilken  alle  dyr  er  af  fælles  afstamning. 


Karl  Erasl  v.  Båer. 


bekfender  —  (£;  Hekenner  m 
—  e)  professor;  follower;  (Edward 
Ihfi  Confessor  —  (D  confesseur; 
adhérent.  disciple  m. 

bekjendt  —   C*   )>ekannt   -  (e) 
(w-pll-)known,      noted,      familiar; 
(Kaavidt   mig)   oa    far  ns   I  know; 
(b.  for)  famouA  for;  (b.  med)  acqu-    I 
ninted  with;  (gjøre  sig)  bring  one's    I 
9«.»ir  into  notice  —  (?;   connu;    (om    I 


ting)  notoirc.  public;  (gjøre  sig)  se 
falre  connaitre,  se  fniro  une  répu- 
tatlon ;  (blive)  se  dlTulguer,  s'ébrui- 
ter.  transpirer;  se  savoir;  (b.  m.) 
famlUarisé  avec;  (inde  i)  au  cou- 
rant  de.  være  (sig)  noget  be- 
kjendt se  vrdHJende  sig.  be- 
kjendtgjøre  so  kundfOøre. 
bekjendtakab  —  it   Beknnnt- 


Bchaft  f—Cv^  ncquaintance  —  ®  con- 
naissance  f. 

bekjæmpe  —  0  bekåmpfen  — 
@  oombat,  struggle  (contend)  witta 
—  (?)  combattre,  lutter  contre. 

bekkasin  —  T)  Bekassine, 
Schnepfe  f  —  e)  snipe  —  (?)  bé- 
cassine  f. 

beklage  -  0  bcklagen,  bedau- 
ern;    (sig)   sich    beschweren   --  (?) 


I  lament,  dq>lore.  regret,  (en)  br 
,  sorry  for.  pity:  (sig  over)  complain 
,    of  —  (2)  pUlndre,  déplocvr.  rriprer 

ter:   avoir  pitlé  de;   (sig  owr  sr 

plalndre  de. 
beklagelig  -  (t)  beUagewwert 

bedauemswcrt    —    @   dcplonble. 

lamcDtable  —   ©   di^kirabk.   A 

cheux. 
beklagelse  -  ®  Beklem.  Be- 


641 


Baertsoen— Bagdad 


642 


Baertsoen,  Albert  (1867—),  belgisk  maler,  har  vakt 
opmerksomhed  ved  sine  dystre  og  kraftige  sjebilleder. 

Baeyer.  l.  Jo  li  ann  Friedrich  Wilh.  Adolf  v. 
B.  (1835— X  f.  i  Berlin,  søn  af  J.  J.  B.,  fremragende  tysk 
organisk  kemiker,  1872—75  professor  ikemi  i  Strassburg, 
derefler  Liebigs  eflerfølger  i  MQnchen.  Særlig  betynings- 
fulde  undersegelser  over  den  saakaldte  kondensations- 
proces,  over  urins3rrens  og  indigofarvestoffets  keroiske 
bygning  samt  især  over  benzolets  konstitution.  Ved  B.s 
70-aars  fødselsdag  1905  udgav  hans  talrige  elever  B.s 
samlede  verker;  samme  aar  tildeltes  ham  Nobelpræmien 
for  kemi.  2.  Johann  Jakob  v.  B.  (1794—1885), 
preuss,  general  og  geodæt,  deltog  i  Bessels  gradmaaling 
af  Østpreussen  1831—36,  blev  1843  chef  for  general- 
stabens trigonometriske  afdeling  og  gav  anledning  til 
stiftelsen  af  det  geodætiske  institut  i  Berlin.  Har  skrevet 
flere  verker  om  maalingsspørsmaal. 

Baéza,  by  i  sydlige  Spanien,  prov.  Jaen,  14  379  indb. 
(1901).    Brede  gader,  flere  kirker  og  klostre  med  gotiske 
taarne.    Handel  med  hvede,   vin,  olje.     B.,  som  engang 
^-ar  residens    for   flere    mauriske    konger,    erobredes   af  i 
spanierne  1228. 

Baffin  fbtéfin],  William  (1584—1622),  eng.  sjømand 
og  opdagelsesreisende,  deltog  i  reiser  til  Grønland  og 
Spitsbergen,  foretog  1615  under  kaptein  Bylot  en  ekspedi- 
tion,  som  skulde  finde  nordvestpassagen.  Paa  denne 
reise  kartlagdes  Hudsonstrædet,  Fox-kanal,  Southampton 
Island.  Aar  1616  paa  en  lignende  reise  kartlagdes  bl.  a. 
Smiths-,  Lancaster-  og  Jonessundene  (78  ^  n.  br.).  B.s  op- 
fatning,  at  farvandet  her  var  en  lukket  bugt  (Bafflns 
Bay),  voldte  en  tohundredaarig  stans  i  forsøgene  paa 
▼idere  fremtrængen  ad  denne  vei.  B.  vi  Ide  derpaa  for- 
søge  at  finde  nordvestpassagen  fra  den  anden  kant, 
men  kom  ikke  længer  end  til  Ostindien,  hvor  han  døde. 

Baffin  Bay  [bdkfin  bi}  kaldes  den  brede  havarm 
mellem  Grønland  i  øst  og  de  amer.  polarøer  (Baffin 
Land  o.  s.  v.)  i  vest.  Ved  Davisstrædet  staar  den  i  for- 
bindelse med  Atlanterhavet,  ved  Smiths  sund,  Kane- 
bassin  og  Robesons  kanal  paa  den  ene  side,  ved  Lancaster- 
og  Jonessundene  paa  den  anden  side  i  forbindelse  med 
Nordishavet  B.  er  150  km.  lang  (68—78®  n.  br.),  op- 
dagedes  1562,  beseiledes  1616  af  Baffin,  efter  hvem  den 
fik  navn.   Taage  fra  svære  ismasser  hindrer  seiladsen. 

Baffin  Land  [bdkfin  lændj,  stor  ø  i  Nordamerika, 
skilt  fra  Labrador  i  s.  ved  Hudsonstrædet,  fra  Grøn- 
land i  0.  ved  Baffin  Bay  og  Davisstrædet  og  i  v.  og  n. 
begrænset  af  Fox-kanal,  Fury  og  Hecla  sund,  Boothia- 
bugten,  Prins  Regent  sund  og  Lancasterstrædet.  Ca. 
600000  km.'  Paa  syd-  og  vestkysten  mange  f  Jorde  og 
halvøer  (Meta  incognita,  Pennyland.  Cumberland  o.  s.  v.). 
Hn  fjeldkjede  langs  østkysten  fra  Cumberland  til  Lan- 
casterstrædc.  I  den  store  sjø  i  syd  (Netteling)  findes  sæler 
hævning  af  land   i  senere  tid).     Ganske  rig  vegetation. 

Baflfomet,  baffometi,  figura  baffometif  er  navnet 
paa  et  symbol,  som  omtales  i  processen  mod  tempel- 
berreme.  A  f  hvilken  art  dette  har  været,  er  end  nu 
ikke  opklaret.  Den  ældre  opfattelse,  som  mente,  at  det 
^r  en  omskrivning  for  Muhammed,  er  vistnok  urigtig. 

Bagagevogn,  kjøretøi,  hvorpaa  en  militærafdeling 
medfører  leirfornøden heder,  reservesager,  officersbagage 
m.  v.  Til  nærmere  betegnelse  af  vognens  anvendelse  benyttes 


Beklagter—bekomme 

navnene  stabs-,  kompani-,  cskadrons-b.;  artilleriets  b., 
som  er  tungere  og  trækkes  af  4  heste,  benævnes  pakvogn. 
Vore  b.,  der  lastede  og  med  kusk  veier  11 — 1 200  kg.,  bestaar 
af  en  for-  og  en  bagvogn  og  trækkes  af  2  heste.  Under 
krigsmarsch  lader  man  bagagevognene  fra  de  forskjellige 
afdelinger  i  en  hærstyrke  marschere  samlet  som  bagage- 
træn.  Dette  følger  under  frcmmarsch  i  2 — 3  km.s 
afstand  efler  køen  (de  bagerste)  af  kolonnen,  medens  det 
under  tilbagcmarsch  sendes  noget  længere  i  for\'eien. 
Bagalkhand,  se  Baghclkand. 
Bagalkot,  by  i  sydlige  Indien,  præsidentskab  Bombay, 
ca.  12  000  indb. 

Bagalpur,  seBaghalpur. 

Baganio'yo,  Øst-Afrika,  t.  distrikt  paa  Sansibarkystcn 
mellem  Pangani  i  nord  og  Doressalam  i  syd,  gjennem- 
strømmet  af  Wami,  med  ca.  65000  indb.,  hvoraf  ca. 
1 1  000  i  den  af  kokospalmer  omgivne  hovedstad  B.  ved 
havet  ret  (s.v.)  overfor  byen  Sansibar.  Usundt  klima, 
derfor  faa  europæere.  Handel  med  kautschuk,  frugter 
og  kvæg.  Udgangspunkt  for  den  store  karavanevei  over 
Tabora  til  Tanganjika  og  tidligere  for  talrige  opdagelses- 
reiser  til  Central- Afrika.     Tysk  1888. 

SSLgSMSe  [-gdsj^  den  afpressede  rest  af  sukkerrørene ; 
bruges  som  brændsel  i  kogerieme. 

Bagatelle  [-tél],  etbillardlignende  spil,  som  spilles  paa 
en  aflang  plade,  i  hvis  ene  ende  der  er  9  huller,  i  hvilke 
det  gjælder  ved  hjælp  af  en  kø  at  drive  de  9  kugler, 
som  er  i  spillet.  Der  kan  ogsaa  istf.  kø  anvendes  en 
trækanon,  hvoraf  en  kugle  udstødes  ved  Qærkraft. 

Bagbord  (udt.  bå^bdr),  skibets  venstre  side,  naar  man 
staar  agterud  og  ser  forover.  «B.  med  roret»  betegner 
i  de  fleste  lande  kommandoen  for  at  dreie  skibets  for- 
ende til  høire,  til  styrbord,  se  Ror.  Et  skib  c ligger  for 
bagbords  halser», 
naar  det  har  vin- 
den ind  om  bag- 
bord. (Se  Hals.) 
Bagdad.  l.Vi- 
liO^t  i  tyrk.  Asien, 

Mesopotamien, 
omkring  elvene 
Eufrat  og  Tigris, 
med  ca.  800  000 
indb.  (persere,  ar- 
meniere, arabere, 
kurder),  er  langs 
elvene  frugtbart, 
men  ellers  mest 
steppe  og  ørken. 
2.  B.,  hovedstad 
i  vilajetet,  paa 
begge  sider  af 
Tigris,  over  hvil- 
ken fører  en  baad- 
bro,  muligens  ca. 
150  000  indb.,  de 
fleste  muhamme- 
danere, ca.  40  000 
jøder  og  ca.  8  000 
kristne.  B.  er  en 
egte  orientalsk  by, 


Bagdad:  Minaret. 


dao«m  n  -  @  regret  -  ®  plalnte 
f'  rtgnu»)  m  (pl). 
Beklafter  0  m.  anklaget,  Ind- 

beklatsehen    (D    applaudere; 
ba^Ule. 
bekleben  ®  orerklcbe. 
bekleck(8)en  ®  klatte,  plette 

beklemt  -  ®  beklomroen.  ge- 


prestt  —  @anxloas,  uneasy.  faint, 
down-hearted  —  ®  serre  (de  dou- 
lenr):  oppreasé. 

beklippe  —  (t)  beachnelden; 
(flg.)  einwhrflnken.  schmAlem.  al>- 
knoppen  —  (é^  trim;  (flg.)  curtail, 
abridge  —  (f)  rogner;  oouper, 
talller. 

beklopfen  (i)  banke  paa. 

beklæde  -   ®  bekleiden  -  © 


deck.  clothe,  cover;  (med  papir) 
paper;  (med  planker,  bord)  plank, 
board ;  (m.  metalplader)  case.  coat ; 
(embede)  fill,  occupy;  (l)eklædt 
med  en  vanxUghed)  clothed,  (in>- 
vested  —  ®  revétir;  garnir,  couv- 
rir;  (embede)  occuper,  remplir; 
(vrordlglied)  étre  revélu  de. 

beklædningsgjenstande    - 
®  Bekleidungsgegcnstflnde  pl  -  © 


articles  (pl)  of  clothing  —  ®  oon- 
fectlons  r  pl :  hablts  m  pl. 

bekneipt  0  drukken. 

bekomme  (vel,  ilde)  —  ® 
wohl,  Qbel  bekomraen  —  ©  agrec 
tvith;  do  good;  (med  pers.  subj.) 
fare  the  worse  for  —  (?)  se  IrouTer 
bien,  mal  de  qc;  (det  vil  b.  ham 
Ilde  at)  il  lui  en  prendra  mal  de. 
vel  bekomme!  —  ®  (gescgnete) 


21  —  lUustreret  norsk  konversationsleksikon. 


643 


bekomraen — bekrsfte 

tager  sig  paa  aflstand  godt  ud,  men  har  skidne,  trange 
og  krogede  gader  og  stygge  huse  med  bagsiderne  ud 
mod  gaden.  —  Fra  storhedstiden  er  kun  bevaret  nogle 
taarne,  moskeer  og  grave.  B.  er  en  livlig  handelsby, 
hvis  basarer  er  fulde  af  orientalske,  særlig  indiske 
og  persiske  varer.  Udfører  korn,  dadler,  uld,  gal- 
æbler,  sesam,  tepper  etc,  og  indfører  sukker,  fabrik- 
varer  m.  m.  Næsten  al  handel  er  paa  engelske  og 
arabiske  hænder,  og  den  livlige  dampskibstrafik  ned- 
over elven  til  Basra  besørges  af  engelske  skibe;  megen 
elvetrafik  foregaar  paa  eiendommelige  gammeldags 
baade  eller  flaader,  som  nærmest  bestaar  af  oppustede 
huder  omkring  et  let  træskelet.  B.  er  samlingsstedet 
for  en  mængde  pilgrimme  til  Mekka.  Hovedstation  for 
den  engelsk-indiske  telegraf.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  Konstantinopel.  —  B.  skal  være  anlagt 
af  kalifen  Almansor  ca.  760  e.  Kr.,  men  der  var  ogsaa 
en  by  her  før  den  tid.  Ud  videdes  af  Harun-al-rashid 
og  skal  i  det  10  aarh.  have  havt  2  mill.  indb.  Var  da 
hovedstad  for  det  store  arabiske  rige  og  centrum  for 
arabisk  kultur  og  lærdom.  B.  blev  plyndret  1258  og 
1401  af  mongolerne  og  tåget  i  endelig  besiddelse  af 
tyrkerne  1638. 

Bagdådbanen,  en  dels  færdig  og  dels  projekteret 
Jernbane  fra  Lilleasien  til  den  Persiske  bugt,  udgaar  fra 
byen  Konia  i  det  sydlige  Lilleasien,  hvor  den  staar  i 
forbindelse  med  det  øvrige  banenet  paa  halvøen,  og  skal 
gaa  over  Taurus  til  Adana  (lidt  indenfor  kysten  inderst 
i  Middelhavet).  Derfra  over  Eufrat  til  Mosul  og  Bagdad 
ved  Tigris  og  Basra  ved  Sjat-el-Arab  til  en  havn  ved 
den  Persiske  bugt.  Dens  længde  bliver  ca.  2  500  km. 
Skal  bygges  i  løbet  af  8  aar  (denne  tid  bliver  dog 
ganske  sikkert  overskredet)  og  er  anslaaet  til  at  koste 
ca.  450  mill.  kr.  Et  tysk  selskab  har  af  den  tyrkiske 
regjering  faaet  koncession  paa  banen  (23  dec.  1899),  og 
denne  maa  derfor  ansees  som  et  led  i  Tysklands  kamp 
om  handelsherredømmet  i  tyrk.  Asien.  Den  tyrkiske 
regjering  har  gåran teret  banen  en  vis  indtægt  pr.  km. 
og  har  ret  til  naarsomhelst  at  indløse  den. 

Bagehot  [bdbdiei],  Walter  (1826— 77),  eng.  national- 
økonom  og  politisk  forfatter.  Var  først  bankier,  men 
blev  1860  redaktør  af  det  indflydelsesrige  ugeskrift  cThe 
economist».  B.  skrev  den  fortrinlige  udredning:  cThe 
English  constitution»  (1867),  en  indledning  til  sociologien: 
cPhysics  and  politics»  (1872)  og  en  klar  og  aandfuld 
belysning  af  det  engelske  pengemarked  og  dets  Interna- 
tionale betydning:  cLombard  street»  (1873),  foruden  en 
række  mindre  litterære,  økonomiske  og  biografiske  af- 
handlinger,  der  udkom  i  3  bind  efter  hans  død. 

Bagelén,  residentskab  paa  sydkysten  af  Java  (hoU. 
Indien),  3418  km.'  med  1439  000  indb.,  d.  e.  420  pr.  km.' 
Den  nordi,  del  er  opfyldt  af  fjelde,  men  den  sydl.  er 
frugtbar  med  avl  af  ris,  kaffe,  sukker,  tobak  o.  s.  v. 

Bagepulver,  salte,  som  tilsættes  deigen  istf.  gjær 
for  ved  luftudvikling  at  bevirke  hævningen.  1848  be- 
gyndte  man  med  kulsurt  natron  -f  saltsyre  (kulsyre- 
udvikling).  Bekjendt  er  Horsford-Liebigs  b.  (surt  kalium- 
fosfat  og  dobbelt  kulsur  natron).  Andre  b.  indeholder 
foruden  kulsyre  salte  (soda,  hjortetaksalt  o.  1.)  alun, 
vinsten  m.  m.  i  vekslende  blandinger.  —  Bruges  mest  i 
England  og  Amerika. 


Bagdådbaneti— Bagge 


644 


Bågere,  bagerlaug  og  bagerforeninger.  Haand- 
verksmæssig  bageridrift  voksede  som  alt  borgerligt  haand- 
verk  frem  af  og  med  byud viklingen.  I  det  13  aarh.  var 
bagerhaandverket  saavidt  fagmæssig  udviklet  i  Bergen, 
at  det  nævnes  i  Magnus  Lagabøters  bylov  (1276).  Laug 
var  kun  oprettet  af  de  tyske  kontorers  «embedsmænd» 
(14  aarh.),  medens  de  norske  haandverkere  levede  og 
virkede  under  c stort  fortryk».  De  havde  dog  allerede 
før  de  tyske  «embedsmænds»  fordrivelse  (1559)  laugs- 
mæssige  foreninger,  som  optog  en  større  del  af  de  tyske 
laugsbestemmelser,  og  som  under  Kristian  V  (1681 — 82) 
gik  over  til  virkeligt,  lovmæssigt  laug.  Ved  loven  af  1839 
ophævedes  laugene,  dog  saaledes,  at  de  sukcessivt  ind- 
droges.  I  Kristiania  bortfaldt  lauget  for  bagemes  ved- 
kommende allerede  1848,  og  samtidig  stiftedes  cBager- 
mestrenes  forening  i  Christiania».  I  Bergen,  hvor  pro- 
fessionen  var  privilegeret,  bevaredes  en  laugsmæssig 
ordning  helt  til  1891,  da  privilegiet  samtidig  bortfaldt 
De  norske  hagere  har  siden  1885  været  undergi  vet  en 
række  indskrænkninger  ved  lovbestemmelser  (se  nedenfor). 
Forholdene  har  medført  en  overgang  til  maskinel  drift, 
som  derfor  i  større  bedrifter  er  gjennemført.  —  I  1898 
stiftedes  «Bagemes  landsforening». 

Bagerf  m.  m.,  se  Brød. 

Bagerlovgivning.  Som  et  udslag  af  arbeiderbeskyt- 
telse  (s.  d.)  er  der  i  Norge  givet  lovbestemmelser  om  ind- 
skrænkning  af  arbeidstiden  i  bagerier.  Den  første,  lidet 
omfattende  lov  gaves  ^Vio  1857.  Denne  er  efterhaanden 
afløst  af  love  af  »Vo  1885,  **/t  1894,  •/«  1897  med  Ul- 
lægslov  af  *%  1899  og  endelig  af  den  nu  (1907)  gjæl- 
dende  lov  af  'V*  1906.  Efter  denne  er  med  visse  und- 
tagelser  al  brødbagning  forbudt  paa  17  mai  samt  paa 
søndag  og  andre  helligdage,  disse  regnet  fra  den  fore- 
gaaende  dags  aften  kl.  6  til  vedkommende  søn-  eller 
helligdags  aften  kl.  12.  Sur-  og  hævlægning  samt  ovns- 
fyring  kan  foregaa  før  kl.  12.  Forbudsbestemmelsen 
har  ikke  anvendelse  paa  bagermestrenes  personlige  ar- 
beide paa  lørdag  eller  andre  helligaftener  indtil  kl.  8. 
Paa  hverdagene  er  det  forbudt  enhver,  der  driver  bager- 
næring,  i  tiden  fra  kl.  8  aften  til  kl.  6  morgen  at  an- 
vende sine  i  bageriet  beskjæfligede  folk  til  andet  arbeide 
end  tørring  af  «kavringer  og  skibsbrød,  sur- og  hævlægning 
samt  ovnsfyring.  Paa  visse  betingelser  kan  dog  deig* 
lavning  udføres  fra  kl.  5  morgen.  Børn  under  14  aar 
maa  ikke  sysselsættes  i  bagerier.  For  unge  mennesker 
mellem  14  og  18  aar  gjælder  enkelte  indskrænkende  be- 
stemmelser. 

Bagevje  kaldes  saadanne  steder  i  en  elv,  hvor  strøm- 
men paa  grund  af  ujevnheder  i  bunden  eller  udskydende 
nes  o.  1.  gaar  den  modsatte  vei  af  våndets  egentlige  løb. 

Bagge,  n.  adelsslegt,  der  optræder  i  midten  af  det 
14  aarh.  Af  dens  mere  fremtrædende  medlemmer  kan 
nævnes  Oluf  B.,  der  i  1489  var  rigsraad;  hans  sennc- 
søn  Oluf  B.,  med  hvem  slegten  formentlig  uddede  i 
1525,  var  rigsraad  i  1524  og  gift  med  Anne  Pedersdatter 
til  Hatteberg,  datter  af  hr.  Peder  Carlsen  til  Hatteberg 
og  fru  Bothilde  Svalesdatter  Smør.  En  yngre  adelig 
slegt  B.  «af  Holmegaard»,  der  førte  en  lindorm  i  sit 
vaaben,  optræder  i  midten  af  det  16  aarh.  med  Peder 
B.,  der  blev  adlet  i  1582.  Slegten  gik  100  aar  efter  over 
i  bondestand  og  fors  vandt. 


Mahlzelt!  —  @  yoa  are  weloome 
(to  it)  (ikke  cHer  Isordet),  (Iron.) 
much  good  may  It  do  you.  I  wlsh 
you  Joy  of  it  —  ®  (grand)  bien 
vous  faase!  bon  appétlt!  (kun 
iron.). 

bekommen  ®  faa;  bekomme 
(Tel.  Ilde). 

bekomst:  fia  sin  b.  —  ® 
tur    GenOge    (satt)    haben,    selnen 


Rest  (genug)  haben  —  @  have  one'8 
fill  (enough).  be  done  for.  aerved 
out  —  ®  avoir  son  aflhire  (oompte). 
give  en  hans  b.  —  ®  den  Rest 
gebcn  —  ©  do  for  —  ®  donner  & 
q  son  compte  (reste). 

bekoste  -  ®  bestreiten  —  (e) 
pav  (deft-ay)  the  cxpenses  of  —  ® 
paver,  faire  les  frais  de. 

bekSstigen  (t)  give  kosten. 


BekSstigang  0  f.  kost,  under- 
bold. 

bekostning  —  0  Kosten.  Un- 
kosten  pl  —  0  oost,  expense, 
charge;  (paa  sandhedens  b.)  at  the 
sacriflce  of  (trulh)  —  ®  frais  m  pl, 
dépense  f;  (flg.)  dépens  mpl. 

bekranse  se  kranse. 

bekren  zen  0  sætte  kors  paa 


eller  ved.  sleh  b.  kone  sig  - 
sioh  bekrenzlfcn. 

bekrige  -  0  bekricgen  -  -«^ 
make  war  upoo  —  ©  falrr  la 
guerre  å;  comtMttre. 

I>ekritteln  0  kritisere  amaalitf 

bekræfle  -  ø  bekrinigm.  t*<i^ 

slåtlgen;  be|ahen;  beg1aablf(ra  — 
@  (stadfaestc)  confirm,  oorrolwnilr. 
vcrliy:    (b^ae)   afflma:    (bevidttf 


645 


Bagge— Baghold 


646 


Bagge,  Jakob  (1499—1577),  sv.  sjøhelt.  Var  1563 
admiral  for  en  svensk  flaade,  der  ved  Bornholm  kom 
i  kamp  med  den  danske  og  seirede.  Dermed  begyndte 
den  nordiske  syvaarskrig,  i  hvis  første  aar  den  svenske 
flaade  førtes  af  B.,  men  i  sjøslaget  ved  Oland  1564 
sprang  hans  admiralskib  cMakal5s>  med  173  kanoner 
og  700  mand  i  luften;  selv  kom  han  i  dansk  fangenskab. 
Bagge,  et  i  gamle  dage  af  danske  og  svenske  hyppig 
brugt  ogenavn  for  nordmændene,  er  sv.  bagge,  væder, 
dernæst  ogsaa  egensindig  person,  sigtende  til  den  nord- 
mændene  tillagte  stædighed.  Baade  i  Danmark  og  Sve- 
rige sagde  man  forøvrigt  ogsaa  almindelig  for  b.  nor- 
bagge,  og  dette  ord  har  holdt  sig  som  betegnelse  for 
de  smaa  norske  Qordheste. 

Baggensståket  (Baggarståcket),  trangt  sund  i  Stock- 
holms skjergaard  mellem  Vårmd5n  og  fastlandet  (SO- 
dermanland),  grundt  og  bare  seilbart  for  mindre  fartøier 
'der  har  flere  gange  været  tale  om  at  uddybe  det).  Skal 
vxre  opkaldt  efter  Jakob  Bagge.  Russerne  gjorde  land- 
gang her  13  aug.  1719. 

Bagger,  Carl  Christian  (1807—46),  d.  digter,  de- 
baterede  i  Heibergs  «Flyvende  post»  med  digtet  cøn- 
skeme»,  der  vakte  megen  opmerksomhed.  1834  udgav 
hao  «Smaadigte»,  som  trods  sit  betydelige  indhold  (f. 
eks.  cEt  sendebrev»,  cDen  engelske  kaptajn»)  knapt 
blev  anmeldt,  vel  nærmest  fordi  deres  forfatter  havde 
gjort  sig  ilde  omtalt  ved  sit  tøilesløse  liv.  Heller  ikke 
den  under  navnet  Johannes  Harring  udgivne  originale 
og  betydelige  roman  «Min  broders  levnet»  (1835),  der 
liver  realistiske  skildringer  fra  hans  vilde  liv  blandt 
kjøbenhavnske  svirebrødre,  slog  an.  I  1827  var  B.  blevet 
forlovet  med  Thora  Fiedler  fra  Basnes;  dette  forhold, 
som  hendes  familie  af  al  magt  søgte  at  faa  opløst,  har 
inspireret  B.  til  flere  skjønne  digte,  blandt  hvilke  «Damp- 
skibet  Leven»  er  det  mest  bekjendte.  I  1836  blev  B. 
redaktør  af  «Fyns  stiftstidende»  og  gift  med  sin  elskede; 
hvad  han  skrev  efter  denne  tid  er  uden  større  betydning. 
Baggesen,  Jens  (1764—1826),  d.  digter,  f.  i  Korsør, 
voksede  op  under  fattige  forhold,  men  blev  tidlig  op- 
^^i  og  hjulpet  frem  til  student.  I  Kjøbenhavn  tog 
(iigteren  Pram  sig  af  ham,  og  efterat  han  havde  slaaet 

igjennem  med  sine 
« Komiske  fortællinger» 
(1785),  hvor  han  gik  i 
Wessels  fodspor,  fik  han 
velyndere  i  den  for- 
nemme verden,  særlig 
blandt  den  tyske  adel. 
I  1789  drog  han  til  ud- 
landet;  hermed  begyndte 
hans  urolige  flakken 
mellem  Danmark  og  ud- 
landet,  som  vårede  hele 
hans  liv.  I  1798  blev 
han  meddirektør  ved  det 
kongelige  teater  i  Kjø- 
benhavn, 1811  professor 
i  dansk  sprog  og  littera- 
tur i  Kiel,  men  virkede 
kun  ganske  kort  i  begge 
Jens  Baggesen.  stillinger.      Han  var   to 


bekræflelae— belaboor 

gange  gift,  først  med  Sofie  Haller  fra  Bern  (d.  1 797^  siden 
med  Fanny  Reybaz  fra  Paris  (d.  1822).  B.  var  et  skarpt 
og  vittigt  hoved,  men  en  ustadig  og  urolig  natur,  altid 
paa  reiser  og  altid  forelsket,  stadig  plaget  af  sygelighed 
og  pengesorger,  optraadte  snart  som  dansk  og  snart  som 
tysk  digter;  han  havde  mange  ideer  og  stemninger,  men 
uden  større  dybde,  var  en  glimrende,  smidig  versvirtuos 
og  sprogkunstner,  men  ogsaa  ofte  søgt  og  affekteret.  Han 
tilhørte  i  sin  digtning  det  18  aarh.,  men  stod  midt  i 
overgangstiden.  Han  stillede  sig  tidlig  skarpt  kritisk 
ligeoverfor  Oehlenschlager;  det  kom  flere  gange  til  for- 
soning, indtil  han  i  1813  begyndte  den  heftige  litterære 
krig,  som  vårede  ved  helt  til  1820,  da  han  for  bestandig 
forlod  Danmark.  Hans  skarpe  og  skaanselløse  kritik  for- 
aarsagede  en  voldsom  kamp;  Oehlenschlågers  unge,  blinde 
beundrere,  ctylvten»  (Carsten  Hauch,  Poul  Møller  o.  a.), 
rykkede  frem  til  forsvar  med  hensynsløse  kontraangreb 
paa  fredsforstyrreren,  medens  andre,  særlig  Grundtvig, 
hævdede  det  berettigede  i  kritiken.  Af  B.s  danske 
verker  maa  foruden  c Komiske  fortællinger»  nævnes  den 
fortrinlige  oversættelse  af  Holbergs  c  Niels  Klim»  (1789), 
den  aandfulde,  livlige  reiseberetning  cLabyrinthen» 
(1792—93),  de  ypperlige  «Skjemtsomme  rimbreve»  (1806), 
«Gjengangeren  og  han  selv»  (1807),  digtsamlingerne  fra 
1807  og  1808,  «Thora  fra  Havsgaard»  (1814),  de  for- 
træffelige  «Poetiske  epistler»  (1814),  «Det  evige  sindbillede» 
(1815),  « Rosen  blade  med  et  par  torne»  (1819)  —  og  af 
hans  tyske  arbeider  det  idylliske  epos  <ParthenaTs»(1802), 
«Gedichte»  (1802),  «Heideblumen»  (1808),  «Der  Karfunkel- 
oder  Klingklingel-Almanach»  (1810),  «Der  vollendete 
Faust»  og  det  store  humoristiske  epos  «Adam  und  Eva», 
der  begge  udkom  efter  hans  død.  [Litt:  A.  Baggesen, 
<J.  Baggesens  biographie»  (Kbh.  1845—56,  4  bd.);  Kr. 
Arentzen,  «Baggesen  og  Oehlenschlager»  (Kbh.  1870—78, 
8  bd.).] 

Baggjellesnegle,  se  Snegle. 

Baghale  sig,  sjøudtr.,  siges  om  vinden,  naar  den 
gaar  rundt  mod  solen;  alm.  gaar  vinden  i  godveir  rundt 
med   solen  i  dagens  løb,  «solgangsveir»,  «solgangsvind». 

Baghalpur.  1.  En  del  (division)  af  provinsen  Bengalen 
i  det  n.  Forindien,  53000  km.*  med  8721484  indb.  Den 
n.  del  af  B.  er  et  sletteland  (omkring  Ganges),  den  s.  del 
et  fjeldland.  Usundt  klima.  Der  dyrkes  ris,  hvede,  hirse, 
mais,  indigo  o.  m.  De  fleste  indb.  er  hinduer.  —  2.  Hoved- 
stad i  divisionen,  ved  Ganges  og  Jernbanen  Kalkutta 
—Delhi,  75273  indb.  (1901);  industri  i  bomuld  og  silke. 

Baghelkand,  landskab  i  det  midtre  Indien,  syd  for 
Ganges,  over  29000  km.»  med  ca.  1700000  indb.  (1901), 
omfatter  6  indiske  stater  under  engelsk  overhøihed. 

Bagheria,  by  paa  nordkysten  af  Sicilien,  nær  Palermo, 
18329  indb.  (1901).  Omegnen  frugtbar(avl  af  vin  og  oliven). 

Baghold  kommer  ikke  sjelden  til  anvendelse  i  den 
lille  krig  (guerilla),  naar  man,  som  oftest  ved  hjælp  af 
frivillige  afdelinger,  skyttertroppe  (franctireurs),  vil  søge 
at  forstyrre  eller  helt  at  afbryde  fiendens  forbindelser 
med  hans  hjemland  (etappelinjer).  Til  forskjel  fra  over- 
fald (s.  d.)  benyttes  betegnelsen  b.,  naar  man  lægger  sig 
paa  lur  ligeoverfor  en  fiende  paa  marsch  for  at  bemægtige 
sig  vognkolonner,  jembanetog,  befri  fangetransporter  o.  1. 
B.  vælges  gjeme  ud  til  siden  af  fiendens  marsch  vei 
indenfor  virksomt  geværskudhold  (4 — 500  m.)  paa  steder. 


«rti^.  (omdelt)  legallM  -  ® 
'«<«lf«ste)  oonflrmer;  Cbejae)  «fflr- 
n»:  attester,  eertlfler. 

Mfcrcflelae  -  ®  BekrftfUgang, 
-fUtigong.  -Jahnng.  -glanbigung  f 
~  *'  eoojlmilng,  oonflrmatlon, 
^of^botaUon;  affirmatlon;  Teri- 
««Uoo;  uii  b.)  (ln)  witneaa,  tesU- 
«ooy  -  ^  conflrmatlon  f;  afflr- 
•wtton  f;  atlesUtlon  f;  certlflcat  m. 


bekanden  ®  kundgjøre;  vise, 
IteOge  for  dagen. 

Dekvem  —  ®  beqaem/ gelegen, 
geelgnet  -  ®  (passende)  flt(tlng). 
proper,  snltable;  (beleilig)  convenl- 
ent;  Oet) easy;  (magelig. behagelig) 
commodlouB,  comfortable  —  0 
commode ;  (beleilig)  opportun ; 
(gjøre  sig  det  bekvemt)  se  mettre 
A  son  alse. 


bekvemme  sig  (til) -Øslch 

bequemen,  verstehen  —  @  persuade 
one'8  seif.  submlt  (to)  —  ®  se 
prMer.  consentir  (A). 

bekvemmelighed  —  0  Be- 
quemllchkeit  T  —  @  comfort,  oon- 
venieAce,  aeooroodation  —  Øcom- 
modité.  aise  f.    Se  ogsan  leillghcd. 

bekymre  sig  —  ®  sich  (be)- 
kfimmem,  besorgt  sein  —  @  care. 


be  concemed,  anzioas  (about)  — 
0  se  mettre  en  pelne,  s'afaiger, 
s'inquiéter  (de  qc),  s'occuper,  se 
aouder  (de). 

bekymring  —  ø  BekOmmemis, 
Beaorgnls.  Sorge  f  —  @  care,  con- 
cem,  anxlety  —  0  chagrlu  m;  In- 
quiétude  f. 

bel  ^  form  af  beao,  se  dette. 

belabour  ©  smøre.  Jule  op. 


Bel  ag— belehnen 


647 


Baghun— Bagler 


648 


hvor  det  er  let  at  finde  skjul,  og  hvor  den  fiendtlige 
kolonnes  eskorte  ikke  har  let  for  at  indtage  modstilling. 

Baghun  el.  bag h 5 n,  ogsaa  blot  hon,  i  det  Trondhjem- 
ske  båk,  er  det  plankonvekse  bord,  som  skjsercs  af 
sidcrne  paa  en  tømmerstok;  anvendes  mest  som  ved, 
dog  ogsaa  til  simpel  tagt«kning,  til  tarvelige  skur,  til 
gjærder,  for  en  del  ogsaa  til  kulbrænding. 

Baglda,  havneby  i  tysk  Togodistrikt,  Afrika,  Øvre 
Guinea.     Hambnrgske  og  bremerske  faktorier. 

Bagillt,  flekke  med  havn  i  n.ø. Wales,  grevsk.  Flint,  3 168 
indb.  I  omegnen  stenkuls-  og  blyminer  samt  smeltehytter. 

Bagindlen  kaldes  den  østligste  af  de  tre  store  halv- 
oer  i  det  sydlige  Asien.  Det  ligger  mellem  28  °  og  1  ® 
15'  n.  br.  og  mellem  110°  og  90°  ø.  1.  Størrelsen  er 
over  2  mill.  km.'  med  35  å  40  mill.  mennesker.  B. 
grænser  i  nord  til  Tibet  og  Kina,  i  øst  og  syd  til  det 
Kinesiske  hav  og  i  vest  til  Malakkastrædet  og  den  Ben- 
galske  bugt  samt  Forindien.  Mod  syd  gaar  B.  ud  i  den 
lange  smale  halvø  Malakka.  Paa  grænsen  mod  Tibet  og 
Kina  er  der  høie,  tildels  ukjendte  Qelde.  Fra  disse 
løber  der  ud  flere  ligeløbende  Qeldkjeder  (retning  nord 
til  syd),  som  deler  landet  i  flere  dale,  der  nederst  ofte 
vider  sig  ud  til  sletter.  Lsengst  i  nordøst  er  Tonkins 
lavslette,  gjcnnemstrømmet  af  Songkoi  (den  røde  elv). 
Denne  elv  er  seilbar  langt  opover  og  danner  ved  sit 
udløb  et  delta.  Vest  for  Songkois  dal  løber  fjeldkjeder, 
som  kan  kaldes  de  Anamitiske  fjelde  (høieste  top  Phusan, 
2  760  m.).  Vest  for  disse  Qelde  ligger  Mekongs  dal. 
Denne  elv  er  den  største  i  B.;  den  har  et  rivende  løb 
og  danner  ved  sit  udløb  et  meget  stort  delta  (70  000 
km.*).  Mod  vest  begrænses  Mekongs  dal  af  en  nord  til 
syd  løbende  fjeldkjede  i  Lao  og  det  midtre  Slam.  Vesten- 
for denne  igjen  ligger  Menams  frugtbare,  lave  og  flade 
dal;  Menam  er  Slams  hovedelv.  Vest  for  Siam  træffer 
vi  B  s  største  Qeldkjede,  som  strækker  sig  helt  ud  til 
Malakkas  sydspids;  den  afbrydes  dog  paa  omtr.  10° 
n.  br.  ved  det  lave  eid  ved  Kra,  som  blot  har  en  høide 
af  30  m.,  og  her  har  ogsaa  Malakka  sin  mindste  bredde, 
nemlig  kun  80  km.  Søndenfor  eidet  naar  Qeldkjeden 
sin  største  høide,  3  000  m.  Gaar  man  fra  Siam  over 
denne  Qeldkjede  mod  vest,  kommer  man  ned  i  Saluens 
lange,  smale  dal.  Vest  for  denne  dal  er  der  igjen  høie 
Qelde,  og  derefter  følger  Iravadis  brede  og  frugtbare  dal. 
Iravadi  er  den  største  elv  i  Birma;  den  danner  ved 
sit  udløb  et  stort  deltr.  Vest  for  Iravadi  afsluttes  ende- 
lig det  hele  system  af  en  række  bueformede  fjeldlgeder, 
som  strækker  sig  fra  det  indre  Asien  gjennem  det  vest- 
lige Birma  mod  syd  ud  til  Iravadis  delta. 

B.  ligger  omtrent  i  sin  helhed  i  den  varme  zone  og 
har  et  meget  varmt  klima  med  liden  forskjel  paa  vinter 
og  sommer  f  Bangkok:  dec.  23.8  °,  april  28.6  °,  aaret  26.7°). 
Hele  landet  har  paa  grund  af  de  herskende  vinde  (n.ø. 
om  vinteren,  s.v.  om  sommeren)  tørre  vintre  og  regn- 
fulde  somre.  Paa  vestkysten  er  der  meget  regn,  medens 
det  bliver  tørrere,  jo  længere  øst  man  kommer.  1  B. 
er  der  store  urskoge  af  palmer,  bambus,  træagtige 
bregner,  mangrove-,  figen-  og  teaktrær.  I  dalene  og 
kystsletterne  dyrkes  ris,  bomuld,  sukker,  te  og  peber. 
Dyreverdenen  er  ligesaa  rig  og  broget  som  planteverdenen. 
Der  er  en  mængde  aber,  hjorte,  næshorn,  tapirer  og 
fremfor  alt  tigere  og  elefanter.     Af  fugle  kan   nævnes 


næshomfoglen,  vaeverfaglen,  paaf uglen  og  papegøien. 
Videre  er  der  en  manigde  krybdyr,  f.  eks.  brilleslangen, 
pytonen,  gekkoen,  gavialen  o.  fl.  Paa  Malakka  bor  der 
malajiske  folk,  forøvrigt  er  B.  beboet  af  mongolske  folk. 
beslegtet  med  kineserne.  Hovedstammerne  er  anamiter 
i  ost,  siamesere  og  laos  i  midten  og  birmaner  I  vest. 
Malajeme  er  muhammedanere,  de  øvrige  folk  buddhister. 
B.  er  ikke  et  saa  gammelt  kulturland  som    Kina  og 

I   Forindien;   i  øst  har  den  kinesiske  kultur,  i  vest  den 

I  indiske  ha\'t  størst  indflydelse.    Indtil  ud  i  det  19  aarh. 

I   var   B.  delt   i   tre  despotier:     Birma,    Siam   og    A  nam, 

!   Nu   er  blot  den   midtre  del   af  halvøen,   nenalig  Siam. 

j  uafhængigt,  medens  i  løbet  af  det  19  aarh.  England  har 
erobret  den  vestre  del,  Birma,  Frankrige  den  østre  del. 

I   Anam  og  Tonkin. 

,  Bagirathi.  1.  Vestlig  kildeelv  til  Ganges,  kommer 
fra  Himalaja.  2.  Arm  af  Ganges  i  dens  delta,  kaldes 
ved  mundingen  Hugli. 

Bagfrmi,  Central- Afrika,  før  muhammedansk  negerrige, 
nu  fr.  besiddelse  i  det  midtre  Sudan  s.ø.  f.  Tsadsjeeii, 
langs  Scharis  høire  (østre)  bred.  mellem  Bomu  i  vest 
og  Wadai  i  øst,  ca.  183  000  km.'  med  \s  å  1  milliou 
indb.  (negere,  fulbe.  arabere  og  blandinger).  Det  flade 
land  er  ved  tilstrækkelig  vånding  frugtbart  paa  durra, 
mais,  bomuld  o.  a.  og  rigt  paa  salt  og  jern.  Tidligere 
hovedstad  Massenia  (anlagt  1522X  v.  f.  denne  ved  Schari 
fort  Lamy.  den  fr.  residens.  Grundlagt  i  det  16  aarh. 
af  negere  fra  Sennar  (ved  den  øvre  Nil)  naaede  B.  i 
17  aarh.  sin  største  glan.s,  blev  i  18  aarh.  afhængigt  af 
Bomu,  i  19  aarh.  af  Wadai.  Siden  1897  under  fr. 
herredømme,  1900  del  af  «Territoire  militaire  des  pays 
et  protectorats  du  Tchad». 

Bagladning  foregaar  ved  at  indføre  projektil  og  lad- 
ning i  et  skydevaabens  løb  bagfra.  Efler  ladningen 
lukkes  løbets  bagende  ved  et  slutstykke,  en  skrue  eller 
kile,  hvis  forreste  del,  stødbunden,  optager  rekylen,  d.  e. 
det  stød  i  tilbagegaaende  retning,  som  krudtgasen  ud- 
øver  ved  skudløsningen.  Lukkemekanlsmen  maa  slutte 
saa  tæt  til  løbets  vægge,  at  ikke  gas  kan  undvige  bag- 
over.  Efter  skuddet  Qernes  stødbunden,  saa  labet  er 
frit  til  ny  ladning.  —  Bagladevaaben  fik  først  almindelig 
anvendelse  fra  midten  af  det  19  aarh.  Endnu  i  den 
fransk-tyske  krig  1870 — 71  havde  franskmændene  mund- 
ladningskanoner,  tyskerne  derlmod  bagladere.  Det  første 
bagladningsgevær  i  vor  armé  var  karomerladningsgeværet. 
hvormed  de  tropper  var  bevæbnet,  som  i  1848  del  tog 
i  troppesamlingen  i  Skåne  Vort  feltartilleri  havde  mund- 
ladere,  indtil  vi  i  aarene  1887 — 92  anskaffede  den  8.4  cm. 
kanon  med  de  Bange's  bagladningsmekanisme. 
Baglastet,  se  Ballastet. 

Bagler  er  i  de  norske  borgerkrige  navnet  paa  et 
parti,  som  stiftedes  i  Danmark  1195  af  biskop  Nikolaus 
Arnessøn  af  Oslo  og  den  ligeledes  landflygtige  erkebiskop 
Erik  af  Nidaros.  Det  fortsatte  hierarkiets  forbitrede 
kamp  mod  Sverre  og  fandt  herunder  støtte  hos  dennes 
fiender,  særlig  af  de  vesten-  og  søndenfjeldske  lende- 
mandsætter.  Til  konge  tog  partiet  en  ung  danske. 
Inge,  som  udgav  sig  for  søn  af  Magnus  Erlingssøn.  Det 
bragte  Sverre  og  birkebeinerne  i  en  meget  \'anskelig 
stilling,  men  blev  tilsidst  slaaet  En  afdeling.  som  havde 
sat  sig  fast  paa  Slotsfjeldet  ved  Tønsberg,  maatte  over- 


Belag  ®  m.  M  B«l«g. 

belagern  (i)  beleire. 

belandre  (!)  f.  (elve)lvgter. 

Belang  0  ro.  vigUghed.  betyd- 
ning. 

belangen  (t)  angaa,  indstevne. 
(gerlchtllch)  sngasge. 

belasaen  (0  lade  blive  (have 
•It  forblivende);  lade  beholde. 


belaaten  ®  belieBse.  belaste; 
debitere. 

belHatlgen  0  beb>Tde;  for- 
urolige. 

Belaatungør,  belastning;  be- 
tyngelse:  draeglighcd;  debitering. 

Belauf  0  m.  beløb. 

belaufen  0  bereise,  alch  b. 
beløbe  sig. 

belave  sig  (paa)  -  0  sich 


bereiten,  sich  gefasst  machen  —  @ 
prepore  (one'8  seif),  malie  ready 
(for)  —  ®  se  preparer,  se  dispoaer 
(A),    belavet  se  forberedt 

belay  @  (sjøudtr.)  kaste  til. 
gjøre  fast.  belaying  pin  icofll- 
nagle. 

beloh  @  rope. 

belcher  (e)  tørklnde. 

beldam  0  (palver)beka. 


beleager  ®  beleire. 

beleben  0  bdive. 

Beleg  0  m.  ciUt ;  attest ;  |k-u- 
larg  (paa  smørbrød).  Belecqnit* 
tang  r.  kvittering.  Belesatelle 
r.  bevlssted. 

belegen  0  belegge;  godtg}øR. 
bcdaekke;  Uegge  bcølag  paa;  far- 
syne  med  paalieg:  bellggttMto. 

belehoen  0  r 


649 


Bagn— Baharijéh 


650 


belelbt-belg 


give  sig  1202.  Under  Sverres  søn,  Haakon,  der  forligte 
sig  med  biskoperne,  opløstes  partiet,  men  fornyedes 
atter  ved  hans  død.  En  anden  foregiven  søn  af  Magnus 
Erlingssøn,  Erling  Steinvæg,  blev  dets  konge,  senere 
bislcop  Nikolaus*  søstersøn  Philippus.  Han  støttedes 
af  danskekongen  Valdemar  11  og  beholdt  ved  forliget 
med  birkebeinerne  1208  magten  1  Viken  og  paa  Oplan- 
dene,  dog  under  kong  Inge  Baardssøns  overhøihed.  Efter 
Philippus'  død  gik  baglerne,  som  eflerhaanden  havde 
forladt  sit  hierarkiske  program  for  at  kjæmpe  for  rent 
aristolcratiske  eller  personlige  formaal,  frivillig  under 
kong  Haakon  Haakonssøn  og  aflagde  sit  gamle  partinavn. 
Dette  udiedes  af  ba  ga  1 1  (lat.  baculus),  bispestav. 

Bagn,  se  Søndre  Aurdal. 

Bagnacavallo  [banakava'llo],  by  i  n.  Italien,  prov. 
Itevenna,  15176  indb.,  silkevæverier  (oldt.s  Tiberiacum). 

Bagnara  [handra]  Calåbra,  by  i  sydlige  Italien, 
prov.  Reggio  ved  det  Tyrrenske  hav,  11136  indb.  (1901). 
Udførsel  af  træ.  olje,  vin  og  kager,  som  sendes  over  hele 
Kalabrien.     Anlagt  af  Robert  Guiscard. 

B&gaeres  de  Bigorre  [ba fiér  d9  bigå' r] .  1.  Berømt 
badested  i  sydvestlige  Frankrige,  depart.  Hautes-Pyrénées, 
paa  venstre  side  af  elven  Adour  ved  indgangen  til 
Campandalen  i  Pyrena^erne,  570  m.  høit,  8  671  indb., 
med  varme  kilder  (31—51  °  C),  jern,  svovlsur  kalk, 
20  000  badegjester  aarlig  (gigt,  krampe,  lamhed).  Ogsaa 
viDterkursted.  Romernes  Vicus  Aquensis  balneariæ. 
2.  B.  de  Lnchon  fbafitir  d^  lyiQ'],  badested  i  sydvest- 
lige Frankrige,  depart.  Haute  Garonne  i  pyrenæerdalen 
Uclion.  628  m.  høit,  3  260  indb.  Varme  svovlkilder 
17-64®  C).  30  å  40  000  badegjester  aarlig  (kjertelsyge, 
udslet  gigt  o.  s.  v.).  Enestaaende  vakker  beliggenhed, 
prægtigt  kurhus.     Romernes  Aquæ  Onesiæ. 

Biagnes  [ban].  Val  de,  i  sydvestlige  Schweiz,  kanton 
Wallis,  sidedal  til  Rhonedalen,  ved  elven  Dranse.  Øverst 
oppe  er  dalen  spærret  af  isbræer;  ved  Sembranchier 
pasdal  til  Store  St.  Bernhard.  Største  kommune  Les 
Chables  med  en  varm  kilde,  hvoraf  dalens  navn. 

Bagni  [bénij.  1.  B.  di  Lue  ca,  badested  i  Mellem- 
Italien,  prov.  Lucca,  varme  jernkilder  (31 — 56°)  mod  gigt, 
nen-øsitet  o.  s.  v.,  meget  besøgt.  2.  B.  S  a  n-G  i  u  1  i  a  n  o, 
badested  i  Mellem- Italien,  prov.  Pisa,  7  km.  n.ø.  f.  byen 
Pisa,  varme  kilder  (29 — 44°),  indeholder  svovlsure  al- 
kalier (mod  gigt,  reumatisme),  meget  besøgt. 

Bagnlng,  se  Brød. 

Bagnkop,  havn  paa  øen  Langeland,  Danmark. 

Bagno  [bdno]  (ital.),  bad.  Oprindclig  slavefængslet 
ved  siden  af  badene  i  Konstantinopels  seralj,  dernæst 
benævnelse  paa  de  straf anstalter  i  Frankrige,  som  i 
18  aarh.  afløste  galeieme.  Fangerne  i  b.  var  lænket  dag 
og  nat  og  brændemerket  paa  høire  skulder.  Napoleon  III 
indførte  stratTekolonier  (Cayenne  o.  a.)  istedetfor  b. 

Bagno  [bånoj  in  Romagna,  by  i  Mellem-Italien, 
prov.  Firenze,  9601  indb.  Ringmure,  berømte  varme  bade 
41—44®),  kjendt  af  romerne;  indeholder  kulsurt  natron. 

Bagratlder (Bagratunier),  herskerslegt  i  Armenien 
og  Georgien ;  885  blev  Aschod  den  store  anerkjendt  som 
konge  i  Armenien  af  den  daværende  Kalif;  hans  efler- 
kommcre  regjerede  i  200  aar;  en  gren  regjerede  i  Lille 
Armenien  til  1375.  I  Georgien  regjerede  B.  (maaske  en 
anden  slegt)  fra  omkr.  800  til  1810. 


Bagratlo'n,  Peter  Ivanovitsj  (1765—1812),  rus. 
general.  Deltog  med  udmerkelse  i  alle  rus.  krige  1783 
—1812.  Efter  Finlands  besættelse  af  russerne  1808  førte 
han  det  korps,  der  besatte  Ålandsøerne  for  herfra  at 
angribe  Sverige.  Arméchef  i  «fædrelandskrigen»  mod 
Napoleon  1812;  dødelig  saaret  ved  Borodino.  (Bog-rati-on, 
d.  e.  han  er  krigens  gud.) 

Bagratsch-KøU,  Central-Asiens  største  indsjø,  i  det 
nordlige  Øst-Turkestan,  mellem  Tien-schan  og  Kurruk- 
tag.  Dens  tilløb  er  Khajdik-gol  fra  n.v.  og  dens  afløb 
Kontje-darja,  som  mod  s.ø.  løber  til  Lob-nor. 

Bagratunier,  se  Bagratider. 

Bagskot  el.  bakskut  bruges  i  det  vesten-  og  norden- 
fjeldske Norge  om  agterenden  (eller  det  agterste  rum) 
paa  en  baad. 

Bagsterfløyg,  brødstikke,  hvormed  fladbrødet  vendes 
under  bagningen.  Bagstergagn,  redskaber  til  at 
hage  med.  Bagsterhellc,  i  gammel  tid  rund  sten- 
helle  (se  Peder  Claussøn  (d.  1614),  c  Norges  beskrivelse»), 
findes  endnu  flere  steder  i  Gudbrandsdalen,  nu  rund 
jernplade  el.  takke  til  fladbrødstegning. 

Bagtrop,  se  Eftertrop. 

Bagvandy  afløbsvand  fra  vandmotorer.  B.  maa,  naar 
motoren  skal  virke  godt,  afgives  med  ringe  hastighed. 

Bahådur  shah,  den  sidste  stormogul.  I  1857  blev 
han,  90  aar  gammel,  tvunget  til  at  stille  sig  i  spidsen 
for  en  bevægelse,  rettet  mod  englænderne.  Han  maatte 
imidlertid  flygte  fra  Delhi;  hans  sønner  blev  myrdet; 
selv  døde  han  i  landflygtighed  i  1862.  Under  navnet 
Sa  far  (seir)  har  han  skrevet  en  række  formfuldendte  digte. 

Bahåma-øeme  (Lucayiske  øer  el.  Klippeoer),  engelsk- 
vestindisk  øgruppe,  som  strækker  sig  fra  halvøen  Florida 
mod  sydøst  til  nordkysten  af  øen  Haiti.  De  skilles  fra 
Florida  ved  Florida-  eller  nye  Bahamastrædet,  fra  Cuba 
ved  gamle  Bahamastrædet.  De  omfatter  29  større  øer 
(10  ubeboede),  661  mindre  øer  og  en  mængde  holmer 
og  rev.  B.  hviler  paa  store  koralbanker  (Store  og  Lille 
Bahamabanker);  størrelse  ca.  14000  km.'  med  53735  indb. 
Sundt  og  behageligt  klima,  dog  ofte  orkaner.  De  fleste 
øer  er  bevokset  med  skog  (mahogny  o.  s.  v.).  Der  dyr- 
kes mais,  bomuld,  batater,  ananas  o.  s.  v.  Lidt  kvægavl 
(faar),  fangst  af  skildpadder  og  svampe,  fiskeri,  udvinding 
afsalt.  Eksport  i  1900  3700000  kr.,  import  6000000  kr. 
De  største  øer  er:  Andros  (3  524  km.*).  Store  og  Lille 
Abaco.  Paa  øen  New  Providence  ligger  byen  Nassau, 
hvor  guvernøren  bor.  —  Af  befolkningen  er  tre  Qerde- 
dele  negere  og  mulatter.  Guvernøren  udnævnes  af  den 
eng.  regjering;  den  folkevalgte  repræsentation  tæller  29 
medl.  —  B.  opdagedes  12  oktober  1492  af  Columbus, 
som  landede  paa  den  saakaltc  Guanahani  (nuværende 
Watlingsø);  affoiket  af  spanierne,  koloniseret  af  englæn- 
derne, som  endelig  tilkjendtes  øerne  i  1783. 

Bahar  (baar,  behar,  bhar  etc.),  en  handelsvegt,  i 
Mokka  =  199  kg.  eller  223  kg.;  paa  Sumatra,  i  Atschin 
192  kg.,  i  Padang  203  kg.,  i  Sura  te  408  kg.  o.  s.  v. 

Baharijéh  (Uad  el  Bahrijeh),  ogsaa  kaldt  den  Lille 
oase,  en  oasesamling  i  den  Libyske  ørken,  i  den  s.v. 
del  af  Nedre-Ægypten,  ca.  300  km.  s.v.  f.  Kairo,  med  6  å 
7  000  indb.  Har  varme  kilder  og  er  frugtbar  paa  dadler, 
korn  og  bomuld.  Den  vigtigste  oaseby  er  el  Kasr  Bauiti, 
112  m.  o.  h.     Gammelægyptiske  og  romerske  ruiner. 


^  fm-,  lyk. 

belddlgen  0  rom^rme,  knen- 

beldhen  i)  forlene. 

beldlig  -  ®gelc«en  -  @oon- 
v«nient.  KMonable.  opportune; 
»«i»)  just  in  Urne  -  (?)  opportan. 
«o*«»abJe;  favorable,  proploe; 
''dv   å  propoe.  A  polnt. 

beldre  -  ®  bdagern  -  @bc- 


I    siege,    loy  «lege  to,  beleager  —  ®    I 

I    aaaléger. 

I        beleirer    —    ø  Relagerer  m  — 
@  besieger  —  (?)  nssiégennt  m. 

I        beleiring  —  T)  Helagerung  r  —    i 
@  stege  -  ®  slége  m.  | 

belemre    —   (V;  belAstlgen.    be- 
■chweren ;  beladen  —  @  encumber,    < 
Inmber,  hamper,    impede,  burden,    i 
dog  —  (f)  chai^er  (de) ;  inconimoder.    i 


béler  ®  bræge. 
belette  (?)  r.  væsei. 
beleumundet(t}:  ttbel  b.  be- 

beleven  —  (i)  bdfllch.  artig; 
feln  —  (e)  pollte,  courteous,  urbane 
—  (?)  poll.  courtois. 

belevenhed  —  (t)  Artlgkelt  r; 
artlgea  Wesen  n  —  (e)  poH  tenesa, 
urbanity,    courtesy    —    (?)    lavolr- 


polltn 


courtolsle.  ur- 


vlvre  m, 
banité  f. 

belfern  ;T;'  bjeffe. 

belfry  (e)  bevægeligt  belelrings- 
taam;  klokketonm;  (tilsjøs)  galge. 

belg  -  Ct)  Balg  m.  Halse.  Schote 
r  ^  (e)  shell,  pod.  cod.  legume ;  (af 
dyr)  skin  tnken  off  entire.  case; 
(blæse-)  bellows  —  (^  (hud)  peau  f; 
(bltese-)   soumet    m;    (bot.)    cosse. 


belge—bélttre 


651 


Bahavalpur— Balkal 


652 


Bahavalpur.  1.  Vasalstat  i  nordvestl.  Forindien,  prov. 
Pandsjab,  paa  sydsiden  af  elvene  Indus  og  Sutledsj,  ca. 
45  000  km.*  med  720  000  indb.  To  tredjedele  af  landet 
er  ørken,  kun  en  smal  stribe  langs  elvene  er  frugtbar 
(vandes).  Der  dyrkes  korn,  bomuld  og  indigo.  2.  Hoved- 
stad i  staten,  ved  banen  gjennem  Indusdalen,  19  000 
indb.     Den  indfødte  fyrste  bor  her  i  et  stort  palads. 

Bahia.  1.  Stat  i  BrKsiliens  forenede  stater,  ved  At- 
lanterhavet (9°  55'  til  13°  15'  s.  br.).  Staten  bestaar 
af  et  frugtbart  kystland  (dels  sletter,  dels  Qeldland, 
særlig  i  syd),  en  ufrugtbar  væsentlig  græsgroet  høislette 
og  elven  Rio  San  Franciscos  dal.  Størrelsen  er  426427 
km.*  med  ca.  2  000  000  indb.:  negere,  indianere,  portu- 
gisere, italienere  og  enkelte  tyskere.  Det  varme  klima 
mildnes  ved  hyppige  vinde  paa  kysten,  som  ogsaa  har 
rigelig  nedbør;  men  det  indre  er  tørt  og  varmt.  Paa 
høislctten  drives  kvægavl  og  grubedrift(guld  og  diamanter), 
paa  kystsletterne  avles  korn,  tobak,  kaffe,  sukker  o.  s.  v., 
i  elvdalen  kakao;  af  skogene  faaes  bl.  a.  kautschuk 
(skoge  paa  kysten  og  i  dalen).  2.  Hovedstad  i  staten 
B.  (eg.  Sfto  Salvador  da  B.  de  Todos  os  Santos)  ligger 
paa  en  steil  skraaning  paa  østre  side  af  indseilingen  til 
AUehelgensbugten,  som  danner  en  stor,  udmerket  havn. 
Den  lavest  liggende  del  af  byen,  nede  ved  sjøen  (Praya) 
med  brygger,  pakhuse,  butiker  og  kontorer  er  usund 
og  smudsig  med  trange,  krogede  gader,  medens  den 
høiere  liggende  del  (ca.  80  m.  o.  h.)  har  brede  gader, 
skyggefulde  spadsergange  og  parker  samt  mange  prægtige 
bygninger  (domkirke  af  marmor,  regjeringsbygning  o.  s.  v.). 
B.  har  stor  handel  (udfører  kautschuk,  tobak,  sukker, 
kaffe  o.  s.  v.),  fabrikation  af  tobak  (cigarer),  sukker,  rum 
o.  s.  v.  Skibsverfter,  regelmæssig  dampskibsforbindelse 
med  New  York,  Hamburg,  Liverpool  o.  s.  v.  230  000  indb. 
Norsk  vicekonsulat  under  generalk.  i  Rio  de  Janeiro. 

Bahia  Bla'nca,  by  i  Sydamerika,  Argentina,  stat 
Buenos  Ayres,  600  km.  sv.  f.  byen  Buenos  Ayres,  ved 
elven  Naposta,  10  km.  fra  Atlanterhavet,  13  0U0  indb.; 
udførsel  af  hvede,  uld  o.  s.  v.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  Buenos  Ayres. 

Bahia  Cocos,  havneby  i  republiken  Costa  Rica, 
Centralamerika,  ved  det  Stille  hav. 

Bahia  de  Caraques,  havneby  i  Equador.  0°  30's.br. 

Bahia  de  Fonseca,  havneby  i  republiken  Honduras, 
Centralamerika,  ved  det  Stille  hav. 

Bahia  de  Quantanamo,  havneby  paa  sydkysten  af 
øen  Cuba. 

Bahia  de  Honduras,  havneby  i  republiken  Honduras 
ved  det  Karibiske  hav. 

Bahia  de  la  Chlmba,  havneby  i  Chile. 

Bahia  Honda.  l.  Befæstet  havneby  paa  nordsiden 
af  Cuba,  god  havn,  ca.  1  300  indb. ;  i  nærheden  kobber-  og 
stenkulsgruber  samt  en  svovlkilde.  2.  Bugt  paa  halv- 
øen  Goajira  i  Sydamerika,  den  nordligste  del  af  Columbia. 

Bahnson,  Bahne  Kristian (1855—97),  d. museums- 
mand,  etnografisk  og  arkæologisk  forfatter,  kjendt  af 
den  større  almenhed  gjennem  sit  livs  hovedverk : 
«Etnografien»  (2  bd.,  Kbh.  1900),  hvis  sidste  afsnit  det 
ikke  lykkedes  ham  at  se  fuldført.  Dette  arbeide  vid  ner 
høit  om  B.s  rige  kundskaber  og  vide,  humane  blik  paa 
mennesker  og  forhold. 

Bahnson,  JesperJespersen  (1827—),  d.  officer  og 


politiker,  deltog  energisk  i  den  bevægelse,  som  i  1870- 
aarene  reistes  for  Kjøbenhavns  befsestning,  og  paa- 
begyndte  fra  1886  som  krigsminister  i  ministeriet  Estrup 
de  provisoriske  befæstningsanlæg,  som  fortsattes,  saa 
længe  han  var  minister.    Gik  af  1894. 

Bahr,  Hermann  (1863—),  øster.  forfatter,  har  spil- 
let en  bemerket  rolle  i  de  sidste  tiaars  litterære  be- 
vægelser  i  Tyskland  og  Østerrige,  var  1890  medredaktør 
af  «Freie  Buhne»  og  har  skrevet  en  række  kritiske  stu- 
dier, «Zur  Kritik  der  Moderne»,  «Die  Cberwindung  des 
Naturalismus»,  «Renaissance,  neue  Studien  zur  Kritik 
der  Moderne»,  «Premieren,  gesammelte  Essays»  m.  m. 
Har  ogsaa  været  meget  produktiv  som  forfatter  af  skue- 
spil,  romaner  og  noveller. 

Bahr  (arab.)*  hav,  stor  vandflade;  f.  eks.  B.  al-ahmar. 
det  Røde  hav,  B.  al-abiad,  den  Hvide  Nil. 

Bahraich.  1.  Distrikt  i  divisionen  Faizabad,  n.v. 
Indien,  provinsen  Oudh.  7100  km.*  med  1051856  indb. 
(1901).  2.  Hovedstad  i  distriktet  B.,  ved  elven  Sarju, 
24000  indb.    Valfartssted. 

Bahrdt,  Karl  Friedrich  (1741(40)— 92).  t.  ratio- 
nalist,  beklædte  forskjellige  embeder  som  professor  og 
geistlig  i  Leipzig,  Erfurt,  Giessen  og  Halle,  men  maatte 
som  regel  hurtig  opgive  dem  paa  grund  af  det  anstød, 
som  hans  talrige,  men  værdiløse  skrifter  vakte.  Sad 
et  aar  fængslet  i  Magdeburg  paa  grund  af  en  nærgaaende 
kritik  af  W511ners  religionsedikt. 

Bahrefn,  øgruppe  i  den  Persiske  bugt  ved  Arabiens 
østkyst,  600  km.',  68000  indb.  (arabere).  Bestaar  af  Here 
koraløer,  største  ø  Samak.  Naturen  er  dels  øde  ørken, 
dels  frugtbare  strækninger  med  daddelpalmer.  Paa  koral- 
rev  paa  nordsiden  af  øerne  stort  perlefiske  fra  april  til 
okt.  (4500  baade  og  30000  mand,  værdi  ca.  600000  kr.\ 
Hovedby  Menama,  som  har  stor  handel.  Øerne  styres 
af  en  indfødt  fyrste  under  engelsk  beskyttelse. 

Ba'l  (Bal),  Tomaso  (omkr.  1650—1714),  kapelmester 
ved  Peterskirken  i  Rom,  har  bl.  a.  komponeret  det  be- 
rømte miserere,  som  i  paaskeugen  opføres  i  det  Sixtinske 
kapel  afvekslende  med  AUegris  og  Bainis. 

Bal  [be]  (fr.),  indskjæring  af  havet  i  landet,  liden  bugt. 

Bai  (el.  boy),  grov,  løsvævet  flonel,  s.  d. 

Baiburt,  by  i  asiatisk  Tyrki,  Armenien,  vilajet  Erze- 
rum,  ca.  1600  m.  o.  h.,  9  000  indb.  Sølv-  og  kobber- 
gruber.  I  nærheden  bor  de  vilde  laser  i  Qeldhuler. 
Paskevitsch  seirede  her  7  okt.  1829  over  tyrkerne. 

Bale  de  Cavalaire  [bæ'd9'kavalær],  fransk  havn 
ved  Middelhavet. 

Baie-des-Baradaires  [hæ-de-baraddbr],  havnested 
paa  sydvestkysten  af  Haiti,  republiken  HalU. 

Bale-du-Qalion  [bæ-dy-galjd'],  havnested  paa  æn 
Martinique,  fransk  Vestindien. 

Baikål  (mong.  Dalai  nor,  d.  e.  det  hellige  hav),  indsjø 
i  det  sydlige  Sibirien,  476  m.  o.  h.,  34180  km.\  640  km. 
lang  og  30—80  km.  bred,  største  dybde  ca.  1600  m. 
Sjøen  er  omgivet  af  bratte,  indtil  1600  m.  høie  fjelde. 
Tre  store  elve  falder  ud  i  B.,  nemlig  Øvre  Angara,  Bar- 
gusin  og  Selenga;  afløbet  er  den  store  elv  Angara  (el. 
Øvre  Tunguska),  som  gaar  til  Jenissei.  Breddeme  er 
tyndt  befolket.  Der  er  ofte  voldsomme  storme,  især 
vaar  og  høst,  og  sjøen  er  islagt  fra  dec.  til  mai.  I  de 
isfri    maaneder   besørges   trafiken    af  store   dampfær^er 


goasse,  «cale  t.  belgfk*ugt  —  ® 
HfllscnAnicht  f  —  @  pulae,  podding 
graln  —  (f)  légume  m.     belgmørk 

—  ®  stockflnsler  —  @  pitch  dark 

—  (f)  extrémement  obscur,  tout  noir. 
belgmørke  —  (t)  Stockflnsternia  f 

—  @  pitchy  darkness  —  (f)  obacu- 
rité  (f)  compléte,  proronde. 

beige  (i  sig)  ae  tylle. 
Belglen   —   (ij  Belglen  n   -  @ 


Belgium  -  ®  la  Belgique.  bel- 
gier —  ®  Belgier  m  -  (e)  Belgian 
-  ®  Beige  m.  belgisk  -  (t) 
belglach  -  ©  Belgian.  Belgic  -  ® 
beige. 

belibel  (e)  smæde. 

beile  ©  lyve  paa. 

belieben  U)  behage,  flnde  for 
godt.     Belieben    n,   behng,    til- 


be- 


vll- 


bøielighed,  forgodtbeflndende. 
Ilebt  afholdt. 

beliebig  ®   cfter   behag; 
kaarllg. 

bellef  ©  tro. 

beiler  (£)  m.  saubuk,  vreder; 
murbripkkcr;  væderakib;   rambuk. 

béliére  ®  f»  ring;  sabelrem. 

helleve  ©  tro.  make  helleve 
lade  som. 


hellever  i^  troende. 

beliggende  —  (£  beleven  —  r 
lying.  sltaate(d)  —  ^  aitoé. 

bellggenhed  —  ®  Laue  f  - 
©  sitaation.  alte;  (geogr.)  pa>siU4i4i: 
lm.  h)  t.  veir.  sol)  exposure.  ctspcd 
—  ®  altuation.  posiUcm  r;  i>3rrc4- 
sere)  dlsposltlon  T;  (paa  aolNliira 
expoaition  (f)  au  aoldl. 

bélttre  ®  m.  stakkar,  fknt. 


653 


Baikie— Bajase^t 


654 


bell-bel»g 


(mellcm  Listvinitnjnoje  i  v.  og  Myssoviga  i  ø.).  Før  jern- 
banen syd  om  sjøen  blev  fæixlig  (1904),  tog  disse  færger 
togene  over.  Om  vinteren  foregaar  al  trafik  over  sjøen 
paa  slæder. 

Baikie  ^^aI^i/,  William  (1824—64),  skotsk  Afrika- 
reisende,  fulgte  1854  Niger  til  dennes  sammenløb  med 
Benué  og  udforskede  denne  elvs  løb  op  til  Yola,  hvortil 
Barth  var  naaet  nordenfra  1851.  Drog  1857  ud  paa 
en  ny  ekspedition  opover  Niger  og  opholdt  sig  7  aar  i 
Lukodscha  (ved  Nigers  og  Benués  sammenløb)^  hvorfra 
han  foretog  flere  ekspeditioner,  bl.  a.  til  Kano  i  Sokoto. 
Dede  i  Sierra  Leone. 

Ballen  [hatlen]  (Baglen),  by  i  s.  Spanien,  prov.  Jaen, 
7420  indb.  (1901).  Sæbefabrikation,  glasverker,  olje- 
mølter  o.  s.  v.  I  omegnen  avl  af  andalusiske  heste. 
Her  kapitulerede  den  franske  general  Dupont  i  1808  og 
overgav  sig  med  8  000  mand  til  spanierne. 

Balley  IbéliJ,  John,  skotsk  landmand,  konstruerede 
i  slutningen  af  det  18  aarh.  den  første  rationelle  plog, 
der  af  Thaér  ogsaa  indførtes  i  Tyskland. 

Balley  [bétij,  Philip  James  (1816—1902),  eng. 
digter,  vakte  ganske  ung  opsigt  med  sin  lyrisk-drama- 
tiske  digtning  cFestus»,  hvor  han  behandlede  Faust- 
sagnet    Hans  senere  digtninge  gjorde  mindre  lykke. 

Bailiff  [bélif]  kaldes  i  England  dels  visse  under- 
ordnede retsbetjente,  som  forkynder  stævninger  o.  1., 
dels  private  betjente  paa  de  store  godser,  der  inddriver 
forpagtningsafgifter  o.  1. 

Bailleul  [bajø'lj,  by  i  n.  Frankrige,  depart.  Nord,  ved 
elven  Becque,  bielv  til  Lys,  9134  indb.  (kommune  13  530). 
Tilv.  af  øl,  lærred,  traad,  læder  o.  s.  v.    Sindssygeanstalt. 

Balllie  [be'lij,  Matthew  (1761—1823),  f.  i  Skotland, 
berømt  engelsk  lærer  i  patologisk  anatomi,  i  sine  senere 
leveaar  en  meget  belgendt  og  søgt  læge. 

Baillot  lbajå'jy  Pierre  Marie  Francois  de 
Sales  (1771 — 1842),  professor  ved  Pariserkonservatoriet 
og  berømt  violinvirtuos,  hvis  teoretiske  verker  danner 
et  væsentligt  grundlag  for  den  nyere  franske  violinkunst. 

Bailly  (bajTJ,  JeanSylvain(l  738—93),  fr.  astronom 
og  politiker,  har  skrevet  en  astronomiens  historie.  Som 
deputeret  for  tredjestanden  i  Paris  blev  han  formand  for 
nationalforsamlingen  1789  og  borgermester  i  Paris.  Var 
imod  rædselsregimentet  og  blev  derfor  dømt  til  døden 
1793.    Har  efterladt  vigtige  memoirer  om  revolutionen. 

BaWy  [bélij,  Edward  H od ges  (1788— 1867),  eng. 
billedhugger,  følger  i  sine  idealistiske  kvindeskikkelser  i 
sin  lærer  Flaxmans  spor.  Af  portrætfigurer  udførte 
han  bl.  a.  Nelson  paa  Trafalgar  Square  i  London. 

Baily/fcr/f/,  Francis  (1774—1844),  f.  i  Newbury,  d.  i 
lyndon,  oprindelig  Igøbmand;  forlod  1825  handelen  for 
at  dyrke  astronomien  og  var  1826  med  at  stifte  Royal 
astr.  society;  skrev  fysiske  og  a.stronomiske  af  handlinger. 

Baln  [ben],  Alexander  (1818--77),  skotsk  mekani- 
ker, konstruerede  elektr.  ure  og  andre  elektr.  apparater. 

Baln  [ben],  Alexander  (1818—77),  eng.  psykolog, 
forfatter  af  en  række  verker  om  psykologi,  logik,  etik, 
pa?dagogik.  Særlig  bekjendt  er  han  for  sin  fremstilling 
af  følelsens  og  viljens  psykologi.  Han  giver  udførlige 
beskrivelser  og  analyser  af  de  enkelte  tilstande  og  under- 
•^er  indgaaende  spørsmaalet  om  den  sjælelige  aktivitet 
og  dennes  sammenhæng  med  spontane  bevægelser. 


Ba'inl,  Guiseppe(l 775—1 844),  iUl.  kirkekomponist 
af  den  gamle  romerske  skole,  særlig  bekjendt  ved  et 
kildeskrift  om  Palestrina  og  et  miserere,  som  i  paaske- 
ugen  opføres  i  det  Sixtinske  kapel  afvekslende  med 
Allegris  og  Bais. 

Bains  [béé],  1.  B.  du  Mont  Dore,  badested  i  det 
midtre  Frankrige,  depart.  Puy-de-D6me,  ved  foden  af 
Mt.  Dore,  7  varme  (38—45°)  og  en  kold  mineralkilde, 
1866  indb.,  levninger  af  romerske  bad.  2.  B.-en-Vosges, 
badested  i  østlige  Frankrige,  depart.  Vosges,  1529  indb., 
varme  mineralkilder  (mod  nervøsitet).  Tilvirkning  af 
jernvarer,  kirsebærbrændevin  o.  s.  v. 

Baipur,  se  Bey  pur. 

Bairak,  tyrk.,  fane,  standart,  rød  med  hvide  halv- 
maaner  og  stjerner,  prydet  med  paasyede  sprog  af  Koranen. 

Bairam  (Beiram)  kaldes  i  Tyrkiet  to  fester,  hvoraf  den 
ene  (arab.  'Td  as-saghlr,  eden  lille  fest»),  som  betegner 
fastens  afslutning,  feires  i  begyndelsen  af  maanedeu 
Shawal  (der  følger  efter  fastemaaneden  Ramad&n);  den 
anden  (qurbån  b.,  «offer-b.»,  arab.  *Td  al-kabTr,  «den 
store  fest»)  feires  (til  minde  om  Abrahams  ofring;  efter 
muhammedanernes  tro  var  det  Ismael,  som  skulde  ofres) 
henimod  midten  af  valfartsmaaneden  Dsu-el-hidsha.  Da 
muhammedanerne  regner  efter  maaneaar,  er  deres  reli- 
giø.He  fester  bevægelige. 

Badrå  [bcedd],  Spencer  FuUerton  (1823—87),  amer. 
naturforsker.  Hans  hovedverk  er  «Birds  of  North  Ame- 
rica», 2  bd.  med  atlas. 

Balreuth,  se  Bayreuth. 

BaTse  [balz]  (Bayse),  elv  i  sydvestlige  Frankrige, 
udspringer  paa  Pyrenæeme  og  falder  i  Garonne,  lidt 
ovenfor  Lot,  190  km.  lang,  er  ved  sluser  gjort  seilbar  i 
en  længde  af  84  km.  ' 

Baisse  [bæs]  (fr.),  prisfald  i  kursen  (d.  e.  prisen)  paa 
værdipapirer,  særlig  saadanne,  der  noteres  paa  børserne 
eller  almindelig  omsættes,  f.  eks.  stats-  og  kommune- 
obligationer,  aktier  i  banker,  større  industrielle  fore- 
tagender o.  s.  v.    Modsat  hausse  (fr.),  prisstigning  (s.  d.). 

Baja,  by  i  sydlige  Ungarn,  komitat  Bacs-Bodrog,  nær 
Donau,  20  361  indb.;  korn-  og  svinehandel;  prægtigt  slot, 
kirker,  klostre,  jødisk  synagoge  (2  500  jøder). 

Bajadére  (af  port.  bailadeira,  danserinde),  den  euro- 
pæiske  benævnelse  paa  de  indiske  offentlige  danser- 
inder  og  sangerinder.  Disse  deles  i  2  klasser.  De 
saakaldte  dévadåsl  (d.  e.  gudernes  tjenerinder)  er  viet 
(ofte  i  barnealderen,  af  sine  forældre)  til  at  tjene  guderne 
med  sang  og  dans  i  templerne  og  gaa  presterne  tilhaande. 
De  saakaldte  natshni  drager  omkring  i  landet  i  følger 
paa  10—12  og  bliver  ofte  leiet  til  private  fester  for  at 
underholde  gjesterne  med  sin  dans  (natsh),  nærmest  en 
slags  pantomime  under  ledsagelse  af  sang  og  musik. 

Ba'Jads,  se  Bajazzo. 

Ba^Jadser,  opera  af  Leoncavallo. 

Bajase^t  I,  osmanisk  sultan  1389—1402;  erobrede  Bul- 
garien  og  delvis  Serbien,  Makedonien,  Thessalien  og  Lille- 
asien,  beleirede  Konstantinopel  og  beseirede  i  1396 
kong  Sigismund  af  Ungarn,  som  med  en  stor  hær  var 
ilet  byen  til  undsætning.  Imidlertid  blev  han  selv  be- 
seiret og  fanget  af  Timurlenk  (1402)  og  døde  aaret  efter. 
—  B.  II,  som  blev  sultan  1481,  førte  krige  mod  Polen, 
Venedig,   Ungarn,   Persien  og  Ægypten.     Efter  at  være 


beil  ®  klokke,  bjelde.  bear 
™e  beil  gaa  af  med  prisen. 
BelWman    ndraaber,  brevsamJer. 

beil  @  skrløe  (om  l\Jort). 

belladone  0)  r.  galnebær. 

beile  ®  M  bean. 

bellen  ®  g}«. 

bellie  ^  r.  tnaenfiryd. 

bellot  ®  nydelig, 

bellow  @  brøle;  bn»l. 


bellows  @  (blæse)belg.   puster. 

belly  @  bug,  Cunder)liv.  vom; 
bufine.    belly-band  buggjord. 

belong  (e)  tilhøre,  høre  til.  til- 
komme,   belonginga  pl,  tilbehør. 

belotter  ^  skrige  som  væselen. 

beloved  @  afholdt. 

below  (^  under  :^  nede. 

belt  %  belte ;  mOskinrem  ;  (vb) 
ombelte. 


belte  -  ®  Gflrtel  m  -  @belt, 
glrdle,  band,  sash,  dncture,  baldric ; 
(geogr.)  zone;  (the)  glrdle  (of  Ve- 
nus); (the)  belt  (of  Orion)  —  ® 
ceinture  f;  (mii.)  oelnturon  m;  (af 
fmtnlngsverker)  enceinte  f;  (Jord-) 
cone  m. 

belUgen  ®  iwe  for,  poo. 

beluatigen  (t)  forlyste 


belvédére (Dm,  altan;  udaigts- 
taam. 

belyse  (flg.)  —  (?)  beleuchten  — 
@  illumlnate,  throw  a  light  upon, 
clucidate  —  (f)  édaircir,  mettre  en 
luniiére;  illustrer. 

belysning  —  0  Beleuchtung. 
Erleuchtung  f  —  (§  illumination. 
light  —  (?)  éclalrage  m. 

belæg  se  lag. 


belaDgge— bemihitelii 


655 


Bajase^t— Bakel 


656 


tvunget   af  Janitscharerne  til  at  abdicere  til   fordel  for 
sin  søn  Selim  døde  han  (ved  gift)  1512. 

Bajase't  (B^esid),  by  i  asiatisk  Tyrki,  vilajet  Erze- 
mm,  nær  Ararat  og  den  russiske  grænse,  over  2000  m. 
o.  h.f  ca.  2  000  indb.,  mest  kurdere,  vigtlgt  strategisk 
punkt,  kampe  mellem  tyrkere  og  russere  i  1854  og  1877. 

BaJa'zzo  (ital.  haja,  løier),  spasmageren  ved  kunstberi- 
der-  og  akrobatselskaber.  Dragt :  hvid,  poset  frakke  med 
store,  runde  knapper,  spids  hat  og  stor  pibet  halskrave. 
Se  Klown. 

Bajer,  Fredrik  (1837—),  d.  politiker  og  forfatter,  hvis 
navn  især  er  knyttet  til  fredssagen.  Har  stiftet  «Dansk 
fredsforening»  og  har  som  formand  for  denne  deltaget  i 
kongresser  og  interparla- 
mentariske  konferencer. 

Bajersk  øl,  se  01. 

BaJo'CGO(fl.bajocchi) 
[-åkkOy  -dkkij,  var  ind- 
til  1867  skillemynten  i 
Kirkestaten,     af    værdi 

omtr.  3.6  øre.  100  b.  =  Bnjocco. 

1  scudo.  10  b.  =  1  paolo. 

BaJone%  en  spids  kniv  eller  sabel,  der  anbringes  paa 
geværet  for  at  gjøre  dette  brugbart  som  stødvaaben.  B. 
har  sit  navn  efter  den  franske  by  Bayonne,  hvor  den  skal 
være  anvendt  første  gang  i  midten  af  17  aarh.  Af  vore 
tidligere  armégeværer  har  Remingtongeværet  sabelb^onet 
(1),  længde  71  cm.,  og  Jarmanngeværet  en  tynd  kaarde- 
bi^onet  (2X  medens  vort  nuværende  Krag-Jørgensengevær 
har  en  kort  knivbig'onet  (3),  længde  34  cm.,  ligesom  flere 
moderne  geværer.  1  krigen  mellem  Rusland  og  Japan 
1904 — 05  blev  der  baade  af  russere  og  japanere  fore- 
taget  talrige  big'onetangreb,   navnlig  ved  natlige  kampe. 


Bajonet:    1.  Remington-b.    2.  Jariiiauii-b.    3.  Krag-Jørgensen-b. 

Bajuda,  Afrika,  kaldes  et  vandfattigt,  af  lave  høide- 
drag  (indtil  820  m.)  opfyldt  strøg  i  det  sydvestlige  Nu- 
bien,  omsluttet  (undtagen  i  s.v.)  af  den  sydlige  del  af 
Nilens  sydbøining  fra  Abu  Hamed  i  nord  til  Khartum  i 
syd,  mellem  ca.  19**  30'  og  15**  30'  n.  br.,  gjennem- 
skaaret  i  hele  sin  længde  af  Wadi  Mokattem.  Den  nord- 
lige del  kaldes  B.-ørkenen,  den  sydlige  del  B.-s tep- 
pe n.  De  faa  kamelbeiter  udnyttes  af  nomadiserende 
kababischstammer  af  væsentlig  arabisk  æt. 

Ba'Jus,  Mikael  (1513—89),  romersk-katolsk  teolog, 
blev  som  saadan  1551  professor  i  Ldwen  og  søgte  at 
grunde  sin  teologi  paa  den  hellige  skrift  og  kirkefædrene, 
navnlig  Augustin.  Herved  indvikledes  han  i  langvarige 
stridigheder  med  franciskanerne  og  jesui terne.  1  aaret 
1560  fordømte  Sorbonnen  18  sætninger,  som  var  uddraget 


af  hans  skrifter,  og  1567  fordømte  pave  Pius  V  79  sæt- 
ninger af  hans  skrifter.  B.  og  universitetet  underkastede 
sig  formelt,  men  holdt  i  virkeligheden  fast  ved  den 
augustinske  teologi.  B.s  teologi  er  en  forløber  for  den 
senere  jansen  isme. 

Bajza,  Jézsef  (1804—58),  ungarsk  forfatter,  begavet 
som  digter,  øvede  særlig  indflydelse  som  skarp  kritiker. 
«Kritikai  lapok»  («Kritiske  blade»).  Han  rcdigerede  en 
tid  Kisfaludy-selskabets  organ  «Aurora»,  senere  tids- 
skriftet «Athenæum»  og  var  den  første  leder  af  det  i 
1837  oprettede  nationaltcater  i  Pest. 

Bajæ,  i  oldtiden  by  paa  Kampaniens  kyst,  16  km.  nord 
for  Neapel;  nu  ligger  her  en  liden  flekke,  Baja.  Det 
udmerkede  klima  og  den  smukke  natur  i  forening  med 
mange  varme  mineralske  kilder  gjorde  i  oldtiden  B.  til 
et  søgt  badested,  hvor  elegante  villaer  og  pragtfulde 
templer  reistes.  Nu  kun  ruiner.  I  B.  sluttedes  det  første 
triumvirat,  og  her  lod  Nero  sin  moder  Agrippina  myrde. 

Bak.,  bot.  forkortelse  for  Baker,  J.  G.,  s.  d. 

Bak  (bakke),  sjøudtryk.  1.  Madfad,  som  bruges  i  ruf- 
fen for  det  menige  mandskab;  at  bakke  op.  d.  e.  at 
øse  op.  2.  Halvdæk  i  forstavnen  af  skibe,  er  egentlig 
samme  ord  som  bakke,  madbret:  saa  kaldtes  en  af- 
deling  af  mandskaliet,  som  var  sammen  om  én  bakke, 
dernæst  hele  matrosmessen.  og  endelig  overførtes  ordet 
til  rummet,  hvor  de  spiste  og  opholdt  sig.  3.  (Adj.).  Et 
seil  staar  bak,  naar  vinden  blæser  paa  dets  forside, 
saa  at  det  driver  fartøiet  agterover.  Et  skib  (en  baad) 
kaster  bak,  naar  en  del  af  dets  seil  hales  bak,  saa  at 
de  ophæver  virkningen  af  de  øvrige  seil;  skibet  ligger 
da  uden  nævneværdig  fart  —  At  bakke  er  at  gaa 
agterover,  om  seilfartøi  og  dampskib. 

BakaTrf,  karaibstamme  ved  Schingu*s  kildeelve. 
Central- Brasilien.  Indtil  1884  levede  b.  afspærret  fra 
udenverdenen,  paa  alle  kanter  indesluttet  af  fiendtlige 
stammer,  helt  uberørt  af  civilisationen.  1  det  nævnte  aar 
opdagedes  de  af  den  kjendte  t3rske  etnograf  K.  vod  den 
Steinen.  Endel  b.-familier,  bosat  længere  mod  vest  ved 
Paranatinga,  var  allerede  tidligere  traadt  i  berøring  med 
spanske  kolonister  og  munke. 

Bakalahårf,  se  Betschuaner. 

Bakana,  havneplads  paa  Nigerkysten.  brit.  Vest-Afrika. 

Bakarac  (cl.  Buccarizza),  ung.  havneplads  ved  Flume. 

BakargansJ,    di-strikt    i    Forindien,    prov.    Bengalen. 

division  Daka,  ved  den  Bengalske  bugt,  9450  kra.'    med 

2291  812  indb.  (1901),  mange  muhammedanere,  ca.  650000 

hinduer.      Det  er  et  sumpigt,  fladt  land  i  Ganges*  delta 

.  med  avl  af  ris,  sukkerrør  og  bomuld.   Hovedstad  Barisal. 

Bakchiåderne,  herskerslegt  i  oldtidens  Korinth:  op- 
rindelig  var  medlemmer  af  B.  konger;  da  kongedøaimet 
ophævedes,  dannede  slegten  et  faamandsvælde  i  byen, 
men  styrtedes  658(7)  f.  Kr.  af  Kypselos. 

Ba'kch08,  se  Dionysos. 

Bakchy 'lides,  græ.  lyriker  fra  5  aarh.  f.  Kr.,  f.  i  lulis 
paa  øen  Keos,  søstersøn  og  elev  af  Simonides;  levede  med 
denne  en  tid  i  Syrakus,  senere  landflygtig  paa  Peloponnes. 
Bevaret  epinikier  (s.  d.)  og  dithyramber  (s.  d.). 

Bakel,  Vest-Afrika,  befæstet  handelsplads  ved  Sene- 
gals midtre  løb  i  den  franske  koloni  Senegal,  ca.  470 
km.  ret  ø.  f.  Kap  Verde,  med  ca.  2000  indb.  Handel 
med  gummi,   elfenben  og  guldstøv.     Selv  ved  lav  vand- 


belægge  (med  cltater)  —  0  be- 
l«(en  —  (ie)  support  —  (?)  appuyer. 
(forståa  at)  b.  alne  ord  —  0 
•eine  Worte  belegen  —  (e)  be  falr- 
■poken  —  0  savoir  bien  parler; 
avoir  la  lan|{ue  dorée. 

belære  se  lære.  undervise,  be- 
lærende se  laererlg. 

belærelae  —  (t)  Belehrung  r  — 


0  information,  instruction  —  0 
Instruction,  Inrormation  f. 

belæsse  -  0  beladen.  belasten  — 
@  laod,  cliarge,  burden  —  0  charger. 

belæst  -  0  beiesen  —  @  well 
read  —  ©  verse  dans  la  littera- 
ture; lettre,  instrult. 

belæsthed  -  0  Belesenheit  f 
—  ©  (extenslve)  reading  —  0  lec- 
tures  r  pl,  instruction  r. 


I  belab  —  0  Belauf.  Betmg  m  — 
0  amount  —  0  montant  m,  som- 
me (D  totale,  total  m. 

,  belabe  sig  til  -  0  sich  bc- 
laufen  auf,  betragen  —  0  amount 
lo  —  0  monter  A. 

belønne   —  0  belohnen   —  0 
reward.  recoippense.  remunerate  — 
0  récompenser,  rémunérer. 
belønning  —  0  Belohnung  r 


—  @  reward.  reeompcnæ.  r«inuiie> 
ratlon  —  0  réoompense.  rémnnérs- 
tion  f;  prix  m. 

bemakeln,  -nXkeln  it   imt>- 
wre  smaallg. 

bemande  —  0  bemaniMn 
@  man  —  0  éqoiper. 

bemlngeln  0  kritiaere.  dwUc 

benlniela  Ø  diekka  med  m 
kappe;  beamykkc. 


657 


Baker— Bakker 


658 


staod  damskibsforbindelse  med  St.  Louis  ved  Senegals 
munding.  Udgangspunkt  for  karavanveie  til  det  indre 
Sahara  og  Sudan. 

Baker  [bå^],  John  Gilbert  (1834— X  eng.  boU- 
niker,  ansat  som  custos  for  herbariet  ved  den  botaniske 
have  i  Kew  og  er  ved  siden  heraf  ogsaa  lærer  ved  et  par 
andre  botaniske  institutioner  samt  medudgiver  af  «Journal 
of  botany».  B.  har  forfattet  flere  monografier  af  plante- 
slegter  (f.  eies.  rosa),  samt  endel  plantegeografiske  og 
floristiske  arbeider.  Et  af  hans  større  verker  er  «On 
the  geographical  distribution  of  ferns  through  the  world > 
18f>8X  hvilket  fulgtes  af  «Synopsis  filicum»  (1868). 

Baktr  [bék9j,  Sir  Samuel  White  (1821—93),  eng. 
opdagelsesrei-sende.  Forberedt  ved  flere  aars  reiser  paa 
Ceylon  og  i  Ostindien  besluttede  B.  at  deltage  i  det  netop 
paagaaende  arbeide  for  at  opdage  Nilens  kilder.  Stadig 
ledsaget  af  sin  modige  og  energiske  hustru  undersøgte  B. 
1861  den  Blaa  Nils  kildeelve  i  Abessinien,  reiste  1862 
fra  Khartum  opover  den  Hvide  Nil  og  traf  1863  i  Gon- 
dokoro  (ca.  5  ^  n.  br.)  Speke  og  Grant,  som  netop  havde 
opdaget  Nilens  ø.  kildesjø,  Victoria  Njansa,  men  som  for- 
talte, at  de  havde  hort  om  en  anden  stor  sjø  længere  v. 
B.opdagede  16  mars  1864  denne,  Mwutan  Nzige,  som  han 
kaldte  Albert  Njansa,  dog  uden  at  have  kunnet  finde  Nilens 
Qdløb  af  sjeen.  Ledede  1869—73  som  pasha  i  den  ægypt. 
khediv  Ismails  tjeneste  en  stor  ekspedition  til  landene 
ted  den  øvre  Nil  for  at  udvide  Ægyptens  herredømme 
til  de  store  Nilsjoer  og  for  at  undertrykke  slavehandelen. 
Han  gnindede  ved  Gondokoro  byen  Ismailia  og  naaede 
helt  s.  til  Massindi  i  Unjoro  under  1  "^  30'  n.  br.  Har 
bl.  a.  skrevet  «The  Albert  Nyanza  o.  s.  v.»  (4  udg.  1871) 
og  «Ismailia.  A  narrative  of  the  expedition  to  Central- 
Africa  for  the  suppression  of  the  slave  trade»  (2  udg. 
1878). 

Baker  [bek9j.  Valentine  (1825—87),  eng.  general, 
ogsaa  kjendt  under  navnet  Baker  pasha;  var  med  i 
kaflTerkrigen  1852,  blev  saaret  paa  Krim  1855  og  reiste 
senere  i  Persien  og  Afghanistan.  Han  deltog  paa  tyrkisk 
side  i  krigen  mod  Rusland  1877—78,  gik  senere  i  ægyptisk 
tjeneste  og  var  anfører  paa  toget  mod  Sudan,  hvor  han 
bier  slaaet  ved  El  Teb  af  Osman  Digma  1884.  B.  døde. 
i  .^'pten. 

Baker  Island  [bek9  aVUnd],  liden  ø  i  Australien, 
Nynesien,  blev  1858  tåget  i  besiddelse  af  amerikanerne 
pu  grand  af  dens  righoldige  guanolag. 

Bakewell  [bikwH],  Robert  (1725—95),  eng.  land- 
mand,  gnindlægger  af  nutidens  forbedrede  husdyravl, 
^rlig  er  hans  navn  knyttet  til  det  efler  hans  gaard 
opkaldte  Dishley-saueslag. 

Bakhshish,  oprindelig  pers.:  gave,  specielt  drikke- 
penge: i  sidstnævnte  betydning  er  ordet  ogsaa  gaaet 
^ver  i  arabisk  og  tyrkisk. 

Bakhulsen  fbakhøjsen],  Lu  d  ol  f  (1631— 1708),  holl. 
mannemåler,  var  elev  af  Everdingen  og  ud foldede  en 
omfattende,  men  njevn  virksomhed.  Hans  billeder,  som 
scriig  skildrer  storm  og  oprørt  hav,  findes  i  de  fleste 
^tarre  malerisamlinger  og  bragte  ham  ogsaa  i  forbin- 
delse med  Peter  den  store,  der  flere  gange  anvendte 
ham  som  skihskonstruktør. 

Bakkalaa'reu8,  se  Baccalaureus. 

Bakkaii%  se  Dionysos. 


Bakke  (fiskeredskab). 


bemelatem— bemøgtige  sig 

Bakke,  Ole  Svendsen,  klokker  paa  Id  i  Smaa- 
lenene,  viste  sig  under  Karl  XI  Ts  angreb  paa  Norge  1716 
som  en  tapper  og  gløg  bondeanfører,  der  gjorde  fienden 
meget  afbræk.  Under  en  kamp  i  Enningedalen  blev 
han  dødelig  saaret.  Da  man  vilde  bære  ham  bort,  sagde 
han:  «Lad  mig  ligge  i  Jesu  navn,  men  gjør  I  eders 
bedste.»    Bauta  over  ham  i  hans  hjembygd,  reist  1898. 

Bakke  (liner), 
fiskeredskab,  lang 
line,  hvortil  der 
med  en  afstand  af 
1  å  2  favne  er  fæ- 
stet  talrige  korte 
linestumper  (for- 
tom, forsyn),  hver 
forsynet  med  en 
angel. 

Bakke  fyrene, 
sjøudtryk,  dæmpe 
ilden  under  Iged- 
lerne  (fyrene)  ved 
at  skuffe  kul  over 
og  stænge  trækken. 
(Jfr.  Bak.) 

Bakke,  damp- 
skibsanløbssted  for  Strandebarm  kirkebygd,  paa  nord- 
siden af  Hardangerfjordens  midtre  del,  Strandebarm 
herred.  Søndre  Bergenhus  amt. 

Bakke,  herred  i  Lister  og  Mandals  amt,  244  km.* 
med  1453  indb.;  6.7  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til 
Bakke  sogn  under  Bakke  prestegjeld,  ligger  nordenfor 
Flekkefjord  paa  begge  sider  af  Sira  (Sireaaen)  mellem 
Lundevand  og  Siredalsvandet  og  paa  begge  sider  af 
sidstnævnte  vand.  FlekkeQord banen  passerer  herredets 
sydvestre  del,  og  jernbanestationen  Simes  ligger  inden 
herredet.  Af  arealet  er  6.6  km.*  aker  og  eng,  60  km.* 
skog  og  177.4  km.*  udmark,  snaufjeld,  myr  og  indsjøer. 
Den  vigtigste  næringsvei  er  fædrift.  Langs  Sira  og  ved 
Bakke  kirke  er  bebyggelsen  tæt,  ellers  meget  spredt. 
Antagen  indtægt  1906  123  570  kr.,  formue  607  570  kr. 
Sparebank,  oprettet  1878,  med  forvaltningskapital  (1905) 
116000  kr. 

Bakke  nonnekloster,  oprettet  i  begyndelsen  af  12 
aarh.,  tilhørte  Benediktinerordenen ;  det  laa  ligeoverfor 
Nidaros  paa  østsiden  af  Nidelvens  munding.  Klosterets 
historie  er  lidet  kjendt;  det  blev  herjet  under  syvaars- 
krigen,  og  klostergodset  solgtes  1660.  Paa  klosterets 
grund  ligger  den  nuværende  bydel  Baklandet  med  Bakke 
kirke  i  Trondl^em. 

Bakkefoss,  vandfald  (5.2  m.)  i  Rauma,  nær  Stue- 
fiaaten  skydsstation,  Lesje  herred,  Kristians  amt. 

Bakkehuset,  et  hus  paa  Fredriksberg  i  Kjøbenhavn 
(i  den  nuværende  Rahbeksallé),  som  i  en  aarrække  be- 
boedes  af  K.  L.  Rahbek  og  hans  hustru  Kamma.  Se 
forøvrigt  Rahbek. 

Bakkeplog,  plog,  hvormed  der  pløies  i  bakker,  frem 
og  tilbage  efter  samme  fure  (se  Plog). 

Bakken,  se  Bak. 

Bakker,  stilbare  verktøidele,  hvorimellem  et  arbeids- 
stykke kan  fastspændes.  Gjænge-b.,  stilbare  klodser 
med  snitkanter  til  skjæring  af  gjænger. 


ixi^kt.  aioh  b. 
bemeldet  ® 
Demensen  ® 

■«  ItMd. 

bemerke  -  ^ 
P****^  rcnurk, 
a>vfc.olncrTe  - 

bemerkBlng 


D   beCringe.    be- 
b«ni«faige  sig. 
beineldt,   omtalt. 
:  alch  b.  befatte 


iMXtlee ;  ( jtre)  re- 
^  remarquer. 
—  (D  Bemerkang  f 


—  @  remark,  observation  —  (f)  rc- 
marque  f. 

bemeaaen  ®  (af-,  til-)maale; 
aftnaalt. 

bemidlet  se  formuende. 

bemitleiden  0  have  medllden- 
hed  med. 

Bemme  (t)  f.  stykke  smørbrød. 

bemoan  (^  jamre  over. 

bemogeln  (t)  snyde. 


bémol  (7)  m,  b-mol. 

bemooat  Ø  mosgroet  (gammel). 

bemlihen  (t)  uleilige.  Be- 
mtthen  n.  Bemlihung  f.  ulellig- 
hed,  tiestnebelse. 

bemfisalgen  ®  nødsage. 

tieniyndige  —  (t)  bevollmAch- 
tlgen  —  @  authorixe,  empower, 
oommisslon  —  0  autoriser. 

bemyndigelse  —  0    Bevoll- 


mAchtlgung,  Vollmacht  f;  (efter  b.) 
per  Prokura  —  @  authorization ; 
(ftildmogt)  ftill  iMwer;  (skriftlig) 
warrant,  authorily  —  ®  autorisa- 
tlon  f;  (fltldmagt)  procuration  f. 
mandat  m. 

bemægtige  sig  —  0  slch  be- 
mflchtigcn  —  (e)  seize  (upon>,  take 
possession  (possess  one'8  seif)  of  — 
0  s'emparer  (w  saisir)  de,  occupcr. 


659 


Bakkes^  erne. 


ben— bénarde 

Bakkes^erne  (erigeron),  slegt  af  kurvblom strede 
(astersgruppen).  Urter  med  smale,  hele  blade  og  kurve 
med  oftest  violette,  tunge- 
formede  hunkjønsblomster  i 
randen  og  tokjønnede,  rør- 
formede  skiveblomster.  Hos 
os  3  arter,  hvoraf  de  to  er 
Qeldplanter.  Som  haveplan- 
ter  dyrkes  f.  eks.  den  gul- 
blomstrede,  høie  e.  speciosus. 

Bakkesund,  liden  norsk 
havn  ved  Bergen. 

Baklandet,  se  Trond- 
hjem. 

Bakmeis,  kurv  af  vidjer, 
bestemt  til  at  bæres  paa 
ryggen. 

Bakonyersvln,  se  S  v  i  n  e- 
racer. 

Bakonywald,  fjeldstrøg 
i  nordvestlige  Ungarn,  fra 
Gran  ved  Donau  i  sydvestlig 
retning,  skiller  mellem  den 
store  og  lille  ungarske  slette, 
langs  Plattensjøens  nordside. 
Midtre  del  bevokset  med  eke-  og  bøkeskoge,  hvor  der 
gaar  store  svinehjorder;  øvrige  dele  opdyrket:  akerland 
og  vinbjerge. 

Bakse,  flytte  tunge  gjenstande  ved  bjælp  af  spet. 
Baksebom,  bom  til  baksning,  særlig  af  kanoner. 

Bakterieme  er  en  gruppe  af  almindelig  forekom- 
mende mikroskopiske  planter  uden  bladgrønt,  som  for- 
merer sig  ved  simpel,  under  gunstige  betingelser  hurtig 
forløbende  deling,  og  som  faar  betydning  ved  de  store 
kemiske  omdannelser,  de  kan  fremkalde  ved  sit  stof- 
skifte  (forraad neise,  sygdom). 

Deres  systematiske  stilling  er  lidt  usikker.  Almindelig 
regnes  de  til  algerne  (s.  d.)  som  en  særlig  gruppe,  «spalt- 
algerne»,  og  visse  former  frembyder  ogsaa  flere  ligheder 
med  blaagrønne  a^er,  medens  andre  nærmer  sig  mug- 
soppene  (streptothricaceæ)  og  atter  andre  lavtstaaende 
dy  ref  ormer,  som  flaggelaterne  (spirochaete).  Om  deres 
systematiske  inddeling  hersker  endnu  større  uenighed. 
Sedvanlig  bruges  betegnelsen  €  bakterier»  som  fælles- 
betegnelse,  og  disse  deles  da  i  stav-,  kugle-  og  skrue- 
formede  b.  De  første  (bacillaceæ)  kan  være  af  forskjellig 
tykkelse  og  længde  og  med  forskjellig  formede  ender 
(afrundede.  afskaarne  eller  tilspidsede).  De  er  oftest  af 
regelmæssig  form;  undertiden,  især  under  ugunstige 
betingelser,  dannes  uregelmæssige  (involutions-)  former 
(difteribaciiler  f  eks.).  Undertiden  vokser  stavene  ud  til 
traade,  hvor  man  først  i  farvede  præparater  kan  skjelne 
de  enkelte  baciller,  eller  der  dannes  kjeder  med  tydelig 
adskillelse  allerede  i  ufarvet  tilstand. 

Den  anden  gruppe  (coccaceæ)  dannes  af  forskjellig 
store  kugleformede  b.,  der  dog  ved  delingslinjer  kan  an- 
tage  lidt  afvigende  former  (pneumokokker,  gonokokker). 
De  kan  ligge  uden  særlig  ordning  (micrococcus),  i  kjeder 
(streptococcus)  eller  i  hobe,  der  frembyder  ligheder  med 
bomuldsballer  (sarcina).  Endelig  kan  de  skrueformede 
b.   (spirillaceæ)    være    stive     (spirillum)    eller    bøielige 


Bakkes^erne— Bakterierne 


660 


(spirochaete).  De  første  kan  undertiden  være  saa  korte, 
at  de  let  forveksles  med  krumme  stave  (kommabaciller. 
spirillum  choleræj, 

Nogle  b.  betegnes  ved  særlige  navne  (pneumokokken 
streptococcus  lanceolatus,  gonokokken,  micrococcns  gonor- 
rhoeæ,  meningokokken,  micrococcus  i ntracellularis  o.s.\^, 
Nogle  b.  er  bevægelige  (alle  skruer,  en  del  stave);  nogle 
baciller  danner  i  sit  indre  en  seiglivet  lysbrydende  spire 
(cspore»),  undertiden  under  form  forandring  til  kølle-  el. 
trommestikform. 

De  fleste  af  de  kjendte  bakterier  kan  iagttages  i  mikro- 
skop ved  5 — 800  ganges  forstørrelse ;  de  er  fra  0.5—7  fi 
lange  (1  fi  =  Viooo  mm.).  Der  gives  dog  sikkert  mindre, 
selv  ved  den  sterkeste  forstørrelse  (ca.  3000  gange)  endnu 
usynlige  b.  Lettest  iagttages  b.  i  indtørret,  farvet  til- 
stand. Visse  farvninger  har  diagnostisk  betydning  (efler 
«Gram»,  «Ziehl  Neelsen»).  Den  sidste  anvendes  saaiedes 
oftest  til  paavisning  af  tuberkelbaciller. 

B.s  bygning  er  kun  ufuldstændig  Igendt  De  har 
cellehinde,  protoplasma  og  kjerne.  De  kan  indeholde 
korn  f.  eks.  af  eggehvide,  fedt  eller  svovl.  Hos  nogle  er 
det  yderste  lag  af  hinden  geléagtig  omdannet  til  kapsel. 
De  bevægelige  former  har  en  eller  flere  svingtraade,  der 
kan  være  længere  end  selve  b.  Undertiden  findes  safl- 
rum  (vakuoler)  i  b.  De  træder  tydeligst  frem  cfler 
farvning  («beltetegning»  hos  difteribaciiler  eller  tuberkel- 
baciller). 

Til  ud  vikling  kræver  b.  næring,  der  ofte  kan 
være  meget  sparsom,  saaiedes  de  ved  almindelig  kemisk 
undersøgelse  upaaviselige,  opløste  stoffe  i  destilleret  vand. 
Visse  former  trives  bedst  paa  uorganisk  næring  (nitriter 
og  nitrater);  dog  fordrer  de  fleste  i  hvert  fald  ét  organisk 
stof.  Til  dyrkning  anvendes  oftest  kjødsuppe,  som  til- 
sættes  kogsalt,  pepton  og  alkali.  Mange  former  er  kræsne 
og  fordrer  f.  eks.  serum  eller  blodfarvestof  til  sin  vekst. 
Enkelte  kan  man  overhovedet  ikke  dyrke  udenfor  lege- 
met (spedalskhed,  syfilis).  Næringen  optages  kun  i  opløst 
tilstand;  derfor  er  fugtighed  en  anden  livsbetingelse. 
Yderligere  fordres  en  vis  varmegrad;  de  sygdoms- 
vækkende  (patogene)  former  trives  bedst  ved  legems- 
varme,  andre  bedst  ved  stuetemperatur.  I  almindelighed 
ophorer  veksten  ned  mod  frysepunktet  og  op  mod  50°. 
Man  kjender  dog  undtagelser  i  begge  retninger  (termo- 
file  b.  vokser  f.  eks.  bedst  ved  60—70  °). 

Som  andre  levende  væsener  kræver  de  fleste  b.  ad- 
gang af  luftens  frie  surstof  (aerobe  b.);  mange  kan 
dog  trives  uden  og  skaffer  sig  surstoffet  fra  dettes  for- 
bindelser. For  enkelte  former  er  frit  surstof  en  gift;  de 
udvikles  kun,  naar  surstoffet  udelukkes  (aoaérobe  b.\ 
Nogle  b.  henter  ikke  sin  energi  fra  en  oksydation  af  C  til 
COg,  men  fra  en  oksydation  af  ammoniakforbindelser  eller 
svovlvandstof  under  dannelsen  af  nitrit  eller  frit  svovl. 
Enkelte  kan  tilegne  sig  luftens  frie  kvælstof  (de  erte- 
blomstredes  knoldbakterier). 

B.s  stofskifteprodukter  er  af  meget  forskjellig 
art.  De  kan  danne  f  arvestoffe  (vidunder-b.,  den  bUa 
melks  b.,  de  fleste  sarcinaformer  m.  fl.),  gasa  r  ter 
som  kulsyre,  svovlvandstof,  methan,  lysende  stoffe 
(fosforescerende  b.,  der  ofte  vokser  paa  saltvandsfisk  : 
spiskamre),  fermenter  (f.  eks.  melkesyredannendc 
peptondannende,  løbeferment  o.  s.  v.).     Særlig  vigtige  er 


ben  ~  (i)  (I  legemet)  Knochen 
m:  (dødning-)  Gebein  n;  (fiske-) 
Grflte  f;  (lem)  Bein  n  —  ^  (i  lege- 
met) bone;  (lem)  leg  —  (f)  (knok- 
kel) os  m;  (fiske-)  aréte  f;  (død- 
ninge-)  ossements  m  pl;  (lem) 
Jamber;  (ogs.  paa  møbel)  piedm; 
(pasAor- )  branche  f.  ben  i  nssen 
(flg.)  -  ®  Haare  auf  den  Zfihnen  —  (e) 
plenty  of  backbone  —    ®  du  poil. 


•taa  paa  egne  ben  —  (t)  auf 

elgenen  Passen  stehen  —  ^  stand 
upon  one*8  own  bottom  (legs)  — 
d)  marcher  tout  scul.  tåge  be- 
nene paa  nakken  —  0  die 
Beine  ln  die  Hand  nehmen  —  (e) 
take  to  one'8  heels  —  (?)  prendre 
les  Jambes  å  son  cou,  courir  å 
toutes  Jambes,  benhinde  —  ® 
Knochenhaut  f  —  (e)  periosteum  — 


(f)  périoste  m.  benkløder  se 
bukser,  benrad  —  0  Gerippe, 
Skeletten  —  (e)skeIeton  —  ©sque- 
lette  m.  benskinne  —  ®  Bein- 
schiene  f  —  (fi)  <P*)  greavcs  —  ® 
(mil.)  Jambiére  f;  (kirurg.)  aUeUe  f. 
benved  se  kristtorn. 

ben  a4j  se  ret.  benvei  —  ® 
Richtwcg  ra  —  @  short  cut  —  ® 
chemin  (m)  de  traverse. 


benaade  —  ®     . 

@  (en  forbryder)  pardoo:  i«n  nut' 

favour,  grace    —   ®  fWre  KrAcr  «. 

grader;    (poHUak)   amnltticr;    >•" 

med)  gratifler. 
benaadning — (P  BcgBa«ti|Maf; ' 

—  @  pardon,  mcrcy  -  (J)  gråcr  f. 

amnistie  f. 

benarbt  @  arrd.  sknuninrt 
bénarde  ®  f:  (■emire  0  ^- 


BACILLER 


Kolerabaciller  i  tarmindhold. 

Kanel  rode  ved  Tu  ksi  n. 


I)iflcril)aciller  (oj^  mikrokokkcr), 
fra  (liftcrisk  bclæg. 

Fnrvcl  binn  ved  ntcthylenblant. 


«La  neet  for  mige»   pncumokokker, 

liftffende  niellcm  celler  of{  Tarvet  røde  ved  fuksin. 
Mr  den  :ilinindeli}{e  luni^ebet.rndeUes  bakterie. 


Miltbraiidbacillcr 
nicllem  millcellcr. 


Soves3'gcns  smitlestof. 

(Tilliorer   <le  laveste   dyr).     De   orinrormi|<e 

«lr>'panojM)nier>-  Ii((i{er  melleni  ro<le  oj|  hvide 

l>lodle({emer. 


..  1^  V 
/.'■-• 

Materiedannende 
«staphylokokkcr> 

(l-i-emkalder  ogHna  blod- 

ror}(innint().     KifU(*>r  i  o^ 

mellem  celler. 


Oonokokker  («dr}'ppert»-bakterier). 

^^r  i  og  mellem  celler.    Er  far>-et  blaa 
ved  mettiylenblaat. 


Tuberkelbaciller 

i  ophoslet  slim.     Bnclllerne  er  farvel  røde 
ved  fuksin,  slimet   gront  ved  malakitgrønt. 


Pestbacillcr  mellem   miltceller. 

Er  far\'et  blaa  ved  methylenblaat. 


lUuitr.  nonk  konuersationsleksikon. 


H.  Aschehoug  &  Co. 


661 


Bakteriologi— Baku' 


662 


de  giftstoff  Cf  mange  b.  kan  danne.  Disse  nærmer 
sig  undertiden  i  sammensætning  alkaloiderne  og  kan 
være  Icogefaste  (ptomaineri  d.  e.  liggift);  de  kan  dannes 
ved  forraadnelse  at  kjød  og  kan  give  anledning  til  for- 
giftning. Oftest  er  det  letforanderlige  eggehvidelignende 
stoffe,  toksiner,  som  b.  danner.  Dette  gjælder  for  de 
fleste  sygdomsvækkende  b.  (saaledes  bl.  a.  difteri-  og 
stivkrampe-b.),  idet  disse  hovedsagelig  udfolder  sin  skade- 
lige virkning  gjennem  giftstoffene,  som  de  ogsaa  kan 
danne  ved  dyrkning  udenfor  legemet. 

De  fleste  b.  lever  i  naturen  (sa  pro  fy  ter);  de  frem- 
iialder  her  bl.  a.  forraadnelse.  Andre  optræder  ved  si- 
den af  leilighedsvis  som  snyltere  og  sygdomsvækkere 
(fakultative  parasiter  som  stivkrampe  m.  fl.). 
Nogle  findes  omvendt  hyppigst  som  snyltere,  men  kan 
ogsaa  trives  i  omverdenen  (kolera-b.,  tyfus-b.X  og  kun 
et  forholdsvis  ringe  antal  er  rene  snyltere  (obligate 
parasiter,  f.  eks.  tuberkel-,  influenza-  og  spedalskheds- 
bacilleo).  Den  sidstnævnte  kan  man  heller  ikke  faa  til 
at  vokse  ved  kunstig  dyrkning,  hvorimod  dette  lykkes 
med  mange  af  de  øvrige. 

Adskillelsen  mellem  de  enkelte  bakteriearter  er  ofte 
meget  vanskelig.  Der  benyttes  hertil  iagttagelse  af  form, 
størrelse,  bevægelighed,  spiredannelse,  farvningsforhold, 
vekst  paa  forskjellige  kunstige  bakterienæringsstoffe, 
indpodning  paa  dyr  m.  m. 

B.  er  først  iagttaget  og  af  bildet  1675  af  Leeuwenhoek 
s.  d.).  Den  første  b.,  hvis  sygdomsvækkende  rolle  var 
sandsynlig,  fandtes  af  Obermejer  1873  ved  rekurrens- 
feber.  Den  fundne  spirochaete,  der  er  opkaldt  efler  op- 
dageren,  findes  imidlertid  kun  i  blodet  hos  de  syge  under 
feberanfaldene  og  forsvin  der  i  de  feber  frie  mellem  ru  m. 
langribeligt  bevis  leveredes  først  for  miltbrandbacillens 
betydning  for  miltbrand  i  1877  af  Pasteur. 

Nu  er  b.  paavist  som  aarsag  til  de  fleste  smitsomme 
ijgdommc  (difteri,  tuberkulose,  tyfus,  kolera,  dysenteri, 
iungebetændelse  o.  s.  v.),  ved  andre  formodes  de,  men 
er  endnu  ikke  iagttaget  (mæslinger,  kopper,  skarlagens- 
feber, kighoste,  kusma  m.  fl.).  Enkelte  smitsomme  syg- 
dotnme  skyldes  dog  mugsoppe  eller  visse  dyreformer. 

Flere  b.  er  nyttige,  saaledes  nitrit-  og  nitrat-b.  i 
jorden,  knold-b.  i  de  erteblomstredes  rodknolde,  eddike- 
syre-b.,  melkesyre- b.,  og  muligens  ogsaa  de  i  menneskets 
og  de  øvrige  pattedyrs  tarmkanal  altid  forekommende 
former  (b.  colt  communisj. 

De  fleste  b.  forekommer  i  jordens  øverste  lag;  i  de 
dybere  er  mængden  aftagende  og  nogle  faa  meter  under 
jordens  overflade  findes  oftest  ingen  b.  Grundvandet 
er  i  nogle  meters  dybde  bakteriefrit  (sterilt).  I  vand  er 
niængden  meget  vekslende;  fra  grundvand  til  kloakvajid 
med  millioner  af  b.  pr.  cm.*  er  der  saaledes  alle  overgange. 
I  godt  drikkevand  som  Kristianias  findes  som  regel  ikke 
over  100  b.  pr.  cm.',  oftest  færre.  B.-mængden  i  luften 
Cf  ikke  saa  stor  som  almindelig  antaget,  og  betydningen 
af  dem  var  tidligere  meget  overdrevet.  Der  kan  dog 
i  nærheden  af  de  syge  undertiden  findes  smittebærende 
kim  i  luften.    (Se  planchen.) 

Bakteriologi,  læren  om  bakterier;  den  grundlagdes 
af  Pasteur,  Koch  og  Ferdinand  Cohn. 

BakterioskopT,  iagttagelse  af  bakterier,  oftest  ved 
mikroskopisk    undersøgelse    af    farvede    tørpræparater ; 


benauet— benet 

bakterierne  undersøges  ogsaa  ofte  i  levende,  ufarvet  til- 
stand, men  er  her  langt  vanskeligere  at  se. 

BakteroTder  kaldtes  tidligere  de  bakterier,  der  findes 
i  belgplanternes  rodknolde,  paa  grund  af  deres  ved  in- 
volution  forandrede  form. 

Bakteridse,  af  bakterier  bevirket  sygdom  hos  planter. 
I  den  senere  tid  beskrives  stedse  flere  saadanne;  men 
der  er  uenighed  om,  hvorvidt  bakterierne  i  disse  til- 
fælde  optræder  primært,  som  virkelig  aarsag  til  syg- 
dommen,  eller  kun  sekundært,  som  følge  af  en  forbi- 
gaaende,  af  andre  grunde  betinget  sygelighed  hos  planterne. 
1  hvert  fald  kan  slige  bakterier  ofte  gjøre  betydelig 
skade  paa  flere  af  vore  kulturplanter,  hvad  f.  eks.  er 
tilfældet  med  ctørraate»,  «blødraate»  og  «stængelraate» 
hos  poteter,  bakteriose  hos  kaal,  beter,  tomater,  hya- 
cinter  o.  s.  v. 

Baktra,  se  næste  artikel. 

Ba'ktrien,  i  oldtiden  landet  omkring  det  øvre  løb  af 
elven  Oxus  (nu  Amu)  indtil  fjeldkjeden  Hindukusj  1 
syd.  Ind byggerne  udg jorde,  sammen  med  bl.  a.  perserne 
i  sydvest,  mederne  i  vest  og  sogdianeme  i  nord,  den 
iranske  gren  paa  den  indogermanske  folkestamme.  B., 
som  tidligere  vistnok  havde  hørt  med  til  det  choras- 
miske  rige  (ved  nedre  løb  af  Oxus),  og  som  muligens 
har  været  skuepladsen  for  religionsstifteren  Zoroasters 
virksomhed,  blev  af  Kyros  lagt  ind  under  en  persisk 
satrap  med  residens  i  Baktra,  en  by,  som  ved  handels- 
forbindelser naaede  en  meget  betydningsfuld  stilling. 
Den  blev  i  tidens  løb  erobret  af  mange  folk  og  i  det  13 
aarh.  ødelagt  af  Dsjingis-Khan.  Her  antoges  Zoroaster  født, 
og  senere  var  byen  en  af  midtpunkterne  for  buddhismen. 
Alexander  den  store  hyggede  12  stæder  i  B.  og  bosatte 
14  000  grækere  der.  Efterat  landet  var  blevet  forenet 
med  Seleukidernes  rige,  løsrev  statholderen  DIodotos 
sig  (250  f.  Kr.)  og  grundlagdé  det  helleno-baktriske  rige, 
som  udvidedes  mod  syd,  medens  det  egentlige  B.  hjem- 
søgtcs  af  tibetanere  og  parthere;  fra  de  sidstnævnte  til- 
faldt  det  i  226  e.  Kr.  det  persiske  Sassanidedynasti. 

Baku'.  1.  Rus.  guv.  i  Transkaukasien  ved  det  Kaspiske 
hav,  39  000  km.*  med  1015  912  indb.  I  nord  bjergfuldt 
(Kaukasus  med  toppene  Schah  Dagh,  4  255  m.,  Basar- 
diusi,  4  480  m.  o.  fl.),  forøvrigt  sletteland  (Kuras  og  Aras' 
dal),  frugtbart  land  veksler  med  stepper  (Mugansteppen 
s.  f.  Kur  o.  fl.).  Slam  vulkaner,  gas-  og  naftakilder.  Aker- 
brug  (kom,  vin),  kvægalv,  fiskeri,  petroleumsudvinding. 
Befolkning:  tatarer  (Vs)i  lesgier,  armeniere,  jøder  o.  s.  v. 
2.  Hovedstad  i  guv.  B.  ved  en  liden  bugt  paa  sydsiden 
af  halvøen  Apsjeron,  112  253  indb.  (tatarer,  armeniere, 
russere,  jøder,  tyskere,  ca.  200  skandinaver  o.  s.  v.). 
Hovedstation  for  den  kaspiske  jernbane,  endepunkt  for 
banen  Batum — Baku,  fæstning  med  hovedstation  for 
den  kaspiske  orlogsflaade,  udmerket  havn  med  mekanisk 
verksted  og  dokker,  storartet  petroleumsindustri.  I  nord 
Tscherni  Gorod  (den  sorte  by,  centrum  for  petroleums- 
industrien), i  syd  Bajilow  Misz  (europæisk  bydel).  —  De 
fra  de  ældste  tider  bekjendte  petroleumskilder  ligger 
væsentlig  ved  Balachany  n.  f.  B.  Før  1872  regjerings- 
monopol,  nu  væsentlig  i  hænderne  paa  brødrene  Nobel, 
Rotschild  o.fl.  Produktion  i  1900  ca.  6  400  mill.  kg.  Oljen 
bliver  fragtet  paa  jernbane  og  dampskibe  i  store  cisterner 
(tanks).     N.ø.  f.  B.  brændende    gaskilder   (ildtilbedernes 


la»  Mm  aaboes  Ul   be«ge   sider. 

benanet  w  flau. 

l»*aeh  ^£;  (høTDtMenk ;  dommer- 
*^;  dommerne,  the  King'8, 
tt««n*i  B.  overhofrrtten. 

bencher  $^  lauf(soIdermand. 

bend  ®  bøie  teig);  spsnde  (bue); 
nnke  (bryn);  (ijeudtr.)  knobe, 
onderriaa  (wiU;  bøininj;.  krog; 
«»l^j )  rtJk,  spant,  borkholt. 


beneath  @  under;  nede. 

benebelt  (t)  omtaaøet. 

benedeien  (t)  velsigne. 

benedicité  ®  r,  bordben. 

beneélction  @,  bénédlction 
®  r,  velsignelse:  indvie]«e. 

benefice  @  (preste)kald. 

benefice  (?)  m,  fordel;  be- 
gunstigelse; len;  præbende. 

beneflcefbrestllling  —  0  Be- 


neflz>'orsteUung  f  —  ©  beneflt  (per- 
Tormance)  —  ®  représentation  (f) 
A  bénéflce. 

beneficence   ®   godgjørenhed. 
beneficent  godgjørende,    bene- 

ficlal  gavnllg. 

I>eneficiary  @.  beneficier  (7) 
m,  kaldsindehover. 
beneficier  (?)  vinde  fordel. 
benefit  (e)  velgjerning ;  vinding, 


gavn;  benefice;  gavne;  have  for- 
del af. 

beneste  se  negte. 

ben  en  men  (i)  berøve;  betage; 
bedøve,  slcb  b.  opføre  sig.  Be- 
nehmen  n,  opførael.    forstaaelse. 

beneiden  ®  misunde. 

I>encnnen  ø  benaevne,  kalde; 
fastsætte. 

benet    —    0  beinig,    beinicht. 


663 


benftt— benøvne 

kloster).  I  slutningen  af  1905  svære  uroligheder  (kampe 
mellem  tatarer  og  armeniere).  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  St.  Petersburg. 

Baktinin,  Michael  (1814—76),  rus.  revolutionær 
agitator.  B.  var  søn  af  en  velhavende  godseier,  blev 
uddannet  som  officer,  men  tog  1838  afsked  og  hengav 
sig  paavirket  af  filosofiske  studier  til  en  stedse  mere 
yderllggaaende  politisk,  social  og  religiøs  omveltnings- 
fanatisme.  1841 — 49  levede  han  i  udlandet,  stadig  op- 
tåget  af  revolutionære  bevægelser  i  forskjellige  lande. 
1849  blev  han  udleveret  til  Rusland  og  sendt  til  Sibirien, 
hvorfra  det  paa  eventyrlig  maade  lykkedes  ham  at 
flygte  1860;  over  Japan  kom  han  til  London,  hvor  han 
blev  medarbeider  i  Alexander  Herzens  blad  c Klokken» 
(«Kolokol»).  1863 — 64  var  han  i  Sverige.  Senere  traadte 
han  i  forbindelse  med  Mazzini  og  Marx  og  spillede  en 
rolle  i  c Internationale»,  hvorfra  han  dog  1872  blev  ude- 
lukket.  Hans  mange  brochurer  og  artikler  har  i  høi  grad 
bidraget  til  udviklingen  af  den  moderne  anarkisme  (s.  d.). 

Bal.     1.    Se  Dans.     2.    Billardkugle. 

Bal,  melkekar,  kolle,  ringe  (Hallingdal,  Valdres). 

Bål  (n.),  stræv. 

Balade,  havn  paa  østk.  af  Ny-Kaledonien.    Australien. 

Balaguer  [-ger],  Victor  (1824—1901),  sp.  katalonisk 
digter,  historiker,  politiker.  Han  var  professor  i  historie, 
medlem  af  cortes,  en  tid  minister  for  kolonierne.  S<}m 
digter  er  hans  navn  særlig  knyttet  til  hans  kataloni- 
skc  digte,  cTrovador  de  Montserrat»,  «Primavera  del 
ultimo  trovador  catalan»  og  trilogien  cLos  Pirineos». 
Han  har  desuden  skrevet  tragedier  tildels  med  emner 
fra  Kataloniens  historie  og  noveller,  hvoriblandt  «Don 
Juan  de  Serrallanga».  Som  historiker  har  han  bl.  a. 
udgivet  de  kataloniske  trubadurers  historie,  «Historia 
politica  y  literaria  de  los  trovadores»,  og  Kataloniens 
historie,  «Historia  de  Catalufia». 

Ba1akhi'88ar,  se  Balikesri. 

Balakirev,  Mil  i  (1837—),  rus.  musiker,  en  af  de 
betydeligste  repræsentantcr  for  nyrussisk  tonekunst  i 
tilslutning  til  Liszt  og  Berlioz.  Fortræffelig  koncert- 
pianist.  Han  har  komponeret  en  orientalsk  klaverfantasi 
«Islamey»,  en  symfonisk  digtning  «Tamara»,  symfoni, 
ouverture,  musik  til  «Kong  Lear»,  en  samling  russiske 
folkesange  m.  v. 

Balaklava,  by  i  det  sydlige  Rusland,  guv.  Taurien, 
paa  kysten  af  halvøen  Krim,  13  km.  s.ø.  f.  Sebastopol, 
1  274  indb.,  god  havn,  fiskeri  og  handel,  besøgt  badested. 
Paa  en  fjeldtop  i  nærheden  et  kloster  for  St.  Georg  (før 
stod  her  et  Diana-tempel).  Under  Krimkrigen  statlon  for 
den  engelske  flaade;  *Vio  1854  rus.  seir  over  englænderne. 

Balalaika,  et  faastrenget  folkeinstrument,  som  i  Syd- 
rusland  og  hos  zigeunerne  benyttes  til  akkompagnement 
for  sang  og  dans.  Det  begynder  nu  ogsaa  i  forskjellige 
størrelser  at  komme  frem  i  koncertsalen. 

Balan,  Pi  e  tro  (1840—),  ital.  historieskriver,  en  ivrig 
forsvarer  af  katolicismen  og  selv  presteviet,  har  skrevet 
«Storia  d'ltalia»  og  en  række  bøger  om  berømte  paver 
og  andre  fremragende  katoliker. 

Bala'nce,  i  nogle  sprog  betegnelse  for  vegt(-redskab), 
særlig  skaalvegt.    B.  ogsaa  d.  s.  s.  «uroen»  i  et  ur  (s.  d.). 

Bala'nce  el.  saldo  er  i  bogholderi  forskjellen  mel- 
lem beløbene  paa  2  ligeoverfor  hinanden  staaende  sider 


Bakunln— Ba1anoglo'88U8 


664 


knochlg  —  @  bony,  osseous  —  ® 
omeux. 

benet  ©  (m),  enfoldlf;  (fyr): 
Idiot. 

benetzen  (t)  v;cde,  U\f\c. 

benevolence  ©  velvilje,  god- 
gjørenhed. 

benevolent  (£;>  velvillig. 

Bensel  0  m.    knippel:    laban. 

benlght  (e)  indhylle  i  mørke. 


benign  (c).  bénin  (f)  mild,  ven* 
lig;  gunstig;  lieldig:  velgjørende; 
godartet. 

bénignité  (f)  f.  benlgnity  © 
velvilje.  %'cnligtied;  godortctlied, 
velgjørende  virkning. 

bénir  (r)  %elsigne ;  (ind)vic ;  være 
noadig;  prise.  béni  velsignet. 
bénit  indviet. 

bénitler  (?)  m,  vlevandsknr. 


(debet-  og  kredit-siden).  B.  tilføres  paa  den  mindstr 
side  for  derved  at  faa  regnskabet  udlignet.  B.-konto 
er  bogholderiets  vigtigste  konto.  Paa  debetsiden  opføres 
alle  værdier  (eiendele)  og  paa  kreditsiden  alle  gjælds- 
poster  samt  formuen.  Dette  regnskab  balanceres  saaledes 
med  formuen.  Handelsbalance  er  forskjellen  mel- 
lem et  lands  ind-  og udførselsværdi  i  et  aar.  Betalings- 
ba  la  nee  er  forholdet  mellem  tilgodehavender  og  for- 
pligtelser  ligeoverfor  udlandet,  naar  al  omsætning 
medregnes  (foruden  handel  tillige  fragter,  renter  af  laant 
kapital,  forsikring,  reisetrafik  m.  m.).  Balancere  be- 
tyder at  udiigne,  saldere. 

Ba1aninU8,  se  Nøddesnudebille. 

Balaniti8,    forhudsdryppert,    betændelse   under   for- 
huden; er  kun  sjelden  venerisk. 

Balanog1o'88U8  er  en  slegt,  tilhørende  en  liden  af- 
deling  ormlignende  dyr,  enteropneusta,  som  af  mange 
forfattere  an  tåges  at  være  i  slegt  med  det  primitive 
hvirveldyr  amfioxus  og 
med  sækdyrene.  B.s 
langstrakte  legeme  (se 
fig.)  falder  i  tre  partier, 
som  er  adskilt  ved  to 
dybe  ringfurer.  Det  for- 
reste parti  er  en  pose- 
formet  hul  snabel,  som 
er  fyldt  med  vand,  der 
muligens  kan  trænge 
ind  gjennem  en  eller 
to  porer.  Snabelen 
staar  ikke  i  forbindelse 
med  fordøielseska nalen. 
Denne  begynder  først  i 
legemets  andet,  belte- 
formede.  sterkt  sammen- 
trækkelige  parti,  kra- 
ven. Her  ligger  mund- 
spalten  ved  snabelens 
grund  paa  bugsiden.  I 
dette  legemsparti  findes 
desuden  paa  rygsiden 
en  blindsæk,  som  fra 
tarmkanalens  forreste 
del  trænger  ind  i  sna- 
belen, og  som  (vistnok 
med  urette)  er  blevet  Balanoglossus :  e  snabel,  kr  kra^r 
sammenlignet  med  hvir-  ^  gjeiiereglon.  db  og  vb  blcMikm 
veldyrenes  rygstreng     I  j,      j^^^    kjansorgamr 

forreste    del    af    tredje 

og  sidste  legemsparti  findes  paa  rygsiden  til  begge  sider 
for  midtlinjen  en  række  spalter,  som  fører  ind  til  et 
tilsvarende  antal  sækformede  udvidelser  af  fordoielses- 
kanalen.  Disse  sækkes  vægge  er  afstivet  med  et  eien- 
dom meligt  indre  skeiet.  Det  hele  udgjør  en  gjelle- 
tarmdan neise,  et  aandedrætsapparat,  som  ligner  de 
laveste  hvirveldyrs.  Gattet  aabner  sig  i  bagenden  paa 
rygsiden.  —  Dyrene  findes  i  dynd  og  sand  paa  hav- 
bunden  og  skal  kunne  bore  gange  deri  med  snabelen 
De  lader  sandet  passere  gjennem  sig  og  lever  af  de 
organiske  smaadele  deri.  B.  er  særkjønnet  og  gjennem 
gaar  en  forvandling.     Dyrene  lugter  af  jodoform. 


ben  ne  (?)  f.  slags  kurv. 

benttthigen  ft)  nøde :  tnenge  til. 

bensin  —  (t)  Benxln  n  —  ■£) 
benr.ine  —  ®  benzine  f. 

benaoé  —  '?)  Rensoe  n  —  © 
gum  benjamin  —  (t)  b«>i\]oln  m. 

bent  (e)  opsat;  tilbøielighcd; 
(bot.)  hvene. 

benumbed  (e)  valen. 

benytte  —  '^Obenutxen;  (algaO 


ogB.  «ich  bedicnen  —  -^  rnxke  u» 
of  employ;  proflt  by.  tiike  mh>nn 
tag*  of.  avail  oiie*s  seif  of  -  * 
proflter  (tirer  parti)  de.  meltrv  < 
proflt;  nUllaer:  cxploiler:  mt« 
bnige)  abttser  de;  empkiyer  v 
aenrir  de. 

benævne  —  (t)  beneonen  -  ■ 
name,  eall,  deslgnale  —  f  <dt 
nommer,   appeller,   designer,     be 


665 


Balanophoraceæ—Balbinus 


666 


beobacbten— beraabe  sig  paa 


Bnlanophoraceæ. 


Balanophoraceæ,  familie  af  meget  eiendommelige 
tropiske,  bladgrøntløse  og  kjedede  planter,  der  lever 
snyltende  paa  andre  planters  rødder.  De  bestaar  af  en 
knold,  fra  hvilken  der  vokser  op  en  skjællet,  løvbladløs 
stængel,   i  hvis   spids  de  oftest  cnkjønnede  blomster  er 

samlet.  Knoldene  er  me- 
get voksrige  og  har  af  den 
grund  faaet  en  egen 
anvendelse,  f.  eks.  hos 
befolkningen  paa  Sun- 
daøerne.  De  knuses 
nemlig  først  til  en  deig- 
lignende  masse  og  smø- 
res paa  bambuspinder, 
der  saa  tjener  som  et 
slags  fakler  til  belys- 
ning. Den  nødligncnde 
frugt  har  kun  ét  frø, 
hvis  kim  mangler  kim- 
blade.  Familien  tæller 
I  kun  30—40  arter,  der 
imidlertid  er  saa  for- 
skjellige indbyrdes,  at 
de  fordeles  paa  ikke 
mindre  end  16  slegter. 
Systematisk  tilhører  de  de  frikronede  og  staar  nær 
andre  snyltere,  hvoriblandt  misteltenen. 

Balantidltim  coil,  snyltende  infusionsdyr,  som  næ- 
sten  konstant  forekommer  i  tyktarmen  hos  svinet,  sjeld- 
nere hos  mennesket.  Af  oval  form,  omkr.  0.05  mm. 
bredt  og  0.1  mm.  langt. 

Bålanus,  se  Rankefødder. 

Balapur,  by  i  Forindien,  nordlige  Dekan,  distrikt 
Berar,  10  486  indb. 

Balard  fbala'r],  Antoine  Jérdme  (1802—76), 
professor  i  kemi  ved  Faculté  des  sciences  og  College 
de  France  i  Paris.  Opdagede  1826  grundstoffet  brom  i 
moderluden  fra  kogsalt 

Balart,  Federico  (1831—1905),  sp.  forfatter,  har 
skrevet  dybt  følte  lyriske  digte,  «Dolores».  Han  var 
desuden  en  begavet,  kundskabsrig  kritiker;  af  hans 
æstetiske  skrifter  kan  nævnes  cEl  prosaismo  en  el  arte». 
Balaruc-les-Balns  [balaryk-le-b&J,  landsby  og  bade- 
sted med  havn  i  det  s.ø.  Frankrige,  depart.  Hérault, 
620  indb.  Varme  svovlkilder,  allerede  kjendt  af  romerne. 
Ba^lasjov,  by  i  s.ø.  Rusland,  guv.  Saratov,  ved  elven 
Choper,  12160  indb.  (1900).  Fabrikation  af  læder,  sæbe, 
talg  o.  s.  v.,  kornhandel. 

Balasor.  1.  Distrikt  i  Forindien,  provins  Ben  galen, 
division  Orissa,  5  350  km.*  med  1071197  indb.  (1901). 
2.  Hovedstad  i  distriktet,  ved  en  elv,  10  km.  fra  Ben- 
galske  bugt,  20  880  indb.  (1901),  et  af  de  første  engelske 
handelsfaktorier  i  Indien,  nu  af  mindre  betydning,  da 
havnen  tilsandes. 

Balasrubin,  en  lyserød  smykkesten,  som  er  en  va- 
rietet af  ædel  spinell  (s.  d.). 

Balassa-Gyarmath  [bdlasja-djarmatj,  by  i  n.  Ungarn, 
hovedstad  i  komitat  Neogråd,  ved  elven  Eipel,  8580 
indb.  (1901).  Vin-  og  frugtavl.  Fredslutning  1626  mellem 
østerrigeme  og  tyrkerne. 

Balåta,  i   luften  indtørret  melkesaft  af  de  navnlig  i 


Guayana  og  Vestindien  i  stor  mængde  voksende  sapota- 
og  mimusops-arier,  ligner  i  sine  egenskaber  kautschuk  og 
guttaperka.  B.-melken,  der  i  frisk  tilstand  tjener  de  ind- 
fødte  som  næringsmiddel,  kan  ved  tilsætning  af  ammoniak 
holdes  flydende  i  længere  tid  og  benyttes  da  som  binde- 
middel ved  trykning  af  tøi.  B.  anvendes  dog  hovedsagelig 
og  i  stedse  stigende  mængde  til  maskinremme,  der 
sammenpresses  af  flere  med  b.  impregnerede  lag  bomulds- 
dug.  Disse  remme,  som  ganske  har  fortrængt  gummi- 
remme,  egner  sig  bedre  end  andre  for  fugtige  rum  og 
foranderlig  temperatur,  men  taaler  ikke  sterk  varme; 
har  dog  vist  sig  at  kunne  taale  -j-  ^^  °  C. 

Ba^latonsjøen,  se  Platten  sjøen. 

Balavat,  en  samling  ruiner,  ca.  28  km.  sydøst  for 
Mosul,  hvor  man  har  udgravet  paladser  opført  af  de 
assyriske  konger  Assurnasirpal  (886 — 860  f.  Kr.)  og  hans 
eflerfølger  Salmanassar  II  (859—825  f.  Kr.),  og  derunder 


Port  fra  Balavnt  (bronce). 

bl.  a.  fundet  en  række  bronceplader  med  kunstfærdig 
udførte  basreliefer. 

Balayang,  by  paa  sydkysten  af  øen  Luzon,  Filippi- 
nerne, udførsel  af  kaffe,  24  747  indb. 

Balberg  sanatorium,  Faaberg,  Gudbrandsdalen,  under 
Balbergkampen  ved  den  gudbrandsdalske  hovedvei,  nær 
Lillehammer  og  Faaberg  jernbanestationer. 

Balbergkampen,  660  m.  høit  fjeld  i  Faaberg,  Gud- 
brandsdalen. Sanatorium  af  samme  navn  paa  toppen. 
Udsigtstaarn  med  vidt  rundskue.  Ridevei  tiltops  forbi 
Balberg  sanatorium. 

Baibi,  A  dr  i  a  no  (1782—1848),  ital.  geograf,  1808 
lærer  i  geografi  i  Murano,  1811  lærer  i  fysik  i  Fermæ, 
reiste  senere  til  Lissabon,  hvor  han  udgav  statistiske 
verker  over  Portugal  (1820,  1822),  var  fra  1822  i  Paris 
og  senere  i  Wien,  udgav  1826  i  Paris  c Atlas  ethno- 
graphique  du  globe>  og  1832  cAbrégé  de  géographie» ; 
det  sidste  udkom  i  mange  oplag  og  blev  oversåt  paa 
de  fleste  europæiske  sprog. 

BalbTnus,  Decimus  Cælius,  rom.  keiser,  opstillet 
af  senatet  238  e.  Kr.  sammen  med  Pu  pien  us  til  mod- 
keiser  mod  Maximinus  Thrax,  men  myrdet  af  soldateme 
samme  aar. 


nævnelse  —  (Jl)  Benennang  f  ~ 
(ej  appellatlon,  dcsignation  —  ® 
«lénominaUon.  appellation  t ;  (navn) 
nom  m. 

beobaohten  0  iagttage.  Beob- 
achtung  r.  iagttagelse,  overhol- 
delse. 

beordre  —  ^  beordern  —  @ 
order,  direct  —  0  commander  (å); 
ordonner. 


béotlen  (?)  uvidende,  smagløs; 
m.  menneske  uden  smog. 

bepacken  ®  Izease  paa. 

bepanzern  (i)  pansre. 

bepflastem  $)  brolægge.  lægge 
plaster  paa. 

beplante  —  0  bepflanzen  — 
@  plant  —  0  planter,  beplant- 
ning —  0  Bepflanrang  f  —  0 
planUng  —  0  plantation  r. 


bepralaed  0  forrost.  ndskre-  I 
gen. 

bepudem  0  pudre.  I 

bequeath  ©testamentere,   be-  i 

queather  testator.  | 

bequem  0  bekvem. 

bequemen   0   gjøre    bekvem,  \ 

lempe,     sich    b.    lempe   sig;    be-  i 

kremme  sig.  i 

bequemlich  0  magelig.     Be-  | 


quemliobkeit  r.  magelighed;  be- 
hagellghed:  husleilighed ;  kloset. 

bequeat  @  arv.  legat 

béquette  0  r,  niptang. 

béquille  0  r.  béquillon  m. 
krvkke;  havehakke;  stiver;  galge. 
bequiller  gaa  med  krykker; 
hakke:  aftUve. 

beraabe  sig  paa  se  paabe- 
raabe. 


667 


Balblom. 


beraad— beredskab 

Balblom,  knapsoløie  (trol- 
liu8  europæus)  er  en  paa 
fugtigere  steder  og  i  fjeldlier 
i  det  østenfjeldske  og  nord- 
ligste Norge  alm.  plante  med 
haanddelte  blade  og  1 — 3 
store,  iøinefaldende  blomster 
med  ganske  smaa,  utydelige 
kronblade  skjult  af  de  10 
— 15  store,  pragtfulde,  gule 
bægerblade,  som  bøier  sig 
mod  hinanden  med  spid- 
serne,  hvorved  blomsten 
bliver  kugleformet.  Soløie- 
familien. 

Ba'lbo,  Cesare,  greve  (1789—1853),  ital.  forfatter  og 
politiker,  f.  i  Turin,  blev  tidlig  diplomat,  først  i  fransk, 
siden  i  piemontesisk  tjeneste.  Bidrog  ved  sit  skrift 
cSperanze  d*ltalia>  i  høi  grad  til,  at  alle  italienske 
patrioter  stillede  sig  under  Sardiniens  (Piemonts)  og 
ikke  under  pavens  ledelse,  da  Italiens  enhed  og  fri- 
gjørelse skulde  gjennemføres.  B.  deltog  selv  med  sine 
5  sønner  i  krigen  mod  Østerrige  1849. 

Balbda,  Vasco  Nuflez  de  (1475  —  1517),  sp.  op- 
dagelsesreisende,  kom  efter  et  vildt  ungdomsliv  fattig 
og  forgjældet  til  San  Domingo  og  derfra  til  Darien 
(1510).  Her  bemægtigede  han  sig  regjeringen  under  en 
opstand.  1513  drog  han  over  Panamaeidet  og  opdagede 
det  Stille  hav  25  sep.  s.  a.,  men  fortrængtes  af  en  anden 
statholder.  Da  vila,  som  lod  ham  halshugge. 

Balbriggan,  havneby  i  østlige  Irland,  grevskabet 
Dublin,  ved  den  Irske  sjø.  2  400  ihdb.  Sjøbad,  fiskeri, 
saltsyderier,  bekjendte  strøm pevæverier. 

Balch)  by  i  det  nordlige  Afghanistan  ved  elven  af 
samme  navn,  15000  indb.  Byen  ligger  paa^  en  frugtbar 
slette,  som  vandes  af  elven,  der  her  er  delt  i  mange 
kanaler;  elven  var  før  bielv  til  Amu,  men  nu  naar  den 
ikke  længer  Amu.  Silkevæverier  og  handel  med  silke. 
—  Det  gamle  Ba  kt  ra  laa  omtrent  paa  samme  sted,  og 
der  findes  endel  ruiner  bevaret. 

Balchen,  Fredrik  Glad  (1815— 99),  n.  døvstumlærer, 
aabnede,  efter  i  udlandet  og  navnlig  hos  Moritz  Hill  i 
Weissenfels  at  have  sat  sig  ind  i  talemetoden  ved  under- 
visning af  døve  børn,  i  1848  i  Kra.  sin  døveskole,  som  snart 
efter  fik  statstilskud  og  i  1858  fik  eget  lokale  paa  Schafte- 
løkken  nær  Frogner  hovedgaard,  hvor  den  forblev,  indtil 
Balchen  1891  traadte  tilbage  fra  sin  gjerning.  B.  var  en 
udmerket  lærer,  som  Ikke  blot  har  fortjenesten  af  at  have 
været  den  første,  som  hos  os  anvendte  talemetoden 
(hvilket  skede  tidligere  end  i  Danmark  og  Sverige), 
men  ogsaa  i  høi  grad  forbedrede  og  udvidede  under- 
visningen. I  1871  saa  han  sig  istand  til  at  dimittere 
til  eksamen  artium  to  af  sine  elever,  den  ene  døvfødt 
og  den  anden  fuldstændig  døv  fra  femaarsalderen,  hvilke 
begge  fik  bedste  karakter. 

Balck,  Victor  Gustaf  (1844—),  sv.  militær  og 
gymnastisk  forfatter  (dllustrerad  idrottsbok»,  1886),  lærer 
i  militærgymnastik  og  fegtning  ved  det  «Kgl.  gymna- 
stiske centralinstitut»  i  Stockholm.  Arbeider  for  det 
livlige  og  idrætsmæssige  i  gymnastiken. 

Balck,  William  (1858—),  t.  officer,  har  i  de  seneste 


Balblom- Balderbråa 


668 


Baldakin. 


aar  gjort  sig  bekjendt 
som  taktiker  og  som 
militærforfatter  («Lehr- 
buchderTaktik»,  3  opl. 
Berl.  1906,  6  bd.). 

Baldakin,  opr.  en 
silkeskjerm,  der  bares 
paa  4  stænger  og  an- 
vendtes ved  fyrsters 
indtog,  processioner  o.  1. 
I  den  katolske  kirke 
bruges  b.  i  processioner. 
Dernæst  bruges  navnet 
b.  ogsaa  om  en  himmel, 
fastgjort  til  væggen  eller 
baaret    af   piller,    over 

troner,    prædikestole, 
senge  o.  a.    I  bygnings- 
kunsten   kaldes   et    tag 
over  en  nische  baldakin. 
Den  kan  være  fri   eller   baaret   af  konsoler  eller  piller. 

Balder,  nordisk  gud,  «den  hvideste  aas>,  er  ifølge 
Eddaerne  søn  af  Odin  og  Frigg,  bor  i  Breidablik  (den  bredt 
skinnende),  er  gift  med  Nanna,  der  døde  af  sorg  ved  hans 
baalfærd ;  deres  søn  er  Forsete.  Da  B.  har  onde  drømme, 
tager  Frigg  alt  og  alle  i  ed  paa  ikke  at  ville  skade  ham : 
kun  den  uanselige  mistelten  syntes  hun  var  for  ung 
og  uskyldig;  den  trækker  Loke  op  og  danner  deraf  et 
vaaben,  hvormed  den  blinde  H9d  dræber  B.  Hermod, 
Odins  søn,  rider  til  Hel  for  at  faa  ham  tilbage  fra  døds- 
riget;  hvis  alt  vil  græde  for  B.,  vil  Hel  slippe  sit  bytte. 
Men  i  en  fjeldhu le  græder  Loke  i  skikkelse  af  jettekvinden 
T9kk  «tørre  taarer».  Han  bliver  til  straf  lænket  med 
sin  søns  tarme,  og  H^d  bliver  dræbt  af  Vale.  Men 
efter  Ragnarok,  naar  alt  ondt  er  forsvundet,  kommer 
B.  tilbage  —  Saksos  fortælling  afviger  sterkt  herfra;  B. 
er  forelsket  i  en  norsk  kongedatter,  Nanna,  der  elsker 
sin  fosterbroder  Hoder;  denne  kjæmper  med  B  og 
fælder  ham  tilsidst  ved  Nornernes  hjælp  med  dvergen 
Mimings  sverd.  —  Den  opr.  kjerne  i  disse  myter  er 
sikkert  sommerens  forsvindende  lys.  B.  er  en  lysgud, 
der  er  blevet  personifikationen  af  alt  rent  og  uskyldigt. 
Sophus  Bugge  har  i  Balder-sagnet  villet  se  en  omflytning 
paa  nordisk  grund  af  sagnet  om  den  usaarlige  Achilleus  i 
forbindelse  med  kristne  forestillinger,  og  det  er  troligt. 
at  sagnet  virkelig  er  kristelig  paavirket.  —  En  B.-dyrkelse 
kjender  vi  intet  til.  Fridtjofs  saga,  der  melder  derom, 
er  digtet  i  13  aarh.,  saa  dens  vidnesbyrd  veier  ikke; 
men  B.s  navn  er  bevaret  i  mange  stedsnavne  (f.  eks. 
Baldishol  i  Norge;  BoUerslev  i  Sønderjylland)  og  i  plante- 
navnet  balderbråa  (s.  d.).  —  Navnet  B.  er  oldn.  baldr^ 
oldeng.  bealdor,  herre. 

Sagnet  er  behandlet  i  den  d.  litteratur  af  Ewald  i 
«Balders  død»,  1773,  der  er  bygget  paa  Saksos  fremstil- 
ling, og  af  Oehlenschlåger  i  «Baldur  hin  gode»,  1807,  der 
hviler  paa  Snorre. 

Balderbråa  el.  baldersbraa  er  et  gammelt  fælles- 
nordisk  plantenavn,  i  vore  dage  anvendt  paa  matricaria 
inodora.  Ifølge  Snorre  Edda  ansaaes  b.  for  den  hvideste 
urt  (de  hvide  rand  kroner),  og  Balders  øienbr3m  sammen- 
lignes derfor  med  den.     (Se  figuren  næste  sp.) 


beraad:  være  lb.  —  ®  un- 
8chlQs8i{{  sein  —  @  be  iiresolute  — 
®  étre  irréaolu.  indécis;  héslter. 
Se  og»,  overveie. 

beramme  -  ®  bcraumen,  an-, 
festnetzen  —  ®  Hx.  appoint  —  ® 
flxer.  determiner,  déslftner. 

berat(h)en  ®  give  raad.  raad- 
føre:  droHe;    (vel.  ilde)  faren. 

beratschlagen  ®  raadslaa. 


berauben  ®  berøve. 

beraaschen  ®  beruse. 

bercall  (?)  m,  sauehus;  Kristi 
hjord. 

berce  (7)  f.  (bot.)  bjømeicjelcs. 

berceau  (f)  m,  vugge:  lysthus, 
løvsal;  rundbuet  hvæhing. 

beroer  (r)  >nigge;  berolige,  dysse 
i  søvn. 


berceuse  ®  f,  vuggekone,  -sang; 
gyngestol. 

bereave  ©  berøve. 

bereavement  ©  berøvelse; 
dødsfald. 

berechnen  0  beregne,  slch 
b.  holde  aftegning. 

berede  —  ®berelten  —  (e)pre- 
pare;    (skind)   dress,   curry    —    ® 


(skind)    cor- 


appréter;    preparer; 
rover. 

bereden 
mounted  —  ( 

bereden 
indbilde. 

Beredsamkelt, 
®  f  veltalenhed. 

beredskab:  holde  lb.-® 
in    Bereitschaft   halten  —   (g)  holck 


^    ®  beritten    -   (?) 
'^i  å  cheval;  monte. 
t)  drønte;    o%*ertaIe; 


Beredtheit 


669 


Balders  drømme— Båle 


670 


Balders  drømme  (oldn.  baldrs  draumar  el.  Vegtams- 
kvida,  den  veikjeodtes,  d.  e.  Odins,  kvad)  er  et  kort  Edda- 
kvad, der  fortæller,  at  æserne  samles  paa  tinge  paa  grund 
af  Balders  farlige  drømme;  derpaa  rider  Odin  til  Hel- 
heim, hvor  han  opvækker  en  volve  af  dødssøvnen  og 
af  hende  faar  Balders  skjæbne  at  vide.  B.  d.  er  et  af 
de  ældste  og  mest  eiendommelige  Edda-kvad;  opr.  har 
Jet  sikkert  været  udførligere. 

Baldinucci  [haldinuttii],  Filippo  (1624—96),  ital. 
kunsthistoriker,  har  udg.  en  revideret  udgave  af  «Vasari» 
og  leveret  flere  biografier  af  renaissancens  kunstnere. 

Baldovine^tti,  Alesso  (1427— ca.  1500),  ital.  maler, 
var  en  typisk  repræsentant  for  den  ældre  renaissances 
begeistrede  og  grundlæggende  naturalister.  Af  hans  ar- 
beider er  faa  bevaret,  hvilket  tildels  skyldes  hans  mange 
eksperimenter  paa^eknikens  omraade. 

Baldriandraaber,  B.-olJe,  se  Valeriana. 

Baldrianfamilien  (valerianaceæ)  (bot.)  tilhører  de  to- 
firøbladede  og  indbefatter  urter  med  modsatte  og  gjerne 
indskaame  blade  og  kvastlignende  blomsterstande.  Blom- 


Balderbran. 


Baldrian:  a  blomst,  b  frugt  med 
fnok,  c  støvvei. 


steme  er  usymmetriske  med  utydeligt  bæger,  efter  af- 
blomstringen  ofte  udviklet  som  fnok.  Kronen  er  sam- 
bladet  og  alm.  fem-tallig,  støvdrageme  oftest  tre,  frugten 
en  én-frøet  nød,  som  er  fremgaaet  af  en  tre-rummet 
frugtknude,  hvor  kun  det  ene  rum  har  frøemne.  Særlig 
i  Middelhavslandene  er  der  mange  arter  af  denne  familie. 
Hos  os  er  der  to  slegter:  valeriana,  hvortil  hører  den 
ved  vore  skogbække  og  i  fjeldlieme  almindelig  udbredte 
baldrian  eller  vendelrod  (valeriana  officinalisj,  som  har 
uligefinnede  blade  og  lysviolette  eller  hvide  blomster  i 
halvskjermformet  kvast.  Den  aromatiske  rodstok  er 
officinel.  Den  anden  slegt,  valerianella,  er  med  arten 
oUtoria  kun  meget  sparsomt  repræsenteret  i  vort  land. 
Ba^lduin,  konger  af  Jerusalem.  1.  B.  I.«  broder  af 
Gotfred  af  Bouillon,  en  egte  type  paa  den  tapre  og 
grusomme   korsfarer,    der   i    Østerland   først  og  fremst 


beredt — berettige 

søgte  bytte  og  eventyr,  deltog  i  det  første  korstog,  men 
skilte  sig  snart  fra  hovedhæren  og  drog  mod  Edessa, 
hvor  den  kristne  befolkning  valgte  ham  til  fyrste.  Han 
tilbageslog  sultan  Kerbogas  angreb  og  forøgede  sit  rige 
og  sine  skatte  ved  heldige  kampe.  Efter  broderen  Got- 
freds  død  1100  valgtes  han  til  konge  i  Jerusalem.  Død 
1118  paa  et  tog  mod  Ægypten.  Han  efterfulgtes  paa 
tronen  af  sin  fætter  2.  B.  II,  1118—31.  Efter  ham 
fulgte  hans  svigersøn  Fulco  til  1143.  3.  Dennes  søn  og 
eflerfølger  B.  III  tabte  Edessa,  men  styrede  ellers  dygtig. 
Efter  hans  død  1162  begyndte  rigets  forfald. 

Ba^lduin,  latinske  keisere  i  Konstantinopel.  1.  B.  I, 
greve  af  Flandern,  deltog  i  det  4de  korstog,  der  endte 
i  Konstantinopel,  hvor  det  datinske»  keiserdøn^me  op- 
rettedes  med  B.  som  keiser.  2.  B.  II,  den  forriges 
søstersøn,  var  den  sidste  latinske  keiser;  han  blev  for- 
drevet 1261  (se  Østromerske   rige). 

Baldung,  Hans,  kaldt  Gr  i  en  (1470— 1522),  t.  maler. 
Hans  talrige  malerier,  trtesnit  og  raderinger  er  karak- 
teristiske for  den  kunstnerslegt,  der  opstod  i  Tyskland 
samtidig  med  Dflrer.  Fantasteri  og  indgaaende  natur- 
studier  mødes  i  hans  kunst,  der  undertiden  har  en 
overdrevent  spids  og  kantet  form. 

Baldwin  [bå'ldwin],  Evelyne  Briggs  (1862— X 
amer.  polarforsker,  ansat  i  de  Forenede  staters  meteoro- 
logiske bureau,  fulgte  som  meteorolog  Peary  paa  hans 
ekspedition  til  Nordgrønland  1893—94  og  Wellmans 
ekspeditlon  til  Frans  Josefs  land  1898 — 99,  opdagede  da 
Graham  Bells  land,  ledede  1901  Zieglers  nordpolekspedi- 
tion,  overvintrede  paa  Frans  Josefs  land,  men  maatte 
vende  tilbage  1902. 

Baldwin  [hå'ldwin],  James  Mark  (1861—),  amer. 
psykolog.  Siden  1903  professor  i  filosofi  og  psykologi 
ved  John  Hopkins  universitet  i  Baltimore,  fik  1897  det 
danske  videnskabernes  selskabs  guid  medalje,  er  forfatter 
af  en  række  psykologiske  verker,  f.  eks.  «Mental  devel- 
opment in  the  child  aud  the  race»,  udgiver  af  et  filoso- 
fisk leksikon  og  medudgiver  af  <  Psychological  review». 

Baldwin  [bå'ldwin],  Robert  (1804—58),  kanadisk 
politiker,  arbeidede  ivrig  for  Kanadas  selvstyre.  Da  Eng- 
land 1842  gik  ind  paa  at  indrømme  Kanada  dette,  blev 
B.  det  første  parlamentariske  ministeriums  chef. 

Baldwin  locomotive  works  ibå'ldwin  lokom&Hv 
w9dks]  i  Philadelphia,  verdens  største  lokomotivfabrik, 
grundlagt  af  Matthias  William  Baldwin  (1795— 
1866).  Han  var  oprindelig  guldsmed,  hyggede  1828  sin 
første  dampmaskine,  1832  sit  første  lokomotiv.  B.  1.  w. 
fabrikerer  over  1500  lokomotiver  aarlig. 

Baldyre  er  forvansket  af  ældre  b  o  r  d  y  r  e,  der  stam- 
mer fra  fr.  brodure,  bord,  kant;  dette  hører  igjen  til 
border^  en  sideform  til  broder,  hvoraf  vort  brodere 
(eg.  forsyne  med  bord  eller  kant). 

Bale  [belj,  John  (1495—1563),  eng.  biskop,  maatte 
efter  at  være  gaaet  over  til  protestantismen  1540  flygte 
til  Tyskland.  1547  kaldte  Edvard  VI  ham  tilbage,  og 
gjorde  ham  to  aar  senere  til  biskop  af  Ossory  i  Leinster. 
Ved  kongens  død  maatte  han  paany  flygte  til  Holland. 
Under  Elisabet  vendte  han  tilbage  og  fik  et  præbende 
i  Canterbury.  B.  er  forfatter  af  en  engelsk  litteratur- 
historie og  flere  dramaer. 

Båle  fbaljy  se  Basel. 


in  rcadlncss  —  (J)  tenir  tout  pret, 
disponible,  å  la  dlsposlUon. 

beredt  S)  rdtalende. 

beredvillig  -  ®  bereltwilllg 


—  (e)  ready,  willlng,  prompt  —  ® 
erepreaaé,  offldeox.  bereovllllg- 
hed    -   ®  Bereltwllllgkelt  f  -  ® 


readineas.  willln^ess;  promptltude 
—  (f)  bonvouloir,  empressement  m. 
beregne  —  ®  berechnen  —  @ 


compute,  calculate  —  ®  calcoler, 
compter. 

beregning  —  (]t)  Berechnangf 
—  (g)  computation.  calculation  —  ® 
calcul.  compte  m,   computation  f. 

Berelch  0  m,  omraade,  rælike- 
vldde. 

berelchem  (t)  berige. 

berelfen  ®  dække  med  rim- 
flrost;  forsyne  med  tøndebaand. 


berigtlge    (en 


s)  (b. 
I  qui 


berelnlgen 

retfning). 

bereist  —  ®  bereist  — 
mand)  a  great  traveller  — 
a  beaucoup  voyagé. 

bereit  (t)  beredt,  rede. 

bereiten  ®  (til)berede; 
nem-,  tllride. 

bereits  ®  allerede. 

berennen  ®  Indeslutte :  storme. 


gjen- 


béret  ®  m.  baret. 

beretning  —  ®  Bericht  m  — 
@  report,  account.  statement  —  ® 
rapport  m,  relatlon  f. 

berette  —  ®  berichten  —  @ 
state,  relate  —  (f)  rapporter,  re- 
ferer. 

berettige  —  0  berechtlgen; 
beAigen  —  @  entitle  (wnrrant, 
Justify)  —  ®  autoriser. 


671 


berettigelse  — Bericht 

Baleåreme  (Slyngekaster-øerne),  sp.  øgruppe  i  Middel- 
havet udenfor  Valencias  kyst.  B.  (Mallorca,  Menorca, 
Cabrera,  Conejra  o.  fl.)  danner  sammen  med  de  Pityusiske 
øer  (s.  d.y,  Iviza  og  Fromentera  den  sp.  provins  Baleares 
(tidligere  kongeriget  Mallorca),  som  er  5  014  km.'  med 
311  649  indb.;  62  pr.  km.*  Hovedstad  Palma  paa  Mallorca. 
Øerne  er  meget  bjergfulde,  men  frugtbare,  klimaet 
er  sundt.  Næringsveie:  akerbrug  (korn,  vin,  sydfrugter 
o.  s.  v.),  kvægavl  (især  svin),  fiskeri  og  handel.  Befolk- 
ningen er  blandingsfolk,  flittige,  kvikke,  flinke  sjøfolk, 
ivrige  kaloliker.  B.  blev  rom.  provins  123  f.  Kr.  Van- 
dalerne  erobrede  B.  426  c.  Kr.,  araberne  798,  Arago- 
nien  1228. 

Baien,  H  e  n  d  r  i  k  van,  deu  ældre  (1575-  1632), 
flamsk  maler,  udførté  en  mængde  sirlige  mytologiske 
billeder,  der  er  spredt  i  europæiske  samlinger,  mén  er 
især  blevct  bekjendt  som  v.  Dycks  førøte  lærer. 

Baleni't,  bruges  som  erstatning  for  fiskcben.  Beslaar 
af  en  blanding  af  kautschuk,  schjellak,  magnesia  og  svovl. 

Balestrand,  herred  i  Nordre  Bergeuhus  amt,  626  km.' 
med  2187  indb.;  3.5  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
Balestrand  prestegjeld  med  Tjugum,  Mundal  (Fjærland)  og 
Vangsnes  sogne,  ligger  omtrent  ved  midten  af  Sognefjorden 
med  sidstnævnte  sogn  paa  sydsiden  og  resten  paa  nord- 
siden af  Iiovedfjorden  med  dens  biQorde.  Herredet,  der 
gjennemskjæres  af  flere  trange  Qorde,  hvoriblandt  Fjær- 
landsQorden.  begrænset  af  steile,  mægtige  fjelde,  der  naur 
op  til  1  770  m.  o.  h.,  med  flere  vakre  sne-  og  isbræer, 
hvoriblandt  Bøja-(Bøjum)bræen  og  Suphellebræen  og  med 
de  smilende  frodige  partier  ved  Balholmen  og  Vangsnes, 
er  et  af  Vestlandets  vigtigste  turiststrøg.  Af  arealet  er 
9  km.'  aker  og  eng,  72  km.'  skog,  328  km.'  udmark, 
snauQeld,  myr  og  indsjøer,  samt  117  km.'  evig  is  og 
sne.  Havebrug  og  frugtavl  (specielt  æbler  og  pærer)  staar 
høit;  turisttraflken  (hoteldriften)  er  af  stor  betydning 
for  lierredet.  Antagen  indtægt  1906  366605  kr.,  formue 
2158680  kr. 

Balfe  [bælfl  Michael  William  (1808—70),  eng. 
komponist  og  operasanger,  i  sin  tid  meget  af  holdt  i  Eng- 
land ved  sine  i  let  nyitalieusk  stil  skrevne  operaer  som 
«Zigeunerpigen»  (The  Bohemian  girl),  cDe  4  Haymous- 
børn>  o.  fl. 

Balfour  [b<élfu9].  1.  Arthur  James  B.  (1848— ), 
eng.  statsmand,  blev  medlem  af  parlamentet  1874,  valgt 
af  det  konservative  parti  i  Hertford.  1878—80  var  han 
privatsekretær  hos  sin  onkel,  lord  Salisbury,  sammen 
med  hvem  han  deltog  i  Berlinerkonferencen  1878.  1887 
blev  han  statssekretær  for  Irland;  B.  beholdt  denne 
vanskelige  post  i  5  aar  og  henledede  opmerksomheden 
paa  sig  ved  den  energi,  hvormed  eden  filosofiske  dilet- 
tant» (B.  har  studeret  filosofi  og  udgivet  enkelte  filoso- 
fiske skrifter)  gjennem førte  regjeringens  forholdsregler 
til  tilveiebringelse  af  ro  og  orden  paa  den  mishandlede  ø. 
1892  blev  B.  skatkammer-lord  og  underhusets  leder,  og  da 
Salisbury  1902  tråk  sig  tilbage,  blev  han  Englands  premier- 
minister.  Ligeoverfor  Chamberlains  cimperialistisk»  pro- 
tektionistiske  toldpolitik  søgte  B.  at  indtage  en  mæglende 
stilling;  han  omdannede  1903  sit  ministerium,  hvorved 
Chamberlain  traadte  ud,  men  B.  formaaede  ikke  herved 
at  stanse  oppositionens  vekst,  og  da  partiets  majoritet 
i  underhuset  stadig  svandt   ind,   tog   han   sin   afsked   4 


Baleåreme— Baliot 


672 


dec.  1905  og  afløstes  som 
premierminister  af  Camp- 
bell Bannerman,  det  li- 
berale partis  fører.  — 
2.  GeraldWilliam  B. 
(1853 — X  broder  af  oveii- 
nævnte,  siden  1885  med- 
lem af  parlamentet  (valgt 
i  Leeds),  eaerfulgte  1892 
broderen  som  statssekre- 
tær for  Irland,  hvor  han 
1898  gjennemførte  en 
kommunalforfatning  efter 
engelsk  mønster.  I  1900 
blev  han  optaget  i  Salis- 
burys  kabinet. 

Balfour  [b<élfu9],  Fran- 
cis  Maitland  (1851— 
82),  eng.  zoolog,  særlig 
embryolog.    Forulykkede  Arthur  JanM 

ved    best.  af   Montblanc. 

Balfour  of  Bourleigh  [biklfu»  9u  I 
ander  Hugh  Bruce,  lord  (1849— X 
skotske  adelsfamilie  Bruce,  der  1716  mistj 
digheden  paa  grund  af  sin  deltagelse  i  opi 
for  Jakob  III,  men  fik  den  tilbage,  da  B.  1 
til  lord.  B.  er  en  af  lederne  for  det  kona 
i  Skotland.  1895—1903  var  han  medlem 
og  Balfours  kabinetter  som  minister  for  S 
tråk  sig  tilbage  1903,  da  han  som  ivrig  fl 
ikke  kunde  billige  ministeriets  protektii 
denser. 

Balfrush,  se  Barferusj. 

Balholmen,  smukt  beliggende  dama 
paa  Sognefjordens  nordre  side,  Balestrand  1] 
der  har  flere  store  hoteller,  med  postaabn 
station,  er  et  meget  yndet  sommeropholdsate 
punkt  for  turisttraflken  i  Sogn 

Bali,  den  vestligste  af  de  smaa  Sund 
Java  ved  Balistrædet,  ca.  5  300  km.'  mi 
indb.  Øen  er  bjergfuld  med  flere  vulkaner| 
Abong,  3  200  m.  Øen  er  meget  frugtbar, 
ris,  mais,  bomuld,  tobak  og  kaffe.  Den 
smaastater  under  hollandsk  ovcrhøihed  q 
men  med  naboøen  Lombok  et  residents; 
gerne  er  nær  beslegtet  med  javanesem« 
modsætning  til  alle  de  omkringliggende  m 
som  er  muhammedanere,  ivrige  brahmadi 
som  hind  uerne  delt  i  kaster.  —  Strædel 
og  Lombok  er  meget  dybt  og  fortsætter  i 
videre  østover  s.  f.  Celebes.  Denne  rende 
en  slags  naturlig  græuse  mellen  de  asiat 
strnliske  øer. 

Balikesri  (Balakhissar),  by  i  asiatisk 
Lilleasien,  s.v.  f.  Brussa,  ca.  13000  indb., 
i  August. 

BaHol  [bi'U9l],  John  (d.  1367).  kong 
Efter  Alexander  IITs  død  gjorde  han  m 
krav  paa  Skotlands  krone.  Ved  den  c 
Edvard  Vs  hjælp  blev  han  konge  1291 
kjende   Edvard    som   sin   lensherre.      Da 


berettigelse  m  rot. 

bereuen  ®  angre  (paa). 

I>erg  —  ®  BeriC  m  —  ©  moun- 
tain  —  ®  mont  «Kne  f;  (i  Kengr.) 
navne)  mont  m.  bergftild,  berg* 
lændt  —  ®  geblrglK  —  @  moun- 
talnous  —  ^  montueux.  berg- 
mand  —  (t)  Bergmann  m  —  (e) 
miner  —  ®  mineur  ro.  berg- 
mester  —   ®  Bergmeister  m   — 


@  bergmaster  (I  Devonshire)  —  ® 
inspecteur  (m)  des  mines,  berg- 
ryg  se  aas.  bergverk  —  ®  Berg- 
werk  n  —  (e)  mine  —  (j?)  mine  f. 
bergverksdrift  —  ®  Bergbaa  m 

—  ©  working  of  mines  —  ®  ex- 
ploitation  (0  des  mines. 

Berg  ®  m,  berg. 

bergamot   —   ®  Bergamotte  f 

—  ®  bergamot  —  (f)  bergamote  f. 


berge  —  ®  bergen,  (ha)  unter 
Dach  bringen.  (Kil)  einxiehen:  (sig) 
sich  durclischlagen  —  @  save; 
support:  (avling)  house,  gather  ln; 
(seil)  take  in:  (Blg)manage  to  live, 
make  both  ends  meet  —  ©sauver; 
(avling)  rentrer,  serrer:  (seil)  ame- 
ner, carguer:  («lg)Jolndre  lesdeax 
bouts:  se  sauver,  se  tirer  d'allUre. 

berge  ®  r.  (stell)  bred. 


bergen  jp  bi 

berger  ®  m, 

gére  r.  hp^lnd 

stol.    bergerif 

bergeronnf 

berging  ~(| 

-  ®  salving 

tåge  m;  (kom-) 

Berioht  C 
refent;  rapport 


673 


Baljmont— Balkas) 


674 


beriohten— berolige 


frigjøre  sit  land  fira  Englands  overherredømme,  slog 
Edvard  ham  ved  Dunbar  1296  og  afsatte  ham.  Hans 
son  Edvard  blev  1332  anerkjendt  som  konge  ved  eng- 
lændemes  hjælp;  men  da  skotterne  reiste  sig  mod  ham, 
gav  han  afkald  paa  tronen  og  tog  ophold  i  England. 

Baljmont,  Konstantin  DmitrlevitsJ  (1867—), 
fremragende  rus.  lyriker.  De  fleste  af  hans  digte,  der 
er  stemn ingsrige,  mørkfarvede  og  fulde  af  fantastiske 
drammebilleder,  omfattes  af  de  to  i  1890  og  1904—05 
udkomne  samlinger.  B.  har  oversåt  til  rus.  Ibsens 
«Gengangere»  og  Henrik  Jægers  bog  om  Ibsen,  foruden 
flere  engelske  og  tyske  digterverker. 

Balk,  se  Bolk. 

Baikan  (i  oldtiden  Hæmos;  tyrk.  ord  for  Qeld),  Qeld- 
strækning  paa  Balkanhalvøen,  grænseQeld  mellem  Bul- 
garien  i  n.  og  Østrumelien  i  s.,  retning  v.  til  ø.,  fra  elven 
Timok  til  det  Sorte  hav,  600  km.  lang.  B.  deles  i  Vest- 
Central-  og  Øst-B.  Vest-B.  fra  Timok  til  Iskers  dal, 
krystallinske  skifere,  omgivet  af  sekundære  og  tertiære 
lag.  passene  er  blot  lidet- lavere  end  Qeldkammen  (ca. 
1600  m.).  Central- B.  er  den  høieste  del  af  B.  (middel- 
høide  2000  m.,  høieste  top  JumrukSal  2  385  m.,  Sjipka- 
passet  1225  m.),  krystallinske  skifre,  er  mod  syd  ved 
en  længdespalte  skilt  fra  lavere  parallelkjeder,  skraaner 
mod  n.  Jevnt  mod  Bulgariens  høislette.  Øst-B.  deles  i 
Sere  lavere  kjeder.  Fra  B.  udspringer  de  fleste  af  Bul- 
gariens elve,  af  Østrumeliens  Maritsas  n.  tilløb,  saaledes 
f.  eks.  Tundsja.  B.s  nordside  er  bevokset  med  skog, 
har  streng  vinter,  medens  sydsiden  har  mildt  klima 
iroser,  nøddetrær).  Flere  vigtige  vele  fører  over  B.: 
gjennem  Bala-Konakpasset  fra  Orchanie  til  Sofia,  Sjipka- 
passet  fra  Tirnova  til  Kazanlyk,  Kireskedi passet  fra 
Schumla  til  Karnobåd  o.  s.  v.  Som  beskyttelsesmur  i  n.  f. 
europæisk  Tyrki  har  B.  spillet  en  rolle  i  flfre  tyrkisk- 
russiske  krige  (Diebitsch  over  Øst-B.  22—26  juli  1829, 
Gurko  Sjipkapasset  Juli  1877  og  78,   tyrk.  hær  fanges). 

Ba'lkan.  1.  Bugt  paa  østsiden  af  det  Kaspiske  hav, 
mellem  halvøerne  Krasnovodsk  og  Dardsja.  Grund  og 
med  meget  salt  vand.  2.  FJeldkJeder  indenfor  bugten  i 
den  transkaspiske  provins,  indtil  1  634  m.  h. 

Ba'lkanhalvøen,  den  sydøstligste  halvø  i  Europa,  beg- 
renses i  n.  af  Save  og  nedre  Donau,  i  v.  af  Adriaterhavet 
og  det  Joniske  hav,  i  s.  af  Middelhavet,  i  ø.  af  Ægseer- 
havet,  Marmara  og  det  Sorte  hav,  omfatter  europæisk 
Tyrki,  Bnlgarien  med  Østrumelien,  Serbien,  Bosnien  med 
Herzegovina,  Montenegro,  Dal  matlen,  Grækenland  og 
Dobrudsja,  580000  km'  med  22V4  mill.  indb.  B.  er 
meget  indskaaret  af  havet  (kystlængde  5000  km.)  og 
omgivet  af  mange  øer.  Adriaterhavets  kyst  er  i  n.  klippe- 
kv^t  med  mange  bugter,  halvøer  og  øer  (Dalmatien), 
Isnger  s.  lidet  indskaaret,  flad,  uden  øer.  Fra  det 
Joniske  hav  gaar  ind  bugteme  ved  Arta,  Patras  og  Ko- 
rinth;  langs  kysten  ligger  de  Joniske  øer;  i  s.  Messeniske 
og  Lakoniske  bugt,  halvøen  Maine  med  Kap  Matapan,  i  ø. 
(fra  Ægæerhavet)  Argos-,  Ægina-,  Lamia-,  Volobugteme, 
SaJoniki-  og  Orfanibugterne  paa  begge  sider  af  halvøen 
Chalkidiki  (Kap  Athos),  Lagos  og  Sarosbugten,  halvøen 
Chersones  ved  Dardanellerstrædet  o.  s.  v.  Vi  kan  skjelne 
mellem  fire  Qeldsystemer:  1.  Det  dinariske  eller  bos- 
niske n.v.  til  s.ø.  parallelt  med  Apenninerne:  Dinariske, 
bosniske,  montenegrinske,  nordalbaniske  Qelde,  øde  Qeld- 


plateauer,  skogløse,  steile  Qeldskraaninger  (ogsaa  ved 
kysten),  utallige  kløfter,  helt  aflukte  dale  (høieste  top 
Dormitor  i  nordlige  Montenegro  2  600  m.),  flere  indsjøer 
(Skutarisjøen).  2.  Pindossystemet  i  syd  danner  først 
grænsen  mellem  Albanien  I  ø.  og  Makedonien  i  v.  Længst 
i  n.  Sjar-Dagh  (LJubatrin  ca.  2  900  m.).  Syd  herfor  en 
høislette  med  flere  sjøer  (Okrlda,  Presba  o.  s.  v.),  syd 
herfor  Grammosbjergene,  Metsovoknuden  og  det  egentlige 
Pindos  med  Thessalien  i  ø.  Thessalien  er  en  slette,  om- 
givet af  Qeldkjeder:  Othrys  i  s.,  Olympos  i  n.ø.  (2972  m.), 
Ossa  og  Pelion  i  ø.  Pelion  fortsætter  i  s.  i  Mellem- 
grækenland  og  Moreas  Qelde  (s.  d.)  med  toppene  Parnas 
(2  459  m.)  i  Mellemgrækenland  og  Hagion  Hias  (2  407  m.) 
i  Morea.  3.  I  s.ø.  f.  Sjar-Dagh  ligger  Makedoniens  dal- 
fører om  elvene  Vardar,  Struma  og  Karasu,  i  ø.  f.  den  sid- 
ste  RhodopeQeldene,  som  opfylder  det  vestlige  Rumelien, 
medens  det  østlige  Rumelien  optages  af  Maritsas  dal,  der 
begrænses  i  n.  af  Balkan  og  skilles  fra  det  Sorte  hav  og 
Marmarahavet  ved  kystQeldene  Istrandsja  og  Tekir  Dagh. 
4.  Gjennem  høisletten  ved  Sofia  gaar  Rhodopefjeldene 
mod  n.ø.  over  i  Balkansystemet,  der  bestaar  af  det  egent- 
lige Balkan  (s.  d.)  med  Bulgariens  taffelformige  høiland 
i  n.  og  af  Qeldene  i  det  østlige  Serbien  mellem  elvene 
Morava  og  Timok.  Elve:  til  Save:  Vrbas,  Bosna,  Drina 
(i  Bosnien),  til  Donau:  Morava,  Timok  (i  Serbien)  og  Isker 
(i  Bulgarlen),  til  Ægæerhavet:  Maritsa  (i  Rumelien),  Mesta, 
Karasu,  Struma  og  Vardar  (I  Makedonien),  Salamvrla  (oldt. 
Penelos,  i  Thessalien),  til  Middelhavet:  Evrotas,  til  det 
Joniske  hav:  Alfelos  (begge  paa  Morea),  Aspropotamos  i 
Patrasbugten  (Mellemgrækenland),  Vlosa  (1  Eplros),  til 
Adriaterhavet:    Drin  (I  Albanien),  Narenta. 

Det  smale,  vestlige  kystland  har  klima  og  vegetation 
omtrent  som  Italien :  rigelig  regn,  oliven,  kastanje  o.  s.  v., 
det  Indre  har  kontinentalt  klima  som  det  østlige  Mellem- 
europa  (temmelig  kolde  vintre)  med  naale-  og  løvskog, 
dyrkning  af  europælske  kornsorter,  mals,  vin,  tobak  o.  s.  v. 
Det  østlige  er  koldere  og  tørrere  end  det  vestlige  og 
danner  overgang  til  Sydruslands  stepper.  I  syd  mildt 
klima  (aarlig  middeltemperatur  i  Athen  18.2  *',  sommerens 
27.3  °,  vinterens  9.6  °),  ofte  svært  tørre  somre.  I  Græ- 
kenland dyrkes  ollventræet,  her  optræder  de  ceviggrønne 
løvtrær»,  I  Messenlen  og  paa  øerne  endog  daddelpalmer 
(med  moden  frugt).  Den  etnografisk  og  religiøst  meget 
blandede  befolkning  bestaar  af  grækere,  albanesere, 
rumænere,  tyrkere  og  de  forskjellige  slaviske  stammer, 
serber,  bulgarer  o.  s.  v. 

De  ældste  folk  paa  halvøen  (i  s.)  var  pelasgeme,  saa 
kom  hellenerne  i  nuværende  Grækenland,  makedonere, 
thrakere,  I  n.v.  I  Hyrer,  I  n.ø.  geter  og  daker.  Særlig 
dakerne  roman iseredes,  og  fra  dem  stammer  de  nuværende 
rumænere.  De  gamle  illyrer  trængtes  af  Indvandrende 
slaver  mod  syd,  deres  efterkommere  er  de  nuværende 
albanesere  (s.  f.  Montenegro).  I  middelalderen  Indvan- 
drede  slaviske  folk:  serber  og  bosniaker  I  n.v.  I  7  aarh. 
og  bulgarer  (opr.  finsk- ta tarlsk,  men  senere  slavlserede) 
I  5  aarh.  Saa  kom  tilslut  tyrkerne  (osmanerne)  1300 
— 1500.  Af  andre  mindre  talrlge  stammer  merkes  ar- 
meniere (Især  I  de  større  byer),  jøder  og  zigeunere 
(se  under  de  enkelte  stater). 

Balkasj,  sjø  I  rus.  Aslen,  Klrgisersteppen,  274  m.  o. 
h.,  525  km.  lang,  Indtll  80  km.  bred,  18432  km.',  største 


bericllten  ®  underreUe;  he- 
tere: (iod)berelte. 

beriebiigen  ®  beiigtige;  be- 
t«l«  (rtjJnlBU). 

oerider(»ke)  -  ®  Berelter  m. 
Kniwtrell«<ln)  m  (0  -  ®  (female) 
<^m-.  bone-rlder,  equatrlan  p«r^ 
•"«er  ~  ®  *cuyer  m,  écuyére  f; 
Piqoeur. 

cben  0  ittgte  Ul. 

22  —  Illustrcret  norsk 


berieseln  ®  overrisle. 

berige  sig  —  (t)  slch  berelchern 
—  (e)  enrich  one'8  seif  —  ®  B'en- 
richir. 

berigtige(lse)  se  reUeQse). 

beringt  0  ringbesat. 

Beritt  0  ra.  deling  (hestfolk); 
distrikt  som  en  har  at  afride. 

berllne  ®  f,  landauer. 

berlue  Ør.  synssvækkelse. 

konversallonsleksikon.   I. 


berme  ®  f.  herm,  voldafbats. 

bernard-rhermite  0  m,  snyl- 
tekrebs 

berne  0  f.  himmelspnet.  pa- 
vlllon  (m)  en  b.  flag  i  ^mu. 

bemer  0  lege  himmelspnet 
med;  drille. 

Bernstein  0  m.  rav. 

bero  —  0  beruhen:  sich  gran- 
den —  (te)  depend  (on),  rest  (with); 


be  founded  (npon)  —  0  dépendre 
(de);  se  fonder.  (Have  sit  forbli- 
vende) —  0  dabei  sein  Bewenden 
haben,  dabei  bleiben  —  ®  stand 
over.  rest,  remain  in  abcyanæ  — 
0  en  dcmeurer  (en  rester)  IA. 

bero:  stille  1  b.  se  indstille. 

berolige  —  0  bemhigen  —  ® 
calm  (down),  qniet,  tranquilUze, 
compose.    soothe,    appease    —   0 


675 


berry— berømme 

dybde  indtil  15  m.,  uden  afløb,  men  alligevel  med  ferskt 
vand.  Største  tilløb  er  lli,  i  sydøst.  De  nordlige  og 
vestlige  bredder  er  høiere,  de  østlige  og  sydlige  lave, 
sumpige  og  bevokset  med  siv.  Sjøens  vandspeil  synker 
stadig,  i  øst  hang  den  saaledes  før  sammen  med  sjøeme 
Sassyk-kul  og  Ala-kul,  som  nu  er  skilt  fra  den  ved  en 
bred  landstrækning. 

Balke,  Peder  Paulsen  (1804— 87),  f.  paa  Helgeøen, 
landskabsmaler,  interesserede  sig  for  anlægget  af  en  af 
Kristianias  vestlige  bydele:  cBalkeby». 

Balkon  ibalkongj^  en  frit  fremspringende  bygningsdel, 
der  som  oftest  anbringes  foran  en   dør  eller  et  vindu. 

Strækker  sig  ogsaa  hyppig 
over  store  dele  af  en  byg- 
ningsfa^ade.  Er  oftest  uden 
overdækning  og  hviler  paa 
udkragede  bjelker  af  træ, 
sten  og  Jern  eller  paa  kon- 
soler.  B.  er  et  meget  yndet 
arkitektonisk  motiv,  især- 
deleshed  i  de  sydligere 
lande,  og  er  ofte  særdeles 
rigt  udstyret  med  orna- 
menter og  gitterverk. 


Balke— Balle 


676 


Bnlkon. 


Balks,  se  Bilning. 

Ball  [bål],  Thomas  (1819—97),  nordamer.  billed- 
hugger, opholdt  sig  væsentlig  i  Italien  og  udførte  derfhi 
en  stor  mængde  offentlige  mindesmerker  for  sit  hjemland. 

Ballade  (ballata)  kaldtes  i  Italien  fra  det  12  garh. 
et  kort,  lyrisk  digt,  som  oftest  kjærlighedsdigt,  sunget 
til  dans.  Af  lignende  art  var  den  franske  ballade.  Over- 
ført til  England  og  Skotland  fik  betegnelsen  et  andet 
indhold,  idet  den  blev  anvendt  paa  episk-lyriske  folke- 
viser, stemn ingsdigte  i  fortællende  form,  ofte  med  fjerne 
og  dunkle  begivenheder  som  grundmotiv,  fantastisk  op- 
fattet  og  holdt  i  dystre  farver.  I  denne  retning  er 
balladen  som  kunstart  udviklet  videre  i  nyere  tid  paa 
tysk  og  nordisk  grund.  Side  om  side  med  b.  gaar 
navnet  romance  (s.  d.),  der  oprindelig  betegnede  den 
spanske  lyrisk-episke  digtning  i  folkevisens  toneart.  Det 
fortielleude  element  spillede  en  fremtrsedende  rolle  i 
denne  romance,  medens  i  balladen  i  dens  engelske  og 
skotske  form  stemningen  var  det  væsentlige.  Heri*  har 
man  ogsaa  for  germanernes  vedkommende  villet  danne 
et  skillemerke  mellem  de  to  navne;  i  virkeligheden 
bruges  de  imidlertid  her  om  hinanden  om  episk-lyriske 
eller  lyrisk-episke  digte.  —  1  musiken  var  b.  oprindelig 
et  sangstykke  af  sagnmsessigt  indhold,  ofte  med  dans, 
er  nu  eg.  et  med  gjennemkomponeret  sangstemme  og 
piano  eller  orkester  udstyret  balladedigt,  f.  eks.  Schuberts 
«Erlkdnig».  Betegnelsen  er  ogsaa  overført  paa  verker 
med  stort  udstyr,  f.  eks.  Gades  «Elverskud»,  og  endog 
paa  stykker  for  et  enkelt  instrument  (Chopin,  Grieg  m.fl.). 

Ballad-opera  [btéM  å'p9rd]  kaldes  i  England  en 
væsentlig  af  folkemelodier  sammensat  opera,  efter  mønster 
af  John  Grays  «Beggars  opera»  (1727). 

Ba'llagi,  M6r(t.  Moritz  Bloch)  (1815— 91),  magy- 
arisk  sprogmand  og  forfatter,  især  bekjendt  som  forfatter 
af  en  meget  brugt  magyarisk-tysk  og  tysk-magyarisk 
ordbog,  hvis  6  udgave  udkom  1890.  Har  desuden  ud- 
givet  en  magyarisk  grammatik  og  en  samling  magyariske 


ordsprog  og  har  forøvrigt  virket  som  teologisk  (prote- 
stantisk) skribent.  Hans  søn  Ala  då  r  B.  (1853— )  er 
professor  i  historie  ved  universitetet  i  Budapest. 

Ballance  [béUns],  John  (1839— 93X  ny-seelandsk 
statsmand,  gjennemførte,  da  han  1891  blev  premier- 
minister,  sit  frisindede  program,  hvortil  bl.  a.  hørte 
progressiv  Jord-  og  indkomstbeskatning  og  kvindeos 
stemmeret. 

Ballanche  [balå'åj,  Pierre  Simon  (1776-1847; 
fr.  filosof,  medlem  af  akademiet,  skrev  dels  i  digterisii 
form  («Antigone»),  dels  i  filosofisk  form  om  menneske- 
slegtens  historiske  udvikling  og  fremstillede  sine  ideer 
om  en  social  gjenfødelse  (palingénesie  sociale). 

Ballangen,  dampskibsanløbssted  med  postaabneri  ved 
en  liden  Qord  af  samme  navn,  omtrent  midtveb  i  Ofot- 
Qorden  paa  dennes  sydside.  Sæde  for  A/S  HaaQeldets 
nedre  jemfelter  og  Hekkelstrands  marmorbrud. 

Ballantrae,  havneby  i  Skotland,  grevskabet  Ayr,  ved 
mundingen  af  elven  Stinchar  i  Nordkanalen.  524  indb. 
Bomuldsvæverier,  laksefiskeri.  '  *  X  nærheden  ligger  de 
koniske  klipper,  633  m.  høie,  fra  hvilke  der  signaliseres 
til  de  indgaaende  fartøier. 

Ballantyrie  [bél9ntainj,  James  R.  (1813— 64\  eog. 
orientalist,  1841 — 61  direktør  for  Queens  college  i  Be- 
nares,  senere  bibliotekar  ved  East  India  office  i  London. 
Har  gjort  sig  særlig  fortjent  ved  oversættelser  af  indiske 
filosofiske  verker. 

Ballantyne  [béldntain],  Robert  Michael  (1825— 
94X  skotsk  forfatter,  meget  produktiv,  har  skrevet  gode 
fortællinger  for  gutter,  «The  coral  Island»,  «The  world 
of  ice»,  «The  young  fur- traders»  o.  m.  a. 

Ballarat^  den  næststørste  by  i  staten  Victoria^  Aa- 
stralien,  nordvest  for  Melbourne,  43  710  indb.  (1901; 
knudepunkt  for  flere  Jernbanelinjer,  centnim  for  distrik- 
tets guldproduktion  (1900  ca.  200  000  unzer),  sæde  for 
en  anglikansk  og  katolsk  biskop.  Byen  skriver  sig  fn 
1851,  da  guidet  blev  opdaget.  I  omegnen  holdes  en 
mængde  sauer,  hvorfor  der  i  byen  er  megen  uldindustri. 

Ballast,  udt.  ba'llast  el.  balla 'st,  den  vegt,  som  maa  an- 
bringes i  et  skib  for  at  gjøre  det  tilstrækkelig  stivt  eller 
manøverdygtigt.  Paa  seilskibe  og  mindre  fartøier  an- 
vendes til  b.  som  oftest  sand,  sten  eller  Jern  (b.-Jern\ 
Paa  mere  moderne  skibe  bruges  vand,  der  føres  i  b.- 
tanker  (cisterner),  som  enten  kan  være  skibets  dobbelte 
hund  eller  særskilte  tanker  (Jemkasser),  der  indbygges  i 
skibet  midtskibs,  forud  eller  agter.  —  B.  er  vistnok  et 
plattysk  ord,  hvis  første  led  bal  betyder  «slet,  unyttig>. 
Formerne  baglast  («tilbagelast»)  og  barlast  («den 
blotte  last»),  som  tidligere  var  hyppige  og  hvoraf  den 
sidste  endnu  forekommer  brugt  i  vore  dialekter  og  i 
svensk,  beror  da  paa  folkeetymologi. 

Balle,  Nikolaj  Edinger  (1744—1816),  d.  biskop 
B.,  som  stod  paa  høiden  af  sin  tids  teologiske  dannelse, 
blev,  da  rationalismen  mere  og  mere  fik  indgang  i  Dan- 
mark, føreren  i  kampen  mod  denne,  dels  som  forfatter, 
dels  ved  sine  bibellæsninger  (der  siden  tryktes  og  solgtes 
i  indtil  30  000  ekspl.).  Paa  den  anden  side  vilde  han 
gjerne  imødekomme,  hvad  han  ansaa  for  den  nye  tid« 
berettigede  fordringer.  Derfor  udarbeidede  han  sammen 
med  Bastholm  en  lærebog  i  den  evangelisk-kristelige 
religion,   indført  1794,  og  i  forening  med  flere  af  tidens 


tninqailliser,  calmer.  nssurer.  be- 
roligende —  (t)  beruhigend  —  ® 
reanuring,  comfortinK;  (med.)  teda- 
Hye,  oomposing  —  ©  tranquililsant ; 
calmant. 

berry  @  bær. 

bersten  (t)  briste. 

berth  (e)  ankerplada;  lugar: 
køleplods;  aUlling. 

berttcken  ®  besniere. 


bertteksichtlgeil  ®  tåge  hen- 
syn til. 

Beruf  0  m.  kald.  profeasion. 

berafen  0(8ammen)kalde.  sich 
b.  beraabe  sig:  (partc.)  kaldet;  kom- 
petent: bekjendt. 

Berufking   ®   r.   (Ind)kaldelM: 

Demhen  ®  bero.  aaf  sich 
b.  staa  ved  sit  vaerd. 


berahlgen  0  berolige.  sUile 
tiinreds.  Sich  be!  etw.  b.  slaa 
sig  tiltaals  med. 

berilhiBt  0  berømt 

bemse  —  0  berauschen  —  © 
Intoxlcate,  Inebriate  —  ®  enlvrer, 
griser. 

beruselse  —  0  Berauschen  n. 
Rauach  m  —  0  Intoxlcation,  Inø- 
briatlon  —  0  enlvrement  m. 


drunk.  Upsy.  Intoxieated  —  T  cd 
ivre  (par).  Ivre  (de);  gris. 

bemsst  0  sodet. 

berygtet  —  0  berUcbtlgt  f 
ln  (of)  Imd  repnte,  noCorloas  —  T 
de  mauvaise  répulatlon ;  mal  tmtot 
(note):  décrié.  dlfhm«. 

beryl  ®,  béryl  ®  m.  benri 

berønne  §«  prise.  roæ.    be- 


677 


Balle— Ballonafdelinger 


678 


æstetiske  smagsdommere  «Evangelisk- kristelig  psalmebog», 
autoriseret  1798. 

Balle  i  papirhandelen  =  10  ris,  hvert  paa  20  bøger. 
Eo  b.  klæde  er  12  stykker  å  ca.  10  m.,  en  b.  lærred  12 
stykker  å  ca.  9  m.,  en  b.  læder  kan  variere.  En  b. 
bomuld  ligesaa:  amer.  bomuld  180 — 220  kg.,  ostindisk 
140—200  kg.,  ægyptisk  225—300  kg.  etc. 

Ballenstedt,  by  i  nordlige  Tyskland,  hertugdømmet 
Anbalt,  5  696  indb.  (1905).  Ølbrygning,  frugtavl,  kursted 
for  nervesvage.  —  Et  slot  med  en  herlig  park,  i  hvis 
kirke  Ålbrecht  der  Bår  ligger  begravet;  før  hertugen  af 
Anhalts  residens. 

Ballenyøeme,  en  liden  antarktisk  øgruppe  syd  for 
Ny  Seeland,  67  ^  s.  br.,  165  °  ø.  1.  En  af  øerne  har 
en  virksom  vulkan.     Opdaget  af  Balleny  1839. 

Ballerina  (ital.),  danserinde,  balletdanserinde.  Bal- 
le ri  no,  danser,  balletdanser. 

Bailestrem,  Franz  Xaver,  greve  af  (1834—),  t. 
politiker,  har  i  rigsdagen  været  en  af  centrums  ledere, 
deltog  ivrig  i  kulturkampen  og  blev  til  belønning  pave- 
lig kammerherre.  Fra  1898—1906  rigsdagens  præsident; 
fik  1903  sæde  i  det  preussiske  herrehus. 

Ballett,  en  dramatisk  kunstform,  hvor  talen  erstattes 
af  dans,  plastik  og  mimik,  ledsaget  af  musik,  og  hvis 
oprindelse  gaar  tilbage  til  oldtidens  offerfester.  Benyt- 
tedes  senere  ved  religiøse  skuespil,  men  blomstrede  først 
for  alvor  frem  med  den  italienske  renaissance  og  fandt 
snart  vei  til  Frankrige,  hvor  den  udvikledes  til  den 
høieste  fuldkommenhed.  I  Danmark  indførtes  b.  under 
Kristian  IV  ved  festerne  i  anledning  af  den  valgte  tron- 
følger prins  Kristians  formæling  (1634);  her  gavAuguste 
Boamonville  (s.  d.)  i  forrige  aarh.s  første  halvdel  b.  en 
s«rlig  kunstnerisk  og  national  form. 

Bal(1)hom,  Johann,  bogtrykker  i  LObeck  i  16 
aarb.,  trykte  1586  en  meget  mangelfuld  c forbedret»  ud- 
gave  af  den  Iflbeckske  stadsret;  deraf  opkom  udtrykket 
ballhornisere  om  i  et  skrift  at  indføre  «forbedringer», 
^m  i  virkeligheden  er  det  modsatte. 

Ballia.  1.  Landskab  i  nordlige  Forindien,  distrikt  Be- 
nares,  ca.  3  000  km.'  med  over  900  000  indb.  (over  300 
pr.  km.^  sletteland  mellem  Ganges  og  Gogra ;  oversvøm- 
melser hyppige;  der  dyrkes  ris,  hvede,  erter  o.  s.  v.  2. 
Hovedstad  i  distriktet  ved  Ganges,  ca.  9  000  indb. 

Ballin,  Albert  (1857—),  t.  skibsreder,  f.  i  Hamburg, 
hvor  han  fik  sin  uddan neise  som  kjøbmand.  Efter  flere 
aars  ophold  i  England  blev  han  1886  leder  af  Hamburg — 
Amerika-linjen,  der  under  hans  styrelse  er  blevet  verdens 
største  dampskibsselskab.  Blev  1900  selskabets  general- 
direktør. 

Ballin,  Joel  (John)  (1822—85),  d.  kobberstikker, 
l^^e  1846  kobberstikkunsten  i  Leipzig  og  drog  1848 
med  understøttelse  til  Paris.  I  staalstik  uddannede  han 
sig  her  sin  egen  manér  og  nød  megen  anseelse;  kjendt 
er  hans  reproduktion  af  Blochs  «Tausen  forsvarer 
RøDDow»  og  Marstrands  «Kristian  IV  paa  Trefoldigheden». 

Ballina  [bæl^nå]^  by  i  nordvestlige  Irland,  Mayo, 
Connaagbt  ved  elven  Moy,  11  km.  ovenfor  dens  udløb, 
ca.  5000  indb.  Handel  med  landbnigsprodukter,  lakse- 
fiske, sæde  for  en  biskop. 

Ballinasloe  [bældnåslujy  by  i  vestlige  Irland,  Galway, 
Connaagbt,  paa  begge  sider  af  Shannons  bielv  Snek,  ca. 


berømmelse— besaufen 

I   5  000  indb.     Fabrikation  af  vogne,   læder,  akerbrugsred- 

skaber;   kvægmarked  i  oktober. 
!       Balliol  college  [beiM  kdUdiJ,  et  af  Oxfords  ældste 
colleges,  stiftet   1263.     Bland t   folk,   der  er   udgaaet  fra 
B.  c,  maa   nævnes  Wycliffe,  Southey,  Matthew   Arnold, 
Swinbume  og  kardinal  Manning. 

Balli'8t  (græ.-lat.),  navn  paa  en  kastemaskine,  som 
de  gamle  romere  benyttede,  som  vi  nu  benytter  kanoner; 
den  udslyngede  stene,  store  blykugler  og  pileformede 
bjelker.  Projektilerue  blev  lagt  i  en  rende  (som  paa 
en  armbrøst),  der  kunde  stilles  i  forskjellig  helding,  og 
blev  drevet  frem  af  en  svær  «buestreng». 

Ballistisk,  læren  om  projektilers  bevægelse  saavel  i 
løbet  (den  indre  b.)  som  under  banen  i  luften  (den 
ydre  b.).  Den  indre  b.  beskjæftiger  sig  med  krudtets 
forbrænding  og  kraftudfoldelse  samt  med  dets  virkning 
paa  skytset  og  projektilet  under  banen  i  løbet.  Den 
ydre  b.  behandler  projek tilba nens  form  i  luften  og  be- 
tingelseme  for  træfningssandsynlighed,  anslagshastighed 
og  virkning  paa  maalet. 

Ballisstisk  pendul,  et  instrument  til  maaling  af  pro- 
jektilers begyndelseshastighed,  d.  e.  den  afstand, 
som  projektilet  gjennemløber  i  det  første  sekund,  efterat 
det  har  forladt  løbet. 

Balll8ti%  røgsvagt  krudt,  hvis  bestanddele  er  nitro- 
glycerin,  skydebomuld  og  nitronaftaliu.  Virker  kraftigere 
og  mere  ensartet  end  det  tidligere  røggivende  sortkrudt. 
Krudtet  har. et  hornagtigt  udscende;  til  brug  i  geværer 
skjæres  det  op  i  smaa  blade,  medens  det  til  kanoner 
formes  som  rør.     Opfundet  af  Alfred  Nobel  1887. 

BallOfl,  se  Luftballon. 

Ballon-(]uft8kipper-)afdellnger  er  militære  afde- 
linger,  hvis  opgave  er  at  sætte  op  luftballoner  og  i  tilfælde 


Fot.  af  Kylander.  Fr.hald. 
Drageballon  ved  Fredriksten  ISCS. 


mit  -  0  berfthmt  -  ®  æle* 
i>ratcd,  renowned,  famed,  famoot 
-^^  renommé:  oélélm;  lllu«tre. 
^  bervmnelae  —  ®  Ruhm  m  — 
e;  cdebrity.  renown  —  (?)  ^ire  f. 
rmom  m.  renommée  f,  oélébiitéf. 
benre  -  0  berQhrai  -  ^ 
omtale)  toocb  on.  hint  at;  make 
an  impre^on  on:  afliect  —  (2) 
ioofber  (åi:   Oet)  efflenrcr.   fMler. 


berøring  —  ®  BerOhmng  f  — 
@  toucliing.  contact ;  connectton  — 
^  oonlact,  attouchemenl  m;  (let) 
effleuremenl,  (Mlement  m;  rap- 
port m. 

berøve  —  ®  (l>e)rauben  —  ® 
deprire  of  —  ®  priver  q  de  qc 
6ter  qe  å  q. 

beaaa  —  ®  bcsflhen  —  ®  aow 
—  (?)  enaemenoer,  aemer. 


beaace  ®  f.  tlggerpoee.  be- 
sacler  m.  tigger. 

besMen  (t)  lilsaa. 

besagen  ®  melde,  udalge; 
(have  aU  betyde,  bcsagt  omtalt. 
ovennKvnt. 

beaaigre  ®  syrlig. 

besalgué  ®  f.  tverøks;  glas- 
mesterhammer. 

besamen  ®  tilsaa;  befmgte. 


Besanmast  ®  m.  mi 

besånftlgen  ®  berolige.  d«mpe. 
besat  —  ®  beaessen.  Beiesaener 
m  —  @  (one)  possessed  —  (f)  poa- 
sédé  du  demon. 

Beeatz  ®  ra.  besætning,  pynt 
Besatzung  ®  f.  mandskab,  be- 
sætning. 

beaaafen  ®:   slch  b.  drikke 
Big  Aild.     besoffen  drukken. 


679 


besoh  Kdlgen — beschlafen 

medføre  det  dertil  fornødne  materiel.  Det  ansees  nemlig 
nutildags  nød  vend  igt,  at  den  høiere  troppeledelse  dispo- 
nerer over  luftballoner;  fra  en  saadan  kan  en  officer 
iagttage  fiendens  gruppering,  fremrylcning  m.  v.  og  faa 
indsyn  i  terrænfordybninger,  bagom  skoge  o.  s.  v.;  ved 
at  indmelde  sine  observationcr  pr.  telefon  (ledningen 
følger  ballonkabelen)  kan  han  derfor  bolde  ledelsen 
ganske  anderledes  å  jour  med  begivenhedernes  gang,  end 
dette  er  muligt  ved  det  dygtigste  kavaleri,  hjulryttere 
o.  s.  v.  B.  kan  være  knyttet  til  fæstninger  og  har  da 
mindre  bevægelighed,  eller  de  kan  være  opsat  som  mo- 
bile felta fdelinger,  der  skal  kunne  følge  en  armé  paa 
marsch.  Hos  os  blev  i  1905  til  Fredriksten  anskaffet  en 
drageballon  paa  grund  af  det  vanskelig  oversigtlige,  be- 
dækkede  terræn  omkring  fæstningen;  ballonen  er  nu 
flyttet  til  Oscarsborg.  Deri  mod  har  vi,  skjønt  vort 
terræn  skulde  gjøre  det  særlig  paakrævet,  ingen  mobil 
b.}  saaledes  som  en  flerhed  af  andre  stater,  f.  eks.  Rus- 
land, der  havde  3  b.  ved  den  mantsjuriske  armé  under 
krigen  1904—05.     B.s  organisation,  se  Luftballon. 

Ballot,  se  Buys-Ballot. 

Ballotéring  (eng.  af  ball,  kugle;  ballot,  liden  valg- 
kugle),  fr.  ballotage,  hemmelig  afstemning  (s.  d.),  som 
regel  ved  hjæip  af  kugler;  en  hvid  kugle  betyder  da  ja, 
en  sort  nei.  B.  var  kjendt  allerede  i  det  gamle  Athen 
og  ved  valg  paa  embedsmænd  i  nogle  italienske  byrepu- 
bliker.  Ved  den  1872  besluttede  Ballot  act  blev  hem- 
melig afstemning  indført  ved  valg  til  parlamentet  i  Eng- 
land. Systemet  er  nu  almindelig  indført  ved  politiske 
valg  i  de  fleste  lande. 

Ballum,  landsby  paa  vestkysten  af  Slesvig,  overfart 
til  Romø,  smuk  tufstenskirke.  B.  sogn  er  dansktalende, 
driver  akerbrug,  kvægavl;  kniplinger.  Før  1864  jydsk 
enklave. 

Balluren,  en  stenur,  der  helt  dækker  en  dalbund 
paa  øen  Dyrø,  Øksnes  prestegjeld,  Vesteraalen.  Til  B. 
knytter  sig  flere  sagn  og  eventyr.  [Se  O.  Nicolaissen, 
«Sagn  og  eventyr  fra  Nordland»,  Kristiania  1879.] 

Ballycastle  [bælikåsl],  havneby  i  det  nordøstlige 
Irland,  grevskabet  Antrim,  90  km.  n.v.  f.  Belfast.  1 480 
iudb.     Kulminer. 

Ballymacarret,  irsk  havn  ved  Nordkanalen,  Belfast 
Lough. 

Ballymena  [bæliménB],  by  i  n.ø.  Irland,  Antrim, 
Ulster,  ved  elven  Braid,  med  10886  indb.  (1900).  Bety- 
delig fabrikation  af  lærred ;  blegerier ;  i  nærh.  jerngruber. 

Ballyshannon  [bæliién^n] ,  by  i  Irland,  Donegal,  Ul- 
ster, ved  udløbet  af  elven  Erne,  ca.  3000  indb.;  fiskerier. 

Baltnacéda,  José  Manuel  (1840—91),  chilensk 
statsmand,  virkede  som  indenrigsminister  for  kirkens 
adskillelse  fra  staten,  gjennemførte  civilegteskabet  og 
andre  reformer.  1 886  blev  B.  præsident  men  blev  uenig 
med  nattonalforsamlingcn.  Da  han  forsøgte  et  statskup, 
udbrød  der  oprør.  Han  havde  hæren  paa  sin  side,  men 
flaaden  forblev  tro  mod  forfatningen.  Forfatnings  partiet 
under  general  Canto  slog  B.s  tropper  ved  Conchon  og 
La  Placilla  og  besatte  Valparaiso.  Som  flygtning  begik 
B.  selvmord  i  Santiago  19  sept.  1891. 

Balmaln,  by  i  staten  New  South  Wales,  Australien, 
forstad  til  Sydney,  30881  indb.  (1901);  store  dokker, 
fabrikation  af  kemikalier  og  olje,  sagbrug. 


Ballot-— Balsefeiden 


680 


Balme  [balmj,  Col  de,  Qeldpas  i  Alperne  mellem 
Montblanc  og  Dent  du  Midi,  2204  m.  høit,  paa  grænsen 
mellem  Savoien  og  kanton  Wallis,  pragtfuldt  udsigtspunkt. 

Balmont,  Konstantin  Dmitrievitsj,  se  Balj- 
mon  t. 

Balmoral  Castle  [bælmå'r9l  kasl],  gael.  «majestætens 
sæde»,  slot  i  Skotland,  Aberdeenshire,  i  en  bjergfuld  egn 
ved  elven  Dee,  blev  kjøbt  af  prins  Albert  i  1848,  var 
dronning  Victorias  yndlingsopholdssted  om  høsten,  eies 
af  den  engelske  konge. 

BalneologT,  læren  om  anvendelsen  af  bad  under  for- 
skjellige sygdomme  (se  Bad). 

Ba'l8aill,  egentlig  opløsninger  af  harpikser  i  flygtige 
oljer,  saaledes  som  de  forekommer  f.  eks.  hos  forutræct 
(terpentin);  bruges  ogsaa  om  andre  tyktflydende  vædsker. 
f.  eks.  perubalsam,  eller  i  medicinen  om  aromatiske 
blandinger,  f.  eks,  smertestillende  balsam. 

Balsaméring,  kunsten  at  behandle  et  lig  saaledes. 
at  det  ikke  gaar  i  forraadnelse.  Anvendtes  tidligst  af 
ægypterne,  som  ogsaa  balsamerede  de  hellige  dyr  Hjer- 
nen og  indvoidene  blev  udtaget  og  rummene  fyldt  med 
aromatiske  stoffe.  Derefter  blev  liget  lagt  i  en  lage. 
tørret  og  omrullet  med  lærredsstrimler  (se  Mumie. 
I  senere  tider  balsameredes  kun  rangspersoner.  Nu- 
tildags er  b.  sjelden  og  foretages  ved  indsprøitning  af 
forraadnelseshemmende  vædsker,  som  karbol,  sublimat 
formalin,  i  pulsaarerne  ved  at  aabne  brystkassen  og 
presse  vædsken  ind  i  legemets  store  pulsaare.  Paa 
denne  maade  bliver  alle  væv  gjennemtrængt  og  derved 
modstandsdygtige. 

Balsaminåceæ,  se  Springfrøfamilien. 

Balsamine  (impatiens  balsamina),  en  fra  Ostindien 
stammende  prydplante,  som  i  forskjellige  varieteter 
dyrkes  i  stuer  og  haver.  Paa  landsbygden  hos  os  har 
den  tildels  faaet  en  særlig  anvendelse,  idet  et  vandigt 
udtræk  af  den  bruges  som  saarmiddel.  1  dens  hjem- 
land benyttes  den  ogsaa  til  udvinding  af  et  saarmiddel. 
B.  hører  til  springfrøfamilien. 

Balsåtno,  Guiseppe,  se  Cagliostro. 
.  Balsampoppel  (populas  balsamifera)  er  en  nord- 
amerikansk poppelart,  hvis  knopper,  blade  og  k\'iste 
udsveder  en  mellugtende  harpiks.  Bladene  er  lysere 
paa  undersiden,  cgformede,  tilspidsede  og  fint  sagtakkede. 
Hos  os  kun  plantet.  Som  saadan  er  den  almindelig  til 
omkring  Trondhjem.  Forøvrigt  mod  nord  til  Trondenes 
og  Tromsø  og  i  Vaage  i  Gudbrandsdalen  til  en  høide  af 
423  m. 

Balsamtrseme  (burseraceæ),  en  familie  af  tropiske 
trær  og  buske,  som  er  rige  paa  aromatiske  harpikser  og 
balsamer,  hvoraf  mange  har  medicinsk,  teknisk  og  øko- 
nomisk anvendelse,  saaledes  myrrha  (af  balsamea  myrrha\ 
virak  (af  bosiuellia-SLTieT)  og  elemi  (af  icica-arter). 

Balsåmutn,  se  Balsam. 

Balsefeiden  (Baltzar-),  navn  paa  kampen  i  Jåmtland 
og  Herjedalen  under  Kalmarkrigen  1611—13,  eflcr  don 
svenske  statholder  i  Lappmarken,  Baltzar  Beck,  som  da 
besatte  de  to  nævnte  dengang  endnu  norske  landskaber. 
Svensk  administration  forsøgtes  indført;  men  denne 
bortfaldt  atter,  da  B.  maatte  drage  bort  med  sine  tropper 
(1612).  Ved  Knærødfreden  (1613)  beholdt  Norge  frem- 
deles disse  landsdele. 


beschådlgen  ®  beskadige. 

beschaffén  d)  tilveiebringe; 
beskafTen. 

besehålen  ®  afbarke;  be- 
springe.  bediekke. 

Beschåler  (t)  m.  atodhingst. 

beschåmen  (t)  besltjRinme. 

beschatten  ®  beskygge. 

beschauen  0 beskue;  betragte 
nøie. 


beschaalich  ®  kontemplativ. 
Beschaalichkeit  f.  kontempla- 
tion.  beskuelse. 

beschåumen  0  dække  med 
skum. 

Bescbeid  Ø  m.  besked. 

beschelden  ®  tildele;  stevne; 
give  besked.  Sich  b.  (m.  gen.) 
give  arkald;  (mit  etw.)  nøles  med; 
acy  beskcden. 


beschelnlgen  ©attestere,  krit- 
tere  (for).  Besehelnlgung  r. 
skri  ni.  bevis,  attest,  kvittering. 

besehenken  ®  give  foræringer. 

bescheren  (t)  besKJære;  sHJæn- 
ke.  forsere.  Bescherung  f.  foi> 
æring. 

besehloken  ®  sende  bud  til. 
ener:  sende  repreesentanter  til; 
ordne,  beskikke;  passe,  røgte.    Be- 


•ohlokung  f.  deltagelse:  forsj- 
nlng:  ordning,  ragt.  steL 

beacbiffén  (?>  beaeUe. 

beachllft  (tj  sivbevokaet. 

beschimmelt  (t)  skimlet. 

besohlmpfén  0  baane.  ftir^ 
nacnne. 

beschlmen  0  beskytte,  slj«r> 
me. 

beaohlafén  0  aore  boa. 


681 


BalsQorden— Baluba 


682 


Besohlag— Beseh  werde 


Balsfjorden,  herred  i  Tromsø  amt,  1  222  km.'  med 
3128  indb.;  2.6  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  B. 
sogn  under  B.  prestegjeld,  ligger  omkring  den  indre 
dei  af  den  43  km.  lange  Qord  af  samme  navn,  en  af 
amtets  mægtigste  og  mest  veirhaarde  Qorde,  s.  f.  Tromsø, 
og  indover  til  grænsen  mod  Sverige.  1  bunden  af  fjorden 
staar  herredet  ved  offentlige  kjøreveie  over  lave,  smale 
eid  i  forbindelse  med  naboherredcrne  Malangen  og 
Lyngen  ved  Qordene  af  samme  navn.  FJeldeue  naar 
op  til  en  høide  af  over  1  500  m.  Af  arealet  er  10  km.' 
aker  og  eng,  150  km.'  skog  og  1062  km.'  udmark,  snau- 
Qeld,  m3rr,  indsjøer,  is  og  sne.  De  vigtigste  nærings- 
veie er  fædrift  og  fiskeri;  havnegangene  er  ypperlige. 
Foniden  iiordmænd  fandtes  i  1900  81  kvæner  og  419 
finner  (lapper).  Antagen  indtægt  1906  290790  kr.,  formue 
807800  kr. 

Bålstad,  kjendt  fiskevær  med  218  indb.,  paa  syd- 
spidsen  af  Vestvaagø,  Buksnes  herred,  Lofoten.  Stedet, 
der  har  postkontor  og  telegrafstation  og  er  dampskibs- 
anløbssted,  har  et  trandamperi  og  er  sædet  for  Buksnes 
sparebank,  oprettet  1889. 

Balta,  by  i  v.  Rusland,  guv.  Podolien,  paa  begge  sider 
af  elven  Kodyma,  bielv  til  Bug,  23  393  indb.  Industri  i  lys 
og  ^æbe,  handel  med  levende  dyr,  uld  o.  s.v.  Mange  Jøder. 

Balta  Sound,  skotsk  havn  paa  Shetlandsøerne,  Unst 
(den  nordligste).  Postkontor,  telegrafstation.  Samlings- 
sted for  drivgarnsbaadene  under  det  vigtige  Shetlands- 
fiske  (sild).  Anløbes  hyppig  af  norske  fartøier,  særlig 
fra  Stavanger  og  Haugesund. 

Baltard  [baltér],  Victor  (1805—74),  fr.  arkitekt, 
søn  af  arkitekten  og  kobberstikkeren  Pierre  Louis 
B.,  har  bl.  a.  bygget  kirken  St.  Augustin  og  forestaaet 
opførelsen  af  Central- hallerne  i  Paris. 

Balthasar,  en  af  de  Hellige  tre  konger  (s.  d.). 

Baitia,  hos  Plinius  navnet  paa  en  ø  ud  for  «Skytiens» 
kyst,  hvorfra  man  hentede  rav.  Da  man  senere  antog, 
at  det  var  en  af  øerne  i  Østersjøen  (jfr.  de  danske 
«Bclter>),  fik  denne  navnet  det  Baltiske  hav. 

Baltic  deals  [båltik  dilz],  planker  af  furu  eller  gran 
{ra  Nordeuropa,  særlig  Østersjølandene. 

Baltimore  [bå'ltimå9],  Georges  Calvert,  lord 
(1582—1632),  stod  i  høl  gunst  hos  Jakob  I  og  blev  stats- 
sekretær og  peer  af  Irland.  Jakob  skjænkede  ham  en 
del  af  New  Foundland,  hvor  han  forsøgte  at  grunde  en 
koloni,  hvad  franskmændene  forhindrede.  Karl  I  skjæn- 
kede hans  søn,  Cecilius  Calvert,  landet  nord  for  Potomac- 
elven,  hvor  C.s  broder,  Leonard,  grundede  kolonien 
Maryland,   hvis   hovedstad  bærer  slegtens   adelige  navn. 

Baltimore  [bå'ltimåd]y  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Manland,  ved  elven  Patapsco,  som  her  vider  sig  ud  og 
danner  en  udmerket  havn,  22  km.  før  dens  udløb  i 
Chesapeakbugten;  531000  indb.  Storindustri:  fabrika- 
tion  af  konserver  (kjød,  fisk,  frugt),  staal,  seildug,  tobak 
0- s.  v.,  slagterier,  kornsilos.  Udgangspunkt  for  10  jern- 
banelinjer; stor  handel:  udførsel  af  kornvarer,  konserver, 
fedcvarer,  tobak  o.  s.  v.  Værdi  af  industriproduktionen 
650  mill.  kr.,  af  udførsel  320  mill.  kr.  Østersfiske. 
Gadcme  er  brede  og  regel mæssige,  hovedgaderne  er 
Baltimore  street,  Broadway,  Charles  street;  B.  har  flere 
vakre  parker:  Clifton  park,  Druidhill  park  o.  s.  v.,  en 
mængdc  pragtbygninger  og    monumenter   (Washingtons 


monument).  Af  kirker  og  offentlige  bygninger  kan 
merkes  den  store  katolske  katedral,  raad huset  (the  City 
hall),  børsen,  Peabody  institut  d.  s.  v.  B.  er  sæde  for 
en  katolsk  erkebiskop  (den  katolske  kirkes  primas  i 
staterne),  katolsk  seminar  og  universitet;  den  har  fire 
sindssygeanstalter,  mange  sygehuse  (deriblandt  et,  som 
er  doteret  3\'s  mill.  dollars  af  Johns  Hopkins),  blind-  og 
døvstumanstalt.  Videre  maa  merkes  Johns  Hopkins 
universitet  (doteret  3  mill.  dollars,  filosofi^k  og  medicinsk 
fakultet),  en  medicinsk,  juridisk,  apoteker-  og  tandlæge- 
skole,  to  kvinde- colleges,  flere  biblioteker  og  museer  (et 
naturhistorisk)  o.  s.  v.  I  1682  hyggedes  det  første  hus 
paa  den  grund,  hvor  nu  B.  er  bygget  i  1729  fik  byen 
navn.  Z  febr.  1904  blev  B.  hjemsøgt  af  en  voldsom  ilde- 
brand  med  en  samlet  skade  af  over  275  mill.  kr.  B. 
havde  i  1810  26144,  i  1830  80  625,  i  1870  267  354  og  i 
1903  531313  indb.  Norsk  vicekonsulat  under  general- 
konsulatet i  New  York. 

Baldschpert  (før  Rogerwiek),  havneby  i  nordvestlige 
Rusland,  provins  Estland,  ved  den  Finske  bugt,  udgangs- 
punkt for  den  baltiske  jernbane,  udhavn  for  St.  Peters- 
burg, naar  isen  stænger. 

Ba^ltiske  hav,  d.  e.  Østersjøen,  s.  d. 

Baltiske  isstrøm  er  navnet  paa  en  bræ,  som  under 
endel  af  istiden  fulgte  Østersjøen.  Man  adskiller  to  saa- 
danne  isstrømme:  1.  Den  ældre  b.  isstrøm,  hvis  til- 
værelse blev  paavist  ved  fund  af  stenblokke  fra  Åland 
i  Sachsen,  Nederlandene  og  Jylland.  2.  Den  yngre  b. 
isstrøm  var  af  langt  mindre  udstrækning.  Fra  sydenden 
af  Oland  gik  den. mod  v.  og  endte  i  det  sydlige  Kattegat 
og  den  østlige  del  af  Jylland. 

Baltiske  provinser,  d.  e.  Østersjøprovinseme,  s.  d. 

Baltiske  sprog,  d.  e.  litauiske  sprog,  s.  d. 

Baltiske  strøm  fører  det  temmelig  ferske  (ikke  over 
10  pct.  saltholdige)  vand  ud  af  Østersjøen,  medens  sam- 
tidig en  strøm  af  saltere  vand  fra  Skagerak  fører  vand 
ind  i  Østersjøen.  B.  strøm  er  paa  grund  af  våndets 
ringe  specifike  vegt  en  overfladestrøm,  der  især  i  det 
snævre  Øresund  kan  være  ganske  sterk,  langsommere 
derimod  i  Belterne.  I  Skagerak  gaar  den  over  i  den 
norske  kyststrøm  (langs  Norges  sydkyst). 

Baltistan  (undertiden  kaldt  Lilletibet),  den  nordligste 
del  af  den  engelske  vasalstat  Kasjmir  i  det  nordlige  For- 
indien,  ca.  34000  km.'  med  ca.  60000  indb.  B.  ligger 
om  det  øvre  løb  af  Indus  og  er  et  meget  høitliggende 
Qeldland,  opfyldt  af  Karakorum,  hvis  høieste  toppe  findes 
her.  Kun  enkelte  dale  er  beboet,  men  her  kan  der 
dyrkes  korn,  frugt  og  vin,  da  sommeren  er  meget 
varm.     Indb.  er  tibetanere,  af  religion  muhammedanere. 

Baltrum.  1.  Den  mindste  af  de  østfrisiske  øer  mel- 
lem  Norderney  og  Langeoog,  provins  Hannover.  2. 
Landsby  med  havn  paa  øen  af  samme  navn.  163  indb. 
Postkontor,  telegrafstation,  redningsstation.  Kystfart. 
Indsamling  af  muslingskaller,  hvoraf  brændes  kalk. 

Baltsjik,  by  i  Bulgarien,  distrikt  Varna,  ved  det  Sorte 
hav,  5137  indb.,  god  havn,  handel  med  kvæg  og  korn. 
I  omegnen  frugt-  og  biavl. 

Baltzarfeiden,  se  Balsefeiden. 

Baluba,  bantustamme  mellem  øvre  Kassai  og  Sankuru 
i  Kongostaten.  Hos  b.  som  hos  nabostammerne  træffes 
i   høit  udviklet  form   det  sydlige  Kongobækkens  gamle,. 


BeMblagØm.  Besohlftsen.    I 

bobg.  1 

betchlaeen    0    beslaa,    sko;    I 
legge  beslag  paa.     gut  b.  vel  be- 
vandret (I).      slch    b.    løbe    an. 
blbe  doiKet.  blire  sUmleL 
beMbleichen  (D  liste  sig  Ind 


^etcbleanifen  0  ftvmakynde. 
Bctebleanignng  ø  Cakceleratlon. 


besehllessen  ®  beslutte;  slutte, 
ende:  lukke. 

Besehliesserin  0  f.  hushol- 
derske. 

Besehlass  ø  m,  (be)slutnlng. 
ende:  forvaring. 

besohmeissen  0  tilsøle. 

besohmlereil  0  besmøre.  til- 
smøre. 

beschmutzen  0  tilsmudse. 


beachnelden  0  besHJwre;  om- 
shjiere 

beacholten  ø  berygtet. 

be8chttnng)en  ø  besmykke. 

beschopTt  0  toppet. 

beschrånken  (i)  indskrænke. 

beachrelen  0  skrige  op  over; 
rive  ned  paa,  bagtale 

beschreiten  0  betræde;  be- 
stige. 


besohuhen  0  (forsyne  med> 
sko. 

beschnldigen  0  beskylde. 

besehappen  Ø  besrelte  med 
slO«el:  skrabe  sHJiellene  af;  be- 
drage. 

besohUtten  0  overøse,  bestrø. 

beachwångern   ø  bsevangre. 

Besohweroe  ø  f,  besvaerlig- 
hed,  br>'deri;  klage,  anke. 


683 


Balu'8ter— Balzac 


684 


besehweren — besiddelse 


Balustre:    A  fra  Santa  Triiiita-kirken  i 

Hom.    B  fra  domkirken  i  Siena.    C  fra 

Casa  de  Pilatos,  Sevilla. 


Baluba:     Husflidsgjenslande   fra    det   sydlige   Kongo-bækken. 

1  og  2.  Baegere.    3.  Drikkehorn.   4.  Bryne  for  baiiierknlTe,  af  træ. 

6.   Lang  af  farveæske. 

egte  bantukultur.  Alle  haandverk  staar  høitf  en  ud- 
præget  dekorativ  sans  gjør  sig  overalt  gjældende,  især 
i  træskjæreri,  smedekunst  samt  i  teppevævning,  hvori 
b.  dog  overtræffes  af  sine  naboer  bakuba  og  bassongo. 
B.  ernærer  sig  ved  jordbrug,  baseret  paa  slavehold. 
Balu'8ter,balu- 


s trade,  et  søile- 
agtigt  bærende  byg- 
ningsled  af  udbu- 
get  form.  Benyt- 
tes ved  gelændere, 
trapper,  balkoner 
o.  1.  Danner  ved 
sin  afdækning  en 
balustrade,  der 
betegner  et  som- 
oftest  i  sten  udført 
brystvern.  Er  og- 
saa  ofte  anbragt 
paa  flade  tåge,  ind- 
spændt  mellem  po- 
stamenter, dekore- 
ret  med  vaser  og 
figurer. 


Balutsjlstån,  se  Be  lut  sj  istan. 

Balzac  [balza'k],  Honoré  de  (1799—1850),  fr.  for- 
fatter, den  store  banebryder  inden  det  19  aarh.s  franske 
realistiske  roman.  Han  skildrede  sin  tids  mennesker, 
som  han  saa  dem  med  deres  lidenskaber,  dyder  og  laster, 
og  skabte  et  imponerende  galleri  af  skikkelser  fra  de 
forskjelligste  samfundskredse  fra  hele  Frankrige  og  først 
og  sidst  fra  Paris,  hvis  urolige,  brogede,  sammensatte 
menneskeliv  var  den  uudtømmelige  guldgrube  for  hans 
romaner.  Han  var  i  besiddelse  af  stor  fantasi,  levende 
indbildningskraft,  den  skarpeste  iagttagelsesevne  og 
psykologisk  blik;  han  var  baade  fin  og  plump,  føl- 
som og  brutal,  alvorlig  og  kynisk  djerv,  en  bred, 
blodfuld  natur.  Han  var  ikke  stor  som  tænker,  hans 
ideer  paa  det  politiske,  sociale,  religiøse  felt  var  hverken 
nye  eller  klare,  han  var  heller  ingen  moralist,  men  han 
var  den  store  digter,  som  trængte  ind  til  grunddrifterne 
hos  samtidens  mennesker  og  blottede  dem  hensynsløst 
Og  idet  han  saa  ind  i  den  lidenskabelige  kamp  om  livets 
goder,  saa  han  pengenes  cen trale  rolle  i  menneskenes 
jagen  efter  nydelse,  magt  og  anseelse.  Som  skribent 
var  han  mindre  end  som  digter,  hans  fremstilling  løber 

ud    i    detaljeret   bredde,     

og  hans  stil  er  ujevn  og 
usikker.  —  B.  var  født  i 
Tours,  drog  ung  og  fattig 
til  Paris  for  at  blive  dig- 
ter, var  alt  fra  først  af 
meget  produktiv,  men 
havde  ikke  held  med  sig. 
Optaget  af  tanken  paa 
at  tjene  penge  begyndte 
han  at  spekulere  og  gik 
i  gang  med  at  udgive, 
trykke  og  sælge  billige 
udgaver  af  franske  klassi- 
keres verker;  men  spe- 
kulationen  mislykkedes 
og  satte  ham  i  bundløs 
gjæld,  som  han  stadig 
kjæmpede  med  ud  gjen- 
nem  aarene,  og  som  end 
mere    ansporede    ham    i 

den  utrættelige  forfattervirksomhed,  som  han  fra  nu  af 
helt  og  holdent  kastede  sig  ind  i  med  en  beundrings- 
værdig  voldsom  energi.  Han  gjorde  først  opsigt  med 
romanen  «Le  dernier  Chouan  ou  la  Bretagne  en  1800> 
(1829),  der  efterfulgtes  af  «Physiologie  du  mariage*. 
«La  maison  du  Chat-qui-pelote>,  «La  peau  de  chagrin>. 
de  dristige  erotiske  fortællinger  i  gammelfransk  stil 
«Contes  drdlatiques»,  endvidere  «Le  médecin  de  cara- 
pagne»,  «La  femme  de  trente  ans»,  «Eugénie  Gran- 
det»,  «La  recherche  de  Tabsolu»,  «Le  pére  Goriot* 
samt  «Le  lys  dans  la  vallée»  m.  fl.  1  1836  fattede  han 
den  storslagne  plan  at  samle  de  romaner,  han  havde 
skrevet  og  vilde  skrive,  til  ét  verk  under  titelen  «La 
comédie  humaine»,  hvorigjennem  han  vilde  give  et 
psykologisk  billede  af  hele  sin  samtid.  Verket  falder  i  føl- 
gende underafdelinger:  «Scenes  de  la  vie  privée»,  «Scenes 
de  la  vie  de  province»,  «Scenes  de  la  vie  parisienne». 
«Scenes  de  la  vie  militaire»,  «Scenes  de  la  vie  politique». 


Honoré  de  Balzac. 


beschweren  0  besvære,  sleh 
b.  klage  (o%'er). 

beschwichtlgen  (t;  bringe  til 
at  tie.  berolige   dulme. 

beschwlndeln  ®  snyde.  be- 
drage. 

beschwlngen  0  bevinge. 

beschwttren  0^  besverge. 

bese  -  ®  besehen  -  @  vievi-, 
inspect,  look  over  —  (?)  regarder; 


(aller,    venir)    volr;   examiner,   vi-    ' 
siter. 
beseech  @  bonraidc. 

beseem  (e)  sømme  sig  for.  I 

besegeln  x  besclle;  forsyne 
med  seil. 

besegle  iflg.)  —  (t  besiegeln  — 
@  seal  —  0  confirmer. 

beseire    -     Ø    besiegen  (e) 

vanquish  —  0  vai  nere. 


beseltlgen  0  rydde  afveien; 
Qerne:  bllægge. 

besellgen  0  (lyk)sallggjare. 

BesenØm,  (reie)kost;  Ueneste- 
pige,  tøs. 

beset  (e)  omringe;  beleire;  ble- 
kere,   besetting  sin  skjødesynd. 

beset  0  m.  alle  esser. 

besetzen  ø  besætte;  optage; 
brolaegge. 


beshrew  ^  rorbaade. 

besl  (?)  m,  parre. 

beslcles  ®  r  pi.  (8tang>t>rUI«r 

besldde  —  (f  beaitwa  -  r 
poasess ;  (lovspr.)  occupy  —  ®  po*- 
séder. 

besiddelse  —  ft  ikaiu  m. 
Gand-)  BeslUung  f  —  (^paaaesskia 
—  0  jKMsesaion  f.  s»tte  sif  < 
b.   af   -    (i    slcfa    lo    den    BrUti 


685 


Balæna— Bambus 


686 


«Scéoes  de  la  vie  de  campagno,  hvortil  kommer  serieme 
<Études  philosophiques»  og  «Études  analytiques».  Af 
hans  senere  romaner  under  forskjellige  af  de  ovenstaaende 
hovedgrupper  maa  fremhæves  «Les  illusions  perdues», 
«Splendeurs  et  miséres  des  courtisanes»,  «L'histoire  de 
la  grandeur  et  de  la  décadence  de  César  Birotteau», 
lUne  ténébreuse  affaire»,  «Albert  Savarus»^  «Modeste 
Mignon»,  «Béatrix»,  «Les  parents  pauyres>.  .  B.  op- 
traadte  ogsaa  som  dramatiker,  men  havde  ikke  lykken 
med  sig;  mest  kjendt  er  komedien  «Mercadet».  I  sit 
sidste  leveaar  giftede.-  han  sig  med  den  polske  grevinde 
fro  Hanska,  f.  Rzewuska,  en  søster  af  den  polske  for- 
fatter Henryk  Rzewuski;  de  havde  truffet  hinanden 
allerede  i  1833  og  stod  siden  i  stadig  brevveksling. 

BalflBna,  -Idæ;  balæno'ptera,  -idæ,  se  Hvaler. 

Bam,  by  i  Persien,  provins  Kirman,  ca.  8000  indb., 
vakre  haver  (granatsbler)   og  livlig  handel,  3  moskeer. 

Bamako,  Afnka,  hovedstad  i  det  i  1904  nyoprettede 
franske  kolonidistrikt  Øvre  Senegal-Niger,  ved  Niger. 

Bambara,  Vest-Afrika,  et  blandingsfolk  af  sudan- 
negere  (mande)  og  fulbe  ved  Senegals  og  Nigers  øvre  løb. 
Driver  et  indbringende  jordbnig  og  nogen  Ij^omulds-  og 
metalindustri.  Dannede  et  mægtigt  muhammedansk  rige 
under  egne  konger,  som  residerede  i  Segu  Sikoro  ved 
Niger,  indtil  fulbe-fanatikeren  Hadj  Omar  1861  erobrede 
deres  land,  som  i  sin  helhed  kom  under  fransk  protek- 
torat 1891.  Nuværende  hovedstad  er  Bammako,  hvor 
Senegal— Niger  jernbanen  naar  Niger. 

Bamberg,  by  i  nordlige  Bayern,  regjeringsdistrikt 
Oberfranken,  ved  elven  Regnitz  og  Ludvigskanalen,  45  460 
indb.  (1905),  væsentlig  katoliker.  Stor  tekstilindustri, 
vogne,  møbler,  tobak,  øl,  store  gartnerier,  betydelig  handel. 
Knudepunkt  for  flere  jernbaner,  kvægmarkeder.  Sæde 
for  en  erkebiskop,  katolsk  preste-  og  lærerseminar, 
mange  skoler,  sindssygeanstalt  o.  s.  v.  A  f  de  mange  kirker 
maa  særlig  merkes  den  pragtfulde  domkirke  fra  1 1  aarh., 
restaureret  1828—37  med  fire  81  m.  høie  taarne,  talrige 
gravmæler  o.  s.  v.  (se  planchen  Romansk  bygningskunst). 
Af  andre  bygninger  merkes  raadhuset,  det  gamle  slot 
«Alte  Hofhaltung»  (16  aarh.)  o.  s.  v.  Før  hovedstad  i 
bispedømmet  B.,  stiftet  1007,  sekulariseret  og  ovcrgivet 
til  Bayern  i  1802. 

Bamberger,  Ludwig  (1823—99),  tysk  politiker  og 
nationaløkonom.  B.  deltog  i  den  revolutionære  bevægelse 
1818—49,  blev  dømt  til  døden  og  maatte  flygte.  1853 
-66  ledede  han  et  bankhus  i  Paris,  men  fik  1866  lov 
til  at  vende  tilbage  til  Tyskland.  1868  blev  han  medlem 
af  det  tyske  told parlament  og  1871  af  rigsdagen.  Her 
tilhørte  han  indtil  1880  det  nationalliberale  parti  og 
bekjæmpede  Bismarck  og  katedersocialismen.  Senere 
traadte  han  over  i  det  tysk-frisindede  parti.  Ogsaa 
som  forfatter  af  talrige,  livlig  skrevne  brochurer  og 
artikler  havde  B.  megen  betydning. 

Bambino  (ital.),  lidet  barn,  Santissimo  b.,  Jesu- 
*>arnet  Benævnelsen  brages -især  om  den  prægtig  klædte, 
«nndei^jørende»  dukke  i  kirken  Aracoeli  i  Rom,  fore- 
stillende Jesus.  Udstilles  i  c krybben»  (præsepe,  s.  d.) 
fra  juleaften  til  epifaniefesten  (6  jan.),  hvorpaa  den  høi- 
tidelig  føres  tilbage  til  sit  kapel,  som  den  ellers  kun 
forlader,  naar  den  i  lukket  vogn  føres  rundt  til  syge. 
Se  figuren  næste  sp.) 


be8ide<s)-beak 

Bambocciader  [bambottiåder],  en  ital.  betegnelse  for 
lystige  og  grovkornede  folkelivsbilleder.  Navnet  har  de 
faaet  efter  den  hollandske  folkelivsmaler  Pieter  de  Laar, 
som  i  Italien  paa  grund  af  sin  pukkel  fik  øgenavnet 
Bamboccio  (krøblingen). 

Bambola,  et  garvestof;  se  Ba b lab. 

Bamboo  Ibémbu],  1.  Uglasserede,  straagule  lervarer 
fra  Indien.  2.  Et  maal  paa  Sumatra  for  kornvarer  = 
1.85  kg.  eller  for  flydende  varer  =  ca.  4  1.;  i  Binna 
længdemaal  =  4.09  m. 

Eiainborough  [bémb^rOjy  engelsk  havn,  grevskabet 
Northumberland.     364  indb. 

Bambuk,  Vest-Afrika,  landskab  i  den  franske  koloni 
Senegal  mellem  Øvre  Senegal  og  deus  bielv  Faleme,  op- 
fyldt  af  Tambura-massivet,  som  er  rigt  paa  jern,  før 
ogsaa  paa  guid,  hvorom  overdrevne  beretninger  til  for- 
skjellige tider  har  paavirket  europæernes  opdagelsesiver. 
1858  under  fr.  protektorat.  Gjennem  B.  gaar  Senegal— 
Niger-jernbanen  til  dens  vestlige  endepunkt  Kayes  ved 
Senegal. 

Bambus  (bambuta)  tropisk  græsslegt,  omfattende 
omtr.  50  arter,  hvoriblandt  de  største  af  alle  gnes.  Fra 
det  i  løbet  af  flere  aar  udviklede,  grenede  rodstoksystem 
udgaar  lodrette  stængler,  som  i  de  første  aar  er  bløde 
og  ugrenede,  senere  bliver  træagtige  og  sterkt  grenede. 
I  den  tropiske  regntid  kan  saadanne  unge  skud  vokse 
op  til  sin  fulde  høide  af  40  m.  i  løbet  af  5 — 6  uger. 
Blomstringen  indtræder  til  ulige  tid  hos  de  forskjellige 
arter,  hos  nogle  først  efter  flere  aars  forløb,  og  den  hele 
samling  skud  kan  da  begynde  at  blomstre  samtidig, 
og  derefter  udvikles  ogsaa  samtidig  en  overvældende 
mængde  af  de  stivelsesholdige  frugter  til  glæde  for  den 
fattige  befolkning,  som  indsamler  og  spiser  dem,  men  i 
regelen  til  stor  skade  for  de  omliggende  marker,  idet  de 
mange  frugter  i  de  tætte  bambusplantager  fremkalder 
en  uhyre  formering  af  rotter  og  mus,  som  senere 
spredes  til  alle  kanter.  B.- planternes  økonomiske  be- 
tydning er  ganske  overordentlig  stor,  og  utallige  er  de 
maader,    hvorpaa    de    an-  j^^^ 

vendes.    De  unge  skud  spi-       ^%r       ^^fe- 
ses,  de  gamle  bruges  til  byg- 
ningsmateriale, møbler  osv. 


Bambino. 


Bambus:    1.   Dens  vekstmaade. 

2.  Blomster,  blade  og  stamme  i 

større  maalestok. 


«»»«  -  %  take  pooenion  of  - 
i' P^ndw  poMfMion  de. 

bctide(t)  §  ved  Blden  af; 
««««for.    besilde  hlmself  ude 

«'  sig  («elv). 

betiedeln  tj  koloniwre.  Be- 
•Me  er  m.  nybygner  Be- 
•ledelnag  f.  koionltaMon;  ny- 
byfti,  koloni. 

^iege  @  beleire. 


bealegeln  (D  forsegle,  besegle. 

bealegen  0  beæire. 

Iieslgtelse  —  (t)  Besichtlgung  r 
—  (g)  survey  —  ®  Inspectlon,  visite 
f;  examen  m. 

beaigtige  —  0  beslchtigen  — 
@  inspect.  survey  —  0  visiter, 
examlner,  inspecter. 

bésiqae  0  m,  beslk  (spil). 

bealnde    sig   se   betænke  sig. 


(tette  sig.  beslndelse  se  fatning, 
sans  (og  samling).  bes!ndig(lied) 
se  sindig(hed).  ro. 

Besing(e)  ø  m  (f),  bær. 

beainnen  ø:  sich  b.  huske; 
besinde,  betænke  sig,  komme  til 
sig  selv.  Besinnung  r,  efter- 
tanke:  bevidsttied,  fatning 

Besltz  0  m.  besiddelse,  eiendom. 
Besltzergrelfnng,    -nahme  f. 


besflettelse.  okkupatlon,  overtagelse. 
Besitztum  n.  eiendom. 

beaitzen  ø  besidde. 

Besltzang  t)  ft  eiendom,  be- 
siddelse. 

besjæle  -  0  beseelcn  —  @ 
animate  —  0  animer. 

besk  —  0  bitter,  herbe  --  (e^ 
bitter,  acrld  —  ®  amer.  besk- 
hed    -    0  Bitterkelt.    Herlie  f  - 


beskadige-beskikke 


687 


Bamian— Bananplanten 


688 


Stammeme  er  som  hos  vore  græs  opbygget  af  hule 
led,  og  af  disse  laves  fortrinlige  beholdere,  lige  fra 
bægere  til  vaodspand  og  bikuber,  spadserstokke,  bære- 
stænger,  master,  fløiter,  solskjerme,  matter,  kurve,  taug- 
verk,  papir  er  faa  eksempler  paa  de  forskjelligartede 
sager,  som  fremstilles  af  b.  En  særlig  omtale  fortjener 
det  saakaldte  tabaschir,  hvidlige  eller  mørkere  masser, 
der  samler  sig  ved  de  ældre  stængelled  og  i  hovedsagen 
bestaar  af  kiselsyre.  Hvorledes  de  opstaar,  er  ikke  ganske 
klart,  men  tabaschir  er  i  Orienten  et  lægemiddel  af  første 
rang  i  en  mængde  sygdomme  af  høist  forskjellig  natur. 
I  det  sydlige  Europa  kan  b.  trives  paa  friland;  hos  os 
dyrkes  nogle  arter  i  veksthusene,  og  visse  af  dem  kan 
ogsaa  om  sommeren  udplantes  i  haven. 

Bamian,  liden  by  i  nordøstlige  Afghanistan,  2545  m. 
o.  h.,  udgangspunkt  for  de  6  bamianske  pas  over  Qeld- 
kjederne  Hindukusj  og  Kui-i-Baba;  gjennem  et  af  disse 
drog  Alexander  paa  sit  tog  til  Indien,  Djingis- Khan, 
Timurlenk  o.  fl.  B.-dalen  er  rig  paa  mindesmerker  og 
paa  mineraler. 

Bamle,  herred  i  Bratsberg  amt,  288  km.*  med  4  725 
indb.;  17.4  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  en  del  af 
B.  sogn  under  B.  prestegjeld,  ligger  paa  vestsiden  af 
Langesunds-  og  FrierQorden.  Herredet,  der  for  den 
væsentligste  del  er  skogdækket  aaslandskab,  er  sterkt 
gjennemskaaret  af  smaa  dalstrøg  med  vande  og  vasdrag. 
Langs  kysten  er  bebyggelsen  tæt  med  større  samlede 
husklynger  ved  Herre  (strandsted),  Ombomes  og  Eik- 
stranden.  Der  findes  mange  sagbrug,  flere  feldspatbrud, 
og  der  drives  en  livlig  istraflk.  Inden  herredet  ligger 
B.  cellulosefabrik  og  Ødegaardens  verk  eller  B.  apatit- 
gruber.  Af  arealet  er  18  km.'  aker  og  eng,  230  km.' 
skog  og  40  km.'  udmark,  snauQeld,  indsjøer  og  myr. 
B.  sparebank  pr.  Aaby  postaabneri.  Herredets  antagne 
indtægt  1906  826160  kr.,  formue  5  625400  kr. 

Bygdemaalene  i  B.  fogderi  danner  et  mellemtrin 
mellem  det  egentlige  Østlands  og  Sørlandets  kystmaal 
og  dermed  en  overgang  til  vestnorsk  i  det  hele.  Tilslut- 
ningen mod  vest  bestaar  navnlig  deri,  at  maalene  ikke 
er  cligevegts-maal»  (s.  d.)  og  derfor  ikke  har  endelsen 
-a,  men  -e  i  verber  som  ^rai;e  og  hankjønsord  som 
hare  og  ikke  -o  eller  -u,  men  -e  i  hunkjønsord  som 
snare.  Ligheden  med  de  østlandske  kystmaal  viser  sig 
bl.  a.  ved,  at  B.  har  «tyk»  /  og  har  bevaret  de  haarde 
konsonanter.  Det  er  i  det  hele  temmelig  modemiserede 
dialekter,  hvis  indbyrdes  lighed  ikke  er  saa  stor,  som 
man  kunde  vente. 

Bamleformationen  er  en  yngre  afdeling  af  grund^el- 
det,  der  danner  Qeldgrundeu  i  kyststrøget  mellem  Lange- 
sundsQorden  og  Kristiansand  samt  i  et  strøg  over  Numedal, 
Sigdal  og  Krøderens  omgivelser.  B.  bestaar  af  krystallin- 
ske skifere,  f.  eks.  kvartsiter,  glimmerskifere,  hornblende- 
skifere  og  kordierit-  og  granatførende  gneisbergarter.  I 
denne  formation  optræder  en  række  nyttige  mineraler 
og  ertse,  f.  eks.  apatit,  nikkelholdig  magnetkis  og  jern- 
ertser.  Navnet  kommer  af  Bamle,  hvor  formationen 
er  særlig  karakteristisk  udviklet. 

Bamlesygen  kaldes  i  Norge  tildels  en  godartet,  epi- 
demisk og  febril  reumatisme,  som  især  angriber 
musklerne  paa  brystet  og  under  ribbensranden.  Tildels 
forbundet  med  angina  (s.  d.),   diarrhoe  eller  brysthinde- 


betændelse  («tør  pleurit»).  Har  oftere  optraadt  i  Norge, 
bi.  a.  i  slutten  af  19  aarh.,  og  da  først  omtalt  i  Bamle. 

Bamirt,  et  sjeldent  silikatmineral,  der  har  faaet  navn 
efter  sin  forekomst  i  Bamle. 

Bamo,  hovedstad  i  distrikt  af  samme  navn  i  britisk 
Birma  (prov.  Øvre  B.)  ved  Iravadi  (24°  16'  n.  br.);  ca. 
6  000  indb.,  kinesere,  indiere,  endel  indfødte  fra  Binna 
etc.  B.  ligger  200  km.  fra  den  kinesiske  grænse  og  har 
en  noksaa  stor  garnison  af  indfødte  og  europæiske 
tropper.  Herfra  udgaar  en  stor  handelsvei  til  Kina,  og 
nedover  elven  er  der  dampskibsfart  til  Mandalay  og 
Rangoon.  I  1868  sendte  England  en  politisk  agent  did 
trods  protest  fra  kongen  af  Birma;  dette  var  indled- 
ningen  til  B.s  erobring. 

Bamse  (bjørn)  er  en  mindre  oprindelig  form  af  ordet 
end  islandsk  hangsU  bjørn  (sml.  folkesprogets  bangsa,  gaa 
tungt  og  humpende),  der  er  en  aflydsform  til  bingse, 
hunbjørn.  Formen  b.  er  omdannet  efter  en  anden  ord- 
gruppe,  hvortil  bl.  a.  hører  dansk  bamsing,  stort  og  fedt 
kreatur,  og  norsk  boms,  tyk  person  eller  dyr  (bomsel, 
tyk  og  fed). 

Ban,  M  a  1 1  j  a  (1818—93),  en  af  Serbiens  største  digtere. 
Paavirket  af  Shakespeare  har  han  skrevet  en  del  dramaer, 
hvoraf  «Meirima  eller  Bosniens  befrielse»  er  det  mest  be- 
rømte.  Var  desuden  en  meget  frugtbar  politisk^skribent 

Ban,  se  Bann. 

Ban,  kroatisk  ord,  hvis  oprindelse  er  usikker,  maaske 
er  det,  ligesom  keiser  af  Cæsar,  afledet  af  navnet  paa 
en  stor  kroatisk  konge.  I  den  historiske  tid  er  det 
navnet  paa  statholderne  i  de  kroatiske  provinser,  der 
efter  dem  kaldes  b  a  n  a  t  e  r.  Tyrkerne  erobrede  de  fleste 
af  disse  b.  Banatet  Kroatien  kom  under  Ungarn,  h\is 
konger  fra  den  tid  af  udnævnte  banen  efter  kroatemes 
forslag.  Under  det  ungarske  oprør  1848  spillede  banen 
Jellacich  (s.  d.)  en  vigtig  rolle.  Nu  er  b.  kun  en  civil 
embedsmand. 

Banal  (af  fr.  ban,  bud,  forbud),  tvangsmæssig.  Be- 
tegner i  lensretten  det,  som  lensherren  paa  visse  betin- 
gelser overlod  sin  vasal  til  benyttelse.  I  overført  betyd- 
ning: det  som  overlades  enhver  til  fri  af  benyttelse,  d.e. 
dagligdags,  betydningsløst,  forslidt,  f.  eks.  et  b.  udtrvk, 
d.  s.  s.  en  banalitet. 

Banan,  se  Bananplanten. 

Banåna,  Vest-Afrika,  en  af  Kongostatens  vigtigste 
havne,  ligger  paft  en  sandig  landtange  paa  nordsiden  af 
Kongos  munding,  bestaar  af  en  gruppe  faktorier  og  bar 
en  god  red.     Hovedstad  i  distriktet  af  samme  navn. 

Bananplanten  el.  pisangen  benævnes  forskj.  arter 
af  slegten  musa,  som  under  et  stort  an  tal  former  dyrkes 
for  frugternes  skyld,  de  saakaldte  bananer.  B.  er  en 
urtagtig  vekst,  som  kan  blive  indtil  10  m.  høi  og  er 
blandt  de  høieste  kjendte  urter.  Fra  en  underjordisk 
rodstok  sky  der.  en  «falsk»  stængel  op,  der  er  dannet  af 
de  lange,  fast  om  hinanden  rullede  bladskeder.  Blad- 
fladerne  er  fjernervede  og  indtil  4  m.  lange,  Vi  m.  brede 
og  hele  i  randen,  men  oftest  flænget  op  langs  nervernr 
i  talrige  strimler,  som  naar  helt  ind  til  midtnerveo. 
Blomsterne  er  smaa  og  enkjønnede  og  danner  et  aks, 
hvor  hanblomsteme  sidder  øverst,  hunblomsteme  ne- 
denfor. Frugterne  er  bær  af  agurklignende  form 
med    et   tykt,    seigt    skal;    frugtkjødet   er   først    melet. 


@  bitterncfls,  acridity  —  (2)  amer- 
tume  r. 

beskadige  —  (t)  beschfidlKen, 
verletzen  —  (e)  damage,  injure, 
hurt  —  (D  endommager ;  gåter; 
léflcr. 

beskadiselse  —  ®  Bochfldi^ 
ung  f  —  @  damage.  ii\]ury  —  ® 
endomraagement  m. 

beskaffen   —  (7)  bescbaffen  — 


@  oondltloned  -  ®  (alnsi)  falt; 
de  telle  nature;  condltlonné. 

beskaffen  bed  —  ®  Bescbairen- 
helt  f  —  ©  quallty,  condltion,  de- 
scrlption,  nature  —  ©  qualité  f; 
nature  f:  condition  f.  etat  m. 

beskatning  -  ®  Besteuerung  f 

—  <£)  tazing,   taxation.   asaeianient 

—  ®  impoaltion  f:  Inip6t  m,  taze  f. 
beskatte  —   ®  beateuem  —  ® 


(lay  a)  tas  (apon).  awera  —  (Dlm- 
powr.    (noget)  fhipper  d'un  drolt. 

besked  —  0  Bescheld  m  —  @ 
answer,  information,  dlrectlona: 
word  —  ®  réponae  f;  expUcation  f; 
renaeignement  m. 

beskeden  —  ®  beKhdden  — 
@  modest,  nnpretending,  unaasa- 
mlng;  (maadebolden)  moderate  — 
(?)  modeste,  bumble. 


beskedeahed  -  0  BcMheidca- 
helt  r  -  ®  modcaty.  hnmUlty  - 
0  modeslie  f. 

beskikke  -  0  (alt  hua)  bc- 
atellen;  (ansiette)  anatdlcn.  bc- 
«UUen;  (om  sldadbnen)  beachddea 
—  @  appolnt,  oommlaaioo.  <i  a< 
andena  sted)  «obaUtote;  (ait  btau 
Mt  in  order  —  ^  (udncme)  noo- 
mer,  oonsUtoer;  (UMde)  < 


689 


Banåt— Bandak-Norsjøkanalen 


690 


Bnnaiiplniiten. 


men  bliver  ved  mod- 
QiDgen  saftfuldt    og 
velsmagende.     De 
dyrkede      former 
mangler  frø,  og  for- 
meringen maa  derfor 
ske  fra  rodstokken. 
B.d}Tkes  hovedsage- 
lig  i  Vestindien    og 
paa    de    Kanariske 
Ber.    Siden  1905  er 
b.  blevet  en  betyde- 
lig importartikel  til 
Norge.    I   1906    im- 
porteredes  ca.  25000 
bundter  (å  150—200 
stk.)  b.  til  en  værdi 
af  ca.  200000  kr. 
Banåt,   se    Ban. 
Banbury    [bén- 
^ri],  by   i    midtre 
England ,       Oxford- 
shirc ,     ved      elven 
Cherwell,    bielv    til 
Themsen,     12  968 
indb.  (1901).     Kager 
B.cakes),  ost,  øl  o.  s.v.  Warwicks  seier  over  Edvard  IV  1469. 
Banca,  se  Bangka. 
Banco,  se  Banko. 

Bancroft  IbéijkråflJ.  1.  George  B.  (1800—91), 
amer.  historieskriver.  Besøgte  som  ung  student  univer- 
siteteme  i  Berlin  og  Gdttingen.  Efter  1^'emkomsten  til 
Amerika  blev  han  professor  i  græsk  og  begyndte  kort 
efler  paa  det  verk,  der  har  gjort  ham  berømt:  cDe 
Forenede  staters  historie».  Som  gesandt  i  London  fik 
B.  udstrakt  adgang  til  arki verne  baade  i  England  og 
Frankrige  og  samlede  et  uhyre  kildemateriale  til  sit 
hovedverk.  cDe  Forenede  staters  historie»  gaar  fra  kolo- 
Disationens  begyndelse   til    1783;    verket  bestaar  af  12 

bind,  det  første  udkom 
1834,  det  sidste  1882. 
Det  udmerker  sig  ved 
forfatterens  forbausende 
kundskaber,  der  støtter 
sig  paa  et  omfattende 
og  paalideligt  kildestu- 
dium, og  ved  hans  varme 

fædrelandskjærlighed. 
2.  Hubert  Howe  B. 
(1832—),  amer.  historie- 
slu*iver,  boghandler  i  San- 
Francisco,  tjente  en  for- 
mue og  grundlagde  et 
bibliotek,  der  omfatter 
omtrent  alt,  hvad  der 
findes  af  skrifter  om  det 
vestlige  Nordamerika  og 
Mexico,  desuden  talrige 
aktstykker  og  oldfund. 
Han  lod  dette  materiale 
George  Bancroft.  behandle     rent     fabrik- 


betkikkelse-  ®  Bcstellang  f; 
Anstdlung  f;  Schlcirang  f  —  ® 
appoiatnient  —  (g)  nominatlon  f. 

beskjsftige  -  0  beKhflftigen 
-  '^employ.  oocapy  —  ®ooettper: 
'Jrbddere)  dooner  da  travail  å; 
ew  taakw)  préoccuper. 

betkjsfligelse  -  ®  BeKbftf- 
tigaog  f  —  @  oecapaUon  employ- 
°>«t,  pnnoit  -   ®  oecnpaUon  f. 


beskikkelse— beskrivelse 

mæssig   af  en   talrig  stab  af  medarbeidere.     Resultatet 
er  blevet  et  verk,  cPacifikstaternes  historie»,  hvoraf  der 
siden  1882  er  udkommet  henved  30  bind. 
Band,  se  Bann. 

Banda.     1.    Distrikt  i  nordvestre  Forindien,  division 

Allahabad,  7  928  km.'  med  ca.  700  000  indb.,  hvoraf  de 

fleste  hinduer.     2.    Hovedstad  i  distriktet,  22  565  indb.; 

I   handel   med    bomuld,   har   mange   moskeer,   templer  og 

I   ruiner  af  paladser. 

!       Bandage  [bandåée],  se  Forbinding. 

I       Bandager  [bandåier]  (elektr.)  er  traade   af  fortinnet 

I   messing,  deltametal  og  siliciumbronce,  som  vikles  omkring 

I   de  elektriske  maskiners  ankere  for  at  fastholde   anker- 

I   viklingen  og  for  at  forhindre   vindingerne    fra    at   blive 

slynget  ud  af  ankernoteme  under  rotationen.    Anvendes 

ankere  med  halvt  lukkede  noter,  kan  bandagerne  erstattes 

med  kiler  af  træ  eller  isolationsmateriale. 

Bandagist  [bandaitst]  (fr.),  forfærdiger  af  forbindings- 
sager. 

Bandak,  den  vestligste  af  de  store  telemarkske  ind- 
sjøer  med  vild  Qeldnatur,  areal  29  km.',  72  m.  o.  h., 
dybde  153 — 211  m.,  er  gjennemsnitlig  islagt  i  94  dage 
fra  17  jan.  til  21  april.  Den  danner  endepunktet  for 
« Bandak*  Norsjøkanalen»  (s.  d.),  og  fra  dens  vestende  ved 
Dalen  (Lastein)  fører  hovedvei  over  Haukelifjeld  til 
Hardanger. 

Bandak-Norsjøkanalen  kaldes  det  kanaliserede  elve- 
stykke,  som  forbinder  Norsjø  med  de  vesttelemarkske 
indsjøer:  Flaavand,  Kviteseidvand  og  Bandak.  Da  Norsjø 
ligger  i  en  høide  af  15  m.  o.  h.  og  de  nævnte  andre 
indsjøer  72  m.  o.  h.,  er  følgelig  høideforskjellen  57  m. 
Dette  fald  overvindes  ved  hjælp  af  ialt  15  sluser  med 
en  gjennemsnitlig  løftehøide  af  henimod  4  m.  Disse 
er  anbragt  paa  steder,  hvor  faldet  er  samlet  ved  store 
dambygninger.  Kanalen  begynder  ved  Ulefoss,  hvor 
der  er  11  m.  høit  fald  og  3  sluser.  Ovenfor  denne  er 
der  dannet  en  rende,  som  dels  er  indsprængt  i  Qeldet 
og  dels  er  dannet  ved  hjælp  af  store  mure  og  skjerme. 
Renden  fører  kort  ovenfor  ud  i  Eidselven,  som  ved 
Ulefossdammen  her  er  hævet  3  m.  og  derved  gjort 
seilbar  til  Eidsfossen,  3  km.  ovenfor.  Forbi  denne,  der 
har  en  høide  af  10  m.,  føres  skibene  gjennem  2  sluser, 
og  ovenfor  er  der  ved  dammen  i  Eidsfossen  dannet  et 
roligt,  dybt  bassin  op  til  Vrangfoss,  hvor  det  sterkeste 
fald  er  samlet.  Før  kanaliseringsarbeiderne  blev  udført, 
var  Vrangfoss  et  langt,  vildt  stryk,  men  er  nu  ved  hjælp 
af  en  høi  stendam  blevet  en  lodret  fos  med  23  m.s  høide. 
Dammen  er  med  fundament  37  ra.  høi,  har  en  bund- 
bredde  af  21  m.  og  en  kronbredde  af  4  m.  Den  hviler 
tildels  paa  et  af  svære  granitkvadre  dannet  hvælv,  og 
fundamenteringen  har  været  et  overmaade  vanskeligt 
teknisk  arbeide,  idet  grundens  beskaffenhed  var  yderst 
ugunstig.  Forbi  Vrangfoss  fører  6  sluser,  der  er  anbragt 
paa  elvens  høire  bred.  Den  ene  sluse  anvendes  dog 
kun  som  flomsluse.  Omtrent  150  m.  ovenfor  dammen  er 
atter  kanalen  ført  ud  i  elven,  som  her  før  gik  i  et  dybt 
gjel  mellem  høie,  steile  Qeldvægge,  men  som  nu,  efterat 
vandstanden  er  hævet  ved  Vrangfossdammen,  flyder 
rolig  i  et  dybt  bassin.  —  Høiere  oppe  ligger  Lunde  sluse 
og  derpaa  Kjeldal  sluse,  begge  med  3  m.s  faldhøide. 
Fra  Kjeldal  er   der   2  km.  op  til  Hogga,   hvor  en  regu- 


beskjæmme  —  ®  betchåmen 
~-  (^  diflgraoe,  dlahonour;  (|Uøre 
skamnild)  abaah ;  (gjøre  Ulskamme) 
put  to  ahame  —  0  rendre  hon- 
teux:  confondre,  humiller;  (ran- 
lere)  dtehonorer;  (gjøre  tilskamme) 
■urpaaier,  écllpaer. 

tieskjæmraelse  —  ®  Be- 
achflmung,  Schonde  f,  Scbimpf  m 
—  @   shame,   disgrace,   dltbonoor 


—  (S)  honte  f.  nflh>nt  m;  confu- 
slon  f. 

beskjære  —  ®  bcschnelden  — 
®  clip.  pare,  trim,  (trær)  ogs. 
prune.  lop :  (flg.)  curtall,  reduce  — 
0  rogner:  (trær)  taiUer,  ébrancher, 
(hæk)  tondre;  (flg.)  raccourcir; 
écomcr.    Se  ogs.  tildele. 

beskiæring  —  0  Beschnelden 
n.  Beachneldung  f  —   @   cll|H>intf 


osv.  —  0  rogoure  f.  rognement  m : 
taille  f:  tonte  f:  (flg.)  raooourcisse- 
ment  m. 

besk)ærme(lse)  se  beskyt- 
te(lse). 

beskrive  -  ®  bcschrelben; 
schildem  —  (e)  describe,  detail  — 
0  décrire.  tracer;  (skildre)  (dé)- 
pelndre. 

beskrivelse  —  ®  Beschrelbnng. 


691 


beskrivende— beskyttelse 

leringsdam  holder  vand- 
standen i  sjøerne  oven- 
for paa  72  m.  o.  h.  Ogsaa 
bygningen  af  denne  dam 
voldte  meget  store  van- 
skeligheder, da  man  1  å 
2  m.  under  elveleiet  stødte 
paa  kviksand,  som  fuld- 
stændig  maatte  fjernes, 
førend  fundamenteringen 
kunde  begynde.  Det  ved 
Hoggadammen  dannede 
fald,  7  m.,  overvindes  ved 
hjæip  af  2  sluser,  og  her- 
fra   til     Strengen,     hvor 

dampskibsfarten  tidligere  begyndte,  er  det  5  km.  Alle 
sluser  i  kanalen  har  samme  dimensioner,  nemlig  37.65 
m.s  længde,  6.9  m.s  bredde  og  2.59  m.s  dybde.  —  Kanalen 
hyggedes  1887 — 92  under  ledelse  af  ingeniør  G.  Sætren. 
Arbeidet,  som  kostede  omtr.  3  mill.  kr.,  er  det  største  af 
denne  art  i  vort  land  og  ansees  som  et  med  sjelden  hydro- 
teknisk  dygtighed  udført  bygverk,  der  har  nydt  en  udelt 
paaskjønnelse  blandt  fagmænd  ogsaa  langt  udenfor  vort 


Bandaksli— Bandiéra 


692 


80m.- 

erMai 

•et 

Længdeprofi] 

1. 

» 

1   r 

60 

"H 

l^ 

TO. 

f£^hhb 

^%n 

\ 

I 

1   ^ 

'^^^A 

"^"^im 

JO 

\ 

\ 

p 

5B^5B5 

^^ 

msTA 

Wl^. 

'Wf!^ 

S^^JK^!^ 

||- 

1 

-  H 

^ 

k 

Ir 

/> 

-A"^ 

1 

M 

« 

t   0 

30 

:£ 

• 

1 

6 

1 

MS 

5 

r  1 

20 

^^  o 

2ci>c    '^ 

waei^'.^-,- 

!loTd»ioM 

10m.o« 

1 

M-  P 

22      21       20       19       U       1 

T       w       U       H       0       U      11       10      « 

( 

>     a 

K 

)       s 

\ 

( 

>    Km. 

ÉI. 

jd 

*^^^t 

1  IT  jllr  ill 1 "":'"~ '                         "*■-            _i 

£^9***          "^ 

'''^'^^ta_ 

J^ 

"■^N^-         ""^ 

Schildening  f  —  (e)  descriptlon. 
account  —  (f)  description  f;  peln- 
ture  f,  over  al  b.  -  ®  (iber  «Ile 
Beschreibunf;  —  (e)  beyond  all  ex- 
pression  —  (£)  au-  delA  de  toute  ex- 
pression. 

beskrivende  —  ®  bcschrelbend 
—  (c)  deacripllve  —  ^  descripUf. 

beskue  se  betragte. 

beskuelse  —    0  Beschaaen  n, 


Bandnk-Norsjøknnnlen :  Sluser  ved  Vrangfoss. 

lands  grænser.  Ved  B.  er  aabnet  en  vandvei,  der  fra 
Skien  til  Dalen,  ved  vestre  ende  af  Bandak,  er  105  km. 
lang.  Længden  af  det  kanaliserede  elvestykke  fra  Ulefoss 
til  Strengen  er  22  km.  Dampskibsturen  fra  Skien  til 
Dalen  kan  gjøres  paa  7 — 8  timer,  hvoraf  2'/*  time 
medgaar  til  farten  gjennem  kanalen.  De  5  sluser  ved 
Vrangfoss  passeres  i  løbet  af  25  min.  Gjennem  kanalen 
gaar  der  en  betydelig  person-  og  godstrafik,  og  den  er 
en  af  turisttrafikens  hovedruter  østenfjelds. 

Bandaksli,  dampskibsanløbssted  med  postaabneri  og 
skydsstation  paa  sydsiden  af  Bandak,  hvorfra  vei  fører 
over  til  Fyresdal  og  Nissedal. 

Bandamanna  saga  (de  sammensvornes  saga),  en  liden 
isl.  saga,  torfattet  ved  slutningen  af  det  12  aarh.    Hand- 


Beschauuntt  f  —  (e)  viewing,  in- 
specUon  —  (f)  contemplation  f. 

beskyde  —  ®  beschleaw^n  - 
@  flre  upon  (Inlo)  —  (?)  lirer  «ur; 
canonner;  bombarder:  (lan^klbs) 
enfller 

beskygge  —  (t)  beMhatten  — 
@  shade  —  ®  om  brager. 

beskylde  —  0  beschuldlgen, 
becichtlgen,  zelben  —  ^  aecuae  (of). 


Bajidak-Norsj  økanalen . 

lingen  foregaar  paa  Nordlandet  ved  midten  af  11  aarh., 
et  tisdsrum,  der  ellers  ikke  behandles  af  sagaer,  hvor\*ed 
B.  faar  øget  interesse. 

Bandara.  1.  Distrikt  i  Forindien,  Centralprovinseroe, 
divisionen  Nagpur,  10 158  km.'  med  663  578  indb.  Vakkert 
land,  avl  af  ris  og  hvede.  2.  Hovedstad  i  distriktet, 
14  023  indb.;  industri  i  bomulds-  og  metalvarer,  meget 
besøgt  basar. 

Bandaøeme,  sydligste  gruppe  af  Molukkeme,  hører 
til  hoU.  residentskab  Amboina,  42  km.'  med  9  334  iodb., 
hvoraf  729  europæere;  bestaar  af  øeme  Stor- Banda, 
Goenoeng  Api  med  en  virksom  vulkan,  520  m.,  og 
Banda  Nelra  med  hovedbyen  Banda.  Fra  B.  faaes  det 
meste  af  de  muskat nødder,  som  er  i  handelen. 

Bande,  skare,  især  af  tyve  og  røvere,  er  gjennem 
tysk  laant  fra  fransk  bande. 

Bande,  Den  sorte,  se  Sorte  bande. 

Ba'ndel,  Ernst  v.  (1800—76),  t.  billedhugger,  var 
opfyldt  af  tanken  om  at  reise  et  kolossalmonument 
(57  m.  høit)  paa  en  Qeldtind  i  Teutoburger-skogen  for 
Tysklands  heros,  Cheruskeriyrsten  Herman,  og  opnaaede 
efter  en  aarrækkes  anstrengelser  at  gjennemføre  sin  plan. 

Bandelkand,  landskab  i  det  nordlige  Forindien 
(v.  f.  Bagelkand),  ca.  27000  km.»  med  ca.  V/t  mill.  indb. 
(1901),  omfatter  31  indfødte  stater  og  endel  engelske 
provinser.  Det  er  et  bakket  landskab  med  megen  skog 
og  stor  rigdom  paa  mineraler. 

BandeMlo,  Matteo  (1480—1561),  ital.  forfatter,  den 
betydeligste  ital.  novellist  i  det  16  aarh.,  var  fra  Pieraout 
blev  dominikaner,  levede  i  Norditalien,  men  bosatte  sig 
tilsidst  i  Frankrige,  hvor  han  blev  biskop  i  Agen.  Hans 
noveller,  der  ofte  overskrider  grænserne  for  det  anstændige. 
er  livlig  og  klart  skrevet  og  giver  interessante  kulturbilieder 

Banderilla  [-Vlja]  (sp.,  af  nylat.  banderium^  fane. 
banner),  liden  fane,  benævnelse  for  et  kort,  med  eo 
liden  fane  og  brogede  baand  forsynet  spyd,  som  benyttes 
ved  tyrefegtninger. 

Banderole  [bådr&lj  (fr.),  i  middelalderen  den  lille 
fane,  der  som  pynt  var  fastgjort  til  trompeten,  nu  den 
med  kvaster  forsynede  snor,  hvori  trompeten  bæres, 
ogsaa  lansefane,  skibsvimpel. 

Bandholm,  havn  paa  Lollands  nordkyst  7  km.  fn 
Maribo,  hvis  ladeplads  og  toldsted  B.  er. 

Ba'ndicut,  se  Punggrævling. 

Bandiéra,  Attilio  (1811— 44)  og  Emilio  8.(1819- 
44),   brødre,   ital.  patrioter,  f.  i  Venedig,  tjente  som  ofS- 


charge,  tax  (wlth),  lay  to  one'8 
charge  —  ®  accnaer,  Inculper  (q 
de  qc):  (gl  ve  skylden  for)  Imputer 
(qc  å  q). 

beskyldning  -  ®  Bcachuldl- 
gung  r  —  (e)  aocusaUon.  ctaarga, 
impataUon  —  ^  accusaUon.  In- 
culpation  f:  ImputaUon  f. 

beskylle  —  ®  betpaien  —  @ 
water,  wash  —  ®  arroaer,  baigner. 


beakjrtte  —  ®  (be)acfa&txaD  - 
@  protect.  tmd,  deTcnd;  sbcHr 
(fh>m)  —  ®  protéger:  iforsmn 
défendre:  (verne)  garder. 

beakyttelae  —  ®  BcKiiotTaQf  r 
Schutz  m  —  @  prolection,  defcoer 
patronage:  sbelter  —  ®  proittUem 
f;  défénae  f,  garde  f.  beskytte»- 
•estOld  —  ØSchatfSoU  -  r  rrv 


693 


Bandlneail— Bang 


G94 


beskjrtter— beslegtet 


cerer  i  den  østerrigske  marine,  hvor  de  søgte  at  vinde 
sine  landsmænd  for  Italiens  befrielse.  De  blev  angivet 
og  maatte  flygte  til  Korfu.  Herfra  drog  de  med  18  led' 
sagere  til  Kalabrien  for  at  reise  befolkningen  mod  den 
neapolitanske  regjering.  De  blev  efter  faa  dages  forløb 
tåget  tilfange  og  skadt  paa  torvet  i  Cosenza ;  men  deres  død 
bidrog  i  høi  grad  til  at  vække  massen' af  befolkningen. 

Bandlne'111,  Baccio  (1493—1560),  ital.  billedhugger, 
var  sterkt  paavirket  af  Michelangelo,  med  hvem  han 
rivaliserede,  og  som  det  var  hans  store  maal  at  overgaa. 
Tiltrods  for  heldige  livsvilkaar  hindrede  hans  urolige 
natur  ham  ofte  i  at  fuldende  sine  verker,  der  mere  ud- 
merker  sig  ved  overdreven  patos  end  ved  kraft. 

Bandl't  (ital.  bandito,  landsforvist),  landstryger,  røver, 
en  mand,  der  lader  sig  leie  til  at  begaa  et  mord.  1 
Italien  dannede  b.  et  formeligt  samfund  med  bestemte 
love  og  vedtægter  og  er  endnu  ikke  helt  udryddet,  se 
Camorra,  Mafia,  Brigands. 

Bandjemiasln.  1.  Hollandsk  residentskab  paa  syd- 
siden af  Bomeo,  374  000  km.'  med  ca.  700  000  indb. 
(dajakker,  malsgere,  enkelte  kinesere  og  europseere), 
væsentlig  bevokset  med  urskog.  2.  Hovedstad  i  resident- 
skabet  ved  elven  Barito,  52685  indb.,  deraf  270  europseere, 
3  400  kinesere  og  arabere.  Husene  er  bygget  paa  pæle; 
udførsel  af  guttaperka,  tømmer,  guldstøv  og  diamanter. 
Regelmæssig  dampskibsforbindelse  med  Batavia. 

Band  of  hope  [bænd  9v  hOp],  navnet  paa  en  stor 
afholdsforening  for  bøm  i  England.  Stiftedes  i  1855. 
I  1904  fandtes  der  29189  afdelinger  af  foreningen  med 
3  363  973  medlemmer.  Den  virker  bl.  a.  ved  udgivelse 
af  afholdslitteratur  for  bøm. 

Bandol  [bådå'l],  fr.  havn  ved  Middelhavet  depart. 
Var,  15  km.  v.  f.  Toulon.  2  077  indb.  Udførsel  af  vin, 
oranger,  grønt;  dyrkning  af  evighedsblomster.  Bødker- 
industri,  kystfart. 

Bandola,  et  mangestrenget,  fortn nsvis  meksikansk 
lutinstrument,  som  spilles  med  en  hompinde. 

Bandolér,  det  brede  gehæng,  som  infanteristen  tid- 
ligere havde  over  skulderen,  og  hvortil  den  store  pa- 
tron taske  var  fsestet. 

Bandoline,  forslgellige  parfumerede  haarstivnings- 
midler,  der  ofte  indeholder  kvædekjerne  eller  tragant- 
gummi  sammen  med  rosenvand. 

Bandon  Bridge  [bdnd^n  bridi],  irsk  havneby  i  grev- 
skabet  Cork,  21  km.  s.v.  f.  Cork.  4  000  indb.  Vigtige 
markeder.     Uld-,  lærreds-  og  bomuldsfabriker. 

Bandura,  et  slags  mangestrenget  citerinstrument  fra 
Lillerusland  og  Polen. 

Bandy,  se  Hockey. 

Bane,  se  Jernbaner  og  Elektriske  baner. 

Banegaarde,  se  Jembanestationer. 

Baner,  gammel  sv.  adelsslegt.  Nils  Eskildsson, 
henrettet  1520,  blev  farfader  til  raadsherrerne  Sten  og 
Gustaf  B.  Efter  høiadelens  brud  med  hertug  Karl 
flygtede  disse  til  Sigismund  i  Polen,  men  udleveredes 
efter  dennes  nederlag  og  halshuggedes  1660.  —  Johan 
B.  (1596—1641),  Gustafs  søn,  feltherre,  oplært  i  Gustaf 
Adolfs  skole,  chef  for  den  svenske  hær  i  Tyskland  efter 
Ndrdlingen-nederlaget.  1636  seirede  han  ved  Wittstock 
og  førte  demæst  hæren  tiltrods  for  overmagten  uskadt  til 
Pommern  i  et  glimrende  tilbagetog.    1639  skaffede  et  nyt 


fremstød  ham  seier  ved  Chemnitz,  Bohmen  besattes,  og 
selve  Regensburg  truedes,  men  atter  tvang  fiendens  over- 
magt  B.  til  at  vige.  Efter  lykkelig  at  have  ført  hæren 
til  Sachsen  døde  B.  Han  er  en  af  trediveaarskrigens 
mest  typiske  skikkelser,  drikkesyg,  heftig  og  brutal,  men 
raadsnar,  kjæk,  en  strategiens  mester,  hvis  tilbagetog 
især  bærer  præg  af  hans  geni. 

Banes,  havn  paa  Cuba,  Vestindien.  Anløbes  ofte  af 
norske  dampfartøier  for  frugtlast  til  de  Forenede  stater. 

BanfT  [bænfj.  1.  Grevskab  (shirc)  i  nordre  Skotland  vod 
sydkysten  af  MorayQorden,  1  777  km.'  med  61  488  indb. 
Lidt  akerbrug  i  nord,  kvægavl  i  syd  (Grampianbjergene), 
fiskeri  i  havet  og  elvene  (laks).  Største  el  ve  Spey  og 
Deveron.  2.  Hovedstad  i  grevskabet  ved  Deverons  udløb  i 
MorayQorden,  7161  indb.,  stort  sildefiske,  handel,  industri. 

Banfty  [ba'nfll  Dezs6  (Des  i  d  er  i  u  s),  baron  (1843—), 
ungarsk  politiker,  blev  1895  førsteminister,  men  gik  af 
feb.  1899.  1903  kastede  B.  sig  atter  ind  i  den  politiske 
strid  som  fører  for  et  parti,  der  tilstræber  Ungarns 
fuldstændige  adskillelse  fra  Østerrige,  saaledes  at  disse  to 
lande  kun  skal  være  forenet  ved  en  personalunion  i 
strengeste  forstand. 

Bang,  Anthon  (1809—70),  n.  forf.  og  bladudgiver, 
opr.  militær,  men  tog  afsked  paa  grund  af  lamhed  og 
begyndte  i  forskjellige  byer  en  meget  produktiv  forfatter- 
virksomhed  for  menigmand,  hvis  betydning  fik  offentlig 
paaskjønnelse  af  stortinget  ved  en  betragtelig  forhøielse 
af  hans  pension.  B.  skrev  bl.  a.  «Fortællinger  for  folket» 
(4  rækker,  1857—64)  og  redigerede  bl.  a.  «Menigmands 
ven»  (aarg.  1—7),  «Børnenes  blad»  (aarg.  1—5). 

Bang,  Anton  Christian  (1 840—),  n.  kirkehisto- 
riker  og  biskop,  søn  af  gaardbrugerfolk  i  Nesne  paa 
Helgeland.  Efter  først  at 
have  tåget  folkeskolelærer- 
eksamen  begyndte  han  at 
studere  i  1860,  blev  teo- 
logisk kandidat  1867  og 
virkede  derefter  i  flere 
aar  som  kateket  og  prest. 
1  1878  tog  han  doktor- 
graden i  teologi  med  en 
afhandling  <0m  Christi 
opstan deises  historiske 
virkelighed»,  blev  to  aar 
derefter  lærer  ved  uni- 
versitetets praktisk-teolo- 
giske seminar  og  ud- 
nævntes  i  1885  til  pro- 
fessor i  kirkehistorie. 
Blandt  B.s  mange  viden- 
skabelige  arbeider  maa 
især  frem  hæves  den  grun- 
dige monografi  over  H.  N. 
Hauge  og  hans  samtid, 
hans  studier  over  nordisk  mytologi  og  «Den  norske  kirkes 
historie  i  det  16  aarh.  (1536-1600)».  Fra  1893-95  var 
B.  chef  for  kirkedepartementet  og  udnævntes  i  1895  til 
biskop  i  Kristiania  stift. 

Bang,  Bernhard  Lauritz  Frederik  (1848—), 
d.  læge  og  veterinær,  siden  1892  professor  i  kirurgi 
ved  den  danske  veterinær-  og  landbohøiskole  og  formand 


Fot  af  L.  Szadnskl. 
Anton  Christian  Bang. 


tcctlve  (prohibltion)  duty  —  ®  droK 
(m)  prolertear. 

beskjrtter,  -inde  —  ®  Be- 
•chatzerdn),  Gdnncrdn)  m  (f)  —  (e) 
protector.   protectret;    patron(ess) 

—  (?)  protecfear  m,   protectiioe   f; 
défensear  m. 

beskølt  -  ®  ScIUflhzwielMck  m 

—  @  biacult  —  ®  bltcnlt  m  (de  roer). 
beslaa   -   ®  bcMhlagen  -  @ 


roount;  (Itidfatte)  ense;  (indven- 
dig)  line;  (paa  enden)  tip:  (et  fad) 
hoop ;  (med  spiker)  stud :  (seil)  furl ; 
(hest)  slioe  —  (|)  garnir,  rcvétir. 
armer:  (hest)  ferrer:  (med  spiker > 
clouter:  (tilsjm)  ferier,  serrer,  vel 
beslaaet  -  (^  gnt  beschlagen  — 
(e)  (med  penge)  iined.  (med  lær- 
dom) well  grounded  (equipped)  — 
©  en  fonds,  å  flot. 


beslag   —   (t)  Beschlflge  n;  Be- 
schlag  m  —  (e)monnting:  (pnn  dør 
o.  1.)  iron  work,  butts:  (i  form  af 
ring)    hoop:    (paa   stok   o.  1.)    fer- 
rule:  (pao  hjul)  tire:  (tilføs) strap-    ' 
(ping)  —  ®  gamiture  f:  femire  f:  •  ' 
bandes  f  pi.    lægge  b.  paa  (flg.) 
—   ®  in  Anspruch    nehmen    —   (g*    ; 
take  up,  engross,  engag^  —  ®  oe-    \ 
cuper,  absort>er:  réclamer  (rattefi-    i 


tion  de  q).  beslaglægse  —  0 
mit  Beschlag  t>elegen  —  @  seque- 
ster,  sequestrate.  seize,  place  (put) 
under  an  arrest,  (lov  an)  embargo 
(on)  -  (D  saisir.  mettre  arret  (lll- 
$JM'.  Tembargo)  sur,  conflsquer. 

beslegtet  -  (t;  verwandt  —  (e) 
related.  akln,  allied  Uo);  kindred: 
(ord)  cognate:  congenial  (souls)  — 
®    parent    (de^:     (ved    giftermaal) 


beslutning— besoin 


695 


Bang— Bangkok 


696 


i  det  veterinære  sundhedsraadf  har  ved  siden  af  en 
omfattende  lærergjerning  udført  talrige  videnskabelige 
arbeider,  særlig  over  husdyrtuberkulosen  og  smitsom 
kastning  hos  kvæget.  Nu  optaget  med  forsøg  paa  at 
fremstille  en  vakcine  mod  sidstnævnte  sygdom. 

Bang,  Cathrinus  Dorotheus  Olivins  (1822— 
98),  n.  litteraturhistoriker,  blev  1858  efter  sin  af  handling: 
«Udsigt  over  den  didaktiske  poesis  frembringelser  i  de 
nordiske  litteraturer»  ansat  som  universitetsstipendiat  i 
nordisk  litteratur  og  1869  udnævnt  til  professor. 

Bang,  Christen  Stephensen  (1584—1678),  kjøb- 
mandssøn  fra  Aalborg,  blev  1614  kapellan  i  Solum,  1621 
sogneprest  i  Romedal.  Han  har  forfattet  opbyggelses- 
bogen  cChristianiæ  stads  beskrifuelse»  (Kra.  1651)  og  et 
stort  verk  cPostilla  cathechetica»  (Kra.,  Valentin  Kuhn, 
1650—52,  10  bd.). 

Bang,  Gustav  (1871—),  d.  historiker,  dr.  phil.  1897 
med  en  afhandling  om  den  gamle  danske  adels  forfald. 
Af  senere  arbeider  er  det  betydeligste  «Kapitalismens 
gennembrud»,  der  skildrer  maskin-  og  fabrikdriftens 
gjennemførelse  i  England  fra  socialdemokratisk  synspunkt. 
Bang,  Herman  Joachim  (1857—),  d.  forfatter,  f. 
paa  Als,  vandt  sine  første  sporer  som  journalist.  I 
skjønlitteraturen  vakte  han,  efter  at  have  udgivet  et  par 

mindre  arbeider,  stor  op- 
sigt  med  romanen  « Haab- 
løse  slegter»  (1880),  der 
dog  paa  grund  af  et  par 
vovede  scener  først  blev 
beslaglagt.  Af  arbeider 
fra  de  følgende  aar  kan 
nævnes  romanerne«Stuk>, 
«Tine»,  «Det  hvide  hus», 
«Mikael»,  «Deuden  fædre- 
land»  samt  novellesam- 
lingerne  «Stille  eksisten- 
ser» og  «Under  aaget». 
B.s  talent  bevæger  sig 
kraftigst  i  yderlighederne : 
det  moderne,  nervøse  kul- 
turliv, ført  under  stem- 
ningers og  oplevelsers  høi- 
tryk,  og  de  stille,  graa 
hverdagstil værelser.  Han 
er  sterkt  paavirket  af 
fransk  naturalisme  (Balzac,  Zola),  og  hans  stil  er 
impressionistisk,  søgende  malerisk  at  gjengive  livet  ved 
en  tilsyneladende  tilfældig  ophobning  af  smaa  træk. 
Hans  følelsesfuldhed  kan  gaa  over  til  sødlig  sentimen- 
talitet, men  ofte  naar  han  at  vække  en  dyb  og  blød 
stemning.  Hans  psykologiske  evne  er  undertiden  mester- 
lig, særlig  hvor  det  gjælder  at  lodde  dybden  hos  en 
«stille  eksistens». 

Bang,  Ivar  (1869—),  søn  af  ovennævnte  A.  Chr.  B., 
læge,  bekjendt  ved  en  række  arbeider  over  fysiologisk  kemi, 
i  hvilket  fag  han  1904  ansattes  som  professor  i  Lund. 

Bang,  Knut  Sevaldsen  (1633—94),  sogneprest  til 
Toten,  en  nidkjær  og  dygtig,  men  noget  stridbar  mand. 
Han  udgav  en  salmebog  (1679)  og  en  katekismusforklaring 
(1681,  udgivet  paany  1865  af  prof.  Caspari).  B.  er  en 
af  de  første   norske  kobberstikkere,  hvilket  kan  sees  af 


Herman  Jonchim  Bang. 


det  kobberstukne  titelblad  til  Niels  Thomesens  «Gestus 
Sapphicus»  (Kra.  1661). 

Bang,  Niels  Haarup  (1857—),  d.  skolemand,  bier 
1900  viceskoledirektør  i  Kbh.  Siden  1904  er  han  redak- 
tør af  det  pædagogiske  tidsskrift  «Vor  ungdom». 

Bang,  Peter  Georg  (1797—1861),  d.  politiker  og 
jurist,  havde  1847—48  den  væsentligste  del  i  arbeidet 
for  at  planlægge  en  fri  forfatning;  havde  senere  sæde  i 
en  række  ministerier  og  var  1854 — 56  konseilspræsident 
Senere  justitiarius  i  høiesteret. 

Bang,  Thomas  Cathinco  (1827— 1902),  n.embeds- 
mand,  konservativ  politiker.  B.  tog  jur.  embedseksamen 
1849,  hvorefter  han  indtil  1852  var  sekretær  for  eo 
kommission  til  undcrsøgelse  af  begaaede  misligheder  ved 
Kongsberg  sølvverk,  traadte  saa  ind  i  indredepartementet, 
hvor  han  hurtig  avancerede,  1867  til  ekspeditionschef. 
1872  blev  han  borgermester  i  Drammen.  Han  valgtes 
til  byens  stortingsmand  1877  og  sad  paa  tinget  indtil 
1894,  1890  —91  som  stortingspræsident.  Imidlertid  harde 
han  været  medlem  af  aprilministeriet  1884  og  var  1890 
blevet  amtmand  i  Buskeruds  amt. 

Bang,  Vilhelm  (1843—),  d.  prest  og  historiker,  har 
udgivet  en  del  historiske  fremstillinger,  særlig  paa  det 
kulturhistoriske  omraade,  «Præstegaardsliv»,  «Latinskole- 
liv»,  «Hekseforfølgelser»,  «Hellige  kilder». 

Bangalore,  hovedstad  i  den  britiske  vasalstat  Mysore 
el.  Maisur,  Forindien  (det  sydlige  Dekan),  159046  indb., 
deraf  ca.  25  000  muhammedanere  og  15  000  kristne, 
resten  hinduer.  Jernbaneknudepunkt,  sæåe  for  den 
katolske  biskop  for  det  sydlige  Indien,  en  protestantisk 
mission  o.  m.  Byen  bestaar  af  den  gamle,  tæt  befolkede 
bydel  (Pet),  og  den  nye  engelske  bydel  med  kirker  og 
offentlige  bygninger  samt  maharadsjaens  palads.  Fabri- 
kat ion  af  tepper  og  handel  med  korn  og  bomuld. 

Bangdalsb ruget,  dampsag,  høvleri,  trævare-  og  byg- 
ningsforretning  ved  Bangsund,  færgested  og  dampskibs- 
anløbssted  (post  og  telegraf)  ved  LyngsQorden  i  Klingen 
herred.  Nordre  Trondhjems  amt,  240  indb. 

Bange  [båij,  Charles  Thimothé  Maximiliao 
Valérand  de  (1833—),  fr.  oberst,  konstruktør  af  del 
nyere  franske  skytssystem,  saavel  for  feltartilleriets  som 
for  fæstningsartilleriets  vedkommende. 

Bangka  (Banka),  ø  i  hoU.  Indien,  øst  for  Sumatra, 
skilt  fra  samme  ved  det  smale  B.-stræde,  ca.  12000 
km.*  med  106  300  indb.  (62  pct.  malajere,  37.5  pct  ki- 
nesere og  enkelte  europæere).  Bjergfuld  med  flere  iw- 
lerede  fjeldtoppe.  Usundt  klima,  skogene  er  udhugget 
akerbruget  forsømt.  Vigtigste  produkt  er  tin  (aarspro- 
duktion  ca.  16  000  tons).    Hovedstad  Muntok  i   nordvest 

Bangkok,  hovedstad  i  Siam,  ligger  paa  begge  sider 
af  elven  Menam,  ca.  30  km.  fra  dens  munding.  Byeo 
har  400  000  indb.,  hvoraf  næsten  halvparten  er  kinesere, 
medens  resten  er  siamesere,  malajere  etc,  samt  euro- 
pæere, deriblandt  endel  danske  og  enkelte  norske.  Bjeo 
er  gjennemskaaret  af  kanaler,  og  de  fleste  huse,  som 
alle  er  bygget  af  træ  eller  bambus,  staar  paa  px\t 
Mange  mennesker  bor  paa  flaader  ude  i  elven.  Der  tindes 
en  mængde  pragtfulde  buddhistiske  templer  og  pagoder 
og  ca.  700  buddhistiske  klostre.  Disse  huse  er  bygget 
af  sten,  og  det  samme  er  tilfældet  med  det  storartede 
kongelige    slot,    som    udgjør    en    bydel    for   sig  og  er 


alllé  (avec);  (flg.)  semblnble.  analo- 
gue  (A>:  (Arnes)  tympathique(s). 

beslutning  -  0  Be«chlu8s. 
EnUchluM  m  —  (o)  resolution.  dc- 
cision.  (fast)  determlnatlon  —  (f) 
resolution.  déclsion  f;  arrete  m. 

beslut8om(hed)  —  0  ent- 
schlossen,  EnBchloasfnheit  —  (e)  re- 
soluteiness)  —  (J  réaoIuUion)  (f). 

beslutte  -  0  beschlicssen ;  sich 


entschliessen  —  (e)  resolve.  decide, 
detemilne:  (sig)  come  to  a  resolu- 
tion, mnlic  up  one's  mind  (to)  — 
®  décider.  résoudre,  ari^ter:  (sig) 
prendre  une  resolution,  se  décider 

besmear  @  besmøre. 

besmitte  —  ®  anstecken:  be- 
sudeln,  beschmutzen,  beflecken  — 
fe)    infect,     taint;     poUute,    deflle. 


contaminate;  soll  —  ®  souiller; 
entacher. 

besmykke  —  ©  Ijeschdnlgen, 
bemAnteln  —  (e)  gloss  over,  colour. 
palliate  —  0  pallier;  voiler. 

besmøre  —  ®  beschmieren  — 
(e)  (be)smear  —  0  enduire. 

besnakke  —  0  besch^atzen 
—  @  talk  o%'er  (round)  —  0  en- 
J6Ier,  embobeliner. 


besnære  —  ®  bestricken  -  fi 
ensoare,  entrap  —  {£>  enlaeer.  ^^ 
dulre. 

besoffén  ^  bemaet. 

besogne  m  r,  arbeide,  forrrt 
nlng.    beso(T)gneux  tnengca^ 

besohlen  ^saaie. 

besolden  0  lønne,   gfrr  asM. 

besoin  0  m.  traog.  bdiov- 
DMKtørn). 


697 


Bangor— Bank 


698 


besom— bespreohen 


omgivet  af  en  mur;  hele  den  indre  by  er  ogsaa  om- 
givet  af  en  mur.  B.  er  Siams  vigtigste  handelsby,  men 
al  handel  er  i  hænderne  paa  kineserne  og  europæerne. 
Norges  udførsel  til  B.  har  bare  en  værdi  af  et  par  tusen 
kr.,  Danmark  udfører  derimod  for  flere  hundrede  tusen 
kr.  De  vigtigste  udførselsartikler  fra  B.  er  ris,  teaktræ, 
bomuld,  peber  o.  m.  Den  norske  skibsfart  paa  B.  er 
stor  og  stigende.  I  1904  var  af  samtlige  fremmede  skibe 
58  pct.  tyske,  19  pct.  engelske  og  14  pot.  norske.  Byen 
blev  det  aar  anløbet  af  114  norske  dampsklbe  og  9 
seilskibe  med  en  samlet  tonnage  af  ca.  92  000  tons.  Fra 
B.  udgaar  flere  Jernbanelinjer,  telegrafkabler  og  damp- 
sklbslinjer  (deriblandt  en  linje  til  Kjøbenhavn).  Norsk 
geoeralkonsulat  for  Siam. 

Bangor  [bængå»].  1.  By  i  Wales,  Carnarvonshire,  ved 
Nenaistrædet,  i  en  liden  vakker  dal,  11  269  indb.  Store 
skiferbrud,  badested.  Gammelt  bispesæde,  ældgammel 
domkirke  (525),  universitetsafdeling  (fakultet).  2.  By  i 
nordlige  Irland,  Downshire,  Ulster,  fiskeri,  sjøbad.  3.  By  i 
det  nordøstlige  af  de  Forenede  stater,  Maine,  ved  elven 
Penobscot,  21  850  indb.,  skibsverfter,  udførsel  af  tømmer 
og  is;  teologisk  seminarium. 

Bangsund,  liden  havn  ved  LyngsQorden  nær  Namsos. 
Postkontor,  telegrafstation. 

Bangveolo,  Central-Afrika,  en  af  større  og  mindre 
øer  opfyldt  sjø  i  brit.  Nordøst- Rhodesia,  ca.  250  km.  s.  f. 
Tanganjika,  1  120  m.  o.  h.  Ligger  med  n.-s.  hovedretning 
paa  en  flad  slette,  og  da  den  er  grund  og  har  meget 
lave  og  sumpige  bredder,  har  den  ligesom  Tsad  høist 
fortkjellig  udstrækning  til  de  forskjellige  aarstider.  Dens 
hovedtilløb  er  Tschambesi  fra  n.ø.,  og  dens  afløb  (paa 
sydbredden)  er  Luapula,  Kongos  østlige  kildeelv.  Op- 
daget  1868  af  Livingstone,  som  døde  i  Tschitambo  straks 
s.  f  B.  4  mai  1873. 

Baniån,  se  Ba  ny  an. 

Banim  [bénimj,  John  (pseudonym  0'Hara)  (1798— 
18421.  irsk  forfatter,  har  sammen  med  sin  broder  M  i- 
chael  B.  (1796—1874)  skrevet  tTales  of  the  0'Hara 
femily».  hvor  de  har  leveret  interessante  realistiske 
skildringer  fra  den  irske  bondestands  liv.  John  B., 
der  var  den  mest  fremtrædende  af  de  to  brødre,  har 
desuden  skrevet  den  historiske  roman  «The  Boy  ne 
water»  og  en  række  andre  fortællinger  og  Michael  B. 
<The  town  of  the  cascades»  med  nye  skildringer  af 
ink  folkeliv. 

Banjaluka.  1.  Distrikt  i  sydlige  Bosnien,  8  500  km.' 
med  268000  indb.  2.  Hovedstad  i  distriktet,  ved  elven 
Vrbas,  14812  indb.,  hvoraf  halvparten  muhammedanere, 
resten  græsk  og  romersk  katolske.  Befæstet.  Industri 
i  krudt  og  klæde,  handel  med  tobak,  korn  og  kvæg.  45 
moskeer,  garnison,  ruiner  af  gamle  romerske  bad.  1 
nærheden  trappistklosteret  Maria  Stem. 

Banjer,  det  dæk  eller  det  rum,  hvor  mandskabet 
paa  et  krigsskib  bor.  Paa  handelsskibe  betegner  b. 
gjeme  et  dæk  under  hoveddækket:  det  bruges  saaledes 
ofte  om  et  midlertidigt  mindre  dæk,  som  lægges  paa 
tyskendæksbjelkerne  til  brug  ved  et  eller  andet  arbeide, 
for  seilmageren  f.  eks.  (ogsaa  i  norsk  undertiden  som  i 
dansk  «en  banje»).  —  1  seilbaade  bruges  b.  om  et  fast 
gulv  over  ballasten,  f.  eks.  om  gulvet  i  storrummet 
(kahytten)  paa  en  lodsbaad. 


Ba'njO,  et  fra  Afrika  til  Amerika  overført  negerinstru- 
ment,  en  aaben  ring  med  trommeskind  paa  oversiden 
og  tilsat  lang  hals,  af  hvis  5 — 9  strenge  den  yderste  er 
en  melodistreng,  som  kneppes 
med  tommelfingeren. 

Banjoemas   [banju-],    resi- 
dentskab  paa  sydkysten  af  Java, 
ca.  5  600  km.'  med  1  25 1  963  indb.         ^        Bnnjo. 
(225  pr.  km.*),    heraf  925  euro- 

pæere.  1  n.  og  ø.  bjergfuldt  med  mange  vulkaner  (Slamat 
3  439  m.).  Meget  frugtbart,  djrrkning  af  kaffe  og  en 
mængde  andre  nytteplanter.  Hovedstad  B.  med  havnen 
Tsjelatjap. 

Banjoewangl,  havn  i  nederlandsk  Ostindien,  øen 
Java.     Postkontor,  telegrafstation. 

Bank,  bankvæsen.  Ved  en  b.  forstaaes  et  øko- 
nomisk foretagende,  som  gjør  sig  en  forretning  af  at 
give  og  selv  tåge  kredit,  først  og  fremst  gjennem  udlaan 
og  indlaan  af  penge,  samt  i  det  hele  af  at  formidle  om- 
sætning af  penge,  værdipapirer  og  kreditrepræsentativer. 
Den  enkelte  person,  som  driver  saadan  virksomhed  for  egen 
regning,  kaldes  bankier  og  hans  forretning  bankiér- 
firma  eller  bankhus,  medens  betegnelsen  b.  fortrinsvis 
benyttes  om  de  upersonlige  firmaer,  oftest  kapitalsterke 
aktieselskaber,  der  har  forskjellig  slags  kreditformidling 
og  betalingsomsætning  til  opgave;  en  lovfæstet  definition 
af  betegnelserne  bank  og  bankier  har  man  ikke  i  noget 
lands  lovgivning.  Selve  ordet  b.  er  af  italiensk  oprin- 
delse;  b.  (banco)  var  nemlig  betegnelsen  for  den  disk 
eller  bænk,  hvorfra  pengevekslerne  drev  sin  virksomhed 
paa  de  offentlige  markedspladse  i  middelalderens  italienske 
byer.  Endnu  minder  udtrykket  c bankerot»  herom; 
naar  en  saadan  pengeveksler  misbrugte  sin  stilling  eller 
gjorde  sig  skyldig  i  forbrydelse,  der  medførte  tab  af 
tillid,  blev  hans  sæde  slaaet  istykker  (banco  rottoj.  For- 
øvrigt  er  baukvæsenets  aner  meget  gamle.  Bankmæssig 
omsætning  af  penge  og  forvaring  af  betroede  midler 
finder  man  allerede  i  det  gamle  Babylon  (6  aarh.  f.  Kr.),  i 
Grækenland  og  i  Rom.  Ogsaa  i  middelalderen  og  endnu 
længe  fremefter  i  tiden  spillede  pengevekslerne  en  stor 
rolle,  fordi  myntforholdene  var  saa  usikre.  Navnlig 
udviklede  italienerne  denne  slags  forretning  og  udbredte 
den  til  andre  lande.  Efter  sin  oprindelse  kaldtes  disse 
italienere  lombarder;  herom  minder  endnu  Lombard 
street  i  Londons  city.  Den  laanevirksomhed,  de  særlig 
foretrak,  kortsigtige  udlaan  mod  haandfaaet  pant, 
kom  ogsaa  til  at  gaa  under  navnet  lombardlaan.  Itali- 
enerne var  jødemes  læremestre,  men  blev  efterhaanden 
overfløiet  af  dem.  Jøderne  led  imidlertid  ofte  forføl- 
gelser; dette  opøvede  deres  gløghed,  og  de  gjorde 
pengene  usynlige  og  overflødige  ved  hjælp  af  veksler. 
Forøvrigt  var  vekselerforretning  i  ældre  tider  ofte  for- 
bundet med  guldsmedhaandverket.  Ikke  sjelden  mis- 
brugte de  gamle  bankholdere  sine  kunders  tillid,  og  da 
lovgivningen  viste  sig  frugtesløs  herimod,  blev  bank- 
væsenet  lagt  ind  under  staten.  Den  første  offentlige 
b.  var  Banco  di  Rialio  i  Venedig,  oprettet  1587.  Snart 
fulgte  Amsterdam,  Hamburg  og  Nurnberg  efter.  I  det 
18  aarh.  begynder  en  ny  udvikling  af  bankvæsenet;  de 
italienske  forbilleder  og  traditioner  blegner,  og  Holland, 
men  navnlig  England,  overtager  ledelsen.    Aktiebankerne 


r»^""»  9  aopelUme). 
jesonder  ®  («er)egen. 
Betooderheit  ®  r.  (m 
h"d:  detalj. 
betondera  (t)  «erskilt:  la«r. 
J««Mineii  (0  besindig. 
DCSOrgeB®be«grge,  wmrge  for; 

besorglieh  ®  bekymret;   be- 

t«BkeIifr 


Besorgnis  0  r.  omhu ;  bekym- 
rlnK. 
besorgt   ®  bekymret,  sengste- 

lig. 

Besorgnng  ©  f,  besørgelse; 
erende. 

bespannen  0  spnnde  for. 

besparelse  —  ®  Ersparen  n. 
ErsparnlBM  pl  —  (§)  sa  vi  ng.  economy 
—  d)  épargne,  économie  f. 


bespatter  $)  overskvette. 

bespeak  (e)  bestille,  betinge  sig; 
søge  at  vinde:  tyde  paa. 

bespew  @  overapy. 

bespicken  0  spnkke. 

bespiegeln  0:  sich  b.  spelle 
•lg. 

bespitzt  0  beruset,   omtaaget. 

bespornt  0  med   sporer  paa. 

bespotte  —  0  bespotten,    ver- 


spotten;  Ifistem  —  (e)  mock,  scoff, 
deride,  sneer  at ;  blaspheme  (God) 
—  ®  se  moquer  de;  (rei.)  blas- 
phémer. 

bespottelse  —  ø  Vcrspotten  n. 
Verspottung.  I^sterung  f  —  (e)  blas- 
phemy  —  0  blosnhéme  m. 

besprecnen  0  omtale,  drøne; 
aftale ;  læse  over  (en  syg);  anmelde 
(en  bog). 


699 


Bank 


Bespreoh  ung— bestechen 

kommer  op.  Saadanne  var  f.  eks.  Englands  b.,  gnind- 
lagt  1694,  og  SkoUands,  grundlagt  1695.  De  faar  af- 
gjørende  betydning  for  udviklingen  af  det  moderne 
seddelbanksystem.  1  det  19  aarh.  tog  saa  alle  arter  af 
bankvirksomhcd  et  vældigt  opsving,  en  mængde  sær- 
egne bankformer  udviklede  sig,  og  omraadet  for  b.s 
virksomhed  blev  stadig  udvidet,  saaledes  at  det  nu  kan 
siges,  at  bankvæsenet  behersker  det  hele  økonomiske 
liv.  1  den  aller  nyeste  tid  er  det  navnlig  Tyskland,  som 
har  gaaet  i  spidsen.  1  1890  blev  verdens  samlede  bank- 
kraft  eller  forvaltningskapitalemes  sum  hos  de  banker, 
der  offentliggjør  sine  regnskaber,  beregnet  til  omkr.  60, 
i  1904  til  125  milliarder  kr. 

Livsnerven  i  den  moderne  bankvirksomhed  er  krediten; 
det   er  gjennem   banken  som   organ,  at  krediten  virker 
befrugtende  paa  samfundets  økonomiske  liv.    Bankernes 
forretninger   falder   derfor   naturlig   i    tre  store   hoved- 
grupper:   1.   saadanne,  ved   hvilke  banken  selv  opnaar 
og  benytter  kredit,  saaledes  at  den  bliver  skyldner  for 
den    paa    kredit    modtagne    kapital.      Man    kalder    dem   > 
passi  vforretninger;  II.  saadanne,  ved  hvilke  banken  y  der   i 
kredit,  saaledes  at  den  bliver  sine  kunders  kreditor;   de   i 
kaldes  a  kt  i  vforretninger.    Endel  forretninger,  ved  hvilke   | 
banken  hverken  tager  eller  giver  kredit,  betegnes  under-   ; 
tiden  som  indifferente. 

Bankernes  økonomiske  funktion  er  at  lede  kapitalen    i 
fra   indehavere,    der   sidder   inde    med    den   i   overflod,   i 
som  altsaa  ikke  udnytter  den,  til  saadanne  personer  og   , 
foretagender,  som  trænger  den  for  økonomiske  opgaver,   i 
og  som  er  villig  til  at  betale  (renter  til  kapitalen,  provision    | 
til  banken)  for  denne  tjeneste.    Man  maa  imidlertid  vogte 
sig  for  at  forveksle  denne  tjenstagtighed   med  velgjøren- 
hed.    Bankvirksomhed  er  kold  beregning  med  gevinst  for 
banken   selv   for  øie.     Bankernes  funktion  i  det  økono- 
miske liv  er  paa  den  ene  side  at  tjene  sparesansen  og 
kapitalopsamlingen,   men  de  skal  tillige  paa  den  anden 
side  fremme  initiativ  og  produktivt   arbeide.     En   ufra- 
vigelig  grundsætning  for  deres  virksomhed  ansees  det  at 
være,   at  de  aldrig  for  egen  regning    indlader  sig   paa 
foretagender  af  vovelig  art;   de   kan   vistnok  støtte  spe- 
kulationen,  men  bør  selv  holde  sig    Qernt   fra  den,  idet 
de  altid  maa  holde  sig  for  øie,  at  de,  bortseet  fra  den 
private  bankiervirksomhed,   der  spiller  en  stedse  mere 
tilbagetrængt  rolle,  i  det  store  og  hele  forvalter  fremmed 
kapital,  for  en  overveiende  del  betroede  midler. 

Det  er  navnlig  paa  tre  maader,  at  en  b.  opnaar 
fortjeneste:  a.  ved  forskjellen  mellem  de  høiere  udlaans- 
renter  og  de  lavere  indlaansrenter,  b.  ved  provisioner  eller 
andre  godtgjørelser,  kunderne  maa  erlægge  for  at  opnaa 
b.s  tjeneste,  c.  ved  den  kursforskjel  (agio),  der  kan  ind- 
træde  mellem  det  øieblik,  da  et  værdipapir  (f.  eks.  en 
aktie)  erhverves,  og  det  øieblik,  da  den  sælges.  Men 
før  en  b.  kan  opnaa  fortjeneste,  maa  den  have  kapital. 
Hvorledes  skaffer  den  sig  da  midlerne  til  sin  virksom- 
hed? Jo,  til  en  begyndelse  ved  sin  grundkapital,  der  i 
vore  dage  ofte  er  en  betydelig,  helt  eller  delvis  indbetalt 
aktiekapital  (se  Aktie).  Grundkapitalen  tjener  dels 
som  sikkerhed  for  b.s  kreditorer,  dels  som  driftskapital. 
Som  saadan  vil  den  dog  under  de  moderne  forhold  ikke  | 
forslaa  langt.  En  b.  trænger  en  stadig  fortsat  tilstrøm-  I 
ning  af  penge.    Den  har  jo  nemlig  saa  at  sige  to  hænder,   | 


700 


en  modtagende  og  en,  hvormed  den  atter  giver  ud.  Der 
maa  i  denne  omsætning  af  betroet  og  atter  afgivet  kapital 
ikke  indtræde  nogen  stans.  At  dette  heller  ikke  sker, 
fremgaar  noksom  af  de  blomstrende  bankers  aarsopgjør, 
der  kan  opvise  en  særdeles  stor  omsætning  (verdens- 
institutet  Deutsche  Bank  saaledes  i  1906  nær  78  milli- 
arder kr.,  Centralbanken  for  Norge  i  1906  1.7  milliarder 
kr.,  i  begge  tilfælde  paa  hovedbogens  ene  side). 

Men  hvorledes  skaffer  en  b.  sig  denne  stedse  fornyede 
tilgang  af  virkemidler?  Jo,  ved  sine  passiv-forretninger, 
ved  at  tåge  under  sin  forvaltning  betroet  fremmed 
kapital.  De  vigtigsie  af  de  herhenhørende  forretnings- 
arter  er: 

1.  Indskud  af  kontante  penge,  som  b.  altsaa  laaner 
af  sine  kunder.  Saadanne  indskud  modtager  en  b.:  a. 
paa  folio,  naar  den  forpligter  sig  til  at  tilbagebetale 
pengene  paa  anfordring,  altsaa  naarsomhelst  og  uden 
opsigelse;  denne  form  anvendes  i  stor  udstrækning  af 
forretningsverdenen,  som  paa  denne  maade  slipper  at 
holde  nogen  større  c kasse»;  b.  i  løbende  regning,  saa- 
kaldt  kontokurantregning,  hvor  b.  ved  siden  af  at 
modtage  kundens  indskud  tillige  foretager  udbetalinger 
for  ham,  saaledes  at  der  opstaar  et  som  regel  fast  og 
varigt  mellemregnskabsforhold ;  c.  paa  sparebankvilkaar, 
hvorved  der  forudsættes  ret  for  b.  til  at  kræve  forud- 
gaaende  opsigelse,  hos  os  oftest  3  maaneder,  før  de  ind- 
satte  midler  atter  kan  udtages;  undertiden  betragtes 
denne  opsigelse  stiltiende  forudsat,  saaledes  at  b.  uden 
videre  beregner  den  for  denne  indlaansform  fastsatte 
rente,  naar  beløbet  blot  har  staaet  inde  mindst  3  maa- 
neder; d.  paa  langsigtig  opsigelse,  som  regel  med  mindst 
6  maaneder,  undertiden  med  aars  varsel;  endelig  e.  paa 
forud  fastsat  forfaldstid,  naar  tilbagebetalingen  skal  finde 
sted  til  et  bestemt  tidspunkt,  i  hvilket  tilfælde  ofte  en 
fast  rente  for  det  hele  tidsrum  omforenes.  Størrelsen  af 
den  rentefod,  hvorefter  b.  beregner  rentegodtgjørelsen  for 
sine  indlaan,  af  hænger  nemlig  dels  af  indskuddets  varig- 
hed,  dels  af  bankdiskontoens  (se  nedenf.)  høide.  For 
indskud  paa  folio  beregnes  undertiden,  f.  eks.  saavel  af 
Deutsche  Reichsbank  som  af  Englands  og  af  Frankriges 
bank  ingen  rente;  hos  os  betaler  b.  for  saadanne  laan 
som  regel  1  å  2  pct. 

2.  Giro-omsætning.  Giro  (ital.,  udt.  dshiro)  betyder 
ring  eller  kredsløb.  Naar  A.  skylder  B.,  B.  C,  C.  D.  og  Dr 
atter  A.  en  sum,  danner  disse  fordringer  og  gjældsposter 
en  ring.  Staar  A.,  B.,  C.  og  D.  i  forbindelse  med  samme  b., 
kan  denne  formidle  afgjørelsen  af  samtlige  disse  poster 
uden  at  benytte  kontanter.  Dette  er  grundprincipet  i  den 
saakaldte  girering.  Denne  bestaar  praktisk  i  den  for- 
retningsmæssige  forenkling,  at  gjæld  afgjøres  og  tilgode- 
havender inddrages  ved  af-  og  tilskrivninger  paa  ved- 
kommende firmaers  konti  i  bankernes  bøger.  Ved 
girovirksomheden  giver  banken  ingen  kredit,  overtager 
altsaa  ingen  risiko.  Oftest  foretager  en  b.  disse  overførelser 
gratis,  men  til  gjengjæld  kræver  den  af  enhver  deltager 
i  giroforholdet  et  rentefrit  indskud,  hvis  størrelse  retter 
sig  efter  omsætningernes  omfang,  og  som  kan  beståa  i 
kontanter,  veksler,  anvisninger,  kuponer  etc.  Dette  krav 
er  grunden  til,  at  giroforretningen  regnes  til  de  passive 
kreditforretninger.  Naar  banker  sig  imellem  udligner 
gjældsposter  og  fordringer  ved  indbyrdes  afregning,  taler 


Besprectaung  ®  f.  ramtale. 
rorhandllng:  anmeldelae. 

besprengen  ®  besuenke. 

bespringen  (t)  bedskke. 

besprltzen  ®  besprølte. 

bespttlen  ®  bcskylle. 

besser  0  bedre. 

bessern  (t    forbedre. 

best  t .  A  @  bedst :  (e)  ogs.  lure, 
snyde. 


I  beståa  —  ®  bestehen  —  (?) 
oonslst  (ln.  oD.  be  oompoaed  (of); 
(vare)  oontinue,  endure:  (eksamen) 
stand.  meet.  pass  —  (7)  consister 
(en),  te  composer  (de);  passer  (un 
examen);  soutenlr.  subir  (une 
épreuve);  (vare)  snbsister. 
bestallen  ®  beskikke. 
bestalling  -  ®  Bestallungf- 


^  oommlsslon,  patent  of  orøoe  — 
J)  brevet  m. 

Bestand  'S)  m,  varlghed.  be- 
standlKhed:  beholdning,  beaætnlng. 

bestanddel  -  ®  Bcstandteil  m 
—  @  ingredient;  component.  con- 
stituent  —  ^  «lément,  ingrMlent  m. 

bestandig  -  (t)  besUndlg,  stand- 
hafl  -  ^  lasting:  consUnt(ly)  - 
®   pcrsévérant:   permanost;    oon- 


stant  (oonstamment).  Se  ogs.  sta» 
dlg.  alUd. 

bestandigtaed  se  sUdigtied. 

bestårken  0  bestyrke,  b^ 
knelle. 

bestfltigen  ®  stadteste.  be> 
kræfte. 

bestatten  ø  Jordteste. 

Bestattang  0  r.  begravelse. 

bestechen  ®  besUkke. 


701 


Bank 


702 


Besteok— besteuem 


man  om  clearing  (af  eng.  clear,  gjøre  op,  rydde  I 
op,  klarere).  Dette  system  skriver  sig  fra  England, 
hvor  det  kan  forfølges  tilbage  til  det  18  aarh.;  i  Tyskland 
blev  detlndført  først  1883,  men  havde  der  allerede  i  1905 
naaet  en  saadan  udvikling,  at  33.8  milliarder  kr.  i  det 
ur  blev  afregnet  gjennem  de  tyske  bankers  tolv  clearlng- 
kootorer  aden  anvendelse  af  kontanter. 

3.  Udstedelse  og  salg  af  anvisninger  eller  veksler  paa 
tilgodehavende  hos  b.s  egne  forbindelser. 

4.  Hediskontering  af  veksler,  b.  selv  har  modtaget  til 
diskontering  fra  sine  kunder. 

9.  Modtagelse  i  depot,  d.  v.  s.  til  forvaring  i  afstængte, 
ild-,  yand-  og  tyveri-sikre  mm  af  værdi  papirer  af  enhver 
art  eller  kostbarheder;   endelig 

6.  Udstedelse  af  seddelpenge,  hvilket  er  en  forret  for 
de  saakaldte  seddelbanker  (s.  d.),  i  Norge  alene  Norges 
bask  (s.  d.). 

Med  de  midler,  bankerne  saaledes  paa  forskjellig  maade 
skaffer  sig,  driver  de  sine  aktiv  forretninger.  De  vig- 
tigste  arter  af  disse  er: 

1.  Diskontering  af  veksler.  Herved  forstaaes,  at  b.  af- 
kjøber  kunden  den  endnu  ikke  forfaldne  vekselfordring 
mod  at  erlægge  dens  paalydende,  fratrukket  den  for 
disse  forretninger  særegne  rente  indtil  forfaldsdag,  den 
aakaldte  diskonto  (s.  d.).  Diskonteringsforretningen  spiller 
i  Tore  dages  kreditøkonomi  en  overordentlig  betydnings- 
Md  rolle.  Som  regel  betales  jo  ikke  vareme  kontant 
ved  afleveringen.  Kjøberen  indrømmes  sedvansmaessig 
eo  kortere  eller  længere  kredit,  f.  eks.  i  3  maaneder. 
I  selgerens  interesse  vil  det  imidlertid  ofte  være  at 
skaffe  sig  kontantbeløbet.  Dette  sker  gjennem  diskon- 
teringen. For  at  kunne  gjøre  dette  maa  han  nyde 
tekselkredit  hos  en  b.,  og  denne  tillid  vil  regelmæssig 
være  betinget  af,  at  banken  erholder  et  indblik  i  vedkom- 
mende firmas  formuesforhold  og  forretningsførsel.  Denne 
kontrollerende  virksomhed  er  nøglen  til  b.s  magt. 

Gjennem  at  nedsætte  eller  forøge  diskontoen,  d.  v.  s. 
ved  at  gjøre  pengene  billigere  eller  dyrere,  regulerer  ban- 
kerne pengemarkedet.  Herved  opnaar  de  indflydelse 
paa  alle  laaneoperationer  og  derigjennem  paa  de  alminde-  j 
Uge  omsætning-  og  kreditforhold  i  landet.  Ogsaa  ind- 
skudsrentens  heide  afhænger  af  diskontoen:  jo  høiere 
denne  er,  desto  større  renter  kan  b.  yde  for  de 
•midler,  de  selv  laaner.  I  lande  med  guldmyntfod  er  en 
bøi  diskonto  en  beskjrttelse  mod  udstrømning  til  udlandet 
af  deres  guldforraad.  Hos  os  fastsættes  diskontoen  af 
Norges  bank.  Rige  lande  med  velordnede  bankforhold 
har  som  regel  en  lav,  kapitalfattige  en  høi  diskonto. 

2.  Laan  mod  haandfaaet  pant,  ogsaa  kaldt  lombard- 
laan.  Om  oprindelse  til  navnet  paa  denne  laaneform 
se  ovenf.  Pantobjektet  ved  disse  laan  kan  beståa  i 
værdipapirer  (ofte  ogsaa  kaldt  effekter^  som  aktier, 
obligationer,  sparebankbøger,  eller  i  varer.  Medens 
pantsatte  effekter  simpelthen  overføres  i  bankens  besid- 
delse, sker  sikker hedsstillelsen  ved  varer,  i  alm.  ved 
overdragelsen  af  et  lagerbevis  (warrant,  s.  d.X  en  erkjen- 
delse  fira  et  med  oflTentlig  troværdighed  udstyret  lagerhus 
s.  d.)  eller  fHlager  (s.  d.)  om,  at  vareme  befinder  sig  i 
dets  verge.  Den  kan  ogsaa  ske  ved,  at  b.  erholder  nøglen 
til  pantsætterens  private  lager  udleveret,  saaledes  at  den 
til  enhver  tid   har  adgang   til  at  kontrollere  varemes 


tilstedeværelse.  Befinder  disse  sig  ombord  paa  et  skib, 
er  som  det  heder  «svømmende»,  foregaar  pantsættelsen 
ved  overdragelse  af  det  for  varerne  udstedte  konnosse- 
ment (s.  d.),  ledsaget  af  forsikringspolicen.  Laane- 
grænsen  retter  sig  selvfølgelig  efter  pantets  værdi  og 
debitors  betalingsevne,  men  som  regel  vil  belaanings- 
værdien  aldrig  dække  den  for  objektet  i  handel  og  vandel 
gjæng:^  reelle  værdi,  idet  b.  for  at  undgaa  risiko,  et 
grundprincip  for  al  bankvirksomhed,  regner  med  en 
saakaldt  margin,  ved  hvilket  udtryk  man  netop  betegner 
forskjellen  mellem  laaneværdi  og  salgsværdi.  For  lom- 
bardlaan  er  renten  noget  høiere  end  diskontoen,  i  alminde- 
lighed  1  pct.  Disse  laan  er  derfor  gjeme  kortsigtige; 
ved  den  tyske  rigsbank  saaledes  i  1905  gjennemsnitlig 
kun  elleve  dage. 

3.  Laan  mod  pant  i  fast  eiendom,  jord  og  grund, 
bygning  eller  industriel  bedrift.  Eiendommeligt  for  denne 
laaneform  er,  at  pantet,  som  ubevægeligt,  forbliver  i  eie- 
rens besiddelse  og  under  hans  raadighed.  Disse  laan  be- 
nævnes  hypoteklaan  og  er  langsigtige,  da  en  fast  eiendoms 
eier  ikke  er  tjent  med  at  belaste  sin  eiendom  med  laan, 
der  hvad  dag  som  helst  kunde  opsiges.  Den  herhen- 
hørende  art  bankvirksomhed  drives  derfor  af  særlig  for 
dette  formaal  organiserede  banker,  benævnt  hypotek- 
(s.  d.)  eller  realkredit-b.  (s.  d).  Denne  udlaansform  be- 
nyttes tillige  ofte  af  private  kapitalister. 

4.  Laan  mod  vekselobligationer  (s.  d.),  en  for  Norge 
eiendommelig  laaneform,  og  som  i  stor  udstrækning 
finder  anvendelse  hos  vore  sparebanker.  Bankens  sik- 
kerhed  søges  ved  disse  laan  opnaaet  derved,  at  to  eller 
flere,  af  banken  godtagne  personer,  ved  sit  endossement 
stiller  sig  som  selvskyldnerkautionister  for  laanebeløbet. 

5.  Kontokurantforretninger.  Her  tilstaar  b.  sin  kunde 
kredit  i  cløbende  regning»  (iial.  conto  corrente);  opgjør 
gives  ikke.  for  hver  enkelt  forretning,  men  regnskabet 
holdes  løbende,  indtil  den  omforenede  eller  stiltiende 
fastsatte  regnsliabsperiode,  der  som  regel  vil  afsluttes 
med  kalenderaaret,  er  udløbet.  Ved  opgjøret  da  vil  det 
først  vise  sig,  hvem  af  parterne  der  er  kreditor  og  hvem 
debitor.  Denne  form  af  bankvirksomhed  er  egnet  til  at 
knytte  faste  baand  mellem  bankerne  og  de  store  industrielle 
og  kommercielle  forretninger.  Renteberegningen  sker 
her  paa  en  særegen  maade  (se  Kontokurant). 

6.  Kjøb  og  salg  af  aktier,  statsobligationer,  veksler 
(se  Arbitrage)  og  andre  værdipapirer  samt  veksling  af 
udenlandsk  mynt,  for  egen  regning  eller  pr.  kommission. 

7.  Udstedelse  af  fordringer  paa  andre  banker,  f.  eks. 
reisekreditiver. 

8.  Inkassoforretninger  saasom  ind fordring  af  beløbene 
for  veksler  og  anvisninger,  fakturaer  og  regninger. 

9.  Emissionsforrctninger  (af  lat.  emittere,  udsende). 
Ved  disse  forretninger  overtager  b.  værdipapirer,  udstedt 
af  stat  eller  kommune  (stats-  eller  kommuneobligationer) 
eller  af  grundlæggerne  af  et  økonomisk  foretagende 
(aktier,  ihændehaverobligationer  efter  1.  af  6  aug.  1897) 
i  samlet  mængde  af  ligelydende  eksemplarer  og  til  om- 
forenet kurs  (bankens  kjøbesum)  for  atter  at  afhænde 
dem  til  det  kapitalanbringende  publikum  efter  en  høiere 
kurs.  Ved  optagelsen  af  statslaan  hænder  det  oifle  paa 
grund  af  disse  forretningers  omfang  og  de  med  dem  for- 
bundne betydelige  kontante  udlæg,  at  flere  b.,  undertiden  i 


Bcateek  ®  n.  bcsUk. 

beateiien   ®    bnUa: 
>tand.  aof  etw.  b.  bolde  faat  ved. 

beetellen  ®  bcvette :  beiffbelde, 
dTTke:  betklkhe:  bcMrtt  besUlle: 
•ic*M.   beetellt  (am)  ftit(med). 

BcttelloBg    ®    r.    besiiUIng: 


beatraime  —  ©  bertimmen; 
si<  HD  tteh  cntMhlicaMn  -  @  de- 


I    tennlne;   (om  s^JiebDen)  deaUne: 

I    (festuctte)  appolnt.  ø«ltle«  flx ;  (•!«) 

I    oome  to  a  determlnaUon,  (sig  for) 

decMe   upon,    (sig    Ul)    make    up 

one'8  mlnd  to;   (forordne)  provlde 

I    —  (2)  determiner.  réaoadre.arréter; 

I    (aiK  Ul.   for)  te  dédder  A.  ponr; 

;    (tastaaette)  flxer;  (om  lov)  preMrire. 

beetemmelae    —  ®  Bettim- 

mang  f,   Enttchloas  m   ~   ®  de- 


terminaUon,  dcstlnation;  (tl^iebne) 
destlny:  (ølemed)  purpose ;  (anord- 
ning) appointment :  (forordning) 
regulaUon;  (afgjørelae)  dedslon  — 
(D  déeiaioh.  determination.  réaolu- 
tion  f:  flxation  f;  (forordning) 
reglement  m.  disposiUon  f.  bø- 
•temraelseasted  —  ®  Ort  (m) 
der  BcsUmroung  —  @  iplaoe  oO 
destination  —  0  (lieu  de)  dettlnaUon. 


beatemt  —  ®  bestlmmt;  (om 
liarakter)  entschlosaen  ~  @  (fast- 
lat)  flzed,  appolnted;  (nolagtig) 
predse:  (karakter)  determined.  flrm; 
(•▼ar)  poaitive  -  (2^  (affOort)  déddé, 
déterminé;  (om  karakter)  0[(b.  ré» 
Bolu;  (vis)  certain,  sOr:  (fast)  Oxe; 
(afglorende)  dédslf;  (naiagtig)  prfr- 
cU. 

besteuem  (t)  skaUaegge. 


703 


bestialre— bestikkende 

forskjellige  lande,  slaar  sig  sammen  til  et  konsortium  el.  en 
finansgruppe,  der  opererer  i  fællesskab.  En  flerhed  af  vore 
norske  statslaan  er  kommet  istand  paa  den  maade.  En 
egen  gren  af  saadan  laanevirksomhed  er  de  saakaldte 
konverteringer.  Den  bestaar  i  at  ombytte  et  ældre 
offentligt  laan  med  et  nyt  til  forandret,  fordelagtigere 
rentefod.  —  I  den  sidste  halvdel  af  forrige  aarh.  er  det 
i  de  store  industrilande  blevet  stedse  almindeligere,  at 
særlig  dertil  oprettede  b.  har  været  medvirkende  ved 
grundlæggelsen  af  industrielle  og  andre  økonomiske 
foretagender,  ved  udvidelse  af  saadan  ne,  eller  hvor  flere 
ensartede  bedrifter  er  sammensmeltet  til  et  nyt  større 
foretagende.  B.  paatager  sig  i  saadanne  tilfælde  at  skaffe 
kapitalen  tilveie  mod  aktier,  som  den  da  atter  maa 
sørge  for  at  faa  solgt  med  gevinst  (overkurs,  agio);  i 
aarene  1891 — 1900  blev  der  alene  paa  tyske  industri- 
papirer af  emissionsbankerne  ad  denne  vei  tjent  tils. 
omkr.  en  milliard  kr.  Saadan  tgrunder»-virksomhed  kan 
imidlertid  være  forbundet  med  betydelig  risiko.  B. 
ledes  ved  denne  let  ind  paa  børsspekulationens  og  aktie- 
jobberiets  skraaplan,  og  den  er  ogsaa  blevet  mange  b.s 
ruin.  Denne  form  af  emissionsaffærer  betragtes  derfor 
af  mange  som  en  af  det  moderne  bankvæsens  udvekster. 

Ogsaa  i  bankfaget  er  med  det  moderne  økonomiske 
livs  arbeidsdeling  opgaverne  blevet  specialiseret,  saaledes 
at  hver  b.  regelmæssig  driver  en  enkelt  eller  nogle  be- 
slegtede  arter  af  bankforretninger,  hvilket  gjerne  faar 
sit  udtryk  i  bankens  firmanavn.  — 

I  Norge  har  bankvæsenet  endnu  ikke  det  første  aarh. 
bag  sig.  Vor  første  b.  var  nemlig  Norges  bank  (s.  d.), 
oprettet  som  rigets  seddelbank  ved  fundation  af  14 
juni  1816;  i  Sverige  fik  man  et  bankinstitut  allerede 
1656  (allerede  med  et  kortvarigt  forsøg  paa  seddel- 
udstedelse)  og  i  Danmark  1736.  I  Kra.  begyndte  firmaet 
Ths.  Joh.  Heftye  &  søn  at  drive  bankiervirksomhed 
1818,  og  1822  oprettedes  Christiania  sparebank.  Medens 
antallet  af  spare  b.  voksede  raskt,  Bergen,  Drammen 
og  Trondhjem  fik  sine  sparebanker  allerede  1823,  op- 
rettedes de  første  større  private  handelsbanker  ikke  før 
omkr.  aarh.s  midte;  Kristiania  b.  og  kreditkasse  traadte 
saaledes  i  virksom  bed  1848,  den  Norske  Creditbank 
1857,  Bergens  privatbank  1856,  Drammens  privatbank 
1867,  NordenQeldske  kreditbank,  Trondhjem,  1868.  Vort 
største  private  bankinstitut  er  nu  Centralbanken  for 
Norge  (s.  d.)  med   en   forvaltningskapital  af  64  mill.  kr. 

A  f  kom  merci elle  aktiebanker  havde  vort  land  ved 
udgangen  af  1905  89.  For  85  af  disse  (de  4  manglende 
var  smaabanker)  foreligger  officielle  statistiske  opgaver 
over  deres  virksomhed  m.  v.  udvisende  en  samlet  aktie- 
kapital  af  87.6  mill.  kr.,  fonds  af  forskjellig  art  22.1  mill., 
samlet  forvaltningskapital  477  mill.  De  havde  ved  aarets 
udgang  indestaaende  paa  kassefolio  17.3,  paa  sparebank- 
vilkaar  og  opsigelse  284.2  mill.,  hvoraf  fra  staten  8.3 
mill.;  beholdningen  af  veksler  og  vekselobligationer  var 
176.6  mill.;  paa  kassekredit  og  andre  udlaan  undtagen 
pantobligationer  var  udlaant  139  mill.  og  paa  pant- 
obligationer  50  mill.  kr.  I  aarets  løb  blev  diskonteret  pa- 
pirer for  673.5  mill.  (i  1903  708.4  mill.).  Der  blev  ind- 
kjøbt  veksler  paa  udlandet  for  571.4  mill.  kr.  (mod 
gjennemsnitlig  for  473.8  mill.  i  aarene  1900—02).  Disse 
bankers  bruttoindtægter  i  aaret  udgjorde  9.1  mill.,  netto- 


Bank— Bank  holldays 


704 


indtægten  5.4  mill.  kr.  —  Af  sparebanker  fandtes,  ogs2z 
ved  udgangen  af  1905,  i  byer  64,  paa  landet  382.  tils. 
446.  Antallet  af  indskydere  var  790307  med  et  samlet 
tilgodehavende  af  374  mill.  kr.;  af  indskydere  med 
tilgodehavende  under  500  kr.  var  der  633  351  med  eo 
samlet  indskudskapital  af  56.8  mill.  20  pct.  af  ind- 
skyderne  eiede  altsaa  85  pct.  af  indskudskapi talen.  Spare- 
bankernes egen  formue  udgjorde  46.5  mill.  kr.,  den 
hele  sum,  der  henstod  under  deres  forvaltning  422.4 
mill.  kr.,  hvoraf  47.62  pct.  var  disponeret  ved  udlaan 
mod  vekselobligationer,  24.82  pct.  mod  pantobligationer. 
5.15  pct.  ved  veksler  og  9.65  pct.  anbragt  i  stats-, 
hypotek-,  kommuneobligationer  el.  aktier.  For  spare- 
bankernes indretning  og  virksomhed  haves  forskrifter 
i  1.  af  6  juli  1897. 

Foruden  de  nævnte  b.  har  vi  Norges  hypotekbank 
(s.  d.),  oprettet  ved  lov  af  18  sept.  1851  for  at  givc  landets 
jordbrugerstand  adgang  til  at  erholde  billige  laan  paa 
deres  eiendomme,  den  Norske  arbeiderbrug-  og  bolig- 
bank (s.  d.),  oprettet  ved  lov  af  9  juni  1903  med  for- 
maal  at  skaffe  ubemidlede  laan  mod  kommunegaranti 
til  erhvervelse  af  arbeiderbrug,  samt  et  par  realkredit- 
banker  i  Kra.  og  Trondhjem. 

Bank  el.  banke,  en  undersjøisk,  dyb,  vid  grunde  i 
det  aabne  hav  med  jevne  skraaninger  og  bestaaende  af 
løst  materiale;  mange  b.  har  en  meget  betydelig  ad- 
strækning.  De  fleste  b.  er  dannet  af  uorganiske  bestand- 
dele,  sand  grus  o.  1.  (Doggerbank,  New  Foundlandsbank 
o.  S.V.),  andre  er  dannet  af  organiske:  musling-b.,  koral-b. 
o.  s.v.  (Bahama-b.  er  en  koralbanke  af  stor  udstrækningl 
Kjendte  norske  b.  er  Storeggen  og  Aktiveggen  (s.  d.:.  — 
Bankskøite  og  bankfisker  driver  fiske  ude  paa 
bankerne.     «Bank»  bruges  ogsaa  om  skybanke. 

Bankdiskonto,  se  Diskonto  og  Bank. 

Bankeaand,  se  Spiritisme. 

Bankerot,  se  Bank,  sp.  698. 

Bankestok,  bedding,  underlag  for  et  skib,  som  bygges; 
Aasen:  bakkestokk  (Helgeland). 

Banke't  (fr.  banquet).  1.  Festmaaltid,  især  i  offentlig 
anledning.  —  2.  En  forhøining  bag  et  brystvern,  hvor 
skyttere  eller  kanoner  har  plads.  B.  for  skyttere  ligger 
ca.  1.4  m.  under  kronen  af  brystvernet,  saaledes  at  skyt- 
teren lægger  albuerne  paa  dette.  —  3.  En  horisontal 
afsats  i  større  jord-  og  stenfyldninger,  anbragt  for  at 
fordele  trykket  paa  grunden,  opfange  ned- 
glidende  materiale,  i  det  hele  øge  stabiliteten. 
i  En  opfyldt  vold  af  jord  og  sten,  smaa  dæm- 
ninger  o.  1.  kaldes  undertiden  b.  Ordet  er 
nu  ikke  meget  benyttet  i  teknisk  betydning. 

Banketræ,  gammelt  træredskab  ved  \'ask- 
ning  af  tøi.  Undertiden  prydet  med  ud- 
skjæringer  el.  motiv  i  karveskurd  (kerbsnit), 
efter  traditionen  da  anvendt  som  «festar- 
gaava».  En  mellemting  mellem  banketræ  og 
mangletræ  forekommer  ofte  i  Norge.  Lige- 
ledes  paa  Island,  her  ofte  udstyret  med  den 
gamle,  paa  middelaldermotiver  udviklede, 
eiendommelig  islandske  folkeornamentik. 

Bank  holldays  [bctiik  hå'lidéz],  bank- 
fridage,  kaldes  i  England,  foruden  de  alm. 
søn-    og    helligdage,    endel    1871    lovfæstede      Bankftnr 


bestialre  ®  m,  dyrekjæmper; 
djrreboft. 

bestial  @  ft  (7)  dyrisk. 

bestialité  ®  r.  bestiality  (e) 
dyriskhed. 

bestialize  fe^  i^Jøre  dyrisk. 

bestiasse  (0  r.  ræ. 

bestiauz  (f)  m  pl.  kreaturer. 
besticken  ®  brodere. 
Bestie  ®  t.  bæst,  fæ. 


bestige  —  ®  be-,  ersteigen  — 
(e)  ascend  —  0  monter  sur;  (klat- 
rende) {pimpcr,  gravir;  (med  stige) 
escalader. 

bestigning  —  0  Bestelgung, 
Erstelgung  f  —  @  ascending  osv.: 
ascent,  anceiulon  —  ®  montée, 
ascension  f. 

bestik  -  (l)  Besteck  n  -  (e) 
case  (of  instruments) :  (tilsji»)  day's 


work  —  ®  étul  m,  troaaae  f:  (til- 
sjøs) point  t#  (de  route). 

bestikke  —  ®  bestechen  —  @ 
bribe  (daitllKtale)  tip.  (fig.)  capti- 
vate  —  0  corrompre,  gagner ;  (be- 
snære) séduire. 

bestikkellg  —  ®  erkfluflich. 
bestechbar.  bestechlich.  feil  —  ® 
oorruptlble;  venal  —  ®  corrup- 
tible;  vénal. 


bestlkkellghed  ~    (%.•  KrUa^ 
Uch-.  BestecbUchkelt   f   - 
mptlbilily.  venallty    —  X  cw^T" 
tlbilité  f:  vénaUté  f. 

bestikkelse  —  0  Bestedtaof  r 

-  (^  bribe.  iMTibery  -  if 
Hon  f:  séductlon  f. 

bestikkende  —  i 

—  @  prepoasening.   eogaglnf.  w> 
ductive  —  0  sMnlaant 


705 


Bankheftelser— Bann 


706 


hviledage  for  al  bank-,  fabrik-,  told-  og  oppebørsels- 
virksomfaed.  Det  er  anden  dag  jul,  paaske,  pinse  og 
første  mandag  i  aagust,  i  Skotland  1  mai  og  i  enkelte 
byer  ogsaa  nogle  andre  dage.  Veksler,  forfald  ne  paa  en 
b..  betales  som  regel  dagen  efter. 

Bankheftelser  kaldtes  i  Danmark  en  til  fordel  for 
den  1813  oprettede  rigsbank  indført  grandskat,  hvis  sær- 
formaal  var  at  skaffe  banken  midler  til  at  drive  sin 
rirksomhed.  Heftelsen  knyttedes  til  al  rigets  faste  eien> 
dom  med  prioritet  foran  alle  andre  indtil  6  pot.  af  værdien. 
DeoDe  grundbyrde  kunde  gives  form  af  en  pantobliga- 
tion.  Den  forrentedes  med  6*/»  pot,  men  kunde  ind- 
løses  kontant  med  sølv;  dog  stod  det  eieren  frit  for  isaa- 
fald  at  lade  sig  obligationen  tiltransportere  til  fri  raadig- 
hed.  Da  Rigsbanken  1818  overgik  til  Nationalbanken, 
blev  der  givet  b.s  indehavere  adgang  til  at  indløse  dem 
med  fortrinsret  til  at  erholde  aktier  i  banken  for  heftel- 
sesbeløbet.    De  sidste  b.  udslettedes  efter  proklama  1878. 

Bankier  [bangkiej  kaldes  .en  forretningsmand,  som 
driver  almindelig  bank  virksom  hed,  smn  diskontering  af 
veksler,  handel  med  værdipapirer,  fremmed  mynt,  ind- 
løsning  at  kupons,  lotterisedler  m.  v.  (se  Ban  k).  Denne 
virksomhed  er  hos  os  ikke  underkastet  nogen  særlov- 
givning. Den,  som  driver  vekselerer-  eller  bankforret- 
oinger,  ansees  efter  lov  pm  handelsreglstre,  firma  og  pro- 
kara  af  17  mai  1890  «lige  med  handlende»  (se  l.s  §  55  a). 

Bankivahønen,  se  Hønseslegten. 

Banknote,  bankseddel  eller  pengeseddel  er  et  af  en 
bank  udfærdiget  gjældsbevis  hvis  beløb  udbetales  ved 
paakrav  til  ihændehaveren.  1  vort  land  er  Norges  bank 
eneberettiget  til  at  udstede  b.  (1.  23  april  1892  §  6). 

Bank  of  England  [bceijk  9v  ingl^nd]  er  et  af  verdens 
største  og  vigtigste  bankinstituter,  grundlagt  1694  som 
et  privat  konsortium  af  statskreditorer  efter  en  a  f 
skotlænderen  W.  Paterson  udarbeidet  plan,  nu  et  aktie- 
selskab  med  £  14  553  000  aktiekapital.  Den  er  den 
engelske  stats  bankier  og  forvalter  den  hele  statsgjæld 
mod  en  provision,  der  sedvanlig  udgjør  omkr.  £  160  000 
^rlig,  medens  den  aarlig  for  sit  privilegium  erlægger 
«•miir.  £  200  000.  B.  betaler  ingen  renter  for  folioind- 
skud,  giver  ikke  forskud  i  form  af  blankokredit,  diskon- 
terer ikke  veksler  paa  udlandet,  men  udfører  ellers 
almindelig  bankvirksomhed.  B.  styres  af  et  forvaltnings- 
raad  paa  26  medlemmer  valgt  af  aktionærerne ;  inden 
sin  midte  vælger  styret  en  guvernør  og  en  viceguvernør. 
Skjønt  uden  eneret  til  udatedelse  af  seddelpenge  har, 
efterhaanden  som  den  PeeFske  banklov  af  1844  (s.  d.)  har 
«vet  sine  virkninger,  alene  B.s  noter  faaet  betydning 
som  omløbsmidler. 

Banko  (ital.  banco,  bankX  var  i  Sverige  en  benævnelse, 
der  tillagdes  den  saakaldte  Riksens  standers  banes  sedel- 
pcoge  og  skillemynt  til  adskillelse  fra  samme  banks 
selvmynt  el.  specie  paa  den  ene  side  og  det  saakaldte 
Riksgåldskontors  sedler  paa  den  anden.  Værdiforholdet 
w:  1  riksdaler  specie  =  2*/a  rdl.  banko  =  4  rdl.  riks- 
gald.  Da  den  svenske  rigsdag  1854  indførte  decimal- 
systemct  i  landets  myntvæsen  fra  1863  af,  ophørte  den 
^rogede  regning  med  b.-mynt  som  lovlig. 

Bankobreve,  se  Post. 

Bankpolltik  taler  man  om,  hvor  det  gjælder  de 
grundsætninger,  efter   hvilke   et  lands   bankvirksomhed 


bestllle—bestrøbe 

drives,  navnlig  med  hensyn  paa  dennes  interesse  for 
staten.  Den  vil  derfor  i  første  række  omhandle  regleme 
for  udstedelse  af  pengerepræsentativer.  Retten  til  at 
udstede  saadanne  er  i  de  fleste  stater  i  nyere  tid  knyttet 
til  et  enkelt  bankinstitut,  der  trseder  i  et  nærmere  for- 
hold til  staten,  og  som  derfor  udstyres  med  særrettig- 
heder,  samtidig  som  dens  virksomhed  omgjærdes  af  lov- 
fæstede  forholdsregler  og  betryggende  kontrol.  For  Norges 
bank  har  man  saadanne  regler  i  1.  af  23  april  1892, 
revideret  ved  tillægslove  af  27  juli  1896,  19  mai  1900 
og  14  mai  1902,  hvorhos  der  for  dens  virksomhed  er 
udfærdiget  et  reglement  af  16  novbr.  1892.  Staten  kan 
imidlertid  udvide  sin  regulerende  medbestemmelsesret 
ogsaa  til  andre  banker  end  de  rene  statsbanker.  Det  er 
f.  eks.  hos  os  skeet  ved  1.  om  sparebanker  af  6  Juli  1887, 
som  fastsætter  normer  for  disse  bankers  organisation  og 
forretningsførsel,  hvis  overholdelse  staten  kontrollerer. 
Om  Norges  hypotekbank  og  Norsk  arbeiderbrug-  og 
boligbank,  se  art.  herom.  [Litt:  Will.  Scharling,  c Bank- 
polltik» (Kbh.  1900).] 

Banks  [bæijkg],  SirJoseph(l  743—1820),  eng.  natur- 
forsker og  opdagelsesreisende.  Var  med  paa  Cook's 
første  reise  om  jorden.    Efterlod  sig  et  berømt  bibliotek. 

BSLtikB  fbæijks],  Nathaniel  Prentiss  (1816— 94), 
nordamer.  politiker  og  general,  først  bomuldsspinder, 
siden  redaktør  og  medlem  af  kongressen.  Som  ivrig  mod- 
stander  af  slaveriet  deltog  han  i  krigen  1861 — 65,  i  be- 
gyndelsen  som  oberst  for  en  bataljon  frivillige.  Han  blev 
hurtig  general  og  førte  overbefal  ingen  i  flere  træfninger. 

Banlcura,  hovedstad  i  et  distrikt  af  samme  navn  i 
Bengalen,  Forindien,  ca.  20000  indb.,  livlig  handel. 

Bankvand,  et  vandlag  i  Nordsjøen  og  Skagerak  af  en 
saltholdighed  af  32—34  pro  mille,  dannet  ved  opblanding 
af  det  salte  Nordsjøvand  med  ferskere  vand  fra  kysteme. 
Man  skjelner  mellem  et  koldere  cnordligt  b.»  og  et 
varmere  csydligt  b.>,  hvis  indbyrdes  forhold  i  udbredelse 
og  mægtighed  an  tåges  at  øve  indflydelse  paa  sildens 
indsig  til  kysterne. 

Bann  [bæn],  elv  i  nordi.  Irland  (provinsen  Ulster), 
udspringer  paa  MourneQeldene,  gaar  gjennem  Lough 
Neagh  og  falder  ud  i  Atlanterhavet  ved  Coleraine;  93 
km.  lang,  rig  paa  laks. 

Bann,  oldtysk-gotisk  ord,  men  tidlig  optaget  i 
oldnorsk.  Betyder  egentlig  forbud  (bl.  a.  handels- 
forbud),  men  brugtes  senere  i  forskjellige  anvendelser 
om  straf  for  forbudenes  overtrædelse  (fredløshed,  bøder 
o.  1.).  1  det  kirkelige  sprog  er  b.  (ekskommunikation) 
udelukkelse  af  menigheden.  Paa  grundlag  af  den  hellige 
skrifts  ord  har  allerede  den  apost.  kirke  udstødt  aabenlyse 
syndere  af  menigheden,  vistnok  oprindelig  for  hele  livet. 
Senere  tillod  kirken  en  gjenoptagelse  i  menigheden  efter 
forskjellige  bodsstrafle.  Denne  indrømmelse  fremkaldte 
flere  stridigheder  6g  medførte  adskillige  udtrædelser 
(novatianismen,  donatismen).  Oprindelig  var  magten  til 
at  lyse  i  b.  lagt  i  menighedens  haand,  men  senere  gik 
den  over  til  geistligheden.  1  middelalderen  skjelnede 
man  mellem  det  lille  og  det  store  bann.  Det  første: 
udelukkelsen  fra  kirkens  sakramenter,  var  en  pædagogisk 
forholdsregel.  Det  sidste  (anatema,  s.  d.\  kirkens  sværeste 
straf,  medførte  udelukkelse  fra  alle  kirkens  goder.  Den 
middelalderlige  kirkeret  krævede,  at  den  verdslige  magt 


beitille  rrarer  o.  I.)  -  (D  be- 
<elkn  -  @  bopeak.  order  -  ® 
cwBBBuidtr;  retenlr.  Seogå.g]on, 
udrette. 

bestllUag  ~  ®  Gcachflft,  Ge- 
^be.  Amt  n:  Bcstellnng  f  -  @ 
<forrrtDjngi  biuinen.  oeeapalion. 
wployment ;  (sUlllntf)  plaoe.  oflloe: 
♦wdrt.  order,  eomminioD  —  ® 
<«apatkm  f:   (■UlHng)  emploi  m, 


pinoe  f;  (of  arbeide,  varer)  com- 
mande  f,  ordre  m.  bestillings- 
raand  —  ®  Bediensteter  fttij  — 
@  functionary    —   (f)  employé  m. 

bestlmraen  ®  bestemme. 

bestir®:  b.  one's  seif  gribe 
•ig  an. 

bestlrnt  (f)  ijemebetnaet. 

bestjæle  —  ®  bestelilen  —  @ 
steal  (from),  rob  (one  of)  —  ®  voler. 


bestorme  (med  bønner)  —  ® 
bestormen  —  @  assail,  tmportune 
-    ®  assaillir. 

bestow  @  (ned)Iæ(Q{e,  anbringe ; 

^ænke. 

bestowal  (e)  overdragelse. 

bestrafen  ®  (nDstraflé. 

bestreiohen  ®  bestrjge. 

bestrelten  ®  bestride. 

bestricken  ®  besntere. 


sl^æi 
be 


bestride  —  ®  beatreiten  —  @ 
contesl,  impugn,  dispute.  deny; 
(udginer)  bear,  defray  —  (?)  oon- 
trster,  nier;  (udginer)subveniraux 
(fournlr  les)  fVais  de  qc. 

bestryge  (med  lianoner)  —  ® 
bestreichen  —  (g)  ralce  —  ®  balayer. 

bestræbe  «lg  -  ©  sicb  be- 
licstreben.  liemahen  —  @  strive, 
endeavoar  —  (?)  8'efrorcer  (de). 


23  —  lllustrerct  norsk  konversationsleksikon.    I. 


707 


bestrebelse— bestænke 

skulde  drage  omsorg  for,  at  bannet  ogsaa  fik  borgerlige 
følger.  Luther  forkastede  det  store  bann  og  anerkjendte 
kun  det  lille  som  et  middel  til  at  holde  aabenbare 
syndere  borte  fra  nadveren.  Den  reformerte  kirke  med 
sin  iver  for  kirketugtens  gjennemførelse  lagde  derimod 
mere  vegt  paa  bannet. 

Ba'nner,  felttegn,  fane;  et  flag,  der  ved  hjælp  af  en 
tverstang  er  anbragt  paa  selve  fanestangen  som  et  raa- 
seil  paa  en  mast.  B.  brugtes  opr.  som  felttegn  (sml. 
romernes  tørne») ;  vikingerne  kjæmpede  under  et  b. 
med  billedet  af  Odins  ravn.  I  Italien  brugtes  b.  saa 
store,  at  de  maatte  føres  frem  paa  en  særlig  vogn, 
carroccio  (s.  d.).  1  middelalderen  afløstes  b.  af  fanen, 
men  kaldtes  stadig  b.;  hver  anfører  har  sit  b.;  derved 
gaar  b.  over  til  at  betegne  den  styrke,  der  følger  ham, 
og  siden  en  vis  troppestyrke:  et  b.  rytteri.  Rigs- 
bannerne  (Dannebrog,  Liljebanneret  o.  s.  v.)  er  blevet  til 
i  12  og  13  aarh. 

Bannesdorfy  tysk  havn  ved  Østersjøen,  øen  Femern, 
256  indb. 

Bannockbum  [bæn9kb99'n],  by  i  sydlige  Skotland  i 
Stirlingshire  ved  elven  Bannock  med  2444  indb.  (1901). 
Tekstilindustri.  Slag  i  1314  (Robert  Bruces  seier  over 
Edvard  II)  og  i  1488  (skotske  oprøreres  seier  over  Jakob  III). 

Bannu',  distrikt  i  nordvestlige  Forindien,  lige  ved 
grænsen  af  Afghanistan,  10000  km'  med  ca.  350000  indb. 
Landet  gjennemstrømmes  af  Indus,  hvis  vand  benyttes 
til  vånding.  Produkter:  hvede,  stensalt  og  alun.  Hoved- 
stad Bannu  el.  Edwardsedabad. 

Banque  de  France  [bak  dø  f  rås],  Frankriges  bank,  er 
landets  statsbank  og  eneste  seddelbank,  opr.  1800  som  et 
aktieselskab,  der  eflerhaanden  har  undergaaet  en  række 
betydelige  kapitalforhøielser,  sidst  1857  til  182.5  mill. 
frc.  Dens  seddelomløb  kan  udstrækkes  til  4  milliarder 
fi-c.  B.  styres  af  en  guvernør  og  2  underguvernører, 
der  udnævnes  af  regjeringen,  i  forbindelse  med  2  be- 
styrelsesraad,  der  er  delt  i  en  række  komiteer  til  vare- 
tagelse  ^af  de  forskjellige  særopgaver.  B.  har  filialer 
eller  kontorer  i  omkr.  260  byer. 

Ba^ntam,  residentskab  i  Javas  vestende,  7  900  km.''  med 
812170  indb.  Nordkysten  er  flad  og  sumpig,  i  det  indre 
er  det  bjergfuldt  (udslukt  vulkan  Karang  1778  m.).  Landet 
er  usundt,  men  frugtbart,  der  avles  ris,  kaffe  og  sukker- 
rør og  drives  kvægavl,  fiskeri  og  handel.  Indbyggerne 
er  sundanesere,  som  er  forskjellige  fra  javaneserne.  Den 
vigtigste  by  er  Serang. 

Bantlngkur  anvendtes  tidligere  (fremkom  1864)  meget 
til  afmagring  ved  fedtsyge;  tillod  rigelig  nydelse  af 
eggehvidestoffe,  men  kun  meget  ringe  mængde  af  kul- 
hydrater  og  forbød  nydelsen  af  fedtstoffe,  sukker  og  øl. 
Kuren  taaltes  kun  af  kraftige  personer  og  blev  ofte  mis- 
brugt.  Den  er  senere  modificeret  saaledes,  at  noget 
fedtstof  tillades  (se  Fedtsyge). 

Bantry  [bchntri],  irsk  havneby  71  km.  v.s.v.  tor  Cork. 
3040  indb.     Liden  havn. 

Ba'lltu  (Aba-ntu,  mennesker,  fl.  af  umu-ntu),  stor 
folkegruppe,  forbundet  ved  sprogslegtskab,  i  Syd-  og 
Central-Åfrika,  fra  kaffernes  og  bechuanernes  land  i  syd 
til  Uganda,  Uelledistriktet  og  Kamerun  i  nord,  hvor 
grænsen  mod  de  nærstaaende  sudannegere  endnu  ikke  med 
sikkerhed  kan  drages.     De  sydligste  stammer  er  hyrde- 


Ba'nner— Ba'nzal 


708 


folk,  de  øvrige  jordbrugende.  Den  materielle  kultur 
naar  hos  de  enkelte  stammegrupper  ret  forskjellig  høide. 
medens  den  aandelige  kultur  over  det  hele  gebet  karak- 
teriseres ved  kras  shamanisme  og  animistiske  forestil- 
linger i  en  form,  der  med  et  lidet  træffende  navn  almio- 
delig  benævnes  fetischdyrkelse.  Hvad  der  binder  stam- 
merne  sammen,  er  sprogene,  der  staar  paa  et  gammelt 
udviklingstrin  og  er  kjendt  i  et  an  tal  af  over  200.  De 
er  usedvanlig  formrige  og  udmerker  sig  ved  udstrakt 
brug  af  pronominalpræfikser,  der  giver  hele  sproggruppen 
dens  særpræg.  Verbum  og  substantiv  er  ofte  ikke 
adskilt  Lydinventaret  er  righoldigt;  i  enkelte  dialekter 
forekommer  smæklyd.  Sprogene  deles  almindelig  i  3 
grupper:  a.  en  østlig  (Kaffer-  og  Sambesisprog,  Kisuaheli. 
Kipokomo  o.  a.  sprog  ved  østkysten);  b.  en  midtre 
(Sechuana,  Tekeza  o.  a.);  c.  en  vestlig  (Otyiherero,  Loanda- 
og  Kongosprog,  Dualla  o.  a.). 

Banu.  rumænsk  mynt  =  1  fransk  centime. 

Banville  [båvVl]^  Théodore  Faullain  de 
(1823 — 91),  fr.  digter,  en  af  parnassieme.  har  udgivet  en 
række  digtsamlinger:  «Les  cariatides»,  «Les  stalactitest, 
«Odes  funambulesques»,  «Les  odelettes»,  «Les  exilés>, 
«Idylles  prussiennes»  o.  a.  B.  har  ogsaa  skrevet  scene- 
stykker,  hvoriblandt  «Gringoire»,  og  noveller.  Som  poet 
dyrkede  han  den  ydre  skjønhed,  han  var  en  virtuos  i 
vers,  fremhævede  sterkt  rimets  store  rolle:  sine  vers- 
teorier  har  han  fremsat  i  «Petit  traité  de  versification 
fran^aise».     Har  desuden  skrevet  «Mes  souvenirs». 

Banyan,  en  figenart  (ficas  bengalensis),  som  vokser 
vildt  i  det  sydlige  Indien  og  ved  foden  af  Himalaya,  men 
plantes  almindelig  i  Ostindien,  især  ved  templeme,  og 
udmerker  sig  ved  sin  eiendommelige  vekst.  Oftest  optræ- 
der  planten 

epifytisk 

paa    andre 

trær,     som 

den     efter- 

haanden 

ødelægger, 

medens  den 

udvikler  sig 

til  et  20— 

30   m.  høit 

træ,    hvis 

nedhæn- 

gende  grene 

danner  luft* 

rødder  ned 

i  jorden,  og  derfra  vokser  atter  nye  stammer  frem.  D<rt 
største  kj endte  eksemplar  har  en  fælles  krone,  der  spæn- 
der  over  et  areal  af  over  500  m.  i  omfang,  og  dets  moder- 
stamme  har  et  omfang  af  14  m. 

Banyul8-8Ur-Mer  [banjyhyrmær],  liden  by  i  syd 
lige  Frankrige,  depart.  Østpyrenæerne,  ved  en  liden 
bugt  af  Middelhavet,  3111  indb.  Udmerket  vin,  besk^j;t 
sjøbad;  udfører  kork  og  honning. 

Banz,  slot  i  Ober-Franken  i  Bayern,  ved  Mainelven 
berømt  for  sin  antikvitetssamling. 

Ba'nzal  (jap.),  opr.  hilsen,  «tusen  aar>  (d.  e.  gid  du 
maa  leve  tusen  aar),  derefler  udviklet  til  et  udraab  svj 
rende  til  vort  «hurra». 


Bnnvantræet. 


bestræbelse  -  0  Beatreben 
n;  BeniQhuDg  f  —  (e)  endeavoar. 
effort  —  ®  eflrort(s)  m  (pl). 

bestrø  ®  bestreaen     -   (g) 

(bejsprinkle,  (be)8trew,  powder  — 
(f)  répandre,  aemer  (qc)  aur;  par- 
aemer;  aaupoudrer. 

bestiioken  ©  beatykkc. 

iMStttrzt  ®  bestyrtet. 

bestyre  —    ®   verwalten;    (en 


akole)    ▼orstehen  @    manage, 

conduct,  direct  —  ®  diriger;  gou- 
vemer;  administrer,  gérer. 

bestyrelse  -  (t)  Venii'altung  r; 
Ulrektion  f,  Vorstand  m  ~  © 
management,  dlrection,  adminiatra- 
tion ;  (personeme)  managers,  board 
of  directors  —  (f)  dlrection  f;  gou- 
vernement  m;  admlnistration  f; 
exercice  m;  conduite  r. 


bestyrer(inde)    —    0    Ver- 

walter(in)  m  (f).  Vorateherdn)  m  (f). 
Direktor  m,  Dlrektrlce  f  —  0  ma- 
nager; dlrector,  directresa;  (bo-) 
trustee  —  (£)  directeur  m,  directrlce 
f;  adminlatrateur  m,  adminlatra- 
trice  f;  (forrctningafører)  gérantm. 

bestyrke  —  (t)  beatårken  —  @ 
conflrm  —  (?)  confirmer. 

bestyrtelse  —  ®  Bettorzungf 


I  conatemaafaMi.  uudl- 


—   @   oonatemation. 
diamay  —  ®  i 
faeUon  f. 

bestyrtet  -  ®  bmtont  ? 
amazed.  dlaooaeertcd,  «tairUrtl.  ^  - 
maycd  —  (£)  oonstcrné,  atopefuiv 
efliaré,  Interdlt. 

best»nke     -    ø     baaprraitc. 
bcapritzcn  —  @  ibe^aprlakle 
(med  Tle\-iand> 


709 


Baobab— Baraguay  d^Hllllers 


710 


Baobab,  se  Adansonia. 

Bapaame  [bapd'm],  by  og  tidligere  fæstning  i  nord- 
lige Frankrige,  depart.  Pas-de-Calais  med  3113  indb. 
1901;.  Bom ulds varer,  sæbe,  sukker  o.  s.  v.  Gammelt 
slot  raadhus.     Blodige  kampe  2  og  3  jan.  1871. 

Baphomet,  se  Ba  f  f  om  et. 

Baptl'8ter,  kristelig  sekt,  som  har  skilt  sig  fra  den 
ortodokse  kirke  væsentlig  paa  grund  af  læren  om  daaben. 
De  forkaster  barnedaaben  og  hævder,  at  kun  de  bevidst 
troende  bør  døbes.  Endvidere  lærer  de  som  regel,  at 
daabeo  kun  maa  foretages  ved  neddykkelse. 

Baptistiske  tanker  kan  paavises  hos  enkelte  partier  i 
middelalderen.  Det  baptistiske  samfund  dannede  sig 
først  i  England  i  17  aarh.  1  begyndelsen  blev  de  haardt 
forfulgt.  Navnlig  under  Stuarterne  blev  mange  fængs- 
let,  deriblandt  John  Bunyan,  som  i  fængslet  skrev  sin 
navnkundige  bog  «Pilgrimmenes  vandring».  Forfølgel- 
serneophørte  først  ved  Vilhelm  lITs  toleranceedikt  1689. 
I  dette  aar  samledes  ndsendinger  fra  100  baptistmenigheder 
i  London  og  vedtog  en  udførlig  trosbekjendelse  (i  Amerika 
kaldt:  «Philadelphia  confession»),  som  b.  endnu  for  en 
stor  del  bekjender  sig  til.  Oprindelig  var  b.  paavirket 
af  kalvinismen,  men  senere  vandt  ogsaa  arminianismen 
indgang  hos  dem.  Dette  gav  anledning  til  en  spaltning, 
idet  partikular-b.  lærte,  at  Kristus  kun  døde  for  de  ud- 
valgte,  medens  general-b.  lærte,  at  han  døde  for  alle. 
B.  har  vundet  mange  tilhængere  baade  i  Europa  og 
navnlig  i  Amerika.  Særlig  i  dette  land  har  de  atter 
spaltet  sig  i  en  række  mindre  samfund.  De  vigtigste  er: 
Anti-Mission  Baptists,  som  forkaster  missionen, 
fordi  Gud  uden  menneskelig  hjælp  frelser  sine  udvalgte; 
-  Free-Will  Baptists,  som  er  arminiansk  paa- 
>irket  og  holder  paa  caabent  nadverbord»,  d.  e.  til- 
steder ogsaa  ikke-b.  adgang  til  nadveren;  —  Seventh 
Day  Baptists,  som  helligholder  lørdagen  i  stedet  for 
sundagen:  —  Six  Principle  Baptists,  som  fast- 
holder de  i  Hebr.  6,  1 — 2  nævnte  led  som  kristen- 
dommens 6  grundprinciper;  —  tunkerne  eller  tyske 
b.,  som  har  ordinerede,  men  ulønnede  prester  og  lægger 
vegt  paa  overholdelsen  af  gammelkirkelige  skikke  som 
fodtvartningcn  og  broderkysset  —  ogWinebrenneri- 
anerne  eller  «Guds  m e n i g h e d >  (opkaldt  efter  Johann 
Winebrenner),  som  hævder,  at  nadveren  kun  maa  ud- 
deles  til  bevidst  troende.  Baptisterne  har  indlagt  sig 
store  fortjenester  af  arbeidet  med  bibelens  udbredelse  og 
af  missionen.  En  af  deres  betydeligste  mænd  i  det 
19  aarh.  var  den  bekjendte  prest  C.  H.  Spurgeon  i 
London  (d.  1892). 

Til  Norge  kom  baptismen  først  i  1857  ved  en  dansk 
^jøroand,  F.  L.  Rymker,  der  bosatte  sig  i  Porsgrund  og 
i  1860  stiftede  den  første  norske  baptistmenighed.  Jord- 
bunden var  her  beredt  ved  den  Lammerske  bevægelse  og 
den  af  Lammers  (s.  d.)  stiftede  frimenighed  i  Skien,  hvoraf 
^  medlemmer  i  1861  sluttede  sig  til  b.,  og  snart  bredte 
b-  sig  helt  til  Tromsø,  hvor  en  af  deres  største  menig- 
heder dannedes  i  1871.  1  1902  havde  b.  35  menigheder, 
fordelt  paa  fire  distriktsforeninger,  30  kapeller  og  ca. 
2900  medlemmer.  Deres  prester  uddannes  ved  det 
dansk-norske  teol.  seminar  i  Morgan  Pa^rk,  111.,  U.  S.  A. 
Deres  hovedorgan  er  «Banneret».  [J.  M.  Sellevold, 
'Baptisterne  i  Norge»,  Kra.  1902.] 


Besuch— besvær 

Baptistérium  kaldes  de  kuppeldækkede,  runde  eller 
mangesidede  kapeller,  som  fra  Konstantin  den  stores 
tid  opførtes  i  umiddelbar  nærhed  af  domkirkerne,  og  i 
hvilke  daabshandlingen  foregik.  I  midten  af  disse  ka- 
peller, der  næsten  altid  var  indviede  til  Johannes  den 
døber,  fandtes  et  større  bassin,  i  hvilket  den,  som  skulde 
modtage  daaben  (baptisan ten:,  maatte  dukke  tre 
gange  under  våndet.  Efterat  barnedaaben  var  blevet 
almindelig,  traadte  døbefonten  i  bassinets  sted.  Smukke 
daabskapeller  findes  i  Firenze,  Parma,  Pisa,  Ravenna, 
Rom  og  andre  italienske  byer. 

Bar,  Karl  Ludwig  v.  (1836— ),  t.  retslærd,  bekjendt 
for  arbeider  paa  strafferettens,  processens  og  folkerettens 
omraade.  B.  offentliggjorde  i  1905  i  «Die  Nation»  en 
artikel,  hvor  han  hævdede  berettigelsen  af  de  norske 
krav  i  konsulatsagen  (se  «Norsk  retstidende»  1905,  s.  497). 

Bar,  se  Bahr. 

Bar  (eng.),  skranke,  bruges  i  retssproget  om  skranken 
i  retssalen  (the  prisoner  of  the  har^  tiltalte),  ogsaa  i  over- 
ført betydning  om  advokatvirksomhed  og  advokatstanden 
(som  «skranken»  hos  os,  «barre»  i  Danmark,  'tbarreauT* 
i  fr.  retssprog). 

Bar,  en  el.  et  (eng.  bar^  fr.  tmrre),  sandgrund,  sand- 
banke foran  indløbet  til  en  havn,  særlig  ved  elve- 
mnndinger;  kan  i  lavvande  hindre  seiladsen. 

Bar,  persisk  længdemaal  =  3.50  cm. 

Bar  (fys.),  et  af  V.  Bjerknes  og  J.  V.  Sandstrom  ind- 
ført  navn  paa  en  praktisk  enhed  for  tryk  =  1  megadyn 
pr.  cm.*  =  750  mm.  kviksølvtryk  =^  'Via  atmosfære. 

Bar,  by  i  vestlige  Rusland,  guv.  Podolien,  70  km.  n. 
f.  Mohilev,  ved  elven  Rov,  bielv  til  Bug,  10  614  indb., 
mest  jøder.  Læder,  teglverker,  handel.  Hed  tidligere 
Rov.  Feb.  1768  B.-konføderationen  af  polske  adelsmænd 
mod  den  rus.  indflydelse  ved  kong  Stanislaus'  hof. 

Baråba  (Barabinske  steppe),  stor  steppe  i  Vestsibirien, 
guv.  Tomsk,  mellem  elvene  Irtisj  og  Ob.  Mange  store 
saltsjøer  og  myrer,  men  ogsaa  frugtbar  jord  og  skog 
(birk).     En  del  kolonisation,  akerbrug  og  kvægavl. 

Bara  Bankl,  distrikt  i  Forindien,  division  Lucknow, 
4  600  km.*  med  1  026  800  indb.  Landet  er  ganske  fladt, 
gjennemstrømmes  af  Ganges  og  Gogra  og  frembringer 
ris,  sukkerrør,  hvede  og  opium.  Hovedstad  af  samme 
navn.     14  000  indb. 

Ba'rabba8,  den  røver  og  morder,  som  Israels  folk 
efter  presternes  tilskyndelse  opfordrede  Pilatus  til  at 
frigive,  da  han  gav  dem  valget   mellem   ham   og  Jesus. 

Baracoa,  havneby  paa  nordøstkysten  af  Cuba,  3  000 
indb.  Postkontor,  telegrafstation.  Anløbes  af  talrige 
norske  dampfartøier.  Udførsel  af  frugt.  Spaniernes  æld- 
ste  koloni.  I  nærheden  har  nord  mænd  under  Otto 
Sverdrups  ledelse  grundlagt  en  norsk  koloni  1906.  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Havana. 

Baradero,  havn  ved  elven  Paranå  i  Argentina,  prov. 
Buenos  Ayres.     5  000  indb.     Europæisk  kolonisation. 

Baraguay  d^Hllllers  [-ge'  dilie],  Achille  (1795— 
1878),  fr.  marskalk.  Deltog  i  krigene  1812—14.  Sluttede 
sig  til  Bourbonerne  1814  (ogsaa  i  de  100  dage).  Deltog 
i  toget  til  Spanien  1823  og  til  Alger  1830.  Chef  for 
krigsskolen  i  Saint  Cyr.  Medlem  af  nationalforsamlingen 
1848,  konservativ.  Sluttede  sig  til  Louis  Napoleon.  Chef 
for  den  franske  hær  i  Rom  1849,  for  Paris'  garnison  1851. 


Bctneh  (t)  m.  beaøg. 

betachen  ®  boøge. 

bctadle  -  ®  besudeln.  be- 
««cken  -  .^  .ully,  loil,  deflle  — 
r  wolller.  talir. 

besvangre  —  ®  tehwflngern 
«  get  With  child,  Impregnate 
-^f,  rendre  enoeinte:  engroner. 

be»vare  —  ®  bointworten: 
wwidern  —   %  answer,   reply  to; 


I    (hilMn)  return :  (løse)  solve   —    ® 
:    répondre  A;  (hilsen,  besøg) rendre ; 
(løse)  résoudre. 

besvarelse  —  (p  Beantwortung, 
Erwlderung  f  —  (^answer,  reply; 
solutlon  —  ®  réponse  f;  solution  f. 
besverge  ~  ®  bcschwAren; 
(aander)  ogs.  hannen  —  ^  (bede) 
eoi^ure.  adjure,  bcaeecb;  (aander) 
coi\)urc;  (bortmane)    exorcist,   lay 


—  (D  ooiUurer;  (aander)  évoquer; 
exorciaer. 

besvergelse  -  ®  Beschwdrang  f 

—  (e)  ooixjuring.  exorcism.  incanta- 
tion  —  (f)  éTOcatlon  f;  conjura- 
tion  f,  exorclsme  m. 

besvime  —  ®  in  Obnmacht 
fallen,  obnmflchtlg  werden  —  (^ 
(fall  into  a)  swoon;  (be  tåken; 
faint  —  ff^  8'évanouir. 


besvimelse  —  (t)  Ohnmacht  f 

—  (e)    swcx>n,    falnting    lit   —    ® 
évanouiaaenient  in. 

besvogret   —  ®  verschwAgert 

—  (e)  ralated   by    marriage    —    ® 
alllé. 

besvær  —  ®  Beschwerde  f  — 
•^  trouble  -  ®  pelne  f,  embarras 
m,  futigue  f.    falde  til  besvær 

—  (t)  zur    Last  sein,    I&stig   fallen 


711 


Barahona— Barbaroux 


712 


beswre— besyv 

Udmerkede  sig  ved  Solferino  1859.  Udnævntes  1870  til 
kommandant  i  Paris,  men  blev  uenig  med  keiserinden 
og  afskediget.  —  Hans  fader  Louis  B.  d'H.  (1764 — 
1812)  var  fr.  revolutionsgeneral.  Var  med  i  Italien 
1796,  i  Ægypten  1798,  i  Spanien  1810  og  i  Rusland  1812. 

Barahona,  havn  paa  øen  Haiti,  Vestindien,  republiken 
San  Domingo. 

Baraka.  l.  (Khor  B.),  elv  i  Nordøst-Afrika,  udspringer 
i  den  ital.  koloni  Eritrea  s.v.  f.  Massaua,  nær  den  abes- 
sinske grænse,  rinder  nord  gjennem  Baraka-landet  ind 
i  det  ægyp.  distrikt  Suakin,  hvor  den  danner  et  delta  i 
det  Røde  hav,  som  den  dog  sjelden  naar,  da  dens  nedre 
løb  er  tørt  en  stor  del  af  aaret.  Ca.  500  km.  2.  By  i 
Kongostaten  ved  Burtongolfen  paa  Tanganjikasjøens 
nordvestside. 

Bara'kke,  lettere  træbygning  til  indkvartering  af  sol- 
dater. Paa  de  norske  eksercerpladse  har  barakken  lidt 
efter  lidt  erstattet  teltet.  Den  nyeste  er  pelotons-b.,  delt 
i  fire  soverum  uden  ovne,  hver  for  16 — 20  mand,  og  to 
spiserum.  De  svenske  b.  er  i  regelen  to-etages  bygninger 
med  ovne,  bestemt  for  to  kompanier.  De  viger  nu  for 
kasernen. 

Baramula,  lidet,  befæstet  sted  i  Kasjmir  ved  elven 
Dsjelam;  40  km.  nedenfor  B.  indsnaévres  elven  til  en 
bredde  af  23  m.,  og  den  bruser  afsted  meliem  2  300  m. 
høie,  lodrette  Qeldvægge  (B.-passet). 

Barante  [harå't],  AimableGuillaume  Prosper 
Brugiére  de  (1782—1866),  fr.  politiker  og  historiker, 
har  udgivet  mange  historiske  arbeider;  mest  berømt  er 
den  livfulde,  malende  skildring  cDe  burgundiske  her- 
tugers historie».     Medlem  af  akademiet. 

Baranya,  komitat  i  Ungarn  meliem  Donau  og  Dra  ve, 
5133  km.*  med  334  764  indb.  (1900),  i  nord  bjergfuldt, 
i  syd  og  øst  fladt  og  frugtbart.  Avl  af  vin  (Villånyer), 
hvede,  frugt  o.  s.  v.;  skoge.    Hovedstad  FOnfkirchen  (Pecs). 

Barataria  Bay  [bærHdrid  bfj,  bugt  i  de  Forenede 
stater,  Louisiana,  v.  f.  Misstssippis  munding,  er  blot  til- 
gjængelig  for  smaa  fartøier. 

Barateri  (antagelig  af  et  katalonisk  ord  barat^  løgn, 
svig,  eng.  barr'atry\  betegner  i  sjøforsikringsretten  feil 
fra  skipper  og  mandskabs  side,  hvorved  skade  voldes 
paa  forsikret  skib  eller  ladning.  Efter  sjøfartslovens 
§§  248  og  249  svarer  assurandøren  overfor  ladnings- 
eieren  for  al  saadan  skade,  hvad  enten  den  er  forsæt- 
lig  eller  uagtsomt  forvoldt,  overfor  rederen  derimod 
kun  i  visse  tilfælde  (§  249,  nr.  1). 

Ba'rathroil,  bergkløft  ved  Athen,  i  hvilken  de  døds- 
dømte forbrydere  og  henrettede  personers  lig  nedstyrtedes. 

Baratiéri,  Oreste  (1841—1901),  ital.  general,  general- 
guvernør i  kolonien  Eritrea,  blev  slaaet  af  kong  Menelik 
af  Abessinien  ved  Adua  den  1  mars  1896. 

Baraty'n8klj,  Jevgenij  Abramovitsj  (1800—44), 
rus.  digter,  tilhørte  Puschkins  kreds  og  var  som  denne 
paavirket  af  Byron.  Blandt  hans  større  digte  er  «Eda» 
med  motiv  fra  Finland  og  cZigeunerinden»  med  motiv 
fra  de  høiere  russiske  samfundskredse.  Betydeligst  var 
B.  i  sine  kortere,  lyriske  digte,  der  giver  rene  og  sterke 
udtryk  for  hans  sinds  dy  be  melankoli. 

Barbacéna,  by  i  sydlige  Brasilien,  Minas  GeraOs, 
1160  m.  o.  h.,  11000  indb.  Udførsel  af  keramikvarer, 
ost,  kvæg  o.  s.  v. ;  jernbaneknudepunkt. 


Barbados  [babédoz],  brit.  ø  i  Vestindien,  den  østligste 
af  de  Smaa  Antiller,  ca.  140  km.  ø.  s.ø.  f.  Santa  Lucia. 
430  km.*  med  ca.  200  000  indb.  (465  pr.  km.^  hvoraf 
90  pct.  negere.  Hæver  sig  indtil  336  m.  o.  h.,  er  særlig 
i  0.  omgivet  af  koralrev,  har  et  sundt  klima,  en  betydelig 
snkkeravl  og  frugtdyrkning.  Hovedstad  Bridgetown  i 
s.v.  Som  hovedplads  for  handel  og  skibsfart  i  de  Smaa 
Antiller  er  B.  den  vigtigste  brit.  besiddelse  her.  Opdagedes 
1519  af  portugiserne,  blev  1605  brit. 

Barbar  (græ.),  hos  grækerne  betegnelse  for  enhver 
ikke-græsk- talende,  særlig  asiater,  ofte  med  betydningen : 
raa  trællesjæl.  Romerne  optog  ordet  og  anvendte  det 
om  enhver  ikke-græker  eller  -romer.  Nu:  raat  eller 
grusomt  menneske.  Ved  barbarisme  forstaar  man  et 
feilagtigt  sprogligt  udtryk  (særlig  indblanding  af  fremmed- 
ord i  modersmaalet).  —  Grækerne  og  romerne  frem- 
stillede  ofte  i  kunsten  barbarer  godt  karakteriserede 
(f.  eks.  den  døende  galler),  særlig  paa  triumfbuer  og 
seierssøiler  (Trajansøilen). 

Ba^rbara,  Den  hellige,  en  af  romerkirkens  helgeu- 
inder,  led  efter  haarde  pinsler  martyrdøden  240  el.  306. 
St.  B.  paakaldes  særlig  mod  uveir;  betragtes  ofte  som 
beskytterinde  af  artilleriet.     Hendes  helgendag  er  4  dec. 

Ba^rbara,  hos  ældre  logikere  navn  paa  en  slutning 
med  almen  bekræftende  over-,  under-  og  følgesætning. 
Forskjellige  slags  domme  betegnedes  ved  bogstaverne 
A,  I,  E,  O,  og  der  dannedes  til  støtte  for  hukommelsen 
saadanne  navne  paa  de  forskjellige  slutningsformer.  at 
navnets  tre  vokaler  angav,  hvilke  slags  domme  der  ud* 
gjorde  over-,  under-  og  følgesætning.  Disse  navne  for- 
bandtes  til  latinske  versramser. 

Barbaréa,  vinterkarse,  s.  d. 

Barbare'8k8tateme,  ældre  fælles  navn  paa  Tripolis. 
Tunis,  Algerie  og  Marokko,  hvorfra  i  tidligere  aarhun- 
dreder  dreves  et  udstrakt  sjørøveri,  der  af  de  euro- 
pæiske  sjøfarende  nationer  søgtes  modarbeidet  ved  be- 
taling af  et  slags  tribut.  Disse  stater  kaldes  ogsaa 
Berberiet  efter  befolkningen,  berberne. 

Ba'rbari,  Jacopo  de  (1445—1515),  ital.  maler,  mod- 
tog  varige  paavirkninger  under  et  ophold  i  Numberg  og 
opholdt  sig  overveiende  i  Mellemeuropa,  hvorfor  hans 
faatallige  verker  frembyder  en  eiendommelig  blanding 
af  italiensk  og  tysk  kunst. 

Barbarisme,  se  Barbar. 

Barbaro'88a,  tilnavn  til  keiser  Fredrik  I,  s.  d. 

Barbaro'88a,  H  o  r  u  k  og  K  h  a  i  r-E  d  d  i  n,  brødre,  be- 
rømte sjørøvere  i  16  aarh.,  f.  paa  Lesbos.  Horuk,  som 
raadede  over  en  mægtig  flaade,  myrdede  emiren  i  Algerie, 
der  havde  kaldt  ham  til  hjælp  mod  spanierne,  og  gjorde 
sig  til  herre  i  hele  Algerie.  Efter  at  have  slaaet  spani- 
erne flere  gange  faldt  han  i  en  kamp  mod  dem  1518 
Khair-Eddin  arvede  broderens  rige,  som  han  tog  til  len 
af  sultanen  i  Konstantinopel.  Han  erobrede  Tunis,  roen 
blev  fordrevet  1535  af  keiser  Karl  V,  der  indtog  Tunis 
og  befri ede  mange  tusen  kristne  slaver.  K.  flygtede  til 
sultanen,  der  gjorde  ham  til  storadmiral.  Han  gjorde 
nu  hele  Middelhavet  usikkert,  slog  keiserens  admiral 
Andreas  Doria,  indtog  Castelnuovo  i  Dalmatien,  plyn- 
drede Minorca  .og  Nizza  og  gjorde  tuscnder  af  fanger 
Død  i  Konstantinopel  1556. 

Barbaroux  [-ru'],  Charles  Jean  Marie   ^1767- 


—  ^  be  burdenaomc  —  (f)  étre  å 
charge  (A):  Importuner  (q). 

besvære  —  (t)  bcschweren  — 
(e)  trouble,  molest,  vex  —  ®  In- 
commoder,  importuner.  besvære 
sig  over  -  d)  «Ich  Oberetw.be- 
Bchweren  —  (e)  complaln  of  —  ® 
se  plalndre  de. 

besvaDring   -    ®  Beschwerde. 


Klage  r  —  @  complalnt,  grievanoe 
—  (f)  oomplainte  f.  grlcf  m. 

besviDrlig,  —  (t)  beschwerlich. 
schwlerig.  Iflstig  —  (el  troublesome. 
burdensome;  (møisommelig)  labo- 
rious,  toilsome  —  d)  penible,  flati- 
gant;  difScile;  incommodc;  Im- 
portun;  (byrdefnld)  onéreux. 

besværiighed  —  0  Beschwerde, 
Mfl  he,  Scbwierlgkeit  f  -  (g)  trouble. 


inconvenience:  dinicuUy;  toil.  hard- 
sbip  —  (?)  peine,  fktigue  f;  dim- 
culté  f;  incomraodité  f;  Impor- 
tunité  r. 

besynderlig  —  ®  sonderbar  — 
®  strange,  curious,  ringular,  odd, 
queer  —  ®  singulier,  étrange;  bl< 
carre,  curieux. 

besynderllghed  —  ®  Sonder- 
barkelt  T  —   @  partlMlarity.   aln- 


gularity,  oddlty  —  ®  tinfnlarit^-  r. 
étrangeté  f;  bitairerie  f. 

besynge  —  ©  bcsingen  —  « 
sing.  cd^mte  In  aong  —  f'  cbao- 
ter. 

beayv:  give  sit  b.  (mrd  i 
laget)  —  0  telnen  Sent  daxugetea 
—  @  put  ln  a  word  or  tti-o.  pot 
ln  one's  (fceble)  oan.  ••▼  mho 
one'B  aay  ~  (f)  dåra  toa  moL 


713 


Barba'8tro— Barbléri 


714 


94,  fr.  politiker,  en  af  girondisternes  førere.  Modstander 
af  Robespierre  og  bjerget,  guiilotineret.     Memoirer. 

Barba'8tro,  by  1  nordøstlige  Spanien,  provins  Huesca 
Aragonien),  ved  elven  Vero»  7033  indb.  Ler\'arer,  tøier. 
Riskopsaede,  en  gammel  domkirke.  I  omegnen  mange 
haver  og  oliven  pia  ntager. 

Barbauld  [babåld],  Anna  Lætitia,  f.  Aikin  (1743 
-1825),  eng.  forfatterinde,  vandt  bifald  med  sine  religi- 
øse «Poems»  og  cMiscellaneous  pieces  in  prose».  Efter 
at  have  giftet  sig  med  en  dissenterprest  og  oprettet  en 
skole  skrev  hun  forskjellige  skrifter  for  ungdommen, 
«Devotional  pieces»,  «Hymns  in  prose  for  children»,  der 
vandt  ikke  liden  popularitet,  samt  «Early  lessons». 

Barbe  (barbusj,  slegt  af  karpefamilien.  Den  alm.  b. 
tindes  i  Mellemenropa,  men  ikke  hos  os.  Uden  økono- 
misk betydning.  Den  vældige  mahasir  (barbus  tor) 
har  hjemme  i  Indien.  Dens  skjæl  er  saa  store  som  en 
mands  haand;  den  veier  optil  40  kg.  —  Fiskes,  særlig 
i  bjergstrømme,  af  engelske  lystfiskere. 

Barbe  [barbj  (opr.  Barbara),  ø  i  Sa6ne  ved  Lyon, 
yndlingsopholdssted  for  denne  bys  beboere.  Ruiner  af 
en  borg  fra  Karl  den  stores  tid. 

Barbecue  [-kjW]  kaldes  paa  de  vestindiske  øer  et 
svin,  ristet  paa  spid,  i  Amerika  en  okse,  tilberedt  paa 
samme  maade.    Af  fr.  barbe  å  queue,  fra   hoved  til  hale. 

Barberen  I  Sevilla,  opera  af  Rossini. 

Barberere  var  ved  udgangen  af  18  aarh.  i  de  fleste 
norske  byer  saa  faa,  at  laug  neppe  kunde  opretholdes, 
kun  i  Bergen  var  selvstændigt  laug  (fra  16  aarh.).  Kri- 
stiania havde  kun  3  mestere,  som  regel  udlændinger. 

I  begyodelsen  af  19  aarh.  var  lauget  forfaldt.  Kirurgisk 
praksis  faldt  bort,  kun  aareladning  o.  1.  tillaa  faget. 
Frisering,  krølling  etc.  udførtes  paa  barberstuen.  Bar- 
berernes an  tal  voksede  med  bybefolkningen.  1  1866 
stifledcs  en  b.-forening  i  Kra.,  døde  bort  i  1870-aarene, 
slifledcs  paan3'  i  1896  («Kra.  barber-  og  frisørmester- 
forening»).  Foreningen  fik  søndngsbarbering  ophævct 
lov  "  3  1897X  havde  som  formaal  at  hæve  det  faglige 
niveaa.  Foreninger  er  desuden  oprettet  i  Bergen,  Stavan- 
ger. Trondhjem,  Drammen  og  Smaalenene.  Antallet  af 
mestre:  Kristiania  120,  Bergen  39,  Trondt\jem  18  og  i 
det  hele  land  ca.  400.  —  Fra  1907  eget  fagorgan, 
•Den  norske  barber  &  frisør». 

Barberinl,  itai.  adelsslegt  fra  Barberino  i  Val  d'Elsa 
i  Toscana.  Familien  kom  i  veiret,  da  et  af  dens  med- 
lemmer, Maffeo  B.,  1623  blev  pave  som  Urban  VIII  og 
snart  skaffede  sine  slegtninge  godser  og  høie  stillinger. 
Familien  spillede  i  det  17  aarh.  en  stor  rolle  i  Italiens 
politik  og  aandelige  liv;  mange  af  samtidens  stormænd, 
Hugo  Grotius,  Galilæi  o.  a.  har  staaet  i  forbindelse  med  B. 
I  Rom  hyggede  familien  det  prægtige  Palazzo  B.,  hvis 
kunstskatte  (der  findes  bl.  a.  Rafaels  «Fornarina»  og 
Guide  Renis  «Beatrice  Cenci»)  endnu  vidner  om  dens 
rigdom  og  kunstsans;  men  ættens  indsamlinger  skede 
tildels  ogsaa  paa  bekostning  og  med  ødelæggelse  af  ældre, 
fra  oldtiden  reddede  mindesmerker,  hvorfor  det  hed: 
quod  Don  fecerunt  barbari,  fecerunt  B.  Det  berømte 
bibliotek  B.  i  Hom  er  grundlagt  af  pave  l>bans  broder- 
sen Francesco. 

Barbertotl,  Syd- Afrika,  by.  i  det  østlige  Trans vaal,  ø. 
f-  Drakensberge,    i    «Gebrokenveld»,    ca.    220    km.    v.   f. 


besøtning— betagethed 

Delagoa  Bay,  hvortil  jernbane.    Ca.  4  000  indb.    Centrum 

I   i  Kaap-guldfeltenie.     Anlagt  1883. 

Barbette  [-be't],  kauonbænk,  bruges  almindelig  i  be- 
tydning b.-taarn,  d.  e.  et  til  opstilling  af  .skyts  tjenende 
pansertaarn,  hvor  kanonens  forstykke  rager  ud  over 
taarnranden.  • 

Barbettetaame  ['be'1-J,  paa  krigsr.kibe,  aabne  panser- 
taarne,  hvor  kanonerne  er  anbragt  paa  dreibare  skiver 
og  skyder  over  taarnkanten,  «over  bænk». 

Barbey  d'Aurevllly  [barbde  dorviKj,  Jules  Amédée 
(1808—89),  fr.  forfatter,  kritiker,  romanskribent,  dristig, 

I  raffineret,  brillierende,  stundom  søgt  paradoksal,  hævdede 
sig  som  fanatisk  katolsk,  optraadte  samtidig  som  dia- 
boliker  og  var  en  af  forløberne  for  1880-  og  1890-aarenes 

I   dekadenter  og  symbolister.    Hans  første  roman  «Uamour 

,  impossible»  (1841)  fulgtes  bl.  a.  af  «Une  vieille  mattresse» 
(1851),    der  som   flere  af  hans  bøger  blev  angrebet  som 

I   usedelig.     Samtidig  gjorde  han  opsigt   med   sine  udfor- 

!  drende,  personlige  litterære  artikler.  Hans  bedste  boger  er 
«L^ensorcelée»  (1854)  og  «Le  chevalier  Destouches»  (1864), 

I   hvis  emner  er  hentet  fra  de  normandiske  chouanner  og 

I  deres  kampe;  endvidere  maa  nævnes  «Un  prétrc  marié», 
«Les  diaboliques»  og  af  hans  kritiske  arbeider  «Les 
oeuvres  et  les  hommes.    Dix-neuviéme  slécle». 

I  Barbler  [barbjé],  Antoine  Alexandre  (1765— 
1825),  fr.  bibliograf,  var  prest  til  1793,  senere  biblioteks- 

,  mand  i  Paris,  hvor  han  bl.  a.  indrettede  bibliotekerne  i 
Fontainebleau  og  Louvre.  Meget  vigtigt  i  bibliografisk 
henseende  er  hans  «Dictionnaire  des  ouvrages  anonymes 

!   et  pseudonymes»   (1806—08;   ny  udgave   1872—79,  med 

•   suppl.  1889). 

!  Barbler  [barbjé],  Hcnri  Auguste  (1805—82),  fr. 
digter,  gjorde  stor  opsigt  med  sine  vrede,  veltalende 
satiriske  digte   «lambes»,  der   udkom  umiddelbart  efter 

I  julirevolutionen,  og  hvor  han  angreb  tidens  moralske 
forfald,   de  høiere   klassers  materialisme  og   Xapoleons- 

;  dyrkelsen.  Hans  senere  digte  naaede  ikke  op  i  samme 
høide,  nævnes  kan  samlingerne  «11  pianto»  og  «Lazare», 
den  første  om  italienske  og  den  sidste  om  engelske  forhold. 

I  Barbler  [barbjéj,  Paul  Jules  (1825—1901),  fr.  for- 
fatter, har  (oftest  i  forening  med  andre)  skrevet  en 
mængde  dramaer,  lystspil  og  vaudeviller,  «Jenny  Touvri- 
ére»,    «La    loterie    du    mariage»,    «Cora   ou   lesclavage» 

I  o.  s.  v.  Sammen  med  sin  medarbeider  Michel  Carré 
var  han  librettoforfatter  ved  Opera  comique  og  har 
skrevet  tekster  for  Masse,  Thomas,  Meyerbeer,  Gounod, 

I  Rubinstein,  Offenbach:  «Galathée»,  «Les  noces  de  Jean- 
nette»,  «Psyché»,  «Mignon»,  «Hamlet»,  «Faust»,  «Romeo 

I    et  Juliette»,    «La  reine  de  Saba»  o.  s.  v.     Hans  drama 

I    «Jeanne  d'Arc»  med  musik  af  Gounod  har  Sarah   Bern- 
hard t  gjort  berømt. 
Barbler  de  Meynard  [barbjé  d9  mcenar],  Charles 

!  AdrienCasimir  (1827—),  fr.  orientalist,  var  attaché 
ved  det  franske  gesandtskab  i  Persien,  senere  professor 
i  tyrkisk  og  professor  ved  College  de  France  i  persisk. 
Har  udfoldct  en  betydelig  forfattervirksomhed,  bl.  a. 
forfattet  et  tyrkisk-fransk  leksikon  og  leveret  den  vigtige 
udgave  af  Masudis  « Gulden ge». 

Barblérl,  FrancescoAsenio  (1 823— 94),  professor 

'  ved  konservatoriet  i  Madrid,  medlem  af  det  spanske 
akademi,   stifter   af  Madrids   koncertselskab,    alsidig   og 


(^«•«taing  -  ®  Becatsung  f. 
Bntand  m:  (paa  Iwabc)  Besatx  ra 
-  '«  (af  kT«g)  aiTe)  Btock:  (paa 
iuabe)  trimming;  (mit.)  garriwn; 
<oinlwrd<  crew  —  (f)  (mil.)  garniwn 
ni ;  (ombord)  éqaSpage  m :  (af  krægi 
*»^M  mpl;  (pynt)  garnlture  f. 
besette  -  0  bcaetzra  -  ® 
Oaiid)oecap7:  (ndstyre)  trim ;  (rol- 
•«nie;   east    —    (g)   \mll.)  oocuper; 


(pynte)  garnir,  (Icantc)  l>order; 
(rolleme)  distribuer. 

besettelse  (mil.)  —  ®Betetzen 
n,  Beietzung  f  —  (g)  occupatlon  — 
(D  occupaUon. 

besøg  —  (t)  Besuch  m  —  © 
vlait.  call  -  ®  Vislie  f. 

besøge  —  ®  l)esucben  —  @ 
Tisit,  come  (go)  to  see.  call  (up)on; 
(et  sted,   ofte)   IVequent;    (forelaes- 


I  ninger)  attend   —   (?)  aller  (venir) 

I  voir;  visiter;   (sted)  aller  dans.  å; 

j  (kirke,  skole)  ft^quenter;   (forelces- 

j  ninger)  suivre.  , 

I        besørge   —   ®   besorgen,  ous- 

1  richtcn   —   @   take  charge  of;  ar^    ; 

range:     see   (a   ttiing)  done  —  {^ 

I  avoir   (prcndre)  soin  de;   (paatage 

I  sig)  se  chai^er  de;    (udrette)  faire;    | 

I  s'aoqultter   de;    (ordne)   arranger:    ) 


(altende)  expédier;  reropllr  (ses 
fonctions). 

bet  -  ®  Bete  f  (n)  -  ®  beast 
-  ®  bete  f. 

bet  @  veddemaal). 

beta  (f)  m.  faKhoved). 

beti&féln  (f)  panele;  læggeguFv: 

betage  se  berøve,  betages  se 
gribes. 

betagethed  —  ®  Benommen- 


715 


betagt— betegnende 

grundig  musiker  og  forfatter,  stod  navnlig  liøit  i  folke- 
gunst ved  sine  talrige  nationale  syngest3'kker  (zarzuelas). 

Barbiériy  Giovanni  Francesco,   se  Guercino. 

Ba'rblt08,  et  fra  Lydlen  til  det  gamle  Grækenland 
overført  harpelignende  instrument,  der  brugtes  af  digter- 
sangere  som  Alkæos,  Sappho  og  især  Anakreon. 

Barblzon  f-iz6']^  fr.  landsby  ved  Fontainebleau-skogen, 
der  som  opholdssted  for  malerne  Millet,  Corot,  Rousseau 
o.  a.  er  kommet  til  at  spille  en  rolle  i  det  moderne  fri- 
luftsmaleris  historie. 

Barbour  [habs],  John  (ca.  1316— 96),  skotsk  digter, 
erkediakon  i  Aberdeen,  har  skrevet  det  store  heltedigt 
«The  Bruce»,  hvor  han  sang  om  de  kampe  for  Skotlands 
uafhængighed,  som  den  skotske  konge  Robert  I  med 
tilnavnet  «the  Bruce»  udkjæmpede  med  den  engelske 
konge  Edvard  I.  Digtet  udmerker  sig  ved  klarhed,  egte 
patos  og  fædrelandssind  og  er  desuden  af  baade  histo- 
risk og  sproglig  interesse. 

Barbu,  se  Arendal. 

Barbu^da,  eng.  ø  i  Antillerne,  n.  f.  Antigua.  189  km.' 
med  775  indb. 

Ba'rbu8,  se  Barbe. 

Barbuske  jernverk,  se  Nes  jernverk. 

Barcarole,  se  Barkarole. 

Barcellona,  by  paa  Sicilien,  nordkysten,  provins 
Messina  med  14  969  indb.  (1901),  ved  elven  Longano. 
Silkeavl,  fiskeri,  væverier,  svovlkilder. 

Barcelona.  1.  Prov.  i  nordøstlige  Spanien,  Ka talonien, 
7  691  km*  med  1054  541  indb.,  den  bedst  befolkede  og 
dyrkede  provins  i  Spanien,  i  n.  opfyldt  af  de  østlige  Pyre- 
næer,  forøvrigt  mest  bakkeland.  Hovedelv  Llobregat. 
Der  dyrkes  hvede,  vin,  oliven,  sydfrugter,  drives  kvæg- 
alv  i  fjeldene,  udvindes  salt  og  kul,  der  findes  skoge  af 
nøddetrær  og  kastanjer,  industrien  tilvirker  tekstil-, 
staal-,  glasvarer,  mel  o.  s.  v.  —  2.  Hovedstad  i  Katalonien 
og  i  provinsen  B.,  ved  en  bugt  af  Middelhavet,  lidt  n.  f. 
Llobregats  udløb,  533  000  indb.  (1901),  paa  en  frugtbar 
slette,  omgivet  af  villaforstæder  og  arbeiderkolonier. 
Udmerket  havn,  stor  industri:  bomuld,  silke,  jern,  vaa- 
ben,  glas,  f^jance  o.  s.  v.,  skibsbyggeri,  største  handelsby 
i  Spanien,  indførsel  325  mill.  kr.,  udførsel  311  mill.  kr. 
B.  er  sterkt  befæstet,  den  gamle  by  har  trange  gader  og 
er  omgivet  af  brede  boulevarder;  de  helt  moderne  nye 
bydele  ligger  i  n.  og  n.v.  Mange  vakre  kirker  (gotisk 
domkirke  1298 — 1448),  klostre,  stort  universitet,  mange 
skoler,  museer,  biblioteker,  den  tidligere  aragoniske  konge- 
borg fra  13  aarh.,  sæde  for  en  biskop  o.  s.  v.  B.  (ældre 
navn  Barcino)  blev  allerede  grundet  af  karthagerne,  blev 
erobret  af  araberne,  forenedes  1137  tilligemed  Kata- 
lonien med  Aragonien.  Norsk  generalkonsulat  for  vestre 
og  en  del  af  søndre  Spanien    (Granada,  Malaga   o.  s.  v.). 

Barceldna,  Sydamerika,  by  i  Venezuela,  staten 
Bermudez,  ved  elven  Neveri,  2  km.  fra  det  Karibiske 
hav,  7—8  000  indb.     Havn:   Guanta. 

Barchaner  er  høie,  halvmaaneformige  dyner  (s.  d.). 
De  optræder  i  ørkener  og  pleier  enkelte  steder  at  van- 
dre, andre  steder  forbliver  deres  form  og  beliggenhed 
uforandret. 

Barclay  [bdkU],  Alexander  (ca.  1480—1552),  eng. 
forfatter,  prest,  har  skrevet  allegorien  «The  castle  of 
labour»,    det    satiriske    digt   «The    ship    of   fools»    efter 


Barblérl— Bardesånes 


716 


Sebastian  Brants  «Narrenschiff»  og  «Egloges».    Sora  vers- 
kunstner var  B.  tung  og  ubehændig. 

Barclay  [bakli],  Robert  (1648—90),  berømt  kvækersk 
teolog,  hvis  skrifter  blev  samlet  og  udgivet  1692  under 
Utelen  «Tnith  triumphant»  (ny  udg.  i  3  bd.  1717—18. 
Det  berøm  teste  af  disse  er  en  apologi  for  kvækerne. 
som  er  oversåt  paa  flere  europæiske  sprog  (paa  d.  171 7'. 

Barclay  de  Tolly,  se  Barkla'i  de  Toll  i. 

Barcoo  [-ku]  el.  Coopers  Creek,  elv  i  Austra- 
lien.  Den  kommer  fra  de  østlige  fjeldlandskaber,  men 
fører  vand  bare  i  regntiden.  Efter  et  meget  langt  løb 
gjennem  stepperne  falder  den  ud  i  saltsjøen  Eyre.  som 
intet  afløb  har. 

Bård  (Bardo),  landsby  i  Norditalien  i  Aostadalen  ved 
elven  Dora  Baltea.  I  nærheden  fæstningeD  B.  paa  et 
391  m.  høit  Qeld.  Østerrigernes  heltemodige  forsvar 
mod  de  franske  i  1800. 

Bårdardalur,  Island,  en  omtr.  70  km.  lang  dal  paa 
Nordlandet,  gjennemstrømmet  af  elven  Skjålfandafljot 
godt  bebygget,  betydelig  faareavl. 

Barde,  navn  paa  sangere  (digtere)  hos  den  folke- 
stamme,  kelterne,  gallerne,  der  i  oldtiden  beboede  de 
britiske  øer  og  Frankrige.  De  dannede  en  særlig  stand 
og  var  høit  anseet.  I  Frankrige  forsvinder  b.  med 
landets  latinisering,  men  de  holder  sig  længe  i  England, 
særlig  i  Wales,  hvor  bardedigtningen  naar  sin  blomstrings- 
tid i  12  aarh.  Endel  af  denne  digtning  er  be  varet  til  vor 
tid;  det  er  lyriske  digte  af  en  vild  og  fantastisk  skjen- 
hed.  —  I  midten  af  det  18  aarh.  bragte  Klopstock.  der 
ansaa  bardedigtningen  for  gammeltysk  heltedigtning. 
navnet  paa  mode  i  Tyskland  og  skrev  sine  «Bardieter>; 
omtrent  samtidig  udgav  i  England  Machperson  «Ossians 
digte»,  der,  dannede  over  fragmenter  af  gammel  barde- 
poesi,  over  hele  Europa  vakte  interesse  for  denne  digtning. 

Bardehvaler,  se  Hvaler. 

Bardenfleth,  Carl  Emil  (1807—57),  d.  minister, 
havde  i  1848  stor  del  i  Fredrik  Virs  beslutning  om  at 
tåge  et  an.svarligt  ministerium;  justitsminister  i  mars- 
ministeriet.  Hans  søn  Vi  1  h e  1  m  B.  (1850—)  var  1894—99 
kirke-  og  indenrigsminister;   nu  amtmand  i  Vejle  amt. 

Barder  kaldes  de  trekantede  hornplader,  som  hos 
bardeh vaierne  fra  ganen  hænger  lodret  ned  i  mundhulen 
paa  begge  sider.  B.s  øverste,  korteste  kant  er  fæstet  til 
ganen,  medens  de  to  øvrige  kanter  er  fri;  af  disse  er 
den  ydre,  mod  underlæben  vendende  kant  lodretstillet 
og  glat,  medens  den  indad  mod  mundhulen  vendende 
kant  er  skråa  og  sterkt  fiosset.  B.  tjener  som  et  sil- 
apparat,  idet  de  smaa  dyr,  hvoraf  bardehvalerne  lever 
(hvalaaten),  naar  munden  lukkes,  og  tungen  hæves  op 
mellem  barderækkerne,  bliver  siddende  igjen  i  barde- 
flossene,  medens  våndet  drives  ud  mellem  b.  og  rinder  ud 
gjennem  mundvikerne.  B.  anvendes  i  industrien  under 
navn  af  «fiskeben».     (Se  forøvrigt  art.  Hvaler.) 

Bardesånes  (154—222),  berømt  gnostiker  i  kdessa  i 
Syrien.  Sin  lære  søgte  han  at  udbrede  gjennem  talrigf 
hymner,  hvoraf  den  hellige  Efraim  har  bevaret  enkelte, 
desværre  kun  ganske  korte  brudstykker,  i  sine  taler 
mod  kjætternc.  Af  de  to  gnostiske  hymner  i  de  saa- 
kaldte  Thomas-akter  stammer  ialfald  den  ene  hoiM 
sandsynlig  fra  B.  selv.  Fra  en  discipel  af  B.  skriver  si^ 
den  nylig  i  syrisk  original   gjenfuudne  (ca.  aar  210  for- 


belt  f  —  ©  rapture.  transport  — 
®  Misisscment  m. 

betagt  (i)  bedaget;  forfniden 
(veksel). 

bétail  (jP)  m.  kTWg. 

betake  one'8  seif  @  heg\ve 
sig.  ty  til. 

betakeln  ^  tiltakle,  rigge. 

betakke  sig  (for)  —  (T)sich  be- 
danken    —    (e)    beg   to  be  cxcused. 


I  decline  with  thanks  —  ®  refUser 
poliment.  décllner. 

betalbar  —  (t;  l>ezuhlbar  —  (e) 
payable  —  (f  pnyable. 

betale  —  (£)  (bc)xalilen  —  (e)  pny 
—  (f)  pnyer.  Se  ogs.  gjengjælde. 
undgjælde,  lønne  («igJ. 

betaler  —  ®  Rezahler.  Znhler 
m  —  (e^  payer  --  ®  poyeur  m, 

betaling  —  (t;  iteznhlung,  Zahl- 


ung  f  —  (g)  payfmerrt),  paying  — 
®  payement  m:  (lon)  paie  f. 

betasten  ®  r«ie  paa. 

betftuben  ®  bedøve. 

betauen  ®  dugge. 

bete  (?)  r.  dyr:  dumrian :  ibonnc^ 
ærligt  skind;  bet,  indsats:  (nd^) 
dum. 

betegne  —  ®  beceichnen:  be- 
deuten  —  (e)  mark;  polntout;  de* 


signate,  Indicate:  «.bctjrde» 
slgnify   —   ®  marquer:    IndlqiMT 
d«aigner;  signlflcr. 

betegnelse  —  (D  BccHcfanofut. 
Bcdeutung  f  —  (^  deaignatloii.  ii» 
dieation;  deacripUoa  —  JT  lodtc» 
tion  f;  dgnnlement  m:  OtsigR» 
tion  r. 

betegnende  —  ®  bezeicfanmd. 
cbamctcritUwb   —   (^  slgnlAmnt . 


717 


Bardf  II — Barferusj 


718 


betelllgen-bétise 


fattede^  <Bog  om  landenes  love»,  en  dialog  over  fatum, 
hvori  forfatteren  søger  en  løsning  af  problemet  ora 
determinisme  og  viljefrihed. 

Bardili,  Christoph  Gottfried  (1761—1808;,  t. 
Slosof,  er  en  forløber  for  Hegel,  idet  han  ligesom  denne 
antager  muligheden  af  at  naa  en  erkjendelse  om  verden 
ad  den  rene  tænknings  vei,  d.  e.  udlede  metafysiske 
sætninger  af  logiken. 

Bardis,  landsby  i  Ægypten,  prov.  Girgeh,  paa  venstre  side 
af  Nilen.  781 1  indb.  Fransk  seier  over  de  indfødte  •,4  1799. 

Bardkrak,  liden  krak  med  rygstød  (Mandal  barkrak). 

Bardo,  herred  i  Tromsø  amt,  2  564  km.'  med  1646 
indb.;  0.7  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  B.  sogn 
Qoder  Maalselven  prestegjeld,*er  et  indlandsdistrikt,  der 
grupperer  sig  omkring  de  store  dalfører  Bardodalen  og 
Salangsdalen  og  strækker  sig  ind  til  grænsen  mod  Sverige. 
Dalene  er  skogrige  (væsentlig  birk)  og  i  de  nedre  og 
midtre  partier  flade  og  brede,  de  gjen  nem  st  rømmes  af 
store  elve  og  begrænses  af  mægtige,  ind  til  1 500  m.  høie 
tildels  snedækte  Qelde.  Herredet  staar  ved  offentlige 
kjøreveie  i  forbindelse  med  sjøen  ved  Maalsnes  (Maals- 
elven) i  nord  og  ved  Sjøveien  (Salangen)  i  vest;  ad  Qeldr 
veie  kan  Ofot — Gellivare-jernbanen  naaes  ved  Vassijaure 
og  Tornetråsk  i  Sverige.  Den  vigtigste  næringsvei  er 
fædrifl;  havnegangene  er  ypperlige.  Af  arealet  er  6  km.' 
aker  og  eng,  270  km.'  skog  og  2  288  km.'  udmark, 
snaufjeld,  myr,  indsjøer,  is  og  sne.  Inden  herredet  lig- 
ger B.  sparebank,  oprettet  1899,  og  Sætermoen  eksercer- 
plads,  begge  nær  B.  kirke.  Herredet  bebyggedes  først 
ved  slutten  af  det  18  aarh.  ved  indflyttere  væsentlig  fra 
Gadbrandsdalen  og  Østerdalen ;  herom  bærer  bebygnings- 
forhold  og  skikke  merkbart  præg.  Foruden  nordmænd 
^'arderil900  26  kvæner  og  27  finner  (lapper).  Antagen 
indtsgt  i  1906  222  650  kr.,  formue  585  950  kr. 

Bardoelven^  en  af  Tromsø  amts  mægtigste  elve,  nær 
70  km.  lang,  kommer  fra  det  fiskerige  Altevand,  der 
igjen  liar  tilløb  fra  flere  ret  store  vande,  hvoriblandt 
Leinavandet  paa  grænsen  mod  Sverige,  gjennemstrømmer 
den  brede,  skogrige  og  naturskjønne  Bardodal  og 
danner  flere  fosser  og  stryk,  hvoriblandt  Bardofossen 
Maalselven  herred),  lige  før  den  falder  i  Maalselven. 
Elven  og  dalen  ligger  i  sin  væsentligste  del  i  Bardo 
herred.  Tromsø  amt. 

Bardone,  se  Baryton. 

Bardowieck  [-vlk]^  Preussen,  liden  by  i  Hannover, 
ved  elven  Umenau,  2137  indb.;  havebrug,  frøhandel, 
ruiner  af  en  stor  gotisk  domkirke,  var  en  vigtig  handels- 
plads  allerede  i  9  aarh.,  ødelagt  af  Henrik  Lowe  (1189), 
siden  overfløiet  af  Lfibeck. 

Bardun  (el.  bardon),  taug  af  hamp  eller  jern,  som 
sammen  med  vanterne  støtter  stængerne,  de  øverste  dele 
af  masterne.  B.  er  fastgjort  om  stængernes  top  og  gaar 
noget  agterover  ud  til  skibssiden.  Lensebarduner 
brages  paa  en  del  mindre  fartøier,  under  seilads  med 
agterlig  vind. 

Bardwan  (Burdwan),  division  i  nordøstlige  Forindien, 
prov.  Bengalen,  v.  for  Hugli  og  ved  den  Bengalske  bugt, 
36145  km.'  med  8  244  847  indb.  (d.  e.  228  pr.  km.'), 
hvoraf  80  pot. hinduer  og  12  pct.  muhammedanere;  frugt- 
bart  og  veldyrket.  Hovedstaden  B.  35  022  indb.,  usundt 
klima,  hinduiske  helligdom  me. 


Barebone  [bæ'9b6n]  parlamentet,  øgenavn  paa 
det  parlament,  som  Cromwell  indkaldte,  kort  efterat 
han  1653  havde  opløst  den  sidste  rest  af  det  lange 
parlament.  Opkaldt  efter  et  af  medlemmerne,  en  ivrig 
puritaner,   som   kaldte   sig   selv    «Pris   Gud    Barebone». 

Barége  [haræi]  (fr.),  et  fint,  let  stof  af  bomuld,  silke 
eller  uld. 

Barégea  [baréz],  berømt  badested  i  sydvestlige 
Frankrige,  depart.  Øvrepyrenæerne,  i  en  dalkløft  ved 
elven  Bastan,  1  232  m.  o.  h.,  nær  (i  øst)  ved  Luz.  Varme 
svovlholdige  kilder  (32—44  °),  badeetablissementer  (4  000 
gjester  pr.  aar).  Stedet  tildels  forladt  om  vinteren; 
hyppige  sneskred. 

Bkrellly  (Bareli).  1.  Division  i  nordlige  Forindien, 
Nordvestprovinserne,  12  600  km.'  med  ca.  1200  000  indb., 
meget  frugtbart.  2.  Hovedstad  i  divisionen  ved  elven 
Ramganga,  117  433  indb.,  vigtigt  jernbaneknudepunkt, 
har  et  sterkt  fort,  hinduiske  templer  og  andre  paladser. 

BarentS)  Willem,  holl.  opdagelsesreisende,  levede  i 
slutten  af  det  16  aarh.,  foretog  tre  reiser  for  at  komme 
til  Kina  gjennem  Nordishavet.  Paa  den  første  af  disse 
reiser  opdagede  han  Novaja  Semlja  10  juli  1594.  Paa 
den  tredje  reise  opdagede  han  Bjørneøen  8  juni  1596 
og  Spitsbergen  1 7  juni  s.  a.  Han  kom  ogsaa  til  Novaja 
Semlja,  men  maatte  her  overvintre  paa  syd  kysten  (1596 — 
97).  Af  1 7  deltagere  naaede  de  12  i  aabne  baade  rus.  Lapp- 
marken, hvor  de  blev  tåget  op  af  et  holl.  skib,  medens  de 
5,  hvoriblandt  B.,  omkom.  Først  næsten  300  aar  senere 
blev  Noviga  Semljas  nordkyst  undersøgt  af  nordmændene 
Elling  Karlsen  og  Johannesen.  Den  første  fandt  i  1871 
det  hus,  hvori  B.  havde  overvintret,  og  bragte  med  hjem 
flere  efterladenskaber,  deriblandt  en  kort  skriftlig  beret- 
ning om  B.s  ekspedition.  En  del  af  det  nordlige  Ishav 
og  en  0  i   s.o.  f.  vestre  Spitsbergen   er  opkaldt  efter  B. 

BarentS  sjø  kaldes  den  del  af  Nordishavet,  som  ligger 
mellem  Frans  Josefs  land,  Spitsbergen,  Novaja  Semlja 
(ø.)  og  Norge  (s.).  Paa  grund  af  Golfstrømmen  er  tem- 
peratur- og  isforholdene  her  forholdsvis  meget  gunstige. 

Barere  de  VIeuzac  fbarær  da  vjøsa'k],  Bertrand 
(1755—1841),  fr.  politiker,  medlem  af  rigsstænderne  1789. 
Oprindelig  konstitutionel  monarkist,  derefter  girondist  og 
senere  jakobiner.  Forraadte  koldblodig  og  med  smukke, 
lyriske  talemaader  («guillotinens  Anakreon»)  sine  veks- 
lende parti fæller.  9  thermidor  mødte  han  i  konventet 
forberedt  paa  at  holde  én  tale  foi',  én  imod  Robespierre. 
Traadte  i  Napoleons  tjeneste,  men  uden  indflydelse. 
Løgnagtige  memoirer. 

Bare't  (fr.),  hovedbeklædning  fra  middelalderen,  hue 
af  silke,  fløil  el.  klæde  med  flad  pull  og  bred  skygge. 
1  16  aarh.  antog  den  mange  forskjellige  former  og  smyk- 
kedes med  prægtige  broderier.  Bruges  endnu  i  nogle 
lande  af  prester,  dommere  og  doktorer. 

Bare'tti,  Giuseppe  Marcan  ton  i  o  (1719—89),  ital. 
forfatter  opholdt  sig  længere  tid  i  England,  var  godt 
inde  i  engelsk  litteratur,  udgav  i  Venedig  det  kritiske 
tidsskrift  «Frusta  letteraria»  (1763—65),  hvor  han  fri- 
modig og  stridslysten  tog  fat  paa  tidens  italienske  digt- 
ning.  Af  hans  øvrige  arbeider  maa  nævnes  de  livlige 
breve  fra  Portugal  og  Spanien  «Lettere  famigliari»,  som 
han  ogsaa  udgav  paa  engelsk  i  en  større,  udgave. 

Barferusj,  by  i  nordlige  Persien,  i  nærheden  af  det 


rbanctcristie  (of>  —  ({)  caract«ri- 
stiqve:  tlKttlflcatif. 

betdllgen  ®  gjøre  ddagttg. 
•icb  b.  tåge  del. 

betel  %,  betel  (f)  m.   betel- 


J  bede.  holde  bøn. 
beteaem  0  fonlkre  høltldellg. 
bethltlgen  (t)  berlse  1  gjernln- 
iRi,  opryldc. 


BethlltlgnnK  (t)  f.  iverksaettelie. 
Tlrkaomhed,  deltagelse. 

bethink  ®  betænke,  besinde. 

bethttren  ®  bedaare. 

betlde  @  time*. 

betids  -  (i)  zeltig.  bei  Zelten  - 
(gl  betimes.  ln  good  time  —  ®  ft 
temps:  de  bonne  heure. 

betimelig  —  ®  (recht)zeltlg. 
gelegen    —   (e'   tlmely.   seasonable. 


^vell-timed,  opportune  —  (?)  oppor- 
tun; å  propos. 

betimelighed  -  ®  Rechtzeitlg- 
kelt  f  —  (e)  timeliness,  seaaonable- 
neas  —  (£)  opportunité  t\  A-propos 
m. 

Beting  ®  r.  bedidlng. 

betinge  sig  —  ø  slch  bedln> 
gen  —  @  stipulate  —  ®  se  reser- 
ver,    betinges   af  se   afhænge. 


betinget  (ros)  —  ®  bedlngt  —  © 
qualifled  -  ®  réscrvé. 
betingelse  —  ®  Bedingung  f 

—  (e)  condition,  prorlso;  (pl)  terms; 
(nødvendig  egenskab)  requirement, 
requisite  —  (2)  condition  f;  (i  kon- 
trakt) clause  f.     betingelsesvis 

—  ®  bedingungsweise  —  @  con- 
ditionally  -  ®  A.  sous  condition. 

bfttise  ®  r.  dumhed. 


betitlet— betragtn  ing 


719 


Barfleur— Bari  delle  Puglle 


720 


betitlet  -  ®  bciiielt  -  (o'  m-  I 

led  -  (r)  lltré.  I 

betjene    —   ®   bedlenen   -    ©  i 

•erve  —   ®  servlr.     betjene   sig  | 

(af)  —  (D  sich  bedienen  —  @  make  | 

use  of  —  ®  »e  Bcrvir  de.  i 

betjening    -    0    Bedienen    n.  ' 
Bedienung    f    —    @    service;     nt- 
tendance    —    ®   senice    ro;    (ye- 

nerskali)  domeatiques.    gens  m  pl.  , 


betjent  -  ®  Bedienter  m  -  ® 
ofBcer.  Ainctionary,  employee  —  ® 
employé  m:  agent  m. 

betle  se  tigge. 

betoken  (e'  antyde,  betegne; 
%'arsle. 

betØlpeln  (Tj  snyde. 

beton  -  ®  Beton  m  —  (?)  con- 
crete.  beton  —  (?)  beton  m. 

betone  —  (t)  betonen   —  ;?'  ac- 


Kaspiske  hav,  provins  Masenderan,  60  000  indb.,  hoved- 
marked for  den  pers.-rus.  handel,  mange  basarer  og 
karavanseraljer.  I  omegnen  dyrkes  ris,  bomuld,  sukker- 
rør og  frugt.  22  km.  fra  B.  ved  det  Kaspiske  hav  havnen 
Mesjediser. 

Barfleur  [bar flå' r],  havneby  i  nordlige  Frankrige, 
depart.  Manche,  med  1 210  indb.,  skibsfart,  baadbyg- 
ning,  sjøbad.  4  km.  i  n.  f.  B.  forbjerget  Pointe  de  B. 
med  et  72  m.  høit  fyrtaarn.  Her  indskibede  Vilhelm 
Erobrer  sig  1066  til  England. 

Barfod,  Johan  Kristofer  Georg  (1753—1829), 
sv.  forfatter,  medarbeider  ved  Leopolds  «Extrapost»,  skrev 
«Mårkvårdigheter  rdrande  skånska  adeln»  (trykt  1846) 
og  «Mårkvårdigheter  rorande  Sveriges  fdrhållanden  1788 
—94»  (trykt  1847). 

Barfod,  Poul  Fredrik  (1811—96),  d.  forfatter  og 
politiker,  hvis  naive  fædrelandslgærlighed  gav  hans  «For- 
tællinger  af  fædrelandets  historie»  en  vis  digterisk  skjøn- 
hed,  som  ikke  kan  dække  over  de  store  mangler  ved 
hans  mere  videnskabelig  anlagte  «Danmarks  historie 
1319—1670». 

Barfodmunke  og  -nonner,  munke  og  nonner,  som 
enten  gaar  barfodet  eller  kun  benytter  sandaler.  Frans 
fra  Assisi  indførte  denne  skik,  som  derefter  særlig  fandt 
sted  i  hans  orden.  Senere  blev  den  ogsaa  optaget  af 
andre  munkeordener  som  f.  eks.  af  Augustinerne. 

Barfoed,  Christen  Thomsen  (1815—89),  d.  kemi- 
ker,  titulær  professor  og  medlem  af  en  række  inden-  og 
udenlandske  institutioner.  B.  var  en  fortrinlig  lærer  og 
en  dygtig  og  ualmindelig  omhyggelig  og  paalidelig  viden- 
skabsmand.  Af  hans  skrifter  har  navnlig  hans  «Lærebog 
i  den  analytiske  kemi»  (1863,  2  udg.  1880)  og  «De  or- 
ganiske stoffers  kvalitative  analyse»  (1878,  tysk  udg. 
1881)  blivende  betydning,  og  navnlig  det  sidste  af  disse 
verker  er  i  sin  art  enestaaende  og  i  mange  henseender 
grundlæggende   for  den  videnskabsgren,  det  omhandler. 

Barfrost  kan  i  jordbruget  gjøre  baade  ondt  og  godt : 
man  anser  det  gjerne  uheldigt  for  engene,  at  de  uden  j 
snedække  i  længere  tid  er  udsat  for  sterk  vinterkulde; 
derimod  er  det  heldigt  for  høstsæden,  at  jorden  kan 
fryse  vel  til,  før  snedækket  lægger  sig.  Paa  åkerjord 
uden  plantedække  gjør  barfrosten  ingen  skade,  den 
skjørner  jorden.  —  B.  eller  opfrost  i  skogbruget 
vil  sige,  at  planter  særlig  i  1 — 2  aars  alder  ved  tæle- 
løsningen  hæves  op  af  jorden,  saa  rødderne  helt  eller 
delvis  blottes.  Den  har  ofte  planternes  uddøen  til  følge. 
B.  indtræfTer  hyppigst  i  egne  med  kystklima,  hvor  jorden 
ikke  om  vinteren  til  stadighed  er  snedækket,  men  under- 
givet  virkningerne  af  det  ofte  vekslende  frost-  og  tøveir. 
Saaning  af  skogfrø  er  af  denne  grund  usikker  i  kA^stegne. 
Paa  fugtig  eller  muldrig  jord  er  planterne  mere  udsat 
end  paa  tørlænde.  Et  dække  af  jordbundsvekster  mod- 
virker  skaden.  1  planteskoler  beskyttes  planterne  mod 
b.  ved  dækning  med  løv,  mose,  ris,  lyng  eller  et  lag 
løs  sand  mellem  planteraderne. 

Barfrø  er  navnet  paa  en  bestemt  østerdalsk  hustype. 
Selve  husets  grundform  er  den  almindelige  ældre  paa 
landsbygden  med  forstue,  stue  og  kove.  Se  Aarestue. 
Foran  stuedøren  er  en  firkantet  dørsval  bygget  op,  under- 
tiden af  tømmer,  oftest  af  stolpeverk  og  plankevægge. 
Over  svalen  er  saa  bygget  et  loftsværelse  af  laftet  tøm- 


mer, der  benyttedes  til  klædeskammer  samt  plads  for 
en  seng.  Navnet  stammer  fra  det  tyske  Berg-fried, 
der  var  navnet  paa  et  vagttaarn,  hvori  krigsfolket  laa, 
foråt  forsvare  landet  og  «berge  freden».  Denne  krigerske 
glose  er  saa  kommet  ind  her  som  navn  paa  den  taam- 
lignende  opbygning  i  en  fredelig  østerdalsk  hustype. 


Barfrø:  Østerdalsk  barfrøstue. 

Barfunish,  se  Barferusj. 

Barge  [bårdie],  by  i  nordlige  Italien,  provins  Cuneo. 
ved  foden  af  Monte  Bracco,  med  9  281  indb.  (1901), 
skiferbrud,  handel.  B.  er  en  meget  gammel  by  og  bed  i 
romernes  tid  Borgæ. 

Bargiel  [-gtl],  Wold  em  ar  (1828— 97X  professor  ved 
Berlins  musikakademi,  halvbroder  af  Clara  Schumann. 
betydelig  komponist  af  den  Schumannske  skole.  Symfoni. 
Medea-ouverture,  kammermusik,  kor-  og  orkesterverker. 

Barham  [bah9m],  Richard  Harris  (1788—1845. 
eng.  forfatter,  prest,  bekjendt  for  sine  serier  af  burleske 
og  vittige  humoristiske  fortællinger  paa  vers  og  prosa 
«The  Ingoldsby  legends»,  som  første  gang  udkom  mellem 
aarene  1837  og  1842;  senere  har  de  været  udgivet  mange 
gange  og  med  illustrationer. 

Barhampur,  se  Berhampur. 

Bar-Hebræu8,  se  Abul-faradsch. 

BarhugSt  til  fér  eller  strøelse  maa  efter  skogloven 
ikke  paaheftes  skog.  Ældre  ret  dertil  kan  af  skogeieren 
forlanges  afløst. 

Barhveps  (lophyms),  en  bladhvepsslegt,  hvis  larker 
lever  paa  bartrær,  især  furu,  hvis  naale  de  fortærer. 
Hos  os  gjør  navnlig  den  røde  furubarhveps  (1.  rufus. 
ofte  betydelig  skade  paa  furuplantningerne  ved  aar  efter 
aar  at  ribbe  dem  for  naale  i  den  grad,  at  tusenvis  af 
planterne  dør  ud. 

Bari,  krigersk  og  frygtet  negerstamme  ved  den  Hvide 
Nil.  B.  er  høie  af  vekst,  af  uregelmæssig,  muskuløs  byg- 
ning og  med  ansigtstræk,  der  afviger  nogetfra  den  almin- 
delige sudannegers.  Hudfarven  er  usedvanlig  mørk,  ofte 
helt  sort.  Af  klæder  bæres  kun  et  minimum,  derimod 
anvendes  i  stor  udstrækning  smykker  og  tatovering.  B. 
lever  af  fædrift  og  jordbrug  og  er  bosat  i  smaa  lands- 
byer. Den  politiske  ordning  er  nærmest  patriarkalsk, 
smaahøvdinger  har  indflydelse  over  sine  nærmeste,  men 
egentlig  stammeorganisation  mangler. 

Bari  delle  Puglle.  1.  Provins  i  sydlige  Italien. 
Apulien,  5350  km.*  med  827698  indb.  (1901).  Fnigtbart. 
dyrkning  af  vin,  olje,  sydfrugter   o.  s.  v.,  kvægavl  (faar. 


cent(uate):  (sterkt)  emphasize  —  ® 
occentuer. 

betoning  —  ®  Betonunff  f  — 
@  accentuatlon  —  ®  aocent(uation) 
m  (0. 

betrl&chtlich  ®  betydelig. 

Betrag  ®  m.  beløb. 

betragen  ®  beløbe  sig  tu.  sieh 
b.  opføre  sig.  Betragen  n,  op- 
førscl.  adfrerd. 


betragte  —  ®  betrachten  -  e 
look  at,  regard.  eye.  oontetnpl»tr 
(som)  regard  as,  conalder  —  f 
regarder.   considérer;    Gontenip)<r. 

betragtning  —  (f)  Bctrachtang  ( 
—  @  consideraUoo,  oontemplation . 
(refleksion)  reflectioa,  nMNlltaUon  - 
(f)  considératlon.  oontemplatloa  f 
(refleksion)  médltatloa.  réflrsioo  ( 
tåge  i  b.    -   ®  in  Betracbt  netv 


721 


Baiibåleii— Bark 


722 


salt  og  salpeter.  2.  Hovedstad  i  provinsen,  ved  Adri- 
aterhavet, 72346  indb.  (1901),  stor  handel  og  skibsfart 
god  havn),  konfiturer,  likører,  sæbe,  lys  o.  s.  v.  Sæde 
for  en  erkebiskop,  flere  skoler,  2  gamle  kirker,  athenæum, 
museum  o.  s.  v.  Hed  i  romernes  tid  Barium,  var  i  10 
og  1 1  aarh.  hovedstad  i  den  byzantinske  provins  Italien, 
erobredes  1071  af  Robert  Guiscard,  ødelagdes  1156,  gjen- 
opbyggedes  1161.  Norsk  vicekonsulat  under  generalkon- 
salatet  i  Genua. 

Baribalen,  se  Bjøme. 

Barile  (ital.),  ældre  huimaal  for  vin  og  olje  i  Italien; 
af  forskjellig  størrelse  i  de  forskjellige  byer  (fra  33.43  til 
79.02  1).    I  Portugal  1  barril  =  301^2  1. 

Barilla.  1.  Den  smeltede,  sodaholdige  aske  af  for- 
skjellige strandplanter.  2.  Et  maal  for  flydende  og 
enkelte  faste  varer  af  meget  forskjelligt  indhold  paa 
de  forskjellige  steder  —  fra  nogle  kg.  eller  liter  til  flere 
hundrede. 

Barlne  [-(nj.  Arvede  (1840—),  fr.  forfatteri nde,  har 
vseret  medarbeider  ved  forskjellige  tidsskrifter  og  blade : 
(Revue  des  deux  mondes»,  «Journal  des  débats»,  «Le 
Figan».  Hun  har  skrevet  en  række  studier,  hvoriblandt 
«Loeuvre  de  Jesus  ouMier»,  «Portraits  de  femmes»  (fru 
Carlyle,  George  Eliot),  «Étude  sur  les  contes  de  Perrault», 
biografier  af  Bernardin  de  Saint-Pierre  og  Alfred  de 
Masset.  «Les  nevroses»  (Hoifmann,  Poe  o.  fl.). 

Baring  [bæring],  eng.  familie,  udvandret  fra  Tysklgnd 
i  første  halvdel  af  18  aarh.  Blandt  dens  medlemmer 
har  mange  i  sit  nye  fædreland  spillet  en  fremtrædende 
rolle  som  bankierer  og  politikere.  1.  Francis  B. 
.1740—1810)  grundlagde  det  berømte  bankfirma  B.  bro- 
thers &  co.  1770;  han  var  medlem  af  parlamentet  og 
af  det  Ostindiske  kompanis  raad  og  blev  1793  adlet.  Af 
hans  4  sønner  arvede  2.  Sir  Thomas  B.  (1 772—1848) 
baronettitelen  og  udraerkede  sig  som  kunstsamler.  3. 
Aleiander  B.  (1774—1848)  overtog  1810  firmaet,  sad 
1806-35  i  underhuset,  hvor  han  var  frihandelsmand, 
men  gik  1835  forlenet  med  peer-titelen  ind  i  overhuset 
som  lord  Ashburton,  opgav  frihandelsstandpunktet  og 
ordnede  1842  grænseforholdet  mellem  Kanada  og  de 
Forenede  stater.  4.  Sir  Francis  ThornhiU  B.,  ba- 
ron af  Xorthbrook  (1796—1866),  ældste  søn  af  2.,  sad 
i  undcriiuset  1826—65  som  whig,  var  1839—41  skatkam- 
merkansler  og  1849—52  marineminister:  hans  broder  5. 
Thomas  B.  (1799—1873)  var  handelshusets  chef  og 
direklerfor  Englands  bank.  6.  William  Bingham  B., 
baron  af  Ashburton  (1799—1864),  politiker,  medlem  af 
underhuset  fra  1826,  og  hvis  hustru  (død  1857)  holdt  en 
ber»mt  litterær  «salon».  7.  Thomas  George  B.,  jarl  af 
Northbrook  (født  1826),  ældste  søn  af  4.,  statsmand, 
vieekoDge  i  Indien  1872—76,  marineminister  i  Gladstones 
andel  ministerium  1880— 85.  8.  Edward  Charles  B. 
1828—97),  sønnesøn  af  1.,  finansmand,  husets  chef,  1885 
adlet  som  baron  af  Hevelstoke.  1 890  indvikledes  det 
vsldige  verdensfirma  som  følge  af  store  tab  paa  argen- 
tinske statslaan  i  finansielle  vanskeligheder,  fra  hvis 
skjæbensvangre  følger  det  kun  reddedes  ved  mellem- 
komst  af  Englands  og  af  Frankriges  bank,  under  hvis 
administration  det  var  1892—95,  hvorefter  det  betydelig 
reducerct  omdannedes  til  et  aktieselskab.  9.  Evelyn 
B..  lord  Gromer,  8.s  broder  (1841—),  statsmand,  reor- 


betrauer  n  — betrilbsaiii 

ganiserede  1879  Ægyptens  finansvæsen  og  har  siden  1883 
været  dette  lands  virkelige  styrer  som  Englands  agent  i 
Kairo.  10.  John  B.,  baron  af  Revelstoke  (1863-), 
søn  af  8.,  er  en  af  bankhusets  nuværende  ledere. 

Baring-Qould  [bcfringold],  Sabine  (1834—),  eng. 
prest  og  forfatter,  bereiste  1861  Island  og  udgav  derefter 
bogen  «Iceland:  its  scenes  and  sagas>.  Desuden  har 
han  skrevet  historiske  arbeider  om  middelalderens  kirke- 
liv og  sagn  historie,  teologiske  verker  og  opbyggelige  skrif- 
ter.    Har  ogsaa  vundet  navn  som  forfatter  af  noveller. 

BaringO,  Central- A  frika,  indsjø  i  brit.  Øst- Afrika,  pro- 
tektorat under  ca.  0  °  30'  n.  br.,  ca.  170  km.  n.ø.  f. 
Victoria  Njansa,  hvoraf  den  før  antoges  at  være  en  bugt. 
Er  ca.  500  km.*  (omtr.  som  Bodensjøen),  1010  m.  o.  h., 
uden  synligt  afløb,  men  med  ferskt  vand.  Vakkert  be- 
liggende i  en  sænkning  mellem  høie  Qelde  og  har  flere 
øer,  som  viser  sig  at  være  krater-rester. 

Bårisk  vindrose,  se  Vindrose. 

Barium,  se  Baryum. 

Ba^rlton,  se  Baryton. 

Barj'atin8klj,  Aleksander  Ivanovitj  (1814—79), 
rus.  marskalk.  Udmerkede  sig  i  Kaukasus  1835  og  1845 
—53.  To  gange  saaret;  general  allerede  1848.  1856  stat- 
holder  i  Kaukasus,  som  han  i  3  aar  helt  undertvang, 
idet  han  tog  Schamyl  (s.  d.)  til  fange.  Afsked  1862  som 
følge  af  nedbrudt  helbred ;  senere  medlem  af  rigsraadet. 

Bar-Je8U8,  med  tilnavnet  E 1  y  m  a  s  (mager,  vismand), 
en  jødisk  gjøgler,  som  opholdt  sig  hos  prokonsulen  Ser- 
gius  Paulus  og  søgte  at  afholde  ham  fra  at  lytte  til 
evangeliet,  som  apostelen  Paulus  forkyndte.  Til  straf 
herfor  blev  han  slaaet  med  blindhed;  Ap.  gj.  13,  6 — 12. 

Bark  kaldes  i  plantens  stængel  og  rod  den  del  af 
grundvævet,  som  ligger  mellem  huden  (epidermis)  og 
centralcylinderen.  B.  bestaar  væsentlig  af  parenkym- 
celler,  der  i  stængelen  indeholder  klorofylkorn.  1  daglig 
tale  henføres  benævnelsen  b.  kun  til  træagtige  planter 
og  betegner  da  de  udenfor  vekstlagct  (kambiet)  liggende 
væv,  som  let  lader  sig  fjerne,  fordi  de  tynde  cellevægge 
i  dette  lag  brister.  B.  i  denne  forstand  omfatter  imid- 
lertid flere  forskjellige  væv.  nemlig  yderst  hudvævet, 
saa  den  egentlige  b.,  yderbarken,  dernæst  seibast  og 
inderbarken  med  dens  blødbast.  som  er  dannet  af  vekst- 
lagct. B.  anvendes  i  industrien  til  garvning;  i  Middelhavs- 
landene bruges  hertil  barken  af  sumak  (rhuscoriaria),  i 
Norden  ekebark  og  i  mangel  deraf  gran-,  furu-,  birke- 
bark o.  a.,  i  Rusland  ogsaa  pile-  og  orebark.  Birkebark 
(næver)  benyttes  i  de  nordlige  lande  meget  til  tagtæk- 
ning  under  græstorv,  desuden  til  sko  og  ransler  (næver- 
kunter  eller  -konter),  i  Nordamerika  af  indianerne  til 
telte,  til  lette  kanoer,  i  Sibirien  af  tunguser  og  jakuter 
til  klædning  af  husvægge,  i  europæisk  Rusland  til  destil- 
lation  af  en  tjæreolje,  som  benyttes  ved  beredning  af 
det  bekjendte,  eiendommelig  lugtende  ruslæder  (juft). 
Barken  af  kaneltræet  benyttes  som  krydderi ;  quillajabark 
af  qiiillaja  saponaria  (Chile)  anvendes  paa  grund  af  sin 
saponinholdighed  til  vaskning  af  farvede  tøier  og  af  uld. 
1  medicinen  benyttes  kinabark,  hvoraf  alkaloidet  kinin. 

Bark,  barkskib,  et  3-mastet  skib  med  rær  paa  de  to 
forreste  master.  Masternes  navne  er:  for-  el.  fokkemast, 
stormast  og  mesanmast.  Paa  den  agterste  mast  føres  af 
seil  kun   mesan-  og  gaffeltopseil.    (Se  billede  næste  sp.) 


"►«o.  zieboi  -  @  Uke  Inlo  con- 
ttderatlon  -  ®  prendre  en  con- 
•Wwailon.  i  b.  af  -  ®  in  Be- 
Incfei  -  @  ooMiderlng  -  ®  en 
«gdénittoB  de;  va. 

Jcfrauem  Æ)  cør^e  over. 

"«fr&nfteln  (j)  overdrrppe. 

«f*ny  fi  fomuide. 

S«*™yar  §  forraaden. 

Betreff®, 


betreffen  0  trieffe,  gribe;  til- 
stede: vedkomme. 

betreiben  ®  (bckirive;  tnm- 
tkynde. 

betreten®  betræde;  befærdet; 
betuttet. 

Betrleb  ®  m.  (be)drin:  forret- 
ning. 

betrlebsara  ®  drinig.  vind- 
Bkibelig. 


betrinken  ®  drikke  fuld. 

iMtro  —  0  anvertraaen  —  © 
conflde  (st  to  one),  commit  (st  to 
one'8  charge),  trust  (one  with).  en- 
trnst  (st  to)  —  (2)  oonfler  (qc  ik  q); 
chan(er  (q  de);  (sig  tll^  8'ouvrtr  A  q. 
betroet  —  ®  (person)  betraut; 
(stilling)  verantwortungsvoll  —  @ 
(person)  trusted,  confldential ;  (godi) 
deposit.  trust:  (stilling)  posltionof 


trust  —  ®  (homme,  place)  decon- 
flanoe;  accrédité;   (gods)  dép6t  m. 

betrofiFen  ®  rorbløffet.  forlegen. 

betroth  @  trolove  sig  med: 
udnævne  (til  biskop),  betrothal 
forlovelse. 

betrllben  ®  bedrøve. 

Betrttbnis  ø  f.  bedrøvelse. 

betrttbsam  <t)  bedrøvelig,  sm- 
gellg. 


723 


Betrug— betuttet 


Barka— Barkdyret 


724 


Barkbille : 

Furuniarvboreren 

Stregcn  tllh.  paa  billedet 


Bnrkskib. 

Barka,  Nord-Afrika,  en  halvø  ved  Middelhavet  mellem 
den  Store  Syrte  og  Ægypten.  Danner  et  ca.  500  m.  heit, 
i  n.  af  kalk,  i  s.  af  sandsten  bestaaende  plateau,  som 
ved  en  brudsænkning  i  s.  er  skilt  fra  den  Libyske  ørken. 
Kun  i  n.  tilstrækkelig  (vinter-)regn,  derfor  her  frugtbart 
aker-  og  england,  tuja-skoge,  oliven-  og  palmelunde  paa 
skraaningerne  af  Djebel  el  Achdar  («grønne  Qelde»),  men 
i  s.  en  tør  halfa-steppe  paa  overgangen  til  ørkenen.  Er 
siden  1879  et  tyrk.  mutessarifat,  som  efter  hovedstaden 
kaldes  Ben  Ghasi,  ca.  150  000  km.'  med  ca.  300  000  indb. 
(2  pr.  km.^).  I  oldtiden  en  blomstrende  græsk  koloni, 
Kjrenaika,  saa  kaldt  efter  den  631  f.  Kr.  af  dorer 
fra  Thera  anlagte  hovedstad  Kyrene,  hvoraf  ruiner  ved 
Gurena  i  n. 

Barkald,  jernbanestation  (post  og  telegraf)  ved  Trond- 
hjems-banen,  453  m.  o.  h.,  178  km.  fra  Hamar,  Lille- 
Elvedalen  herred,  Østerdalen.  I  nærheden  den  merkelige 
Qeldkløft  Jutulhugget. 

Barkaldfoss  (Barkalden),  vandfald  (4  m.)  i  Glommen, 
n^r  Barkald  jernbanestation,  Lille- Elvedalen  herred, 
Hedemarkens  amt. 

Barkarole  (ital.,  af  barcaruola,  en  liden  baad),  en 
gondoliersang,  alm.  i  moll  og  %  takt,  er  ogsaa  ofte  be- 
nyttet i  operaer,  f.  eks.  «Othello»,  «Zampa»,  «Den 
stumme»,  «Fra  Diavolo»,  og  endog  i  den  rene  instrumen- 
talmusik  (Chopin,  Mendelssohn  m.  fl.). 

Barka' S  (barkasse)  er  den  største  skibsbaad  paa  et 
orlogsskib.     Den  har  sedvanlig  dampmaskine. 

Barkbiller  (scolylidcCy  bostrychidæ),  en  familie  af 
smaa  sorte  eller  brunfarvede  og 
valseformige  biller,  beslegtede  med 
snudebillerne,  men  uden  disses  frem- 
staaende  snude.  Larverne  ligner  og- 
saa snudebillernes,  idet  de  er  krum- 
bøiede,  fodløse  og  blinde,  blege  af 
farve  og  tyndhudede,  med  brunt 
hornagtigt  hoved.  Udvikles  under 
barken  eller  i  veden  af  bar-  eller 
løvtrær.  Efter  parringen  gnaver 
hunnerne  saakaldte  modergange, 
hvori  eggene  lægges;  de  deraf  udklæk- 
kede  larver  gnaver  saa  senere  ud  fra 
angiVerinMkteUsroi^'!^^^^  modcrgaugen  hver  sine  larvegange. 


hvorved  der  opstaar  for  hver  enkelt  art  meget  karak- 
teristisk udseende  gangformer.  B.s  betydning  særlig 
for  granskogen  har  været  meget  omstridt,  idet  man  tid- 
ligere alm.  tilskrev  dem  skylden  for  den  ødelæggeodt 
«gran tørke >,  medens  man  i  den  senere  tid  mere  og  mere  er 
gaaet  over  til  den  anskuelse,  at  de  ialfald  som  regel  ikke 
angriber  friske  trær,  men  kun  saadannc,  som  af  andre 
grunde   (storm,   for   sterk  hugst  e.  1.)  er  syge  i  forveien. 

For  granens  vedkommende  er  den  vigtigste  art  typo- 
grafen (tomicus  typographusj,    hvis   gange    man  finder 

overalt  under 
barken  paa  om- 
blæste  eller  paa 
roden  hensyg- 
nende  grantrær. 
Under  furubark 
udvikles      bl.    a. 

fur  um  arv- 
boreren  eller 
skoggartncren 
(hylesinus  pini- 
perda),  der  især 
gjør  sig  bemer- 
ket ved,  at  billen 
udhuler  de  unge 
furuskud,  saa  de 
oft^  i  stor  mæng- 
de  falder  af,  hvor- 
ved trærne  faar 
en  eiendommelig 
deformeret  kro- 
nedan  neise  og 
skades  i  sin  ud- 
vikling.  Under 
barken  hos  løv- 
trær yngler  og- 
saa flere  arter, 
baade  paa  ask,  alm,  birk,  frugttrær  o.  fl.  Blandt  de 
vedborende  arter  kan  nævnes  æblebarkbilleDi 
(xyleborus  dispar),  der  ofte  dræber  unge  frugttrær  vedl 
at  bore  i  stammerne. 

Barkbrand,  opflagning  og  afskalling  af  barken  paa 
træstammer  som  følge  af  for  sterk  solbestraaling.  der 
dræber  det  indenforltggende  saftførende,  delingsdygti^ 
cellevæv  (kambium).  B.  forekommer  særlig  paa  tynd- 
barkede  trær,  der  pludselig  blotstilles,  f.  eks.  i  hugst- 
kanter,  paa  fritstillede  frøtrær  etc.  Kan  virke  dræbendti 
paa  trærne. 

Barkdyret  (rhytina-gigas),  en  i  1768  udryddet  sjoko 
tilhørende  en  egen  slegt.  Bebocde  kysterne  af  Berini;N- 
havet  og  Østsibirien  og  blev  først  opdaget  1742  af  dci«| 
anden  Beringsekspedition.  Den  er  beskrevet  af  Steller, 
ekspeditionens  naturforsker,  og  af  Waxell,  ekspedilioner- 
næstkommanderende;  den  sldste  har  leveret  de  to  eneste 
efter  selvsyn  tegnede  billeder  af  dyret.  —  B.  havdt 
væsentlig  samme  legemsform  som  de  nulevende  sjøkj»»r 
men  var  større  end  disse  (7—9  m.  laug\  Halefinncr 
bred,  vandret;  ingen  baglemmer,  luffeagtige  forleninit-r 
Hovedet  mindede  om  en  bøffels;  munden  tandløs,  mt  r 
med  en  haard  knuseplade  af  horn  i  hver  kjævehalvde. 
De   ydre   ører   lidet   ud  viklet.      Huden    var   merkebm 


Barkbiller:    Furuskud   angrebel  af 
hylesinus  piniperda.    Fuld  sterrelst- 


Betrug  ®  m.  bedrag(erii. 

betrilgen  0  bedraf(e. 

betrttgerlsch,  betrUgllch  0 
bedragerisk. 

betrunken  ®  drukken. 

betrygge  se  sikre,  betryg- 
gende SC  tilstrækkelig.  tilfreds- 
stillende. 

betryggelse  -  0  Sichcrung  f 


—  if)  securing;  security  —  ®  assii- 
rance  f;  garantie  f. 

betræde  —  0  betrelen  —  @ 
sel  foot  on,  tread  on  —  0  metlre 
le  pied  sur.     .Se  ogs.  bestige. 

betræk  -  0  Cberzug  m  -  (e^ 
cover  —  0  couverture  f;  ho  usse  T. 
Se  ogs.  tnpet. 

betrække  —  0  Oberzlehen,  be- 
kleiden,  beziehen  —  @  cover,  tape- 


stry;  paper  —  ®  couvrlr;  (væg) 
tendre. 

betrængt  —  0  bedrflngt  -  @ 
distressed.  oppi*essed  —  0  en  peine. 
en  détrcsse;  oppressé. 

Bett  0  n.  seng;  leie;    flodseng. 

bette  0  r.  bede.    betterave  f. 

rød  bede.  sukkerroe. 

Bettel  0  m.  Bettelel  f.  ube- 
tydelighed.  bagatel;  betleri. 


betteln  ø  tigge. 

beiten  0  rede  seng  for;    ir  i 
tilsengs. 

better  @  bedre;   fordd     »^ 
magt;  OTcrmand;  ifor  bedre,    hi 
beiter  gj«r  bedst  i. 

Beitler  0  m.  tigger. 

Beiinng  J^  f.  undcrfa*.  i^ 
ding. 

betttitet    -    (t    veniuia.   . 


725 


Barke— Barlow 


726 


meget  tyk  og  haarløs,  sammenlignes  af  Steller,  med  eke- 
bark  (deraf  navnet).  Under  huden  fandtes  et  tykt 
spæklag.  B.  var  et  fredeligt  dyr,  som  levede  i  flokke 
i  våndet  og  nærede  sig  af  tangen  ved  kysterne.  —  Det 
strandede  mandskab  fra  Beringsekspeditionen  lærte  snart 
at  jage  og  nedslagte  det  træge  dyr,  hvis  kjød  smagte  som 
oksekjød.  og  hvis  spæk  lod  sig  smelte  og  bruge  som  smør, 
og  det  var  alene  den  tilfældighed,  at  b.  netop  fandtes 
ved  Beringsøen,  hvor  den  medtagne  ekspedition  var 
drevet  hen,  som  gjorde  det  muligt  for  denne  at  over- 
\intrc  her,  og  som  reddede  den. 

Rygtet  om  det  fortrinlige  næringsdyr  udspredtes  hurtig, 
russiske  fangstmænd  og  jægere  opsøgte  det  og  udryddede 
det  snart  efter.  1871  fandt  Nordenskjold  kun  hovedskaller 
og  andre  skeletdele  af  b.  i  jordlagene  ved  de  steder,  hvor 
der  vel  100  aar  i  forveien  havde  været  flokke  af  det. 


Borkdyret. 

Barke,  At,  en  proces,  hvorved  seil,  flskegarn  o.  a. 
Dedlægges  kortere  eller  længerc  tid  i  et  garvestof  for  at 
gjores  mere  holdbare.  Barkede  seil  anvendes  mest  paa 
6skefartøier  og  andre  mindre  skibe. 

Barkebrød  er  i  tidligere  tider  ved  indtrædende 
hungersnød  brugt  som  brød;  sidste  gang  hos  os  under 
krigen  1807—14.  De  indre  dele  af  barken  (af  furu,  birk, 
alm  tørredes,  pulveriseredes  og  tilsattes  lidt  almindeligt 
mel.  hvoraf  b.  saa  bagtes;  smagte  beskt. 

Barken,  Norra  og  Sddra,  to  smaa,  sammenhængende 
sjær  i  midtre  Sverige,  sydlige  del  af  Dalarne,  har  gjen- 
nem  Kolbåcksån  afløb  til  Målåren;  elvens  nedre  løb 
kanaJiseret  (Strdmsholmskanalen). 

Barker  [bak9j,  Robert  (1739—1806),  eng.  maler, 
Ddstillede  1788  det  første  panorama  af  Edinburgh  og 
blev  dermed  denne  kunstarts  grundlægger. 

Barker  [bdk9],  Thomas  Jones  (1815—82),  eng. 
maler,  var  elev  af  Horace  Vernet  og  udførte  i  hans 
manér  en  række  store  slagbilleder,  som  i  sin  tid  vakte 
megen  opmerksomhed. 

Barkevikl%  et  brunt  hornblendemineral,  der  har 
faaet  navn  efter  Barkevikeii  ved  LangesundsQorden. 

Barkholt,  plankegange  af  et  træskibs  yderklædning, 
ret  ud  for  dækkene,  især  ud  for  mellemdækket,  førere 
end  de  øvrige  plankegange. 

Barking  [baking],  by  i  sydlige  England,  grevskabet 
Essex,  med  21  547  indb.  Jutespinderier;  pumpeverk  til 
udførsel  af  en  del  af  Londons  renovation  ud  i  Themsen. 

Barkla'!  de  To'lH,  Michail  Bogdanovitsj  (1761 
—1818;,  rus.  marskalk.  Deltog  i  alle  rus.  krige  omkr. 
1800.  Førte  1809  efler  Finlands  erobring  et  korps 
over  isen  paa  Qvarken  (den  Botniske  bugt)  ind  i  Sverige. 
Udcde  en  tid  forsvaret  under  «fædrelandskrigen»  mod 
Napoleon  1812.  Under  de  alliercdes  kampe  mod  Napo- 
leon 1813—15  var  B.  armékorpschef. 


betty— betaen  dt 

Barkly,    brit.   Sydafrika.      1.    B.  East,   distrikt   med 
hovedstad  af  samme  navn  i  den  nordøstlige  del  af  Kap- 
*   landet  mellem  Witte  Bergen  i  n.  og  Kathalalamba  Bergen 
i   0.  og   s.     Gjennem  disse  fører  2.   B.-pass  mod  s.  til 
Slang  Hiver.     3.   B.  West,    distrikt    med    hovedstad    af 
samme   navn  ved  WaaFs  nedre  løb  i  Griqualand  West, 
ca.  30  km.  n.v.  f.  Kimberley. 
I       Bar-Kochba,  d.  e.  «stjernesønnen»,    et  tilnavn,  som 
I   blev  givet  Simon,  jødernes  fører  i  oprøret  mod  romerne 
I    132—35.     Navnet  er  hentet  fra  4  Mos.  24,  17.    Han  faldt 
I   under  beleiringen  af  byen  Bethar. 
!       Barkporer,  se  Korkporer. 
Barkskib,  se  Bark. 

Barktome  (bot.),  flercellede,  kraftige,  spidse  haar- 
dannelser  i  barken  hos  visse  planter,  f.  eks.  rose,  stikkels- 
bær. B.  tilhører,  ogsaa  ved  sin  dannelse,  helt  barken 
og  følger  med  denne,  hvis  den  Qernes  fra  stængelen. 

Barlaatn  og  Josafat  (opr.  Joasaf),  roman,  med 
isprængte  parabler,  omhandlende,  hvordan  den  indiske 
prins  J.  omvendtes  af  asketen  og  eneboeren  B.  (i  virke- 
ligheden en  kristen  bearbeidelse  af  en  buddhistisk  for- 
tælling  om  prins  Siddharta,  den  senere  Buddha).  Den 
græske  original  (fra  7  el.  8  aarh.  e.  Kr.)  blev  oversåt 
dels  til  syrisk  (og  videre  til  arabisk),  dels  til  slavisk, 
dels  til  latin  (ældste  haandskrift  fra  12  aarh.),  og  derfra 
bl.  a.  til  fransk  (og  videre  til  italiensk),  til  middelhøitysk 
(og  videre  til  oldnorsk),  samt  til  spansk.  Barlaams  og 
og  Josaphats  saga  paa  oldnorsk  er  udgivet  af  H.  Keyser 
og  C.  R.  Unger  (Kra.  1851).  Norsk  oversættelse  ved 
H.  E.  Kinck  (Kra.  1852). 
I  Bar-Ie-Duc  [bar-lø-dijk],  by  i  nordlige  Frankrige, 
hovedstad  i  depart.  Meuse,  ved  elven  Ornain  og  den 
franske  østbane,  17  693  indb.  Fabrikation  af  konflturer, 
bomuldsvarer,  læder,  glas  o.  s.  v.,  handel  med  konflturer 
og  vin,  har  slotsruiner,  seminar,  museum  o.  s.  v. 

Barle'tta,  by  i  det  sydlige  Italien,  prov.  Bari  (Apulien) 
ved  Adriaterhavet,  40  388  indb.,  fiskefangst,  handel  (ud- 
førsel af  vin,  salt,  korn  o.  s.  v.),  i  nærheden  saltverker. 
B.  har  en  vakker  katedralkirke,  og  paa  torvet  et  4.5  m. 
høit  mindesmerke  af  keiser  Heraclius;  i  nærheden  slag- 
marken ved  Cannæ. 

Barlog,  maltvand,  af  oldn.  barr,  korn,  byg  (sml.  eng. 
barley)  og  Iggr,  vædske,  saft,  vand  (folkesproget  laag, 
hvoraf  elvenavnet  L  a  a  g  e  n). 

Barlow  [baW],    Joél  (1754—1812),    nordam.    digter. 

Han  var  feltprest  under  frihedskrigen,  levede  derefter  i 

længere   tid  i    Paris,  hvor  han  blev  kjendt  med  flere  af 

den  store  revolutions  ledere,  skrev  politiske  brochurer, 

slog  sig  paa  forretninger  og  gjorde  sit  hjemland  store 

I   tjenester.      I    1805   drog   han   tilbage  til   Amerika,   blev 

!    1811    sendt  som  gesandt  til  Frankrige  og  døde  i  Polen, 

I   hvorhen   han   var   reist   for   at   træfl^e  Napoleon.      Han 

har    skrevet    digtet    «The    vision    of   Columbus»    (1787), 

senere    udvidet    til    «The    Columbiad»,    endvidere    «The 

conspiracy    of   kings»    og    «The    hauty    pudding»,    hans 

bedste  arbeide. 

Barlow  [båW],  Peter  (1776—1862),  eng.  matematiker 
og  fysiker,  professor  ved  militærakademiet  i  Woolwich. 
B.s  hjul  er  en  simpel  model  af  en  elektrisk  motor. 
En  cirkelruud  kobberskive  kan  dreie  sig  om  en  vandret 
aksel,  og  randen  af  hjulet  dypper  ned  i  kviksølv.    Hju- 


^'^ten  é  confuied.  bewlldered, 
pwplexal  -  d)  ébahi.  ébouriffé; 
P«T)1oe. 

J«thr  ®  brae^Jern. 

betiinchen  ®  pudre,  hvidte. 

l>«tfipfélii,  betupfén  ®  bc- 
»»re:  fonyne  med  pletter,  prikker; 
fagte. 

l>rtvlle  -  ®  bezweifeln  -  e» 
*«bt  -  ;t,  douter  de. 


between  (?)  mellem. 

betwixt  (e)  mellem. 

betyde  —  ®  bedeuten  —  (g) 
signlfy,  mean,  import,  Imply,  de- 
note;  (lade  forståa)  gi  ve  to  under- 
stand, intlmate  —  ®  signifler.  vou- 
loir  dlre;  avoir  de  Timportance; 
Importer,  valoir ;  donner  A  entcndrc 
A  q  que:  faire  signe  å  q  de. 

I>etydelig   —  ®  bedeutend  — 


(e)  considerable  —  (F)  consldérable. 
Important. 

betydning  —  0  Bedeutung  f; 
(mening)  Sinn  m  —  (e)  meaning, 
signiflcation,  sense:  (vigtlghed)  slg- 
niilcance.  import<  ance).  moment, 
consequence  —  (?)  signiflcation  f; 
(mening)  sons  m,  ncception  f;  (yegt) 
Importancc  f.  betydnlngsfuld 
—  (t)  bedeutsam    —  (e)  signlflcant. 


important  —  ®  slgniflcatif;  d'une 
grande  importance.  betydnings- 
løs  —  ®  bedeutungslos  -  ®  in- 
significant,  unimportant  —  ®  in- 
signifiant;  sans  importance,  nul. 

betynge  se  besvære,  trykke. 

betændelse  —  ®  Entzondung  f 
—  @  &  (r)  inflammntion  f. 

betændt  —  ®  entzQndot  —  (el 
inOamed  —  ®  cnflammé. 


727 


betenke— beundre 

lets  nedre  del  befiiider  sig  mellem  en  magnets  poler. 
Ledes  en  tilstrækkelig  sterk  elektrisk  strøm  gjennem 
hjulet  fra  akselen  til  kviksølvet,  vil  hjulet  rotere. 

Barlows  [bålo]  sygdom  el.  «infantil  skjørbug»  (d.  e. 
skjørbug  hos  børn),  se  Skjørbug. 

Barlus  (chermes),  en  bladlusslegt,  hvis  arter  kun  lever 
paa  bartrær,  især  paa  gran ;  men  de  optræder  i  vekslende 
generationsrækker  ogsaa  paa  furu  og  lærketrær,  idet  der 
finder  en  vandring  sted  med  omskifte  af  næringsplante. 
Bekjendt  er  de  ananaslignende  udvekstcr  eller  galdannel- 
ser  paa  granskuddene,  som  granbarluseu  (ch.  abieiis) 
frembringer;  denne  arts  vandregeneration  lever  paa 
lærketrær,  hvis  skud  ofte  sees  helt  bedækket  af  hvid  uld, 
som  lusene  afsondrer. 

Barmakideme  el.  Bar  mek  i  der  ne,  efterkommere 
af  Barmak,  af  en  gl.  pers.  prestefamilie,  beklædte  under  de 
abbasidiske  kalifer  (fra  749  af)  de  høieste  embeder; 
under  Harun-ar-Rashld  (786—809)  faldt  de  pludselig  i 
unaade,  uden  at  aarsagen  dertil  vides  med  vished. 

Barmen,  by  i  Preussen,  regjeringsdistrikt  DQsseldorf 
(Rhin provinsen)  i  Wupperdalen,  gaar  i  et  med  Elberfeld, 
156148  iudb.,  deles  i  Øvre,  Mellem  og  Nedre  B.  Stor 
industriby  i  baand,  traad,  siikevarer,  tepper,  maskiner 
o.  s.  v.  (værdi  over  108  mill.  kr.  pr.  aar),  sæde  for  det 
rhinske  missionsselskab  (missionshus  og  seminar),  mange 
fagskoler,  museum,  11  kirker  (2  katolske)  o.  s.  v. 

Barmhjertige  brødre  og  søstre.  Barmhjertige 
brødre  er  navnet  paa  en  romersk-katolsk  hospitals- 
orden,  som  1540  blev  stiftet  af  portugiseren  Johannes 
Ciudad,  med  tilnavnet  «di  Dio>,  d.  e.  af  Gud,  og  som 
antog  Augustins  regel.  Foruden  de  tre  munkeløfter  af- 
lægger  medlemmernc  et  Qerde  løfte  om  for  livstid  at 
pleie  syge.  I  slutningen  af  16  aarh.  spaltedes  ordenen 
i  to  grene:  en  spansk  vestindisk  under  en  general  i 
Granada,  og  en  de  øvrige  lande  omfattende  under  en 
general  i  Rom.  Da  Spanien  mistede  sin  herskende 
stilling,  blev  hele  ordenen  lagt  ind  under  én  general, 
hvis  sæde  er  Joh.  Calybitas  kloster  i  Rom.  —  Barm- 
hjertige søstre  er  navnet  paa  forskjellige  romersk- 
katolske kvindelige  ordener,  som  særlig  ofrer  sig  for 
syge-  og  fattigpleien.  Den  bekjendteste  er  Vincent  inderne, 
opkaldt  efter  stifteren  Vincent  de  Paul.  De  følger  en 
af  ham  forfattet  ordensregel,  som  1668  blev  stadfæstet 
af  Clemens  IX.  Efter  denne  skal  søstrene  pleie  alle 
syge,  hvad  sygdom  de  end  maatte  lide  af,  daglig  staa 
op  kl.  4  og  vise  sine  foresatte  ubetinget  lydighed.  Et 
livsvarigt  løfte  aflægges  ikke;  men  hvert  aar  fornyer 
søstrene  sit  løfte.  Denne  orden  har  bredt  sig  til  de 
fleste  romersk-katolske  lande. 

Barmouth  [bå9'miip]  (eg.  Abermaw),  britisk  havneby  i 
Wales  ved  Cardigan  Bay.   2  045  indb.   Jernbanest,  sjøbad. 

Barn*  Den  udviklingsperiode  i  menneskets  levetid, 
som  strækker  sig  fra  fødselen  til  13 — 14de  aar  hos  kvinden 
og  15 — 16de  aar  hos  mauden,  kaldes  barnealderen.  Denne 
indd^les  igjen  i  to  perioder:  den  spæde  barnealder,  fra 
fødselen  til  det  første  tandfrembrud  (7— 8de  maaned), 
og  den  senere  barnealder.  Den  sidste  tid  af  denne,  i 
hvilken  kjønsfunktionerne  begynder  at  udvikle  sig,  kaldes 
overgangsalderen  .'puberteten). 

Barnabas,  en  Icvit  fra  Cypern,  hed  oprindelig  Josef, 
men    flk    af  apostlerne    navnet    B..    d.   e.   formaningens 


Barlows  sygdom— Ba' mato 


728 


.søn.  Han  indtog  en  anseet  plads  i  den  ældste  menig- 
hed  i  Jerusalem,  som  han  skjænkede  al  sin  eieodom: 
Ap.  gj.  4,  36 — 37.  Efterat  han  havde  ført  Paulus  sammen 
med  apostlerne,  arbeidede  han  senere  sammen  med  ham 
i  Antiochia  og  foretog  i  forening  med  ham  en  missioas- 
reise  til  Cypern,  Pamfylien,  Pisidien  og  Lykaonien. 
Paulus  omtaler  ham  senere  leilighedsvis  i  sine  breve. 
1  Kor.  9,  5,  Gal.  2,  13.  En  tradition,  som  gaar  tilbage 
til  TertuUian,  tilskriver  ham  Hebræerbrevet.  Del  «aa- 
kaldte  B.  brev,  som  henregnes  til  de  apostoliske  fædre. 
er  ikke  forfattet  af  ham. 

Bamabfter,  romersk-katolsk  orden,  stiftet  1330  af 
adelsmanden  Anton  Maria  Zaccarla  med  det  formaal  at 
fremme  deltagelsen  i  gudstjenesten  og  kristeligt  liv  i  al- 
mindelighed.  Stadfæstet  1533  af  Clemens  VII.  Navnet 
skyldes  klostret  St.  Barnaba,  som  efter  en  tids  forløb 
anvistes  ordenen  som  bolig.  Den  har  indlagt  sig  for- 
tjenester ikke  blot  af  det  praktiske  kirkeliv,  men  ogsaa 
af  den  teologiske  videnskab. 

Bamard  [ban^dj,  Edward  Emerson  (1857— ,  amer. 
astronom,  blev  1888  ansat  ved  Lick-observatoriet  1895 
professor  i  praktisk  astronomi  ved  Chicagos  universitet 
og  astronom  ved  Yerkes-observatoriet,  opdagede  Jupiters 
5te  maane  */»  1892,  varden  første,  der  opdagede  en  komet 
ad  fotografisk  vei  ^Vio  1892;  har  opdaget  18  kometer 
og  omtr.  100  stjernetaager. 

Barnard  [ban^d],  Henry  (1811—1900),  amer.  skoU- 

mand  og  pædagogisk  forfatter  (tidsskriftsartikler  og  bøger 

I   om  skoleforhold  og  pædagoger).     Fik  indført  tilsyn  med 

I   offentlige  skoler,  forbedringer  af  skolebygninger;  styrede 

I    1867—70  «National   board   of  education^  i  Washington. 

Bamard  [bån^d],  John  Gross  (1815—82).  Ingeniør- 
I  oberst  i  de  Forenede  stater,  udmerkede  sig  ved  befæst- 
i  ningen  af  flere  byer  og  er  senere  bekjendt  fra  sin 
deltagelse  i  borgerkrigen. 

Bamard  Castle  [bandd  kasl],  by  og  kursted  i  nord- 
lige England,  i  Durhamshire,  ved  elven  Tees,  4  421  indb. 
(1901).  Fabrikatiou  af  strømper,  tepper  o.  s.  v.  Ruiner 
af  et  slot  fra  12  aarh. 

Bamardo  [banado],  Thomas  John  (1845—1906. 
eng.  læge,  grundlægger  af  en  i  omfang  enestaaendc  vel- 
gjørenhedsvirksomhed  med  hovedsæde  i  London.  Deone 
begyndte  B.  1866  med  et  lidet  redningshjem  for  forældre- 
løse  gutter,  samlet  op  i  Londons  gader.  1873  oprettede 
han  en  lignende  anstalt  for  piger,  og  ved  sin  død  stod 
han  i  spidscn  for  over  80  forskjellige  instituter  for  red- 
ning af  børn  og  unge  mennesker.  Alle  disse  bjeni. 
skoler,  hospitaler  og  landbrugskolonier  vedligeholdcs  for 
den  største  del  ved  gaver,  der  i  de  senere  aar  er  strømmet 
ind  til  stiftelserne  med  et  samlet  beløb  af  over  2'  t  mill 
kr.  aarlig;  men  alene  til  føde  trænges  over  Vjt  mill.  kr. 
aarlig.  Fra  B.s  hjem  afvises  ingen,  og  den  store  filan- 
trop rak  at  give  tilbage  til  samfundet  som  arbeidsnyttifSe 
mennesker  over  62  000  personer,  som  ellers  var  gaaet 
tilgrunde  i  nød,  last  eller  forbrydelse,  Stiftelserne  om- 
fatter i  de  senere  aar  omkr.  8  000  børn,  hvoraf  over 
1  000  spædbørn;  i  1906  optoges  2  928,  og  1171  blev  sendt 
til  kolonierne. 

Ba'matO,  Barnett  lsaacs(1852~97),  sydafr.Bnanv 
mand,  af  jødisk  afstamning.  B.  kom  1873  til  diamant- 
fei  terne  i  Sydafrika  og  blev  1876  medeier  i  grubcr  ved 


betænke  —  ®  bedenken.  er- 
wfigen;  (en  med;  achenken;  csig) 
slch  (eines  andern;  besinncn  — 
i£)  conslder,  think  of,  reflcct  on; 
icn  med)  bcstow  (st)  upon  one; 
(.sig)  change  one'8  mlnd,  thlnk 
betler  of  It;  (sig  paa)  think  itwice) 
of,  consider  (oD.  hesftate  nbout  ~ 
'f)  réfléchlr,  songer,  jienser  «A  qc); 
considérer  (qc);  (en  med)  fnire  ca- 


deau  de  qc  A  q;  (i  testamente) 
laisser.  léguer  iqc  A  q)  par  testa- 
ment ;  (sig)  réfléchir,  délibérer.  h«- 
siter,  (skifte  sind)  se  i-aviser. 

betenkelig  —  itj  iiedenklicii ; 
nachdenklicli  —  (e)  criticiil,  pro- 
blematical,  doubtrul  —  if}crillque 
douteux;  (om  personen  indécis.  Iiési- 
.  tant. 

betænkelighed  —   t)  Bcdenk- 


lichkeit  f.  Bedenken  n  —  (e;  (per- 
sons) scruple.  hcsitation,  doubt; 
(sags;doubtrblnr8s  seriousness—  ® 
scrupnle.  doute  m 

betenkning  —  0  Bedenken  n: 
(sagkyndlg  erkla*ring)  Gutactiten  n 
—  'fij  reflexlon,  conslderation ;  be- 
sitation:  (mening)  opinion,  Judg- 
mont;  (Indberetning)  report  —  ® 
reflexlon,  délibératlon  f;  opinion  f. 


avis  m ;  rapport  nu    tåge  I  b. 
(1)  Qberlegen;  Ukkei  kdn  Bedfowr 
tragen  —  @  hcaltate.  scniple      ' 
héslter  A.  se  faire  un  scnipo)*  ^ 

l>eagen  tV.  b*ie. 

beagler   (£)  broie.     bevgM 
m,  taagelar. 

Beule  (T.  f,  haevelse.  bjkt 

benndl^  —  i   bewuodrrn     '« 
admire    -  ®  admlrer 


729 


Bamaul—Barneforslkring 


730 


Kimberley.  Hurtig  svang  han  sig  op,  grundlagdc  1880 
sammen  med  en  tidligere  nd vandret  broder  firmaet 
6.  brothers  i  London  og  1881  B.  diamond  mining  co.  i 
Kimberley.  Efter  en  heftig  konkurrance  sammensmeltedes 
dette  1888  med  det  af  Gccil  Rhodes  (s.  d.)  ledede  «De 
Beers  co.>.  Hans  begavelse  for  dristige  spekulationer 
fik  no  luft  under  vingerne,  og  han  blev  en  af  hoved- 
mændene  for  den  vældige  svindel,  der  kulminerede  i 
(the  kaffir  boom»  1895.  Forøvrigt  var  han  en  af  Syd- 
afrikas  populæreste  mænd.  Paa  en  reise  til  England 
sprang  han  i  sindsforvirring  overbord. 

Barnaiil.  1.  Distrikt  i  sydvestlige  Sibirien,  guv. 
Tomsk,  gjennemstrømmes  af  Ob,  125  730  km.'  med 
395344  indb.  (1897).  2.  Hovedstad  i  distriktet  ved  Ob, 
inlagtnSO.  29  408  indb.  (1897),  midtpunkt  for  bergverks- 
driften i  Alta!,  smeltehytter  for  guid  og  sølv  (keiserlige), 
mineralogisk  museum,  bergskole.  Klimaet  er  udpræget 
oplandsklima,  aarlig  middeltemperatur  0.4  ^,  januar- 
temperatur  -=-  19  °,  julitemperatur  -|-  19.5  °. 
Baraave  [-nåv]^  Antoine  Pierre  Joseph  Marie 
1761—93),  fr.  politiker,  i  1789  deputeret  for  Grenoble, 
nrig  modstander  af  Tancien  regime:  efterhaanden  kjølig 
overfor  revolutionen ;  forbindelse  med  hoffet  efter  10  aug. 
!T92;  mistænkt.  dømt  til  døden  og  guillotineret.  Memoirer. 
Bårnay,  Ludwig  (1842— ),  t.  skuespiller,  virkede  i 
Mn  ungdom  ved  østerrigske  teatre,  senere  bl.  a.  i  Wei- 
Bur  og  Hamburg,  deltog  derefter  i  grundlæggelsen  af 
Deotsches  Theater  i  Berlin  (1883),  ledede  1887—94 
Berliner  Theater  og  tråk  sig  derpaa  tilbage  til  privat- 
livet og  offentliggjorde  sine  erindringer  (1903).  1905 
blev  B.  direktør  for  det  kgl.  skuespilhus  i  Berlin. 

Barneaayl,  et  sted,  hvor  arbeiderklassen  kan  sende 
bern  fra  3—7  aarsalderen  for  nogle  timers  ophold  og 
tilsyn  ora  dagen,  alm.  fra  9—4.  Findes  i  de  fleste  byer. 
Bernene  undervises  i  forskjellig  haandgjerning  passende 
for  alderen.  Nogle  asyler  krævcr,  at  mad  medbringes, 
andre  giver  alt  frit.  Understøttes  privat. 
Barneblblioteker,  se  næste  artikel. 
Barnebogsam Unger  har  en  temmelig  gammel  historie 
som  elevbiblioteker  ved  skoleme.  Efterhvert  som  den 
egentlige  barnelitteratur  har  tiltaget  i  omfang  og  betyd- 
niDg.  har  behovet  for  en  speciel  fagmæssig  ledelse  gjort 
sig  mere  og  mere  gjældende  og  har  ført  til  oprettelsen 
af  egne  afdelinger  for  børn  ved  folkebibliotekerne  eller 
sel?stændige  barnebogsamlinger,  ofte  i  forbindelse  med 
lasesale.  1  de  Forenede  stater,  hvor  der  siden  1901 
gives  en  to-aarig  skole  for  uddan neise  af  kvindelige 
barnebibliotekarer  (i  forbindelse  med  Camegie-biblioteket 
i  Pittsburg,  Pa.),  drives  barnebogsamlingerne  efter  en 
videre  plan,  idet  børnene  søges  paavirket  ogsaa  ved  fore- 
drag, ndstilling  af  kunst  o.  1. 

1  Norge  har  staten  siden  1891  aarlig  givet  en  bevilg- 
ning'for  tiden  10  000  kr.),  hvoraf  ydes  bidrag  i  beløb 
fra  10—50  kr.  til  bogsamlinger  ved  folkeskolen  paa  lan- 
<Jet  og  i  de  mindre  byer.  Bogsamlingerne  staar  under 
skolestyrernes  tilsyn.  For  at  opnaa  statsbidrag  maa  til- 
veiebringes et  tilsvarende  stedligt  bidrag.  Siden  opret- 
telsen af  «Centralstyret  for  de  norske  barne-  og  ungdoms- 
biblioteker»  i  1896  er  der  kommet  mere  fart  i  barne- 
bibliotekssagen  hos  os.  Centralstyrets  medlemmer  op- 
natvnes  af  kirkedepartementet    og    af    fællesstyret    for 


benadrer  •  -  -i.  Bc^'anderer  m 
^-  •  «dmirer  —  (^  admtrateur  m. 
^beundring-®  Bewundming  f- 
-«I A  if  admirntion  f.  benndriogs- 
vxrdtg  -  't  bewundernstvert, 
-wardi,(  -Q:  k.(t  admlrnble. 

Miirbaren  1  opdyrke. 

^ricaaden  :'i,  dokttmentere. 

bearlaaben     i£.     perniittere. 


Benrlaubung  0  r.  permission. 

beurre  (^  m,  smør:  p«nge; 
(ulovIlf{)  fordel. 

beurrée  ©  r.  smørbrød. 

beurrier  (f)  m,  smørhnndler; 
smørbut;  a4)  smør-. 

I>ettniére  (?)  f.  smørsælgerskc; 
smørmerne. 

benrrlne  (?)  r,  kunstsmør,  mar- 
garin. 


beundrer— l>evandret 

«Norges  lærerforening».  Det  virker  for  oprettelse  af 
skolebogsamlinger  og  for  tilveiebringelse  af  god  barne- 
litteratur. Det  udsender  jevnlig  kataloger  over  barne- 
litteratur. Sidste  hovedkatalog  udkom  i  januar  1905  og 
omfatter  590  bøger.  Samtlige  statsunderstøttede  barne- 
bogsamlinger (for  tiden  omtr.  2  200)  danner  en  lands- 
I   organisation,  som  staar  under  Centralstyrets  ledelse. 

Barnedaab,  se  D  a  a  b. 

Bamedomstole  (children*8  courts,  juvenile  courts),  en 
amer.  betegnelse  for  domstole,  som  særlig  er  beskjæftiget 
med  strafbare  handlinger  forøvet  af  børn  eller  ganske 
unge  mennesker.     Se  Værgeraad. 

Barnefader,  fader  til  et  udenfor  egteskab  født 
barn.  Den  myndighed,  som  mod  tager  anmeldelse  om 
et  saadant  barns  fødsel  (som  regel  sognepresten),  skal 
efter  norsk  ret  straks  underrette  den  opgivne  fader. 
Begjæres  bidragsresolution  af  moderen,  skal  amt- 
manden  ved  resolutionens  udfærdigelse  forelægge  den 
opgivne  fader  en  frist,  inden  hvilken  han  skal  an- 
lægge  søgsmaal  for  at  ft*alægge  sig  paterniteten.  Saa- 
dant søgsmaal  (paternitetssag),  der  ogsaa  kan  anlægges« 
uden  at  resolution  er  udfærdiget,  behandles  som  privat 
politisag,  og  parterne  er  pligtige  til  personligt  møde. 
Dommen  erklærer  enten,  at  vedkommende  skal  ansees 
for  eller  ikke  ansees  for  at  være  barnets  fader,  eller  at 
dette  skal  afgjøres  ved  faderens  eller  moderens  ed.  Ved 
saadan  dom  er  kun  afgjort,  at  den  opgivne  fader  efter 
naturens  orden  kan  være  barnets  fader  og  derfor  er 
pligtig  til  at  betale  underholdningsbidrag,  men  ikke,  at 
han  virkelig  er  det.  Urigtig  opgivelse  af  b.  straffes 
efter  straffelovens  §  166  eller  §  189.  En  b.  har  regel- 
mæssig  ingen  myndighed  over  barnet,  ligesom  der 
gjensidig  ingen  arveret  er,  medmindre  barnet  er  lyst 
i  kuld  og  kjøn.  B.s  pligt  overfor  barnet  bestaar 
kun  i  at  betale  underholdningsbidrag  til  barnets  fyldte 
15  eller  undtagelscsvis  18  aar.  Bidragets  størrelse  fast- 
sættes af  amtmanden;  det  kan  inddrives  ved  udpant- 
ning  og  modvillig  undladelse  af  at  betale  samme  kan 
straffes  efter  løsgjængerlovens  §  27,  naar  denne  sættes 
i  kraft,  ligesom  b.  efter  amtmandens  bestemmelse  kan 
indsættes  paa  tvangsarbeide  (kronarbeide)  indtil  3  maa- 
neder.  Særlige  forholdsregler  kan  træfTes  for  at  sikre 
opfyldelse  af  underholdningspligten  ved  udvandring. 

Barneforsikring  er  forsikringsvirksomhed  til  fordel 
for  barn,  som  har  mistet  sin  forsørger.  Da  samfundet 
ikke  tilsteder,  at  noget  af  dets  medlemmer  gaar  tilgrunde 
umiddelbart  af  mangel  paa  det  til  livsopholdet  nødven- 
digste, træder  det,  hvor  familieforsørgeren  er  faldt  fra. 
støttende  til.  Dette  bliver  imidlertid  fattigforsørgelsens 
nødhjælp.  Lovgivningen  har  derfor  paalagt  visse  klasser 
af  borgere,  f.  eks.  embedsmænd,  ad  forsikringsmæssig  vei 
at  drage  omsorg  for  sine  efterladte (sml.  Enkepension, 
Enkekasse).  Det  samme  maal  kan  ogsaa  opnaaes  ved 
hjælp  af  forsikringsindretninger,  der  overtager  en  saadan 
form  af  forsikring,  hvor  det  tegnede  beløb  forfalder  enten 
med  en  aarlig  rate  (opdragelsesforsikring)  eller  en  gang  for 
alle(udstyrsforsikring);  flere  norske  livsforsikringselskaber 
arbeider  med  saadanne  forsikringsformer.  Saadan  privat 
b.  vil  imidlertid  kun  komme  en  ringe  del  af  folket  til- 
gode, og  aller  mindst  arbeiderstanden,  der  bedst  kunde 
trænge   en   saadan   betryggelse   ogsaa   af  den  grund,   at 


bedømme,   rur-    I 


l>enrteileii  (£ 
dere. 

Beurteilung  D  r.  bedømmelse, 
recenslon. 

Bente  (?)  r.  bytte. 

Beutel  OO  m.  pui;g.  pose;  mel- 
sigte. 

beutel  n  (T;  sigte.     aich  beu- 
tein  slaa  folder,  pose  sig. 

Bentier  (T)  m.  hanskemager. 


I>e Vaagen  —  ®  gewogen  —  ^ 
graclously  (rnvourably)  dlsposed 
(towards)  —  (f)  blenvelllant ;  bien 
disposé  (envers,  poiir). 

bevaagenhed  —  (t.  Gewogen- 
helt  f  —  ^  favour,  good  groccs  — 
©  blenTeillanoe,  faveur  f,  bonnes 
grAces  f  pl. 

bevandret  —  (Tj  be^vandert  — 
®   well  versed,   oonversant.  faml- 


731 


bevare— bevidst 

familiefaderen  her  er  mest  udsat  for  farer.  I  den  seneste 
tid  har  man  derfor  tåget  sigte  paa  at  indføre  b.  som 
en  ny  form  af  socialforsikring.  Dette  er  navnlig  skeet 
i  Tyskland,  hvor  spørsmaalet  om  b.s  indordnen  i  rigs- 
forsikringssystemet  er  blevet  aktuelt,  efterat  toldloven 
af  25  decbr.  1902  foreskriver,  at  der  af  de  toldindtægter, 
som  falder  paa .  endel  i  loven  opregnede  varer,  skal 
afsættes  et  fond  til  forsikring  af  enker  og  faderløse. 
Et  forslag  til  lov,  indeholdende  nærmere  bestemmelser 
om  forvaltningen  af  dette  «Hinterbliebenen-Versicherungs- 
fond»  er  af  den  tyske  regjering  19  febr.  1907  forelagt 
rigsdagen,  og  sagen  dermed  bragt  sin  virkeliggjørelse  et 
godt  skridt  nærmere. 

Barnehaver  (t.  Kindergarten),  efter  en  i  1837  af  Fr. 
F'r6bel  (s.  d.)  oprettet  opdragelsesanstalt  for  børn  før 
den  skolepligtige  alder,  hvis  maal  var  at  give  dem 
en  til  deres  alder  svarende  sysselsættelse,  der  kunde 
styrke  deres  legeme,  skjærpe  deres  iagttagelse,  ud- 
viklc  deres  medfødte  virksomhedstrang  og  samtidig 
bringe  dem  ind  under  en  naturlig  disciplin.  Leg,  haand- 
gjerning  og  sang  anvendtes  i  denne  første  opdragelse. 
Ligesom  planterne  vokser  op  under  gartnerens  omhygge- 
lige pleie,  saaledes  skulde  børnene  udvikles  i  overens- 
stemmelse med  sin  natur  under  kjærlig  og  kyndig  vei- 
ledning. Deraf  navnet.  Barnehaverne,  som  oprindelig 
var  tænkt  at  skulle  staa  i  organisk  forbindelse  med  den 
almindelige  skole,  er  nu  som  regel  særskilte  anstalter. 
De  findes  udbredt  i  alle  lande,  ogsaa  hos  os,  og  er 
efterhaanden  blevet  mere  og  mere  planmæssig  ordnet, 
især  efterat  der  er  oprettet  særegne  seminarer  til  ud- 
dannelse  af  lærerinder  for  dette  formaal.  I  den  senere 
tid  har  især  de  Forenede  stater  i  Amerika  gaaet  i  spidsen 
for  arbeidet  for  barnehavernes  fulkommengjørelse. 

Bamehjeni)  opdragelsesanstalt  for  hjemløse  og  for- 
sømte børn.  Findes  oprettet  privat  i  de  fleste  byer  og 
i  enkelte  landdistrikter.  Nogle  b.  optager  spædbørn, 
andre  børn  fra  2-aarsalderen  til  konfirmationen.  Under- 
støttes alm.  af  legater,  brændevinssamlag  og  privat.  For 
omstreiferbørn  findes  særskilte  hjem. 

Bamehjælpsdag,  karnevalsagtig  festdag  til  indtægt 
for  de  forskjellige  velgjørenhedsanstalter  for  barn.  Første 
gang  arrangeret  i  Norge  (Kristiania)  efter  dansk  forbillede 
7  juni  1906.  Indbragte  ca.  58  000  kr.  Flere  norske  byer 
fulgte  eksemplet. 

Barnekow,  Christen  (1556^-1612),  d.  adelsmand; 
skal  efter  et,  dog  formentlig  upaalideligt,  sagn  have 
ofret  sit  liv  for  at  redde  Kristian  IVs  i  kampen  paa 
Skjållinge  hede. 

Barnekrybbe,  et  sted,  hvor  fattige  mødre,  naar  de 
selv  gaar  i  dagarbeide,  kan  bringe  sine  smaabørn  (fra 
4 — 5  uger  til  4 — 5-aarsalderen)  om  morgenen  og  hente 
dem  igjen  om  aftenen.  Findes  i  alle  større  byer.  Op- 
rettet og  underholdt  privat,  tildels  ved  tilskud  fra 
brændevinssamlag.  En  ubetydelig  afgift  erlægges.  Sml. 
Barneasyler. 

Barnemord,  drab  af  et  nyfødt,  udenfor  egteskab 
født  barn,  forøvet  af  barnets  moder  under  fødselen  eller 
inden  et  døgn  efter  denne.  Saadant  drab  straffes 
mildere  end  andet  drab  (straffelovens  §  234),  dels  paa 
grund  af  den  ved  fødselsakten  fremkaldte  sindstilstand, 
dels   paa   grund   af  moderens  ulykkelige  stilling  og  den 


Barnehaver—  Barnepleie 


732 


deri  liggende  fristelse  til  forbrydelsen.  Anden  persons 
medvirkning  til  b.  straff^es  som  almindeligt  drab  udeo 
nogen  formildelse. 

Barnepleie.     For  barnets   trivsel   er  det  nødvendig 
at  det  lige  fra  fødselen   underkastes   den   omhyggeligste 
pleie.     Saa  snart  barnet  er  født,  og  naviingen  er  fore- 
tåget,  bliver  barnet  vasket  og  renset  af  i  et  varmt  bad 
Derefter  bliver  navlestumpen  forbundet  med  en  lap  tor. 
steril  gaze,  ofte  fortil  ved  et  navlebind.    Denne  forbinding 
maa  holdes  tør,  og  derfor  maa  barnet  ikke  bades,  men 
kun  vaskes  i  de  første  14  dage,  til  navlen  er  overbudet. 
Herefter   bades   barnet   hver  dag.     I  den  første  maaned 
skal  våndets  temperatur  være  omtr.  37  °  C,  derefter  mel- 
lem  24—28  °  C.     Badet  gives  bedst  om  aftenen.    Huden 
skal  tørres  med  et  mygt  haandklæde,  ikke  gnides  sterkt. 
Barnets  paaklædning  skal  være  varm  og  maa  ikke  hindre 
fri  bevægelse  af  arme  og  ben.     Svøb  er  ikke  nødvendigt 
og  maa  i  alle  tilfælde  være  løst.    Kjoler  er  at  foretrække. 
Klædedragten  skal  være  enkel:  en  uldtrøie,  en  lærreds- 
skjorte,   aaben   fortil,  en  langærmet  trøie.  aaben  bagtil, 
og  en   lærredsbleie;   under  denne   en   anden   bleie.  lagt 
firkantet  sammen,  et  gummistykke  og  et  firkantet  uldtøi- 
stykke.    Naar  bleien  er  vaad,  maa  den  skiftes  og  vaskes; 
man   maa   ikke   nøies   med   at   tørre   den.     Barnet  skal 
ligge  i  ro   og   maa   kun   tåges   op,   naar  det  skal  steiles 
eller  have  noget  at  spise.     Der  maa  ikke  leges  med  det. 
Naar   det   skriger,    er    det   i    regelen,    fordi    bleien    er 
vaad,   og   da   skal     den    skiftes,     men   ellers   maa  man 
ikke    tåge    barnet   op,    fordi    det   skriger.     Barnet   skal 
straks   lægges  i  en   seng,  ikke  i  vugge,  i  de  første  dage 
paa  en  pude,  senere  paa  en  madras  med  en  tynd  pude 
under   hovedet.     I   de    første    dage   varmedunk   (flasker 
maa   aldrig   benyttes).      Proppen    maa    bindes    fast    og 
dunken  indhyiles  i  et  uldent  stykke.    Ansigtet  skal  være 
utildækket,   lyset   skader   ikke.     Luften  i  værelset  skal 
være  frisk,   temperaturen    18°  C.     Om   sommeren   kan 
barnet  komme  ud  efter  3dje  uge;  barn  født  senhøstes,  forst 
naar  sneen  er  gaaet  af  aaserne.    Barnet  maa  aldrig  ligj^e 
med  vaad  eller  uren  bleie,    heller  ikke  naar  det  sover. 
Det  har  i  regelen  afføring  1 — 2  gange  daglig;  denne  skal 
være  gullig,  tynd,  jevn,  omtrent  som  en  udgnedet  egge* 
blomme.    Grøn  afføring  tyder  paa  fordøielscsforstyrrelser. 

Den  bedste  ernæring  er  die  hos  moderen,  og  enhver 
moder  bør  gjøre  alt,  hvad  hun  kan,  for  at  kunne  giv? 
sit  barn  die,  med  mindre  hun  lider  af  tuberkulose,  knrft 
blodmangel,  sukkersyge  eller  anden  svær  sygdom.  Saa 
snart  moderen  har  hvilet  ud  efter  fødselen,  skal  barnet 
lægges  til  brystet.  Er  der  ingen  melk,  giver  man  de 
første  dage  lidt  sukkervand.  1  de  første  8  dage  skai 
det  have  bryst  hver  2den  time  om  dagen  og  hver  4— Mt 
time  om  natten.  Derefter  hver  3dje  time  om  dagen  o<;  I 
gang  om  natten.  Barnet  maa  straks  vænnes  til  re^l 
mæssige  maaltider.  Man  maa  ikke  lade  det  falde  i 
søvn  ved  brystet.  Man  maa  aldrig  lægge  det  til  brvsttt 
i  utide,  fordi  det  skriger,  og  man  skal  vække  det.  nauT 
det  skal  have  die.  Brystvorterne  skal  vaskes  for  o|. 
efter  dieglvningen  med  rent  vand.  Barnet  maa  veies  en 
gang  om  ugen  og  skal  tiltage  med  150—250  gr.  liver  u|:t' 
Som  regel  skal  barnet  ikke  have  anden  føde  end  bryst- 
melk  i  de  første  8 — 9  maaneder.  Ofte  maa  man  d*»*, 
fra  7de  maaned  give  det  lidt  anden  føde  til  hjælp  {mclt^ 


IJar  (wIth)  —  ®  verse;  au  courant 

bevare  —  ®  bewahren.  ver- 
Vr-ahren;  (skjerme)  bchOten  —  (e) 
kecp,  prcRerve;  (God)  save  (the 
king !)  —  (f)  garder,  conserver ;  imod 
notfet)  preserver  (de). 

bevarelse  -  (t  Bewahrung, 
Krhaltung  f  —  (e)  preservatlon  - 
(f)  préser\-atlon  f. 


bevel  (c)  skjæv  (vinkel). 

bevendt  se  fat. 

beverage  ®  dråk. 

beverte  —  ®  l>ewlrten  -  <e) 
entertain,  trpat  —  ®  tratter;  re- 
galer (de). 

bevertning  —  X  Bewiriung  f 
—  @  ontertainnient  -  ®  traite- 
ment,  régal  m. 

bevidne   —  (t)  bezeugen;  (atte- 


stere) bcscheinigen  —  (g)  (stadfieste) 
testif}-,  certJO'.  attesl;  (for  retten) 
bear  witness.  depose  (to);  (udtale) 
express  —  ®  témoigner,  attester, 
certifier;  (udtrykke)  exprlmer; 
(laegge  for  dagen)  témoigner. 

bevldnelae  —  :T'  Beuugnng. 
Beschelnigung  f  —  (e)  attestation; 
exprcsslon  —  ®  attestation  f;  pro- 


testation  f:   ezprrssioo  f;    tétno-t 
nage  m. 
bevldat:  v»re  sig  nofet  b. 

—  ®  sich  etnnr  S.  bewvsst  «tu 
(g)  be  consdoDB  of  —  ^  avoir  ei  > 
science  de.  bevldatlss  —  i  1«^ 
wusstloas  —  (e)  UDCooacioas,  «ros- 
less,  Inaensible  —  (f)  san»  manBj*> 
sance;  é>-anouI.     bevidstløsbed 

-  (t)  Bewnisatloolfkrlt  f  e   ar- 


733 


Barnepsykologi— Bamkrug 


734 


bevidsthed— bevogte 


velling,  øllebrød,  eg).  I  de  første  to  aar  er  barnets 
hovednæring  melkemad,  ved  siden  lieraf  kan  det,  naar 
det  er  omkr.  1  aar  gl.,  faa  lidt  franskbrød  med  smør, 
let  kjød-  og  fislcemad. 

Kan  moderen  ikke  give  bryst,  eller  skal  barnet  have 
kunstig  ernæring,  maa  denne  ske  ved  komelk,  som 
maa  blandes  med  vand.  I  første  uge  gives  lidt  mere 
vand  end  melk,  saa  resten  af  første  maaned  lige  dele 
rand  og  melk.  I  anden  maaned  stiger  man  til  2  dele 
melk  til  1  del  vand,  i  løbet  af  3dje  maaned  til  3  dele 
melk  til  1  del  vand,  i  4 — 5te  maaned  4  dele  melk  til  1 
del  vand,  i  6 — 7de  maaned  5  dele  melk  til  1  del  vand  og 
herefler  ren  melk.  Forøgelsen  af  meikemængden  bør 
ikke  ske  pludselig,  men  gradvis,  langsomt,  i  løbet  af  flere 
dage.  Til  hver  portion  sættes  V» — 1  teskefuld  stødt  melis. 

Man  skal  altid  anvende  sød  melk,  om  muligt  kontrol- 
kret  barnemelk.  Bedst  sker  den  kunstige  ernæring  ved 
Soxhiets  apparat.  Kan  dette  ikke  benyttes,  koger  man 
melken,  saa  snart  man  faar  den  hjem,  i  10  min.  og 
opbevarer  den  i  en  ren  krukke,  godt  tildækket  paa  et 
kjøligt  sted,  om  sommeren  helst  i  en  iskasse.  Efter 
fløiagtig  afmaaling  blandes  melken  og  våndet  i  flasken, 
som  gives  et  opkog  og  afkjøles.  Flasken  maa  renses 
meget  omhyggelig  ved  skylning  med  varmt  vand.  Taate- 
smukken,  i  hvilken  der  med  en  naal  er  brændt  et  hul 
indenfra  udåd),  maa  renses  og  koges,  og  hver  gang,  den 
€r  bnigt,  vrænges  den,  vaskes  og  opbe vares  i  rent  vand. 

Barnet  skal  have  flasken  efter  samme  regler  som 
ovenfor  omtalt  ved  diegivningen.  Hvert  maaltid  skal  i 
bc^vndclsen  være  paa  omtr.  50 — 100  gr.,  stigende  cfter- 
haanden,  saaledes  at  barnet,  naar  det  er  V)  star  gammelt, 
faar  1  liter  melk  daglig. 

Barnepsykologi.  Rousseau  har  i  sin  «Emile»  givet 
bidrag  til  forstaaelsen  af  barnenaturen ;  han  har  vakt 
interesse  for  «barnet»  som  saadant.  Men  planmæssige 
andersegelser  over  b.  er  af  nyere  datum.  Mme  Necker 
de  Saussure  (1766 — 1841)  tager  i  sit  verk  «L'éducation 
progressive»,  bog  II,  kap.  1  til  orde  baade  for  studiet  af 
de  enkelte  børns  udvikling  lige  fra  fødselen  og  for  et 
^mmenlignende  studium  af  børn  paa  opdragelsesanstalter. 
Den  moderne  barnepsykologi  har  slaaet  ind  paa  begge 
disse  veie,  den  biografiske  og  den  statistiske.  Hoved- 
verket blandt  den  første  slags  er  W.  Frey  er,  «Die  Seele 
des  Kindes»,  1  udg.  1881.  Blandt  de  statistiske  under- 
sogelser  kan  nævnes  Hartmann,  «Analyse  des  kindlichen 
Oedankenkreises»,  og  Stanley  Hall,  «Contents  of  childreu's 
niinds>  m.  fl.  Paa  fransk  findes  verker  af  Perez  og 
<x)mpayTé,  paa  engelsk  af  Darwin,  M.  W.  Shinn,  J.  M. 
Baldwin,  J.  Sully.  F.  Tracy  har  i  «The  psychology  of 
chiidhood»  givet  en  samlet  oversigt.over  hovedresultater  og 
en  international  bibliografi.  I  Tyskland,  i  England  og  især 
i  Amerika  findes  særlige  foreninger  og  tidsskrifter  for  b. 

Barnerim  og  barnesange  har  sit  udspring  i  barne- 
kammeret og  paa  Icgepladsen.  De  har  «gjort  seg  sjøl» ; 
ingen  ved  naar,  hvor  eller  af  hvem  de  er  skabt.  De 
er  særlig  godt  skikket  til  hjælp  ved  barneopdragelsen. 
D«  har  meget  ofte  historisk,  kulturhistorisk  eller  endog 
religiøs  interesse.  Mange  bærer  merker  af  høi  alder. 
.Adskillige  viser  tydelig  sin  udenlandske  oprindelse;  andre 
er  et  fælieseie  for  de  fleste  kulturfolk,  uden  at  deres 
egentlige  hjemstavn  kan  paapeges.     Nye  b.  bliver  stadig 


til  under  leg.  Af  nyere  b.  findes  en  hel  del,  som  ofte 
synges  med  begjærlighed  en  tid.  Men  efterhaanden  glem- 
mes de  for  at  give  plads  for  de  gamle  rim,  som  altid 
synes  at  øve  lige  stor  tiltrækning,  vistnok  fordi  tekst  og 
melodi  ligger  barnet  ganske  anderledes  nær  end  i  de  nye. 

Barnes  [banz],  William  (1800—86),  eng.  digter, 
sprogmand,  prest,  har  leveret  mange  sprogvidenskabelige 
afhandlinger,  men  er  særlig  bekjendt  for  sine  udmerkedc 
digte  i  dialekt  fra  folkelivet  i  Dorsetshire.  Den  første 
samling  «Poems  of  rural  life  in  the  Dorset  dialect»  ud- 
kom  1844  og  fulgtes  af  to  nye  samlinger  i  1857  og  1863. 

Barnes  [bånz],  sydvestlig  forstad  til  London  paa 
høire  side  af  Themsen,  17  822  indb.  (1901).  I  nærheden 
ligger  slottet  Barnes  Eims. 

Bameske  anvendes  som  maal  for  med  ici  n  til  børn. 
Indeholder  10  cm." 

Barnesygdomme  kaldes  de  sygdomme,  som  særlig 
optræder  i  barnealderen;  forsaavidt  de,  hvad  hyppigst 
er  tilfældet,  skyldes  smittestoffe,  angriber  de  rigtignok 
fort  væk  ogsaa  ældre  individer.  Til  b.  regnes  f.  eks.  mæs- 
linger,  kig hoste,  kusma,  skarlagensfeber;  paa 
grund  af  sin  forkjærlighed  for  barnealderen  regnes  ogsaa 
hid  den  saakaldte  «barnelamhed»  (a kut  polyomyelit, 
skyldes  vistnok  ligeledes  et  smittestof).  Af  samme  grund 
henføres  tildels  ogsaa  difteri  og  visse  diarrhoer 
(«spædbarnsdiarrhoer>)  til  b.  Af  andre  b.  nævnes 
engelsk  syge  («rakit»).  Se  ellers  under  de  enkelte 
sygdomme.  —  I  figurlig  forstand:  de  første  vanskeligheder 
ved  et  foretagendes  trivsel. 

Barnet  [bandt],  liden  by  i  sydlige  England,  Hertford- 
shire,  nord  for  London,  er  sammen  med  East  B.,  Chip- 
ping  B.  og  New  B.  en  gruppe  forstæder  til  London  med 
14175  indb.  I  nærheden  er  en  obelisk  til  minde  om 
Edvard  I  Vs  seier  over  Warwick  (1471). 

Barnett  [båtiBt],  Samuel  Augustus  (1 844— ),  eng. 
prest  og  filantrop.  Sammen  med  sin  hustru  (f.  1851),  der 
spiller  en  fremtrædende  rolle  gjennem  sit  sociale  arbeide» 
har  han  tåget  initiativet  til  en  række  socialreformatoriske 
foretagender  i  Østlondon.  1893  fremlagde  egteparret  sit 
program  herfor  i  «Practicable  socialism».  1884  fik  B. 
grundlagt  Toynbee  Hall,  en  institution  for  sociale  under- 
søgelser  og  oplysningsvirksomhed  i  hjertet  af  Londons 
proletarkvarterer.  Denne  har  han  ledet,  indtil  han  1906 
blev  udnævnt  til  prest  ved  Westminster-kirken  i  London. 

Bame-udveksling,  International  (i.  Kinder- 
austaiisch\  nyere  pædagogisk  bevægelse,  navnlig  i  Frank- 
rige og  Tyskland.  Dens  formaal  er  at  formidle  udveksling 
mellem  to  lande  af  barn  og  unge  mennesker,  tilhørende 
gjensidig  nogenlundé  ligestillede  familier  og  samfundslag, 
for  at  give  de  unge  anledning  til  at  fuldstændiggjøre 
sin  uddannelse  og  udvide  sin  synskreds  ved  ophold 
under  betryggende  forhold  i  et  fremmed  land.  Tankens 
planmæssige  gjennemførelse  skyldes  den  franske  prof. 
Toni-Mathieu. 

Bar'nevelt,  se  Oldenbamevelt. 

Barnevllle  [bamdvVl]  (B.-sur-Mer),  liden  flekke  med 
havn  i  det  nordvestlige  Frankrige  ved  en  bugt  af  Kanalen. 
920  indb.  Mineralkilde.  Handel  med  de  britiske  nor- 
manniske   øer.    Postkontor,  telegraf-  og  jernbanestation. 

Barnkrug,  landsby  i  Tyskland  med  havn  ved  Elben. 
430  indb.     Jernbanestation. 


«oosdousne».  insensibiUty  -  ® 
P'^  r  de  la  oonnaismnce ;  éva- 
Boniaement  m. 

bevidsthed  —  (i)  Bewiustaein 
•»;  B«inoang  f  -  !§  conaciousness ; 
*n«s  pl  —  ®  oomcienoe  f  ide 
•ol-m*me.;  connaiasanæ  f. 

bWlgC  -  (t)  bewllligen  -  @ 
««at  GODcede,  vole  —  ®  accorder ; 


I  (privll^um)  conoéder;  (om  rigs- 
dag)  voter. 

bevilgning  -  0  Bewilligung  f 
^  (g)  grant,  rote  —  ®  vote  m; 
crédlt  m. 

bevinget  —  G)  IwflQgelt,  be- 
schwingt  —  (e)  winged    —  (f)  allé. 

bevirke  —  ®  bewirken.  ver- 
umaehen  —  (e)  eflTect,  work,  bring 
about  —  (f)  falre,  produlre;  cniiser. 


bevis  —  ®  Bewels.  Scheln  m 
—  @  proof,  evidenoe;  argument; 
(-førelse)  demonstraUon ;  (mod- 
tagelses-)  receipt,  acqulttance  —  ® 
preuve  f;  (tegn)  marque  f;  (-førelse) 
démonstration  f:  (-grund)  argu- 
ment m;  (kvittering)  re^u  m,  qult- 
tance  f. 

bevise  —  (t)  bewelsen;  (vise) 
erweiscn,    crzeigen    —     (e)    prove. 


demonstrate,  make  good,  show; 
(ære)  do,  confer  on  -  (?)  prouver : 
(mat.)  démontrer;  Clieggc  fordagenV 
falre  preuve  de,  faire  volr;  (vise» 
gjøre)  falre,  rendre. 

bevislig  —  ®  bewelsllch,  erwels- 
llch  —  (gl  demonstrable,.  evident 
®  prouvable,  démontrable. 

bevogte  —   X  bewnchen  —  (t) 


bevogt  ni  ng—  bevaegel  ae 


735 


Barnsley — Barometer 


736 


Barnsley  [bénzli],  by  i  nordlige  England,  Yorkshire, 
med  41  086  indb.  (1901).  Kul-  og  jerngruber,  industri  i 
lærred,  staaltraad,  silke,  papir,  glas  o.  s.  v. 

Bamstaple  [bansOplJ,  by  i  sydvestl.  England,  Devon- 
sliire,  ved  elven  Taw,  13  km.  fra  dens  munding  i 
Bristolkanalen,  14137  indb.  (1901).  Skibsverfter,  fabri- 
kation  af  serge,  klæde  o.  s.  v. 

BsLmumfbdnom],  PhineasTaylor(1810— 91),amer. 
reklamemager,  begyndte  som  foreviser  af  et  museum, 
men  vandt  sit  store  ry  som  impresario  for  Jenny  Lind 
(1847 — 50),  hvorved  han  tjente  '/«  mill.  dollars.  Han 
tabte  sin  formue  ved  spekulationer,  men  tjente  snart 
en  ny,  og  har  faaet  navnet  «humbugens  konge>.  Skrev 
bl.  a.  sin  «Autobiographv»  (Xew  York  1854  og  1888). 

Baroccio  [barå'må],  Federigo  (1528—1612),  ital. 
maler,  stod  under  indflydelse  af  en  række  af  høirenais- 
sancens  mestere,  særlig  Correggio,  hvis  manér  han  under- 
tiden skuffende  har  efterlignet.  Hans  mange  bibelske  bil- 
leder nød  ry  for  andagt  og  ynde,  men  virker  nu  sødlige 
og  maniererte.  Altertavlen  i  Valle  kirke,  Sætersdalen, 
er  antagelig  af  B. 

Baroche  [bara' i],  Pierre  Jules  (1802—70),  fr. 
politiker.  Under  julikongedømmet  ivrig  venstre,  men 
brød  efter  februarrevolutionen  med  sit  parti,  støttede 
Louis  Napoleon  og  gjennemførte  1850  som  indenrigs- 
minister  love  mod  forsamlingsfrihed,  om  indskrænkning 
af  valgret  og  pressefrihed.  Under  Napoleon  III  flere 
gange  minister. 

Bardda.  l .  Brit.  vasalstat  i  det  vestlige  Forindien,  prov. 
Gudsjarat.  121  305  km.'  med  1  950  927  indb.  Landet  er 
en  frugtbar  slette,  hvor  der  dyrkes  korn,  bomuld,  opium, 
tobak  og  sukkerrør,  og  hvor  der  drives  opdræt  af  kvæg 
og  heste.  Lidt  industri  (pottemagerier  og  knivfabriker). 
Fyrsten  kaldes  gaekvar.  —  2.  Hovedstad  i  landet,  103782 
indb.,  har  stygge  huse,  men  vakre  parker  og  offentlige 
bygninger.  I  nærheden  et  palads  med  store  rigdomme 
af  juveler. 

Barogråf ,  selvregistrerende  barometer ;  oftest  et 
aneroidbarometer  (se  Barometer),  hvis  viser  skriver 
paa  et  i  ruter  inddelt  papir,  der  er  lagt  om  en  cylinder, 
som  dreies  rundt  ved  et  urverk.  Den  tegnede  linje 
kaldes  et  barogram  og  viser  barometerhøiden  til  en- 
hver tid  indenfor  det  tidsrum,  apparatet  har  været  igang. 

Barogram,  se  Ba  ro  gr  a  f. 

Baro'k  kaldes  i  stilhist.  den  maleriske,  som  regel  utidig 
miskjendte  retning,  der  behersker  det  17  aarh.  og  beteg- 
ner overgangsperioden  mellem  rena  issa  nee  (s.  d.)  og 
rokoko  (s.  d.).  Den  heg.  som  en  naturlig  fortsættelse  af 
senrenaissancens  brede  og  maleriske  former  (Michelangelo 
er  ofte  kaldt  dens  fader)  og  udvikler  sig  mod  en  stadig 
roere  pompøs  og  svulmende  karakter.  1  arkitekturen 
behersker  Antonio  da  Sangallo,  Vignola  og  Giacomo  della 
Porta  dens  første,  Maderna,  Bernini  og  Borromini  dens 
senere  periode.  Skulpturen  og  tildels  malerkunsten  har 
en  tilsvarende  dekorativ  og  pragtfuld  stilvirkning,  der 
giver  periodens  store  byg\'erker  en  glimrende,  sluttet 
karakter.  Til  Norden  kom  b.  under  Kristian  IV  over 
Holland,  hvor  den  havde  et  mere  borgerligt  præg;  i  Norge 
faar  den  sit  mest  karakteristiske  udtryk  i  altertavler  og 
i  byernes  og  landets  haandverk  (se  planchen  Ba  rok). 
(Sc  billedet  næste  sp.) 


watch,  guard  —  (fj  garder,  sur- 
veillcr. 

bevoktning  -  ^;  Bewachung  f; 
Aursicht  r  —  @  wntch.  guard.  cu- 
fltody    —    ®  gurde,   sun^elllance  f. 

bevokset  -  (tT:  bcwachscn  -  (e) 
overgrown,  oremin  -    (f)  couvert. 

bevttlkern  i;  befolke. 

bevollmilchtigen  (t;  i>eruid- 
ma?gtlgc. 


be  vor  (t;  rm-fend). 

bevormunden  (])  være  eller 
agere  formynder  for. 

bevorrechten  tj  privilegere. 

bevorstehen  (t   forestaa. 

bevortheiien  '\i  forfordele. 

bevorzugen  (tj  foretræklce,  bc- 
gu  natige. 

bévue  (f)  f,  misgreb.  bommert. 

bevy  (e)  sverm. 


Barometer,  lufttryksmaaler.  Det  første  barometer 
konstrueredes  i  1643  af  Toricelli  i  Florens.  Han  tc^ 
et  glasrør,  der  var  omtrent  80  cm.  langt  og  tilsmeltet  i  den 
ene  ende,  fyldte  det  med  kviksølv,  lukkede  med  en  finger 
for  den  aabne  ende  og  bragte  denne  ned  under  kvik- 
sølv i  en  større  skaal.  Naar  han  tog  fingeren  bort,  viste 
det  sig,  at  kviksølvet  ikke  længer  vilde  fylde  hele  røret. 
En  del  flød  ud  i  skaalen,  og  kviksølvets  top  i  røret  blev 
staaende  i  en  høide  over  dets  overflade  i  skaalen.  der 
var  omkring  76  cm.  Over  kviksølvtoppen  var  nu  aabeo- 
bart  et  rum,  der  var  frit  for  luft  (Toricellis  tomme  mm 
eller  vakuum).  Kviksølvsøilen  i  røret  trykker  ved  sin 
vegt  ligesaa  sterkt  paa  kviksølvet  i  skaalen,  som  luftens 
(atmosfærens)  vegt  eller  spændkraft  gjør  det  Den  lod- 
rette  afstand  mellem  kviksølvtoppen  og  kviksølvets  over- 
flade i  skaalen  er  et  maal  for  luftens  tryk.  Den  kaldes 
barometerhøiden  (barometerstand)  og  maales  paa 
en  maalestok  (skala,  i  mm.  eller  eng.  tommer),  der  er 
anbragt  langs  barometerrøret  og  staar  lodret.  Denne  form 
for  barometret  kaldes  kapselbarometer.  I  hævert- 
barometeret  er  glasrørets  aabne  ende  bøiet  om  opad. 
hvorved  skaalen  eller  kapselen  kan  undværes.  Barome- 
terhøiden er  høideforskjellen  mellem  kviksølvtoppene  i 
begge  grene.  Sjøbarometeret  er  et  kviksølvbarometer 
med   fast   bund  i  kapselen  og  en   indsnævring   i   roret. 


Iijunli:    SiiUrisHcl  i  K^rlvuiicrklosU-ret  udenfor  t^f^ntulii 


ivelmu  f»)  finn         (\j  armer, 

bevægc  —    i    hcwt^tn:    regi>n 
y    \wi\i\  slk:  1  rørninji' Ji>rJu«*; 

|?<1|?    nw*v      -   [ininuvoir^  reiiiiier; 

^rrPir  (1^1  f^n^aiiVfjir ;  nltpndHr^ 
^tniilHr:  rriin  111  ?n(Jrt|f<M*i  dHeif- 
MiiMÉ^r     bcvoiggrund         i.  ne* 


wi^ggruml  nx 

ment    ~   (f!i  moljr  ni, 

bevilge  I  i|e        (fi 

let  mi^rublr ;    let  bu  i  li 
1^)  miiibllr,  mftuftlile, 
bevsgeUf  hed  —  % 

ktfl  r  -    -i'  rnorahtei]e«i 
bllU.V   -   it'  iTioJ^itU^^  f 


737 


Barotnétertnlnimuin— Barras 


738 


hvorved  <pumpning>  i  sjøgang  forhindres.  Aneroid- 
barometeret  bestaar  af  en  flad,  lufttom  æske  med 
elastiske  bunde,  der  trykkes  mod  hinanden  ved  stigende 
lafltn'k  og  gaar  fra  hinanden  ved  faldende  lufttryk. 
Disse  bevægelser  overføres  paa  en  viser,  der  paa  en  skala 
udviser  lufttrykkets  størrelse  (naar  instrum.  er  berigtiget). 

Barométerniinlmutn,  det  geometriske  sted  for  det 
laveste  lufttryk  i  en  niveauflade  f.  eks.  havfladen.  Kan 
ogsaa  betyde  den  laveste  barometerstand  inden  et  vist 
tidsrum  paa  et  enkelt  sted. 

Baron,  af  baro  (middelalderlatin),  der  betyder  mand, 
bruges  i  lenstiden  oprindelig  i  samme  betydning  som 
homo  og  betegner  vasallen.  Senere  betegner  det  den 
store  b.,  der  igjen  har  vasaller  under  sig,  men  selv  staar 
umiddelbart  under  kongen  eller  keiseren.  I  England  gik 
det  over  til  at  betegne  overhusets  verdslige  medlemmer 
og  er  i  nyere  tid  tilligc  fællestitel  for  de  almindelige  lor- 
der, der  ikke  har  høiere  titler.  I  Tyskland  betød  titelen 
længe,  at  indehaveren  var  friherre,  d.  e.  stod  umid- 
delbart under  riget  og  keiseren.  Til  Danmark  kom 
titelen.  da  Kristian  V  1671  ophøiede  31  mænd  til  grever 
og  baroner,  som  skulde  danne  en  høiadel,  udmerket  ved 
store  særrettigheder.  Til  et  baroni  skulde  høre  1000 
tønder  hartkorn. 

Barone%  eng.  adelstitel,  stiftet  1611  af  Jakob  I.  En 
b.  har  ingen  politiske  særrettigheder,  men  fører  titelen 
Sir  etterfulgt  af  fornavnet  (Sir  Robert  eller  Sir  R.  Peel, 
ildrig  Sir  Peel)  og  hans  hustru  er  Lady,  i  tiltale  My- 
lady.   Baronettitelen  er  arvelig. 

Baronius,  Cæsar  (1538—1607),  kardinal  og  kirke- 
historiker,  f.  i  Sora  i  Kampanien,  har  vundet  et  berømt 
navn  som  kirkehistoriker  ved  sit  store  verk:  cAnnales 
ecclesiastici»  (Kirkelige  aarbøger),  som  i  12  bd.  fortæller 
kirkens  historie  fra  Jesu  fødsel  til  aar  1198  (1  udg. 
Kom  1588—1607;  bedste  udg.  Lucca  1738—57).  Det 
er  rettet  mod  sit  protestantiske  sidestykke:  «De  Magde- 
burgske  centurier». 

E^ro^sma,  planteslegt,  som  staar  nær  orangeveksterne 
og  ligesom  disse  er  rig  paa  æteriske  oljer.  Af  sydafri- 
kanske  arter,  især  b.  betuUna,  indhøstes  de  af  kamfer 
og  peberraynte  sterkt  duftende  blade,  der  forekommer  i 
handelen  som  «bukkoblade»  og  tildels  anvendes  i  medi- 
cinen.    Andre  arter  blade  leverer  hottentot-te. 

Baro't8e  el.  Marotse,  brit.  Syd-Afrika,  en  Bantu- 
stamme under  15 — 16  °  s.  br.  ved  Sambesi*s  øvre,  n. — s., 
løb.  hvor  dalen  er  særdeles  frugtbar  paa  grund  af  de 
aarlige  oversvømmelser.  Behersker  sammen  med  Ma- 
bunda-stammen  et  mægtigt,  egentlig  af  Makololo-høv- 
dingen  Sebituane  stiftet  rige,  Marotse- Mabunda-riget, 
som  strækker  sig  fra  Kuando's  sammenløb  med  Sam- 
besi  i  s.  til  vandskillet  mellem  Kongo  og  Sambesi  i  n. 
Kra  slutten  af  90-aarene  anerkjender  kong  Levanika 
britisk  overhøihed,  og  Barotse-land  er  en  provins  af 
Nordvest- Rhodesia  protektorat. 

BarotsJ,  se  Broach. 

Barqueiro,  sp.  havn  ved  Atlanterhavet,   prov,  Corufla. 

BarqulsimétOy  hovedstad  i  staten  af  samme  navn  i 
Venezuela  (Sydamerika^  ved  elven  B.,  32  000  indb.,  anlagt 
1522,  ødelagt  ved  jordskjælv  1812,  senere  gjenopbygget. 

Barr,  by  i  Elsass-Lothringen,  Nedre  Elsass,  ved  foden 
af  Vogeseme,  ca.  5  000  indb.    Bet.  læder-  og  uldindustri. 


bewairnen— bewerkstelligen 

I       Barra,   by   i    Italien,    prov.  Neapel,   ca.  12  000   indb. 

I   Vin-  og  frugtavl,  silkeindustri,  kursted. 

i       Barrabas,  se  Barabbas. 

I  Barrackpur,  by  i  eng.  Forindien,  præsidentskab  Ben- 
galen,  26  km.  nord  for  Kalkutta,  ved  Huglis  østre  bred, 

I  18000  indb.  Store  infanterikaserner,  villaer  for  euro- 
pæerne  i  Kalkutta,  vicekongens  sommerresidens. 

I       Barracouta^  havn  i  asiatisk  Rusland  ved  det  Japan- 

I   ske  hav.     N.  br.  39°  2',  ø.  1.  140^  19'. 

I       Barrafra'nca,   by  paa  Sicilien,    prov.  Cassanissetta, 

I   med  ca.  9000  indb.     I  nærheden  vin-  og  olivenavl. 

I  Barra^nco  er  en  dyb  slugt  paa  øen  Palma  (en  af  de 
Kanariske  øer).     Den  er  udgravet  af  vand  i  den  af  løse 

I  bergarter  bestaaende  vulkankegle  og  sætter  det  oprindelig 
til   alle   sider  lukkede  krater   i   forbindelse  med  uden- 

I   verdenen.     Krateret  (el.  kraterdalen)   benævnes   caldera. 

I  Kløften  og  dalen  er  typiske  for  vulkaner,  der  har  faaet 
sin  form  forandret  ved  erosion,  og  derfor  bruges  navnene 
b.  og  caldera  overalt  om  slige  dannelser. 

Barrande /^&ara'£//,  Joachim  de,  baron  (1799—1883), 
fr.  palæontolog,  flygtede  efter  julirevolutionen  til  Bohmen, 
hvor  han  døde.  Er  kjendt  for  sit  fremragende  arbeide 
om  den  siluriske  formation  i  Bohmen. 

Barranqullla,    største   havn    i    den    sydamerikanske 

I  forbundsrepublik  Columbia  ved  en  arm  af  Magdalena- 
elven  og  udgangspunkt  for  dampskibsfarten  paa  denne 
elv.      20  000    indb.      Forbundet   ved    en   jernbane   med 

I  havnen  Sabanilla,  aarlig  vareomsætning  20  mill.  kr. 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Havana. 

Barrante's,  Vicente  (1829—),  sp.  forfatter  og  poli- 
tiker, medlem  af  det  spanske  akademi,  var  som  ung  i 
sine  satiriske  skrifter  meget  radikal,  tilhørte  senere  det 
moderate  parti;  har  skrevet  romaner  og  noveller  og  en 
meget  læst  digtsamling:  «Balladas  espaAolast. 

Barras  [bara']^  Paul  Jean  Francois  Nicolas 
de,  greve  (1755—1829),  fr.  politiker.  Efter  et  udsvævende 
og  ødselt  ungdomsliv  sluttede  han  sig  til  revolutionen, 
blev  ivrig  jakobiner;  var  leder  af  den  haarde  under- 
trykkelse af  opstanden  i  Toulon.  9.  Thermidor  komman- 
dant i  Paris,  greb  Robes- 
pierre.  Medlem  af  di- 
rektoriet.  Det  var  B., 
som  satte  igjennem,  at 
Bonaparte  blev  valgt  til 
overgeneral  i  Italien,  og 
forberedte  derved  repu- 
blikens  undergang.  Selv 
blev  han  fortrængt,  da 
Bonaparte  gjorde  stats- 
kupet  18  brumaire  1799. 
Førte  stort  hus;  i  hans 
salon  kom  tidens  be- 
rømteste  mænd  og  kvin- 
der.  Under  konsulatet 
brød  han  med  Bona- 
parte. Var  senere  lidet 
fremtrædende.  Efterlod 
vigtige  memoirer,  som 
længe  blev  hemmelig- 
holdt Udg.  af  G.  Duruy, 
Paris  1895—96,  4  bind. 


P.  J.  F.  N.  Ban-as. 


slir:  motion)  exerdM;  (slnds-) 
^latlon,  emotioa,  ezcitement  — 
i  nwuTement  m ;  (gestn>)  gesle  m ; 
fig  •  émotion  f:  aUendiiuement 
«n.  Twe,  uro)  a|{iUtion  I,  trouble m. 

bewaffnen  ®  (be)væbDe. 

bewahren  ^  brr«re. 

bewihren  ^  berlae.  beknefle, 
*aevie.  tfch  b.  siam  sin  prare,  ^se 
^i  som.  iMwUirt  piwret.  sikker. 


Bewilhrtheit  ®  f.  paalidellg- 
hed. 

bewall  @  Jamre  over,  hegnede. 

bewaldet  (t)  skogkledt. 

bewilltigen  (t)  faa   bugt   med. 

Bewttltigung  (t)  f.  overvln- 
delse. 

bewandert  0  bevandret. 

bewandt  ®  beskaffen,  bei  ao 
b.er   Saehe    som    sagen    staor. 


Bewandtnis  0  f,  sammen- 
hæng. 

beware  @  vogte  sig. 

bewegen  ®   bevsege;   (op)røre. 

beweglioh  0  bevaegelig.  be- 
wegliohe  Habe  r,  løsøre. 

bewehren  (t)  bevæbne. 

beweiden  0  græsse  paa. 

Beweis  0  m,  bevis. 

bewelsen  1   ibe>vise. 


beweislich  ø  bevislig. 

beweissen  (t)  hvidte. 

bewenden  0  bero,  iiave  sit 
rorblivendc. 

bewerben  ø:  sich  b.  ansøge; 
beile.  n-i. 

Bewerber  Ø  m.  ansøger ;  frier ; 
kandidat. 

bewerfen  ø  kaste  paa. 

bewerkstelligen  0  iverksiette. 


24  —  lUastreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


739 


bewerten— bexeugen 

Barre  [bad],  by  i  de  Forenede  stater,  i  staten  Vermont, 
med  8  448  indb.     Fabrikation  af  landbrugsmaskiner. 

Barre,  sand-  elter  grusbanke,  se  Bar. 

Barre  (fr.),  eng.  bar,  eg.  stang  af  bvilketsomhelst 
materiale,  dernæst  et  stykke  støbt  guid  eller  sølv,  som 
oftest  i  form  af  en  kort  stang  eller  blok.  Saadanne 
benyttes  i  stor  udstrækning  af  seddelbankerne  som  be- 
holdning af  deres  metalliske  valuta,  undertiden  ogsaa  ved 
store   betalinger.     De   veies  og  fingehalten   paastemples. 

Barrelro,  havneby  i  Portugal  ved  Tejos  vestre  bred 
ligeoverfor  Lissabon.  4  620  indb.  Postkontor,  telegraf- 
station,  saltdamme.  Udgangspunkt  for  den  portugisiske 
sydbanc.     Anløbes  hyppig  af  norske  fartøier. 

Barrel  [bdkrsl],  eng.  maal  for  øl  =  36  imperialgallons 
=  163.564488  liter;  endvidere  vegt  af  forskjellig  størrelse 
for  forskjellige  varer  f.  eks.  for  smør  224  eng.  pund,  for 
sæbe  256  %  for  hvedemel  196  %  for  rosiner  112  ^; 
1  barrel  sild  =  1200  stykker.  I  de  Forenede  stater  er 
en  barrel  saltkjød,  flesk  eller  fisk  =  200  %  1  barrel  ris 
=  200  «. 

Barren  grounds  [bærdn  graundz]^  landstrækning  i 
brit.  Nordamerika.  Strækker  sig  fra  Churchill-elven  mod 
n.v.  til  Ishavet,  er  mest  nøgne  stenflader,  delvis  begroet 
med  mos,  sjøer  og  myrer;  hist  og  her  dvergbirk  og  pil. 
Der  er  meget  vildt  og   fisk,  beboes  af  Tinnéh-indianere. 

Barren  lands  [bærdn  lændz]  (fr.  Mauvaises  terres), 
ufrugtbare  strækninger  i  Nordamerika,  f.  eks.  ved  White 
River,  nedre  Yellowstone  etc. 

Barrenøen  [bær^n-J,  iiden  ubeboet  ø  i  den  Bengalske 
bugt,  58  km.  ø.  f.  Andamanøerne,  har  en  ca.  300  m.  høi 
vulkankegle,  som  hvert  10de  minut  udsender  vand-  og 
svovldampe. 

Barres /T^ar**/,  Maurice (1862—),  fr.forf.,  intelligent, 
subtil,  paradoksal,  fremtrædende  dekadent,  hævdede  i  sine 
første  bøger  den  absolute  dyrkelse  af  jeget,  «egotismen : 
«Sous  Toeil  des  barbåres»  (1888),  «Un  homme  libre»  (1889), 
«Le  jardin  de  Bérénice»  (1890),  «L'ennemi  des  lois»  (1893). 
Fra  slutningen  af  1880-aarene  kastede  han  sig  ind  i 
politiken  og  har  gjort  sig  bemerket  som  boulaugist, 
nationalist  og  antisemit,  optraadte  som  saadan  mod 
Dreyfusprocessens  revision.  Af  arbeider  fra  hans  senere 
politiske  periode  kan  nævnes  «Le  roman  de  Ténergie 
nationale»  (1897—1902),  der  bestaar  af  tre  dele:  «Les 
deracinés»,  «L'appel  au  soldat»  og  «Leurs  figures». 

Barrett,  Elizabeth,  se  Browning. 

Barrhead  [bdhed],  by  i  midtre  Skotiand,  Reufrew- 
shire,  11  km.  s.v.  f.  Glasgow,  9  855  indb.  Kul-  og  jern- 
gruber,  væverier,  maskiiifabrikation. 

Barrlas  [baria'],  Felix  Joseph  (1822—1904),  fr. 
maler,  har  udført  en  række  store  historiske  billeder  i 
den  traditionelle  klassiske  smag.  Hans  søn  Louis 
Ernest  B.  (1841—1905)  vandt  ved  sine  karakterfulde 
skulpturgrupper  ry  som  en  af  de  bedste  franske  billed- 
huggere før  Rod  ins  tid.  (Kunstmuseet  i  Kra.  eier  en 
afstøbning  af  «Den  første  begravelse».) 

Barrle  [bdbri],  James  Matthew  (1860—),  skotsk 
forfatter,  har  i  sine  fortællinger  leveret  gode  folkelivs- 
skildringer fra  sit  hjemland,  «Auld  light  idylls»,  «When 
a  man's  single»,  «A  window  in  thrums»,  «The  little 
minister»,  «Margaret  Ogilvy»,  «Sentimental  Tommy», 
«Tommy  and  Grizel»,  «The  little  white  hird». 


Barre— Barros 


740 


Barriere [bariær],  Jean  Francois  (1786—1868).  fr. 
forfatter  og  journalist.  I  en  aarrække  medarbeider  ved 
«Journal  des  débats» ;  historiske  anmeldelser  og  studier. 
Udgav  en  stor  samling  memoirer  fra  revolutionstideo 
(47  bind). 

Barriere  ^ftanærj,  Th éo dore (1823— 77),  fr. forfatter, 
anseet  dramatiker,  med  sikker  sans  for  det  komiske,  har. 
tildels  under  samarbeide  med  andre  dramatiske  for- 
fattere, skrevet  en  mængde  skuespil;  blandt  de  me^t 
kjendte  er  «Les  filles  de  marbre»,  «Les  faux  bonshom- 
mes»,  «Le  feu  au  couvent»,  «Malheur  aux  vaincus». 

Barriére-rev  [bariér-J,  se  Koral  rev. 

Barriéretraktaten  fbariér-J  sluttedes  1709  mellem 
England  og  Holland  og  gik  ud  paa,  at  Holland  skulde  besætte 
en  række  fæstninger  i  Belglen,  de  spanske  Nederlaode. 
for  at  sætte  en  skranke  for  Frankriges  erobringslyster. 
1715,  da  Østerrige  var  blevet  herre  i  Belgien,  maatte 
keiseren  fornye  b.,  desuden  blev  Schelde  spærrct  for 
seilads  fra  Nordsjøen  til  Antwerpen.  Josef  II  gjorde 
1781  forsøg  paa  at  faa  Schelde-spærringen  ophævet;  dette 
mislykkedes;  derimod  opnaaede  han  ved  Frankriges 
mægling,  at  hollænderne  forlod  barriere- fæst ni ngeme.  Ved 
Pariserfreden  1815  maatte  Frankrige  forpiigte  sig  til  at 
betale  en  sum  penge  til  disse  fæstningers  gjenopbyggelse. 
Da  Belgien  1830  blev  skilt  fra  Holland,   blev   de   sløifet. 

Barrikader .  anlægges  til  hurtig  spærring  af  gader 
m.  m.  De  dan  des  af  gjenstande,  som  hurtig  kan  skaffes 
tilveie,  f.  eks.  tømmer,  møbler,  vogne,  og  de  forsynes 
ofte  med  banket  og  skydeskaar.  B.-k  a  m  p  e  forekommer 
i  regelen  kun  ved  borgerlige  uroligheder  med  gadekampe. 
det  virksomste  middel  til  ødelæggelse  af  b.  er  beskyd- 
ning  med  kanoner. 

Barrili,  Antonio  Giulio  (1836—),  ital.  forfatter, 
deltog  i  krigene  mod  Østerrige  og  i  Garibaldis  tog  mod 
Rom,  redaktør,  en  tid  medlem  af  deputeretkammeret  13. 
har  været  en  dygtig  og  produktiv  forfatter  af  romaner 
og  noveller;  til  de  bedste  og  kunstnerisk  betydeligste 
hører  «Capitano  Dodero»,  «Santa  Cecilia»,  «Semiraraide». 
«Come  un  sogno»,  «Val  d'olivi»,  «L'olmo  c  l*edera». 

Barrlngton  [béringtnj,  havneby  i  brit.  Nordamerika. 
prov.  Nova  Scotia,  260  km.  s.v.  f.  Halifax  ved  Kap  Sable 
800  indb.  Postkontor,  telegrafstation.  Fiskeri  og  baad- 
bygning. 

Ba'rrlo8.  1.  Justo  Rufino  B.  (1835—85),  valgt 
1876  til  Guatemalas  præsident,  og  gjenvalgt  1880,  styrcde 
despotisk,  men  dygtig  og  søgte  at  faa  Mellemamerikas 
stater  til  at  slutte  sig  sammen  til  et  forbund  som 
Nordamerikas  Forenede  stater.  Faldt  1885  under  dtr 
paany  udbrudte  uroligheder.  2.  Jose  Maria  Regna 
B.  (1856—98),  forannævntes  brodersøn,  blev  1892  præ- 
sident, opkastede  sig  til  diktator  for  at  beholde  magteu. 
men  blev  myrdet  i  de  følgende  partikampe. 

Barrlque  [barVk],  gammelt  fr.  vinmaal  i  Bordeaux 
=  228  liter.  1  tonneau  (fad)  =  4  barriques  (oksehoveder 
å  6  tier^ons  eller  120  veltes;  1  barrlque  =  30  vcltc^ 
1  velte  =^  7.61  liter  (regnes  i  regelen  for  7.6  liter:.  , 

Barrister   [bdrists],    eng.  advokat,    som    procedenpr  j 
sagerne  for  retten  (sml.  Attorney,   Sollicitor\     iW 
høieste  dommere  tåges  som  regel  blandt  barristers. 

Barros,  Jo&o  de  (1496—1570),  port.  historieskriver 
Som  guvernør  i  Guinea  og  generaltolddirektor  i  Ostindicn 


bewerten  t^j  Uksere.  skaUe. 
bewickeln   t)  omvikle. 
bewllder  («)  rare  vild,  forvllde. 
bewilligen    ft)  bevilge,    tllstaa. 
Bewllligung  ®  f.    bevligninf(, 
tllladelse. 

bewiIlkomm(n>en    ^   ønske 
velkofnmen. 
bewlnden  Ctj  omvikle,  surre. 
bewlrken  ®  bevirke. 


bewlrten  (Tj  beverte;  huse. 
bewirtachafteil   ®  drive,  be- 
styre. 

Bewirtschaftung  d)  r.  dria. 

bestyrelse. 

bewitch  (e^  forhekse. 
bewohneh  <t^,  bebo. 
Bewohnerschaft  (t)  r,  beboere. 
bewttlken  X  dække  med  skyer. 
bewundern   t;  beundre. 


Bewurf  (T.  m.  (kalk)puds. 

Bewusst  jt;  m.  vidende;  KJend- 
skab. 

bewuast  d  bevldst:  bek|endt. 
omtalt.  Bewusatsein  n,  bevldst- 
hed;  sans  og  samling. 

beyond  ^  hinsides;  ndover. 

bezahlbar  0  betalbar. 

bezahlen  (i)  betale 

bezilhmen  (t)  tømme;  tølle. 


bezahnen,  bezlhnen  t  mt 
syne  med  tKoder.  (udHamtc. 
bezaabem  (t  fortrxUe. 
bezechen  0:    slch  b.  ttmsv 

^^zeichnen  J.  betegne,  mrrt' 
bezelgen  (t;    lbe>Tiae.    brudie 
bezel  (e)  kapsel. 
bezeugen  ®  bevldne,  rorhkrr. 

(beMte. 


741 


Barrot— Barselseng 


742 


beziolit(ig)en— bl 


havde  han  leilighed  til  at  samle  materiale  til  sit  store 
verk  om  portugisernes  opdagelse  og  erobring  af  Indien. 
De  første  bind,  «Asia»,  udkom  i  Lissabon  1552;  de  gaar 
fra  1412—1515.  De  sidste  bind,  der  gaar  til  1539, 
udkom  først  efter  hans  død. 

Barrot  [barå'J,  Camille  Hyacinthe  Odilon 
(1791—1873).  fr.  statsmand.  Banede  som  de  liberales 
ordfører  under  restaurationen  vei  for  julirevolutioqen. 
Ønskede  «et  kongedømme  med  republfkanske  institu- 
tioner».  Blev  efterhaanden  ogsaa  modstander  af  Juli- 
koogedømmet  og  bidrog  mod  sin  vilje  til  februarrevolu- 
tionen  (ønskede  altid  reformer,  ikke  revolution).  Støttede 
som  førsteminister  Louis  Napoleons  romerske  politik  og 
reaktionære  skolelovforslag.  Statskupet  Vis  1851  drev 
ham  bort  fra  det  offentlige  liv.     Vigtige  memoirer. 

Barrow  [bæroj,  Isaac  (1630—77),  eng.  teolog  og 
matematiker,  studerede  i  Cambridge,  hvor  han  1661 
efter  en  udenlandsreise  blev  professor  i  græsk,  senere  i 
matematik,  til  han  1669  overgav  professoratet  til  sin  elev 
Ne^ioD.  Hans  berømmelse  skyldes  hans  matematiske 
arbeider,  hvor  han  er  en  af  de  betydeligste  banebrydere 
for  differential-  og  integralregningen,  samt  hans  optiske 
arbeider. 

Barrow  [bderd],  S  i  r  J  o  h  n  (1764—1848),  eng.  reisende 
og  geograf,  reiste  1792  som  privatsekretær  hos  den  ki- 
nesiske gesandt  til  Kina  og  senere  til  Kaplandet,  blev  i 
IS04  sekretær  i  det  engelske  admiralitet.  Han  har  skrevet 
«Travels  to  China»  (1804),  «Travels  in  Southern  Africa» 
1801-03),  «Travels  to  Cochinchina»  o.  fl. 

Barrowhead  [bérOhed],  eng.  havn  ved  den  Irske  sjø, 
D.br.  54°  7'. 

Barrow-ln-Fumess  [bero  in  /5»'/ie»/,  by  i  nordvest!. 
England.  Lancashire,  ligeoverfor  øen  Walney,  57  586  indb. 
11901).  Store  jern-  og  staal verker,  skibsverfter,  fabrika- 
tion  af  jute,  store  dokanlæg.  B.  var  for  60  aar  siden 
en  liden  fiskerby.  Norsk  vicekonsulat  under  general- 
konsulatet i  London. 

Barrowstrædet  [bérO-],  sund  i  arktisk  Nordamerika 
onder  74  °  n.  br.,  fra  øst  til  vest,  mellem  Norddcvon  og 
Fdrryøeme  i  nord,  Nordsomerset  i  syd,  forbinder  Lan- 
castersund  med  Melvillesund ;  opkaldt  efter  John  B. 

Barry  [bdkri],  Sir  Charles  (1795—1817),  eng.  arki- 
tekt, studerede  i  Italien  og  bereiste  Orienten.  Har 
bygget  flere  større  offentlige  bygverk,  hvoraf  merkes  den 
nye  parlamentsbygning  i  den  senere  gotiske  stil.  Denne 
blev  fuldført  af  hans  søn,  Edward,  der  ogsaa  var  en 
bekjendt  arkitekt. 

Barry  [b<k'ri],  Sir  John  Wol fe  (1836—),  eng. inge- 
niør, har  bygget  Towerbroen  og  talrige  jernbaner  i  Eng- 
land og  andre  lande  og  adskillige  dokker. 

Barry  [béri],  havneby  i  sydlige  Wales,  s.v.  f.  Cardiff, 
Glamorganshire,  27  030  indb.  (1901).  Omfatter  Barry- 
Docks  og  B.-lsland.     Udførsel  af  kul  og  metaller. 

Barry  Cornwall  [bdri  kå'nwål],  se  Procter,  B.  W. 

B&rryggene,  ggmnotidæ,  aalelignende  ferskvandsfiske 
fra  det  tropiske  Amerika.  Mangler  rygflnne  og  bugfinne, 
men  har  en  lang  gatfinne.  —  Gymnotus  electricus,  den 
«elektriske  aal»,  er  omtr.  2  m.  Alm.  i  Brasilien.  Organet, 
hvori  elektriciteten  udvikles,  ligger  i  hver  side  af  dyrets 
meget  lange  hale  og  er  at  betragte  som  en  omdannet  del 
af  halens  sidemuskuiatur. 


Bars,  komitat  i  nordvestlige  Ungarn,  ved  venstre 
Donaubred,  2  673  km.'  med  165122  indb.  (slovaker, 
magyarer,  tyskere),  i  n.  bjergfuldt  og  rigt  paa  metaller 
(guid,  sølv,  kobber,  jern,  bly),  i  s.  fladt  og  frugtbart. 
Avl  af  mais,  vin,  tobak  o.  s.  v.,  i  n.  ogsaa  kvægavl  og 
skogbrug.     Hovedstad:  Aranyos-Maréth. 

Barsac,  liden  by  i  sydvestlige  Frankrige,  depart 
Gironde,  paa  venstre  bred  af  Garonne.  Her  produceres 
b.-vin,  en  hvid  bordeauxvin  af  stort  ry. 

Barsebftcky    sv.  havn  ved  Øresund,   MalmOhus  lån. 

Barsel,  eg.  barns-øl,  gilde  ved  et  barns  daab;  deraf 
betydningen  barnefødsel. 

Barselfeber,  febris  puerperalis^  er  en  infektionssyg- 
dom,  som  opstaar  under  eller  efter  fødselen  og  udgaar 
fra  fødselsveiene.  I  tidligere  tid  optraadte  b.  i  hef- 
tige epidemier,  især  i  fødselsstiftelser.  Man  dannede 
sig  forskjellige  teorier  om  aarsagen.  Først  wienerlægen 
Semmelweis  paaviste  1847,  at  det  dreiede  sig  om  ind- 
førelse  af  smitte  udenfra.  Midlerne  til  at  forhindre  denne 
var  for  Semmelweis  vaskning  af  hænder  og  instrumenter 
i  sæbevand  og  en  klorkalkopløsning ;  men  metoden  slog 
først  gjennem,  da  Listers  antiseptik  var  fremkommet 
(se  Antiseptik).  Siden  da  er  b.  blevet  en  forholdsvis 
sjelden  og  ikke  saa  ondartet  sygdom.  Som  aarsag  til 
sygdommen  opstiller  man  nu  forskjellige  bakterier,  som 
indføres  i  fødselsveiene  ved  undersøgelser  under  fødselen 
eller  ved  fødselsoperationer  eller  ved  mangelfuld  renslig- 
hed  under  behandlingen  af  barselkvinden.  Gjennem  de 
talrige  saar,  som  fremkommer  selv  ved  en  normalt  for- 
løbende  fødsel  og  endnu  mere,  hvor  der  har  været 
kunstig  hjælp,  er  der  talrige  indgangsporte  for  infektions- 
stoffet.  Saarene  bliver,  urene.  Der  kommer  betændelse 
i  livmoderens  slimhinde  og  i  livmoderens  væv.  Herfra 
breder  lidelsen  sig  ud  i  bindevævet  omkring  livmoderen, 
tildels  ogsaa  til  bughinden.  Der  kommer  betændelse  i 
blodaarer  og  lymfekar,  og  i  ondartede  tilfælde  afficeres 
næsten  alle  organer,  hjertet,  nyreme,  lungerne  o.  s.  v. 
Den  hyppigste  form  af  b.  optræder  2 — 4de  dag  efter 
fødselen.  Der  kommer  feber,  ofte  indledet  med  frys- 
ning. Afsondringen  fra  kjønsorganerne  bliver  ofte  ilde- 
lugtende.  Livmoderen  holder  sig  stor,  vil  ikke  trække  sig 
sammen.  Den  bliver  øm.  Der  kommer  smerter  i  under- 
livet paa  grund  af  betændelsen  i  livmoderen  og  bug- 
hinden. Ofte  kommer  der  aarebetændelse  i  et  eller  begge 
ben,  som  regel  begyndende  oppe  i  leggen  eller  oppe  i 
bækkenet.  Særlig  faretruende  symptomer  er  en  bughinde- 
betændelse  og  hjertelidelse.  Feberen  er  i  de  sværere  for- 
mer høl  og  er  ofte  forbundet  med  gjentagne  frostanfald. 

De  lettere  tilfælde  af  b.  forløber  gunstig,  men  er  dog 
ofte,  særlig  naar  der  kommer  aarebetændelse,  langvarige. 
De  svære  tilfælde  ender  i  regelen  med  døden.  Behand- 
lingen er  navnlig  forebyggende.  Det  gjælder  om  paa 
alle  maader,  ved  gjennem  ført  antiseptik  og  renslighed  at 
undgaa  infektion  under  fødselen  og  i  barselsengen. 

Barselflod,  lokkier,  afsondring  fra  kjønsdelene  i  den 
første  tid  efter  fødselen.  I  de  første  3 — 4  dage  er  den  rød 
paa  grund  af  iblandet  blod,  derefter  bliver  den  mere 
kjødvandslignende  (blandet  b.),  fra  8de  dag  er  den  gulagtig, 
tyk  (hvid  b.).     Efter  3 — 4  ugers  forløb  taber  b.  sig. 

Barselseng,  puerperium,  det  tidsrum,  som  medgaar 
til,  at  den  kvindelige  organisme,  nærlig  kjønsorganerne, 


beziclit(ig)en  ®  beskylde. 

oezieblMir  $  som  kan  henføres 
(til*;  bvoii  man  flytter  Ind:  er- 
•««Wrfig.  nur  bar  b.  kun  mod 
BontaDL 

bexieben  ®  (oTer)tnekke ;  flytte 
>«i  I:  bcMge;  forskrive;  trække 
«*»Jael):  oppelMere.  heve  (tfage); 
J«fare.  referere  Ul.  sleh  b. 
^yt  hensyn  (sigte)  Ul.    sieh  anf 


einen  b.  beraabe  sig  paa,  henholde 
sig  til.   der  Bezogene  trassaten. 

bezie(eiit)lioh  0  som  har 
hensyn  tli;  henholdsvis. 

Beziehung  ®  f,  betrækning; 
indflytning:  forskrivning;  oppe- 
bære! se ;  hentydni  ng :  henseende ; 
forhold,  forbindelse.  oeziehungS- 
welse  (bezw.)  henholdsvis,  re- 
spektive. 


beziffern  Ø  nummerere. 

Bezirk  Ø^m,  distrikt,  omraade. 

bezoar  @  besoar(8ten). 

Bezug  ®  m,  (beHræk,  overtnek ; 
forskrivning;  Indflytning;  hensyn; 
hensyntagen ;  henhold.  BezugS- 
quelle  f,  stedet  hvorfra  man  for- 
skriver varer,  bezttgsweise  hen- 
holdsvis. 

bezwecken  0  tilslgte. 


I       bezweiféln  ®  betvile. 

bezwingen  0  betvinge. 

beære  —  0  beehren  —  @  ho- 
nour  —  ®  honorer. 

bi:  lægge,  ligge  bi  —  Øbel- 
legen,  -li^en  —  ©  lay  to.  He  to 
(by)  —  0  mettre,  étre  å  la  cape. 
Staa  bi  se  bistaa. 

bi  —  0  Biene,  lm  me  f  -  ® 
bee  —  0  abeille  f.     biavl    —  © 


743 


Barstad— Barth 


744 


bi— bibliotek 

efter  overstaaet  fødsel  vender  tilbage  til  den  normale 
tilstand.  Som  regel  varer  det  ca.  6  uger;  i  de  første 
12 — 14  dage  maa  kvinden  holde  sengen.  Ved  behandlin- 
gen kommer  det  først  og  fremst  an  paa  ikke  at  udsætte 
barselkvinden  for  infektion  (se  Barselfeber). 

Barstad,  Hans  Jakob  (1845—),  n.  officer,  oberst- 
løitnant,  krigshistorisk  samler  og  forfatter.  Har  udgivet 
«Bergens  forsvar  i  1801  og  1807—14»,  «Leirdølernes 
saga»  og  «Norges  landforsvar  1604—1643»  (Videnskabs- 
selskabets  skrifter  1905,  nr.  3). 

Bar-SUr-Aube  [bar8yrå'bj,  hovedstad  i  arrondissement 
af  samme  navn  i  nordøstlige  Frankrige,  depart.  Aube, 
paa  høire  bred  af  Aube  og  ved  den  franske  østbane; 
4  587  indb.  Bomuldsvæverier  o.  s.  v.,  handel.  To  træf- 
ninger  'Vi  og  "/«  1814  mellem  de  allierede  og  de  franske. 

Bart  [ba^,  Jean  (1650—1702),  fr.  sjøhelt,  i  hollandsk 
tjeneste  under  Ruyter  1667,  senere  i  fransk.  En  vovehals, 
der  som  kaperkaptein  øvede  mangen  dristig  daad  (især 
i  1694,  da  han  forsvarede  en  stor  flaade  med  korn,  kjøbt 
i  Danmark,  mod  hollænderne).    Frankriges  Tordenskjold. 

Bartels,  Adolf  (1862—),  t.  forfatter,  blandt  for- 
kjæmperne  for  den  nyeste  tyske  retning  «Heimatkunst», 
har  skrevet  digte,  dramatiske  arbeider,  romaner,  littera- 
turkritiske studier;  nævnes  kan  hans  fortællinger  paa 
vers  «Aus  der  meerumschlun genen  Heimat»,  det  komiske 
epos  «Der  dumme  Teufel»,  de  historiske  romaner  «Die 
Dithmarscher»  og  «Dietrich  Sebrandt»,  den  dramatiske 
trilogi  «Martin  Luther»,  den  litteraturkritiske  oversigt 
«Die  deutsche  Dichtung  der  Gegenwart»  og  «Geschichte 
der  deutschen  Literatur». 

BartelSy  Hans  von  (1856 — ),  t.  maler,  har  ved  sine 
akvareller  fra  Nordsjøens  kyster  faaet  navn  som  en  af 
nutidens  første  akvarelmalere. 

Bartensteln,  by  i  østlige  Preussen,  regjeringsdistrikt 
KOnigsberg,  ved  Alle,  7  071  indb.  (1905).  Maskinfabri- 
kation,  møller,  bryggerier,  korn-  og  kvæghandel. 

Bartet  [barte' J,  Jeanne  Julie  (eg.  R  egn  au  It) 
(1854 — ),  fr.  skuespillerinde,  har  især  spillet  damer  aJT 
den  fine  verden.    Blev  1880  medlem  af  Theatre  fran9ais. 

Bartfeld  (Bartfå),  Ungarn,  komitat  Såros,  en  af  dets 
ældste  byer,  med  6102  indb.  (mest  slovaker).  I  nær- 
heden badestedet  B.  med  flere  alkaliske  og  jernholdige 
kilder,  dels  til  drikning,  dels  til  bad,  bruges  mod  blod- 
mangel, fordøielsesbesværligheder  o.  1. 

Barth,  Agnar  Johannes  (1871 — ),  n.  skogkyndig. 
B.  har  siden  1901  været  skogforvalter  i  NordenQeldske 
skoginspektorat  og  har  desuden  en  aarrække  været  be- 
styrer af  skogskolen  paa  Stenkjær.  Sammen  med  Thv. 
Kiær  har  han  1902—06  udgivet  «Forstligt  tidsskrift». 
B.  har  under  udgivelse  en  «Skogbrugslære»,  hvis  2  del, 
«Hugstsystemerne  og  skogens  naturlige  fornyelse»  ud- 
kom  1905. 

Barth,  Carl  Wilh.  Bøckmann  (1847—),  n.  maler, 
var  opr.  sjøofficer,  men  forlod  marinen  og  uddannede 
sig  under  Gude  til  en  dygtig  og  populær  marinemaler. 
(«Norsk  lods»  i  Kunstmuseet  i  Kra.). 

Barth,  Heinrich  (1821—65),  oldtidsforsker  og  geograf, 
tillige  en  af  det  19  aarh.s  berømteste  Afrika-reisende, 
foretog  1845 — 47  en  geografisk-arkæologisk  forsknings- 
reise gjennem  Nord-Afrika  fra  Marokko  til  Ægypten, 
derfra  opover  Nilen  til  Wadi  Haifa  og  gjennem  ørkenen 


til  det  Røde  hav,  tilbage  gjennem  Syrien  og  Lilleasien 
(«Wanderungen  durch  die  Kustenlånder  des  Mittelmeers 
1845—47»,  Berlin  1849).  Sammen  med  Richardson  og 
Overweg,  som  begge  døde  underveis,  foretog  B.  1849— 
55  sin  store  reise  gjennem  Nord-Afrikas  indre,  som  blev 
epokegjørende   i   Afrikas   opdagelseshistorie.     1  løbet  af 

6  aar  tilbagelagde  han  næsten  20000  km.,  trængle  fra 
Tripolis  tvers  gjennem  det  midtre  Sahara  til  Air  og 
Bornu,  undersøgte  Adamaua,  Bagirmi  og  Wadai,  opda- 
gede  Haussa- staterne  Gando  og  Massina  og  elven  Bcnué. 
som  han  paa  vi  ste  ikke  kom  fra  Tsad,  undersøgte  om- 
hyggelig  denne    sjøs    store  sydlige  tilløb  Schari.     Efter 

7  maaneders  ophold  i  Timbuktu  drog  B.  tilbage  gjennem 
Sahara  over  Marsuk  til  Tripolis.  Efter  i  kort  tid  at 
have  fuldført  sit  store  reisevcrk  («Reisen  und  Entdcck- 
ungen  in  Nord-  und  Zentralafrika  1849 — 55»,  I — V,  Gotha 
1857  flg.)  foretog  B.  1858  en  arkæologisk  ekspedition  i 
det  nordlige  Lilleasien.  1863  blev  han  professor  i  geo- 
grafi ved  Berlins  universitet  efter  sin  1859  afdøde  lærer 
Karl  Ritter.  Har  desuden  foretaget  mindre  reiser  i 
Spanien,  Tyrkiet,  Italien,  Dalmatien  og  Montenegro. 

Barth,  JakobBøckmann  (1822—92),  n.  forstmester. 
B.  tog  i  1846  juridisk  embedseksamen  og  fungerede  der- 
efter  nogle  aar  som 
sorenskriverfuldmægtig  i 
Guldalen  og  i  Lofoten  og 
Vesteraalen.  Erholdt  i 
1852  statsstipendium  til 
uddannelse  i  forstviden- 
skab,  som  han  studerede 
ved  akademiet  i  Tharand, 
Sachsen.  Bereiste  1855 
— 60  paa  offentlig  bekost- 
ning samtlige  større  skog- 
trakter i  Norge  og  frem- 
satte derefter  forslag  om 
oprettelse  af  det  norske 
forstvæsen  m.  m.  Ved 
dettes  organisation  i  1860 
ansattes  B.  som'  forst- 
mester i  Kristians  amt. 
Var  i  1859  medlem  af 
den  kgl.  skogkommission, 
paa  hvis  forslag  skog- 
loven af  1863  er  bygget. 
B.  var  en  produktiv  forfatter  saavel  paa  det  forst\iden- 
skabelige  og  jagtzoologiske  som  paa  det  religionsfilosofiske 
omraade:  «Den  norske  natur»  (1856  og  1879),  «Om  al* 
mindingsskovene»  (1857),  «Om  skovene  i  deres  forhold  til 
nationaloeconomien»  (1857),  «Veiledning  i  det  vigtigste  af 
den  norske  skovhuusholdning»  (1864),  «Optegnelser  fra  mit 
jægerliv»  (1865),  «Skovsagen»  (1871),  «Erfaringer  fra  jagten 
paa  det  mindre  vildt  i  Norge»  (1874),  «Naturskildringer 
og  optegnelser  fra  mit  jæger-  og  reiseliv»  (1877),  < Norges 
fulglevildt  og  jagten  paa  samme»  (1881)  o.  s.  v.  I  vort  lands 
skogbrugshistorie  staar  han  som  en  foregangsmand. 

Barth,  Theodor  (1849—),  t.  liberal  politiker,  stifter 
af  ugebladet  «Die  Nation»,  har  været  medlem  af  den 
tyske  rigsdag   med   afbrydelser  siden   1881.     Har  bl.  a. 

I   skrevet  «Der  sozialistische  Zukunftsstaat»   og  «Amerika- 

I   nische  Wirtschaftsleben». 


(Fot.  af  InKPT  Barth 
Jakob  Bøckmann  Barth. 


Bienenzucht  f  —  @  bee^cultnre, 
apiculture  —  ®  éducatlon  f,  él^e 
(f),  dea  abellles,  apiculture  f.  bi- 
kube —  ®  Blenenkorb  m  —  © 
be«-hlve,  skep  —  ff)  mehe  f. 

W-  I  subst.  -  ol  Neben © 

by-,  seoondary,  subordinate  —  ® 
secondaire,  nccesaoire. 

bials^skraa,  sHJiev;  m,  skraa- 
hed,  smicvlied;  omvei;  omsvøb. 


løbe    skraat ;    søge 


bialaer 

udflugter. 

bias  @  hang;  partlskhed;  forud 
indtage. 

bib  (e)  (8lkle)«miekke;  (vb)  pimpe. 

bibegreb  —  ®  Nebenbcgrlflr  m 

—  @  Implied   (seoondary)  notion 

—  ^  Idéc  (f)  acoessoire. 
bibeholde  —  (t)  belbehalten  — 


(g)  keep,  rctaln  —  ®  conaenrer,  gar- 
der; malntenir. 

blbeholdeUe  —  0  Beibchal- 
tung  f  —  (e)  retcntloh  —  (D  con- 
servatlon  f;  malntlen  m. 

bibel  —  ®  Bibel  f  —  (c)  &  $ 
Bible  m.  bibelhlatorie  —  ø 
blbllsche  Geschichte  f  —  @  bibli- 
cal  (Bible)  history  —  (?)  histoire  (0 
sacrée,  sainte.     blbelsprog  —  ® 


Bibelspnich  m  —  (g  text ;  scripitunb 
sentenæ  —  ^  Terset  m ;   teste  m 

bibelet   ®    m.    nlpagJcnsitaiMl. 
snnrreplberl. 

bil>elak  —  0  bibHadi   -- 
bibllcal.  scriptural   —  (£)  båbUquc 

Blber  0  m,  bterrr. 

biberon  ®  m.  taatcflaske. 

bibliotek  -  0  BlbUoCbek  f 
@  libraiT  —  ^  bibliothéqne  f 


745 


Barth— Barton 


746 


Barth,  by  i  Preussen,  regjeringsdistrikt  Stralsund,  ved 
Barthes  udløb  i  Barther-Bodden,  en  strandsjø,  som  staar 
i  forbindelse  med  Østersjøen;  7345  indb.  Skibsbygning, 
skibsfart  og  handel. 

Barthélemy  [barielmV] ,  AugusteMarseille(l  796 
-1867),  fr.  digter,  satiriker,  slu-ev  sammen  med  sin  ven 
Mér}'.  rettede  vittige  og  heftige  anfald  mod  st3rret  under 
Bourbonerne  og  Ludvig  Filip,  «La  Villéliade»,  «L'insur- 
rection»,  ugeskriflet  «Nemesis»,  og  forherligede  Napoleon,  I 
(Napoleon  en  Egypte».  Han  lod  sig  imidlertid  kjøbe  af  | 
regjeringen  og  kom  dermed  i  miskredit.  Ogsaa  under  det 
andet  keiserdømme  optraadte  han  som   politisk  digter. 

Barthélemy  [-i],  JeanJacques  (1 71 6— 95),  fr.  lærd, 
især  berømt  for  den  for  sin  tid  udmerkede  «Voyage  du 
jeane  Anacharsis  en  Gréce»,  en  livlig,  alsidig  skildring 
af  den  græske  oldtids  kunst,  samfunds-  og  aandsliv. 

Barthélemy  Saint-Hllaire  [-i  smilæ'r],  J  u  1  e  s  (1805  j 
-95),  fr.  lærd  og  politiker,  en  grundig  kjeuder  af  græsk   | 
og  sanskrit,  har  leveret  en   faldstændig  oversættelse  af  ! 
Aristoteles   samt  arbeider  om  buddhismen,  Muhammed, 
Koranen  og  Vedaerne.      Ivrig  liberal  (moderat)  politiker 
fra  1827—48.     Tog  efter  statskupet  Vu  1851  sin  afsked 
som  professor   og  direktør  for  College  de  France.     1880 
udenrigsminister  i  Ferrys  ministerium. 

Barthez  [bartæ'»],  Paul  Joseph  (1734—1806),  fr. 
lege,  f.  i  Montpellier,  hvor  han  var  lærer  i  medicin  ved 
universitetet  og  blev  en  af  de  berømtéste  franske  læger 
i  slutningen  af  det  18  aarh. 

Barthold,  Friedrich  Wilhelm  (1799—1858),  t. 
historiker,  d.  som  professor  i  Greifswald.  Hans  betyde- 
\\p\.t  arbeider  er  «Geschichte  der  deutschen  Stådte  und 
des  deutschen  Burgertums»,  «Geschichte  der  deutschen 
Hansa»  og  «Geschichte  des  grossen  deutschen  Kriges  vom 
Tode  Gustav  Adolfs  ab>. 

Bartho'ldl,  Frédéric  Auguste  (1834—1904),  fr. 
billedhugger,  harudførten  række  patriotiske  grupper,  men 
^r  især  blevet  bekjendt  ved  sin  kolossalstatue  «Friheden» 
1886),  der  tjener  som  fyrtaarn  ved  indløbet  til  New  York. 

Bartholln.  1.  Caspar  B.  (1585—1629),  professor  i 
medicin  og  teologi  ved  Kjøbenhavns  universitet,  har 
rundet  et  navn  ved  sit  verk  «Institutiones  anatomicæ». 
2.  Thomas  B.  (1616—80),  søn  af  Caspar  B.,  blev  1647 
professor  i  matematik  i  Kbh.  og  1648  i  anatomi,  i 
hvilken  stilling  han  gjorde  flere  betydelige  opdagelser; 
saaledes  var  han  den  første,  der  paaviste  ductns  iharicus 
hos  mennesket  (se  Menneskets  anatomi).  Forøvrigt 
kom  han  i  strid  med  flere  lærde,  bl.  a.  med  Olof  Rud- 
l>eck  (s.  d.),  der  havde  seet  lymfekarrene  før  B.,  men 
denne  har  været  klar  over  opdagelsens  rækkevidde,  hvad 
Olof  Rudbeck  neppe  var.  B.  var  en  glimrende  begavet 
mand  og  opnaaede  stort  ry  som  anatom  ved  sine  under- 
sflgelser  og  sine  talrige  skrifter.  3.  Thomas  B.  (1659 
—90),  søn  af  Th.  B..  professor  i  historie,  kgl.  antiquarius 
0.  m.  a.,  var  en  flittig  mand,  hvis  store  latinske  verk 
om  de  gamle  danskes  dødsforagt  vidner  om  sjelden  indsigt 
>  den  gamle  nordiske  litteratur.  Han  efterlod  sig  store 
^mlinger  af  haandskrifter,  især  til  Danmarks  og  Norges 
kirkehistorie  før  reformationen. 

Bartholomé,  P  a  u  1  A 1  b  e  r  t  (1848—),  fr.  billedhugger, 
var  oprindelig  maler,  men  gik  uden  andre  forudsæt- 
ninger  under  forsøget  paa  at  reise  sin  hustru  et  grav- 


blbllotekar  —  ø  Bibllotbekar 
«n  -  w  llbrailaii  —  ®  blbllothé- 

bibringe  -  Ø  beibringen  -  (e) 
fkondskab)  imtil  Into,  impart  to ; 
"»r;  iaflfct  —  (f)  (saar)  falre; 
f«*«l.  porter;  (kundskiib)  nppren- 
dre,  aneigær. 

bibnlons  i^lndsngende;  svam- 
pel. 


bibllS®  m :  de  b.  lumpen,  ussel. 

blcentenary  ®  tohundredaars- 
(fest). 

bicephaloua  @  tvehovedet. 

bleeps  0  m,  bølemuskel. 

biohe  (?)  r.  hind.  bichette  r. 
ung  hind. 

Dlchord  @  tostrenget. 

bichof  (?)  m.  bisp  (drlk\ 

biohon  (?)  m.  skjødehund. 


blbliotekar-bide 

mæle  over  til  skulpturen.  Hans  hovedverk  «Monument 
aux  morts»  er  reist  paa  Pére-Lachaise-kirkegaarden  i 
Paris  af  byen  og  den  franske  stat  (afsløret  1899). 

Bartholomæus  (d.  e.  søn  af  Tholmai),  en  af  Jesu  12 
apostler  (Matt.  10,  3;  Mark.  3,  18;  Luk.  6, 14;  Ap.  gj.  1, 13). 
Han  er  uden  tvil  den  samme,  som  i  Joh.  1,  45  ff.  og  21, 
2  nævnes  Nathanael.  Traditionen  henlægger  hans  senere 
missionsvirksomhed  dels  til  Indien,  dels  til  Armenien. 

Bartholomæusnatten  el.  blodbryllupet  i  Paris, 
natten  til  St.  Bartholomæus'  dag  24  aug.  1572.  Til  Henrik 
af  Bourbons,  de  franske  reformertes  overhoveds  bryllup 
med  Karl  IX's  søster  Margrete  var  de  fornemste  huge- 
notter fra  hele  Frankrige,  deriblandt  admiral  Coligny, 
kommet  til  Paris.  Som  følge  af  uvilje  og  mistænksom- 
hed  mod  Coligny  besluttede  kongens  moder.  Katharina 
af  Medici,  efter  et  mislykket  mordforsøg  paa  denne,  at 
lade  alle  hugenotter  dræbe;  B.  blev  saa  Coligny  og 
omtr.  2  000  andre  hugenotter  myrdet  i  Paris ;  eksemplet 
fulgtes  i  provinserne,  saa  tallet  paa  de  myrdede  steg  til 
20  000.  Udaaden  vandt  overhovedet  sterkt  bifald  inden 
den  katolske  kirke  (paven,  Filip  II).  [Litt. :  Otto  Anders- 
sen, <De  franske  huguenotter»  (Kra.  1907).] 

Barthou  [hariO],  Jean  Louis  (1862—),  fr.  politiker, 
blev  1889  medlem  af  deputeretkamret,  1894  minister  for 
de  offentlige  arbeider,  1896—98  i  udenrigsminister  og 
1906  paany  minister  for  de  offentlige  arbeider. 

Bartlett  [batletj,  John  Russell  (1805—86),  amer. 
etnograf,  historiker  og  sprogforsker.  1850—53  bereiste 
han  som  medlem  af  den  amer.-mexikanske  grænsekom- 
mission  Texas,  Ny  Mexico,  Arizona  og  Kalifornien  og 
leverede  fra  denne  reise  fortrinlige  skildringer  af  syd- 
vestens indianere.  1848  udkom  hans  «Dictionary  of 
Americanisms». 

Bartmflnnchen,  se  Skjeggemand. 

Ba^rtoli,  Adolf o  (1833—94),  ital.  litteraturhistoriker, 
professor  i  Firenze.  Hans  hovedverk  er  den  store,  lærde, 
fortjenstfulde  «Storia  della  letteratura  italiana». 

Ba'rtoH  (Bartolo),  Taddeodi  (ca.  1366—1422), 
ital.  maler,  udførte  en  række  fresker  i  Pisa,  Perugia  og 
Siena,  som  savner  den  sienesiske  skoles  inderlighed, 
men  udmerker  sig  ved  meget  liv  og  kraft. 

Bartolinl,  Lorenzo  (1777—1850),  ital.  billedhugger, 
blev  af  Napoleon  sendt  til  Carrara  for  at  grundlægge  en 
billedhuggerskole  der.  Fulgte  Napoleon  til  Elba.  Blev 
efter  keiserens  død  direktør  ved  akademiet  i  Florens. 
Han  har  øvet  indflydelse  paa  ital.  skulptur  ved  sine  be- 
stræbelser  for  at  frigjøre  den  fra  ældre  overlevering. 

Bartolomtnéo,  Fra  (ogsaa  Baccio  della  Port  a) 
(1475—1517),  ital.  maler,  blev  som  ung  dybt  grebet  af 
Savonarolas  forkyndelse,  opgav  alle  verdslige  og  mytolo- 
giske emner  og  gik  ved  mesterens  tilfangetagelse  i  kloster. 
Han  har  udført  en  række  betydelige  andagtsbilleder, 
som  staar  Rafaels  nær  og  udmerker  sig  ved  følelse, 
Gnhed  i  linjen  og  en  klart  gjennemført  komposition. 

Bartolo'zzl,  Francesco  (1728—1813),  itaL  kobber- 
stikker og  miniaturmaler,  vandt  berømmelse  ved  sine 
talrige,  væsentlig  i  punktermanér  udførte  stik  efter  gamle 
mestre  og  blev  efter  at  have  virket  som  hofkobberstikker 
i  London  direktør  for  akademiet  i  Lissabon. 

Barton  [batn],  Clara  (1830—),  amerikanerinde, 
ofrede  sig  for  pleien   af  syge  og  saarede  under  borger- 


bichonner  (£)  krølle;  pynte. 

bleker  (^  mundhugges,  bides; 
flagre,  spille,  sitre.  biokerer 
tnettebroder.       blckerlng  kjævl. 

bicolore  ®  totarvet. 

biooque  ^  f,  hundehul,  rønne. 

bicycle  @  &  0  m.  cykel  ^ 
bicyolette  ®  f. 

bicycllat  '^,  bicycliste  (?)  m. 
cvklist. 


bid  —  (Tj  Biss  m  —  (g)  bite; 
(paa  bfdsel)  bit  —  (?)  coup  (m)  de 
dent;  Unsekt-,  omi-)  piqOrc  f; 
(paa  bidsel)  embouchure  f.  Se 
ogs.  bite. 

bid  ^^  byde;  bede;  bud  (paa 
auktion).  bid  fair  tegne  til. 
tegne  bra.     bidding  bud. 

bide  —  ^S)  beissen;  (b.  ener) 
schnappen;    lb.    en  an    kurz    ab- 


747 


bide-bielv 

krigen,  sluttede  sig  under  den  fransk-tyske  krig  til  det 
Røde  kors,  og  har  under  kampen  paa  Cuba  og  i  boer- 
krigen ledet  det  Røde  kors*  arbeide.  Hun  har  skrevet 
«History  of  the  Red  cross  in  peace  and  war>  (1898). 

Barton  [båtn],  Sir  Edmund  (1849—),  austr.  stats- 
mand,  arbeidede  for  dannelsen  af  et  australsk  statsforbund 
og  blev,  da  dette  kom  istand  (1901),  dets  første  premiermi- 
nister.  1902  del  tog  han  i  kolonikonferencen  i  England 
og  blev  ved  denne  leilighed  adlet. 

Barton.  1.  B.  upon  Humber  [båtn-opn-hvmbd] , 
liden  by  i  østlige  Ehgland,  i  Lincolnshire  ved  Humber, 
ligeoverfor  Hull,  5  671  indb.,  teglverker,  malt-  og  korn- 
handel. 2.  B.  on  Irwell  [båtn-ån-^d' ivel] ,  i  nordlige 
England,  Lancashire,  ved  Irwell,  9  km.  v.  f.  Manchester. 
Over  Irwell  fører  her  en  akvædukt,  Brigdewaterkanalen 
(s.  d.).     B.  er  nu  en  del  af  byen  Eccles  (s.  d.). 

Bartoszewlcz  [barta' ieuitå],  J  u  1  i  an  (1821— 70),  polsk 
historiker,  gymnasielærer  og  senere  overbibliotekar  i 
Warschau.  Hans  historiske  arbeider,  der  bærer  præg 
af  grundigt  kildestudium,  omfatter  væsentlig  større  og 
mindre  afsnit  af  Polens  og  kirkens  historie.  Det  vigtigste 
af  dem,  «Polens  ældste  historie»,  udkom  efter  hans  død. 
Han  skrev  ogsaa  en  polsk  litteraturhistorie. 

Bårtpur  (Baratpur,  Burtpore).  1.  Brit.  vasalstat  i 
Radsjputana,  5113  km.*  med  626120  indb.  (vsesentlig 
hinduer),  lavland,  frugtbart  paa  grund  af  indbyggernes 
flid  (kunstig  vånding).  2.  Hovedstad  i  staten  ved  BadsJ- 
putanajembanen,  42  997  indb.  (1901).  Maharadsjaen, 
som  har  en  indtægt  af  5 — 6  mill.  kr.,  residerer  her  i  et 
stort  palads. 

Bartrsfrø  benyttes  i  stor  maalestok  ved  skogdyrk- 
ning  og  er  en  kurant  handelsvare.  For  frø  af  alm. 
gran  og  furu  er  sat  en  indførselstold  af  henholdsvis  kr. 
1.00  og  2.00  pr.  kg.  Frø  af  træarter,  der  ikke  er  vildt- 
voksende  i  Norge,  kan  derimod  indføres  toldfrit.  For 
udvinding  og  salg  af  b.  er  anlagt  flere  offentlige  klæng- 
anstalter  (Hamar,  Voss,  Stenkjær,  Namsos,  Saltdalen  m. 
fl.  st).  Prisen  pr.  kg,,  prima  kvalitet  (80 — 90  pct.  gro- 
barhed),  varierer  mellem  kr.  3.50  og  5.00  for  gran  og 
kr.  10.00  og  16.00  for  furu. 

Bartsch,  Johann  Adam  Bern  hard  von  (1757 — 
1821),  t.  kobberstikker  og  kunstforfatter,  har  udført  en 
stor  mængde  stik,  særlig  efter  hollandske  billeder,  men 
er  især  blevet  bekjendt  gjennem  sin  store  ræsonnerende 
katalog  «Le  peintre  graveur»  (21  bd.  1803 — 21),  der  er 
grundlæggende  for  studiet  af  ældre  raderekunst. 

Bartsch,  Karl  (1832—88),  fremragende  tysik  Glolog 
og  litteraturhistoriker,  1858 — 71  professor  i  Rostock,  1871 
professor  i  Heidelberg;  udgav  ældre  tyske  digterverker, 
bl.  a.  «Nibelungenlied»  og  «Kudrun»,  og  proven^alske 
verker,  skrev  afhandlinger  om  tysk  og  romansk  litteratur, 
oversatte  «Nibelungenlied»  og  Dantes  «Divina  commedia»; 
skrev  ogsaa  selv  digte. 

Bartschia  alpina  er  en  over  hele  landet  alm.  Qeld- 
plante  med  mørkegrønne  blade,  de  øverste  med  et  an- 
strøg  af  violet.  Blomsterne  er  læbeformede  og  violette, 
samlede  i  de  øvre  bladhjørner.     Maskeblomstrede. 

Bartskjær,  se  Badskjær. 

BSLTttelot  [bat9hU],  Edmund  Musgrave  (1859— 
88),  eng.  officer,  gjorde  tjeneste  i  Afghanistan  (1880—81), 
i  Ægypton  og  Sudan  (1882—87),  deltog  i  Stanleys  ekspe- 


Barton— Baryumnitrat 


748 


fertlgen :  (om  vaaben,  kulde)  schnel- 
den  —  @  bite;  (om  knlvo.  1.)  cut; 
(en  af)  snub  one  up  short;  (efter) 
snåp  at  —  (?)  mordre;  (Insekt, 
orm)  plquer ;  (negle)  ranger ;  (kunne 
B^jfiere)  couper,  troncher;  (vind) 
plquer.  couper:  (en  af)  envoyer 
promener. 

bide  ©  bie  paa. 

bident  ®  m,  fork. 


bidental  (e)  tvetandet. 
bidet  (?)  m,  liden  hest;   aflangt 
vaakebækken. 
bidevind  —  ø  bel  dem  Winde 

-  -  @  cloae-hauled,   by  the   (on  a) 
wind  —  ®  au  plua  pré«. 

bidonØm.  feltnaake;  kogekar. 

bidrag    ~    (t)  Beitrag  m    —  @ 

contribution,  (tegnet)    subscription 

—  (f)  contribution    f;    contingent 


dition  til  undsætning  af  Emin   pasha  og  myrdedes  som 
kommandant  over  den  ved  Aruwimi-elven  efterladte  styrke. 

Banichy  Nerijas  søn,  var  profeten  Jeremias*  trofaste 
discipel,  som  nedskrev  hans  taler  og  stod  ham  bi  under 
hans  trængsler.  Under  B.s  navn  er  to  skrifter  bcvaret 
af  hvilke  dog  intet  er  forfattet  af  ham.  B.s  bog,  som 
indeholder  formaninger  og  trøsteord  til  de  landflygtige, 
er  et  apokryft  skrift  fra  makkabæertiden  eller  fra  Ve&pa- 
sians  tid.  B.s  apokalypse,  som  indeholder  en  række  frem- 
tidssyner,  er  forfattet  efter  Jerusalems  erobring  aar  70  e.  Kr. 

Baruél,  Jean  Guiilaume  Euchaire  (1849— 
1901),  anseet  sproglærer,  forfatter  af  en  fransk  gramma  tik, 
har  sammen  med  prof.  Sundby  udgivet  en  udmerket 
dansk-fransk  ordbog. 

Barwood  [båwud],  se  Gamwood. 

Bary,  Heinrich  Anton  de,  se  De  Bary. 

Baryce^ntrlsk,  som  angaar  tyngdepunktet.  B.  regler, 
alm.  kaldt  Guldins  regler:  en  omdreiningsflades  areal 
er  Hg  den  beskrivende  linjes  længde  gange  den  vei. 
linjens  tyngdepunkt  beskriver.  Og:  et  omdreining 
legemes  volum  er  lig  den  beskrivende  flades  areal  gange 
den  vei,  fladens  tyngdepunkt  beskriver. 

Barye  [bari'J,  Antoine  Louis  (1795—1875),  fr.  bil- 
ledhugger, har  udført  en  række  glimrende  grupper  af 
vilde  dyr,  som  ved  fremstillingens  liv  og  intensitet  og 
den  klare,  gjennemarbeidede  form,  der  undertiden  vidner 
om,  at  han  oprindelig  var  guldsmed,  maa  regnes  bland t 
det  bedste  i  den  moderne  franske  kunst. 

Baryty  mineral,  se  Bariumoksyd. 

Ba' ry  ton  (græ.,  dyb  tone),  er  den  mandlige  sang- 
stemme mellem  tenor  og  bas,  alm.  med  omfiang  fra 
store  G  til  enstrøgne  f.  Eflersom  klang  og  omfang 
nærmer  sig  yderstemmerne,  taler  man  om  tenor-b.  og 
bas-b.  B.  var  ogsaa  et  tidligere  meget  benyttet  stort 
violininstrument  (viola  di  bardone),  med  5 — 7  strenge 
over  gribebrettet  og  under  en  hel  række  til  at  kneppen 

med  tommelfingeren.      Man   har  ogsaa  b.-horn 

eller  b.-  k  1  a  r  i  n  e  t.     Den  før  benyttede  b.-nøgie  <^:~^" 
var  en   F-nøgle,   som   med   sine  punkter  angav  ^  ■  i 
noten  f  paa  systemets  3dje  linje. 

Baryum  (Ba  =  137.4)  er  et  metal,  der  ofte  forekom- 
mer i  naturen  i  forskjellige  forbindelser,  saasom  ta  ngspat 
(barymsulfat)  og  wi  the  rit  (barymkarbonat);  i  tri  tilstand 
forekommer  det  ikke.  B.  kan  fremstilles  ved  elektrolyse 
af  smeltet  barymklorid.  B.  er  guldgult,  blødt  som  bly. 
og  dets  egenvegt  ligger  mellem  3.75  og  4.0;  det  oksyderes 
let  i  luften. 

Barythydrat,  d.  s.  s.  baryumhydroksyd. 

Baryumhydroksyd  (barythydrat),  kemisk  forbindelse 
af  baryum,  surstof  og  vandstof  (Ba(OH)aX  dannes  ved 
indvirkning  af  vand  paa  baryumoksyd  (BaO  +  H^O  --  Ba 
(OH)^);  opløst  i  vand  (barytvand)  reagerer  det  basisk  c»j; 
anvendes  meget  i  den  kemiske  analyse. 

Baryutnkarbonat  (kulsur  baryt),  kemisk  forbindebe 
af  baryum,  kulstof  og  surstof  (BaCOj),  findes  i  naturen 
som  wi  the  r  it. 

Baryumklorld  (klorbaryum),  kemisk  forbindelse  af 
baryum  og  klor  (BaGlg);  letopløseligt  i  vand,  benyttes  t 
den  kemiske  analyse. 

Baryumnitrat  (saltpetersur  baryt),  kemisk  forb.  af  ba- 
ryum, kvælstof  og  surstof  (Ba(NOs)g);  letopløseligt  i  vstnå 


m;  (tegnet)  aouscriptlon  f.  bi- 
dragsyder  —  (i)  Beitrager  m  — 
(g)  contributor;  subacriber  —  (D 
contributant  m. 

bidrage    —   ®  beitragen  -  ® 

contribute;    (fig.)  be  oonducive  to, 

instrumental    ln    —   ®  contribuer 

(concourir)  å;  alder  A. 

bidsel  —  ®  Gebiss  n  -    ©bit 

I    —  ®  mors  m. 


bidsk  -  ^^  bisalg,  beinåg 
snapplsh  —  (S)  har^ncvx. 

bldsle  —  \^  Cattf)BåiuneD         < 
brldle  -  (£/  brlder. 

ble  •«  vente 

bleder  0  br«,  retskaJfcn.    Bit- 
dennann  m.  i 

blegen    ®    b«ie^ 
b«iellg.  smidig;  følelig. 

bielv  M  btflod. 


749 


Baryumoksyd  (baryt),  kemisk  forbindelse  af  baryum 
og  surstof  (BaO),  dannes  ved  gledning  af  baryumnitrat; 
graahvidt  pulver,  se  Baryumhydroksyd  og  Baryum- 
superoksy  d. 

Baryumsuperoksyd,  kemisk  forbindelse  af  baryum 
og  surstof  (BaOg),  opstaar  ved  ophedning  af  baryum- 
oksyd  (BaO)  til  en  mørk  rødglødhede  i  en  strøm  af  tør 
luft.  Det  anvendes  til  fremstilling  af  vandstofsuperoksyd. 
Baryumsalte  (barytsalte),  er  i  regelen  tungt-  eller 
oopløselige  i  vand,  men  opløselige  i  fortyndet  saltsyre 
eller  salpetersyre;  herfra  undtages  dog  særlig  baryum- 
sulfat,  der  er  uopløseligt  i  de  almindelige,  fortyndede 
syrer.    De  opløselige  b.  er  giftige. 

Baryumsulfat  (svovlsur  baryt),  kemisk  forbindelse  af 
baryum,  svovl  og  surstof  (BaSO^),  forekommer  i  naturen 
som  tungspat.  Det  fremstilles  ved  fældning  af  en  opløs- 
ning  af  et  baryumsalt  med  svovlsyre;  hvidt  pulver,  uop- 
løseligt i  vand  og  syrer  (dog  opløseligt  i  koncentreret 
svovlsyre),  anvendes  som  malerfarve,  permanenthvidt. 
Baryumsulfid  (svovlbaryum),  kemisk  forbindelse  af 
bar\iim  og  svovl  (BaS),  dannes  ved  glødning  af  baryum- 
sulfat  med  kul.  Det  er  et  hvidt  pulver,  der  tjener  til 
fremstilling  af  de  opløselige  baryumsalte,  idet  disse  faaes 
ved  opløsning  af  b.  i  de  respektive  syrer. 

Barøen,  en  13.30  km.*  stor  ø  med  fyr  af  samme 
na\Ti  ved  indløbet  til  Ofotfjorden,  Lødingen  herred,  Nord- 
lands amt. 

Barøsund,  sund  i  s.v.  Finland,  guvemement  Nyland, 
Ingø  skjærgaard.  Sundet  passeres  af  dampskibene  mel- 
lem  Stockholm  og  Helsingfors,  det  er  dybt,  men  temme- 
lig kroget  og  omgivet  af  skogbevoksede  IJelde,  som  styrter 
sig  brat  ned  mod  sundet. 

Bas  (rimeligvis  af  græ.  basis,  grundlag),  den  dybeste 
mandlige  sangstemme,  alm.  fm  store  F,  undertiden  endog 
Dede  fra  kon traokt aven,  op  til  enstrøgne  e.  B.  betegner 
ogsaa  den  dybeste  tone  i  en  akkord  eller  stemme  i  en 
komposition.  Bassi  betegner  i  instrumentalmusik  celloer 
og  kontrabasser  underet.  B.  bruges  ogsaa  i  forbindelse 
med  enkelte  instrumenter,  f.  eks.  b.-klarinet,  b.-basun. 
Bas,  formand,  især  i  et  flskerselskab  (dernæst  ogsaa 
om  en,  som  udmerker  sig  fremfor  andre,  «han  er  basen»), 
er  laant  fra  plattysk  bas,  formand,  mester,  eg.  et  laanord 
for  «farbroder»  (brugt  som  hædrende  titel  for  ældre  folk). 
Basa^lt)  en  grønsort  eller  graasort,  haard  og  seig 
eruptiv  dagbergart  fra  tertiær-  og  kvartærtiden.    Den  er 

saa   finkornet,   at   kun   mikroskopet   kan 

vise  dens  bestanddele,  feldspat  (plagioklas), 
som  kan  være  erstattet  af  nefelin  eller 
Icucit,  samt  augit  og  magnetjern,  desuden 
ofte  olivin.  Findes  hyppig  paa  Færøerne, 
Island,  Nord-Grønland,  Skotland,  Irland 
og  Tyskland.  Findes  dels  som  enkelt- 
staaende  kuppel-  eller  kugleformede  bjerge, 
dels  i  spalter,  hvor  den  er  trængt  ind  i 
smeltet  tilstand,  og  dels  fladt  udbredt  som 
dækker.  Optræder  hyppig  søileformet  i 
5 — 6-sidede,  regelmæssige  prismer,  f.  eks. 
i  Fingalshulen  (s.  d.).  Har  anvendelse 
som  bygningssten.     (Se  ogsaa  billede  næste  sp.) 

Basån  kaldes  i  det  gamle  testamente  em  landstræk- 
ning  est  for  Genesarets  sjø  mellem  Hermon  og  Jarmuk 


Baryumoksyd— Ba'8chHk  750 

bien— bifaa 

i  nord  og  syd  og  i  øst  begrænset  af  Haurans  fjelde. 
Tilhørte  Manasse  stamme.  («Ofrerne  i  B.>,  d.  e.  de  mæg- 
tige  der).  Er  af  vulkansk  oprindelse;  frugtbar  (hvedeavl). 
Basar  (bazarX  i  orientalske  byer  et  torv  eller  en 
bred  gade,  overdækket  eller  udstyret  med  aabne  haller, 
hvor  alleslags  varer  er  udstillet  tilsalgs.     I  Europa  for- 


ikiMit. 


Bnsar. 

staar  man  med  b.  en  sammenhængende  række  mindre 
butiker  (som  basarerne  i  Kra.)  eller  en  enkelt  butik, 
hvor  en  mængde  forskjelligartede  varer  sælges.  Ordet 
anvendes  ogsaa  om  midlertidige  udsalg,  anordnet  i  vel- 
dædigt  eller  andet  øiemed. 

Bas-Breton    [babrøld'],    se    Bretonsk    sprog   og 
litteratur. 

Baschet/^^aleV, 
Armand  (1829— 
86),  fr.  forfatter. 
Hans  hovedverk, 
«Les  princes  de 
TEurope  au  16 
siécle  d'aprés  les 
rapports  des  am- 
bassadeur^  véneti- 
ens»,  er  en  frugt  af 
interessante  studier 
i  Venedigs  arkiver. 

Baschi-bozuk- 
ker,  se  Basji- 
b  o  s  u  k  e  r. 

Ba'8Chlik ,  en 
hætte  af  tøi  eller 
skind,  som  kan 
trækkes  over  den 
alm.  hoved bedæk- 
•ning,  saa  at  hals, 
øren  og  det  meste 
af  ansigtet  dækkes 
mod  kulde  og  sno. 
Tilladt  som  vinter- 
plag   for    officerer.      Basaltklippe:    Lots  huslru»,  St.  Helena. 


Wen  (f)  godt.  vel ;  meget ;  gjerne. 
«n.  Td.  bedste:  fordel;  formue. 
ff>^  b.  qne  slUønt.  aussi  b. 
q.  sMvelKmi.  si  b.  q.  I  den  grad 
at  Uen-dire  m,  talefærdiKhed. 
Wen«fttre  ra.  velvarre.  bien- 
nlsaaee  f.  «odKiørenhed.  bien- 
ninnt  god-,  velgjørende,  bien- 
rait  m.  veitfjeming.  bienfklteur 
ra.    -faitrlce    f,     wlgjurertlnde). 


bietl-fonds  m.  fn*undeiendom. 
bienheureux  (iyk)sai{g.  bien- 
séance  f,  (veDonstændlghed.  sem- 
melighed;  pl  god  tone.  bien- 
séant  (vel)ansta*ndig,  sømmelig. 
bientOt  snart,  bienveillanoe  f. 
velvilje,  gunst,  bienvei Uant  vel- 
villig, étre  le  (la)  bienvenu(e) 
viere  vellcommen.  bienvenue  f, 
velkom8t(hiIsen). 


Biene  (t)  f.  bi. 

biennal  (f),  biennial  ^  to- 
aaritf. 

Bier  0  n,  øl. 

bier  (e),  blére  (?)  f,    (lig)baare: 

(D   OgS.    (lig)ltlstC. 

biére  ®  f.  øl. 

bierhverv  —  ®  Ncbener\v-erb 
m  —  @  extra  source  of  proflt  — 
(7)  metier  (m)  accessolre. 


skjene.     Biesfllege 


blesen  t 

f.  kleg. 

Blest  (i!  n.  brest. 

Blest(mllch)  ®  m  (f),  ble- 
stings  (e)  pl.  raamelk.  curds 
of  b.  (c)  kalvedans. 

bleien  (tii)byde,  fVembyde. 

bifag  —  (t)  Nebenfach  n  —  (e) 
secondary  branch  (of  knowledge)  — 
(D  branciie  f  (science  f)  secondaJre. 


751 


bifald-bigue 

Base,  se  Baser. 

Base-ball  [bes-hål],  et  amer.  boldspil  med  boldtræ  og 
en  tung  og  haard  bold.  Det  egentlige  spil  foregaar  paa 
et  kvadrat  (the  diamond)  med  30  meters  sider.  I  hvert 
hjørne  staar  det  ene  partis  spillere.  Den  ene  (the 
batsman)  skal  slaa  holden,  som  kastes  mod  boldtræet 
af  mod  partiets  pitcher,  saa  haardt  og  «vrient»  som 
muligt.  Naar  the  batsman  faar  slag  paa  bolden,  løber 
hans  medspillere  langs  firkanten,  hvor  de  har  fristed  i 
hvert  hjørne.  Udenfor  disse  kan  de  «brændes».  Det  kom- 
mer altsaa  an  paa  at  slaa  holden  længst  mulig  væk,  saa 
man  trygt  kan  løbe  firkanten  rundt,  d.  e.  gjøre  run.  — 
Spillets  oprindelse  er  et  gammelt  amerikansk  spil  «one 
old  eat».  Den  første  base-ball-klub  stiftedes  i  New  York 
1845;  i  1859  dannedes  «The  national  association  of 
base-ball  players»,  i  1871  «The  national  association  of 
Professional  base-ball  players».  En  flink  pitcher  kan 
i  Amerika  tjene  20 — 30  000  kr.  i  sæsonen. 

Båsedow,  Johann  Bernhard (1723 — 90),  t.  pædagog, 
en  tid  professor  ved  akademiet  i  Sorø,  af^kediget  paa 
grund  af  fritænkerske  anskuelser.  Hovedmand  blandt 
«filantroperne»,  der  vilde  forme  opdragelsen  i  praksis 
efter  Rousseaus  teorier.  B.s  skole,  «Philantropinum»  i 
Dessau,  lovede  glimrende  opdragelsesresultater  og  dobbelt 
saa  hurtig  fremgang  som  andre  skoler,  men  skuffede 
forventningerne,  og  B.  forlod  den  efter  2  aar.  Hans  bog 
«Ele;ientarwerk»  var  beregnet  paa  som  eneste  skolebog 
at  lære  børnene  naturen  og  menneskelivet  og  dermed 
moral  og  naturlig  religion  at  kjende.  Sund  legemlig 
opdragelse,  undervisning  grundet  paa  iagttagelse  af  tin- 
gene i  naturen,  interesse  for  samtiden  og  nyttige  kund- 
skaber  var  de  Basedowske  teoriers  hovedfortrin,  svag- 
heden  var  spred thed  og  for  lidet  grundigt  arbeide. 

Basedows  sygdom,  beskrevet  1840  af  den  tyske 
læge  B.  De  mest  fremtrædende  symptomer  er  hurtig 
puls,  svulst  af  skjoldbruskkjertlen  (struma)  og  fremstaa- 
ende  øine.  Aarsagen  er  ikke  nøie  kjendt.  Helbredelse 
er  mulig;  bl.  a.  benytter  man  et  eget  slags  serum  mod 
sygdommen.  Oftest  er  dog  udsigterne  for  en  fuldstændig 
helbredelse  tvilsomme. 

Basel,  Schweiz,  i  nordvest  paa  græusen  mod  Elsass 
og  Baden.  B.  er  navn  dels  paa  byen  B.,  dels  paa 
kanton  B.  Stadt,  dels  paa  kanton  B.  Land.  Hele  dette 
omraade  udgjør  460  km.*  med  180  700  indb.,  væsentlig 
tysktalende  (ca.  70  pct.  protestanter,  29  pct.  katoliker,  1  pct. 
jøder).  Den  nordlige  del  hører  til  Rhindalen  (Rhinen 
er  omraadets  nordgrænse),  den  sydlige  del  er  aasland 
(Hauenstein  1 100  m.).  Der  dyrkes  korn  (hvede),  frugt 
og  grønsager,  vin;  i  syd  drives  kvægavl.  Salt  udvindes 
ved  Angst  og  Schweizerhall,  betydelig  industri.  Det 
deles  i  to  kantoner:  B.  Land,  422  km.*  med  68  500 
indb.  (162  pr.  km.*),  hovedstad  Liestal,  demokratisk 
forfatning  siden  1892,  og  B.  Stadt,  36  km.*  med 
112  000  indb.,  som  foruden  tre  smaa  landsbyer  paa 
høire  side  af  Rhinen  bestaar  af  byen  Basel,  som 
ligger  paa  begge  sider  af  Rhinen  ved  rhinknæet  og. 
har  128 OUO  indb.  Stor  industri:  silkebaand  (værdi  40 
mill.  frc.  pr.  aar),  silketøier,  papir,  sæbe,  kemikalier, 
maskiner  o.  s.  v.  Stor  handel  (50  pct.  af  landets  ud- 
førsel);  centrum  af  byen  er  gammelt  med  krumme,  kro- 
gede  gader,  de  ydre  dele  regel mæ.ssige  med  vakre  villaer 


Base— Basidiomycetes 


752 


og  haver.  Universitet,  udmerkede  skoler.  Af  bygninger 
merkes  den  gotiske  Munster  (kirke  fra  1010 — 19,  restau- 
reret),  raadhus  (1508 — 27),  gamle  brønde,  portc  o.  s.  v 
Missions-  og  bibelselskab.  Meget  demokratisk  forfatning. 
B.  nævnes  første  gang  i  374,  blev  biskopsæde  i  7  aarh.. 
B.-koncilet  i  Munsterens  kor  (1431—49)  (s.  d.),  1795 
B.-freden  mellem  Frankrige  og  Preussen.  Kanton  B. 
tiltraadte  det  schweiziske  forbund  i  1501,  1832—33  deltes 
kantonet  efter  forudgaaende  rivninger.  Norsk  \icekon- 
sulat  under  generalkonsulatet  i  ZQrich. 

Basel-koncilet  (1431—49),  som  blev  sammenkaldt 
af  Pave  Martin  V  og  traadte  sammen  under  hans  efler- 
følger  Eugenius  IV,  formede  sit  program  i  3  punkter: 
udryddelse  af  kjætteriet,  fred  i  kristenheden  og  sedelig 
reformation.  Sluttede  efter  mange  forhandlinger  forlig 
med  en  del  af  husiterne  i  Bohmen.  Forøvrigt  blev 
arbeidet  lammet  af  den  stadige  strid  mellem  koncilet 
og  paven  om  overhøihedsretten.  Begge  parter  søgte  at 
vinde  den  græske  kirke  for  sig,  som  paa  den  tid  var 
villig  til  union.  Da  paven  seirede,  opiøste  han  koncilet 
i  Basel  og  henlagde  det  til  Ferrara  Dette  svarede  med 
at  afsætte  Eugenius  IV  og  vælge  en  ny  pave,  Felix  V. 
Dog  kunde  det  i  længden  ikke  gjennemføre  kampen 
med  Rom.  1443  maatte  mødet  henlægges  til  Lausanne. 
Efterhaanden  beg>'ndte  de  verdslige  fyrster,  som  oprin- 
delig  havde  støttet  koncilet,  at  svigte  det,  og  da  Felix 
V  nedlagde  sit  embede,  maatte  koncilet  beslutte  sin 
egen  opløsning. 

Baser  kaldes  i  kemieu  forbindelser,  bestaaende  af  et 
metal,  surstof  og  vandstof,  der  sammen  med  en  s}Te 
danner  et  salt  under  udtrædelse  af  vand.  Visse  atom- 
grupper,  som  ammonium,  NH^.,  kan  spille  metallets 
rolle.  En  vandig  opløsning  af  en  base  farver  rødt  lak- 
muspapir  blaat  og  har  ofte  en  ludagtig  smag.  Som 
eksempler  paa  b.  kan  nævnes  natriumh3'droksyd,  NaOH. 
kalciumhydroksyd,  Ca(0H)2,  og  ammoniumhydroksvd. 
(NH^)qH. 

Basere  (græ.  basis,  grundlag),  grundlægge,  støtte  sig 
paa,  bygge  paa. 

Basford,  fabrikby  i  England,  i  Nottinghamshire  ved 
Leen,  bielv  til  Trent,  39  947  indb.  (1901).  Hovedplad^ 
for  fabrikation  af  kniplinger  og  bomuldsstrømper;  spin> 
derier  og  blegerier. 

Bashahr,  se  Basjar. 

Bashom,  et  forældet  slags  bassethorn  med  omfang 
fra  store  til  trestrøgne  c. 

Basicitét  betegner  en  syres  større  eller  mindre  ind- 
hold  af  basiske  vandstofatomer,  hvor>'ed  igjen  forstaaes 
de  vandstofatomer,  der  kan  erstattes  af  metal,  enten 
direkte  eller  ved  omsætning  med  en  base,  hvorved  op- 
staar  et  salt.  Salpetersyre,  HNOg,  er  saaledes  en  basisk, 
svovlsyre.  Hg  SO  4,  tobasisk  og  fosforsyre,  H3PO4. 
trebasisk. 

Basidie,  b.-sporer,  se  Basidiomycetes. 

Basidiomycetes,  en  af  de  to  store  klasser,  hvori  de 
høiere  soppe  (mycomycetes)  deles.  De  har  oavn  efter  de 
moderceller,  b  a  s  i  d  i  e  r,  hvorpaa  deres  formeringsorganer. 
sporerne,  dannes.  Hos  de  egentlige  b.  er  basidiernc 
leølleformede  og  udelte  og  vokser  i  sin  øvre  ende  ud  i 
fire  tynde  spidser,  som  hver  afsnører  en  spore,  v  basidie- 
sporen.    Hos  en  anden  og  mindre  underafdeling,  proto-b. 


bifald  —  (t;  Beifall  m  —  (e) 
approbntion,  npproval;  applause; 
(samtykke)  consent.  assent  —  (?) 
approbatlon  f;  (samtykke)  consente- 
ment,  assenUment  m;  (applaus) 
applaudlssement  m ,  acclama- 
llon  f. 

bifalde  —  (t)  billlgen.  geneh- 
migen  —  (e)  approve  (of),  assent 
—  (f)  approuver. 


I        bifarious     (e)     tvefoldig:     tve- 
tydig; toradet. 
I        bilTer  ®  sliTge,  slette. 
I        bifFln(e)    (?)   m    (f)    kludesam- 
I    Icr{ake\ 
I       bifFure  (?)  f,  streg. 

bIfPiPe  (?)  m.  fade. 

blflod  --    l,  Nebenfluss  m  —  o^ 
tributnry,  afQuent  —  (?)  affluent  m. 

biformed  1^  tveformet. 


bifteck  ®  m.  bif. 

bifurcatTon  re.i&®  f.  tvcspalt- 
ning,  tvegrening. 

bis  (é)  tyk,  svær;  vlgtlg;  flild: 
svanger. 

bigami  —  ®  Bigamie.  Doppel- 
ehe  f  —  le)  bigamy  —  (e)  bigamie  f. 

bigarade  (?)  r.  bitter  pomerans. 

bigarrer  (f)  gjøre  broget. 

bigarrure  (£)  f.  brogethed. 


biggin  ^'  bamelue. 
biiht  te 


bight  te  bugt. 
bigle  (f^  m.  støver. 
bigaeSB  @   Btørrelae.    lykfcHv. 
bignon  ®   m,    fiskcjgam.    ruw 

bigot  d),  bigoted  6t}  bigot. 
bigoterie  (^    f.    blgotrjr    - 
pietisten.  skinheUlghed. 
bigre!  ®  fbr  fknden! 

I        bigue  (D  f.  buk  ^kT«Q>. 


753 


BasTlan— Basilias  Valentinas 


754 


deles  basidierne  før  sporedannelsen  ved  tver-  el.  længde- 
vægge.  Herhen  hører  bl.  a.  brandsoppe  og  rustsoppe. 
Til  de  egentlige  b.  hører  et  stort  antal  forholdsvis  let 
iøinefaldende  soppe,  som  lever  paa  Jordbunden  i  skog  og 
mark  eller  paa  andre  planter.  Sporerne  udvikles  hos 
dem  paa  særegne  frugtlegemer,  og  det  er  disse,  som  er 
direkte  synlige.  Hos  de  fleste  arter  frigjøres  sporerne 
fra  frugtlegemets  underside,  saaledes  hos  de  saakaldte 
hatsoppe,  hos  rørsop  og  pigsop;  hos  køllesoppene  deri- 
mod  beklæder  det  sporedannende  lag  det  kølleformede 
eller  korallignende  frugtlegemes  overflade,  medens  bug- 
soppene  danner  sporerne  i  det  boldformede  frugtlegemes 
indre.  Talrige  af  de  egentlige  b.  er  spiselige,  saaledes 
for  kun  at  nævne  nogle  af  de  bedst  kjendte:  cham- 
pigDons,  risker,  blæksop  og  kantareller;  andre  er  giftige, 
som  f.  eks.  fluesop. 

Bastian,  ø,  se  Suluøerne. 

Basilicata  (nu  Potenza),  provins  i  Syditalien,  strækker 
sig  fra  det  Tyrrenske  hav  i  v.  til  Tarantobugten  i  ø., 
9900  km.*  med  ca.  550  000  indb.  B.  er  et  bjerglandskab, 
som  sænker  sig  langsomt  ned  mod  Tarantobugten. 
Forsemt  jordbrug  (lidt  hvede,  vin,  lakrisavl  o.  s.  v.), 
kvægavl  i  fjeldene,  mineralkilder  (i  oldt.  Lucanien). 

Basilldes,  aleksandrinsk  gnostiker,  levede  i  første 
halvdel  af  2  aarh.  Hau  og  hans  disciple  udviklede 
onder  paaberaabelse  af  hemmelige  overleveringer  fra 
apostelen  Matthias  et  gnostisk  system,  som  særlig  søgte 
al  forklare  det  ondes  oprindelse. 

Basilier-  [-lié]  Magelssen,  Ida  (1846— X  f.  i  Finland, 
uddanoet  som  sangerinde  ved  Pariserkonservatoriet  og 
affru  Nissen  Saloman  i  St.  Petersburg,  har  med  held 
optraadt  ved  koneerter  og  i  operaer  paa  flere  steder  i 
Europa,  særlig  i  Skandinavien.  I  1875  var  hun  knyttet 
til  Josephsons  operaforetagende  paa  Chra.  teater  (t Bar- 
beren i  Sevilla»,  «Faust»,  «Regimentets  datter»  m.  fl.). 
Virker  nu  som  sang- 
lærerinde  i  Kra. 

Basilika  er  op- 
rindelig  en  græsk, 
af  romerne  forbe- 
dret bygniugsform 
for  forsamlings-  og 
retslokaler.  Grund- 
planeneren  aflang 
firkant  med  søiler 
<ieltitre.  IPompeji 
findes  en  godt  be- 
dret b..  ligesom 
der  fandtes  flere 
berømte  b.  i  Rom. 
Senere  gik  ordet 
over  til  at  betegne 
den  kristne  kirke- 
bygning. Man  har 
tidligere  antaget, 
at  den  kristne  b. 
stammede  fra  det 
an  tike  forsamlings- 
hus. Den  nyere 
forskning  synes  at 
havepaavist,atden 


Basilika :  1.  S.  Pietro  in  Vincoli.  Rom.  Typisk 
^aodplan  med  tllfølet  tvcrslcib  og  selcundære 
apslder.  2.  S.  Godehard  i  Hildesheim.  AD  apsis. 
B.  B'  aekunda?re  aptider.  C  liøialter.  D  blskops- 
trone.  G  tverskib.  H  langskib.  I.  V  taarne. 
J,  J'  sidcskibe.  M  vestre  apsis.  N  omgang  om 
hovedapsis.     O,  O  smaa  apsidcr. 


bllOtt  'g  å  ffi  m.  Juvel. 

bljoaterie  ®  f,  Juvelerarbeide; 
nijMsager. 

biiontier  ®  m,  Javeler.  galan- 
tmbandler. 

Wlag  -  ®  Beilage  f-  @  vou- 
f^.  appendix.  (Ul  brev)  inclosure 
~  C  piece  (0  ajoatée,  annexe, 
induw  f. 


bilan  ®  m,  Bilanz  (i)  r,  (i-egn- 
skabs)  balance. 

bilateral  e).  bilateral  (F)  to- 
sidet. 

bilberry  ^  blaabær. 

bilboquetifj  m.  kuglespil.  fnng- 
kugle    krolpind;  hyldemarvsdukke. 

Bild  (X)  n.  billede. 

bilden  (t)  danne,  forme,  ud- 
gjøre,     geblldet  dannet. 


biK-wig-bill 

kristne  b.  i  lighed  med  det  græske  tempel  har  udviklet  sig  af 
privatboligen.  At  den  store  antike  b.  senere  har  paavirket 
den  kristne,  maa  dog  antages.  De  fleste  af  de  gammel- 
kristelige  b.  findes  i  Rom  og  Ravenna  og  bestaar  af 
kor,  tre-  eller  femdelt  skib,  med  fladt  træloft.  Typen 
blev  grundlæggende  for  senere  tiders  kirkeplaner.  Selv- 
følgelig udvikledes  senere  anlægget  med  taarne,  sidealtere 
og  hvælvet  tag,  men  typen,  det  langstrakte  (latinske)  kors, 
holdt  sig  i  vesterlandene  i  modsætning  til  de  østerlandske 
anlæg  paa  grundlag  af  det  græske  Andreas-kors.  I  vore 
større  middelalderske  kirker  gaar  b.-formen  med  tyde- 
lighed  igjen.  I  nyere  tid  sees  atter  den  rene  b.-form 
uden  taarn  oftere  anvendt;  et  prægtigt  eksempel  her- 
paa  er  f.  eks.  Bonifaciuskirken  i  Munchen,   færdig  1850. 

Basili^sk  (basilis- 
CU8  americanus) ,  en 
leguan  fra  Mellem- 
amerika,  1  m.  lang, 
grøn  med  mørkere 
tverbaand  paa  ryg 
og  hale.  Som  de  fle- 
ste større  leguaner 
er  den,  særlig  han- 
nen, udstyret  med 
eiendommelige  hud- 
dan neiser.  Den  er 
planteædende  og  gan- 
ske uskadelig.  Fær- 
des  i  trærne  ved  el- 
vene og  kan  svømme. 
Lægger  indtil  20  eg 
og  anbringer  dem  i 
et  eller  andet  skjult 

jordhul.  I  folketroen  er  b.  «konge  over  alle  slanger», 
da  den  dræber  dem  som  alt  andet  levende  med  sin 
aande  og  sit  blik. 

BasiHus  den  store  (ca.  330—79),  biskop  af  Cæsarea, 
grundede  efter  at  have  studeret  i  Konstantinopel  og 
Athen  et  munkesamfund.  Blev  370  biskop  i  sin  fødeby. 
B.  er  en  af  oldkirkens  ypperste  mænd.  Som  tilhænger 
af  den  nicænske  trosbekjendelse  modsatte  han  sig  med 
kraft  den  arianske  keisers  forsøg  paa  at  faa  arianismen 
anerkjendt.  Han  har  havt  stor  betydning  for  munke- 
væsencts  udbredelse,  liturgien  og  den  kirkelige  fattigpleie, 
som  han  paa  mønstergyldig  maade  organiserede.  Hans 
skrifter  er  udgivet  i  3  bd.  Paris  1721—30  (aftrykt  hos 
Migne,  «Patrologia  græca»,  bd.  29—32). 

Basilias,  byzantinske  keisere.  1.  B.  1,  makedoneren, 
søn  af  en  bonde,  fik  tjeneste  ved  de  keiserlige  stalde  og 
vandt  Michael  llTs  gunst,  udnævntes  866  til  Cæsar,  lod 
aaret  efter  keiseren  myrde  og  indtog  hans  plads.  B. 
styredc  godt  og  sparsommelig  og  stansede  arabernes 
fremtrængen.  Død  886.  Hans  dynasti  besad  magten  i 
omtr.  200  aar.  —  2.  B.  11  (976—1025),  en  af  rigets  største 
keisere,  overvandt  de  frygtede  bulgarer  og  udvidede 
atter  rigets  grænser  til  Donau. 

Basiliiis  Valentinas,  pseudonym  for  en  tysk  bene- 
diktinermunk,  der  levede  i  anden  halvdel  af  15  aarh. 
og  vandt  et  stort  navn  som  alkymist.  Udmerkede  sig 
ved  ualmindelige  praktiske  kemiskc  kundskaber,  har 
navnlig    udvidet    kjendskabet    til    antimon    og   hermed 


BasUtsk. 


bildende  -  (t)  bildend  -  ® 
plastic  —  0  piastique. 

bildlich  il)  billedlig. 

Bildner  :i)  m.  billedhugger, 
kunstner. 

Bildnis   $;  f,    billede,    portræt. 

bildsam  (t^  som  kan  Tormes; 
udviklingsdyittig;  bøielig. 

Bildung  (t)  r,   dannelse;    form. 

bile  (e)  &  (f)  r.  galde. 


bilge  @  bug  (paa  tønde,  skibs- 
skrog). 

bilialre  (F),   biliary  @  galde-. 

bilieux  0,  biliouB  (r)  galdesyg. 

bilk  (cl  narre,  snyde. 

bill  (c)  bile.  (strids)øks:  hakke; 
(skriftl.)  klage;  veksel;  lovforslag; 
fortegnelse;  regning;  plakat;  sed- 
del; dokument,  sl^øde;  neb;  vb 
nebbes;  hugge. 


billard-billet 


755 


Baslm— Basra 


756 


beslegtede  grundstoffe;  var  den  første,  der  fremstillede 
blysukker  (blyacetat)  og  synes  ogsaa  at  være  saltsyrens 
første  fremstiller. 

Basim.  1.  Distrikt  i  Forindien,  prov.  Berar,  7  700 
km.'  med  ca.  360  000  indb.  Dyrkning  af  bomuld  og 
hvede,  rigdom  paa  skog  og  jernmalm.  2.  Hovedstad  i 
distriktet  med  13  000  indb. 

Basingstoke  [bésiQstOk],  by  i  sydlige  England,  Hamp- 
shire, 9  793  indb. ;  Jernbaneknudepunkt.  Fabrikation  af 
landbrugsmaskiner,  handel  med  korn,  malt  og  tømmer. 

Basis.  1.  (Arkit.).  Grundlaget  for  et  bygverk  eller 
nærmest  dettes  ydre  markering.  Betegner  som  oftest 
fodstykket  for  et  bærende  bygningsled,  en  søile,  pille 
eller  pilaster.  Dette  er  ofte  rigt  uddannet  med  profiler. 
2.  (Mat).  Grundfladen  i  en  cylinder,  kegle  o.  s.  v.  Ved 
logaritmer  (s.  d.)  d.  s.  s.  grundtal.  3.  (Milit.)  Operations-b. 
benævnes  et  omraade,  der  tjener  som  udgangspunkt  for 
en  hærs  eller  flaades  operationer,  og  hvorfra  den  faar 
sine  tilførsler  (erstatning)  af  proviant,  ammunition,  perso- 
nel,  kul  m.  v.  B.  maa  derfor  tillands  ved  gode  kommu- 
nikationer,  særlig  jernbaner,  staa  i  forbindelse  med  den 
opererende  armé.  Hvis  b.  ikke  er  befæstet  i  fred,  sørger 
man  snarest  for  at  anlægge  befæstninger  til  støtte  for 
de  tropper,  der  efterlades  til  dækning  af  b.,  og  som  repli 
for  arméen,  om  dens  operationer  skulde  mislykkes. 

Basjar  (Bashahr),   eng.  vasalstat  i   nordvestlige   For- 

'indien,  prov.  Pandsjab,  høit  jjeldland,  gjennemstrømmet 

af  elven  Satledsj,  8  590  km.*  med  75  000  indb.    Gjennem- 

gangsland  til  Tibet,  regjeres  af  en  fyrste,  som  residerer 

i  Rampur. 

BasJI-bosu^ker  betegnede  oprindelig  irregulært  tyr- 
kisk infanteri,  hvervet  i  Albanien  og  Lilleasien  blandt 
det  osmaniske  riges  mest. krigerske  stammer.  Betyder, 
direkte  oversåt:  som  har  revet  af  sig  hovedet,  d.  e.  gal- 
ning. Blev  senere  betegnelse  for  en  mand,  der  er  istand 
til  den  mest  oprørende  grusomhed.  Bruges  i  romaner 
ofte  populært  som  betegnelse  for  den  tyrkiske  soldat 
overhovedet. 

Basji-øeme,  se  Batan-øerne. 

Basker  el.  vasker  (sp.  vaskongados,  i  sit  eget  sprog: 
euscaldunak),  efterkommere  af  de  gamle  iberer,  meget 
gammelt,  etnologisk  og  sproglig  fuldkommen  alenestaa- 
ende  folk  paa  begge  sider  af  Pyrenæerne,  i  Frankrige 
i  depart.  Nedrepyrenæerne,  i  Spanien  i  Navarra  og 
de  Baskiske  provinser,  6  å  700  000.  B.  er  kraftige, 
kjække,  frihedselskende  folk,  som  elsker  sit  fædreland 
og  søger  at  verne  om  sine  nationale  rettigheder  og 
egenheder.  De  har  saaledes  bevaret  sin  dragt:  luen 
(boina),  den  korte  bluse  o.  s.  v.,  den  eiendommelige 
husbygning,  sproget  (8  dialekter),  danse,  sange,  lege  o.  1. 
Før  var  de  kjække  sjøfolk;  nu  lever  de  som  fiskere  ved 
kysten,  som  bønder  (med  akerbruk  og  fædrift)  inde  i 
landet,  driver  ogsaa  industri;  mange  tager  tjeneste  som 
sjauere  o.  1.  i  nærliggende  byer. 

De  gamle  vasconer  boede  paa  romernes  tid  i  Navarra, 
erobrede  siden  de  Baskiske  provinser  og  en  del  af  det 
franske  Aquitanien,  holdt  sig  uafhængige  af  araberne, 
Navarra  eget  kongerige  920,  hvoraf  senere  landsdelen  n.  f. 
Pyrenæerne  kom  til  Frankrige,  resten  til  Spanien.  De 
spanske  b.  har  længe  søgt  at  hævde  sine  særrettigheder 
(fueros);    for   at   bevare   disse   sluttede    de  sig  i  1833  til 


billard  -  (i)  Blllord  n  -  g 
bllHortU  -  (r)  billard. 

bille  —  (ty  Kflfer  ni  -  -  ie]  cha- 
fer,  beetle  —  (jT)  escarbol  m ;  co- 
léoptérc  ra. 

bille  (f)  r.  billardbal :  (marmor-, 
sten)kuglc;  kjevle;  rodskud. 

billebarré  ©  stribet. 

billebaude  X':  ^  la  b.  hulter 

til  bulter. 


billede  —  (t)  Bild  n  —  © 
imai{e.  picture;  portrait;  (sind-) 
emblem,  symbol;  (billedl.  udtr.> 
trope,  flgure,  metaphor  —  ^  Image 
f;  portrait,  tableuu  m;  (paa  mynt) 
emgie  f;  (sind-)  symbole  m;  (bil- 
ledl. udtr.)  métnphore.  figure  f. 
billedhugger  —  CO  Bildhauer  m 
—  ;^  sculptor,  statuary  --  (?)  sculp- 
teur  m.     billedhuggerarbeide 


Don  Carlos  og  deltog  ogsaa  i  opstanden  1872 — 76;  i  1876 
mistede  de  omtrent  ganske  sine  fueros,  og  mange  af  dem 
har  derfor  udvandret  (Sydamerika). 

Basket  ball  [basket  bål],  amer.  boldspil,  spilles  pu 
græsvold  af  to  partier  med  en  stor  bold.  Temmelig 
voldsomt. 

Bas-Kiliou,  havn  i  fr.  Kongo,  Vest-Afrika.   Telegrafst 

Baskfrtsjev,  Maria  Constantinovna  (1860—84. 
rus.  malerinde,  fik  en  glimrende  og  mangesidig  opdra- 
geise  og  opnaaedei  sit  korte,  feterede  liv  at  udføre  eo 
række  lovende  billeder.  Hendes  gjennem  opveksten 
med  stort  talent  og  oprigtighed  førte  c  Journal  >  (udg. 
1890)  er  det  dog,  som  vil  sikre  hende  et  blivende  navn. 

Baskiske  provinser,  tre  sp.  provinser  Biscaya,  Gai- 
puzcoa  og  Alava  inderst  i  den  Biskajiske  bugt,  7100  km.' 
med  over  500  000  indb.  (Se  ovenfor:  Basker  og  under 
de  enkelte  provinser.) 

Baskisk  sprog  og  litteratur.  Baskisk  el.  euskara, 
der  alm.  ansees  for  at  være  en  fortsættelse  af  de  gamle 
iberers  sprog,  er  i  sin  bygning  sterkt  afvigende  fra  de 
øvrige  sprog  i  Europa,  og  det  er  endnu  uafgjort,  om  der 
findes  tilknytningspunkter  udenfor  Europa.  Foruden 
religiøse  skrifter,  blandt  hvilke  Sei^arragas  oversættelse 
af  det  nye  testamente  (1571)  er  det  vigtigste  sprogmindes- 
merke,  findes  der  en  ganske  rig  folkelitteratur,  hvor  bl.  a. 
dramaet  er  eiendommelig  udviklet. 

Basme,  et  fed  eller  afdeling  i  en  væv  bestaaende  af 
20  traade  eller  i  vadmelsvæv  af  20  par,  der  saaledes  svarer 
til  20  rum  i  vævkammen. 

Basmo  skanse  hører  til  de  smaa  verker,  som  i 
ældre  tid  var  opført  langs  den  sydlige  del  af  græoseo 
mod  Sverige.  Den  laa  en  halv  mil  nord  for  Rødenes 
kirke  paa  den  gamle  vei,  som  fra  T6cksmark  over 
Kroksund  førte  nordover  mod  Høland. 

Basnøglen    er   en    F-nøgle,    som    med   sine  c\i    p- 
punkter  angiver  noten  f  paa  systemets  4de  linje.  ?'    f 
Sammenlign  Bar yton-nøglen. 

Basra  (Bassora),  by  i  asiatisk  Tyrki,  vilsget  Basra, 
paa  vestsiden  af  elven  Sjat-el-Arab,  90  km.  fra  dens 
niundhifi  x  di^Ji  Persiske  bugt,  18  000  indb,  <ij;jN*. 
Jivlif^    handeJ    mi^d    uld.   d Adler,  sesam   o.  s.  w     l>[»nfr 


ti  Btlileutiitfrur^jelt  f  -  i?i  scrplp- 
tu  ri',  4-jincd  «urji,  cnrvlni(  -  fi) 
siculphiri.'  I     biUedhuggeirkiinat 

—     \     \\\\i\\v.\\\^v\,v\n\\  t   -    D?  -K^lllpHi 
Utrt:,    *<t;iiUEJir\  r    Arulplure    f, 

i^tiilniLiLEX''    in.       blLiedvløtti!     Jse 

bLllcdlift  L   bUitUcIi         © 

rjiinralhf,   tttptJiphnH(«A)  f?>  I4IJ> 


biller  %  no 

billet         Ij  HlUrl  n.  KMp  '' 

ifi  tJchrt;  il»r*vj  nptt    -   f)  i*ii 

billct  £1  å  1/  m.  UIH.  ««åM 
@  nit,   kvarticr;    ^  eø^    C^*' 

tet»* 


757 


Basrellef— Ba88-8trædet 


758 


elven  dampskibforbindelse  med  Bagdad  ved  Tigris,  an* 
løbssted  for  flere  dampskibsiinjer  i  den  Persiske  bugt. 
Bagdadbanen  passerer  lidt  i  s.  f.  B.  og  sender  et  side- 
spor til  byen.  —  15  km.  mod  s.v.  ligger  ruinerne  af 
det  gamle  B.,  som  blev  anlagt  i  636  og  naaede  sin  største 
blomstring  under  Abbasiderne.  Det  gamle  B.  spiller  i 
f  Tusen  og  én  nat»  den  største  rolle  næst  Bagdad. 

Basrellef  [bariUéf],  se  Re.licf. 

Bass,  se  Lakseabor. 

Ba'ssa,  se  Pas  ha. 

Ba^ssal,  skogbevokset  dal  i  det  sydlige  Arkadien,  tæt 
ved  Figalia,  med  betydelige  ruiner  af  et  stort  dorisk 
tempel  for  Apollon,  bygget  af  Iktinos  (s.  d.);  en  marmor- 
frise  (amazonekampe  i  relief)  er  siden  1811  i  British 
maseum. 

Bassam  (Grand  B.),  fransk  havn  paa  Elfenbenskysten, 
Vest-Afrika,  ved  høire  bred  af  en  elv  af  samme  navn. 
Betydelig  handel  med  kokosolje  og  Jordnødder.  Fort 
Nemours.    Norske  fartoier  laster  ofte  i  denne  havn. 

Bassåno  (eg.  da  Ponte),  Jacopo  da  (1510—92),  ital. 
maler,  studerede  i  Venedig  og  har  under  indflydelse  af 
Tizian  udført  en  række  store  billeder,  hvor  dog  de  bi- 
belske motiver  kun  tjener  som  paaskud  for  en  fri  be- 
handling af  folke-  og  dyreliv.  Fra  hans  og  sønnerne 
Francesco  (1547—91),  Le  an  dro  (1560— 1623),  Giam- 
battista  (1553—1613)  og  Girolamos  (1560—1622) 
Terksted  spredtes  hans  billeder  i  original  og  eflerligning 
orer  hele  Europa.    (Et  i  Kunstindustrimuseet  i  Kra.) 

Bassåno,  by  i  Norditalien,  prov.  Vicenza  (Venetien), 
red  elven  Brenta,  med  6482  indb.  (1901).  Fabrikation 
tf  lervarer,  silke  o.  s.  v.,  dyrkning  af  vin,  oliven,  tobak. 
B.  har  gamle  mure  og  et  gammelt  kastel.  Bonapartes 
seier  over  østerrigerne  8  sep.  1796. 

Basse  er  en  betegnelse  for  tykke,  plumpe  dyr  og  per- 
soner; i  oldnorsk  brugtes  bassi  dels  om  bjørn  dels 
om  vildsvin.  Til  den  sidste  anvendelse  hører  vel  vild- 
basse.  Ellers  har  man  ordet  i  skarnbasse  samt 
brumlebasse,  buldrebasse,  spradebasse. 

Bassein.  1.  By  paa  Forindiens  vestkyst,  lidt  nord 
for  Bombay,  10  400  indb.,  god  .havn.  2.  By  af  samme 
DavQ  i  eng.  Bagindien,  præsidentskab  Nedre  Birma, 
ved  en  arm  af  Iravadi,  100  km.  ovenfor  mundingen, 
31864  indb.  Rismøller,  udførsel  af  ris,  et  fort,  mange 
pagoder;  indb.  mest  buddhister.  Norsk  vicekonsulat 
noder  konsulatet  i  Rangoon. 

Basselin /'fwr«/«7,  O  li  vier,  fr.  visedigter  i  det  15 
aarh.,  møller  fra  Vau  de  Vire  i  Normandi,  bekjendt  for 
sine  muntre,  friske  sange  om  vinens  glæder.  Hans  viser 
ble\'  kaldt  «vaudevires»,  hvoraf  senere  er  dannet  ordet 
vaudeville,  der  bl.  a.  er  blevet  benyttet  som  navn  paa 
livlige  syngestykker.  Af  B.s  vaudevires  er  kun  nogle 
faa  bcvaret;  den  samling,  som  tidligere  gik  under  hans 
navn,  stammer  fra  advokaten  Jean  le  Houx  fra  Vire. 

Basseralle  hører  til  dansk  «slang»  og  betyder  i  al- 
mindelighed  en  gemytlig  sammenkomst  med  rigelig  be- 
vertning, især  af  drikkevarer.  Ogsaa  undertiden  i  betyd- 
ning af  «faddersladder».  Ordet  stammer  fra  italiensk 
passerajo,  eg.  spurvekvidder. 

Bassermann,  Ernst  (1854—),  t.  politiker,  blev  1893 
medlem  af  rigsdagen  og  sluttede  sig  til  det  national- 
liberale  parti,  i  hvis  bestyrelse  han  indtraadte  19U5. 


bllletier-bllægKe 

Basses-Alpes  [basdlp],  depart.  i  sydøstlige  Frank- 
rige, paa  grænsen  mod  Italien  (før  Haute-Provence), 
7  000  km.*  med  125  000  indb.;  hovedstad  Digne.  Meget 
bjergfuldt,  især  i  øst  (Alperne),  i  vest  elven  Durances 
dal.  Der  dyrkes  lidt  hvede  og  poteter,  i  syd  vin  og 
sydfrugter;  kvægavl  (især  faar),  endel  skog,  brunkul, 
mineralkilder;  betydelig  produktion  af  trøfler.  Alpevei 
til  Italien  over  Gol  de  Larche. 

Basses-Pyrénées  [baspirene'],  depart.  i  sydvestlige 
Frankrige,  ved  den  Biskajiske  bugt  (v.),  skilt  fra  Spanien 
ved  Pyrenæerne  (s.),  7  700  km.*  med  430  000  indb.,  hvoraf 
115  000  basker.  Hovedstad  Pau,  vigtigste  havn  Bayonne. 
Bakkeland  med  dybe  dale  paa  nordskraaningen  af  Pyre- 
næerne, med  liøie  Qelde  i  syd  (Pic  du  Midi  d'Ossau). 
Hovedelv  Adour.  Jordbrug  (mais,  hvede«  vin*  frugt 
o.  s.  v.),  kvægavl  (faar,  muldyr,  svin  o.  s.  v.),  skogbrug, 
metaller  og  mineralkilder,  industri  (jern,  papir,  væverier 
o.  s.  v.);  temmelig  stor  udvandring. 

Ba8se%  en  ældre,  alm.  3-strenget  mellemting  mellem 
cello  og  kontrabas.  B.-horn  er  et  næsten  helt  for- 
ældet,  langt,  bølet  træblæseinstrument  af  klang  lig  en 
altklarinet,  med  omfang  fra  store  til  trestrøgne  f.  Be- 
nyttet bl.  a.  af  Mozart  og  Mendelssohn. 

Basse-terre  [baster] .  l.  By  i  Vestindien,  hovedstad 
paa  den  eng.  ø  St.  Christoph,  9  962  indb.  Aaben  red, 
forsvaret  af  tre  forter.  Udførsel  af  salt,  sukker,  ingefær 
o.  s.  v.  2.  By  i  Vestindien,  hovedstad  paa  den  franske 
0  Guadeloupe  med  7838  indb.;  aaben  red,  seminar, 
arsenal  o.  s.  v.  Fortet  Richepanse  og  to  batterier  for- 
svarer byen. 

Basse  vuovdde,  paa  norsk  Helligskogen,  skogstue 
ved  SkieSam  Jokka,  en  arm  af  Tana,  paa  grænsen  mod 
Finland,  Karasjok  herred.  Finmarkens  amt. 

Ba'ssi,  Lu  i  gi  (1766—1825),  udmerket  ital.  sanger  ved 
operaen  i  Prag,  hvor  Mozart  skrev  Don  Juans  parti 
for  ham. 

Ba'ssia,  se  Sapotaceer. 

Bassin  [baséng]  (geol.),  se  Bækken. 

Ba'sso  Contl'nao,  fortløbende  b.,  en  instrumental- 
stemme,  som  næsten  uafbrudt  fulgte  de  andre  mere 
figurerede  sangstemmer  i  kirkekompositioner.  Ogsaa  en 
basstemme,  som  medvirker  i  det  hele  musikstykke,  samt 
en  med  sifre  forsynet  grundbas  til  akkompagnement  af 
recitativer.     Sml.  Generalbas. 

Bassomplerre  [bas6pjæ'r],  Francois  de  (1579— 
1646),  marskalk  af  Frankrige,  deltog  i  Richelieus  tjeneste 
i  kampen  om  La  Rochelle  1629,  men  blev  1631  for 
rænker  mod  Richelieu  indespærret  i  Bastillen,  hvor  han 
sad,   til   Richelieu  døde  (1642).     Interessante   memoirer. 

Ba'8SO  ostinåto,  haardnakket  bas,  en  kort  figur, 
som  stadig  gjentager  sig  i  et  musikstykke,  medens  de 
andre  stemmer  bevæger  sig  frit.  Eks.  indledningskoret 
til  Handels    «Susanna». 

Bass  Rock  [bås  råk]^  IJeldø  ved  Skotlands  østkyst, 
lige  overfor  North  Berwick;  paa  øen,  som  er  ubeboet, 
staar  et  gammelt  taarn  (før  statsfængsel),  som  kun  er 
tilgjængeligt  ved  stiger.    Mange  sjøfugle  hækker  paa  øen. 

Bass-straedety  strædet  mellem  Australiens  sydkyst 
og  øen  Tasmanien,  ca.  200  km.  bredt,  indsnævres  ved 
flere  øer.  I  v.  Huntersøerne  og  Kingsø,  i  ø.  Kentsøerne 
og    Flindersø.     Ganske    livlig    trafik    gjennem    strædet. 


Ulletier  ®  m.  toldskriver. 
Mllette    ®    f.    toldkvlttering; 
hdcn  seddel;    (Ted}pinde;    lakris- 


Blllet- 


Mllettvr  -  ®  Billeteur, 
verkiofer.  •dnnebmer  m  —  @ 
«oney-tater,  Ucket  cterk,  booUng- 
"«*  -  ^raoerear.  oootr6learm; 
«•dgng».)  biUetenr  m. 

MUevetée  ®  f.  tOernesptnd. 


billiards  ©  blllard. 

billig  —  ®  billig,  wohlfeil  — 
(e)  cheap;  (rimelig)  equitoble,  fair. 
Just ;  (pris)  moderate,  reasonable 
—  (S  (rimelig)  équltoble.  Juste; 
légiUme,  raisonnable;  (ikke  dyr) 
modéré,  modique.  iå)  bon  marché. 

billige  —  ®  billigen  -  @  ap- 
prove  of,  assent  to  --  (^  approuver; 
oonsentir  å. 


billigelse  —  ®  BiUigung  r  — 

@  approbation,  approval  —  ®  ap- 
probation  T;  consentement  m. 

billighed  —  ø  Biiiigkcit  r  - 

@  clieapness,  economy;  (flg.)  equi- 
tableness,  falrness  --  (f)  modéra- 
tion  f  (du  prix);  bon  morcbé  m; 
(fig.)  équité,  Justice  f. 


billion 

billion 


—    ®    Billion   f 
f)  trillion  m. 


(£) 


billon  ®  m.  skillemynt:  af- 
skanret  vinatok;  pløiestrlmmel. 

blllot  ©  m.  blok.  klods. 

billow   @    bølge  (subst  og  vb). 

billy«fencer   ®   skrabhandlcr. 

bllly*SOat  ^  i^edebuk. 

Bilsenkraut  (t)  n,  Imlmeurt. 

bllægge  —  0  beilegen.schlicliten 
—  @  acUust,  compose,  make  up  — 
0  accommoder,  arranger;  terminer. 


759 


bi  iKggelse— binde 

telegrafkabel  mellem  Victoria  og  Tasmanien.  Opdagedes 
1797  af  Bass,  efter  hvem  det  er  opkaldt. 

Bast,  se  B  ub  ast  is. 

Bast  kaldes  i  botaniken  det  mest  fuldkomne  af 
piantelegemets  mekanisk  virkende  cellevæv,  livorved  or- 
ganerne  opnaar  modstandsdygtighed  mod  beining.  B. 
bcstaar  af  lange,  i  begge  ender  tilspidsede  celler  med 
sterkt  fortykkede  vægge  og  et  oftest  luftfyldt,  trangt 
cellerum.  B.-cellerne  er  gjerne  samlet  i  bundter,  der 
ligger  i  barken  ud  mod  plantedelens  omkreds,  eller 
slutter  sig  nærmere  til  karstrengene.  Nogle  eks.  paa 
b.-cellernes  længde  i  mm.  hos  forskjellige  vekster  skal 
anføres:  hos  lin  indtil  40,  hos  hamp  5 — 55,  nesle  indtil 
77  og  hos  ramiplanten  (boehmeria  nivea),  der  af  alle 
planter  har  de  længste  b.-celler,  60 — 250.  B.  af  et  stort 
antal  planter  har  gjennem  tiderne  faaet  forskjellig  tek- 
nisk anvendelse,  saaledes  til  spindemateriale  (lin,  hamp, 
nesle,  agave  o.  m.  fl.),  til  taugverk  og  fletverk,  til  børster 
og  koste,  som  bindemateriale  (linde-  og  raphiabast,  den 
sidste  af  palmen  raphia  ruffia). 

Ba^Sta  er  som  udraabsord  laant  fra  ital.  basta,  det  er 
nok,  nutid  af  bastare,  strække  til,  hvoraf  bastant  er 
nutidsparticip.  —  B.,  den  tredje  matador  i  Thombre, 
er  sp.  bastOf  eg.  as  de  bastos,  kløver- es. 

Basta' rd.  1.  Uegte  barn.  I  den  tidligere  middelalder 
var  b.-navnet  ikke  vanærende  (Vilhelm  Erobrer  kaldes 
«Vilhelm  Bastard»  og  Jean  de  Dunois  <b.  af  Orleans»). 
I  den  senere  middelalder  blev  b.s  sociale  stilling  for- 
værret.  Undtagelser  blev  dog  gjort  for  adelig  b.  Fyrstelige 
b.  fik  som  oftest  en  høi  adelstitel.  Fra  disse  stammer  flere 
høiadelige  slegter.  2.  (Zool.  og  bot.).  Hybrid,  afkom  af 
individer,  hørende  til  forskj.  varieteter,  arter  eller  slegter 
(varietets-,  arts-,  slegts-b.).  Forekommer  i  naturen  i  flere 
plante-  og  enkelte  dyregrupper  (f.  eks.  hønsefuglene), 
men  frembringes  især  ved  kunst  og  spiller  stor  rolle  i 
dyre-  og  planteavlen.  Medens  mange  slags  b.  er  lidet 
levedygtige,  kan  andre,  særlig  plante-b.,  udvikle  sig 
meget  kraftig,  endog  kraftigere  end  forældrene;  dette 
sidste  staar  delvis  i  forbindelse  med,  at  mange  b.,  særlig 
saadanne  mellem  Qerntstaaende  arter,  er  helt  eller  næsten 
sterile,  d.  e.  de  kan  ikke  frembringe  befrugtningsdygtige 
kjønsceller  (f.  eks.  muldyr);  mange  andre  b.  er  dog 
fuldt  forplantningsdygtige,  selv  b.  af  fjernere  slegtninge 
(f.  eks.  hund  og  ulv).  Af  særlig  interesse  er  studiet  af 
arveligheden  (s.  d.)  hos  b.;  denne  ytrer  sig  gjerne  paa 
forskjellig  maade  i  den  første  og  i  de  senere  genera tioner. 
Man  maa  studere  hver  enkelt  karakter  for  sig,  saaledes 
som  den  viser  sig  hos  hver  af  forældrene  (f.  eks.  farve, 
form  af  frø,  bygning  af  horn,  af  haners  kamme  o.  1.). 
Som  regel  viser  det  sig,  at  alle  individer  af  første  gene- 
ration  er  omtrent  lige;  deres  enkelte  karakterer  kan 
enten  være  en  blanding  af  forældrenes,  eller  de  kan 
være  nedarvet  «rent»  fra  den  ene  af  forældrene.  Saa- 
danne karakterer,  som  kommer  igjen  hos  alle  eller 
næsten  alle  individer  af  første  generation,  kaldes  her- 
skende (dominerende),  medens  den  tilsvarende  karakter 
hos  den  anden  af  forældrene.  som  er  undertrykt  hos 
afkommet,  kaldes  vigende  (recessiv).  Lader  man  nu 
individerne  af  første  generation  forplante  sig  indbyrdes, 
saa  viser  det  sig,  at  den  recessive  karakter  atter  dukker 
op,  saaledes  at  i  almindelighed  Va  af  afkommet  besidder 


Bast— Bastholm 


760 


den  rent,  og  den  er  nu  konstant  ar\'elig  hos  alle 
senere  efterkommere  af  disse  individer  (se  Men  dels 
love).  Dette  forhold  er  af  den  største  betydning  ved 
dyre-  og  planteavl;  for  fuldt  ud  at  kunne  udnytte  det 
til  frembringelsen  af  bestemte  konstante  krydsnings- 
varieteter  maa  man  føre  nøiagtig  stambog  paa  alle 
individer  og  holde  de  enkelte  kuld  isoleret. 

I  modsætning  til  dyrea vieren  vil  planteavleren.  sær- 
lig blomsteravleren,  der  netop  sætter  pris  paa  sterkt 
vekslende  sorter,  derimod  især  benj^tte  varietetsbastar- 
dernes  anden  og  følgende  generation;  bestemte  særlig 
foretrukne  nye  sorter  vil  han  kunne  fæstne  ved  passende 
udvalg  eller  formere  ad  ukjønnet  vei.  Ved  siden  af 
stor  praktisk  betydning  har  bastarderingsspørsmaalet 
tillige  en  ikke  ringe  teoretisk  interesse,  og  saa  indviklede 
disse  forhold  end  er,  synes  der  dog  efterhaanden  at  kunne 
bringes  rede  paa  dem.  Et  mere  rationelt  studium  af  b. 
skriver  sig  fra  1860,  da  østerrigeren  Mendel  publicerede 
sine  berømte  undersøgelser  om  krydsning  af  forskjellige 
ertesorter.  Men  det  er  dog  først  i  den  allerseoeste  tid, 
studiet  rigtig  har  tåget  fart,  ledet  af  forskere  som 
hollænderen  Hugo  de  Vries,  englændcren  Bateson,  ame- 
rikaneren Burbank  og  i  Danmark   prof.  W.  Johannsen. 

Bastardnattergalen  (hippolais  hippolaisj,  eneste  hos 
os  levende  repræsentant  for  sin  slegt,  tilhørende  san- 
gernes familie  af  sangfuglenes  orden.  Høide  indtil  15 
cm.  Nebbet  ved  foden  bredt  og  nedtrykt  og  med  rette 
sider,  brunt  paa  oversiden,  gulagtigt  paa  undersiden. 
Begge  kjøn  lige,  farven  paa  oversiden  graagrøo,  paa 
undersiden  gul  med  svagt  grønskjær.  Synes  hos  os  at 
tiltage  i  hyppighed  og.  udbredelse,  hækker  i  de  fleste 
løvskoge  i  den  sydlige  og  vestlige  del  af  landet  op  til 
Nordlandsgrænsen.  Kommer  til  os,  efterat  løvtrærne  er 
sprunget  ud,  trækker  sydover  i  slutten  af  august.  Holder 
mest  til  oppe  i  trækronerne.  Sangen  eiendommelig,  høi 
og  sterk,  overordentlig  afvekslende,  ofte  meget  vakker; 
man  gjenkjender  i  den  toner  og  lokkelyd  fra  andre  af 
egnens  f  ugle,  som  spurve,  trost,  svaler,  hakkespetter, 
endog  skriker,  falk  og  gjøk.  B.  lever  særlig  af  lar\'er. 
Bygger  kunstfærdige  reder,  gjerne  i  buske  og  mindre 
trær,  inde  ved  stammen;  rederne  er  aabne,  dybt  skaal- 
formede,  paa  ydersiden  gjerne  klædt  med  hvid  birke- 
næver.  Eggene  vakre,  blegrøde  med  smaa  mørke 
pletter  eller  stri  ber,  ca.  2  cm.  lange. 

Bastards  (Bastaards),  sydafrikansk  blandingsrace,  for- 
nemmelig i  Griqualand  og  andre  egne  af  Kapkolonien. 
opstaaet  ved  hottentotternes  berøring   med  europseerne. 

Basta^mer  el.  peukiner,  old  tysk  folk  ved  ø\Te 
Weichsel;  grundede  i  3  aarh.  f.  Kr.  en  nybygd  i  Peuke 
i  Donaus  delta;  kjæmpede  mod  Rom  sammen  med 
Perseus,  Mithridates  og  goterne;  keiser  Probus  flyttede 
279  e.  Kr.  100  000  b.  til  Thrakien;  siden  gik  de  vistnok 
op  i  goterne. 

Bastél)  udsigtspunkt  i  sachsiske  Schweiz  paa  El  ben  % 
høire  bred  mellem  Rathen  og  Wchlen,  hæver  sig  steilt 
over  elven  og  er  170  m.  høit. 

Bastholm,  Christian  (1740—1819),  d.  prest,  kgl 
konfessionarius  og  af  sin  samtid  høit  anseet  prædikant 
Hans  «Geistlige  talekonst»  (1775)  anvender  den  gamle 
retoriks  midler  i  prædikenen.  B.,  der  endte  som  rationa- 
list,  fremkaldte  ved  sit   «Forsøg  til  en  forbedret  plan  i 


bilæggelse  —  (t)  Bellegang  r 
--  @  adjustment,  arrangement  — 
(f;  accommodement,  arroni;cment  m. 

bimbelot  (?)  m,  (stykke)  legc- 
tøi. 

bimétallisnie  ©  m,  dobbelt- 
myntrod. 

bimmeln  (t)  ringe,  kime. 

Bimsstein  ([)  m.  pimpsten. 

bin  @  bing.  kasse. 


blnage  (r)  m.  omplølning;  an- 
den messelæsnlng. 

binard  ®  m,  blokvogn. 

binary  (e)  bestaaende  af  to. 

bind  —  (tj  Binde  f;  (af  bog) 
Band  m;  (paa  bog)  Deckel  m  — 
(e)  tie.  llgature;  (forbinding)  ban- 
dage :  ( paa  )x)g>  l>inding : '  (af  et  verk) 
volume  —  ®  bande  f;  (om  pan- 
den,  for  øinene)  bandeau  m;  (for- 


binding) bandage  m;  écharpe  f; 
(af  bog)  volume,  tome  m;  (paa 
bog)  rei  i  ure  f. 

bind  (e)  binde;  forpligte;  for- 
stoppe:  stivne. 

bind  (e)  humleranke. 

binde  —  (t)  binden;  (kranse) 
winden  —  @  bind,  tie;  (kranse) 
make  —  ®lier;  attacher;  (kranse) 
tresser,    binde  an  (med)  —  ® 


anbinden  —  (g)  etifage  in  cucitrst 
enter  the  lists  —  (^  s'attaqner  a  .  v 
mesurer  (avec).     UBdettde  t 

bindend    —    ^    obligatory  f 

obllgatolre.     bindegal  t    r^ 

send  —  >^)  raving  mad  -  r  fo« 
A  Uer.  blndeled  -  f  Btnd^ttd 
n  —  ®  (oonnecUng)  link  r  llea 

m.  Dindenlddel  —  ji  Biode> 
raittel  n  —  ®  cement.  inedium 


761 


Bastia— Bastø 


Binde— biograf 


den  udvortes  gudsd3nrkelse>  (1785)  den  store  «liturgiske 
feide-  med  et  utal  af  skrifter  for  og  imod. 

Bastia,  by  paa  nordkysten  af  Korsika,  25  425  indb. 
Jernbane  til  Ajaccio.  Skibsbygning,  fabrikation  af  tobak, 
likører,  makaroni  o.  s.  v.,  handel  med  vin,  olje  og  syd- 
frugter,  antimongruber.  B.  er  amfiteatralsk  bygget,  har 
krumme,  snævre  gader,  naar  undtages  en  1  km.  lang 
boulevard;  den  er  garnisonsby  og  har  fæstningsverker  fra 
den  genuesiske  tid,  desuden  en  domkirke  og  en  billed- 
støtte af  Napoleon  1. 

Bastian,  Adolf  (1826—1905),  t.  etnograf  og  folke- 
psykolog,  skaberen  af  Berlins  store  Museum  fflr  Volker- 
kande.  Mellem  1851  og  sin  død  gjorde  han  9  verdens- 
reiser  af  tilsammen  25  aars  varighed.  1866  udnævntes 
han  til  professor  i  Berlin,  deltog  siden  i  grundlæggelsen 
af  Berlins  «Gesellschafl  fQr  Anthropologie»  og  af  flere 
tidsskrifter,  bl.  a.  «Zeitschrift  fur  Ethnologie».  Hans 
forfattervirksomhed  var  meget  omfattende  og  særlig  i 
1860-aarene  af  grundlæggende  betydning  for  etnografien. 

Bastian  [bæ'sti9n],  Henry  Carlton  (1837—),  pro- 
fessor i  London  i  patologisk  anatomi.  Har  skrevet  af- 
handlinger  om  livets  oprindelse  og  har  her  forsvaret 
^neratio  spontanea  (s.  d.),  hvilket  vakte  stor  modstand 
i  Frankrige  og  Tyskland. 

Bastiat  [bastia'],  Frédéric(1801  —50),  fr.  økonomisk 
forfatter  og  agitator.  Begeistret  for  Rich.  Cobden  (s.  d.) 
(^  hans  frihandelsfelttog  optog  B.  de  sidste  fem  aar  af 
sit  liv  med  stort  held  en  glimrende  ført  kamp  mod 
beskyttelsespoli tiken  og  soeialismen  i  Frankrige.  Han 
strøede  om  sig  med  smaabøger  og  artikler,  pikant  og 
bestikkende  skrevet,  men  videnskabelig  ganske  overfla- 
diske. Sluttelig  sammenarbeidede  han  sine  ideer  til  et 
stwre  verk  om  cde  økonomiske  harmoniers  system» 
1850),  som  han  dog  ikke  rak  at  afslutte.  B.s  skrifter 
fik  en  uhyre  udbredelse  ogsaa  i  oversættelser;  de  var 
med  sin  fladbundede  optimisme  liflig  manna  for  det 
liberale  borgerskab  rundt  om  i  landene.  Det  saa  i  B. 
sin  profet.  Udenfor  Frankrige  er  hans  indflydelse  nu 
helt  henveiret,  men  hans  virksomhed  har  betydelig 
historisk  interesse. 

Bastidc  [hasUdJy  Jules  (1800—79),  fr.  journalist  og 
politiker.  I  sin  ungdom  ivrig  karbonarier  (s.  d.).  Som 
medlem  af  en  revolutionær  forening  dødsdømt  i  1832; 
undslap  fra  fængslet  til  England.  1848  udenrigsminister. 
Skrev  senere  cLa  république  et  Tltalie  en  1848»  og  et 
verk  om  religionskrigene. 

Bastien-Lepage  [ba8ti&'-l9pdi].  Jules  (1848—84), 
fr.  maler,  har  udført  en  række  udmerkede  folkelivsbil- 
leder og  portrarter,  som  fik  stor  indflydelse  paa  det 
moderne  friluftsmalens  udvikling. 

Bastille  [basiifjf  eg.  fæstning;  navnet  bruges  særlig  om 
l^ris  kastel,  opf.  i  14  aarh.  Bs  grundplan  var  rektangulær; 
i  hvert  hjørne  et  rundt  taarn  og  paa  hver  af  langsiderne 
2  runde  taame.  Rundt  om  borgen  en  dyb  grav.  1  taar- 
nene  80  fangerum,  deraf  40  underjordiske  (til  statsfanger). 
I  17  og  18  aarh.  indespærredes  en  mængde  mennesker, 
som  af  politiske  eller  andre  grunde  var  kongen,  hans 
ministre  og  yndlinge  ubehagelige.  En  kgl.  ordre  ;lettre 
de  cachet)  udcn  nogen  art  rettergang  var  nok.  For  alle 
frisindede  var  B.  derfor  et  symbol  paa  det  lovløse  enevælde. 
Jevnet  med  jorden  14  og  15  juli  1789.  (Se  billede  næste  sp.) 


Bnstioii:    nb  flniiker.  be  facer, 
ad  begyndelse  nf  kurtiner. 


Bastilleii.     Efter  tegning  fra  Ludvig  XVs  tid. 

Bastingage,  gammeldags  sjøudtryk,  skanseklædning 
(paa  orlogsskibe). 

Bastidner  kaldes  ved  fæstninger,  der  er  anlagt  efler 
det  nu  forældede  bastionssystem,  de  længst  fremsprin- 
gende dele  af  hoved  volden.  £n  b.  begrænses  af  4  rette 
linjer,  af  hvilke  de  to  yder- 
ste  nærmest  bastionsspidsen 
kaldes  fa  oe  r,  de  to  andre 
flanker;  den  linje,  som 
forbinder  to  nabo-b.,  kal- 
des kurt  in  en.  Beskyd- 
ningen  af  forterrænet  sker 
hovedsagelig  fra  skyts  paa 
faceme,  medens  skyts  eller 
infanteri  paa  flankerne  an- 
vendes til  bestrygning  af 
den  del  af  fæstningsgraven, 
som  ligger  foran  kurtinen 
og  nabo-b. 

Bastonnåde  (fr.),  stokkeprygl;  i  Orienten  slag  med  en 
stok  el.  læderrem  paa  fodsaalerne.  Er  officielt  afskaffet 
i  Tyrkiet,  men  anvendes  endnu  i  Persien. 

Bastu,  se  Bad. 

Bastø  i  Kristianiafjorden,  2 — 3  km.  fra  Horten,  har 
et  areal  af  19  500  ar,  hvoraf  6  900  dyrket,  resten  skog 
og  havn.  Øen  indkjøbtes  1898  af  staten  for  95  000  kr. 
til  strengere  skolehjem  for  forsømte  gutter 
(1.  om  forsømte  børn  af  Ve  1896  §  28). 

1  dette  skolehjem  anbringes  alene  ældre,  minst  12  aar 
gamle  gutter,  som  har  forøvet  grovere  forbrydelser  eller 
paa  anden  maade  vist  sig  i  særlig  grad  sedelig  forkomne. 
Til  anstalten  overføres  derhos  fra  de  mildere  skolehjem 
(se  Skolehjem)  gutter,  som  der  har  gjort  sig  skyldige 
i  forbrydelser,  rømning,  gjenstridighed  el.  1.  Eleverne 
undervises  i  folkeskolens  fag  og  faar  desuden  en  praktisk 
uddannelse  (i  jordbrug  og  flere  slags  haandverk).  De 
kan  beholdes  indtil  det  fyldte  21  aar.  —  Anstalten  er 
anlagt  efter  det  saakaldte  familiesystem.  I  passende  af- 
stand  omkring  et  hovedanlæg  med  økonomibygning  (med 
fælles  spisesal),  skole-  og  verkstedbygning,  bestyrerbolig^ 


f  Ilen.  dimnt  m.  blndestreg 
^  Bindesbich  m  —  @  hjrpben  — 
fi  tralt  (m)  d'anion.  tiret  m. 
madevæv  -  0  Btndegewcbe  n 
-  <?  fibroas  (coanecUTe)  liwue  — 
r  Usso  (m)  coqJoncUr. 

Binde  t  f,  bind.  linning. 

BlHdfiideil  ®  m,  liysslng. 

bjading  Q)  bind  paa  bog 

bladingaVerk     -    0    Fach-, 


Bindeweric  n  —  @  tnme  worit, 
brlck-nogglng  —  (7)  cloisonnage  m. 

bine  ^  slyngende  støngel. 

bine  ®  r.  haklie. 

biner  (r)  ompløie ;  hyppe ;  præ- 
ke  2  gange. 

binet  (D  m,  lyseplade. 

binette  (?)  f.  h^-ppejem. 

blng(e)  —  ®  Kiste  f.  Kasten  m 
-  (e)  hutch,  bin  —  ®  hache  f. 


Bingelkraut  ®  n.  bingelurt. 

binne  -  (t)  Barin  f  ®  she- 
benr  —  ®  ourse  f. 

binnen  0  Inden;  i  sammen- 
sietn.  indre. 

binoole  @  dobbeltkikkeH. 

binoole  m  m.  lorgnet. 

binocttlaire  (?).  binocular  (e) 
med  el.  for  begge  oi  ne. 

binoir  (f)  m.  (let)  plog. 


binOme  ®  m.  binomial  ^ 
(mat.)  toleddet  størrelse ;  @  ogs.  adj 
toleddet. 

binoter  ®  pleie. 

Binse  (£]  f.  siv. 

binsiohl,  binsig  0  sivagtig; 
sivbevokset.     Binsicht  n.  sivkrat. 

biograf  —  Ij  Biograph  m  —  (g) 
blographer  —  (0  biographe  m. 


763 


biografi— biscotte 

landhusholdningsbygninger  m.  v.  er  opført  flere  sær- 
skilte hjem  for  gutterne,  hvert  med  plads  for  30  gutter 
og  familiebolig  for  en  funktionær  som  husfader.  Da  de 
tre  første  hjem  var  færdige  i  sep.  1900,  toges  skolehjem- 
met  i  brug.  Siden  er  yderligere  bygget  to  saadanne 
1^'em  og  senere  skal  opføres  et  sjette.  Til  byggeanlægget 
har  i  1898  —  1906  ialt  været  bevilget  ca.  570  000  kr. 
Siden  anstaltens  aabning  har  den  til  Vi  1907  ialt  havt 
364  elever.  Heraf  er  134  udskrevet  endelig  og  80  paa 
prøve.  Skolehjem  mets  budget  for  1906—07  forudsætter 
et  statstilskud  af  ca.  50  000  kr.  og  et  elevantal  af  150. 
Af  l^emstavnskommunerne  betales  40  øre  daglig  pr.  elev. 


Basun— Batavia 


764 


Bastø  skolehjem. 

Basun  (ital.  trombone),  et  dybt,  fuldtonende  messing- 
instrument. Enten  træk-b.,  hvis  toner  forandres  ved  at 
trække  rørene  ud  og  ind^  eller  den  mindre  storslagne 
ventil-b.,  der  spilles  med  klapper.  Deles  efter  sin  dybde 
i  bas-b.,  al  t-b.  og  tenor-b.  B.  er  ogsaa  navnet  paa 
en  orgelstemme. 

BasutO,  et  bantu-folk  i  brit.  Syd- Afrika,  den  østlige 
gren  af  betschuanerne,  dels  bosat  i  de  tidligere  boer- 
stater  og  især  i  B.-land.  Ca.  1828  organiseredes  B.  til  et 
slags  statssamfund  af  den  politisk  og  militært  begavede 
høvding  Moschesch,  som  beseirede  Matabele-stammen  og 
gjentagne  gange  slog  englænderne.  Men  under  stridig- 
heder med  Oranje-boerne  gik  B.-riget  tilbage,ogMoschesch 
anerkjendte  selv  Englands  overhøihed  1868.  Siden  den 
tid  styres  B.-land  som  et  brit.  protektorat.  Det  omgives 
i  v.  og  n.v.  af  Oranje-kolonien  (grænse  Kaledon-elv),  i  s. 
og  s.ø.  af  Kapkolonien,  i  n.ø.  af  Natal  (østgrænse  Katha- 
lamba-bjergene).  26  700  km.'  med  ca.  350000  indb. 
(12  pr.  km.*),  hvoraf  kun  ca.  700  europæere.  Gjennem- 
strømmes  af  Oranje-elvens  øvre  løb  og  er  opfyldt  af 
Qelde,  Maluti  og  Kathalambas  forgreninger  (indtil  3  350 
m.).  Vel  skikket  til  fædrift  og  akerbrug,  men  har  lidt 
meget  af  kvægpesten.  B.-land  indtager  en  meget  fri 
stilling  ligeoverfor  den  britiske  krone,  da  det  er  spærret 
for  kolon isation  og  er  at  betragte  som  en  B.-reservation  delt 
mellem  7  høvdinger  under  en  brit.  kommissær  i  Maseru. 

Bat  el.  ti  kal,  siamesisk  sølvmynt  =  kr.  2.33.  Ogsaa 
handelsvegt==  15.12  gr. 

Batabåno  (Batavano\  havneby  paa  sydvestkysten  af 
øen  Cuba,  46  km.  s.  f.  Havana  og  ved  jernbane  for- 
bundet med  denne  by.  Blomstrende  handel,  kaffeplan- 
tager.     6  000  indb.     Postkontor,  telegrafstation. 

Batak,  se  Battak. 

Batala  (Butala),  by  i  nordvestlige  Forindien,  prov. 
Pandsjab,  ca.  25  000  indb.  Industri  i  bomuld  og  læder; 
evangelisk  missionsstation. 

Batalha  [bataUjaJ,  by  i  Portugal,  prov.  Estremadura, 
distrikt   Leiria,   ved   elven   Lis,   3  869  indb.     Berømt  for 


biografi  —  (t)  Blographle  f  - 
@  bioftraphy  —  (F)  bio^rophie  f. 

biologi  -  (t)  HIologle  f  -  (e)  blo- 
logy  -  (f)  blolofjie  f. 

blparoUB  @  som  reder  to  unger. 

bipartition  (e:  tvedel  ing. 

blped  C^.  bipéde  ®  m.  to- 
føddet  dyr. 

bipennate  (e).  bipenné  0  to- 
vinget. 


bique  (?)  r,  gjed. 

biquet  (f)  m.  kid:  guldvegt. 

birambrot  ®  m.  øiogbred. 

blrch  fe)  birk;  vb  rise. 

bird  @  fugl;  range  fugl.  bird- 
Cherry  heg.  bird'8-eye  (bot.) 
adonis,  bird'8-eye-view  fugle- 
persjwkllv. 

bire  (f)  r,  garnruse. 

biréme  (^  r.  toradaaret  skib. 


sit  dominikaner-kloster,  Santa  Maria  da  B.  el.  Vittoria. 
en  stor  normannisk-gotisk  sandstensbygning,  opført  til 
minde  om  Johannes  I  af  Portugals  seier  over  Johan  I 
af  Kastilien  ved  det  nærliggende  Åljubarrota  (14  aug.  1385. 

Bataljon,  indtil  det  seneste  infanteriets  grundeohed 
i  fegtning,  bestaar  af  4  kompanier  (England  8)  og 
tæller  med  krigsstyrke  overalt  ca.  1 000  mand.  1  det 
sidste  regnes  kompaniet  af  enkelte  for  fegtningsen heden. 
B.  er  i  Norge  i  krig  og  fred  den  administrative  enhed 
og  bestyrer  selvstændig  regnskabsvæsenet  og  udrust- 
ningen, mandskabskontrollen  og  mobiliseringen.  I  andre 
lande  er  regimentet,  der  tæller  3—4  bataljoner,  den 
administrative  enhed. 

Batam  (Batang),  ø  ved  sydspidsen  af  halvøen  Malakka. 
s.  f.  Singapore,  hører  til  hollandsk  residentskab  Riou, 
420  km.*;  flad,  frugtbar,  skogrig. 

Batang,  se  Batam. 

Bata^nga,  Vest-Afrika,  folk  og  land  i  den  sydvestlige 
del  af  tysk  Kamerun  med  2  kystpladse.  Store-  (i  s.)  og 
Lille-Batanga  (i  n.\  hvor  missionstationer  og   faktoricr. 

Bata^ngas,  by  paa  sydkysten  af  øen  Luzon,  Filip- 
pinerne, med  39  400  indb.,  hovedstad  i  prov.  af  samme 
navn;  udførsel  af  kaffe. 

Batanøerne,  den  nordligste  gruppe  af  FilippiDcme, 
mellem  Luzon  og  Formosa,  330  km.*  med  ca.  9000 
indb.,  malajer.  Dyrkning  af  jams  og  batater.  Tilberer 
de  Forenede  stater. 

Batate  (batatis  edulis),  oprindelig  centralamerikansk 
plante  af  vindelfamilien,  nu  en  af  de  mest  dyrkede  tro- 
piske og  subtropiske  næringsplanter,  der  ved  kulturen 
er  varieret  saa  meget,  at  den  oprindelige  stamform  neppe 
længere  kan  paavises.  De  nævestore,  knoldformede  eller 
mere  langstrakte  rødder,  «batater»,  indeholder  rigelig 
stivelse  og  sukker  (deraf  navnet  «søde  poteter»'  og  er 
derfor  et  fortrinligt  næringsmiddel.  I  flere  af  Amerikas 
lande,  f.  eks.  Brasilien,  udgjør  b.  ved  siden  af  mais  sla- 
vernes eneste  næring.  Ved  gjæring  af  dem  fremstilles  i 
Vestindien  den  berusende  drik  moh  by  eller  marm  oda. 

Batåver,  oldtysk  folk  paa  øen  Batavia  (nu  Betuwe  i 
Rhindeltaet,  koloni  fra  chatterne  (Hessen);  kom  under 
Augustus  i  forbund  med  Rom,  ydede  især  sjøfolk  of 
ryttere.  Claud.  Civilis  vakte  et  farligt  oprør  mod  Rom, 
men  det  kuedes  aar  71  e.  Kr.  Siden  5  aarh.  opslagtcs 
b.  af  franker.  1  lærd  stil  er  b.  d.  s.  s.  LoUændere  Jfr. 
Bataviske   republik). 

Batavia,  de  germanske  batavers  land  (mellem  Rhinen 
og  Waal),  senere  latinsk  navn  for  Holland. 

Batavia,  hovedstad  i  holl.  Ostindien,  ligger  paa  Ja\'as 
nordkyst  (6°  s.  b.),  ved  en  af  koraløer  beskyttet  bugt 
ved  udløbet  af  elven  T.sjilivung;  115  887  indb.  (1901 
hvoraf  ca.  78  000  indfødte,  27  000  kinesere,  9  000  euro- 
pæere og  2  000  arabere.  Byens  klima  er  meget  varmt  o^ 
regnfuldt  (middeltemp.  25.9  °,  koldeste  maaned  jan.  25.3  . 
nedbørhøide  over  1  800  mm.).  1  den  gamle  by  bor  der 
bare  indfødte,  europæerne  bor  i  de  nye  bydele  Molen 
vliet  og  Weltevreden,  hvor  der  er  villamæssig  bebyggelx 
med  pene  parker.  Omkring  forstæderne  er  der  stort 
rismarker  og  kokosplantager.  B.  har  nogen  industri 
(pottemagerier,  kalkbrænderier,  garverier  etc),  men  deo 
er  først  og  fremst  handelsby  med  stor  udførsel  af  kaffe 
sukker,  tobak,  ris,  krydderier  og  tin.     Elven  maa  stadii; 


Birke  ©  f.  birk.  Birkhahn 
m,  -huhn  n,  -wild  n.  aarhane. 
aarhene,  aarhøns. 

blrloir  (?)  m,  vindussvely.  -krog. 

Hirne  Ø  f,  pære. 

birschen  0  jage. 

birth  (e)  fodnel.  herkomst. 

bis  (D  (Ind)Ul:  førend.  bisher, 
-jetzt,  -lang  hidUi. 

bis  (T) :  pain  (m)  b.  algtet  brød. 


bis  D  dacapo. 
bisage  ^  m.  omritrvnintt 
bisafeul(e)  ©  mCr.  oldcfatler 
-moder. 

Bisam  (t)  m.   moskus,    de«iT>rr 
bisbille  (t)  r.  tnrtte. 
Bisohof  ®  m,  biskop :  bisp 
bisoomu  (^  underlift.  rar. 
bisCOtte  ®  r.  karrli^ 


763 


Batavla— Ba't|u8jkov 


766 


biseult— blsquain 


opmudres,  hvorfor  der  nu  er  bygget  eu  stor  ny  havn 
7  km.  fra  byen,  forbundet  med  denne  ved  jernbane  og 
kanal.  I  nærheden  er  ogsaa  en  stor  flydedok.  Byens 
skibsfart  er  temmelig  betydelig,  men  norske  skibe  har 
ikke  stor  andel  deri.  I  1903  ankom  der  til  hele  Java 
22  norske  skibe  med  en  drægtighed  af  24  139  tons.  I 
byen  fiodes  der  en  mængde  skoler  og  flere  lærde  sel- 
skaber.  Her  residerer  generalguvernøren  og  den  høieste 
militærmyndighed  for  holl.  Ostindien,  en  katolsk  erke- 
biskop etc.  Norsk  generalkonsulat  for  holl.  Ostindien. 
B.  er  ogsaa  hovedstad  i  et  residentskab  af  samme  navn, 
6730  km.*  stort  med  1  268  073  indb.  (d.  e.  188  pr.  km.*), 
broraf  76000  kinesere  og  10  000  europæere. 

Batavia  by  i  de  Forenede  stater,  staten  New  York,  med 
9180  indb.  (1901);  jernbaneknudep.,  stort  blindeinstitut. 

Batavia,  lærredsvævet  tøi  af  silke  alene  eller  af  silke 
9^  bomuld  eller  uld. 

Batavlske  republik  kaldtes  Holland,  da  det  1795 
forencdes  med  Frankrige  som  en  republik  efler  fr.  møn- 
ster. 1806  blev  den  B.  r.  til  kongeriget  Holland  under 
Napoleons  broder  Ludvig.  Navnet  «batavisk»  fik  repu- 
bliken  efler  bataverne  (s.  d.). 

Bati>ie  [batbfj,  Anselme  Polycarpe  (1828—87), 
fr.  politiker  og  nationaløkonom,  var  fra  1865  professor  i 
Paris  og  blev  1871  medlem  af  nationalforsamlingen,  hvor 
han  optraadte  som  republikens  hidsige  modstander  og 
«rn  taJsmand  for  Orleanisterne.  1873  var  han  et  halvt 
ur  kirkeminister,  ind valgtes  1876  i  senatet.  Han  har 
skrevet  en  god  haandbog  i  nationaløkonomi  (1864)  og  et 
Jtort  verk  om  offentlig  administrativ  ret  i  Frankrige 
8  bd,  2  udg.  1885). 

Bates  [bélsj.  Henry  Walter  (1825—92),  eng.  natur- 
forsker og  samler,  der  særlig  har  bereist  og  studeret 
Sydamerika. 

Batgaon,  by  i  ostindisk  uafhængig  stat  Nepal,  1200 
m.o.h.,  ca.  30  000  indb.  Byen,  som  har  brahmanske  og 
buddhistiske  skoler  og  er  tilholdssted  for  den  hinduiske 
i^te  bat,  kaldes  ogsaa  Darmaputra,  «lovbyen». 

Bath  [bapj,  1.  By  i  sydvestlige  England,  Somerset- 
shire,  ved  elven  Avon,  49  839  indb.  B.  er  en  af  Eng- 
lands vakreste  byer,  baade  paa  grund  af  sin  beliggeiihed 
og  sine  gader,  parker  og  huse  af  hvid  saudsten.  Berømt 
badested  med  varme  kilder  (40 — 48  °),  som  særlig  læger 
ischias,  gigt  o,  s.  v.  (25000  gjester  pr.  aar);  prægtig 
kursal.  Levninger  af  romerske  bad  (aquæ  solis J.  B., 
som  er  biskopsæde,  har  en  gotisk  domkirke  og  et  smukt 
raadhus  (1775).  2.  By  i  de  Forenede  stater,  staten  Maine, 
ved  Kennebec-elven,   10  477  indb.,  skibsbyggeri,  handel. 

Bathmetaly  messing  tilsat  med  ca.  Vs  zink;  bruges 
til  smykker,  knapper,  lysestager  o.  1. 

Bathométer  (bathy meler)  (græ.),  dybdemaaler,  instru- 
ment til  maaling  af  store  havdybder;  se  Lod. 

Batfaorden  [bap-J,  se  Ordener. 

Bithoii, berømt adelsslegt i  Siebenburgen.  1.  Stefan  B. 
(1503-86)  blev  1571,  eflerat  huset  Zapolya  var  uddøet, 
valgt  til  fyrste  i  Siebenburgen,  men  afstod  dette  land  til 
sin  broder  Christof,  da  han  selv  ved  at  egte  Anna 
Jagellona  blev  konge  i  Polen  (efter  Henrik  af  Valois) 
1576.  (Sc  Polens  hist.)  2.  Sigismund  B.  fulgte  1586 
sin  fader  Christof  som  fyrste  i  Siebenburgen.  3.  Elisa- 
beth B.,  gift  med  den  ungarske  greve  Nådasdy,  er  be- 


rygtet  for  sin  grusomhed.  Hun  lod  tappe  blodet  af  unge 
piger  for  at  forøge  sin  skjønhed  ved  at  bade  sig  i  det. 
1610  blev  hun  indespærret. 

Bath^aeba,  Davids  dronning,  som  han  egtede  efler  at 
have  ladet  hendes  mand  hetiteren  Urias  dræbe.  Hun 
blev  moder  til  Salomo,  2  Sam.  11,  2—12.  24. 

Bathurat  [bæ'p^st],  eng.  familienavn  og  adelstitel. 
1.  Allen  B.,  jarl  af  B.  (1684—1775),  en  ivrig  tory,  var 
som  medlem  af  overhuset  en  modstander  af  Walpole. 
Blev  1742  minister  og  1757  skatmester  hos  prinsen  af 
Wales.  B.,  der  1772  blev  ophøiet  til  jarl,  var  ven  af  sin 
tids  betydeligste  digtere.  2.  Henry  B.,  3dje  jarl  af  B. 
(1762—1834),  fra  1828  premierminister,  udmerkede  sig 
ved  sit  had  til  Frankrige  og  til  Napoleon.  Det  var  B., 
som   satte   Hudson  Lowe   til   guvernør   paa    St.  Helena. 

Bathurst  [bæ'p9stj.  1.  By  i  Sydafrika,  Kapkolonien, 
hovedstad  i  distrikt  af  samme  navn.  2.  By  i  Vest- 
Afrika,  hovedstad  i  brit.  Gambia  paa  øen  St.  Mary 
nær  elven  Gamblas  munding,  8  800  indb. ;  udfører  jord- 
nødder,  voks  og  huder.  3.  By  i  staten  New  South 
Wales,  Australien,  inde  i  landet  ved  de  Blaa  bjerge, 
9  227  indb. ;  kvæghandel.  Industriskole,  hospital.  I  nær- 
heden guid-,  sølv-  og  kobbergruber.  4.  By  i  brit. 
Nordamerika,  prov.  New  Brunswick,  3  000  indb.  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Montreal. 

Bathybius  (d.  e.  det  i  dybet  levende)  har  man  kaldt 
et  eiendom meligt,  slimet  stof,  som  er  blevet  fundet  i  paa 
sterk  spiritus  op  be  vårede  prøver  af  hvidt  dybhavsslam, 
indesluttende  skalrester  af  mikroskopiske  skabninger. 
Ligner  af  udseende  meget  protoplasma  og  ansaaes  en  tid 
for  det  «urslim»,  hvorfra  alt  levende  paa  jorden  havde 
udviklet  sig.  Blev  særlig  undersøgt  af  Challengerekspedi- 
tionen,  hvorved  det  viste  sig,  at  det  ikke  er  tilstede  i 
friske  bundprøver.  Bestaar  i  virkeligheden  af  gips,  som 
udfældes  af  sjøvandet  ved  sterk  alkohol. 

Bathy  meter,  se  Bathométer. 

Batlgnolles  [batinå'lj,  tidligere  egen  by  og  kommune 
nær  Paris,  nu  et  arrondissement  i  Paris. 

Batlscaw,  havn  i  britisk  Nordamerika,  ved  St.  Lorenz- 
elvens  munding.  Betydelige  jernverker.  Postkontor,  tele- 
grafstation. 

Batl^sty  de  fineste  gjennemskinnende  lærredsorter 
vævet  af  bedste  sort  lintraad;  forfærdiges  smukkest  i  det 
nordøstlige  Frankrige  og  i  Belglen.  Billige  eflerlign Inger 
er  c  a  m  b  r  i  c  eller  kammerdug  og  skotsk  b.  (b.- 
musseliu),  som  væves  af  bomuldstraad. 

Ba'tjan  (Batsjan),  ø  i  Molukkerne,  ø.  for  Celebes  og 
s.v.  for  Dsjilolo,  2  367  km.'  med  12—13  000  indb.,  mest 
muhammedanere.  Øen  er  bjergfuld,  skogrig  og  frugtbar. 
Der  findes  sagopalmer,  guid  og  stenkul.  B.  og  nogle 
nærliggende  smaaøer  staar  under  en  sultan,  som  betaler 
skat  til  Holland.     Hovedstad  Amasing. 

Ba'tju8jka  (russ),  «lille  fader»,  tiltale  især  til  poper. 

Ba^tjusjkov,  Konstantin  Ni  kolajevi  tsj  (1787 
— 1855),  rus.  digter,  deltog  i  den  finske  krig  1809  og  i 
Napoleonskrigene.  Han  var  elegiker  og  romantiker,  hans 
ideal  var  Torquato  Tasso,  om  hvem  han  har  skrevet 
digtet  «Den  døende  Tasso».  Af  hans  øvrige  digte  kan 
nævnes  «Vennens  skygge»,  «Erindringerne»,  «Adskillelse» 
og  «Tauris».  Hans  melankoli  gik  tidlig  over  til  uhel- 
bredelig sindssyge. 


blMait@å®m,  beskølt,  kav- 
'*'«;  a«1a»«ret  porcelken 
Wm  t  f.  nordostviad. 
Disean  i'^'  ra.  akraa  kant ;  rand. 
Maeanter  (f)   randslibe:    for- 

Wtect  1?  hrcdele. 

Waerif;  blive iort  (korn);  farve  om. 

Wiet    ®    m.    mørk    skogdue; 


bisette  @  r.    tarvelig   knipling. 

bistaop  ^  biskop:  bisp  (drik); 
løber  (i  schuk).  blshopric  bispe- 
dømme. 

bisidder  —  0  Beisltzer  m  — 
(g)  assessor,  Judge  lateral  —  (e)  as- 


blsk  @  kransuppe. 
biskop    —   0  Bischof  m 
bisbop  —  (?)  évéque  m. 


biskoppelig  —  ®  blschofllch 

—  (e)  episcopal  —  OD  épiscopal. 
blsmag  —    ®  Beigeschmack  m 

—  @   by-taste,    smack    —  ®  godt 
(m)  particulier,  arrlére-goAt. 

bismer  ~  (i)  Bescmer,  Descm 
m  —  @  steel  yard  —  ®  romaine  f. 

bismuth  ©  &  (?)  m,  vismut. 

bisonokse  —  (l)  Bison  m—@ 
ft  \f)  bison  m. 


bisonne  ©   f.    graat  f6rl«erred. 

bisp  (drik)  —  (t)  Bischof  m  — 
@  bishop  —  (?)  bichof  m. 

bispedømme  —  fOBistumn  — 
(e)  blshopric,  dioccse.  see ;  episcopate 
—  (t)  évéché.  diocése  m.  bispe- 
sæde  —  ®  Bischofssitz  m  —  @ 
episcopal  resldence  —  ®  slége  (m) 
episcopal ;  évéché  m. 

blsquain  0  m.  faaresklnd. 


767 


bisque— biting 

Ba'tka,  Richard  (1868—),  t.  musikkritiker,  redaktør 
af  «Kunstwart»,  særlig  bekjendt  ved  skrifter  som  «Aus 
der  Musik-  und  Theaterwelt»,  «Musikalische  Streifzuge», 
biografier  over  Bach  og  Schumann  m.  v. 

Batlery  Creek  [hcktldri  krik],  havn  i  de  Forenede 
stater,  staten  Virginia,  ved  Atlanterhavet. 

Batley  [bætli],  by  i  nordøstlige  England,  Yorkshire, 
12  km.  s.v.  for  Leeds,  30  321  indb.  (1901).  Midtpunkt 
for  fabrikation  af  shoddy  (s.  d.)  og  tøi  til  soldater.  B. 
har  en  gammel  kirke  og  en  teknisk  skole. 

Batman  [bdtm^n],  John  (1800—40),  grundlægger  af 
den  australske  koloni  Victoria.  B.,  som  var  født  i  Para- 
metta  i  New  South  Wales,  var  lederen  af  de  under- 
handlinger med  de  vilde,  ved  hvilke  den  grund  blev 
overdraget,  som  nu  Melbourne  er  bygget  paa  (1835). 

Batna',  fr.  Nord- Afrika,  by  i  det  østlige  Algerie,  prov. 
Constantine,  ca.  100  km.  s.  f.  byen  Constantine,  1040  m. 
o.  h.  Strategisk  vigtigt  punkt  ved  jernbanen  til  Biskra. 
Ca.  4  800  indb.  Herfra  besøges  det  ca.  20  km.  i  ø.  be- 
liggende Timgad,  «Afrikas  Pompeji»,  hvor  storartede 
ruiner  af  den  romerske  by  Thamugadia. 

Batnfjordsøren,  dampskibsanløbssted  ved  bunden 
af  den  lille  Batnfjord,  syd  for  Kristiansund,  Øre  herred, 
Romsdals  amt.  Fra  B.  fører  hovedvei  over  Batnfjord.s- 
eidet  til  Molde,  en  rute,  der  benyttes  adskillig  for  at 
undgaa  farten  over  Hustadviken. 

Batokoplommer,  madagaskarplommer,  er  de  spise- 
lige, saftige,  men  sure  frugter  af  et  par  med  melontræet 
beslegtede  arter  af  slegten  flacourtia,  som  hører  hjemme 
og  d3rrkes  i  Afrika  og  det  sydligere  Asien. 

Baton-Rouge  [batd'  mi],  by  i  de  Forenede  stater, 
hovedstad  i  staten  Louisiana  ved  Mississippi,  11  269  indb. 
Handel  med  bomuld.  B.,  som  har  et  universitet,  er 
bekjendt  fra  general  Williams  tapre  forsvar  i  den  amer. 
borgerkrig,  aug.  1862. 

Batra'chia,  se  Padder. 

Batrachomyomachfa  (græ.,  «Krigen  mellem  froskene 
og  musene»),  lidet  komisk  græsk  heltedigt,  parodi  paa 
« Iliaden  >;  gik  i  oldtiden  under  Homers  navn,  men  maa 
være  langt  yngre;  er  ifølge  sandsynligere  kilde  forfattet 
af  Pigres  fra  Halikarnas  (omkr.  480  f.  Kr.),  broder  af 
dronning  Artemisia  af  Karien. 

Batrun,  havneby  i  asiatisk  Tyrki,  prov.  Syrien,  24  km. 
s.  f.  Tripolis.   2  500  indb. ;  silkehandel,  vinavl.   Postkontor. 

Battak  (Batak)  el.  Batta,  malajisk  folk  i  det  nord- 
lige Sumatras  indre,  dels  uafhængigt,  dels  underkastet 
hollænderne.  B.  er  smaa  af  vekst,  men  vel  proportio- 
nerede,  kraftige  og  udholdende.  De  bor  i  pælehuse  i 
befæstede  landsbyer  og  ernærer  sig  fornemmelig  ved 
jordbrug.  De  eier  en  rig,  gammel  litteratur,  samlet  i 
manuskripter,  der  holdes  høit  i  ære.  Analfabeter  gives 
ikke.  Merkeligt  er  det,  at  antropofagi  hos  dette  kultiverede 
folk  er  lovfæstet.  Den,  der  gribes  i  legemlig  krænkelse  af 
landsbyforstanderens  hustru,  i  natligt  tyveri  eller  i  lands- 
forræderi, dømmes  til,  ligesom  krigsfanger,  at  opædes. 

Battenberg,   Alexander   af,   se  Alexander   af  B. 

Battenberg,  lidet  sted  i  Preussen,  regjeringskreds 
Wiesbaden.  I  nærheden  slottet  Kellerburg.  Ti  telen  prins 
og  prinsesse  af  B.  erholdt  prins  Alexander  af  Hessens 
morganatiske  gemalinde,  Julie  a  f  B.  (født  Hauke)  og 
deres  børn  (se  Alexander  a  f  B.,  fyrste  af  Bulgarien). 


Ba^tka- Baku  kahn 


768 


Battens  er  norsk  skaaren  trælast  af  en  bestemt  dimen- 
sion  (tykkelse  6.5  å  7.7  cm.,  bredde  15.5  å  18  cm.\ 

Batteri.  1.  Fegtningsenheden  ved  feltartilleriet  og 
betegner  i  almindelighed  et  antal  kanoner,  der  ledes 
under  ét.  Et  moderne  fei  t-b.  bestaar  af  4 — 6  kanoner. 
10—12  ammunitionsvogne,  130—180  mand  og  130—190 
heste.  Det  kommanderes  af  en  kaptein.  Tidligere 
var  kanonantallet  større  og  ammunitionsforsyningen 
mindre.  —  B.  er  ogsaa  navnet  paa  den  befæstning,  h^-ori 
et  antal  kanoner  er  anbragt.  Ved  sterkere  anlæg  lindes 
tvervolde  mellem  kanoneme,  haandmagasin  for  ammuni- 
tionen,  overdækkede  rum  for  betjeningen  og  observatioDs- 
plads  for  chefen.  Ved  permanente  anlæg  staar  kononeme 
nu  oftest  i  pansertaarne.  2.  Opr.  benævnelsen  paa 
det  eller  de  dæk  (rum)  ombord  i  krigsskibe,  hvor  skytset 
var  opstillet  side  om  side  i  kanonporte  (b.-installatioo. 
Nutildags  opstilles  skytset  i  almindelighed  parvis  eUer 
enkeltvis  i  pansrede  taarne  eller  kasemater,  hvorfor  be- 
nævnelsen b.  mere  og  mere  gaar  af  brug.  B.  benyttes 
almindeligst  nu  om  det  samlede  artilleri  ombord.  3.  Se 
Akkumulatorbatteri. 

Battersea  [bdeUsi],  del  af  London  (før  eget  sogn  i 
S.V.,  ved  Themsen,  danner  sammen  med  Clapham  en 
parlamentsvalgkreds.  B.  har  en  berømt  park  og  en  ar- 
beiderbydel  med  mange  smaa  huse. 

Batteux  [batd'],  Charles  (1713—80),  fr.  prest  og 
skribent,  hvis  æstetiske  arbeider  øvede  indflydelse  i 
Tyskland  (se  Gottsched). 

Batthyåny,  berømt  magnatfamilie  i  Ungarn.  1.  Cazi- 
mirz  B.,  greve  (1807—54),  sluttede  sig  til  det  liberale 
parti;  del  tog  1848  med  hæder  i  frihedskrigen  og  ble\ 
efter  uafhængighedserkl æringen  udenrigsminister  i  Kos- 
suths  ministerium.  Efter  katastrofen  ved  Vilagos  flyg- 
tede  B.  til  Tyrkiet  og  derfra  til  Frankrige;  død  i  Paris 
2.  Lajos  B.,  greve  (1809—49),  sluttede  sig  ligeledes  til 
frihedspartiet  og  blev  1848  førsteminister  i  det  ungarske 
ministerium.  Han  vilde  imidlertid  ikke  bryde  med 
Østerrige  og  indgav  sin  dimission;  han  deltog  en  kort 
tid  i  frihedskrigen,  forsøgte  saa  igjen  at  mægle  mellem 
keiseren  og  ungarerne,  men  opnaaede  kun  at  blive 
arresteret.  Han  dømtes  til  at  hænges,  men  undgik  denne 
død  ved  at  tilføie  sig  et  saar  i  halsen.  Man  naiede  sig 
da  med  at  skyde  ham.  3.  Theodor  B.,  greve  (1859—, 
marineofficer,  siden  1889  politiker,  en  af  førerne  for 
forfatningspartiet. 

Battle  [bfétl],  by  i  sydlige  England,  Sussexshire  med 
2  996  indb.  Store  krudtfabriker.  I  nærheden  ruiner  af 
det  prægtige  benediktiner-kloster  Battle-Abbe\%  bygget  af 
Vilhelm  Erobreren  til  minde  om  slaget  ved  Hastinjss 
(1066). 

Battle-Creek   [bcktl  krik],   by  i  de   Forenede    stater, 
staten  Michigan,  ved  Kalamanza-elven,  18  563  indb.  (19(Ki 
Fabrikation   af  landbmgsmaskiner,    møller;  i  nærheden 
sandstensbrud. 

Battu'ta  (ital.),  taktslag.  Ritmo  di  tre  (quatro)  battuk 
betegner  en  hovedr3rtme  af  3  (4)  sammenhængende  takter 
(scherzoen  i  Beethovens  9de  symfoni). 

Batu  khan,  mongolsk  fyrste  (d.  1256);  førte  over 
kommandoen  i  det  seierrige  felttog  mod  Rusland  (1237— 
40)  og  overvandt  1241  i  Ungarn  Fredrik  den  stridbart^ 
af  Østerrige. 


bisque  (?)  f.   15  points  fonid: 
krebscsappe;  aergrelse. 
Bias  ®  m.  bid. 
blssac  (f)  m,  tvereæk. 
bissard  0  m,  slgtebrod. 
BiSBohen  (t)  n,  smule;  bite. 
blsseotion  (f)  f,  halvering. 
Bissen  (^  m.  bite. 
hisser  (f)  forlange,  gi  ve  da  capo. 
bissexe  iD  tveKJønnct. 


bissexte  d]  m.  skuddag. 

blssextil  (f)  skud-. 

blssextile  (e)  skudaar. 

blssig  ®  bidsk. 

blstaa, -Stand  se  hjælpe.  bjælp. 

bister  —  ®  grimmlg  —  ® 
grim,  gruflT,  stern    —   (£)   faronche. 

bistoquet  (?)  m.  pinde<8pil). 

bistouri  (r;  m,  bistoury  © 
operationskniv. 


bistoumer  (D  (ror)drele:  bøle. 

bistre  (?)  m.  sodsTierte. 

bisweilen  ©  sommetider. 

biSKtnlng  —  0  NebensaU  m 
—  ©  subordinate  claose,  propo- 
sltlon  —  (?)  propositton  (n  sub- 
ordonnée. 

bisætte  -  ®  belsetzen  —  ® 
deposit  in  a  vault  —  (f)  dépoaer 
dans  le  caveau. 


bit  @  mnndbld :  Mte ;  (Tb)  bMOc 

bitch  ®  tievc.  tiape 

bite  —  ®  Bisaen  m.  BIsBciMa  a 
-  ®  bit.  morael  -  0  bouobéc  f 
moræan  m. 

bite  @  bide:  narre.  Sb  bU 
bite  In  lnd«etae. 

biting  -  ®  Nebcnaadie  f-e 
matter  of  Moondary  Importanc*  - 


769 


Batnm— Baner 


770 


Batum.  1.  Distrikt  i  rus.  Transkaukasien,  gov.  Kutals, 
Ted  det  Sorte  hav,  3  000  km.*  med  44  000  indb.  2.  Hoved- 
stad i  distriktet  B.,  ved  det  Sorte  hav  og  Baku— Tiflis— 
B-banen  med  28512  indb.  (armeniere,  georgier,  russere, 
tatarer,  tyrkere  o.  s.  v.).  Ud merket  havn,  udførsel  af 
petroleum,  salt,  tømmer,  manganerts  o.  s.  v.,  fabrikation 
af  petroleumsbeholdere.  B.,  som  er  befæstet  garnisonsby  og 
sæde  for  eo  viceguvernør,  blev  tyrk.  i  17  aarh.,  rus.  1878. 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Odessa. 

Banck,  Karl  Wilhelm  (1808—77),  professor  ved 
mosikakademiet  i  Stockholm,  bekjendt  ved  sin  «Haand- 
bof;  i  musikhistorie»,  «Ålmindelig  musiklære»  m.  fl. 

Baudelaire  [bådlærj,  Charles  Pierre  (1821—67), 
fr.  digler,  begyndte  som  kunstkritiker,  skrev  mesterlige 
overssttelser  af  Edgar  Poes  fortællinger  og  udgav  1857 
sin  berømte  digtsAmling  «Les  fleurs  du  mah,  for  hvilken 
han  straks  blev  sat  under  tiltale,  hvad  der  endte  med, 
it  han  for   seks   af   samlingens   digte    blev   dømt    for 

krænkelse  af  sedelig- 
heden.  Blandt  hans 
senere  arbeider  er  «Les 
paradis  artiflciels»  og 
«Petits  poémes  en  pro- 
se  * .  Han  henfaldt  efter- 
haanden  til  nydelsen  af 
haschich,  blev  rammet 
af  hjerneslag  og  hen- 
levede  den  sidste  tid  af 
sit  liv  under  afasi  og 
delvis  lamhed.  B.s  digt- 
ning  er  en  pragtfuld 
blomst  sprunget  frem 
af  moderne  overcivilisa- 
tion.  Hans  digterfysio- 
gnomi  er  præget  af  re- 
ligiøs mysticisme  og 
smertelig,  vellystig,  ner- 
vøs sensualisme,  der 
slaar  over  i  det  perverse, 
ledsaget  af  livstræthed 
og  angstfuld  tomhedsfolelse.  Sterkt  fremtrædende  er  det 
'sataiiiske>  element,  han  saa  det  onde  som  det  naturlige 
hos  mennesket,  hans  digte  bevæger  sig  i  særlig  grad  i 
det  hånlige,  uhyggelige;  samtidig  var  han  skjønheds- 
dyrkcr,  men  den  skjønhed,  som  foresvævede  ham,  var 
ikke  den  levende  naturs,  men  den  ved  kunst  frembragte 
skjønhed.  Han  brød  sig  ikke  om  de  enkle  følelser, 
inen  greb  de  mest  sammensatte  sansefomemmelser,  som 
han  opløste  og  søgte  at  give  det  intenst  nøiagtige,  nuance- 
rige  udtryk.  Han  var  forløber  for  de  senere  tiders  deka- 
denter og  symbolister  og  har  i  det  hele  øvet  stor  ind- 
flydelse  baade  inden  Frankriges  og  andre  landes  litteratur. 
Baudin  ibådét'],  Charles  (1792—1854),  fr.  admiral. 
Idmerkedc  sig  allerede  1812,  tilbød  forgjæves  efter  Wa- 
terloo Napoleon  at  føre  ham  gjennem  de  engelske  kryd- 
dere. Intervenerede  1848  i  den  neapolitanske  revolution. 
Bandin  [badet'],  Eugene  (1853—),  fr.  socialist,  var 
porcellænsarbeider,  blev  16  aar  gl.  dømt  til  fængsel  paa 
gnind  af  sociali.stisk  agitation  og  maatte  1871  flygte  som 
kommunard.  B.  blev  benaadet  1881,  blev  1889  parlaments- 
medlem og  var  minister  for  de  off.  arbeider  1899—1902. 


Charles  Pierre  Baudelaire. 


Wtord  (i)  m,  tkibsniandflfUirn. 

Nttellden  -  ®  wlnxig  (klein) 
~  €)  Uny,  wce:  dlmfnnUTe  -  (?) 
«'«t  ortll.  peUoL 

Bitte  ^  r,  Mimodnlng.  Imd. 
^  Wtte  ®  f,  Mtta  @  pl.  (anket). 

Wtten®bede:  indbyde  bitte! 
*w  M«  «od : Ja  tak ;  ingen  aani 
Mtter  -  @  bitter,    berb  - 


bitter:  (amag  o.  1.)  acrid  —  (D 
amer,  algre,  Acre,  accriac;  (om 
flcndakab)  achamé. 

bitter  8b  -  ®  Bitter  m  -  ©  (a 
glaae  of)  bitten  —  0  amer,  bitter  m. 

bltterhed  -  ®  Bltterkeit  f  -  (g) 
bittemeaa,  acrlmony  —  ©  amer- 
turoe.  ai|{reur  f. 

bitterlla  -  ®  bitterilch  -  © 
bltterly  —  ©amérement;  (pleurer) 

25  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


bitord— bizarre 

Baudl88in,  WolfHeinrichv.  U  579— 1646),  t.  gene- 
ral, deltog  under  Fredrik  af  Pfalz  i  slaget  ved  det  Hvide 
bjerg  1620.  1625  gik  han  i  dansk  tjeneste,  kjæmpede 
tappert  under  Kristian  IV,  men  holdt  saa  slet  mandstugt 
paa  tilbagetoget  gjennem  Jylland,  at  han  blev  afskediget. 
1629  gik  han  i  svensk  tjeneste  og  udmerkede  sig  i 
trediveaarskrigen.  Gik  1635  i  tjeneste  hos  kurfyrsten  af 
Sachsen,  men  blev  haardt  saaret  ved  beleiringen  af 
Magdeburg  (juni  1636)  og  maatte  gaa  over  i  diplomatisk 
virk.somhed. 

Bauditz,  Sophus  Gustav  (1850—),  d.  forfatter, 
slog  1889  igjennem  med  en  novellecyklus  «P^ortæl Unger 
fra  skovridergaarden»;  romaner  som  «Krøniker  fra  gar- 
nisonsbyen» (1892)  og  «Hjortholm»  (1896)  forøgede  i  de 
følgende  aar  sin  forfatters  popularitet.  Der  gaar  en  lys 
og  elskværdig  tone  gjennem  B.s  arbeider,  uden  at  de 
dog  røber  noget  dyberegaaende  syn  paa  livet;  høiest 
naar  han  i  sine  naturskildringer,  som  er  friske  og 
karakteristiske. 

Baudrillart  fbådrijår],  Henri  JosephLéou(1821 
— 92),  fr.  socialøkonom,  universitetslærer  og  forfatter  af 
en  rskke  værdifulde  skrifter.  Blandt  disse  er  at  merke 
en  fængslende  «Luksuslens  historie»  (4  bd.  1878 — 80)  og 
en  fortræfTelig  skildring  af  «Frankriges  landbefolkning» 
(3  bd.  1880—88). 

Baudry  [bådrV],  Paul  Jacques  Aimé  (1828—86), 
fr.  maler,  var  en  elegant  og  dygtig,  men  noget  akademisk 
I   kunstner,   der  særlig   er  blevet   bekjendt  ved   de   store 
I   tagmalerier  i  Operaen  i  Paris. 

,  Bauer,  Bruno  (1809—82),  t.  kritisk  teolog.  Efter 
at  være  blevet  privatdocent  i  Bonn  begyndte  han  en 
radikal  kritik  af  den  evangeliske  overlevering,  der  for- 
kastedes som  et  produkt  af  «urevangelisten  Markus' 
selvbevidsthed».  1842  blev  retten  til  at  holde  teologiske 
forelæsninger  berøvet  ham.  Derefter  bosatte  han  sig 
i  Rixdorf  ved  Berlin,  hvor  han  skrev  talrige  historiske 
og  senere  ogsaa  bibelkritiske  arbeider. 

Bauer,  Caroline  (1828—),  f.  i  LQtjenburg,  Holsten, 
blev  i  1855  lærerinde  ved  fru  Autenrieths  pigeinstitut  i 
Kra.  1861—69  egen  pigeskole  i  Drammen.  1869  overtog 
hun  Autenrieths  pigeskole  i  Kra.,  som  fra  1872  fik  hendes 
navn  og  fra  1877  ud  videdes  med  en  «skole  for  voksne  ele- 
vers videre  uddannelse»,  nærmest  beregnet  paa  vordende 
lærerinder;  fra  1879  fik  den  middelskoleeksamensret. 
Hun  indehavde  denne  skole  til  1892,  da  den  blev  over- 
taget  af  J.  K.  Berle. 

Bauer,  Caroline  (1807—78),  t.  skuespillerinde,  de- 
buterede  1822  i  Karlsruhe,  optraadte  1824—29  j  Berlin, 
blev  1829  morganatisk  gift  med  prins  Leopold  af  Koburg, 
men  vendte  tilbage  til  teatret,  da  han  blev  konge  i 
Belglen  1831.  1835—44  var  hun  knyttet  til  hofteatret  i 
Dresden,  men  egtede  saa  en  polsk  greve  Broel- Plater  og 
levede  senere  i  Schweiz.  Hun  har  skrevet  sine  teater- 
erindringer,  og  efter  hendes  død  udkom  «Aus  dem  Leben 
einer  Verstorbenen»  (Berlin  1878 — 80),  der  vakte  stor 
opsigt. 

Bauer,  Georg,   se  Agricola,   Georg. 

Bauer,  Louis  Agricola  (1865—),  fra  1899  ansat  i 
Washington  ved  «U.  S.  coast  &  geod.  survey»,  redigerer 
siden  1896  det  Internationale  tidsskrift  «Terrestrial 
magnetism  &  atmospheric  electricity». 


I  å  chaudcs  larmes;  exoenlvement 
(ftnold). 

bitter-salt  le)  engelsk  salt. 

Blttganfi  (I)  m,  processlon. 
Bittgesuon  n.  banskrlft  * 

BittsteUer  0  m,  ansøger,  sup- 
plikant. 

bitten  (F)  m,  slUmlknegt. 

bitume  (D  m,  bltumen  @  as- 
falt, Jordbeg. 


blvaane  i 

bivalve  (o)  musling;  toskallet: 
toklappet. 

biveau  (f)  m,  vinkdmaaler. 

bivole  ©  r.  skillevei. 

blvonac  ®  &  (f)  m.  blvonak. 

bivouao  (g),  bivouaquer  (?) 
leire  sig. 

bizard  %  nellik. 

bizarre  ®  besynderlig. 


771 


bizarrerie— blaa 

Bauernfeind,  Carl  Maximilian  von  (1818—94), 
fra  1846  professor  i  geodæsi  og  ingeniørvidenskab  ved 
MQnchens  tekniske  høiskole,  senere  høiskolens  direktør, 
har  bl.  a.  skrevet  en  bckjendt  bog:  «Elemente  der 
Vermessungskunde». 

Bauernfeld,  Eduard  von  (1802—90),  østerr.  for- 
fatter, har  særlig  gjort  sig  bekjendt  som  produktiv  og 
talentfuld  lystspildigter,  var  i  besiddelse  af  vid  og  lune, 
havde  et  sikkert  greb  paa  skildringen  af  de  høiere  sam- 
fundskredse,  berørte  ogsaa  dagens  spørsmaal.  Blandt 
de  bedste  og  mest  kjendte  af  hans  stykker  er  «Die  Be- 
kenntnisse»,  «Burgerlich  und  romantisch»,  «Grossjåhrig», 
«Krisen» f  «Aus  der  Gesellschaft»,  «Moderne  Jugend». 

Baug)  forreste  del  af  et  skib.  B.  betegner  ogsaa 
skibets  runding  paa  siderne  forud  (styrbords  og  bagbords 
baug).  B.-baand,  svære  knær,  af  jern  eller  træ,  som 
til  styrkelse  af  skibets  baug  og  sider  lægges  fra  baug- 
sprydets underkant  paa  den  indenbords  klædning  ned  til 
banjerdækket. 

Baugspryd  (ogsaa  udt.  -sprøit),  sjøudtr..  et  rundholt 
omtrent  saa  tykt  som  en  mast,  ligger  i  skråa  stilling  et 

stykke  ud  over  skibets 
forstævn ;    dets    forlæn- 
gelse  dannes  af  kl>rver- 
bommen  (s.  d.).     B.  og 
kl3rverbom     kan    ogsaa 
gjøres  af  ét  stykke  træ. 
Til  b.  befæstes  forskjel- 
lige stag  for  fokkemast 
og  mærsestang.    B.  fast- 
K^  boltes  til  stævnen  og  an- 
^     dre  af  skibets  faste  dele. 
I  underkant  støttes  det 
a.  Bnugspr>'d.  b.  Bnugstag,  vaterstag.  nedover  til  stævnen  med 

baugstag  og  vaterstag. 
og  J.  Bauhin,  s.  d. 
Bauhih  [båhæ'],  Caspar  (1560—1624),  botaniker  og 
mediciner,  f.  i  Basel,  vandt  et  stort  navn  som  anatom 
og  har  paavist  den  Bauhinske  klap  (valvula  Bimhini) 
mellem  tynd-  og  tyktarm.  Ogsaa  hans  botaniske  ar- 
beider er  betydelige.  —  Hans  broder  Johann  B.  (1541 — 
J613),  læge,  var  ogsaa  bekjendt  som  botaniker. 

Bauhl/nia  (opkaldt  efter  C.  og  J.  Bauhin),  en  150  arter 
stor,  tropisk  slegt  af  belgplan- 
ternes orden.  De  er  altid  træ- 
agtige  og  oftest  lianer,  som 
klatrer  høit  op  imellem  ur- 
skogens trær  ved  hjælp  af  ran- 
ker. Stænglerne  er  flade,  af 
eiendommelig,  anomal  bygning 
og  ofte  bølgede  paa  en  merkelig 
maade,  hvilket  har  skaffet  dem 
navnet  «abetrapper».  Enkelte 
arter  anvendes  i  troperne  som 
lægemidler. 

Bau'ki8,  se  Filemon. 
Baumann,   Elisabeth,   se 
Jerichau. 

Baumann ,  Hans  Adolf 
Victor  (1870 — ),  n.  marine- 
officer,  næstkommanderende  og  Rnuhinia. 


Bauemfeind— Baumgartner 


772 


Bauh.,  bot.  forkortelse  for  C. 


fører  af  «Fram»  under  den  Sverdrupske  (2den  «Fram»- 
ekspedition  1898 — 1902  (s.  d.),  hvor  alle  observationer  og 
bestikopgjør  vedkommende  skibet  blev  udført  af  H. 
Han  foretog  talrige  slædeture  for  at  bestemme  længde 
og  bredde  for  mere  fremtrædende  punkter;  detalj maalin); 
har  han  foretaget  bl.  a.  af  B.s-fjord  (stor  fjord  paa 
Kong  Oscars  land,  77 — 78°  n.  b.,  ind  fra  Norskebugten . 
hvor  han  opdagede  kulleier  rige  paa  forsteninger  B 
begyndte  koffardifart  1886,  gik  ind  i  marinen  1889.  blev 
kaptein  1900. 

Baumann,  Oskar  (1864— 99),  fremragende  østenigsk 
Afrika -reisende  og  geograf.  Deltog  1885  i  Lenzs  Emin 
pasha-ekspedition  opover  Kongo  til  Stanley  Falls,  hvor 
han  paa  grund  af  sygdom  maatte  vende  om;  besøgte 
paa  hjemveien  1886  den  spanske  ø  Fernando  P6o.  Tog 
1888  del  1  Meyers  ekspedition  til  Kilimandjaro,  uoder- 
søgte  1890  landet  Usambara  og  Pore* bj ergene,  gjen- 
nemforskede  1891—93  den  nordlige  del  af  tj^k  Osl- 
Afrika  helt  til  Nilens  kildeegne  mellem  Victoria-  og 
Tanganjika-sjø.  Siden  1896  var  han  østerrigsk-ungank 
konsul  paa  Sansibar.  —  Efter  B.  er  opkaldt  B.  spitze 
i  tysk  Togo-land  og  B.-golf  paa  Victoria-sjøens  øslkvst 
i  tysk  Øst- Afrika. 

Baumbach,  Max  (1859—),  t.  billedhugger,  elev  af 
R.  Begås,  i  hvis  smag  han  har  udført  en  række  officielle 
billedhuggerverker  (bl.  a.  i  Sicgesallé,  Berlin],  der  har 
skaffet  ham  udmerkelse  som  professor  og  medlem  af 
akademiet  i  Berlin. 

Baumbach,  Rudolf  (1840— 1905),  t.  digler,  et  egtc 
lyrisk  talent,  let  og  livsglad,  gjorde  sig  bemerket  med 
sin  poetiske  fortælling  «Zlatorog»  og  slog  igjennem  med 
sine  bekjendte  «Lieder  eines  fahrenden  Gesellen*  .1878. 
udgav  derefter  den  fine  digtning  «Frau  Holde»  .1880. 
«Spielmannslieder»,  «Abenteuer  und  Schwånke*  m.  m . 
hvor  han  viste  baade  stemning  og  evne  til  at  gribc  tonen 
fra  gamle  folkeviser  og  historier. 

Baumé  /Mmé?/,  A  n  t  o  i  n  e  (1 728—1804),  apoteker  i  Pari^ 
opfandt  areometerskalaer,  som  endnu  bruges.  For  væd- 
sker  lettere  end  vand  svarer  10°  B.  til  specifik  vegt - 
1,  og  gradtallene  stiger  for  aftagende  vegt.  For  vædsker 
tungere  end  vand  svarer  0  °  B.  til  specifik  vegt  —  1.  «K 
gradtallene  stiger  for  tiltagende  vegt. 

Baumgartner,  Alexander  (1841—),  t.  litteratur- 
historiker,  f.  i  Schweiz,  bosat  i  Holland,  har  bl.  a.  leveirt 
en  lærd  «Geschichte  der  Weltliteratur»,  end  videre  arbeidt-r 
over  den  hollandske  digter  «Joost  van  den  Vondel>  (^ 
over  «Lessings  religl6ser  Entwickelungsgang»  og  ^Goethe 
Sein  Leben  und  seine  Werke».  Han  har  bl.  a.  ogsai 
studeret  skandinavisk  litteratur  og  skrevet  «Nordisctie 
Fahrten»,  reiseskildringer  fra  Island  og  Skandinavien 

Baumgartner,  Andreas  von  (1793—1865,  esterr 
naturforsker  og  statsmand,  redigerede  1826—37  «Zeit- 
schrifl  fflr  Phys.  und  MatHematik»  og  var  1848-w 
østerrigsk  minister. 

Baumgartner,  GallusJakob  (1797— 1869),  scli\»Ti 
zisk  politiker,  blev  1825  medlem  af  raadet  i  St.  Gall<i 
var  virksom  ved  forfatningens  omdannelse  i  demokratis^ 
aand  og  blev  St.  Gallens  præsident  (landammann  << 
kantonens  repræsentant  paa  forbundsdagen,  hvor  han  wr 
en  ivrig  modstander  af  det  katolske  kleresi,  ind  til  lun 
1841   brød   med  sin   fortid   og  gav  sig  til  at  arbeide  ur 


bizarrerie  <f)  r.  besynderllghed. 
bjeffe   -    (t)  kUnen.  belfern  - 

^J.*'P.~  ®  Japper. 

bjelde  -  ®  Schelle  f  -  ® 
Jingle.  litUe  beil  —  0  grelot  m: 
clochette,  sonette  f;  (ko-)  sonnaille  f. 

bjelke  -  ®  Balken  m  -  ej 
beam.  (stor)  balk  —  (f;  poutre  f; 
(tag-)  solive  r. 

bjerg  M  berg. 


blerR  -  ®  Birke  f  -  @  birch 

—  (f)  boaleau  m. 

bjørn    —    0  BAr  m    —  @  bear 

—  (£)   ours  m:    (aKtron.)    Ourae    f. 
bjørnebær   —    0   Bflrentraabe  f 

—  (e)    bearberry    —    ($)    raisin  (m) 
d'ourB. 

blaa    -    0   blaa    -    @    blue: 
(ener  slag)  black  -  0  bleu ;  (hlm- 


mel-)  azuré,  d'azar:  (af  kalde) 
▼lolet;  (erter  slag)  poché,  en  oom- 
pote.  blaabær  -  0  Hcldelbeere  f 
-  (e)  bllberry.  whorUeberry  -  iX) 
myrtiiie  f.  blaaklokke  -  ® 
rundblilttrtge  Glockenblume  f  — 
Æ)  bluebell  —  0  campanule  fCbleue). 
blaakraake  -  0  Saatkrflhe  r  - 
@  rook  —  0  fheux  m.  blaa- 
mandag    -   0  blaaer  Mootag  — 


%  Saint  Mondav  -   f    WpH  «*•' 
Lundl.     blaaskjæl  -   T  ^^ 
muachel    f    —    ^    mu«»H 
moule  f.     blaaaort  -   t   bi»^ 

schwarz     —    @    bluisb    hlaek 
0    (d'an)    bleu    nolrAtre.     W»»* 
Btrønpe  —  0  Blaiwtmmpf  m 
g)  blue-atocklng  -   f   b«k-l>Jw  « 

blaasyre  —  0  Biausåarr  r  -  *• 
prunic  add  —   0  acåde  '»'  P^* 


773 


Baun— Bavian 


774 


jesuiterne.  1847  fordreves  han  fra  landet,  men  vendte 
1848  tilbage,  erklærede  sig  for  den  nye  forbundsregjering 
og  blev  paa  ny  landammann  i  St.  Gallen.  Han  har  skrevet 
«Die  Schweiz  in   ihren  Kåmpfen  und  Umgestaltungen». 

Baun,  vedstabel  paa  høider,  hvilke  tændtes  som  vare- 
tegn  ved  fienders  ankomst,  er  en  dansk  form  af  det  oldn. 
Mlrn.  tegn,  merke,  der  igjen  er  identisk  med  ba  ake,  s.  d. 

Baunagar.  1.  Britisk  tributstat  i  Forindien,  præsi- 
deatskab  Bombay,  7  407  km.'  med  464  671  indb.  (1891), 
avl  af  bomuld.  2.  Hovedstad  i  staten  paa  halvøen 
Kathiavar  ved  Cambaybugten,  57  653  indb.  (1891,  van- 
skelig tilgjængelig  havn,  bomuldsindustri  og  handel 
med  bomuld. 

Baur,  Ferdinand  Christian  (1792—1860),  t. 
protestantisk  teolog,  blev  1826  professor  i  historisk 
teologi  i  Tubingen  og  virkede  i  dette  embede  til  sin 
åød.  B.s  teologiske  betydning  beror  paa  at  have  ind- 
iedet  en  historisk  undersøgelse  af  kristendommen  ud 
fra  indre  grunde.  Hans  egen  historiske  betragtning  var 
bestemt  af  den  hegelske  filosofi.  Fra  denne  havde  han 
laant  det  treleddede  skema,  gjennem  hvilket  han  lærte, 
at  kristendommen  havde  udviklet  sig.  Oprindelig  her- 
skede en  jødekristelig-nomistisk  retning,  repræsenteret  af 
de  12  apostler.  I  modsætning  til  denne  fremkom  en 
hedningekristelig-lovfri  retning  med  Paulus.  Disse  be- 
kjæmpede  en  tid  hinanden,  indtil  de  omsider  forenedes 
i  den  katolske  kirke.  De  nytestamentlige  skrifter,  af 
hvilke  B.  kun  anerkjendte  Romerbrevet  de  to  breve  til 
Korinthieme  og  Galaterbrevet  samt  Johannes'  aabenbaring 
som  apostoliske,  er  de  litterære  vidnesbyrd  om  denne 
ndMklingsgang.  B.  samlede  mange  disciple,  med  hvem 
ban  dannede  den  saakaldte  TQbingerskole,  som  navnlig 
bbrastrede  fra  1835—48.  Nu  har  denne  opfatning  i 
det  væsentlige  kun  historisk  interesse. 

Baus,  norsk  ord  for  «stolt,  kjæk»,  eg.  svulmende  (sml. 
tbaasen,  svulme). 

Banschinger.  l.  Johann  B.  (1834—93),  t.  mate- 
matiker og  bygningstekniker,  blev  1868  professor  ved 
den  tekniske  hølskole  i  Munchen,  hvor  han  konstruerede 
sindrige  apparater  til  prøvning  af  byggematerialers  styrke 
0.  vv.  Han  har  skrevet  adskillige  verker.  —  2.  Julius 
B.  1860 — \  t.  astronom,  søn  af  ovenst.,  blev  1886  obser- 
^tor  i  Munchen,  1896  professor  ved  universitetet  i 
Berlin.  Er  ogsaa  direktør  for  det  astronomiske  regne- 
institut  i  Berlin. 

Bant  er  opr.  det  engelske  bouif  about  (omkring,  rundt). 
Et  skib  «gaar  baut»,  «gjør  baut»,  naar  det  styres  op 
mod  \inden  og  ved  hjælp  af  sin  fart  (og  ved  manøvre- 
ring med  seilene)  bringes  til  at  gaa  rundt  i  en  bue,  saa 
det  tilsidst  faar  vinden  ind  fra  den  anden  side;  denne 
maade  at  vende  paa  kaldes  at  «stagvende»  («gaa  over 
stag»}.  At  baute  (krydse)  er  at  seile  frem  i  siksak 
paa  skråa  mod  vinden  og  saa  nær  dennes  retning  som 
muligt  («bidevind»,  s.  d.).  En  b.  (eller  et  slag)  kaldes 
det  stykke,  man    seiler  mellem  hver  gang,  man  vender. 

Bauta,  en  sproglig  ganske  urigtig  fork.  af  bautasten. 

Bautain  /M/*7,  Louis  Eugene  Marie  (1796— 
1867),  fr.  romersk-katolsk  teolog,  f.  i  Paris,  blev  1816 
professor  ved  gymnasiet  og  nogle  aar  efter  ved  universi- 
tetet i  Strassburg.  Da  han  lærte,  at  fornuften  ikke 
t^n  bevise  Guds   tilværelse   og  sjælens   udødelighed   og 


biaalig-blad 

forkastede  den  skolastiske  filosofis  metode,  kom  han  i 
strid  med  sin  kirkelige  øvrighed.  Omsider  lod  han  sig 
bevæge  til  at  tilbagekalde  sin  lære  og  drog  dcrefter  til 
Paris,  hvor  han  levede  som  høit  anseet  prest  og  lærer 
til  sin  død. 

Bautasten,  oldn.  betegnelse 
for  utilliuggen  mindesten  af  obe- 
liskform,  anvendtes  som  grav- 
minde  allerede  i  broncealderen, 
men  blev  særlig  almindelig  i 
vikingetiden.  B.  er  aldrig  for- 
synet med  indskrift,  men  har 
undertiden  enkelte  indridsede 
figurer,  f  eks.  kors.  I  Norge  og 
Sverige  er  b.  almindelige,  i 
Danmark  sjeldnere,  vel  fordi 
passende  materiale  der  savne- 
des.  I  vor  tid  er  skikken  gjen- 
optaget,  og  b.  anvendes  ofte  som 
gravmonumenter  eller  minde- 
støtter. 

Bautzen,  by  i  kongeriget 
Sachsen,  ved  elven  Spree,  29418 

indb.,  jembaneknudepunkt 
( Dresden  —  G6rlitz ).  Betydelig 
industri :  uid-  og  klædesvarer, 
papir,  jern,  maskiner,  betydelig 
handel.  B.  er  omgivet  af  gamle 
mure  med  taarne,  vakkert  raad- 
hus,  domkirke,  slottet  Ortenburg, 
mange  skoler,  garnison.  Na]>o- 
leons  seier  over  russere  og 
preussere  20—21  mai  1813. 

Banx,  Les  [le  båj,  landsby 
i  sydøstlige  Frankrige,  depart. 
Bouches-du-Rhdne  (Provence), 
ved  foden  af  et  fjeld,  200  indb.,  ser  med  sine  huse,  sin 
gamle  fæstning  og  mure  ud  som  en  middelaldersk  by; 
slot  fra  11  aarh.  og  kirke  fra  12  aarh.  I  trubadurtiden 
var  baronerne  af  B.  en  af  Provences  bekjendteste  slegter. 

Bauxi't  el.  beauxi't,  mineral,  som  tindes  i  rode,  gule 
eller  hvide  kornagtige  eller  leragtige  masser  og  hoved- 
sagelig  bestaar  af  aluminiumhydroksyd  forurenset  med 
større  eller  mindre  mængder  af  Jernsilikat.  Det  anvendes 
til  fremstilling  af  aluminium  og  aluminiumforbindeiser 
samt  til  ildfaste  lervarer.  Mineralet  har  sit  navn  efter 
byen  Baux  i  sydøstlige  Frankrige,  hvor  den  vigtigste 
forekomst  findes. 

Bavåria  (lat.  navn  for  Bayern)  kaldes  en  kolossalstatue 
(figuren  vel  20  m.)  med  indvendige  trappeanlæg,  der,  ud- 
ført  af  Schwanthaler,  i  1850  blev  afsløret  ved  MQnchen. 

Bavai  [bavæ']^  by  i  nordlige  Frankrige,  depart.  Nord, 
ved  nordbanen,  1910  indb.  (1901).  Jern-  og  kobberhytter, 
su kkerfabri kation.  B.  er  nerviernes  gamle  hovedstad 
Bagacum;  i  den  romerske  keisertid  var  den  en  af  det 
belgiske  Gallieiis  største  byer,  hvorfra  der  førte  syv  veie; 
her  findes  endnu  indskrifter,  ruiner  af  bad,  vandled- 
ninger o.  s.  v. 

Bavian,  mand,  der  er  sat  til  vagt  i  en  baad,  medens 
resten  af  besætningen  er  borte. 

Bavian,  landsby  i  tyrk.  Asien,  vilajet  Mosul,  30  km. 


iKot.  af  Ltz.  L.  Bryn.  Larvik.) 

Bautasten,  7'/i  alen  høi,  ved 

Hasle  i  Tjølling,  Jarlsberg. 

Kaldes  nu  «Halvdan  Hvit- 

bcins  bautasten*. 


»lque.    blaavels  -  (D  blåne  Ane- 
»«»  -  @  blue   anemone   -   (?) 

»>*P«lknie  f. 

blaaiig,  blaaactlg  -  ®  biau- 
0«h  -  *)  bloifth  -  ®  bleuAtre. 

blaane  -  ®blau  werden,  win: 
J^h  blånen  -  @  beoome.  look 
Ww  -  ^  demiir  bien.  blenlr. 

Diaar  m  ttnr.  kaste  en  blaar 
1  øiaeoe  -  ®  «im.  Sand  In  die 


Auffen  -  streaen  —  (^  throw  dust 
Into  one'»  eyes  —  ®  jeter  de  la 
poudre  aux  yeux  de  q. 

blab  @  udplapre;  sladre. 

blaoh  Ønad.  Blachfrost  m. 
barft-ost. 

black  ^  sort ;  neger :  (vb)  svierte. 
black-amoor  morian.  blaok- 
ball  udelukke  (ved  afstemnlng)  = 
blaokbottler  (?).    black-beetle 


kakerlak.  bUck-berrybJømebmr. 
blaok-blrd  aorttrost.  black(-) 
board  vieKtavie.  blaok-oo<pk 
aarhane.  black-currant  soleier, 
black-friar  sortebroder.  domlni- 
kaner.  black-lead  blyant,  black- 
mail  slkkerbedsafgin.  black- 
pudding  blodpølse,  blacksmith 
grovsmed,  blackthom  slaape- 
torn. 


blaoken  @  sværte:   fomoørkcs. 

blackguard  (e)  tOofellst.  pøbel. 

blackfng  ®  blanksvwrte. 

blacklsn  0  sortladen. 

blaoknesB  @  sorthed. 

blad  -  ®  Blått  n:  (kniv-)  Klinge 
f;  (aare-)  Schaufel  f;  (avls)  Zeitung  f 
—  @  leaf;  (kniv-,  aare-,  sag-)  blade; 
(avls)  (new8)paper  —  (?)  feulUe  f; 
(I   bog)    feuillet   m;    (kniv-,    sag-) 


775 


bladder— blaireau 

0.  f.  Mosul.  Gamle  assyriske  relieffer  hugget  ud  1  Qeldet 
og  en   indskrift  fra  kong  Sanheribs  tid  (705—681  f.  Kr.). 

Bavianer  CcynocephalusJ  hører  til  hundeaberne,  har 
en  lang  snude,  kraftig  tandbesætning  og  vel  udviklede 
kindposer.  Store,  sterkt  farvede  sædeknuder,  halen  hos 
nogle  arter  lang,  hos  andre  kort.  For-  og  baglemmer 
er  omtrent  lige  lange,  hænderne  vel  ud  viklet  og 
sterke.  B.  lever  i  Afrikas  og  Årabiens  klippeegne,  oftest 
sammen  i  store  flokke.  Er  dristige  og  vilde.  —  Noglc 
af  de  vigtigste  arter  er  mandrillen  (c.  mormon),  babuinen 
(c.  babuin)  og  hamadryas-b.  (papio  hamadryas),  som 
opnaar  menneskestørrelse.  B.  spiller  en  stor  rolle  i 
folkesagnene  i  de  egne,  hvor  de  lever,  og  de  gamle 
ægyptere  ærede  dem,  balsamerede  og  maiede  dem.  Se 
planche  Aber. 

.  Bawean  (Lubok),  hollandsk  ø  n.  f.  Java,  ca.  200  km.' 
med  30  000  indb.  (JavanesereX  bjergfuld,  men  ganske  frugt- 
bar.  Beboerne  lever  mest  af  sjøfart  og  handel.  Vigtigste 
by  er  Sangkapura  med  6  700  indb. 

BaXy  Ernest  Belfort  (1854 — ),  eng. socialøkonomisk 
og  filosofisk  forfatter.  B.  har  studeret  filosofi  bl.  a.  i 
Tyskland  og  er  advokat.  Sammen  med  socialidealisten 
William  Morris  grundlagde  han  1885  de  moderate  socia- 
listers  sammenslutning,  «The  socialist  league»,  fra  hvil- 
ken han  senere  skilte  sig  ud  for  at  gaa  over  til  social- 
demokraterne.  B.  har  i  bøger  og  presse  udfoldet  en 
fmgtbar  forfottervirksomhed  i  socialhistoriske  og  social- 
etiske  emner;  han  er  en  aandfuld  og  kundskabsrig  kri- 
tiker og  en  udmefket  skribent. 

Baxter  lbæ'xtd],  Richard  (1615—91),  eng.  nonkonfor- 
mistisk  prest,  blev  1641  prest  i  Kidderminster,  hvor  en 
stor  menighed  blomstrede  op.  Han  sluttede  sig  til  den 
puritanske  reisning  under  Cromwell  og  tjente  tre  aar 
som  feltkapellan  i  parlamentshæren.  Under  en  heftig 
sygdom  i  1647  paabegyndte  han  sin  berømte  bog  «De 
helliges  evige  hvile»,  som  udkom  1649  (dansk  overs.  Kbh. 
1846).  Da  uniformitetsakten  udkom  (1662),  traadte  han 
ud  af  statskirken  og  blev  gjenstand  for  mange  forfølgelser. 

Bay,  Edvard  (1867—),  d.  zoolog,  tog  del  i  den 
Sverdrupske  polarekspedition  1898—1902. 

BayamO)  by  paa  østsiden  af  øen  Cuba  ved  en  bielv 
til  Rio  Canto  og  kanalen  B.;  dyrkning  af  sukkerrør. 

Bayard  [bajår],  Jean  (1796—1853),  fr.  forfatter,  en 
af  Scribes  medarbeidere,  skrev  ogsaa  sammen  med  fiere 
andre,  har  leveret  en  mængde  lettere  lystspil,  «Le  pére 
de  la  débutante»  («Hun  skal  debutere»),  «Le  gamin  de 
Paris»,  «La  fille  de  Tavare»,  «La  perle  des  maris»,  «Un 
fils  de  familie»,  «Le  mari  å  la  campagne»,  «Pas  de 
fumée  sans  feu»,  den  komiske  opera  «La  fille  du  regi- 
ment» o.  s.  v.  Flere  af  disse  stykker  er  spillet  paa 
norske  scener. 

Bayard  [bajdr],  Pierre  du  Terrail  (1476—1524), 
«ridderen  uden  frygt  og  dadel»,  fr.  hærfører,  ud  merkede 
sig  ved  snarraadigt  mod  i  franskmændenes  krige  i  Italien. 
Efter  slaget  ved  Marignano  1515  modtog  Frants  I  ridder- 
slaget  af  ham.  B.  er  typen  paa  den  frygtløse,  høviske  ridder. 

Bayard  [baVddJ,  Thomas  Francis  (1828—98), 
norda  mer.  politiker,  var  1880  og  1884  kandidat  til  præ- 
sidentværdigheden.  Da  Cleveland  seirede,  blev  B. 
udenrigsminister  (1885 — 89).  Tilhørte  som  politiker 
demokraterne. 


Bavianer— Bayern 


776 


lame  f:  (aare-)  pale  f;  (aTls)  Jour- 
nal m,  feuiiie  f.  (synge,  spille) 
fra  bladet  —  ®  vom  BlaUe  — 
(£)  Off:  at  (Hnt)  altfht  -  (?)  å  livre 
ouvert.     bladet  har  vendt  sig 

-  0  da»  Blatt  bat  «leh   gewendet 

—  ^  the  tables  have  tumed  —  ® 
la  chanæ  (le  vent)  a  toumé.  tåge 
bladet  fra  munden  —  (£)  keln 
Blatt  vor  den  Mund  nehmen  —  (g) 


tpeak  out,  speak  one'a  mind  —  (D 
trancher  le  mot:  parler  flranche- 
ment.  bladlus  —  (D  Blattlaus  f 
—  (e)  plantlouae,  pueeron,  aphis  — 
®  pueeron  m. 

bladder  (e)  bleere. 

blade  -  ®  blftitem  -  @  turn 
over  the  leavea  —  (?)  feullleter. 

blade  ^)  blad:  rask.  flot  fyr. 
blade*bone  skulderblad. 


Bay  city  [be  sVtiJ,  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Michigan,  ved  Saginaw-elven,  lidt  ovenf.  dennes  udiøb  i 
Huronsjøen,  27  628  indb.  (1900).  Sagbrug,  saltverker 
fiskeri,  udførsel  af  saltfisk,  skibsfart. 

Bayer,  Johann  Christoffer  (1738—1812),  blomster- 
maler,  f.  i  NArnberg,  indkaldt  til  Danmark  1768.  Fion 
danica-stellets  dekoratør. 

Bayer,  Johannes  (1 572-- 1625),  t  astronom  og  ad- 
vokat, udgav  i  sin  «Uranometria»  (1603)  de  første  himmel- 
karter, hvor  alle  af  Tyge  Brahe  observerede  stjerner 
optoges  og  betegnedes  ved  græske  og  latinske  bogstarer. 
begyndende  forfra  i  hvert  stjernebillede,  hvilke  betegDciser 
end  nu  bruges. 

Bayern,  kongerige  i  sydlige  Tyskland,  bestaar  af  to 
dele :  det  egentlige  B.  og  Pfalz.  Det  eg.  B.  ligger  mellem 
Østerrige  (s.  og  ø.),  Baden,  Wurttembcrg,  Hessen  v.). 
Preussen,  Thtlringen,  Sachsen  (n.),  Pfalz  mellem  Baden, 
Elsass,  Hessen  og  Preussen.  Kongerigets  størrelse  er 
75  871  km.*  med  6  513000  indb.  (86  pr.  km.*).  L«ngst  i 
s.  er  landet  opfyldt  af  de  nordlige  kalkalper.  Det  er 
naturskjønne  egne  med  høie  IJelde,  dybe  dale,  rivende 
elve  og  blaa  sjøer.  V.  f.  Lech  ligger  Allgåueralperne 
(høieste  top  Hochvogel  2  600  m.),  mellem  Lech  og  Inn 
de  Bayerske  Alper  (Zugspitze,  Tysklands  høieste  top. 
2  964  m.),  i  sydøstlige  hjørne  Berchtesgadener  Alperne 
(Watzmann  2  714  m.).  Ved  Alpernes  nordlige  fod  er  der 
store  skoge,  græsgange,  myrer  (Moorenj  og  flere  større 
indsjøer,  dalene  er  fladere,  IJeldene  lavere.  Disse  egne 
udgjør  den  sydlige  del  af  den  Sch wabisk- Bayerske  bøi- 
slette  (middelhøide  5  h  600  m.),  et  bølgeformigt  høiland. 
som  skraaner  jevnt  nedad  mod  Donaus  dal.  Høisletten 
er  bedækket  med  løse  jordlag  (sand,  kalk,  rullesten  o.  s.  v . 
I  de  brede  dale  er  der  akerland  og  store  myrer;  flademe 
mellem  dalene  er  mest  tørt  græsland  (Heiden).  —  Landet 
n.  f.  Donau  hører  til  det  mellemeuropæiske  aasland.  Det 
gjennemskjæres  af  flere  som  regel  skogklædte  fjeldkjeder 
(aaser)  med  hovedretning  s. — n.  Længst  i  ø.  (ved  gr«n- 
sen  af  Bdhmen)  B6hmerwald  (Arber  1500  ro),  som  mod 
n.  gaar  over  i  Fichtelgebirge  (Schneeberg  1 100  m.)  og 
Frankenwald  (mod  ThOringen),  længer  v.  Frank iske  Jun. 
Franken h5he,  Steigerwald  (s.  f.  Main)  og  Hassberge  n.  f. 
samme)  og  endelig  længst  i  n.v.  Hohe  Rdhn  (mod  Preus- 
sen) og  Spessart  (mod  Hessen).  Mellem  BdhmenK-ald  og 
Frankiske  Jura  ligger  Øvre  Pfalz,  v.  f.  Frankiske  Jun 
Franken:  Mellem- Franken  i  s.,  Øvre  og  Nedre  Franken  I 
Mains  dal.  Pfalz  ligger  ø.  f.  Rhinen.  Østlige  del  hører 
til  Rhindalen,  frugtbart  lavland,  og  begrænses  i  ø.  af 
Hardts  steile  vægge,  længst  v.  Pfalzer-bergland  (HinterpfaU 
og  mellem  dette  og  Hardt  sækningen  ved  Kaiserslauterr 
Det  meste  af  B.  hører  til  Donaus  elvomraade:  bielve  fra  $■ 
Uler,  Wertach,  Lech  (mellem  Uler  og  Lech  Schwabea. 
Isar  med  tilløb  fra  Ammer-  og  WOrmsjøen  og  Inn  ro«d 
tilløb  Amm  fra  Chiem.sjøen  og  Salzach  (Kdntgsee 
landet  om  Isar  og  Inn  er  det  eg.  B.  (øvre  og  nednr : 
bielve  fra  n.:  AltmQhl  (Nedre  Franken)  og  Nab  'A^^ 
Pfalz).  I  n.  har  vi  Mains  elvomraade :  Øvre,  Nedre  ofl 
en  del  af  Mellem  Franken.  Bielve  fra  s.  Tauber  H 
Regnitz,  fra  n.  frankisk  Saale  og  Rodach.  Pfalz  hører  til 
Rhinens  omraade.  —  Klima:  Rhinens  og  Mains  dak 
er  varmest,  Alpe-egnene  og  høisletten  koldest  (MQocbra 
middeltemperatur  7.4°),  regnmængden  er  størst  i  s.  og* 


bladen  -  ®  BlAttern  D  -  @  tur- 
ning over  the  leaves  —  (?)  feulllet- 
tepient  m. 

blafard   (C'   bleg.   trusten,   mat. 

blaffe,  blafire  —  ®  fiackern  — 
@  fllcker:  nutter,  flap  -  ®  Tadl- 
ler:  flamboyer. 

blafTen  ®  tiim, 

blague  (?)  r.  tobakspung;  hum- 
bug; pralerl,  løgn;  trada. 


blaguer  (f)  pnda.  ljv«. 
blaguenr  ®  m.  httmbognwfff 
pral  hans.  bivre. 

Blahe  ®  r. 


t 


bltthen 

lene):  bnege.    sich 
Bllihsiicht  f.  tromoMsvce. 
blairean  ®  m,  grwUaf 
(malflr)pe»cl. 


bbBtaW 


777 


Bayern 


778 


—  Næringsveie:  90  pct.  produktivt  land,  heraf  40.2 
pct  aker  og  have,  17.1  pct.  england,  3.5  pct.  havnegange 
og  32.5  pct.  skog.  Der  avles:  alm.  kornsorter  (2  7  mill. 
tons).  hø  (6.2  mill.  tons),  poteter,  humle,  vin  (815  000 
bl.\  frugt  og  grønsager  (Rhin  og  Maindalen),  turnips, 
hamp,  sukkerroer,  tobak  o.  &  v.  Der  var  i  1904  ca. 
400000  heste,  3.5  mill.  okser  og  kjør,  680  000  faar, 
1.86  mill.  svin,  en  del  gjeder,  høns,  ænder  og  bier.  — 
Der  er  adskillig  skog,  særlig  s.  f.  Donau,  i  B5hmerwald, 
Spessart  aarlig  afkastning  60  mill.  kr.,  */s  er  statsskoge, 
's  privatskoge.  Der  udvindes  noget  stenkul  (1.2  mill. 
tons),  jern  (170000  tons),  stensalt,  litografskifer  o.  s.  v., 
flere  mineralkilder  (Kissingen  o.  s.  v.).  —  Industri 
betydelig  i  flere  byer,  Schwaben,  Mellem-Franken,  Pfalz 
Q.  s.  v.  Produktion:  staalvarer,  øl  (17  mill.  hl.,  særlig  i 
Munchen,  Nflmberg,  Erlangen,  Kulmhach),  tekstilvarer, 
flås,  maskiner,  trævarer,  papir,  legetøi  (N  dm  berg,  FQrth), 
blyaater,  kemikalier  o.  s.  v.  Største  industribyer:  NQrn- 
berg.  Furth,  MQncheh,  Augsburg.  —  Handelen  er  be- 
tydelig og  befo'"drcs  ved  seilbare  elve,  kanaler  (Ludwigs- 
kanalen  mellem  -Donau  og  Main),  veie  og  Jernbaner 
7205  km.,  væsentlig  statsbaner).  Vigtigste  handelsbyer: 
Nurnberg,  Munchen,  Augsburg,  Hof,  Bamberg,  Regens- 
burg. —  Af  befolkningen  er  70  pct.  katoliker  (s. 
^  ø.\  29  pct.  protestanter  (Franken,  Pfalz);  man  regner, 
at  ca.  46  pct.  lever  af  jordbrug  o.  s.  v.,  32  pct.  af  industri 
berg\'erksdrift),  10  pct.  af  handel.  Der  er  tre  hoved- 
dialekter: frankisk  (Franken  og  Pfalz),  bayrisk  (Øvre 
Pfalz  og  Øvre  og  Nedre  Bayern  (Isar  og  Inn)  og  schwa- 
bisk  (Schwaben,  o.  f.  Lech).  Tættest  befolket  er  Pfalz 
Of  Mellem-Franken,  tyndest  Øvre  Pfalz  og  Nedre  Bayern.  I 
-Der  er  3  univerMteter  (Munchen,  Erlangen,  WQrzburg), 
I  teknisk  høiskole,  1  akademi  for  bildende  kunst  (MAn- 
chrnV  mange  gymnasier  og  andre  almenskoler,  fagskoler, 
rige  kunstsamlinger  i  Munchen  og  Niirnberg  o.  s.  v. 

B.  hører  fra  1871  med  til  det  Tyske  rige,  men  har 
flere  særrettigheder.  Forfatningen  (af  26  mai  1818)  er 
indskrænket  monarkisk.  Kongen  deler  magten  med 
landdagen,  som  har  to  kamre  (K.  der  Reichsråte  og  K. 
der  Abgeordneten).  Landet  deles  i  8  regjeringskredse: 
Rhinpfalz,  Øvre  Pfalz,  Øvre,  Mellem,  Nedre  Franken, 
0\Te  og  Nedre  Bayern  og  Schwaben.  Budgettet  er  to- 
aarigt:  indtægt  og  udgift  for  1904/05  ca.  425  mill.  kr., 
statsgjæld  (væsentlig  Jernbanegjæld)  1  660  mill.  kr.  —  Den 
bayerske  hær  udgjør  en  selvstændig  del  af  den  tyske  rigs- 
hær  og  kommanderes  i  fredstid  af  B.s  konge,  i  krigstid  af 
den  tyske  keiser.  Den  hører  til  4  armékorps  af  rigshæren. 

Historie.  B.  er  den  ældste  af  de  tyske  stater.  Da 
romerne  paa  Augustus'  tid  naaede  disse  egne,  beboede 
en  keltisk  stamme,  vindelicierne,  landet  mellem  Donau 
og  Alpeme,  Inn-  og  Boden.sjøen.  Paa  folkevandringstiden 
loges  landet  i  besiddelse  af  germanske  stammer,  der 
havdc  boet  i  B5hmen'  og  her  antaget  navnet  b  o j  o  v  a- 
rer.  Heraf  landets  navn  Bojovarien,  der  i  tidens 
iøb  er  blevet  til  B.  Deres  hertuger  kom  snart  i  af- 
haengighcd  af  frankerne,  og  da  den  sidste  hertug,  Tassilo, 
forsegle  at  trodse  Karl  den  store,  blev  han  afsat  og  sat 
i  kloster  788.  Under  Karolingerne  blomstrede  B.  op, 
men  led  meget  ved  magyarernes  herjinger.  Da  Karolin- 
gerne uddøde,  fik  B.  sin  egen  hertug  under  keiserens 
lensheihed.      1070—1180     indehavde    welferne     hertug- 


blak— blande 

værdigheden  i  B.,  men  da  den  berømteste  af  welferne, 
Henrik  L6we,  1180  blev  erklæret  i  rigets  akt,  skjænkede 
Fr.  Barbarossa  B.  som  len  til  pfalzgreve  Otto  af  Wittels- 
bach,  der  blev  stamfader  til  det  nu  regjerende  hus. 
Ottos  søn  fik  tillige  Rhinpfalz.  Senere  deltes  hu.set  i  to 
linjer,  den  bayerske  og  den  pfalziske,  af  hvilke  den 
sidste  omsider  beholdt  kurværdigheden.  Ved  trediveaars* 
krigens  begyndelse  regjerede  kurfyrst  Fredrik  i  F>falz, 
Hertug  Maxi  mi  lian  i  B.  Da  de  protestantiske  fyrster 
indgik  en  union  under  Fredrik  af  Pfalz*  ledelse,  dan- 
nede Maximilian,  som  var  fanatisk  katolik,  som  modvegt 
den  katolske  liga.  Kort  efter  løsrev  b6hmerne  sig  fra 
Østerrige  og  valgte  Fredrik  til  konge;  men  Maximilian 
kom  keiseren  til  hjælp.  Fredriks  hær  blev  slaaet  ved 
det  Hvide  bjerg,  keiseren  lod  ham  erklære  i  rigets  akt, 
fratog  ham  hans  lande  og  gav  Maximilian  Øvrepfalz 
tilligemed  kurværdigheden^  som  han  beholdt  ved  den 
westfalske  fred.  Rhinpfalz  blev  gjort  til  et  8de  kur- 
fyrstendømme  og  tilbagegivet  den  ulykkelige  Fredriks 
søn.  B.  havde  nu  fred  i  50  aar,  men  blev  saa  indviklet 
i  den  spanske  arvefølgekrig  1700—1714,  da  dets  kur- 
fyrste  tog  parti  for  Ludvig  XIV.  Efter  slaget  ved  Hoch- 
stådt  besatte  østerrigeme  landet,  og  kurfyrsten  erklæredes 
for  afsat,  men  fik  dog  ved  freden  sit  land  tilbage.  1740 
var  Karl  Albrecht  kurfyrste  i  B.  Han  mente  sig  arve- 
berettiget  til  Østerrige,  og  Frankrige  støttede  hans  krav 
i  den  østerrigske  arvefølgekrig  1740—45.  Kari  Albrecht 
opnaaede  endogsaa  at  blive  kronet  til  tysk  keiser  1742; 
men  Marie  Theresias  tropper  fordrev  ham  fra  hans  land, 
som  atter  blev  hjemsøgt  af  krigen.  Han  døde  1744.  og 
hans  søn,  Maximilian  Josef,  sluttede  fred  med  Østerrige. 
1777  uddøde  den  bayerske  linje  med  Maximilian  Jo<«ef, 
og  B.  gik  i  arv  til  kurfyrsten  af  Pfalz.  Karl  Theodor. 
Saaledes  forenedes  atter  Pfalz  og  B.  efter  at  have  været 
adskilt  i  over  400  aar.  Da  Karl  Theodor  vilde  afstaa 
Nedre- B.  til  Østerrige,  satte  Fredrik  II  af  Preussen  sig 
deri  mod,  og  det  kom  til  en  kort  krig.  den  bayerske  arve- 
følgekrig. Den  franske  revolulion  og  Napoleon  fik  en 
afgjørende  indflydelse  paa  B.s  skjæbne.  Ved  freden  i 
Lunéville  1801  mistede  B.  landet  v.  f.  Rhinen,  men  fik 
rigelig  erstatning  i  inddragné  bispedømmer  og  sluttede 
sig  fra  da  af  nøle  til  Frankrige.  Dette  fik  ogsaa  ind- 
flydelse paa  landets  indre  styrelse:  klostrene  ophævedes, 
jesuiterne  fordreves,  der  indførtes  religionsfrihed,  hoveri 
og  tiende  afskaffedes;  arméen  blev  omdannet  efter  fransk 
mønster.  1805  deltog  B.  i  koalitionskrigen  paa  Frank- 
riges side  og  fik  til  løn  bl.  a.  Tyrol,  Passau,  Euch.stådt 
og  et  stykke  af  Schwaben.  1806  antog  Maximilian  IV 
Josef  kongenavn  som  Maximilian  I ;  B.  tiltraadte  Rhin- 
forbundet  og  forpligtede  sig  til  at  stille  tropper  til  Napo- 
leons krige  Lidt  efter  lidt  kjølnede  Napoleons  soldater- 
udskrivninger  den  begeistring  for  Frankrige  og  dets 
keiser,  som  landets  stadige  vekst  havde  vakt  i  B.,  og 
kort  før  slaget  ved  Leipzig  sluttede  det  sig  til  hans  fiender. 
Ved  Wienerkongressen  maatte  B.  afstaa  de  fra  Østerrige 
erhvervede  lande,  men  fik  igjen  Rhinpfalz,  som  Frank- 
rige maatte  afstaa,  saaledes  at  B.  beholdt  omtr.  den  ud- 
strækning,  Napoleon  havde  skaffet  det.  B.  var  den  første 
tyske  stat,  der  fik  en  fri  forfatning  (1818).  Ludvig  I 
(1825—48)  regjerede  ogsaa  i  begyndelsen  ganske  frisindet; 
men  da  han  blev  uenig  med  sit  ministerium,  tog  han 


blak,  blakket  -  ®  rahl,  ftilb 
-^fillow.  pale:  (om  hett)  dun 
-  C'  fttnrt,  pftie;  (hest)  aobére; 
'out)  terne. 

Wtken(f)o«^rnBe. 

Blaker  ^im  luHMcatane,  lampet 

blamable  ©Tblåraable    ® 

blameS.  blåne  (f)  r.  dade]. 


blame  ®.  blamer  ®  dadle. 

blano  (^  hTld;  blaiik.  m.  hvld 
mand;  hvld  fanre,  sminke:  (egge)- 
hvlde;  æntram.  maal.  b.  de 
ehanx  hvldtekalk.  b.  de  zlnk 
zinkhvfdt.  b.  de  balelne  hval- 
nr     blano«bec  m,  granakolllng. 

blaneta  (S)  blegeCs). 

blanchåtre,  blanohet  (7)  hrid- 


Ug.  blanohet  m.  allkeklaede.  filt- 
undrrlag;  traske. 

blanche  (D  r,  hvld  kvinde. 

blanohenr  (?)  r.  hvidbed. 

blanohir  ®  hvidte:  vaske: 
blege:  rense:  polere;  blive  hvid; 
skumme:  sminke. 

bianohissage  ®m.  vask(lng); 
rensning,  polering:  vaskeløn. 

blanohissense  (?)  r,  ^ 


blanc-nanger  ®  ■»•  mandel- 
fh>mage. 

blano^selng  (?)  m  blanket 

bland  @  mild.  bild. 

blande  —  0  (ver)mlschen,  men- 
gen  —  @  mlx,  mlngle.  blend:  (kort) 
shume;  (metaller)  alloy,  amalga- 
mate;  (sig  op  i)  meddle  in  wIth 
—  (JO  meler,  mélanger:  (metaller) 
'allier;    (dyreracer)   crolaer:    (kort) 


779 


blanding— blaserthed 

et  nj-t,  der  var  yderst  reaktionært. 
Ministeriet  havde  støtte  i  den  u vidende, 
af  presterne  paavirkede  bondestand. 
Alligevel  blev  det  styrtet.  Dette  skyld- 
tes kongens  elskerinde,  danserinden 
Lola  Mentez.  Da  ministeriet  nemlig 
ikke  Vilde  godkjende  hendes  ophøielse 
i  adelsstanden,  tog  kongen  et  liberalt 
ministerium,  der  var  mere  føieligt.  Det 
kom  i  den  anledning  til  forskjellige  op- 
tøier  i  Munchen,  og  dette  i  forbindelse 
med  revolutionen  i  Paris  bevægede  kon- 
gen til  at  abdicere.  Sønnen  Maximilian  II 
(1848—64)  var  moderat  frisindet,  og  der 
vedtoges  en  valglov,  der  gjaldt  til  1906. 
Han  eflerfulgtes  af  sønnen  Ludvig  II 
(1864—86).  Paa  dette  tidspunkt  var 
en  krig  mellem  Østerrige  og  Preus<(en 
uundgaaelig.  1866  stillede  B  sig  paa 
Østerriges  side.  Bayrerne  forsegte  at 
forsvare  Mainlinjen,  men  blev  efter  tapper  modstand 
beseiret.  Da  Bismarck  ønskede  at  vinde  B.s  hjælp  til 
kampen  mod  Frankrige,  fik  det  en  billig  fred.  Af  frygt 
for,  at  Napoleon  ønskede  at  erobre  Rhinpfalz,  indgik  B. 
en  alliancetraktat  med  Preussen,  skjønt  flertallet  af  be- 
folkningen var  afgjort  preusserfiendtligt.  Da  Frankrige 
1870  erklærede  Preussen  krig,  vandt  alligevel  følelsen  af, 
at  Tyskland  udadtil  var  en  enhed,  overhaand.  De  tyske 
seire,  hvori  de  tapre  Bayrere  havde  sin  del,  fremkaldte 
stor  begeistring  i  B.  Det  var  den  bayerske  konge,  der 
i  Versailles  lod  foreslaa  at  udraabe  den  preussiske  konge 
til  Tysklands  keiser,  og  21  januar  1871  vedtog  B.s  lov- 
givende forsamling  landets  tilslutning  til  det  Tyske  rige. 
B.  har  dog  bevaret  mere  af  sin  suverænitet  end  de 
andre  tyske  stater,  det  er  ogsaa  det  land,  hvor  uviljen 
mod  Preussen  ulmer  sterkest.  Paa  rigsdagen  hører  fler- 
tallet af  B.s  repræ.sentanter  til  centrum.  I  landets  indre 
styrelse  er  det  ligeledes  de  ultramontane,  der  har  over- 
laget, og  de  har  tvunget  regjeringen  til  at  gjøre  reak- 
tionen  vigtige  indrømmelser.  Socialismen  har  vundet 
stor  udbredelse  og  har  faaet  reprsesentanter  i  deputeret- 
kamret,  og  misfornøielsen  med  de  store  militærudgifter 
er  vokset.  1906  er  der  vedtaget  en  valglov,  der  indfører 
direkte  valg  og  alm.  stemmeret.  13  juni  1886  druknede 
kong  Ludvig  sig  i  Starnbergersjøen.  Hans  broder  kong 
Otto  er  sindssvag,  hvorfor  farbroderen  prins  Luitpold 
siden  har  været  landets  regent. 

Bayersk  øl,  se  01. 

Bayeux  [bajø],  by  i  nordlige  Frankrige,  hovedstad  i 
arrondissementet  B.,  8  km.  fra  havet  ved  elven  Aure  og 
den  franske  vestbane,  7  806  indb.  Industri  i  porcellæn 
og  kniplinger,  handel.  Gotisk  domkirke  (13  aarh.),  gamle 
huse  (14—16  aarh),  bibliotek. 

Bayeux- tapetet /^6a/ø'-y  (el.  teppet),  en  kirkeprydelse 
for  domkirken  i  Bayeux,  er  et  70.34  m.  langt,  0.50  cm. 
bredt  stykke  lærred,  hvorpaa  der  er  broderet  ialt  72 
scener,  som  fremstiller  Vilhelm  Erobrerens  tog  til  Eng- 
land i  1066.  Først  fortælles  togets  forhistorie,  særlig 
Harald  Godvinssøns  besøg  i  Normandi,  derefter  hertug 
Vilhelms  forberedelser,  og  beretningen  afsluttes  med  en 
meget  livlig  fremstilling  af  slaget  ved  Hastings.    Billederne 


Bayersk  øl— Bayonne 


780 


Bayeux-tapetet  (brudstykke). 

ledsages  hele  tiden  af  latinsk  tekst.  Paa  tvers  falder 
tapetet  i  tre  dele,  idet  hovedfortællingen  optager  et  midt- 
parii  paa  33 '/i  cm.,  medens  to  border,  en  oventil  og 
en  nedentil,  rummer  mere  dekorative  fremsi  illinger  af 
fabeldyr  o.  1.  Broderiet  er  gi  vet  i  otte  forskjellige  faner; 
men  disse  er  ikke  anvendt  naturalistisk;  heste  kan 
saaledes  have  forskjellig  farvede  ben.  Derimod  er  teg- 
ningen kraftig  og  livfuld.  Tapetet  indtager  et  udpræget 
normannisk  standpunkt.  Det  er  utvilsomt  omtrent  saro- 
tidigt  med  de  skildrede  begivenheder,  sand  syn  lig\'is  ar- 
beidet efter  bestilling  af  biskop  Odo  af  Bayeux.  Vilhelm 
Erobrerens  halvbroder.  Det  har  den  største  betydning 
for  vort  kjendskab  til  den  ældre  middelalders  brugs- 
gjenstande,  skibe,  vaaben,  klædedragt  o.  s.  v.  Det  op- 
bevares  nu  i  B.s  bymuseum. 

Bayle  (bæl),  Pierre  (1647—1706),  fr.  tænker.  Da 
hans  skarpe  tanke  ikke  følte  sig  tilfredsstil  let  af  deo 
reformerte  dogmatik,  gik  han  over  til  katolicismen,  som 
han  dog  snart  forlod.  Han  kastede  sig  særlig  over  stu- 
diet af  Cartesius'  filosofi  og  var  1681—93  professor  i 
filosofi  i  Rotterdam.  Hans  hovedverk  er  «Dictionnaire 
historique  et  critique».  I  dette  søger  han  at  \ise  deo 
dybe  kløft  mellem  aabenbaringen  og  fornuften.  Di!>se 
kan  ikke  forenes,  men  mennesket  bør  paa  grund  af  for- 
nuftens uformuenhed  bøie  sig  for  aabenbaringen. 

Bayly  [béU/,  Ada  Ellen  (d.  1903),  eng.  forfatterinde. 
pseudonymet  Edna  Lyall,  har  skrevet  meget  læste  fortffl- 
linger:  «Donovan,  a  modem  Englishman»(1882),  «Wetwo». 
«In  the  golden  days».  «Knight-errant»,  «Wayfaring  men». 
«Doreen»,  «In  spite  of  all»,  «A  hardy  Norseman>  o.  fl. 

Bay  n  et,  havn  paa  syd  kysten  af  republiken  Haiti. 
Vestindien. 

Bayolje,  en  æterisk  olje,  der'  udvindies  i  Vestindien 
af  forskjellige  p//nen/a-arter;  den  er  gul,  men  bliver  brun 
i  luften  og  lugter  som  nellikolje.  B  a  y  r  o  m  faaes  i 
Vestindien  ved  at  destillere  bladene  med  rom. 

Bayona,  havneby  i  det  nordvestlige  Spanien,  prov 
Pontevedra,  ved  en  bugt  af  Atlanterhavet,  4  316  indb 
God  havn  for  mindre  skibe.    Fiskeri. 

Bayonne  [hajå'n]y  by  i  sydvestlige  Frankrige,  arn>n- 
dissementets    hovedstad   i    depart.  Basses- Pyrennécs  ved 


battre.  méler:  (vand  1  vin)  oouper. 
tremper:  (uordentII|{)  brouiller. 
entreméler.  (fl|{ )  oonrondre. 

blanding  —  (X)  MiMhung  f, 
Gemlsch  n  —  @  mixlnft  osv.:  (In- 
ter)rolxture,  compound,  blend,  (rln- 
geaKtende)  medley;  (metal-)  alloy, 
amalgamntlon  —  (f)  mélange  m; 
mlxtlon  f;  (metal-)  alliage  m. 

biandneaa  ^  blldhed. 


blandt  —  ®  zwlachen.  unter  — 
@   among(st)    —  (|)  parml,   entre. 

blank  —  ®  blank:  glAnzend  — 
($)  thlnlng.  bright  —  ®  (rejluisant. 
brillant:  blanc:  poll. 

blank  ®  blank:  blottet. 

blank  (e)  blank;  bleg;  tom; 
rim/H;  blanket;  blanko:  nite;  hvld 
plet:  maal. 

blanke    —    ®   blank     machen. 


polieren.  wichten  —  (e)  polish, 
brighten.  bomish,  Airblsh:  dean 
(boots)  —  (r)polir:  (nacUDfourbir: 
(stuvler)  eirer. 

blanket  -  ®  Blankett  n  -  @  form, 
blank  —  (f)  modéle.  blanc  seing  m. 

blanket   (e)     uldteppe:     diekke 
med  teppe;  lege  hiromelspriet.  i 

blankaværte   -  ®  Wlctaae  r 
—  @  blacking  —  ®  drage  m.  | 


blanqnette  0  r.  aommerpcTr 
hvld  drue.  vin:  mgoat. 

Blaae  (D  f.  bUwv.  boble.  %abir 
blemme. 

blaaen  0  bUeM,  puste 

blaaeret  -  0  biaaiert  -  ' 
bla^.  Jaded.  sat«l  —  (f  blaie. 

blaaerthed  -  ®  Blaaiertheit ' 
-  @  state  or  being  sat^d  -  ^f  blase^ 
ment  m,  etat  (m)  blaaé. 


781 


Bayonne— Bché 


782 


sammenløbet  af  elvene  Nive  og  Adour,  5  km.  fra  Atlanter- 
havet, 27  601  indb.  Sterk  fæstning  (citadel  bygget  af 
Vauban  1680),  jembaneknudepunkt;  udførsel  af  brænde- 
\in.  tømmer,  skinker  (B.-skinker),  o.  s.  v.;  handel  med 
brændevin,  flasker,  likør,  chokolade  o.  s.  v.  Gammel 
domkirke  (13—15  aarh.^  gammelt  og  nyt  slot.  B.  bed  i 
oldtiden  Lapurdum,  hørte  i  middelalderen  til  Aquitanien, 
blev  fransk  1451.  1  B.  gav  Karl  IV  afkald  paa  den  spanske 
krone  5  mai  1808.  Norsk  vicekonsulat  under  general- 
konsulatet i  Paris. 

Bayonne  [bajén],  by  i  nordøstlige  af  de  Forenede 
stater,  staten  New  Jersey,  i  nærheden  af  Jersey  City,  ca. 
19000  indb.;  kemikalier,  petroleumsraffinaderier. 

Bayreuth  [bairøiij,  by  paa  ca.  30  000  indb.  i  det 
bayerske  Ober- Franken  ved  Røde  Main»  verdensberømt 
ved  det  Wagnerske  «Festspielhaus»,  hvilket  Wagner  opr. 
havde  tænkt  sig  som  et  tempel  for  alle  banebrydende 
tyske  musikalske  sceneverker,  men  som  sluttelig  blev 
bestemt  for  ham  alene.  Huset  er  grundet  paa  planer 
af  Gustav  Semper  efter  Wagners  egne  ideer,  og  indret- 
Dingen   staar  paa   bøiden   af  datidens   teknik.     Det  har 


Bayreuth :  Wagncrtealret. 

1730  amfiteatralsk,  halvcirkelformig  opstigende  tilskuer- 
pladse,  uden  etager  eller  loger,  og  overdækket  orkester. 
Gmndstenen  blev  lagt  i  1872,  og  i  1876  aabnedes  det 
med  «Niebelungenring»,  som  opr.  var  forbeholdt  dette 
teater,  men  senere  er  frigi  vet.  Derimod  kan  «Parsifal» 
1S82)  ikke  op  føres  andetsteds.  I  nærheden  ligger  Wag- 
ners villa  «Wahnfried»,  hvor  han  ligger  begravet. 

Bay-Robert8  [be'rå'b9ts],  havneby  i  brit.  Nordame- 
rika  paa  østsiden  af  øen  New  Foundland  ved  Conception 
Bay,  2600  indb.  Driver  torskefiskerier  ved  Labrador, 
aiiløbes  hyppig  af  norske  skibe. 

Bayrom,  se  Bayolje. 

Bay  Verte  havn  i  brit.  Nordamerika,  prov.  New  Bruns- 
^^ick.   Anløbes  hyppig  af  norske  dampfartøier. 

Baza  (Basti),  by  i  sydlige  Spanien,  prov.  Granada 
^ed  elven  B.,  12  770  indb.  (1900).  Avl  af  og  handel 
med  vin,  frugt,  hamp;  svovlkilde.  Fra  maurernes  tid 
levninger  af  mure,  et  slot  o.  s.  v.     Gotisk  kirke. 

Bazaine  [bazænj,  Francois  Achille  (1811—88), 
fr.  marskalk.  Udmerkede  sig  tidlig  som  tapper  og 
kløgtig  offlcer  (i  Spanien  og  Afrika),  general  i  40*aars- 
aldereo  og  deltog  med  berømmelse  i  Krimkrigen  og  den 


blaafSemi— blazon 

italienske  krig.  1863 — 67  kommanderede  han  de  franske 
tropper  i  Mexico;  blev  marskalk  i  1864.  Fremskyndede 
ved  sine  rænker  keiser  Maximilians  fald.  Aug.  1870  over- 
general  over  Rhinarméen.  Da  foreningen  med  Mac  Mahons 
hær  ikke  lykkedes  (kampe  14 — 18  aug. :  Colombey — Novilly, 
Mars-la-Tour,  Gravelotte),  maatte  han  trække  sig  ind  i 
Metz,  der  blev  indesluttet  af  tyskerne.  Proviantmangel 
og  sygdomme  i  hæren  nødte  ham  til  at  kapitulere  27  okt. 
Hele  hæren  (170  000  mand)  krigsfanger.  Beskyldt  for 
uduelighed,  af  Gambetta  endog  for  forræderi.  Anklaget 
1872,  1873  dødsdømt;  straffen  dog  formildet  til  20  aars 
fængsel.  Flygtede  1874.  Død  i  fattigdom  i  Madrid. 
[Litt.:  A.Motzfeldt,  «Marskalk  Bazaines  proces»  (Kra.  1885).] 

Bazalgette  [bézdlget],  Sir  Joseph  William  (1819 
—91),  eng.  ingeniør,  anlagde  1858—88  Londons  kloak- 
system,  90  eng.  mil  med  en  bekostning  af  8  mill.  £,  og 
udførte  flere  andre  mægtige  ingeniørarbeider.    Adlet  1874. 

Bazar,  se  Basar. 

Bazard  [bazdrj,  Saint  Amand  (1791—1832),  var 
den  aandelig  bedst  rustede  af  de  unge  mænd,  der  blev 
vundet  for  socialfilosofen  og  religionsstifteren  Henri  de 
Saint-Simons  (s.  d.)  lære.  B.  var  glødende  idealist  og 
en  agitatorisk  kraft;  1820  organiserede  han  det  hemme- 
lige revolutionære  Karbonariernes(ckulbrændernes^)  sam- 
fund, der  flk  forgreninger  over  hele  Frankrige.  Han 
dømtes  til  døden,  men  undslap,  opgav  saa  revolutions- 
mageriet  og  blev  Saint-Simonist.  1828—29  holdt  han  i 
Paris  en  række  forelæsninger  over  «Den  Saint- Simon- 
istiske  lære»  (udgivet  i  2  bd.  1828—30),  som  herigjennem 
videre  udformedes  og  erholdt  videnskabelig  rygrad.  Ved 
sin  rationalisme  kom  imidlertid  B.  paa  kant  med  skolens 
overhoved,  Prosper  Enfantin,  og  han  tråk  sig  krænket 
tilbage  fra  den  hele  bevægelse,  som  snart  gik  tilgrunde 
i  sværmeri.  B.  er  ved  sit  verk  en  af  socialismens  be- 
tydeligste forløbere. 

Bazellles  [bazc^jj,  landsby  i  nordvestlige  Frankrige,  de- 
part.  Ardenneme,  nær  Sedan.  Kamp  1  sept.  1870  mellem 
bayrere  og  franskmæud  (en  episode  af  slaget  ved  Sedan). 

Bazin  [bazås'].  Rene  Francois  Nicolas  Marie 
(1853 — ),  fr.  forfatter,  en  alvorlig,  fin  skribent,  gjorde 
sig  bemerket  ved  sine  skildringer  fra  landsbygden  og 
sine  breve  fra  reiser  i  Italien  og  Spanien.  Hans  mest 
anseede  bog,  romanen  «La  terre  qui  meurt»  (1899), 
foregaar  bland t  bønder  i  Vendée  og  er  en  i  al  sin  ro 
gribende  skildring  af  brydningen  mellem  den  gamle 
slegt,  som  hænger  med  rodfæstet  kjærlighed  ved  fædrenes 
jord,  og  ungdommen,  som  slaar  vrag  paa  at  dyrke 
hjemmejorden  og  forlader  den.  I  «Le  guide  de  Tem- 
pereur»  og  «Les  Oberlé»  er  scenen  Elsass.  Blandt  hans 
øvrige  arbeider  er  «Une  tache  d'encre>,  «De  toute  son 
ame»,  «Contes  de  bonne  Perrette». 

Ba'zzl,  Giovanni  Antonio  de*,  (kaldt  Sodoma) 
(ca.  1477 — 1549),  ital.  maler,  var  sterkt  paavirket  af 
Lionardo,  hvem  han  ligner  i  kolorit  og  opfatning.  skjønt 
hans  store  produktion  har  et  noget  overfladisk  præg. 
Hans  hovedverk  «Alexanders  og  Roxanes  bryllup»  (villa 
Farnesina,  Rom)  skaffede  ham  optagelse  i  ridderstanden ; 
forøvrigt  var  han  gjenstand  for  stadig  opmerksomhed 
paa  grund  af  sin  ekstravagante  personlighed. 

B.  C.,  b  a  s  s  o  c  o  n  t  i  n  u  o. 

Bché.,  bot.  forkortelse  for  B  o  u  c  h  é,  P.  F.  (s.  d.). 


blMfféml  -  ®  Blaaphemie. 
UKCTung  f  -  @  blMphemy  -  ® 
l>l«ph*fne  m. 

blatfemisk  -  ®  blaapbemisch. 
«ottttlåtlerllch  -  @  blfuphemous 
-  ®  blasiibémateor. 

b  atlg,  blaalcht  0  bivret. 

blaton  (^  m,  vuU>eii(skjoId); 
NraUUk. 


blaaonner  (?)  mole.  forklare 
vaabrntlOold :  ba|{tale. 

blaapheme  @.  blaaphémer 
®  (betpoUe. 

blass  ®  bleft;  vag. 

BlilsseØr,  bleghed:  blU;  blls- 
høne. 

blMsslich  ®  blegladen. 

blast  @  ▼indstød:  kornbrand, 
meldraie :      (lande)plagc      smitte 


Vb  svide,  brænde:  smitte,  «de- 
laegge:  bortminere.  blast-fnrnace 
masovn 

blatérer  ®  bnege;  skryde. 

blatier  (f)  m.  kornhandler. 

Blått  0  n.  blad. 

blatte  (f)  r,  kakerlak. 

Slåtter  ®  f.  blemme;  pl,  (bøme)- 
kopper. 

Dlatterlg   ®  nild  af  blemmer. 


bltttterlg  0  fuld  af  blade. 

blilttem  0  blade. 

BiattertelK  0  m,  butterdeig. 

blau  0  blån.  blauer  Dunst 
m,  blaar  U  øinene). 

Blllue  0  f,  blna  far\c 

blauen  0:  sich  b.  blaane. 

blaze  0  blus;  blis:  blink  (pna 
træ);  blusse;  blinke  (trær). 

blazon  0  forklare  viinbensIOold ; 


783 


blé-bleie(r)n 

B.  C.  L.,  forkortelse  for  Bachelor  of  civ  il  law, 
den  Ijveste  grad  ved  det  juridiske  fakultet  I  England, 
se  Bachelor. 

Bde'l]luili,    en   gjennemskinnelig,    mat,    rødlig    eller 
brunlig  gummiharpiks,  som   paa  grund  af  sin  lugt  be- 
nyttes til  forfalskning  af  myrrha. 
Bdellostoma,  se  Slimaal. 
B-dur,  se  Toneart. 
Be,  kem.  tegn  for  beryllium. 

Beach  [bm/,  Sir  M.  E.  Hicks-,  se  Hicks-Beach. 
Beachport  [bfUpåH],    havn    i    Sydaustralien.     Post- 
kontor, telegrafstation. 

Beachy  Head  [bitéi  bed],  170  m.  høit,  steilt  forbjerg 
paa  Englands  syd  kyst,  Sussexshire,  med  fyrtaarn  (nyt 
fra  19U2)  og  signalstation.  Fransk  seier  (tilsjøs)  over 
den  eng.-holl.  fluade  ^^h  1690. 

Beaconsfleld  [békdnzflld] ,  Benjamin  Disraeli, 
jarl  af  (1804—81),  eng.  statsmand  og  skribent,  søn  af 
litteraturhistorikeren   Isaac  dMsraeli,  en  mand  af  jødisk 

æt.  Da  B.  D.  blev  født, 
led  jøderne  i  England 
under  den  samme  sociale 
fordomsfuldhed  som  an- 
denstedfS  i  Europa,  uag- 
tet  deres  menneskerettig- 
heder var  officielt  aner- 
kjendt.  Disse  forhold  fik 
afgjørende  betydning  for 
B.  D.s  udvikling.  Istedet- 
for  at  blive  sendt  til  et  af 
de  sedvanlige  «colleges», 
som  hans  samtidige  be- 
søgte,  fik  han  sin  opdra- 
gelse  i  hjemmet  hos  sin 
fritænkerske  fader  i  en 
kreds  af  radikale  politi- 
kere og  filosofer  udenfor 
den  officielle  magtsfære. 
Hans  «kritisk -negative 
evner»  skjød  i  disse  om- 
givelser villig  vekst,  og  i 
sin  frodige  fantasi  formede  han  sine  tanker  og  følelser  til 
et  trodsigt,  ud fordrende  angreb  paa  det  bestaaende  sam- 
fund. 21  anr  gml.,  medens  han  endnu  indtog  en  beskeden 
plads  paa  et  sagførerkontor,  offentliggjorde  han  sin  roman 
«Vivian  Grey»,  som  vakte  en  eksempelløs  opsigt  og  navnlig 
gjorde  aristokratiet  rasende.  Under  denne  storm  forlod 
B.  D.  England,  og  da  han  3  aar  efter  kom  tilhage,. 
ofTentliggjorde  han  yderligere  tre  andre  romaner,  deri- 
blandt  «Contarini  Fleming».  Denne  roman  aander  i 
lighed  med  «Vivian  Grey»  et  intenst  begjær  efter  magt 
og  ry  (power  and  farne),  og  i  begge  hævdes,  at  man  den  for 
at  naa  det  høieste  bare  behøver  én  ting:  «mod,  ublandet 
fuldstændigt  mod».  Denne  grundopfatning  tog  B.  D. 
med  sig  fra  litteraturen  ind  i  politiken.  hvor  han  debu- 
terede  som  valgkandidat  for  byen  Wycombe  med  et 
radikalt  program,  som  bragte  ham  ikke  mindre  end  fire 
nederlag,  helt  til  han  i  1837  fattede  den  beslutning  at 
gaa  over  til  toryerne.  Hans  første  optræden  i  parla- 
mentet blev  en  begivenhed  lige  meget  paa  grund  af  hans 
ekscentriske  manerer  og  klædedragt  som   paa  grund  af 


B.  C.  L— Bear  Lake 


784 


Bencoiisfield. 


hans  originale  ideer  og  hans  dristige  paradokser;  men 
det  blev  snart  klart,  at  man  stod  overfor  en  mand  med 
sikkert  voksende  indfiydelse.  De  bevægede  forhold  i 
begyndelscn  af  1840-aarene,  som  staar  i  forbinde)^ 
med  kornlovenes  ophævelse,  kaldte  B.  D.  frem  i  for- 
grunden  af  det  offentlige  liv,  og  efter  Peels  fald  i  1846 
er  han  at  betragte  som  det  konservative  partis  fører. 
Under  Lord  Derbys  kortvarige  ministerier  i  1852  og  1859 
var  B.  D.  finansminister  og  vakte  navnlig  første  gang  op- 
merksomhed  ved  sine  reformforslag,  som  senere  blev  delvis 
realiseret  af  hans  modstandere.  I  1868  blev  han  første- 
minister;  men  til  hans  store  skuffelse  lykkedes  det  ham 
ikke  at  realisere  sine  mange  indenrigske  reformplaner.  og 
først  i  1874  lykkedes  det  ham  atter  at  komme  til  magten 
væsentlig  som  en  følge  af  nationens  stigende  uvilje  med 
den  spcigfærdige  udenrigspolitik,  som  Gladstone  havde 
ført.  De  følgende  seks  aar  betegner  de  mest  glimrende 
i  hans  liv.  Med  en  svær  majoritet  i  ryggen  kjender 
han  sig  endelig  engang  efter  lange  tan  ta  lusk  valer  i  be- 
siddelse af  virkelig  magt.  Han  redder  Tyrkiet  ad  af 
Bismarcks,  Ruslands  og  Østerriges  klør,  skaffer  England 
Cypern  og  Suezkanalens  aktier,  sender  prinsen  af  Wales 
til  Orienten,  fordi  «man  maa  paavirke  Asien  gjennem  dets 
indbildningskraft»,  og  gjør  Victoria  til  keiserinde  af 
Indien.  Til  gjengjæld  blev  han  selv  i  denne  tid  (1876i 
ophøiet  til  jarl  af  Beaconsfield.  Høidepunktet  af  hans  stor- 
hed  var  Ixjemkomsten  fra  Berlinerkongressen  i  1878,  da 
han  blev  hyldet  i  London  som  en  triumfator.  1  1880  \-ar 
fortryllelsen  brudt,  og  hans  ministerium  faldt  og  det 
følgende  aar  døde  han  fuld  af  skuffelse  og  beklagelse 
over  Gladstones  fredsvenlige  sydafrikanske  politik.  H 
er  ligesom  alle  usedvanlige,  sammensatte  naturer  blevet 
bedømt  høist  forskjellig,  navnlig  i  England,  hvor  der  er 
en  voksende  litteratur  om  hans  liv  og  gjerning.  Paa 
dansk  er  han  skildret  af  G.  Brandes,  «Benjamin  Dbraeli>. 
Kbh.  1878. 

Beaconsfleld  [békdnzfrid] ,  liden  by  I  England. 
Buckinghamshire,  13  km.  fra  Windsor.  Digteren  B. 
Waller  og  Edmund  Burke  ligger  begravet  her.  B.  Dis 
raell  fik  1876  titelen  jarl  af  B. 

Beaconsfleld  [bék^nzfJIdJ,  før  af  boerne  kaldt  Du 
Toits  Pan,  britisk  Syd- Afrika,  by  i  Kapkolonien 
(Griqualand  West),  lige  ved  siden  af  diamantdistrikteti 
hovedstad  Kimberley,  ca.  5  km.  fra  Oranjekoloniens 
vestgrænse,  med  ca.  10  000  indb.,  for  det  meste  indfødte 
arbeidere  i  de  nærliggende  diamantgruber. 

Beånus  (ny lat.),  grønskolling.  Tidligere  ved  tyske 
universiteter  navn  paa  en  nybagt  student  (rus),  uerfarent, 
dumdristigt  menneske. 

Beard  [bUd],  George  Miller  (1839— 82\  berømt 
læge  ved  universitetet  i  New  York,  har  især  beskjæftiget 
sig  med  nervesygdomme ;  mest  bekjendt  ved  sin  bog 
«American  nervousness,  with  its  causes  and  coasequences> 

Beardsley  [bfadzli],  Aubrey  V  i  ne.  (1872— 98,  eng 
tegner,  tilhører  den  kreds,  hvis  aandelige  fører  var  Oscar 
Wilde,  og  har  i  en  række  glimrende  og  paradoksale 
tegninger  givct  udtryk  for  retningens  raffinerede  og  deka- 
dente ideer.    [Litt.:  R.  Klein,  «A.  B.»  i  «Die  Kunst»  (1902 

Bear  Haven  [bæ^  he'v9n],  ø  med  havn  (2  115  indb 
i  Bintry  Bay,  Irland.     Se  Bantry. 

Bear  Lake  [bæ9  lik],  se  Bjørnesjøen. 


udspredc.  skildre ;  udbasunere ;  pry- 
de: heraldik. 

blé  ®  m,  (hvede)kom;  korn- 
åker. 

bleach  (e)  blege(8). 

bleak  (e^(ma)kold.  trist,  ødslig. 

blear-eyed  (é)  surøiet. 

bleat  (^  briFge.  brægen. 

bleb  @  blemme. 

Blech  ®  n,  bllk:  penge;  vrøvl. 


blechen  ®  punge  ud. 
Blechner,     Blechachlilger, 
••chmied  (t)  m,  blikkenslager. 
blecken  0  vise,  blotte. 

bleed  @  bløde:  oarelade. 

bleg  —  '1)  bleich,  blass  —  @ 
pale.  pallld  ~(f)pAle:  (llg-)  blémc. 
blegaot  -  (i,  Bleichsucht  r  -  Te) 
green  sickncsH,  chlorosls  —  (f)  pAIcs 
couleurs  f  pl;  chiorose  f. 


blege  —  0  blelchen  —  (e)  bleach 
—  (f)  blanehir. 

bieghed  -  0  Blasse  f  -  (e) 
paleness.  wanness  —  (D  pAleur  f: 
teint  (m)  pAle. 

blegne  —  ø  erblassen.  er- 
blelchcn  —  (o)  grow  (turn)  pale: 
fade  -  (f)  pållr.  blémlr. 

Blei  (v.  n.  bly.     Blelatlfl  m. 


BId- 


blyant    blelrecht  lodrrt. 
wage  r.  waterpas. 

blelben  (t)  (fbDbiive. 
bleioh  ii)  bleg. 
Blelohe  (t)  r.  blcghed:  bkørplMK 
blelchen  ®  bieg^s) 

Blel(h)e  0  m.  brasen. 
bielen  0  plombere,  lodde. 

blele(r)n  'X'  ar  bly;  Mytm* 

trykkende. 


785 


Beam  -  Beaumarchais 


786 


bléne-bllk 


Béarn  [beår  el.  bedrn],  tidligere  provins  i  s.v.  Frankrige 
ved  foden  af  Vestpyrenæerne,  østlige  del  af  depart.  Nedre- 
pjrenæerne,  4400  km.'  Kvsegavl,  dyrkning  af  vin  og 
mais,  udvinding  af  jern,  lærredsfabri kation.  Hovedstad 
Pau,  Karl  Johans  fødested.  Béarneriie  er  beslegtet  med 
fascognerne,  har  ogsaa  flere  traek  fælles  med  baskerne, 
som  satte  sig  fast  her  i  6  aarh.  B.  havdc  sin  egen 
vicomte  fra  819,  kom  1290  under  greverne  af  Foix  | 
og  med  Henrik  IV,  som  var  født  her,  i  1589  under  > 
Frankrige. 

Beatifikatidn,  saligprisning.  I  romerkirken  kan  paven 
erklære  en  afdød,  som  har  udmerket  sig  ved  heroiske 
dyder  og  undergjerninger,  salig  (heatus,  heata).  En 
saadao  maa,  eller  skal,  paakaldes  og  vises  særlig  ære- 
frygt.  [  regelen  maa  der  først  hengaa  50  aar  efter 
Tedkommendes  død.  B.  er  nu  alttd  forudsætningen  for 
kanonisationen,   d.  e.  ophoielsen   til    helgenværdigheden. 

Beaten  [bitn],  David  (1494—1546).  kardinal  og  sUts- 
mand,  erkebiskop  af  St.  Andrews  og  den  skotske  kirkes 
primas,  arbeidede  paa  enhver  maade  paa  at  udrydde 
protestanterne.  Hans  grusomhcd  mod  disse  og  politiske 
sjmpati  for  Frankrige  og  antipati  mod  England  gjorde 
ham  almindelig   forhadt.     Blev  dræbt  i  sit  bispepalads. 

Beatrice  [-tritie],  se  Dånte. 

Beatrice  [bVitrisJy  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Xebraska.  ved  Blue  River.  7  875  indb.  Jernbaneknude- 
ponkt.    Handel  med  kvæg,  stenbrud. 

Beatus,  se  Beatifikation. 

Beåtus  possidens  (lat.,  clykkelig  er  den,  som  har 
besiddelsen»),  udtryk  for  den  fordel,  som  besiddelsen  af 
en  ting  giver  i  retstrætter  (sml.  Besiddelse). 

Beaacalre  [bakår],  by  i  sydvestlige  Frankrige,  depart. 
(ianl,  ved  Rhones  høirc  bred  ligeoverfor  Tarascon,  med 
hvem  det  er  forenet  ved  en  hængebro,  9 143  indb. 
Kanal  (B.- kanalen)  til  Aigues  Mortes  ved  Middelhavet. 
Indostri  i  læder,  pottemagervarer,  lærred  o.  s.  v.  Messe 
(Magdalena messe),  før  meget  stor,  nu  mindre,  dog  endnu 
omsætning  for  ca.  20  mill.  frc,  salg  af  olje,  vin,  syd- 
fnigter,  silke.  Hed  i  oldt.  Ugernum;  det  nuværende 
navn  kommer  af  slottet  Helium  Quadrum,  en  af  huge- 
nottcrnes  sikkerhedspladse. 

Beauce  [båx],  gammelt  landskab  i  midtre  Frankrige, 
Orleannais,  mellem  Loire  og  Seine,  frugtbart  kalkpiateau 
(Paris'  kornkaramer),  ca.  7  750  km.*,  før  skogbevokset. 
Beboerne,  der  kaldes  beaucerons,  driver  kornavl,  faareavl. 

Beaufort/65'/l?//,  Henry  (1377—1447),  eng.  kardinal, 
halvbroder  af  Henrik  IV,  blev  1397  biskop  af  Lincoln, 
senere  af  Winchester,  deltog  1417  i  kirkemødet  i  Kon- 
stanz,  hvor  han  var  virksom  for  Martin  Vs  valg  til 
pave;  til  belønning  blev  B.  kardinal.  Da  Henrik  V  døde, 
blev  B.  formynder  for  den  lille  Henrik  VI;  han  laa 
idelig  i  strid  med  regenten  i  England,  hertugen  af  Glou- 
cesler.  Da  paven  gav  B.  det  hverv  at  samle  penge  til 
et  korstog  mod  husiterne,  brugte  han  pengene  til 
kampen  mod  Jeanne  d'Arc  og  var  formand  for  den  dom- 
stol, som  dømte  hende  til  døden  1431. 

Beaufort  [båfå'r],  1.  By  i  Frankrige,  depart.  Maine 
€t  Loire;  slotsruiner;  fabrikation  af  seildug.  2.  By  i 
Frankrige,  depart.  Savoie;  fabrikation  af  ost. 

Beaufort  [b&fit].  1.  By  i  de  Forenede  stater,  stoten 
Nordcarolina  ved  Newports   udløb,   tømmer udførsel.     2. 


By  i  de  Forenede  stater,  staten  Sydcarolina,  fosfatudførsel. 
3.  Distrikt  i  Kapkolonien,  16  508  km*  med  9  239  indb. 
Beauforts  [båfå'r/  vindskala,  opstillet  af  den  en- 
gelske admiral  B.,  betegner  vindens  styrke  eller  fart  og 
seilføring  for  et  llnjeskib  fra  midten  af  den  første  halv- 
del af  det  19  aarh.,  klos  bidevind,  godt  fuldt  seil.  De 
til  B.s  skalas  12  grader  svarende  vind  hastigheder  (v.h.)  i 
m.  pr.  sekund  er: 

B.ssk.      v.h.       I   B.s.sk.      v.h.         B.s  »k.     v.h. 


0 

0—0.5  1 

4 

6—8 

8 

17-21 

1 

0.5—2   1 

5 

8—11  f 

9 

21—25 

2 

2—4 

6 

11—14 

10 

25—29 

3 

4-6 

7 

14—17  I 

11 

29—33 

B.s  skala  12,  orkan,  over  33  m.  p.s.  Storm  begynderved  9. 

Beaugency  [båiåst],  by  i  midtre  Frankrige,  depart. 
Loiret,  ved  Loire-  og  Orleansbanen;  3  367  indb.  Industri 
i  læder,  eddike,  bryggerier  o.  s.  v.;  gammelt  raadhus, 
slot  med  taarn  fra  11  aarh.,  gammel  stenbro  over  elven, 
gammel  kirke.  Kampe  i  decbr.  1870  mellem  tyskere  og 
franskmænd  (under  Chanzy). 

Beauhamais  [båarnæ'],  1.  Alexandre,  vicomte 
af  B.  (1760 — 94).  fr.  politiker.  Deltog  i  den  amerikanske 
frihedskrig.  1789  en  af  adelens  repræsentanter  i  rigs- 
stænderne;  liberal;  sluttede  sig  til  tredjestanden  og  gav 
•afkald  paa  sine  adelsprivilegier  den  navnkundige  4  aug. 
Som  formand  for  nationalforsamlingen  i  J791  meddelte 
han  kongens  flugt  med  de  ord:  «Kongen  er  reist.  Saa 
gaar  vi  over  til  dagsordenen.»  Gik  senere  til  hæren  ved 
Rhinen,  var  her  uheldig;  blev  beskyldt  for  forræderi  og 
guillotineret.  Hans  fraskilte  hustru  Josephine  eglede 
senere  Bonaparte  (Napoleon).  —  2.  Eugene  de  B.,  se 
Leuchtenberg.  —  3.  Francois,  marki  af  B.(1756— 
1823),  broder  af  næstforeg.  Konservativ.  Emigrerede  1792. 
Opfordrede  førstekonsulen  (Bonaparte)  til  at  gjenindsætte 
Bourbonerne.  Senere  en  tid  i  keiser  Napoleons  tjeneste 
som  gesandt  i  Madrid,  men  snart  afskediget.  —  4. 
Hortense  Eugénie  de  B.,  se  Hortens e.  —  5. 
Josephine  de  B.,  se  Josephine. 

Beaujolais  [bdiåldb],  landskab  i  sydøstlige  Frank- 
rige, før  generalguvernementet  Lyonnais,  mellem  Loire 
og  Sa6ne,  hører  nu  til  depart.  Loire  og  Rhdne;  udmerket 
vin  (B.-vin),  tekstilindustri.  Byer:  Beaujeu,  Viilefranche, 
Belleville  o.  s.  v. 

Beaulleu  fbålju],  eng.  havn  ved  Kanalen,  ligeoverfor 
øen  Wight.    870  indb.    Postkontor,  telegrafstation. 

Beauly  [bå'Uj,  havn  i  Skotland,  grevskabet  Inverness, 
ved  mundingen  af  en  elv  af  samme  navn.  879  indb. 
Postkontor,  telegrafstation. 

Beaumanolr  [båmanwar],  Philippe  de  Remi, 
sire  de,  fr.  retslærd  fra  13  aarh.;  forfatter  af  «Coutumes 
de  Beauvoisis»  (bedstc  udgave  ved  Salmon,  1899 — 190U). 

Beaumarchais  [båmarickj,  Pierre  Augustin  Ca> 
ron  de  (1732—99),  fr.  forfatter,  en  livlig,  stridbar,  slag- 
færdig  aand,  eventyrlig  anlagt  i  stor  stil,  i  sine  skrifter 
en  af  bancbryderne  for  den  franske  revolutlon.  Han 
var  kongelig  urmager  og  musiklærer  for  Ludvig  XVs 
døtre,  kjøbte  adelskab,  kastede  sig  ind  i  spekulationcr. 
blev  millionær,  søgte  under  en  proces  at  bestikke  dom- 
meren og  gjorde,  da  han  tabte  sagen,  stor  skandale  ved 
at  trække  bestikkelseshistorien  frem.  Hans  veltalende, 
vittige,   skarpe    cMémoires»   (1774—75),   hvor   han    hen- 


b  erne  ®  oiir)blei{. 

biémir  ^  biegne. 
blemith  §  (saette)   kllk   (pu); 
1.^.  tkarank. 
blend  1^  blande  (sig). 
blende  (min.)  -  ®  Blende  f  - 
*?  *  ®  blende  f. 

®  blinde,  bisnde. 
(D  lespe. 
'  velsigne. 


blessedness  (e)  lyksallghed. 
biesser  ®  saare;  trykke;    foi^ 


biessing  (e)  velsignelse. 
blesanre  {f)  r.  saar;  knenkelse. 
biet  0  blød,  overmoden. 

biette  ®  r.  viidspinat. 

bien  (f)  blaa.  m,  blaa  farve; 
blaat  (stof);  blaa  flek;  telegram; 
daarllg  rødvin. 


Biene!  $)  m,  banketr», 
bleuen  ®  banke,  prygle. 
blenir  (?)  blaane. 
BliekØm.  flieknst.  bllk;  blink. 
Blickfeuer  n,  blinkfyr. 
bllcken  0  skue;  glimte 
blid  -  ®mlld.  sann -(e)  mild. 
gentle;  blnnd  -^doux;  bon.  blid- 
gjøre —  (t)  besAnftlgen  -  @  soften, 
mltlgate  —  (f)  apalser,  (r)adouctr. 


blldhed  -  ®  Milde.  SanRhelt  r 
—  (s)  mildnesa,  gentleness;  bland- 
nesa;  pladdlty  —  (?)  douceur  f. 

blight  (§)  brand  (paa  planter); 
ruin,  odelteggelse :   svide,   ruinere. 

bllk  I  0  Blick  m  -  (^  look. 
glanoe  —  ®  regard;  (flygtigt)  coup 
(m)  d*æil;   (smegtende)   æillade  f. 

bllk  II  ~  (D  Blech  n  -  (^  white 
iron,   tin(plate);    shcct-metal  —  (f) 


787 


Rcnumnrchnis. 


bllkkenalager-blink 

vendte  sig  med  sin  sag  til  det  store  publikum,  blottede 
korruptionen  i  den  franske  retsforvaltning  og  formede 
sig  til  et  voldsomt  angreb.  Han  blev  fradømt  sine  bor- 
gerlige rettigheder,  men 
dommen  blev  snart  op- 
hævet.  1  1775  fik  han 
opført  den  første  af  sine 
to  berømte  komedier  « Le 
barbier  de  Séville»  og  i 
1 784  den  anden  <  Le  mari- 
age  de  Figaro»,  de  bedste 
fr.  komedier  i  det  18  aarli. 
De  er  merkelige  ved  sin 
livfulde  handling,  sit  vid 
og  sin  revolutionære  ten- 
dens, der  særlig  træder 
frem  i  det  sidste  stykke, 
hvor  han  haaner  og  an- 
griber  fødselsadelen  og 
det  herskende  system. 
B.s  senere  skrifter  var 
uden  større  betyd n.;  han 
ofrede  sig  væsentlig  for 
store,  dristige  forretnings- 
spekulationer,  der  endte 
,  med  fuldstændig  ruin. 

Beaumaris  [bdm€^ris],  by  i  England,  Wales,  hoved- 
stad paa  øen  Anglesey,  2  326  indb.,  god  havn.  sjøhandel, 
badested;  slotsruiner  fra  Edvard  Vs  tid. 
Beatimé,  se  B  a  u  m  é. 

Beaumont  [båmd'],  F  ra  neis  (1584—1616),  og  Flet- 
cher, John  (1579—1625),  eng.  forfattere,  fremragende 
dramatikere,  .Shakespeares  yngre  samtidige,  har  sammen 
skrevet  en  række  tragedier  og  komedier,  der  ofte  er 
udmerkede  ved  fantasi,  patos,  fin  lyrik  og  interessant 
handling,  medens  kompositionen  stundom  er  noget  løs, 
og  menneskeskildringen  tildels  savner  klarhed  og  fast- 
hed:  «The  maid's  tragedy>,  «Philaster»,  «A  king  and  no 
king>,  «The  knight  of  the  burning  pestle»,  «The  wild- 
goosc  chase%  m.  fl.  De  var  paavirket  af  Shakespeare  og 
blev  i  sin  tid  sat  ligesaa  høit  som  han. 

Beaumont  [båmd'],  Jean  Baptiste  Élie  de,  se 
Élie   de    Beaumont,   J.  B. 

Beaumont  [båmd'].  l.  B.-sur-Oise,  by  i  nord- 
vestlige Frankrige,  depart.  Seinc-et-Oise,  ved  elven  Oise, 
industri  i  glas,  ost  (fromage  de  Brie):  handel.  2.  B.-en- 
Argonne,  by  i  nordøstlige  Frankrige,  depart.  Ardenner, 
nær  Sedan,  tysk  seier  over  franskmændene  '"/a  1870. 
3.  By  i  de  Forenede  stater,  staten  Texas,  ved  Nexese- 
elven,  9  427  indb.;  betydelig  petroleumsudvinding. 

Beaune  [bån],  by  i  østlige  -Frankrige,  depart.  Cdte 
d'Or,  13  887  indb.,  handel  med  burgundervin  (mange 
udmerkede  sorter),  vinavl,  industri ;  berømt  hospital  (fra 
13  aarh.),  gammel  kirke  (se  planche  Romansk  byg- 
ningskunst). 

Beaune-la- Holande  [bån  la  råhVd],  by  i  midtre 
Frankrige,  depart.  Loiret,  45  km.  n.ø.  for  Orleans,  "/n 
1870  seirede  10de  preussiske  armékorps  her  over  to 
korpser  af  den  franske  Loire-armc. 

Beaunis  [bånVJy  Henri  Étienne  (1830—),  fr. 
psykolog,    deltog   som   overlægc  i  den  fransk-tyske   krig 


Beaumaris— Bebel 


788 


1870—71  og  ledede  1889—92  det  franske  laboratorium 
for  fysiologisk  psykologi  ved  Sorbonne.  Skrev  bl.  a. 
«Nouveaux  elements  de  physiologie  humaine»  '1876;  og 
«Le  somnambulisme  provoqué»  (1886). 

Beauregard  ibårga'r],  Pierre  Gustave  To utant 
(1818—93),  amer.  general.  Da  borgerkrigen  udbred 
1861,  blev  han  brigadegeneral  i  sydstatsarméen;  han 
vandt  seieren  ved  Bull- Run  og  blev  general,  men  maatte 
siden  afgive  overkommandoen  til  Robert  Lee.  Som 
kommandant  i  Charleston  ledede  han  1863  forsv-aret 
med  stor  dygtighed  og  vandt  derefter  flere  seire  uden 
dog  at  kunne  hindre  Shermans  fremrykning. 

Beauvais  [båvæ'],  by  i  nordlige  Frankrige,  depart. 
Oise,  ved  foreningen  af  elvene  Thérain  og  Avelon.  2030O 
indb.  (1901).  Industri  (gobelinsfabrik  fra  1664,  noil. 
knapper,  børster  o.  s.  v.);  bispesæde,  garnisonsby,  mange 
gamle  b3*gninger  (St.  Etienne-kirken,  en  storartet  ufuld- 
endt  domkirke,  raadhus.  huse  med  gavler  til  gaden\ 
B.  var  bellovakernes  hovedstad;  tappert  forsvar  mod 
Karl  den  dristige  af  Burgund  (monument  i  1851  over 
Jeanne  Hachette,  der  anførte  kvinderne). 

Beauvolr-SUr-Mer  [båpumr-syr-mær],  by  i  det  vest- 
lige Frankrige,  depart.  Vendée,  55  km.  n.v.  f.  Sables 
dOlonne.  2  600  indb.  Byen  laa  tidligere  ved  ha^-et. 
nu  4  km.  fra  dette  og  er  ved  kanalen  Cahouette  i  for- 
bindelse med  dette.  Liden,  men  god  havn.  Fiskeri, 
østersfangst.  Tilvirkning  af  salt.  Postkontor,  telegrafstation. 

Beauvois  [bovwa],  Eugene  (1835—),  fr.  historiker 
og  arkseolog.  Har  beskjæftiget  sig  meget  med  nordisk 
historie  og  bl.  a.  oversåt  paa  fransk  Allens  haandbog  i 
Danmarks  historie;  endvidere  norske  eventyr  og  for- 
tællinger  af  A.sbjørnsen,  Bjørnson  o.  a.  Hans  hovedverk 
er  «Histoire  légendaire  des  Francs  et  des  Bourgondes 
aux  3  et  4  siécles»,  Paris  1867. 

Beaver  Dam  [btv9  dæm],  by  i  de  Forenede  stater, 
staten  Visconsin,  5128  indb.  (1900);  jernbaneknudepuukt. 
maskinindustri. 

Beaver   Falls   [biv^  fålz],   by  i   de  Forenede  stater, 
staten  Pennsylvanien,  ved  elven  Shenangos  fald,   5   km. 
ovenfor    dens    udløb    i 
Ohio.  10054  indb.,  jern-, 
glas-  og  lervareindustri. 

Beavers  (Beaver- 
t  e  e  n)  [bfv3z,  bw9ftn], 
langhaaret,  grovt  bom- 
uldstøi,  der  farvet  eller 
trykt  bruges  til  under- 
for  i  klæder  eller  til 
billige  vinterklæder. 
.  Bebeck,  vakker  bugt 
i  europæisk  Tyrki  ved 
Bosporus  (oldtidens  Che- 
lae) ;  ved  bugten  ligger  et 
palads  «Humajun  Abad», 
fordum  laa  her  den  tyr- 
kiske sultans  og  flere  tyr 
kiske  stormænds   slotte. 

Bebel,  Ferdinand 
August  (1840—),  det  t. 
socialdemokratis  parla- 
mentariske    fører,     f.    i  Ferdinand  August  BeN-l 


Inme.  reullle.  plaque  (D  de  métnl ; 
(Jern-)  tdic  f:  fcr(  )b]anc  m  blik- 
tal  —  (t)  bicchernes  Kachen((eschirr 
n.  Blechwaren  pl  —  ,e)  tin  articles 

—  it)  vases.  UKtensiles  (m  pl)  en 
fer-blanc. 

blikkenslager  —  t  niechner, 
Klempner  ra  —  (e'  tin  niun.  tinker 

—  (f)  ferblantier  ni 

blind  -   fil  blind   -    e  blind; 


Talse  (alorm);  blank,  mock  (door); 
fond  (love);  implicit  (obedience) — 
(f)  aveuf{Ie;  (Hkjult)  cache;  (alarm, 
dor)  faux ;  ilvdighed)  passiT  i 
blinde  -  (t)'  im  Blinden,  blind- 
Ungn  —  (e)  in  the  dark.  blind- 
folded;  (flg.)  blindly,  heedlessly  — 
(f)  A  Taveugle,  en  aveiigle.  aveuglé- 
ment.  blindebuk  —  t  Blinde- 
kuh  r  —  le;  blind  fnan's  buff.  blind 


Harry  ~  (f)  colln-malUard  ra. 
blindemand  —  (i)  der  Blinde  — 
(e)  the  blind  man,  duraray  -  ® 
mort  ni.  blindtami  —  i*  Blind- 
darm  m  —  lé^  blind  gut  —  (f) 
cécum  ra. 

blind  x  *■  S'^  blind;  «c  ogs. 
blinde,  blxende;  sKJenn;  Jalousle. 
rulgardin ;  xkalketKJul.  Bllnd- 
•chleiche  <t  r.  Htaalomi.  bllnd- 


féld  (e)  1  blinde;  binde  rorøinear 
blind-WOrm  y  ataakirm. 

blinde  —  0  blenden  -  e  blioJ 

—  '/)  a^-eugler. 

biindhed  -    t   Blindhrit  f  - 

ei  blindneaa.  cecity    —    if  ceril^  ' 
blink  1    w  glimt.     Med  •>or«' 

—  ti  Bllnxeln  n  —  e  twiakk  - 
(T)  din  m  (d'a>nt.  blinkfyr  -  < 
Blickfeuer  n  —  ,^e^  rp\«hlng  •lnlrr> 


789 


Beberbeck— Becker 


790 


blink-bloater 


KoId;  har  siden  1862  med  fremragende  dygtighed  forfægtet 
sit  partis  sag.  Fra  1871  har  han  med  kortere  afbrydeiser 
været  rigsdagsmand,  1881 — 91  tillige  medlem  af  Sachsens 
landdag.  Ved  rigsdag.svalgene  jan.  1907  hørte  han  blandt 
de  gjenvalgte.  B.  er  en  altid  slagfærdig  debattant  og 
lader  ingen  leilighed  til  at  bære  vaaben  paa  regjeringen 
gaa  unyttet;  han  hører  til  rigsdagens  hyppigst  op- 
trædende  og  helst  hørte  talere,  for  tiden  særlig  naar  han 
krydser  klinge  med  Bulow.  Under  et  ordskifte  med 
rig^kansleren  26  febr.  1907  afgav  han  den  erklæring,  at 
socialdemokraternes  maal  ikke  er  at  undergrave  den  nu 
bestaaende  samfundsorden.  B.  er  en  frugtbar  forfatter. 
Overordentlig  udbredt  er  hans  verk  «Die  Frau  und  der 
Socialismus»  (1883)  og  programbrochuren  «Unsere  Ziele» 
<I871),  begge  i  talrige  oplag  og  mange  oversættelser.  B.s 
fr}'gtløse  og  hensynsfri  agitation  har  1872  og  1886  ind- 
bragt  ham  3'/s  aars  fængselsstraf  for  høiforræderi.  Af 
borgerligt  erhverv  er  han  dreiermester  og  i  besiddelse 
af  en  ikke  ubetydelig  formue,  delvis  ved  testament 
skjffnket  ham  af  en  begeistret  tilhænger. 

Beberbeck,  preussisk  stu  teri  i  Hessen  Nassau. 

Becancour,  havn  i  brit  Nordamerika,  ved  St.  Lorenz- 
elvcn,  prov.  Quebec,  137  km.  s.v.  f.  Quebec,  2  300  indb. 
Postkontor,  telegrafstation. 

Beccarl,  Odoardo  (1843—),  ital.  botaniker.  Har 
forelaget  flere  studiereiser  i  troperne,  hvorfra  han  har 
medbragt  store  plantesamlinger.  Er  udgiver  af  verket 
'Malesia»,  en  floristisk  beskrivelse  af  det  malajiske  ørige. 

Beccarfa,  Cesare,  marki  (1738—94),  ital. strafl'erets- 
teoretiker  og  nattonaløkonom,  skrev  26  aar  gl.  anonymt 
sit  epokegjørende  verk  «Om  forbrydelser  og  straffe» 
1764;  paa  faa  aar  i  32  italienske  oplag;  dansk  overs. 
Ted  A.  C.  Alstrup  1796—98),  hvori  han  veltalende  be- 
kjxmpede  det  dengang  herskende  grusomme  straffesystem 
og  navnlig  den  udstrakte  anvendelse  af  dødsstraffen.  B. 
bar  hovedfortjenesten  af,  at  mere  humane  principer  for 
straffelovgivningen  brød  igjennem.  Ogsaa  hans  national- 
økonomiske  forelæsninger,  holdt  1769 — 71  (udgivet  1804), 
er  forud  for  sin  tid.  I  sin  opfatning  stod  B.  de  franske 
eocyklopædister  nær. 

Becclee,  by  i  østlige  England,  Suffolkshire,  ved  den 
seilbare  elv  Waveney,  6  898  indb.  (1901).  Fabrikation  af 
malt,  handel  med  kul,  korn,  malt;  vakker  gotisk  kirke. 

Bech,  Frederik  Julius  (1758— 1822),  n.  prest,  vir- 
kede først  som  lærer  i  Norge,  var  en  kort  tid  sogneprest 
til  St.  Knuds  kirke  i  Odense  og  tog  doktorgraden.  1  1805 
udnamites  han  til  biskop  i  Akershus  stift.  B.  tilhørte  tidens 
rationalistiske  retning;  han  arbeidede  ivrig  paa  skole- 
og  fattigvæsenets  forbedring,  var  vicepræces  i  «Selskabet 
for  Norges  vel»,  medlem  af  universitetskommissionen  m.m. 
Ogsaa  i  politiken  forsøgte  han  at  gjøre  sig  gjældende, 
men  nød  ringe  tillid  paa  grund  af  sin  holdningsløshed. 
B.var  medlem  af  det  overordentlige  storting  i  1814.  Først 
en  begeistret  tilhænger  af  Kristian  Fredrik  endte  han  med 
at  blive  Karl  Johans  og  svenskernes  advokat  i  Norge. 
B.  bar  adgivet  mange  taler  og  skrifter  af  pædagogisk  art.  - 

Becher,  Johann  Joachim  (1635—82(85?)),  t.  alky- 
mist og  læge,  har  havt  en  vis  betydning  som  finans- 
politiker,  idet  han  er  en  af  grundlæggerne  af  merkantil- 
systemet  (s.  d.),  Hgesom  hans  teoretiske  betragtning  over 
stoffenes  sammensætning  fik  betydning  udover  øieblikket. 


Ifølge  B.  bestaar  uorganiske  stoffe  af  tre  «jordarter», 
den  «glasdannende»,  den  «merkurialske»  og  den  «brænd- 
bare»,  der  bevirker  stoffenes  evne  til  at  smelte,  for- 
dampe og  brænde.  B.  antog.  at  naar  stoffene  brænder, 
gaar  den  brændbare  jordart  («terra  pingvis»)  bort,  og 
lagde  derved  grunden  til  flogistonteorien,  der  udvikledes 
af  Stabl  og  gjennem  det  meste  af  det  18  aarh.  gjorde 
studiet  af  kemi  den  største  nytte. 

Bechsteln,  Fr.  W.  Karl  (1826—1900),  t.  piano- 
fabrikant,  grundlagde  1856  i  Berlin  en  pianofabrik,  som 
fra  en  ringe  begyndelse  eflerhaanden  er  vokset  til  at 
fabrikere  over  4  000  instrumenter  om  aaret.  Især  nyder 
fabrikens  koncertflygcler  stor  anseelse. 

Bechstein,  Ludwig  (1801—60),  t.  forfatter,  meget 
produktiv,  men  ikke  betydelig  som  poet  og  roman- 
skribent,  har  indlagt  sig  størst  fortjeneste  ved  sine  eventyr- 
samlinger, hvoriblandt  den  meget  populære  «Deutsches 
Mårchenbuch». 

Bechuana,  se  Betsjuanaland. 

Beck,  Adolf  (nordmand),  dømtes  i  1896  i  England 
paa  grund  af  forveksling  med  en  anden  person  til  7  aars 
strafarbeide,  udstod  denne  straf  og  dømtes  1904  paany 
paa  grund  af  samme  feiltagelse.  Nu  opklaredes  forveks- 
lingen; B.  blev  firifunden  og  udbetalt  en  erstatning  af 
den  eng.  stat.  Sagen,  som  vakte  en  vis  opsigt,  gjorde 
spørsmaalet  om  indførelse  af  en  appeldomstol  i  straffe- 
sager  aktuelt  og  ledede  til  forandringer  i  saa  henseende 
i  den  engelske  lovgivning. 

Beck,  HansJohannesChristian  (1861—),  ballet- 
dirigent  og  solodanser  ved  det  kgl.  teater  i  Kbh.,  vakte 
stor  opmerksomhed  ved  sine  i  koreografisk  henseende 
ypperlige  præstationer,  senere  ogsaa  ved  y deiser,  der 
stod  høit  i  mimisk-dramatisk  henseende. 

Beck,  Johan  Vilhelm  (1829—1901),  d.  prest  og 
formand  for  «Kirkelig  forening  for  indre ' mission  i  Dan- 
mark», har  ved  sin  djerve  folkelige  veltalenhed  vakt 
kristeligt  liv  i  vide  kredse  og  ved  sit  store  organ isations- 
talent  ledet  og  styret  en  række  institutioner  i  indre- 
missionens  tjeneste.  Har  udgivet  flere  prækensam Unger 
samt  en  selvbiografi,  «Erindringer  fra  mit  liv». 

Beck,  Karl(1817— 79),  østerr.  digter,  af  ungarsk-jødisk 
afstamning.  B.  var  en  af  de  politiske  frihedsdigtere  fra 
tiden  før  1848;  han  optraadte  som  de  fattiges  og  jødernes 
talsmand;  det  bedste  i  hans  digte  er  skildringerne  af 
Ungarns  natur  og  folk.  Nævnes  kan  samlingerne  «Nåchte. 
Gepanzerte  Lieder»,  «Der  fahrende  Poet»,  «Stille  Lieder», 
«Lieder  vom  armen  Manne»,  «Aus  der  Heimat»,  «Still 
und  bewegt»  og  hans  roman  paa  vers  «Janko,  der  un- 
garische  Rosshirt». 

Beckenham  [hékn^m],  forstad  til  London,  Kentshire, 
10  km.  s.s.ø.  f.  Themsen  Bridge,  26  331  indb.,  se  London. 

Becker,  Albert  (1834—99),  senest  dirigent  ved  dom- 
koret  i  Berlin,  har  som  komponist  vundet  et  anseet 
navn,  særlig  ved  en  prisbelønnet  symfoni  og  en  stor 
messe  i  B-moU. 

Becker,  August  (1821—87),  t.  maler,  hørte  til  de 
dusseldorfere,  som  under  indflydelse  af  det  sværmeri, 
de  unge  norske  kunstnere  vakte  for  vort  land  i  Tyskland, 
har  malet  en  række  store  landskaber  fra  Norges  natur. 

Becker,  Jean  (1836—84),  ypperlig  t.  violinvirtuos, 
i  nogle  aar  bosat  i   Firenze,  hvor  han  stiftede  den  be- 


ofttjnuj  light  -  0  fcu  el.  phon 
(<"'  i  (clipae. 

blink  II  -  d)  Zentrum  n  -  @ 
boj»  eye.  Ihe  white  -  ®  blanc m. 

blink  |)  blinke;  skimte  (flwm); 
™«»»  wagt;  bøle  af  for:  blink. 
«llmL 

blinke  -  ®  blinken,  blitzen. 
MSittdn;  acfaimmern ;  (med  ølnene) 
o«^  twlnkern  -  jK)gleam.  twinkle. 


glimmer;  (med  ølnene)  ogs.  blink 
—  ®  briller,  resplendir;  (Ainkle) 
étlnceler;  (med  ølnene)  cllgner. 

blinken  -  ®  Blinken.  Blitzen, 
Bllnzeln  n  —  (g)  twinkling  «wv.  — 
®  brlllement.  resplendlaaement  m : 
étlnoellement  m ;  cllgn(ot)ement  m. 

blis  —  ®  BlflsM  f.  Stem  m  — 
@  blaze  —  ®  marque  (f)  en  tete; 
pelote  r. 


bliss  @  ayk)Ballghed. 

blisset  —  (t)  mit  einer  Blflflae, 
ei  nem  Stem  gezelchnet  —  ve)  blazed. 
With  a  blaze  on  the  forehead  — 
®  marqué  en  tete. 

blister @  blemme;  Ongge)  trvk- 
plaster  (paa);  hæve  sig  I  blemmer. 

blithe  (e)  (liv8)glad,  lystig. 

Blitz  (t)m.  lyn.  I  sammensaetn. 
aga.  pokkers. 


blitzen  0  lyne:  blinke. 

blive  —  i;  werden;  (forblive) 
bleiben  —  le)  be;  (forblive)  stav. 
stop,  rcinaln.  tarry;  (blive  til)  he- 
conie,  turn,  grow,  get  -  (T)  étret 
(bUve  Ul)  dcvenir;  (forblive)  de- 
meurer.  rester,  blivende  ae  varig. 

bloat  (c;  blfese  op;  trutne. 

bloater  (o)  letsaltet  røgesild. 


791 


Becker— Beda 


792 


bloe--b1od 

rømte  cFlorentinerk vartet»,  som  indtil  1880  holdt  kon- 
certer  rundt  i  verden,  saaledes  i  Kra.  1878.  Sennen 
Hugo  B.  (1864—),  professor  i  Frankfurt  a.  M.,  er  en  be- 
gavet cellist  og  komponist,  som  ogsaa  har  optraadt  i  Kra. 

Becker,  Karl  Friederich(1777— 1806),  t.  historiker, 
forfatter  af  flere  historiske  skrifter  bl.  a.  «Weltgeschichte 
far  Kinder  und  Kinderlehrer»,  9  bd.,  Berlin  1801—05, 
der  har  oplevet  mange  udgaver  og  er  blevet  fortsat  og 
bearbeidet  af  andre  historilcere.  En  dansk  oversættelse 
«Beckers  verdenshistorie»  har  opnaaet  3  oplag. 

Becker,  Karl  Ludwig  Friedrich  (1820—1900),  t. 
genre-  og  historiemaler,  har  under  indflydelse  af  den 
gamle  venetianske  kunst  udført  en  række  billeder  fra 
den  tyske  renaissance,  der  sikrede  ham  stor  popularitet 
og  stillingen  som  præsident  for  kunstakademiet  i  Berlin. 

Becker,  Ni  kol  aus  (1809—45),  t.  digter,  forfatter  af 
den  bekjendte,  populære  sang  «Sie  sollen  ihn  nicht  haben, 
den  freien  deutschen  Rhein»  (1840),  som  blev  besvaret 
fra  fransk  side  bl.  a.  af  de  M usset  og  Lamartine.  B.s 
øvrige  vers  var  uden  betydning. 

Becker,  Wilhelm  Adolf  (1796--1846),  t.  arkæolog, 
professor  i  Leipzig,  har  skrevet  «Gallus,  oder  rSmische 
Szenen  aus  der  Zett  Augustus»  og  «Charikles,  Bilder 
altgriechischer  Sitte»  samt  paabegyndte  «Handbuch  der 
rOmischen  Altertumer»,  der  fortsattes  af  Marquardt  s.  d.). 

Beckerath,  Hermann  v.  (1801— 70),  t.  politiker, 
bankier,  valgtes  1848  til  medlem  af  parlamentet  i  Frank- 
furt og  var  med  at  overbringe. den  preussiske  konge  det 
tilbud  om  den  tyske  keiserkrone,  som  dengang  (1849) 
ikke  blev  mod  tåget.  1849 — 51  var  han  medlem  a  f  Preus- 
sens andet  kammer,  hvor  han  ihærdig  søgte  at  bekjæmpe 
reaktionen. 

Becket,  Thomas  å  (1118—70),  Henrik  Us  kansler 
og  fra  1162  erkebiskop  af  Canterbury.  Som  saadan 
satte  han  sig  som  formaal  at  forsvare  kirkens  ret  og 
frihed  overfor  kongen.  Da  denne  paa  synoden  i  Clarendon 
1164  havde  sat  sit  kirkepolitiske  program  igjen  nem, 
negtede  B.  at  anerkjendc  synodens  beslutninger  og  flyg- 
tede  til  Frankrige.  1170  kom  et  forlig  istand.  hvorefter 
B.  vendte  tilbage  til  England.  Da  striden  snart  igjen 
brød  ud,  drog  flre  riddere  efter  en  ubesindig  ytring  af 
kongen  til  Canterbury  og  dræbte  B.  foran  St.  Benedicts 
alter  aftenen  ^^jit  1170.  To  aar  efter  blev  han  kanoniseret, 
og  kongen  maatte  gjøre  ofTentlig  kirkebod  ved  hans  grav. 

Beckford  fbékftd],  William  (1760—1844),  eng.  for- 
fatter. Hans  litterære  debut,  «Biographical  memoirs  of 
extraordinary  painters»,  fulgtes  snart  af  flere  reise- 
skildringer og  romaner.  Hans  hovedverk,  «The  history 
of  the  caliph  Vathek»  (1786—87),  en  fantasirig  og  sar- 
kastisk østerlandsk  fortælling,  har  øvet  stor  indflydelse 
paa  Byrons  digtning. 

Beckman,  Anders  Fredrik  (1812— 94),  sv.  biskop. 
Efter  at  have  indehavt  forskjellige  geistlige  og  teologiske 
embeder  blev  han  1851  professor  i  systematisk  teologi 
ved  universitetet  i  Upsala.  1864  biskop  i  Herndnand 
og  1875  biskop  i  Skara.  B.  har  ud  foldet  en  rig  forfatter- 
virksomhed  («Nya  testamentets  låra  om  Kristi  guddom», 
«Om  den  eviga  osaligheten»,  «Om  betydelsen  af  Kristi 
fSrsoning»)  og  vundet  et  anseet  navn  i  den  svenske  kirlce. 

Beckman,  Ernst  (1850—),  sv.  forfatter  og  politiker, 
søn  af  A.  F.  B.     Efter  et  fleraarigt  udenlandsophold  op- 


traadte  han  fra  1876  som  redaktør,  rigsdagsmand  og 
pædagog  i  kamp  for  afhold,  folkeoplysning.  arbeider- 
spørsmaal.  kravet  om  almindelig  stemmeret,  toldfrihed  for 
levnetsmidler  o.  s.  v.      Har  udgivet  flere  digtsamlinger. 

Beckske  linje,  se  Oldenborgske  hus. 

Beckum,  by  i  v.  Preussen,  kreds  Monster,  ved  Werse- 
elven,  7  048  indb.  (1905).  Jernbaneknudepunkt;  kalk- 
brud,  strontiumgruber. 

Beckx,  Pierre  Jean  (1795— 1887),  jesuitergcncrtl, 
f.  i  Belglen,  blev  1847  prokurator  for  provinsen  Østerrige. 
Da  ordenen  blev  forjaget  1848,  drog  han  til  Belgien. 
men  kunde  atter  1852  vende  tilbage  til  Østerrige.  Blev 
1853  ordenens  general.  Som  saadan  har  han  med  stor 
dygtighed  ledet  ordenen  og  navnlig  interesseret  sig  for 
dens  arbeide  i  protestantiske  lande. 

Becque  [btrkj.  Henry  Francois  (1837—99),  fr. 
forfatter,  dramatiker,  havde  længe  adskillig  modgang. 
slog  først  igjennem  med  det  bel^endte  dystre  familie- 
drama «Les  corbeaux»,  som  det  efter  flere  aars  forgjæves 
forsøg  lykkedes  ham  at  faa  opført  i  1882.  Af  hans  øvrige, 
faa  stykker  maa  nævnes  «La  navette»  og  «La  parisienne». 
B.  var  udpræget  realist  med  et  skarpt  pessimistisk  syn 
paa  menneskene. 

Becquer  [bekker],  GustavoAdolfo  (1836— 70\  sp. 
digter,  tilhørte  en  slegt,  som  oprindelig  stammede  Cra 
Tyskland,  maatte  hele  sit  korte  liv  kjæmpe  med  sygdom 
og  nød.  Hans  fantasifulde  beretninger,  der  minder  om 
den  tyske  digter  E.  T.  A.  Hoffmann,  og  hans  stemnings- 
fulde,  drømmerige,  musikalske  vers  «Rimas»,  der  tildeU 
minder  om  Heine,  viser  en  egte  poetisk  begavelse  og 
giver  ham  en  fremskudt  plads  blandt  spanske  digtere 
i  det  19  aarh. 

Becquerel  [bækrdkl],  AntoineCésar(l  788—1878,. 
fr.  fysiker,  fra  1837  prof.  ved  Musée  d'histoire  naturelle, 
arbeidede  især  med  elektriske  og  elektromagnetiske  pro- 
blemer og  skrev  en  «Traité  de  l*électricité  et  de  magne- 
tisme» 17  bd.  —  Alexandre  Edmond  B.  (1820—91, 
fr.  fysiker,  søn  af  forannævnte  A.  C.  B.,  fulgte  1878  sin 
fader  i  stillingen  ved  det  naturhistoriske  museum,  har 
bl.  a.  gjort  vigtige  undersøgelser  af  fosforescensen  og  af 
solspektret.  —  Antoine  Henri  B.  (1852 — ),  fr.  fysiker, 
søn  af  forannævnte  A.  E.  B.,  blev  1892  prof.  ved  det 
naturhistoriske  museum  og  er  fra  1895  prof.  ved  Pariss 
polytekniske  høiskole.  Han  har  især  studeret  elektricitet 
og  elektrooptik  og  opdagede  1896  « Becquerel-straalerae» 
(se  Radioaktivitet),  hvorfor  han  1903  fik  halvdelen 
af  Nobels  pris  for  fysik. 

Becse  [bætiæ].  1.  By  og  markedsplads  i  Ungara. 
komitat  Bacs  Bodrog,  ved  høire  bred  af  Theis«  18863 
indb.  (magyarer  og  serber).  Fiskeri,  kornhandel.  He- 
der egentlig  Gammel  eller  Serbisk  B.  2.  Ny  eller  Tyri 
B.,  by  i  Ungarn,  komitat  Torontål,  ved  Theis's  venstit 
bred,  7  752  indb.  (magyarer  og  serber).  Handel  med 
korn,  frugt  og  tobak. 

Becskerek  (Nagy  el,  Stora  B.)  [nadj-btkUkæræk],  by 
i  Ungarn,  hovedstad  i  komitat  Torontål,  ved  elven  Begi. 
26407  indb.  (1900).  Jernbaneknudepunkt;  vin-  og  silke- 
avl,  korn-  og  kvæghandel. 

Beda  (674—735)  med  tilnavnet  «den  ærværdige»,  bier 
opdragetibenediktinerklosteretMonkwearmouthogtraadte 
som  ung  ind  i  klosteret  Jarrow,  hvor  han  levede  til  sio 


bloc  ®  m,  blok ;  masM ;  kaserne- 
«rrest. 

blocallle  ®  r.  muratensbrokker. 

block  ©  blok;  kvartal;  hin- 
dring, stansning;   sperre,   blokere. 

biockade^blokertng;  blokere. 

bl5cken  ®  (ud)blokke. 

blockhead  (^)  dosmer. 

Blockhana  (t)  n,  blockhans 
Cf)  m,    blOCk-houae  (e)   blokhus. 


blockieren  ®  blokere. 
b loens  C9  ni.  blokering. 
blod  —  (i)  Blut  n ;  (fyrstel.)  Ge- 
blQt  n  —  (g)  blood;  (størknet)  gore 

—  if)  sang  m.   Søtte  ondt  blod 

—  (t)   bOses    Blut    machen    —    @ 
make    bad    blood,   breed   lil-blood 

-  ®  irriter,  aigrir  les  esprits. 
med  koldt  blod  —  Ø  mit  kaltem 
Blate  -  (£)  ln  oold  biood  —  ®  de 


sang  froid.  blodaare  —  0  blut- 
ader  f  —  @  vein  —  0  velne  f. 
blodbad  —  0  Blutbad  n  —  @ 
camage,  slaughter,  masoacre  —  © 
camage.    maasacre   m.     blodbøK 

-  (?)  Blutbuche  f  -  ©  bloody  beech 

—  0  hélre  (m)  rouge  fonoé.  blod- 
fattig —  0  blutarm  —  ®  blood- 
less,  annmic  —  (?)  ezsangue.  ané- 
mique.    blodflod  —    0  Blutfluas 


m  —  (g)  bemonrhage  —  ^,  flox  m 
de  sang.  blodnaogel  -  t  Riot- 
mangel  m  —  ^  bloodlmnnw 
anæmia,  exoangnlnity  —  i7>  inaDqur 
(m)  de  sang;  anémle  f.  blodprof 

—  g  Bltttpfh>prni  —  ;e'tlminibis 

—  ®  thronibe  m.  bmrlf  -  « 
blutreleh.  TollblAtlg  -  e^pMbnnr 

—  ^  sanguln.    bledskan  -  t 
f  —    ^  laecal         f 


793 


Bédarieux— Bedæknlng 


794 


b15de— blomstring 


død.  Han  ofrede  sig  helt  for  sine  studier  og  skrev 
eD  række  skrifter,  prækener,  helgen  biografier,  salmer, 
arbeider  om  tidsregningen  og  grammatik,  samt  kom- 
mentarer til  bibelen.  B.s  berømteste  arbeide  er  «Eng- 
lands kirkehistorie»  (oversåt  paa  dansk  1864)  i  5  beger. 
Hans  samlede  verker  er  udgivet  af  Giles  1843 — 44  og 
i  Mignes  «Patrologia>  bd.  90—95. 

Bédarienx  [bedariø'],  by  i  Frankrige,  depart  Hérault, 
ved  elven  Orb  og  sydbanen,  6106  indb.  (1901).  Fabri- 
kation  af  klæde,  lieder,  lim.  papir  o.  s.  v.;  handel  med 
tømmer,  vin  og  korn;  arkitektskole. 

Bedding.  1.  Det  underlag  m.  v.,  hvorpaa  et  skib 
staar,  naar  det  er  under  bygning.  B.,  indrettet  for  land- 
sstning  af  skibe,  kaldes  o  p  h  a  1  i  n  g  s-b.  el.  s  1  i  p.  2  Se 
Beiting.  3.  Underlag  af  planker,  ved  el.  1.,  som 
lægges  i  bunden  af  et  skib  for  at  beskytte  lasten  mod 
Tand.  Kaldes  ogsaa  underlag  eller,  med  et  engelsk 
ord.  dun  nage. 

Bede,  se  Bedekølle. 

Bededag.  Det  var  fra  gammel  tid  af  skik  i  kirken 
at  holde  bods-  og  bededage  f.  eks.  i  anledning  af  store 
Qlykicer.  Denne  skik  blev  bevaret  efter  reformationen. 
Ved  forordning  af  27  mars  1686  blev  disse  afløst  af  en 
almindelig  «faste-,  bods-  og  bededag»,  som  henlagdes  til 
Qerde  fredag  efter  paaske. 

Bedegnare,  se  Galler. 

Bedekølle,  dansk,  faarelaar  (af  bede,  gildet  væder). 

Bedemænd,  kommunale  bestillingsmænd.  som  i  gamle 
dage  (indtil  Iste  halvdel  af  19  aarh.)  anvendtes  til  at 
overbringe  indbydelser  til  barnedaab,  begravelser  og 
brylluper. 

Bederem,  se  Te  fill  in. 

Bedeslag  kaldes  de  3  gange  3  klokkeslag,  hvormed 
ringning  afsluttes,  og  hvorved  tænkes  paa  den  hellige  tre- 
cQighed.  Klokkeringning  er  opfordring  til  bøn,  deraf  navnet. 

Bedford  [he'df9d],  Johan  Plantagenet,  hertug  af 
1390— 1435X  eng.  feltherre  og  statsmand.  Medens  hans 
broder  Henrik  V  kjæmpede  i  Frankrige,  var  B.  regent  i 
England,  hvor  han  kjæmpede  heldig  mod  skotterne  og 
beseirede  en  fransk  flaade.  Efter  Henrik  Vs  død  var 
B.  regent  i  Frankrige  og  bragte  ved  en  række  heldige 
kampe  størstedelen  af  Frankrige  i  englændernes  magt, 
indtil  hans  uenighed  med  burgunderne  og  Jeanne  d'Arcs 
optræden  ganske  forandrede  stillingen.  Under  freds- 
fortiandlingerne  i  Rouen  døde  B. 

Bedford  [be'dfid],  eng.  heriugtitel,  der  siden  1694 
indchavcs  af  familien  Russell. 

Bedford  [bédfidj.  1.  Grevskab  i  sydøstlige  England, 
1200  km.*  med  170000  indb.,  gjennemstrømmes  af  elven 
Oase,  fladt,  leret;  akerbrug.  kvægavl,  fabrikation  af  tegl- 
sten, straafletning.  2.  Hovedstad  i  grevskabet,  ved  Ouse, 
35 U4  indb.;  fabrikation  af  landbrugsma.^kiner,  straaflet- 
ning, handel  med  kvæg  og  korn.  Rig  latinskole;  monu- 
ment af  Bunyan,   som   fødtes  i  det   nærliggende   Elston. 

Bedford  [bt'dfid],  britisk  Syd-Afrika,  by  i  distrikt  af 
»mme  navn  i  deo  østlige  del  af  Kapkolonien  ved  Great 
Fish  Rivers  midtre  løb  med  ca.  1 200  indb. 

Beding,  se  Bedding. 

Bedlatn  [bédUm]  (eg.  Betlehem),  navn  paa  et  berømt 
sindssygeasyl  i  London,  før  et  kloster,  «Vorherres  af  Betle- 
hem», grundet  1246,  ved  klosterets  ophævelse  skjænket 


byen  London  og  indrettet  til  sindssygeasyl.  Navnet  bruges 
ogsaa  i  England  om  sindssygeanstalter  i  almindelighed. 
Deraf  b  e  d  1  a  m  i  t,  galehuslem. 

Bedllngton  lhe'dlintJ^n],  England,  by  i  Northumber- 
land,  et  stykke  ovenfor  mundingen  af  Blythelven,  19  000 
indb.     Kulgruber,  metalindustri. 

Bedloe'8  Island  [bédWz  aiUnd],  ogsaa  Liberty  Island, 
liden  ø  i  de  Forenede  stater,  ved  Hudson-elvens  munding 
i  New  Yorks  havn.  Her  reistes  1 886  Bartholdis  frihedsstøtte. 

Bedlt-el-Faklh  (cde  lærdes  hus»),  by  i  sydvestlige 
Arabien,  tyrk.  vilajet  Jemen.  50  km.  n.  f.  Hodeda,  ca. 
8000  indb.;  handel  med  kaffe  og  perler,  et  af  jordens 
bedekte  steder. 

Bedrageri,  den  forbry deise  ved  hjælp  af  vildfarelse 
at  forlede  nogen  til  en  handling  eller  undladelse,  hvor^ 
ved  der  voldes  ham  formuestab  (straffelovens  §  270). 
Ved  siden  af  denne  bestemmelse  haves  særskilte  straffe- 
bud for  akt  ie-  og  børssvi  ndel  (§  273),  k  red  i  t-b. 
(§  274),  restaurations-  og  billetsvindel  (§§402 
—403),  auktionssvindel  (§  402).  Der  har  været 
anket  over,  at  straffelovens  dcfinition  af  b.,  som  er  den  i 
moderne  strafferet  sedvanlige,  er  for  indskrænket,  og  at 
den  gamle  straffelov  var  at  foretrække,  hvorefler  det 
var  nok,  at  man  udsatte  en  anden  for  tab  ved  «be- 
dragersk adfærd». 

Bedsja  (Bedscha),  nordøstafrikansk  folkegruppe,  n.  f. 
Abessinien  mellem  Nilen  og  det  Røde  hav,  sandsynligvis 
af  hamitisk  rod.  De  omvendtes  tidlig  til  Islam,  blev 
snart  dens  fanatiske  tilhængere  og  kaldte  sig  selv  arabere, 
af  hvilken  grund  de  længe  betragtedes  som  indvandrede 
fra  Arabien.  Ved  siden  af  arabisk  taler  de  sit  eget 
gamle  sprog,  To-bedåwie.  Renest  repræsenteres  gruppen 
af  Bischarin,  Hadendoa,  Beni- Ammer,  Ababde  (s.  d.)  og 
Baggara,  der  alle  er  typiske  hyrdefolk. 

Bedstemand,  andenstyrmand  uden  styrmandseksamen 
(mest  paa  mindre  skibe).  Han  fører  kommandoen  over 
styrbords  vagt  paa  kapteinens  vegne  (se  Vagt)  og  gjør 
tjeneste  som  andenstyrmand  ved  det  almindelige  skibs- 
arbeide,  men  deltager  ikke  i  navigeringen,  observationer, 
bestikopgjør  og  denslags. 
Beduiner  (arab.  bedåwi, 
fl.  bedu,  ørken  boere),  fæl- 
lesbetegnelse  for  de  mu- 
hammedanske nomade- 
stammer,    fortrinsvis    af 

arabisk  afstamning.  i 
Arabien,  Syrien  og  Meso- 
potamien  samt  i  Nord- 
A  frika,  hvor  betegnelsen 
ligeledes  anvendes  paa 
maurer-  og  berberstam- 
mer  i  det  vestlige  Sahara. 

Bedworth  [bédw9ap], 
by  i  midtre  England, 
Warwickshire,  øst  for 
Birmingham;  kulgruber, 
masovne. 

Bedæknlng.  l.  (Astron.).  Et  himmellegemes  usynlig- 
gjørelse  ved.  at  en  anden  klode  midlertidig  træder  foran 
det.  Fiksstjerner  bedækkes  ofte  af  maanen,  og  da  en 
saadan  b.  kan  iagttages  ogsaa  af  iagttagere,  der  er  langt 


Beduiner. 


incwte  m.   blodstlliende  —  ft^ 

bInUUUend  -  ^  blood-stopplng. 
«<yptic  -  ®  bémostatlque,  styp- 

tiqoe.    blodtørstig   -  ®  biut- 

dQrftig  -  @  bloodthiraty.  sangnl- 
nanr.  bloody-mlndcd  —  ®  avide 
•l!*r*)deMng;  aan^lnaire:  (gram) 

blMe  0  svag.    tl«v;    undaelig. 
fonagl:  enfoldig. 


Biddhelt,  BlOdlgkeit  (ij  r. 
aløvhed,  svaghed,  forsagthed. 

blodig  —  ®  blutlg  -  (e)  bloody, 
(blodbcaudlet)  gory  —  ®  sanglant ; 
■aignant;  (blodbettaenket)  ensang- 
lanté. 

Blttdainn  (t)  m.  nandnvaghed. 
sløvhed. 

blok  -  ®  Block  m  —  (^  block, 
log;    (skomagen)  booMrce  (?) 


bloc  m;  blllot  m;  (hatte- >  fbrme  T; 
(støvle-)  cmbaucholr  m;  (Ul^øs) 
poulie  f. 

blttken  (t)  mvkre.  bnege. 

bloinkaal  -  (t)  Blumenkohl  m 
—  @  caullflower  -  ®  chou(x)- 
fleur(8)  m  (pl). 

blomme  se  plomme,  blomst. 

blomst  —  (t)  Bl  urne  f,  (paa 
tne)  BlQtc  f  -     lg)  flower.  blossom. 


(blomstring)  bloom     -   ®  fleur   f. 

blomstre  —  (t)  blohcn  -  -  ^e^ 
flower,  blossom.  bloom,  blow; 
(flg.)  flourish  -  (F)  fleurir.  blom- 
strende (flg  )  -  (,t)  blahend  -  [e) 
florid,  flourishlng,  blooming  —  (T) 
florissant. 

blomstring  -  0  BlOhen  n. 
Blote  f  —  'c)  flowering  osv.  —  (?) 
fleuralson.  floralson  f. 


795 


Bedøvelse— Beemaert 


796 


blond-blotte 

fjernede  fra  hinanden,  kan  sledernes  længdeforskjel  heraf 
udledes.  Maanen  bedækker  ogsaa  solen  (solformørkelse) 
eller  planeter;  en  planet  dækker  undertiden  en  anden  planet. 
2.  (Milit.).  En  troppeafdeling,  der  skal  beskytte  enkelte 
personer,  f.  eks.  høiere  cbefer,  eller  andre  troppeafdelin- 
ger,  som  trænkolonner  eller  artilleri,  der  ikke  selv  har 
midler  til  effektivt  at  afverge  fiendtlige  angreb.  B.  tåges 
derfor  af  kavaleri  eller  infanteri.  Efter  krigen  i  Mant- 
sjuriet  1904 — 05  anser  russerne  det  nødvendigt  under 
marsch  at  afdele  1  infanterikompani  pr.  feltbatteri,  Hge- 
som  der  altid  under  fegtning  beordres  egne  afdelinger 
som  artilleribedækning.  Det  sidste  er  ikke  almindeligt 
hos  os,  idet  de  andre  vaaben  ansees  æresforpligtet  til 
ikke  at  lade  artilleriet  i  stikken.  3.  Se  Husdyravl. 
Bedøvelse,  en  ved  visse  midler  fremkaldt  tilstand  af 
følcl.sesløshed.  Hvis  b.  er  fuldstændig,  universel,  indtræder 
der  tillige  bevidstløshed,  som  ved  indaanding  af  kloro- 
form, æter  eller  kvælstofoksydul  (€lystgas>).  Ved  lokal  b. 
bliver  kun  en  bestemt  region  bedøvet.  B.  kan  ogsaa  frem- 
kaldes ved  sterk  læsion  af  hjernen  (se  Hjernerystelse). 
Beecher  [bTtés],  Henry  W  ard  (1813—87),  amer. 
prest,  sidst  i  Brooklyn  i  New  York.  Ved  sin  mægtige 
veltalenhed  samlede  han  altid  store  skarer  om  sin  præ- 
kestol.  Han  tog  virksom  del  i  de  politiske  kampe  og 
arbeidede  ivrig  for  slaveriets  afskaffelse,  maadeholds- 
sagen  og  andre  spørsmaal.  Blandt  hans  mange  skrifter 
kan  nævnes:  «Star  papers»  (1855),  «New  star  papers» 
(1858),  «Lectures  to  young  men»  (1844),  «Aids  to  prayer» 
(1864),  «Yale  lectures  on  preaching»  (3  bd.  1872—74) 
og  «The  life  of  Jesus  the  Christ»  (2  bd.  1871—91). 

Beecher  [bVtSoJ,  Ly  man  (1775—1863),  amer.  prest, 
var  en  energisk  modstander  af  unitarismen  og  har 
indlagt  sig  fortjenester  af  bekjæmpelsen  af  duelvæsenet 
og  drukkenskaben.  Hans  selvbiografi  og  breve  udkom 
1864,  udgivet  af  hans  søn. 

Beecher  Stowe  [bitå^-sto] ,  Harriet  Elisabeth 
(1811 — 96),    amerikansk   forfatterinde,    udgav    1852    sin 

berømte  tendensroman 
«UncleTom's  cabin»,  det 
mest  betydningsfulde  lit- 
terære angreb  paa  neger- 
slaveriet. Bogen  vakte 
enorm  opsigt  baade  i 
Amerika  og  Europa  og 
fik  meget  stor  indfiydelse 
som  i  ikke  ringe  grad 
medvirkende  til  udbrud- 
det  af  den  nordameri- 
kanske borgerkrig.  Den 
er  et  kunstnerisk  svagt 
arbeide,  men  dens  varme 
menneskekjærlighed  har 
bevaret  dens  store  popu- 
laritet. Af  forfatterindens 
senere  arbeider  kan  mer- 
kes «The  ministeres  woo- 
ing»,  «Oldtown  folks»  og 
det  meget  uheldige  skrift 
« Lady  Byron  vindicated » . 
Beechey  [bilåi],  Frederick  William  (1796—1856), 
eng.  sjøfarende   og   opdager,   deltog  i  Franklins  arktiske 


Harriet  Beecher  Stowe. 


ekspedition  1818,  Parrys  1819,  undersøgte  1825—28 
Amerikas  nordkyst  fra  Beringsstrædet  til  Kap  Barrow,  blev 
admiral  1854.  Af  hans  skrifter  kan  nævnes:  «Narrative 
of  a  voyage  to  the  Pacific  and  Behring's  Strait»  f  London 
1831,  2  bd.). 

Beecheyøeme  [bhii-],  nogle  smaa  øer  i  Nordishavet 
n.  f.  Amerika,  i  Lancastersund,  74°  39'  n.  br.,  depot- 
sted  for  polarfarere,  overvintringssted  for  Franklln  1845. 
22—23  aug.  1903  laa  «Gjøa»-ekspeditionen  for  anker  her 
og  godtgjorde  ved  en  række  magnetiske  obser\'ationer  den 
magnetiske  pols  beliggenhed  i  distriktet  søndenfor  øeme. 

Beefeaters  [bifit^z]  (eng.),  oksekjødspisere,  spegende 
øgenavn  paa  de  100  livgardister,  som  gjør  tjeneste  i 
Londons  Tower  i  dragter  fra  16  aarh.  Demæst  c^saa 
øgenavn  for  englænderne  i  almindelighed. 

Beelzebub  (Beelzebul),  forekommer  Matt.  10,  25;  12. 
24.  27,  Mark.  3,  22;  Luk.  11,  15.  18  f.  som  na\ni  for 
dæmonernes  øverste,  satan.  Navnets  betydning  er  om- 
stridt. B.  (d.  e.  «fiuernes  Baal»)  forekommer  2  Kong.  1. 
2.  3. 16  som  navn  paa  en  filistæisk  afgud,  som  dyrkedes  i 
Ekron.    Beelzebul  kan  maaske  oversættes  «husets  herre ». 

Beer,  Adolf  (1831— 1902),  østerr.  historiker,  politiker 
og  skolemand,  har  som  ministeriets  konsulent  medvirket 
til  folke-  og  realskolens  organisation.  1873  blev  han 
medlem  af  deputeretkammeret,  hvor  han  bekjæmpede 
de  klerikales  skolepolitik;  1877  blev  han  medlem  af 
herrehuset.  Blandt  hans  bøger  kan  nævnes  «Allgemeinr 
Geschichtc  des  Welthandels»,  4  bd.  1860—84. 

Beer,  Anders  (1801— 63X  n.  fabrikant,  grundlæg^r 
af  garv^eriindustrien  i  vort  land.  Anlagde  i  aarene  184U— 
42  det  første  garveri  for  saalelæder  i  Flekkefjord,  som 
senere  har  været  denne  industris  centrum.  B.  var  den 
første,  som  benyttede  ekebarkning  istcdetfor  den  tidligere 
birkebarkning,  og  var  ligeledes  den  første,  som  anvendte 
importerede  (amerikanske)  huder  istedetfor  indenlandske. 

Beer,  Jens  Henrik  (1823—1902),  kgL  fuldmægtig. 
har  oprettet  1  legat  paa  50  000  kr.  og  1  paa  25  0ii0  kr. 
til  fordel  for  henholdsvis  Nationalgalleriet  og  Skulptur- 
museet  i  Kra.  Legaterne  bestyres  af  Kunstmuseets  di 
rektion  og  anvendes  til  indkjøb  af  fremragende  malerier 
eller  kunstverker  udført  i  marmor  eller  bronce,  for 
trinsvis  af  norske  kunstnere. 

Beer,  Michael  (1800—33),  t.  forfatter  af  jødisk  slc^, 
en  fin,  ideelt  anlagt  natur.  Hans  betydeligste  arbeidt 
er  tragedien  «Der  Paria»,  hvor  han  taler  jødemcs  sag. 
desuden  kan  nævnes  dramaet  «Struensee». 

Beer,  Wilhelm  (1797—1850).  t.  astronom,  søn  af  en 
rig  bankier  og  broder  af  komponisten  Meyerbeer,  blev 
oplært  til  handelen,  men  fik  ved  bekjendtskab  med  deo 
unge  Mådlér  lyst  iil  astronomiske  studier  og  byggetid 
et  lidet  observatorium  ved  sin  villa  i  Thiergarten.  Her 
udførte  han  sammen  med  Mådler  den  første  fuldstændi(^ 
maanetopografi. 

Beeren  Elland,  se  Bjørn  øen. 

Beernaert  [be'rnårtj,  Auguste  Marie  Francois 
(1829—),  belg.  statsmand,  advokat  i  BrQssel.  1873  mini 
ster  for  de  offentlige  arbeider  i  det  klerikale  kabinet 
Malou.  1878  tråk  han  sig  tilbage  og  blev  atter  advokiit 
i  Brussel,  indtil  han  1884  ved  de  klerikales  valgseier 
igjen  blev  minister;  oktober  s.  a.  blev  han  ministerpnr- 
sident.     Som    minister   gjennemførie  han  1893 — 94  for 


blond  —  (t)  blond  —  (e)  fair 
<-hairetl.  -complexloned)  —  (?) 
bhmd. 

blonder  (pi)  —  ®  Blonden, 
Seldenspitzen  pl  —  (e;- (silke-)  blond- 
lace;  threud  (cottonf  edginf(  lace  — 
(f)  blondes,  dentclles  (f  pl)  de  sole. 

blondine  —  (Ij  BlondUn)e  f  — 
^e)  ftilrl  f(lrl,  blonde  —  ■.£)  blon- 
de In  )e  f. 


blood  (e)  blod.   blood-letting 

iiareladnlng. 

bloody  (c)  blodig. 

bloom  @  blomnKrlng);  blomstre. 

bloomy  (o)  blomstrende. 

bloquer  (r)blokere;  fylde;  give 
husarrest. 

bl088  0  blottet,  bar;  alene.  kun. 

Bltfsae  X  f.  nøgcnhed.  barbed; 
blottelse. 


blttaaen  0  blotte. 

bloaaom  [v)  blomst;  sætte 
blomst. 

blot  -  ®  blots  -  (^  bare. 
naked;  (adv)  only,  mcrely  —  (f) 
nu,  découvert ;  pur ;  (adv)  ne . . .  que ; 
aeulement.  blotstille  sIg  —  ø 
sleh  blossstellen  —  (e)  expose  one's 
■el f,  lay  one*s  seif  oprn  —  (?)«« 
compromettre ;  donner  prise. 


blot  (e)  plette:  tørre  racd  tnrk 
papir;  (8kam)flek;  oTerstngnim 
blotstillet  brikke. 

blotch  fe^  nek :  stor  blemme 
blotte  —  (t)  entblAeaen.  enttiAnrr 
—  (e)  (lay)  bare,  denude;  nneo^^T 
(one*s  head^:  betray:  (»tg'  eipov 
one'8  seif  —  (f)  décuurrir;  mettir 
å  nu;  (rabe)  dévoilcr.  re^rlr- 
(sig)    se    compromettre.      blottet 


797 


Beers— Beffroi 


798 


Ludwig  van  Beethoven. 


fatningsrevtsionen«  men  tråk  sig  tilbage  i  mars  1894. 
1895—1900  var  han  præsident  i  deputeretkammeret  og 
deltog  i  fredskonferencen  i  Haag  1899. 

Beers  [ben].  Jan  van  (1821—88),  flamsk  digter,  skrev 
udmerkede,  melodiøse  vers,  bløde  og  følelsesfulde,  efter- 
haanden  mandigere  og  alvorligere:  «Jongelingsdroomen>, 
«Levcnsbeelden»,  «Gevoel  en  leven»,  cRijzende  blaren». 
De  har  været  afstor  betydning  for  den  flamske  bevægelse. 
Beers  Z^&fr»/,  Jan  van  (1852—),  belgisk  maler,  be- 
j^ndte  sin  virksomhed  ved  en  række  grelt  virkende 
billeder  med  uhyggelige  motiver,  men  er  senere  slaaet 
over  i  en  pikant  og  temmelig  letfærdig  genre. 

Beethoven  [belhofenj,  Ludwig  van  (1770—1827), 
af  nederlandsk  slegt,  søn  af  en  forfalden  og  letlivet 
tfnorsanger  ved  kurfyrstens  kapel  i  Bonn,  levede  i 
hjemmet  under  forhold,  som  sterkt  udviklede  hans  af 
oaturen  sære  og  grublende  sindsstemning,  der  i  enkelte  i 
iff noder  af  hans  liv  ?ilog  ud  i  selvmordstanker.  Hans  ' 
^*vi.fcli-  omg^iug  var  dog  [jen  atlerbedste,  og  da  han,  efler 
1^*  wnoit^  ii;ir  at  lm  ve  virket  som  kapelmusiker  i  Bonn,  i 
itiig  tn  Wien.  kr>m  hun  hurtig  ind  i  de  allerhøicste 
nod  allerede  I  levende  live  den  største  anseelse 
siom  it^resborfiei'  af  byen.  fulgt  til  graven  af 
20000  mennesker.  Nogen 
fastlønnet  stilling  havde 
han  ikke,  men  levede  af 
sine  verker  og  sin  virk- 
somhed som  lærer  og 
koncertgiver,  ligesom  han 
tildels  fik  understøttelse 
a  f  velyndere.  De  sids  te 
leveaar  tilbragte  han  i 
ensomhed,  efterat  en  gam- 
mel ørelidelse  ganske 
havde  tåget  overhaand 
og  fra  1812  gjort  ham 
fuldstændig  døv,  ligesom 
han  ogsaa  blev  oprevet  af 
forholdet  til  sin  broder- 
søn  og  dennes  moder 
samt  økonomiske  bekym- 
ringer. Han  er  den  ny- 
ere instrumentalmusiks 
største  mester,  ikke  i  ydre 
virtuositet  som  Berlioz  og 
Hich.  Strauss,  men  ved  indholdets  alsidige  vælde.  Ligesom 
de  religiøse  følelser  naaede  sin  høide  hos  Bach,  naaede 
de  almenmenneskelige  sin  høide  hos  B.  Som  Bach  staar 
han  paa  skillet  raellem  to  epoker,  idet  han  bragte  den 
<^ne  til  sin  afslutning  samtidig  med,  at  han  hyggede  en 
helt  ny  grundmur  for  sine  efterfølgere.  Han  var  en 
overmægtig  skaberaand  i  en  tidsalder,  der  fik  sit  særpræg 
af  den  Transke  revolution,  Napoleons  omveltningsproces 
^mt  mænd  som  Kant,  Goethe,  Schiller,  Heine,  Mozart, 
Haydn.  Selv  var  han  en  begeistret  frihedsven,  og  den 
store  Kroica-symfoni  var  efter  impuls  af  marskalk  Berna- 
dotte oprindelig  tænkt  som  et  musikalsk  verdensepos 
om  Napoleon,  da  B.  før  statskupet  i  ham  saa  en  menne- 
skehedens befrier.  Man  pleier  i  B.s  liv  at  antyde  en 
deling  i  3  perioder,  af  hvilke  den  første  til  1800  betegnes 
^m  den   Haydn-Mozartske,    den    anden    gaar   til    1815 


(far)  -  't;,  entbldnt  (m.  gen.)  — 
"  dwtitute,  devoid  (of)  —  ®  dénué, 
<l«t«taé.  piiTé  (de). 

blottelM  -  (t)  EntbldMung  f; 
BItee  r  -  f)  baiing  osv;  destltu- 
«<w;  betniyal;  exposure  —  ®  dé- 
n<imfnt  m. 

blotdng-paper  @   tnekpaplr. 

blottlr  ®:  se  b.  krybe  aam- 
"»««.  Krtte  sig  paa  hnk. 


blouse  @  ft  ®  r.  bluse;  (bil- 
lard)hul. 

blonaer  (?)  gjøre  en  bal;  slaa 
paa  pauke      «e  S.  Torlebe  sig. 

blow  (é)  slag.  stød;  spyCflueeg); 
(bloinster)flor ;  blæse ;  spnenge. 
blown  forpustet;  ud<iprungen. 

blubber  @  (hvalHipæk ;  manxet. 
Vb  flæbe.     blubber-llp  tyk  læbe. 

bindgeon  @  svolk. 


blottelse— blnførdlghed 

med  de  mange  monumentale  verker  fra  op.  21  — 100,  og 
den  tredje  omfatter  messen,  den  Ode  symfoni  og  de  saa- 
kaldte  <gale>  strygekvartetter.  Det  er  dog  en  overfladisk 
deling.  B.s  hovedverker  var  9  symfonier,  orkesterfantasi, 
ouverturer,  danse,  violinkoncert,  violinromance,  10  vio- 
linsonater  og  en  straalende  række  kammermusik  af  for- 
skjellig art  forresten,  kantater,  operaen  «Fidelio»  med 
3  ouverturer,  en  næsten  uoverskuelig  samling  af  enkelt- 
og  flerstemmige  vokal  verker  m.  v.  Af  denne  vældige 
produktion  rager  især  «Eroica»,  skjæbnesymfonien  og 
den  9de  symfoni  høit  op.  B.  var  af  hjerte  og  natur  sym- 
foniker langt  mere  end  vokalkomponist.  Han  bragte 
ingen  revolution  i  de  ydre  midler,  idet  han  ligesom 
Haydn  og  Mozart  hyggede  videre  med  strygekvartetten 
som  kjerne.  Men  han  forstørrede  formerne,  fornyede  og 
mangfoldigg jorde  de  rytmiske  udtryks midler,  omstøbte 
lovene  for  modulation,  harmoni  og  orkestral  farvelæg- 
ning  i  en  grad,  som  kan  regnes  lige  med  en  omveltning. 
Medens  Haydn  og  Mozart  havde  talt  et  mere  æstetisk 
skjønhedssøgende  sprog,  talte  B.  i  et  verdenssprog  om 
den  hele  menneskehed.  Ogsaa  for  klaverets  og  violinens 
kunst  betegner  hans  verker  et  kjæmpeskridt  fremover 
mod  vor  tids.  Selv  var  han  en  fortræfi'elig  klaverspiller. 
[Biografier  af  Ulibischeff,  Marx,  Wasielewski,  Nohl,  Thayer 
m.  fl.] 

Beets  [bélsl,  Nikolaas  (1814—1903),  holl.  digter, 
professor  i  kirkehistorie,  begyndte  som  romantiker  og 
paavirket  af  Byron,  men  vandt  sit  ry  og  sin  store  popu- 
laritet med  sine  skisser  i  prosa,  cCamera  obscura>  (1835), 
der  er  sprunget  ud  af  det  nationale  holl.  liv  og  lyser 
af  elskværdig  satire  og  humor.  Han  har  ogsaa  skrevet 
gode  digte,  der  udmerker  sig  ved  finhed,  inderlighed  og 
lyst  lune;  særlig  maa 
frem  hæves  hans  digte  fra 
familie-  og  folkelivet. 

Befana  (af  Hpifania), 
i  ital.  folketradition  en 
kvindelig  gud,  som  paa 
Epifania-dagen  (Hellig  tre 
konger)  belønner  de  gode 
og  .straffer  de  stygge  børn. 

Befaren,  "h  a  1  v  b  e- 
faren  matros  har  været 
i  udenrigs  fart  i  24  mdr. 
efter  fyldte  15  aar,  hel- 
befaren  i  36  maaneder. 
Indenrigs  fart  med  fartøi 
over  20  tons  kan  dog  og- 
saa medregnes  delvis,  saa 
at  den  udenrigs  fartstid 
nedsættes  til  henholdsvis 
20  og  30  mdr. 

Beffroi  [befrwåj  {fr.\ 
hovedtaarnet  ved  de 
middelalderlige  borg- 
anlæg.  Betegnelsen  er 
ogsaa  gaaet  over  paa 
byernes  klokketaarne. 
Heder  paa  eng.  b  e  1  f  r  y, 
paa  tysk  Bergfried, 
paa  norsk  barfrø  (s.d.). 


Befl'roi. 


blue  ($)  blaa;  blaat;  (pl)  tung- 
nindighed;  nedstemt,  flau,  flad; 
gjøre  blaa;  blaane.  true  blue 
egte;  streng;  stok-(  konservativ). 
blue-bottle  knopurt.  blu«- 
•tocking  blaastrømpe 

blue»  —  ®  sich  schfiraen  —  (^ 
blush  —  (t;  awir  bonte,  rotiglr 
(de). 

bluet  (D  m,  kornblomst. 


binette  ®  r,  gnist;  sprudlende 
Yittlgt  dlgt. 

blnlf  (^)  hoven,  barsk;  ligefVeni. 
nalarlig;  steil,  brat;  Qeldva^ 

blufterdig  —  (t;  schamhafl. 
verschflmt,  zQchtig  —  (e)  basbful. 
modest,  coy  —  ®  pudique,  décent, 
chaste. 

bluførdighed  —  (T;  Verschflmt- 
heit.  Schamhanigkeit  f  —  (e)  bash- 


799 


bltthen— blusse 

Befolkning.  Befolkningslærcn  (demografi,  populationi- 
slik)  henter  sit  materiale  fra  statistiken.  Der  fiades  her 
to  forskjellige  rækker  af  statistiske  kilder.  For  det  første 
folketællingcrnc,  der  fortælicr  om  forholdene  paa 
et  bestemt  tidspunkt  (folkemængde,  dens  fordeling  efter 
alder,  kjøn  m.  m.).  For  det  andet  opgaverne  over  de 
nnrlige  bevægelser  i  folkemængden  (fødsler,  dødsfald, 
ind-  og  udvandring  m.  v.).  Folketællinger  er  af  meget 
gammel  oprindelse  og  kjcndes  fra  den  tidligste  historie 
(Jødeland,  Rom).  I  middelalderen  blev  der  neppe  gjort 
nogen  folketælling,  men  i  det  16  og  17  aarh.  kjendes  de 
fra  enkelte  lande.  Fea  sidste  halvdel  af  det  18  aarh.  er 
de  almindelige,  om  end  de  benyttede  metoder  fra  forst 
af  var  mindre  fuldkomne.  Sverige  har  allerede  tidlig 
(1748)  forholdsvis  fuldstændige  oppaver. 

FoIketÆllingerne  gaar  i  Norge  tiibage  til  1769.  For 
den  tid,  som  ligger  længere  tiibage,  er  man  henvist  til 
mere  eller  mindre  løse  skjøn  over  folketallet.  Ved  aaret 
1349  eller  før  den  store  pest  er  Norges  folkemængde 
anslaaet  til  ca.  300  000,  iberegnet  de  senere  tabte  pro- 
vinser; efter  pesten  gik  antallet  ned  til  ca.  200  000,  men 
var  ved  aaret  1500  atter  naaet  op  til  ca.  300  000,  i  1600  til 
400  000.  i  1700  til  504  000,  i  1800  til  883  000  og  i  1900 
til  2  243  000.  For  1664—66  og  følgende  aar  samt  for 
1701  har  man  ved  beregningerne  havt  holdepunkter  i 
optagne  mandtal  over  mænd  over  en  bestemt  alder. 

Ifølge  de  hidtil  afholdte  almindelige  folketællinger  har 
Norges  folkemængde  udgjort: 

15  aug.  1769       723  618  (dertil  ca.  4  000  hvervede  milit.) 
883  449 
886  374  (for  lavt  beregnet  til  vel  900  000) 

1  051  318 

1  194  827 

1  328  471 

1  490  047 

1  701  756 

1  813  424 

2  000  917 
2  240  032. 

For  de  aar,  der  ligger  meil  em  hver  folketælling,  altsaa 
almindelig  10  aar,  ud tindes  folkemængden  tilnærmelses- 
vis gjennem  beregning. 

I  forhold  til  sit  areal  er  vort  land  meget  tyndt  be- 
folket, idet  der  alene  falder  7  indb.  paa  hver  km.'  i 
gjennemsnit.  Dette  er  lidt  mindre  end  i  Finland,  noget 
mindre  end  i  Sverige  (11  Vs)  og  betydelig  lavere  end  i 
de  øvrige  europæiske  lande  (Rusland  20,  Danmark  63, 
Schweiz  80,  Tyskland  104,  Storbritannien  132,  Belglen 
227  pr.  km.').  Stor  forskjel  er  der  mellem  de  forskjellige 
dele  af  landet.  Tættest  er  befolkningen  i  de  tre  amter  om 
Kristianiafjorden  (Akershus  med  Kristiania,  Smaalenene 
og  Jarlsberg  og  Larvik)  med  53  pr.  km.';  den  sterkeste 
modsætning  danner  Finmarken  med  ikke  fuldt  1  pr.  km.' 

Som  i  andre  lande  er  ogsaa  hos  os  bybefolkningen 
i  sterkt  stigende,  medens  tilvekstprocenten  i  landdistrik- 
terne  er  langt  svagere.  I  1900  levede  627  650  personer 
i  byerne  og  1  612  382  i  landdistrikteme.  Bortseet  fra  ud- 
videlser  til  tog  byernes  folkemængde  i  de  40  aar  1860 — 1900 
med  2.36  pct.  aarlig,  landdistrikternes  alene  med  0.42  pct. 

I  1900  fandtes  der  ialt  430  279  familiehushold- 
n  i  n  g  e  r   i   landet   med   ca.   5   personer   i   hver.     Dertil 


Befolkning 


800 


kommer  1 324  ekstrahusholdninger  (asyler,  hospitaler 
o.  s.  v.)  og  83  005  enslige  personer,  logerende  o.  1. 

Fordelingen  efter  kjøn  stillede  sig  i  samme  aar  saa- 
ledes:  1085  691  mænd  og  1155  169  kvinder,  altsaa  eo 
betydelig  overvegt  af  kvinder.  Paa  1  000  mænd  falder 
1 064  kvinder.  Norge  hører  til  de  lande,  hvor  overskuddet 
af  kvinder  er  allerstørst.  I  Sverige  var  overskuddet  49. 
i  Danmark  53.  Sterkest  repra»enteret  er  forøvrigt  kviD- 
derne  i  byerne  (182  mod  46  i  bygderne  i  overskud  pr 
1000  mænd).  End  nu  større  er  forskjellen,  naar  man 
alene  holder  sig  til  voksne  personer. 

Hvorledes  b.  fordeler  sig  efter  alder,  er  af  stor  be- 
tydning, da  dette  vil  bestemme  forholdet  mellem  dea 
arbeidende  del  af  b.  og  den  del,  der  forsørges  gjennem 
andres  arbeide.  Procentvis  stillede  forholdet  i  Norge 
sig  i  1900  saaledes: 


1    feb.  1801 
30  apr.  1815 
27  nov, 
29  nov. 
31 


1825 
1835 


31 
31 
31 
1  jan 


dec.  1845 
dec.  1855 


dec.  1865 
dec.  1875 


1891 
dec.  1900 


Tulness,  modesty.  oojmess,  pudlcity 
-  (?)  pudeur,  décenoe,    chnsteté  f. 

blfinen  g)  blomstre. 

blulsh  (e)  blaalig 

Blume  (t)  f,  blomst;  balespids; 
^vintns)  buket.  >Blumenkohl  m, 
blomkaal. 

blnmig  (t)  rig  paa  blomster; 
blomstret. 


Blumlst  0  m,  blomstergartner, 
-Mender. 

blond  —  0  Schlumroer  m, 
SchlAfchen  n  --  ©  wlnk,  nap  — 
®  (petit)  somme  m. 

blunde  —  ®  schlummem  — 
Ce)  nap,  dose,  slumbcr  -  0  aom- 
meiller. 

blunder  (g)  bomre;  bommert. 
biunderbusa  muskedonner. 


Alders- 

Mænd. 

Kvinder. 

Tib. 

grupper. 

Pct. 

Pct. 

I»ct. 

0—15 

18.05 

17.38 

35.43 

15—30 

11.71 

12.99 

24.70 

30—45 

7.49 

9.04 

16.53 

45-60 

5.75 

6.70 

12.45 

60-90 

4.97 

5.84 

10.81 

90  og  derover 

0.03 

0.06 

0.09 

47.99 

52.01 

100.00 

Udviklingen  har  gaaet  i  den  retning,  at  den  middel- 
aldrende slegt  (30 — 60)  forholdsvis  er  gaaet  tiibage,  medens 
den  yngre  og  ældre  slegt  er  steget.  Blandt  andre  mo- 
menter  spiller  ogsaa  udvandringen  her  ind. 

Med  hensyn  til  egteskabelig  stilling  (civilstand) 
i  1900  blandt  personer  over  15  aar  var: 

Mænd.        Kvinder.  Tils. 

Ugifte  285  813      318  558  604  371 

Gifte  357  137      360  221  717  358 

Separerede  417  588         .1 005 

Skilte  316  485  801 

I  enkesUnd       40  289        88  566  128  855 

683  972       768  418       1452  390 

Foruden  de  her  omtalte  opgaver  bringer  folketsUio- 
gerne  ogsaa  andre  oplysninger  (om  nationalitet,  blindcj 
døvstumme,  sindssyge,  trosbekjendelse  m.  m.). 

De  aarlige  forskyvninger  i  folkemængden  gjennem  til- 
vekst og  afgang  belyses  i  statistiken  over  folkemseng- 
dens  bevægelse.  Herunder  falder  egtevielser,  fødsler, 
dødsfald,  ind-  og  udvandring. 

Antallet  afegteskaber,  der  indgaaes,  veksler  i  Nor^ 
noksaa  meget  fra  aar  til  aar,  bl.  a.  paa  grund  af  åt 
økonomiske  forhold.  I  1899  var  tallet  helt  oppe  i  15  50U. 
men  er  siden  sunket  til  13  200  i  1905.  I  gjennemsnit 
for  1896—1900  var  tallet  14  794  og  for  1901—05  13890 
Giftermaalshyppigheden  er  i  Norge  temmelig  liden,  naar 
sammenligning  sker  med  andre  lande  i  Europa,  og  des 
har  været  aftagende.  1  Norge  som  i  de  øvrige  skaDdini- 
viske  lande  gifter  man  sig  senere  end  i  Europa  o\fT- 
hovedet,  men  i  de  senere  aar  er  dog  denne  forskjd 
blevet  mere  udjevnet,  idet  procentforholdet  af  gifte  marod 
i  ung  alder  har  været  stigende.  Dette  hænger  sammen  meé 
industriens  ud vikling;  thi  tidlige  egteskaber  forekommer 
meget  hyppigere  blandt  fabrik-  og  bergverksarbeidere  eod 
blandt  andre  arbeidere  og  i  andre  livsstillinger. 


biunderer,  binnderhead  dum- 
rian, kloda. 

blunke  —  0  blinzcln  -  @ 
wink  —  ©  ditfner  de  Tæll. 

blant S  sløv;  ligefrem.  u|{enert ; 
b1«v«>,  døve;  (slang)  penge. 

bl  ur  ©  (skam)flek;  plette, 
alUnmme ;   gjøre  uklart  (bm  syn). 

Dlurt  out  0  buse  ud  med. 

blU8  se  lid,  namme.  fakkel. 


bloM   —   <S)  Kittel  m.   Blw  ' 

—  @  amock-fbock,  blouse,  biem* 

—  0^  blouæ  r. 
BIOm  0  f.  lyr. 

blUMl    —   ®  SdumHhaflijM 

—  @  shame  — ®i 
Se  ogs.  skamdde. 

binsh  @ 
blnaae  —  q 
glQhcn,  errAten 


801 


Befragtning 


802 


Fødsler.  Det  aarlige  antal  fødsler  veksler  mellem 
62  og  66  tusen  eller  30  pr.  1  000  indb.  I  forhold  til 
folkemæDgden  er  procenten  omtr.  som  i  Danmark,  men 
høicre  end  i  Sverige.  Forøvrigt  er  den  lavere  end  i 
Europa  i  det  hele.  Fødslerne  viser  ogsaa  en  svagt  fal- 
dende tendens.  Maksimum  af  fødsler  pr.  aar  i  forrige  aar- 
hundrede  var  35  og  det  laveste  tal  22,  men  saa  lavt  naar 
det  ikke  uden  i  aar,  hvor  der  hersker  nød  eller  trange  tider. 
Frugtbarheden  blandt  gifte  kvinder  er  som  bekjendt 
meget  forskjellig  efter  alderen.  Frugtbarhedens  maksimum 
iodtræder  i  det  17 — 18de  aar,  og  den  synker  med  kvin- 
dens  stigende  alder.  Ogsaa  mandens  alder  øver  sin  ind- 
flydelse,  idet  de  høieste  procenttal  af  fødsler  fremkommer, 
hvor  begge  egtefæller  er  ganske  unge.  Der  fødes  flere  gutter 
end  piger,  omtrent  i  forholdet  1067  :  1000,  men  forholdet 
udjcvnes  senere  paa  grimd  af  den  større  dødelighed  blandt 
gutter.  Børn,  fødte  udenfor  egteskab  («uegte»),  udgjorde 
1901—05  7.06  pot.  af  samtlige  levende  fødte.  Forholdet 
har  i  de  senere  aartier  forbedret  sig  noget,  idet  procenten 
i  begyndelsen  af  70-aarene  vsir  9.  I  England,  Irland, 
Nederlandene  og  Schweiz  var  procenten  lavere  end  i 
Norge,  i  andre  lande  regelmæssig  høiere. 

Dødsfald.    Dødelighedspromillen  udgjorde  1901—05 
14.6.    Der  er  intet  land,  som  har  saa  lav  dødelighed  som 
Norge,  Sverige  alene  undtaget,  hvor  den  tildels  har  været 
lidt  mindre  (efter  de  sidste  opgaver,  der  foreligger,  er  den 
nu  lidt  høiere).    Den  betydelige  nedgang,  som  har  fundet 
sted  i  dødeligheden  gjennem  tiderne,  er  et  vigtigt  vidnes- 
byrd  om  folkets  fremgai»g  i  økonomiske  kaar,  i  oplys- 
ning  samt  om  en  forbedret  sundhedspleie.  Sammenligner 
vi  forholdene  nu  med  tiden  for  70  aar  siden,  vil  vi  finde, 
at  især  barncdødeligheden  er  formindsket,  nemlig  med  Vs 
for  børn  under  10  aar,  samt  for  aldersklasserne  mellem  50 
og  70  aar  med  V*.   I  aldersklasserne  10—20  og  20—30  aar 
er  derimod  dødeligheden  steget,  og  mellem  30 — 40  aar  er 
forholdet  uforandret.    Se  ogsaa  Dødelighcdstabeller. 
Indvandringen  til  Norge  er  forholdsvis  ubetyde- 
lig.    Flertallet   af  indvandrere   er   svensker,   men   tallet 
svinger   noksaa   sterkt   fra   aar  til   andet   efter  tiderne. 
1  hvert  af  aarene  1898  og  1899  kom  der  over  2  000  sven- 
sker  her  til   landet,  men  siden  er  tallet  gaaet  ned  til 
mindre  end  det  halve.    Medens  der  i  aarene  1891-1900 
i    gjennemsnit    indvandrede    1  743    svensker,    var    den 
gjennemsnitlige  indvandring  fra  andre  lande  719.    Dertil 
kommer  imidlertid  tilbagevandring  af  personer,  der  tid- 
ligere er  ud vandret  til  Amerika.  Denne  er  for  aarene  1891 
—  1900  anslaaet  til  20  å  30  000,  altsaa  ca.  2  500  pr.  aar. 
Af  desto  større  betydning  erudvandringen.    I  for- 
hold til  folkemængden  er  denne  større  end  i  alle  andre 
europæiske  lande  undtagen  Irland.    Fra  1836—1905  ud- 
vandrede  ialt  622  000  personer,  hvoraf  den  altoverveiende 
del  er  gaaet  til  Amerikas  Forenede  stater.    Ud  vandringen 
til  Amerika  kan  dateres  fra  1825,  da  sluppen  «Restaura- 
tionen»    med    52    mennesker   seilede    fra    Stavanger   til 
det  nye  land.     1  de  nærmest  paafølgende  aar  reiste  der 
dog  kun  faa,  men  i  1836  gik  to  brigger  fra  Stavanger, 
og  fra  nu  af  gaar  der  nogle  hundrede  udvaudrere  hvert 
aar,  og  tallet  voksede  til  4  000  i  1848.     Sit  høidepunkt 
naaede  udvandringen  til  Amerika  i  begyndelsen  af  1880- 
aarene  og  var  høiest  i  1882  (28788  personer).     Ligeledes 
indtraadte  der  en  sterk  stigning  i  begyndelsen  af  dette 


<i  anslgtet)  glow,  flush;  (b.  op) 
flure  up  —  ®  flanib(oy)er;  (b.  op) 
•'enflammer;  (rødme)  rougir. 

bluster®  larme,  braake;  larm. 

Bl  ut  ®  n.  blod.  Blutbann 
m,  hals-  og  haandsret.  Blnt- 
bruder  m,  fosterbroder.  Blut- 
eget  m,  blodigle;  blodsuger.  BInt- 
Cerfist    n.    skafot.      blutjung 


26  —  Illustreret  norsk 


blottende  ung.  blutwenig  over- 
maade  I  idet. 

BIUt(h)e  ®  f.  blomst;  blom- 
ster;  blomstring,   blaue  B.  nyiin. 

bluten  (t)  bløde;  undgjælde. 

bluteau  ®  m.   sigt.     bluter 

sigte. 

bly  —  ®  Blei  n  —  ®  lead  - 
®  plomb  m.  bly-  —  ®  bleiern 
—  (g)  leaden  —  ®  de  plomb.  bly- 

konvcrsationsleksikon.   I. 


bluster— blændverk 

aarhhndrede  (høiest  i  1903  med  24  998  personer).  For- 
uden  til  Amerikas  Forenede  stater  ud  vandrer  en  del  til 
andre  oversjøiske  lande  (Sydamerika,  Syd-Afrika,  Øst- 
Asien).  1  de  senere  aar  er  et  ikke  ubetydeligt  antal  reist 
til  britisk  Nordamerika  (Klondyke,  Kanada).  Udvandrin- 
gen til  Australien  var  størst  i  1872  (jfr.  Australien). 

Henved  */•  af  udvandrerne  er  mænd.  Forholdsvis  ster- 
kest optræder  udvandringen  blandt  unge  personer  og 
allersterkest  i  alderen  20—25  aar.  Den  største  del  af  ud- 
vandrerne har  været  knyttet  til  jordbruget,  derefter  føl- 
ger sjøfolk,  dagarbeidere  og  haandverksarbeidere.  Blandt 
fabrikarbeidere  er  udvandringen  mindre. 

Med  fødsler,  dødsfald,  ind-  og  udvandring  er  nævnt 
de  forhold,  hvoraf  bevægelsen  i  folkemængden  af  hænger. 
Undersøger  man  tilveksten  i  de  forskjellige  landsdele  i 
løbet  af  det  19  anrh.,  vil  man  finde,  at  stigningsprocenten 
er  høiest  nordenfjelds  og  paa  Østlandet  og  lavest  paa  Op- 
landene.  I  denne  tilvekst  maa  man  se  en  maalestok  for 
de  fremskridt,  som  finder  sted  i  den  produktive  virksom- 
hed.  I  vort  land  har  tilveksten  i  løbet  af  de  sidste  20  aar 
været  mindre  end  i  Danmafk,  men  større  end  i  Sverige. 
(Om  faren  for  overbefolkning  se  Malthus,   Robert.) 

Befragtning.  Befragter  (eng.  charteret)  kaldes 
den,  der  i  henhold  til  den  derom  indgaaede  kontrakt 
(certeparti)  afsender  varer  (lovligt  kjøbmandsgods)  ad 
sjøveie  med  anden  mand  tilhørende  fartøi.  Som  anden 
part  i  befragtningskontrakten  eller  certepartiet  (eng 
charter-party),  det  almindelige  udtryk,  som  kjendes  af 
alle  skibsfartinteresserede  nationer,  benævnes  skibets  eier 
boftfragter.  Foruden  parternes  navne  indeholder 
certepartiet  skibets  navn,  hjemsted,  drægtighed,  bære- 
evne, klasse  o.  s.  v.,  lade-  og  lossested,  den  betingede 
fragt,  bestemmelser  om  liggedage  og  overliggedage  og 
godtgjørelse  for  ophold  over  den  stipulerede  tid  med 
forskjellige  undtagelser ;  cndvidere  et  mindre  eller  større 
antal  klausuler,  der  som  oftest  henviser  til  stedlige 
koutumer.  Fragtkontrakten  kan  gjælde  for  en  eller 
flere  reiser.  I  sin  almindelighed  kan  rederen  holde 
sig  til  ladningen  for  den  omakkorderede  fragt;  men 
det  hænder  ogsaa,  at  man  bliver  skuffet  heri,  med- 
mindre  man  ved  certeparti  og  konnossement  i  klare 
og  tydelige  udtryk  har  sikret  sig,  at  vedkommende 
modtager  har  at  erlægge  den  omstipulercde  fragt  ved 
lastens  udlevering  eller  stille  sikkerhed  for  samme. 
Største  fare  for  ikke  hos  modtageren  at  erholde  fragten 
udsætter  man  sig  under  de  saakaldte  tidsbefragtninger 
(eng.  iime-charier8\  hvor  befragteren  i  certepartierne  har 
adgang  til  at  viderebefragte  (eng.  stibcharter)  fartoiet  til 
tredjeperson  eller  personer.  Er  tidsbefragteren  uveder- 
heftig,  og  denne  paa  forhaand  har  erholdt  eller  paa 
anden  maade  disponeret  over  fragten,  og  vedkommende 
modtager  af  godset  kan  dokumentere,  at  fragten  allerede 
er  udbetalt,  har  rederen  kun  at  holde  sig  til  den  op- 
rindelige  befragter,  med  hvem  fragtkontrakten  er  oprettet. 
I  sin  almindelighed  afsluttes  certepartiet  gjennem  mæg- 
lere,  befragtningsagenter  som  mellemmænd,  tildels  er 
der  flere  mellemmænd.  Ved  oprettelse  af  certepartiet 
bør  man  nøie  paase,  at  skibets  virkelige  dødvegtskapacitet 
opgives,  enten  det  gjælder  tunge  eller  lette  varer,  især 
naar  det  gjælder  tidsbefragtning  for  dampskibe.  At  man 
opgiver  nøigagtig    dets   bæreevne,   kulforbrug  af  de  for- 


vand -  -  (D  Bleiwasscr  n  -  (^ 
Goulnrd'8  extract  -  ®  eau  (D 
blanche. 

blyant  —  ØBleistinm:  (mine- 
ralet) Wasserblel  n  —  (g)  lend- 
pencil;  (min.)  plumbago  —  ® 
crayon  m;  (min.)  molybdéne  f. 

blyg  se  blufærdlg. 

blæk  ®  Tinte.  Dinte  f  -  (e) 
ink  —  ®  enere  f.      blækhua   — 


®  Tintenfass  n  —  @  inkhorn, 
inkstand  —  ®  cncrier  m.  blæk- 
•prut  —  ®  TIntenflsch  m  —  @ 
cuttle-fish  —  ®  séche  f. 

blænde  —  ®  blenden  —  @ 
daxzie    -  (?)  ébloulr. 

blændlygte  —  ®  Blendlateme 
f  —  ^  dork  lantern  -  ®  lanterne 
(D  sourde. 

blændverk  —  ®  Blendwerk  n 


803 


bløre— bløde 

skjellige  sorter,  fart  og  dybgaaende.  I  den  daglige  praksis 
viser  det  sig  ofte,  at  der  opstaar  tvist  herom.  Det  hæn- 
der  ogsaa  undertiden,  at  rederen,  naar  han  ikke  paa 
forhaand  kan  regne  sig  til  den  virkelige  fragt,  bortfragter 
skibet  en  rouche,  en  vis  sum  for  en  bestemt  reise,  det 
saakaldte  1  u  m  p  s  u  m-c  h  a  r  t  c  r.  Der  er  indbragt  forslag 
for  «The  international  law  association»  om  at  arbeide  for 
indførelse  af  ensartede,  klare  og  tydelige  udtryk  i  certe- 
partierne,  som  ikke  kan  misforstaaes  af  nogen  af  parterne. 
Befrugtnlng.  l.  (Zool.).  B.s  natur  og  betydning  har 
været  gjenstand  for  menneskenes  betragtninger  fra  de 
ældste  tider  af;  det  har  da  særlig  været  forholdene  lios 
mennesket  og  de  høiere  dyr,  som  har  fanget  den  største 
interesse.  Om  disse  har  det  altid  været  kjendt,  at  begge 
kjøn  maa  virke  sammen  for  at  frembringe  afkom.  Ældre 
tiders  kjendskab  til  b.  var  meget  overfladisk,  og  man 
nærcde  tildels  ganske  fantastiske  forestillinger  om  dens 
natur,  lige  til  i  Harveys  skrift  «De  generatione  animalium» 
(1651)  en  virkelig  naturvidenskabelig  opfatning  af  b.s 
væsen  grundlægges.  Med  sit  «omne  vivum  ex  ovo>  (alt 
levende  af  et  eg)  slog  han  fast,  at  ethvert  levende  væsen 
har  sin  oprindelse  fra  et  i  moderdyrets  legeme  dannet  eg. 


Befrugtnlng 


804 


Bofnigtniiig:  Seks  stadier  nf  et  pattedyregs  bcfrugtning 
(skcmatisk  fremstillet),     æk.  egkjerne;  sk.  sæd  kjerne. 

Hannens  betydning  for  befrugtningen  antog  Harvey  alene 
beroede  paa,  at  sædvædsken  pirrede  egget  til  vekst. 
Faa  aar  efler  fremkomsten  af  Harveys  arbeide  paaviste 
Leeuwenhoeks  elev  van  Hammen  (1677)  talrige  smaa 
bevægelige  traade  i  sædvædsken;  disse  traade  opfattede 
han  som  snyltere  og  kaldte  dem  derfor  sæddyrene 
(spermatozoa).  Først  et  aarh.  senere  (1786)  lykkedes  det 
Lazaro  Spalanzani  at  bevise,  at  det  netop  var  disse 
sædtraade,  hvem  den  befrugtende  kraft  tilkom,  idet  sæd- 
vædsken var  uvirksom,  naar  disse  traade  frafiltreredes. 
Trods  de  nævnte  erfaringers  store  betydning  manglede 
dog  endnu  grundlaget  for  en  virkelig  forstaaelse  af  b.s 
natur;  dette  grundlag  skabtes  først  ved  cellelæren  og 
paavisningen  af,  at  saavel  egget  som  sædtraaden  er  at 
opfatte  som  celler,  der  i  alt  væsentligt  stemmer  overens 
med  legemets  øvrige  celler,  omend  deres  forskjellige 
rolle  under  befrugtningen  og  af  kommets  første  udvikling 
har  paatrykt  dem  et  indbyrdes  forskjelligt  og  fra 
andre  celler  afvigende  præg.  —  Det  modne  eg  kan  have 
meget   forskjellig   størrelse:    fra   et   fugleeg  til  et  fiskeeg 


-  ®  i 
ble 


illusion.  delusion,  phantom 
illusion  f,  mirage  m. 
«lære  —  (t)  Blåse  f;  (blemme) 
Pustel  m;  (flg.)  GroMthuer  m  (e) 
•  luft-)  bubble;  (vnblc)  blister,  ve- 
sicle;  (urin-)  bladder;  (i  Jern;  flaw, 
<1  gins)  bleb;  (flg.)  braggcr  -  (f) 
bulle  f  (d'air);  (lilcmmc)  ampoule, 
clochef;  (urin-)  vessie  f ;  (flg.)  fan- 
farun,  vnntnrd  m. 


blæae  —  0  blåsen,  weben ;  (b 
ad)  eim.  wa»  pfeircn  -  @  blow; 
sound  (the  trumpet);  (ad)  not  care 
a  pin  for  (£)  souffler;   (upei-n.) 

faire  du  vent;  i.mus.)  Jouer  de: 
(b.  adl  se  moquer  de:  (b.  ud) 
éteindi-c  iln  cliandelle).  blæse- 
belg  -  (t)  Blåsebalg  m  —  (?)  (pair 
ofl  kiellows  —  (F)  soufflet  m. 

biæst    —    (t)    Wind    m    —    © 


eller  til  det  mikroskopiske  eg  hos  pattedyr  og  mennesket, 
men    i    hovedsagen    er   det   bygget    ligt   hos    alle    dyr. 
Det   er    en    enkelt,    oftest    kugleformet   celle,  som  udåd 
begrænses   af  en  klar,  tynd  binde,    eghinden.     Ef^ets 
hovedmasse  bestaar  af  protoplasma,  og  i  dette  lig^r 
der  et  lidet,  rundt  legeme,  cellekjernen.   Sædlegememe, 
I    «spermatozoerne»,  findes  i  mængde  i  sædvædsken.    Deres 
form  er  meget  forskjellig  hos  forskjellige  dyr;    hos  de 
fleste  (saaledes  ogsaa  hos  mennesket)   bestaar   de  dog  af 
I   et    saakaldt    hoved    og   en    hale.     Ogsaa    sæd  legemet  er 
I   efter  sin  udvikling  at   opfatte   som  en  enkelt  celle,  som 
dog  er  overordentlig  liden,  sammenlignet  med  egget,  og 
som    næsten    helt    mangler    protoplasma.      Det    bestaar 
I   væsentlig  af  en  cellekjerne  (hovedet)  og  et  krafligt  flim- 
I    merhaar  (halen).     Anbringes  et   modent  eg,  f.  eks.  af  en 
fisk,  under  mikroskopet  og   tilsættes  der  sæd  af  samme 
,   dyreart,  vil  sædlegemerne   omsværme   egget   og  trækkes 
I    ind  mod  det;  alle  vil  søge  at  trænge  gjennem  eghinden. 
men   dette   lykkes   kun   for   et   enkelt     Saa  snart  dette 
I    er    skeet,    hører    eggets    tiltrækning   paa   de  andre  sæd- 
I   legemer   ganske    op.      Efterat    spermatozoen    er   trængt 
i   gjennem   eghinden,   af  kastes  halen,  og  kun  hovedet  be- 
vares.    Sædlegemets   hoved   svulmer   nu   op  og  antager 
kugleform,  og  der  ud  vikles  a  f  dets  kromatinsubstans  se 
art.  Celle)  et  kjernenet,  som  ligner  egkjernens.    Senere 
tiltager    ligheden     mellem    egkjernen     og     sædlegemets 
hoved  saa  sterkt,  at  de  bliver  lige  store  og  faar  samme 
udseende.     Paa  dette  stadium  nærmer  de  sig  tæt  op  til 
hinanden.    —    Omformnlngen    fortsættes.       Kromatioet 
samler  sig  til  et  hos  de  forskjellige  dyr  forskjelligt  aotal 
sammenbøiede,   frie   smaastave,   kromosomer,    og  en  fin 
binde,  som  hidtil  har  været  tilstede  baade  om  egkjernen 
og   sædkjernen   (hovedet),   opløses.  —   Af  kromosomerne 
er  der  lige  mange  i  eg-  og  sædkjernen ;  men  i  begge  findes 
kun  det  halve  af  det  for  artens  øvrige  celler  karakteri- 
stiske   antal;    eg   og  spermatozo  er  saaledes  at  betragtc 
som  celler  med  halve   kjerner.     De   to   grupper  kromo- 
somer  lægger   sig   derefter   op   til   hinanden   og  forener 
sig    til    en    stor   fælleskjerne,    den  saakaldte    furingv 
kjerne.     Denne' skilles  atter  i  to  kjerner,   som    hvcrr  er 
sammensat    halvt   af  sædkjernens   kromatinsubstans  oe 
halvt  af  egkjernens.  —  Saaledes   kommer  hver  af  de  to 
nye  celler,  som  danner   sig   om    de   to  nye  cellekjerner, 
til  at  indeholde  en  ligelig  blanding  af  hånlige  og  hunligr 
kjerneelementer.     Hermed    er   b.  færdig,    og   ved    videre 
celledelinger  dannes  efterhaandeu   et  foster.     B.  be%ta;ir 
altsaa  i  en  forening  af   hånlige    og    hunlige   kjeusceller 
navnlig   af  deres   kjerner.     Ved   b.  er   eg-  og  sædkjenir 
lige  vigtige,  og  de  forholder  sig  paa  ganske  samme  maadi 
Afkommet    kommer   saaledes    til  i  lige    grad    at    skylcc 
fader-  og  moderorganismen  sin  tilblivelse,  og  det  er  ikke 
et   produkt   af   én    aC  dem,    såkledes    som    tllhængem^ 
baade  af  den  spermatistiske  og  den  ovistiske  teori  antoji 
2.    (Bot.).     B.  bestaar   ogsaa   hos  planterne  i   en  sam- 
mensmeltning   af    to    celler,    hvon'ed    der    dannes    'p 
ny    celle,    som    giver   ophavet    til    et    nyt    individ.      B 
opfattes   som   en  kjønslig   akt,    den   ene  af  de  sammec 
smeltende  celler  regnes  for  hånlig,  den  anden  for  hunlit 
Den    enkleste   form    af   b.  finder  vi    hos   endel  alger  uc 
soppe.     Ved  denne,   den  saakaldte   kopulation,  er  de  i 
celler,  som  forener   sig,  ialfald  tilsyneladende,  lige.     H<  ^ 


wind,  blast:    (flg.)   Aiss 
m:  tflg.)  bruit  m. 

blød  —  ®  weich.  sann  —  g) 
soft;  amooth,  delicate  (slcint;  mbl- 
low  (colours)  —  ®  mou;  doux: 
(hud)  délicat;  (tøl)  moelleux.  lægge 
I  b.  —  0  in  die  Welche  legen, 
en^-eichen  —  (g)  soak,  steep  —  (£) 
tremper. 

blødmgtlg    -    ®  welchlich    - 


vent    I    ©  effemlnate.  enerralecl        f  r»  - 
eOéminé. 

blødactighed      ^  Weirhii--' 

keit  f  —  le)  efftniinacv  —    X  *'* 
lesse  r. 

bløddyr    -     ®  Wcichtirr  - 

MoUuske    f    —    ^   polpj    antm» . 
mollusk    -    (^  niollusqtxr  n^ 
bløde  —  (^  biuten  —    M^>  b1n>> 
®  saigner. 


805 


Befæstningskunsten 


806 


blødgjøre— board 


enkelte  f.  eks.  deu  i  ferskvand  saa  almindelige  traad- 
formede  grønalge,  spirogyra,  afviger  de  kopulerende  celler 
ikke  fra  traadens  øvrige  celler.  Kopulationen  sker  mel- 
lem  to  celler,  tilhørende  hvert  sit  individ.  Efterat  der 
har  dannet  sig  en  forhindende  kanal  mellem  cellerne, 
vandrer  den  ene  celles  indhold  gjennem  kanalen  ind  i 
den  anden  celle  (opfattes  som  hunlig)  og  smelter  sammen 
med  dennes  indhold.  Den  nye  masse  bliver  efter  at 
have  a  fru  n  det  sig  og  omgi  vet  sig  med  en  væg  til  en 
spore,  som  ved  spiringen  danner  et  n3't  individ.  Hos 
andre  alger  (f.  eks.  uloibrix)  frigjøres  kjønscellernc  fra 
moderplanten  og  bevæger  sig  ved  svingtraade  som  smaa, 
nogne  celler  i  det  omgivende  vand, 
hvor  kopulationen  sker.  —  Ved  den 
egentlige  b.  er  der  tydelig  forskjel 
paa  kjønscellernc.  De  hunlige,  eg- 
cellerne,  er  kuglerunde,  ikke  selv- 
bevægelige  og  større  end  de  hånlige, 
spermatozoiderne,  der  kan  bevæge 
sig  i  vand  ved  lijælp  af  svinghaar. 
Hos  blæretangen  (fiicus)  dannes  eg- 
cellerne  i  et  lidet  antal  i  oogonier, 
spermatozoiderne  i  stort  antal  i  an- 
thertdier;  b.  foregaar  i  våndet,  efter- 
at kjønscellernc  er  frigjort  fra  sine 
beholdere.  M oserne  og  karspore- 
planterne  udvikler  ogsaa  talrige 
spermatozoider  i  antheridier,  medens 


Befruktning:  Refriigtning  hos  en  blomsterplante: 

^«'^d    med     spirende  A.  Støvrørets  tpids  med  den  hånlige  cellekjerne, 

stoiitoni  paa  arref.     Ht  sk.  er  trængt  ind   i   egcellen.     B.    Den  hånlige 

»t*nTOr  er  naaet  frem  til  kjerne    bar   nærmet    sig   egccllens    kjerne,   ek. 

frøemneL  C.  De  to  kjerner  smelter  sammen  til  en  ny,  kk. 

egcellernes  autal  er  reduceret  til  én  i  hvert  archegonium ; 
dettes  øvre  del  er  en  kortere  eller  længere  «hals>,  hvis 
aksiale  parti  i  moden  tilstand  bestaar  af  en  slimmasse, 
som  modtager  og  leder  spermatozoiderne  ned  til  eg- 
celleo.  der  befinder  sig  i  archegoniets  nedre,  udvidede 
*bugdcl>.  —  I  alle  de  nævnte  tilfælde  maa  der  være 
vand  tilstede,  hvori  de  ved  svingtraade  bevægelige 
spermatozoider  kan  naa  hen  til  egcellen  eller  den  mod- 
tagende  slimmasse.  Anderledes  hos  blomsterplanterne: 
den  hånlige  celle  er  her  indesluttet  i  støvkornet,  eg- 
cellen  i  frøemnet,  og  her  maa  først  foregaa  en  be- 
støvning, hvorved  støvkornene  føres  fra  støvdragerne 
ti!  arret  paa  spidsen  af  den  frugtknude,  hvori  frøemnet 
tindes  (hos  de  nøgenfrøede,  der  har  aabne  frugtblade, 
fores  støvkornet  direkte  til  frøemnemunden).  Paa  arret 
«spiren  støvkornet,  det  vil  sige,  der  vokser  et  støvrør 
frem.  I  hvilket  den  hånlige  cellekjerne  vandrer  ud,  og 
med  stm^røret,  som  gjennem  griflen  arbeider  sig  ned  til 
frugtknuderummet,  føres  den  hen  til  egmunden  og  videre 
ned  til  den  i  frøemnets  embryosæk  værende  egcelle, 
hvormed  den  smelter  sammen.  De  hånlige  celler  er 
hos  blomsterplanterne  ikke  selvbevægelige,  undtagen  hos 


en  del  nøgenfrøede  (c^xadeer,  ginkgo),  hvor  der  er  virke- 
lige spermatozoider.  B-  er  saaledes  i  sit  væsen  ens 
gjennem  hele  planteriget.  Det  hele  indiiold  fra  de  to 
kjønnede  celler  smelter  sammen,  cytoplasma  med  cyto- 
plasma, kjerne  med  kjerne.  1  vore  dage  ansees  de 
sidste  at  spille  den  vigtigste  rolle  ved  b.  paa  grund  af 
sin  bygning  og  de  eiendommelige  foreteelser,  som  de  er 
underkastet.  Det  første  resultat  af  b.  er,  at  den  bcfrugtede 
celle  omgivcs  med  en  væg,  hvorefter  det  nye  individ 
fremstaar  ved  delinger  af  denne  nye  celle  (se  artiklerne 
Celledannelse  og  Frøemne). 

Befæstningskunsten  lærer,  hvorledes  man  ved  anlæg 
af  befæstninger  kan  gjøre  et  terrænafsnit  skikket  for 
forsvar,  idet  man  søger  at  opnaa  størst  mulig  virkning 
af  sin  egen  ild,  samtidig  som  egne  tropper  m.  v.  skaffes 
dækning  mod  modstanderens  beskydning.  Ved  hensigts- 
mæssig  anlagte  befæstninger  vil  en  forsvarer,  selv  om 
hans  tropper  er  underlegne  i  antal  eller  manøverdygtig- 
hed,  kunne  have  udsigt  til  med  held  at  optage  kampen 
med  en  endog  betydelig  sterkere  modstander.  Jo  kraf- 
tigere en  befæstning  er,  og  jo  bedre  den  er  udstyret 
med  tekniske  hjælpemidler,  desto  mindre  troppestyrke 
vil  den  i  almindelighed  tiltrænge  som  besætning,  og 
desto  flere  tropper  vil  derved  kunne  frigjøres  for  det 
mobile  forsvar,  d.  e.  til  anvendelse  paa  det  sted,  hvor 
fienden  rykker  frem  med  sine  hovedkræfter.  Allerede  i 
fi*ed  anlægges  derfor  permanente  befæstninger  langs 
grænsen  ved  punkter,  hvor  denne  passeres  af  jernbaner 
og  større  veie,  der  kan  forudsættes  at  ville  blive  be- 
nyttet af  en  fiende  som  indmarschlinjer,  eller  ved  ind- 
løb  til  vigtige  byer  og  havne  o.  s.  v.  Permanente  be- 
fæstninger bliver  enten  sprængte  ned  i  Qeld  eller  udstyret 
med  tykke  jordbrystvern ;  skytset  anbringes  fortrinsvis 
i  dreibare  pansertaarne,  der  ofte  ogsaa  kan  sænkes  og 
hæves;  det  ansees  nutildags  for  utilraadeligt  at  anbringe 
skyts  i  aabne  batterier,  naar  de  kan  blive  udsat  for 
beskydning  fra  høiereliggende  punkter  paa  nært  hold 
eller  fra  grovt  skibsskyts.  medmindre  batterierne  ligger 
i  betydelig  høide  over  havet.  Som  stormiiindring  an- 
ordnes ved  landfæstninger  foran  brystvernet  en  dyb  og 
bred  grav,  der  enten  fyldes  med  vand  eller  gives  steil 
for-  og  bagside.  Til  beskyttelse  for  besætning,  ammuni- 
tion,  proviant  m.  v.  anlægges  bombesikre  runi,  der  enten 
ved  sin  beliggenhed  er  unddraget  for  beskydning  eller 
er  forsynet  med  tag  og  vægge,  som  kan  modstaa  længere 
tids  beskydning  med  svært  artilleri.  Endvidere  hører  til 
en  permanent  befæstnings  udstyr  lyskastere  (projektorer) 
til  belysning  af  forterrænet  om  natten  samt  en  luft- 
ballon,  hvis  fæstningens  omgivelser  er  lidet  overskuelige. 

For  anlægget  af  større  permanente  befæstninger  har 
der  i  tidens  løb  været  anvendt  forskjellige  systemer, 
der  efter  sit  mest  karakteristiske  konstruktionsled  be- 
nævnes  bastions-,  tenalje-  og  kaponiére-systemerne. 

Som  permanente  maa  ogsaa  regnes  de  forberedte  ar- 
tilleri placements  («batterier»),  der  i  de  senere  aar  er 
anordnet  paa  flere  steder  i  vort  land,  og  som  er  be- 
stemt til  at  besættes  med  feltarméens  felt-  eller  posi- 
tionsbatterier.  Paa  tilsvarende  punkter  pleier  man  ellers, 
naar  man  ikke  har  havt  anledning  til  at  bygge  perma- 
nente befæstninger,  i  krigens  løb  at  anordne  provi- 
soriske  befæstninger,  hvor  bombesikkerhed  søges  op- 


_  blødgjøre  —  ®  erweichen  — 
e  »ften.  moUify  —  ®  rendre 
inoo.  (r.>amolUr:  (flg.)  fléchlr,  al- 
Irodrir. 

blødhed   —    (f)  Weichheit   f; 

paa  hjernen)  Himerweichang  f  — 

i  soflness;  soncning  (of  the  brain) 

I  mollene,   douceur   f:    déli- 

catwse  f;  .paa  hjernen)  imbécilité  f. 

blødhjertet  —  ®  weichherzig 


—  (g)    son,    tenderhearted    —    ® 
tendre,  sensible. 

blødkogt  —   (t)  weieh  gesotten 

—  @  son-boiled  —  (?)  å  la  coque. 
blødning   —   ®  Blutung  f  ~ 

@  bleeding  —  (f)  saigneraent  m. 

bo  -•  ®  wohnen  —  @  live, 
dwell.  reside.  Uilleie)  lodge  —  (f) 
demeurer,  habiter ;  loger,  étre  loge ; 
(.konger  o.  1.)  i*ésider. 


bo  I :  Søtte  bo  ~  0  sich  hflus- 
lich  niederlassen  —  ®  scttle,  estab- 
llsh  one'8  seif  —  ®  entrer  en 
ménage;  s'établir. 

bo  II  —  ®  Nachlosa  m,  Masse  f; 
Verlassenschaft  f  —  (g)  cstate  — 
(f)  succession  f;  bilan  m;  biens 
m  pl. 

boa  —  ®  Bon  f  —  ®  boa  — 
®  boa  m. 


boar  ®  galt. 

board  ®  bord,  bret;  vregtavle; 
kost(penge);  randsbord :  kommis- 
sion;  (Hjøudtr.)  slag,  baut;  pap; 
perm;  (vb)  bordklædc;  borde, 
entre:  give  kost.  sætte  paa  fodcr; 
være  i  kost  (hos),  board-game 
bretspil.  boardinK-houae  pen- 
siomat).  boarding<«ohool  kost- 
skole,   board-wagea  kostpenge. 


807 


boast— bod 

naaet  ved  anvendelse  af  beton  og  jordvolde,  støttet  med 
jcrnbjelker  eller  solid  træverk.  Feltbefæstningcr 
(skanser,  skyttergrave,  kanongrave)  udføres  af  tropperne 
selv  af  forhaan  den  væren  de  materiale  og  med  verktøi, 
som  dels  bæres  af  soldaternc  (bver  anden  infanterist 
har  1  «portativt»  verktøi),  dels  kjøres;  feltbefæstnin- 
gerne  anordnes  paa  punkter,  der  som  regel  kun  forbi- 
gaaende  har  betydning  for  krigsførselen,  dels  i  forsvars- 
stillinger, dels  for  at  hævde  et  erobret  afsnit.  Den 
forfærdelige  virkning  af  nutidens  artilleri-,  gevær-  og 
mitraljøseild  har  i  overordentlig  grad  øget  betydningen  af, 
at  tropperne  er  vel  øvet  i  udførelsen  af  saadanne  arbeider. 
Ogsaa  ved  feltbefæstninger  anordnes  overdækkede  rum, 
ofte  under  brystvernet ;  som  stormhindere  anvendes  for- 
hugninger,  pigtraad,  ulvegrave,  fladderminer  m.  v. 

Beg,  residuum  ved  destillation  af  trætjære  og  af  stcn- 
kulstjære,  mørkebrunt  til  sort,  noget  klæbrigt;  specifik 
vegt  1.07—1.10.  Førstnævnte  anvendes  af  skomagerc 
til  styrkning  af  tranden  til  cbegsøm»,  stenkulsbeget  be- 
nyttes som  kunstig  asfalt,  begge  ved  kalfatring  af  skibe. 
Brygger  b.  el.  bayer-b.,  et  gulbrunt  el.  graagult  stof, 
er  ikke  b.  i  norsk  forstand,  men  enten  en  sammen- 
smeltning af  kolofonium  med  linolje  eller  (det  egentlige 
bayer-b.)  kvae,  renset  og  befriet  for  indeholdt  vand 
ved  smeltning  og  kogning;  benyttes  til  «begning»  af  ølfade. 
Beg,  se  Bey. 

Bega,  Cornelis  (1620—64),  holl.  maler,  var  elev  af 
A.  v.  Ostade  og  har  efter  hans  mønster  udført  en  række 
lystige  og  grovkornede  skildringer  af  holl.  folkeliv. 

Begare'111,  Antonio  (ca.  1490-1565),  ital.  billed- 
hugger, har  udført  en  række  friske  og  yndige  grupper 
i  brændt  ler,  som  minder  noget  om  Correggios  kunst. 
De  fleste  tindes  i  hans  fødeby  Modena. 

Begås,  t3'sk  kunstnerfamilie,  hvis  stamfader  Karl  B. 
(1794 — 1854)  var  en  overordentlig  smidig   og    produktiv 

maler,  der  efterhaanden 
sluttede  sig  til  alle  le- 
dende strømninger  og  ud- 
førte  store  og  anseede 
arbeider  i  dem  alle.  En 
lignende  smidighed  og  ar- 
beidskraft er  gaaet  i  arv 
til  hans  fire  sønner,  som 
ogsaa  er  kunstnere.  Den 
mest  bekjendte,  billed- 
huggeren Reinhold  B. 
(1831—),  har  udført  en 
stor  mængde  grupper  af 
en  svulmende  og  pompøs 
karakter.  Hans  kunst 
har  i  stor  udstrækning 
været  tåget  i  keiserens  og 
offentlighedens  tjeneste ; 
han  har  saaledes  øvet 
afgjørende     indfly- 


Beg— Begdnla 


808 


Hcnihold  Begns. 


del.se  paa  udsmykningen 
af    Siegesallée    i    Berlin. 


Broderen    Karl    B.  (1845—)    har    under    indflydelse    af 
Reinhold  udført  en  række  dygtige  billedhuggerverker. 

Begblende,  seUranbegerts. 

Begeistring  (ildhu)  er  dels  betegnelsen    for  en  øie- 


blikkelig  følelsestilstand  af  sterk  beundring,  henrykkelser 
el.  1.,  som  giver  sig  tilkjendc  i  nffektytringer,  dels  for 
den  varige  iver  for  og  kjærlighed  til  en  sag.  som  man 
er  blevet  ideelt  grebet  af. 

Begenot,  lokalt  navn  paa  ledningsgarnet  (landgamet  i 
en  kilenot. 

Beginer,    et     kvindeligt     romersk-katolsk     samfund. 

som  vistnok  er  stiftet  af  Lambert  le  Béghe,  prest  i  Liégr 

(d.  1187).     De  kvinder,  som    blev  vakt  ved   hans    pra*- 

kener,  flyttede  sammen  for   at  leve  et  fællesliv  i  bøn  o;; 

barmhjertighed.     I   regelen   dannede  deres  bygninger  en 

liden  karre,  omgi  vet  af  høie  mure  (begingaarde).    De  af- 

I    lagde  ingen  løfter,  men  ordnede  sig  som  et  frit  samfund. 

I   der   levede   af  sine  hænders  gjerning  under  en  styrers 

I    ledelse.     Deres   blomstringstid    falder   i    12   og  13  aarh . 

;   da  de  udbredte  sig  over  Frankrige,  Tyskland  og  Nedcr- 

landene.     I    13  og   14   aarh.   forfaldt  discipltnen.    i^  de 

blev  tillige  anklaget  for  dovenskab  og  kjætteri  (d.  e  for 

at  hylde  den    frie   aands  brødre  og  søstres  panteistiske 

meninger).     Dette  fremkaldte  flere  forfølgelser.     Ved  n- 

formationen    blev   de    fleste    begingaarde    omdannet   til 

hospitaler.    Kun  i  Belgien  og  Holland  har  de  holdt  sig. 

Begineraa,  se  Berginneraa. 

Bégles  [bægljj  by  i  sydvestlige  Frankrige,  depart. 
Gironde,  ved  Garonne,  12104  indb.  (1901),  nær  Bordcanx. 
Fabrikation  af  fyrstikker;   mineralkilde;  gammel  kirke. 

Begna,  et  af  Drammensvasdragets  (Dramsvasdrageb. 
mægtigste  tilløb,  udspringer  paa  FileQeld,  gjennem- 
strømmer  Valdres'  hoveddalføre,  samt  Begndalen  og 
Aadalen  og  falder  ved  Hønefoss  i  Randselven.  Tnder 
sit  løb  udvider  den  sig  flere  steder  til  store  indsjoer 
(Vangsmjøsen,  SlidreQorden,  Strandefjorden,  Sperillen  m.  fl. 
og  danner  mange  vakre  fosser,  hvoriblandt  Fosseimfoss  og 
Faslefoss  i  Valdres,  Eidefoss  i  Begndalen  og  Hofsfoss  ot^ 
Hønefoss,  straks  før  den  falder  i  Randselven.  Blandt  den^^ 
tilløb  kan  nævnes  vasdraget  gjennem  Østre  Slidre  og 
Aabjøra,  der  kommer  fra  Tisleivandet  m.  fl.  vande.  Den 
har  et  nedslagsdistrikt  paa  4921  km.'  I  1900  nedfløtedes 
gjennem  Begna  261  987  tylvter  tømmer.  Fra  Sperillen 
til  Hønefoss  (gjennem  Aadalen)  benævnes  den  i  alminde- 
lighed  Aadalselven.  Oprindelig  har  vistnok  navnet  H 
kun  betegnet  elven  i  dens  løb  gjennem  Bagn  (Begndalen 

Begndalen,  Begnas  dalføre  mellem  Bagn  (Søndre 
Aurdal)  og  Sperillen;  før  Valdresbancn  blev  færdig,  gik 
trafiken  til  Valdres  og  over  FileQeld  for  en  stor  del 
gjennem  denne  dal. 
Omtrent  midt  i  da- 
len annekskirke  og 
postaabneri  af  sam- 
me navn. 

Begdnia,  over  400 
arter  stor  planteslegt 
af  den  helkronede, 
tropiske  familie  be- 
goniaceæ,  som  ellers 
kun  omfatter  et  snes 
arter.  B.  er  urter  el- 
ler halvbuske  med 
rodstok  eller  knolde, 
skjæve  blade  og  sær- 
kjønnede    blomster. 


Begonia. 


boast    ®    prale,     sln-}de     (aD;    | 
pral.  skryd. 

beat  @  baad;  føre  i  baad;  be-    | 
fnre  med  bnad. 

boating  (e)  baadfaH. 

boatswain  @  bnndsmand. 

bob  (e)  nof^et  dinglende,  (stykke) 
liængestHit ;  pendelvegt :  agnmark : 
ryk,  stød;  omkvied;  kort  paryk; 
ub>    bevæge    (sig)     med    el     rjk; 


afstubbe 


dingle: 
kniplestnk: 


smække    til : 

flftke. 

bobbin   (e)  spole: 

traadlidse. 

bobéche  (?)  f.  lysmancliet. 

bobine  Ø  r,  si>ole;  sneide. 

bobiner  (?)  spole. 

boble  -  0  Blase  f  —  (e)  bubble 
—  (?)  bulle  r  idalr);  boiilllon  m. 
Vb  —  ®  wallen,   sleden,   brodeln. 


Blåsen  trelben  —  @  bubble  -  ® 
bouilllr:  boulllonner 

bobo  (?)  m.  smerte,   let  onde. 

bobstaya  ®  vaterstag. 

bob-tailed  @  stubmmpet. 

bocaffe  ©  m.  lund. 

bocal  (?)  m.  glaskar;  akvarium ; 
l\'8kugle;  (mus.)  mundstykke. 

bocard  (?)  m.  knusemaskine. 

Book  (tj  m,   buk:    kran,   ram- 


buk;        roarbnekker:       btimmtrt 

boekbelnig     stivbent.     st^Kfav 
Bockabentelel  r.  pedanten. 

bock  (f)  m.  glas  øl. 

bod  I    —     i   Laden  m.    Budr  • 

—  @  booth.  stall;  (butik>  shop 
(?)  bnraque,  boutlque  f. 

bod  II  se  mulkt  og  bedrii«. 
(Relig.)  —  ®  Busae f-^  paunc 

—  $)  péniience  f.     raade  bo4 


809 


Begravelse— Begravelseskasser 


810 


bode— bog 


Som  prydplanter  dyrkes  en  mængde  arter,  dels  for  de 
store,  smukt  tegnede  og  farvede  blades  skyld,  dels  for 
blomsternes,  hvoraf  nogle  har  forholdsvis  store,  men 
faa,  medens  andre  har  mindre,  men  til  gjengjæld  saa 
mange  flere  og  desuden  blomstrer  i  lang  tid.  Eien- 
dommelig for  slegten  er  ogsaa  en  rigdom  paa  haarformer, 
som  bidrager  til  at  give  bladene  smukke  lysvjrkninger. 
Ved  krydsning  er  frem^taaet  en  mængde  kulturformer, 
som  er  yndede  prydplanter  i  stue  og  paa  friland. 

Begravelse  betegner  som  oftest  et  ligs  nedsættelse  i 
jorden,  men  bruges  ogsaa  om  andre  maader  at  anbringe 
det  paa.  De  fleste  folkeslag  begraver  sine  lig  under 
^isse  ceremonier  og  paa  maader,  som  af  hænger  af  deres 
forestillinger  om  livet  efter  dødes;  bare  nogle  faa  lavt- 
slaaende  folk  kaster  ligene  bort.  Hyppigst  er  begravelse 
i  jorden,  f.  eks.  langs  veiene,  eller  ogsaa  i  huler.  Ligets 
brænding  før  b.  har  været  en  til  alle  tider  udbredt  skik. 
Eokelte  folkeslag  spiser  ligene  for  at  tilegne  sig  den  af- 
\éfdiLK  gode  egenskaber;  andre  Ifr^ger  dem  op  i  høie  trær 
e  fortære  dem;    atter  andre   kaster 


fremkaldte  en  over- 
igene   for   at   bevare 

og  M  11  m  i  e).  Oræ- 
kerne  og  romerne 
begra  vede  sine  dø- 
de med  stor  høitid, 
ofte  ledsaget  af  ofre, 
gjestebud  og  fest- 
spil; dehavde,  lige- 
som  ogsaa  andre 
folk,  som  f.  eks.  ki- 
neserne, store  fami- 
liegravpladse,  som 
holdtes  høit  i  hæ- 
der. Begravelses- 
skikkene  i  Nordens 
oldtid  veksler  med 
tidsperioderne.  I 
sten  alderen  lagdes 
liget  ubrændt  i 
gravkamre  af  sten, 

broncealderen    der- 


liegravelsc:    Homcrsk  kolunibnrium. 


slut  en  stor  fare  for  sundheden.  Murede  grave  eller 
stenkister,  afpasset  efter  ligets  omrids,  er  eiendomme- 
lige for  middelalderen ;  saadanne  grave  flndes  i  Trond- 
hjems  domkirke.  B.  i  jorden  udcn  forudgaaende  1  i  g- 
brænding  (s.  d.)  er  i  nutiden  overalt  den  hyppigste 
fremgangsmaade  til  fjernelse  af  lig.  Den  medfører  en 
langsom  opløsning  af  legemsstoffene.  Kulden  og  de 
dannede  forraadnelsesstoffes  egen  hemmende  virkning 
paa  formuldningens  videre  fremadskriden  giver  anled- 
ning til,  at  opløsningen  trækker  længere  ud,  end  den 
vilde  have  gjort  under  luftens  frie  adgang.  Kr  jord- 
bunden porøs,  indtræder  tilintetgjørelsen  raskere,  end 
det  vil  blive  tilfældet  ved  ler  eller  nærværelse  afgrund- 
vand.  Der  dannes  tilslut  kulsyre,  simple  kvælstoffor- 
bindelser  og  vand.  Sundhedsfarlige  mikrober  vil  snart 
gaa  til  grunde  og  kan  høist  fortsætte  sin  tilværelse  et 
par  aar,  og  de  antages  almindelig  ikke  at  kunne  naa 
jordoverfladen.  Våndet  i  nærliggende  brønde  kan  ved 
uheldig  beliggenhed  af  gravene  og  derved  følgende  mangel- 
fuld  filtrering  af  grund våndet  blive  forurenset  med  ligenes 
opløsningsprodukter.  Ved  hensigtmæssig  dræning  af  b.- 
pladse  kan  dette  modarbeides.  I  norske  byer  maa  kirke- 
gaarde    ikke   anlægges  indenfor  den  til  bebyggelse  regu- 


og  ofle  forekommer  samlede  b.; 
imod  forekommer  mest  enkeltgrave,  efterhaanden  ind- 
feres  ligbrænding,  og  asken  og  de  brændte  ben  blev 
da  lagt  i  en  lerurne,  som  nedsattes  i  jorden.  Lig- 
brænding fortsattes  i  jernalderen:,  men  veksler  i  den 
yngre  jernalder  med  b.  med  ubrændt  lig,  hvor  graven 
udstyredes  rigt  med  den  afdødes  vanlige  vaaben,  brugs- 
redskaber  og  kostbarheder.  Det  var  i  Norden  til  alle 
tider  skik  at  hædre  fremragende  afdøde  ved  gravminder, 
som  store  gravhauge,  stensætninger,  bautastene. 

KriMendommen  optog  b.  i  huler  fra  jøderne;  senere 
anvendtes  jord-b.  og  efterhaanden  udviklede  jordfæstelsen 
sig  til  en  vigtig  religiøs  handling  udført  af  geistligheden. 
Gravstedeme  samledes  omkring  kirkerne  paa  kirkegaarden, 
eller  hvis  den  afdøde  var  særlig  fremragende,  indrettedes 
graven  under  kirkegulvet.  I  den  første  kristne  tid  var 
ligbrænding  tilladt,  men  blev  senere  forbudt  som  he- 
densk. 1  middelalderen  og  langt  ind  i  den  nyere  tid  blev 
b.  i  selve  kirkebygningerne  stadig  hyppigere  og  var  til- 


Begravelse:   Gravgoden  i  PonipeJI. 

lerede  del  af  byen.  Udenfor  kirkegaard  maa  begravelse 
ikke  finde  sted  uden  kongens  tilladelse.  Siden  1805 
har  det  været  forbudt  at  indrette  gravsteder  i  kirkerne. 
Hver  grav  skal  forbeholdes  en  plads  af  2.4  m.  længde 
og  1.2  m.  bredde.  Gravens  dybde  bestemmes  af  helse- 
raadet.  Dog  skal  kistens  øverste  kant  ligge  mindst  1  m. 
under  jordens  overflade.  Ethvert  begravet  lig  skal  i 
regelen  hvile  urørt  i  jorden  i  20  aar,  hvilken  frist  dog 
med  kongens  samtykke  kan  nedsættes  til  15  aar.  For 
gravsteder  erlægges  i  almindelighed  ikke  betaling.  For 
fæste  af  særskilt  gravsted,  eller  naar  grav  ønskes  bevaret 
udover  20  aar,  kan  der  herfor  kræves  betaling  efter 
fastsat  vedtægt  (1.  »  8  1897). 

Begravelseskasser  er  ved  sammenskud  af  forenings- 
medlemmer tilveiebragte  fond,  som  regel  særskilt  knyttet 
til  en  arbeiderforening  eller  anden  association  med  fag- 
lige formaal.  Deres  opgave  er  at  sikre  sine  medlemmers 
efterladte  et  bidrag  til  den  afdødes  anstændige  begravelse. 
I  1885  fandtes  der  i  Norge  220  å  240  saadanne  arbeider-b.. 


I»a  -  i  abl>e]fen  ~  @  remedy. 
•nwnd  —  ^  remedier  å;  reparer, 
nfdresiCT-.  bodførdig  -  (t;  buss- 
ffTtig  -  e\  penitent  —  ®  pénl- 
«enl.  repentaDt. 

bode  1^  bebude,  varale. 

Boden  ®  m,  band,  grund; 
jnnfcbund;;  gulv;  lofKrum). 

bodloc  Qi  (snor-.  kJolc}liv. 

bodlly  g  legemlig. 


bodine  ®  f.  (skibR)HJel. 

bodkin  g  (bogtr>kker)nnl. 

bodmeri  -  1;  Bodmerei  f  - 
ie)  bottom r>'  —  (f)  pret  (in)  A  la 
grosse  (oventure.). 

body  ©legeme;  hoveddel;  per- 
son; samfund,  forsamling;  masse. 
body-guards  pl.  liv\'agt. 

Boe  ®  f,  vindstød.  byge. 
bænf  (f)  m,  okse;  oksekjød. 


bog  —  ®  Buch  n  -  (e)  book : 
quire  (of  paper)  —  ®  livre  m; 
(gnmmel,  brugt)  bouquinm;  main 
f  (de  papier).  bogblnder  '  -  (D 
Buchbinder  m  —  ^  bookbinder  -^- 
©  reiieur  m.  bogblnder]  —  (t) 
Buchbinderei  f  —  @  bookbinding 
—  ®  reliure  f.  bogføre  —  ® 
buchen  —  @  enter,  book  —  (if) 
passer   écriture    de,    prendre    note 


de.  noter,  boghandel  —  (t)(ab8tr.) 
Buchhnndel  m,(konkr.»  Buchhand- 
lung  f  —  (*  bfKik-tmde.  h(x>k~ 
seiling  trade;  (butik)  book-(selIer"sV 
shop  —  ^Ilbrairie  f.  boghand- 
ler  —  ®  Buchhflndler  ra  —  (e)- 
booksdler  -  (f)  libruire  m.  bog- 
holder  —  ®  Buchhalter,  -fQhrer 
m  —  el  book-keeper  —  ®  teneur 
ini)  de  llvres.     bogholdeH  —  ® 


bdg— bohave 


811 


Begreb— Behn 


812 


fra  og  om  hvilke  oplysninger  forelaa.  Den  anden  parla- 
mentariske arbeiderkommission  anstillede  1902  under- 
søgelser  for  at  bringe  paa  det  rene,  hvorledes  forholdene 
i  denne  sag  dengang  var;  det  lykkedes  imidlertid  heller 
ikke  da  at  erholde  de  for  en  paalidelig  og  udtømmende 
statistik  nødvendige  opgaver.  Antallet  kunde  dog  an- 
slaaes  til  omkr.  300.  Hertil  er  senere  kommet  endel 
nye.  I  disse  tal  er  ikke  medregnet  to  større  b.  af  særlig 
interesse:  «Lægernes  begra velsesforening»  og  «De  norske 
presters  begravelsesforening*. 

Begreb  kaldes  en  forestilling,  der  er  saa  klar  og 
bestemt,  at  den  kan  indgaa  som  led  i  sikre  domme. 
I  sprogene  betegnes  b.  ved  ord.  For  at  afklare  en  fore- 
stilling til  et  b.,  analyserer  man  den  i  dens  enkelte  be- 
standdele  og  kan  i  en  eller  flere  domme,  der  kaldes  en 
deflnition.  fastslaa  resultatet  af  denne  analyse.  Ved 
stadig  at  have  deflnitionen  at  ty  tilbage  til,  kan  man 
sikre  sig  bestandig  at  bruge  ordet  som  tegn  for  samme 
forestilling  el.  forestillingsgruppe.  Passer  b.  (definitionen) 
paa  flere  ting,  kaldes  disse  tilsammen  b.s  omfang,  me- 
dens de  fælles  egenskaber  eller  merker,  der  er  anført  i 
deflnitioncn,  kaldes  b.s  indhold,  og  b.  selv  et  almen-b. 
Dannes  en  deflnition  ved,  at  man  til  et  almen-b.  føier 
endnu  nogle  merker,  faaes  et  underordnet  almen-b.,  der 
kaldes  arts-b.,  medens  det  overordnede  da  kaldes  slegts-b. 
o.  s.  v.  Jo  mere  b.s-indholdet  forøges,  des  mindre  bliver 
omfanget,  og  omvendt.  Ved  sideordnede  b.  forstaaes 
arts-b.,  der  er  dannet  ved  afændring  af  samme  fælles- 
merke,  «inddelingsgrunden»,  under  samme  nærmest  over- 
ordnede sleg(s-b.  Alle  inddelinger  er  logisk  seet  lige 
berettigede,  naar  blot  samme  inddelingsgrund  overholdes 
helt  igjcnnem.  Sikkerhed  for,  at  en  inddeling  om- 
fatter alle  underafdelinger,  opnaaes  ved  stadig  at  tvedele 
i  to  kontradiktorisk  modsatte  b.,  f.  eks.  dyr  med  lunger 
og  udcn  lunger:  de  sidste  i  dyr  med  gjeller  og  uden 
gjeller  o.  s.  v.,  idet  den  sidste  (negative)  bestemmelse 
nitid  vil  rumme  alle  endnu  ikke  nævnte  eller  tænkte 
tllfælde.  I  en  udredning  af  b.s  indbyrdes  forhold  til 
hinanden  bcstaar  al  bedømmelse  og  slutning,  og  læren 
herom,  logiken,  kan  udfornies  paa  to  forskjellige  maader, 
cftersom  det  særlig  er  b.s  indhold  eller  omfang,  der 
lægges  til  grund  for  dommene.  <OmfangsIogik»  haves  f.  eks. 
i  K.  Kromans  «Tanke  og  sjælclære>,  «indholdslogik»  i 
H.  Høffdings  «Formel  logik>. 

Begrædelsernes  bog,  klagesange,  et  gammeltesta- 
mentligt  skrift,  bestaaende  af  fem  sange,  som  skildrer 
sorgen  over  Jerusalems  erobring  og  ødelæggeLse.  Man 
har,  vist  nok  med  urette,  tillagt  profeten  Jeremias  skriftet. 

Begsten,  en  glasagtig,  mørk  eruptivbergart,  der  er 
dannet  ved  en  forholdsvis  hurtig  afkjøling  af  den  vul- 
kanske magma.  Den  hestaar  af  en  vandholdig  masse, 
som  kun  ved  meget  sterk  forstørrelse  viser  krystallinske 
udskillelser.  Forekommer  i  vulkanske  egne  paa  flere 
steder,  bl.  a.  paa  Island. 

Begulner,  se  B  e  g  i  n  e  r. 

Begum,  ind.  fyrstinde;  titel  for  kvinder  af  høi  rang. 

Begyndelseshastighed,  se  Ba  1  li  st  i  k. 

Behaim,  Martin  (ca.  1459  — 1506),  t.  sjøfarer  og  geograf, 
f.  i  Nurnberg,  d.  i  Lissabon,  reiste  1480  til  Flandern  og 
derfra  til  Azorerne,  ledsagede  1484 — 86  den  port.  admiral 
Diego  C&o  paa  en  opdagelsesreise  langs  vestkysten  af  Afrika, 


var  medlem  af  en  junta,  som  var  nedsat  for  at  beregne 
astronomiske  tabeller,  boede  1486 — 90  paa  Azorerne, 
1491 — 93  i  Nurnberg,  hvor  han  forfærdigede  sin  berømte 
globus,  som  endnu  er  bevaret,  1494 — 1506  atter  paa 
Azorerne  og  i  Lissabon.  I  1890  reistes  et  mindes- 
merke  for  ham  i  Nurnberg. 

Beham,   Bart  hel  (1502—40),   t.   maler  og   kobber- 

,   stikker,  har.   dels   paavirket   af  DQrer,   dels  under  ind- 

;   flydelse  af  den  italienske  kunst,  udført  en  række  skarpe 

i   og  fine  kobberstik,  der  sikrer  ham  en  førerstilling  blandt 

.   de    tyske    «Kleinmeister».      Særlig    bekjendt    er    hans 

friske  og  morsomme  omamentale  stik.    (To  maiede  por- 

træter  i  Kunstmusæet  i  Kra.)  —  Broderen  Hans  Sebald 

I   B.  (1500—50)  arbeidede  i  samme  retning;  høiest  er  han 

i   naaet   i   de   store   træsnit  med   motiver  fra  det  daglige 

'   liv.      Begge   kunstnere   staar   paa   grænsen   mellem   den 

>   strengere  ældre  tyske  og  den  senere  renaissancekunst. 

Behar,  se  Bahar. 

Behar  [bchd^].     l.    Provins  i  Forindien,  residentskab 
!    Bengalen,  syd  for  Nepal.  114  300  km.*  med  ca.  24  mill. 
I   indb.,  hvoraf  80  pct.  hinduer,  15  pct.  muhammedanere, 
I    14  000   kristne.      Frugtbart    sletteland    omkring   Ganges, 
mange  kanaler.     Der  d^Tkes  ris,  opium  og  indigo.     B. 
hed   før   Maghada.     Her  optraadte   Buddha  i  6  aarh.  f. 
!    Kr.,  hovedsæde  for  buddhismen  til  800  e.  Kr.,  da  denne 
!   fortrængtes    af   brahmanismen.      B.    erobredes    1525    af 
stormogulen  og  kom  1765  under  ostin disk- engelsk  kom- 
pani.    Mange   klosterruiner;    navnet   B.  betyder  kloster. 
2.    By   i  provinsen  B.,  ca.  45  000  indb.;   industri  i  silke 
og  bomuld. 

Behemot  omtales  Job  40,  15  fl",  som  et  mægtigt  dyr. 
'  Nogle  har  ment,  at  navnet  betegner  flodhesten,  andre 
'  mener,  at  det  betegner  et  mytologisk  uh3rre. 
I  Behennødder,  de  vingede,  hasselnødstore  frø  af 
I  pepperrodtræet  (^moringa  oleifera),  et  ostindisk  træ,  som 
,  dyrkes  i  alle  tropelande.  Af  frøene,  der  har  været  brugt 
I  som  lægemiddel,  vindes  behen-  el.  ben  olje,  som  ud- 
I  merker  sig  ved  ikke  at  blive  harsk,  og  som  benyttes  til 
,   smurning  af  finere  maskiner  (urmagerolje). 

Behe'ra,  ægyp.  provins  i  Nil-deltaet  v.  f.  Nilens  vest- 
lige   (Bosette)    arm.     10  780    km.*,    hvoraf   2  477    km.- 
I   kulturland,    med    ca.   650  000    indb.   (ca.   60    pr.   km.'. 
,    Hovedstad    Damanhur,    ca.  55    km.  ø.s.ø.  f.  Alexandria. 
;    med  ca.  35  000  indb; 

Behlstan    (senere    Behistun   og    BisutOn),   landsby   i 

det    persiske    Kurdistan;    i   nærheden   en   klippe,  i  hvis 

!   steile  afglattede  side  er  indhugget  et  basrelief  bl.  a.  frem- 

I   stillende  Dareios  I  (ca.  500  f.  Kr.),  som  træder  den  falske 

Smerdes  under  fødder;  den  vedføiede  kileindskrift,  hvori 

'    Dareios  i   gam  mel- persisk,    susisk    og    babylonisk    sprog 

I   beretter  om  sin  undertrykkelse  af  forskjellige  forseg  paa 

oprør,  er  første  gang  offentliggjort  i  1851  af  Bawlinson. 

Behm,    Ernst  (1830—84),    t.  geograf   traadte    ind    i 

J.  Perthes  geografiske  anstalt  i  Gotha  i  1856,  grundede  i 

I    1866  «Geographisches  Jahrbuch»,  var  fra  1878  medredaktør 

af  Petermanns«Mitteilungen>,hvisperiodiske«tillægsbefle>. 

i   det  anseede  statistiske  verk  «Die  Bevolkerung  der  Erde* 

I   han,  sammen  med  H.Wagner,  allerede  havde  grundet  1872. 

Ledede  fra  1876  den  statistiske  del  af  «Gotha-kalenderen». 

I       Behn,  Aphra,  f.  Johnson  (1640—89),  eng.  forfatterinde. 

I   voksede  op  i  Surinam,  udmerkede  sig  baade  ved  skjøn- 


BuchhoUiirif;.  -rflhriing  f  —  @ 
book-kerpinK  (?)  tcniirc  (O  des 

IhTcs.      bogorm  0    BAcher- 

wunn  m  (el  IxKtk-worm  —  ® 

nianf{eur  'in)  de  Ilvres:  nil  {ni'  de 
bibliothéquc.  bogtrykker  --  0 
Biichdrucker  m  -  ^  printer,  typo- 
grapher  -  -  'fj  imprinieur.  lypo- 
Kraphe  ni.  bogtrykkeri  -'-  ® 
BiichdruckeiTi    f    —     (e)    printin(( 


offlce  (house)    —    T"  iiuprimerie  f. 
bdg    (pnn    dyr*  ®   Bu({   ni. 

Schulter  f-t»  shoulder  —  (?) 
épnule  f. 

bog  (e"  nnr.    to  be  bogged 

xynke  ned  li  en  myr-,  bog-oean 
biikkeblnd.  bog-berry  tmnebier. 
bog-WOrt  «tklntryte. 

DOgen    t    ni,  bue;    nrk  (papir). 

bogey    1'  buseninnd;  skræmme. 


bogflnke  —  t  Buchflnke  m  - 
■e)  chnninch    -  (J)  pinson  m. 

boggle  (e^  \\ge  tllbngo.  akrn^m- 
mes. 

boggy   (•   m>rlændt. 

bognei  (f)  ni,  en!tpa'nder(vof;ni. 

boghvede  —  (t)  Buclnvrizen  ni 
--  @  buckwiieat  —  ^  (ble  nV 
sarniKin. 

bogig   t    buet. 


bogatav  -  0  Buchstabe  m  — 
*''  letter,  chamcter  —  \J.  lettre  f. 
(tyiMijfr )  carnet ^re,  tyi>e  m:  (stort' 
(lettre)  capitale,  mi\JaBCuIe,  (lidrt 
(lettre I  niinuacule. 

bogataveiig  ~  0  buchstflbiich 
-  Æ)  liternl  -  0  littéral. 

bohave  -  t  Hausmtm.  Hnut- 
i(eriVt.  Mobiliar  n  -  -  (^  fumlturr 
—  (f   mobilier  m;    meubles  m  pl. 


813 


Béhrend— Beieren 


814 


hed  og  begavelse,  blev  af  Karl  II  benyttet  som  politisk 
spion  i  Holland.  Hendes  mest  bekjendte  bog  er  den 
mod  negerslaveriet  rettede,  varmhjertede  tendensroman 
«Oroonoko,  or  The  royal  slave».  Hendes  skuespil  er 
smittet  af  den  uanstændige  tone,  som  gjorde  sig  gjæl- 
dende  i  den  tids  engelske  dramatik. 

Behrend,  P  e  1 1  e  r  W  i  1 1  i  a  m  (1861  — ),  kontorchef  ved 
Kjøbenhavns  vergeraad,  musikalsk  medarbeider  i  «Poli- 
tiken>,  «Illustreret  tidende»,  Salmonsens  konvcrsations- 
leksikon  m.  v.,  har,  foruden  biografier  af  danske  musi- 
kere, sammen  med  Hortense  Panum  udgivet  en  heist 
fortjenstfuld  illustreret  musikhistorie  i  to  bind,  det 
eneste  tidsmæssige  og  udtømmende  verk  af  den  art  i 
Skandinavien. 

Behrens,  Bertha  (1850— ),  t.  forfatterinde,  pseudonym 
W.  Heimburg,  har  skrevet  en  række  romaner  og  noveller, 
der  har  fundet  mange  læsere:  «Aus  dem  Leben  meiner 
alten  Freundin^,  «Lumpenmullers  Lieschen»,  «Eine 
onbedeutende  Frau»,  «Mamsel  UnnQtz»   m.  v. 

Behrens,  Conrad  (1836—1905),  bekjendt  sv.  sanger 
med  klangfuld,  fortræfTelig  uddannet  bas,  begyndte  i  ung 
alder  en  osteforretning  i  Stockholm,  hvor  han  derpaa 
1862  debuterede  ved  og  siden  i  flere  aar  var  knyttet  til 
operaen.  Paa  sine  senere  omfattende  reiser  som  sanger 
og  impresario  gjestede  han  mange  gange  Norge,  især 
ivra.,  saaledes  med  Christina  Nilsson  i  1876,  Wieniawski 
og  Trebein  i  1877  og  senest  i  1900,  ligesom  han  har 
optraadt  i  operaer  paa  teatrene  i  Kra. 

Behrens,  Johan  Didrik  (1820—90),  organisator  af 
den  flerstemmige    norske    mandssang,    stifter  af  Studen- 

ternes ,  Handelsstandens 
og  Haandverkernes  sang- 
foreninger i  Kra.  i  aarene 
omkr.  1845  og  siden  i 
hele  sit  liv  knyttet  til 
denne  gren  af  musiklivet. 
Han  var  nærmest  auto- 
didakt, men  eiede  en 
energi  og  begeistring,  som 
gjorde  ham  til  banner- 
fører for  mandssangen  i 
hele  landet.  Han  var  in- 
struktør i  flere  foreninger, 
lærer  ved  offentlige  og 
private  instituter,  reiste  i 
flere  aar  for  at  undervise 
almueskolelærere,  ind- 
førte  forbedringer  i  skole- 

sangen   og   vakte   i    1858 

(Kol.  af  Fredrik  Klem.)    strideu  om  Salmesangen. 
Jnhnn  Didrik  Hehreiis.  I  sine  omfattende  samlin- 

ger af  mandssange,  ca.  30 
bind,  hvori  flere  af  vore  bedste  korsange  først  kom 
frem,  nedlagde  han  et  betydelig!  arbeide  som  arrangør 
og  teksloversætter. 

Behring,  Emil  Adolf  von  (1854—),  t.  bakterio- 
log, siden  1895  professor  i  medicin  i  Marburg.  Blev 
adlet  1901  og  fik  samme  aar  Nobel-præniien.  Han  er 
blevet  verdensberømt  ved  sin  paavisning  af,  at  der 
>  serum  (blodvandet)  hos  d3T,  der  indsprøites  med 
en   opløsning    af    difteribacillens    giftstoffe,     «toksiner». 


Emil  Adolf  von  Behring. 


Bohéme— bold 

optræder    modgifte,    «antitoksiner»,    som    uskadeliggjør 
toksineme.     Han    har  videre   paavist,   at   antitoksinerne 

!   ansamles  i  serum  i  stigende  mængder,  jo  længere  man 

I    inden    visse    grænser   sprøiter   vedkommende    dyr    med 

I    toksineme.     Endelig  har  han  ved   paa  denne  maade  at 

I   fremstille    et    antitoksin - 

;  rigt  hesteserum  godtgjort, 
at  det  ved  indsprøitning 

i   under  huden  hos  menne- 

'   sker  formaar  at  helbrede 

'  disse  for  difteri.  Denne 
«serumterapis»  overor- 
dentlig gunstige  virkning 
paa  dødeligheden  af  dif- 
teri betegner  et  af  de 
største  fremskridt  i  vor 
tids  medicin.  Derimod 
er  virkningen  af  det  saa- 
kaldte  <antitetanus-(stiv- 
krampe-)  serum»  og  de 
fleste  andre  «antisera» 
endnu  tvilsom.  —  B.  har 
ogsaa  oflentliggjort  vig- 
tige  undersøgelser  om  tu- 
berkulosen; hidtil  er  dis- 
ses praktiske  bærevidde 
usikker. 

Beian,  dampskibsanløbssted,  telegrafstation  m.  v.  paa 
den  sydvestlige  spids  af  Fosenhalvocn  ved  indløbet  til 
Trond  hjemsfjorden. 

Belegar,  lokalt  navn  paa  ledningsgjærde  af  sten  eller 
træ  til  en  faststaaende  fiskeindretning  i  elv. 

Belegam,  lokalt  navn  paa  ledningsgarnet  (landgarnet) 
i  en  kilenot  eller  lignende  fiskeindretning. 

Beierelven  (Storaaen),  en  af  Nordlands  mægtigste 
el  ve,  udspringer  fra  Svartisens  bræpartier,  gjennem- 
strømmer  Beierdalen  og  falder  ud  i  bunden  af  Beier- 
fjorden  (Beieren).  Den  modtager  flere  store  tilløb  (Toll- 
aaen,  Graataaen  og  Arstadaaen)  og  danner  flere  fosser 
(hvoriblandt  Høgfossen  og  Storfossen).  I  sit  nedre  parti 
er  den  bred  og  rolig  flydende.     Længde  ca.  54  km. 

Beieren,  herred  i  Nordlands  amt,  s.  f.  Bodø,  1  231 
km.'  med  1790  indb.;  1.4  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer 
til  B.  prestegjeld  og  sogn,  ligger  omkring  fjorden  af 
samme  navn  og  paa  begge  sider  af  den  over  5  mil  lange, 
skogrige,  i  sit  øVre  parti  trange  og  vilde  Beierdal  med 
sidedale.  Herredet,  der  gjennemstrømmes  af  mange 
stride  og  vandrige  elve,  hvoriblandt  Beierelven,  er  især 
i  sit  sydvestre  parti,  hvor  det  støder  mod  Svartisen,  et 
vildt  Qeldlandskab  med  betydelige  snebræer  og  mægtige 
fjelde,  der  naar  op  til  henimod  1600  m.  106  km.' 
(omtr.  V/ia  af  herredet)  er  dækket  af  evig  is  og  sne 
Skogen,  der  tidligere  bestod  af  furu,  bestaar  nu  mest  af 
birk;  det  meste  af  den  gjenværende  furuskog  eies  af 
staten.  Den  væsentlige  bebygning  er  i  dalens  nedre 
fladc  og  anbnere  del.  Fædrift,  akerbrug  og  skogdrift  er 
de  vigtigste  næringsveie.  Inden  herredet  er  der  adskil- 
lige metal forekomster  (jern,  kobberkis,  nikkel,  blyglans 
og  zink),  der  dog  endnu  ikke  har  ført  til  nogen  bedrift. 
Af  befolkningen  er  (1905)  15  finner  (lapper).  Antagen 
indtægt  1906  229  890  kr.,  formue  415  000  kr. 


Bohéme  (f)  f.    Bohemia  (gj 

Bohemian  @.  bohemlen  ff) 
»*nmk;  bohmer;  zlgalner;  ® 
"^  udsvipvende  person. 

Bohle  X  f,  planke,  bohlen 
W*fMc  med  planker. 

Bohne  ^  f.  benne, 

oohnen  0  bone.  blanke. 

Bohnhaae  ®  f.  bønhos.  fusker. 


bohren  0  bore. 

Bohrer  ®  m.  bor. 

Bohrwurm  0  m.  preleomi. 

Bole  ®  r,  bøie. 

boll@kogc;  kog;  bvld.  boller 
Kledel 

boire  (?)  drikke;  opsugc.  m. 
drikke(n\ 

bois  0  m,  skog,  lund ;  trse ;  ved ; 
gevir. 


boloage    (?)   m.    boloerle    r. 

panel. 

boiser  (?)  (be^plante. 

boisseau  ®  m.  sKJeppc;  knlple- 
brel;  cjilnder;  tloshat. 

bolsseller  ®  m.  bødker. 

bolsson  ®  m,  drik. 

boisterous  (e^  braakende. 

botte  (?)  f,  æske.  skrin. 

bolter  (D  halte. 


boiteux  ®  halt 

bokse    —    11)  boxen    —  @  box 

—  (?)  (se»  boxer. 

bol  d)  m,  bolle,  skaal:  pille. 
bolag  —  ®  AktiengesellschnH  f 

—  (e^  company,    partnership    —  (?,) 
compagnie,  société  f. 

bold  -  ®  Ball  in  -  ©  ball  - 
(?)  balle  f:  (rod-)  ballon  m;  (fig.> 
Jouet  m ;  i.spll^  paume  r.     boldtrse 


815 


bold— boltre 

Beierfjorden  (Beieren),  en  ca.  10  km.  laog,  kroget  og 
tildels  meget  trang  fjord,  der  fra  den  gren  af  Saltfjorden, 
der  skiller  Sandliornøen  fra  fastlandet,  skjærer  sig  ind  i 
Beieren  herred  i  østlig  retning.  Den  deles  ved  trange 
sund  (ved  Færrissundet  er  ijorden  kun  ca.  60  m.  bred) 
i  flere  bassiner,  af  hvilke  det  inderste  er  det  største. 
Bredderne  er  steile  og  glatskurede,  især  mod  nord  og 
øst.     Fjorden  er  bekjendt  for  sine  vakre  jettegryder. 

Beiertindeme  (Smaatindeme),  en  række  vakre  tinder, 
af  hvilke  den  høieste  er  1  329  m.,  ved  bunden  af  Sør- 
fjorden, mellem  denne  og  Beierfjorden,  paa  grænsen 
mellem  Gildeskaal  og  Beieren  herreder,  Nordlands  amt. 

Beige  [bæijy  et  slags  graa,  brun  eller  sort  serge  vævet 
af  naturlig  farvet  kamgarn ;  kom  oprindellg  fra  provinsen 
Poitou  i  Vestfrankrige.     B.  benyttes  til  damekjoler. 

Beijeren,  Abraham  van  (1620— ca.  75),  holl.  maler, 
har  udført  fortræffelige,  nu  forholdsvis  sjelden  fore- 
kommende stillebensbilleder,  som  særlig  udmerker  sig 
ved  behandlingen  af  sine  glinsende  fiske. 

Beljerland  (Hoeksche  Waard),  ø  i  Maasmundingeme  i 
SydhoUand,  frugtbar  jord,  dyrkning  af  vin.  Flere  lands- 
byer, hvoraf  Alt  B.,  5962  indb.,  er  den  største. 

Beijershamn,  sv.  havn  paa  øen  Oland. 

Beilstelfl,  Friedrich  Conrad  (1838—1906),  rus. 
kemiker,  1886  professor  i  kemi  ved  det  teknologiske  in- 
stitut  i  St.  Petersburg.  Har  arbeidet  med  organisk  kemi, 
men  fremfor  alt  udgivet  sin  cHandbuch  der  organischen 
Chemie»  (1881—83;  3  udg.  1893—1906),  et  verk,  som  er 
temmelig  enestaaende  i  videnskabelig  haandbogslitteratur 
og  som  i  uberegnelig  grad  har  fremmet  studiet  af  org.  kemi. 

Belra,  prov.  i  Portugal  mellem  Atlanterhavet,  Spanien, 
provinserne  Minho,  Tras  os  Montes,  Alemtejo  og  Estre- 
madura,  ca.  24000  km.*  med  1515834  indb.;  lavland  ved 
kysten,  bjergfuldt  i  n.v.  (Sierra  Estrélla).  Der  dyrkes 
korn,  vin,  sydfrugter  o.  s.  v.,  kvægavl  især  faar  og  svin 
(Lissabonskinker).  Udvinding  af  salt;  mineralkilder. 
Hovedstad  Coimbra. 

Beira,  Sydøst-Afrika,  by  i  den  port.  prov.  Mosam- 
bik, ved  Pungveelvens  munding,  under  ca.  20  °  s.  br. 
Hedt  og  regnfuldt  klima.  B.,  som  1904  havde  7  200 
indb.,  er  i  rask  udvikling,  da  den  er  udgangspunkt  for 
den  korteste  jernbanelinje  til  Syd-Rhodesias  hovedstad 
Salisbury  i  det  guldrige  Maschona-lands  indre. 

Belram,  se  Bai  ram. 

Beirut,  by  i  tyrk.  Asien,  Syrien,  vilajet  B.,  ved  Mid- 
delhavet, ca.  120000  indb.,  muhammedanere,  græsk-kat 
og  romersk-kat.  i  omtrent  samme  tal,  25000  maroniter, 
jøder,  grækere  og  nogle  tusen  andre  europæere.  B.  har 
en  vakker  beliggenhed  paa  en  skraaning  ud  mod  havet. 
I  omegnen  dyrkes  korn,  tobak  og  silke.  B.  er  Syriens 
vigtigste  havneby.  Den  har  siden  1893  en  ny  god  havn 
og  er  forbundet  med  Damaskus  og  det  indre  Syrien  ved 
en  jernbane,  som  overskrider  baade  Libanon  og  Anti- 
libanon;  hele  det  indre  Syriens  handel  med  udlandet 
gaar  derfor  over  byen.  Raasilke  er  den  vigtigste  ud- 
førselsvare.  B.  er  sæde  for  den  maronitiske  erkebiskop 
og  for  flere  andre  religionssamfunds  biskoper,  flere  euro- 
pæiske  generalkonsulater,  et  norsk  vicekonsulat  (under 
generalkonsulatet  i  Konstantinopel);  har  en  mængde 
kirker,  moskeer  og  skoler,  et  jesuitisk  universitet  og  en 
amerikansk  mission. 


BeierQorden— Beitstaden 


816 


Beiser,  se  Beisning. 

Beisfjorden,  en  arm  af  Ofotfjorden,  hvis  ydre  bassin 
danner  den  rummelige  Narvikbavn:  den  indre  8  km 
lange  egentlige  B,,  der  ved  en  trang,  grand  strøm  er 
forbundet  med  Narvikbavn,  er  smal  med  steile,  tildels 
skogbevoksede  bredder.  I  bunden  af  fjorden  gaardklynge 
af  samme  navn. 

Beisning.  1.  B.  afmetaller.  Jern  behandles  med 
fortyndet  syre  for  at  renses  for  glødskal  eller  rust  og 
faa  en  blank  overflade.  Enten  skal  denne  bibeholdes 
eller  straks  overtrækkes  med  andre  metaller  (kobber. 
tin,  zink)  eller  maies.  Syren  maa  efter  b.  fjernes  om- 
hyggelig ved  skylling  med  vand,  eventuelt  vaskniDg 
med  kalkmelk.  Messing  forbeises  i  fortyndet  svovls\7e 
eller  kogende  vinstensopløsning  og  efterbcises  for  at  opnaa 
høi  guldglans  i  sterk  salpetersyre.  Rødlige  kobberselv- 
legeringer  beises  i  svovlsyre  og  vinstensopløsning,  hvoned 
kobberet  alene  opløses  og  overfladen  bliver  sølvhvid.  Paa 
lignende  maade  bliver  blege  guldsølvlegeringer  og  rødlige 
guldkobberlegeringer  rent  guldfarvede.  —  2.  B.  af  trx 
og  tøier.  Ved  paastrygning  eller  dypning  impregDeres 
overfladen  med  salte  (lerjord-,  krom-,  jern-,  tin-,  antimon- 
salte)  eller  andre  kemikalier,  f.  eks.  garvestof,  som  hefter 
sterkt  til  fibrene  og  indgaar  uopløselige  farvede  forbin- 
delser med  forskjellige  saavel  naturlige  som  kunstige 
farvestoffe  (beisfarvestoffe).  Et  farvestof  kan  ogsaa  under- 
tiden bruges  som  beis  for  et  andet  og  derved  gi  ve  en 
anden  farve.  De  impregnerede  gjenstå nde  overstryges  med 
eller  dyppes  i  farveopløsningerne.  —  3  B.  af  saakorn  er 
et  godt  middel  mod  en  sygdom,  som  kaldes  brand  (sotaks , 
og  som  angriber  kornarterne,  tildels  ogsaa  græsarter.  Denne 
sygdoms  aarsag  er  en  sop,  brandsoppen,  hvis  sporer  hefter 
ved  saakornet.  B.  bestaar  i  at  omgivc  eller  fugte  kornet 
med  en  giftig  vædske,  der  dræber  sopsporeme  uden  at 
skade  kornets  spireevne.  Som  saadanne  vædsker  eller 
beisningsmiddel  er  tidligere  mest  brugt  en  blaastenv 
opløsning  (kobbersulfat)  af  bestemt  styrke;  i  det  senere 
bruges  oftere  en  opløsning  af  det  saakaldte  cerespulver. 

Beit,  Alfred  (1853—1906),  sydafrikansk  finansmand 
af  jødisk  slegt,  f.  i  Hamburg,  kom  til  at  arbeide  under 
Cecil  Rhodes,  som  fandt  en  trofast  hjælper  i  B.,  der  som 
direktør  i  «Chartered  company»  stod  bag  Jameson  1893 
og  derved  gav  stødet  til  boerkrigen.  B.  udfoldede  en  stor 
virksomhed  i  minedistrikteme  i  Syd-Afrika  og  var  mange- 
millionær ved  sin  død. 

Beite,  græsgang,  sml.  dansk  bede,  oldn.  beita,  ladi 
græs.se  (eg.  dade  bide»). 

Beite,  forspand  (tvebeite,  tvespand),  sml.  oldn.  beite. 
lægge  bidsel  paa  (eg.  «lade  bide»). 

Beitel,  hugjern,  meisel. 

Beiteski  (beitski),  stok,  som  ved  tømmervægge  om 
slutter  dør-  «Iler  vindusaabningerne  og  tjener  til  at  fa^t 
holde  de  enkelte  tømmerstokke,  der  somoftest  er  ind- 
fældt  i  denne.  Beitaskia,  en  opretstaaende  20—31) 
cm.  bred  planke  i  de  gamle  røgovnstuer  i  Sogn.  Den 
adskiller  dørene  fra  stova  til  koven  og  til  skolet. 

Beiting,  sjøudtr.,  dansk  bedding  el.  beding,  er  et  sterkt 
stillas  af  ekebjelker  forud  i  et  skib;  b.  tjener  især  lit 
støtte  for  ankerspillet,  bratspillet. 

Beitstaden,  herred  i  Nordre  Trondhjems  amt.  45» 
km.*  med  2  946  indb.;  6.4  pr.  km.'    Herredet,  der  svart  r 


-  ®  BallhoU  m  -  @  bat.  racket 

-  ®  battolr  ni. 
bold  ©  kjæk.  c^erv. 
boldness  '^.  djerxhcd ;  frækhed. 
bolduc  (?)  m.  silkesnor. 

bole  —  t,  buhlen  -  ^)  have 
llllcit  inlercourse  —  (£)  étrc  Tamant 
«le.  faire  Tamour  å. 

bole   v   trirstamme,  bul. 


bolet  (f)  m,  boletttS  ^i  tnesop, 
rørsvainp. 

bolig  -  ®  Wohnung  f  -  © 
dwelling,  habitation,  «bode  -  £ 
demeure,  habitation  f;  ileiligh.) 
logement,  logis  m ;  (større)  apparte- 
ment m;  (herskabelig)  h6tel  m. 

boll  (s)  fy«belg. 

bolle  I  -  0  Bowle  f  —  (e) 
bowl,  basin  --  (f;  bol  ni. 


bolle  II  (mad)  -  ®  Kloaa  m; 
(hvede-)  Wecke  r  —  ®  bun,  niurøn ; 
dumpling  —  (f)  boulette  f;  brl- 
oche  f. 

Bolle  ®  r.  løg.  knold. 

bttllern  ®  salutere;  lamie. 

Bollwerk  (D  n.  bolverk. 

bolster  se  pude. 

bolster  (e)  dang)  pude;  undei>> 
støtte  med  puder;  støtte. 


bolt  -  ®  Bolzeo  m  teihJ' 
Iron  pin  —  (J)  inagle'  bouk*  . 
cheville  T;  idar)  verrou  m. 

bolt  (s)  pil:  bolt:  hn  «kl 
sigte;  stnnge:  lænkebiode;  «>»•>'' 
hel:  sigte;  underaøge.  drøAr.  r>' 
afMted:  rakt,  llge:  buras. 

boltor  ^.  frafklden.  rfwr< 
sigtemaskine. 

boltre  sig  -  ®  »kh  !umnir'r 


817 


Beit8tadf}ordeii— Beklædning 


818 


til  Solberg  og  Malme  sogne  under  B.  prestegjeld,  ligger 
omkring  BeitstadQorden  og  Beitstadsundet.  Den  væsent- 
lige  bcbygning  er  langs  Qorden,  hvor  der  findes  mange 
vakre  gaarde;  forøvrigt  er  herredet  et  skogklædt  aasland- 
skab  med  høider  op  til  600  m.,  gjennemskaaret  af  mange 
smaa  vasdrag.  Jordbrug  og  skogdrift  er  hovednærings- 
veie: der  findes  flere  meierier  og  mange  sagbrug.  Paa 
gaarden  Nordre  Rones  er  en  svineavlsstation  for  Nordre 
Trondhjems  amt.  Inden  herredet  er  B.  sparebank,  op- 
rettet  1858,  og  Malme  sogns  sparekasse.  An  tågen  ind- 
txgt  1906  313  280  kr.,  formue  1681000  kr. 

Beitstadflorden,  fællesnavn  paa  den  del  af  Trond- 
bjemsfjorden,  der  ligger  indenfor  Skarnsundet.  Mod 
sydvest  udsender  den  en  lang,  smal  arm,  Verrasundet, 
og  mod  nord  en  ligeledes  trang  arm,  Beitstadsundet,  der 
ved  Malme  bøler  mod  øst,  og  hvis  inderste  bredere 
parti  benævnes  Hjellebotn.  Den  østlige  bugt  af  B.  be- 
nævnes  i  alm.  Stenkjærljorden. 

BeJ,  se  Bey. 

Beja /i&e4'a7,  i  oldtiden  Pax  Julia,  by  i  Portugal,  provins 
Alcmtejo,  ved  jernbanen  Lissabon — Faro,  8  895  indb.; 
fabrikation  af  fajanse,  oljeavl;  sæde  for  en  biskop;  lev- 
ninger af  en  romersk  vandledning. 

Be]3Lr[be'liar],  by  i  Spanien,  provins  Salamanca  (Leon) 
ved  Rio-Frio,  903  m.  o.  h.,  9  488  indb.;  handel  med 
skinker  (B.-skinker)  og  uld,  fabrikation  af  klæde ;  gamle 
befæstningsverker  og  gammelt  slot. 

Beke  [blk],  Charles  Tilsto  ne  (1800—74),  eng. 
reisende  og  geograf,  bereiste  sammen  med  Moore  Palæ- 
Uioa.  hvor  de  anstillede  de  første  undersøgelser  an- 
gende det  Døde  havs  depression.  Besøgte  gjentagne 
^nge  Åbessinicn,  først  1840  som  deltager  i  Harris'  eks- 
pedition,  da  B.  udforskede  Godjam  og  de  ukjendte  egne 
ixngere  i  syd,  derpaa  1865  som  leder  af  den  mislykkede 
eiispedition  for  at  befri  engelske  fanger.  Foretog  endelig 
1873  en  reise  til  Ægypten  og  det  Røde  hav.  B.  tog  ivrig 
del  i  diskussionen  om  aktuelle  geografiske  emner  særlig 
spersmaalet  om  Nilens  kilder,  som  han  foreslog  at  søge 
fra  østkysten  af.  Har  bl.  a.  skrevet  «Abessinia»  (London 
1S46,  og  cThe  sources  of  the  Nile>  (London  1860). 

Bekes  [békei],  1.  Ung.  komitat,  øst  for  Theis,  3  558 
kra.*  med  278  731  indb.  (magyarcr,  slovaker),  frugtbart 
sletteland,  som  ofte  lider  af  oversvømmelser  (elven 
Koros'  arme).  Dyrkning  af  hvede,  tobak,  vin  o.  s.  v.; 
kvægavl  (heste,  faar  o.  s.  v.);  fisk.  2.  By  ved  Hvide  og 
Sorte  Kords  forening,  25  483  indb.  Dampmøller,  korn- 
handel, frugtavl. 

Bekes-Csaba  [beka  tådbaj,  by  i  Ungarn,  komitat 
Bekes  ved  en  kanal  til  den  Hvide  Kdr6s  og  jernbane  til 
Budapest,  37  547  indb.  (magyarer  og  slovaker).  Avl  af 
vin  og  hamp,  handel  med  korn,  kvæg,  vin  o.  s.  v.; 
garnisonsby. 

Bekjendelse  (jur.),  se  Tilstaaclse;  (teol.),  se 
Trosbekjendelse. 

Bekjendelsesskiifter,  se  Symbolske  bøger. 

Bekjendere,  se  Confessores. 

Bekkasinfugle  (scolopacidæ),  familie  af  vadefuglenes 
orden.  Nebbet  langt,  ret  og  smalt,  ved  roden  sammen- 
tr>'kt  fra  siderne,  udåd  mere  rundt,  spidsen  haard, 
fonBvrigt  mygt '  og  følsomt.  Næseaabningerne  smaa,  be- 
liggende ved    nebroden.      Øinene    store,    liggende    langt 


bolverk— bomb» 

I  tilbage,  lige  over  øreaabningerne.  Halen  kort.  Benene 
I  temmelig  lange.  Fortæme  skilt  lige  til  roden,  bagtaa 
,  tilstede.  Kjønnene  som  regel  lige  i  farve,  hunnen  ofte 
noget  større  end  hannen.  B.  lever  i  fugtige  skogmarker 
eller  paa  aabne  pladse  nær  myrer  og  sumpige  krat.  De 
er  for  det  meste  natlige  fugle.  Deres  næring  bestaar 
hovedsagelig  af  insekter,  larver,  orme  og  smaa  snegle, 
som  de  finder  frem  af  den  bløde  bund  med  sit  følsomme 
neb.  Om  vaaren  foranstalter  bannerne  ofte  et  slags  leg. 
De  fleste  b.  lever  i  polygami.  Hunnen  lægger  sine  4 
pæreformige  eg  paa  marken.  B.  tilhører  fornemmelig  de 
nordlige  tempererede  strøg;  de  er  trækfugle.  Paa  grund 
af  sit  lækre  kjød  er  b.  et  meget  efterstræbt  jagtvildt. 
Til  denne  familie  henføres  2  slegter :  bekkasinslegten 
(telmatias)  og  rugdeslegten  (scolopax). 

Bekkasifijagt  er  tilladt  fra  og  med   16  aug.  til  og 
med  14  mars  (1.  '*  5  1902  §  17). 

Bekkasinslegten  (telmatias)  (se  Bekkasinfugle), 
vadefugle  med  langstrakt  krop,  sammentrykt  fra  si- 
derne; hoved  og  nakke  med  langsgaaende  sorte  baand, 
nebspidsen  noget  af- 
fladet.  Slegten  om- 
fatter 20  arter  ud- 
bredt  over  hele.  jor- 
den ;  hos  os  følgende 
tre  arter:  Dobbelt- 
bekk a  s  i  n  (/.  major), 
paa  oversiden  brun- 
og  sortspraglet  med 
langsgaaende  rust- 
gule  baand,  hovedet 
paa  oversiden  sort 
med  et  smalt  brun- 
gult baand  langs  midten,  et  bredere  baand  af  samme  far^^e 
over  øiet.  Undersiden  graaiivid  med  mørke  tverbaand  og 
flekker.  Nebbet  lyst  kjødfarvet  med  mørkspids;  fødderne 
grøngraa.  Længdc  ca.  290  mm.  Dobbelt-bekkasinen  hæk- 
ker  i  det  n.  Europa;  om  vinteren  holder  den  til  i  Afrika. 
Findes  helt  op  til  Tromsø.  Hannerne  leger  om  vaaren  i 
mørkningen  paa  aabne  pladse.  Dobbelt-bekkasinen  jages  for 
hund ;  åen  trykker  som  regel  haardt  og  har  en  jevn  flugt. 
—  Enkelt-bckkasinen,  mækregauk,  raagjeit,  myr- 
snipe (t.  galUnago),  ligner  meget  foreg.  art,  ad  skilles  dog 
let  fra  denne,  bl.  a.  ved,  at  bugen  er  hvid,  uden  flekker, 
samt  ved  nebbets  grønagtige  farve.  Enkelt-bekkasinen 
er  udbredt  over  den  gamle  verdens  nordlige  lande,  helt 
til  Japan  mod  øst  forekommer  hos  os  helt  op  til  den 
rus.  grænse  og  overvintrer  ofte  ved  vor  sydvestkyst. 
Den  holder  kun  til  paa  sumpige  steder  og  lever  i 
éngifte.  Enkelt-bekkasinen  er  vanskelig  at  skyde,  da 
den  flyver  hurtig  op  og  kaster  sig  i  siksak  til  siderne.  — 
Sm  a  a-b  ek  kas  in  en,  halvenkelt-bekkasinen  (t.  galli- 
nula),  paa  oversiden  brun-  og  sortspraglet  med  grøn 
metalglans.  Længde  omkr.  210  mm.  Udbredelse  som 
foreg.  arter,  men  sjeldnere  end  disse.  Ret  talrig  under 
høsttrækket  i  det  sydl.  Norge;  hækker  sandsynligvis  paa 
høifjeldet  og  overvintrer  ikke  sjelden  ved  kysten. 

Bekken   (piatti  cinelUJ,  to   messingskiver,   som   alm. 
forbindes  med  stortrommen  og  slaaes  mod  hinanden. 

Beklædnlng  anvendes  bl.  a.  ved  befæstningsarbeider 
for   at   forhindre,  at   en  jordskraaning   raser  ned,  som 


-.    ^-^^yik-. 


Dobbelt- bekkasin. 


"  f  roll,  ijunbol  —  (g  se  rouler; 
w  trémoQvser. 

bolverk  -  (tj  Bollwerk  n :  Kai. 
'•amm  m.  .Schi&linde  f  —  @  pier, 
*barf;  ifl,;)  bulw»rk  -  ©(tllsj*») 
•ii|ae  f:  quai  ro :  (luil.j  bastion  m ; 
fif  boalerard,  remfkart  m. 

Bolzen  1:  m,  bolt.  nagle;   pil. 

OOBH  I  -  'i  Schlag.  Weber . 
Uv-.  Glelibamn,   Baam   m    —    ® 


bar;  (paa  vei)  turn-pike.  toll-bar 
—  (2)  barriere  f;  (port-)  barre  f; 
(tiOTne-)  chalne  T;  (sadel-)  an;on  in ; 
(vogn-)  Iraverse  f;  (viever-)  en- 
souple  f.  sætte  bom  for  —  0 
elnen  Pflock  davorsteckcn  —  (^ 
put  a  stop  to  —  (^  mettre  obstacle  d. 

bom  II  —  (^  Fehlschuss  m  — 
@  miss  —  ®  coup  (m)  manqué. 

bomb  (s)  bombe. 


I        bombance  (f)  f.  vellevnet. 

bombardement  0    Bom- 

bardement n    ~    ie)  bombaixlment 
i     —  (r)  bombardement  m. 

bombardere   —   0   bombar- 
I    dieren  —  ^  bonibard,  shell ;  (spø- 

gende>  pelt  —  ®  bombarder. 
I        bombasin  (tøi)  —    t^Bombasin 
m    —    ®  bombnzine    —    ®  bom- 
basin m. 


bombast  —  ØBombnst,Schwulst 
m  —  (£)  bombast,  rant.  Tustiun 
0    boursouflnge     m,    emphasc    r, 
pathos  m. 

bombastisk  -  ®  bombastlscli. 
schwQlstig  —  0  bombastic,  high- 
sounding  —  0  emphatique.  bour- 
souflé. 

bombe  —  T,  Bombe  f  —  © 
Shell  -  0  bombe  f. 


bombe— bondagc 


819 


Bel— Beleiring 


820 


skal  vffre  steilere,  end  at  jorden  vil  staa  af  sig  selv(natur- 
ligt  anlæg),  eller  for  at  gjøre  brystvernets  yderside  Hg 
det  omgivende  terræn.  Som  beklædningsmateriale  an- 
vendes ved  feltbefæstninger  græstorv,  bord,  ris,  faskiner 
eller  skansekurve;  ved  permanente  verker  bniges  mur- 
verk af  granit  eller  beton. 

Bel}  «herre»,  babyl.  gudenavn,  hyppig  anvendt  om 
Babylons  gud  Marduk  (jfr.  Babylonien  og  Baal). 
Historien  om  B.  i  Babel  og  om  dragen  i  Babel  er  senere 
forfattede  tillæg  til  Daniels  bog. 

Bela,  konger  af  Ungarn.  1.  B.  I  stødte  1061  sin  bro- 
der Andreas  fra  tronen  ved  polakkernes  hjælp.  Hans 
regjering  var  fredelig  udadtil,  indadtil  bragte  han  orden 
tilveie  og  befæstede  kristendommen;  d.  1063.  2.  B.  IV, 
konge  fra  1235,  hævdede  seicrrig  kronens  ret  overfor 
stormændene  og  tilbageviste  med  held  den  t.  keiser 
Fredrik  11. s  fordringer  paa  lenshøiheden  over  Ungarn. 
Derimod  maatte  han  efter  tapper  modstand  vige  for 
mongolerne,  da  disse  1241  veltede  ind  over  Ungarn. 
Da  mongolerne  havde  forladt  landet,  arbeidede  han 
med  stor  dygtighed  paa  at  ophjælpe  de  frygtelig  herjede 
egne,  opbyggede  og  befæstede  byerne  og  hyggede  kirker; 
d.  1270. 

Belag,  et  gjestebudsdistrikt  paa  landet  i  Norge,  en  be- 
stemt begrænset  kreds  af  gaarde,  hvor  man  gjensidig  ind- 
byder  (beder)  hinanden  til  bryllups  og  især  til  begravelse 
(paa  enkelte  steder  ogsaa  til  julegjestebud).  B.  og  grænden 
falder  ofte  sammen;  i  tvilstilfælde  heder  det  gjerne,  at 
man  skal  «bede  grænden». 

Belastning,      l.    B.  er   den   vegt    eller   paavirkning, 
som  et  bygverk  f.  eks.  en  søile,  en  bro  eller  et  gulv  er 
beregnet  paa  at  skulle  bære  eller  være  udsat  for.     Man 
skjelner  mellem  konstruktionens  egenvegt  og  belastningen, 
der  er  den  mere  eller  mindre  tilfældige  ydre  paavirkning.   , 
Belastningen    bestaar   foruden    af  «nyttelasten»,  nemlig 
det,  som  konstruktionen  har  til  formaal  at  bære,  ogsaa 
af  andre  paavirkninger,  som  uden  at  være  nyttige  maa 
tåges  i  betragtning,   da  de  er  uundgaaelige   (f.  eks.  ved 
en  bro  henholdsvis  togets  vegt  og  vindtrykket).    Styrken 
af  vedkommende  bygningsdel  maa  være  tilstrækkelig  til 
med  sikkerhed  at  kunne  modstaa  den  samlede  paavirk- 
ning af  egenvegtcn  og  belastningen.     B.s-prøve   af  en 
konstruktion    anstilles,    hvor    man    af  en    eller   anden 
grund  ikke  har  fuld  tillid  til  konstruktionens  beregning, 
udførelse   eller    materiale.     2.  (Elektrotekn.).     B.  er  den 
elektriske  eller  mekaniske  effekt  (s.  d.)  udtrykt  i  kilo-   \ 
watt   (kw.)   eller    hestekræfter   (hk.),    som    en    elektrisk 
dynamomaskine    eller    motor     afgivcr.      Ved    dynamo-   i 
maskiner  med   konstant  spænding  angives  b.  ogsaa  ofte   | 
i  ampere   (s.  d.).      Indeholder   den    strømkreds,    hvortil   i 
dynamomaskinen    afgiver   strøm,    selvinduktlon,    kaldes   ' 
ved  vekselstrømsanlæg  b.  «induktiv»,  i  modsat  fald  «in- 
duktionsfri».     3.   B.  anvendes  i   medicinen  som   udtryk 
for   en   ved   arv   erhvervet   disposition    til  sygdom.     En 
mand    med    mange   sindssyge   slegtninge   siges   at   være 
belastet  med  hensyn  til  sindssygdom. 

Belasco,  David  (1862—),  nordamer.  forfatter,  fra 
San-Francisco,  har  gjort  lykke  med  en  række  skuespil 
i  melodramatisk  retning,  «May  Blossom»,  «The  girl  I 
left  bchind  me%  •  Madame  Butterfly»,  «The  darling  of 
the  gods^   m.  fl. 


Belbes  el.  B  e  1  b  e  i  s,»  Ægypten,  by  i  prov.  Scharkie 
i  Nil-deltaets  nordøstlige  del,  ca.  45  km.  n.n.o.  f.  Kairo. 
med  ca.  12  000  indb. 

Belchen,  høieste  top  i  Feldberggnippen  i  Schwarz- 
wald,  1415  m.  høi,  vid  udsigt;  B.-passet,  som  er  1119 
m.  o.  h.,  fører  fra  Wissenthal  til  Munsterthal. 

Belcher  [béltå9l  Edward  (1799—1877),  eng.  sjø- 
ofOcer,  ledsagede  i  1825  Beechey  til  Behringsstrædet. 
foretog  en  jordomseiling  1836—42,  ledede  1852-54  en 
ekspedition  for  at  opsøge  Franklin,  hvor  han  maatte 
efterlade  4  af  sine  5  skibe  i  isen.  1872  blev  han  admi- 
ral. A  f  hans  skrifter  merkes:  «Narrative  of  a  voyage 
round  the  world»  (1843)  og  «The  last  of  the  arctic 
voyages  in  search  of  Franklin»  (1855). 

Belcredl,  Richard  (1823—1902),  østerr.  slats- 
mand,  blev  1864  statholder  i  Bohmen.  Var  som  med- 
lem af  rigsraadet  (fra  1861)  strengt  konser>'ativ,  ble\ 
1865  ministerpræsident.  B.  og  hans  kollega,  grev 
Eszterhazy,  søgte  af  al  kraft  at  bekjæmpe  liberalismen 
og  fremme  adelens  og  kirkens  interesser.  Osterriges 
nederlag  1866  gjorde  det  nødvendigt  for  regjeringen  at 
opgive  denne  politik;  det  gjaldt  at  udsone  partierne  og 
imødekomme  ungarernes  fordringer;  B.  maatte  gaa  af 
og  efterfulgtes  af  Beust  (febr.  1867). 

Beldenak,  se  Andersen,  Jens. 

Bele.  1.  N.  sagnkonge  i  Fridtjofs  saga.  2.  Jette,  som 
Frøy  dræbte. 

Beleiring  af  en  fæstning  indledes  gjerne  med  fæst 
ningens  fuldstændige  indeslutning  eller  cemering  ''s.  d. 
Naar  derigjennem  dens  forbindelse  med  udenverdenen 
er  fuldstændig  afbrudt  iverksættes  angrcbet  mod  den 
valgte  angrebsfront,  der  ved  en  moderne  fortfæstning 
(s.  d.)  oftest  vil  omfatte  mindst  2  detacherede  forter. 
Efter  beleiringsparkernes  oprettelsc  anordnes  paa  af- 
stande  af  4  km.  eller  mere  en  første  artilleristil- 
ling, hvori  man  optager  kampen  med  fortemes  sk\is 
m.  v.,  saaledes  at  angrebsinfanteriet  kan  trænge  ind  paa 
ialfald  1  km.s  afstand  og  heranlægge  første  parallel. 
der  udgjøres  af  sterke  forskansninger  for  infanteri  o»; 
mitra^*øser,  og  som  kan  have  mange  km.s  udstrækning  i 
længde.  Dækket  mod  udfald  fra  fsestningen  ved  denm 
parallel  søger  man  dcreflcr  at  bringe  artilleriet  nærmen- 
ind  mod  forterne  i  en  anden  artilleristilling 
her  udkjæmpes  hovedkampen  for  at  fordrive  fortenu*> 
skytsbetjening  og  forberede  stormen  ved  at  skyde  brcscht 
i  voldene.  Snarest  mulig  fortsætter  infanteriet  ved  in- 
geniørsoldaters hjælp  sin  fremtrængen,  idet  man  fra  førstt 
parallel  graver  flere  løbegrave  (approcher,  sappcr*  frem- 
over i  skråa  retning  og  i  siksak,  foråt  de  ikke  ska) 
kunne  besk3'des  langsefter  fra  forterne;  paa  passendt* 
steder  forbindes  efterhaanden  approcherne  ved  anlæg  a' 
en  anden  og  en  tredje  parallel.  I  parallclcmr 
anordnes,  oftest  under  brystvernet,  overdækkede  run- 
til  skjul  for  besætningen,  forbindi ngspladse.  ammun: 
tionsrum  o.  s.  v.  Hvis  fæstningsfronten  er  udstyrel  mei^ 
underjordisk  minesystem  (s.  d.),  vil  angriberen  efler  an 
lægget  af  tredje  parallel  være  tvunget  til  at  optage  deo 
«underjordiske  krig» ;  hvis  ikke,  graver  han  sig  gjennem 
glaciset  foran  fæstningsgraven  frem  til  dennes  forside  «v 
afvcnter  saa  resultatet  af  artilleriets  brescheskydning 
Er   denne   lykkedes.    saa   at   der  er  dannet  en  ganglur 


bombe  {f  r.  binnbo:  Klas^bal- 
lon;  sii(nnlkiih')o:  '  4  lltev  >in. 

bomber  r  hwlve  ;  hIuu  buler; 
ni  HU  siK:  pr3i(lc. 

bombonne  X  f,  nnnko ;  flnkon : 
oljekandc. 

bombyx    f  m,  silkcnrni. 

bomme  —  ^X"'  frhlpn.  rehl  schies- 
iwn  iwerfeni  --  (e)  nil»»  ithe  mark^ 
—  if)  mnnquer  (wn  «nip). 


bommert  -  ®  Schnltzer  m  - 
@  blunder  —  ^)  ruute.  bévue  f. 

bommesi  -  Ø  naumseide  f, 
Futterbnrchent  n  —  c  fust  inn  — 
vf)  f  utal  ne  f. 

bomolje  -  t  Buumdl  n  -  |g) 
olive  oil  -  (?)  hulle  «f»  dollvcs. 

bomre  —  A>  elnen  Schnitzer 
mnchen,  Hchnitzern  —  ^e'  blunder 
—  vt'  fnire  une  fnute  (bévue^. 


bomuld  —  (t)  BaumwoUe  f  — 
(g)  cot  ton  —  (j^  coton  m. 

bon  (f;  f{od.  skikkelig,  m.  Kod 
egenskab;  anvisnintf.  de  bonne 
iieure  tidlig.  å  la  bonne 
heure!  lad  gaa.    tout  de  bon 

for  alvor,  alvorlig  talt. 
bonace  (f)  r,  rindstille. 

bonasse  {fj  godQottet. 

bonasna  (e^  urokse. 


bonbon  (f)  m.  sukkcrUri. 
bonbonniére    r    r.    buob-» 
«ske:  dukkestue. 
bon-ohrétlen  (?>  m.  «tor  p.v « 

bond     (et     baand.     forpIMlrhc 
obllgation;  iKnkebunden:   \,rKSt« 
(toldtoplag:    girt    obllgatitui     ^«- 
bond-man  tnel. 

bond  (!)  m.  apnmg.  sart. 

bondmge  ^  tnridom. 


821        Beleiringsartilleri— Belglca-ekspeditlonen        822 


aahning   i    volden    (bresche),    trængcr    angriberen    over   ' 
graven  og  gaar  .til  storm  gjcnnem  breschen;  gravover-    , 
gangen  hører  imidlertid  til  de  vanslieligste  foretagender   | 
ved  en  beleiring,  da  den  maa  foregaa  under  flankerende 
ild  fra  kaponiérer  (s.  d.).   som   aldrig  mangler  ved  mo- 
derne befæstninger.     Ofte   er  ogsaa   graven    fyldt    med 
vand,  saa   at  der  over  den   maa  bygges  dæmning  eller   i 
bro.  forinden  stormen  kan  foretages.    Ligeoverfor  meget   ! 
sterke  feltstillinger  kan  man  undertiden  blive  nødt  til  at 
benytte  en   noget  tilsvarende  fremgangsmaade,  saaledes 
som  tyskerne  ved  Dybbøl  1864.  delvis  ogsaa  japanerne  ved 
Mukden  1905.    En  instruktiv  beskr.  af  en  moderne  b.  er 
B.  W.  Nørregaard,    «Port  Arthurs  beleiring»  (Kra.  1905). 

Beleiringsartilleri  er  bestemt  til  at  virke  mod  de 
sterkeste  permanente  befæstninger,  pansertaarne,  granit 
og  beton,  og  omfatter  derfor  meget  grovere  skytstyper 
end  felt-  og  positionsartilleriet.  Før  japanernes  belei- 
ring af  Port  Arthur  1904  ansaaes  et  kaliber  af  15  cm. 
passende  for  kanoner  til  den  egentlige  frontalbcskydning 
og  21  cm.  for  haubitser  og  morterer  til  beskydning  af 
overdækkede  rum  m.  v.;  japanerne  anvendte  imidlertid 
adskillige  28  cm.  haubitser,  der  saaledes  var  af  samme 
størrelse  som  de,  vi  har  paa  Oscarsborg.  De  havde  en 
skudvidde  af  9  km.  og  en  projektilvegt  af  240  kg.  Vi 
har  intet  beleiringsartilleri. 

Beleiringspark  omfatter  alt  materiel,  som  tiltrænges 
^cd  en  beleiring:  artillerimateriel  med  ammunition,  in- 
geniørmateriel  (skansetøi)  til  anordning  af  skanser,  kom- 
munikationer  (forbi ndelsesgra ve)  og  approcher  (sapper, 
lebegrave)  m.  v.  Til  b.  henhører  ogsaa  laboratorium  og 
verksteder  samt  materiel  for  anlæg  af  feltjernbaner, 
kontraminering  o.  s.  v. 

Beleiringstilstand,  en  moderne  form  for  diktatur, 
der  i  visse  lande  kan  proklameres  af  statsoverhovedet 
under  urolige  forhold,  fremkaldt  ved  ydre  eller  indre 
farer,  og  hvis  væsentligste  kjendemerke  er,  at  forvaltning 
og  retspleie  i  stor  udstrækning  overgaar  fra  civile  til 
militære  myndigheder.  Ofte  bliver  under  b.  visse  dele 
af  forfatningen  midlertidig  sat  ud  af  kraft  og  den  bor- 
gerlige straffelov  afløst  af  militærstraffeloven.  Man  taler 
om  den  cstore»  eller  «lille»  b.  efter  arten  og  omfanget 
af  de  forandringer,  som  gjøres  i  den  sedvanlige  tilstand. 
Hos  os  har  man  ingen  bestemmelser  om  b. 

Belem.  l.  Forstad  til  Lissabon  i  v.  (før  selvstændig 
kommune).  2.  Officielt  navn  (Santa  Maria  de  B.)  paa 
hovedstaden  i  staten  Para,  Brasilien  (se  Para). 

Belemniter,  en  uddød  gruppe  af  de  10-armede 
blækspruter.  De  havde  et  af  flere  dele  bestaaende  skal 
beliggende  i  dyrets  indre.  Af  disse  dele  flnder  man 
oftest  kun  en  kalkpig,  rostnim,  der  er  cylindrisk,  til- 
spidset  i  den  bagre  ende  og  med  en  kegleformig  ud- 
hulning  i  den  forreste.  B.  levede  i  jura-  og  kridttiden 
og  er  \igtige  ledefossiler  for  flere  af  disse  tiders  lag. 

Belfast  [bet fast].  1.  Irland,  by  i  landskabet  Ulster, 
grevskabet  Antrim,  ved  mundingen  af  elven  Lagan  i 
IWfastbugten  (B.  Lough),  350  000  indb.  B.  er  den  vig- 
tigste  by  i  hele  Nordirland,  baade  for  sin  industri  og 
Mn  handel.  Spinde-  og  vævindustri  grundedes  i  denne 
egn  af  flygtede  hugenotter  i  slutningen  af  det  17  aarh. 
Især  staar  liniudustrien  (blegningen)  høit.  Stort  skibs- 
^vggeri.    Betydelig  indførsel  af  hvede,   mais,   lin.      Ud- 


bonde— bonne-dame 

førselen  sker  ligesom  fra  de  andre  irske  havne  for  en 
stor  del  over  Storbritanniens  udførselshavne  (Liverpool, 
Glasgow  o.  a.).  Norsk  vicekonsulat  under  konsulatet  i 
Dublin.  I  1906  blev  B.  anløbet  af  skibe  med  en  samlet 
tonnage  af  ca.  2.7  mill.  tons.  B.  har  som  de  fleste  irske 
sjøbyer  en  vakker  beliggenhed.  B.  er  hovedsædet  for  de 
irske  presbyterianere  (St.  Enochs  kirke),  katolikerne  har 
bl.  a.  den  statelige  St.  Patrick-kirke.  Den  botaniske  have 
frembyder  et  fuldstændigt  billede  af  Irlands  flora. 
2.  Nordamerika,  by  i  de  Forenede  stater,  staten  Maine, 
midt  paa  kysten,  ved  Penobscot  Bai.  Ca.  5000  indb. 
Udmerket  havn. 

Belfort  [be få' r].  Frankrige.  1.  Territorium  ved  græn- 
sen  af  Elsass  (af  hvilket  det  var  en  del  før  krigen 
1870— 71)  og  Schweiz,  608  km.*,  92  000  indb.  2.  Terri- 
toriets hovedstad,  30  000  indb.,  ved  «den  burgundiske 
port»  mellem  les  Vosges  (Vogeserne)  og  Jura,  derfor 
saavcl  vigtigt  handelsknudepunkt  som  fremforalt  vigtig 
fæstning,  ved  en  af  indgangene  til  Frankrige.  Især  be- 
rømt ved  oberst  Denferts  heltemodige  forsvar  '/u  1870 — 
^Va  71.  Det  lykkedes  de  franske  fredsunderhandlere  at 
erholde  B.  tilbagegivet  til  Frankrige,  dog  ikke  før  krigs- 
erstatningen var  betalt,  aug.  1873. 

Belg.  1.  (Bot.).  Enbladet,  enrummet  kapsel,  som  ved 
modningen  aabnes  baade  i  ryg-  og  bugsømmen,  f.  eks. 
hos  ert,  vikke,  bønne.  2.  (Mus.).  Ved  instrumenter  som 
orgel,  harmonium,  trækspil,  lirekasse  den  sæk,  der  op- 
samler  og  skaffer  luft  til  piberne.  Konstruktionen  er 
forskjellig.  B.-huset  ligger  ofte  udenfor  orgelhuset.  Til 
betjening  af  dets  b.  bruges  en  særskilt  b.-træder. 

Belgard  [-gart],  Preussen,  by  i  Pommern,  8  600  indb., 
ved  Persante,  i  landet  indenfor  Kolberg  og  Ii5slin.  In- 
dustri, hestehandel. 

Belgaum.  l.  Distrikt  i  sydlige  Forindien,  præsident- 
skab  Bombay,  12  061  km.*  med  over  1  mill.  indb.,  fladt 
med  enkelte  isolerede  fjeld toppe,  gjennemstrømmet  af 
Krisjna.  Dyrkning  af  ris  og  bomuld,  kvægavl,  store  skoge, 
industri  i  papir  og  tøier.  2.  Hovedstad  i  distriktet  B., 
befæstet  og  med  garnison,  36  878  indb. 

Belgerne,  det  gamle  hovedfolk  i  det  belgiske  Gallien, 
landet  mellem  Seine  og  Rhinen.  Kort  før  Cæsar  havde 
B.  tillige  sat  sig  fast  i  det  sydligste  Britannien.  B.  talte 
keltisk  som  de  øvrige  galler,  havde  samme  skikke,  men 
var  mere  barbariske.  Strabon  anslaar  deres  vaaben- 
mandskab  til  1  mill.  B.  i  Gallien  kuedes  efter  tapper 
modstand  af  Cæsar  og  roman  iseredcs;  keltisk  sprog  om- 
tales ved  Mosel  i  4  aarh.  e.  Kr.  B.  i  Britannien  kuedes 
under  keiser  Claudius  og  udryddedes  siden  af  angel- 
sachserne. 

Belgica,  stræde  i  Sydishavet  mellem  Danco  land  og 
Palmer  arkipel,  udforsket  af  <Belgica»-ekspeditionen  (s.d.). 

Belgica-ekspeditionen  udgik  i  aug.  1897  fra  Ant- 
werpen. «Belgica»  førtes  af  den  belgiske  sjøofficer  A. 
de  Gerlache,  førstestyrmand  var  nordmanden  Roald 
Amundsen.  Febr.  1898  saaes  Alcxanderland  (s.  f.  Syd- 
amerika, 70°  v.  1.  Grw.),  16dc  naaedes  71°  35'  s.  br. 
under  89°  10'  v.  1.  Først  jan.  1899  kom  skibet  ud  af 
isen  og  naaede  i  mars  Punta  Arenas  ved  Magellan- 
strædet  i  Chile.  B.s  udforskninger  strakte  sig  fra  Syd- 
schetlandsøerne  vestover  gjenncm  Belgicastrædet  forbi 
Alcxanderland. 


bonde  -  iX-  Bauer  m  —  @ 
P<™anl,  farmrr;  (selveier-)  yeoman, 
fTTfholder;  (I  schak)  paw-n  —  ® 
paj^jn  in;  «i  schak)  pion  m. 
bondegaard  -  ®  Bauerhof  m 
-  »  farm:  flreehold  eatalc  -  ® 
frnne  f.  bondettandeii  —  ® 
der  Baaemstand  —  @  the  peasan- 
try,  yeomanri-  —  ^  (etat  (m)  de») 
P»yvms  m  pl. 


bonde  ®  r,  spuns,  prop,  stig- 

bord. 

bonder  (?)  fylde  til  randen; 
stuve  Tuld. 

bondir  ®  hoppe,  .springe. 

bondon  (?)  m,  spuns;  appetlt- 
ost. 

bondsk  —  0  bfluriscii 

boorlsh,    clownish,    rustic 
rustre.  rustaud. 


-i 


bone  —  ®  bohnen  —  @  polish, 
rub  wilh  bec's-wax  —  (^  frotter; 
eirer. 

bone  @  ben ;  gjenstand  af  ben : 
ivb)  sa'tte  flskeben  I  kjoleliv,  spiler 
I  paraply;  tnge  benene  ud  af. 

bon-fire  ;e>  gltedesblus. 

bonheur  (f)  m,  lykke.  held. 

bonhomie  (f)  f,  godmodighed; 
enfoldighed. 


bonhomme  (?)  m.  godmodig, 
skikellg,  enfoldig  fyr;  (bot.)  kongs- 
lys. 

boni  (f)  m,  overskud. 

bonifier  (^  forl>edre;  godtgjøi-e. 

boniment Øm,  reklame;  hum- 
bug. 

bonne  (?)  f,  barnepigc. 

bonne-dame  (?)  f,  (bot.)  svine- 
melde. 


823 


bonne-main —boraks 

Belglen,  et  af  Europas  mindste  kongeriger,  mellem 
Tyskland,  Frankrige,  Nederlandene  og  Nordsjøen,  omtr. 
under  50°  n.  br.  og  5  °  ø.  1.  for  Grw.  29  456  km.*, 
7  075  000  indb.,  240  pr.  km.*  —  Den  største  del  af  B. 
hører  til  den  samme  lave  slette  som  Nederlaudene. 
Slettelandet  begrænses  af  Maas  og  dens  tilløb  Sambre 
og  udgjør  Nedrebelgien  med  hovedelv  Schelde.  Store 
dele  af  sletten  er  marskland  og  maa  beskyttes  ved  dæm- 
ninger  mod  oversvømmelse;  herved  dannes  de  saakaldte 
polders  (s.  d.).  Jordsmonnet  er  dels  diluvialt  sand,  dels 
alluvial  frugtbar  marsklere.  B.s  lille  stykke  kyst  ved 
det  sydligste  af  Nordsjøen,   af  længde  omtrent  som  Jæ- 


Belgien 


824 


i  Nederlandene.  Schelde  (fr.  Escaut)  har  i  B.  tilløbene 
Lys,  Dender  ogRupel;  Maas  (fr.  Meuse)  modtager  Sambre 
og  Ourthe  med  Vesdre  og  Arabléve.  Baade  Schelde  og 
Maas  er  farbare  og  er  forbundet  med  talrige  kanaler. 
B.  falder  i  en  flerhed  af  naturlige  landskaber:  Flandern 
mellem  Schelde  og  havet,  Waas  (Waes)  mellem  Schelde 
nordenfor  Gent  og  grænsen  af  Nederlandene,  Kempen 
(Campine)  langs  grænsen  af  Nederlandene  e.  f.  Antwerpen, 
med  store  myrer  især  i  det  nordlige  af  Limburg,  Hage- 
land n.ø.  f.  Brussel,  det  vallonske  Brabant,  Hennegau 
(Hainaut),  Marlagne  (Sambre-Maasland)  i  n.,  Fagne  i  s., 
begge  mellem  Maas  og  Sambre,   Coudroz  i  n.,  Famenne 


derens  (mellem  Egersund  og  Tungenes),  løber  ret  som 
en  strcg  med  en  uafbrudt  række  duner.  Syd  for  Maas 
og  Sambre  hæver  sig  Ovrebelgien,  opfyldt  af  den  vest- 
lige del  af  de  rhinske  skiferfjeldc :  Ardennerne  (s.  d.)  og 
Hohe  Venn.  Øvrebelgien  hører  til  Maas'  vanddistrikt. 
Her  naar  det  høieste  punkt,  Baraque  Michel  (i  Hohe 
Venn,  ved  grænsen,  s.ø.  f.  Verviers),  675  m.  Baade  Schelde 
og  Maas   kommer   fra  Frankrige  og  har  sine  mundinger 


i  s.,  begge  mellem  Maas  og  Ourthe,  Ardennes  og  syd- 
østligst Hautes  Fagnes  (Hohe  Venn,  dog  ikke  fjeldet  af 
samme  navn),  høividde  søndenfor  Ardennerne. —  Klimaet 
er  mildt  kystklima  med  hyppig  regn  og  fremherskende 
sydvestvinde,  om  vinteren  ofte  storme. 

B.  ud merker  sig  ved  sin  sjeldne  folketæthed,  som  er 
større  end  i  nogen  europæisk  stat,  og  som  er  temmelig 
jevn    udover    det    hele    land,    naar    undtages  provinsen 


bonne-maln  ®  r.  clrikkepenKe. 

bonnement^i-cnt  ud,  ligcrmu. 

bonnet  (e)  (damohat ;  slan  hat- 
ten ned  I  pnnden  paa. 

bonnet  (f)  m,  lue ;  (dameikapiie ; 
netraave:  møtrik:  stovlekruve; 
laag,  dækscl.  gros  b.  matador, 
storkar. 

bonneterie  (f)  f,  Htrøm|K>væveri : 
garn-  og  trikotagevnrer,  -liundel. 


bonneteur  (f)  m,  bondefanger. 

bon  nette  ®  r.  Ueseii. 

bonny  @  staut.  gild. 

bonte  (?)  f.  godtied. 

bony  ©  benet,  knoklet. 

booby  \§)  tiavsule;  dumrian, 
klods. 

book  ve)  bog ;  bogføre :  abonnere. 

boom  é;  bom ;  dron ;  drøne 
hult. 


boon  (e)  naade(gave). 
boor  @  bondeknold. 
boose,  booze  @  svire. 
Boot  (t)  n.  baad. 
boot  v'  1  støvle:  gjemme,  rum, 
forskind  ti  vogn):  irorc  støvler. 
boot  @  11:    to  b.    ovenikjobet. 
booth  @  rjælebod. 
boot-jack  te    stovleknegt. 
boot  les  8  (e)  Irugteslos. 


tK>Ot8  støvlepudser,   bud   (i   ho- 
tel*.    B.  Askeladden. 
booty  @  bytte. 
bo*peep  s)  tateleg. 
bopæl  SC  bolig. 

bor  —  ®  Bohrer  m  ~  ®  bore, 
(til  nietal)  drill ;  (lidet  vrid-)  gimlet ; 
•  stort)  auger  —  ®  foret  m. 

boraks  —  ®  Borax  m  —  ®  borax 
—  ®  borax  m ;  borate  lm)  de  soude. 


825 


Belglen 


826 


Luxemburg  og  Canipincn.  Indvandiingen,  som  i  det 
sidstc  aar  har  været  nogct  over  30  000,  viser  et  ovcr- 
skud  over  udvandriogen,  som  har  holdt  sig  lidt  under 
30000.  En  linje  fra  det  sydlige  af  provinsen  Vest- 
Flandern  til  det  nordlige  af  provinsen  Luttich  betegner 
græosen  mellem  den  flamsk  talende  og  den  vallonsk 
(fransk)  talende  del  af  befolkningen.  Ved  aarhundred- 
skiflet  talte  42.2  pot.  af  i>efoIkningen  flamsk,  38.5  pct. 
fransk  og  0.4  pct.  tysk,  mere  end  et  af  disse  sprog  13.7 
pct.,  intet  af  dem  (herunder  medregnet  barn  under  2  aar) 
5.2  pct.  Flamsk  og  vallonsk  er  af  lovgivningen  llge- 
stilleide  sprog.  Befolkningen  hører  niesten  udelukkende 
til  den  romersk-katolske  kirke  (erkebiskop  i  Mecheln 
(Malines)),  idet  der  kun  tælles  20000  protestanter  og 
4000  jøder.  Over  V/ 9  mill.  hører  til  den  industridri- 
Tende  stand.  Folkeoplysningen  staar  adskillig  tilbage, 
idet  der  kommer  19  analfabeter  paa  100  (af  personer  over 
8  aar).  De  4  universiteter  er  de  to  rigsuniversiteter  i 
Gent  og  Luttich,  det  frie  universitet  i  Brussel  og  det 
katholske  i  Lowen.  Der  flndes  talrige  undervisnings- 
anstalter for  den  praktiske  bedrift  (landbrug,  teknik, 
handelX  høit  anseede  kunstskoler  og  kunstsamlinger. 

Baade  landbrug  og  industri  har  i  B.  naaet  en  høi  ud- 
vikling.  '&  af  hefolkning|en  er  sysselsat  i  landbruget; 
akerlandet  udgjør  over  2^/t  mill.  ha.,  udstykket  i  talrige 
smaa  velstelte  gaardsbrug.  Foruden  fodervekster.  rug, 
havre  og  hvede  er  lin  og  sukkerroer  ogsaa  vigtige 
dyrkninger,  lin  især  i  Lys'  vanddistrikt  med  handelsmidt- 
pankt  i  Courtrai.  Kvægbestanden  udgjøres  især  af  kjør 
og  svin.  Den  belgiske  industri  støtter  sig  bl.  a.  til  rige 
forekomster  af  jern  og  kul.  Ogsaa  zink  forekommer  i 
større  mængde.  Stenkul  udvindes  især  i  distrikterne 
omkring  Mons  og  Charleroi,  jern  omkring  Lflttich  og 
Namur,  zink  ved  Moresnet  nær  Verviers.  Af  stenkul  omtr. 
23  mill.  tons  i  122  gruher  med  140  000  arbeidere,  af  jern- 
malm over  200  000  tons.  !  industrien  er  det  spinderierne 
og  væ\*erierne,  som  indtager  den  første  plads,  fornemme- 
lig lin-  og  uldvarefabrikerne,  de  første  i  Tournai  og 
Goarlrai,  de  sidste  i  Verviers.  Gent  er  midtpunktet  for 
bomuldsindustrien,  Brussel  er  kjendt  for  sine  kniplinger. 
Hovedsædet  for  metalindustrien  er  LQttich  (Lidge);  i 
Serai ng  har  det  berømte  flrma  Cockerill  en  betydelig 
tilvirkning  af  bl.  a.  dampmaskiner.  —  B.s  indenrigs- 
handel  viser  en  konstant  udvikling  svarende  til  stignin- 
gen i  landets  almindelige  velstand;  men  paa  grund  af 
B.S  geografiske  beliggenhed  er  det  udenrigshandelen,  og 
da  især  transithandelen,  som  har  den  største  betydning. 
I  virkeligheden  kan  B.  siges  at  være  kommissionær  for 
en  stor  del  af  Tysklands,  Frankriges  og  Englands  handel, 
og  vsrdien  af  de  varemængder,  som  aar  om  andet  pas- 
serer ad  og  ind  over  B.,  beløber  sig  til  enorme  summer. 
1  lebct  af  første  10-aarsperiodc  (1831—40)  af  B.s  eksistens 
som  selvstændig  stat  udgjorde  den  aarlige  gjemiemsnits- 
værdi  af  transitvarer  ca.  17  mill.  kr.  For  tiden  beløber  den 
sig  til  henved  890  mill.  kr.  og  udgjorde  eksempelvis  i 
1904  ca.  1 167  mill.  kr.  B.s  sjøfart  er  trods  den  store 
tonnagemasse,  som  aarlig  klarerer  ud  og  ind  i  landets 
forskjellige  havne,  speciclt  Antwerpen,  praktisk  talt  uden 
betydning.  —  De  vigtigste  byer  er  BrCissel  (Bruxelles), 
Antwerpen  (Anvers^  Luttich  (Liége),  Gent  (Gand),  Mecheln 
(Malines),  BrQgge  (Bruges). 


bord— bore 

Efter  grundloven  af  1831,  revideret  1893,  er  B.  et 
konstitutionelt  kongedømme.  Folkerepræsentationen  ud- 
gjøres af  et  senat  paa  110  medlemmer,  valgt  dels  di- 
rekte, dels  indirekte  for  en  periode  af  8  aar,  og  et 
andetkammer  paa  166  medlemmer  (1  for  hvert  40  000 
indb.),  valgt  for  en  periode  af  4  aar,  begge  valg  efter 
forholdssystemet.  Residensstad  er  Brussel  (Bruxelles). 
Statsbudgettet  balancerer  med  noget  over  400  mill.  kr. 
Statsgjælden  er  2V^s  milliard  kr.  Om  Kougostaten  og 
B.s  rettigheder  overfor  denne,  s.  d. 

Historie.  Aar  57  f.  Kr.  erobredes  B.  af  Cæsar: 
det  beboedes  da  af  belger  (s.  d.).  Under  navnet  Gallia 
Belgica  var  det  en  af  de  4  provinser,  hvori  det  romerske 
Gallien  var  delt;  denne  provins  var  dog  langt  større 
end  det  nuværende  B.,  idet  den  omfattede  landet  mellem 
Rhinen,  Nordsjøen,  Seinen  og  Marne.  Paa  folkevandrin- 
gernes tid  blev  B.  erobret  af  frankerne  og  hørte  siden 
tilligemed  Holland  til  Frankerriget.  Ved  forliget  i  Ver- 
dun  843  kom  den  vestlige  del  (Artois  og  Flandern)  til 
Frankrige,  medens  resten  tilfaldt  Lothar.  I  lenstiden 
opløstes  baade  Holland  og  B.  i  en  mængde  grevskaber 
og  hertugdømmer,  hvis  navne  endnu  er  bevaret:  Bra- 
bant,  Limburg,  Hennegau,  Luxemburg  o.  s.  v.  Omsider 
kom  Artois  og  Flandern  1384  til  Burgund,  og  det  lyk- 
kedes  de  burgundiske  hertuger  ved  kjøb,  arv  og  gifler- 
maal  at  erhverve  hele  Holland  og  B.  eller,  som  de  nu 
kaldtes,  Nederlandene.  Paa  dette  tidspunkt  var  disse 
lande  allerede  berømt  for  sin  rigdom,  der  skyldtes 
deres  handel  og  vidt  fremskredne  industri  (klæde,  tepper, 
vaaben).  De  velhavende  og  frihedselskende  byer  gjorde 
oftere  opstand  mod  de  burgundiske  hertuger,  og  disse 
maatte  ind  rømme  nederlænderne  et  vist  selvstyre.  Da 
Karl  var  faldt  ved  Nancy  1477,  tilfaldt  Nederlandene 
den  tyske  keiser  Maximilian,  som  var  gift  med  Karls 
datter  Maria.  Under  hans  efterfølger  Karl  V  reiste 
specielt  Gent  sig  til  oprør  (1539),  men  først  Filip  ITs 
tyranni  og  katolske  fanatisme  fremkaldte  den  neder- 
landske frihedskrig,  som  endte  med  de  nordlige  pro- 
vinsers  fuldstændige  løsrivelse  fra  Spanien  (unionen  i 
Utrecht  1579),  medens  det  lykkedes  statholderen  Alex- 
ander Farnese  at  bevare  de  sydlige,  det  nuværende 
B.,  for  Filip.  Kort  før  sin  død  (1598)  ovcrlod  Filip  B. 
som  et  hertugdømme  til  sin  datter  Isabella  og  hendes 
mand  Albrecht  VII  af  Østerrige,  men  ved  den  barnløse 
Albrechts  død  kom  landet  igjen  til  Spanien.  Ved  den 
westfalske  fred  1648  fik  Holland,  der  uafbrudt  havdc 
fortsat  krigen  med  Spanien,  nogle  smaa  stykker  af  det 
nordlige  B.  og  fik  desuden  ret  til  at  spærre  adgangen 
fra  Nordsjøen  til  Schelde  for  B.s  handelsskibe. 

Under  Ludvig  XIV*s  krige  med  Østerrige  og  Holland 
led  B.  meget,  da  det  i  regelen  maatte  afgive  valplads 
for  de  kjæmpende;  desuden  maatte  det  svage  Spanien 
flere  gange  afstaa  strækninger  af  B.  til  Frankrige.  Ved 
freden  til  Utrecht  1713,  der  endte  den  spanske  arve- 
følgekrig, tilfaldt  B.  Østerrige  under  navn  af  de  øster- 
rigske  Nederlande;  Holland,  der  havde  haabet  at  er- 
hverve en  del  af  B.,  maatte  nøies  med  retten  til  at 
holde  en  række  fæstninger  besatte  (se  Barriéretrak- 
taten).  Under  den  østerrigske  arvefølgekrig  (1740 — 48) 
led  B.  igjen  meget  under  franskmændenes  invasion,  men 
fik   derefter  en  række  lykkelige  aar.     Landets  fremgang 


bord  -  ®  Tiich  m :  (planke) 
8^0  -  ©Uble:  (planke)  board. 
'af  farn  ai  gna)  deal  -  ®  table 
f:  larbfids..  skrive-)  établl,  bureau 
m:  (p)anke)  planche  f.  gJøre 
nat  bord  -  ®  rvlnen  Thch 
"*«**n  —  ®  make  dear  work  (a 
«*«n  Reid}  -  (2)  faiK  table  rase 
'roaiioo  nette),  bordbøn  -  ® 
Tueh^fbrt  n  -  @  grace  -  ®  (far 


ina<len)  bénédiclté  m;  (efter  ma- 
den)  grAcea  f  pl.  borddame  — 
®  Nachbarin  (f)  bel  TIach  -  @ 
dlnner  partner  —  ®  voinlae  f  (de 
table). 

bord  (kant  paa  tøi)  —  ®  Borte 
m  —  Æ)  border,  edge,  trimming  — 
®  bord  m,  bordure  f;  (tresse)  ga- 
lon  m. 

Bord  ®  m.  rand,  kant,  ræling. 


bord  (f)  m,  (8kib8)8ide;  kant; 
bred;    (hattc)skygge ;    bord.    brem. 

bordage  ©  m,  (9kibs)planke ; 
(bord>kliedning;  kantning. 

borde  ltil!\JBs)  —  ®  borden  — 
(e)  board,  Iny  nlongside  —  ®  abor- 
dcr. 

bordée  ®f.  gint  lag;  (sjøudtr.) 
slag,  baut. 

borde!    -   ®   Bordell  n    -   @ 


brothel.  bawdy- house  —  (£)  malson 
(f)  pnblique  (de  tolérance^. 

border  @  kant;  grænse;  (vb) 
grænse  (til);  kante;  begi  rense. 

border  (f)  kante;  seile  langs; 
bordklaede:  lægge  ud  (aarerne). 

bordereau'^  ra,  fortegnelse. 

bordieren  (t)  garnere. 

bordure  (f)  r.  bord,  kont. 

bore    —   ®  bohren    —  @  bore. 


bore— borkig 


827 


Belglen 


828 


var  betydelig  baade  materielt  og  aandelig:  1772  opret- 
tedes  videnskabernes  akademi.  1780  besteg  Josef  II 
Osterrij^cs  trone.  Det  lykkedes  ham  at  faa  ophævet 
Barrieretraktaten,  men  ikke  Scheldes  spærring.  Da  han 
Vilde  bringe  styrelsei^  i  B.  i  samklang  med  styrelsen  i 
Østerrigc  og  indføre  andre  forandringer,  blev  hans  planer 
mødt  med  en  uaf  hængighedserklæring  og  væbnet  modstand 
(1788),  og  forst  to  aar  efter  blev  det  østerrigske  herre- 
dømme atter  oprettet.  Det  revolutionærc  Frankriges 
betydningsfulde  seier  ved  Jemappes  (s.  d.)  ledede  til  B.s 
erobring  (1794),  og  ved  fredsslutninger  ne  i  Campo-Formio 
1797  og  Lune  ville  1801  forenedes  B.  fuldstiendig  med 
Frankrige,  deltes  i  10  departementer  og  fik  love  og  in- 
stitutioncr  fælles  med  dette  land. 

Efter  Napoleons  fald  blev  magterne  paa  Wienerkon- 
gresscn  enige  om  at  forene  Holland  og  B.  for  paa  den 
maade  at  danne  en  sterk  stat  ved  Frankriges  nord- 
grænse.  Hollands  regent,  prins  Vilhelm  af  Oranien, 
som  nu  kaldte  sig  Vilhelm  I  af  Nederlandene,  lod  i 
løbet  af  sommeren  1815  ved  hjælp  af  en  kommission 
af  fremragende  hollændere  og  belgere  udarbeide  en  hel- 
statsforfatuing  for  de  to  lande,  som  bl.  a.  indeholdt  en 
bestemmelse  om  et  lige  antal  deputerede  til  den  fælles 
nationalforsamling,  uagtet  B.  paa  dette  tidspunkt  liavde 
en  befolkning  paa  over  1  mill.  flere  end  Holland.  24 
aug.  s.  a.  aflagde  Vilhelm  ed  til  forfatningen;  men  da 
selve  forfatningsudkastet  i  mellemtiden  var  blevet  særdeles 
ugunstig  modtaget  i  indt1\'del.sesrige  kredse  i  B.,  inde- 
holdt foreningen  lige  fra  beg^ndelsen  af  spiren  til  sin 
egen  undergang.  Den  følgende  15-aars  unionstid  mellem 
Holland  og  B.  er  derfor  fuld  af  stadige  rivninger,  som 
dels  er  at  føre  tilbage  til  historisk-politiske,  social- 
religiøse  og  sproglige  modsætninger  hos  de  to  folk,  dels 
til  paaviselige  feilgreb  fra  hollandsk  side.  Under  disse 
omstændigheder  blev  B.s  betydningsfulde  materielle  og 
kulturelle  fremgang  i  unionstiden  et  naturligt  led  i  dets 
nationale  bestræbelser,  og  som  et  resultat  af  julirevolu- 
tionen  i  Frankrige  i  1830  kom  høsten  s.  a.  den  belgiske 
revolution,  som  endte  med  opløsningen  af  unionen  mel- 
lem Holland  og  B.  og  oprettelsen  af  kongeriget  B.  under 
Leopold  I  (tidligere  prins  af  Sachsen- Koburg)  efter  valg 
af  nationatforsamlingen.  Denne  begivenhed  (juni  1831) 
blev  i  nov.  s.  a.  efterfulgt  af  en  garanti  fra  stormagternes 
side  om  stedsevarig  neutralitet  for  B.  Da  kongen  af 
Holland  ikke  vilde  bøie  sig  for  den  nye  tingenes  tilstand, 
kom  det  til  en  kort  krig  mellem  Holland  og  B.,  som 
imidlertid  blev  afsluttet  i  løbet  af  1832  ved  fransk  ind- 
blanding  til  B.s  fordel.  Først  7  aar  efter  fulgte  Hollands 
officielle  anerkjendelse  af  B.s  uafhængighed.  —  B.s  hi- 
storie siden  1832  er  en  uafbrudt  fredsperiode,  som  i 
korthed  kan  skisseres  saaledes:  I  det  nærmeste  tiaar 
efter  revolutionen  af  1830  var  der  ingen  tydelige  parti- 
grænser  tilstede,  og  de  to  ministerier,  som  fylder  denne 
periode,  betegnes  derfor  i  den  belgiske  historie  som 
«samlingsregjeringer»  (minisléres  unionistes).  Efter  et  kort 
forsøg  med  et  ensartet  liberalt  ministerium  (1840—41) 
vendte  man  i  aarene  1841 — 46  atter  tilbage  til  samlings- 
regjeringer; men  siden  har  der  udelukkende  været  parti- 
regjeringer.  I  løbet  af  disse  seksti  aar  har  det  liberale  parti 
været  ved  magten  fra  1847—55,  1857—70  og  1878—84. 
Det    konservative   parti  («katolikerne*;  har  været  inde  i 


ptrrce;  (i  metal)  drill ;  (isænk)  run 
down  —  (f)  foi-cr;  i)*rccr;  liHienki 
c»uler  bas. 

bore  (?)  bore :  pluj^e,  kjede ;  bor- 
hul:  kaliber;  kjedelig  fyr  ting), 
plageaand. 

boreal  (e).  boreal  i|)  nordlig, 

nord-. 

boreas  @,  Borée  ®  m,  nor> 
denvind. 


borg  se  slot,  firstning. 

borg  se  kredit. 

Borg  0  m.  gult. 

borge  —  ®  borgen;  ifor)  bur- 
gen,  einstehen,  lianen  —  (e)  borrow ; 
(kreditere)  credit,  triiHt ;  (for)  vouch 
(.answer;;  bail  —  (f)  emprunter  iqc 
A  qi;  (kreditere)  donner  A  crédll, 
Taire  crédilde;  (ror)cnutionner<q), 
gnrnntlr  (qc);  it-pondre  de. 


1846  vda  det  første  gang  dannede  regjering);  endvidere  i 
aarene  1855—57, 1870—78,  1884  til  april  1907,  da  der  paa 
spørsmaalet  om  grubeloven  indtraadte  en  ministerkrise. 
som  i  dette  øieblik  (april  1907)  endnu  ikke  er  løst  De 
mest  fremtrædende  partiførere  i  samme  tidsrum  er  paa 
liberal  side  Charles  Rogier  og  Frere-Orban  og  paa  konserva- 
tiv side  Beernaert  og  Woeste.  De  spørsmaal,  som  især  har 
vakt  bevægelse,  er  folkeskoleundervisuingen  og  stemme- 
retten, som  begge  har  en  særdeles  indviklet  historie. 
Med  hensyn  til  den  første  faar  det  være  tilstrækkeligt 
at  fastslaa,  at  det  konservative  parti  ved  loven  af  1895 
atter  har  lagt  folkeskolen  paa  den  tvungne  religions- 
undervisnings grund  i  modsætning  til  de  liberale  og 
arbeiderpartiet,  hvis  program  er  «konfessioosløse>  skoler. 
Hvad  den  anden  post  angaar.  har  det  vistnok(]893)  lykkes 
at  gjennemføre  alm.  stemmeret  for  mænd  ;i  staten);  men 
da  der  samtidig  hersker  pluralitetsvalg,  kan  spørsmaalet 
endnu  ikke  siges  at  være  helt  løst.  —  V^ed  siden  af  de 
to  ledende  partier,  katolikerne  og  de  liberale,  spiller 
socialisterne  en  stor  rolle,  specielt  siden  1886,  da  B. 
rystedes  af  svære  arbeideruroligheder,  som  maatte  dæm- 
pes  med  militær.  Fra  dette  aar,  som  i  almindeligbed 
regnes  for  det  mest  kritiske  i  B.s  nyeste  historie,  daterer 
sig  praktisk  talt  hele  det  sociale  lovgivningsarbeide. 
Ved  de  sidste  valg  (1906)  gjorde  de  liberale  stor  frem- 
gang, delvis  paa  socialisternes  bekostning.  [Litt. :  Moke. 
tHistoire  de  Belgique»  (Gent  1881,  7  udg.);  Poullet, 
«Histoire  politique  interne»  (2  bd.  1892);  «Archives 
Belges,  revue  critique  dhistoriographie  nationale»  (ndg. 
af  Kurth,  Liege  1899  flF.).j 

Kunst.  Den  belgiske  kunst  har  i  nyere  tid  staaet  i 
nært  afhængighedsforhold  til  den  franske.  Ved  beg;>'n- 
delsen  af  det  19  aarh.  afspeiler  den  trofast  de  klassisi- 
stiske strømninger,  som  udgaar  fra  David,  og  efter  juli- 
revolutionen  gaar  den  i  Delaroches  mere  romantiske 
skole.  Først  fra  omkr.  1850  kan  man  tale  om  et  selv- 
stændigt  belgisk  maleri.  Under  indflydelse  af  Courbet 
udvikles  der  en  moderne,  alvorlig  folkelivsskildring,  hvis 
betydeligste  repræsentant  er  De  Groux.  Landskabskun- 
sten  staar  i  gjæld  til  den  franske  impressionisme,  og  det 
mondæne  maleri,  som  har  vundet  en  veikjen dt  udøver 
i  Alfr.  Stevens,  er  ud viklet  lige  meget  under  indtryk  af 
livet  i  Paris  som  i  Brussel.  1  maleren  og  billedhuggeren 
Constantin  Meuniers  storskaarne  skildringer  fra  gru- 
berne  har  den  belgiske  kunst  ved  aarh.s  slutning  givet 
sig  sit  betydeligste  og  mest  nationale  udtryk. 

Litteratur.  B.s  litteratur  er  skrevet  dels  paa  fransk 
dels  paa  flamsk  og  dels  paa  vallonsk.  Den  flamske  bevæ- 
gelse, hvis  maal  har  været  at  hævde  det  flamske  sprog  ved 
siden  af  det  franske,  begyndte  i  1840-aarene.  Bevægei- 
sens  første,  energiske  leder  var  publicisten  J.  F.Willems. 
Ved  hans  side  stod  en  række  digtere.  blandt  dem  den 
begeistrede,  urolige  Theodoor  vah  Rijswijk,  endvidenr 
Prudens  van  Duyse  og  K.  L.  Ledeganck.  Samtidig  skrt\ 
den  udmerkede  forfatter  Hendrik  Conscience  sine  romaner 
og  noveller,  og  Charles  de  Coster  gav  i  sin  betydningsfulde 
bog  om  Uylenspiegel  udtryk  for  den  flamske  karakter- 
væsen.  Elegikeren  Oetave  Pirmez  var  præget  af  fran>k 
aand;  derimod  flk  den  flamske  retning  nye  dyrkere  i 
den  varme,  patriotiske  digter  J.  M.  Dautzenberg,  den 
fine    lyriker    Jan    van    Beers,    poeterne    J.  de    Geyter. 


borgen  se  knution,  garanti. 

borgen  J}  loane.  tåge  el.  give 
paa  kredit. 

borger  —  ®  Burger  ni  —  © 
Citizen  —  (?)  i byboer)  bourgeois  ni; 

^»iniH-)  cittiyen  ni.     borgerkrig 

—  ij)  Bflrgerkrieg  in  —  @  civil 
wnr  —  0  guen-c  (f)  ei  vi  le.  bor- 
germester -  0  UQrgemieixter  ni 

—  ®  mayor  —  ®  mnire  ni. 


borgerlig  -  X  bOrKcriidi  - 

@  civil,  cItIc  —  r  bourgiK>i»:  ni.l 
civique. 

borgne   (£)    m.    enolet      maiid 
mangeiruld,  uunarlig. 

boring  —  (D  Bohren  n.  Bohmn. 
r  —  ®  boring  -  (Jj  forage  m. 

Borke  ;ti  r.  Imrk;    «Korpe     r** 
saar). 

borklg  :1  barket. 


829 


Belgiojoso— Belisårius 


830 


Franz  de  Cort,  vHramanuel  Hiel,  Jan  van  Droogen- 
broeck,  de  to  søstre  Hosalie  og  Virginie  Loveling,  som 
har  skrevet  baade  vers  og  noveller,  den  meget  virk- 
somme, frisindede  forfatter  Julius  Vuylsteke  og  noget 
senere  i  den  talentfulde  digter  Pol  ^e  Mont  og  Helene 
Swarth.  Fra  begyndelsen  af  1880aarene  og  til  nu  har 
fransk  indflydelse  gjort  sig  sterkt  gjældende,  baade 
parnassiernes  kunst  og  naturalismen,  symbolismen  og 
mysticismen  har  øvet  virkning.  Det  har  været  en  meget 
rig  litterær  periode.  Blandt  forfattere  i  dette  tidsrum 
maa  nævnes  romanforfatteren  og  novellisten  Camille 
Lemonnier,  en  af  de  betydeligste  mænd  i  B.s  litteratur; 
den  mangesidige  Edmond  Ficard;  de  undertryktes  liden- 
^kabelige  talsmand  Georges  Eekhoud;  den  magtfulde, 
eiendommelige  lyriker  Émile  Verhaeren ;  endvidere 
Eugene  Dcmolder,  der  har  flyttet  bibelens  historier  over 
paa  flamsk  grund:  drømmens  og  tusmørkets  intime  poet 
Georges  Hodenbach;  symbolisten  og  den  menneskelige 
angstfornem meises  digter  Maurice  Maeterlinck;  den  milde, 
religiøse  mystiker  Max  Elskamp  og  den  filosofiske 
mystiker  Victor  Remonchamps;  dernæst  de  belgiske 
parnassiere,  dyrkere  af  forrnens  skjønhed,  Albert  Giraud, 
Ivan  Gilkin,  Vaiere  Gille,  Émile  van  Arenberg  og  den 
fine  elegiker  Fernand  Severin ;  endvidere  den  katolske 
forfatter  Pol  Demade,  ironikeren  Leon  Donnay,  novelli- 
sten Cyriel  Buysse  og  dramatikeren  H.  de  Marez.  — 
!vjm  den  tredje  betydelige  lilteraturbevægelse  i  B.  maa 
nxvncs  den  vallonske,  som  daterer  sig  fra  1850-aarene, 
og  som  har  hjemme  i  den  sydøstlige  del  af  landet. 
rijennem  denne  litteratur  gaar  d^r  en  eiendommelig 
rrvolutionær  tone,  skabt  i  et  folk  med  grænsevagt- 
traditioner  —  de  første  til  at  reise  sig,  til  at  slaas,  til  at 
lide,  de  sidste  til  at  glemme.  Valloniens  gamle  klang- 
fulde  sprog,  som  har  et  næsten  gammelfransk  præg,  er 
niologisk  meget  interessant,  og  det  erkjendes,  at  det  til- 
forer B.s  franske  litteratur  en  sterk  og  frisk  strømning, 
iklie  mindre  værdifuld  end  den  flamske. 

Belgiojoso  [beldiojoso] ,  Gris  tina,  f.  Trivulzio 
\m—l\\  ital.  forfatterinde.  1828  gift  med  fyrst  B. 
levede  hun  dog  mest  for  uig  i  Milano  og  Paris,  helliget 
litteratur  og  kamp  for  et  frit,  samlet  I  tallen.  1848  støt- 
tede hun  Milano-oprorct,  forvistes  og  tabte  sine  godser. 
1855—56  gav  et  orientophold  hende  stof  til  en  række 
reiseskildringer  paa  fransk.  1857  fik  hun  godserne  til- 
bage,  agiteredc  kraftig  i  frihedsaaret  1859  (bladet  «Perse- 
veranza>';  men  tråk  sig  fra  1860  mere  ud  af  aktiv  politik. 

Belgkapsel,  enbladet,  enrummet  kapsel,  som  ved 
modningen  aabnes  i  bugsømmen;  er  oftest  «delfrugt»  i 
en  sammensat  frugt,  f.  eks.  bækkeblomst,  pæon,  mjødurt. 

Belgplanterne  (leguminosæ),  orden  af  de  frikronede, 
hvis  særkjende  er  den  enbladede,  enrummede  støvvei, 
(ler  som  regel  udvikles  til  en  belg.  Hertil  de  tre  familier 
cæsalpiniaceer,  mimoscfamilien  og  de  erteblomstrede, 
"*  d.  B.  har  for  landbruget,  næst  græsarterne,  størst 
betydning  blandt  plantefamilierne.  Allerede  i  oldtiden 
dyrkedes  enkelte  arter  af  dem,  men  først  i  de  sidste 
aarhundreder  er  dyrkningen  blevet  almindelig,  og  den 
^'flges  stadig  udvidet  paa  grund  af  disse  planters  fortrin- 
ligc  egenskaber:  stort  næringsindhold,  god  dæknings- 
evne  og  skaansomhed  ligeoverfor  jorden.  Den  sidste  af 
disse  egenskaber  maa  tildels  bcgrundcs  i  belgplanternes 


Boni  £  ni.  kflde,  brønd. 

bonie  f.  f.  Kr;rn«e<!iteni;  mlle- 
iwl:  aMser(sten). 

borner(?)bc^rænse:  indskricnke.» 

bornerthed  -  t)  Bornierthell, 
•WvrhrSnktheit  f  —  ®  narrow- 
'««indedncM  -  (^  élmitesse  (f) 
'I  eiiprll. 

bonioyer  (?)  betraf^te  nøle; 
l'»r«:ndteiT:  afstikke. 


Born— bortførelse 

I  evne  til,  ved  hjælp  af  samlivsforhold  med  visse  bakterier, 
at  tilegne  sig  luftens  frie  kvælstof  (se  K  vælstofassi- 
milation).  —  Alle  kulturformerne  blandt   b.    tilhører 

I    familien   erteblomstrede  (papUionaceæ)  og  vil  blive  om- 

\  talt  nærmere  der.  De  vigtigstc  af  dem  er  ert,  vikke, 
bønne,  rødkløver,  hvidkløver,  alsikekløver,  lupin  og 
sneglebelg. 

Belgrad  (serb.  Beograd),  Serbien,  hovedstad,  ved  Saves 

!  iløb  i  Donau,  70000  indb.,  hvoraf  femteparten  er  frem- 
mede, mest  fra  Østerrig-Ungarn.  Byens  beliggenhed  gjør 
den  til  en  vigtig  handclsplads  og  til  et  strategisk  vigtigt 
punkt.  70  km.  nedenfor  B.  aabner  Moravas  dal  sig, 
hovedindmarsch- linjen  paa  Balkanhalvøen  i  n.  B.  har 
derfor   ofte   været   beleiret.      Allerede   i   romertiden   laa 

'  her  en  befæstet  plads,  Singidunum.  Efter  et  par  belei- 
ringer af  tyrkerne  i  det  15  aarh.  blev  byen  erobret  af 
disse  152 1,  men  blev  senere  gjentagne  gange  fravristet  dem, 
indtil  den  1867  blev  hovedstad  i  det  uafhængige  Serbien. 


borough  %  vnlftkreda,    hyuleP. 
borrow  ®  Inune  (til  %\^). 

borsyre  —  'T  Borsflure  r   -  @ 

hydric  bomte    —   (?)  neide  uii)  Im>- 
rlquc. 

Børse  ®  f,  bors;  pen((epiin((. 

Borst  (t)  m.  revne,  spru-k. 

Borste  ®  r,  bust. 

borste(l)n  0  reise  bu8t :  revne. 
borstig  X;  børstet,  biiHtet;  ^ruv. 


Belgmd. 

Belgravia,  sydlige  del  af  Westend  i  London,  øst  for 
Chelsea,  med  elegante  huse,  gader  o.  s.  v.,  alt  bygget  i 
de  sidste  aartider;  55812  indb.  (1901). 

Belial  (Beliar,  Bcrial)  (d.  e.  det  som  ikke  nytter,  ond- 
skab)  er  i  2  Kor.  6,  15  et  navn  paa  satan. 

Bélidor  [belulå'r],  Bernard  ForOt  de  (1698— 
1761),  f.  i  Katalonien,  d.  i  Paris  som  direktor  for  arse- 
nalet og  chef  for  minørbrigaden.  Oprindelig  professor  i 
matcmatik  og  hydraulik  ved  aiiilleriskolen  i  La  Fere, 
senere  officer.  Hans  studier  og  forsøg  over  krudtminers 
virkning  ledede  til  anvendelsen  af  de  saakaldte  overladede 
ovne  og  blev  grundlæggende  for  den  moderne  minekrig. 

Bellsårlus  (505—65),  den  østromerske  keiser  Justi- 
nians  feltherre,  kjæmpede  (mest  heldig)  mod  perserne 
529—32,  dæmpede  en  opstand  i  Konstantinopel  532;  534 
styrtede  han  vandalernes  herredømme  i  Afrika,  erobrede 
535  Sicilien,  536 — 40  størstedelen  af  I  tallen  i  kamp  mod 
østgoterne,  men  kaldtes  tilbage  af  Justinian,  der  nærede 
mistro  til  ham;  544—48  kjæmpede  han  paany  mod  øst- 
goterne; 559  slog  han  bulgarerne;  blev  562  anklaget  for 
deltagelse  i  en  sammensvergelse  og  fængslet,  men  snart  løs- 
ladt  (beretningen  om,  at  han  blev  blindet,  er  uhistorisk). 


bort  —  ®  (hln)weg,  fort  —  (e) 
away,  off  —  (^  loln;  d*lci,  de  lA; 
en. 

borte  —  (t)  weg,  fort:  dahin; 
abwesend  —  $]  away,  absent ;  lost, 
gone,  off  —  (f)  (fravierende)  absent ; 
(reist,  gaaet  o.  1.)  parti,  sorti ;  (for- 
svunden)  disparu;  (Ixirtkoninien) 
perdu,  égaré. 

Borte  (t)  r,   bord,    kantebaand; 


«aion;   tresse.      Bortenmacher 
in.  possement  mager. 
bortest  se  fjern. 

bortforpakte  --  ®  ven)achten 

—  @  farm,  rent,   let,    lease  out     - 
(f)  affermer;  donner  A  fenne. 

bortføre  iflygtemed)  —  ®  ent- 
fOhi-en  —  @  run  away  (elo|iej  wltli 

—  (t)  enlever:  ravir. 
bortførelse  -  "t   Entfflhrungf 


831 


Belize— Bellegarde 


832 


bortlede— bosat 

Belize  [beltz],  by  i  Mellemamerika,  hovedstad  i  kolo- 
nien britisk  Honduras,  9000  indb.,  handel  med  mahogni, 
blaatræ  og  andre  træsorter,  flere  europæiske  konsuler. 
Norsk  konsulat  under  generalkonsulatet  i  Havana. 

Belje,  brøle,  skrigc  (sml.  tysk  bellen,  gjø,  eng.  M/, 
skrige,  om  hjorten). 

Bell,  AlexanderGraham(l  847—),  f.  i  Edinburgh, 
søn  af  nedennævnte  A.  M.  Bell,  begyndte  som  lærer  for 
døve  børn,  kom  1870  til  Kanada  og  blev  der  professor 
i  sprogets  fysiologi  i  Boston.  Hans  sysselsættelse  ved 
døves  undervisning  bragte  ham  ind  paa  de  undersøgelser, 
som  ledede  til  opfindelsen  af  telefonen  (1875),  for  hvilken 
han  fik  det  franske  akademis  Voltapris,  og  hvorpaa  han 
senere   fik   sit   patent   stadfæstet  ved   dom   af  unionens 

høiesterct.  Harogsaa  sam- 
men med  Sumner  Tainter 
opfundet  fotofonen  eller 
radiofonen  og  har  bidra- 
get meget  til  ud vikling  af 
de  aeroplane  drager,  som 
nu  synes  at  skulle  spille 
en  rolle  i  luftskibsfarten. 
B.  har  været  hovedman- 
den  for  talemetodens  ud- 
bredelse  i  de  Forenede 
stater  og  faaet  oprettet  en 
mængde  smaa  dagskoler 
for  døve  som  modsætning 
til  de  store  instituter. 
For  Volta  prisen  og  med 
tilskud  af  egne  midler 
oprettede  han  i  Washing- 
ton, hvor  han  har  boet 
siden  1881,  i  1880-aarene 
det  saakaldteVoltabureau, 
som  har  til  formaal  over 
hele  verden  at  indhente  og  udbrede  oplysninger  angaa- 
ende  de  døve,  og  som  eier  et  stort  bibliotek  og  betyde- 
lige samlinger  vedkommende  dem. 

Bell,  Alexander  Melville  (1819—1906),  skotsk 
fonetiker,,  holdt  forelæsninger  ved  universitetet  i  Edin- 
burgh 1843 — 65  og  derefter  ved  University  college  i  Lon- 
don, blev  saa  professor  i  filologi  og  lingvislik  ved  uni- 
versitetet i  Kingston,  Kanadn,  og  flyttede  1881  til  Wa- 
shington. Han  er  opfinder  af  «visible  speech»,  et  system 
af  lydtegn,  som  mere  udtømmende  og  detaljeret  end 
bogstaverne  betegner  sproglydenes  art  og  kvalitet,  og 
har  bl.  a.  udgivct  «Principles  of  phonetics».  For  hans 
efterladte  formue  skal  der  oprettes  et  seminar  for  døve- 
lærere i  de  Forenede  stater. 

Bell,  Andreur  (1753—1838),  skotsk  prest,  senere 
vaisenhusforstander  i  Madras.  Anvendte  i  vaisenhus- 
skolen  flinke  elever  som  hjælpere  i  undervisningen  og 
slog  senere  hjemme  i  England  sterkt  til  l)'d  for  denne 
«indbyrdes  undervisning».  Først  da  pædagogen  Lancaster 
omtrent  samtidig,  uafhængig  af  B.,  anvendte  metoden, 
vakte  den  almindelig  opnierksomhed,  og  B.  hædredes 
ved  begravelse  i  Westminster  abbedi. 

Bell,  Sir  Charles  (1774—1842),  berømt  eng.  læge, 
som  særlig  har  gjort  sig  bekjendt  ved  sine  studier  over 
nervesystemet.     Var   fra    1828    en    kort    tid    professor   i 


Alexander  Gmham  Bell. 


fysiologi   ved   universitetet  i   London,   senere  fra  1835  i 
kirurgi  i  Edinburgh. 

Bellado'nnablade,  af  atropa  belladonna  (tolanacetr), 
en  urt  med  flcraarig  rod,  den  hører  hjemme  i  Syd-  og 
Mellem-Europa.  Bladene  er  helrandede,  fjærncrvede,  skjøre 
og  tynde;  paa  begge  bladsider  sees  med  lupe  talrtge 
hvide  prikker;  lugter  narkotisk,  smager  bittert.  OfHci- 
nelle  i  den  norske  farmakopø.  Anvendes  i  medicinen 
paa  grund  af  bladenes  indhold  af  alkaloidcrne  hyoscyamin 
respektive  atropin  (s.  d.). 

Bellagio  [-ddid],  liden  by  i  Norditalien,  prov.  Como, 
ligger  henrivende  ved  Comosjøen  paa  landtungen  mellem 
bugten  ved  Como  og  Lecco.  Pragtfulde  hoteller  og 
villaer  (Villa  Serbelloni,  Melzi  o.  a). 

Bellaire  [belæ^],  by  i  de  Forenede  stater,  staten  Ohio, 
ved  elven  Ohio,  9912  indb. ;  glasverker,  i  nærheden  kul- 
miner, kalkbrud,  brændbar  naturgas. 

Bellakola  (Bilchula),  nutkastamme  i  det  sydlige  britisk 
Kolumbia. 

Bellamy  [bél^mi],  Edward  (1850—98),  amer.  forfatter, 
berømt  navnlig  ved  den  merkelige  utopi  «Looklng  back- 
ward  2000— 1887»  (1888;  dansk  udg.  ved  Fr.  Winkel-Horn 
«Anno  2000—1889»,  Kbh.  1889),  som  i  lyse  farxer  ud- 
maler  et  socialistisk  organiseret  fremtidssamfund.  I 
løbet  af  faa  aar  udkom  denne  bog  i  sit  hjemland  i  over 
V'j  mill.  eksemplarer.  Et  slags  fortsættelse  af  den  har 
B.  gi  vet  i  romanen  «Lighed»  (1897),  som  dog  ikke  naar 
sin  forgjænger  i  skildringens  kraft  og  anskuelighed. 

Bellamy  f-mej],  Jacob  us  (1757—86),  holl.  digtcr, 
gjorde  stor  lykke  ined  «Gesangen  mijner  jeugd»  og 
«Vaderlandsche  gesangen  ^  men  erindres  nu  væsentlig 
som  forfatter  af  den  følelsesfulde,  rørende  fortælling 
«Roosje». 

BellamiTn,  Robert  (1542—1721),  lærd  jesuit,  f.  i 
Toscana,  d.  i  Rom  som  kardinal.  Bekjendt  ved  sit  skrift 
om  forskjellen  mellem  katolicismen  og  protestantismen, 
i  hvilket  han  forsvarede  pavens  ufeilbarhed  og  overhøihed 
over  fyrsterne. 

Bellary  (Balhari).  1.  Distrikt  i  Forindien.  præsidcnt- 
skab  Madras,  15192  km.'  med  947  214  indb.  (1901).  Det 
er  et  tørt  og  skogløst  høisletteland.  hvor  der  findes  en 
mængde  vilde  dyr.  Der  findes  megen  mineralrigdom  og 
kvægholdet  er  stort,  men  der  er  lidet  akerbrug.  Oflc 
er  der  hungersnød  og  herjende  epidemier.  Flere  jern- 
banelinjer. —  2.  Hovedstad  i  distriktet,  57  700  indb. 
befæstet  by,  missionstation. 

Bellåtrlx,  stjernen  y  af  2den  størrelse  i  stjernebilledet 
Orion,  betegner  den  venstre,  vestlig  beliggende   skulder 

Bella  Vista,  by  i  Sydamerika,  Argentina,  staten  Cor 
rientes  ved  elven  Paranå,  ca.  3  000  indb.,  dampskibs- 
station;  handel  med  trævarer,  sukker,  tobak  o.  s.  v. 

Belle-Alliance  [btl-aljå^s],  forpagtergaard  i  Belgicn. 
provins  Sydbrabant^  ved  veien  fra  Brfissel  til  Genappc 
Tyskerne  kalder  slaget  ved  Waterloo  (lidt  nordligere;  for 
slaget  ved  B.-A. 

Bellegarde  [belgdrd],  1.  By  i  sydøstlige  Frankrige 
depart.  Ain,  ved  Rhone  og  Paris — Middclhavsbanen 
Skibsfart  paa  Rhone;  ved  Perte  du  Rh6ne  et  fjcldpa.^. 
som  Rhone  passerer.  2.  Fæstning  i  sydlige  Frankrige. 
depart.  Østpyrenæerne,  forsvarer  veien  over  Le  Perlui* 
(til  Katalonicn). 


—  @  clopeinenl  —  ®  enlévement, 
ravisscmcnt  m. 

bortlede  —  ®  ab-,  weg-,  foH- 

leiten  —  (e)  (vnnd)  drain  off:  (en 
flod.  tnnker)  divert ;  (mistanke)  ward 
off  —  ®  délourner,  écarter;  éloig- 
ncr;  (vundj  deriver. 

bortre  »c  fjern. 

bortreist  —  (t;  abgereist.    ver- 


reist  —  @  gone  away,  departed  — 
(JT)  en  voyage.  absent. 

bortrydde  —  øliinwcgschaffen. 
wegrfiumen,  beseitigen  —  @  clear 
away,  reniove  —  (f)  enlever;  (liin- 
dring)  lever,  écaiier. 

bortse  fra  —  ®  von  et  w.  ab- 
sehen  —  (e)  aet  aside ;  (bortseet  fra) 
apart  ftx>nx  —  (f)  falre  abstraclion 
de. 


bortskjæint  -  ®  verdorben  — 
e)  spoilcd  —  (f)  gAté. 

~  bortvende:  med  bortvendt 

ansigt  —  ^  mit  abgewendetem 
Gesichte  —  @  with  hi»  face  turned 
away  —  (?)  le  visage  détourné. 

bortvise  -  ®  foH-,  obweiaen 
—  @  dismiss.  turn  away;  nject  — 
(f!  rcnvoyer,  rebuter,  refuser. 

bortvisning  -  ®  Fort-,  Ab- 


fvelsen  n,  Abweisung  f  —  le)  <fi»- 
mlasal,  rejectlon  —  ®  rrn\TM  r» 
TpttM  m;  rebut  ni. 

bøse  ®  ond.  ftlmi;  daar^a 
slnL  Bttsewicht  m.  sJiurk,  a 
ding.     bttswilllg  ondskab^rakl 

bosat,  boslddeBde  —  iT  ^rohn 

han,  angeaesaen.  aenhan  -  e  rew 
dent.  Rettled,  establlshed  —  J"  tk> 
mlcilié.  établi:  deineuranl. 


833 


Belle-Ile— Bellman 


834 


Belle-Ile  [bæltl],  ø  i  Atlanterhavet  ved  sydkysten 
af  Bretagne,  depart.  Morbihan,  85  km.*  med  9  771  indb., 
bjergfuld.  Indb.  lever  af  akerbrug,  fangst  af  sardiner, 
tunfisk  og  hummer.     Hovedstad  Le  Palais. 

Belle-Isle  [baWl],  Charles  Louis  Auguste  Fou- 
quet,  greve,  senere  hertug  af  (1684—1761),  fr.  hærfører. 
Ivrig  for  at  faa  Frankrige  til  at  gaa  mod  Maria  Theresia 
i  den  østerrigste  arvefølgekrig.  Overanfører  for  den  fran- 
ske hær.  Dristig  og  raadsnar,  beundret  og  æret  af  sin  samtid. 

Belle-Isle  [belail].  1.  Stræde  mellem  Labrador  og 
øen  New  Foundland  (Nordamerika),  100  km.  langt,  18 
km.  bredt,  forbinder  Atlanterhavet  med  St.  Lawrence- 
bugten.  2.  0  ved  B.-I.-strædets  vestlige  indløb  med 
redningsstation  for  skibbrudne. 

Bellennann,  Friederich  (1795— 1874),  ligesom  fa- 
deren direktør  for  et  gymnasium  i  Berlin,  særlig  bekjendt 
ved  sit  hovedverk  om  græske  tonerækker  og  noteskrift 
og  andre  verker  om  gammelgræsk  musik.  Sønnen 
Heinrich  B.  (1832—1903),  professor  i  musik  ved  uni-  1 
versitetet  i  Berlin,  medlem  af  Kunstakademiet,  har  i  sine  I 
skrifter  særlig  beslgæftiget  sig  med  middelalderens  musik.   ' 

Bellerdfon  (el.   f  on  tes),  i  de  græske  sagn  en  korin-   | 
thisk  kongesøn;  paa  grund  af  et  vaadedrab  flygtede  han   , 
til   kong   Proitos  i  Tiryns.     Da   han  forsmaaede  dennes  i 
hustru  Anteias  kjærlighed,   bagtalte  hun   ham,  saa  han   | 
blev  sendt  til  lobates  i  Lykien  med  et  hemmeligt  brev,    , 
hvori  denne   opford redes   til   at  lade  B.  dræbe.     lobates 
sendte  ham  saa  mod  Chimæra  (s.  d.),  som  han  overvandt 
ved    sin   vingede   hest   Pegasos  (s.  å,\    hvorefler   lobates 
tog  ham   til   svigersøn.     Da   han  senere  vilde  svinge  sig 
op  til  himmelen  paa  Pegasos,  kastede  hesten  ham  af,  og 
han   sloges  af  gudeme  med   blindhed  (sml.  det  danske 
Amled-sagn). 

Belles-Amours  [bælzamår],  havn  i  britisk  Nord- 
amerika, Labrador. 

Bellevllle  [hælvVl].  l.  Bydel  af  Paris,  før  1860  egen 
kommune,  nord  for  kirkrgaarden  Pére-Lachaise,  54  272 
indb.  2.  B.  [be'lvil]^  by  i  de  Forenede  stater,  statenlllinois, 
17  484  indb.;  jernbaneknudepunkt,  kulgruber,  fabriker. 
3.  By  i  Kanada,  Ontario,  ved  en  bugt  af  Ontariosjøen, 
9117  indb.     Livlig  handel;  universitet,  døvstumskole. 

Bellevue  [bælvy'J  («smuk  udsigt»),  alm.  brugt  navn 
paa  lystslotte  og  smukke  udsigtspunkter  (ital.  Belve- 
dere). Særlig  bekjendt  er  lystslottet  B.  ved  veien  fra 
Sedan  til  Donchéry;  her  blev  kapitulationen  efter  slaget 
ved  Sedan  undertegnet  '/»  1870. 

Be'lll,  Giuseppe  Gioachino  (1791—1863),  ital. 
digter,  blev  tidlig  forældreløs,  havde  i  mange  aar  meget 
at  kjæmpe  med.  Sit  ry  har  han  vundet  ved  sine 
talrige  sonetter  med  ypperlige  skildringer  af  folkelivet 
i  Rom,  skrevet  i  livlig,  farverig  romersk  dialekt.  Han 
skrev  ogsaa  skarpe  politiske  sonetter  mod  det  pavelige  I 
styre  under  Gregor  XVI.  , 

Belliard  [bæljå'r],  Augustin  Daniel,  greve  af 
(1769—1832),  fr.  general.  Udmerkede  sig  1796  i  Italien 
og  blev  ved  Arcole  udnævnt  til  brigadegeneral.  Viste  j 
den  største  energi  under  det  russiske  felttog  og  i  1813  { 
og  1814.  Hyldede  Ludvig  XVIII,  men  sveg  ham  i  de  100  i 
dage.  Derefter  en  tid  fængslet.  Som  Ludvig  Filips  ge-  | 
sandt  i  BrQssel  var  han  virksom  for  Holland  og  Belglens  | 
endelige  adskilielse.     Memoirer.  j 


boaemge— botanik 

Belling)  skind  af  foden  paa  et  dyr,  i  Nordland  ogsaa 
leg  eller  skaft  paa  støvler,  leggen  paa  strømper.  Des- 
uden  er  «bellinger»  det  norske  navn  paa  finnernes  vinter- 
gamascher,  som  forfærdiges  af  skindet  paa  renens  ben. 

Bellingen  (Bellingkampene),  1115  m.  hølt  Qeld  ved 
Bellingmoen  jernbanestoppested  i  Østerdalen,  Lille-Elve- 
dalen  herred. 

Bellingham  [bélinh^m],  bugt  fra  det  Stille  hav  i 
Amerikas  Forenede  stater,  staten  Washington,  skyder  sig 
ind  fra  Georgiastrædet  mellem  fastlandet  og  øen  Van- 
couver. Her  forekommer  rige  brunkulslag,  der  bearbeides. 
Kullene  udføres  fra  havnen  Whatcom. 

Bellingshausen,  Fabian  v.  (1778—1852),  rus.  sjø- 
mand,  d.  som  guvernør  i  Kronstadt.  B.  foretog  1819 — 
21  en  ekspedition  til  Sydishavet,  trængte  frem  til  70^ 
s.  br.  og  opdagede  Alexanderland  og  Peterøen. 

Bellini,  berømt  kunstnerfamilie,  som  har  havt  stor 
betydning  for  udviklingen  af  den  venetianske  malerkunst. 
Af  stamfaderen  Jacopo  B.s  (ca.  1400—64)  arbeider  er 
faa  bevaret.  Hans  ældste  søn  Gentile  B.  (1426—1507) 
vandt  hurtig  stor  anseelse  i  Venedig,  hvor  han  udførte 
en  række  store  vægbilleder  til  Dogepaladset  og  andre 
offentlige  bygninger,  der  giver  et  udmerket  billede  af 
livet  under  republikens  blomstringstid.  Under  indtryk 
af  et  ophold  hos  sultanen,  til  hvem  han  modtog  kaldelse, 
anvender  han  ofte  orientalske  typer  i  sine  bibelske  bil- 
leder. Bærer  hans  kunst  endnu  præg  af  noget  haardt 
og  ubehjælpsomt,  blev  broderen  Giovanni  B.  (ca. 
1.428 — 1516)  den,  som  skulde  gi  ve  den  venetianske  kunst 
sin  harmoniske,  maleriske  karakter.  Udmerket  og  al- 
sidig  uddannet  indførte  han  oljetekniken  i  Venedig  og 
malte  en  række  billeder,  der  vel  ikke  udmerker  sig  ved 
straalende  fantasi,  men  ved  fuldendt  harmoni  og  malerisk 
mesterskab.  Fra  hans  atelier  er  Tizian,  Giorgione  og 
andre  toneangivende  venetianske  malere  udgaaet. 

Belllni,  Vincenzo  (1802— 35X  fra  Sicilien,  en  i  sin 
tid  verdensberømt  komponist,  hvis  operaer  som  «Normat, 
«La  Sonambula»,  «Puritanerne»  m.  fl.  med  første  rangs 
kunstnere  i  hovedpartierne  henrykte  den  halve  verden 
med  sine  følelsesfulde  og  indsmigrende  melodier. 

Bellinzdna  (tysk  B  el  le  nz),  by  idet  sydlige  Schweiz, 
hovedstad  i  kanton  Tessin  ved  elven  Tessin,  St.  Gott- 
hardbanen,  veiene  over  St.  Gotthard  og  St.  Bernhard; 
4  949  indb.,  befæstet,  strategisk  vigtig  som  nøglen  til 
ovennævnte  passager. 

Be^llis,  se  Tusenfryd. 

BelH't,  et  i  Sverige  opfundet  sprængstof,  der  i  det 
væsentlige,  ligesom  securit,  bestaar  af  ammoniumnitrat 
og  dimitrobenzol. 

Bellman,  Carl  Michael  (1740—95),  sv.  digter 
(«Sveriges  Anakreon»),  f.  i  Stockholm,  viste  tidlig  sine 
poetiske  anlæg.  Efter  at  have  prøvet  forskjellige  stillinger, 
som  han  ikke  passede  for  og  derfor  maatte  opgive,  blev 
B.  ved  Gustaf  lITs  gunst  1776  sekretær  i  tallotteriet  med 
en  løn  af  3000  rdl.  kobbermynt  og  fik  titel  af  hofsekretær. 
Ved  25- aarsalderen  begynder  B.  den  digtning,  som  har 
sikret  ham  et  verdensry,  og  fra  de  følgende  aar  stammer 
de  fleste  af  «Fredmans  epistlar»  og  en  stor  del  af  «Fred- 
mans  sanger».  Ved  30- aarsalderen  staar  han  paa  sin 
middagshøide.  Oprindelig  har  B.  neppe  tænkt  paa  at 
udgive  disse  digte,  som  var  skrevet  for  venne-  og  familie- 


boseage  (je)  (ander)skog,  tæl 
bladhantf. 

bSsehen® gjøre  «kraa.  B5sch- 
nng  r.  skraanlng. 

boah  @  kanstsmør;  (tomt)  snak ; 
skitw. 

boahaft  (D  oncKskabsfuld). 
Bosheit  r,  ondskob,  arrigskab. 

boaket  (s).  BoakettØn,  boa- 
qnet  ®  m,  lund,  løTgang. 

27  —  Illustreret  norsk 


boaom  (c)  barm. 

boas  @  kOI ;  bosse ;  sinke. 

boaaage  (g)  &  ©m,  fremspring 
af  mursten,  udkraget  sten. 

bosae  (?)  f,  pukkel;  svukt; 
knop,  knold;  ophøiet  arbeide. 

Bosael  ø  r,  keglekugle. 

bosaeler  (?)  bosscre. 

boaaelé    0  bulet,  puklet. 

boaaeln  ®  spille  kegler;  pusle. 

konversationsleksikon.    I. 


boaaieren  (D  bosaere:  model- 
lere! 

bosser  (?)  stoppe  (taug). 

bossette  ®  r.  bukkel ;  udvekst. 

bossoir  (?)  m.  kranbjelke. 

bossu  0  pukkelrygget. 

bossuer  (|)  slaa  buler  i. 

bossy  (g)  kulet;  bosseret. 

bosætte  sig  —  ®  sich  nieder- 
lassen   (ansiedeln)    —   @   establish 


one's  id  r.  wttle,  take  up  one's 
abode  —  ®  s'élabllr.  se  Bxer. 

bosættelse  —  ®  Ansiedelung  r 
—  @  establishment,  settlement, 
domiciliatlon  —  ®  etablissement 
m. 

bot  ®:  pied  (m)  b.  (menneske 
med)  klumpfod. 

botanik  -  ®  BoUnik  f  -  ® 
bctany  —  ®  bctanique  f. 


835 


botaniker— bottom 

kredsen,  og  hvori  dalevende  personer  ugenert  ind førtes, 
endog  med  navns  nævnelse,  f.  eks.  hovedfiguren,  den  for- 
ulykkede hofurmager  Fredman,  korporal  Mollberg,  Movitz^ 
Ulla  Winblad  o.  fl.  Viserne  udbredtes  i  afskrifter  og 
udkom  i  skillingstryk,  saa  at  hans  digtning  var  almindelig 
kjendt  i  begyndelsen  af  1770-aarene.  Efter  endel  mindre 
betydelige  arbeider  udkommer  1790  «Fredmans  epistlar», 
ialt  82,  de  allerfleste  fra  tiden  1766—74,  med  de  udødelige 
billeder  af  folkeliv  og  natur  fra  Stockholm  og  nærmeste 
omegn;  gjennem  de  staaende  personer  fremkommer  en 
forbindelse  mellem  de  enkelte  digte,  saa  at  man  med  en 
vis  ret  har  kaldt  det  et  «lyrisk  epos».  At  fremhæve 
enkelte  af  disse  digte  er  næsten  umuligt;  de  er  i  sin  art 
noget  af  det  ypperste  i  verdenslitteraturen  og  eier  stadig 
den  samme  magt  over  læsere  og  tilhørere.  1791  kom 
«Fredmans  sanger»,  hvis  indhold  er  mere  forskjelligartet, 
«bacchanalhske»  digte,  drikkeviser  (deriblandt  mange  med 
bibelske  emner),  f.  eks.  «Så  lunkom  vi  så  småningom», 
pastoraler,  komiske  digte,  f.  eks.  «Magistraten  i  Telje» 
o.  m.  a.  B.s  sidste  leveaar  var  ulykkelige;  selv  var  han 
syg  og  hans  økonomiske  forhold  elendige.     B.  eier  en 

evne  til  at  gjengive  baade 
naturens  og  menneskers 
stemninger  som  faa  andre. 
Og  selv  om  man  kan  paa- 
vise  forbilleder,  maa  man 
indrømme  ham  fuld  ori- 
ginalitet; han  omplanter 
paa  svensk  jord,  hvad 
han  har  lært  i  udlandet, 
saa  det  bliver  egte  natio- 
nalt;  han  ved  at  lægge 
et  eiendommeligt  humor 
over  de  forkomne  eksi- 
stenser, han  skildrer. 
Skjønt  man  ikke  maa 
gjøre  ham  til  ét  med 
Fredman,  maa  han  have 
følt  noget  lignende,  som 
han  lader  denne  udtale, 
f.  eks.  i  <  Aek,  du  min  mo- 
der, såg  hvem  dig  sande». 
Derfor  er  hans  digtning 
blevct  saa  personlig  og 
egte  B.  var  ikke  egentlig  komponist,  men  vel  en  af  alle 
tiders  største  tonedigtere.  De  melodier,  han  brugte,  var 
barndomsminder  og  hidrørte  mest  fra  franske  chansons 
og  gammel  dansemusik.  Men  hans  fine  poctisk-musikalske 
sans  forstod  smidig  at  tilpasse  og  omstøbe  dette  musikstof ; 
deraf  den  dybe  sammensmeltning  af  ord  og  toner  i  B.s 
sange,  der  har  gjort  dem  til  smaa  kunstverker,  hvis  for- 
tolkning stadig  har  begeistrede  dyrkere  (Scholander. 
Par  Bricole).  B.s  ven,  musikeren  Åhlstr6m  optegnede  og 
arrangerede  melodierne.  Den  bedste  nyere  udgavc  er 
E.  Drakes.  [Litt.:  Atterbom,  «Svenska  siare  och  skalder», 
VI,  1;  Erdmann,  «C.  M.  Bellman^.  Om  oprindelsen  til 
Bellman-melodierne  se  Ad.  Lindgren,  «Musikalska  studier», 
1896.] 

Bellmansdagen,  26  juli  (selskabet  «Par  Bricole»  af 
slørede  26  juli  1829  Bvstroms  buste  af  B.  paa  Djurgården 
i  Stockholm). 


Bellmansdagen— Belino'iite 


836 


Cnrl  Michnel  Rellmnn. 


Bello  [he'ljå),  Andres  (1781—1865),  sp.-amer.  digter 
og  statsmand,  indkaldtes  1829  til  Chile  og  udrettede  som 
statssekretær  i  udenrigsministeriet  overordentlig  meget  for 
landets  politiske  og  kulturelle  udvikling.  Han  er  Syd- 
amerikas største  lyriker,  i  besiddelse  af  en  sjelden  fornem 
og  elegant  stil  og  har  desuden  skrevet  udmerkede  foliie- 
retslige  og  filologiske  verker. 

SeWo^Viet  [bæloge']y  Dominique  Francois  Lauis, 
baron  Hoget  de  (1796—1872),  fr.  officer  og  arkæolog. 
har  navnlig  beskjæftiget  sig  med  hertugdømmet  Burgunds 
ældste  historie  og  Frankriges  tidligere  befolkning. 

Be'Uo  Horizo'nte,  by  i  Brasilien,  siden  1898  hoved- 
stad i  staten  Minas  Geraes,  850  m.  o.  h.,  ca.  25  000  iodb. 
Da  den  tidligere  hovedstad,  Ouro  Preto,  laa  paa  et 
ugunstigt  sted,  anlagdes  i  n.ø.,  paa  den  anden  side  af 
Serra  do  Espinha,  B.  H.  (1898).  Den  er  nu  en  vakker 
by  med  store  regjeringsbygninger,  sygehus,  museer  o.  s.  v. 

Belldna^  romernes  krigsgudinde,  søster  (el.  datter;  af 
Mars.  Tempel  paa  Marsmarken  (udenfor  Roms  bygrænse , 
i  hvilket  senatet  forhandlede  med  fremmede  gesandter 
og  andre,  som  ikke  maatte  betræde  Rom. 

Belloram,  havneplads  i  britisk  Nordamerika,  prov. 
New  Foundland.     1  787  indb.    Telegrafstation. 

Bellot  [bælå'J,  JosephRenc  (1826—53),  fr.  sjøofBcer, 
gjorde  flere  togter  i  Sydhavet,  del  tog  1851—52  som  næst- 
kommanderende  i  Kennedys  ekspedition  for  at  finde 
Franklin;  paa  en  anden  reise  i  Nordishavet  med  damp- 
skibet  «Phønix»  under  Inglefield  omkom  B.  ved  et 
ulykkestilfælde.  B.-strædet  mellem  Boothia  Felix  og  Nord- 
somerset  opdagedes  paa  denne  reise  og  opkaldtes  efter  B. 

Bellows  [be'l6s],  Henry  Whitney  (1814—82,  amer. 
prest  i  New  York  ved  kongregationalistemes  hovedkirke, 
redaktør  af  det  liberale  unitarierbtad  «Christian  inquirer». 
Betydelig  taler,  forfatter  af  leilighedsskrifter  af  statsviden- 
skabeligt  og  socialt  indhold.  Efter  en  reise  til  Europa 
skrev  han  «The  old  world  in  its  new  face»  (New  York 
1868).  En  samling  af  hans  «Sermons  and  addresses> 
udkom  i  Boston  1882. 

Belloy  [bælwå],  Pierre  Laurent  Buirctte  de 
(1727 — 75),  fr.  forfatter,  skuespiller,  skrev  dramaer,  for- 
lod  de  klassiske  emner  og  behandlede  bl.  a.  nationalt 
historisk  stof.  Mest  kjendt  er  «Le  siége  de  Calais> 
«Gaston  et  Bayard»  og  «Pierre  le  cruel». 

Bell  Rock  [bel  rok]  (KlokkeQeldet),  ogsaa  Inch  Cape. 
farligt  skjær  paa  østkysten  af  Skotland  udenfor  Tay 
fjordens  munding,  rager  kun  ved  laveste  ebbe  op  over 
havfiaden,  med  et  37  m.  høit  i  1811  opført  fyrtaam. 

Be'lluill  (lat),  krig;  b.  omnium  contra  omnes,  krif 
ført  af  alle  mod  alle,  den  engelske  filosof  Hobbes'  betegne!» 
af  menneskehedens  urtilstand   før  samfundets  dannelNe 

Belluno.  1.  Provins  i  nordøstlige  Italien,  landskab 
Venezien,  3  349  km.'  med  192  800  indb.;  bjergland  otc 
kring  elven  Piave;  kvægavl,  skogdrift,  metalrigdomni^ 
2.  Hovedstad  i  prov. B.,  ved  Piave,  6652  (kommunen  18  TT 
indb.  Handel  med  tømmer  og  vin;  bispesæde;  bekjeiKi' 
ved  sin  vandledning  (fra  Monte  Serva). 

Belmez,  by  i  sydlige  Spanien,  proWns  Cordoba.  yt^\ 
elven    Guadiato,    bielv    til    Guadalquivir,    8  987    indb. 
Sierra  Morena;  kulgruber. 

Belmo^nte.  1.  Havneby  i  sydlige  Italien,  pro\ic^ 
Cosenza,   med   en   vakker  beliggenhed  ved  MiddelhaM-" 


botaniker  -  (T,  Botaniker  m 
@  botanUt  —  (f)  botanistc  m. 

botanisere  —  0  botaniiticrcn 
—  @  botanize.  herborize  —  if)  her- 
boriser. 

botch  @  hævelsc ;  lap :  makvcrk  ; 
lappe;  bertvnge  med  svuller. 

botcher  (e)  lappcskomn^er, 
-skrædder;  fusker. 

Bote  (T;  m,  (sende)bud. 


botemiddel  -  0  (ieftenmittel. 
Heilmittel  n  -  @  remedy  -  0 
reméde  m. 

both   @   begge.     b.  .  .  .  and 

baade  .  . .  og. 

bother  ®  pinge;  vidtlønighed, 
plunder,     botheration  vmvl. 

botmilsslg  (T)  berskende.  Bot- 
mMssigkeit  r,  hcn-cdnmme. 

Botechaft  0   f,   budnkab;    ge- 


sandtskab.  Botsohafter  m.  ge- 
sandt. 

Btfttcher  0  m.  bødker.  Btftt- 
cherei  f,  bødkerhanndwrk,  -verk- 
fited. 

botte  0  f.  knippe:  bundl; 
støvle;  hvtster;  Tad.  tønde;  stod, 
udfuld. 

botteler  0  binde  i  knipper, 
bundte. 


botter  0  give  støvler  p*:>  ^^ 
Btø\ier. 

Bottich  {T  m.  stort   kar. 

bottine  0  r,  dame-.  ■snufrrsis'\  k 

bOttle  g)  naske;    fVlde  pt>»  f 
sker.    bottle-head,  bottl«>»oac 
vaagebval. 

bottom  ^  oedcTSte  del.  ^r  *- 
bund.  gnind ;  dal ;  akib ;  «t  xrVr  >* 
holdenhed;  sirtte  band  I;  gmnde  - 


837 


Beloch— Bela'ts]l8tafi 


838 


bottomry-bouffée 


4  910  indb.  Telegrafstation,  jernbanestation.  2.  Havne- 
plads  i  Brasilien,  staten  Bahia.  Postkontor,  telegrafstation. 

Beloch,  Julius  Alwin  (1854—),  t.  historiker,  blev 
1879  professor  i  historie  ved  Roms  universitet.  B.  har 
behandlet  Italiens  og  Grækenlands  oldtid  og  udgivet  en 
række  verker,  der  ud merker  sig  ved  lærdom,  men  ogsaa 
ofte  ved  meget  dristige  hypoteser.  1880  udkom  tDer  itali- 
enische  Bund  unter  Roms  Hegemonie»,  1886  «Die  Bevol- 
kerung  der  griechisch-romischen  Welt»;  mest  bekjendt 
er.  hans  «Storia  greca»  (1891,  oversåt  paa  tysk  1893—97). 

Beloit  [bélåVt],  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Wisconsin,  ved  Rock  River,  10  436  indb.;  fabrikation  af 
akerbrugsredskaber,  Jemstøberier;  B.  college. 

Belon  [b9lo'],  Pierre  (1518—64),  fr.  zoolog,  har  stor 
fortjeneste  af  det  zoologiske  studiums  gjenoplivelse,  selv 
om  hans  verker  (om  vanddyr  og  fugle)  er  meget  usyste- 
matiske. B.  foretog  omfattende  videnskabelige  reiser  i 
Grækenland,  LiUeasien,  Palæstina  og  Ægypten. 

Belone,  se  Horngjel. 

Belot  /6dM7,  Adolphe  (1829—90),  fr.  forfatter,  gjorde 
sig  først  bemerket  med  den  friske  karakterkomedie 
"Le  testament  de  César  Girodot»,  skrev  siden  foruden 
skuespil  ogsaa  romaner,  der  ikke  altid  er  anstændige, 
« Mademoiselle  Giraud  ma  femme»,  «La  femme  de  feu», 
cLes  mystéres  mondains»,  «La  Venus  de  Gordes»  o.  s.  v. 

Belovår  (Bjelovar).    1.    Komitat  i  Kroatien-Slavonien, 

5  048  km.*  med  302  209  indb.  (kroater,  serber),  i  n.ø.  og 
i  midten  skogklædte  aaser,  ellers  fladt;  avl  af  hvede, 
tobak,  vin,  frugt.  2.  Hovedstad  i  komitatet,  5  773  indb. ; 
kornhandel ;  garnisonsby. 

Below,  Georg  von  (1858—),  t.  historiker,  blev  1891 
professor  i  Mflnster,  siden  i  Marburg  og(1901)i  Tflbingen. 
B.  har  navnlig  studeret  middelalderens  tyske  forfatnings- 
historie.  Blandt  hans  skrifter  merkes:  «Die  Entstehung 
der  deutschen  Stadtgemeinde»  (1889),  «Das  altere  deutsche 
Slådtewesen  und  Bflrgertum»  (1898),  1896  udgav  han 
«Das  Duell  und  der  germanische  Ehrbegriff>,  et  polemisk 
skrift,  rettet  mod  det  tyske  duel-uvæsen. 

Belper  [bt'lp9],  by  i  England,  Dcrbyshire,  ved  Der- 
went,  bielv  til  Trent,  10  934  indb.  Industri  i  bomuld, 
strømper,  maskiner  og  hansker;   i  nærheden  kulgruber. 

Belsazar,  el.  bedre:  Belshassar,  babyl.  Bélshar- 
usur,  «Bel  skjerme  kongen!»,  søn  af  den  sidste  nybaby- 
loniske  konge  Naboned  og  anfører  for  den  af  Kyros  i  538 
slagne  babyloniske  hær.  Ifølge  den  langt  senere  (ca.  165 
f.  Kr.)  forfattede  Daniels  bog  (kap.  5)  var  B.  selv  konge. 

Belsheim,  Johannes  (1829—),  n.  teolog,  var  først 
lærer,  derpaa  1864 — 75  prest  og  har  siden  været  bosat  i 
Kra.,  sysselsat  med  videnskabelige  studier  særlig  ved- 
rørende bibelens  tekst  og  historie,  idet  han  siden  1880 
har  havt  en  aarlig  understøttelse  dertil  af  stortinget. 
Med  stipendium  har  han  ogsaa  gjort  flere  reiser  til 
u  den  landske  biblioteker  for  at  undersøge  og  udgive 
gamle  bibelhaandskrifter,  navnlig  af  den  latinske  over- 
sættelse  før  Hieronymus  (f.  eks.  Codex  aurens,  udg.  1878). 
Ved  siden  heraf  har  han  udgivet  en  lang  række  populær- 
teologiske  skrifter,  mest  om  bibelske  emner,  saaledes: 
«Om bibelen,  dens  opbevaring,oversættelse  og  udbredelse», 
3  udg.  1884,  samt  oversættelser  af  kirkelige  klassikere  saa- 
som  Thomas  å  Kem  pis,  «Om  Kristi  efterfølgelse»,  2  udg.  1891. 

Belt  el.  Beiten  (lat.  A/are  baliicum,  d.  e.  det  Baltiske 


1>OttOfDry  @  bodmeri. 
bone  ®  m,  buk;  Inederfluske. 
bonean  (?)  m.  røgehyUe,   -rist; 
•sjau.  larm. 


ttoucaner 

l^cvre  larm. 
boucanler 

boueassin  ^  ....  — 

boucau  (f)  tn,  havneløb, 
boucaut  (£)  m,  Tastage. 


jage  bøfler;  røge; 

m,  bøfTelJægei*. 
m,  bommesi. 


bouohe  (?)  r,  mund;  aabning. 
gab:  munding. 

bouchée  (?)  f,    mundfuld,    bid. 

boucher  (?)  tilstoppe;  korke. 
bouohé  indsknpnket. 

boucher  (t)  m,  slagter. 

boucherie  (f)  f,  slagteH.  slag- 
terbutik. 

bouchon  ®  m,  kork;  hotel- 
iskilt):  bylt. 


hav),  gammelt,  dog  endnu  i  16  aarh.  brugt  navn  paa 
Kattegat  el.  Kattegat  og  Østersjøen  tilsammen.  Beltissund, 
d.  e.  Beltets  sund,  er  en  tilsvarende  betegnelse  for  Store- 
belt,  som  sammen  med  Lillebelt  nu  alene  fører  navnet  B. 

Belte.  1.  Bruges  i  geografien  som  oversættclse  nf 
græ.  zone  (s.  d.).  2.  1  mat.  er  b.  den  del  af  en  kugleflade, 
der  afskjæres  mellem  to  parallcle  cirkler.  3.  En  rem  af 
tøi,  læder  eller  metal,  der  holder  dragten  sammen  om 
midjen.  Det  har  til  alle  tider  været  sterkt  udsmykket. 
1  vore  middelalderske  diplomer  nævnes  b.  af  baade  guid 
og  sølv,  og  i  vor  gamle  folkekunsts  b.  er  mange  middel- 
alderske motiver  bevaret.  Flere  af  de  gamle  b.  hører  til 
vor  guldsmedkunsts  bedste  arbeider. 

Beltedyr  (dasypodidae),  familie  af  gumlemes  orden 
(s.  d.).  Kroppens  overside  dækket  af  pladeformede  horn- 
skjæl,  under  hvilke  store  hudforbeninger.  Skjællene 
danner  over  ryggens  midtparti  flere  (3 — 12)  tverrækker, 
adskilt  fra  hinanden  ved  bløde,  ofte  haarbesatte  hud- 
partier. Svarende  til  ryggens  forreste  og  bagerste  del 
ligger  skjællene  tættere  op  til  hinanden,  og  benplademe 
er  sammensmeltet  til  et  for-  og  et  bagskjold,  medens  de 
under  tverrækkerne  danner  et  til  disse  svarende  antal 
benede  halvringe  midt  over  ryggen.  Lignende  skjæl 
findes  ogsaa  paa  hovedets  overside,  paa  lemmerne  og 
halen;  bugsiden  deriraod  mangler  s^jæl  og  er  haar- 
klædt.  Endel  b.  kan  rulle  sig  sammen  som  pindsvin. 
B.  har  et  aflangt  hoved,  smaa  øine  og  lange  ører,  lave 
ben  med  sterke,  lange  klør.  Tænderne  ret  talrige, 
danner  dog  ingen  sluttet  række,  de  er  af  cylindrisk 
form  og  mangler  rod.  —  B.  er  gravende  dyr,  lever 
væsentlig  af  insekter.  Kropslængden  som  regel  50 — 70 
cm.;  den  største  art  1  m.  Lever  i  Syd-  og  Mellem- 
amerika,  en  enkelt  art,  det  nibeltede  b.  gaar  dog  helt 
op  til  Texas.  —  Beslegtet  med  b.  er  de  uddøde  skjold- 
dyr  (glyptodontia)  (s.  d.). 

Beltespænding,  en  lige  ind  i  det  19  aarh.  brugelig 
tvekamp  blandt  norske  bønder,  bestod  deri,  at  de  kjæm- 
pende  stilledes  ryg  mod  ryg  og  omspændtes  med  et  stort 
belte,  hvorpaa  de  huggede  løs  paa  hinanden  med  sine 
tolleknive,  indtil  den  ene  segnede  om.  [Sml.  bl.  a.  J.  Moes 
digt  «Fanitullen»,  L.  Daae,  «Norske  bygdesagn».  I,  150.] 

Beltråml,  Eugen  lo  (1835—1900),  ital.  matematiker, 
var  først  ingeniør  og  blev  derefter  universitetslærer,  sidst 
i  Pavia.  Hans  arbeider  er  væsentlig  knyttet  til  geome- 
trien og  særlig  til  undersøgelser  vedrørende  fladers  bøining. 

Beltrami,  Giulio  Cesare  (1779—1855),  ital.  rei- 
sende, maatte  som  karbonarier  flygte  til  Amerika  1821, 
deltog  her  i  Longs  ekspedition,  som  skulde  finde  Missis- 
sippis  kilder,  skiltes  fra  ekspeditionen  og  fandt  senere  kil- 
derne  alene  (1823);  reiste  senere  til  Mexico,  vendte  tilbage 
til  Europa  1827.  Han  har  udgivet  «La  découverte  des 
sources  du  Mississippi»  (1824),  «Le  Mexique»  (1830)  o.  fl. 

Belu't8]l8tan  (Balutsjistan),  sydøstlige  del  af  Irans 
høiland,  mellem  Persien  i  v.,  Afghanistan  i  n.,  Indien  i 
0.  og  det  Indiske  hav  i  s.,  er  ca.  367  000  km.*  med  ca. 
850  000  indb.  (1901).  Fra  den  lidet  indskaarne  kyst 
hæver  landet  sig  terrasseformig  op  til  en  tør  høislette, 
som  ved  nordgrænsen  delvis  er  dækket  af  store  myrer, 
ved  vestgrænsen  er  en  ren  ørken  (det  gamle  Gedrosia, 
hvor  en  del  af  Alexander  den  stores  hær  omkom).  Oppe 
paa   sletten   løber  en   hel  del  parallele  fjcldkjeder,  som 


bouchonner  (?)  gnide  (en  hest). 

bouchot  (f)  m,  flskegjærde. 
kunstig  østembanke. 

lK»UCle(7)f,  Bpænde;  ring;  eie; 
løkke;  krølle. 

boucler  (?)  (rorsyne  med)  spæn- 
de;  ringe  (dyr);  sperre,  lukke  inde; 
slaa  løkke  pnn;  krølle  (sig). 

lM>ucUer  ©  m.  skjold. 

bouder  (£)  surmule. 


bondill  <|)  m,  blodpølse;  rund 
vadsa>k ;  (tobaks)rul ;  (huar)lok : 
spiral (J ær;  lunte. 

boudoir  (e)  &  ff)  m.  (dame)kabinet. 

boue  (D  f,  søle;  smuds;  bund- 
fald;  materie. 

bonée  0  f.  (anker)bøie. 

lK>ueuX  (f)  sølet. 

bouffée  ®  f.  (vind)stød:  kval- 
me; anfnld;  opstod. 


839 


bonffér— bouleverser 

forener  sig  i  landskabet  Dsjalavan  og  her  naar  en  høide 
af  3  270  m.  Nordenfor  disse  fjelde  gaar  paa  østgrænsen 
Solimanfjeldenef  som  naar  en  heide  af  2  430  m.  Mellem 
begge  fjeldsystemer  er  det  vigtige  Bolanpas.  Den  sydlige 
del  af  landet  er  gjennemskaaret  af  dybe  dale,  hvis  elve, 
Dasjt,  Hingol,  Purali  o.  fl.,  naar  havet,  men  hele  det 
indre  er  uden  afleb;  elvene  munder  ud  i  store  myrer 
eller  saltsjøer.  —  Klimaet  er  koldt  om  vinteren,  varmt 
om  sommeren;  hovedstaden  Kelats  middeltemperatur  er 
12.6  ^  i  jan.  2.6'',  i  juli  22.9''.  Nedbøren  er  meget 
liden,  blot  2 — 300  mm.  (mest  sommerregn).  Derfor 
kjæmper  ogsaa  akerbruget  med  store  vanskeligheder. 
Hvor  det  er  muligt  at  bruge  kunstig  vånding,  i  det  indre, 
trives  frugttrær  og  dyrkes  korn,  ved  kysten  dyrkes  dadler, 
hvede,  ris  og  mais,  tobak  og  bomuld.  kvægavlen  er 
vigtigere,  der  holdes  heste  og  sauer,  medens  kameler  er 
transportdyr.  —  Indbyggerne  er  dels  belutsjer,  som  er 
et  iransk  folk,  dels  brahuier,  som  er  beslegtet  med 
dravidcrne  i  Dekan.  Alle  er  af  religion  sunnitiske  mu- 
hammedanere. Hovedstaden  er  Kelat  (2  060  m.  o  h.). 
Til  Quetta  i  n.  fører  der  jernbane  gjennem  Bolanpasset 
fra  Indusdalen.  —  En  del  af  B.  er  ren  britisk  besiddelse, 
den  øvrige  (største)  del  staar  nominelt  under  khanen  1 
Kelat.  1  1839  rykkede  englænderne  ind  i  landet,  og  fra 
1876  af  har  khanen  mistet  al  virkelig  magt  og  faar  nu 
pension  af  England. 

Belvedere  (ital.)(<smukudsigt>,  fr.  Bellevue),  navn  paa 
flere  lystslotte  o.  1.  Bekjendt  er  B.  i  Wien  samt  Cortile 
di  B.,  en  fløi  af  Vatikanet  i  Rom,  med  kunstsamlinger 
(c Apollo  fra  B.>)  og  det  pavelige  bibliotek. 

Belvedere  Campomoro,  havn  paa  den  franske  ø 
Korsika,  390  indb. 

Belysning.  Al  b.  beror  paa  stoffenes  evne  til  ved 
høi  temperatur  at  udsende  lyse  varmestraaler,  d.  e.  saa- 
danne,  som  giver  øiet  lysindtryk.  Ved  begyndende  op- 
varmning  udsender  legemerne  mørke  varmestraaler.  Ved 
omtr.  500  °  C.  faaes  det  første  lysindtryk.  Farven  er 
rød;  der  udsendes  i  begyndelsen  næsten  kun  røde  og 
orange  straaler  (se  Spektrum).  Med  stigende  tempera- 
tur udsendes  efterhaanden  flere  og  flere  af  de  øvrige 
farvestraaler:  gule,  grønne,  blaa  og  violette,  saaledes  at 
det  samlede  lysindtryk  nærmer  sig  til  hvidt  (sollyset).  — 
Evnen  til  at  udsende  lyse  varmestraaler  stiger  sterkt 
med  temperaturen  og  sterkere  end  evnen  til  at  udsende 
mørke.  Kl  ar  heden,  d.  e.  lysmængden  pr.  fladeenhed, 
vokser  ved  rødglødhede  med  30te  potens  af  den  absolute 
temperatur  (s.  d.),  ved  hvidglødhede  med  14de  og  høiere 
oppe  med  li2te  potens. 

\'ed  faste  legemer  er  den  aller  største  del  af  udstraalings- 
energien  mørke  varmestraaler,  selv  ved  sterkeste  hvid- 
glødhede er  endnu  ikke  1  pot.  af  udstraalingen  lys,  i 
vore  lysende  flammer  ikke  1  pro  mille.  Men  det  gjælder 
om  at  lade  legemerne  gløde  ved  høi  temperatur  for  at 
faa  saa  meget  som  muligt  af  energien  forvandlet  til  lys. 

Øiet  er  forskjellig  modtageligt  for  de  enkelte  farve- 
indtryk.  Følsomheden  overfor  de  røde,  orange,  gule, 
grønne,  blaa  og  violette  straaler  forholder  sig  som: 
12  :  140  :  280  :  1 000  :  680  :  16.  Grønt  lys  sanses  altsaa  ster- 
kest; men  den  kunstige  b.  maa  saa  meget  som  muligt 
have  sollysets  hvide  karakter.  I  alle  vore  flammer,  kul- 
traadsglødelamper   og   alm.  buelamper   er   det  glødende 


Belvedere— Belysning 


840 


boilffér  (?)  oppuste;    hæve   sig. 

bouffi  (D  oppustet ;  hoven ;  svul- 
stig. 

boulfon  ®  m,  bi^as.  Adj  Inv- 
komisk. 

bouffdnnerie  ®  f.  gjøgl. 
bouge  ®  in,  skiddent  kammer: 
svinesti:  udbugning. 

bougeoir(?)m,  lyseplade, -stage. 
bouger  ©  rare  sig. 


I  bough  ©  (Større)  gren. 

I  bougie  (t  f.  lys- 

:  bougon  (?)  sær. 

bOUgre  (f)  m,   lumpen  person; 

'  sodomlt. 

'  boulllabalsse  (?)  r,  fiskesuppe. 

I  boulH  D  m,    (kogt)    suppekjød. 

I  bouillie  ^  r.  (melke)grod. 

I  bouillir  ®  koge,  syde. 

I  bouilloire  (^  r.  (te)kjedel. 


kulpartikler,  som  lyser.  I  buelamperne  naaes  den  med 
kulstof  høieste  opnaaelige  temperatur  og  økonomi,  idet 
kulstoffet  fordamper.  —  Andre  stoffe  udsender  forholds- 
vis flere  lyse  varmestraaler  end  kulstoffet  og  er  derfor 
bedre  egnede  til  belysning,  naar  de  kan  taale  høie  tem- 
peraturer. Saadanne  stoffe  er  f.  eks.  platin,  anvendt  i 
de  første  elektr.  glødelamper,  og  flere  .sjeldnere  metaller: 
osmium,  iridium,  tantal,  wolfram,  zirkon,  som  benyttes 
i  de  nyeste  elektr.  glødelamper  med  tilsvarende  navne. 
Nogle  stoffe  udsender  forholdsvis  flere  grønne  og  blaa 
straaler  (mest  økonomiske),  de  saakaldte  selektive  straalere, 
f.  eks.  oksyderne  af  metallerne  magnesium  og  yttrium, 
af  hvilke  Nernst-lampens  glødelegeme  bestaar,  og  thorium- 
og  ceriumoksyd,  som  udgjør  Auer-nettenes  masse  i  for- 
holdet omtr.  99  pct.  thorium  og  omtr.  1  pct.  cerium. 

Glødende  dampe  udsender  farvet  lys,  d.  e.  straaler  af 
enkelte  farver,  og  forholdet  mellem  lyse  og  mørke  varme- 
straaler er  gunstigere  end  ved  faste  legemers  straaling. 
Heraf  benytter  man  sig  i  den  nye  elektr.  kviksølvlampe 
eller  Cooper- Hewitts   lampe,   hvor   kviksølvdamp   gløder 
med  grønt  lys.    Endvidere  i  flammekulbuelamperne,  hvis 
kulstænger  indeholder  flygtige  salte,  som  gløder  i  lysbuen. 
—  Lysets  kemiske  virkninger  søges  ofte  fremkaldt  ved 
kunstigt  lys  (fotografering,  kopiering,  lysbehandling).  Her- 
til kan  kun  bruges  lysgivere,  som  udsender  mange  kemlsk 
virksomme   (ultra violette)    straaler    saasom    acetylenlys, 
magnesiumlys,   buelamper  og  særlig  kviksølvlampen.  — 
SKjerme   og  kupler  (speile,   linser  og  prismer)  benyttes 
med  stor  kunst  til  formaalstjenlig  fordeling  af  lysgivernes 
udstraaling,    saaledes   at   lyset   enten   samles  i  bestemte 
retninger,  f.  eks.  ned  mod  en  arbeidsplads,  eller  spredes 
ligelig  udover  rummet.     De  indsuger  som  oftest  meget 
betydelige  lysmængder  (optil  40  pct.),  som  derved  tabes. 
Man  søger  altid   saavidt  mulig  at  skjule  selve  lyskilden 
for   direkte   beskuen,   som   virker   blendende.     Jo    mere 
ligelig  lyset  fordeles,   desto  smukkere  virker  det.      Man 
tilstræber  derfor  stadig  mere  det  «diffuse»  el.  spredte 
lys,  som  navnlig  opnaaes  ved  den  indirekte  b.    1  mod- 
sætning  til  ved  direkte  b.  skjules  her  lysgiveren    fuld- 
stændig,   medens  lyset  kastes  mod  store  hvide  flader,  f. 
eks.  loft  og  vægge,  hvorfra  det  atter  fordeles  jevnt   over 
rummet.     Pragtfulde  lysvirkninger  uden  skarpe  skygger 
kan   derved  opnaaes.     Bruges  mest  i  store  rum.  —   Om 
maaling  af  lysstyrke  og  b.  samt  om  lysenheder  og  flade- 
belysning  se  Lysmaaling. 

Historie:  1  aartusender  havde  menneskene  kun  olje- 
lamper og  fakler,  hvis  lys  er  rødgult  og  glansløst  paa 
grund  af  den  lave  flammetemperatur.  Voks-  og  talglys 
opkom  omtrent  ved  Kr.  f.  Først  mod  slutningen  af  18 
aarh.  begyndte  forbedringerne  i  den  kunstige  b.  Lamper 
med  glas  1783.  Stenkulgas  omtr.  1800.  Haarde  talgl^^s 
og  stearinlys  efter  1800.  Henimod  midten  af  19  aarh. 
fremkom  paraffin  og  parafflnoljer,  og  steuoljen  (petroleum) 
skabte  efter  1859  almindelig  god  b.  i  hjemmene.  L.am- 
perne  forbedredes,  den  moderne  «lyshunger»  begyndte, 
gasverkerne  maatte  stadig  forbedre  gasens  lysevne.  Efter 
1880  trængte  elektriciteten  frem  og  syntes  at  skulle  seire 
overalt.  Da  kom  Auer-lyset  1891  og  acetylenlyset  1894. 
Dette  sidste  spiller  kun  liden  rolle,  elektricitet  og  Auer- 
lys  udvikler  sig  i  hidsig  konkurrance  og  synes  at  be- 
herske fremtidens  belysningsteknik. 


bouillon  -  ®  Bouiiion  r  -  @ 

beef-tea  —  ®  Iiouillon,  consommé  m. 

bouillon  (D  m,  boble;  kog- 
(nlng) :  bouillon ;    puf  (paa  kjoler). 

bouillonner  ®  koge,  boble; 
sætte  puf  paa  (tøl). 

boulale  ©  r.  birkelund. 

boulanger  (?)  m,  bager.  Vb 
båge,  elte. 

boulangerie  ®  r,  bngeri. 


\  f,  kugle:  hoved:  kup- 


bonle  I 
pel. 

bouleau  ®  m.  birk. 

bOUledOgue  ®  m,  bulbldcr. 

boalet  (f)  m,  kanonlKugle :  kodo. 

bonlette  ®  r.    (ilden)    kugir: 
bolle :  (pl)  dumheder. 

boulevard    ®    m.      boH-crk: 

boulevard. 
bouleverser  ®  ^-ende   op  o^ 


841 


Belz— Benares 


842 


Nedenfor  gives  en  samlet  fremstilling  af  belysnings- 
arternes  nuværende  økonomiske  og  sanitære  standpunkt 
varme-  og  kulsyreudvikling)  med  de  anførte  priser  og 
varmeevner  som  grundlag.  Omregning  til  andre  priser 
vil  da  være  let.  Forøvrigt  henvises  til  specialartiklerne 
for  de  enkelte  belysningsarter. 

,    Gram    1     « 
Ivstime.        lystime.i  Hefiier-  IwiV^f" 


Belysningsart. 


Stearinlys 

Stenkulgas:  Snitbr. 

—  Argandbr.    .  . 

—  Regenerativbr. 

—  Alm.  Auerbr. 

—  Invertbrænder 

—  (.Redsle  presgas] 
Luftgas:  Auer-br. 
Acetylen :  Aabne  blus 

—  Auer-brænder 
Petroleum:  Alm.br. 

—  Stueglødebr.  . 

—  Store  glødebr. 
Spiritusglødelys .  , 
Hektr.  kultrådlampe 
Xernst- lampe  .  .  . 
(Kmiumlampe .  .  . 
Tantallampe .... 
(Hramlampe .... 
Zirkonlampe  .  .  . 
Wolframlampe    .  . 

Baelys' 

Flammekulbuelys  * 

'  Sfærisk  lysstyrke 


8.0  gr. 
10.0  liter 
8.0     > 
3.0     > 
1.5     > 
1.0     > 
0.6     > 
2.0     > 
0.7     » 
0.2     > 
2.5-4.0  gr. 
0.8-1.0  » 
I      0.25        > 
1.5  > 

3    Watt 
1.5 
1.5 
1.7 

ca.  1.0 
;  »  1.0 

I      1.0 
I      0.23 


75 
50 

40 


!ca.23      I 
10.4  I 
8.3  < 


1160 
160 
128 


15 

3.1 

48 

7.5 

1.5 

24 

5.0 

1.0 

16 

3.0 

0.6 

10 

6.0 

1.5 

44 

9.0 

2.8 

98 

2.6 

0.8 

28 

30-48 

7  5-12.0 

50-80 

9.6-12 

2.4-3 

10-20 

3 

0.75 

5 

10.7 

2.9 

128 

2.6 

0 

105 

1.3 

0 

52 

1.3 

0 

52 

1.4 

0 

59 

1.1 

0 

42 

0.8 

0 

35 

0.8 

0 

35 

0.8 

Spor 

35 

0.2 

» 

7 

de  øvrige  middelhorizonlal. 
I  m.^  stenkulgas  =  5  000  kal.     1  m.*  acetylen  =13  000 
bl.  1  m.'  luftgas  =  3  000  kal.    1  kg.  petroleum  =  12  000 
kal.   1  kg.  stearin  =  9  300  kal.    1  kg.  spiritus  100  pct.  = 


'4)00  kal.    1  kilowatt-time  =  864  kal. 


Knl.pr.øre 


Belysningsgas      15  øre  pr.  kubikmeter 315 

Kogegas 

Acetylen 

Luftgas 

Petroleum 

Stearin  ■  lys) 

Spiritus 

Eleklricitet 


10 
140 
22 
20 
145 
63 
35 


471 

90 

134 


kilogram 600 

— >—      64 

liter  100  pct.  =  ca.  750  gr.     88 

kilowatt-time 25 

Belz,  by  i  Frankrige,  depart.  Morbihan,  25  km.  ø.s.ø.  f. 
Lorient  ved  Etelbugt.     Ca.  3000  indb.     Stenbrud. 

Belzdni,  Giovanni  Battista  (1778—1823),  ital. 
reisende  og  oldforsker,  kom  efter  en  bevæget,  eventyrlig 
ungdom  i  1815  til  Ægypten,  hvor  han  for  engelske 
penge  foretog  omfattende  forskningsreiser,  undersøgte 
for  første  gang  vigtige  historiske  mindesmerker  og  gjorde 
Høe  fund,  nu  i  British  museum,  London. 

Belegge,  l.  Fastgjøre  et  taljereb  el.  sytaug  saaledes, 
at  det  ikke  gaar  op  efter  at  være  stivhalet.  2.  Takle 
tampen,  enden  af  et  tang  ved  en  surring  af  tyndt  garn, 
»a  at  tauget  ikke  trevler  sig  op.  Se  Takle.  3.  For- 
teie en  baad. 


bonlinø— bonrgeois 

Bem,  J6zef  (1791—1850),  polsk  general,  deltog  som 
ganske  ung  i  Danzigs  forsvar  og  traadte  1815  i  polsk 
statstjeneste,  som  han  dog  1825  opgav  af  uationale  og 
personlige  grunde.  I  oprøret  1830—31  avancerede  han  til 
general.  116  aar  flakkede  han  planløst  om,  til  Wiener- 
oprøret  1848  brød  ud.  Da  det  var  kvalt,  viede  han  Ungarns 
sag  sin  klinge  og  vandt  flere  seire  over  østerrigerne,  men 
nederlagene  ved  Scliåssburg  og  Temesvar  (juli — aug.  1849) 
afgjorde  oprørets  skjæbne.  B.  flygtede  til  Tyrkiet,  hvor 
han  ansattes  i  hæren  og  gik  over  til  muhammedanismen. 
Død  i  Haleb.  B.  var  en  fuldblods  polak,  urolig  og 
glødende,  hvem  det  var  en  pligt  at  kjæmpe  for  frihedens 
sag  overalt. 

Be'mbo,  Pietro  (1470—1547),  ital.digter,  historiker 
og  filolog,  der  viede  «sin  ungdom  til  elskov,  sin  mand- 
dom  til  muserne,  sin  alderdom  til  religionen»,  opholdt 
sig  ved  forskjellige  ital.  hoffer,  indtil  han  1539  slog  sig 
ned  i  Rom,  hvor  han  blev  kardinal.  Hans  skrifter 
(«Historiæ  Venetæ»,  tProse»,  t Lettere»,  cRime»  o.  a.) 
vidner  om  smag  og  talent,  men  savner  originalitet. 

Bembrldge  [bémbridi]^  eng.  havn  paa  øen  Wight.  Ca. 
1 000  indb.     Postkontor,  telegrafstation,  jernbanestation. 

Bemmel,  Eugene  van,  baron  (1824—80),  belgisk 
forfatter  og  litteraturhistoriker,  fra  1849  professor  i  fr. 
litteraturhistorie  ved  universitetet  i  BrOssel.  Udgav  for- 
uden  mange  andre  verker  «Patria  Belgica». 

Ben  (hebr.),  arab.  ibn,  søn;  føies,  sammen  med  fade- 
rens navn,  til  personnavne  for  nærmere  at  betegne  ved- 
kommende; svarer  altsaa  formelt  til  vore  navne  paa  -sen. 
F.  eks.  Azarjah  b.  Nathan,  A.  søn  af  N.  (cA.  Nathansen»). 

Ben,  i  de  keltiske  høiskottcrs  og  irers  sprog,  bjerg- 
top;  f.  eks.  Ben  Nevis;  i  f  r.  pen  i  Apenninerne. 

Ben  er  dels  betegnelse  for  b.-v  æ  v,  dels  for  knokler, 
dels  for  lemmer  (se  disse  art.). 

Benaadning,  eftergivelse  el.  formildelse  af  idømt  el. 
vedtaget  straf,  meddelt  af  kongen  i  statsraad  (grl.s  §  20). 
I  rigsretssager  kan  alene  livstftraf  eftergives  ved  b.  Ingen 
er  pligtig  at  modtage  b.  Ved  b.  kan  alene  straffe  og 
tillægsstraffe  eftergives  el.  formildes,  derimod  ikke  andre 
følger  af  dommen  (sagsomkostninger,  erstatning  til  den 
fornærmede,  mortiflkation  o.  s.  v.).  I  hvillcen  udstræk- 
ning  b.  kan  gjøres  afhængig  af  betingelser,  er  tvilsomt; 
sikkert  er,  at  ved  b.  kan  istedetfor  den  idømte  sættes 
andre  i  den  borgerlige  straffelov  hjemlede  straffe,  ogsaa 
betinget  straf. 

Benares,  by  i  Forindien,  paa  den  nordre  bred  af  Ganges, 
203  095  indb.  (1901),  'A  hinduer,  ^/a  muhammedanere 
og  ca.  1 000  kristne.  B.  er  fra  de  ældste  tider  midt- 
punktet for  brahmansk  lærdom,  er  binduernes  helligste 
by  og  mest  berømte  valfartssted.  Hid  kommer  hinduiske 
pilgrimme  fra  alle  kanter  for  at  vaske  sig  i  det  hellige 
vand  fra  Ganges  eller  for  at  dø  ved  den  liellige  elv.  I 
gadernc  færdes  der  en  mængde  tiggere,  fakirer  og  hellige 
okser.  Der  findes  over  1  400  hindutempler  og  272  mo- 
skeer. Naar  undtages  den  engelske  bydel,  er  imidlertid 
byen  styg  med  elendige  huse  og  skidne  gader.  B.  har 
temmelig  stor  industri,  der  fabrikeres  silkevarer,  sjaler, 
guid-  og  sølvsager  etc.  Der  er  livlig  dampskibstrafik 
paa  elven,  og  flere  jernbanelinjer  krydser  hverandre  i 
byen.  —  B.  er  hovedstad  i  en  division  af  samme 
navn,    26  971    km.'    med    5  032  502    indb.   (1901),    mest 


n«I  paa;  forslyTTv.  omstyrte; 
bringe  od  af  fatning. 

boBline  ®  r.  boline. 

boalingrla  ®  ro,  grmplmi. 

boolon  ff)  m,  bolt,  nagle. 

boBlot  (A  trlTvIig.     m,  tykaak. 

boiiaee@qninge.  fare:  dandre; 
<*omincre:  prale,  lyre;  hop.  spring; 
<lank;  skryd,  lø^. 

toaad  @  gnenæ;  hop.  apring; 


begriense ;  hoppe,  springe,  b.  f6r 
bestemt  til  (et  sted). 

bonndary  @  gnense. 

bonnty  @  gavmildlted;  gave; 
pnerale;  hvervepenge. 

bonqnet  ®  m,  buket;  (vinens) 
boaquet;  busk,  dusk;  blomsten  af 


nqnetin  ®  m,  stenbuk. 


bonqnin    (7)    m,    mundstykke; 
gammel  buk;  gammel  bog. 
bouquinerfe  ®  r.    aniikvar- 
liandel. 

inquiniste   ®   m,   antikvar- 
boghandler. 

bonrbe  ®  r,  dynd,  morads. 
bourbier  ®  m.    morads,    pøl ; 
slem  sag,  stilling. 


bourdalon  ®  m,  hattesnor. 

bourde  ®  f.  løgn ;  laOstiver. 

bonrdon  ®  m,  pilgrimsstav; 
bønnestage ;  basstrcng ;  stor  klokke; 
hamle. 

bourdonner  ®  summe,  brum- 
me; snurre;  kime. 

bourg  ®  m.  Hekke. 

bonrgeols.(g  m,  borger;  prln- 
cipnl,  mester.    A4J  borgerlig. 


bonrgeoisle— bonsilUge 


843 


Benave^nte— Be'nda 


844 


Benares:    Manikarnikn  Ghnt. 

hinduer.  Landet  er  gjennemstrømmet  af  Ganges,  er 
fladt  og  frugtbart. 

Benave'nte,  Jacinto  (1866—),  sp.  forfatter,  meget 
produktiv  og  begavet  dramatiker,  fin  psykolog,  spirituel, 
moderne.  Hans  mest  berømte  stykker  er  «Gente  conoctda», 
«Lagobemadora»,  «Amordeamar«  og  «Alma  triumfante». 

Benbecula,  ø  paa  nordvestsiden  af  Skotland,  ydre 
række  af  Hebriderne,  65  km.'  med  1  600  væsentlig  gæ- 
liske indb.  I  0.  bjergfuld  og  sandet  i  v.  frugtbar;  flere 
fiskerige  sjøer,  god  havn  paa  østsiden  (Loch  Uskavagh). 
Fiskeri  og  tilberedning  af  tangaske. 

Benbetændelse,  ostitig.  1.  Den  a  ku  te  b.  kan  op- 
staa  ved  læsion  af  ben  med  tilkommende  infektion  med 
betændelsesvækkende  bakterier,  f.  eks.  ved  aabent  ben- 
brud,  eller  derved  at  en  betændelse  f.  eks.  om  en  tand 
eller  i  et  lcd  forplanter  sig  over  paa  benet;  eller  b. 
kan  repræsentere  en  komplikation  ved  en  infektions- 
sygdom,  f.  eks.  tyfus.  Den  farligste  form  af  b.  op- 
træder  som  en  akut,  infektiøs  sygdom,  ofte  uden  kjendt 
udgangspunkt.  Den  angriber  som  regel  benmarven  i 
nærheden  af  epifyselinjernc  (se  Menneskets  ana- 
tomi) og  kaldes  osteomyelitis  acuia.  Sygdommen,  der 
hyppigst  optræder  pludselig  hos  børn  og  unge  menne- 
sker, medfører  ofte  døden,  eller  den  giver  anledning 
til  hendøen  og  udstøden  gjennem  materiedannelse  af 
større  eller  mindre  stykker  af  benet  (sekvester).  Den 
kroniske  b.  har  hyppigst  sin  aarsag  i  tuberkulose  og 
syfilis  og  ytrer  sig  derved,  at  benvævet  afdør,  samtidig 
med  at  der  optræder  sygelige  nydannelser  i  samme. 
2.  Hos  husdyrene  optræder  den  akute  b.  med  materie- 
dannelse og  afdøeu  af  benet  under  lignende  forhold 
som  hos  menneskene.  Den  farlige  osteomyelitis  acuta 
kjendes  dog  ikke  (er  kun  seet  hos  aber);  derimod  er 
aktinomykose  og  tuberkulose  hyppige  lidelser  i  knok- 
lerne  hos  husdyrene. 

Benblødhed,  se  Engelsk  syge  og  Osteomalaci. 

Benbrud  (fracturaj  opstaar  i  regelen  ved  vold  uden- 
fra  (fald,  spring,  stød  o.  s.  v.).  Vi  skjelner  mellem 
almindelige  (simple)  og  aabne  (komplicerede)  b.  Ved 
de  simple   b.  er   to    eller   flere    benstykker    bragt    ud 


af  sin  normale  sammenhæng  og  stilling,  men  huden 
holder;  ved  de  komplicerede  b.  er  der  læsion  af 
huden,  enten  ved  indvirkning  af  den  saarende  kraft 
(f.  eks.  en  kugle),  eller  ved  at  de  spidse  benender  inden- 
fra  har  gjennemboret  huden.  Herved  bliver  der  en  mulig- 
hed  for  infektion,  hvorved  der  kan  opstaa  meget  farlige 
tilstande.    Et  b.  kjendes  paa,  at  der  er  en  synlig  bøining 


BcMibrud:  Aabeut  (kompliceret)  benbrud. 

og  forkortelse  af  lemmet,  en  unaturlig  bevægelighed  paa 
brudstedet.  Ved  forsøg  paa  bevægelse  føles  en  haard 
skraben  («krepitation»),  og  der  kommer  heftige  smerter 
paa  brudstedet.  —  B.  heler  ved,  at  der  ved  bruden dernc 
danner  sig  ny  bensubstans  (callus).  I  regelen  varer  det 
3 — 6  uger,  inden  der  kommer  fasthed,  og  ofte  meget 
længere,  inden  der  kommer  fuld  førlighed  af  det  brukne 


Benbrud:   Brud  af  spon>en. 

ben.  Hyppigst  brækkes  spolbenet  i  nærheden  af  haand- 
leddet,  dernæst  legbenet  i  nærheden  af  foden  eller  noget 
høiere  oppe  paa  benet.  —  B.  behandles  ved  at  bringe 
vedk.  ben  i  den  naturlige  stilling  og  ved  skinner  og  bind 
(gips)  at  holde  dem  i  denne.  Senere  gives  massage,  under- 
tiden,  hvor  forskyvningen  er  ringe,    gives  denne  straks. 

BenckendorfT,  se  Benkendorf. 

Bencoolen,  se  Bengkoelen. 

Benczur  [bensur],  Julius  (1844—),  ung.  maler, 
uddannet  i  Munchen  som  elev  af  Piloty,  hvis  skole  han 
fortsætter  paa  en  karakteristisk,  baade  glimrende  og 
overfladisk  maade.  Mest  bekjendt  er  han  blevet  ved 
sine  virtuosmæssige,  lidt  frivole  rokokobilleder. 

Be'nda,  Franz  (1709—86),  fra  Bohmen,  betydelig 
violin virtuos,  koncertmester  hos  Fredrik  II  af  Preussen, 


bonrgeoisie  (7)  r.  bon{ersknb. 

-stand. 

bourgeon  (D  m,  knop:  flli|)ens. 

bourgeonner  (fj  knoppes :  slaa 
ud. 

bourgeron  (f)  m,  inrbeids^bluse. 

bourrade  (d  r.  stød  i  siden. 
bourrasque  (f)  f,  (vind)stød; 
anrald;  overhnIin({. 


bourre  ©  r.  uld(hnar);  f\-ld: 
forladning. 

bourreau  (fj  m,  iiøddei :  plage- 

aand. 

bourrée(?)r,  risknipiie;  vagtH- 
Jagt ;  bondcdans. 

DOurrelet  (f)  m.  hivrekrnns, 
-pude ;  faldhot ;  udstoppet  list ; 
fold,  pose,  (strømpe «aul;  bajonet- 
ring. 


bourrelier   (f)  m.    sadelmager. 
bourre  r   ®   (ud  stoppe;    sa>tle 
forladning  i :  knubse. 

bourriche  (f)  r,  kun-. 

bourrique  (?)   r.    hunn>8el;    fte. 

bourru  (?)  ujevn;  ulden.  haaret ; 
ugiirrct ;  gnetten,      ni,  brumbasse. 

DOurse  (fj  r,  (pengepung:  fri- 
plads,  stipendium ;  børs ;  haarpung ; 
kaningarn. 


bourslcoter  (D  jobbe. 

boursier  ®  m,  fHelev;  sti- 
pendiat; børsmand,  -spekulant. 

boursouflage  (?)  m,   bombast. 

bonrsouflé^  oppustet,  ho\-en ; 
svulstig. 

bousculer  (^  pufTe;  vende  op 


og  ned  paa. 
bouslllage 

makverk. 


m,     lerklining: 


845 


Bendeke— Benedlctsson 


846 


addannede  en  række  dygtige  elever  og  efterlod  mange 
afholdte  kompositioner,  væsentlig  soloarbeider,  og  studie- 
verker  for  violin.  —  En  nær  slegtning,  Georg  B.  (1721  — 
95.  kapelmester  i  Gotha,  senere  musikdirektør  i  Ham- 
burg, vandt  særlig  opmerksomhed  som  skaber  af  de 
første  tyske  melodramaer,  «Ariadne»,  cMedea»  m.  fl. 

Bendeke,  Claus  (1763—1828),  eidsvoldsmand,  mødte 
paa  rigsforsamlingen  1814  som  Iste  repræsentant  for 
Hedemarkens  amt,  hvor  han  da  var  amtmand.  B.  ud- 
nævntes  1816  til  assessor  i  Kristiansands  stiftsoverret, 
hvor  han  1823  blev  justitiarius. 

Bendemann,  Eduard  Jul.  Friedr.  (1811—89), 
t.  maler,  blev  sin  lærer  W.  v.  Schadows  efterfølger  som 
direktør  for  akademiet  i  Dfisseldorf,  hvor  han  nød  stor 
anseelse  for  sine  religiøse  og  historiske  billeder.  Be- 
kjendte  er  ogsaa  hans  fresker  i  slottet  i  Dresden. 

Bender,  Wilhelm  Friedrich  (1845— 1901),  t.  teo- 
log og  filosof,  blev  1876  professor  i  teologi  i  Bonn.  Da 
hans  tale  ved  reformationsfesten  i  1883,  «Reformation 
and  Kirchentum>,  vakte  anstød  i  kirkelige  kredse,  for- 
lod  han  det  teologiske  fakultet  og  overtog  et  filosoflsk 
professorat.  Hans  betydeligste  skrift  er  <Das  Weseu 
der  Religion  und  die  Grundgesetze  der  Kirclienbildung» 
A  opl.  Bonn  1888). 

Bender,  by  i  sydvestlige  Rusland,  guvernemcnt  Bess- 
irabien,  kreds  Bender,  ved  elven  Dnjestr,  sterk  fæstning, 
ca.  40000  indb.,  hvoraf  mange  jøder.  Teglverker;  handel 
med  træ,  kvæg,  korn.  Belgendt  ved  Karl  XI  Ts  ophold 
1709—11  (Karl  XU  hoede  egentlig  i  en  nærliggende 
landsby  Warnitza);  russisk  1812. 

Bender  Abbas,  by  i  det  sydlige  Persien  ved  den 
Persiske  bugt  (paa  nord-siden  af  Horrausstrædet),  ca. 
(000  indb.,  mest  arabere;  god  havn,  dampskibsforbin- 
delse  med  Indien,  Busjer  (Abusjer)  og  Basra,  handel  med 
indiske  og  persiske  varer.  Havde  før  større  betydning 
«nd  nu  (veie   til  Kirman  og  Sjiras  i  det  indre  Persien). 

Bender  Eregll,  se  Er  egl  i. 

Bendlgo  (før  Sandhurst),  by  i  Australien,  staten  Victoria, 
DV,  for  Melbourne,  31020  indb.  (1901).  I  nærheden  rige 
guldgraber  (produktion  1900:  209  614  unzer),  bryggerier 
og  jemstøberier.  Her  er  en  katolsk  biskop,  mange  kir- 
ker, skoler,  hospital  og  botanisk  have. 

Be^ndln»  by  i  vestlige  Rusland,  guvernement  Piotrkov 
(fer  polsk),  nær  Galizien  og  Schlesien,  9  200  indb.  (over 
halvparten  jøder),  zinkgruber,  kromfabrik. 

BendUen,  Bendix  Edvard  Reutz  (1838—),  be- 
styrer af  Tanks  skole  i  Bergen,  har  i  en  række  af  aar  været 
knyttet  til  de  historisk- videnskabelige  institutioner  i  sin 
fødeby  Bergen,  hvis  lokalhistorie  han  indgaaende  har  stu- 
derel;  desuden  forf.  af  talrige  antikvariske  af  handlinger. 

Bendixson,  Ivar  Otto  (1861—),  sv.  matematiker, 
fra  1900  prof.  ved  den  tekniske  høiskole  i  Stockholm. 
Haos  vigtigste  matematiske  arbeider  angaar  punkt- 
niængder  og  differentialligninger. 

Bendl,  Karel  (1838—97),  musikdirektør  i  Prag, 
nyder  i  Bohmen  megen  anseelse,  særlig  som  komponist 
af  talrige  cechiske  nationale  operaer,  sange,  kristelige 
konerker,  kammermusik. 

Bendorf,  by  i  Preussen,  kredsen  Koblenz.  5  974  indb. 
;1905;.    Berg>'erker,  betydelig  industri. 

Bendz.     l.    Henrik   Carl   Bang  B.  (1806—82),  d. 


boussole— bow 

anatom,  virkede  som  læge,  indtil  han  1837  blev  lærer 
ved  veterinærskolen  i  anatomi  og  fysiologi,  hvilke  fag 
han  allerede  tidlig  havde  viet  sin  interesse  og  bl.  a. 
studeret  under  en  2-aarig  udenlandsreise.  B.  var  en 
fremragende  lærer,  og  hans  store  cHaandbog  i  hus- 
pattedyrenes alm.  og  fysiologiske  qnatomi»,  der  udkom 
i  5  tykke  bind,  var  et  for  sin  tid  banebrydende  verk. 
2.  Jacob  Christian  Bang  B.  (1802—58),  broder  af 
ovennævnte,  er  bekjendt  for  sine  studier  over  den 
ægyptiske  øiensygdom.  3.  Wilhelm  Ferdinand  B. 
(1804 — 32),  d.  maler,  broder  af  ovenst.,  har  efterladt  sig 
endel  portræter,  flere  genrebilleder  og  nogle  landskaber. 

Bene  (lat.),  godt,  vel. 

Béneeke,  Georg  Friedrich  (1762—1844),  t.  ger- 
manist, blev  1814  prof.  i  GOttingen.  og  udfoldede  en  om- 
fattende virksomhed.  Foruden  talrige  udgaver  af  gam- 
meltyske  tekster  har  han  bl.  a.  udgivet  c  Beitrage  zur 
Kentnis  der  altdeutschen  Sprache  und  Litteratur»  og 
paabegyndt  c Mittelhochdeutsches  WOrterbuch»,  afsluttet 
af  W.  Mailer  og  Zarncke. 

Bénedek,  Ludwig  von  (1804—81)  østerr.  ge- 
neral. Efler  at  have  undertrykt  et  oprør  i  Galizien 
deltog  han  i  krigen  mod  Piemont,  udmerkedc  sig  ved 
Nåvara;  1849  Igæmpede  han  mod  ungarerne,  1859  ud- 
merkede  han  sig  i  slaget  ved  Solferino  og  blev  udnævnt 
til  feltmarskalk.  1866  blev  han  stillet  i  spidsen  for 
hæren  i  B6hmen  og  Måhren,  men  skuffede  her  den 
tillid,  man  havde  til  hans  fcltherreevner.  Man  gav 
hans  mangel  paa  initiativ  skylden  for  nederlagene  ved 
Sadowa;  han  blev  stillet  for  en  krigsret,  men  sagen 
mod  ham  blev  hævet  paa  keiserens  forlangende.  B.  fik 
dog  sin  afsked  og  tog  bolig  i  Gratz. 

Benéden.  1.  Pierre  Joseph  van  B.  (1809-94), 
belg.  zoolog.  Har  skrevet  om  hvirveldyr,  f.  eks.  om 
hvaler,  men  har  dog  givet  sig  mest  af  med  lavere  dyr 
og  navnlig  studeret  indvoldsormencs  biologi  og  udvik- 
lingshistorie.  2.  Edouard  van  B.  (1846—),  søn  af 
ovenst ,  berømt  embryolog,  prof.  i  zoologi  og  sammen- 
lign, anatomi  i  Liége. 

Benede^ttl,  Vincent  de  (1817—1900),  fr.  diplomat. 
1864  gesandt  i  Berlin.  Forhandlede  i  juli  1870  i  Ems 
med  kong  Wilhelm  1  om  den  hohcnzollerske  tronkandi- 
datur  i  Spanien,  der  blev  den  umiddelbare  anledning 
til  den  fransk-tyske  krig.  Udgav  1871  tMa  mission  en 
Prusse»  og  1895  cEssais  diplomatiques». 

Be'nedlct,  Sir  Julius  (1804—85),  t.  komponist, 
elev  af  Weber  og  Hummel,  fik  sit  egentlige  hjem  i  Eng- 
land, hvor  han  som  pianovirtuos,  komponist  af  flere 
operaer,  kantater,  symfonier  og  leder  af  de  populære 
mandagskoncerter  spillede  en  meget  fremtrædende  rolle 
i  Londons  musikliv  og  opnaaede  de  høieste  udmerkelser. 
Han  gjorde  ogsaa  mange  koncertreiser  med  andre  be- 
rømte kunstnere  soh^  Jenny  Lind,  Malibran,  Bériot. 

Benedlctsson,  Victoria  Maria,  f. Bruzelius(1850— 
88),  sv.  forfatterinde,  har  under  navnet  Ernst  Ahlgren 
skrevet  en  række  noveller  og  fortællinger  med  motiv 
fra  Skåne,  hvori  hun  viser  en  betydelig  iagttagelsesevne 
og  et  skarpt  blik  for  psykologiske  eiendommeligheder. 
Hendes  fremstilling  er  heldig,  ofte  med  udpræget  hu- 
moristisk sans.  Af  noveller  kan  nævnes  samlingerne 
cFråu   Skåne»,    «Folklif  och   små   bcråttelser»,   ligesom 


bOQUole  ®  f,  kompas. 

boat  i^  vending;  dvst,  tbaske>- 
^f    to  boat  Ohip  gon  baut. 

"Oot  ®  ra,  ende;  spids;  dop- 
^*.  Ittp:  stamp. 

bostade ig  r.  grille:  spydigiicd. 

bonte  fl  r.  tande;  kortseske. 
boate-å-port®m.  Iiavnefoged. 
boutefev    (?)    m,     luntestang: 

nwliner. 


bonteille  ®  f,  flaske. 
bouterolleØr,  dopsko;  nøgle- 
Indsnit. 

boute-selle  (?)  r.  signal  til  op- 

sadling. 

boutique  ®r,  butik;  verksted; 
(kram-,  flske-)klste;  knivskede. 

bolltoir®m,  trjne;  virk^em: 
pudsekniv.  COup  (m)  de  b.  spy- 
dighed. 


bonton  ®  m.knop:  filipens;  knap; 
tiaandtag:  dop:  knude;    slgtekom. 

boutonner  ®  knoppes;  slan 
ud;  knappe. 

bontonnerie  ©  f.  knapfabrika- 
tion,  -handel. 

boutonniére  (f)  f,  knaphul. 

bouture®r.  nnlskud:  stikling. 

bouveau,  bonveiet,  bouvil- 
lon  ©  m,  oksekalv. 


bon  vier  (f)  m,  kva?gdriver; 
fjøsmand. 

bonvreuil  ®  ra.  dompap. 

bovenbramseil  —  ®  Ober^ 
bramsegel  n  —  @  royal  —  (^  ca- 
catois  m. 

bovine  ©  &  (F)  kvæg-. 

bow  (e)  beie  (sig);  bukke;  buk: 
baug;  bue;  los  sløife.  bowllne 
boline. 


bowels— brao« 


847 


Benedikt— Benéke 


848 


hun  forfattede  et  par  større  romaner,  cPengar»  og  cFru 
Marianne».  Hun  endte  selv  sine  dage  i  Kjøbenhavn. 
Efter  hendes  død  har  Axel  Lundegård  udgivet  hen- 
des litterære  efterladenskab,  deriblandt  den  interessante 
tSjålf biografi»,  udarbeidet  paa  grundlag  af  hendes  breve 
og  optegnelser. 

Benedikt  er  navnet  paa  14  paver.  B.  I,  574—78. 
B.  II,  683—85.  B.  Ill,  855—58.  B.  IV,  900—03. 
B.  V,  964.  R  VI,  972—74.  B.  VII,  974—83.  B.  VIII, 
1012 — 24,  hed  opr.  Teofylakt,  søn  af  greven  af  Tuscu- 
lum.  1014  kronede  han  Henrik  II  i  Rom.  Kort  efter 
afholdtes  eu  synode,  som  indskjærpede  forskjellige  re- 
former. 1016  tilføiede  han  araberne  et  afgjørende 
nederlag.  1022  deltog  han  med  Henrik  II  i  synoden  i 
Pavia,  som  bl.  a.  forbød  presterne  egteskab.  —  B.  IX, 
1033—48,  brodersøn  af  B.  VIII,  blev  ved  sin  faders 
anstrengelser  og  penge  10  aar  gammel  valgt  til  pave. 
Han  førte  et  saa  skamløst  liv,  at  romerne  1044  forjog 
ham  og  valgte  en  mod  pave,  Sil  vester  III.  Vistnok  be- 
seirede B.  IX  denne,  men  fandt  det  dog  klogest  at  ned- 
lægge  sit  embede  og  solgte  pavestolen  for  omtr.  1000 
pund  sølv  til  Johan  Gratian  (Gregor  VI).  Paa  synoden 
i  Sutri  1046  lod  Henrik  III  alle  tre  paver  afsætte.  — 
B.  X,  1058—59.  B.  XI,  1303—04.  B.  XII,  1334—42,  hed 
opr.  Jacques  Fournier,  f.  i  Languedoc.  Han  blev  cister- 
ciensermunk,  senere  biskop  og  kardinal.  Som  pave 
residerede  han  i  Avignon.  Han  indførte  strengere  tugt 
i  kirke  og  klostre.  Det  lykkedes  ham  ikke  at  slutte 
forlig  med  den  tyske  keiser  Ludvig  IV,  tildels  paa 
grund  af  sin  afhængighed  af  den  franske  konge 
Filip  VI.  —  B.  XIII,  1394—1417,  blev  afsat  af  kirke- 
mødeme  i  Pisa  og  Konstanz  og  betragtes  af  romer- 
kirken  som  skismatiker;  derfor  bærer  ogsaa  en  anden 
pave  navnet  B.  XIII,  1724—30.  —  B.  XIV,  1740—58, 
hed  opr.  Prosper  Laurentius  Lambertini.  Han  viste  sig 
som  en  dygtig  og  forhandlingsvenlig  diplomat.  Hans 
mildhed  vakte  navnlig  jesuiternes  mishag,  som  yderlfgere 
fortørnedes,  da  han  fordømte  deres  missionspraksis. 
1750  af  holdt  han  under  stor  tilstrømning  af  pilgrimme 
et  jubelaar  i  Rom.  Han  interesserede  sig  meget  for 
viden skabelige  studier  og  har  udgivet  betydelige  kirke- 
historiske arbeider. 

Benedikt  fra  Nursia,  munkefader,  f.  i  slutningen 
af  5  aarh.,  følte  tidlig  lede  ved  verdenslivet  og  søgte, 
kun  ledsaget  af  sin  amme,  ud  i  bjergene  for  at  leve 
som  eneboer.  Snart  skilte  han  sig  fra  hende  og  levede 
derefter  tre  aar  alene  i  en  grotte  i  nærheden  af  Lubiaco. 
Efterhaanden  samlede  mange  disciple  sig  om  ham,  saa  at 
han  kunde  grunde  12  smaa  klostre,  hvert  med  12  munke. 
Omtrent  529  grundcde  han  det  berømte  kloster  paa 
Monte- Cassino,  der  betragtes  som  Benediktinerordenens 
moderkloster.  Her  gav  han  sin  navnkundige  munkeregel. 
Hans  dødsaar  kan  ikke  bestemt  angives.  Hans  søster 
Scholastica  var  ligeledes  en  berømt  helgeninde.  Pave 
Gregor  den  stores  levnetsskildring  af  ham  er  den  vig- 
tigste  kilde  til  hans  liv. 

Benediktinerlikør,  berømt  likør,  der  tidligere  bare 
fabrikeredes  i  benediktinerklosteret  i  Fécamp  (i  fransk 
depart.  Nedre  Seine). 

Benediktinerordenen,  den  mest  udbredtc  munke- 
orden  i  Vesten,   er   stiftet  af  ovennævnte   Benedikt  fra 


Nursia  og  følger  hans  regel.  Efter  en  grundig  prøvelse 
og  et  etaarigt  noviciat  maa  munken  aflægge  løftet  om 
fattigdom,  cølibat,  blivende  ophold  i  klosteret  og  ube- 
tinget lydighed  mod  abbeden  og  regelen.  Abbeden  har 
absolut  magt,  selv  om  han  i  vigtige  spørsmaal  kan  iod- 
hente  brødrenes  raad.  Forøvrigt  ud  merker  regelen  sig 
ved  sit  forstandige  maadehold.  Munkenes  dag  er  nøiagtig 
delt  mellem  andagtsøvelser,  legemligt  arbeide  og  stadier. 
Benediktinerne  har  indlagt  sig  store  fortjenester  af  mis- 
sionen  og  bredte  sig  snart  over  hele  Europa.  Senere 
indtraadte  forfaldsperioder,  som  forskjellige  reformationer 
søgte  at  raade  bod  paa.  Ogsaa  af  videnskaben  har 
B.  indlagt  sig  store  fortjenester.  Ordenen  kom  til  Dan- 
mark med  Ansgar  og  fik  mange  klostre.  Angaaende  B.s 
virksomhed  i  Norge  se  Bakke  nonnekloster  og 
M  u  n  k  e  1  i  v. 

Benedikfinertidsel  (onicus  benedidus),  sydeuropæisk. 
vestasiatisk  kurvblomstret  plante  af  tidselgruppcn,  der 
bruges  til  fremstilling  af  bitre  essenser. 

Benediktidn,  velsignelse,  betegner  i  romerkirken  den 
høitidelige  bøn  om  og  tildelelse  af  Guds  velsignelse  til 
mennesker,  som  skal  indvies  til  særlige  livsforhold,  eller 
helligelse  af  de  gjenstande,  som  skal  benyttes  til  guds- 
tjenestlig  brug.  Tre  gange  om  aaret,  skjærtorsdag, 
paaskedag  og  Kristi  himmelfartsdag,  giver  paven  b.  til 
alle  (urbi  et  orbi), 

Benedix,  Ro  deri  ch  (1811— 73X  t.  forfatter,  skue- 
spiller, teaterdirektør,  vandt  stor  popularitet  med  sine 
mange  lystspil,  der  har  sin  styrke  i  situationskomik  og 
sikker  teatereffekt,  men  forøvrigt  ikke  naar  høit:  «Dok- 
tor Wespe»,  «Das  Gef&ngnis»,  «Der  Vetter»,  «Der  Storen- 
fried»,  «Die  zårtlichen Verwandten», « Aschenbr6del>  o. s.  v. 

Benefice,  dramatisk  forestilling  til  indtægt  for  en 
til  et  teater  eller  teaterselskab  knyttet  person  (bene- 
ficiantenX  som  oppebærer  indtægten,  helt  eller  delvis, 
af  forestillingen. 

Beneflceret  gods,  jordegods,  hvis  brug  eller  af  kast- 
ning  udgjør  en  del  af  en  embedsmands  løn.  Ved  salg 
af  det  geistligheden  beneflcerede  gods  er  dannet  oplys- 
ningsvæsenets  fond,  med  en  kapital  af  over  20  milli- 
oner kroner. 

Benef)'ciuni  (fl.  beneficia),  romerretsligt  udtryk 
for  at  betegne  visse  lem  pelser  i  den  strenge  ret,  som  i 
enkelte  forhold  tilstodes.  De  vigtigste  er  b.  inventarii. 
arvingens  ret  til  at  fragaa  gjæld  med  forbehold  af  an*, 
hvis  boet  giver  overskud,  b.  divisionis,  b.  ordinis 
(sml.  Forløfte),  b.  competentiæ,  skyldnerens  ret 
til  ved  udlæg  og  i  konkurs  at  fordre  visse  gjenstande 
undtaget  (se  hos  os  lov  29  mars  1890  og  lov  27  juli 
1896).  —  B.  bruges  ogsaa  om  bevilling  af  fri  sagførsel 
(b.  paupertatis,  b.  processus  gratuiti).  Bevil- 
ling hertil  gives  hos  os  af  justitsdepartementet  Bene- 
flceret sag,  sag,  hvori  saadan  bevilling  er  meddelt.  — 
1  middelalderens  latin  betegner  b.  lenet  i  dets  egenskab 
af  indtægtskilde  for  lensmanden;  i  modsætning  til  b 
betegnedes  den  dermed  forbundne  kreds  af  forretninger 
I  som  of  f  i  ei  um.  Tilsvarende  udtryksraaade  ogsaa  ved 
geistlige  stillinger. 

Benéke,  Friedrich  Eduard  (1798—1854),  t.  filo- 
sof, optraadte  i  filosofiens  spekulative  periode  som  tal»- 
mand  for  en  «ny  psykologi»,  erfaringspsykologien.  Llgesom 


bowela  (e)  pl.  Indvolde. 

bower  @   lysthus;    krananker. 

bowl  @  bolle;  skeblod:  pibe- 
hoved;  kugle;  rulle;  trille;  slaa 
(bold). 

Bowle  0  r.  pun&ch(eboIIc). 

bowling  @  kegle-.  cricketspll. 
bowllng-green  gnesvoid  (til 
iieglespll). 

DOWSprit  §r  bfitn^pryd. 


bowstring  ®  buestreng;  stran- 
gulere. 

box  @  buksbom;  nnke;  kasse; 
aflukke;  spiltnug;  kuskesiede;  bøs- 
sing;  øreflk.  Vb  bokse;  liegge  i 
irske,  kasse;  fike. 

boxer  ©  bokse. 

boy  (^  gut:  Jungmand. 

boyau  ^  ra,  tarm;  fele;  (pumpe)- 
slange;  gren  af  løbegrav. 


boyer  (?)  m.  transportbaad. 

boyhood  @  guttealder. 

boyish  (§)  gutteagtlg. 

boykotte  —  ®  boykottleren  — 
©  boycott  —  ®  boycotter. 

bm  —  0  brav  —  @  honest, 
worthy;  (adv)  nol  amlss  —  0 
brave,  honnéte,  bon;  (adv)  bien. 

braadyb  —  0  plouilch   tief. 


abscbassig  —  @  abrapUy  deep  - 
0  subitemenl  profond. 

braaaint  —  0  j«bxornitf  -  • 
hot-headed,  haaty  —  ®  coMriqar 
fougocux.  emporté. 

braat  se  bnending. 

braatajø  —  0  siunr»«iie  r  - 
^  sarge  —  Sjt  coop  (m)  de  mer 

brabble  @  l^aeTl ;  krangle. 

braoe  ®  støtte; 


849        Benevente— Bengalsk  sprog  og  litteratur 


850 


Herbart  hyggede  han  pædagogiske  teorier  paa  sin  psy- 
kologi. Særlig  værdifuld  er  hans  undersøgelse  af,  hvad 
sjælelige  «evner>  vil  sige,  og  hvorledes  de  udvikles. 
Hovedverker:  «Piychologische  Skizzen»  (1825—27)  og 
«Erziehungs-  und  Unterrichtslehre»  (1835—36  og  senere). 

Benevente,  by  i  det  sydøstlige  Brasilien,  p>ovins 
Espiritu  Santo,  ved  mundingen  af  elven  af  samme  navn. 
3000  indb.  God  havn.  Handel  med  sukker,  bomuld, 
mais  og  ris. 

Beneve'nto  (Benevent),  Italien.  1.  Provins  i  Kam- 
innieD,  2118  km.^  260000  indb.,  123  pr.  km.'  2.  Pro- 
Tinsens  hovedstad,  55  km.  n.ø.  f.  Neapel,  ved  Sabato  og 
Calore,  170  m.  o.  h  ,  18000  indb.  B.  er  det  gamle  Bene- 
ventum  ved  Via  Appia.  Den  til  ære  for  Trajan  i  115 
e.  Kr.  hyggede  triumfbue  hører  til  oldtidens  vakreste 
og  bedst  bevarede  mindesmerker.  B.  har  været  skue- 
pladseo  for  mange  krigsbegivenheder,  blandt  hvilke  kan 
nævnes  romernes  seier  over  Pyrrhos  275  f.  Kr.  og  kong 
Manfreds  fald  1266  e.  Kr.  I  begyndelsen  af  middel- 
alderen var  B.  et  longobardisk  hertugdømme;  derefter 
stod  det  under  paven  lige  indtil  1860,  med  undtagelse 
if  en  kort  tid  (1806— 15X  da  det  tilhørte  Talleyrand. 

Bene  vixit,  qui  bene  la'tuit,  eden  har  levet  godt, 
som  har  levet  ubemerket»,  ei  tat  af  Ovid ;  korrekt  lyder 
det:  bene  qui  latuit,  bene  vixit 

Bene^voli,  O  ra  z  i  o  (1602—72),  ital.  kapelmester,  ansat 
ved  Peterskirken  og  Vatikanet,  en  af  mnsikhistoriens 
største  mestere  i  kontrapunkt;  hyggede  endog  korverker 
for  30  stemmer  eller  12  forskjellige  4-stemmige  kor. 

Benfedt  udsmeltes  af  friske  knokler  eller  udtrækkes 
if  gamle  ben  med  benzin.  Det  er  ofte  brunligt,  inde- 
Iwlder  noget  valksæbe  og  frie  fedtsyrer;  anvendes  til 
fibrikation  af  lys  og  billigere  sæber. 

Benfey,  Theodor  (1809—81),  t. orientalist  og  sprog- 
forsker.  Af  hans  mange  forslgellige  arbeider  kan  an- 
føres «Griechisches  Wurzellexikon>  (1839—42),  tDie 
penischen  Keilinschriften»  (1847)  og  en  oversættelse  af 
Panthatantra  med  indledning  (1859). 

Benfisk  fteleosteij  har  sit  navn  af,  at  skelettet  er  for- 
benet. Hvirvleme  er  vel  udviklet  og  bærer  kraftige 
ribben.  Hvirvellegememe  er  fortil  og  hagt  il  sterkt 
odhulet.  Gjennem  hele  hvirvelsøilen  strækker  sig  en 
sammenhængende  chorda.  Under  den  opadbøiede  chorda- 
ende  ligger  de  sidste  hvirvlers  pladeformede  nedre  buer, 
som,  fordi  de  gaar  i  flugt  med  hvirvelrækken  og  bærer 
de  midterste  haleflnnestraaler,  tilsyneladende  danner 
hvirvelsøilens  afslutning  (homocerk  hale).  De  fleste  b. 
bar  tynde  benplader,  saakaldte  skjæl,  i  huden.  Paa 
hver  side  af  hovedet  findes  bagtil  en  rummelig  gjelle- 
huie.  som  indeslutter  fire  gjeller.  Gjellehulen  er  udåd 
dskket  af  gjellelaaget,  en  af  bendele  støttet,  mægtig 
hudfold,  som  udgaar  fra  tungebensbuen.  B.  har  en 
svømmchlære;  denne  staar  enten  ved  en  kanal,  den 
saakaldte  luflgang,  i  forbindelse  med  spiserøret  eller 
raavesækken  (physostome  b.),  eller  kanalen  er  kun 
tilstede  i  fosterlivet  og  forsvinder  senere  (a physo- 
stome h.}.  Hjertekeglen  mellem  den  store  pulsaare- 
svulst  og  hjertet  er  lidet  udviklet  og  har  i  regelen  kun 
^t  sæt  klapper;  hos  en  enkelt  sildeart  findes  dog  to  sæt. 
Tannen  hår  ingen  spiralfold,  og  hunnen  mangler  MQller- 
ske  gange.     Ved   disse  tre  eiendommeligheder  adskiller 


braeelet— brale 

b.  sig  fra  ganoider  og  lungefiske,  som  tidligere  regnedes 
med  til  b.  —  B.  findes  kun  i  jordens  yngre  lag,  optræder 
først  i  kridtUden. 

Bengålen,  største  og  folkerigeste  landskab  (saakaldt 
cløitnant-guvemement»)  i  eng.  Ostindien,  ca.  500000  km.* 
med  ca.  78  Vs  mill.  indb.,  heraf  lydstater  ca.  100  000  km.* 
med  3  700  000  indb.  B.  ligger  omkring  det  nedre  løb  af 
Ganges  og  Brahmaputra.  De  to  elve  danner  et  over 
15  000  km.*  stort  delta,  bestaaende  af  sumpige  øer 
(Sunderbands),  vaesentlig  bevokset  med  skog  og  krat 
(jungle),  tigerens  og  giftslangernes  hjem.  I  s.v.  f.  deltaet 
er  landet  bjergfuldt  og  ligesaa  allerl^ngst  i  n.;  men 
ellers  er  det  en  frugtbar  lavslette.  Klimaet  er  meget 
bedt  (middeltemperatur  23—27  °)  og  usundt  (kolera, 
febre)  samt  meget  fugtigt  med  regntid  juni— okt.  Der 
dyrkes  en  mængde  kulturplanter:  ris,  hvede,  indigo, 
bomuld,  opium,  te,  jute,  sukker,  silke,  betel  og  krydderier; 
ogsaa  husdyrholdet  er  betydeligt.  Der  findes  kul,  salt, 
jern  og  kobber.  Der  er  store  jute-  og  bomuldsspinderier, 
væverier  og  andre  fabriker.  Handelen  er  betydelig; 
jernbanenettet  har  en  samlet  længde  af  ca.  4  000  km., 
paa  elvene  og  de  mange  kanaler  er  der  livlig  skibsfart. 
Af  indbyggerne  er  ca.  50  mill.  brahmadyrkere  (hinduer), 
ca.  25  mill.  muhammedanere,  bare  henimod  300000  er 
kristne.  Indb.  taler  bengalisproget,  er  mørkfar\'ede,  vel- 
voksne, intelligente  og  flittige  jorddyrkere.  B.  styres  af 
en  løitnant-guvemør  og  omfatter  fire  provinser:  det 
egentlige  Bengalen,  Behar,  Orissa,  Chutia  Nagpur.  Største 
by  er  Kalkutta,  som  er  hele  keiserdømmet  Indiens 
hovedstad.  Provinsen  Bengalen  blev  i  1905  for  forvalt- 
ningens skyld  delt  i  to,  hvilket  bevirkede  uroligheder 
blandt  befolkningen. 

Bengali,  se  Bengalsk  sprog  og  litteratur. 

Bengali't,  se  Isolationsmaterialcr. 

Bengalske  bugt,  stor  havbugt  af  det  Indiske  hav 
mellem  For-  og  Bagindien.  I  bngtens  sydvestlige  del 
ligger  øen  Ceylon,  i  østlige  del  Andaman-  og  Nikobar- 
øerne.  Kysteme  er  lave  og  mangler  gode  havne.  I 
bugten  udn^under  følgende  større  elve:  Ganges,  Brah- 
maputra, Iravadi,  Saluen,  Godavary  og  Kistna  (Krisjna). 

Bengalsk  lys,  en  sort  fyrverkeri  med  sterkt  lysende 
farvet  flamme.  Den  særlige  farvevirkning  fremkommer 
ved  til  de  i  almindelige  fyrverkeri  sager  forekommende 
brændbare  og  surstofafgivende  stoffe  at  tilsætte  visse 
metalsalte  eller  metaloksyder.  Strontiumforbindelser 
giver  saaledes  en  rød  flamme,  kobberforbindelser  en  blaa. 

Bengalsk  sprog  og  litteratur.  Det  b.  sprog,  der 
tales  af  36  mill.  mennesker,  i  Bengalen  og  delvis  i  Assam, 
nedstammer,  ligesom  den  b.  skrift,  fra  sanskrit.  Af 
studiet  af  det  b.  sprog  har  navnlig  den  engelske  mis- 
sionær  og  indolog  William  Carey  (d.  1834)  gjort  sig  for- 
tjent. —  Af  b.  forfattere  i  ældre  tid  kan  nævnes  Bld- 
shapati  Thikur  (14  aarh.)  og  Tshandidas  (15  aarh.). 
Forøvrigt  omfatter  den  b.  litteratur  en  mængde  over- 
sættelser  fra  sanskrit,  hindostansk,  persisk  og  engelsk. 
Det  store  indiske  nationalepos  Ramayana  oversattes  til 
b.  i  16  aarh.,  og  eposet  Mahabharata  i  17  aarh.  Endnu 
henter  mange  b.  forfattere  motiver  og  sproglig  paavirk- 
ning  fra  den  gamle  sanskrit  litteratur.  Men  overfor  disse 
c  sanskrit  ister»  staar  i  senere  tid,  da  europæisk  indfly- 
delse  har  gjort  sig  gjældende,  en  nyere  retning,   «angli- 


par;  (pl)  biikMs«ler; 
a|«odlr.ibrw.  Vb  foratøtte;  stnun- 
M-  spmdc:  >tyrke:  braw. 

braeelet  @  a  (2)  m.  annbMnd. 

>>raeh  0  brak.     Brachvogel 


Braehe  , 
braelieii 

brachial  @  åt 


biakuuirfc. 
lade  Ugge 


brak; 


Braohs(e)  0  m  (D.  brasen. 

brmohylogie  ®  r.  braohylogy 
®  lynditf  kortbed. 

Brmek  ®  n  (m),  udsknd.  vmggiodM. 

Braok(e)  ®  m  (O.  stører,  spor- 
hund. 

bracken  (t)  kassere. 

bracket  @  konsol;  krumtøm- 
mer;  liden  vaegfast  bcenk;  (kva- 
dratisk) klammer. 


brackig  ®.  brackiah  @  brak 
(om  vand). 

braconnier  0  m.  krybskytte. 

braotée  0  r.  dvkblad. 

bradapil  -  ®  Bratspili  n  -  ® 
windlass  —  ^  cabestan,  vlrevaut  m. 

brag  —  ®  Gekrach,  Krachen  n 
—  @  crash,  crack  —  ®  craquement, 
flracas,  éclat  m. 

brag  @  skryde. 


brage  —  ®  krachen  —  (g)  crash 
—  ®  craquer ;  éclater  (avec  n-acas). 

BrMgen  OD  m*  i\Jeme. 

braggart  (e)  skrydhals;  fæl  tfl 
at  kj-te. 

bragne  (?)  r  (^øudtr.)  brog. 

brta  (Il  m,  IJiere:  snare. 

braid  @  sno,  nette;  besatte 
med  snorer;  (fhikke)snor. 

brale  ®  f.  bleie ;  (^Jøudtr.)  krave. 


851 


brall  ler— bramseil 

cisterne»,  som  bevæger  sig  i  en  mere  moderne  sfære; 
den  repræsenteres  fornemmelig  af  novellisterne  Pshari 
Tshand  Mitra  og  Bankima  Tshandra  Tstiattopadhshasha, 
satirikeren  Kaliprasanna  Singh  og  dramatikeren  Dina- 
bandhu  Mitra.  Ogsaa  gjenoplivelsen  af  den  folkelige 
digtning  har  bidraget  til  at  trænge  den  tidligere  ene- 
raadende  stive  arkaiserende  retning  i  litteraturen  tilbage. 

Ben  Ghasi,  Nordøst-Afrika,  hovedstad  i  det  tyrk. 
mutessarifat  B.,  paa  vestkysten  af  halvøen  Barka  ved 
den  Store  Syrte  under  ca.  32  °  n.  br.  B.  liavde  tidligere 
en  livlig  karavan-handel  over  Kufra-oaserne  med  det 
indre  Afrika,  særlig  Wadai,  og  tillige  en  livlig  sjøhandel 
med  Italien.  Men  paa  begge  omraadcr  har  der  i  den 
senere  tid  været  tilbagegang,  saa  at  B.  nu  kun  har  ca. 
6  000  indb.     I  uærheden  ruiner  af  oldtidens  Bereiiice. 

Be^ngel,  JohannAlbrecht(l  687— 1 752),  t.  teolog, 
var  1713 — 41  lærer  ved  klosterskolen  i  Denkendorf  i 
Wurttemberg,  senere  prælat  (biskop).  B.  hører  til  den 
gamle  pietismes  ædleste  skikkelser,  endnu  berømt  som 
bibelfortolker  («Gnomon  novi  testamenti»)  og  som  den, 
der  har  lagt  grunden  til  en  videnskabelig  bedømmelse 
af  de  nytestamentlige  haandskrifter.  Ved  megen  syslen 
med  Joh.s  aabenb.  kom  han  til  det  resultat,  at  herrens 
gjenkomst  skulde  ske  1836,  hvad  mange  wurttembergske 
pietister  sikkert  ventede. 

Bengerd,  se  Berengaria. 

Bengkoeleily  hollandsk  residentskab  paa  sydvest- 
kysten af  Sumatra,  24  440  km.'  med  ca.  160000  indb., 
frugtbart,  men  usundt,  producerer  krydderier  og  ris.  Til- 
hørte oprindelig  England,  som  1825  byttede  det  bort 
mod  besiddelser  paa  Malakkakysten.  Hovedstaden  *  af 
samme  navn  har  7  707  indb.  (1900),  var  før  en  betydelig 
handelsby,  men  er  nu  i  forfald. 

Benglas  el.  melkeglas,  opalglas,  alabastglas 
er  hvidt,  ugjennemsigtigt  glas,  fremkommet  ved  ind- 
smeltning  af  kryolit,  fcldspat,  tinoksyd,  benaske  o.  s.  v. 

Bengt  Algotsson  (d.  1360),  sv.  stormand,  hertug  af 
Finland  og  Halland,  statholder  i  Skåne.  Som  modstander 
af  stormændene  og  som  Magnus  Erikssons  yndling  og 
gjenstand  for  nærgaaende  beskyldninger  blev  han  for- 
jaget 1356.  Under  et  forsøg  paa  at  komme  tilbage  blev 
han  myrdet  i  Skåne. 

Bengt  Magnusson  (d.  1294),  sv.  stormand,  lagmand 
i  Ostergotland  og  rigsraad.  Han  var  anden  gang  gift 
med  Sigrid  eden  fagre».  Et  sagn  har  urigtig  gjort 
Birger  jarl  til  hans  broder  og  ladet  B.  egte  den  lav- 
ættede  Sigrid  mod  jarlens  ønske  (emnet  for  Hedbergs 
«Brolloppet  på  Ulfåsa»).  Gjennom  datteren  Ingeborg 
blev  B.  morfader  til  den  hellige  Birgitta. 

Bengtsson,  Sven  (1843—).  sv.  ku nsthaand verker, 
har  med  glimrende  teknisk  dygtighed  udført  en  række 
arbeider  i  træ  og  metal,  som  har  sikret  ham  stor  an- 
seelse og  fundct  en  udstrakt  anvendelse  saavel  til  kirke- 
lig som  verdslig  brug. 

Benguella,  Vest-Afrika,  distrikt  i  den  port.  koloni 
Angola  mellem  ca.  12  og  15°  s.  br.,  n.  f.' Mossamedes 
og  s.  f.  Loanda-  og  Lunda-distrikterne.  250  000  km.' 
med  ca.  470  000  indb.  (1.8  pr.  km.*).  Hovedstaden  San 
Filippo  de  B.  har  en  malerisk,  amfiteatralsk  beliggenhed 
i  en  usund  skogrig  kystegn  med  vakre  haveanlæg«  men 
daarlig  havn.    Ca.  2  000  indb.,  men  i  stadig  vekst.    For- 


Ben  Ghasi— Beninnegere 


852 


visningssted  og  tidligere  slavehandelens  midtpunkt,  nu 
centrum  for  gummi-handelen  (ca.  2  mill.  kg.  aarligl  da- 
uden udførsel  af  elfenben  og  voks.  Fra  B.  fører  en  rei 
til  Biké  i  det  indre,  og  fra  den  nærliggende  Lobito-bugt 
anlægges  en  jernbane  over  B.  til  Katanga  i  KongostateD. 
—  Etter  B.  benævnes  den  nordgaaende  «kolde»  havstrøm 
langs  Syd-Afrikas  vestkyst. 

Benhinde, perios/ei/m,  se  Benvæv.  B.-betændelsc 
kan  optræde  akut  og  kronisk  under  samme  forhold  som 
benbetændelse  (s.  d.).  En  særegen  form  optræder  paa 
skinnebenet  efter  særlige  anstrengelser,  navnlig  hos  soldater. 

Bénly  gammelarb.  banu,  forbi ndelsesformen  af  hanoRa, 
fl.  af  arab.  ibn,  søn  (jfr.  Ben),  anvendes  til  at  danoe 
familie-  og  stammenavne,  f.  eks.  Banti  Håshim,  Beni  Amer. 

Bénl  (Veni).  1.  Elv  i  Sydamerika  (Bolivia),  udsprin|^ 
paa  østsiden  af  Andcrne  og  forener  sig  med  Mamore.  en 
af  Madeiras  kildeelve.  2.  Depart.  i  republiken  Bolivia, 
omkring  elven  B.,  264  456  km.'  med  31680  indb.,  hvoraf 
ca.  6  000  Vilde  indianere.  Længst  i  sydvest  fjelde,  for- 
øvrigt  et  stort  lavland,  væsentlig  bevokset  med  urskog 
og  lidet  kjendt.  Akerbrug  er  den  vigtigste  næringsvei. 
Hovedstad  Trinidad  (de  Mojos),  5  230  indb. 

Beni  Asra,  folkestamme  i  vestre  Arabien,  bjergland- 
skabet  Asir.  Sagnet  beretter,  at  de  mænd  af  stammen. 
som  elskede  en  kvinde,  maatte  dø;  digterisk  behandlet 
af  H.  Heine  og  Carl  von  Vincenti. 

Benicarlé,  by  i  Spanien,  provins  Castellon  (Valencia . 
ved  Middelhavet.  7  251  indb.  God  havn,  udførsel  af 
rødvin  (spansk  rødvin)  og  johannisbrød. 

Benlcia,  by  i  det  vestlige  af  de  Forenede  stater,  staten 
Kalifornien,  n.ø.  for  San- Francisco,  ved  San- Francisco- 
bugten,  2  751  indb.,  før  statens  hovedstad.  God  havn. 
unionsarsenal  og  store  verksteder. 

Benidorm,  havneby  i  det  østlige  Spanien,  ved  Middel- 
havet, provins  Alicante.  3  600  indb.  Kystfart  Sardin- 
og  tunfiskeri.     Telegrafstation. 

Beni  Hassan,  landsby  i  Mellemægypten  paa  Nilens 
østlige  bred,  ca.  230  km.  s.  f.  Kairo.  Berømt  for  sine 
39,  hølt  oppe  i  steile  klipper  udhugne  gravkamre  fra 
det  12te  dynastis  tid  (2380-2167  f.  Kr.)  med  overordent- 
lig interessante  billeder  og  indskrifter. 

Benin,  Vest- Anrika.  1.  Bugt  paa  øvre  GaineakysteD 
v.  f.  Nigers  delta.  2.  Kyst,  land  og  by  (B.  city)  indenfor 
denne  bugt  i  britisk  Syd- Nigerias 
Western  division,  hvor  ogsaa 
Nigers  vestlige  delta-arm  kaldes 
River  B.,  ved  hvis  munding  den 
lille  by  New  B.  ligger.  Frugt- 
bart sumpland  med  et  for  euro- 
pæere  meget  usundt  tropeklima. 
Britisk  1885. 

Benlnnegere  bebor  det  l^ugt- 
bare,  men  meget  usunde  lagune- 
distrikt  vest  for  Nigerdeltaet  paa 
Guineakysten.  Ved  en  eng.  straffe- 
ekspedition  mod  hovedstaden  1897, 
før  hvilken  tid  den  gjennem  aar- 
hundreder  havdc  været  lukket  for 
europæere,  opdagedes  minder  fra 
en  eiendommelig  ældre  kultur, 
hvis    blomstring   faldt    i    det    16 


Benin  negere:    Hovrd  a 
broiice. 


bralller  0  skraale. 

braln  @  hjerne;  ipl)  begnvelse, 
foi-stand;  slaa  hjernen  ind  paa. 
bralnless  enfoldig. 

bralre  (f)  sknde  lom  tcselK 

braise  X)  c.  kuliid:  gløder. 

bralser  (D  stege,  stue  lover 
kulIld). 

braisiére  ®  r,  stegegr>de;  kul- 
slukker. 


brak  (udyrket)  —  ®  brach  -  @ 
Tallow  —  (?)  en  friche,  en  Jachére. 
brakmark  —  (?;.  Brach  feid  n  — 
@  fallow-fleld  —  (f)  fViche,  Jachére  f. 

brak  (om  sjo»  -  ®  bracklg  - 
(e)  brackish  —  (?)  sauniAti^e. 

brake  @  brcgne(vokset  sted); 
krat ;  lin-.  hami>ebraak ;  purope- 
stang:  eltetraug;  bremse;  brak- 
har>'. 


bram  —  (l)  Prunk  m  —  (S) 
ostentatious  display,  show  —  ® 
faste  m,  pompe  f,  apparat  ni. 
bramfH  —  (t)  pmnklos  —  ® 
unostentatious  —  ®  sans  faste; 
simple. 

Bramarbas  (D  m,  storskryder. 

bramble  @  bringebær-,  bjfl 
barr-.  tornebusk;  bjeiigfinke. 


Brftme  ®  f.  Indfiitninit.   hm 
bramer  (I)  skrige  «om  hi<x\ 

bramme  —  0  prunken,   pra 
gen    —    @    tnned)   boast    •malvr  ' 
sbow)  of.  dlaplav  —    t  <mrd  f*." 
parade  iélalage>de.  brammca^ 

—  {©  pmnkend,  pran^nad,  prakk«J 

—  @  ostentatious   —    ^   fastnw 
ponipeux. 

bramseil  —  (D  BrutBei(t4  n 


853 


Benlncasa  hispida— Bennet 


854 


Bcninncgere :   Broncegruppe. 


og  det  17  aarhun- 
drcdc,  og  som  om- 
tales i  gamle,  ind- 
til  de  sidste  aar 
upaaagtede  portu- 
gisiske og  holland- 
ske kilder.  En  stor 
mængde  kunstver- 
ker af  bronce  og 
elfenben  bragtes  til 
England  og  spred- 
tes derfra  snart 
over  hele  Europa. 
Broncerne  (se  bil- 
lederne) fremstiller 
scener  fra  livet  i 
Benin,  kultushand- 
linger,  fabeldyr, 
fremmede  folke- 
typer  o.  s.v.  og  om- 
fatter gjenstå  nde, 
hvis  oprindelige 
bestemmelse  er 
ukjendt.  B.  skiller 
sig  nutildags  lidet 
fra    de   omboende 


negere. 

Benlncasa  hispida,  en  i  det  tropiske  Asien  hjemme- 
hørende plante  af  græskarfamilien,  der  dyrkes  paa  grund 
af  de  store,  velsmagende  frugter. 

Benisafy  havn  i  Algerie,  depart.  Oran.  Postkontor, 
telegrafstation.  Norske  dampfartøier,  der  er  i  fart  paa 
Italien  og  Sydfrankrige,  anløber  hyppig  B. 

Beni  Suef,  Ægypten,  hovedstad  i  den  mellem-ægjrp- 
prov.  B.,  ved  Nilens  vestlige  bred,  30  m.  o.  h.,  ca.  100 
km.  s.  f.  Kairo,  med  ca.  15  000  indb.  Vigtig  handelsby 
og  jernbanestation.  Havn  ved  Nilen  for  det  frugtbare 
distrikt  Medinet  el  Fajum  i  n.v.  Store  bomuldsspinderier. 

Benjamin  («høire  haands  søn»),  den  yngste  af 
patriarken  Jakobs  12  sønner.  Hans  fødsel  kostede 
hans  moder  Rakel  livet,  1.  Mos.  35,  16—20.  Stammen 
R.  besad  et  lidet,  men  frugtbart  land  mcllem  stammerne 
Efraim  og  Juda.  Dommernes  bog  (kap.  19 — 20)  beretter 
om,  hvorledes  de  øvrige  stammer  afstraffede  B.  paa  grund 
af  en  voldsdaad  i  Gibea.  Til  B.s  stamme  hørte  kong 
Saul  og  apostelen  Paulus  (Rom.  11, 1;  Filipp.  3,  5). 

Benjamin  ben  Jona,  fra  Tudela  i  Navarra,  jødisk 
reisende,  d.  1173,  gjennemreiste  1165 — 73  Sydeuropa, 
Syrien,  Palæstina,  Persien,  Jemen  og  Ægypten,  udgav 
en  hebraisk  reisebeskrivelse,  oversåt  paa  mange  sprog, 
som  indeholder  interessante  skildringer  af  vedkommende 
landes  kultur.  Ud merket  senere  udgave  er  «The  itinear>' 
of  B.  o.  T.»  af  Asher  (1840). 

Benk,  Johannes  (1844—),  østerr.  billedhugger, 
virker  i  Wien,  hvor  han  har  udført  en  række  udmerkede 
<iekorative  arbeider  til  næsten  alle  de  offentlige  bygninger, 
som  er  opført  i  den  sidste  menneskealder. 

Benkendorf.  1.  Alexander,  greve  af  B.  (1783— 
1844),  rus.  general,  var  under  Nikolai  I  chef  for  det 
liemmelige  politi  og  besad  en  umaadelig  indflydelse; 
han   har   skabt   Ruslands   hemmelige   politi væseii.  —  2. 


brmn— brander 

Alexander  B.,  greve  (1 849 — ),  rus.  diplomat,  begyndte 
den  diplomatiske  lobebane  i  Wien  som  legationssekretær, 
blev  1897  gesandt  i  Kjøbenbavn  og  1903  i  London. 

Benkestok,  n.  adelsslegt,  der  optræder  i  midten  af 
det  15  aarh.  og  uddør  rimeligvis  ved  midten  af  det  17. 
Slegten  eiede  i  sin  tid  meget  jordegods  paa  Vestlandet 
og  i  Nordland.  Blandt  dens  medlemmer  er  hr.  Trond 
Tord  sen  B.  til  Talgø,  n.  rigsraad  ca.  1500,  gift  med' 
Ingeborg  af  slegten  Smør.  —  Hans  sønnesøn  Trond  R. 
til  Melø  og  Hananger,  der  var  gift  med  Anne  Jonsdatter 
Haar  og  døde  1588  som  foged  paa  Bergenhus,  efterlod 
sig  en  række  døtre,  der  paa  spindesiden  forplantede 
slegten  i  familierne  Bernhoft,  Gyntersberg,  Schiønnebølle 
o.  n.  [Litt.:  W.  Brandt,  «Slægten  Benkestok»,  Kra.  1904.] 

Benkoelen,  se  R  e  n  g  k  o  e  1  e  n. 

Benkul  (bensort),  kul  af  ben  (knokler),  anvendes  i 
grovknust  tilstand  paa  grund  af  sin  store  porøsitet  især 
til  filtrering  af  sukkersaften  og  er  navnlig  i  roesukker- 
fabrikerne  et  uerstatteligt  middel  hertil;  først  ved  dettes 
anvendelse  har  roesukkerindustrien  fuldt  ud  kunnet 
konkurrere  med  rørsukkerfabrikationen.  Efter  benyt- 
telsen kan  b.  «gjenoplives»  ved  behandling  med  svage 
syrer,  gjæring,  vaskning  og  glødning  i  dertil  indrettede  ovne. 

Benlliure  y  Gil  [i  hilj,  José  (1855—),  sp.  maler, 
behandler  med  fin  kolorit  og  glimrende  virkning  dels 
spansk  folkeliv,  dels  fantastiske  emner. 

Ben  Macdhui(Muich-duui),  top  i  Skotland,  Cairngorm- 
gruppen  i  Grampianijeldene,  1309  m.,  næsthøieste  top  i 
Storbritannien. 

Benmely  pulveriserede  dyreknokler,  er  paa  grund  af 
sit  indhold  af  kvælstof  og  fosforsyre  et  vigtigt  gjødnings- 
stof.  Benene  affedtes  først  ved  hjælp  af  benzin  eller  ud- 
koges  under  tryk,  hvorved  vindes  baade  fedt  og  lim. 
Derefter  knuses  og  males  de  i  en  ben  mølle  og  kan 
da  direkte  anvendes  som  gjødning.  Kraftigere  eller  hur- 
tigere gjødende  virkning  har  man  søgt  at  opnaa  ved  at 
behandle  b.  med  svovls3rre  paa  lignende  maade,  som  de 
mineralske  fosfater  omdannes  til  superfosfat 

Benndorf,  Otto  (1838  -),  t.  klassisk  arkæolog  og  kunst- 
historiker, direktør  for  «Østerr.  Archaeologisches  Institut» 
i  Wien  fra  dets  stiftelse  i  1898,  tidligere  universitetspro- 
fessor sammesteds.  Har  deltaget  i  arkæologiske  ekspedi- 
tioner  i  Lilleasien,  særlig  Lyklen  og  Karicn,  samt  planlagt 
og  delvis  ledet  udgravningernc  i  Efesus  (1895 — 1905). 

Benneche,  Hans  Andreas  (1811  —  93),  f.  i  Trond- 
hjem,  kjøbmand  i  Kra.,  har  oprettet  en  række  legater 
og  stiftelser  i  videnskabelige,  kunstneriske  og  veldædigc 
øiemed.  Han  har  nemlig  skjænket  universitetet  80  000 
kr.,  videnskabsselskaberne  i  Kra.  og  Trondbjem  hen- 
holdsvis 80  000  og  20  000  kr.,  Skulpturmuseet  i  Kra. 
40  000  kr.,  <H.  A.  R.s  legat  for  norsk  kunst»  80  000  kr., 
Diakonisseanstalten  i  Kra.  20  000  kr..  Kra.  barnehjem 
40  000  kr.,  Kra.  blindeinstitut  40  000  kr.,  samt  tre  legater 
til  nærmere  bestemte  klasser  af  trængcnde  i  Trondhjem 
paa  tilsammen  omtrent  315  000  kr. 

Bennet  [-næ'U],  Vilhelm  (1680—1740),  sv.  officer  af 
skotsk  æt.  Udmerkede  sig  i  Karl  X  irs  polske  og  russiske 
felttog  samt  under  Stenbock  ved  Helsingborg  1710.  Spil- 
lede 1718  en  rolle  for  Ulrikka  Eleonoras  tronbestigelse 
og  afkald  paa  cnevældet.  Indtog  under  stændcrkampenc 
en  mæglende  stilling. 


@  topgallant  sall  —  ®  C volle  (f)  de) 
perroquct. 

brån  ^  ft  ®  m.  kli. 

brancard  ®  ra,  bwréarm; 
votfnstaog;  hmmn. 

branch  ®,  branche  (?)  r, 
Ifren;  fag,  branche,  afdeling;  bi- 
elv, arm:  @  ot^.  forgrene  sig. 

brancher  ®  uette  sig  paa  en 
gren;  klynge  op;  forgrene. 


branchies  ®  f  pl.  gjeller. 
brand  —  (t)  Brand  m ;  Feuer  n; 
Hitze  f  —  (e)  (Ire,  conflagratlon ; 
ibrændende  »tykke  træ)  (flre)brand 
—  Y )  feu,  incendie  ra ;  (briendende 
træstykke)  brandon,  tison  ra. 
braiidtolk  —  ®  Feuerleute  ra  pl 
.  —  ®  firemen  —  ;f;  porapiers  m  pl. 
braadgnl  —  ®'brandgelb  —  @ 
orange-coloured  —  (f)  (d'un)  Jaune 


tirant  aur  le  rouge,  brandstifter 
—  ®  Brondstlfler  m  —  @  Incen- 
dinry  —  ''fi  Incendlaire  m. 

Brand  (t)  ra,  brand ;  brændlng ; 
koldbrand.  Brandeisen  n,  lld- 
buk;  briendejern.  Brandente  f, 
fagergaas.  Brandfuchs  m .  brand- 
nev;  rødbrun  hest;  rus  (i  2.  se- 
mester). Brand  leder  n,  blnd- 
saalelieder.  Brandlegerra.brand- 


stifter.  Brandmal  n,  bnende- 
merkc. 

brand  @  bnendende  vedstykke : 
merke,  sort :  brwnderaerke ;  briende 
merke  i.     brand-new  splitter  ny. 

brande  (fi  f,  lyngbusk,  -hel. 

brandebourg  'f)  m,  snor- 
besætning. 

branden  ®  br>-des,  syde. 

brander  —  0  Kalauer  m,  Wort- 


855 


Bennett— Bent 


856 


brmndet— brmss 

Bennett  [be'n9t],  James  Gordon  (1795—1872), 
amer.  journalist,  men  skotsk  af  fødsel.  1835  grundlagde 
B.  bladet  «New  York  Herald»,  som  hurtig  blev  et  af 
Amerikas  mest  udbredte  blade,  og  som  gjorde  sin  eier 
til  en  hovedrig  mand.  1869  udsendte  han  den  dengang 
ukjendte  journalist  Henry  M.  Stanley  (s.  d.)  «for  at  finde 
Livingstone»  (s.  d.).  —  Hans  søn  James  Gordon  B. 
junior  (1841 — )  har  fortsat  i  faderens  spor.  Han  ud- 
sendte saaledes  1874  Stanley  paa  en  ny  Afrikafærd,  der 
fik  stor  geografisk  og  politisk  betydning. 

Bennett  [be'ndt],  JohnHughes  (1812—75),  eng.  læge, 
f.  i  London.  Prof.  i  medicin  i  Edinburgh.  Udgav  en  meget 
udbredt  lærebog:  «Clinical  lectures  on  the  practice  of 
medicus».     Beskrev  først  leucocytæmien. 

Bennett  [be'ndt],  Thomas  (1814—98),  grundlæggeren 
af  B.s  turist-bureau  i  Kra.  B.  kom  1848  til  Norge  fra 
Danmark,  virkede  som  sproglærer,  litterat,  agent  og 
boghandler.  Efterhaanden  udviklede  der  sig  af  denne 
virksomhed  et  særlig  paa  engelske  reisende  beregnet 
«Touristoffice»,  som  i  høi  grad  har  bidraget  til  reise- 
livets opkomst  i  Norge.  Bureauet  ledes  nu  af  hans  sønner. 

Bennett ^frc'n*f7,  SirWilliam  Sterndale(1816— 75), 
en  af  Englands  betydeligste  komponister,  æresdoktor, 
ophøiet  i  ridderstand  for  sine  fortjenester  af  engelsk 
musikliv,  stifter  af  Bachselskabet  i  London.  Har  kompo- 
neret  klaverkoncerter,  sonater,  kammermusik,  korverker, 
ouverturer,  symfoni,  oratorium,  alt  sterkt  paavirket  af 
Mendelssohn. 

Benne'tter,  Johan  Jakob  (1822—1904),  n.  maler, 
fik  i  modsætning  til  sine  samtidige  sin  uddannelse  ikke 
i  Tyskland,  men  i  Frankrige.  Levede  i  sine  senere  aar 
i  Sole  kirke  paa  Jæderen.  Med  koloristisk  finfølelse 
har  han  udført  en  række  marinebilleder.  Hans  hoved- 
verk «Sjøslag  ved  Madagaskar»  tilhører  Kunstmuseet  i 
Kristiania. 

Bennettøen,  ø  i  Nordishavet,  n.  f.  de  Nysibiriske  øer, 
beskrevet  af  baron  Toll,  200  km.^  høieste  punkt  1 500  m. 
Der  findes  rensdyr  og  enkelte  fuglearter. 

Ben  Nevis  [hen'evit],  top  i  Skotland,  Gram  pianQ  eld  ene, 
grevskab  Inverness,  1343  m.  høit  (høieste  top  i  Stor- 
britannien);  toppen  bestaar  af  porfyr.  Meteorologisk 
observatorium  siden  1883. 

Bennlch,  Nils  Axel  Gustafsson  (1817—1904),  sv. 
embedsmand  og  økonomisk  politiker.  B.  indlagde  sig 
store  fortjenester  ved  sit  arbeide  for  en  friere  nærings- 
og  handelslovgivning.  1864  blev  han  adlet;  1865—88 
var  han  generaltolddirektør,  1866—92  medlem  af  rigs- 
dagens  første  kammer,  hvor  han  bl.  a.  indtrængende 
advarcdc  mod  mellemrigslovens  opsigelse. 

Bennichshof,  havneplads  i  Slesvig- Holst  en,  Øster- 
sjøen, ved  FlensburgQord. 

Bennlgsen.  l.  Alexander  Levin  von  B.,  greve 
(1809—93),  t.  statsmand,  søn  af  L.  A.  T.  B.,  gjennemførte 
som  chef  for  et  liberalt  ministerium  (1848 — 50)  en  ny 
forfatning.  Var  1851—55  formand  for  Iste  kammer,  fra 
1864—66  for  2det,  valgt  af  welferne  sad  han  1881—84 
i  den  tyske  rigsdag.  —  2.  Levin  Adolph  Theophil 
von  B.  (1745—1826),  rus.  general  af  tysk  fødsel.  Op- 
lært  i  syvaarskrigen,  1773  i  rus.  tjeneste,  deltog  i  tsar 
Pauls  mord  1801,  kommanderede  ved  Eylau  1806  og 
Friedland    1807.     Blev   greve   under  slaget  ved  Leipzig. 


Bennigsen,  Rudolfvon  (1824— 1902X  t  statsmaod. 
f.  i  LOneburg,  blev  1857  medlem  af  Hannovers  landdag, 
hvor  han  var  oppositionens  fører.  Han  arbeidede  for 
Tysklands  enhed  under  Preussens  ledelse  og  sagte  1866 
at  holde  Hannover  udenfor  krigen.  Efter  krigen  slut- 
tede han  sig  til  Preussen  og  valgtes  1867  ind  i  Preussens 
2det  kammer  og  blev  fører  for  det  nationalliberale  parti. 
Han  blev  medlem  af  den  nordtyske  rigsdag  og  efter 
1870  af  den  tyske  rigsdag.  Her  virkede  B.  for  den  nye 
hærordning  og  den  nye  fælles  tyske  retsordning;  1873 
— 79  var  han  formand  i  det  preuss.  2det  kammer;  død 
som  overpræsident  for  provinsen  Hannover. 

Bennlngton  [be'nintn],  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Vermont,  8  033  indb.  (1900).  Fabrikation  af  strømper 
og  sjaler.  Amerikanerne  seirede  her  over  englændemc 
"/8  1777. 

BenoTdgas  (luft-  el.  aérogengas)  bestaar  af  alm.  atmo- 
sfærisk  luft  mere  eller  mindre  mættet  med  dampe  af 
letflygtige  benziner  (s.  d.),  som  solin,  gasolin,  hexan  o.  I. 
1  m.'  b.  indeholder  i  almindelighed  omtr.  250  gr.  benzin- 
damp  og  udvikler  omtr.  3  000  kal.,  særlig  fed  gas  indtil 
5  000  kal.  Tungere  end  atmosfærisk  luft.  Egnet  saavel 
til  belysning  (bedst  Auer- lys)  som  til  kogebrug  og  gas- 
maskiner.  Dens  virkefelt  er  husanlæg  og  smaabyer. 
som  er  for  smaa  til  stenkulgasverk,  hvor  den  konkurrerer 
med  acetylenen  (se  tabellen  under  Belysning). 

Benolt  de  SaJnte  More  [b^nwd  dø  s&  md'r],  gammel- 
fr.  digter  fra  det  12  aarh.,  forfatter  til  et  i  middelalderen 
meget  læst  verk  «Le  roman  de  Troje»,  en  fremstilling 
af  de  homeriske  sagn  i  middelalderligt  klædebon.  Kr 
rimeligvis  ogsaa  forfatter  til  en  stor  versificeret  krønike 
om  de  normanniske  hertuger. 

Benolt  [bdnwd],  Peter  (1834— 1901^  direktør  for 
Antwerpens  musikkonservatorium,  fører  for  den  nation  ale 
flamske  bevægelse  i  Belglens  musikliv,  har  ved  stort 
anlangte  korverker  til  flamsk  tekst  som  «Krigen», 
«Schelde»,  «Flanderns  kunstnerry»,  oratoriet  «Lucifer», 
syngestykker,  tedeum  o.  m.  a.  lagt  et  betydeligt  talent 
for  dagen.  Ogsaa  i  skrift  har  han  støttet  den  nationale 
bevægelse. 

Bensaar  (ulcus  cruris)  opstaar  i  regelen  som  feige  af 
blodaareknuder  paa  benene.  De  er  meget  kroniske  i  sit 
forløb,  kan  give  anledning  til  sterke  smerter  og  vil  ofte 
have  vanskelig  for  at  helbredes. 

Bensberg,  by  i  vestre  Preussen,  kreds  K61n,  10  41(^ 
indb.  Fabrikation  af  svovlsyre,  dynamit  o.  s.  v.,  zink- 
hytte,  jern-,  bly-,  zink-  og  sølvgruber  i  nærheden;  gammelt 
slot,  som  nu  er  sygehus,  medens  et  nyere  slot  bruge« 
til  krigsskole. 

Benson  [benzen],  Edward  Frederick  (1867—. 
eng.  forfatter,  novellist  i  satirisk  retning:  «Dodo»,  «The 
Rubicon»,  «Mammon  and  co.»,  «The  book  of  months»  o,  fl 

Benson,  SimonConstantin  (1828—),  bekjendt  st. 
tandlæge,  stifter  af  «Skandinavisk  tandlægeforening» .  1866 

Bent,  James  Theodore  (1852—97),  eng.  arkæolof 
og  reisende.  Foretog  siden  1877  i  arkawlogisk  øierard 
flere  reiser,  som  ogsaa  blev  af  vigtighed  i  geografisk 
henseende.  Han  har  saaledes  besøgt  San  Marino,  Gne~ 
kenland,  Kykladerne,  Lilleasien,  Bahreinøeme,  S>*d- 
Arabien,  Abessinien  og  Syd- Afrika.  Mest  bekjendt  er 
hans   undersøgelser  af  de  af  Mauch  1871  gjenopdagede 


»plel  n  —  @  quibble,  pun  —  ® 
calembour  m. 

brandet  —  ®  gestrpin  —  ® 
strlped,  Btreakcd  —  (ih  rayé. 

brandicht,  brandig  ©svidd; 
rustent  (kom). 

brandiller  rf)  dingle,  slingre; 
flagre,    se  b.  gynge. 

brandir(r).  brandish(^  svinge. 


brandon  (f;  m,  (halm>rakkel ; 
brtcndende  stykke. 

Brandons  0  r,  hnending. 

brandy  (e)  brændevin. 

brån  le  (^  m,  bevagelse,  sted, 
Impuls;  ringdans:  hiengckøic. 

branlequeue  (t)  r,  vips^Jert. 

branler  (r;  svinge  raed,  ry»*«; 
vakle. 

Branntwein  ®  m,  bnvndevin. 


branny  ®  kUagtig. 
brant  (e)  bmndgaas. 
braqne  {^  m,   fuglehund;   gal- 

braquer  (f)  rette  (skyU);  (lnd>- 

stille. 
bras  (?)  m,  ami;  magt.- 
brase  bak  —  0  back  bmssen 

—  %  brace  aback  ~  (DbrasMraur 

le  mAt. 


braae  ii  se  stege. 

braser  (f)  kidde. 

brasier  (fr  m.  koiiid.  gWiirr 
kulbiekken. 

braslller  ^  rMe;  hw.  funklr 
(ora  har). 

bras*le-eor|M  (f:  latte  r  å 
b.  brydekamp. 

brass  ^malm,  meaaing.  fy«-h- 
bcd. 


857 


Benth.— Benue 


858 


sydafrikanske  ruiuer  ved  Zimbabve  og  andre  steder  i 
Maschona-land.  Han  har  bl.  a.  skrevet  «The  ruined  cities 
of  Mashona-land>  (London  1892)  og  «Southern  Arabia» 
(London  1900). 

Benth.,  bot.  forkortelse  for  B  e  n  t  h  a  m,  G. 

Bentham  [be'np9m],  George  (1800—84),  eng.  bota- 
niker, bekjendt  som  en  af  sin  tids  bedste  plantekjendere. 
Hans  vigtigste  arbeide  er  det  sammen  med  Sir  Josef 
Hooker  udgivne  «Genera  plantarum»,  en  udførlig  be- 
skrivelse af  de  fanerogame  planteslegter. 

Bentham  [be'np9m],  J  c  r  e  m  y  (1 747—1832),  eng.  rets- 
lærd,  nationaløkonom  og  moralfilosof,  er  mest  Kjendt  som 
forfegter  af  den  saakaldte  nyttelære  (utilitarisme),  der 
opstiller  «den  størst  mulige  lykke  for  det  størst  mulige 
an  tal»,  ikke  blot  som  det  maal,  mod  hvilket  al  politisk 
lovgivning  bør  stile,  men  ogsaa  som  den  maalestok, 
hvorefter  alle  handlinger  overhovedet  bør  bedømmes. 
B.  selv  mente,  at  hvert  enkelt  individs  velforstaaede 
interesse  (egoisme)  er  i  overensstemmelse  med  almen- 
veilet;  senere  tilhængere  af  princtpet  har  hævdet,  at  dets 
godkjendelse  forudsætter  uinteresseret  sympati  for  andre. 
B.S  lære  har  sterkt  paavirket  Stuart  Mill,  der  af  sin  fader 
blev  opdraget  i  dens  aand. 

Bentinck,  eng.  adelsfamilie,  opr.  fra  Pfalz;  men  ind- 
N^odret  til  England  fra  Nederlandene.  1.  Johann  Wil- 
helm B.,  Vilhelm  af  Oraniens  fortrolige  ven,  fulgte  1688 
denne  til  England,  hvor  han  blev  greve  af  Portland.  Senere 
fik  familien  hertugværdigheden.  —  2.  William  Henry 
Cavendish  B.,  3dje  hertug  af  Portland,  var  først  whig 
og  blev  skatkammerlord.  Skræmt  af  den  franske  revo- 
lution  gik  han  over  til  toryerne,  blev  medlem  af  Pitts 
ministerium  og  var  1807 — 09  paany  skatkammerlord.  — 
3.  William  Charles  Cavendish  B.  (1774—1839) 
rar  1803 — 05  guvernør  i  Madras,  siden  minister  paa 
Sicilien  hos  Ferdinand  IV  af  Neapel.  1812  gav  han  Si- 
ciiieD  en  fri  forfatning.  1813 — 14  var  han  admiral 
orer  den  engelske  Middelhavsfiaade  og  gjenoprettede 
1814  republiken  Genua,  men  kunde  ikke  hindre,  at  den 
indleromedes  i  Sardinien.  1828 — 35  var  han  general- 
gavernør  i  Indien,  hvor  han  gjorde  sig  fortjent  ved  at 
forbyde  enkers  brænding  og  indførte  andre  gavnlige  re- 
former. —  4.  George  Frederic  Cavendish  Scott 
B.  blev  1827  medlem  af  underhuset,  først  liberal,  siden 
tory.  Da  Peel  vilde  opgive  korntolden,  l^alp  B.  Disraeli 
med  at  styrte  ham.  B.  er  mest  berømt  som  sportsmand 
og  rytter.  —  En  yngre  gren  af  de  pfalziske  Béntincker 
fik  ved  gifterraaal  store  besiddelser  i  Oldenburg  og  blev 
tj^ske  rigsgrever. 

Bentley  [be'nmj,  Riehard  (1662—1742),  berømt 
eng.  niolog,  d.  I  Cambridge  som  professor  i  teologi;  ud- 
gav  flere  latinske  forfattere,  navnlig  Horats  og  Terents, 
skrev  en  vigtig  afhandling  om  breve  fra  oldtiden,  hvis 
Qegthed  han  delvis  paaviste.  Hans  udgaver  viser  stor 
kritisk  evne. 

Bentley  [be'ntU],  W.  Holman  (1855—1905),  eng. 
roL«»ionær,  en  af  Kongomissionens  pionerer.  Har  udgivet 
en  ordbog  med  14  000  ord  i  Kongosproget  og  en  gram- 
matik,  har  oversåt  det  nye  testamente  samt  udgivet  et 
par  større  verker  om  de  indfødte  og  deres  liv.  Paa 
hans  station  Wathen  var  der  ved  hans  død  800  kristne. 
Tilhørte  baptistmissionen. 


brassard — brinnen 

Benton  [be'ntn],  Thomas  Hart  (1782—1858),  nord- 
amer.  statsmand.  Efter  at  have  tjent  en  kort  tid  i  hæren 
blev  han  redaktør  i  St.  Louis  og  1820  medlem  af  kon- 
gressen som  senator  for  Missouri.  Paa  den  tid  begyndte 
den  store  indvandring  fra  Europa,  og  B.  virkede  for  at 
lede  strømmen  udover  egnene  v.  f.  Mississippi  bl.  a.  ved 
at  tilbyde  nybyggerne  billig  jord  (først  vedtaget  1862). 
I  kongressen  tog  han  ivrig  del  i  debatten  om  alle 
vigtige  spørsmaal«  og  hans  landsmænd  valgte  ham  5  gange 
til  senator  (30  aar);  han  var  modstander  af  slaveriets 
undertrykkelse,  men  vilde  ikke  have  det  udstrakt  til  nord- 
staterne.  Hans  uaf  hængighed  af  partierne  skaffede  ham 
mange  fiender.  B.  har  udgivet  et  udtog  af  kongressens 
forhandlinger  (15  bd.)  og  2  bd.  erindringer. 

Bentræ,  den  til  dreierbrug  anvendte,  meget  fine  og 
tætte  ved  af  led  ved  (lonicera  xylosteum).  Den  har  tydelige 
aarringe,  men  meget  smaa,  først  med  lupen  synlige  ved- 
kar  og  meget  tæt  bygning;  den  regnes  for  den  seigeste 
af  de  mellemeuropætske  vedsorter. 

Bentse  brug  ved  Akerselven,  en  af  de  første  papir- 
fabriker  i  landet,  anlagdes  i  slutningen  af  17  aarh.  af 
Ole  Bentsen,  indrettede  1863  Norges  første  træsliberi; 
papirfabriken  er  nu  nedlagt,  og  brugct  bortleies  til  for- 
skjelligartet smaaindustri. 

Bentsen,  Halvor  Andreas  (1825— 91),  n.  politiker, 
repræsenterede  sin  fødeby  Kragerø  paa  stortingene  1865 
—73  og  Bratsberg  amt  1880—85;  i  disse  aar  var  han 
odelstingspræsident.  B.  var  en  af  aktorerne  i  rigsretten 
1883—84.  Han  tilhørte  den  grundtvigiansk  farvede  del 
af  venstre.     Han  har  udgivet  en  samling  digte. 

Bentsjordtlnd,  et  1246  m.  hølt,  steilt  Ijeld  noget 
søndenfor  Tromsø  paa  Halvøeo  mellem  BalsQorden  og 
Malangen. 

Bentzen,  Got  fr  ed  Eugen  (1852—),  n.  læge,  var 
1891—93  medicinaldirektør;  siden  febr.  1894  stadsfysikus 
i  Kristiania.  Har  som  saadan  udfoldet  fremragende 
organisatoriske  evner  og  har  væsentlige  fortjenester  ved- 
rørende den  hygieniske  side  af  byens  bygningslov  og 
dens  næringsmiddelhygiene.  Han  er  ivrig  afholdsmand 
og  er  efterhaanden  blevet  en  af  de  mest  bekjendte  og 
aktive  norske  modstandere  af  den  lægekontrol  med  de 
prostituerede  kvinder,  som  indgaar  i  det  saakaldte  regle- 
mentaristiske  system.  Fik  som  student  Skjelderups  guld- 
medalje  for  af  handlingen  « Leddefladernes  og  de  synovi* 
ale  hinders  histologiske  bygning». 

Bentzon  [bétzdj,  Therese,  pseudonym  for  Blanc, 
Marie  Therese. 

Benue  (Binue)  el.  Tse  h  ad  da.  Vest- Afrika,  østlige* 
bielv  til  Niger,  udspringer  i  en  høide  af  1260  m.  o.  h. 
paa  Hossere  Ubaka*s  basalt- plateau  i  landskabet  Ngaum- 
dere  i  den  tyske  koloni  Kamerun,  hvis  nordlige  del, 
Adamaua,  B.  gjennemløber  i  en  bue  mod  n.  og  n.v. 
Derpaa  strømmer  B.  med  vestsyd vestlig  hovedretning 
gjennem  brit.  Nord-Nigerias  østlige  distrikter  Upper  B. 
og  Lower  B.  og  falder  i  Niger  ved  Lokoja  efter  et  løb 
paa  ca.  1  400  km.  Dens  største  bielv  er  Faro  med  Mao 
Deo  fra  s.,  dens  interessanteste  er  Mao  Kebi  fra  ø.,  som 
gjennem  Tuburi-sjøen  ved  en  bifurkation  staar  i  for- 
bindelse med  Scharis  vestlige  bielv  Logone.  B.  er  en 
af  Afrikas  mest  brugbare  vandveie,  farbar  for  dampskibe 
ca.  800  km.  til  Faros  iløb  (i  det  indre  Sudan  s.  f.  Tsad- 


l^rassard  (f)  m,  armskinne. 
-bind;  (saTge)flor  (om  armen). 

brasse  Ifj  f.  fam ;  sTømmetag. 
bratsée  f.  favnftild. 

brasaea  (D.  braaaer  (F)  (til- 
sjø) bnne. 

Brmssen  ®  m.   (xool.)  bnnen. 

braaaer  ^  brygge;  maske. 
brassear  m,  brygger;  ølsælger 
nesUaratør. 


brasalére  (f)  f.  livslykke;  snør- 
\\y;  luereiMcIe. 

braaain  Cf)m.  bryggekar;  bryg. 
braaaoir  (f)  m,  mæskestang. 
braaay  @  messingagtig;  fWck. 

brat  —  (i)  steil,  absctiflssig.  JAh, 
schroff  —  @  steep,  precipitous  — 
(?)  escarpé,  raide;  å  pic.  Se  ogs. 
braa. 

brat  @  unge. 


bråten  (t)  stege(s). 

Bråten  0  m,  steg. 

brathed  -  ®  Abschaasigkeit. 
SchrofTheit  r  —  @  steepneas  —  (?) 
éscarpement  m. 

bratach  —  ®  Bratsctie  f  —  © 
viola,  tenor  violin  —  (?)  alto  m; 
basse  (f)  de  vloIln. 

Brau,  Brån  0  m,  bryg. 

Brauch  (t)  m,  (skik  og)  brug. 


branohøn  ®  bmge,  pleie;  be- 
høve. 

Bråne  ®  r.  øienbryn. 


brauen  0  bn-gge. 
~  nnha 


n,  brj'g- 


Bran-,  Brånhana  i 

gerl. 

brann  0  brun. 

Bråune  0  f,  brun  farve :  hals- 
betændelse. 

brannen  0  bruneis). 


859 


Braus— brayer 

sjøen),  hvor  den  er  ca.  800  m.  bred  og  i  flomtiden  3  m. 
dyb.  Den  tilfører  Niger  12  å  15  000  km.'  vand  pr.  sek., 
en  vandmængde  større  end  hovedelvens.  Dens  munding 
opdagedes  af  Lander  1830,  dens  øvre  løb  af  Barth  1851, 
den  beseiledes  første  gang  af  Baikie  1854,  men  er  først 
nøicre  undcrsøgt  af  Flegel  1879—85. 

Benurt  (ononis)^  slegt  af  de  erteblomstrede.  Urter 
eller  halvbuske  med  oftest  3-koblede  bladc  og  lyserøde 
blomster  i  bladhjørnerne.  Hos  os  tre  arter,  hvoraf  de 
to  sjeldne,  medens  den  stinkende  h.  Co.  hircina)  er 
alm.  udbredt  i  de  sydlige  egne  af  landet. 

Benved,  se  Kristtorn. 

Benvæv  hører  til  de  saakaldte  støtte-  og  bindevæv, 
forekommer  kun  hos  hvirveldyrene  og  altid  som  bestemt 
formede  dele,  de  saakaldte  ben  eller  knokler,  hvoraf 
skelettet  er  opbygget.  Som  de  øvrige  støttevæv  bestaar  b. 
af  celler,  de  saakaldte  benceller,  og  af  en  li mgi vende 
mellemsubstans,  benbrusken  eller  den  bløde  ben* 
substans  (osseln),  hvori  der  er  i nd leiret  en  betydelig 
mængde  uorganiske  bestanddele,  ben  jorden  eller  den 
haarde  bensubstans.  Forholdet  mellem  bensubstansens 
organiske  og  uorganiske  bestanddele  veksler  efter  dyrenes 
art  og  alder;  hos  mennesket  udgjør  de  organiske  (lim- 
givende)  dele  33 — 35  pct.,  de  uorganiske  65—67  pct. ;  af 
disse  er  hovedmassen  (84  pct.)  fosforsur  kalk,  resten  be- 
staar væsentlig  af  kulsur  kalk,  fluorkalcium,  fosforsur 
magnesia,  klornatrium  og  soda.  B.  bliver  ved  den  inderlige 
forening  af  organisk  og  uorganisk  substans  samtidig  haardt 
og  elastisk;  det  har  en  meget  høi  bæreevne  (22  gange  saa 
stor  som  sandstenens  og  dobbelt  saa  stor  som  eketræets). 

For  at  studere  b.s  mikroskopiske  bygning  maa 
man  enten  slibe  tynde  plader  af  den  tørrede  bensubstans, 
som  er  befriet  for  de  organiske  bestanddele,  eller  ogsaa 
udtrække  de  uorganiske  dele  (dekalcinere  benet),  hvorved 
benet  bliver  blødt  og  kan  skjæres  i  t^^nde  snit.  Ben- 
cellerne  har  mandelform  og  ligger  indleiret  i  mellem- 
substansen  i  smaa  hulrum,  de  saakaldte  benlegemer; 
de  staar  ved  Gne  udløbere,  som  i  de  saakaldte  benkanaler 
gjennemsætter  mellemsubstansen,  i  indbyrdes  forbindelse 
med  hinanden.  Mellemsubstansen  er  anordnet  i  tynde 
blade,  benlamellerne;  efter  disses  anordning  adskiller 
man  to  slags  ben,  den  kompakte  og  den  spongiøse 
(svampede)  bensubstans.  Ved  undersøgelse  af  et  tversnit 
af  kompakt  ben  fra  et  af  legemets  lange  knokler 
sees  lamellerne  at  være  koncentrisk  ordnet  omkring 
kanaler  (Haver'ske  kanaler),  som  forløber  efter  benets 
længdeakse,  og  som  i  det  friske  ben  fører  blodkar 
og  lidt  bindevæv  og  saaledes  tjener  bensubstansens  ernæ- 
ring. Udåd  og  ind  mod  marvhulen  er  lamellerne  anordnet 
parallelt  med  benets  ydre  og  indre  flade.  Marvhulen 
indeslutter  den  gule  benmarv.  1  den  spongiøse  ben- 
substans, som  væsentlig  opbygger  legemets  korte  ben, 
ligger  lamellerne  langt  mindre  tæt;  de  danner  her  et 
mere  uregelmæssigt  bjelkeverk,  som  omslutter  talrige, 
med  rød  benmarv  fyldte  rum.  I  begge  slags  bensubstans 
er  lamellerne  anordnet  paa  den  mest  hensigtsmæssige 
maade,  saa  at  de  giver  knoklerne  den  størst  mulige  mod- 
standskraft  mod  de  kræfter,  som  stadig  virker  paa  dem. 

Alle  knokler  er  omgivet  af  en  stram  bindevævshinde, 
b  e  n  h  i  n  d  e  n  (periosteum),  som  fører  talrige  aarer  og 
er    af   den    største    betydning   for    benvævets   ernæring. 


Benurt— Benzelius 


860 


Ogsaa  benmarven  bidrager  til  ernæringen.  —  Som  særlige 
modifikationer  af  benvævet  kan  merkes  vævet  i  fiskenes 
skjæl  samt  tandbenet  (se  disse  art.). 

Ben  dannelsen  (ossifi  kationen)  foregaar  dels  i  brusk, 
dels  i  bindevæv.  Paa  tidligere  trin  af  fosterud  vi  klingen 
er  der  intet  ben  i  legemet ;  skelettet  bestaar  da  af  smaa 
bruskstykkcr  og  af  bindevæv.  Bendannelsen  i  brusk 
sker  derved,  at  der  fra  den  omgivende  bindevævshinde 
(perichondriet)  trænger  bindevæv  med  blodkar  ind  i 
brusken,  som  gjennemgaar  eiendommelige  forandringer, 
forkalkes  og  tilsidst  fortæres,  medens  en  række  af  de 
udenfra  kommende  bindevævsceller,  osteoblasterne 
(bendannende  celler)  afsætter  haard  bensubstans  omkring 
sig  og  bliver  til  benceller;  det  første  b.  dannes  saaledes 
som  et  uregelmæssigt  bjelkeverk  midt  inde  i  brusken: 
samtidig  sker  der  ogsaa  bendannelse  paa  bruskens  over- 
flade  direkte  fra  perichondriet.  —  Den  først  dannede 
bensubstans  er  i  flere  henseender  ufuldkommen  og  resor- 
beres efterhaanden  atter,  medens  der  sker  en  stadig 
nydannelse  af  mere  hensigtsmæssig  anordnet  substans.  — 
Bendannelsen  i  bindevæv  sker  i  princlpet  paa  samme 
maade  som  den  i  brusk,  idet  osteoblaster  opbygger  ung 
bensubstans,  medens  bindevævet  selv  forkalkes  og  for- 
tæres.—  Bendannelsen  begynder  i  de  bruskede  knokler  paa 
ganske  bestemte  steder,  de  saakaldte  forbeningscentrer. 
og  til  forskjelig  tid  for  de  forskjellige  knokler.  Hos 
mennesket  beg3'nder  den  først  i  nøkkelbenene  og  under- 
kjæven.  Den  fuldstændige  forbening  af  alle  knokler  er 
hos  mennesket  først  tilendebragt  ved  25-aarsalderen. 

Benwell  [he'nwel],  by  i  nordlige  England,  Northumber- 
landshire,  ved  elven  Tyne,  3  km.  fra  Newcastle,  18  437 
indb.;  stenkulsgruber. 

Benz,  Karl  (1844—),  t  ingeniør,  anlagde  1872  et  irerk- 
sted  i  Mannheim  og  grundede  1889  firmaet  Benz  &  Co.  til 
fremstilling  af  motorer  og  motorvogne:  1899  omdannet 
til  aktieselskab.  Hans  eksplosionsmotorer  har  >iindet 
stor  udbredelse. 

Benzaldehyd,  bittermandelolje,  kemisk  forb.  af  kul- 
stof,  vandstof  og  surstof,  C^H^O,  er  et  aldehyd,  der  o|)- 
staar  ved  indvirkning  af  emulsin  paa  amygdalin  (s.  d  > 
og  derfor  findes  i  bittermandelvand  (s.  d.);  i  større  maale- 
stok  fremstilles  b.  af  toluol  og  anvendes  i  farvestof- 
tekniken,  især  til  fremstil- 
ling af  malakitgrønt.  B.  er 
en  farveløs  vædske,  kogep. 
1 79  °,  sp.  v.  1 .05.  Oksyderes 
let  til  ijenzoesyre. 

BenzéHus,  sv.  lærd  slegt. 
1.  Erik  B.  den  ældre (1632 
—1709),  erkebiskop.  Knyt- 
tedes efter  studiereiser  i 
udlandet  til  Upsala  univer- 
sitet 1665,  1687  biskop  i 
Strångnås,  1700  erkebiskop. 
Var  kronprins  Karl  (XI)*s 
religionslærer  og  virksom 
deltager  i  Karl  XFs  reorga- 
nisation  af  den  sv.  kirke 
gjennem  en  kirkelov,  kirke- 
haandbog,  katekismus,  sal- 
mebog og  bibeloversættelse.  Erik  Benzelius  den  yngrt» 


Braus  |T)  m,  brus,  sus,  stui. 

Brausche  (t)  r.  kai. 

Brause  0  f.  vandkande ;  dusch. 

brausen  0  bruse;  pruste. 
Brausehahn  m.  brushane. 
Brausekopf  m,  brushoved. 
Brauaelimonade  r,  brus. 
Brauaewind  m.  frisk r^T. 

Braut  ®  f.  brud;  kjæreste,  forlo- 
vede. Brautjungfer  f,  brudepige. 


braute  se  skrjde. 
bråutlich  0  brude-;  Jomn-ueliK. 
brav  0  bru;  f{Ja>v;  kjæk:  snil. 
bravache  Y;  ni,  skrydhals. 
bravade  (f;  f.   pralende   trusel. 
bravade  (e)  pral. 

brave  ®  &  f>  bra,  gjæv,  kJæk, 
tapper;  topiJer  ninnd,  slngsbixider, 
@  ogs.  Btori>raler. 


brave  @,  braver  (jf)  trodse. 

bravery  @  topperhed. 

bravo  ( interj)  —  0  bravo  —  @ 
bravo,  O!  brave  —  (f,  bravo. 

bravo  0  &   f)  m^  bandit. 

bravur  —  0  Bravour  f  —  ® 
braver>'  —  (f,'  brnvoure  f.  bravur* 
nnmer  — 0  Brnvourarle  f.  -stflck 
n  —  (e'  bntvura  —  i  f;  air,  niouroenu 
(ni)  de  brnvoure. 


brawl  @  ftkraale :  kiRmrrs:  dun- 
(om  vand) :  skraal ;  klammeri ;  <J^'« 
bomuldatøi. 

brawn  @  i^nltelOMl :  <Kri«ee-«^  \Xt 
muskellOød.  -kran.  «wre  mi»k>rT 
(flg)  arm. 

Oray  ^  «flnHtiKle:  »Knilile  •»'t 
irseH  skryde:  skrald.  drtvn:  «til- 
den; skraaning;  nbkaUet  ria^ 

brayer  ix  U»w». 


861 


Benzelstlema— Benzon 


862 


2.  Erik  B.  den  yngre  (1675—1743),  søn  af  forann.  Efter 
indgaaende  studier  udenlands,  hvor  hans  sans  for  gamle 
haaodskrifter  vaktes,  blev  han  1702  bibliotekar  og  1723 
prof.  i  Upsala,  1726  biskop  i  G6teborg  og  1731  i  Lin- 
køping, 1742  erkebiskop.  Hans  vidcnskabelige  virksom- 
bed  satte  dybe  spor;  hans  udgavcr  («Monum.  vetera  ec- 
clesiæ  Suiogotbicæ»,  «Diarium  Vazstenense»)  var  møn- 
stenærdigc,  og  han  er  skaber  af  «Vetenskapssocieteten»  i 
fpsala  1719.  Han  var  en. ypperlig  taler  og  som  politiker 
en afhatternes  ledere.  3.  Henrik  B. (1689—1 758),  opholdt 
sig  hos  Karl  XII  i  Bender,  1714—15  i  Konstantinopel. 
Vendte  hjem  1718  efter  lange  reiser,  1747  erkebiskop.  — 
4.  Jakob  B.  (1683—1747),  broder  af  forann.  1744  erke- 
biskop.    Ivrig  tilhænger  af  hattepartiet. 

BenzeUtiema,  L  a  r  s  (l  759—1808),  sv.  marineløitnant, 
fattede  under  krigen  med  Rusland  1789  den  fantastiske 
idé  ved  hjælp  af  et  handelsskib  at  sprænge  en  ved 
Kjøbenhavn  indefrossen  russisk  flaade  i  luften.  Planen 
blev  opdaget  og  B  dødsdømt,  men  paa  keiserindens  for- 
ben benaadet  med  livsvarigt  fængsel.  Han  løslodes  dog 
1796  og  drog  hjem  til  Sverige. 

Benzidin,  kemisk  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  kvæl- 
«tof  (C^aHisNa),  er  en  aromatisk  forbindelse,  der  har 
brakter  af  et  amin  og  opstaar  ved  opvarmning  af  hydrazo- 
t)enzol  med  saltsyre.  Farveløst,  krystallinsk  stof,  tungt- 
opløseligt  i  koldt  vand.  Anvendes  til  fremstilling  af 
farvestoffe,  f.  eks.  kongorødt  og  krysamin. 

Benzin.  1.  Tjær  e-b.  (opløsningsnafta),  destillater  af 
stenkultjære.  Enten  c lette  tjæreoljer»  med  kogepunkt 
105— 170°  eller  kunden  del  af  dem,  som  destillerer  ved 
140-170°,  sp.  v.  omtr.  0.9.  Bruges  til  tøirensning  og 
som  oplesningsmiddel  for  harpikser  og  kautschuk.  Sidst- 
ns^Tite  opløses  kun  af  tjærenafta. — 2.  Petroleum-b., 
forskjellige  letflygtige  destillater  af  raapetroleum  fra  40 — 
160°.  Ofte  adskilles  følgende  merker: 
Petroleumsæter  (gasolin, 

keroselen,  canadol)    .  kogep.  40—  70°,  sp.  v.  0.64— 0.65 

Benzin .       .        70—120°      t     0.7 

Ligroin .      120-135°      »     0.73 

Putzøl »      130—160°      >     0.74—0.75 

(.Eteren»  bruges  under  forskjellige  navne,  f.  eks.  hexan 
til  luft-  eller  benoidgas  (s.  d.).  Øvrige  anvendelser:  plet- 
vand.  fedtekstraktion,  motorer,  belysningsvædske,  opløs- 
ningsmiddel  og  erstatning  for  terpentin  i  lak-,  fernis- 
"g  oljefarveindustrien.  TJære-b.  og  petroleum-b.  adskilles 
ved:  egenvegten,  lugten,  opløsningsevnen  for  harpikser 
størst  for  tjærenafta)  samt  forholdet  til  salpetersyre,  af  hvil- 
ken petroleum-b.  ikke  angribes,  medens  tjære-b.  nitreres. 

Benzoé,  en  vellugtende  harpiks,  der  faaes  ved  frivillig 
udflydea  og  ved  indsnit  i  barken  af  træet  styrax  benzoin 
eller  andre  «/yraæ-arter,  der  vokser  i  Bagindieh  og  paa 
Sundaøcrne  og  ogsaa  dyrkes  flere  steder  derover.  Den 
frivillig  udflydte  harpiks  stivner  i  luften  til  større  eller 
mindre  mandelformede  stykker,  ved  indsnit  dannes  for- 
udeo  «mandler»  tillige  en  mørkere  brunlig  eller  graalig 
grundmassc.  Den  bedste  b.  faaes  fra  den  nordlige  del  af 
Siam :  den  gaar  i  handelen  under  navn  af  S  i  a  m-b.,  har 
en  vaniljelignende  lugt  og  indeh.  indtil  38  pct.  fri  b.-syre. 
Su  mat  r  a-b,  indeholder  tillige  eller  udelukkende  kanel- 
s)Te,  hvorfor  lugten  er  afvigende  fra  Siam-b.s.  B.  bru- 
ges til  røgelser,  parfumer  og  forskjellige  lægemidler. 


brayer— Breohe 

Benzoédraaber  (benzoctinktur)  er  et  spirituøst  ud- 
træk  af  Siam-benzoe. 

Benzoéfedt  fremstilles  ved  svinefedts  behandling  med 
pulveriseret  Siam-benzoé,  hvorved  det  bliver  mere  hold- 
bart og  bedre  egnet  til  gnundlag  for  salver. 

Benzoéharpiks,  se  Benz  oe. 

Benzoésyre,  kemisk  forb.  af  kulstof,  vandstof  og  sur- 
stof  (C^HeO,),  er  en  organisk  syre,  som  tidligere  især 
blev  fremstillet  af  benzoéharpiks  enten  ved  sublimation 
eller  paa  anden  maade,  nu  ogsaa  af  hippursyre  og  af 
toluol.  Den  af  benzoéharpiks  vundne  syre  er  i  regelen 
ikke  ganske  ren,  men  indeholder  noget  af  en  æterisk 
olje,  der  giver  den  en  eiendommelig  lugt.  B.  faaes  som 
hvide,  glinsende  krystallinske  blade  eller  naalc,  er  tungt- 
opløselig  i  koldt  vand,  smelter  ved  121°  og  forflygtiges 
med  vanddampe.  Spaltes  ved  sterk  ophedning  til  benzol 
og  kulsyre.  B.  anvendes  i  farvestofindustrien  og  paa  flere 
andre  maader.  I  mediciuen  anvendes  den  ved  sublima- 
tion af  benzoéharpiks.  Benzoyl  er  navnet  for  b.s 
«radikal»,  C^HgO.  Benzoylklorid,  C^HnOCl,  farve- 
løs  vædske,  kogep.  198°,  fremstilles  af  b.  og  fosforklorid, 
har  mange  anvendelser  i  kemien. 

Benzoésyresulfinid,  d.  s.  s.  S  a  k  k  a  r  i  n. 

Benzol,  kemisk  forb.  af  kulstof  og  vandstof  (CøHe), 
er  et  kulvandstof,  som  faaes  ved  destillation  af  stenkul- 
tjære (s.  d.).  Fremstilledes  paa  denne  maade  1842  af 
Leigh  efter  1825  at  være  opdaget  af  Faraday  (som  be- 
standdel af  oljegas).  B.  er  en  farveløs  vædske.  kogep. 
80.4°,  smeltep.  5.4°,  sp.  v.  0.9;  uopløselig  i  vand,  let- 
opløselig  i  alkohol  og  æter.  Opløser  selv  let  jod,  svovl, 
fosfor,  fedtstoffe,  flygtige  oljer,  harpikser  o.  m.  a.  Brænder 
let  og  med  sterkt  sodende  flamme.  B.  kan  fremstilles 
paa  forskjellige  maader,  men  erholdes  fabrikmæssig  ude- 
lukkende af  tjære  ved  gjentagne  omhyggelige  destilla- 
tioner.  Indeholder  i  raa  tilstand  tbiofen.  B.  benyttedes 
oprindelig  mest  som  pletvand  (Bronners  pletvand),  men 
er  nu  til  dette  brug  erstattet  af  benzin  (ogsaa  b.  kaldtes 
oprindelig  benzin).  Nu  anvendes  b.  hovedsagelig  i  den 
kemiske  industri  til  fremstilling  af  forskjellige  kemiske 
forbindelser,  navnlig  nitro-b.,  hvoraf  atter  fremstilles 
anilin  og  en  mængde  andre  stoffe,  der  har  stor  betyd- 
ning, navnlig  i  farvestofindustrien. 

Benzolderi vater  kaldes  de  «aromatiske  forbindelser», 
der  afledes  af  benzol,  idet  de  indeholder  6  kulstofatomer, 
der  er  bundet  til  hverandre  paa  samme  maade,  som 
tilfældet  er  i  benzol,  CeHe,  hvad  enten  de  paagjældende 
stoffe  fremspilles  af  benzol  eller  ikke. 

Benzon,  Carl  Otto  Valdemar  (1856—),  d.  dra- 
matisk forfatter.  Hans  første  arbeide,  den  lille  pro- 
verbe  «Surrogater»  (1882),  indtager  ved  sin  fine  ironi 
og  elskværdige  følsomhed,  og  de  samme  egenskaber  An- 
des hos  det  noget  senere  fremkomne  «Tilfældigheder». 
B.s  betydeligste  verk  er  helaftensskuespillet  cEn  skan- 
dale» (1886),  der  satiriserer  over  det  kjøbenhavnske 
selskab. 

Benzon,  Jakob  (1688—1775),  blev  vicestatholder  i 
Norge  fra  1750  og  virkelig  statholder  fra  1770,  men  af- 
sattes  allerede  aaret  efter  af  Struensee.  Han  var  en  er- 
faren embedsmand.  meget  agtet  og  afholdt  i  Norge.  Af 
hans  store  jordegods  dannedes  ved  testamente  to  stam- 
huse  (nu  stamhuset  B.  i  Jylland). 


briyer  rm,  brokbiiand:  f«n«-, 

brajrette  t  f,  bakacspHt. 
brayon  f  m,  feide, 
braze  (id  lodde:  meitsinisbeslaa : 
'H-  forihaprde. 
brtzen   <g    malm-,    messing-; 

brazier   @    g|ørtler.    kobber- 


Brazil-nnt  ®  nnranød. 

Brazil-WOOd  $)  brasilietræ. 

breach  ©  brud;  breschc. 

bread  ®  bred.  bread-tree 
brødfrugttrtp. 

breadth  @  bredde. 

break  @  br\-de,  bnekke;  brinte ; 
tæmnie:  gjøre  ralllt;  brud:  aab- 
ning;  afbrydelse;  (tnnke)9treg; 
rrembnid;  bremse. 


break-down  @  snmmcnstyrt- 
ning;  tilintetgjørelse. 

breaker  ^  overtneder;  dres- 
sør; brantsjø,  brænding. 

hreakfast  @  (spise)  rrokost. 
breakneck   @   halsbnvkkende 
(ste<I.  fald). 

breakwater  (e)  boIgebr>der. 
bream  @  ikooI.i  brasen, 
breast®  br>-Ht;  stemme  sig  i  mod. 


breath  @  aande(drag,  -driet); 
luftning:  mundsveir. 

breathe  (e)  uånde,  puste:  lade 
(en  hest)  puste  ud.  * 

breath  less  (p\  «åndeløs. 

brebis    f>  f.  fanr.  snu. 

Brechbarkelt  ®  r,  si^ørhed. 
Brechbohnen   (t)    pl.    stang- 
bønner. 

Breohe  (t)  f,  hørbrnge. 


bréche— breeching 


863 


Benzopurpurin— Berberin 


864 


Benzopurpurfn  4  B.,  et  rødt  azofarvestof,  der  dannes 
ved  kobling  af  diazoteret  tolidin  med  naftionsyre.  B. 
er  natriumsaltet  af  den  derved  dannede  syre.  Benyttes 
meget  i  farveriet,  idet  det  er  opløseligt  navnlig  i  varmt 
vand  og  i  denne  oplosning  v^d  tilsætning  af  soda  eller 
sæbe  og  salte  (navnlig  glaubersalt)  farver  ubeiset  bom- 
uld  smukt  rød. 

Benzovl,  benzoylklorid,  se  Benzolsyre. 
BeotUK  (røde  indianere),  uddød  indianerstamme,  der 
beboede  det  nordi.  New  Foundland.  Deres  antropologiske 
og  etnografiske  stilling  er  uklar ;  i  deres  sprog  er  paavist 
algonkinelementer,  men  ogsaa  spredte  eskimoiske  ord. 
Beovulf,  oldeng.  heltekvad  med  nordisk  stof,  optegnet 
i  7  aarli.  Den  «geatiske»  helt  B.  fælder  danekongen 
Hrodgars  (Roars)  forfølger,  troldet  Grendel;  deltager  i 
sin  konge  Hygelac's  ulykkelige  tog  mod  hatvarjerne  ved 
Rliinen  (historisk:  aar  515),  arver  hans  trone  og  falder 
mod  en  drage.  Indskudt  er  kampe  mellcm  geater  (s.  d.) 
og  svear,  mellem  daner  og  hadubarder  etc.  Fraseet  trold- 
kampe  etc.  er  stoffet  historisk  og  af  høi  værdi.  Danmark 
har  æren  for  B.s  fremdragelse;  første  udg.  ved  Thorkelin 
1786,  første  oversæt,  ved  Grundtvig  1826.  [Litt.:  Rønning, 
«Beovulfs-kvadet»,  1883.] 

Béranger  [beråié],  Pierre  Jean  de  (1780—1857), 
fr.  digter,    voksede    op   i    fattige    forhold    og   tjente   sit 

brød  i  meget  beskedne 
stillinger.  Han  fandt  som 
poet  efter  nogen  famlen 
sit  felt  i*  den  sangbare, 
folkelige  vise,  skrev  lette 
og  letsindige  drikkeviser 
og  sentimentale  sange, 
indtil  Napoleons  fald  og 
restaurationen  førte  ham 
ind  i  det,  der  skulde  blive 
hans  specielle  genre  og 
skabe  hans  ry  og  store 
popularitet,  den  politiske 
vise.  1  friske  og  djerve 
sange,  præget  af  borger- 
Hghed,  frihedsfølelse  og 
Napoleonsbeundring,  an- 
greb  han  Bourbonernes 
styre ,  blev  gjentagne 
gange  dømt  til  fængsel  og 
bøder,  men  fortsatte  lige 
uforfærdet;  hans  sange  var  paa  alles  læbef  og  bidrog 
gjennem  den  stemning,  de  vakte,  til  julirevolutionen, 
men  ogsaa  til  det  andet  keiserdømmes  oprettelse. 

Berår,  provins  i  eng.  keiserdømme  Indien,  n.  f. 
vasnlstaten  Haidarabad,  ca.  46  000  km.'  med  2  750  000 
indb.  (1901),  væscntlig  hinduer,  blot  300  000  muhamme- 
danere. I  nord  og  syd  Ijeldkjeder,  i  midten  en  frugtbar 
lavslette,  gjennemstrømmet  af  elven  Puma.  Frugtbar 
jord,  meget  betydelig  bomuldsavl.  B.  hører  direkte 
under  generalguvernøren  og  styres  af  en  kommissionær, 
blev  engelsk  i  1853. 

Beråt  (arab.),  « diplom  >,  et  dokument,  udstedt  af  den 
regjerende  fyrste,  som  giver  den  dermed  forsynede  visse 
rettigheder.  1  Tyrkict  faar  f.  eks.  de  fremmede  konsuler 
et  b.  samtidig  med  eksckvaturet  (fermån). 


Pierre  Jean  de  Béranger. 


Berat,  by  i  europæisk  Tyrki,  vilajet  Janina  (Albanien^ 
12  000  indb.,  hvoraf  V«  grækere.  Dyrkning  af  vin  og 
oliven,  græsk  erkebiskop,  paa  en  nærliggende  Ijeldhøick 
et  forfaldent  kastel. 

Beraun  (dechisk  Beraunka).  1.  Elv  i  Bdhmen.  ud- 
springer  paa  Bdhmen^^ald  og  falder  ud  i  Moldan  kort 
ovenfor  Prag,  225  km.  2.  By  i  Bdhmen,  ved  Litavas 
udløb  i  elven  B.,  9  363  indb.;  bomuldsvarer,  sukker  o, 
s.  v.,  i  nærheden  knlgruber,  kalkovne  og  valfartsstedet 
St  Johann  unter  den  Feisen. 

Berber  (el-Mekerif),  Nordøst-Afrika,  by  i  prov.  B.  i 
Nubien  paa  Nilens  høire  bred  mellem  5te  katarakt  og 
Atbaras  munding  under  18°  n.  br.,  349  m.o.h.,  roedca. 
10000  indb.  Vigtig  handelsby  ved  jernbanen  til  Khartum 
og  ved  den  1906  aabnede  jernbane  fra  B.  gjennem  den 
Nubiske  ørken  til  Port  Sudan  ved  det  Røde  hav,  en 
jernbane,  som  vil  faa  den  allerstørste  betydning  for 
landene  ved  den  øvre  Nil.  Besat  af  Mahdien  i  1880- 
aarene,  gjenerobret  af  englænderne  1897. 

Berber,  stor  hamitisk  folkegruppe  i  Nord- Afrika, 
rimeligvis  indvandret  i  en  tidlig  forhistorisk  tid  enten 
fra  øst  eller  maaske  fra  Pyrenæerhalvøen  over  Gibraltar- 
strædet  I  hvert  fald  har  b.  i  al  historisk  tid  beboet 
Atlaslandene,  Syrtelandskaberne  og  Sahara  til  Nildalen 
i  øst  og  Sudan  i  syd  og  har  altid,  under  sine  Qeid-  c^ 
ørkenlandes  isolerende  indflydelse,  vist  en  merkelig  race- 
seighed  ligeovcrfor  de  mange  invasioner,  selv  ligeoverfor 
den  arabiske  i  det  7  aarh.,  som  dog  blev  religiøst  og 
politisk  bestemmende  for  Nord- Afrika.  I  de  lavere  egne 
er  dog  b.  ofte  opblandet  med  arabere  (de  med  Ulad  be- 
nævnte  stammer  synes  at  være  mere  arabiske,  de  med 
Beni  at  staa  b.  nærmere).  Ligesom  sine  forfædre  i  old- 
tiden, libyerne  (maurer,  numider,  mazyer,  gætuler,  gara- 
manter  o.  a.),  er  b.  høie,  kraftige  folk  med  lysere  hud- 
farve og  ædel  legemsbygning,  i  almindelighed  godmodige, 
flittige  og  nøisomme.  B.,  hvis  antal  rimeligvis  kan  an- 
slaaes  til  3  å  4  mill.,  deles  i  flere  stammer,  hvoraf  kan 
nævnes  schelluk,  amazig  og  breber  i  Marokko,  kabyler 
i  Algerie  og  Tunis,  imoschag  el.  (arab.)  tuareg  i  Saharas 
oaser,  som  alle  taler  dialekter  af  det  gamle  b.-sprog. 
tuareg-amazig-sproget,  hvori  hos  kabyleme  en  rig  folke- 
litteratur;  hos  tuareg  findes  ogsaa  en  egen,  af  de  gamle 
libyske  stenindskrifter  fremgaaet  skrift,  tifinag.  Navnet 
b.  er  (efter  H.  Kiepert)  en  arabisk  forvanske  ing  af 
barbari  (lat.),  den  romerske  fællesbenævnelse  for  disse 
nordafrikanske  folk,  som  af  araberne  ogsaa  kaldtes 
qabåll,  d.  e.  nomadestammer,  deraf  det  franske  kabyles^ 
(Se  planchen  Folkeracer.) 

Be^rbera,  Øst- Afrika,  hovedstad  og  vigtig  handelsby 
i  britisk  Somaliland  ved  Adenbugtens  sydkyst  t  lanc^ 
skabet  Guban.  Udgangspunkt  for  tre  karavanveie  ti) 
det  indre.  Udførsel  af  strudseQær,  skind,  gummi,  elfec- 
ben.     Britisk  1884. 

Berberidåceæ,  se  Berberis  familien. 

Berberiet,  Nordvest-Afrika,  er  en  fællesbetegnclse  fnr 
Marokko,  Algerie,  Tunis  og  Tripolis,  dannet  af  folke- 
navnet  berber  (s.  d.).  Da  disse  lande  i  16  aarh.  af  de 
osmaniske  tyrker  organiseredes  til  de  frygtede  sjørøver 
stater,  kom  navnet  Barbariet  i  brug  istedetfor  B..  c«^ 
staterne  kaldtes  ofte  Barbareskerne. 

Berberin,    et  alkaloid,   der   uddrages   af  roden    paa 


bréohe  (f;  r,  bresche.  hul ;  sknar ; 
skar. 

brechen  (\)  brirkke.  br>-de: 
briste.  gebrochen  nedbrudt ; 
gebrokken. 

brechet    r   m.  br>-8tben. 

bréchetelle  r  r,  kringle. 
Brechfllege  ^t)  r.  spynuc. 
Breohruhr  (t;  r.  kolerine. 
bred  «cy  —  ®brell  —  ^ei  broad. 


wIde;  (om  stil)  diffUse  —  (f  large; 
difTUs;  (i  sin  tale>  prolixe. 

bred  sb  —  (t)  Ufer  n.  Rand  in 
—  (e)  border,  edge.  margin;  (flod-) 
bank,  (hav-)  shore  —  X  ^flod-,  sje-, 
hav-)  bord  ra.  rive  f,  rivage  m; 
(flud  b.)  plage  f,  isnndet)  greve  f. 
bredfuld  -  ®  gerom  bis  an  den 
Rand  —  (g)  brimful  —  tf  rempll 
Jusqu'au  bord,  tout  plein. 


bredde  -  0  Brette  f  -  ® 
breadth;  (stilens)  diffUseness;  (geo- 
gr.)  latitude  —  (f)  largeur  f;  car- 
rure  f  (des  épaules);  (geogr.)  lati- 
tude f;  (i  skrin,  tale)  ampleur, 
proiixité  f.  breddegrad  —  ® 
Breite(n)grad  m  —  @  degree  of 
latitude  —  ;£  (degré  (ra)  de)  lati- 
tude. 

brede  (dugen)   —    ®  breiten  — 


@  spread  —  r  meltre.    Se 

bredonille  (^  r,  nut  i  tn^ 
tråk).     AdJ  med  ufomettet  %a^ 

bredouiller  X*  piodre,  trmi- 
stamme,  tale  utydelig. 

breech  @  bagdd.  bandt «t>kir 
▼b  kl«!de  I  bukacr.  breccfc—  p^ 
kniebukaer. 

breechlflg  @  slrambuks ;  1*<' 
rem  U  sirietøi^ 


865 


Be^rberisfamillen— Berengar 


866 


breeeh  loading— brenéohe 


berberis,  hvdrastis  o.  fl.;  gult,  krystallinsk,  meget  bittert 
pulver,  opløseligt  i  vand  og  alkohol,  bruges  som  farve- 
stof  og  tillige  i  medicinen  (f  eks.  mod  dysenteri). 

Be^rberisfamilien  (berheridaceæ)  omfatter  buske  eller 
fleraarige  urter  med  ofte  sammensatte  blade,  frikronede 
h\oms\eT  i  klase  og  bærfrugt.  Den  mest  kjendte  af  de 
otte  slegter  er  b.  Denne  har  to  slags  skud,  langskud 
med  blade,  der  er  omdannet  til  3-  el.  5-delte  tome,  og 
i  disses  hjørner  blomstrende  kortskud  med  tætsiddende, 
hele  og  tantlede  blade.  De  gule  blomster  har  6  bæger- 
blade  og  6  kronblade,  de  sidste  med  honninggjemmer 
ved  grunden.  Bestøvnings- 
forholdene  er  her  ganske 
^  a*  interessante.  Støvtraadene 
er  nemlig  pirrelige  ved 
grunden  og  bevæger  sig 
ved  berøring  indover,  og 
da  støvknapperne  desuden 
aabner  sig  paa  indersl- 
den,  vil  et  honningsøgende 
insekt  let  faa  blomster- 
støvet drysset  over  sig  og 
saaledes  kunne  overføre 
det  til  næste  blomst.  Hos 
os  én  art,  b,  uulgaris,  men 
kun  i  det  sydlige  af  landet. 
Den  har  tildels  været  brugt 
til  levende  hegn.  Men  da 
den  er  bærer  af  en  rustform, 
der  angriber  kornarterne, 
bør  den  ikke  dyrkes  i  nær- 
heden af  kornåkrene,  men 
udryddes.  Flere  b.-arter  er 
vakre  prydplanter,  der  dyr- 
kes i  haven,  særlig  skattet 
som  saadan  er  blod-b. 
(var.  atropurpured),  med 
brunrøde  blade. 
Berblce  f-bfs].  Sydamerika.  1.  Distrikt  i  eng.  Guy- 
ana, østlige  del  af  denne  koloni,  4  000  km.'  med  15176 
tDdb..  fer  hollandsk  koloni,  engelsk  1815.  Hovedstad, 
New  Amsterdam  ved  udløbet  af  elven  B.  2.  Elv  i  eng. 
Guyana,  munder  ud  i  Atlanterhavet,  men  spærres  af  en 
revle  med  kun  2  m.  vand  i  ebbetiden.  Det  øvre  løb  er 
opfyldt  af  stryk,  og  kun  mindre  skibe  kan  derfor  an- 
løbe  elven.  Langt  oppe  i  denne  findes  den  tropiske 
plante  Victoria  regia, 

Berby,  gaard  ved  bunden  af  Iddef] orden,  Id  herred, 
^jendt  fra  Norges  krigshistorie.  Paa  gaarden,  hvortil 
b^rer  sag,  mølle  og  stenhuggeri,  er  siden  1899  Smaa- 
lenenes  praktiske  jenteskole,  20  elever. 
BerceaM' /&(Frsø'z/  (fr.),  vuggesang  med  og  uden  ord. 
Berchem  (Berghem),  Nicolaes  (Claes)  Pietersz 
(1620—83),  hoU.  maler  og  raderer,  har  udført  en  række, 
tidligere  meget  beundrede,  elegante  landskaber  med 
hyrder  og  kvæg.  Hans  lidt  rutinerede  kunst  staar  ikke 
paa  høide  med  det  bedste  holl.  dyremaleri.  (Et  billede 
i  Kunstmuseet  i  Kra.) 

Berchem,  B.-lez-Anvers^  el.  Berghem,  forstad 
til  Antwerpen,  med  et  fort;  ca.  15  000  indb.;  fabrikation 
af  voksdug,  stivelse,  tobak. 


Berberis  vulgaris:  a  blomst  forfra, 
t'biglhi:  b  atørrti;  e  ttngtaUmd: 
d  fngi,  ^cnoemskaaret  paa  langi. 


Berchet  [birket],  Giovanni  (1783—1851),  ital.  digter, 
patriotisk  lyriker,  flygtede  efter  urolighederne  i  1821  til 
udlandet,  vendte  tilbage  1848.  Hans  digte  aandede  af 
harmfuldt  had  mod  den  tids  fremmedherredømme  i  Italien ; 
blandt  de  mest  kjendte  var  «I  profughi  di  Farga»,  ell 
romito  del  Cenisio»,  cGrido  air  Italia». 

Berchtesgaden.  l.  Landskab  i  sydøstlige  Bayern, 
kreds  Øvre-B.,  400  km.'  med  10046  indb.  (1900).  Landet 
er  opfyldt  af  høie  Qelde  (Salzburgeralpeme,  høieste  top 
Watzmann,  2  714  m.).  Tre  hoveddale:  Seethal  med 
K6nigssee,  Wimbach-  og  Hinterseethal,  alle  bidale  til 
Salzachdalen.  Kvægavl,  skogbrug,  ud  vin  ding  af  salt, 
mange  turister.    2.   Kursted  i  landskabet  B.,  550  m.  o.h., 

2  634  indb.,  stort  saltverk  (Tuval),  træskjæreri;  slotte, 
vakre  private  villaer;  meget  besøgt  luftkursted.  Norske 
digtere,  særlig  H.  Ibsen  og  J.  Lie,  har  opholdt  sig  meget  i  B. 

Berckheyde,  JobAdrianz  (1630—93),  og  broderen 
Gerrit  Adrianz  B.  (1638—98),  holl.  malere,  var 
sandsynligvis  elever  af  Franz  Hals.  De  arbeidede  ofte 
sammen  og  har  udført  en  stor  mængde  byprospekter 
og  arkitekturbilleder. 

Berck-sur-mer  [berksyrmærj,  by  i  nordlige  Frank- 
rige, depart.  Pas-de-Calais,  2  km.  fra  Kanalen,  beskyttet 
af  dyneme,  7  799  indb.  (1901).  Sild-  og  makrelfiske, 
fabrikation  af  seildug,  sk:bsverfter.  Sjøbad;  hospital  for 
kjertelsyge  børn. 

Berdalsstabburet,  karakteristisk  stabbur  fra  Vinje  i 
Telemarken,  af  gammel  type,  opført  i  det  18  aarh.  og 
af  kong  Oscar  II  indkjøbt  og  flyttet  til  hans  samlinger 
paa  Bygdø.  Tilhører  nu  den  norske  stat,  under  Norsk 
folkemuseums  tilsyn. 

Berdalssæteren  (Berdalshytten),  Ilden,  men  god 
turiststation  ved  IJeldveien  mellem  Fortun  og  Aardal, 
nordvest  for  Austabottind  (Horungerne). 

BerdFtsJev  (Berdyczev),  by  i  Rusland,  guv.  Kiev  ved 
elven  Gnilopjat,  53  728  indb.,  hvoraf  mange  jøder.  Store 
aarsmarkeder  og  livlig  handel  (heste,  okser,  korn,  pelsverk, 
huder  o.  s.  v.).     Tobaksfabriker,  farverier. 

Berd)a'n8k,  by  i  Sydrusland,  guv.  Taurien,  ved  elven 
Berdas  udløb  i  det  Asovske  hav,  27  249  indb.,  udmerket 
havn,  stor  handel  med  og  udførsel  af  hvede,  hamp,  smør, 
uld,  huder,  salt  og  fisk. 

Beregy  komitat  i  Ungarn  paa  grænsen  mod  Galizien, 

3  724  km.'  med  207  647  indb.,  magyarer  og  ruthener 
(jøder).  I  n.  bjergfuldt,  i  s.  sletteland;  hvede,  rug,  tøm- 
mer, vin  o.  s.  v.  produceres,  store  skoge  og  meget  vildt, 
fisk  i  elve  (Theis)  og  myrer;  jernerts,  porcellænsjord. 

Beregowaja,  havneplads  i  asiatisk  Rusland  ved  det 
Sorte  hav. 

Beregszåsz  [bireksås],  Ungarn,  hovedstad  i  guv.  B., 
9609  indb.  (væsentlig  magyarer),  ved  den  ung.  nordbane. 

Berendt,  Gottlieb  (1836—),  t.  geolog,  professor  i 
Berlin,  hører  til  de  første  forkjæmpere  for  glacial teorien. 
Var  leder  af  de  geologisk-agronomiske  kartarbeider  i 
Preussen  og  bar  udgivet  fiere  arbeider  om  provinsen 
Preussens  geologi. 

Berengår,  longobardiske  konger.  1.  B.  I,  dattersøn 
af  Ludvig  den  fromme,  888  kronet  til  longobardisk 
konge,  916  til  keiser.  923  tilintetgjorde  Rudolf  af  Bur- 
gund hans  magt.  Myrdet  924.  —  2.  B.  II  (af  Ivrea),  B. 
Ps  svigerson,  longobardisk  konge  efter  Lothar  (d.  950). 


breechloading  ®  ba^adnings-. 

breed@a(v)le;  opdnette.  fostre; 
op&ntjfi^  oddanne ;  ftvtnhringe. 
»ol<fc;  yn|{l«:  afkom.  race. 

breedlag^  a(T)I:   opdragelae. 

breeze  @  brt»;  opetyr;  aske; 
Itl^:  rh  inæ. 

bref  r;  kort:  Ilden;  adv  kort 
MRt     m,  (paTeligt)  brev;  kjøpas. 

Bregen  ®  m,  tierne. 

28  —  niostreret  norsk 


_  le  —  ®  Farrenkraut  n  — 
(g)  tern,  brake  —  (f)  fougére  f. 

bréhaigne  (?)  gold. 

Brei  (t)  m,  grød,  velling. 

breit  0  bred.  breitopurlg 
bredsporet;  storanudet. 

Breite  ®  f.  bredde;  vidde; 
Uaadrag. 

bretten  (D  (ud)brede. 

brelan  (f)m,  trekort;  splUehus. 

konversBtionsleksikon.    I. 


brelauder  ®  Qaae. 

brelle  0  r,  dritX  tømmer. 

breloque  (?)  r,  urlOedestas. 
dingeldangel;  trommealgnal.  bre- 
loquer  dingle. 

brem  —  ®  Verbrfimung  f,  Be- 
satz  m  —  ®  border,  edging,  trim- 
ming —  (r)  bordure,  gamiture  f. 

bréme  ®  f.  (zool.)  brasen. 

bremme  se  kante. 


brems  —  ®  Bremse.  Biesfll«ge 
f  —  @  gadfly,  horsefly,  hornet  — 
(£)  taon,  æstre  m. 

bremse  —  0  Bremse  r  —  @ 
(III  heste)  bamacles;  (til  vogn)  brake, 
skld  —  0  tnin  m;  (hesteklemme) 
tord-nez  m. 

bremse  vb  —  0  bremsen  —  ® 
brake  —  0  serrer  le(s)  fiieln(8). 

brenéche  0  r,  (ung)  pæremæt. 


J 


867 


brennen— brev 

Dennes  enke,  Adelheid,  paakaldte,  for  at  undgaa  egteskab 
med  B.s  søo,  Otto  Vs  hjælp,  og  B.  anerkjendte  dennes 
overhøihed.  961  gjorde  Ottos  Italiafærd  ende  paa  hans 
grusomme  regimente.    966  døde  han  som  tysk  fange. 

Berengar  fra  Tours  (d.  1088),  berømt  middel- 
alderlig teolog,  f.  i  begyndelsen  af  11  aarh.,  sandsynligvis 
i  Tours.  1040  blev  han  forstander  for  domskolen  i 
denne  by.  Da  han  i  nadverlæren  forkastede  tanken  om 
elementernes  forvandling,  blev  han  indviklet  i  mange 
stridigheder.  Flere  synoder  fordømte  hans  opfattelse,  og 
B.  maatte  gjentagne  gange  tilbagekalde. 

Berengaria^  d.  dronning,  datter  af  den  portugisiske 
konge  Sancho  I  og  formentlig  født  efter  1192;  egtede 
1214  den  d.  konge  Valdemar  Seier,  hvem  hun  fødte  en 
datter  og  tre  sønner,  Erik,  Abel  og  Kristoffer;  døde  alle- 
rede 1227.  Fortællingerne  om  hendes  store  skjønhed 
bekræftedes,  da  man  i  1855  aabnede  hendes  grav  i  Ring- 
sted, medens  intet  af,  hvad  der  berettes  om  hendes  hov- 
mod og  haardl^ertethed  (eden  onde  Bengerd»)  finder 
nogen  støtte  i  historien. 

Berenike.  l.  B.  II,  gift  med  kong  Ptolemæus  III 
Euergetes  af  Ægypten ;  for  at  skaffe  sin  mand  seier  i  en 
krig  ofrede  hnn  sit  skjønne  haar  til  Afrodite  (se  B.s 
hoved haar).  2.  B.,  datter  af  Herodes  Agrippa  I  (s.  d.), 
den  romerske  keiser  Titus'  frille. 

Berenike.  1.  I  oldtiden  handelsstad  i  Kyrenaika  i 
Libyen  ved  den  Store  S3rrte,  nu  Bengasi;  opkaldt  efter 
Ptolemæus  IlPs  dronning  B.  2.  I  oldtiden  sjøstad  i 
Ægypten  ved  det  Røde  hav;  ruiner  ved  Sikket  Bender. 

Berenikes  hovedhaar  (Coma  Berenices),  stjerne- 
billede mellem  Bootes  og  Løven,  kjendelig  ved  en  spredt 
samling  af  svage  stjerner  i  forlængelsen  af  en  tænkt  linje 
fra  den  yderste  seerne  i  Karlsvognens  stang  gjennem 
stjernen  Karl  IFs  hjerte. 

Berens,  Hermann  Johannes  (1826—80),  tyskfødt 
sv.  musiker,  professor  i  komposition  ved  Stockholms 
musikkonservatorium,  lærer  for  Karl  XVs  familie,  har 
særlig  vundet  anerkjendelse  ved  operaen  «Violetta»  og 
flere  operetter.  —  Sønnen  Herman  B.  (1862—)  er  ogsaa 
afholdt  i  Stockholm  som  kapelmester  og  lærer. 

Berenson  [be'rin8n],  Bernhard  (1865—),  amer. 
kunsthistoriker,  har  vundet  et  navn  ved  sine  indgaaende 
og  paa  nye  metoder  hyggede  studier  fra  den  florentinske 
malerkunst. 

Berent,  Waclaw  [va^tslaf]  (1873—),  polsk  roman- 
forfattter.  Blandt  hans  arbeider  merkes  «Préchno» 
(c Mudder»),  der  i  en  kraftig  stil  fremstiller  den  moderne 
dekadence  i  slaviske  og  tyske  storbytyper,  særlig  blandt 
kunstnere. 

Beresford  [be'resfid].  Lord  Charles  William 
De  la  Po  er  (1846 — ),  eng.  admiral  og  politiker,  udmer- 
kede  sig  ved  bombardementet  paa  Alexandria  1882,  avan- 
cerede  hurtig  og  blev  1903  chef  for  den  eng.  kanalflaade. 
Paa  hans  initiativ  oprettedes  en  admiralstab,  der  har 
bidraget  meget  til  den  eng.  flaades  udvikling  i  de  sidste 
10  aar.  For  flaadens  udvidelse  har  B.  ogsaa  virket  som 
politisk  taler  og  skribent. 

Beresford  [be'resfdd],  William  Car  r  (1768— 1854), 
viscount,  eng.  general,  undertrykte  1800  det  irske  oprør, 
indtog  1805  Buenos  Ayres,  maatte  kort  efter  overgi  ve 
byen,   men   undslap  fra  fangenskabet.     Siden  kjæmpede 


Berengar— Berg 


868 


han  i  Spanien  og  blev  overgeneral  for  den  portugisiske 
hær.  1812 — 13  førte  han  et  armékorps  under  WelHngtoa 
og  udmerkede  sig  især  ved  Salamanca.  1823  vendte 
han  tilbage  til  England,  hvor  han  udnævntes  til  viscoant 
og  var  generalfelttøimester  til  1830. 

Bere'sina,  Rusland,  bielv  til  Dnjepr,  570  km.  lang 
(dommen),  kommer  fra  indsjødistriktet  s.  f.  Duoa,  med 
hvilken  elv  B.-kanalen  danner  en  særlig  for  tømmer- 
transporten  vigtig  forbindelse  (Riga — Kherson).  B.  erbletret 
navnkundig  ved  den  franske  storarmés  overgang  26—28 
nov.  paa  tilbagetoget  i  1812. 

Bere'SOV,  by  i  nordvestlige  Sibirien,  guv.  Tobolsk. 
hovedstad  i  kredsen  B.,  ved  elven  Sosva  (bielv  til  Ob). 
1  073  indb.  Handel  med  pelsverk  og  fisk.  Meget  kotdt 
et  af  de  strengeste  forvisningssteder  (Mensjikov  og  Oster 
mann  døde  her). 

Bere'80V8k,  by  i  østlige  Rusland,  guv.  Perm,  i  Ural- 
l}eldene,  med  ca.  10000  indb.,  midtpunkt  i  et  stort 
gulddistrikt.  I  1897  blev  udvundet  over  1  000  kg.  gald, 
hvoraf  meget  blev  udvasket  af  elven  Beresovska. 

Bere^zin,  Ilja  N  i  kola  je  vitj  (1818—96),  rus.  ori- 
entalist og  reisende,  foretog  i  1842 — 45  en  reise  gjenoem 
Persien,  Mesopotamien,  Syrien  og  Ægypten,  1848  en 
forskningsreise  i  Sibirien,  undersøgte  i  1852  ruineme  af 
byen  Bulgar,  blev  i  1855  professor  i  orientalske  sprog  i 
St.  Petersburg.  Af  skrifter  merkes  den  orientalske  afde- 
ling  af  en  rus.  encyklopædi  t Reise  i  det  nordre  Persien». 
«Det  persiske  sprogs  grammatik»  o.  fl. 

Berg,  Christen  (1827—91),  d.  politiker.  Valgtes  i 
1866  til  folketingsrepræsentant  fra  Holding,  hvor  han 
var  lærer,  og  gjenvalgtes  senere  herfra  lige  til  sio  død. 
Var  i  1870  med  at  stifte  «det  forenede  venstre>  med 
folketingsparlamentarismen  som  program  og  blev  snart 
venstres  fører.  I  1870-aarene  udførte  han  et  vældigt 
agitatorisk  og  organisatorisk  politisk  arbeide.  Grondlagde 
bl.  a.  over  et  halvt  snes  blade:  «Den  Berg'ske  presse». 
Han  ledede  modstanden  mod  Kjøben havns  befæstning 
og  provisorismen  og  bekjæmpede  ministeriet  Estnip  med 
den  saakaldte  «visnepolitik».  I  1883  valgtes  han  til 
folketingets  formand,  men  gik  af  i  1887,  da  hans  parti 
sprængtes. 

Berg,  Fr  ants  (1500—91),  biskop,  f.  i  Odense,  bestemt 
for  Franciskanerordenen,  men  paavirkedes  i  Rostock  af 
Luthers  lære,  blev  efter  reformationen  sogneprest  i  Kbh 
og  1548  superintendent  i  Oslo  og  Hamar  stifL  1580  af- 
traadte  han  atter  embedet  til  fordel  for  sin  svigersøa 
den  beKjendte  Jens  Nielssøn  (s.  d.).  B.  var  hølt  agtet  i 
Norge  og  nød  stor  yndest  hos  Fredrik  II.  Hans  portrst 
findes  i  Vor  Frelsers  kirke  i  Kra. 

Berg,  Frid  tjuv  (1851—),  sv.  skolcmand,  blev  UK 
lærer  ved  Stockholms  folkeskole.  Med  fremrageode 
dygtighed  og  stor  pædagogisk  interesse  arbeidede  ha: 
særlig  for  at  gjøre  folkeskolen  til  «bottenskola»  for  dG 
høiere  skole.  Blev  1891  repræsentant  i  2dra  kamman? 
for  Stockholm,  hvor  han  sluttede  sig  til  det  libcraU 
parti,  og  blev  i  1905  chef  for  ecklesiastik-departementr. 
i  det  StaafiTske  ministerium.  Ved  dettes  afgang  i  ma^ 
1906  gik  B.  tilbage  til  sin  stilling  i  folkeskolen.  Hu 
er  for  tiden  redaktør  af  «Svensk  låraretidning». 

Berg,  Friedrich  Wilhelm  Rembert,  rus.  Fe  dor 
Fedorovitsj  (1790—1874),  greve,  rus.  general,   deltoi 


brennen  ^  bmnde. 

BrennOl  ®  n,  lampeolje. 

brenzeln  ©  lugte,  smage  svidd. 
brenzlls  svidd. 

brésifler  (?)  farve  rød;  gM 
Istykker,  sprækkc. 

bret  —  (t)  Breit  n  -  ®  board; 
(bakke)  tray  -  (?)  planclie  f;  (bakke) 
plateau,  cabaret  ni ;  (dam-)  damler 


m:  (schak-)  échiqaier  m;  (tavl-) 
tabller  m. 

bret  (I  bog)  -  ®  Eselsohr  n  - 
@  dog's-ear  —  (?)  come  f.  bret- 
spil  —  ®  Brettoplel  n  —  @  drauglits, 
chess  —  (?)  (Jcu  (m)  de)  trictrac  m. 

brétalller  (?)  tnekke  blank  for 
et  godt  ord. 

bretauder  ^  klippe  i^evnt; 
studse. 


bretelte  0  f,  swle;  sælhund- 
gam. 

brethren  (e)  brødre  (i  aanden. 
embeds-). 

Brett  ®  n.  bret;  tavle;  Qtel; 
bylde.  hooh  ans  B.  kommen. 
komme  hølt  paa  stråa,  ans  dem 
B.  schlagen  vippe  af  pinden. 

brette  —  ®  umbiegen, -brechen; 
(opsmøge)  achOrzen  —  @  turn  up, 


down;   double   up  —   (f    lop  f 
trousaer,  relever;  (ned)  rabattrr 
brette  (2)  r,  huggert. 

bretteler  (pudtakke;  tkn^r^ 
brettenr  (£)  m.  slaøsbrodrr 
breuil  (S)m.  indelakkeitUd^r 
brenvage  ^  m.  Qaefrdrik. 
brev  —  ®  Brief  m  -  f  Wi*? 
missive,  (mindre)  note  -  f  Mttt  i 
épftre  f:  blUct  m.     brevkiMi 


869 


Berg 


870 


i  den  tyrk.  krig  1828—29,  var  1854—61  generalguvernør 
i  Finland  og  blev  1863  statholder  i  Polen,  hvor  han  med 
hensynsløs  strenghed  dæmpede  opstanden.  Udnævntes 
1866  Ul  feltmarskalk. 

Berg,  GeorgVilhelm  (1 839— ),  sv.  historisk  forsker, 
bureauchef  ved  Bergslagsbanen  i  G6teborg,  har  indlagt 
sig  stor  fortjeneste  ved  sine  undersøgelser  af  svenske 
grave  og  verksteder  fra  stenalderen,  samt  slotte  (ruinen 
paa  Hagnhildsholmen,  Elfsborg,  Olsborg)  og  klostre  (Kong- 
helle  og  Dragsmark)  i  G5teborgs  og  Bohus  lån.  Han  er 
en  af  stifterne  af  dettes  «fornminnesforening»,  i  hvis 
skrifter  hans  arbeider  for  en  stor  del  er  trykt.  B.  har 
ogsaa  udgivet  flere  andre  betydelige  historiske  verker, 
deriblandt  «G6teborgs  åldre  teatrar»  (3  bd.)  og  <Sam- 
lingar  till  Goteborgs  historia»  (2  bd.). 

Berg,  Gunnar  (1863—93),  n.  maler;  studerede  i 
Dusseldorf,  Berlin  og  Paris.  I  sine  billeder  fra  sit  hjem- 
sted, Lofoten,  naaede  han  i  sit  korte  liv  ikke  til  hel 
selvstændig  udvikling,  men  er  paavirket  af  Otto  Sinding. 

Berg,  Hagbart  Sc  hytte  (1860—),  n.  arkitekt,  ud- 
dannet  ved  Trondhjems  tekn.  skole  og  Hannovers  tekn. 
hoiskole.  Har  bygget  forskjellige  bygninger  i  Skien,  bl.  a. 
den  nye  kirke.  Fagerborg  kirke  i  Kra.  og  deltaget  i 
gjenreisningen  af  Aalesund  efter  branden  1904. 

Berg,  Hans  Johan  Fredrik  (1813— 74),  n.akvarel- 
maler,  udførte  under  sine  langvarige  ophold  i  udlandet 
bl.  a.  en  samling  kopier  efter  gamle  mestere,  som  i  sin 
tid  under  sterk  strid  blev  indkjøbt  af  Nationalgalleriet, 
hvorfra  den  senere  er  overført  til  universitetets  kunst- 
historiske samling. 

Berg,  Harald  (1823—95),  en  af  den  norske  industris 
foregangsmænd,  overtog  1854  sammen  med  et  par  andre 
Christiania  glasmagasin,  som  under  hans  paapasselige  og 
toitiativrige  ledelse  udviklede  sig  til  en  efter  norske 
forhold  overmaade  betydelig  forretning.  Dennes  hoved- 
grene  er  tilvirkning  ved  fem  forskjellige  glasverker  af 
vindusglas,  flasker,  krystalvarer,  lamper,  ogsaa  i  ikke 
rioge  udstrækning  til  udførsel.  Firmaet  optager  i  sin 
helhed  for  sine  udsalg  og  kontorer  en  af  Kristianias 
største  og  mest  tidsmæssige  forretningsgaarde.  Det  be- 
hersker fuldstændig  saavel  produktion  som  salg  af  alle 
slags  kurante  glasvarer  i  Norge. 

Berg,  Jens  Christian  (1775—1852),  n.  historie- 
forsker og  jurist,  justitiarius  i  Kra.  stiftsoverret,  medlem 
af  stortinget  1814  m.  m.,  i  1816—17  norsk  kommissær  i 
Kjøbenhavn  ved  opgjøret  med  Danmark,  fra  1833  medlem 
af  administrationen  for  Kra.  bankafdeling,  tog  afsked  1844 
paa  gnind  af  et  benbrud.  B.  besad  et  for  sin  tid  ene- 
*itaaende  grundigt  kjendskab  til  Norges  historie  efter 
reformationen.  Han  har  udgivet  mange  vigtige  aktstyk- 
ker, forsynet  med  lærde  anmerkninger,  særlig  i  «Bud- 
stikken» og  «Samlinger  til  det  norske  folks  sprog  og 
historie»,  men  kun  ét  selvstændigt  historisk  skrift,  «Om 
Norges  staaende  hær»,  Kra.  1830.  B.s  bibliotek  blev 
solgt.  Hans  betydelige  haandskrevne  samlinger  blev  delt 
mellem  universitetsbiblioteket  og  rigsarkivet. 

Berg,  Karl  Alfred  (1857—),  dirigent  for  studenter- 
sangforeningen  med  studenterkapel  og  kapelmester  ved 
universitetet  i  Lund,  har  ledet  alle  lundensernes  sanger- 
tog i  flere  aar,  senest  til  Amerika  i  1904,  og  har  ogsaa 
gjort  sig  bemerket  som  komponist. 


brevet— brider. 

Berg,  Lorens  (1862 — ),  n.  lokalhistoriker,  lærer  i 
Kra.,  har  skrevet  skolebøger  og  behandlet  Andebus  og 
det  øvrige  Vestfolds  historie,  topografi  og  jordegodsforhold. 

Berg,  Magnus  (1666—1739),  n.  billedskjærer,  blev  ved 
U.  F.  Gyldenløves  hjælp  uddannet  som  maler  under  liof- 
skildreren  Peder  Andersen  i  Kbh.,  men  slog  først  igjennem 
ved  sine  elfenbensarbeider,  som  næsten  alle  er  udført  i  hans 
senere  aar.  I  smaa  relieffer  lykkes  det  ham  her  til  fuldkom- 
menhed  at  give  udtryk  for  barokens  fri  og  pompøse  stil- 
følelse.  Størsteparien  af  hans  arbeider,  som  overveiende 
behandler  mytologiske  og  bibelske  emner,  flndes  paa 
Rosenborg  slot  i  Kbh.    (Et  i  Kunstindustrimuseet,  Kra.) 


Magnus  Berg:   Adam  og  Evn. 
(Skaaret  I  elfenben.     Rosenborg  tlot.  l^øbenhaTn.) 

Berg,  Patrokles  Fredrik  Grundt  (1832—),  n. 
kavalerioberst,  bekjendt  som  en  af  vori  lands  dygtigste 
ryttere.  Med  et  nøie  kjendskab  til  hestens  anatomi, 
fysiologi  og  bevægelseslære  forener  han  megen  rytter- 
indsigt  og  en  sjelden  dygtighed  som  dressør. 

Berg,  Søren  (1851—),  gaardbruger  i  Hof  i  Solør. 
Bekjendt  som  meierimand,  særlig  for  frembringelse  af 
fortrinlige  ostesorier,  men  endnu  mere  som  svineop- 
drætter;  hans  besætning  af  yorkshiresvin  tør  betegnes 
som  fremragende,  ikke  blot  efter  norsk  maalestok. 

Berg,  en  del  af  preuss,  prov.  Rheinland,  omfattende 
bl.  a.  det  vigtige  fabrikdistrikt  i  Wupperdalen  med  by- 
erne  Barmen  og  Elberield,  var  i  middelalderen  et  selv- 
stændigt heriugdømme.  1380  forenedes  det  med  JQlich 
og  senere  med  Kleve  (s.  d.).  Ved  forliget  efter  den 
«julich-kleveske  arvestrid  >  (1609—14)  tilfald t  Kleve  Bran- 
denburg,  medens  Julich  og  B.  gik  over  til  en  heriug  af 
Pfalz-Neuburg.  Under  Ludvig  XIV*s  foriølgelse  af  pro- 
testanterne  udvandrede  en  mængde  af  disse  til  B.  og 
lagde  grunden  til  den  senere  blomstrende  industri.  1806 
blev  landet  afstaaet  til  Frankrige;  Napoleon  gav  det 
tilligemed  Kleve  og  andre  distrikter  som  et  storhertug- 
dømme- til   sin  svoger  Murat.     Da  denne  blev  konge  i 


t/  Poat-,  Kormpondenz-,  Brief- 
l»rte  r  -  @  poBt-card  -  ®  carte 
f'  postale,    brevveksling  —  ffi 

Brtefwechnel.  -Terkebr  m  —  @ 
«»T«^)ondcnoe  —  (f)  oorrcspon- 
danee  f. 

brevet (^  m.  patent;  besUlllnK: 
diplom. 

brevet  @  titulær  (rang). 

breveter  ®  patentere. 


m.  breviary  @, 
bønnebog:  @  ogs. 


bréviaire  ( 
Brevier  (t)  n, 
udtog. 

brevier  ®  (typ.)  petit. 

brevig  @  lcort(rattet)hed. 

brew  @  brygge;   være  i  gjære. 
brewage  bryg.  brewer  brygger. 

Brezel  ®  r,  Iningle. 

briar  Q  nypetorn. 

bribe  @  bestililcedse). 


bribery  @  bestikkelse. 
Ic-å-orac    (?) 


gammelt 


bric-å-1 

éknmmel. 

brick  (gimursten,  tegl;  „ 

med  mursten.  briok-layer  murer. 

brick  (f)  m.  brig.  brick-école 
m,  skolesklb. 

bricole  ®r.  kastemasklne ;  Ul- 
bageslag;  sæle;  vindusstrop;  træ- 
skorem;  gam,  net. 


bricoler  (?)  tåge  (en  bal)  i  nak- 
ken; gaa  krogveie. 

bricotean  (?)  m.  trædebret 

bridal  (§  bryllups-,  brude-. 

bride  ©  brud.  bridegroom 
brudgom. 

blide  ®  r.  tøile;  strop.  hempe; 
Jernring. 

brider  (^  (op)tømme;  tøile; 
binde  fast;  stramme. 


871 


Berg— Bergbor 


bridewell-brikke 

Neapel,  gav  Napoleon  det  til  kongen  af  Hollands  umyn- 
dige søn.  Ved  Wienerkongressen  1815  blev  det  forenet 
med  Preussen. 

Berg,  herred  i  Tromsø  amt,  281  km.*  med  1002 
indb.;  3.8  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  B.  preste- 
gjeld og  sogn,  ligger  paa  udsiden  af  Senjen,  sydvest  for 
Tromsø.  Det  har  en  lang  kystlinje  mod  Nordishavet, 
sterkt  indskaaret  af  i  mundingen  brede  fjorde,  der  som 
oftest  smalner  af  mod  bunden.  Bredderne  er  steile  og 
nøgne  og  giver  liden  plads  for  bebyggelse.  Indlandet 
er  oversaaet  med  vande  og  gjennemskaaret  af  dalfører. 
Fjeldene  naar  op  til  en  høide  af  over  1 000  m.  Af  are- 
alet er  ca.  2  km.*  aker  og  eng,  2  km.*  skog,  267  km.* 
udmark,  snauQeld.  indsjøer,  myr  og  sne.  Befolkningen 
lever  af  fiskeri;  foruden  det  vanlige  fiske  drives  et  be- 
ty deligt  kveitefiske.  Inden  herredet  ligger  McQord  og 
Bergsfjord  fiskevær  ved  Qordene  af  samme  navn,  samt 
Havn  fiskevær,  der  samtlige  tillige  er  dampskibsanløbs- 
steder  med  postaabnerier.  Ved  Havn  laa  Senjens  nikkel- 
verk. Af  befolkningen  er  (1900)  29  kvæner,  36  finner 
(lapper)  og  resten  nordmænd.  Antagen  indtægt  (1906) 
169  545  kr.,  formue  284  000  kr. 

Berg,  herred  i  Smaalenenes  amt,  256  km.*  med  5115 
indb.;    20.6  pr.  km.*    Af  befolkningen  er  894  svensker. 
Herredet,     der     svarer    til     B.     prestegjeld     med     B., 
Asak    og    Rokke    sogne,    ligger    umiddelbart    nord    for 
Fredrikshald   og   begrænses    i    syd  af  Svinesund,  Tiste- 
dalselven   og   Stenselven;    det  bestaar  af  et  midtre  vel- 
dyrket  bakkestrøg    med    nordenforliggende    skogklædte   ' 
aaspartier   og    et    søndenforliggende    Qeldparti    mellem   | 
Røsneskilen  og  Svinesund  med  steile  bredder  mod  sidst-   j 
hævnte  sund.     Den   vlgtigste  næringsvei  er  jordbruget 
(melkeproduktionen),  havebruget  har  ogsaa  adskillig  og  i 
voksende  betydning.     Paa  gaarden  Mo  i  Rokke  er  der 
en  svineavlsstation.     Inden  herredet  er  adskillig  fabrik- 
drift   (Haldens   tændstikfabrik,    A/S    Ankers    træsliberi. 
Norsk   gardinfabrik   m.    fl.).     Sponviken    strandsted    og 
Svinesund   færgested   ligger  begge  inden  herredet.    An- 
tagen indtægt  1906  1306  525  kr.,  formue  8  364  600. 

Berg.  1.  B.  bruges  i  betydningen  Qeldgrund,  hel  el. 
sammenhængende  stenmasse,  f.  eks.  i  talemaaden  «nakne 
berget>.  2.  Ordet  b.  bruges  ogsaa  i  betydning  af  bergart, 
f.  eks.  graaberg,  haardt  berg.    Sml.  Bjerg. 

Bergalgne  [bærgæH'],  Abel  (1838—88),  fr.  orienUlist 
og  sprogforsker.  Blev  1868  docent  i  sanskrit  ved  «École 
pratique  des  hautes  études>,  senere  professor  i  sanskrit 
og  sammenlignende  sprogvidenskab.  Han  har  skrevet 
forskjellige  arbeider  om  sammenlignende  indoeuropæisk 
grammatik,  men  er  mest  kjendt  som  Veda-forsker. 

Bergamasker,  se  næste  artikel. 

Be^rgamOy  Italien.  1.  Provins  i  det  nordlige  Lom- 
bardi,  2  759  km.*,  476000  indb.,  173  pr.  km.*  Berga- 
maskerne  er  plumpe,  men  slu  og  taler  en  egen  raa 
dialekt.  2.  Provinsens  hovedstad,  50  km.  n.ø.  f.  Milano, 
ligger  vakkert  ved  sammenstødet  af  de  to  dale  Valle 
Brambana  og  Valle  Seriana,  250—360  m.  o.  h.,  47  000 
indb.  En  livlig  industriel  by  med  interessante  byg-  og 
kunstverker  (det  gamle  palads  Broletto,  kirken  Santa  Maria 
med  Donicettis  grav.  det  pragtfulde  kapel  Colleoni  etc.). 

Bergaino'tolJe,  den  grønliggule  æteriske  olje  af  en 
orangeart,  citrus  bergamia,  der  dyrkes  flere  steder  i  Mid- 


872 


delhavslandene.  Indvindingen  af  olje  finder  især  sted 
ved  Reggis  paa  Kalabriens  kyst  ved  at  rive  frugteroe 
mod  en  med  kobberstifter  besat  trævalse,  hvorved  skil 
lets  oUekjertler  brister,  og  oljen  flyder  nd:  en  simplere 
vare  faaes  ved  destillation. 

Berganio'tter  (efter  byen  Bergamah  i  Lilleasien 
1.  B.  anvendes  hos  os  mest  som  navn  paa  en  sort  nind- 
agtige  pærer,  som  i  den  ydre  form  mere  ligner  æbler. 
med  en  indbugtning  ved  stilken  som  disse.  2.  B.  eller 
b.-appelsiner  kaldes  frugterne  af  en  i  Sydeoropa  og 
Vestindien  dyrket  varietet  (bergamia)  af  appelsintneet.  De 
er  kugle-  el.  pæreformede,  mindre  end  de  alm.  appelsiner. 

Bergarter  (geol.).  Ved  en  b.  forstaaes  et  aggregat  af 
et  eller  flere  mineraler,  naar  dette  udgjør  en  væscDtlig 
bestanddel  af  jordskorpen.  B.  kan  efter  sin  dannelse 
inddeles  paa  følgende  maade: 

1.  Masseformigeb.;de  kaldes  ogsaa  magma-b.. 
eruptive  eller  plutoniske  b.  De  har  i  smeltet  til- 
stand trængt  op  fra  en  større  dybde  og  har  ved  alkjøling 
stivnet  paa  jordens  overflade  eller  i  større  eller  mindre 
dybde  under  denne.  Har  de  størknet  i  større  dybde. 
kaldes  de  eruptive  dyb-b.  De  kommer  frem  i 
dagen  ved,  at  de  overliggende  b.  eroderes  væk.  Har 
derimod  de  flydende  stenmasser  trængt  helt  op  til  over* 
fladen,  faar  man  eruptive  dag-b;  har  de  endelig 
trængt  op  i  en  spalte,  faaes  gang-b.  Efter  sit  indhold 
af  kiselsyre  deles  de  eruptive  b.  i  sure  eller  a  eide  b. 
med  en  kiselsyregehalt  fra  76 — 77  pot  ned  til  67—60  pct- 
neutrale  eller  intermediære  fra  67 — 60  pct  til 
52—50  pct.  og  de  basiske  fra  52—50  pct  til  45—44 
pct.;  b.,  der  holder  mere  kiselsyre  end  de  sure.  kaldes 
ultrasure,  de  der  holder  mindre  end  de  basiske, 
kaldes  ultrabasiske. 

2.  Klastiske  b.  eller  mekaniske  b.,  fordi  det  er 
forskjellige  mekaniske  processer,  der  ved  deres  dannelse 
har  sorteret  materialet.  De  deles  i :  a.  De  i  vand  afsatte 
lagdelte  b.,  som  kaldes  sedimentære  b.  b.  Dei  lull 
afsatte  lagdelte  b.,  de  æoliske  b.  c.  De  ved  isens  bjælp 
afsatte  b.,  moræner  og  dermed  beslegtede  dannelser, 
d.  Breccier,  der  bestaar  af  sammenkittede  skarpkan- 
tede  b.-brudstykker,  som  er  fremkommet  enten  ved  eks- 
plosive eruptioner  eller  ved,  at  b.  er  opknust  langs  en 
forkastningsspalte. 

3.  Kemiske  udfældninger,  f.  eks.  gips,  stensalt. 

4.  Organiske  b.,  dannet  ved  organismers  hjælp;  de 
kan  dels  være  afsat  paa  tørt  land,  dels  i  vand. 

Inden  hver  af  disse  4  grupper  har  vi  dels  primære 
b.,  d.  v.  s.  b.,  som  fik  sit  nuværende  præg  samtidig  med 
sin  dannelse,  dels  sekundære  b.,  d.  v.  s.  b.,  som  efter 
sin  dannelse  har  undergaaet  forandringer,  metamor- 
foser; de  kaldes  ogsaa  omvandlede  eller  m  e  ta  m  o  r- 
foserede  b.  Herved  kan  de  primære  b.  fuldstæodifi 
forandre  karakter;  baade  eruptive  og  sedimentære  li 
kan  saaledes  gaa  over  til  krystallinske  skifere  og  gneiser 
Se  forøvrigt  Metamorfose. 

Bergblaat  var  oprindelig  fint  malet  og  slemmet  kob- 
berlazur,  men  fremstilles  nu  ved  fældning  af  en  opld»- 
ning  af  kobbervitriol  med  soda  og  natronhydrat  og  sam- 
menrivning  af  det  fugtige  bundfald  med  kalk:  i  tørret 
tilstand  er  det  himmelblaat. 

Bergbor,  se  Bor  og  Boring. 


bridewell  ©  tukthus. 

bridge  (g)  bro;  nseseryg;  (vio- 
lin)8toI:  slna  bro  over. 

bridle  @  bidsel:  bldsle;  teile. 
b.  up  kneise. 

bridon  Cf)  m,  bridoon  (§)  trense ; 
®  og»,  hagedug. 

brie  ff)  m.  slags  ost. 

Brief  0  m.  brev.  Briefbote 
ra.  postbud.     Briefeinwurf  m. 


postkasse.     Briefinarke  r.   M- 

merke. 

brief  ®  kort ;  udtog ;  i-etsordre ; 
bevilling  til  indsamling  af  bidrag; 
paveligt  brev;  forfatte  et  udtog  af. 

briévement  (7)  1  faa  ord. 
briéveté  f,  korttied. 

brig  -  ®  Brigg  f  -  (?)  brig  - 
(?)  brick  m. 


brigade  -  ®  Brigade  f  —  @ 
&  (?)  brigade  f. 

brigadier  @  &  ®  m.  brigade- 
general; (£)  o^.  korporal ;  patruye- 
forer. 

brigand  ®  &  (?)  m,  røver. 

brigandage  (g)  &  ^  m.  ra^-eri. 

brlgantiii  if)  i",  brlgantlne; 
feltseng,    brigantine  f.  brigseil. 

bright  @  blank. 


brigliten  @  blive  el.  iO«^ 
blank.  klar. 

briglltneaa  (d  klarhcd.  Ki«»- 
kl«gl. 

brignole  </;  r,  svedske. 

brigue  rf}  r.  tntrtgn-.  kabale 
brtgner    ^     Intrigrrr:     ttaf^t 

efler. 

brikke  -  ®   hAUrmcr  Telkr 

(1  spil)  StelD  m  -  @  woodfopUif 


BERGEN 


^^n^zzz      fise^rssEi!^ 


f^K^ 


luu^t   aAfl^s 


<j- 


^ 


!=-■ 


Z  ] 

"i 

w  1 

1 

w  d 

1 

m   J 

lir- 


0»«Li--«^^|,-^> 


873 


Bergbrud— Bergen 


874 


brill— bringeb»r 


Bergbrud,  bergfrue  (saxifraga  cotyledon)  er  en 
art  af  bergsildrefamilien,  som  paa  grund  af  sin  rige,  om 
hvid  syren  mindende  blomsterstand  let  tiltrækker  sig 
opmerksomheden.  Dens  spadeformede  blade  er  tykke, 
stive  og  kjedede  med  smaa  kalkafsondrende  gruber  langs 
den  takkede  rand.  De  er  samlet  til  en  tæt  roset  ved 
blomsterstandens  grund.  B.  vokser  i  bratte  klipperifter, 
i  vort  land  mest  i  de  lavere  Qeldegne,  især  i  Bergens 
og  Trondhjems  stifter.  Ellers  er  der  store  lakuner  i 
denne  arts  udbredelse,  idet  den  udenfor  Norden  først 
træfTes  igjen  i  det  sydlige  Schweiz  og  længere  syd, 
medens  den  i  mellemliggende  lande  mangler  eller  kun 
Gndes  plantet. 
Berge,  Abraham  Theodor  (1851—),  n.  politiker, 

var  lærer  fra  sit  16  aar 
og  indtil  1904,  da  han 
blev  udnævnt  til  lens- 
mand  i  sin  hjembygd 
Vanse;  ved  siden  af  har 
han  drevet  gaardsbrug  og 
skibsrederi.  Kom  tidlig 
ind  i  det  politiske  liv 
og    har    indehavt   mange 

kommunale  hverv. 
1892—94  og  1898—1906 
var  han  stortingsmand 
(venstre)  fra  Lister.  Den 
7  november  1906  blev 
han  udnævnt  til  stats- 
raad  og  overtog  finans- 
I  departementet.  B.  har 
I    altid    med     stor    indsigt 

)    og  et  sundt   og  praktisk 

(Fot.  af  L.  szacinski.)  skjøu  arbeidet  for  at 
fremme  en  demokratisk 
reformpolitik. 

Berge,  Richard  (1881—),  n.  forfatter,  lærer,  af  gam- 
mel tclemarkisk  bondeæt,  derfor  tidlig  fortrolig  med 
og  interesseret  for  norsk  bondetradition,  folkekunst  og 
Kttehistorie,  i  hvilke  emner  han  har  gjort  betydelige 
samlinger,  hvoraf  han  hidtil  har  udgivet:  «Norsk  vise- 
fugg^  (1904),   €Storegut>  (1906). 

Bergedorf.  1.  Hamburgsk  amt  mellem  Elben  og 
Bille,  87  km.'  med  23  728  indb.  (1901^  frugtbart  marsk- 
land med  dyrkning  af  grønsager  og  frugt,  4  sogne  («Vier- 
lande^).  2.  By  ved  elven  Bille  i  amtet  B.,  10  250  indb.; 
fabrikation  af  øl,  læder,  tagsten,  handel  med  frø  og  planter. 
Indbyggerne  i  amtet  B.  stammer  fra  holl.  kolonister  i 
12  aarh.  og  har  bevaret  sin  eiendommelige  klædedragt. 
Bergbom,  Kaarlo  Juhani  (1843—),  direktør  for 
det  finske  teater  i  Helsingfors  siden  dets  oprettelse  1872, 
W  offentliggjort  nogle  dramaer  og  en  af  handling  om 
det  tyske  historiske  drama  (1868). 

Bergelmer,  i  nord.  mytologi  en  jette,  søn  af  Prud- 
gelmer,  f.  før  jordens  skabelse;  da  alle  andre  jetter 
druknede  i  Ymes  blod,  bergede  han  sig  i  en  kvernkasse 
eller  en  hul  træstamme  (en  baad?). 

Bergeløn.  Den,  som  berger  et  skib,  der  befinder  sig 
i  en  farefuld  stilling,  dets  ladning  eller  noget,  som  har 
hert  skibet  til,  har  ret  til  at  faa  godtgjørelse.  Kan 
parteme  ikke    enes   om    b.s   størrelse,    bliver  denne  at 


Abrnham  Berge 


bestemme  af  retten;  overstiger  værdien  ikke  500  kr., 
fastsættes  dog  beløbet  af  amtmanden.  Se  sjøfartsloven 
af  20  juli  1893  og  lov  om  stranding  og  vrag  af  s.  d. 

Bergembedsmsnd.  En  bergmester  er  ansat  i 
hvert  af  Norges  5  bergdistrikter  (østre  søndenfjeldske, 
vestre  søndenQeldske,  trondhjemske,  Tromsø,  Finmarken). 
Han  har  at  føre  tilsyn  med,  at  distriktets  gruber  drives 
bergmæssig,  udstede  mutingsbreve,  foretage  udmaal,  med- 
dele fristbevilling  m.  v.  Af  g  e  s  c  h  w  o  r  n  e  r  e  er  der  to, 
en  for  østre  og  vestre  søndenQeldske  og  en  for  trond- 
hjemske og  Tromsø  (1907).  De  er  bergmestrenes  under- 
ordnede og  stedfortrædere  (instruks  af  ^'^n  1885,  jfr. 
resol.  af  *Vio  s.  a.  og  "/»  1903). 

Bergen,  Arent,  se  Berntsen,  Arent. 

Bergen,  Hans  Hansen  (d.  1653  el.  54),  n.  skibstøm- 
mermand,  som  i  1633  udvandrede  over  Holland  til  Ny 
Amsterdam  (New  York)  og  fra  hvem  der  stammer  en 
talrig  og  indflydelsesrig  familie  i  de  Forenede  stater. 
[Litt.:  J.  G.  Bergen,  «The  Bergen  family»,  Albany  1876.] 

Bergen  (oldn.  BJ9rgvin,  d.  e.  græsgang  mellem  Qel- 
dene),  Norges  næststørste  by  (72  251  indb.  i  1900;  i  1906 
er  i ndbyggera utallet  opgivet  til  82000), 
Vestlandets  handels-  og  kulturcentrum, 
ligger  inden  Søndre  Bergenhus  amts 
omraade,  men  har  egen  overøvrighed 
(stiftamtmand).  B.  ligger  vakkert  rundt 
ByQordens  arme  (PuddeQorden  og 
Vaagen),  omgivet  af  høle,  steile  Qelde, 
der  nu  lidt  efter  lidt  klædes  af  naale- 
skog  (plantninger).  Traditionen  nævner 
7  Qelde,  men  der  er  ikke  fuld  enighed 
om,  hvilke  disse  er;  oftest  nævnes  dog 
SanviksQcld,  FløiQeldet  (Fløien),  Blaa-  Bergens  byvaaben. 
manden,  Aalreken  (udtales  Ulrikken),  raarnet  mIy;  bunden 
Løvstakken,  DamsgaardQcld  og  Lyder-  biaa;  kronen  guid. 
horn.  —  B.  anlagdes  af  Olav  Kyrre 
omkring  aar  1070  paa  den  gamle  kongsgaard  Aalrek- 
stads  (nu  Aarstad)  grund  ved  Vaagen.  Den  blev  efter- 
haanden  Norges  vigtigste  by  og  en  af  mange  frem- 
mede (især  tyskere  og  engelskmænd)  søgt  handelsstad. 
De  norske  konger  opholdt  sig  hyppig  længere  tid  i 
byen,  og  de  første  kroninger  af  landets  konger  foregik 
her.  Under  borgerkrigene  i  det  12  og  13  aarh.  var  B. 
ofte  skueplads  for  vilde  kampe.  Handelen  gik  mere  og 
mere  over  paa  tyske  hænder,  særlig  efterat  det  tyske 
Hanseforbund  omkring  aar  1350  i  B.  havde  oprettet  et 
af  sine  4  kontorer,  hvorfra  handelen  (specielt  fiske- 
handelen) paa  det  nordlige  og  vestlige  Norge  beherskedes 
i  et  tidsrum  af  over  200  aar.  Ogsaa  de  tyske  haand- 
verkere  dannede  en  egen  korporation,  der  sluttede  sig 
nær  til  kontoret.  I  slutten  af  det  14  og  begyndelsen 
af  det  15  aarh.  plyndrede  tyske  sjørøvere  (Vitalinerne 
el.  Vitaliebrødrene)  B.  og  dens  indfødte  borgere  gjen- 
tagne gange.  Hanseaterne  stod  paa  denne  tid  paa 
høiden  af  sin  magt  og  beherskede  fuldstændig  byen. 
I  det  16  aarh.,  efter  Hanseaternes  nederlag  i  grevefeiden, 
begyndte  Hanseforbundets  magt  at  aftage,  de  blev  stillet 
under  norsk  lov  og  fik  i  1560  sine  rettigheder  nøie  fast- 
slaact,  og  lidt  efter  lidt  vokste  der  frem  et  indfødt  handels- 
borgerskab.  Hanseforbundet  opløstes  i  1630;  kontoret 
vedblev    dog    endnu    en    tid    at   beståa,    og  først  i  1764 


<  apU)  man,  pleoe  —  (^  aiaieUe  (f) 
de  bois;  (dam-)  dame  f.  (sctiak-) 
Pi«c«  r.  'bonde)  pfon;  (domino-) 
*»nilno  m. 

brill  (e)  slctvar;  pl  (hests)  øien- 
haar. 

briller  -  ®  Briller  -  (gspec- 
tsdes,  glasMs  -  ®  Innettes  f  pL 
brilleslange  -  ®  Brillenscblange 
'  -   «  hooded   snake,    cobra    de 


Capella  —  (f;  serpent  (m)  A  lunettes. 

Drillant  (fl  m.  glans;  sleben 
diamant. 

brillanter  (fj  dIamantsHbe : 
glve  glans. 

briller  (?)  glimre,  straale. 

brilliancy  (e)  glans. 

brIlHant  ^  glimrende:  (sb) 
brillant. 

brim    (e)   brem,    kant;    riiutteV 


skygge;  fylde  tilranden,  brlmftll 
bredfuld. 

brimbale  (fi  r,  pumpestang. 

brimer  [t)  plage,  pine  (ny  elev). 

brimstone  (e)  svovl. 

brin  X  '"•  skud,  spire:  trevl; 
smule. 

brinborion  (tj  m,  nips,  snurre- 
piberi. 

brindille  (r)  r.  kvist. 


brind(l)ed    e)  stribet.   spettet. 

brine  r)  saltvand,  i^øvand; 
Ilegge  i  (sult)lage. 

bringe  —  d)  bringen  -  (e)  bring; 
take,  fetch  —  f  porter,  apporter: 
(hidi  amener,  (bort)  emmener; 
mettre  (en  danger,  en  Aireur,  en 
ordre,  en  sOreté^. 

bringebær  —  ®  Himbeere  r  — 
e^  raspberry  —  (T)  frambolsc  f. 


bringne-  briste 


875 


Bergen 


876 


blev  den  sidstc  tyske  stue  solgt  til  en  norsk  borger. 
Siden  har  B.  længe  holdt  sig  som  Norges  første  handels- 
by, og  først  langt  ud  i  det  19  aarh.  blev  den  overfløiet 
af  Kristiania  (i  første  halvdel  af  det  17  aarh.  regnedes 
B.s  handel  at  overgaa  Kjøbenhavns). 

Det  gamle  B.  var  meget  rigt  paa  kirker  og  klostre, 
særlig  kan  nævnes  Munkeliv  kloster  paa  Nordnes  (den 
bydel,  hvor  dette  kloster  laa,  benævnes  fremdeles  Klo- 
steret). Af  gamle  kirker,  som  end  nu  er  i  brug,  kan  næv- 
nes Domkirken,  oprindelig  en  franciskanerkirke  fra  det 
13  aarh.,  Mariakirken  (Tyskekirken)  fra  det  12  aarh.  (den 
tilhørte   1408—1766    det    tyske    kontor)    og    Korskirken. 


(nord  for)  Tyskebryggen  ligger  den  gamle  fæstning  Bergen- 
hus,  der  nu  ingensomhelst  betydning  har  som  fæstning, 
idet  byens  forsvar  mod  sjøen  er  overtaget  af  længere  frem- 
skudte  nye  fæstningsverker (se  Bergens  befæstninger). 
Inden  Bergenhus'  volde  ligger  det  høie  Rosenkrans 
taarn  (benævnes  i  almindelighed  Valkendorfstaarnet). 
paabegyndt  i  det  13  og  fuldført  i  sin  nuværende  skik- 
kelse af  Erik  Rosenkrans  i  det  16  aarh.;  fra  taamet  er 
en  glimrende  udsigt  over  byen  og  havnen.  I  tilknyt- 
ning til  Rosenkranstaamet  ligger  kommandantboligen 
«slottet».  Nær  kommandantboligen  ligger  Kongehallen 
(benævnes  i  almindelighed  Haakonshallen).     Denne  byg- 


Bergen  seet  fra  veien  til  Fløien. 


(Pot.  af  K.  Knudsen.) 


Af  nyere  kirker  har  B.  Johanneskirken.  nær  Museet;  Ny- 
kirken paa  Nordnes  og  Sandvi4{skirken  i  Sandviken  samt 
en  katolsk  (St.  Pauli)  kirke  paa  Nygaard.  B.s  ældste  be- 
byggelse (Tyskebryggen)  paa  østsiden  af  Vaagen  med  de 
store  træhuse  fra  det  hanseatiske  kontors  tid  forsvinder 
nu  efter  hvert  og  erstattes  med  murgaarde,  ved  hvis 
byggemaadc  man  dog  tilstræber  at  faa  bevaret  noget  af 
Tyskcbryggens  gamle  ydre.  Den  sydligste  stue  (Finne- 
gaarden)  er  bibeholdt  i  sin  oprindclige  form;  her  er  det 
hanseatiske  museum.  I  1702  nedbrændte  Tyskebryggen, 
men  den  gjenopbyggedes  i  sin  gamle  skikkelse.    Udenfor 


ning,  der  er  opført  af  Haakon  Haakonssøn  i  det  13 
aarh.,  er  nu  restaureret  og  tænkes  indredet  som  fésthal. 
Paa  Bergenhus'  grund  laa  fordum  den  store  Kristkirke 
(fuldført  1190),  katedral  for  det  vestenfjeldske  og  kon- 
gernes  kroningskirke ;  fremdeles  den  lille  Kristkirke  og 
Apostelkirken  (en  efterligning  af  det  berømte  «la  sainte 
chapelle»  i  Paris).  Bag  (i  nordøst  for)  Bergenhus  paa 
en  med  gamle  prægtige  trær  bevokset  høide  ligger  det 
lille  fort  Sverresborg,  paa  det  sted,  hvor  kong  Sverre 
havde  sin  borg.  Rundt  Bergenhus  fører  vei  med  havne- 
anlæg.  —  Paa  den  anden  side  af  Vaagen,  paa  det   tieie- 


bringue  Td  r.  stykke. 

briny  @  sult. 

brio  ®  m.  (flg.)  Ild,  Hv. 

briocne  (t  f.  hvedebrød(bolle); 
bommert. 

briqne  (TJ  f.  munten.  tegl. 

briqnet  ifi  m,  fyrt»! ;  infanteri- 
sabel. 

briqneterie  (f)  f.  teglverk. 


bris  —  (t)  Briese  f  -  (e)  breeze 
-  ®  brise  f. 

bris  (?)  m,  brud:  \Tag. 

brisac  (?)  m,  rivihjel. 

brisant ~^ir)  m,  blindt  sl^ær; 
bnending;  bolgebryder. 

briscard  (rj  m,  gammel  hugaf. 

brise  (?)  f,  splint. 

brise-courant  (r)  m.    strøm- 

bryder. 


brisées  (£}  f  pl,  afbrudte  grene: 
Jagtmark. 

brise-glace  (f)  m,  Isbyder. 

briser  (f)  knuse,  br>'dc ;  knække ; 
sprwnge:  karde;  la^e (tøl)  sammen. 

brise-tout  (?i  m,  sliphiendt 
person. 

brise-vent   (f)  m.    vIndsKJerm. 

brisk  ie)  livlig;  f^rig;  opmuntrc. 
opllve. 


briska  (?)  m,  reiaevogn. 

brisling  —  ®  Sprott  m  —  e^ 
sprat  —  ®  esprot  m. 

brisoir  (^  m.  hampbrage. 

brisqne  (£)  r.  koHspil:  tr\imr; 
yencstesnor. 

brist  se  mangel. 

briste  —  ®  bcrsten.  breoticn  : 
(bryde  ud)  auabrechen  —  @  burst. 
crack,  break;  split  his  sides   i^-lth 


Uvcn4c  litkke;     T^nktkifkun 


Marin- kirken:,  VplktMidtirrBtuurii,  1  >sk€  Itrvfj^^c-n.     Mldt^nte  rækkr:     Ludvig  Holber^gb  itntue, 
Kedpnte  f ;rkke :    rH*linJn(f»bjj(nlnriPn,  F-lnkotorvet  med  burarn. 
Snmt]i|£«'  bnietlcr  roloftrafcret  a(  K.  Einuduci,  Bergen. 


'rorvH.   Ole  Hull*  stntur. 


J 


877 


Bergen 


878 


ste  punkt  af  Nordnes,  ligger  ligeledes  en  gammel  nu 
nedlagt  fæstning  Fredriksberg,  der  er  gaaet  over  i  kom- 
munens eie,  og  hvor  der  er  indrettet  brandvagtstue 
og  meteorologisk  station.  Paa  Nordneshalvøens  nordlige 
pynt,  hvor  der  tidligere  var  batterianlæg,  er  nu  en 
vakker  liden  park.  Det  nuværende  B.  har  en  stor  ud- 
strækning  i  nord — syd,  fra  Sandviken  til  Nygaardsbroen 
(broen  over  strømmen  mellem  Store  Lunggaards  (Lunge- 
gaards)  vand  og  PuddeQorden)  og  er  ved  Vaagen  og 
Store  og  Lille  Lunggaardsvand  delt  i  en  østlig  og  en 
vestlig  bydel.  Paa  grund  af  terrænets  beskafTenhed 
er,  særlig  i  de  ældre  bydele,  bebyggelsen  meget  uregel- 
msessig  og  gaderne  (smugene)  tildels  meget  trange  og 
steile.  I  den  centrale,  flade  bydel,  mellem  Vaagen  og 
Lunggaardsvandene,  med  torvet  og  de  store  almenninger 
(Torvalmenning  og  Vaagsalmenning),  er  gaderne  brede 
og  husene  moderne;  her  ligger  de  fleste  offentlige  og 
kommunale  bygninger  (posthus,  børsen  med  telegraf- 
kontor, politistation,  brandstation,  raadhus,  bankerne, 
flere  skoler,  de  fleste  hoteller,  den  permanente  udstillings- 
bygning,  jembanestationen).  Paa  nord-  og  østsiden  af 
Store  Lunggaardsvand,  søndenfor  den  gamle  «stadsport», 
er  Kalfaret  med  sine  mange  vakre  trævillaer  i  smilende 
omgivelser;  her  Ugger  ogsaa  to  store  hospitaler,  af  hvilke 
pleiestiftelse  nr.  1  fremdeles  er  for  spedalske,  det  andet, 
Lungegaardshospitalet,  kommunalt  sygehus.  Paa  sydsiden 
af  Lunggaardsvandene,  mellem  disse  og  PuddeQorden, 
ligger  bydelen  Nygaard  med  tildels  moderne  bebyggelse; 
specielt  er  strøget  omkring  den  nye,  smukke  Nygaards- 
park  vakkert  bebygget  med  moderne  villaer  i  mur  og 
træ.  I  denne  bydel  ligger  Bergens  museum  domine- 
rende paa  en  høide.  Museet,  der  grundlagdes  i  1825, 
blev  færdigt  i  1865  og  udvidedes  i  1898.  Samlingeme 
er  særdeles  righoldige,  saavel  oldsamlingen  som  den 
zoologiske.  Søndenfor  Nygaardsparken  ved  PuddeQorden 
ligger  marinens  station  paa  en  liden  flad  ø,  Holmen; 
her  er  ogsaa  den  biologiske  station  med  akvarium  og 
sælpark.  Fra  den  centrale  bydel  ved  torvet  fører  den 
iiWige  handelsgade  Strandgaden  udover  mod  Nordnes. 
I  denne  bydel,  der  hyppig  har  været  hjemsøgt  af  ilde- 
brande,  er  bebyggelsen  tildels  gammel  og  uregelmæssig 
og  gaderne  trange.  Den  første  bebyggelse  paa  Strandsiden 
(Stranden]  foregik  i  det  14  aarh.,  da  nordmændene  for- 
trængtes  did  af  de  tyske  kjøbmænd.  Flere  aabne  pladse 
«almenninger)  gjør  dog  ildsfaren  mindre.  Her  ligger  Ny- 
kirken, sjømandshjemmet  og  toldboden  og  videre  paa  Nord- 
nes «Sjømandshuset»,  Nordnesparken  og  sjømandsskolen. 
Paa  den  store'  aabne  plads  Engen  er  nu  B.s  nye  teater 
nnder  opførelse ;  her  ligger  klublokalet  <  Logen  >s  betydelige 
bygning,  sygehuset  og  det  gamle  teater.  Øst  f.  Bergenhus 
og  Tyskebryggen  er  den  gamle  bydel  Dræggen  med 
Qvregaden  (opr.  byens  hovedgade)  og  arbeiderkvartererne 
Stølen  og  Skansen  opefter  FløiQeldet.  Udenfor  (nord  for) 
Dræggen  strækker  Sandviken  sig  (væsentlig  arbeider- 
kvarterer),  og  n.  f.  Sandviken  ligger  det  store  kommunale 
sindssygeasyl  Neevengaarden.  Fløien  med  en  del  af 
SandviksQeldet  og  Blaamanden  hører  byen  til,  og  opefter 
disse  fjelde  fører  flere  prægtige  veianlæg  (Fjeld veien, 
Fløiveien,  Blaamandsveien),  hvorfra  er  henrivende  udsigt 
over  by  og  Qord.  Omtrent  midt  oppe  i  Qeldskraaningen 
er  Skansemyrens  lege-   og   sportsplads.     Byens   vigtigste 


brlstle— Brocken 

havn  Vaagen  er  trang,  og  de  derværende  kaier  og  bryg- 
ger, hvoriblandt  ny  kai  ved  den  indre  del  af  Tyske- 
bryggen og  nye  tidsmæssige  kaianlæg  med  pakhuse  paa 
Strandsiden,  kan  neppe  for  en  fremtid  tilfredsstille  be- 
hovet for  kaiplads.  Betydelige  kaianlleg  er  derfor  i  en 
nær  fremtid  forudsat  bygget  paa  PuddeQordsiden,  der 
forudsættes  bragt  i  forbindelse  med  Jernbanen.  Ogsaa  i 
Store  Lunggaardsvand  er  havneanlæg  paatænkt.  Linje- 
valget for  Bergensbanen  (s.  d.)  er  endnu  ikke  fastslaaet; 
sandsynligvis  bliver  dog  lii\jen  lagt  fra  Minde  (station 
paa  Vossebanen)  langs  Store  Lunggaardsvands  syd-  og 
østbred.  —  I  B.  er  flere  skoler,  hvoriblandt  latinskolen 
(katedralskolen)  med  gymnasium  (offentligt),  Hambro's 
skole,  Tanks  handels-  og  realskole,  handelsgymnasium, 
musikakademi,  teknisk  skole,  industriskole,  sjømands- 
skole,  maskinistskole,  underofficersskole,  en  flerhed  af 
folkeskoler,  pigeskoler  og  smaaskoler.  Byen  har  folke- 
bibliotek (se  Bergens  offentlige  bibliotek),  hvor- 
til ny  bygning  er  under  opførelse.  I  den  permanente 
udstillingsbygning  er  Vestlandske  kunstindustrimuseum 
med  vakre  og  righoldige  samlinger,  Bergens  billedgalleri 
og  kunstforeningen.  I  B.  udkommer  5  større  aviser 
(«Bergens  aftenblad>,« Bergens  tidende», «Annoncetidende», 
«Morgenavisen»  og  «Arbeidet»  foruden  flere  mindre).  For- 
uden  gasverk  har  B.  elektricitetsverk,  drevet  med  damp, 
og  byen  er  tildels  oplyst  med  elektricitet.  Elektrisk  kraft- 
overføring fra  det  byen  tilhørende  Samnanger  vasdrag 
er  sandsynligvis  umiddelbart  forestaaende.  Elektriske 
sporvogne  forbinder  de  forskjellige  bydele,  og  elektriske 
,  færger  og  dampskibe  befarer  Vaagen,  Lunggaardsvandene 
og  PuddeQorden. 

Saa  langt  tilbage  stedet  nævnes,  har  ombytningen  af 
vore  vestlige  og  nordlige  landsdeles  produktoverskud  af 
sjøbedriften  været  knyttet  til  B.;  endnu  idag  er  om- 
sætningen af  tørfisk,  sild,  tran,  rogn  og  klipflsk  puls- 
aaren  i  byens  næringsliv  og  flskeriprodukterne  omtrent 
dens  eneste  udførselsartikler.  Eksportværdien  androg  i 
1904  til  25  226  800  kr.,  indførselen  til  56  299  700  kr.  og 
indførselstolden  til  3  954  579  kr.  I  1906  indførtes  ved 
B.s  toldbod  bl.  a.  af  kjød,  flesk,  smult  og  margarin 
6  721  728  kg.,  af  kaffe  og  te  2  635  975  kg.,  af  kornvarer 
195  391546  kg.,  af  sukker  og  sirup  1015  028  kg.,  af 
tobak  127  094  kg.,  af  vin  57  361  kg.,  af  salt  400000  hl. 
og  af  stenkul  2  515  624  hl.  foruden  andre  kolonialvarer, 
raamaterialer  og  industriprodukter.  —  Fra  midten  af  det 
18  til  midten  af  19  aarh.  stod  B.  forholdsvis  stille.  Ind- 
byggerantallet  androg  i  1750  til  19  000,  i  1770  kun  til 
14  000,  i  1800  var  der  18  000,  i  1815  kun  17  000  og  først 
i  1825  naaes  20  000  indb.  Fra  1850,  da  byen  tæller  24  000 
indb.,  vokser  tallet  og  naar  i  1875  38  500,  i  1880  43000, 
i  1890  53  686,  i  1900  72  250  og  nu  (1907)  omtr.  82000. 
i  I  1850-aarene  aabnedes  der  regelmæssige  dampsklbsruter 
I  baade  langs  kysten  og  til  udlandet,  og  B.  er  nu  ende- 
station  for  en  hel  række  af  vigtige  ruter  (Englandsruten, 
Rotterdamruten,  hurtigrute  paa  Nordland,  ruten  til  Kra. 
m.  fl.).  I  de  sidste  25  aar  har  B.  byttet  sin  gamle  seil- 
skibsflaade  om  med  dampskibe,  og  byens  rederivirksom- 
hed  er  tiltaget  saa  betydelig,  at  den  ved  udgangen  af 
1906  sad  inde  med  Norges  største  dampskibsflaade, 
nemlig  291  skibe  med  359122  reglstertons  drægtig- 
hed,    medens    seilskibsflaaden   er   reduceret   til   23   far- 


bagbter).  bunt  out  (laaghlng). 
bunt  into  (teara)  —  (?)  (gaa  istyk- 
k«r)  (te)  rompre ;  (revne)  w  fendre, 
enerer :  ispringe)  éclater;  (ølne) 
«'étefndre;  fondre  (en  larmes). 
écUter  (de  rin;). 

brlstle  <e!  bast.  stiTt  haar.  stritte. 

brlsare  '?)  f.  brud;   kmek. 

brltfak  -  (D--brittisch  -  @ 
Britteh  -  (f)  annals,  britannlque. 


brittle  ®  sKJør. 

brlze  @  kleg. 

bro  -  ®  BrQcke  f  -  ®  bridge 
—  (D  pont  m. 

broach  @  tåge  bol  paa;  be- 
gynde;  bringe  paa  bane. 

broad  ®  bred. 

broaden  @  gjøre,  blive  bredere. 

broadsword  ®  huggert. 

broad-wlae   @  ener  bredden, 


broc  ^  m,  laagkms. 

brooade  @  brokade. 

brocanter  OD  sjakre. 

brocard  ^  m,  spydighed. 

brocart  m  m,  brokade. 

brocattelle  ®  r.  ucgte  brokade. 

broccoli  @  italiensk  rosenkaal. 

brocke  (?)  r.  spld;  naal;  (strik- 
ke)plnde;  brosche;  syl;  tap;  sti  R; 
bogtand;  første  gevir. 


brocker  ®  r.  indsy,  -virke, 
-vKve ;  hefte ;  af]aske ;  sko  (en  heat); 
plugge;  sætte  skud. 

brochet  (?)  m,  gjedde. 

brockette  ®  r.  Ildet  spld. 

brockure  (?)  f,  (Indvnvet)  møn- 
ster; heftnlng;  brochure. 

brOokelig  ®  siyør.  sprad. 

brOokeln  ®  smuldre. 

Brooken  0  m,  brokke,  smule. 


879 


Bergen— Bergensbanen 


880 


brookeii--brok 

tøicr  over  75  tons  brutto  med  en  samlet  tonnage  af  i 
8  230  tons  brutto.  Trods  den  betydelige  tonnage  be-  | 
sørges  dog  den  største  del  af  saavel  eksporten  som  im-  , 
porten  væsentligst  af  fremmede  skibe,  medens  byens  I 
egen  flaade  for  den  overveiende  del  søger  beskjæf-  i 
tigelse  i  oversjøisk  fart.  I  laste-  og  fyrafgifter  for  1904 
erlagdes  284 192  kr.  Bergensk  kapital  er  tildels  ogsaa 
engageret  i  en  ikke  saa  ganske  ubetydelig  industri- 
virksomhed;  men  dels  paa  grund  af  topografiske  for- 
hold, dels  paa  grund  af  gammel,  trang  bebyggelse  har 
denne  væsentligst  sæde  i  de  nærmeste  distrikter  af 
Søndre  Bergenhus,  f.  eks.  den  meget  betydelige  møUe- 
Industri,  tekstilfabrikerne,  den  største  del  af  de  store 
mekaniske  verksteder  og  Jernskibsbyggerier  samt  støbe- 
rier  (i  Laksevaag  og  Solheimsviken)  og  en  stor  del  af 
smørfabrikeme.  Inden  byens  grænser  findes  dog  bl.  a. 
2  skibsverksteder.  —  Foruden  af  en  afdeling  af  Norges 
bank  og  Norges  hypotekbanks  laanekontor  besørges  byens 
kapitalomsætning  af  2  aktiebanker  (B.s  privatbank  og 
B.s  kreditbank)  med  en  aktiekapital  af  8  000  000  kr. 
og  som  pr.  31  decbr.  1905  forvaltede  indlaansmidler 
og  andre  forpligtelser  af  tilsammen  71846334  kr.,  og 
2  sparebanker  med  samlet  forvaltningskapital  pr.  31 
decbr.  1906  af  kr.  22160  622,41.  Byens  2  brandforsik- 
ringsselskaber  havde  tilsammen  løbende  risikoer  for 
egen  regning  pr.  31  decbr.  1905  af  91009  589  kr.  Ifølge 
skatteligningen  udgjorde  den  samlede  antagne  indtægt 
for  1906  27  211350  kr.,  formuen  106  594  000  kr.  Eien- 
domsværdien  er  113  000  000  kr.  B.s  kommunale  bud- 
get  er  paa  omkr.  4  500  000  kr.  Indtægts-  og  formues- 
skatten udlignes  med  1 776  000  kr.,  eiendomsskatten  med 
888  000  kr.  (1907).  —  Selsk.  for  norske  fiskeriers  fremme 
har  sit  sæde  i  B.,  og  fiskeridirektoriatet  er  ogsaa  henlagt 
hid.  I  de  senere  aar  er  B.  blevet  et  knudepunkt  for  turist- 
trafiken  paa  Vestlandet,  og  byen  frembyder  i  turisttiden 
et  særdeles  livligt  og  malerisk  skue  med  sterk  trafik  i 
by  og  paa  havn.  Som  en  eiendommelighed  ved  livet  i 
B.  bør  nævnes  guttekorpserne  (buekorpserne),  af  hvilke 
Dræggens,  Nordnes  og  Nygaards  er  de  største  og  ældste. 
—  B.,  der  er  sæde  for  biskopen  i  Bergens  stift,  udgjør 
et  (stifts-)provsti  med  6  sogne.  Den  har  4  stortings- 
repræsentanter.  (Se  kart  og  billedbilag.)  [Litt.:  Edvard 
Edvardssøn,  «Bergens  beskrivelse»,  kildeskriftet  til  Hol- 
bergs «Bergens  beskrivelse»  (1737),  L.  Sagen  og  H.  Foss, 
«Bergens  beskrivelse»  (1824),  Y.  Nielsen,  «Bergens  historie» 
(1877)  og  skrifter  udgivet  af  B.s  historiske  forening.] 

Bergen,  by  i  Belglen,  se  Mons. 

Bergen,  by  i  Preussen,  regjeringsdistrikt  Stralsund 
(Pommern),  midt  paa  øen  ROgen,  4  005  indb.  Akerbrug 
og  kvægavl,  fabrikation  af  læder.  Gammel  kirke;  i  øst 
toppen  Rugard  (98  m.)  med  ruinerne  af  en  borg. 

Bergennus  amt.  Søndre  og  Nordre,  se  Søndre 
Bergenhus  amt  og  Nordre  Bergenhus  amt. 

Bergenhus  fæstning,  se  Bergen. 

Bergen  op  Zoom  [-z6m],  by  i  Holland,  prov.  Nord- 
brabant,  ved  elven  Zooms  udløb  i  Schelde  (østre  løb),  13  633 
indb.  (1900).  Teglverker,  handel  med  ansjos,  østersavl.  Tid- 
ligere sterk  fæstning,  blev  ofte  beleiret:  1622  af  Spinola, 
1747  af  den  tr.  marskalk  Løwendahl,  1795  af  Pichegru. 

Bergens  aftenblad  har  længe  været  Vestlandets 
ledende  høireavis.     Bladet  grundlagdes  1880.    Dets  chef- 


redaktører  har  været  Chr.  v.  Krogh  1880,  1880—88  K. 
Sauerzapff,  1890—98  Thorstein  Diesen  og  Chr.  Michelet 
siden  1898.  I  1889  sammensmeltedes  med  B.  a.  det 
i  1765  grundlagte  avertissementsblad  «Bergens  adresse- 
contoirs  efterretninger».     Det  udgaar  6  gange  ugentlig. 

Bergensbanen,  hvormed  forstaaes  jernbanelinjen  fra 
Bergen  til  Kra.,  er  for  tiden  kun  aabnet  for  regelinæssig 
drift  paa  strækningerne  nærmest  Bergen  og  Kra.,  nemlig 
mellem  Bergen  og  Voss  107  km.  og  paa  fælleslinjen  med 
Nordbanen  strækningen  Kristiania — Roa  58  km.  Den 
øvrige  del  af  banen  er  under  bygning  og  ventes  i  sin 
helhed  først  aabnet  for  drift  i  1910  el.  1911.  Ti!  M}t- 
dalen,  50  km.  fra  Voss,  foregaar  sommerdrift  siden  1906.. 
Parcellen  Bergen — Voss,  som  blev  fastslaaet  ved  stortings- 
beslutning af  9  juni  1875  og  aabnedes  for  trafik  11  juli 
1883,  blev  bygget  som  smalsporet  bane,  1.067  m.  spor- 
vidde,  men  da  B.  i  sin  helhed  besluttedes  bygget  normal- 
(bred)sporet,  maatte  Bergen — Vossbanen  ombygges  (stor- 
tingsbesl.  af  2  juni  1898).  Banen  trafikeres  nu  fra  11  aug. 
1904  som  normalsporet  bane.  Parcellen  Kristiania— Roa. 
en  del  af  Nordbanen,  blev  fastslaaet  vedstortingsbesl.  af 
1  og  2  mars  1894  og  aabnedes  for  trafik  20  decbr.  1900. 

Efterat  Bergen — Vossbanen  var  besluttet,  hcngik  der 
henved  19  aar,  førend  dens  fortsættelse  fastsloges.  i 
hvilken  tid  der  paagik  uaf  brudte  undersøgelser  og  førtes 
en  skarp  strid  angaaende  den  hensigtsmæssigste  linje- 
retning,  idet  hovedsagelig  3  forskjellige  hovedalternativer, 
hvert  med  et  utal  af  underaltemativer  gjorde  sig  gjæl- 
dende,  nemlig:  1.  SogneQordsalternativeme  med  hoved- 
retning fra  Voss  over  Stalheim  til  SogneQord  og  laogs 
denne  til  Aurland  el.  Lærdal  for  videre  enten  gjennem 
Steinbergdalen  over  Gjeiteryggen  at  naa  Hallingdal  el. 
gjennem  Lærdal  over  Nystuen  at  naa  Valdres.  2.  Hard- 
angerQordsaltemati verne  med  hovedretning  fra  Voss  til 
Ulvik  og  langs  HardangerQord  til  ØiQord,  hvorfra  søn- 
denom  Hardangerjøkelen  til  Hallingdal  el.  Numedal,  el. 
fra  ØiQord  sydover  Hardangervidden  til  Telemarken  og 
Kongsberg.  3.  Midtfjeldsaltemativet,  der  var  det  kor- 
teste, men  til  gjengjæld  fik  den  længste  og  høieste  fjeld- 
overgang,  med  hovedretning  fra  Voss  op  Raundalen  med 
en  5.3  km.  lang  tunnel  under  Gravehalsen  og  Urhovde- 
Qeld  til  Myrdal  og  Moldaadalen  op  til  Taugevand  (1296 
m.  o.  h.)  og  videre  gjennem  Finse  med  Hallingskanet 
i  nord  og  Hardangerjøkelen  i  syd  frem  til  Ustedal  og 
videre  gjennem  Hallingdal  over  Hønefoss  og  Randsfjord 
frem  til  Roa  station  paa  Nordbanen.  —  Det  sidste  al- 
ternativ, der  blev  det  endelig  valgte,  havde  mange  mod- 
standere,  idet  der  i  lang  tid  gjorde  sig  meget  overdrevne 
meninger  gjældende  med  hensyn  til  vanskelighederne 
ved  at  bygge  og  endmere  trafikere  en  jernbanelinje, 
der  under  vore  klimatiske  forhold  skulde  føres  op  til 
en  høide  af  ca.  1  300  m.  o.  h.  og  i  henved  200  km  s 
længde,  fra  Vold  i  Raundalen  til  Tufte  i  Ustedal.  \ilde 
føre  over  ubeboet  høifjcld.  De  vidtløflige  forarbeider 
medførte,  at  det  egentlige  jernbanearbeide  Cog  da  kun  | 
for  et  enkelt  arbeides  vedk.,  nemlig  den  5.3  km.  lange 
tunnel  under  Urhovdefjeld)  først  kunde  paabeg}'ndes 
høsten  1895,  og  for  den  øvrige  banelinje  først  3  til  5  aar 
senere.  —  B.s  fortsættelse  fra  Voss  til  Taugevand  ^72  km. 
fastsloges  ved  stortingsbesl.  af  5  mars  1894  og  fortsætt  eisen 
fra  Taugevand  til  Roa  paa  Nordbanen  ved  stortingsbesl. 


brocken  ®  brwkke  I  smaa 
■tykkrr. 

brocoll  (?)  m.  npftrgeakaal. 

brod  —  (t)  Stachel  m  —  (e)  sUng 
—  (p  altfuillon  m. 

Brooel,  Brodem,  Broden  ® 
m,  damp,  danst. 

brodekin  (e).  brodeqnln  (^  å, 
if)  m,  halvatøvlr. 

broder   —   (jf)  Bruder  m    —  @ 


brother  —  ø  ftén  m.  broder- 
mord(eiO®  Bmdennord  m,  -mOr- 
der  m  -  ®  fVatricidc  -  ©  fHitricide 
m.  broderparten  —  0  der 
I^wentell  —  @  the  Ilon's  share  — 
(?)  la  part  du  lion. 

brodere  —  (t)  stlcken  —  (g)  em- 
brolder  —  (f)  broder. 

broderi    -    ®  SUckerel  r  -  ;ei 


embroldery   —  ®  broderie, 
serie  f. 


Upii- 


broderllg  -  ®  brOderilch  -  (£) 
brotherly,  fratemal  —  (|)  fhitcmel. 

broderakab  —  ©BruderKhaft 
r  —  @  brother-hood,  fttitemlt}'  — 
(?)  (con)ft«temlt«  f. 

brogue  (f)Wk  sko;  Irikakeent 

broget  —  ®  bttot.  schccklg  — 
(g)  pled,  motley,  yarlcgated,  chcque- 


red:  ifandj 


—  I?  bigaiTé.  bariok. 
r.  kJoawmasUne. 

broll  (^opaUr,  tumult;  itner*' 
paa  rist     broiler  urosUner,  mt 

brok  -  ®  Broch  m  -  •?  na- 
ture, bemia  -  ®  bcmler.  brok; 
bind  -  ®  Bmchband  n  -  -^ 
tmsB,  sDapcnaorj-,  banlal  baoda«r 
-  X'  bandte  «m^  b«nil«Jrr. 
Iirayvr  m. 


BERGENSBANEN.    I. 


Jtctna^fr    f  :  Z.Soo  oeo 


() verst :     Banens  hrnfidcproni.     Anden   ra-kke :     Strandeclv   bro  v<?d    Voss.    —   Tnuj?evnnd.     Tredje  rickke:     Finse  stntion,  1230  m.  o.  hav«it. 
Nederst:      Nvjinnrd.    I  njerheden  af  Haiigastol  slation.     (Den  holeste  fjcldgaard  med  fnsl  lieixielse  I  landet).  —  Parti  fra  Hoixliing»ri«krlen/ 


BERGENSBANEN.    II. 


.^  .       W    SC  M^J*  2^  /o^ « 

1.        •  /^  y^ 


i\f>. — "•>■  ^   . 1— <( — v  ■  \ — '-^ 


Øvrrrt:     Kart  over  linnen.     I  midten:     lm    Vossevangen.    —    VnlnehulHkleven    med  «dkomsl  til  Mjidal  stiill(in;  stat ionsb\ gni ngcn  sees  «vei-sl. 

Nederst:     Laaghellen'and  med  ^Snnla-. 


881     Bergens  befæstninger— Bergens  nationale  scene    882 


brokade— broqnart 


2  juni  1898.  B.  bygges  som  normalsporet,  1.435  m.  spor- 
ide,  og  har  i  retning  mod  Kra.  en  maksimumsstigning 
21.5  pro  mille  (1:467*)   og  i  retning  mod  Bergen  20 

0  mille  fl :  50).  Mindste  kurveradius  er  250  m.  und- 
ren paa  strækningen  Bergen — Voss,  hvor  undtagelses- 

1  forekommer  kurveradier  ned  til  188  m.  Skinne- 
gten  er  paa  parcellerne  Bergen — Voss  og  Aal — Roa 
rtsat  til  25  kg.  pr.  m.,  medens  den  paa  høiQelds- 
rækningen  Voss — Aal  og  fælleslinjen  med  Nordbanen, 
ristiania — Roa,  er  30  kg.  pr.  m.  Paa  grund  af  det  van- 
elige terræn  har  banen  en  række  interessante  ingeniør- 
beider.  specielt  bro-  og  tunnelarbeider,  ligesom  den 
"er  høifjeldet  paa  grund  af  sneforholdene  paa  lange 
rækninger  er  indbygget  med  snegallerier.  Banens  høie- 
t  punkt  ligger  1 301  m.  o.  h.  En  stor  del  af  banens 
Der  bygges  som  stenbroer,  hvoraf  de  to  største  er 
D  over  Hallingdalselven  ved  Svenkerud  mellem  Nes 
( Gol  stationer  med  45  m.  lysaabning  og  Strandeelv- 
!D  straks  østenfor  Voss  station  med  41  m.  lysaabning. 
f  tunneller  findes  i  det  hele  178  stykker  med  sammen- 
gt  længde  36  682  m.,  hvoraf  paa  vestsiden  af  høide- 
loktet  119  stk.  med  tilsammen  27176  m.s  længde  og 
^  østsiden  af  høidepunktet  59  stk.  med  tilsammen 
koe  m.s  længde.  De  længste  tunneller  er:  Tunnellen 
jmnem  Urhovdefjeld  mellem  Opset  og  M3rrdal  stationer 
|Gravehalstunnellen»),  5  311  m.  lang,  tunnellen  gjennem 
^ungahøgda  i  Moldaadal,  1 593  m.,  og  Haversting- 
tanellen  mellem  Gulsvik  og  Lunner  stationer,  2  290  m., 
k>raf  de  to  første  paa  vestsiden  og  den  sidste  paa 
Itsiden  af  høidepunktet. 

Banens  kostende  fra  Bergen  til  Roa  vil  antagelig 
Dmme  til  at  udgjøre  mellem  53  og  54  mill.  kr.,  og 
Kdtages  fælleslinjen  med  Nordbanen,  vil  B.  i  sin  helhed 
omme  til  at  koste  henved  60  mill.  kr.  Da  den  forbinder 
indets  to  største  trafikcentra  og  forkorter  reisetiden  meil. 
isse  til  ca.  \/4  af  dampskibsturen  rundt  kysten,  antages 
[  at  faa  stor  betydning  for  reiselivet  og  paa  grund  af 
Irt  storartede  natursceneri,  specielt  langs  høifjeldsover- 
Migen,  at  ville  bidrage  mægtig  til  turistlivets  fremme. 
Banen  ligger  i  ca.  100  km.s  længde,  fra  LJosanaa  i 
bundal  til  Jeilo  i  Ustedal,  over  naaleskogsgrænsen  og 
ca.  50  km.s  længde,  fra  Kleivene  i  Moldaadal  til  Ny- 
^stjern  ved  Ustevand,  over  al  trævegetation.  Den 
IQ  saaledes  paa  en  længere  strækning  end  nogen  hidtil 
^gget  bane  føre  over  øde  høiQeldspartier  med  udsigt 
B  mægtige  fjelde  og  evige  snegletscher,  af  hvilke 
Ihrdangerjøkelen,  Hallingskar\'et  og  Vosseskavlen  er  de 
isieste  og  betydeligste      (Se  planche  I  og  II.) 

Bergens  befæstninger  er  fællesnavnet  paa  de  i 
IWOaarene  ved  indseilingerne  til  Bergen  anlagte  fæst- 
siogsverker.  Blandt  de  befæstede  punkter  kan  nævnes 
Kvarven  ved  det  søndre  og  Hellen  med  Sandviks- 
rjeld  ved  det  nordre  indløb,  samt  længere  ude  ved 
Lille-Bergen  og  Hagelsu  nd  og  ved  H  erlø.  Ved 
Bravdal,  indenfor  Kvarven,  er  barakkeetablissement  med 
l^lig  for  kommandant  og  øvrigt  befal  under  opførelse. 

Bergens  fundats,  en  oversigt  over  Bergens  historie  fra 
de  ældste  tider  indtil  anden  halvdel  af  det  16  aarh., 
forfattet  af  fogden  paa  Lysekloster,  Herluf  Lauritssøn, 
on^.  1580:  trykt  i  N.  Nicolay  sens  «Norsk  magasin»,  I. 

ergens    kalvskind    (BJ9rgynjar    kalfskinn)    er   en 


fortegnelse  over  kirkegods  o.  1.  i  Bergens  bispedømme  i 
det  14  aarh.,  udgivet  af  P.  A.  Munch  (Kra.  1843).  Origi- 
nalen findes  i  den  Arnamagnæanske  samling  i  Kjøbenhavn. 
Bergens  museum  (stiftet  1825)  staar  under  ledelse 
af  en  bestyrelse,  valgt  af  muséforeningcn  og  tiltraadt  af 
to  medlemmer  opnævnt  af  kirkedepartementet.  Ind- 
tægterne  udgjøres  af  bidrag  af  staten,  samlaget  og  spare- 
banken, samt  medlemskontingent  o.  s.  v.  Kommunen  ved- 
j  ligeholder  bygningerne.  Desuden  er  til  museet  knyttet 
I  en  række  fond,  hvis  renter  særlig  anvendes  til  viden- 
skabelige  øiemed.  Under  museets  administration  ligger, 
foruden  naturhistoriske  og  historisk-antikvaristiske  sam- 
linger, et  bibliotek  (henimod  40000  bind),  en  botanisk 
have  med  plantehus  og  en  biologisk  station  med  akva- 
rium. Ved  museet  af  holdes  «foredrag  for  hvermand» 
(arbeiderakademi),  havforsknings-  og  andre  kurser.  Af 
publikationer  udgiver  museet  en  videnskabelig  «Aarbog», 
«Meeresfauna  von  Bergen»,  «Crustacea  of  Norway»  (af 
G.  O.  Sårs),  en  række  større  monografier  i  4to,  samt  det 
populær  naturvidenskabelige  tidsskrift  «Naturen». 


BergeiLs  museum. 


(Fot.  af  K.  Knudsen.) 


Bergens  nationale  scene  aabnedes  2  januar  1850. 
Dens  oprettelse  er  et  udslag  af  den  nationale  bevægelse, 
som  vaktes  i  1840-aarene,  og  hvis  kraftigste  talsmand 
var  Henrik  Wergeland.  Hans  hævdelse  af  norsk  be- 
gavelses og  norsk  sprogs  ret  til  eneherredømme  paa 
norsk  scene  vandt  den  sterkeste  gjenklang  i  Bergen, 
hvor  interessen  for  dramatisk  kunst  stedse  havde  været 
levende,  men  hvor  man  indtil  aarhundredets  midte  kun 
havde  seet  danske  som  professionelle  skuespillere.  — 
Tanken  om  oprettelsen  af  et  nationalt  teater  i  Bergen  fik 
sin  begeistrede  bærer  i  Ole  Bull;  ved  hans  side  stod  som 
den  ledende  og  arbeidende  kraft  maleren,  senere  prest  i 
Steigen,  Frederik  (Fritz)  Nikolai  Jensen.  Det  lykkedes 
disse  to  at  samle  en  trup  begyndere,  blandt  hvilke  der 
fandtes  saa  betydelige  talenter  som  Johannes  Finne  Brun, 
jomfru  Louise  Gulbrandsen  (senere  fru  Brun)  og  madame 
Benedikte  Hundevadt.  —  Af  kunstnere,  hvis  dramatiske 
løbebane  aabnedes  ved  Bergens  første  nationale  scene, 
kan  nævnes:  jomfru  Lucie  Johannesen  (fru  Wolf),  Jakob 
Prom,  Andreas  Isachsen  og  Georg  Krohn.  —  Som  scene- 
ledere    virkede    bl.    a.     Henrik    Ibsen    og    Bjørnstjerne 


brokade  -  d)  Brokal  m  -  ® 
^"^  -   f  brocarl  m. 

Droker.^m«^er:auktlonorlu8, 
«Dkawitor. 

brokker  (pi)  -  Ø  Brochen  - 
^  franmrot»,  scraiM,  bite  -  ® 
"|*««M,  fragmenU.  débris  m  pl; 
Wbes  r  pl  (de  utin). 

brolr 


v^ 


>l^£e 


p«wr. 


brolæggerjomfm  —  ©  Hand- 
ramme,  Jungfer  f  —  @  pavlng- 
beetle  -  (?)  hie,  demoiselle  f. 

brolægning  —  ®  Pnastern  — 
@jpaveraent  —  ®  pave  m. 

Brombeere  ©  r.  bjørnebær. 

bromkaUnm  —0  Bromkalium 
n  —  (§)  bromide  of  poUiBslum.  po- 
taasic  bromide  —  ®  bromure  (f) 
de  potaMlum. 


bronee  —  0  Bronze  r  —  (ei 
bronze,  (hard^brau  —  (^  bronze  m. 

broncheØf,  broiic1iia,broii- 
chiæ  le)  pl,  lunrørsgreme). 

bronoher  ir  snuble;  røre  sig: 
knv. 

Dronkit  —  0  Bronchitis,  Brust- 
brflune  f  —  (e)  bronchitis  —  ii,i 
bronchite  f. 


I  bronze  @  &  i^i  f,  bronce(flgur. 
•    fnn'e);  @  ogs.  broncere;  harrde. 

bronzer  (fi.  bronzieren  0 
broncere ;  svierte,  (sol)brune.  bron- 
zier  0  m,  broncestobcr. 

broooh  (^  broschc. 

brood  (e)(ud)ruge;  yngel;  kuld. 
I       brook  ^  bæk. 

broom  i^  gyvel:  lime. 

broqnart  Q^  m,    enaarig  l\Jort. 


broquer— brouter 


883    Bergens  off.  bibliotek— Berger  og  Fosseklevens  fabr.    884 


Bjørnson.  Henrik  Ibsen  blev  i  1851  ansat  «for  at  assistere 
teatret  som  forfatter»,  senere  ogsaa  som  instruktør. 
I  5Vs  aar  var  han  knyttet  til  Bergen  og  leverede  i  denne 
tid  som  teaterdigter  «Sankthansnatten»,  «Fru  Inger  til 
Østeraad»,  «Gildet  paa  Solhaug»  og  «Olaf  Liljekrands», 
der  saaledes  alle  har  faaet  sin  første  opførelse  paa 
B.  n.  s.  —  Bjørnstjerne  Bjørnson  ledede  teatret  fra  1857 
til  1859  og  indlagde  sig  stor  fortjeneste  ikke  mindst  ved 
fremførelsen  af  Oehlenschlågers  tragedier. 

Vanskelige  økonomiske  forhold  tvang  efter  13  aars  for- 
løb  B.  n.  s.  til  at  indstille  sin  virksomhed.  17  mai  1863 
gav  den  sin  sidste  forestilling.  Men  den  havde  som 
landets  moderscene  gjort  sin  store  gjerning:  den  havde 
bevist,  at  norsk  dramatisk  kunst  var  en  mulighed,  at 
den  norske  nation  eiede  de  egenskaber,  der  betinger  den 
sceniske  kunstner,  og  ved  dens  arbeide  havde  norsk 
talesprog  faaet  hjemstavnsret  paa  teatret  og  blevet  organ 
for  dets  kunst.  —  Ideen  om  et  norsk  nationalteater  var 
bragt  saa  langt  frem,  at  den  aldrig  siden  kunde  dø,  — 
og  de  fleste  af  de  kunstnere,  ved  hvilke  hovedstadens 
nationale  scene  kan  siges  at  være  grundet,  er  blevet 
skabt  af  B.  n.  s.[T.  Blanc].  —  I  1863  til  1876  spillede  frem- 
mede, mest  danske,  trupper  i  Bergen.  Da  reiste  der 
sig  ved  70-aarenes  begyndelse  en  lignende  bevægelse 
som  den,  der  i  1850  havde  ledet  til  den  første  nationale 
scenes  oprettelse,  og  25  oktbr.  1876  aabnedes  B.  n.  s. 
paany.  —  Teatrets  leder  og  instruktør  var  Nils  Wich- 
strøm  (d.  1879),  og  blandt  de  skuespillere,  han  samlede 
om  sig,  var  fru  Fredrikke  Nielsen,  Fredrik  Garmann  og 
Bernt  Johannessen.  Af  de  mange  betydelige  kunstnere, 
som  har  bcgyndt  sin  skuespillervirksomhed  ved  Bergens 
anden  nationale  scene,  kan  nævnes:  Gustav  Thomassen, 
Severin  Roald,  Johanne  Juell  (fru  Dybwad),  fru  Didi 
Heiberg,  Egil  Eide,  Halvdan  Christensen.  Mellem  de 
hyppig  skiftende  ledere  af  B.  n.  s.  tindes  Gunnar  Heiberg 
(1884—88),  Irgens-Hansen  (1890—95),  Olaf  Hansson  (1895 
—99),  Gustav  Thomassen  (1900—05).  Fra  1905  har  Anton 
Heiberg  været  B.  n.  s.s  chef.  Et  nyt  tidsmæssigt  teater 
med  760  siddepladse,  tegnet  af  arkitekt  Einar  Ose.  Schou 
og  beregnet  at  koste  omkr.  650  000  kr.,  er  nu  under  op- 
førelse paa  den  store,  aabne  plads  Engen.  [Se  T.  Blanc, 
«Norges  første  nationale  scene»;  Marie  Bull,  «Minder  fra 
Bergens  første  nationale  scene»;  «Festskrift  i  anledning 
af  den  nationale  scenes  jubilæumi».] 

Bergens  offentlige  bibliotek,  grundlagt  1874  ved 
indkjøb  af  P.  Botten-Hansens  efterladte  samlinger,  hvortil 
midlerne  var  indsamlet  privat.  Nu  ca.  90  000  bd.  med 
et  udlaan  af  284  651  bd.  (1906).  1899—1905  blev  der 
indsamlet  100  000  kr.  til   en   ny  biblioteksbygning,  hvis 


M  mnim  111' iniiini  w  H 

•fa  ai  «  1^  gJlQ^-f^ 


Fasadetegning  til  Bergens  offentlige  biblioteks  n}'e  bygning. 
(Af  arkitekt  O.  Nordhagen.) 


opførelse  ventes  paabegyndt  efter  arkitekt  O.  Nordhageos 
udkast  B.  o.  b.  har  modtaget  betydelige  pengebeløb  af 
konsul  Chr.  Børs,  og  ved  testamente  har  dr.  Edvard 
Grieg  og  frue  skjænket  sine  musikalier.  bøger,  mana- 
skripter  etc.  til  biblioteket. 

Bergens  sommer  er  sommeren  1198,  der  hengik 
under  stadige  kampe  og  beleiringer  mellem  birkebeiner  (^ 
bagler  i  Bergen.  10  aug.  tændte  baglerne  ild  paa  bjeo, 
som  for  en  vaesentlig  del  lagdes  i  aske  med  seks  kiricer. 

Bergens  stift,  det  vestligste  af  Norges  seks  stifter 
(bispedømmer),  omfatter  b€^e  Bergenhosamteme  og 
det  hidtilværende  Søndmør  fogderi  af  Romsdals  amt 
Det  deles  i  15  provstier  med  76  prestegjeld  og  7  bj- 
menigheder  (Bergen  og  Aalesund). 

Bergens  tidende  er  venstres  hovedorgan  i  det  resten- 
fjeldske  Norge,  grundlagt  1868  af  John  Lund  og  bog- 
trykker  Eide.  Fra  1894  sammensluttedes  det  med  den 
1854  oprettede  «Bergensposten».  Dets  chelredaktørcr 
var  1869—71  D.  Habel,  1872—94  Olav  Lofthus  (1874- 
83  i  forening  med  L.  Holst),  siden  1894  F.  B.  HenrikÅsen. 
Det  udgaar  om  aftenen  6  gange  ugentlig. 

Berger,  Alfred,  friherre  von  (1853—).  t.  teater- 
direktør, overtog  1899  ledelsen  af  Hamburger  teater.  Har 
skrevet  forskjellige  æstetiske  og  dramaturgiske   arbeider^ 

Berger,  Johan  Christian  (1803— 71X  sv.  maler 
og  officer,  har  under  indflydelse  af  Turner  adført  efl 
række  virkningsfulde  landskaber  fra  den  svenske  k>'st 
(«Parti  fra  Gotland»  i  Kunstmuseet  i  Kra.) 

Berger,  Henning  (1872—),  sv.  forfatter,  le^'ede  1891 
— 99  i  Amerika  og  udgav  efter  sin  hjemkomst  en  saml  i  ni 
I  fortællinger  «Dår  ute»  (1901)  og  romanen  «YsaU»  ,1905| 
med  emner  fra  Amerika.  1906  udkom  <Dr6mmen  om  hel 
vetet».  B.  skriver  elegant  og  udmerker  sig  ved  en  harti| 
og  klar  opfattelse;  hans  arbeider  minder  om  kinemato 
grafens  skiftende  billeder,  men  savner  psykologisk  dybde 

Berger,  Johann  Nepomuk(l 845 — X  berømt  schak 
spiller,  lærer  ved  Handelsakademiet  i  Graz.  Har  skrevd 
«Das  Schachproblem»  (Leipz.  1884),  «Theorie  und  Praxl 
der  Endspiele»  (Leipz.  1890)  og  « Katechismus  des  Schach 
spiels»  (Leipz.  1891). 

Berger,  Ossian   (1849—),   fremragende  sv.  jurist 
politiker,  var   1892 — 98  herredshøvding  i    Kristianssta 
1898—1902  justitieombudsmand.     Med   den   indflydel; 
dette  høie  embede  gav,  formaaede   han   at  gjennemføi 
en  række  liberale  reformer  i  strafferetspleien  og  strå 
lovgivningen.  1902  traadte  B.  ind  i  den  2den  Bostr6m'sl 
regjering.  1 1905  gik  han  tilbage  til  embedet  som  justi 
ombudsmand;  1906  blev  han  medlem  af  første  kamm 
Han  er  tilhænger  af  den  alm.  stemmeret  med  forholdsl 
valg  og  staar  nu  som  en  af  det  svenske  liberale  saralin: 
partis  mest  fremskudte  mænd.     Det  var  ogsaa    paa    Hi 
anbefaling,  at  Sverige  sluttede  sig  til  Bemerkonventione^ 
om  litterær  og  kunstnerisk  eiendomsret. 

Berger,  Wilhelm  (1861— ),  hofkapelmester  og  pn^ 
fessor  i  Meiningen,  har  skrevet  mange  afholdte  san^i 
pianostykker,  symfonier,  korverker,  kammermusik 

Berger  og  Fosseklevens  fabrlker,  bomulds-  ^ 
uldspinderi  med  væveri  og  far\'eri,  paa  vestsiden  ^ 
Drammens-  (Drams-)  Qorden  ved  dennes  munding.  Strøoh 
men  herred,  Jarlsberg  og  Larviks  amt.  Berger  fabnkxr 
anlagdes  1881,    Fosseklevens  1889.     Ved   fabrikeme   b«- 


broquer  ®  iuptte  (flsk>  paa  krog. 

Brosame  0  m.  brødkrumme, 
«mulr. 

Brtfsohen  (t)  n.  kalvebrlssel. 

brosse  if)  f.  bonte;  kost;  pen- 
wl;  haardusk. 

brosser  (r)  børste  (o^a  flg.) ; 
«trlgle;  skurr:  nt>tterr. 

brosseur  J)  m,  skopudser :  op- 


brossier  (f   m.   børstenblnder. 

Brot  ^  n,  brød;  top(sukker). 

Brtftohen  0  n,  rundstykke. 

broth  (^gr>'nsod:  (amerik.)  sne- 
sørpe- 

brothel  @  bordel. 

brother  ^  broder,  brother- 
german  kjødelig  broder. 

brou  (ir)  m.  hams ;  (Inteij )  hu !  i\J ! 

brottiulies  (t  f  pl.  indvolde. 


brouée  ^  f.  støvregn,  rask. 

brouet  0  m.  suppe. 

brouette  (f)  r.  trillebør. 

brouhaha  (r)  ro.  tummel. 

brottillamini  (?)  m.  uorden: 
virvar. 

brouillard  (?)  m,  taage;  kl«d- 
(debog).    papier  (m)  b.  trsekpaplr. 

brottille  ®  f.  uenlghed. 

brouiiler   (?)    m«    (sammen); 


plumre;  fordaerw;  fortirrr:  «Hv 
splid  iroellcm.  ae  b.  blivr  t*^ 
virret:  blive  uvenner:  blive  ourtL 

brottiilon  (?)  (m)  aroUiert  iw«^- 
klad. 

brouir  ^  «fcvtde. 

brottsaallles  (t*  r  pt.  krat  onc 

bront  ®  m,  ungt  skad. 

bronter  (^(af>gnesae;  br«k)««rj 
(gren>. 


885 


Bergerac— Bergh 


886 


broa  tille— brug 


skjæfliges  ialt  ca.  800  mand,  hvoraf  ca.  300  fa.ste  arbei- 
dere, der  bor  i  vel  indredede  arbeiderboliger  med  have 
fto  familier  i  hver  bygning).  Fabriken  har  egen  skole, 
egen  læge  etc. 

Bergerne  [bæri9ra'k]y  Savinien  Cyrano  de  (1619 
-55).  fr.  forfatter,  fra  Gascogne,  officer,  belgendt  for  sine 
mange  dueller,  hvis  aarsag  ofte  var  spot  med  hans  ufor- 
melige næse.  Han  har  skrevet  tragedier  og  komedier, 
hvoriblandt  <Le  pedant  joué»,  samt  de  fantasifulde, 
satiriske  prosaarbeider  «Voyagc  dans  la  lune»  og  «Histoire 
comique  des  etats  et  empires  du  soleil»,  der  har  tjent 
som  forbilleder  for  Swift,  Holberg  og  Voltaire.  B.s  liv 
er  med  romantisk  frihed  benyttet  af  E.  de  Rostand  i  det 
rersificerede  drama  «Cyrano  de  Bergerac». 

Bergerac  [bærUra'k],  by  i  sydvestlige  Frankrige, 
depart.  Dordogne,  ved  elven  Dordogne,  12834  indb.  (1901). 
Fabrikation  af  papir  og  jern,  handel  med  vin  og  trøfler; 
før  betydelig  større.     Religionsfk*ed  "/s  1577. 

Bergerat  [bæri9råj,  Auguste  Émile  (1845—),  fr. 
forfatter,  gjorde  sig  bemerket  som  kronikør  i  «Figaro» 
ander  pseudonymet  Caliban,  led  som  dramatiker  i  lang 
tid  nederlag,  har  senere  havt  mere  held  med  sig;  særlig 
opmerksomhed  vakte  dramaet  «Plus  que  reine»  (1899), 
hvis  emne  er  Napoleons  skilsmisse. 

Bergflette,  ogsaa  kaldt  vedbende  el.  efeu  (hedera 
helixj,  en  vakker  busk  med  lange  stængler,  der  ved 
hjæip  af  særegne  hefterødder  klatrer  opad  klipper,  trær 
dier  andre  støttende  gjenstande,  som  den  dækker  med 
Moe  tykke,  glinsende,  slgønt  formede  blade.  Disse  er 
3-5-lappede,  eller  paa  de  blomstrende  grene  udelte. 
De  grønlige,  uanselige  blomster,  der  er  samlet  i  skjerme, 
springer  først  ud  sent  paa  høsten,  og  de  sorte  bær  modnes 
rflerfolgende  vaar.     Hos  os  kun  i  de  sydligste  kystej^ne. 

Bergfolk  kaldes  i  den  norske  folketro  de  overnatur- 
lige væsener,  som  tænkes  boende  i  tjelde.  I  norrøn 
litteratur  betegner  bergbi!ii  d.  s.  s.  jotun  og  er  vistnok 
oprindelig  opfattet  som  en  personifi kation  af  naturkræf- 
terne.  Men  det  var  ogsaa  alm.  tro,  at  menneskene  efter 
deden  gik  ind  i  tjelde.  Her  viser  sig  da  en  sammen- 
blanding med  haugfolk,  som  egentlig  betegner  de  afdøde 
'Oldn.  haugbui  om  den  hauglagte  afdøde,  sml.  nyn. 
haugebondel,  I  nutidens  folketro  flyder  b.  paa 
mange  maader  over  i  haugfolk  og  underjordiske, 
tta  at  ikke  alene  jutuler,  riser  og  trold  tænkes  at  bo  i 
berget  raen  ogsaa  huldre  og  tusser.  Bergfolkets  verden 
«varer  til  menneskets.  Der  findes  bergkonge,  -dronning, 
-kjærring  o.  s.  v.  De  er  meget  rige,  og  i  deres  boliger 
glimrer  det  af  guid  og  sølv.  De  er  dels  venlige,  dels 
fiendtlige  mod  menneskene,  søger  ofte  at  lokke  dem  ind 
til  sig  i  berget  og  kan  faa  børn  med  dem;  flere  af  de 
^mle  kjæmper  sagdes  at  være  af  troldæt.  Bergmanden 
^t.  Bergmånnchen)  Igendes  overalt  i  det  nordlige  Europa 
som  et  væsen,  der  oftest  tænkes  at  holde  til  i  gruberne 
og  sedv-anlig  søger  at  hindre  arbeiderne  fra  at  røve  Qeldets 
skatte.    Se   Huldren,   Haugfolk,  J  utuler,  Trold. 

Bergfrihed  betegner  fri  ret  for  enhver  til  at  skjærpe 
og  mute  paa  ertser  og  metaller  samt  at  anlægge  berg- 
verker. 1  Norge  er  bergfriheden  ved  lov  af  1903  ind- 
skrænket  til  kun  at  gjælde  landets  egne  borgere. 

Bergfrue,  se  Bergbrud. 

Bergfsste  er  dele  af  et  ertsleiested,  som  man  under 


af  bygningen  af  en  gru  be  lader  staa  igjen  for  at  under- 
støtte siderne  eller  tåget  i  arbeidsrummet. 

Berggreen,  Andreas  Peter  (1801—80),  d.  kompo- 
nist og  musikpædagog,  har  væsentlig  komponeret  i  mindre 
former  og  har  i  sine  folkelige  og  religiøse  smaa  melodier 
lagt  for  dagen  megen  epigrammatisk  evne. 

Berggren,  Sven  (1837—),  sv.  botaniker,  f.  i  Skåne, 
blev  efter  at  have  været  docent  (1866 — 81)  og  ekstraordi- 
nær professor  (1881—83)  i  Upsala  professor  i  Lund,  fra 
hvilken  stilling  han  tog  afsked  i  1902.  Deltog  i  de 
svenske  arktiske  ekspeditioner  til  Spitsbergen  1868  og 
Grønland  1870.  samt  foretog  i  1870-aarene  en  verdens- 
omseiling. Har  bl.  a.  leveret  flere  arbeider  over  moser 
samt  floristiske  beskrivelser  af  arktiske  egne  o.  a.  st. 

Berggrønt  er  fint  malet  og  slemmet  malakit,  det 
benyttes  som  malerfarve,  men  erstattes  hyppigst  af  et 
kunstprodukt,  som  faaes  ved  at  fælde  en  opiøsning  af 
kobbervitriol  med  soda  eller  kalk  under  tilsætning  af 
vinsten  (brunsvigergrønt). 

Berggylte  (labrus  bergyltaj  tilhører  læbefiskene  (s.  d.), 
kan  blive  over  */«  meter,  optræder  dels  i  en  grønlig, 
dels  i  en  gulbrun  farvevarietet,  har  3  pigstraaler  i  anal- 
finnen  og  mindst  19  i  rygfinnen.  Forekommer  langs 
Norges  sydkyst  op  til  TrondhjemsQorden ;  fanges  oftere, 
men  er  ikke  gjenstand  for  specielt  fiskeri.  Sydover  ud- 
bredt  til  Middelhavet. 

Bergh,  Christian  Wilhelm  (1814—73),  n.  officer, 
major  i  ingeniørbrigaden,  ansattes  1852  som  indredeparte- 
mentets veiassistent  og  ^__^_ 
konstitueredes  1864  i  det 
da  nyoprettede  veidirek- 
tørembede,  som  han  be- 
klædte  til  sin  død.  B.  var 
en  mere  end  almindelig 
vel  udstyret.  initiativrig 
og  arbeidskraftig  person- 
lighed,  hvis  virksomhed 
for  det  norske  veivæsens 
udvikling  har  været  epoke- 
gjørende. Før  B.s  tid  fore- 
gik  veibygningen  her  i 
landet  efter  forældede 
metoder  uden  system  og 
oversigt.  B.  indførte  en 
helt  igjennem  teknisk  og 
systematisk  behandling  af 
veiprojckterne  med  ind- 
gaaende  studium  af  trafik- 
forhold,  trace,  veibredde,  Chr.  Wilh.  Bergh, 

bygningsmaade,  -  behand-  ^^'^^  °"'^»  •'  ^'  ««*"•"  ''"'^^'  ^^'^ 
ling  af  alternativer  m.  v.,  forinden  man  skred  til  bygning; 
de  af  ham  optrukne  grundlii\jer  har  ogsaa  senere  i  det 
vsesentlige  været  fulgt  i  statens  veivæsen.  1  begyndelsen 
af  1860-aftrene  var  B.  tillige  leder  af  jernbaneunder- 
søgelserne,  og  han  har  ogsaa  paa  dette  felt  indlagt  sig 
betydelig  fortjeneste.  Ca.  5  km.  ovenfor  Lillehammer, 
ved  den  gudbrandsdalske  hovedvei,  der  delvis  er  om- 
bygget af  B.,  staar  en  bautasten  til  minde  om  ham,  reist 
af  veiingeniører  1875. 

Bergh,  Christopher  Anker  (1764— 1825),  fra  Sørum 
prestegjeld  i  Akershus  amt,  officer,  generalauditør  for  den 


$   r.    knop;     kvas; 


bnmtille 

wTow  el  bnrn.  browbeat  im- 
pooere  (Ted  bliitre  blikke). 

brown  @  brun;  (pl)  brunt, 
brane  farver ;  brune;  broncere. 

browaUh  @  brunlig. 

browa-ctOttt  ©  slaga  poHer. 

browte  ®  afbide  unge  sknd  o.  1. 

broyer  r,  knnae.  atwle. 


broyon  ®  m,  rlvekugle ;  iræve)- 
aaka. 

bru  (f)  f.  svigerdatter. 

bruant  (f)  m,  gulspurv. 

Bruch  (£)  ni,  myr  ;  brud ;  revne ; 
brok;  brak;  fallit. 

bruchig  (t    mj-rlirndt. 

briichlgftj  revnet;  sprad.  slOør. 

Brttoke  %)  r.  bro.  briickeii 
slaa  bro. 


Brilokner  ø  m.  bromand. 

brud  —  (t)  Bruch  m  —  (e)  breacb, 
rupture,  fracture  —  (?)  rupture  f; 
(ben-)  fV*acturcr;  'paa  segl)  bris  m; 
(•(lade)  cassure  f;  (flg.)  violation  f. 

brOd  —  ®  Bniut  f  -  ®  bride 
—  (fj  fiancée  f;  nouvelle  mariée  f. 
brude-  —  ®  Hochseita-.  Braut-  — 
(e)  bridal.  nuptial.  wedding  —  'f) 
nuptial:  ...  de  noæs. 


Bruder  (i)  m,  broder. 

brudgom  —  <X)  Brftutigam  —  @ 
bridegroom  —  (f)  flancé  m ;  nouveau 
marié  m. 

brudstykke  —  (t)  BruchatOck  n 
—  (o)  å,  (1)  fV^ment  m. 

brug  —  0  Gebrauch  m;  (akik) 
Brauch  ro :  (fabrik,  verk)  Wirtachafl 
f,  Betrieb  m  —  @  uae,  employment ; 
(akik>    practiæ.     cttstom. 


887 


bruge— brfiloir 

n.  hær,  1814  for  sjøetaten,  var  i  besiddelse  af  megen 
juridisk  indsigt  og  nød  stor  anseelse  for  sin  dygtighed. 
Han  deltog  i  mødet  paa  Eidsvolds  verk  og  overdroges  at 
udarbeide  et  udkast  til  grundlov  sammen  med  pr  of. 
Sverdrup,  var  medlem  af  lovkommissionen  og  repræsen- 
terede  Kra.  paa  stortinget  1815 — 16,  hvor  han  blev  præ- 
sident  i  lagtinget. 

Bergh,  Haakon  Ludvig  (1865—),  n.  skuespiller, 
ved  Chra.  teater,  fra  National  teatrets  oprettelse  i  1899 
knyttet  til  dette,  causeur,  god  sangstemme,  har  ogsaa  udg. 
nogle  samlinger  med  skisser  i  den  letteste  komiske  genre. 
Bergh,  Hallvard  Ellestad  (1850—),  n.  forfatter, 
lærer,  har  med  undtagelse  af  et  ophold  i  Amerika  til- 
bragt sin  meste  tid  i  V^aldres  og  Hallingdal  og  har  op- 
tegnet  og  udgivet  en  mængde  af  disse  dalførers  eventyr, 
sagn  og  folketraditioner;  desuden  har  han  skrevet  bame- 
og  ungdomsbøger;  flere  af  hans  skrifter  er  udkommet 
baade  paa  landsmaal  og  rigsmaal.  Skrifter:  «Folke- 
eventyr og  sagn  fra  Valdres  og  Hallingdal»  (4  smigr. 
1879—86),  «Julekagerne»  (1899),  «Fraa  Qord  og  lid  og 
Qell»  etc.  (1903),  «Ferdi  til  verdsens  ende»  (5  udg.  1905). 
Bergh,  Johan  Edvard  (1828—80),  sv.  maler,  elev 
af  Gude,  professor  ved  akademiet  i  Stockholm,  har  udført 
en  række  fine  skildringer  af  sv.  natur.  Særlig  populære 
er  hans  birkeskoge.  («Birkeskog»  i  Kunstmuseet,  Kra.) 
Bergh,  Johannes  (1837—1906),  n.  jurist,  fra  1862 

advokat  i  Kristiania,  1893 
— 1904  regjeringsadvokat. 
B.  nød  stor  anseelse  som 
skarpsindig  og  veltalende 
jurist;  fra  1883—84  var 
han  de  for  rigsretten  an- 
klagede statsraaders  for- 
svarer, og  hans  indlæg 
i  denne  sag  er  det  om- 
fangsrigeste,  der  kjen- 
des  i  norsk  retspraksis. 
I  politik  var  B.  (navnlig 
efter  1883)  konservativ. 
Han  var  medredaktør  af 
«Ugeblad  for  lovkyndig- 
hed^  (1861—71)  og  af 
«Tidsskrift  for  retsviden- 
skab>  (1888  flg);  i  disse 
ofTent  ligg  jorde  han  en 
række  værdifulde  juridi- 
ske afhandlinger  («Om 
den  saak.  hjemmelspligt  i 
kontraktsforhold»,  1867,  «Om  gjæsteretsbeh.»,  1894  etc.)- 
Bergh,  Ludvig  Sofus  Hud  ol  f  (1824—),  d.  læge 
(syfilis  og  hudsygdomme).  Som  zoolog  har  B.  skrevet 
flere  vigtige  afhandlinger:  om  de  nøgne  gjelleaandende 
snegle  etc.  Har  polemiseret  mod  videnskabsselsk.  i  Kbh. 
Bergh,  Richard  ^1858 — ),  sv.  maler,  søn  af  oven- 
nævnte  J.  E.  B.,  har  indtaget  en  fremskudt  stilling  bl. 
del  moderne  gjennembruds  mænd  i  Sverige.  Hans  im- 
pressionistiske  kunst  er  intelligent  og  solid  og  naar  i  en 
række  portræter  meget  høit.  Ogsaa  et  par  interessante 
afhandlinger  foreligger  fra  hans  haand. 

Bergh,  Rudolf   Sofus   (1859—),    d.  embryolog    og 
histolog.      1890    doccnt    ved    Kjøbenhavns    universitet    i 


Bergh — Berglif oss 


888 


(Fot.  ar  Kude.) 
Johannes  Bergh. 


(manu)ractor}'  —  ©  UMige,  emploi 
m  :  (skik)  ogs.  ooutume.  prntique  r. 
iverk)  fabriqur.  usinc  f. 

bnige  —  (i)  f{cbrouchen:  (bru- 
gm)  .silte  «eln  —  ,<*!  u»e,  einploy: 
(penge)  spend:  (bnif(e«i  be  the 
custum;  (brugt)  second  hand  iclu- 
the»)  —  (f>  einployer,  »e  seoir  de; 
(list,  mugt)  user  de;  (|>enge>  dépen- 
ser;  (bruges*  étre  d'uiiage,  en  usnge. 


embryologi  og  histologi  samt  forstander  for  universitetets 
histologiske  laboratorium.  Har  udgivet  to  af  sine  fore- 
læsningsrækker.  den  ene  om  alm.  embryologi,  den  anden 
om  den  dyriske  celle  og  det  simple  dyriske  væv.  Lever 
nu  i  Tyskland,  hvor  han  ofrer  sig  for  musiken. 

Berghald  kaldes  ved  gruber  de  hauge  af  uholdigtel. 
fattigt  gods,  som  man  kaster  bort  og  ikke  kan  tilgodegjøre. 

Berghamn,  sv.  havneplads  i  Stockholms  skjærgaard 
paa  Rummaron.     Lodsstation. 

Berghaus,  Heinrich  (1797—1884),  t.  geograf,  bl.  a. 
udgiver(1838)  a  f  det  banebrydende  «Physikalischer  Atlas» 
i  90  blade.  —  Hermann  B.(  1828—90),  t. kartograf,  broder- 
søn  af  førstnævnte,  ansat  i  Justus  Perthes  geogr.  institut  i 
Gotha,  udgiver  af  talrige  kartverker,  hvor  særlig  natur  i 
forholdene  kommer  frem.  Bekjendt  er  bl.  a.  hans  «Chart 
of  the  world»,  et  færdsels-  og  kolonikart. 

Berghem,   Nicolaes,   se   Berchem. 

Bergianska  stiftelsen,  en  testamentarisk  gave,  som 
i  1784  skjænkedes  det  sv.  videnskabsakademi  af  P.  J. 
Bergius  (s.  d.).  Den  bestod  foruden  af  en  større  penge- 
sum ogsaa  af  et  bibliotek,  væsentlig  af  botanisk  indhold, 
et  herbarium  samt  af  en  større  eiendom,  Bergielund  ved 
Karlbergsalléen  i  Stockholm.  Her  grundedes  i  1791  den 
«Bergianska  trådgarden»,  der  efter  testators  ønske  skulde 
være  en  «schola  f6r  horticulturen  i  riket»,  men  ved 
siden  heraf  ogsaa  en  naturvidenskabelig,  særlig  botanisk 
institution.  Efter  næsten  et  hundredaars  forløb  solgtes 
det  gamle  Bergielund,  og  haven  flyttedes  i  1885  til  eien- 
dommen Haga  Frescati  ved  Brunnsviken.  Først  efter 
overflytningen  blev  haven  en  i  vidensk.  forstand  botanisk 
have  (en  stor  del  er  fremdeles  viet  det  praktiske). 

Berginneraa,  navnet  paa  den  underste  raa  paa  kryds- 
masten  (den  agterste  mast  paa  fuldriggede  skibe).  Ber- 
ginneseil  el.  berginne  kaldes  seilet  paa  b.-raaen; 
faa  .skibe  bruger  b.-seil. 

Bergius,  Peter  Jonas  il 730— 1790),  sv.  læge,  var 
varmt  interesseret  for  botanik  og  testamenterede  til 
videnskabsakademiet  sin  vakre  eiendom  ved  Karlbergs- 
alléen i  Stockholm,  hvor  der  efter  hans  bestemmelse 
skulde  oprettes  en  skole  til  uddannelse  af  gartnere.  Se 
Bergianska  stiftelsen. 

Bergk,  Theodor  (1812—81),  t.  filolog,  f.  i  Leipzig, 
professor  ved  flere  tyske  universiteter,  d.  i  Ragaz.  Udgav 
bl.a.  «Poetæ  lyrici  Græci»  (en  samling  af  de  græske  lyrikere) 
og  skrev  en  betydelig  græsk  litteraturhistorie. 

Bergknap,  fællesbetegnelse  for  endel  arter  af  slegten 
fedum  (s.  d.). 

Bergkork,  en  tæt  asbestmasse  af  korklignende  lethcd. 
i  regelen  af  gulhvid  farve.  B.  forekommer  hos  os  ved 
Mugnatinden  i  Jotunheimen;  man  har  forsøgt  at  arbeide 
pibehoveder,  cigarmundstykker  etc.  af  den. 

Bergkrystal,  en  krystallinsk  form  af  mineralet 
kvarts  (s.  d.). 

Berglaks  (kul mule  el.  lysing,  merlucius  merlucius) 
tilhører  torskefiskene  (s.  d.),  adskiller  sig  let  fra  de 
egentlige  torskearter  ved  blot  at  have  2  rj^gfinner  og  2 
analfinner;  bliver  henimod  V  It  m.  —  Fanges  i  stort 
antal  af  trawlfiskerne  i  Nordsjøen,  i  Norge  op  til  Lofoten, 
sydover  til  Middelhavet. 

Berglifoss,  vandfald  (10  m.)  i  Nidelvens  (Nisserelven 
bielv  Fyreselven,  Nissedal  Herred,  Bratsberg  amt. 


brugelig  —  (tJ  brnuchbar.  ge- 
brAuchlich  —  e  lit  for  use.  usable 
servicenble.  efHcient  —  if'  utile, 
utillMible;  ^sklk  og  brug)  d'u8age, 
en  usnge;  (ord  o.  I.>  usité:  lulm.» 
usuel,  commun. 

bruønofl  (r)  m.  bhKirersken. 

BrUne  (£)  r.  mua.  suppe. 

br U hen  a,  skolde. 

Brlihi  (£)  m,  sumpig  kratskog,  myr. 


bruiner  (f)  duskregne.  ruske. 

bruir  ('r>  gjennemdampe. 

bniire  it;   bruse,  suse;  rasle. 

bniise  «e  kvu'ste:  knuse  smaat : 
kvarstelse;  stødt   sted. 

bruisiner  (t  skm-e  (malt). 

bmlt  0  m,  larm:  staak;  op- 
ha>ve]ser,  vrøvl;  oplob;  opsigt:  rygte. 

braie-maison  T  m.  brnnd- 
stiner. 


brfile-pourpoint  (?):   å  b.-p. 

lige  i  ansJgtet. 

brfiler  (fj  brænde;  (aDsvidc. 

brfilerie  ir;f.  bnendevinabr»^. 
deri. 

brfilis  (^  m.  afbrtradt  strsek- 
ning.  braate. 

brUllen  (r,  brøle,  raute. 

brfiloir   r   m,  kalfebnender. 


889 


Bergljot— Bergret 


890 


Bergljot)  datter  af  Haakon  jarl,  gift  med  Einar 
Tambarskjælver,  en  modig  og  ætstolt  kvinde,  der  søgte 
at  hevne  sin  mand  og  sin  søn  Eindride,  som  Harald 
Haardraade  havde  myrdet.  Hun  er  heltinden  i  Bjørn- 
sons digt  af  samme  navn. 

Berglæder,  en  Isederlignende  asbestart,  der  hos  os 
forekommer  bl.  a.  ved  Kongsberg. 

Bergman,  Johan  (1864—),  sv.  klassisk  filolog,  nu 
lektor  i  Norrkdping.  B.  har  ivrig  deltaget  i  af holdsbe- 
>^elsen  baade  med  pen  og  ord  og  er  ogsaa  kjendt  som 
en  af  den  intemationale  goodtemplarordens  mest  frem- 
ragende, virksomme  og  kampivrige  mænd.  «Nykterhets- 
rorelsens  vårldshistoria>,  1900  (bl.  a.  ogsaa  udgivet  paa 
tysk),  bør  især  nævnes  som  et  originalt  og  eicndom- 
meligt  skrift,  til  hvis  affattelse  B.  netop  havde  ud  merkede 
forudsætninger. 

Bergman,  Torbern  Olof  (1 735— 84),  fremragende 
sv.  kemiker,  professor  i  kemi,  mineralogi,  farmaci  og 
fjsik  i  Upsala,  gjorde  sig  især  fortjent  ved  at  ud  vikle 
den  analytiske  kemi,  som  skylder  ham  mange  nye  me- 
toder og  i  det  hele  tåget  af  B.  blev  behandlet  systematisk. 
Ved  anvendelse  af  sine  analytiske  kundskaber  har  B. 
fodvidere  paa  en  maade  grundlagt  den  kemiske  mineralogi 
<jg  den  geologiske  kemi.  Endelig  har  B.  gjennem  klart 
fomiuierede  betragtninger  over  den  kemiske  «affinitet», 
der  ytrer  sig  ved  kemiske  forbindelsers  dannelser  og 
opløsninger,  ikke  blot  fremmet  udviklingen  af  begrebet 
afSnitet,  men  ogsaa  bidraget  til  at  høine  den  videnskabe- 
li|e  karakter  af  datidens  kemi.  B.s  afhandlinger  er  ud- 
^vet  samlet  under  titelen  «Opuscula  physica  et  chemica». 

Bergmand  kaldes  den,  som  arbeider  i  eller  ved  en 
pbe;  ordet  bruges  ogsaa  om  dem,  der  er  kyndige  i 
bergN-erksdrifl.  Efter  arbeidets  art  gives  dem,  der  arbei- 
der i  en  grube,  forskjellige  benævnelser.  Ved  Kongsberg 
bldes de  egentlige  minerere  borhauere;  skakthauere 
ff  de.  som  arbeider  med  tømring  i  skakten,  og  sauber- 
i^negte  kaldes  de,  som  transporterer  ud  den  løsrevne 
^en.  Stiger  er  en  ops3rnsmand  i  gruben;  ved  pukverket 
kaldes  han  opser.  Overstiger  er  den  tekniske  leder  af  en 
r^be,  skiktmester  er  regnskabsføreren,  bergprober 
(ien,  som  undersøger  malmens  kemiske  indhold.  Den 
l^mle  bergmandsdragt,  der  tildels  endnu  bruges,  bestaar 
af  en  sterkt  rynket  bluse,  den  saakaldte  kittel,  af  fløiel  el. 
sort  lærred,  en  filthat  uden  bremmer  samt  et  bagskind, 
det  saakaldte  aschlæder,  til  beskyttelse  af  benklædeme. 

Bergmand,  se  Bergfolk. 

Bergmann,  E  r  n  s  t  v.  (1836—1907),  bekjendt  t.  kirurg, 
der  navnlig  har  virket  ved  universitetskliniken  i  Berlin. 
Han  har  forfattet  en  mængde  verker. 

Bergmann,  Julius  (1840—1904),  t.  filosof,  professor 
i  Ronigsberg  1872,  i  Marburg  1875.  B.  er  i  sin  filosofi 
sterkt  paavirket  af  Fichtes  gnindtanker,  har  udgivet  en 
«Geschichte  der  Philosophie»  (2  bd.  1892—93),  «Reine 
Logik»  (1879)  o.  fl. 

Bergmel,  en  af  kulsur  kalk  bestaaende  hvid  mellig- 
nende  masse,  som  især  findes  i  stenbruddene  ved  Nan- 
teire  i  nærheden  af  Paris.  Ogsaa  infusoriejord  betegnes 
ofte  ved  dette  navn. 

Bergmelk,  i  vand  udslemmet,  tyktflydende  grød  af 
pulver,  der  bestaar  af  kalciumkarbonat  og  findes  som 
afsætning  ved  kalkgange  eller  kalkholdige  kilder. 


brfilot— bninat 

Bergneb  (labrus  rupestris)  tilhører  læbefiskene  (s.  d.), 
12—17  cm.  ].,  oftest  brunlig  med  blaahvid  bug,  let  kjen- 
dclig  ved  en  sort  flek  ved  overkanten  paa  hver  side  af 
halerodcn.  Meget  almindelig  langs  Norges  sydkyst,  op 
til  Trondhjemsfjorden ;  anvendes  undertiden  til  agn. 
Sydover  udbredt  til  Middelhavet  og  Sortehavet. 

Bergning  (berging),  tilsjøs,  arbeide  for  at  redde 
menneskeliv,  skib  eller  ladning.  Redning  af  menneske- 
liv paaskjønnes  almindelig  af  regjeringen  i  de  reddedes 
hjemland,  enten  ved  redningsmedalje  eller  ved  gaver. 
For  bergning  af  gods  betales  bergeløn,  enten  efter 
overenskomst,  eller  paa  anden  maade.  Se  Bergeløn. 
Bergningsselskaber  findes  rundt  om  i  verden,  se  Lloyds 
Calender  1906,  side  XXXV. 

Berg-  og  dalvlnd  blæser  i  Qelddale  paa  varme, 
rolige  solskinsdage.  Om  dagen  blæser  vinden  opover 
dalen  og  lierne,  og  der  dannes  kumulus-skyer  paa  fjeld- 
toppene.     Om  natten  blæser  vinden  nedover  dalen. 

Bergolje,  en  benævnelse,  der  bruges  for  petroleum  (s.  d.). 

Bergqvara,  sv.  havneby  ved  Kalmarsund.  Havnen 
er  god,  anløbes  regelmæssig  af  kystbaade.  Postkontor, 
telegrafstation,  told-  og  lodsstation. 

Bergret*  Om  retten  til  de  i  jordens  skjød  gjemte 
metaller,  ertser  og  nyttige  mineraler  har  de  forskjellige 
lande  sine  love;  læren  om  disse  love  og  i  det  hel^  læren 
om  lovene  om  bergverksdriften  kaldes  b.  Lovene  om 
bergverksdriften  kan  deles  i  3  store  grupper:  Efter 
engelsk  ret  følger  ertser  og  metaller  og  de  n3rttige 
mineraler  overhovedet  (dog  med  enkelte  undtagelser) 
med  den  grund,  hvorunder  de  ligger.  Eiendomsretten 
i  overfladen  medfører  ret  til  alle  mineraler  under 
samme.  Efler  fransk  ret  har  staten  ikke  udtrykkelig 
tillagt  sig  eiendomsretten  til  metaller  og  ertser,  men 
gruber  kan  ikke  drives  uden  efter  en  koncessionsakt  fra 
regjeringen.  Det  staar  staten  eller  regjeringen  frit  for 
at  give  koncession  til  den,  som  har  de  bedste  betingel- 
ser for  at  udnytte  ertsforekomsterne.  Grundeieren  har 
ret  til  en  godtgjørelse,  som  bestemmes  i  koncessionen. 
Efter  tysk  ret  og  efter  norsk  ret  har  enhver  lov  til 
at  søge  efter  ertser  og  metaller  paa  anden  mands  grund, 
hvis  han  iagttager  lovens  bestemmelser.  Han  kan  ogsaa 
gjennembryde  overfladen  for  at  søge  efter  metaller  og 
ertser,  og  dette  kaldes  at  skj  ærpe.  De  ertser  og  metaller, 
som  skjærpereu  finder,  bliver  efter  loven  hans,  saa  efter 
denne  ret  tilhører  metallerne  og  ertserne  den  første 
finder.  Dette  beror  paa  den  opfatning,  at  metallerne 
og  ertserne  egentlig  tilhører  staten,  er  et  regale,  men 
staten  har  givet  dem  til  den  første  finder,  hvis  han 
iagttager  lovens  forskrifter.  I  denne  ret  er  der  senere 
i  Norge  gjort  den  indskrænkning,  at  retten  til  at  slgærpe 
og  til  at  erhverve  ret  til  at  drive  bergverksdrift  ved 
skjærpning  kun  tilkommer  norske  statsborgere.  Her 
skal  særlig  omtales  den  norske  b.  Den  norske  lov  ang. 
bergverksdriften  er  af  14  juli  1842,  og  saa  er  der  nogle 
mindre  tillægslove.  Efter  den  er  det  enhver  tillad t  at 
skjærpe  paa  anden  mands  grund  efter  metaller  og  ertser, 
naar  han  iagttager  visse  i  loven  bestemte  regler.  Det 
sted,  hvor  han  kan  skjærpe,  er  indskrænket  til  ud- 
marken;  paa  indmark  maa  han  have  grundeierens  til- 
ladelse.  Den,  som  har  gjort  et  fund,  skal  skriftlig 
underrette     stedets     lensmand,     der     paa     anmeldelsen 


brtlot  (?)  m,    brander    (sklb): 
fr*d«for»tTrrer;  pnnseh. 
brnmåire  (?)  m,   taagemMned 

bmmc  (f)  f.  (tyk)  taage. 
Drnmenx  (fj  taaget,  disl^ 
Branmbftr    ®     m,     bamse: 
bramlcbttHc. 
Bmmnibas  T,  m.  bas! 
bmnime  -  |)  bmmmen  -  ® 


ørowl;  (flg.)  gnirable  —  (?)  groti- 
der; grogner;  grommeler  (entre 
ses  dents). 

Brum  meisen  (t)  n,  mund- 
harpe. 

brummen  —  (?)  Gebmmm  n  — 
@  growl  —  (f)  grondement  m; 
grommellement  m. 

brummeil  (I)  brumme,  summe ; 
sidde  1  fsengsel. 


Brummfliese  (t)  r.  spyflue. 
Brummkrelsel  (t)  ra.  bmm- 
basse. 
Brummschildel  (^.  m,  «tøm- 

mermnend». 

brun  —  (f)  braun  —  (^  brown 
—  (ti  brun;  (hest)  bal(-brun\ 

brune  —  (ti  bi*flunen  —  @  ^em)- 
brown  —  0  brunir. 

brunellé  (f)  f.  plomme. 


brunette  —  (t)  Brunette  f  —  ($) 
brunette  —  (f)  brune(tte)  f. 

brunir  (f) brune:  beise;  polere. 

brunlacSen,  brunlig  —  (t) 
brftunlich  —  (e)  brownish  —  (?) 
brunåtre;  (host)  so  ure. 

BrUnne  it)  f.  brj^ixie. 

Brunnen  (i)  m,  brand;  (mine- 
ralsk) kilde. 

brunst   —  (t)  Brunn.  Brunst  f 


brunstig—bmsqnerie 


891 


Bergryt— Bergsildre 


892 


skriver,  hvad  aar,  dag  og  time  anmeldelsen  kom  ham  I 
ihænde.  Han  beholder  da  retten  til  sit  fund  i  18  maa- 
neder;  hvis  det  er  gamle  skjærp  og  gruber,  i  6  maaneder. 
Efter  denne  tid  skal  han  hos  bergmesteren,  som  statens 
repræsentant,  forlange  udstedt  et  dokument,  hvorved 
han  faar  eicndomsret  til  sit  fund.  Dette  dokument 
kaldes  mutingsbrev,  og  den,  som  begjærer  det  ud- 
stedt, kaldes  muter.  Mute  er  et  tysk  ord,  som  egentlig 
betyder  begjære,  forlange,  og  det,  man  begjærer,  er,  at 
et  saadant  dokument,  mutingsbrevet,  udstedes.  Alle 
ertser  og  metaller  er  efter  vor  lov  gjenstand  for  muting, 
undtagen  myr-  og  sjømalm,  alluvialt  guid,  sølv-  og  guid- 
førende  gange  i  Sandsvær,  Flesberg  og  Eker  prestegjeld; 
endelig  maa  bergverksdrift  paa  ædle  metaller  paa  statens 
eiendommc  i  Finmarkens  amt  kun  udøves  paa  de  be- 
tingelser, som  kongen  bestemmer.  Ved  metaller  for- 
staaes  alle  de  i  naturen  forekommende  gedigne  tunge 
metaller,  og  ved  ertser  alle  de  mineraler  og  bergarter, 
der  indeholder  et  tungt  metal.  Grundeieren  kan  del- 
tage  i  driften  med  ^'lo.  Den,  som  har  faaet  mutings- 
brev, kan  mod  erstatning  faa  udvist  den  plads,  han 
behøver  i  dagen,  til  sin  drift,  ligesom  til  at  faa  vand 
til  drivkraft,  hvis  dette  vand  ikke  benyttes  til  andre 
anlæg.  Denne  ret  gjælder  kun  grubedriften,  ikke  hytte- 
driften.  Muteren  kan  forlange  sig  tilmaalt  et  felt,  inden- 
for  hvilket  han  er  eneberettiget  til  drift  paa  mutbare 
mineraler.  Paa  regelmæssige  leiesteder,  der  gaar  i  en 
bestemt  retning,  faar  han  i  længde  150  favne  (282.33  m.), 
og  i  bredde  faar  han  anvisningens  hele  mægtighed  el. 
tykkelse  og  desuden  3Vs  favn  til  hver  side  af  samme. 
Disse  grænser  følger  ertsleieforekomsten  paa  dybet.  Er 
ertsforekomsten  uregelmæssig,  faar  han  en  firkant  af 
kvadratindhold  indtil  2  500  favne  (8857  m.').  Det  til- 
maalte  felt  kaldes  et  udmaal,  og  hvert  saadant  ud- 
maal  udgjør  en  bergverkseiendom.  Det  er  pligt  for 
muteren  at  drive  denne  bergverkseiendom,  hvis  ikke, 
falder  den  i  det  fri,  som  det  heder.  Sker  det,  saa  kan 
en  anden  anmelde  og  mute  forekomsten.  Imidlertid 
kan  grubens  eier  hos  bergmesteren  forlange  frist- 
be  vi  Iling  eller  tilladelse  til  i  en  vis  tid  at  lade  gru- 
ben  henligge  ubearbeidet,  men  da  maa  der  være  vsesent- 
lige  hindringer  for  driften,  hvilke  hindringer  ikke  kan 
tillægges  grubeeieren,  men  maa  hidrøre  fra  særegne  og 
forbigaaende  omstændigheder  ved  grubens  drift  eller 
ertsemes  benyttelse.  Fristbevillingen  gjælder  aar  og 
dag,  det  vil  sige  1  aar  og  6  uger.  Bergmesterens  be- 
slutning kan,  af  hvem  det  maatte  interessere,  underkastes 
afgjørelse  ved  kgl.  resolution.  Hvert  udmaal  udgjør, 
som  uævnt,  en  bergverkseiendom,  og  hvert  udmaal  skal 
efter  loven  holdes  i  drift.  Samme  person  kan  anmelde 
og  mute  saa  mange  anvisninger,  han  vil,  og  faa  udmaal 
paa  dem.  Før  1890  var  det  største  antal  udmaal,  som 
en  enkelt  person  havde  forlangt,  26,  men  i  de  senere 
aar  begyndte  udenlandske  og  senere  indenlandske  skjær- 
pere  at  mute  paa  300  til  400  steder  i  samme  egn  og  at 
bemægtige  sig  hele  ertsdistr ikter,  idet  de  kun  drev  paa 
et  eller  et  par  udmaal  ad  gangen,  og  der  udstedtes  frist- 
bevillinger  i  hundredevis,  eller  der  foregik,  hvad  man 
kalder  en  spærring  af  feltet  ved  hjælp  af  fristbevillinger, 
hvilket  ikke  stemmer  med  lovens  aand  og  grundprineip, 
hvorefter   ertserne   skal   udnyttes.     Dette   er   en   af  aar- 


sageme  til,  at  man  ved  nye  love  har  søgt  at  indskrænkf 
udlændingemes  adgang  til  at  mute  og  drive  bei^gverksdrifl 

Den  første  bergverkslov  for  Norge  er  skrevet  paa  tysk 
og  udstedt  af  Kristian  III  i  Odense  den  9  juni  1539, 
den  er  trykt  i  april  1540  og  indeholder  106  artikler. 
Den  er  aldrig  oversåt  og  har  til  titel:  tBei^ordnuni; 
des  loblichen  newen  Bergkwergs  auff  dem  Golmbcrgk 
in  Kdnigreich  Norwegen».  Golmbergk  er  Guldne^  i 
Telemarken,  hvor  kongen  havde  begyndt  en  bergverks- 
drift paa  kobber.  Denne  bergordning  er  merkværdig^ 
fordi  den  indeholder  bestemmelser,  der  i  høi  grad  ligner 
bestemmelser  i  den  nugjældende  lov,  og  det  er  i  virke- 
Ugheden  den  sedvaneret,  som  udviklede  sig  i  Tyskland 
i  middelalderen,  som  ligger  til  grund  for  vor  bergrerks- 
lovgivning.  Senere  gaves  ret  til  bergverksdrift  i  Norge 
ved  privilegier,  og  der  meddeltes  berg\'erkseieme  saa- 
kaldte  circumferencerettigheder  med  ret  til  malme,  elve 
og  især  til  skog,  ligesom  der  blev  paalagt  bøndeme 
inden  circumferencen  den  pligt  at  levere  kul.  Den 
sidste  pligt  blev  først  ophævet  ved  lov  af  1  jol  i  1816. 
[Litt.:  Amund  Helland,  t Norsk  bergret  med  udsigt  over 
andre  landes  bergverkslovgivning».] 

Bergryt,  stenvelter,  se  Stenvelterslegten. 

Bergsalt,  se  Sten  sa  It. 

Bergsdalen,  trangt  dalføre,  der  fra  Dale  station  paa 
Vossebanen  i  sydøstlig  retning  fører  op  til  Hamlegrø* 
våndet;  storartet  veianlæg,  færdig  til  Røidland,  dalens 
øverste  gaard,  1906.  Dalen  gjennemstrømmes  af  Bergs- 
dalselven,  der  udspringer  fra  Hamlegrøvandet  og 
falder  i  Dalevaagen,  en  bugt  af  SørQorden. 

BergsQord,  Igendt  handelssted  med  trankogeri,  klip- 
fisksalteri  og  guanofabrik  ved  Nordre  B.,  en  arm  af  Lopp- 
havet, Loppen  og  ØksQord  herred,  Finmarkens  amt. 
Stedet,  der  er  dampskibsanløbssted  med  postaabneri,  har 
en  god  havn. 

Bergsildre  (saxifraga),  slegt  af  b.-familien,  med  5- 
tallige  blomster,  2  frugtblade  og  2-nimmet  kapsel.  A  f 
de  14  arter,  som  findes  i  vort  land,  er  de  allerfleste  kun 
smaa  urter.  Mange  af.  dem  har  bladrosetter  ved  grun- 
den.  Ikke  mindre  end  10  arter  er  fjeldplanter,  der  oftest 
har  iøinefaldende  blomster 
af  forskjellig  farve.  Hvide 
blomster  har  bl.  a.  berg- 
brud  {«.  cotgledon),  snesil- 
dren  (s.  nivalis)^  stjeme- 
sildren  (s.  stellaris)  og 
tuesildren  (s.  cæspitosa), 
medens  rødsildren  (s.  op- 
positifolid)  har  rød-violette, 

gulsildren  (s.  aizoirfesj  gul-  ^       -  «'^    < 

brune    blomster.       I    lav-  p.^v     \^   iif>"(''W"x 

landet  vokser   de   to  hvid-  ^^^t^^j^'^  w^'         T 

blomstrede  arter,  nyresildre 
f*,  granulata)  og  trefinger- 
sildre(s./rjc/ac/i//i7es).  Flere 
arter  af  denne  slegt  dyrkes 
som  prydplanter,  saaledes, 
for  kun  at  nævne  et  par 
eksempler,  den  fra  Østasien 
stammende  vakre  hænge- 
plante    ».   sarmentosa,    der    SyresWdre  (saxi fragå  granulati 


—  (?)  rut.  ruUing  —  (?)  chaleur  f; 
(hjort)  mt  m. 

brunstig  —  ø  bronstig  —  @ 
ruttlog,  in  heat  —  (£;  en  chaleur. 
en  rut. 

brunt  @  (kampens)  hede ;  kraft- 
anstrengelse. 

Brunz(e)  ø  m  (n  urin. 

brus  se  SUA. 

brus    len    drik>    —    1^    Brauae- 


limonade  f  —  @  aerated  waters  — 
(?)  limonade  (f)  gazeuse. 

bruse  —  ®  brausen.  rauscben ; 
wallen;  (b.  op)  auffabren  —  @ 
effervesoe,  ftt>th,  foam ;  (havet)  roar. 
rush ;  (b.  op)  fly  out,  flre  up  —  ® 
muglr,  fMmir;  (gjære)  fermenter, 
(skumme)  mousser;  (b.  op)  s'em- 
porter,  prendre  feu.  brushaoe 
(zool.)  —  (i)  Streit-,  Kampfhahn  m 


—  @  ruff  —  (D  combattant  m. 
brushoved  —  ®  Braoaekopr. 
-wind  m   —  @  hot-headed  penon 

—  ®  tete  (f)  chande;  étourdi, 
éoer>elé  m. 

brush  @  børste;  malerkost; 
risved;  krat;  basketag;  rafvebale: 
(aOlMrste;  streife;  itryge  (abted). 
b.  up  opflffe. 


brusk  -  (^  Knorpel  m  -  - 
grlsUe.  oarUlage  —  ^  ewrtiUgr  :*:^ 

bruskagtlg,  bmaket  -  i 
kOQrpelartig,  -Icht,  .|j  —  @  grtrtr» 
earUlaglnoos  —  (7)  ou-tili^Max. 

brusque  (f)  pludMli^  nwoid 
bartk,  opbruaends. 

brusquer  (f)  ovcrfbæ;  &aa- 
•kTode. 

brusqaerie  ®  f,  b«raU»cd. 


893 


Bergsildrefamillen— Bergverksdrift 


894 


Brust— bryde 


(Pot  af  J.  Undcgaard.) 
Brynjulf  Bergslien. 


har  runde,  haarede,    hvidnervede    blade,   som   er  •  røde   | 
paa  nndersideDf  og  smaa  hvide  blomster,  endvidere  de   i 
i  Sydeuropa  hjemmehørende   arter,    porcellænsblomsten 
(s.  umbrosa)  og  den  lille  fine,  sterkt  tuede  s.  hypnoides, 
hvilken  sidste  ogsaa  nylig  er  fundet   vildtvoksende   et 
sted  i  vert  land  (Kinn  i  SøndQord). 

Bergsildrefamillen  (saxifragaceæj  indbefatter  urter 
med  spredte  blade  samt  tolgønnede,  regelmaessige,  | 
friJironede  og  4 — 5-tallige  blomster.  Kronbladene  og 
støvdrageme  er  festet  i  randen  af  en  skaalformig  ud- 
videt  blomsterbund.  Kapselfrugt.  Hos  os  3  slegter: 
bergsildre  (saxifraga),  maiguld  (chrgsosplenium)  og  jaa- 
blom  (parnassia)  (s.  d.)  B.  opfattes  nu  oftest  kun  som 
ta  underfamilie  af  saxifragactæ,  hvortil  da  ogsaa  ribs- 
bmilien  regnes. 

Bergskole,  en  læreanstalt  for  at  uddanne  unge  berg- 
mænd  til  underordnede  funktionærer  ved  bergverkeme 
isom  stiger  til  andre  opsynsmænd).  Hos  os  haves  en 
bergskole  paa  Kongsberg,  der  i  toaarige  kurser  oplærer 
deverne  saavel  praktisk  som  teoretisk.  I  Sverige  haves 
faergskoler  i  Falun  og  Filipstad. 

Bergslagen,  Sverige,  bruges  som  betegnelse  for  Da- 
laroes  mindre,  sydøstlige  del,  Nedre  Dalarne.  Blandt 
Inktens  rige  jernmalmfelter  er  Bispbergs  og  Grånges- 
bei^.  Her  ligger  Sveriges  største  jernverk,  Domnarfvet, 
Korsnås  sagbrug  og  Falun  med  Sveriges  vigtigste  kobber- 
pbe.  Bergslags  fogderi  er  den  tilstødende  del  af  Vfist- 
lanland.  Bergslagernas  jårnvåg,  Bergslagsbanan,  kal- 
des linjen  fra  Gdteborg  til  Falun  langs  vestsiden  af  Vånem, 
Ted  Mellerud  optagende  Smaalenene — Dalsland-banen. 
Bergslien,  Brynjulf  Larsen  (1830—98),  n.  billed- 
boggcr  (fra  gaarden  B.  paa  Voss  ved  sydenden  af  Vangs- 

vandet),  uddanuet  ved 
ly  øbenhavns  akademi,  ud- 
foldede  senere  en  meget 
betydelig  virksomhed  her 
hjemme.  Statueme  af 
Karl  Johan,  Wergeland, 
Asbjørnsen  og  Johs.  Brun 
i  Kristiania  skyldes  hans 
frugtbare  begavelse.  Af 
det  pompøse  og  fyldige  i 
hans  kunst  giver  udkastet 
til  t  Kristian  Kvart»  i 
Kunstmuseet  et  indtryk. 
—  Broderen  Knud  L  a  r- 
sen  B.  (1827—),  som  har 
udført  en  række  histori- 
ske billeder  og  portræter, 
fortsatte  en  tidlangEckers- 
bergs  malerskole  i  Kra. 
Hans  hovedverk,  t Oscar 
irs  kroning  i  Trondhjem», 
findes  paa  Kra.  slot. 
Bergstrand,  Vilhelm  Alexander  (1850—91),  sv. 
journalist  og  politiker.  Fra  1874,  da  han  indtraadte  i 
«Nya  dagligt  allehanda»,  og  indtil  sin  død  var  han  en 
af  sit  lands  dygtigste,  men  tillige  mest  hensynsløse  presse- 
mend.  Særlig  opmerksomhed  og  paa  mange  hold  ogsaa 
harme  vakte  en  række  i  brochureform  udgivne  indlæg 
fra  hans  pen  i  unionsstriden.     De  har  forfattermerket 


cMarcellus»  og  blev,  ialfald  i  Norge,  betragtet  med 
uvi^e;  skriftet  cDen  norske  konflikten»  (1882)  blev  her 
i  landet  endog  forbudt,  hvad  der  var  at  gjøre  det  altfor 
megen  ære.  Siden  1885  var  B.  sit  blads  chefredaktør. 
I  økonomiske  spørsmaal  repræsenterede  han  det  A.  O. 
Wallenbergske  bankkonsortium. 

Bergstrdm,  Per  Axel  (1823—93),  sv.  stats-  og  em- 
bedsmand,  der  foruden  forskjellige  embeder  har  indehavt 
en  mængde  kommunale  og  politiske  hven'.  I  andet 
kammer  gjorde  han  sig  (1867 — 78)  bemerket  ved  sit  store 
frisind,  og  som  statsraad  (1870 — 75)  har  han  fortjenester 
af  jernveienes  udvikling.     1888  var  han  justitsminister. 

Bergstrdm,  Richard  (1828—93),  sv.  biblioteksmand, 
har  især  gjort  sig  fortjent  ved  folkloristiske  arbeider  og 
undersøgelser,  hvoraf  maa  frcmhæves  den  af  ham  i  for- 
ening med  musikeren  L.  H6ijer  besørgede  udgave  af 
Geijers  og  Afzelius'  «Svenska  folkvisor»  og  hans  syslen 
med  svensk  religiøs  folkedigtning. 

Bergstuer,  arbeidernes  kasernelignende  huse  ved 
gruber.     Paa  Kongsberg  kaldes  b.  zekkenhuse. 

BergSøe,  Carl  Vilhelm  Otto  (1835—),  d.  forfatter, 
var  oprindelig  zoolog,  men  en  øiensygdom  hemmede 
tidlig  hans  videnskabelige  virksomhed;  dog  vandt  han 
doktorgraden  1864.  Udgavl866  «Fra  Piazza  del  Popolo», 
der  vakte  enorm  opsigt  ved  sine  uforbeholdne  skildringer 
fra  datidens  Kjøbenhavn,  ved  sin  vilde  fantasi  og  sine 
brogede  billeder  fra  Italien,  som  forf.  kjendte  gjennem 
lange  ophold.  Af  andre  fortællinger  kan  nævnes  «Fra 
den  gamle  fabrik»  (1869). 

Berg|>6rslivåll,  gaard  paa  Islands  sydkyst  i  Vestr- 
Landeyjar;  her  hoede  Njåll  I>orgeirsson  (s.  d.). 

Bergtfære,  se  Asfalt  og  Petroleum. 

Bergues  [hærg],  by  i  nordlige  Frankrige,  depart 
Nord,  ved  Dunkerque-kanalen,  5  227  indb.  Handel  med 
korn  og  andre  landbrugsprodukter;  befæstet  med  fire 
forter,  vakkert  gammelt  taarn  fra  16  aarh. 

Bergumer  liav,  indsjø  i  Holland,  prov.  Friesland,  15 
km.  øst  for  Leeuwarden,  11  km.  i  omkreds,  fiskerig. 

Bergverlcsdrift  er  indbegrebet  af  de  arbeider,  hvor- 
ved de  nyttige  mineraler  og  ertser  udvindes  og  forædles. 
De  arbeider,  hvorved  disse  udtages  af  jordskorpen,  kal- 
des gr  ub  ed  rift  (s.  d.),  de,  hvorved  mineralerne  paa 
mekanisk  maade  bliver  adskilt  fra  hinanden  og  befriet 
for  værdiløse  bestanddele,  kaldes  o  p  b  e  r  e  d  n  i  n  g  (s.  d.) 
og  de,  hvorved  de  i  ertseme  indeholdte  metaller  frem- 
stilles ved  kemiske  processer,  kaldes  hyttedrift  (s.  d.). 

B.  er  en  af  de  ældste  industrigrene.  Allerede  ægyp- 
terne  og  ass3rrerne  drev  b.  flere  tusen  aar  f.  Kr.  Det 
er  sandsynligt,  at  den  første  b.  væsentlig  bestod  i  at 
nedsmelte  de  metaller,  som  forekommer  i  naturen  som 
gedigne,  men  allerede  tidlig  i  oldtiden  kjendte  man  til 
saadanne  metaller,  der  kun  forekommer  kemisk  bundet 
til  andre  stoffe.  I  Mosebøgeme  omtales  saaledes  følgende 
metaller:  guid,  sølv,  kobber,  jern,  tin  og  bly.  Om 
fønikerne  vides,  at  de  var  dygtige  i  metaludvinding  og 
bragte  denne  kunst  til  Grækenland,  hvor  b.  naaede  en 
betydelig  udvikling.  Særlig  berømte  er  sølvgruberne  ved 
Laurion,  hvor  man  antager,  at  der  er  udtaget  over  2 
mill.  tons  bly  med  mere  end  8  mill.  kg.  sølv.  Berg- 
verkeme her  gav  Athen  en  betydelig  statsindtægt,  og 
under  Temistokles   udrustedes   for  den   indtægt,  driften 


Jjit  (D  f,  bryrtUlTBty  kke.  anørliT. 

wfiitea  ® :  aieh  b.  bryste  aig. 

Brfittnog  ®  f,  brystvern. 

Brut  d)  f.  adrngnlng;  yngel. 
orntbiene  f.  drone. 

brnt  ®  Tild,  raa;  ubearbeidet; 
Jn«no(-i.   (bete)  bmte  f,  dyr; 

bmtal  -  ®  &  @  *  ®  brutal, 
brntaliter  (?•  behandle  raat. 


brutalité  ®  r.  bmtality  © 
dyiiskbed;  raahed. 

bmte  ®  nfomufUg,  dyrisk ;  raa ; 
dyr:  umenneske. 

brilten  0  ruge. 

brutto  —  (D  brutto  —  (e)  bmte, 
gross  —  0  brut,  ort. 

bruyant  (^  larmende. 

bruyére  ^  f,  lyng(hei).  ooq 
(m)  de  b.  tiur. 


bryone  ®f,  bryony  (g)  galde- 
bær. 

bryde  —  (t)  (zer)brecben ;  (ogs. 
bry)  quAlen,  plagen;  (sig  om) 
sich  um  etw.  bekOmmem,  sich 
an  etw.  kebren;  (brydes)  ringen 
—  (g)  break;  (bry)  plague,  trouble, 
annoy;  (sit  hoved)  puzzle,  rack 
(one's  brains):  (bry  sig  om)  eare 
about  (for),  mind;  (brydes)  wresUe 


—  (D  rompre,  casser,  briser;  (ed 
o.  1.)  violer;  (sit  ord)  manquer  A; 
(ft«m)  s'élancer,  sortir  (brusque- 
ment),  (dag)  poindre;  (op)  partir» 
se  mettre  en  marche;  (løs)  éclater. 
fondre;  (bry  sig  om)  se  sonder ; 
(brydes)  lutter,  brydekamp  — 
0  Ringen  n.  Rlngkampf  m  —  (g^ 
wrestling-mateh  —  i?)  lutte  f. 


bryder— brynesten 


895 


Bergverksdrift 


896 


gav,  ikke  mindre  eiid  200  skibe.  —  Ogsaa  i  Spanien 
var  der  i  oldtiden  en  betydelig  b.  Alene  i  distriktet 
omkring  Kartagena  skal  ca.  40  000  arbeidere  have  været 
bcskjæftiget  i  bergverkerne,  og  de  levninger,  som  endnu 
findes  af  disse  grubers  afbygning  og  maskiner,  vidner 
om  en  betydelig  kyndighed. 

Efter  folkevandringerne  og  Romerrigets  undergang  for- 
faldt  efterhaanden  de  af  romerne  i  provinserne  drevne 
gruber,  men  b.  udvikledes  istedet  i  andre  lande.  Saa- 
ledes  anlagdes  allerede  i  det  10  aarh.  bergverker  i  Harzen 
i  Tyskland,  hvor  det  ældste  verk  antages  at  være  Goslar 
ved  Rammelsberg.  Nogen  tid  derefter  berettes  ogsaa 
om  bergverker  i  Bdhmen  og  Sachsen.  Et  sterkt  stød 
fremad  fik  b.,  efterat  Agricola  i  1556  havde  udgivet  sin 
berømte  bog  <De  re  metallica»,  der  blev  et  rationelt 
grundlag,  hvorpaa  man  kunde  bygge  videre.  Fra  Tysk- 
land udbrcdte  den  kunst  at  bygge  gruber  og  tilgode- 
gjøre  malme  sig  videre,  og  for  en  del  skyldes  det  ogsaa 
indkaldte  tyske  bergmænd,  at  flere  af  vore  ældste  berg- 
verker blev  oprettet.  —  I  de  nordiske  lande  havde  man 
fra  gammel  tid  af  forstaaet  at  smelte  jern  af  myrmalm, 
hvorom  allerede  tLandnåmabék»  ved  at  berette,  men 
om  en  ordnet  egentlig  b.  her  haves  ikke  beretninger, 
førend  Falun  kobberverk  nævnes  i  1268. 

I  Norge  blev  der  i  slutten  af  det  15  og  begyndelsen 
af  16  aarh.  gjort  et  par  forsøg  med  b.  i  Sandsvær  og  i 
det  Trondhjemske,  men  ingen  af  disse  forsøg,  ligesaa 
lidt  som  et  nogen  tid  senere  paa  at  igangsætte  et  kobber- 
verk ved  Guldnes  i  Seljord,  ledede  til  noget  gunstigt  re- 
sultat. Et  par  jernverker,  der  arbeidede  med  malm  ud- 
taget  af  gruber,  blev  ogsaa  oprettet  i  det  16  aarh.,  men 
i  det  hele  tåget  fik  ikke  b.  nogen  nævneværdig  betyd- 
ning hos  os  før  i  det  17  aarh.  Som  næringsvei  fik  den 
først  betydning  under  Kristian  IVs  regjeringstid,  da 
forekomsterne  ved  Kongsberg  og  Røros  blev  opdaget 
og  tåget  i  drift.  Foruden  det  sidstnævnte  verk  optoges 
ogsaa  paa  denne  tid  flere  andre  kobberverker,  hvoraf  kan 
nævnes  Kvikne  el.  Inset  verk,  Ytterøens  verk,  Sellsverket 
i  Gudbrandsdalen,  Lilledals  verk  i  Kvinnherred  og  kort 
efter  Løkkens  el.  Meldalens  verk.  Ved  midten  af  det 
1 7  aarh.  oprettedes  desuden  flere  jernverker,  saa  der  ved 
udgangen  af  aarhundredet  var  en  betydelig  b.,  idet  der 
da  foruden  Kongsberg  søl\'verk  var  3  større  kobberverker, 
Røros,  Meldalen  og  Kvikne,  samt  flere  jernverker,  hvoraf  de 
betydeligere  var  Nes,  Bol  vik,  Fossum,  Ulefoss,  Fritzø,  Eids- 
foss,Hassel,  Dikkemark,  Bærum,  Hakedal,  Eidsvold,  Lesje 
og  Mostadmarken  (i  det  Trondhjemske).  B.  begunstigedes 
meget  af  kongernc  ved  betydelige  privilegier.  —  I  hele 
det  18  aarh.  indtog  b.  en  ganske  fremskudt  plads  som 
næringsvei,  og  den  aarlige  produktionsværdi  steg  jevnt 
fra  VU  mill.  til  3  mill.  kr.  To  kobberverker,  Selbu  og 
Foldalen,  der  optoges  i  dette  aarh.,  fik  en  ganske  stor 
betydning,  og  bl.  andre  verker,  som  sattes  i  drift,  var 
der  flere  jernverker  (Egeland,  Moss,  Froland,  Odalen) 
samt  et  koboltverk,  Modum  blaafarveverk.  —  Ved  Kongs- 
berg sølvverk  var  der  i  den  sidste  del  af  18  aarh.  en 
meget  sterk  drift  med  over  2  000  arbeidere  og  i  1771 
endog  ca.  4  000  arbeidere,  men  driften  var  ikke  lønnende, 
saa  man  i  1804  besluttede  at  indstille  samme.  En  liden 
drift,  væsentlig  for  privat  regning,  fortsattes  imidlertid 
til  1815,    da    stortinget    vedtog,    at    staten    atter    skulde 


gjenoptage   verket;    men    med    det  forsøg,  som   derefter 
gjordes   for  offentlig  regning,   gik   det  ikke  godt,  hvor- 
efter   stortinget   i  1830   besluttede   at   sælge   verket  ved 
auktion.     Salget    blev   det   imidlertid   ikke   noget  af.  o% 
da  man  i  1832   stødte*  paa   saa   rige   anbmd,  at  disse  i 
løbet   af  et   par   aar  betalte  verkets  underskud  lige  fra 
1816,   gjenoptog   staten   atter  verket  med  fornyet  kraft. 
Udbyttet   var  derpaa    meget   stort  lige  til  1860,  da  den 
gjennemsnitlige  aarlige  produktionsværdi  oftest  udgjordc 
900  000  å   950  000    kr.  og    nettooverskuddet    600000  kr. 
Fra    1860    til    1890    var   udbyttet    noget    mindre,   men 
verket    gav   ogsaa    disse    aar    overskud.     1  alt  har  sølv- 
verket 1815—90  levcret  310  000  kg.  sølv  til  en  værdi  af 
henimod  48  mill.  kr.  og  havt  et  nettooverskud  af  næsteo 
22  mill.  kr.     For   at   betrygge    driften    i    fremtiden  op- 
lagdes  i  1850-aarene  et  driftsfond  af  4  mill.  kr.    I  slutten 
af  forrige  aarh.  var  deri  mod  sølvverkets  stilling  mindre 
god,  idet  sølvpriseme  sank  ned  til  mindre  end  det  halve 
af,    hvad  de  var  før  1870-aarene.     1  de   sidste    aar  har 
imidlertid   sølvverkets  stilling  atter  forbedret    sig;   pro- 
duktionen   i    1906    var    6  977    kg.    sølv.      Foruden  ved 
statens  sølvverk  har  der  ogsaa  i  nærheden  af  Kongsberg 
været  nogen  privat  drift  paa  sølv.    Af  andre  sølv^xrker  i 
landet   kan   nævnes   Svenningdalen   verk  i  Vefsen,  hvor 
der   var   drift  i  1880aarene.  —  Ogsaa    for   vore   øvrige 
bergverker   var    begyndelsen  af  det  19  aarh.  i  det   hele 
tåget   en   nedgangstid,    idet   produktionsværdien  roeliem 
1810  og  1820  sank  ned  til  ca.  iVt  mill.  kr.  eller  omtr. 
det  halve  af,  hvad  den  var  ved  udgangen  af  det  18  aarh. 
Bedriften    hævede    sig   dog  nogenlunde   snart    og  skred 
jevnt  fremover  til   midten   af  aarh.     I  det  19  aarh.  har 
det  særlig  været  vore  kobberverker,  som  har  havt  betyd- 
ning.   Røros  kobberverk  har  saaledes  den  hele  tid  været 
i  drift,  og  fra  verket  anlagdes  i  1644   til    19O0  har  den 
samlede  produktion  udgjort  henimod  76  000  tons  kobber, 
hvortil    fra    1886    ogsaa   kommer  ca.  ^,U  mill.  tons  ek&- 
porteret   svovlkis   med   et  kobberindhold  af  omtr.  7000 
tons.     Nettoudbyttet   af  verket  antages  i  alt  at  have  be- 
løbet   sig   til   36   mill.  kr.,  hvortil   kommer  i  tiende  og 
andre    afgifter   til  staten    ca.   16    mill.   kr.     I    de   sidste 
aar   har  verkets   aarlige   produktion  været  ca.  700  tons 
kobber,    og    driftsoverskuddet  for    1906   var  466  000  kr. 
Af  andre    ældre    kobberverker,  hvor  driften  fortsattes  i 
foregaaende    aarh.,   kan    nævnes   Meldals  verk,  Selbu  el 
Meråker  verk  og  Foldals  verk.     I  den  sidste    halvdel  ai 
aarh.  var   det   imidlertid    under   synkende  kobbcrpriser 
en  vanskelig  tid  for  de  gamle  kobberverker,  saa  de  flest< 
maatte    nedlægges.     Egentlig   har   kun    Røros    verk,  der 
blev    fuldstændig    moderniseret    i    1880-    og     90-aArent. 
været  istand  til  med  held  at  optage  konkurrancen.    Fr. 
1860-aarene  fik  imidlertid  flere  af  kobber>'erkeme  en  be 
tydelig   biindtægt  i  udførselcn   af  kobberfattig   svovlkiv 
Efterspørselen    efter    denne    erts   medførte   desuden,   al 
flere  gruber  optoges.     Saaledes  var  der  1865 — 94  en  be- 
tydelig    drift    ved    Visnes    paa    Karmøen    og    af   andrr 
svovlkisverker  kan  nævnes  Varaldsøen  i  Hardanf^r,  Ytter 
øen,  Killingdal  og  Kjøli  i  Guldalen  m.  fl.     Landets  san 
lede  aarlige  produktion  af  svovlkis  gik  i  1870-aarrne  or 
til    henimod  80  000  tons,    og  henved  900  mand  ^-ar  b«- 
skjæftiget  ved    driften.     Af  større  betydning  har  værrt 
Sulitelma  verk,  der  blev  optaget  i  1887.     Det  er  nu  v<irt 


bryder — (i,  Ringer  m  —  !j  ^ 
ler  —  (r)  lutteur  m. 

bryderi  —  (t)  Beschwerde,  Mflhe 
f  —  @  trouble,  bothcr  —  it'  pel  ne  f. 

brydning  —  T;  Bruch  m,  Brech- 
ung  f  —  (£  breaking  osv.:  wrest- 
ling;  (flg)  conflict;  (iysstruiilernes) 
rerroction  —  (f.  nipture  f,  cassement. 
brisement  m;  (lys-)  réfraction  f. 

brysom  se  bcsvtcrlig. 


bryg  —  (?)  Gebrflu,  Brflu  n  — 
@  brewing  —  (?)  brassin  m. 

brygge  vb  -  Ø  brauen  —  @ 
brew  —  (f)  brasser. 

brygge  sb   —   ft)  Quoi,  Kni  m, 

"  ■"    "  ■      "         te)  wl 


Scliiflrbraclce  f 


vh«rf._  quay, 


(udiøbende)  pier,  Jetty    —    (f)  quai 

m.  jeiée  f.    bry ggcsj auer  -  ® 

Hafenarbeiter  m  —  le^  quay  porter, 
lumper  —  (^   homme  (m)  du  port. 


brygger  —  (i)  Brauer  m  —  ® 
brewer  —  (?)  brasseur  ra. 

bryggeri  —  ®  Branerei  f,  Br«u- 
haus  n  —  (g)  brewery  —  (?)  bras- 
serie r. 

brygnlng  —  (t)  Brauen  n  —  @ 
brewing  —  ^  brassage  m. 

bryllup  -  (jCi  Hoehselt  r  -  ® 
wedding,  nuptials  —  (fl  nooes  f  pl, 
mariage  m. 


bryn    —   'J^  Augenbraoe  f  - 
eyebrow  —  (C  «oureH  m- 

brynde  —  ip  Bnu»t  f  -  ? 
heat,  passion  —  <?<  ardcfur.  éb* 
leur  f. 

bryoe  —  (tj  wetsen  —  «  »b>' 
sharpen  —  ^  alguiser. 

brynesten  —  (i  Wrixatem  >^' 
—  (e)  whetalone  —  f»  pierr*-  r  • 
alguiaer. 


897 


Bergverksdrift 


898 


brynje—  bnDlcvogn 


største  bcrg\'erk  og  beskjæfliger  for  tiden  mere  end 
1 500  arbeidere.  Foruden  ved  dette  verk  liar  der  i  den 
nordligste  del  af  landet  været  en  ganske  betydelig  drift 
paa  kobber  og  svovlkis  ved  Alten  verk  (1830 — 78\  der 
atter  for  en  tid  siden  er  gjenoptaget^  samt  ved  Bosmo 
verk,  Birtevarre  i  Lyngen,  Kvænangen  m.  fl.  st.  Fore- 
komsterne  giver  formodning  om,  at  ogsaa  denne  gren 
af  b.  vil  have  en  betydelig  fremtid  i  vore  nordligste 
landsdele.  Ogsaa  i  Telemarken  har  der  været  drevet 
adskillige  kobbergruber,  der  imidlertid  er  af  en  anden 
type  end  de  nordenQeldske  kober-  og  svovlkisforekomster. 
Det  betydeligste  kobberverk  i  Telemarken  har  været 
Aamdals  verk,  der  med  afbrydelser  er  drevet  fra  1691. 
Medens  driften  af  vore  kobberverker  i  det  hele  tåget 
har  ha\i  en  betydelig  fremgang  i  det  sidste  aarh.,  idet 
produktionsværdien  er  steget  fra  1  mill.  til  4  mill.  kr. 
og  arbeidernes  antal  fra  1000  til  2  000  mand,  er  deri- 
mod  de  gamle  jernverker  gaaet  tilbage.  De  fleste  af  disse 
fortsatte  i  den  første  del  af  det  19  aarh.  sin  drift  temme- 
lig uforandret  og  leverede  et  produkt,  som  stod  i  høi 
anseelse.    Produktionen  naaede  sit  høidepunkt  i  1841  — 


50,  da  den  beløb  sig  til  omtr.  9800  tons  aarlig,  men 
væsentlig  paa  grund  af  fattige  malme,  dyr  transport  og 
stigende  priser  paa  trækul  blev  fra  midten  af  aarhun- 
dredet  det  ene  jernverk  efter  det  andet  nedlagt,  et  par 
allerede  i  1850-aarene,  de  fleste  i  1860-aarene  og  nogle 
først  i  1870-aarene.  Kun  ét  af  vore  gamle  jernverker, 
nemlig  Nes,  er  fremdeles  i  drift.  I  den  senere  tid  er 
derimod  interessen  mere  knyttet  til  nogle  mægtigejern- 
forekomster  i  den  nordlige  del  af  landet,  hvor  der  er 
planer  oppe  om  at  igangsætte  en  meget  betydelig  drift. 
Saaledes  ved  forekomsterne  i  Dunderlandsdalen,  Melø  i 
Bjarkø,  Ofoten,  Salangen  og  Sydvaranger.  Ogsaa  paa 
flere  af  de  gamle  kjendte  jemforekomster  i  den  sydlige 
del  af  landet,  saaledes  ved  gniberne  i  Arendalstrakten 
og  ved  Norsjø,  er  der  i  de  sidste  aar  udvundet  endel 
malm,  som  er  eksporteret  uden  at  blive  forædlet  her  i 
landet.  Hertil  kommer  ogsaa  den  transit,  som  over 
Narvik  eksporteres  fra  svenske  jemforekomster,  og  som 
i  1906  var  1-593132  tons.  Paa  titanjernsten  har  der 
været  drevet  adskillig  drift  i  nærheden  af  Kgersund  og 
Sogndal.   —   Af   vor   b.    paa    andre    metaller   har   især 


Den  gjennemsnitlige  aarlige  produktlonsværdi  af  Norges  sainlede  bergverksdrift  (i  tusen  kroner). 


1876-80  . 
lWl-85  . 
1886-90  . 
1891-95  . 
1896-1900 
1901-05    . 


Sølv. 


I 


I 


Kobber  og 
svovlkis. 


Nikkel. 


Jern. 


Fint 
selv. 


Sølv 
erts. 


—    '    Guid.   ,  Kobolt. 

logstaal.    ^°*™ 


'^S^'  Malm.  IplJig^,;  Malm; 


Andre 
'metaller! 
I      og 

ertser. 


I  Apatit. 


625  , 

836  I 

709  ; 

450  I 
373 

478  I 


45  , 
111 

58  I 

46  I 
19 


7 
29 
19 
12 
36 


I 

796  1  424 

381  2 122 

338  ,  1  408 

635  I  1  101 

1  122  I  2  320 

1  387  ,  5  000 


I 


877 
532 
235 
222 
15 
195 


50 
21 

14 

7 

89 


230 

129 

48 

48 

16 


307 
255 

127  I 
110 
112  i 
87 


52 
19 

1 

40 

352 


3 
17 
67 
25 
37 
80  I 


363 
965 
593 
171 
81 
93 


Feld- 
spat. 


96 
150 
153 
137 
216 
295 


Den  aarlige  prodnktionsmBngde  af  den  norske  bergverksdrift  1901—05  (f  tusen  kg.). 


Sølv. 


(juld  og: 
I    guld- 


sølv 

1901 5.68 

1902 ,  6.22 

1903 I  7.27 

1904 I  8.06 

1905 7.10 


erts.        sliger. 


Kobber. 

digl'i 
kobber  ' 


Svovl- 


Nikkel. 


Fint        Sølv-    I  holdiae  Færdigt  I  »«„i^    I     kis.        Hytte-  i  w„i^ 
PH,     '  ;Tr«"5     knhiJi.  I  Malm.        «»=»      l^...ti..i,.l  Malm. 


'produkt! 


Zink  og 

bly- 
malm. 


Jern. 


Rujern  '  iti„i.« 
log  slanl  :  Malm. 


519 

471 

481 

1297 

1570 


400 
1  125 

237  ; 

Z  i 


1073 
1348 
1383 
1342 
1  153 


40  726  101  894' 
40  499  121  247 


135  417 
I  36  891 
I  37  045 


129  939 
133  603 
162  012! 


40 
60 
75 
73 

77 


2  018 

4  040 

5  670 
5  352 
5  477 


90 

30 

335 

42 

4  241 


637 
987 
947 
745 
727 


42  252 
53  675 
53  476 

45  328 

46  582 


Apntit. 


738 
2  295 

1  795 
1456 

2  522 


Verdens-produktionen  (1  tusen  kg.). 


I 


Feld- 
spat. 


18  323 

19  591 
18  590 

20  835 
22  508 


Guid. 

1895 J  299 

1896 ,:  305 

1897 357 

1898 432 

1899 ,  462 

1900 383 

1901 395 

1902 445 

1903 490 

1904 510 


Sølv. 


Kobber. 


Bly. 


5  211 

354  000  • 

638 

5  232 

398  000 

677 

5  696 

426  000 

702 

5  259 

456  000 

798 

5  213 

491  000 

784 

5  400 

502  000 

836 

5  382 

529  000 

846 

5  194 

540  000 ; 

873 

5  302 

581  000  1 

873 

5  340 

639  000 

927 

000 
000 
000 
000 
000 
000 
000 
000 
000 
000 


Zink. 

417  000 
424  000 
443  000 
469  000 
489  000 
478  000 
507  000 
545  000 
571  000 
625  000 


Nikkel. 


388 
427 
758 
898 
855 
526 
810 
739 
850 
000 


Alumi- 
nium. 


1426 
1  789 

3  394 

4  034 

6  098 

7  810 

7  810 

8  112 
8  250 
8  750 


I  Kviksølv. '  Jern  og  staal.        Stenkul. 


4  066 
4  020 
4  328 
4  137 
3  803 
3  326 

3  121 

4  073 
3  696 
3  967 


46  527  000 
49  449  000 
54  116  000 
60  130  000 

67  242  000 

68  327  000 
72  400  000 
79  316  000 
83  412  000 
89  971000 


580 
597 
633 
665 
723 
765 
790 
804 
882 
867 


186  000 
677  000 
343  000 
521  000 
618  000 
158  000 
349  000 
115  000 
865  000 
020  000 


brynje  -  (t)  Hamisch.  Pnnzer 
n«  -  ?i  coat  of  tnail.  cuirass  -  (jT; 
Mubert  m:  cotte  (f)  de   mallles; 

«Hir»»  r. 

^  brytoiB  -  f)  liesehwerlich  - 
*  troobl«om*  -  Y)  penible,  fntl- 
«ant. 

brytt  -  I  Brust  f  -  ei  breant. 
aest  -  r  poitrlne  f:  (kvindellgt) 
•nnm.    brystbillede  -  (t)  Brust- 

29  —  Illustrcret  norsk 


bild  n  —  (e>  bust  —  (t)  buste  m. 
brystvern  —  (D  Brusiwehr  f  — 
@  breast-work,  pompet  —  ifl  para- 
pet  m.  brystvorte  —  (t)  Bmst- 
warze  f  —  \^)  nipple  —  vf .  mamelon 
m:  bout  m  (de  «eim. 

bryste  sig  —  t,  slch  brflsten, 
sleh  In  die  Brust  werFen  —  (e)  bridle 
up;  (af)  bonst  —  :(;  se  renf^orger, 
se  pavoner;  (nf)  se  vanter  (de). 

konversationsleksikon.    I. 


(t)   Gletsclier   m    —    (c) 
(f)    glacier  m;    (sne-) 


bræ  — 

glacier    — 
névé  m. 

bræge  -  ®  bldken.  blfllien  - 
bleat  -  (f)  béler. 

brækjern  —  0  Brecheisen  n  — 
(e^  iron  crow,  crow-bar  —  ®  le- 
vier  m. 

brBkke  —  ®  brechen:  (b.  sig) 
sicli  erbreclien    —   le}  break;   (sig) 


vomlt  —  (?)  rompre.  casser,  briser ; 
(sig)  vomir.  ^ 

bnDkmiddel  —  (t)  Brechmittel 
n  —  @  emetio  --  :f)  vomitif, 
émétlqae  m. 

brækning  —  '^  Erbrechen  n 
—  (el  vomiting  —  (f)  vomlssement  m. 

l>r»kvogn  —  ®  Bremswagen 
m  —  (e)  brake-van  —  (f)  wagon- 
f^ln  m. 


899 


brasndbar— brød 

driften  paa  nikkel  liavt  betydning.  Forekomsten  af 
nikkelholdige  malme  hos  os  blev  paavist  omkr.  1840  og 
gav  stødet  til  anlæg  af  flere  nikkelverker.  De  vigtigste  af 
disse  var  Ringerike,  Espedalen^  Bamle,  Rom  (Askim), 
Sigdal,  Evje,  Skjækerdalen  (Værdalen)  og  Senjen,  hvoraf 
flere  gav  meget  godt  udbytte,  og  i  1870-aarene  var  en- 
dog et  aar  den  samlede  produktionsværdi  oppe  i 
3  mill.  kr.  Efterat  der  senere  indtraadte  prisfald  paa 
metallet,  blev  imidlertid  de  fleste  af  disse  verker  indstillet 
i  1880-aarene,  og  for  tiden  er  kun  ét  nikkelverk  i  drift. 
Driften  paa  koboltmalm  ved  Modums  blaafarveverk  var 
i  den  første  halvdel  af  19  aarh.  meget  betydelig,  og  i 
1830-aarene  var  endog  dette  verk  vort  største  bergverk, 
der  beskjæftigede  over  1 000  arbeidere,  men  senere  under 
synkende  konjunkturer  blev  driften  betydelig  indskræn- 
ket,  indtil  den  helt  stansede  i  1898.  —  Der  har  hos  os 
gjentagne  gange  været  forsogt  b.  paa  guid.  Den  betyde- 
ligste drift  har  været  ved  Eidsvolds  guldverk,  der  op- 
toges  i  1758  for  statens  regning.  Men  baade  da  og  senere 
har  driften  her  gaaet  med  bétydeligt  underskud.  Videre 
er  der  forsøgt  b.  paa  guid  ved  Aardal  i  Sogn,  paa  Bømmel- 
øen,  et  par  steder  i  Telemarken  samt  paa  alluviale  fore- 
komster i  Finmarken,  men  ingen  af  disse  forsøg  har 
givet  noget  gunstigt  resultat.  —  Nogle  bly-  og  zinkgruber 
har  ogsaa  været  forsøgt.  En  zinkgrube  dreves  i  1880- 
aarenc  i  Saude  i  Ryfylke.  En  af  de  betydeligste  zink- 
forekomster,  som  kjendes  i  vort  land,  synes  at  være 
den  ved  Grua  paa  Hadeland,  hvorpaa  der  nu  skal  igang- 
sættes  en  større  drift.  Endvidere  har  vi  havt  drift  paa 
endel  andre  ertser:  kromjernsten  (i  FeragsQeldene  ved 
Røros),  rutil,  molybdænglans  og  torit.  —  Af  større  betyd- 
ning har  været  b.  paa  apatit  og  feldspat  og  nogle  andre 
mineraler,  der  ikke  henregnes  til  ertserne.  Apatit  drives 
paa  nogle  forekomster  i  Bamletrakten,  hvorfra  der  i 
begyndelsen  af  1880-aarene  aarlig  udførtes  vel  8  000 
tons  til  en  værdi  af  hen  i  mod  1  mill.  kr.  Feldspat  er 
drevet  paa  flere  steder,  og  den  samlede  produktion  har 
i  et  enkelt  aar  (1891)  været  12  257  tons  til  en  værdi  af 
214  500  kr.  Ogsaa  endel  glimmer  og  kvarts  er  udvundet. 
—  Kul  forekommer  i  Norge  kun  paa  et  lidet  felt  paa 
Andøen,  hvor  der  er  lag  tilhørende  juraformationen. 
Kullene  fandtes  i  1867,  men  hidtil  er  der  ikke  kommet 
nogen  drift  i  stand. 

I  1906  var  der  ved  b.  beskjæftiget  omtr.  6  500  ar- 
beidere og  produktionsværdien  kan  anslaaes  til  9  mill. 
kr.  B.  er  saaledes  for  tiden  en  ganske  vigtig  næringsvei 
og  har  hidtil  hos  os  aldrig  været  af  saa  stor  betydning 
som  nu.  En  hel  del  nye  foretagender,  samt  store  ny- 
anlæg  ved  flere  af  de  allerede  før  nævnte.  tildels  meget 
mægtige  malmforekomster,  i  de  nordlige  landsdele,  og 
videre  gjenoptagelse  af  Foldals  og  Meldals  verk,  op- 
tagelse  af  Rustvangen  gruber  i  Kvikne  og  Tønset  m.  fl., 
giver  gode  løfter  for  norsk  b.  i  de  nærmest  kommende  aar. 

Af  foranstaaende  tabeller,  der  opgiver  den  aarlige 
produktion  og  produktionsværdi  af  de  forskjellige  me- 
taller, vil  man  kunne  danne  sig  en  forestilling  om  ud- 
viklingen  af  den  norske  b.  i  løbet  af  de  sidste  30  aar. 
Til  sammenligning  flndes  ogsaa  en  tabel  over  den  aar- 
lige verdcnsproduktion  af  en  del  metaller. 

Bergfin,  landsby  i  Schweiz,  kanton  Graubunden,  paa 
en    halvø   mellem  to  alpestrømme,  1389  m.  o.  h.,  neden- 


Bergfin— Beii-beri 


900 


for  landsbyen  Berguner  Steinas  vilde  fjeldkløfl.  gjeniifra- 
strømmet  af  elven  Albula. 

Berhampur  (Barhampur).  1.  By  i  eng.  Ostindien. 
prov.  Bengalen,  ved  elven  Bagirathi,  25  000  indb.  2.  B\ 
i  eng.  Ostindien,  prov.  Madras,  25  000  indb.  3.  Barhan- 
pur  el.  Burhanpur,  by  i  midtre  Ostindien,  division 
Narbada  ved  elven  Tapti ;  fabrikation  af  silketøier,  handel; 
afstaaet  1860  til  englænderne,  over  30000  indb. 

Beii-beii    betegner  1.  en   sygdom   blandt  den  fast- 
boende befolkning  i  tropiske  og  subtropiske  lande,  wm 
særlig  angriber  kraftige  mænd,  og  hvis  vassentligste  kjen- 
demerke  er  tegn  paa  lidelser  i  lemmernes  nerver    neu- 
riter»)  med  smerter  samt  mere  eller  mindre  udtalt  felel- 
sesløshed  i  huden  og  lammelser  i  musklerne. 
fornemmelig  paa  leggene.     Paa  sidstnævnte  optræder  til- 
lige    lidt    hævelse   paa  grund   af  vatersot,   medens  deri- 
mod    vatersotten   kun  sjelden   er  sterkere  udtalt  og  ud- 
bredt    over    større    dele    af  kroppen.     I  modsætning  til 
disse  tilfælde  af  saakaldt  tvaad»  b.-b.  svinder  hos  enkelte 
andre  patienter  legemet  ind  til  «skind  og  ben»  paagnind 
af  en  skrumpning  af  muskulaturen,  saakaldt  «tør>  b.-b.  Åf 
andre  symptomer  merkes    kortpustenhed  og  hjertebank 
paa   grund   af  en   hjertesvækkelse,  der  stundom  uveDtet 
og  trods  et  ellers  godartet  forløb  pludselig  kan  fremkalde 
døden.     Sygdommen  er  bl.  a.  hyppig  i  Sydamerika.  Bag- 
indien,    holl.  Ostindien    og  det  sydlige  Kina;  ligeledes  i 
Japan,  hvor   den    kaldes  «kak-ke>.     Europæere  kan  an- 
gribes,    men    forholdsvis  sjelden;  saa   meget  merkeligere 
var   en    epidemi   i    Richmond  sindssygeasyl  ved  Dublin 
1894 — 98.    Denne  sygdoms  aarsagsforhold  er  meget  uklare. 
Da   den    i  tilslutning  til  et  i  1884  indført  nyt  kostrc^u- 
lativ  er  aftaget  særdeles  betydelig  paa  den  japanske  oriogs- 
flaade,    og   da    den    meget  hyppig   udbryder  i  fængsler. 
troppeafdelinger   og   under   andre   forhold,   hvor  de  an- 
grebne  har  fælles  husholdning,  har  mange  søgt  sygdom- 
mens   aarsag   i   en   eller  anden  feil  ved  maden,  særlig  i 
en  utilstrækkelig  føde  (japanske  militærlæger)  eller  i  be- 
dærvede  næringsmidler,  fremfor  alt  bedæn'ct  ris.    Men 
iagttagelser  paa    den    hollandsk-indiske    flaade  stemmer 
ikke  med  dem  paa  den  japanske,  og  man  har  ofle  seel. 
at  f.  eks.  to  kuld  fanger  eller  to  arbeidslag  har  faaet  samme 
kost.    medens   kun    det  ene  er  angrebet  af  sygdommen. 
Hertil   kommer,   at   de   angrebne   ikke  bedres  paatagelig 
ved  en  forandring  af  kosten,  men  nok  ved  en  forandring 
af  opholdssted.      Derfor   antager  mange,  at  s3'gdommen 
skyldes  et  smittestof,  som  er  bundet  til  visse  lokaliteter 
og   herfra   kanskc   tildels  kan  overføres  gjenuem  foden. 
men  ogsaa  paa  anden  vis. 

Ligeoverfor  denne  «egte»  b.-b.  staar  2.  den  saakaidte 
skibs-b.-b.,  som  i  de  sidste  ca.  10 — 15  aar  har  op- 
traadt  forholdsvis  hyppig  paa  europæiske  og  ikke  mindsS 
norske  handel.sskibe.  Under  dette  navn  skjuler  sig  mu- 
ligens flere  .sygdomme.  Nogle  tilfælde.  men  dette  er 
de  ulige  sjeldneste,  er  som  den  tegte*  sygdom  forbuih 
det  med  neuriter  (følelsesløshed  og  lammelser;  og  c» 
arbeidsudygtighed,  som  selv  under  de  bedste  forh<>U 
pleier  at  vare  i  maanedsvis.  I  det  overveiende  anla)  til- 
fælde ytrer  imidlertid  skibs-b.-b.  sig  kun  ved  en  svæk 
kelse,  der  vistnok  i  overensstemmelse  med  den  «egt^ 
sygdom  tildels  kan  fremkalde  pludselige  døilsfald  vri 
hjertelammelse,   men   i   modsætning  til   samme  paa  dee 


brændbar  —  ®  brennbar  — 
(e)  &  (t)  combustible  inflammable. 

braendbarhed  —  (t)Brennbnr- 
kelt  f  —  (e)  inflammability,  com- 
bustibilitv  —  it)  innammabilité, 
combustiblllté  f. 

brænde  —  0  brcnncn  —  @ 
bum:  (Iig)cT«niate;  (kirurf(J caute- 
rize:  (te({Uten)  bake:  'bnendevin) 
distil:    ikafTe)    roast    —    (.r  brOler: 


(brændevin)  distiller;  (tegl)  cuire; 
{saar)  cautériser. 

brændemerke  —  0  Brand- 
mal  n  —  (g)  brand,  sti((ma  —  r 
sUgmate  m,  flétriiisure  f.  Vb  —  (t) 
brnndmarken  —  .e"  brnnd,  stigma- 
tl«e  —  'fl  Btlgnintiser,  flétrlr. 

bmnde  sb,  se  brændsel. 

braender  (paa  lumpe)  —  0 
Brenner  m  —  i*'  burner  —  (fi  bec  m. 


brænd(e)vfli  —  ØBmnntwein 

m  —  (c^  spirits,  brand  v  —  (J)  eau- 
de-vle  r. 

brændglas  —  0  Brennglas  n 
—  e}  burning-,  sun-glaas  —  0  verre 
(m)  urdent. 

brændpunkt  —  (t)  Brennpunkt 
m  —  .el  focus  —  t|   fo3'er  m. 

braending  —  ø  Brennen  n. 
Brand  m;  (mod  klippe)  Brandnng  f 


—  ie)  burning  ost.:  'mod  lir- 
•arf.  breaker»  —  ,f  brtlenwot  . 
OST.;  (mod  k]lppr>  brlsaDl  ro 

bnendsel  —  t  Breooik^ii  - 
Feucning  f  —  ^  firemoMl.  d 
firing  —  0  bots  lm)  de  cfcaoft*.- 
combustible  m. 

brød  -  ^.  BroC  n  -  r  t«- 
(enkelt  b.i  loaf  tofbread  -  M-  ■ 
m.     brødfHigttr»  -   i   >♦ 


901 


Berider— Berkeley 


902 


ene  side  ikke  er  forbundet  med  neuriter  og  paa  den 
anden  side  frembyder  en  sterkt  udtalt  vatersot  paa 
føddeme  og  leggene  eller  tillige  opover  eller  over  hele 
kroppen.  Denne  form  bedres  eller  helbredes  gjennem- 
gaaende  paafaldende  hurtig,  f.  eks.  inden  8 — 14  dage, 
eflerat  de  angrebne  iland  eller  af  et  forbiseilende  skib 
har  faaet  fersk  proviant,  særlig  ferske  grønsager  el. 
poteter,  men  ogsaa  ferskt  kjød  el.  friske  eg.  Kommer 
hertil,  at  sygdommen  næsten  kun  optræder  paa  seil- 
skibe  paa  langfart,  d.  e.  under  forhold,  hvor  det  gaar 
lang  tid,  inden  man  faar  fersk  proviant,  medens  sygdom- 
men omtrent  ikke  optræder  paa  dampskibe  i  de  samme 
ruter,  er  der  al  grund  til  at  opfatte  denne  lidelse  som 
en  form  el.  slegtning  af  skjørbug.  Derimod  er  spørs- 
maalet  om,  hvad  der  betinger,  at  kost,  som  ikke  er 
fersk,  kan  fremkalde  sygdommen,  endnu  ligesaa  paa  det 
urene  som  skjørbugens  aarsager  overhovedct.  Foreløbig 
skylder  somme  paa  en  altfor  udstrakt  brug  af  hermetiske 
fixlemidler,  andre  paa  det  daarlige  bløde  brød,  man 
hyppig  benytter  paa  langfart;  men  for  den  sags  skyld 
kan  kanske  ogsaa  de  tørrede  poteter,  man  ofte  bruger 
paa  lange  sjøreiser,  tildels  bære  skylden. 

Berider,  hestedressør,  specielt  en,  hvis  hovedbeskjæf- 
tigelse  det  er  at  tilride,  d.  e.  dressere  heste  for  ridning. 
Brages  ogsaa  om  dem,  som  i  cirkusmanegen  udfører 
mere  eller  mindre  kunstfærdige  øvelser  med  en  dresseret 
hest  (kunstberidere). 

Bering,  Vitus  Jonassen  (1681—1741),  d.  sjømand, 
f  i  Horsens,  kom  i  rus.  tjeneste  og  gjorde  1725 — 41  tre 
rtiser  i  det  efter  ham  opkaldte  hav.  I  1728  udforskede 
tun  strædct  mellem  Asien  og  Amerika,  «Beringsstrædet», 
ngi  1741  nord  vestkysten  af  Amerika,  men  strandede  paa 
tilbageveicn  paa  «Beringsøen»  og  døde  der. 

Beringshavet  er  den  nordligste  del  af  Stillehavet  n. 
f  Aleuterne  mellem  Asien  og  Amerika  (Alaska);  det  for- 
bindes med  Nordishavet  ved  Beringsstrædet.  Størrelsen 
er  2V4  mill.  km.'  Det  blev  opdaget  1648  af  ko.sakken 
Desjnev  og  beskrevet  100  aar  senere  af  Bering.  Det  er 
meget  rigt  paa  forskjellige  sælarter,  og  engelskmændene 
kanadierne),  amerikanerne  og  russerne  gjorde  derfor 
jllt  fordring  paa  eneret  til  at  fiske  og  jage  der.  Ved 
fli  international  voldgiflsret  i  Paris  1893  blev  det  afgjort, 
at  Beringshavet  er,  udcnfor  den  sedvanlige  territorial- 
pvnse.  aabent  for  alle  nationer. 

Beringshav-spørsmaalet,  et  folkeretsligt  strids- 
^panmaal,  der  opstod  ved  Nordamerikas  Forenede 
faters  krav  paa  eneret  til  sælhundfangst  i  Berings- 
havet. Da  i  1887  en  toldkutter  tilhørende  de  Forenede 
^ter  negtede  et  kanadisk  fartøi  at  drive  sælfangst  i 
dftte  hav,  førtes  der  lange  forhandlinger  mellem  de 
Forenede  stater  og  den  britiske  regjering,  indtil  de 
fnedes  om  at  indbringc  sagen  for  en  voldgifLsret,  der  i 
1892  traadte  sammen  i  Paris.  V^ed  voldgiftskjendelse 
af  15  aug.  1893  blev  de  Forenede  staters  krav  under- 
lijeodt.  Paa  grundlag  af  denne  voldgiftskjendel.se  er  de 
Forenede  stater  og  England  kommet  til  cnighed  ang. 
fawteminelser  om  sælhundfangstcn  udenfor  territorial- 
}9^nsen  for  at  beskytte  sælhundene  i  Beringshavet  mod 
udryddelse.  Senere  har  ogsaa  enkelte  andre  stater 
sluttet  sig  til  den  engelsk-amerikanske  aftale. 

Beringskjold,     Magnus     (1721  —  1804),    danskfødt 


brøde— babiseh 

kjøbmand  i  LQbeck,  1756  udnævnt  til  hofraad  hos  her- 
tugen af  Holsten-Gottorp,  1758  adlet  af  keiseren.  Var 
en  tid  med  Karl  Peter  Ulrik  i  Rusland,  men  forlod 
dette  land  og  begyndte  at  kjøbe  landeiendomme  i 
Danmark.  En  strid  om  kjøb  af  krongods  paa  Møen 
vakte  hans  bad  mod  Struensee,  og  han  blev  hoved m anden 
i  sammensvergelsen  mod  denne  1772.  Af  Guldberg  ansaa 
han  sig  ikke  tilstrækkelig  belønnet;  denne  lod  ham  1781 
arrestere  paa  en  løs  anklage,  hvorefter  han  holdtes 
fængslet  til  1796,  1785—96  paa  Bergenhus;  sine  sidste 
aar  levede  han  i  Stavanger. 

Beringsstrædet)  stræde  mellem  Asien  og  Nordamerika, 
forbinder  Nordishavet  med  Stillehavet,  mindste  bredde 
80  km.,  største  dybde  90  m.  Midt  i  strædet  ligger  Dio- 
medesøerne.  Passeredes  første  gang  af  kosakken  Desjnev 
(1648),  saa  af  Bering  (1728)  og  Cook  (1778).  Cook  fast- 
slog,  at  det  skilte  Asien  fra  Amerika. 

Beringsøen,  0  i  s.  Beringshav  0.  f.  Kamtsjatka, 
1  593  km.'  med  670  indb.;  nøgen,  men  rig  paa  sæler 
og  havoterc.  Det  amer.  Alaskakompani  har  jagtret  og 
handelsstation  paa  øen.     Bering  døde  her  8  decbr.  1741. 

Bériot  fberjå'],  Charles  de  (1802—70),  belg.  violln- 
virtuos,  i  sin  tid  meget  berømt  og  af  holdt.  prf)fessor  senest 
ved  konser\'atorict  i  Bruxelles,  g.  m.  sangerinden  Malibran- 
Garcia,  hovedet  for  den  belgiske  violinskole,  hvorfra  bl.  a. 
udgik  Prume,  Vicuxtemps,  Leonard,  har  komponeret  en 
mængde  virtuosmusik  og  studieverker.  Døde  blind  og 
delvis  lam. 

Be'rislav,  by  i  s.  Rusland,  guvernement  Cherson, 
ved  elven  Dnjepr,  12  081  indb.  (1900);  handel  med 
korn  og  træ. 

Berja  [hérHa],  by  i  s.  Spanien,  provins  Almeria, 
ved  foden  af  Sierra  de  Gador.  13  224  indb.  (1900);  bly- 
gruber,  fabrikatlon  af  papir  og  lærred,  vinavl. 

Berkeley  [b9'kli  el.  bå'dkli],  George  (1684—1753), 
skarpsindig  eng.  filosof,  studerede  i  Dublin  (bl.  a  Lockcs 
og  Descartes*  verker),  blev  1721  prest  i  Irland,  var  en 
tid  i  Amerika  og  vilde  oprette  et  universitet  paa  Ber- 
mudasøerne,  1734 — 52  biskop  af  Cloyne.  I  sin  filosofi 
bygger  han  paa  Descartes  og  Locke.  Det  eneste,  der  er 
os  givet  med  umiddelbar  vished,  er  vore  forestillinger, 
der  alle  stammer  fra  sanseindtryk.  Disse  maa  have  en 
aarsag;  men  at  slutte,  at  der  eksisterer  en  til  disse  ind- 
tryk  svarende  legemlig  verden,  er  uberettiget.  Den  ydre 
aarsag  til  de  forestillinger,  der  uden  vor  vilje  opstaar  i 
vor  bevldsthed,  maa  søges  i  en  vilje  udenfor  vor,  i  en 
almægtig  aand,  som  dels  direkte  paavirker  vor,  og  dels 
lader  de  enkelte  aander  indbyrdes  veksclvirke  med  hin- 
andcn.  Hovedverker:  «New  theory  of  vision»  (1709), 
«Principles  «f  knowledge»  (1710)  og  «Dialogues  between 
Hylas  and  Philonous»  (1713),  hvilken  sidste  er  oversåt 
paa  norsk  under  titelen:  «Natur  og  aand».  B.  har  havt 
stor  betydning  for  den  senere  filosofi,  særlig  for  Humc 
og  J.  Stuart  Mill;  i  psykologien  ved  sin  forklaring  af 
ru  m  forestill  i  ngernes  opstaaen  og  sin  teori  om  almen- 
forestillingcrnc  (de  abstrakte  begreber). 

Berkeley  [b9'kli  el.  ba'3kli].  l.  By  i  England,  Glou- 
cestershire,  6  277  indb.  (kommune),  producerer  gloucester- 
ost.  Jenners  fødested  (1749).  2.  By  i  de  Forenede 
stater,  staten  Kalifornien,  ved  San-Franciscobugten,  13  214 
indb.  (1900),   her  er  Kalifomiens  universitet,  flyttet  did 


frochtbanm  m  -  lo)  bread-fVuit-tree 
~  C  Tbre  (m)  A  pain ;  Jnquler  m. 
brødfade  m  ernære,  brødnld 
-  (i.  Broloeld  m  —  (g)  (profeasJonnl) 
{J^»«y  -  t  JaJousle  (f)  de  metier. 
DTidstndiain  —  it)  Brotstudlum  n 
~  «■  profeslonal  study  —  (1)  gagne- 
Nn  m. 

br»de  -  ^1  Venehen  n,  Schuld  f 
"  «■  fault.  blame,  guUt  —  ^  fante 


r,  péché,  tort  ni;  (i  rctnsproget) 
délit  m.  brødefnld  -  (ty  schuld- 
voll.  'beladen  —  (e)  foulty,  guilty, 
culpnble  —  (jr)  coupnble. 

brøk  —  (i)  Bruch  m  —  ©  frac- 
tlon  —  (i)  Traction  f. 

brøl  —  (t)  Gcbrflll  n  —  (ie)  roar, 
bellow  —  (f)  muglsaement,  bcugle- 
ment,  niglssement  ni. 

brøle  —  (0  brflllen   —  @  roar. 


bellow  —  ®  mugir,  beuglcr :  (leve, 
tiger)  rugir.  brøl(e)abe  —  (t)  BrOll- 
afle  m  —  i«)  preacber  monkey  — 
(f)  burleur  ni. 

brønd  —  ff)  Bmnnen  ni  —  @ 
well  —  ®  pults  m. 

brøstrældig  w  forfalden. 

brøstholden  —  (t)  beelntrfich- 
tigt  -  (g)  prejudlced  -  (f)  lésé. 

buanderie  ®  f.  vaskeri. 


bubale  ©  m,  (afrikansk)  anti- 
lope. 

bubble  (^  boble;  falskt  skin; 
skyde  bobler;  narre,  lure. 

Bube  0  m,  gut;  knegt. 

bube  ^  f,  blemme. 

BUberel  ®  f.  skurkestreg. 

BUbin  (f;  f,  tøs. 

bUbisch  0  gutteagtig;  slyngel- 
«gtig. 


903 


bubo— buclcet 

fra  det  kort  søndenfor  liggende  Oakland,  med  300  lærere 
og  4  000  studenter  (1902)  og  med  observatorium  (Lick 
observatoriet)  paa  det  75  km.  i  s.  liggende  Mt.  Hamilton. 

Berkhampstead  Ib9'k9msted],  by  i  Mellem- England, 
Hcrtfordshire,  5  219  indb.  (1901),  ved  Grand  Junction 
kanal;  fabrikation  af  trævarer,  kurvfletning;  digteren 
Cowpers  fødested. 

Berkovitza  (Berkovica),  by  i  det  nordvestlige  Bul- 
garien  ved  Balkans  (Stara  Planinas)  nordlige  skraaning, 
5  000  indb.,  handel  med  huder  og  silke. 

Berks  (Berkshire)  [Udks,  bJkSi^J,  grevskab  i  sydlige 
England  paa  høire  bred  af  Themsen,  1870  km.*  med 
254  931  indb.,  bakket  sletteland  med  høider  til  300  m. 
(White  Horse  Hill  272  m.),  White  Horsedalen  er  meget 
frugtbar  (i  nord),  i  syd  >Vindsors  park.  Vigtigste  nærings- 
veie akerbrug  og  fædrift  (svin,  ost  bekjendte). 

Berlat  (Berlad),  by  i  Rumænien,  nedre  Moldau,  ved 
elven  B.,  bielv  til  Sereth,  24  484  indb.  Kornhandel  og 
brændevinsbrænderier. 

Berlepsch,  August,  friherre  von  (1818—77),  t.  land- 
mand  og  biavler,  opfandt  de  kunstige  vokstavler  og  skrev 
flere  udbredte  verker  om  biavl. 

Berlepsch,  Hans  Eduard  von  (1852—),  t.  kunst- 
historiker, har  særlig  behandlet  t.  renaissancekunst  og 
arkitektur. 

Berlepsch,  Hans  Hermann,  friherre  von  (1843—), 
t.  statsmand  og  social politiker,  1889  overpræsident  for 
Rhinprovinsen  og  1890 — 96  preussisk  handelsminister. 
B.  ledede  den  i  1890  sammenkaldtc  internat,  arbeider- 
beskyttelseskonference  i  Berlin.  Han  har  tåget  initiativet 
til  talrige  social  pol  i  tiske  reformer,  til  grundlæggelsen  af 
det  betydningsfulde  «Gesellschaft  fQr  soziale  Reform»  og 
til  oprettelsen  af  et  tysk  rigsarbeidsbureau,  ligcsom  han 
mere  end  nogen  anden  medvirkede  til  de  tyske  handels- 
trak taters  afslutning  i  1890-aarenes  begyndelse. 

Berlevaag,  betydcligt  fiskevær  med  72  beboede  huse 
og  410  indb.,  ved  en  liden  bugt  i  den  nordvestlige  del 
af  Varangerhalvøen,  Tanen  herred.  Finmarkens  amt.  I 
vaarfisket  Ugger  der  4 — 600  mand;  endnu  bruges  mest 
fembøringer  med  4 — 5  mands  besætning.  Havnen  ligger 
aaben  for  nordlige  og  østlige  vinde.  Stedet,  der  har  post 
og  telegraf,  er  dampskibsanløbssted;  der  er  trandamperi 
(medicintran)  og  kapel   af  samme  navn  som  flskeværet. 

Be^rlichingen,  Gdtz  v.  (omtr.  1480—1562),  berømt 
tysk  ridder,  f.  i  Wflrttemberg.  Fra  sit  slot  Homberg 
ved  Neckar  plyndrede  han  kjobmændene  paa  riddervis 
og  blev  i  den  anledning  to  gange  erklæret  i  rigets  akt. 
1519  hjalp  han  hertug  Ulrich  af  Wurttemberg  mod  det 
schwabiske  byforbund.  Under  bondekrigen  tvang  bøn- 
derne  ham  til  at  være  deres  anfører,  men  han  forlod 
dem  hurtig  og  indesluttede  sig  paa  sin  borg.  Senere 
dcltog  han  i  Karl  Vs  tog  mod  tyrkerne  og  mod  Frank- 
rige 1544.  Gdtz  døde  paa  Homberg.  Da  han  i  en  kamp 
havde  mistet  sin  høire  haand,  lod  han  sig  lave  en  kunstig 
jcrnhaand;  deraf  hans  tilnavn  «Gdtz  mit  der  eisernen 
Hand».  Han  har  selv  forfattet  sin  levnetsbeskrivelse: 
kildeskriftet  for  Goethes  skuespil  «G6tz  v.  B.». 

Berlin,  Johan  Daniel  (1710—75),  tyskfødt  for- 
træffelig  orgelspiller  og  grundig  musikteoretiker,  kompo- 
nist og  forfatter,  senest  organist  i  Trondhjem,  hvor  han 
ogsaa  var  ovcrbranddirektør. 


Berkhampstead— Berlin 


904 


Berlin,  Nils  Johan  (1812—91).  sv.  kemiker.  1845 
ekstraordinær  professor  i  farmakologi  ved  universitetet 
i  Lund,  1847  professor  i  kemi  og  mineralogi,  1862  i 
medicinsk  og  fysiologisk  kemi  sammesteds.  Forfatter  af 
en  række  meget  skattede  læse-  og  lærcbøger  saavel  af 
videnskabelig  som  af  mere  populær  eller  rent  elementær 
art.  Hans  cLårobok  i  naturlåran»  udkom  i  13  oplag 
(425  000  ekspl.),  overs,  til  norsk  (5  opl.),  dansk  (4  opl.  etc. 

Berlin,  hovedstad  i  det  Tyske  rige  og  i  kongeriget 
Preussen,  ligger  paa  begge  sider  af  elven  Spree  paa  ca. 
52°  30'  n  b.  og  13""  24'  0.  I.  Byen  omfatter  en  flade 
af  63.35  km.'  (Kristiania  16.55  km.')  og  har  2  04(12-22 
indb.  (1905).  Det  er  Europas  3dje  største  by,  efter 
London  og  Paris.  Byen  har  i  det  19  aarh.  ha\1  en 
meget  sterk  vekst.  I  1816  var  folketallet  knapt  200000. 
i  1850  ca.  V/«  mill.,  i  1890  over  V't  mill.  Omkring  B. 
ligger  der  en  hel  del  selvstændige  kommuner,  som  er 
helt  vokset  sammen  med  byen,  f.  eks.  Charlottenburg. 
og  regnes  alle  disse  med,  bliver  «Stor- Berlins»  folketal 
over  2Vs  mill.  Af  det  eg.  B.s  indb.  er  1  704  627  pro- 
testanter, 223  948  katoliker  og  98  892  jøder.  Skjønt 
jøderne  saaledes  blot  er  5  pot.  af  hele  befolkningen, 
spiller  de  dog  en  meget  stor  rolle,  da  de  eier  en  hel 
del  af  byens  største  forretninger,  banker,  aviser  etc. 

B.  er  en  meget  regelmæssig  og  ensformig  bygget  by. 
Gaderne  er  brede  og  skjærer  hverandre  oftest  retvinklet. 
Der  tindes  kun  faa  boulevarder  i  lighed  med  de  parisiske 
Men  gaderne  er  ypperlig  brolagt,  og  de  holdes  mønster- 
værdig  rene.  Husene  er  5 — 6  etages  kaserner,  bygget 
af  mursten;  bare  offentlige  bygninger  og  finere  privat- 
huse er  bygget  af  naturlig  sten.  Da  byens  fladerum  er 
lidet,  bliver  den  meget  tæt  bebygget,  paa  hver  km.' bor 
der  over  32  000  mennesker  (i  Kristiania  knapt  14(HJ0. 
I  det  indre  B.  er  der  faa  parker,  men  i  de  ydre  bydele 
er  der  mange  vakre  anlæg. 

Til  orientering  i  byen  er  det  praktisk  at  gaa  ud  fra 
«Unter  den  Linden»  (Under  lindetrærne).  Fra  en  plads. 
hvor  slottet,  den  nye  domkirke  og  et  stort  kunst- 
museum ligger,  strækker  denne  60  m.  brede  gade  sig 
i  ø.-v.  retning  til  Brandenburger  Thor  i  en  længde  af 
1  km.  Den  har  flere  kjørebaner,  ridebane  etc.  og  er 
beplantet  med  flere  rækker  lindetrær.  Vakre  bygninger 
ved  Unter  den  Linden  er  operaen,  det  kgl.  bibliotek, 
universitetet,  tøihu.set  og  flere  store  hoteller.  Lige  ved 
begyndelsen  af  gaden  staar  en  rytterstatue  af  Fredrik  II. 
Lodret  paa  Unter  den  Linden  gaar  den  3  km.  lange 
Friedrichstrasse,  en  af  de  største  forretningsgader  med 
store  butiker.  En  anden  stor  forretningsgade  er  Lcip- 
zigerstrasse,  parallel  Unter  den  Linden  s.  f.  den.  Den 
ender  i  v.  paa  Potsdamerplatz,  hvor  gadetrafiken  kanskc 
er  aller  livligst.  Unter  den  Linden  slutter  i  v.  ved  Bran- 
denburger Thor,  men  fortsættes  vestenfor  denne  gjen 
nem  den  storartede  park  Thiergarten,-  som  optager  et 
fladerum  af  2V>  km.',  d.  e.  2  500  norske  maal.  I  par 
kens  nordøstre  hjørne  ligger  rigsdagsbygningen,  tK 
udenfor  den  er  reist  en  statue  af  Bismarck.  I  nærhedet. 
staar  Siegessåule,  reist  til  minde  om  tyskq  seierri|;r 
krige,  og  fra  denne  gaar  sydover  gjennem  parken  Siegt-^- 
allee,  af  keiser  Wilhelm  II  sm3*kket  med  32  marmor 
grupper  af  hans  forfædre.  S.  f.  Thiergarten  bor  B.s  rie 
folk  i  pragtfulde  huse  af  sandsten.    Arbeiderbefolkningi-t 


bubo  @.  bubOfl  (f)  m.  lyskcbyld. 

bubonocele  (e).  bubonocéle 
(f j  f,  lyitkebrok. 

buccal  (e)  å.  if)  kind-.  kja*ve-. 

buccaneer,  buccanier^sja- 
rover. 

buccin  ^   m.    trompetmusling. 

Buch  ®  n.  bog. 

Buchampfer,  -klee  ®  ra. 
gjøkesyrc. 


Buohe  ($  r.  bøk. 

bflohe  (f)  r,  vedtnr,  -kubbe; 
nrbcidsbænk;  8tra*v;  slagsmaal. 

BUchel  ®  f,  bøkenød. 

buohen,  bUchen  ii)  bøketræs-. 

buchen  (t)  bogrøre. 

bOoher   (f}  m.    vedskjul;    baal. 

bflcher  (f;  tilhugge;  pr>-gle; 
slide,  klemme  ()nn. 

bQoheron  {f}  m,  vedhugger. 


Buchflnk  ®  m,  bogfinke. 
Buckkohl  ®  m.  (bot.)  svæve. 
Buchs(bauin)  (t)m,  buksbom. 
BUchse  ®  f,  bøsse. 
Buohstabe  ®  m.  bogstav. 
buchstabieren  0  stave. 
Bucht  (t)  f.  bugt,  krag. 
buchten  (T;  bugtc. 
buchtig  (t)  bugtet. 
Buchweizen  ®  m.  boghvede. 


back  'e^  bøgelod;  daah;.  - 
han  af  gjed.  faar,  kanin,  h.i-^ 
(vb)  båge;    pulverisrre:   parre  ^t, 

Buckel  ®  m.  pakkel;  n>;  ' 
bule.  bukkel,  lok. 

back(e)llg,  bockllcht  i  p  ^ 
krfrygget. 

bttcken  (D  bøte.  bukke. 

buoket   e    spand.    pos:    ^Jl" 

SkOTl. 


KART  OVER  BERLIN 


^(ir^^nf^    *^*>J 


1:33000 


Metei-, 


-^% 


w    c    - 


.-j^'--. 


fi^Åi 


I '     u^i  vi.^  -1^1  ^^  — '  r.    Jf 'Jf 


iK\% 


.'   JJ/T  kfl.  Slot 

1    Uff  -j:  yfujteutri 
^    V^'Mrj       ■■  ■  — 
L^n  Vir  F  -^a  ttta  n  -  "- 

H-  I/n  loffjitet^f 
Ifl  /"or  Ad  w    M^jfA./ 
11  /iiffjhankffi 
t^  Drf  uifr  ir^i.  Opi^t^vJiNJ 
BfafjcftAf  Tfairr- 

ff   Srtfi/Urfen/t-^t 
-f  '' ^ff-fijtKonioT 

2*         -  yaturkiftidf 


-*i.<c 


BERLIN 


4. 

5. 

,>jJii4 

•.ÉlLL^ 

"»n 

r^ 

TlSf  '    ?  t    . 

1.    Unter  den   Linden.     2.    Rigsdagsbygniiigen   med   Bismarckmonumentet.     3.    Den   nye  domkirke.     4.    Siegessaule. 
5.    Den   elektriske  høibane.     Bro  over  Anhnlterbancn  ved  Trebbinerstrasse.     6.    Brandenburger  Tlior.     7.    Tøihuset. 


905 


Berlin— Berllnerkongressen 


906 


hor  i  byens    nordlige    og    østlige    del,    hvor   gaderne  er 
indrammet  af  triste  leiekasemer  i  uendelig  række. 

B.  er  Tysklands  største  fabrikby,  mere  end  halv- 
parten af  befolkningen  lever  af  haandverk  og  industri. 
De  vigtigstc  industrigrene  er  jernstøberierf  maskinfabriker 
og  elektriske  fabriker  (Allgemeine  Elektricitåtsgesellschaft, 
Siemens,  begge  verdensfirmaer).  Videre  kan  nævnes  fa- 
briker for  klæder  og  tøier  (bare  i  damekaaber  for  næsten 
100  mill.  kr.  aarl.),  tobak,  sukker,  spiritus,  kemikalier, 
lædervarer,  kirurgiske  og  fysikalske  instrumenter,  porcel- 
læn,  ølbryggerier,  bogtrykkerier,  litografiske  anstalter 
o.  m  m.  Handelen  er  den  næstvigtigste  næringsvei. 
B.  er  midtpunktet  i  Europas  jernbanenet  med  direkte 
linjer  til  næsten  alle  hovedstæder  i  Europa.  Desuden 
er  B.  forbundet  med  alle  Tysklands  store  el  ve  ved  ka- 
naler, og  derved  bliver  den  ogsaa  en  stor  sjøhandelsby. 
Inde  i  byen  er  trafiken  meget  livlig,  omend  selve  gade- 
trafiken  ikke  er  saa  stor  som  i  London  og  Paris.  Spor- 
veisnettet  er  fortræfTeligt,  og  desuden  er  der  en  mængde 
omnibuslinjer.  Rundt  byen  fører  en  ringjernbane,  og 
tvers  igjennem  den  gaar  Stadtbahn  og  elektrisk  «høibane». 
Samtidig  som  B.  er  blevet  Tysklands  største  industri- 
og  handelsby,  er  den  ogsaa  blevet  midtpunktet  i  lan- 
dets aandsliv.  Universitetet  er  det  største  i  Tyskland. 
Det  har  lærere  inden  alle  optænkelige  videnskabsgrene 
og  (i  1906)  ca.  9  000  studenter.  Mange  udlændinger 
studerer  her,  deriblandt  ogsaa  adskillige  nordmænd. 
Det  kgl.  bibliotek  i  B.  er  Tysklands  største;  det  har 
over  1  mill.  bind.  Videre  er  der  i  B.  høiskoler  og 
akademier  for  alt  muligt,  og  naturligvis  en  mængde 
skoler.  Folkeskolerne  har  225  000  elever.  —  IB.  ud- 
kommer  der  o\-er  1 000  aviser  og  tidsskrifter.  Der 
iindes  store  kunstsamlinger,  og  stat  og  kommune  gjør 
de  største  anstrengelser  for  i  denne  hensende  at  hæve 
byen  op  i  samme  høide  som  dens  ældre  søstre  blandt 
verdensb verne.  Storartede  museer  er  især  Altes  Mu- 
seum (gammel  kunst)  og  Pergamisches  Museum  med 
en  mængde  sager  fra  det  gamle  Pergamon.  Der  findes 
mange  «Denkmåler»  (mindesmerker)  paa  gader  og  pladse, 
men  de  fleste  er  af  liden  interesse  og  fremstiller  mest 
konger  og  generaler.  Teatre  findes  i  et  antal  af  omtr. 
20.  De  vigtigste  er  operaen,  det  kgl.  skuespilhus.  Les- 
singteatret,  Deutsches  Teater,  Schillerteatret  etc.  Medens 
Wien  før  var  centrum  for  tysk  skuespilkunst,  er  det  nu  B. 
Paa  teatrene  spilles  alle  landes  skuespil;  Ibsen  indtager 
en  fremtrædende  plads.  Ogsaa  inden  musiklivet  er  B. 
blevet  den  ledende  tyske  by.  —  Berlinerne  er  i  det  hele 
meget  fornøielseslystne.  Der  findes  et  utal  af  varie- 
teer, restau  rat  ioner  og  kafeer.  De  vældige  «ølpaladser» 
Bier-palåste)  er  stadig  fyldt  med  drikkende  og  spisende 
folk.  og  paa  gaderne  er  der  et  sterkt,  men  ikke  netop 
tiltalende  liv  hele  natten  igjennem.  —  B.  er  paa  alle 
omraader  blevet,  hvad  dens  borgere  har  strævet  efter, 
en  verdensby.  Der  hersker  i  B.  et  brusende  liv,  den 
har  forlængst  overfløiet  Wien  som  tysk  kulturcentrum, 
og  den  tid  er  maaske  ikke  Qern,  da  den  i  indbyggertal 
vil  naa  Paris.  —  B.  styres  af  2  borgermestre,  34  by- 
raader  og  et  kommunestyre  paa  144  medlemmer.  Bud- 
gettet  balancerer  (1902/03)  med  100  mill.  kr.  I  byens 
tjeneste  er  der  20  000  mennesker;  politiet  har  en  styrke 
af  omtr.  7  000   mand,  som  holder  stram  militær  orden. 


buokle^bne 

Som  rigshovedstad  er  B.  keiserens  residens.  Han  bor 
dog  den  største  del  af  aaret  i  Potsdam.  B.  er  videre 
samlingssted  for  forbundsraad  og  rigsdag  og  for  den 
preussiske  landdag.  Næsten  alle  stater  har  legationer 
og  konsulater  i  B.,  deriblandt  ogsaa  Norge  (gesandt- 
*  skab  og  generalkonsulat).  —  B.  har  en  vældig  garnison; 
i  gadelivet  spiller  uniformen  en  stor  rolle. 

Omegn.  B.  ligger  paa  en  stor  sandslette,  som  ofte 
er  meget  trist  af  udseende.  Blot  i  v.  henimod  Potsdam 
og  Spandau  er  det  vakkert,  især  i  GrQnewald,  en  lidt 
kuperet  naaleskog,  som  ligger  omkring  Havel.  GrQnewald 
er  berlinernes  vigtigste  sommerudfiugtssted.  Imellem 
Potsdam  og  Spandau  og  endda  længer  nord  er  Havel 
bred  som  en  indsjø,  og  her  drives  der  meget  lystseilads. 

Historie.  De  ældste  bydele  Kdlln  og  Berlin  (ven- 
disk  navn)  fik  byrettigheder  ca.  1240.  De  to  forenede 
byer  blev  ca.  1400  med  i  Hansaforbundet.  I  1448  blev 
byen  residens  for  landets  fyrste.  Den  store  kurfyrste 
gjorde  meget  for  byen,  som  gik  sterkt  frem  i  det  17 
aarh.s  sidste  del  paa  grund  af  indvandring  af  franske 
hugenotter.  B.  blev  nu  Preussens  hovedstad  og  udvidede 
sig  sterkt  under  Fredrik  I  og  Fredrik  II.  Den  er  flere 
gange  blevet  beleiret  og  indtaget  af  østerrigere,  russere  og 
franskmænd.  Dens  vekst  i  19  aarh.  er  beskrevet  ovenfor, 
(Se  plan  og  planche.) 

BerHn  [biUn],  Nordamerika.  1.  By  i  Kanada,  On- 
tario, mellem  Ontario-  og  Huron-sjøerne,  10  000  indb., 
fabriker.  2.  By  i  Wisconsin,  ved  Foxelven,  v.  f.  Winne- 
bago* sjøen,  sagbrug.  3.  By  i  New  Hampshire,  ved  den 
nordlige  fod  af  White  Mountains  og  Mt.  Washington, 
ved  Androscogginelvens  fosser,  med  væverier. 

Berllnerblaat,  blaat  farvestof,  fandt  tidligere  udstrakt 
anvendelse  til  malerfarve,  tøifarvning,  tapet-  og  tøitr>'k 
samt  blæk.  Er  nu  delvis  fortrængt  af  ultramarin  og  tjære- 
farver.  Lys-  og  syreegte.  Ødelægges  af  alkaliske  opløsnin- 
ger.  Finere  sorter  kaldes  ofte  «pariserblaat».  Vand- 
uopløseligt  b.  fremstilles  ved  fældning  af  et  jern- 
oksydsalt  med  ferrocyankalium.  «Turnbulls  blaat» 
faaes  derimod  ved  at  fælde  et  jernoksydulsalt  med  ferri- 
cyankalium.  I  farverierne  frembringes  det  paa  selve 
fibrene,  og  paa  samme  proces  beror  lystryk(s.  d.).  Vand- 
opløseligt  b.  faaes  f.  eks.  med  forrocy  an  kalium  og 
underskud  af  et  jernoksydsalt. 

Berllnerkongressen  af  holdtes  fra  13  juni— 13  juli 
1878  af  repræsentanter  for  Europas  seks  stormagter  samt 
Tyrkiet  efter  Tysklands  indbydelse;  dens  hensigt  var  at 
revidere  de  ved  freden  til  San  Stefano  (3  mars  1878)  fat- 
tede beslutninger.  B.,  hvis  ledende  mænd  var  Bismarck 
og  Beaconsfield,  resulterede  i  den  saakaldte  Berlincrfred, 
ved  hvilken  Rumænien,  Serbien  og  Montenegro  erklære- 
des^  for  uaf  hængige,  Bulgarien  deltes  i  et  selvstændigt, 
men  under  Tyrkiet  skatskyldigt  fyrstendømme  og  en 
under  sultanens  overhøihed  stillet  provins,  Østrumelien, 
Rusland  tilkjendtes  Bessarabien  og  et  stykke  af  Armenien, 
medens  Østerrigc  fik  ret  til  at  besættc  Bosnien  og 
Herzegovina;  England  havde  allerede  tidligere  ved  en 
hemmelig  traktat  med  Tyrkiet  sikret  sig  Cypern.  Rus- 
land, hvis  fornemste  repræsentant  var  rigskansleren 
GortschakofT,  ansaa  sig  ved  disse  beslutninger  sterkt  for- 
fordelt, idet  det  blev  tvunget  tilbage  fra  flere  af  de  ved 
St.  Stefano-traktaten  ensidig  opnaaede  fordele. 


bnekle  @  (ficste  med)  spvndc : 
kmlle,  lok. 
bnckler  :e)  sKJold. 
B&ckling^®  m.  bak:  rageslld. 
buck-mast  re)  bakenøddcr. 
bnckram  (e)  dve^f,  stivt  Iicrred; 

Mlv. 
bnckskin  ©  hjorteakind. 
bncktbom  e)  troldheg. 


bucoliCve\  bucoliquerf)  hyrde- 

iniessig:  (^  ogH.  hvrdedigt. 

bud  -  0  (Bcndc  )  Bote  m;  (bibelsk) 
Gebot  n :  (befaling)  Gchciss  n,  Befehl 
ra;  (auktions-)  Anerbieten  n  —  % 
(befaling)  commanddnent),  order; 
(frende)  mrssage;  (sende-)  messen- 
ger;  (hiotel-)  bearer;  (auktions-)  bid- 
(ding)  —  if;  commandement.  ordre, 
précepte  m ;  (auktions-)  mise,  (sur)- 


ench^rc  f:  (sende-)  messager,  en- 
voyé,  porteur  m;  (kontor-)  j^ar^n 
m.  sende  bud  efter  —  ^i  nach 
ei  nem  schicken  —  (e)  send  for  — 
(?)  envoyer  chercher. 

bud  (e)  knop;  knoppes,  spire. 

Bude  ®  f.  bod;  hybel. 

budeie  —  0  Mllchmfidchen  n 
—  l|)  milkmuid  —  (f)  vachére, 
trayeuse  f. 


budge  <e) 
budget  - 

budget  -  ® 
budget  (ei 
budskab 

richt  f  —  (o) 

m;  (tidende) 

bue  -  (t) 

GewOlbe  n    - 
nrch ;    (drkel 


røre  sig,  gaa  sin  vei. 

-  (0    Budget  n    —   (e) 
budget  m. 

pose,  taske;   budget. 

-  ®  Botschaft,  Nach- 
tidings  —  (f)  message 
nouvelle  f. 
Bogen  m :  (i  bygverk) 

-  '^1  Low;  (hvæh'lng) 
)    nrc;    (krum    \\n^e\ 


bnée— Bag 


907 


Berliner  Lokalanzelger— Bern 


908 


Berliner  Lokalanzelger,  sterkt  udbredt  tysk  nyheds- 
avis,  der  udgaar  to  gange  daglig  iindtagen  søndag,  da 
det  kun  udgaar  som  morgenavis.  Dets  grundlægger  og 
udgivcr  er  Aug.  Scherl  (s.  d.)-  Bladet,  der  1907  udgaar 
i  sin  25de  aargang,  er  upolitisk.  Det  beg>'ndte  som 
«kjøkkenavis»,  men  læses  nu  selv  i  de  allerhøieste  kredse. 
Det  har  vundet  sit  ry  ved  sine  førstehaands  telegraflske 
og  andre  nyheder. 

Berliner  Tageblatt,  tysk  frisindet  daglig  avis,  ud- 
givet  af  Rudof  Mosse,  grundlagt  1872.  Dets  daglige  oplag 
er  1907  op  til  120  000  ekspl.;  det  ledsages  af  en  række, 
delvis  illustreredc  tillægsbladc.  Bladet  har  en  betydelig 
indfly deise,  ikke  mindst  som  organ  for  de  finansielle  og 
litterære  jødekredse. 

Berling,  Johan  Carl  Ernst  (1812—71),  d.  blad- 
mand,  arvede  et  trykkeri,  fra  hvilket  «Berlingske  tidende» 
udg.  Til  sin  ungdomsven  prins  Fredrik  (senere  Fredrik  VI) 
overlod  han  sin  frille  Louise  Rasmussen,  der  efter  1848 
blev  grevinde  Danner  (s.  d.),  medens  B.  blev  kammer- 
herre og  generalintendant  for  civillisten.  Begge  øvede 
til  sine  tider  stor  politisk  indflydelse. 

Berlingske  tidende,  et  af  Danmarks  ældstc  dagblade, 
udsendte  sit  første  nummer  den  3  jan.  1749.  Det  hed 
dengang  <i  Kjøbenhavnske  danske  post- tidender»  og  blev 
udgivet  af  og  trykt  hos  hofbogtrykker  Ernst  Berling,  hvis 
etterkommere  endnu  den  dag  idag  eier  og  udgiver  bladet. 

Berlioz  [berljd'],  Hector  (1803—69),  fr.  komponist, 
skabte  den  senere  af  Liszt  og  mange  andre  symfoni- 
kere knæsatte  udførlig  beskrivende  pn)grammusik,  i 
hvilken  han  ogsaa  anvendte  den  idée  fixc,  som  var 
forløberen  for  Wagners  Icdemotivsystem.  Han  var  ved 
siden  af  Victor  Hugo  en  af  de  genialeste  førere  for 
den  nyromantiske  bevægelse  omkr.  1820,  da  det  æste- 
tisk  skjønne  afløstes  af  flammende  farver,  slaaende  mod- 
sætninger  og  voldsom  lidenskab.  B.  gav  derfor  afkald 
paa  en  fast  afsluttct  form  til  fordel  for  den  slaaende 
storhed  og  egenartethed  i  verkerne,  den  utæmmet  lidcn- 
skabelige  frie  fantasi.  I  orkestrets  kunst  var  han  et 
geni,  som  har  vist  veien  for  alle  senere  instrumental- 
mestrc.  Men  hans  verker  vakte  mere  sensation  end 
virkelig  anerkjendelse,  og  han  er  endnu  en  omstridt 
mand.  Han  døde  næsten  glemt  og  i  dybestc  mismod. 
Efter  1870,  da  det  gjaldt  at  finde  en  franskmand  som 
modvegt  mod  Wagner,  skabtes  hans  egentlige  berøm- 
melse. Hovedverkerne  er  en  stor  fantastisk  symfoni  med 
sære  og  vilde  billeder  fra  en  kunstners  (hans  eget)  liv, 
fortsættclsen  i  melologen  «Lelio».  ouverture  til  «Kong 
Lear».  s3'mfonien  «Harold  en  Italie»  med  obligat  viola  (for 
Paganini),  rekviem,  operaen  «Benvenuto  Cellini»,  sym- 
fonien «Romeo  et  .Juliette»  i  8  afsnit,  tedeum,  trilogien 
«Kristi  barndom»,  de  dram.  arbeider  «Trojanerne»  og 
«Beatrice  og  Benedict».  [Biografier  af  JuUien,  Hippeau 
Tiersot  og  Louis.] 

Berlitz  school  [boUts  skul]  er  navnet  paa  en  under- 
visning i  fremmede  sprog.  grundlagt  af  tyskeren  M.  D. 
Berlitz  i  New  York  1878.  Der  fmdes  nu  over  200  filialer 
omkring  i  verden  (i  Norge  i  Kra.,  Bergen  og  Trond  hjem). 
Undervisningsmetoden  er  den  «direkte»,  d.  e.  oversættclse 
benyttes  ikke,  al  brug  af  modersmaalet  er  udelukket,  og 
der  undervises  kun  af  indfødtc  lærere.  Et  særligt  sæt 
lærebøgcr  er  udarbeidet  til  denne  under>'isning. 


Berlo^k,  forvanskning  af  fr.  breloque,  ørenring.  smaa- 
sager,  nipsgjenstande  af  elfenben,  raetal,  porcellæn  el.  1.. 
som  hænges  ved  urkjeder.  Kom  i  brug  i  slutningen 
af  18  aarh. 

Berme,  en  vandret  afsats,  som,  særlig  ved  feltbefæst- 
ninger,  anordnes  ved  jordskraaninger  for  at  hindre,  at 
de  raser  ud.  Mere  specielt  er  b.  den  afsats,  der  som 
regel  anbringes  paa  indre  brys tvernskraan ing  0.3  m. 
under  ildlinjen  for  at  tjene  som  støtte  for  skj-tterncs 
albuer  under  skydning  samt  til  opla?gningaf  patroner  oi. 

Berméo,  by  i  nordlige  Spanicn,  prov.  Bisca^^a,  ved  en 
vik  af  Biskajiske  bugt.  9061  indb.  Fiskeri,  udfører  fiske- 
konser>'er.     I  nærheden  stort  fyrtaarn. 

Bermondsey  [b9'm9nzi],  del  af  London,  sydøstlige 
bred  af  Themsen,  tilhørte  før  Surreyshire,  130760  indb. 
(1901).  Markeder  for  huder  og  læder,  mange  gan-erier 
og  læderhandlere. 

Bermudas-øerne,  i  Atlanterhavet,  paa  høiden  af 
Savannah,  1  000  km.  s.  f.  Nova  Scotia,  en  gruppe  af  3— 
400  smaaøer  og  skjær,  som  hører  til  britisk  Amerika. 
Kun  20  er  beboet,  50  km.'  med  17  500  indb.  (6  400  hvidc. 
de  øvrige  negere  og  mulatter),  319  pr.  km.*  Ho%'cdstad 
Hamilton,  2  200  indb.  Øerne  hører  til  et  koralrev,  snm 
er  det  nordligste  paa  jorden.  Flere  af  øerne  er  hverandre 
saa  nære,  at  der  gaar  broer  mellem  dem.  Lagunen  har 
en  dybde  af  9 — 11  m.  og  danner  med  de  vanskelige  til- 
gange en  ypperlig  beskyttet  red.  Vigtig  flaadestafion. 
med  dok  o.  s.  v.  En  fast  stationcret  st3'rke  paa  5(H)*) 
mand.  Kongevalgt  guvernør  med  kongevalgtc  raader  o^ 
folkevalgt  repræsentation  paa  36  medlemmer.  Hoved 
produktion  er  forskjellig  slags  frugt  og  grønsager.  s<ini 
eksporteres  til  de  Forenede  stater  og  Kanada.  Telegraf  kab- 
ler til  Nova  Scotia  og  Jamaica.  Herligt  kursted.  Øerne  opda- 
gedes  af  spanieren  Juan  Bermudez  1502,  kolonisercdes  1612 
efter  admiral  Somers'  skibbrud  der,  blev  1679  brit.  koloni. 

Bermudez,  stat  i  sydamer,  forbundsrepublik  Venezuela 
mellem  Karaibiske  hav  (Atlanterhavet)  i  n.  og  Orinoco  i  s. : 
83  582  km.*  med  362  600  indb.  Producerer  kakao.  kafTe. 
tobak,  bomuld,  far>''etræ  o.  s.  v.    Hovedstad  Barcelona. 

Bern,  et  i  gammel  nordisk  og  tysk  digtning  jevnlig 
forekommende  navn  paa  Verona  (« Didrik  af  Bern*,  d.  e. 
Theodorik  den  store  af  Verona). 

Bern,  Schweiz.  l.  Kanton  i  v.,  omkr.  Aare,  fra  Hwi- 
alperne  til  Jura,  6  888  km.*,  5  900  000  indb.,  85  pr.  kni.= 
Befolkningen  er  væsentlig  tysk  (100  000  franskmænd  og 
protestantisk  (14  pct.  katoliker).  B.  falder  i  tre  dele:  a. 
Berner  Oberland,  Øvre  B.,  hvor  Berneralperne  (s.  d.)  hævcr 
sig  til  4  300  m.  Her  ligger  nogle  af  de  vigtigste  samlings- 
steder for  reiselivet  i  Schweiz:  Interlaken,  Grindelwald. 
Lauterbrunnen  o.  s.  v.  Her  drives  betydeligt  træskjæreri 
(Brienz)  og  kvægavl  (Simmenthal  med  kvægmarked  i  Erlen- 
bach).  b.  Mittelland,  Midtre  B.,  dal-  og  aasland  paa 
Schweizer-høisletten.  Korn-,  ja  endog  vinavl,  kvægavl 
(Emmenthal,  med  ostemarked  i  Langnau).  c.  Berner  Jura. 
den  «nye»  del  af  kanton  B.  (før  1814  en  del  af  bis|K'- 
dømmet  Basel),  Juralandskab  med  vakre  Qeldr\-gge,  hoit- 
liggende  længdedale,  græskla^lte  aaser.  Bct^^deligt  urmagcri 
(Bonfol,  Prunstrut);  jerngruber  ved  Delémont.  —  2.  Hoved- 
stad i  kanton  B.,  forbundshovedstad  i  Schweiz  ('fra  184S 
af ),  ved  Aare,  550  ra.  o.  h.,  50  m.  over  Aare,  72  000  indb 
En   af  Schweiz'   vakreste   byer,    vigtigt  jembaneknud«v 


curve  —  ^J}  ore  m;  courb(ur)c  f; 
(hvirlvinf()  voOte  T;  (bn>-)  nrche  T: 
(violin-)  archet  ni.  buegang  — 
(t)  Bogrngang  m  —  (e)  arcude, 
nluzza,  portico  —  f  aivadc  f. 
bueskytte  —  Ji  Bogenschatze  m 
—  (e)  archer,  Ixjwmon  —  (f)  ar- 
chiT  ni. 

buée  r  r,  damp. 

buet  —  x  gelK>gen,  bogen rormig. 


ge>vAIbt  —  (e)  liowed,  cui-^cd,  ar- 
ched.  arcuate  —  'X  arqtié,  (reV 
oourbe;  voiité. 

bufT  @  semsklæder :  brungul 
(far\'e);  licderkvruds ;  det  blotte 
skind. 

bulFalo  e ,  BIlfTel  iT<  m,  bolTel. 

bOfFeln    i  slide  tungt. 

buffet  —  ®  Bflflett  n :  Anricht- 
tlsch    m;    Schrank    m    —    e^  slde- 


boord:     rcfVeshment-room     —     X  j 

bufTet  ni,  crédence  f.  I 

buffet  ^e^  buffet:  puf;  puflir.  | 

buffet   .f     ni.    buffet;    (orgel-,  i 

lirc)kas9e. 

bufn e  X  m,  bøffeUlflNler} ;  stryge-  | 

rem :  I{ederbr>'i^e. 

BUffler  0'  ra,  læsehest.  > 
buffoon  vc"  bivJns.  gjøgler,  buf- 

foonery  gjogi.  i 


bug  —  ®  Bauch  m  —    «-  b*;! 
obdomen.  pauneti;   (pna  Tm€i:  b  :. 
--  ®  ventre  m :  (tyk  max^rt  |-kan<»r 
(paa   aeil)    fbnd.    creus    m.     huf 
htndebetsndelse  —  .t    fUt.rr 
rellentzandang  f   ~    e    p«riloni(-<' 
-    f  péritonitc  f.     bagtaler 
0  Baochredner  m    —    «•    »rntnJ« 
quist  —    r   rentriloque  m. 

Bug  t  m.  krumning:  bauit'  >*•  - 


909 


Be'mabel— Berner 


910 


Bern:   Urtaaruet. 

punkt,  dog  ingen  betydelig  handelsby  mere.  Forbunds- 
paladset,  «Bjørncgraven».  Universitet.  Norsk  konsul. 
Byen  B.  anlagdes  1191  og  blev  midtpunktet  for  et  vest- 
schweizisk  forbund.  1  det  14  aarh.  forbandt  det  sig  med 
skogkantonerne.  I  det  17  aarh.  udviklede  der  sig  i 
B.  en  aristokratisk  forfatning,  hvor  cpatricierne»  herskede; 
den  gav  i  1831  plads  for  en  demokratisk  forfatning. 
Navnet  B.  har  været  afledet  af  t.  Bår,  bjørn  (en  bjørn  i 
bnaabenet),  vistnok  med  tvilsom  ret. 

Be'mabel,  Ercole  (om tr.  1620— 87),  kapelmester  i 
Rom,  regnes  blandt  det  1 7  aarh.s  største  harmonikei^e. 
Messer,  madrigaler,  motetter,  operaer. 

Bernadotte,  se  Karl  XIV  Johan. 

Bernadotte,  Oscar  Carl  August  (1859—),  sv. 
prins,  næstældste  søn  af  Oscar  11,  uddannet  som  sjøoffieer 
og  som  saadan  1903  avanceret  til  viceadmiral,  men  tog 
endnu  s.  a.  afsked  for  at  ofre  sig  for  en  af  pietistisk 
religiøsitet  farvet  lægprædikant-virksomhed.  Han  blev 
13  mars  1888  gift  med  hoffrøken  Ebba  Henriette  Munck 
af  Fulkila  (f.  1858).  Som  følge  af  sit  egteskab  med  en 
dame  af  ikke  fyrstelig  stand  maatte  B.  afstaa  fra  sine 
rettigheder  som  medlem  af  kongehuset  og  erholdt  som 
privatmand  titelen  prins  B.  ■ 

Bemadotte-tilbudet,  den  alm.  betegnelse  for  den 
anmodning,  som  stortinget  i  sin  adresse  7  juni  1905 
rettede  til  kong  Oscar  II  om  at  tillade  en   prins  af  det 


bug— Bnhne 

Bernadottc'skc  hus,  med  opgi  velse  a  f  sin  arveret  til 
Sverige,  at  bestige  Norges  trone.  B.-t.  blev  endelig  af- 
slaaet  af  kong  Oscar  i  en  skrivelse  af  26  okt.  1905. 

Berna'lda,  by  i  Italien,  provins  Potenza,  ved  elven 
Basento,  2  km.  fra  Taren tobugten,  6  776  indb.;  avl  af 
korn  og  safran. 

Bernard  [bærndr],  Claude  (1813— 78),  fr.  læge,  pro- 
fessor i  fysiologi  ved  Sorbonne  i  Paris.  Navnlig  bekjendt 
for  sine  undersøgelser  af  nervesystemets  fysiologi  og 
petologi  og  af  de  forskjellige  organers,  leverens,  bugspyt- 
kjertelens  o.  s.  v.,  sekretioner.  Paaviste,  at  der  ved  li- 
delser i  bunden  af  4dc  nyreventrikel  kom  sukker  i  urinen. 

Bernard  [bærndr].  Tri  stan  (1866—),  fr.  forfatter, 
humorist,  kronikør,  har  vundet  navn  som  komedieforfatter 
med  «Les  pieds  nickelés»,  <L'Anglais  tel  qu'on  le  perle», 
«La  mariée  du  Touring  club»  og  «L'an'aire  Mathieu».  Af 
hans  øvrige  arbeider  kan  nævnes  de  morsomme  historier 
«Contes  de  Pantruche  et  d'ailleurs»  samt  romanerne 
«Mémoires  d'un  jeune  homme  range»  og  »Un  mari  paci- 
fique»,  hvor  han  har  vist  sig  baade  som  humorist  og 
skarp  iagttager. 

Bemarda^kes,  D  e  m  e  t  r  i  o  s  (1 834— \  nygræ.  digter. 
en  tid  professor  i  historie,  har  skrevet  de  satiriske  og 
komiske  digte  «Graomyomachia»  og  «Peridromos»,  legen- 
den «Eikasia»  samt  dramaerne  «Maria  Doxnpatri^,  «K^^p- 
seliderne»,  «Merope»,  «Kyra  Phrosgne>,  «Fausta». 

Bernardin  de  St.  Pierre  [bcernardåi'  dø  s&  pjoprj, 
se  St.  Pierre. 

Bernardino,  San,  se  st.  Be  rn  ha  r  din. 

Be'rnau,  by  i  Preussen,  regjeringsdistrikt  Potsdam 
(Brandenburg),  ved  jernbanen  Stettin-  Berlin,  8  346  indb. 
Industri  i  uld,  silke  og  hansker;  stor  gotisk  kirke  (1519). 
Husi ternes  nederlag  1432. 

Be'maaer,  Agnes,  datter  af  en  barber  i  Augsburg. 
Albrecht  III  af  Bayern  egtcde  hende,  men  hans  fader, 
hertug  Ernst,  lod  hende  under  sønnens  fravær  anklage 
for  troiddom  og  drukne  i  Donau  1435.  Albrecht  lod  hende 
1447  høitidelig  bisætte  i  Straubing.  Baade  folkevisen  og 
moderne  digtning  har  besunget  Agnes  og  Albrechts  elskov. 
[C.  J.  Behrens,  «Agnes  Bernauer»,  Kbh.  1906.] 

Bemay  [bernæjj  by  i  nordlige  Frankrige,  depart.  Eurc 
(Normandi),  6  789  indb.  Industri.  Store  markeder  for 
heste,  korn  og  uld.     Flere  smukke  gamle  bygninger. 

Bemburg,  by  i  Tyskland,  hértugdømmet  Anhalt,  ved 
Saale,  34  431  indb.  Fabrikation  af  soda,  klorkalium,  jern, 
maskiner,  sukker,  papir,  sprit  o.  s.  v.  Før  1448  residens 
for  den  ældre  Bernburglinje,  1603 — 1863  for  den  yngre. 
Gammelt  slot. 

Berner,  Axel  Olaf  (1842—1906),  liar  som  meieri- 
mester  først  i  Selskabet  for  Norge  vels  tjeneste,  siden  i 
statens,  havt  megen  fortjeneste  af  melke-  og  kreaturstellets 
opkomst  i  Norge. 

Berner,  Carl  Christian  (1841—),  n.  politiker, 
stortingspræsident,  f.  i  Kristiania.  Han  studeredc  real- 
fag og  blev  lærer;  1874 — 91  var  han  direktør  for  den 
nyoprettede  tekniske  skole  i  Bergen.  Her  blev  B.s 
politiske  interesse  vakt.  Som  en  af  det  bergenske  ven- 
stres mest  fremtrædende  kræfter  tog  han  1886  sæde 
i  stortinget,  hvor  han  snart  tildrog  sig  opmerksomhed 
.som  en  med  kundskaber  og  indsigt  vel  funderet,  pole- 
misk anlagt,  uforfærdet,  logisk  rammende  og  behændig 


bug^^   ræfjgedyr. 

bagbear  le;  bua(s)^inand. 

BQgel  (i)  111.  bøile. 

bfigeln  (i)  stnge. 

bugger  vi  aodomit. 

bagle  e  bøfTcl;  Jagt-.  signal- 
horn;  <glas>perle. 

bugle  Tj  m.  signalhorn. 

bugloM  e;.  buglosse  iX)  f. 
'bot.)  uksetun^. 


bugne  —  (T'  sich  beugen  (biegen); 
strotzen;  schwellen  —  t?)  bulge, 
bend ;  l>elly  —  (f)  ne  courber,  (se) 
plier,  fléchir;  (xvulmc)  s'enfler,  se 
gonfler. 

bugsere  —  ®  bugsieren  —  e) 
tow,  tug  —  t?'  renioixjuer. 

Bugspriet  (t)  n,  buugspn-d. 

bugt  —  (t)  krflramung.  Wlnd- 
ung  f;    Bucht  T,    Mcerbusen  ni    — 


(e)  bend.  turn,  cur\'e,  swecp,  wln- 
ding:  (hav-)gulf.  bay;  (taug-)  bight 
—  (f)  (krumn.)  courbure.  sinuosité 
f;  coude.  détnur  m:  (bav-)  goire 
m.  baie  f;  (vik)  anse  F.  faa  bugt 
med  se  raade  med. 

bugte  sig  —  It)  sich  krOmnien 
(winden)  —  lei  bend,  turn,  wind, 
nieander  —  (f.  se  courber;  (vei, 
elv)  faire  des  coudes ;  serpenter. 


Krflm- 
sinuo- 


bugtning  —  ®  Windung, 
mung  f  —  le)  windlng  osv., 
sl  ty  —  ®  sinuosité.  courbure  f. 

B11h(e)l  It)  ni,  tiaug. 

Buhle    (tj  ni.    elsker;  f,  elsker- 
inde.  frille. 

buhlen  0  bole:  beile. 

BubUchaft  ®  f,  elsko>-5iiandel. 

Buhne  (t)  f,  slæbested,  skibsbro. 
pak\'erk. 


Btthne— bakser 


911 


Berner— Bernhard 


912 


(Fot.  «f  Hilfling-Rasmuaaen.) 
Carl  Christian  Bemer. 


debattant;  et  vidnesbyrd 
om  hans  hurtig  opnaaede 
anseelse  var  hans  valg  til 
præsident  i  odelstinget 
allerede    i    den    følgende 

tingperiode  1 890  —  91. 
Som  oppositionens  leder 
i  denne  tid  fremlagde  han 
21  febr.  1891  forslag  til 
en  efter  ham  benævnt 
dagsorden,  hvis  vedtagelse 
førte  til  ministeriet  Stangs 
afgang  og  som  en  natur- 
ligfølgetil  hans  indtræden 
i  Steens  første  ministe- 
rium af  6  mars  s.a.,  efter- 
at  han  selv  med  rigtig 
vurdering  af  den  politi- 
ske stilling  havde  af- 
slaaet  at  danne  regjering. 
Sammen  med  ministeriet 
gik  han  af  som  statsraad  2  mai  1893.  Ved  valgene 
1894  valgtes  han  atter  fira  Bergen  for  1895—97  og 
gjenvalgtes  for  de  to  perioder  1898—1903.  Til  stor- 
tinget 1904—06  valgtes  han  fra  Sarpsborg,  hvorfra  han, 
under  hævdelse  af  venstres  program,  men  samtidig 
i  nær  tilslutning  til  ministeriet,  gjenvalgtes  ogsaa  for 
indeværende  periode  (1906 — 09).  Paa  stortinget  har  han 
siden  1898  til  stadighed  indtaget  stillingen  som  en  af 
dets  præsidenter  og  forøvrigt  været  betroet  dets  høiestc 
tillidshverv ;  hans  raad  og  medvirkning  ved  regjerings- 
dannelser ligesom  i  det  hele  ved  alle  vigtige  politiske 
afgjørelser  er  altid  blevet  indhentet.  Fremforalt  har  B. 
spillet  en  fremtrædende  rolle  i  de  senere  aars  unionspolitik 
og  i  de  begivenheder,  der  førte  til  aktionen  af  1905.  Saa- 
ledes  var  han  i  hint  aar  bl.  a.  specialkomiteens  ordfører, 
indtog  præsidentpladsen  i  stortinget  7  juni,  var  en  af 
Norges  delegerede  ved  Karlstadforhandlingerne  og  deltog 
som  ordfører  i  stortingsdeputationen  til  Kjøbenhavn  20 
nov.,  ligesom  han  var  medlem  af  stortingets  kronings- 
deputation  1906.  Hans  forudsætninger  til  værdig  og 
taktfuldt  at  repræsentere  nationalforsamlingen  ved  disse 
og  andre  anledninger  har  stedse  fra  alle  sider  været 
anerkjendt,  ikke  mindre  end  hans  mangesidige  og  af  en 
paalidelig  hukommelse  støttede  politiske  erfaring,  gjennem- 
trængende  skarpsindighed  og  letflydende,  slebne  og  klare 
veltalenhed.  1899  blev  B.  udnævnt  til  embetet  som 
stempletpapirforvalter. 

Berner,  Hagbard  Emanuel  (1839—),  n.  embeds- 
mand,  publicist,  socialøkonom  og  politiker,  blev  kand. 
jur.  1863,  var  1869—79  chefredaktør  for  det  kort  før 
hans  tiltrædelse  grundlagte  radikale  «Dagbladet»,  sad  1880 
— 88  som  repræsentant  for  Akershus  amt  paa  stortinget, 
hvor  han  bl.  a.  var  budgetkomiteens  ordfører.  1871  blev 
han  valgt  til  statsrevisor  og  var  1884—1902  stortings- 
valgt medlem  af  hypotekbankens  direktion.  Siden  1898 
har  han  været  borgermester  i  Kristiania.  B.  har  stedse 
været  en  ligesaa  nidkjær  og  initiativrig  som  frygtløs 
reform  ven.  Han  stiftede  1868  «Det  norske  samlaget», 
hvis  formand  han  var  i  10  aar;  1879  fremsatte  han  for 
odelstinget  forslaget  om  at  Ijerne  unionsmcrket  af  Norges 


flag;  han  er  ogsaa  en 
af  foregangsmændene  for 
kvindesagen  i  vort  land 
og  var  1884  en  af  stifterne 
af  «Norsk  kvindesagsfor- 
ening».  Gjennem  blad- 
opsæt,  af  handlinger  og 
foredrag  har  han,  i  kraft 
af  journalistisk  opøvelse 
i  hurtig  at  tilegne  sig  og 
bearbeide  ethvert  emne, 
i  aarenes  løb  leveret  en 
række  reformforslag  og 
udrcdninger  af  aktuelle 
spørsmaal.  Senest  har 
han  i  et  foredrag  holdt  i 
«Statsøkonomisk  forening» 
tåget  ordet  for  indførelse 
af  skat  paa  utjent  værdi- 
forøgelse  af  grundeiendom 
i  Kristiania. 


(Fot.  «f  L.  Szadnsld.) 
Hagbard  Emanuel  Berner 


Berner,  Søren  Hjalmar  Normann  (1850— ),  f. 
i  Hadsel.  Efter  i  7  aar  at  have  været  bylæge  og  i  2V't 
aar  sekretær  ved  Kra.  sundhedskommission  har  han 
siden  1  jan.  1890  været  sundhedsinspektør  ved  samme; 
fra  1892—94  var  han  i  ca.  20  maaneder  konstitueret  som 
stadsfysikus.  Har  gjort  en  række  studier  af  Kra.  bys 
dødelighedsforhold  samt  talrige  og  indgaaende  under- 
søgelser  af  byens  verkstedshygiene,  hvis  betydelige  finem- 
skridt  i  væsentlig  grad  skyldes  ham. 

Berneralpeme,  en  del  af  Vestalpeme  i  Schweiz,  fra 
Grimselpas  (2164  m.)  til  Genfersjøen,  mellcm  Rhones  dal 
i  syd  og  Å  ares  dal  i  nord.  De  deles  af  Gem  mi  passet 
(2  329  m.)  i  en  østlig  mægtigere  del,  med  Finsteraarhom. 
4  275  m.,  Aletschhorn,  4  200  m ,  Afdnch,  Eiger  og  det 
vakre  Jungfrau  m.  fl.  tinder  paa  omtr.  4  000  m  s  høide. 
og  en  vestlig  del,  hvis  høieste  toppe  er  1000  m.  lavere. 
Blandt  de  store  jøkler,  som  B.  bærer,  er  Aletschgletscheren 
den  længste  i  Schweiz.  Nordheldet  med  dets  dalfører 
udgjør  Berner  Oberland  (se  Bern). 

Bemer-Klause,  se  Veronescrpas. 

Bemerkonventionen.  International  kouvention  om 
beskyttelse  af  den  litterære  og  kunstneriske  eiendomsret. 
De  kontraherende  lande  danner  en  union,  Bernemnionen, 
stiftet  1886.  Den  tiltraadtes  straks  af  Frankrige,  Tysk- 
land, Storbritannien,  Spanien,  Italien,  Schweiz  og  Belgien. 
Senere  er  den  bl.  a.  tiltraadt  af  Norge  (1896),  Danmark 
(1903)  og  Sverige  (1904).  Efter  konventionen  skal  for- 
fattere og  kunstnere,  der  er  undersaatter  i  et  af  unionens 
lande,  i  de  andre  stater  nyde  samme  ret  for  sine  verker, 
som  vedkommende  landes  love  indrømmer  landets  egne 
undersaatter.  Dog  kan  beskyttelsen  ikke  vare  længere 
i  fremmede  lande  end  i  hjemlandet.  Konventionens  l>e- 
stem meiser  har  ogsaa  anvendelse  paa  udgivere  af  litte- 
rære og  kunstneriske  verker,  der  er  offentliggjort  i  et  af 
unionens  lande,  selv  om  forfatteren  eller  kunstneren  til- 
hører et  land,  der  ikke  er  deltager  i  unionen. 

Berner-Oberland,  se  Bern. 

Bernhard  fra  Clairvaux(1090— 1153),  fremragende 
middelalderlig  fr.  teolog,  traadte  1113  tilligemed  flerr 
venner  og  slegtninge  ind   i   klosteret  Citeaux,  blev   111  j 


Bllbne  ^  f.  stillads;  tribune; 
Mene.    BOhnenwand  f,  kulisse. 

buhund  —  ®  SdiAfertiund  m 
—  (e)  stiepherd's  dog,  colley  —  (T; 
ciiien  (m)  de  berger. 

bul  Id  (e)  bygge;  bygning(8ninade); 
snit,  fn^on. 

buts  ff)  m.  bultsbom :  ginttetræ. 
buissaie  r.  buksbomliælt. 

buisBon  iD  m,  busk;  krat. 


butsBonnier®:  falre  Técole 
buiBsonniére  skulke. 

buk  1  -  (?)  Bock  m  (ogs.  Holz-, 
Kutsch-.  Ramm)  —  (e)  (gjede)  he-, 
ram-goat :  (sau-)  rnm :  (raa  )  buck ; 
(kuske-)  box;  (hoppe  1).)  play  at 
leap-frog.  (staa)  proffer  a  back  — 
(f)  bouc  m :  (raa-)  chevreull  m : 
(kuske-)  sl^ge  m  (du  cocher):  (hop- 


pe b.)  Jouer  au  cheval  fondu; 
(staa)  faire  la    courte   échelle  å  q. 

buk  II  (bøining)  -  0  Verbeu- 
gung  f.  BQckling  m  —  (e)  bow  — 
(f)  Inclination.  révérencc  f,  salut  m. 

buket  —  (t)  Strauss  m  —  (e) 
bouquet,  nosegay  —  (?)  bouquet  m. 

bukke  (sig)  —  ®  sich  bOcken 
(vemeigen,  verl>eugen):  (b.  under) 
unterliegen,    erliegen    —    (g)    bow. 


bend  the  hend;  stoop;  (b.  undrr 
succumb  —  (?)  Vinclloer :  sr  bai»rr 
(under)  succomber. 

buksbom  —  f  Buchxbaain  m 
—  (e)  box  —  ^f}  buls  m 

biikser  -  (i)  Hoar^m  r  ipi»  - 
(^  trousers.  pantaloons.  <cla|(}t|{ta}«-> 
pants,  brveciies.  sraall-dothe»  -  f 
(lange,  dame-)  pantalon  m ;  ikortr. 
knæ-)  culolte  f. 


913 


Bernhard— Beminl 


914 


bulb— bul  ne 


Bernhard  fra  Clairvaux. 
(Ener  et  maleri  i  Clairvaux.) 


abbed  for  dattcrklosteret  i 
Clairvaux.  Ved  sin  inder- 
lige fromhed  og  sine  store 
gaver  blev  han  en  af 
tidens  ledende  kirkelige 
personligheder.  Cisterci- 
enserordenens  anseelse  og 
udbredelse  skyldtes  ham 
mere  end  nogcn  anden. 
Da  det  1130  kom  til  et 
paveligt  schisma,  lykke- 
des  det  B.  at  afgjøre  dette 
til  fordel  for  pave  Inno- 
cens  II.  Senere  blev  hans 
discipel  Eugen  111  pave. 
1146  begyndte  han  at  ar- 
beide for  det  andet  kors- 
tog. Det  skyldtes  hans 
mægtige  veltalenhed,  at 
den  tyske  konge  Konrad  III 
tog  korset.  B.bekjæmpede 
Abailards  teologi  og  var  en  ivrig  modstander  af  kjætterne. 
Blev  allerede  1174  ophøiet  til  helgen.  1830  blev  han  en 
af  romerkirkens  tdoctores  ecchsiæ*. 

Bernhard,  hertug  af  Sachsen- Weimar  (1604—39), 
yngste  søn  af  hertug  Johan  III  af  Sachsen- Weimar,  be- 
rømt liærfører  i  trediveaarskrigen.  Da  Gustaf  Adolf 
landede  i  Tyskland,  sluttede  B.  sig  straks  til  ham  og 
blev  oberst  for  kongens  livregiment.  Han  deltog  med 
^tor  tapperhed  i  den  mislykkede  storm  paa  Wallensteins 
leir  ved  NQmberg  og  førte  i  slaget  ved  Lfltzen  (6  nov. 
1(>32)  venstre  fløi  af  Gustaf  Adolfs  hær.  Da  kongen  var 
falden,  overtog  B.  kommandoen,  fornyede  angrebet  og 
ferte  hæren  til  den  afgjørende  seier  og  fordrev  inden 
aarets  udgang  Wallenstein  fra  Sachsen.  Oxenstjerna  gav 
ham  overbefal  ingen  over  hæren  i  Franken,  og  her  søgte 
B  nu  at  danne  sig  et  hertugdømme  af  de  erobrede 
geistlige  lande;  men  da  han  og  Horn,  som  havde  forenet 
^ine  sterkt  svækkede  hære,  havde  lidt  nederlaget  ved 
Nordlingen  1634,  maatte  B.  trække  sig  over  paa  den 
Venstre  Rhinbred.  B.  indlod  sig  nu  i  underhandlinger 
med  I^ichelieu,  og  det  aftaltes,  at  Frankrige  skulde  be- 
tale ham  4  mill.  fres.  om  aaret,  mod  at  han  skulde  be- 
kjæmpe  keiseren  med  en  hær  paa  18  000  mand.  B.  drev 
keiserens  tropper  ud  af  Rhindalen,  erobrede  fæstningen 
Breisach  og  sikrede  sig  derved  besiddelsen  af  Elsass, 
wm  han  efter  hemmelig  aftale  med  Richelieu  skulde 
beholde  som  et  selvstændigt  hertugdømme.  Da  døde 
han  pludselig;  Richelieu  tog  hans  tropper  i  Frankriges 
tjeneste,  og  Frankrige  fik  ved  denne  leilighed  Elsass, 
som  det  beholdt  ved  freden  1648. 
Bernhard,  St.  og  Lille  St.,  se  Sankt  Bernhard. 
Bemhardl,  Theodor  v.  (1802—82),  t.  nationaløko- 
nom  og  historiker,  hvis  bekjendteste  verk  er  en  kritik  .over 
nationaløkonomiens,  navnlig  Ricardos  principer.  Blandt 
hans  historiske  arbeider  merkes  «Denkwardigkeiten  aus 
dem  I^ben  des  nissischcn  Generals  K.  F.  v.  Toll». 

Bemhardt  [bærn&'r],  Sarah  (eg.  Rosine  Bernard) 
1844—).  berømt  fr.  skuespillerinde,  f.  i  Paris,  uegte 
datter  af  en  tysk  Jødinde  og  en  fransk  adelsmand.  Kom 
15  aar  gl.  paa    konservatoriet  og   debutercde    1862    paa 


Sarah  Bernhardt. 


Théåtre-ft*an(ais  i  Racines 
«Iflgenia  i  Aulis»,  uden 
at  det  lykkedes  hende 
at  slaa  igjennem.  Først 
1867  vakte  hun  paaOdéon 
stor  opsigt  i  en  række 
roller  (bl.  a.  i  <Kean>  og 
cKong  Lear>)  og  blév  1872 
engageret  til  Theåtre- 
fran(ais,  hvor  hun  i  cle 
følgende  otte  aar  spillede 
en  mængde  store  roller  og 
gjorde  sit  navn  verdens- 
berømt som  en  af  vor 
tids  største  tragiske  skuc- 
spillerinder.  1880  brød 
hun  sin  kontrakt  med 
teatret  og  har  siden  dels 
spillet  paa  og  ledet  for- 
skjellige parisiske  teatre, 

deis  foretaget  store  turneer  hele  verden  over.  Er  i  febr. 
1907  ansat  som  lærer  i  skuespilkunst  ved  konservatoriet. 
—  Ogsaa  som  billedhuggerinde  og  forf.  har  S.  B.  forsøgt  sig. 

Bemhelm,  Ernst  (1850—),  t.  historiker,  siden  1883 
professor  i  historie  i  Greifswald.  B.  har  bl.  a.  skrevet 
«Zur  Geschichte  des  Wormserkonkordats».  Hans  vigtigste 
arbeider  har  handlet  om  historieforskningens  metode; 
blandt  disse  arbeider  merkes  «Geschichtsforschung  und 
Geschichtsphilosofle>  og  især  hans  «Lehrbuch  der  histori- 
schen  Metode»  (1889,  3  opl.  1902). 

Be^ml,  Francesco  (1497—1535),  ital.  digter,  traadte 
ind  i  den  geistlige  stand,  blev  tåget  afdage  ved  gift,  da 
han  ikke  vilde  laane  sig  som  redskab  til  et  giftmord. 
Hans  cOrlando  rifatto»  er  en  formfuldendt,  satiriserende 
omarbeidelse  af  Boiardos  «Orlando  innamorato»;  den 
fortrængte  i  lang  tid  originalen.  Hans  burlesk-satiriske 
digte  er  lette,  elegante,  vittig  spottende  og  frivole. 

Bemina,  bjerggruppe  i  Graubundner  (de  rætiske)  AI- 
peme,  paa  grænsen  af  Schweiz  og  Italien,  mellem  En- 
gadin  (Øvre  Inn)  og  Veltlin  (Øvre  Adda).  Piz  Bernina 
4052  m.,  P.  Rose^  [rosedsj],  3  943  m.  I  ost  fører  veien 
over  Beminapasset,  2  364  m.,  fra  Engadin  gjennem 
Puschlav  til  Veltlin. 

Beminl,  Giovanni  Lorenzo  (1598—1680),  ital. 
billedhugger,  arkitekt  og  maler,  kom  ved  sin  omfattende 
virksomhed  og  den  centrale  stilling,  han  i  menneske- 
aldre  indtog  ved  pavernes  hof,  til  at  øve  en  grundlæg- 
gende  indflydelse  paa  den  italienske  barok.  Hans  tekniske 
færdighed  som  billedhugger  var  enestaaende  og  drev  ham 
fra  det  ene  raffinement  over  i  det  andet;  en  række  af 
Roms  fontæner,  pragtfulde  gravmæler  over  paver  i  Peters- 
kirken  og  tilslut  statuen  af  Sta  Theresia,  som  han  ansaa 
for  sit  hovedverk,  blev  toneangivende  for  tidens  hele 
manér  og  maleriske  behandlingsmaade.  I  arkitekturen 
(Palazzo  Barberini,  søilegangen  ved  Peterspladsen)  gjen- 
nemførte  han  med  glimrende  beregning  kunstige  per- 
spektiviske virkninger.  1665  modtog  han  fra  Ludvig  XIV 
en  kaldelse  til  Frankrige,  hvor  hans  reise  lignede  et 
triumftog.  Til  B.s  omfattende  arbeider  hører  betegnende 
nok  en  række  teaterdekorationer,  for  hvilke  han  i  sam- 
tiden nød  stort  ry. 


bulb  !?..  buibe  ®  f.  (bloraster)- 
N;  (irie)«ble;  ®  vb  «velle  ud;  (?) 
oji».  taod-,  hnarrod. 

bnlbider  -  ®  BnllenbelMer  m 
-  *  balldog  —  ®  boaledogue  m. 

balder  «e  Urm,  brag,  dren. 
^  bule  I  -  (D  Buckel,  Beule  f  - 
>■_    paa  metalaager)  (eni)bosa(raent); 
•sTuisj)  bomp,  lamp,  protnbemnoe ; 
li  hat)  knock  -  ®  bone  f. 


bule  II  se  kneipe. 

bulse  1^  bug,  bule:   atna  ttem. 

bulk  (c)  størrelse,  masse,  hoved- 
styrke, majoritet;  ladning:  udbyg- 
ning.     Vb  tnge  stor  plads. 

bulky  (c)  svier,  diger. 

bull  @  okse;  paveligt  segl.  bulle: 
bommert. 

Bulle  0  f.  bulle;  m,  okse. 


bulle  (?)  r.  bulle:  boble;  blem- 
me,   papier  (m)  b.  konceptpaplr. 

bul  let  (e)  kugle. 

bullern  (t)  larme,  buldre. 

bull-finch  (e)  dompap. 

bulllon  (e)  guid  i  stænger; 
metalTorraad. 

bullock  (e)  (gjeldk>kse. 

bull-ratier,  -terrier  (f)  m. 
rottehund. 


bull's  eye  ©  patentglas.  koøie: 
(astr.)  Aldebaran:  blindlygte:  blink. 

bull-trout  (e)  laksørret. 

bul  ly  (e)  storskrj^der.  slaasl^æm- 
pe;  tyrannisere,  ki^onere;  braake. 
dominere. 

bulmeurt  —  ®  sciiwarzes  Bil- 
senkraut  n  —  (e)  hcnbane  —  (?) 
Juscfuiaume  f. 

bulne    —   X  schwAren;  (b.  ud) 


J 


Bttlte-BOndel 


915 


Bemis— Bemstorff 


916 


Bemls  [bernf],  Fran^oisJoachim  de  Pierre  de 
(1715 — 94),  kardinal  og  fr.  minister,  madame  Pompadours 
yndling  og  cfter  hendes  ønske  ivrig  for  Frankriges  del- 
tagelse i  syvaarskrigcn  imod  Fredrik  II  af  Preussen. 
Blev  senere  sendt  som  gesandt  til  Rom  for  at  udvirke 
Jesuiterordenens  ophævelse. 

Bernoullll  [-nvjV]  el.  Bern ou  11  i  f-nuUj,  en  familie 
i  Basel,  stammende  fra  Antwerpen;  den  har  frembragt 
en  lang  rækkc  fremragende  lærde,  særlig  matematikere. 
Familiens  blomstring  falder  i  det  tidsrum,  da  den  af 
Leibnitz  og  Newton  indførte  difTerential-  og  integral- 
regning gav  matematiken  et  sterkt  opsving  og  stillede 
en  mængde  nye  opgaver,  til  hvis  løsning  familien  B.  har 
bidraget  meget  væsentlig.  Dens  mest  fremragende  medlem- 
mer er:  —  1.  Jakob  B.  (1654—1706),  professor  i  Basel 
fra  1687.  Han  fandt  de  Bernoulliske  tal,  der  finder 
betydelig  anvendelse  i  den  høiere  analyse,  og  har  givet 
grundlaget  for  sandsynlighedsregningen.  —  2.  Johann 
B.  (1667 — 1748),  forcg.s  yngre  broder  og  efterfølger  som 
professor  i  Basel,  var  Leibnitz'  ivrige  forkjæmper  i  stri- 
den med  Newton  og  fortsatte  striden  efler  Leibnitz'  død 
med  stor  dygtighed.  Af  hans  bidrag  til  matematikens 
udvikling  maa  nævnes  «de  virtuelle  hastigheders  prineip». 
Han  studerede  tillige  medicin.  —  3.  Nikolai  B.  (1687 
— 1759),  J.  B.s  brodersøn,  studerede  jus  og  mate- 
matik,  fandt  betingelsen  for  intcgrabiliteten  af  diffcrential- 
ligninger  af  Iste  orden  og  leveredc  ypperlige  ting  i  sand- 
synlighedsregningen. —  4.  Daniel  B.  (1700 — 82),  søn 
af  Johann  B.,  studerede  medicin,  men  stod  i  matematik 
paa  høide  med  de  ældre  af  slegten.  Efter  et  ophold  i 
St.  Petersburg  kom  hån  til  Basel,  hvor  han  døde  som 
professor  i  fysik.  Ved  sin  hydrodynamik  skabte  han  en 
helt  ny  videnskab  og  arbeidede  ellers  med  held  paa  for- 
skjellige omraader  af  matematiken  og  fysiken. 

Bernstein,  Ed u ard  (1850—),  t.  socialdemokrat,  f.  i 
Berlin,  hoede  som  landflygtig  mest  i  London  indtil  1901, 
blev  1902  medlem  af  den  tyske  rigsdag,  hvor  han  straks 
kom  til  at  spille  en  fremtrædende  rolle  som  leder  af 
sit  partis  moderate  fløi.  B.  er  skaberen  af  den  «revisi- 
onistiske»  retning  inden  socialismen,  navnlig  ved  sin 
bog  cDie  Voraussetzungen  der  Sozialismus  und  die  Auf- 
gaben  der  Sozialdcmokratic»  (1899).  B.  mener,  at  det 
moderne  socialdemokrat!  for  at  blive  et  virkelig  politisk 
og  positivt  handledygtigt  parti  maa  løsgjøre  sig  fra  den 
stive  doktrinarisme,  det  har  tåget  i  arv  efter  Karl 
Marx.  Hovedorganet  for  hans  retning  er  «Soziali^ische 
Monatsheftc»  i  Berlin. 

Bernstein,  Elsa,  f.  Porges  (1866—),  t.  forfatteri n de, 
pseudonym  Ernst  Rosmer,  var  en  tid  skuespillerinde, 
har  bl.  a.  skrevet  det  naturalistiske  drama  «Wir  drei», 
det  dramatiske  eventyr  «K5nigskinder>  med  musik  af 
Humperdingk  og  mysteriet  «Mutter  Maria». 

Bernstein,  Hen  ri  (1876—),  fr.  forfatter,  har  vakt 
opmerksomhed  .som  dygtig  dramatiker,  først  med  det 
dristige  stykke  «Le  marché»  (1901),  der  etterfulgtes  bl,  a. 
af  «Le  détour»  og  <Lc  bercail»  samt  «La  rafale»  (1905) 
og   «La  griffe»  (1906),    hans  to  mest  bekjcndte  arbeider. 

Bernsten,  d.  s.  s.  rav  (s.  d.). 

BernstorfP  (opr.  Bemdesdorp),  en  nordtysk  landadels- 
slegt,  der  først  i  18  aarh.  hævede  sig  til  større  anseelse. 
Johan  Hartvig  Ernst  B.  (1 712—72)  gav  først  slegten 


større  ry.     Hau  traadte  ind  i  dansk  statstjeneste  og  gik 
1733  som  envoyé  til  Kursachsen;  fra  1737  \'ar  han  Dan- 
mark-Norges    gesandt    ved    rigsdagen    i    Regensburg,  iig 
endelig   udnævntes  han    1744  til  gesandt  i  Paris.    Som 
saadan  bidrog  han  til  den  tilnærmelse  mellem  Danmark 
og   Frankrige,   der  hidførte  mageskiftetraktaten  af  1750. 
ved  hvilken  Danmark  kom  overens  med  den  yngre  Hoi- 
sten-Gottorpske   linje   om    dennes    krav    paa   Slesvig  ug 
Holsten.      I    1751    traadte    han    definitivt    i    dansk  tje- 
neste   og  overtog  en   ministerpost,   der  gav  ham  styrel- 
sen   ikke    blot    af   den    udenrigske    politik,    men    snart 
ogsaa   af  vigtige   sider   af  landets  indre  forhold.    Han^ 
udenrigske  politik  havde  to   store    maal:    at   bringe  det 
holsten-gottorpske  spørsmaal  til  en  endelig  løsning  og  at 
holde  Danmark-Norge  udenfor  det  18  aarh.s  store  krige. 
Først  efter  B.s  død,  i  1773,  traadte  det  holstenske  mage> 
skifte  i  kraft.     Til   beskyttelse  af  neutralitet  og  handel 
under  krigene  afsluttede   han    1756  et   væbnet  neutrali- 
tetsforbund  med  Sverige.    Struensees  stigende  magt  med- 
førte   B.s  fald;   ^*/o    1770   blev  han   afskediget  og  ievede 
sin  sidste  tid  paa  Wotersen  i  Hamburg.     I  1767\-arB.. 
hans    broder   og    dennes    sønner   blevet   optaget   i  den 
danske  grevestand,  og  af  brodersønneme  var  inden  1770 
Andreas  Peter  B.  (1735—97)  traadt  i  dansk  tjeneste. 
Allerede   i    16-aarsalderen   havde   denne  bestemt  sig  for 
at   gjøre   den    beundrede   farbroders   liv   til    sit.     Dervs 
karakterer  havde  stor  lighed,  begge  udmeriiede  sig  vod 
udpræget  pligtfølelse,   arbeidsomhed   og  en    ærlig  religi- 
øsitet,   der   dog   var    mest   fremtrædende    hos   A.  P.  B. 
begge   havde    den   sindets  overordentlige  ligevegt,  der  er 
betingelsen  for  et  vedholdende  arbeide,  og  som  hos  begge 
skabte   en    rolig   selvfølelse.      Efter  Struensees  fald  blev 
A.  P.  B.  i  1773    udenrigsminister;   som   saadan  fastholdt 
han  det   af  farbroderen   indledede  venskabelige  forhold 
til  Rusland,  der  syntes   nødvendigt  overfor  den  svenske 
konge    Gustaf   IITs    fiendtlige    sindelag    mod    Danmark. 
Under  den  nordamer.  frihedskrig  tiltraadte  B.  1 780  et  at 
Rusland     foreslaaet     væbnet     neutralitetsforbund.    men 
blev  kort  efler  styrtet  af  Guldberg  (^»/ii  1780),     Men  da 
i  1784  kronprins  Fredrik  planlagde  sit   statskup.   segtes 
ogsaa    raad    hos   B.,  der  opholdt   sig  paa   sine  godser  i 
Holsten,  og  umiddelbart  efter  regjeringsforandringen  14 
april  kaldtes  B.  tilbage,  hvorefter  han  lige  til  sin  død  1797 
var  Danmarks  ledende  minister.     I  denne  tid  gjennem- 
føries  de  store  landboreformer.    Styrelsen  af  de  indre  for- 
hold  var  præget  af  stort  frisind,  og  i  forholdet  til  her 
tugdømmerne  søgte  B.  at  bygge  paa  og  styrke  det  slesvig 
holstenske   ridderskabs    loyalilet;    men    mest    glinirend< 
var  hans  ledelse  af  udenrigspolitiken ;   han   viste,  at  ei 
stat  med  ringe  magtmidler  dog  kan  optræde  med  va^rdig- 
hed  og  fasthed  under  de  vanskeligste  forhold,  naar  der 
iagttager  en  urokkelig  neutralitet.     Den  altfor  sterke  a  f 
hængighed  af  Rusland,  der  havde  været  følgen  af  mage 
skiftetraktaten,  var  det   eneste  noget  tvilsomme   punkt 
men  i  de  sidste   aar   søgte    B.  noget   at  mindske  deo  ni 
og    det    væbnede    neutralitetsforbund,  han  sluttede  mc 
Sverige  1794,  da  alle  stormagter  opfordrede  til  deltagetv 
i    krigen    mod    det   revolutionære   Frankrige,  fremkaldt, 
tillige   skandinaviske  tanker  og  følelser  saavel  i  Sverta 
som  i  Danmark. 

Af  A.  P.  B.s  sønner  blev  Kristian  GyntherJJ.  Tf 


alch  werfen,  verquellen  —  (?)  swell, 
foster  —  suppurer,  R'ulcérer;  (ud) 
se  gonfler. 

Blllte  0  f.   Blllten   m,    tue. 

bulwark  @  bolverk,  bastion; 
vb  forskanse. 

bummeln  .t)  dingle:  drive 
dunk, 

Bummeltag   ø    m.    blaaman- 


Bummelzug  ®  m,  langsomt 
(blandet)  totf. 

bump  (t)  stød:  bule;  støde, 
dunke. 

bumper  (ol  bredfuldt  gins. 

bumpkln    (^  klods.  slamp. 

bums  I  -  0  bums!  —  (e)  bump! 
bong:  dash!  slåp!  —  if  pouf! 
patatras!  pon!  v'lan! 

blimsen  0  bumse,  dumi^c. 


bun  (ol  (h%'ede)boIIe. 

bunch  (ol  knippe,  klase;  staa 
ud. 

bund  —  0  Boden,  Grund  m  — 
(o>  bottom;  (i  tøl)  ground(work) ; 
(fjoi*d-)  Inner  end,  head  —  ®  fond 
m;  (flaske-)  cul  m.  i  bund  Og 
grund  —  0  in  Grund  und  Boden  — 
@  utterly,  radlcally  -  (f)  de  fond 
en  comble,  tout  å  falt.   bundfald 


I    -   0  Niederaciila«.    BodemaU 
Hefen  pl    —  (ei  •ediniml,  «kfn-^ 
preclpttate.    grounds    —    f    An 
residu,  sediment  m;  (grums  m^^ 
ta. 

Bund  0  n.  bundt.  knippa 
Bund    0   m.    forbuDd:   p^»' 
turban:  linning. 
'Bttndel  (D  n,  bnadle  f  u:!.'. 

bylt:  @  ogik  pakke  maumnirn. 


917 


Bernstorff  slot— Bert 


918 


--1835)  1797  faderens  efterfølger  som  udenrigsminister,  og 
Joachim  Frederik  B.  (1771— 1835)  1800  direktor  for 
udenrigsministeriet;  begge  var  dygtige  diplomater,  dog 
uden  faderens  overlegenhed.  Fredrik  VI's  tiltagende 
vilje  til  selv  at  tåge  bestemmelse  om  alt  uden  at  høre 
sine  ministres  raad  gjorde  stillingen  som  dansk  minister 
lidet  attraaværdig,  og  i  1810  nedlagde  begge  brødre  sine 
embeder.  I  1814  var  de  Danmarks  repræsentanter  paa 
Wienerkongressen,  derefter  forblev  J.  F.  B.  i  Wien  som 
dansk  gesandt,  medens  K.  G.  B.  1818  definitivt  traadte 
ud  af  dansk  tjeneste  og  blev  preussisk  udenrigsmin ister 
til  1831:.   [Aage  Fries,  <  BernstorfTcrne  og  Danmark  1750 

-1135»,  bd.  I:  «Slægtens  traditioner  og  fomdsætninger» 
Kbh.  1903,  Leipzig  1905).  Samme,  «Bernstorffske  papirer. 
Idvalgle  breve  og  optegnelser  vedrørende  Familien  B. 
1732-1835)»,  I,  Kbh.  og  Kra.  1904.] 

Bernstorir  slot,  8  km.  n.  f.  Kjøbenhavn,  bygget  1 762 
-64  af  Jardin  for  Johan  Hartvig  Bernstorff.  Fra  1848 
Ktatseicndom,  i  en  aarrække  Kristian  IX's  sommerresi- 
dens, nu  prinsebolig. 

Berntsen,  A  rent,  med  tilnavnet  Bergen  (1610—80), 
topograOsk-statistisk  forfatter,  f.  i  Bergen,  død  i  Kbh., 
hvor  han  1648  blev  raadstueskriver,  1669  raadmand; 
udgav  i  1656  det  udførlige  verk  «Danmarckis  og  Norgis 
fnictbar  herlighed»,  en  af  de  ældste  topogr.-stat.  beskri- 
vflser  af  Danmark  og  Norge. 

Bemward,  blev  992  biskop  af  Hildesheim.  Han  ind- 
bi^de  sig  fortjenester  ved  at  befæste  sin  bispestad,  og 
navnlig  ved  sin  iver  for  videnskab  og  kunst.  Den  af 
luni  byggede  Mikaelskirke  er  en  af  de  bedste  af  de  ældre 
romanske  basilikaer.     Død  1022  og  kanoniseret  1193. 

Berdsos,  babylonisk  historieskriver  og  prest,  skrev 
omkr.  279  f.  Kr.  Babyloniens  historie  paa  græsk  efler  ori- 
ginale aktstykker  i  de  babyloniske  arkiver.  Græske  og 
nimerske  historikere  vurderede  B.  høit,  og  navnlig  sidste 
del  af  verket  synes  at  have  været  meget  paalideligt. 
^t  er  nu  tabt  og  findcs  kun  i  brudstykker  hos  Josephos 
o;;  Euscbios. 

Berre  [bær].  1.  Etang  de  B.,  strandsjø  i  sydlige 
Frankrige,  depart.  Bouches-du-RhAne,  n.v.  for  Marseille, 
<a.  150  km.',  staar  i  forbindelse  med  Middelhavet  ved 
Bouc-kanalen.  Sjøen  er  skilt  fra  havet  ved  en  fjeldryg, 
%  kunde  godt  omdannes  til  en  god  havn ;  men  kanalen 
«r  for  grund ;  dens  bredder  er  frugtbare  (vin  og  oliven). 
^   Hy  ved  Etang  de  B.;  sjøsalt,  sydfrugter. 

Berriedale  [béridel],  havneplads  i  Skotland  ved 
Nordsjøen,  grevskabet  Caithness.    1113  indb. 

Berragnete  f-géte],  Al  on  so  (1480—1561),  sp.  maler, 
Hlledh ugger  og  arkitekt,  var  elev  af  Michelangelo  og 
optog  saavel  dennes  alsidighed  som  hans  pompøse  stil. 
I  ut  i^emland,  hvor  han  indførte  den  ital.  renaissance, 
udfoldede  B.  en  stor  virksomhed.  Hans  rige  plastiske 
udsmykning  af  bygverkerne  blev  grundlæggende  for  den 
sp.  renaissance-arkitektur. 

Bemim,  Hans  Jacob  Larsen  (1854—),  n.  post- 
mand,  bestyrer  af  Kra.  omkarteringskontor,  har  skrevet 
den  meget  fortjenstfulde  «Norges  posthistorie»,  hvoraf 
«r  udkoramet  1647—1719  (1902),  1720—1814  (1906). 

Berry  [ber(J,  Charles  Ferdinand,  hertug  af  (1778 
—  1820,  næstældste  .søn  af  greven  af  Artois  (Karl  X). 
Hans   ældre    broder    var    barnløs,    og    det    bourbonske 


Bttndnts— bureau 

dynastis  fremtid  var  derfor  knyttet  til  ham  og  hans 
afkom.  Ægtede  1816  en  neapolitansk  prinsesse  Caroline 
(1798—1870).  Deres  to  første  børn  døde  som  ganske 
smaa  og  kun  en  datter  levede,  da  hertugen  ^'/s  1820 
blev  myrdet  af  en  sadelmagersvend  Louvel.  Dynastiets 
fremtid  syntes  ødelagt.  Da  fødte  hertuginden  '^/ø  1820 
en  søn,  Henrik  («V»),  «miraklets  søn»,  besunget  af  Hugo 
og  Lamartine  (se  C  h  a  m  b  o  r  d).  Efter  julirevolutionen 
forsøgte  den  energiske  hertuginde  at  vække  en  opstand 
i  Bretagne.  Efter  et  nederlag  i  V^endée  holdt  hun  sig 
skjult  i  Nantes  i  5  maaneder,  men  blev  saa  grebet  og 
fængslet.  Legitimisterne  rasede  mod  regjeringen,  indtil 
det  oplystes,  at  hertuginden,  sonr  var  hemmelig  gift  med 
en  italiener,  havde  født  en  søn  i  fængslet.  Derefter  var 
hun  ufarlig  for  Ludvig  Filip,  og  hun  blev  da  losladt. 

Berry  el.  Ber  r  i  [berf].  Frankrige,  landskab  i  det 
midtre,  s.  f.  Loire,  nu  depart.  Indre  og  Cher,  11  513  km.', 
522  000  indb.,  130—140  m.o.h.  Deles  i  Brenne,  Boischaut, 
Champagne,  Sologne  og  Sancerrois.  Indbyggerne  (l)erri- 
chons)  driver  metalindustri,  pottemageri  og  glastil virk- 
ning. Byer  Chåteauroux  og  Bourges.  Den  sidste  ligger 
ved  Berrykanalen,  som,  253  km.  lang  og  1.5  m.  dyb, 
sammen  med  Cher  danner  strengen  i  Loire-buen  mellem 
Nevers  og  Tours. 

Berryer  [berje'j,  Antoine  Pierre  (1790— 1868\  fr. 
advokat  og  politiker,  liberal  legitimist,  bekjæmpede 
Ludvig  Filip  og  forsvarede  i  politiske  retssager  ofte  re- 
gjeringens modstandere  (saaledes  i  1840  Louis  Napo- 
leon). Søgte  at  hindre  statskupet  i  1851.  Under  Napo- 
leon III  ivrig  for  at  forsone  Bourboner  og  Orléansister. 

Berrykanalen  [bert-],  se  Berry. 

Bersagllerl  [bersaljéri]  (ital.  bersaglio,  skive),  den 
ital.  armés  ^ægerkorps,  stammer  fra  den  sardinskc  hær 
(1836).     Bestaar  nu  af  12  regimenter  å  3  bataljoner. 

Berserk  (oldn.  berserkr),  egentlig  betegnelse  for  de  i 
bjørnefelde  klædte  krigere,  en  vi  Id  kriger,  der  fik  an- 
fald  af  et  eiendommeligt  raseri,  «gik  berserkergang», 
hvorunder  han  optraadte  som  et  vildt  dyr  (tudede  som 
en  hund,  aad  gløder  o.  a.  I.),  men  paa  samme  tid  gik 
frem  med  uimodstaaelig  styrke.  Man  har  ment,  at  disse 
anfald  skyldtes  nydelse  af  den  giftige  fluesop  (Schflbeler, 
«Viridarium  norvegicum»,  s.  224  ff.). 

Berse'zlo,  V  i  1 1  o  r  i  o  (1830—1900),  iUl.  forfatter,  poli- 
tiker, har  skrevet  gode  skuespil,  hvoraf  det  mest  be- 
kjendte  «Miserie  d'  monsCl  Travet»  er  i  piemontesisk 
dialekt;  videre  kan  nævnes  «Una  bolla  di  sapone»,  «Le 
ciarle  assassine»,  «1  supplicanti»,  «Un  pugno  incognito». 
Han  har  desuden  skrevet  fortællinger,  hvoriblandt  skil- 
dringer fra  Piemont  «Novelliere  contemporaneo»,  kritiker 
og  et  historisk  arbeide  om  Victor  Emanuels  regjering. 

Berson,  Art  ur  (1859—),  t.  meteorolog  og  luft- 
skipper, prof.  ved  det  meteor.-aeronaut.  observatorium 
i  Lindenberg.  Steg  i  1901  op  med  «Preussen»  til  10500 
m.,  en  høide,  som  ikke  tidligere  var  naaet.  Udg.  sam- 
men med  B.  Aszmann  «Wissensch.  Luftfahrten»  (Braun- 
schweig 1899—1900,  3  b.). 

Bert  [bærjy  Paul  (1833—86),  fr.  politiker  og  fysiolog. 
Mest  bekjendt  for  sin  politiske  virksomhed  som  ven  af 
Gambetta.  Havde  stor  indflydel.se  paa  skolevæsenets 
udvikling.  Som  undervisningsminister  1881 — 82  opret- 
tede  han  nye  universiteter.    Døde  som  minister  i  Tonkin. 


Bilndnis  (tj   f.    forbund,   pakt. 
bandafbnrandt  se   forbunds- 

bundt  -  0  Bund.  BQndel  n  - 
«•  bundle,  buneh  —  ®  paquet  m; 
'knippe)  boHc  f. 

bundte  --  ®  bandeln  -  (ei 
bundle  —  'if)  mettre  en  paquets. 
en  buttes. 

btiog  {§)  spuns;  spunse. 


bungalow  (e)  sommerhus. 

bnngle  @  fu«kc:  (ror)kludre; 
bommert. 

bunlon  @  tricl. 

bunk  se  bule. 

bunk  (c^  fast  køie;  tørne  Ind. 

bunke  se  haua. 

bunt  ®  broffet. 

buntmager— ®  Kiirschner  m  — 
@  ftarrler,  skinner  —  ®  pelletier  m. 


buoy  @  bølo ;  holde  Hot :  flyde. 

buoyancy^opdrin;  ftvidigiied. 

buoyant  (ei  letnydende :  freidig. 

bupreste  (r)  r,  pragtbiiie. 

bur  —  (Tl  Bauer  n.  Kång  m  — 
(g)  cage  —  ®  enge  f;  (flwe-)  veil- 
ere f. 

bur  (e)  se  burr. 

buraliste  (i:  m,  stempletpapir-, 
tobaksforhandler:  kollekter. 


burde  —  ®  massen,  sollen  — 
@  ought  to  —  (J>  devoir;  falloir. 

Bilrde  ®  f.  byrde. 

burden  (e)  ber.  byrde;  (skibs) 
drægtighed;  omkvaed:  betynge, 
trakke. 

Bilre  (t)  f,  pudevar. 

bure  [fl  r.  skakt;  vadmel. 

bureau  ^  ft  ®  m.  skrivepult; 
kontor;  iX'  ogs.  komité. 


919 


bureaakrat— bursal 

Af  hans  arbeider  kan  nævnes  «Livet  og  livsfunktioncrnc» 
(oversåt  paa  dansk  af  F.  Levison,  1882). 

Berthelot  [bertdlo'],  Marcel  lin  Pierre  Eugene 
(1827— 1907),  fremragende  fr.  kemiker,  prof.  ved  College 
de  France,  blev  først  kjendt  gjennem  sine  undersøgelser 
over  glycerinets  forbindelser  og  udførte  senere  en  række 
udmerkede  undersøgelser  over  de  organiske  forbindelsers 
syntese  (d.  e.  dannelse  af  grundstofTene),  samlet  beskrevet 
i  B.s  «Chimie  organique,  fondée  sur  la  synthése»  (1860). 
Hans  egentlige  livsverk  er  dog  de  omfattende  termo- 
kemiske  undersøgelser,  som  findes  meddelt  samlet  i 
hans  «Mécanique  chimiquc,  fondée  sur  la  thermochimie». 

Forøvrigt  har  B.  udvist  en 
ualmindelig  alsidighed, 
hvorom  saavel  større  ver- 
ker af  B.  («Les  origenes 
de  ralchimie»,  1885, 
«Chimie  des  anciens», 
1889)  som  Ulrige  af  hand- 
linger i  periodiske  skrifter 
vid  ner.  En  tid  lang  virke- 
de B.  som  undervisnings- 
minister. Ved  B.s  70-aars 
fødselsdagydede  kemikere 
af  alle  nationaliteter  ham 
en  samlet  hyldest,  og  en 
medalje,  som  akademiet 
kan  tildele  betydelige  ke- 
mikere, bærer  B.s  navn. 
Sammen  med  sin  hustru, 
hvis  død  indtraf  umiddel- 
bart forud  for  hans  egen, 
blev  han  bisat  i  Pantheon  i  Paris  25  mars  1907. 

Berthelsdorf,  by  i  kongeriget  Sachsen,  kreds  Bautzen, 
1869  indb.,  eies  af  brødremenigheden,  sæde  for  dens  be- 
styrelse, redningshjem  for  kvinder.  Forskjellig  industri. 
Berthler  ^frer//V/,  Alexandre,  hertug  af  Neuchåtel, 
fyrste  af  Wagram  (1753— 1815),  fr.  hærfører.  Deltog  i  den 
amerikanske  frihedskrig.  Skjønt  han  under  revolutionen 
viste  sig  kongetro,  blev  han  dog  baade  benyttet  og  for- 
fremmet af  konventet.  Sluttede  sig  allerede  1796  nær 
til  Bonaparte.  1799  krigsminister,  1809  fyrste  af  Wagram. 
Sluttede  sig  1814  til  Bourbonerne.  Begivenhederne  1815 
gjorde  ham  sindsforvirret.     Døde  ved  selvmord. 

Berthler-en-bas  [bærtjé-å-ba],  havneby  i  brit.  Nord- 
amerika.  Prov.  Quebec  ved  St.  Lawrenceelvens  høire 
bred.  1  400  indb.  Handel  med  kom  og  tommer.  Postk. 
Berthold  fra  Regensburg  (d.  1272),  en  af  middel- 
alderens største  folkeprædikanter,  tilhørte  franciskaner- 
klosteret  i  Regensburg.  Begyndte  omkr.  1250  sin  virksom- 
hed  som  omreisende  prædikant.  Kronisternc  beretter  om, 
hvorledes  kirkerne  ikke  kunde  rumme  de  store  skarer, 
som  strømmede  sammen  for  at  lytte  til  hans  drastiske, 
billedrige  forkyndelse. 

Berthollet  [bertålé],  Claude  Louis  (1748  —  1822), 
fr.  kemiker,  fremragende  baade  teknisk  og  teoretisk,  ud- 
førte udmerkede  arbeider  over  ammoniak,  blaasyre  svovl- 
vandstof,  klorsurt  kali  og  den  praktiske  anvendelse  af 
klor.  Af  hans  skrifter  maa  særlig  nævnes  «Essai  de 
statiquc  chimiquc»  (1803),  der  først  i  den  senere  tid  er 
skattet  cfter  sit  værd,  fordi  den  deri  fremholdte  anskuelse 


Berthelot— Bertram  rod 


920 


Berlhelot-medalj  en . 
(Udført  af  J.  C.  Chaplaln.) 


er  grundlagct  for  den  nu  saa  vigtige  massevirkningslov  ;s.  d. , 
Af  sin  samtid  hædredes  B.  høit,  saavel  under  Napoleon. 
hvem  han  fulgte  til  Ægypten,  som  senere.  I  hans  sidste 
leveaar  samledes  fremragende  videnskabsmænd  hos  ham 
til  regelmæssige  sammenkomster,  om  hvilke  meddelelser 
udgaves  under  titelen  «Mémoires  de  la  société  d'Arceuil> 
(1807—17). 

Bertholletifa,  se  Paranødder. 

Berthon  [b^pn],  Edward  Lyon  (1813— 99;.  eng. 
prest,  men  væsentlig  bekjendt  for  sine  opfindelser  paa 
det  maritime  omraade:  en  tobladet  propel,  et  logge 
apparat  samt  klapbaade.  Disse  sidste,  som  har  været 
adskillig  anvendt,  bestaar  af  sterk,  dobbelt  seildug  med 
kjøl,  stævner  og  langskibsgaaende  spanter  af  træ. 

Berthoud  [bærtåj,  se  Burgdorf. 

Be'rti,  Domenico  (1820—97),  ital. statsmand og  filo- 
sof, professor  i  filosofi,  deputeret,  undervisningsmi- 
nister, handelsminister,  har  udgivet  forskjellige  skrifter 
bl.  a.  om  flere  af  renaissancetidens  berømte  mænd:  D»- 
pernicus,  Galilæi,  Giordano  Bruno  o.  fl.,  ligeledes  en 
bog  om  Cavour. 

Bertillon/^bcprfi/o7.  1.  Louis  AdolpheB. (1821-83. 
fr.  læge  og  statistiker,  en  af  grundlæggerne  af  den  mo- 
derne videnskabelige  befolkningslære  (demografi),  deltog 
1876  i .  oprettelsen  af  den  antropologiske  skole  i  Paris. 
hvor  han  ogsaa  holdt  forelæsninger;  1880  blev  han  cbef 
for  byen  Paris'  statistiske  bureau.  Hans  hovedverk  er 
det  fortræffclige  «Démographie  flgurée  de  la  France> 
(1874),  der  ledsages  af  et  stort  atlas  over  landets  be- 
folkningsforhold,  behandlet  frsi  helt  nye  synspunkter. 
Han  advarede  sine  landsmænd  mod  anvendelsen  af  «to- 
barns-systemet».  —  2.  Hans  søn  Jacques  B.  (1851 -f 
blev  faderens  efterfølger  som  chef  for  Paris'  statistiske 
bureau  og  fortsætter  arbeidet  med  at  bygge  op  en 
demografisk  videnskab;  deltog  i  1899  i  det  internationale 
statistiske  instituts  konference  i  Kra.,  er  ivrig  nøgter- 
hedsven.  —  3.  En  anden  søn  Al  phon  se  B.  (1853-  . 
antropolog,  er  ophavsmand  til  det  system  af  antropo- 
logiske maalinger.  som  danner  grundlaget  for  den  nu  i 
alle  kulturlande  indførte  f^mgangsmaade  for  signale- 
ment og  identificering  af  forbrydere,  den  saakaldte 
Bert  i  Hon  age.     (Se  figurerne  næste  side.) 

BertLn  fbertéé'].  1.  Louis  Francois  B,  kaldt  den 
ældre  (B.  l'ainé)  (1766—1841),  fransk  bladmand,  kjebte 
1799  sammen  med  sin  broder  eiendomsretten  til  den  t 
1789  grundlagte  «Journal  des  débats»,  hvis  uafhængigf 
holdning  snart  kom  konsul-regjeringen  paatvers.  1801- 
04  var  B.  som  følge  heraf  landflygtig.  Paa  keiserens  be 
faling  omdøbtes  bladet  herefter  til  «Journal  de  Tempire* 
indtil  1814,  da  det  fik  sit  gamle  navn  tilbage  og  ble' 
konservativt.  Bladet  nyder  fremdeles  stor  intemationi! 
anseelse  for  moderation  og  fomcmhed.  Talrige  viden 
skabsmænd  skriver  i  det  gamle  blad,  hvis  indflydelv 
staar  i  omvendt  forhold  til  dets  udbredelse.  —  2.  Loui* 
Francois  B.  de  Vaux  (1771—1842),  foreg.s  broder 
grundlagde  1801  et  bankhus,  blev  1815  deputeret  for  Pari^ 
1827  medlem  af  statens  raad  (conseiller  d'etat\  spilled- 
under  julimonarkiet  en  politisk  rolle  og  blev  1830  ud 
nævnt  til  pair. 

Bertramrod  (radix  pyreihri),    de   tørrede   rødder  ^' 
den  til    astersgruppen  i  de   kurvblomstrede  horende  u" 


bureaukrat  —  ®  Rureauknit 
m  —  (e)  bureaucrat  —  (f)  bureau- 
crote  ni. 

bureaukrati  —  ®  Bureuukratie 
f  —  (e)  bureaucmcy  —  Tf  bureau- 
crat ie  r. 

burette  (r)  r,  oljeflaske;  knndc. 

Burg  (f)  f,  borg. 

burgau  (r;  m,  iierlemoWmusling). 

BUrge  (tj  m.  kautionist. 


bllrgen  (t;  gaa  i  borgen  for. 

B11rger(^rn,  borger.  BUrger- 
•teig  m,  fortaug. 

burgess  (e)  borger,  repæscntnnt ; 
bydoramer. 

tmrggrave  (e)  borggreve. 

burgll  le}  M  borough. 

burglar  (p)  indbrudstyv. 

burglary  (e)  indbrudistyverl). 

burgle  @  gjere  indbnid  i. 


burgrave  (?)  m.  horggreye, 

BUrgsohaft  0  f,  borgen,  kau- 
tion. 

burial  (fi)  begrarelae. 

burin  @  &  ^  m.  gmvstlkke. 

buriner  ®  sUkke.  gravere; 
skildre  i  skarpe  Inek;  rense  fbr 
vinsten:  prente. 

burleaque  (£)&(?)  lavkomlsk; 
@  ogs.  parodi;  parodiere. 


burly  (d  dlfer;  plmnp. 

bum  @i  brsende;  brmodsaar 

burniah  ©  polere:  bU«e  bUck 
glans. 

burr  @  borre;  «reflip;  bm<^ 
knop.  ring. 

burrook  @  rusedam  1  rh 

borrOW  @  (kanins)  hute  <n  • 
gange  under  jorden. 

borsal  ®  ekatrMkat- 


921 


Bertrand— Berwlck 


922 


anacgclus  officinarum,  der  dyrkes  ved  Odense  og  i  om-  I 
egnen  af  Magdeburg.  Den  flndes  Ikke  vildtvoksende  og  | 
synes  at  være  en  kulturform  af  den  nordafrikanske  | 
a.  pyrethrum,  hvis  rødder  ogsaa  gaar  i  handelen  som  j 
italiensk  b.  i  modsætning  til  den  førstnævnte  tysk  b.  I 
Begge  droger  er  uden  lugt,  men  af  modby delig  skarp  | 
og  brændende  smag  og  fremkalder  ved  tygning  sterk  i 
spytafsondring.  Indeholder  alkaloidet  pyrethrin  og  bruges  | 
som  lægemiddel.  ' 

Bertrand /frær/rd7.  Hen  ri  Gratien  (1773— 1844),  fr.  , 
hærfører.  Udmerkede  sig  i  Ægypten  1798  og  vandt  der  I 
Bonapartes  venskab.  Efler  Aus  teri  i  tz  Napoleons  adjutant. 
Som  udmerket  ingeniør  hyggede  han  i  1809  Donaubroen 
og  blev  derfor  udnævnt  til  greve.  Var  Napoleon  tro  til 
det  sidstc  og  fulgte  ham  til  Elba  og  St.  Helena.  Efter 
1830  liberal  deputeret.  Var  i  1840  med  paa  at  føre 
keiserens  lig  til  Frankrige.     Memoirer. 

Bertrand [bærtrå'],  Joseph  Lo uisFran(ois (1822 
-1900),  fr.  matematiker,  blev  1862  professor  ved  College 


Hertillons  maalinger.     (Ener  A.  B.,  «Identification  anthropométrique».) 

I-  Maallnjf  af  høiden*;  2.  af  favnmaalet ;  3.  af  overkroppen :  4.  af  hovedets 

la>Rfde:  5.  af  hovedbredde:    6.  af  høire  ørea  længde;   7.  a  f  yenstre  fods 

t^ofde:  8.  af  venstre  langfinger;   9.  «f  venstre  underarms  længde. 


bursar— buskads 

de  France,  fra  1856  medlem  af  akademiet  og  siden  1874 
dets  sekretær.  Hans  arbeider  omfatter  forskjellige  grene 
af  den  høiere  matematik. 

Bertrand  de  Bom  [bærirå'  d9  hårn]  (omkr.  1140— 
omkr.  1215),  proven9alsk  ridder  og  trubadur,  kampglad 
og  hensynsløs,  der  i  snart  ildfulde  snart  bidcnde  spotske 
digte  (sirventes)  hidsede  sin  lensherre  Rikard  Løvehjerte 
til  kamp  og  bedrift.  Gik  som  gammel  mand  i  kloster. 
Ogsaa  elskovsdigtning.  [Litt.:  Dietz,  «Leben  u.Werke  der 
Troubadours.] 

BenifjOrdur,  Island,  en  22  km.  lang  Qord  paa  øst- 
kysten; paa  Qordens  sydside  handelsstedet  Djtipivogur. 
* Bériini,  Aha  Raihån  Muhammed  ibn  Ahmed 
al-  (973— 1048X  arab.  lærd,  levede  længerc  tid  i  Hyr- 
kanien  (s.  f.  det  Kaspiske  hav)  og  senere  i  Ghasna  (130  km. 
s.v.  f.  Kabul).  Har  bl.  a.  forfattet  en  kronologi  vedrørende 
orientalske  folk  og  et  verk  over  Indiens  historie,  reli- 
gioner og  seder. 

Beruselse  paa  offentligt  sted  straffes  nu  i  Norge  efter 
mange  politivedtægter,  men  vil,  naar  løsgjængerloven 
sættes  i  kraft,  være  strafbar  overalt  i  riget,  ligesom  da 
ogsaa  b.  paa  privat  sted  vil  være  strafbar,  naar  den 
berusede  forulemper  omgivelseme  eller  volder  fare  for 
husfæller  eller  andre.  Efter  denne  lov  kan  personer, 
som  dømmes  til  fængsel  for  b.,  og  som  er  forfaldne  til 
drukkenskab,  anbringes  i  tvangsarbeidshus  eller  dranker- 
asyl.  —  Ved  strafbare  handlinger,  forøvet  under  saadan 
grad  af  b.,  at  tilregneligheden  udelukkes,  gjælder:  har 
nogen  drukket  sig  drukken  for  at  forøve  handlingen, 
ansees  han  som  tilregnelig;  er  han  ellers  ved  egen  skyld 
blevet  beruset,  dømmes  han  for  uagtsomhed,  hvis  hand- 
lingen er  strafbar,  ogsaa  naar  den  forøves  af  uagtsomhed. 
—  Den  strafformildelse,  som  kan  ske  ved  formindsket 
tilregnelighed,  kommer  i  intet  tilfælde  til  anvendelse  ved 
selvforskyldt  b.  —  Lignende  bestemmelser  findes  i  de 
fleste  fremmede  love  med  hensyn  til  den  fuldstændige  b. 
[Se  straffelovkommissionens  udkast  (1896),  motiver,  s.  73, 
note  1,  jfr.  s.  97,  Iste  sp.] 

Be'rwald,  Franz  (1796—1868),  omvekslende  violinist 
i  hofkapellct  i  Stockholm,  leder  af  et  ortopædisk  institut 
i  Berlin,  glasverksdisponent  i  sv.  Norrland,  senest  lærer 
i  komposition  ved  konservatoriet  i  Stockholm,  i  det  hele 
en  særling,  som  dog  regnes  for  en  af  Sveriges  betydeligste 
komponister.  Han  skrev  den  første  sv.  helopera,  «Estrella 
di  Soria»,  kantaten  c Gustaf  Adolf  ved  Lfltzen»  o.  a., 
c Erindring  om  de  norske  l}elde>  for  orkester,  «Alfeleg», 
symfonier,  kammermusik. 

Berwlck  [berik],  Jacques  Fits-James,  hertug 
af  (1671— 1734),  uegte  søn  af  Jakob  II  af  England  og 
Marlboroughs  søster  Arabella  Churchill.  Efter  Jakob  IKs 
mislykkede  tog  til  Irland  traadte  han  i  fransk  tjeneste. 
Dygtig,  men  haard  feltherre,  især  i  den  spanske  arve- 
følgekrig. Fransk  anfører  i  den  polske  tronfølgekrig. 
Memoirer  (til  1705),  udgivet  1777. 

Berwlck  [berik],  grevskab  i  sydøstlige  Skotland, 
1  202  km.'  med  30  816  indb.  I  n.  er  B.  opfyldt  af  nøgne 
skiferQelde  (Lammermuir  Hills),  i  s.  er  det  et  frugtbart 
sletteland  (Merse).  Hovedelv  Tweed,  som  er  grænseelv 
mod  England  med  bielvene  Lauder  og  Blackadder.  80  pct. 
af  landet  er  aker  og  eng;  der  drives  især  stor  faareavl. 
Fiskeri,  bomuldsindustri.     Hovedstad    Duns. 


bnrtar  ,9)  (unlvcTslteU)lmettor, 
skotu)  stipendleret  student. 

Bar8eta(e)  0  m,  gut:  svend; 
•ludent;  oppasaer. 

bnrschenhaft  ®  studentikos. 

Bnrsctaenschaft  ®  r.  studen- 
lerfoiToing. 

bortt  (i^  tniste;  spnenge:  ud-, 
rrcmbnid;  sprsmgning;  skrald. 

BQrste  0  r.  bwate. 


bttraten  ®  børste. 

burt  ®  pigvar. 

bnry^)  begrave. 

BOrzel  0  m,  s^ert,  gump. 

busard  (r)  m,  glente. 

BuBCb  (t)  m.  busk;  dusk. 
Busehklepper,  -reiter  m.  stl- 
mand. 

BUsohel  ®  m  (n)  bundt.  knippe. 

buse  ud  med  —  (I)  mit  etwas 


herausplatzen  —  (e)  bl  urt  out  — 
(?)  laisser  échapper.  lAcher. 

buse  (?)  r.  musvaag;  tulling; 
raøllerende;  (1  grube)  luAgang. 

buser  (?)  te  sig  rjollet. 

bus(8)einand  -  0  Popanz  m ; 
(i  næsen)  Butzen  m  —  (e)  bug-bear 
—  0  croque-mltalne.  ogre  m;  or- 
dure  (f>  du  nes,  monre  f. 


Busen  Øm,  bugt;  bryst, barm. 
Busenfk*eund  m,  tijertensvcn. 
busk    —   0  Strauch.    Busch  m 

—  0  bush,  shrub  —  (parbrisseau, 
arbustc.  buisson  m.     DUSkmand 

—  0  Buschmann  m    —   @  Bush- 
man  -—  0  Bochismane  m. 

buskads  —  0  GebOsch  n  — 
0  thicket.  shrubbery  —  0  brous- 
sailles  f  pl.  fonrré,  talllis  m. 


923 


buskap— butlk 

Berwlck  on  Tweed  [berik  a/i  twld],  by  i  nordlige  Eng- 
land, Northumberlandshire,  ved  elven  Tweeds  munding, 
13  437  indb.  (1901).  Jernstøberier,  skibsverfler,  fiskeri  af 
laks  og  hummer,  kulhandel.  En  gammel  stenbro  fra 
17  aarh.  og  en  jernbanebro  (bygget  af  Stephenson)  fører 
over  Tweed.  Byen  er  den  nordligste  i  England  og  var 
før  en  vigtig  grænsefa^tning  og  et  stridens  æble  mellem 
England  og  Skotland  (den  indlemmedes  i  England  1885). 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  London., 
Bery'l,  et  mineral,  som  bestaar  af  aluminium  og  be-' 
rylliumsilikat  og  danner  sekssidigc  prisma  tiske  krystaller. 
Mineralet  er  meget  haardt  og  sedvanlig  grønfarvet.  En- 
kelte smukt  farvede  varieteter  anvendes  som  smykke- 
stene,  medens  den  almindelige  b.  ikke  har  nogen  særlig 
anvendelse  og  forekommer  ikke  saa  sjelden;  hos  os  paa 
flere  steder,  saaledes  f.  eks.  i  store  krystaller  i  nærheden 
af  Moss.  En  egen  gjennemsigtig  smuk  varietet  er  sma- 
ragd, der  er  en  af  de  aller  kostbareste  ædelstene,  som 
især  findes  i  Sibirien,  Columbia  samt  i  Australien,  og 
hos  os  forekommer  nær  Minne  ved  sydenden  af  Mjøsen. 
Blaaagtig  grønne  ædle  beryller  kaldes  akvamariner. 
En  ganske  vakker  berylvarietet  er  ogsaa  fundet  ved 
Fykanaaga  ved  Svartisen. 

Bery'lHuin  (Be  =  9.1)  hører  til  de  sjeldnere  meUller; 
det  forekommer  ikke  frit  i  naturen,  men  i  flere  forbin- 
delser, navnlig  som  silikat.  Smaragd  er  et  naturligt 
forekommende  b.-aluminiumsilikat  (3BeO,  AlgO,,  6SiOg). 
B.  er  sølvhvidt,  sp.  v.  1.85,  og  det  holder  sig  godt  i 
luften;  det  angribes  ikke  af  vand,  men  opløses  let  af 
saltsyre  og  svovlsyre,  derimod  ikke  af  salpetersyre. 

BerzéllUS,  J6ns  Jakob  (1779—1848),  berømt  sv. 
kemiker.    B.s  hovedfortj eneste  er,  at  han  bestemte  grund- 

stofTenes  atomvcgt,  som  er 
grundlaget  for  alle  kemiske 
beregninger  og  for  betragt- 
ninger  over  stofTenes  sam- 
mensætning;  nøie  sammen- 
hængende  hermed  er  B.s 
bidrag  til  læren  om  stoffe- 
nes bestemte  sammensæt- 
ning  og  de  «konstante  pro- 
portioner».  Disse  arbeider, 
der  ligesom  hans  elektro- 
kemiske  teori  og  hans  ud- 
vikling  af  begreberne  syre, 
base  og  salt  nødvendigvis 
væsentlig  maatte  være  af 
uorganisk  natur,  omfatter 
et  uhyre  stort  og  paalide- 
ligt,  i  sit  anlæg  og  sin  ud- 
førclsc  næsten  enestaaende 
mesterligt  eksperimentelt 
materiale,  der  i  forbindelse  med  den  genialitet,  hvormed 
det  benyttedes  af  B.,  skabte  denne  en  i  moderne  viden- 
skabs  historie  ellers  næsten  ukjendt  førerstilling.  Trods 
B.s  energiske  kamp  for  sin  elektrokemiske  teori  for- 
maaede  den  dog  ikke  i  længden  at  hævde  sin  plads. 
Kn  omfattende  litterær  produktion  i  periodiske  skrifter 
var  den  naturlige  folge  af  B.s  videnskabelige  eksperimen- 
talarbeide.  Desuden  udgav  han  fra  1821  til  sin  død  sine 
aarsberetninger  over  fremskridt  paa  kemiens  og  fysikens 


Berwick  on  Tweed— Beseler 


924 


JOns  Jnkob  Berzelius. 


omraade  (27  bd.).     Endvidere   skrev  B.  en  fortrinlig  o^ 
meget  omfattende  lærebog  i  kemi. 

Berøringselektficltet,  se  Elektricitet. 

Bes  =  A,  noten  H  med  t^  foran. 

BeS}  ægyptisk  gud  eller  dæmon,  tilhører  en  kla^vv 
væsener,  der  kan  sammenlignes  med  grækemes  satyrer; 
de  har  et  latter\'ækkende  udseende,  og  maa  underholde 
guderne  med  musik  og  dans.  Dog  er  de  ogsaa  istand 
til  at  yde  beskyttelse  mod  de  onde  magter;  man  stillede 
derfor  deres  billeder  op  i  husene,  hængte  dem  om 
halsen  eller  anbragte  dem  paa  toiletgjenstande  o  s.  v. 
I  den  græske  epoke  optræder  B.  ogsaa  som  kriger  med 
sverd  og  skjold  og  som  de  dødes  beskytter. 

Besan^on  [bøzåso']^  by  i  sydvestlige  Frankrige,  hoved- 
stad i  depart.  Doubs  ved  elven  Doubs,  55  362  indb.  1901 . 
Fabri kation  af  maskiner,  tøier,  støbegods,  porcellæn  <ig 
særlig  ure  (i  depart.  Doubs  produceres  400  000  ure  af 
13000  arbeidere  hvert  aar).  Handel  med  vin,  ure,  jeni. 
træ  o.  s.  v.  B.  er  en  vakker  by  med  rette,  brede  gader. 
parker  o.  s.  v.,  gammel  domkirke  fra  11  aarh.;  siden 
1870—71  en  fæstning  af  første  rang,  sa^lc  for  komman- 
doen over  7  armékorps,  for  en  erkebiskop,  universitet 
(3  fakulteter),  mange  fagskoler,  bibliotek,  museer,  hospital 
o.  s.  v.  B.  hed  i  romernes  tid  Vesontio,  sequanenies 
hovedstad;  senere  hovedstad  for  grevskabet  Burgund 
(Franche-Comté),  1100  tysk,  1648  spansk,  1679  franNk 
B.  er  fødested  for  mange  berømte  mænd  som  Victor 
Hugo,  Proudhon  o.  fl. 

Besant  [be'zænt],  Annie,  f .  Wood  (1847—),  eng.  for 
fatterinde.  Var  tidligere  forkjæmper  for  kvindesagen  og 
radikale  sociale  ideer.  Blev  1889  discipel  af  Mm.  Bla- 
vatsky  (s.  d.)  og  har  senere  udfoldet  en  omfattende  virk- 
somhed  i  skrift  og  tale  for  at  udbrede  teosofleo;  hun 
er  medudgiver  af  «Theosophical  review». 

Besant  [be'zæni],  Sir  Walter  (1836—1901),  eng. 
forfatter,  begyndte  som  litteraturhistoriker,  skrev  studier 
over  ældre  fr.  litteratur,  leverede  arbeider  vedrørende 
Palæstina  og  senere  vedrørende  Londons  historie,  men 
er  mest  kjendt  for  sine  gode  fortællinger  og  romaner: 
tTlie  golden  butterfly»,  « Ready money  Mortiboy>.  der 
begge  er  skrevet  sammen  med  James  Hice  (d.  1882,  end- 
videre «The  revolt  of  man>,  «All  sorts  and  conditions 
of  men»,  «Dorothy  Forster»,  «The  childrcn  of  Gibeon^. 
«Forfaithandfreedom»,  «Armorel  of  Lyonnesse».  tBcyond 
the  dreams  of  avarice»  o.  s.  v.  Han  var  i  besiddelse  af 
menneskekjærlighed,  forstand  og  humor;  stundom  gjonii 
tendensen  sig  sterkt  gjældende  i  hans  bøger. 

Besboro^dko,    Aleksander    Andrej  ev  itsj   :i74i 
— 99),    rus.  statsmand.      Stod   i    høi   gunst   og  nød  sto* 
indflydelsc  under  Katharina  II  og  keiser  Paul,  af  h>ilker 
sidste   han   ophøiedes  til  fyrste  og  rigskansler.     Deitog 
de  vigtigere  begivenheder  under  nævnte  herskere. 

Beschnitt,  Johannes  (1825—80),  kantor  og  lærer 
Stettin,  bekj.  ved  sine  sange  for  mandskor,  især  «Ossian 

Beseler,  Wilhelm  Hartweg  (1806— 84 \  advok* 
i  Slesvig  1829,  blev  snart  ivrig  tilhænger  af  den  sles\if 
holstenske  bevægelse  og  var  i  mars  1848  en  af  oprBn-t* 
ledere.  1849 — 51  udgjorde  B.  og  Heventlow  det  af  ai 
tralmagten  i  Frankfurt  udnævnte  statholderskab.  EHc 
oprørets  afslutning  levede  B.  i  Tyskland  uden  at  spi'i: 
nogen  politisk  rolle.  —  Bnideren   Karl    Georg  Chr 


buskap  -  0  Viehstapel.  -stand 
m  —  (e)  II ve  stock  —  (f)  beslloux  m  pl. 

buskin  (e)  koturne. 

buss  —  ®  PfHerachen  n  —  (e) 
quid  (of  tobacco)  —  (?)  chiquc  f 
(de  tobac). 

buss  (e)  kys(se).  smaskce);  større 
sildehaad. 

Bussard  (t)  m.  musvaag. 

Busse  ®  f.  bøde:  bod. 


bOssen  0  bøde. 

Bllsser  S)  m,  en  bodrnxUg. 

busserul  —  (t)  KlnderschCIrze  t 

—  (e)  smock-firock.  Jumper  —  ® 
sarrau  m. 

Bussgeld  ®  n.  bøde. 

bust  —  (i)  Uorsle  f  -  (?)  bristle 

-  ®  soie  f.  reise  bust  -  ® 
sich  borsten,  sich  strAuben  —  (e) 
bristle  up  —  (f)  se  hérisser. 


bust  @.  buste  (D  m,  oTerkrop ; 
buste;  ();  ogs.  roslnkaase. 

bustard  @  trapgaas. 

bustle  @  havetravlt;  travlbed. 
kav. 

busy  (e)  travl.  flittig;  syaselsaette. 

but  a^I  —  (Listumpf— @stubby 
—  (f)  émousaé,  épointé.    Se  mut. 

but  Sb  -  Deckelgefåts  n  -  (e) 
tub  —  ®  tinette  f. 


bat  ^  nodti^efl:  hvis  ik.^ 
men.    all  b.  aaagodtaom.  nm**^ 

bat  (2)  m,  mmal ;  hensigL  ^  < 
b.  lige.  em. 

bnteher  0  slagtcr:  «is»*)^ 
batcbenr  slagtcri. 

bute  ®  r.  Tirkejern. 

buter  (n  stolte:  «MiTe.  «t^ 

(flg.),     se  D.  å  T«re  ofMal  pM 
butik  —  0  Laden  m  -  ^  t^t'^ 


925 


Beseggen— Beskrivelse 


926 


butan— Batz(eii) 


stoph  B.  (1809—88)  forlod  allerede  1833  hertugdømmerne, 
da  han  ikke  vilde  aflægge  ed  til  den  danske  konge;  var 
senere  juridisk  professor  i  Basel  og  Berlin  og  fra  1875 
medlem  af  det  preussiske  herrehus.  Udgav  1841  Lorn- 
sens  skrift  « Unionsverfassung  Dåncmarks  iind  Schleswig- 
Holsteins». 

Beseggen,  se  Besseggen. 

Besiddelse.  Det  faktiske  herredømme  over  en  ting 
har  i  retslivet  i  mange  henseender  betydning.  Man  be- 
nytter derom  udtrykket  b.,  i  hvilket  udtryk  intet  ligger 
udtalt  om  forholdets  retlige  berettigelse  (man  taler  derfor 
om  t^-vens  b.  af  kosterne  ligesaagodt  som  om  en  eiers 
b.  af  sine  ting).  B.-begrebet  har  været  af  de  mest  om- 
skrevne og  omtvistede  i  retslitteraturen,  uden  at  dog 
striden  eller  mangelen  af  en  alm.  anerkjendt  definition 
har  havt  synderlig  uheldige  følger.  —  Man  sondrer 
mellem  tings-b.,  d.  e.  et  saadant  almindeligt  herre- 
dømme over  en  ting,  der  tilkommer  en  eier,  og  ret- 
tigheds-b.,  hvor  der  alene  foreligger  en  begrænset 
raaden  over  en  ting  (f.  eks.  udøvelse  af  en  hugstret).  — 
B.  i  eget  navn,  d.  e.  b.,  hvor  besidderen  fremtræder 
som  eier  (uden  hensyn  til,  om  han  virkelig  er  det);  b.  i 
fremmed  navn,  d.  e.  b.,  hvor  man  besiddcr  tingen  for 
en  anden  (laan,  leie,  fund  af  hittegods).  —  Umiddelbar 
b.,  d.  e.  det  direkte  herredømjne  ►  over  tingen  i  eget  eller 
fremmed  navn;  middel  bar  b.,  d.  e.  b.  formidlet  gjen- 
nem  en  anden  (f.  eks.  gjennem  en  laantager,  leietager). 
Visse  af  b.s  retsvirkninger  kommer  den  middelbare  b. 
tilgode  (f.  eks.  hævd).  —  Blandt  b.s  retsvirkninger 
ffter  norsk  ret  merkes:  besidderen  har  ret  til  at  kræve  dom, 
&r  han  opgiver  sin  b.,  er  berettiget  til  nødverge,  er  kompe- 
ttDt  sag\'older,  behøver  ikke  for  at  beholde  tingen  at  bevise 
sn  materielle  berettigelse,  men  sagsøgeren  maa  bevise  sin 
bedre  ret,  kan  under  visse  vilkaar  kræve  en  ting  ud- 
Weret  uden  at  bevise  anden  adkomst  end  tidligere  b., 
har  i  mange  tilfælde  ret  til  tingens  af  kastning  og  frugter, 
kan  blive  ansvarlig  for  skade,  som  tingen  forvolder.  — 
Videre  er  b.  betingelse  for  hævd  og  tilbageholdelsesret. 
Endelig  kan  b.-forholdet  have  betydning  ved  stiftelse 
K  ophør  af  eiendomsret  og  begrænsede  tinglige  rettig- 
heder (f.  eks.  ved  haandpant),  og  det  er  afgjørende  for 
sondringen  mellem  tyveri  og  underslag.  —  Forsmellig 
fra  b.  er  i  h  æ  n  d  e  h  a  v  e  1  s  e,  hvor  der  vistnok  foreligger 
(0  adgang  til  faktisk  raaden  over  tingen,  men  hvor 
^ne  foregaar  under  saadanne  omstændigheder,  at  den 
^rkelige  bcsidders  herredømme  ikke  bortfalder  (tjeneste- 
fclks  raaden  over  husbondens  gjenstande,  benyttelse  af 
^er  paa  en  læsesal  o.  s.  v.). 

Besifret  bas  (generalbasskrift),  den  i  ældre  noteskrift 
ned  tal  og  fortegn  forsynedc  grundbas  til  nærmere  an- 
givelse af  musikstykkets  intervaller  og  harmonier. 

Besigtelse  bruges  navnlig  i  sjøretten  om  syn  og 
^j«o,  foretaget  i  visse  former,  f.  eks.  til  afgjørelse  af 
<^  skibs  sjødygtighed,  skade  paa  skib  eller  ladning  o.  s.  v. 
Som  regel  udføres  b.  hos  os  af  sjøretten. 

Besigue  [bøzfg],  fr.,  et  fra  Poitou  stammende  kort- 
spil,  som  i  1 8  aarh.  var  meget  yndet  i  England  og  Frank- 
^t^  og  nu  paany  er  blevet  moderne.  Spilles  af  to 
personer  med  to  spil  kort  fra  syvcrne  og  opefler.  Øverste 
kort  i  talonen  er  trumf. 

Beskatning,  se  Skatter. 


Beskeler,  af  det  tyske  Beschåler,  hingst. 

Beskelersyge,    ondartet    b.,    en     kronisk,    oftest 

dødelig    sygdom    hos    heste,    lokaliseret   som    saar   paa 

mønsorganernes    slimhinde;    derfra    fremkaldes   almen- 

infektion   med   blærer   paa  huden,  svind  af  muskler  og 

fremadskridende    lamheder.      B.   er   smitsom,    overføres 

ved    parringen    og   skyldes   en    protozo    (encellet    dyre- 

organisme),  trypanosoma  equiperdum.     Findes   ikke  hos 

,   os.      Godartet    b.,    akut,    smitsomt    blæreudslet    paa 

I   genitalierne  hos  hest  og  kvæg.    Optræder  ogsaa  i  Norge. 

I       Besklder,    navn    paa    enkelte    dele    af   Karpaterne. 

I   Vest-B.,  grænseQelde  mellem  Ungarn,  Måhren,  Schlesien 

I  og  Galizien  fra  Oders  kilder  til  Poprads  dal.   Hertil  hører 

den  høie  fjeldgruppe  Babiagora  (1  725  m.)  og  Jablunka- 

passet  (enkelte  regner  V.-B.  blot  til  sidste  pas).    Øst-B., 

Karpaternes  skogbevoksede    klipperyg    mellem   Galizien 

og  Ungarn  fra  Poprad-dalen  (v.)   til  Vcreczkepasset  (ø.), 

(se  Karpaterne). 

Beskikkelse  bruges  i  retssproget  dels  om  opnævnelser 
til  forskjellige  hverv  (b.  af  verge,  af  forsvarer),  dels  om 
det  forhold,  at  man  vidnefast  (hovedsagelig  gjennem 
stevnevidner)  giver  en  anden  en  meddelelse  eller  af- 
fordrer  ham  en  erklæring. 

Beskjæring  anvendes  i  havebruget  paa  trærnes  saavel 
top  som  rod,  paa  frugttrær  saavel  som  prydtrær.  B.  af 
frugttrær  er  brugt  fra  de  ældste  tider;  den  har  til  for- 
maal  at  give  trærne  en  heldig  form,  at  regulere  veksten 
og  frugtbarheden  samt  f^mbrlnge  fuldkomnere  frugter. 
Den  maa  udføres  systematisk  og  med  omhu  og  forud- 
sætter  grundigt  kjendskab  til  lovene  for  vekstorganernes 
virksomhed.  Alm.  regler  for  b.  kan  ikke  gives  i  faa 
ord,  den  maa  udføres  slig,  at  alle  gjenværende  grene 
skaffes  lys  og  luft.  Jo  mere  det  maal,  man  tilsigter, 
afviger  fra  træets  natur,  jo  vanskeligere  er  b. 

BeskOW,  Bernhard  von  (1796—1868),  sv.  digter,  de- 
buterede  1818  med  «Vitterhetsforsdk»,  foretog  derpaa 
et  par  længere  udenlandsreiser  og  gjorde  bckjendtskab 
med  mange  af  samtidens  berømtheder,  hvoraf  nogle, 
som  Oehlenschlåger  og  Tieck,  stod  i  venskabsforhold  til 
ham  hele  hans  øvrige  liv.  Med  Tegner  og  Leopold  som 
forbilleder  besang  han  Sveriges  historie  i  næsten  for 
pragtfulde  vers;  der  er  ikke  synderlig  originalitet,  men 
stor  formende  evne.  B.  har  ogsaa  skrevet  dramatiske 
digte,  «Erik  XIV»,  «Torkel  Knutsson»,  operaen  «Ryno» 
(med  musik  af  Brendler  og  kronprins  Oscar)  o.  m.  a. 
B.s  biografier,  som  han  skrev  for  akademiet,  vidner  om 
megen  smag  og  indtrængen  i  emnet,  men  er  til  sine 
tider  vel  panegyriske.  B.  blev  medlem  af  akademiet,  adledes 
og  beklædte  en  række  høie  hofembeder;  hans  efterladte 
formue  tilfaldt  for  størstedelen  akademiet. 

Beskow,  Gustaf  Emanuel  (1834—99),  sv.  prest 
og  pædagog,  blev  1868  prest  ved  Blasieholmskirken  i 
Stockholm,  hvis  opførelse  væsentlig  skyldtes  ham.  B., 
som  senere  blev  kgl.  hofprædikant  og  en  tid  var  medlem 
afrigsdagens2det  kammer,  er  forfatter  af  mange  skrifter, 
af  hvilke  flere  har  vundet  vid  udbredelse. 

Beskrivelse  kaldes  en  sproglig  fremstilling,  der  til- 
stræber  at  give  et  anskueligt  billede  ved  enkeltvis  og 
planmæssig  at  meddele  alle  gjenstandens  væ.sentlige  og 
karakteristiske  egenskaber.  B.  adskiller  sig  fra  defini- 
tion, der  nøies  med  saa  kort  som  mulig  at  angive  det 


'«merik.)  store  —  ®  magasin  m; 
'^KMl)  bontlque  f. 

I^ntin  (?)  m.  bytte:  odbytte. 

bBttner  ®  gjøre  bytte. 

batler  %  I^Kldennfleter. 

Dotor  ©  m.  en  heireni^:  tøl- 
per, kiods.  batorderie  f.  tølper- 
■«U|h«d. 

Batt(e)  ®  m  (O  flyndre. 

bntt  @  tyk-,  rodende;  ^ænae- 


•HJel;  skive:  stød:  fad;paotl»dcr; 
gnente  (til). 

Btttte  ©  r,  bøtte. 

butte(7)f,  haug;  skydevoId,.-Bkfve. 

Bnttel  j)  f.  flaske. 

Bilttel  ®in.  bøddel;  poUtlbéUent. 

Biittelel  ®  f.  tengMl. 

Butter  0  r,  smør.  Butter- 
hemme  f.  stykke  smørbrød. 
Buttermiloh  f.  mememelk. 


butter® smør;  smøre,  butter- 
boat  sanoeskaal.  butter-OUp 
soleie,  smørblomst.  butter-fly 
somroerfagl.  butter-mllk  kjerne- 
melk. 

butter  ®  hyppe;  snable  (hest). 

buttet  —  ®  untersetzt.  drall: 
dlck  —  ®  chubby,  dumpy  -  ® 
dodu.  potelé. 

Biittner  ®  m. 


buttOOk  (e)  bagdel. 

buttoir  ^  m,  hyppeplog. 

button  (e)  knap;  knop;  knappe. 

buttrese  @  kontrefort,  mod- 
pUle;  støtte  ved  skroapllle. 

but(t)-ehaft  (e)  pil. 

butty  @  (arbeider)formattd ;  ka- 
merat. 

Butz(en)  (D  m.  tande;  HJeme- 
hus;    vaag   (i   ølet);    busemand  (I 


Butzkopf— byg 


927 


Beskyttelse—  Bessastadir 


928 


antal  kjendemerker,  som  er  nødvendige  og  tilstrækkelige 
for  at  skjelne  gjenstanden  (eller  begrebet)  fra  alle  andre. 
Fra  forklaring  adskiller  b.  sig  ved  ikke  at  anføre  aar- 
sageu  til  egenskaberne,  uden  forsaavidt  dette  bidrager 
til  at  gjøre  billedet  af  tingen,  som  den  er,  mere  anskue- 
ligt.  Beslegtet  med  b.  er  fortælling;  jo  mere  denne, 
foruden  at  meddele,  hvad  der  er  skeet,  lægger  vegt  paa 
at  udmale,  hvorledes  det  er  skeet,  des  mere  glider 
fortællingen  over  i  b. 

Beskyttelse  er  i  socialøkonomien  den  fælles  beteg- 
nelse for  saadanne  forholdsregler,  der  gaar  ud  paa  at 
verne  eller  støtte  indenlandsk  virksomhed  eller  eien- 
dom ligeoverfor  konkurrance  fra  udlandet.  Antager 
bestræbelserne  herfor  form  af  en  bevidst  planmæssig 
fulgt  økonomisk  politik,  siges  b.s-systemet  (pro-  ; 
tektionismen)  at  være  bragt  i  anvendelse.  Dette  er  , 
siden  1905  tilfældet  i  vort  land,  idet  vort  nationale  > 
arbeide  ydes  en  moderat  b.  gjennem  toidsatser  og  en 
hemsko  søges  lagt  paa  udlændingers  adgang  til  at  slaa 
under  sig  vorc  naturgivne  rigdomskilder.  B.s  modsæt- 
ning  er  fri  handel,  fri  konkurrance  i  det  Internationale 
samkvem.  Som  socialøkonomisk  prineip  er  b.  overordent- 
lig omstridt  (sml.  Frihandel).  Det  20  aarh.  er  i  de 
fleste  kulturstater  begyndt  under  b.s  tegn.  Kampen  om 
næringsinteresserne,  saavel  inden  det  enkelte  land  som 
mellem  staterne  indbyrdes,  er  .traadt  stedse  mere  i 
forgrunden,  og  herunder  har  b.  skridt  for  skridt  gjort 
sig  til  herre  over  lovgivning  og  næringspolitik. 

BeskyttelsesUghed,  se  Mimicry. 

Beskyttelsestold,  se  To  id. 

Beskølter  er  skibsbrød  bågt  af  hvede-  eller  rugmel 
uden  salttilsætning;  de  tørres  grundig.  B.  danner  haarde, 
flngertykke,  gjerne  runde,  flade  kager,  der  kan  holde 
sig  meget  længe. 

Beslaa  er  at  fastgjøre  et  seil,  efterat  det  er  nedhalet 
eller  opgivet  (halet  til  masten  eller  raaen),  ved  hjælp  af 
seisinger,  tynde  taugcnder. 

Beslag,  forsterkninger  af  metal  til  gjenstande  af  træ, 
f.  eks.  døre,  vinduer,  møbler  o.  s.  v.,  hvortil  de  fæstes 
ved  hjælp  af  spiker  eller  skruer.  Ordet  b.  bruges  ogsaa 
om  sko  paa  hcstehove. 

Beslag  (b  e  s  I  a  g  1  æ  g  g  e  1  s  e).  I  en  straffesag  kan  ting, 
der  antages  at  være  af  betydning  som  bevismidler  eller 
at  burde  inddrages  (kjendes  forbrudte),  eller  som  af  den 
fornærmede  kan  kræves  udleveret,  beslaglægges.  Til  b. 
af  ting,  som  ikke  godvillig  udleveres,  kræves  rettens  be- 
slutning, men  ved  fare  ved  ophold  kan  b.  ske  efter  paa- 
talemyndighedens  ordre  eller  endog  uden  samme.  I 
begge  sidste  tilfælde  skal  retten  uopholdelig  afgjøre  b.s 
lovlighed.  Hvorledes  der  endelig  skal  forholdes  med  de 
beslaglagte  gjenstande,  afgjøres  i  hvert  fald  ved  sagens 
slutning.  Er  ting  beslaglagt  for  at  inddrages,  kan  strafTe- 
sag  anlægges  blot  for  at  afgjøre,  om  inddragning  skal 
ske.  —  Om  beslag  af  breve  og  telegrammer  gjælder 
særlige  regler  (strafTeproceslovcns  §§  217 — 219). 

Beslaglære,  fag  i  dyrlægevidenskaben,  omhandler 
læren  om  hovens  bygning  og  midlerne  til  dens  bevarelse 
under  hestens  brug;  indbcfatter  saaledes  alt  vedrørende 
hovplcien  og  hovheslaget  saavel  under  normale  som 
sygelige  forhold  (sygebeslag).  —  Foruden  af  dyrlægen 
fordres  kjendskab  til  b.  tillige  afbeslagsmeden,  naar 


han  skal  bestride  den  haandverksmæssige  udforelse  af 
beslaget  («beslag-kunsten»)  tilfredsstillende;  faget  er  derfor 
ogsaa  i  en  noget  populariserct  form  indgaaet  som  led  i 
beslagsmedenes  uddannelse. 

Beslutning  forudsætter  en  forudgaaende  over\'eiels<r 
og  betegner  afslutningen  paa  den  under  overveielsen 
herskende  uvished.  Den  sjælelige  akt,  hvorved  dette 
sker,  indbefatter  foruden  domsakten,  hvorved*  den  ^-aigte 
handling  stemples  som  den,  der  skal  udferes,  tillige 
den  jegets  eiendommelige  hengivelse  i  valget,  som  ikke 
nærmere  kan  beskrives;  se  Forsæt. 

Beslutningsdygtighed.  Hvor  afgjørelsen  er  henlagt 
til  myndigheder,  bestaaende  af  flere  medlemmer,  krzvcs 
i  alm.,  at  et  bestemt  antal  maa  være  tilstede,  foråt  øl- 
dige  beslutninger  kan  fattes  (foråt  forsamlingen  skal 
være  beslutningsdygtig).  Efter  grl.s  §  29  maa 
mere  end  halvparten  være  tilstede  i  statsniadet,  og  efler 
§  73  to  tredjedele  i  stortinget  og  dets  afdelinger.  Efter 
formandskabslovene  maa  i  formandskabsmødeme  over 
halvparten  af  formændene  være  tilstede  og  i  herreds-  og 
bystyremøderne  over  halvparten  saavel  af  formænd  som 
af  repræsentanter;  paa  amtstingene  maa  mindst  to  tredje- 
dele af  de  stemmeberettigede  være  tilstede. 

Besnard  [bænår],  Paul  Albert  (1860 — \  fr.  maler, 
er  oprindelig  udgaaet  fra  den  akademiske  leir,  meo  har 
vundet  sin  berømmelse  som  en  raffineret,  udpræget  mo- 
derne impressionist.  Han  er  ikke  dyb  hverken  som 
kolorist  eller  menneskeskildrer,  men  behandler  med  %id 
og  elegance  særlig  nutidens  pariserinde.  Nydelige  pa- 
steller og  fortræffelige  raderinger. 

Besobra'SOV,  Wladimir  Paulowitsj  (1828-81). 
rus.  socialøkonom  og  politiker,  har  i  en  række  verker 
leveret  udmerkede  bidrag  til  den  økonomiske  udvikliiigs 
historie  i  Rusland,  navnlig  i  det  paa  fransk  udkomne 
verk  «Studier  vedrørende  Ruslands  nationale  økonomi» 
(2  bd.  1882—86)  samt  i  bøgeir  over  finans-  og  beskatnlnj^- 
væsen,  jordkredit  og  landbrugsspørsmaal. 

Besoekl,  se  Bes  uk  i. 

Bessaker,  en  god,  liden  havn  med  telegrafstalion 
m.  v.  nord  for  Brandsfjorden  paa  Fosenhalvøens  ve»t- 
kyst,  Roan  herred. 

Bessarabien,  Rusland,  sydvestligste  guvememenL 
mellem  Dnjestr,  Pruth,  Donau  og  det  Sorte  hav.  45  63'i 
km.*,  1935  000  indb.,  42  pr.  km.*  I  nord  aasland. 
syd  steppeland.  Ved  det  Sorte  hav  rige  saltsjøer.  lie- 
folkningen  er  meget  blandet  (rumæner,  bulgiuvr,  græker. 
tatarer,  russer).  Landbruget  er  den  væsentlige  nærings- 
vei.  Hovedstad  Kisjinev  [kisjinjof],  B.  er  kommet 
under  Rusland  i  løbet  af  det  19  aarh.  (fredsslutninger 
1812,   1829.   1878). 

Bessarlon,  Johannes  (1395—1472),  erkebiskop 
Nicæa,  senere  kardinal  i  Rom,  virkede  for  en  forenin, 
af  den  græske  og  den  romersk-katolske  kirke  og  eflf 
Konstantinopels  erobring  af  tyrkerne  for  et  korstog  mc 
disse.  Interesserede  sig  ogsaa  sterkt  for  den  klassist^ 
gammelgræske  kultur. 

Bessastadir,  Island,  gaard  paa  Alptanes  nær  Reykj» 
vik,  tilhørte  Snorre  Sturlason,  kom  efter  hans  morr 
i  kong  Haakons  eie,  blev  derefter  bolig  for  befaling 
mandcn,  senere  for  amtmanden  paa  Island.  1805-> 
var  den  islandske  lærde  skole  paa  B.     Nu  privateie. 


næMn);  slag,  bums;  sknemme- 
billede;  bu8(s)einand  =  Butzen- 
mann  m. 

Butzkopf  0  m.  spækhugger. 

buvable  ®  drikkclig. 

buvard  (f)  m,  trækpuplr. 

buverie  (r)  f.  drikkelag,  -hal. 

buvetier  '(i)  m,  vert. 

buvette  (g  r,  fornrisknlngs- 
lokale. 


buvoter  (?)  nippe,  pimpe. 

buxom  ^  stout  og  rask. 

buy  @  kjøbe. 

buzz  (g)  summe;  !i viske  om; 
summen,  hvisken. 

bUZZard  ^  musvaag. 

by  —  (t)  Stadt  f  -  ©town,  city 
-  (t)  ville  f.  bybud  -  ®  Dlensl- 
mnnn  m  — (e)  (tickeMporter.commis- 
sionnaire  —  0  commissionnaire  m. 


by  @  nier(ved).  hos ;  forbi :  via ; 
af.  ved;  ifølge;  pr.;  inden.  b. 
itself  isolere! ;  i  og  for  sig.  b. 
one's  seif  paa  egen  hsand.  b. 
the  b.  i  forbigaaende.  b.  and  b. 
snart,  straks,  by-corner  afkrog. 
let  bygenes  be  bygenes  lad 
gjemt  være  glemt,  by-oeurs  M- 
stunder,  by-plaoe  afhul.  by- 
word  mundheld.  ordsprog. 


byde  m  befUe,    tndbsndc.  it 
byde  (gjøre   bad)   —    ø  bieta 
gl  bid  -  (D  lUre  ane  encbm. 

bydende  —  ®  (tooei  gebtec. 
iseh;    (oMlveodlgbed)    drintfted  - 
—    (^    comnundlng,      impence^ 
(nødvendigbad)    lmpenitl««    -   t 
tmpérlcux:  (nødvcndighed'  af*i«^ 

byg  —  ®  Gente  f  -  «  bar  f- 

~  4)  orgB  f. 


929 


Besse  paa  Knaben— Bestalling 


930 


Besse  paa  Knaben,  n.  bondehelgen.  I  Fjotland 
prestegjeld,  fortælles  om  H.,  at  han  kunde  hænge 
sine  vanter  paa  solstraalerne  ligesom  Hellig- Anders  i 
Slagelse.  Da  dette  engang  slog  feil  for  B.,  viste  grunden 
sig  at  være,  at  han  havde  forsømt  at  tåge  op  et  aks, 
som  laa  i  veien.  1  Fjotland  paavises  «Bessestolen»,  en 
fordybning  i  berget,  hvor  B.  hver  morgen  holdt  bøn. 
'L  Daae,  «Norges  helgener».] 

Bességes  [beséi],  by  i  sydøstlige  Frankrige,  depart. 
Gard,  ved  elven  Céze,  bielv  til  Rhoue,  8  418  indb.  Kul- 
og  jerngruber,  jernverker  og  glashytter.  Ved  våndets 
indtrængen  i  gruberne  store  ulykker  i  1861  og  1869. 

Besseggen  («Peer  Gynt»:  Gjendineggen),  skarp  fjeldryg, 
der  adskiller  Bessvand  fra  Gjende  i  Jotunheimen;  mod 
Gjende,  der  ligger  ca.  400  m.  lavere,  er  Qeldsiden  stupende 


Besiivand. 


Besseggen. 


Gjende. 


hrat.  Langs  efter  eggen  fører  en  gangsti,  som  ikke  bør 
benvttes  af  svimle  folk. 

Bessel,  Friedrich  Wilhelm  (1784—1846),  frem- 
ragende t.  astronom,  f.  i  Minden,  d.  i  Konigsberg,  hvor  han 
fra  1810  var  prof.  i  astronomi.  B.  var  den  første,  der  fandt 
afstanden  til  en  fiksstjerne  (61  i  Svanen);  udviklede  grund- 
laget  for  reduktioner  af  alle  astron.  iagttagelser  og  gav  bl.  a. 
væsentlige  bidrag  til  udviklingen  af  den  høiere  geodiesi. 
Han  har  skrevet  henimod  400  større  og  mindre  arbeider. 

Bessels,  Emil  (1847— 88X  t  naturforsker  og  nordpols- 
farer.  videnskabelig  deltager  i  den  amer.  polarekspedition 
under  Hall  1871—73.  Paa  en  tidligere  ishavsfærd  (1869) 
havde  B.  paavist  Golfstrømmen  ø.  f.  Spitsbergen. 

Be^ssemer,  Sir  Henry  (1813— 98X  eng.  ingeniør, 
bekjendt  som  op  fin  der  af  den  sure  Bessemer-proces,  pa- 
tenteret  i  1855.  B.  solgte  i  løbet  af  tre  uger  udøvelses- 
rttten  til  flere  jernverker  for  et  samlet  beløb  af  Vi  mill.  kr. 
Processen  viste  sig  imidlertid  dengang  ikke  brugbar. 
Først  ved  senere  forbedringer  (Gdranson)  blev  den  alm. 
anvendt  og  B.  hædret  som  den  store  foregangsmand. 
<Se  billede  næste  sp.) 

Be^ssemer-processen,  den  sure,  er  en  færsknings- 
proccs,  hvorved  raajern  (rujern),  som  har  lidet  fosfor- 
indhold,  omdannes  til  staal  ved  bortbrænding  af  silicium, 
mangan,   svovl,   kulstof  etc.     Flydende   raajern   bringes 


ind 


bygd— byrde 

i   en    «konverter»,    en    pæreformet,    oventil    aaben. 


svingbar  beholder  af  jernplader  med  ildfast  foring  af 
lerholdig  kvartssand.  Luft  tilføres  under  tryk  gjennem 
huller  i  bunden  (ca.  150  af  15  mm.  diameter)  og  strømmer 
op  gjennem  jernet.  Først  oksyderes  silicium  og  gaar 
over  i  slaggen,  tilsidst  kulstoffet  i  jernet.  Herved  om- 
dannes dette  til  staal,  som 
paa  grund  a  f  den  store 
varmemængde,  der  ud- 
vikles,  holder  sig  Hydende. 
Under  processen,  som  er 
tilendebragt  i  ca.  15  mi- 
nuter,  staar  der  en  sterkt 
lysende  flamme  ud  af  den 
øvre  aabning.  Flammens 
farve  angiver  processens 
gang.  En  beholder  op- 
tager  10 — 15  tons  jern. 
Udtømningen  foregaar 
gjennem  den  øvre  aab- 
ning ved  svingning  af  be- 
holderen. Før  tømningen 
tilsættes  speiljern  el.  1.  for 
at  bevirke  desoksydation 
og  kulstoftilførsel  (s.  d.). 
Ang.  den  basiske  proces, 
se  Thomas-processen. 


Sir  Henry  Bessemer. 


Besserne,  i  oldtiden  folk  i  det  nordøstlige  Trakien 
(hovedstad  Uskudama),  omtalt  af  Herodot,  72  f.  Kr. 
underkastet  af  romerne  og  60  f.  Kr.  ordnet  i  præfek- 
turet  Bessica. 

Besshelm,  turisthotel  paa  midtre  Besssæter  ved  vest- 
siden af  Øvre  Sjodalsvand,  Jotunheimen. 

Besshø,  et  2312  m.  høit  fjeld  i  Jotunheimen,  n.  f. Gjende. 

Bessléres  /^bc«/æ'r7,  Jean  Baptiste  (1768— 1813), 
fr.  ryttergeneral,  udmerkcde  sig  ved  Rivoli,  i  Ægypten, 
ved  Marengo,  Austerlitz,  Jena,  Friedland.  1804  marskalk. 
1808  hertug  af  Istrien.  Var  1808  i  Spanien.  Bidrog 
meget  til  seieren  ved  Wagram  1809.  Chef  for  garden. 
Var  med  i  Rusland.  Faldt  aftenen  før  slaget  ved  Lutzen 
1813.  Napoleons  trofaste  ven.  [Litt:  Lacroix,  «Les 
maréchaux  de  Napoleon»  (1896).] 

Be880'now,  PeterAleksejevitsj  (1828—98),  rus. 
sprogforsker.  Var  1867 — 79  bibliotekar  ved  universitetet 
i  Moskva  og  senere  professor  i  slavisk  filologi  i  Charkow. 
Har  indlagt  sig  store  fortjenester  ved  sine  studier  over 
russisk  og  sydslavisk  sprog  og  filologi  og  har  udgivet  flere 
samlinger  af  russiske,  serbiske  og  bulgariske  folkeviser 
samt  litteraturhistoriske  artikler  og  biografier  over  sla- 
viske lærde. 

Be'S808,  pers.  satrap  i  Baktrien  under  kong  Dareios  III 
Kodomannos;  myrdede  330  f.  Kr.  kong  Dareios,  opkastede 
sig  til  konge  (Artaxerxes  IV)  og  vilde  forsvare  Baktrien 
mod  Alexander  den  store,  men  blev  af  sine  egne  folk 
udleverct  til  denne  og  korsfæstet  328. 

Bestalling  er  det  dokument,  som  indeholder  en  em- 
bedsmands  udnævnelse  (jfr.  A  n  s  æ  1 1  e  I  s  e).  Den  indløses 
med  et  gebyr,  der  udgjør  10  pct.  af  et  aars  gage  eller, 
ved  udnævnelse  til  embede  med  høiere  gage,  af  den  for- 
øgede  indtægt.  Gebyret  maatte  tidligere  betales  fuldt  ud 
med  én  gang.    Dette  gjælder  fremdeles  (1907)  for  geistlige 


bygd  se  egn. 

byge  ab  -  (t)  Schauer  m.  (Ul- 
«Jw  B6  f  —  ^  shower;  (vfnd-) 
*l««ll;  (torden*)  thunderatorm  — 
Cf)  oQd«e.  avene  f;  (hagl-,  sne-) 
fiboolée  f;  (tllitjM)  rarale  f.  grain 
m. 

byge  Tb  se  bøge. 

bygge  -  ty  bauen  -  (§)  build. 
«ntttrncl  -  J)  bAUr.  construlre. 


bygmester  —  ®  Baumeister  m 
—  @  (master)  builder,  architect  — 
(?)  architecte  m. 

bygning  (konkr.)  —  (t)  GebAude 
n :  (legems-)  KOrperbau  m  —  ^ 
buildlng.  structure,  ediflce;  (legema-) 
ftrame,  make  —  (?)  bAtiment  m. 
malson  f;  (pragt-)  édiflce  m;  (le- 
gema-) structure.  stature  f.  VIDre 
under  b.  —  ®  im  Bau  begriffen 


sein  —  ^  be  buildlng.  be  being 
bul  It  —  Jp  étre  en  constructlon. 

bygsel  —  ®  Pachtung  f  —  (e) 
lease(-hold)  —If)  ball  m.   ferme  f. 

bygsle  —  (t)  (ver)pachten  —  ® 
(take  on)  lease  —  ®  prendre  (don- 
ner)  å  ball  (å  ferme). 

byld  —  ®  GcschwQr  n  —  ® 
boil,  blain    —  ©  abcés,  ulcére  m. 


bylt  —  ®  BOndel  n  —  @  bundle, 
pa  red  -    ^  paquct  m. 

byrd  -  ®  Gcburt  f  -  @  birth, 
desrånt  —  (?)  naissance,  orlglnc. 
extraction  f. 

byrde  -  ®  BQrde.  I.ast  f  -  ^ 
burden,  load,  charge  —  (f)  fardeau 
m;  charge  f.  byrdefuld  —  ® 
beschwerilch,  Iflstig  —  @  burden- 
some,  onerous  —  Q^  onéreux. 


30  —  Ulustreret  norsk  konvcrsatioiisleksikon.    I. 


931 


bytte— båDrc 


Bestialitet— Bestøvning 


932 


embedsmænd,  medens  det  ifølge  kgl.  resol.  af  ^°  s  1906 
fremtidig  bliver  at  indeholde  i  gagen  med  '/n  maanedlig, 
forsaavidt  angaar  civile,  militære  og  civilmilitære  embeds- 
mænd. Staar  man  i  embedet  i  kortere  tid  end  1  aar^ 
svares  gebyret  efter  den  tid,  hvori  man  har  fungeret. 
Gebyrerne  danner  b.s-geby  rernes  fond,  der  anvendes 
til  understøttelse  af  embedsmænds  enker  og  døtre.  I 
1906  uddeltes  heraf  30  360  kr.  til  514  personer.  Se  ogsaa 
(x  r  a  t  i  f  i  k  a  t  i  o  n  s  f  o  n  d  e  t. 

<    Bestialitet,  dyrisk  raahed.     Grimen  bestialitatis, 

utugtig  omgjængelse  med  dyr  (strafTelovens  §  213,  2  led). 

Bestiårius.     1.   I  det  gamle  Rom  navn   paa  en,  der 

Ea  arenaen  kjæmpcde  mod  de  vi  Ide  dyr.  —  2.  Teologi sk- 
[>raliserende  «naturhistorie»  (ogsaa  med  navnet  «Fysio- 
jus»),  opr.  skrevet  paa  græsk,  men  oversåt  paa  et  utal 
af  sprog:  beretter  om  sande  eller  opdigtede  egenskaber 
hos  virkelige  eller  fabel-dyr  og  udtyder  disse  egenskaber. 

Bestikk.  1.  Etui  til  instrumenter  (tegue-b.,  læge-b.). 
2.  (Sjøudtr.).  Før  man  taber  land  af  sigte,  peiler 
(s.  d.)  man  dette  og  bestemmer  der\'ed  nøiagtig  det  sted, 
hvor  man  er  i  øieblikket.  Med  dette  sted  som  udgangs- 
punkt  udregner  man  da  senere  ved  b.-beregningen,  hvilken 
længde-  og  breddegrad  man  er  kommet  til.  Bestik- 
opgjøret  foretages  sedvanlig  hver  middag  af  kaptein  og 
styrmand.  Naar  veiret  er  klart,  gjør  man  stadig  obser\'a- 
tioner(s.  d.)og  kontrollerer  og  berigtiger  derved  sit  bestik. 
—  Bestikbcregn ingen  hviler  paa  beregning  af  retvinklede  tri- 
angler. Naar  man  i  én  retning  seiler  fra  ét  punkt  til  et 
andet  (henholdsvis  «affarende  plads»  og  «paakommende 
plads»),  seiler  man  i  almindelighed  paa  én  gang  ud  fra 
en  meridian  og  fra  en  parallelcirkel.  Der  dannes  et  ret- 
vinklet  triangel,  hvor  hypotenusen  er  det  udseilte  stykke, 
distanccn;  denne  beregnes  ved  loggen  (s  d.)  o.  s.  v. 
Den  ene  katet  (langs  meridianen  gjennem  «affarende 
plads>)  bliver  da  den  forandrede  bredde  (nord — syd),  og 
den  anden  katet  (langs  parallelcirkelen  gjennem  «paa- 
kommende plads»)  bliver  af  v  i  g  n  i  n  g  e  n,  den  forandrede 
længde  (øst — vest).  Retningen,  som  man  har  seilet  i,  danner 
en  vinkel  med  meridianen  (og  med  parallelcirkelen),  og 
denne  vinkel  kalder  man  kursen.  Ved  hjælp  af  kurs 
og  distance  kan  man  da  let  beregne  trianglet;  denne 
beregning  behøver  man  ikke  selv  at  udføre,  da  man  har 
triangeltabeller,  b.-tabeUer,  med  rubriker  for  de  for- 
skjellige kurser  og  distancer.  —  Har  man  seilet  i  flere 
forskjellige  retninger,  foretager  man  beregningen  for  dem 
alle  under  ét  ved  addition  eller  subtraktion ;  dette  kaldes 
undertiden  at  «koble  kurser».  Da  længdegraderne  bliver 
mindre,  jo  nærmere  man  kommer  polcrne,  maa  der  her 
en  særlig  beregning  til.  Se  ogsaa  Midd  el  bred  de.  Egent- 
lig ligger  trianglerne  ikke  i  et  plan ;  paa  grund  af  jordens 
størrelse  vil  feilen  dog  blive  ubetydelig.  —  Som  ovenfor 
nævnt  maa  man  ved  enhver  leilighed  støtte  sine  bereg- 
ninger til  observationer ;  hvor  våndet  er  grundt  nok, 
kan  man  ogsaa  delvis  bruge  loddet  (s.  d.)  for  at  skafTe 
sig  stcdsbestcmmelser.  Feil  i  bestikket  foraarsages  bl.  a. 
af  strøm,  som  man  ikke  kan  beregne,  feil  ved  logge- 
apparatet  m.  m. 

Bestikkelse.  Modtagelse  af  b.  straffes,  naar  en  of- 
fentlig tjenestemand  modtager  uberettigede  fordele  eller 
løfte  derom  vidende  om,  at  de  gives  eller  tilsiges 
for  at  øve   indflydelse   paa   hans  optræden  i  tjenestean- 


liggender, selv  om  han  ikke  søges  paavirket  til  pligt- 
stridige  handlinger  eller  undladelser.  I  sidste  fald  ind- 
træder  dog  strengere  straf.  At  gi  ve  b.  straffes,  naar 
man  ved  ydelse  af  eller  tilsagn  om  fordele  søger  at  for- 
måa en  offentlig  tjenestemand  til  uretma!ssig  at  foretare 
eller  undlade  en  tjenestehandling. 

Bestilling  anvendes  i  almindelighed  som  betegnelse 
paa  enhver  frivillig  overtaget  offentlig  tjenestestilling. 
som  ikke  er  embede.  Stillingens  indehaver  er  bestil- 
ling s  m  a  n  d.  Disse  udtryk  bruges  ogsaa  udenfor  statstje- 
nesten, saaledes  særlig  om  kommunale  stillinger  og  tjeneste- 
mænd.     Se  forøvrigt  Ansættelse,  Afsked. 

Bestraaling,  se  Isolat  ion. 

Bestrygende  eller  raserende  siger  man.  at  et 
skydevaabens  kuglebane  er  for  et  maal  af  en  vis  høide 
(i  alm.  en  staaende  mand,  1.7  m.),  naar  projekti let  under 
sin  gang  i  luften  ikke  hæver  sig  mere  end  maaWt^ 
høide  over  marken.  Jo  større  beg\'ndelsesbastighedeD 
er,  desto  længere  bliver  den  raserende  bane,  og  de^to 
større  bliver  træfsandsynligheden,  idet  feil  i  afstands- 
bedømmelsen  der\'ed  faar  mindre  betydning:  man  Iæg},«er 
derfor  ved  moderne  haandskydevaaben  den  største  \egt 
paa  at  kunne  opnaa  lang  rasance.  Den  raderende  bane 
er  ved  vort  armégevær  600  m.  Ved  forandring  af  pn»- 
jektilformen  (fransk  *D»-projektil,  tysk  «S»-Geschois 
har  man  i  den  aller  sidste  tid  opnaaet  over  900  m 
rasance.  —  Et terrænstrøg  er  bestrøget  fra  en  forsvars- 
stilling, naar  der  ikke  findes  døde  vinkler  i  fordyb- 
ninger  el.  bag  forhøininger,  hvor  fienden  er  dækket  mod 
forsvarerens  ild. 

Bestum,  jernbanestation  med  megen  omliggende  be- 
byggelse, 4  km.  vest  for  Kristiania,  Aker  herred.  Sam- 
men med  de  nærliggende  bebyggede  strøg,  Lilleaker  og 
Schlægerbraaten,  har  den  1466  indb. 

BestU'sjev,  Aleksander  Aleksandrovitsj  pseud. 
A.  Marlinskij)  (1797—1837),  rus.  forfatter  og  kritiker 
Deltog  1825  i  dekabristernes  sammensvergelse,  hvorfi>r 
han  for>'istes  til  Sibirien.  Overfortes  senere  til  Kaukasus 
hvor  han  faldt.  Udgav  fra  1823—25  sammen  med  Rylejev 
almanaken  « Polarstjernen »  og  skrev  .senere  en  række 
noveller  med  naturskildringer  og  folkelivsbilleder  fra 
Kaukasus,  hvorved  han  crhver\^ede  sig  overordentlig 
popularitet. 

Bestu'sjev-Rja'niin,  Aleksej  Petrovitsj  f  1693 
— 1766),  rus.  greve,  statsmand.  Efter  at  have  vaTet 
gesandt  i  Kjøbcnhavn  og  Hamburg  blev  han  medlem  af 
rigsraadet  og  kansler  under  keiserinde  Elisabeth.  I^edede 
soni  .saadan  i  16  aar  Ruslands  udenrigspolitik.  Stmi 
følge  af  intriger  under  den  preus.  syvaarskrig  QemedfN 
han,  men  blev  atter  tåget  til  naade  af  Katharina  II  o^ 
udnævnt  til  feltmarskalk. 

Bestu's)ev-Rja'niin,  Konstantin  Nikolajevitvj 
(182«— 97),  rus.  historiker,  professor  i  russisk  historie  \ 
Petersburg  (1865 — 82)  og  ordfører  i  «Slaviske  velgjøren- 
hedsselskab»  samt  medlem  af  russisk  videnskabsakademi 
Hovedverk:  «Ruslands  historie  til  slutningen  af  det  13 
aarh.»  (3  bind)  med  en  udførlig  oversigt  over  kildcror 
til  Ruslands  historie. 

Bestøvning,  støvkomets  overføring  fra  støvdragern- 
paa  støvveiens  ar,  eller  hos  de  nøgenfrøede  paa  fn«emnc 
mundcn.   B.  kan  dels  forcgaa  mellem  den  samme  blom<v*- 


bytte  Sb  -  0  (krigs-)  Beute  f: 

Tausch    m    —    ®    (krigs)    booty, 

npoll,  i>rey;  exchnnge  —  (f)  (krigs-) 

'  butln    m.    proie   f,   (Ulsjøs)    prise, 

capture  f;  (é)change  m. 

bytte  vb  —  ®  tnuwhen:  (b. 
bort)  vertauschen  —  ,c'  (exjchange. 
barter  —  ®  changer;  (udveksle) 
échanger;  (skifte)  changer  de 

bæger  —  (i)  Becher.  ibot.)  Kelch 


m  —  (c)  cup,  beaker,  goblet:  cha- 
lice  —  (f)  gobelet  m,  timbale  f; 
(bot.)  cnllce  m. 

blDk  -  ®  Bach  m  -  @  brook. 
rill  —  (f)  ruissenu  m. 

baDkken  —  :t>  Becken  n  —  @ 
(metal-)  basin:    (i    anatomi)  pelvis 

—  (?)  bnsnin  m. 

bændel   -     (t)  schmales  Band  n 

—  @  tape  —  (f  j  ruveur.  bandelette  f. 


biDndelorni  —  ®  Bandwurm  m 
—  (e)  tape-worm  —  S)  ver  (m) 
solltaire;  ténla  m. 

blDnk  -  ®  Bank  r  —  ®  bench ; 
(skole-)  form  —  (?)  bane  m. 

blDnke  (bringe  Ul  siede)  -  ® 
sum  SItzen  bringen;  (b.  sig)  sich 
niederlasaen  —  (e)  sent.  bench  — 
®  falre  asseoir  q :  (b.  sig)  s'aM«olr. 

blDnke  (gjøre  lige)  —  ®  geråde 


macfaen  —  ^  Btralglileii  —  f  dt* 
mr.  rendre  drolt 

bær  —   ®  Beere  f   -    *  t*— 
-  ®  bale  r. 

blDre    —    ®   Ingen,   «odboaf 
ertrageB,  Tertratfen:  ib.  over  r** 
Nachalcht  mit  dm.   babcn :   b.  «• 
ad)   verfahrea.   tich    benehaiT 
@  bear,  carry;  (taale^i 
rer;    (kber)  wear;    ib. 


933 


Besuki— Bete 


934 


biDst— b«ie 


støvknapper  og  ar,  selv-b.,  eller  støvkornene  fra  en 
blomst  overføres  til  en  andens  ar,  fremmcd-b.  Det 
sidste  maa  nødvendig>'is  findc  sted,  naar  blomsterne  er 
særkjønnede,  men  forekommer  ogsaa  alm.  hos  tvekjøns- 
blomster.  Nogle  planter,  f.  eks.  byg,  havre,  er  altid  selv- 
bestøvere,  og  det  samme  gjælder  for  de  saakaldte  kleisto- 
game  («lukkede»)  blomster  hos  f.  eks.  viol.  Andre  er 
derimod  tselvsterile»,  d.  e.  selv-b.  bevirker  aldrig  en  paa- 
følgende  befrugtning;  atter  andre  kan  som  nødhjælp 
bestøve  sig  selv,  men  resultatet  bliver  færre  frø  og  mindre 
kraftigt  af  kom,  end  hvis  fremmed-b.  finder  sted.  Hos  en 
stor  mængde  tvekjønnede  blomster  er  selv-b.  udelukket, 
fordi  blomsten  er  bygget  saaledes,  at  støvkornene  umulig 
kan  overføres  paa  arret  alene  ved  tyngden,  eller  fordi 
støvet  er  modent  og  forlader  støvknappen,  etterat  eller 
førend  arret  er  i  stand  til  at  modtage  det;  i  sidste 
tilfælde  er  selv-b.  dog  ikke  helt  udelukket.  (Jfr.  artiklerne 
Dikogami.  Herkogami  og  Heterostyli.)  1  alle 
disse  tilfælde  forekommer  altsaa  fremmed-b.,  og  da 
støvkornene  ikke  er  selvbevægeligc,  maa  planten  have 
assistance  af  forskjellige  hjælpere,  som  særlig  er  vinden, 
insekterne  og  våndet  (jfr.  art.  Fremmedbestøvning. 

Besuki,  residentskab  i  det  østlige  Java,  ca.  10  000 
km.'  med  ca.  750  000  indb.  (1895).  Der  avles  ris,  kafTc 
og  sukker.    Hovedstad  af  samme  navn  ved  Madurabugten. 

Besvangrelse.  Efter  norsk  ret  strafTcs  en  mand,  naar 
han  uden  gyldig  grund  vægrer  sig  for  at  egtc  en  kvinde,  som 
er  besvangret  af  ham  efter  hans  fyldte  21de  aar  under 
vitterlig  forlovelse  eller  i  tillid  til  givet  egteskabsløfte. 
Derimod  kan  han  ikke  tvinges  til  egteskab,  ligesaalidt 
som  den  besvangrede  kvinde  med  virkning  kan  nedlægge 
forbud  mod  hans  egteskab  med  en  anden.  Selv  om  intet 
egteskabsløfte  er  givet,  har  besvangreren  efter  strfl.s  §§ 
240  og  241  visse  pligter  overfor  den  besvangrede  kvinde, 
iivis  tilsidesættelse  kan  medføre  strafansvar.  Om  for- 
ældres  og  husbondsfolks  pligter  overfor  svangre  kvinder, 
der  tilhører  deres  husstand,  haves  bestemmelser  i  strfl.s 
§§  388  og  389.     (Se  Barnefader.) 

Besvergelse  kaldes  brugen  af  visse  ord,  formularer, 
tegn  eller  handlinger  til  at  frembringe  overnaturlige 
virkninger.  Gjennem  besvergelsen  opnaar  man  at  be- 
fale over  aander  og  naturkræfter,  saa  man  kan  benytte 
dem  i  sin  tjeneste  eller  hindre  dem  fra  at  gjøre  skade. 
Besvergeren  kan  helbrede  og  paaføre  sygdomme,  frcm- 
og  bortmane  djævle  o.  s.  v.  1  oldtiden  var  babylonerne, 
kaldæerne  og  ægypterne  kjendt  som  besvergere,  og  mid- 
delalderens kristelige  besvergelseskunst  stammer  fra  Ori- 
enten. De  gamle  nordboere  kjendte  tryllesange,  galdrar. 
Troen  paa  b.  forekommer  hos  alle  naturfolk  og  er  endnu 
ikke  paa  langt  nær  uddød  hos  kulturfolkene.  1  Norden 
er  en  mængde  besvergelsesformularer  samlet  i  svarte- 
bøgerne.    Se  Cksorkisme,  Svartebøger,  Cyprianus. 

Besvimelse,  se  Afmagt. 

Besætning.  l.  (Krigsvidensk.).  Paa  en  befæstning  om- 
fatter b.  de  troppeafdelinger,  som  tiltrænges  til  dennes 
direkte  forsvar;  ved  permanente  befæstninger  anvendes 
ofte  dertil  mindre  feltdygtige  tropper,  landstorm  og 
reservetropper.  I  fredstid  har  en  fæstning  i  alm.  ikke 
€ak\  krigs-b.,  men  en  mindre  sikkerhcds-b.,  hvis  styrke 
bestemmes  saaledes,  at  den  kan  afvcrge  overraskende 
anfald,  udføre  de  første  armeringsarbeider  o.  s.  v.    Sikker- 


bear  wlth:  (b.  sig  ad)  act.  bebave 
—  (D  porter:  supporter,  soutenlr; 
(b.  over  med)  étre  indulgent  en- 
vers;  (b.  sig  ad)  faire,  aglr.  8'y 
prendre.  blDrebør  —  (t)  Trag^ 
bahre  f  —  @  hand-barrow  —  ® 
civiére  f. 

blDSt  —  (tj  Bestle  f  -  ^  beast. 
brute  —  ®  bråte  f.  animal  m. 

blDve  —  ®  beben,  zlttern  —  @ 


tremble,  shake,  qaake,  qutver  — 
(T)  trembler.  fWmlr. 

blDver  —  't;  Bl  ber  m  —  @ 
beaver  —  (?)  castor  m 

bøddel  -  ^  Henker.  .Scharf- 
rlchter  m  (c)  hangman,  execu- 

tloner  —  (f)  bourreau  m. 

bøde  sb  —  (t)  Geldstrafe.  -busse  f 
—  (e)  fine,  penalty  -  (^  amende  f. 
Vb  -  (t)  bassen;  (istandsiette)  aus- 


heds-b.  paa  vore  fæstninger  uddannes  tillige  til  under- 
befal.  —  2.  (Marine  og  sjøv.).  De  til  tjeneste  ombord  i 
handelsskibe  paamønstrede,  i  orlogsskibe  kommanderede 
mandskaber.  B.s  størrelse  paa  et  større  seilskib  eller  et 
middels  stort  dampskib  i  fragtfart  er  omkring  20  mand. 
De  største  krig.sskibe  har  optil  900  mands  b.  —  3.  (Landbr.) 
B.  er  gaardens  husdyr  af  alle  slags :  hest,  fæ.  svin,  sau, 
gjed  o.  s.  v.  (se  H  u  s  d  y  r  h  o  1  d).  Husdyr-b.  er  et  nød- 
vendigt  led  i  landbrugsbedriften.  dens  værdi  repræsen- 
terer  en  større  del  af  gaardbrugerens  driftskapital.  — 
4.  B.  paa  en  kjole,  damehat  el.  1.,  pynt,  helst  af  et  andet 
stof  end  det,  hvoraf  vedkommende    plag  er  forfærdiget. 

Bet  (fr.  béle\  i  kortspil  indsats,  navnlig  for  et  tabt 
spil.     Blive  b.,  d.  e.  tabe  sit  spil. 

Beta,  det  andet  bogstav  i  det  græske  alfabet;  som 
taltegn  =  2. 

Beta,  se  Beter. 

Beta'fo(« mange  hustage»),  by  i  den  folkerige  Betafodal, 
Madagaskars  indland.  Her  anlagde  missionær  Engh  den 
første  n.  missionsstation  1867.  Menigheden  bestaar  af 
10  620  medlemmer.  69  skoler  er  i  virksomhed  med 
2  512  elever. 

Beta-graut,  gammel  gudbrandsdalsk  ret,  stegt  flesk 
blandet  med  grød. 

BetallngSStansning  er  efter  konkurslovens  §4  konkurs- 
grund  overfor  handelsmænd  og  visse  andre  forretnings- 
drivende. Til  b.  fordres  enten  erklæring  for,  at  man 
har  stanset  sine  betalinger,  eller  undladelse  af  at  betale 
forfaldne  løbende  forretningsforpligtelser,  hvis  prompte 
afgjørelse  man  i  forretningslivet  venter. 

BetanzoS}  gammel  by  (romernes  Flavium  Brigantium) 
i  nordvestlige  Spanien,  provins  Corufla  (Galicien),  nær 
havet.  8  948  indb.;  vin-  og  kornhandel,  fiskeri. 

Bete  (bela),  slegt  af  meldefamilien ;  glatte  urter  med  en 
kraftig  pælerod  og  meget  uanselige,  grønne  blomster  i 
smaa  knipper  opover  en  fælles  akse.  Af  den  alm.  b. 
(b.  vulgaris),  .som  nu  kjendes  som  strandplante  (dog 
ikke  hos  os),  er  der  ved  dyrkning  i  tidernes  løb  opstaaet 
flere  vigtige  næringsplanter;  dis.se  er  alle 
to-aarige  og  frembringer  det  første  aar  ro- 
den med  en  krans  af  blade  i  toppen  og 
næste  aar  blomst  og  frugt,  som  væsentlig 
dannes  paa  bekostning  af  den  i  rod  og 
blade  opsamlede  reservenæring.  B.  høstes 
derfor  efter  første  sommer  undtagen  ved 
frøavl.  De  dyrkede  varieteter  kan  henføres 
til  to  grupper,  eftersom  dyrkningen  sker 
for  bladenes  eller  for  nidens  skyld.  Til 
den  første  hører  b  1  a  d-b.,  mangold  (var. 
cicla),  den  har  tynd  rod,  men  store  blade, 
der  stues  som  kaal,  medens  de  tykke  blad- 
stilke  kan  spises  som  asparges.  Den  dyrkes 
væsentlig  i  Mellem-Kuropa  og  er  uden  be- 
tydning i  Norge,  hvor  den  dog  har  været 
kjendt  i  mere  end  100  aar.  Hos  den  anden 
type  er  det  roden,  som  svulmer  op  og 
bliver  rig  paa  næringsstoffe;  herhen  hører 
sukker-b.,  rød-b.  og  fodcr-b.  Dyrkningen 
af  sukkcr-b.  cl.  -roen  (var.  saccharifera)  fik  i 
Mellem-Europa  især  fremgang  i  beg.  af  det 
19  aarh.  paa  grund  af  de  dengang  raadende      Sukkerbete. 


besMm.  flicken;  (b.  paa)  abhelfen 
—  (cj  (istandsvttc)  mend.  patch, 
botch;  (udrede)  pay  (a  fine);  (b. 
for)  sufler  for:  (b.  paa)  supply, 
remedy  —  (f)  (udbedre)  raccom- 
moder;  (udrede)  payer  d'araende; 
(b.  for)  expier:  (b.  paa)  porter 
reroéde  (remédier>  å.  reparer. 

bødker   -    ®    Bdttcher.    Fass- 
binder  ra  —  @  cooper  —  ®  tonnclter. 


bøffel  -  ®  BOfTel  ra  -  (e) 
buffalo  —  (f)  buflle  ra. 

bøgc  -  (t)  beucben  —  (e)  buck 

—  fj  lesslver. 

bøle  —  It)  bfeffen.  bcugen  —  e) 
bend.  bow :  (vb)  inflecl  —  (?)  piler, 
courl>or:  fléchir;  baisser  (la  tete); 
(grnm.'  d^llner.  coi\Juguer. 

bøle  sb  —  (t    Koie.  Ankerbole  f 

—  (e)  buoy  —    f    bouée  f. 


bøielig— bflnfaldelse 


935 


Betelpalme— BethlehemFter 


936 


høie  sukkerpriser.  B.s  sukkergchalt  var  da  kun  5 — 7  pct.. 
men  er  nu  efter  lange  tiders  forædling  af  planteu  steget 
til  18 — 20  pct.  Sukker  b.  dyrkes  nu  i  mange  former  og 
i  stor  maalestok  i  Mellem- Europa,  i  Danmark  og  det 
sydl.  Sverige.  Dens  dyrkniug  kan,  ligesom  ogsaa  foder-b.s, 
i  Norge  kun  betegnes  som  forsøgsvis;  de  stiller  begge 
store  krav  til  jordens  beskaffenhed  og  bearbeidning  samt 
til  sommer\'armen.  Foder-b.  el.  runkelroen  (var.  cam- 
pesiris)  dyrkes  i  jordbruget  og  giver  et  for  melke-  og 
fededyr  udmerket  foder.  Den  i  husholdningen  anvendte 
rød-b.  (var.  cruenta)  har  rødfarvet  saft  i  rodens  celler, 
der  bruges  til  far\'ning  af  uegte  frugtsaft.  Rød-b.  dyrkes 
i  mange  varieteter  og  langt  mod  nord,  hos  os  som  have- 
vekst,  tildels  ogsaa  som  prydplante.  —  B.  lider  af  flere 
sygdomme:  «rodbrand»  bevirkes  af  forskjellige  snylte- 
soppe  (pythiunij  phomOf  rhizocioniaj  og  bakterier,  lige- 
som rødderne  ogsaa  angribcs  af  «skurv»  samt  af  bete- 
aalen  (heierodera  schachtii),  der  ved  at  udsuge  rødderne 
bevirker  misvekst  og  saakaldt  «roetræthed»  hos  jorden. 
Paa  bladene  optræder  b.-rust  (uromyces  betæ),  b.-skim- 
mel  (peronospora  schachtii)  m.  fl.  snyltesoppe. 

Betelpalme  el.  arekapalme  (areca  catechu)  hører 
hjemme  paa  Sundaøcrne,  men  dyrkes  tilligc  i  hele  Ost- 

indien  i  stor  maalestok 

for    frøenes    skyld,    de 

>\^ittV         "^SKL^''i'V>' '^^i^     saakaldte    arcka-     eller 

?^*^^tt    ^WÉf/^^^*"^^    betelnødder.      B.  er   en 

C;     -\''mn'"m-^gin'--  indtil  17  m.  høi  palme 

^^^"""^^SmIUtÆ^^  '  med  en  krone  af  mcter- 

lange,  linncde,  mørke- 
grønne  blade  i  spidsen 
af  den  høist  V«  m.  tykke 
stamme.  De  tætblom- 
strede  stande  hænger 
ned  mellem  bladene  og 
faar  senere  orangerøde, 
énfrøede    bær    af    stør- 


Hetelpnlmc. 


Grene  og  nød  af  betelpalme. 


reise  som  et  hønseeg;  kjødet  er  trevlet  og  uspiseligt, 
derimod  bruges  de  haarde,  marmorerede  frø  i  huudrede- 
tusender  af  centner  aarlig  til  beteltygniug  (s.  d.).  — 
Sammen  med  andre  arter  af  slegten  areca  dyrkes  b. 
og.saa  som  prydplante,  men  fordrer  noget  for  høi  tem- 
peratur til  at  trives  som  stueplante. 

Betelpepper  (piper  betle),  en  i  de  indo-malajiske  egne 
vildtvoksendc  og  dyrket  art  af  pepperfamilien.  Om  dens 
anvendelse  se  næste  artikel. 


I  Beteltygtling  er  et  nydelsesmiddel,  som  i  Ostindieti 
og  omliggende  egne  anvendes  ligesaa  alm.  som  tobakken 
hos  os.  Til  b.  benyttes  frø  af  betelpalmen  katcku  o^ 
læsket  kalk,  hvilke  dele  rulles  ind  i  friske  blade  af 
betelpepper.  Den  derved  dannede  lille  pakke  puttes  sa;i 
hel  ind  i  munden.  Alle  de  til  b.  nødvendige  dele  fert  r 
en  b.-t>'gger  altid  med  sig.  De  ivrigste  tyggere  kan  bru}:.- 
indtil  30  betelblade  og  10  betelpalmefrø  om  dagen.  li. 
antages  at  være  uskadelig,  muligens  ogsaa  sund.  Ved  h 
faar  man  parfumeret  aandc,  gule  læber  og  sorte  t«nder. 

Beth  (hebr.;  arab.  bait),  hus,  plads;  forekommer  i k kt- 
sjelden  i  stedsbetegnelser,  f.  eks.  Bethel,  gudshus.  Bethle- 
hem, brødhus.  Bethesda,  naadeplads  o.  1. 

Bethania.  l.  Liden  by  paa  ostskraaniagen  af  Oljt- 
bjerget,  hvor  Lazarus  og  hans  søstre  Martha  og  Maria 
hoede.  Fra  B.  foregik  Jesu  indtog  i  Jerusalem  Mark 
11).  Her  hoede  fari.sæeren  Simon  den  spedalske,  i  hvis 
hus  Jesus  salvedes  af  synderinden  (Matt.  26.  6),  og  herfra 
f6r  Jesus  til  himmels  (Luk.  24,  50).  Det  nuværende 
El-Asarijeh,  Lazarus'  by,  er  et  fattigt,  lidet  sted.  h\or 
traditionen  viser  Lazarus'  hus  og  grav.  2.  By  nær  ved 
Jordan  i  Peræa  i  Gads  stamme,  hvor  Johannes  den  dober 
lærte  og  døbte  (Joh.  1,  28). 

Bethel  (rettere  Bet  e'l),  cGuds  hus>.  hed  oprindelig 
Lus,  men  blev  kaldt  B.  af  Jakob,  da  han  her  i  drømrot 
saa  himmelstigen  (1  Mos.  28),  gammel  kanaanæisk  by  n. 
f.  Jerusalem  ved  veien  til  Sikem.  I  dommernes  tid  stod 
arken  en  tid  i  B.  Nævnes  ikke  i  det  nye  testamente. 
Nu  en  landsby  Betin. 

Bethe^sda^  «naadens  hus>,  dam  ved  Faareporten  i 
Jerusalem,  hvis  vand  undertiden  havde  en  langende 
kraft.  Jesus  helbredede  her  en  syg  (Joh.  b).  Den  var 
omgivet  af  5  buegange,  der  tjente  til  opholdssted  for 
de  syge,  som  ventede  paa  helbredelse. 

Bethe^sda,  by  i  vestlige  England,  Carnavonshire 
(Wales),  ved  elven  Ogven,  5  281   indb.  (1901);  skiferbrud. 

Bethfage,  «figenhus»,  by  ved  Oljebjerget  (Matt.  21, 1  . 
paa  veien  fra  Jerusalem  til  Bethania.  Stedet  for  dens 
beliggenhed  kan  nu  ikke  paavises. 

Be'thlehem,  «brødhus»,  tidligere  E  fra  ta,  <det  frugt- 
bare»,  by  i  Palæstina  omtr.  10  km.  s.  f.  Jerusalem. 
Byen  kaldes  ogsaa  B.  J  u  d  a  til  adskillelse  fra  det  andet 
B.  i  Galilæa  i  Sebulons  stamme.  I  nærheden  vises  det 
sted,  hvor  Bakel  døde  og  ligger  begravet.  I  B.  b<iede 
Boas,  der  egtede  Ruth,  den  er  Davids  fødeby  og  kaldes 
derfor  «Davids  by»  (Luk.  2,  4).  Mikas  profeti  i.V  1 
opfyldtes  ved  Jesu  fødsel  i  B.  (Matt.  2,  Luk.  2  .  Kon- 
stantin den  store  lod  bygge  en  (endnu  bevaret)  pragtfuld 
basilika  over  den  hule,  som  allerede  i  2  aarli  angaxo 
som  fødestedet.  Det  nuværende  Beit-Lachm  har 
omtr.  5  000  indb.,  mest  kristne,  der  dyrker  olje  og  vin. 
forfærdiger  rosenkranse,  krucifikser,  krybber  o.  1.  af  tne. 
perlemor  o.  s.  v.  og  hpvedsagelig  lever  af  de  besøgende 

Be^thleheitl,  by  i  de  Forenede  stater,  staten  Pennsyi- 
vanien,  ved  elven  Lehigh,  bielv  til  Delaware.  7  293  indb 
Metalfabrikation,  hernhuterkoloni  (anlagt  1741;  med  uni- 
versitet, hernhutiske  skoler  og  anstalter  (teologisk  seminar 

Bethlehem! 'te r  har  været  navnet  paa  tre  romersk 
katolske  ordener:  en  engelsk,  som  omtales  i  1257  i  Cam 
bridge;  en  ridderorden,  stiftet  1459  af  Pius  II  med  dii 
opgave    at    stanse    tyrkernes    fremgang;    og    en    span^^ 


bøielig  —  (i)  biejtsam  —  (e'  flex- 
Iblc.  pllable.  pllanl  -  (?)  néxible. 
souple,  plinble. 

bølelighed  —  T   Bicftsnmkcit  f 

—  i'^  nexlblllly,  pllubnUy.  pllanc>- 

—  f    flexibilité,  souplcsse  f. 

beile  —  ti  Bogci  m  —  ^:  bow 

—  fj  nnncau.  cnimpon  m. 
bøining  —  [h    Bie({ung.    Krflm- 

niung,    Windung  f    —   ^c"   bending 


osv.;  (grnmj  inflection  —  (f,i  (re)- 
courbcmenl,  fléchisscmcnt  m ; 
(krumn  )  courbure  f;  (grnm.)  flex- 
lon  f. 

bøk  —  (ij  Buche  f  -  @  boech 
—    f    hélre  m. 

bølge  sb  —  X  Welle;  istor) 
Wogc  f  —  e)  wave  —  <tj  onde, 
vaguc  f ;  (hav-)  fiol  m,  lame  f. 
Vb  —  (X)  wogen,  wallcn  —  (e)  wave. 


undulate :  (haar)  flow,  (barm)  heove 

—  (t)  rouler  des  vagues ;  (flg )  on- 
doyer,  onduler:  (barm)  palpiter. 
bølgegang    —   (tj   Wellengang  m 

—  (e)  swell,  aea  —  (f,  mer  (f)  agitée, 
houle  r. 

bøling  se  boskap. 

bøn  -  <t;  Bitte  f;  (til  Gud)  Gebet 
n  —  ^  prayer;  (paakaldelse)  aup- 
plication ;  (Indstxundig)  aolicitatlon ; 


I  (anmodning)  rtqucst  —  f  pri»^  i 
(anmodning)  demande  r.  (inJt'  (^ 
gende)    instanoe    f;    (\din}»(    ^^ 

pUcation  r.    bønfalde       •    • 

flehen  —   e   entreat.  be«wcb. 
plore    —    if '    iroplorrr   (qc  «tt*  » 
supplier,    coixjurer  (q  de  («Irr  .*- 

bønfildeUe  —   i  Anfirv 

—   ^^  entrraty.    appeal     -     f     "- 
ploration    f.     bøOBørc 


937 


Be'thlefi— Betschaaner-landet 


938 


hospitalsorden :  B.-ordeuen  af  Guatemala,  som  blev  stiftet 
omtr.  1650  med  det  formaal  at  pleie  syge. 

Be^thlen,  Gabriel,  kaldt  B.  Gabor,  fyrste  af  Sieben- 
burgen  ;1580— 1629).  Selv  kalvinist  sluttede  B.  forbund 
med  bohmerne  1618,  idet  ban  haabede  at  kunne  erhverve 
Tngarns  krone  ved  Habsburgernes  fald.  Slaget  ved  det 
Hvide  bjerg  fandt  imidlertid  sted,  inden  B.  fik  sat  sig 
i  bevægelse;  aaret  efter  erobrede  han  hele  Ungarn  og 
beleirede  Wien,  men  sluttede  saa  fred  med  keiseren  mod 
at  beholde  nogle  dele  af  Ungarn.  Siden  forbandt  han 
sig  med  Kristian  IV,  og  efter  dennes  nederlag  førte 
Maiisfeld  resterne  af  sin  hær  ned  til  Ungarn  for  at  for- 
ene sig  med  B..  der  imidlertid  sluttede  fred  og  lod  Mans- 
feld  i  stikken.     B.  døde  barnløs. 

Bethnal  Green  [be'pn9l  grin],  bydel  i  østlige  London, 
Middlesexsbire,  129  680  indb.  Silkeindustri,  oprindelig 
indført  af  hugenotllygtninge.  B.  G.  museum  er  en  under- 
afdeling  af  South  Kensington-museet. 

BethsaTda,  «fiskehus».  1.  By  ved  den  vestlige  bred 
af  Genesarets  sjø,  apostlerne  Peters,  Andreas  og  Filips 
fødeby.  —  2.  By  længere  mod  nord,  nær  Jordans  udløb 
i  Genesarets  sjø.  paa  den  østlige  bred,  fik  af  tetrarken 
Filip  navnet  Julias  efter  Augustus'  datter  Julia,  nu 
ruinemc  Et-Tell.  I  nærheden  heraf  skal  bespisningen 
af  de  5  000  have  fundet  sted  (Luk.  9,  10).  Muligvis  er 
begge  b^^er  identiske. 

Bethsur,  «klippehus»,  by  i  Palæstina  paa  Juda  bjerge 
ved  veien  mellem  Jerusalem  og  Hebron.  Blev  befæstct 
allerede  af  Rehabeam,  senere  endnu  sterkere  af  Makka- 
bæeme  Judas  og  Simon.  Josephos  omtaler  den  som  Judæas 
Nterkeste    fæstnin^. 

Béthnne  [betynj.  1.  A.  J.  de  B.,  se  Cha  rost.  — 
2.   Maximilien  de  B.,  se  Sully. 

Béthune  [betynjj  by  i  nordlige  Frankrige,  depart. 
Pas-de-Calais,  12  404  indb.  Sæbe,  salt,  olje,  sukker 
o.  5.  v.,  kornhandel.  Taarn  fra  14  aarh.,  arrondissements- 
hovedstad,  hørte  i  middelalderen  til  Flandern,  fransk  1713. 

Betingede  straffe.  Det  er  en  i  de  senere  aar  stadig 
voksende  erkjendelse,  at  det  i  mange  tilfælde  overfor 
leilighedsforbryderc  og  navnlig  overfor  førstegangsfor- 
brydere  ikke  vil  være  nødvendigt  for  samfundsbeskyt- 
telsen  at  straffe,  og  at  straf  derfor  i  saadanne  til- 
fælde kun  vikle  være  en  unødvendig  og  skadelig  tilføielsc 
af  lidelse.  Man  har  da  søgt  en  form,  der  paa  den  ene 
side  byder  større  retsbeskyttelse  end  den  blotte  und- 
bdelse  af  at  paatale  og  paa  den  anden  side  giver  for- 
bnderen  et  motiv  til  ikke  at  forgaa  sig  paany.  Dette  har 
man  søgt  naaet  ved  b.  s.  —  De  b.  s.  har  sin  oprindelse  i 
df  Forenede  stater,  men  har  i  løbet  af  de  sidste  aar- 
tier  gaaet  sin  seiersgang  over  omtrent  hele  den  civilisercde 
verden.  Kjernen  i  de  b.  s.  er,  at  man  ikke  for  en  for- 
brydelse  .simpelthen  undlader  paatale  eller  straf,  men 
man  sætter  forbryderen  en  frist  med  løfte  om,  at  hvis 
han  i  denne  tid  ikke  forgaar  sig  paany,  vil  han  slippe 
at  blive  straffet.  I  modsat  fald  vil  han  lide  straf  baade 
for  den  nye  og  gamle  forgaaelse.  Man  kjender  væsentlig 
3  former  for  gjennemførelsen  af  denne  tanke:  1.  Be- 
tinget udsættelse  af  straffeforfølgningen.  I  dette  tilfælde 
afsiges  ingen  straffedom  (det  alm.  engelsk-amerikanske 
system).  2.  Betinget  udsættelse  af  straffuldbyrdelsen. 
I  dette  tilfælde  afsiges  sedvanlig  straffedom,  men  dennes 


bønlig— bøtte 

fuldbyrdelse  udsættes  (det  belgisk-franske  system).  3. 
Betinget  benaadning  (det  tyske  system).  —  Hos  os  kan 
alle  tre  former  benyttes,  idet  paatalemyndigheden  be- 
tinget kan  udsætte  forfølgningen,  retten  kan  afsige  betinget 
straffedom,  og  kongen  kan  gi  ve  betinget  benaadning. 
Udsættelsen  kan  tillige  gjøres  betinget  af,  at  den  skyl- 
dige betaler  den  fornærmede  erstatning.  B.  s.  indførtes 
i  norsk  ret  ved  lov  af  2  mai  1894. 

Betingelse.  Som  regel  kan  en  ret  eller  forpligtelse 
gjøres  afhængig  af  en  hvilkensomhelst  b.  Man  taler 
om  suspensiv  (opsættende)  b.,  naar  den  betingede 
retsvirkning  først  skal  træde  i  virksomhcd  ved  b.s  ind- 
træden  (A.  lover  B.  1000  kr.,  hvis  han  faar  solgt  et 
skjærp),  men  om  r  e  s  o  1  u  t  i  v  (a  f  b  r  y  d  v  n  d  e)  b.,  naar 
den  betingede  retsvirkning  skal  ophørc  med  b.s  indtræden 
(A.  lover  B.  500  kr.  aarlig,  indtil  hun  bliver  gift). 

Betleri,  se  Tigg  er  i. 

Betol}  et  pulverformet  medikament  af  naftolforbin- 
delserne.    Anvendes  ved  gigtfeber,  blære-  og  tarmlidelser. 

Beton  [bei6'l  er  en  blanding  af  puksten  og  cement- 
mørtel  (cement  og  sand  tilsat  vand),  der  paa  grund  af 
cementens  hærdnlng  efter  kortere  eller  længere  tids  hen- 
staaen  i  luft  eller  vand  danner  en  sammenhængende,  fast 
masse.  Istedetfor  puksten  anvendes  ogsaa  naturlig  smaa- 
sten,  singel  el.  1.  I  god  b.  er  hvert  mellemrum  mellem 
sandkornene  netop  udfyldt  med  cement,  og  hvert  mellem- 
rum mellem  de  enkelte  pukstene  netop  udfyldt  med 
mørtel.  B.  anbringes  i  former  med  bord-  eller  planke- 
vægge,  som  efter  hærdningen  fjernes.  Er  b.  vandrig 
(støbe-b.)»  vil  den  af  sig  selv  udfylde  formen;  er  den  for- 
holdsvis tør  (stampe- b.),  maa  den  stampes  for  at  undgaa 
hulheder.  B.  anvendtes  tidligere  mest  til  fundamen- 
teringer og  arbeider  under  vand,  hvortil  den  er  vel  skikket. 
Nu  bruges  b.  i  stor  udstrækning  til  snart  sagt  alle  slags 
konstruktioncr,  som  ellers  maatte  udføres  af  sten,  træ  el. 
jern.  Denne  store  anvendelighed  er  yderligere  øget  der- 
ved, at  b.  forsterkes  ved  passende  jernindlæg  (arme ret 
b.).  B.  i  sig  selv  er  langt  svagere  mod  stræk  end  mod 
tryk,  og  jern  maa  derfor  indlægges  overalt,  hvor  stræk- 
spændinger  kan  opstaa.  Armeret  b.  udføres  efter  for- 
skjellige systemer  benævnt  efter  opfindcrne  Monier,  Hen- 
nebique  o.  fl.,  se  de  særskilte  art. 

Betoning,  se  A  keent. 

BetSChuaner,  bantufolk  i  det  indre  af  Syd-Afrika, 
mellem  Oranjeelven  og  Sambesi,  vest  for  de  beslegtede 
kaffer,  der  ligesom  hottentotterne  i  nyere  tid  har  for- 
trængt  dem  fra  den  sydlige  del  af  deres  hjemland.  B. 
er  mørkere  end  kafferne,  svagere  bygget  og  mindre  kri- 
gerske, men  til  gjengjæld  modtageligere  for  kulturpaa- 
virkning.  De  ernærer,  sig  navnlig  ved  kvægavl ;  det  ube- 
tydelige jordbrug  er  meget  primitivt.  De  forstaar  at 
udvinde  jern  af  malmen  og  er  dygtige  smede.  Deres 
sprog  er  sechuana  (se  art.  Bantu). 

BetSChuaner-landet,  brit.  Syd-Afrika,  omfatter  det 
af  vest-betschuanerne  el.  bakalahari  beboede  indre  Syd- 
Afrika  mellem  Oranje's  midtre  løb  i  s.  og  Sambesi  og 
dens  bielv  Kvando  i  n.,  i  v.  begrænset  af  tysk  Sydvest- 
Afrika,  i  ø.  af  Oranje-kolonien,  Transvaal- kolonien  og 
Syd-Bhodesia.  Vistnok  omfatter  B.  størstedelen  af  den 
saakaldte  Kalahari-ørken,  hvor  vandmangelen  er  stor, 
særlig  i  v.  og   n.;    men    forresten   er   B.  sjelden    egentlig 


hftren  —  e.  grunt  (a  prnyer,  o  pe- 
lHion\  hear,  listen  to  —  ff)  ex- 
aocfr.     bønhørelae  —  (t;   Ep- 

hAronjj  r  —  if)  grantlnK  osv.  — 
r  fUDcement  m.  bøfiskHft  — 
i  Blltsehrin  f  —  »e  petltlon  -  (?) 
«ippliqoe.  petltlon  f:  (Jarid.)  re- 
(?n«t«  f. 

b«nlig  —  (t)  Hehentllch  -  ®  sup- 
pHant.  imploring  —  (f)  suppllant. 


bønne  —  (tMiohncf  —  (e)  bean 
—  (f/  féve  f,  haiicot  ni;  f{rain  m 
(de  cafe). 

bør  I  —  t  Barde,  I^at  f  —  @ 
borden  —  i  f;  fardeaa  m,  charge  r. 

bør  II  —  ganstiger  Wlnd  m  —  (g 
fair  wlnd  —  if,i  vent  (m)  Tavorable. 

bør  III  se  trillebør. 

børa  —  ®  Bfinie  f  —  (e^  ex- 
change,  'change  —  (?}  boursc  f. 


børste  -  ©  BOrste  f  —  ,e) 
brush  —  (X)  brosse  f. 

børste  vb  —  ®  bOrsten,  (støv- 
ler) wichsen  —  (e)  brush;  (stø^ier) 
clean.  polish  —  [i)  broaser;  (støv- 
ler) décrotter,  eirer. 

bøsse  -  nj  BOchse  f:  (gevær) 
Flinte  f  •  -  (e)  box :  (gevær)  gun  — 
(fj  bolte;  (fattig-)  trone  m;  (spare-) 
tirellre  f;  (gevier)  fnsil  m.     Spytte 


i  bøssen  —  Ø  ln  die  Baehse 
blåsen  roasaen  —  (e)  be  bled  —  (f> 
cracher  au  bassi n.     bøssemager 

—  ®  Bflchsenmacher  m  —  ve)  gun- 
maker  —  ;f".  armurier  m. 

bøtte  —  (t)  Kabel.   BAttlch.  El- 
mer  m  —  (e^  tub.  coop ;  pall,  bucket 

—  (£)  cuvc  f.  cuveau,  baquet  m; 
seau  m. 


939 


9*— eaboMcr 

ørken,  mest  steppeland  med  adskillige  kilder  og  fragt- 
bare  oaser.  Derfor  væsentlig  kun  skikket  til  kvægavl. 
Da  udvandrere  fra  Transvaal  1882  i  B.  stiftede  to  nj^e 
Boer- kolonier,  Stclla-iand  og  Goosen,  fandt  England  det 
nødvendigt  at  hindre  en  fortsat  tilnærmelse  mellem  tysk 
Syd  vest- Afrika  og  Boer-repub  liker  ne,  da  denne  kunde 
blive  farlig  for  det  brit.  herredømmes  udvidelse  mod  n. 
Den  brit.  regjering  erklærede  1884—89  hele  B.  for  brit. 
interesse-omraade.  Administrativt  deles  B.  i  to  dele.  1. 
Bech  u ana- Land,  den  mindste  del,  i  s.  til  elvene 
Molopo  og  Nosob  i  n.,  133  442  km.'  (som  Rumænien) 
med  84  472  indb.  (1904)  (0.6  pr.  km.*),  livoraf  ca.  10  000 
hvide.  Erklæredes  1885  for  brit.  kronkoloni,  men  er 
ftSL  1 895  en  del^f  Kapkolonien.  2.  Bechuana-Protec- 
torate,  den  nordlige,  største  del,  648  400  km.'(omtr.  .som 
Østerrige-Ungarn)  med  120  776  indb.  (1904)  (0.2  pr.  km.*), 
hvoraf  ca.  1  000  hvide.  Forvaltedes  før  af  British  South 
Africa  company,  men  udskiltes  efter  flere  B.-høvdingers 
anmodning  1895  som  et  eget  administrationsomraade. 

Betsiboka,  Madagaskar,  stor  elv  i  øens  nordlige  del, 
opstaar  af  to  kildeelve,  hvoraf  den  østlige  udspringer  n. 
f.,  den  vestlige  og  længste,  Ipoka,  s.  f.  hovedstaden  Tana- 
narivo.  Flyder  mod  n.  ud  i  Majungabugten,  hvor  den 
under  16^  s.  br.  danner  et  stort  delta.  Ca.  480  km.  lang, 
farbar  for  grundtgaaende  fartøier  145  km. 

Bettina,  se  Arnim.  A.  K. 

Be'ttO,  Bernardino  di,  se  Pint  u  rie  c  hi  o. 

Betllla,  betulaceæ,  se  Birk. 

Bétuwe  (før  Insula  Batavorum),  landskab  i  Holland, 
prov.  Geldern,  omflydt  af  Hhinens  arme  Waal  og  Leck, 
marskland,  270  km.*,  de  gamle  batavers  l\jemland. 

Betændelse  er  en  sygelig  tilstand,  der  fremkommer 
ved  skadelig  indvirkning  paa  de  levende  væv.  B.  kan 
ytre  sig  a  k  u  t,  oftest  under  de  fire  klassiske  symptomer 
rubor,  calor,  tumor,  dolor  (rødme,  hede,  hævelse  og 
smerte)  og  beror  paa  udvidning  af  karrene,  udsvcdning 
gjenncm  karvæggenc  af  blodvand  og  udvandring  af  hvide 
blodlegemer.  Eller  b.  kan  være  kronisk  og  mere 
snigende,  uden  de  nævnte  kjendemerker.  Den  ytrer 
sig  da  væsentlig  ved  n>'dan neise  af  bindevæv.  Ud- 
svcdning af  blodvæske  og  udvandriog  af  hvide  blod- 
legemer træder  her  mere  i  baggrunden.  B.  fremkaldes 
oftest  af  bakterier,  der  ved  sin  nær\'ærelse  og  sine 
stofskifteprodukter  særlig  fremkalder  udvandrlngen  af 
de  hvide  blodlegemer.  Den  kan  desuden  fremkaldes 
af  lys,  varme,  ætsmidler  o.  s.  v.  B.  optræder  under 
mange  forskjellige  former,  som  dels  er  afhængige  af 
dens  sæde,  dels  af  dens  aarsag.  Dens  hyppigste  ud- 
gangspunkt  er  ofte  overseede  .smaasaar  i  huden.  Gjen- 
nem  disse  trænger  der  ind  bakterier  og  fremkalder  en 
b.,  der  kan  holde  sig  paa  stedet  og  give  anledning  til 
dannelsen  af  en  byld;  eller  b.  kan  forplantes  opover  lymfe- 
karrene  og  viser  sig  da  undertiden  som  røde  striber 
langs  disses  forløb  («lymfangit»),  ligesom  ogsaa  de  til- 
svarende lymfekjertler  kan  angribcs.  Bakterierne  kan 
enten  ad  denne  omvei  eller  undertiden  direkte  gaa  over 
i  blodet  og  fremkalder  her  en  saakaldt  blodforgiftning. 
Under  b.  føres  en  kamp  mellem  de  indtrængte  bak- 
terier og  de  levende  væv,  især  de  udvandrede  hvide 
blodlegemer,  der  kan  optage,  fordøie  og  derved  tilintet- 
gjøre mange  bakterier  i  sit  indre.     Paa  slimhinder  giver 


Betsiboka— Beveland 


940 


b.  anledning  til  udsvedning  dels  af  slim,  dels  af  materie 
(pus),  dels  af  fibrin  (i  lungeblærerne  ved  lunge-b.  og 
dannelse  af  et  «belæg»  (f.  eks.  paa  mandlerne  ved  difteri  . 
I  lukkede  huler  bevirker  b.  undertiden  udsvedning  af 
større  mængder  b.s-vædske  (bn'sthinde-b.,  led-b.  o.  s  \  . 
Særlige  former  af  b.  er  rosen,  barselfeber  o.  s.v.  Kroniske 
former  af  b.  findes  ved  tuberkulose,  s\'filis,  alkoholi.sme. 
Brights  svgdom  m.  fl. 

Beukeisz  (Bdkel),  Willcm  (d.  1449),  hollænder.  be 
rømt  for  sin  epokegjørende  opfindelse  (1438)  af  en  salte- 
metode  for  sild;  ogsaa  ved  røgn ingen  af  sild  indførtc 
han  betydelige  forbedringer  (bokling,  d.  e.  røget  sild. 
opkaldt  efter  B.) 

Beulé  [bøle],  Charles  Erneste  (1826— 74).  fr.  jm- 
litlker  og  arkæolog.  Gjorde  vigtige  fund  ved  udgrav- 
ninger  i  Athen  og  i  Karthago.  Professor  1854..  1871  med- 
lem af  nationalforsamlingen  (høire  centrum,  orléanist 
Thiers'  modstander).  1873  en  kort  tid  indenrigsminister. 
Dræbte  sig  selv  1874.  Forfatter  af  talrige  arkæologiske 
og  historiske  arbeider. 

Beurreus,  Dionysius  (1511—67),  Erik  XIVs  lærer. 
f.  i  Frankrige,  d.  ved  Upsala.  Kundskabsrig  og  indsmig 
rende  forstod  han  at  sætte  sig  fast  i  Eriks  yndest.  h\v\ 
rigsraad  og  rigsrentemester  og  vandt  en  indflydelse.  som 
han  især  søgte  at  ud  nytte  til  fordel  for  kalvinismen 
Han  faldt  som  et  ofTer  for  kongens  vanvid.  idet  han 
blev  dræbt  under  et  forsøg  paa  at  berolige  ham  efter 
Sture-mordet. 

Beast,  Friedrich  Ferdinand,  greve  (1809—86. 
sachsisk  og  østcrrigsk  statsmand.  Blev  1848  gesandt  i 
Berlin  og  1849  indenrigsminister  og  ministerchef  i  Sachsen. 
Under  revolutionen  s.  a.  flygtcde  han  med  kongen  til 
K5nigstein.  Da  preussiske  tropper  havde  gjenopreltet 
ordenen,  styrede  han  Sachsen  i  strengt  konservativ  aand. 
Han  søgte  at  faa  mellemstaterne  til  at  slutte  sig  sammen 
til  en  gruppe,  der  kunde  danne  en  modvegt  mod  Preussen 
og  Østerrige.  1864  søgte  B.  paa  Londonerkonferencen 
at  hindre,  at  Preussen  og  Østerrige  delte  de  erobrede 
lande.  Bismarck  ansaa  B.  for  sin  farligste  modstander. 
og  da  Sachsen  1866  havde  sluttet  sig  til  Østerrige.  negtede 
Bismarck  ved  fredsforhandl! ngerne  at  underhandle  mett 
B.,  der  da  maatte  gaa  af.  —  B.  gik  nu  til  Østerrige: 
Franz  Josef,  som  haabede  ved  hans  hjælp  at  gjcnnem- 
føre  udsoningen  med  Ungarn,  gjorde  ham  til  sin  uden- 
rigsminister.  Paa  B.s  tilskyndelse  gav  keiseren  Ungarn 
et  selvstændigt  ministerium  og  lod  sig  krone  som 
Ungarns  konge.  B.  gjennemførte  den  nye  hærordning 
og  andre  vigtige  love.  1870  var  han  ikke  utilbøielig  til 
at  støtte  Frankrige,  men  Frankriges  forhastede  krigs- 
erklæring og  paafølgende  nederlag  beviegede  Østerrige  til 
at  holde  sig  neutralt.  1871  gik  B.  af;  han  blev  medlem 
af  Østerriges  Iste  kammer  og  var  siden  gesandt  i  London 
og  Paris.     Han  har  udgivet  sine  memoirer. 

Beuthen  [boit^n],  l.  Øvre  B.,  by  i  Preussen,  kreds 
Oppeln  (Schlesien),  nær  den  polske  grænse,  51  404  indl)- 
(1901),  et  midtpunkt  for  den  schlesiske  jernindustri  ogkx^n;- 
verksdrift,  i  nærheden  kul-,  zink-,  bly-  og  galmei-gruInT. 
2.  N  e  d  r  e  B.,  by  i  Preussen,  kreds  Liegnitz  (Schlesien  , 
ved  Oder,  ca.  4  000  indb.  Fabrikation  af  kur\-e.  vina\! 
Slot,  som  tilhører  fyrsterne  af  Karolath-B. 

Beveland,     Nord-B.    og    Syd-B.,    to    øer   i    Scheldi^ 


(a  ifi  se  celo. 

9a   r    her.  hid;  nua! 

oab   c"  &  Cf^  ni,  dniuche. 

cabal  v\  cabale  r  r.  kabbuin: 

knbale,  intrige;    e'  o{(h.  Intrif{ere. 

eabaler  if   Hmeile  nmker. 

oaban    r.  m.  rc({nkappe. 

oabane  T    f,  liytte;    rugekasse; 
kaninbur. 


oabaner  (i)  bygge  hytter ;  hvælve 
(bnad). 

cabaret  r  m,  vertBhQs;  stel. 
service;  graaaislk. 

cabaretier    r     m.    vcrtshus- 

hnlder. 

cabas  Y  m,  Uwrv:  gammel 
hat. 

oabbage  f'  knuKhoved);  sætte 
hoved  (om  kuul). 


oabeatan  (f)  m.  (gang)spil. 
eabillaod  f  m.  torsk. 
oabln  e'.  cablne  >1r>  r,  kah}'t: 

hytte. 

cabinet  >>-  &  <'r'  m,  kablnet: 
skab:  I  f  ogs.  praksis,  kundekreds; 
Biimling. 

oable  .0.  oåble  r  m.  kabel; 
(c^  ogs.  Tæste  med  kabel;  telegra- 
fere. 


eåbler  (t    flHte  tang:    ine<kftt>«' 
gjennem  kabel. 
eabman  le^  draachekask. 

r    f.    ho^^ed:    ihc^r- 


f  m,  ivdelsim :  jiie.. 


eaboetaon 

•tm. 

oabooae  <•  kabj-s. 
oaboaae  r  r.  kakjMftnKt:  tru* 
eaboaaer  ;r  slaa  boirr  f. 


941 


Bever—  Bevidsthed 


942 


(ieilxi,  vestlige  Holland,  prov.  Zeeland,  442  km.*  Nord-B. 
har  græsgange,  dyrkning  af  krap.  Syd-B.  har  græsgange, 
dyrkning  af  hvede,  byg  og  rug,  var  i  middelalderen  be- 
kjendt  for  sin  frugtbarhed,  ødelagdes  delvis  ved  store 
oversvømmelser  i  IG  aarh. 

Bever  el.  bæ  ver  (casior  fiber),  den  eneste  nulevende 
representant  for  den  til  gnaverne  horende  b.-familie  (casto- 
ridæ).  Legemet  undersætsigt,  noget  plumpt  paa  grund  af 
bagknjppens  kraftige  udvikling;  længde  vel  1  m.  Halsen 
kort.  ikke  tydelig  afsat  fra  kroppen  og  hovedet,  som  er 
forholdsvis  lidet.  Snuden  stump,  øinene  smaa,  ørene 
næsten  skjult  i  pelsen,  kan  under  dykningen  lukkes. 
Hiendommelig  er  b.s  hale,  som  ved  roden  er  rund  og 
haarklædt,  men  derefter  fladtrykt  med  skarpe  kanter  og 
dækket  af  hornagtige  overhudsskjæl,  mel  lem  hvilke  spar- 
somme haar.  Baglemmerne  sterkere  udviklct  end  for- 
iemmerne  og  med  svømmehud  mellem  tærne,  forlem- 
merne  med  kraftige  klor.  Pelsen  næsten  ensfarvet  brun- 
rod.  —  B.  var  tidligere  udbredt  over  største  delen  af 
Europa,  det  nordlige  og  mellemste  Asien  samt  Nord- 
amerika.  Sterkt  efterstræbt  paa  grund  af  sin  pels,  sit 
velsmagende  kjød  (halen  ansaaes  som  en  delikatesse)  samt 
bevergjellen  har  b.  i  de  sidste  menneskealdre  aftaget  be- 


Bever. 

tydelig  i  anta],  og  dens  forekomst  er  nu  i  Europa  ind- 
skrænket  til  spredte  lokaliteter  i  Tyskland,  Sydfrankrige, 
Kusland  samt  det  sydlige  Norge.  Hos  os  findes  kolonier 
ved  Nisserelveii  i  Aamli  og  i  Drangedal  ved  Kragerøelven ; 
enkelte  familier  paatræflfes  ogsaa  paa  andre  steder  i 
Kristiansands  stift.  I  større  antal  forekommer  b.  endnu 
i  Sihirien  og  i  Kanada.  —  B.  er  et  fredeligt  og  forsigtigt 
dyr:  den  skyr  de  trakter,  hvor  mennesker  bor,  og  færdes 
for  det  me.ste  ude  om  natten;  forfølges  den,  søger  den 
Mn  redning  ved  flugt.  Paa  land  galopperer  den  tungt, 
men  i  våndet  bevæger  den  sig  med  stor  lethed.  B.  lever 
i  éngifte.  Om  vaaren  føder  hunnen  omtr.  5  blinde  unger; 
disse  er  først  i  3dje  aar  forplantningsdygtige.  —  B.s  næring 
bestaar  af  barken  og  de  unge  grene  af  forskjellige  løvtrær, 
^rlig  asp,  birk,  ek,  alm  og  pil.  Da  den  ikke  kan  klatre, 
maa  den  for  at  skaffe  sig  sin  føde  fælde  trærne.  Her- 
under tjener  dens  mægtig  udviklede  gnavetænder  den 
M)m  øks.  Med  dis.se  afgnaver  den,  siddende  paa  bag- 
lemmerne og  støttende  sig  paa  halen,  stammerne  et  st\'kke 
over  jorden.     Paa  */*  time  formaar  en  b.  at  fælde  et  træ 


ca  boter— cachot 

af  15—20  cm.s  diam.  —  Merkeligst  ved  b  er  dens  eien- 
dommelige bygverker.  Paa  steder,  hvor  den  ofte  bliver 
forstyrret,  graver  den  sig  kun  huler,  som  ved  gange 
munder  under  vandfladen.  Hvor  den  kan  leve  uforstyrret, 
opfører  den  derimod  runde  eller  aflange  hytter,  som 
kan  være  optil  et  par  m.  liøie  og  flere  ni.  lange  og  brede 
Disse  hytter  er  bygget  af  stammer,  kviste,  jord  og  enkelte 
stenc,  væggene  er  ofte  fodtykke;  paa  gulvet,  som  er  jevnt 
og  slet,  reder  b.  sin  seng  af  tørt  græs.  Undertiden  er 
hytten  delt  i  2  rum,  den  er  ogsaa  forsynet  med  2  ud- 
gange.  Hytten  beboes  kun  af  én  familie.  Foruden  disse 
hytter  bygger  b.,  hvor  den  lever  i  større  kolonier, 
dæmninger,  hvorved  den  kan  regulere  vandstanden  i. 
de  vasdrag,  hvor  den  holder  til,  samt  graver  kanaler 
fra  skogene  til  vasdragene  for  lettere  at  kunne  transportere 
tømmeret.  —  Paa  grund  af  sin  hele  levevis  er  b.,  hvor 
den  optræder  i  større  antal,  et  skadedyr  for  løvskogen. 
B.  er  hos  os  helt  fredet. 

Beveren  [be' f-],  by  i  Belglen,  prov.  Østflandern,  ved 
jernbanen  Antwerpen— Gent,  9  232  indb.  (1900).  Knip- 
linger, lærred,  træsko. 

Bevergjel  (casloreum)  kaldes  de  tørrede  kjertelpunge, 
som  findes  hos  beveren  mellem  kjønsorganerne  og  tarm- 
aabn ingen.  De  er  pæreformet,  parvis  forenet  ved  sin 
bagre  ende,  indtil  12  cm.  lange  og  4  cm.  brede.  Indholdet, 
som  i  frisk  tilstand  er  flydende,  er  efter  tørringen  sprødt, 
harpiksagtigt,  af  brun  farve  og  af  bitter  smag.  Anvendtes 
tidligere  i  medicinen  som  middel  mod  kramper,  nu  lidet 
brugt.     Hos  os  officinel. 

Beverin,  top  i  Adulagruppen  (Midtalperne),  schwei- 
zisk  kanton  Graubunden,  ca.  3  000  m.  høi. 

Beverley  [bévdli],  by  i  nordlige  England,  Yorkshire, 
13185  indb.  Akerbrugsredskaber  og  forvcstoffe,  handel 
med  kul,  korn  o.  s.  v.    Gammel  domkirke,  katolsk  biskop. 

Beverly  [bév^U],  by  i  de  Forenede  stater,  staten  Mas- 
sachusetts, 13  884  indb.  Skotøifabriker,  fabrikation  af 
læder,  fiskeri. 

Beverrotte,  nordamer.  f  fiber  zibethicusj,  se  Bisam- 
rotte,  .sydamer,  (myopoiamus  coypii),  gnavcr  af  en 
oters  størrelse,  forekommer  særlig  i  sumpene  ved  La 
Plata  og  dens  bielve.  Dens  fine  pels  har  en  smuk 
brun  far\'e  og  gaar  i  handelen  under  navnet  < amerikan.sk 
oterskind».  Halen  lang,  ligner  en  rottes;  hovedet  fladt, 
fort  il  afstumpet.  De  korte  fødder  er  forsynet  med  svøm- 
mehud mellem  tærne.  B.  lever  parvis  i  huler  ved  elve- 
bredderne,  svømmer  godt,  men  dykker  daarlig.  Jages 
for  pelsens  skyld. 

Beverwijk,  by  i  Nederlandene,  prov.  Nord  Holland, 
5  348  indb.,  gartnerier.    I  nærh.  badestedet  Wijk  aan  Zee. 

Bevidsthed  er  i  videste  betydning  fællesmerket  for 
alle  forestillinger,  følelser  og  viljetilstande,  iigesom  ud- 
strækning  i  rummet  er  fællesmerke  for  alt  legemlig!. 
1  snævrere  betydning  betegnes  sjælelige  tilstande  som 
bevidste,  naar  individet  ikke  blot  har  dem,  men  (ved 
refleksion)  udtrykkelig  erkjender,  at  det  har  dem.  — 
Hvorvidt  b.  og  sjæleliv  falder  sammen,  er  et  uløst 
problem.  Det  b.s-liv,  vi  kjender,  er  knyttet  til  hjerne- 
processer;  men  de  sjælelige  fænomener  synes  ofte  med- 
bestemte af  processer,  der  ikke  naar  over  «bevidsthedens 
terskel».  Man  har  derfor  antaget  ubevidst  eller  under- 
bevidst  sjæleliv.    Ogsaa  de  gradvise  overgangsformer,  der 


caboter    r     seile,    handle    paa    | 
k}»ten. 
cabotin   r  m.  komediant, 
caboulot   f;  m.  Itneipe. 
cabre  r  «T,  icnm.  bule. 
cabrer  r :  se  c.  steile. 
cabri  Ti  m,  kid. 
cabriole  e  &  (?:  f,  kapriol. 
cabrioier  r,'  iO»»T  bukkespring, 
cabriolet  ej  å.  X'  «n.    enspien- 


den-o({n:    ia>st;    liaandjern.     COU- 
teau  (m)  å  C.  kniv  med  flere  blade. 
ciørlon  (f;,  m.  klami)e. 
cab*8tancl'  e:  lioldeplads.  ' 
CabUB  I  f;  m.  iiovedkaal. 

oacao  c)  &  r:  m.  kukuo. 

oacardér  (f    snadre  (){uas). 
cacatois  (f;  m,  kakadue;  hoven- 
brani(8eil ). 

cachalot  Ctj  m.  knskeiot. 


cache  T)  r.  skjulested. 
cache-caohe  (T)  m:  jouer  å 
C.>c.  lege  tficmsel. 

caChectrc  ei  fordænet  (blod), 
cachemireirm.kaschemirisjul). 
cachemite  r  f,  ka^jot. 

cache-nez  /;  m.  halstorkltedc. 
cache-platS  if)  m.  fadlaag. 

cacher  >|;  skjule. 
cacheron  <i^  m,  seilgum. 


cacllet  [f)  m.  segl,  signet :  prwg; 
(abonhements)hillet.  COuHr  le  C. 
give  timer  ude. 

cache-tampon    r  m.  tampen 

bnender. 

cacheter  (?i  forsegle. 

cachette  ri  r.  skjul(ested).  en 
C.  i  smug. 

cachin nation  (e)  skoggerlatter. 

cachot  x   ni<  kusjot. 


943 


eaohottier — oaduc 

kan  findes  mellem  klar  b.  og  dyb  søvn,  gjør  det  vanskeligt 
at  drage  en  skarp  grænse. 

Bevidstløshed,  en  tilstand,  hvori  evnen  til  at  op- 
fatte  indtryk  og  foretage  viljesytringer  er  ophævet.  Den 
skyldes  sygelige  tilstande  i  hjernen.  Kortvarig  b.  (be- 
svimelse) kan  indtrædc  paa  grund  af  mangelfuld  blod- 
forsyning  i  hjernen,  oftest  hos  svage,  blodfattige  individer, 
f.  eks.  kvinder  i  pubertetsaarene.  Langvarigere  b.  kan 
være  mindre  dyb,  saalcdes  at  deq  syge  ved  sterke  irrita- 
menter, kraftig  tiltale,  kan  vækkes  eller  ialfald  bringes 
til  at  reagere  for  straks  igjen  at  synke  hen  (soporj, 
eller  dybere,  saa  at  den  syge  ikke  ved  nogen  paavirkning 
kan  bringes  til  at  reagere  (coma).  I  regelen  ligger  han 
da  slapt  hen  med  lukkede  øine  og  snorkende  aandedræt, 
men  kan  i  andre  tilfælde  være  urolig,  fantaserende.  B. 
kan  indtrædc  ved  organiske  hjemesygdomme  (hjerne- 
rystelse, hjernebetæn deise,  svulster)  og  ved  almensyg- 
domme,  under  hvilke  der  dannes  og  ophobes  giftige 
stoffe  i  organismen  (febrile  Infektionssygdomme,  sukker- 
syge,  nyresygdomme),  endvidere  ved  forgiftning  med  ke- 
miske  gifte;  den  almindeligste  aarsag  til  b.  er  beruselse 
ved  alkohol. 

Bevilgning.  Efter  grl.  tilkommer  det  stortinget  at 
bevilge  de  til  statsudgifterne  fornødne  pengemidler.  — 
Efter  formandskabslovene  har  herreds-  og  bystyrerne 
bevilgningsretten  i  kommunerne,  og  amtstinget  forsaa- 
vidt  amtskommunen  angaar. 

Bevilling  bruges  om  en  række  bemyndigelser,  til- 
ladelser,  dispensationer  og  begunstigelser  af  indbyrdes 
meget  forskjellig  art,  som  meddeles  af  offentlige  myndig- 
heder (f.  eks.  statftborgerrets-b.,  sagfører-b.,  nærings-b., 
processuelle  b.,  skilsmisse-b.  o.  s.  v.).  Dels  er  de  kurante, 
dels  er  de  afhængige  af  hvert  enkelt  tilfældes  beskaffen- 
hed,  dels  gives  de  mod  betaling,  dels  gratis,  hovedsagelig 
meddeles  de  af  administrative  myndigheder,  men  ogsaa 
af  folkevalgte  korporationer  (f.  eks.  b.  til  salg  og  skjænk- 
ning  af  rusdrikke).  B.  kan  hos  os  kun  gives  med  hjem- 
mel i  gjældende  ret  Cgrl.s  §  95).  Personlige  eller  arvelige 
forrettigheder  kan  efter  grl.  ikke  tilstaaes  nogen,  ligesaa- 
lidt  som  nye  og  bestandige  indskrænkninger  i  nærings- 
friheden  kan  tilstedes. 

Bevingede  ord,  se  Ci tater. 

Bevis.  1.  (Log.).  B.  kaldes  den  godtgjørelse  af  en  paa- 
stands  gyldighed,  som  opaaes  ved  at  gjøre  den  til 
følgesætning  i  en  rigtig  slutning  ud  fra  forudsætninger 
(præmisser,  argumenter,  b.-grunde),  hvis  rigtighed  er  gi  vet. 
Inddirekte  kan  en  paastand  bevises  gjennem  ugyldigheden 
af  den  kontradiktorisk  modsatte  paastand  eller  af  alle 
andre  tænkelige  muligheder.  Et  b.  er  induktivt,  naar 
en  doms  almene  g\'ldighed  bevises  ud  af  dens  gyldighed  i 
samtlige  enkelte  tilfælde,  deduktivt,  naar  paastanden 
(gjennem  en  syllogisme;  vises  at  være  indbefattet  i  en 
mere  omfattende  dom,  hvis  g>'Idighed  er  givet.  Higtig- 
heden  af  et  b.  beror  paa,  at  forudsætningerne  er  sikre, 
ut  de  ikke  selv  forudsætter  det,  som  skulde  bevises 
(cirkel-b.)v  at  følgcsætnfngen  med  logi.sk  nødvendighed 
fremgaar  af  dem,  og  at  denne  virkelig  falder  sammen  med 
eller  i  hvert  fald  indbefatter  i  sig  den  paastand,  der  skulde 
bevises.  —  2.  (Jur.).  B.  bruges  i  retssproget  dels  for  at  be- 
tegne de  grunde,  hvorpaa  domstolen  bygger  sin  antagelse 
om  tilværelsen  eller  ikke-tilværelsen  af  en  kjendsgjerning 


Bevidstløshed— Bevægelse 


944 


af  betydning  for  sagen,  dels  om  selve  bevisførelsen,  deh 
endelig  om  bevisresultatet  (der  foreligger  bevis  for  A.^ 
skyld).  B.  føres  i  forslgellige  former  (de  forskjellige 
bevismidler,  f.  eks.  vidner,  sagkyndige,  tiltaltes  for- 
klaring, granskning  o.  s.  v.),  der  alle  har  det  fællesmerke. 
at  de  er  egnet  til  at  paavirkc  domstolens  overbeWsninj; 
angaaende  en  retlig  betydningsfuld  kjendsgjernings  til- 
værelse. Oprindelig  førtes  heviset  ved  rent  ydre  kjeads- 
gjerninger,  der  ingen  indre  forbindelse  havde  med  sagen, 
f.  eks.  jernbyrd  og  tvekamp  (den  formelle  b.-teori , 
derpaa  var  i  lang  tid  herskende  den  legale  b.-teori. 
hvorefter  loven  ved  bestemte  regler  om  de  forskjellige 
bevismidlers  art  og  vegt  søgte  at  binde  bcvisbedøm meisen  i 
den  tanke  derved  at  opnaa  større  ensartethed  og  tr>'ghed 
(f.  eks.  <to  vidner  samstemmige  og  udi  een  ting»).  Endelig 
er  ved  retsudviklingen  gjennemført  den  fri  b.-teori, 
hvorefter  det  alene  kommer  an  paa,  om  domstolen  ved 
det  ft^mførte  bevismateriale  i  hvert  enkelt  tilfælde  er 
blevet  overbevist  (straffeproceslovens  §  349).  —  B.-amid- 
delbarhed,  det  princip,  at  man  altid  bør  søge  b.  ført 
i  sin  oprindeligste  form  (f.  eks.  personlig  af  hørelse  af  vid- 
nerne  istedetfor  dokumentation  af  deres  skriftlige  for- 
klaringer), er  hos  os  med  visse  undtagelser  gjennemført 
i  straffesager  ved  hovedforhandlingen  for  meddoms-  og 
lagmandsret,  men  gjælder  ikke  i  civile  sager,  og  heller 
.ikke  ved  straffesagers  paadøm meise  af  forhørsretten  og 
høiesteret.  —  B.-byrde.  Den  siges  at  have  b.-byrden 
for  en  kjendsgjerning,  som  faar  rettens  afgjørelse  imod 
sig,  hvis  han  ikke  beviser  kjendsg  jern  ingen.  I  civile 
sager  kan  man  om  end  med  store  modifikationer  sige.  at 
b.-byrden  paahviler  sagsøgeren;  i  straffesager  paahviler.  med 
faa  undtagelser,  b.  for  tiltaltes  skyld  paatalemyndigheden. 

Bevisbyrde,  se  Bevis. 

Bevæbning,  se  Vaaben. 

Bevægelse.  Et  legeme  el.  et  punkt  siges  at  være  i  b.. 
naar  det  forandrer  sin  plads  i  rummet.  B.-læren  hører  ind 
under  mckaniken  og  kan  deles  i  kinematik  og  dynamik. 

K  i  n  e  m  a  t  i  k  eller  f  o  r  o  n  o  m  i  er  den  rene  b.-lære; 
her  betragtes  b.  alene  i  forhold  til  rummet  og  tiden  og 
uafhængig  af  begrebet  kraft.  Som  selvstændig  videnskab 
pleier  man  at  føre  den  tilbage  til  A.  M.  Ampere  (1834i. 
De  simpleste  b.  er  forskyvning  (transIation\  dreining 
(rotation),  og  skruing  (torsion),  d.  e.  b.,  hvor\-ed  et  legeme 
dreier  sig  om  en  akse  samtidig  med,  at  det  forskyves 
langs  denne  akse.  —  Et  punkts  b.  er  bestemt,  naar  man 
kan  angive  dets  bane  og  plads  i  banen  til  enhver  tid. 
Man  kan  da  beregne  dets  hastighed  (s.  d.)  og  acce- 
leration  (s.  d.)  til  enhver  tid.  —  Alle  b.  iagttager  vi 
som  relative,  d.  v.  s.  vi  iagttager  Icgemernes  plads- 
forandring  i  forhold .  til  et  system,  der  ansees  som 
fastliggende.  Vi  betragter  jcrnbanetogets  b.  i  forhold  til 
jorden.  Men  denne  dreier  sig  om  sin  akse  og  bevæger 
sig  rundt  solen,  og  endog  solen  bevæger  sig  i  forhold 
til  fiksstjernerne.  Det  er  et  spørsmaaL  om  der  over- 
hovedet  eksisterer  nogetsomhelst  fastliggende  system, 
noget  absolut  rum.  Kcwton  gik  uden  videre  ud  f  ni. 
at  det  eksisterede.  Kant  benegtedc  det  kategorisk.  I  vore 
dage  er  spørsmaalet  vakt  paany.  Efler  Maxwells  elek- 
tromagnetiske teori  antages  rummet  opfyldt  af  en  «fast- 
liggende» æter  (s.  d.),  som  forplanter  de  elektriske  oif: 
magnetiske  kræfter  og  derved  ogsaa  13'set  gjennem  rummet. 


cachottier  (t)  m,  hemmelig- 
hedfkræmmer. 

caokle  ^)  kogle;  akravlc;  kag- 
len,  skravl. 

cacographie  ®  f.  eaoography 
(c)  slet  bogstavering. 

cacophonie  (fj  r,  cacophony 
<q)  mislyd. 

cactier  ®.  cactua  .V  &  Ct  ">. 
kaktus. 


oad  (c)  (slang)  oranibuskonduk- 
tør;  visergat:  dagdriver:  filister. 

cadaatre^r;  mjordebog:  matri- 
kulering,   cadaatrer  skyidiuptte. 

cadaver  [e\  cadavre  (f;  m, 
kadaver,  lig. " 

caddy   ei  tedaase. 

cadeau  'J)  m,  forwring;  gove; 
sving,  snirkel. 

cadenas  (r    m.  luengelaas. 


cadence  fo)  &  ®  r.  tonefald: 
rytme,  tokt;  fodlag. 

cadencer  (£)  give  tonefald,  tokt. 

cadet  (r)  m.  yngste  søn;  yngre 
broder,  je  aois  son.  qadot  d'|in 
an    Jeg  er  et  aar  yngre  end  ham. 

cadette  (?)  f,  yngre  (yngste) 
datter,  søster;  stenhclle. 

oadge  fe)  snige,  snylte. 


oadger  (e)  tor\'h*krr;  soyltfr. 
plottenslager. 

cadran  (r:  m.  (ar-.  soi-Hkhr 
komposrose. 

eadratnre  .r  r.  (ur^xrrk. 

cadre  (t)  m.  ramme;  katirr 
køie  pl.  (hærens)  ruller. 

Oadrer  «f:  pasae.  stemnte. 

eadue  ;r  nildefiprdig;  ntræM-x 
Ugjidig.     mal  (nO  C.  epilrpftt. 


945 


Bevægelse— Bewlck 


946 


Vi  skulde  nu  vente  at  kunne  iagttage  elektriske,  mag- 
netiske eller  optiske  virkninger  af  den  ponderable  materies 
b.  i  forhold  til  den  fastliggende  æter,  f.  eks.  virkning  af 
jordklodens  b.  i  verdensrommet  paa  lysets  gang  i  vore 
optiske  instrumenter.  Lysets  aberration  kan  vanskelig 
forklares  uden  ved  at  antage  æteren  fastliggende.  Andre 
fænomener  er  vanskeligere  at  forene  med  antagelsen.  H. 
A.  Lorentz,  Nobelpristagercn  fra  1902,  har  ved  en  meget 
elegant  fuldstændig  teori  forsøgt  at  bringe  alle  elektriske 
og  optiske  fænomener  i  samklang  med  den  fastliggende 
æter.  Men  der  har  været  visse  vanskeligheder,  og  disses 
antal  har  tiltaget,  efterat  vi  i  katode-  og  Becquerel- 
straaler  har  faaet  nye  midler  til  at  prøve  teorien.  Stil- 
lingen er  for  øieblikket  den,  at  teorien  om  den  fast- 
liggende æter  kanske  maa  falde,  og  det  vil  betyde  en 
vældig  omveltning  i  de  nu  herskende  fysiske  grund- 
begreber.  —  Den  anvendte  kinematik  befatter  sig  med 
studiet  af  maskindeles  b.,  f.  eks.  Watts  parallelogram, 
tandhjuls-b.,  sveiv-b.,  rulling,  b.  af  baandkjeder  (stang- 
syslemer),  mekaniske  apparater  som  pantograf,  ekstrak- 
ter 0.  s.  v. 

Dynamiken  behandler  b.  i  forbindelse  med  de 
aarsager,  som  bevirker  forandringer  i  b.  (kræftcr).  Grund- 
iaget  er  givet  af  Galilei  («Discorsi»,  1638),  som  paaviste 
ummenhængen  mellem  kraft  og  acceleration.  Paa  Galileis 
taoker  hyggede  Newton  sin  lære  («Principia»,  1687),  som 
danner  grundlaget  for  de  senere  tiders  mekanik.  Efter 
It  have  opstillet  en  del  definitioner :  masse  eller  mængde 
if  stof  i  et  legeme  =  produktet  af  tæthed  og  volum, 
et  legemes  b.s -mængde  =^  produktet  af  hastigbed 
H  masse,  et  legemes  træghed  =  dets  evne  til  at  gjøre 
modstand  mod  hastighedsforandringer,  ydre  kraft 
-  en  aarsag,  som  forandrer  et  legemes  b.-tilstand, 
npstiller  Newton  sine  tre  berømte  aksiomer  eller  love 
for  b.i  1.  Ethvert  legeme  forbliver  i  sin  tilstand,  enten 
af  ro  eller  af  jevn  retlinjet  b.,  saalænge  det  ikke  af  ydre 
kræfter  tvinges  til  at  forandre  denne  sin  tilstand.  2.  En 
forandring  i  et  legemes  b.s-mængde  er  proportional  med 
den  ydre  bevægende  kraft  og  foregaar  i  den  retning,  i 
h\ ilken  denne  kraft  virker.  3.  Reaktionen  (mod kraften) 
er  altid  Hg  aktionen  (kraften)  og  dens  retning  modsat 
dennes,  eller:  de  kræfter,  to  legemer  gjensidig  øver  mod 
bioanden,  er  altid  lige  store  og  modsat  rettet.  Den 
brstc  af  disse  love  gaar  under  navn  af  Galileis  trægheds- 
prindp.  Paa  grund  af  disse  Newtons  love  ud  vi  klede 
d  Alembert  sit  princip  for  beregning  af  massers  b.  under 
paavirkning  af  kræfler,  og  af  dette  princip  udledede 
endelig  Lagrange  sine  b.-lign Inger,  som  maaske  er  dyna- 
mikens  vigtigste  hjælpemiddel.  Dynamiken  kommer  til 
anvendelse  i  astronomien  ved  beregning  af  planet-b. 
^y  s-  v.,  i  utallige  opgaver  i  matematisk  fysik,  ved  bc- 
n?gning  af  maskin-  og  bygningskonstruktioner  o.  s.  v. 
Newtons  love  for  b.  er  oversåt  paa  dansk  og  udgivet  af 
C.  Christiansen,  Kjøbenhavn  1877. 

Bevægelse.  l.  (Psykol.).  De  sjælelige  tilstande  giver 
s'g  kun  gjennem  b  af  og  i  den  legemlige  organisme  til- 
kjende  for  ydre  iagttagelse.  Studiet  af  viljens  psykologi 
er,  særlig  af  A.  Bain,  bragt  i  nøie  forbindelse  med  studiet 
af  de  forskjellige  arter  af  legemlig  aktivitet,  automatiske, 
refleksraæssige,  instinktmæssige  og  vilkaarlige  b.  Medens 
sjælelivets  fænomener,  som  de  frem træder for  den  indre 


oadnoée— ealllou 

iagttagelse,  af  psykologerne  er  behandlet  under  syns- 
punktet og  betegnelsen  «tilstande»,  der  søgtes  analyseret 
i  sine  «elementer»,  har  dansken  C.  Lambek  i  «Sjælelig 
bevægelseslære»,  I — III,  1901—06,  anvendt  begrebet  b.  paa 
selve  de  sjælelige  fænomener.  —  2.  (Æstet.).  B.  kan 
ligesom  linjer  give  betragteren  en  æstetisk  (begjærfri) 
lyst,  f.  eks.  ved  rytme  eller  ynde,  hvilken  nærmest 
beror  paa,  at  b.  udføres  uden  kraflspilde,  d.  e.  unyttige 
bibevægelser  eller  andre  tegn  paa  anstrengelse. 

BevægeUer,  Planternes,  er  enten  uafhængige  af 
livsvirksomheden  og  betegnes  da  som  fysiske  eller 
kommer  istand  ved  processer  i  levende  celler  og  kaldes 
da  vitale.  Til  de  første  hører  de  saakaldte  hygro- 
skopiske  b.,  som  udføres  af  mange  modne  og  tørre 
plantedele,  f.  eks.  sporehuse,  kapsler,  der  aabner  sig  i 
tørt  og  lukker  sig  i  fugtigt  veir.  Cellerne  i  disse  dele 
reagerer  uensartet  saavel  overfor  vandoptagclsen  som 
under  fordampningen  i  den  tørre  luft,  og  ved  den  spæn- 
ding,  som  derved  opstaar,  fremkommer  bevægelsen.  De 
vitale  b.  er  af  meget  forskjellig  art.  En  stedbevægelse 
(«lokomotorisk  b.»)  af  hele  planteindi videt  tindes  kun 
hos  lavtstaaende  former,  som  f.  eks.  troldsmørret,  hvis 
smørlignende  protoplasmamasser  «kryber»  henover  raadne 
træstubber  i  skogen.  Lokomotorisk  b.  har  ogsaa  algernes 
og  soppenes  svermesporer,  samt  spermatozoiderne  hos 
moser  og  karsporeplanter.  B.  er  i  disse  tilfælde  altid 
bundet  til  vand  og  foregaar  ved  hjælp  af  særlige  organer, 
som  kaldes  .svingtraade  el.  cilier. 

Hos  fastsiddende  planter  kjendes  et  stort  antal  former 
af  b.,  der  enten  foregaar  ved  planternes  vekst  («vekst-b.*) 
eller  udføres  af  helt  udvoksede  plantedele  («variations-b.»). 
I  de  fleste  tilfælde  fremkaldes  denne  slags  b.  af  ydre 
forhold,  som  lys,  varme,  fugtighed,  tyngdekraften  etc. 
og  resultatet  af  bevægelserne  er,  at  plantedelene  kommer 
til  at  indtage  en  bestemt  stilling  i  forhold  til  paavirk- 
ningens  retning.  Videre  herom  under  specialartiklerne 
Foto-,  T e r m o-,  Hydro-  og  G e o t r o p i s m e,  samt 
Søvn  bevægelse  r. 

BevægeUesfysiologl  el.  «fysiologisk  mekanik»  kaldes 
den  gren  af  fysiologien,  som  anvender  mekaniken  paa 
undersøgelse  af  synlige  bevægelser,  fornemmelig  ledbe- 
vægelser  i  dyrenes  (og  menneskets)  legeme. 

Bevæggrund  (motiv)  kaldes  saadanne  følelsesbetonede 
forestillinger,  som  bestemmer  viljen  til  at  iverksætte  eller 
ophøre  med  en  handling,  fatte  eller  opgive  beslutningen 
om  en  fremtidig  handling  (forsæt).  B.  til  at  afholde  sig 
fra  en  handling  kaldes  kvietiver.  Hvor  baade  motiver 
og  kvietiver  eller  forskjellige  b.  samtidig  optræder 
i  strid  med  hinanden,  indtræder  overveielse  og  valg. 
Bevidstheden  om  ikke  at  være  bundet  af  en  enkelt 
bevæggrund  føles  som  «fri bed». 

Bevftring  er  den  svenske  hærs  vernepligtige.  Øvelses- 
tiden  var  tidligere  kun  meget  ringe,  men  ved  loven  af 
1901  er  tjenestetiden  nu  for  kavaleri,  feltartilleri  og  felt- 
ingeniører  365  .dage,  rekrutskole  281  og  2  indkoldeLser 
å  42  dage  i  2det  og  3dje  aar.  og  for  resten  240  dage. 
150  rekrutskole  og  3  indkaldclser  å  30  dage  i  2det,  3dje 
og  4de  aar. 

Bewick  [bjuikj,  Thomas  (1753—1828),  eng.  xylograf, 
er  skaberen  af  det  moderne  træsnit,  «tonsnittet».  —  I 
mod.sætning  til  det  ældrc.  rent  lineære  træsnit  og  kobber- 


cadocée  ^  m.  oaduoeoa  (e) 
nerknntav.  heroldstav. 

eadneité  fr  f,   faldefienlighcd 
alErldlj^hed;  a)(yldigbed. 

cafkrd  (r.  hyklesSsk.  in.  hyk- 
W;  sladderhank,  cafarder  hykle, 
sbdrv. 

«*fé  é.  &  (?)  m.  kafé;  (?1  ogs. 
katk. 

caféier  ^  m,  kaffebusk;  kaffe- 


plantageeier.  oaféiére  f.  kaffe- 
plantage. 

oafetier  (?)  ni.  knfévert.  café- 
tiére  r.  knfévertindc;    kaffekande. 

Cag'(je)  erte. 

oage  (e)  ft  (f)  r,  bur:  (e)  ogs. 
Slette  I  bur;  (f)  ogs.  trnpp^ang; 
(nr)kaftse;  stanltraadgitter. 

cagnard  (f)  luddoven.  ro.  do- 
ven hund. 


eagneax  (f)  (m)  kalvbent  (per- 
son). 
cagnotte  iD  r,  pulje. 

oagOt  (r)  skinhelllg.     ra,  hykler. 
cagoterie-^r,  oagotfame -m, 

skinhelllghed. 

cague  d)  r.  hollandsk  smakke, 
kogg. 

cahier  (?)  ro.  (Btile)bog,  hefte; 
bogark. 


cahoter  (n  skumple. 

oahotte  (f)  f,  rønne. 

cailie  (?)  f,  vagtei. 

caillé  (r)  m.  tykmelk. 

cailler(f<:  se  c.  løbe  sammen, 
•urne. 

cailleter  (f)  skraale.  præke. 

caillette  (g  r,  kallun;  vrovle- 
bøtte;  stormfugl. 

caiUou  (f)  m,  flintcsten. 


947 


eaillouter— ealcinatlon 

stikket  frembringes  alle  schatteringer  her  ved  korte  lys- 
linjer,  som  indridses  i  skyggepartierne. 

Bex  [béjy  by  i  Schweiz.  kanton  Pays  de  Vaud,  nær 
Rhone,  390  m.  o.  h.,  4  500  indb.  Deilig  natur,  sundt  klima, 
svovl-  og  saltkilder,  luftkursted  (april — nov.):  druekur, 
vallekur;  2  000  kurgjester  pr.  aar.     Saltverker. 

Bexhill  (B.-on-sea),  by  i  England,  østlige  Sussexshire, 
8  km.  s.v.  f.  Hastings,  12  210  indb.;  jernholdige  kilder, 
badested. 

Bey  (bei,  beg\  tyrk.,  d.  e.  herre,  en  titel  (ringere  end 
<pasha>,  men  høiere  end  «efendi»),  der  altid  nævnes 
efler  navnet,  og  som  tillægges  fornemme  indfødte  (f.  eks. 
pashaernes  sønner)  og  udlændinger  samt  høierc  militære 
og  civile  embedsmænd. 

Beyer,  Absalon  Pederssøn,  se  Absalon  Pe- 
der ss  øn. 

Beyerifick,  Martinus  W  i  1 1  c  m  (1 851  — ),  professor 
i  mikrobiologi  ved  teknisk  høiskole  i  Delft,  er  udenfor 
lægernes  kreds  nut  idens  betydeligste  bakteriolog.  Hans 
arbeider  over  bakterierncs  stofskifte,  særlig  deres  forhold 
overfor  surstof,  over  melkebakterier,  over  jordbakterier 
m.  m.  har  været  af  stor  betydning.  Særlig  bckjendt  er 
ban  som  den,  der  først  paaviste  et  smittestof  af  flltrer- 
bare  «usynlige  mikrober*  (ved  tobakkens  mosaiksygdom); 
det  er  desuden  ham,  der  løste  spørsmaalet  om  «bak- 
teroidernes»  betydning  som  kvælstofopsamlerc  ved  belg- 
planters knolddannelser. 

Beyerleln,  Franz  Adam  (1871—),  t.  forfatter,  slog 
igjennem  med  niilitærromanen  cJena  oder  Sedan >  (1903), 
der  vakte  stor  opsigt  baade  i  og  udenfor  Tyskland.  Blandt 
hans  øvrige  arbeiderer  militærskuespillet  «Zapfenstreich». 

Beyle/frcp/y,  Marie  Henri  (1783—1842),  fr.  forfatter, 
pseudonymet  Stendhal,  aandelig  ætling  af  det  18  aarh.s 
filosofer,  i  religiøs  henseende  ateist,  som  moralfllosof 
epikuræer  og  som  forfatter  psykolog,  i  saa  henseende  en 
af  de  merkeligste  i  det  19  aarh.  Ulykkelige  forhold  i 
hans  barndom  fremkaldte  hos  ham  mistillid  til  menne- 
skene og  bragte  ham  til  at  lægge  skjul  paa  sin  naturs 
følsomhed.  Som  ung  deltog  han  i  Napoleonskrigene,  var 
med  ved  Mareng(^  Jena,  under  toget  til  Rusland  og  de 
efterfølgende  kampe  i  Tyskland,  levede  siden  et  isoleret, 
tilbagetrukket  liv,  for  en  stor  del  i  Italien.  Hans  første 
litterære  arbeider  var  nogle  musiker-biografier,  studien 
«Racine  et  Shakespeare»,  endel  skildringer  fra  Italien  og 
den  analyserende  studie  «Physiologic  de  Tamour».  Hans 
hovedverker  er  de  to  romaner  «Le  rouge  et  le  noir» 
(1831)  og  «La  chartreuse  de  Parme»  (1839),  der  begge 
behandler  tiden  umiddelbart  efter  Napoleons  fald.  B.  var 
ingen  fremragende  artist,  men  en  overmaade  skarp  og  fin 
psykolog,  han  trængte  ind  i  følelses-  og  bevidsthedslivet, 
analyserede  de  forskjellige  foreteelser,  føiede  dem  sammen 
og  granskede  de  sjæleiige  love.  Han  har  øvet  stor  ind- 
flydelse  paa  eftertiden,  har  saaledes  paavirket  Mériméc, 
Taine  og  af  yngre  ps3'kologer  Paul  Bourget.  Af  hans 
autobiografiske  optegnelser  er  udgivet  flere  samlinger. 

Beypur,  by  i  det  sydvestlige  Forindien,  paa  Malabar- 
kysten, lidt  s.  f.  Calicut,  ca.  7  000  indb. ;  skibsbyggeri  og 
handel  med  trælast. 

Beyrich,  Heinrich  Ernst  (1815—96),  t.  geolog  og 
palæontolog,  professor  i  Berlin,  fortjent  ved  udgivelse 
af  et  geologisk  kart  over  Tyskland. 


Bex— Bettthy 


948 


Beyschlag,  Johann  Heinrich  Chris  to  ph 
Willibald  (1823—1900),  t.  protestantisk  teolog,  er  fur 
fatter  af  en  række  teologiske  verker  og  beg>'ndte  ISTfi 
udgivelsen  af  «Deutsch-evangelische  Blåtter».  Hans  I»' 
«Aus  dem  Leben  eines  Friihvollendeten»  om  en  afded 
I   broder  udkom  i  mange  oplag. 

Beza, Théodore (1519—1605),  Calvins efterfolger wni 
leder  af  kirken  i  Gen  f,  besluttede  efter  en  alvorlig 
sygdom  at  hellige  sit  liv  til  reformationen.  Blev  15j9 
prest  og  professor  i  Genf.  Han  sluttede  sig  ganske 
til  Calvin  og  forsvarede  med  dygtighed  hans  laAtyfi 
baade  med  mund  og  pen.  1561  drog  han  til  FraDkrigt- 
for  at  virke  for  reformationen  og  var  protestantfrnes 
talsmand  ved  religionssamtalerne  i  Poissy  (sep.  1561  t^ 
St.  Germain  (jan.  1562).  Da  de  reformatoriske  bestrar* 
beiser  viste  sig  frugtesløse,  vendte  han  tilbage  til  Genf. 
1564  blev  han  Calvins  efterfølger  som  styrer  af  kirken. 
som  han  ledede  i  hans  aand. 

Bezdån,  by  i  Ungarn,  komitat  Bacs-Bodrog.  ca.  9000 
indb.  (magyarer  og  tyskere);  oljemøllcr,  kornhandel  avl 
af  hamp,  raps  og  poteter. 

Béziers  [bezjær],  by  i  sydøstlige  Frankrige,  depart. 
Hérault  (Languedoc),  ved  elven  Orb  og  Canal  du  Midi. 
49186  indb.  (1901).  Likører  og  brændevin,  handel  med 
vin  (Frontignan,  Lunel  o.  s.  v.),  brændevin,  kom  og  kvr^;. 
Frugtbar  omegn.  Gammel  bro  over  Orb,  ruiner  af  et 
teater  fra  romertiden  (romernes  Beterræ^;  edelagdes  i 
albigenserkrigene  1209. 

Bezoårgjeden  (capra  ægagrus)  lever  i  Forasieo  og 
paa  Kreta.  Bjergdyr.  Ligner  en  stenbuk,  er  som  denne 
noget  større  end  tamgjeden  og  har  mægtige,  knininie 
horn.  Efterstræbtes  tidligere  for  de  eiendommelige  be- 
zoarkuglers  skyld,  der  dannes  i  dens  mavesæk,  og  s)m 
tilskreves  helbredende  virkninger. 

BezoSrrod,  roden  af  vis.se  dors/en la-årter  ;  morbær- 
familien),  der  i  Sydamerika  anvendes  som  lægemiddol 
mod  slangcbid. 

Bezold,  Carl  (1859—),  t.  orientalist,  navnlig  assyrio- 
log,  professor  i  Heidelberg;  blandt  hans  skrifter  kan 
merkes  «Die  Achåmenideninschriften»  (1882).  «Cataloguc 
of  the  cuneiform  tablets  in  the  Kouyunjik  coUection 
of  the  British  museum  I— V»  (1889—99;.  'Ninive  und 
Babylon»  (2  bd.,  1903),  «Die  babylonisch-assyrischen 
Keilinschriflen  und  ihre  Bedeutung  fur  das  Alte  Te^t.> 
(1904);  udgav  '^Orientalische  Studien»,  festskrift  for  Tli 
Noldeke  (1906). 

Bezold,  Friedrich  von  (1848—),  t.  historiker 
blev  1884  professor  i  historie  i  Brlangen.  1896  i  Bonn 
Blandt  hans  verker  merkes  «Kdnig  Sigmund  und  dit 
Heichskriege  gegen  die  Hussiten»  (3  bd.  1872-77  n^ 
hans  aandfulde  arbeide,  <Zur  Geschichte  der  deutsclien 
Reformation»  (1890;  i  Onckens  «Algemeine  Gcschichti 
in  Einzeldarstellungen»). 

Bezzenberger,  A  d  a  1  b  e  r  t  (1851 — ;,  t  sprogforsker 
professor  i  sammenlignende  sprog\iden.skab  i  K6nigsben« 
Har  særlig  studeret  litauisk  og  lettisk  og  udgiver  sides 
1876  tidsskriftet  «Beitrage  zur  Kunde  der  indogcnnanh 
schen  Sprachen». 

Bedthy,  Od6n  (1819— 96X  ungarsk  forfatter,  roe^r: 
produktiv,  gjorde  særlig  lykke  med  flere  af  sine  l^-sbp-l 
«Steffen  Kobor»  o.  a. 


caiUouter  fX<  makadamisere. 

ealUouteur    r    m,  veiarbeider. 

caYque    r   m,  et  bIhKs  baad. 

calrn  '^  ntenroH. 

caiase  (f   r.  knsse:  tromme. 

oaiasier  ;f;  m.  kusserer. 

caiMOn  ;c"  &  (f;  m,  krudtvogn: 
ammunitionskiste;  s;enkkusse;  i^r 
ogs.  Dru%iuntkiMte. 

caltlff  (V  lumpen  fyr. 


cajole  @,  oajoler  x  smigre, 
smiske  Tor. 

cajolerie  r  f.  cajolery  e* 
smiger,  smisking. 

caiute    x,  r,  kahyt:  keie. 

cake  @  knge ;  klabbe  sig  sammen. 

cal  (f;  m.  haui*d  liud,  triel. 

calabar   e   si>>irisk  ekorn. 

calabaah  c  flaskegru-skar; 
griesknrfliiske. 


ealala  (r>  m,  (grønt)kur\'. 
calalson    t  m,  dybgaaende. 
calame    r   m.  skriverør. 
calamine  e>  kiselgalmel,  zlnk- 
glas. 

calamlnt  e'  bakkemynte. 
calamité   ff   r.   calamity   ,e^ 

ulykke,  eiendighed. 

calamlteux  ir.   calamltoua 
;e'  ulyksalig,  bedrøvelig. 


oalandre  r  r.  (t«i>niUe;  'ji^ 
lerke:  konibllle. 

ealandrer  f  rulle  itai<. 

calaah  «^  kaleache^ogn<;  ib» 
hwtle. 

caloair«    r .    ealcareoos 

kalk-:    T'  o^Cs.  m.    kalkberi-   >'  * 

ealear  e  fHttca%-n. 
ealelnatloa  o  A  f  r.  r.'k. » 
aing. 


949 


Bedthy— Biarritz 


950 


Bedthy,  Zoltån  (1848—),  ungarsk  forfatter,  littera- 
turhistoriker,  professor  i  æstetik,  søn  af  foregaaende. 
Han  har  skrevet  One,  psykologiske  noveller,  teaterkritiker, 
meget  anseede  litterære  af  handlinger  og  en  udmerket 
QQgarsk  litteraturhistorie. 

Bhagalpur,  se  Baghalpur. 

Bhagavad-gita,  «den  helliges  sang»  (findcs  i  6  bog 
af  det  indiske  epos  «Mahåbhårata»),  et  religions-filosoflsk 
læredigt  ikke  tidligere  end  3  aarh.  f.  Kr.)^  foredraget  af 
Krbhna  for  fyrst  Ardshuna;  det  forherliger  Vishnu  som 
det  høieste  væsen. 

Bhagavata-Purana,  se  Pu  ran  a. 

Bhagirathi,  se  Bagirathi. 

Bhamo,  se  Ba  mo. 

Bhandara,  se  Ban  dåra. 

Bhang  (farm.),  se  Hamp. 

Bhar,  se  Bahar. 

Bhartpur,  se  Bartpur. 

Bhartrihåri  (antagelig  7  aarh.  e.  Kr.),  angivelig  for- 
fotteren  af  en  samling  indiske  ordsprog,  der  deles  i  3 
tcenturier»  (sanskrit  caiakd),  den  første  af  erotisk  ind- 
bold.  den  anden  omfattende  leveregler  og  den  tredje 
omhandlende  forsagelse. 

Bhåskara  med  tilnavnet  Acårya  (den  lærde),  indisk 
astronom,  f.  1114  e.  Kr.,  fuldendte  1150  et  stort  læredigt 
<>m  matematik  og  astronomi,  som  ansaaes  for  den  bedste 
systematiske  lærebog  i  dette  fag  og  var  bygget  paa  et 
;f  Krahmagupta  500  aar  tidligere  forfattet  skrift. 

Bhat,  kaste  af  sangere  og  fortællere  i  det  nord  ves  t- 
lisV  Forindien;  deres  anseelse,  tidligere  meget  stor,  er 
Ju  i  stadig  aftagende. 

Bhatgong,  se  Ba t gong. 

Bhavabhuti,  berømt  indisk  dramatiker  (ca.  700  e.  Kr.). 
Af  hans  3  bevarede  dramaer  henter  de  2,  « Mahavlratsha- 
nta>  ;<den  store  helts  hændelser»)  og  «Uttararåmatsha- 
nb>  '.Rama^s  videre  hændelser»),  sit  stof  fra  eposet 
•Råmåyana»;  det  tredje,  «Målatlmadhava»  skildrer  ly'ær- 
hgliedsforholdet  mellem  Midhava  og  Målatl  (Indicns 
Romeo  og  Julie). 

Bhavnagar  (Bhaunagar),  se  Baunagar. 

Bhlkshu  («tigger»),  betegnelse  navnlig  for  de  buddh- 
istiske tiggermunke. 

Bhiler  (Bheels),  kolariske  stammer  i  Vindhyabjergene 
<H  tilgrsensende  egne  af  Gudsjerat  og  Radsjputana, 
Forindien,  sterkt  blandede  levninger  af  Indiens  førariske 
folkning.  Af  arierne  blev  de  forjaget  fra  sletten,  hvor 
de  var  bosat,  til  høilandet,  hvor  de  lever  af  jagt,  tildels 
^S^a  af  akerbrug.     Blandt  b.  findes  intet   kastevæsen. 

Bhilsa,  se  Bilsa. 

Bhima,  se  B  i  m  a. 

Bhiwani,  se  Bi  va  ni. 

Bhopal,  se  B  o  p  a  1. 

Bhot,  se  Butan. 

Bhownagree  fbau'nægri],  Sir  Mancherjee  Mer- 
^anjee  ;1851— ),  f.  i  Bombay,  af  indisk  herkomst, 
advokat  og  siden  1895  medlem  af  det  engelske  under- 
Iiua.  Adledes  under  den  store  ind.  udstilling  i  London 
1S86.  hvor  han  var  kommissær  for  Indien. 

BhudsJ  (Bhuj),  se  Budsj. 

Bhusawal,  se  Busawal. 

Bhutan,  se  Butan. 


ealoine— oalfkt 

Bi,  kemisk  tegn  for  vismut. 

Bi,  sjoudtr.,  det  samme  ord  b  i,  som  ellers  mest  brages 
i  sammensætninger,  betyder  «ved>  («ved  vinden»,  se 
Bidevind;  t.  bei,  hoH.  by).  At  1  æ g g e  bi,  dreie  bi, 
lidet  brugt  i  Norge,  er  at  styre  et  skib  til  vinden  og 
delvis  bakke  dets  seil,  saa  det  gjør  liden  eller  ingen  fart. 
Sml.  Kaste  bak  og  Kaste  paa. 

Bi-  (lat),  d.  s.  s.   to-,  tve-  (bicolor,  tofarvet^. 

Bia'fra-bagteil,  Vest-Afrika,  den  østlige  del  af  de  to 
bugter,  hvori  Niger-deltaet  deler  Guinea-bugtens  inderste 
parti,  i  n.  omgi  vet  af  brit.  Syd- Nigerias  lave,  sumpige  og 
usunde  kystland,  i  ø.  af  tysk  Kameruns  og  spansk  Gui- 
neas  klippekyster.  I  B.  ligger  inderst  den  sp.  ø  Fcrnando 
P6o  og  længere   s.  den  portugisiske  ø  Uha  do  Principe. 

Biåla.  1.  Grænseelv  mellem  Galizien  og  østerrigsk 
Schlesien,  kommer  fra  Beskidernc  og  falder  ud  i  Weichsel. 
2.  By  i  østerrigsk  Galizien,  ved  elven  B.,  8  257  indb. 
Industri  i  klæde,  maskiner,  vogne  o.  s.  v.;  handel  med 
klæde  og  svin.  3.  By  (Bjelaj  i  v.  Rusland,  rus.-polsk 
guvernement  Siedlce,  ved  elven  Krxna,  ca.  15  000  indb.; 
kornhandel. 

Blalowiez-skogen,  stor  skog  i  v.  Rusland,  1276  km.', 
i  guvernementet  Grodno.  Høislette,  i  n.  vande  og  elve: 
Naren  Ljesna.  I  skogen  findes  endnu  bisonokser,  som 
er  fredlyst,  og  hjørne,  ulve,  vildsvin,  elg.  Midt  i 
skogen  byen  Bialowieza  med  et  keiserligt  jagtslot. 

Bialystok,  se  Bjelostok. 

Biancavilla  [-vVlja],  by  i  sydl.  Italien,  provins  Catania 
(Sicilien),ved  Etnas  sydskraaning,  13  409  indb.;  avl  af  korn, 
•bomuld  og  frugt,  grundlagdes  1480  som  albanisk  koloni. 

Bianchi  [bjdijkij,  Lu  i  gi  (1856—),  siden  1886  ansat 
som  professor  i  matematik  i  Pisa.  Hans  hovedarbeider 
angaar  geometrien.  Han  redigerer  det  anseede  tidsskrift 
cAmali  di  matem». 

Bianchi  [bjånki],  Nicomede  (1818-86),  ital.  histo- 
riker. Deltog  1848  i  oprørct  i  Modena.  1871  piemon- 
tesisk  arkivdirektør,  forfatter  til  det  grundige  «Storia 
documentata  della  diplomazia  europea  in  Italia  1814 — 
61»,  8  bd. 

Bianchi-Oiovini  ft/djjiti  difo'w/ii7,  Aurelio  (1799— 
1862),  ital.  forfatter.  Urolig  og  polemisk  anlagt,  som 
journalist  og  politiker  arbeidende  for  Italiens  samling  og 
frigjørelse  førte  han  et  omtumlet,  ulykkeligt  liv.  Blandt 
hans  verker  kan  nævnes  «Storia  dé  Papi». 

Bianchifli  IbJåtjkUni],  Francesco  (1662—1729), 
bibliotekar  hos  kardinal  Ottoboni,  senere  pavelig  kammer- 
herre og  sekretær  ved  kalender-kongregat ionen.  Den 
angivelse  for  Venus-rotationen,  omtr.  24  dage,  B.  udledede 
af  sine  iagttagelser  1726,  tillægges  ikke  længer  noget  værd. 

Bia^nco,  Andrea,  venetiansk  geograf  i  det  15  aarh., 
bekjendt  for  sit  atlas  af  1436. 

BiSird  [bjår],  Auguste  Francois  (1798—1882),  fr. 
genremaler,  født  og  uddannet  i  Lyon.  Hans  malerier 
behandler  enten  emner  hentet  fra  hans  reiser  til  fjerne 
lande  (saavel  Syden  som  Nordishavslandene),  hvorved  han 
grundlagde  den  etnografiske  genre  i  maleriet,  dels  bestaar 
de  af  humoristiske  genrebilleder  fra  smaaborgerlivet. 
Sin  reise  til  Brasilien  har  han  beskrevet  i  en  bog  «Deux 
années  au  Brésil»  (1862). 

Biarritz,  Frankrige,  badested  ved  Gascognebugten, 
7  km.  s.  f.  Adours  munding,  i  depart.  Nedrepyrenæerne, 


ealeloefe .  calelner  Crj  forkalke, 
calcol  r  m,   (ud-,   bc)rcgnln|{; 
OentyKdomj. 
calciilAble    ei  å.  X  bervgnellK. 
calcnlate  e .  ealculer  ®  md-, 

caleuladon  ié)  beregning,  over- 

caleolenx    i,   calonloua  (e) 

»J<  afsten;  gruset. 


ealoulUB  (i'i  (nyre)sten :  regning. 

caldron  ,o.  stor  KJedel. 

cafe  ir;r.  lust.  sklbsrum;  istop- 
pe)kile.  bedding. 

calé  (tj  rig;  mngelig  liensiwngt: 
stiv  1  sine  lekser. 

oalebasse  (fi  f.  flnskegræskar; 
grvskarflaske. 

oaléche  (f  r,  kalesche. 

cale^on    f   m,  underbukser. 


calefaeient  ,e^  varmende  mid- 
del. 

oaléfaotlon  ^r  r.  ophedning. 

calefactory  (e  bedende,  op- 
varmende. 

calefy  (ei  opvarme(s). 

calembour  ifj  ra,  ordspii.  vits. 

calendar  .e .  calendrler  (f}  m. 
almanak.  kalender;  e'  ogs.  ind- 
reglstrere. 


omlender  ,§  varm  presse ;  presse, 
vatre. 

calentore  ,?  hidsig  feber. 

calepin  (f>  m,  notisbog. 

caler  (tj  nedfire,  str^ge  (seil); 
KJøIiiale  (straf):  stikke  (dybt,  om 
skib);  drive  dank;  afstive,  bremse. 

calf  i.e    kalv:  (tykiieg. 

calfat  r  m.  kalfatrer;  kalfater- 
Jern.     calfater  kalfatre. 


oalfeutrer— calmer 


951 


Bias— Blbelhaandskrifter 


952 


13000  indb.  Tidligere  l(un  en  ubetydelig  fiskerb}'  kom  B.  i 
ry  under  Napoleon  III  og  besøges  nu  af  ca.  10  000  gjester. 

Blas  (omtr.  570  f.  Kr.)  fra  PHene  i  Jonien  nævnes 
som  en  af  Grækenlands  saakaldtc  syv  vise.  Man  tillægger 
ham  den  udtalelse:  «Jeg  bærer  alt  mit  med  mig»  (lat. 
Omnia  mea  mecum  poTio\  som  han  skal  have  sagt,  da 
hans  medborgere  flygtede  ud  af  sin  beleirede  by  og  søgte 
at  redde  sine  eiendelc. 

Biavl,  se  Bier. 

Bibån  (flertal  af  arab.  hah,  port),  navn  paa  flere 
lokaliteter  i  Nord-Afrika.  Mest  bekjendt  er  det  berømte 
trange  B.-pas  i  Algerie,  ogsaa  kaldt  Jernporten,  ind- 
gangen  til  «La  grande  Kabylie»,  i  den  vestlige  del  af 
prov.  Constantine  paa  veien  fra  Alger  til  Setif,  438  m. 
o.  h.,  omgivet  af  ca.  700  m.  hoie,  steile  Qeldvægge.  Før 
det  franske  herredømme  kunde  B.  kun  passeres  mod  en 
afgift  til  de  vilde  bjergstammer,  nu  fører  baade  vei  og 
jernbane  gjennem  fjeldkløften. 

Bibån  el  Moluk  (eg.  «kongegravenes  porte»),  Øvre- 
Ægypten,  kaldes  en  fjeld kløft  ved  Theben  paa  venstre 
(vestre)  Nilbred,  3V«  km.  v.  n.v.  f.  landsbyen  Kurnak  med 
de  berømte  i  klippen  indhugne  faraoner-grave  fra  midten 
af  det  2  aartusen  f.  Kr.  og  senere. 

Bibars  I,  ægyp.  mameluksultan  (1260—77),  oprindelig 
turkmensk  slave,  var  en  fremragende  hersker  og  snedig 
politiker,  men  troløs  og  grusom.  Islam  skylder  B.  over- 
maade  meget,  idet  han  slog  mongolerne  i  Syrien,  betvang 
Assassinerne  og  gav  de  kristne  korsfarerstater  dødsstødet 
ved  at  erobre  deres  vigtigste  borge. 

Bibbiéna,  Bernardo  Dovizi  da  (1470— 1520),  ital. 
forfatter,  kardinal,  bekjendt  for  sin  komedie  «Calandra», 
hvis  intrige  er  hentet  fra  Plautus'  komedie  «Menæchmi»; 
den  gjorde  i  sin  tid  stor  lykke. 

Bibel  (af  det  græske  ord  biblia,  bøgerne),  «bogen», 
«bøgernes  bog>,  indeholder  det  gamle  og  nye  testamentes 
hellige  skrifter.  Disse  er  kanoniske  for  de  kristne,  d.  e. 
regel  og  rettesnor  for  lære  og  liv.  Navnet  testamente,  d.  e. 
pakt,  stammer  fra  den  latinske  bibelovers.  Vulgata. 

Den  ældste  kristne  kirkes  b.  var  det  gamle  testa- 
mente,  som  overtoges  fra  jødedommen.  I  denne  er  det 
gamle  testamentes  indhold  bestemt  forskjelligt.  De  palæsti- 
nensiske  jøders  b.  indeholdt  24  skrifter,  som  deltes  i  tre 
hovedgrupper:  I.  Loven  (thora),  d.  e.  de  5  Moscbøger, 
II.  Profeterne  (nebim),  sonl  atter  falder  i  to  klasser:  de 
forreste,  d.  e.  Josva,  Dommerne,  Samuel  og  Kongernes 
bog,  og  de  bagerste,  d.  e.  Esaias,  Jeremtas,  Kzekiel  og  de 
12  profeters  bog,  og  III.  «Skrifterne»,  d.  e.  Krønikernes 
bog,  Salmeme,  Job,  Ordsprogene,  Ruth,  Høisangen,  Prædi- 
keren.  Klagesangene,  Ester,  Daniel  og  Esras  (d.  c.  Esras- 
Nehemias).  Disse  skrifter  er  senest  i  slutningen  af  2  eller 
begyndelsen  af  1  aarh.  f.  Kr.  samlet  til  en  kanon.  De 
alexandrinske  jøder  fulgte  ikke  denne  inddeling,  men 
ophørte  med  at  skjelne  mellem  profeterne  og  «skrifterne» 
og  regnede  en  del  af  de  apokryfe  skrifter  med  til  disse. 
De  nytestamentlige  forfattere  følger  den  palæstinensiske 
kanon,  men  citerer  og  hentyder  samtidig  til  flere  ukano- 
niske  skrifter.  I  oldtiden  var  de  forskjellige  kirkers  op- 
fatning  delt,  idet  nogle  fulgte  den  palæstinensiske,  andre 
den  alexandrinske  kanon.  Først  Hicronymus  og  Augustin 
bragte  denne  usikkerhed  til  afslutning,  idet  den  gammel- 
testamentlige kanons  indhold  paa  synoderne  i  Hippo  (393) 


og  Karthago  (397)  bestemtes  til  at  omfatte  de  ovennx^-ntr 
24  skrifter  samt  flere  apokryfer.  Til  denne  opfatning  har 
romerkirken  sluttet  sig.  idet  Trien  ti  nerkoncilet  fast^hig. 
at  alle  apokryfe  skrifter  skulde  anerkjendes  som  kano- 
niske med  undtagelse  af  3  og  4  Esras  og  Manasses  bøD. 
som  man  satte  efter  det  nye  testamente  som  et  Ulla?g 
til  bibelen.  Paa  synoden  i  Jerusalem  1672  har  deo 
græske  kirke  sluttet  sig  til  den  romerske  opfatning 
Den  lutherske  kirke  anerkjender  kun  den  palæstinensiske 
kanons  skrifter  som  kanoniske,  men  giver  de  apoknie 
skrifter  plads  i  bibelen  som  et  tillæg  til  disse.  Den 
reformerte  kirke  har  deri  mod  efter  nogen  vaklen  gan^c 
Qernet  apokryferne  af  bibelen.  —  Samtlige  skrifter  i  det 
gamle  testamente  er  skrevet  paa  hebraisk  med  undtagelse 
af  mindre  stykker  i  Daniel  (2,  4—7.  28  og  Esras  l>ig 
(4,  6-8.  18;  7,  12—26),  som  er  paa  aramæisk. 

Det  nye  testamente  indeholder  27  skrifter:  de  \ 
evangelier,  Apostlernes  gj..  13  breve  af  Paulus,  Hebnrer- 
brevet,  Jakobs  brev,  1  og  2  Peters  brev,  1,2  og  3  Johannes 
brev,  Judas'  brev  og  Johannes  aabenbaring.  Disse  skrif- 
ter er  først  efterhaanden  samlet  til  en  kanon.  Den 
første  menighed  henholdt  sig  til  apostlernes  undervisning 
og  den  apostoliske  tradition.  Da  denne  imidlertid  be- 
gyndte  at  blive  usikker,  bl.  a.  paa  grund  af  gnostikernes 
forfalskninger,  førtes  man  naturlig  til  at  Isrgge  hoved- 
vegten  paa  apostlernes  og  den  apostoliske  tids  skrifliii^e 
efterladenskaber.  Allerede  ved  slutningen  af  2  aarh. 
har  vi  fra  de  forskjelligste  egne  af  kirken  vidne^byrd 
om  en  kanon,  bestaaende  af  de  4  evangelier,  Apostlernes 
gj.,  Paulus'  breve,  1  Peters  brev  og  1  Johannes'  brev. 
De  øvrige  skrifter  var  derimod  omstridt.  Paa  synoderne 
i  Hippo  (393)  og  Karthago  (397)  blev  ogsaa  disse  aner- 
kjendt  som  kanoniske,  hvorved  det  nye  testamente  fik  sin 
nuværende  skikkelse.  Paa  Trientinerkoncilet  har  romer- 
kirken sluttet  sig  hertil.  Luther  optog  ligeledes  alle  de 
nytestamentlige  skrifter  i  sin  b.-oversættelse.  roen  for- 
synede  dem  med  forord,  hvori  han  kritiseredc  enkelte 
af  dem  (særlig  Jakobs  brev  og  Johannes*  aabenbaring. 
som  ikke  syntes  ham  at  stemme  med  hans  religiøse  gnind- 
betragtning.  Alle  de  nytestamentlige  skrifter  er  affattet  paa 
græsk;  dog  er  mulig  Matthæus  evangelium  opr.  skre\et 
paa  hebraisk.  [F.  Buhl.  «Den  gammeltestamentlige  skrift- 
overlevering»,  Kbh.  1885;  L.  W.  Schat- Petersen,  «Indled^ 
ning  til  det  nye  testamente»,  Kbh.  1899.] 

Bibelforbud.  1  oldkirken  var  det  almindetigt.  at 
lægfolk  læste  den  hellige  skrift.  Denne  skik  tabte  si. 
efterhaanden  i  middelalderen,  bl.  a.  fordi  latinen  bie^ 
det  offlcielle  kirkesprog.  Da  valdenseme,  kathareme  m 
andre  retninger  begyndte  at  benytte  skriften  polemi^l 
mod  kirken,  udstedte  forskjellige  kirkemøder,  f.  eks  ; 
Toulouse  1229  og  Tarragona  1234.  forbud  mod,  at  Iffgfol.- 
besad  bibelen  paa  modersmaalet.  Det  samme  gjenta 
synoden  i  Oxford  1408  overfor  Wiclifs  oversætlelsc.  D«\ 
tillader  romerkirken  i  almindellghed  brugen  af  kirke!. 
autoriserede  bibler,  .  ofte  forsynet  med  forklaren»; 
noter.  Flere  paver  har  derimod  forkastet  de  e\'angcli^t' 
bibelselskabers  virksomhed. 

Blbelhaandskrifter.  De  oprindellge  haandskriar 
til  det  gamle  testamente  var  ruller  af  skind  og  pap)r^ 
jfr.  Jerem.  36,  14.  Ved  synagogetjenesten  har  denne  ftr 
holdt  sig,  medens  man  foroiTigt  vistnok  omtr.  paa  Kn< 


calfeutrer  (ir)  tirtte. 

oaliber  (e).  calibre  (C^'  a  (D 
m,  knilbcr. 

calibrate(e.  calibrerr:  maaic 
\idden  ar. 

calioe  (?;  m.  (nnd%'er)knlk ; 
(bIomster)bief{er. 

calico  fe',  calicot .?  m.  knliko: 

(f   o{{s.  butikbctjent. 


ealifourchon  (?):  åe.  over- 

skrævH. 

cålin  ff  kjælen,    IndsmiKit^nde. 

cåliner    fi  kjn-k*  for,  smigre. 

cålfneHe/  r.  Kjæleri:  sleskcri. 

ealinot    (?)     in<      dummcpeter. 
calinotade  r.  erkedumhed. 

oallMOn  if'  m.  niandelkn|{e. 

oaliathenics    <e^    pl.      fransk 

l(ymnastlk.  onstnndsøvelser. 


calktjp)  kalkere;  kalftitre;  skjær- 
pe,  skarpsko;  (sb)  (i8)brodde. 

calkin  (r)  hake  paa  hestesko. 

oall  Tel  kalde;  vække;  lyse  for 
(i  kirken);  raabe;  se  indom:  an> 
løbe ;  (sb)  kalden,  raab(en);  opraab; 
krav ;  indkaldelse ;  kald ;  tIbU,  kort 
bcsøg:  signal. 

calleox  (fl.  calloaa  (^  haard- 
hudet. 


oallMité  (f  r.  callodtv 
haardhttdethed. 

callOW  (e^  QmtIm. 

oalm  ie!<  rollK.  stille:  «b  ' 
sUlle:    (rb)  berollife.    stille.    L 

calme  r  m.  m,  «tnhed  « - 

stille;  (a^])  rollK.  nUlle. 

ealmer  \f)   beroiifte:    a-^-- 
lirgxe  sig. 


953 


Bibelkritlk— Blbeloversættelser 


954 


tid  gik  over  til  bogformen.  Det  hebraiske  alfabet  inde- 
holdt  kua  konsonanter;  først  i  7 — 8  aarh.  e.  Kr.  har 
jødiske  lærde,  massoreterne,  tilføiet  vokaler.  De  ældste 
bevarede  haandskrifter  til  det  gamle  testamente  (et  babylo- 
nisk haandskrift  til  de  senere  profeter  fra  916  og  et 
haandskrift  til  hele  det  gamle  testamente  fra  1010)  er  for- 
holdsvis seue.  Dette  skyldes  den  omstændighed,  at 
JHderne  tilintetgjorde  de  opslidte  haandskrifter  for  at 
Mkre  dem  mod  profanation.  Vigttge  hjælpemidler  til  at 
bestemme  det  gamle  testamentes  tekst  er  fremdeles  tekst- 
overleveringen  i  jødiske  verker  og  de  gamle  oversættelser. 
De  ældste  trykte  udgaver  af  det  gamle  testamente  er 
Salmerne  fra  1477  og  hele  det  gamle  testamente  fira  1488. 

De  oprindelige  haandskrifter  til  det  nye  testamente  er 
i;aaet  tabt.  De  har  vistnok  været  ruller  skrevet  paa  papyrus, 
og  senere  paa  pergament.  I  det  første  aarh.  e.  Kr.  afløstes 
rulleformen  af  bogform.  De  ældste  bevarede  haandskrifter 
til  det  nye  testamente  er  fra  4  og  5  aarh.  Vigtige  tekstkritiske 
lijælpemidler  er  desuden  de  gamle  oversættelser  og  cita- 
tenie  hos  kirkefædrene.  Vor  nuværende  kapitelinddeling 
skriver  sig  fra  13  aarh.;  vor  versinddeling  indførtes  af 
Robert  Stephanus  i  hans  udgaveaf  1551.  De  ældste  trykte 
udgaver  af  det  nye  testamente  i  grundteksten  er  Complu- 
tenserpolyglotten  (1522)  og  Erasmus'  5  udgaver  (1516—35). 
Den  anden  af  disse  benyttede  Luther  til  sin  oversættelse. 

Bibelkritlk  kalder  man  den  videnskabelige  prøvelse 
af  de  traditionelle  anskuelser  om  bibelen.  Den  gaar  ud 
paa  at  bestemme  bibelens  oprindelige  tekst  (tekstkritik) 
^  undersøge  de  bibelske  bøgers  egthed,  resp.  deres 
«^rindelse  og  sammensætning,  deres  religiøse  og  historiske 
nird  iitterærkritik,  kildekritik,  høiere  kritik).  Da  den 
nndersøgelse,  som  vedrører  bogernes  egthed  og  historiske 
troværdighed,  er  skikket  til  at  paakalde  den  almindeligste 
interesse,  er  det  den,  som  populært  forstaaes  ved  navnet 
b.  Fremgaaet  især  af  oplysningstiden  har  b.  tåget  sit 
største  opsving  i  det  19  aarh.,  og  hovedpunkterne  i  dens 
advikliDg  betegnes  for  det  nye  testamentes  vedk.  ved 
uvnet  F.  C.  Baur  og  den  fra  ham  udgaaede  Tubinger- 
skole  af  Baurs  verker  kan  særlig  nævnes  hans  «Paulus») 
*^  for  det  gamle  testamentes  vedk.  ved  navnene  Graf  og 
Wellhausen,  hvis  arbeider  om  Israels  historie  («Prole- 
Ipinena  zur  Geschichte  Israels»,  5  Aufl.  1899)  og  om 
Koiebegeme  (cKomposition  des  Hexateuchs»,  3  Aufl.1899) 
bir  vakt  den  sterste  opsigt  og  strid. 

Blbeloversættelser.  De  ældste  overs,  af  det  gamle 
tntamente  fra  hebraisk  er :  den  alexandrinske  overs, 
^ptoaginta,  s.  d.),  den  latinske  overs.  (Vulgata,  overs. 
af  Hieronymus  i  4  aarh.X  de  jødiske  targumer  (gjen- 
givelse af  bibelen  paa  aramæisk)  og  den  syriske  overs. 
i'eshittha.  d.  e.  den  simple,  fra  ^  eller  3  aarh.).  De 
^'i^tigste  ældste  overs,  af  det  nye  testamente  fra  græsk 
ct:  de  syriske  overs.  (Curetons  fragmenter,  d.  e.  nogle 
fragmenter  af  evangeliet  udgivet  af  Cureton,  og  Peshittha), 
deægyptiske  overs,  (den  nedreægyptiske,  ogsaa  kaldt 
den  koptiske  fra  2  aarh.,  og  den  sahidiske,  d.  e.  den 
ovrcaejfjpliske,  som  kun  haves  i  fragmenter),  den  æthi- 
0  piske  overs,  fra  Nubien  og  Abessinien  fra  4  eller  5 
aarb., de  latinske  overs.  («Itala»,  d.  e.  de  gamle  latinske 
oven.  fra  Afrika  og  Italien,  og  Vulgata)  og  den  gotiske 
overs,  overs,  af  biskop  Ulfilas  i  4  aarh.).  Efter  oldtidens 
slutning    blev    bibelen    efterhaanden    oversåt    paa    alle 


ealomniateur— camard 

europæiske  sprog.  —  K  n  g  1  a  n  d.  Der  er  bevarct  frag- 
menter af  en  angelsachsisk  b.  Den  første  fuldstændige 
b.  er  Wiclifs  overs,  fra  Vulgata,  som  udkom  1382.  De  første 
trykte  udgaver  er  W.  Tyndales  overs,  af  det  nye  testa- 
mente efter  gnindsproget  (1525).  Den  første  fuldstændige 
b.  er  M.  Coverdales  (1535).  1568  udkom  den  saakaldte 
«Biskopernes  bibel»,  som  i  revidcret  udgave(1611)  under 
navn  af  «den  autoriserede  bibel»  har  holdt  sig  som  kirke- 
bibel  indtil  vore  dage.  Den  nyeste  reviderede  engelske  b. 
er  overs,  af  det  nye  testamente  (1881),  af  det  gamle  testa- 
mente (1885)  og  af  apokryferne  (1895).  En  selvstændig 
engelsk  b.  er  givet  af  Ferrar  Fenton  i  forening  med  flere: 
«The  twentieth  century  New  testament»  (1898—1901).  — 
Tyskland.    Fragmenter  af  gamle  tyske  b.  er  bevaret. 

i  Fra  slutningen  af  middelalderen  har  man  flere  fuldstæn- 
dige overs,  fra  Vulgata.  Den  første  trykte  bibel  udkom 
1466  i  Strassburg.  Luthers  navnkundige  overs,  efter  den 
hebraiske  og  græske  grundtekst  fuldendtes  1534;  det  nye 

I  testamente  udkom  1522.  Denne  overs,  blev  lagt  til  grund 
for  mange  af  de  lutherske  landskirkers  b.  I  19  aarh. 
blev  den  underkastet  en  revision.  1867  udkom  det  nye 
testamente,  1883  det  gamle  testamente  og  1892  en  endelig 
revision.  Af  nyere  selvstændige  tyske  b.  maa  nævnes 
E.  Kautzschs  overs,  af  det  gamle  testamente  (2  udg.  1896)  og 

I  C.  Weizsåckers  overs,  af  det  nye  testamente  (9  opl.  1904).  — 
Frankrige.  Den  ældste  fuldstændige  b.  er  fra  Ludvig 
den  helliges  tid.  1530  udkom  Le  Févrcs  overs,  væsentlig 
efter  Vulgata.  1535  udkom  Pierre  Roberts  (Olivetanus) 
overs.,  som  i  en  revideret  udgave  af  1588  blev  de  franske 
protestanters  kirkebibel.  Senere  blev  den  i  det  mindste 
i  Frankrige  afløst  af  Ostervalds  overs,  af  1744.  Den  prote- 
stantiske kirkebibel  er  udkommet  i  revideret  overs. :  det  nye 
testamente  1872  ved  H.  Oltramare  og  det  gamle  testamente 
1874  ved  L.  Segond.  —  Norge.  Indtil  1814  havde  Norge 
samme  b.  som  Danmark.  1819  udkom  en  revideret  overs, 
af  kirkebibelen,  ved  Bech,  Hersleb,  Stenersen,  Pa  vels  og 
Sigwardt  (ny  udg.  1830  ved  Hersleb  og  af  det  nye  testa- 
mente 1873  ved  Skaar).  Paa  det  Norske  bibelselskabs 
initiativ  udarb.  (ved  Thistedahl,  Kaurin.  C.  A.  Holmboe, 
Dietrichson,  Caspari,  Nissen  og  Johnson)  en  fuldstændig 
ny  overs,  af  det  gamle  testamente,  som  udkom  1851—76, 
i  revideret  udg.  1876—87  og  atter  efter  en  ny  revision  1891. 
Samme  selskab  har  foranstaltet  en  ny  overs,  af  det  nye 
testamente,  som  udkom  1904,  udarb.  af  en  kommission, 
af  hvilken  Bugge,  Caspari,  Johnson,  Blix,  Bang,  Odland  og 
J.  Storm  har  været  medlemmer.  En  overs,  af  det  nye 
testamente  paa  norsk  folkemaal  er  efter  forarbeider  af 
Aasen,  Belsheim,  Skard  m.  fl.  udgivet  af  E.  Blix  (1889). 
Fyrste  Mosebok,  umsett  [av  Seippel],  udk.  1905.  Ved  Skaars 
foranstaltning  udk.  den  finske  bibelovcrs.  i  sin  helhed  1895. 
—  Danmark.  Overs,  af  forskj.  bibelske  skrifter  fra  slutn. 
af  middelalderen  er  bevaret.  1524  udk.  det  nye  testamente 
første  gang  i  dansk  overs,  ved  Hans  Mikkelsen  og  Chr. 
Winter.  1529  udkom  Chr.  Pedersens  overs,  af  det  nye  testa- 
mente. 1550  kom  den  saakaldte  (Kristian  IITs  bibel», 
udarbeidet  af  Chr.  Pedersen  paa  grundlag  af  Luthers 
overs.  1607  udgav  H.  P.  Resen  en  ny  b.  efter  grund- 
sprogene,  som  1647  blev  revideret  af  H.  Svane.  Denne 
ligger  til  grund  for  den  nuværende  autoriserede  overs.  Det 
nye  testamente  blev  revideret  1819,  det  gamle  testamente 
1871.     De  vigtigste  selvstændige  b.  i  19  aarh.  er  udgivet 


calomniatenr  (£)  bag^askende. 
•  bagvasker. 

calomnie  |}  r.  bagvaskelw. 
calomoier  fj  baforaake. 
calorlc  e;  Tarmestof. 
calorie  I  r,  varmeenhed. 
ealorlfére  f)  m,  ▼armeapparat. 
caiorillc    eu   caloriflqae  ® 


oalorlmeter  (ci,  calorlmétre 
(f)  m.  vurmemaaler. 

calot  iD  m,   hattebund;  sklfei^ 
blok;  liden  kile.  kloda. 

oalotard,  calotin  i|}  m,  aort- 
VJoIe  (prest). 
oalotte(r,  r,  kalot:  hue;  preste- 
;    sl»n|{;  ørefik. 
i        calqne   (?)  m,   kopi;   KJcanem- 


tqpaing.  calouer  kalkere;  kopi- 
ere,   calqooir  m,  kalkersUn. 

oalumnlate  (e)  bagvaske.  ca- 
Inmnlator  bagtaler. 

oalumny  (e^  bagtalelæ. 

Calvaire  {T)  m,   Calvary  ® 

Golgata. 

calve  (^  kalve. 

calviUe  ili  r.  kalville.  Jordæble. 


calvitle  (?)  f.  calvlty  (e)  akai- 
dethed. 

camaYeu  ®  m.  graat,  ensrar%-et 
maleri;  smagløat  teaterstykke. 

oamail  (r>  m,  (geistlig)  kaabe; 
(dame)overstykke. 

oamarade  (jr)  m,  kamerat. 

oamard  (f)  (m)  brak-,  stump- 
na'9et  (person). 


955 


Bibelselskaber— Bibliofil 


956 


eamarl  I  la— oamom  i  le 


Titelblad  Ul  den  første  danske  bibelovers.  («Kristian  IIIs  bibel  >). 

af  C.  H.  Kalkar  m.  fl.  medarbeidere  (1845—47)  og  J.  C. 
Lindberg  (1837— 56).  Overs,  af  det  nye  testamente  er  givet 
af  T.  S.  Rørdam  (2  iidg.  1894).  Prøveovers.  til  en  revision 
af  den  autoriserede  overs,  af  A.  S.  Poulsen  og  J.  L.  Ussing 
(2  udg.  1897)  og  J.  Jacobsen  og  G.  Koch  (1906).  [C.  J. 
Brandt,  «Udsigt  over  de  danske  bibelovers.  historie», 
Kbh.  1889.]  —  Sverige.  Forskjellige  overs,  er  bevarede 
fra  middelalderen.  1526  udkom  den  første  svenske  overs, 
af  det  nye  testamente  ved  Olaus  Pelri,  og  1541  en  overs, 
af  hele  bibelen  ved  Laurentius  Petri.  1703  udkom  den 
saakaldte  Karl  XI Ts  bibel,  som  endnu  er  Sveriges  offi- 
cielle  kirkebibel.  Den  er  gjentagne  gange  blevet  revideret. 
1882  udkom  en  ny  overs,  af  det  nye  testamente  ved  A.  N. 
Sundberg,  C.  A.  Toren  og  M.  Johansson.  1898  fulgtes 
denne  af  en  ny  overs,  af  det  gamle  testamente  (revideret 
udgave  1903)  ved  A.  N.  Sundberg,  M.  Johansson, 
W.  Rudin,  Es.  Tegner  og  J.  Personne.  —  Finland. 
M.  Agricola  udgav  1548  en  overs,  af  det  nye  testamente 
og  senere  overs,  af  flere  gammeltestamentlige  skrifter. 
Den  første  fuldstændige  b.  udkom  1642;  en  ny  revi- 
deret udgave  blev  trykt  1685  i  Åbo.  En  revideret  finsk 
b.  udkom  1859  ved  A.  W.  Ingman.  —  Island.  1540 
blev  det  nye  testamente  overs,  af  Oddur  Gottskålksson 
og  1584  hele  bibelen  af  biskop  Gudbrandr  Thorlaksson. 
Paa  det  Islandske  bibelselskabs  initiativ  er  en  ny  overs, 
af  det  nye  testamente  udkommet  1825—27  og  en  ny 
revision  af  hele  bibelen  1841  og  1859.  (Se  forøvrlgt 
meste  artikel.) 


Bibelselskaber  er  foreninger  til  bibelens  udbredelv. 
I  begyndelsen  af  18  aarh.  stifledes  flere  saadanne,  vom 
i  regelen  tillige  var  missions-  og  traktatselskaber.  Deres 
hovedvirksomhed  falder  i  19  aarh.  1804  stiftedes  i  Lon- 
don det  Britiske  og  udenlandskc  b.  Dets  formui 
er  <at  udbrede  de  hellige  skrifter  i  den  autoriserede 
engelske  overs,  uden  menneskelige  tilsætninger,  anmerii- 
ninger  og  forklaringer,  og  at  hjælpe  fremmede  lande  til 
anskaffelsen  af  skrifterne  paa  modersmaalet».  Det  har 
udfoldet  en  mægtig  virksomhed.  Ifølge  beretningeo  for 
juni  maaned  1906  har  selskabet  ladet  bibelen  over^tte 
paa  mere  end  400  sprog;  dets  samlede  skrifludbredelse 
siden  dets  stiftelse  er  198  515  199  ekspl.  Det  har  fremdeles 
dels  direkte,  dels  inddirekte  givet  stødet  til  dannelsen 
af  b.  i  andre  lande:  Basel  (1804),  Berlin  (1806),  Finland. 
Wurttemberg  og  Paris  (1812),  Holland,  Sverige  (181.V  og 
New  York  (1816)  o.  s.  v.  Det  Norske  b.  blev  stiftet 
1816  og  har  ifølge  den  90de  aarsberetning  (1905  siden  da 
udbredt  1219  330  hellige  skrifter.  Det  Danske  b  blev 
stiftet  1814.  Ifølge  89de  aarsberetning  for  1906  har  det 
siden  dets  stiftelse  udbredt  ialt  1  037  327  hellige  skrifter 
Begge  disse  selskaber  har  desuden  indlagt  sig  fortjeneste 
ved  at  foranstalte  nye  forbedrede  bibelovers.  :s.  d. . 

Biberachy  Wurttemberg,  by  i  Donaukredsen,  ved  Kivs. 
tilløb  til  Donau  fra  syd,  9  000  indb. 

Bibemelle,  pi  m  pin  elle  Cpolerium  sanguisorba)^ 
en  til  rosefamilien  horende  urt,  tidligere  brugt  som  læge 
middel.  Dens  blade,  som  hele  vinteren  igjennem  holder 
sig  grønne,  anvendes  i  Mellemeuropa  til  salat.  Er  ikk^ 
vildtvoksende  hos  os. 

Biberg,  Nils  Fredrik  (1776— 1827),  sv.  filosof,  pro^ 
fessor  ved  universitetet  i  Upsala.  Hans  filosofiske  fore- 
læsninger dreier  sig  især  om  rets-  og  samfundslære.  han 
udgav  en  «Lårobok  i  den  filosofiska  kriminalråtten».  al 
andre  skrifter  et  om  «Grekemas  episka  och  tra^skn 
skaldekonst,  sedd  ur  dess  rellgiosa  synspunkt».  «Om 
falsk  og  sann  liberalism»  (1823). 

Bibe'sco.  l.  Dimitri  Barbo  B. (1801— 69,  rumænsk 
fyrste,  adopteret  af  sin  onkel  fyrst  Stirbey.  hvis  navn 
han  antog;  deltog  1821  i  Ypsilantis  oprør  og  senere  i 
udarbeidelsen  af  det  «organiske  reglement».  Valgtei 
af  sultanen  til  ho.spodar  i  Valakiet  (1849—56.  —  2 
Georg  B.  (1804—73),  broder  af  foreg.  styrtede  fyrs 
Alex.  Ghika  og  efterfulgte  ham  som  hospodar  i  Valakiet 
Han  gjennemførte  betydelige  reformer  og  ha?vedc  told- 
grænsen  mod  Moldau.  men  paa  grund  af  hans  sterki 
afbængighed  af  Rusland  tvang  en  opstand  ham  til  ad 
nedlægge  regjeringen.  —  3.  Georg  B.  (1834—).  sen  a( 
foreg.,  fr.  officer,  har  bl.  a.  skrevet  «Campagne  de  1870»  (ij 
«Au  Mexique  1861». 

Bi'blia  pau'perum,  d.  e.  «bibel  for  fattige»,  kalda 
en  i  middelalderen  meget  udbredt  samling  af  bibeNki 
billeder.  Den  kjendes  fra  13  aarh.  af  og  findes  tnkt 
træsnit  for  den  egentlige  bogtrykkerkunsts  opfindelsf 
(se  B  lok  bøger).  Paa  hver  side  findes  fire  portnetff 
af  bibelske  personligheder  og  tre  billeder,  et  nytestamen' 
ligt  mellem  to  gammeltest.  «typer».  Latinske  skriflstedr 
(tilsidst  ogsaa  tyske)  findes  tilføiet. 

Bibliofil  (græ.,  «bogelsker»),  en  interesseret  bogsamlrf. 
hvad  enten  hans  intere.sse  væsentlig  beror  paa  begern:^ 
udstjT  eller  paa  deres  indhold. 


camarilla  (1)  r.  hofklik. 

camber  (e)  konveks  bue;  (ajø- 
udtr.)  katteryg. 

cambist '  (e)  bankier,  veksel- 
kyndig. 

cambouis  (f)  m,  (gammel)  smø- 
relse, olje. 

cambré  (f)  krum.  buet. 

cambrer    f)  krumme,  bøie. 

cambrlc  (e;  knmmerdug. 


cambrioleur  ifj  m.  Indbmdstyw 

cambuae  (r)  r.  proviantkammer; 
kneipe,  cambusier  m,  proviant- 
rorvalter. 

came  (f)  r.  hævekam  (paa  lijul). 

camée  ir  m,  kame. 

camel    (•!  kamel. 

caméléon  Tj  m.  kamæleon; 
vægelsindet  menneske. 

camelopard  {e)  gi  mf. 


camelot  (rj  m,  kamelot  (toi): 
gadesælger,  avisgut. 

camelote  Cti  r,  (elendigt)  krom, 
skrap. 

camelotier  (?)  m,  kramhand- 
ler; daarligt  papir. 

CameO  (e)  ædelsten  med  op- 
hølede  figurer. 

cameraliatlca   (ej  pl,   finan»- 

vldcnskab. 


fMM-f 


camérliagae    (f 

kammerherre. 

oamion  if'  m.  ftngt-.  bk>iT& 
malerpotte.  caiBlonnear  > 
fVagtekuak. 

camlsole  fr,  nnderlreir  vn 
C.  de  force  spirndtnile 

camlet  .e'  kamelot. 

oamomlle  .e\  eamoaiille  ^ 
gaawblom,  kamille. 


957 


Bibliograf! 


958 


Bibliografi,  en  efter  biblioteksmæssige  principer  ud- 
ført  beskrivelse  af  bøger.  Beskrivelsen  kan  være  ind- 
skrænket  til  en  korrekt  angivelse  af  forfatternavn,  titel, 
trykkested,  trykkeaar  og  format  (sideantal),  men  omfatter 
ofie  ogsaa  indholdsangivelse,  litterære  og  typografiske 
opijsninger,  angivelse  af  den  specielle  samler\'ærdi  (sjel- 
deohed.  auktionspriser)  o.  s.  v.  En  særegen  art  af  bi- 
bliografisk litteratur  danner  de  saakaldte  forfatterleksika, 
livor  det  bibliografiske  materiel  forekommer  indordnct 
under  de  enkelte  forfatteres  biografier  («bio-b.»). 

B.  over  hele  verdenslitteraturen  findcs  ikke ;  selv  kata- 
logeme  fra  de  største  biblioteker  (særlig  da  Bibliotbéque 
oationale  i  Paris  og  Library  of  the  British  museum) 
danner  her  kun  smaa  tilløb.  Et  omfattende  forfatter- 
leksikon  har  man  i  Jochers  «AUgemeines  Gelchrten- 
Lexikon>  (1750—51),  forts,  af  Adelung  (1784-87),  Roter- 
mund  .1810—19)  og  Gunther  (1897).  Flere  bibliografiske 
verker  })ehandler  sjeldne  og  dyrebare  bøger,  saaledes 
især  Brunet.  «Manuel  du  libraire  et  de  Tamateur  de 
livrcs"  (5  udg.  1860—65)  med  «Supplement»  (1878—80), 
og  Graesse,  «Trésor  de  livres  rares  et  précieux  (1859—69). 
Den  ældstc  trykte  litteratur  har  været  behandlet  af  talrige 
bil)liografer  i  større  verker,  hvoraf  fremhævcs  Panzer. 
Anuales  typographici  ad  a.  1536»  (1792— 1803\  og  Hain, 
«Repertorium  bibliographicum  ad  a.  1500>  (1820—38) 
med  Ondices»  af  Burger  (1891)  og  supplementer  af 
Copingcr  (1895—1902)  og  Heichling  (1905—07). 

Af  intcrnationale  kataloger  inden  enkelte  fag  haves 
flere.  Et  produkt  af  nutidens  kooperative  tendenser  er 
«aledes  'International  catalogue  of  scientific  litcrature. 
Pablislied  for  the  International  council  by  the  Royal 
wiety  of  London  >  (1902  ff.),  i  17  forskjellige  afdelinger. 
iVriodiske  publikationer  af  lignende  art  for  andre  viden* 
*aberharman  i  «Bibliographic  agricole»  (1905  ff.),  «Revue 
del  ingénieur  et  index  technique»  (1898  ff.),  «Internationale 
Bihiiogniphie  der  Kunstwissen.scliaft   1902   ff.»  (1903  ff.). 

Af  de  forskjellige  nationalbibliografier  skal  enkelte  af 
de  iRtydeligste  nævnes.  Af  tyske:  Heinsius,  «AUgemeines 
Bucherlexikon  der  von  1  700  erschienenen  Bucher»  (bd. 
1-19.  1812 — 94);  Hinrich,  «Verzeichnis  der  im  dcutschen 
Bochandel  neu  erschienenen  und  neu  aufgelegtcn  Bucher» 
1797-  dato);  Georg  og  Ost,  < Sch lagwort- Katalog»  (1889  0.); 
«Bibliographie  der  deutschen  Zeitschriften-Literatur» 
1*H7  ff.).  Af  franske:  Quérard,  «La  France  littéraire» 
1^27—64)  og  sammes  «La  litterature  fran^ai.se  contem- 
poralne»  (1840—57);  Lorenz,  «Catalogue  general  de  la 
librairie  fran^aise  contemporaine»  (1867  ff.).  Af  engelske: 
Uwndes,  «The  bibliographerVs  manual  of  English  litera- 
tori»  (1869);  Allibone,  «Critical  dlctionary  of  Engli.sh 
litrrature»  (1859—71)  med  «Supplement»  (1891);  «The 
English  catalogue  of  books  1835—1900»  (1864-1901). 
Af  amerikanske :  Evans,  «American  bibliography  1639 — 
17.>0>:i903— 04);  «American  catalogue»  (1880  ff.);  Poole, 
*Index  to  periodical  litcrature*,  3  opi.  med  supple- 
mentbd.  (1882— 1905). 

l>e  betydeligste  arbeider  inden  norsk  b.  er:  Pettersen, 
«Bibliotheca  Nor\'egica.  Bd.  I.  Norsk  boglcxikon  1643— 
1813»  (hefte  1—2,  1899—1901;  hefte  3  [sidste]  under 
tnkning);  bd.  II.  «Skrifter  om  Norge,  normænd  og  norske 
forhold  i  udlandets  literatur»  (samling  1,  nr.  1—3000), 
1907;  «Norsk  bogfortegnelse»   1814—47  (1848),   1848—65 


camp— cmnoel 

(1870),  1866—72  (1877),  register  for  1848—65  og  1866— 
72  (1880),  1873—82  (1885)  med  register  (1887),  1883—90 
(1892),  1891—1902  (1902);  «Norsk  bogfortegnelse,  udg. 
af  Universitets-biblioteket»  (aarlig  siden  1883);  «Aars- 
katalog  over  norsk  litteratur,  udg.  af  den  Norske  bog- 
handlerforening*  (aarlig  siden  1903);  Bøtten- Hansen,  cLa 
Norvége  Htteraire»  (1868);  Halvorsen,  «Norsk  forfatter- 
lexlkon  1814—80»  (1881— ff.;  fra  bd.  5.  slutn.,  redige- 
ret  af  Koht).  Norske  special-b..  har  man  bl.  a.  i  Petter- 
sens «Udlændingers  reiser  i  Norge»  (1897);  [Schweigaard], 
«Bibliografisk  fortegnelse  over  skrifter  og  af  handlinger 
vedrørende  Norges  topografisk-historlsk-statistiske  be- 
skrivelse» (1897);  «Katalog  over  Norges  geografiske  op- 
maalings  norske  landkartsamling»,  ved  Sejersted  (1904); 
Munthe,  «Oversigt  over,  hvad  der  findes  af  bidrag  til 
norske  slægters  historie  i  den  før  1904  trykte  litteratur» 
(1906);  Halvorsen,  «Bibliografi.ske  oplysninger  til  Henrik 
Ibsens  verker»  (1901);  «Holberglilteratur  i  det  Deich- 
manske bibliothek»,   ved  Nyhuus  (1906). 

Af  dansk  b.  vedrører  en  stor  del  Norge,  saaledes  især 
«Bibliotheca  Danica,  s\'stematisk  fortegnelse  over  den 
danske  litteratur  1482—1830»  (1877—1902)  og  Nyerup  og 
Kraft,  «Almindeligt  litteraturlexicon  for  Danmark,  Norge 
og  Island»  (1818—20).  Af  en  større  «Dansk  bogfortegnelse» 
er  hidindtil  (1861—1903)  under  forskjellige  redaktører 
udkommet  5  bd.,  omfattende  perioden  1841 — 1900;  en 
mindre  bogfortegnelse  med  samme  titel  udgives  aarlig 
af  G.  E.  C.  Gad  (1861  ff.).  Desuden  kan  merkes  Erslew, 
«Almindeligt  forfatter- lexikon  for  Danmark  med  bilande 
1814—53»  (1843—68)  og  «Aarsberetninger  og  meddelelser 
fra  det  Store  kgl.  bibliothek»  (1870— 98},  hvoraf  bd.  1—2 
Indeholder  en  udførlig  fortegnelse  over  den  danske  trykte 
litteratur  før  1550.  Af  special-b.  af  interesse  for  Norge 
skal,  udenom  de  forskjellige  Holberg-b ,  kun  nævnes  den 
«Fortegnelse  over  historisk  litteratur»,  som  aarlig  ind- 
tages  i  dansk  «Historisk  tidsskrift».  Islands  b.  er  leveret 
i  Lidderdales  «Catalogue  of  books  printed  in  Iceland 
1578—1880  in  the  British  museum»  (1885}  med  supple- 
menter af  Fiske  (1886 — 90);  aarlige  islandske  bogforteg- 
nelser  gives  desuden  som  tillæg  til  «Dansk  bogfortegnelse». 
En  b.  over  sagalitteraturen  har  man  i  Mobius'  «Catalogus 
librorum  Islandicorum  et  Norvcgicorum »  (1856),  forts,  i 
hans  «V^erzeichniss  der  auf  dem  Gebiete  der  altnordi- 
schen  Sprache  erschienenen  Schriften»  (1880).  Grønlands 
og  Færøernes  b.  leveres  i  Lauridsens  « Bibliographia  Groen- 
landica»  (1890)  og  Paturssous  «Færøyskt  bokatal»  (1905). 

Af  almindelige  svenske  b.  kan  nævnes  Linnstmms 
«Svenskt  boklexikon  for  1830—65»  (1867—84),  forts,  i 
«Svensk  bokkatalog»  for  1866—75  (1878),  1876—85  (1890), 
1886—95  (1898—1900)  samt  den  aarlige  udkomne  «Års- 
katalog f&r  svenska  bokhandeln»  (1855  ff.).  Af  de  talrige 
svenske  special-b.  findes  flere  i  «Kungl.  bibliotekets 
handlingar»  (1879 — 1905);  for  de  øvriges  vedkommende 
henvises  til  Lundstedts  «Aper9u  de  la  principale  littera- 
ture bibliographlque  de  la  Sudde»  (1900). 

I  Finland  har  man  bl.  a.  «Katalog  ofver  den  svenska 
literaturen  i  Finland  samt  arbeten  paa  fråmmandc  språk 
af  finlåndska  f6rfattare  eller  utgifna  i  Finland»  1886—90 
(1892),  1891—95  (1897),  1896-1900  (1902);  Vasenius. 
«La  litterature  finnoise,  catalogue  alphabétique  et  systc- 
matlque  1544 — 1877»  (1878)  med  supplementer. 


camp  é  at  m.  Mr;  ;g  ok». 
«T«f.  Ii«e  I  leir. 

campagaard  ifnm)  londboer; 
Bndlift.  bondsk. 

canpagne  %<  r.  land:  felttog. 

campagnol  ,r<  m,  mnrkmaa. 

campalKn  le)relttofC  ligge  i  felten. 

campane   if    f.   klokkrformlgt 

irat 

canpaaiform  ©  kiokkeformlg. 


oampanile  (jh  r.  klokketnnrn. 

campanule  I  r,  kiokke<bloinBt). 

camper  (f)  leire:  slna  leir. 

camphor  ^e\  camphre  ;f;  m, 
kamfer. 

camphorate  f*^.  camphrer  (f) 
kamftv. 

oampos   f)  m,  mnnnedslov. 

oamusf  cm)  bmknieseK person). 

can  (£)  knnde:  kon. 


canalUe  '-'f:  f,  pak.  mk.  canail- 
lerle  f.  sjofelhed. 

canal  ie^  &  \(}  m,  kanal;  rør. 

canapé  if'  m,  (mindre)  sofa; 
stykke  smørbnMl  me<i  paalæg. 

canard  (r)  m,  andrik:  avisand. 

oanarder  rrbeskydeCfWisiOui): 

synge,  bliese  falskt.' 

oanardiére  (r.  r,  andedam; 
skydesmul;  Jagtgevær. 


canarl  :r    m,  kanarifugl. 

canary  (e)  kanarisk. 

canaaae  .f;  m.  canaster  ,c^, 
canaatre  'V  m.  kanaster;  (f:  ogs. 
te-,  tobaksdunse. 

cancan  (f)  m.  ophævelser;  kan- 
kan:  (pl)  sladder. 

eancel  'e^  overstrrge,  stryge; 
kassere;  ophievc. 


959 


cancellariat— caniculaire 

[Fortegnelser  over  bibliografisk  litteratur  har  man  i 
Pctzholdts  «Bibliotheca  bibliographica»  (1866),  Steins 
«Manuel  de  bibliographie  générale  (1897X  Joscphsons 
«Bibliographies  of  bibliography»  (1901)  o.  fl.  skrifter.] 

Bibliomån  (græ.,  «bogsværmerv),  en  bibliofil,  hvis  kjær- 
lighed  til  bøger  er  gaaet  over  til  lidenskab  (b  i  b  1  i  o  m  a  n  i), 
som  han  paa  enhver  vis  søger  at  tilfredsstille.  Biblio- 
mån ien  har  ført  til  de  høie  priser,'  som  betales  for  de 
ældste  bibeludgaver,  fersteudg.  af  klassikere,  bøger  fra 
enkelte  trykkerier  (Aldo  Manuzio^s  i  Venedig,  Elzeviremes 
i  Leyden),  bøger  i  pragtfulde  bind  (som  J.  Groliers)  o.  s.  v. 

Bibliotek,  en  til  offentlig  eller  privat  afbenyttelse 
opstillet  samling  af  bøger.  B.s  historie  er  saa  gammel 
som  bøgernes,  og  der  har  bestaaet  store  .samlinger  baade 
af  assyriske  kileskrifltavler  og  ægyptiske  papyrusruller. 
Ptolemæernes  b.  i  Alexandria  og  keiser- b.  i  Rom  i  old- 
tiden, kloster-b.  og  arabernes  samlinger  i  middelalderen 
skisserer  udviklingen  indtil  bogtrykkerkunstens  opfln- 
delse  i  det  15aarh.  I  den  nyere  tid  og  særlig  i  de  sidste 
hundrede  aar  har  b.  i  antal  og  størrelse  naaet  et  trin, 
som  er  uden  tidligere  sidestykke. 

De  største  b.  i  verden  er  (rækkefølgen  ikke  absolut 
paalidelig)  Bibliothéque  nationale  i  Paris  (ea.  3  000  000 
bd.,  250  000  karter  og  102  000  haandsk rifter),  Library  cf 
the  British  mu.seum  (ca.  2  000  000  bd.  og  55  000  haand- 
skrifter)  samt  5,  hvis  størrelse  varierer  mellem  1  og  2 
mill.  bd.:  Keiserlige  offentlige  bibliotek  i  St.  Petersburg, 
Library  of  congress  i  Washington,  K6nigliche  Bibiothek 
i  Berlin,  K6nigliche  Hof-  und  Staatsbibliothek  i  Munchen 
og  New  York  public  library  i  New  York.  I  de  senere 
aar  har  særl'g  de  Forenede  stater  indtaget  en  ledende 
stilling  paa  b.s  omraade,  idet  offentlige  myndigheder 
og  private  rigmænd  har  kappedes  om  at  oprette  b.  og 
udstyre  dem  overdaadig  med  penge.  En  enkelt  af  lan- 
dets pengefyrster,  Carnegie,  har  indtil  nytaar  1907  givet 
tilsammen  32  197  441  $  til  b.  i  de  Forenede  stater.  De 
amerikanske  folke-b.,  som  tager  sigte  paa  alle  befolk- 
ningslag, ogsaa  de  høiere,   lægger  overordentlig  vegt  paa 


Bibliomån— Bibliotek 


Bibliotek:     Grundplan  af  et  amer.  filial-bibliotek  (Httsbur^h 


a  aobne  hylder  (25000  bd.);  b  haandbibliotek  og  kontor  for  bibliotrtura: 
c  Ixesesal  for  TokBnc ;   d  udlaansrum :   e  toilette :    f  Iieaoal  for  btn ;  (  I 
børnencs  haandbibliotek ;  h  udlaansdisk.    Rundt  raeggene  bylder.  bnkc. 
varmeapparater  o.  lign. 

at  gjøre  bøgerne  let  tilgjængelige  for  publikum  og  følges 
heri  trolig  af  landets  vidensk.  b.  1903  gaves  der  ifolge 
officiel  optælling  i  de  Forenede  stater  6869  folke-,  skole- 
og  forenings-b.  med  tils.  54.4  mill.  bd.  og  9.3  mill.  hefter. 

I  Storbritanniens  b.s-historie  er  især  at  merke  en  lov. 
vedlaget  i  parlamentet  1850  efter  forslag  af  W.  E«-arts. 
hvoretter  kommunerne  gives  adgang  til  at  indkræ\*e  en 
særskilt  b.-skat  til  oprettelsc  og  drift  af  folke-b.  nu  1 
penny  for  hvert  £  af  den  skatbare  formue  (rateable  value  . 
De  fleste  af  rigets  1  341  offentlige  b.  i  1902  (med  tils. 
18  470  000  bd.)  var  folke-b..  oprettet  cfler  denne  parla- 
mentsbeslutning.  Tyskland  udmerker  sig  ved  sine  n\ange 
righoldige  videnskabelige  b.  I  «Jahrbuch  der  dcutsclien 
Bibliotheken»  for  1905  nævnes  172  b.  væsentlig  af  denne 
art  med  tils.  21 208 100  bd.  foruden  specialsamlinger 
(manuskripter,  karter  o.  1.).  Dertil  kommer  saa  hoved- 
massen  af  folke-b.  samt  forenings-  og  skole-b..  hvoro\er 
der  savnes  statistik. 

De  betydeligste  norske  b.  i  1906—07  er  følgende: 


Bibliotek:    Vdleveriiigssal  i  Chieagos  offentlige  bibliotek 


Navn. 

Størrelse. 

Vediigeh. 
og  for- 
øgelHc. 

Perso- 
nale. 

Lønniii 
ger 

Bind. 

Kr. 

Kr 

Universitetsbiblioteket  . 

428  000 

40  800 

14 

34  651» 

Trondhjems  videnskabs- 

sclskabs  bibliotek  .  . 

120  000 

4  800 

2 

1  m* 

Bergens     off.    bibliotek 

(folkebibliotek)  .... 

,    90  000 

4  000 

7 

8100 

Deichmanske    bibliotek 

(folkebibliotek)  .... 

85  000 

15  000 

19 

19  595 

Bergens  museums  bibl. 

41  000  1 

5  000 

2 

156" 

Stortingets  bibliotek  .  . 

40  000  ' 

3  000 

2 

4  4H-. 

Trondhjems  folkebibl.  . 

17  000 

7  610 

5 

AVI' 

Nobelkomiteens  bibl.    . 

9  750 

9  000 

3 

TtJ^"» 

Kristiania  kunstindustri 

museums  bibliotek    . 

5  450, 

2  644 

2 

2  3J 

cancellariat  ^Sj  ")•  kannler- 
værdlghcd. 

cancer  (e)  &  f  m,  (ustron.) 
Krebsen;  (med.)  krært. 

cancerouB  ©,  cancereux  (rj 

cancre     if      m.       taskekmbbe; 
Rinke;  gntcri)ind:  fattift  djwvel. 
cancrelas,  cancrelat  x  >n. 

Jtnkcrlak. 


cancrine  (e)  krabbcngtlg. 

candélabre  (()  m.  candela- 
brum  ^  armntagc,  kandelaber. 

candent  u»  hvidglødcnde. 

candeur  ^fj  f.  oprigtlghed; 
(s|(pl<i)renhed. 

candl  ®  m,  kandis;  (ndj)  kan- 
discret. 

candid  (c).  candide  f  opHgtig: 
anl>en,  jcrlig. 


candidat  (f)  m.  candldate  (e) 
kandidat. 

candied   t^  kandlæret. 

candle  p;  lys.  candlestiok 
lysestage. 

candoor  «o^  oprigtlghed. 

candy(*8aKar)  (e)  kandis. 

cane  (e)  rør;  spaserstok;  Jule 
op. 

cane  X-  <*>  ihun)and. 


caneter  (¥    Tndte;  anadrr. 

eaneton     fi    m.    caaettt 
andunge. 

cane  vas  i'  m.  kaocTas.  *^^J 
udkast;  rootlT.  tema. 

canevette  f  r.  flaskHur 

eanezOO    f    m.  ^damcHnt 

oaniehe  (•  m.  pudri  huod 
oaaieulaire  f  :    Jours  c.<«« 
oanieular  daya  e'  hamleda»  «^ 


961 


Bibliotekar— Bibliotéksvidenskab 


962 


Canloule —oanoter 


Til  folke-b.  uddeler  staten  aarlig  gjennem  kirkedeparte- 
mentet ca.  20  000  kr.  til  anskaffelse  af  bøger  efler  en  af 
departementet  udarbeidet  katalog.  Antallet  afstatsunder- 
stottede  folkebogsamlinger  for  aarct  1905  opgives  til  710, 
hvoraf  435  havde  et  sammenlagt  ndlaan  af  971  299  bd., 
hvoraf  dog  over  halvparten  falder  paa  Kra.  og  kun 
232805  paa  landdistrikterne.  Udlaanet  fra  rigets  samtlige 
folke-b.  1905  kan  efter  dette  med  sandsynli|^ed  anslaaes 
til  1.3  å  1.4  mill.  bd.  —  Staten  bevilger  desuden  aarlig 
10000  kr.  til  skolebogsamlinger  paa  landet  og  i  de  mindre 
byer  samt  7  000  kr.  til  Centralstyret  for  de  norske  barne- 
og  ungdoms-b.  [Se  Fischer,  Heiberg  og  Nyhuus,  «Folke- 
bogsamlinger i  Norge»  (1901)  og  art.  af  Nyhuus  i  «Kort- 
fattet redegjørelse  for  skoleforholdene  i  de  nordiske  lande 
1900-05»  (1905).] 

I  Danmark  er  det  Store  kgl.  b.  i  KJøbenhavn  med  sine 
650000  bd.  og  20000  haandskrifter  landets  national-b. 
Det  flyttede  sommeren  1906  ind  i  en  ny  bygning.  Ved 
siden  af  dette  maa  nævnes  KJøbenhavns  universitets-b. 
,325000  bd.,  150000  disseHatser  og  6500  haandskrifter), 
Statsb.  i  Aarhus  (200000  bd.;  bygning  fra  1902),  samt  4 
stifls-b.  i  Roskilde,  Maribo,  Aall>org  og  Odense  (størrelse 
meilem  15000  og  40  000  bd.).  Af  danske  folke-b.  er 
Kjøbenhavns  de  betydeligste.  De  er  8  i  tallet  og  ekspe- 
derede  1905/06  et  udlaan  paa  371  000  bd.,  hvortil  svarede 
en  udgifl  af  38  160  kr.  Udenfor  Kjøbenhavn  er  der  ca. 
550  folke-b.,  som  for  den  største  del  eies  og  drives  af 
foreninger.  1905  havde  528  af  disse  tilsammen  ca.  286  000 
bd.  og  ca.  611000  udlaan  med  en  samlet  kommunal 
understøttelse  af  12  000  kr.  Et  statstilskud  paa  19  000  kr. 
.1906  07)  fordeles  gjennem  «Statens  komité  til  under- 
støttelse af  bogsam Unger»  dels  direkte,  dels  i  form  af 
\andre-b.  Ved  siden  heraf  virker  «Udvalget  for  folke- 
oplysoingens  fremme»  (statstilskud  20000  kr.)  ved  ud- 
l^ivelse  af  gode  bøger,  som  det  gratis  eller  meget  billig 
lilstiller  folkebogsamlingeme. 

Sverige  har  sine  4  største  videnskabelige  b.  i  Kungl. 
biblioteket  i  Stockhqlm  (ca.  380000  bd.),  Universitets-b.  i 
Tpsala  og  Lund  (henholdsvis  ca.  350  000  og  200  000  bd.) 
satnt  Gdteborgs  stadsb.  (ca.  100  000  bd.).  Af  special  b.  ind- 
tager  Karolinska  institutets  b.  (40  000  bd.  medicinsk  litte- 
ntur;  og  Vetenskapsakademiens  (90  000  bd.  foruden  smaa- 
skrifter)  en  høi  rang.  Siden  1906  har  staten  aarlig  bevilget 
0^)000  kr.  direkte  til  folke-b.  og  10  000  kr.  til  foreninger, 
som  paa  en  eller  anden  vis  befordrer  folke-b.  Særlig  for- 
tjente i  denne  retning  er  studenterforeningernc  Heimdal  og 
Verdandi  i  Upsala.  som  har  udsendt  folkeskrifter,  møn- 
sterkataloger  og  vandre-b. 

Bibliotekar  bruges  i  de  nordiske  lande  som  titel  paa 
lederen  af  et  bibliotek  eller  en  afdelingschef  ved  de 
starre  landsbiblioteker.  Den  gamle  anskuelse,  at  hvilken- 
wmhelst  videnskabsmand  var  en  dueltg  b.,  er  opgivet, 
og  en  faglig  uddannelse  kraves  nu  overalt.  I  de  skandi- 
navi.skc  lande  er  denne  knyttet  til  volontørtjeneste  eller 
arbeide  i  lavtlønnede  stillinger  ved  de  større  biblio- 
teker, uden  at  der  dog  fra  statens  side  er  truffet  regu- 
lerende bestemmelser  om  forholdet.  (I  Finland  er  der 
dog  nu  (1907)  af  hensyn  til  folkebibliotekerne  bestemt, 
at  der  ved  seminarierne  skal  gives  undervisning  i 
biblioteksteknik.)  —  I  Amerikas  Forenede  stater  er  der 
^iden    1887    oprettet    flere    biblioteksskoler,    hvoraf  den 


ældste  er  staten  New  Yorks  i  Albany  med  et-  og  to- 
aarige  kurser,  bygget  paa  studenteksamen.  De  kvinde- 
lige elever  er  der  som  ved  de  andre  amerikanske 
biblioteksskoler  i  majoritet.  —  I  Tyskland  skjelnes  der 
strengt  meilem  høiere,  c midlere»  og  lavere  biblioteks- 
tjeneste.  Til  den  høiere  uddannes  man  i  Preussen  ved 
et  to-aarigt  biblioteksstudium  i  GAttingen,  bygget  paa 
embedseksamen.  Et  lignende  studium  fordres  i  Bayern, 
hvor  kurset  er  knyttet  til  Kgl.  Hof-  und  Staatsbfbiio- 
thek  i  Mflnchen.  For  den  midlere  bibliotekstjeneste  er 
der  to  private  skoler  i  Berlin  ledet  af  prof.  dr.  Wolfstieg 
og  prof.  dr.  Hottinger.  Der  er  hidindtil  kun  optaget 
damer  og  der  fordres  omtrent  de  forkundskaber,  man 
erhverver  paa  en  høiere  pigeskole.  —  I  Frankrige  har 
der  siden  1879  og  1893  været  krævet  en  fageksamen  af 
kandidater  til  stillinger  ved  universitetsbibliotekerne.  I 
den  sidste  tid  har  forholdet  ogsaa  ved  de  øvrige  biblio- 
teker været  oppe  til  behandling,  og  den  afsluttende 
komitébetænkning  gaar  ud  paa  et  fast  6-maanedligt 
kursus  paa  grundlag  af  embedseksamen  ved  et  dertil 
bestemt  større  bibliotek.  —  I  de  fleste  lande  har  biblio- 
tekareme  sluttet  sig  sammen  i  forbund  for  at  dyrke 
fælles  interesser  gjennem  sammenkomster  og  publika- 
tioner.  I  sammenhæng  med  denne  bevægelse  har  der 
været  afholdt  flere  Internationale  bibliotekskongresser 
(London  1877  og  1897,  Paris  1900,  St.  Louis  1904). 

Blbliotéksvldenskab  omfatter  den  teoretiske  behand- 
ling af  alle  de  spørsmaal,  som  umiddelbart  angaar  et 
bibliotek:  dets  organisation,  administration,  funktion  og 
historie.  Den  første  systematiske  lærelx>g  i  faget  er 
Schrettingers  «Lehrbuch  der  Bibliothek-Wissenschaft» 
(1808-29),  etterfulgt  af  Molbechs  «Om  offentlige  biblio- 
theker,  bibliothekarer  og  det,  man  har  kaldet  bibliothek- 
videnskab»  (1828—29).  Disse  skrifter  giver  dog  kun 
omrids,  da  de  største  fremskridt  har  fundet  sted  i  den 
sidste  menneskealder.  Særlig  har  nutidens  krav  paa,  at 
bøgerne  skal  gjøres  let  tilgjængelige  for  publikum,  affødt 
mange  problemer,  som  har  stillet  den  saakaldte  biblio- 
teksteknik i  forgrunden  og  i  dennes  høie  udvikling  tildels 
fundet  sin  løsning.  Bibliotekers  bygning  og  indredning, 
udlaanssystemer,  opstilling  og  katalogisering  o.  s.  v.  er  i 
stor  udslrækning  ført  over  i  nye  spor.  Ikke  mindst 
har  udviklingen  kommet  folkebibliotekerne  tilgode,  som 
ved  raske  ekspeditionsmetoder  («aabne  hylder»,  indikator), 
filialer,  udlaansstationer  og  vandrebiblloteker  har  mange- 
doblet sit  effektive  virkefelt.  Af  den  rige  moderne 
litteratur  over  disse  emner  kan  nævnes:  Graesel,  «Hand- 
buch  der  Bibliothekslehre»  (2  opl.  1902),  Greenwood, 
«Public  libraries»  (4  opl.  1891),  og  Brown,  «Manual  of 
library  economy»  (1907).  Specielle  emner  er  behandlet  i 
«Library  association  series»  (1892 — 96)  og  i  «Library 
series»  (1897  flf.),  hvoraf  kan  fremhæves  Burgoynes  «Li- 
brary construction,  architecturc.  fittings  and  furniture» 
(1897).  (Banebrydende  arbeider  af  Dziatzko,  Gutter,  Dewey 
o.  fl.  vil  findes  nævnt  under  art.  Katalogisering.) 
—  Vigtige.  bidrag  til  b.  gives  i  talrigc  fagtidsskrifter  som 
«Library  journal»  (New  York  1876  flf.),  «Public  libraries» 
(Chicago  1896  ff.),  «Library  world»  (London  1898  ff.), 
«Library  association  record»  (London  1899  ff.),  «Le  biblio- 
graphe  moderne»  (Paris  1897  flf.),  «Centralblatt  fOr  Biblio- 
thekswesen»  (Leipzig  1884  ff.),  «Blåtter  fOr  Volks-biblio- 


Canicole  e\  Canicnle  (?)  r. 
huQdntJemen :  :f,ogi.  hondcdagene. 

caaif  r   m.  lommekniv. 

canin  1r>.  oanine  (g)  hunde-. 
(dent  fl  canlpe  (^  f.  canine 
tooth  ^i  olentiind. 

eanister  (^)  ilden  korv:  daiue. 

caniveao    f;ni,  rendestenMten. 

canker  >'  linen :  tære  pan,  for- 


oan(n)amelle  (?)  r,  sukkerrar. 

oanne   0  f,    rør;    («paaerMok. 

oanneberge  (?)  r.  tranebær. 

canneler  (t)  rifle,  kannelere. 

oannelle  (f)  r,  (tønde)tap.  hane; 
kanel. 

eannelure  (|)  f.  nire.  stribe. 

cannetllle  (f)  r,  kantllje;  for- 
tølvet  messlngtraad. 


caanette  (?)  f.  (tønde)tap.  hane; 
spole;  (kande)  øl. 

oannier  (t)m,  «tokkefabrikant; 
rørstolmager. 

oannon  (e)  kanon:  «kyts. 

oaany  (e)  bra.  snil. 

canoe  Ce)  kano. 

eiinon  (e)  &  (f)m.  kanon,  rette- 
snor; @  ogs.  stor  trykskrin;  kan- 
nik. 


canon  (j^  m,  kanon;  skyts: 
(gevær)løb;  vievspole;  bukseben. 

canonesa  (c)  stlftsdame. 

oanonieala' (c)  pl.  ornat. 

eanonioat  ®  m.  kannikembede. 

oanopy  ^  tronhlmmel. 

oanoroua  ®  klingende,  melo- 
diøs. 

oanot  (?)  m,  baad. 

oaaoter  (?)  g|øre  rotare. 


31  —  lllustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


963 


canotier— cany 

theken  und  Lesehallen»  (Leipzig  1899  fT.)  o.  s.  v.  I  de 
skandinaviske  lande  har  man  «Folkbibliotel^bladet», 
red.  af  Hirscti  (Stiini.  1903  tr.\  «For  folke-  og  skolebog- 
samlinger»,  red.  af  Fischer  og  Rolfsen  (Kra.  1907)  o,  fl. 

Bibliotek  for  de  tusen  hjem,  n.  forlagsforetagende, 
stiftet  1887  af  Joh.  Sørensen.  Ophørte  1898  efter  at 
have  udsendt  noget  over  100  bd. 

BibSBger  kaldes  udenfor  bægeret  staaende  blade,  som 
har  lighed  med  bægerets,  men  iøvrigt  kan  have  forskjellig 
morfologisk  værdi  (f.  eks.  hos  katost,  mure). 

Bie  Harbour  [bik  ha^'bi],  havneplads  i  brit.  Nord- 
amerika  ved  St.  Lawrence  River,  provins  Quebec.  600 
in  db.     Postkontor,  telegrafstation. 

Biceps  (lat ),  «tvehovedet».  1.  Tilnavn  til  guden  Janus, 
s.  d.  2.  1  anatomien  en  betegnelse  for  en  muskel  med 
to  hoveder.  Saadanne  findes  paa  overarmen  og  laaret 
{se  Menneskets  anatomi). 

Blcétre  [bisétrd],  by  i  Frankrige,  depart.  Seine,  1  km. 
s.  f.  Paris,  5  500  indb.  Stor  sindssygeanstalt  og  fattig- 
hus med  iall  3  000  senge;  før  et  ridderslot,  dernæst  hjem 
for  invalider,  indtil  1837  tillige  fængsel  for  dødsdømte 
forbrydere  (rædselscener  sept.  1792).  I  B.  er  ogsaa  skoler 
for  abnorme. 

Bichat  ^fr«a7,  Marie  Fran9ois  Xavier(1771— 
1802),  fr.  læge,  særlig  berømt  ved  sine  studier  over  de 
forskjellige  vævs  histologiske  bygning.  Hans  vigtigste 
verker  er  «Anatomie  générale»  og  cRecherches  sur  la 
vie  et  la  mort». 

Bico'me8y  planteorden,  hvortil  bl.  a.  lyngfamilien  og 
vintergrønfamilien  hører.  Navnet  b.  refererer  sig  til  to 
hornlignende  vedhæng  paa  støvknapperne  hos  et  par  af 
familieme. 

Bicycle  [baVsikel],  se  Cycler. 

Bidy  bidsel,  rundt,  oftest  paa  midten  bevægeligt  jern- 
stykke, som  lægges  i  hestens  mund  og  tjener  til  at  styre 
dyret.     B.  med  tilhørende  lædertøi  kaldes  hod  el  ag. 

Bidassoa  (Vidassoa),  elv  i  n.  Spanien,  provins  Navarra, 
udspringer  paa  sydsiden  af  Pyrenæerne  og  falder  ud  i 
Biscayabugten,  72  km.  Paa  en  strækning  af  20  km. 
danner  den  grænsen  mellem  Frankrige  og  Spanien  og 
over  dens  munding  fører  en  jernbanebro.  Paa  Fasan- 
øen   i   B.s  munding  sluttedes  den  pyrenæiske  fred  1659. 

Biddeford  [bVddfidJ,  by  i  de  Forenede  stater,  staten 
Maine,  ved  elven  Saco,  overfor  byen  Saco,  8  km.  fra 
havet,  16  145  indb.  Industri  i  bomuld  og  sagbrug,  som 
drives  af  det  15  m.  høie  vandfald  i  elven. 

Biddle  [bidl],  John  (1615—62),  ofte  kaldt  «unitar- 
ismens  fader»,  f.  i  Wotton-under-Edge  i  Gloucestershire 
i  England.  Hans  angreb  paa  kirkens  lære  om  den  Hel- 
ligaands  pcrsonlighed  og  treenigheden  bevirkede,  at  han 
gjentagne  gange  blev  fængslet  og  straffet. 

Bideford  [bi'd9f^dj,  by  i  sydøstlige  England,  Devon- 
shire,  ved  elven  Torridge  (som  munder  i  Barnstaple  eller 
Bideford  Bay  ved  indgangen  til  Bristolkanalen);  8  754 
indb.  Fabrikation  af  fajanse,  læder,  lærred ;  kulhandel. 
I  nærheden  badestedet  Westward  Ho. 

Bidenkap,  Johan  Lauritz  (1828—92;,  n.  læge.  Fra 
1867  til  sin  død  stadsfysikus  og  tillige  1868—88  overlæge 
og  klinisk  lærer  ved  rigshospitalets  hudsygeafdcling  i 
Kristiania.  Indlagde  sig  store  fortjenester  ved  den  over- 
legne  maade,   hvorpaa  han  organ iserede  modarbeidelsen 


Bibiioték  for  de  tusen  h]em— Bléfve 


964 


af  de  smitsomme  sygdomme  i  Kristiania.  Som  hua- 
patolog  fordømte  B.  kviksølvbchandling  ved  syfilis,  roen 
var  tildels  en  tilhænger  af  «syfilisationen»  og  «unitets- 
læren»  (jfr.  under  C.  W.  Boeck).  B.  var  en  fremragende 
tegner;  flere  af  ham  udførte  kunstneriske  plancher  af 
hudens  sygdomme  opbevares  endnu  paa  rigshospitalets 
hudsygeafdcling.  I  det  offentlige  liv  indtog  han  en  frem- 
skudt  plads  blandt  sin  tids  «radikale». 

Bi'dens,  se  Brøndsaks. 

Bidevind.  Naar  et  skib  seiler  saa  nær  op  mod  vio- 
den  som  muligt,  uden  at  seilene  skjevrer  (staar  levende. 
d.  e.  blafrer)  el.  staar  bak,  siges  det  at  seile  b.  Støm^ 
raaseilere  kan  under  b.-seilads  ikke  komme  nærmere  lin- 
dens retning  en  6  kompasstreger,  67Vs  '^^  mindre  raa- 
seilere dog  5 — 5Vs*  og  snciseilere  og  seiibaade  indtil  4 
streger.     Se  Baute  og  Bagbord. 

Bidevindseilere  (physaliæj,  slegt  af  biæremaneternes 
orden  (s.  d.).  Luftsækken  barnehovedstor,  langstrakt  og 
pæreformet,  udfylder  hele  centralkanalen;  smukt  fånet. 
Alle  enkeltdyr  fæstet  paa  sækkens  underside:  dækskjæl 
mangler,  svømmeklokker  ligesaa,  hvorfor  kolonierne  driver 
passivt  om  i  havoverfladen.  Fangtraadene  kan  blive  mauge 
meter  lange  og  er  sterkt  brændende.  B.  har  hjemme  i 
varmere  have  (f.  eks.  Middelhavet). 

Bidla  (n.,  udt.  bila,  hele),  beile,  fri.  Bidli,  bidlcgut. 
frierens  følgesvend. 

Bidpai  (Pidpai,  Pilpai)  nævnes  af  araberne  som  for- 
fatter af  den  berømte  indiske  fabelsamling  « Pantshatan- 
tra»  («de  fem  bøger»),  som  blev  oversåt  til  det  persiske 
pehlevisprog  og  derfra  videre  (af  Ibn  al-Muqaffa,  i  8  aarh. 
til  arabisk  (hvorfra  en  oversættelse  til  tysk  er  forelaget 
af  nordmanden  prof.  C.  A.  Holmboe,  Kra.  1832). 

Bidsel,  se  Bid. 

Bidsjapur,  by  i  det  sydlige  Forindien,  ca.  24  000 
indb.  B.  var  i  det  16 — 18  aarh.  hovedstad  i  et  af  Jussuf 
stiftet  muhammedansk  rige  B.  og  skal  have  ha\i  1  mill. 
indb.  Fra  denne  tid  er  bevaret  storartede  ruiner,  deri- 
blandt  et  af  Jussuf  bygget  fort  med  109  taarne,  en  moj^ké, 
et  mausoleum  o.  m.;  enkelte  afruinerne  er  restaureret  - 
B.  er  ogsaa  navnet  paa  et  distrikt,  14  680  km.'  stort  med 
735  000  indb. 

Biebrich(B.-Mosbach),  by  i  Preussen,  kreds  Wiesbaden 
(Nassau),  ved  Rhinen,  15  048  indb.  Kemisk  industri, 
jernstøberier.  Vakkert  slot  med  park  fra  18  aarh..  1744 
— 1840  residens  for  hertugerne  af  Nassau.  fødested  f<»r 
den  nuværende  sv.  dronning  Sofia. 

Biedermann,  Friedrich  Karl  (1812— 1901\  t 
forfatter  og  politiker,  professor  i  Leipzig,  udgav  «Monat- 
schrift  fQr  Litteratur  und  5ffentliches  Leben»  o.  fl.  a 
tidsskrifter  og  tog  ivrig  del  i  Sachsens  politik.  B.  virketli 
for  smaastaternes  tilslutning  til  Preussen:  1848  var  han 
medlem  af  parlamentet  i  Frankfurt,  1870  medlem  af 
den  tyske  rigsdag,  hvor  han  tilhørte  det  nationalliberak 
parti.  Blandt  hans  verker  merkes  «Deutsche  Phil»- 
sophie  von  Kant  bis  auf  unsere  Zeit». 

Biedert,  Philipp  (1847—),  læge  i  Worms,  fruglbaf 
forfatter,  særlig  i  emner  vedrørende  emæringsfysiolo; 
og  -terapi  samt  barnesygdomme. 

BiéIVe  [bjæv],  Édouard  de  (1809—82.  belgisk  h: 
storiemaler.  Hans  hovedverk  er  «Den  nederland^kr 
adels  kompromis  1566»  i  raadhuset  i  Brussel. 


canotier  (f)  m.  roer. 

cant  (e)  stille  paa  kant:  tale 
klynkende,  afTckteret :  hykle;  «eige 
(gjare  bud)  ved  auktion :  klynkende, 
hykkelsk  tale :  Jargon .  H-asemageri. 

oantatrice  (f)  r,  sangerinde. 

canteen  @  feltflaske :  marke- 
tenteri. 

canter  (e)  (ride  i)  kort  galop: 
klynkende  fyr,  hykler. 


eantharide  (f;  r.  eantharla 
10^  spansk  flue. 

canthua  .e^  ft  (f;  m,  øiekrog. 

canttcles  i^ei  pl,  Salomos  hoisang. 

cantiléne  if;  r,  vise. 

cantine  r;  r.  marketenteri; 
flaskeror:  feltkufTert. 

cantinier  if;  m,  marketenter. 

cantiqae  (in  m.  lovsang,  salme. 

cantle  ic)  stykke,  stub. 


canto  (c)  sang:  diskant. 

canton  (e)  &  (f)  m.  kanton:  di- 
strikt: felt  (i  skjold):  @  ogs.  Ind- 
dele.  kanton  nere. 

cantonnade  (?)  f.   kulisserara. 

cantonner  (r>  kantonnere;  ligøe 
1  kantonnement. 

oantonnier  (^>  m.  veiarbeider. 

caant  (f:>  m  (eanuae  n  stlke- 
arbeidercske). 


oanVM  (e)  groM  Inrrrd  « 
dug:  kanevas:  icil. 

canvasa  If)  drvRp.  underbv- 
h verve  stemmer,  aub«kribeistr 
drøftelse;  stemme-,  subsknbtn' 
samling. 

can  vaaseens  <g  spildaKsbak>> 

ean vasser  @  stemme-.   *^'- 

skribentsamler;  valgtiestyrer. 
cany  @  mrbevokset.  * 


965 


Biehl-Bier 


966 


Biehl,  Charlotte  Dorothea  (1731—88),  d.  for- 
fatterinde,  skrev  i  Destouche's  moralsk  rørende  stil  en 
række  komedier,  der  en  tid  gjorde  megen  lykke;  desuden 
oversatte  hun  «Don  Quixote».  Størst  interesse  har  dog 
de  < Historiske  breve»  om  kong  Kristian  VII  og  skildrin- 
gen af  regjeringsforandringerne  i  1772  og  særlig  den  i 
1784.  hvilke  hun  nedskrev  paa  Johan  BQlows  opfordring 
og  som  først  i  aarene  1865 — 67  er  blevet  bekjendt,  da  de 
tryktes  i  (dansk)  «Historisk  tidsskrift»,  III  r.,  4—5  bd.; 
ny  og  paalideligere  udg.  af  Bobé  1901. 

Biel  (Bienne),  by  i  Schweiz,  kanton  Bern,  ved  nord- 
østlige ende  af  Bieler  sjø,  442  m.  o.  h.,  22 1 1 1  indb.  Fabrika- 
tion  af  ure,  tobak,  læder  o.  s.  v.;  handel;  turistby. 
Schwabmuseet  med  fund  fra  de  gamle  pælebygninger. 
I  nærheden  luftkurstedet  Magglingen. 

Biéla,  W  i  1  h  e  1  m  vo  n  (1 782—1856),  østerr.  astronom, 
(icltog  som  officer  i  flere  felttog  og  blev  pladskommandant 
i  Rovigo.  B.  opdagede  1826  den  efter  ham  opk.  komet, 
hvis  bane  han  beregnede,  og  desuden  to  andre  kometer. 

Bielefeld  [bilefelt],  by  i  Preussen,  kredsby  i  prov.West- 
falen.  kreds  Minden,  ved  elven  Lutter  nær  Teutoburger- 
skogen.  63  046  indb.  Fabr.  af  damask,  lærred,  færdigsyet 
linned,  silke  og  fløilsvæverier,  symaskiner,  glas,  tobak, 
læder  o.  s.  v.  I  omegnen  store  blegerier.  Epileptikeran- 
stalten  Bethel  i  forstaden  Gadderbaum.  Fæstningen 
Sparenbcrg,  som  nu  er  museum.  Før  1609  hovedstad  i 
grevskabct  Ravensberg. 

Bielersjøen  [biler-],  indsjø  i  Schweiz,  kanton  Bern, 
16  km.  lang,  42  kro.'  stor,  dybde  indtil  75  m.,  432  m.  o.  h. 
Tilløb:  Zihl  fra  Neuchatellersjø,  Suze,  en  del  af  Aar 
gjcnnem  Hagneckkanalen.  Afløb  nu  gjennem  Aarkanalen 
til  Aar.  Levninger  af  pælebygninger.  Paa  Petersøen 
^)gte  Rousseau  1765  et  tilflugtssted. 

BieIitz/'ftr/iYz7(eech.  Bilsko),  by  i  Østcrrige,  prov.  Schle- 
Men  ved  elven  Biala,  ligeoverfor  byen  B.  i  Galizien,  16  597 
indb.  (mest  tyskere).  Store  uldspinderier,  fabrikation  af 
maskiner,  møbler,  papir  o.  s.  v.   Garnison,  gammelt  slot. 

Bielke,  norsk-dansk  adelsslegt,  se  Bjelke. 

Bleike,  sv.  adelsslegt,  som  regner  sin  oprindelse  fra 
13.  aarh.  Først  med  Ture  pedersson  (d.  1577)  og 
bans  tre  brodersønner  optoges  slegtsnavnet  B.  —  1 .  H  o- 
genskild  Nilsson  B.  (1538— 1605),  rigsraad  1566, 
friherre  1569  og  statholder  paa  Stockholm  slot  1589. 
Skjønt  tilhørende  høiadelen  var  han  forsigtig  og  stod  sig 
pÅi  med  magthaverne.  Han  støttede  Johan  11  Ts  liturgi 
og  tilraadede  Sigismunds  katolske  opdragelse  og  valg  til 
polsk  konge.  Knyttet  til  denne  blev  han  sammen  med 
høiadelen  hertug  Karls  modstander,  men  hans  klogskab 
^Iste  ham  fra  at  dele  skjæbne  med  sine  fæller,  som 
henrettedes  i  Linkøping  1600.  Harmfuld  indlod  H.  sig 
nu  i  brevveksling  med  sine  landflygtigc  standsfæller, 
men  gav  her\'ed  Karl  IX  beviser  ihænde  og  halshuggedes. 
~2.  Ture  Nilsson  B.  (1547—1600),  broder  af  foran n., 
blev  1586  rigsraad.  Udmerket  begavet  og  høitdannet 
blev  han  en  af  høiadelens  førere,  men  hans  forbindelse 
med  Sigismund  kostede  ham  aar  1600  hovedet.  3.  Klås 
Nilsson  B.,  broder  af  de  to  forann.,  var  en  meget  rig, 
nien  ikke  fremragende  mand;  han  undgik  døden  1600, 
men  forvistes  1606  og  vendte  1616  tilbage.  Han  wlt  be- 
svogret med  Johan  III,  idet  han  var  gift  med  4.  Elsa  B., 
en  søster  af  5.  G  u  n  i  1 1  a  B.  (1 568—97),  datter  af  rigsraad 


canzonet— capitalne 

Johan  Axelsson  B.;  hun  blev  i  1585  gift  med  kong  Johan. 
—  6.  Sten  Svantesson  B.,  d.  1638,  blev  1636  gene- 
rallegat  i  Tyskland.  —  7.  Sten  Nilsson  B.  (1624—84), 
rigsskatmester.  Underhandlede  med  Danmark  1658  og 
60,  var  yndet  af  Karl  XI  og  en  fiende  af  Frankrige.  — 
8.  Nils  Turesson  B.  (1644—1716),  forann.s  broder- 
søn,  er  en  af  ættens  berømteste  sønner.  Hjemvendt 
fra  udlandet  havde^  han  for  en  stor  del  æren  af  seieren 
ved  Lund  1676.  Han  blev  generalløitnant,  men  drog 
atter  i  fremmed  tjeneste,  stormede  1685  Pest  og  var  med 
ved  Mohaey  1687.  Blev  s.  a.  greve  og  hjemkaldtes. 
Kongelig  raad,  generalguvernør  over  Pommern  og  felt- 
marskalk stod  han  høit  i  kongens  yndest,  indtil  B.s  fran- 
ske sympatier  kjølnede  den.  Dog  først  under  Karl 
XII  flk  B.s  modstandere  bugt  med  ham.  Dømt  for  en 
del  forseelser  fra  ære,  liv  og  gods  benaadedes  han  vel 
med  livet,  men  tråk  sig  som  en  slagen  mand  tilbage  til 
de  godser,  han  havde  faaet  lov  til  at  beholde.  —  9. 
Axel  Gabr.  B.,  greve  (1800— 77),  tesamenterede  staten 
sine  rige  kunstsamlinger. 

Bie^lla,  I  tall  en,  by  i  prov.  Novara,  Piemont,  ved  foden 
af  Alperne,  15  000  indb.;  hovedsædet  for  det  piemon- 
tesiske  uldvæveri. 

Bielski,  Martin,  se  Bjelskij. 

Bien-Hoa.  1.  Provins  i  fr.  Bagindien,  distrikt  Saigon, 
8  856  km.*  med  ca.  100  000  indb.  (væsentlig  anamiter). 
I  s.  Qeldland,  i  n.  sletteland.  Elv:  Donnai.  Skogbrug, 
avl  af  sukker  og  ris.  2.  Hovedstad  i  provinsen,  23  km. 
n.ø.  f.  Saigon,  ca.  20  000  indb.    Tilvirkning  af  møbler. 

Bienne,  toaarige,  siges  de  urter  at  være,  hvis  levetid 
strækker  sig  over  to  aar.  Den  første  sommer  benyttes 
til  dannelsen  af  rodsystemet  og  de  assimilerende  dele, 
bladene,  medens  den  sidstc  sommer  væsentlig  er  viet 
blomster-  og  frugtsætn ingen. 

Bier  (apidæ),  en  familie  af  de  aarevingede  insekter 
(s.  d.)  med  mange  slegter  og  arter,  hvoraf  henved  150 
norske.  De  fleste  samler  ind  honning  og  blomsterstøv 
for  sin  yngel,  hvorved  de  ogsaa  gjør  stor  nytte  ved  be- 
støvning af  blomsterne.  Honningen  slikker  de  i  sig  fra 
blomsternes  honninggjemmer  med  sin  lange  tunge,  og 
blomsterstøvet  fæster  sig  til  deres  lodne  krop,  hvorfra 
det  opsamles  enten  i  baller  paa  bagfødderne  i  den  dertil 
indrettede  «kurv»  eller  hos  andre  paa  undersiden  af 
bagkropsringene.  Der  findes  baade  enlige  og  sel- 
skabelige  b.  Hos  de  første  er  der  kun  han-  og  hun-b., 
og  hver  enkelt  hun  danner  i  jord,  murverk  eller  træ 
sine  egne  yngelceller,  hvori  den  lægger  eg  sammen  med 
forraad  af  blomsterstøv  og  honning  til  føde  for  larverne. 
Blandtde  enlige  b.  findes  dog  ogsaa  adskillige  «snylte-b.>, 
der  ikke  selv  sørger  for  sit  afkom,  men  lægger  sine  eg 
i  andres  reder.  De  selskabelige  b.s  samfund  bestaar 
foruden  af  hanner  og  hunner  ogsaa  af  carbeids-b.»,  d.  e. 
ufrugtbarc  hunner,  der  har  til  opgave  at  udføre  alt  det 
nødvendige  arbeide  for  samfundets  bestaaen,  baade  bygge- 
arbeide, indsamling  af  forraad  og  opfødning  af  yngelen. 
Til  disse  hører  humlerne  (s.  d.)  og  honningbien 
(apis  meWfica).  Denne  sidste  har  helt  fra  den  graa  old- 
tid været  gjenstand  for  kunstig  avl  for  voksets  og  hon- 
ningens skyld  Oprindelig  hjemmehørende  i  Middelhavs- 
landene er  den  forlængst  i  forskjellige  afartcr  udbredt 
overalt  i  verden,  hvor  biavl  kan  drives.     I  hver  bikube 


canzonet  @  liden  sanf^ 

eaoutchouc  'f)  A  Q)  m,  kaut- 
«chuk;  vhkdæder. 

cap  @hBc;  kappe:  hælte;  (^o- 
ufttr.)  anelhoved.  (vb)  bedække. 
*^  her  c.  at  Uegg^  sine  garn 
od  efler, 

cap  fl  m.  stievn:  forbjerg.  de 
Pied  en  c.  fm  top  til  taa. 

capability  o)  evne.    dueUghed. 


capable  (e)  &  (f:  tstand  (til); 

modtagelig  (for):  duellg.  dygtlg. 

capacious  @  rumraelig,  om- 
Tattende. 

capacitate  (e)  sætte  istand  (til). 

capacity  (e)  minadstrnkning; 
lasteevne:  modtagclighed ;  ydeevne; 
egenskab,  stand. 

oapara^on  (7)  m.  caparison 
(e)  liestedækken. 


oape  ®  kap,  forbjerg. 

cape  (f)  f,  (liætte)kappe .  kyse. 

capelan  (g)  ft  Ø  m.  lodde, 
dvergtorsk. 

capeline  Cf)  f.  kyse;  hoved- 
bandage. 

caper -hoppe,  danse;  kapriol; 
kapers. 

capercailzie  @  tiur. 


capias  @  arrestbefallng,  ekseka* 
tionsdekret. 

capillalre  (^.  capillary  @ 
haarformlg,  liaarfln,  haar^:  (t)  ogs. 
m.  (bot.)  venushaar,  (zool.)  haar- 
orm ;  (S)  ogs.  haarmr. 

oapflotade  (f)  f.  opstegt  steg. 

capion  (f)  m.  stævn. 

capitalne  (r)  m,  feltherre;  kap- 
tein. 


967 


capltal — capriole 

CI*  der  kun  én  forplantningsdygtig  hun,  «dronningen»  el. 
«viseren»,  som  ikke  gjør  andet  end  lægge  eg,  et  veks- 
lende antal  hanbier  eller  «droner»  og  op  til  30—40  000 
arbeids-b.  Disse  sidstc  samler  ind  honning  og  blomster- 
støv, producerer  voks  gjennem  bagkropsringene  og  bygger 
deraf  vokskagerne  med  de  bekjendte  6-kantede  celler, 
der  benyttes  dels  til  eglægning  og  opfødning  af  yngelen 
og  dels  til  opbevaring  af  de  indsamlede  forraad.  Dron- 
ningen befrugtes  kun  én  gang  i  sit  liv,  hvoretter  dronerne 
udkastes  af  kuben  som  overflødige  («droneslaget»),  og 
eglægningen  begynder.  I  løbet  af  en  sommer  kan  en 
dronning  lægge  ca.  300  000  eg.  I  de  noget  større  og 
videre  saakaldte  «droneceller»  lægges  ubefrugtede  eg, 
hvoråf  udvikles  udelukkende  dix)ner;  af  de  befrugtede 
eg  udvikles  arbeids-b.,  naar  de  lægges  i  almindelige  <ar- 
beiderceller»,  men  derimod  dronninger,  naar  de  lægges 
i  særskilte  store,  dertil  indrettede  «dronningceller»,  og 
de  deri  udklækkede  larver  fodres  rigeligere.  Naar  der 
bliver  2  eller  flere  dronninger,  «svermer»  bierne,  idet 
bifolket  deler  sig  i  to  partier,  hvoraf  det  ene  sammen 
med  den  gamle  dronning  i  en  tæt  sverm  forlader  kuben 
og  slaar  sig  ned  et  andet  sted.  Det  gjælder  da  for  bi- 
skjotteren  at  have  i  beredskab  en  tom  kube  at  indfange 
svermen  i.  Kraftige  bifolk  kan  udsende  flere  sverme  i 
sommerens  løb,  hvoraf  den  første  kaldes  «forsverm»,  de 
senere  «eftersverme».  Kun  dronningen  og  arbeids-b.  kan 
stikke;  bannerne  er  brødløse,  hvilket  er  tilfældet  hos  alle 
stikkende  aarevingede  insekter.  Blandt  b.s  sygdomme  maa 
nævnes  «bipest»,  bevirket  af  en  bakterie  (bacillus  alveo- 
taris),  der  dræber  yngelen,  saa  den  raadner  bort.  Af 
andre  bifiender  kan  merkes  bilus,  bimøl,  hvepse  og  myrer 
.samt  talgokser  og  mus  om  vinteren. 

Om  biavlen  i  Norge  i  gamle  dage  er  kun  lidet  bekjendt; 
men  da  den  var  betydelig  i  nabolandene,  var  den  det  vel 
ogsaa  her.  Honning  anvendtes  inden  Amerikas  opdagelse 
som  senere  sukker  og  sirup;  den  benyttedes  desuden 
ved  tilberedning  af  mjød.  Og  af  vokset  brugtes  aarlig 
store  mængder  til  lys.  Ved  optællingen  i  1890  var  der 
i  Norge  17  219  bikuber,  og  i  1900  21645.  Siden  opfin- 
delsen  af  den  bevægelige  tavlebygning  (pastor  Dzierzon 
i  Tyskland  i  1845),  slyngemaskinen  (major  v.  Hruschka, 
Østerrige  i  1865)  og  de  kunstige  voksmellemvægge  (snedker 
Mehring,  Tyskland  i  1857)  er  biavlen  blevet  revolutioneret. 
Det  er  ikke  længcr  nødvendigt  som  før  at  dræbe  b.,  man 
faar  saa  meget  mere  og  finere  honning,  udbyttet  af  biavlen 
bliver  2  å  3  gange  saa  stort.  Norge  er  det  land,  hvor 
biavl  drives  længst  mod  nord;  Mosjøen  det  nordligste 
sted.  Heldigst  stillet  for  biavl  er  Vestland,  Østland  og 
Sørlandet  Den  fineste  og  meste  honning  faar  man  paa 
Oplandene;  thi  der  er  hvidkloveren  honningkilden,  og 
denne  plante  er  ubetinget  nummer  1  baade  med  hensyn 
til  honningens  kvalitet  og  mængde.  Derncest  kommer 
honning  af  lind  og  saa  af  de  forskjellige  skogplanter  og 
frugtbuske.  Af  frugttræblomst  høstes  lidet  honning.  Som 
rigeligst  ydende  honningplante  staar  ved  siden  af  hvid- 
kloveren lyngen,  røslyngcn,  men  dens  honning  er  tarvelig, 
mest  skikket  til  bagvcrk.  Daarligst  af  al  honning  er 
bladhonning,  udsondret  paa  trærnes  blade,  og  bladlus- 
honning,  udsprøitet  af  bladlusen.  Heldigst  stillet  med 
hensyn  til  overvintringen  er  Vestlandet  og  delvis  kysten 
af  Sørlandet;  thi  der  kan  b.  én  el.  flere  gange  om  vinteren 


Bierbaum— Biesbosch 


968 


flyve  ud  til  renselse.  Den  norske  honning  eraf  udenland- 
ske  autoriteter  erklæret  for  at  staa  fuldstændig  paa  høidc 
med  den  bedste,  som  eksisterer,  ja,  for  tildels  at  have  en 
finere  aroma  end  al  anden;  dette  sidste,  fordi  blomsten»: 
saa  høit  mod  nord  har  en  sterkere  aroma  end  andeUtcds 
Det  største  udbytte,  som  kjendes  af  ea  enkelt  kube  i 
Norge,  opnaaedes  i  1 906  i  Smaalenene,  idet  en  biavlsixrer 
der  af  ét  bifolk  fik  omtr.  103  kg.  og  af  et  andet  100. 
I  Som  gjennemsnitsudbytte  pr.  overvintret  kube  turde  maa 
,  vel  uden  overdrivelse  i  gunstige  egne  i  Norge  sætte  15 
kg.  honning  og  dertil  lidt  voks.  Honningpriserne  varierer 
mellem  kr.  1.00  og  kr.  1.50  pr.  kg.  Vokset  fra  3  til  4  kr. 
pr.  kg.  Ogsaa  forvokset,  hvormed  b.  tilkitter  aabnioger. 
har  værd.  Man  skraber  det  af,  elter  det  sammen  til  kog- 
ler, som  i  en  liden  bønnes  størrelse  paa  ovnen  bliver  til 
deilig  røgelse.  Statistiken  viser,  at  indførsel  af  honoiog 
og  voks  stiger.  I  1906  indførtes  49  480  kg.  honning  og 
18  970  kg.  voks.  —  De  norske  b.  er  i  iøbet  af  de  mange 
aarh.  blevet  svækket  ved  indavl,  formerer  sig  derfor 
slet.  Af  den  grund  opfrisker  man  dem  nu  med  godt 
resultat  med  b.  fra  Qeldene  i  Krain,  hede-b.  og  italienske 
b.  —  I  de  ældste  tider  dreves  biavl  i  afsagede  kubber  af 
hule  trær,  lerrør  og  kasser.  Senere  kom  halmkuber,  paa 
hvilke  man  i  senere  tider  satte  skattekuber  med  rammer 
for  at  høste  overskuddet  uden  at  dræbe  b.  Men  nu 
gaar  ogsaa  i  Norge  rammekuben  seiersgangen;  thi  i  denne 
er  b.  til  alle  tider  og  i  alle  maader  under  biskjetterens 
kontrol,  og  man  hoster  mere  af  den.  Halmkuber  kan  an- 
befales til  at  faa  sverme  af,  til  forsendelse  og  til  ^-andring 
med  b.  samt  til  brug  for  folk,  som  ikke  har  tid  til  ind- 
gaaende  stel  med  b.  —  I  omtr.  20  aar  har  vi  havt  «Norsk 
biavlsforening»  med  flere  lokalforeninger.  Den  udgiver 
«Tidsskrift  for  biskjøtseb.    (Se  planche  Bier.) 

Bierbaum  [blr-J,  OttoJulius  (1865—),  t.  digter.  bl. 
de  mere  bemerkedié  i  1890-aarenes  bevægeiser,  naturalist. 
senere  symbolist,  udgav  «Modemer  Musenalmanach». 
grundlagde  kunst  tidsskriftet  «Pan».  Hans  lyrik  er  frisk, 
djerv,  ogsaa  følsom,  stundom  noget  tilgjort  naiv,  tildels 
arkaiserende:  samlingen  «Nemt,  Prouwe,  disen  Kranz» 
(1894).  Hans  romaner  tilhører  den  moderne  groteske 
genre:  «Die  Freiersfahrten  und  Freiersmeinungen  des 
weiberfeindlichen  Herm  Pankrazius  Graunzer»,  «Stilpc>. 

Bierfreund /frfr-J^  Lorentz  Kristian  Theodor 
(1855—1906),  d.  forfatter,  mest  kjendt  som  kunsthistoriker 
(«Rembrandt»,  «Florents»,  I — II).  Han  var  en  kunst- 
elskende  og  selvstændig  forsker,  dog  ofte  for  fantasirig 

Bierman  [blr-J,  Adolph  (1842->),  n.-amer.,  kom  til 
Amerika  i  1 9aarsalderen,  gik  ind  i  Nordstatemes  arme. 
tjente  i  kompani  I,  24de  Wisconsin  volunteers  hele  borger 
krigen  tilende  og  deltog  med  ære  i  træfningerne  ved 
Perrysville,  Ky.  og  Murfreesboro,  Tenn.  Bosatte  sig  i 
Rochester,  Minn.  og  har  indehavt  flere  offentlige  embeder 

Bierstadt  [blr-J,  Albert  (1830—1902),  amer.  land 
skabsmaler,  tysker  af  fødsel,  uddannet  i  Dusseldorf 
Maiede  særlig  vilde  Qeldlandskaber  i  stor  maalestok. 

Biervliet  [blrftTl],  havneby  i  Holland,  15  km.  «.  i 
Oostburg,  ved  Scheldes  vestlige  arm.    2  200  indfo. 

Biesbosch  [bis-]  (het  Bergsche  Veid),  et  la\*t  myrd 
elvelandskab  i  Holland  mellem  provinsen  Syd- Holland  <u 
Nord-Brabant  ved  Maas*  munding,  ovenfor  HollandM.-^ 
Diep,  200  km.*     B.  opstod  ved  digebmd  af  Maas  18-1» 


capltal  (e)  å.  d)  hoved-.  vigtl|{st. 
døds  ;  stor  (bogstnv):  (c)  o^s.  ypper- 
lig.    Sb  m,  kapital;  i;é)  o|js.  Itupitwl. 

capltal     (v),    capitale    (i^    r. 

hovedstnd:  stur  bogstav. 

capitatlon  (é)  &  Ct)  r.  kopskat 

caplteux  (f)  som  gaar  til  hovedet. 
capiton  (0  m.  floksilke. 
capitonner  ff)  polstre. 
capltulaire    f),  capltular  © 


henhørende  til  et  domkapitcl.    Sb 
m,  domkapitelsforordning. 
capitulate  (é).    capituler  (r) 

kapitulere '  (jt)  ogs.  afllndc  sig  (med). 

capitulatton  (e)  å.  (rj  f,  over- 
givelse: iX)  ogs.  haandfiestnlng. 

capoch  @  hætte. 

capen  (^  kapun. 

capon  [D  m,  ki^on;  sladder- 
hank; pcngeudluaner. 


capon  ner  (é)  vise  sig  felg; 
sladre;  katte  (anker). 

capon  niere  (^  r.  skydegrav. 

caporal  (i)  m,  korporal. 

oapot  <o)  (gjøre)  kaput  (1  plquet). 

capot  (r;  ra.  kappe;  BUfflørkasae; 
(a<U)  mat  (i  spil);  betuttet,  fkire 
capOl  icantre. 

capote  (f;  f.  regn-,  feltkappe; 
kysehat;  kalesche;  røghætte. 


eap-paper  re^graai  pokpjpt- 

capper  i^  hucmaiøpr 

Cåpre  if   r.  kapers. 

eaprice  '^.>  a  r,  m.  lane.  ioa*^  • 

eapricleux  t.  caprictow 
luneAald. 

eapricorae  ^f  m.  ^astnon.  '^t 
buk. 

caprlole  .e    krumspriml.   '•' 
spring. 


BIAVL 


Drone. 


Dronning. 


Arbeidsbi. 


Kunsllavlc 


Solvokssmelter 


Zinkafsperringsgittcr. 


Dolhes  røgpuster. 


Forklaring  til  yngellavle:   Yngcllavle,  to  gange  forstørret;  A  eg;  B,  C.  D,  K,  F  larvemes  vekst  de  fem  første  døgn;  G  Imlvt,  H  helt 
lukket  celle;  I,  K  cellelagets  afgnavning;  L  aaben,  M  lukket  dronningcelle;  N  larven  i  den  nylig  forseglede  celle;  O  arbeidspuppe. 


969 


Bif-Biisk 


970 


nov.  1421,  hvorved  72  byer  ødelagdes.    Flere  øer  i  B.  er 

nu  inddigetf  og  flere  landsbyer  gjenopbygget. 

Bif  (af  eng.  beaf,  oksekjød),  mindre  stykker  oksekjød, 
helst  af  mørbraden  eller  fileten,  raskt,  men  skarpt 
brunet  og  serveret,  dels  med  løg,  dels  med  koldt  smør 

chateaubriand). 

Bifilår,  dobbelttraadet,  kaldes  ophængning  af  svingende 
dele  (magnetnaale  o.  1.)  ved  to  lige  lange  adskilte  traade, 
som  i  ligevegtsstillingen  er  parallele.  Svingningerne  bliver 
i  det  væsentlige  uaf hængige  af  elastiske  kræfter.  —  B. 
vikling  af  traaden  paa  sneller  til  elektrisk  modstands- 
maaling  bestaar  i,  at  de  to  halvdele  af  traaden  vikles  i 
modsatte  retninger,  og  tjener  til  at  befri  snellerne  for 
selvindaktion. 

Bifrpst,  «den  bævende  vei>,  i  nordisk  mytologi  den 
bro  (regnbuen),  som  fører  til  gudemes  himmelborg, 
Aasgaard. 

Bifnrkation  (lat.,  eg.  gaffel-deling)  betegner  i  den 
fysiske  geografi  en  naturlig  vandforbindelse  mellem  2 
selvstændige  elvesystemer.  B.  i  egentligste  forstand  er 
elve-b.  eller  elve-blanding«  som  finder  sted,  naar  en  elv 
et  eller  andet  sted  i  sit  løb  deler  sig  og  sender  en  arm 
over  til  en  naboelv.  Man  har  et  udmerket  eksempel 
herpaa  i  svensk  Norrland,  hvor  Torne-alf  straks  ovenfor 
Junosuando  sender  Tåråndd-ålf  mod  s.  til  Kalis-ålf;  det 
mest  berømte  eksempel  viser  Orinoco  (I  Sydamerika), 
som  500  km.  fra  sit  udspring  sender  Casiquiare  til  Ama- 
sonas bielv  Rio  Negro.  Almindeligere  er  sjø-b.  eller 
v.ind-deling,  som  bestaar  deri,  at  en  sjø  el.  myr  har  afløb 
til  to  forskjellige  elvesystemer,  f.  eks.  Lesjeskogens  vand 
paa  Dovre,  som  har  afløb  gjennem  Rauma  mod  n.v.  og 
Laagen  mod  s.ø.,  eller  Tuburi-sjøen  i  Sudan  paa  grænsen 
af  tysk  Kamerun  og  fransk  Kongo,  som  har  afløb  mod 
v.  til  Benue  og  mod  ø.  til  Schari. 

Bigami,  tvegifte,  den  forbrydelse  at  indgaa  egteskab, 
der  er  ogyldigt  paa  grund  af  tidligere  egteskab  (straffe- 
lovens §  220). 

Bigan  (Vigan),  havneby  i  Ostindien,  Filippinerne,  øen 
I.U7.on.  340  km.  n.v.  f.  Manila. 

Bigarådier,  pomeranser,  s.  d. 

Big  Black  River  [big  blæk  n'v9j,  bielv  fra  vest  til 
Mississippi  i  staten  Mississippi,  640  km.  lang,  falder  ud 
j*ndenfor  Vicksburg. 

Bigelow  [bigeld],  1.  John  B.  (1817—).  nordamer. 
f<^rfatter  og  diplomat,  1865  gesandt  i  Paris.  I^ostea  var 
vanskelig  paa  grund  af  Napoleon  IITs  lyst  til  at  hjælpe 
Sydstaterne,  hvad  B.  afvergede.  1866  vendte  han  tilbage 
til  Amerika  og  blev  redaktør  af  tNew  York  Times»,  B. 
har  skrevet  flere  historiske  arbeider  og  bl.  a.  udgivet 
Franklins  selvbiografi,  som  han  opdagede  i  Frankrige.  — 
2.  Poultncy  B.  (1855—),  søn  af  ovennævnte,  nord- 
amer. forfatter,  gjorde  sig  bemerket  ved  at  forelage  en 
eventyrlig  jordomseiling  i  en  seilbaad.  Siden  beseilede 
han  i  kano  endel  af  Europas  elve,  bl.  a.  Ruslands,  fra 
hvilket  land  han  blev  udvist.  Som  krigskorrespondent 
paa  Cuba  1898  kritiserede  han  skarpt  den  amerikanske 
hærledelse.  Blandt  hans  skrifter  merkes  «The  border- 
iand  of  czar  and  kaiser»  (1894),  «The  children  of  the 
nations»    1901),  «White  mans  Africa»  (1897). 

Biggeluobal  (paa  norsk  Lien),  IQeldstue  ved  færdsels- 
veien  mellem  Alten  og  Koutokeino,  Finmarken. 


eapron— caqner 

Bighorn,  se  Arga  li. 

Big  Hom  Mountains  [bighå^nmauntinz],  Nordame- 

rika,  parti  af  Rocky  Mountains  mellem  Big  Horn  River 

og  Powder  River,  bielve  til  Yellowstone,  i  de    Forenede 

stater,  Wyoming,  isolerede,  skogklædte,  gjennemskaaret 

I   af  caflons  (elvegjel):  høieste  top  4 100  m.;  i  s.ø.  petroleum. 

Big  Hom  River  [bighå9nri'v9j,  bielv  til  Yellowstone- 
elven,  udspringer  paa  Wind  River  Range  i  Wyoming, 
munder  ud  ved  Big  Horn  City,  ca.  800  km.  lang. 

Bignon  fbiHå'],  Louis  Pierre  Édouard,  baron 
af  (1771—1841),  fr.  diplomat  og  historiker.  Havde  under 
Napoleon  I  vigtige  diplomatiske  og  administrative  hverv 
i  Tyskland  og  Polen.  I  de  100  dage  udenrigsminister. 
Virksom  liberal  politiker  til  sin  død.  Interessante  hist. 
arbeider,  særlig  «Frankriges  historie  under  Napoleon  I>. 

Bignoniaceæ,  tropisk  plantefamilie,  hvis  omtr.  500 
arter  oftest  er  trær  eller  buske.  I  systematisk  henseende 
staar  familien  nær  de  maskeblomstrede  med  store,  smukke, 
uregelmæssige  blomster.  Frugten  er  i  regelen  en  kapsel 
med  bredvingede  frø.  De  fleste  er  klatrende  lianer  med 
en  eiendommelig  bygget  stængel.  Som  prydplanter  sees 
fra  Danmark  af  og  sydover  den  nordamerikanske  catalpa 
syringæfoUa,  et  træ  med  store,  hjerteformede  bladc  og 
store,  topforroede  stande  af  hvide,  gul-  og  brunplettede 
blomster;  den  fodlange,  krummede  kapsel  har  gi  vet 
planten  navnet  trompettræ.  Som  espalier  sees  under- 
tiden eccremocarpus  scaber  med  smukke,  orangerøde 
blomster.  Til  b.  hører  ogsaa  det  vestindisk-sydameri- 
kanske  kalabastræ,  crescentia  cujete,  hvis  frugter  ikke 
er  kapsler,  men  hovedstore  bær  med  et  tørt  yderlag, 
der  egner  sig  fortrinlig  til  drikke-  og  opbevaringskar  og 
ofte  forsynes  med  udskjæringer  paa  ydersiden;  saften 
af  bæret  bruges  som  aftøringsmiddel. 

Bigorre  [bigå'rj,  landskab  i  sydvestlige  Frankrige, 
udgjør  størstedelen  af  depart.  Øvre  Pyrenæerne.  Udmerket 
vin,  mange  badesteder.  Hovedstad  Tarbes.  B.  har  sit 
navn  af  en  folkestamme  bigerroncs,  som  hoede  der  i 
oldtiden,  og  efter  hvilke  der  er  mange  levninger.  Efter 
mange  gange  at  have  skiftet  herrer  forenedes  det  i  1589 
med  Frankrige  gjennem  Henrik  IV. 

Bihår,  se  Behå  r. 

Bi  har,  kom  i  tat  i  Ungarn  paa  grænsen  af  Sieben- 
burgcn,  10  962  km.*  med  573  813  indb.  (magyarer,  ru- 
mæner).  Bjergland  i  øst,  tildels  myret  sletteland  i  vest, 
gjennemstrømmet  af  K6rds'  kildeelve.  Akerbrug:  hvede, 
mais,  tobak,  frugt,  vin;  kvægavl:  hornkvæg,  svin;  berg- 
verksdrift: kobber,  bly  o.  s.  v.    Hovedstad  Grosswardein. 

Bihari,  Alexander  (1856—1906),  ungarsk  maler;  ud- 
dannct  i  Paris.  Hans  folkelivsbilleder,  der  særlig  be- 
handler livet  i  Szolnok- egnen,  er  snart  af  en  humoristisk, 
snart  af  en  alvorlig  karakter. 

Bihé,  Syd  vest- Afrika,  landskab  i  den  port  koloni 
Angola  (distriktet  Benguellas  nordlige  del)  i  Kuanzas, 
Kunenes  og  Kubangos  kildeegn,  paa  en  frugtbar  høislette, 
med  sundt  klima.  Hovedstaden  B.,  som  nu  i  alminde- 
lighcd  kaldes  Ecovongo,  er  en  vigtig  handelsplads,  før 
et  centrum  for  slavehandelen.  Indbyggerne,  bihefios,  en 
blanding  af  portugisere  og  indfødte,  er  intelligente  og 
driftige  handelsfolk. 

Biisk,  by  i  Sibirien,  guvernementet  Tomsk,  lidt  i 
nord    for    AltaTbjcrgene,    hovedstad    i    kredsen    B.,'    nær 


capron  .fi  m.  aniinn^ordbcer. 
capsicnm  ^  spansk  peber. 
capsixe  @  kantrv;  endevende; 

capstan  ic\  (ftang)spii. 
captalalre  (f;,    capsular  @ 
uiiMcIformlK. 

eapsule  @  ét  ^  r.  knpsei:  ® 

**-  fæn|(hæUe. 


captain  e)  kaptein:  feltherre: 
tiovetlmand. 

captatlon  ©  &  iT;  r.  indsmig- 
ring,  besnan-ing. 

capter  (r  tiisnige  sig. 

captieux  (tj,  oaptlous  fe)  under- 
fundig.- ^  ogs.  vanskelig,  gnetten. 

captif  if)  ro,  captlve  (el  (krigs)- 
fange:  (a^J)  fangen  (i  krig);  if^togs. 
bunden. 


captivate  (e^.  captlver  (?)  (flg.) 

fængsle,  Indtage. 

captivité  (i)  f.  captlvity  (e) 
fangenskab. 

capture  (e)  &  (?)  f.  tllfange- 
-tagelBc;  indtagelse;  prise. 

capturer  (?)  opbringe,  (op)- 
snappc. 

capuce  (f)  r.  (mnnke)hætte. 

capuctae  (f   f,  kyse. 


eapnctain@hættekaabe;  kapu- 
ciner<munk):  knppedue. 

capuchon  rn  m,  hætte,  kabuds. 

capucin  (?;  m,  kapucinermank. 

capucine  if)  f,  kapucincmonnc; 
bedesøster:  brondkarsc:  ring  (om 
geværløb);  tømmerblyanl. 

caqne  (f)  f.  tønde. 

eaqner  (r)  gjøre  (sild)  ren ;  ned- 
Ilegge  I  tønder. 


oaqnet— oarboniser 


971 


Bijapur— Blidt 


972 


sammenløbet  af  elvene  Bija  og  Katun  (Obs  kildeclve), 
ca.  17  000  indb.  (1897).  Akerbrug,  fædrift  og  handel 
med  Kina.  Distriktet  B.  er  ca.  126  000  km.'  og  har 
334  000  indb.  (1897). 

Bijapur,  se  Bidsjapur. 

Bljou,  l)ijouterivarer  [bizå,  biiuiri'-]  kaldes 
mindre  smykker  af  guid,  sølv,  tambak,  aluminium, 
bronce,  staal  eller  legeringer:  de  er  ofte  besat  med 
perler  eller  ædelstenc. 

Bik,  i  visse  landsdele  navn  paa  et  hjælperedskab  ved 
garn-  eller  notfiske,  beregnet  paa  at  jage  fisk  ind  i  fiske- 
redskabet.  Det  bestaar  af  et  kop-  eller  skaalformet  træ- 
stykkc,  fæstet  i  enden  af  et  1  å  V/j  m.  langt  skaft; 
under  brugen  stødes  bikken  kraftig  ned  i  våndet  med 
hulningen  vendt  nedad. 

Blkaner.  l.  Vasalstat  i  nordvestlige  Forindien,  land- 
skab  Hadsjputana,  57  859  km.'  med  584  627  indb.  Det 
meste  af  landet  er  en  øde  sandørken,  i  n.ø.  frugtbart. 
Kvægavl.  2.  Hovedstad  i  staten  B.  i  en  tør,  stenet  egn, 
er  sterkt  befæstet  og  har  53  075  indb.  Fabrikation  af 
uldtepper  og  sukkervarer. 

Blkarbonat  er  et  surt  kulsurt  salt,  f.  eks.  NaHCOg, 
surt  kulsurt  natron  eller  natriumbikarbonat. 

Blke'la8,  Demctrios  (1835—),  nygræsk  forfatter, 
har  skrevet  digte,  fortællinger,  deriblandt  den  bekjendte 
«Lukes  Låras»  med  skildringer  fra  den  græske  fiiheds- 
krigs  tid,  endvidere  oversættelser  af  Shakespeare  og  H.  C. 
Andersen  samt  politiske,  historiske  og  æstctiske  studier, 
bl.  a.  om  nygræsk  litteratur. 

Biknop,  a  d  v  c  n  t  i  v  k  u  o  p,  en  knop  uden  støtteblad 
og  uden  bestemt  plads  og  stilling  i  forhold  til  andre 
knopper.  B.  kan  foruden  paa  stængler  ogsaa  opstaa  paa 
rødder  og  blade  og  paa  gamle,  saavelsom  unge  dele.  Paa 
beskadigedc  stammer,  f.  eks.  af  ek  og  lind,  udvikles  b. 
til  «vanskud»,  paa  rødder  danner  de  rodskud,  saaledes 
f.  eks.  hos  asp,  lovetand  o.  fl.  B.  paa  bladene  har  flere 
bregner  og  nogle  faa  blomsterplanter,  saaledes  cngkarsen 
(cardamine  pratensis).  Se  forøvrigt  art.  Hodskud  og 
Formering. 

Bikollateral,  .se  Kars  treng. 

Bikonkav,  indhulet  paa  begge  sider,  bikonveks, 
udhvælvet  paa  begge  sider,  se  Linser. 

Bikrone  kaldes  de  udvekster,  som  kronbladene  har 
hos  endel  planter,  f.  eks.  tjæreblomst  og  pragtstjerne. 

Bikse  (n.),  stormand,  kakse. 

Bikube,  se  Bier. 

Bil  (n.),  mellemrum,  tidsrum.  Oldn.  bil.  Ogsaa  i  danske 
og  svenske  dialekter. 

Bilabial,  « dobbel tlæbelyd»,  kaldes  en  lyd,  til  hvis 
frembringelse  begge  læber  bruges,  f.  eks.  p,  b. 

Bilager  (t.  Beilager)  var  middelalderens  br>'llups- 
ceremoni:  brud  og  brudgom  besteg  i  vidners  nærvær 
det  fæl  les  egteskabelige  leie.  Selv  efterat  den  kirkelige 
vielse  var  kommet  mere  i  brug,  vedblev  b.  at  være  den 
egentlige  egtcskabs-  og  retsstiftende  ceremoni;  derfor 
var  det,  hvor  fyrster  tcg  tilegte  ved  stedfortræder.  nød- 
vendig!, at  denne  ceremoni  fuldbyrdedcs,  idet  stedfortræ- 
dcren  i  vidners  paasyn  et  øieblik  hvilede  ved  brudens  side. 

Bilateral,  se  Akse. 

Bilbåo,  baskisk  Ibaizabel,  by  i  nordvestlige  Spanien, 
hovedstad    i    prov.  Viscaya,    paa    begge    sider    af   elven 


caquet  vTin,  ka{(l(in(():  sladder: 
snakketøi. 

caqneter  Ir  kaf(le;  sladre. 

caquette  j  r,  nskebnijc. 

caquenr  (X;  m,  sildcsalter; 
slldekniv. 

car  1^  kjierrc :  (amer.)  ijembane)- 
^'ogn;  gondol;  triumr-,  stridsvogn. 

carYi  thl,  for. 

carabe  ijj  m,  lølieblllc. 


carabé  if  m,  mv. 

carabin  ve,  carabine  (f,  r. 
karabin. 

carabin  if )  m.  mcdicinsk  student. 

carablneer  £),  carabinier  r) 
ro,  karabinier. 

carablner  (?)  rifle  (^^naben). 

caraco  (D  m,  livstykke. 

caraoole  (f)  f,  spiral:  sving- 
ning (med  hest). 


Nervion,  12  km.  ovenfor  dens  udløb  1  B.-bugten.  83306 
indb.  (1900;  1870  ca.  20  000).  Stor  handels-  og  industrib} 
Udførsel  sif  jernmalm  (1900  for  55  mill.  pesetas,,  fabril^a- 
tion  af  jern,  papir,  læder,  seildug  o.  s.  v.  Store  reguk- 
ringsarbeider  ved  havnen  siden  1878,  befæstet  udha^n 
ved  udløbet  af  Nervion,  skibsvcrfter.  Mange  jernbaner. 
sæde  for  en  guvernør,  mange  konsuler.  I  nærh.  store  jom- 
malmleier.  Norsk  konsulat.  —  B.  har  flere  gange  udholdt 
beleiringer,   sidste  gang  under   Karlistkrigehe  1873-74 

Bilboquet  [bilbokéj  (fr.  bille,  kuglc).  1.  Legetøi  Ih- 
staaende  af  en  kugle,  der  ved  en  snor  er  fastgjort  til 
en  kort  stok,  hvis  ene  ende  er  forsynet  med  et  lidet 
bæger.  Ved  en  rask  haandbcvægelse  kastes  kuglen  i  veiret 
og  opfanges  i  bægeret.  2.  Tumling,  med  bly  i  bundrn 
3.    Forgylderverktøi. 

Bilbrev,  skibsbygningsattest  udfærdiget  af  notarius 
publicus  i  henhold  til  en  for  ham  afgivet  forklaring  fra 
bestyreren  for  det  verft  eller  verksted,  hvor  skibet  er 
bygget.  B.  skal  indcholde  oplysning  om,  hvor  skibet  er 
bygget,  bygningsaaret,  skibets  art,  drægtighed  og  maal. 
eier  m.  m.  Se  lov  om  registrering  af  skibe  af  4  mai 
1901  §  37  og  kgl.  resol.  af  23  juli  1902. 

Bilde,  slcgten,  se  Bille. 

Bildende  kunst  er  en  benævnelse  paa  de  grene  nf 
kunsten,  hvis  ideer  udt rykkes  i  materielle  former  i 
flader  eller  som  legemer),  og  som  gjennem  øiet  virker 
paa  den  æstetiske  følelse.  Heri  indgaar  malerkunst, 
billedhiiggerkunst  og  bygningskunst ;  i  snævrere  forstand 
ofte  ikke  den  sidste. 

Bildende  kunstneres  styre  er  en  af  de  norslwe 
bildende  kunstnere  hvert  3dje  aar  valgt  komité  paa  sy\ 
medlemmer;  er  af  kirkedepartementet  anerkjendt  som 
administrativ  komite  for  statens  ku nstudstil tinger.  De- 
partementet kan  henvende  sig  til  komiteen  i  kunstneri- 
ske spørsmaal. 

Bilderdijk,  Willem  (1756—1831).  nederlandsk  digler, 
blandt  de  mest  fremtrædende,  var  i  religiøs  henseende 
udpræget  ortodoks,  i  politisk  yderlig  reaktionær.  levedc 
mange  aar  i  landflygtighed  under  det  franske  styre  fra 
1795.  Han  var  fuld  af  modsætninger,  kraftig  og  selvfor- 
herligende, bitter  og  klagende,  et  ensomt,  lidet  sympatisk 
menneske.  Som  digter  var  han  ofte  hoi  travende  og  lang 
men  ogsaa  værdig  og  kraftig,  naaede  længst  i  beskrivenile 
poesi,  overmaade  produktiv,  lyriker,  epiker  og  drama- 
tiker; nævnes  bør  oden  «Napoleon»,  det  ufuldendte  epos 
«De  ondergang  de  eerste  wareld»  og  hans  bedste  verk 
«De  ziekte  der  gcleerdem,  desuden  det  historiske  arbeide 
«Geschiedenis  des  vaderlands».  Hans  anden  hustni. 
Katharina  Wilhelmina,  f.Schweickhardt  (1777— 1830  skre\ 
sammen  med  ham,  men  ogsaa  selvstændig. 

Bildt  (d.-n.  adelsslegt,  som  ved  Bohuslens  afstaaelse  l))e\ 
svensk).     1.    Didrik    Anders    Gillis    B.   (1820-94. 
sv.  militær,  diplomat,  stutsmand,  1864  friherre,  1874— ^<' 
gesandt    i    Berlin,    1875   generalløitnant.     Som   politiker 
bemerket    ved    veltalenhed    og   forsvarsiver.      1888— ^' 
statsminister.  —  2.  Karl  Nils  Daniel  B.  (1850— .  S4. 
af  foreg.,    sv.   diplomat.     Har  virket   i    London.   I'an^ 
Berlin,    Washington    og   Wien.      1886    kabinetssekretar 
Fra  1889  gesandt  i  Rom.     Norges  og  Sveriges  rcpnrse» 
tant  paa  fredskonferencen  i  Haag  1899;  medlem  afakj 
de  mi  et.     Er  kjendt  som  historisk  forfatter. 


caractére(r)m,  bogstav;  t^iic;    j 
pnr}(:  karakter:  titel. 

caractériser  if)    karakterisere.    | 

caractéristique  (t)   karakter- 
istisk. 

carafé  (fj  f.  karafTel. 

carafon    ®     m.     KJvlespand; 
liden  karnfTel. 

oaramei    (e)  &  (t)  m,    karamel. 

carapace  '^  &  (£)  f.  rygaHJold. 


Cmrmt  e   å.  /■  m,  karal. 

eju*avaii  «^^  eanivaae  - 
karavane. 

oarbon    (f<.    earbone   ' 
kulstof. 

carbonate  e:  Jt  r  m.  kubwi  v> 

carbonlc    e.  carbonlqve 
kulsar. 

earboniser  r.  carboalxc 

forkulle. 


973 


Bile- Bille 


974 


Bile  er  en  bred  øks,  som  bruges  ved  finere  tilhugning 
af  tømmer.  IMadet,  som  gaar  paa  tangs  af  skaftet,  har 
en  svagt  buet  og  ensidig  tilsleben  eg.  Skaftet  viser  ofte 
noget  ud  til  siden. 

Biléam,  profet  fra  Pethor  ved  Eufrat  (4  Mos.  22—24). 
Da  Moabs  konge  Balak  fordrede,  at  han  skulde  forbande 
israeliterne  paa  deres  tog  til  Palæstlna  under  Moses, 
velsignede  B.  dem,  advaret  af  herrens  engel.  Æselet, 
som  han  red  paa  («B.sæsel>),  talte  til  ham,  hvorved  han 
blev  opmerksom  paa  engelens  nærvær. 

Biledsjik,  by  i  Lilleasien  øst  for  Brussa,  ved  en  bielv 
til  Salcaria,  10  500  indb.  (armeniere  og  tyrker).  Avl  af 
silke  og  vin,  indvinding  af  merskum.  Slottet  B.  var 
osmanernes  første  erobring  i  det  østromerske  rige. 

Biled-ul-dajerid  (Bila<t-el-dsjerid,  daddellandet)  kald- 
tes  før  hele  den  sydlige  skraaning  af  AtlasQeldene,  nu 
blot  skraaningen  i  det  sydlige  Tunis  mellem  shotts  Gharsa 
og  El-dsjerid.  Paa  denne  strækning  er  der  2000  hektar 
oaser  med  ca.  1  mill.  daddelpalmer.  Mange  ruiner  fra 
romernes  og  arabernes  tid.  I  det  sidste  er  der  boret 
mange  artesiske  brønde  her. 

Bilfærdigt  kaldes  et  skib,  naar  det  er  færdigt  fra 
skibsbygmesterens  haand  med  alle  nagelfaste  gjenstande, 
mr.  master,  spryd  og  rundholter  m.  v.,  saaledes  at  rig- 
j;ingen  kan  begynde. 

Biiguer  [bVlger],  Paul  Rudolf  von  (1815—40),  t. 
^chakspiller,  paabeg.  den  efter  ham  opkaldte  «Haandbog 
ischakspil»  (fuldført  af  Heydebrand  und  der  Låsa,  7  opl. 
af  Schallopp,  Leipzig  1891),  det  største  og  mest  ind- 
Kaaende  verk  over  schakspillets  teori. 

Bilidt  og  Lahellemoen,  tæt  bebyggede  strøg  i  Glem- 
minge  herred,  nord  for  Fredrikstad,  straks  udenfor  by- 
grxiisen.  paa  Glommens  vestside.     1195  indb. 

BilTn,  by  i  Østerrige,  Bohmen,  kreds  Dux,  ved  elven 
Biela,  7  km.  fra  Teplitz,  7  871  indb.  Mineralvand  (Bili- 
ner  surbrønd,  B.  pastiller).  I  nærheden  basaltklipper 
Bilinerstenen),  fj^rsterne  I^bkowitz'  slot. 

Bilis  (lat),  galde. 

Bill,  i  engelsk  retssprog  et  udtryk,  som  har  forskjel- 
lige betydninger.  Den  sedvanlige  betydning  af  b.  (uden 
noget  tillæg)  er  regning.  B.  of  exchange,  veksel,  b 
of  lading,  konnossement,  b.  of  tonnage,  maalebrev. 
I  5traffesager  bruges  b.  om  anklagejuryens  (the  grand 
jurg)  tiltalebeslutninger.  Ved  de  grovere  forbrydelser 
undtagen  mord  og  drab,  hvor  tiltalen  som  regel  reises 
ved  en  coroner's  inquest)  indleverer  klageren  et  forslag 
til  tiltalebeslutning  (indictment)  til  anklagejuryen,  som 
derpaa  hører  anklagevidnerne  og  efler  en  prima  facie 
undersøgelse  beslutter,  enten  at  sagen  skal  indbringes 
for  den  dømmende  jury,  eller  at  anklagen  skal  afvises. 
I  første  fald  paategner  formanden  the  indictment  ordene 
(a  true  bill>,  i  sidste  fald  «no  true  bilb.  1  statsretten 
Wtegner  b.  of  parliament  forslag  til  parlamentet. 
Man  sondrer  mellem  public  b.,  forslag  til  almindelige 
love  og  til  budget,  der  efter  praksis  altid  indbringes  af 
regjeringen,  og  private  b.,  forslag  fra  regjeringen  eller 
private  angaaende  anliggender  væsentlig  af  administrativ 
natur.  Et  lovforslag,  der  er  fremsat  for  et  af  husene, 
bliver  først  undergivet  en  foreløbig  behandling  (Iste 
i<Tsningi.  senere  drøftes  forslagets  almindelige  principer 
2den  læsning),  hvorefter  sa|en  regelmæssig  gaar  til  behand- 


carbonnade  <t*  r.  karbonade 

earboy  -e.  med  flelverk  omA 
vundrn  baJlon. 

carbanele  e<  karbunkel ;  brnnd- 
b>ld. 

carbare  ft)  f.  carburet  (c) 
kuIforbindelscT 

carcan  Ci^  m,  halnjcrn,  •  smykke; 
liabestok;  «klndmær. 

carcaae,    carcasa  >e\    car- 


oasse '?)  f,  andsel ;  benrad :  skroft ; 
ri  o((B.  (haUe-,  paraply- )fitel;  fiske- 
kurv. 

earoel-lamp  (e)  moderatør- 
lampe. 

careinoma  e ,  caroinome  (fj 
m,  kreefKbyld). 

card  le^  kort;  (kompas)rose; 
karde,     oård-board  karton. 

cardamlne  'f.  f,  engknrse. 


carbonnade— earefki  I 

ling  af  en  komité.  Som  saadan  kan  dog  hele  huset  fungere, 
og  dette  sker  meget  hyppig.  Sagen  gaar  derefter  tilbage 
til  huset,  hvor  loven  efter  3dje  læsning  i  tilfælde  ved- 
tages.  Det  vedtagne  lovforslag  undergives  tilsvarende 
behandling  i  det  andet  hus.  Endelig  forelægges  lovfor- 
slaget kongen  til  stadfæstelse.  Den  saaledes  stadfestede 
b.  kaldes  ad  of  parliament  B.  of  rights  kaldes  to 
parlamentsbeslutninger  af  1627  og  1689,  hvorved  parla- 
mentets rettigheder  overfor  kronen  fastslaaes,  og  rets- 
pleiens  uafhængighed  sikres.  B.  ofattainder,  parla- 
mentsbeslutninger, hvorved  parlamentet  under  og  efter 
politiske  stridigheder  ilagde  personer  strenge  straffe  for 
deres  politiske  optræden,  ofte  uden  bevis  og  udén  at  give 
de  anklagede  anledning  til  at  forsvare  sig.  Siden  det 
17  aarh.  har  ingen  b.  of  a.  været  vedtaget. 

Billard  [biljard],  af  fr.  bille,  kugle,  et  kuglespil,  der 
spilles  paa  et  rektangulært  bord,  hvis  plade(alm.  af  skifer) 
er  betrukket  med  grønt  klæde  og  omgivet  af  en  elastisk 
ramme  (bandet).  Man  spiller  med  elfenbenskugler 
(baller),  der  stødes  ved  tilspidsede  stokke  (køer,  fr. 
queue)  med  læder  paa  spidsen.  B.-bordet  har  seks  huller, 
ét  i  hvert  hjørne  og  ét  midt  paa  hver  langside  («Karo- 
1  i  n  e-b.»),  eller  er  uden  huller  (k  a  r  a  m  b  o  l-b).  Hver 
af  deltagerne  har  sin  bal  («spiller»).  Det  gjælder  om, 
ved  hjælp  af  spilleren,  at  «gjøre»  en  anden  bal  (d.  e. 
støde  den  i  hul)  eller  at  støde  den  mod  kegler  eller  at 
træffe  den,  saa  at  spilleren  gaar  i  hul  («forløber»);  dette 
er  tilfældet  i  Karoline,  A  la  guerre,  Kegler,  Blanche 
Polidore  o.  fl.  I  karambolspillet  gjælder  det  om  med 
spilleren  at  ramme  en  anden  bal,  saaledes  at  spilleren 
derpaa  kolliderer  med  en  tredje  bal.  Der  er  forøvrigt 
en  mængde  forskjellige  variationer  af  spil,  og  øvede 
spillere  kan  opnaa  en  overordentlig  færdighed  og  sikker- 
hed.  B.  skal  være  opfundet  i  det  16  aarh.  i  Italicn, 
kom  paa  moden  i  17  aarh.  i  Frankrige  og  spilles  nu 
over  hele  den  civiliserede  verden. 

Billaud-Varennes  [bijovardnj,  Jean  Nicolas 
(1756—1819),  fr.  politiker,  ivrig  jakobiner.  Ophidsede 
til  septembermyrderierne  og  virkede  for  oprettelsen  af 
revolutionstribunalet.  Medlem  af  konventet;  terrorist; 
hidførte  Dantons  fald,  siden  ogsaa  Robespierres,  men 
blev  selv  1795  deporteret  til  Guyana.  Levede  1816—19 
paa   Haiti. 

Bille,  d.  adelsslegt)  hvis  vaaben  og  navn  kan  forfølges 
tilbage  til  13  aarh.,  men  som  først  bliver  mere  frem- 
trædende  i  15  aarh.  —  1.  Claus  B.  (1490— 1558)  deltog 
med  stor  tapperhed  i  Kristian  ITs  kamp  med  Sverige, 
fik  1528  Bahus  slot  i  forlening,  bragte  1532  Norge  til- 
bage til  foreningen  med  Danmark  og  sad  under  greve- 
feiden  saagodtsom  uafhængig  paa  det  uindtagelige  Bahus; 
meget  tidlig  sluttede  han  sig  til  Kristian  III.  —  2.  Eske 
B.  (1480—1552)  optoges  efter  at  have  været  lensmand 
paa  Kjøbenhavn  og  Hagenskov  1523  i  rigsraadet  og  fik 
1529  Bergen  til  len.  Herfra  søgte  han  med  kraft  at 
modarbeide  alle  norske  oprørsbevægelser ;  men  da  han 
1534  reiste  til  kongevalg  i  Danmark,  blev  han  tåget  til- 
fange af  Iflbeckerne  og  slåp  først  fri  i  nov.  1535.  Han 
sluttede  sig  nu,  skjønt  selv  katolik,  til  Kristian  III  og 
virkede  med  stor  iver  for  denne  i  Norge,  men  vendte 
1537  tilbage  til  Qanmark,  hvor  han  1547  udnævntes  til 
rigshof mester. 


cardamom  (e),  cardamome 
f   m,  kardemomme. 

cardasse  X'  f.  karde. 

(Barde  (r.-  r,  spiselig  bludner^-e; 
karde(  borre). 

carder  T>  karde. 

cardiac  @.  cardiaque  if  <  (m), 
hjertestyrkende  (middel). 

cardialgie  (f)  f.  cardialgy  (e) 
knrdialffl. 


Cardinal  le)  ft  ®  ho^-edCsagelig)-; 
sb  m,  kardinal. 

cardon  (f)  m,  cardoon  @  vild 
drtlskok. 

eare  (?)  (om)8org:   bry  sig  om. 

careen  (e)  Kjølhale;  krængc 
lover), 

career  le)  kapløb(sbane);  karriere; 
løbe  hastig. 

oarefnl  (e)  omhyggelig. 


975 


eareleM— cmrmliiatlf 

Bille,  Carl  Steen  Andersen  (1828—98),  d. journa- 
list og  politiker,  i  mange  aar  redaktør  af  d.  c Dagbladet» 
og  den  første,  der  søgte  at  praktisere  moderne  enropæisk 
journalistik  i  Danmark.  1878  lykkedes  det  B.,  som  paa 
den  tid  var  korrespondent  til  «Times»,  ved  sine  eng. 
forbindelser  at  krydse  de  bestræl)eiser  for  at  hemme 
indførselen  af  dansk  kvæg  til  England,  der  dengang  var 
oppe,  og  som,  hvis  de  var  blevet  gjennemført,  vilde 
have  været  til  stor  skade  for  dansk  tlaadbrug.-  B^,  som 
1881 — 84  var  d.  ministerresident  I  de  Forenede  stater, 
blev  efter  sin  l\jemkomst  amtmand  i  Holbæk  amt. 

Bille,  Ove  (d.  1565),  den  sidste  katolske  biskop  i 
Aarhus  og  den  betydeligste  og  agtværdigste  af  samtidens 
høiere  geistlighed  i  Danmark;  1537  hensat  i  ærefuldt 
fængsel,  indtil  han  gav  afkald  paa  katolicismen.  Han 
fik  da  Skovkloster  (Herlufsholm)  som  len.  Omgang  med 
P.  Palladius  førte  ham  til  evangelisk  tro. 

Bille.  1.  Steen  Andersen  B.  (1751-1833),  d.  ad- 
miral, var  1807  under  Kjøbenhavns  beleiring  af  englæn- 
derne  chef  for  sjøforsvaret  og  hindrede  bombardement 
fra  sjøsiden ;  traf  alle  foranstaltninger  tit,  at  den  danske 
flaade  kunde  sænkes  hellere  end  at  blive  udieveret  til 
englænderne,  men  ventede  forgjæves  paa  ordre  hertil; 
negtede  saa  demonstrativt  at  underskrive  kapitulationen. 
Søgte  efter  1807  at  reorganisere  den  danske  sjømagt.  — 
2.  Steen  Andersen  B.  (1797—1883),  ovenn.s  søn,  d. 
viceadmiral.  Deltog  i  krigen  1848—50;  marineminister 
1852-54  og  1860-63. 

Billeddyrkelse.  Den  ældste  kristne  kirke  stillede 
sig  overveiende  afvisende  overfor  religiøs  kunst,  skjønt 
den,  som  katakombemes  billeder  viser,  ikke  principielt 
forkastede  denne.  Efterat  kirken  i  4  aarh.  havde  seiret, 
begyndte  den  i  stadig  stigende  grad  at  tåge  kunsten  i 
sin  tjeneste.  Navnlig  i  den  orientalske  kirke  vandt  bil- 
lederne, i  ndgang,  og  blev  her  ofte  gjenstand  for  en  dyr- 
kelse, som  undertiden  antog  ganske  overtroiske  former. 
Da  flere  græske  keisere  skred  ind  heri  mod,  udbrød  den 
saakaldte  b  i  1 1  e  d  s  t  r  i  d.  Keisernes  forsøg  paa  at  ud- 
rydde  billederne  blev  imidlertid  uden  resultat.  Paa  sy- 
noden i  Nicæa  787  vandt  billedvennerne  en  delvis  «eier, 
idet  det  blev  fastslaaet,  at  der  burde  vises  billederne 
ærefrygt,  men  ikke  ydes  dem  den  dyrkelse,  som  alene 
tilkommer  Gud.  Senere  forsøg  paa  at  sætte  grænser  for 
den  overdrevne  ærefrygt  for  billederne  forblev  resultat- 
løse. I  den  vestlige  kirke  fastholdt  man  i  almindelighed 
billedernes  nytte,  idet  de  betød  det  samme  for  det  me- 
nige folk  som  den  hellige  skrift  for  dem,  der  kunde 
læse.  I  middelalderen  forbandt  der  sig  megen  overtro 
med  den  folkelige  fromheds  forhold  til  billederne,  da 
denne  ofte  ikke  var  istand  til  at  skjelne  mellem  ære- 
frygt og  dyrkeKse.  Paa  reformationstiden  medførte  for- 
argelsen over  helgenbillederne  og  nidkjærheden  for  det 
rene  evangelium  flere  billedstorme.  Borgerne  trængte 
ind  i  kirkerne  og  ødelagdc  ofte  skaanselsløst  de  kirkelige 
prydelser  (saaledes  blev  Frue  kirke  i  Kbh.  plyndret  3dje 
juledag  1525).  1  almindelighed  gik  den  reformerte  kirke 
radikalere  frem  mod  billederne,  medens  ialfald  Luther 
væsentlig  betragtede  dem  under  synspunktet  af  adiafora. 
[Jens  Skielderup,  «En  christelig  undervisning»,  Kbh. 
1572,  optrykt  Kra.  1905;  Schwarzlose,  «Der  Bilderstreit», 
Gotha  1890] 


Bille— Billedhuggerkunst 


976 


Billede.  1.  (Filos.).  I  modsætning  til  følelses-  og\iljes- 
tilstande  kaldes  sanseindtryk,  især  synsindtryk,  samt 
erindringer,  der  er  bygget  af  saadanne,  paa  grund  af 
sin  klarhed  og  anskuelighed  for  bevidstheds-b.  Enkelte 
forfattere  (f.  eks.  Kroman)  bruger  bet^nelsen  om  fore- 
stillinger fra  alle  sanseomraader.  Til  abstrakte  begreber 
(al menforestilli  liger)  svarer  ikke  et  enkelt  bevidstheds-b.. 
men  et  ord  («lyd-b.»),  der  for  erindringen  fremkalderen 
række  enkelt- b.  som  repræsen tanter  for  (el.  eksempler  paa 
begrebet.  2.  (Optisk).  Hvis  P  er  et  lysende  punkt,  og  der 
i  dets  omgivelser  findes  legemer,  som  bryder  eller  reflek- 
terer lyset  (speil,  linser,  prismer  o.  1.),  kan  del  harade. 
at  der  gjennem  et  andet  punkt  Q  kommer  til  at  gaa 
flere  straaler.  Da  siges  Q  at  være  et  optisk  b.  af  P. 
B.  kaldes  reelt,  hvis  lysstraalerne  virkelig  skjærer  liver- 
andre,  derimod  virtuelt,  hvis  det  er  straalernes  forlæn- 
gelser  bagud,  som  skjærer  hverandre.  B.  af  en  gjenstand 
er  sammensat  af  b.  af  gjenstandens  enkelte  pankter. 
Et  plant  speil,  en  kikkert,  en  lupe  giver  virtuelle  b.. 
en  laterna  magica,  et  fotografiapparat  reelle.  Reelle  b 
kan  opfanges  paa  en  skjerm,  virtuelle  ikke. 

Billedhuggerkunst  (skulptur,  plastik),  den  gren  af 
kunsten,  som  i  fast  stof  (ler,  gips,  træ.  sten,  ben,  roetal 
gjengiver  et  væsen  eller  en  gjenstand  af  den  organiske 
natur  i  hele  dens  form  eller  i  en  del  af  dens  former  (relief . 
Som  ud viklet  kunst  optræder  b.  først  i  Ægypten.  Den 
ægyptiske  b.,  der  udmerker  sig  ved  sin  tekniske  over- 
legenhed,  er  strengt  bundet  af  arkitektoniske  og  dekorative 
hensyn.  Rundfigurer  som  reliefflgurer  bevæger  sig  altid 
efter  et  lodret  plan  tænkt  gjennem  figuren  fra  ryg  til 
forside  (Julius  Langes  «frontalitetslov»).  De  konveo- 
tionelle,  stive  gude-  og  fyrstestatuer  er  majestætiskc,  ofle 
præget  af  eleganse  og  ynde;  de  mere  folkelige  fra  den 
ældre  tid  (ca.  2500  f.  Kr.)  og  fra  den  «saitiske»  efterblom- 
string  (700 — 525  f.  Kr.)  viser  en  forbausende  realisme 
og  individuel  karakteristik  («Landsby fogden»  i  Gtseh. 
«Skriveren»  i  Louvre,  portræthoveder  i  Berlin  og  Kbh. 
—  B.  i  Mesopotamien,  den  gamle  babyloniske  el.  kal- 
dæiske  b.  (udgravninger  ved  Tello  og  Susa,  i  Louvre,  fra 
meil.  3000  og  2000  f.  Kr.)  og  den  assyriske  tliotta  og 
Layards  udgravninger  ved  Ninive,  i  Louvre  og  British 
museum;  9—7  aarh.  f.  Kr.)  staar  paa  lignende  udviklings- 
trin  som  den  ægyptiske.  Merkelige  ved  sin  skarpe  natur- 
iagttagelse  er  dyrefremstillingerne  paa  assyriske  relieffer 
(se  Babylon ien  og  pl.  Babylonisk- assyt isk  kunst:.  — 
Persisk  b.  (550—330  f.  Kr.;  udgravninger  ved  Susa  og 
Persepolis)  viser  assyrisk  paavirkntng  (glasseret  teglstens- 
relief  af  bueskyttere  i  Louvre).  —  I  Grækenland  blom- 
strede samtidig  med  den  ægyptiske  og  mesopotamiske 
kunst  den  mykeniske  (3 — 2  aartusen  f.  Kr.;  blom- 
stringstid 1500—1200  f.  Kr.).  Det  eneste  større  skulptur- 
arbeide  fra  denne  tid  er  «Løveporten»  i  Mykene.  Den 
h  e  1 1  e  n  i  s  k  e  kunst  begynder  efter  de  folkeforskyvninger. 
som  afsluttedes  med  dorernes  vandringer  (ca.  1100  f.  Kr. 
Hos  grækerne  naar  kunsten,  særlig  b.,  til  den  høie.<^1e 
ud  vikl  ing,  der  begyndte  med  gudebilleder  i  idealiserede 
mennesketyper.  Verkerne  af  den  ældste  græ.  b.,  den 
arkaiske  (900—475  f.  Kr.)  er  endnu  stive  og  vidner 
om  forbilleder  i  træ.  Store  fremskridt  i  bevægelse  o^ 
legemsbygning  viser  denne  tids  hovedverk,  gavlgruppemc 
fra  templet  paa  Ægina  (i  Munchen;  efter  480  f.  Kr.\  der 


careless  (e)  skjødesløs. 

caréme  (f;  m.  (fasteUid:  sam- 
ling fnsteprækener.  oaréme- 
prenant  rn,  fnstclnvnsdagcne ; 
rastelttvnsnor. 

caréne  (r)  r,  KjøUhaiing):  midt- 
skib.    caréner  Kjølhale. 

caresa  @,  caresse  ®  r,  kj^er- 
legn. 


caresa  ^i.  careaser  (f;  Kjær- 
tegne. 

caret  (?)  udelndelseslegn :  A- 

oaret  (fjm.  rulte,  vinde;  (zool.) 
karet  te. 

cargaison  x  C<  cargo  (e)  lod- 
ning. 

carfluer  (f)  reve  (seil). 

carTrf)  m.  knrri. 

carieatnre  (o)  &  x  r   ^Tænge- 


billede:  ie)  ogs.  karikere  =  oari- 
caturer  Cf). 

carie  (nr,  caries  ©liencdder; 
(f)  ogs.  omistukkenlied.  (bot.)  rust. 

caricr  (?)  ongribe,  bringe  i  for- 
raadnelw. 

cariilon  (|)  m,  klokkespil,  -ring- 
ning, carlllonner  kime,  ringe 
ind. 

Carinttaia  @  KAmthen. 


cariin  (?)  t 
carilngue  (f)  t,  kitHsvia. 

oariOCK  'le)  hushliM.  flsJtrlim 

carmafnole  (e"  a   r  r.  y^i- 

binerdans. 

carme  (f)  m.    earaeUte 
Icarmellten  munk ). 

carialn  if  m.  kArmlnnsdi. 

carmlnatlf  f  m.caniiiAati«c 
<^  (middel)  rood  vinde. 


977 


Billedhuggerkunst 


978 


carmlne— earp 


fremstiller  grækemes  og  trojanernes  kampe  (se  Æ  g  i  n  e- 
terne).  Den  græ.  b.s  klassiske  periode  (475—275 
f.  Kr.)  kan  deles  i  to  epoker.  Den  første  varer  fra  persei^ 
krigene  til  den  peloponnesiske  krig  (475—404  f.  Kr.).  Det 
første  verk  af  monumental  b.  fra  denne  tid  er  gavlgrup- 
peme  fra  Zeustemplet  i  Olympia  (fuldendt  ca.  456;  1 
Dresden ;  se  Olympia).  Der  skjelnes  mellem  to  hoved- 
skoler, den  idealistiske,  attiske,!  Athen,  og  den  realistiske, 
arg  i  v  i  s  ke.  Grækemes  beutidring^fopmeiMKskelegemets 
skjønhed  affødte  talrige  atletstatuer,  hvor  cfrontalitets- 
loven»  helt  er  overvundet.  Hertil  hører  atheneren  Myrons 
(Diskoskaster>  (ca.  460;  kopi  i  Rom).  Endnu  friere  og 
dristigere  som  bevægelsesmotiv  er  Paianos  fra  Mendes' 
(Nike»  (ca.  421;  i  Olympia),  det  første  eks.  paa  en 
randfigur  fremstillet  som  svævende.  Den  attiske  skoles 
største  mester  var  Fidias  (500—432  f.  Kr.),  hvis  kunst  er 
prffget  af  kraft,  harmoni  og  religiøs  høihed.  Han  ledede 
arbeidet  ved  gjenopførelsen  af  Parthenon -templet,  der 
var  ødelagt  af  perserne  (se  Parthenon),  og  hvis 
skalpturarbeider  (British  museum)  ialfald  er  udført 
under  hans  ledelse.  Fidias'  mesterverker  «Athene  Par- 
thenos»  (kopi  se  billede  sp.  545)  og  tZeus»  i  Olympia- 
templet,  begge  udført  i  guid  og  elfenben  (kryselefantine), 
er  tabt.  I  spidsen  for  den  argi viske  skole  stod 
Polyklet  (ca.  450—400  f.  Kr.),  der  lagde  stor  vegt 
paa  de  harmoniske  forhold  i  menneskelegemet.  Hans 
«Lansebærer»  ansaaes  som  mønster  (kanon)  herfor.  Den 
anden  klassiske  epoke  varer  fra  den  peloponnesiske  krig 
til  diadokertiden  (404—275  f.  Kr.).  Den  græske  filosofi 
medførte  i  b.  nye  udtryk  for  legemlige  og  sjælelige  til- 
stande.  Dette  viser  sig  i  den  n  y-a  1 1  i  s  k  e  skole  allerede 
i  Kefisodotos'  «Irene  med  Pl  utos»  (freden  og  rigdommen; 
kopi  i  MQnchen),  hvor  drømmeri  og  ømhed  har  faaet 
udtryk.  I  de  verker,  der  kjendes  af  Skopas  (ca.  394  —360; 
Ravlfigurer  fra  templet  i  Tegea),  er  ansigtsudtrykket  liden- 
skabeligt,  næsten  smerteligt.  Praxiteles'  (omkring  370— 
330  f.  Kr.)  arbeider,  væsentlig  ungdommelige  skikkelser, 
udmerker  sig  ved  ynde  og  sjælfuldt  udtryk.  Det  eneste 
originalverk,  som  haves  af  ham,  er  « Hermes  med  Dionysos- 
bamet»  (marmor),  der  blev  fundet  i  Olympia  1877.  Af 
flere  af  hans  andre  verker  kan  paaviscs  en  række  romerske 
kopier.  Hvorvidt  «Niobe»  og  hendes  døtre,  der  rammes 
af  Apollons  og  Arlemis'  pile  fantike  kopier  i  Florens, 
Bom  og  Louvre),  skal  tillægges  Skopas  eller  Praxiteles, 
stredes  der  allerede  i  oldtiden  om.  Ogsaa  den  berømte 
«Apollon  fra  Belvedere»  i  Vatikanet  (se  billede  sp.  380) 
og  <Artemis  fra  Versailles»  i  Louvre  (se  billede  sp.  491) 
er  arbeider  af  den  ny-attiske  skole.  Den  argi  viske 
skoles  hovedmester  var  Lysippos  (ca.  350—300  f.  Kr.). 
Han  arbeidede  i  bronce  og  reagerede  mod  den  attiske 
betoning  af  det  folelsesfulde.  Hans  atleter  er  slanke 
og  elegante;  cfter  hans  «kanon»  er  legemerne  otte  gange 
hovcdets  længde  mod  syv  gange  efler  Polyklets  (kopi  af 
«Apoxyomenos»  i  Vatikanet).  Til  Lysippos'  skole  henføres 
*Nike  fra  Samotrake»  (Louvre;  306  f.  Kr.),  hvor  bevægelse 
og  draperibehandling  er  lige  ypperWge.  —  I  de  ri  jer,  som 
Alexander  den  stores  efterfølgere,  diadokerne,  havde  grun- 
det,  fik  den  græ.  kunst  en  efterblomstring,  den  saakaldte 
hellenistiske  kunst  (275—27  f.  Kr.).  Den  aabncde  nye 
veie  for  b.,  bl.  a.  i  portnetskulptur  og  landskabsrelieffer. 
Den  gav  særlig  udtryk   for   heftig   legemlig   o^  sjælelig 


bevægelse,  lldenskab  og  lidelse.  Skolen  i  Pergamon 
forsmaaede  ikke  at  udødeliggjøre  de  i  krig  overvundne 
barbarer.  Kong  Attalos  lod  ca.  240  f.  Kr.  udføre  bronce- 
statuer  til  minde  om  sin  seier  over  gallerne.  Marmor- 
kopier  af  disse  er  «Galleren,  som  dræber  sig  efler  først 
at  have  dræbt  sin  hustru»  og  den  «Døende  galler»  (feil- 
agtig  kaldt  «Døende  gladiator» ;  begge  i  Rom).  Eu  menes  II 
(197—159  f.  Kr.)  reiste  i  Pergamon  et  kolossalt  tempel- 
lignende  marmoraUer  for  Zeus  (nu.  i  Berlin)  til  minde  om 
sine  seire.  Den  noget  grovt  hugne,  men  virkningsfulde 
og  lidenskabelig  bevægede  frise  i  høit  relief  forestiller 
kamp  mellem  guder  og  giganter.  Det  mest  populære  græ- 
ske skulpturverk,  den  herlige  «Venus  (Afrodite)  fra  Milo» 
(i  Louvre;  fundet  paa  øen  Melos  1820;  se  billede  sp.  120), 
antages  nu  almindelig  at  være  fra  ca.  100  f.  Kr.  og  at 
være  en  omdannelse  efler  en  original  af  Skopas;  andre 
henfører  den  fremdeles  til  Fidias'  skole.  Skolen  paa 
Rhodos  skyldes  den  berømte  «Laokoon-gruppe»  i 
Vatikanet  (se  billede  sp.  132),  der  giver  det  sterkeste 
udtr3'k  for  heftig  lidelse;  ligelcdes  «Den  farnesiske  tyr» 
(i  Neapel;  se  billede  sp.  381).  «Den  medicelske.  Venus» 
er  sandsynligvis  en  hellenistisk  omdannelse  af  Praxiteles* 
knidiske  Afrodite.  —  Den  romerske  b.  bestod  dels 
i  kopiering  af  græ.  b.,  dels  i  originale  historiske  frem- 
stillinger (f.  eks.  reliefferne  med  Jerusalems  ødelæggelse 
paa  Titus-buen)  og  portnetskulptur  (se  billede  sp.  570). 
1  sin  realisme,  sin  forkjærlighed  for  det  individuelt 
karakteristiske,  sin  foragt  for  det  abstrakte  og  typiske 
er  den  rom.  b.  den  grrc.  helt  modsat.  —  En  lig- 
nende paavirkning  fra  Grækenland  ved  siden  af  natio- 
nal realisme  viser  den  etruskiske  b.  (især  terra- 
kotta- og  broncearbeider).  —  Den  oldkristeligc  b. 
(til  aar  1000;  særlig  marmorsarkofager)  levede  væsentlig 
paa  antike  former.  Kristendommen  med  dens  foragt 
for  «kjødet»,  med  dens  ensidige  spiritualisme  og  for- 
herligelse af  lidelsen,  var  ikke  gunstig  for  b.;  de  nognc 
figurer  fortrængtes  af  paaklædte,  sansen  for  menneske- 
legemets skjønhed  gik  tabt  og  dermed  kjendskabet  til 
dets  bygning  og  evnen  til  at  afbilde  det.  Hovedvegten 
lagdes  paa  bygningskunsten,  paa  kirkerne.  —  Dette  for- 
hold fortsættes  i  middelalderen.  Den  romanske  b. 
(1000—1250,  i  Frankrige  til  1200)  staar  væsentlig  i  byg- 
ningskunstens tjeneste;  den  er  bygget  paa  romersk  kunst 
med  tilsætning  af  orientalsk  (gjennem  korstogene  og 
handelsforbindelser);  den  er  dekorativ,  konventionel,  udeu 
kjendskab  til  naturen.  —  Derimod  er  den  gotiske  b. 
(1250—1500,  i  Frankrige  fra  1200,  i  Italien  til  1420,  da 
renaissancen  der  begynder)  sterk  realistisk  og  b^-gger  paa 
naturiagttagelse  (domkirkerne  i  Paris,  Amiens,  Heims, 
Chaiires).  Den  franske  gotiks  madonnastatuer  har  ofte 
en  sjelden  ynde  og  friskhed.  I  Italien  blev  den  gotiske 
naturalisme  forædlet  ved  studierne  af  antiken.  Niccol6 
Pisanos(ca.  1206— 80)prækestol  i  baptisterict  i  Pisa  (1260) 
viser  sterk  paavirkning  af  antike  sarkofager  i  Pisas  Campo 
Santo.  Hans  søn  Giovanni  Pisano  (ca.  1250— ca.  1328)  giver 
b.  en  ny  retning  ved  naturalisme,  dramatisk  liv  og  liden- 
skabelig bevægelse.  —  Under  renaissancen  naar  b. 
i  Italien  gjennem  studium  af  naturen  og  antik  kunst 
som  gjennem  de  enkelte  kunstneres  sterke  individuelle 
ud vikling  en  ny  glansperiode.  Regyndelsen  gjøres  i 
Florens    af   Lorenzo    Ghiberti    (1381  —  1455)    med    hans 


eamlne  @  karmln. 

carna«e  @  A  ®  m,  blodbad; 
.^<  ogi.  (hundenes  part  aO  fnldet 
vildt. 

carnal  @  ig»delig. 

carnaMier  ®  kjødmlende. 
caraaaslére  r.  jatfttaske. 

caroation  @  tt^r.  KJadfane: 
^  ogt.  havenclllk. 

camaval  ®  m,  fastelavnsUd. 


eame  fr;  r,  kant :  daariigt  Kjød ; 

raier. 
carnet  ®  m.  notisebog. 
earnler  (t)  m,  Jagttaskc. 

camival  @  karneval. 

earnivore  ''f),  cami vorens 
1^)  lOødasdende 

oamosité  (7)  f.  camoalty  @ 
HJødudvekst. 

Camy  @  smiske. 


carob  ^)  Johnnnesbrodtræ. 
caroane  (f)  r,  mær. 
oarol^  lo%'sang:  lovsynge. 
caronade  ®  r,  skibskanon. 
caroncnle  (?)  r,   KJødudvekst; 
karunkel. 
carotid  @,  oarotlde  iD  r.  hals- 

pulsaare. 
carotiqne  (?)  lidende   af  sove- 


carotte  (?)  f,  gulerod:  skrøne; 
(tohaks)rul :  a^l  ildrød. 

carotter  (r)  spille  forsigtig: 
slaa  en  plade;  slaa  for  penge. 

caronbe,  caronge  (r)  f,  johan- 
nesbrød. 

carousal  (e)  (drikkr)lag. 

caronse  (e)  pokulere. 

carp  (c).  carpe  (f)  f,    karpe; 


carpenter— carrier 


979 


Billedskjæring— Billedstøbning 


980 


broncedøre  til  baptisteriet  i  Florens  (1405—52),  der 
vidner  om  en  høit  udviklet  skjønhedssans.  Den  geniale 
Donatello  (1386 — 1466)  danner  med  sin  sterke  natura- 
lisme en  fuldstændig  modsætning  til  den  klassiske  antike 
b.,  men  er  i  slegt  med  moderne  kunstnere  som  Rodin 
og  Meunier.  Hans  elev  Verrocchio  (1486—88),  Leonardo 
da  Vincis  lærer,  skyldes  renaissnncens  bedste  rytterstatue 
«Colleoni»  i  Venedig,  der  endog  overgaar  Donatellos 
«Gattamelata»  i  Padua.  Marmorbilledhuggerne  Desiderio 
da  Settignano  (1428-64),  Mino  da  Fiesole  (1431—84),  An- 
tonio Rosellino  (1427— ca.  78),  Benedetto  da  Majano  (1442 
—97)  og  Francesco  Laurana  (ca.  1450— ca.  1500)  skyldes 
især  fine  portrætbuster  samt  altere  og  gravmæler.  Medens 
næsten  alle  disse  kunstnere  er  florentinere,  fremstod  i 
Siena  Jacopo  della  Quercia  (1374—1438),  hvis  drUmatlsk 
bevægede  kunst  end  nu  har  be  varet  noget  af  den  gotiske 
karakter.  Luca  della  Robbia  (1400—82)  skabte  i  sine 
yndefulde  madonnarelieflfer  af  farvet  og  glasseret  ler  en 
kunstgenre,  der  fortsattes  indtil  1530  af  hans  slegtninge 
Giovanni  og  Andrea.  Høidepunktet  i  renaissancens  b. 
dannes  af  Michelangelo  (1475 — 1564),  hvis  vældige  kunst 
blev  skjæbnesvanger  for  dens  efterlignere.  Blandt  hans 
efterfølgere  var  guldsmeden  Benvenuto  Cellini  (1500 — 71) 
og  Giovanni  da  Bologna  (1524—1608).  Den  franske 
rcnaissance-b.  er  paavirket  af  den  italienske,  men  inde- 
holder  sterke  nation  ale  elementer.  Dens  former  er 
slanke,  elegante  og  sirlige.  Da  den  særlig  er  knyttet  til 
udsmykningen  af  slottet  Fontainebleau,  gaar  den  under 
navn  af  Fontainebleau-skolen  (Jean  Goujon,  1515 — ca.  65, 
og  Germain  Pilon,  1535—90).  —  I  Tyskland  blomstrede 
især  træskulpturen.  endnu  gotisk  i  sit  præg  (smukke 
madonnafigurer  af  Veit  Stoss,  1440 — 1533),  men  ogsaa 
stenskulptur  (Adam  Kraft  i  NArnberg  (1450—1507)  og 
Tilmann  RiemenschneideriWurzberg  (1460—1531)).  Peler 
Vischer  i  NQrnberg  (1454—1529;  hovedverk  cSebaldus- 
graven»  i  N(irnberg)  staar  i  sin  bronceskulptur  renais- 
sancen  nærmere.  —  Den  stil,  der  som  følge  af  kunstnerisk 
forfald  bliver  herskende  cftcr  Michelangelos  død,  kaldes 
b  arok  (fra  ca.  1600).  Dens  dygtigste  repræsentant  i  b.  er 
italieneren  Bernini  (1598—1680).  I  Frankrige  følges  han 
af  Pierre  Puget  (1622—94)  og  Girardon  (1630—1715),  hvis 
portræter  særlig  er  gode.  —  I  det  18  aarh.  ud førtes 
glimrende,  livagtig  portrætskulptur  af  franskmændene 
Pigalle  (1714—85)  og  Houdon  (1741—28;  f.  eks.  Houdons 
<Voltaire>),  medens  Clodion  (1738 — 181 4)  i  b.  repræsenterer 
boudoir-rokokoen.  Baroken  fortsættes  i  Tyskland  af 
Andreas  Schiater  (1664—1714)  og  Raphael  Donner  (1692— 
1741;  hans  fleste  verker  i  Wien).  —  Henimod  slutningen 
af  det  18  aarh.  begyndte  en  reaktion  mod  barokens  og 
rokokoens  unatur  og  manierisme,  og  man  tog  atter  antiken 
til  forbillede  (ny-klassicisme).  Som  teoretiker  gik 
Winckelmann  i  spidsen.  Denne  noget  blodfattige  efter- 
ligning  efter  antiken  repræsenteres  i  Italien  af  Canova 
(1757—1822),  i  Tyskland  af  Dannecker  (1758-1841),  i 
England  af  Flaxman  (1755—1826),  i  Sverige  af  Sergei 
(1740—1814)  og  i  Danmark  af  Thorvaldsen  (1770—1844). 
—  Den  ældste  norske  billcdfremstilling  forekommer 
enkeltvis  i  jernalderens  grave.  Det  er  antiken,  der  har  paa- 
virket (se  under  Brakteater).  Der  nævnes  ogsaa  i  den 
ældre  litteratur,  at  hovene  havde  udskaarne  fremstillinger 
af  guderne.  Med  kristendommen  kom  landet  i  intim  fprb. 


med  de  sydlige  kulturlande,  og  denne  tids  menneskefrem- 
stilling,  der  hyggede  paa  antiken,  naaede  til  os.  Vi  har 
flere  tildels  gode  arbeider  i  træ,  sten  og  metal  i  denne 
tids  ceremonielle  byzantinsk-romanske  stil.  Unggotiken 
bragte  liv  ind  i  figurbehandl ingen,  hvad  en  række  træ- 
staluer  viser.  Et  typisk  eksempel  er  skulpturerne  ved 
søndre  korportal  i  Trondhjems  domkirke.  Paa  faraden 
findes  en  række  arbeider  i  høigotikens  mere  maade- 
holdne  stil.  Arbeiderne  her  hører  til  tidens  mesterverker 
Det  15  aarh.s  ofte  lidt  fantastiske  og  samtidig  realisti- 
ske menneskefremstilling  studeres  hos  os  for  en  stor 
del  gjennem  nordtysk  og  flandersk  importarbeide. 
skjønt  man  ogsaa  kan  gaa  ud  fra,  at  der  herhjemme 
er  arbeidet  adskillig  i  den  senmiddelalderske  stil.  Fra 
renaissanceaarhandredet  er  der  lidet  skulptur  i  Norge. 
Lidt  ved  domkirken  i  Trondhjem  og  ved  Rosenkrans- 
taarnet  i  Bergen  samt  nogle  gravstene  er  vist  de  hoved- 
sagelige  spor,  medens  billedskjæring  i  det  17  aarh.  tog 
stort  opsving.  En  række  mestere  har  arbeidet  i  de  for- 
skjellige byer,  og  deres  arbeider  studeres  nu  i  kirkc- 
inventaret.  I  vore  gamle  ovnsplader  findes  en  norsk 
reliefkunst,  der  ofte  staar  meget  høit.  De  følger  tidens 
stil,  en  broget  barok,  med  en  indviklet  ornamentik.  I>et 
18  aarh.s  billedkunst  studeres  paa  samme  omraader  i 
vort  kirkeinventar  og  paa  vore  ovnmodeller  Ludvig  XI  Vs 
stil,  regentstil,  rokoko  og  Ludvig  XVFs  stil  kan  alle  for- 
følges tildels  i  meget  gode  arbeider.  Omend  uden  store 
navne,  saa  var  det  ikke  uden  en  betydelig  tradition,  at 
den  norske  b.  i  det  19  aarh.  traadte  frem  blandt  de 
«frie  kunster».  —  For  b.  i  det  19  aarh.  henvises  fore^r. 
til  artiklerne  om  de  enkelte  kunstnere,  særlig  Kude. 
Ba  rye,  Carpeaux,  Rodin,  Meunier  og  Vigeland. 

Billedskjæring,  se  Billed  huggerkunst  og  Træ 
skj  ærerkunst. 

Billedskrift,  primitivt  meddelelsesmiddel,  hvor\-ed 
begivenheder,  bud  o.  1.  overføres  i  skriftlig  form  ved 
hjælp  af  realistiske  eller  mere  eller  mindre  konventio- 
naliserede  billeder  og  tegn,  hvis  betydning  hviler  paa 
overenskomst.  I  de  fleste  lande  kjendcs  b.  fra  oldtidens 
petroglyfer  (helleristninger  fra  Skandinaviens  bronce- 
alder).  Den  har  i  nutiden  en  vid  udbredelse  blandt 
naturfolkene.  Af  australnegerne  anvendes  den  saaledes 
paa  budstikker,  vesteskimoerne  ridsede  ved  dens  hjælp 
beretninger  om  merkelige  hændelser  i  elfenben;  men 
høiest  stod  b.  hos  de  nordamer.  indianere,  særlig  hos 
irokeser  og  algonkinstammer,  hos  hvem  den  havde  ud- 
viklet sig  til  et  primitivt  skriftsystem.  Her  oplostes 
fremstillingen  i  sine  vigtigste  elementer,  som  vistnok 
endnu  for  det  meste  gjengaves  ved  objektiv  afbildning. 
Men  allerede  paa  opdagelsernes  tid  var  man  dog  naact 
til  at  nedskrive  begreber,  talværdier  o.  s.  v.  i  konven- 
tionelle,  almindelig  antagne  tegn.  I  de  mexikanske 
skriftsystemer  var  begyndelsen  til  en  stavelses  og  bog- 
stavskrift  gjort;  det  samme  gjælder  formodentlig  Paaske- 
øens  billedskrift.  Det  maa  antages,  at  en  videre  udvik- 
ling  paa  et  lignende  grundlag  repræsenteres  af  den 
ægyptiske  hieroglyfskrift  og  gammelkinesisk. 

Billedstorm,  se  Billeddyrkelse. 

Billedstøbning.  Egentlig  b.  forekommer  i  ældre  tid 
i  Norge  kun  ved  vore  jernverker,  der  i  sin  ovnfabrika- 
tion    har   udviklet   en    virkelig    norsk   reliefkunst.     Oe 


(el  of{R.  hnve  naget  al  udsn^tte  (paa^; 
(?)  ogs.  hanndled. 

carpenter  (e)  tømmermand. 

carpentry  @  tøm  ring,  tøm- 
mer(mand8haand)vork. 

Carpet  (e)  teppe  teppeliegge. 
on  the  C.    paa  tapetet,    paa  tale. 

carpet-bag  vadsiek.  carpet- 
knight  stuehelt,  damemes  Jens. 
carpeting  (gnlv)tepper. 


carpier  (f)  m,  karpedam. 

carquoia  (f)  m.  (pne)kogger. 

carre  (f)  f.  overdel:  skulder- 
stykke,  (bred)  snude  (paa  skotøl). 

carré  (f)  firkantet;  bestemt; 
dygtlg.  m.  firkant;  (trappe )arsat8; 
(oracerB)messe ;  (mat.)  kvadrattal, 
2den  potens. 

carrean    ®  m,    firkant,   nide; 


ruder(korf):  flise;  plade;  stengulv; 
pude;  pressejern. 

carrée  (f;  r.  raa(seii). 

carrefour  (f)  m,  korsvei ;  gade- 
t\|øme,  plads. 

carreler  ||;  belægge  med  fliser; 
flikke. 

carreiet  (?)  m,  ruglegam;  sile- 
ramme;  rødspwtte. 

carrément  (^  med  rene  ord. 


earrer  (7)  gjøre  firkantet;  cif- 
hole  I  2den  potens;  opstille  1  kam. 
•e  c.  br>-ste  sig. 

carriage  (e)  traAnport:  «^«n 

lavet. 

carriek  'f)  m.  kappe  mrd^. 

carrier  (^  fragtekiiaii.c.-  plfeM 
breTdue. 

carrier  (f)  m.  sienbrydrr.  car- 
riere f,  stenbnid. 


NORSK  BILLEDVÆVNING 


BALDIS  HOLTE  PPET 

Tepjjc  med  mannedsfrcmstillingcr  fni  linklishol  kirke,  12  aarh,    I  Kristiania  Kuiistiiidustrimuseum. 


i  ti  n.  konvers.leks. 


BKILKUNE 

rdfort  cfler  (ierh.  Muiithes  kartoa. 


//.  Aschehoug  S:  Co. 


BILLEDVÆVNING. 


Z 


s^t:     -^ 


i 


981 


Billedvæg-Bllling 


982 


carriere  -  oart-wrigtat 


ældste  ciselerede  norske  oviie  har  Kristian  IVs  mono- 
gram   med    flotte    fremstillinger   fra    bibelhistorien.      I 

nyere  tid  har  Drammens  Jernstøberi  og  E.  Poleszynski 
(Kra.  kunst-  og  metalstøberi)  udført  støbn ingen  af  vore 
større  statuer. 

Teknik.  B.  udføres  i  en  form  af  ler,  sand  eller 
metal.  Formen,  der  gjerne  lages  over  modellen,  er  som 
regel  sammensat  a  f  flere  dele.  Er  modellen  meget  kom- 
pliceret,  sønderskjæres  den,  og  de  enkelte  dele  stobes 
for  sig  og  sammenloddcs  siden.  For  nt  spare  metal  og 
indskrænke  vegten  støbes  rundflgurer  som  regel  hule. 
Der  maa  da  inde  i  formen  anbringes  en  «kjerne»  (af 
Jer  eller  lignende  stof).  Mellemrummet  mcllem  kjernen 
og  formen  bliver  ved  stobningen  udfyldt  af  det  flydende 
metal.  For  at  holde  kjernen  ude  fra  formens  inderside 
støttes  den  ved  metalstænger.  Naar  større  arbeider  skal 
støbes  i  ét  stykke,  anbringes  i  formen  et  system  af 
lianaler.  der  dels  skal  danne  tilløb  for  metallet,  dels 
afløb  for  luften.  Efter  støbn  ingen  karer  man  kjernen 
ud  og  fjerner  merkerne  efter  sammenføininger,  kanalerne 
og  de  stænger,  som  har  støttet  kjernen.  Til  denne 
pudsning  kommer  desuden  ofte  en  finere  bearbeidelse 
af  overfladen,  ved  ciselering,  patinering  o.  s.  v.  Hvor 
der  ikke  kræves  mere  end  ét  støbt  eksemplar  af  mo- 
dellen, kan  man  anvende  «voksudsmeitnings-metoden» 
(a  eire  perdiic).  Modellen  udføres  da  i  voks,  lagt  i  et 
passende  lag  over  en  kjerne.  Naar  voksmodellen  er 
færdig.  dækkes  den  af  et  lag  ler  eller  lignende  stof,  der 
tjener  som  form.  Ved  ophedning  smelter  vokset  og 
rinder  ud;  i  dets  sted  heldes  det  smeltede  metal  ind  og 
fylder  mellemrummet  mellem  kjernen  og  formen.  Naar 
formen  er  slaaet  Istykker,  har  man  en  i  mindste  enkelt- 
heder nøiagtig  kopi  i  metal  af  voksmodellen,  som  altsaa 
er  gaaet  tabt.  Denne  støbningsmetode,  der  var  den 
vanlige  i  oldtiden,  under  renaissancen  og  i  Kina,  er  i 
nyere  tid  delvis  gjenoptaget  til  kunststøbning. 

Billedvæg.  Bemaling  af  væggen,  forekommer  tidlig. 
Det  er  et  led  i  boligens  æstetik.  Væggen  er  altid  følt 
trylckende,  og  man  har  med  kunst  søgt  at  overvinde 
denne  følelse.  Af  antikcns  b.  er  de  pompeianske  væg- 
malerier  mest  bekjendt.  Baade  middelalderen  og  renais- 
sancen har  beriømtc  b.  Fra  middelalderen  her  i  landet 
er  den  bcdst  bevarede  i  Torpe  kirke.  Ogsaa  renaissance 
b-  maa  hos  os  hovedsagelig  søges  i  kirkernc,  hvor  bl.  a. 
Kidborg  og  Dale  har  gode  malerier.  Fra  det  1 8  aarh.  er 
b.  i  privathuse  i  Kra.  samt  Peder  Aadnes'  paa  Ringerike 
og  I^nd  mest  bekjendt. 

Billedvaevnlng  nævnes  allerede  i  Eddaen,  hvor  Gud- 
run væver  i  teppe  Sigurds  bedrifter.  Hos  nordboerne 
over  i  England  .synes  b.  at  være  ganske  alm.  Det  er 
muligt,  at  vi  i  vore  stavkirkeportalers  Sigurd-fremsttllinger 
liar  motiver  fra  denne  vævning.  Til  Europas  ældste 
teppcvævning  hører  vort  teppe  fra  Baldishol  kirke  fra 
det  12  aarh.  I  vore  kilder  nævnes  andre  middelalderske 
billedtepper,  men  intet  er  bevaret.  Renaissancen  frem- 
bragte i  Norge  en  sterk  b.,  hvoraf  flere  motiver  synes 
at  gaa  ind  i  den  senmiddelalderskc  tankekreds.  Denne 
b.  har  været  spredt  over  det  hele  land,  enkelte  af  frem- 
bringelseme  er  nær  ind  paa  den  almindelige  europæiskc 
smag,  andre  har  faaet  en  sterkere  bygdekarakter.  Især 
synes  b.  fra  Gudbrandsdalen   og  Hallingdal  at  eie  dette. 


Flere  af  motiverne  hænger  sammen  med  bogillustrationer. 
Et  norsk  teppe  fra  Bohuslen  har  saaledes  i  vævning 
overført  titelbladet  fra  Kristian  IlTs  bibel.  Udover  i 
17  og  18  aarh.  degenererer  bygdernes  b.  Den  sterkere 
dekorative  retning,  som  kunsten  i  det  19  aarh.s  slutning 
tog,  fik  ogsaa  betydning  for  b.  Gerliard  Munthe  har  for 
b.  skabt  en  række  kartoner  i  en  egen  personlig  dekorativ 
stil,  der  baade  eier  noget  af  fortid  og  nutid.  Fru  Frida 
Hansen  aabncde  i  1889  et  billcdvæveri  i  Stavanger,  samt 
tDet  norske  billedvæveri»  i  Kra.  1897,  hvis  største  ar- 
beider er  de  bekjendte  «rigstepper».  Flere  af  fru  Frida 
Hansens  komposilioner  findes  i  udenlandske  museer. 
Det  NordenQeldske  kunstindustrimuseum  har  et  billed- 
væveri, der  liar  fremstillet  en  hel  serie  af  Munthes 
kompositioner.     (Se  planche  Norsk  billedvævning.) 

Biller  (coleopleraj,  en  overordentlig  artrig  insektorden, 
karakteriseret  ved  fuldstændig  forvandling,  bidemund  og 
to  par  vinger,  hvoraf  de  forreste  er  omdannet  til  vinge- 
dækker.  Disse  er  fæstet  til  første  brystring,  det  store 
bevægelige  chalsskjold»  (proUiorax),  støder  som  oftest 
sammen  i  en  lige  linje  efter  ryggen  og  beskytter  som 
et  dække  bagkroppens  overside  og  de  klare  gjennem- 
sigtige  fly  vevinger,  der  er  fæstet  til  anden  brystring  og 
under  hvilen  ligger  sammenfoldet  under  vingedækkernc. 
Undertiden  kan  flyvevingernc  mangle  og  vingedækkerne 
være  sammenvokset.  1  det  hele  tåget  varierer  de  for- 
skjellige legemsdele  ligesom  størrelsen  og  legemsformcn 
overordentlig  alt  efter  arternes  forskjellige  levevis  enten 
som  rovdyr,  aadselædere,  planteædere,  land-  eller  vand- 
dyro.  s.v.  (Se  planche  næste  side.)  Det  samme  gjælder 
larverne,  der  er  af  høist  varierende  udseende  i  overens- 
stemmelse med  sin  forskjellige  levevis.  Som  regel  har 
de  tre  par  brystfødder;  endel,  der  ikke  lever  frit,  men 
inde  i  planterne,  er  dog  fodløse  og  ligner  forsaavidt 
mark;  men  næsten  altid  har  de  dog  et  tydelig  afsat, 
hornagtigt  hoved  med  bidemund.  —  Pupperne  er  hvide 
eller  gulagtige  og  tyndhudede,  og  anlægget  til  den  vor- 
dende billes  legemsdele  sees  tydelig  udenpaa  dem.  —  Man 
kjender  af  b.  henved  150  000  arter,  hvoraf  15  000  euro- 
pæiske.  Her  i  landet  kjendes  for  tiden  henved  3  000 
arter.  Paa  grund  af,  at  b.  er  lettere  at  behandle  og 
holdbarere  end  de  fleste  andre  insekter,  er  det  fortrins- 
vis  disse,  der  samles  af  amatører.  —  Mange  af  de  plantc- 
ædende  arter  er  af  stor  økonomisk  betydning  som  skade- 
lige for  kultur-  og  nyttevekster  baade  i  land-,  have-  og 
skogbruget,  medens  de,  der  nærer  sig  af  rov,  regnes  for 
n3rttige,  da  de  bidrager  til  at  bekjæmpe  mange  af  de 
skadelige  arter.  I  medicinen  bruges  endel  blæretræk- 
kende  arter,  navnlig  den  saakaldte  «spanske  flue»  (s.  d.), 
som  i  virkeligheden  er  en  bille. 

BiUighed  betegner  i  modsætning  til  den  strenge  ret, 
hvad  der  efter  en  sags  specielle  omstændigheder  kan 
være  rimeligt.  I  de  nye  skadeserstatningsregler,  som 
ikrafttrædelsesloven  til  straffeloven  indeholder,  er  retten 
i  adskillige  tilfælde  paalagt  at  tåge  hensyn  til,  hvad  den 
finder  billigt,  saaledes  ved  erstatning  for  skade  af  ikke- 
økonomisk  art,  ved  erstatning  for  tab  af  forsørger  og 
ved  erstatning  for  handlinger,  forøvede  af  formuende 
børn  og  utilregnelige. 

Billing,  Axel  Gottfrid  Leonard  (1841—),  sv. 
biskop   og    teologisk   forfatter.     1881    professor  1   Lund, 


carriere  (f)  r.  løb(ebane). 

carriole  in  r.  karioi. 

carrion  e.  aadael. 

carrosse  't)  r,   karet;    karosse. 

carrossier  ff)  m,  karetmager. 
-b«t. 

carrot  ie)  gulenxl:  ildnfd. 

earrousel  ®  m,  kamsselridt. 
pisds. 

carrnre  :f)  f,  skulderbredde. 


carry  @  bære ;  bringe ;  f(J<^nnein- 
føre :  erobre ;  opførc  sig.  carrying 
trade  fhigtfart. 
-  cart  (e)  l^cerre ;  føre  paa  kjærre. 

carte  > f;  r.  karton;  kort;  blllet; 
spiseseddel.  C.-lettre  f,  lukket 
brevkort.  e.-maodat  r,  post- 
anvisning. 

cartel  (e)  &  (r)  m,  overenskomst 
om    ud  veksling   af  fanger;    paria - 


mentærskib;  (f)  ogs.  udfordring(s- 
brev):  dekorativ  indfatning;  vægur. 

cartllage  ,c)  ft  (f)  m,  brask. 

oavton  ;fj  m,  pop;  (pap)æske; 
mappe. 

cartonner  ;f)  indbinde  i  pap, 
hefte. 

cartonnier  (f^  m,  papmager. 
-handler. 

carton  re)  fortegning,  karton. 


cartoucta  (e\  cartonche  (f)  f. 
skulpturornament ;  løbepas ;  kar^ 
dætske,  patron. 

carte uohier  (?)  m,  cartou- 
Ctaiérc  f.  patrontaske. 

cartridge  (e)  patron,  kardietske. 
C.-paper  karduspaplr. 

eartulaire  (£)  ro.  cartulary 
@  arkiv;    @  ogs.  geistlig   arkivar. 

eart-wnght  @  vognmager. 


983 


Biller 


984 


11  12  13 


2K 


30 


Biller:  1.  Fiolet  jordløber  (carabus  violaceus),  forstørret.  2.  Larve  af  løbebille.  3.  Sort  løber  (feronia  nigra).  4.  Hedhoroet  Ubr" 
(harpalus  ruficornixj.  5.  Vnndkalv  (acilius  sulcotus).  6  Vandbille  (hydrobius  fuscipesj.  7.  Hvirvler  (gyrinus  natator).  8.  Korl 
vinget  rovbille  (staphylinus  cæsareus).  9.  Sort  aadselbille  (sUpha  atrata).  10.  Aadselgraver  (necrophorus  uespilloj.  11.  Fleska 
klanner  (d^rmestes  lardarmst).  12.  Pillebille  (byrrhiis  pilula)  13.  Studsbille  (hinter  unicolor).  14.  Tordivel  (g^trupes  steirorariu^> 
15.  Møgtorbist  (aphodius  fimetariusj.  IG.  Guldtorbist  (cetonia  aurata).  17.  Dødningeur  fanobium  perlinaxj.  18.  Ertsfarvct  smrltirr 
Celater  æneusj.  19.  Blødbille  fcantharis  obscuraj.  20.  Melbille  fienebrio  molitorj.  21.  Graiisnudebille  (hylobius  abietis).  21  S«h 
glinsende  løvsniidebille  (phyllohius  argcntatusj.  23.  Barkbille  ftomicus  iypographusj .  24.  Træbuk  frhagium  mordaxj.  25.  Tunim^r 
niand  facanthocinns  ædilisj.  26.  Rødbrun  guldbille  fchrysomela  staphyleaj .  27.  Poppelbladbille  ^Zina  populij.  28.  Jordlopp' 
Chaltica  oleraceaj.    29.  Syvprikket  marihøne  fcoccinella  septempunctataj.    30.  Fjorten  plettet  marihøne  (halyzia  qnatuordecimguttatn 


985 


Billingen— Bimøl 


986 


earnncle— caaqne 


1884  biskop  i  Våsterås.  Deltager  i  kirkemøderne  1878, 
1883, 1888  og  1893,  samt  medlem  i  kirkelovkommissionen 
1891—92.  1889  medlem  af  Iste  kammer,  optaget  af 
konstitutionelle  og  kulturelle  spørsmaal,  især  kirkelige; 
konservativ  og  høikirkelig. 

Billingen  er  et  ca.  300  m.  høit,  for  sin  interessante 
geologiske  bygning  bekjendt  fjeldplateau  i  Vesterg6tland. 

Billings,  John  Shaw  (1838—),  amer.  læge  og  bi- 
biioteksmand.  Foruden  talrige  medicinske  afhandlinger 
har  han  udgivet  c  Index-catalogue  of  the  Library  of  the 
Surgeon-generars  office»  (1880  ff.)  og  i  samarbeide  med 
R.  Fletcher  en  aarlig  medicinsk  bibliografi  « Index  medicus» 
(1879—95;  1903  ff.).  B.  er  siden  1896  direktør  for  New 
York  public  library. 

Billingsberg,  skanse  paa  H isingen  ved  Gdteborg,  an- 
lagt af  Tord  Bonde  efter  Elfsborgs  tab  1455.  Aar  1700 
opførtes  her  en  ny  skanse. 

Billion  =  en  million  millioner.  I  Frankrige  betegner 
I).  det  samme  som  milliard  =  tusen  millioner. 

Billiton,  0  i  holl.  Ostindien  mellem  Sumatra  og  Bomeo, 
4594  km.'  med  43368  indb.  (1900),  hvoraf  ca.  100  euro- 
pæere  og  12  000  kinesere.  Disse  sidste  arbeider  i  øens 
rige  tingruber.  Foruden  tin  udføres  sago,  krydderier, 
gummi,  tømmer  o.  m.  —  Den  vigtigste  by  er  Padang 
paa  vestkysten. 

Billon  fbijd'],  fællesnavn  for  nikkelmynterne  i  Schweiz. 

Billot  [bijd'J,  Jean  Baptiste  (1828—),  fr.  ofScer. 
Deltog  i  kampene  i  Algerie  og  i  Mexico  og  med  megen 
hæder  i  krigen  1870 — 71.  1875  udnævnt  til  senator  paa 
livstid.  Krigsminister  1882—83  og  1896—98  (i  Mélines 
ministerium).     Dreyfusfiende. 

Billotte [bijå't].  Rene  (1846—),  fr.  maler,  fremragende 
repræsentant  for  det  moderne  stemningsmaleri^der  skildrer 
skumringstimernes,  solnedgangens  og  maaneskinnets  poesi. 
Billeder  i  Luxembourgmuseet  og  Berlins  nationalgalleri. 

Billroth,  Christian  Albert  Theodor  (1829— 94), 
tlæge.  Efter  at  have  studeret  kirurgi  i  Wien,  Paris  og 
Berlin,  blev  B.  1860  professor  i  kirurgi  i  ZQrich  og 
fra  1867  i  Wien.  Har  udgivet  talrige  kirurgiske  skrifter 
og  angivet  flere  opera tionsmetoder. 

Bilma,  omtr.  midt  i  Nord-Afrika,  den  vigtigste  oaseby 
i  Kauar-oasen  i  Sahara  ved  karavanveien  fra  Tripolis 
til  Tsadsjøen  (ca.  500  km.  n.  f.  denne),  305  m.  o.  h. 
Har  store  stensaltleier,  hvorfra  store  dele  af  det  saltfattige 
Sudan  forsynes.   Ligger  indenfor  fransk  interesseomraade. 

Biloxi,  havneby  i  de  Forenede  stater,  staten  Missis- 
sippi ved  den  Mexikanske  golf.    3200  indb. 

Bilsa,  by  i  Forindien,  vasalstaten  Gwalior,  ca.  10  000 
indb.  1  nærheden  er  der  store  ruiner  af  buddhistiske 
mindesmerker  med  indskrifter.  I  byen  staar  et  stort 
hindutempel. 

Bilston  [bi'lst9nj,  by  i  midtre  England,  StafTordshirc, 
nær  Wolverhampton,  24  034  indb.  Jernvarer,  særlig 
cmaljerede  og  lakerede  blikvarer;   kulgi*uber;  stenbrud. 

Biltong,  kjød  (helst  faarekjød),  tørret  i  solen,  benyttes 
meget  a  f  boerne  paa  reiser  og  i  felt. 

Bilus  (brauta  coeca),  en  blind,  vingeløs  flue,  nærmest 
l>es]egtet  med  lusfluerne;  lever  som  snylter  fastklamret 
til  honningbier.     Hunnen  er  larvefødende. 

Bilæggerovn,  en  gammeldags  ovn,  hvor  indfyringen 
ligger  udenfor  det  lokale,  der  skal  opvarmes;   man  op- 


Bilæggerovn  fra  1699.    Hassel  verk. 

naar  altsaa  ingen  ventilation  ved  den,  hvorimod  en 
saadan  ovn  kan  opvarme  to  lokaler.  Typen  er  meget 
almindelig  i  den  gamle  norske  ovnfabrikation,  tindes  i 
skytningsstuerne  paa  Tyskebryggcn  og  benyttes  endnu 
paa  Jædereu. 

Bima,  bielv  til  Kistna  i  Dekan  (Forindien),  udspringer 
paa  Vestgatsfjeldene  og  falder  efter  et  600  km.  langt  løb 
ud  i  Kistna. 

Bima^  havneby  i  nederlandsk  Ostindien  paa  øen  Sum- 
bava.     Handel  med  sapantræ  og  voks. 

Bimaane.  se  Bi  sol. 

Bimetallisme,  se  Myntfod. 

Biminis,  havn  i  britisk  Vestindien,  Bahamaøernc. 

Bimlipatam,  havneby  i  britisk  Forindien,  prov.  Madras 
ved  elven  Bengal,  8  700  indb.     Betydelig  kystfart. 

Bimyre  (mutUla),  eiendommelig  hvepseform,  der  lever 
i  andre  hvepsers  eller  biers  reder.  Hunnerne  er  vinge- 
løse og  ligner  myrer  en  del,  men  kjendes  let  fra  disse 
ved  deres  brogede  haarbeklædning.  Hannerne  er  vingede. 
B.  lægger  eg  paa  larveme  i  det  bo,  hvor  de  holder  til; 
b.-larven  æder  sig  ind  i  vertlarven,  der  dog  naar  til  at 
forpuppe  sig,  men  saa  dør;  og  i  dette  puppehylster  ud- 
vikler  b.-lar\'en  sig  til  puppe.  B.  stikker  slemt  og  løber 
hurtig.     Forekommer  sjelden  i  Norge. 

Bimøl  (galleria  mellonella),  et  for  bierne  meget  skadeligt 
møl  af  pyralidernes  familie.   Hunnen  opsøgerved  nattetid 


camnGle  @  kjsdtvobt. 

carve  %)  udsKJere;  sKJære  for; 
va-lge. 

canrl  ^.  m.  karve. 

eas  (fj  m,  tiirjclde.  fald;  Mtf; 
kasut:  nødtørfL  flire  o.  de 
fO«ire  vKsen  nf. 

casanler  (D  (m)  tUemmnld- 
d^nde;  sluegriB. 


oaaaque  (f)  f,  Jockeyjakke;  (vid) 
overKJoIe. 

oaacade   (e)  ft   (D  f,    vandfald. 

oase  (e)  I  futteral;  kosae;  bestik, 
etui;  (vb)overtrække;  lieggc  i  hylster. 

case  (e)  Il  forhold,  tilfælde,  til- 
stand :  kasus ;  sag.  c.-book  syge- 
Joumol. 

case  (f)  f,  hytte;  afdeling;  ru* 
brik;  baas. 


oaséeux  (f),  caseous  (e)  ost- 
agtJg. 

oasemate  @  &  (f)f,  bombefast 
hvælving. 

oasement  @  (hængseDvindu. 

caser  ®  stille  paa  plads. 

casem  @.  caseme  (r)  f,  ka- 
serne. 

caaemer  ®  lægge  (ligge)  i  ka- 
serne; bo  paa  skolen. 


cash  @  kasse;  kontanter:  hæve 
penge  paa:  betale  (en  veksel). 

cashier  @  kasserer :  kassere. 

oasier  (ip  m,  reol  (paa  skrive- 
bord). 

casilleux  (f)  sKJør. 

casing  (e)  overtrfek(ning). 

cask  ^  fad.  ftistnge. 

casket  ^  (smykke)8krin. 

casque  ®  ft  ®  r.  hjelm. 


987 


easquette— castellan 

bikuber  for  at  lægge  eg  i  dem,  medens  biernc  hviler, 
og  den  saaledes  undgaar  deres  opmerksomhcd.  Larverne 
er  hvidagtige,  lever  af  voks,  æder  sig  gange  ind  i  kagerne, 
fylderdem  med  spind  og  ekskrementer;  forpupper  sig  til- 
sidst  i  et  langstrakt,  sterkt  og  giilagtlgt  spind.  Undertiden 
er  larverne  saa  talrige  i  en  kube,  at  biernc  forlader  den. 

Binche  fbééSj,  by  i  Belgien,  prov.  Hennegau,  ved  elven 
Haine,  11350  indb.  Fabrikation  af  kniplinger,  fajanse 
og  glasvarer. 

Bind  er  lange  smale  stykker  af  gaze,  flonel,  lærred 
o.  a.,  som  anvendes  til  at  fastholde  en  anlagt  forbinding 
eller  bandage  eller  til  at  støtte  en  svag  legemsdel. 
Elastiske  b.  er  dannet  af  kautschuk  eller  af  gummi- 
impregnercde  stoffe. 

Bindalen,  herred  i  Nordlands  amt,  1498  km.'  med 
2  553  indb.;  1.8  pr.  km.'  Herredet,  der  er  det  sydligste 
i  amtet,,  svarer  til  B.  prestegjeld  med  Vassaas  og  Solstad 
sogne  og  ligger  omkring  BindalsQorden  og  dennes  arme, 
hvoriblandt  TosenQorden  (Tosen).  Den  vestligste  del  af 
herredet  bestaar  af  lave,  træbare,  for  det  meste  ubeboede 
smaa  øer  og  skjær,  den  østlige  del  af  vildc  fjeldtrakter 
med  toppe  optil  en  høide  af  1  100  m.  (et  enkelt  fjeld 
1 220  m.),  mange  vande  og  flere  elve,  hvoriblandt  Bindals- 
aaen  (eller  Aabjøra).  Den  midtre  del  er  sterkt  gjennem- 
skaaret  af  fjorde  og  opfyldt  af  vande.  Terrænet  er  her 
smaakuperet  og  skogklædt.  Den  væsentligc  bcbygning 
findes  i  dette  parti.  Af  arealet  er  1  km.'  dækket  af 
evig  sne  og  is.  De  vigtigste  næringsveie  er  jordbrug 
(fædrift),  skogsbrug  og  fiskeri.  1  bunden  af  losenfjorden 
foregaar  tildels  godt  sildefiske.  Desudcn  drives  baad- 
byggeri  af  nordlandsbaade  (Bindalstypen^;  der  findes 
flere  sagbrug.  Sparebank,  oprettet  1907.  Antngen  formue 
1906  555  600  kr.,  indtægt  256  265  kr. 

Bindalsaaen,  59  km.  lung  elv  i  Bindalen  herred, 
Nordlands  amt,  udspringer  fra  en  række  vande  øst  for 
Tosenfjordeu  ved  vandskillet  mod  Namsen;  den  flyder 
først  i  sydvestlig,  senere  i  vestlig,  noget  nordlig  retning 
og  falder  ud  i  Osan,  en  bugt  af  BindalsQorden  ved  Bin- 
dalen kirke.  Den  benævnes  i  sit  øvre  parti  Aabjøra,  i 
sit  nedre  Aaen,  er  fiskerig  (laks  og  ørret)  og  danner  straks 
efler  udløbet  af  Aabjørvandet  Bratfossen  (11  m.);  ned- 
slagsdistrikt 516  km.' 

Bindalseidet,  et  2.5  km.  langt,  lavt  eid,  hvorover 
forer  ofTentlig  kjørevei,  der  forbinder  den  indre  del  af 
Bindalsfjorden  med  Kjella  (en  arm  af  BindalsQorden  ved 
mundingen),  Bindalen  herred,  Nordlands  amt. 

Bindalsfjorden,  26  m.  lang,  sterkt  forgrenet  og  kroget 
fjord,  der  skjærer  østover,  senere  sydover,  ind  i  Bindalen 
herred,  Nordland.  1  sit  ydre  parti  udsender  den  en 
arm  (Ursfjorden)  mod  nordøst;  den  midtre  del  er  sterkt 
bugtet  og  opfyldt  af  mange  tildels  store  øer;  fra  sit 
inderste  parti  udsender  den  mod  nordøst  den  33  km.  lange, 
trange  Tosenfjord  (Tosen)  og  mod  sydvest  Sørfjorden. 
Langs  de  skogklædte  bredder  er  adskillig  bebygning. 

Bindebue  mellem  noter  paa  samme  tonetrin  betegner, 
at  kun  den  første  skal  anslaaes  og  føres  videre  over  paa 
den  (de)  senere.  Bruges  ogsaa  til  at  forbinde  flere  takter 
til  en  musikalsk  sætning. 

Bindehinde,  b.betæn deise,  se  Øiet. 

Bindemidler,  stoffe  af  flydende  el.  deigformet  be- 
skafl'enhed,   med  stor  sammenhængskraft  (kohæsion)  og 


Binche— Bindingsverk 


988 


tillige  med  saa  stor  klæbningsevne  (adhæsion)  til  visse 
legemer,  at  de,  anbragt  mellem  dem,  binder  dem  fast 
sammen.  De  vigtigste  b.  er  lim,  gummi,  dekstrin,  har- 
piks, tjære,  kalk,  cement,  mørtel,  gips,  olje,  eggehvide  o.  a. 

Bindeord,  konjunktion,  se  Ordklasser. 

Binder-Krieglstein,  Karl  von  (1869—),  friherre, 
østerrigsk  og  preussisk  officer  og  militærforfatter,  deltog 
bl.  a.  i  udarbeidelsen  af  den  østerr.  og  preuss,  general- 
stabs arbeider  om  krigene  i  det  18  aarh.  Disse  tillige- 
med  flere  andre  krigshistoriske  verker  vidner  om  for- 
fatterens sjeldne  historiske  evner.  Var  krigskorrespondent 
under  den  russisk-japanske  krig  i  Mantsjuriet. 

Bindesbøll,  Michael  Gottlieb  Birckner  (1800 
— 56),  d.  arkitekt,  fik  sin  uddannelse  gjennem  talrige 
reiser  i  udlandet,  tildels  under  paavirkning  af  den  ret- 
ning, som  arbeidede  for  en  nøiere  tilslutning  til  aanden 
i  græsk  kunst  og  for  en  rigere  anvendelse  af  farver  i 
arkitekturen.  Som  B.s  hovedverk  maa  nævnes  cThor- 
valdsens  museum»,  vistnok  det  originaleste  og  person- 
ligste d.  bygverk.  Ogsaa  i  sine  gravmæler  og  i  sin  møbel- 
tegning  viser  B.  sin  sterkt  fremtrædende  dekorative  sans. 

Bindesbøll,  Thorvald  (1846—),  d.  arkitekt,  søn 
af  M.  G.  B.,  har  arvet  sin  faders  dekorative  sans.  B.,  der 
har  beskjæftiget  sig  meget  med  kunstindustri,  har  i  kera- 
mik  frembragt  betydelige  ting.  Han  har  ogsaa  bygget 
huse  i  rige  farver. 

Bindevsv  hører  til  de  saakaldte  støttevæv.  Man 
adskiller  3  arter.  1.  Det  geleagtige  b.,  som  hos  høierc 
d3T  er  lidet  udbredt  (f.  eks.  i  navlesnoren  hos  fostret;  i 
benmarven  som  følge  af  tærende  sygdomme).  2.  Det 
retikulære  b.,  som  navnlig  findes  i  kjertler.  3.  Det 
fibrillære  b.,  som  bestaar  af  en  grundsubstans  af  binde- 
vævstraade,  som  er  samlet  i  bundter,  der  ogsaa  kan 
indeholde  elastiske  traade,  og  af  celler  af  uregelmæssig 
polygonal  stjernedannet  form.  Cellcme  kan  indeholde 
farvekorn,  pigmentceller,  som  f.  eks.  findes  i  øiet.  Andre 
indeholder  fedt,  fedtceller,  og  hvis  disse  er  tilstede  i 
rigelig  mængde,  dannes  fedtvæv.  B.  findes  navnlig  under 
huden,  det  subkutane  b.,  men  ogsaa  i  organerne  sam- 
menholdende disses  enkelte  dele.  B.  bliver  ofte  sæde 
for  betændelse.  I  det  subkutane  b.  opstaar  denne  i  regelen 
ved  infektion,  idet  der  trænger  ind  bakterier  gjennem 
læsion  af  huden,  stik,  rifter  o.  s.  v.  Hvis  betændelsen 
holder  sig  begrænset,  dannes  en  byld,  absces,  under  de 
sedvanlige  symptomer  (se  Betændelse);  spreder  be- 
tændelsen sig  i  det  løse  væv,  kaldes  dette   en  flegmonc. 

Binding,  Karl  (1841—),  t.  kriminalist,  særlig  kjendt 
ved  sit  hovedverk  «Die  Normen  und  ihre  Cbertretung». 
Hovedsynspunktet  i  hans  Normen-teori  er  den  ensidige 
fremhævelse  af  de  bag  og  til  grund  for  straffelovene  lig- 
gende uskrevne  retssætninger  («normer»). 

Bindingsverk,  en  vægkonstruktion,  der  er  udført 
som  et  sammentømret  rammeverk,  hvor  mellemrummene 
er  udfyldt  af  let  murverk  eller  et  andet  materiale.  Heraf 
udviklede  sig  i  den  senere  middelalder  en  særegen  byg- 
gemaade,  hvorunder  rammeverket  blev  afTaset  og  ofte 
meget  rigt  udstyret  med  udskjæringer.  Bliver  nu  mindre 
benyttet  og  da  nærmest  ved  landlige  bygninger,  villaer 
o.  s.  v.  I  bycrne  er  konstruktionren  nu  ofte  forbudt  i  byg- 
ningslovene. I  den  norske  bygningskunst  har  en  lignende 
konstruktion  spillet  en  stor   rolle,  idet  de  gamle  stave- 


casquette  ®  r.  knsket. 

cassant  ®  sKJor;  m,  Bkibs- 
ka  viing. 

oassatloii  (f)  f,  kanation;  af- 
sarttelse. 

casse  ®  f,  pande.  kar:  skri  1 1- 
kasse;  kassia;  aønderbrydning; 
brudflade. 

casae-cæur  (f)  m.  hjerteknuser. 
oaaae-COU  m,  halsbraekkende  tted. 


hønsestige :  forroven  rytter,  oasse* 
noisette(8)  m.  nøddeknækker. 
oasae-téte  m.  klubbe,  kølle;  ho- 
vedbrud :  traettende  stol :  sterk  vin. 

caaser®  slaa  Istykker,  knække; 
bryde:  tr»tte,  sviekke;  kassere, 
annullere:  aTsiotte. 

caaserolle  ®  r,  kasserolle. 

cassette  (?)  f,  skrin. 

oassia  (f)  m.  solbær^rum). 


oassock  Q  prestekjole. 

oassole  (^  f,  llmpotte. 

casson  (F)  m,  glasskaar :  kakao-, 
sukkerklump. 

caasonnade^  f,  puddersukker. 

eassowary  @  kasuar. 

cassure  ®  r.  brud,  knæk. 

east  (e)  kaste:  frelde,  domme; 
beregne:    afgire  (stemme):   støbe; 


I    fordele  (roller);    forme   bI^:    knste 
sig  (om  træ);   (^Jøodtr.)    falde  af; 
(sb)    kast;    støbnlDg,    (8tabe>rorm : 
i    art,  pneg.  s^Jrer. 

I       castacnette  ®  f.  castmnet  («y 
kastngnette. 
caataway  @  kaaaeret  Ung.  for- 
I    stødt  person 

caste  ®  &  (?)  f.   kaste;    klasse, 
caatellan  @  slotskommandant. 


989 


Bing— Binzer 


990 


bygninger  er  udført  paa  en  lignende  maade,  men  med 
reisverk  af  træplanker  mellem  rammeverket.  Konstruk- 
tionen  er  ogsaa  overført  og  videre  udviklet  ved  den  mo- 
derne bygningskunst  idet  man  her  meget  benytter  et  Jern- 
ramineverk  udmuret  med  teglsten.  En  lignende  konstruk- 
tion  anvendes  saaledfes  ved  de  amerikanske  tskyskrabere». 

Bing.  1.  Jens  8.(1681—1751),  d.  læge,  f.  i  Norge, 
havde  en  betydelig  praksis  i  Kbh.  Testamcnterede  uni- 
versitetet i  denne  by  en  større  pengesum  som  legat.  2. 
Jens  Vilhelm  B. (1707— 54),  læge,  brodersøn  af  ovenn., 
f.  i  Norge.  Kirurg  og  fødselshjælper  i  Kbh.  Opfandt  en 
fødselstang,  som  vandt  stor  anerkjendelse. 

Bing,  Just  Johan  (1866—),  n.  litteraturhistoriker, 
dr.  philos.  (1894),  stiftsarkivar  i  Bergen  (1903),  har  ud- 
givet  «Tider  og  idealer»,  studier  i  fransk  poesi  og  maler- 
kunst, «Norske  digte  og  digtere»,  endvidere  kortfattede 
arbeider  over  «Norsk  litteraturhistorie»  og  «Europas 
litteraturhistorie  i  det  19  aarh.». 

Bing,  Kristian  Magdalon  (1802-),  f.  i  Bergen, 
overretssagfører  smst.,  medstifter  (1890)  af  Bergens  turist- 
forening og  redaktør  af  de  første  aarg.  af  dens  aarbog; 
han  har  ogsaa  skrevet  de  bergenske  guttekorpsers  hi- 
storie: «Guttekorpseme  i  Bergen»  (1889),  «Dræggens  bue- 
korps» (1906). 

Bing,  Lars  Hess  (1761  —  1819),  n.  sorenskriver  og 
topografisk  forfatter,  hvis  betydeligste  skrift  er  «Beskri- 
velse over  kongeriget  Norge,  øerne  Island  og  Færøerne 
samt  Grønland»  m.  v.  (1796),  som  er  meget  oversigtlig 
og  hændig  (892  s.  i  8vo)  og  var  en  nyttig  haandbog  for 
sin  tid,  men  førøvrigt  temmelig  ukritisk  og  uselvstændig. 

Bing,  Nicolai  Christian  (1835—99),  n.  ingeniør, 
oddannet  i  Hannover,  dcrpaa  ansat  i  havncvæsenet,  grund- 
lagde  1870  «Bings  bjergnings;-  og  dykkerkompani»,  som 
han  efterhaanden  oparbeidede  til  stor  høidc,  og  som  ved 
B.5  tiltagende  sygelighed  i  1892  omdannedes  til  aktie- 
selskabet    «Det   norske  bjergnings-  og  dykkerkompani». 

Binge  er  en  i  stald  eller  fjøs  ved  delevvgge  begrænset 
afdeling,  hvori  dyrene  gaar  løse  (føl-b.,  kalve-b.  o.  s.  v.). 

Bingen,  by  i  Tyskland,  storhertugdømmet  Hessen,  ved 
elven  Nahes  udløb  i  Rhinen,  9  600  indb.  (1901).  Betydelig 
nnavl  (Scharlachberger),  fabrikation  af  tobak,  stivelse, 
skibsfart  (paa  Rhinen)  og  handel.  1  nærheden  borgen 
Klopp,  nu  gjenopbyggct,  og  Rochusberg  med  Rochusberg- 
kapellct.  Udenfor  B.  danner  Rhinen  strømhvirvlcn  B. 
Loch.  hvis  undervandsklipper  før  var  farlige,  men  nu  er 
sprængt  bort.  Paa  en  ø  midt  i  elven  staar  her  «Die 
Måuseturm»,  i  hvilket  erkebiskop  Hatto  II  af  Mainz  skal 
være  blevet  opspist  af  mus  (969).  B.  skal  være  grundet 
af  Drustts,  som  13  f.  Kr.  hyggede  et  kastel  og  en  bro 
her  (Drususbroen  endnu  bevaret).  Senere  var  B.  fri  rigs- 
stad,  var  nogle  aar  fransk  og  blev  hessisk  1815. 

Binger,  L  o  u  i  s  G  u  s  t  a  v  e  (1856— ),  fr.  Afrikareisende. 
Varsom  ung  officer  beskjæftiget  med  topografiske  arbeider 
i  Senegambien  og  Sudan.  Gjennemforskede  paa  sin  store 
reise  1887 — 89  fra  Bammako  til  Grand  Bassam  Mandingo- 
landet  og  de  dengang  endnu  ukjendte  landstrøg  mellem 
ØvTe  Niger  og  Elfenbenskysten,  besøgte  landet  og  byen 
Koog  ved  Comoes  øvre  løb  og  paaviste,  at  de  saakaldte 
Kongbjerge,  som  man  hidtil  havde  anseet  for  mægtige 
randbjerge  parallele  med  Øvre  Guineas  kyst,  kun  var 
lavere    Qeldstrøg    med    meridional    hovedretning.      Paa 


caatellated— eatarrh 

denne  reise  havde  B.  ved  traktater  med  flere  høvdinger 
betydelig  udvidet  Frankriges  overhøihed  i  disse  egne. 
Som  guvernør  over  den  fr.  koloni  Elfenbenskysten,  hvis 
hovedstad  Binger  v  ille  er  opkaldt  efter  B.,  blev  han 
1892  den  franske  leder  af  en  britisk- fransk  grænseregu- 
leringskommission. 

Binghamton  [hVn^mtn],  by  i  de  Forenede  stater, 
staten  New  York,  ved  elven  Chenangos  udløb  i  Susque- 
hanna,  39  647  indb.  Fabriker,  drankerasyl,  handel  med 
mel,  tømmer,  kul  og  jern. 

Bingley  [bVnli],  by  i  nordlige  England,  Yorkshire, 
ved  elven  Aire,  n.v.  f.  Bradford,  1H448  indb.;  fabrikation 
af  kamgarn  og  uldvarer. 

Bingse  (n.),  hunbjørn,  beslegtet  med  islandsk  bangsi, 
hanbjørn  (til  folkesprogets  bingsa,  bangsa,  gaa  tungt  og 
humpende). 

Bingsfoss,  vandfald  (7  m.)  i  Glommen,  røndenfor 
Blaker  jernbanestation. 

Bing51  Dagh  («de  tusen  sjøers  Qeld»),  udslukt  vulkan  i 
Armenien,  s.  for  Erzerum,  Aras'  kilder,  bøieste  top  3283  m. 

Binhovdknatten,  fjeld  med  udmerket  udsigt,  belig- 
gende mellem  Etnedalen  og  Valdres,  øst  for  Aurdal 
jernbanestation. 

Binic,  havneby  i  Frankrige,  ved  Atlanterhavet,  ved 
bugten  St.  Brieux    2  200  indb. 

Binne  (n.),  hunbjørn,  oldn.birna,  hunkjøn  til  bjørn. 

Binocle,  kikkert  til  brug  for  begge  øine  samtidig, 
alm.  benyttet  som  teaterkikkert.    Ogsaa  d.  s.  s.  lorgnet. 

Binolculær,  «med  to  øine».  Ved  b.  syn  dannes  et 
billede  i  hvert  øie.  Disse  to  billeder  opfattes  i  bevidst- 
heden  som  ét.  Men  da  de  er  lidt  forskjellige,  fordi 
gjenstandene  sees  fra  forskjellige  sider  med  de  to  øine, 
giver  det  b.  syn  et  indtryk  af  relief  eller  dybde,  som 
mangler  ved  syn  med  kun  ét  øie. 

Binom  (mat.),  et  algebraisk  udtryk,  som  bcstaar  af 
to  led,  forbundne  med  -f  eller  — ,  f.  eks.  a  -f  fr  eller 
a  —  b.  Newtons  binomial  formel  giver  udviklingcn 
af  en  potens  af  et  binom:  (a  -|-  &)"  =^ a"  -f  n  a"  ^  b  -\- 


n(n—i) 


an-2t,2  + 


n(ii— 1)  (n— a) 


all    353  -I-....  Eriiethclt 


1.2"'  "  ^  1  .2.3 
og  positivt  tal,  stanser  udviklingen  af  sig  selv,  naar  der 
er  dannet  n  -f  1  led.  Er  n  ikke  hel  og  positiv,  stanser 
udviklingen  ikke,  og  der  opstaar  en  binomisk  række, 
som  er  konvergerende,  naar  talværdien  af  b  er  mindre 
end  talværdien  af  a.  Denne  rækkes  konvergens  er  først 
strengt  undersøgt  for  alle  tilfælde  af  N.  H.  Abel. 

Bintang,  0  i  Rionøgruppen  syd  for  Malakka  (s.  d.). 

Biniie,  se  Benue. 

Binyre  (glandula  suprarenalisj,  et  lidet  kjertelagtigt 
organ,  som  ligger  over  den  øverste  ende  af  nyren.  Den 
er  forholdsvis  betydelig  større  hos  fosteret  end  hos  det 
voksne  individ.  Om  b.s  opgave  vides  intet  sikkert. 
Nogle  mener,  at  b.  har  den  opgave  at  uskadeliggjøre 
visse  giftstoffe,  som  dannes  i  organismen  f.  eks.  ved 
muskel  virksomheden.  Tillige  danner  b.  maaske  nogle 
stoffe  af  fysiologisk  betydning.  Se  forøvrigt  A  d  d  i  s  o  n  s 
sygdom  og  Adrenalin. 

Binzer,  Ludvig  Jacob  (1746—1811),  d.offlcer,  lagde 
grundstenen  til  en  organisation  af  generalstaben,  som 
hvis  skaber  han  nævnes.  Var  1788  i  Norge  for  at  etablere 
en  ny  jægerafdeling  c  Norske  jægerkorps». 


castellated  @  indebygfet; 
taanwt.  krenelerct. 

caster  @  ilden  fluke:  trinM 
■Doder   mabel);    rollefordeler,    re- 

caatigate  ®  revve.  tagte. 

cattliic  @  kastolng:  ■tøbnlng: 
pi.  >t*bc«ods:  («41)  ■om  g3«r  ud- 
tiagel. 

caat-iron  @  ttob^crn. 


castle  @  borg.  Blot:  (ichak) 
taam;  (vb)  rokere  (1  schak). 

castling  («)  utldlgt  foster,  abort. 

castorig)  &  ®  m.  biever. 

oastoreum  @.  oaatoréum  ® 
m.  bferergjel. 

castor-oil  @  lakserolje. 

castrat  (?)  m.  kastrat. 

castrate  @  kastrere. 

oastrel  (e)  taarnfalk. 


eaaual  @,  casuel  ODtilfieldig: 
®  ogs.  m,  sportel ;  akcidenser. 

caaualité  ®  f.  caanalty  ® 
tllfVeldigtied:  ^  ogs.  dødsfald;  ha- 
vaH. 

eat  ®  kat;  (vb)  katte  (anker). 

oatacIysiB  @.  cataolysme  ® 
m,  stor  orersvøinraelse. 

catafalqne  (§)  &  ®  m.  lig- 
stillada. 


oatalogne  @  &  ®  m,  katalog ;  ig^ 
ogs.  katalogisere  ^  cataloguer  ^. 

cataplasm  @.  oataplasme 
®  m.  (grød)omsIag. 

oatapult  (<$,  oatapulte  (f)  f. 
blide. 

oataract  ©.  oataraote  ®  f. 
fos:  den  graa  stær. 

catarrh  @.  catarrbe  ®  ra. 
katar.  forkjølelse. 


991 


Binær— Bfon 


992 


catch— cattle 

Binær.  1.  (Kem.).  B.  kaldes  en  forbindelse  af  to  grund- 
stoffe  eller  radikaler.  2.  I),  bruges  i  algebraen  i  ud- 
trykket  «binære  former»,  d.  e.  hele,  rationelle  og  homogene 
polynomer  i  to  variable  størrelser. 

Bio-  (græ.  bios,  liv),  i  sammensatte  ord,  livs-. 

Biobio.  1.  Elv  i  Chile,  udspringer  paa  Anderne  og 
falder  ud  i  det  Stille  hav  nær  La  Concepcion,  370  km. 
Den  er  ikke  seilbar  mere  end  ca.  30  km.  fra  mundingen. 
2.  Provins  i  Chile  paa  begge  sider  af  elven  B.,  13  587  km.' 
med  102  006  indb.  (1901).  I  ø.  høit  Qeldland  (Anderne, 
vulkantoppe,  2972  m.).  Sundt  klima,  akerbrug,  kvægavl, 
paa  høiderne  vinavl,  adskillig  skog.  Hovedstad  Los  Angeles. 

Biogén  er  en  betegnelse  for  den  evolutionistiske  an- 
skuelse, at  de  forandringer,  som  hvert  menneskeindivid 
eller  hvert  dyreindivid  undergaar  fra  eg  til  fuldbaaren, 
i  hurtige,  knappe  træk  gjengiver  den  samme  udvikling, 
som  det,  navnlig  paa  grundlag  af  palæontologiske  studier, 
maa  antages,  at  den  slegt,  som  individet  tilhører,  lang- 
somt har  gjennemløbet. 

Biograf  (græ.),  levnetsskildrer,  forfatter  af  en  biografi 
(s.  d.).    I  nyeste  tid  ogsaa  brugt  for  kinematograf  (s.  d). 

Biografi  (græ.,  levnetsbeskrivelse)  omfatter  baade  den 
nøgne  opregning  af  de  ydre  begivenheder  i  en  persons 
liv  og  en  selvstændig  skildring,  hvori  karakterudvikling 
og  aarsagssammenhæng  klargjøres.  B.  har  afgivet  stof 
for  veltalenheden,  saaledes  lovtalen  (panegyrik)  og  nekro- 
logen, mindeord  over  en  afdød.  Ligprækener,  som  i 
Danmark-Norge  havde  sin  glansperiode  i  det  17  aarh., 
er  ogsaa  delvis  af  biografisk  art.  En  b.,  hvori  en  person 
skildrer  sit  eget  levnet,  kaldes  auto-b.  (sel  v-b.),  som  igjen 
glider  over  i  memoiren,  naar  skildringen  af  milieuet  og 
tidshistorien  fremtræder  som  det  væsentlige.  B.  indtager 
en  bred  plads  i  saavel  ældre  som  nyere  historieskrivning. 

Mere  eller  mindre  fyldige  biografiske  opiysninger  findes 
i  de  under  Bibliografi  nævnte  forfatterleksika.  Af 
egentlige  biografiske  samlinger  fremhæves:  Michaud, 
«Biographie  universelle,  ancienne  et  moderne»,  t.  1 — 45 
(1843—65);  Hoefer,  «Nouvelle  biographie  générale»,  1. 1—46 
(1855 — 66).  Desuden  af  nationale  biografier  udenom 
Skandinavien :  «Allgemeine  deutsche  Biographie»,  Bd. 
1—49  (1875—1904),  «Deutsches  Zeitgenossenlexikon» 
(1905);  Wurzbach,  « Biographisches  Lexikon  des  Kaiser- 
thums  Oesterreich»,  Th.  1—60  (1856—1901);  Stephen  og 
Lee,  «Dictionary  of  national  biography»,  vol.  1 — 63  og 
Suppl.  1—3  (London  1885—1904);  «Who's  who:  annual 
biographical  dictionary»  (London  1897  fT.);  «Who's  who 
in  America»  (1899  ff.);  «Appletons  cyclopædia  of  Ameri- 
can biography»,  vol.  1—6  (1900). 

Af  norske  biografiske  samlinger  kan  nævnes  «Portræter 
af  mærkellge  nordmænd»  (1852—53);  Tønsberg,  «Norsk 
portræt-galleri»  (1877)  og  Gran,  «Nordmænd  i  det  19 
aarh.»  (1902  fT.)  samt  25-aars-studenternes  festskrift  (aar- 
lig  siden  1893).  Norske  politikere  er  biografisk  behand- 
let af  Botten- Hansen  (Eidsvolds-galleri,  1856—57),  Hegg- 
tveit  (eidsvoldsmænd,  1888}  og  Lindstøl  (storting.smænd, 
1892).  Over  Norges  geistlighed  haves  bl.  a.  skrifter  af 
Bang  (reformationsaarh.  1897),  Erlandsen  (Trondhjem 
og  Tromsø  stifter,  1844  og  1857),  Lampe  (Bergens  stift, 
1895—96),  Lange  (den  nulevende  geistlighed,  1906), 
Svendsen  (Kristiania  og  Hamar  stifter;  haandskr.  paa 
universitetsbiblioteket)  samt  Thrap  (19  aarh.,  1884—90). 


Biografiske  samlinger  over  andre  befoikningsklasser  er 
leveret  af  Anker  (generaler,  1885),  Benzen  (dyrli^er. 
1890),  Flood  (apotekere  og  farmacenter,  1889— 90X  Kiær 
(læger,  1888 — 90)  o.  fl.  —  Af  vore  nabolandes  rige  biogr. 
litteratur  er  at  merke:  Bricka,  «Dansk  biografisk  lexikooi. 
bd.  1—19  (1887—1905);  Lund,  «Danske  maiede  portræten, 
bd.  1  fr.  (1895  fr.);  Palmblad,  «Biographiskt  lexikon  ofrer 
namnkunnige  svenske  mån»,  bd.  1 — 23  (1835—57),  med 
forts,  af  Wieselgren  o.  fl.,  «Svenskt  biografiskt  lexikon 
Ny  fd^d»,  bd.  1—10  (1857—92),  samt  Hofberg,  «Svenskt 
biografiskt  handlexikon»,  bd.  1—2  (nyt  opL  1906)  4^  det 
paa  Tullbergs  forlag  udg.  «Svenskt  portrått^lleri»  (189&  ff. 

—  Skandinaver  i  udlandet  er  behandlet  i  Nelsons  «Historr 
of  Scandinavians  and  successful  Scandinavians  in  the  United 
states»  (1901),  Hartmanns  «Skandinaver  i  Syd-Afrika> 
(1900)  og  Jenssen-Tuschs  «Skandinaver  i  Congo»  (1902— 05 , 

Biologi  er  i  ordets  videste  betydning  læren  oov  de 
levende  væsener,  om  deres  bygning,  udvikling  og  livs- 
virksomhed.  I  snævrere  betydning  betegner  b.  læren  om 
organismernes  livsytringer  og  disses  forhold  til  omgivcl- 
serne.  Denne  «specielle  b.»  beslgæfliger  sig  særlig  med 
spørsmaal,  som  vedrører  organismernes  udbredelse  over 
jorden,  klimaets  og  jordbundens  indflydelse  paa  deres 
bygning  og  levevis,  samt  organismernes  indbyrdes  forhold. 

Biologisk  rensning  af  Icloakvand  liestaar  deri,  at 
man  nyttiggjør  de  i  samme  indeholdte  mllcroskopiske 
væsener,  særlig  bakterier,  til  at  formindske  mængden  af 
dets  organiske  forurensninger.  I  praksis  foregaar  denne 
rensning  oftest  i  to  faser.  Først  lader  man  kloakvandet 
staa  i  flere  timer,  op  til  et  døgn,  i  en  beholder  eller 
kum  (saakaldt  septic  tank\  hvor  de  an  aerobe  bakterier 
(s.  d.)  spalter  og  opløser  en  stor  del  af  de  uopløste  o.  a. 
organiske  stoffe  under  dannelse  af  gasarter.  Derfra  ledes 
våndet  ved  en  automatisk  virkende  indretning  over  paa 
et  «filter»,  som  er  opbygget  af  stykker  af  koks  eller 
slagger,  og  som  har  en  stor  overflade,  saa  luften  har  let 
adgafig  til  mcllemrummene  mellem  koks-  og  slaggstyk- 
keme.  Her  udsættes  de  organiske  stoffe  for  de  surstof- 
tilførende  aerobe  bakteriers  (s.  d.)  oksyderende  rirk- 
somhed.  Ofte  lader  man  våndet  passere  to  filtre.  Mellem 
hver  fyldning  maa  filtrene  en  stund  luftes  ud  for  at 
give  bakterierne  leilighed  til  at  optage  njrt  surstof  fra 
luften.  Våndets  spredning  paa  filtrene  sker  gjennem 
rør,  som  er  forsynet  med  smaa  huller,  og  som  er  an- 
bragt  ovenpaa  filtermassen.  Foruden  disse  saakaldte 
kon  ta  kt  filtre  anvendes  ogsaa  saakaldte  kontinaer- 
lige  filtre,  hvor  våndet  risler  langsomt  ned  gjennem 
smaa  taarne  el.  1.  med  koks-  el.  slaggstykker,  hvor  luften 
stadig  har  adgang.  Herved  opnaaes,  at  filtret  kan  virke 
uden  hvileperioder.  —  Reduktionen  af  de  organiske  stoffe 
anslaaes  i  et  hensigtsmæssig  anlagt  og  drevet  septic-tank- 
anlæg  til  50 — 75  pct.  Denne  fremgangsmaade  virker 
derimod  ikke  paa  eventuelle  smittestoffe. 

Bf  on.  1.  Græ.  bukolisk  digter,  f.  i  Smyma;  levede 
en  tid  paa  Sicilien ;  var  samtidig  med  og  ven  og  discipcl 
af  Theokrit  (s.  d.),  levede  altsaa  omkring  275  f.  Kr,;  dade 
ung  (forgivet);  bevaret  af  ham  er  en  del  sentimentale 
bukoliske   digte,   betydeligst  en  klage  over  Adonis*  død. 

—  2.  B.  fra  Borysthenis  (ved  Dnjeprs  udIøbX  kynisk 
filosof  i  3  aarh.  f.  Kr.;  skrev  (ikke  bevarede)  satiriske 
digte  (flere  i  samtaleform). 


catch  @  fanf(e.  Kri  be.  snappe. 
Indhente :  smitte ;  (tb)  greb :  fangst ; 
smitte,     catch-fly  tjiereblonisf. 

catchup  (e)  champignonsauce. 

oatchv  (^  ttakaandet;  in*l8k. 

catécnéte  (f)  m,  catechist  @ 
kateket. 

cateehise  ©.  catéchlser  0 
kntekixerc. 

oategorical  @.  catégorique 


®  kategorisk;   ubeUnget.  bestemt. 

oater-ie)  skaffe  føde  (til):  fira  (i 
kort,  temlngspll)  c-COOSln  fllie- 
firtter.  oaterer  provlantakaffer, 
messeforstander. 

caterpillar  (e)  larve,   kaalorm. 

caterwaul  @  gaule  (om  kat). 

oates  (e)  pl.  kost;  liekkerler 

cathartic  @.  cathartiqoe  ® 
afDvrcnde. 


cat-head  @  kmnbjelke. 

cathedral  @,  cathédrale  ® 
f,  domkirke. 

catheter  @,  cathéter  ©  m, 
slags  sonde. 

oat-hole  ©  (^Jøudtr.)  rarpe- 
klyds. 

Catholic  @.  catolique  ®  k»- 
tolsk:  (sb  m)  katolik;  @ogB.  libe- 
ral; (^  ogs.  unlversel. 


catbolteité  ®  f.  (kaloliå  ret 
troenhed;  den  katolBke  verden. 

eathoHooa  Q  oniTeffvalmMér. 

cati  ®  m.  appretar.  gtaes. 

catin  i?)f.  talte:  m.afl«bsdi«r^ 

oatir  (I)  apprvtere. 

eatkin  ^  (boi.)  rakle. 

oatllaff  0  tweggel  diaseUioe»^ 
knlT. 

cattle  (^ 


993 


Biord-Birgi^tta 


994 


Blord,  adverbium,  se  Ordklasser. 

Biot[bjå%Jtan  Baptiste  (1774—1862),  fr.  fysiker, 
matematiker  og  astronom,  1800  professor  ved  .  College 
de  France  i  Paris,  1804  ved  observatoriet,  maalte  lydens 
hastighed  i  faste  legemer,  luftarternes  lysbrydning  (sam- 
men med  Arago),  opdagede  det  cirkulært  polariserede 
lys,  fandt,  hvorledes  polarisationsplanets  dreining  i  suk- 
keropløsninger  kan  benyttes  til  sukkerbestemmelse  m.  m. 

Biot-Savarts  [bjå  savars]  lov.  En  lang,  retlinjet  elektr. 
strøm  paavirker  en  magnetpol,  der  befinder  sig  i  en  af- 
stand  Tra  ledningen,  som  er  liden  i  forhold  til  ledningens 
længde,  med  en  kraft,  som  er  omvendt  proportional  med 
afstandcD.  Denne  vigtige  lov  er  fundet  af  J.  B.  Biot  og  F. 
Savart  og  meddeltes  Pariserakademiet  i  okt.  og  dec.  1820. 

Bipest,  se  Bier. 

Biplanéter,  seSatelliter,  Drabanter,  Maaner. 

Bir  (arab.)>  kilde,  brønd,  bruges  ofte  i  sammen- 
sætninger  med  et  appellativ  eller  et  egennavn  til  at 
betegne  stationer  ved  karavaneveiene  i  arab.  lande. 

Biran  [birå'J,  Maine  de,   se  Maine  de  Bi  ran. 

Birbhum  (Beerbhoom,  sanskrit  Virabhumi,  heltenes 
land),  distrikt  i  Forindien,  provinsen  Bengalen,  s.  for 
Ganges,  4548  km.'  med  902  280  indb. (1901) (mest  hinduer); 
dyrkning  af  ris  og  silke;  jern-  og  kulleier  samt  varme 
kilder.  I  over  2000  aar  har  der  her  været  kampe  mellem 
de  ariske  hinduer  og  urbeboerne  (sml.  Virabhumi). 

Birch,  Holger,  pseud.  for  Meyn,  Antonette. 

Birch [b9tij,  Samuel  (1813—85),  engelsk  arkæolog  og 
sprogforsker,  fra  1861  direktør  for  de  arkæolog.  og  etnogr. 
samlinger  i  British  museum;  hans  udstrakte  filolog. 
studier  omfattede  bl.  a.  kinesisk,  assyrisk  og   ægyptisk. 

Bircherod,  Jens  (1658— 1708),  biskop  i  Aalborg,  har 
faaet  blivende  betydning  ved  sine  historiske  af  handlinger 
og  samlinger.  Navnlig  er  hans  dagboger  en  meget  be- 
nyttet historisk  kilde  (udtog  udg.  af  Molbech  1846). 

Birch-PfeifTer,  Charlotte,  f.  Pfeiffer  (1800-68X  t. 
skucspillerinde  og  forfatterinde,  debuterede  paa  scenen 
13  aar  gamniel,  spillede  siden  tragiske  elskerinderoUer, 
gjorde  stor  lykke  rundt  om  i  Tyskland.  Hun  har 
skrevet  en  mængde  teaterstykker,  uden  kunstnerisk 
værd.  men  med  populær  sceneeffekt,  for  en  stor  del 
beart)eidelser  af  fremmede  romaner;  de  vandt  i  lang  tid 
almindeligt  bifald:  «Die  Gunstlinge»,  tDer  G16ckner  von 
Notre-I)ame>,  tNacht  und  Morgen»,  «Die  Grille»,  «Die 
Waise  aus  Lowood»  o.  s.  v. 

Birch-Reichenwald.  1.  Christian  B.-R.  (1814— 
91),  n.  embedsmand  og  politiker,  amtmand  i  Smaalenene 
1S47,  fra  1855  i  Akershus.  Han  repræsenterede  Moss 
paa  stortinget  1848  og  1854,  Kristiania  1862—66.  Som 
statsraad  1858 — 61  spillede  han  en  fremtrædende  rolle 
ved  sin  nationale  holdning  i  de  skarpe  unionelle  bryd- 
ninger, som  spørsmaalet  om  statholderpostens  ophævelse 
og  rigsaktens  revision  fremkaldte;  han  delte  her  stand- 
punkt med  sin  kollega  og  svoger  Ketil  Motzfeldt.  1869 
-89  var  B.-R.  sorenskriver  i  Aker.  2.  Peter  B.-R. 
(1843—98),  foreg.s  søn,  politiker,  var  høiesteretsadvokat 
i  Kra.,  da  han  1881  blev  udnævnt  til  ekspeditionschef 
for  fængselsvæsenet  i  justitsdepartementet;  1889—91  og 
1894—95  var  lian  medlem  af  E.  Stangs  Iste  og  2det  mini- 
sterium (chef  for  indredepartementet).  Efler  sin  udtræden 
anden  gang  blev  han  udnævnt  til  borgermester  i  Kristiania. 


oauohcmar— oantlonoer 

Birckner,  Michael  Gottlieb  (1756— 98),  d.  prest, 
gjorde  sig  særlig  kjendt  og  agtet  som  det  politiske  fri- 
sinds  talsmand  i  litteraturen  («Om  trykkefriheden  og 
dens  love»,  1797).  Blandt  datidens  danske  teologer  var 
han  kantianismens  eneste  talsmand. 

Bird  lb99d],  William  (ca.  1543—1623),  hoforganist  hos 
dronning  Elisabeth  i  England,  «musikens  fader»,  ansees 
som  en  af  dette  lands  betydeligste  kirkekompon ister. 

Birger  Brosa  (d.  1202),  svearnes  jarl,  tilhørte  den 
berømte  Folkungeæt  og  var  gift  med  Birgitta,  datter  af 
den  norske  konge  Harald  Gille  og  enke  efter  den  danske 
prins  Magnus  Henriksson.  Paa  grund  af  slegtskabet  med 
Birgitta  fik  Eystein  Meyla  og  Sverre  Sigurdssøn  beskyttelse 
og'  støtte  hos  B.  Da  B.s  datter  Ingegerd  egtede  Sverker 
Karlsson,  blev  denne  uden  modstand  konge  efter  Knut 
Erikssons  død  1195,  sly  ønt  den  sidste  havde  sønner. 

Birger  jarl  a  f  Bjælbo,  brodersøn  af  foregaaende, 
jarl  1248,  egtede  kong  Erik  Erikssons  søster  Ingeborg. 
Da  kongen  døde,  blev  B.s  ældste  søn  Valdemar  hans 
efterfølger  (1250),  men  B.  vedblev  dog  at  have  den  virke- 
lige magt  til  sin  død  (1266).  Han  var  en  begavet  hersker. 
1249  sikrede  han  Sveriges  magt  i  det  sydvestlige  Finland 
ved  Tavastehus'  anlæggelse,  Stockholm  befæstedes,  og  en 
række  love  søgte  at  høine  folkets  kultur.  B.  var  gift 
to  gange ;  af  børnene  af  første  cgteskab  var  Richiza,  som 
blev  gift  med  Haakon  den  unge. 

Birger  Magnusson  (1280—1321),  konge  af  Sverige 
1290—1313,  søn  af  Magnus  Ladulås.  Da  B.  M.,  som  1298 
blev  myndig  og  gift  med  Erik  Menveds  søster  Margrete, 
havde  ryddet  sin  trofaste  ven,  Torgils  Knutsson,  af  veien, 
blev  han  et  bytte  for  sine  yngre  brødre,  Erik  og  Valde- 
mar, der  fangede  ham.  Erik  Menved  mæglede  dog  forlig 
1310,  og  landet  deltes,  men  den  mistænksomme  B.  M. 
lokkede  1318  sine  brødre  til  Nyk6ping  slot  og  lod  dem 
der  dø  af  sult.    Forjaget  tyede  B.  til  Danmark. 

Birger,  Hugo,  egentlig  Petterson  (1854—87),  sv. 
maler,  uddannet  ved  Stockholms  akademi  og  derpaa  i 
Paris,  hvor  han  tilegnede  sig  den  moderne  franske  kunsts 
farvevirtuositet.  Han  viste  sig  i  sin  korte  kunstnerbane 
som  en  dygtig  kolorist  og  lysmaler.  De  fleste  af  hans 
arbeider  findes  i  privateie  i  Gdteborg. 

Birgi'tta,  den  hellige  (omkf.  1303—73),  f. paa  Finstad 
i  Uppland  af  adelig  slegt,  blev  1316  gift  med  Ulf  Gud- 
marsson,  lagmand  i  Ncrike  (d.  1344),  med  hvem  hun  fik 
8  børn.  Allerede  som  barn  havde  hun  syner.  I  sit  egte- 
skabs  tid  levede  hun  i  virksom  fromhed.  Kanniken  magi- 
ster Matthias  af  Linkøping  førte  hende  ind  i  tidens  mystik 
og  pietisme.  Som  enke  bosatte  hun  sig  ved  Alvastra  kloster 
og  levede  i  streng  askese.  Her  fik  hun  sine  aabenba- 
relser,  der  blev  udgivet  paa  latin  af  magister  Matthias 
og  Alfons  af  Jaén.  Under  et  besøg  paa  Vadstena  slot  fik 
hun  af  frelseren  dikteret  reglerne  for  en  ny  klosterorden. 
Hun  drog  da  (1349)  til  Rom.  Forfaldet  dér  oprørte  hende, 
og  hun  besvor  paven  i  Avignon  om  at  vende  tilbage  til 
Rom,  hvor  hun  ventede  paa  ham.  Først  1367  kom  han 
og  stadfæstede  1370  hendes  orden.  Hun  døde  i  Rom. 
B.  er  ingen  forløber  for  reform  a  tionen,  men  en  repræsen- 
tant  for  udprægede  romersk-katolske  anskuelser.  Hendes 
karakters  storlied,  hendes  frimodighed  og  hendes  klog- 
skab  gjør  hende  til  en  af  Nordens  merkeligste  kvinden 
Hun  er  ogsaa    Nordens    største   digter   i    middelalderen. 


f.   aanag;   reta- 


)  foraareage. 


oansalité  ®  r,  oansality  (g) 
aanagsforhold. 

cause  (e)  ft 
sag:  sag. 

cause®,  causeri 
Tolde. 

causer  (?)  paisiare;  pludre. 

causcrle  m  r.  passiar. 

causeur  ®  snaksom ;  m,  prat- 


32  —  lUustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


eanctaenar  ff)  m,  mare. 
candal  ©  ft  ®  hale-, 
candate   @.    caudé  ®  me 
hale. 
candrette  ®  r.  (fiske)garo. 
canf  g  hyttefad. 
canl  ®  tarmenet;  seiershoe. 
canliferoiis  @  med  stiengel. 
canliflower  @  blomkaal. 
canaal  @A(D  kaasal. 


mager;  causeri  forfatter,  causeuse 
f,  kanapé  for  to. 

causeway,  cansey  (e)  chaussee. 

oaustio  @.  caustique  D  et- 
sende; bidende. 

causticité  ®  f.  oaustlclty  © 
etsekran;  bitterhed. 

cautéle  ®  f.  forbehold. 

canteleux  ®  forslagen. 


cauter  @,  cautére  ®  m, 
brtcnd^em;  ®  ogs.  fontanelle. 

oautériser  0.  cauterlze  @ 
(ud)braende;  ®  ogs.  sætte  en  fon- 
Unelle. 

caution  @  ft  ®  f,  kauUon. 
slkkerhed;  forsigtighed ;  ®  ogs.  ad- 
▼aracl ;  advare ;  ff)  ogs.  kautionist. 

cautionner  (flkautionere,  inde- 
staa  for. 


995 


cautious—  cédrat 

1391  blev  hun  kauoniseret.  Paa  kirkemøderne  i  Konstanz 
og  Basel  angrebes  hendes  aabenbarelser,  men  angrebene 
og  hidsigelserne  mod  hendes  kanonisation  blev  slaaet  til 
jorden.  [cUppenbarelser»,  udg.  af  Klemming;  Fr.  Hamme- 
rich,  cDen  hellige  Birgitta» ;  C.  Bildt  i  tOrd  och  bild»  1896.] 

Birgittinerordenen,  klosterorden,  hvis  regler  den 
hellige  Birgitta  mente  at  have  faaet  af  frelseren  under 
et  besøg  paa  Vadstena  slot.  Det  officielle  navn  er  cVor 
Frelsers  orden».  Regelen  er  fuld  af  symbolske  træk. 
Munke  og  nonner  skal  bo  i  samme  kloster,  adskilte  ved 
en  mur,  ialt  85,  60  nonner  og  25  munke.  Hovedklosteret 
var  Vadstena.  Snart  kom  der  klostre  rundt  om  i  Europa. 
I  Danmark  Maribo  og  Mariager.  I  Norge  fik  ordenen  over- 
ladt  det  rige  benediktlnerklbster  Munkeliv  ved   Bergen. 

Biri,  herred  i  Kristians  amt,  406  km.'  med  4837 
indb.;  12.5  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  Biri  preste- 
gjeld med  Biri  og  Snertingdalen  sogne,  ligger  paa  vest- 
siden af  MJøsen,  nord  for  Gjøvik;  det  gjennemskjæres 
af  2  store  dalfører  i  retning  øst— vest.  Sydligst  Snerting- 
dalen, der  i  sit  østlige  parti  benævnes  Redalen,  og 
nordligst  Biri's  hoveddalføre.  Nordsiden  af  begge  disse 
dalfører  bestaar  af  veldyrket  bakketerræn,  sydskraanin- 
gerne  er  derimod  bratte  skoglier.  Langs  Mjøsens  bred 
(Biristranden)  er  ligeledes  veldyrkede  bakkepartier  med 
tildels  store  gaarde.  Imellem  dalførerne  er  skogklædte 
aas-  og  myrstrøg  med  høider  opimod  900  m.  Gjennem 
Snertingdalen  fører  bakket  bygdevei  over  til  Torpen  ved 
Dokkas  dalføre.  De  vigtigste  næringsveie  er  jordbrug 
med  skogdrift.  Der  drives  ogsaa  nogen  fabrikdrift  (flere 
sag-  og  møllebrug,  2  teglverker,  1  ostefabrik,  2  karde- 
fabriker,  1  blikvarefabrik).  Der  findes  3  meierier.  Herredet 
har  egen  sparebank,  oprettet  1857,  og  egen  brandkasse. 
Antagen  formue  1906  4  504  000  kr.,   indtægt  800  065  kr. 

Biri  glasverk,  i  B.  herred,  nær  kirken  af  samme 
navn,  paa  Mjøsens  vestside.  Det  anlagdes  i  1761  af  det 
Sorte  eller  Octroyerede  norske  kompani  (Fabrikkom- 
paniet).  Driften  begyndte  i  1766.  Verket  gik  i  1775 
over  til  statseiendom,  men  solgtes  i  1824  til  et  partici- 
pantselskab.  Der  fabrikeredes  væsentlig  vindusglas  og 
flasker.  Driften  stansede  i  1877  og  har  senere  ikke  været 
gjcnoptaget,  men  bygningerne  staar  fremdeles. 

Birk  (betulajy  slegt  af  birkefamilien,  trær  eller  buske 
med  tætblomstrede  rakler  og  aromatiske  harpikskjertler 
paa  de  unge  grene  og  blade.  Hanraklerne  er  betydelig 
større  end  hunraklerne,  som  sidder  paa  egne,  smaa, 
bladede  sideskud.  Blomster  og  blade  sprætter  samtidig  om 
vaaren.  Af  vore  tre  arter  er  lavland  s-b.  (b,  verrucosaj 
og  fjeld-b.  (b.  odorataj  vore  vigtigste  skogdannende 
løvtrær.  De  har  begge,  ialfald  i  yngre  alder,  en  glat 
bark,  hvilket  skriver  sig  fra,  at  det  yderste,  hvide  korklag, 
«næveren»,  der  er  lagdelt  efter  aarstil veksten,  er  elastisk 
og  strækkes  med,  eftersom  stammen  vokser  i  tykkelse. 
Den  hvide  farve  er  betinget  af  cellernes  luftindhold. 
Fjeld-b.,  som  er  udbredt  gjennem  hele  landet,  danner  paa 
Qeldsideme  ovenfor  bartrærnes  grænse  det  saakaldte  birke- 
belte;  den  anden  art  tilhører  kun  de  lavere  egne,  søn- 
denfor  Trondhjems  stift.  —  B.  er  et  værdifuldt  nyttetræ. 
Veden  anvendes  til  brænde  og  som  materiale  til  møbler 
etc.  Særlig  skattet  er  til  sidstnævnte  brug  den  saakaldte 
val-b.,  hos  hvilken  der  paa  grund  af  aarringenes  uregel- 
mæssighed  og  forvredne  forløb  fremkommer  eiendomme- 


Birgittinerordenen— Birkebeiner 


996 


cautious  @  fonfgtig. 

cavalcade  (e)  &  ®  r,  rjtter- 
optog. 

oavale  (?)  r,  hoppe. 

cavalene  ®  f,  eavalry  © 
rylleri. 

cavalier  @  &  (f)  m.  rytter: 
kavaler;  kavalenmæsaig;  overmodig: 
@  ogB,  ridder;  (?)  og*,  kavaleriet; 
aprlnger  (schak). 


cave  @  liule:  ®  r.  l^elder;  vin- 
forsyning;  indsats;  (adj)  hul. 

caveat  (e)  (lovudtr.)  indsigelae: 
(amerik.)  patentbeskrlvelse. 

cave9on  (f;  m,  cavesson  (e) 
kapsun. 

oavée  9)  t  hulvel. 

caver  £  (lid)hule;  (i  Feglning) 
trskke  kroppfen  til  >lg;  sætte  en 
indsats. 


Birk. 


lige  og  virkningsfulde  tegnin- 
ger i  veden.  —  Næveren  an- 
vendes til  underlag  under 
torven  paa  torvtage,  til  næ- 
verskrukker  o.  a.  D  v  e  r  g-b., 
kjærringris,  rape  (b.  nand)  er 
en  i  vore  Qeldegne  almindelig 
liden  busk  under  meterhøide 
med  runde,  neglstore,  tykke 
og  rundtakkede  blade  og  op- 
rette  rakler.  I  træløse  trakter 
tjener  den  tildels  som  brænde.  V;:^ 

Birk  betegnede  under  Nor-  S^~ 
ges  forening  med  Danmark 
et  særskilt  slags  jurisdiktions- 
distrikt.  I  Danmark  erholdt 
adelen  i  stor  udstrækning 
birkeret  med  adgang  til  at 
trække  befolkningen  bort  fra 
de  almindelige  domstole  ind 
for  en  af  birkepatronen  ansat 
og  af  ham  afhængig  birke- 
d  om  mer.  1  Norge  tilkom 
saadan    birkeret    kun    grev- 

skaberne  Laurvig  og  Jarlsberg  og  baroniet  Roseodal 
samt  nogle  faa  adelige  sædegaarde.  Denne  ret  blev  op- 
hævet  ved  adelsloven  af  1  aug.  1821  sammen  med  hals- 
og  haandsretten  samt  sigte-  og  sagefaldsretten. 

Birkaaker,  gaardklynge  med  kapel  af  samme  navn 
i  Rennebu  herred,  der  hvor  veien  gjennem  Orkedalen 
tager  af  fra  Opdal — Støren- veien.     427  m.  o.  h. 

Birka,  se  Bjorko. 

Birkebeiner  (oldn.  birkibeinar)  var  oprindelig  et 
spottenavn  paa  den  oprørsflok,  som  1174  sluttede  sig 
til  Eystein  Meyla  og  1177  led  nederlag  paa  Re  ved  Tøns- 
berg, hvor  Eystein  Meyla  faldt.  Levningerne  af  flokkeo 
flygtede  til  Vermland,  hvor  de  tog  Sverre  til  forer.  Han 
fandt  støtte  i  Sverige  og  Trøndelagen  og  uddannede  sine 
b.  til  en  ud merket  staaende  hær,  som  snart  viste  sig  det 
almindelige  landsforsvar  fuldstændig  overlegen.  I  spidsen 
for  dette  blev  kong  Magnus  Erlingssøn  slaaet  paa  Kalv- 
skindet  (ved  Nidaros)  1179,  hvor  hans  fader,  Eriing 
Skakke,  faldt,  aaret  efter  paa  llevoldene  (ved  Nidaros .  i 
1181  og  1183  ved  Bergen.  1184  faldt  endelig  Magnus 
Erlingssøn  i  sjøslaget  ved  Fimreite  i  Sognefjorden. 
Sverre  og  hans  krigere  var  nu  herrer  i  landet,  og  b.  var 
allerede  et  hædersnavn,  der  længe  bevaredes  som  parti- 
navn for  dem,  som  holdt  paa  Sverre  og  hans  æt.  Ho 
række  nye  oprørsflokke  (kuvlunger,  øslgegger  o.  a.)  reiste 
sig  mod  seierherrerne,  men  blev  hver  i  sin  tur  over- 
vundet.  Farligst  var  baglerne  (s.  d.).  Kampen  mellem 
disse  og  b.  fortsattes  ogsaa  efter  Sverres  død  (1202),  indtit 
der  i  1208  blev  indgaaet  forlig,  saaledes  at  b.  og  deres 
konge  Inge  Baardssøn  beholdt  magten  i  den  største  del 
af  landet  og  lenshøiheden  over  det  øvrige.  Da  baglerne 
derpaa  i  1218  underkastede  sig  Sverres  sønnesøn,  Haakon 
Haakonssøn,  og  de  mindre  oprørsflokke  (slitunger.  ribb- 
unger) opløstes,  blev  ogsaa  navnet  b.  overflødigt;  det 
optoges  vel  atter  af  kongens  mænd  under  hertug  Skules 
oprør,  men  faldt  derefter  bort  som  partinavn  og  brugtr» 
kun  i  betydning  af  veteraner.     B.s  historiske  rolle  blev 


cavern  @,  oavemeØf,  hule. 

caverneax  ®.  cavemous  @ 
tald  ar  liuler;  hul. 

cavil  @  cliikanere.  kritisere; 
spidsflndiglied,  sofisteri. 

cavin  (f)  m,  hulvel.  grav. 

cavité  (?)  r.  cavity  ®  bulhed. 
hulning. 

oaw  @  skrige  (om  ravn). 

cayenne  (£)  f,  kaseme(skib). 


oe  (D  deDdie). 

eeaae  @  opbOTv. 

æcl  (?)  dette  <hcr). 

céoité  (g)  r  ecclty  «e  blind. 
hed. 

Oede  @,  ceder  ®  afstaa.  orrr- 
drage;  vlge.  give  efter. 

ceder  —  Q  Ceder.  Zedcr  f  - 
@  eedar  —  ®  cédre  n. 

cédrat  Æ)  m.  sttkabtne<. 


997 


Birkedal— Birkes 


998 


saalcdes  den  at  tjene  som  et  redskab  i  Sverres  og  hans 
eflerfølgeres  haand  til  gmndlæggelsen  af  det  sterke,  arve- 
lige norske  kongedømme. 

Birkedal,  Schøller  Vilhelm  Parelius  (1809— 
92),  d.  prest,  Mynstersog  Martensens  discipel,  viste  sig  i 
sin  prestegjerning  ^om .  en  nidkjær  mand  med  en  magt- 
fuld,  sterkt  vækkende  forkyndelse.  Deltog  meget  i  offent- 
lige forhandlinger  om  baade  kirkelige  og  nationale  spørs- 
maal  og  havde  ofte  sammensted  med  autoriteterne.  Af 
politiske  grunde  fik  han  1865  sin  afsked.  Men  hans  venner 
dannede  da  en  fri  menighed,  der  efter  valgmenigheds- 
loven  1868  blev  Danmarks  første  valgmenighed.  B.  hørte 
baade  kirkelig  og  politisk  til  den  grundtvigske  høire  fløi. 
Foraden  mange  stridsskrifter  har  han  udg.  to  postiller, 
en  andagtsbog,  salmer,  versificerede  livserindringer  o.  s.  v. 
Birkefamfllen  (betulaceæ),  af  de  tofrøbladedes  klasse, 
indbefatter  trær  og  buske  med  enkjønnede,  nøgne  eller 
med  utydeligt  blomsterdække  udstyrede  blomster,  sam- 
let i  rakler,  og  nødfrugt.  Han-  og  hunraklerne  findes 
paa  samme  individ.  Vindbestøvning.  Familien  bestaar 
af  to  grupper,  til  den  ene  hører  bl.  a.  slegten  hassel,  til 
den  anden  birk  og  or.  De  fleste  arter  har  sin  udbredelse 
i  den  nordlige  temperede  og  kolde  zone. 

Birkeland,  Michael  (1830—96),  n.  historiker  og 
politiker,  indtraadte  1856  i  kirkedepartementet,  1863 
bureauchef  for  arkivkontoret.  Da  dette  1875  udskiltes 
som  et  selvstændigt  rigsarkiv,  blev  B.  landets  første  rigs- 
arkivar.  Han  udg.  «Kildeskriftfondets»  publikationer,  og 
skrev  en  del  værdifulde  af  handlinger,  saasom  «Selskabet 
for  Norges  vel  1809—29»  (1861),  cDet  norske  postvæsen 
i  dets  oprindelse  og  første  begyndelse»  (1887),  samt  tal- 
rige  bidrag  til  den  politiske  dagspresse.  B.  var  stifter  af 
den  «Norske  historiske  forening».  Fra  1869  var  B.  et 
Wrksomt  medlem  af  Kra.  kommunestyre,  og  1880 — 85 
sad  han  paa  stortinget.  B.  var  en  ivrig  tilhænger  af 
skandinavismen  og  tilhørte  forøvrigt  det  yderste  høire. 
Han  saa  med  bitterhed  og  harme  paa  den  udvikling,  der 
forte  til  det  store  rigsretsopgjør  i  1883 — 84,  og  han  be- 
tegnede samtiden  som  <en  forfaldets  og  nedgangens  tid». 
Birkeland,   Olaf  Kristian   Bernhard  (1867—), 

n.  fysiker,  f.  i  Kristiania, 
student  1885,  cand.  real. 
1890,  lærer  ved  Aars  og 
Voss's  skole,  universitets- 
stipendiat 1 893,  professor 
i  fysik  ved  universitetet 
fra  1898.  Som  universitets- 
stipendiat studerede  han 
flere  aar  i  udlandet,  for- 
nemmelig under  Poincaré, 
Picard  og  Appell  i  Paris 
og  Hertz  i  Bonn.  Senere 
har  han  gjentagne  gange 
i  studieøiemed  reist  i 
udlandet.  Af  hans  viden- 
skabelige  arbeider  skal 
nævnes  løsningen  af  de 
Maxweirske  ligninger  for 
det  elektromagnetiske  felt, 
eksperimentelle  under- 
søgelser  af  katodestraaler 


(Fot.  af  L.  Szacinskl.) 


O.  K.  B.  Birkeland. 


cédrie  (^  r.  cederharpiks. 

ceil  %  lacKge  lon. 

ceiling  @  lon;  foring,  garne- 
rlDg, 

ceindre  ®  omblnde,  -KJorde. 
-«5»e. 

cdntrer  ®  surre  (sklb). 

ceinture  {$)  r.  belte;  linning; 
beltested,  ceinturon  m.  belte, 
tebacng. 


eela  ®  det  der. 

céladon  ®  m,  smegtende  elsker ; 
bleggrøn  fnrve. 

celandine  ®  svaleurt. 

celature  @  gravørkunst. 

celebrate^.  célébrer®  høi- 
tideligholde:  prise,  love 

oelebratlon  (e\  célébratlon 
®  f,  hoitideligholdelse;  ©ogs.  pris, 
berømmelse. 


cédrie— ceilulaire 

samt  de  stort  anlagte  undersøgelser  af  nordlyset  og 
af  solpletterne.  Navnlig  de  sidste  har  vakt  megen  op- 
merksomhed  blandt  videnskabsmænd  ogsaa  i  udlandet. 
Til  forklaring  af  nordlyset  har  B.  opstillet  den  hypo- 
tese, at  det  fremkaldes  af  katodestraaler.  som  udgaar 
fra  solen  og  indsuges  mod  jordens  magnetiske  poler. 
Solplettemes  mere  eller  mindre  talrige  optræden  mener 
han  retter  sig  efter  den  vekslende  størrelse  af  resul- 
tanten af  planeternes  tiltrækningskræfter.  For  at  stu* 
dere  nordlyset  foretog  han  1899—1900  en  ekspedition 
til  Finmarken  og  vinteren  1902—03  en  ny  ekspedition 
med  stationer  i  Finmarken,  paa  Island,  Spitsbergen  og 
Novaja  Semlja.  I  de  sidste  aar  har  han  sammen  med 
ingeniør  Sam.  Eyde  udarbeidet  en  meget  lovende  metode 
til  fremstilling  i  det  store  af  det  saak.  ckalksalpeter»  (s.d.). 

Birkeland,  Omund  Bjørnson  (1785—1857),  undcr- 
jæger  ved  det  Vesterlenske  infanteriregiment,  valgtes  af 
dette  til  anden  repræsentant  til  rigsforsamlingen  paa 
Eidsvold  1814.  Senere  var  han  gaardbruger  i  Konsmo, 
Nordre  Undal. 

Birkelandsfoss,  vandfald  (5.4  m.)  i  Otteraaen  (Otra), 
Evje  herred,  Nedenes  amt. 

Birkenes,  herred  i  Nedenes  amt,  238  km."  med  1  890 
indb.;  8.3  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  Birkenes 
prestegjeld  og  sogn,  ligger  paa  begge  sider  af  Topdals- 
(Tovdals)elven  n.v.  f.  Lillesand.  Topdalen  (Tovdalen)  med 
elven  af  samme  navn  gjennemskjærer  herredet  i  retning 
sjv. — n.ø.  og  deler  det  i  to  afsnit.  Den  væsentlige  be- 
bygning  findes  i  dalens  sydlige  fladere  og  aabnere  parti 
og  omkring  Flakksvand,  hvor  Lillesand  banen  har  sin 
endestation.  Nordenfor  Flakksvand,  der  ligger  paa  en 
høide  af  22  m.,  er  dalen  trang  med  steile  sider  og  spredt 
bebygning.  Forøvrigt  er  herredet  et  smaakuperet  skog- 
distrikt,  med  høider  opimod  400  m.,  opfyldt  af  talrige 
smaavande  og  gjennemskaaret  af  mange  smaabække,  der 
flyder  mod  Topdalselven.  Af  arealet  er  7.5  km.'  aker 
og  eng,  200  kn).'  skog  og  30.5  km.'  snauQeld,  indsjøer 
og  myr.  Skogen  (furu  og  gran)  er  meget  veksterlig,  og 
skogbrug  er,  ved  siden  af  jordbrug,  de  vigtigste  nærings- 
veie. Der  findes  adskillige  sagbrug,  en  torvstrøfabrik  og  en 
kalkfabrik.  Herredet  har  egen  sparebank,  oprettet  1860. 
Antagen  formue  1906  2  800050  kr.,  indtægt  289  855  kr. 

Birkenfeld.  1.  Fyrstendømme  i  Tyskland,  storhertug- 
dømmet Oldenburg,  enklave  i  Rhinprovinsen,  503  km.' 
med  43  409  indb.  Bjergfuldt;  akerbrug,  kvægavl,  agat- 
sliberier  (Oberstein),  uegte  bijouterier,  jernmalm.  2. 
Hovedstad  i  fyrstendømmet  ved  elven  Nahe,  ca.  2  500 
indb.;  handel  med  kvæg,  lidt  industri.  I  nærheden  det 
forfaldne  slot  B.,  før  sæde  for  hertugerne  af  Pfalz-B. 

Birkenhead  [b^kdnhedj,  by  i  nordvestlige  England, 
Chesshire,  paa  venstre  bred  af  elven  Mersey,  ligeoverfor 
Liverpool  og  forbundet  med  denne  ved  en  jernbane- 
tunnel under  elven;  110  926  indb.  Storartede  dokker 
(201  ha.)  og  kaier  (16  km.  lange).     Skibsbyggerier. 

Birkeolje  (b.-ljæreolje,  b.-tjære),  rus.  daggert  el. 
degut,  fremstilles  ved  tør  destillation  især  i  Rusland 
af  birkens  rod,  bark,  hovedsagelig  af  næveren,  se  Bark; 
ved  beredning  af  ruslæder  indgnides  oljen  paa  skindenes 
kjødside. 

Birkes  er  valmuefrø,  der  bruges  som  krydderi  paa 
franskbrød. 


I  célébrité  (f)  f.  celebrity  ® 
berømmelse;  l>erømthed. 

oéler  ®.  dølge,  fortie. 

céleri  (?)  m.  celery  @  selleri. 

celérlte  ®  f,  celerlty  ®  hastig- 
hed. 

celeste  ®,  celestlal  @  him- 
melsk. 

celibacy   (e),    célibat  0  m. 


I  ugift  stand,  oéllbataire®  ugift; 
m,  pebersvend. 

cellar  @  kjelder,  cellarage 
l^elderrum,  kjelderleie.  cellaret 
flaskefér. 

celle  -  ®  Zelle  f  -  ®  cell  - 
®  cellule  f;  (mørk)  cacbot  m. 

cellier  (f)  m,  madbod. 

cellulaire  (f),  cellular  @  ceile- 
formlg,  celle-. 


oelul— centennlal 


999 


Birket— Birma 


1000 


Birket,  forbindelsesformen  af  det  arab.  birka,  indsjø, 
f.  eks.  B.  Mariut,  indsjøen  Mariut  (det  gl.  Mareotis  s.  f. 
Alexandria). 

Birket  Kariin  (Karunsjøen),  Mellem-Ægypten,  saltsjø 
i  Fajum-depressionen  (-r-  45  m.),  37  km.  v.  f.  Nilen,  60  km. 
s.  f.  Giseh.  Staar  ved  Bahr  Jussuf  i  forbindelse  med  Nilen. 
B.  er  den  sidste  rest  af  den  glammel-ægyptiske  Møris-sjø. 
Birma  (eng.  Burma),  prov.  af  det  britisk-indiske 
keiserrige,  686  000  km.'  med  lOVs  mill.  indb.  (15  pr. 
km.').  B.  omfatter  den  vestlige  del  af  Bagindien  og 
grænser  i  v.  til  den  Bengalske  bugt,  Bengalen  og  Assam, 
i  n.  til  Tibet,  i  ø.  til  Kina,  Laos  og  Siam  og  i  s.  til 
Siam  og  Malakka.  1  naturlig  henseende  kan  landet 
deles  i  tre  partier.  I  v.  gaar  der  en  hel  del  Qeldkjeder 
i  meridional  retning,  som  grener  sig  ud  fra  Himalaja  og 
gaar  sydover  langs  den  Bengalske  bugt.  Længst  i  n. 
heder  disse  fjelde  Patkoiljcldene,  længer  i  s.  langs  den 
Bengalske  bugt  ArakanQeldene.  I  midten  af  landet  er 
der  et  stort  lavland  gjennemstrømmet  af  Iravadi  og 
dens  bielve  samt  elven  Sittang.  Iravadi  falder  ud  i 
Martabanbugten  og  danner  ved  sit  udløb  et  vældigt  delta, 

som  før  var  myret  og 
bevokset  med  urskog  og 
junglekrat,  men  som  nu 
er  opdyrket.  1  den  øst- 
lige del  af  landet  er  der 
lignende  meridionale  fjeld- 
kjeder  som  i  den  vestlige, 
og  gjennem  en  stor  dal 
løber  her  elven  Saluen 
parallel  med  Iravadi.  — 
Klimaet  er  tropisk,  dén 
varmeste  maaned  er  april 
^(29®),  den  koldeste  januar 
(22—23°).  Hegnmængden 
er  stor  og  falder  om  som- 
meren. Ude  ved  kysten 
er  baade  varmen  og  regn- 
mængden  størst,  og  her  er 
klimaet  meget  usundt  for 
europæerne.  Landet  har  en  yppig  plantevekst  og  store 
urskoge.  De  alm.  tner  er  dipterocarpus-,  ficus-  og  magnolia- 
arter,  teaktræ  og  palmer.  Dyreverdenen  er  tropisk.  Af 
pattedyr  tindes  aber,  tigere,  elefanter,  oksearter  o.  fl.,  og  der 
er  en  vrimmel  af  fugle,  krybdyr  (giftslanger,  aligatorer) 
og  insekter.  Den  vigtigste  næringsvei  er  akerbrug;  af 
korn  dyrkes  ris  først  og  fremst,  dernæst  hvede  og  mais, 
andre  kulturplanter  er  sukkerrør,  te,  tobak  og  bomuld. 
Kvægavlen  spiller  liden  rolle.  Landet  er  rigt  paa  me- 
taller og  mineraler:  guid,  sølv,  jern,  bly  og  kobber, 
stenkul,  marmor  og  ædelstene;  men  disse  rigdomme  ud- 
nyttes  lidet.  Større  betydning  har  produktionen  af  petro- 
leum. Engelskmændene  har  bygget  rismøller,  sagbrug 
og  skibsverfter.  Handelen  i  det  indre  formidles  ved  de 
mange  seilbare  elve.  1  den  senere  tid  er  der  ogsaa 
bygget  en  del  jernbaner,  saaledes  fører  en  linje  fra 
Rangun  over  Mandalay  lige  til  det  nordligste  af  landet, 
og  jernbanenettet  udvides  stadig  (nu  ca.  1  600  km.).  Til 
udlandet  udføres  ris,  teaktræ,  bomuld,  kautschuk  o.  m., 
i  aaret  1904  til  en  værdi  af  150  mill.  kr.;  samtidig  ind- 
førtes  der  varer  for  ca.  100  mill.  kr.     Der  er  ingen  di- 


Birmnner. 


celai  ®  den. 

cement  —  (£)  Gement  m  (n)  — 
(g)  cement  —  (?j  ei  ment  m. 

cemetery  @  kirkegaard. 

oénacle  ^;  m.  nadversalen. 

cendre  ^  f.  aske.  cendré 
atkefarveL  cendrée  f.  apun-e- 
hagl.  cendrier  m.  askeskuf;  aske- 
beger,    cendrillon  m.  askeladd. 

céne  ®  f,  nadver. 


rekte  liandelsomsætning  med  Norge.  Den  største  sjø- 
handelsby  er  Rangun  i  Iravadis  delta,  hvor  der  er  norsic 
konsulat;  andre  handelsbyer  er  Akyab.  Bassein  og  Moul- 
mein,  alle  med  norske  vicekonsulater.  I  skibsfirten 
paa  B.  har  Norge  den  tredje  plads  (efter  England  og 
Tyskland).  I  1904  ankom  til  B.  1138  skibe,  drægtighed 
2129  830  tons,  deraf  var  92  skibe,  drægtighed  101983 
tons,  norske.  Befolkningen,  som  kaldes  birmanere. 
er  fremgaaetved  en  blanding  af  kinesere,  malaiere,  hinduer 
o.  fl.  Foruden  de  eg.  birmanere  findes  andre  folkeslag, 
karener,  katsjiner,  sjanfolk  etc.  Birmaneme  er  velvoksoe 
og  livlige  folk,  men  de  staar  tilbage  for  kineserne  og 
hinduerne  i  arbeidsdygtighed.  De  roses  for  sin  gjest- 
frihed,  omgjængelighed  og  høflighed,  men  beskyldes  for 
at  være  løgnagtige  og  upaalidelige.  De  bor  i  hase  af 
bambus  og  træ,  spiser  ris,  frugt  og  fisk,  drikker  vand 
og  klæder  sig  som  regel  yderst  enkelt.  De  fleste  mænd 
har  bare  én  kone,  dog  er  flerkoneri  tilladt;  kvindens 
stilling  er  forholdsvis  gunstig.  Folket  er  delt  i  7  strengt 
adskilte  klasser.  Sproget  er  et  enstavelsessprog,  og  de 
grammatiske  forhold  udtrykkes  ved  ordstillingen.  Man 
regner  90  pct.  buddhister,  resten  er  muhammedanere, 
hinduere,  kristne  (150  000)  og  dyretilbedere.  De  buddh- 
istiske prester  har  stor  indflydelse.  De  bor  som  munke 
i  klostre  og  lever  dels  af  klostergodserne,  dels  af  at  tigge. 
I  klostrene  lærer  de  fleste  gutter  at  læse  og  skrive. 
Foruden  disse  klosterskoler  findes  der  endel  skoler  op- 
rettet  af  den  eng.  regjering  og  de  forskjellige  missions- 
selskaber.  —  B.  udgjør  en  del  af  keiserdømmet  Indien 
og  styres  af  en  ^lieutenant  governor*  og  et  raad  paa  9 
medlemmer;  siden  1900  har  landet  sin  egen  overdomstol. 
Landet  har  gjort  store  fremskridt  i  den  senere  tid,  og 
dets  finanser  er  udmerkede.  —  Det  deles  politisk  i  tre 
hoveddele:  1.  Nedre  B.  (Lower  Burma),  som  omfatter 
kystlandskaberne  Arakan,  Tenasserim,  Pegu  etc,  til- 
sammen  ca.  220  000  km.'  med  ca.  5  370  000  indb.  (1901. 

2.  Øvre  B.  (Upper  Burma),  den  mellemste  og  nordligste 
del  af  Iravadis  dal,  318000  km.*  med  3  850  000  indb.,  og 

3.  Sjanstaterne  i  øst,  148  000  km.'  med  ca.  1600000 
indb.  —  Historie.  Birmanerne  skal  være  indvandret 
dels  fra  nord  (Indien),  dels  fra  syd  langs  elvene.  Alt 
tidlig  skal  der  have  været  et  stort  rige  i  Øvre  B.  med 
byen  Pagan  (ved  elven  Chindvins  munding  i  Iravadi 
til  hovedstad.  Denne  by  skal  være  blevet  ødelagt  af 
kineserne  ca.  aar  500  e.  Kr.,  og  i  lang  tid  fremover  var 
der  stadige  kampe  mellem  B.  og  Kina.  I  det  16  aarh. 
kom  Øvre  B.,  som  da  havde  byen  Ava  (s.  d.)  til  hoved- 
stad, under  riget  Pegu  (ved  Iravadis  munding),  men  ca. 
1750  rev  det  sig  løs  og  erobrede  lidt  efter  lidt  kyst- 
landskaberne Pegu,  Tenasserim  og  Arakan.  Snart  opkom 
der  grænsestridigheder  mellem  B.  og  England.  I  første 
og  anden  birmanske  krig  1826  og  1852  erobrede  England 
kystprovinserne,  og  det  birmanske  rige  kom  bare  til  at 
beståa  af  Øvre  B.  med  byen  Mandalay  (ved  Iravadi  til 
hovedstad.  I  B.  var  der  stadig  uroligheder,  og  kongerne 
undertrykte  folket.  Den  sidste  konge,  Thibau  (Thevi. 
var  en  grusom  tyran,  og  da  han  søgte  tilnærmelse  til 
Frankrige  og  lagde  vanskeligheder  iveien  for  engelsk 
handel,  lod  England  i  den  tredje  birmanske  krig  sin^ 
tropper  rykke  ind  i  Mandalay,  og  1  jan.  1886  blev  landet 
inddraget  under  britisk  Indien. 


cenobite  @.  cénobite  (F)  m, 
klostermunk. 

cens  (T)  m,  census;  forpagtnlngs- 
afglft. 

oensé  (r)  anseet  for.  censé- 
ment  antaftelig. 

censer  (c)  røgelsekar. 

censeur  (f)  m.  censor  @  cen- 
sor; dommer,  kritiker;  (7)  ogs.  bank- 
kontrollør;  inspektør  (ved  skole). 


censorious  @  dadlesyg. 

oensual  @  mandUls-. 

censurable  de)  &  ^  dadel- 
værdig. 

oensure  (e)  &  ®  f .  dadel ;  cen- 
sur,  bedømmelse,  kritik;  dlsclpU- 
næratrar;  (e)  ofts.  dadle. 

censurer  [tj  bedømme;  dadle, 
fordømme. 

cent  (e)   &   (F)   hundrede;   cent 


(mynt),     per  c   ^,   pour  c.   ' 
procent. 

centalne  ®  r.  (en)  loo stakke 
hundrede  aar;  bindsel. 

eentaurée  0  r,  ceBtasrjr  - 
knopnrt. 

centenalre  ®.  oentenanr  • 
handred«arlf( ;  im^  hundredaaraf»'. 

Centeanial  le)  handrcdaaHx 


1001 


Birmingham— Biscaya 


1002 


Birmingham  [bSminh^m] ,  1.  By  i  midtre  England 
ved  elvene  Tame  og  Rea,  528181  indb.  (1902),  med  for- 
stxderne  adskillig  mere.  Englands  vigtigste  fabrikby 
narat  Manchester.  B.s  industri  omfatter  særlig  metal- 
varer:  maskiner,  geværer,  verktøi,  velocipeder,  spiker, 
naale,  skruer,  staalpenne  o.  s.  v.,  guid-,  sølv-,  broncevarer. 
Desuden  kan  nævnes  glasvarer,  papier-machévarer,  keml- 
kalier.  Værdien  af  aarsproduktionen  er  ca.  150  mill. 
kr.  (100  000  arbeidere).  B.  ligger  i  nærheden  af  store 
jern-  og  kulgruber  og  danner  midtpunktet  for  et  net  af 
kanaler  og  jernbaner.  Den  cen trale  del  af  B.  har  trange, 
snævre  gader,  mange  fabriker  o.  s.  v.;  forstæderne  er 
smukkere  bebygget,  særlig  Edgbaston  (B.s  Westend)  med 
fabrikeiernes  smukke  villaer  og  haver.  B.  er  sæde  for 
en  katolsk  og  en  anglikansk  biskop,  den  gotiske  Martins- 
kirke  er  fra  13  aarh.  Af  nye  bygninger  merkes  raad- 
\\\isei  (i  græsk  stil),  den  umaadelige  torvhal,  New  Street 
banegaarden,  justitspaladset,  universitetet,  børsen,  kom- 
børsen  o.  s.  v.  Byen  har  10  parker,  Aston  park  den 
største  med  Aston  hall,  mange  skoler  (universitet,  Queen's 
college  o.  s.  \.\  videnskabelige  samfund,  museer,  fire 
teatre,  mange  velgjørenhedsanstalter  og  sygehuse.  —  B. 
er  en  ny  by,  som  væsentlig  er  vokset  op  i  de  sidste 
aarhundreder.  Den  havde  aar  1700  15  000  indb.,  1800 
70000  indb.  og  i  1900  med  forstæder  over  600  000.  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  London.  2.  By  i 
de  Forenede  stater,  staten  Alabama,  38  415  indb.,  hvoraf 
40  pct.  farvede.  Stor  jernindustri.  Kul-  og  jerngruber, 
jernbaneknudepunkt. 

Bimey  [bini],  James  Gillespie  (1792—1857), 
amer.  politiker,  abolitionist.  Blev  1837  sekretær  i 
(American  an  ti- sla  very  society»  og  var  f  Liberty  party  >s 
abolitionistemes)  kandidat  til  præsidentværdigheden  i 
1840  og  1844. 

Birod,  adventivrod,  er  enhver  rod,  som  ikke  er  hoved- 
red, s.  d.  Hos  karsporeplanter  og  de  fleste  enfrøbladede 
planter  gaar  hovedroden  snart  tilgrunde,  og  birødderne, 
som  vokser  frem  fra  stængelens  grund,  ofte  i  stort  antal, 
er  hos  de  udvoksede  planter  de  eneste  rødder.  Ogsaa 
hos  de  tofrøbladede  er  birødder  hyppige;  de  dannes  her 
paa  stængler,  især  underjordiske,  eller  i  sjeldne  tilfælde 
paa  blade,  f.  eks.  begoniablade,  der  sættes  som  stiklinger. 

Biron  [hiro'].  1.  Armand  de  Gontaut  B.,  fr. 
marskalk  under  religionskrigene,  faldt  1 592.  —  2.  Charles 
B.,  1562— 1602),  søn  af  foreg.,  fr.  hærfører.  Først  i  Henrik 
IVs  tjeneste.  Ubændlg  selvfølelse  førte  ham  til  forbund 
med  kongens  fiender  og  i  1600  til  mordforsøg  paa  kongen. 
Blev  anklaget  for  hølforræderi,  dødsdømt  og  henrettet 
i  Bastillen.  —  3.  Armand  Louis  B.,  hertug  af  Lauzun 
1747—93),  fr.  officer.  Efter  at  have  ødslet  bort  sin  formue 
deltog  han  i  den  nordam.  frihedskrig.  1789  medlem  af 
rigsstænderne.  Skulde  1793  som  general  undertrykke 
Vendée-opstanden,  men  blev  afsat,  anklaget  for  hølfor- 
ræderi og  guillotineret. 

Biron.  1.  Ernst  Johann  B.,  hertug  af  Kurland 
(1690-1770).  Borgerlig  født  (BOhren)  kom  han  til  enke- 
hertuginde  Anna  Ivanovnas  hof  og  vandt  hendes  gunst. 
Som  keiserinde  (1730 — 40)  skabte  hun  ham  en  mægtig 
stilling.  Han  blev  tysk  greve  af  B.  og  1737,  da  Kettler- 
«ttcn  uddøde,  hertug  af  Kurland.  Efter  Annas  død  styr- 
tedes han   pludselig  og  forvistes  til  Sibirien.     Elisabeth 


eenteaimal  ®.  centéalmal, 
centiéme  (D  hundrededel*. 

centime  (?)  m.  Vu»  rnmc 

ceatlped  @  skaalorm,  skolo- 
pender. 

centner  -  ®  Centner  m  (n)  - 
%  bondrcdweiftht,  cut.  -  ®  quln- 
Ul  m. 

cento  (?'.  centoo  (D  m.  lap- 
verk,  kompilatloo. 


central  Inere  —  ®ceniralisieren 

—  @  oentmllze  —  (£)  oentraliser. 

centre  (c)  &  ®  m,  centmm: 
©  o^.  Tb.  Ugge  ei.  anbringe  i  et 
centmm:  koncentnsre  sig. 

centrifuge  (f)  centriftigal. 

centripéte  Q)  centripetal. 

oentaple  @  &  ®  hundredfoldig. 

centapler  (T.  oentaple  (e)  øge 
til  det  hundreddobbeite. 


centesimal— cereoloth 

lod  ham  vende  tilbage,  men  først  1763  fik  han  Kurland 
tilbage.  —  2.  Peter  B.,  hertug  af  Kurland  og  Sagan 
(1724—1800),  foreg.s  søn,  som  1769  overtog  landet  og 
var  optaget  af  kamp  med  stænderne,  indtil  Kurland  ved 
Polens  oprør  1795  blev  ham  aftvunget  og  indlemmet  i 
Rusland. 

Birsay  [b^'si],  havn  i  Skotland,  Orknøemc,  ved 
B.-bugten.     Ca.  1700   indb.     Postkontor,   telegraf statiou. 

Blrsk,  by  i  sydøstlige  Rusland,  guv.  Ufa,  ved  elven 
Bjelsga,  ca.  9000  indb.  Fabrikation  af  trævarer  for 
markedet  i  N isj  nei- Novgorod. 

Blrtavarre  kobberverk  anlagdes  kort  efterat  der 
omkring  midten  af  1890-aarene  var  opdaget  malmfore- 
komster ved  bunden  af  KaaQorden,  en  arm  af  Lyngen- 
fjorden.  Lyngen  herred,  Tromsø  amt.  Der  er  flere  gruber, 
som  delvis  ligger  meget  vanskelig  til  og  i  betydelig  høide 
o.  h.,  men  som  tildels  fører  rig  malm  i  betydelig  mæg- 
tighed.  Gruberne  eies  af  cThe  venture  corporation  ltd.». 
Verket  blev  drevet  med  vel  100  arbeidere  til  1903,  da  for- 
skjellige uheld  gjorde,  at  driften  for  en  tid  maatte  ind- 
stilles,  men  er  nu  atter  optaget.  Ved  Kaafjordens  hund 
er  B.  dampskibsanløbssted  og  postaabneri,  tillige  ud- 
skibningsplads  for  kobbermalmen. 

Bis  i  noteskrift  betegner,  at  det  saaledes  angivne 
skal  gjentages. 

Bisaccia  [bizåtSa],  by  i  Italien,  prov.  Avellino,  i  Apen- 
ninerne,  7  439  indb.  (1901).    Svovlkilde;  romerske  ruiner. 

Bisacquino,  Sicilien,  by  i  distriktet  Corleone,  prov. 
Palermo,  10000  indb. 

Bisam,  se  Moskus. 

Bisamrotte,  1.  Nordamerikansk  b.,  moskusrotte, 
kanadisk  beverrotte  (fiber  zibethicus)^  alm.  udbredt  over 
næsten  hele  Nordamerika,  gnaverafstudsm usenes  gruppe, 
af  størrelse  som  en  stor  rotte  med  lang  fladtrykt  hale, 
besat  med  sparsomme,  stive  børstehaar.  Pelsen  bestaar 
af  en  fin,  tæt  og  blød  pelsuld,  dækket  af  lange  glinsende 
dækhaar.  Farven  paa  ryggen  brun,  paa  bugen  graalig. 
I  nærheden  af  tarmaabningen  findes  en  kjertel,  som  af- 
sondrcr  en  oljeagtig  substans  af  sterk  moskuslugt.  — 
Sterkt  jaget  pelsdyr;  holder  til  ved  ferskvand;  kan  taale 
megen  efterstræbelse,  da  den  formerer  sig  sterkt.  Kaldes 
af  indianerne  cbeverens  lille  broder»  og  minder  ogsaa 
i  levemaade  om  beveren.  —  2.  Australsk  b.  (hgdro- 
mys  chrysogaster)y  hører  til  gnavernes  musegruppe.  A  f 
størrelse  som  en  grævlinghund.  Holder  til  ved  våndet 
og  lever  væsentlig  af  fisk  og  krebsdyr.  Adskiller  sig  fra 
andre  gnavere  ved  sit  ringe  antal  kindtænder;  den  har 
nemlig  kun  én  stor  og  én  liden  knudret  kindtand  i 
hver  kjæveside. 

Bisamskind  er  de  brune,  paa  bugen  graa,  ca.  30  cm. 
lange  skind  afbisamrotten  (fiber  zibethicus),  der  fanges 
i  millionvis  ved  de  nordamerikanske  indsjøer.  De  be- 
nævnes  ondatros  og  er  eiendommelige  ved  en  svag 
moskuslugt.  Uldhaarene  er  faste,  dækhaarene  4  cm. 
lange.  Lysere  skind  bliver  gjerne  c blendet»,  d.  e.  farvet 
paa  haarenes  spids. 

Biscaya  (Viscaya,  Vizcaya),  den  nordvestlige  del  af 
de  tre  Baskiske  provinser  i  Spanien,  2  200  km.'  med  ca. 
240  000  indb.,  en  af  Spaniens  bedst  befolkede  provinser. 
I  syd  er  landet  bjergfuldt  (de  Kantabriske  fjelde),  i  nord 
(ved  kysten)  fladere,  i  vest  bakkeland.    Hovedelv  Nervion. 


Century  (^  aarhundrede. 

cep  (D  m,  vinstok. 

cependant  ®  ImidlerUd.   dog. 

céphalalgle  ®  f,  cephalalgy 
@  hovedpine. 

céraste  0  m,  hornslange. 

cérat  ®  m,  cerate  @  voks- 
salve. 

cerceau  (?)  m,  t«ndebaand; 
ang;  bølle. 


cercle  (?)  m,  cirkel;  omrande; 
klub;  tondehsand. 

cercleux   (f)   m,    klubmedlem. 

cercueil  ^j  m,  iigkiste. 

cere  (c)  hrstryge  med  roka. 

cereal  @.  céréal  ®  kom-: 
@  pl.  kornsorter. 

cerebral^,  cerebral  (^hjer^ 
ne-. 

cerecloth  @  voksdug. 


ceremoni— cespitous 


1003 


Blscayerhval— Biskop 


1004 


Klimaet  er  mildt  og  fugtigt,  dog  kan  varmen  ofte  være 
trykkende  i  de  trange  dale.  Der  dyrkes  sydfrugter,  vin 
og  grønsager  (korn  maa  indføres);  af  husdyr  holdes  særlig 
faar  og  gjeder.  Der  er  rige  jernmalmleier  (somorrostro), 
bly,  kobber  o.  s.  v.  —  Industri  (jern,  uld,  læder  o.  s.  v.), 
handel,  skibsfart  og  fiskeri.  Indb.  er  mest  basker  (s.  d.). 
Hovedstaden  er  Bilbao  (s.  d.). 

Blscayerhval,  nordkaperen,  se  Hvaler. 

Biscayiske  bugt  (Spanske  hav),  bugt  af  Atlanterhavet 
mellem  Spaniens  nordlige  kyst  og  Frankriges  vestlige 
kyst.  I  s.  og  i  midten  er  den  dybest,  langs  Frankriges 
kyster  er  den  grundere.  En  varm  Atlanterhavsstrøm 
(Rennelstrømmen)  gaar  langs  nordkysten  af  Spanien  og 
bøier  om  langs  Frankriges  vestkyst.  Storme  og  oprørt 
hav  er  meget  hyypige  i  den  B.  b. 

Bisceglle  [bistiéije],  havneby  i  sj^dlige  Italien,  prov. 
Bari,  ved  Adriaterhavet,  30  885  indb.  (1901).  Vin-,  oljeavl, 
salpetergruber.  Biskopsæde,  gammel  domkirke  (12  aarh.), 
hed  i  romertiden  Vigiliæ. 

Bischarin,  se  Beds  ja. 

Brschof,  Karl  Gustav  (1792—1870),  t.  geolog, 
professor  i  kemi  og  teknologi  i  Bonn;  maa  betragtes 
som  skaberen  af  den  kemiske  geologi.  Foruden  en  række 
afhandlinger  over  speciclle  emner  har  han  skrevet  en 
stor  haandbog  i  kemisk  geologi,  der  indeholder  et  over- 
ordentlig stort  antal  analyser  af  mineraler  og  bergarter. 

Bischoif,  Theodor  Ludwig  Wilh.  (1807—82),  t. 
anatom  og  fysiolpg,  som  navnlig  har  gjort  sig  bekjendt  ved 
sine  undcrsøgelser  om  udviklingshistorien  og  ernæringen. 

Bischweiler,  by  i  t\'sk  rigsland  Elsass-Lothringen, 
Nedre  Elsass,  ved  elven  Moder  (bielv  til  Rhinen),  7  897 
indb.  Industri  i  jute,  lærred,  hansker,  sæbe  o.  s.  v., 
humleavl,  handel  (tobak,  vin  o.  s.  v.). 

Bis  dat,  qui  ei' to  dat,  «den  giver  to  gange,  som 
giver  hurtig»,  lat.  ordsprog,  hurtig  hjælp  er  dobbelt  hjælp. 

Bise'rta  (fr.  Bizerte),  Tunis,  ny  fransk  krigshavn  nær 
Afrikas  nordligste  punkt,  Kap  Blanc.  Af  den  150  km.' 
store,  9 — 12  m.  dybe,  fiskerige  B.-strandsjø  er  der  med 
rimelige  omkostninger  skabt  en  storartet  krigshavn,  som 
er  forbundet  med  havet  ved  en  kanal,  hvor  det  sterkt 
befæstede  B.  er  anlagt,  med  ca.  25  000  indb.  Beliggende 
ved  det  smale  Pantellaria-stræde,  som  forbinder  det  vest- 
lige Middelhavsbækkcn  med  det  østlige,  vil  B.,  som  skal 
danne  en  modvegt  mod  Malta  (britisk),  faa  en  større  be- 
tydning for  Frankriges  magtstilling  ved  Middelhavet  end 
Toulon  og  har  derfor  skræmt  Italien  til  lignende  for- 
holdsregler paa  Sicilien.  Omegnen  er  godt  djTket  og 
kan  levere  masser  af  grøntsager,  frugt  og  blomster  til 
Frankrige.  Ved  en  sidelinje  fra  Djedeide  er  B.  forbundet 
med  Tunis'  to  hovedjernbanelinjer  mod  v.  og  s.  B.s  han- 
delshavn  aabnedcs  1905,  krigshavnen  antages  færdig  1909. 

Bishop  [MS^p],  Sir  Henry  Rowley  (1786—1855), 
professor  i  musik  senest  i  Oxford,  en  af  Englands  mest 
af  hold  te  komponister,  gift  med  den  bekjendte  koncert- 
sangerinde  Anna  Riviére,  nød  i  sit  hjemland  stor  anseelse 
ved  sine  baletter,  sange  og  operaer,  deriblandt  «Clari», 
hvori  den  berømte  folkevise  «Home,  sweet  home». 

Bishop  Auekland  [MS^p  å'klJnd],  by  i  nordøstlige 
England,  Durhamshire,  ved  elven  Wear,  11966  indb. 
(1901),  maskinfabrikation,  kulgruber,  gammelt  biskoppe- 
ligt  palads  i  en  stor  park. 


Bishop  Hill  [b{i9p  hil]  kolonien,  et  religiøst- kom- 
munistisk samfund,  grundlagt  af  den  svenske  sværmer 
Erik  Janson  i  Henry  county,  Illinois  1846.  Til  dette 
havde  ogsaa  eu  del  norske  sluttet  sig.  Opløst  1862;  som 
eflerspil  fulgte  en  bekjendt  retssag,  der  forst  endte  1879. 
[M.  A.  Mikkelsen,  «The  Bishop  Hill  colony»,  Baltimore  1892.] 

Bishop  Stortford  [b{S9p  ståa'tf9d],  by  i  sydøstlige 
England,  Hertfordshire,  ved  elven  Stort,  7 143  indb.  (1901). 
Bryggerier,  garverier,  handel  med  korn  og  malt. 

Bisidder  bruges  i  praksis  som  betegnelse  for  de  to 
dommere,  der  efter  opnævnelse  af  justitsdcpartementet 
sammen  med  lagmanden  danner  retten  (i  modsætning 
til  lagretten)  i  de  norske  lagmandsretter. 

Biskajiske  bugt,  se  Biscayiske  bugt. 

Biskop   (græ.  episkopos,   tilsynsmand),  er  et  kirkeligt 
embedsnavn.      I   det    nye   testamente   omtales   ofte   bi- 
skoper ved   siden   af  presbytere  (Ap.  gj.  20,  17  og  28; 
Tit.  1,  5  og  7,  jfr.  Fil.  1,  1;  1  Tim.  3,  1  flf).     Om  disse 
navne  betegner  det  samme  embede,  eller  om  biskoperne 
er  høiere  eller  lavere  embedsmænd  end  presbyterne,  er 
der  strid  om.     Det  vårede  imidlertid  ikke  længe,  inden 
det  monarkiske  episkopat  udviklede  sig  i  kirken.     I  be- 
gyndclsen  af  2  aarh.  har  vi  i  Ignatius'  breve  vidnesbyrd 
om  de  tre  embeder:  b.,  presbytere  og  diakoner,  som  en 
fast  kirkelig  ordning      Kampen  mod  gnostikere  og  hære- 
tikere   bidrog  yderligcre   til   at   befæste   bispestillingens 
magt.     Efter  midten  af  3  aarh.  tabte  lægfolket  cflerhaan- 
den  ganske  indflydelsen  paa  kirkens  styrelse,  som  ude- 
lukkende  lagdes   i  b.s  haand.      I  begyndelsen  var  disse 
væsentlig   ligestillede.      Dog   indtog   b.  af   Rom  allerede 
tidlig  en   særstilling,   som  efterhaanden  førte  til,  at  han 
som  pave  (s.  d.)  anerkjendtes  som  hele  kirkens  overhoved. 
Den    romersk-katolske   opfatning  gaar  ud   paa,  at  b.  er 
apostlernes   efterfølgere,   som    gjennem    den    apostoliske 
sukcession  (s.  d.)  er   dclagtige   i  den  samme  Helligaand, 
som  disse  eiede.     Bispes!  i  Ilingen  er  det  fornemste  kirke- 
lige embede.     Betingelserne  for  at  overtage  det  er:    cgtc 
fødsel,  30  aars  alder,  videnskabelig  dygtlghed  og  sedelige 
fortrin.     B.s   særskilte   forretninger  er  ordination,   kon- 
firmation,    tilberedelsen   af   den  hellige  salve,  indvielsen 
af  res  sacræ,  f.  eks.  kirkeindvielse,  indvielsen  af  abbeder 
og    abbedisser    og    salvningen    af  konger;    udøvelsc    af 
regjeringsmyndighed  over  stiftet,  doms-  og  dispensations- 
ret  i  kirkelige  sager  o.s.v.;  fører  ærestitelen  reverendissinius, 
pligter  at  bo  i  stiftet  og  at  indsende  indberetninger  til 
pavestolen.    Udnævnelsen  af  b.  har  i  romerkirken   givet 
anledning  til  megen  strid.     I  almindelighcd   finder   den 
sted  ved   samvirken   mellem    domkapitlerne,    pavestolen 
og  den  verdslige  magt.  —  I  de  evangeliske  kirkesamfund 
blev  bispeembedet,  bortseet  fra  den  anglikanske  og  den 
svenske  kirke,  enten  afskaffet  eller  skiftede  ganske  karak- 
ter. I  den  lutherske  kirke  førte  udviklingen  til,  at  kirkens 
øverste  styrelse  blev  overdraget  til  statens  verdslige  over- 
hoved, der  bctragtcdes  som   høieste  b.  (sumepiskopatet). 
B.s  geistlige  magt  blev  dels  henlagt  til  konsistorier,  dels 
til    superintendenter,   som  i  regelen   traadte  i   b.s   sted. 
Andre  landskirker,    f.  eks.  den    dansk-norske,  gjenoptog 
dog  snart   b.-titelen.     Norges   første   evangeliske   b.   var 
magister  Geblc    Pederssøn  (Bergen),   der  ordineredes    af 
reformatoren    Bugenhagen   i   1537.     Norge  har  nu   seks 
b.,  som  udnævnes  af  kongen  efter  indstilling  af  samtlige 


ceremoni  —  (t)  Ccrcmonle  f  — 
@  ceremony  —  (f)  cérémonlc  f. 

ceremonial  (e).  cérémonial 
(fj  ceremoniel. 

cérémonieux  ®.  ceremonl- 
OU8  (e)  ceremoniel;  formrigtig. 
-streng,  aflv. 

Cerevis  0  n,  studenterhue. 

ccrf  (?;  m.  hjort. 

cerfeiiil  ®  m.  kjervel. 


cerf-volant  ®  m.  ekhjort; 
(popir)drage. 

oerise  ®  f.  kirsebær:  (a^J) 
kirsebanrød. 

cerne  (?)  m,  ring. 

cerner  ®  omringe. 

certain  @  &  (F)  sikker,  vis;  © 
ogs.  m.  fost  kurs. 

oertainty  (é)  sikkerhed. 

certes  ®  sandelig,   tilvisse. 


certificat  ®  m.  oertiflcate  (e) 
I    attest,  bevldnelse. 
I       certlfier  (?).   certify  @  atte- 
stere, bekrieHe. 
I       certitude  (e)  ft  (?)  f.    vistied, 
'    Bikkertied. 

'  cerumen  (e)  &  (?)  m.  ørevoks. 
'  ceruse  (g).  céruse  (?)  f,  bly- 
I    hvldt. 

cervaison  (?)  f,  hjorte(jagt)tid. 


I        cerveau(?)m,  bjerne;  forstand. 

cervelatpølse  —  ®  Ccrv«]at- 
I  wurst  f  —  @  saveloy  —  ®  oer^-e- 
I    las  m. 

cervelet  (F)  m,  den  lille  tierne. 
I       oervelle  f!'  f.  lijeme. 

cervical  (e)  &  (f;  hals-,  nakke>. 
1       cervine  (o)  i^orte-. 
I       cervoise  ©  r.  øl. 
i        cespitous  (e)  gnestonr-. 


1005 


Biskop— Bismarck 


1006 


cessatfon— chagrin 


laudets  provster,  vedkommende  stifts  faste  geistlighed  og 
de  teologiske  professorer.    I  de  norsk-luthcrske  kirkesam- 
fund  i  Amerika  er  denne  titel  ikke  bibeholdt;  det  til- 
svarende embede  bestyres  af  en  dertil  valgt  «formand». 
Biskop   el.  bisp  er  en  blanding  af  rødvin,  sukker 
og  bispessens  (ekstrakt  af  friske  pomeranser). 
Biskoppelige  kirke,  se  Anglikanske  kirke. 
Biskra  (lat.  Bescera),  Algerie,  depart.  Constantine,  by 
ved  den  sydlige  fod  af  Store  Atlas  paa  overgangen  til 
Sahara,  ved  EI  Kantara's  elveleie,  120  m.  o.  h.,  med  ca. 

8  000  indb.  Ved  udstrakte 
vandledningsarbeiderogtal- 
rige  artesiske  brønde  er  B.s 
omegn  omdannet  til  frugt- 
bart  kulturland  (ca.  160  000 
daddelpalmer,  6  000  oliven- 
trær). B.  er  endepunktet 
for  jernbanen  fra  Constan- 
tine (240  km.,  8  timer)  og 
har  paa  grund  af  ørkenens 
umiddelbare  nærhed  livlig 
turisttrafik.  Paa  grund  af 
sin  rene,  tørre  ørkenluft 
^er  B.,  som  ved  Atlas  be- 
^  skyttes  mod  nordenvinden, 
særlig  skikket  som  vinter- 
sanatorium.  Militærstation. 
Fransk  1844. 

Biskra-knude,  en  s.  og  ø.  f.  Middelhavet  endemisk  hud- 
sygdom  med  bylder  og  saar,  særlig  paa  hænder  og  ansigt. 
Biskuit  [biskoit],  et  først  i  Kngland  fabrikmæssig 
fremstillet  bagverk  af  mel,  sukker,  eg  og  krydderier.  Det 
hollandske  navn  bes  kø  it  er  (s.  d.)  bruges  om  skibs- 
bred.  I  porcellænsindustrien  bruges  navnet  om  den 
uglasserede  masse,  der  anvendes  til  figurer. 

Bislag,  et  lidet  forrum,  der  gjerne  anbringes  foran 
udgangsdørene  for  at  forhindre  direkte  træk.  Benyttes 
meget  paa  landet  særlig  foran  kjøkkenets  udgangsdør,  hvor 
det  samtidig  tjener  til  opbevaringssted  for  kar  og  husgeraad. 


Cng  kvin  de  fra  Biskra. 


Bislag  paa  Bjølstad  i  Gudbrandsdalen. 

Bismarck,  Herbert  von  (1849—1904),  fyrste,  t. 
diplomat,  søn  af  Otto  v.  B.,  deltog  i  den  fransk-tyske  krig 
og  blev  haardt  saaret  vSå  Mars-la-Tour.  Sidøn  blev  B. 
diplomat  og  gjorde  tjeneste  i  Dresden,  MQnchen,  London, 
St.  Petersburg  og  Haag.    felev  1886  statssekretær  i  uden- 


cetiation  @ftØr,  stnnsCnlng^i 
opbar. 

cciM  ®  f.  ophør. 

cester  \T}  ophøre.  stanse. 

cettiofi  .g  ft  ®  r.  nfstnaelse, 
overdrivelse. 

ceM-pool  ©  slamkiste  I  kloak. 

eeste^  m.  cestas  @  kamp- 
hanske;  @  o^.  belte. 

cétnre  (?)  r.  cæsur. 


cetacea  ®  pl.  cétacés  ®  m 
pl  hvnldyr. 

chable  (?)  m,  (heise)tnug.  chab- 
ler  hale,  heise. 

chabler  ii)  slaa  ned  (valnødder). 
chablis  m.  vlndfald. 

chabot  ^  ra.  (zool.)  ulke. 

Cbacal  ©  m,  (zool.)  ^akal. 

cbaconne  ®  r,  slutningsdans. 

chacun  (?)  (en)hyer. 


rigsministeriet,  1888  udnævnte  keiser  Friedrich  ham  til 
statsminister  i  Preussen.  Da  faderen  1890  nedlagde  sine 
cmbeder,  traadte  ogsaa  H.  v.  B.  ud  af  statstjenesten.  B. 
blev  tre  gange  valgt  til  medlem  af  den  tyske  rigsdag,  hvor 
han  tilhørte  det  tysk- konservative  parti. 

Bismarck,  Otto  Eduard  Leopold,  fyrste  af 
(1815—98),  t.  stutsmand,  skaberen  af  den  moderne  tyske 
rigsenhed.  Født  paa  godset  Schånhauscn  i  Brandenburg 
af  adelige  forældre  røbede  han  tidlig  usedvanlige  evner 
og  anlæg.  Efter  et  bevæget  studenterliv  i  Gdttingen 
(1834 — 37),  en  kort  karriere  som  preussisk  embedsmand 
og  derefter  en  del  aars  fri  og  ubundne  godseierliv  traadte 
han  i  1847  ind  i  det  offentlige  liv  som  medlem  af  den 
preussiske  landdag.  Her  gjorde  han  sig  straks  bemerket 
ved  sin  udpræget  konser^'ative  holdning,  og  i  den  storm- 
fulde  tid  i  de  nærmest  følgende  aar  optræder  han  som 
en  lidenskabelig  forsvarer  af  den  preussiske  kongemagts 
suverænitet  og  stiller  sig  som  en  jette  iveien  for  den 
sociale  revolution  af  1848.  Han  er  lige  overbevist  om 
det  repræsentative  styres  umulighed  som  om  det  ørkes- 
løse i  at  forsøge  at  regjere  efter  parlamentariske  grund- 
sætninger.  Ved  denne  optrædcn  skafTede  han  sig 
personlig  en  indflydelsesrig  stilling  i  landdagen,  men 
gjorde  det  samtidig  umuligt  for  den  daværende  konge 
af  Preussen  (Fredrik  Wilhelm  IV),  som  i  et  og  alt  delte 
den  Bismarckskc  opfatning,  at  lade  Preussen  tåge  ledelsen 
i  Tyskland  ved  det  første  forsøg  paa  rigets  samling  i 
1849.  Da  Preussen  aaret  efter  forsøgte  at  stille  sig  i 
spidsen  for  samlingstanken,  var  det  for  sent.  Mægtigerc 
kræfter,  deriblandt  Østerrige,  stillede  sig  iveien,  og  B.^ 
som  saa,  at  Tysklands  enhed  paa  den  tid  ikke  kunde 
gjennemføres  ved  Preussen,  og  ikke  vilde,  at  det  skulde 
ske  ved  andre,  satte  sig  ligeledes  bestenit  imod  preusser- 
kongens  forhastede  enhedsbestræbelser.  Det  var  i  denne 
tid,  han  formede  det  bekjendte  program  om  Tysklands 
samling  ved  Preussen,  som  ligger  til  grund  for  hele  hans 
politik  fremover  til  enheds verkets  gjennemførelse  i  1871. 

I  1852  traadte  B.  ind  som  preussisk  gesandt  i  for- 
bundsdagen i  Frankfurt,  og  i  de  otte  aar  til  og  med 
1859,  som  han  opholder  sig  her,  forbereder  han  sig  for 
sin  historiske  opgave.  Han  holder  indad  og  udåd  et 
skarpt  øie  med  alle  politiske,  sociale  og  økonomiske 
foreteelser,  og  midt  i  en  diplomatisk  verden,  som  endnu 
levede  paa  Metternichske  og  Talleyrandske  traditioner, 
ser  han  et  nyt  Europa  og  fremfor  alt  et  nyt  Tyskland 
stige  over  historiens  horisont.  Hans  breve  fra  disse  aar 
giver  næsten  uudtømmelige  bidrag  i  saa  henseende  ved 
sine  rammende  karakteristiker  og  malende  skildringer 
og  fremfor  alt  ved  den  suveræne  fordomsfrihed,  som 
gaar  som  et  friskt  veir  gjennem  dem. 

Efter  at  have  været  gesandt  i  St.  Petersburg  fra  vaaren 
1859  til  vaaren  1862  og  derefter  en  kort  tid  gesandt  i 
Paris  blev  B.  i  sep.  1862  hjem  kaldt  af  den  nye  konge 
af  Preussen,  Wilhelm  1,  som  aaret  iforveien  havde  be- 
steget tronen.  Uagtet  B.  havde  tåget  sine  gesandtskabs- 
aar  nærmest  som  en  hviletid,  havde  han  dog  holdt  et 
vaagent  øie  med  gangen  i  den  europæiske  udenrigspolitik, 
og  da  han  nu  Blev  kaldt  til  at  overtage  stillingen  som 
ministerchef  og  lidenrigsminister,  havde  han  straks  sit 
program  paa  det  rene.  Fremfor  alt  gjaldt  det  at  sætte  hær- 
organisationen  igjennem  overfor  landdagen,  og  da  denne 


Chafe  (e)  gnide;  opiire;  lergre 
sig;  skamflles;  hidsighed,  rergrelse ; 
sknmflllng. 

chafer  (e)  balje:  oldenborre. 

Chafery  (g)  hammer\-erk. 

chalf  (e) avner ;  hakkelse;  nfTald; 
gjon. 

chafHnch  %  bogfinke. 

Chaffy  ®  avnet;  indholdslos. 


(m)   polisk,    snu 


ehafinK-dish  @  fyrfad.  cha- 
fing-gear  skamnilngsgods. 

cnafouin  ®  (m)  polisk 
(person). 

chagrin  —  ®  Chagrin  m  —  (c) 
shagreen  —  (f)  chngrin  m. 

chagrin  ®  &  (ir)  m,  sorg.  kum- 
mer, «ergrelse;  (?)  ogs.  bedrevet; 
{ergerlig. 


chagrin— chalumeau 


1007 


Bismarck—  Bismarck-arkipelet 


1008 


forsamling  søgte  at  fastholde  sIq  bevilgningsmyndighed, 
maatte  organ isat ionen  gjennemføres  ved  et  forfatnings- 
brud  paa  trods  af  landdagen.  B.  betænkte  sig  ikke  paa 
at  bidføre  denne  konflikt,  og  da  han  havde  sat  sin  vilje 
igjcnnem,  gik  han  løs  paa  sin  næste  opgave:  T3rsklands 
nydannelse  uden  Østerrige.  Efter  at  have  sikret  sig 
Ruslands  passivitet  ved  Preussens  neutrale  holdning 
under  oprøret  i  Polen,  krydsede  B.  Østerriges  planer,  da 
det  paa  fyrstekongressen  i  Frankfurt  1863  for  sidste 
gang  forsøgte  at  tåge  hegemoniet  i  Tyskland.  Derefter 
knuste  han  sukcessivt  Danmark  i  1864,  Østerrige  i  1866 
og  Frankrige  i  1870  gjennem  en  række  begivenheder,  som 
maa  studeres  i  specialartikler  vedkommende  dette  tidsrum. 
Som  resultatet  af  disse  begivenheder  kan  nævnes:  I  1864 
annekteringen  af  de  gamle  danske  hertugdømmer  Holsten 
og  Slesvig,  som  skaffede  Preussen  en  landudvidelse  paa 
70000  km.';  i  1866  indlemmelsen  af  Hannover,  Kurhessen, 
Nassau  og  Frankfurt  am  Main  i  Preussen  samt  grund- 
læggelsen  af  det  nordtyske  forbund;  i  1871  oprettelsen  af 
det  Tyske  keiserrige  ved  kong  Wilhelm  af  Preussens  pro- 
klamering  som   tysk   keiser   i   speilgalleriet   i   Versailles 

18  jan.  s.  a.  Til  løn  for 
disse  usedvanlige  fortje- 
nester affædrelandet  blev 
B.  ved  rigsdagens  første 
sammentrseden  efter  kri- 
gen med  Frankrige  (22 
mars  1871)  af  keiseren 
udnævnt  til  fyrste  og  ved 
siden  deraf  til  rigets  første 
rigskansler.  —  B.s  politik 
efter  1871  kan  i  sine  store 
træk  skisseres  saaledes: 
Paa  det  udenrigske  om- 
raade  var  hans  bestræ- 
belser  rettet  paa  at  op- 
retholde  freden  i  Europa. 
Til  fremme  af  dette  for- 
maal  stiftede  han  i  1872 
det  første  trekeiserfor- 
bund,  bestaaende  af  Tysk- 
land, Østerrige  og  Rus- 
land. Frankriges  hurtige 
gjenreisning  efter  krigen 
vakte  imidlertid  den  største  ængstelse  i  Tyskland,  og  i 
1875  var  situationen  en  tid  saa  spændt,  at  et  fredsbrud 
kunde  ventes,  hvad  dag  det  skulde  være.  Da  var  det. 
Rusland  svigtede  sin  allierede  ved-  at  tåge  standpunkt 
til  fordel  for  Frankrige  med  det  resultat,  at  krigen  blev 
nfverget.  Denne  optrædcn  fra  Ruslands  side  var  aarsagen 
til,  at  U.  paa  Berlinerkongressen  (s.  d.)  i  1878  tog  sig 
saa  lunkent  af  Ruslands  interesser,  at  det  første  trekeiser- 
forbund  ikke  mere  lod  sig  fornye.  Istedet  sluttede  B.  i 
1879  et  separatforbund  med  Østerrige,  som  i  1883  blev  til- 
traadt  af  Italien  og  i  1887  blev  offlcielt  proklameret  som 
det  tremagtsforbund,  som  endnu  bestaar  i  det  mindste 
i  navnet.  Endelig  maa  som  en  betydningsfuld,  om  end 
meget  omstridt  side  ved  B.s  udenrigspolitik,  nævnes 
gru nd læggelsen  af  den  tyske  kolonialpolitik.  —  Paa  det 
indenrigslie  omraade  maa  B.s  politik  betegnes  som  epoke- 
gjørende  mere  ved   sine   negative  end  ved  sine  positive 


Otto  v.  Bismarck. 


chagrin    (e).     chagrlner    (?) 

n»n{re.  knvnke. 

Chain  (c).  chaTne  (jr)  r.  iienke. 
kjede,  kjetting:  if  ngs.  alavetrans- 
]iort :  (e)  ogt.  iænke,  forene. 

chafnage  (f)  m.  kjedemaiinng: 
hjelkeverk  (i  bvgnlng). 

chafnette  (r^  r.  ildet  Kjede. 

chatnon  i^ri  m.  (kjede^ed; 
hoidednig. 


Obair  (e)  (lære-,  tale-HtoI:  for> 
Biede;  dirigent  (=  chairman); 
(vb)  bære  paa  guldstol. 

chair  (f)  r.  kjed. 

chairCvr  r,  prækestol.  kateder; 
lærestol. 

chaise  (c)  enspændt,  tohjulet 
kalesche. 

chaise  (f^  f.    stol:    portechaise. 

chaland  (f^  m  I.  elvepram,  liegter. 


resultater.  I  den  lange  og  bitre  «kulturkamp»,  som  6. 
indledede  mod  den  katolske  kirke  ved  indbringelsen  af 
de  berømte  «mailove»  (s.  d.)  i  1873,  var  det  Rom,  som 
tilslut  blev  den  seirende,  og  forgjæves  søgte  han  at  mod- 
arbeide  socialisteme  gjennem  et  socialt  lovgivningsarbeide 
af  betydelig  rækkevidde.  For  at  ophjælpe  finanseme 
foretog  han  i  1878  en  brat  overgang  fra  frihandelspolitik 
til  protektionisme,  som  har  faaet  betydning  langt  udover 
Tysklands  grænser. 

I  mars  1888  afgik  keiser  Wilhelm  I  ved  døden  og  99 
dage  efter  fulgte  hans  søn,  keiser  Friedrich  ham  i  graven. 
Keiser  Wilhelm  ITs  tronbestigelse  gjorde  foreløbig  iogen 
forandring  i  B.s  almægtige  stilling;  men  henved  to  aar 
senere  kom  det  til  et  opsigtsvækkende  brud,  hvis  hi- 
storiske sammenhæng  endnu  ikke  er  tilstrækkelig  belvst 
men  som  18  mars  1890  ledede  til  B.s  tilbagetræden  fn 
det  offentlige  liv.  Efter  denne  begivenhcd  levede  han 
endnu  i  8  aar  paa  sit  herresæde  Friedrichsruh  i  nrr- 
heden  af  Hamburg  som  en  afgjort  fiende  af  det  nye 
styre  og  lod  ofte  sin  bitterhed  faa  luft  i  skarpe  udfald 
mod  «den  nye  kurs>.  Hans  død,  som  indtraf  31  juli  1898 
under  et  af  keiser  Wilhelms  aarlige  besøg  i  Norge,  ledede 
til,  at  keiseren  afbrød  sin  reise  og  hastede  hjem  for  at 
vise  den  store  afdøde  den  sidste  ære. 

B.  vil  til  alle  tider  regnes  blandt  de  mest  epokegjørende 
genier  i  verdenshistorien.  Hans  overstrømmende  livs- 
kraft, hans  ubændige  vilje,  hans  enestaaende  evne  til  at 
opfatte  specielt  de  svage  sider  ved  sine  omgivelser,  alt 
dette  maatte  paa  forhaand  gjøre  ham  til  en  næsten 
uovervindelig  modstander.  Føler  vi  hertil  hans  sterke 
realisme,  hans  hensynsløse  ligegyldighed  overfor  alle 
konventionelle  former,  hans  kraftige,  billedrige  sprog 
med  klangbund  i  folkedybet,  forstaar  vi,  hvorledes  han 
kunde  blive  den  han  blev,  summen  af  de  største  og  mest 
typiske  kræfter  i  tysk  historie.  —  Om  B.s  livsgjerning 
er  der  en  litteratur,  som  i  omfang  bare  har  sidestykke 
i  Napoleonslitteraturen,  og  hvori  hans  memoirer.  taler 
og  breve  indtager  den  første  plads.  Paa  norsk  er  han 
bl.  a.  skildret  af  S.  Ibsen  («Mænd  og  magter»,  Kra. 
1894),  ligesom  hans  død  gav  anledning  til  en  række 
nekrologer  og  karakteristiker  i  pressen. 

Bismarck,  hovedstad  i  Nord  Dakota  og  Burleigh  co., 
ved  Nordpacificbanen  paa 
østsiden  af  Missourielven, 
som  er  seilbar  1 200  eng. 
mil  ovenfor  byen  for 
baade  paa  optil  700tons; 
vigtigt  handelscentrum ; 
grundlagt  1873;  3  319 
indb.  (1900). 

Bismarck  -  arkipelet 
(før  Ny-Britannien),  t.  ø- 
gruppe  øst  for  Ny-Guinea, 
lidt  syd  for  ækvator. 
Fladeindholdet  ca.  47  000 
km,'  De  største  øer  er  N  y- 
Pommern  (Ny-Britan- 
nien, Birara).  25000  km.', 
Ny-Mecklenburg  (Ny- 
Irland,  TorabaraX  13  000 
km.',  Ny-Hannover  og 


Bisniarck-arkipelet :    Iiidfødt  fn 
Utuan,  Duke  of  York. 


chaland  (f)  m  II.  kande. 

cbalcograpby  @  kobbersUk- 
kerkunst. 

chaldron  @  et  kulmaal. 

chåle  (^  m,  ftjnl. 

Chalet  @  &  \J'  m.  seterhytte. 

Chaleur  ®  f.  varme:  Iver; 
brynde,  chaleureux  varm.  Ivrig, 
lidenskobelii;. 

challce  (^  baeger,  kalk. 


0halk@  kridt:  kridtalreic  krtJt» 

ohallenfe  @  (ud>rordrinK.  •»■ 

raab;    udskydelae  («f  Jorynurod 

(ad)rordre;  anmabe;  odskvde. 
ebaloir®:  II  ne  ni'ea  ckaat 

Jeg  er  lige  skI. 

obalon  (F)  m.  dvenol 
chalOUpe    f   r.  baad.    srbalop 
cbalanean  /  m.  rar.  stm 

ivrfUlte. 


1009 


Bismarckbnint— Bisschop 


1010 


chalut— ohampignon 


Admiralitetsøerne.  Nogle  af  de  mindre  øer  er  koral- 
øer,  men  de  større  er  bjergfulde  med  Qelde  af  over  1  200 
m.s  høide  (paa  Ny-Pommern).  Floraen  og  faunaen  ligner 
Ny-Guineas  og  Australiens,  saaledes  findes  der  kængu- 
nier  og  kasuarer.  Store  urskoge  dækker  det  meste  af 
oerne.  Indbyggeme,  hvis  tal  anslaaes  til  omtr.  200  000, 
er  papuer  (som  paa  Ny-Guinea);  de  er  fiendtligsindede 
overfor  earopæeme  og  er  end  nu  delvis  menneskeædere. 
I  1904  fandtes  der  320  hvide  paa  øerne,  deraf  203  ty- 
skere. Udførselen  bestaar  af  kopra,  bomuld,  kaffe,  tre- 
pang  o.  s.  v.  til  et  beløb  (i  1903)  af  henimod  900  000 
kr,  medens  der  samtidig  indførtes  for  henimod  2  mill. 
kr.  Dampskibsfart  med  Sydney,  Hongkong,  Singapore.  — 
Opdaget  1616  af  Le  Maire  og  Schou  ten.  Tyskerne  be- 
gyndte  fra  1872  af  at  nedsætte  sig  paa  øerne,  som  blev 
overlaget  af  det  tyske  Ny-Guineakompani  i  1885,  af 
det  Tyske  rige  i  1899. 

Bismarckbrunt  (vesuvin,  manchesterbrunt),  et  brunt 
azofarvestof,  der  faaes  ved  indvirkning  af  salpetersyrling 
paa  saltsurt  metafenylendiamin.  Dets  dannelse  benyttes 
ogsaasom  reaktion  for  salpetersyrling  i  vand.  lai^QQoPci. 
salpetersyrling  er  nok  til  at  give  en  tydelig  farve  ved  til- 
sætning af  en  opløsning  af  metafenylendiamin  i  svovlsyre. 
Bismer,  vegt,  som  ved  veiningen  holdes  i  haanden, 
og  hvortil  kun   benyttes  ét  lod.     Den  almindelige  b.  er 

en     to-armet 
vegtstangmed 
fast    ophæng- 
ningspunkt ; 
loddet  forsky- 

ves    paa   den 

i  '  i  I  I  ^ene  arm,  ind- 
til  der  er  lige- 
vegt.  —  Paa 
den  saakaldte 
nordiske  b., 
som  fra  gml. 
tid  bruges  i 
Skandioarien. 
BIsmervegl.  Skotland      og 

paa  Orknøerne,  er  loddets  plads  fast,  og  ophængnings- 
punktet  forskyves,  indtil  der  er  ligevegt. 

Bismerpnndy  ældre  handelsvegt  i  Norge  og  Danmark, 

- 12  pund  (s.  d.). 

Bisn  (n.),  vidunder.  Egentlig  c varsel»  (sml.  oldn.  bysna, 
varsle,  idet  vidunderlige  tildragelser  opfattedes  som 
ranler  om  noget  fremtidigt. 

Bisol  el.  b  1  m  a  a  n  e  opstaar,  hvor  sol-  eller  maane- 
ringe  (s.  d.)  rører  eller  skjærer  hinanden,  og  sees  over  og 
under,  tilhøire  og  tilvenstre  for  solen  eller  maanen,  naar 
disses  lys  brydes  af  de  i  luften  svævende  fine  iskrystailer. 
De  førsle  ligner  solen,  de  sidste  er  regnbuefarvedc. 

Bison,  okseslegt  med  hvælvet  pande,  korte  horn 
og  sver  forkrop,  rødbrunt,  kruset,  tæt  haarlag;  langt, 
bæagende  slgeg  fra  hagen  helt  til  forbenene.  To  nu- 
levendc,  meget  nær  beslegtede  arter.  —  1.  Den  euro- 
pæiske  b.  (bos  bison).  1  oldtiden  og  middelalderen 
alm.  i  skogene  i  hele  Mellemeuropa ;  enkelte  levninger 
fandet  i  danske  myrer.  Nu  findes  den  kun  i  Kaukasus 
(vildj  og  i  tsarens  private  jagtdistrikt  i  Polen,  hvor  der 
antagelig  lever  henimod  1  000  stk.  —  2.    Den   ameri- 


± 


f 


kanske  b.  (bos  americanus,  amerikanernes  tbuffalo»), 
steppedyr;  har  holdt  til  paa  Nordamerikas  vidtstrakte 
prærier.  Før  1869  var  der  millioner  af  dem,  men 
efterat^en  første  pacifikbane  («Union  pacific  railway»)og 
senere  mange  andre  linjer  var  blevet  aabnet,  begyndte 
en  sterk  rovjagt  paa  dyrene,  som  nedskjødes  i  tusenvis 
fra  waggonerne.  Nu  efter  knapt  40  aars  forløb  er  der 
1  000  dyr  i  live.  —  Baade  den  europæiske  b.  og  den 
amerikanske  b.  giver  med  tamkvæg  et  frugtbart  af  kom ; 
men  bastarderne  er  økonomisk  seet  værdiløse.  —  Rime- 
ligvis vil  b.  snart  dø  helt  ud,  da  de  fredede  dyr  viser 
tydelige  degenerationstegn  og  navnlig  mangel  paa  lyst 
og  evne  til  at  formere  sig,  muligvis  som  følge  af  den 
nødtvungne  indavls  svækkendc  virkninger. 

Bispedømme  (diøcese,  stift),  er  det  omraade,  som  en 
biskop  styrer.  1  den  ældste  kirke  havde  som  regel  hver 
menighed  sin  egen  biskop.  Efterhaanden  blev  det  almin- 
deligt,  at  menigheder  paa  landet  blev  styrede  af  pres- 
bytere under  den  nærmeste  biskops  overhøihed.  Herved 
lagdes  grunden  til  den  senere  stiftsinddeling,  som  over- 
alt gjennemførtes  som  led  i  kirkens  organisation.  I  den 
romerske  kirke  træfTer  paven  bestemmelse  med  hensyn 
til  nye  b.s  oprettelse  eller  omordning  af  de  bestaaende, 
idet  dog  statens  medvirken  som  regel  udkræves.  Norge 
har  seks  b. :  Kristiania,  Hamar  (ved  reformationen  slaaet 
sammen  med  Oslo,  gjenoprettet  1864),  Kristiansand  (der 
fra  1682  traadte  istedetfor  Stavanger),  Bergen,  Trond- 
hjem  og  Tromsø  (oprettet  1803).  I  1152,  da  den  norske 
kirke  blev  ophøiet  til  egen  kirkeprovins  under  erke- 
biskopen i  Nidaros,  omfattede  denne  11  b.,  hvoraf  5  i 
selve  Norge  og  2  paa  Island:  Nidaros,  Bergen,  Stavanger, 
Oslo,  Hamar,  Færøerne,  Skaalholt  og  Hole  (paa  Island), 
Grønland,  Orknøerne  med  Hjaltland,  Suderøerne  med 
Man.  Den  danske  kirke  har  8  b.:  Sjælland,  Fyen,  Lol- 
land-Falster  (oprettet  1803),  Aalborg,  Viborg,  Aarhu.s, 
Ribe  og  Island.  Sverige  har  12  b. :  Upsala  (som  er  erke- 
bispens sæde).  Lund,  G5teborg,  Linkoping.  Skara,  StrSng- 
nås,  Våsterås,  Vexio,  Kalmar,  Hern6sand  og  Visby.  1 
jan.  1904  blev  det  nordlige  Norrland  et  eget  stift  med 
bispesæde  i  Luleå;  samtidig  blev  det  besluttet,  at  Kalmar 
og  Vexid  ved  embedsvakancc   skulde  forenes  til  ét  stift. 

Bispehtie,  bispering,  bispestav  udgjør  sammen 
med  brystkorset  den  romersk-katolske  biskops  embcdstegn, 
som  overrækkes  ham  ved  hans  ind vielse;  benyttes  van- 
ligvis ikke  i  de  protestantiske  og  reformerte  kirker,  dog 
anvendes  f.  eks.  i  den  norske  kirke  brystkorset  som 
værdighedstegn  for  biskopen.  B.  (græ.  mitra\  oprindeiig 
en  efterligning  af  den  jødiske  yppersteprests  hovedbe- 
dækning,  er  eiendommelig  ved  de  to,  foran  og  bag,  op- 
løbende  horn.  Bisperingen  bæres  paa  høire  haands  pege- 
finger,  symboliserer  trolovelsen  med  kirken.  Bispestaven 
(krumstav),  vanligvis  af  ædelt  metal,  øverst  krumbøiet  som 
en  hyrdestav,  er  symbol  paa  biskopens  hyrdevirksomhed. 

BiS8åg08-øeme  (port.  Ilhas  dos  B.),  Ve.st-Afrika,  en 
gruppe  af  ca.  30  øer  i  port.  Guinea  udenfor  Rio  de  Geba's 
æstuarium.  B.  er  lave,  ikke  vulkanske  og  for  det  meste 
smaa  (den  største  Ilha  de  Orango).     Hovedstad  Bolama. 

Bissau  (Biss&o),  Vest-Afrika,  fort  og  hovedstad  i  port. 
Guinea,  paa  høire  (nordi.)  bred  af  Rio  de  Geba*s  æstuarium. 

Bisschop,  Christoffel  (1828—),  hoU.  genremaler; 
uddannet  i  Delft  og  Paris.     Han  maler  væsentlig  folke- 


chalnt  ®  m.  trawl. 

ehamade  @  A  (?)  r.  kapHula- 
tioaatlgaaJ. 

chanaJller  ^:  se  c.  slaas, 
skjendes,  chanudllis  m.  slags- 
mul,  skjenderi. 

chamarrer  (D  bremme;  be- 
•«(tc;  oTerivsse.  chamarrnref, 
lamagles)  besvtnlng.  pynt. 

ehtoibellan  ®  m,  chamber- 


laln  @  kammerherre ;  @  ogs.  orer- 
Uener;  kremner. 

chambcr  (g),  cbambre  (f)  r, 
▼lerelse;  kammer;  ret.  ohambcr- 
Riald  ®  stuepige.  chamber- 
praotice  ®  forretninger  som  Ju- 
ridisk konsulent. 

chambrelan  ®  m.  hjemme- 
arbeider, fusker. 


chambrer  ®bo  sammen:  gire 
sluearrest;  tåge  en  tilside. 

chambriére  (f)  f.  stuepige ;  be- 
riderplsk. 

chameau  ^m,  kamel:  kamel- 
haar.  chamelierm.  kameldriver. 
chamelle  f.  liamclhoppe. 

chameleon  @  kamæleon. 

chamfer  (Sl  fure.  rifle  (vb&sb). 

chamois   ©  ft  ®  m.   gemse; 


gemse-,  semsk-laeder.  chamoiser 
(r  semske,  cbamoiseur  (f)  m, 
semsgarver. 

champ  (e)  tygge. 

champ  ;r  m.  mark :  felt.  sur 
le  C.  paa  stedet;  straks. 

champalsn  @  slette. 

champart  ®  m.  korntiendc. 

champétre  ®  landlig. 

champignon  —  0  Champignon 


champignon— chandelle 


1011 


Bissen— Bitterjord 


1012 


livsbillcder  og  interiører  fra  Friesland.  I  sin  Icolorit  er 
han  paavirliet  af  Pieter  de  Hooch  og  andre  af  det  17 
aarh.s  malere  som  Rembrandt  og  Nicolaes  Maes. 

Bissen,  Christian  Gottlieb  Vilhelm  (1836—), 
d.  billedhugger,  søn  og  elev  af  ncdennævnte  H.  V.  B., 
professor,  medlem  af  akademiet;  boede  længe  i  Italicn. 
B.  har  formet  flere  af  de  statuer,  som  giver  Kjøbenhavn 
sit  præg(«Absalon»  paa  raadhuset,  «Absalon»  paa  Amager- 
torv  o.  a.);  har  desuden  modelleret  buster  og  statuer  af 
Ibsen,  H.  V.  Bissen,  Tietgen,  grev  Frijs  samt  fantasifigurer 
og  dyrestatuer.  Hans  nænsomme  haand  og  udprægede 
skjønhedssans  har  gjort  ham  til  en  af  Danmarks  mest 
yndede  kunstnere. 

Bissen,  Herman  Vilhelm  (1798— 1868),  d.  billed- 
hugger, opholdt  sig  1823—35  i  Rom  i  nær  forbindelse 
med  Thorvaldsen,  for  hvem  han  arbeidede  og  bl.  a.  ud- 
førte  skissen  til  Guttenberg-monumentet.  Akademimed- 
lem,  professor  og  siden  direktør  ved  akademiet.  B.  har 
for   den   danske  stat   udført   talrige   bestillinger,   f.  eks. 

figurerne  paa  universite- 
tet, «Moses»  foran  Frue- 
kirke ,  «  Oehlenschlager  > 
foran  teatret.  Hans  mest 
kjendte  statue  er  dog 
sikkert  «Landsoldaten»  i 
Fredericia;  her  har  han 
aflagt  det  klassiske  klæde- 
bon,  og  verket  har  sin 
store  betydning  som  et 
af  de  første  «nation ale» 
verker.  En  gruppe  af  hans 
senere  statuer,  Filoktet, 
Achillcs,  Orestes,  er  mer- 
kelige ved  sit  udtryk  for 
store  sjælelige  følelser  og 
naar  ud  over  Thorvaldsen. 
Kunstmuseet  og  Glypto- 
teket i  Kjøbenhavn  inde- 
holder  store  samlinger  af 
B.s  verker.  Han  yndede 
sterke,  kraftige  linjer  og 
karakteriserede  ypperlig. 
Bisson  [biso'],  Alexandre  Charles  Auguste 
(1848 — ),  fr.  forfatter,  har  skrevet  en  række  lystige,  løs- 
slupne komedier  og  farcer:  «Un  voyage  d*agrément», 
«Rue  PIgalle  115»,  «Le  député  de  Bombignac»,  «Les 
surprises  du  divorce»,  «Feu  Toupinel»,  «Monsieur  le 
directeur»,  «Le  contr61eur  des  wagons-lits»,  «Chateau 
historique»  o.  s.  v. 

Bister,  en  brun  farve,  1.  som  fremkommer  ved  spe- 
ciel  behandling  af  sod,  helst  bøkesod;  2.  en  forbindelse 
af  mangan  og  surstof,  ogsaa  kaldt  mineralsk  b. 

Bistran,  (^ech.  Bystré,  by  i  distriktet  Polifka  i 
Bohmen,  paa  grænsen  af  Måhren,  2 100  indb.  Godset 
B.  (22.8  km.*)  tilhører  keiseren  af  Østerrige. 

Bi'stritz.  1.  (Besztercze).  By  i  Ungarn,  hovedstad  i 
komitatet  B.-Naszod,  ved  elven  Bistritza,  10  873  indb. 
(magyarer,  tyskere,  rumænere).  Mølleindustrl,  handel. 
2.  B.  am  Hoste  in,  by  i  Østerrige,  kredsen  Hollenschau 
(Miihren),  i  nærheden  fjeldet  Hostein,  møbelfabrik.  3. 
(Bistritza).     Bielv    til    Elben,    i    B6hmen.      4.    Bielv    til 


Herman  Vilhelm  Bissen. 


Sereth,    udspringer    paa    Karpaterne,    rinder    gjenncra 
Bukovina  og  Moldau,  280  km. 

Bisættelse  af  Hg  er  den  høitidelighed,  som  undcr- 
tiden  finder  sted,  naar  liget  ikke  skal  begraves  paa  døds- 
stedets kirkegaard.  Isaafald  finder  nemlig  de  vanlige 
begra velsesceremonier  sted  inden  ligets  afsendelse  til  be- 
gravelsesstedet. 

Bit  (oldn.  bitij  er  navnet  paa  enhver  af  de  tverbjelker. 
der  ved  tåget  gaar  fra  den  ene  langvæg  til  den  anden  of; 
støtter  disse.  Bi  ti,  de  store  tverbjelker,  som  i  vore 
middelalderhaller  og  gamle  bondehuse  bandt  de  to  lang- 
vægge  sammen. 

Bitihorn,  et  1  600  m.  høit  mod  øst  og  syd  steilt  Qeld 
i  Jotunheimen,  ved  kjøreveien  sydøst  for  Bygdin.  Bestiges 
let  i  2 — 3  timer.  Mod  s.  sees  Suletind,  Gausta,  i  v.  Kolde- 
dalstinderne,  Horungerne,  i  n.  Beshø,  Nautgarstind,  i  ø. 
de  gudbrandsdalske  Qeldvidder.  B.  hører  geol.  sammen 
med  Synshorn  i  n. 

Bitlis.  1.  Vilajet  i  t3rrk.  Armenien,  v.  f.  Vansjøcn,  ci. 
27  000  km.'  med  398  700  indb.  Høitliggende  land  med 
sundt  klima  (meget  kold  vinter).  Akerbrug  og  kvægavl 
skog  mangler.  2.  Hovedstad  i  vilajetet,  1  554  m.  o.  h..  ved 
elven  B.,  bielv  til  Tigris,  og  ved  veien  Trapezunt — Erzemra 
— Mosul,  ca. 25 000  indb. (*/»  muhammedanere,  '/t kristne. 
Væverier  og  farverier,  betydelig  handel,  stor  basar,  mange 
moskeer,  kirker  og  klostre.  B.  skal  være  anl.  af  Alexander 
den  store.    Massakrer  paa   armentske  kristne  okt.  1895. 

Bitoner,  se  Aliquottoner. 

Bito'ntO,  by  i  sydlige  Italien,  prov.  Bari  (Apulien, 
9  km.  fra  havet,  30  652  indb.  (1901).  Fabrikation  af 
olje,  vinavl  (Zagarello),  handel.  Biskopsæde,  gammel 
kirke,  gotisk  palads,  den  gamle,  centrale  by  er  omgivet  med 
mure.  I  oldtiden  Butuntum.  Spansk  seier  over  østcr- 
rigerne  "A  1734,  hvorved  Neapel  igjen  kom  under  Spanien. 

Bitre  midler.  Ved  -b.  m.  O^t.  amara)  forstaaes  i 
medicinen  bittcrtsmagende  plantestofTe,  der  har  den  egen- 
skab  at  fremkalde  forøget  udskillelse  af  mave-  og  tarm- 
saften.  Enkelte  b.  m.  indeholder  tillige  æteriske  oljer  og 
har  derved  antiseptiske  egenskaber.  B.  m.  anvendes 
som  appetitvækkende  og  fordøielsesbefordrende  midler 
ved  sygdomme,  ved  hvilke  særlig  maveposens  virksomhed 
ernedsat(se  Dyspepsi).  Virkningen  indtraedcr  først  cfler 
ca.  Vs  time,  og  b.  m.  skal  derfor  nydes  en  stund  for 
maaltidet.  De  hos  os  mest  brugte  b.  m.  er  kvassia, 
gentianarod,  malurt  (absinth)  samt  humle. 

BitSCh,  by  i  tysk  rigsland  Elsass-Lothringen.  ved 
elven  Horn  og  Vogesernes  skraaning,  3  640  indb.  (1901  \ 
Fabrikation  af  skotøi.  Paa  en  brat  fjeldhøide  i  nærheden 
en  gammel  fæstning  fra  middelalderen,  som  holdt  sig 
under  hele  krigen  1870 — 71,  restaureret  1887. 

Bitter,  Carl  Hermann  (1813—1885),  fremragende 
tysk  statsmand,  rcgjeringspræsident  i  Slesvig  og  finans- 
minister, har  skrevet  en  række  værdifulde  musikhistoriske 
verker  om  Bach,  Mozart,  Gluck,  Handel. 

Bitter,  likør  tilsat  bitre  stoffe  som  angostura.  alot\ 
gentiana,  pomerans  og  kinabark. 

Bitterfeld,  by  i    Preussen,    regjeringsdistrikt  Merse^ 
burg  (prov.  Sachsen),  ved  elven  Mulde,  11  839  indb.  1901 
Fabrikation    af   drænrør,    tagpap,    kulbriketter   o.  s.  ^ 
Brunkulgruber. 

Bitterjord,  se  Magnesium. 


m  --  ©  mushroom  —  (?)  cham- 
plgnon  m. 

champignon  Cf\  m.  ogs.  iy\  (i 
lys);  knag. 

champion  (e)  &  (?)  m.  kjæm- 
pe(r);  Torregter;  indehuver  nf  me- 
Mterskab;  (e)  ogx.  vb.  rorfegte. 
Champlonnat  Y  m,  mcsterskab. 

champlt  (?)  m,  hittebnrn. 

champlever  x"'  udhævc. 


ch  am  pl  ure  (?)  f.  n-ostskade. 

Chan^ard  (?)  m.  heldig  gris. 

chance  @  &  ®  r,  udsigt:  til- 
Tældighed,  lykketræf;  @  oga.  træffé 
til  nt:  tiirældlg. 

chancel  (e)  kor. 

chanceler  (?)  vakle. 

chancelier  t  m.  chancellor 
(e)  kansler;  CXj  ogs.  aekretær. 


chanoellement  (?)  m.  vakten, 
sllngring. 
chancellerle  (?)  r,  kancelli. 
chance-medley  @  vaade-,  nod- 

vergedrab. 

chancery  (e)  kancelUret. 
chanceux  x    usikker,   vovelig. 
chancir  (S)  mugne,  skimle. 
chancre  (e)  &  (?)  m,  chanker. 


chancreux  0,  chaacrons  « 

cbankros. 
obandelenr  if  r.  krndcHiDf^ 
cbandelier    (e)    Ij^rkroæ: 
m,     lyseatage:     rf-rklæde- ;    b**' 
støber. 

chandelle  (Df.«talirir«:  °^^ 
dryp.    tenlr  la  c  gj«^  ^^^'^ 
I    tjeneste.     Ghandellerie  r.  b^ 
i    støberi. 


1013 


Bitterllng— Bizet 


1014 


Bitterllng  (r hodeus^amar us),  karpe^skj  5  cm.  lang, 
med  bittert  smagende  kjød.  Merkelige  formcringsforhold : 
hunnen  har  et  langt  læggerør  og  anbringer  dermed  sine 
eg  i  danimuslin;;er,  et  par  eg  i  hver  musling.  Hannen 
indfinder  sig  samtidig  og  gyder  sæd  ind  gjennem  den 
aabning  i  muslingens  kapperand,  hvorigjennem  denne 
stadig  indsuger  friskt  vand  for  aandedrættets  skyld.  — 
Af  de  befrugtede  eg  udvikler  sig  larver,  som  forankres 
mellem  muslingens  gjelleblade  ved  hjælp  af  haker,  som 
vokser  ud  fra  blommesækken.  —  Naar  blommen  er  op- 
brugt,  forlader  den  unge  fisk  sin  vert  igjennem  dennes 
<kIoakrør>. 

Bittermandel,  se  Mandeltræ. 

BIttemiandelolje,  se  Benzaldehyd. 

Bittermandeloljegrønt  (malakitgrønt,  victoriagrønt), 
et  grønt  trifenylmetanfarvestof,  der  faaes  ved  ophed- 
ning  af  bittermandelolje  med  dimetylanilin.  Anvendes 
diætylanilin,  faaes  brillantgrønt  (ætylgrønt),  der  er 
mere  gulagtlgt  end  det  første.     Farver  uld   smukt  grøn. 

BIttemiandelvand  fremstilles  ved  destillation  med 
vand  af  bitre  mandler,  der  ved  presning  er  befriet  for 
den  indeholdte  fede  olje. 

Bittersalt,  eng.  salt,  se  Magnesium. 

BItter-s)øeme,  Ægypten,  en  ca.  35  km.  lang,  af  et 
større  nordligt  og  et  mindre  sydligt  bassin  bestaaende 
salbijø  (saltholdighed  5.37  pct.)  i  Suez-eidets  sydlige  del. 
Opr.  en  fra  Rødehavet  fraskilt  bugt,  som  lidt  efter  lidt 
tørkede  ind  til  en  depression  paa  -f-  10  m.,  er  B.  nu 
gjenforenet  med  dette  ved  Suez-kanalen,  som  (1869)  er 
ført  gjennem  B. 

Bitterspat  er  en  benævnelse,  der  bruges  for  begge 
de  nærstaaende   mineraler  magnesit  og  dolomit  (s.  d.). 

Bitterstoffe  kaldes  forskjellige  bittert  smagende,  i 
regelen  krystallinske,  i  vand  uopløselige,  organiske  plante- 
stofTe  af  ukjendt  eller  indviklet  kemisk  bygning,  f.  eks. 
santonin  og  kantaridin. 

Bittervande  kaldes  mineralvande  med  over  ^'l  pct. 
magnesiumsulfat  (s.  d.);  i  regelen  indeholder  de  tillige 
andre  magnesiumsalte  samt  kogsalt.  De  virker  afførende 
ved  at  forhindre  resorptionen  af  vand  fra  tarmen.  De 
mest  brugte  kilder  ligger  i  Østerrig-Ungarn  (POlina, 
Hunyadi-Janos  o.  fl.). 

Bitiinien  benyttes  i  mineralogien  som  betegnelse  for 
de  visse  mineraler  og  bergarter  gjennemtrængende  or- 
ganiske stoffe,  som  i  regelen  har  en  beg-  eller  tjæreagtig 
beskaffenhed.  Mineraler  eller  bergarter,  som  er  impreg- 
neret  med  b.,  siges  at  være  bituminøse(f.  eks.  bitumi- 
nos  kalksten,  skifer  o.  s.  v.).  Bituminøse  skifere  benyttes 
undertiden  til  fremstilling  af  gas  eller  tjæreolje. 

Biturifger,  gammel  keltisk  stamme  i  Frankrige.  Navnet 
lever  videre  i  byen  Bourges  og  den  1789  ophævede  prov. 
Berry.  En  del  af  b.  skal  have  deltaget  i  den  keltiske 
folkevandring  til  Norditalien  i  4  aarh.  f.  Kr. 

Bitynien,  i  oldtiden  navn  paa  et  landskab  i  det  n.v. 
Mlleasien  ved  Marmarahavet  (Propontis)  og  det  Sorte 
hav  (Pontos  ruxeinos).  Landet  var  frugtbart  og  skogrigt; 
der  produceredes  skibstømmer,  vin  og  figener,  desuden 
marmor.  Beboerne  var  thyner  og  bitliyner,  thrakiske 
stammer;  de  vigtigste  byer  Nikomedeia,  anlagt  af  kong 
Nikomedcs  I,  Nikaia  (s.  d.)  og  Kalchedon  (græ.  koloni). 
—  En  tid  stod  B.  under  Lydien,  derefter  underkastedes 


chandler— chantlcleer 

det  af  Kyros  under  Persien.  Senere  gjorde  indfødte 
herskere  sig  uafhængige  og  holdt  sig  ogsaa  mod  Alex- 
ander den  store;  en  af  dem  Nikomedes  1  (d.  246)  gjorde 
sig  til  konge  i  B.  Dette  rige  bestod  under  hans  efter- 
følgere  til  74  f.  Kr.,  da  Nikomedes  III  før  sin  død  tcsta- 
menterede  sit  rige  til  romerne,  der-  under  LucuUus  tog 
det  i  besiddelse  (se  art.  Nikomedes  og  Prusias). 

Bi'tzlus,  Albert  (1797—1854),  schweizisk  forfatter, 
pseudonymet  Jeremias  Gotthelf,  prest,  indflydelsesrig 
politiker,  bekjendt  for  sine  fortællinger  fra  schweizisk 
bondeliv,  skrevet  i  dialekt  og  med  moraliserende  tendens: 
c  Bauernspiegel  oder  Lebensgeschichte  des  Jeremias  Gott- 
helf von  ihm  selbst  berichtett,  «Wie  Uli,  der  Knecht 
glQcklich  wardt,  «Leiden  und  Frenden  eines  Schul- 
meisters»  o.  a. 

Biter  er  reduccrede  tær.  Navnet  anvendes  i  almin- 
delighed  kun,  naar  talen  er  om  klov-  el.  hovdyr.  — 
Hos  svinene  og  drøvtyggerne  er  det  anden  og  femte  taa, 
som  er  b.;  hos  svinene  er  reduktionen  mindre  frem- 
skredet end  hos  drøvtyggerne;  blandt  disse  mangler 
giraffen  og  kamelerne  begge  b.  Den  nulevende  hest  er 
det  entøte  hovdyr,  som  kun  har  én  taa,  og  den  har  ikke 
engang  rester  af  andre  tær.  Hos  uddøde  heste  fandtes 
deri  mod  b. 

Bivalver,  se  Muslinger. 

Blvua'k.  En  militærafdeling  siges  at  ligge  i  b.,  naar 
den  under  hvile  ikke  kan  bringes  i  hus  (kvarter,  kan- 
ton nement),  men  maa  slaa  sig  ned  i  fri  luft.  Der  kan 
bivuakeres  uden  eller  med  skjermtelte;  disse  er  bl.  a. 
hos  os  flremandstelte,  hvoraf  hver  infanterist  og  ingeniør- 
soldat bærer  V/4;  kavaleristen  har  teltet  paa  hesten, 
medens  det  kjøres  ved  artilleri  og  træn.  For  bivua- 
kering  om  vinteren  sammensætter  vore  tropper  som  regel 
sine  teltduge  til  telthytter  for  16 — 20  mand,  hvori  hele 
natten  vedligeholdes  baal;  dog  benyttes  ogsaa  sne-  og 
barhytter.  Hyppig  bivuakering  sl  ider  sterkt  paa  trop- 
pernes  sundhed,  deres  beklædning  o.  s.  v.  og  anvendes 
derfor  kun,  naar  det  ikke  kan  undgaaes. 

Blvanl,  by  i  Forindien,  prov.  Pandsjab,  35  487  indb. 
(1901);  handel  med  sukker,  krydderier  og  metaller. 

Blvasjøen,  den  største  indsjø  i  Japan,  ligger  i  den 
S3'dlige  del  af  hovedøen  Hondo  (Nippon),  lidt  n.  f.  Kioto. 
Størrelsen  er  omtr.  som  Genfersjøen,  største  længde  60 
km.,  bredde  20  km.  Dens  afløb  falder  ud  i  bugten  ved 
Osaka.  Efter  sagnet  skal  sjøen  være  opstaaet  ved  et 
jordskjælv  ca.  300  aar  f.  Kr. 

Bfxlo,  Girolamo  Nino  (1821—73),  ital.  general. 
Deltog  1848  i  revolutionen  og  1859  i  frihedskampen, 
hvor  han  udmerkede  sig  og  blev  obcrstløitnant.  Som 
general  i  kgl.  ital.  tjeneste  deltog  han  1866  i  Custozza- 
slaget.  Har  været  medlem  af  kamrene  og  i  sine  sidste 
aar  arbeidet  for  den  ital.  handelsflaadcs  opkomst. 

Blza'r,  fr.  og  ital.,  besynderlig,  afstikkende,  urimelig. 
Bizarrerl,  b.  adfærd,  b.  paafund. 

Bizet  [bizd],  med  antaget  fornavn  Georges  (1838 
— 75),  en  af  Frankriges  fineste  og  aandrigeste  opcrakoni- 
ponister,  viste  tidlig  glimrende  evner  og  fik  1857  Romer- 
prlscn.  Hoved verkerne  er  c Perlefiskerne»,  «Djamileh», 
romersaiten  for  orkester,  musik  tii  Daudets  skuespil 
<L'Arlesienne»,  senere  omdannet  til  en  orkestersulte, 
fine  romancer  og  fremforalt  c Carmen»  (1875),  hvori  den 


cliandler  %  høker;  handler, 
cliandlery  btufaoldningBvarer. 

chanfrein  ®  m,  forhored  (pno 
bMt:  Qsrbittk. 

chaoge  (^  &  ®  m.  forandring. 
•I^ine.  ombytte ;  børs :  ®  ogs.  smaa- 
P^p'  %  ogs.  vekselbank;  kurs. 

change  («;,  changer  ®  for- 
■ndre  (sig),  bytte,  skifte,  veksle. 

cliangeable  @  ft  ®  foranderlig. 


changeling  ©  bytting. 

Changement  ®  m,  forandring, 
omskirtning. 

changer  @  vekseler. 

changeur  (?)  m,  vekselmægler. 

channel  (g)  elvefar;  (naturlig) 
kanal;  rifle;  danne  en  rende  1; 
rifle,  kannelere. 

Chanolive  ®  m,  kannik. 

chanson  ^  f,  vise.  sang;  (pl) 


snak,  vrøvl,  chan Sønner  synge 
smeede  viser  om.  chanson  nette 
f.  Ilden  vise.  chansonnier  m, 
visedigter;  visebog. 

chant  (g)  &  ®  m.  sang.  melodi ; 
@  ogs.  besynge. 

chantage  (?)  m.  pengeudpres- 
ning. 

chanteau  (f)  m.  brødsknik; 
rest  af  tøi;  spjeld;  hjulfelge. 


chantepleure  ®  f,  tragt ;  hnne ; 
nflølnliul. 

chanter  ®  (bc)synge;  kvidre; 
gale. 

chanterelle  (f)  f,  lokkefugi: 
kvint. 

chanteur  m,  chanteuse  f, 
sanger(inde). 

chantlcleer  @  kykcllky(hnne). 


chantier— chapler 


1015 


Bizzoze'ro— Bjarmeland 


1016 


Georges  Bizet. 


tragiske  og  den  komiske  opera  er  smeltet  sammen. 
Han  var  her  en  foregangsmand  for  de  yngre  langt  under- 
legne «Veristert  og  har  med  støtte  af  Berlioz*  og  Davids 
varme,  vekslende  orkestration  overført  noget  af  Wagners 
teknik  til  den  franske  scene.    Hans  musik  fængsler  ved 

eggende,    egenartede,    pi- 
kant   harmoniserede    og 

modulerede  melodien 
sprudlende  rytmer  og 
eiendommelig  stedfarve. 
Han  viser  ogsaa  en  be- 
tydelig evne  til  virkelig 
musikalsk  karakterteg- 
ning og  slaar  ved  en 
fuldt  bevidst,  næsten  hen- 
synsløs realisme,  idet 
Carmen  virkelig  var  ment 
som  en  fabrikjente  med 
fillede  strømper  og  skjørt. 
Derfor  faldt  operaen  og- 
saa igjennem,  og  det 
var  først,  efterat  Carmen 
er  omgjort  til  en  silke- 
raslendeballetfigur,  at  den 
har  vundet  sin  verdens- 
berømmelse. [Biografier 
af  Pigot  og  Bellaigue.] 
Blzzoze'ro,  Gi  ul  i  o  (1846—1901),  professor  i  almin- 
delig  patologi  i  Turin.  Navnlig  bekjendt  for  sine  studier 
over  blod;  grundede  cArchivio  per  le  scienze  mediche». 
BIdrenklou,  Mattias  (opr.  Mylonius)  (1607—71), 
sv.  lærd  statsmand.  1637  professor  i  Upsala,  fra  1640 
i  statstjenesten,  virkede  som  diplomat  i  Munster  og  Osna- 
bruck,  i  Polen  under  Karl  X,  ved  keiservalget  og  Rhin- 
forbundets  dannelse  1658.  Som  rigsraad  (fra  1664)  til- 
hænger  af  Sveriges  anti-franske  politik  (forbindelse  med 
England  1665,  tripelalliancen  1668). 

Bløm,  Ludvig  Marinus  (1835 — ),  n.-amer.  prest, 
blev  1861  prejit  i  Manitowoc,  Wisconsin,  senere  i  Minne- 
sota, var  i  flere  aar  den  Norske  synodes  sekretær.  Ud- 
traadte  af  synoden  1887  og  deltog  i  stiftelsen  af  den 
Forenede  kirke. 

Bløm,  Nils  Andreas  (1807—87),  n.  prest  senest  i 
Nordre  Aurdal,  var  i  andet  egteskab  girt  med  Henrik 
Wergelands  enke,  arbeidede  for  oprettelse  af  barneasyler 
og  andre  samfundsgavnlige  anstalter  og  foreninger,  udgav 
cAsyltidende»  (1842—43)  og  «Børnevennen»  (1843—50). 
BJaaen,  Sætersdalens  høiestliggende  heiegaard  med 
turiststation,  nær  grænsen  mod  Bratsberg  paa  fjeld veien 
fra  Breivik  (Breive)  i  Sætersdalen  til  Haukeli  i  Bratsberg. 
Bjarkemaal  har  navn  efter  den  danske  sagnhelt 
Bødvar  Bjarke,  en  af  Rolv  Krakes  tolv  berserker.  Digtet 
skildrer  Rolvs  sidstc  kamp.  Det  begynder  med  Hjaltes 
og  Bjarkes  opraab  til  kjæmperne  og  kaldes  derfor  ogsaa 
Huskarlahvot.  I  slaget  ved  Stiklestad  kvad  Tormod 
Kolbrunarskald  digtet  for  Olav  den  helliges  mænd. 
Dets  indhold  kjendes  af  Sakses  latinske  omskrivning  og 
af  sagaen  om  Rolv  Krake.  Dets  forfattelsestid  kan  ikke 
nærmere  angives. 

Bjarkø,  herred  i  Tromsø  amt,  131  km.'  med  1  765 
indb.;  13.6  pr.  km.*     Herredet,  der  svarer  til  B.  preste- 


gjeld og  sogn,  ligger  n.  f.  Harstad  paa  østsiden  af  Ands- 
fjorden  og  bestaar  udelukkende  af  øer,  hvoriblandt  H. 
Sandsøen,  en  større  del  af  Grytø  og  en  mindre  af  Senjen 
Af  arealet  er  3.3  km.'  aker  og  eng,  3  km.'  skog  og  124.7 
km.'  udmark,  snauQeld  og  indsjøer.  Fjeldet  Senjehesten  paa 
Senjen  naar  op  til  en  høide  af  300  m.,  forøvrigt  er  ocmc 
træfattige  med  lidet  udprægede  og  ikke  synderlig  heie 
fjelde.  Fiskeri  er  den  vigtigste  næringsvei,  og  der  finde^ 
flere  mindre  fiskevær,  hvoriblandt  Steinvær,  Sjursvik  og 
Melovær.  I  1904  var  udbyttet  af  skreifisket  31  343  kr„ 
samlet  udbytte  af  fiskerieme  34  248  kr.  Paa  B.  og  Melo 
er  tranbrænderi.  Inden  herredet  er  flere  jernmalmfore- 
komster, hvoriblandt  Nordlandske  malmfelters  gruber  paa 
B.  og  Melø  gruber  (Nordiska  grufaktiebolaget).  Ved  sidst- 
nævnte  grube  produceredes  i  1906  13  000  tons  jernmalm 
og  beskjæftigedes  40  mand.  B.  sparebank  oprettet  1902. 
Antagen    formue    1906   475  600  kr.,    indtægt   265  775  kr. 

Bjarkø,  en  16  km.'  stor  ø  i  B.  herred,  Tromsø  amt. 
688  indb.  Den  var  helt  tilbage  til  10  aarh.  sæde  for 
mægtige  høvdinger,  hvorom  se  Bjarkø  ætt  en.  A  f  for- 
dums glans  er  nu  intet  andet  spor  end  nogle  gravhauge. 

B)arkøret  (oldn.  Biarkeyiarrétir)  brages  i  vor  gamle 
ret  om  de  paa  handelspladsene  (l^jøbstæder,  markeder, 
fiskevær  o.  1.)  gjældende,  specielle  bestemmelser,  dels  om- 
handlende sjø-  og  handelsret,  dels  af  lokalt,  politimæs- 
sigt  indhold.  Allerede  i  det  12  aarh.  synes  B.  at  være 
optegnet.  Oprindelig  har  teksten  maaske  blot  omfattet 
sjø-  og  handelsretten,  men  den  er  i  hvert  fald  senere 
udvidet  ved  optagelse  af  væsentlige  dele  af  den  øvrige 
paa  kjøbstadsforholdene  anvendelige  ret  (saaledes  i  Nida- 
ros, hvor  B.  i  det  væsentlige  gjengiver  den  almindelige 
Frostatingsret,  anvendt  paa  denne  kjobstad).  —  Magnus 
Lagabøter  lod  i  tilslutning  til  landsloven  udarbeide  eu 
by  lo  v,  hvilken  vedtoges  i  Bergen  1276  og  derpaa  med 
lokale  ændringer  i  de  øvrige  byer. 

BJarkøStten,  navn  paa  en  høit  anseet,  et  par  gange 
gjennem  kvindeled  fortsat  norsk  middelaldersk  æt.  hvis 
ældste,  mere  bekjendte  mand  var  Tore  Hund.  Gjennem 
dennes  datter  kom  Bjarkø  over  til  en  gren  af  Arnunge- 
ætten  (s.  d),  der  uddøde  paa  mandslinjen  1183,  hvorpaa 
hovedsædet  ved  giflermaal  kom  til  lagmanden  Bjarne 
Maardssøn,  stamfaderen  til  den  yngre  b.  Hans  sønnesens 
søn,  baronen  Bjarne  Erlingssøn,  som  ved  egteskab  med 
Margrete  Nikolausdatter  blev  eier  ogsaa  af  Giske,  var  en  af 
de  mest  fremtrædende  medlemmer  af  formynderstyrelsen 
under  Erik  11  og  anvendtes  i  flere  vigtige  diplomatiske 
sendelser.  Hans  store  eiendomme  deltes  ved  hans  død. 
men  forenedes  atter  af  brodersønnen  Erling  Vidkunsson. 
der  hertil  ogsaa  føiede  sin  moderarv,  Stovreim.  Erling 
Vidkunssøn  var  drotsete  1323—32.  Ved  sin  død  1355 
efterlod  han  sig  kun  døtre;  den  ene  af  disse,  Ingeborg, 
bragte  Bjarkø  og  Giske  til  sin  egtefælle,  Sigurd  Ha^^thors- 
søn,  Haakon  Vs  dattersøn. 

Bjarmeland)  bj armer  forekommer  ofte  i  sagacrne 
som  navne  paa  landet  og  folket  s.  og  s.ø.  for  det  Hvide 
hav  og  langs  Dvina.  De  tilsvarende  finske  ord,  Pirrma 
og  permalaiseif  betegner  dog  kun  to  smaa  stammer  per- 
mer og  syrjæner)  og  disses  hjemsted  ved  elven  Karoa 
læng?re  ind  i  Rusland.  Nordmændeue  har  imidlertiJ 
tåget  disse  navne  i  en  langt  videre  betydning  og  an 
vendt  dem  paa  de  finske  kareler  ved  Dvina  og  Hvidehavet 


chantier  ®  m.  tondebuk;  op- 
lagsplads;  vcrrt. 

Ctiantågnole  (nr,  træklodapaa 
spxerrcverk. 

chantllly  (fj  m,  (lødeskum. 

chantonner  ir  nynne. 

chantoumer  ®  svei  fe. 

chantre  (?)  m,  kontor,  kirke- 
sanifer.  klokker:  sanger,  digter. 

chanvre  (F)  m.  hamp. 


chaos  (le)  &  (?)  m.  kaos.  virvar. 

chaotic  (e).  chaotique  ©  ka- 
otisk. 

chap  e;  spriekkc,  revne ;  spraek; 
især  pl  kjeft,  flab;  f>r. 

chape  (e)  krog.  ring;  dopsko. 

chape  (ri  r.  korkaabe;  lang;  (tekn.) 
kappe;  overtrnek.  hylster;  biok. 

Chapeau  ®m.  hat;  (blomster) 
kmns. 


chapel  (e)  dissenterkirke ;  typo- 
graflbrening.  C.-of-ease  anneks- 
kirke. 

chapelain  (f)  m,  kapellan. 

chapeler  (?)  rive  (brød). 

chapelier  (i)  m,  hatteroager. 

chapelle ^  r.  kupel;  ktik.  parti. 

chapellerie  (?)  r.  hattemogeri. 
bu  ndt  magerrorretn  ing. 

chapelure  d)  r.  revet  brød. 


chaperon  @  a  ®  m.  rurti- 
hovedtøi;  anstaDdadiuiw ;  e  <* 
ledsage  (en  yngre  dame)  uxn  u- 
skytterinde;  ®  ogs.  rnurtag;  ar» 

chaperon  ner  ®  rorsyoe  -^^ 
skraatag;  ledsag. 

chapfallen  %  Ung  i  amistH 
modralden. 

chapler  ®  m.  Ikfarik&nt  1' 
skab  Ul  korkaabcr. 


1017 


Bjarne  Erlingssøn— Bjelke 


1018 


chapitean— ctaardon 


Det  i  sagaenie  bevarede  navn  paa  bjarmemes  gudebillede, 
Jomali,  er  da  ogsaa  et  finsk  (JumalaJ,  ikke  et  permisk 
ord.  De  gamle  bjarmer  drev  stor  handel ;  østerlandenes 
varer  førtes  ned  til  dem  paa  de  store  elve,  langs  hvilke 
der  opstod  vigtige  stapelpladse,  som  Kolmogori  ved  Dvi- 
nas  munding,  noget  ovenfor  Arkangel.  Ottar  (s.  d.)  for- 
teller i  sin  reiseberetning  fra  det  9  aarh.,  at  bjarmerne 
boede  i  et  vel  bebygget  og  frugtbart  land  og  talte  et 
sprog,  som  han  syntes  lignede  lappisk.  Rygtet  om  deres 
rigdom  lokkede  snart  nordmændeue  til  hærtog;  sagaerne 
ved  at  fortælle  om  flere  saadanne  bjarmelandsfærder.  I 
1026  plyndrede  saaledes  Tore  Hund  af  Bjarkø  og  hans 
reisefæller  bjarmernes  begravelsesplads  og  deres  guld- 
smykkede  Jumalabillede.  Det  sidste  kjendte  herjetog 
foretoges  1222.  I  det  13  og  14  aarh.  maatte  bjarmerne 
forsvare  sin  uafhængighed  mod  russerne  i  Novgorod, 
som  trængte  frem  skridt  for  skridt,  anlagde  klostre,  ud- 
bredte  kristendommen  og  tilsidst  vandt  et  fuldstændigt 
herredømme  i  disse  egne  (ca.  1400). 

Bjarne  Erllngssøn,  se  Bjarkøætten. 

Bjarne  Herjulfssøn,  islænding,  dreves  paa  en  reise 
til  Grønland  (ved  aar  1000)  ud  af  kursen  af  en  norden- 
storm  og  fik  to  gange  øie  paa  fremmed  skogbevokset 
land  uden  Qelde,  men  gik  ikke  fra  borde;  fik  saa  bør 
og  naaede  Grønland  efter  6  dages  seilads.  Ved  at  følge 
hans  anvisning  opdagede  Leif  den  hepne  (s.  d.)  Vinland. 
Det  land,  B.  sidst  saa,  maa  vel  søges  paa  Nordamerikas 
estre  kyst  mellem  40 — 50  breddegrad. 

Bjarne  Kolbeinsson  var  biskop  paa  Orknøerne 
1190-1222.  Bekjendt  dels  gjennem  sine  reiser  til  Norge, 
under  hvilke  han  bl.  a.  optraadte  som  mægler  for  kong 
Sverre,  dels  for  sin  drapa  om  slaget  i  Hjørungavaag 
1*S6).    Ogsaa  et  ordsprogsdigt  tillægges  almindelig  ham. 

Bjarae  Maardssøn,  se  Bjarkøætten. 

Bjel..,  bjela . .,  bjelo,  rus.  adjektiv:  hvid;  polsk 
bial,  serbisk  bel  (f.  eks.  i  Belgrad :  den  hvide  by). 

Bjeldef uglen,  blaastrubesangeren,  se  Rødstjert- 
slegten. 

Bjelev  (Belev),  by  i  midtre  Rusland,  guv.  Tula,  ved 
«iven  Oka,  9  567  indb.  Handel  med  korn,  hamp,  talg 
os.  v.;  industri.     19  kirker  og  2  klostre. 

Bjelgi  (Bjeloi),  by  i  vestlige  Rusland,  guv.  Smolensk, 
ved  elven  Olscba,  bielv  til  DQna,  6  965  indb.  Handel 
æed  korn,  uld  og  læder  paa  Østersjøprovinseme. 

Bjeigorod,  «hvide  byt.  1.  By  i  Rusland,  guv.  Kursk, 
ved  elven  Donets,  21  850  indb.  Industri  og  handel  med 
Wer,  lys.  kalk  o.  s.  v. ;  3  markeder.  Erkebiskop.  2.  En 
del  af  Moskva  (s.  d.).  3.  Slavisk  navn  paa  byen  Akjer- 
«nan  (s.  d.). 

Bjellna,  by  i  nordøstlige  Bosnien,  mellem  Drina  og 
^va,  9  732  indb.  (væsentltg  muhammedanere).  Handel 
raed  korn  og  kvæg,  militærstation. 

Bjeirnski),  Vissarion  Grigorjevitsj  (1810— 
^K  fremragende  rus.  litteraturkritiker.  Har  øvet  en 
betydelig  indflydelse  paa  den  rus.  litteraturs  udvikling 
Hge  til  vore  dage,  navnlig  som  redaktør  af  den  kriti- 
ske afdeling  af  tidsskriftet  «Atjétschestvennye  sapiski» 
'>Fædrelandske  annaler»),  idet  han  i  løbet  af  7  aar  i 
større  afhandlinger  kritisk  gjennemgik  alle  vigtigere  rus. 
forfatteres  verker  til  og  med  Puschkin.  Arbeidede  her- 
under ogsaa  ivrig   for   udbredelsen    af   filosofen    Hegels 


ideer.     Ikke  mindst  indflydelse  øvede    hans   personlige 
omgang  med  Dostojevskij,  Gogolj,  Turgenjef  m.  fl. 

Bjelke,  adelsslegt,  udbredt  i  Danmark  og  Norge.  Den 
norske  grens  stamfader  er  dansken  JcnsTillufssøn  B. 
(d.  1 559),  som  blev  gift  med  Lucia  Henriksdatter  (Gylden- 
løve) og  saaledes  kom  i  besiddelse  af  Østraat,  der  senere 
stadig  var  slegtens  hovedsæde.  —  J.  T.s  sønnesøn,  Jens 
AagessønB.(l 580 — 1 659),  eiede  foruden  Østraat  en  række 
andre  store  sædegaarde  over  hele  Norge  (Ellinggaard,  Sande, 
Herrebrøden,  Tøicn,  Hovinsholm,  Kanestrøm,  Storfosen 
o.  m.  fl.)  med  tilliggende  bondegods  og  var  Norges  rigeste 
godseier  paa  sin  tid.  Fra  1614  til  sin  død  var  J.  A.  B. 
Norges  kansler  og  havde  som  saadan  baade  med  rets- 
pleien  og  lovgivningen  at  bestille.  1633  opnaaede  han 
at  faa  det  store  Bergenhus  len,  som  han  i  1641  om- 
byttede med  Stavanger.  Han  var  der\'ed  stillet  i  klasse 
med  de  danske  lensherrer  i  Norge  og  fjernede  sig  nu 
noget  fra  den  øvrige  norske  adel,  hvis  fører  han  hidtil 
stedse  havde  været  i  dens  kamp  for  større  rettigheder. 
J.  A.  B.,  der  var  en  hæderlig,  erfaren  og  jevnt  d^^gtig  em- 
bedsmand,  har  ogsaa  skrevet  digte,  som  dog  alle  er  meget 
slette;  heller  ikke  hans  forarbeide  til  en  revision  af  det 
norske  lovverk  har  .".ynderlig  værdi.  —  Jørgen  B. 
(1621 — 96),  officer,  søn  af  foreg.,  del  tog  i  Hannibals- 
feiden  og  gik  senere  i  udenlandsk  krigstjeneste.  Efter 
hjemkomsten  blev  han  i  1651  medlem  af  kommissionen 
til  undersøgelse  af  Hannibal  Sehesteds  forhold  i  Norge  og 
fik  Agdesiden  til  len.  Han  viste  sig  her  meget  virksom 
og  fik  bl.  a.  oprettet  Lindesnes  fyr.  Ved  krigens  ud- 
brud  1657  udnævutes  han  til  generalkommissær  og  over- 
tog den  militære  kommando  i  Trondhjem;  han  samlede 
straks  2  500  mand  og  fordrev  de  svenske  tropper  fra 
Jemtland;  derefter  beleirede  og  indtog  han  Frosd  skanse, 
men  maatte  saa  drage  sydover  for  at  møde  et  svensk 
indfald  i  Bohuslen.  Det  heldige  og  dygtig  udførte  tog 
til  Jemtland  beundredes  med  rette  af  samtiden  og  ikke 
mindst  af  den  svenske  krigerkonge  Karl  Gustaf.  I  1658 
udnævntes  J.  B.  til  generalløitnant  over  militsen  i  Norge. 
Han  troede  ikke  paa  fredens  varighed  og  gik  straks 
igang  med  at  forberede  alt  til  en  ny  krig.  Da  saa  freds- 
bruddet  kom,  tog  han  hele  den  øverste  ledelse  i  sin 
haand  og  førte  krigen  efter  en  nøie  gjennemtænkt  plan. 
I  det  nordenQeldske  forberedte  han  det  angreb,  ved 
hvilket  svenskerne  dreves  ud  af  Trondhjems  by  og  len, 
som  saaledes  reddedes  for  Norge.  1  1659  slog  han  med 
en  liden,  usselt  klædt  og  ilde  medtagen  troppeafdeling 
(650  mand)  den  overlegne  svenske  hær  ved  Halden  og 
bemægtigede  sig  Bohuslen,  og  da  svenskerne  kom  igjen 
med  forsterkninger,  tråk  han  sig  tilbage  til  Halden  og 
tilføiede  dem  her  et  nyt  nederlag.  Efter  statsforandringen 
blev  J.  B.  rigsraad  og  medlem  af  flere  kollegier;  men 
han  følte  sig  forurettet  ved,  at  en  anden  (Claus  Ahlefeld) 
blev  kommanderende  general  i  Norge.  Ved  sin  selv- 
bevidsthed  og  sin  fritalenhed  paadrog  han  sig  Gylden- 
løves uvilje  og  benyttedes  ikke  i  den  skaanske  krig. 
Derimod  sluttede  han  sig  nøie  til  Griffenfeldt,  og  tog 
aabent  parti  for  ham  ved  hans  fald.  Derved  paadrog 
han  sig  kongens  unaade,  afskedigedes  fra  de  høle  stil- 
linger, han  havde  faaet  af  Griffenfeldt  og  sendtes  som 
amtmand  til  Kallundborg.  Hans  økonomiske  forhold 
var  meget  trykket,   saa  han  eflerhaanden  maatte  skille 


chapitean  (f)  m,  kaplUel;  op- 
»U:  hjelm  (paa  kolbe). 

chapltre  ®  m.  kapitel,  cha- 
pttrer  beae  en  teksten. 

cbaplaln  @  (felt-,  fengMls-, 
ho  f-.  skJb»)prwt. 

cliaplet  ^  (ix>sen)krans. 

chapon  (J^  m.  kapun ;  un^  skud; 
bradsUTe.   chaponner  knpunere. 

chappy  :^  sprukken. 


chapter^  kapitel. 

ctaaque  ©hver. 

char  @  rjeldørret;  arbeide  (for 
daglen):  brænde  (træ  til  kul):  be- 
hogtfc. 

char  ®  m.  (tot^julet)  vogn. 

charabia   0   m,   kaudervælsk. 

Character  ^  karakter;  skrifl- 
(tegn);  egenskab,  stilling;  skuds- 
maal:  rolle. 


karakteri- 


ud- 


characterlatic   @ 
stlsk;  kjendemerke. 

characterize  @  præge: 
merke,  viere  betegnende  for. 

charade  ®  &  (7)  f,  stavelse- 
gaade;  ordsprogsleg. 

charan^on  (D  m.  kombilie. 

charbon  ®  m.  kul ;  brandbyld ; 
brand  (1  kom),  charbonnage 
m,    kulgrube.      charbonnée    f. 


kulskisse.  charbonner  forkulle; 
male  kulsort.  svserte.  charbon- 
nier  m,  kulbriender,  -handler; 
kulskur.  -skib,  -lemper.  char- 
bonniére  f.  icuimile. 

charcoal  (c)  triekul. 

ctaarcuter  (f)  si^Kre  op  (i^ød). 

charcuterie  ®  f.  fede>-are-, 
delikatcsaeforretning ;  fedevarer. 

chardon  (7)  m,  tistel. 


1019 


chardonneret— charivarl 

sig  ved  sit  store  jordegods.  — -  Ove  B.  (d.  1679),  Jørgen 
B.s  broder,  1648 — 66  lensmand  i  Bergen,  siden  stiftamt- 
maud  i  Trondbjem,  efterfulgte  faderen  som  Norges  riges 
kansler  og  blev  geheimeraad.  O.  B.  ansaaes  for  en  af 
sin  tids  bedste  jurister. 

Bjelke,  Henrik  (1615—83),  d.  rigsadmiral.  Efter 
reiser  og  udenlandsk  krigstjeneste  deltog  B.  i  svenske- 
krigen  1644—45,  hvor  han  blev  Hannibal  Sehesteds 
næstkommanderende  i  Norge;  i  krigene  1657—60  førte 
han  den  danske  flaade  og  kjæmpede  gjentagne  gange 
heldig  med  svenskerne.  Ved  forfatningsforandringen 
1660  skal  B.  sterkt  have  støttet  kongen;  senere  er  hans 
stilling  noget  uklar,  da  han  ialfald  fortsatte  sit  venska- 
belige  forhold  til  Korfits  Ulfeldt.  1662  blev  han  rigs- 
admiral og  beholdt  til  sin  død  stillingen  som  den  danske 
sjømagts  øverste  leder. 

Bjelke,  sv.  adelsslegt,  se  B  i  e  1  k  e. 

Bjelke  kaldes  rette  træstammer,  der  er  tilhugget  med 
omtrent  rektangulært  tversnit.  De  kan  være  fuld- 
kantede  med  skarpe  kanter  eller  vandkantede, 
hvor  hjørnerne  tildels  er  den  oprindelige  periferi.  Hol- 
landske b.  er  fuldkantede  ved  roden,  men  kun  tilhugget 
paa  to  sider  paa  toppen.  Skotske  b.  er  store,  franske 
b.  mindre.  B.  benyttes  som  bygningstømmer.  Benæv- 
nelsen  anvendes  ogsaa  i  skogdistrikterne  for  de  stammer, 
der  kan  tilhugges  til  b. 

Bjelkehoved,  den  yderste  del  af  bjelken,  der  ofte 
stikker  udenfor  væggen  og  er  forsiret  med  udskjæringer, 
ofte  i  form  af  et  dyre-  eller  menneskehoved.  Især  i  den 
middelalderlige  bygningskunst  spiller  dette  motiv  en  stor 
rolle,  særlig  ved  konstruktloner  i  træ  eller  bindings- 
verk. Ligger  b.  indmuret  i  væggen,  maa  det  skaffes 
lufttilgang  og  isoleres,  mod  fugtighed  for  ikke  at  udssj^ttes 
for  at  raadne. 

Bjelkelag.  Etageme  i  en  bygning  adskilles  ved  et 
mellemlag,  der  somoftest  hviler  paa  bjelker.  Denne 
konstruktion  kaldes  et ,  b.  Tidligere  brugtes  hertil 
udelukkende  træbjelker,  der  af  en  tømmerstok  ud- 
huggedes  til  et  rektangulært  tversnit.  For  at  bære 
mere  stilles  dette  altid  paa  høi  kant.  Over  bjelkerne 
lægges  gulvplankerne ;  under  dem  anbringes  under- 
klædningen  af  bord  og  mellem  disse  et  saakaldt  mellem- 
gulv  af  hun  bord  med  et  paafyldt  lag  af  ler,  sand  eller 
et  andet  isolerende  og  lyddæmpende  stof.  Bjelkerne 
fordeles  regelmcessig  i  bestemte  afstande  fra  hinanden 
og  maa  intetsteds  støde  direkte  mod  skorstenspiberne. 
Foran  disse  indskydes  derfor  en  saakaldt  veksel.  Bliver 
afstanden  mellem  de  bjelkebærende  vægge  for  stor,  an- 
bringes mellem  disse  en  bærer  (t  dragert),  hvorpaa  bjel- 
kerne hviler.  Dimensionerne  afhænger  af  den  fritbærende 
længde.  I  den  senere  tid  anbringes  bjelkerne  ofte  efter 
amerikansk  skik  ganske  tæt  og  bestaar  da  gjerne  af 
planker  paa  høi  kant.  I  moderne  bygninger  benyttes 
meget  ofte  bjelker  af  valset  jern  eller  staal,  især  ved 
bygninger,  hvor  særlig  soliditet  eller  ildsikkerhed  er 
ønskelig.  Mellem  jernbjelkerne  spændes  da  gjerne  mu- 
rede kapper  eller  en  hvælvkonstruktion  i  beton  eller 
jern-cement. 

Bjelkenstjerna,  KlasHansson  (1 61 5— 62),  sv.  sjø- 
helt. Del  tog  1644  i  slaget  ved  Femern  og  den  sv.  flaades 
undslippen  fra  Kielerfjord.     Samme  aar  admiralløitnant. 


Bjelke— BJelosto'k 


1020 


1652  friherre,  1653  rigsraad,  1654  admiral.  Udmerkede 
sig  senere  bl.  a.  i  slaget  i  Øresund  1658,  men  paadrog 
sig  et  saar,  som  blev  hans  bane. 

Bjellaanes,  gaard  i  Dunderlandsdalen,  Mo  herred. 
Nordlands  amt,  hvorfra  Qeldvei  fører  over  til  Saltdalen. 

Bjellaavasstuen,  telegrafstue  ved  nordenden  af  Nordre 
Bjellaavand  (705  m.  o.  h.)  paa  Qeldovergangen  mellem 
Dunderlandsdalen  (Rånen)  og  Saltdalen  i  Nordland. 

Bjelland,  Christian  (1858—),  n.  fabrikeier  og  eks- 
portør. Efterat  B.  i  1882  i  Stavanger  sammen  med 
Endre  Grønnestad  havde  dannet  firmaet  Chr.  B.  &  co. 
og  derefter  i  løbet  af  1880-aarene  specielt  havde  stnderet 
metoden  for  nedlægning  af  ansjos,  grundlagde  firmaet  i 
1889  en  liden  fabrik  i  denne  branche.  Denne  artikel 
har  i  aarenes  løb  gjort  firmanavnet  Chr.  B.  &  co.  ver- 
denskjendt  og  er  nu  sammen  med  preserverede  fiskeboller 
firmaets  hoved  artikel.  I  den  travleste  sæsontid  knexer 
ansjosnedlægningen  ca.  l'/4  million  brisling  og  120000 
æsker  og  fabrikationen  af  fiskeboller  ca.  12  000  kg.  fisk 
og  5  000  liter  melk,  alt  pr.  dag.  Foruden  hovedanlaeggct 
i  Stavanger  har  Chr.  B.  &  co.  filialer  i  Skudenes,  Lyse- 
kil,  G5teborg  og  Hamburg. 

Bjelland,  herred  i  Lister  og  Mandals  amt,  165  km.^ 
med  907  indb.;  5.7  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til 
B.  sogn  af  B.  prestegjeld,  ligger  i  Mandalen  (Maadab- 
elvens  dalføre)  ca.  55  km.  fra  kysten.  Dalbunden.  der 
ligger  i  en  høide  af  100—180  m.  o.  h.,  er  trang  og 
gjennemstrømmes  af  Mandalselven,  paa  hvis  vestre  bred, 
langs  chausseen,  den  væsentlige  bebyggelse  findes.  Her- 
redet er  forøvrigt  et  af  smaa  vasdrag  og  dalfører  sterkt 
gjennemskaaret  heilandskab  med  adskillige  heigaarde. 
Ved  B.  kirke  er  veiknudepunkt,  idet  hovedveien  her 
krydses  af  en  vei,  der  gaar  mod  vest  til  Undalen  og  en 
mod  øst  til  Sætersdalen  (Hægeland  jembanestation..  .\f 
arealet  er  6.2  km.'  aker  og  eng,  70  km.'  skog  og  88.8 
km.'  udmark,  snaufjeld,  myr  og  indsjøer.  Skogen,  der 
er  meget  veksterlig,  bestaar  væsentlig  af  gran  og  furu 
samt  birk.  Staten  eier  skog  til  en  værdi  af  14  000  kr. 
Foruden  akerbrug  er  fanlrift  og  skogbrug  de  vigtigste 
næringsveie.  Der  findes  endel  sagbrug.  Inden  herredet 
ligger  B.  og  Grindum  sparebank,  oprettet  1864,  og  H. 
og  Grindum  brandforsikringsforening,  oprettet  1893. 
Antagen  formue  1906  1243  250  kr.,  indtægt  139  535  kr. 
Folkemængden  er  siden  forrige  folketælling  (1891)  gaaet 
tilbage  med  65  indb. 

Bje'lo,  se  Bjel... 

Bje'lol,  se  Bjel  gi. 

Bje'loje  o'zero  (hvide  sjø),  sjø  i  Rusland,  guv.  Novgorod. 
1 125  km.',  fiskerig,  optager  Kovzja  og  Kema,  afløb  til 
Volga  gjennem  Sjeksna;  i  s.ø.  er  anlagt  den  66  km.  lange 
Bjeloserkiske  kanal.  Efter  storm  faar  sjøen  hvid  fiar%e, 
da  den  har  hvid  mergelbund. 

Bjelopo'lje,  by  i  Rusland,  guv.  Charkov,  ved  elvene 
Vyra  og  Kryga,  15  223  indb.  Tilvirkning  af  brændevin. 
læder  o.  s.  v.,  akerbrug,  handel;  grundlagt  1672. 

Bjel08e'rsk,  by  i  Rusland,  guv.  Novgorod,  ved  .sjwn 
Bjeloje  ozero,  6  012  indb.  Fiskeri,  fabrikation  af  \jxK. 
lys  o.  s.  v.     1  nærheden  kulgruber. 

Bjelosto'k  (polsk  Bialystok),  by  i  vestlige  Rusland 
guv.  Grodno,  ved  elven  Biala,  63  927  indb.,  hvoraf  man^ 
jøder.     Stor  klædefabrikation,  handel  med  klæde,  old- 


chardonneret  ®  m.  sUlliu. 

chardonnet  ®  m.  døntolpe. 

chardonnette  (?)  f,  kile;  vild 
artiskok. 

Charfreltag  ^  m.  lanj^fredag. 

Charwoche  (t)  f.  deo  •tille 
uge, 

charge  @  omsorg;  opsyn.  le- 
delse, kontrol ;  betroet  f{ods :  byrde, 
omkostning,     pris;      beskyldning; 


formaning;  ladning:  angrab;  vaa- 
benmerke.  Vb  paalsegge;  over- 
drage; beskylde,  lægge  til  last; 
lade;  angribe. 

charge  (?)  f,  ladning;  byrde, 
nragt.  læs;  hverv;  stilling;  byrde, 
besvan-;  forpllgtelse ;  ugunstig  om- 
stxcndighed ;  overdrivelse,  karika- 
tur; angreb. 

chargé  ©  m:    c.  d*aff'alre8 


forrettende  gesandt.  C.  de  conrs 
ekstraordinær  professor. 

charger  (£)  lade:  laste:  lasse 
paa ;  rekommandere ;  stoppe  (plbe); 
overdrage.  paal«gge ;  overliesae : 
beskylde;  vidne  Imod;  overdrive, 
karikere;  skrue  op;  angribe. 

charger  (e)  ogs.  offloershest. 

charitiess  ^  varaomhed. 


charlot(£'slridavTign:  flivbjUø 
(herBka]M)vogD. 

Ctaariot  (D  m.  (arbHdsn<3. 
kfirrre;  Karlsvognen. 

oharltable  ^  it  f.  vdvtiiw 
barmhjertig;  godglørende. 

charlté  (?)  f.  eliaritjr  5^  har-- 

l^ertigbcd;  gDdglOTmhcd :  ~almiv«r 
charivari   (S  m.    kattemat** 


1021 


BJelovesherskogen— Bjerknes 


1022 


varer,  korn,  trævarer.  Sterk  fæstning.  Smukt  slot  til- 
hørende greveme  Branicki.  Før  polsk  provins,  saa  eget 
voivoddømme,  preassisk  1795,  russisk  1807  (Napoleons 
gave  fil  keiser  Alexander).  Jødemyrderier  sommeren  1906. 

Bjelovesherskogen,  se  Biatowiczskogen. 

Bje^ovodsk,  by  i  Rusland,  guv.  Charkov,  ca  14  000 
indb.;  trankogeri. 

Bjelsk,  by  i  vestlige  Rusland,  guv.  Grodno,  ved  elven 
Bjeljanka  (bielv  til  Narev),  7461  indb.;  5  aarlige  markeder, 
handel  med  korn,  kvægo.s.v.  Før  hovedstad  i  polsk  land- 
skab  Podlachien,  preus.  1795,  rus.  1807  (se  Bj  el  os  tok). 

Bjelskij,  Martin  (1494—1575),  polsk  historieskriver. 
Eflerat  han  som  adelsmand  havde  deltagct  i  en  række 
krige,  slog  han  sig  ned  paa  sit  gods.  B.  var  den  første, 
som  skrev  Polens  historie  paa  polsk  istedetfor  paa  latin. 

Bjelyj  o'strov  (den  hvide  ø),  ø  i  Nordishavet  n.  f. 
halvøen  Jalmal  og  skilt  fra  denne  ved  Malyginstrædet.  Stør- 
relse 1500—1850  km.'  Øen  bestaar  af  fin  sand  og  hæver 
sig  bare  3  m.  o.  h.,  væsentlig  bevokset  med  mos  og  lav. 

BJe^Izy,  by  i  sydlige  Rusland,  kredsstad  i  guv.  Bess- 
arabien  ved  elven  Reut,  18  526  indb.    Kvægmarkeder. 

Bjerg  bruges  sammen  med  aas  og  hei  om  mindre 
forhøininger  af  jordoverfladen,  hvor  denne  bestaar  af 
fjeldgnind.     Se  forøvrigt  Berg  og  Fjeld. 

Bjergand,  se  Dykandslegten. 

Bjergartilleri  er  mobilt  artilleri,  hvis  skytskonstruk- 
tion  og  organisation  er  særlig  beregnet  paa  anvendelse 
i  bjergterræn.  Dets  skyts  maa  derfor  være  lettere  be- 
vægeligt  end  feltskyts,  er  gjeme  af  mindre  kaliber  og 
mindre  vegt,   men  derfor  ogsaa  af  mindre  effekt.     Hos 

01  er  bjergskytset  opsat  efter  det  saakaldte  kjerresystem, 
(i.  v.  s.  kanon  med  forstilling  trækkes  af  2  heste  (tan- 
dem), de  øvrige  kjøretøier  af  1  hest.  I  udiandet  an- 
vendes oftest  kløvsystemet,  d.  v.  s.  skytsets  enkelte 
dele,  der  let  kan  adskilles  og  igjen  sammensættes,  an- 
bringes paa  lastdyrets  (oftest  muldyrs)  ryg,  ligeledes  alt 
det  øvrige  udstyr.  Vi  har  4  bjergbatterier,  hvert  paa 
6  stkr.  6.5  cm.s  kanoner,  der  dog  ikke  er  fuldt  moderne, 

2  batterier  i  Bergen  og  2  i  Kristiansand.  B.  er  foreslaaet 
oprettet  i  den  nordlige  del  af  landet  eller  eventuel  flyt- 
ciog  af  de  nuværende  batterier  derop. 

Bjergblaat,  se  Bergblaat. 

Bjerggrønt,  se  Berggrønt. 

Bjerge,  bjergeløn,  bjergning,  se  Berge,  Berge- 
lon,  Bergnin  g. 

Bjerget  (la  montagne),  navn  paa  en  gruppe  radikale 
revolutionsmænd  i  Nationalkonventet  1792  og  følgende 
^1  fordi  de  sad  paa  de  høicste  pladse  i  forsamlings- 
nlen  fmodsat  la  plaine,  sletten,  girondisterne).  Til  b. 
herte  Danton,  Robespierre,  Marat,  Saint-Just  o.  fl.  Ved 
^^rgisk  samhold  forstod  gruppen  at  gjøre  sig  ufor- 
holdsmæssig  sterkt  gjældende  i  forsamlingen  ligesom  de 
*'eJ  organiserede  jakobinere  rundt  om  i  landet.  Efter 
Robespierres  fald  1794  tabte  b.  sin  betydning. 

Bjergfink,  se  Finkeslegten. 

BJergkjcde,  se  Fjeld  kjede. 

Bjerglerke,  se  Lerker. 

Bjergprækenen,  den  tale  i  Matt.  5—7  og  (i  kortere 
form)  Luk.  6,  20—49,  som  Jesus  holdt  paa  et  bjerg  i 
Galilæa  (efter  Luk.  paa  en  slette),  og  hvormed  han  be- 
g>'ndte  sin  offentlige  messianske  virksomhed. 


oharlatan— oharrier 

B)ergsted,  se  Stavanger. 

BJergsyge  (Qeldsyge),  en  sygelig  tilstand,  som  iagttages 
i  større  høider  over  havet  (ved  bestigning  af  Qeldc  og  i 
luftballoner).  Symptomerne  er  hovedpine,  aandedræts- 
besværligheder,  psykisk  depression  og  blødninger  (fra 
ørene,  i  øienlaagenes  slimhinde  o.  a.). 

B)ergugle,  se  Hubro. 

Bjerknes,  Carl  Anton  (1825—1903),  n.  fysiker,  f.  i 
Kra.,  bergkandidat  1848,  kronprinsens  guldmedalje  1852, 
studercde  1855—56  i  Paris  og  Gdttingen,  det  sidste  sted 
under  Lejeune-Dirichlet,  lektor  i  anvendt  matematik  1861, 
professor  1866  og  fra  1869 
professor  i  ren  matematik. 
B.s  livsverk  var  paavis- 
uingen  af  de  merkelige 
analogier  mellem  magne- 
tiske og  elektriske  kræfler 
paa  den  ene  side  og  paa 
den  anden  side  den  hydro- 
dynamiske kraftvirkning 
mellem  kugler,  naar  de 
samtidig  pulserer  (d.  e. 
periodisk  forandrer  vo- 
lum) i  en  vædske.  1868 
fremlagde  han  de  første 
resultater  paa  naturfor- 
skermødet  i  Kra.  og  be- 
kræftede  dem  senere  ved 
eksperimenter,  som  han 
fremviste  i  Paris  i  1879 
og  paa  den  elektriske  ud- 
stilling  sammesteds  1881, 
da  han  tilkjendtes  udstillingens  høieste  udmerkelse.  '  B. 
offentliggjorde  selv  ikke  meget  om  sine  opdagelscr;  disse 
er  beskrevet  af  hans  søn  og  medarbeider  den  nedenfor 
nævnte  V.  B.  (s.  d.).  —  B.  udgav  1880  den  første  udførlige 
biografi  af  N.  H.  Abel,  og  B.s  eget  liv  er  skildret  af  sønnen 
V.  H.  i  Kra.  videnskabsselskabs  forh.  for  1903,  nr.  7. 

Bjerknes,  Vilhelm  Friman  Koren  (1862—),  n. 
fysiker,  søn  af  forannævnte  C.  A.  B.,  student  1880,  cand. 
real.  1888, .  i  udiandet 
1 889— 91 ,  doktorgraden 
1892,  lærer  og  senere 
professor  ved  Stockholms 
høiskole  1 893— 1907,  først 
i  mekanik  og  matema- 
tisk fysik,  senere  i  eks- 
perimentalfysik.  Fra  1907 
professor  i  mekanik  og 
matematisk  fysik  ved 
Kra.  universitet,  efterat 
stortinget  havde  bevilget 
høieste  professorløn  for 
ham.  —  B.  arbeider  i 
moderne  elektricitetslærc 
og  i  hydrodynamik.  Me- 
gen  opmerksomhed  vakte 
hans  forklaring  af  den 
«multiple  resonanst  ved  jj 
elektriske  svingninger; 
hans  formler  til  bestem- 


Carl  Anton  Bjerknes. 


(Fot.  ar  John  Hertzberg.  Stockh.) 
V.  F.  K.  Bjerknes. 


pibekoDcert.  charivarisser  holde 
•«ven:  gfve  en  en  plbekoncert. 

charlatan  -  ®  CharUtan  m 
e  durlatan.  qoack,  mounte- 
*»nk  -  (5  charlatan  m. 

Cliarle«*8    Waln    @    KarU- 


eharlock  ^  åkersennep, 
charfotte  (£)  f.  «blekage. 
charm  ^Ur>llemlddel;  trylleri. 


sterk  tlltnekning.  (pl)  yndlgheder; 
forhekse,  fortrylle;  borttrylle. 

charme  (?)  m,  fortryllelse,  trold- 
dom;  ynde;  avntMk. 

Charmer  ®  fortrjUe;  tæmme; 
bort  mane. 

charmille  ®  f.  (avnb«k)hsek. 
lysthus. 

charnaiKre  (f)  m.  støver. 

charnel  ®  kjødelig;   sanselig. 


ohamel-honse  ©  benhus. 

chamier  (?)  m,  kjodhammer; 
benhus. 

chamiére  ®  f,  hængselded). 

chamu  (?)  kjødAild. 

charogne  (|)  f.  aadsel. 

charpente  (^  f,  tommervcrk; 
skeiet:  plan. 

charpenter  (?)  tømre;  skjære 
daarlig  for. 


charpentler  (^  m.  tommer^ 
mand;  sprekhugger. 

charpi  —  (?)  Charpie  f  —  (g) 
lint  —  {^  chnrpie  f. 

charrée  ®  r.  udiudet  oske. 

charretier  ®  m.  kj.-crrekusk ; 
n*agtcniaml. 

charrette  (?)  f,  kjrerrc. 

charrier  (?)  kjorc.  trnnsportere; 


1023 


charrlére— chasseur 

mclsc  af  de  Hertz'skc  instrumenters  fundamental- 
konstantcr  (svingetid  og  dæmpning)  ved  hjælp  af  elek* 
triske  resonansforsøg  er  i  brug  ved  praktisk- videnskabelige 
undersøgelser  for  traadløs  telegraf.  —  I  hydrodynamiken 
har  B.  udarbeidet  og  udgivet  sin  faders  arbeider  (2  bd. 
1900—02),  og  i  «Fields  of  force»,  forelæsninger  holdt 
ved  Columbia  universitet  i  New  York,  har  han  givet 
faderens  resultater  og  beviser  en  langt  større  alminde- 
lighed  og  enkelhcd.  Gjennem  disse  arbeider  er  han 
kommet  ind  paa  dynamisk  meteorologi  og  liydrografi, 
som  for  tiden  er  gjenstand  for  hans  undersøgelser. 

Bjerkreim,  herred  i  Stavanger  amt,  693  km.'  med 
1761  indb.;  2.8  pr.  km.^  Herredet  der  svarer  til  B. 
sogn  under  Helleland  prestegjeld,  ligger  n.  f.  Egersund. 
Det  er  et  indlandsherred.  opryldt  af  tal  rige  vande  (ialt 
54  km.*  ferskvand)  og  gjennemskaaret  af  flere  ret  store 
vasdrag,  hvoriblandt  Tengselven,  der  deler  herredet  i  2 
afsuit,  af  hvilke  det  østlige  atter  opdeles  ved  3  parallele 
dalfører  i  retning  sydvest— nordøst,  nordligst  Maudalen 
med  Birkedalsvandet,  i  midten  Østreimdalen  med  Østreim- 
vandet  og  sydligst  Ørsdalcn  med  Ørsdalsvandet  (11  km.', 
66  m.  o.  h.).  Det  vestlige  parti,  der  er  opfyldt  af  smaa, 
lave  aaser,  danner  overgang  til  det  flade  Jæderen.  Det 
høieste  Qeld  er  Svartevassknuden  (960  m.  o.  h.).  Langs 
vasdragene  er  der  noget  birkeskog.  Fædrift  (faareavl) 
er  ved  siden  af  akerbrug  den  vigtigste  næringsvei.  Der 
findes  nogle  benmøller  og  2  mindre  træskofabriker.  «The 
British  molybdænit  comp.  Itd.t  (eng.)  har  aabnet  drift 
paa  molybdænglans  og  wolframit  i  Ørsdalen,  omtr.  6  km. 
øst  for  den  østre  ende  af  det  17  km.  lange  Ørsdalsvand 
Herredet  har  egen  spapebank,  oprettet  1859.  Antagen 
formue  1906  1200  800  kr.,  indtægt  209  805  kr. 

B)e'niede  kirke,  Sjællands  eneste  rundkirke,  ligger 
n.ø.  for  Sorø  ved  hovedgaarden  Bjernede.  Den  tilhører 
ligesom  Fjenneslev  kirke  Sorø  akademi  og  er  reist  af 
Sune  Ebbesen  (i  12  aarh.).  Den  er  bcdst  kjendt  i  sin 
ældre  skikkelse,  da  den  lignede  en  bispehue;  efter  1892 
har  den  igjen  sin  oprindelige  skikkelse,  kegletag  med 
ottekantet  taarn  og  spir  og  to  stokverk. 

Bjerregaard,  Henrik  Anker  (1792—1842),  n.  for- 
fatter, f.  paa  Ringsaker,  døde  som  høiesteretsassessor. 
Han  var  i  politisk  henseende  frihedsbegeistret  og  opposi- 
tionsmand,  vandt  1820  den  af  grosserer  i  Kra.  Marcus 
Pløen  gjennem  cSelskabet  for  Norges  vel»  opstillede 
præmie  for  den  bedste  nationalsang  med  sit  digt  «Sønner 
af  Norge»  (den  «kronede»  nationalsang).  B.s  litterære 
bedrift  blev  imidlertid  syngestykket  «Fjeldeventyret» 
(1825),  der  udmerker  sig  baade  ved  sin  tidsfarve  og  sin 
friske  komik  i  skildring  af  mennesker  og  situationer,  og 
som  med  Valdemar  Thranes  musik  har  bevaret  sin  po- 
pularitet lige  til  vore  dage.  B.  tråk  sig  tidlig  tilbage 
som  forfatter;  merkes  bør  dog  foruden  «Fjeldeventj^ret» 
de  tre  digte,  som  «Morgenbladet»  offentliggjorde  kort 
eftcr  hans  død  under  titelen  «Bjerregaards  svanesange»; 
de  viser  et. skuffet  sinds  mørke  melankoli.  B.  blev  1831 
gift  med  den  lovende  skucspillerinde  Henriette  Hansen 
(1814 — 92),  der  forlod  scenen,   da  hun  blev  B.s  hustru. 

B)esjezk,  by  i  Rusland,  guv.  Tver,  ved  elven  Mologa 
(bielv  til  Volga),  9  090  indb.  Fabrikation  af  Ijaaer,  sage 
o.  s.  v. ;  handel  med  korn  og  kvæg,  lærred  o.  s.  v.  Stort 
invalidehospital. 


Bjerkreim— Bjdrck 


1024 


BJoreia,  elv,  der  udspringer  paa  Hardangervidden  ved 
grænsen  mod  Buskerud,  flyder  i  nordvestlig,  senere  vest- 
lig retning  og  falder  i  EidQordvandet,  der  igjen  har 
afløb  til  Eidfjorden,  en  gren  af  Hardangerfjorden.  Deo 
modtager  flere  tilløb  fra  Hardangerjøkelen,  hvoribkndl 
Leira  og  Isdøla  og  danner  den  bekjendte  Vøringsfoss  (s.  d. 

Bjoreldalshytten,  turisthytte  midt  oppe  paa  Hardan 
gervidden  paa  elven  Bjoreias  nordre  bred,  straks  efter 
foreningen  med  Svinta  elv,  ved  turistveien  mellem  Laa- 
garliberget  (Laagliberget)  turisthytte  i  Dagalien,  Name- 
dal,  og  Eidfjord  i  Hardanger. 

BJovulf,  se  Beovulf. 

Bjugn,  herred  i  Søndre  Trondt^ems  amt,  89  km.^ 
med  1240  indb.;  14.8  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer 
til  Bjugn  prestegjeld  og  sogn,  ligger  omkring  den  iDdre 
del  af  Bjugnfjorden,  der  i  østlig  retning  skjærer  ind  i 
Fosenhalvøen,  straks  nord  for  TrondhjemsQordens  mun- 
ding.  Ved  bunden  af  fjorden  er  jorden  godt  opdyriet 
og  bebyggelsen  tæt;  forøvrigt  er  herredet  smaakuperet 
med  skogfattige  (tildels  skogbare)  aaser,  der  naar  op  til 
en  høide  af  henimod  300  m.,  derimellem  store  mvr- 
partier  (torvmyrer)  Og  smaa  vande.  Skogen  er  sterkt 
medtaget.  Der  findes  et  meieri  og  nogle  møllebnig. 
Bjugnfjorden  er  en  af  landets  bedste  sildeQorde,  og  her- 
redets vigtigste  næringsvei  er  da  ogsaa  fiskeri.  Herredet 
har  egen  sparebank,  oprettet  1891.  Antagen  formue 
1906  523  450  kr.,  indtægt  123  530  kr. 

BjugnQorden,  en  13  km.  lang,  i  mundingen  bred  Qord, 
der  i  østlig  retning  skjærer  ind  i  Fosenhalvøen,  nord  for 
Trondhjemsijorden.  Den  er  en  af  landets  bedste  sUdeQorde ; 
flsket  foregaar  væsentlig  i  hundedagene.  I  1895  op- 
flskedes  der  79750  hl.  af  3  500  fiskere;  i  1903  50000  hi. 
fedsiid  af  950  fiskere. 

BJardklabb,  fyrtaarn  i  Sverige  paa  en  fremspringende 
klippe  i  den  Botniske  bugt  mellem  Skellefteå  og  Umeå. 
Indenfor  fyret  ligger  Bjur6ns  havn  med  lodsslation  og 
noget  længere  inde  byen  Bjur6n. 

.  Bjøberg,  god  Qeldstue  med  skydsstation,  flere  byg- 
^  ninger,  i  Hemsedal  herred  ved  hovedveien  fra  Hallingdal 
'  til  Borgund  (Lærdal).     1  013  m.  o.  h. 

Bjølsen  valsemølle  ved  Kra.,  anlagt  1884  af  G.  Martin- 
sen og  P.  M.  Eckersberg.  Efter  sidstnævntes  død  i  1902  er 
Joh.  Martinsen,  førstnævntes  søn,  indtraadt  i  firmaet  Pro- 
duktionen, som  oprindelig  udgjorde  ca.  300  sække  (å  100 
kg.)  pr.  døgn,   udgjør   nu   (1907)   2  000  sække  i  døgnet. 

Bjølstad,  gaard  i  Hedalen  anneks,  Vaage  herred. 
Gudbransdalen,  en  af  dalens  største  jordeiendomme  med 
store  skogvidder,  samlet  skyld  73.40  mark.  Fra  sidste  halv- 
del af  det  1 5  aarh.  ættegaard  for  den  gamle  adelige  familie 
Bratt,  hvoraf  eierne  af  B.  gjennem  300  aar  bar  na%iiet 
Tord  Tordsøn.  Slegten,  der  er  vidt  forgrenet  til  dalens 
øvrige  storgaarde  og  fremdeles  har  gaarden  i  eie,  gik 
ved  det  16  aarh.s  slutning  helt  over  i  bondestanden.  R. 
der  for  tiden  er  sommerpensionat,  har  Interessante  rester 
af  ældre  bebyggelse.  (Se  billede  til  art  Bislag.  —  I 
B.  kapel  merkelige  planker  af  en  stavkirke  fra  ca.  llv<> 

Bjølvefoss,  se  Aal  vik  foss. 

Bj5rck,  Gustaf  Oskar  (1860— ),  sv.  maler,  uddar 
net  ved  kunstakademiet  i  Stockholm.  Har  malet  folkt- 
livsbilleder,  nogle  landskaber,  men  især  portræter.  Tu 
ligere  paavirket  af  G.  v.  Rosen  og  danske  kunstnere,  isjrr 


<oni  elv)  føre  med  sig;  gaa  op  (i 
isløsningen). 

charriére  ®  f.  kjørevei. 

charroi  ®  m,  kjørsel. 

charron  (f)  ra,  lijulmand. 

charrue  CD  f.  plog. 

charry  fe)  trwkul»-. 

chart  (e)  tabel :  kart;  knrtliegge. 

charte  (f)  r,  charter  (e)  akt- 
stykke,    dokument ;      fHlicdsbrev. 


privilegium ;  haandfæstnlng;  (e)  ogs. 
priviiegere ;  (bort)fragte. 

charteOpartle  ^  r,  charter- 
party  @  certeparti,  fragtkontrakt. 

charthouse  @  l^estiklugnr. 

chartll  (£)  m,  høvogn;  vogn- 
skur. 

chartography  ®    karttegning. 

chartreux  (f)  m,  karteuser- 
munk;  blaagraa  kat. 


chartrier  ®  m.  arkiv. 

char-woman  (e)  skarekone. 

chary  @  forsigtig,  spanom- 
melig. 

Chas  (?)  m.  naaleole;  blylod; 
(væ\*er)klister. 

chase  (e),  chaase  ®  f,  jagi- 
(felt):  vlldt :  @  ogs.  forstykke  paa 
kanon ;  Jage ;  ^  c^.  spillerum ;  fart. 

chasm  @  kløft. 


Chåaae  ®  r.  rdikTlcakriD  :-  ^ 
fatning;  øic. 

chaaaé  ®  m,  aidctrln    I  itas.* 

ehasM-avant  (^  m.  mi^-t- 
formaod. 

ebaaøelas  (R  m.  hvid  dmr 

etaasM-marae  (^  m.  6akm%' 
hnrtlgaellendø  flakeiiMad. 

ehaaser  (D Jage:  driw. 

chasaear  0  m. 


1025 


Bjørke— Bjøme 


1026 


Kroyer,  har  han  senere  i  det  realistiske  genre-  og  por- 

trætmaJeri  udviklet  sig  til  fuld  selvstændighed. 

Bjørke,  inderste  dampskibsanløbssted  i  Hjørand- 
Qorden,  Søndmør.  Herfra  fører  offentlig  kjørevei  over 
til  Austefjorden^  en  arm  af  VoldsQorden. 

Bjørkedalseldet,  et  nogle  og  tyve  km.  bredt  eid, 
pashøide  416  m.  o.  h.,  mellem  NordQordens  arm 
EidsQorden  og  Voldsfjordens  arm  KilsQorden.  Her  er 
nu  kjørevei,  der  altsaa  forbinder  Søndmør  og  NordQord. 

Bjørkelangen,  indsjø  i  Høland  herred,  Akershus; 
4.20  km.\  125  m.  o.  h.  Urskog— Høland-banen  gaar  langs 
våndets  vestre  bred ;  ca.  2  km.  nord  for  dets  nordre  ende 
ligger  Bjørkelangen  jembanestation. 

Bjdrklund,  Johan  Gustaf  (1846—1903),  sv.  filo- 
sof, beklædte  ingen  officiel  stilling,  men  levede  for  sine 
studier,  der  dels  angik  samfundslære :  «Om  nationernas 
samman våxningt  (1887),  «Freds-  och  afvåpningsfrågan» 
(1895),  dels  naturfilosofi:  «Om  fdrhållandet  mellan  sjal 
och  kropp»  (1894),  «Om  d5den  och  uppstAndelsen  Mn 
celiårans  synpunkt»  (1900).  B.  forener  streng  natur- 
videnskabelig  metode  med  filosofisk  idealisme  i  sin 
verdeosopfatning. 

Bjdrkd  i  Målåren  var  i  den  tidligste  middelalder  et 
vigtigt  handels-  og  kulturcentrum.  Her  laa  byen  Birka, 
hvor  Aosgar  i  830  første  gang  prædikede  kristendommen 
i  Nprden.  Bytomten  er  dækket  af  et  1—2 V»  m.  dybt 
lag  af  «sort»  jord,  farvet  af  kul  fra  de  gamle  ildsteder; 
dette  «kulturlag»  fra  vikingetiden  indeholder  talrige  old- 
sager,  dyreben  af  ca.  50  forskjellige  arter,  spor  af  tømmer- 
huse og  lerklinte  hytter.  Ved  byen  findes  den  ældste 
kristelige  begravelsesplads  i  Norden ;  gravene  har  hverken 
hauge  eller  stensætninger;  ligene  ligger  i  kister  eller  tøm- 
rede grave.  Udenfor  byen  er  det  største  kjendte  gravfelt 
fra  yngre  jernalder,  over  2000  hauge  med  brændte  lig  i 
lerurner  og  ubrændte  lig  i  kister.  Udgravningerne  paa  B., 
ledet  af  dr.  Hjalmar  Stolpe,  har  stor  arkæologisk  interesse. 

Bjdrlln,  Gustaf  (1845—),  sv.  general  og  forfatter, 
fra  1903  øverstbefalende  paa  Gotland.  Har  udgivet  flere 
tildels  ensidig  farvede  arbeider  over  krigsvidenskabelige 
og  historiske  emner  (bl.  a.  «Kriget  i  Norge  1814  efter 
samtidas  vittnesbdrd»,  1893)  og  har  redigeret  tidsskriftet 
«Svenske  soldaten». 

Bj6rllng,  Emanuel  Gabriel  (1808- 72),f.  i  Våsterås, 
m  af  Sveriges  mest  fremragende  pædagoger,  virkede  i 
en  lang  aarrække  som  rektor  i  sin  fødeby.  Han  har 
skrevet  fortrinlige  matematiske  skoleboger,  der  benyttes 
nieget  desuden  forskjellige  tidsskriftsartikler. 

Bjørlykke,  Knud  Olai  (1860—),  n.  geolog,  overlærer 
i  geologi  ved  Norges  landbrugshøiskole,  dr.  philos.  (1907). 
Har  tidligere  været  ansat  ved  Norges  geologiske  under- 
^gdse.  Han  har  udgivet  et  geologisk  kart  over  Kristiania 
hy,  lærebøger  i  geologi  og  mineralogi  samt  flere  arbeider 
om  de  løse  afleiringer  og  om  det  centrale  Norges  geologi. 

Bjørn,  Nils  Andreas,  se  Biørn. 

Bjørn  (astr.),  to  stjernebilleder  paa  nordhimmelen,  altid 
over  horisonten  i  vore  nordlige  egne.  Store  B.  (Ursa 
niojor)  omfatter  de  under  navnet  «Karlsvognen»  kjendte 
5.W  klare  stjerner  i  ryg  og  hale  foruden  mange  svagere, 
deriblandt  de  tre  stjernepar  i  poteme.  Den  mellemste 
stjerne  i  vognstangen  er  en  i  kikkert  let  opløselig  smuk 
dobbcltstjernc   (Mizar),    i   hvis   nærhed   sees  en  allerede 


otaassle— chattar 

for  blotte  øine  synlig  mindre  stjerne  (Alcor),  tidligere 
kaldt  «Prøveren»  (af  menneskets  synskraft).  —  Lille  B. 
CU.  minorj  dannes  væsentlig  af  syv  stjerner,  en  for- 
mindsket  kopi  af  Karlsvognen,  hvor  den  yderste  i  halen 
(stangen)  er  Polarstjernen. 

Bjøme  (ursidae),  en  familie  af  rovdyrenes  orden; 
stor,  gjeme  noget  plump  krop,  kort  hale,  smaa  ører, 
kraftige  lemmer  og  fem  rette  tær  med  lange  klør,  som 
ikke  kan  trækkes  ind.  Under  gangen  trseder  b.  paa  hele 
saalen.  Altædende  dyr;  i  overensstemmelse  hermed  er 
deres  sagtænder  smaa,  ofte  falder  de  ud  hos  de  voksne 
dyr,  rovtanden  er  ligesom  de  vel  udviklede,  bagenfor- 
liggende  knudetænder  bredkronet  og  indrettet  til  sønder^ 
maling  af  føden.  B.-familien  er  temmelig  artsfattig;  dens 
geografiske  udbredelse  derimod  ret  stor. 

Den  almindelige  land-b.  (ursus  arctos)  varierer 
betydelig  i  størrelse  og -særlig  i  farve:  fra  sortbrun  til 
lys  graabrun.     Man   skjelner  derfor  mellem  flere  under- 


Den  brune  bjørn  (ursus  arctos). 

arter,  som  brun  b.  sort  b.,  Libanons.b.  o.  s.  v.  Land-b. 
er  Europas  største  og  sterkeste  rovdyr.  Længde  indtil 
2  m.,  skulderhøide  indtil  1.25  m.  Den  er  for  lang  tid 
siden  udryddet  i  England  og  de  mere  tætbebyggede  dele 
af  Europas  fastland,  men  findes  i  skogrige  bjergegne  helt 
ned  til  Pyrenæeme,  Grækenland  og  Kaukasus.  Hos  os 
forekommer  den  endnu  ret  talrig,  saavel  s.  som  n.  for 
Dovre,  og  ligeledes  i  Mellem-  og  Nordsveriges  skogtrakter. 
Forøvrigt  er  land-b.  udbredt  over  de  mellemste  og  nord- 
lige dele  af  Asien.  Som  regel  er  land-b.  et  frede! igt  dyr, 
som  væsentlig  nærer  sig  af  bær,  saftige  rødder  og  urter, 
insektlarver,  myrer  og  honning;  i  mangel  af  saadan 
føde  søger  den  sig  dog  større  bytte  som  faar,  kvæg  og 
heste  og  kan,  naar  den  først  faar  smag  paa  varmblodige 
dyrs  kjød,  gjøre  stort  ugagn.  Som  saalegjænger  staar 
den  i  hurtighed  tilbage  for  de  rovdyr,  som  gaar  paa 
tærne;  dog  formaar  den  i  sit  løb  med  lethed  at  indhente 


chaatle  ®   r.  rædake    I    «iet. 


^  m,    (Tindiu)nunme. 

chasaolr  ®  m.  drivbolt. 
chaste  ®  a  ®  kysk. 
ehasten  («)  tnKte,  rcvse. 
chaateté    ®   f.    chastity   @ 
kjskbed. 
chastiae  (e)  tngte.  rerae. 
chaatisemeiit  @  revselw. 


chasnble  ({)  f.  messehagel. 

chat  @  passiar;  smaasnakka; 
kvist,  pinde. 

chat  ©  m,  kat;  rakle;  draetf. 

chAtalgne  ®  r.  kastanje.  chA- 
talgnierm, kastai^etne.  chAtaln 
(m),  kasta^Jebrun  (farve). 

chat-cervier  ®  m.  brun  gaupe. 

chAteau  (f)  m,  borg,  slot;  herre- 
saede. 


cHAtelaln  ®  m,  borgherre. 
-greve;  slotsforvalter. 

ohat-huant  ®  m,  natugle. 

chåtier  (D  tugte.  revse;  (flg.)  flie. 

ctaatlére  ®  r.  kattehul;  afløbs- 
hul;  kighul;  kattefselde. 

chAiiment  ®  m,  tugtelse,  rev- 


ohatoiement  ®  m,  chatoy- 
ment  @  farvespil. 


Ctaatonner  (D  Indfatte(diamant). 
ohatouiller  ®   kildre,    cha- 
toullleux  kilden. 

chatoyer  ®  spille  (om  farver). 
ohat-pard  (D  m.  panter. 
ctafttrer  ®  gilde. 

■  @  1 


chattals  u 

chatter  @  klapre;  skratte; 
skravle;  klapring;  skravl,  chat- 
ter-box  skravlebøtte. 


33  —  niustreret  norsk  konversationsleksikon.    1. 


chatty — chausser 


1027 


B)drneborg— Bjørne-elven 


1028 


et  menneske.  Den  klatrer  let  i  fjeldene,  ogsaa  i  trær, 
herunder  holder  den  altid  bagenden  vendt  nedad.  B. 
lurer  sig  ikke  som  de  fleste  andre  rovdyr  paa  sit  bytte, 
men  angriber,  stolende  paa  sin  styrke;  denne  er  ogsaa 
saa  betydelig,  at  dyret  gaaende  opreist  paa  baglemmerne 
kan  bære  en  ko  med  forlemmerne.  Naar  den  anfalder 
kvæget»  reiser  den  sig  oftest  paa  baglemmerne  og  slaar 
sit  bytte  til  jorden  med  en  af  forlabberne.  Som  regel 
angriber  landb.  ikke  mennesket ;  men  overraskes  den,  saa 
flugt  er  umulig,  er  den  ved  sine  skarpe  tænder  og  sine 
kraftige  labber  en  farlig  modstander.  Her  i  Norden  opsøger 
land-b.  mod  vinteren  et  ensomt  sted  til  vinterleie,  oftest  en 
Qeldkløft,  en  hule  eller  en  plads  under  et  nedfaldent  træ, 
eller  den  bygger  sig  selv  af  grene  og  kviste  et  hi,  som  den 
forer  med  mos  og  lyng.  Her  lægger  land-b.  sig  saa  i  vinter- 
søvn;  under  denne  tager  den  ikke  næring  til  sig,  men 
tærer  paa  sit  huld.  Jo  lavere  temperaturen  er,  jo  fastere 
er  b.s  søvn.  Skræmmes  den  ud  af  sit  hi,  opsøger  den  et 
nyt.  Hos  os  gaar  land-b.  i  hi  i  okt.  el.  nov.  og  forlader 
det  i  april  el.  mai,  alt  efter  temperaturen.     Brunsttiden 


Isbjørn  (ursus  maritimusj. 

falder  om  høsten.  I  jan.  el.  febr.  føder  hunnen  i  sit  hi 
1 — 3  (sjeldnere  4)  unger,  neppe  større  end  rotter,  som 
i  4  uger  er  blinde  og  i  4  maaneder  dier  moderen;  denne 
viser  stor  ømhed  for  ungerne,  som  følger  den  om  som- 
meren, ofte  i  selskab  med  ældre  kuld.  Ved  femaars- 
alderen  er  land-b.  forplantningsdygtig.  —  B.  trives  ofte 
godt  i  fangenskab  og  formerer  sig  under  dette.  Saavel 
dens  pels  som  ciens  kjød  værdsættes  høit.  Jagt  paa  b.  er 
fri  for  enhver  norsk  borger.  Skudpræmie  25  kr.  1901 — 05 
udbetaltes  gjennemsn.  præmier  for  40  b.  —  Nær  beslegtet 
med  land-b.  er  Nordamerikas  g  r  a  a  b.  (ursus  horribilis), 
som  er  noget  større  og  har  kraftigere  klør.  Den  lever 
i  de  vestlige  stater  og  beskrives  som  et  farligt  rovdyr, 
som  uden  foranledning  ogsaa  angriber  mennesket.  —  Bari- 
balen  (ursus  americanus),  som  ligeledes  lever  i  Nord- 
amerika,  er  noget  mindre  end  den  graa  b.  og  har  kortere 
poter;  farven  sortglinsende,  paa  siderne  af  snuden  bleg- 
gul.  B.  klatrer  med  stor  dygtighed;  et  godmodigt  dyr, 
som  kun  yderst  sjelden  angriber  mennesket.  —  Den  m  a- 


lajiske  b.  (ursus  malayanusj  har  et  kort,  bredt  hoved, 
store  poter  med  lange  klør  og  en  kort,  tæt  haarbedsk- 
ning.     Planteæder.     Dens  hjem  er   Nepal,  Bagindien  og 
flere  af  det  mal^jiske  arkipels  øer.  —  Hvid-b.  el.  is-b 
(ursus  maritimus)    er   den   største   af   alle   b.     Længde 
2.5—2.8    m.     Vegt   indtil    800  kg.      Farven   h\id,  md 
alderen  gulagtig,  snudespidsen  og  klørne  sorte.    Kroppen 
mere  langstrakt  end  hos  land-b.,  halsen  slankere,  halen 
længere,  snuden  kortere  og  hovedet  mere  rundt.    Hvid- 
b.s  hjem   er   polarhavets    kyster,    øer    og   is.     Da  dens 
fodsaaler,  modsat  hvad  tilfældet  er  hos  land-b.,  er  haar* 
klædt,  bevæger  den  sig  med   stor  lethed  paa  iseo.  lige- 
ledes  svømmer   og   dykker  den   udmerket.     Dens  føde 
bestaar    hovedsagelig  af  sæl,  som   den  ofte  fanger  med 
stor  list,   samt  fisk  og  sjøfugl,  som   den  overfalder  paa 
rugepladsene.     Hvid-b.  er  kjendt  for  sin  store  nysgjerrig- 
hed.     Mennesket  angriber  den  ugjerne,  som  regel  søger 
den  sin  redning  ved  flugt.     Da  hvid-b.  har  nok  af  føde 
hele  vinteren,  ligger  den  ikke  i  hi.  —  I  mange  henseender 
afvigende   fra  de   ovenfor   nævnte  b.  er  læbe-b.  (anus 
labiatus)    fra   Indien,    som   udmerker   sig  ved   sin  lange 
næse,  sine  lange,  hængende,  meget  bevægelige  læber.  som 
kan  danne  en  slags  snabel,  og  ved  sin  mangel  paa  for- 
tænder  i  overkjæven.    Kroppen  kort,  benene  lave,  fanen 
sort  med  en  hvid  plet  paa  brystet.     Lever  af  planteføde 
samt  insekter  og  mindre  hvirveldyr.  —  En  merkelig  b.  er 
ailuropus  melanoleucus  fra  Tibet,  af  størrelse  som  laod-b. 
Hvid  med  sorte  tegninger.  —  Af  uddøde  former  kan  næ\nes 
hul  e-b.  (ursus  spelæas),    som   levede   i   Mellemeuropa 
sammen  med  den  saakaldte  neanderthalrace  af  mennesket 

BJ5meborg  (finsk  Pori),  gammel  by  i  Finland,  ÅboB. 
lån,  ved  Kumo-elv,  12  km.  ovenfor  dens  mnnding.  15886 
indb.  (1903)  (væsentlig  finner).  Sjøfart,  handel  og  industri. 
Havn  Råfsd,  25  km.  fra  byen.  Udførsel  væsentlig  af  tøm- 
mer og  havre.  Fabrikation  af  asfalt,  bomuldsvarer, 
fyrstikker,  sagbrug,  brændevinsbrænderier,  bryggerier. 
4  nov.  1895  jernbane  fra  Tammersfors  til  B.  Flere  skoler. 
B.  regiment  bekjendt  fra  cFånrik  Ståls  sågner».  Norsk 
vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Helsingfors. 

Bjdmeborgemes  marsch,  nu  med  ord  af  Runeberg, 
tidligere  af  Topelius,  har  sit  navn  fra  bjdmeborgemes 
finske  regiment.  Melodien,  der  antagelig  er  fransk  o% 
hjemført  af  russiske  tropper,  er  ikke,  som  antaget  den 
samme  som  i  Fredmans  epistel  nr.  51,  der  er  den  norske 
folkemelodi  til  cBor  jeg  paa  det  høie  Qeld>.  Derimod 
findes  den  i  visebøger  fra  1700  og  i  en  heroisk  ballet 
cAcis  og  Galateat. 

Bjørnebær  er  et  fællesnavn  for  endel  arter  af  den 
til  rosefamilien  hørende  slegt  ruhus.  De  er  alle  buske, 
med  koblede  blade,  sortrøde  til  sorte  frugter,  som  ikke  af 
sig  selv  løsner  fra  frugtbunden,  hvide  eller  lyserøde  kron- 
blade,  der  er  længere  end  bægerbladene,  og  de  fleste  er  for- 
synet med  skarpe  og  stive  barktome.  De  danner  ved 
disse  egenskaber  en  vel  begrænset  gruppe  af  ^u^Ils-slegteo. 
B.  findes  hos  os  i  ca.  10  gode  arter,  hvis  udbredelse  Xsxr 
falder  i  de  sydligste  kystegne. 

B)øme-elven  el.  Bjørnesjø-elven,  Nordamerika. 
Kanada,  afløb  for  Store  Bjømesjø  (Keith  Bay),  munder 
i  Mackenzie-elven  ved  Fort  Norman. 

BJøme-elven  (Bear  River),  Nordamerika,  Idaho  <iik 
Utah,  tilløb  til  Store  Saltsjø. 


chatty  @  prtitsom. 

chattwood  (e)  pindeved. 

chaud  (r)  varm,  hed;  lldenska- 
b«Ug,  ivrift;  løbsk;  brunsUg:  (m) 
varme.  hede.  chaude  f,  glohede, 
glcxining. 

chaudiére  (?)  r,  (stor)  i^edei. 

chaudronØm,  kjedel;  hakke- 
brel. 

chaudronnler(?)m.kobbersmed. 


chaufFage  (D  m,  opvarmning; 
fyri  ng(smateri  ale). 

chauife  (f)  r,  ophedning;  fyre- 
rum. 

chauffé-assiettes  (^  m,  tal- 
lerkenvarmer.  chaulfe-pieds  m, 
rod  pose. 

chaulTer  (?)  varme,  fyre:  for- 
følge. 

chaulferette  (?)  f,    fodvarmer. 


chaulferle  ®  f,  csm:  drivovn. 

ctaanlfeur  (|)  m,  (yrbøder. 

chauf6ur(?;im,  kalkovn.  chan- 
foumerle  f.  kalkbrandcri. 

chauler  ®,  gjøde,  vande  med 
kalk:  kalke. 

chaumage  (?)  m,  hMUlden. 

chanme  ®  m.  stråa;  stub(mork); 
ogs.  (straatsekt)  hytte  =  chan* 
miére  f. 


ehansae  ®  f.  tkoldrrbM»* 
flltrerpow:  (pl)  bokaar. 

ohansaée  —  ØCbautwr.  D«mo 
wegm  —  ^eaose-way  —  if"  ciw*n- 


chansae-pled  ®  m. 
chansaer  d)  toge.  tnekk*  %kv 

tøl)  paa :  sy  (skotøf)  Ul :  paaar.  bor . 
a«tte  sig  noget  i  tioTedeC. 


1029 


Bjørn  e^orden— Bjørnson 


1030 


ctaausse-trape— cheep 


BjømeQorden,  en  bred  Ijord  søndenfor  Bergeo,  mod 
n.  og  0.  begrænset  af  fastland,  mod  s.  af  Tysnesøen  og 
øen  Reksteren,  mod  v.  af  Hofteren  med  flere  øer.  Ind  i 
fastlandet  sender  den  flere  arme,  af  hvilke  den  største 
er  den  mod  nordøst  gaaende  brede  FaseQord,  der  fort- 
setter i  den  lange,  smale  Samnangerfjord,  hvis  inderste 
parti  benævnes  AadlandsQorden. 

Bjømehnl,  sjøudtr.,  firkantet  hul  i  merset,  ét  paa 
hver  side.  I  gamle  dage,  da  man  brugte  store  mers, 
kunde  en  mand  gaa  op  gjennem  b. 

BJømekam  (blechnum  spicant),  en  bland t  lyngen  i 
vore  kystegne  alm.  bregneart,  hvis  kamlignende  blade  er 
smale,  stive  og  glinsende  samt  enkeltfinnede  med  hel- 
randede  finner.  De  sporebærende  blade  rager  noget  op 
over  de  golde  og  har  smalere  finner  end  disse. 

Bjømekjeks  (heracleum),  slegt  af  de  skjermblomstrede ; 
meget  høie  urter  med  flnnede  blade  og  grønlige  eller  hvide 
blomster  i  store  rigtblomstrende  og  ofte  uregelmæssige 
skjerme.  Hos  os  h.  sphondylium  med  to  underarter. 
Bjømekleven,  storartet  veianlæg  øverst  i  Romsdalen. 
Bjømekrebs  (scgllarus),  lO-benet  krebs,  almindelig 
i  Middelhavet.  Skjoldet  tykt,  bredt  og  fladt.  Andet  par 
felehorn  korte  og  pladeformige.  Ingen  klosakse.  Larven, 
som  forlader  egget  paa  mysis-stadiet,  er  gjennemsigtig 
og  flad trykt,  skjoldet  dækker  ikke  hele  kroppen,  hiden 
er  lidet  udviklet ;  larven  svømmer  om  i  havets  overflade 
ved  fire  tynde  spaltede  ben.  Den  er  saa  forskjellig  fra 
de  voksne,  at  den  er  blevet  anseet  som  en  særlig 
krebsdyrslegt  («bladkrebs»  el.  «phyllosoma»). 

Bjørnemos  (polytrichuni),  slegt  af  bladmoser,  stivt 
oprette  moser  med  langhaaret  hætte  over  det  i  stænge- 
lens  spids  værende  sporehus.  Endel  af  arterne  hører 
blandt  vore  almindeligste  skogmoser. 

B]ømes)øen  (Bear  Lake),  sjø  i  britisk  Nordamerika, 
100  km.  0.  f.  Mackenzie-elven,  under  polarkredsen,  18170 
km ■^  75  m.  o.  h.  Afløb  gjennem  Store  Bjørne-elv,  bielv 
til  Mackcnzie.  Nær  udløbet  fort  Franklin  og  ved  mun- 
ningen fort  Norman.  Fra  okt.— juli  bedækket  med  et 
t}  kt  islag.    Øde  omgivelser. 

Bjømetfeneste  stammer  fra  La  Fontaines  bekjendte 
&bel  om  bjørnen,  som  knuste  sin  herres  hoved,  da  den 
Vilde  jage  en  flue  bort  fra  hans  næse  (fabelens  hjem  er 
Indien,  hvor  den  fortælles  om  en  abe). 

BJømetrOy  overtroiske  forestillinger  om  bjørnen.  I 
dm  gammelnordiske,  finske  (lappiske)  og  slaviske  folketro 
Uev  bjørnen  betragtet  som  et  høiere,  helligt  væsen.  Den 
«ges  at  have  «12  mands  styrke  og  10  mands  vet».  Hos  de 
gunle  nordmænd  er  der  spor  af,  at  den  har  været  dyrket. 
Bjømevashytten,  turisthytte  ø.  f.  Bykle  i  Sæters- 
dalen,  paa  nordsiden  af  Bjømevandet  ved  Qeldveien  mel- 
len Sætersdalen  (gaarden  Flateland)  ogTelemarken  (Dalen). 
Bjømeøen,  Beeren  Eiland  eller  Cherryøen,  der  ligger 
'  Nordisliavet  paa  74*/»°  n.  br.  og  19°  ø.  1.  for  Grw., 
225  km.  s.  f.  Sydkap  paa  Spitsbergen,  er  173  km.'  stor. 
'^n  Dorlige  halvdel  er  et  bølgeformigt  lavland,  ca.  40  m. 
0-  h..  af  kulførende  sandsten,  oversaaet  med  smaa,  grunde 
sjeer.  Den  søndre  del  er  200—400  m.  høi  og  bestaar  af 
^Idre  bergarter,  især  kalkstene  og  skifere,  med  Elias 
sjo.  der  har  fisk.  Paa  østsiden  ligger  taffelbjerget 
Mount  Misery  med  tre  pyramideformige  toppe.  Trekroner, 
hvoraf  den   høieste  er    536  m.  og  bestaar   af  skifere  af 


ariassystemet,  medens  Mt.  Miserys  stupbratte  sider  be- 
staar af  horisontale  kalklag  af  perm-  og  karbonsystemet. 
Rundt  hele  øen  falder  fjeldet  gjennemgaaende  stupbrat 
i  sjøen.  Paa  grund  af  det  varme  Atlanterhavsvainds 
nærhed  er  klimaet  forholdsvis  mildt.  Middeltemperaturen 
er  -7-  5°.  De  varmeste  maaneder,  juni — aug.,  har  en 
middeltemperatur  af  -^-  3°.  Bræer  forekommer  ikke. 
Vegetationen  er  meget  fattig,  kun  45  arter  karplanter. 
Faunaen  er  ogsaa  formfattig.  Af  pattedyr  findes  kun 
polarræven  og  om  vinteren  isbjørnen.  Hvalrossen  er 
udryddet.  Masser  af  fulgle  hækker  paa  øen.  B.  opda- 
gedes  af  Willem  Barents  1596  og  er  udforsket  af  A.  E. 
Nordenskjdld  1868,  Nathorst  1898  og  J.  G.  Andersson 
1899.  Tromsø  fiskeriforening  er  eier  af  det  af  Sivert 
Tobiesen  ved  Nordhavnen  i  1865  hyggede  hus,  der 
repareredes  1901,  og  ligesaa  af  den  ved  Russehavnen 
beliggende  stue,  der  imidlertid  nu  er  faldt  sammen. 
Ved  Hvalrosbugten  (Olgahafen)  ligger  Ingebrigtsens  hval- 
fangeretablisement.  Ved  denne  bugt  (saavel  som  ved 
Sydhavnen  og  Kulbugten)  opsatte  Th.  Lerner  1899  en 
liden  bordhytte  (2X2  m.)  merket  «Station  des  Deutschen 
Seeflscherei- Vereins» . 

Bjørn  Farmand,  d.e.  reisende  kjøbmand,  søn  af  Harald 
Haarfagre,  var  konge  i  Vestfold,  hvor  han  blev  over- 
faldt  og  dræbt  af  sin  halvbroder  Erik  Blodøkse  paa 
kongsgaarden  Sæheim  (Sem)  ved  Tønsberg  ca.  927.  Hans 
gravhaug,  Farmandshaugen,  vises  endnu  ved  Jarlsberg. 
B.  F.s  sønnesøns  søn  var  Olav  den  hellige. 

Bjørn  Jernslde  kaldes  dels  1.  en  af  Ragnar  Lodbroks 
sønner,  der  dog  ikke  synes  at  være  blot  en  sagnskikkelse, 
eftersom  der  i  aarene  omkring  860  nævnes  en  viking- 
høvding  B.  J.,  der  herjede  paa  Vestfhinkriges  kyst  og 
endog  gjorde  tog  ind  i  Middelhavet;  dels  2.  Harald  Kesjas 
ældste  søn,  der  trods  faderens  frafald  med  stor  trofast- 
hed  bistod  sinfarbroder  Erik  Emune  i  kampen  for  at 
hevne  Knud  Lavards  drab.  Ved  Onsild  bro  (1132)  reddede 
B.  J.  Eriks  liv;  alligevel  lod  denne  ham  1134  drukne  i 
Slien,  da  han  frygtede  ham  som  tronprætendent. 

BJdmklou,  Mattias,  se  Bi5renklou. 

Bjømsjøen  i  Aker  herred,  et  af  Nordmarkens  vakreste 
vande,  16  km.  n.  f.  Kra.,  337  m.  o.  h.,  lV«  km.*  Skog- 
bevoksede  bredder;  i  n.  Kikut  (600  m.).  I  oset  i  sydenden 
ved  Bjørnholt  stor  dambygning.  Kjørevei  fra  Maridalen. 
B.  er  scenen  for  Asbjørnsens   <En  nat  i  Nordmarken». 

Bjørns  markedsplads  (dampskibsanløbssted  og  post- 
aabneri)  paa  østsiden  af  øen  Dønna,  Herø  herred.  Her 
er  Nordlands  største  handelsstevne  i  begyndelsen  af  hvert 
aars  juli  maaned. 

Bjørnson,  Bjørn  (1859 — ),  n.  skuespiller,  scene- 
instruktør og  teaterchef,  søn  af  Bjørnstjerne  B.,  begyndte 
som  komponist,  men  gik  derpaa  ind  som  elev  af  den 
keiserlige  skuespillerskole  i  Wien,  debuterede  dersteds 
1880,  kom  samme  aar  til  hertugen  af  Meiningens  teater- 
selskab,  hvor  han  efterhaanden  blev  betroet  store  roller, 
studerede  dernæst  fransk  skuespilkunst  og  spillede  ved 
Hamburger  Stadttheater.  I  1884  blev  B.  ansat  som 
sceneinstruktør  og  skuespiller  ved  Christiania* theater; 
han  blev  her  den  nye,  friske  kraft,  som  satte  liv  i  vore 
teaterforhold.  Efterat  han  1893  havde  forladt  denne 
stilling,  spillede  han  i  Kjøbenhavn  og  blev  1895  instruk- 
tør ved  Dagmarteatret  dersteds,  men  blev  1899  chef  for 


diaBMe-tmpe 

olT«ak«;  fodangel. 

coanssrtte  ®  f,  halTstiwnpe. 
■ok. 

chaatsoii  (Dm,  lok;  gyinnii- 
Ulksko. 

chavMiire  (?)  f.   fod-,  skotøl. 

chanve(^8kaJdct:  tmr.  chan- 
ve^Ottria  f.  fUgKermas. 


m,    rsBv^, 


Ohauvin  (?)  (m).krakftpatriot(isk}. 

chauvir  (7):  c.  des  oreilles 
spldse  øren. 

chanx  (S)  f.  kalk. 

Cbavlrer  (?)  kuldseile;  vende 
op  og  ned  paa. 

Ctaeap  (g)  billig;  godtkjøb»-; 
letlriøbt. 

cneapen  @  byde  (tinge)  paa; 
slaa  af  paa. 


cheat®snyde;  snydeii;  bedrager. 

chebec  (?)  m,  middelhavabaad. 

Ctaeck  (§)  hindring.  stansCning). 
afbræk ;  merke.  kviUerIng,  udgangs- 
billet;  anvisning;  hindre,  stagge, 
hemme:  Irettesætte;  bide  af ;  revi- 
dere; kontrollere.  keep  ln  C. 
holde  i  schak. 

ohecker  @  gjøre  nidet;  bringe 
afveksling  i ;  schakbret ;  dambrlkke: 


tavlet  arbeide,  checkered  veks- 
lende, broget 

cheekleas  (§)  ustyrlig. 

oheckmate  (e)  (gjøre)  schakmat. 

check-roll  (§  liste  over  tjener- 
skab. 

cheek  (e)  klnd;  (slang)  portion, 
luns;  uforskammethed.  C.  by 
)owl  1  fortrolig  nierhed. 

cheep  ©  kvidre. 


ctaeer— ohéneau 


1031 


Bjørnson 


1032 


(Fot. af  Karl  Anderson.) 
Bjørn  Bjørnson. 


det .  nye  Nationalteater  i 
Kra.,  til  hvis  oprettelse 
han  i  særlig  grad  havde 
virket  med  stor  dygtighed 
og  utrættelig  energi.  Som 
skuespiller  er  B.  lyrisk, 
letbevægelig,  livfuld.  Bl. 
hans  roller  kan  nævnes 
Peer  Gynt,  Sigurd  Slembe 
i  dramaerne  af  samme 
navn,  Riis  i  <En  hanske», 
professor  Tygesen  i  «Geo- 
grafi og  kjærlighed»,  Paul 
Lange  i  «Paul  Lange  og 
Tora  Parsbcrg».  Størst 
betydning  har  B.  imid- 
lertid havt  som  scene- 
instruktør og  teaterleder; 
han  har  her  været  den 
altid  energiske,  belivende 
kraft,  som  har  forenet  et 
for   det   sceniske   med  en 


fantasifuldt  og  sikkert  blik 
fyrig  arbeidsiver.  B.  har  ogsaa  optraadt  som  forfatter; 
skuespillet  «Johanne»  (1898)  gjorde  megen  lykke  paa 
Christiania  theatcr. 

Bjørnson,  Bjørnstjerne  n.  digter,  f.  8  dec.  1832  i 
Kvikne  i  Østerdalen,  hvor  hans  fader  Peder  B.  var  prest; 
men  alt  da  han  var  6  aar  gl.,  flyttede  familien  til  Nessets 
prestegaard  i  Romsdalen.  I  denne  Norges  naturskjønneste 
bygd  fik  B.  de  bestemmende  barndomsindtryk  blandt  en 
befolkning,  som  skal  være  en  af  landets  gløggeste.  11  aar 
gl.  blev  han  sendt  til  Molde  latinskole;  han  var  ikke 
noget  skolelys  og  havde  mere  moro  af  at  læse  Snorre, 
Asbjørnsen,  Scott,  Marryat,  Ingemann  og  Wergeland  end 
Madvig.  Meget  tidlig  kom  baade  hans  organisatoriske 
evner  og  hans  oppositionelle  temperament  tilsyne;  han 
stiftede  skoleforeninger  og  prækede  revolution;  i  1848 
flammede  han  af  begeistring  og  vilde  have  Lamartine  til 
præsident  for  den  franske  republik.  —  Da  han  ikke 
orkede  sig  gjennem  alle  latinskolens  7  klasser,  drog  han 
^  i  1850  til  Kra.  for  hos 
*  Heltberg  at  skyde  gjen- 
vei  til  universitetet.  1852 
blev  han  student  med  non 
og  reiste  derefter  hjem 
til  Romsdalen,  hvor  han 
blev  noget  over  ét  aar.  — 
Trods  det  mindre  heldige 
eksamensresultat  havde 
udbyttet  af  hans  to-aarige 

Kristiania-ophold  dog 
været  betydeligt ;  han 
havde  truffet  sammen  med 
mænd  som  Ibsen,  Jonas 
Lie,  Vinje,  han  havde  væ-  - 
ret  oppe  i  politisk  røre  af 
forskjellig  art,  nye  aands- 
kilder  havde  aabnet  sig 
for  ham  (Oehlenschlåger, 
Bjørnstjerne  Bjørnson.  Welhaven,  Heiberg,  Gold- 

(Ener  litofn^fi  fVa  1859.)  schmidt,foIkeviserne),  han 


havde  selv  optraadt  som  forfatter,  havde  skrevet  flere  skQ^ 
spil,  ja  havde  endog  faaet  ét  antaget  til  opførelse  paa  Chra. 
theater  («Valborg»),  men  havde  været  moden  nok  til  selv 
at  tåge  det  tilbage.  —  Hjemme  paa  Nesset  levede  han  i 
intimt  samliv  med  romsdølerne  og  uddybede  paa  mange 
maader  sit  kjendskab  til  bøndeme.   1853  kom  han  tilbage 
til  Kra.,  hvor  han  me^et  snart  opgav  universitetsstudiene 
for  at  leve  af  sin  pen;    han  skrev  fortællinger,  bogan- 
meldelser  og  teaterkritiker  i  aviseme,  førte  an  i  «teater- 
slaget»  den  6  mai  1856  og  var  i  det  hele  allerede  tilstede  lidt 
overalt,  lydhør  og  kamplysten  som  han  var.    Sommeren 
1856  var   han    med    paa  studentertoget  til  Upsala,  hvor 
mange   slags   indtryk   stormede   ind   paa  ham,  og  efter 
hjemkomsten   skrev  han  paa  14  dage  «Mellem  slageoei. 
og  reiste  til  Kjøbenhavn  med  det  ferdige  stykke  i  koffer- 
ten:  «jeg  vilde  blive  digter».  —  I  Kjøbenhavn  sprang  hans 
geni  ud  i  fuld  blomst;  det  vældede  ud  af  ham.  Deo  kreds 
af  intelligente  mænd,   han  færdedes  blandt,  var  ganske 
betaget  af  hans   indfalds  uudtømmelige   overflod,  hans 
originale    meninger,    hans   fortællertalent   og   hans  vid- 
underlige evne   til   at  omgjøre  alt  til  poesi.     Han  øste 
ud  af  sin  sjæls  rigdom,  men  samtidig  modtog  han  ogsaa 
meget,  tog  dybe  og  grundlæggende  indtryk  af  den  danske 
romantik,  fik  sit  medfødte  lyse  livssyn  styrket  gjennem 
Grundtvig  og  sin  psykologiske  sans  uddybet  ved  stadium 
af  Søren  Kierkegaard.  —  Da  B.  høsten  1857   kom  tilbage 
til  Kra.,  satte  han  sit  navn  paa  «lUustreret  folkeblad*, 
som  han  tidligere  havde  redigeret  anonymt,  og  begyndte 
i  sit  blad  straks  trykningen  af  «Synnøve  Solbakken».  — 
Vinteren   samme   aar   overtog   han  efter  Ibsen  ledelsen 
af  den  nationale  scene  i  Bergen,  hvor  han  blev  i  henved 
to  aar  og  ikke  lod  sig  nøie  med  at  være  en  glimrende 
sceneinstruktør;    han    instruerede    ogsaa   de   bergenske 
borgere   paa   andre    omraader,    dels    som    redaktør  af 
«Bergensposten»,   dels   som   folketaler,   og  det  lykkedes 
virkelig  den  26-aarige  digter  til  spidsborgemes  usigelige 
forargelse   at   blive   den,    som    bestemte    de    bergenske 
stortingsvalg  i  det  vigtige  aar  1859.    Efter  denne  bedrift 
reiste  han  tilbage  til  Kra.,  hvor  han  fortsatte  sin  politiske 
kampagne  som  medredaktør  i  «Aftenbladet»  og  slog  vel- 
dige slag  i  statholderstriden ;  hvilke  følelser  det  var,  som 
laa  paa  bunden  af  hans  politiske  kamp,  ser  vi  klarest  i 
hans  geniale  fædrelandssang  («Ja  vi  elsker» X  som  brast 
ud   af  ham  i  dette   kampaar.  —  Men  hans  fædrelands- 
kjærlighed  hindrede  dog  ikke,  at  han  gik  omkring  med 
længsler  efter  videre  horisonter,  og  i  1860  fik  han  endelig 
tilfredsstillet  den  higen  «over  de  høie  Qelde»,  som  han 
havde   sunget   saa  vakkert   om  i  «Arne»  (Bergen   18o8 
Efter  at  have  udsendt  «Smaastykker»,   hvoriblandt  <£o 
glad   gut»,  drog   han  i  1860   med   reisestipendium  over 
Kjøbenhavn  til  Italien.    Her  opholdt  han  sig  noget  over 
et  aar,  fordybet  i  studier  af  italiensk  kunst  og  historie 
indtil   han   vaaren    1862   drog   nordover;    endnu   et  aar 
blev  han  hjemmefra,  i  Frankrige  og  Tyskland,   sugende 
i  sig  en  rigdom  af  indtryk  og  kundskab,  og  først  vaaref 
1863  satte  han  foden   paa  hjemlig  grund  efter  tre  aan 
udlændighed.    Tre  rige  aar,  ikke  blot  gjennem  det.  h»^ 
havde    modtaget,    men    ogsaa   gjennem    det,  han   havck 
frembragt;    i   dem    falder   «Kong  Sverre»,    den    vældu? 
trilogi  «Sigurd  Slembe»  og  det  straalende  «Maria  Stua;' 
i  Skotland».  —  Kort  tid  efter  B.s  hjemkomst  indtraf  l. 


cheer  (e)  ansi^sudtryk;  stem- 
ning; bevertning;  btraldsraab;  op- 
muntre;  raabe  tiurra  for.  C.  up 
fatte  mod.  cHeerful  fVeidIg,  glad. 
cheerless  glKdesløg.  cheerly, 
cheery  glad,  lyntig. 

cheese  @  ost.  cheese-farm 
ysteri,  aummer  c-f.  sæter. 
cheese-lep  løbcmave.  kj«ae. 
Cheese-monger  fedevarehandler. 


Chef  -  ®  Ctief  m  -  ©  chief, 
head ;  (for  handelshus)  principal  — 
Q)  chef  m :  commandant  m. 

chef  (D  m,  chef,  overlioved; 
hoved;  (hoved)punlct.  afsnit,  para- 
graf; begyndelse,  (for)ende. 

chef-d*æuvre  (f)  m,  mester- 
stylilie,  -verk. 

chef-Ueu  ®  m,  provinshoved- 
stad. 


chef>ouvrler  ®  m.  formand, 
verksmester. 

chelem  (f)  m.  slem  (1  whist). 

chélidolne  ®  f,  svaleort. 

chemln  ®  m,  (lande)vet. 

cheminée  ®  f,  kamin;  akor- 
sten;  lampeglas;  skakt. 

cheminer  ®  vandre,  gaa;  være 
i  god  gjænge. 

chemise  (D  f,  skjorte,  serk;  omslag. 


chemisette  (f)  t.  u^^^u* 
s^Jortebrvst. 

Chenilst  @  kemikcr.  thf 
mlstry  kemi. 

chenal  ®  m.  »eiil«b.  mt%>> 
m«IIeb«ek;  tagrende. 

Chenapan  (f)  m,\madmtr!  ger  '  >^ 

ctaenavaro  ®  m.   groT  t : 
ctaéne  ®  m.  ek. 
chénean  ®  m.  u^rmde 


1033 


Bjørnson 


1034 


ohéne-marin— ohevalerie 


tragiske  begivenheder  i  Danmark,  som  kastede  en  mørk 
skygge  over  hele  Skandinavien;  ligesom  Ibsen  saaledes 
var  ogsaa  B.  ivrig  skandinav,  og  Danmarks  skjæbne 
fy  Id  te  hans  hjerte  med  dyb  sorg,  saa  han  i  et  par  aar 
saa  sig  ude  af  stand  til  at  samle  sig  om  en  digterisk 
opgave.  Istedetfor  begyndte  han  at  beskjæftige  sig  med 
«prosaiske  teateranliggender»,  og  fra  nytaar  1865  blev 
han  ansat  som  «bestyrer  af  det  sceniske  og  artistiske»  ved 
Christiania  theater.  Trods  den  glimrende  maade,  hvorpaa 
han  løste  den  opgave,  han  her  havde  paataget  sig,  fra- 
traadte  han  dog  allerede  i  1867  sin  stilling  som  følge 
af  stridigheder  med  direktionen.  Imidlertid  havde  han 
aaret  i  forveien  overtaget  redaktionen  af  «Norsk  folke- 
blad», som  under  hans  ledelse  snart  blev  valpladsen 
for  heftige  politiske  kampe.  Af  digtning  kom  der  ikke 
stort  i  disse  aar:  «De  nygifte»  (1865)  og  «Fiskerjenten» 
(1868);  men  saa  kom  i  1870  «Digte  og  sange»  og  «Arnljot 
Gelline».  —  Ser  vi  tilbage  paa  B.s  rige  digteriske  pro- 
duktion i  disse  15  aar  (1856 — 70),  finder  vi,  at  hoved- 
massen  falder  i  to  leier:  en  række  norske  bondefortæl- 
linger  og  en  anden  række  norske  historiske  skuespil. 
Litteraturhistorisk  scet  betegner  B.  paa  begge  disse  om- 
raader  en  fortsættelse  og  en  uddybelse  af  den  herskende 
litterære  retning,  som  mødte  ham,  da  han  første  gang 
kom  til  Kra.  i  1850,  og  hvis  indhold  var  givet  gjennem 
det  nationalromantiske  gjennembrud  i  1840-aarene.  Dette 
udelukker  naturligvis  ikke,  at  han  bragte  meget  nyt; 
før  ham  havde  de  norske  bønder  i  litteraturen  hoved- 
sagelig  kun  været  lovprist  og  omtalt;  i  bondenovellerne 
fremtræder  de  for  første  gang  som  gjenstanden  for 
menneskeskildringen,  og  den  maade,  hvorpaa  dette  skede, 
bar  ikke  blot  vidnesbyrd  om  et  originalt  digtergeni, 
men  ogsaa  om  et  dybt  kjendskab  til  væsentlige  sider  af 
det  norske  folks  karakter.  Med  geniets  lykke  havde  B. 
straks  fundet  den  form,  han  havde  brug  for;  intet  kunde 
bedre  male  norske  bønders  ordknappe  væsen  end 
sagastilens  ordsproglige  tæthed.  —  B.s  historiske  skue- 
spil har  vistnok  delvis  sine  rødder  i  Oehlenschlågers 
tragedier,  men  hertil  kommer  direkte  paavirkning  fra 
Snorre,  impulser  fra  den  norske  historiske  skole  og 
studiet  af  de  norske  bønder,  og  B.s  høvdingeskikkelser 
fik  derfor  i  sin  bratte  barskhed  en  ganske  anderledes 
norrøn  karakter  end  Oehlenschlågers  rundmundede  helte. 

—  Foruden  fortællinger  og  skuespil  skrev  B.  i  disse  15  aar 
ogsaa  en  hel  del  lyriske  digte,  hvoraf  mange  som  «Arn- 
Ijots  længsel  mod  havet»,  «Prinsessen»  o.  a.  utvilsomt  hører 
til  de  skjønneste,  som  endnu  er  skrevet  paa  norsk  sprog. 

—  I  enkelte  af  de  senere  digtninge  inden  denne  periode 
merker  vi  ligesom  en  længsel  udover  den  cmnekreds,  som 
var  begrænset  tfl  bønder  og  vikinger  (saaledes  navnlig  i 
«De  nygifte»  og  «Fiskerjenten»),  og  det  skulde  da  heller 
ikke  vare  mange  aar,  før  B.  naaede  frem  til  en  ny  verden. 
Fra  1870—75  var  en  digterisk  hviletid,  der  kom  ikke 
andet  fra  ham  end  «Sigurd  Jorsalfar»  og  «Brude- 
slaatten»,  som  begge  kun  var  virtuosnummere  paa  de 
gamle  strenge.  Men  desto  haardere  arbeidede  han 
paa  sin  udvikling;  i  disse  aar  tilegnede  han  sig  under 
kamp  og  i  strid  mod  gamle  idealer  et  nyt  syn  paa 
livet  og  verden;  en  strøm  af  nye  tanker,  hvis  retning 
her  kun  kan  angives  med  et  par  navne:  Strauss-^ 
Darwin — Spencer,   fossede   ind   over   ham,    og   den   bar- 


netro, han  hidtil  tillids- 
fuldt  havde  levet  i,  røg 
med  i  løbet.  —  1 1875  var 
efter  et  par  aars  mod- 
nende ophold  i  Italien  det 
nye  blevet  produktivt  i 
ham,  og  han  oplevede  sin 
«anden  ungdom»,  som 
trods  hans  75  aar  varer 
endnu  den  dag  idag.  — 
Siden  1875  er  B.  i  sin 
digtning  aldrig  kommet 
tilbage  til  bønderne  eller 
vikingerne;  alle  hans  ver- 
ker foregaar  herefter  i 
nutiden  og  handler  om 
bymennesker;  i  en  lang 
række  af  skuespil,  ro- 
maner og  fortællinger 
(«Redaktøren»,  «En  fallit» 
(1875),    «Kongen»    (1877), 


•     Bjørnsyerne  Bjørnson. 
(Efter  fotografi  tta  IMO-aareDe.) 


«Leonarda»,  «Det  ny  system»  (1879),  «En  handske», 
«Over  ævne  I»  (1883),  «Geografi  og  kjærlighed»  (1885X 
«Over  ævne  II»  (1895),  «Paul  Lange  og  Tora  Parsberg» 
(1898),  «Laboremns»  (1901),  «Paa  Storhove»  (1902),  «Dag- 
lannet»  (1904).  —  «Magnhild»  (1877),  «Det  fiager  i  byen 
og  paa  havnen»  (1884),  «Paa  Guds  veie»  (1889),  «Nye 
fortællinger»  (1893),  «Mary»  (1906))  har  han  behandlet 
de  fleste  af  tidens  brændende  spørsmaal,  og  i  regelen, 
omend  ikke  altid,  med  en  slig  kunstnerisk  kraft,  at 
spørsmaalene  omsættes  i  menneskeskjæbner,  der  ikke 
forstrækkes  eller  karikeres  i  tendensernes  sold.  —  I  den 
tale,  hvormed  B.  modtog  Nobelprisen  (1903),  udtalte  han 
bl.  a.:  «Victor  Hugo  er  min  mand.  Inde  i  hans  glans- 
fnlde  fantasi   er  følelsen   af  livets   overskud  det  farve- 

givende.     Mange   taler  om   hans  feil Ja.    Men  for 

mig  blaases  disse  feil  allesammen  væk  af  det  vældige 
livspust  i  ham.»  Med  denne  følelse  er  det  ogsaa,  man 
staar  ligeoverfor  B.;  alle  indvendinger  mod  ham  blaases 
væk  af  livspusten  i  ham.  I  over  50  aar  har  han  været 
midtpunktet  i  det  norske 
folk,  den  bevægende  kraft 
i  dets  liv,  har  sunget  dets 
kjærlighed,  tolket  dets 
sorger,  pisket  dets  laster, 
har  henrevet  og  egget, 
splittet  og  samlet,  snart 
en  forargelsens  klippe, 
snart  et  samlingens  merke, 
altid  den  frygtløsc  for- 
kynder, som  skabte  nye 
værdier,  frugtbar  gjæring, 
ufred  og  vekst.  Om  han 
var  nær  eller  fjern,  i  Rom 
eller  Amerika,  i  MOnchen 
eller  paa  Aulestad,  altid 
vaagede  han  over  hver 
bevægelse  i  det  hjemlige 
liv,  pegte  og  raabte,  tram- 
pede ned  eller  hegnede,  Bjørnstjerne  Bjørnson. 
Slog    hul    1    partivæggene,      (ener  fotoijrafl  «f  Knrl  Anderson  lfl02.) 


ohéne-marln  (?)m.  blæretang. 

chenet  CO  m.  iidbuk. 

chéoeviére  (?)  f.  hampeaker. 
chénevis  m.  hompefrø. 

ohenll  (2)  m,  hundehus. 

chenllle  ®  f,  fiøilsagtig  snor; 
kaalorm;  bjelmbusk. 

chenu  (f)  (m)  prima  (varer). 

cheptel  ^  m,  kvfegforpagt- 
ning;  forpagtet  kvaeg. 


chéque  (?)  m.  bankanvlsning. 

chequer  @  se  checker. 

cher  (f)  kjær;  d>T. 

chercher  ®  søge,  lede  efter. 
aller  C.  hente. 

chére  ®  r,  kost.  levemaade. 

chérir  (f),  cherish  (e)  elske 
inderlig,  pleie  med  omhu. 

Oherry  (e)  kirsetMer<rød). 

Chert  ®  helleflint. 


cherté  (?)  f.  dyrtid. 

cherup  Q  kvidre. 

chervil  @  KJ«nreI. 

Chervls  (p  m.  sukkerrod. 

cheslip  (§  skrukketrold. 

cheas  (e)  schak. 

chessman  @  schakbrikke. 

Cheat  @  kiste;  brysUkasse) ; 
laegge  i  kiste.  c.  of  drawers 
dragkiste,  kommode. 


chestnut  (<e)  kastaix]e(brun). 

Cbétif  (?)  ringe,  ussel. 

Cheval  ®  m.  hest ;  (pl)  kavaleri, 
rytteri. 

chevaler  ®  nrstive ;  la>gge  paa 
underlag. 

ohevaleresque  (?)  ridderlig. 

chevalerle  ®  r.  riddcrskab. 
-stand,  -viesen. 


1035 


ehevalet—  ohew 

ubekvem  og  omstridt.  Stort  eller  lidet,  han  har  været 
allestedsnærværende.  I  kunst,  religion,  moral,  skole, 
politik  (bare  for  at  nævne  de  største  sager:  vetostriden, 
flagsagen,  stemmeretssagen  og  eget  udenrigsstyre),  overalt 
er  der  merker  efter  ham.  [Litteratur:  Halvorsen,  «Norsk 
forfatter-lexikon»,  Collin,  «Bjørnstjerne  Bjørnson»  (1902 
— 07,  2  bd.),  «Bjørnstjerne  Bjørnson;  festskrift  i  anled- 
ning af  hans  70-aars  fødselsdag»  med  Hamsuns  ypperlige 
digt,  artikler  af  Brandes,  Sårs  etc.  etc.] 

Bjørnson,  I  ngeborg  (Gina  Oselio)(1858— ),  n.  opera- 
sangerinde,  elev  af  fru  Stenhammar,  Fritz  Arlberg  og 
fru  Marchesi,  debutercde  1879  paa  Stockholms  opera  i 
«La  Favorita»,  1883  i  Padua  som  Azucena  i  «Trovatore», 
har  siden  optraadt  paa  flere  udenlandske  operascener,  i 

Budapest,  Scala  i  Milano, 
Kjøbenhavn,  Stockholm, 
Berlin  m.  v.,  og  overalt 
vakt  anerkjendelse  ved  sin 
pragtfulde  stemme  og  dra- 
matiske fremstilling,  lige- 
som  hun  har  foretaget  tal- 
rige  koncertreiser  i  Tysk- 
land, Rusland,  Italien, 
Skandinavien.  Efter  sit 
giftermaal  med  teaterchef 
B.  har  hun  virket  i  Kra. 
som  koncertsangerinde, 
sanglærerinde  og  opera- 
sangerinde  i  partier  som 
«Carmen»,  Margaretha  i 
Gounods  <  Faust»  og  Boitos 
«Mefistofeles».  Andre  af 
hendes  operapartier  er 
Elisabeth  i  «Tannhåuser», 

Desdemona     i    Verdis 
«Othello»,Valkyrien  m.fl. 


Bjørnson— Blaabær 


1036 


(Fot.  af  Karl  Anderson.) 
Ingeborg  Bjørnson   (Gina  Osclio). 


Bjdmståhl,  Jakob  Jonas  (1731—79),  sv.  reisende, 
blev  paa  en  udcnlandsreise  gjenncm  Europas  hovedlande 
til  Tyrkiet  og  Grækenland  udnævnt  til  professor  i  de 
orientalske  sprog  i  Lund,  men  døde  i  Saloniki,  inden 
han  kunde  tiltræde  pladsen.  Hans  senere  udgivne  breve 
indcholder  vigtige  litterære  oplysninger. 

Bjørnstad,  Nedre,  større  gaard  ved  Lalmsvandet  i 
Vaage,  i  over  300  aar  sædet  for  en  af  bygdens  storbonde- 
ætter.  Har  en  særdeles  interessant  og  stilfuld  bebyggelse 
med  udprægede  typer  paa  bygningsstil  i  Nordre  Gud- 
brandsdalen fra  det  17  og  18  aarh.  Samtlige  gamle 
bygninger  vil  antagelig  i  en  nær  fremtid  blive  indlemmet 
i  de  Sandvigske  samlinger  paa  Lillehammer  (s.  d.). 

Bjørn  Stallare,  kong  Olav  Haraldssøns  høit  betroede 
mand,  svor  efter  dennes  flugt  kong  Knut  og  Haakon  Jarl 
den  yngre  troskabsed  mod  store  pengegaver,  men  angrede 
efter  sidstnævntes  død  sit  frafald,  opsøgte  Olav  i  Garda- 
rike, fik  hans  tilgivelse  og  faldt  ved  hans  side  paa  Stiklestad. 

Bj6rnstjema.  1.  Magnus  Fredrik  Ferdinand 
B.  (1779—1847),  sv.  greve  og  officer,  kjæmpede  under 
Adlercreutz  i  Finland  1808,  hvor  han  høstede  ære  i 
mange  slag  og  sluttede  Olkijoki-konventionen.  Var  ven 
af  statsomveltningen  1809,  blev  1812  oberst,  deltog  1813 
i  de  nordtyske  felttog  og  Leipzig-slaget,  var  med  i  Hol- 
sten og  hinsides  Rhinen  1814,  men  kaldtes  saa  til  Norge, 


hvor  han  havde  kommandoen  ved  Glemminge  og  slattede 
konventionen  til  Moss.  1826  greve,  1843  general.  1828 
— 46  minister  i  London.  Har  udgivet  flere  skrifter,  hvor- 
af  enkelte  af  statsøkonomisk  indhold.  —  2.  Oscar 
Magnus  Fredrik  B.  (1819— 1905),  sv.  militær  og  sUts^ 
mand,  søn  af  foreg.  Har  varetaget  diplomatiske  hverr 
i  Konstantinopel  og  Kjøbenhavn  og  som  envoyé  i  St 
Petersburg  ft*emmet  sv.  handel  paa  Rusland.  Har  virket  i 
politik  og  havt  mange  tillidshverv.  1865  oberst,  1871 
generalmsgor,  1872 — 80  udenrigsminister.  I  unionspoli- 
tiken  stillede  B.  sig  afvisende  overfor  alle   norske  krav. 

Bjømsundy  fiskevær  med  stort  moloanlæg  (over- 
slagssum  162150  kr.)  paa  nogle  smaa  øer  sydvest  for 
Hust  ad  viken,  Frænen  herred,  Romsdals  amt  Der  op- 
fiskedes  i  1904  321  tusen  stykker  skrei  af  443  fiskert. 
Ved  Nordre  B.  er  fyr  med  lysvidde  15  og  12* '«  kvart- 
mil, henholdsvis  for  hvidt  og  rødt  lys,  og  lysstyrke 
2  360  og  590  normallys.  Stedet  har  postaabneri  og  damp- 
skibsanløbssted ;  425  indb. 

Bjørviken,  se  Kristiania. 

B.  L.,  fork.  for  lat.  baccalaureus  legum^  eng.  bachelor 
of  laws^  den  laveste  grad  ved  Englands  juridiske  fakul- 
teter.    Ogsaa  d.  s.  s.  lat.  benevole  lector^   gunstige  læser. 

Blaa  baand  er  et  totalaf  holdsselskab,  der  efter  eng. 
forbillede  siftedes  i  Kra.  1882.  Efterhaanden  oprettedes 
flere  saadanne  foreninger,  som  i  1885  samledes  underet 
hovedstyre.  Det  har  til  formaal  paa  kristelig  gnind  at 
modarbeide  drukkenskaben  og  nydelsen  af  berusende 
drikke.  Som  saadanne  regner  det  alene  vædsker,  der 
bevislig  indeholder  over  2  pct.  alkohol,  en  grænse  som 
med  hovedstyrets  tilladelse  kan  sættes  uoget  rummeligere 
for  hjemmebrygget  øl  og  hjemmelavede  bær-  og  frugt- 
vine.  Selskabet  bestod  i  1905  af  43  foreninger.  Det  har 
nu  (1907)  4  250  medlemmer.  Kra.  lokalforening  aabnede 
1890  et  natteherberge  for  mænd. 

Blaa  blomst,  «Die  blaue  Wunderblume»,  var  i  gamle 
tyske  eventyr  navnet  paa  en  undergjorende  blomst,  som 
gjorde  den,  der  fandt  den,  klartseende  og  aabenbarede 
for  ham  skjulte  skatte.  Romantikeren  Novalis  anvendte 
«den  blaa  blomst»  symbolsk  i  sin  roman  «Heinrichvon 
Ofterdingen».  Udtrykket  er  siden  gaaet  over  til  at  be- 
tegne det  ideal  eller  den  ideale  lykke,  mod  hvilken 
romantikernes  længsel  var  rettet,  og  har  demæst  været 
brugt  for  at  symbolisere  selve  romantiken. 

Blaabogianere,  religiøst  parti  paa  Vestlandet,  kaldt 
saa  efter  en  bog  af  haugianeren  P.  Amlie,  der  i  1872 
skrev  mod  den  lønnede  lægmandsvirksomhed  og  mod 
Rosenius'  nyevangeliske  lære.  1  modsætning  til  denne 
retning  vil  b.  fastholde  den  ældre  haugian ismes  strenghed 
i  læren  om  boden  og  omvendelsen. 

Blaabuk,  gammelt  søndfjordsk  yndlingsnavn  for  de 
runde,  maiede  øltanker  (ølkande  med  tud  paa  siden. 
Naar  kjøgemesteren  havde  læst  bordbønnen  ved  bryllups- 
bordet, steg  «kjeldermanden»  op  af  kjelderlemmen  i 
stuegulvet  med  den  fyldte  b.  i  armen. 

Blaabær  (vaccinium  myrtiUus),  art  af  lyngfamilieo. 
Liden,  opret,  grenet  busk  med  kantede  aarsskud,  cgfor- 
mede  og  sagtakkede  blade,  som  falder  af  mod  vinteren 
Blomsterne,  der  er  enlige  i  bladhjømeme,  har  krukki 
formig,  grønlig  rød  krone.  Bærene,  som  er  sorte,  blaa 
duggede    og    indvendig    røde,    har   foruden    i    hushold- 


chevalet  ®  m,  træhest;  buk: 
staflTeli. 

ctaevalier  (e)  &  (f)  m,  ridder. 

chevauchée  (f)  r,  inspekUons- 
ridt. 

chevaucher  (?)  ride;   krjdses. 

chev6che  (f)  f.  natugJe. 

chevelu  (f)  (]ong)haarat. 

chevelure  (f)  f.  haaiK vekst); 
(komet)hale;  (rod)trevler,  uid. 


chever  (7)  sllbe  hul.  konkav. 

Chevet  (f)  m.  hovedgjærde. 
-pude;  korbygnlng.  épéc  (f)  de 
C.  kjephest. 

chevétre  ®  m,  Kjævebind; 
stlkbjelke. 

cheveu  ®  m,  haar. 

cheville  (f)  f.  nagle:  (fig.)  ho> 
vedpenon;  ankel;   (pl)  (bjorte)tak- 


ker;  fyidekalk.  étre  en  C.  vaere 
i  mellemhaanden. 

cheviller  ®  bolte.   (ra8t)nagle. 

chévre  (D  r.  gjed ;  (tekn.)  vinde, 
buk;  garnpaeler.  cbevrean  m. 
kid;  gjedeskind. 

chévrefeullle  ®  m,  kapri- 
folium. 

chevrette  (?)  f,  raaChind);  neke; 
trefod;  ildbuk. 


chevrenll  ®  m,  raahuk. 

Chevron  ®  m.  (UeneUetoor 
(herald.)  sparre:  (flske>leg. 

ohevronnage  ®  m,  spam^ 
verk. 

chevroter  ^  faa  kid:  nntr. 

Chevrotln  $  m.    OKnkustajort 

ehevrotine  x  r  d>Tfha|{L 
ehew  @  tygge;   »kr«a.  p«o« 
paa. 


1037 


Blaabærekstrakt— Blaa  kors 


1038 


r^-Mh 


^^ 


Blaabær. 


ningeo  ogsaa  faaet  nogen 
anvendelse  i  medicinen  (se 
nyeste  artikel). 

Blaabærekstrakt,  det 
vandige  og  inddampede 
udtræk  af  blaabær,  brugos 
tildels  mod  sukkersyge ; 
tvilsom  nytte. 

Blaabøger  (eng.  blue 
books)  kaldes  efter  om- 
slagets farve  de  trykte  do- 
kumenter, som  forelægges 
det  engelske  parlament.  De 
kan  indebolde  diplomatiske 
aktstykker  udredninger  fra 
en  eller  anden  gren  af  for- 
valtningen, indberetninger 
fra  en  kommission,  bilag  til 
et  af  de  to  huses  forhandlinger  o.  s.v.  og  afgiver  et  værdlfuldt 
materiale  til  belysning  af  det  britiske  riges  politiske,  øko- 
nomiske, administrative  eller  sociale  forhold  og  har  ofte 
international  interesse.  Siden  1835  har  de  været  at  faa 
i  boghandelen.  I  Frankrige  kaldes  de  tilsvarende  publi- 
kationer  <gule>,  i  Tyskland  <hvide>,  i  Østerrige  og  Spa- 
nien  <røde>  og  i  Italien  «grønne»  bøger. 

Blaafarve,  se  Smalte. 

BIaaf]eld,  meget  almindeligt  navn  paa  et  fjeld,  der 
paa  afstand  virker  blaalig.  Eksempelvis  nævnes  B. 
;;i  290  m.)  vest  for  Svenningdalen,  Vefsen  herred,  Nordland ; 
B.  (1  520  m.)  paa  grænsen  mellem  Jølster  (SøndQord)  og 
Gloppen  (Nordfjord);  B.  (1  506  m.)  syd  for  Vik  i  Sogn, 
paa  grænsen  mellem  Nordre  og  Søndre  Bergenhus  amt; 
B.  i  Gudbrandsdalen,  paa  dalens  vestside,  mellem  Sjoa 
og  Vinstra,  Nordre  Fron  herred. 

Blaa  Qelde,  navn  paa  flere  Qeldkjeder.  1.  I  det  syd- 
østlige Australien  (s.  d.).  2.  I  det  nordlige  Jamaica.  3. 
En  del  af  Apalachian  Mountains  i  Pennsylvanien  (østl. 
Forenede  stater).  4.  En  høi  og  lidet  kjendt  kjede  i 
Oregon  (Forenede  stater)  mellem  Columbia  og  Snake  River. 

Blaa  grotte  (grotta  azurraj,  Italien,  hule  med  sta- 
laktiter  paa  nordsiden  af  øen  Capri  (Neapel-bugten),  2 — 3 
km.  v.  f.  Marina.  Aabningen  er  1  m.  høi,  i  baad  i  rolig  sjø 
bn  man  ro  ind,  hvor  hvælvet  hæver  sig  12  m.  over  våndet, 
hvis  dybde  er  15  m.  Hulens  længde  er  54  m.,  største 
bredde  34  m.  Lysbrydningen  giver  alt  en  azurblaa  farve. 
Den  allerede  i  oldtiden  kjendte  hule  blev  gjenfundet  1826. 

Blaahal  (carcharias  glaucus),  3 — 5,  optil  7.5  m.  lang. 
Kroppen  meget  slank,  ryggen  blaagraa  el.  mørkeblaa, 
sideme  og  bugen  lysere,  finnerne  mørkfarvet,  de  lange 
brystfinner  næsten  sorte.  Tænderne  trekantede,  store  og 
skarpe.  B.  er  en  firygtet  rovfisk,  som  ogsaa  angrtber  menne- 
sker 1  kaldes  ogsaa  cmenneskeæderen»).  Den  haren  meget 
vid  udbredelse,  idet  den  findes  saavel  i  de  tropiske  og 
tempererede  dele  af  Atlanterhavet  som  i  det  Indiske  og 
Stille  ocean  samt  i  Middelhavet.  Et  enkelt  eksemplar 
fanget  lige  udenfor  Kristiania  fæstningsbrygge  i  1883. 

Blaahom,  flere  steder  forekommende  navn  paa  spidse, 
steile  fjelde  i  de  søndmørske  alper.  Eksempelvis  nævnes 
B.  (1 506  m.)  vest  for  SunnelvsQorden  i  Stranden  herred, 
Sendmør,  B.  (1  371  m.)  paa  sydsiden  af  Norangsfjorden 
i  Hjømndfjord,  Søndmør,  og  B.  i  Geiranger,  s.  f.  Maraak. 


chez— ohift^r 

Blaahval,  se  Hvaler. 

Blaahø,  ret  almindeligt  fjeldnavn  i  den  centrale  del 
af  det  sydlige  Norge,  betegner  afrundede  paa  afstand 
blaaltgvirkende  Qelde.  Eksempelvis  nævnes  B.  i  Opdal 
herred,  et  af  Troldheimens  høieste  fjelde  (1  680  m.\  og 
B.  i  Dovre  herred  øst  for  F6k^uen. 

Blaalrisk,  jernspurv  (atcentor  modularis),  eneste 
hos  os  levende  repræsentant  for  den  til  sangernes  familie 
hørende  jernspurvslegt  (accentor).  —  Oversiden  rustbrun 
med  sorte  pletter,  hovedet,  halsen  og  brystet  mørkegraa, 
bugen  lysegraa,  halen  mørkebrun,  fødderne  brungule. 
Længde  150—160  mm.  Findes  i  hele  Europa,  hos  os 
helt  op  til  Sydvaranger;  lever  i  naaleskogene,  nærer  sig 
af  insekter  og  frø,  synger  godt.  Trækfugl.  Redet  bygges 
af  mos  i  granbuske;  eggene,  5—6  i  antal,  blaagrønne, 
optil  vel  20  mm.  lange. 

Blaaisen,  1  485  m.  høit  sneQeld,  med  steile,  snebare 
styrtninger  mod  nord,  nordøst  og  sydvest,  s.  f.  Sildvik 
ved  Ofotbanen;  kan  ikke  sees  fra  denne. 

Blaakampen,  et  1  614  m.  høit  fjeld  straks  ø.  f.  Ron- 
dane, Sollien  herred.  Hedemarkens  amt. 

Blaakjæft,  sebastes  daciylopterus,  art  rødfiskel.  uer(s.d.). 

Blaak)ælk  el.  blaastrubesanger,  se  Rødstjert- 
slegten. 

Blaaklokke,  se  Klokkefamilien. 

Blaaknap,  se  Kareborrc familien. 

Blaaknude,  en  slags  dobbeltknude,  er  forvansket  af 
folkesprogets  braaknut  (af  oldn.  bregéa,  brd,  svinge, 
flette,  sno). 

Blaakoplering,  metode  til  re  produktion  af  tegninger, 
hvorved  originalens  sorte  linjer  paa  kopien  fremtræder 
hvide  paa  blaa  grund.  B.  foregaar  ved,  at  lyset  falder 
gjennem  originalen  paa  derunder  anbragt  særlig  præpa- 
reret  lysfølsomt  papir.  Belysningen,  som  varer  fra  nogle 
minutter  indtil  omtr.  V»  time,  paavirker  kun  de  dele  af 
det  præparerede  papir,  der  ikke  dækkes  af  originalens 
linjer.  Efter  belysningen  udvaskes  kopien  i  vand,  hvor- 
ved det  lysfølsomme  stof  Qernes  fra  de  ikke  belyste 
linjer,  medens  de  belyste  partier  bliver  blaa.  Kopien 
kan  da  tørres  og  uden  at  tåge  skade  udsættes  for  lysets 
indvirkning.  Foråt  kopien  skal  blive  skarp,  maa  origi- 
nalen være  tegnet  med  tusch  paa  gjennemsigtigt  papir 
eller  lærred,  endvidere  maa  tegningen  presses  tæt  ned 
mod  det  præparerede  papir.  Man  benytter  i  regelen  en 
kopiramme  med  forside  af  glas,  hvorpaa  lægges  først 
originalen,  derefter  kopipapiret,  saa  et  stykke  filt  og 
endelig  en  bagklædning,  hvorefler  det  hele  spænde;» 
sammen.  I  mangel  af  dagslys  kan  man  meget  godt 
kopiere  ved  elektrisk  lys.  Kopipapiret,  alm.  hvidt  papir, 
lærred  el.  1.,  præpareres  før  brugen  ved  overstrygning 
med  en  opløsning  af  f.  eks.  12  dele  rødt  blodludsalt 
(ferridcyankalium)  og  10  dele  citronsur  jernoksydammo- 
niak  i  160  dele  vand,  eventuelt  med  tilsætning  af  gummi, 
hvorved  paastrygningen  lettere  bliver  jevn. 

Blaa  kors,  Det,  er  navnet  paa  en  i  Genéve  1877 
stiftet  forening  for  at  modarbeide  alkoholmisbrug.  Fore- 
ningen, hvis  merke  er  et  blaat  kors  paa  hvid  bund, 
paalægger  totalafhold  som  pligt.  Den  vandt  snart  inter- 
national udbredelse  og  omredigerede  1886  sine  8  grund- 
regler  herefter.  Den  er  senere  overfløiet  af  de  fra  Amerika 
udgaaede  sammenslutninger  med  samme  formaal. 


ches  (g  bos. 

chiaase  ø  f,  ((luekkarn;  (roe- 
taliskuio. 

chic  ^  m.  BTing.  eleganse ;  flot, 
Qoitf.  fiks. 

chieane  @  ft  ©  f.  lovtnekkeri, 
kneb.  @  og»,  vringle:  Øogs.  strid, 
tnrtte. 

ehieaner  ®  brage  kneb;  chlka- 


ohiohe  ©kneben,  ringe,  fattig; 
karrig.  poTs  (m  pl)  chiohea  slags 
^rter. 

chlcken  @  kylling. 

ohickory  @.  chicorée  0  f, 
clkorie. 

chicot  ®  m,  stub,  stump,  splint. 
chlooter  sKJendes. 

chien  ®  m,  hund ;  (gevær)hane ; 
(a41)  baard,  gjerrig;   dum,    ueffen. 


ohlde  @  skjende  paa. 

chief  (g)  Tørste,  fornemst;  hoved- 
(mand),  anfører. 

chieflain  @  høvding. 

Chlendeot  ®  m.  kveke;  tang; 
knude. 

ohler  (7)  skide. 

chiife  ®  f,  klud :  tyndt  tøi,  flor. 

chiffon  ®  m,  klud.  lap;  (pi) 
damepynt. 


chilfonler  @  chiflbniére. 

ohiffbnner  ®  forkrølle;  for- 
Jaske;  aergre. 

chiffbnnier  (D  m.  klodesamler. 
chiffbnnlére  f.  kludesamlerske; 
chiffbnlére. 

chlin^  (f)  m.  (tal)tegn;  sum; 
sifTlerskrifl;  (vare)merke;  navnetræk. 

chlft*er  ®  (be)regne ;  nif<tierere; 
skrive  med  lønskrift.         ^    " 


chignon— ohlonrme 


1039 


Blaakraake— Blaas^eme 


1040 


Blaakraake,  se  Kraakeslegten. 

Blåkulla  (n.  Blaakollen)  kaldes  i  Sverige  de  Qelde, 
hvor  man  troede,  at  heksene  roødtes  for  at  holde  fest. 
Navnet  B.  om  heksenes  mødested  har  sin  eg.  rod  i  de 
gamle  forestillinger  om  trold  og  uvætter  boende  i  Qerne 
blaanende  fjelde  (jfr.  eventymavnet  «Berget  det  blaa»). 
Mest  bekjendt  er  B.  paa  øen  Jungfrun  i  Kalmarsund.  I 
Norge  er  heksenes  mødested  (foruden  Blaakollen)  Lyder- 
horn  ved  Bergen,  DovreQeld,  Domen  i  Finmarken,  Hekken- 
Qeld  (d.  e.  Hekla)  paa  Island  o.  fl.  I  Danmark  er  møde- 
stedet HekkenQeld  eller  Blocksberg  (s.  d.),  paa  Island 
Vaia  kirke.  De  tider,  paa  hvilke  heksene  mødtes,  var 
især  Valborgsnatten  (1  mai),  paaske,  jonsok  og  julen. 
Heksene  red  til  B.  paa  kosteskaft,  sopelimer,  bagstefløier, 
husdyr,  ja  undertiden  paa  mennesker,  eller  de  skabte 
sig  om  til  f  ugle  eller  dyr.  Ved  festen  paa  B.  var  <yæ- 
velen  tilstede,  og  heksene  viste  ham  sin  hyldest;  der 
blev  holdt  orgier  med  mad  og  drik,  dans  og  spil  og 
alskens  udsvævelser.  Troen  paa  et  saadant  mødested 
(trollaping)  for  troldkvinder  møder  os  allerede  i  de  nor- 
røne fornaldarsagaer,  hvor  ridtet  til  mødestedet  kaldes 
gandreid.     Se  Hekse. 

Blaakvarts,  en  blaagraa  sandstenslignende  kvartsit 
som  optræder  i  det  cen trale  Norge.  Det  største  felt 
findes  ved  Tonsaasen.  Den  tilhører  her  kambrium,  idet 
den  ligger  under  olenellusafdelingen.  Paa  Hardanger- 
vidda findes  en  yngre  b.,  som  ligger  over  dictyonema- 
skiferen,  er  altsaa  af  undersilurisk  alder. 

Blaaland  kaldte  de  nord.  folk  i  middelalderen  Afrika; 
blaamænd  var  navn  paa  negerne;  hvor  de  omtales, 
berettes  der  altid  om  deres  overnaturlige  styrke  og  vildhed. 

Blaalange  el.birkelange,  molva  birkelange,  se  La  n  g  e. 

Blaaler,  ler  af  blaagraa  farve;  det  træffes  gjerne  et 
stykke  under  jordoverfladen,  hvor  luften  ikke  har  kunnet 
trænge  ned.  Udsat  for  luften  bliver  det  brunt  eller 
brunflekket.  Farven  skriver  sig  fra  jemforbindelser 
(jernoksydul).  Det  er  som  oftest  hav-ler,  men  kan  ogsaa 
være  moræne-ler  eller  ferskvands-ler.  Det  seige,  fine  b. 
kaldes  ogsaa  «blaalumst. 

Blaalyng,  se  Lyngfamilien. 

Blaamage  (spinax  niger),  se  Svarthaa. 

Blaa  mandag  (fridag,  som  arbeidere  tager  sig)  er  eg. 
betegnelse  for  mandag  i  paaskeugen,  paa  hvilken  de  katol- 
ske kirker  behængtes  med  blaa  tepper;  denne  dag  var 
alm.  fridag. 

Blaamanden,  noksaa  hyppig  forekommende  Qeld  navn. 
Eksempelvis  nævnes:  1.  B.,  mellem  SkjerstadQordefls 
bundogrigsgrænsen,  n.  f.  Sulitelma,  i  Fauske  herred,  Nord- 
lands amt.  1  571  m.  høl  Qeldtop,  der  stikker  op  af  den 
ca.  1  norsk  kvadratmil  store  snebræ  Blaamandsisen, 
som  strækker  sig  helt  ind  mod  den  svenske  grænse. 
Mod  sydvest  er  en  ca.  180  m.  steil  styrtning,  der  giver 
Qeldet  dets  karakteristiske  form.  —  2.  B.  ved  Bergen, 
n.  f.  (bag)  Fløifjeldet,  ca.  560  m.  høi,  uden  karakteristisk 
form.  Der  fører  kjørevei  (Fjeldveien)  over  Fløien  ind 
mod  dette  ijeld.  —  3.  B.  (Store  B.),  1  045  m.  høit,  vakkert 
formet  Qeld  paa  søndre  Kvaløen,  v.  f.  Tromsø  by. 

Blaamelse,  se  Meiseslegten. 

Blaamusllng,  se  Blaa  skjæl. 

Blaatnyra.  1.  Spøgende  navn  paa  havet,  «at  pløie 
b.>.    I  Bergens  stift  ogsaa  «storemyri».    2.  Ifølge  Henrik 


Wergeland  navn  paa  en  myr  i  Aasnes  i  Solør,  hvor  Gahn 
led  nederlag  i  1808  (slaget  ved  Trangen),  besunget  af 
Wergeland  i  en  folkevise  1832,  «Blaamyra,  ballade...»: 
stedet  antages  at  være  Stensmyren.  —  Blaamyr  bniges 
(ifølge  Ross*  ordbog)  i  Telemarken  om  en  «stor,  næstm 
planteløs  og  sort  sump». 

Blaane.  Forskjellige  blaa  farvepulvere  bruges  til  at 
give  hvidt  tøi,  garn,  papir,  sukker  m.  m.  et  blaalift 
skjær.  Som  oftest  har  disse  stoffe  en  gulagtig  tone. 
som  dækkes  af  den  blaalige.  Ved  ovennævnte  gjea- 
stande  bruges  mest  ultramarin  (s.  d.). 

Blaa  Nil,  se  Nilen. 

Blaar,  se  Stry.  —  Kaste  en  b.  i  øinene  iode- 
holder  en  forvanskning  af  t  Bleer,  Plårr,  øienforbUeo- 
delse,  taage  for  øinene.  Talemaaden  har  sin  oprindelse 
i  de  narkotiske  dampe,  som  spillede  en  saa  fremtrædende 
rolle  i  middelalderens  heliseri  og  aandebesvergelse. 

Blaaregn  (wisiaria  sinensis),  almindelig  kaldt  glgcine, 
en  i  Kina  og  Mongoliet  hjemmehørende  busk  af  de  erte- 
blomstredes  familie  med  uligeflnnede  blade  og  store,  Maa 
blomster  i  hængende  Idaser,  der  i  form  minder  om 
guldregnens.  B.  har  slyngende  stængler  og  er  en  meget 
smuk  espalierplante. 

Blaaræv,  en  varietet  af  Qeldræven  (se  R  æve),  som 
i  modsætning  til  den  alm.  form  ikke  bliver  hvid  om 
vinteren,  men  hvis  pels  det  hele  aar  er  graabran  med 
blaa  glans. 

Blaaskavlen,  et  1  773  m.  høit  Qeld  ø.  f.  Aurlands- 
Qorden  i  Sogn,  hvis  top  er  bedækket  med  evig  sne 
(se  derhos  Higravstinderne). 

Blaaskjeg,  ridder  (fr.  chevalier  Barhe-Bleu\  helten 
i  et  ft*.  eventyr  (fortalt  af  Perrault).  B.  var  meget  rig, 
men  hæslig  med  stort  blaat  slgeg.  Han  dræbte  seks 
hustruer  efter  hverandre,  da  de  trods  hans  forbud  be- 
traadte  et  hemmeligt  værelse.  Han  skulde  netop  dnebe 
den  syvende,  da  han  overraskedes  af  hendes  tre  brødre, 
som  dræbte  ham  og  bemægtigede  sig  hans  skatte. 

Blaaskjæl  (mytilus  eduUs),  De  to  skal  lige  sterkt 
hvælvet,  næsten  trekantede,  med  den  tilspidsede  «navle» 
siddende  ved  forenden.  Farven  blaa  eller  brnnsort,  paa 
den  indvendige  side  blaahvid.  Lever  i  det  nordlige 
Atlanterhav,  fra  Ishavet  til  Middelhavet.  Meget  talrig 
langs  hele  vor  kyst;  sidder  fastheftet  paa  Qeldbonden, 
stene,  pæle  o.  1.  tæt  under  overfladen.  Foden  lang. 
orangegul,  indeholder  en  kjertel  (byssuskjertel),  ved  hvis 
sekret  dyret  fastheftes  til  underlaget.  Anvendes  saavel 
til  føde  som  til  agn.  Naar  de  lever  i  stillestaacnde. 
bedærvet  vand,  kan  der  afleires  giftige  stoffe  i  deres  lever. 
(Indre  bygning  se  Muslinger.) 

Blaasot  (morbus  cæruleus),  en  sterk  blaafarvning 
(cyanose,  s.  d.)  af  huden  og  slimhinderne,  der  forekommer 
ved  visse  hjertefeil,  specielt  ved  forsnævring  af  lunge- 
pulsaaren,  hvorved  det  venøse  blods  afløb  fra  høire 
hjertehalvdel  hindres,  og  blodet  derfor  opdæmmes  i  høirr 
hjertehalvdel  og  i  blodaarerne  og  haarkamettet.  Er  som 
oftest  medfødt. 

Blaaspol,  se  Asp. 

Blaastaal  el.  b  1  a  a  s  k  a  a  r,  hannen  af  labrus  mix/iis. 
se  Læbefisk. 

Blaasten,  d.  s.  s.  kobbervitriol. 

Blaastjerne  (asier  iripolium),  se  As  te  r. 


chignon  @  ft  (D  m.  nakkehaar, 
cbi^on. 

eliilblain  ©  frostbyld. 

Ohild  @  barn.  cllildbed  bar- 
•elaentf. 

childermas-day  ®  bamedagen 
<28  dccbr.). 

ohildhood  @  barndom. 

Olllldlsh  ©  barnagtig. 

Chlldlike  ©  barnlig. 


chiliad  ©  (aar)tuMnde. 

ohlll  ©  kjølig;  frysende;  ned- 
slagen ;  kuldc(gysnlng);  lOølne,  (fig.) 
nedslaa. 

chllllness  ©  kulsing;  kjølig- 
hed. 

chilly  ©Kjølig;  kuIdsKJier. 

ctalmb  ©  lagg  (paa  tonde). 

chime  ©  kiming,  klokkespil; 
stemme  sammen,  kime;  lagg. 


chimera  ©,  chimére  ®  r. 
kimaere. 

cliimerlcal  ©,  chimériqne 
(7)  fantastisk. 

ohimle  ®  r.  kemt.  ehlmlque 
kemisk.     chimiste   m.  kemiker. 

ctalmney  ©  skorsten. 

ohina  ©  poroellæn.  Cliinalnk 
tusch. 

ctainch  ©  væggelus. 


chinche  ^  f,  stinkdyr. 

ehlnoouKB  ©  ugboéie. 

ohlne  ©  rygbeo;  bngfe  op  i 
rygbenet 

ehinolserie  (^  f.  (kinesisk*  nJps. 

eilink  ©  spnekke  (sabst  otf  «b  . 
klirre. 

ehlnt(z)  ©  (mabelMrts. 

chionrme  (Di 


1041         Blaastrubesanger— Blackfeet-indlanere        1042 


Blaastrnbesanger  el.  blaakjælk,  se  Rødstjert- 

slegten. 

Blaastrømpe,  spottende  benævnelse  paa  kvinderf  der 
giver  sig  af  med  litterær  virksomhed,  stammer  fra  et 
lærd  selskab  af  begge  kjøn,  som  opr.  stiftedes  i  Venedig 
(ander  navnet  cDela  calza»),  kom  til  Paris  1590,  til  England 
1780.  Spotnavnet  har  nu  omtr.  tabt  sin  kurs,  da  antallet 
af  forfatterinder  er  tiltaget  saa  sterkt,  at  denne  virksom- 
hed  ikke  længer  kan  ansees  som  ualmindelig  for  kvinder. 

Blaasymre,  se  Anemone. 

Blaasyre,  d.  s.  s.  cyanvandstof,  se  Cyan. 

Blaasølv,  d.  s.  s.  sølvglans  (s.  d.). 

Blaataam,  det  gamle  Kjøbenhavns  slots  hovedtaam, 
stod  nær  ved  Kristiansborg.  Paa  den  egentlige  taarn- 
bygning,  som  oprin- 
delig  havde  blytag, 
deraf  navnet  B.,  satte 
Kristian  IV  et  høit 
kobbertækket  spir, 
prydet  med  tre  for- 
gyldte  kroner.  I  den 
skikkelse  er  B.  kjendt 
fra  billeder.  B.,  der 
fra  gammel  tid  var 
fangetaam,     er    be- 

kjendt  især  fra 
Leonora  Christina 
Ulfeldts  livstragedie 
s.  d.).  B.  blev  ned- 
revet 1732  sammen 
med  resten  af  slotlet 
for  at  give  plads  for 
Kristiansborg. 

Blaat  blod,  om 
fornem  byrd,  stam- 
mer antagelig  fra 
Spanien  paa  mau- 
rernes tid,  da  man 
ved  sangre  azul  be- 
tegnede den  blonde 
vestgotiske  adel  med 
gjennemsigtig  hud  i 
modsætning  til  de 
mørke  maurer. 

Blaatræ,seKam- 
pesche. 

Blaavandshuker 
Jyllands  vestpunkt, 
det  skarpe  hjørne, 
bvor  kysten  dreier 
fra  nord.    B.  dækkes 

af  lave  klitter,  men  har  en  grundvold  af  fast  sandsten  og 
modstaar  derfor  godt  havet.  Indenfor  pynten  er  i  1901 
opført  et  fyrtaarn,  40  m.  høit,  der  lyser  5  mil  ud  over 
det  farlige  Horns  rev.     Her  er  redningsstation. 

Blaavels,  se  Anemone. 

Blacas  d' Aulps  [blakadd'p],  Pierre  Louis  Jean 
Casimir,  hertug  af  (1771—1839),  fr.  diplomat.  Under 
revolutionen  ivrig  royalist.  Emigrant.  1814  Ludvig  XVIirs 
husminister;  bærer  hovedansvaret  for  mange  feilgreb. 
Senere  benyttet  som  diplomat  i  Rom  og  Neapel.     Neg- 


chlp— oholr 
Fulgte  Karl  X 


Blaataani. 


tede  1830  at  aflægge  ed  til  Ludvig  Filip, 
i  landflygtighed. 

Blache,  Christian  Vigilius  (1838—),  d.  maler, 
titulær  professor.  B.  er  sjømsder  og  anseet  for  sin  ædrue- 
lige,  nøiagtige  gjengivelse  af  våndet  og  luften;  hans  bil- 
leder indeholder  ofte  en  livfuld  begivenhed. 

Black  [MækJ,  Adam  (1784—1874),  skotsk  politiker 
og  forlægger,  grundlagde  sit  forlag  i  Edinburgh  sammen 
med  broderen  Charles  B.  (1807),  overtog  1827  forlaget 
af  cEncyclopædia  Britannica»  (s.  d.)  og  har  bl.  a.  Walter 
Scotts  verker  paa  forlag.  1891  flyttedes  forlaget  til  London. 

Black [blæk],  Greene  V.  (1836—),  amer.  læge  og  tand- 
læge,  bl.  a.  bekjendt  ved  verker  om  tændernes  anatomi,  om 
tandhulernes  præparering  for  indlægningaf  metalplomber 
og  om  det  saakaldte  plomberingsamalgam.  Bestyrer 
tandlægeafdelingen  ved  Northwestern  university  i  Chicago. 

Black  [blækjy  Joseph  (1728—99),  skotsk  kemiker, 
1756—66  professor  i  anatomi  og  kemi  i  Glasgow,  der- 
efter  i  Edinburgh.  B.  var  en  fremragende  kemiker,  der 
udførte  betydningsfulde  undersøgelser  over  luflartcrne, 
især  over  kulsyren  og  dennes  forbindelser.  Opdagede 
1762  den  «latente  varmet. 

Black  [blæk],  William  (1841—98),  skotsk  forfatter, 
en  tid  journalist,  behandlede  i  sine  romaner  ofte  emner 
fra  Skotland,  slog  igjennem  med  «A  daughter  of  Heth> 
(1871)  og  befæstede  straks  sin  popularitet  med  «The  strange 
adventures  of  a  Phaetont  og  «A  princess  of  Thule».  Af 
hans  senere  talrige  og  af  holdte  bøger  kan  nævnes :  « Madcap 
Violet»,  «Macleod  of  Dåre»,  «White  wings»,  «Sunrise», 
«White  heather»,.  «Donald  «Ross  of  Heimra». 

Black-and-tan [blæk 9n  tænj, terrier,  seHunderaccr. 

Black  and  white  [blæk  9n  waVtJ,  illustreret  eng. 
ugeblad,  grundet  1891,  særlig  bekjendt  ved  sit  billedstof. 
Blandt  dets  medarbeidere  findes  mænd  som  Herkomer 
og  Max  Cooper;  af  dets  litterære  medarbeidere  kan  nævnes 
A.  C.  Swinburne,  Bret  Harte,  Kipling,  Stevenson,  nord- 
manden  Brækstad  o.  m.  a. 

Black  bass  [blæk],  se  La  k  se  ab  or. 

Blackbum  [blæ'kb9n],  England,  fabrikby  i  Lanca- 
shire, indenfor  Preston,  ved  Darwen,  tilløb  fra  s.  til 
Ribble,  og  ved  Aire-kanalen  mellem  Leeds  og  Preston, 
130000  indb.  B.  ligger  paa  det  store  kulfelt  v.  f.  det 
Penninske    aasdrag   og    har   betydelig  bomuldsvævning. 

Blackburne  [blæ'kbdn], 
James  Harry  (1842—), 
eng.  schakspiller,  der  siden 
1860-aarene  har  udmerket 
sig  i  talrige  turneringer; 
især  kjendt  for  sine  blind- 
spll,  hvor  kun  Pillsbury 
(s.  d.)  er  hans  mester. 

Blackfeet-indlanere 
[blækflt-J,  algonkinstamme 
mellem  øvre  Missouri  og 
Saskatchewan  paa  begge 
sider  af  den  kanad.-amer. 
grænse.  Af  understam- 
merne  Kena  og  Piegan  /^  Ij 
lever  end  nu  omtr.  2  000  i^ 
Montana  (Blackfeet  Agency), 
noget  flere  i  Kanada.  Blackfeet  indianer. 


chip  @  fllae  (sig)  op ;  spaan ; 
<pl.  slang)  mynL 

chiper  (?)  barke;  lirarte. 

chipie  (^  r.  snerpe. 

chipolata  (£)  f,  ragont  med  løg. 

chipoter  ®  prate;  slcjendes. 

chique  ®  f,  skrandobaii);  sand- 
loppe. 

ehlqaeoande  (£)  f.  knips  paa 
Dsnen. 


chiqner  ^  skråa ;  æde. 

ctaiqnet  Q)  m,  stykke,  taar. 

chlqueter  OD  kradse  (uld);  mar- 
morere. 

etalragra  (e).  chiragre  ®  f, 
gigt  i  hiendeme. 

cbiromancle  ®  r.  chiro- 
mancy  @  klromanUk,  haand- 
spaadom. 

Chlrp  @  kvidre;  kvidder. 


chirurgien  ®  m.  kirurg. 

chlsel  (e)  meisel;  meisle. 

ohlt (e) spire :  unge;  brev,  billet. 

chitchat  ®  passiar. 

chitteriings  kallun. 

ctaiure  ®  r,  nueskam. 

chivalrous  (fi)  ridderlig,  chl- 
valry  rldderskab,  -ligtied. 

chioroae  ®  f,  cnloroais  (e) 
blegsot. 


choc  ®  m,  (sammen)stød ;  an- 
greb,  indhug. 

Ohock  ^)  kile.  klods. 

chocolat  (£)  m.  chocolate  © 
chokolade. 

chæur  ^  m.  kor:  korsang. 

Ohoice  (e)  valg:  (flg.)  kjerne, 
blomst ;  udsøgt.  choiceness  ud- 
søgtbed. 

choir  @  kor. 


1043 


Black  Hlll8-Blad 


1044 


choir— choneronte 

Black  Hills  [blæk  hilz],  <de  sorte  aaser>,  Nord- 
amerikaf  mellem  Cheyenne  (Beile  Fourche)  og  dens  tilløb 
South  Fork,  mellem  South  Dakota  og  Wyoming,  mar- 
kerede,  skogklædte,  maleriske  Qelde,  som  hæver  sig  ind- 
til  2  350  m.  (Harney  Peak)  op  fra  sletten.  Rige  guid-  (og 
sølv)miner  opdagedes  1874. 

Blackie  [blæ'ki],  John  Stuart  (1809—95),  skotsk 
digter  og  filolog,  f.  i  Glasgow,  studerede  i  Skotland,  senere 
i  Tyskland  og  Italien;  1841  professor  i  Aberdeen,  1852  i 
Edinburgh.  1882  opgav  han  sin  stilling.  Skrev  digte, 
oversatte  Goethes  «Faust»,  Aischylos,  «Iliaden»;  forfattede 
talrige  filologiske  verker;  kjæmpede  for  skotsk  nationalitet 
og  fik  oprettet  en  lærestol  i  keltisk  i  Edinburgh. 

Blackmore  [hlæ'kmåd],  Richard  Doddridge 
(1825—1900),  eng.  forfatter,  vandt  efter  nogen  famlen  ry 
med  den  fine  roman  «Lorna  Doone»  (1869),  der  har  op- 
naaet  stor  popularitet.  Blandt  hans  øvrige  fortællinger 
er  «The  maid  of  Sker»,  «Christowell»,  «Perlycross». 

Black  Mountains  [blæk  mau'ntinz],  Nordamerika, 
den  høieste  del  af  Blue  Ridge,  som  igjen  er  en  af  fjeld- 
gruppeme  i  de  Apalachiske  bjerge  (s.  d.).  I  B.  M.,  som 
hæver  sig  i  Nord  Carolina  henimod  grænsen  af  Tennessee, 
naar  de  Apalachiske  bjerge  sin  største  høide,  2  044  m., 
Mount  Mitchell. 

BlackpOOl  [blæ'kpul],  England,  havneby  og  bade- 
sted i  Lancashire  ved  den  Irske  sjø,  47  000  indb. 

Black  River  [blæk  ri'v9],  navn  paa  flere  elve  i 
Nordamerika.  B.  R.  i  staten  New  York  munder  i  On- 
tariosjøen  noget  s.  f.  St.  Lawrence-elvens  udløb  af  sjøen. 
Den  har  et  kort,  men  stridt  og  vandrigt  løb.  B.  R.  i 
staten  Arkansas  er  et  tilløb  til  White  River,  som  munder 
i    Mississippi    ovenfor  „elven  Arkansas. 

Blackrock  [blæk-råk],  Irland,  by  ved  den  s.  bred 
af  Dublinbugten,  11  km.  udenfor  Dublin,  9  000  indb. 

Blackstad,  Johan  (1832—1904),  n.  jurist,  var  fra 
1874 — 83  amtmand  i  Finmarken,  stortingsmand  fra 
1880—85,  blev  1889  udnævnt  til  lagmand  og  forrettede 
fra  1891  til  sin  død  med  en  kort  afbrydelse  som  rigs- 
advokat  (indtil  1901  kst.).  B.  indlagde  sig  navnlig  stor 
fortjeneste  ved  den  maade,  hvorpaa  han  satte  juryloven 
ud  i  livet  som  lagmand,  en  stilling,  hvortil  han  ved 
sin  praktiske  dygtighed,  udprægede  sunde  sans  og 
fremragende  evne  som  retsadministrator  var  fortrinlig 
skikket. 

Blackstone  [blæ'kstdn],  William  (1723—80),  eng. 
jurist,  forfatter  af  det  betydningsfulde,  endnu  uundværlige 
verk  «Commentaries  on  the  laws  of  England»,  hvis 
udgivelse  afsluttedes  1768  (og  senere  er  kommet  i  mang- 
foldige udgaver  og  bearbeidelser). 

Blackwater  [blæ'kwåtJ].  l.  England,  elv  i  Essex, 
mundingen,  det  Qordlignende  elvegab,  30  km.  n.  f. 
Themsens,  er  bekjendt  for  sine  østers.  2.  Irland,  største 
elv  i  syd,  fra  fjeldene  i  Kerry  østover  gjennem  Cork 
og  Waterford,  hvor  den  bøier  mod  s.  og  danner  Youghal 
Bai.     160  km.  lang. 

Blackwell /^b/cp'A'u;a/7,  Elizabeth  (1821— ),  eng.-amer. 
læge,  f.  i  Bristol.  Studerede  under  mange  vanskelig- 
heder medicin  i  Amerika  og  er  den  første  kvinde,  som 
har  faaet  diplom  som  læge  i  de  Forenede  stater.  Prakti- 
serede  i  New  York,  hvor  hun  oprettede  et  hospital. 
Vendte  tilbage  til  England  og  bosatte  sig  1868  i  London. 


Blackwood  [blæ'kwud],  William  (1776—1 834),  grun- 
dede  1804  en  boghandel  i  Edinburgh  og  startede  1817 
«Blackwood'smagazine>,  som  han  selv  ledede.  —  Søddcd 
John  B.  (1818—79)  overtog  1840  ledelsen  af  forlageU 
afdeling  i  London,  «B.  &  sons»,  og  blev  1845  ndgiver  af 
« Black wood's  magazine»;  kjendt  som  George  Eliots  for- 
lægger. 

Blad,  en  af  plantens  fire  grundorganer.  Hos  de  lavere 
planter,  alger,  sop  bg  en  del  moser,  er  der  ingen  virke- 
lige b.,  medens  de  øvrige  planter  besidder  saadanne. 
B.  udgaar  fra  stængelen  og  har  i  modsætning  til  denne 
kun  en  begrænset  vekst.  Med  b.  mener  man  i  alm.  tale 
løv-b.  —  Yd  re  bygning.  B.  kan  beståa  af:  1.  b.-focL 
2.  b.-stilk  og  3.  b.-plade.  B.-foden  er  den  nederste  med 
stængelen  forbundne  del,  der  kan  være  svagt  udpneget 
eller  uddannet  som  b.-skede,  f.  eks.  hos  græs  og  de 
skjermblomstrede ;  i  andre  tilfælde  er  den  ud  viklet  i  fonn 
af  to  smaa,  frie  b.,  aksel-b.,  som  sidder  et  paa  hver 
side  af  b.-stilkens  grund  (f.  eks.  ert),  og  ofte  med  særlige 
funktioner,  især  den  at  beskytte  de  unge  anlæg  i  knop- 
pen. B.-stilken  kan  mangle,  og  b.  kaldes  da  siddende. 
B.-pladen  er  gjerne  tynd  og  flad  med  en  udpræget  ovcr- 
og   underside,   hvilket   sidste   viser   sig   tydeligst   i  den 


Tversnil  af  el  løvblad, 
ep  hudvær,  st  spalteaabning.  pl  pallssaderæv.  sp  srampTscv. 

anatomiske  bygning  (se  nedenfor).  Kun  hos  de  kant- 
stillede  (f.  eks.  iris)  og  lodrette  b.  (siv)  er  der  ingen  for- 
skjel paa  de  to  sider,  som  i  disse  tilfælde  bliver  ligelig 
belyst,  medens  de  b.,  som  i  skraastilling  eller  vandret 
gaar  ud  fra  stængelen,  faar  en  meget  forskjellig  belys- 
ning paa  de  to  flader.  B.-pladen  er  fors3^net  med  nener. 
som  tilføres  den  fra  stængelen.  Disse,  som  viser  si^ 
tydeligst  paa  b.s  underside,  har  et  forskjelligt  løb  i  b.. 
hvoreftcr  dette  kaldes  ligenervet  (græs),  naar  neneme 
er  parallele  indb^Tdes  og  med  b.-randen  og  først  nærmer 
sig  hinanden  mod  b.s  spids.  Er  b.  kort  i  forhold  til 
bredden,  vil  denne  type  gaa  over  i  den  buenervcde 
(konval).  H  a  a  n  d  n  e  r  v  e  t  er  b.,  naar  flere  (oftest  3.  5. 
7,  9)  omtrent  lige  sterke  nerver  fra  b.-pladens  grund 
løber  ud  i  denne  i  divergerende  retning  (f.  eks.  løn , 
medens  det  fjærnervede  b.  haren  sterk  midtnerN-e,  hvor- 
fra de  øvrige  nerver  udgaar  som  sidenerver  fek).  Af 
de  med  b.  udstyrede  planter  er  det  kun  hos  le^e^- 
moserne,  at  disse  mangler  nerver.  —  Af  det  store  anta! 
b.-former  skal  her  kun  nævnes  nogle  af  de  alminde- 
ligste  (se  figurerne):  linjeformet  (1),  egforraet  (2).  lancct- 
formet  (3),  ovalt  (4),  nyreformet  (5),  hjerteformet  »• 
pilformet  (7),  spydformet  (8).     B.-randen  kan  være  he. 


choir  (?)  raide. 

Cholsir  (?)  (ud)vælge,  kaare. 
choix  m.  (ud)valg. 

choke  @  artiskokstol :  kviele(s): 
Ulstoppe ;  stanse,  staa  last.  C.-pear 
sur  pære ;  stikpille.  choker  kvak- 
ler; stram  halsdug. 

choler  @  galde;  vrede. 

cholérique  ®  m,  kolerapatient. 

Chdmage   (£)  ra.    høiUdellgbol- 


deise :    hviletid ;    arbeidsstansnlng. 

chdmer  ®  feriere;  gaa  ledig; 
streike:  ligge  brak;  feire. 

cheese  (e)  vælge. 

chep  @  bakke  (op);  springe  om ; 
afhugget  stykke,  kolelet;  spraek; 
HJwve,  10  æn. 

chepe  (?)  f.  krus.  chepine  f, 
halvflaske.  -Ilter,  chopl nette  f, 
pægl. 


chepper  ©  snuble. 

chepping  (g)  stor  og  lubben; 
springende  (om  vind).  C.-blOCk 
huggestabbe. 

cneqner  (^  støde;  fornærme. 

cheral  (e)  &  (D  kor-. 

chord  (g)  strengl  akinrd ;  (gfeom.) 
korde;  ssette  strenge  paa. 

cherégraphe  (^  m,  ballet- 
mester. 


Chorion  @  focterhlode. 
choriste  ^  m.   choriatcr  • 
korsanger. 
chorograpber  ^  k«rttcf{iMT 
Chorus  <£)  4  (D  m.  kor. 
ohOM  ®  r.  Ung,  SM- 
ohOB  (D  m,  kaal;    alaife.  rcn^ 
choaart  (f)  m,  sløraKie. 
cboacaa  (t)  m.  kale. 
choaeroate  (^  r,  surkaaL 


1045 


Blad— Bladfødder 


1046 


eller  indskaaret.  Efter  indskjæringernes  dybde  og 
b.-afsnittenes  natur  kaldes  b.  t  and  et  eller  takket 
(5  og  6),  lappet  (grunde  indsnit,  brede  afsnit,  9  og  10), 
fliget,  naar  indsnittene  naar  over  halvveis  ind  i  b.- 
pladen  (11),  delt,  naar  de  naar  næsten  helt  ind  (12), 
sammensat,  naar  indsnittene  deler  b.  i  smaa-b.,  f.  eks. 
hestekastanje  (koblet  b.,  13)  og  rose  (finnet  b.,  14). 
Som  alm.  regel  kan  siges,  at  de  indskaarne  b.  tilhører  de 
tofrebladede  og  bregnerne,  medens  moser,  naaletrær  og 
de  enfrøbladede  (oftest)  har  hele  b.  —  Indre  bygning 
(se  figuren).  B.  har  1.  yderst  et  hudvæv,  som  begræn- 
ser  og  besk3rtter  det  udadtil,  væsentlig  mod  sterk  for- 
dampning,   2.  grundvæv,    <b.-kjød>,   som   danner   b.s 


Blad:    1.  Linjeformet.   2.  Egformet.   3.  Lancetformet.   4.  Ovalt. 
5  Nyreformet.    6.   Hjerteformet.    7.   Pilformet.    8.  Spydformet. 
9  Fjærlappet.    10.  Haandlappet.    11.  HaandHiget.    12.  Fjærdelt. 
13.  Syvkoblet.    14.  Uligefinnet. 

masse,  og  hvori  3.  ledningsvævet,  som  enerver»,  kar- 
strenge  (s.  d.),  har  sit  forløb.  Hudvævet  bestaar  af  ét 
cellelag,  yderst  dækket  af  kutikula,  mangler  b.-grønt  og 
har  spalteaabninger  (s.  d.),  i  størst  mængde  dog  paa  b.s 
underside.  I  grundvævet  kan  man  oftest  udskille  dels 
cylindriske,  langstrakte  celler,  som  staar  vinkelret  og  tæt 
sammen  mod  b. -oversidens  hud  og  danner  det  saakaldte 
palissadevæv,  dels  afrundede  eller  uregelmæssige  celler 
med  luftrum  mellem  sig;  disse  danner  det  porøse  svamp- 
væ\'.  som  grænser  op  til  undersidens  hud.  Begge  væv 
har  b.-grøntkorn,  palissadevævet  dog  flest;  heraf  kommer 
det,  at  b.  oftest  er  blegere  paa  under-  end  paa  oversiden. 


chonette— chronlele 

Palissadevævet  er  det  vaesentlige  sæde  for  kulsyreassi- 
milationen  (s.  d.).  Luftens  kulsyre  tilføres  palissadecellerne 
hovedsagelig  fra  svampvævets  luftrum,  som  gjennem 
spalteaabningerne  staar  i  direkte  forbindelse  med  den 
ydre  luft.  De  organiske  stoffe,  som  ved  kulsyreassimilatio- 
nen  opstaar  i  palissadevævet,  ledes  fra  dette  gjennem 
svampvævet  til  karstrengene  og  med  dem  videre  rundt  i 
plantelegemet.  Svampvævet  staar  fortrinsvis  i  aande- 
drættets  og  fordampningens  tjeneste.  Foruden  løv-b. 
hører  der  til  planteskuddet  ogsaa:  lav-b.,  høi-b.  og  blom- 
stens forskjellige  b.  (se  disse  art.),  der  dog,  som  i  nyere 
tid  (Goebel)  paavist,  kun  er  omformede  (metamorfoserede) 
løv-b. 

Blad,  den  skjærende  del  af  forskjellige  slags  verktøi 
(knivblad,  sagblad  o.  s.  v.),  navnlig  hvis  denne  del  er 
tynd  og  flad.  Ogsaa  i  almindelighed  en  tynd  plade 
af  træ,  metal  el.  1.  (bladguld,  bladsølv  o.  s.  v.). 

Blad,  Vandrende,  se  Vandrende  blad. 

Bladar,  arlignende  merker,  som  fremkommer  paa 
træagtige  planters  grene,  naar  bladene  fældes. 

Bladbiller  (chrysomelidæ),  ogsaa  kaldt  lø  vb  ill  er  eller 
guldbiller,  smaa  biller  med  kort  og  hvælvet,  oval  indtil 
næsten  halvkugleformet  krop,  somoftest  skinnende  metal- 
farvet.  Lever  baade  som  larver  og  som  fuldt  udviklede 
paa  trær,  buske  eller  urter,  hvis  blade  de  ofte  skelet- 
terer  aldeles.  Eksempelvis  nævnes  poppellø  v  billen 
(linapopuli)  paa  poppel  og  asp,  den  blaa  og  den  grønne 
oreløvbille  (agelastica  alni  og  lina  ænea)  paa  or, 
heggens  løvbille  (gonioctena  pallida)  paa  heg, 
pilens  løvbille  (phyllodecia  vitellinæ)   paa  pilearter 

0.  s.  v.  Herhen  hører  ogsaa  den  berygtede  amerikanske 
koloradobille  (s.  d.)  eller  potetbille,  de  for  baade 
land-  og  havebrug  skadelige  jordlopper  (s.  d.),  de  eien- 
dommelig formede  skjoldbiller  (cassida)  og  løn- 
hoveder  (crypiocephalus) j  ssnnt  sivbukkene  (donacia), 
der  lever  paa  vandplanter. 

Bladfod,  se  Blad. 

Bladfonner,  se  Blad. 

Bladfseste,  det  sted  paa  stængelen,  hvorfra  bladet 
udgaar. 

Bladfødder  (phyllopodd),  en  orden  af  smaakrebs;  for 
det  meste  dyr  paa  nogle  cm.s  længde,  hvis  krop  bestaar 
af  talrige  segmenter.  Hovedet  bærer  et  par  sideøine,  et 
pandeøie,  to  par  følehorn  samt  svagt  udviklede  munddele. 
Hvert  kropsled  bærer  et  par  bløde,  bladlignende  lemmer, 
som  samtidig  tjener  som  gjeller  og  fødder;  bevægelsen 
halvt  svømmende,  halvt  krybende.  Legemets  bagerste  led 
lemmeløse. .—  B.  lever  for  det  meste  i  damme  og  smaa 
pytter,  forekommer  ikke  i  havet.  Deres  eg  er  istand  til 
at  taale  indtørring  uden  at  tabe  sin  evne  til  udvikling. 
Formerin-  ,       c 

gen  er  ofte        _    ^ 
partheno- 
genetisk. 
—     HerUl 
hører    tre 
slegter  : 

1.  Slegten 
branchipus 

mednøgen  Bladfødder:   Branchipus  stagnalis. 

krop  uden    o  øle ;  d  tarm ;  c  tUerte ;  a*-a*  fønte  og  andet  par  følehorn. 


chonette  0  f.  ugle. 

chon-flear  ®  m.  blomkaal. 

choBfliqaer  ®  ftuke. 

ehongh  ©  alpekraake. 

choaqoet  (D  m,  (^Jøndtr.)  æwl- 
hoTcd. 

ehoa-navet  ®  m,  kaalrod.  c- 
rave  m,  kaalrabl. 

cbonriner  (^  dolke,  chonri- 
oear  m,  rakker. 


choyer  (?)  verne  om ;  diegge  for. 

chreme  ©  m,  salveolje,  chré- 
mean  m,  daabslne. 

ohrétien  ®  (m),  kristen,  kriste- 
lig,   chrétienté  f.  kristenhed. 

chrism  @  den  hellige  oUe. 
chrismation  salving. 

Christ  ®  &  ®  m,  Kristus. 

Christen  ©døbe.  christenlng 
daab. 


Christian  (e)  kristen,  kristelig. 
C.  name  døl)cnavn. 

christianlser  ®,  christia- 
nlze  ®  kristne. 

ohristianisme(Dm,  christia- 
nity  {^  kristendom. 

Christmas  (e)  jul. 

chromate  @  &  (f)  m.  kromsurt 
salt. 


chromatic  @,  chromatique 

0  farve-;  (mus.)  kromatisk. 

chromo(llthographle)  (^  m 
(f),  farve-,  oljetryk. 

ohronic(al)  @,  ohronlqae  (f) 
kronisk;  (?)  ogs.  f  krønike;  (scan- 
dalense)  slodderhistorie ;  by-,  dags- 
nyt  (i  avis). 

Ohronlcle  ©  krønike:  ned- 
sJirive.  optegne. 


1047 


BIndfødder:  Apus  cancriformis. 


ehronicler— ci-devant 

ethvert  skjold ;  10—12 
par  lemmer  og  lang  rund 
hale.  B.  siagnalis,  1 — 2 
cm.  lang,  i  bække  og 
pytter.  2.  Slegten  apus 
med  bredt  rygskjold,  som 
dækker  størsteparten  af 
den  sterkt  flad  trykte 
krop.  3.  Slegten  estheria 
med  toklappet  skjold, 
som  helt  omslutter  det 
fra  side  til  anden  sam- 
mentrykte  legeme ;  dan- 
ner overgangen  til  d  a  p  h- 
niernes  orden  (s.  d.). 

Bladgrønt,  klorofyl, 
det  farvestof,  som  giver 
planterne  deres  grønne 
farve.  Den  væsentlige  be- 
standdel   af    b.    er     det 

grønne  farvestof,  det 
egentlige  b.,  men  foruden 
dette  er  der  altid  ogsaa  et  eller  flere  gule  farvestofTe 
tilstede.  B.  findes  hos  alle  planter  undtagen  soppene; 
det  er  næsten  altid  bundet  til  bestemt  formede  proto- 
plasmatiske  legemer,  bladgrøn tlegemer  (s.  d.).  En  nød- 
vendig betingelse  for  b.s  dannelse  er  lyset;  udelukkes 
dette,  dannes  kun  de  gnle  farvestoffe,  noget  som  let  kan 
iagttages  paa  planter,  som  vokser  i  mørke.  Mangler  der 
planten  jern,  bliver  den  ogsaa  gulagtig,  da  b.  ikke  kan 
opstaa  uden  dette  stof. 

Bladgrønt-,  klorofyi-tegemer  er  fan^Iegemer,  som 
bestaar  af  en  protoplasmatisk  grund masse  og  af  farve- 
stoffet  bladgrønt.  De  er  oftest  saakaldte  bladgrønt- 
korn,  i,  e.  runde  seet  fra  fladen,  linseformede  seet  fra 
siden.  Kun  hos  en  del  alger  og  nogle  levermoser  har 
de  andre  former,  som  plader,  baand,  s^emeformede 
legemer  etc.  B.  formerer  sig  ved  tvedeling,  men  opstaar 
Ara  først  af  af  farveløse  protoplasmalegemer  (leukoplaster), 
som  er  tilstede  i  meget  unge  plantedele  (i  kimen)  eller 
i  organer,  som  er  ubelyst,  f.  eks.  potetknolden ;  først 
ved  lysets  tilgang  sker  omdannelsen  til  b.,  idet  der  da 
opstaar  bladgrønt  i  leukoplasteme.  I  b.  foregaar  kul- 
syreassim  ilåt  ionen  (s.  d.),  ved  denne  dannes  der  organisk 
stof,  som  krystalliserer  ud  som  stivelsekorn  i  b.  —  Der 
er  flere  eksempler  paa,  at  b.  kan  have  afvigende  farver. 
Hos  talrige  alger  er  saaledes  bladgrøntet  skjult  af  andre 
farvestoffe,  saaledes  hos  rødalgeme  af  et  rødt,  hos  brun- 
algeme  af  et  brunt  og  hos  de  blaagrønne  alger  af  et 
blaagrønt  farvestof.  Hos  endel  gulbladede  varieteter  af 
blomsterplanter,  f.  eks.  hyld,  er  de  gule  farvestoffe  i  b. 
tilstede  i  større  mængder  end  det  grønne  og  præger 
bladenes  farve.  Under  fnigters  modning  kan  der  dannes 
andre  farvestoffe  i  bladgrpnt-kornene,  f.  eks.  det  røde; 
et  udmerket  eks/  herpaa  er  nypen,  som  i  ung  tilstand 
er  grøn,  men  ved  modningen  bliver  rød. 

Bladguld,  bl  ad  SØ  I  v  er  de  meget  tynde  (ca.  0.0001 
mm.  tykke)  guid-  og  sølvplader,  der  bruges  til  forgyld- 
ning  og  forsølvning.  Metallet  behandles  først  med 
hammer  og  valser,  og  tilsidst  hamres  det  mellem  lag 
af  guldslagerhud,   der  er  et   præparat  af  oksens  blind- 


Bladgrønt— Bladmosaik 


1048 


tarm.  Af  tambak  og  tin  fremstilles  uegte  bladguld  og 
•sølv.  Indpakningen  sker  i  smaa  bøger  af  silkepapir, 
deraf  navnet  b  o  g  g  u  1  d.  Affaldet  rives  ud  til  metalliske 
farver. 

Bladhvepse  (tenthredinidæ)  skiller  sig  fra  alle  andre 
hvepse  ved,  at  bagkroppen  ikke  er  stilket,  men  sammen- 
vokset i  hele  sin  bredde  med  bryststykket  Hunnerne 
har  en  læggebrod,  hvormed  gjøres  huller  i  blade,  stængler 
eller  grene  for  eglægningen.  Larveme  lever  som  oftest 
først  paa  bladene  og  ligner  sommerfugllarver,  men  har 
indtil  22  fødder  og  kun  ét  punktøie  paa  hver  side  tf 
hovedet.  Talrige  arter,  hvoraf  flere  skadelige;  for  skogen 
har  særlig  b  a  r  h  v  e  p  s  e  n  e  (s.  d.)'  betydning. 

Bladkaal,  se  Ka  al. 

Bladkjød,  se  Blad. 

Bladklatrere  benævnes  en  del  med  svage  stengler 
udstyrede  planter,  der  kan  < klatre >  i  høiden  ved  hjælp 
af  følsomme  gribetraade,  som  udgaar  fra  bladspidsen. 
Eks. :  vikker  og  erter. 

Blådkrebs,  se  Bjørnekrebs. 

Bladleie,  bladets  leie  i  knoppen.  B.  kan  være  fladt 
udbredt  som  hos  vidjerne,  sammenlagt,  naar  bladets 
to  halvdele  er  klappet  sammen  om  midtnerven  som 
permerne  paa  en  bog  (lind),  foldet  som  hos  marikaabe 
og  rhabarber,  i  n  d  r  u  1 1  e  t,  naar,  som  hos  poppel,  blad- 
randene  er  rullet  ind  mod  den  konkave  oversides  midte, 
tilbagerullet,  naar  de  er  rullet  mod  undersidens  midte 
(azalea),  spiral formig  indrullet  som  hos  bregner 
o.  s.  v.  I  sammensatte  og  dybt  indskaame  blade  dækker 
de  smaa  afsnit  hinanden  paa  bestemt  maade.  Knoppens 
forskjellige  blade  dækker  desuden  hinanden  og  bøier 
sig  beskyttende  over  stængelspidsen.  Se  ogsaa  artikelen 
Knopleie. 

Bladlopper  (psyllidæ)  ligner  smaa  cikader,  men  er 
i  virkeligheden  nærmest  beslegtede  med  bladlus.  Nogle 
af  dem,  f.  eks.  pæresugeren  (psylla  piricola),  afgiver 
«honningdug»  ganske  som  virkelige  bladlus,  og  nogle  dan- 
ner galler.  De  er  vingede.  Hos  os  gjør  navnlig  æble- 
s  u  g  e  r  e  n  (psylla  mali)  skade  paa  æbletrær  ved  i  masse- 
vis at  udsuge  roden  af  blomsterstilkene,  saa  at  blomsteme 
visner  bort. 

Bladlus  (aphidæ)y  vingede  eller  uvingede,  tyndhu- 
dede  plantelus,  der  med  sit  sugerør  suger  saft  af  plan- 
terne og  i  form  af  flydende  ekskrementer  udsprøiter  den 
saakaldte  «honningdug»,  som  paa  grund  af  sin  søde  smag 
med  begjærlighed  suges  af  myreme.  Formerer  sig  par- 
thenogenetisk  generation  efter  generation  sommeren  igjen- 
nem;  først  om  høsten  fremkommer  hanner  og  hunner, 
hvilke  sidste  efter  befrugtningen  lægger  overvintrende 
eg,  der  udklækkes  om  vaaren  til  levendefødende  «ammer*. 
De  fleste  planter  har  sine  bladlusarter.  Navnlig  i  tørre 
og  varme  somre  formerer  b.  sig  sterkt  og  kan  gjøre 
betydelig  skade  baade  i  m&rk  og  have,  ligesom  de  er  et 
besværligt  utøi  paa  forskjeRige  potteplanter. 

Bladlusløve,  larven  til  guldøiet  (ehrysopa),  se 
Guldøie. 

Bladmave,  se  Drøvtyggere. 

Bladmaveforstoppelse,  forstoppelse  (hindring  af 
indholdets  passage)  i  bladmaven  hos  kvæget 

Bladmosaik  (bot.)  kaldes  en  eiendommelig  anordn iojL' 
af  et  skuds   blade,    hvorved   disse,    tiltrods  for  at  de  er 


chronicler  @,  chronlqnenr 
®  m.  krønikeskriver;  opteKner;  ® 
ogs.  referent,  reporter. 

chrysalide  ®  f.  chrysalU  @ 

Cbno  (e)  orbuk. 
Chnbby  @  (tyk  og)  lubben. 
chnchoter  CO  hviske. 
chuck  (§)  klukke :  slaa  let ;  kluk : 
snut  (kjæleord);  klap. 


chnckle^  klukke:  kjæle;  klok- 
kende latter.  C.-head  tykhoved. 
dumrian. 

Chuflry  (e)  pluskindet. 

cham  (e)  kamerat,  kontubemal ; 
dele  værelse. 

chomp  (ei  træklods.  kubbe. 

chnrcn  @  kirke. 

clmrl  @  bonde(slamp),  tølper. 
Obnrlish  bondsk,  tølperagtig. 


chnrn  @  lierne  (sb  og  vb). 
cbnrr-worin  (e)  jordkrebs. 
Cbut  ®  hys,  tys!  m,    hysaen. 
chute  (^  r.  fald;  fiasko. 
chnter  ®   gjore   fiasko;    hyaae 
(ad). 
chyle   ®  &  ®  m,    næringssafl. 
chyme  (g)  &  0  m.  maTerelllng. 
cl  ®  her. 
cible  ©  r,  skive. 


oiboale<tte)    ®    r.     chaior.f- 
(purre-)løtf. 

cicatrtee  @  4  (^  r.    clemtrtx 
©  «r. 

elcérole  ^  r.   slags  graa  crtv* 

Ciclndelle  (D  r.  aøndbille. 

elder  -  0  adcr.   ObsMrvin   m 
—  (e)  dder  —  (f)  eldre  m. 

Cl*devailt    ^     fbranCstaaendr 
tidligere,  fbrtaenl  værende). 


1049 


Bladmoser— Blair 


1050 


del — einqnantalne 


aligestore  og  sidder  i  forskjellig  høide  paa  stængelen,  dog 
kan  blive  belyst  paa  samme  maade.  De  smaa  blade 
udnytter  mellemrummene  mellem  de  større,  hvorved  der 
dannes  en  ofte  rosetlignende  flade.  Udmerkede  eksempler 
paa  b.  byder  bøk,  alm,  løn  og  urternes  bladrosetter. 

Bladmoser  (musci  frondosQ^  den  ene  af  de  to  klas- 
ser, hvori  moserne  deles.  De  har  oftest  opret  stængel, 
som  er  ens  udviklet  paa  alle  sider,  og  udelte,  gjerne 
med  tydelig  midtnerve  udstyrede  blade.  De  stilkede 
sporehase,  som  i  spidsen  bærer  en  hætte,  er  kapselagtige 
og  aabner  sig  i  regelen  ved  et  laag.  —  Flere  tusen 
arter,  udbredt  over  hele  jorden  og  paa  de  forskjelligste 
lokaliteter. 

Bladnerver,  se  Blad. 

Bladplade,  se  Blad. 

Bladplanter,  gartnensk  betegnelse  for  saadanne  pryd- 
planter, der  dyrkes  alene  eller  fortrinsvis  for  løvets  skyld. 
Mange  b.  er  fortrinlige  til  dekorationsplanter  i  vore  væ- 
relser, saaledes  flere  palme-  og  bregnearter,  aralia-,  aspi- 
distra-,  begonia- arter,  cissus,  drageblodstræ,  monstera, 
caladium  o.  s.  v.  Andre  finder  anvendelse  i  haver  og 
sammenstilles  ofte  til  cbladgrupper»,  hvor  tillige  blade- 
nes farver  bidrager  til  en  smuk  og  eiendommelig  virk- 
ning; her  kan  nævnes  canna,  ricinus,  melde,  beter,  berg- 
knap,  tagløg,  dimorphantus  og  musa. 

Bladptide,  et  hos  nogle  planter  paa  overgangen  mel- 
lem bladstilken  og  stængelen  opsvulmet  parti.  Hos  stik- 
kelsbærbusken  er  der  paa  b.  en  oftest  grenet  torn. 

Bladrosetter  er  meget  kortleddede  skud,  med  en 
straaleformig  anordning  af  bladene.  I  b.  sidder  de  største 
blade  yderst,  hvorpaa  bladene  aftager  i  størrelse  mod' 
rosettens  midtpunkt,  hvor  stængelspidsen  er.  Ved  denne 
ordning  opnaaes,  at  alle  blade  bliver  belyst.  De  vakreste 
rosetter  dannes  af  stilkløse  blade,  eks.  løvetand,  kjæmpe. 
B.  er  meget  almindelige  hos  Qeldplanterne. 

Bladrødt,  det  røde  farvestof,  som  om  høsten  farver 
mange  trærs  og  buskes  løv  (f.  eks.  vildvin).  B.  anvendes 
desuden  som  fællesbenævnelse  for  kronbladenes  røde  og 
blaa  farver  (anthocyanj.  Som  b.  regnes  ogsaa  den  røde 
fan'e  paa  undersiden  af  mange  planters  blade,  f.  eks. 
vandlilje,  alpefiol.     B.  er  hidtil  kun  lidet  studeret. 

Bladskede,  se  Blad. 

Bladskurv,  et  fællesnavn  for  forskjellige  slags  skurv- 
lignende  udslet  paa  bladene  af  trær  og  andre  planter, 
bevirket  enten  af  mikroskopisk  smaa  galmidder  (acariasis 
el.  phytoptosis  paa  pæreblade)  eller  af  snyltesoppe  (skurv- 
flekker  paa  æble-  og  pæreblade  o.  1.). 

Bladspor  kaldes  de  karstrenge,  som  fra  stængelen 
bflier  ud  i  bladet. 

Bladstilk,  se  Blad. 

Bladstilllng.  Bladene  er  ordnede  paa  stængelen  efter 
visse  regler.  Staar  flere  blade  paa  samme  høide  og  med 
samme  mellemrum,  er  de  kransstillede;  bladene  i 
den  efterfølgende  krans  staar  ud  for  mellemrummene 
mellem  bladene  i  den  første  krans  og  saa  fremdeles. 
Stængelen  har  altsaa  dobbelt  saa  mange  lodrette  rækker 
af  blade,  som  der  er  blade  i  hver  krans,  f.  eks.  nerium. 
Er  der  kun  to  blade  i  hver  krans,  er  bladene  mod- 
satte,  f.  eks.  ask.  Staar  bladene  enkeltvis  paa  stængelen, 
er  de  spredte;  den  linje,  der  kan  tænkes  lagt  opad 
stængelen  forbindende  alle  bladfæsterne,  vil  være  en  skrue- 


linje,  og  stillingen  angives  ved  en 
brøk,  som  er  lig  den  indbyrdes 
afstand  mellem  bladene,  naar  de 
projiceres  til  samme  plan,  udtrykt 
i  dele  af  stængel periferien.  De 
hyppigst  forekommende  brøker  er 


V«,  S'«,  V5,  V«,  Vi.,  v«,  »•/•- 


Hos- 


m 

BladstilliQgen  s/s. 


staaende  figur  skal  belyse  b.  '/s, 
og  det  vil  sees,  at  bladene  staar 
i  otte  lodrette  (med  romertal  be- 
tegnede) rækker,  og  at  afstanden 
mellem  to  paa  hinanden  følgende 
blade  (f.  eks.  nr.  1  og  2)  netop  er 
'/»  af  periferien.  Af  figuren  sees 
endvidere,  at  der  mellem  blad  1 
og  blad  9  (det  nærmest  lodrette 
over  blad  1)  er  3  skruevindinger 
og  8  stængelled.  —  Blade  med  b. 
^/s  kaldes  afvekslende.  Læren 
om  b.  benævnes  phyllotaxi. 

Bladsølv,  se  Bladguld. 

Bladtare,  se  Alger. 

Bladtome,  til  torne  omdannede 
dele  af  bladet.  Hos  kristtorn  er 
det  f.  eks.  bladtænderne,  som  er 
ble  vet  til  torne,  medens  det  hos 
arter  af  acacia  o.  a.  er  akselbladene. 

Blaeu  [blau],  holl.  slegt  af  lærde 
kartografer,  saaledes  Willem  B. 
(1571—1638)  og  hans  søn  Jo  an 
B.  (1600^73),    som    begge   har   udført   anseede   atlaser. 

Bla^godat,  se  Gora  Blagodat., 

BlagOv)e's)ts)ensk,  by  i  Sibirién,  paa  Amurs  nordre 
bred  ved  dens  sammenløb  med  Seja,  ca.  33  000  indb. 
(1897).  Skoler,  bibliotek,  afdeling  af  rigsbanken,  jem- 
støberier,  møller  etc.  Livlig  dampskibsfart  paa  elven  og 
stor  handel  med  te  og  korn.  B.  er  anlagt  1856  og  er 
fra  1858  af  hovedstad  i  prov.  Amur.  Bombarderet  uden 
virkning  af  kineserne  i  juli  1900. 

Blaine  [bien],  James  Gillespie  (1830—93),  nord- 
amer.  statsmand,  blev  1859  medlem  af  Maines  lovgivende 
forsamling,  var  1862 — 76  medlem  af  repræsentan ternes 
hus  og  fra  1876  senator.  Paa  kongressen  var  han  virk- 
som for,  at  de  konfødererede  stater  efter  krigen  gjenop- 
toges  som  medlemmer  af  unionen.  1876  og  1880  var 
han  det  republikanske  partis  kandidat  ved  prassident- 
valget,  men  beseiredes  først  af  Haye,  siden  af  Garfield. 
Garfield  gjorde  B.  til  statssekretær,  men  Garfields  snart 
paafølgende  mord  gjorde,  at  B.  kun  beklædte  denne 
post  i  to  maaneder.  1884  var  B.  atter  sit  partis  præsi- 
dentkandidat,  men  beseiredes  af  Cleveland.  Under  præ- 
sident  Harrison  blev  B.  igjen  statssekretær  og  virkede 
som  saadan  for  en  nærmere  sammenslutning  af  alle 
Amerikas  stater.  B.  var  i  toldspørsmaal  ivrig  protek- 
tionist.  Han  har  udgivet  sine  politiske  memoirer:  «Twenty 
years  of  congress»,  2  bd.  1884 — 86. 

Blainville  [blåévi'1],  fr.  havn  ved  Atlanterhavet,  depart. 
Manche,  1525  indb.  Postkontor,  telegrafstation,  jern- 
banes ta  tion. 

Blalr  [blæ9],  Hugh  (1718—1800),  skotsk  forfatter, 
prest,   berømt  som   prædikant,   professor    i    retorik    og 


ciel  ®  m,  himmel :  klima. 

cierae  $  m.  lijerte. 

<^ale  (g  r.  cikade. 

cigar  -  ®  agarre  f  -  @  cigar 
-  (p  cigare  m. 

clgaret  -  ®  agaretle  f  -  @  & 
®  dgaretle  f. 

cigogne  ®  f,  stork ;  krum  løfte- 
«lang. 

clgalS  ®r,  gkamtyde.  telsiuepe. 


cil  (D  m,  (øien)haar. 
cilice  ®  m,  bodssl^orte. 
oiller  ®  blinke. 
clmaise  ®  f,  kamis. 
eime  ®  r.  top,  tinde. 
clmean  ®  m,  trætop. 
Clineilt  ©  m,  cement 


cimenter 

fante. 
clmeterre  I 


kit. 
cementere ;    be- 


I  m,  kmmsabel. 


cimetiére  ®  f,  kirkegaard. 

clmler  ©  m,  t^Jelmprydelae; 
laarstykke. 

cinabre  ©  m,  sinnober. 

cincenelle  (D  f,  strækline. 

cincture  (e)  belte. 

cl  n  der  ©  sinder. 

oinéraire  (?},  cinerary  @  aske-. 

cineration  @  forbrændlng  til 
oske. 


oingler  (r)  slaa  (med  pisk).  Jule; 
seile;  udhamre. 

cinglon  ®  m,  piskesmeld. 

clnnabar  (g)  sinnober. 

cinnafn(oin)e  ®  m,  cinna- 
mon  @  kanel. 

cing  (D  fem;  femte;  ra.  feratal, 
femmer. 

oinqnantalne  ®  f.  50  stykker; 


1051 


cinquante— circonstance 

litteratar,  forsvarede  Macphersons  ossianske  digte  og 
evede  ikke  liden  indflydelse  med  sine  æstetiske  fore- 
læsninger, «Leetures  on  rhetoric»,  <Belles-lettres>. 

Blake  [blek],  Robert  (1598—1657),  eng.  admiral, 
blev  1640  medlem  af  det  korte  parlament;  da  krigen 
udbrød,  stillede  han  sig  paa  parlamentets  side,  blev 
oberst  for  et  regiment  af  independenter  og  udmerkede 
sig.  1649  satte  Cromwell  ham  i  spidsen  for  parlamen- 
tets flaade.  B.  beseirede  prins  Rupert  og  forjog  hans 
skibe  fra  Kanalen.  I  krigen  med  Holland  1652—54 
kjæmpede  han  mod  Tromp  og  Cornelius  Witt  og  over- 
vandt Tromp  i  det  afgjørende  slag  ved  Hoofden.  Siden 
viste  han  det  engelske  flag  i  Middelhavet,  overvandt 
sjørøverne  og  ydmygede  paven.  Sin  kjækkestc  bedrift 
udførte  han  i  krigen  med  Spanien,  da  han  1657  seilede 
ind  i  den  sterkt  befæstede  havn  ved  St.a  Cruz,  ødelagde 
den  spanske  flaade  og  erobrede  seks  store  csølvskibe». 
Paa  veien  hjem  til  England  døde  han  ud  for  Plymouth. 
Hans  Hg  blev  bisat  i  Westminster. 

Blake /^b/c3t7,  William  (1757—1827),  eng.digter,  maler 
og  raderer,  ekscentrisk,  mystiker,  paa  grænsen  til  det 
abnorme.  Han  har  bl.  a.  skrevet  c Songs  of  innocence», 
«Songs  of  experience»  og  «The  prophetic  books».  —  B. 
illustrerede  sine  egne  verker  med  raderinger,  som  han 
dels  trykte  i  farver,  dels  farvelagde  med  haanden. 
Ogsaa  teksten  skrev  og  udførte  han  paa  samme  maade. 
Han  digtede,  tegnede,  etsede  og  trykte  selv  sine  bøger 
og  gjorde  herigjennem  bogen  til  et  helstøbt  dekorativt 
kunstverk.  Ved  den  store  kløft  mellem  vilje  og  evne 
hos  ham  blev  hans  kunstneriske  verker  dog  altid  noget 
dilettantiske.  Han  har  ogsaa  illustreret  Youngs  «Night 
thoughts»,  Blairs  «Grave»,  Jobs  bog.  Dånte  o.  m.  Histo- 
risk er  han  interessant  som  forløber  dels  for  Will.  Morris' 
bogkanst,  dels  for  malerpoeter  som  Rossetti  og  fantasi- 
kunstnere  som  Klinger,  Watts  o.  a.  [Litt.:  R.  Garnett, 
«William  Blake»  (1895).] 

Blakeney  [blikni],  lidet  eng.  havnested  ved  Nordsjøen. 
810  indb.     Postkontor,  telegrafstation. 

Blaker  Jernbanestation  ved  Glommen,  paa  Kongs- 
vingerbanen  (42  km.  fra  Kra.). 

Blaker  skanse  paa  Glommens  østlige  bred,  tæt  ved 
Blaker  jernbanestation,  grundlagt  1683  af  feltmarskalk- 
løitnant  G.  W.  Wedel  som  et  led  i  den  første  syste- 
matiske befæstning  af  Glommenlinjen,  skulde  sikre  det 
vigtige  færgested  Blaker  sund.  Den  blev  flere  gange  ned- 
lagt, atter  gjenoptaget  og  delvis  ombygget,  indtil  den 
1820  blev  endelig  evakueret  og  1893  solgt.  Oberst 
A.  A.  Prætorius  med  600  mand  forsvarede  sig  her  med 
held  6—17  deo.  1718  mod  4  000  svensker.  I  April 
1808  besatte  svenskerne  Blaker  uden  modstand,  men 
maatte  rømme  den  to  dage  senere.  1814  havde  skansen 
bcsætning,  men  blev  da  ikke  angrebet. 

Blakiston  [blékistn],  Archibald  Charles  (kaldt 
Hugh)  (1875—1906),  eng.  journalist,  fra  1901  af  med- 
arbeider ved  den  udenrigspolitiske  afdeling  i  redaktionen 
af  «Times».  I  1905  besøgte  han  to  gange  Norge  og 
Sverige  for  at  studere  disse  landes  politik  og  indbyrdes 
forhold  under  og  efter  unionens  opløsning.  Hans  tele- 
grammer og  artikler  bidrog  til  at  retlede  den  Inter- 
nationale opinion. 

Blakkaaen  (-aaga),  ca.  42  km.  lang,  strid  bræelv,  der 


Blake— Blanc 


1052 


udspringer  og  næres  ved  talrige  tilløb  fra  den  sydøstlige 
del  af  Svartisens  snemasser,  flyder  i  sydvestlig  retniDg 
og  falder  i  Langvandet,  der  igjen  har  afløb  til  Ranelven. 
Nedslagsdistrikt  271  km.'  Den  har  en  blakk,  gal-graa 
farve,  deraf  navnet. 

Blakkaatind,  l  302  m.  høi,  spids  fjeldtop  i  den  syd- 
østlige del  af  Svartisen,  Mo  herred.  Den  rager  saaridt 
op  af  sneen. 

Blakstad  (Blakkestad),  sanatorium  ved  B.-(Blakkestad 
bogen  paa  KristianiaQordens  vestside,  s.ø.  for  Asker  jern- 
banestation, Asker  herred.   Gaarden  nævnes  i  det  ISaarfa. 

Blanc  [blå],  Auguste  Alexandre  Charles 
(1813—82),  fr.  kunstforfatter,  hovedredaktør  af  «Gaxette 
des  beaux-arts»  1859—70  og  hovedmedarbeider  ved  *Hi- 
stoire  des  peintres  de  tontes  lesécoles»  (14  bd.,  1849—75. 
Af  hans  specialverker  kan  nævnes  hans  monografier  oTer 
Rembrandt  (1853 ;  2  udg.  1873)  og  Ingres  (1870 ;  2  udg.  1873 . 

Blanc  [blå],  Jean  Joseph  Charles  Louis 
(1812—82),  fr.  politiker  og  historiker,  begyndte  som  jour- 
nalist. Hans  berømteste  bog  «Arbeidets  organ isatioD>. 
der  først  fremkom  i  form  af  en  række  bladartlklerflSIO; 
blev  epokegjørende,  fordi  den  gav  socialismen  et  greit 
formuleret  program.  B.  vilde,  med  afskaffelse  af  deu 
fri  konkurrance,  have  produktionen  overført  til  stats- 
understøttede arbeidersamlag,  hvorved  kapitalist-  og  mel- 
lemmandsklassen  efterhvert  skulde  forsvinde.  Sin  popu- 
laritet befæstede  B.  ved  det  historiske  opgjør  med  deo 
nærmest  foregaaende  tid  (1830—40)  i  det  glimrende, 
men  partiske  verk  «Ti  aars  historie»  (Paris  1841—44. 
der  bidrog  til  at  berede  jordbunden  for  fcbruarrevoln- 
tionen.  Denne  bragte  B.  i  forgrunden;  han  blev  medlem 
af  regjeringen,  foreslog  oprettelsen  af  et  ministeriom  for 
sociale  og  økonomiske  fremskridt  og  blev  formand  i  den 
af  regjeringen  nedsatte  arbeiderkommission.  Han  havde 
ikke  skyld  i  «nationalverkstedemes»  (s.  d.)  dundrende 
fiasko,  men  skabte  sig  mange  fiender  og  maatte  fiygte 
juni  s.  a.  til  Belglen.  Han  bosatte  sig  senere  i  London, 
hvor  han  fortsatte  sin  forfattervirksomhed,  skrev  bl.  a. 
det  endnu  værdifulde  hovedverk  «Den  franske  re\'oiu- 
tions  historie».  Efter  keiserdømmets  fald  i  1870  vendte 
B.  tilbage  til  Paris,  indvalgtes  i  nationalforsamlingen. 
hvor  han  sluttede  sig  til  yderste  venstre,  men  tog  bestemt 
afstand  fra  kommunen  og  dens  udskeielser.  Hans  ind- 
flydelse blev  dog  efter  denne  tid  ringe.  Tiden  var  tebet 
fra  ham  og  hans  idealistisk-naive  socialisme. 

Blanc  [blå],  Marie  Therese,  f.  de  Solms  (1840-. 
fr.  forfatterinde,  pseudonymet  Therese  Bentzon,  har 
vundet  anseelse  med  sine  gode  fortællinger,  hvor  hun 
ofte  har  behandlet  kvindesagen,  «Un  divorce»,  «Unc  vie 
manquée»,  «Un  remords»,  «Tony»  o.  a.  Hun  har  ogsaa 
optraadt  som  litterær  essayist 

Blanc,  Th  ar  al  d  Høy  er  up  (1838— ),  n.  teaterhisto- 
riker,  f.  i  Bergen,  protokolsekretær  i  høiesteret  har 
leveret  teaterkritiker  og  litteraturanmeldelser  i  forskjellige 
aviser,  illustrerede  blade  og  tidsskrifter:  «Kra.  intelligens- 
sedler»,  «Aftenposten»,  «Ny  illustreret  tidende»  m.  fl- 
Hans  bøger  «Norges  første  nationale  scene-  (1884),  der 
omhandler  Bergens  teater  fra  1850 — 63,  og  «Christiania 
theaters  historie»  (1899),  der  omfatter  tidsrummet  1827 
—77,  er  to  fortjenstfUlde  samlerarbeider.  1906  udkom 
«Henrik  Ibsen  og  Christiania  theater  1850 — 99». 


60-iiara  alder;  guldbnllup. 50-aars< 
Jubllæum. 

olnquante  ®  femti. 

cinquantenaire  (F)  m,  ao-aars- 
Jabilæum;  SO-aarig  person ;  dO-aars- 
Jubllar. 

cinquantiéme  ©  (m),  femti* 
ende<den. 

clnquléme  (f)  femte;  m.  femte- 


del; sjette  etage;  elev  I  femte 
klasse;  f,  femte  klasse. 

cintre  ®  m,  bue(form),  liTæl- 
vlng. 

cintrer  (f)  hvælve,  bue. 

clpaye  (f)  m.  (indiske  sepoy. 

cipher  |£)  nul;  navnemerke; 
sifferskrin:  regne. 

cippe  (?)  f.  hal\'9«lle  (uden  ka- 
pital). 


cirage  (g  m.  blankpudalng.  bo- 
ning;  blanksvierte. 

circle  ©  clrkel.  kreds;  kredae; 
omfatte.  ch-clet  Uden  cirkel, 
ring. 

circoncire  (^  omsKjKre.  clr- 
concision  f,  omskjærelse. 

circonférence  (^  f,  periferi; 
omkreds,  omfang. 

clrconflexe  (f)  m.  drkamfleka. 


clreonlocation  ^  f,  oomwb. 

dreonscriptlon  ^  f.  oeasknv 
oing;  begnenanln^. 

eireonacHre  ^omskriTe:  »'- 
begrxnw;  Indakravnke. 

circonspect  (?)  fonigtig  cJr- 
eonspectioii  f.  fortigtiftheii. 

clrconstaiiee  ^  r.  oiDsianid^^ 
bed.  forbold.  ciroonstaoder 
berette  oautsadrllg. 


1053 


Blanc— Blanding 


Blanc,  Kap  (arab.  Ras  el.  Abiad,  det  hvide  forbjerg), 
Afrikas  nordligste  punkt  under  37  °  20'  n.  br.,  ca.  5  km. 
n.  f.  Biserta  i  Tunis. 

Blanc,  Le  [l9  blå],  se  Le  Blanc. 

Blanca,  n.  og  sv.  dronning,  datter  af  grev  Johan  af 
Namur,  blev  1335  gift  med  kong  Magnus  Erikssøn  (cSmek>). 
HuQ  var  vakker  og  forstandig,  men  ilde  likt  af  det  sven- 
ske aristokrati,  som,  utvilsomt  med  urette,  beskyldte 
hende  for  at  have  forgivet  sin  søn  Erik,  da  denne  under  et 
oprar  mod  sin  fader  pludselig  døde  1359.  I  sine  sidste 
leveaar  boede  hun  paa  Tønsberghus  i  Norge,  hvor  hun 
døde  1363.  Hendes  anden  søn  var  den  norske  konge 
Haakon  VI. 

Blanca  afKastilien(d.  1252),  fr.  dronning,  gift  med 
Lud\ig  VIII,  moder  til  Ludvig  IX,  den  hellige,  hvis  for- 
mynderinde  hun  var,  indtil  han  blev  voksen.  Med  klog 
energi  kuede  hun  de  oprørske  baroner  og  fæstnede  konge- 
magten.  Vedblev  til  sin  død  at  være  sin  søns  raadgiverinde. 

Blanca.  1.  Havneby  i  det  sydøstlige  Spanien  ved 
Segnra,  prov.  Murcia,  ca.  4  000  indb.  Postk.,  telegrafst. 
2.  0  med  havn  udenfor  Argentina. 

Blanca  Peak  [pfk],  Nordamerika,  høieste  Qeldtop  i 
Rocky  Mountains  og  i  Nordamerika  (Alaska  undtagen), 
hæver  sig  i  Sangre  de  Cristo-kjeden  paa  Colorado- 
plateauet,  s.v.  f.  Puebla,  4  386  m.  høi. 

Blancavilla  (Biancavilla),  Sicilien,  by  i  prov.  Catania, 
ved  s.v.-foden  af  Etna,  13  000  indb. 

Blanc-Eriksen,  Magda  (1879—),  n.  skuespillerinde, 
debuterede  1901  paa  Bergens  nationale  scene,  hvor  hun 
senere  har  virket.  Allerede  ved  sin  debut,  som  Agnete 
i  Amalie  Skrams  skuespil  af  samme  navn,  erobrede  hun 
sig  en  fremskudt  plads  og  har  siden  den  tid  hørt  til  Ber- 
gens teaters  betydeligste  kunstnerinder.  Med  afgjort 
I  held  har  hun  løst  en  række  store  opgaver  inden  det 
alvorlige  karakterfag:  Fru  Inger  i  «Fru  Inger  til  Østraat>, 
Rebekka  i  «Rosmershohn»,  Martha  Bernick  i  «Samfun- 
dets  støtter».  Agnes  i  «Brand»,  Leonarda,  Klara  i  «Over 
svne»  og  Ragnhild  i  «Svend  Dyrings  hus»,  hører  til 
hendes  mest  karakteristiske  præstationer  og  viser  arten 
og  omfanget  af  hendes  talent. 

Blanchard  [blååa'r],  Francois  el.  Jean-Pierre 
11753—1809),  fr.  luftskipper.  Gik  op  første  gang  1784, 
foretog  aaret  efter  sammen  med  amerikaneren  Jefferies 
en  balionfart  fra  Dover  til  Calais.  Rammedes  paa  en  luft- 
reise  af  apopleksi,  faldt  ud  af  gondolen  og  døde  et  aar 
efler.  Var  den  første,  som  benyttede  faldskjerm. 

Blanche  [blåi].  August  Theodor  (1811—68),  sv. 
forf.,  gik  efter  at  have  tåget  juridisk  eksamen  embeds- 
veien,  men  udfoldede  samtidig  en  omfattende  skribent- 
virksorahed.  Vakte  en  del  opsigt  som  politisk  forfatter, 
men  slog  snart  ind  paa  den  skjønlitterære  bane,  debu- 
terede som  dramatiker  1843  («Positivhataren»)  og  slog 
sterkt  an;  hans  henved  40  dramatiske  arbeider  er  af 
høist  forskjelligt  værd.  Bekjendt  er  «Ett  resande  teater- 
sållskap»  (1848).  B.  har  ogsaa  skrevet  flere  romaner  og 
fortællinger,  hvoraf  «Bilder  ur  verkligheten»  maa  frem- 
hxves;  heri  er  den  kjendte  serie  «Hyrkuskensberåttelser». 
De  fremkom  i  «Illustrerad  tidning»,  som  B.  redigerede 
1857—63.  I  sine  senere  aar  deltog  B.  ivrig  i  det  politi- 
ske liv.  Han  var  en  af  de  faa  svenske  politikere,  som 
tog  Norges  parti  i  statholderstriden.     Under  et  besøg  i 


1054 

circonvenir— circnmvallatlon 

Norge  1860  var  han  gjenstand  for  megen  opmerksomhed. 
I  norsk  overs,  er  udk. « Udvalgte  arbeider»  I— V  (1890—93). 

Blanche  [blåS],  Jacques  Emile  (1861—),  fr. 
maler.  Elev  af  Gervex.  Hans  flotte  portræter  af  ele- 
gante pariserinder  viser  paavirkntng  af  engelsk  kunst  som 
Gainsboroughs.  Hans  billede  af  Fritz  Thaulow  og  familie 
(udstillet  paa  «Salonen»  1896)  flndes  i  Luxembourgmuseet. 

Blanchette  [blatjie't].  1.  De  to  forreste  staalQære 
i  korsetter.  2.  Et  slags  fransk  hvidvin.  3.  Betegnelse 
for  en  art  piemontesiske  trøfler. 

Blanc  manger  [blå  måié]  (fr.),  «hvid  mad»,  d.  e.  eg. 
al  slags  melkemad  i  dennes  egenskab  af  fastespise;  nu 
især  en  kold  efterret,  som  tilberedes  paa  forskjellige 
maader,  men  i  det  væsentlige  bestaar  af  fløde,  sukker, 
vanilje  og  gelatine. 

Blanco,  Antonio  Guzman,  se  Guzman  Blanco. 

Blanco,  se  Blanko. 

Blanco,  Kap,  to  forbjerge  i  Vest- Afrika.  1.  Omfrent 
midt  paa  Marokkos  vestkyst  under  33°  10'  n.  br.,  30 
km.  s.  f.  Um-er-Rebias  munding.  2.  Paa  Saharas  kyst 
under  20  °  48 '  n.  br.,  den  sydligste  spids  af  en  50  km. 
lang,  10  km.  bred,  mod  s.  udstikkende  halvø,  som  er 
delet  mellem  den  spanske  koloni  Rio  da  Oro  og  det  franske 
interesseomraade. 

Blanco  Qarcia,  Francisco  (1864—),  sp.  litteratur- 
historiker,  munk,  professor,  har  skrevet  «La  literatura 
espafiola  en  el  siglo  XIX»  (1891),  et  ukritisk  og  fordoms- 
fuldt  verk,  men  et  kildeskrift  ved  sin  rigdom  paa  fak- 
tiske oplysninger. 

Blanda-smør,  grød,  kogt  af  sur,  brusten  melk,  som 
tilsættes  potetesstappe.  Spises  kold  til  varm  suppe. 
Gudbrandsdalsk  ret. 

Bland  [blænd],  Richard  Parks  (1835—99),  nordamer. 
politiker.  B.  begyndte  som  dagarbeider,  blev  advokat» 
senere  rig  grubeeier,  1872  kongresmedlem  og  1875  for- 
mand  i  en  komité  for  bergverksanliggender.  Som  saadan 
optraadte  han  med  agitatorisk  kraft  for  fri  og  ubegrænset 
udmyntning  af  sølv  og  flk  vedtaget  den  efter  ham  op- 
kaldte  lov  (se  Blån  d-b  i  1 1).  B.  var  demokrat  og  fik 
1896  et  stort  an  tal  stemmer  til  præsidentværdigheden, 
men  traadte  tilbage  til  fordel  for  W.  J.  Bryan. 

Bland-blU  [blænd-]  kaldes  efter  forslagstilleren  R.  P. 
Bland  (s.  d.)  den  i  1878  vedtagne  lov  om  de  Forenede  sta- 
ters myntvassen.  Unionen  havde  1873  besluttet  at  antage 
guldmyntfod,  men  endnu  inden  denne  reform  blev  gjen- 
nemført,  tog  landets  sølvproduktion  en  uanet  rask  vekst. 
Tilhængerne  af  den  dobbelte  myntfod,  «sølvmændene», 
udfoldede  da  al  sin  indflydelse  for  at  faa  denne  bibe- 
holdt. Ved  B.  naaede  de  meget  nær  sit  maal;  denne 
lov  paalagde  nemlig  regjeringen  hver  maaned  at  indkjøbe 
sølv  for  mindst  2  og  indtil  4  mill.  dollars  og  at  udmynte 
det  efter  et  engang  for  alle  fastsat  værdiforhold  mellem 
guid  og  sølv  (1  :  16).  Prisen  paa  det  hvide  metal  sank 
imidlertid  stadig,  medens  de  værdiforringede  sølvdollars 
ophobede  sig  i  myntens  kjeldere.  De  heraf  opstaaede 
ulemper  søgte  Sherman-billen  1890  forgjæves  at  rette  paa. 
Først  1900  fik  unionen  sit  pengeveesen  bragt  i  orden. 

Blanding  kalder  man  et  produkt,  der  i  modsætning 
til  forholdene  ved  den  kemiske  forbindelse  indeholder 
sine  forskjellige  bestanddele  i  mere  eller  mindre  vilkaar- 
lige  mængdeforhold.     I   en   mekanisk  b.,  f.  eks.  alm. 


clrconveBlr  (£)  forlokke,  be- 
»n«re. 

cireonTolatioii  ®  r,  (omMrel- 

nlntf. 

drcait  @  4  ®  m.  omkreds; 
omtipi:  (e)  oøB.  kredsløb.  rundrdse; 
^retKklistrikt;  omfang. 

eircaitoas  %  vldtlønig. 

eircaity  %  omvei. 

circalalre    ®.    clrcuiar    @ 


(cirkel)rund ;  kreda-;  sb  f,  nind- 
skrlvelac.  clrkulære. 

clrcalarity  @  cirkelform. 

olrculate  @.  circnler  (?)  viere 
I  omleb.  cirkulere;  (§  ogs.  lade 
eirkulere. 

clroamcUe  ©omsKJære.  clr- 
enmclsion  omskjærelse. 

circnmference  (e)  periferi ;  om- 
fang. 


circumlocution  ®  omskriv- 
ning; omsvøb. 

circuinnavlgate  ®  omselle. 

oironmnavigatlon  @  &  (D  f . 
(JordJoroseiling. 

cironmposltion  (e)  kredsstil- 
ling. 

ciroumrotation  ®  omdreining. 

circnmsoribe  (e)  indskrænke, 
begrænse.  clrcuoiscrlptioil 


grænaer;  Indskrænknlng,  begræns- 
ning. 

circnmspect  @  forsigtig. 

clrcnmstance  @  omstændlg- 
hed;  bringe  I  en  vis  stilling. 

circuinstantial  @  omstænde- 
lig;  Indlde-;  blomstændlghed.  cir« 
CttRlstantiality  omstændellghed. 

cireumvallation  ©  omskant- 
nlng. 


1055 


olreumvent— cltat 

krudt,  kan  de  enkelte  bestanddele  (f.  eks.  kul,  svovl  og 
salpeter)  eftervises  ved  tilstrækkelig  forstørring,  men  i 
en  homogen  b.  er  dette  ikke  tilfældet,  f.  eks.  i  b.  af 
luftarter,  i  opløsninger,  sammensmeltede  masser  o.  1.  I  de 
sidste  antages  derfor  selve  bestanddelenes  molekyler  at 
være  blandet  om  hverandre. 

Blandlngsregning  el.  al  li  gat  ions  regning,  regne- 
metode, ved  hvilken  man  f.  eks.  finder,  1  hvilket  forhold 
to  eller  flere  sorter  af  en  vare  maa  blandes  for  at  frem- 
stille en  sort  til  en  bestemt  mellempris.  Anvendes  bl.  a. 
ved  metallegeringer. 

Blandkorn,  blandsæd  kaldes  to  eller  flere  arter  af 
vaarssed,  dyrket  i  blanding.  Man  opnaar  ved  denne 
dyrkningsmaade  tildels  de  samme  fordele  som  ved  plante- 
veksling:  udnyttelse  af  for^*ellige  planteegenskaber. 
Det,  som  hos  os  egentlig  kaldes  b.,  er  blandingen  byg 
og  havre.  Heraf  avles  i  Norge  aar  om  andet  omkr. 
300000  hl.,  tidligere  mere.  Andre  blandinger  er  erter 
og  havre,  der  dyrkes  saavel  til  modning  som  til  grøn- 
høstning.  I  engkulturen  benyttes  ofte  en  meget  righol- 
dig  blandsæd  (frøblanding)  for  at  skaffe  tæt  og  varig  eng. 

Blandow,  t.  havn  paa  øen  Hugen,  n.  br.  54  "^  35'. 

Blandsæd,  se  Blandkorn. 

Blånes,  by  i  Spanien,  prov.  Gerona,  havn  ved  Middel- 
havet, ca.  5  000  indb.     Postkontor,  jembanestation. 

Blangstrup,  J  o  h  a  n  C  h  r  i  s  t  i  a  n  (1 857  — ),  d.  forfatter, 
officer,  journalist.  Studerede  teologi,  afbrød  studierne 
for  at  blive  officer.  Skrev  bl.  a.  «Christian  VII  og  Caroline 
Mathilde»  (2  opl.  1891).  Chefredaktør  af  «Salmonsens 
konversationsleksikon»  fra  1891;  siden  1902  redaktør  af 
«Berlingske  tidende». 

Blank  (sjøudtr.),  hvid,  om  fyr,  lanterne,  i  modsætning 
til  farvet  (rødt,  grønt)  lys. 

Blankaholm,  sv.  havn  ved  Østersjøen,  Gåsfjården. 

Blankenberg(he),  Belglen,  fiskerby  og  meget  besøgt 
badested  i  Vestflandern  mellem  Ostende  og  Schelde- 
mundingen,  6000  indb. 

Blankenburg,  Tyskland.  1.  B.  am  Harz,  by  i  Braun- 
schweig ved  nordranden  af  Harz,  11  000  indb.  I  ø.  hæver 
sig  Teufelsmauer,  et  sandstensfjelddrag.  2.  B.  i  Thuringen, 
liden  by  i  Schwarzburg- Rudolstadt,  ved  indgangen  til 
Schwarza-dalen. 

Blankenése,  Holsten,  landsby  ved  Elben,  straks  neden- 
for Altona,  5  000  indb.  Mange  hamburgere  har  landsteder 
her.     Skibsfart,  Nordsjøfiskeri. 

Blankenham,  havneplads  i  Holland  ved  Zuidersjø, 
prov.  Overijssel. 

Blankest  (af  fr.  blanc,  hvid).  1.  En  ikke  udfyldt  el. 
ikke  underskrevet  trykt  formular  til  dokumenter  af  for- 
slgellige  slags,  f.  eks.  veksler,  leiekontrakter,  regnskabs- 
papirer  o.  s.  v.  —  2.  I  myntfabrikationen  den  uprægede 
metalplade  af  myntens  størrelse,  vegt  og  finhed. 

Blankets  [bldtjkstsj,  hvide  sengetepper  af  uld;  de  har 
gjerne  farvede  striber  i  kanterne. 

Blanke  vaaben  er  haandvaaben,  der  bruges  i  haand- 
gemæng,  mand  mod  mand,  til  hug  og  stød.  1  brug 
værende  hugvaaben :  sabler  og  pallasker  (ved  kavaleriet), 
stodvaaben:  bajonetter  (ved  infanteriet)  og  lanser  (ved 
kavaleriet).  Hos  os  bruges  ved  kavaleriet  kun  sabler. 
Aflagte  b.  v.:  øks,  kaarde,  sverd,  spyd,  partisan,  helle- 
bard m.  fl. 


Blandlngsregning— Blanqui 


1056 


Blanko  (ital.;  eg.  bianco,  hvid,  ren,  sp.  blanco\  aaben. 
ikke  udfyldt.  B.-akcept.  1.  En  veksels  antagelse,  oden 
at  akceptanten  skylder  beløbet.  2.  En  ander  disse  oin- 
stændigheder  akcepteret  veksel.  B.-e  ndossementpai 
veksler  og  konnossementer  bestaar  kun  af  den  over- 
dragendes  (endossentens)  underskrift  paa  dokumentets 
bagside  uden  at  opgive  dens  navn,  til  hvem  dokumentet 
overdrages  (endossatar).  Over  underskriften  lades  et 
aabent,  hvidt  rum  (deraf  navnet),  som  vekseleieren  ifølge 
vekselloven  er  berettiget  til  at  udfylde  ved  inds«tiehe 
af  endossatarens  navn.  B.-kredit,  aaben,  paa  personlig 
tillid  grundet  pengekredit  uden  sikkerhed.  B.-fnld- 
m  a  g  t,  en  underskreven  fuldmagt  med  aabne  steder  i 
teksten,  som  kan  udfyldes  af  den  befuldnu^igede,  for 
hvis  navn  ogsaa  kan  være  ladet  plads  aaben.  B.-salg 
og  -kjøb,  skinsalg,  hvorved  der  kun  spekuleres  paa 
prisemes  eller  kursernes  falden  eller  stigen,  uden  at  ved- 
kommende vare  eller  værdipapir  virkelig  leveres  eller 
overtages. 

Blankslibning,  se  Polering. 

Blanksværte  bruges  til  at  give  skotøi  en  blank, 
sort  overflade.  Melasse,  bensort,  svovlsyre,  dekstrin 
(stivelsegummi)  og  lidt  olje  etc.  blandes  og  paldtes  enten 
som  en  blød  masse  i  daaser  eller  heldes  udrørt  med 
vand  eller  brændevin  paa  flasker.  Det  paaføres  og  gnides 
blankt  med  børster.  En  sværte,  der  bliver  blank  uden 
gnidning,  kaldes  skocréme;  denne  indehoider  oftest 
karnaubavoks,  parafin  og  terpentinolje. 

Blank  verse  [blænk  U9s],  i  eng.  poesi  betegnelse  for 
et  femfodet  jambisk  versemaal,  hovedsagelig  med  mand- 
lig  udgang,  d.  e.  endende  med  en  betonet  stavelse,  og 
uden  rim.  Anvendt  fiørste  gang  i  midten  af  16  aarfa.  c^ 
senere  af  Marlowe  i  hans  dramaer.  Fik  kort  elter  almen 
gyldighed  som  dramatisk  versemaal  ved  Shakespeare  og 
hans  samtidiges  anvendelse  af  det.  I  dansk-norsk  dra- 
matisk digtning  benyttedes  den  rimfri,  femfodede  jambe 
første  gang  af  Ewald  i  «Balders  død>. 

Blanqul /ib/dJ^r/.  l.  Jer6meAdolpheB.(1798— 1858. 
fr.  socialøkonom,  1833  professor  i  Paris,  1846—48  deputeret 
Ved  hyppige  reiser  i  mange  lande  udvidede  han  sin  sya^- 
kreds ;  han  var  kosmopolitt  frihandler,  kundskabsrig,  en  ud- 
merket  skribent  og  forelæser.  Banebrydende  betydning 
havde  hans  «Nationaløkonomiens  historie»  (1838),  der^-ar 
den  første  videnskabelige  udredning  af  emnet  og  endnu. 
skjønt  feilfuld,  af  interesse.  Historisk  værdi  har  o|^aa 
hans  bog  om  arbeiderspørsmaalet,  «Les  classes  onvriéres 
en  France>  (1848).  I  dansk  overs,  foreligger  det  nu  helt  for- 
ældede  «Grundrids  af  den  politiske  økonomi»  (Kbh.  1858. 
opr.  skrevet  1826).  2.  Louis  August e  B.  (1805— 81  s 
foreg.s  broder,  fr.  revolutionær  politiker.  Var  fra  sin  tid- 
lige ungdom  idelig  paafærde  for  at  stifte  sammensvergelser 
og  forberede  oprørsforsøg  mod  den  monarkiske  rcgje- 
ringsform  med  det  maal  for  øie  at  indføre  det  radikale, 
republikanske  og  ateistiske  demokrati.  Disse  bestræbelser 
skaffede  ham  saa  mange  og  lange  fængselsophoid  ;tils 
34  aar),  at  man  har  gi  vet  ham  tilnavnet  «den  indesper- 
rede»  («FEnfermé»).  Han  var  en  naiv  og  glødende 
entusiast,  der  selvopofrende  Igæmpede  for  sin  sag  med 
fanatismens  mest  halsstarrige  uforsonlighed.  Da  keiser- 
dømmet var  styrtet,  forsøgte  han  at  organisere  et  folke- 
ligt  diktatur.     Den  nye  republik  tog  ham  derfor  endoa 


clrcumvent  ©  overliste,  be- 
dratfe. 

circumvolve  (e)  omdrele.  clr- 
cnmvolotioil  omdreining. 

eire  (F)  f.  voksCIys);  lak. 

oirer  (f)  bone,  pudse.  tolle 
olrée  voksdug.  cireur  m.  sko- 
pudser.  clrier  m,  (voks)ly8e8taber, 
-handler. 


Cirkel  -  ø  Krels,  Zlrkel  m  - 
(g)  circle  —  (?)  cercle  m. 

cirkul»re  —  0  Zlrkulår.  Zlr- 
kulurlschrelben)  n  —  (§)  eircnlar 
-  ff)  circulalre  f. 

cirkns  —  ^  Zlrkus  m  —  © 
circus,  ring  —  ®  clrque  m. 

ciroéne  (D  m,  voksplaster. 

eiron  (?)  m,  mldde. 

cirque  @  &  (£)  m,  drkus. 


clrre  0  m,  slyngtraad;  Me-, 
sHlegtraad. 

cirnre  (?)  f.  vokaovertnek. 

eisalUe  ®  f.  (mynt)aflkld:  (pl) 
bllk-,  havesaks.  oisalller  klippe 
(mynt)  Itu :  plbe  (kniver  oev.). 

olseau  (^m,  meisel;  (pl)  saks. 

oiseler  (£)  (ud)melsle,  udhagge. 

cUelnre  (?)  f,  clseleret  arlielde. 

cisoir  ©  m.  (galdsmed)8aks. 


eist  @  stenkiaUk 

eit  fi)  tpldsborgcr. 

cltaiel  @.  eltadelle  r  r.  et.- 
del.  testnlng. 

eitedin  ®  m.  ld«fastadBboer. 

oltant   -   0   KUtfer  m   -    * 
plalntlff  —  (?)  deaMndenr  a 

eitat  -  ØGltatn  -  (jtldtalitx 
quotatlon  —  (?)  HtaUoo  f;  ; 
(m)  dté. 


1057 


Blansko— Blechen 


1058 


en  sidste  gang  i  forvaring  (indtil  1879).  [Litt.:  En  yp- 
perlig biografi  af  B.  foreligger  i  G.  Geffroy,  cL'Enfermé>, 
Paris  1897.] 

Blansko,  Måhren,  landsby  ved  Zwittawa,  18  km.  n.  f. 
Brunn,  3  000  for  det  meste  tsjekiske  indb. 

Blantyre  [blæntai'9],  brit.  Central-Afnka  protektorat, 
befæstet  by  ca.  120  km.  s.  f.  Njassa-sjøen,  ca.  20  km.  ø.  f. 
Shires  midtre  løb,  med  hvem  den  har  forbindelse  ved 
jernbane  til  Chiromo,  der  kan  betragtes  som  B.s  havn, 
1050  m.  o.  h.    Opr.  skotsk  missionsstation,  anlagt  1876. 

Blaps,  se  Dødningebiller. 

Bla'8CO  Ibadez  [iva'nje8j,  Vicente  (1867—),  sp. 
forfatter,  en  af  sit  hjemlands  mest  fremtrædende  mo- 
derne romanskribenter,  intens  og  farverig,  har  skrevet 
«Flor  de  mayo>  (1896),  «Entre  narrai\{os»,  cArroz  y 
tartana»,  «Gaflas  ybarro»,  «La  catedral»,  «El  intruso»  o.  fl. 

Blaséret  kaldes  den,  der  ved  overdreven  nydelse,  især  af 
aestetisk  art,  er  blevet  aandelig  sløvet,  ligegyldig,  livstræt 

Blåsewitz,  kongeriget  Sachsen,  forsUd  til  Dresden, 
noget  høiere  oppe  ved  venstre  Elb-bred,  8  000  indb. 
Talrige  landsteder. 

Blasfemi  er  det  tekniske  udtryk  for  gudsbespottelse. 
Efter  straffeloven  af  22  mai  1902  §  142  straffes  den,  som 
offentlig  driver  spot  med  eller  forhaaner  nogen  tros- 
bekjendelse,  hvis  udøvelse  her  i  riget  er  tilstedet,  eller 
som  medvirker  hertil,  med  bøder  eller  med  hefte  eller 
fængsel  indtil  seks  maaneder. 

Blasieholmen,  en  del  af  Stockholm,  ø.  f.  Kungstråd- 
gården,  tidligere  en  holme,  nu  en  halvø  mellem  Norrstr6m 
og  Nybroviken  med  bro  forenet  med  Skeppsholmen. 
lier  ligger  det  tidligere  norske  ministerhotcl,  endvidere 
Nationalmuseum  og  Grand  hotel. 

Blasius,  den  hellige,  biskop  i  Kappadokien,  blev 
martyr  316.  Han  er  i  visse  egne  af  Tyskland  skyts- 
helgen for  homblæseme. 

Bla'snavat8,  Milivoj  Pctrovitsj  (1826— 73),  ser- 
bisk general  og  statsmand.  Serbien  skylder  ham  opret- 
telsen  af  krigsakademiet  i  Belgrad,  af  arsenal,  krudtia- 
briker  o.  s.  v.,  samt  hærens  reorganisation  1865.  Da  fyrst 
Michail  Obrenovitsj  var  myrdet,  fungerede  B.  en  tid  som 
regent.  Efter  Milans  indkaldelse  var  han  premierminister. 

Blaaon  [blazd']  (fr.).  1.  Vaabenskjold.  2.  Heraldik. 
—  Blasonnére,  beskrive  et  vaaben  efter  de  heraldiske 
Kgler  og  med  de  heraldiske  udtryk. 

Blaas,  Friedrich  (1843— X  t.  filolog,  f.  i  Osnabrflck; 
studerede  klassisk  filologi,  1876  professor  i  klassisk  filo- 
logi i  Kiel,  1892  i  Halle.  Hans  hovedverk  er  «Die  attische 
Beredsamkeit» ;  besørgede  talrige  udgaver  a|  attiske  talere, 
af  Aristoteles  skrift  om  Athen  og  Bakkylides;  i  de  senere 
av  har  han  (foruden  meget  andet)  udgivet  flere  skrifter 
^  det  nye  testamente  i  kritiske  udgaver  samt  studier 
over  «Odysseen». 

Blaatode^rm,  se  Blastula. 

Blastoidéer  kaldes  en  afdeling  af  fossile  sjøliljer, 
navnlig  fra  kulformationen.  Deres  stilk  var  i  regelen 
kort  og  spinkel;  bevægelige  arme  fandtes  ikke,  arm- 
grenene  var  befæstet  i  fem  straaleformet  ordnede,  blad- 
formede  felter. 

Bla^stulastadlet  el.  hulkuglestadiet  kaldes  det 
udviklingsstadium,  da  det  unge  fosteranlæg  kun  bestaar 
af  et  enkelt  lag  af  celler  (blastodermen),   som  omslutter 


citation— elvlsme 

et  hulrum,  den  saakaldte  kløvningshule,  der  som  regel 
er  fyldt  med  vædske  (se  Foster). 

Blatta,  se  Kakerlakker. 

Blau,  Otto  Hermann  (1828—79),  blev  1852  atUché 
ved  det  preussiske  gesandtskab  i  Konstantinopel;  foretog 
siden  en  reise  gjennem  Persien;  udnævntes  1870  til  tysk 
generalkonsul  for  Bosnien  og  Herzegowina  og  forflyttedes 
siden  til  Odessa.  Blandt  hans  skrifter  kan  merkes: 
«Kommerzielle  Zustånde  Persiens>  (1858),  «Reisen  in 
Bosnien  und  der  Herzegowina>  (1877),  «Bosnisch-tOrkische 
Sprachdenkmåler»  (1868). 

Blauds  [blås]  piller,  Jempiller,  hvis  hovedbestanddel 
er  kulsurt  jernoksydul.  Den  oprindelige  formel  hidrører 
fra  den  franske  læge  Blaud  (1831). 

Blaumflller,  Theobald  Edvard  Julius  (1851—), 
d.  forfatter  og  prest,  vakte  først  opmerksomhed  med  en 
bibelsk  digtning  «Saul,  tanker  og  billeder»  (1886).  1894 
udkom  den  episke  digtning  «Agnete  og  havmanden»,  en 
Interessant  moderne  udformning  af  et  gammelt  motiv 
og  i  en  form,  der  falder  overordentlig  let  Samme  for- 
melle virtuositet  gjenfindes  ogsaa  i  B.s  senere  bøger, 
af  hvilke  kan  nævnes  «Dronning  hjerteløs»,  en  krønike, 
og  digtsamlingen  «Manddom»  (begge  1900);  sidstnævnte 
arbeide  er  sikkert  digterens  betydeligste;  navnlig  digt- 
rækken  om  Spinoza  er  tankedyb  og  lødig  poesi. 

Blava't8ky,  Helena  Petrovna,  f.  Hahn  (1831—91), 
rus.  teosof  og  forfatterinde.  Vakte  allerede  som  barn 
adskillig  opmerksomhed  blandt  sine  nærmeste  paa  grund 
af  sine  merkelige  psykiske  evner  og  anlæg.  Eiter  nogle 
aars  forberedende  studier  af  okkulte  videnskaber  i  Indien 
og  Tibet  og  flere  aars  reiser  i  de  forskjellige  verdensdele 
stiftede  hun  i  1875  sammen  med  oberst  Olcott  det 
teosofiske  samfund,  hvis  ledende  aand  hun  var  til  sin 
død.  Hun  var  en  vældig  kraft  og  en  storslagen  intelligens 
med  urokkelig  tro  paa  sin  mission  og  teosofiens  sag. 
Herom  vidner  hendes  skrifter  og  fremfor  alt  hendes 
mægtige  hovedverk  «The  secret  doctrine»  (1888),  der  er 
teosofiens  fornemste  kodeks  og  er  blevet  kildeskrift  for 
en  mængde  teosofisk  litteratur. 

Blavet,  Frankrige,  elv  tvers  over  Bretagne,  munder  i 
bugten  ved  Lorient. 

Blaydon  [blédn],  England,  fabrikby  i  Durham  ved 
Tyne  ovenfor  Newcastle,  20000  indb. 

Blaye  [blæ].  Frankrige,  befæstet  by  og  havn  i  depart. 
Gironde,  ved  den  nordre  bred  af  Gironde,  5  000  indb. 
Vin-  og  kornhandel,  indførsel  af  petroleum.  Landskabet 
omkr.  B.  kaldes  Blayais. 

Blaze  de  Bury  [blaz  dø  byrf],  Ange  Henri 
(1813—88),  fr.  forfatter,  kritiker,  interesserede  sig  for  t. 
litteratur,  oversatte  Goethes  «Faust»  og  skrev  «Écrivains 
et  poétes  de  TAllemagne»,  «Les  écrivains  modernes  de 
TAUemagne»,  har  ogsaa  leveret  historiske  arbeider  og 
studier  over  samtidens  musikere. 

Blech,  Leo  (1871—),  t.  komponist,  kapelmester  i  Prag, 
elev  af  Bargiel  og  Humperdinck,  har  især  vundet  anseelse 
ved  flere  operaer,  hvori  et  helt  moderne  instrumentalt 
ndstyr  er  forenet  med  folkelige  melodier. 

Blechen,  Karl  Eduard  Ferdinand  (1798— 1840X 
t.  maler.  Bestemte  sig  først  sent  til  at  blive  maler, 
studerede  ved  Berlinerakademiet,  men  uddannede  sig 
ved  selvstændigt  naturstudium.     Hans  første  billeder  er 


citation  ©  &  ®  f.  staevning: 
cUat  anrønel. 

cjte  ®  atarme;  dtere. 

cité  I)  r,  borgenkab;  by.  stad; 
cilylnrarter  (I  by). 

citer  (?)  «Ueme;  citere,  paabe- 
raabe  aig. 

citere  -  ®  dUeren  —  (g)  quote 
-  X'  dter. 

citérieur  ^  dennesidig. 


citerne  ®  f.  cisterne. 
cithar(e)  (D  m.  citer. 
eltizen  ®,  oitoyen  ®m,  bor- 

citrate  ®  ro.  dtronsurt  salt. 
citric  ®.  citriqne  ®  citron-. 
citrin  (?),  citrine  @  dtrongul. 
oitronnelle  (D  r.  (bot.)  dtronel : 
dtronllmonade. 
oitronllle  (?)  f.  gneskar. 


cltnil  @  vandmelon. 
cittern  @  dter. 
city  @  stor  by;  stlftastadL 
cive<tte)  ®  r.  purrdøg. 
clvet  (£),cl vette  (f)  r,  desmerdcat). 
oivet  ®  m.  ragout. 
clvio  @  by-,  borger-. 
dviére  ®  r,  bærebør.  baare. 
Civll    (e)  &  (i)  borgerlig;   dTili. 
seret,  høflig. 


elvlUan  @  romerretskyndig; 
dvilist. 

civlllsere  —  (D  dviUsieren  — 
®  dvilize  -  ®  clTillser. 

eivilist  -  ®  Clvilist  m  —  @ 
civilian   —  ®  bourgeois,  civil  m. 

clWilté  ®  r.  dvllity  ®  høf. 
lighed. 
clvique  ®  borgerlig. 
civUme  (Q  m,  borgeraand. 


34  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


1059 


Blechnum— Blehr 


1060 


elabaud— elamorons 

fantastiske  og  romantiske.  Ferst  ved  et  ophold  i  Itallen 
1827  aabnedes  hans  øine  for  lys*  og  luftvirkninger.  Ved 
sine  iagttagelser  af  lyse  skygger,  ved  sine  fremstillinger 
af  eiendommelige  lysvirkninger,  ved  sin  kolorits  kraft 
og  finhed  blev  han  allerede  i  1830-aarene  grunderen  af 
den  nyere  retning  i  Berlinerskolens  landskabsmaleri. 

Blechnum,  se  Bjørnekam. 

Bleek/^^/éJt/^Wilhelm  Heinr.lmmanuel  (1827— 
75),  t  sprogforsker,  reiste  1855  til  Syd- Afrika  for  at  stu- 
dere de  indfødtes  sprog  og  skikke  og  levede  senere  som 
bibliotekar  i  Kapstaden.  Hans  hovedverk  er  «Compara- 
tive  grammar  of  South-African  languages>  (I — Il  London 
1862  og  1869,  ufuldendt). 

BlefarftiSy  ekzem  i  øienlaagsranden.  Der  er  svulst 
og  rødme;  øienhaarene  er  klistret  sammen  ved  skjæl  el. 
skorper,  og  under  disse  kan  der  omkr.  haarrøddeme 
være  smaa  dybe  saar.  Øienhaarene  kan  falde  ud  og  i 
forsømte  tilfælde  gaa  fUldstændig  tilgrunde. 

Blefåron  (græ.),  øielaag. 

Ble^eld,  et  af  det  sydøstlige  Norges  høieste  (1370  m.) 
og  mest  kjendte  Qelde,  bestaar  af  to  svagt  skraanende, 
afrundede  toppe,  af  hvilke  den  sydvestligste  og  høieste 
sees  videnom  og  er  et  udmerket  udsigtspunkt;  ligger  i 
Gransherred,  ø.  f.  Tinnsjøen  paa  grænsen  mellem  Brats* 
berg  og  Buskerud  amter. 

Blegekalk,  se  K 1  o  r  k  a  1  k. 

Blegevædske,  se  næste  artikel. 

Blegning.  1.  B.  kaldes  afTarvningsprocesser,  ved  hvilke 
ikke  ønskede  farver  fjernes.  B.  kan  bero  paa :  a.  oksyda- 
tion  enten  med  ozon  el.  surstof,  udviklet  af  oksyderende 
stoffe,  f.  eks.  vandstofsuperoksyd,  klorvand ;  b.  at  blege- 
midlet  direkte  indgaar  ufarvede  kemiske  forbindelser 
med  farvestoffene,  f.  eks.  svovlsyrling,  klor;  c.  lysets 
kemiske  virkning,  som  destruerer  farvestoffene.  Som 
oftest  kombinationer  af  ovennævnte  virkninger.  G  r  æ  s-b. 
Tøiet  fugtes  og  udsættes  for  lys  og  luft.  Der  dannes 
smaa  mængder  ozon  og  vandstofsuperoksyd,  og  desuden 
virker  lyset.  Anvendes  endnu  navnlig  til  lærred  samt 
til  voks  og  heg.  Kunstig  b.  erstatter  i  tekstilindustrien 
i  udstrakt  maalestok  grses-b.  Til  u  1  d  og  s  i  1  k  e  anvendes 
svovlsyrling,  vandstofsuperoksyd,  ozon  og  natriumhydro- 
sulfit  (NaHSOa),  til  bom  u  Id,  lin,  ogsaa  vaske  tø  i 
samt  papir  mest  klorholdige  vædsker,  svage  opløsninger 
af  klorkalk  eller  andre  underklorsyrlige  salte,  f.  eks. 
af  natron  (eau  de  Labarraque),  af  kali  (eau  de  Javelle), 
af  magnesia  eller  leijord.  Meget  bruges  disse  vædsker 
firemstillet  ved  elektrolyse.  Blegesoda  er  oftest  en 
blanding  af  soda  og  underklorsyrligt  natrium.  Klor-b. 
indledes  ved  kogning  med  ganske  svag  natronlud;  den 
forringer  altid  farvernes  st3rrke  betydelig,  og  overskud  af 
klor  maa  omhyggelig  Qernes  ved  skylning  eller  behand- 
ling med  «antiklor»  (natriumthiosulfat,  NagSgOg).  Til 
elfenben,  horn,  Qær,  voks  m.  m.  bruges  meget  en  svag 
opløsning  af  vandstofsuperoksyd.  Elfenben  kan  ogsaa 
gjennemtrænges  med  terpentinolje,  som  optager  surstof 
af  luften  og  danner  ozon  dcraf.  Af  andre  oksyderende 
blegemidler  nævnes:  baryum-  og  natriumsuperoksyd, 
overmangansure  og  kromsure  salte.  B.  af  vædsker,  f. 
eks.  sukkersaft,  oljer,  sker  mest  ved  filtration  gjennem 
benkul,  ogsaa  gjennem  en  vis  sort  magnesiaholdigt  ler. 
Virkningen  er  her  dels   kemisk,  f.  eks.  oksydation,  dels 


mekanisk  (tilbageholdelse  af  smudsstoffe  m.  m.}.  Olje 
bleges  ogsaa  i  lys.  B.  af  farver  foretages  som  prøve  paa 
lysegthed  saavel  med  sollys  som  med  kunstig  belysning. 
Restauration  af  gamle  malerier  sker  bl.  a.  ved  b.  med 
vandstofsuperoksyd,  som  oksyderer  sort  svovlblv  sc 
B ly h vidt)  til  hvidt  blysulfat  —  2.  B.i  havebruget  er 
en  dyrkningsmaade,  som  tjener  til  at  frembringe  merr 
bløde,  slgøre,  velsmagende,  farveløse  skud  eller  blade 
end  de  seige,  bitre,  grønne  plantedele,  som  tiltrækkes  i 
lyset.  B.  foregaar  altid  i  mørke,  som  skaffes  tilveie 
enten  ved  dækning  med  fremmede  emner  (jord,  blomster- 
potter o.  1.)  eller  ved  at  binde  plantens  ydre  skad  uåeo- 
om  de  indre,  yngre,  vedblivende  farveløse  dele.  Brokes 
kun  overfor  et  ringe  antal  kulturplanter,  asparges,  cikohe. 
løvetand,  salat,  selleri  (s.  d.). 

Blegesoda,  se  Blegning  1. 

BlegSOt,  kl  or  ose.  1.  (Med.).  En  oftest  hos  unge 
piger  i  14—20  aars  alderen  optrædende  sygdom,  h\H 
nærmere  aarsag  er  ubekjendt.  Den  optræder  ofte  temme- 
lig pludselig  hos  forhen  sunde  kvinder  og  fors\inder 
efter  nogle  ugers  eller  maaneders  førleb ;  undertiden 
kommer  der  flere  anfald.  De  alm.  symptomer  er  mat- 
hed  og  træthed,  hovedpine,  trykken  i  hjerteholen  og 
menstruationsforstyrrelser.  Der  er  bleghed  af  hud  og 
slimhinder.  Ved  undersøgelse  af  blodet  paavises  sjelden 
forandring  i  blodlegememes  antal,  men  en  formindskelse 
af  blodfarvestoffet  (hæmoglobin).  Behandlingen  gaar 
væsentligst  ud  paa  at  skaffe  patienten  under  gode  for- 
hold, frisk  luft  og  god  ernæring,  passende,  men  ikke 
overdreven  motion.  Af  medikamenter  er  hovedmidlet  jern. 
2.  (Vetr.).  B.  kaldes  hos  husdyrene  den  sygelige  tiktand. 
som  fremkommer  ved  flere  forskjellige  kroniske  i  regelen 
parasitære  sygdomme,  hvorved  de  mest  fremtrKdende 
symptomer  er  afmagring  og  blodfattigdom  i  forbindelse 
med  mere  eller  mindre  udtalt  vattersot.  B.  sees  hyppigst 
hos  faaret  ved  den  saak.  leveriktesygdom  (disiomatosis). 
som  angriber  d3rrene,  naar  de  færdes  paa  sure  enge  og 
inficeres  med  leverikten  (distomum  hepaticum)^  der  tnen- 
ger  ind  i  leverens  galdegange,  hvor  den  fremkaJdcr 
betændelse  og  ødelæggelse  af  levervævet.  Sygdommen 
optra^er  ogsaa  hos  gjeden  og  oksen,  men  er  her  ikke 
saa  ondartet  som  hos  faaret.  B.  kan  ogsaa  optræde  ved 
sygdomme  af  ikke  parasitær  natur,  f.  eks.  ved  kroniske 
ernæringssygdomme.  —  3.  (Bot).  B.  hos  planter  er  en 
sygdom,  som  ytrer  sig  ved  hvide  eller  bleggule.  svagelige 
skud.  De  syge  planter  gaar  inden  lang  tid  tilgrunde. 
Skyldes  mangel  paa  Jern,  hvilket  grundstof  er  nødven digt 
til  bladgrøntets  dannelse.  Ogsaa  kulde  og  lysmangel 
fremkalder  blegsottige  planter. 

Blehr.  1.  Otto  Albert  B.  (1847— ),  n.  politiker,  f 
paa  Hedemarken.  Den  i  80-aarenes  begyndelse  sterke 
politiske  bevægelse  fandt  i  B.  en  kampberedt  for  det 
offentlige  liv  varmt  interesseret  og  venstres  sag  troftst 
hengiven  deltager.  Med  dygtighed  og  eftertryk  deltog  han 
i  valgkampen  1882  og  blev  selv  valgt  Ara  Nordre  Bcrgen- 
hus,  som  han  repræsenterede  1883 — 88.  Paa  stortinget 
blev  B.  fra  første  færd  af  anerkjendt  som  en  af  de  indflv- 
delscsrigeste  repræsentanter,  og  han  fik  sede  i  protoko)- 
komitéen,  hvis  opgave  det  i  1883  blev  at  granske  mini- 
steriet  Selmers  konstitutionelle  politik.  Han  blev  en  Jtf 
aktorerne  i   rigsretten  mod  dette  og  har  siden  den  tid 


clabaud  ®  m.  (8por)hnnd;  sint 
Kjøter;  skraalhals.  ohapean  (m) 
(en)  o«  hat  med  nedfaldende 
•kyffie. 

elabander  ®  gjø  sint;  skrige 
op. 

olaek  (e)  klapre,  rasle;  skravle; 
klapring.  skrangling :  skravl. 

Olaie  (f)  r.  vidjenetning:  harpe. 

claim  @  kraeve.   fordre;    krav. 


fordring;  (amer.)  Jord(eiendoni). 
Olaimant  prætendent. 

olair  (?)  klar.  lys:  tydelig;  m. 
klarhed.  skin;  (pl)  lyse  partier. 
tirer  an  c.  afklare. 

Clalret  (?)  lys  (om  vin);  m,  lyn 
rødvin;  bleg  ædelsten. 

olalre-voie  d)  f.  stakit,  gitter. 
•emer  å  C.-V.  saa  tyndt. 


clairiére  (?)  r.  lysning,  aabent 
sted. 

olair-obscur  (^  m,  halvmørke, 
graat  1  graat. 

clairon  (?)  m,  (signal)hom ;  hora- 
blaeser. 

elairsemé  (?)  spredt,  sparsom. 

clairvoyance  ®  r,  klarsyn, 
ftiemsynthed.  clairvoyant  klai^. 
ftiemsynt. 


elam®miiallnic;h 
me;  klaebe  ftnt;  ftmge  paa  lim|fc^ 

eiamber  @  klyv«. 

elamer  (^  nwbe.  skrigr. 

Ciamøar  (g  r.  raab.  aknal 

oiamenz  $:   ebaaae  tr  cU- 
measo  klaplagt. 

elammy  g  klidarig.  klam. 

eiamoroBs  ^c)  akrigcnds.  «cm- 


1061 


Blei-Bleke 


1062 


været  en  af  sit  partis  ledende  mænd.  Som  saadan  kom 
han  til  at  tåge  fremtrædende  del  i  arbeidet  for  gjennem- 
førelsen  af  de  mange  reformer,  som  kom  paa  dags- 
ordenen efter  det  gamle  høirestyres  fald,  bl.  a.  juryloven 
og  straffeloven.  Ved  stortingsvalgene  1888  dreves  B. 
midlertidig  ud  af  den  aktive  politik  og  blev,  efter  en 
kort  tids  konstitution  som  foged,  1889  lagmand  i  Haa- 
logaland.  Da  Steen  dannede  sit  første  ministerium  af 
6  mars  1891  søgte  han  støtte  hos  B.,  som  overtog  stil- 
lingen som  statsminister  i  Stockholm.  Sammen  med 
den  øvrige  regjering  gik  han  af  2  mai  1893  og  blev  nu 
lagmand  i  Oslo,  1894  tlllige  medlem  af  hypotekbankens 
direktion  (indtil  1898).  Desuden  var  han  medlem  af 
unionskomitéen  1895 — 98  og  arbeidede  her  for  oprettelse 
af  eget  undenrigsstyre.  1895 — 97  og  for  den  følgende 
valgperiode  valgtes  han  paa  stortinget  fra  Nordlands  amt. 
Ved  dannelsen  af  Steens  andet  ministerium  gik  imid- 
lertid B.  paany  som  statsminister  til  Stockholm,  hvor 
han  forblev,  indtil  han  21  april  1902  afløste  Steen  som 

ministerchef.  B.  fik  un- 
der sin  virksomhed  i 
Sveriges  hovedstad  under 
vanskelige  forhold  anled- 
ning til  i  flere  henseender 
at  berede  jordbunden  for 
den  politik,  som  senere 
førte  til  unionens  spræng- 
ning.  Medens  B.  var 
ministerchef  fandt  de  af- 
gjørende  unionelle  kon- 
sulatforhandlinger  sted, 
og  han  fik  her  bl.  a. 
bestemmende  betydning 
ved  formuleringen  af  den 
overenskomst  mellem  de 
norske  og  de  svenske  for- 
handlere («kommunikeet 
af  24  mars  1903»),  ved 
hvilken  underhandlin- 
geme  atter  kom  i  gjænge 
efter  faktisk  at  have  været 
afbrudt.  B.  gik  af  som  ministerchef  21  okt.  1903,  da 
Hagerups  samlingsregjering  kom  til  roret;  han  konstitu- 
eredes  fra  1905  som  stiftamtmand  i  Kra.  Senere  har 
han  søgt  at  virke  for  venstrepartiets  gjenreisning.  Han 
stillede  sig  som  kandidat  for  dette  parti  ved  valgene  i 
1906  oden  at  naa  frem.  —  2.  R  a  n  d  i  M  a  r  i  e  B.,  f.  Nielsen 
1851—),  gift  med  foreg.  O.  A.  B.,  repræsenterede  i  det 
oorske  ministerhotel  i  Stockholm  paa  en  maade,  der 
todbragte  hende  megen  anerlgendelse.  Har  tåget  virksom 
del  i  arbeidet  for  kvindesagens  fremme;  flere  aar  som 
formand  i  €  Norsk  kvindesagsforening» ;  ligeledes  er  hun 
formand  i  den  norske  gruppe  af  «Kvindemes  verdens- 
fredsforbund»,  har  derhos  tåget  ledende  del  i  arbeidet 
for  at  opnaa  stemmeret  for  kvinder  i  kommune  og  stat. 
Allerede  1889  havde  fru  B.  faaet  igang  den  første  norske 
billcdvævskole  (i  Sogn),  og  1897  deltog  hun  i  grundlæ^elsen 
af  Norsk  billedvæveri  (se  H  a  n  s  e  n,  Frida),  ligesom  hun 
ellers  stadig  har  viet  udvlklingen  af  praktisk  kvindegjeming, 
hnsflid,  kvindelig  opdragelse  sin  kyndighed  og  interesse, 
bl.  a.  ved  en  brochure  om  «Den  praktiske  linje>. 


(Fot.  af  Karl  Anderaon.) 
Otto  Albert  Blehr. 


clamour— elarine 

Blely  norsk  ord  for  kile  (oldn.  blegdi).  En  sideform 
er  bløig. 

Bleia,  flere  steder  forekommende  navn  paa  høie  sne- 
dækkede  Qelde  paa  Vestlandet  (bleie,  dug,  sneflek). 
Eksempelvis  nævnes  B.  (1 694  m.)  paa  sydsiden  af  Sogne- 
Qorden,  vest  for  Lærdalsøren,  med  en  2.4  km.'  stor 
snefonn,  sees  fra  Qorden ;  B.  syd  for  Maristuen  i  Borgund 
herred,  en  lang  afplattet,  snedækket  fjeldryg  med  flere 
toppe,  har  en  3.6  km.'  stor  snebræ;  B.  (1318  m.)  syd 
for  FørdeQorden  i  SøndQord.  —  Paa  andre  kanter  af 
landet  bruges  b.,  tildels  i  forvansket  form,  om  smaa, 
flade,  opryddede  aker-  og  engstykker. 

Bleiberg,  Østerrige,  bergstad  i  Kåmthen,  i  Alpeme, 
mellem  nedre  Draudalen  og  Gaildalen,  v.  f.  Villach, 
900  m.  o.  h.,  700  indb.;  betydelig  udvinding  af  bly. 

Bleibtreu,  Georg  (1828—92),  t  slagmaler.  Elev  af 
Th.  Hildebrandt,  fulgte  med  de  preus.  tropper  i  krigen 
mod  Danmark  1864,  mod  Østerrige  1866  og  mod  Frank- 
rige 1870  og  har  udført  en  række,  i  Tyskland  meget 
beundrede  slagbilleder.  I  Berlins  nationalgalleri  findes 
«Overgangen  til  Als  *•/«  1864»  og  «Slaget  ved  KOnig- 
gråtz  »/7  1866». 

Bleibtreu,  Karl  (1859—),  t.  forfatter,  foreg.s  søn, 
var  med  sit  skrift  «Revolution  der  Literatur>  (1886)  en 
af  de  mest  frem  trædende  i  den  tids  bevægelse  blandt 
Tysklands  litterære  ungdom,  men  er  senere  traadt  sterkt 
i  baggrunden.  Han  har  været  overmaade  produktiv 
og  har  forsøgt  sig  paa  de  forskjelligste  felter,  nemlig 
som  lyriker  («Lyrisches  Tagebuch»,  «Welt  und  Wille», 
«Kosmische  Lieder»),  naturalistisk  novellist  («Schlechte 
Gesellschaft»)  og  romanforfatter  («Grdssenwahn»),  end- 
videre  som  dramatiker,  litteraturforsker  etc.  Mest  be- 
Igendt  er  hans  slagskildringer. 

Blelchrdder,  bankierflrma  i  Berlin,  grundlagt  1803 
af  Samuel  B.  (d.  1855),  under  hvis  søn  Ge  r  son  B. 
(1822—93)  huset  vokste  til  et  af  de  betydeligste  i  sit 
slags.  Allerede  1828  var  flrmaet  traadt  i  intim  forbin- 
delse med  huset  Rothschild;  de  to  huse  kom  derfor 
ofte  til  at  operere  sammen.  Fra  1850  af  begyndte  B. 
at  spille  en  rolle  i  Preussens  finanshistorie,  og  i  1865 
skaffede  det  regjeringen  midleme  til  at  føre  krigen  med 
Østerrige.  Ved  Bismarcks  tillid  støttedes  B.s  stillfng 
yderligere.  G.  B.  optoges  1872  i  adelsstanden.  Firmaet 
er  efter  hans  død  fortsat  af  familiens  medlemmer. 

Blelkarfoss,  to  tæt  efter  hinanden  følgende  vandfald 
(30.2  og  6.8  m.)  i  Namsen,  lidt  nedenfor  dens  udløb  af 
Namsvandet,  Grong  herred,  Nordre  Trondhjems  amt. 

Blekastad,  Sigurd  Ivarson  (1848—97),  n.  poli- 
tiker, landhandler  og  gaardbruger  i  Vaage,  repræsenterede 
1883—97  Kristians  amt  paa  Stortinget,  hvor  han  tilhørte 
det  rene  venstre.  B.s  navn  som  politiker  er  særlig 
knyttet  til  den  efter  ham  benævnte  (men  af  O.  Blehr 
affattede)  dagsorden  paa  stortinget  1888;  den  udtalte 
mistillid  til  J.  Sverdrups  regjering,  debatteredes  27  feb. 
— 2  mars  anførte  aar,  men  blev  forkastet.  B.  havde 
fortjenester  af,  at  Gudbrandsdalsbanen  kom  istand. 

Bleke  (blege).  1.  Lokalt  navn  paa  sjøørret.  2.  Endnu 
ikke  forplan tningsdygtig  smaaørret,  i  alm.  af  20 — 30 
cm.s  længde,  som  om  høsten  fra  sjøen  søger  opover 
elvene.  B.  kaldes  ogsaa  blankøre,  høs  t-b.  og  feil- 
agtig  lakseyngel. 


Clanour   ©  akrlg(e).    skraaKe). 

damp  @  k1amp(e);  faslklampe. 
•krampe. 

clampin  ®  m.  efternøler,  sinke: 
adbaiM. 

,  clandestin  ®,   clandestlne 
é<  hemmelig.  I  smag. 

Clang  @  klirre,  klang. 

elangor  (e)  klang,  skrald. 

clangons  ®  klirrende. 


Clanic  (e)  kllrre(n).  raale(n). 

olap  @  slaa  mod  hinanden; 
applaudere;  smitte;  smeld,  skrald : 
applaus;  dryppert. 

clapet  0  m,  klaf,  ventil. 

olapier  ®  m,  kaninhus. 

Olaplr  (?)  skrige  (kanin);  (se) 
kry  be  i  sl^ul. 

Clapoter  ®  plaske,  skvulpe. 


Clapper  (e)  klapper;  ventil; 
klokkeknebel. 

Olapper  ©  smekke  med  tungen. 

Olapperclaw  @   slaas,    klores. 

Clap-trap  @  (beregnet  paa 
teater)e<rekt. 

daque  (f)  f.  dask,  klask:  klak 
(i  teater);  m,  chapeaubas.  cllques 
et  daques  r  pl.  pakkenelliker. 

olaqiiemarer  (f)  indesperre. 


olaquer  (?)  smelde:  klaske;  dø. 

Olaqnet  (g  m.  mølleklapper. 

claqueur  (?)  m,  (leiet)  klapper. 

Claret  @  rødvin. 

dariåoation  («e)  4  ®  r.  (aO- 
klaring. 

Olarifler  (8  klarekjedel. 

olarifler  ®.  darify  ©  (afV 
klarc(8). 

darine  (?)  r.  bjelde. 


1063 


olarinette— olé 

Bleklnge,  Sverige,  landskab  og  lån  i  Gotaland,  syd- 
østhjørnet,  3  015  km.'  (mindste  lån  i  Sverige),  150  000 
indb.,  50  pr.  km.'  I  n.  (c skogsbygden»)  ligner  B.  det 
tilstødende  Småland,  en  100  m.  høi  vidde  med  en  bel 
del  smaasjøer.  Det  midtre  B.  er  et  frugtbart  landskab 
med  talrige,  ofte  løvskogklædte  smaaberg.  Kystlandet  er 
en  tætbefolket  akerbrugsbygd,  som  regnes  for  den  vak- 
reste egn  i  det  sydlige  Sverige  («Sveriges  trådgard»). 
Betydelig  potetesdyrkning  for  brænderierne,  laksefiske  i 
elvene  («MOrrum>-laks),  fiske  ogsaa  i  skjærgaarden.  Vig- 
tige  stenbrud.  Flere  elve  («åer»),  alle  fra  Småland, 
skjærer  sine  dale  tvers  over  landet.  Byer:  Karlskrona, 
Karlsbamn,  Solvesborg  og  Ronneby.  B.,  som  i  det  11 
aarh.  var  erobret  af  Danmark,  kom  tilbage  til  Sverige 
ved  freden  i  Roskilde  1658. 

Blekkesteln,  en  flad  opretstaaende  helle  foran  ilden 
i  den  gamle  aarestue.  Den  skulde  beskytte  aarens  aabne 
ild  mod  «blekken»  eller  vindstødene  fra  døren. 

Blemmyer,  sandsynligvis  et  bedsjafolk,  der  i  tidlig 
historisk  tid  beboede  ørkenstrækningerne  og  Nildalen 
s.  f.  Ægypten.  Som  nutidens  bedsjaer  var  de  nomadi- 
serende  hyrdestammer.  B.  gjorde  hyppige  indfald  i 
Ægypten,  førte  ligeledes  senere,  efterat  romerne  havde 
underlagt  sig  landet,  langvarige  kampe  med  disse  og  af- 
tvang  dem  sluttelig  en  aarlig  tribut 

Blende  kaldes  i  mineralogien  endel  svovlertser  med 
sterk  glans.  Zink-b.  (s.  d.)  benævnes  undertiden  for- 
kortet kun  b. 

Blende,  blending.  Naar  man  fra  mørke  pludselig 
kommer  ud  i  sterkt  lys,  taaler  man  ikke  straks  dette; 
man  ser  daarlig  og  maa  skygge  for  øinene.  Dette  beror 
formentlig  paa  de  kemisk  virkende  (blaa)  lysstraalers 
indvirkning  paa  den  lysømfindtlige  substans  i  nethinden 
(synspurpuret),  der  er  rigeligst  tilstede  i  den  udhvilede 
nethinde.  Virkningen  er  derfor  sterkest  i  lys,  som  er 
rigt  paa  kemisk  virkende  straaler,  saaledes  som  f.  eks. 
det  fra  en  hvid  sneflade  reflekterede  lys  (se  S  n  e  b  1  i  n  d- 
hed)  eller  det  elektriske  buelys. 

Blende,  l.  At  farve  alene  spidsen  af  haarene  paa 
pelsverk;  gjøres  ofte  med  imitationer.  —  2.  (Arkit.),  se 
Blind. 

Blender,  ring  i  kikkert,  mikroskop,  fotografiapparat 
o.  s.  v.,  som  tjener  til  at  udestænge  de  straaler,  som  vilde 
træfife  linseme  nærmest  randen,  og  som  paa  grund  af 
den  sfæriske  afvigelse  vilde  gjøre  billedet  uskarpt. 

Blendéring,  mindre  overdækket  rum,  hvori  man 
fin  der  besk3rttelse  mod  fiendtlig  ild. 

Blendskaal,  drikkeskaal  af  træ  med  skaft,  som  altid 
efter  brugen  hængtes  paa  den  indvendige  bred  af  stampen. 
Gudbrandsdalen . 

Blendstamp,  kar,  hvori  myseblande.  Dens  sedvanlige 
plads  var  paa  den  korte  bænk  indenfor  stuedøren,  ved 
klevevæggen,  tildels  ogsaa  mellem  døren  og  fremskabet. 
Gudbrandsdalen. . 

Blendverk,  en  iagttagelse,  som  ved  nærmere  prøve 
viser  sig  at  være  i  strid  med  virkeligheden.  Se  forøvrigt 
Illusion. 

Blenheim,  havneby  paa  Ny-Seeland,  sydøen. 

Blenheim  Park,  med  slot,  ved  Woodstock  i  Oxford- 
shire,  gave  fra  dronning  Anna  til  Marlborough  for  seieren 
13  aug.  1704  ved  B.,  d.  e.  Blindheim  ved  Hochstådt  i  Bayern. 


Blekinge— Bllcher 


1064 


Clarinette  (?)  f,  klarineUblmer). 

darion  Ce)  trompet. 

clari(o)liet  (e)  klarlnct. 

Clarté  (f)  r.  skin;  klarhed. 

Olarv  (é)  salvie. 

clasn  (e)  klaske,  stede  sammen; 
sammenstod.  kollision. 

dasp  (u)  hegie ;  spående ;  Tavntng; 
(vb)  holde  sammen,  fast ;  Tavne, 
omfatte.     C.-knife  foldekniv. 


class  ^.  olasse  (?)  f.  klame. 

dass  (e),  dasser  iD  sætte  i 
klasse,  klasslficere. 

dassic  (£),  classlqne  (F)  klas- 
sisk. 

datter  (e)  klapre;  skravle; 
klirre  med;  klapring. 

daude  (t)  dum:  m,  fæ. 

dause    (g)    &   fr)    f,    klausul. 

punkt;  (e)  ogs.  sætning. 


Blenker,  Ludwig  (1812—63),  t.  revolutionsmand, 
siden  nordamer.  general,  traadte  1832  ind  i  den  bayer- 
ske legion,  der  fulgte  kong  Otto  til  Grækenland,  vendte 
1837  tilbage  og  blev  kjøbmand.  1849  fik  han  befalingen 
over  oprørsarméen  i  Pfalz;  da  prcusseme  rykkede  frem, 
maatte  han  flygte  til  Baden  og  siden  til  Schweiz,  hvorfra 
han  i  sept.  s.  a.  udvandrede  til  Amerika.  Da  krigen  her 
udbrød  1861,  blev  han  oberst  i  Nordstaternes  armé, 
deltog  i  slaget  ved  Bull  Run  og  blev  general.  Efter 
slaget  ved  Cross  Keys  1862  blev  han  kaldt  til  Washing- 
ton og  døde  snart  efter. 

Blennerhasset  [blen9h^'sit] ,  Lady  Charlotte, 
f.  grevinde  Leyden  (1843 — ),  t.  forfatterinde,  æresdoktor 
ved  universitetet  i  Munchen,  fin  og  interessant  essayist 
har  leveret  bidrag  i  «Deutsche  Rundschau».  Mest  be- 
kjendt  er  hendes  biografier  over  «Frau  von  Staél»  og 
«Talleyrand» ;  forøvrigt  har  hun  i  en  række  studier  be- 
handlet emner  fra  forskjellige  landes  litteratur  og  historie. 

Bennlldæ,  langstrakte  pigfinnefiskc  med  lang  ryg-  og 
gatfinne  samt  smaa  bugfinner,  som  sidder  foran  bryst- 
finnerne. Skjællene  smaa.  Hertil  hører  former  som 
aalekonen,  havkatten  o.  fl. 

Bles,  Hendrik  met  de,  i  Italien  kaldt  Civetta  (ca. 
1480 — ca.  1521),  nederlandsk  maler.  Uddannet  under 
Patinirs  indflydelse;  arbeidede  i  Italien  og  i  Nederlandene; 
malte  portræter,  landskaber  med  stalTage  og  bibelske 
fremstillinger,  i  liden  maalestok,  men  omhyggelig  udført 

Bleskestadmoen,  turisthytte  øst  for  Suldalsvandet 
Suldal  herred,  Stavanger  amt,  paa  Qeldveien  mellem 
Breivik  (Breive)  i  Sætersdalen  og  Roaldkvam  ved  Suldals- 
vandet.    Opført  af  Stavanger  turistforening. 

Blessing,  Peter  (1829—82),  n.  prest,  blev  1869 
lærer  ved  det  praktisk-teologiske  seminar  i  Kra.,  1875 
sogneprest  til  Saude,  1878  res.  kap.  til  domkirken  i 
Stavanger,  hvor  han  døde.  Baade  som  prædikant  og 
forfatter  af  opbyggelsesbøger  nød  B.  stor  anseelse.  Redi- 
gerede  1855 — 65  «Norsk  missionstidende». 

Blessington,  Marguerite,  grevinde  af  B.,  f.  Power 
(1789 — 1849),  eng.  forfatterinde,  traf  paa  en  af  sine  uden- 
landsreiser  Byron  og  blev  hans  beundrer  og  forsvarer 
(«Conversations  with  Lord  Byron»).  Hendes  salon  i 
Paris  og  senere  i  England  var  besøgt  af  flere  af  tidens 
mest  fremtrædende  mænd,  baade  landsmænd  og  fremmede. 
Blandt  hendes  talrige  fortælUnger  er  «The  victims  of 
society»  (1837).  Hendes  svigerson  og  uadskillelige  ven 
var  den  bekjendte  politiske  karikaturtegner  grev  Alfred 
d*Orsay. 

Bletonfsme,  bletoni'st,  se  Ønskekvist. 

Bleil  [blø]^  bruges  som  betegnelse  for  mange  blaa 
farvetofle.  B.  d.  Lyon,  det  første  blaa  rosanilinfarvestof. 
B.  fonfe,  dybt  blaat.     B.  mourant,  mat  blaat. 

Blicher-Clausen,  Jenny,  se  Clausen,  Jenny 
Blicher-. 

Blich,  Theodor  (1863—),  n.  skuespiller,  f.  i  Øde- 
mark, debuterede  1896  paa  Bergens  teater,  var  derefter 
ved  Fahlstrøms  Centralteater  og  blev  ved  Nationalteatrets 
oprettelse  i  1899  Icnyttet  til  dette.  Af  roller  kan  nævnes 
byfoged  Stockmann  i  «En  folkefiende»,  grosserer  Werle  i 
«Vildanden»  og  godseier  Ulf  heim  i  «Naar  vi  døde  vaagner». 

Blicher,  Steen  Steensen  (1782—1848),  d.  digter, 
kom  til  verden  i  Vium,  «paa  skillet   mellem   heden  og 


dansolr  (?)  m,  (arkitekt.)  alut- 
sten. 

claustral  @  &  (?)  klosierlig. 

claustration  ®  r.  indesperrlng. 

olavate<d)  (c!  klubbcformig. 

clavean  qf)  m,  slutsten;  faare- 
kopper. 

Clavecln  (f)  m.  klaver. 

clavicle  (c),  clavicnle  (?)  f. 
kraveben. 


Olavier  (?)  m,  klaviatur;  nøgle 
hank. 

Claviger  @  nagle-,  klubt>ebvrfr. 

olaw  (e)  klo;  klore. 

Olay  @  lerCJord). 

daymore  <e)  siagsverd. 

olayon  ®  m.  vlc^efletnini;: 
(8auc)roid.    clayonnage  m.  h«f(n. 

clé  ®  m,  se  eler. 


1065 


Bilda— Blinde  plet 


1066 


marken».  Tog  teologisk  eksamen  1809  og  overtog  efter 
et  mislykket  forseg  i  skolegjemiDgen  et  par  aar  senere 
forpagtningen  af  faderens  prestegaard  i  Randlev.  Her 
nedsank  familien  hurtig  i  den  økonomiske  elendighed, 
hvoraf  den  aldrig  skulde  hæve  sig.  1819  blev  B..  prest 
i  Torniog,  sin  bardomsegn.  Herfra  offentliggjorde  han 
1823  de  sraaa  «jydske  røverhistorier»,  der  er  hans  novel- 
digtnings  første  spire.  Aaret  efter  fulgte  «En  landsby- 
degns  dagbog».  Forflyttet  til  Spentrup  1825  grundede 
han  et  tidsskrift,  «Nordlyset»,  hvis  12  bd.  (1827—29) 
indeholder  mange  af  hans  belgendteste  fortællinger: 
«Røverstuen»,  «liosekræmmeren»,  «Præsten  i  Vejlby», 
(Keltriogliv»,  «Telse»  o.  s.  v.  Hertil  kom  senere  i  «Sam- 
lede noveller»  (1833—36)  «Marie»  og  «Fjorten  dage  i  Jyl- 
land». Endnu  maa  nævnes  «De  tre  helligaftener»,  men 
først  og  fremst  «EBindstouw»  (1842),  13  digte  og  prosa- 
fortællinger  i  jydsk  maal,  lagt  i  munden  paa  bønder, 
der  en  aften  er  samlet  i  sin  bindestue.  Novellernes  tone 
er  som  regel  elegisk,  svarende  til  den  mørkladne  hede 

og  de  Vilde  klitteegne, 
hvor  forf.  færdes.  I  en 
særlig  række, « Peer  spille- 
mands  historier»,  er 
stemningen  freidigere.  B.s 
digtning  vakte  i  begyn- 
delsen  ikke  stor  opmerk- 
somhed,  tiltrods  for  den 
største  anerlgendelse  fk*a 
en  saa  kyndig  kritiker 
som  P.  L.  Møller.  Men 
nu  er  B.s  navn  et  af  de 
populæreste  i  dansk  litte- 
ratur. Hans  fortællinger 
er  ogsaa  blandt  det  be- 
tydeligste i  den  realisti- 
ske periode,  der  omkr. 
1825  afløser  den  egent- 
lige Oehlenschlågerske  ro- 
mantik.  —  Dagens  og 
tidens  spørsmaal  interes- 
serede B.  sterkt.  Han 
var  ivrig  for  hedemes 
beplantning  og  mosemes  kultivering,  optraadte  ved  alle 
leiligheder  som  de  svages  og  fortryktes  talsmand;  først 
og  fremst  laa  bondens  fuldstændige  frigjørelse  ham  paa 
sinde.  I  hele  dette  reformarbeide  mødte  ham  dog  lige 
saa  lidet  som  i  sin  digtergjeming  den  forstaaelse,  der 
iiunde  holde  modet  oppe  hos  ham  under  sygdom,  for- 
tvilede huslige  forhold  og  økonomisk  elendighed.  —  [Aa- 
kjær,  J.,  «St.  St.  B.s  livstragedie»,  Kbh.  1903—04,  3  bd.] 
Blida,  Nord-Afrika,  befæstet  by  i  Algerie  (depart. 
Alger),  i  en  særdeles  frugtbar  egn  ved  foden  af  Lille 
Tell)  Atlas,  30  km.  s.v.  f.  Alger,  260  m.  o.  h.  med  29  000 
indb.  (1904).  Forbundet  med  hovedstaden  ved  jernbane. 
Fransk  1839. 

Blide,  det  norske  navn  paa  middelalderens  kastema- 
skiner (skyts),  der  tildels  var  efterligninger  af  romernes 
ballister  (s.  d.). 

Blidemaaned,  gammelt  navn  for  februar,  sigter  til 
at  vciret  da  klarner  op. 
BHgh   [blai],  William   (1753—1817),   eng.  sjøfarer. 


Steen  Steensen  Blicher. 


elean— elfent 

deltog  i  Cooks  sidste  verdensomseiling  1776 — 79,  var 
1806 — 08  guvernør  over  Ny  Sydwales,  senere  admiral. 
Har  skrevet  (1792)  «Voyage  to  the  South  Sea»,  en  be- 
retning om  en  skibs-  og  baadfærd  fra  Tahiti  til  Batavia. 

Bllk,  tyndt  udvalset  eller  udhamret  bøielig  plade  at 
metal,  mest  jern,  zink,  messing  eller  kobber.  I  daglig 
tale  forstaaes  ved  b.  fortinnet  jern-b.,  hvid-b.  Galva- 
niseret  jern-b.  har  et  overtræk  af  zink.  Jern-b.  uden 
overtræk  benævnes  «sort  b.>.  Bølge-b.  er  sort  eller  oftere 
galvaniseret  jern-b.,  som  er  riflet  paa  den  ene  kant;  det 
benyttes  til  tagbeklædning. 

Bllkinstmmenter  el.  messinginstrumenter,  fæl- 
lesnavn  for  alle  blæseinstr.  af  metal. 

Blikkenslagerarbeide  omfatter  fremstillingen  af  de 
forsjelligste  gjenstande  af  blik,  men  bruges  mest  alene 
om  forarbeidelsen  af  gjenstande  af  fortinnet  jernblik  ved 
haandarbeide. 

Blikvarer  fremstilles  ved  hamring  paa  passende  am- 
bolte  (drivning),  naar  kobber-  el.  messing-blik  benyttes, 
iøvrigt  ved  valsning  til  cylinder-  el.  kcgleform,  ved  bøi- 
ning  i  mere  eller  mindre  skarp  vinkel  og  ombøining  af 
kanten.  Tillige  anvendes  presning  mellem  stempler,  som 
har  tilsvarende  form,  saa  de  bøier  blikpladen  mellem  sig 
(stansning,  s.  d.),  til  fremstilling  af  ornamenter  og  mindre 
enkle  former.  Ved  omdreiningsformer  trykkes  blikket 
lidt  efter  lidt  tæt  mod  en  mod  el,  medens  begge  er  i 
omdreining,  hvilket  udføres  ved  polerstaal.  Delene  for- 
bindes ved  lodning  eller  falsning.  Vareme  bliver  ofte 
lakeret,  emaljeret  eller  paatrykkes  billeder  o.  1.,  hvilket 
ogsaa  udføres  paa  den  plane  plade  før  bearbeidelsen. 
Af  stor  betydning  er  fi*emstillingen  af  b.  for  hermetik- 
industrien,  hvor  de  anvendes  som  bokser  el.  æsker,  mest 
af  fortinnet  jernblik.  Laaget  fæstes  lufttæt,  nu  mest  ved 
falsning  i  særegne  falsemaskiner  (s.  d.)  og  forsynes  ofte 
med  linjer  (svækningslinjer),  som  letter  aabningen.  I 
Norge  er  flere  blikvarefabriker  med  betydelig  produktion. 

Bliksølv,  se  Sølv. 

Blind,  Karl  (1826—1907),  t.  revolutionsmand,  deltog 
1848  med  Struve  i  revolutionen  i  Baden,  sendtes  af  det 
republikanske  parti  til  Paris  for  at  faa  den  fr,  repnbliks 
anerkjendelse  af  oprørsregjeringerne  i  Pfalz  og  Baden. 
Louis  Napoleon  udviste  ham  paa  grund  af  hans  forbin- 
delser med  Ledsu-Rollin ;  B.  flygtede  til  Brussel,  siden 
til  London,  hvor  han  levede  som  journalist;  han  stod  i 
forbindelse  med  alle  landes  fremragende  frihedsmænd 
og  Igæmpede  for  sine  ideer  i  Englands,  Tysklands,  Italiens 
og  Amerikas  blade. 

Blind,  se  Blindhed. 

Blind  (arkit.),  en  betegnelse  i  bygningskunsten  for  en 
aabning,  der  kun  er  antydet,  f.  eks.  et  b.-vindu,  b.-arkade 
o.  s.  v.  Heraf  udtrykket  blende  el.  blinding,  der 
betegner  en  let  tilbagespringende  flade. 

Blindemand.  l.  Betegner  i  kortspil  den  manglende 
fjerdemand,  hvis  kort  spilles  aabne  af  en  af  de  tre 
spillere.  2.  (Sjøudtr.)  Middagsmaden  deles  i  portioner 
(«lonser»),  og  en  af  mandskabet  bestemmer,  uden  at  se 
portionerne,  hvem  der  skal  have  hver  enkelt  (han  «kingser», 
som  det  heder;  eng.  change).     Han  kaldes  b. 

Blinde  plet,  den,  kaldes  et  begrænset  parti  af  syns- 
feltet, beliggende  12 — 17°  udenfor  det  fikserede  punkt. 
Det  svarer  til  synsnervens  indtrædelsessted  i  oiet  og  er 


clean  !g  ren:  reme.  deanly 
rrnitlii;).     eleanse  rense,    pudae. 

clear  f)  klar.  lys;  ren:  (adv) 
Kanske,  belt;  (vb)  klare;  rydde; 
reose:  klarere;  tjene  netto ;  klarne; 
biiTe  fH:  iikvtdere.  clearance 
^told)kIarering ;  nettofor^eneste ; 
neaJlaation. 

eleat  i?)  klamp<e). 

cleave'@k]aebc;  klø\'e;  kløvne. 


clef  ®m.  nøgle;  spjeld;  skråe; 
bolt. 

4:left  (c)  kløvet;  klon;    (ved)skl. 

deg  (e)  klcg. 

clémence  (?)  f.  clemeney  @ 
mildhed,  skaansomhed.  dement 
(?)  mild.  naadlg. 

Clench  @  knytte,  knibe  sam- 
men. 

deiiche<tte)  (£)  f,  dørklinke. 


clepsydre  (?)  f.  vandur. 

clerc  (?)  m.  klerk ;  skriver,  kon- 
torist. 

clergé  (Z)  m,  clergy  (§)  geist- 
Ilghed.    clersyman  (e)  prest. 

clerical  (^clérical  (^  geist- 
lig; klerikal. 

Clerk  <£)  skriver,  kontorist. 
parish  c.  klokker,  clerkshlp 
kontoristpost,  klokkerbestllling. 


deromancy  @  spaadom  ved 
terningkast. 

elever  (e)  flink,  djgtig;  (amer. 
ogs.)  snil.  hyggelig. 

dew  (e)  nøste;  ledetraad;  (^|ø- 
udt.)  sKJødbarm. 

Click  @  tikke;  tikken: spærhake. 

dicket  (e)  dørhammer.  -klinke. 

Client  (e)  &(?)m.  klient,  ellen- 
tage  fe),  clientéle  (D  f.  klientel. 


1067 


ellfr— cliqnette 

blindt,  fordi  dette  sted  mangler  nervetraadenes  ende- 
organer. 

Bllnderaa  (sjøudtr.),  horisontal,  tverskibs  under  baug- 
sprydet; ferte  i  gamle  dage  et  seil,  blindeseilet; 
tjente  senere  til  at  udspile  klyvergaierne  (taug,  som 
støtter  klyverbommen).     Bruges  ikke  nu. 

Blindetindervisning  i  særegne  skoler  begyndte  med 
Valentin  Hauys  skole  for  12  blinde  børn  i  Paris  1784. 
Det  blev  straks  fra  første  færd  af  slaaet  fast,  at  den 
mundtlige  fortælling  og  foredraget  maatte  være  principet 
for  barneskolen,  og  at  haandgjerning,  haandverk  og 
musik  maatte  blive  de  fag,  hvori  de  ældre  blinde  op- 
lærtes.  Maalet,  som  ialfald  for  de  bedst  begavede  blinde 
skulde  naaes,  maatte  være  selvstændighed  ved  eget  ar- 
beide og  dermed  tilintetgjørelse  af  tiggeriets  forbandelse, 
der  hidtil  havde  hvilet  som  en,  som  man  troede,  uaf- 
vendelig  skjæbne  over  de  blinde.  Som  hjælp  ved  under- 
visningen for  at  kunne  sætte  de  blinde  istand  til  at  læse 
paa  egen  haand  opfandt  allerede  Hafly  en  reliefskrift, 
som  de  blinde  kunde  læse  ved  at  føle  bogstaverne  (op- 
høiede  latinske  bogstaver),  men  senere  opfandt  Louis 
Braille  (s.  d.)  et  alfabet  i  ophøiede  punkter;  efter  dette 
system  kan  bogstaverne,  tallene  samt  alle  noter  og  musik- 
tegn  fremstilles  ved  kombinationer  af  flg.  6  punkter:  jj. 


Bllnderaa— Bllndhed 


1068 


g 


i 


Denne  blindeskrift  bruges  nu  næsten  overalt.  —  For  at 
kunne  skrive  almindelig  skrift  (med  blyant)  bruger  de 
blinde  forskjellige  apparater,  hvori  bogstavformernes 
konturer  dannes  ved  hjælp  af  forskyvelige  smaafigurer  i 
linjalramme;  et  saadant  er  det  af  cand.  teol.  Guldberg 
opfundne  blyantskriftapparat. 

Begyndelsen  til  en  organiseret  omsorg  for  Norges 
blinde  skede  i  1858,  da  der  stiftedes  en  c Forening  for. 
blinde*,  der  straks  vandt  saa  stor  tilslutning,  at  den 
ved  hjælp  af  de  indkomne  bidrag  og  med  nogen  offent- 
lig støtte  saa  sig  istand  til  allerede  i  1861  at  oprette  et 
blindeinstitut  i  Kra.  beregnet  paa  40  elever,  først  i  leiet 
lokale,  men  fra  1867  i  en  for  øiemedet  opført  bygning. 
Elevantallet  voksede  raskt,  især  efterat  det  ved  abnorm- 
skoleloven  af  8  juni  1881  var  fastsat  skoletvang  for  alle 
landets  blinde  i  alderen  9 — 21  aar.  Ved  denne  lovs 
ikrafttræden  i  1886  oprettedes  ogsaa  en  blindeskole  i 
Trondhjem.  Denne  skole,  der  i  1893  midlertidig  over- 
flyttedes til  den  da  nylig  nedlagte  lærerskoles  lokaler  i 
Klæbu,  vil  om  faa  aar  vende  tilbage  til  Trondhjem,  hvor 
tomt  er  indkjøbt  og  nye  bygninger  er  planlagt  for  den. 
Begge  skoler  har  tilsammen  ca.  140  elever  og  24  lærere 
og  lærerinder;  de  drives  helt  for  statens  regning  og  staar 
under  offentlig  kontrol.  Undervisningen  omfatter  for- 
uden  folkeskolens  sedvanlige  fag  ogsaa  musik  og  for- 
skjellige haandverk  som  kurvmageri,  skomageri,  snedkeri, 
dreining,  rørsæde-  og  mattefletning  samt  for  de  kvinde- 
lige elever  strikning,  vævning,  søm  og  listeskoarbeide. 
Kursets   varighed   er  ordinært  otte  aar,  og  omkostnin- 


gerne  ved  elevernes  skolegang  fordeles  saaledes,  at  staten 
bestrider  de  egentlige  undervisningsudgifter,  medens 
vedk.  hjemstavnskommune  og  amt  bekoster  deres  under- 
hold og  beklædning,  naar  forældrene  ikke  kan  overtale 
forsørgelsen.  I  henhold  til  en  af  stortinget  i  1905  fattet 
beslutning  vil  der  med  blindeskolen  i  Trondhjem  blive 
kombineret  en  arbeidsskole  for  voksne  blinde  mænd  fra 
det  hele  land,  medens  en  tilsvarende  skole  for  voksne 
blinde  piger  vil  blive  oprettet  i  Kra.  Fomden  de  to 
offentlige  blindeskoler  driver  blindemissionen  cU»  i  Kra. 
med  aarligt  bidrag  af  staten  og  «Foreningen  for  bliode* 
en  arbeidsskole  og  hjem  for  voksne  blinde  piger,  hvor 
der  undervises  i  de  sedvanlige  arbeidsfag  samt  trykkes 
og  indbindes  reliefbøger.  Blindemissionen  udgiver  ogsaa 
et  relieftrykt  tidsskrift,  der  i  almindelighed  uddeles  og 
tilsendes  de  blinde  gratis.  For  paa  forskjellig  maade  at 
støtte  de  blinde,  som  efter  endt  kursus  forlader  skoleme 
og  paa  hjemstedet  skal  nyttiggjøre  sig,  hvad  de  har 
lært,  oprettedes  der  i  1903  en  «Forening  til  selvbjælp 
for  Norges  blinde».  Den  private  offervillighed  er  i  stor 
maalestok  kommet  vore  blinde  tilgode,  idet  der  i  de  ca. 
50  aar,  som  er  forløbet,  siden  blindeforeningen  stiftedes. 
er  slgænket  dem  til  skoler,  fripladse  og  hjælp  til  sek- 
l^ælp  større  og  mindre  legater,  der  tilsammen  repræsen- 
terer  en  kapital  paa  ca.  800  000  kr. 

Bllndhed.  Praktisk  kalder  man  den  for  blind,  der 
ikke  har  gangsyn,  d.  e.  ikke  ser  nok  til  at  kunne  gaa 
uden  at  føle  sig  for,  medens  fra  videnskabeligt  stand- 
punkt kun  den  betragtes  som  blind,  der  ikke  bar  lys- 
s  a  n  s,  d.  e.  ikke  kan  skjelne  melle m  lys  og  mørke  med 
noget  af  øinene.  Aarsagerne  til  b.  er  dels  medfødt 
dels,  og  i  langt  overveiende  grad,  erhvervet.  Blandt 
disse  sidste  er  de  hyppigste  «nyfødtes  øienbetændelscf. 
der  skyldes  smitte  af  spædbarnets  øine  under  selve  fød- 
selen med  inflcerende  sekret  fra  moderens  kjønsorganer. 
og  senere  i  barnealderen  skrofulose  homhindelldelser; 
i  den  ældre  alder  læsioner  af  begge  øine  eller  af  det 
ene,  naar  derefter  udvikles  sympatisk  betændelse  af  det 
andet;  endvidere  synsnervelidelser,  fremkaldt  ved  hjeme- 
og  rygmarvssygdomme;  hos  gamle  folk  graa  stær  d.  e. 
fordunkling  af  øiets  linse)  og  glaukom.  I  visse  lande 
spiller  trakom  (ægyptisk  øiensyge)  og  kopper  en  over- 
ordentlig stor  rolle  som  b.s-aarsag.  Da  adskillige  af  netop 
de  hyppigste  b.s-aarsager  lader  sig  Qeme  ved  hygieniske, 
forebyggende  forholdsregler  eller  rettidig  sagkyndig  be- 
handling, bliver  antallet  af  blinde  i  et  land  et  nogen- 
lunde  udtryk  for  høiden  af  dets  kultur. 

Ifølge  blindestatistiken  fandtes  ved  aaret  1890  blandt 
100  000  indb.  i  Europa  80—100  blinde.  Tallet  varierer 
betydelig  i  de  forskjellige  lande;  det  er  størst  i  lande 
med  store,  tyndtbefolkede,  fattige  distrikter  med  mange 
infektionssygdomme  og  faa  læger  (Rusland  har  saaledes 
tallet  210),  mindst  i  lande  med  velhavende  befolkning 
og  gode  forbindelsesmidler  (Holland  44).  For  Skandi- 
naviens  vedk.  er  paavist  en  betydelig  aftagen  i  den  senere 
tid;  saaledes  var  antallet  af  blinde  blandt  100  000  indb 

i  1890         i  1900 
I  Norge 128  87 

-  Danmark 53  44 

-  Sverige 83  67 

-  Finland 153  119 


clifT  (é)  Oelflskrent.  stup.  cliflTy 
brntlændt,  knauset. 

cligne-musette  ®  f,  gjemsel. 

cligner  (f) :  c.  des  yeux  blun- 
ke,   clignoter  blunke;  myse. 

climacteric  (e)  kritisk  aar. 

olimat  (jt)m,  cllmate  {^  klima. 

cllmatériqne  (f)  klimukterisk, 
kritisk. 


Cllmb  (e)  klyve,  klatre;  (be)8tlge. 
Olimber  slyngplante. 

Clime  (e)  (poet.)  Jordstrøg. 

olln  ©  m:  C.  d'«Bll  blunk; 
haandvendlng.  border  å  C.  klink- 

'clinch  (e)  klinke:  stadfæste; 
(gjøre)  ankerstik.  clincher  af- 
gjørende  argument.  1  sammen- 
sictn.  klink-. 


Clinfoc  (?)  m,   (sjøudtr.)   fai 

"   ^    Z       -    -        -       ""■ 

klaebende.'" 


eling  ^   klynge  (sig),    clingy 


cllnic  (e)  sengeliggende  (patlent); 
klinisk. 

clinlqne  (?)  klinisk;  f.  kllnlk. 

Cllnk  (p)  klirre  med;  klirren. 

Clinker  (e)  klinke  (mnrsten). 

cllnqaant  @  &  (j[)  m.  flitter- 
(stas). 


Clip  /e)  (be)kllppr. 

Clipper  @.  klipper  iskib).  elifh 
ping  mageloa. 

eliqae  (^  t  (f)  t,  klik. 

Cliquet  (S)  m«  apirrtaake.  pat 
•ncller. 

Oliqaeter  ^  klapre.  kUrrr. 
rasle,  cllqnetis  m,  klirring,  ras- 
ling; (de  mots)  ordbram. 

eliquette  (^  r.  kastaKnet. 


1069 


Blindheim— Blister 


1070 


Blindheim,  se  Hdchstådt. 

Bllndheimsætteiiy  n.  lendemandsæt  fra  Søndmør, 
hvor  en  af  de  to  Blindheimsgaarde,  sandsynligvis  B.  paa 
Oksenøen  indenfor  Borgund,  var  dens  hovedsæde.  Ættens 
ældste  historie  er  dunkel;  men  i  det  12  aarh.,  da  den 
?ar  beslegtet  med  Reinsætten,  spillede  den  en  stor  rolle. 
Et  af  dens  medlemmer,  Hallkell  Huuk,  bragte  Harald 
Gille  til  Norge,  og  hans  to  sønner,  Simon  Skaalp 
og  Jon,  giftedes  hver  med  sin  datter  af  denne  konge. 
Under  de  senere  politiske  stridigheder  tog  ættens  med* 
lemmer  forskjelligt  parti.     Den  uddøde  i  13  aarh. 

Blinding,  se  Blind. 

Blinding,  skjult  nagle,  som  forbinder  to  Qæle,  f.  eks. 
i  et  langbord  el.  stavene  i  et  kar. 

BllndmilS  (spalcuc),  muldvarpagtige,  blinde  eller  halv- 
blinde gnavere;  gnaver  gange  i  jorden  og  lever  af  plante- 
føde.  En  art  (spalax  typhlus)^  som  er  20  cm.  lang,  har 
hjemme  i  det  sydøstlige  Europa;  andre  arter  lever  i 
Åsien  og  Afrika. 

Blindramme.  Naar  et  oljemaleri  skal  udføres  paa 
lærred,  maa  dette  først  udspændes  paa  en  b.,  d.  e.  en 
ramme  af  træ,  som  ved  kiler  i  hjørneme  kan  udvides 
noget  hvorved  lærredet  strammes.  B.  med  det  derpaa 
siddende  maleri  indsættes  i  den  eg.  (synlige)  rammes  fals. 

Blindskjær,  skjær  under  vandfladen. 

Blindtarm  (cæcum),  det  første  stykke  af  tyktarmen 
indtil  stedet,  hvor  tyndtarmen  udmunder  i  den  (se 
Menneskets  anatomi).  Paa  b.s  nederste  ende  sidder 
en  liden  tarmagtig  udvekst,  omtrent  saa  stor  som  en  lille- 
finger, og  denne,  den  saakaldte  appendix  vermicularis  el. 
processus  vermiformis,  er  det,  som  bliver  sædet  for  b.- 
betændelsen  (appendicitis).  Aarsagen  til b.-betændelse 
er  en  infektion,  hvis  foranledning  ofte  ikke  kan  paavises.  I 
mange  tilfælde  er  den  forplantet  fra  en  betændelse  i  cæcum, 
hvorfor  den  ofte  optræder  som  komplikation  til  en  tarm- 
katarrh.  I  andre  tilfælde  synes  det,  som  om  en  i  appen- 
dix dannet  haard  ekskrementklump  («fækalsten»)  har 
givet  anledning  til  retention  i  appendix  og  dermed  frem- 
kaldt anfaldet.  Den  almindelige  folketro,  at  fremmed- 
legemer, som  f.  eks.  frugtkjerner,  kan  sætte  sig  fast  i 
appendix  og  foranledige  b.-betændelse,  er  derimod  urig- 
tig.  —  Sygdommen  begynder  ofte  pludselig,  i  regelen 
med  sterke  smerter  i  høire  side  af  underlivets  nederste 
del  samt  feber  og  i  mange  tilfælde  brækning  Ofte  for- 
lober  anfaldet  let  og  helbredes  i  faa  dage,  men  efterlader 
disposition  til  nye  anfald.  Hvis  betændelsen  breder  sig 
udenfor  b.,  eller  hvis  der  gaar  hul  paa  appendix  og  dens 
inficerende  indhold  flyder  ud  i  bughulen,  kommer  der 
tegn  paa  bughindebetændelse.  —  Sygdommen  er  ofte  farlig. 
Behandlingen  er  i  de  senere  aar  mere  og  mere  blevet 
kirurgisk,  navnlig  for  alvorlige  tilfælde  og  for  tilbagefald. 

BlindtarmforstOppelse  (blindtarmkolik),  langvari- 
gere forstoppelse  især  hos  ældre  heste.  Kan  bl.  a.  opstaa 
ved  tilstopning  (emboli,  s.  d.)  i  tarmens  pulsaarer  ved 
løsrevne  smaadele  af  blodkoagler  i  tarmkanalens  hoved- 
pulsaare  (forreste  krøspulsaare),  fremkaldt  ved  c larven» 
af  den  som  fuldt  ud  viklet  i  hestens  tyktarm  levende 
palissadeorm,  sirongylus  armaius,  hørende  til  de  egte 
rundorme  (nematoda). 

Blindtryk  kaldes  den  forsiringsmaade  af  skind  paa 
bogbind,  hvorved  ornamenterne   presses   ind    i    skindet 


cllMe— ClOM 

uden  guid  eller  farve.  Ved  fremstillingen  fugtes  skindet, 
og  mønsteret  indpresses  med  opvarmede  stempler  af 
messing  eller  jern.  Som  følge  af  opvarmningen  af  det 
fugtede  skind  faar  stedet,  hvor  stemplet  er  sat,  noget 
mørkere  farve  end  skindet  og  som  følge  af  trykket  glans. 

Bllndtrs,  det  træ,  der  i  finere  møbler  dækkes  af 
fineren. 

Blingse,  se  Skjele. 

Blinke  (tømmer),  Igendeliggjøre  de  til  hugst  bestemte 
trær.  Sker  alm.  med  en  cblinkeøks»,  hvis  hammer 
bærer  et  for  vedkommende  skogeier  særskilt  stempel- 
merke,  der  indslaaes  i  stammen,  efterat  en  barkflage  er 
borthugget.  Der  sættes  alm.  to  «blinkemerker»  paa 
træet,  ét  i  ca.  1.3  m.s  høide  og  ét  ckontrolmerke»  saa 
langt  ned  paa  stubben  som  muligt.  Undertiden  blinkes 
trærne  ved  maling  eller  et  grundtgaaende  korsrids  1  barken 
ved  hjælp  af  eø  «barkridser». 

Blinken,  kortvarig  tillukning  af  øiet  ved  sammen- 
trækning  af  øienlaagenes  ringmuskel.  Tjener  til  beskyt- 
telse for  og  rensning  af  øiet  og  til  befordring  af  taa- 
rernes  afledning  til  næsen. 

Blinkhinden  (membrana  nictitans)^  en  hos  krybdyr, 
fugle  og  mange  pattedyr  i  den  indre  øiekrog,  indenfor 
de  egentlige  øielaag  liggende  hudfold.  Hos  de  to  først- 
nævnte  hvirveldyrklasser  er  b.  vel  udviklet  og  kan  træk- 
kes  frem  foran  hornhinden,  hos  pattedyrene  er  den 
derimod  mindre  udviklet,  hos  mennesket  kun  tilstede 
som  en  liden  slimhindefold  (plica  semilunaris). 

Bllnning,  se  Kleg. 

Blisgaas,  se  Gaaseslegten. 

Blishøne,  sothøne,  rørhøne  (fulica  atra),  eneste 
hos  os  levende  repræsentant  for  den  til  sumphønsene 
hørende  b.-slegt  (fulica).  —  Hovedet  og  halsen  sorte, 
farven  forøvrigt  mørk  skifergraa.  ArmQærene  i  spidsen 
hvide.  Øiets  regnbuehinde  (iris)  sterkt  rød.  Nebbet  blaa- 
hvidt,  kraftigt;  nebryggen  fortsætter  sig  over  paapanden, 
hvor  den  danner  en  nøgen  tgevn  flade.  Fødderne  blaa- 
graa,  kraftige,  sidder  langt  tilbage,  er  nøgne  til  kort  oven- 
for hælleddet;  fortærne  lange,  paa  begge  sider  kantet 
med  en  bred,  ved  leddene  indsnøret  hudfold.  Kjønnene 
lige.  Længde  omkr.  400  mm.  —  B.  findes  over  største- 
delen af  Europa,  Asien  og  det  nordlige  Afrika.  Hækker 
hos  os  paa  Jæderen  og  Listerlandet,  træffés  dog  ogsaa, 
særlig  om  vaaren,  langs  hele  kysten.  B.  er  en  trækfugl, 
kommer  til  os  i  slutten  af  april  og  forlader  os  i  okt. 
Dens  levevis  ligner  mere  en  svømmefugls  end  en  vaders. 
Den  holder  til  i  stillestaaende  ferskvand  med  rig  vege- 
tation;  svømmer  godt  og  nærer  sig  af  vandplanter  og 
smaa  vanddyr.  Sit  rede  bygger  den  flydende  paa  våndet 
eller  paa  stranden,  tæt  nede  ved  våndet.  Eggene,  omkr. 
10  i  antal,  er  graagule  med  talrige  smaa  sorte  pletter, 
vel  50  mm.  lange.  —  B.s  kjød  er  lidet  velsmagende,  seigt 
og  tranholdigt. 

Bliss  Harbour  [-håbd],  lasteplads  i  Kanada,  prov. 
New  Brunswick. 

Blister  (d.)  er  betegnelsen  for  et  i  veterinærmedicinen 
anvendt  trækmiddel  (linimentum  irritans  ciim  euphorbio), 
hvis  virksomste  bestanddel  er  pulveriseret  spanskflue. 
Denne  indeholder  nemlig  et  sterkt  irriterende  stof  (can- 
tharidin),  der  ved  indgnidning  paa  huden  fremkalder 
blæredannelse.  . 


eUsse  ®  f,  vi4je-,  kurWletnlng. 
disser  omflette. 

cliver  f>  tpalte  (diomftnter). 

cloak  %  kappe,  kaabe;  skalke- 
tkjal:  iføre  kappe;  tilhylle,  e.-bac 
▼adask. 

cloche  (?)  f.  cloek  ®  klokke; 
(£  ogk  vable. 

clocher  (?)  halte. 

clocher    ®    m.     (klrke)taarn ; 


Bogn;  tO«nutavn.  eourse  (f)  au 
O.  hinderridt. 

cloohetOll  ®  m.  Ildet  klokke- 
taam. 

clochette  (D  f.  (ilden)  klokke; 
klokkeblomst. 

olod  @  (Jord)klunip ;  klampe 
sig.     O.-hopper  bondeknold. 

elog  @  belemre(s),  brj',  hindre; 


klabbe  sig  Baramen:  klampe,  hin- 
drende paahnng;  tnetøflfel. 

clolson  (t)  r.  sklllevicg. 

elolster  ©,  cloltre  d)  m. 
kloster. 

cloister  @.  cloftrer  (f)  inde- 
sperre,  sætte  i  kloster. 

clonlc  @  rykvis,  sprellende. 

Cloplner  ii)  humpe  afsted. 


cloporte  (D  m,  bænkeblder; 
portner. 

elore  (^  lukke;  indhegne;  af- 
slutte. 

dos  (£)  m,  (indhegnet)  have, 
eng. 

dose  @  lukke;  (inde)slutte ;  foi^ 
eneCs).  c.  wlth  gaa  ind  paa;  sb 
ende;  indhegning;  a^J  lukket: 
indesluttet;  kvalm;  nær;  fortrolig; 


1071 


oloserie— eloy 

Blix,  Elias  (1836—1902),  n.  professor  og  salmedigter, 
bondesøn  fra  Gildeskaal  i  Nordland.  Han  gjennemgik 
først  Tromsø  seminar,  men  begyndte  saa  at  læse  til 
artium  og  blev  student  1860,  teologisk  kandidat  1866. 
Efterat  han  i  1871—72  med  offentligt  stipendium  havde 
opholdt  sig  i  Tyskland  for  at  studere  semitiske  sprog 
og  gammeltestamentlig  teologi,  blev  han  i  1873  universi- 
tetsstipendiat i  disse  fag,  tog  i  1876  den  filosofiske  dok- 
torgrad med  en  af handling  om  cDe  vigtigste  udtryk  for 
herre  og  fyrste  i  de  semitiske  sprog»  og  blev  1879  ud- 
nævnt  til  ekstraordinær  professor  i  hebraisk.  Som  poli- 
tisk interesseret  venstremand  traadte  han  1884  som  kirke- 
statsraad  ind  i  det  Sverdrupske  ministerium,  men  vendte 
1889  atter  tilbage  til  sin  stilling  ved  universitetet,  hvor 
han  efter  prof.  Casparis  død  ogsaa  blev  overdraget  fore- 
læsningeme  i  gammeltestamentlig  eksegese.  I  teologisk 
henseende  indtog  B.  et  afgjort  konservativt  standpunkt. 
Uden  at  udfolde  nogen  videnskabelig  produktivitet  sad 
han  vistnok  inde  med  udstrakte  kundskaber  som  semitist. 

Større  betydning  har  han 
dog  havt  som  salmedigter 
og  bibelovepsætter  paa 
landsmaalet.  I  1869—75 
udkom  hans  cNokre  sal- 
mar,  gamle  og  nye»,  dels 
originale,  dels  oversatte 
(2  forøgede  udgave  1883), 
og  i  1892  blev  hans 
salmesamling  autoriseret 
til  brug  ved  siden  af  de 
ældre  salmebøger,  hvor 
menigheden  vedtager  det. 
Desuden  har  B.  arbeidet 
med  at  oversætte  bibelen 
paa  landsmaal,  og  i  den 
1890  udkomne  oversæt- 
telse  af  det  nye  testa- 
mente har  han  havt  den 
væsentligste  andel.  I  B.s 
salmer  «smelter  tros- 
varme,  inderlighed  og 
sprogligt  udtryk  sammen  i  en  ofte  sublim  form». 

Bllx,  Peter  Andreas  (1831—1901),  n.  arkitekt  og 
ingeniør,  har  særlig  som  arkitekt  paa  flere  omraader 
ydet  fremragende  arbeide,  og  hans  virksomhed  til  beva- 
ring og  gjenreisning  af  middelalderlige  bygverk  vil  for 
alle  tider  sikre  ham  et  fortjent  navn.  B.  fik  sin  uddan- 
nelse  ved  Hannovers  polytechnicum  og  ansattes  ved  sin 
hjemkomst  i  jernbanevæsenet.  Her  har  han  1873—78  ud- 
ført  alle  stationsbygninger  paa  Rørosbanen,  Jæderbanen  og 
Smaalensbanen.  I  1880  overtog  han  ledelsen  af  Haakons- 
hallens  og  Bergens  domkirkes  restauration  efter  arkitekt 
Christies  planer.  Ligeledes  har  han  ledet  opførelsen  af 
Bergens  børsbygning  og  leveret  tegninger  til  flere  byg- 
verk i  Bergen  og  omegn.  Størst  betydning  havde  dog  hans 
selvstændige  arbeider  for  at  undersøge  og  bevare  vore  for- 
tidsmindesmerker.  Saaledes  har  han  paa  eget  initiativ  og 
bekostning  restaureret  Hopperstad  (Hoprekstad)  samt  Hove 
kirker  i  Sogn,  der  nu  staar  som  perler  blandt  vore  mid- 
delalderlige bygverk,  i  enhver  henseende  behandlet  med 
sjelden  pietet  og  forstaaelse.    I  sine  senere  leveaar  ofrede 


Bllx-Bloch 


1072 


(Fot  af  L,  Forbech.) 
Elias  Blix. 


nøiagtlg.  C.-flsted  paaholdende. 
c.-hauled  bidevind,  c.-season 
ft«dning8tid.     C.-StOOl  natBtoI. 

Closerie  (F)  f.  liden  bondegaard : 
(taet)  Hetverlt. 

oloset  @  Icaramer,  Itabinct; 
have  for  Big  under  flre  øine. 

elosh  (e)  Btivbenethed. 

Closure   @   lultnlng;    slutning. 


clot  (e)  (størknet)  Iclump;  løbe 
sammen,  storltne. 

cloth  (]e)  klæde:  dug:  ornat: 
(geistlig)  stand. 

clothe  (e)  (be)klæde. 

Clothes  (e^  pl,  klaxler. 

Clothier  ^  @  klædernbrikant, 
-handler:  (amer.)  «-valker. 

Clothing  (o)  gangkhedcr. 

clottings  (e;.  fl,  klumpet  uld. 


B.  sig  særlig  for  en  grundlæggende  undersøgelse  af  Akers- 
hus slot,  for  hvis  gjenreisning  han  har  udarbeidet  om- 
fattende planer  i  flere  alternativer.  Disse  er  offentlig- 
gjort i  et  pragtverk,  som  han  udgav  paa  egen  bekostning. 
Ogsaa  ruineme  paa  Valdisholm  i  Glommen  samt  Steos- 
holmen  i  Mjøsen  har  han  undersøgt  og  beskrevet  i  et 
eget  lidet  verk.  B.  har  altid  vist  en  varm  interesse 
for  sin  stands  interesser,  han  er  saaledes  stifter  af  den 
«Norske  ingeniør-  og  arkitektforening»  og  har  i  læogere 
tid  ledet  udgivelsen  af  foreningens  første  tidsskrift. 

Blix,  Ragnvald  (1882—),  n.  karikaturtegner,  søn  af 
prof.  E.  Blix.  Har  tegnet  for  «Tyrihans»  og  efter  at  have 
bosat  sig  i  Paris  i  1903  for  franske  blade  («Le  journal >. 
«Le  rire>»,  «La  vie  parisienne»  o.  fl.).  Har  udgivet  bef- 
terne  <Karikaturer>  (Kbh.  1904),  «Broderfolkenes  farvel» 
(Kra.  1905)  og  «Le  voile  tombe>  (Paris  1907). 

Bllxencrone.  Etatsraad,  justitiarius  og  medlem  af 
«slotsloven>  Hans  Blix  adledes  15  april  1712  med 
dette  navn.  Han  var  en  mægtig  mand  og  stor  jorde- 
godseier,  der  boede  paa  Ullevaal  ved  Kra.,  men  som  i 
1728  blev  afsat  fra  alle  sine  embeder  «formedelst  egen- 
nyttighed>.  Slegten  uddøde  med  hans  søn  re^ments- 
kvartermester  Hans  B.,  der  forsvandt  udeolands. 

BHxen-Finecke,  Karl  Fredrik  Axel  Bror  (1822- 
73),  d.  politiker,  tilhørte  en  opr.  pommersk  slegt,  der  havde 
erhvervet  godser  i  Sverige  og  Danmark  og  var  blevet  baroni- 
seret.  Han  begyndte  1850  at  optræde  i  dansk  politik  som 
konservativ  helstatsmand  og  var  et  par  aar  folketingsmand. 
B.-F.  egtede  1854  prinsesse  Augusta  af  Hessen,  en  søster 
af  den  senere  dronning  Luise.  1857  foreslog  B.-F.  i  en 
piece  «Skandinavismen  praktisk»  en  gjensidig  adoption 
af  de  to  nordiske  kongehuse;  han  nærmede  sig  samtidig 
stedse  mere  bondevenneme.  I  bondevenne-ministenet 
Rottwitt  1859 — 60  gik  han  ind  som  udenrigsminister. 
I  1863,  da  B.-F.  saa  de  farer,  som  truede,  søgte  han. 
men  uden  resultat,  ved  et  brev  til  Bismarck  at  afverge 
konflikten.  I  1864  tråk  B.-F.  sig  tilbage  fra  politiken  og 
var  hele  den  sidste  del  af  sit  liv  lidende  af  sygdom. 
B.-F.  var  en  uomtvistelig  begavelse,  men  noget  usammen- 
hængende  og  efifektjagende,  ikke  viljesterk  eller  udhol- 
dende  nok  til  virkelig  at  kunne  faa  politisk  indflydelse. 

Blixenskiold.  Slegten  bar  oprindelig  navnet' Blix 
og  optræder  under  dette  i  slutten  af  det  16  aarh.  i  Oslo: 
herfra  kom  den  senere  til  Fredrikshald,  hvor  flere  af 
dens  medlemmer  drev  store  trælastforretninger.  Tho- 
mas B.  (d.  1756),  der  var  gift  med  Maria  Colbjømsdatter, 
søster  af  de  bekjendte  brødre  Colbjørnscn,  adledes  18 
dec.  1749,  og  som  «et  besynderligt  ærestegn»  blev  Fredriks- 
halds  vaaben,  den  jernklædte  mand,  optaget  i  hans  adels- 
skjold.    Slegten  uddøde  med  hans  to  døtre. 

Blizzard  [blVzdd],  i  Nordamerika,  navnlig  v.  f.  Mis- 
sissippi, benævnelse  for  nordlige  snestorme  med  sterk 
kulde ;  n  o  r  t  h  e  r,  saa  sterkt  frygtet  i  Texas,  er  en  fort- 
sættelse  af  denne,  der  synes  at  udgaa  fra  de  arktiske  egne. 

Bloch,  Andreas  (1860—),  n.  maler  og  tegner.  Blev 
i  17-aars  alderen  elev  af  Knut  Bergsliens  tegneskole  og 
fik  samtidig  ansættelse  som  tegner  i  et  vittighedsblad. 
I  begyndelsen  af  1880-aarene  studerede  han  i  Dusseldorf 
under  prof.  Jansen.  B.  har  i  de  sidste  tyve  aar  illustreret 
en  række  norske  bøger,  især  historiske  og  krigshistoriske 
arbeider,  og  samtidig  udført  tegninger  til  vittighcdsbladet 


Clotty  @  klumpet. 

cldture(r)r.  hegn.  gjærde;  (an- 
slutning. 

clou  (?)m,  spiker;  laanekontor; 
fængsel;  glansnummer;  (deglrofle) 
kr>cldernellik;  blodbyld. 

cloud  @  sky;  aare  (I  sten); 
overtr»kke(s)  med  skyer.  O.-berry 
mnlte.  cloudy  skyet;  mørk; 
aaret. 


olouer  ®  spikre  (fkst):  p«n* 
s«tte.  eloaeter  bealaa.  eloac- 
tier  m.  splkersm«d. 

clough  (^  kløft;  ftodxrgL 

clOUt  @  klad.  lap;  lapr«- 
(vulg.)  tørke  til  en. 

Clove  ®  (krydder)Delllk. 

elever  e^  kløver. 

down  (g)  klovn:    bonde«kDi4d 

cloy   e^  (o\-er>mjette.  -Cyidr. 


1073 


Bloch— Blod 


1074 


«Korsaren».  Som  kostumetegner  ved  Nationalteatret 
har  han  bidraget  meget  til  stilfuldt  og  korrekt  udstyr 
ved  opsstniogen  af  historiske  stykker. 

Bloch,  Anna  Kristine,  f.  Lindemann  (1868— X  <i. 
skuespillerinde,  fra  1885  knyttet  til  det  Kgl.  teater  i  Kbh., 
blandt  hvis  bedste  støtter  hun  regnes.  Hendes  specialitet 
er  de  ganske  unge  piger,  hendes  glansrolle  Trine  Rar  i 
«Aprilsnarrene»;  optræder  forøvrigt  ogsaa  i  karakter- 
roUer.    Fra  B.  har  ogsaa  gjestet  Kristiania. 

Bloch,  Carl  Heinrich  (1834—90),  d.  maler,  lagde 
sig  i  begyndelsen    efter  folkelivsbilleder    og    viste    her 
baade  lane  og  elskværdig  opfattelse.     Fra   1859   levede 
han  en  række   af  aar  i  udlandet,  paavirket  navnlig  af 
Italiens  store  mestere,  og  sendte  1863  l\jem  «Samson  i 
trædemøllen»  (Kunstmuseet   i   Kbh.),  som  skaffede  ham 
niegen  anseelse.    1865  malte  han  det  store  billede  «Kristus 
opvækker  Jairus*  datter»  (Kunstmuseet  i  Kbh.)  og   kort 
efter  for  kong  Georg  af  Grækenland  sit  ypperste  verk 
«Den  befriede  Prometheus»,  hvis  alvorlige,  sl^ønne  fore- 
drag   med    dets    symbol 
overalt   gjorde   et    sterkt 
indtryk.    B.  blev  medlem 
af  akademiet  og  fik  tal- 
rige  bestillinger,  bl.  a.  paa 
23    bibelske    billeder    til 
bedestolen   paa  Fredriks- 
borg;    de    fuldførtes    fra 
1866-80.   1871  udstillede 
han   et  af  sine  berømte- 
ste  billeder  «Kristian  II  i 
fængsel»,    hvis    stille   be- 
drøvede   stemning     atter 
vandt  ham  venner.     For- 
uden   disse  store  billeder 
har  B.  malet  en   mængde 
smaa  genrebilleder,  i  rege- 
len   præget    af  et   ualm. 
lune  og  med  motiver  dels 
hjemmefra,  dels  fra  Italien, 
samt  en  mængde  portræter. 
I  sine  sidste  aar  belg æftigede  han  sig  meget  med  raderinger. 
Bloch,  Jan  (1836—1902),  polsk  fmansmand  og  freds- 
ven.  Ved  industriforetagender,  bankforretninger  og  jem- 
banespekulationer   erhvervede    B.  en   betydelig  formue, 
men  fik  ved  siden  af  tid  til   økonomiske  og  politiske 
studier  og  kunde  1875  udgive  et  større  verk  om  «Jern- 
banemes  betydning  for  Ruslands  økonomiske  udvikling», 
som  indbragte  ham  en  fransk  prisbelønning.  Overordent- 
H  opsigt  vakte  hans  vældige  kompilation  «Fremtidens 
krig  fra  teknisk,  økonomisk  og  politisk  synspunkt»  (6 
bd.,  rus.,  t.  og  fr.  udg.  1898—99);  han  blev  en  af  freds- 
bevægelsens    internationalt   mest    bemerkede    personlig- 
heder, ikke  mindst  derved,  at  hans  forfatterskab  antages 
at  have  medvirket  til  Nikolai  Ws  beslutning  om  at  ind- 
bjde  til  fredskongressen  i  Haag  1899. 

Bloch,  Oscar  Thorvald  (1847—),  d.  kirurg,  over- 
kirurg  ved  det  kgl.  Frederiks  hospital  i  Kbh.  til  1904. 
Hans  kliniske  forelæsninger  udgives  nu:  «Chirurgien». 
Hans  populær- videnskabelige  verk  «Om  døden»  (1903; 
2  bd.)  er  meget  læst,  ogsaa  i  Norge.  Fra  1904  professor 
i  operativ  kirurgi  ved  Kbh.s  universitet. 


Carl  Heinrich  Bloch. 
(Efter  sdvportræt  i  UfBclerne.) 


coyére— ooalltlon 

Bloch,  William  Edvard  (1845—),  d.  forfatter  og 
sceneinstruktør,  til  1893  ansat  ved  det  Kgl.  teater  i  Kbh. 
Har  dels  alene,  dels  i  samarbeide  med  andre  skrevet  en 
del  studenterkomedier  og  skuespil.  Professor  B.,  hvis 
specialitet  som  instruktør  er  Holberg'ske  stykker,  assi- 
sterede  i  1906  Nationalteatret  ved  indstuderingen  af 
«Gert  Westphaler». 

Block,  Maurice  (1816—91),  fr.  socialøkonom  og  stati- 
stiker, f.  i  Berlin.  B.  blev  naturaliseret  Aranskmand,  var 
1843 — 61  ansat  ved  det  statistiske  centralbureau  i  Paris 
og  blev  1880  medlem  af  insti tutet.  Han  var  en  frugtbar 
forfatter  inden  alle  omraader  af  de  sociale  og  økonomiske 
videnskaber;  navnlig  berigede  han  disse  med  nyttige  og 
praktiske  haand-  og  opslagsbøger.  Hans  hovedverk  er 
en  udmerket  oversigt  i  2  bd.  over  «Socialøkonomiens 
fremskridt  efter  Adam  Smiths  tid»  (Paris  1890).  Han 
var  konservativ  frihandelsmand,  kritiserede  bittert  ikke 
blot  socialismen,  men  ogsaa  den  moderne  arbeidervenlige 
socialpolitik. 

Blocksberg  kaldes  i  Tyskland  flere  Qelde,  hvor  heksene 
mødes  for  at  holde  fest,  især  Valborgs- natten.  Berøm- 
test  er  det  i  Goethes  «Faust»  omtalte  Brocken  i  Harzen. 
Disse  Qelde  er  næsten  alle  gamle  hedenske  offersteder. 
Da  kristendommen  var  trængt  ind,  ansaaes  B.  som  det 
sted,  hvor  man  hemmelig  ofrede  til  de  gamle  guder. 
Allerede  i  15  aarh.  optræder  B.  som  heksenes  forsam- 
lingssted,  men  troen  paa  hekseridtet  til  B.  var  særlig 
almindelig  i  det  16  og  17  aarh.    Jfi*.  Blå  ku  Ila. 

Blod  er  kun  tilsyneladende  en  9\ 

ensartet  rød  vædske ;  under  mikro- 
skopet viser  det  sig  at  beståa  af 
en  svagt  gulfarvet,  klar  vædske,  b.- 
plasma,  i  hvilken  der  svømmer 
overordentlig  talrige  smaa  dels  røde, 
dels  farveløse  b.-legemer.  B.-  ^ 
mængden  udgjør  omtr.  ^  af  legems-   n\ 

"     ir     ^ 


Røde  blodlegemer. 


vegten ;  en  mand  af  65  kg.s  vegt  har 
altsaa  omtr.  5  kg.  (=  5  liter)  b.  Dets 
specifike  vegt  er  omtr.  1.050—1.065, 
dets  reaktion  alkalisk.  Hvis  det  fra  en  aare  udstrømmende 
b.  opsamles  i  et  iskoldt  glaskar  og  sættes  i  kulden  i  nogle 
timer,  synker  b.-legememe  tilbunds,  og  i  den  klare 
b.-vædske,  b.-plasmaet,  udfælder  der  sig  derpaa  en  gelé- 
agtig  masse,  fibrin,  som  lidt  efter  lidt  skrumper  sam- 
men til  en  fastere  klump.  Den  udskilte  klare  vædske 
over  denne  kaldes  b.-serum  (s.  d.).  Denne  proces  kaldes 
b.s  koagulation  el.  levr  ing.  Hvis  koagulationen 
foregaar  ved  alm.  temperatur,  gaar  den  hurtigere  for  sig; 
b.-legememe  faar  da  ikke  tid  til  at  synke  tilbunds. 
men  indesluttes  i  fibrinmassen,  som  derved  danner  det 
sedvanlige  røde  b.-koagel  eller  b.-levre.  Den  samme 
proces  kan  ogsaa  under  visse  sygelige  tilstande  foregaa  i 
levende  live  inde  i  b.-aarerne,  hvorved  der  dannes  en 
b.-prop  (s.  d.).  —  Af  røde  b.-legemer  findes  der  omtr. 
5  mill.  pr.  kubikmm.  b.  hos  mænd  og  4 Vs  mill.  hos 
kvinder.  De  dannes  væsentlig  i  benmarven.  De  er 
bikonkave,  myntformede  legemer  uden  kjerne  og  maaler 
omtr.  xn^oo  ^^-  *  diameter.  De  bestaar  for  en  væsentlig 
del  af  et  rødt,  jernholdigt  farvestof,  hæmoglobin,  der 
er  et  eggehvidestof  og  har  den  kemiske  egenskab  at  op- 
tage  i  sig  en  meget  stor  mængde  surstof,  naar  det  kom- 


cloyére  (f)  r,  mteraknrv;   kurv 


clnb  {e?  klub ;  klubbe ;  (pl)  kløver 
li  kort):  kontingent:  tkyde  mri- 
nien. 

cinb-foot  ®  klumplod. 

clnbUst  @.  clnbiate  ®  m. 
UubmedJem. 

cinb-law  @  neveretten. 

clnb-mosø  @  (bot.)  kraakefod. 


Cluck  (e)  klukke. 

clump  @  kloda,  kubbe;  (tm)- 
klynge. 

clumay  (e)  klodset. 

duster  (e)  klynge,  klose;  vokse 
I  klynge,  klase. 

clutch  (e)  grlbe  (om);  greb,  tag; 
(pl)  blør. 

dutter  (e)  opstyr,  støl;  støle, 
kave. 


olyater  @,  olystére  ®  m. 
klyster(appnrat). 

eoacta  @  karet;  manuduktør; 
Hjøre  i  karet :  mannducere.  coacta- 
man  kusk. 

ooactif  (?)    tvingende,    tvangs-. 

coaction  r,  tvang. 

coadjuteur  (D  m.  coadjutor 
@  medhjielper. 


coagnlate  (§).  coagnler  (?) 
størkne,  løbe  sammen. 

coal  Q  (forsyne  med.  Indtage) 
kul.     C.-nata  sel. 

coaleaoe  @  vokse,  smelte  sam- 
men, coaleacencc  sammen- 
smeltning. 

coalltion  (e)  &  ©  r,  forening, 
forbund. 


ooaptation— coctaer 


1075 


Blod— Blodbrækning 


1076 


mer  i  berøring  med  luften  (i  lungerne),  og  med  lethed 
at  afspalte  igjen  dette  surstoff  naar  b.  i  legemets  haar- 
karnet  kommer  i  berøring  med  legemets  surstoffattige 
væv  (dissociabel  forbindelse,  s.  d.).  Paa  samme  maade 
optager  bæmoglobinet  i  baarkarnettet  kulsyre,  der  ved 
stofskiftet  er  dannet  i  legemets  væv,  og  afgiver  igjen 
denne  kulsyre  til  den  kulsyrefattige  luft  i  lungerne.  Det 
surstofrige  bæmoglobin  i  det  b.,  som  gjennem  puls- 
aarerne  er  paa  vei  fra  lungerne  til  baarkarnettet,  er 
lyserødt  (oksy-bæmoglobin),  medens  det  surstoffattige 
bæmoglobin  i  det  b.,  der  fra  baarkarnettet  strømmer  gjen- 
nem b.-aarerne  til  lungerne,  er  mørkt,  kirsebærrødt  (redu- 
ceret  bæmoglobin).  —  Ved  visse  sygdomme  (blegsot, 
anæmi)  er  dels  antallet  af  røde  b.-legemer  formindsket, 
dels  deres  gebalt  paa  bæmoglobin  mindre  end  normalt 
og  b.  derved  forringet  i  kvalitet;  derimod  er  mængden 
af  b.  ikke  formidsket.  —  De  farveløse,  bvide  b.-legemer 
(leukocytber)  er  runde  celler  med  én  eller  flere  kjerner. 
Der  findes  omtr.  10  000  pr.  kubikmm.  b.  De  dannes 
væsentlig  i  milten  og  lymfekjertlerne  og  findes  ikke  alene 
i  b.,  men  ogsaa  i  lymfen.  De  er  i  besiddelse  af  egen- 
bevægelighed  («amøboid  bevægeligbed»).  Ved  betændelse 
(s.  d.)  f.  eks.  paa  grund  af  en  bakterieinfektion  vandrer 
de  bvide  b.-legemer  ud  af  karrene  og  samler  sig  i 
mængde  i  vævet,  bvor  de  sammen  med  vævssaften 
danner  materie  (pus).  De  bar  den  egenskab  at  kunne 
optage  i  sig  og  tildels  opløse  alslags  smaapartikler,  som 
de  kommer  i  berøring  med,  f.  eks.  bakterier  (fagocgthose), 
og  sandsynligvis  optræder  de  ved  betændelser  ved  bjælp 
af  denne  sin  fagocytboseevne  som  et  af  legemets  forsvars- 
midler overfor  sygdomssvækkende  bakterier.  —  En  anden 
form  af  farveløse  b.-legemer  er  b.-pladerne,  der  spiller 
en  rolle  ved  b.s  koagulation,  men  bvis  forbold  forøvrigt 
er  lidet  kjendt.  —  B.-s  e  r  u  m  indebolder  eggehvidestoffe 
(serumalbumin  og  serumglobulin),  der  koagulerer  ved  ca. 
70  °  C,  samt  salte,  væsentlig  klornatrium  (ca.  0.8  pct.). 
Under  forløbet  af  mange  infektionssygdomme  udvikler 
der  sig  i  b.-serum  egenskaber,  som  beskytter  legemet  mod 
ny  infektion  med  samme  bakterieart  (se  Immunitet.) 
B.s  kr  ed  sl  øb.  B.  er  i  uafladelig  be- 
vægelse  i  aarerne  (blodk arrene). 
Hjertet  tjener  som  et  pumpeverk, 
der  suger  b.  ind  fra  blodaarerne 
(v  e  n  e  r  n  e)  og  driver  det  ud  gjennem 
pulsaarerne  (arterierneX  eller 
egentlig  som  to  saadanne  pumper, 
idet  bøire  og  venstre  balvdel  af  bjer- 
tet  (b)  er  belt  adskilt  fra  bverandre. 
Det  mørke,  kulsyrerige  b.,  som  fra 
b.-aarerne  kommer  ind  i  bøire 
bjertebalvdel  (g),  drives  derfra  ind  i 
lungcpulsaarerne  (b),  som  for 
grener  sig  til  baarfine  grene  (kapillær- 
kar)  i  lungeblærernes  vægge  (lunge- 
baarkarnettet  (a)).  Her  kommer  b. 
i  berøring  med  aandedrætsluften  og 
afgiver  kulsyre  samt  optager  surstof, 
bvorved  det  bliver  lyserødt  (af 
oksy-hæmoglobin).  Derfra  strøm- 
mer b.  tilbage  til  bjcrtet,  til  dettes 
Blodets  kredslob.       venstre  balvdel  (f).    Dette  kredsløb 


--'*-^ 


gjennem  lungerne  kaldes  det  lille  kredsløb.  Fra 
venstre  bjertebalvdel  drives  derpaa  b.  ud  gjennem  den 
store  bovedpulsaare  (aorta)  (i),  der  forgrener  sig  over  hele 
legemet  til  et  baarkarnet  (1),  i  bvis  fine  grene  b.  kom- 
mer i  berøring  med  legemets  væv  (muskler,  nervevsr. 
bud  o.  s.  v.)  og  afgiver  til  dem  de  fra  fordøielsesorganenie 
opsugede  næringsstofiSe*  samt  surstof,  hvorved  det  igjeo 
bliver  mørkt  (af  reduceret  bæmoglobin),  samt  optager 
kulsyre.  Fra  baarkarnettet  samler  b.  sig  igjen  i  b.- 
aarerne  (k),  der  munder  ind  i  bøire  bjertebalvdel  det 
store  kredsløb.  B.-kredsløbet  beskreves  første  gang 
(1628)  i  sin  belbed  af  englænderen  Tora.  Harvey  (s.  d 
(Se  Puls  og  Menneskets  anatomi.) 

Blod  (folklore),  baade  af  mennesker  og  dyr,  har  spfl- 
let  en  overordentlig  stor  rolle  i  menneskets  overtro  til 
alle  tider.  B.  blev  anseet  som  bærer  af  livet  og  antoges 
at  bave  en  forsonende,  belivende,  helbredende  og  under- 
gjørende  virkning.  1  de  forskjellige  religioner  er  b. 
blevet  tillagt  stor  betydning  som  middel  til  at  afTeode 
gudernes  vrede  og  vinde  deres  gunst  Nydelse  af  men- 
neske-b.  ved  religiøse  ceremonier  bar  været  almindelig 
(ogsaa  hos  enkelte  kristne  sekter)  og  har  boldt  sig  til 
den  sidste  tid.  Homer  lader  skyggerne  fra  underver- 
denen faa  liv  ved  at  drikke  faare-b.;  de  gamle  nord- 
mænd  troede  at  kunne  overføre  paa  sig  et  vildt  dyn 
mod  ved  at  drikke  b.  af  det.  I  folkemedicinen  er  b. 
blevet  anvendt  som  middel  mod  mange  sygdomme  (f. 
eks.  epilepsi).  For  særlig  virksomt  ansaa  man  b.  af 
henrettede  og  menstrual-b.  Det  omskabte  menneske 
faar  sin  skikkelse  igjen  ved  at  nyde  menneske-b.;  paa 
samme  maade  kan  elskov  opvækkes.  Svartebøger,  som 
skrives,  og  kontrakter  med  den  onde  bør  undertegnes 
med  b.  Fostbroderskab  sluttedes  ved  at  blande  b.  Som 
retslig  bevismiddel  blev  b.  brugt,  idet  man  antog,  at  deo 
dræbtes  saar  begyndte  at  bløde,  naar  morderen  kom 
ham  nær. 

Blodaarer,  vener,  de  aarer,  som  fører  blodet  fra 
legemet  til  hjertet.  Se  forø\Tigt  Aare  og  Menneskets 
anatomi. 

BlodafPøring  fremkommer,  naar  der  fra  et  sted  i 
mave-tarmkanalen  optræder  en  blødning.  Findes  denne  i 
mavesækken  eller  i  den  øverste  del  af  tarmkanalen,  \i\ 
blodet  dekomponeres  og  blandes  med  ekskrementeme.  som 
bliver  sorte,  tjæreagtige.  Ved  blødning  i  den  neder^' 
del  af  tarmkanalen  findes  blodet  som  blodklumper  i  af- 
føringen  eller  som  blodstriber  udenpaa  denne,  saaledes 
som  det  sees  ved  bæmorrhoider.  —  Se  ogsaa  Blodgang. 

Blodaker  (aram.-græ.  akeldamach),  en  aker  nær  Jeru- 
salem, som  presteme  kjøbte  for  Judas'  forræderløn  til 
begravelsesplads  for  fremmede  (Matt.  27,  7).  S.  f.  Hinnoms 
dal  ved  «det  onde  raads  bjerg»  vises  endnu  en  mark, 
som  skal  være  denne  b. 

Blodarmod,  se  Anæmi. 

Blod,  blaat,  se  Blaat  blod. 

Blodbrækning  (hæmatemesis),  opkastning  af  blod. 
enten  som  en  mørk,  flydende  eller  klumpet  masse  i 
modsætning  til  blodet  ved  blodspytning)  eller  som  en  mere 
grumset  («kaffegrud»),  er  et  symptom  paa  en  alvorlig 
lidelse  i  mavesækken  (mavesaar  eller  mavckræfl^  D*"-^ 
foreløbige  behandling  er  ro  og  smaa  isstykker,  som  ned 
svelges,  samt  absolut  diæt. 


COaptation  @  sammen-,  til- 
pasning. 

COarse  (e)  grov,  raa. 
coasaer  (?)  itvæiike. 
coassurance   (f)  r.    gjensidig 

forsiltring. 

COast  (e)  kyst;  seile  langs  ky- 
sten, 

coasting  @  kystparti,  o.-pllot 
l^endtmand. 


coat  (e)  flrak ;  belæg ;  pels ;  ham : 
(of  arms)  vaabenslfjold,  (of  mail) 
panserskjorte;  klæde;  bela?gge, 
overtnekke.  COating  lielæg ;  over- 
træk. 

coax  (e)  godsnakke  (med). 

cob  de)  tioved(formet  gjenstand), 
klump;  stor  kar:  mange. 

cobalt  (e)  ft  (?)  m,  kobolt. 

CObaye  (£)  m,  marsvin. 


cobble  @  flikke,  lappe,  cob- 
bier  lappeskomager ;  ftisker;  isvin 
at  drikke  gjennem  et  stråa. 

COble  w  lakaeranger(baad). 

CObweb  @  kingel  væv. 

cocagne  (?)  r.  alarafrenland. 
måt  (m)  de  c.  sj^ttendemaLstang. 

cocarde  (?)  f,  kokarde:  (hatte) 
sløife;  hoved.  cocardler  m. 
kjæk  fyr,  soldat. 


cocasae  (?)  grinagtig. 

COCCiferona  @  bierbærwd^ 

coccinelle  (?)  f.  («ooi.^  msnrf • 

coctae  (?)  m.  dilifeDoe;  ae*^ 
postskib. 

ooctaenllle  (?)  f.  kocixiuU^ 
(farve):  sKloldlas. 

coctaer  ®  gjøre  indsnit.  ba» 
(ogs.  cActaer)  bMljrkke  (om  Itrti* 

COChcr  (?)  m,  kvak. 


1077 


Blodbyld— ^Blodmad 


1078 


coctaére— cock-pit 


Blodbyld,  lægmandsudtryk  for  en  byld  i  huden  med 
sterk  betændelsesagtig  blodoverfyldning  omkring  («kong», 
stor  furunkel  eller  absces). 

Blodbøk,  varietet  af  vor  almindelige  bøk  med  dybt 
mørkerøde  blade;  tilsvarende  varietet  haves  af  flere 
andre  trær,  f.  eks.  hassel;  de  tinder  endel  anvendelse 
som  pr3'dplanter  og  frembringer  god  farvevirkning  ved 
sammenstilling  med  lysløvede  trær. 

Blod-Egil,  ifølge  «Knytlingasaga»  en  mand  af  mægtig 
dansk  æt,  blev  af  Knut  den  hellige  udnævnt  til  høvding 
paa  Bornholm.  Efter  en  kamp  med  venderne  dråk  han 
af  øllet,  hvori  der  var  løbet  blod,  og  fik  derfor  sit  navn 
B.-E.  Da  han  trods  kongens  paabud  ikke  skriftede  sin 
synd  og  tilmed  drev  vikingefterd,  blev  han  afsat,  men 
levede  fremdeles  paa  Bornholm.  Saa  forsvandt  imidler- 
tid et  stort  norsk  kjøbmandsskib,  og  da  Olav  Kyrre  bad 
sin  svoger  Knut  undersøge,  hvordan  dette  var  gaaet  til, 
viste  det  sig,  at  det  var  B.-E.,  som  havde  plyndret  det 
og  derpaa  brændt  det  med  hele  mandskabet.  Knut  lod 
ham  saa  hænge. 

Blodforgiftning,  et  lægmandsudtryk  for  en  fra  et 
saar  adgaaet  infektion.  Naar  der  f.  eks.  fra  et  stik- 
eller  snitsaar  paa  haanden  sees  rødme  i  omkredsen  og 
rede  striber  opover  armen,  et  tegn  paa,  at  infektionen 
breder  sig  med  lymfekarrene  (Igmfangit),  tales  der  om 
b.  Som  oftest  stanser  infektionen  ved  de  nærmeste 
lymfekjertler  (f.  eks.  i  akselhulen),  undertiden  gaar  den 
videre.  Det  første  tilfælde  kan  vistnok  ledsages  af  høi 
feber  og  svær  afkræftelse,  men  helbredes  dog  i  løbet  af 
forholdsvis  kort  tid,  medens  det  sidste  tilfælde  (det 
populære:  sygdommen  er  gaaet  over  i  blodet)  er  en  livs- 
farlig tilstand  (se  P  y  æ  m  i). 

Blodfuldhed  (plethora),  en  sygelig  tilstand,  som 
grand  til  hvilken  man  tidligere  antog  en  forøgelse  af 
blodmængden.  En  saadan  er  neppe  tilstede,  i  alle  til- 
fælde ikke  varig.  Det  synes  snarere  at  dreie  sig  om  en 
abnorm  fordeling  af  blodet,  ofte  i  forbindelse  med  hjerte- 
hypertrofi,  med  deraf  følgende  lokal  blodoverfyldning  af 
nsse  organer  som  lijernen,  huden  o.  a.  Personer,  som 
lider  af  b.,  har  derfor  et  særligt  udseende,  idet  huden 
er  svulmende  med  sterk  karfyldning  især  i  ansigtet. 
Der  er  i  regelen  sterkt  udviklet  fedme.  Der  er  tilbøie- 
lighed  til  1^'ertebanken,  svimmelhed,  susen  for  ørene, 
hæmorrhoider.  Tilstanden  skyldes  i  mange  tilfælde  en 
for  rigelig  optagelse  af  næringsmidler  og  findes  derfor 
oftest  hos  sterke  spisere. 

Blodgang  (dysenteri),  en  sygdom,  hvis  smittestof  endnu 
ikke  altid  er  sikkert  paavist;  tildels  dreier  det  sig  vistnok 
ora  \isse  former  af  amøber.  B.  optræder  navnlig  i  de 
sydlige  og  tropiske  lande,  i  de  nordligere  er  den  sjelden. 
Den  optræder  ofte  epidemisk,  navnlig  hvor  de  hygieni- 
ske forhold  er  slette,  som  under  krige,  i  fængsler  o.  s.  v. 
Smitten  synes  oftest  at  indføres  med  drikkevandet  og 
bredes  ved  ekskremen  terne.  Den  har  sit  sæde  i  tyk- 
tarmen,  hvis  slimhinde  er  sæde  for  sterk  betændelse. 
Hovedsymptomet  er  en  voldsom  diarrhoe,  ofte  40 — 50  gange 
eller  mere  i  døgnet.  Afføringen  er  blandet  med  slim  og 
blod  og  materie  og  ledsaget  af  sterke  smerter.  Almen- 
befmdendet  er  sterkt  lidende.  Under  epidemier  kan 
dødeligheden  være  stor.  Undertiden  bliver  sygdommen 
kronisk  og  kan  strække  sig  over  aar. 


cochére  (f):  porte  (f)  c.  ind- 
kjsrwlaport. 

coehet  (f)  m.  hanekylling. 

cochevis  ®  m.  toplerke. 

COChineal  @  skarlagenrødt 
rarvettor. 

cochleary,  cochleate(d)  ® 
«ocglehosdannet. 

cochléaria  (f)  m,  siOørbugsnrt. 

cochoir  ø  m.  baandknlv. 


OOOtaon  (?)  m.  svin(emød);  (de 
mer)  (n)i8e;  (acy)  svinsk. 

coctaonnaille  ®  r,  sul ;  svineavl. 

coctaonner  (f)  faa  griser:  søle. 
slurve. 

coctaonnet  (D  m.  grisunge; 
(tolvkantet)  terning. 

COCk  (e)  hane;  kran;  tunge, 
viser;  (bø)8aate;  stette  til  veirs, 
kneise    (med),     spldse;     spænde; 


Blodgjødning,  kunstgjødning,  der  fremstilles  af  tørret 
blod  af  husdyrene,  ofte  dog  tilsat  mindre  værdifulde 
stoffe.  Indholdet  af  plantenæringsstoffe  er  derfor  meget 
varierende;  i  regelen  er  b.  dog  for  dyr,  idet  kvælstof, 
der  er  det  vigtigste  værdistof  deri,  kan  faaes  i  billigere 
og  i  lettere  opløselig  form  i  andre  kunstgjødninger  som 
chilesalpeter  o.  1. 

Blodheien,  se  Avaldsnes. 

Blodhoste  (hæmoptyse),  blodsp3rtning,  er  som  oftest 
foraarsaget  af  en  blødning  i  lungerne  og  i  de  fleste  til- 
fælde et  symptom  paa  lungetuberkulose.  Blodfarvet  op- 
spyt  kan  dog  ogsaa  forekomme  ved  andre  lungesygdomme 
(lungebetændelse,  lungeinfarkt,  t^ertesygdomme).  I  mod- 
sætning  til  det  opkastede  blod  ved  blodbrækning  (s.  d.) 
er  det  ophostede  blod  lyserødt  og  skummende.  Den 
foreløbige  behandling  er  absolut  ro,  smaa  isstykker  i 
munden,  ispose  paa  brystet  og  hostestillende  midler. 
Undertiden  sees  god  virkning  efter  en  spiseskefuld  kjøk- 
kensalt,  sgm  sluges  ned  med  lidt  vand. 

Blodhevn  er  den  hevn,  som  en  dræbt  persons  slegt- 
ninge  udøver  ved  at  dræbe  banemanden  selv  eller  nogen 
af  hans  paarørende.  Den  er  meget  alm.  hos  folk  paa 
lavere  kulturtrin  og  ansaaes  hos  de  gamle  nordboer  endog 
som  en  hellig  pligt,  en  opfatning,  som  ogsaa  fandt  ud- 
tryk  i  den  ældste  lovgivning.  Kun  langsomt  lykkedes 
det  stat  og  kirke  at  faa  b.  afskaffet,  saaledes  i  Norge 
eg.  først  mod  slutten  af  Haakon  Haakonssøns  regjering. 
(Se  ogsaa  Vendetta.) 

Blodigle  (hirudo  officinalis).  Der  findes  to  arter. 
Den  graa  eller  tyske  b.  er  paa  rygsiden  olivengrøn 
med  seks  livlig  rustrøde,  sortplettede  striber,  paa  bug- 
siden  gulgrøn  med  sorte  pletter  og  striber.  Den  grønne 
eller  ungarske  b.  er  paa  rygsiden  sortgrøn  med  seks 
gulrøde,  sortplettede  striber,  paa  bugsiden  olivengrøn, 
sortrandet,  uden  pletter  eller  striber.  I  begge  dyrets 
ender  findes  sugeskaale.  Den  mindste  angiver  hoved- 
enden.  Her  findes  tre  smaa  skarpe  «tænder»,  hvormed 
b.  kan  bide  hul  i  huden.  Den  kan  opsuge  en  forholdsvis 
betydelig  mængde  blod.  B.  anvendes  nu,  da  man  kjender 
faren  for  den  infektion,  der  kan  udgaa  fra  saaret,  meget 
sjelden.  Tidligere  anvendtes  b.  som  aflcdende  ved  be- 
tændelser.  Den  t  kunstige  b.»  er  et  nu  ikke  mere  an- 
vendt apparat,  som  skulde  erstatte  b.  Det  bestod  af  en 
liden  kniv  og  en  liden  sugepumpe. 

Blodkar,  se  Menneskets  anatomi. 

Blodkongestion,  en  sygelig  forøget  blodoverfyldning 
til  et  organ,  t^indes  navnlig  som  symptom  ved  hjerte- 
sygdomme,  men  kan  ogsaa  findes  ved  visse  nervøse 
lidelser,  særlig  hos  saakaldte  «blodfulde»  (s.  d.)  individer, 
og  beror  da  paa  en  forstyrrelse  i  virkningen  af  blod- 
karrenes  nerver. 

Blodkredsløb,  se  Blod. 

Blodludsalt,  se  Cyan. 

Blodlus  (schizoneura  lanigera),  en  bladlusart,  der  suger 
paa  æbletrærnes  grene  og  derved  frembringer  kræft- 
agtige  saar  og  svulster  paa  disse.  Udskiller  paa  ryggen 
et  hvidt  uldlignende  vokssekret,  der  bedækker  lusene. 
Meget  skadelig,   men  trives  heldigvis  ikke  her  i  landet. 

Blodmad.  Blandt  de  eggehvidestofrige  næringsmidler 
er  slagtedyrenes  blod  det  billigste.  B.  egner  sig  derfor 
særlig   som    folkenæringsmiddel.     Størstedelen   af  egge- 


brette  op,  sætte  paa  snur;  afVette 
kamphaner,  a  choek-and-bnll 
(•tory)  ammestuefortælling. 

eockade  @  kokarde. 

COCkatOO  ^  kakadue. 

cookatrioe  (e)  basilisk. 

cock-ctaafer  @  oldenborre. 

cocker  (e)  dægge  for;  elsker  af 
hanekampe;  fuglehund. 

OOCkerel  ®  hanekylling. 


COCket  (e)  toldpas. 

cock-taorse  @  HJephest. 

COCkle  (s) (bot.)  klinte;  raigræs; 
t^ertemusling;  rynke,  kruse  (sig). 
C.-atalrs  vindeltrappe. 

COCk-loft  (e)  mørkeloft. 

cockney  (e)  bymenneske,  bjem- 
fødlng.  is.  londoner. 

COOk-pit  (e)  hanekampplads; 
(^Jøudtr.)  lasaret. 


1079 


oock-roaota— coercltif 

hviden  er  blodets  røde  farvestof  (hæmoglobin).  Dette 
indeholder  jern  i  en  form,  som  let  kommer  organismen 
tilgode.  Blod  har  omtrent  samme  eggehvidemængde  som 
^jød  (18  pct.)f  men  ikke  fedt  og  kulhydrater.  Disse  til- 
sættes  derfor  under  tillavningen  (nyretalg,  mel,  gryn  og 
sakker).  Svineblod  ansees  for  bedst.  De  tider  er  forbi, 
da  der  herskede  fordom  mod  b.  Hos  os  spises  den  mest 
som  klub,  pølse  og  pudding. 

Blodmel,  fint  pulveriseret  blodgjødning  (s.  d.). 

Blodomløb,  se  Blod. 

Blodpenge.  1.  Penge,  der  modtages  som  løn  for  at 
udføre  et  mord.  2.  Den  belønning,  som  (især  i  England) 
i  17 — 18  og  begyndelsen  af  19  aarh.  angiver  og  vidner 
fik  i  forskjellige  kriminalsager.  3.  I  Matt.  27,  6  kaldes 
Judas'  forræderløn  b. 

Blodpis.  1.  (Med.)  (hæmaturi).  Udtømmelse  af  blod 
sammen  med  urinen.  Aarsagen  er  en  blødning  fra  nyreme, 
blæren  eller  urinrøret,  i  regelen  begrundet  i  betændelse, 
sten-  eller  svulstdannelse  paa  disse  steder,  eller  i  en 
traumatisk  læsion  af  disse  organer.  I  andre  tilfælde 
indeholder  urinen  ikke  blod  som  saadant,  men  kun  op- 
løst  blodfarvestof  (hæmoglohinuri)^  særlig  under  ind- 
flydelse  af  visse  gifte  (klorsur  kali,  arsenik  o.  fl.).  I 
tropeme,  specielt  Ægypten,  forekommer  endemisk  en 
b.-sygdom,  der  beror  paa  irritation  af  urinveiene  ved  en 
parasit  (dutomum  hæmotobium).  —  2.  (Vetr.).  Rød- 
syge,  rausot,  hæmoglobinuri.  En  ofte  dødelig 
sygdom  hos  kvæget  med  udskillelse  af  opløst  blodfarve- 
stof i  urinen.  Hyppig  i  Norge.  Skyldes  en  blodlegeme- 
snylter,  protozo  (s.  d.),  piroplasma  bigeminum^  først  paa- 
vist  af  Babes  1888.  Overførelse  af  smittestoffet  sker  ved 
forskjellige  arter  af  midden  ixodes,  hos  os  sands3mligvis 
ved  i.  hexagonus  («flaat»).  I  vort  land  er  der  ydet  bidrag 
til  svgdommens  belysning  af  dsrrlæge  A.  Kragerud. 

Blodplader,  se  Blod. 

Blodplasma,  se  Blod. 

Blodprop  (thrombe).  Koagulation  af  blodet  i  levende 
live  inde  i  hjertet  eller  i  et  blodkar  (hyppigst  en  blod- 
aare,  sjelden  i  pulsaarer)  kan  indtræde,  hvis  der  er  be- 
tændelse i  aarevæggen  Caarebetændelse),  eller  hvis 
blodcirkulationen  er  meget  langsom  paa  grund  af  svæk- 
ket  hjertevirksomhed.  Der  afleirer  sig  da  en  paa  aarens 
væg  fasthængende  fast  masse  af  fibrin  og  blodlegemer, 
som  kan  fylde  karret  helt  og  fuldstændig  hindre  blod- 
cirkulationen gjennem  det.  —  Den  samme  proces  er  det, 
som  foregaar,  naar  blødningen  fra  et  snitsaar  stanser  af 
sig  selv;  de  overskaarne  blodkar  lukker  sig  ved  hjælp 
af  en  b.  —  Af  en  saadan  b.  kan  der  f.  eks.  ved  en  rask 
bevægelse  løsne  et  stykke,  som  da  vil  svømme  videre 
med  veneblodet  til  hjertet  og  derfra  til  lungerne;  er 
stykket  stort,  kan  det  tilstoppe  en  hel  lungepulsaare,  og 
døden  indtræder  da  pludselig,  medens  en  liden  b.  kun 
giver  anledning  til  en  begrænset  lidelse  (infarkt).  —  Fra 
venstre  hjertehalvdel  kan  en  b.  gaa  ud  i  pulsaarerne  og 
stanse  blodtilførselen  til  vedkommende  legemsdel,  f.  eks. 
til  en  del  af  hjernen.     Denne  del  kan  dø  hen. 

Blodpølse,  se  Blodmad. 

Blodregn  og  blod  sne.  Med  regn  eller  sne  falder 
undertiden  et  støv,  hvis  farve  er  rød,  brun  eller  rødbrun. 
Det  kommer  ofte  fra  Qerne  egne,  baaret  af  de  øvre 
luftstrømme,  som  fra  Nord-Afrika  til  Italien  og  Alpeme, 


Blodmel— Blodstansning 


1080 


OOOk-roach  ($\  kokerlak. 

COOkspur  (§)  banespore;    slags 
hagtorn. 

COOkaure  @  skraasikker. 

COOk«wain    (e)     kvartermester 
(paa  band). 

COektail    (g)    hest    som    bærer 
halen  hølt. 
.   eoeky  'e)  nmevis,  nebbet. 


COCO  OD  ™*    kokas(nød);   lakrls- 
vand;  eg;  sko;  fyr. 

COCOa  (e)  kokuspalme;  kakao. 
COCOdés  (f'  m.  udhaler. 

oocodette  ®  r.  kokotte. 

COCOn  (f)  m,  COCOOfl  (e)  puppe- 
hylster, kokon. 
COCOner  ^  spinde  sig  Ind. 
eoCOtier  (t)  m,  kokuspalme. 


til  Madeira  og  Kanarieme.    Ansaaes  tidligere  tildels  som 
et  ondt  varsel. 

Blodrensende  midler,  i  regelen  afførende  stoffe,  som 
ved  sin  virkning  skulde  «fortynde  og  rense»  blodet.  De 
anvendtes  tidligere  meget,  navnlig  ved  byldcr  og  andet 
udslet;  nu  kun  sjelden.  Blodrensende  te  er  en  blan- 
ding af  knuste  enebær,  blade  af  bukkeblad  og  sennesblade. 

Blodribs  (ribes  sanguineum),  en  til  ribsfamilien  hø- 
rende prydbusk,  som  stammer  fra  Nordamerika. 

Blodrod,  tepperod,  se  Mure. 

Blodserum  («blodvand>X  se  Serum. 

Blodskam,  utugt  mellem  slegtninge  i  op-  og  nedsti- 
gende linje  eller  mellem  søskende,  straffes  efter  n.  straffe- 
lovs §  207.  —  B.s-børn  kan  ikke  vinde  arveret  eiter 
fader  eller  fædrene  frænder  ved  at  lyses  i  kald  og 
Igøn  (se  Arvefølge). 

Blodsne,  se  Blodregn. 

Blodspor.  Ved  efterforskning  i  anledning  af  mord  of^ 
drab  kan  undersøgelsen  af  blodsporene,  deres  form.  ad- 
bredelsc  og  beliggenhed  paa  det  sted,  hvor  forbrydelseo 
er  begaaet,  eller  paa  de  gjenstande,  hvormed  gjernings- 
manden  eller  offeret  har  været  i  berøring,  ofte  være  af 
stor  betydning,  og  det  er  derfor  af  megen  vigtighed,  at 
saadanne  merker  bevares  uforandret,  indtil  den  sagkjn- 
dige  undersøgelse  er  foretaget.  Til  paavisning  af  blod 
har  man  et  fuldstændig  sikkert  middel  i  den  kemisk- 
mikroskopiske  hæminreaktion.  Som  et  foreløbigt,  orien- 
terende prøvemiddel  er  vandstofhyperoksydopløsning 
meget  anvendelig.  En  saadan  opløsning  giver  i  berøring 
med  blod  en  meget  karakteristisk  skumdannelse.  For 
at  skille  menneskeblod  fra  dyreblod  benytter  man  en 
af  Uhlenhut  og  andre  udarbeidet  metode,  der  beror 
derpaa,  at  man  af  kaniner,  som  i  løbet  af  et  vist  tlds- 
rum  har  været  indsprøitet  med  blod  af  en  dyreart,  er- 
holder et  serum,  som  giver  et  bundfald  ved  at  blandes 
med  blod  af  samme  dyreart  Efter  indsprøitning  af 
kaniner  med  menneskeblod  giver  altsaa  deres  semm 
reaktion  med  menneskeblod,  efter  indsprøitning  af 
hundeblod  reaktion  med  hundeblod  o.  s.  v. 

Blodspytning,  se  Blodhoste. 

Blodstansning.  Naar  et  saar  bløder,  sker  b.  i  rege- 
len bedst  ved  at  trykke  saaret  fast  til  med  ren  gaze 
eller  vat  og  anlægge  en  fast  forbinding  paa  det  (kom- 
pression).  Dette  er  altid  nok,  hvis  blødningen  kommer 
fra  en  blodaare,  men  ikke  altid,  hvis  den  kommer  fra 
en  pulsaare.  Man  kan  da  tillige  snøre  et  (helst  elastisk', 
bind  omkring  det  saarede  lem  ovenfor  saaret  nær- 
mere l^ertet,  saa  at  blodtilførselen  til  det  saarede  blod- 
kar hindres;  en  saadan  sammensnøring  maa  dog  beist 
ligge  et  par  timer.  —  Undertiden  kan  man  stanse  blød- 
ning paa  hænder  eller  fødder  bare  ved  at  løfte  ved- 
kommende legemsdel  høit  i  veiret  hvorved  blodtrykket 
formindskes.  —  1  kirurgien  foregaar  b.  ved  at  gribe 
blodkarrene  med  tænger  og  ombindc  («underbinde» '  dem 
med  traad.  —  Endelig  anvendes  ogsaa  blodstillendc 
midler  (stgptica,  hæmostatica),  saadanne,  som  enten 
bevirker  koagulation  af  blodet  og  thrombedannelse  i  d<. 
blødende  kar  (klorjern),  eller  som  ved  indvirkning  paa 
karvæggens  muskulatur  bringer  karret  til  at  trække  sic 
sammen  (adrenalin).  Meget  varmt  (50^  C.)  eller  iskold: 
vand   har  en   lignende   virkning.     Andre  stoffe    ergotin. 


OOCOtta  ®  r,  kokotte;  betæn- 
delse i  ølenlasgene;  kMserolle. 

COCtile  @  bågt.   bnendt.   stegt. 

COCtion  (e)  ft  0  r.  kogning;  0 
ogi.  fordøielse. 

COCU  (?)  m,  lianrel. 

COd  @  belg;  (tesUkeDpang: 
torsk,  kabliau  =  COd-flata. 

COde  (e)  &  (D  ID.  lovbog. 

codger  i^  gnier ;  gammel  sterling. 


if».    codify  'f-   k»i«;  - 

flære. 

CO-efReiency  -^    medrirkntr^ 

eo-efneieat  ^^ncdrirteiKir 
ooeree  i^  tvinge, 
ble® 


coerelbL. 

coerdon  ^^, 

tvang.  Indsknenknimg. 

ooerottif  ®. 
tvingende,  li-angs-. 


itrykkrt.c. 


1081 


Blodstensmalm— Blokade 


1082 


hydrastis  o.  s.  v.)  tåges  ind  og  frembringec  gjennem  kar- 
nérverne  en  lignende,  men  usikker  virkning.  Den  blø- 
dende legemsdel  skal  holdes  i  absolut  ro,  hvorved 
thrombedannelsen  i  blodkarrene  begunstiges. 

Blodstensmalm  bruges  tildels  ved  jernverkerne  som 
benævnelse  af  jernglansmalm  (s.  d.). 

Blodstigning,  se  Blodkongestion. 

Blodstillende  midler,  se  Blodstansning. 

Blodstyrtningy  sterk,  pludselig  optrædende  blødning 
fra  lungerne  (se  Blodhoste)  eller  mavesækken  (se 
Blodbrækning).  Aarsagen  er  i  regelen  tuberkulose 
for  lungemes,  mavesaar  for  mavesækkens  vedkommende. 

Blodsved.  1.  (Med.).  Hos  hysteriske  personer  kan 
der  paa  grund  af  forstyrrelser  i  nervesystemet  og  deraf 
følgende  abnorm  indvirkning  paa  blodkarrene  sees  blod- 
fånet  sved.  2.  (Vetr.).  B.  er  en,  navnlig  hos  ædle 
heste  af  og  til  forekommende  eiendommelig  form  af 
draabeformige  smaablødninger  paa  huden.  Betegnelsen 
b.  er  uheldig,  da  lidelsen,  der  iøvrigt  er  ret  gaadefuld, 
intet  har  med  sved  at  gjøre. 

Blodtransfusion,  indsprøitning  af  blod  fra  et  menne- 
ske i  et  andet  menneskes  blodaarer,  anvendtes  tidligere 
af  og  til  for  at  erstatte  store  blodtab  eller  for  at  ind- 
føre  friske  blodlegemer  ved  visse  forgiftninger  (kuloksyd- 
forgiftning).  B.  er  nu  fuldstændig  forladt,  dels  fordi  den 
var  besværlig  at  udføre  og  medførte  stor  fare,  særlig  fare 
for  hæmolyse  (s.  d.)  og  udbredt  thrombedannelse  (s.  d.),  og 
dels  fordi  nytten  derved  i  mange  tilfælde  var  proble- 
matisk og  den  samme  effekt  i  hvert  fald  efter  blodtab 
kan  opnaaes  ved  intravenøs  eller  subkutan  indsprøitning 
af  en  saakaldt  «fysiologisk»  kogsaltopløsning,  d.  e.  en 
kogsaltopløsning  paa  0.8  pct.,  svarende  til  blodets  salt- 
gehalt.  —  Transfusion  af  dyreblod  i  saa  stor  mængde, 
at  det  skulde  kunne  gjøre  nogen  nytte,  medfører  livs- 
fare og  har  aldrig  været  praktisk  anvendt. 

Blodtrykket  i  de  store  arterier  hos  mennesket  an- 
tages  at  svare  til  omtrent  140 — 160  mm.  kviksølv  og  af- 
tager  mod  periferien  for  i  veneme  at  nærme  sig  til  og 
tilsidst  gaa  ned  under  0.  B.  kan  maales  ved  hjælp  af 
et  manometer,  der  sættes  ind  i  en  større  arterie  (kymograf), 
eller  ved  forskjellige  sindrig  konstruerede  «tonometere», 
der  anbringes  udenpaa  huden  over  en  arterie. 

Blodudtrædning,  se  Blødning. 

Blodvand  («blodserum»),  se  Serum. 

Blodvidne,  martyr. 

Blodøre,  hos  hunden,  en  blodudtrædning  (hæmatom) 
i  det  løse  bindevæv  mellem  ørebrusken  og  huden. 

Blodøm.  I  vikingetiden  brugte  man  som  en  for 
en  fiende  særlig  vanærende  dødsmaade  at  «riste  b.», 
d.  e.  skjære  ribbenene  løse  fra  ryggen  og  trække  lungerne 
ud  'gjennem  aabningen. 

Bloemart  [blumartj,  Abraham  (1564—1651),  hoU. 
maler  og  raderer,  en  af  de  betydeligste  italieniserende 
hollandske  malere.  Malte  bibelske  og  mytologiske  bil- 
leder, landskaber  med  staffage  og  portræter.  Af  hans 
mange  elever  er  de  belgendteste :  Jan  Both,  Poelenburg 
og  Honthorst.  Af  hans  fire  sønner,  som  alle  var  kunst- 
nere, var  Cornelius    B.  (1603—80)  den  betydeligste. 

Bloemfontein,  brit.  Syd-Afrika,  hovedstad  i  Oranje- 
kolonien.  før  i  boer-republiken  Orai^e  Vrystaat,  30  km. 
s.  f  Medder  River,   1377  m.  o.  h.,   med  ca.  12  000  indb. 


cæur— ootaere 

Ligger  ved  jernbanen  Port  Elizabeth — Pretoria,  som  fra 
B.  sender  en  sidelinje  mod  øst  til  Ladybrand.  Bekjendt 
for  sit  varme,  tørre,  særdeles  sunde  indlandsklima,  som 
har  vist  sig  særlig  gunstigt  for  brystsvage. 

Blols  [blwajf  Frankrige,  hovedstad  i  depart.  Loir-et- 
Cher,  Orleannais,  ved  Loire,  mellem  Orleans  og  Tours, 
76  m.  o.  h.,  22  000  indb.  Slottet  hører  til  Frankriges 
vakreste  historiske  mindesmerker.  Eddik-  og  hanske- 
fabrikation.  B.  (Blesae),  hovedstad  i  grevskabet  Blaisois 
tilfaldt  1498  kronen. 

Blok,  Petrus  Johannes  (1 855—),  hoU.  historiker, 
studerede  i  Leyden,  professor  1884  i  Groningen,  1894  i 
Leyden.  Blandt  hans  verker  bør  nævnes:  «Eene  hol- 
landsche  stad  in  de  middeleeurven»  (1883)  og  «Geschie- 
denis   van   het  nederlandsche  volk»  (5  bd.  1892—1901). 

Blok)  af  træ  eller  jern,  med  én,  to,  tre  eller  fire 
runde  skiver  af  pokkenholt  eller  jern,  som  et  taug 
(løberen)  løber  over.  Skiven  dreier  sig  om  en  nagle, 
alm.  af  jern;  aabningen,  som  skiven  sidder  i,  kaldes  gat, 
s  k  i  v  g  a  t,  og  det 
ydre  af  b.,  som 
omslutter  skiven, 
kaldes  huset. 
Omkring  en  træ- 
b.  ligger  ofte  en 
st  rop  af  taug; 
denne  hviler  i  en 
hulrand ,  g  r  ø- 
pingen.  Jern-b. 
er  noget  ander- 
ledes  indrettet. 
En  patent-b. 
har  ruller  om 
naglen,  som  for- 
mindsker  friktio- 
nen.  En  kløttre 
(klode)  er  en 
ganske  enkel  b., 
som  bare  bestaar 
af  en  rund  træ- 
klods  med  et  hul 
gjennem,  uden 
skive.  —  To  b.  med  taug  kaldes  talje  (takkel,  gjein); 
se  disse  ord. 

Blokade  kaldes  en  fremmed  magts  afsperring  af  en 
egn  eller  et  sted,  saaledes  at  alt  almindeligt  samkvem 
med  udenverdenen  stanses.  B.  af  sjøveien  til  havne  og 
kyststrækninger  er  af  speciel  folkeretslig  betydning.  Alm. 
b.  er  kun  mulig  ligeoverfor  fiendtligt  territorium  i  krigs- 
tid. Neutrale  magter  har  ikke  handelsfrihed  med  blo- 
kerede  havne  og  kyster,  og  de  skibe,  som  ikke  respek- 
terer b.,  kan  tåges  som  god  prise.  Norske  skibsfisrere 
er  ved  kgl.  kundgjørelse  af  30  april  1904  forbudt  at 
søge  at  trænge  ind  i  blokeret  havn.  Ifølge  Pariserdeklara- 
tionen  af  16  april  1856  maa  b.  for  at  være  forbindende 
være  effektiv,  d.  e.  tilstrækkelig  maritim  styrke  maa 
virkelig  hindre  adkomsten.  Endvidere  skål  b.  være 
notificeret,  saavel  ved  diplomatisk  meddelelse  fra 
vedk.  stats  regjering  til  de  neutrale  magter  som  fra 
chefen  for  den  blokerende  styrke  til  vedk.  havnes  autori- 
teter.    Neutrale  fartøier  faar   i   regelen   en   vis  frist  til 


Blok :  1  og  2  enkelt  og  dobbelt  blek  med 
taugstrop;  3  og  4  samme  med  jerustrop; 
5  metalblok;  6  kasteblok;  7  patentblok; 
8  skjødblok;  9  stjerteblok;   10  flolinblok. 


cænrDm,  bJerte;mod;  midte; 
hjerteblad;  IOerne(hus);  Hjerneved. 
par  cænr  udenad. 

CO^val  {^)  samtiditf. 

co-exiat  Ifi),  coexiater  ®  be- 

«tu  ftamtidig. 

coffee  @  kaffe,    c.-room  kafé. 

coffcr  V!,  eofrre  ff)  m,  kiste. 

kM»«.  Skrin.    cofTre-rort  (?)  m. 


pengeskab.  COlFrer  putte  i  bul- 
let.     eoffret  m.  skrin:  feske. 

eoffin  (e)  (liK)ki8te;  krsemmer- 
bus;  lægge  i  (lig)klsle. 

cofldéjuMeur  d)  m,  med- 
kautioniat. 

COg  (e)  rorfnlske  (terning);  be- 
Btette  med  takker;  tand  (paa  t^ul). 

COgency  @  styrke.  overl>evi9en- 
de  kraft.     COgent  tvingende. 


COgitate  (g)  tænke.  pønae.  CO- 
gltanve  tænksom. 

cognaaaeCQ  f.  (bot)  vlld  kvae. 

cognate  (o)  besiegtet.  cogna- 
tiofi  slegtskab  (paa  mødrene  side). 

cogne  (f)  m,  konstabel. 

cognée  (f)  r,  (stor)øk8.  cogner 
slaa  ind ;  støde ;  prygle. 

COgnition  @  erHJendelse. 

Cpgnlzance  @   kundskab;  Ju- 


risdiktion ;  retslig  undenøgelae. 
foriaør. 

cognomen  @  tilnavn. 

COgnovIt  @  indstevntes  erHJen- 
delse (a  r  klagens  berettigelse). 

cohabit  (e),  eohabiter  (?)  bo, 

leve  sammen. 

cotaabltation  @  &  (?)  r,  samliv. 

cotaere  @  hænge  sammen.  CO- 
taérence  (f)  r,    coherency    («) 


1083 


eotaesion— coir 

at  løbe  ud  af  de  blokerede  havne.  —  Ved  «fredelig  b.» 
forstaaes,  at  en  stat  søger  at  fremtvinge  indrømmelser 
eller  opreisning  af  en  anden  stat  ved  uden  at  erklære 
denne  stat  krig  at  blokere  dens  kyst  eller  en  eller  flere 
af  dens  havne.  Retten  til  at  opbringe  fartøier,  som 
krænker  saadan  b.,  er  omstridt.  Folkeretsinsti tutet  ud- 
taler  sig  i  1887  for,  at  disse  b.-brydere  skal  kunne  tåges 
i  midlertidig  forvaring  uden  ved  frigivelsen  at  have  ret 
til  erstatning;  England  hævder  at  kunne  opbringe  dem. 
Blokadebryder,  skib,  almindeligvis  hurtiggaaende, 
der  gjennemtrænger  eller  søger  at  gjennemtrænge  en 
havns  blokade.  Hvis  saadant  lykkes  gjentagende,  regnes 
blokaden  ikke  som  effektiv. 

Blokbøger  kaldes  de  ved  træsnit  fremstillede  bøger 
fra  tiden  før  og  kort  efter  de  bevægelige  typers  opfin- 
delse.  Da  fremgangsmaaden  betingede  et  ensidigt  tryk, 
maatte  to  og  to  blade  klæbes  sammen  for  at  skaffe  sam- 
menhængende  tekst.  De  opbevarede  b.  er  gjeme  af 
folkeligt  indhold  med  talrige  illustrationer  og  kort  tekst 
som  «Dødedanse»,  «Biblia  pauperum»  (s.  d.)  o.  s.  v. 

Blokere.  1.  Ved  militære  midler  at  afsperre  en 
fremmed  magts  territorium  (fæstning,  havn  m.  v.)  fra 
samkvem  med  udenverdenen  (se  Blokade).  —  2.  At 
sætte  en  type  omvendt  (J)  for  at  antyde,  at  det  mang- 
lende bogstav  senere  vil  blive  indsat.  —  3.  At  hindre 
en  arbeidsgiver  fra  at  faa  arbeidere  for  derigjennem  at 
tvinge  ham  til  eftergivenhed.    (Smlg.  Boycotting.) 

Blokfonner,  større  stempler,  udskaaret  i  træ,  der 
bruges  til  trykning  af  tøi,  voksdug  og  tapeter. 

Blokhus,  en  til  vagthold  og  forsvar  opført  bygning 
af  træ  eller  sten;  tag  og  vægge  beskyttet  mod  beskyd- 
ning  ved  jorddækning.  Moderne  b.  er  indrettet  for  in- 
fanteribesætning,  mitraljøser  eller  smaat  skyts  og  udføres 
i    regelen    provisorisk    umiddelbart    før   eller   under  en 

krig.  De  anvendes  saavel 
til  selvstændigt  forsvar  som 
til  støtte  for  andre  for- 
skansninger (gravforsvar, 
se  Kaponiérer).  Betyd- 
ningsfuld  var  englændernes 
anvendelse  af  b.  i  sidste  del 
af  Boerkrigen  (1899—1902) 
paa  etappelinjer  og  ved 
pacificering  af  landet.  —  I 
ældre  tid  havde  solid  laf- 
tede tømmer-b.  tilstrække- 
lig  modstandskraft  (heraf  navnet),  og  de  anvendtes  da 
selv  ved  permanente  fæstninger.  Ved  de  provisorisk  be- 
fæstede  «posteringer»  i  vore  skogrige  grænsetrakter  spil- 
lede de  laftede  b.  under  tidligere  tiders  krige  med  Sverige 
en  fremtrædende  rolle.  De  var  i  regelen  kun  indrettet 
for  infanteriforsvar,  undertiden  ogsaa  for  kanoner. 

Blokhus,  d.  badested  i  Jylland  ved  Skagerak;  har 
redningsstation ;  lidt  fiskeri. 

Blokkebær,  se  Lyngfamilien. 
Blokskib,  ældre,  afrigget,  forankret  krigsfartøi,  der  tid- 
ligere anvendtes  til  forsvar  af  havne,  indløb  el.  1.,  altsaa 
et  slags  flydende  batteri.     B.  brugtes  f.  eks.  i  slaget  paa 
Kjøbenhavns  red  2  april  1801. 

Bloksystem  (bloksignalsystem),  først  anvendt  i  Eng- 
land.    Benyttes  især  paa  dobbeltsporede  jernbanestræk- 


Blokådebryder— Blom 


1084 


Blokhus:    a  skydehuller. 


ninger  for  at  jnuliggjøre  afsendelsen  af  mange  tog  med 
korte  mellemrum  og  uden  fare  for,  at  de  paa  strækningen 
mellem  to  stationer  skal  indhente  og  paalgøre  hiDanden. 
Banelinjen  mellem  stationerne  deles  i  to  eller  flere  blok- 
intervaller  ved  etablering  af  blokposter,  udstyret  mrd 
signalmaster  (bloksignaler)  og  i  indbyrdes  telegrafisk  for- 
bindelse. Denne  forbindelse  kan  enten  blot  fremkalde 
et  avertissementssignal,  hvorefler  blokposten  stiller  sit 
mastesignal,  eller  den  medfører  en  saadan  mekanisk  af- 
hængighed,  at  mastesignalet  ikke  kan  trækkes  til  stil- 
lingen «fH  bane»,  med  mindre  det  i  forveien  er  udlest 
(deblokeret)  ad  elektrisk  vei  af  naboblokposten.  som 
derved  samtidig  blokerer  sit  eget  signal.  Saa  længe  et 
tog  bevæger  sig  over  et  blokinterval,  er  dette  sperret 
ved  stopsignal  for  alle  følgende  tog,  til  naboblokpostni 
har  meldt  toget  ude  af  intervallet.  Paa  enkeltsporede 
strækninger  hindres  paa  lignende  maade  ved  b.,  baade 
at  togene  kjører  mod  hinanden  og  indhenter  hinanden 
De  apparater,  hvorigjennem  de  elektriske  meldinger 
træder  synlig  frem  for  blokposten,  kaldes  blokapparater; 
de  forekommer  i  mange  forskjellige  konstmktioner. 
hvoraf  hos  os  særlig  er  kjendt  system  Siemens  &  Halske. 

Bloktind,  en  spids  Qeldtop  (1032  m.)  s.  f.  TjongsQordeD 
i  Rødø  herred,  Nordlands  amt. 

Blokzijl  (Blokzyl),  havneby  i  Nederlandene  ved  Zai- 
dersjøen. 

Blom,  Christian  (1782—1861),  n.  assurancedircktør 
og  skibsreder,  har  bl.  a.  skrevet  musiken  til  Bjerregaards 
«kronede»  norske  nationalsang  «Sønner  af  Norge>  (1820. 
Tekst  og  musik  blev  efter  priskonkurrance  belønnet  med 
100  spd.  hver.  Broderen  Fredrik  B.  (1769—1806,  dt»d 
i  Vestindien,  var  en  bekjendt  violinist. 

Blom,  Gustav  Peter  (1785— 1869),  n.  embedsmand. 
politiker  og  historiker.  B.  blev  sorenskriver  1810  og 
sendtes  1814  som  2den  repræsentant  for  Jarlsberg  til 
Eidsvold,  hvor  han  sluttede  sig  til  det  Wedel^ske  unions- 
parti.  Hans  dagbog  herfra  (offentliggjort  i  «Historisk 
tidsskrift»  3  r.,  1  bd.,  1888)  er  interessant.  1826  ble\  B. 
byfoged  i  Drammen  og  var  1831 — 57  amtmand  i  Buske 
rud.  Han  repræsenterede  Drammen  paa  aUe  storting 
1830—48,  undtagen  1845.  Han  havde  her  betydelig 
andel  i  en  række  af  de  største  og  vigtigste  lovarbeider 
fra  hin  tid.  B.  bidrog  meget  til  at  gjøre  Norge  kjendt 
i  udlandet  ved  sine  verker  «Das  K6nigreich  Nor^egen, 
statistisch  beschrieben»  (1843)  og  «Geschichte  der  Staats 
verånderung  Norwegens»  (1858,  n.  udg.  1860).  Forfatter 
af  den  anonyme,  kulturhistorisk  interessante  novelle 
«Før  og  nu». 

Blom,  Hans  Ørn  (1817—85),  foreg.s  sen,  n. forfatter, 
en  tidlang  ekstraskriver  i  finansdept.,  deltog  som  fri- 
villig i  den  dansk- tyske  krig  i  1848.  1  brochoren 
«Upartisk  betragtning  af  vor  litteratur»  (1840)  viste  han 
sig  som  ivrig  tilhænger  af  Wergeland.  B.s  digte  o^ 
og  noveller  er  uden  betydning,  derimod  spillede  hans 
teaterstykker  trods  sin  ufuldkommenhed  en  vis  rolle  i 
en  paa  dette  omraade  fattig  tid;  han  gjorde  særlig 
lykke  med  vaudevillen  «Tordenskjold»  (1847).  I  anledning 
af  hans  entusiastiske  rimbrev  til  Vilhelm  Wiehe,  dj 
denne  forlod  Christiania  theater,  skrev  Ibsen  sit  b^ 
kjendte  digt  «Aabent  brev.  Til  digteren  H.  0.  Blom 
(1859). 


sammenhfeng.  coherent  (e),  oo- 
hérent  0  sammenhængende. 

COhesion  (e)  sammenbæng. 

COtaéalon  (f)  r.  kohæslon. 

COhealve  (ei  sammenhængende. 

cohobate  ^é\  cohober  (D  de- 
stillere flere  gange,  rektiflcere. 

cohort  (e).  cohorte  ©  r,  ko- 
hort, skare. 

COhue  ©  f,  sverm;  virvar. 


COi  (f)  rolig,  stille. 

COif  (e^  hue  (særlig  den  Juridiske 
doktor-). 

coiffe  ®  r,  kappe;  hue;  fOr; 
seieraskjorte. 

coiffer  ®  Uidække  hovedet; 
frisere;  klæde  (om  hovedtøi).  se 
C.  ogs.  drikke  sig  paa  en  pisk. 
se  C.  de  vtere  indtaget  i. 

COiffeur  (D  m,  frisør. 


I  f.  kappe,  haarpynt ; 


coiffiire  I 

frisure. 

colen(e)  (p)  (stiDkile. 

COilie)  opkveile;  (taug)kveil. 

colfi  @  mynt ;  pnege,  mynte ; 
lage.  smede,  dlgte. 

COln  (f)  m,  kile:  (mynt)stempel. 
præg:  hjørne,  (af)krog. 

coinage  iV)  prægning,  royntning; 
opdigtclse. 


ooinolde    (el    eotncider 
tneflfe.  falde  sammen. 
coinciden(»e  tfi.  ooTncidence 

(2)  f.  sammenftiW:  samroentnrf 

coinefdent  ^  coTooideiit  ' 
sammenfaldende,  kongrueat 

OOTng  ^  m.  (bot)  kvar. 

COTon  (X)  m.  kHfon. 

COir  (e^  kair.  koknsbast.  4aa|- 
verk. 


1085 


Blom— Blomst 


1086 


Blom,  Otto  Emanuel  (1830—1903),  d.  offlcer  og 
krigshistoriker.  Har  skrevet  en  mængde  afhandlinger 
om  artilleriets  teknik  og  anvendelsen  af  skydekunstens 
teori  i  praksis.  Vandt  1862  det  t  Norske  militære  tids- 
skrifts>  guldmedalje  for  besvarelse  af  kaliberspørsmaalet. 
Blom,  Peter  (1828— X  n.  geistlig  og  forfatter,  f.  i 
Drammeo,  cand.  teol.  1854,  1858 — 64  prest  ved  den  norsk- 
sveDske  legation  i  Konstantinopel,  derefter  sogneprest  til 
Valle  (indtil  1880)  og  siden  til  Vardal  og  Hunn.  For- 
uden  endel  andagtsbøger  og  digte  har  B.  skrevet 
fæDgslende  skildringer  fra  Østerland  (1870  og  1875)  og 
værdifulde  topografiske  arbeider  om  Valle  (1895)  og  Var- 
dal (1899).  B.  studerede  i  sin  ungdom  musik;  af  hans 
kompositioner,  tildels  til  egne  digte,  har  endel  været 
offeDtlig  opført. 

Blomberg,  Knut  Hugo  (1850—),  sv.  jurist,  professor 
ved  Upsala  universitet,  har  bl.  a.  forfattet  fremstillingen 
af  de  tre  nordiske  landes  forvaltningsret  i  c  Nordisk  rets- 
encyklopædi». 

BJomesholm,  gl.  adelig  sædegaard  i  Skee  sogn,  Bohus- 
lån,  blev  gruodet  1625  af  den  holstenske  adelsmand 
Anders  Blome,  som  dog  snart  igjen  solgte  den  til  Gerlof 
Nettelhorst,  kansleren  Jens  Bjelkes  svoger.  Efter  land- 
skabets  afstaaelse  til  Sverige  kjøbtes  B.  med  tilliggende 
gods  (10  fuldgaarde  i  Skee  sogn)  af  den  bekjendte  sv.  gene- 
ralguvernør i  lenet,  Rutger  von  Ascheberg. 
Blomkaal,  se  Ka  al. 

Blomkaalsop  (sparassis  crispa),  tilhørende  køllesop- 
pene,  en  spiselig  og  meget  velsmagende  sopart  af  indtil 
et  menneskehoveds  størrelse;  den  ligner  af  udseende 
biomkaal,  hvoraf  navnet.  B.  er  hos  os  kun  fundet  paa 
Svanø  ved  Bergen  og  paa  Haaøen  ved  Drøbak. 

Blomkarse  (tropæolum  majus)  af  familien  tropæola- 
ceæ  (s.  d.\  en  paa  grund  af  sin  lange,  klatrende  stængel, 
sine  slgoldformede,  smukt  tegnede  blade  og  store,  orange- 
gule  blomster  meget  yndet  prydplante,  som  i  slutten  af 
det  17  aarh.  indførtes  til  Europa  fra  Peru.  De  unge 
frngter  og  blomsterknopper,  der  smager  som  karse,  bra- 
ges som  kapers. 

Blommaert,  Philipp  (1809—71),  belgisk  forfatter, 
ved  siden  af  J.  F.  Willems  en  af  de  mest  fremtrædende 
forkjæmpere  for  den  flamske  bevægelse,  har  udgivet  gamle 
flamske  digtninge  og  i  sit  verk  «Aloude  geschiedenis  der 
belgen  of  nederduitschers»  hævdet  flamlændernes  kul- 
turelle opgave.  Denne  tanke  om  et  Nedertyskland  er 
ogsaa  gjort  gjældende  af  Julius  Langbehn  (s.  d.)  i  hans 
bekjendte  «Rembrandt  als  erzieher». 

Blommer,  NilsJohanOIsson  (1816—53),  sv.  ma- 
ler. Malte  især  romantiske  billeder  af  svensk  natur 
befolket  med  havfruer,  alfer  og  andre  sagnvæsener. 
Minder  om  Moritz  von  Schwind.  Han  døde,  før  han 
var  naaet  frem  til  fuld  udvikling  som  kunstner. 

Blommesækken,  fostervedhæng  hos  hvirveldyrene. 
Danner  hos  dyr  med  blommerige  eg  et  reservoir  for 
fosterets  næringsblomme  og  aftager  i  størrelse,  efter- 
som  denne  forbruges  under  ud viklingen.  Hos  de  placen- 
tale  pattedyr  er  b.  lidet  udviklet  og  maa  nærmest  ansees 
(oro  et  rudimentært  organ.  —  B.  staar  altid  i  kommuni- 
iation  med  tarmen  (gjennem  den  saak.  tarmnavle).  Hos 
ironioterne  (s.  d.),  hvor  ogsaa  en  allantois  (s.  d.)  ud- 
ikles,  ligger  b.  altid  foran  denne. 


colt— eollant 

Blomst  er  et  i  forplantningens  tjeneste  omdannet  skud 
eller  spids  af  et  skud.  En  fuldstændig  b.  bestaar  af  en 
aksedel,  blomsterbunden  (frugtbunden),  der  bærer 
4  slags  blade:  bæger-,  kron-,  støv- og  f rugtblade. 
Bægerbladene  er  hyppigst  forholdsvis  faste,  bredere  ne- 
dentil end  oventil,  grønne  og  assimilerende;  deres  op- 
gave er  mest  at  beskytte  de  indenfor  liggende  organer  i 
knoppen.  Kronbladene  derimod  er  oftest  tynde  og  fine 
med  livlige,  ikke  grønne  farver,  indeholder  ofte  flygtig 
olje  og  kan  ved  sine  iøinefaldende  far\''er  eller  ved 
lugten     henlede     insektemes     opmerksomhed     paa     b.; 


Skematisk  fremstilling  af  undersædig  (H),    omkringsædig  (P) 

og  oversædig  (E)  blomst. 
«  blomaterbund ;   b  baegerblade ;   k  kronblade ;   st  støvbicrere ;   f  •t«vvel. 

ved  farvelinjer  eller  haarbremme  veiledes  dyrene  ofte 
yderligere  til  at  finde  honninggjemmerne.  I  modsæt- 
ning  til  bægerbladene  er  kronbladene  smalest  neden- 
til og  denne  smale  del,  neglen,  er  ofte  skarp  i  den 
brede,  øvre  del,  pia  den.  Bæger-  og  kronbladene  kan 
hver  især  vokse  sammen,  og  der  dannes  da  kortere 
eller  længere  «rør»,  som  oventil  gaar  over  i  en  «krave» 
med  i  regelen  samme  antal  flige,  som  der  er  sammen- 
voksede blade.  Overgangsstedet  mellem  rør  og  krave 
kaldes  «svelget».  Hos  begge  blad- 
sæt  kan  træffes  «sporer»,  kræm- 
merhusformede  udkrængninger, 
der  oftest  er  gjemmesteder  for 
blomsterhonning.  «Bikrone»  kal- 
des indkrængninger  af  kronbla- 
dene; de  kan  være  ret  store  og 


Undersædig 
blomst. 


Omkringsædig 
blomst. 


Oversædig 
blomst. 


fremstaaende.  Bæger  og  krone  kaldes  tilsammen  blom- 
sterdække  (perigon),  og  naar  de  som  her  beskrevet  er 
forskjellig  udformet,  tales  der  om  dobbelt  blomster- 
dække,    i   modsætning  til   enkelt   blomsterdække,  der 


eoit  te  alamge,  kyle;  kosteskive. 

COitioii  (e)  samleie 

cojoniasanoe  (D  f,  fælles  ny- 
lelse,  brug. 

eoke  (f;  m,  eokea  @  pl.  koks. 

col  X;  m.  hals;  pas;  krave;  sn  lp. 

colander  ®  dørslag. 

colatnre  (n  f.  aftiling. 

colback  ®  m,  lodden  (busar)- 
nc 


col-cravate  (?)  m,  slips. 

cold  (e)  kold;  kulde;  flrysning; 
forHjølelse,  snue. 

coldlata  @  Hjølig. 

COle  (e)  (bot.)  raps. 

colégataire^  m  (f),  medaning. 

COléoptére  ®  m,  vlngedrokket 
Insekt,  bille. 

colére  (?)  f,  vrede. 

oolérique  ®  kolerisk. 


COlic  (e)  kollk. 

OOliflcnet  (?)  m.  (nlps)ting. 

COlignon  ®  m.  droschekusk. 

colima90n  ©  m.  snegl  (med 
bus). 

colin  ®  m,  vandhøne. 

colin-maillard  ®  ni,bllndebuk. 

colin-tampon  ff)  m:  «'en 
soucier  comme  de  c.  give  no- 
get  en  god  dag. 


oolique  (?)  r,  kolik. 

COlla  (?)  m,  kolli:  pakke. 

collaborate  (e).  oollaborer  © 
være  medarbeider:  medvirke. 

collaborateur  ®  m.  coliabo* 
rater  (e)  medarbeider. 

collaooration  ©  f,  samarbeide; 
medvirkning. 

oollant  ®  klæbrig ;  stram,  snæ* 


1087 


coUapse— oollégue 

betegner  to  ensdannede  bladsæt,  eller  at  kun  det  ene  er 
kommet  til  udvikling.  Mangler  en  b.  blomsterdækkef  er 
b.  nøgen.  Støvbladeneer  bladformede  kun  hos  ganske 
enkelte  planter;  i  regelen  er  de  støvbærere,  med  en 
nedre  traadformet  «støvtraad»,  der  paa  sin  spids  bærer 
en  cstøvknap>f  hvori  «støvkornene»;  golde  støvbærere 
kaldes  «staminodier»  (jfr.  art.  Støvblad).  Ogsaa  frugt- 
bladene  er  kun  sjelden  bladformede,  men  danner 
oftest  ved  sammenvoksning  en  eller  flere  stø  v  veie, 
hver  bestaaende  af  en  «frugtknude»,  hvori  eggene  sidder, 
en  eller  flere  «grifler»  og  et  an  tal  «ar»  svarende  til  tallet 
af  de  sammenvoksede  blade  (jfr.  art.  F  r  u  g  t  b  1  a  d).  Er 
baade  støvblade  og  frugtblade  tilstede  i  b.,  er  den 
«tvekjønnet»,  mangler  det  ene  kjøn,  er  den  «særlyønnet» 
og  da  henholdsvis  «hun-b.»  el.  «han-b.».  B.s  «sædighed» 
af  hænger  af  udviklingen  af  blomsterbunden.  Hæver  denne 
sig  kegleformig  op  fra  b.s  midte,  saa  blomsterdækket  og 
støvbærerne  tilsyneladende  er  fæstet  under  blomster- 
bunden, kaldes  b.  «undersædig»;  sidder  blomsterdækket 
og  støvbærerne  paa  randen  af  en  skive-  el.  krukkeformet 
blomsterbund,  er  blomsten  «omkringsædig»,  og  støweien 
sidder  da  frit  i  midten  afunderbægeret,  som  blomster- 
bunden i  dette  tilfælde  kaldes.  Vokser  underbægeret 
derimod  sammen  med  frugtknuden,  fremkommer  den 
«oversædige»  b.;  blomsterdække  og  støvblade  sidder  her 
over  frugtknuden  (jfr.  figurerne).  Bladene  i  b.s  fire 
bladsæt  er  hyppigst  kransstillet,  sjeldnere  skruestillet ; 
oftest  staar  bladene  i  en  krans  ud  for  mellemrummene 
af  nabokredsens.  Tallet  af  blade  i  den  enkelte  krans  er 
forskjelligt,  hos  enfrøbladede  er  3,  hos  tofrøbladede  4  og 
5  almindeligst,  men  der  forekommer  ogsaa  andre  tal 
enten  i  alle  eller  i  enkelte  bladkredse,  ligesom  der  kan 
være  mere  end  en  kreds  af  samme  bladform  (oftest  af 
støvbladene);  tallet  af  frugtblade  er  derimod  ofte  redu- 
ceret.  I  henseende  til  bladenes  indbyrdes  stilling  i  b. 
tales  om  «regelmæssige»  og  «uregelmæssige»  b.  Hos  de 
første  er  bladene  i  hver  kreds  ensdannet  og  stillet  med 
samme  mellemrum;  b.  bliver  i  dette  tilfælde  flersymme- 
trisk ;  herfra  undtages  dog  saadanne  som  katost,  hvis 
kronblade  hver  for  sig  er  skjæve,  medens  den  hele  b. 
dog  gjør  et  regelmæssigt  indtryk.  Uregelmæssige  b.  er  i 
regelen  énsym metriske  (f.  eks.  erteblomstrede),  sjelden 
ganske  usymmetriske  (canna). 

Blomster,  kunstige,  efterligninger  af  naturlige  b.,  er 
en  vigtig  gren  indenfor  modeindustrien  og  gjenstand  for 
fabrikation  i  det  store  i  Berlin,  Paris,  Wien  o.  fl.  steder. 
Tidligere  fremstilledes  især  fantasi-b.,  men  nu  søger 
man  at  komme  de  naturlige  b.  saa  nær  som  muligt.  — 
De  simpleste  kunstige  b.  fremstilles  af  papir,  de  finere 
af  kautschuk,  batist,  silkeflor,  taft,  fløiel  o.  a.  tøier. 
Bladene  udhugges  med  særlige  Jern  og  gaaes  efter  med 
saksen,  aarer  og  ribber  frembringes  ved  stempler,  der 
er  graveret  i  den  ønskede  form,  ligesom  kronbladene 
bøies  med  varme  jern.  Støvdragere  og  grifler  laves  af 
silke-  el.  bomuldstraade,  der  ved  dypning  i  en  limop- 
løsning  faar  den  nødvendige  stivhed,  stilken  af  glødet 
jerntraad,  overtrukket  med  papir  el.  silke.  De  fineste 
sorter  farves  forst,  efterat  de  er  færdige,  og  den  natur- 
lige b.s  lugt  efterlignes  ved  hjælp  af  æteriske  oljer. 

Blomsterbund,  se  Blomst. 

Blomsterdyr,  se  Koral  dy  r. 


Blomster— Blomsterstand 


1088 


Blomsterdække,  se  Blomst 

Blomsterflue,  se  Anthomyla. 

Blomsterkop,  blomsterstanden  hos  vortemelk,  s.  d. 

Blomsterløg  kaldes  i  daglig  tale  de  underjordiske, 
vegetative  formeringsorganer  af  en  del  prydplanter,  hrad- 
enten  de  er  virkelige  løg,  som  hos  arter  af  liljefamilien 
og  narcisfamilien,  eller  de  er  knolde,  som  hos  arterne  af 
ranunkelfamilien.  Dyrkningen  af  b.s-veksterne  foregaar 
i  størst  maalestok  i  Holland,  især  i  Haarlem,  hvorfra 
der  aarlig  udføres  store  mængder  af  b. 

Blomstermaaned,  i  den  norske  almanak  fra  1816 
og  i  de  svenske  fra  1749  navnet  paa  mai  maaned. 

Blomstermalerl,  som  særegen  kunstgren,  stammer 
fra  Holland,  hvor  det  i  det  17  aarh.  bragtes  til  sin  største 
høide  af  mestere  som  Jan  Brueghel  (1568—1625),  Jan 
Davidz  de  Heem  (1606— 83X  Abraham  Mignon  (1640- 
79),  WiUem  van  Aelst  (1626—70),  Rachel  Ruysch  (1664 
—1754)  og  Jan  van  Huysum  (1682—1749). 

Blomsterplanter  (phanerogamæ)^  den  ene  store 
hovedgruppe  af  planterne,  nemlig  de,  som  har  blomster 
og  formerer  sig  ved  frø,  i  modsætning  til  de  blom- 
sterløse planter  (cryptogamæ),  som  mangler  blomster 
og  formerer  sig  ved  sporer. 

Blomstersivene  (juncaginaceæ),  en  familie  af  enfrø- 
bladede, hvoraf  blomstersiv  (scheuzeria)  vokser  hist 
og  her  i  vore  m3rrer  og  trehage  (triglochin)  er  alm. 
ved  strandbredder  og  paa  sumpige  steder. 

Blomstersprog  kaldes  den  fm  Orienten  stammende 
kunst  (sel am)  at  kunne  meddele  tanker  og  følelser 
hemmelig  til  andre  ved  hjælp  af  blomster.  Opfandet 
af  haremskvinder.  Det  østerlandske  b.  grunder  sig  paa 
blomsternes  navne,  det  vesterlandske  derimod  paa  en 
mere  el.  mindre  vilkaarlig  valgt  symbolsk  betydning. 
som  tillægges  de  forskjellige  blomster.  Allerede  i  mid- 
delalderen var  liljen  symbol  paa  renhed  og  nskrid, 
rosen  paa  kjærlighed  og  glæde.  Farven  var  is«r  det 
bestemmende,  grønt  betydde  haab,  gult  glæde  og  rigdom. 
sort  sorg  o.  s.  fr.  Blomster  anvendes  ogsaa  som  sjrmbol 
for  et  folk,  et  fyrstehus  etc,  f.  eks.  liycn  (fleur  de  lyt), 
Bourbon'ernes  kjendte  vaaben.  [Charlotte  de  Latoor, 
«Le  langage  des  fleurs»,  13  bd.,  Paris  1881.] 

Blomsterstand,  en  samling  blomster,  som  er  saa- 
ledes  anordnet  i  forhold  til  hinanden,  at  de  odgjør  et 
afsluttet  hele  og  danner  en  vel  begrænset  del  af  planten. 
En  b.  repræsenterer  et  i  forplantningens  tjeneste  staaende 


Aks  Klaso 

af  kjæmpe.        of  hyrdetasJK 


COliapse  (e)  falde  (trykkes)  •am- 
men; snmmenrald:  krach. 

COllar  (o)  krave;  halabaand. 
klave:  snip;  stavtøi;  vb  jfribe  ved 
kraven:  paaltrfUCe  balabaand  osv. 
C.*bone  kraveben. 

COllate  (o)  Jevnføre;  induette 
prest. 

coUateral  (e\  collatéral  ® 
Jevnsides,  ifjslde-;  bl-;  sideslegtning. 


COliateur  ff;  m.  kaldsherre. 

COllation  (e!  &  ®  f,  sammen- 
lif(ning;  ydelse,  overdragelse;  for- 
friskning. 

collationner  (r)  sammenligne; 
indtage  en  forfViskning. 

COllator  (e)  en  som  konfererer; 
kaldslierre. 

colle  (f)  f,  klister;  løgn. 

colleague  @  kollega. 


COllect  ^  samle  (sig);  merke. 

OOllecte  (f)  r.  kollekt;  Indkne- 
velse. 

colieeteur  0  m.  collector 
@  (ind)samler. 

collectif  0.  collectlve  le) 
samlet,  fælles. 

COllection  Col  ft  ®  f.  (indlsam- 
Hng. 

collectionner  (7)  samle. 


OOllegatary  @  mcdardng 
oollege  ^  colléce  f  r.  ^^ 

Icgium,    korponlkMi;    lau^.    b^^ 

▼ersIteKsafdcUn|):  hmkn  tkok 
OOUeflan    §   kolkgtenedlii' 

student 

OOllégieB  (?)  m.  skotogoL 
OOlleilate  ^)  aka«iemlsk .  sti/i»- 

koUeglerocdleis. 
collégue  (£)  m.  kollega. 


1089 


Blomsterur— Bloomfleld 


1090 


skudsystcm,  hvis  akse  har  eiendom melige  forgrenings- 
former,  og  hvis  bhide  er  sterkt  metamorfoseret.  For- 
uden  blomstens  fire  forskjellige  slags  blade  har  b.  ogsaa 
høiblade;  disse  kaldes  dækblade«  hvis  de  støtter  en  blomst, 
men  forblade,  hvis  de  sidder  paa  selve  blomsterstilken. 
I  morfologisk  henseende  er  der  to  hovedgrupper  af  b.: 
racemøse  og  cymøse.  Hos  de  første  grener  hoved- 
aksen sig  sterkere  end  sideakserne.  Af  de  racemøse  b. 
er  følgende  de  vigtigste:  1.  Klasen,  som  har  stilkedc 
blomster  paa  en  forlænget  hovedakse,  f.  eks.  hyrdetaske. 
2.  Akset  med  siddende  blomster  paa  en  forlænget  hoved- 
akse, f.  eks.  kjæmpe.  Er  aksen  tyk  og  kjødet,  kaldes 
akset  kolbe,  f.  eks.  hos  myrkongle  (callå),  dersom  akset 
efter  afblomstringen  falder  af  som  et  hele.  kaldes  det 
rakle,  f.  eks.  birk,  hassel.  3.  Hoved  har  kort  hoved- 
akse og  siddende  blomster  (kløver).  Er  hovedet  ved 
basis  omgivet  af  en  samling  høiblade  (svøb),  kaldes  det 
kurv  (løvetand).  4.  Skjermen  har  stilkede  blomster, 
som    udgaar    fra    en    meget   kort   hovedakse   (primula). 


Skjerm  nf  primula. 


Kvast  nf  arve. 


Hos  de  cymøse  b.  grener  sideakserne  sig  sterkere  end 
de  relative  hovedakser,  som  udvikler  en  endeblomst. 
Herhen  hører  f.  eks.:  1.  Kvast:  d.  e.  hver  relative 
hovedakse  frembringer  to  grene  (arve).  2.  Enarmede 
kvaste:  d.  e.  hver  relative  hovedakse  faar  kun  én  gren 
v  forglemmigei).  Efter  grenens  stilling  opstaar  forskjellige 
slags  kvaste. 

Blomsterur  (bot.).  Hos  enkelte  planter  aabner  og  lukker 
blomsterne  sig  paa  en  bestemt  tid  af  dagen.  Ved  sam- 
menstilling af  flere  saadanne  vekster,  hvis  aabning  og 
lukning  i  forhold  til  hinanden  falder  til  forskjellig  tid 
paa  dagen,  er  det  lykkedes  at  konstruere  saakaldte  b. 
Linné  er  den  første,  som  har  sammenstillet  et  saadant. 

Blomstrand,  Christian  Wilhelm  (1826—97),  sv. 
kemiker,  1856  adjunkt  ved  universitetet  i  Lund,  deltog 
1861  i  en  ekspedition  til  Spitsbergen.  1862—95  N.  J. 
Berlins  efterfølger  som  professor  i  kemi  (og  mineralogi) 
i  Lund.  B.  har  udført  talrige  vidensk.  undersøgelser. 
især  over  uorganiske  emner,  og  analyseret  mange,  især 
skandinaviske,  mineralier.  Var  desuden  ualmindelig  be- 
læst  og  deltog  med  iver  i  sin  tids  videnskabelige  diskus- 
sioner.  Nævnes  kan  hans  verk  «Chemie  der  Jetztzeit» 
(1869),  som  endnu  har  betydning  for  nye  generationers 
forstaaelse  af  brydningen  mellem  anskuelserne  om  de 
kemiske  forbindelsers  bygning  ved  valensbegrebets  ind- 


coller— collualon 

'  forelse.  samt  den  saakaldte  < Blomstrand- Jørgensenske 
teori»  om  metalammoniakforbindelsernes  bygning,  der  i 
de  sidste  ca.  15  aar  har  været  et  af  den  uorganiske 
kemis  sterkest  diskuterede  emner. 

Blond  (fr.),  lys  af  haar  og  hudfarve;  blond  in,  lys- 
I   haaret  mand ;  blondine,  lyshaaret  kvinde. 

Blondel   de   NécUe  [blodél  c/a  neél],  fr.  digter  fra 

I    12  aarh.     Efter  sagnet  vandrede  han  rundt  som  sanger 

I   for  at  finde  den   fangne  Richard  Løvetijerte,  indtil  han 

I   endelig    paa    slottet    Duncastein    hørte    ham    svare    fra 

I   brystvernet    operaen  «Richard  Løvehjerte»  af  Gritry). 

Blondel  [bloddel],  Georges  (1856—).  fr.  handelspoli- 

tiker  og  nationaløkonom,  f.  i  Dijon,  studerede  flere  aar 

i  Tyskland,  hvis  økonomiske  forhold  han  neie  kjender, 

professor  efterhaanden  i  Lyon.  Lille  og  Paris.     Han  har 

skrevet    en    mængde    afhandlinger  og   bøger,   bl.  a.  om 

Tysklands  landøkonomiske  og  industrielle  forhold,    om 

I   told-   og  handelspolitik   i  de  store  industrilande  og  om 

I   sit  fædrelands  konkurrance-evne  paa  verdensmarkedet. 

Blonder,  benævnelse  for  simplere  sorter  kniplinger, 
I  oftest  af  raa-  el.  halvsilke:  hekles  ogsaa  af  andre  raastofTe. 
Blondin  [blodet'],  Charles  (1824—97),  fr.  linedanser, 
;  der  eg.  hed  Jean  Fran9ois  Gravelet.  Gik  flere 
gange  over  Niagara  paa  en  line  .50  m.  over  faldet,  sidste 
gang  1860  paa  stylter.  Besogte  senere  alle  Europas 
større  byer. 
I  Blondlot  [bldlå],  Prosper  Rene  (1849—),  fr. 
fysiker,  fra  1886  professor  ved  det  naturvidenskabellge 
fakultet  i  Nancy,  har  fornemmelig  arbeidet  paa  elektri- 
citetslærens  omraade  (Hertz'ske  bølger,  røntgenstraaler 
o.  s.  v.).  I  1902  mente  han  at  have  paavist,  at  røntgen- 
straaler var  polariserede,  men  kom  senere  til  det  resultat, 
at  det  ikke  var  røntgenstraaler,  han  havde  arbeidet  med, 
men  et  nyt  slags  straaler,  som  han  kaldte  N-straaler 
(efter  NancyX  og  som  han  mente  at  kunne  paavise  der- 
ved,  at  de  skulde  bringe  en  liden,  nogle  mm.  stor  plade 
belagt  med  fosforescerende  svovlkalcium  til  at  lyse  ster- 
kere. Carpcntier  mente  at  kunne  paavise,  at  saadanne 
N-straaler  udsendtes  fra  mennesker  og  dyr.  idet  de  op- 
stod  ved  livsprocesserne.  Tyske  og  engelske  fysikere, 
som  forgjæves  har  søgt  at  eftergjøre  B.s  forsøg,  stiller 
sig  skeptisk  overfor  dem,  og  ogsaa  i  Frankrige  er  de 
mødt  med  tvil,  medens  paa  den  anden  side  mange  af 
Frankriges  me.st  fremragende  fysikere  har  ancrkjendt 
forsøgene,  ligesom  B.i  1904  tildeltes  det  franske  videnskabs- 
akademis  pris  paa  50  000  frc.  for  sine  fysiske  arbeider. 
Bloomerdragt  [blumo-],  kvindedragt,  væsentlig  som 
I  den  mandlige,  med  nogen  ændring,  indført  af  Amalia 
Bloomer  (1817 — 94),  som  1850  i  Nordamcrika  forsøgte 
at  afskaffe  skjørtet  og  erstatte  det  med  benklæder 
(petticoat  reform).  Moder  afholdtes,  og  Bloomerforeninger 
dannedes  i  Amerika  og  England:  men  efterhaanden  syg- 
nede  bevægelsen  hen. 

Bloomfleld  [blumpld],  Maurice  (18.')5— ),  amer. 
indolog,  f.  i  Biditz  i  Østerrige,  udvandrede  i  1867.  Blev 
1881  professor  i  sanskrit  og  sammenlignende  sprogforsk- 
'  ning  ved  Johns  Hopkins'  universitet  i  Baltimore  og  har 
I  udgivet  indiske  tekster  i  engelske  og  tyske  samlerverkcr. 
\  B.  er  medlem  af  direktionen  for  «American  Oriental 
I  society»  og  ansees  som  autoritet  navnlig  i  spørsmaal 
\   vedk.  Veda-litleraturen. 


coiler  0  klistre,  lime :  bringe 
i  klemme;  idømme  (skole)arre8l ; 
klare  (vin):  tidde  stramt. 

COllerette  (tj  f.  pibekrave. 

COllet  ®  m,  krave,  slag;  snare; 
kamstykke. 

COileter  0  tåge  i  kmven.  ved 
vingcbenet:  scftte  snarer.  Se  C. 
slaas. 


coUeur  (i)  m.  tapetserer;  eksa- 
minator. 

COlley  te;  batiund. 

COlllde  %  kollidere. 

collier  (e)  kulgraver.  -handler, 
-skib. 

collier  f?)  m,  balsbaand.  -KJede; 
beile. 

COlliery  (e)  kulgmbe.  -handel, 
-fart. 


I       eolline  (f;  r.  haug. 

COlliquatlf  ®  opiøsende. 

colllquatlon  e)  &  (?;  r.  opiøs- 
ning,  smeltning. 
I        COlllsion    e    &  (?    r.    sammen- 
I    sted. 
'        COl  location  ^  f.  fordringsplads 

i  rækken  i  konkursix». 
'        COllop@(k)nd)stykke,  strimmel. 
COlloque  X'  m.  konference. 


colloquer  (f)  anbringe:  prakke 
noget  paa  en :  give  nummer  i  kon- 
kursbos ordensnekke. 

COlloquIal  te)  dagligtale-.  COl- 
loqulallam  hverdagsHgt  ord.  ven- 
ding,   colloquy  samtale. 

coUude  (£).  colluder  (?)  spille 
under  dzckke. 

collualon  (e)&®  r,  (hemmelig) 
forstaaelse,  aftole. 


35  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


1091 


Bloomfield— Blumenbach 


1092 


colly— colporter 

Bloomfield  [blåmfTld],  Robert  (1766—1823).  eng.  j 
digter^  ernærede  sig  som  skomager,  gjorde  lykke  med  , 
sin  elskværdige  digtning  «The  farmeres  boy».  AT  hans  | 
øvrige  arbeider  kan  nævnes  «Rural  tales». 

Bloomfield  [blumfrid],  navn  paa  en  flerhed  af  smaa  | 
byer  i  de  Forenede  stater  i  Amerika. 

Bloomington  fblWmiijtan],  Nordamerika,  Forenede 
stater.  1.  By  i  Illinois  midt  imellem  Chicago  og  St 
Louis,  23  000  indb.,  en  driftig  industriby  med  kulminer, 
et  vigtigt  jernveismidtpunkt,  (wesleyansk)  universitet. 
2.  By  i  Indiana,  s.  f.  Indianapolis,  6  500  indb.,  universitet. 

B15t  er  hos  de  germanske  folk  navnet  paa  ofring,  offer- 
hoitid;  at  blote  betyder  dels  at  ofre  til  guderne,  dels 
at  dyrke  dem.  —  I  sagaerne  betyder  blotmand  en 
hedning,  der  dyrker  æserne,  jfr.  Blot- Sven.  —  Offer- 
dyrets blod  opsamledes  i  særlige  kar,  blotboller.  — 
At  fælde  blotspaan  var  at  spikke  træfliser  for  der- 
Igjennem  at  søge  oplysning  om  fremtiden.  [B.  Keyser, 
«Samlede  af  handlinger»,  s.  373.] 

B15t-Sven,  sv.  konge,  benyttede  sig  (omtr.  1080)  af 
sin  svoger  kong  Inges  forsøg  paa  at  udrydde  hedenskabet 
bland t  svearne  til  at  tåge  magten,  hvorefter  han  gjen- 
oprettede  gudedyrkelsen  (deraf  tilnavnet).  Tre  aar  efter 
kom   Inge  dog  tilbage  og  fældede  ham  ved  hans  gaard. 

Blouét  fbluél  Paul  (1848—1903),  fr.  forfatter,  pseu- 
donymet Max  0'Rell,  var  med  som  ofRcer  i  den  fransk- 
tyske  krig  i  1870,  tog  senere  afsked  som  militær,  opholdt 
sig  i  længere  tid  i  England,  blev  berømt  ved  sine  skil- 
dringer af  engelskmænd  og  engelske  forhold,  udvidede 
sit  felt  ved  reiser  til  Amerika  og  engelske  kolonier. 
De  mest  kjendte  af  hans  bøger  er  «John  Bull  et  son  tie», 
«Jonathan  et  son  continent»,  «La  maison  John  Bull  et  ci«». 

Blowitz,  Heinrich  Stephan  Oppert,  kaldt 
de  B.  (1825—1903),  fr.-eng.  journalist,  f.  i  Bohmen. 
B.  blev  1874  korrespondent  for  «Times»  i  Paris  og 
opnaaede  hurtig  at  blive  verdenskjendt  som  pressemand, 
navnlig  som  uforlignelig  reporter.  Hans  styrke  var  en 
sjelden  evne  til  at  vinde  og  vedligeholde  forbindelser 
med  ledende  personligheder.  Hans  erindringer,  «My 
memoirs»  (1903),  hvoraf  «Mellem  fyrster  og  diplomater» 
(Kra.  1904)  er  en  forkortet  norsk  overs.,  blev  nærmest  en 
litterær  skuffelse. 

Bludov,  Dmitri  Nikolajevitsj  (1785—1864),  greve, 
rus.  statsmand,  stod  i  høl  gunst  hos  Nikolai  I  og  Alex- 
ander II;  1832  indenrigs-,  1839  justitsminister,  1861  for- 
mand  i  rigsraadet,  tog  efter  1842  væsentlig  del  i  foran- 
staltningerne  til  den  i  1861  endelig  fastslaaede  ophævelse 
af  livegenskabet. 

Bluefields  [blufildz].  l.  Havneplads  paa  vestsiden  af 
øen  Jamaica,  Vestindien.  Anløbes  hyppig  af  norske 
dampere  i  frugtfarten.  2.  Havneplads  i  Centralamerika, 
republiken  Nicaragua,  ved  det  Karibiske  hav.  Anløbes 
ofte  af  norske  dampere  i  fru^-  og  kvægfart. 

Blufi^  Harbour  [blnf  hab»],  havneplads  paa  Ny- 
Seeland,  Sydøen. 

Blufi^s  fblDfs],  de  i  terrasser  opstigende  tertiære  pia-  | 
teauer  langs  Mississippi  ovenfor  dens  egentlige  delta,  be-  ! 
grænsende  dens  oversvøm melsesomraade  paa  østsiden  som  I 
en  sammenhængende  vold,  paa  vestsiden  som  skilte  høider.   I 

Bluhme,  Christian  Albrecht  (1794—1866),  d.  | 
politiker.     Blev  1848  handelsminister  i  marsministeriet,   | 


men  traadte  ud  i  nov.  s.  a.  Som  direktør  for  Øre- 
sunds  toldkammer  (1850 — 58)  ledede  B.  de  forhand- 
linger, der  1857  førte  til  øresundtoldens  aflosning. 
Okt.  1851  blev  han  udenrigsminister  og  forberedte  over- 
gangen til  helstatspolitiken,  idet  han  med  Preussen 
og  Østerrige  traf  de  skjæbnesvangre  aftaler  af  1851  og 
1852,  der  nødvendiggjorde  en  fællesforfatning  og  juni- 
grundlovens  indskrænkning  til  kun  at  have  gyldighed 
for  kongerigets  særlige  anliggender.  Da  B.  i  1852  blev 
førstem  i  nister,  gjennemførte  han  ved  bondevennernes 
hjælp  hær-  og  toldenheden  og  tildels  den  fælles  ane- 
følgeordning,  men  da  han  ikke  vilde  gaa  med  paa  helt  at 
udelukke  rigsdagen  fra  medvirkning  ved  fællesforfatniii- 
gens  gjennemforelse,  overgav  han  april  1853  første- 
ministerposten  til  A.  S.  Ørsted.  Han  blev  dog  staaende 
som  udenrigsminister  og  hævdede  Danmarks  neutralitet 
i  Krimkrigen;  dec.  1854  gik  hele  ministeriet  af  Juli 
1864  kaldtes  B.  atter  til  første-  og  udenrigsminister,  men 
havde  nu  blot  at  afslutte  freden  i  Wien.  Da  dernæst 
forfatningssporsmaalet  skulde  løses,  veg  B.  nov.  IKGo 
pladsen  for  ministeriet  Frijs. 

Blum.  1.  Robert  B.  (1807— 48).  t.  politisk  agitator 
og  skribent,  blev  1848  fører  for  demokratiet  i  Sachsen, 
indvalgtes  i  forparlamentet  og  siden  i  rigsforsamlingen 
i  Frankfurt,  hvor  han  blev  en  af  venstres  førere.  I  sept. 
1848  sendtes  han  til  Wien  for  at  tilkjendegive  borgerne 
venstres  bifald.  Da  han  her  deltog  i  barrikadekampen, 
blev  han  ved  byens  overgivelse  skudt  paa  Windischgråtz 
befaling.  Hans  død  vakte  stor  forbitrelse  i  Tyskland. 
—  2.  Hans  B.  (1841—),  søn  af  ovenst.,  advokat  og  1867 
— 70  medlem  af  den  nordtyske  rigsdag,  1871 — 78  redak- 
tør af  «Die  Grenzboten»,  har  udgivet  «Furst  Bismarck 
und  seine  Zeit»  (7  bd.  1894—99:  og  en  biografi  af 
faderen. 

Blumauer,  Aloys  (1755—98),  østerr.  digter,  jesuit. 
senere  offentlig  censor,  bekjendt  for  sin  travesti  af  Vergils 
Æneidc  (1784).  Han  viste  i  sine  digte  berøringspunkter 
med  Wieland,  men  var  plumpere  end  denne. 

Blumenau.  1.  Ungarn  (ung.  Lamacs),  liden  landsby 
ved  Pressburg.  22  juli  1866  sidste  fegtning  i  den  preus.- 
østerr.  krig.  2.  Brasilien,  distrikt  og  by  i  staten  Santa 
Catharina  i  Itajahy's  dal,  6  500  km.',  86  000  indb..  den 
mest  blomstrende  af  tyske  kolonisationer  i  Sydbrasilien. 
grundet  af  Hermann  B.  1850.  Udførsel  af  landbrugs- 
produkter.  Byen  B.  ligger  ca.  80  km.  op  fra  mundingen 
af  den  farbare  Iti^ahy. 

Blumenbach,  Johann  Friedrich  (1752 — 1840),  be- 
tydelig t.  læge  og  zoolog.  Har  særlig  indlagt  sig  fortje- 
nester af  den  komparative  anatomi  («Handbuch  d.  vcr- 
gleichenden  Anatomie  u.  Physiologie»,  1804).  Tilhørte 
den  Albr.  v.  Haller* ske  retning  og  opfattede  som  denne 
den  komparative  anatomi  væsentligst  som  en  hjælpe- 
videnskab  for  fysiologien,  der  gjennem  organernes  for- 
skjellige udformning  hos  rækker  af  dyr  kunde  give 
vink  om  disse  organers  fysiologiske  grundeiendommeli:4 
heder.  Derimod  havde  B.  ikke  som  sin  store  samtidige. 
Cuvier.  nogen  forstaaelse  af  den  komparative  anatomis 
betydning  for  en  godt  begrundet  systematisk  opstillitu 
af  dyreriget  og  endnu  mindre  nogen  forestilling  som  nu- 
tidens  om  dens  store  fylogenetiske  værdi  for  udrcd- 
ningen  af  dyrenes  afstamningsforhold. 


colly  (^   kiilsod:  fæhund. 

collyre  d)  m,  collyrinm  ® 
•iensalvc. 

oolmater  (^  fylde  op. 

COlombage  ^  m,  bjelkeverk. 

colombe X;  C  due:  bjelke;  (bød- 
kers)  høvleblok.  COlombelle  f. 
dueunge,  colombier in,  dueslag; 
galleri.  COlombin  ni.  skogdue; 
lort.    colombine  f.  duemeg. 


colon  (e),  C01on(f)m.  tyktarm; 
(?)  ogs.  orsnlt,  led. 

colon  (r)  m,  kolonist;  forpagter. 

COlonel  v(*'  &  CO  ni.  oberst.  CO- 
loneicy,  -ship  «V  obersts  rang. 
(compagnle)  colonelle  \^  r. 
Uvkompani. 

COloniaU  (e)  pl,  kolonialvarer. 

colonie  ®  r.  colony  e)  ny- 
bygge, koloni. 


coloniaer  (?),  eolonize  'p'  ko-  | 

Ionisere.  . 

eolonnade  @  &  ^  f.  søilegang. 

colonne  (f)  r,  solle.  stolpe,  støtte,  | 
pille;  kolonne. 

colophane  (f)  f,  colophony  I 

@  (violin)harpiks.  | 

COlorer    (f)    farve;     besmykke.  I 

colorier  kolorere.     coLoria  m.  I 

kolorit;  farveblanding.  | 


coloaae  ®  m.colossus  ;e^  kn'^^ 

COlonr  (c)  farve:  anslmg.  U:" 
paaskud:  pl.  fane:  (vb)  fnrvc.  jJi**" 
en  vis  sandsynlighed :  rødme. 

COlOUrable  §  (tilsyneladrnd<( 
antagelig,  rimelig. 

COlour-man  (§)  rar%'chandl«^r 
COlOUr-aergeant'^  fanejunkrr 
colporter   ®    kolportere:    uJ- 
brede. 


1093 


Blumenthal— Bl&cher 


1U94 


Blumenthal,  Leonhard,  greve  af  (1810—1900). 
deltog  som  general  Bonins  stabschef  i  felttoget  mod 
Danmark  1849.  1864  var  han  prins  Friedrich  Karls 
stabschef  og  havde  væsentlig  del  i  ledelsen  af  stormen 
paa  Dybbøl  og  overgangen  til  Als.  Efter  krigen  blev 
hao  brigadegeneral.  1866  og  1870  —  71  var  han  stabschef 
hos  kronprinsen  af  Preussen,  udmerkede  sig  ved  Kdnig- 
gråtz  og  Sedan  ved  sine  kloge  dispositioner,  blev  efter 
krigen  doteret  med  450  000  mk.,  udnævnt  til  chef  for  4 
armékorps,  blev  greve  og  generalfeltmarskalk. 

Blnmenthal,  Oskar  (1852—),  t.  forfatter,  gjorde  sig 
bemerket  ved  sine  strenge  teaterkritiker  i  «Berliner 
Tageblatt>,  var  fra  1888—98  direktør  for  Lesslngteatrct 
i  Berlin,  har  vist  sig  som  talentfuld  epigramdigter  (sam- 
lingerne  'Aus  heiterem  Himmel»  og  «Aufrichtigkeiten»), 
skrov  i  1880-aarene  fransk  paavirkede  skucspil,  der  gjorde 
lykke  ved  sikker   teknik,   god   dialog  og  vittige  indfald 

Der  Probepfeil»,  «Der  grosse  Glocke»,  «Ein  Tropfen 
Gift-.  Senere  har  han  mest  lavet  farcer  bl.  a.  sammen 
med  Gustav  Kadelburg. 

Bluntschli,  Johann  Kaspar(1808— 81),  schweizisk- 
tysk  retslærd,  blev  i  ung  alder  professor  i  sin  fødeby 
Zurich  og  deltog  meget  i  Schweiz'  politik.  Misfornøiet 
med  den  politiske  udvikling  forlod  B.  Schweiz  og  blev 
professor  ved  universiteterne  i  Miinchen  og  Heidelberg. 
Ogsaa  i  Tysklands  politik  deltog  B.,  men  udøvede  sam- 
tidig en  rig  og  omfattende  forfattervirksomhed,  der  ud- 
merker  sig  ved  aandfuldhed  og  grundighed.  Hans  hoved- 
verker angaar  folkeret,  politik  og  statsret.  Sammen  med 
Bråter  udgav  B.  cDeutsches  Staatsw5rterbuch». 

Bluse,  klædningsstykke,  som  sidder  løst  om  over- 
kroppen. Oprindelig  i  skjorteform  med  livbelte  (bruges 
af  engelske  og  franske  arbeidere),  nu  ogsaa  om  et  kortere 
plag  som   matros-b.   el.  dame-b.,  der  kun  naar  til  livet. 

Blusse  (sjøudtr.),  give  lyssignal,  f.  eks.  efter  lods. 
Hertil  bruges  et  slags  kost  eller  væge  af  bomuldsgarn. 
som  vædes  i  terpentin  eller  parafin. 

Bly  er  et  metal  (kem.  tegn:  P5  =  206.4),  der  sjelden 
forekommer  metallisk  i  naturen,  men  mest  som  svovl- 
bly  ^blyglans)  og  fremstilles  af  dette  ved  røstning  eller 
''ed  sammensmeltning  med  jern,  hvorved  svovlet,  som  har 
større  affinitet  til  jern,  forener  sig  med  dette.  Ved  disse 
fremgangsmaader  faaes  det  såakaldte  verkbly,  der  er 
urent  og  ofte  indeholder  sølv  (se  A  f  d  r  i  v  n  i  n  g).  B.  raf- 
fineres ved  en  oksydationsproces,  som  fortrinsvis  angriber 
forurensaingerne.  B.  er  et  graablaat,  meget  blødt  og 
Kigt  metal;  smp.  330°  C,  sp.  v.  11.4.  I  luften  taber 
det  sin  glans,  idet  der  paa  overfladen  danner  sig  et  lag 
blysubokfiyd.  Ved  samtidig  paavirkning  af  luft  og  vand 
dannes  giftige  blykarbonater  (b  1  y  h  v  i  d  t).  Ved  glødning 
I  luften  dannes  bly  aske,  en  pulveriormig  blanding 
if  bly  og  blyoksyd.  —  B.  anvendes  i  form  af  støbte  og 
ierefler  valsede  plader  til  tagtskning  og  til  beklædning 
tf  beholdere,  som  skal  være  lufttætte  eller  syrebestan- 
lige.  Bly  rø  r  presses  ved  hydraulisk  tryk  gjennem  en 
ingformig  aabning  og  anvendes  til  afløbsrør  samt  til 
)eklæd Iling  af  elektriske  kabler.  Blyhagl  fremstilles  ved 
t  lade  smeltet  b.  (med  en  liden  tilsætning  af  arsenik) 
alde  gjennem  et  solid  fra  en  saadan  høide,  at  blyet 
tivner  under  faldet.  Naar  undtages  til  plader,  traad  og 
ør  samt  rudeindfatninger  og   projektiler,   anvendes    b. 


oolporteur— combnation 

I   sjelden    i   ren   tilstand,  men  legeret  med  andre  metaller 
I   (se  under  Legeringe r^ 

Blyacetat,  eddikesurt  bIyoksyd,blysukker  Pb(Cs  H  ,02)9 . 
I   3HgO,    faaes   som   et   hvidt,   krystallinsk,   i  vand  letop- 
I   løseligt   stof  ved   at   opløse   blyoksyd   i   en  blanding  af 
'   eddikesyre  og  vand  og  inddampe  opløsningen  til  krystal- 
j   lisation.     Kan  forene  sig  med  forskjellige  mængder  bly- 
oksyd til  €anhydrobasiske>  blyacetater,  af  hvis  vandige 
I   opløsning  ved  til  ledning  af  kulsyre  udskilles  bly  karbonat 
I   (blyhvidt).     Den  vandige  opløsning   af  et  af  disse  salte 
kaldes    blyeddike.      Blyvand    er    blyeddike,     for- 
tyndet   med  noget  vand  og  spiritus.     Eddikesyrens  bly- 
saltc  anvendes   paa   mange   maader  i  kemien,  bl.  a.  ved 
fremstillingen    af   visse   blysalt^   (f.  eks.  blyhvidt)   eller 
eddikesure  salte  (f.  eks.  aluminiumacetat).    Blyeddike  og 
blyvand  benyttes  som  lægemidler. 

Blyant,  l.  (Mineral.),  d.  s.  s.  grafit  (s.  d.).  —  2.  Op- 
rindelig benyttedes,  naar  man  skulde  skrive  paa  tykt 
papir,  legeringer  af  bly  og  tin.  Nu  anvendes  grafit. 
B.-fabrikationen  falder  i  tre  dele:  a.  fremstillingen  af 
grafitstifterne,  b.  træindfatningens  fabrikation  og  c. 
begges  forening  og  bearbeidelse  til  færdigt  produkt. 
Grafiten  bliver  først  malet  og  slemmet  og  derefter  blan- 
det med  ler  i  forskellige  forhold.  Jo  mere  ler  der 
tilsættes,  desto  haardere  bliver  b.,  og  desto  lysere 
streg  giver  den.  Den  fremkomne  plastiske  deig  presses 
til  traadlignende,  bløde  stave  af  rundt,  kvadratisk,  seks- 
kantet eller  fladrektangulært  tversnit  og  skjæres  derpaa 
op  i  den  forønskede  længde,  rettes  ud,  tørres  og  brændes 
i  lufttæt  lukkede,  ildfaste  lerkapsler.  Til  indfatning  be- 
nyttes til  fineste  b.  den  vellugtende,  brune  floridaceder, 
endvidere  til  middelsfine  det  vestindiske  cedertræ  eller 
saakaldt  sukkerkassetræ  og  til  billigere  b.  løn,  asp  og 
hvidbøk.  Veden  opskjæres  i  tynde  bretter  af  længde 
som  b.  og  af  bredde  svarende  til  seks  enkelte  b.;  de 
høvles  glatte  paa  den  ene  side,  hvorpaa  der  udskjæres 
seks  fordybninger  svarende  til  stifternes  enten  halve  eller 
hele  tversnit.  Efterat  stifterne  er  indlagt,  lægges  der 
saa  et  nyt  bret  med  eller  uden  fordybninger  ovenpaa. 
Baade  stifterne  og  bretterne  er  i  forveien  overstrøget  med 
lidt  lim.  Det  hele  indlægges  saa  i  presser  og  tørres. 
Egne  høvl-  eller  fræsemaskiner  opskjærer  derefter  de 
sammenlagte  bretter  til  enkelte  b.,  der  tilsidst  poleres, 
afskjæres  glat  i  enderne  og  paatrykkes  firmamerke. 
B.  betegnes  efter  stigende  haarhed  med  num  mere  fra 
1 — 5,  hvor  høieste  nr.  er  haardest.  Fine  tegne-b.  frem- 
stilles forøvrigt  i  en  hel  række  haardhedsnuancer,  f.  eks. 
L.  &  C.  Hartmuth's  «kohinoor»  i  HHHH— H,  F  (midlere 
haardhed),  B— BBBB  (blødere  sorter). 

Blyanttræ  (juniperus  virginiana)^  et  fra  Nordamerika 
stammende  træ,  tilhørende  samme  slegt  som  eneren. 
Dets  rødbrune,  vellugtende  ved,  der  gaar  under  navn  af 
falskt  el.  rødt  cedertræ,  anvendes  til'  blyanter,  men  ogsaa 
til  cigarkasser  o.  a.  Den  bekjendte  blyantfabrikant 
Faber  z.  Stein  ved  Niirnberg  bruger  aarlig  omkr.  6000 
centner  af  dette  slags  træ.  B.  dyrkes  ogsaa  i  Europa, 
især  i  Tyskland,  som  prydtræ. 
Blyaske,  se  Bly. 

Bl&cher,  Gebhard  Leberecht  v.,  fyrste  afWahl- 
statt  (1742—1819),  preus.  feltherre,  gik  tkllig  ind  i  svensk, 
siden    i   preus.  tjeneste,  men  tog  afsked  1770,  traadte  i 


eolportenr    ®     m.     skneppe- 
•odler.  Isser  kolportør. 
eoUtaff  el  tNcrestanic.* 
colt  «>; fole;  uog  galniag;  tamp. 
eolter  ^i  lanjOern  1  plog. 
coltiBta  -e]  ftalen.  kipen. 
COlUfoot  ^)  (bot)  hestehov, 
columbary'  ;c  dueslag. 
colombine  (e)  duefarvct:  (bot.) 


I        colnmn  («e)  aøile ;  kolonne ;  spalte. 

;        OOiza  (e)  &  (?)  m,  akerkaal,  raps. 

coma  I  f)  ft  (i)  m,   aovesyge:    (e) 

ogs.  taagedickke  (om  komet);  (bot.) 

dusk. 

comate  @  dusket.  lodden. 
I       comateux  (f),  comatoae,  oo- 
matoua  (e)  sovesyg. 
comb   ^   vokskage:    1.454   hl.; 
I    kam;  vb  kj«mme,  karde. 


COmbat  (e)  &  iD  m.  kamp. 

combat  te),  combattre  (?) 
m«mpe.  (be)strlde. 

combe  (^  r.  Qelddal. 

combien  (?)  (i)  hvor  meget, 
mange. 

combination  >i^.  comblnai- 
SOn  ®  r,  forbindelse :  kombinatlon. 

coRibine  (e).  comblner  (£)  for^ 
binde,  forene  (sig),  kombinere. 


oombing  @  mæmnlng;  pl.  af- 
l^iem(met  haar). 

COmble  (?)  m,  topmaal;  høide- 
punkt:  tag(verk);  pl.  kvist;  a^J 
topmaalt. 

combler  ®  (ud)ryide;  overøse 
med. 

COmbuatlbie  (§)&(?)  bnend- 
bar;  sb  m,  brændbart  stof. 

combuation   ^)  A  (f)  r,  for- 


1095 


come— commandtter 

1787  paany  ind  i  hæren.  I  felttoget  mod  Frankrige  ud- 
merkede  han  sig  som  rytteranfører.  I  slaget  ved  Auerstådt 
førte  han  det  preus.  rytteri,  udmerkede  sig  især  paa  til- 
bagetoget  ved  at  samle  resterne  af  hæren  og  føre  den 
mod  nord  under  stadig  kamp  med  den  forfølgende 
Bernadotte,  der  endelig  tvang  ham  til  at  overgive  sig  i 
LQbeck.  I  den  følgende  tid  tog  B.  ivrig  del  i  Preussens 
bestræbelser  for  at  afryste  Napoleons  aag.  1813  fik  han 
overkommandoen  over  den  schlesiske  armé,  der  forenede 
sig  med  russerne,  kjæmpede  ved  Lutzen  og  Bautzen  og 
vandt  seieren  ved  Haynau.  Efter  udløbet  af  vaaben- 
stilstanden  slog  han  Macdonald  ved  Katzbach  og  deltog 
med  største  hsnler  i  slagi^  ved  Leipzig  (16—19  okt.  1813). 
I  januar  førte  han  den  •  forsterkede  preus.  armé  ind  i 
Frankrige  og  beseirede  sammen  med  russerne  Napoleon, 
der  dog  først  gav  tabt,  da  hans  generaler  begyndte  at 
svigte  ham.  B.,  der  efter  slaget  ved  Leipzig  var  blevet 
feltmarskalk,  blev  efter  krigen  ophøiet  til  f3T$te  af 
Wahlstatt.  Efter  Napoleons  tilbagekomst  fik  B.  atter  be- 
falingen over  den  preus.  armé,  der  rykkede  ind  i  Belgien 
for  at  forene  sig  med  englænderne  under  Wellington. 
Napoleon  kastede  sig  over  B.  og  slog  ham  ved  Ligny 
16  Juni  1815.  To  dage  efter  angreb  Napoleon  Wellington 
og  havde  allerede  halvveis  beseiret  denne,  da  B.,  der 
med  utrættelig  iver  havde  samlet  sin  halvt  ødelagte  armé 
og  uden  ophold  var  marscheret  til  valpladsen,  ankom 
og  vendte  Napoleons  seier  til  et  almindeligt  nederlag. 

Blyeddike,  se  Bly  acetat. 

Bl3rfdlie  er  udvalsede,  papirtynde  blade  af  bly;  be- 
nyttes bl.  a.  til  indpakning  af  te. 

Blyforgfftnlng,  Den  akute  b.  er  sjelden.  Den  viser 
sig  som  en  heftig  mave-tarmbetændelse.  Modgift  er 
svovlsure  alkalier  (glaubersalt,  engelsk  salt),  eggehvide 
eller  melk.  Den  kroniske  b.  optræder  navnlig  hos  arbei- 
dere, som  beskjæfliger  sig  med  blyforbindelser,  blyhvidt, 
møi^e  (typografer,  malere  o.  a.).  De  alm.  symptomer 
er  en  blaalig  stribe  paa  tandkjødet  langs  tænderne 
(blyrand),  heftige  tarmkoliker  («malerkolik»),  haardt  ind- 
trukket  underliv,  forstoppelse,  nervelidclser  med  paaføl- 
gende  muskellamheder,  hyppigst  i  fingrenes  strække- 
muskler,  hjernelidelser  med  heftig  hovedpine  og  kramper. 
Endelig  er  der  en  forbindelse  mellem  den  kroniske  b.  og 
gigt  og  en  form  af  kronisk  nyrebetændelse.  Efterat  fabrik- 
og  verkstedshygienen  er  forbedret,  og  efterat  blyarbeiderne 
har  lært  aldrig  at  spise  uden  forst  at  vaske  sig,  fore- 
kommer sygdommen  sjeldnere. 

Bly  glans,  den  vigtigste  blyerts,  bestaar  af  bly  sulfid 
med  ca.  86  pct.  bly,  men  indeholder  desuden  ofte  lidt 
jern,  kobber,  zink,  antimon  o.  a.  metaller.  Vigtigere  er 
det,  at  næsten  al  blyglans  pleier  at  indeholde  en  liden 
mængde  sølv,  saa  den  tillige  er  en  af  de  vigtigste  sølv- 
ertser.  Sølvgehalten  veksler  fra  nogle  hundrededele 
eller  tusendele  af  en  pct.  op  til  2  pct.,  i  almindelighed 
dog  mellem  0.01  og  0.3  pct.  B.  er  blygraa,  ugjennem- 
sigtig,  med  sterk  metalglans  og  krystalliserer  i  det  regu- 
lære system.  Den  er  tung  (sp.  v.  7.5)  og  blød,  saa  den 
med  lethed  ridses  af  en  kniv.  Forekommer  i  drivværdig 
mængde  paa  en  mængde  steder,  saaledes  ved  Sala  i 
i  Sverige,  Harzen,  Erzgebirge,  Kårnthen,  flere  steder  i 
England,  Frankrige,  Spanien,  de  Forenede  stater,  Mexico, 
Sydamerika  o.  s.  v.     I   Norge  findes  blyglans  bl.  a.  st. 


Blyeddike— Blytt 


1096 


oprør,    forvlr- 
splre    (om 


brcendinK,    brand ; 
ring. 

come    ®    komme 
mall).     C.  Dy  faa. 

comedlan  (e).  comédlen  (?)  m. 
Hkucapiller. 

comédie  (?)  r,  comedy  (e)  ko- 
medie. 

COmely  le)  pen.  twkkelig. 
comestlble  e)  &  (r)  spiselig. 


comet  :e),  cométe  (?)  f.  komet : 
(f)  ogs.    haleraket;    (smalt)    baand. 

eomfit  (e)   konfekt. 

comfort  e)  st^Tke.  trøst(e); 
bygge,  velvære;  behogeligiied. 

COnifol*tftble  t^;  trøstelig;  be- 
hagelig, hyggelig:  trivelig. 

comforter  é;  trøster;  skjerf. 

conifk*ey  lei  valurt. 

coRiic  1^.  comique  (i  komisk, 


ved  Konnerud  nær  Drammen,  paa  Hadeland  og  i  Svenning- 
dalen  i  Nordland. 

Blyglas,  se  Glas. 

Blyhvidt,  malerfarve,  kjendt  lige  fra  oldtiden.  Basisk 
kulsurt  blyoksyd  af  noget  vekslende  sammensætning, 
84—87  pct.  blyoksyd,  11 — 14  pct.  kulsyre,  1 — 2  pct.  vand. 
Fremstilles  ved  paa  forskjellig  maade  at  udsætte  bly- 
plader  for  indvirkning  af  eddikesyredamp,  vanddamp  og 
kulsyre.  Der  dannes  basisk  eddikesurt  blyoksyd,  som 
atter  omdannes  af  kulsyren  til  b.  (holl.  og  tysk  metode). 
Fremstilles  ogsaa  ved  fældning  af  blyoksyd  opløst  i 
eddikesyre  med  kulsyre  (fransk  metode).  Giftigt.  Sværtcs 
i  svovlvandstofholdig  luft  (sort  svovlbly).  Deraf  gamle 
maleriers  mørke  tone  (se  Bl  egn  ing).  Besidder  meget 
stor  dækkraft.  Forfalskes  med  tungspat,  kridt,  gips  m.m. 

Blykamre  (piombi),  nu  Qernede  mm  under  blytaget 
paa  Dogepaladset  i  Venedig,  sterkt  ophedet  af  solen.  De 
brugtes  fra  slutningen  af  16  aarh.  som  varetægtsfængsler 
for  politiske  forbrydere. 

Bl&mner,  Hugo  (1844—),  t.  arkæolog,  1877  prof.  i 
klassisk  filologi  ved  universitetet  i  Zurich,  bekjendt  ved 
sine  verker  om  romernes  og  grækernes  kunstindustri: 
«Technologie  u.  Terminologie  der  Gewerbe  und  Kunste 
bei  Griechen  und  Rdmern»  (1874—87,  4  bd.),  cDas  Kunst- 
gewerbe  im  Alterthum»  (1884—85,  2  bd.)  etc. 

Blyoksyd.  De  vigtigste  b.  er:  1.  blyoksyd  (PbO)  eller 
«sølverglød»,  2.  mønje  (Pb  3O4),  3.  blysuperoksyd  (PbOj). 

Bly  plaster  fi*emstilles  ved  at  koge  o^e  med  sølverglød 
(blyoksyd)  under  stadig  tilsætning  af  vand.  Naar  for- 
sæbningen  er  tilendebragt  Q^mes  det  dannede  glycerin 
ved  udvaskning  med  vand,  hvorpaa  plasteret  befries  for 
vand  og  mulig  uopløst  sølverglød. 

Bly  salte  af  de  alm.  uorganiske  syrer  er  med  und- 
tagelse  af  nitratet  uopløselige  i  vand.  De  vigtigste  i 
teknisk  henseende  er  klorbly,  blykarbonat  (blyhvidt)  og 
blysilikat  (blyglas,  se  Glas). 

Blysand,  se  Kvit  mele. 

Blysukker,  se  Bly  acetat. 

Blyth  [blaipj,  South  B.,  havneby  i  det  nordøstlige 
England;  North umberland  ved  B.s  munding  i  Nordsjøen. 

Bl&thner,  Julius 
Ferdinand  (1824—), 
grundlagde  i  1853  i  Leip- 
zig en  pianofabrik.  som 
har  vundet  verdensanse- 
elsc.  Tilvirkning  indtil 
jan.  1906  ca.  69  000  in- 
strumenter. En  speciali- 
tet  er  cAlikvotflygelet», 
med  to  sæt  strenge,  hvoraf 
det  overliggende  alene 
klinger  med  for  at  for- 
sterke klangen. 

Blytt.  1.  Axel  Gud- 
brand  B.  (1843—98),  n. 
botaniker,  efternævntes 
søn,  f.  i  Kra.  1880  ekstra- 
ordinær professor  i  bota- 
nik.    Paa  grundlag  af  de 

rige  samlinger  og  manu-  (Fotaf  R.Oyeam 

skripter,  som   hans  fader  Axel  Gudbrand  Blytt. 


morsom;  0  ogs.  m.  komiker;  ko- 
mik. 

COmlcea  (?j  mpl,  folkeforsam- 
ling: landbrugsmøde. 

COmma  0  m.  afsnit;  kolon. 

command  (e\  commander 
®  kommandere;  beherske;  befa- 
ling: kommando:  (?)  ogs.  bestille, 
rekvirere. 

commande(?  f,  bestilling,  ordre. 


commandcment  (^  ra.  ooib' 

mandmcnt  (^i  bud.  befaling. 

contmander  (e)  (an)forer:  :tii- 
^Jøs)  kaptelnløltnant. 

commanderie  ®  f.  komtnn 
commandlte  ®  f:    (aociété 

en)  C.  kommandltaelskab. 
oommandlter  (g  sictte  penjfe 

i;  forstnekke. 


1097 


Blyvand— Blæk 


1098 


1'fterlod,  og  eget  materiale  fortsatte  B.  dennes  paabeg>'ndte 
verk,  «Norges  flora»,  hvoraf  2det  bind  udkom  i  1874,  34Je  og 
sidste  bind  i  1876.    B.  foretog  talrige  reiser  i  de  forskjel- 
lige egne  af  Norge  og   erhvervede  sig   herunder  et   ene- 
staaende  gnindigt  kjendskab  til   karplanternc   og   deres 
udbredelse    i     vort    land.    Paa    basis    heraf    og     efter 
flere  aars  studier  over  norske   torvmyrer   udgav   lian   i 
1876  '-Forseg  til  en  tlieori  om  indvandringen  af  Norges 
flora   under  vexlende    regnfulde   og   tørre   tider»    («Nyt 
magasin    for    naturvidenskaben »,     bind     21),     hvilken 
teori  vakte  opsigt  langt  ud  over  landets  grænser.    Under 
disse  studier   kom  han  til  at  streife  ind  paa  det  geolo- 
giske og  ogsaa  paa  det  meteorologiske  og  rent  astrono- 
miske gebet,  hvor  hans  interesser  senere  kom  til  at  dvæle, 
og  hvor  flere   af  hans   arbeider   fra  denne  tid  bevæger  < 
sig.    1  1877—78  foretog  B.  en  videnskabelig  studiereise   I 
til  Gottingen  og  Strassburg,   hvor  han  særlig  studerede   | 
mykologi.    Efter  tilbagekomsten  skrev  han  flere  af  hand-   | 
Unger  om   udbredelsen    af   vore    soparter.   —   Af   hans   I 
øvrige  skrifter  kan    nævnes  «Bidrag  til  kundskaben  om   | 

karplantemes  udbredelse 
i  Norge»  (flere,  til  forskjel-   1 
lig  tid  udkomne  arbeider) 
og  hans  lokalbeskrivelser   | 
af  floraen  i  endel  af  landets 
egne.   —   2.    Matt  hias 
NumsenB.(1789— 1862),   , 
bekjendt     n.    botaniker,   | 
studerede  en  tid  lovkyn-   | 
dighed,  men  giksnart  over 
til  botan iken.  i  hvijketfag  | 
han  blev  ordinær  profes- 
sor 1837.  B.  foretog  mange 
reiser  og  studerede  ivrig 
landets     planter,      over 
hvilke    han     ogsaa    har 
levcret     en     række     af- 
handlinger.        Han     be- 
gyndte     tillige     udgivel- 

(Fot.afWorm-Prter.en.)  '«^  »^  *Norges  flora», 
Matlhias  Numsen  Blytt.  hvoraf  første   bind  udk. 

1861. 

Bljrvand,  vandig-spirituøs  opløsning  af  bly  edd  i  ke  ; 
alm.  brugt  til  omslag  efter  stød,  ved  overfladiske  saar 
<i.  1:  se  Blyacetat. 

Blyvitridl,  se  Angl  es  it. 

Blyzinnober,  se  Mønje. 

Blædning,  forstligt  afvirkningssystem,  hvis  maal  er  at 
frembringe  skoge,  hvor  alle  aldersklasser  forekommer 
blandede  stamme-  el.  gruppevis  om  hverandre  over  hele 
skogarealet.  I  dette  øiemed  koncentreres  ikke  hugsten 
paa  mindre  strækninger,  som  ved  andre  systemer,  men 
Hele  skogen  overfares  med  hugst  i  korte  perioder  af 
5—20  aar  («blædningstid»).  Efter  udiøbet  af  en  periode 
vender  hugsten  tilbage  til  første  aars  hugststrækning  og 
saa  fremdeles.  Ved  hugsten;'  der  træffer  trærne  enkeltvis 
eller  i  mindre  grupper,  borttages  principielt  kun  sygelige 
og  feilagtige  trær  samt  de  hugstmodne  stammer  og  kun 
saa  mange,  som  hensynet  til  den  gjenstaaende  skogs 
luivikling,  jordbundens  bevarelse  eller  skogens  selvfor- 
vngelse  paa   ethvert   sted  tilsiger  det.     B.  er  ingen  be- 


comme— commettre 

standsliusholdning,  men  en  individskjøtsel,  som  tillader 
en  intensiv  udnyttelse  af  trærnes  vekstenergi.  Den  byder 
mange  fordele  med  hensyn  til  skogens  reproduktion, 
beskyttelse  mod  skader  af  saavel  organisk  som  uorganisk 
natur,  større  masseproduktion  m.  m.  Egner  sig  ud- 
merket  for  de  norske  skoge,  særlig  granskogene.  Er 
den  eneste  brugbare  hugstmaade  i  Qeldskoge  (vernskoge), 
kystskoge  og  skoge  paa  de  nordligste  breddegrader. 

Blædningsgalring  (t.  Plenterdurchfonhmg),  et  af 
prof.  Borggreve  opfundet  tyndingshugstsystem.  Medens 
tyndlngshugsten  (s.  d.)  i  en  jevnalderlig  skogbestand 
ellers  som  regel  kun  træflfer  de  helt  undertrykte  og  be- 
herskede stammer  til  gunst  for  de  herskende  og  domi- 
nerende trær,  lægger  b.  omvendt  vegten  paa  at  Qerne 
disse  sidste  (samt  de  aldeles  undertrykte)  for  derved  at 
fremhjælpe  de  hidtil  beherskede,  men  endnu  udviklings- 
dygtige  stammer.  B.  er  paa  samme  tid  en  bestandspleie 
og  en  langsom  hovedafvirkning.  [Litt.:  Borggreve,  «Die 
Holzzucht»,  U.  Wallmo,  «Rationel  skogsafverkning»,  A. 
Barth,  «Skogbrugslære  I».] 

Bla&k.  Vædske,  som  benyttes  til  at  frembringe  skrift- 
tegn, Kjendt  i  de  ældste  kulturlande  Ægypten  og  Kina,  be- 
stod mest  af  sod  udrørt  med  bindemiddel  (tusch)  og  har 
holdt  sig  udmerket  i  de  endnu  bevarede  oldskrifter.  Man 
brugte  ogsaa  udrørte  farvepulvere  (zinnober,  mønje,  okker) 
eller  far\'ede  plante-  og  dyresafter  (sepia,  purpur,  drage- 
blod,  alizarin,  orseille  o.  1.).  Ligeledes  kjendtes  guid-  og 
sølv-b.  —  I  beg>'ndelsen  af  middelalderen  opkom  jern- 
gallus-b.  Gallussyre  danner  farveløse,  vandopløselige 
jernoksydulsalte,  hvis  opiøsninger  let  oksyderes  og  ud- 
skiller  sorte  bundfald  af  jernoksydsaltene.  Jerngallus-b. 
bestaar  af  en  saadan  farveløs  opløsning,  fremstillet  af 
galæbleudtræk  og  jernvitriol,  hvortil  er  sat  et  eller  andet 
farvestof  (det  primære)  for  at  gjøre  skriften  synlig,  ind- 
til  jernoksydsaltene  i  papiret  har  oksyderet  sig  til  de 
dybt  sorte  oksydsalte.  Der  danner  sig  altid  noget  sort 
bundfald  i  b.,  derfor  tilsættes  lidt  gummi  eller  glycerin 
for  at  holde  det  svævende.  Ligeledes  tilsættes  lidt  fri 
syre,  som  hemmer  oksydationen,  samt  salicylsyre  eller 
karbol  mod  mug.  Alizarin-b.  er  jerngallus-b.  med 
indigosulfonsyre  som  primært  farvestof,  der  tillige  hem- 
mer oksydationen.  B 1  a  a  t  r  æ-b.  fremstilles  af  jernsalte 
og  blaatræekstrakt,  som  indeholder  farvestofTet  hæma- 
toksylin,  der  danner  sorte  jernforbindelser.  Talrige  vand- 
opløselige tjærefarver  bruges  til  fremstilling  af  vaske- 
uegte  b.-sorter.  Ligesaa  berlinerblaat.  Kopier-b. 
er  særlig  koncentreret  skrive-b.  med  sterkere  tilsætning 
af  gummi  og  glycerin.  Dokument-  eller  sikker- 
heds-b.  bestaar  mest  af  flnt  kulstof  eller  udtræk  af 
brunkul  (kasselerbrunt)  med  skjellak,  gummi,  boraks  og 
vandglas.  Hektograf-b.  er  meget  koncentrerede 
anilinfarveopløsninger  med  glycerin.  Litograf-b.  er 
fedtholdige  opiøsninger  af  harpiks-  og  vokssæber  (se 
Litografi).  Sympatetisk  b.  er  opløsning  af  de 
mest  forskjellige  kemikalier,  som  giver  usynlig  skrift, 
der  ved  en  eller  anden  efterbehandling  (med  varme,  lys 
eller  kemikalier)  bliver  varigt  eller  forhigaaende  synligt. 
Merk  e-b.  bestaar  mest  af  sølvsalte  (helvedessten)  som 
farvende  bestanddel.  B. -pul  ve  re  er  blandinger  af  ke- 
mikalier, som  med  vand  giver  færdigt  b.  B.-stifter 
bestaar  af  graflt,  kridt,  kaolin  o.  1.  med  farvestof.   En  ideal 


comme  t    (Ilge)aom;   saaaotn; 

)vor;  koiy  siden,  da;    netop  som. 

commemoraiaon  (f)  r.  minde- 

commemorate  c  feire. 

eommemoration  ié\  commé- 
moration  ®  f,  itiulcommelse. 
nindefest 

eommémorer  T  mindc  om, 

mtale. 


commence  o\  commenoer 
®  bcgynde. 

commenoement  e<  &  ®  m, 
l>egyndelse ;  le)  of(8.  promotionsdag. 

commend  (o^  rose,  anbefole. 
commendable  rosvwrdig.  com- 
mendation  ros,  anbefaling,  hilsen. 

commensurable  (i)å.(t  kom- 
mensurabel. 

COmnient    p'   gjøre   (sine)    be- 


merlcninger,  slcrive  anmerlcninger; 
bemericning.  Itonimentar. 

comment  ®  hvorledes;  bvad 
(behager)?  bvad  (for  noget)! 

cofnineiitaire  Cf)  m,  oommen- 
tary   e'    kommentar,    fortolkning. 

cofiiinenter  (?)  fortolke,  for- 
klare: skumle  over. 

COmtnérage  (fj  m,  (fadder)- 
sladder.  folkesnak. 


cnmmeree  (^  å.  (f)  m,  sam- 
kvem :  handel ;  (?)  ogs.  handels- 
stand. 

COmmercial  fe'  ft  (f)  handels-, 
merkantil. 

COmiBére(f;  f.  gudmoder;  slsd- 
dermaerrlng. 

commettant  0  m,  kommittent : 
mandant;  vælger. 

commettre  ®  begaa;    betro: 


1099 


commination— commodious 

b.-sortf  som  flyder  let,  er  uskadelig  for  pen  og  papir,  taaler 
lang  opbevaring  og  giver  uforgjængelig  skrift,  kjendes 
ikke.  Afbleget  skrift  af  Jern-b.  kan  opfriskes  med  garve- 
udtræk  eller  ved  omdannelse  af  jernet  til  berlinerblaat. 
Blæksop  (coprinus)f  en  sopslegt,  bos  hvilken  frugt- 
legemet  ved  sporernes  modning  gaar  over  til  en  blæk- 
agtig  vædske,  som  er  farvet  af  de  sorte  sporer.  Naar 
de  er  unge,  er  fnigtlegemerne  lyse,  ofte  hvide,  ten-, 
valse-  eller  klokkeformede  og  hos  mange  arter  bcklædt  med 
skjæl.  Af  de  store  arter  spises  de  unge  frugtlegemer,  og  en- 
kelte, f.  eks.  c.  comatus,  er  meget  velsmagende.  B. 
vokser  mest  paa  gjødsel  eller  sterkt  gjødslet  mark. 
Btekspniter  (cephalopoda),  den  høicst  organiserede 
klasse  inden  bløddyrenes  række.  B.s  legeme  (se  fig.)  er 
bilateralt  symmetrisk  og  falder  i  to,  ved  en  indsnøring 
^^  fra  hinanden  skilte  afsnit: 
hovedet  og  kroppen  eller 
indvoldssækken.  Hovedet 
bærer  mundaabningen,  som 
er  omgivet  af  en  krans  af 
fangarme,  samt  et  par  store 
øine.  Kroppen  er  ofte  lang 
og  tilspidset  mod  bagenden. 
Den  er  omgivet  af  blød- 
dyrenes karakteristiske  hud- 
fold,  kappen,  som  paa  over- 
siden er  sammenvokset  med 
indvoldssækken,  men  paa 
undersiden  begrænser   den 

rummelige  kappehule ; 
denne  kommunicerer  langs 
hovedets  bagre  rand  gjen- 
nem  den  saakaldte  kappe- 
spalte  med  udenverdenen. 
I  bunden  af  kappehulen 
findes  to  eller  fire  gjeller, 
i  hulen  aabner  sig  tarmen, 
nyrerne,  kjønskjertlen  samt 
den  eiendommelige  blæk- 
Igertel,  efter  hvis  blæklig- 
nende  afsondringsprodukt, 


Blæksop— Blækspmter 


1100 


tarmen  aabner  sig  paa  dyrets  underside  i  kappehulen 
der  findes  en  mavesæk,  en  stor  lever,  som  regel  ogsaa 
spytkjertler.  Nervesystemet  udmerkcr  sig  ved.  at  de 
store  nerveknuder  er  rykket  tæt  sammen  omkring  spi<^ 
røret.  Øinene  opnaar  en  betydelig  størrelse  og  hy^ 
mange  former  en  meget  høi  udvikling.  Ogsaa  lugte-of; 
høreorganer  er  tilstede.  Hjertet  bestaar  af  et  hjertekammer 
og  saa  mange  forkamre.  som  der  findes  gjeller.  B.  er 
særkjønnede.  Eggene  er  temmelig  store.  Ungeme  gjen 
nemløber  ingen  forvandling.  B.  er  rovdyr,  som  tilhører 
havet.  Mange  b.  træffes  stim  vis  paa  det  aabne  hav. 
andre  lever  ved  kysterne.  —  Man  deler  b.  i  to  ordener 
1.  Nautilerne  el.  de  firegjellede  b.  (telrabranchiatn 
repræsenteres  nu  alene  af  én  slegt,  nautilus,  hvoraf  der 
i  det  Indiske  og  Stille  ocean  findes  fire  arter.    Har  talrij-c 


Skrmatisk  fremstilling  af  en 

blækspruts  bygning. 

H  hoved ;  0  «ie :  Ar  arme ;  M  mund- 

aabning ;  K  kappen :  Kh  kappehuleo : 


Ta  tarmkanal ;  Ma  maTesæk :  A  anal- 
aabnlng;  Bl  blæktiek.-  G  gjelle:  Tr 
tragten.  Det  Ind-  og  nditrømmende 
Tand*  retning  er   onKlvet   ved   pile. 


F  et  stykke  af  en  Onne:  Sk  skallet;    som  udtømmes,  naar  dyrene 
.,.- .      .      ..  «.  ...  .  ___.     ^^^^  ^.^  j  ^^^^^  klassen  har 

sit  navn.  1  kappehulens 
yderste  del  findes  videre  et 
tragtformigt,  muskuløst  rør, 
den  saak.  tragt,  hvis  ene  aabning  munder  i  kappehulen, 
medens  den  anden  stikker  frem  under  kappens  rand  og 
aabner  sig  foran  denne.  —  Det  vand,  som  tjener  aan- 
dingen,  føres  ind  i  kappehulen  gjennem  kappespalten, 
men  presses  atter  ud  gjennem  tragten;  herved  skydes 
dyret  bagover  gjennem  våndet.  —  Oprindelig  besad  vist- 
nok  alle  b.  ligesom  sneglene  et  skal,  som  dækkede  ind- 
voldssækken. Hos  de  nulevende  former  er  skallet  kun 
hos  faa  arter  tiUtede  i  denne  form  (nautilus),  xlet  er 
for  det  meste  rudimentært  og  ligger  inde  i  dyrenes  krop, 
eller  det  mangler  helt.  Huden  er  slimet  og  viser  stor 
evne  til  farveveksling,  beroende  paa  underhudens  rigdom 
paa  pigmentceller.  Mundaabningen  er  forsynet  med  to 
kraftige  hornkjæver,  som  har  form  af  et  omvendt  pape- 
goieneb;    i    mundhulen    findes    en     raspetunge.      Ende- 


niækspnitcr :    Sautilus. 

tentakellignende  arme  uden  sugeskaale,  fire  gjeller,  et  ydrt. 
spiralsnoet,  kamret  skal,  enkelt  hyggede  øine  og  eo  Irai^ 
som  ikke  danner  noget  rør,  men  en  sammenrullet  plade. 
blæksæk  mangler.  Gruppen  var  i  tidligere  jordperioder 
repræsenteret  ved  tal  rige  former  og  naaede  i  silartiden 
høidepunktet  af  sin  udvikling. — 
2.  Egte  b.  eller  to-gjellede  b. 
(dibranchiata)  har  8 — 10  arme, 
en  rørformet  tragt,  to  gjeller  og 
blæksæk.  Skallet  indesluttet  i 
kroppen,  rudimentært,  kan  ogsaa 
mangle.  Armene  besidder  stor 
kraft,  paa  sin  mod  munden  vend- 
ende flade  er  de  besat  med  suge- 
skaale. Hos  bannerne  er  én,  eller 
sjeldnere  to  arme,  i  større  eller 
mindre  grad  omdannet  og  traadt 
i  parringens  tjeneste.  1  visse  til- 
fælde  indesluttes  denne  arm  i  en 
sæk  før  parringen  og  løsrives 
under  parringen  fra  dyret  og 
fores,  indesluttende  kjønsstofTene, 
over  i  hunnens  kappehule.  Her 
kan  den  bevare  sin  bevægelighcd 
gjennem  en  tid  og  opfattedes  lUækspruier:  Akk.r 
derfor  først  som  en  snyltende  (onwiatostrepheiU^ar 
dyreform     (heclocotylus).       Efter       »/.  naturlig  si«rrclv 


Rfctte  til  noget ;  uclsætte  (for):  kom- 
promittere, ae  c.  avec  indladc  »ig 
med. 

commination  (e)  trusel. 

comminute  d^  (fln)knii8e. 

COmmis  (?)  m,  kontorist,  ossl- 
stent:  ekspeditør;  handelsbetjent. 
C.(-)voyageur  handelsrelHende. 

COmmiserate    ^ei    ynkes    over. 

commiseration    e;.   commi- 


sération  ®  r.  deltagelse,  med- 
lidenhed. 

commiasaire  (f)m.  commia- 
•ary  'e)   knmmissxer,    Aildmit^tif{. 

COmmiasariat  @  intcndnntur. 

commission  «e)  &  (f)  r.  kom- 
mission ;  hver\' ;  provlslon ;  '^  of{s. 
udovelse;  overdragelse;  patent  (sipr- 
liK  oflicersbrev»;  give  en  et  hver>'. 
gire  ruldmagt. 


commiaaionnaire  (?)  m.  by- 
bud: speditør. 

commiaaionner  (?)  befbld- 
mxegtige;  bestille. 

commiaaure  i^  &  OD  ^  s«ni- 
menføining. 

commit  (<>)  betro;  begaa;  blot- 
stille: arrestere,  commltment, 
committal  arrestatlon. 


oommlttee  .e^  komité:  M^'* 
der. 

commodat  (T)  m.  laaa.   coa^ 
modataire  m.  laanUger. 

con  mode    ®  twkvcm.   o*^ 
omgjængelig;  OTerbarrende:  f  • 
mode. 

eommodiona   r  bekvem    - 
melig. 


1101 


Blænker— Blæreomi 


1102 


armenes  antal  adskilles  otte-  og  ti-armede  b.  (octopoda, 
liecapoda).  kt  otte-armede  b.  kan  nævncs  papir- 
snekken  (argonauia)  (s.  d.).  Til  de  ti-armede  b., 
som  har  en  mere  langstrakt  form  og  er  dygtigere  svøm- 
mere end  de  otte-armede,  hører  bl.  a.  sjømunkene 
slegten  architeulhisy,  hvis  krop  bliver  6  m.  og  armene 
optil  lim.  lange.  Videre  hører  herhen  den  i  europæiske 
have  alm.  sepia  officinalis^  kjendt  for  sit  tykke  kalkskal 
fos  sepiæ),  samt  akke  rn  (ommatostrephes  todarusjy 
alm.  ved  vore  kyster  og  hyppig  anvendt  til  agn. 

Blænker,  d.  betegnelse  for  soldater  i  for-(efter-)patrulje 
og  sidepatrulje^  der  af  en  marscherende  troppeafdeling 
udsendes  nærmest  mod  fienden  (se  Avantgarde). 

Blære.  1.  (Med.).  Anatomisk  betegnelse  for  sæk- 
formede  organer  i  legemet,  som  urin-b.,  galde-b.,  sæd-b., 
fiskenes  svømme-b.  (s.  d.).  2.  (Teknol.).  Ved  støb- 
ning  af  forskjellige  metaller  danner  der  sig  b.  i  massen, 
enten  som  ved  staal.  fordi  indeholdte  urenheder  i  varmen 
udvikler  gasarter,  eller  som  ved  kobber,  fordi  det  smel- 
tede metal  formaar  at  opsuge  luftarter,  der  ved  størk- 
ningen atter  udskilles. 

Blærebetændelse  (cystitis),  betændelse  i  urinblærens 
siimhinde.  Aarsagen  er  infektion  med  betændelsesvæk- 
kende  bakterier,  enten  udenfra  gjennem  urinrøret  ved 
betændelse  i  dette  eller  ved  indførelse  af  urene  instru- 
menter i  blæren,  eller  indenfra,  fra  blodet  eller  nyrcrne, 
i  tilslutning  til  infektiøse  processer  i  andre  organer, 
oftest  i  svelget,  hvorfra  bakterierne  kan  være  trængt 
ind  i  blodkarrcne.  Ofte  foranlediges  b.s  udbrud  ved 
fugtighed  og  kulde,  «forkjølelse».  En  særlig  ondartet  b. 
foraarsages  a  f  tuberkelbaciller.  —  Hovedsymptomet  ved 
b  er  hyppig  og  smertefuld  vandladning.  Urinen  bliver 
uklar  ved  tilblanding  af  materie  (se  Betændelse), 
faar  ofte  alkalisk  reaktion  og  stinkende  lugt,  især  hvis 
der  er  nogen  hindring  for  fuldstændig  tømning  af  urin- 
blæren (se  Prostatahy pertrofi).  Behandlingen  gaar 
ml  paa  at  skaane  den  syge  siimhinde  ved  at  fortynde 
urinen  '  melkediæt,  vanddrikning)  samt  at  hemme  bak- 
teriernes  udvikling  ved  udskylling  af  blæren  og  ved 
antiseptiske  midler,  der  dels  tåges  indvendig  og  udskilles 
gjennem  nyrerne  med  urinen  (balsamica,  salicylpræpa- 
rater  o.  s.  v.),  dels  indsproites  i  urinblæren  (sølvnitrat, 
borsyre). 

Blærefistel  er  en  abnorm  fistelagtig  forbindelse  mel- 
lem  urinblæren  og  legemets  overflade  eller  underlivets 
hulrum.  Aarsagen  kan  være  en  læsion,  f.  eks.  et  opera- 
tionssaar  efter  blæreoperation,  der  ikke  lukker  sig  fuld- 
stændig. Hos  kvindcn  kan  læsionen  opstaa  under  fød- 
selen ved  fosterhovedets  tryk  paa  blæren ;  fistelen  kommer 
da  til  at  gaa  mellem  blæren  og  moderskeden  eller  liv- 
moderen.  Aarsagen  kan  ogsaa  være  betændelser  omkring 
bhfrevæggen,  .som  derved  bliver  gjennembrudt  f.  eks. 
ved  blindtarmbetændelse,  eller  kræftagtige  lidelser,  som 
mler  sig  gjennem  blærevæggen  enten  inde  fra  blæren 
?ller  fra  en  tarm.  Der  kommer  da  fistelgang  mellem 
iisse  to  organer,  hvilket  har  til  følge,  at  der  udtømmes 
'kskremcnter  med  urinen.  B.  kan  ogsaa  forekomme 
>om  medfødt  misdannelse. 

Blærefødder  (thrips),  bitte  smaa  insekter  med  smal 
Lrop.  sugende  niunddele  og  foddernc  endende  i  en  liden 
ilære.     Ufuldstændig  forvandling:  i  fuldkommen  tilstand 


commodité  ®  f.  mBgelighed ; 
eiiaf^plighed :  pl.  kloset. 

commodlty  [é)  ( handels )vare. 

Commodore  \é}  (UI^m)  kom- 
lodor;  kommandøHkaplein);  kon- 
!>Jerende  skib. 

common  (e;  almindelig;  simpel; 
Hies :  almenning.  C.  senso  prak- 
»k  omclømme.  sund  Tontand. 
Dxnmonage  fiellesrel;  sambeite. 


commonalty  borgerlige,  com- 
moner  en  borgerlig;  sameier; 
student  af  2den  klasse  (Oxford). 
COmmonplace  fortersket  (frase). 
c.  book  notisebog.  commons 
pl.  borgerlige  folk.  the  (house 
of)  C.  underhuset.  short  C. 
smal  kost. 

COmmonwealth    e^   :ilmenvel; 
stnt:  republik. 


commodité— communlant 

I  oftest  fire  klare,  fryndsede  vinger.  Flere  skadelige  arter 
baade  paa  korn  og  græs  (hvor  de  frembringer  «hvidaks»), 
belgplanter  etc.  samt  paa  potteplanter  i  drivhuse.  Under 
masseoptræden  kan  de  blive  generende  ved  at  slaa  sig 
ned  i  mængde  paa  ansigt  og  hænder,  hvor  de  bevirker 
I  ubehagelig  kløe.  Da  dette  leilighedsvis  har  indtruffet 
under  en  koleraepidemi,  har  man  med  urette  sat  dem 
I    i  forbindelse  dermed  og  kaldt  dem  «kolerafiuer». 

Blærehalskjertlen    (prostata)  har  omtrent  form  og 
I   størrelse  som  en  moden  kastanje.     Den  ligger  lige  foran 
I   urinblærens     udmundingsaabning,    idet    urinrøret    gaar 
'   gjennem  b.     Desuden  gjennembores  den  af  de  to  sæd- 
I   kanaler  (se  Menneskets  anatomi).   Den  er  bygget  som 
I   en    kjertel   og  har  sin  udførselsgang  til  urinrøret.     Den 
afsondrer  et  tyndt,  melkeagtigt  sekret,  som  har  en  karak- 
teristisk lugt  og  er  en  ganske  uundværlig  del   af  sæd- 
i   vædsken,  idet  det  er  en  betingelse  for  sædkimernes  liv  og 
I   bevægelighed.    B.  er  derfor  ligesaa  uundværlig  for  for- 
plantningen som  testiklerne.      B.  er  ofte  sædet  for  syg- 
domme,   dels   for  betændelsesagtige,   især   gonorrhoiske, 
!   og  dels  en  slags  nydannelse,  den  hos  ældre  folk  meget 
•   udbredte  prostatahypertrofi.     Denne  bestaar  i  en 
I   ofte  meget  betydelig  forstørrelse  af  kjertlen,  som  foran- 
I   lediger  vanskelighed  ved  fuldstændig  tømning  af  blæren 
og  dermed  følgende  blærelidelser  og  fordrer  indgribende 
eller  meget  besværlig  behandling  (kateterisation). 
I       Blærekatarrh,  se  Blærebetændelse. 

Blæremanster  (siphoiwphora),  orden  tilhørende 
.  coelentera ternes  dyrerække.  Pragtfulde  dyrekolonier, 
I  som  minder  om  blomsterguirlandere  og  svømmer  frit 
i  om  i  havet.  De  dels  glasklare, 
dels  livlig  farvede  enkelte  dyr 
bæres  af  en  fælles  stamme,  som 
ender  i  en  luftsæk  (1),  denne 
betinger  koloniens  lodrette  stil- 
ling i  våndet.  B.  er  bekjendt  for 
den  udtalte  arbeidsdeling,  som 
bestaar  mellem  koloniens  Indi- 
vider. Disse  optræder  under  føl- 
gende hovedformer :  1.  Svøm  me- 
le lokke  r  (s),  som  har  sit  leie 
under  luftsækken  og  ved  sin  ( 
sammentrækning  driver  kolonien 
frem  gjennem  våndet.  2.  Er- 
næringspolyper  (n),  rørfor- 
mede  individer,  med  mundaabning 
og  en  meget  lang,  med  talrige 
neslecellcr  besat  fangtraad  (f)  ved 
sin  basis.  3.  Følere  CO,  mundløse 
Individer,  rigt  besat  med  nesle- 
celler.  4.  Kjønsin  d  ivid  er, 
paa  hvilke  kjønscellerne  udvikles,  samt  endelig  5. 
Dækskjæl  fd),  sterkt  omdannede,  pladelignende  indi- 
vider, som  tjener  til  at  beskytte  de  andre  vigtige  indi- 
vider. —  Hos  de  forskjellige  arter  af  b.  kan  de  for- 
skjellige individers  antal  og  anordning  variere  meget, 
ligesom  ogsaa  enkelte  af  de  nævnte  former  kan 
mangle.  —  B.  lever  særlig  i  de  varmere  have,  hos  os 
er  enkelte  mindre  arter  almindelige.  (Smlg.  artikelen 
B  i  d  e  v  i  n  d  s  s  e  i  1  e  r.) 
Blæreorm,  se  Bændelorme. 


Blæremanætkoloni 

(nectalia  loligo). 

I  luftsaek ;  s  sviimmeklokke : 

t    føler ;    f   fangtraade   med 

nesleoeller:  nernaeringspolyp; 

d  diekslOiel. 


com motion  (je)  sterk  bevaegelse; 
optøier. 

COmmotlon  (?)  f.  rystelse. 

COmmuer  (X)  formilde  (straO. 

commun  (?j  fælles;  almindelig. 
offentlig:  simpel;  m,  fællesskab: 
mrengden,  massen ;  tjenerskab ;  pl. 
udbygning,  tjenerbygning,  kloset. 
le  sene  C.  den  sunde  fornuR.  Heu 
(m)  C.  staaende  udtr>'k,  frase,  flause. 


COmmunal  ^  ft  ®  kommunal. 
communaux  iri  m  pl.  (bya)  fæi- 
lesmark. 

communauté  ^)r.  fwllesskab; 
samfund. 

eommune  ®  samtale  fortrolig- 

communed)  f.  kommune. 

commnniant^  m.  commnni- 
cant  (s)  altergfest. 


1103 


Blærerodfatnilieti— Blødbiller 


communicable  @  &  (f)  med- 
dele! ig. 

communicate  (e)  meddele ; 
staa.  furtte  sig  i  forbindelse  (med); 
gaa  til  alters. 

communicatif  ? .  communl- 
cative  ®  meddelsom. 

communication  (e)  &  f  f. 
meddelelse:  rorbindelse.  samrterd- 
scKsmiddcl). 


communier  f;  gaa  til  alters: 
gWe  sakramentet. 

COmmunion  (e)  &  t  ^  (kirke)- 
sarofund;  altergang;  (£)  og»,  for- 
bindelse, samkvem. 

communiqué  (fj  m.  (oniciel) 
meddelelse. 

communiquer  f  meddele; 
overfflre;  omgaacs.  staa  1  forbin- 
deise. 


commnnleable— eompagnie 

Blærerodfatnilieti    (utriculariaceæ),    en    de    maske-   ; 
blomstrede  Dærstaaende,  særlig  tropisk  familie,  som  om-   I 
fatter  omkr.  250  arter  fleraarige,  insektædende  vand-  og  I 
sumpplanter,  hvoraf  de  fleste  hører  til  slegten  blære-   ' 
rod.     De   fire  norske   arter  af  denne  slegt  er  alle  rod-   j 
løse   urter,   som   driver   om   i   myrpytter  og  ferskvand; 
de  smukke,  gule,  uregelmæssige  blomster  hæves  op  over   | 
våndet    paa    en   kort  aksedel,   bladene   er    nedsænkede,   I 
findelte    med    eiendommelige    blærer,    hvori   optages  og 
fordøies   smaa   vanddyr,   som  ved  en  indgaaende  klap  i 
blæren    forhindres  fra   at   slippe   ud   af  sit   fængsel.  — 
Til  familien  hører  ogsaa  slegten  tættegræs  (s.  d.). 

Blærerust  (peridermium  strobi),  en  paa  stammer  og 
grene  af  weymouthsfuru  optrædende  skaalrust,  der  dan- 
ner hvide  hindeagtige  blærer  fyldt  med  gult  sporepulver. 
Deraf  smittes  ri&e«-arter,  navnlig  solbær,  hvor  rust- 
soppens  sommer-  og  vintersporer  fcronartium  ribicola) 
udvikler  sig  paa  undersiden  af  bladene. 

Blærestetl.    I  det  største  antal  tilfælde  dreier  det  sig 
om  nyresten  (s.  d.),  som  er  passeret  ned  i  urinblæren  og 
ved    nye   afleiringer   bliver  større  og  antager  den  for  b. 
karakteristiske  form.     Men  b.  kan  ogsaa  dannes  i  selve 
blæren.    Betingelsen    er.  at   der  findes  formede  elemen-   \ 
ter,  i  regelen  celler,  om  hvilke  de  i  urinen  tildels  i  ab- 
norm mængde  tilstedeværende  salte  kan  samle  sig.     De   ! 
forskjellige  diateser,  navnlig  urinsyrediatesen,  spiller  ogsaa   ! 
en   stor   rolle.     B.  træffes  meget  hyppigere  hos  manden 
end  hos  kvinden.     De  findes  ikke  saa  sjelden  hos  bom.   ! 
De  hyppigste  former  er  uratsten,  der  væsentligst  be-   I 
staar     af    urinsyre    og     urinsure     salte,     fosfats  ten   ' 
(fosforsur  kalk  og  fosforsur  ammoniak-magnesia),  oksa-   | 
latsten   og  cystinsten.     Formen  af  stenen  er  i  re-   I 
gelen   rundagtig.     Ofte   er   der   flere    konkrementer,    og 
formen    bliver    da    mere    uregelmæssig    med    gnidnings- 
facetter.    —    Saalænge   stenen   er   liden,   giver   den   ofte 
ingen  symptomer.    I  regelen  foranlediger  den  dog  blære- 
betændelse.     Undertiden  kan  den  sætte  sig  fast  i  blære- 
udgangsaabningen   og  give   sterke  smerter,  som  ofte  lo- 
kaliseres  til   den   yderste   del  af  urinrøret.     Ved  større   ! 
sten  og  navnlig  naar  overfladen  er  ujevn,  kommer  der   I 
smerter,  især  ved  bevægelse,  navnlig  ved  pludselige  stød   | 
og   rystelser,    f.  eks.    ved    kjørsel    paa    ujevn    vei.     Der 
kommer  ogsaa  hyppig  trang  til  vandladning  om  dagen,   . 
men    i)<ke    om    natten,    hvis    patienten    ligger   i   ro,    og   I 
noksaa   ofte    er    urinen    om    dagen    blandet   med    blod.   I 
Behandlingen    maa  gaa    ud   paa   at   Qerne  stenen  enten   i 
ved   at  knuse  den  og  skylle  de  smaa  stykker  ud  eller   | 
ved    en  operation.    ved   hvilken  blæren  aabnes,   i   rege-   | 
len    gjennem    underlivsvæggen    (sectio    alta),    og   stenen 
fjernes  hel.  I 

Blæretatlg,  se  Alger.  i 

Blsretrs  (colutea  arborescens),  sydeuropæisk  busk  af 
de  erteblomstredes  familie  med  store  gule  blomster 
og  sterkt  oppustede  beige.  Den  og  etpar  mindre  arter 
benyttes  som  prydbuske. 

Blæsebelg,  et  apparat  til  frembringelse  af  en  luft- 
strøm f.  eks.  til  en  smedje-esse.  ved  hvilket  en  belg  udvides 
og  trykkes  sammen,  saa  den  afvekslende  suger  luft  ind 
og  presser  den  ud  i  en  ledning,  som  fører  den  til  for- 
brugsstedet. 

Blæseinstrutnenter,    fællesnavn    for   alle   orkester- 


1104 


instrumenter,  som  blæses  med  munden,  hvad  enten  de 
er  af  metal  som  horn,  trompet  o.  s.  v.  eller  af  træ  (ben) 
som  fløite,  oboe  o.  s.  v. 

Blæsetnaskitie  benyttes  til  befordring  af  luft  el. 
andre  gasarter  derved,  at  en  bevæget  maskindel  bevirker 
en  trykforandring.  Stempel-b.  har  frem-  og  tilbage- 
gaaende  stempel  og  anvendes  for  lufttilførsel  til  raajems- 
ovne  o.  1.  De  kan 
være  meget  store 
og  befordre  20— 
40000  m.*  luft  pr. 
time.  De  drives 
ved  damp-  el.  gas- 
maskiner  paa  1 000 
hestekræfter  og 
derover.  Kapsel- 
b.  har  roterende 
stempler  og  benyt- 
tes for  lufttilførsel 
til  støberi-smelte- 
ovne,  smedje-esser 
o.  1.  Hertil  anven- 
des ogsaa  c  e  n  t  r  i- 
fugalvifter(s.d.). 
Ved  en  skru  e-b. 
eller  skruevifte 
sættes  en  aksel 
med  et  vingehjul 
i  omdreining,  saa 
vingeme  driver  luf- 
ten i  aksiel  retning 
gjennem  en  rør- 
aabning.  De  benyttes  særlig  til  bortskaffelse  af  for- 
urenset luft  gjennem  væggen  af  et  rum. 

Blæsepibe,  se  Glas. 

Blsserør,  et  rør  med  mundstykke  og  fin  spids.  be- 
nyttes til  at  blæse  en  flamme  skarpt  hen  paa  det  sted, 
der  skal  opvarmes.  B.  anvendes  f.  eks.  ved  lodning  af 
metalgjenstande  med  slaglod.  Bag  loddestedet  anbringes 
et  stykke  trækul,  som  kommer  i  glød,  hvon-ed  tempera- 
turen forøges.  B.-analysen  (udviklet  af  Berzelius)  er 
en  kvalitativ  _ 
analyse  og  ti« 
foregaarvedat 
udsætte  prø- 
ven, der  an- 
bringes paa  et  stykke  trækul,  for  en  b.-flamme.  Paa 
trækullet  vil  der  da  fremkomme  et  beslag,  af  hvis  ud- 
seende  man  kan  slutte  sig  til  prøvens  beskaffenhed. 

Blæst,  se  Vind. 

Blødbiller  (cantharidæ),  en  familie  af  biller  med 
ganske  mygt  og  bøieligt  hudskelet  og  vingedækker.  hvor- 
for de  til  gjengjæld  beskytter  sig  mod  fiender  ved  at 
afsondre  en  skarp  vædske.  Lar\'erne  lever  i  jorden 
af  rov;  viser  sig  undertiden  paa  sneen  om  vinteren. 
Billerne  har  ogsaa  i  almindelighed  været  anseet  for  at 
være  hovedsagelig  insektædende;  men  specielt  en  en- 
kelt art.  caniharis  obscura,  gjør  hos  os  navnlig  paa 
Vestlandet  stor  skade  paa  frugttrærnes  blomster,  som 
den  i  store  skarer  aldeles  ødelægger  (se  planche  Biller, 
sp.  983  -84). 


Blæsemnskiiie :  Centrifugalvifle 


Blæse  rø  r. 


community  (c)  fællesskab ;  sam- 
fund. 

commutable  \^  afhicndelig. 

commutateur '  (D  m,  strøm- 
vender. 

commutatlf  (?;.  commutative 
@  ombyttelig.  bytte-. 

COmmutation  (e)  &  (?)  f.  om- 
skiftelse, forandring;  udveksllng, 
istra fs)  formildeise. 


COmmute(s) ombytte;  udvekde. 
formilde  (straf). 

eompacité  ®  f,  fasthed.  tsethed 

COmpact  ®  &  ®  fast.  tiPt.  snn' 
mendnengt :  ^  ogs.  overenskoni<'l 
fast  sammenfole :  forene. 

OOmpagne  X  r.  veninde.  I<^^ 
sagerinde. 

compagnie  (f)  r.  company  ^ 
selskab:  kompani. 


1105 


Bløddy  r— Blødning 


1106 


comiiagnoii— compatible 


Bløddyr  (moUusca),  en  af  dyrerigets  hovedstammer, 
omfatter  dyr  med  uleddet  krop  og  blød,  slimet,  paa 
nøgne  steder  som  regel  flimmerklædt  hud.  Legemets 
hovedmasse  dannes  af  den  tyndvæggede  indvoldssæk, 
som  indeholder  tarm,  lever,  hjerte,  nyrer  og  forplantnings- 
organer,  og  som  hos  de  fleste  b.  forlil  gaar  over  i  et  tydeligt 
hoved,  som  bærer  mundaabningen  samt  et  par  øine 
og  følehorn.  Paa  undersiden  er  kropsvæggen  udviklet 
til  en  uparret  muskuløs  f  od,  .som  tjener  som  bevægelses- 
organ.  Paa  rygsiden  danner  kropsvæggen  som  regel  en 
uparret  el.  parret  (muslinger)  fold,  den  saak.  kappe, 
som,  naar  den  er  vel  udviklet,  omslutter  størstedelen  af 
dyret,  saaledes  at  der  mellem  kroppen  og  kappen  dannes 
en  lommeagtig  hulhed,  kappehulen;  i  denne  ligger 
hos  de  fleste  b.  karrige  gjeller,  hos  landformer  virker 
den  derimod  .som  en  slags  lunge.  Paa  sin  udvendige 
side  er  kappen  dækket  af  et  epithel,  som  har  evnen  til 
at  danne  et  fast,  kalkholdigt  skal,  som  tjener  de  bløde 
dele  til  beskyttelse;  hvor  kappen  er  parret,  er  skallet  det 
ogsaa.  —  Hvad  b.s  indre  bygning  angaar,  bestaar  nerve- 
systemet af  tre  par  ganglier,  forbundet  med  hinanden 
ved  nervestrenge ;  det  første  par  el.  hjernegang- 
lierne  ligger  over  svelget  og  sender  ner\'er  til  øine 
og  følehorn;  under  tarmen,  lige  mod  foden,  ligger  fod- 
ganglierne,  som  staar  i  forbindelse  med  de  saak. 
høreblærer,  længere  bag  under  tarmen  ligger  indvolds- 
ganglierne  med  nerver  til  indvoldene  og  til  et  eien- 
dommeligt  organ,  som  ligger  i  kappehulens  væg  og  op- 
fattes  som  lugteorgan.  Alt  efter  dyrets  b^^gning  kan  de 
tre  gangliepar  ligge  langt  fra  hverandre  eller  tæt  sammen 
og  ogsaa  forøvrigt  vise  et  «vekslende  indbyrdes  forhold.  — 
Tarmkanalen  har  egen  mund-  og  gataabning  og  viser 
gjerne  et  ud videt  parti  (en  mavesæk).  Der  flndes  ofte 
spytkjertler,  som  udtømmes  i  mundhulen,  samt  altid  en 
veludviklet  lever,  som  tømmes  i  mavesækken.  I  mund- 
hulens  hund  flndes  hos  de  fleste  b.  (dog  ikke  muslin- 
gerne)  en  eiendommelig  raspetunge  (radiila),  beklædt 
med  en  tynd,  fast  binde,  som  bærer  tverrækker  af  fine 
bagudrettede  chitintænder.  —  Hjertet  ligger  paa  ryg- 
siden og  fører  renset  (arterielt)  blod,  det  bestaar  af  et 
hjertekammer  og  et  el.  to  (i  et  enkelt  tilfælde  fire)  for- 
kammere  (eftersom  gjellerne  er  parret  el.  ikke).  Der 
flndes  altid  egne  arterier  og  vener,  et  fuldstændig  sluttet 
kredsløb  med  haarkarnet  flndes  dog  kun  hos  blæk- 
spruterne.  Hjertet  er  omsluttet  af  en  hjertesæk,  som  er 
at  opfatte  som  en  rest  af  den  forøvrigt  sterkt  tilbage- 
dannede  kropshule;  den  staar  i  aaben  forbindelse  med 
nyrerne  og  forplantningskjertlernes  indre.  —  Nyrekana- 
lerne  (el.  Bojanus'  organer)  er  som  regel  tilstede  som 
ét  par,  hos  visse  som  to  par  og  hos  sneglene  paa  grund 
af  ensidig  tilbagedannelsc  alene  som  én  kanal;  de  mun- 
dcr  med  en  flimmertragt  i  hjertesækken  og  med  sin 
anden  aabning  i  kappehulen.  —  Forplantnings kjert- 
Icn  er  enten  parret  el.  uparret,  kan  være  særkjønnet 
el.  tvekjønnet.  Der  forekommer  ofte  kompliceret  hyg- 
gede bikjertlcr  og  eiendommelige  parringsorganer.  — 
Formeringen  er  hos  b.  altid  kjønnet.  Eggene  er  gjerne 
blommerige  el.  omgivet  af  eggehvide,  som  udskilles  i 
egne  kjertler,  de  afsættes  gjerne  mange  sammen  i  klum- 
per. —  De  fleste  b.  gjennemgaar  en  forvandling:  de  for- 
skjellige  former   har   en   fælles  eiendommelig  larvcform 


(den  saak.  veligerlarve).  som  svømmer  frit  omkring  i 
våndet  og  er  af  stor  betydning  for  b.s  udbredelse,  da 
mange  af  dis.se  fører  et  fastsiddende  el.  ialfald  lidet  be- 
vægeligt  liv.  B.  omfatter  en  stor  mængde  former.  De 
flndes  ogsaa  i  betydelige  mængder  i  tidligere  jordlag  og 
spiller  en  stor  rolle  som  ledefossiler.  De  fleste  b.  lever 
i  havet,  en  del  i  ferskvand,  færre  paa  land.  B.  deles  i 
flre  klasser :  1 .  U r m o  1 1  u s k e r,  2.  s n e g le,  3.  mus- 
linger, 4.  blækspruter(se  disse  art.). 

Blødehjul.  Rens- 
ning af  brugte  fla- 
sker indledes  ved  en 
udblødning  i  varmt 
vand.  B.  er  et  lang- 
somt roterende  hjul 
med  mange  celler. 
Flaskerne  stikkes  ind 
i  cellerne  og  bevæges 
med  hjulet  gjen- 
nem  våndet,  hvorved 
udblødningen  iverk- 
sattes. 

Blødere  er  per- 
soner, som  har  en 
paafaldende  stor  til- 
bøielighed  til  blød- 
ning enten  uden  paa- 
viselig  aarsag  el.  efter 

forholdsvis  smaa  læ-  .,...,. 

sioner     De  lider  af  Bledehjul. 

den  saak.  blødersygdom,  hæmofili.  Denne  lidelse 
er  i  regelen  medfødt  og  i  de  fleste  tilfælde  arvelig,  ofte 
med  merkelige  spring.  Mænd,  som  stammer  fra  en 
bløderfamilie  og  som  selv  er  b.,  avler  med  sunde,  ikke 
til  bløderfamilie  horende  kvinder  i  regelen  ikke  hæmo- 
flle  børn,  og  hvis  mændene  ikke  er  b.,  er  børnene 
saagodtsom  altid  sunde.  Kvinder,  som  stammer  fra  en 
bløderfamilie,  har  derimod,  ogsaa  naar  de  ikke  selv  er 
b.,  næsten  altid  nogle  hæmoflle  børn.  I  det  hele  træfles 
hæmofllien  hyppigst  hos  det  mandlige  kjøn.  Aarsagen 
til  sygdommen  er  ganske  ukjendt.  Det  mest  frem- 
trædende  symptom  er  den  sterke  blødning  fra  en  for- 
holdsvis ringe  læsion.  Og  da  denne  trod.ser  alle  de 
sedvanlige  blodstansende  midler,  medfører  en  liden 
læsion  eller  et  lidet  saar  f.  eks.  efter  en  tands  udtræk- 
ning  ofte  døden. 

Blødflnneflske  (anacanihini),  underorden  af  benfiske, 
med  bløde,  bøielige  straaler  i  ryg-,  gat-  og  bugfinner; 
svømmeblæren  (hvor  den  flndes)  uden  luftgang,  bugfln- 
nerne  siddende  paa  struben  el.  brystet.  -  Til  b.  horer 
omkring  400  levende  arter,  heraf  tilhører  omkring  50 
Skandinaviens  fauna;  eks.:  torskeflskene,  flyndrene,  lan- 
gen, laken  o.  s.  v. 

Blødning  (hæmorrhagi).  1.  (Med.).  B.  skyldes  enten  en 
bristning  i  karvæggen  eller  en  udvandring  af  rode  blod- 
legemer gjennem  denne.  Den  første  form  er  den  almin- 
deligste  og  praktisk  mest  betydningsfulde.  Ved  b.  fra  en 
pulsaare,  arteriel  b.,  sprøiter  der  frem  en  kraftig  straale  af 
lyserødt  blod;  fra  en  overskaaret  blodaare  strømmer  det 
mørke  blod  jevnt  ud  uden  at  sproite.  Hvis  b.  foregaar 
i  vævet  uden  at  komme  gjennem  overfladen,  dannes  der 


compagnon  ®  m.  eompanion 
@  kamerat;  Icdsaf(er:  tyv\  (F)  ogs. 
(baandTerkerysvend ;  @  ogs.  kahyts- 
kappe. 

COnpmrable  ^  &  (fj  sammen- 
Ugnellg. 

comparaison  (?)  r.  compari- 
•on  @  sammenligning;  (gram.) 
koraparaUon. 

comparattre    ^1    møde    (for 


retten).      COmparant     m.     kom- 
parent. 
comparatif  t/'.  comparative 

^  sammenlignende. 

compare  (e^.  comparer  % 
sammenligne,  beyond  C.  (g)  uden 
sammenligning. 

comparse  t  ni  «n.  statist- 
Unde). 

compart  ©  afdele. 


ccm  parti  ment   ®  m.    com- 

partment  ©  afdeling.  mm.  fag, 
felt;  kupé. 

compartitioii  (e)  (af)del(ing>. 

compamtion  (f)  f.  møde  ifor 
retten). 

COmpas  (?)  m.  passer;  kompas. 

compass  ic^  omkreds,  omfang: 
kompas;  pl.  passer;  omringe, -gi ve; 
pønse  paa;  i%'erksa>tte. 


compaaser  (?  afmaale.  -cirkle. 
COmpaasé  afmaalt.  stiv. 

compasslon  (e)  &  'tj  r.  med- 
lldenhed. 

compass-timber  ^  kmmtøm- 
mer. 

compatibllité  ^  f.  compati- 
bility  ®  forenelighed. 

compatible  ®  &  ^    forenelig. 


1107 


oompatlr— complacenee 

en  blodudtrædelse  eller  blodinfiltration  i  dette. 
Blodinfiltrationerne  i  det  løse  bindevæv  kaldes  ekky- 
moser  eller,  især  naar  de  skinner  gjennem  huden,  sugil- 
la  ti  on  er,  der,  efterhaanden  som  blodvædsken  opsuges, 
antager  en  blaalig,  brunlig,  grønlig,  guUig  farve  paa 
grund  af  hæmoglobinets  spaltning.  Udbredte  mindre, 
skarpt  begrænsede  b.  i  huden  kaldes  purpura,  de  ganske 
smaa  petekkier.  Se  iøvrigt  B I  o  d  a  f  fø  ring,  Blodbræk- 
ning,  Blodhoste,  Blodstyrtn  ing.  Hjerneblød- 
ning. B 1  o  d  s  t  a  n  s  n  i  n  g  o.  s.  v.  —  2.  (Bot.).  B.  kaldes 
en  eiendommelig  vædskeudskillelse,  som  finder  sted  hos 
flere  træagtige  som  urteagtige  planter  under  visse  betin- 
gelser. Dersom  man  overskjserer  stængclen  nedenfor  bla- 
dene, i  nærheden  af  roden,  vil  der  fra  saarfladen  kortere 
eller  længere  tid  flyde  vædske  ud/ planten  «bløder».  Be- 
tragter  man  snitfladen  med  en  lupe,  vil  man  kunne  se,  at 
vædsken  kommer  ud  gjennem  karrene.  Denne  b.  kan  være 
meget  sterk,  f.  eks.  hos  mais,  humle  og  om  vaaren,  før 
bladene  er  udfoldet,  hos  birk,  og  nogle  andre  trær. 
B.s- vædsken  er  i  alm.  en  meget  tynd  opløsning,  men 
kan  ogsaa  som  hos  birk  være  rig  paa  anorganiske  som 
paa  opløste  organiske  stoffe,  især  sukker,  hvilke  nærings- 
stoffe er  bestemt  for  de  bristende  knopper.  B.  foregaar 
paa  den  maade,  at  roden  optager  vædske  fra  jorden, 
hvilken  vædske  saa  af  rodens  levende  celler  presses  ind 
i  karrene  og  gjennem  dem  op  til  saaret  og  videre  ud  af 
dette.  Den  kraft,  hvorme<}  vædskeudpresningen  fra  roden 
foregaar,  kaldes  rod  trykket  (s.  d.). 

Bidndués,  Island,  havn  paa  nordsiden  ved  Hilnaf}6r- 
dur.     Undertiden  sperret  af  is  om  vaaren. 

B*  M.  [bi  em],  eng.  forkortelse  for  bachelor  of  medi- 
cine,  den  laveste  medicinske  grad. 

B-moll  toneart  har  5  t^*er  som  fortegn,  nemlig  for  h, 
e,  a,  d,  g.     B.-akkord  er  b,  des,  f. 

B*  IM*  V.,  forkortelse  for  Beaia  Maria  virgo  (lat.),  den 
hellige  jomfru  Maria. 

B'nai  berith  (eng.  Independent  order  of  B.  B.\  <for- 
bundsbrødrene»,  jødisk  selskab  stiftet  i  de  Forenede 
stater  1843  af  tyske  israeliter;  med  motto:  «velgjø- 
renhed,  broderkjærlighed  og  enighed».  Tæller  60  loger 
med  35  000  medlemmer,  spredt  over  hele  verden. 

Bo  bruges  juridisk  for  at  betegne  et  retssubjckts  for- 
muesmasse  (rettigheder  og  forpligtelser),  saaledes  i  for- 
bi ndelserne  dødsbo,  konkursbo,  akkordforhand- 
lingsboo.  s.  v.  —  Boslod  bruges  nu  som  betegnelse 
for  den  del  af  fællesboet,  som  eies  af  hver  af  egtefæl- 
lerne  i  et  egteskab  med  formuesfællesskab. 

Boa,  slangeformig  pelskrave  for  damer. 

Boabdil  (Abu  Abdallah  Muhammed),  den  sidste  emir 
i  Granada.  Fordrev  (1442)  sin  fader  Abul  Hasan  Ali, 
men  blev  selv  slaaet  og  fanget  af  Ferdinand  den  katolske 
ved  Lucena.  B.  slåp  fri  mod  vasaled  og  kjæmpede  i 
flere  aar  mod  sin  fader  og  sin  farbroder  Ibn  Saad  el 
Zagal,  før  han  gjen vandt  tronen  (1487).  Derpaa  bekri- 
gedes  han  stadig  af  Ferdinand  og  Isabella  og  forsvarede 
tappert  Granada  (1491 — 92).  Efter  Granadas  fald  drog 
han  til  Fez,  hvor  han  døde,  antagelig  1518. 

Boa  constri'ctor,  se  Kvælerslange. 

Boadicea,  rettere  Boudicca,  dronning  over  et  britisk 
folk,  icenerne,  reiste,  forbitret  over  romernes  undertryk- 
kelser, aar  62  eft.  Kr.  sit  folk  til  et  oprør,  der  greb  vidt 


B15ndu68— Boberg 


1108 


om  sig.  London  blev  erobret  og  70  000  romere  dræbte. 
Legaten  Suetonius  Paullinus  undertvang  omsider  op- 
rørerne,   og  B.  tog  sig  afdage  ved  gift. 

Boas.  I  Ruths  bog  fortælles,  at  den  rige  B.  i  BethI^ 
hem  egtede  moabiterinden  Ruth  og  ved  hende  blev  stam- 
fader til  David.  B.  (styrke)  kald  tes  den  ene  af  kobber- 
støtterne  ved  indgangen  til  Salomos  tempel  (2.  Krøn.  3J7. 

Boas,  Eduard  (1815—53),  t.  forfatter,  en  tid  kjøb- 
mand,  har  bl.  a.  skrevet  reiseskildringen  «In  Skandina- 
vien.  Nordlichter»  (1844)  og  litteraturhistoriske  arbeider: 
«Schiller  und  Goethe  in  Xenienkampf»,  «Schillers  und 
Goethes  Xenienmanuskript»,  «Schillers  Jugendjahre>  o.  fl. 

Boas,  Franz  (1858—),  t.  etnograf,  antropolog  og 
lingvist,  professor  ved  Columbia  university  i  New  York. 
Hans  omfattende  forskninger  i  det  arktiske  Nordamerika 
og  i  brit.  Columbia  hører  til  den  moderne  amerikani- 
stiks  betydeligste  arbeider.  Han  er  for  tiden  den  viden- 
skabelige  leder  af  Jesup-ekspeditionen,  der  ved  feltunder- 
søgelser  og  sammenlignende  etnografiske  stadier  søger 
at  klarlægge  slegtskabsforholdet  mellem  Nordvest- 
Amerikas  og  Nordøst-Asiens  folk. 

Boas,  Johan  Erik  Vest  i  (1855—),  professor  i  zoo- 
logi ved  den  kgl.  veterinær-  og  landbrugshøiskole  i  Kj»- 
benhaVn.  Zoologisk  lærebogsforfatter,  navnlig  af  den 
store  «Lærebog  i  zoologi  for  studerende >  (overs,  paa  tysk 
og  af  «Dansk  forstzoologi» ;  har  tidligere  skrevet  skole- 
boger og  mindre  bøger  om  skadelige  insekter  i  danske 
haver  m.  m.  samt  udgivet  forskjellige  skrifter  om  olden- 
borren. Omfattende  videnskabelig  produktion,  væsentlig 
af  ren  komparativ  anatomisk  art,  f.  eks.  om  klodan- 
nelsen  hos  pattedyr,  aandedræitsorganer  hos  padder  og 
lungefiske,  eller  af  mere  systematisk  morfologisk  art^  f.  eks. 
om  dekapodernes  slegtsforhold  eller  undersøgelserne  over 
vingesneglene.  Holdt  en  række  foredrag  over  udviklings- 
læren  i  Kra.  1906. 

Boavi'sta,  Vest- Afrika,  den  østligste  af  de  Kapverdiske 
øer  (port.),  ca.  560  km.  v.n.v.  f.  Kap  Verde.  594  km.', 
sandig,  ufrugtbar,  vanskelig  tilgjængelig  paa  grund  af 
talrige  rev  og  sandbanker. 

Bob  el.  Bobby,  øgenavn  paa  politi  betjente  i  lyndon. 

Bobadilla,  E  m  i  1  i  o  (1866—),  sp.  kritiker  og  forfatter, 
pseudonymet  Fray  Candil.  Han  er  som  kritiker  kund- 
skabsrig  og  frimodig,  hans  vaaben  er  den  skarpe 
satire.  Som  forfatter  har  han  skrevet  gode  digte. 
«Fiebres»,  «Vortice»,  og  romaner  «Novelas  en  germen» 
og  «A  fugeo  lentot. 

Bo'bbinet  el.  tyll,  løst  vævet  stof  med  4-  el.  6-kantede 
aabninger,  fremstillet  ved  sammenslyngning  af  3  sæt 
traade,  særlig  af  silke  eller  bomuld.  Mønster-b.  med 
mønstre  paa  glat  grund  anvendes  til  gardiner. 

Bobbio,  Italien,  liden  by  i  prov.  Pavia«  ved  Trebbia. 
engang  et  berømt  abbedi. 

Bober,  preus.  Schlesien,  bielv  til  Oder,  udspringer  i 
Riesengebirge  ø.  f.  Schneekoppe.  Berygtet  for  sin  leie  flom. 

Boberg,  Gustaf  Ferdinand  (1860—),  sv.  arkitekt. 
Studerede  ved  Stockholms  tekn.  liøiskole  og  kunstaka- 
demiets arkitekturafdeling,  hvorfra  han  ved  afgangeo 
tilkjendtes  den  kgl.  medalje.  Har  foretaget  talrige  studie- 
reiser. Sammen  med  arkitekterne  Wickman  og  Ring- 
strom  leverede  han  de  originale  udkast  til  rigsdagsbyg- 
ning  paa  Riddarhohnen  og  rigsbankshus  paa  Helgeands- 


compatlr  (p  røle  mcdlidpnhed :  I 

stemme  (med).  | 
compatissance^  r,  medfølelse. 

compatriot  ^e).  compatriote  I 

(f<  m.  landsmand.  [ 

compeer  (e)  ligemnnd.  ' 

COmpel  lt-V(frcni)lvlnge,  | 

compellatory  (e)  tvungen.  , 
eompendleux    (f),    compen- 

dious  (e^  kortfattet.  udtugAvis. 


oompendlnm  @  &  (D  m,  ud- 
tog,  haandbog. 

oompensate  (e).  compenser 
®  opveie,  erstatte. 

compensatlon  ©  &  ®  f.  godt- 
gjørelse, fyidest. 

COmpérage  ©  m.  fadderskab; 
hemmelig  forstaaelse. 

COmpére  ©  m.  fadder;   fatler. 


kamerat;  fyr;  (hemmelig)  med- 
hjælper. 

compete  @  konkurrere. 

COmpétence  (f)  f.  befolelse.  be- 
rettigelse; sagkundskab. 

oompetency  (<$  tllstrwkkellg- 
hed;  adkomme;  kompetente. 

COmpetent  @  passende,  tll- 
strækkellg:  kompetent  =  CORI" 
pétent  ^,. 


tilkomme. 


compéter  (D 
høre  under  (å). 

compétiteur  ®  m.  eonpcti' 
tor  ^  medbeiler,  konkurrent. 

competltion  @,  eonpétitioo 
\^  f.  konkurrance. 

complle®.  compiter^t)  wo^- 
sammenskriTe,  -plukke. 

complaoenee»  complaceacy 

(S)    tlinpcdshed;      forekuromenbed 


1109 


Bobine— Bocca'  rdo 


1110 


holmen.  Har  bygget  udstillingsbygninger  i  Stockholm  1897 
og  Paris  1900.  Af  hans  øvrige  talrige  arbeider  indtager 
det  nye  posthus  i  Stockholm  en  flremragende  plads. 

Bobine.  1.  Det  paa  en  selfactoxspindemaskines  spin- 
del i  koniske  lag  opviklede  traadlegeme,  ogsaa  kaldt  cop, 
hvis  form  ikke  ødelægges,  naar  det  aftages  spindelen. 
2.  Smal  spole  med  traad  anbragt  i  skyttel  for  bobbinet- 
vævning. 

Bo'brikov,  Nikolai  Ivanovitsj  (1839—1904),  rus. 
general  og  generalguvernør  i  Finland.  Efter  at  have  faaet 
sin  første  uddannelse  i  et  kadetkorps  gjennemgik  han 
generalstabsakademiet  og  tjenstgjorde  derefter  i  flere 
generalstabsstillinger.  Blev  i  mars  1898  medlem  af  det 
øverste  krigsraad,  hvorefter  han  i  august  s.  a.  udnævntes 
til  Finlands  generalguvernør.  Som  saadan  fik  han  til 
opgave  energisk  at  gjennemføre  storfyrstendømmets 
russificering  og  administrative  forening  med  keiserriget. 
Herunder  foretoges  mangt  et  skridt,  som  stred  mod 
Finlands,  af  keiseren  anerkjendte  forfatning.  Indled- 
ningen  var  udfærdigelsen  af  et  manifest  ^Vs  1899,  der 
faktisk  suspenderede  landdagens  lovgivende  myndighed. 
Trykkefriheden  indskrænkedes  ved  en  streng  censur, 
breve  aabnedes,  foreningsfriheden  ophævedes,  idet  der 
til  afholdelse  endogsaa  af  videnskabelige  forhandlinger 
krævedes  samtykke  af  B.  I  senatet,  der  lod  sig  laane 
til  gjennemførelsen  af  B.s  «reformer»,  blev  russisk  offi- 
cielt  sprog,  høiere  embedsmænd,  som  ikke  talte  russisk, 
fjernedes  og  erstattedes  med  russere.  Da  saa  B.  i  1903 
fik  omtrent  diktatorisk  magt,  begyndte  udvisninger  og 
deportationer;  der  indførtes  russisk  pastvang  o.  s.  v.  B.s 
hensynsløshed  vakte  indignation  over  hele  den  civiliserede 
verden.  Tilslut  blev  han  3/16  juni  1904  skudt  af  finnen 
E.  Schauman,  som  derpaa  skjød  sig  selv. 

Bo'brinez,  Rusland,  by  i  guv.  Chersson,  60  km.  s.  f. 
JeHssawetgrad,  14  000  indb.;  tobaksavl,  korn-  og  kvæg- 
handel. 

B6brka  [båbka],  Østerrige,  liden  by  i  Galizien,  35 
km.  s.  0.  f.  Lemberg. 

BobruMsk,  Rusland,  by  ogvigtig  fæstning  i  guv.  Minsk, 
ved  Beresina,  138  m.  o.  h.,  35  000  indb.;  korn-  og  tøm- 
merhandel. 

Bobrzy'nski,  M  ichal  (1849-),  f.  i  Krakau,  blev  1877 
professor  i  tysk  og  gammel  polsk  ret  i  Krakau  og  1885 
medlem  af  den  østerrigske  rigsdag.  Siden  1890  præsident 
for  skoleraadet  i  Galizien.  Hovedverk  «Dzieje  Polski» 
(Polens  historie),  hvori  han  fremholder  de  indre  feil  i 
staten  som  hovedaarsag  til  Polens  fald. 

Bocage/bd/rdi/^ManoelMariaBarbosa  du  (1765 
1805),  port.  digter.  Hans  liberale  anskuelser  bragte  ham 
flere  gange  paa  kant  med  de  styrende.  Han  har  skrevet 
ud  merkede  vers,  særlig  bckjendt  er  hans  sonetter.  Sam- 
men med  sine  efterfølgere  danner  han  overgangen  fra 
klassicismen  til  den  senere  nationale  digterskole. 

Bocage  [båkai].  Frankrige.  1.  Skogklædt  aaslandskab 
i  Normandi,  paa  halvøen  Cotention,  mellem  Caen  og 
Avranches,  med  hovedstaden  Vire  og  høider  paa  360  m. 
2.  Landskab  i  Bretagne,  med  hovedstaden  Vitre,  ø.  f. 
Rennes.     3.  Landskab  i  Vendée. 

Boccaccio  f-kåtSåJ,  Giovanni  (1313—75).  ital. 
forfatter,  skaber  af  den  italienske  prosa,  den  første 
moderne  novellist,  var  fra  Firenze,  hvor  hans  fader  var 


complain— eompliant 

kjøbmand;  hans  moder  var  firansk.  Han  blev  først  ud- 
dannet  for  handelen,  drog  1330  til  Neapel,  hvor  han  op- 
holdt  sig  i  flere  aar,  opgav  handelen,  studerede  retsviden- 
skab,  men  ofrede  sig  endelig  helt  for  sin  forfatt ervirk- 
somhed  og  sine  studier  af  klassisk  litteratur.  I  Neapel 
kom  han  snart  til  at  færdes  i  de  forfinede  og  frivole 
hof  kredse  blandt  digtere  og  lærde  og  forelskede  sig  i  en 
gift  dame,  en  uegte  datter  af  kong  Robert,  Maria,  som 
han  har  besunget  og  foreviget  i  sin  digtning  under  navnet 
Fiammetta.  Fra  begyndelsen  af  1340-aarene  levede  han 
mest  i  Firenze,  hvor  han  flere  gange  blev  anvendt  i 
diplomatiske  erender,  men  væsentlig  arbeidede  med  sine 
skrifter  og  klassiske  studier  og  viste  sig  særlig  virksom 
for  udbredelsen  af  kjendskabet  til  græsk  digtning  og 
kultur.  Han  var  en  god  ven  af  Petrarca,  beundrede 
Dånte  og  fik  i  sine  sidste  leveaar  det  ærefulde  hverv  at 
holde  offentlige  forelæsninger  over  dennes  «Divina  com- 
media».  B.s  første  arbeide,  romanen  «Filocolo»,  der  er 
bygget  over  den  gamle  franske  digtning  om  «Floire  et 
Blanchefleur»,  er  epokegjørende  som  prosaroman,  men 
betegner  begynderstadiet  i  hans  kunst.  Med  «Ameto», 
der  er  skrevet  dels  i  prosa  og  dels  paa  vers,  blev  han 
forløber  for  de  senere  dyrkere  af  hyrdedigtningen.  1  sin 
«Amorosa  Fiammetta»  skabte  han  en  fin  psykologisk 
kjærlighedsroman.  Men  det  verk,  som  til  alle  tider  har 
stillet  ham  blandt  verdenslitteraturens  mest  kjendte  mænd, 
er  hans  «Decamerone»  (1353).  Det  er  en  samling  af  100 
noveller,  indfattet  i  én,  ypperlig  fremhævende  ramme: 
endel  unge,  fornemme  dajner  og  herrer  flygter  fra  det 
af  pest  hjemsøgte  Firenze  og  slaar  sig  ned  paa  en  villa 
i  nærheden,  hvor  de  daglig  samles  (i  løbet  af  10  dage, 
deraf  navnet  «Decameronc»)  og  korter  tiden  med  at  for- 
tælle.  Emnerne  er  for  en  stor  del  laant,  bl.  a.  fra  de 
franske  «fabliaux»,  men  B.  har  gi  vet  dem  den  kunst- 
neriske udformning.  Novellerne  udmerker  sig  ved  stor 
friskhed  og  naturlighed  og  samtidig  ved  sin  glimrende 
stil;  de  er  af  meget  forskjellig  art,  tragiske,  rørende, 
komiske,  djervt  sanselige;  de  giver  ypperlige  tidsbilleder 
og  menneskeskildringer  baade  fra  de  høiere  samfunds- 
kredse  og,  i  særlig  grad,  fra  folkets  brede  lag;  fremstil- 
lingen er  ofte  gjennemstrømmet  af  dybt  humor  eller 
gjennemskinnet  af  skarp  ironi,  som  navnlig  blotter  geist- 
ligheden og  ubarml\jertig  gjør  den  til  gjenstand  for  spot. 
B.s  poetiske  arbeider  var  heller  ikke  uden  betydning. 
Hans  allegoriske  «Amorosa  visione»  er  skrevet  i  terziner, 
derimod  har  han  i  heltedigtet  «La  Tcseide»  saavelsom 
i  den  betydeligere  digtning  «Filostrato»  og  i  det  fine, 
yndefulde  hyrdedigt  «Il  ninfale  fiesolano»  anvendt  den 
skjønne  versform  ottave  rime,  som  senere  blev  optaget 
af  de  store  italienske  epikere,  gjennem  hvis  digtning  det 
er  blevet  saa  berømt.  Af  B.s  verker  maa  forøvrigt  nævnes 
hans  «Vita  di  Dånte»  og  «Commento  sopra  la  commedia 
di  Dånte».  Han  skrev  desuden  flere  i  sin  tid  meget 
anseede  haandbøger  og  andre  skrifter  paa  latin. 

Boccaccio  [-kåtSåJ,  operette  af  Suppe. 

Bo^cca  de']la  verita  (ital.),  sandhedens  mund,  navn 
paa  en  mægtig  antik  maske  i  kirken  S.  Maria  in  Cosmedin 
i  Rom.  Sagnet  fortalte  om  den.  at  romerne  brugte  den 
ved  edsaflæggelse.  Den  svergende  stak  sin  haand  i 
maskens  mund,   der  i  tilfælde  af  mened  holdt  den  fast. 

Bocca'rdo,  Gi  ro  lam  0(1829—1904).  it.  socialøkonom 


complaceilt    (vel)behagellg:    til- 
freds. 

eonplain  ®  klage:  knage. 
complainanty  eompialner  kla- 

eomplaint  ®,  eomplalnte  ® 
r,  klage;  ®  ogs.  cygdom. 

eomplaire  ®  gjøre  til  behag, 
•e  C.  flnde  behag  (i). 

complaisance  @&®  f,  artig- 


hed,  følellghed.  forekommenhed ; 
(?)  ogB.  velbehag,  selvbehag. 

oomplaisant  (g)  &  ®  artig, 
følelig,  forekommende:  (F)m,  øien- 
^ener. 

eomplant  ®m,  (▼ln)plantning. 

oomplenent  (e).  complément 
(^  m.  udfyidning,  tillagg;  komple- 
ment: ^  ogs.  ftild  bemanding. 


oomplémentalre  (?).  comple- 
mentary  ig)  udtyldende. 

eomplet(r).  oomplete©  ftaid- 
stsndig.  fuldtallig.  komplet. 

complete  @,  compléter  (f) 
fUIdstændlgtfJøre,  fuldende. 

COmplétif  0  udfyidende. 

completion  @  fUldendelse. 

complex©.  complexe  t)  som- 
menaat;  indviklet. 


complexion  @  &  (f)  f.  konsti- 

tution,  natur;  temperament:  @ 
ogs.  ansigtsfarve,  udseende. 

complexlonné  ®  bygget,  skabt. 

complexité  (?)  f,  complexlty 
ie)  sammensathed ;  indviklet  be- 
skaflTenhed. 

oonpliance  @  Indrømmelse. 
indvilgeise;  føielighed. 

eompliant  @  følelig. 


lill 


oomplicate— oomposé 

og  historiker.  Ved  sin  kjernefulde  «Hnandbog  i  politisk 
økonomi»  (3  bd.  1853,  senere  i  mange  udg.)  bidrog  han 
meget  til  at  gjenopvække  interessen  for  denne  videnskab 
i  Italien.  Han  indtager  et  formidlende  standpunkt  mel- 
lem  de  liberale  og  de  socialistiske  retninger.  B.  redi- 
gerede  3dje  rsekke  af  det  omfangsrige  og  værdifulde 
samlervcrk  «Biblioteca  dell*  economista^  (1874  flg.).  B. 
deltog  ogsaa  i  det  politiske  liv,  blev  1877  senator. 

Bocca  chiusa  [kiusa]  eller  con  Ca)  l>-  ch.  (ital.),  med 
lukket  mund,  nynnende  sang  uden  ord,  især  som  akkom- 
pagnement til  et  soloparti  i  korsang,  f.  eks.  Kjerulfs 
«Solvirkning». 

Bocca  Tigris,  navn  paa  den  brede  munding  af  Kan- 
tonelven  i  Kina.  Indenfor  mundingen  ligger  Tigerøen, 
paa  hvilken  Kanton  er  anlagt.  Sterke  befæstninger.  B.  T. 
fører  ud  til  en  dyb  og  bred  havbugt,  paa  hvis  vestside 
ligger  den  port.  by  Macao,  paa  østsiden  Hongkong. 

Bocche  [bå'kkej  di  Ca'ttaro,  Cattaro-(s.  dObugten, 
sydligst  i  Dalmatien,  vakker,  i]ordlignende  bugt  med 
gode  havne,  beskyttet  af  forter.  Europas  regnrigeste 
trakt,  Krivosije,  paa  nordsiden  af  bugten,  hvor  Crkvice, 
1 100  m.  o.  h.,  opviser  en  aarlig  gjennemsnitsregnhøide 
paa  4500  mm.  (i  aaret  1901  endog  6135  mm.). 

Boccherini  [bakke-] y  Lu  i  gi  (1743—1805),  meget 
anseet  ital.  komponist,  kammermusiker  og  hofkapel- 
mester  i  Madrid,  titulær  hofkomponist  hos  Fredrik 
Wilhelm  II  af  Preussen,  ven  og  beundrer  af  Haydn, 
udmerkede  sig  ved  friskhed,  melodirigdom,  opflndelses- 
evne  samt  stor  harmonisk  og  teknisk  sikkerhed.  Han 
skrev  flere  hundrede  verker,  især  kammermusik.  sym- 
foni, messe,  kantate,  opera  m.  v. 

Bocchetta  [båkke'ita],  Italien,  pas  i  de  liguriske 
Apenniner  mellem  Genua  og  Novi,  780  m.  o.  h.  De  to 
nævnte  byer  er  nu  forbundet  med  jernbane  gjennem 
tunnelen  ved  Ronco. 

Bo^cchus  I  af  Mauritanien.  se  Jugurtha. 

Boccia  [bå'tia],  et  i  Italien  og  Syd-Frankrige  meget 
udbredt  kuglespil,  der  spilles  ar  to  partier.  Først  ud- 
kastes  en  kugle  (leggo)  som  maal,  og  spillernes  opgave 
er  da  at  bringe  sine  kugler  saa  nær  til  denne  som  muligt. 
Det  antal  kugler,  det  ene  parti  faar  nærmere  ved  leggo 
end  den  nærmeste  af  modpartiets,  angiver  antallet  af  de 
i  hver  omgang  opnanede  points.  Spillet  fortsættes,  til 
den  ene  af  parterne  har  naact  en  i  forveien  fastsat 
sum  (10,  20  el.  25).  —  Kuglerne  har  en  diameter  af  omtr. 
10  cm.,  og  hvert  parti  spiller  med  sin  farve.  —  1  de 
senere  aar  er  b.  blevet  en  yndet  sommeradsprcdelse  og- 
saa under  nordligere  breddegrader. 

Bochåra,  se  Buchara. 

Bo^chnia,  Østerrige,  by  i  Galizien.  36  km.  s.ø.  f. 
Krakau.  10  000  indb.,  hvoriblandt  mange  jøder.  Stort 
stensaltvcrk. 

Boreholt,  Preussen,  by  i  Westfalen,  nær  grænsen  af 
Nederlandene,  24  000  indb.,  som  driver  bomuldsindustri, 
jernstøberi  og  bryggeri. 

Bochsa /MJ^sa'),  Robert  Nikolai  Charles  (1789 
— 1856),  regnes  for  den  bedste  harpevirtuos;  hofmusikus 
hos  Napoleon  I,  Ludvig  XVIII  og  dronning  Victoria, 
spillede  ogsaa  en  betydelig  rolle  i  Kjøbcnhavn  omkr. 
1850.  Skrev  en  mængde  kompositioner  og  et  grund- 
læggende  læreverk  over  harpespillet. 


Bocca  chiusa— Bod 


1112 


Bochutn,  Preussen,  by  i  Westfalen,  mellem  Ruhr  og 
Lippe,  118  000  indb.,  hvoraf  omtrent  lige  mange  kato- 
liker  og  protestanter.  Midtpunkt  for  den  westfalske 
industri,  store  støbe^taalsfabriker  («Bochumer  Vcrein» 
med  1 1  000  arbeidere)  og  kulgruber. 

Bock,  Carl  Alfred  (1849—),  n.  naturforsker  og  op- 
dagelsesreisende,  drog  i  1878  med  understøttelse  af  en 
eng.  rigmand  til  de  ostindiske  øer  for  at  studere  de^e^ 
dyreliv.  Han  besøgte  først  Sumatra,  saa  i  1879  Borneo. 
Som  leder  for  en  ekspedition  udrustet  af  den  hollandske 
generalguvernør  landede  han  paa  østsiden  af  øen  og  reiste 
i  fem  maaneder  i  det  ukjendte  indre.  1881  foretog  han 
en  ny  reise  til  det  næsten  ukjendte  nordlige  Siam  og 
Laos,  understøttet  af  kongen  af  Siam,  som  stillede  ele- 
fanter, elvebaade  m.  m.  til  hans  raadighed.  Blev  i  188fi 
udnævnt  til  norsk-svensk  vicekonsul  i  Sjanghai,  i  1893 
til  generalkonsul  sammesteds.  Han  tog  afsked  1903. 
Den  største  del  af  hans  samlinger  fin  des  i  museer  i 
London,  endel  ogsaa  i  det  etnografiske  museum  i  Kra. 
(nogle  sjeldne  Buddhafigurer).  Skrev  cHovedjægeme  paa 
Borneov  og  «Templer  og  elefanter»  (udkommet  paa  norsk, 
svensk,   engelsk  og  hollandsk)  og  «Orientalske  eventyr*. 

Bock,  Franz  (1823— 99),  t.  kirkelig  arkarolog.  katolsk 
prest.  Studerede  særlig  Rhinegnens  middelalderske 
mindcfsmerker  og  grundlagde  flere  fabriker  for  kirkellgt 
inventar  i  middelalderske  mønstre.  Blandt  hans  verker 
bør  nævnes  «Geschichte  der  liturgischen  Gewånder  des 
Mittelalters»,  3  bd..  Bonn  1861—71. 

Bock,  Hieronymus  (1498—1554),  t.  botaniker,  en 
af  «botanikens  fædre»,  d.  som  protestantisk  prest  og 
læge.     Hovedverk:     «Neu  Kreuterbuch»  (1551). 

Bockbier,  alle  slags  sterkt  ind brygget  bayersk  ol. 

Bockenheim,  før  egen  by,  ø.  f.  Frankfurt  am  Main, 
nu  indlemmet  i  Frankfurt  a.  M. 

Bockhold,  Johann,  se  Johan  af  Le y den. 

Bo'ck8beutel.  1.  Korthalsede  flasker  af  sammentr>-kt 
kugleform  for  Steinvine.    2.  Navn  paa  Steinvine. 

Bocskay,  Stefan  (1556— 1606),  fyrste  af  Siebenburgen. 
Rudolf  ITs  optræden  mod  protestantismen  i  Ungarn 
reiste  dettes  adel  til  kamp  1604,  og  B.  blev  opstandens 
leder.  Det  lykkedes  ham  snart  at  slaa  og  fordrive  de 
keiserlige  tropper,  og  han  valgtes  til  fyrste  af  Ungarn  og 
Siebenburgen.  Da  Rudolf  II  bøiede  sig  og  sluttede  fred 
i  Wien  1606,  anerkjendtes  B.  som  fyrste  af  Siebenburgen 
og  herre  over  en  del  ungarske  komitater,  men  døde  s.  a. 

Bod  (pønitense)  betegner  i  almindelighed  omvendelse 
fra  synden.  I  det  kirkelige  sprog  blev  ordet  eflerhaanden 
indskrænket  til  at  betegne  den  kristnes  anger  og  sorg 
over  synden.  Allerede  tidlig  trængte  den  lære  igjennem 
i  oldkirken,  at  der  i  daaben  kun  skjænkes  tilgivelse 
for  de  før  denne  begaaede  synder.  Hvis  derimod  en 
kristen  synder  efter  daaben,  kan  han  kun  \inde  synds- 
forladelse  ved  b.  Forøvrigt  var  opfattelsen  af  b.  for- 
skjellig. Den  almindeligste  betragtning  gik  ud  paa.  at 
kristne,  som  havde  gjort  sig  skyldig  i  grove  synder,  f 
eks.  afgudsdyrkelse,  egteskabsbrud,  mord  o.  1..  forst 
efter  en  længere  bodstid,  i  hvilken  de  som  bod  f  ær- 
d  i  g  c  maatte  bevise  egtheden  af  sin  anger,  kunde  gjen- 
optages  i  menigheden.  1  middelalderen  blev  b. 
betragtet  som  et  sakrament.  Det  bestod  af  tre  hoved- 
I   afsnit:     Hjertets   sønderknuselse   og   sorg   over    synden. 


COmplleate  @  fon-lkle;  sam- 
mensat. 

compllcation  (e)  &  (t  f.  forvik- 
ling: tllstødende  syKdom;  (<^  ogs. 
forbicdelfte,  sammensætning. 

complice   ri  (m)  medskyldig. 

complioité  '|j  f,  compliclty 
(e)  delogtlglied,  medskyldiglied. 

OOmplies  (?)  f  j)I.  aftensang. 

'    '^   -    'f  m,  kom- 


pliment: (e)  ogs.  komplimentere  = 
compllnenter  (f). 

compllquer  (t)  forvlkle. 

complot  (e)  &  (?'  m.  koraplot, 
anslag. 

complot    el.    comploter    ^ 


oomplies  (?)  f  pl.  a 
oompliment  (e)  & 


sammenrotte  sig. 
eonply  (é'  gaa 
vllge  li*. 


ind   (paa),  ind- 


oompo  ®  fortkud  paa  maaneds- 

hjTC. 

conpon  (fj  m.   (flrkanteU   felt. 
coinponction  (?)  r,  anger. 
COnponé  (?)  Inddelt  I  felter. 
oomponent  @  som   udgjør  en 
del;  bestanddel. 

comport    (g)     stemme     (med), 
1  (til). 


eomporter  (f  Ullade.     mt  c. 
opføre  sig. 

oomposant  ®  m, 

compoae    (§i. 
sammensiette ; 
forfatte:  komp* 
Jeme:   (typ.)  aaette;   (g   ogi 
llge.    se  o.  ®pMUgealg« 
beataa  (af):  (lnd)i«lte  sig  < 

conpoaé®m.i 


daiwe.      udgjarc 


1113 


Bod— Boden 


1114 


den  mundtlige  bekjendelse  af  synden,  d.  e.  skriflemaalet 
s.  d.';,  og  absolutionen  (s.  d.)«  som  bestod  i,  at  presten  i 
kraft  af  sin  embedsmyndighed  tilgav  syndens  skyld  og 
evige  straf.  Derimod  maatte  den  enkelte  selv  gjøre  fyl- 
dest  for  syndens  timelige  straffe  ved  at  udføre  de  for- 
skjellige bodsgjerninger,  f.  eks.  bøn.  faste  og  almisser, 
som  paalagdes  af  presten.  Luther  forkastede  denne 
lære  og  hævdede,  at  det  afgjørende  i  b.  er  troen,  som 
griber  Guds  forjættelse  om  naade.  Det  er  ikke  den 
menneskelige  sønderknuselse  over  synden,  men  hjertets 
tillid  til  Guds  naade,  som  skjænker  mennesket  fred. 
Den  lutherske  lære  om  b.  er  nærmere  udviklet  i  «Confes. 
Aug.>,  art.  XII,  i  «Apologien  for  den  augsb.  konfes.», 
art.  V,  og  i  de  «Schmalkaldiske  arUkler>,  III,  art.  Ul. 
Desaakaldte  bods-  og  bededage  er  visse  af  kirken  fast- 
,  satte  dage,  paa  hvilke  kristne  særlig  skal  betænke  og  sørge 
over  sine  synder,  f.  eks.  ved  faste  (s.  d.).  Disse  var  enten 
aarlig  tilbagevendende  eller  udskreves  paa  grund  af  store 
folkeulykker,  f.  eks.  pest  Bodssalmerer  navnet  paa  syv 
af  de  gammeltestamentlige  salmer:  6. 32, 38, 51, 102, 130, 143. 
Bod,  se  Bø  der. 

Boddetl,  navn  paa  strandsjøer  og  bugter  i  den  vest- 
lige del  af  Østersjøen,  f.  eks.  Greifswalder  B.,  Jas- 
m under  B.  De  har  for  det  meste  en  rundagtig  form 
og  er  fremkommet  ved  overskylling  af  havet. 

Boddike  el.  bud  dike,  liden  daase  med  laag,  et 
nedertysk  ord  svarende  til  sv.  burk  (sml.  m  a  d  d  i  k  e, 
mark,  læddik,  (lomme)lerke). 

Bodding,  Paul  Olaf  (1865—),  n.  missionsprest, 
cand.  teol.  1889,  reiste  samme  aars  høst  til  Santalistan, 
hvor  han  nu  bestyrer  Mohulpahari  station.  B.  har  ned- 
lagt et  stort  arbeide  i  bibelens  oversættelse  til  santali 
og  udarbeider  for  tiden  en  ordbog  i  dette  sprog.  Har 
tilstillet  det  etnografiske  museum  i  Kra.  værdifulde  sam- 
linger fra  Santalistan.  Medlem  af  videnskabsselsk.  i  Kra. 
Udg.  1904  «Missionens  nødvendighed  og  velsignelse». 

Bode,  Johann  Elert  (1747—1826),  t.  astronom,  var 
direktør  for  observatoriet  i  Berlin  og  stod  ved  sin  enorme 
foffattervirksomhed  som  sit  lands  hovedrepræsentant  for 
astronomien.  Hans  stjernekarter  er  nu  forældet,  men 
hans  «Anleitung  zur  Kenntniss  des  gestimten  Himmels» 
opnaaede  megen  udbredelse  i  talrige  nye  oplag.  B.  grun- 
dede  og  udgav  vedblivende  den  høit  anseedé  astrono- 
miske tJahrbuch».  Om  den  af  Titius  i  Wittenberg 
fundne  regel  for  planetafstandene  skrev  B.  saa  meget, 
at  regelen  sedvanlig  kaldes  «Bodes  lov».  Denne  tal- 
stige  ser  saaledes  ud: 
444444444 
3  6         12         24    _   48         96       192       384 

4         7        10         16        C28)        52       100      (196)     (388) 

V       9      6        Cf       ©       2i       h        $        ^ 
Ved   at    dividere    de    udkomne   summer   med    10    faaes 
temmelig  nær  planeternes  middelafstande  tnt  solen,  men 
regelen    brister   ved   Neptun.     Formelen  for  det  nte  led 
4  ^  ;i  X  2"-*)  gjælder  ikke  for  det  første  led. 

Bode,  Wilhelm  (1845—),  fremragende  t.  kunsthisto- 
riker, «nutidens  første  empiriske  kunstforsker».  Oprin- 
delig  jurist  staar  han  som  kunsthistoriker  i  første  række 
blandt  de  nyere  forskere,  der  ved  billedkritik  har  kastet 
nyt  lys  over  den  hollandske  malerkunsts  historie.     Især 


compoaéflis— eomprimer 

har  han  store  fortjenester  som  Rembrandt- forsker.  Rem- 
brandts  kunstneriske  udvikling  har  han  paa  grundlæg- 
gende  maade  skildret  i  «Studien  zur  Geschichte  der 
hollåndischen  Malerei»  (1883).  Rembrandts  kjendte  male- 
rier har  han  sammen  med  Hofstede  de  Groot  udgivet  i 
fotogravurer  og  med  noter  i  kjæmpeverket  c  Rembrandt. 
Beschreibendes  Verzeichnis  seiner  Gemålde»  (Paris  1897 
— 1905,  8  bd.).  Mere  populær  er  hans  smukke  bog 
«Rembrandt  und  seine  Zeitgenossen>  (1906).  Ogsaa 
inden  den  italienske  kunst  har  B.  ydet  fremragende 
arbeide,  især  for  den  italienske  renaissanceplastiks  ved- 
kommende («Italienische  Bildhauer  der  Renaissance», 
1887,  «Florentiner  Bildhauer  der  Renaissance»,  1902, 
«Denkmåler  der  Renaissanceskulptur  Toscanas»,  1892 — 
1905,  557  plancher  med  tekst).  Han  har  omarbeidet 
Burchardts  bevendte  «Cicerone».  Paa  det  italienske 
maleris  omraade  er  dog  hans  anskuelser  blevet  kraftig 
angrebet  bl.  a.  af  den  banebrydende  italienske  billed- 
kritiker  Morelli  (Lermolieff).  Han  har  ogsaa  behandlet 
andre  forskelligartede  emner  som  tysk  plastik,  asiatiske 
tepper  o.  s.  v.  B.s  kunsthistoriske  skrifter  udmerker 
sig  ved  stor  lærdom  og  sagkundskab,  skarp  kritisk  sans 
og  alsidig  og  objektiv  betragtningsmaade;  hans  stil  er 
tør,  men  rammende.  B.  er  ogsaa  en  af  sin  tids  første 
samlere  og  museumsledere.  Som  direktør  for  Berlins 
galleri  af  gamle  mestere  og  derpaa  for  det  i  1904  aab- 
nede  Kaiser  Friedrich- Museum  har  han  fortjenesten  af 
i  kort  tid  at  have  skaffet  den  tyske  rigshovedstad  en 
kunstsamling,  der  kan  maale  sig  med  de  største  byers 
langt  ældre  samlinger.  Berlinersamlingen  udmerker  sig 
særlig  ved  sin  alsidighed,  idet  de  forskjelligste  skoler 
og  mestere  findes  repræsenteret.  Ved  stadige  nyerhver- 
velser  og  udskilning  af  mindre  gode  sager  gaar  den 
al  tid  fremad  i  kvalitet.  Museumsteknisk  og  ved  sin 
smagfulde  ordning  er  den  mønstergyldig.  Det  ledende 
princip  ved  ordningen  er  æstetisk  og  ikke  historisk-an- 
tikvarisk. Fra  1906  er  B.  desuden  generaldirektør  for 
de  kgl.  kunstsamlinger  i  Berlin. 

Bodega  (sp.),  kjælder,  vinhus;  vinhøst;  varemagasin 
(i  sjøhavne). 

Bodelschwingh,  Friedrich  von  (1831—),  t.  social 
organisator  og  praktisk  filantrop.  1  sin  ungdom  var  B.. 
der  tilhører  en  politisk  høitstaaende  familie,  prest  i 
Paris,  virkede  1864 — 72  i  Westfalen  og  deltog  i  krigene 
1864,  1866  og  1870  som  feltprest.  Dette  bevægede  liv 
blev  ført  ind  i  et  nyt  spor,  idet  han  fra  1873  søgte  at 
gjennemføre  et  stort  anlagt  redningsverk.  Han  vilde 
gjengive  samfundet  de  talrige  forkomne  og  mislykkede 
individer,  der  l\jemløse  streifer  om  som  landstrygere  og 
altid  er  nær  ved  at  bukke  under  i  tilværelseskampen, 
ved  at  lære  dem  arbeide,  pligtfølelse,  disciplin,  selv- 
agtelse.  Han  blev  saaledes  skaberen  af  Tysklands  ar- 
beidskolonier.  som  har  faaet  forbilledlig  betydning.  Den 
første,  kaldt  Wilhelmsdorf,  blev  anlagt  ved  Bielefeld 
1882.  Indtil  1906  var  der  oprettet  ialt  33  med  plads 
for  omkr.  4  200  personer. 

Boden,  sterk  fortfæstning  i  det  nordlige  Sverige  om- 
lu-ing  det  sted,  hvor  Norra  stambanan  passerer  Lule  elf, 
vel  30  km.  fra  dennes  udløb  i  den  Botniske  bugt  ved 
Luleå  og  ca.  110  km.  (i  ret  linje)  fra  den  finske  grænse. 
Eftersom    den    finske    jernbane    nærmede    sig    Sveriges 


composées  ®  r  pi,  kurrblom- 
«trrde. 

com poser  ®  forfatter;  koni- 
ponkt. 

composfteur  (?)  m.  komponist; 
«etler:  mietfler. 

compomtloii  @  a  ®  r,  um- 

mensætnlng :    afltettelae :    komposi- 
iton;  stil:  rorll|{. 
CompOSltor  ®  ssetter. 


CORIpOtt  ^1  &  ®  ra.  kompoAt- 
(gjødael). 

oompasare  @  ro.  fatning. 

compote  (?)  f.  kompot. 

compound  (e)  Mmmenuette: 
lage:  bllægge:  forliges:  akkordere: 
sammensat:  blanding,  sammensiet- 
nlng:  likør.  C.  intereat  rentes- 
rente, compounder  miegler; 
okkordafslutter. 


comprehend  @.  oomprendre 
(?;  indbcfatte.  omfatte;  forståa,  be- 
grlbe. 

eomprebenaible  'p.  compré- 
hensible  (?)  fattellg:   forstaaelig. 

comprehension  (e).  compré- 
hension  (r>  f.  {ind)begreb:  fatte- 
evne. 

comprehenslve  e  omfattende: 
sammentrængt. 


coapreas  le).  compreaae  (?) 
f,  (med.)  kompresse. 

compreaa  (ei  sammentrykke. 
-trwnge. 

compreasible  (s)  &  <|)  sammen- 
tr>'kkellg. 

COmpresaion  @  &.  'tj  t  sam- 
mentrykning; tryk. 

oomprimer  (f;  sammentrykke; 
undertrykke,  d^vmpe. 


1115 


comprisal— compute 

nordgrænse  ved  Tornea,  og  russerne  derved  fik  lettere 
adgang  til  at  sende  tropper  mod  Norrland,  meldte  kravet 
paa  en  fæstning  i  denne  landsdel  sig  stadig  sterkere. 
De  svenske  stridskræfter  nord  paa  er  forholdsvis  svage 
og  spredt  over  et  stort  omraade.  Skulde  de  hindre  en 
invasion,  saa  at  forsterkninger  kunde  naa  frem  i  ret  tid, 
maatte  de  kunne  støtte  sig  til  befæstninger.  Disse  maatte 
ligge  ved  Norrlands  vigtigste  forsvarslinje,  Lule  elf,  og  det 
maatte  da  blive  ved  B.,  hvor,  bortseet  fra  kystveien,  samt- 
lige landeveie  og  jernbaner  i  denne  landsdel  løber  sammen, 
og  hvor  foruden  jernbanebroen  forefindes  den  eneste  veibro 
over  elvens  nedre  del.  Hertil  kom,  at  forholdene  ved  B.  i 
taktisk  henseende  er  meget  heldige.  Siden  1900  er  her 
paabegyndt  anlæg  af  et  dobbelt  brohoved  (s.  d.)  med  en 
række  forter  paa  høiderne  rundt  brostedet,  fornemmelig 
paa  elvens  østside.    Forterne,  der  ligger  indtil  6  km.  fra 


Bodenbach— Bodin 


1116 


Skisse  t  ntaal€stok  1-200000  aver  ^Bodert  fcBstnzna. 

Bodeu  fæstning. 

iiinanden  og  4 — 6  km.  fra  broerne,  er  nedsprængt  i  fjeld 
•og  har  sine  kanoner  anbragt  i  pansertaarue.  Fæstningen 
var  oprindelig  beregnet  at  skulle  koste  8.7  mill.  kr.;  men 
ved  en  senere  udredning  har  det  vist  sig,  at  der  kræves 
Arel  17  mill.  kr.  Sidste  bevilgning  er  forudsat  givet  i 
1910.  Privatmænd  og  en  kvindeforening  har  foræret 
•staten  fæstningsgrundene.  Bygning  af  store  kaserner 
for  Ijesætningen  er  delvis  afsluttet.  Besætningen  skal  beståa 
iif  1  infanteriregiment,  6  fæstningsartillerikompanier,  4 
ingeniørkompanier,  hvortil  kommer  3  feltkanon-  og  2 
felthaubitsbatterier;  endvidere  hallon-  og  lyskasterafdeling. 
1  krig  kommer  endelig  til  reserve-  og  depottropper.  [Jfr. 
P.  H.  Castberg,  «Ældre  og  nyere  udtalelser  vedrørende 
Sveriges  faste  forsvar»,  1902.J 

Bodenbach,  Bdhmen,  by  ved  Elben,  137  m.  o.  h., 
nær  grænsen,  10  000  (tyske)  indb.;  vigtig  told-  og  jern- 
banestation  (Dresden— Prag — Wien),  fabriker. 


Bodensjøen  (lat.  Lacus  brigantinus,  fr.  Lac  de  Con- 
stance), mcUem  Schweiz  (kantonerne  Thurgau  og  St. 
Gallen),  Østerrige  (Vorarlberg),  Tyskland  (Bayern,  Wurttem- 
berg,  Baden),  i  Rhinvasdraget,  hvor  dette  fra  Alperne 
I  træder  ud  i  høisletten,  400  m.  o.  h.,  70  km.  lang,  13 
I  km.  paa  det  bredeste,  538  km.',  252  m.  paa  det  dybeste. 
,  Egent  for  B.  er  det  saakaldte  cRahsz»,  en  uregelmæssig 
uforklarlig  opsvulmning  af  våndet  og  den  svære  sjøgang 
under  føhnvinden.  B.  fryser  sjelden  tij  i  hele  sin  ud- 
strækning.  I  vest  deler  sjøen  sig  i  Cberlingersee  og 
Untersee.  B.  danner  en  livlig  handelsvei.  Jernbane- 
endepunkterne  ved  dens  bredder,  Rommsliorn.  Fricdrichs- 
hafen,  Rohrschach,  Konstanz,  er  forbundet  dels  ved  damp- 
skibe,  dampfærger  og  ctrajektskibe»,  dels  ved  jernbaner 
langs  bredden.  Rigt  fiskeri.  B.  har  sit  navn  efter  den 
keiserlige  borg  Bodman,  som  laa  ved  nonivesthjørnet. 
Talrige  «pælebygninger»  er  fundet  ved  bredderne. 

Bodenstedt,  Friedrich   Martin  von  (1819— 92;, 

t.  digter,  opholdt  sig  som  ung  nogle  aar  i  Rusland  og 

Kaukasien,  var  redaktør  af  flere  blade  i  Tyskland,  blev 

1854   professor   i   slaviske   sprog  og  slavisk  litteratur  i 

MQnchen  og  i  1858  professor  i  gammelengelsk  litteratur. 

ledede   fra    1867 — 69    hofteatret   i   Meiningen,   blev   her 

adlet,  var  siden  bosat  paa  forskjellige  steder,  sidst  i  en 

længere   aarrække   i  Wiesbaden.     B.  var  et  stort  form- 

talent,    men   ingen   betydelig  digter.     Hans   gratiøse   og 

friske  «Lieder  des  Mirza  SchafTy»  (1851)  har  opnaaet  en 

I   næsten  enestaaende  popularitet;  hans  øvrige  lyrik,  hvori- 

I   blandt    «Aus   dem   Nachlass   des   Mirza  Schafry>  (1874;, 

I   vakte  mindre  opmerksomhed.    Af  hans  episke  digtningc 

i   kan    nævnes    «Ada,   die   Lesghierin»   (1853)  og  «Epische 

I    Dichtungen»    (1862),    der    indeholder    fine    ting.      Hans 

I   dramaer   og   fortællinger   er   ikke    af  større   betydning. 

I    Deri  mod    har   han    gjort   sig   særlig  bekjendt  som   ud- 

\   merket  oversætter  (Puschkin,   Lermontov  og  andre  rus- 

I   siske  digtere,   russiske  folkeviser,  Hafis,  Omar  Chajjåm. 

I   Shakespeare   o.    fl.).      Han    har   ogsaa    leveret   litterære 

;   studier,  bl.  a.  vedrørende  Shakespeare  og  hans  samtidige. 

I   og  udgivet  sine  livserindringer. 

I       Bodes  lov,  se  Bode,  Johann  Elert. 

'       Bodfærdige,  se  B  o  d. 

I        Bodil,   datter   af  den  jydske  stormand  Thrugot,  gift 

I   med  Erik  Eiegod,  hvem  hun  fødte  sønnen  Knut  (Lavard). 

B.  ledsagede   kongen   paa   hans  pilgrimsfærd;  efter  hans 

død  paa  Cypern  fortsatte  hun  reisen,  til  døden  rammede 

hende  selv  paa  Oljebjergct  udenfor  Jerusalem  (1103). 

Bodin  [hådåkj,  Jean  (1530-96),  fr.  retslærd  og  for- 
fatter.    Hævdede  i  sine  skrifter  (især  «Staten»  1578)  en 
sterk,  næsten  enevældig  kongemagts  naturlighed  og  nød- 
vendighed,  idet  han  saa  staten  som  en  videre  ud  vikl  ing 
af  familien,  hvor  faderen  eller  egtemanden  er  det  absolute 
overhoved.     Alt  skal   bøie  sig  for  staten,  ogsaa  kirken. 
!    B.   tiiliørte    «politikernes»    parti,    der   bekjæmpede    den 
I   religiøse  fanatisme  under  den  franske  religionskrig.  Hans 
I    «Staten»   er  ofte  ble  vet  sammenlignet   med   Aristoteles' 
I    «Politik»  og  Montesquieus  «Lovenes  aand». 
I       Bodin,  herred  i  Nordlands  amt,  535  km.'  med  4  755 
I   indb. ;  9.4  pr.  km.*    Herredet,  der  svarer  til  Bodin  preste- 
I   gjeld  med  Bodin  og  Strømmen  sogne,  omfatter  strøget 
I   omkring  Saltfjorden  med  udenforliggende  øer,  øgrupper 
I   og  vær  (hvoriblandt  nævnes  Landegode,  Tennholmerne. 


comprisal  (9)  indbeøreb. 

COm prise  ;e)  indb«fatte. 

compromeitre  (f),  compro- 
mit  (e)  komproniUtere,  blotstille: 
sætte  poa  spil. 

compromis  (?)  m.  compro- 
mise  (e)  (overenskomst  om)  vold- 
gin:  forlig;  kompromis:  ,e<  ogs. 
bilar|(ge;  kompromittere. 


compromlssalre  ®  m.  void- 
ffiftsmand. 

COmptabllité  (f)  r.  regnsknbs- 
førsel.  eomptable  regnskabs- 
førende.  -pHgtig;  ansvarlig:  m. 
kassebetjent. 

COmptant  (f;  kontant;  m,  kon- 
tanter. 

OOmpte  (f)  m.  ibe)regning,  tel- 
ling;     beløb;     fordel:     bekomst: 


I  konto;  regnskab.  COmpte(-)oou- 
I  rant  kontokurant. 
I  compter  ®  tælle:  (be)regne: 
anse  (for);  gjøre  op ;  agte ;  regnes  med. 
I  compte-rendu  (£<  m.  beretning : 
I    anmeldelse. 

COmptoir   (X    ra.    disk;    kasse- 
I    (kontor);  faktori. 
I        COmpulser  (ir)  gjennemse. 

compulsion  ®  &  (f'  r.  tvang. 


oompttlsory  @  tvungen. 

OOmpunctlon  ^samvUtigtieds- 
nag. 

eompurgation  @  bekrænetse 
ved  ed.  compurgator  meded»* 
mand. 

COmptttatlon  (3  ft  (D  r.  berrg- 
nlng. 

compute  (^.  oompttter  r  be- 
regne. 


1117 


Bodio— Bodø 


1118 


Givær,  Briksvær,  Steinsvær  og  Helligvær).  Paa  den  flade 
myrlændte  halvø  ved  Saltfjordens  munding,  paa  Qordens 
nordside,  ligger  kjøbstaden  Bodø,  Rønvik  sindssygeasyl. 
Bodio  hovedkirke  og  Tromsø  stifts  land  bra gsskole.  N.ø. 
f.  Bodø  paa  Løpsfjeldet  og  Rønvikfjeldet  er  turisthytter, 
hvorfra  glimrende  rundskue.  Mellem  de  i  SaltQorden 
liggende  øer  (Strømøen  og  Godøen)  og  fastlandet  er  flere 
sterke  tidevandsstrømme  (Sundstrømmen,  Godøstrømmen 
og  den  berygtede  Saltstrøm).  Paa  Knaplundø  (el.  God- 
ven) ved  Saltstrømmen  er  en  granitsøile  til  minde  om 
Oscar  irs  besøg  i  1873.  Terrænet  omkring  fjorden  er 
smaakuperet  og  myret  og  sparsomt  klædt  med 
smaabirk  (enkelte  steder  furu).  Mod  n.ø.  og  s.  hæver 
landet  sig  til  mægtige  fjeldpartier  med  vakre  tinder 
(Børvastinderne,  1 180  m.,  i  s.,  og  Steigtind,  796  m.,  i  n.). 
I  disse  partier  ligger  de  store  vande  (Hegmovand,  Vatne- 
vand  og  Soløivand);  herredet  har  et  samlet  areal  ferskvand 
paa  40  km.'  Inden  herredet  foregaar  som  regel  et  godt 
sildefiske,  særlig  er  Hopen  (en  liden  arm  af  Saltfjorden) 
en  god  sildefjord.  Ved  værene,  der  tillige  er  dun-  og 
eg\'ær,  drives  et  godt  Ixjemmetiske.  Jordbruget  (specielt 
fædriften)  er  i  god  fremgang,  og  der  tindes  inden  herre- 
det flere  meierier.  (Jfr.  Bodømyren.)  Paa  Hops- 
fjeldet,  n.  f.  Saltfjorden,  har  i  flere  aar  været  drevet 
prøvedrift  paa  kobber  (kobberkis  og  magnetkis).  Inden 
herredet  ligger  Bertnes  uidvarefabrik  (anlagt  1900).  An- 
tagen  indtægt  1906  607  380  kr.,  formue  1548  000  kr. 

Bodio,  Luigi  (1840—),  ital.  statistiker,  1872—1901 
chcf  for  I  tallens  statistiske  centralbureau  i  Rom,  fra 
1885  tillige  generalsekretær  for  det  efter  hans  initiativ 
oprettede  «Institut  international  de  statistique».  Han 
udgav  1869  et  større  arbeide  om  forholdet  mellem  stati- 
stik  og  socialøkonomi,  redigerede  1877—82  det  ansecde 
Archivio  di  statistica»  og  siden  1886  nævnte  instituts 
Bulletin».  Han  har  udfoldet  et  frugtbart  og  inden 
faget  høit  vurderet  forfatterskab. 

Bodlcy/^Wd/i7,  John  Edward  Courtenay(1853— ), 
eng.  advokat  og  forfatter,  har  bl.  a.  skrevet:  «France», 
1  bd.,  cThe  revolution  and  modem  France»,  2  bd., 
«The  parliamentary  system»  (1898),  <L'anglomanie  et 
les  traditions  franjaises»  (1899),  tThe  coronation  of 
Kdward  VII»  (1903). 

Bodley  [bå'dli],  Sir  Thomas  (1544—1612),  eng. 
stats-  og  videnskabsmand,  benyttedes  af  dronning  Elisa- 
beth til  forskjellige  sendelser  til  europæiske  hoffer,  ogsaa 
til  Danmark.  1597  forlod  han  statstjenesten  og  viede 
derefter  sit  liv  til  udvidelsen  af  universitetsbiblioteket  i 
Oxford,  som  efter  ham  kaldes  det  Bodleyanske  bibliotek. 
Bodmer,  Johann  Jakob  (1698—1783).  schweizisk- 
tysk  forfatter,  professor  i  helvetisk  historie  i  Zurich. 
Sammen  med  Breitinger  og  nogle  andre  venner  grund- 
lagde  han  1721  efter  forbillede  af  Addisons  «Spectator» 
ugeskriftet  «Die  Discourse  der  Mahler»,  hvormed  den 
egentlige  litterære  kritik  i  Tyskland  tog  sin  begyndelsc, 
og  fortsatte  med  æstetiske  og  kritiske  skrifter,  lagde  sig 
efter  engelsk  litteratur,  særlig  Milton,  og  blev  ved  siden 
af  Breitinger  sjælen  i  zurichernes  bekjendte  strid  med 
Gottsched  og  leipzigerne,  der  endte  med  ziirichernes  seier. 
I  modsætning  til  Gottsched,  der  mest  støttede  sig  til 
fransk  digtning  og  docerede  det  forstandsmæssige  og 
formelt  regelbundne  i  poesien,  hævdede  B.  fantasien  og 


eomrade— con  cert 

indholdet.  Han  har  spillet  en  rolle  som  forløber  og 
talsmand  for  en  ny  tid.  Som  digter  var  han  uden  be- 
tydning, hans  epos  «Die  Noachide»  er  paavirket  foruden  af 
Homer  og  Milton  ogsaa  af  hans  yngre  samtidige  Klopstock. 

Bodmeri,  eng.  botiomry,  betyder  laan,  som  skibs 
føreren  optager  mod  pant  i  skibet.  Ved  b.-laan  forstaaes 
altsaa  pantforskrivning  af  skibet.  Selve  dokumentet  be- 
nævnes  b.-brev,  eng.  bottomry  bond.  Naar  en  skibsreder 
modvillig  tvinges  til  at  anløbe  nødhavn  for  at  reparere 
og  ikke  kan  tilveiebringe  de  hertil  nødvendige  penge, 
har  han  at  ty  til  b.-laan,  med  andre  ord  pantsætte 
skibet.  Dette  kan  ogsaa  gjøres  med  fragt  og  last;  i 
sidstnævnte  tilfælde  kaldes  det  egentlig  respondentia  bond, 
men  benævnelsen  b.  benyttes  dog  sedvanlig  ogsaa  i  dette 
tilfælde.  Tilbagebetaling  af  et  b.-laan  gjøres  afhængig 
af  skibets  ankomst  i  god  behold  til  bestemmelsesstedet. 
Gaar  skibet  tilgrunde,  taber  laanegiveren  sine  penge.  Da 
følgelig  den,  som  yder  b.-laan,  løber  en  stor  risiko,  bliver 
præmien  gjerne  høi.  Disse  b.-laan  stammer  fra  gamle 
dage  og  benyttes  sjelden  nutildags,  idet  assurance  samt 
de  forbedrede  kommunikationer  mere  og  mere  har  for- 
trængt  denne  maade  at  tilveiebringe  penge  paa. 

Bodom,  Erik  (1829—79),  n.  landskabsmaler.  Ud- 
dannet  først  ved  tegneskolen  i  Kra.,  senere  under  Gude, 
hvem  han  i  1850  fulgte  til  Dusseldorf.  Malte  i  1852  sit 
første  større  billede,  «Motiv  fra  Bondhusdalen»,  som  blev 
kjøbt  af  en  engelskmand  og  nu  er  i  Bridgewater  gallery 
i  London.  B.  tilhører  den  ældre  kreds  af  norske  Dussel- 
dorfere,  hans  opfatning  er  romantisk,  hans  motiver  oftest 
fra  Østlandets  dystre  skogtrakter.  Hans  senere  arbeider 
er  svagere  og  maniererede  paa  grund  af  forsømt  natur- 
studium.  Repræsenteret  i  Kunstmuseet  i  Kra.  ved  «Fra 
Nordmarken».  Hovedverker:  «Bautastene  ved  stranden» 
(1866),  «Høifjeldsbilledc*  (1866),  «Øde  og  tomt  efter 
sortedøden  (1870). 

Bodonf,  Giambattista  (1740—1813),  ital.  bog- 
trykker  og  stempelskjærer.  Som  bestyrer  af  hertugen 
af  Parmas  hofbogtrykkeri  og  selvstændig  haandverker 
udsendte  han  en  række  fremragende  typografiske  ar- 
beider, hvoraf  især  nogle  klassikerudgaver  staar  paa 
høide  med  bogtrykkerkunstens  bedste  frembringelser. 

Bodsdage,  se  Bod. 

Bodsfætlgslet  er  opført  i  aarene  1844—51  paa  Aake- 
bergløkken,  som  dengang  laa  udenfor,  men  nu  er  ind- 
lemmet  i  Kristiania.  Cellefængsel  med  plads  til  omtrent 
240  fanger.  Det  er  bygget  panoptisk,  d.  v.  s.  at  man 
fra  fængslets  central  hal  har  oversigt  over  samtlige  tre 
cellefløies  midtgange  og  gjennem  alle  tre  etager,  idet  de 
to  øverste  etager  har  gallerier  istedetfor  tætte  koridor- 
gulve.  Det  optager  mandsfangcr,  som  er  ilagt  straf  af 
fængsel  i  seks  maaneder  eller  derover,  og  som  er  under 
24  aar,  samt  i  visse  tilfælde  ogsaa  ældre  mandsfnnger 
(regler  af  30  dec.  1904,  midlertidig  ændret  22  mars  og 
8  mai  1907). 

Bodssalmer,  se  Bod. 

Bodvar  BJarke,  se  Bjarkemaal. 

Bodø,  kjøbstad  i  Nordlands  amt  med  4  877  indb., 
ligger  paa  en  fra  den  ytre  del  af  SaltQordens  nordlige 
bred  mod  s.v.  udstikkende  flad  og  myrlændt  halvø. 
Allerede  i  begyndelsen  af  det  19  aarli.  fandtes  her  paa 
den  nu  landfaste  lille  ø  Hundholmen  en  samling  mindre 


COmmde  @  kamerat. 
comte  0  m,  greve, 
comte  ^  m.  grevRkab. 
comtesse  ^  r.  grevinde. 
con  (e)  Btndere;  læae  (paa). 
concassé  ®  m.  stadt  pepper. 
eoBcasser  ^  kniue,  støde. 
coBcatenate  @  sammenl^ede. 
concave  ^  ft  (f)  konkav;   (g) 


oga.  (vb)  hule;  hulhed,  hvrelving 
=  eoncavité®f.  concavity  (e^. 

concavo*concave  (e)  indhui 
paa  begge  sider 

oonceal  ©sKlule.  dølge,  con- 
cealment  skjul^ested);  forUelse 

concede  @,  concéder  (f)  ind- 
rømme;  tilstaa;  bevilge. 

COncelt  (eirorestnilng:  Indfald; 
indblldskhedr 


conoeive  (c^.  ooncevolr  (f) 
undfonge ;  fatte,  taenke  sig ;  udkaste 
(plan);  afTatte:  forståa. 

concent  (e)  samklang. 

concentrate  (e),  concentrer 
©  konoentrere,  sammendrage. 

COncept®  m.  forestilling,  begreb 

conceptacle  9)  m.  flrøhus. 

conceptible  ®  fattelig. 

oonceptlf  ®istaod  til  at  fatte. 


conception  (e)  &  (f^i  f,  und- 
fangelse;  forestilling,  b^reb;  op- 
fattelae(sevne);  tanke. 

concern  (e),  concemer  (?) 
angaa,  vedkomme:  (e)  ogs.  anlig- 
gende, sag.  foretagende;  interesse. 
OOncemed  ve"  urolig,  bekymret; 
deltagende. 

COncert  (g)  &  (?)  m,  forstnaelse. 
overenaatemmeise ;  konccrt. 


1119 


Bodøgaard— Bodøsagen 


1120 


concert— eonclusif 


Boilo. 


'Fot.ar  Loolse  Bngira  • 


huse  og  et  af  kjøbmænd  i  Trondhjem  oprettet  flskeri- 
oghandelsetablisscment(«Trondbjemske  faktori»).  1  1816 
fik  stedet  handelsrettighedcr  som  kjøbstad:  men  det  er 
dog  først  i  de  sidste  aartider,  at  byen  har  tåget  et  større 
opsving,  særlig  foranlediget  ved  de  rige  sommersildflskerier, 
som  har  fundet  sted  udcnfor  B.  Endnu  saa  sent  som  i  1 865 
havdc  saaledes  B.  blot  519  indb.  Til  beskyttelse  af  hav- 
nen er  i  de  sidste  aar  opført  en  stor  molo  i  forbindelse 
med  kaianlæg.  I  B.  findes  foruden  folkeskolen  en  høiere 
offentlig  almenskole  med  realgymnasium,  flere  banker 
(en  afdeling  af  Norges  bank,  oprettet  1875;  Bodø  spare- 
bank, oprettet  1859,  og  Nordlands  privatbank,  oprettet 
1893),  amtssygehus,  fiskerimuseum  m.  v.  Byen,  der  er 
sæde  for  Saltens  dampskibsselskab,  staar  i  livlig  damp- 
skibsforbindelse  saavel  med  de  nærliggende  Qorde  som 
med  de  fjernere  egne  af  landet.  —  1  1904  beløb  laste- 
c)g  fyrafgifterne  sig  til  27  000  kr.  og  toldindtægternc  til 
255  467  kr.  (i  1905  var  toldindtægterne  278  920  kr.).  B. 
havde  pr.  1  jan.  1905  12  dampskibe  paa  tilsammen  1892 
tons  og  14  seilskibe  paa  527  tons.  Udførselen  bestaar 
vR?scntIig  af  fisk   og   fiskeprodukter.      I    1904    udførles 


■r  baftgrunden :   r*d . 

nederste  halrpgirt    pT 

baggmnden:  blaa. 


Bodø  omegn. 


87  990  kg.  tørfisk,  89  280  kg.  saltet  fisk 

og  2  682  hl.  saltet  sild.     I  B.  findes  et 

skibsverft  med   mekanisk  verksted  og 

en  del  fabriker,  hvoriblandt  Nordlands 

preser\ing  co.,  nogle  mineralvandfabri- 

ker  og  en  oljeklædefabrik.    Assurance- 

summen    for   bygninger    var    i    1906 

6  601140    kr.     Antagen   indtægt    1906 

1  398  800  kr.,  formue  3  252  000  kr.    B. 

har  et  folkebibliotek,   og  der  udkom- 

mer  flere  aviser.     Den  er  den  sydligste 

af  de  nord   for  polarcirkelen  liggende      *^<^'«  byvaab^u 

norske  byer;  midnatsolen  sees  i  over    ^,*°' ^***''"^,^|!l?' 

en  maaned  (juni-juli),  og  mørketiden     gSd?*ba2en.  srikt 

varer  i  ca.  14  dage  (dec).     B.,   der  er    ok  øverste  tuiipari 

sæde  for  amtmanden  i  Nordlands  amt, 

er  eget  prestegjeld;  den   vælger  stor- 

tingsmand  sammen  med  Narvik. 

Bodøgaard)  en  stor  gaard,  et  par  km.  ø.  f.  Bode,  der 
fra  det  17  aarh.  af  var  bopæl  for  lensherren  i  Nordland. 
Paa  gaarden,  der  nu  er  i  Bernhoft-slegtens  eie,  findes 
mange  oldtidslevninger. 

Bodømyren  (Hernesmyren),  en  stor  dyrkbar  myr- 
strækning  straks  s.ø.  f.  Bodø,  der  i  de  senere  aar  er 
tåget  under  opdyrkning,  specielt  af  Tromsø  stifts  land- 
brugsskole  og  Rønvik  asyl,  der  begge  Ugger  tæt  ved. 

Bodøsagen  indlededes  med,  at  en  finlænder,  I.  C. 
Gerss,  angivelig  repræsentant  for  et  londonsk  firma, 
Everth&søn,  i  1815  med  regjeringens  tilladelse  nedsatte 
sig  paa  Hundholmen  og  Nyholmen  ved  Bodø  for  at  drive 
handel  paa  Nordland.  Forretningen  syntes  til  en  begyn- 
delse  lovende;  men  hans  konkurrent,  det  trondhjemske 
handelsetablissement,  eieren  af  Hundholmen,  forstod  at 
lægge  ham  hindringer  iveien  og  medvirkede  til,  at  han 
i  1818  blev  udkastet  af  statens  huse  paa  Nyholmen. 
Gerss  forenede  sig  derefter  med  John  Everth,  medlem 
af  det  førnævnte  handelshus,  og  gav  sig  sammen  med 
ham   til   at   drive   smugleri  i  stor  stil  i  Lofoten  og  ved 


concert  (ei,  concerter  (fj  «f- 
tale. 

COncertlna  (e)  slaijs  finere  tnrk- 
•pil. 

COncertO  le  A  (?)  m.  koncert- 
n lim  mer. 

concession  ri''  &  (f  r.  bevii- 

linit;  IndrømmelHe,  lilstnaelse. 

concessionnalre  (?)  r.  kon- 
censionsindehover. 


coneh  @  konkylie. 

conchite  (e)  &  0  ^  skaldyrs- 
Torstening. 

concierge  (?)  m  &  f.  portner- 
(ske);  portier:  borgfoged:  fange- 
vogler. 

conclle  (?>  m.  kirkeforsamling. 

COnciliate  (g)  vinde:  forsone. 

COnciliateur  if  forsonende; 
m.  fforligs^mægler. 


eonciliation®&(^ 
conciliator  @   mn>gler,    fheds- 


)  f,  forsoning. 


stifter. 

concilier  ©  forsone,  forlige; 
u4Je>'ne;  forene;  skafle.  se  C.  q 
vinde  for  sig. 

concis  (t.  ooncUe  @  kort- 
(fallet),  fyndig. 

conciseness  {e«.  concislon  (?) 
f.  kort(fattet)hed.  ^ 


COnelalon  @  bortskjsrin^ 
COncltoyen   (^  m,    OMdbaqfrr 
eonclave  ^  ft  (^  m.    kaovtina- 

lernes  formamirng. 
eonclnant  0  (ovcr^beHaMKSe 

afJUarende. 
conclude  le:  eonelare  if  ^mc- 

sluUe^luttc:  nedUcggepMoteod  p«» 
conolualf  (^,  eoaclasive  «^ 

slaUendc;  (e)  otfft.  «flØcfviMle. 


1121 


Boeck 


1122 


conclnalon— concretlon 


Bodø.     Da   øvrigheden   paa   det   sidstnævnte   sted  skred 
ind,   gjorde    Everth    væbnet    modstand.      Han    blev    da 
grebet  og  arresteret,  men  snart  igjen  løsladt  mod  kaution. 
Siden  lokkede  han  nogle  af  vagtmandskabet  ombord  paa 
sit  skib,  sperrede  dem  inde,  opbrød  pakhusene,  bemæg- 
tigede  sig   endel   a  f  de   beslaglagte   varer   og  seilede  til 
Hngland.     Vagtfolkeue   satte   han   ombord   i   en  elendig 
baad,   saa   de   saavidt   reddede   sig   iland.  —  1  England 
havde    hans   venner   allerede   skaffet   ham   en   forslagen 
advokat  i  F.  G.  Denowan.     Denne  henvendte  sig  til  den 
britiske  gesandt  i  Stockholm,  lord  Strangford,  som  straks 
i  en  note  til   den   svensk-norske  udenrigsminister,  grev 
Engestrom,  krævede  forklaringer  angaaende  den  engelske 
kjøbmands   arrestation.      Engestr5m    henvendte    sig    til 
den  norske  statsraadsafdeling,  men  fik  først  et  halvt  aar 
senere  de  nødvendige   oplysninger,    som   han   da   straks 
lod  forelægge  for  den   engelske  regjering  med  paastand 
paa,  at  Everth  skulde   blive   straffet   og   tilforpligtes   at 
give  fuld  erstatning  for  sine  meriter  i  Norge.  Nu  krævede 
man  imidlertid  fra  eng.  side  beskyttelse  for  de  af  Everth 
i  Norge   efterladte   varer   under   paaskud   af,  at  de  ikke 
tilhørte    ham,    men    forskjellige   andre   eiere,    særlig   en 
londonsk  kjøbmand  Stead,  som  i  den  anledning  kom  til 
Bodø.      Samtidig    indfandt    Denowan    sig    i   Kra.  for   at 
kræve  varerne  udleveret.     Her  lykkedes  det  ham  at  faa 
en   departementsembedsmand   til   at   bringe   ham   alle  i 
departementet    værende    papirer   til    sagens    oplysning, 
hvilke    han    ekscerperede   og   ben3rttede   til    omfattende 
dokumentforfalskninger.   Imidlertid  støttede  den  engelske 
regjering  kravet  om  varernes  udlevering  med  den  paa- 
stand, at  deres  beslaglæggelse  var  aldeles  «stridende  mod 
folkerettens  principer»,  og  fremkom  med  voldsomme  be- 
skyldninger mod  norske  embedsmænd  i  Nordland.    Man 
troede  nu  at  burde  komme  modparten  imøde,  og  i  kom- 
bineret  statsraad  i  Stockholm  25  okt.  1819  resolveredes, 
at  varerne  skulde   udleveres   mod   garanti.     Men    neppe 
var  denne   indrømmelsc   givet,   før   der  fra  engelsk  side 
fremsattes  vidtgaaende   krav   paa   skadeserstatning   ikke 
alene    for   Stead,    men   ogsaa   for  Everth  &  søn,  og  disse 
krav  gjordes  med  den  største  skarphed  gjældende  af  to 
nye    gesandter    i   Stockholm,    St.  George    og   Fitzgerald. 
Bag  det  hele  stod  Denowan,  som  med  sine  falske  doku- 
menter vildledte  baade  gesandterne  og  den  engelske  re- 
gjering.    Denne,  som   frygtede  et  angreb  i  parlamentet 
for  forsømmelighed  med  hensyn  til  varetagelsen  af  eng. 
undersaatters  interesser,   truede  tilsidst  baade  Norge  og 
Sverige  med  repressalier,   hvis   man  ikke  straks  gik  ind 
paa    de    fremsatte   fordringer.     Den   vildc  i   tilfælde   af 
fortsat  vægring  udestænge  begge  rigers  trælasthandel  fra 
det  Britiske  rige  ved  høie  toldsatser.    Herfor  fandt  uden- 
rigsministeren  at  maatte  bøie  sig,  og  paa  hans  indstilling 
resolverede   kongen,    at   der   skulde   aabnes   underhand- 
linger    for    at    faa    sagen   bilagt   med    det   gode.      Det 
paalagdes  derpaa  den  norske  statssekretær  Holst  at  for- 
handle med  Denowan.     Holst  kjæmpede  kraftig  mod  de 
engelske  krav;    men   det  var  allerede  forsent,  og  skjønt 
han  ikke  kunde  bevæges  til  at  indrømme  englændernes 
ret,    maatte    han    paa   regjeringens   befaling  indgaa   paa 
følgende  overenskomst  med  Denowan:  at  tiltale  mod  de 
skyldige  skulde  bortfalde,  beslaglæggelsen  af  varerne  op- 
hæves,  et  kontant  beløb  af  2  500  £  straks   udbetales  og 


toldfrihed  tilstaaes  i  4  aar  indtil  et  beløb  af  i5  500  £. 
Til  den  retslige  undersøgelse  af  vedkommende  embeds- 
mænds  forhold  (hvilke  alle  frifandtes)  medgik  desuden 
mindst  kr.  120  000.  —  Sagens  uheldige  udfald  vakte  med 
rette  stor  opsigt  og  harme  rundt  om  i  Norge,  og  uviljen 
vendte  sig  især  mod  udenrigsministeren,  grev  Engestrom, 
hvis  forhold  til  B.  sikkert  er  blevet  for  strengt  bedømt. 
Dog  er  der  begaaet  feil  baade  fra  svensk  og  norsk  side, 
og  hovedfeilen  var.  at  sagen  i  det  hele  toges  op  til  diplo- 
matisk behandling  istedetfor  straks  at  henvises  til  dom- 
stolene. —  Den  nævnte  kjøbmand  Stead  søgte  senere  at 
bevise  sin  udelagtighed  i  Everths  og  Denowans  forbry- 
delser,  og  da  en  del  af  disse  herrers  brevveksling  faldt 
i  hans  haand,  reiste  han  til  Kra.  dermed  for  at  godtgjøre 
sin  uskyldighed,  uden  at  man  her  vilde  befatte  sig  nær- 
mere med  ham.  Der  blev  dog  indledet  underhandlinger 
med  den  engelske  regjering  om  en  fornyet  undersøgelse; 
men  skjønt  den  syntes  at  erkjende,  at  der  var  begaaet 
uredeligheder,  afslog  den  dog  tilsidst  sagens  gjenoptagelse, 
vel  af  hensyn  til  de  anseede  mænd  inden  det  engelske 
diplomati,  som  var  indviklet  i  den.  [Litt.:  «Bodøsagen», 
udg.  efter  stortingets  beslutning  af  P.  Holst  (Kra.  1827), 
Yngvar  Nielsen,  «Bodøsagen»  (Kra.  1897),  «Aktstykker  om 
Bodøsagen»,  udg.afY.Nielsen(«Hist.  saml.»,  1-11,1900-07).] 
Boeck,  C  a  r  1  W  i  1  h  e  1  m  (1808—75),  n.  læge,  blev  1851 
professor  i  medicin  i  Kra.  Hans  studier  om  spedalskheden 
sammen  med  Danielssen 
(s.d.)  (1847  norsk  og  1848 
fr.  udg.)  danner  det  klas- 
siske grundlag  for  ethvert 
senere  studium  af  denne 
sygdom    og   har   opnaaet 

verdensberømmelse.  1 
1850-aarene  optraadte  B. 
som  en  ivrig  tilhænger  af 
den  af  Auzias-Turenne  i 
Frankrige  og  Sperino  i 
Italien  indførte  behand- 
ling af  syfilis  med  «syfilisa- 
tion».  Uagtet  metoden  var 
baseret  paa  den  feilagtige 
«unistiske»  anskuelse,  d.e. 
at   den   bløde  og  haarde 

chankers     smittestoffe 
skulde    være    variationcr 
af  samme  virus,  medførte 
B.s  autoritet  og  den  over- 
bevisning samt  overlegne 

dygtighed,  hvormed  han  forfægtede  sine  anskuelser,  at  hans 
arbeider  herom  vakte  stor  opsigt  over  hele  Europa.  Hans 
hovedarbeide  «Recherches  sur  la  syphilis»  (Kra.  1862) 
og  «Undersøgelser  angaaende  syfilis»  (Kra.  1875)  blev  udg. 
paa  den  norske  stats  bekostning.  Udenfor  Norge  vandt 
dog  syfilisationsbehandlingen  ikke  saa  mange  tilliængere. 
Som  fuldt  overbevist  om  dens  nytte  var  B.  en  modstan- 
der  af  at  behandle  syfilis  med  kviksølv. 

Boeck,  Christian  Peter  Bianco  (1798—1877), 
n.  naturforsker,  blev  1828  lektor  i  veterinærmedicin  ved 
den  paatænkte  norske  veterinærskole;  da  denne  ikke 
realiseredes,  ansattes  han  i  1840  som  professor  i  fysiologi, 
komparativ    anatomi   og  veterinærmedicin   i   Kra.      Har 


Carl  Wilhelm  Boeck. 


conclusion  e)  &  (?)  r.  (oDslat- 
nin^;  (amerik.)  beslutnln((. 

conclttSiveness  @  afgjørende 
bes  ku  fTeti  bed . 

concoct  (e)  rordele;  bringe  til 
modeohed;  udklække. 

coneombre  'f;  m.  agurk. 

concoinltancy  vi*'  ledsagelse: 
sa  m  menhseng. 

coticomltant  @  &  if)  ledsa- 

36  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


gende.  medvirkende;  @  ogs.  led- 
sager. 

COncordfe)endrRrgtighed:  over- 
ensstemmelse; itarmoni. 

concordance  @  &  (?)  r,  overens- 
stemmelse; harmoni;  cbibeDkon- 
kordans. 

concordat  <tj  in<  konkordat; 
akkord,  concordataire  m,  fal- 
lent, som  opnaar  akkord. 


concorder  <T)  stemme  overens. 

concourir  (f)  konvergere:  falde 
sammen;  medvirke;  konkurrere. 

concours  ®  m.  concourse 
(e)  tnengsel.  tilløb:  (f)  ogs.  snm- 
menstod;  konvergering;  bistand; 
konkurrance;  udstilling. 

concréfier  ®  fortætte. 

concrement,  concrescence 
(e)  sammenvoksning,  fast  masse. 


COncret  if),  COncrete  (c)  sam- 
menvokset, fast :  konkret :  benævnt 
(tal);  sb  m.  fast  legeme:  (det)  kon- 
kret(e);  @  ogs.  hærdc(s);  størkne, 
tykne;  gjcrre  tyk. 

concréter  (r) :  se  c.  størkne. 

conoretion  @.  concrétion 
(f)  f,  fast.  klumpet  legeme ;  fortæt- 
ning,  størkning. 


1123 


concublnage— condeseend 

været  en  af  den  norske  medicinske  videnskabs  fremskudte 
mænd,  hvis  viden  med  rette  har  været  betegnet  som 
encyklopædisk.  Han  var  bl.  a.  den  første,  som  undersøgte 
organisk  væv  i  polariseret  lys,  ligesom  han  for  de  af  ham 
konstruerede  fysiologiske  apparater,  særlig  for  sin  meget 
ben3rttede  blodtryksmaaler  (kymografion),  i  1855  belønne- 
des med  Pariserudstillingens  guldmedalje.  Har  ogsaa 
grundlagt  Kristiania  universitets  zootomiske  museum  og 
fysiologiske  samling.  B.  var  endvidere  den  første  norske 
videnskabsmand,  der  foretog  plantefysiologiske  forsøg  (om 
planternes  «indsugning  og  uddunstning  af  vand»),  ligesom 
han  ogsaa  udgav  afhandlinger  om  forskjellige  algers  ud- 
viklingshistorie.  —  Sammen  med  geol.  Keilhau  henledede 
han  i  1820  samtidens  opmerksomhed  paa  Jotunheimen. 
Boeck,   Cæsar- Peter    Møller  (1845—),    n.  læge, 

har  siden  1889  som  over- 
læge  og  siden  1895  som 
professor  i  medicin  fore- 
staaet  rigshospitalets  hud* 
sygeafdeling  i  Kristiania. 
Han  indtager  baade  som 
lærer  og  som  videnskabs- 
mand en  fremskudt  stil- 
ling; bl.  a.  har  hans 
undersøgelser  om  tuber- 
kulosens udsletsformer 
(eksantemer)  vakt  megen 
opmerksomhed  (Kra.1897; 
senere  paa  tysk).  For  af- 
handlingen  om  «Sjeldnere 
hudsygdommei  Norge»  fik 
B.  en  belønning  af  Boeck- 
Danielsséns  legat.  Var  en 
af  grundlæggerne  af  «Tids- 
skrift for  praktisk  medi- 
cin» (1880—88). 
Boeck,  Jonas  Axel  (1833—73),  n.  naturforsker, 
studerede  specielt  zoologi,  universitetsstipendiat  fra  1864. 
Erholdt  den  kgl.  guldmedalje  for  en  fremstilling  af  de 
indenlandske  amfipoder  og  deres  naturhistorie;  jurymand 
ved  flere  fiskeriudstillinger;  forfattede  flere  arbeider  ved- 
kommende vore  fiskerier,  særlig  om  silden. 

Boeck,  Thorvald  Olaf  (1835—1901),  kgl.  fuld- 
mægtig,  bibliofil  og  eier  af  det  største  norske  privat- 
bibliotek  i  det  19  aarh.  I  1899  solgte  B.  sit  bibliotek 
til  videnskabsselskabet  i  Trondhjem,  hvorved  det,  for- 
synet med  B.s  *ex  libris*  vil  bevares  samlet;  biblioteket 
talte  da  over  30  000  bd.  væsentlig  norsk  og  dansk  historie, 
haandskrifter  og  breve  af  den  allerstørste  interesse  for 
norsk  litteraturhistorie.  B.  har  bl.  a.  udgivet  «Geistlig 
stat  og  kalender  for  kongeriget  Norge»  (2  udg.  1874), 
«Efterretninger  om  geistlige  embeder*  (1870—71),  «Be- 
retning om  hans  majestæt  kong  Oscar  ITs  regjerings- 
jubilæum  i  Norge»  (1899). 

Boeclérus,  Johann  Heinrich  (1611— 72),  t.  lærd.  Fra 
sin  professorpost  i  Strassburg  kaldtes  han  af  dronning 
Christina  til  Sverige,  blev  1648  professor  i  Upsala,  1659 
rigshistoriograf  (skriftet  «Historia  belli  Sueco-danici»). 
Hans  overmod  undergravede  dog  hans  stilling,  saa  han 
maatte  vende  tilbage  til  Strassburg.  Død  dér. 
Boédrotnia  i  Athen,  fest  til  ære  for  Apollon  Boedro- 


Boeck—^  Boerkrigen 


1124 


(Fot.  af  Rude.) 
C.  F.  M.  Boeck. 


I  mios  («som  iler  til  hjælp  under  kampraab»),  feiret  den 
I  7  boedromion  (tredje  maaned  i  det  attiske  aar,  d.  t. 
I  sidste  halvdel  af  sept.  og  første  halvdel  af  okt.);  efler  490 
I   var  b.  væsentlig  en   mindefest  for  slaget  ved  MarathoD. 

Boéllmann,  Leon  (1862— 97X  organist  i  Paris,  bekjendt 
orgelvirtuos,  der  ogsaa  har  komponeret  værdifulde  verker. 

Boetl,  Haldor  E.  (1851—),  n.-amer.  politiker,  f.  i 
Søndre  Aurdal,  kom  til  Minnesota  1868,  arbeidede  som 
farmer  og  lærer  og  tog  aktiv  del  i  organ isat ionen  af 
«Farmers'  alliance»  (s.  d.).  Valgtes  i  1892  af  folkepartiet 
til  medlem  af  kongressen.  Har  siden  1895  udgivet  uge- 
bladet  «Fergus  Falls  globe». 

Boen  el.  Buen,  herregaard  i  Tveid  herred  ved  Kri- 
stiansand, der  gjennem  flere  generationer  har  tilhørt 
familien  Hegermann.  Gaarden,  der  har  et  herregaards- 
mæssigt  præg,  er  opført  i  1808  af  konsul  Daniel  Isachsen 
efter  tegning  af  oberstløitnant  Fangen.  Til  gaarden  hører 
et  bekjendt  laksefiske,  særskilt  skyldsat  for  60.22  mark. 
hvor  der  i  gamle  dage  aarlig  kunde  fanges  4  000  laks. 

Boere'8CU,  Basilio  (1830—83),  rumænsk  statsmand. 
Studerede  jus  i  Paris,  deltog  som  journalist  i  revolutionen 
i  1848.  Efter  sin  tilbagekomst  til  Bukarest  grnndede 
han  avisen  «National».  En  tid  professor  i  handelsret 
Var  gjentagne  gange  medlem  af  ministeriet  og  arbeidede 
ivrig  for  Donauf3rrstendømmemes  forening  og  anerkjen- 
deise  som  selvstændig  stat. 

Boerhaave,  Hermann  (1668—1738),  hollandsk  pro- 
fessor i  medicin,  botanik,  praktisk  medicin  og  kemi. 
Holdt  ogsaa  af  fremmede  sterkt  besøgte  forelæsninger. 
Verdensberømt  ved  sine  , to  arbeider:  « Institutiones  etc.> 
og  «Aphorismi  etc».  Hans  system  er  nærmest  iatrome- 
kanisk:  fordøielsen  er  resultat  af  mekaniske  kræfter. 
betændelse  en  følge  af  gnidning  i  de  fineste  arterier  etc. 
Forbedrede  den  kliniske  undervisning.  Nøie  iagttagelse 
ved  sygesengen  nødvendig;  man  burde  følge  naturens 
helbredelsesbestræbelser  ved  at  Qeme,  hvad  der  hindrede; 
rigtig  diæt  og  motion  vigtig.  Tog  sig  sterkt  af  Linné 
under  dennes  ungdomsophold  i  Holland. 

Boerkrigen  kaldes  den  krig,  som  boerstateme  den 
Sydafrikanske  republik  (Transvaal)  og  Oranjefristaten 
førte  med  det  Britiske  rige  1899—1902.  Den  umiddel- 
bare foranledning  til  krigen  skyldtes  spørsmaalet  om  de 
saak.  uitlænderes  stilling  (stemmerets-  og  skatteforhold « 
som  blev  aktuelt  i  sydafrikansk  politik  mellem  1896  og 
1899  som  følge  af  Jamesons  raid  (s.  d.).  Endnu  saa 
sent  som  vaaren  1899  ansaa  det  overveiende  flertal  af 
det  engelske  folk  krig  udelukket  paa  dette  spørsmaal: 
imidlertid  tilspidsedes  konflikten  snart  i  den  grad.  at 
der  1  juni  1899  blev  aabnet  underhandlioger  mellem 
det  Britiske  riges  repræsentant  Sir  Alfred  Mil  ner  og 
præsident  Kryger.  Under  disse  underhandlinger,  som  i 
første  række  angik  stemmeretsspørsmaalet,  lykkedes  d^ 
at  faa  Krager  med  paa  Englands  krav  om,  at  uitlændeme 
skulde  have  stemmeret  efter  fem  aars  ophold  i  landet; 
men  da  England  derefter  stillede  nye,  svævende  fordrin- 
ger, som  Kruger  fandt  indebar  farlige  konsekvenser  for 
republikens  sikkerhed,  og  der  samtidig  afsendtes  be- 
tydelige troppemasser  til  Sydafrika,  forlangte  Transvaals 
regjering  i  en  note  af  9  okt,  at  England  skulde  formulere 
sine  krav  bestemt  og  indstille  videre  troppeforsendelser 
til  Sydafrika;  hvis  ikke  vilde  afslaget  blive  opfattet  som 


concublnage  ®  &  (?)  m,  kon- 
kubinat. 

cononbine  @  &  (t  f.  konku- 
bine. 

concupiscence  (e)  &  (?}  r,  (kjø- 
delift)  attrao.  begiær.  COncu- 
piscent  (e^  &  (t'  lysten. 

concur  @   stemme;    medvirke. 

concurremment  (t  i  TaWen- 
skab,  omknp. 


concurrence  (e)  &  0  r.  sam- 
mentræf:  ligeberettigelse;  (e)  ogs. 
samstemmighed:  medvirkning;  ^ 
ogt.  kappestrid. 

concurrencer  (f)  konkurrere 
med. 

concurrencler  (?)  m.  konkur- 
rent. 

concurrent  ®&(f)  med-.sam- 


I    virkende;    (?)    ogs.    konkurrerende; 


m,  konkurrent;  @  ogt.  medvir- 
kende aarsag. 

concuMlon  @  rystelse. 

concussion  ®  f.  pengeudpws- 
ning. 

condamnation  (^  r,  condem- 
nation  (eidomfældelse;  TorkasteUe; 
slraf. 

condamner  (?j.  condenn  (e) 


domfelde;  forkaste;   id 
klaere  ui^adjgtig. 

condensation  @  a  |>  r.  fat- 

tætding;  aammentnenKUied. 

condens<at)e  (^,  coadeBaer 
(D  fortaette  (sig). 

condenaer  e).  eoadenaevr 
®  m.  fortjetter,  kondensator. 

condeaeend  ^  oondescea* 
dre  (^  nedlade  sig. 


1125 


en  krigserklæring.  —  Den  krig,  som  nu  begyndte,  og  som 
overalt  blev  opfattet  som  en  verdensbegivenhed  af  rang, 
var  i  begyndelsen   overordentlig   ganstig   for   boerne.     I 
løbet  af  høsten  1899  gik  de   med   undtagelse   af  neder- 
laget ved  Elandslaagte,    som   imidlertid   ikke   fik   nogen 
betydning  for  deres  fremrykning  i   Natal,   praktisk   talt 
fra  seier  til  seier.    Under  sine  fremragende  førere  Joubert, 
Botha,  De  Wet,  Cronje  og  Delarey  m.  fl.  slog  de  engelsk- 
niændene  under  general  White   ved    Lombards   kop   og 
Nicholsons  nek  (30  okt.),  Gatacre  ved  Stormberg  (10  dec), 
Lord  Methuen  ved   Magersfontein   (11  dec),  hvor   bl.  a. 
«det  skandinaviske  korps»  udmerkede   sig   paa   boernes 
side,  og  endelig   general    Buller   ved   Colenso   (15  dec). 
De  tre  sidstnævnte  slag,  som  alle  blev  leveret  i  løbet  af 
en  eneste   uge    (the  black  week,   d.  e.  eden   sorte  uge>), 
gjorde  England  klar  over  krigens  art  og  rækkevidde,  og 
over  hele   linjen    merkedes    dette    gjennembrud    i    den 
offentlige  mening.     I  virkeligheden  blev  hele  krigen   or- 
ganiseret  fra  nyt  af  og  ledelsen  lagt  over  i  nye  hænder. 
Buller,  som  hidtil  havde  været  overgeneral,   maatte  vige 
pladsen  for  Lord  Roberts  med  Lord  Kitchener  som  stabs- 
chef.     Den    nye   overgeneral,   som   begyndte   sin    frem- 
Okning  10  febr.  1900,  indførte  en  fuldstændig  ny  taktik, 
hvor\'ed    han    overraskede    og    omringede    Cronje,    der 
havde  ventet  sig  et  af  de  gamle  frontangreb,  som  engelsk- 
mændene  hidtil  havde  fortsat  med  paa   trods   af  al   er- 
faring.    Denne  begivenhed,   som  fandt  sted  ved  Paarde- 
berg  27  febr.,  hvor  Cronje  blev  tåget  tilfange  med  5500 
mand,  løste  floken.   Allerede  15  febr.  havde  Lord  Roberts' 
fremrykning  sat  engelskmændene  istand  til  at  undsætte 
Kiniberley;    i  dagene  omkring  1  mars  fulgte  undsætnin- 
geo  af  Ladysmith   og   endelig  17  mai   undsætningen  af 
Mafeking.   Alle  disse  byer  var  blevet  indesluttet  i  oktober 
1S99,  og  specielt  havde  Ladysmith  kostet  engelskmændene 
blodige  tab,  sidst  ved  Spion  kop  22  jan.,  boernes  sidste 
betydelige  seier  i  denne  krig.  —  Imidlertid  fortsatte  Lord 
Roberts  veien  nordover  fra  Paardeberg  og  holdt  13  mars 
sit  indtog    i    Bloemfontein,    Oranjefristatens    hovedstad. 
Opholdet  her  vårede  henved  seks  uger,  hvorunder  Lord 
Roberts  blev   alvorlig  foruroliget   af  De  Wet,» der   efter 
en  større  seierrig  træfning  ved  Sannahs  post   (31    mars) 
satte  sig  i  besiddelse  af  vandledningen  til  Bloemfontein, 
som  han  afskar  med  den  følge,  at  der  udbrød  en  enterisk 
feber  i  den  britiske  okkupationshær,   som    kostede  over 
1000  mand    livet   af  vel   8000   syge.     1  mai   brød    Lord 
I^oberts  op  fra  Bloemfontein  og  holdt,  efler  underveis  at 
have  erklæret  Oranjefristaten  annekteret  under  navn  af 
«Oranjeflodkolonien>,  efter  en  marsch  paa  330  km.,  hvor- 
under han  praktisk  talt  ikke  stødte  paa  nogen  modstand, 
sit  indtog  i   Pretoria  (5  juni).     Den   Sydafrik.  republik 
annekteredes  under  navnet  Transvaal,  medens  præsident 
Krager,  som   efter  hovedstadens  fald  ledede  regjeringen 
fra  et  jernbanetog,  som  stadig  stod  med  dampen  oppe, 
noget  senere   maatte   søge   ud   af  landet,   hvorefler  han 
over  Delagoa  Bay  indskibede  sig  til  Europa  ombord  paa 
et  hollandsk    krigsskib.  —  Med   indtagelsen  af  Pretoria 
gaar  krigen  over  fra  en  regulær  krig  til  en  guerillakrig, 
som  hele  tiden  blev  ført  med  den  mest  beundringsvær- 
dige  udholdenhed  fra  boernes  side,  og  hvorunder  navnlig 
De  Wet   flere   gange   tilføiede  briterne  alvorlige  tab.     I 
dec.  1900  traadte  Lord  Roberts  tilbage  og  overlod  resten 


Boers  1126 

condeacendanoe— oonfabulate 

af  arbeidet  til  Lord  Kitchener,  og  udpaa  vaaren  1901 
blev  der  indledet  fredsunderhandlinger  mellem  denne  og 
general  Botha.  Da  imidlertid  den  engelske  regjering 
paa  en  uklog  maade  strammede  Englands  fordringer, 
gik  forhandlingerne  istykker,  og  krigen  blev  atter  gjcn- 
optaget.  I  dette  krigens  sidste  aar  (mars  1901—02)  havde 
den  karakter  af  en  fuldstændig  udryddelseskrig,  hvori 
navnlig  ckoncentrationsleirene»  (s.  d.)  med  sin  dødelig- 
hedsprocent  af  optil  400  pr.  1000  (af  bøm  døde  11000 
i  disse  leire  i  løbet  af  1901)  og  «farmbrændingerne» 
slog  samtiden  med  forfærdelse  og  vakte  levende  protest 
ogsaa  i  England.  Under  disse  omstændigheder  kom  freden 
i  Vereeniging  31  mai  1902  som  en  befrielse  for  begge 
parter.  Boerrepublikerne  gik  med  paa  at  opgive  sin  na- 
tionale  uafhængighed  og  lade  sig  indlemme  i  det  brit. 
verdensrige,  mod  at  England  sikrede  dem  bl.  a.  indre 
selvstyre  og  lige  ret  for  det  hollandske  som  for  det 
britiske  sprog.  Dette  løfte  er  nu  (1907)  indfriet.  [Litt.: 
J.  AUum,  «Boerne  og  deres  kampei».  Kra.  1901;  S.  C. 
Hammer,  «Boerkrigens  historie»,  Kra.  1902;  H.  Koht, 
«Transvaal  og  burarne».  Kra.  1899.  —  Paa  engelsk  har 
krigen  skabt  en  bindsterk  litteratur,  hvoraf  «Times» 's 
«History  of  the  war  in  South  Africa»  er  den  paalide- 
ligste  og  Conan  Doyles  «The  great  Boer  war»  den  mest 
populære  fremstilling.] 

Boers  el.  bur*er  (holl.,  «bønder»)  kaldes  den  del  af 
Syd- Afrikas  indfødte  hvide  befolkning,  som  siden  1652  har 
udviklet  sig  af  holl.  kolonister  med  tilsætning  af  nord- 
ty.skere  (27  pct.)  og  franske  hugenotter  (17  pct.).  Allerede 
1602  kom  de  første  holl.  til  Kap,  hvor  Jan  van  Riebeck 
1652  foWrev  portugiserne  og  ved  Tafelbugten  grundede 
den  første  holl.  koloni  som  en  gjennemgangsstation  til 
Indien.  Men  kvægavlen  nødvendiggjorde  landudvidelse, 
som  opnaaedes  1659  ved  den  føi*ste  krig  med  hotten- 
totterne,  der  lidt  efter  lidt  blev  undertvunget  og  absor- 
beret  i  det  vestlige  Kapland,  medens  buskmændene 
(bosjemans)  blev  udryddet  eller  forjaget  derfra.  Imidler- 
tid havde  stigende  misnøie  med  det  hollandsk-ostindiske 
kompani  drevet  stadig  flere  b.  til  vandring  («trek»)  mod 
øst,  hvor  disse  «trek-b.»  (1688)  mødte  en  ny  og  farligere 
fiende  i  kafferne,  med  hvem  de  første  kampe  begyndte 
1737.  Efter  flere  opstande  havde  b.  1795  proklameret 
Kap  som  en  af  kompaniet  uafhængig  republik;  men  da 
kolonisterne  (dengang  kun  ca.  20  000)  samtidig  truedes 
med  en  udryddelseskrig  fra  de  indfødtes  side,  mødte 
den  første  britiske  annektion  samme  aar  ingen  nævne- 
værdig  modstand.  Efter  Kaplandets  endelige  afstaaelse 
1806  havde  England  gjennemført  endel  reformer,  men 
samtidig  paalagt  b.  skat.  Dette  vakte  misnøie,  som  til- 
tog  sterkt  ved  den  overilede  og  hensynsløse  maade, 
hvorpaa  parlamentets  beslutning  om  slaveriets  ophævelse 
gjennemførtes  ligeoverfor  b.  1834.  Da  iverksatte  b.,  som 
med  forkjærlighed  kaldte  sig  «afrikaander»,  sit  første 
store  «trek»  1834 — 36  for  paa  denne  maade  at  unddrage 
sig  britisk  herredømme.  Men  1836  vedtog  parlamentet 
«The  Cap  of  Good  Hope  punishment  act»,  ifølge  hvilken 
ogsaa  trekboerne  fremdeles  var  at  betragte  som  britiske 
undersaatter  og  de  nye  af  dem  besatte  landomraader 
som  britisk  territorium.  Denne  forskjel  i  opfatning 
præger  og  forklarer  Syd-Afrikas  nyere  historie.  Paa 
grund  af  kaffernes  modstand  i  øst  var  b.  i  store  skarer 


eondeaeendance  (?)  r,  con- 
detcension  @  nedladenbed. 

eondign  ©  fortjent. 

condignlty  @  forUeneate. 

COndiment  ^  &  (f)  m.  kryd- 
deri, taus.  condimenter  (£) 
krydre. 

condlsciple  ©  ft  (?)  m.  med- 
discipel. 

condltioil    ©   A  (?)  r,    stilling. 


tilstand:  (vil)liaar;  forhold;  betin- 
gelse;   @  ogs.  betinge  (sig).  aHale. 

conditlonal  (e).  condltionnel 
ifj  betinget;  betingende;  it)  m,  lion- 
ditionalis. 

condltionner  (j)  gjøre  tilpas. 

condolatory  ©  itondolance-. 

COndole  @  Icondolere. 

condoléanced^'  f.  condolenee 
®  Itondolation. 


condone  ®  tiigive. 

conduce  @  bidrage,  yene  (til). 

conduct  (e)  førelse.  ledelse; 
talet;  opførael;  vb  føre.  lede. 

conducteur  ®  m.  conductor 
@  fører,  leder:  konduktør. 

conductibilité  (?)  f,  ledbarhed. 

condnlre  ifi  føn.  lede,  styre, 
se  C.  opføre  sig. 


condnit  (g)  &  (?)  m.  (lednings)- 
rør:  kanal. 

condnite  (?)  f,  rørelse,  ledelse; 
opsyn;  opførsel;  ledning(srør). 

oondyle  (e)  &  (f)  m.  bentioved. 

cone  (e\  ~bOne  (?)  m,  kegle; 
kongle:  kégleanekke. 

confabulate  (^.  confabuler 
(?)  passiare,  confabulation  (e) 
&  r?;  f.  passiar. 


1127 


eonfection— conflant 

vandret  mod  nord  over  Oranjeelvens  midtre  og  øvre  løb. 
Her  fandt  de  et  efler  afrikanske  forhold  noksaa  velordnet 
statssamfund  i  de  østlige,  med  hollandske  elementer 
allerede  sterkt  opblandedc  Griqua-hotten totters  land. 
Derfrq  drog  andre  skarer  videre  mod  nord  til  landet 
mellem  Vaal  og  Limpopo,  hvor  de  efter  haarde  kampe 
med  matabelehøvdingen  Mosilikatse  1837  fik  sin  første 
landerhvervelse.  En  anden  flok  b.  havde  1838  beseiret 
zuluhøvdingen  Dingan  og  stiftet  republiken  Natal,  som 
imidlertid  blev  erklæret  for  britisk  kronkoloni  1843. 
Samme  skjæbne  rammede  1847  det  af  b.  besatte  land 
mellem  Oranje  og  Vaal.  Dette  førte  til  en  opstand  under 
Pretorius;  men  efter  Kap-guvernøren  Harry  Smiths  seier 
ved  Boomplats  29  aug.  1848  førte  Pretorius  den  største 
del  af  b.  over  Vaal,  hvor  England  ved  Sand  River  kon- 
ventionen  17  jan.  1852  indrømmede  ham  ret  til  at  grund- 
lægge  en  uaf hængig  stat,  som  styrkedes  ved  indvandring 
af  Natal-b.  og  nye  skarer  fra  syd.  Den  nye  stat,  som 
kaldtes  «Transvaal  Republik»  el.  <De  Zuid-Afrikaansche 
Republik»,  blev  først  1858  forfatningsmæssig  ordnet  efter 
sammenslutning  af  alt  land  mellem  Vaal  og  Limpopo. 
Da  England  netop  paa  denne  tid  blev  indviklet  i  lang- 
varige og  farlige  krige  med  kafferne,  saa  det  sig  nødt 
til  ogsaa  at  rømme  landet  mellem  Vaal  og  Oranje,  hvor 
den  anden  b.-republik  proklamcrcdcs  1854  under  navnet 
«Oranje  Vrystaat>.  I  de  følgende  50  aar  falder  b.s  hi- 
storie sammen  med  de  to  b.>staters  (s.  d.),  fra  1900,  efter 
disses  annektion,  med  britisk  Syd-Afrikas.  —  B.  er  først 
og  fremst  bønder,  hvis  vigtigste  eiendom  er  hjorder  af 
storfæ  og  sauer;  de  fører  som  regel  et  noksaa  prosaisk 
liv  i  primitive  omgivelser  paa  Syd-Afrikas  ensformige 
steppeplateauer.  De  har  ikke  alene  bevaret  de  særlig 
hollandske  folketræk;  disse  har  snarere  udviklet  sig 
endnu  skarpere  under  de  forhold,  som  har  skabt  b.-typen. 
Denne  karakteriseres  ved  en  ubetvingelig  uafhængigheds- 
følelse,  ved  seig  udholdenhed,  ved  tapperhed  og  snar- 
raadighed  i  fare,  ved  streng  religiøsitet  og  puritansk 
enkelhed  i  seder,  ved  en  udpræget  konservatisme  og 
sterk  vedhængen  ved  hus  og  hjem,  paa  den  anden  side 
ved  stivsind,  paastaaelighed  og  en  vis  træghed.  — 
Ved  b.-krigens  udbrud  (11  okt.  1899)  var  b.s  antal  i 
Syd-Afrika  (ifølge  Langhans)  ca.  645  000  mod  ca.  245  000 
af  britisk  nationalitet  og  ca.  70  000  andre  hvide.  Paa 
faa  undtagclscr  nær  (i  portugisisk  Vest-Afrika  og  tysk 
Syd  vest- Afrika)  tilhører  nu  samtlige  b.  britisk  Syd-Afrika, 
hvor  de  fremdeles  udgjør  hovedmassen  af  den  hvide 
befolkning. 

Boéthfus,  Anicius  Manlius  Torquatus  Seve- 
rin us  (omtr.  475 — 525),  rom.  statsmand  og  filosof,  f.  i 
Rom ;  studerede  som  ung  i  Athen  (filosofi  og  matematik), 
510  konsul  i  Rom,  skattet  af  Theoderik  (s.  d.),  men 
senere  mistænkt  for  sammensvergelse  mod  ham,  inde- 
sperret  og  senere  henrettet  i  Pavia.  1  fængslet  skrev 
han  «Om  filosofiens  trøst»,  hvor  han  støttede  sig  til  den 
antike  filosofi  (kristen?);  desuden  har  han  oversåt  og 
bearbeidet  græske  matematiske  og  filosofiske  skrifter 
(navnlig  af  Aristoteles)  og  fik  derved  stor  betydning  for 
middelalderens  videnskab. 

Boéthius,  Simon  Johannes  (1850—),  sv.  histo- 
riker og  universitetslærer,  dr.  phil.  og  docent  i  Upsala 
1877,    prof.   extraord.    1899.      Studerede    1885—86    som 


Boéthfus— Bog 


1128 


eonfection  (?)  f.  for-,  udfaTdi- 
gvUe:  fterdigHyede  bekhfdninf^s- 
f(]enAtande :  beklanlningsniat^usin ; 
latverge. 

eonfection  (?.  konfekt,  con- 
fectioner  konditor. 

confectionner  ^  for,  -udfær- 
dige.  confectionneurm,  skntxl- 
der. 

confederacy,       confedera- 


tion    (el.    confédératlon   ff)   f, 
forbund. 
confederate  ®.  confédéra- 

tif  (f)  forbunden,  forbunds-;  (e) 
ogs  forbundsfielle  =  confédéré 
f;  ni. 

confer  ^>  tildele:  raadføre  sig; 
konferere. 

conference  ®.  conference 
Cf)  f,  randsiogning ;  konferance. 


stipendiat  i  Frankrige,  et  ophold,  som  senere  affødte 
hans  verk  om  den  franske  revolution.  Fra  1891  medlem 
af  andet  kammer;  beskyttelses-  og  forsvarsvenlig,  samt 
ivrig  for  folkeoplysning.  B.  har  bl.  a.  studeret  Sveriges 
historie  i  slutningen  af  16  aarh.  og  sammen  med  Teng- 
berg  skrevet  om  tiden  1718 — 1809  i  «Sveriges  historia 
från  åldsta  tid  till  våra  dagar». 

Boéthos  fra  Kalchedon,  græ.  billedhugger  og  bronce- 
støber  (fra  Karthago?),  3  el.  2  aarh.  f.  Kr.  Hans  berøm- 
teste  verk  er  «Gutten,  som  griber  gaasen  om  halsen» 
(marmorkopi.  i  Paris  og  MQnchen),  en  af  oldtidens  yp- 
perligste genrefremstillinger.  Ogsaa  «Tornudtrækkeren» 
(bedste  kopi  paa  Kapitolium  i  Rom)  tillægges  ham. 

Bofarik,  se  Bufarik. 

Bofors,  sv.  kanonstøberi  og  jernverk  ved  Timelvens 
udløb  i  Mdckelnsj5  i  Vermland.  Verket,  hvis  ældstc 
privilegier  daterer  sig  fra  1646,  har  i  løbet  af  de  par 
sidste  aarh.  gaaet  gjennem  forskjellige  hænder,  indtil  det 
i  1873  blev  overtaget  af  aktiebolaget  B.-Gullspång.  1 
1894  blev  det  solgt  til  Alfred  Nobel.  Med  sine  svære 
udvidelser  i  de  sidste  30  aar  er  B.  nu  Sveriges  vigtigste 
jernverk  med  en  arbeidsstyrke  paa  ca.  800  personer  og 
en  aarlig  fabrikationsværdi  paa  over  2  mill.  kr. 

Bog  (slavisk.  Gud),  forekommer  ofte  i  navne,  f.  eks. 
Bogdan,  Teodor,  Bjelbog,  den  hvide  Gud  o.  s.  v. 
Hænger  muligens  sammen  med  ordet  for  rigdom. 

Bog  er  samme  ord  som  oldn.  båk,  bog;  opr.  betegnedes 
herved  en  tavle  af  bøketræ,  hvorpaa  runerne  indridsedes. 
Nu  betegner  b.  en  samling  af 
trykte,  beskrevne  eller  rene 
blade,  sammenheftet  langs  den 
ene  kant.  Adskiller  sig  ved 
sit  omfang  fra  et  dokument 
(diplom,  brev)  og  en  piece 
(€smaatryk>).  B.  bruges  ogsaa 
overført  som  betegnelse  paa  et 
afsnit  af  et  verk  og  i  handels- 
sproget  (24  ark  skrivpapir  el. 
25  ark  trykpapir  og  12—25 
ark  bladguld  eller  bladsølv). 
Den  ældste  Igendte  litteratur 
findes  optegnet  paa  sammen- 
rullede papyrusblade(Ægypten, 
Grækenland,  Rom)  og  paa  ler- 
tavler  (Assyrien).  Pergament, 
tilberedt  af  huder,  kjendes 
ogsaa  meget  tidlig  som  skrive- 
materiale  hos  israeliterne  og 
grækerne  og  fortrængte  fra  det 
3 — 4  aarh.  til  middelalderens 
slutning  de  øvrige  stoffe  til 
at  skrive  paa.  Paa  grund  af 
sin  kost  barbed  anvendtes  det 
hyppig  to  gange,  idet  den  æl- 
dre  skrift  raderedes  væk  (se 
Palimpsest).  Til  breve  og 
mindre  optegnelser  anvendtes  i  oldtid  og  middelalder  træ- 
plader  betrukket  med  voks.  Endog  enkelte  bøger  af  saa- 
danne  plader  er  bevaret,  saaledesen  notisebog  fra  ca.  1300 
fundet  1885  i  en  kirke  i  Sogn.  Mangfoldiggjørelsen  af  bøger 
besørgedes  i  oldtiden  af  slaver  og  i  middelalderen  væsent- 


Helllg  buddhistisk  bog. 


conférencier  (fj  m.  foredrags- 
holder: vb  holde  foredrag. 

conférer  (^sammenligne;  over- 
drage; forhandle. 

COnferve  ^  f,  traadalge. 

confés  r  :  mourir  c.  dø  bod- 
f;i>i*dig. 

confess  <c),  confesser  (f)  tll- 
stan.  beHjende:  skrifte. 

confesse  ®  f,  skrifte. 


confessenr  ®  m.  confessor 
@  skriftefader;  bckjender. 

COnfesslon  @  &  ®  r.  tilstaaclse. 
beKjendelse:  skrifteimaal). 

confessional,  confession- 
box  @,  oonfessionnal  X-  *"• 
skriftestoK 

oonfiance  ©  r.  (tiDiid:   ^«4^^ 

tillid. 

conflant  ®  (sehOUllidsfuUi. 


1129 


Bog— Bogbinderi 


1130 


confidant(e)— confirmator 


Ijg  af  munke,  men  kom  i  et  nyt  stadium  ved  bogtrykker- 
kunstcns  opfindelse  i  det  15  aarh.  (se  B  og  trykk  er- 
kunst).  Noget  før  denne  tid  var  pergament  traadt  i 
baggrunden  for  det  nye  og  billigere  stof  kludepapir,  hvis 
tilvirkning  Europa  havde  lært  fra  Kina  gjennem  araberne. 
Med  papirets  anvendelse  kom  de  endnu  brugeligc  format- 
betegnelser:  patent,  naar  arkene  ikke  er  sammenfoldet, 
folio  (f),  kvart  (4«),  oktav  (8°),  duodez  (12°),  sedez  (IB»), 
naar  de  er  sammenfoldet  henholdsvis  1,  2,  4,  6  og  8  gange. 
I  begyndclsen  var  folio  det  hyppigst  anvendte  format  for 
senere  periodevis  at  vige  plads  for  de  mindre  formater. 
I  vore  dage  er  oktav  det  sedvanlige,  der  kun  fraviges  i 
speclelle  tilfælde  (aviser,  atlaser,  luksusudgaver,  planche- 
verker  o.  1.). 

Bog,  betegnelse  for  husdyrenes  skulder. 

Bogardusmølle,  kvern  til  finmaling  af  tyktflydende 
stoffe,  mineraler,  farvestoffe  o.  s.  v.  med  ribbede  jern- 
skiver  istf.  stene. 

Boga^tzky,  Karl  Heinrich  v.  (1690— 1774),  t.  for- 
fatter af  opbyggelsesskrifter,  f.  i  Jankowe  i  Schlesien. 
I  sin  ungdom  blev  han  sterkt  grebet  af  pietismen,  særlig 
under  paavirkning  af  Francke  og  Freylinghausen.  Skjønt 
han  paa  grund  af  sin  skrøbelige  helbred  ikke  kunde 
overtage  en  prestegjerning,  kom  han  dog  til  at  øve  en 
stor  gjerning,  dels  som  privat  sjælesørger,  dels  som  for- 
fatter af  opbyggelsesskrifter  og  salmer.  Hans  bckjendteste 
bog  er  den  «Gyldne  skatkistes  som  er  oversåt  paa 
flere  sprog. 

Bogatu'yr,  i  rus.  sagn  betegnelse  for  en  kjæk,  ung, 
kraftig  og  behændig  kriger.  Ordet,  der  antagelig  er  af 
tatarisk  oprindel.se,  kan  oversættes  med:  helt. 

Bogbinder,  Ambrosius,  søn  af  nedennævnte  Hans 
B.,  hvis  kjøbmandsforretning  han  fortsatte,  blev  tidlig 
og  sterkt  grebet  af  den  lutherske  lære.  dertil  stedse 
mere  en  bitter  fiende  af  den  adelsreaktion,  som  havde 
magten  under  Fredrik  I.  1529  blev  han  borgermester 
i  Kjøbenhavn  og  ind ledede  nu  som  fører  for  det  demo- 
kratisk-lutherske  parti,  hvis  tal  under  indflydelse  af  Hans 
Tausens  prækencr  stedse  øgedes,  en  række  angreb  paa 
katolikerne,  der  kulminerede  med  billedstormen  i  Frue 
kirke  tredje  juledag  1530.  1531  blev  A.  B.  fjernet  fra 
raadet,  mistænkt  for  forbindelse  med  Kristian  II,  der 
var  landet  i  Norge,  og  som  A.  B.  allerede  1526  havde 
besøgt  i  Nederlandene.  Fredrik  Ts  død  bragte  aaben 
kamp:  sammen  med  den  malmøske  borgermester  Jørgen 
Koch  udkastede  A.  B.  planen  om  Kristian  ITs  gjenind- 
^ættelse  og  Kjøbenhavns  og  Malmøs  optagelse  i  Hanse- 
forbundet  som  frie  rigsstæder.  Under  Kjøbenhavns  be- 
leiring viste  A.  B.  en  jernhaard  udholdenhed;  da  byen 
153C  blev  overgi  vet,  fik  han  vistnok  Kristian  IITs  til- 
givelse, men  gjorde  faa  dage  efter  ende  paa  sit  liv. 

Bogbinder,  Hans  Mcissenheim  (—1515?),  d. 
kjobmand,  var  1503—1511  borgermester  i  Kjøbenhavn. 
Saa  stor  pris  satte  kong  Hans  paa  denne  dygtige  borger 
og  hans  hustru,  at  han  endogsaa  mod  al  sedvane  ønskede 
sin  søn,  den  unge  prins  Kristian  (senere  Kristian  II), 
anbragt  i  deres  hus;  prinsens  ophold  her  blev  vistnok 
paa  grund  af  hans  vanskelige  natur  kun  af  meget  kort 
varighed.  men  har  dog  formentlig  ikke  været  uden  ind- 
flydelse paa  udviklingen  af  hans  karakter  og  anskuelser. 

Bogblnderi.     Historie.     Bogbindet  er  i  sin  form 


udgaact  fra  de  romerske  konsulers  notisbøger,  der  dan- 
nedes af  udskaarne  elfenbensplader,  hvis  inderside  var 
forsynet  med  etvokslag.  hvori  skriften  ridsedes  (diptycha 
consiilariaj.  Teknisk  nedstammer  det  fra  de  romerske 
codiccs,  der  bestod  af  sammenheftede  pergamentblade. 
Tidligere  havde  man  som  bøger  anvendt  papyrusruller, 
der  opbevaredes  i  cylinderformcde  kapsler.  Som  bind 
paa  de  gamle  codices  anvendtes  træplader,  hvorpaa 
diptychernes  elfenbensplader  anbragtes.  Gjennem  middel- 
alderen ødsledes  der  med  pragtfuldt  udstyr  særlig  paa 
biblers  og  messebogers  bind:  i  midten  anbragtes  gjerne 
en  udskaaren  elfenbensplade,  deromkring  guid-  og  sølv- 
plader  besat  med  ædelstene  og  bjergkrystaller  (diptycha 
ecclesiastica).  Hertil  kom  siden  drevet  guldsmedarbeide, 
emaljearbeide  og  pergamentmalerier.  Disse  bind,  der  gaar 
under  navn  afmunkebind,  var  indtil  det  10  aarh.  holdt 
i  byzantinsk  stil,  men  gik  fra  den  tid  over  i  romansk  stil. 
Til  enklere  bind  brugtes  s  k  i  n  d  b  i  n  d,  der  allerede  om- 
tales i  det  9  aarh.  Til  kirkeligt  brug  forsynedes  de  gjerne 
med  store  metalbeslag.  Deres  udsmykning  bestod  ellers 
oftest  i  gotiske  ornamenter  iblindtryk  udført  med  stemp- 
ler, senere  med  rulle  (roulette).  Da  bøger  efter  bogtrykker- 
kunstens  opfindelse  blev  almindeligere,  blev  bindene  tarve- 
ligere. Dog  har  der  ogsaa  efter  denne  tid  været  udført 
pragtfuldt  udstyrede  bind.  Stødet  hertil  blev  givet  i  Venedig 
af  bogfirmaet  Aldi,  hvis  bind  viser  orientalsk  paavirkning. 
Det  samme  gjør  de  eiendommelige  bogbind,  der  udførtes 
for  den  pragtelskende  ungarske  konge  Mathias  Corvinus, 
de  saakaldte  «corvinen.  1  renaissancetiden  udviklede 
der  sig  særlig  i  I  tallen  og  Frankrige  pragtfulde  bind, 
dekoreret  med  baandverksornamenter  i  haandforgyldning 
og  indlægning  af  forskjelligfarvet  læder.  Særlig  berømt 
er  de  bind  af  denne  slags,  der  udførtes  for  den  franske 
bogsamler  Grolier  (G r o  1  i e r-b ind)  og  for  de  italienske 
bogsamlere  Maioli  (Maioli-bind)  og  Canivarius.  Fra 
det  16  aarh.  findes  bogbindere,  der  er  blevet  berømte, 
saaledes  i  Frankrige  Tory,  hvis  bind  er  i  Maioli-genren, 
og  brødrene  Nicolas  og  Clovis  Eve,  Henrik  IITs  og  hans 
efterfølgeres  bogbindere.  Karakteristisk  for  Eve-bindene 
er  deres  dekoration  med  strømønstre.  I  det  17  aarh. 
udmerker  sig  bogbinderen  Le  Gascons  kniplingslignende 
dekorationer  og  i  det  17  og  18  aarh.  familien  Le  Monier, 
hvis  blomsterdekorationer  viser  paavirkning  af  kinesisk 
ornamentik.  I  England  benyttedes  fra  renaissancetiden 
ved  siden  af  blindtrykte  læderbind  ofte  bind  trukket  med 
fløil,  brokade  og  broderier,  med  hjørner  og  beslag  af  ædelt 
metal.  I  nutiden  udføres  kunstneriske  bogbind  især  i  Frank- 
rige, England  og  Danmark.  —  Den  første  bogbinder,  som 
nævnes  hertillands,  var  Steffen  B.,  der  ved  kongebrev 
(1575)  blev  antaget  som  bogfører  for  kapitlet  i  Oslo.  1632 
tillod  kapitlet  bogbinder  Anders  Pedersen  i  Kra.  «frem- 
for nogen  anden  at  holde  danske  bøger  for  den  gemene 
mand»,  dog  med  forpligtelse  at  indbinde  bøger  for  «Trivial- 
skolen».  En  bemerkelsesværdig  mand  af  faget  var  Hans 
I  Hoff,  som  foruden  at  være  bogiFører  og  bogbinder  (bevil- 
I  ling  af  7  mars  1654)  tillige  aabnede  trykkeri  og  forlags- 
I  boghandel.  Hans  virksomhed  fortsattes  af  enken  og 
I  svigersønnen  W.  Wedemann.  I  Bergen  erholdt  bogbinder 
I  Fredrik  Richter  29  mai  1622  bevilling  til  at  holde  off. 
boglade.  1627 — 28  var  han  bosat  i  Stavanger.  Joachim 
I   Thønne  (Tune)  erholdt  20  mai  1668  bevilling  som  eneste 


coflfidant(e)  @,  confident  ® 
ni.  fortrolig. 

confide  @,  confler  ®  betro : 
njcre  tillid. 

confldence  ®  (selv)tiiiid.  for- 
trolighed. 

confldence  ®  r.  fortrolig  med- 
deiflae. 

COnfldent  fe)  (Belv)tlllid8rald, 
slliker. 


confidentlal  ©.  confidentiel 
®  fortrolig, 

conflgurate  (e)  forme  (stille) 
sig,  antnge  aspelct. 

COnflguratlon  @  &  (?)  f,  an- 
ordning, form;  aspekt. 

conflgure  (e).  conflgurer  © 
ordne,  forme. 

conflne®,  conflner  (?)  grænse 


(op  til):  Indesperre:  (e)  ogs.  ind- 
skrænke;  (f)  ogs.  forvise. 

confines  ®  pl.  confins  (?)  m 
pl.  grrense. 

confinement  ^  &  ®  m,  inde- 
sperring:  (§}  ogs.  indskrienkning; 
nedkomst:  (?)  ogs.  forvisning. 

eonflner  (e)  grænseboer;  mel- 
lemting. 


conflre  (?)  sylte,  nedlægge.  con- 
flt  overmoden:  safvelselsfuld. 

confirm  ^.  confirmer  (?)  be- 
styrke, bekrn:fte,  stadfieste;  kon- 
firmere. 

confirmatlon  ©  &  (?)  f.  b<^- 
kræftelse,  stadfæstelse :  konflrma- 
tion. 

confirmator  @  bekræner:  at- 
testant. 


1131 


eonfiseate— confoond 

boghandler  og  bogbinder  i  Trondhjem.  Kristiania  og 
Bergen  havde  i  midten  af  det  17  aarh.  3  bogbindere 
hver,  Trondlijem  2.  B.  var  længe  forbundet  med  bog- 
handel,  hvortil  ret  meddeltes  ved  Icgl.  bevilling.  Dette 
forhold  holdt  sig  ud  gjennem  18  aarh.  (Ved  reskript  af 
30  jan.  1686  blev  monopol  paa  boghandel  ophævet,  men 
det  forhindrede  ikke,  at  regjeringen  senere  bevilgede 
privilegium  paa  boghandel  og  b.)  I  slutningen  af  det 
18  og  begyndelsen  af  det  19  aarh.  blev  boghandelen  ud- 
skilt;  dog  beholdt  bogbinderne  fremdeles  længe  retten 
til  salg  af  salmebøger,  andagtsbøger  o.  1.  I  det  18  aarh. 
erholdt  en  bogbinder  tilladelse  til  at  anlsegge  en  spænde- 
fabrik  i  Kristiania.  Ogsaa  enkelte  bogtrykkcrier  drev  b. 
Presten  Niels  Wulfsberg,  der  i  1808  oprette^e  trykkeri 
i  Kristiania,  havde  ved  siden  heraf  et  b.,  hvorfra  han 
bl.  a.  leverede  fine  saffians  bind.  I  1830-aarene  var 
der  i  Kristiania  9  bogbindere  (der  alle  tillige  havde 
salg  af  bøger)  med  ca.  35  svende.  « Bogbindersvcndenes 
syge-  og  hjælpefond  i  Christiania»  oprettcdes  1832. 
Fondet  administreredes  af  mestre  og  svende  i  forening 
og  bestod  lige  til  1880-aarene.  Noget  senere  oprettedes 
særskilte  foreninger  for  mestre  og  svende.  Kristiania 
har  nu  (1907)  45  b.,  Bergen  20,  Trondhjem  og  Stavanger 
12,  og  det  hele  land  175. 

Tekn  i  k.  Naar  bogens  ark  fra  trykkeriet  er  bragt 
til  bogbinderen,  bliver  de  ved  falsning  sammenbrettet: 
ved  én  gangs  sammenbretning  til  4-sidet  folio,  ved  to 
ganges  til  8-sidet  kvart,  ved  tre  ganges  til  16-sidet  oktav. 
Efterat  arkene  er  ordnet  i  rækkefølge  (kollationeret)og 
sammenpresset  følger  den  for  bogens  soliditet  vigtige 
heftning.  Heftetraadene  slynges  om  heftebindene, 
snore  eller  baand,  der  ligger  tvert  over  ryggen  og  holder 
arkene  sammen.  Heftebindene  anbragtes  tidligere  som 
ophøiede  tvcrbaand  udenpaa  ryggen;  paa  nyere  bøger 
er  de  som  regel  anbragt  i  furer,  der  er  saget  paa  tvers 
af  ryggen.  Den  ældre  fremgå ngsmaade  er  som  vanlig  den 
solideste.  Hvor  ophøiede  bind  forekommer  paa  moderne 
bøger,  er  de  som  regel  falske  og  tjener  kun  til  pynt. 
De  gamle  heftebind  gjordes  af  pergament,  læderstrimer 
eller  sener  (deraf  paa  fransk  betegnelsen  /ler/s,  sener, 
for  heftebind);  de  gjøres  nu  gjerne  af  hampesnore. 
Bindenes  ender  fæstes  til  bogbindets  sider  enten  ved  at 
drages  igjennem  disse  eller  kun  ved  fastliming  af  de 
opfiltrede  ender.  Til  at  fæste  bogen  til  bogbindet  tjener 
desuden  forsatsen,  der  ogsaa  har  til  opgave  at  danne 
en  overgang  fra  bogens  bind  til  dens  blade.  Efter  heft- 
ningen  overpensles  ryggen  med  lim  og  rundes  ved  om- 
bankning  eller  lades  flad  som  paa  gamle  bind.  Ved 
presning  af  bogens  sider,  men  ikke  af  ryggen,  frem- 
bringes den  fals,  hvori  bindets  stive  sider  passer  ind, 
saa  de  i  bredden  ikke  rager  frem  foran  ryggen.  Derpaa 
følger  beskjæringen,  der  udføres  ved  en  egen  maskine. 
Til  bindets  sider  anvendes  papplader,  der  ved  orientalsk 
indflydelse  kom  i  brug  i  Europa  ved  renaissancen,  medens 
man  tidligere  havde  anvendt  træplader.  Tidligere  klæ- 
bedes  rygskindet  til  den  heftede  ryg  (fast  ryg),  hvad  der 
som  regel  ikke  er  tilfælde  paa  nyere  bøger  (løs  ryg). 
De  faste  r3'gge  er  de  solideste;  med  løs  ryg  kan 
bogen  lettere  slaaes  op.  Øverst  og  nederst  paa  ryggen 
anbringes  en  kapital,  der  oprindelig  havde  konstruktiv 
betydning,   idet  heftetraadene  slyngedes   om  den.      Den 


Bogdano'vit8j 


1132 


skal  helst  være  flettet  i  haanden  af  farvede  silke- 
traade,  men  vanlig  anvendes  nu  hertil  kun  daarligt 
fabrikarbeide.  Bogens  sn  it  lades  enten  hvidt  eller  far>'es 
med  pensel  og  glættes  med  glættand.  Farven  kan  c^saa 
stænkes  ellør  sprænges  paa  med  en  børste.  Mere  arbeide 
medfører  snittets  marmorering,  der  udføres  ved  en  op- 
løsning  af  karagenmose,  hvori  er  dryppet  oksegalde  tilsat 
med  farve.  Farveopløsningerne  svømmer  paa  overfladeD 
og  breder  sig  i  flekker  som  olje  paa  vand.  Dyppet  mod 
dette  farvelag  viser  snittet  mønstre  af  farveflekker.  Far- 
verne  kan  ved  kunst  ordnes  regelmæssig:  ved  at  føre  en 
marmorérkam  henover  opløsningens  overflade  faar  man 
saaledes  kammarmoret.  Andre  mønstre  er  paafugl- 
marmor,  buketmarmor  o.  s.  v.  Ved  at  ovcrstrygc  snit 
eller  forsats-  og  overtrækpapir  med  klister  tilsat  med 
farve  og  heri  ridse  figurer  erholdes  klistermarmor.  Ved 
forgyldning  af  snittet  overstryges  det  først  med  en 
blanding  af  eggehvide  og  bolus  og  blankes  derpaa  med 
børste.  Derpaa  paaklæbes  bladguld  ved  hjælp  af  tynd 
eggehvide  og  glættes.  Praktisk  er  det  ialfald  at  lade 
topsnittet  forgylde,  da  støv  ikke  hefter  ved  guid.  Guld- 
snittet  kan  forsires  med  mønstre  ved  puntsering  og 
farver.  Ved  ilædergjøringen  overtrækkes  bogbindets 
ydersider  enten  helt  med  skind  (helbind),  eller  skind 
anbringes  kun  paa  ryggen  og,  om  man  vil,  paa  hjørneme 
(halvbind).  I  sidste  tilfælde  dækkes  den  øvrige  del  af 
bindets  ydersider  med  et  overiræk  af  papir  eller  shirting. 
Ti  tel  trykningen  udføres  som  regel  i  guid  ved  hjælp  af 
bladguld,  der  klæbes  ved  gelatin  og  eggehvide  og  trykkes 
med  opvarmede  metaltyper.  Til  dekoration  af  skind  bind 
bruges  mest  blindtryk  eller  trykning  i  guid,  der  udføres 
med  fileter  til  linjer  og  stempler  til  figurer.  Der  kan 
ogsaa  indlægges  mønstre  af  forskjelligfarvet  skind  (læder- 
mosaik).  —  De  lædersorier,  der  mest  bruges  til  bogbind 
er:  gjedelæder,  der  efter  sine  oprindelsessteder  gaar 
under  forskjellige  navne  som  marroquin  (fra  Marokko , 
korduan  (fra  Cordova),  saffian  (fra  havnestaden  Safi  i 
Persien);  kalvelæder,  som  præpareret  med  birkeolje 
gaar  under  navn  af  ruslæder;  faarelæder,  svinelæder. 
sælskind.  Hertil  kommer  pergament,  der  er  ugar%*et 
dyrehud,  som  er  skavet,  indrevet  med  kridt  og  slebet 
med  pimpesten.  Chagrin  (af  det  persiske  ord  sågåri, 
læder)  er  læder,  som  ved  behandling  er  gi  vet  en 
kunstig  ru  overflade  (narv).  Ved  kunstig  præparatioa 
(f.  eks.  presning)  gives  daarligere  skindsorter  som 
faareskind  ofte  udseende  af  kostbarere  og  solidere 
skind.  Efterligningerne  kan  være  saa  skuffende,  at  egt- 
heden  kun  lader  sig  afgjøre  med  mikroskopets  hjælp. 
Det  meste  af  det  læder,  som  efter  1830  er  fremstillet  til 
bogbind,  er  uholdbart,  hvad  der  dels  skyldes  garvnings- 
metoderne,  dels  den  ødelæggende  behandling  med  svovl- 
syre  ved  farvningen,  dels  spaltning  og  presning,  hvor>'ed 
læderets  fibrer  ødelægges.  Medens  godt  læder  yder  stor 
modstand  mod  slitage,  har  shirting  den  fordel,  at  den 
ikke  som  læderet  angribes  af  gasarter  og  røgfyldt  lufU 
der  indeholder  svovlsyrling.  I  de  sidste  aar  har  man 
i  England  begyndt  med  rationel  behandling  ved  frem- 
stilling af  læder  til  bogbind. 

Bogdano^vitsJ.  1.  Ippolyt  Fedorovitsj  B.^1743 
— 1802),  rus.  digter,  død  som  rigsarkivar  i  Moskva.  For- 
fattede  bl.  a.  det   komiske   epos  cDuschenka»  og   udgav 


confiscate  (e).  conflsquer  ® 
konflskere. 

conflscation  ®  &  ©  f.  kon- 
flskation. 

conflteor  ®  m,  syndsbekjen- 
delse. 

COnflture  ®  r,  syltetøi;  kon- 
fekt. 

conflagration  @  &  ®  f .  (stor) 
brand;  (f)  ogs.  omveltning. 


i        conflict  ®,  conflit  (D  m.  riv- 
ning;   sammenstød :    @  ogs.  stode 
I    sammen,  stride. 

confluence      ®     sammenløb, 

I    aamot;  tilstrømning. 

I       confluent  @  &  (?)  m,    aamot; 

(a4J)8ammenflvdende :  (e)  ogs.  bielv. 

COnfluer  ^  løbe  sammen. 

COnfondre  (r)  blande ;  forveksle ; 

tilintetgjøre,    forstyrre;    gjøre     til 


skamme,  gjøre  flau;  forvirre;  for- 
bløffe. 

conform  (g),  conformer  OD 
afpasse,  indrette.  danne;  @  ogs. 
tind)relte  sig  (eHer)  =  se  C.  (å)  (f). 

conformable  @  overensstem- 
mende* skikket;  følelig. 

conforination  @  ft  ®  f .  byg- 
ning, form;  (g)  ogs.  overensstem- 
melse. 


COnfomieØllgelydeiMSe;  lovvr- 
ensMemmende.  svarende  (til . 

conformlté  (f)  r.  eoBfomlty 
(§)  overensstemmda«. 

COOfort  ®  m,  kotnfoK. 

conforter  ®  styrke. 

confottnd  (^ 
forveksle :  bringe  I  forrlrrtng.  coa- 
fonnded  forvirret; 
Infernalsk,  «fordømt». 


1133 


Bo'gdo-Lama— Boghandel 


1134 


eonfratemel — eonglobation 


paa  Katharina  IFs  opfordring  en  værdifuld  samling  rus. 
ordsprog(1785).  Hans  samlede  verker  udkom  1809  i  6  bd. 
2.  Modest  IvanovitsJ  B.  (1805—82),  foreg.s  bro- 
dersøn,  rus.  krigshistoriker,  deltog  som  officer  i  det  polske 
felttog  1831,  fra  1839  professor  ved  militærakademiet  i 
St.  Petersburg.  Har  skildret  krigen  1812—14  og  Krim- 
krigen samt  Alexanders  Vs  regjering. 

Bo^gdo-Lama»  se  Lama. 

Bo'gdo-Ola%  en  del  af  Qeldkjeden  Tiansjan  i  det  midtre 
Asicn  n.  f.  byen  Turfan.  De  heleste  toppe  er  over  4  000 
m..  og  ret  i  syd  (ved  Turfan)  er  der  en  «depression», 
som  ligger  130  m.  lavere  end  havfladen. 

Bogense,  Fyens  mindste  kjøbstad,  2  448  indb.,  ligger 
paa  en  lav  strandslette,  omgivet,  som  en  marskby,  af 
sumpe  og  inddiget  eng  med  kanaler  og  pumpemøller.  B. 
er  endepunkt  for  en  1828  aabnet  bane  fra  Odense. 

Bogesundy  det  nuværende  Ulricehamn,  skueplads 
for  slaget  ved  B.  19  jan.  1520,  som  udkjæmpedes  paa 
og  ved  den  islagte  sjø  Åsunden.  Den  danske  hær,  ført 
af  Otto  Krumpen,  seirede,  Sten  Sture  den  yngre  saaredes 
dødelig  i  slagets  begyndelse.  Veien  til  det  indre  af 
Sverige  var  dermed  aabnet. 

Bogiink,  se  Finkeslegten. 

Bogførse],  se  Bogholderi. 

Bogglani  [bådi-],  Guido  (1861—1902),  ital.  maler 
og  etnograf,  reiste  i  slutten  af  1880-aarene  til  Paraguay, 
hvor  han  studerede  Chacos  indianerstammer.  Blev  dræbt 
af  en  indianer.  Udg. :  « Viaggi  d'un  artista  nelF  America 
roeridionali.  I:  Caduvei»  (1895)  og  «Compendio  de  ethno- 
graphia  Paraguaya  modema»  (1900). 

Bogguld,  se  Bladguld. 

Boghaandverk.  Heri  indgaar  alt  haandverksmæssigt 
arbeide,  der  kræves  til  fremstillingen  af  en  bog:  papir- 
fabrikation,  tegning  og  støbning  af  skrift,  fremstilling  af 
klichéer  og  plader,  trykning,  heftning  og  indbinding  (se 
Bogbinderi). 
I  Boghande],  handel  med  litterære  arbeider.  Allerede 
i  oldtiden  kjendtes  b.  I  slutningen  af  6  aarh.  f.  Kr. 
blomstrede  b.  i  Grækenland  og  fandt  derfra  veien  til 
de  græske  kolonier.  I  5  aarh.  f.  Kr.  begyndte  oprettelsen 
af  de  egentlige  biblioteker,  i  Alexandria  f.  eks.  fandtes 
tidlig  store  offentlige  biblioteker  (700000  bd.).  Fra 
Grækenland  bredte  græsk  kultur  sig  til  Romerriget, 
hvor  bøgernes  udbredelse  lettedes  gjennem  de  talrige 
embedsmænds  brevbud,  der  samtidig  var  en  art  kom- 
missionærer  for  boghandlerne.  Mangfoldiggjørelse  af 
skriftlige  arbeider  skede  i  oldtiden  paa  den  maade,  at 
forfatteren  lod  slaver  tåge  kopier  af  de  verker,  man 
ønskede  mangfoldiggjort,  ofte  dikterede  man  til  100 
slaver  paa  én  gang.  BogruUerne  blev  saa  bragt  til  torvs, 
hvor  de  udraabtes,  eller  man  stillede  dem  frem  paa 
gaderne  til  beskuelse.  Endnu  kjendes  enkelte  boghandler- 
forlæggernavne  fra  den  tidligste  tid,  f.  eks.  brødrene 
Sosii,  der  var  Horats'  «forlæggere»,  og  Atticus,  Ciceros 
ven  og  «forlægger».  Friserne  varierede  efter  verkernes 
udstyr  og  afskrivningens  nøiagtighed,  og  de  egentlige  ud- 
gifter  ved  fremstillingen  bestod  hovedsagelig  i  anskaffel- 
sen af  papyrus,  paa  hvilken  der  var  høi  told.  Forfatter- 
honorar kjendtes  saagodtsom  ikke,  man  skrev  for  at 
vinde  ære  og  berømmelse,  og  afskriverne,  slaverne,  var 
ulønnet.      I    middelalderen    optræder    istedetfor    slaver 


lønnede  afskrivere,  og  i  klostrene  begynder  munkene  at 
beskjæftige  sig  med  afskrivningsarbeide,  som  de  dyrkede 
meget  ivrig,  og  ved  bytte  af  haandskrifter  skabte  de  en 
berigende  vekselvirkning.  Omkring  aaret  1275  blev  for- 
handlerne stillet  under  kontrol  af  universiteterne  og  de 
lærde  anstalter  for  at  fremme  en  ensartet  afskrivning 
og  større  paalidelighed ;  derved  blev  boghandlerne  nær- 
mest mellemhandlere,  og  der  blev  nu  sat  faste  pri- 
ser for  udleien  af  de  originale  skrifter.  Bogtrykker- 
kunsten  indvarslede  en  hel  ny  tid  for  b.  Det  vårede 
dog  længe,  inden  de  trykte  bøger  fortrængte  de  haand- 
skrevne,  det  var  blevet  en  forfængelighedssag  at  samle 
paa  haandskrifter.  Men  det  vårede  selvfølgelig  kun  en 
tid.  Med  de  trykte  bøgers  f^mkomst  følger  større  salg, 
og  deraf  fremgaar  kolportagehandelen,  der  navnlig, 
somme  steder  udelukkende,  dreves  ved  kirke-  og  markeds- 
fester  og  ved  de  store  aarlige  messer.  Tyskland  blev 
tidlig  foregangslandet  og  Leipzig  midtpunktet  for  hele 
Nordeuropas  b. 

B.  i  Norge.  Af  trykte  bøger  blev  der  under  for- 
eningen med  Danmark  kun  frembragt  faa  i  vort  land. 
Sansen  for  studier  og  læsning  var  ringe  og  vanskelig  at 
tilfredsstille:  høiere  skoler  og  biblioteker  savnedes,  sam- 
færdselen  var  yderst  tungvindt.  ■  De  kundskabssøgende 
og  frembringende  aander  gik  til  Danmark,  landet  fik  sit 
videnskabelige  og  litterære  centrum  i  Kjøbenhavn,  og 
sammen  med  bogsproget  blev  litteraturen  fælles  med 
Danmark.  Byerne  flest  var  for  smaa  til  at  kunne  bære 
nogen  fast  og  selvstændig  b.,  og  de  bøger,  som  alligevel 
spredtes,  fandt  sin  vei  til  læserne  gjennem  omreisende 
cbogførere»  eller  kommissionærer,  som  drev  bogsalg  ved 
siden  af  anden  virksomhed.  At  saadanne  folk  ikke  desto 
mindre  kunde  opnaa  en  efter  omstændighederne  merke- 
lig stor  afsætning  bevidnes  f.  eks.  af  Holberg,  der  giver 
Trondhjem  lovord  for  at  være  eden  bedste  by  efter 
proportion  i  Danmark  og  Norge  at  kjøbe  bøger».  Den 
første  faste  b.  i  Norge  oprettedes  1771  i  Bergen  af  F. 
Beyer,  hvis  firma  endnu  bestaar.  1  slutningen  af  for- 
eningstiden  opstaar  i  en  række  byer  boghandlere,  der 
dog  for  at  klare  sig  som  regel  drev  bogtrykkeri virksom- 
hed ved  siden  af ;  et  levedygtigt  foretagende  af  denne 
art  blev  i  1812  grundlagt  af  Christopher  Grøndahl,  det 
nuværende  firma  Grøndahl  &,  søn  i  Kra.  Ved  universi- 
tetets oprettelse  1811  og  adskillelsen  fra  Danmark  var 
forudsætningerne  for,  at  b.  kunde  udvikle  sig  paa  hjem- 
lig grund  givet;  men  forholdene  var  endnu  længe  saa 
fattige  og  smaa,  at  foretagsomheden  paa  dette  omraade 
blev  staaende  i  stampe.  Først  da  det  nyvakte  nationale 
liv  fik  sit  afgjørende  gjennembrud  i  den  kamp-  og 
gjæringstid,  som  Wergeland  og  Welhaven  indleder, 
blev  der  grojord  ogsaa  for  b.  Efter  forholdenes  medfør 
blev  denne  ganske  overveiende  knyttet  til  hoved- 
staden. Her  oprettedes  efterhaanden  en  række,  tildels 
endnu  bestaaende  firmaer,  saaledes  1829  J.  W.  Cappelen, 
1832  Johan  Dahl  (s.  d.),  Wergelands  og  Welhavens  for- 
lægger,  1839  P.  T.  MalUng,  1843  M.  W.  Feilberg,  1845 
den  stort  anlagte  foregangsmand  Chr.  Tønsberg  (s.  d.), 
1852  J.  Dybwad,  for  blot  at  nævne  de  mere  frem- 
trædende  af  de  ældre  navne,  som  herefter  kom  til  at  spille 
en  rolle.  Ved  aarh.s  midte  var  der  saaledes  opstaaet  en 
fagmæssig   uddannet   norsk   boghandlerstand.     Dens  re- 


confHitemel  (?)  kollegial. 

confHiteriilté  (F)  r,  confra- 
temitv  ®  broderakab. 

confrére  (fi  m,  kollega;  (pl) 
laug  =  confirérie  f. 

eonfront  @.  confronter  (f) 
møde  {ansigt  Ul  ansigt).  tUa  fiendt- 
lig orerfor;  konfhmtere;  sammen- 
ligne. 

conftis  ®  fordrret;  flau. 


COnfiiae  ©sammenblande;  for- 
virre. 

confuslon  @  &  (r)  r,  broget 
blanding;  forvirring; skamfUldhed; 
nederlag,  ruin. 

COOfiite  @  gjendrive. 

COngéØm.  afsked;  orlov;  per- 
mlssion;  sjøpns;  opslgelse. 

congeal  @,  congeler  ®  (lade) 
størkne,  stivne,  fryse. 


eongédler  (f)  afskcdlge;  per- 
mittere; afmønstre;  affærdlge;  glve 
en  kurv. 

congelatlon  @,  congélation 
(?)  f,  størkning,  fVysnlng. 

congener  ^  slegtsfølle.  con- 
génére  (^  beslegtet. 

congenlal  (§).  coogénlal  (^ 
(aands)be8legtet ;  stemmende  (med). 


congénlallté  (H  r.  eongenl- 
allty  @  aandsslegtskab. 

congenltal  @,  congénltal  ® 
medfødt. 

conger  (^  havaal. 

congestlon  @  &  (?)  f.  biod- 
tllstrømnlng. 

conglotHB  ®  sammenrulle. 

conglobation  (^  f,  ophobnlng 
(af  beviser). 


conglober— conlc 


1135 


Bogheadku]— Bogholderi 


1136 


præsentanter  i  Kra.  grundlagde  1851  den  t Norske  bog- 
handlerforening»,  som  efterhaanden  fik  tilslutning  over 
(let  hele  land,  og  som  blev  af  stor  betydning  ved  at 
indføre  faste  og  betryggende  regler  for  bogliandlervirk- 
somheden.  Den  økonomiske  afmattelse  i  1860-aarene  med- 
førte for  den  norske  forlags-b.  en  tilbagegang,  hvis  efter- 
virkninger  endnu  er  merkbare.  Den  fik  udslag  i,  at  en 
flerhed  af  de  i  den  følgende  menneskealder  opstaaende 
skjonlitterære  forfattere,  deriblandt  de  største  med  Bjørn- 
son og  Ibsen  i  spidsen,  tyede  til  dansk  forlag.  Norske 
tiltag  paa  dette  omraade  fik  derved  længe  uovervindelige 
vanskeligheder  at  kjæmpe  med.  Imidlertid  grundlagde 
1867  Albert  Cammermeyer  en  snart  meget  omfangsrig 
sortiments-  og  forlags-b.;  1906  solgtes  forlaget  til  Gylden- 
dalske  boghandel.  Nordiske  forlag,  Kbh.  1872  oprettedes 
firmaet  H.  Aschehoug  &  co.,  der  især  fra  omkr.  1890  har 
faaet  stor  betydning.  Fra  1890-aarene  er  der  kommet  ny 
fart  i  norsk  forlagsvirksomhed,  som  støttes  af  en  i  landets 
samtlige  byer  og  de  vigtigste  knudepunkter  paa  landet 
repræsenteret,  vel  organ iseret  sortiments-b.,  og  som  tager 
vekst  af  den  nationale  strømning  i  sprogudvikling  og 
kultur  forøvrigt.  Med  udviklingen  fulgte,  at  interesserne 
inden  de  to  arter  af  b.  ikke  altid  kunde  forblive  ens- 
artede; for  at  varetage  sine  særopgaver  har  landets  for- 
læggere  inden  den  regulære  b.  1895  stiftet  den  t Norske 
forlæggerforening».  Ved  siden  af  den  regulære  b.  drives 
der  en  betydelig  kolportage-b.  For  en  særlig  organiseret 
antikvar-b.  er  der  i  vort  land  ikke  hidtil  et  tilstrækkelig 
omfattende  marked 

Bogheadku!  [bå'ghed']  er  en  mørkebrun  stenkulsort, 
der  er  meget  bituminøs   og   let   brændbar,   hvorfor  den 
anvendes  til  fremstilling  af  lysgas  og  lysoljer  (paraffin,   I 
solarolje  og  fotogen).    Ved  den  tørre  destillation  giver  b.    | 
lidet  koks.     Brydes  i  Skotland  paa  Hebriderne  m.  fl.  st. 

Bogholderi  (bogførsd),  den  planmæssige,  efter  visse 
regler  udførtc  regnskabsførsel  i  en  forretning.  Det  tjener 
til  naarsomhelst  at  skaffe  et  hurtigt  og  paalideligt  over- 
blik  over  forretningens  gang,  midlernes  anvendelse,  regn- 
skabsforholdet  til  andre  og  forretningsformuens  tilstand 
og  stilling,  samt  giver  forretningens  leder  de  oplysninger, 
han  trænger  for  at  træffe  sine  dispositioner.  Oprindelig 
bestod  b.  kun  af  én  bog,  hvori  forretningsmanden'for 
at  støtte  sin  hukommelse  nedskrev  alle  forandringer  med 
formuen  cfterhvert,  som  de  fandt  sted.  Med  handelens 
ud vikling  steg  fordringerne  til  b.,  og  den  berømte  fran- 
ciskanermunk  og  matematiker  Luca  Paciolo  udgav  i  1494 
i  Venedig  en  matematisk  afhandling,  som  indeholder 
en  klar  fremstilling  af  det  siden  den  tid  og  indtil  vore 
dage  alm.  anvendte  saakaldte  dobbelte  eller  itali- 
enske b.-system.  Efter  dette  oprettes  for  hver  eiendel 
i  forretningen  et  regnskab  (konto)  i  hovedbogen,  og  hver 
forandring  med  formuen  bogføres  to  gange  (dobbelt),  en 
gang  paa  gjælds-(debet-)siden  af  den  konto,  som  mod- 
tager  noget  eller  for  hvilken  der  er  gjort  udlæg,  og  en 
gang  paa  fordrings-(kredit-)siden  af  den  konto,  som  leve- 
rer noget.  Kontierne  inddeles  i  konti  for  personer  (per- 
sonlige konti)  og  i  upersonlige  konti,  der  igjen  ind- 
deles i  gjenstands-,  gjælds-,  gevinst-  og  tabs-konti  og 
lijælpe-konti.  Personlige  konti  er  f.  eks.  de  konti,  man 
oprcttcr  for  chefen,  saasom  kapitalkonto,  husholdnings- 
konto,  konti  for  kunder  og  banker,  man  arbeider  med. 


conglober  (f)  ophnbe. 

cofiglomérAt  (f)  m,  conglo- 
tnerate  (q\  iuiminenhn)j«t  mnsHc; 
{«.•)  oj(s.  snnimendynget. 

conglomerate    ^.     conglo- 

mérer  (f)  s.nmmenhobe. 

conglomération  ^r.  Minmen- 
hobning. 

conglutinant  ®  lukkende,  he- 
lende (snarmiddel;. 


conglutlnate®.  conglutiner 

t     sammcnklæbe;    (e)    oftfi.   vokse, 
gro  sammen:  snmmenlimet. -vokset. 

congl  Uti  nation  (e)  &  (f)  r.  sam- 
menliming,  -kla>bnlng;  siimmen- 
gronlng. 

congratnlale  e^.  congratuler 

(J)  lykønske. 

congratulatlon  %  &  (f)  r.  lyk- 
ønskning. 


eller  den  for  alle  forretningsforbindelser  oprettede  fælles 
konto  pro  diverse.  Gjenstandskonti  er  f.  eks.  kassa-,  veksel-, 
vare-konto  o.  s.  v.  Som  gjældskonti  kan  nævnes  akcept- 
og  pantegjælds-konto  og  som  gevinst-  og  tabs-konti  rente-, 
provisions-,  agio-konto.  De  i  det  dobbelte  b.  brugte 
bøger  inddeles  i  hoved-  og  bibøger.  Hovedbøgeme  er 
uundværlige  dels  af  praktiske  grunde  og  dels,  fordi  loven 
kræver,  at  de  skal  føres.  Hertil  hører  memorial  eller 
dagbog,  hvori  indføres  alle  forandringer  med  formuen, 
forsaavidt  de  ikke  vedkommer  kontante  penge,  kassa- 
bog,  som  paa  venstre  (debet-)  side  viser  alle  indgaaede 
og  paa  høire  (kredit-)  side  alle  udgaaede  kontante  beløb. 
samt  hovedbog,  som  viser  paa  de  der  oprettede  forskjel- 
lige konti  værdiomsætningen  af  de  forskjellige  eiendele 
og  de  ved  omsætningen  opnaaede  resultater  (fortjeneste 
eller  tab).  Kassabog  og  memorial  føres  daglig,  men  ind- 
førsel  i  hovedbogen  fra  disse  bøger  sker  hos  os  i  regelen 
en  gang  om  maaneden,  hvorved  der  benyttes  en  journal, 
i  hvilken  memorialens  og  kassabogens  poster  samles  og 
sammentrækkes.  Af  bibøger  kan  nævnes  reskontro,  som 
indeholder  regnskaberne  med  alle  personer,  1  a  g  e  r  b  o  g. 
en  sammenstilling  af  de  forskjellige  varers  kvantitative 
omsætning,  vekselbog,  som  viser  omsætningen  af  de 
veksler,  forretningen  eier  eller  har  eiet,  tratte- -el.  ak- 
ceptbog,  som  giver  en  oversigt  over  de  veksler,  som 
forretningen  er  forpligtet  til  at  betale  o.  s.  v.  Hvert  aar 
skal  forretningsmanden  optage  sin  status,  d.  e.  en  for- 
tegnelse over  sine  eiendele  (aktiva)  og  sin  gjæld  (passiva' 
og  indføre  den  med  sin  underskrijft  i  hovedbogen  eller  i 
en  særskilt  statusbog.  Det  dobbelte  b.  har  som  kontrol- 
indretninger  den  saakaldte  summationsprøve  (kassa- 
bogens debet-  og  kreditsum,  tillagt  memorialens  sum 
giver  journalens  sum)  og  den  saakaldte  raabalance 
(summen  af  alle  hovedbogens  debetsummer  maa  være  Hg 
samme  bogs  kreditsummer  samt  journalens  sum).  Des- 
uden  viser  det  dobbelte  b.  paa  hovédhogens  forskjellige 
konti  de  enkelte  eiendeles  omsætning  og  de  derved  op- 
naaede resultater  (fortjeneste  eller  tabX  som  samles  paa 
en  egen  gevinst-  og  tabskonto,  samt  tillige  den  oprinde- 
lige  forretningsformues  forandringer,  dens  forøgelsc  eller 
formindskelse  (brutto- fortjeneste  eller  -tab).  Da  det  dob- 
belte b.  kræver  meget  arbeide,  bruges  i  mindre  forret- 
ninger, som  let  overskues,  det  for  saadanne  faldtud  be- 
tryggende, saakaldte  enkelte  b.-system,  hvorved  der 
ikke  benyttes  upersonlige  konti.  Det  dobbelte  b.s  res- 
kontro er  det  enkelte  b.s  hovedbog,  som  viser  andns 
gjæld  til  og  deres  fordringer  hos  forretningen  samt  den 
med  dem  havte  omsætning.  Det  dobbelte  b.s  journal 
findes  ikke  i  det  enkelte,  idet  posterne  fores  umiddelbart 
fra  kassabog  og  memorial  i  hovedbogen.  Bibøger  kan 
her  føres  i  samme  udstrækning  som  ved  det  dobbelte  b-. 
kun  at  disse  i  regelen  ved  siden  af  de  enkelte  eiendeles 
kvantitative  omsætning  tillige  viser  værdiomsætningen 
og  i  dette  øiemed  forsynes  med  pengekolonner  for  delvb 
at  erstatte  det  dobbelte  b.s  upersonlige  konti.  Dette  er 
f.  eks.  tilfældet  i  lager-,  veksel-,  akceptbogen  o.  s.  v. 
Dette  system  er  enklere,  mere  tids-  og  arbeidsbesparende 
(derkræves  kun  én  postering  ved  hver  formuesforandrin^ 
end  det  dobbelte,  men  er  til  gjengjæld  omtrent  uden 
kontroll ndretninger  og  viser  ved  afslutningen  ikke  samlet 
fortjeneste   og  tab  ved   de  enkelte  eiendeles  omsætning 


COngre  ®  m,  hax^nal. 

congréganiste  (?)  m,  I«g- 
broder. 

congregate  %  samle<s). 

eongregation  (g)  (for-,  nnisam- 
ling,  mentghed. 

congrégattion  ©  r,  brodenknb: 
(kardinaDrorsoraling. 

congregatlonaliat  (e)  indepen- 
dent. 


congréa  (£)  m.  eongress  * 
kongres. 

congm  (?\  congraOBS  •«' pas- 
sende, kongruent. 

COngnieBt  ^  owmwtem- 
roende.  aammenriUdcnde,  kongru- 
ent. 

congmité  (f)  r.  eongrvlty  •■ 
overensstemmelse;  kongromsw 

conie  ^.  eonlqne    f    ^«^^ 


1137 


Boghvede— Bogkunst 


1138 


conifér— coujuratlon 


samt  forretningens  rene  (netto-)  fortjeneste  eller  tab, 
som  i  det  dobbelte  b.  fremkommer  som  forskjel  mellem 
gevinst-  og  tabskontos  debet-  og  kreditside.  —  Dette  er 
b.s  to  hovedarter.  Alle  andre  saakaldte  nye  b.-systemer 
er  kun  afarter  eller  kombinationer  af  disse  hovedsyste- 
mer, tildels  med  en  anden  anordning  af  konti,  bøger 
eller  poster.  Saaledes  er  det  saakaldte  amerikanske 
b.-  eller  rubriksystem  et  tabellarisk  arrangement  af  det 
dobbelte  b.s  journal,  hvorved  hovedbogen  bliver  over- 
flødig, og  som  naarsomhelst  viser  hovedbogens  raabalance. 
Det  franske  og  engelske  b.  fører  posterne  fra  den  hos 
os  benyttede  memorial,  som  ogsaa  indholder  kassapo- 
sterne,  hver  dag  lige  ind  i  hovedbogen.  Bogen  kaldes  i 
England  <your/ia/>,  medens  man  i  Frankrige  ofte  benytter 
særskilte  journaler  (kassa-,  kjøbs-,  salgs-,  vekseljournal 
o.  s.  v.).  —  Ved  de  forskjellige  næringsgrene  har  b.  for 
disse  særlig  nødvendige  og  vigtige  konti  og  bibøger,  og 
der  skjelnes  derfor  mellem  f.  eks.  b.  i  bank-,  vare-, 
trælast-.  assuranceforetninger  o.  1.,  b.  for  fabrik,  land- 
l)rug,  haandverk,  bergverk,  skibsrederi  o.  1.  —  1  den 
nyere  tid  har  man  forsøgt  at  af  passe  det  dobbelte  b. 
paa  statsregnskabsvæsenet  ved  det  saakaldte  ka  mer  a- 
listiskc  el.  kamerat-  og  det  konstante  b.,  hvorved 
statsbudgettet.  statens  indtægter,  udgifter  og  formuen 
bogføres  efter  doppikeus  (det  dobbelte  b.s)  regler.  —  Be- 
stemmelserne  om  b.  indeholdes  i  1.  af  3  juni  1874  §  5: 
Handelsmænd  eller  de,  som  driver  fabrik,  bergverk  el. 
skibsrederi  (som  hovednæring),  er  pligtige  til  saadan  bog- 
førsel,  at  forretningens  gang  og  midlernes  anvendelse  kan 
erfares.  1  det  mindstc  skal  der  føres  dagbog  (memorial) 
og  kassabog  samt  hovedbog.  Status  skal  aarlig  opgjøres. 
Er  virksomheden  ubetydelig,  er  det  tilstrækkeligt,  at  der 
føres  kassabog  og  en  bog  over  gjæld  og  tilgodehavende, 
og  at  status  opgjøres.  —  Udviklingen  gaar  i  retning  af 
ud videt  bogførselspligt  og  fuldstændigere  .  bogførsel.  — 
Litt:  Udlandets  litt.  er  særdeles  righoldig.  Blandt 
norske  verker  om  b.  kan  nævnes:  Polaczek,  «Det  norske 
b.>,  2  opl.  (1905)  og  «B.-opgaver>,  4  opl.  (1902),  Horven, 
«Praktisk  rubriksystem»  (1897  og  1904),  Bjercke,  «Rog- 
holderiet»  (1893),  Madsen  og  Lea,  «Lærebog  i  bogholderi», 
Bergen  1898.] 

Boghvede  (fagopyrum),  slegt  af  skedeknæfa milten, 
étaarige  urter  med  opret,  ofte  rødlig  stængel,  hjerte- 
eller  pil-formede  blade  og  klaseligncnde  blomsterstand. 
Blomsterdækket  er  fem- bladet,  der  er  otte  støvdragere, 
og  frugten  er  en  trekantet  nød.  Frøh viden  er  stor  og 
melrig.  Flere  arter,  alle  hjemmehørende  i  Asien,  hvor 
der  fra  gammel  tid  af  har  været  drevet  b.-kultur.  To 
arter  af  b.  er  især  gjenstand  for  dyrkning,  almindelig  b. 
r/",  esculentnm)  og  tartarisk  b.  (f.  tartaricum).  Japansk 
kjæmpe-b.  (f.  elatum)  er  især  dyrket  som  grønfoder. 
Dyrkningsbetingelserne  er  ens  for  alle  arter,  alle  kroker 
varm.  let,  sandblandet  jord,  alle  er  nøisomme  med  hen- 
syn til  gjødsling,  ømtaalige  overfor  frost.  B.  er  vistnok 
prøvet  i  Norge  som  kulturplante,  men  har  som  saadan 
ingen  betydning. 

Boghvedeudslet  ffagopijrismus),  hududslet  i  form  af 
erytcm  (hyperæmi  i  huden),  ofte  med  erytematøs  be- 
tændelse  samt  blæreudslet  paa  de  angrebne  partier. 
B.  skyldes  optagelse  af  boghvede  (polygonum  fagopynim) 
og  andre  polggoniim-arier ;    angriber   de   ufarvede   hud- 


partier, dog  kun  under  solens  paavirkning.  Aarsagen  er 
formodentlig  snyltesoppe  paa  bogh veden,  hvilke  overføres 
paa  huden.  Angriber  h\'ppigst  faar  og  svin.  B.  ytrer 
sig  ved  kløe,  hævelse  i  huden,  undertiden  ner\'etilfælde. 

Bogie  [båggi]  kaldes  en  understilling,  hvori  aksler  paa 
jernbanevogne  og  lokomotiver  fæstes,  og  som  kan  dreie 
sig  om  en  tap  i  forhold  til  vognens  øvrige  understilling, 
saaledes  at  hjulene  gjør  mindre  modstand  i  kurverne; 
man  opnaar  herved,  at  der  gaar  mindre  slid  baade  af 
hjul  og  skinner.  Medens  de  alm.  jernbanevogne  med  4 
el.  6  hjul  kun  kan  have  en  begrænset  længde,  idet  af- 
standen  mellem  akslerne  ikke  maa  være  for  stor,  foråt 
ikke  modstanden  i  kurverne  skal  blive  for  stor,  kan 
man  i  b.-vogne  naa  en  betydelig  større  længde.  Hjulene 
samles  i  grupper  paa  2  el.  3  par  ved  hver  ende  af  vog- 
nen. Akslerne  er  stift  forbundet  med  bogien,  der  atter 
er  forbundet  med  den  faste  understilling  ved  en  tap; 
ved  en  kurve  kan  hver  akselgruppe  saaledes  indstille  sig 
for  sig.  B.  anvendes  især  til  salon-,  spise-  og  sovevogne, 
men  vinder  forøvrigt  stadig  større  indgang,  fordi  vognen 
løber  langt  behageligere  og  især  støder  mindre  end  de 
alm.  vogne.  —  B.-lokomotiverne  har  i  regelen  kun  en 
b.  foran,  medens  de  bagerste  hjul  har  sine  akselleier  i 
den  faste  ramme. 

Boglslav  (Bugislav),  hertuger  af  Pommern  af  slavisk 
æt.  1.  B.  1  fik  hertugværdigheden  af  Fredrik  Barbarossa, 
der  siden  eggede  ham  til  at  angribe  Knut  VI  af  Danmark. 
Absalon  overraskede  hans  flaade  ved  HQgen  og  tilføiede  ham 
et  nederlag  (2  pinsedag  1184),  og  B.  maatte  derefter  hylde 
Knut  som  sin  lensherre.  —  2.  B.  IX  var  fætter  til  Erik 
af  Pommern,  som  forgjæves  søgte  at  sikre  ham  tron- 
følgen i  de  tre  nordiske  riger-  —  3.  B.  X  (hertug  1474— 
1523)  var  en  dygtig  regent,  der  gjorde  ende  paa  adelens 
selvraadighed.  —  4.  B.  XIV  var  Pommerns  sidste  hertug. 
Wallenstein  herjede  hans  land  og  tvang  ham  til  at  del- 
tage  i  Stralsunds  beleiring  1628.  Senere  maatte  B.  slutte 
forbund  med  Gustaf  Adolf,  der  tvang  ham  til  at  give 
Sverige  arveret  til  Pommern,  skjønt  Brandenburg  ifølge 
ældre  aftaler  havde  arveret  til  landet,  naar  B.s  slegt 
uddøde.     B.  døde  1637. 

Bogkunst*  Boghaandverket  kan  som  det  meste  haand- 
verk hæves  til  kunst.  Boghaandvcrkeren  kan  enten  selv 
være  kunstner  eller  til  sit  arbeide  benytte  kunstneres 
medvirken,  dels  til  arbeidstegninger  for  bogtryk  (typer, 
initialer  og  andre  bogforsi ringer)  og  bogbind  med  dertil 
hørende  udstyr,  dels  til  tegninger,  der  direkte  reprodu- 
ceres  (illustrationer,  vignetter,  bogomslag  o.  s.  v.).  Til 
reproduktionen  benyttes  nu  mest  fotografisk-mekanisk 
fremgangsmaade,  medens  man  tidligere  anvendte  træ- 
snit,  kobberstik,  raderinger,  litografier  o.  s.  v.  De  gamle 
venctianske  træsnit,  der  næsten  helt  er  udført  i  kontur- 
tegning,  udmerker  sig  ved  dekorativ  enkclhed  og  kraft, 
det  18  aarh.s  franske  stukne  og  raderede  illustrationer  og 
vignetter  af  Eisen,  Moreau  le  jeune,  Cochin.  Gravclot, 
Saint-Aubin,  Gillot  o.  a.  ved  sin  flnhed  og  ynde.  Før 
bogtrykkerkunstens  opflndelse  anvendtes  megen  kunst 
paa  de  haandskrevne  bøgers  udstyr.  Bogstaverne  feg- 
nedes sirlig  paa  pergament,  initialerne  udførtes  i  farve 
og  guid  med  rige  ornamenter.  Hertil  kom  ofte  fint 
maiede  illustrationer  (se  Miniature  r),  der  dreves  til 
en    høit   udvikict    kunst,    hvoraf  senere   stafFeli-maleriet 


dannet.       COnlcs     @     kcglesnit- 
Isere. 

conifer  |§).  conlfére  ®  m. 
naaletnr. 

conifére  ø.  eonlferons  @ 
konglehærende. 

conifonn  9}  kcKl^fonnlg. 

COflJectaral  (d  ft  (D  f(rundet 
paa  fonnodning:  gjetnings-. 

conjecture  (e)  &  (f)  r.  formod- 


ning,   gjetning;    le)   ogs.    formode.  I 

gjette  -^  conjecturer  (?).  ] 

conjoln    (e),    conjoindre    ® 

forene,  forbinde.  ! 

con}oifit    ©    &   ©    forbunden,  I 
forenet:  (f)  ogR.  m  (f;  egtefælle. 

conjonctif  (?)  forbindende,  bin-  I 

de-.       cofijonction     f,     forbin-  i 
deise;  lionjunlftion. 

conjuficture   ®  f.   (sammenV  | 


træf;  leilighed;  sagemes  stilling; 
Iconjunliturer. 

conjugaison  (f)  f,  konjugation. 

coniugal  (e)  &  (?)   egteskabelig. 

conjugate  ©,  conjugué  (f) 
(bot.)  parvis  siddende;  forenet;  @ 
ogs.  (ord)  af  samme  ordfamilie. 

conjugate  (e).  conjuguer  (?) 
konjugere. 

conjunctlon    (g)     forbindelse; 


konjunktion.  cohjlinctive  for- 
bindende, coniunctly  1  forening. 

COn|lincture  @  forening,  for- 
bindelse; leilighed.  tidspunkt. 

COnJungo  (^  m.  vie]se(sformu- 
lar);  bryllup. 

conjurateur  (^  m,  (aande)- 
liesverger. 

conjuratlon  (e)  &  ®  f.  (aande)be- 
svergelse ;  (?)  ogs.  sammensvergelse. 


eonjure— connublal 


1139 


Boglamhed— Bogstad 


1140 


fremgik.  (For  kunstnerisk  udstyrede  bogbind  se  Bog-  | 
binderi.)  Stor  fortjeneste  af  moderne  bagers  udstyr 
har  især  englænderen  William  Morris  ha\'t  (se  M  o  r  r  i  s).  , 
Som  prøver  paa  norsk  b.  kan  nævnes  Snorre  Sturlasøns  i 
«Kongesagaer»,  illustreret  af  Gerb.  Munthe,  Chr.  Krohg,  ; 
Erik  Werenskiold  m.  fl.  (1899,  J.  M.  Stenersen  &  co.s  forlag) 
og  «Norge  i  det  19  aarh.»  (1900,  Alb.  Cammermeyers  forlag). 
Til  fremme  af  norsk  b.  stiftedes  i  1900  «Forening  for 
norsk  bogkunst»,  der  virker  ved  udgivelse  af  kunstnerisk 
udstyrede  bøger,  møder,  foredrag,  udstillinger,  konkur- 
rancer  o.  s.  v.  Som  foreningens  første  publikation  ud- 
kom  i  1904  «Draumkvæde»,  hvortil  saavel  illustrationer 
som  skrift,  bind,  forsats  o.  s.  v.  er  udfort  efter  tegninger 
af  Gerh.  Munthe.  Som  publikation  nr.  2  udkom  i  1907 
«Fru  Emerentze  Munchs  erindringer»  med  bogforsiringer 
af  Thorolf  Holmboe.  Fra  1905  er  foreningen  traadt  i 
bytteforbindelse  med  «Forening  for  boghaandverk»  i 
Kjøbenhavn,  saaledes  at  begge  foreningers  medlemmer 
erholder  de  bøger,  som  foreningerne  vekselvis  udgiver 
hvert  andet  aar.  Den  danske  forening  udgav  i  1905  St. 
St.  Blichers  «Brudstykker  af  en  landsbydegns   dagbog». 

Boglamhed,  en  halthed  hos  heste  af  forskjellige  aar- 
sager:  reumatisme,  lammelse  af  visse  nerver  til  skulde- 
rens muskler,  trombose  (blodprop)  i  forlemmets  stam- 
pulsaare  etc. 

Bog]  118  (støvlus,  troctes  pulsatoTius\  ganske  I  idet,  ca. 
1.5  mm.  langt,  tyndhudet  ogvingeløst,  luslignende  insekt, 
der  lever  blandt  støv  og  smuds,  gamle  papirer,  insekt- 
samlinger  o.  s.  v. 

Bognor,  England,  badested  ved  Kanalen  paa  den  v. 
del  af  Sussex'  kyst,  10  km.  øst  for  Selsea  Bill,  6200  indb. 

Bogodu'chov,  Rusland,  by  i  guv.  Charkov  ved  Merla, 
50  km.n.v.  f.  Charkov,  11000  indb.  Gar\'erier,  læderhandel. 

BogolJe'pov,  Nikolai  Pavlovitsj  (1847—1901), 
rus.  jurist  og  pædagog,  blev  1876  docent  og  1881  prof.  i 
romersk  rei  i  Moskva.  Efter  Deljanovs  død  1898  kultus- 
minister.  Trods  sin  humanitet  svaredc  han  ikke  til  de 
forventninger,  som  fra  mange  hold  stillcdes  til  ham,  og 
han  faldt  for  et  attentat  1901. 

BogomTler  (gudsvennerne),   kirkelig  sekt  i  Bulgarien 
og   naboegne.     Dens  første  spor   gaar  tilbage  til  begyn- 
delsen   af   12   aarh.     Læren  var  manikæisk:  Gud  frem- 
bragte    to    principer,     Satanael    og   Logos.     Det   første 
gjorde  oprør  mod  ham  og  skabte  den  materielle  verden 
i  modsætning  til  den  oprindelige  aandelige  verden.    Skjønt 
mennesket   modtog  aandcn   fra   Gud,   holdtes  det  dog  i 
trældom  af  Satanael,  indtil  Logos  (Jesus)  virkede  befrielse. 
B.s  sedelære  gik  ud  paa  at  indskjærpc  kamp  mod  verden. 
De  krævede  streng  askese,  forkastede  egteskab,  nydelsen 
af  kjød,   billeder  og  kirkens  sakramenter.     Optagelsen  i   i 
samfundet  skede    ved   en  særlig  hemmelighedsfuld  ind-   , 
vielse.     Trods   mange   forfølgelser   holdt  denne  sekt  sig   | 
dog  til  15  og  16  aarh.  | 

Bogorodlzk,  Rusland,  by  i  guv.  Tula,  55  km.  s.ø.  f.  Tula.    i 

Bogorodsk,  navn    paa    mange   byer  i  Rusland,  efter   I 
kirker,  indviet  til  gudsmoderen  (bogorédiza).  , 

Bogorodzica    [sifsa]    (d.    e.    Guds    moder),    polsk 
Mariahymne  fra  middelalderen,  der  brugtes  som  et  slags 
nationalsang.      Den    er    en    af  Polens   ældste   litteratur-    ' 
minder,    var    vidt    udbredt   i    haandskrifter,   først  trykt 
omkr.  1500.  I 


BogOSy  hamitisk  stamme  paa  høilandet  n.  f.  Abessinien, 
under  ital.  overhøihed.  Endel  har  bevaret  den  abessin- 
ske kristendom,  endel  er  muhammedanere. 

Bogoslo^vsky  navn  paa  flere  byer  i  Rusland,  saaledes 
f.  eks.  to  i  guv.  Peron.  B.  ved  Sinara,  90  km.  s.  f.  Jekaterin- 
burg,  og  B.  ved  Turja,  430  km.  n.  f.  Jekaterinburg.  den 
sidste  et  tidligere  vigtigt  kobberverk. 

Bogota  (SanU  Fé  de  B.),  Sydamerika,  hovedstad  i 
republiken  Columbia,  depart.  Cundinamarca,  120000  indb. 
B.  ligger  i  Østkordiljerne,  paa  en  høislette  2610  m.  o.  h., 
4^'l°  n.  f.  ækvator.  B.  er  en  af  Sydamerikas  vakreste 
byer,  har  et  sundt,  behageligt  klima,  nedbørmængde 
omtrent  som  Bergen.  Hjemsøgt  af  jordskjælv,  hvorfor 
husene  kun  har  to  etager.  Talrige  kirker,  universitet, 
observatorium.  Jernbaneforbindelse  med  Magdalenaelven 
(Jirardot),  paatænkt  fortsat  til  havnen  Bahia  del  Choco 
ved  Stillehavet.  B.  er  anlagt  1538  af  de  spanske  erob- 
rere og  opkaldt  efter  den  over\'undne  indianerhøvding 
Bagotta,  med  tilsætningen  Santa  Fé,  d.  e.  den  hellige  tro. 

Bogs  (eng.),  sumpige  myrer,  særlig  i  Irland;  ogsaa 
spotnavn  for  irlændernc. 

Bogsjø  (søndre),  indsjø  i  Smaalenene  paa  grænsen 
mod  Sverige,  183  m.  o.  h.,  2.2  km.'  eller  omtrent  halv- 
parten ligger  i  Norge,  den  anden  halvpart  i  Sverige. 
Paa  smaaøer  i  sjøen  er  to  rigsgrænserøser.  B.  har  afløb 
(grænseelv)  til  Kornsjø.  Straks  n.v.  f.  Søndre  B.  ligger 
den  lille  Nordre  B. 

Bogskjærene  (Bogskåren),  Østersjøen,  omtr.  50  km. 
s.  f.  Ålands-øeme,  til  hvilken  øgruppe  de  regnes.  Paa 
Vestre  eller  Lille  B.  er  der  1882  opført  et  fyr. 

Bogskorplon  (chelifer  cancroides),  den  mest  kjendte 
mosskorpion  (s.  d.);  3  mm.  lang.  Da  kroppen  er  sterkt 
fladtrykt,  kan  b.  leve  mellem  bladene  i  gamle  bøger, 
hvor  den  nærer  sig  af  midder  og  boglus. 

Bogstad,  hcrregaard  i  Vestre  Akers  herred  ved  Kra. 
Oprindelig  krongods,  der  i  1649  sammen  med  Vækkerø 


Bogstad  hcrregaard. 
(Ener  tegnlug  nf  Th.  Holmboe.) 

Og  noglc  andre  gaarde  ved  Bogstad  våndet,  blev  over- 
draget sorenskriveren  i  Aker  Morten  Lauritzen  (Uglai 
som  vederlag  for  pcngelaan  i  krigens  tid.  Senere  er- 
hvervede  han  paa  lignende  maade  en  række  andre  eien- 
domme  i  Aker  og  Bærum,  saa  at  han  ved  sin  ^ed  1665 
eiede  omtrent  hele  Sørkedalen.  Hans  svigersøn  raad- 
mand  i  Kra.  Peder  Leuch  overtog  hans  vidtløftlge  cien- 
domme,  som  han  yderligere  forøgede  og  arronderede  ved 


COfl}ure  (e).  COn|urer  (D  be- 
sverge: sammensverge  sig. 

coniuré  (?)  m.  (mecDsammen- 
svoren. 

COnk  (e)  snydeskaft  (næse). 

connaissafice(f)  r.  (be)kjend(t>- 
skab,  kundskab;  bevidsthed. 

connalssement  (f;  m.   rragt- 

brev. 
connaisseur  (£}  m.  kjender. 


COnnattre  (g)  kjende:  kunne; 
skjelne;  dømme.  SS  C.  å  Torstaa 
sig  paa. 

connascence  @  samUdig  fød- 
sel; sammenvoksning. 

con  nate  @.  conné  (?)  (bot.) 
sammenvokset ;  ^  ogs.  sam-,  med- 
rødt. 

COnnatural  @  naturbeslegtet : 
medfødt. 


connect  @  forbinde. 

connection  @  forbindelse. 

COnnective  @  forbindende; 
bindeled.    ord. 

connétable  (?)  m.  konnetabel; 
rigsfeltherre.  connétablle  f.  mar- 
skalksret. 

connexe  (rj  forbundet,  con- 
nexion  f,  forbindelse,  sammen- 
hæng.  connoxité  f,  sammenhæng. 


connlvsnce  @.   connivence 

(^  f.  seen  gjennem  fingre  med. 

connive  at  @,  conniveråff 
lukke  olnene  for.  c.  avec  f 
spille  under  dekke  med. 

connolsseur  @  KJender. 

connote  @  Indbefktte,  have  bi- 
betydning af. 

connubial  @  egteakabelig. 


1141 


Bogstav— Bogtrykkerkunst 


1142 


indkjøb  af  store  skogstrækninger  paa  Krokskogen  og  i 
Bærum.  Efler  Peder  Leuchs  død  i  1693  eiedes  B.  af 
hans  søn  stadskaptein  Morten  Leuch  (d.  1717),  og  dennes 
driftige  enke  Karen  MQller  (d.  1756)  udvidede  skogarealet, 
idet  hun  erb vervede  den  østlige  del  af  Nordmarken  og 
andre  skogeiendom  me.  Hendes  søn  Morten  Leuch  overtog 
nu  godset  som  han  yderligere  udvidede  ved  kjøb  af  Asker, 
Tanum  og  Haslum  kirkers  gods,  men  hans  enke,  Mathia 
Collett  der  senere  egtede  Bernt  Anker,  solgte  1775  den  hele 
eiendom  for  90  000  rdl.  til  Peder  Anker,  den  senere  stats- 
minister. Efter  ham  fik  hans  svigersøn  grev  Herman 
Wedel  Jarlsberg  B.,  og  paa  skiftet  efter  ham  og  grevinden 
i  1849  overtog  yngste  søn  baron  Herman  W.  J.  B.  gaard, 
medens  de  store  skoge  fulgte  Bærums  jernverk  og  tilfaldt 
den  mellemste  af  sønnerne  baron  Harald  W.  J.  Gaarden 
eies  nu  af  baron  Herman  W.  J.s  søn,  Herman  W.  J. 
Den  nuværende  herskabelige  bebyggelse  af  B.  skriver 
sig  væsentlig  fra  Peder  Ankers  tid,  ligesom  mesteparten 
afde  værdifulde  kunstgjenstande  og  malerier  af  italienske 
mestere,  der  pryder  gaardens  mange  smukt  udstyrede 
værelser. 

Bogstav  er  en  fællesgermansk  betegnelse  for  det  lat. 
alfabets  tegn.  c Stave»  kaldes  runetegnene  paa  grund  af 
sin  rette  form. 

Bogstavregning,  regning  med  størrelser  (tal,  rum- 
størrelser,  funktioner  o.  s.  v.),  som  betegnes  med  bog- 
staver.  Disses  talværdi  kan  være  ganske  vilkaarlig  eller 
underkastet  visse  betingelser.  B.  blev  opfundet  af  fransk- 
manden  Viéte  (Vieta)  i  sidste  halvdel  af  det  16  aarh. 
og  er  nu  et  uundværligt  hjælpemiddel  i  den  høiere 
matematik. 

Bogstavrim  (alliteration)  kaldes  rim,  der  opstaar  ved, 
at  samme  (el.  lignende)  lyd  gjentages  i  begyndelsen  af 
betonede  stavelser ;  ved  medlyd  kræves  samme  lyd, 
medens  derimod  alle  selvlyd  danner  b.  B.  anvendes 
som  metrisk  princip  i  den  oldgermanske  (oldn.-islandske) 
digtning;  i  senere  poesi  benyttes  det  navnlig  for  at 
foroge  versets  musikalske  velklang.  B.  findes  i  en 
række  ældgamle  folkelige  vendinger  og  ordsprog,  f.  eks. 
i  «Jydske  lov>s  indledning  cmed  lov  skal  /and  bygges», 
i  Peder  I^ales  ordsprog  <nød  lærer  nøgen  kone  at  spinde». 

Bogtind,  1 236  m.  høi,  vakker  tind  med  Ilden  snebræ, 
wdvest  for  Misværljorden,  paa  grænsen  mellem  Beieren, 
Bodin  og  Skjerstad  herreder,  Nordland. 

Bogtrykkerfarve  (-sværte)  bestaar  væsentlig  af  gam- 
mel, længe  kogt  linolje,  hvori  for  sort  farves  vedk.  er  revet 
kjonreg  og  tilsat  indigo  eller  berlinerblaat.  Andre  farver 
fremstilles  ved  tilsætning  af  mineral-  og  tjærcfarver. 
God  b.  er  en  af  hovedbetingelserne  for  et  vellykket  tryk. 

Bogtrykkerkunst.  Langt  tilbage  i  tiden,  adskillige 
aarhundreder  før  bogtrykkerkunstens  opfindelse,  kan  man 
spore  dens  forløbere:  udskjæring  af  figurer  og  inskrip- 
tioner  i  trætavler  og  trykning  med  disse  tavler  paa  tøi  og 
andre  stoffe ;  allerede  nogle  af  oldtidens  kulturfolk,  f.  eks. 
egyptere  og  kinesere,  anvendte  denne  fremgå ngsmaade. 
Men  selve  bogtrykkerkunsten,  kunsten  at  støbe  typerne 
enkeltvis  af  metal,  samle  de  enkelte  typer  til  ord,  linjer 
og  sider,  trykke  disse  i  en  presse  og  efter  endt  trykning 
igjen  bruge  de  samme  typer  til  andre  ord,  linjer  o.  s.  v., 
den  er  ikke  ældre  end  fra  omkr.  midten  af  15  aarh. 
Som  allerede   antydet,    er   bogtrykkerkunsten    ikke    en 


conold— consecratlofi 

enkelt,  men  en  hel  kjede  af  opfindelser,  og  naar  man 
ved,  hvilken  stor  nøiagtighed  hver  enkelt  type  maa 
have  for  at  svare  til  sit  brug,  forstaar  man,  at  der  for- 
uden  den  geniale  tanke,  som  kunde  fostre  selve  opfin- 
delsen,  tillige  maatte  et  mekanisk  geni  til  for  at  bringe 
den  til  udfiørelse.  Med  fuldkommen  historisk  sikkerhed 
kan  det  ikke  siges,  hvor  og  af  hvem  opfindelsen  er  gjort, 
saa  meget  mindre,  som  de  første  trykte  bøger,  man 
kjender,  ikke  bærer  noget  trykkested.  End  nu  den  dag 
idag  strides  Holland  og  Tyskland  om  æren  af  at  have 
fostret  opfinderen;  hollænderne  kjæmper  i  saa  hen- 
seende for  sin  landsmand  Coster,  medens  tyskerne 
hævder,  at  opfindelsen  skyldes  Gutenberg.  Næsten  alle 
nyere  forskere  helder  til  den  sidste  opfatning,  og  det 
synes  i  hvert  fald  uimodsigelig  bevist,  at  Gutenberg  har 
opfundet  støbeinstrumentet  for  metaltyperne,  en  opfin- 
delse uden  hvilken  man  neppe  kan  tale  om  bogtrykker- 
kunst.  Der  foreligger  fra  aarene  1454  og  1455  bøger, 
som  man  med  sikkerhed  tror  at  kunne  henføre  til 
Gutenbergs  trykkeri,  og  allerede  ved  1460  har  han 
trykt  et  saa  omfattende  arbeide  som  bibelen  i  stort 
tospaltet  folioformat,  et  smukt  og  omhyggeligt  tryk- 
arbeide,  som  viser,  hvor  fuldkommen  kunsten  allerede 
dcngang  var,  hvor  omhyggelig  stemplerne  til  typerne 
var  skaaret,  hvor  ud  merket  farven  var  tilberedt  og 
hvor  godt  man  var  herre  over  arbeidet  i  den  primi- 
tive træpresse,  der  brugtes  til  h  \  Ktrni^t-tr.  TTlifU.^.  «.-iler 
datidens  forhold,  trængte 
den  betydningsfulde  op- 
findelse rundt  i  sit  hjem-  | 
land  og  ud  over  dets  græn- 
ser.  Allerede  1464  begyndte 
man  at  trykke  bøger  i 
Italien,  hvor  en  senere 
berømt  Venezia-bogtrykker, 
Nicolas  Jenson,  lod  skjære 
en  fortrinlig  antikvatype. 
Til  Frankrige  naaede  bog- 
trykkerkunsten ,  saavidt 
man  ved,  1468,  og  nogle 
faa  aar  senere  begyndte 
man  at  trykke  bøger  i 
England.  —  1  bogtrykker- 
kunstens første  tid  var  det    ..         , .     ,  

ikke  ualmindeligl,  at  dens    Bogtrykkerkunst :       Initial    fn. 

j  rt   M.M.   j»  i      il    «Breviarium   Nidrosiense*   med 

udøvere    flyttede    med    sit    ^^^^^^    ,.„„j,^„      ^p^^,^    ,5,9^ 

trykkeri  fra  sted   til   sted, 

hvor  der  var  brug  for  deres  virksomhed.  Sverige  fik  sin 
første  bogtrykker  omtrent  samtidig  med  Danmark  1482. 
B.  i  Norge.  Presten  og  forfatteren  Christen  Stephen- 
scn  Bang  (s.  d.)  gav  stødet  til  oprettelsen  af  det  første 
tr3'kkeri  i  Norge.  Han  overtalte  en  dansk  bogtrykker  Tyge 
Nielsen  til  at  flytte  til  Kristiania,  væsentlig  for  at  trykke 
«Postilla  catechetica».  I  1643  trykte  han  tre  mindre 
arbeider:  «Encke-suck>»  tEn  merkelig  vjse»  og  «En 
ny  allmanach».  Overenskomsten  med  Bang  opfyldtes 
ikke,  hvorfor  denne  i  1644  satte  sig  i  besiddelse  af 
trykkeriet.  Bang  tilbød  domkapitlet  trykkeriet,  men 
dette  satte  sig  i  forb.  med  universitetsbogtrykker  Mel- 
chior Martzan  i  Kjøbenhavn  og  sendte  i  1647  et  trykkeri 
med  to  svende   til    Kristiania.     I    mai    1650    afhændede 


eonoid  Te),  oonoYde  ®  m, 
k«<l«fonnet  legeme. 

conopée  (?)  m,  myggenet. 

conque  ®  r.  musllngskal :  a^et; 
•rrhulhed. 

conqner  @.  oonquérlr  ® 
«robre;  @  ogs.  (be)aeire. 

<^onqaenlble  ®  overvlndelig. 
lodtajlellg. 


conquérant  (f)  ra,  conqueror 

@  erobrer,  seierherre. 

conquest  (c).  conquéte  ®  f, 
erobring. 

eonquét  ®  m :  acquéts  et  con- 
quétS  pl.  erhvervelse  til  fællesbo. 

consacrer  ®  (ind)vte,  hellige; 
fustslaa. 

con  san  guln  ®  som  bar  sam- 
me fader. 


consangulneoua  (e)  beslegtet. 

conaansulnlté  (f)  r.  eonsan- 
guinity  @  blodsslegtsliab  (paa 
fjedrene  side). 

conaclence  (je)  ft  0  f.  sam- 
vittighed:  bevidsthed. 

conaciencienx  (f),  consclen- 
tious  (e)  samvittighedsrold. 

conacient  ®  bevidst;  klar. 


COnscionable  @  samvltUgheds- 
fuld,  billig. 

conacious  ®  bevidst. 

conscrlpt  (§,  conacrit  ®  m. 
ndskrevet  mandskab.  reknit. 

conscription  ®  ft  (?)  f,  ud- 
skrlTning. 

COnaecmte  @  (Ind)vte ;  kanoni- 
sere. 

consecratlon  (§).  conaécra- 


1143 


Bogtrykkerkunst 


consecution —con  serve 

Martzan  trykkeriet  til  Valcntin  Kuhn,  som  fortsatte  ar- 
beidet med  postillen  til  sin  død  1654.  Paa  biskop  Stoek- 
fletlis  initiativ  kom  i  1056  en  ny  bogtrykker,  Michel 
Tho mesen,  fra  Kjøbenhavn  til  Kristiania.  Han  afsluttede 
trykningen  af  Bangs  verk  1665.  Det  udgjør  ca.  9000  sider 
og  er  et  af  de  største  trykverker,  som  er  udført  i  Norge.  — 
Indtil  1809  havde  Kristiania  kun  et  eneste  bogtrykkeri, 
hvis  forskjellige  eiere,  foruden  de  før  nævnte,  optræder  i 
følgende  orden:  Wilh.  Wedemann,  1688— 1718,  W.s  enke 
til  1745  (trykkeriet  laa  i  Haadhusgaden  20,  nuv.  22),  Jens 
Andersen  Berg,  1751 — 58,  Samuel  Conrad  Schwach  (kom 
fra  Pommern,  blev  gift  med  Bergs  enke  og  erholdt  privi- 
legium 8  sept.  1758),  til  1781,  Jens  Ørbek  Berg,  til  1802, 
Bergs  enke,  til  1806,  og  N.  J.  Berg,  som  i  1815  solgte 
trykkeriet  til  Waisenhuset.  1  Bergen  erholdt  Peter  Poul- 
sen Nørvig  privilegium  21  febr.  1721.  Han  begyndte  at 
trykke  en  ugentlig  avis  «Ridende  Mercurius»,  som  blev 
stanset  af  myndighederne,  da  den  ord  til  andet  var  en 
gjengivelse  af  Wielandts  «Relationer»  i  Kbh.  I  Trondhjem 
erholdt  J.  Chr.  Winding  privilegium  13  febr.  1739.  1  Kri- 
stiansand fik  Andr.  Swane  privilegium  2  juni  1779.  Bog- 
trykkerne  paa  den  tid  havde  meget  vanskelig  for  at  slaa 
sig  igjennem.  Det  var  derfor  intet  under,  at  bogtrykker 
S.  C.  Schwach  i  Kristiania  forsøgtc  at  konkurrere  med  de 
danske  forlæggere,  der  drev  god  forretning  med  aviser 
i  Norge.  I  1763  begj^ndte  han  udgivelsen  af  «Norske 
intelligenz-seddeler».  Snart  fulgte  de  andre  byer  efter 
(jfr.  Adresseavisen).  —  Trykningen  udførtes  med 
træhaand presser  og  var  meget  primitiv,  da  der  kun  kunde 
trykkes  én  side  ad  gangen.  «Cristianssand.ske  ugeblade>s 
første  nummer  blev,  efter  sigende,  trykt  paa  en  tobaks- 
presse.  Sværten  paasmurtes  trykformen  ved  hjælp  af 
baller  (tamponer).  Haandvalsen  kom  ikke  i  brug  i 
Kra.  før  ca.  1825.  Bogtrykkerne  forskrev  da  en  tysker 
for  at  lære  dem  valsestøbning.  En  bogtr>'kker  maatte 
ogsaa  kunne  lave  sværte.  Mange  af  vore  ældre  bøger 
vidner  om,  at  dette  ofte  mislykkedes,  idet  overflødig  | 
linolje  ved  daarlig  sammenblanding  flød  ud  over  papiret 
og  gjorde  skriften  ulæselig.  Fra  det  18  aarh.s  begyndelse 
benyttedes  delvis  norsk  papir  fra  fabriker  ved  Akers- 
elven. —  Den  første  jernhaandpresse  kom  hid  i  1830 
fra  Hoffmann  i  Hamburg.  I  1840  kom  den  første  hurtig- 
presse  fra  Huttemeier  i  Kbh.  I  smaabyerne  brugtes 
haandpresser  langt  op  i  1880-aarene.  En  snedker  Hansen 
i  Kra.,  «Boglrykkersnedkeren»,  hyggede  i  1830—40  en 
hel  del  træhaandpresser,  der  spredtes  ud  over  landet. 
De  første  aargange  af  «Skillingsmagazinct»  blev  trykt  paa 
en  saadan  presse.  Kun  én  side  kunde  trykkes  ad  gangen, 
og  da  oplaget  var  over  2  000,  blev  der  saalcdcs  16  000 
tryk.  Hurtigpressen  blev  væscntlig  drevet  med  haand- 
kraft;  enkelte  steder  med  vandkraft,  saaledes  «Adresse- 
avisen» i  Trondhjem  og  Monsens  trykkeri  i  Kragerø.  — 
1  1906  indførtes  til  Norge  skriftmateriel  for  156  700  kr. 
n905:109500kr.),klichéeretc.:34  338kr.(1905:  18300  kr.), 
trykfarveir  96  000  kr.  (1905:  91800kr.):  hertil  kommer 
told  etc.  11  okt.  1906  vedtoges  (ifølge  lov  af  29  juni  1894) 
svendeprøver  for  bogtrykkerfaget.  Af  den  i  Norge  udg. 
typogr.  litteratur  merkes  Devold,  «Haandbog  i  bogtrykker- 
kun.sten»  (Bergen  1863),  H.  Scheibler,  «Om  bogtryk 
og  korrekturlæsning»  (1888),  «Lære-  og  mønsterbog  for 
typografer»  (1886),    «Haandbog  i  det    moderne   reklame- 


1144 


væsen»  (1898)  og  F.  P.  Schulze.  «Hjælpebog  for  verks-  04 
avissættere»  (1906).  1892  udg.  Chr.  Thori-aldsen  det  forste 
grafiske  fagblad  i  Norge:  «Nordisk  trykkeritidendo.  der 
nu  udgives  af  den  «Norske  bogtrA'kkerforening>  i  Kra 
Den  første  foreningsdannelse  af  typografer  i  Kra.  fandt 
sted  19  sept.  1819,  da  *  Bogtrykkernes  sygekasse>  stif- 
tedes.  Den  gik  i  nov.  1893  over  til  den  «Typografiske 
forening»,  der  slifledes  23  juli  1872.  22  april  1876  od- 
kom  det  første  nummer  af  foreningens  organ.  «Typo- 
grafiske meddelelser».  1  april  1885  stiftcdes  landssvendt> 
foreningen  <( Norsk  centralforening  for  bogtr>'kkere».  fijan 
1884  traadte  principalerne  i  Kra.  sammen  og  stiftede  dta 
«Norske  bogtrykkerforening»,  og  den  17  sept.  1906  dano^ 
des  landsforeningen  af  samme  navn,  bestaaende  af  7 
distriktsforeninger.  1862  begyndte  uddannelsen  af  de 
første  kvindelige  sættere  i  Kra.  1830  havde  Kra.  15  bofi- 
trykkerier,  35  haandpresser  og  95  arbeidere.  Oktober 
1906  havde  Norge  270  trykkerier  (Kra.  81X  316  hurtii; 
presser,  426  digel trykpresser.  19  rotationspresser.  3& 
sættemaskiner  og  2250  (Kra.  1182)  arbeidere. 

Bogtrykkets  teknik.  Bogtrykkerens  første  ar- 
beide ved  fremstillingen  af  en  bog  er  satsen,  der 
enten  kan  udføres  som  haandarbeide  eller  ved  hjælp 
af  sættemaskine.  Ved  haandsats  er  typerne  anbngt 
i  en  kasse  med  mange  smaa  mm  (fag),  et  til  h^ert 
forekommende  bogstav  eller  tegn.    Kassen  stilles  paa  en 


A  I  B     C     D     E 


R      S  I  T  ,  U  '  V 


W    X 


2      3      4      5      6      7       8 


H 


å     é       i      6  ,  11 


ft  I  e  I  I  I  0  '  a 


a     é      \ 

-  I  Å  I  i\ 


(E    æ 
z    .   • 

q    Udsl 
&     (^cJ 


Skyde-  , 
liiXler. 


IdHlut- 
ninger 

Hnlv- 
'  itefirter 


I    I  K  '  L  '  M     N  .  O     P    (,» 
Z  Lk     0      Å  '  0     C     K    1 


9      0      •       t 

6      u  I  a   I  é 
æ  ■  0     w  !   J 


?     !•• 


j     : 

i     p 


L'd%lat- 
niOicrr 

Idslul- 


fl     Gffirlrr 


KTadn- 


Sættcknsspns  inddellng. 
skråa  pult  (reolen),  manuskriptet  anbringes  paa  ka>^eo 
ved  hjælp  af  tenaklen  og  fastholdes  med  en  klemmi' 
(devisoren).  I  venstre  haand  holder  sætteren  vinkil- 
haken,  et  instrument,  der  kan  indstilles  eflcr  den  læogtK-. 
bogens  linjer  skal  have.  Sætteren  tager  nu  de  enkelte 
typer  én  for  én  og  samler  dem  i  vinkelhaken  til  nni 
og  linjer.  Typerne  er  ca.  2*  1  cm.  lange  metallegemer 
paa  enden  af  hvilke  bogstavbilledet  staar  i  relicf  nicu 
omvendt  tegning.  Paa  hver  type  er  et  eller  flere  Nm.j 
indsnit  (signaturen)  som  merke  for.  hvorledes  ty|K- 
skal  vendes  for  at  staa  rigtig  i  satsen.  Den  tekni^«> 
benævnelse  for  typerne  er  skrift,  og  alle  typer  afc('> 


tlon  if)  f.  indvielsc:  'c^  og»,  kano- 
nisering, apoteose. 

cofisecution    (c)    følge-,    slut- 
ningsrække. 

consécutif  ^.   consecutive 
©  ptm  hinanden  rølgrnde. 

COflsell  øm,  mod:  konsulent;    | 
beslutning;  rnndHrorsannling.  . 

COnseiller     (f^    m,     raudglver;     I 
rnndsmedlem.  , 


conselller  ^tj  (tiliraade. 

consent  (e),  consentement 
(f)  m.  samt3'kke. 

consent  (e".  consentir  ®  sam- 
tykke, indvilge. 

con  sen  tan  eou  8  (e)  stemmende 
(med). 

consentient  (e)  snmstemmlg. 

consei^uenee^  e.  consé- 
quence  (i  r.  resultat,  folge:  foigc- 


I    slutning:  betydning,  vlgtighed.  Ind- 
flydelse. 

'       consequent  (s)  følgende;  følge- 
(slutning). 

conséquent^følgerigtig.  kon- 
sekvent: ni,  følgeslutnlng:  (gram.) 
foigesÆtning ;  (mnt.)  2det  led. 

conservateur  (f)  m,  conser- 
vator  @  opholder,  vedligeholder : 
opsynsmand. 


conservatlon   ^r    A  f  '  ^ 
holdclse.  bevarelse. 

eonservatoire  r.  coBsenra- 
tory  ©  bevarendrr  be«k?t»<^* 
sb  m,  koaaenratfiiriiun ;  e  fifs  ^- 
bevaringBstcd :  drirhas. 

conserve    e*  ^  r.  drfw^tk! 

pl.  udenverker:  pl.  Gurredebnlir 
pl,  hermellk.  henkoKte  satfier. 
conserve   .e,   consenrer  ' 


1145 


Bogtrykkerkunst 


1146 


artet  snit  og  størrelse  kaldes  en  skrift.  —  Naar  et  ord 
i  satsen  er  slattet,  sættes  en  type,  der  ikke  bærer  noget 
bogstavbillede  og  tillige  er  kortere  end  de  andre,  derved 
fremkommer  det  aabne  rum  (spatium)  mellem  ordene. 
Disse  blinde  typer,  der  forefindes  i  forskjellige  tykkelser, 
kaldes  udslutninger,  og  ved  hjælp  af  dem  afpasses  (ud- 
sluttes)  alle  fulde  linjer  til  éns  længde,  ligesom  afbrudte 
linjer  (udgange)  ved  hjælp  af  større  udslutninger  ud- 
fyldes  til  samme  længde  som  de  øvrige  linjer.  Naar 
vinkelhaken  er  fyldt,  flyttes  linjerne  derfra  over  i  en 
ramme  (skibet),  og  naar  her  er  samlet  en  side  (en 
kolumne),  ombindes  denne  stramt  med  en  snor;  den 
kan  da  flyttes  bort  for  at  give  plads  for  den  næste; 
paa  denne  maade  fortsættes,  indtil  et  ark  er  sat  færdigt; 
saa  gaar  arket  til  korrekturpressen,  hvor  det  første  af- 
tryk  tåges  for  at  sendes  til  forfatteren  eller  korrektur- 
læseren.  De  feil,  der  findes  ved  korrekturlæsningen, 
rettes  af  sætteren,  som  med  et  syllignendc  instrument 
(aalen)  eller  en  pincet  udpiller  de  feilagtige  bogstaver  eller 
ord  af  satsen    og   erstatter   dem   med  andre;    foretager 

forfatteren  større 
ændringer  i  kor- 
rekturen, saa  at 
satsen  maa  for- 
skyves gjennem 
flere  linjer  eller 
endog  fra  den 
ene  side  til  den 
anden,  maa  sæt- 
teren igjen  tåge 
linjerne  op  i 
vinkelhaken  for 
at  ordne  og  til- 
passe dem  i  ny 
skikkelse,  et  bryd- 
somt  og  dyrt  ar- 
beide. Har  ar- 
ket passeret  saa 
mange  korrektu- 
rer, som  forfatte- 
ren ønsker,  og 
af  ham  erklæret 
færdigt  til  tryk- 
ning, foregaar 
denne,  og  der- 
efter  følger  aflæg- 
ningen,  d.  e.  sæt- 
teren lægger  igjen 
typerne  tilbage  i 
kassens  forskjellige  rum  for  at  bruge  dem  til  et  andet 
arbeide.  Satsen  til  aviser,  tidsskrifter  o.  1.  sættes  ikke 
straks  sammen  til  færdige  sider,  men  afleveres  fra  sætte- 
ren i  løse  stykker,  der  senere  ordnes  af  en  dertil  bestemt 
arbeider.     Denne  ordning  kaldes  ombrækning. 

Sættemaskiner.  Fra  begyndelsen  af  det  1 9  aarh. 
og  indtil  vore  dage,  altsaa  henved  100  aar,  er  der  ofret 
et  stort  aandeligt  arbeide  fra  talrige  opfinderes  side  og 
i  millionvis  af  kroner  paa  at  fremstille  en  sættcmaskine, 
der  med  besparelse  i  tid  og  arbeidsudgifter  kunde  op- 
tagc  sættcrens  møisommelige  arbeide.  Først  i  de  sidste 
snes    aar    er    problemet    løst    paa   en    nogenlunde   fuld- 


Vinkelhnke. 


Skib. 


conslder— consistance 

kom  men  maade,  idet  en  tysk  urmagcrsvend,  Ottmar 
Mergenthaler,  fandt  paa  at  forene  støbningen  af  typerne 
og  sætningen  i  én  maskines  virksomhed;  i  aaret  1884 
blev  hans  sætte- støbemaskine,  der  fik  navnet  «Linotype», 
færdig  til  at  tåges  i  brug,  efterat  han  havde  ofret  flere 
aars  ihærdigt  arbeide  paa  dens  konstruktion.  Da  denne 
form  for  sættemaskine  nu  er  den  raadende,  skal  dens 
virkemaade  kort  omtales  her.  Som  navnet  «Linotype» 
angiver,  støbes  der  paa  maskinen  ikke  enkelte  typer, 
men  hele  sammenhængende  linjer,  og  til  sætning  bruges 
ikke  selve  typerne,  men  deres  støbeform  (matricerne) ; 
disse  er  anbragt  i  smaa  rum  øverst  i  maskinen,  og 
efterhaanden  som  sætteren,  der  sidder  foran  et  klaviatur 
som  det,  der  bruges  paa  en  skrivemaskine,  berører  kla- 
viaturets forskjellige  tangenter,  udløses  de  paagjældende 
matricer  én  for  én,  løber  ned  gjennem  render,  som  ud- 
munder  omtrent  paa  samme  sted,  og  føres  ved  hjælp 
af  en  roterende  rem  til  vinkelhaken;  her  dannes  da  af 
matricerne  de  ord,  som  sætteren  aflæser  paa  det  foran 
ham  anbragte  manuskript.  Vinkelhaken  kan  ligesom 
haandsætterens  vinkelhake  indstilles  til  enhver  ønskelig 
linjelængde,  og  naar  en  linje  næsten  er  fyldt,  lyder  en 
liden  alarmklokke;  sætteren  maa  da  enten  fuldende  det 
begyndte  ord,  hvis  der  er  plads  dertil,  eller  afbryde 
med  en  bindestreg.  Naar  linjen  er  fyldt,  trykker  sæt- 
teren paa  et  haandtag,  hvorved  den  sindrige  støbe- 
mekanisme  sættes  igang;  linjen  føres  niJ  hen  til  støbe- 
apparatet,  hvor  den  ved  hjælp  af  et  tryk  paa  nogle  smaa 
kileformede  udslutninger,  der  under  sætningen  er  anbragt 
mellem  hvert  ord,  udspændes  til  sin  fulde  nøiagtige 
længde.  Fra  en  beholder  med  smeltet  metal  sprøites 
det  nødvendige  kvantum  af  dette  gjennem  en  liden 
aabning  (støbemunden)  ind  mod  matricen,  og  linjen  er 
støbt  færdig;  støbemunden  er  nøiagtig  justeret  cfter  den 
tykkelse,  linjens  kegcl  skal  have.  Den  støbte  linje  størk- 
ner næsten  øieblikkelig,  et  par  knive  høvler  de  smaa 
ujevnhedcr  fra  støbningen  bort,  og  linjen  skyves  ved 
hjælp  af  et  lidet  stempel  ud  i  «skibet»,  hvor  de  efter 
hverandre  støbte  linjer  samles,  flyttes  væk  af  en  med- 
hjælper  og  ordnes  til  sider  eller  spalter.  Saa  snart 
støbningen  er  tilendebragt,  gribes  matricerne  af  en  løfte- 
stang og  føres  op  til  maskinens  top,  hvor  aflæggerstangen 
ligger.  En  endeløs  skrue  fører  matricerne,  der  hver  er 
forsynet  med  sine  særegne  indsnit,  omtrent  som  paa  en 
yale-laas,  henad  aflæggerstangen,  og  saa  snart  en  ma- 
trice  naar  ud  for  nedløbsrenden  til  det  rum,  hvor  den 
horer  hjemme,  finder  den  paa  aflæggerstangen  udsnit, 
der  svarer  til  dens  tænder,  falder  ned  paa  sin  plads  og 
er  igjen  færdig  til  et  nyt  kredslob.  Sætteren  har  imid- 
lertid sat  videre,  uafhængig  af  støbeprocessen,  og  den 
ene  linje  efter  den  anden  vandrer  i  hurtig  rækkefølge 
den  beskrevne  vei  til  skibet.  —  Paa  samme  maade  som 
her  beskrevet  virker  ogsaa  de  to  andre  kjendte  linje- 
støbemaskiner:  «Typograph»,  konstrueret  1888  af  ameri- 
kanerne Rogers  og  Bright,  og  «Monoline»,  konstrueret 
1893  af  amerikaneren  Scudder;  derimod  ligger  et  noget 
andet  princip  til  grund  for  de  nyere  satsstøbemaskiner, 
af  hvilke  man  til  dato  kjender  tre:  «Monotype»,  kon- 
strueret af  amerikaneren  Goodson,  samt  den  af  ungarerne 
Meray  og  Rozår  konstruerede  « Elektroty pograph » .  Der 
foregaar  ved   disse   maskiner   ikke    nogen   egentlig  sats, 


< op  befare.  vedlikeholde;  sylte, 
prpscnere:  @  of{s.  syltet  ftmgt;  ® 
ogs.  beholde  paa  (hat  el.  1.). 

eonslder  @,  eonsidérer  ® 
betragte,  overveie,  betsenke;  taøe 
i  betraktning;  agte.  skatte. 

consJderable  (i),  considér- 
able  CO  betydelig. 

considérAOt  ®  m,  præmisse. 
motiv. 


considerate  @.  considéré  (£) 
betænksom,  onitienksom ;  (e)  spee. 
hensynsflild. 

consideration  ^ui.  consldéra- 
tion  (?)  r.  tietragtning.  betænknlng. 
overveielse;  hensyn;  ogtelse;  (g) 
ogs.  vederlag. 

consign  (e),  consigner©  sende 
i    konsignation ;    overdrage,   depo- 


nere; optegne;  (mil.)  konsignere; 
give  stuearrest. 

conaignataire  (F)  m.  con- 
sign ee  (é)  varemodtoger;  Ct  og%. 
medundertegner. 

consignateur  (?)  m,  varearsen- 
der. 

consignation  ©  r.  conalgn- 
ment  (e)  overdragelse,  deponering; 
konsignation ;  depositum. 


COnaigne  ®  r,  instruks;  stue- 
arrest ;  bagagerum.  (portier-)  C. 
m,  portskriver. 

COnsiat  el.  COnsister  ®  be- 
ståa (i.  aD. 

eonsistance  (?)  f.  consi- 
stence,  con  sisten  cy  .f'  rasthed, 
tæthed ;  varighed ;  @  ogs.  sammen- 
horng.  konsekvens;  (£)  ogs.  tiltro; 
omfang,  størrelse. 


conslstant— eonsort 


1147 


Bogtrykkerkunst 


1148 


Rotationspresse. 

hverken  af  typer  eller  matricer;  men  idet  klaviaturets 
tangenter  anslaaes,  stempler  en  liden  staalstift  huller  (for- 
skjellige for  hver  type)  i  en  tynd  papirstrimmel,  som 
derefter  oprulles  paa  en  liden  akse  eller  spole.  Den 
saaledes  opruUede  strimmel  danner  altsaa  en  art  manu- 
skript, i  hvilket  linjerne  ved  en  sindrig  mekanisme  er 
ordnet  i  den  ønskede  længde,  og  naar  manuskript- 
rullen  er  færdig,  spændes  den  paa  støbemaskinen,  der 
da  ved  at  gribe  ind  i  papirstrimlens  huller  mekanisk 
støber  de  paagjældendc  typer  i  ordnede  linjer,  dog  ikke 
hver  linje  i  et  sammenhængende  stykke,  men  hver  en- 
kelt type  for  sig,  saa  at  typerne  efter  endt  trykning 
kan  bruges  til  almindelig  haandsats. 

Trykning.  Naar  et  ark  sats  er  færdigt,  d.  e.  baade 
sat  og  korrigeret,  kan  det  «udskydes»  i  pressen.  Hvad 
der  paa  én  gang  trykkes  i  en  presse,  kaldes  en  «form>, 
og  formens  udskydning  bestaar  i,  at  arkets  forskjellige 
sider  anbringes  i  pressen  i  den  orden,  som  er  nød- 
vendig, foråt  de  kan  komme  til  at  indtage  sin  rette 
plads  paa  det  trykte  ark.  Hosstaaende  skema  viser, 
hvorledes  siderne  i  et  ark  oktav  (16  sider)  udskydes, 
og  det  vil  let  sees,  at  naar  arket,  efter  at  være  trykt 
paa  den  ene  side,  vendes  saaledes,  at  første  side  fal- 
der bag  paa  anden  o.  s.  v.,  vil  der  blive  to  lige  eksem- 
plarer, hvert  paa  16  sider.  —  Naar  siderne  er  anbragt 
i  pressen,  lægges  om  hele  formen  en  ramme,  mellem 
siderne  lægges  udfyldningsmateriel  (steger),  svarende 
til  den  aabning,  der  paa  det  trykte  ark  skal  være  mel- 
lem siderne  for  at  danne  margen  i  bogen.  Snorene 
Qernes  derefter  fra  siderne,  som  nu  kan  skyves 
tæt    og    nøiagtig    ind    til    stegerne,   formen   fastskrues    i 


rammen*  og  derpaa  tåges  det  første  af- 
tryk,  revisionen,  der  omhyggelig  gjennein- 
sees  for  at  kontrollere,  om  alle  rettelser 
i  forfatterens  sidste  korrektur  er  rigtig 
udført,  om  siderne  staar  i  dén  rette 
orden,  samt  om  intet  har  forskudt  sig 
eller  er  faldt  ud  ved  udskydningen.  Er 
alt  dette  efterseet  og  mulige  mangler 
afhjulpet,  kan  trykkerens  egentlige  ar- 
beide begj^nde.  —  I  over  halvfjerdc  hun- 
drede aar  efter  bogtrykkerkunstens  op- 
findelse  foregik  al  trykning  paa  den  saa- 
kaldte  haandpresse,  og  selv  om  der  i 
tidernes  løb  indfortes  forskjellige  for- 
bedringer saavel  ved  pressens  konstruk- 
tion  som  ved  arbeidets  udførelse,  saa 
staar  hele  denne  trykmaade  for  nulidens 
betragtning  som  altfor  primitiv  og  lang- 
som. Det  var  først  indforelsen  af  cylindcr- 
hurtigpressen ,  opfundet  af  tyrkeren 
Friedrich  Konig  i  begyndelsen  af  forrige 
aarh.,  der  bragte  en  rivende  fremgang  i 
trykningens  teknik,  og  dette  maskin- 
system  anvendes  endnu  den  dag  idag  til 
den  aldeles  overveiende  del  af  det  egent- 
lige bogtryk,  medens  de  senere  opfundne 
digeltrykpresser  bruges  til  mindre  arbei- 
der. Paa  en  cylinderpresse  kan  trykkes 
1000 — 1500  ark  i  timen,  medens  man 
paa  haand pressen  neppe  naaede  saa 
mange  tryk  om  dagen.  Ved  digeltrykpresseme  sker 
trykningen  paa  hele  formens  flade  samtidig  ligesom 
ved  haandpressen,  og  disse  presser  kan  derfor.  Irods 
deres  sterke  bygning,  kun  anvendes  til  former  i  min- 
dre formater.  —  Med  hensyn  til  hurtighed  overgaaes 
den  omtalte  cylinderpresse  langt  af  rotationsmaskineme, 
af  hvilke  den  første  konstnieredes  af  en  englænder 
ved  navn  Walter  og  toges  i  brug  af  londonerbladet 
cTimes>  omkring  1870;  nu  trykkes  saa  godt  som  alle 
aviser  med  stort  oplag  paa  lignende  maskiner.  Naar 
satsen  skal  trykkes  paa  en  rotationspresse,  maa  den  forst 


«e 

9« 

- 

= 

5 

2 

s 

«e 

2 

- 

« 

- 

Udskydning  af  16  sider. 


consistant  (f),  consistent  (ci 
fast,  tæt;  te)  ogs.  konsekvent. 

oonslstoire  (F)  m,  consistory 

(e)  konsistorium:  kirkeraad. 

conaolatloii  ve)  &  ®  r.  trast; 
0  ogt.  hjertestyrkning  (dram):  ar- 
gjørende  parti,  løb. 

ConSOle  le)  &  0  f.  konsol. 

console  (e),  consoler  ® 
troste. 


consolidate  (e)  consolider  fri 
gjøre  Tast.  tnt;  konsolidere;  liele, 
Iipge;  (§)  ogs.  blive  Tast,  hærdes. 

COnsolidation  (e)  &  (fj  r,  kon- 
solidering; heling. 

COnsols  Cé)  pl.  konsolidcrede 
engelske  statspapirer. 

consommateur  d)  m.  (rcl.) 
fuldbyrder;  forbruger:    (karé)gjest. 

consommation  {tj  f,   ruidb>T- 


delse;  forbrug;  fortxering;  (nadver- 
brødets)  nydelse. 

consommé  ®  m.  bouillon. 

consommé  (?)  fUldkommen, 
fuldendt;  erke-. 

consommer  (?)  Mdende.  nild- 
byrde:  forbruge,  fortære;  koge  ud 
(10  od). 

consomptlofi   ®  f,   fortæring. 


(nad\-erbnNlels)  nydelar;  mc^ 
tæring. 

consonanee  @  å.  <l  r.  %mæ 
klang. 

eonsonant  ^}  a  (^  iwnBofi»^^ 
samstemmende. 

conaonantiicas  •$  ovvrr» 
ttcmmelw. 

conaonne  (f)  (f)  ko«uDiMBt  r^ 

COnaort  ®  kjunerat.  («glr-fff-Ov 


BOGTRYKKERI 


Ir 


mn 


r 


P  ^ 


I    h   ifS^ 


:5ijS^ 


\ 


Hn  iim?ilerI-BaL     Del  uf  en  tri-kkrH-Mil.     ArpmJilngs-mm  (med  hydraulltli  pruM). 
^InLcrlør^r  fm  L»«l  Malllnpke  lKigtryltk«rii  KrifttlantfiJ 


Stereotypt-rumH. 


1149 


Bogtræ—Bohr 


1150 


(Kn  «r  de 


Kromotypipresse. 
hTorpaa  nmrv.  leksikon  med  karter  og  plancher  trykkes.) 


stereotyperes  (d.  e.  afstøbes  i  bly),  og  de  støbte  plader 
spændes  paa  valser,  der  ved  rotationen  føres  mod  andre 
valser,  beklædt  med  papir  eller  filt,  og  mellem  disse  valser 
løber  papiret,  der  afhaspesafen  under  maskinen  anbragt 
rulle.  Idet  papirstrimlen  i  susende  fart  passerer  mellem 
valserne,  sker  trykket,  maskinen  besørger  overskjæringen 
og  falsningen,  og  bladet  kommer  ud  færdig  til  omdeling. 
En  rotationsmaskine  gjør  15 — 20  000  tryk  i  timen,  og 
da  den  ofte  virker  som  dobbeltmaskine  (med  dobbelt 
form),  præsterer  den  30 — 40  000  færdigtrykte  aviser  i  timen. 
(Se  planche  Bogtrykkeri.) 

Bogtræ,  den 
forreste  del  af  en 
hestesæle.  Norsk 
folkekunst  ud- 
styrer  b.  med 
en  eiendommelig, 
rig  ornamentik. 
Acantus- motivet 
forekommer  ofte, 
\-arieret  med  for- 
skjellige stilarter. 
Bogasla^wskl» 
Albert  von 
(1834—),  t.  gene- 
ralløitnant  og 
mililærforfatter, 
deltog  i  krigene 
1864,  1866  og 
1870—71.  For- 
uden  en  mængde 
afhaodlinger  om 
taktiske  og  stra- 
tegiske emner  har 
han  bl.  a.  skre- 
vet «Der  Zug  der  Engldnder  gegen   Kopenhagen». 

Bogatschiitz,    by    i    preus.    Schlesien,    7  000    indb. 
kulgruber  og  zinkhytter. 


Bogtræ  og  høvre. 


consorts — constltuant 

Bogø,  s.  f.  Sjælland,  skilt  fra  Møen  ved  det  grunde  far- 
vand  «Letten»,  fra  Falster  ved  Grønsund,  er  omtr.  13  km.', 
med  1 196  indb.     V4  af  befolkningen  lever  af  skibsfart. 

Bohaltl  [båa'],  by  i  Frankrige,  depart.  Aisne,  20  km. 
n.ø.  f.  St.  Quentin.     6  500  indb.     Sjalfabriker. 

Bohéme  [boæm]  er  et  fransk  ord  for  en  zigeuner- 
bande  (eg.  Bdhmen).  Betydningen  «kreds  af  personer 
uden  fast  sysselsættelse  og  af  et  uregelmæssigt  levesæt» 
fik  ordet  gjennem  Murgers  «Scenes  de  la  vie  de  Bohéme» 
(1848).  Hos  os  bruges  det  ogsaa  om  personer  enkeltvis, 
svarende  til  fransk  bohemlen  (eg.  en  b5hmer  eller  zigeuner). 

Bohémia,  lat.  navn  for  B5hmen. 

Bohemund  (omtr.  1060—1111),  hertug  af  Tarent,  Ro- 
bert Guiscards  ældste  søn,  en  af  hovedførerne  i  det  første 
korstog  (1096—99).  Antiochias  erobring  1098  skyldtes 
B.,  og  ved  sin  snedighed  erhvervede  han  byen  som  selv- 
stændigt  fyrstendømme.  Med  stor  tapperhed.  men  lidet 
held  bekjæmpede  han  tyrkerne,  var  deres  krigsfange  i 
flere  aar,  drog  saa  til  Rom  og  Frankrige  for  at  samle 
en  ny  korstogshær,  med  hvilken  han  forgjæves  beleirede 
Durazzo  (1108)  for  at  hevne  sig  paa  den  byzantinske 
keiser.  —  Hans  efterkommere  bar  navnet  B.  og  herskede 
over  Antiochia,  indtil  mameluksultanen  Bibars  I  1268 
erobrede  den  fra  B.  VI. 

Bohlin,  Karl  Petrus  Theodor  (1860—),  sv.  astro- 
nom, f.  i  Stockholm,  studerede  astronomi  i  Upsala,  blev 
assistent  1880,  docent  ved  universitetet  i  Upsala  1881,  ob- 
servator i  Stockholm  1884,  astronom  ved  regneinstitutet  i 
Berlin  1891—93,  professor  og  direktør  for  observatoriet 
i  Stockholm  1B97.  B.  har  undersøgt  Euckes  komet  og 
skrevet  af  handlinger  paa  den  kosmiske  mekaniks  omraade. 

Bohn,  Henry  George  (1796—1884),  eng.forf.og  for- 
lægger,  skrev  «Origin  and  progress  of  printing»  (1857)  og 
«Biography  and  bibliography  of  Shakespeare»  (1863)  m.  m. 
og  udgav  forskj.  godtkjøbsserier  af  fremragende  forfattere. 

Bohnstedt,  Ludwig  (1822— 85),  fremragende  t.  arki- 
tekt. Studerede  i  Berlin,  men  blev  tidlig  kaldt  til  Rus- 
land, hvor  han  opførte  raadhuset  i  St.  Petersburg  samt 
talrige  palæer  og  blev  udnævnt  til  professor  ved  kunst- 
akademiet. Vandt  i  1872  Iste  præmie  ved  konkurrancen 
til  rigsdagsbygning  i  Berlin. 

Bohd],  0  blandt  Filippinerne,  Asien,  mellem  Cebu  og 
Mindanao,  3  250  km.'  med  omtr.  270  000  indb.  Øen  er 
opfyldt  af  lave  fjelde,  har  megen  skog  og  producerer  ris 
samt  noget  guid. 

Bohr,  Christian  Frederik  Gottfried  (1773— 
1832),  n.  skolemand,  d.  af  fødsel.  B.  kom  1790  fra 
Danmark  og  slog  sig  frem  som  musiker  og  lærer  først 
paa  Fredrikshald,  senere  i  Fredrikstad,  hvor  han  var 
organist.  1797  flyttede  han  til  Bergen.  Her  kom  han 
til  at  spille  en  betydningsfuld  rolle  som  pædagog;  1802 
stiftede  han  den  første  n.  søndagsskole  for  læregutter, 
1806,  sammen  med  L.  Sagen,  Bergens  realskole,  1826  en 
paa  «Lancastermetoden»  baseret  «almueskole»  for  gutter 
og  1827  en  haandgjerningsskole  for  piger.  Fra  1825 
var  han  overlærer  ved  byens  katedralskole;  tillige  vir- 
kede han  som.  musiker,  amatørastronom  og  observator. 
Foruden  en  mængde  lærebøger^  i  regning  og  aritmetik 
skrev  B.  endel  astronomiske  afhandlinger. 

Bohr,  Christian  Harald  Lauritz  Peter  Emil 
(1855—),    d.    fysiolog,    1890    professor    i    fysiologi    ved 


gemaldnde);  (vb)  leve  (faerdes)  sam- 
men, omgaaes  (med). 

consorta  CD  ni  pl.  konaorter. 

COnspicuoua  (e)  iøinefaldende, 
let  kjendelig. 

conspiraey  ®,  consplnitlon 
it)  f.  tammensvergelM. 

conspinitor,  consplrer  ^.. 
consplrateur  ®  m.  (med)sam- 
mensYoren. 


eonsplre  ($^,  conaplrer  ® 
sammensverge  sig;  medvirke. 

COnspuer  (f)  haane. 

constable  lej  (politi)koD8tabel ; 
konnétable,  rigsmarskalk. 

constabttlary  (e)  politikorps; 
konstabel-. 

Constance  (7)  r,  constancy 
(e)  ved-,  udholdenhed,  bestandlg- 
hed. 


COnstant  (s)  ft  ®  bestandig, 
stadig,  fast,  standhaftig. 

constater  ®  konstatere;  godt- 
gjøre. 

conatellation  (?)  &  ®  f.  stjerne- 
billede; konstellotion. 

conatellé  ®  stjemesaaet ;  stjer- 
nedannet. 

constemation  ©  &  ®  f,  be- 
styrtelse; skrsek. 


conatemer  (f)  gjøre  bestyrtet. 

constipate  (e),  constiper  (J) 
forstoppe. 

constipation  (v)  &  ®  f .  for- 
stoppelse. 

constltnant  0,  constituent 
®  dannende,  udgjørende;  grund- 
lovgivende;  @  ogs.  bestanddel: 
vielger,  mandant;  principal. 


1151 


eonstfltuante— eonstrietive 

Kjøbenhavns  universitet.     Har  leveret  fremragende  ar- 
beider om  aandedrættets  og  blodets  fysiologi. 

Bohus  (opr.  Bagahus,  Bahus),  gammel  n.  grænscfæst- 
ning  paa  en  holme  (Bagaholmen,  gammel  tingplads)  i 
G6taelvens  nordlige  arm  (Nordreelv),  hvor  denne  gaar 
ud  fra  hovedelven.  Den  anlagdes  1308  af  Haakon  V 
Magnussen  som  en  træborg,  efterat  den  længere  nede  i 
elven  liggende  borg,  Ragnhildsholmen  (s.  d.),  var  faldt 
i  den  sv.  hertug  Eriks  hænder.  Stedet  var  heldig  valgt, 
da  man  herfra  kunde  beherske  seiladsen  paa  Gdtaelv. 
Istedetfor  træborgen  kom  der  snart  et  slot  af  sten,  som 
senere  udvidedes,  indtil  det  i  15  aarh.  var  Norges  ster- 
keste fæstning.  Den  beleiredes  af  Kristian  II  1531  og 
gjentagne  gange  af  de  svenske  under  syvaarskrigen 
(1563 — 70)  saavelsom  under  Hannibalsfeiden  (1645),  men 
altid  forgjæves.  Overhovedct  er  B.  aldrig  blevet  indtaget 
af  flender;  men  paa  grund  af  Danmarks  nederlag  i  krigen 
med  Karl  Gustaf  afstodes  fæstningen  tilligemed  lenet 
ved  Roskildefreden  1658  og  overleveredes  18  mars  1658. 
Under  den  skaanske  krig  beleiredes  den  af  nordmændene 
under  Gyldenløve,  blev  derpaa  yderligcre  forsterket  og 
var  1680 — 1700  landshøvdingcsæde;  men  derefter  tabte 
den  hurtig  sin  betydning  og  nedlagdes  1786.  Under 
krigen  1788  søgte  nordmændene  at  sætte  sig  fast  i  den, 
hvorfor  det  senere  tillodes  Kungelfs  borgere  at  bryde 
sten  af  slottet,  hvis  ruiner  dog  blev  fredet  af  Karl 
Johan.  En  stor  del  af  de  borttagne  stene  er  i  den 
allersidste  tid  opsøgt  og  lagt  til  båge,  og  ruinen  frem- 
byder derfor  nu  et  endnu  mere  imponerende  skue  end 
for  nogle  aar  siden.  —  B.  lån,  nu  sv.,  tidligere  n. 
grænselandskab,  strækker  sig  fra  Svinesund  og  IddeQord 
til  Gotaelvens  munding,  150  km.  langt,  mod  vest  be- 
grænset  af  Skagerak,  mod  øst  af  Dalsland  samt  mod 
øst  og  syd  af  Vestergotland,  fra  hvilket  det  skilles  ved 
Gotaelven.  Størrelsen  er  ca.  4  500  km.',  dets  nuværende 
indbyggerantal  ca.  200  000.  Landskabet  bestaar  af  en 
stor,  nøgen  og  sterkt  sønderrevet  skjærgaard  og  det 
indre  noget  skogbevokste  bjergland,  hvis  Qelde  dog  intet- 
steds  naar  høiere  end  180  m.  o.  h.  De  største  og  vig- 
tigste  øer  er  Orousl,  Tjorn  og  H isingen.  Forøvrigt  karak- 
teriseres landskabet  ved  dybt  indtrængende  havbugter 
(Dynekilen,  GuUmaren,  Hakefjord  o.  s.  v.),  en  mængde 
sjøer  og,  foruden  Gotaelv,  flere  mindre  vasdrag  (Qvistrum 
elv  m.  fl.).  De  vigtigste  næringsveie  er  flskeri,  sjøfart 
og  akerbrug.  Foruden  de  gamle  byer  Kungelf,  Marstrand 
og  Uddevalla  har  nu  ogsaa  Str5mstad  og  Lysekil  kjøb- 
stadrettigheder.  Hertil  kommer  en  række  bymæssig  be- 
byggede strandsteder.  —  B.  1.  hører  til  de  ældste  bebyg- 
gede landskaber  i  Norden  og  hed  oprindelig  Ragnariki. 
Man  finder  her  en  mængde  interessante  levninger  fra 
den  forhistoriske  tid,  sten-,  bronce-  og  jernaldergrave  i 
stort  antal,  helleristninger,  bygdeborge  m.  m.  I  senere 
historisk  tid  kaldes  de  tre  sydlige  fogderier(Hisingen,  Oroust 
og  Tjorn  samt  Indland)  Elvesyssel,  de  to  nordlige  (Nord-  og 
Sondervikcn)  Ranrike.  I  slutningen  af  middelalderen  af- 
løses  dogdetsidste  navn  afVigen,  medens  Elvesyssel  efter- 
haanden  ombyttedes  med  «Bahus  len»,  som  endnu  i  det 
16  aarh.  kun  betegner  de  tre  .søndre  fogderier  og  først 
senere  udstrækkes  til  hele  landskabet.  Dettes  historie 
er  rig  og  vekslende.  Vore  ældste  konger  opholdt  sig 
ofte  her.    Paa  Gotaelv  var  der  en  livlig  færdsel,  og  langs 


Bohus— Bollly 


1152 


constltuante  (f)  r,  {(rundiov- 
Kivende  forsamllnK. 

constituency  {^  vælgere.  val^;- 
Icredft. 

constituer  (t.  constitute  ,e 
udKjorc;  besklkkr,  udnævnc:  ind- 
ret te;  tfrundl.-iijge :  Tustsirtte.  bicn 
COnstltué  [T]  ar  god  konstitution. 
se  C.  (?)  melde  nlg  som. 

COnstitutif  r   som  ud((jor,  be- 


Krunder.      titre  (m)  C  de  retslig 
ndkomsttii.   loi,charte  (D  con- 

Stittttive  grundlov. 

constitution  ^e  &  (T;  r,  indrct- 
ninfC  reglement:  (stats)rorratninf(, 
grundlov;  liesknflTenhed ;  beskik- 
kelse. 

constltutional  e,  constltii- 
tionnel  Cf)  grund lovsmnvsig:  med- 
r»dt.  naturlig;    (f    m,  tith.-rnger  of 


den  anlagdes  paa  n.  side  efterhaanden  en  række  borge. 
Lindholmen  paa  H isingen,  Kastellet  i  Konghelle.  Hago- 
hildsholmen  tæt  ved  og  endelig  Bohus.  I  middelalderen 
var  B.  1.  sædet  for  flere  klostre  (Kastelle  og  Drapmark 
samt  to  minoriterklostre  i  Konghelle  og  Marstrand 
Flere  anseedc  lendemænd  boede  her,  bl.  a.  under 
Magnus  Barfod  den  mægtige  Sveinke  Steinarssøn  ng  d<rn 
fra  borgerkrigene  bekjendte  Asbjørn  Jonssøn  af  Tjorn.  I 
16  og  17  aarh.  liavde  B.  1.  en  række,  tildels  betydeli];-e 
adelige  sædegaarde,  særlig  Moland  (nu  Morlanda),  Vrem. 
Lundsby,  Aaby,  Strøm,  Blomesholm  m.  fl.  Landskabet 
led  meget  under  syvaarskrigen  og  Kalmarkrigen,  da  store 
dele  deraf  brændtes  af  svenskerne,  samt  under  Hanni- 
balsfeiden; men  dets  befolkning  forblev  altid  Norge  tro. 
om  den  end  efter  afstaaelsen  villig  sluttede  sig  111  Sverige 
Dets  historie  har  fra  sv.  side  været  gjort  til  gjenstand 
for  en  særdeles  indgaaende  granskning,  se  især  «Bidrag 
till  kånnedom  om  Goteborgs  og  Bohus  låns  forntidv 
minncn  och  historia».  Fra  n.  side  er  fremkommet 
Ose.  Alb.  Johnsen,  cBohuslens  eiendomsforhold*  (Kra. 
1905)  m.  m. 

Boleldleu  [bwajeldiø'],  Francois  Adrien  (1775 
— 1834),  fr.  komponist,  begyndte  som  korsanger  ved  dom- 
kirken i  Rouen  og  studerede  musik  under  organisten. 
Broche.  Var  i  syv  aar  hofkapelmester  i  St.  Petersburg, 
senere  prof.  ved  Pariserkonservatorict,  elev  af  Cherubini. 
blev  i  Paris  optaget  i  pianofabrikant  Erards  hus  og  vandt 
efterhaanden  et  anseet  navn  som  komponist,  særlig  ved 
operaerne  «Kalifen  af  Bagdad»  og  cDen  lille  Rodhætte». 
Verdensberømt  blev  han  ved  den  paa  skotske  motiver 
hyggede  opera  cDen  hvide  dame»,  der  ogsaa  danner  den 
høieste  blomstring  for  den  franske  opera  comique,  hvis 
særegne  stil  han  her  ypperlig  forener  med  en  let  teknik 
og  formens  renhed  hos  Cherubini  og  tyske  klassikere  som 
Mozart,  aandrig  og  ridderlig  samtidig.  «Den  hvide  dame 
gik  i  Paris  1876  for  1367de  gang.  B.  døde  af  strobe- 
tæring. 

Bolleau-Despréaux  [bwalådepreå'],  Nicolas  .1636 
— 1711),  fr.  digter,  en  kritisk,  forstandsklar  aand.  hæv- 
dede,  at  kun  det  sande  er  skjønt.  Som  sin  forgjænger 
Malherbe  lagde  han  sterk  vegt  paa  versets  formelle 
korrekthed  og  formede  og  fastslog  i  sin  berømte  «Lårt 
poétique»  (1674)  de  regler,  som  allerede  dengang  blev 
praktiseret  i  fransk  digtning,  og  som  fra  nu  af  blev 
rettesnor  gjennem  hele  den  franske  klassicisme,  deri- 
blandt  regelen  om  handlingens,  stedets  og  tidens  enbed 
i  dramaet.  B.  stod  hoffet  nær  og  øvede  stor  indflvdelse 
i  litterære  spørsmaal  ved  sin  frimodighed  og  ærligbed; 
han  forsvarede  Moliére  kraftig  og  djervt  mod  de  angreb. 
som  denne  var  udsat  for.  Hans  overdrevne  smigrerier 
ligeoverfor  Ludvig  XIV  viser,  at  han  var  en  mand  af 
sin  tid.  Han  var  lidet  produktiv;  baade  i  «Lårt  por- 
tique»  og  i  sine  «Satires»  og  «Epltres»  tog  ban  Horats 
til  mønster;  han  har  desuden  skrevet  det  komiske  helte- 
digt  «Le  lutrin»  (1678)  og  nogle  kritiske  og  satirisk<r 
skrifter  i  prosa.  Der  er  henved  400  forskjellige  udga\-«rr 
af  hans  «CEuvres  complétes» ;  den  sidste  af  ham  selv  be- 
sørgede udkom  1701.  Den  bedste  udgave  er  beserget  y 
Berriat  Saint-Prix. 

Boilly  [bwajV],  Louis  Léopold  (1761—1845:,  fr 
maler.     Hans  oljemalerier,   akvareller  og   tegninger   fm 


konstitut  ionen  —  conatitutlo- 
naliat  A 

constltutionnallté  ®  u  grund- 
lo^-smmsighcd. 

constitutive  (^  ad|U«iTnde. 
væsentliff;  rastsA»ttendr. 

COflstrain  t>'  indsnare;  sam- 
menprease:  tvlni^e. 

constraint  ,e<  tTanKismlddel). 


constrictyCOiistrlBKie  «*  ir»* 
ke  sammen,  snare  ttrlmee    ir»d 

conatrietear  vf)  m.  constric- 
tor  .e^  krslettslangei;  e  o^^  btr» 
muskel. 

constrlction    f  a  f   r.   «. 
mensnoriiM(. 

conatrictive  j^c,  eonstrin- 
geot  :e)  a  ^  samineiniMrrc^.l- 
blndendc. 


1153 


BoTna— ^Boito 


1154 


hverdagslivet  under  revolutionstiden  og  keiserdømmet 
har  større  kulturhistorisk  end  kunstnerisk  værd.  Hans 
portræter  af  Robespierre  og  Camille  Desmoulins  findes 
i  «Musée  Carnavalet»  i  Paris. 

BoTna  (sp.),  baskisk  hue,  de  kariistiske  troppers 
kjendemerke. 

Bolotlen  (Bøotien),  landskab  i  oldtidens  Grækenland 
(omtr.  2  600  km.^  begrænset  mod  n.  af  det  opuntiske 
l.okris  og  Euboiasundet  (Euripos),  mod  s.ø.  af  Attika, 
mod  s.  af  Megaris  og  den  Korintiske  bugt,  mod  v.  af 
Fokis.  Landet  er  væsentlig  et  lavland,  omgi  vet  af  rand- 
bjerge  (mod  s.v.  Helikon,  mod  s.ø.  Kithairon).  Talrige 
elve  gjennomstrømmer  B.,  navnlig  Kefisos  og  Asopos; 
den  første  af  disse  danner  sjøen  Kopais  (s.  d.),  som  man 
allerede  i  forhistorisk  tid  skaffede  afløb  til  Euboiasun- 
det. B.s  klima  er  barskt  om  vinteren,  usundt  og  feber- 
bringende  om  sommeren.  Jorden  var  (og  er)  frugtbar 
og  gav  i  oldtiden  frugt,  grønsager,  vin  og  hvede;  andre 
produkter:  marmor,  salt,  bygningstømmer,  udmerket 
kvæg,  fortræffelige  heste.  Vigtigstebyer:  Theben,  Thespiai, 
Plataiai  (Platææ)  og  Tanagra.  —  Som  urbefolkning  nævnes 
ralDyerne  (s.  d.);  Theben  siges  at  være  grundet  af  fø- 
nikiske nybyggere  (se  Kad  mos).  Omtr.  1100  f.  Kr. 
indvandrede  fra  Thessalien  de  æoliske  boioter,  der  under- 
kastede  sig  landet  og  gav  det  navn.  Stæderne  i  B.  dan- 
nede et  forbund,  hvis  enkelte  byer  var  meget  selvstæn- 
dige;  forfatningen  i  de  fleste  byer  var  aristokratisk.  I 
perserkrigene  sluttede  B.  sig  til  perserne  (se  dog  P 1  a- 
taiai),  i  den  peloponesiske  krig  kjæmpede  B.  mod  Athen. 
Sin  glansperiode  havde  B.  under  Epaminondas  og  Pelo- 
pidas  (s.  d.).  171  f.  Kr.  blev  forbundet  opløst  af  romerne. 
Boioterne  regnedes  i  oldtiden  for  plumpe  og  uciviliserede 
(«molboer»).  Født  i  B.  var  Hesiodos,  Pindar  og  Plutarch, 
men  ingen  betydelig  kunster  (om  boiotisk  kunstindustri 
se  Tanagra). 

Bols-Brulés  [bwa-brylé]  (Half-Breeds),  efterkommere 
af  fr.  kanadiere  og  indianske  kvinder,  navnlig  i  Dominion 
of  Canada  og  i  de  nordv.  egne  af  de  Forenede  stater. 

Bols  de  Boulogne  [bwa-d9'biilå'n]y  Boulogne-skogen, 
fr.,  stor  vakker  park  umiddelbart  v.  f.  Paris,  n.  f.  byen 
BouIognc-sur-Seine.  Den  indeslutter  en  botanisk- zoologisk 
have  (Jardin  d^acclimatation)  og  to  veddeløbsbaner 
(hippodrome  de  Longchamp  og  h.  d*Auteuil). 

BoisdefTre  [bwadæ'fr],  Raoul  Francois  Ch.  le 
Mo  ut  on  de  (1839— X  fr.  officer.  Blev  1894  chef  for 
den  store  generalstab  og  var  i  denne  stilling  Dreyfus' 
og  Dreyfusardernes  hensynsløse  modstander.  Modsatte 
sig  Dreyfus- processens  revision  først  underhaanden  (1896) 
og  senere  officielt  under  Esterhazy-  og  Zola-processen 
(1897—98);  da  oberst  Henrys  falsknerier  kom  for  dagen 
i  aug.  1898,  blev  hans  stilling  uholdbar.  Han  fik  sin 
afsked  1  sep.  1898. 

Boise  f  båizj,  by  i  de  Forenede  stater,  hovedstad  i  staten 
Idaho,  ved  B.-elven,  en  bielv  til  Snake  River;  5  957  indb. 
(1900).  Militærstat.  I  nærheden  rige  guldgruber.  Husene 
opvarmes  med  varmt  vand,  som  faaes  fra  varme  kilder. 

BoisguiUébert [bwagilbær],  PierrelePesantde 
(1646 — 1714),  fr.  økonomisk  forfatter,  var  embedsmand  i 
sin  fødeby  Roucn.  Anonymt  skrev  han  bl.  a.  de  to  for 
hans  fædrelands  økonomiske  historie  overordentlig  vig- 
tige  verker  «Detail  de  la  France»  (1695)  og  «Factum  de 


construct—cofi  same 

la  France»  (1707),  lidenskabelige  anklageskrifter  mod  det 
herskende  finanssystem  og  navnlig  mod  de  for  statens 
økonomi  saa  ruinerende  skatteforpagtere.  B.s  maal  var 
en  retfærdigere  skattefordeling ;  alvorlig  advarede  han 
mod  at  udsuge  bondestanden.  Han  skrev  ogsaa  teore- 
tiske af  handlinger  om  nationalvelstandens  kilder  og  viser 
sig  heri  ved  sin  betoning  af  Jordbrugets  betydning  som  en 
forløber  for  fysiokraterne.  B.s  lære  betegner  en  kraftig 
reaktion   mod   merkantilismens   ensidige   handelspolitik. 

Bolsot,  Lodewyk  van  (—1576),  holl.  admiral,  en 
af  Nederlandenes  mest  berømte  mænd  fra  frihedskrigen 
mod  Spanien.  Han  vandt  en  afgjørende  seier  over  den 
spanske  flaade  (75  ski  be)  ved  Reimerswaal  i  nærheden 
af  Bergen  op  Zoom  (jan.  1574).  I  okt.  samme  aar  und- 
satte  han  Leiden.  Dæniningerne  mod  havet  var  da  aabnct, 
og  B.  seilede  med  sine  galeier  og  pramme  over  aker  og 
eng.  B.  omkom  under  et  forsøg  paa  at  undsætte  Zierikzee. 

Boisrobert  [bwaråbær],  Francois  Le  Métel  de 
(1592 — 1662),  fr.  professor,  var  først  advokat,  -men  traadte 
under  pave  Urban  VllTs  beskyttelse  over  i  kirkens  tje- 
neste. Om  kort  tid  kom  B.  i  forbindelse  med  Richelieu 
og  fremsatte  for  denne  tanken  om  at  oprette  det  franske 
akademi.    Udarb.  anon^^mt  Richelieus  dramatiske  udkast. 

Bolsserée  [bwasré],  Sulpice  (1783—1854),  og  hans 
broder  Melchior  B.  (1756— 1851),  to  tyske  kunstfor- 
skere  fra  K61n,  som  har  indlagt  sig  stor  fortjeneste  ved 
sine  bestræbelser  for  at  samle  og  bevare  især  arbeider 
af  den  ældre  tyske  malerskole.  Kong  Ludvig  I  a  f  Bayern 
kjøbte  deres  værdifulde  samling  og  indlemmede  den  i 
Mflnchens  pinakotek.  S.  B.  udgav  1822 — 31  et  pragt- 
verk  over  domkirken  i  K51n. 

Bolssler  [bwasjé],  Marie  Louis  Gaston  (1823—), 
fr.  historiker;  f.  i  Ntmes,  studerede  i  Paris;  professor  i 
retorik  og  klassisk  litteratur  ved  École  normale; 
1876  medlem  af  akademiet.  Forfatter  til  smagfulde 
lærde  skrifter  om  emner  fra  den  klassiske  oldtid,  f.  eks. 
cCicéron  et  ses  amis>,  «La  religion  d*Auguste  aux  Anto- 
nius»,  «Promenades  archéologiques»,  «Rome,  Pompéi», 
«Virgile,  Horace»,  «La  fin  du  paganisme»,  «Tacite». 

Boissy  d'Ang]a8  [bwasi  dangla],  Fran9ois  An- 
toine,  greve  af  (1756— 1826),  fr.  politiker  og  forfatter. 
Medlem  af  rigsstænderne  1789  og  tilhørte  der  de  konsti- 
tutionelles  gruppe.  I  konventet  var  han  talsmand  for 
maadehold.  Som  medlem  af  de  yngres  raad  beskyldtes 
han  for  monarkiske  meninger  og  blev  landsforvist  1797. 
Flygtede  til  England.  Kaldt  hjem  af  Napoleon.  1814  i 
Ludvig  XVIirs  tjeneste.  Sluttede  sig  i  de  100  dage  til 
Napoleon.     Derefter  paany  til  Ludvig  XVIII. 

BoitO,  Arrigo  (1842—),  ital.  komponist  og  for- 
fatter, er  som  operakomponist  et  mellemled  mellem 
Verdi  og  de  senere  ital.  «Verister».  Hans  berømte  opera 
«Mefistofeles»  til  egen  tekst  efler  Goethes  «Faust»  faldt 
i  1868  fuldstændig  igjennem  i  Milano,  men  vandt  efter 
en  omarbeidelse  1875  verdensry  ved  sin  egenartede  me- 
lodiske og  harmoniske  rigdom  (Kra.  1883  og  93).  Andre 
verker  er  «Orestiade»  og  «Nero».  B.  er  i  sit  hjemland 
ogsaa  meget  anseet  som  novellist,  kritiker  og  forfatter 
af  operatekster,  f.  eks.  til  «Gioconda»  og  til  Verdis 
«Othello»  og  «Falstaff». 

BoltO,  Gam  il  lo  (1836—),  ital.  kunstforfatter  og  arki- 
tekt.     Blev    1860    professor    i    arkitektur   ved    Brera    i 


conatruct  ©,  conatrnlre  (D 
^ffi«>  opf«r«,  konstruere. 

construetenr  ®  m,  konstruk- 
tw:  bytester. 

construeilon  ®  &  ®  f.  byg- 
□in^.  konstruktion ;  <§)  og»,  fortolk- 
ning, mening. 

eonstructlonal  (g),  fortolk- 
ning»-, constmctlonaliat  for- 
tolker af  aktstykke. 

37  —  lUustreret  norsk 


COnstructive  @  ordnende,  for- 
bindende, bygnings-;  som  fnaes 
frem  ved  fortolkning. 

construe  ie;i  fortolke,  udlægge. 

constuprate  @  voldtage.  kr«nke. 

conaubstantlal  @  iigeartet, 
af  samme  natur. 

conaubatantiation  @  vanens- 
enhed;  KrlsU  legemlige  tilstede- 
værelse i  nadveren. 

konvcrsationsleksikon.    I. 


conauetudlnary  fe)  ritual  for 
almindelige  andagtsøvelser. 

COnsuTage  @  konsulatafglft. 

consulafre  ®,  conauiar<y) 
@  konsulardsk). 

conaulat  ®  m,  consulate  ® 
konsulat. 

oonsulahip  @  konsnlembede. 

consult  ®.  conaulter  ®  raad- 
spørge;  raadslaa;   lage  hensyn  til. 


coiiaultatlf  (?).  consultative 
©  raadglvende. 

COnsultatiOfl  ®  &  (?)  f.  raad- 
slagning;  raadforsel;  (konsulents) 
betænkning. 

consulte  (D  f,  (politisk)   raad. 

COnsultateur  (f:>  m,  konsulent. 

consume  @.  conaumer  (?) 
fortære;  ødelægge,  hentære;  bruge 
op. 


con  su  mmate — contømilP.CAtln 


1155 


BoJado'r— Bojsen 


1156 


Milano,  hvor  han  saavel  som  i  Padua  ogsaa  har  optraadt 
som  udøvende  arkitekt.  Han  har  skrevet  om  arkitek- 
tur, stilhistorie,  moderne  maleri,  Leonardo  og  Michel- 
angelo  o.  s.  v. 

BoJado'r,  Kap,  Vest- Afrika,  bekjendt,  20  m.  heit  sand- 
stens-forbjerg  paa  Sahara's  kyst  ved  den  spanske  koloni 
Rio  de  Oro's  nordgrænse  under  26°  10'  n.  br.  B.,  som 
er  omgivet  af  brede  sandbanker  og  talrige  undervands- 
skjær  med  frygtelig  brænding  og  sterk  strøm,  gjaldt 
længe  for  Jordens  vestligste  punkt  og  ansaaes  som  en 
uovervindelig  hindring  for  skibsfartens  fortsættelse.  Vist- 
nok  omseilet  allerede  i  13  og  14  aarh.  af  genuesere  og 
franske  normanqer.  Først  1432  lykkedes  det  portugisørne 
(Gil  Eannes)  at  omseile  det  farlige  forbjerg. 

Bojatl,  Bukovina,  landsby  ø.  f.  Czernowitz,  nær  nord- 
bredden  af  Pruth,  6  700  indb. 

Bojanus'  organ,  se  Blød  dyr. 

Bojar  (af  nogle  udiedet  af  det  slav.  boi,  strid,  kamp; 
derfor  d.  s.  s.  kriger;  sml.  dog  sideformen  boljarinmagnat). 
Bojarerne  i  Rusland  indehavde  i  ældre  tider  de  høieste 
embeder  og  udgjorde  de  regjerende  fyrsters  nærmeste 
omgivelser.  De  var  altsaa  rigets  stormænd.  I  Moskva- 
riget  dannede  de  et  eget  raad,  bojardumaen.  Efter- 
haanden  blev  standens  magt  mindre  og  forsvandt  helt 
i  Peter  den  stores  tid.  Ordet  bojar  in  i  forkortet 
form  ba  rin  anvendes  i  Rusland  med  samme  betydning 
som  vort  herre.     Sml.  det  franske  monsieur, 

BoJa'rdo,  Matteo  Maria,  greve  af  Scandiano  (ca. 
1434—94),  ital.  digter,  statsmand,  knyttet  til  hertug- 
familien  d'Este  i  Ferrara.  Hans  hovedverk  er  det  store, 
ridderlige  epos  cOrlando  innamorato»,  hvortil  emnet  er 
hentet  fra  Sagnene  om  Karl  den  store  og  hans  paladiner. 
Digtet  er  en  række  fantasifulde  og  paa  poetiske  skjøn- 
heder  rige  billeder  og  beretninger;  det  motiv,  som  har 
givet  det  n^vn,  er  Orlandos  (Rolands)  kjærlighed  til  den 
skjønne,  hedenske  prinsesse  Angelica.  Det  var  ikke  af- 
sluttet,  da  B.  døde;  traaden  blev  tåget  op  af  Ariosto  i 
hans  cOrlando  furioso»;  det  blev  omarbeidet  af  Francesco 
Bern  i,  og  denne  omarbeidelse  fortrængte  i  lang  tid  origi- 
nalen. B.  var  ogsaa  betydelig  som  lyriker,  «Sonetti  e 
canzoni»,  og  har  skrevet 
komedien  cTimone»  efler 
Lukians  dialog. 

Boj6r,Johan(l872— ), 
n.  forfatter,  debuterede  i 
midten  af  1890-aarene 
med  et  par  dramatiske 
studier  og  en  bondelivs- 
skildring  i  den  gjængse 
realistiske  manér.  Han 
vakte  betydelig  opmerk- 
somhed  med  den  store 
satiriske  samfundsroman 
tEt  folketog»  (1896),  hvor 
han  i  brede  træk  og  med 
grel  tendensiøs  under- 
stregning  giver  et  mørkt 
billede  af  det  norske 
bondesamfund.  Sociale 
romaner  i  lignende  aand 
og    med    samme   morali- 


(Fot.  «f  Hilding  Raamuwen.) 
Johan  Bojer. 


serende  tendens  er  de  følgende  cDen  evige  krig»  og  €  Moder 
Lea».  Med  den  gribende  fortælling  cEn  pilgrimsgang»  vin- 
der B.  frem  til  en  mere  digterisk  beaandet  og  psykologisk 
fremstilling,  og  i  romanen  c Troens  magt»  (1903)  har  han 
ydet  sit  bedste  verk.  Hans  skuespil  «^Theodora»  og 
«Brutus»  indeholder  effcktfulde  scener,  men  i  sin  ab- 
strakte og  ideologiske  udformning  virker  de  lidet  over- 
bevisende. Ogsaa  som  eventyrdigter  har  B.  forsøgt  sig. 
men  uden  synderligt  held. 

BoJer,  en  gammel  keltisk  stamme;  udgik  Ifølge  Li  vias 
fra  Mellemgallien  og  bosatte  sig  i  Bdhmen,  oprindelif 
Boihaemum ;  en  del  naaede  helt  til  Lilleasien  (se  Ga  later. 
Navnet  arvedes  af  baireme,  opr.  boivarii,  hvilke  afløste 
b.  i  Bdhmen,  før  de  besatte  Bayern. 

Bojesen,  Ernst  Severin  Jens  (1849— ),  d.  forlagv 
boghandler,  begyndte  1889  selvstændig  forlagsvirksomhed. 
som  senere  (1  jan.  1896)  overgik  til  aktieselskab  under 
navn  af  det  Nordiske  forlag,  der  endelig  1903  sluttedes 
sammen  med  Gyldendalske  boghandel,  hvor  B.  nu  er 
direktør.  B.  har  vist  sig  som  en  ualmindelig  foretagsom 
mand,  i  besiddelse  af  gode  ideer  og  evne  til  at  finde 
folk  til  at  udføre  dem. 

Bojobæske,  ubeboet  stue  (oprindelig  poststue)  ca.  40 
km.  i  s.ø.  for  Alten  ved  sommerveien  (den  tidligere 
postvei)  mellem  Alten  og  Karasjok,  paa  grænsen  mellem 
Karasjok  og  Kistrand  herreder  i  Finmarkens  amt. 

Bo  Jonsson  (Grip)  (d.  1386),  sv.  stormand.  Spillede 
en  rolle  ved  Albrecht  af  Mecklenburgs  indkaldelse  som 
modkonge  mod  Magnus  Erikssøn  og  hans  søn  Haakon  og 
blev  sjælen  i  stormændenes  politik.  Da  disse  1371  tvang 
Albrecht  og  Haakon  til  forlig,  fik  de  frit  spil  med  den 
svage  konge.  B.  J.  blev  drost  1375,  lagmand  i  Finland 
1378,  og  hans  forleninger  voksede.  Foruden  hele  Finland 
var  det  halve  Sverige  hans.  Ofte  laa  han  i  strid  med 
kongen,  og  grisk  og  tøilesløs  øgede  han  sine  besiddelser 
ved  vold  og  mord.  Liget  af  sin  første  hustru,  der  døde 
før  en  nedkomst,  skal  han  have  ladet  opskjære  for  at 
vise  fosterets  liv,  hvorved  han  selv  vilde  blive  retmæs- 
sig  arving.  Kong  Albrecht  forsøgte  at  optnede  som  for- 
mynder for  B.  J.s  enke  og  børn  for  at  komme  i  besid- 
delse af  det  rige  bo.  Men  hans  planer  krydsedes  af  de 
mægtige  stormænd,  som  B.  J.  havde  indsat  til  formyndere. 
Dette  overgreb  fik  stor  betydning.  Det  bragte  endelig 
baandet  mellem  Albrecht  og  stormændene  til  at  briste, 
og  disse  indkaldte  dronning  Margrete. 

Bojsen,  Frederik  Engelhart  (1841—),  d.  politiker, 
grundlagde  1865  folkehøiskolen  paa  Rødkilde  ved  Stege 
paa  Møen.  Valgtes  1869  ind  i  folketinget  og  blev  siden 
bestandig  gjenvalgt,  til  han  1901  tråk  sig  tilbage.  B. 
tilhørte  først  det  «nationale  venstre»,  siden  «det  forenede 
venstre».  1870  kom  han  ind  i  finansud valget,  var  fra 
1872  dets  formand  i  en  lang  aarrække  og  har  som  saa- 
dan  øvet  stor  indflydelse  paa  finanslovene.  Som  fører 
for  den  moderate  gruppe  lykkedes  det  ham  1881  at 
gjennemføre  hærlovsreformen  og  den  militære  straffelov. 
Da  Hørup  og  Berg  skiltes  1884,  blev  Berg  og  B.  førerne 
for  «det  danske  venstre»,  og  B.  blev  1887  folketingets 
første  viceformand.  Fra  1890  gjennemførte  han  ved  over- 
enskomst med  landsting  og  regjering  en  række  reformer 
øl-  og  sukkerloven,  alderdomsunderstøttelsesloven  o.  fl  . 
og  ved  forliget  1894  gjennemførte  han  den  første  regel - 


eonaummate  !^  ruidende,  fuld- 
byrde;  fUldendt. 

COnaummation  (e)  Aildendelse, 
fUldb}Tde]M;  ende. 

consumption  @  fortæring: 
forødelM;  forbrug;  tæring. 

conaumptlve  @  (for) tærende, 
ødelæggende;  svindsottig.  con- 
sumptlveness  anlæg  til  tæring. 

contabescenceø  f.  hentæring. 


eontact  (e)  &  (?)  m,  berøring; 
kontaltt. 

oontagieux,  contagifére  (f), 
contagious  (c)  smttaom,  sraitte- 
(bære)nde. 

contagion  (<e)  ft  (?)  f.  smitte- 
(stof). 

contagionner  (f)  smitte. 

contagiosité  (r)  f.  smitsomhed. 


contafln  @  Indeholde,  mmme; 
nfholde  sig. 

contaminate  @,  eontamlner 
d)  smitte,  t>erænge. 

contamination  ®  r.  smitte. 

conte  ®m.  eventyr,  fortælling. 

COntemn  @  ringeagte,  forsmaa. 

contemplate  @,  contempler 
0  beskue,  betragte;  gruble,  tænke 
paa. 


eontemplatear  ®  m. 
templator  @  beskner.  betn^«T 
grubler. 

contemplatlf  ®.  eoBteaipla- 
ti  ve  @  beskuende,    kontctnpUt* 

eontemplatioB  ®  a  (f;  f .  be- 
skndse.  tietmgtolng. 
eontemporain  f),  centctpo 
'^  samUdig. 


1157 


Bokelsohn— Boldinl 


1158 


mæssige  finanslov  siden  1884.  Har  leveret  flere  bidrag 
til  Møens  historie. 

Bokelsohn,  Johann,  se  Johan  af  Leyden. 

Boker  [båk»],  George  Henry  (1823—90),  nord- 
amer.  digter,  diplomat,  en  tid  bosat  i  Konstantinopel  og 
St.  Petersburg.  Han  vandt  anerkjendelse  og  gjorde  til- 
dels lykke  med  sine  tragedier  «Calaynos»  (1848)  og  «Fran- 
cesca  da  Rimini»;  videre  kan  nævnes  dramaerne  cAnne 
Boleyn»  og  «Leonor  de  Guzman».  Han  havde  ogsaa 
talent  som  lyriker,  men  blev  her  lidet  paaagtet;  hans 
bedste  vers  er  hans  sonetter. 

Bokhara,  se  Buchara. 

Békmentafélag,  Hid  islenzka,  se  Islenzka  bék- 
roentafélag,  Hid. 

Bokn,  herred  i  Stavanger  amt,  47  km.*  med  789 
iodb.;  17.5  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  B.  sogn 
af  Tysvær  prestegjeld,  ligger  paa  nordsiden  af  B.-Qorden 
i  dennes  y^  del  og  bestaar  udelukkende  af  øer,  hvori- 
blandt  Store  og  Lille  B.  Øeme  er  træbare  og  bestaar 
vesentlig  af  snauQeld  med  smaa  dyrkede  aker-  og  myr- 
flekker  indimellem.  Store  B.  er  39  km.'  stor  og  paa 
den  bor  590  af  herredets  indb.;  dens  høieste  top  er  det 
kjendte  sjømerke  B.  (Boch  van  See),  279  m.  o.  h.,  der 
sees  viden  om.  Paa  denne  ø  ved  sundet  mellem  Store 
og  Lille  B.  (Boknesundet)  ligger  det  gamle  handelssted 
Føresvik,  dampskibsanløbssted  og  postaabneri;  her  er 
ogsaa  sognets  kirke  og  et  f3T.  Befolkningen  lever  af 
jordbmg  (faareavl)  og  fiskeri.  Udbyttet  af  fedsildfiske- 
rierne  var  for  B.  og  Tysvær  tilsammen  i  1903  15  000 
kr.,  det  samlede  udbytte  af  fiskerierne  20  000  kr.  Her- 
redets antagne  indtægt  i  aaret  1906  var  88  660  kr.,  for- 
muen 506  090  kr. 

Boknfjordetl,  den  sydligste  af  Norges  store  vest- 
landske Qorde,  gaar  som  en  bred  og  dyb  havarm  ind 
mellem  Karmøen  og  Tungenes  (nordvest  for  Stavanger). 
1  sit  ytre  parti  er  den  opfyldt  af  store  eer,  hvoraf  i 
den  sydlige  del  kan  nævnes  Mosterø,  Rennesø,  Finnø  og 
Ombo  m.  fl.,  og  i  den  nordlige  Store  og  Lille  Bokn. 
Fjorden  har  forskjellige  navne  i  de  forskjellige  strøg; 
den  egentlige  B.  er  saaledes  Qordstykket  mellem  øeme 
Rennesø  og  Bokn.  Længer  inde  forgrener  Qorden  sig 
sterkt  og  sender  arme  i  flere  retninger  tildels  meget 
langt  ind  i  landet,  særlig  kan  nævnes  SandsQorden  med 
Saude-  og  HylsQorden  i  n.,  og  Høgs-  og  LyseQorden  i  s. 

Boks,  d.  s.  s.  binge  (s.  d.). 

Boksning,  nævekamp,  stammer  fra  England,  hvor 
< selvforsvarets  «die  kunst»  (the  noble  art  of  selfdefence) 
er  blevet  øvet  i  adskillige  hundrede  aar.  En  engelsk 
adclsmand,  markien  af  Queensbury,  der  levede  omkr. 
1800,  fik  fastslaaet  bestemte  regler  for  b.,  og  hans  lov- 
iidkast  danner  grundlaget  for  de  regler,  som  gjælder 
den  dag  idag  (1907).  Der  kjæmpes  i  omgange  paa  2 
ei.  3  minutter  med  mellemrum  paa  V>  el.  1  minut. 
Beseiret  er  den,  der  selv  erklærer  sig  overvundet  eller, 
efler  at  være  slaaet  i  gulvet,  ikke  formaar  at 
reise  sig  eftcr  10  sekunders  forløb.  Er  der  ikke  naaet 
noget  afgjørende  resultat  efter  et  i  forveien  aftalt  be- 
stemt antal  omgange  (10,  15,  20  el.  25),  afgjør  dom- 
merne, hvem  seieren  skal  tilkjendes.  I  engelsk  b.  er  det 
kan  tilladt  at  støde  eller  slaa  med  knyttet  haand;  spark 
eller  slag  med  hovedet  er  forbudt.     Paa  hænderne  bæres 


contemporafléité— eontezture 

udstoppede  hansker,  der  skal  have  en  bestemt  vegt. 
Ved  professionelle  kampe  er  hanskerne  lettere  end  ved 
amatørkampene.  Slagene  eller  stødene  rettes  fortrinsvis 
mod  siden  af  underkjæven  eller  hjertekulen,  da  man 
derved  har  mest  udsigt  til  at  slaa  modstanderen  be- 
vidstløs.  Alle  slag  under  beltestedet  er  forbudt.  Det 
hænder  sjelden,  at  boksere,  der  er  slaaet  bevidstløse 
ved  slag  ovenfor  beltet,  har  mén  deraf  udover  nogle 
faa  minutter.  I  b.  spiller  styrken  ikke  saa  stor  rolle 
som  udholdenheden  og  hurtigheden;  navnlig  gjælder  det 
at  være  let  til  bens  for  at  undvige  modstanderens  slag. 
«Den  bedste  danser  er  den  bedste  bokser»,  siger  et 
gammelt  engelsk  ord.  B.  bar  fra  England  bredt  sig  til 
alle  lande,  hvor  de  øvrige  engelske  idrætter,  navnlig 
boldspillene,  har  vundet  indpas.  I  Frankrige  øves  fransk 
b.  (la  sauate),  i  hvilken  spark  er  tilladt.  Da  den  franske 
b.  ifølge  sagens  natur  er  langt  farligere  end  den  engelske, 
har  den  kun  ringe  udbredelse  og  øves  mere  som  en 
slags  gymnastik,  under  hvilken  angrebene  kun  markeres, 
men  ikke  føres  helt  ud. 

Bo],  Ferdinand  (1616—80),  hoU.  maler  og  raderer. 
En  af  Rembrandts  betydeligste  elever  og  efterlignere, 
særlig  i  sine  portræter  paavirket  af  Rembrandts  ung- 
domsarbeider. Hans  historiske  billeder  viser  undertiden 
en  lignende  paa  virkning,  men  nærmer  sig  ofte  mere  den 
herskende  akademisk-italieniserende  retning.  Ogsaa  hans 
raderinger  er  paavirket  af  Rem  brandt. 

Bol  el.  bøle  (n.),  bolig,  gaard  paa  landet;  men  ogsaa 
rede,  f.  eks.  hvepse-b.,  humle-b.,  museb. 

Bola,  2 — 4  kastekugler,  ophængt  i  enden  af  ligesaa 
mange  omtr.  meterlange,  sammenbundne  remme.  Finder 
anvendelse  som  jagtvaaben  hos  pampasindianere  og  pata- 
goniere,  i  nyere  tid  ogsaa  hos  gauchoer. 

Bolag  (sv.),  enhver  paa  aftale  grundet  sammenslutning 
for  at  drive  økonomisk  virksomhed.  Ak  ti  e-b.,  aktie- 
selskab;  i  handels-b.  er  alle  deltagerne  personlig  an- 
svarlige. 

Bolama,  se  Bissagosøerne. 

Bolan,  Qeldpas  i  det  nordlige  Belutsjistan,  i  Hala- 
fjeldene,  fører  fra  Dadar  til  Quetta  (1 710  m.).  GJennem 
passet  gaar  en  jernbane,  som  kommer  fra  Indien,  og  en 
vei,  åom  ved  Quetta  deler  sig  i  to,  en  til  Kandahar  og 
en  til  Kelat. 

Bolbec  [bålba'k],  Frankrige,  by  i  depart.  Seine  in- 
férieure,  n.  f.  mundingen  af  Seine,  11000  indb.  Bom- 
uldsiodustri. 

Bolbjerg,  forbjerg  paa  nordvestkysten  af  Jylland, 
ved  Vesterhavet  B.  er  bygget  op  af  den  saakaldte  lim- 
sten;  en  120  m.  ude  i  havet  kneisende  kalktop  (Skareklit) 
viser,  hvor  langt  ud  kysten  har  gaaet. 

Bo'lchov,  Rusland,  by  i  gnv.  Orel,  ved  Nugr,  bielv 
(v.)  til  Oka,  21 000  indb.     Hampavl  og  industri. 

Bolder-aa,  rus.  landsby  med  havn  i  guv.  Lifland  ved 
DAnas  udløb  i  Rigabugten. 

Boldhus,  se  Boldspil. 

Boldlnl,  Giovanni  (1845—),  ital.  maler,  studeredc 
i  Florens  og  London  og  bosatte  sig  1872  i  Paris.  Hans 
psykologiske  skarpsyn,  hans  raffinement  og  elegante, 
virtuosmæssige  malemaade  bar  gjort  ham  til  en  blæn- 
dende  fremstiller  af  den  aristokratiske  verden,  særlig 
portræter  af  damer  og  børn. 


contemporanélté  ®  r,  moi- 

tidlitbed. 

contempt  @  ringmgt.  con- 
temtible  ronigteii|. 

contempteur  ®  >"•  fongter. 

eontemptuons  @  baansk. 

contenance  d)  f,  ramfang. 
fladciodbold;  holdning.  sUllIng: 
fatning. 

contend  @  stride,  IjKrnpe. 


eontenlr  ®  Indeholde,  mmme ; 
holde  t  tmnnie;  ticmme. 
content  ©a (f)  tiiftvds:  (gags. 

Ulfredsstllledse). 

content  @  indhold,    rumrong. 

contentement  (?)  m.  content- 
ment  @  tllfredshed,  tUfredsstll- 
lelse. 

contenter  ®  tilfredestllle. 


contentieuz  ®  omstridt;  m, 
tvistemaal. 

contentlon  ®  r,  oontentlon 
@  strid ;  anspapndcls^,  onstrengelse. 

eontentlous  ©  ttrldbor. 

eentenu  ®  m,  indhold. 

conter  ®  fortælle. 

conteat  (e).  eonteater  ®  be- 
stride: stride(8):  (e)ogs.  strid,  tvist. 

conte8table(g;&®  omtvistelig. 


conteatatlon  ®  a  (f)  f .  strid, 
tvist. 

conteste  ®  f:  sana  c.  upao- 
tvllellg. 

COnteur  ®  m,  fortieller:  no- 
velle-, eventyrdigter. 

contezt  @,  contexte  ®  m, 
sammenhaeng;  tekst,  indhold. 

COntexture  @  a  ®  f.  sammen- 
8«tning.  sammenhteng. 


contlgn— con  ton  rner 


1159 


Boldkaster— Boltg 


1160 


Boldkaster  (pilobolus  crystalUnus),  en  raugsop  af  fa-  I 
tnilien  mucoraceæ,  meget  liden,  men  dog  synlig  for  det  ! 
blotte  øic.  Dens  traadfine  mycelium  findes  i  gjødsel, 
og  fra  det  vokser  sporehusene  frem,  der  paa  stilke  rager 
op  over  underlaget.  Sporehuset  ser  ud  som  en  liden 
flad  hat  paa  spidsen  af  den  kugleformede  frugtbærer. 
Som  følge  af  en  stadig  safttilstrømning  til  frugtbæreren 
bliver  trykket  paa  væggen  mellem  denne  og  sporehuset 
saa  stort,  at  dette  tilsidst  sprænges  af,  hvilket  sker 
saa  voldsomt,  at  sporehuset  kan  slynges  bort  i  en 
høide  indtil  300  gange  saa  stor  som  plantens.  Sporerne 
overføres  der\'ed  paa  de  omvoksende  planter  og  bringes, 
naar  disse  spises  af  et  dyr,  ned  i  dettes  fordøielseskanal 
for  senere  at  «udsaaes»  med  ekskremen  terne. 

Boldsptl  omtales  i  verdenslitteraturen  første  gang  i 
«Odysseenes  6  sang,  hvor  Odysseus  efter  at  være  drevet 
op  paa  stranden  i  faiakernes  land  træffer  kongedatteren 
Nausikaa  ifærd  med  at  spille  bold  med  sine  terner.  B. 
dannede  et  led  i  grækernes  legemlige  opdragelse,  og  ro- 
merne havde  senere  i  sine  badeanstalter  en  speciel  af- 
deling  for  b.,  sfæristertum.  Bolden  var  i  regelen  af 
læder,  udstoppet  med  haar.  I  oldtiden  har  b.  rime- 
ligvis hyppigst  været  øvet  som  gribe-leg,  ofte  i  for- 
bindelse med  dans  og  sang.  —  I  den  skandinaviske  old- 
tid dreves  med  stor  iver  et  b.,  der  kaldtes  knattleikrf 
d.  e.  eg.  knottleg,  fordi  bolden  var  haard,  formodentlig 
af  træ.  Bevidnet  er  dette  b.  dels  ved  en  række  frag- 
mentariske skildringer  i  de  islandske  familiesagaer,  dels 
ved  norske  gaardsnavne:  men  sandsyiiHgvis  har  legen 
været  udbredt  over  hele  Norden.  Med  den  dansk-norske 
indvandring  tør  den  herfra  igjen  være  kommet  over  til 
de  Britiske  øer,  hvor  nærbeslegtede  variationer  af  den 
cndnu  kjendtes  i  det  17  aarh.  og  i  Qernere  afledninger 
øves  den  dag  idag  («hockey»,  «bandy»,  «hurling»). 
Meget  nær  bcslcgtet  synes  ogsaa  at  være  det  kanadiske, 
oprindelig  af  de  nordøstligste  indianerstammer  drevne 
b.  «lacrosse»  (se  Ebbe  Hertzberg,  « Nordboernes  gamle  b.» 
i  «Festskrift  til  L.  Daae»,  1904).  Knattlegen  krævede  en 
større  jevn  mark  som  legeplads  og  spilledes  derfor  paa 
Island  med  stor  forkjærlighed  om  vinteren  paa  isen. 
Der  var  1  bold,  men  hver  deltager  havde  sit  boldtræ, 
og  de  spillende  var  fordelt  paa  2  lige  sterke  partier, 
hvis  kamp  om  bolden  gik  ud  paa  at  bringe  den  ud  (især 
ved  løbende  at  «bære»  den)  gjennem  det  af  modpartiet 
forsvarede  maal  (jfr.  nutidens  foot-ball).  Legen  gav  ikke 
sjelden  anledning  til  voldsomme  optrin,  drab  og  ælte- 
feider.  — .1  den  senere  middelalder  forekommer  ogsaa 
i  Norden  et  b.  med  en  blødere  bold  («sopp»,  deraf 
«soppleg>),  hvilket  imidlertid  synes  indført  fra  sydligere 
lande.  —  Paa  renaissancetiden  var  b.  (jeu  de  paumes) 
yndet  ved  hofferne  i  Italien,  Frankrige,  Tyskland  og 
England  og  øvedes  i  b  o  1  d  h  u  s  e.  Ogsaa  til  Kjøbenhavns 
slot  hørte  et  boldhus.  Medens  b.  delvis  gaar  af  mode 
i  det  øvrige  Europa,  holdt  dog  tyskernes  Schlachtball, 
franskmændenes  å-la-longue,  det  gotlandske  spil  park, 
finnernes  fyra  slag  og  nordmændenes  og  danskernes  lang- 
bold  sig,  om  end  spredt,  og  ligeledes  har  der  sikkert  i 
England,  Skotland  og  Irland  været  en  ubrudt  rækkefølge 
i  udviklingen  fra  fortidens  spil,  deriblandt  tennis,  rounders 
ng  hurling,  til  nutidens  lawn-tennis,  golf,  hockey,  bandy, 
cricket,   foot-ball  og  polo   (s.  d.),    hvilke  spil   alle   i   de 


cOntigu  ®.  contiguous  (e)  til- 
stodendc,  tilitrænaende. 

contiguYté  (f)  r,  contiguity  (c) 
ttlgrienaning.  berørelse. 

continence  @  &  ®  r.  nfhoi- 

denhcd.  kyskhed. 

COntlnent  @  &  (?;  nfholdende. 
kysk ;  sb  ni,  Tastlnnd. 

contingence    (f)    r.    contin- 


gency  (c)  ttlfældighed.  eventualitet; 
berøring. 

con  tin  gent  (e)  &  ®  mnllg.  tll- 
fipldlg;  sb  m.  bidmg.  kontingent; 
(o)  ogB.  eventualitet. 

con  ti  nu  D  sammenhængcnde, 
Tortløbende.  å  la  COntinue  i 
længden. 

continual  @,  continuel  (?) 
uophørlig.  bestnndlg. 


sidste  aartier  af  19  aarh.  har  bredt  sig  fra  England  til 
Mellemeuropa  og  Skandinavien.  De  amer.  spil,  basket- 
ball (s.  d.)  og  base-ball  (s.  d.),  en  tydelig  afstamning  fra 
cricket,  har  derimod  kun  liden  udbredelsc  udenfor  de 
Forenede  stater. 

Boldtlte,  se  Brokfuglslegten. 

Bolero,  fællesbenævnelse  for  de  sp.  nationaldanse: 
cachucha,  jota  aragonesa,  el  ole,  fandango,  la  sagui- 
dilla  o.  fl.  a.  Danses  af  ét  el.  flere  par,  ei  ole  af  en 
enkelt  danserinde.  Takten,  mest  'At  slaaes  af  de  dan- 
sende med  kastagnetter  til  akkompagnement  af  gui tarer 
og  tamburiner.  —  B.  benyttes  ogsaa  som  betegnelse  for 
damehat  og  jakke  af  spansk  snit. 

Boleslav,  konger  af  Polen.  1.  B.  IChrobry  (den 
tapre),  den  eg.  opretter  af  det  polske  rige.  1002  erob- 
rede han  Lausitz  og  Meissen  samt  indehavde  B5hmen 
en  kort  tid.  Hans  vældc  naaede  Østersjøen,  hvor  han. 
sagaernes  Burislav,  kom  i  berøring  med  Svein  Tjuge* 
skjeg  og  Olav  Trygvesøn.  Han  var  ivrig  kristen;  døde 
som  konge  1025.  —  2.  B.  II  Smialy  (deo  dristige, 
1058 — 81,  var  meget  krigersk.  Han  unddrog  Polen 
fra  Tysklands  overhøihed  og  lod  sig  krone  som  kongtr 
1076:  men  hans  grusomhed  gjorde  ham  forhadt,  og  han 
blev  forjaget  og  døde  i  landfl^^gtighed  1083.  —  3.  U.  111 
Krzywousty  (skjævmund),  1102—39,  udvidede  riget 
med  Pommern,  som  han  indtog  og  lod  kristne.  Derimod 
fandt  han  sig  i  Tysklands  overhøihed. 

BolétuS)  se  Rø  r  sop. 

Boleyn  [bu' lin] ^  Anna,  se  Anna  B  o  1  e  y  n. 

Bolgår,  Franz  (1852— X  ungarsk  politiker,  1873-81 
officer,  siden  udgiver  af  militære  tidsskrifter,  1889  re- 
daktør af  cBudapester  Tageblatt».  189G  blev  han  som 
tilliænger  af  Apponyi  medlem  af  rigsdagcn.  1905— no 
var  han  2den  viceformand  i  deputeretkammcret  og  190B 
statssekretær  i  Honvedministeriet. 

Bolga^ry  (Bulgary,  Bolgar),  Rusland,  landsby  nær 
Volga  mellem  Kasan  Simbirsk,  noget  nedenfor  Kamas 
udløb  i  Volga.  B.  var  engang  hovedstaden  i  det  gamle 
bulgariske  rige  i  det  østlige  Rusland  (s.  d.). 

Bolgen,  en  2.4  km.'  stor  ø  med  en  spids,  skarp.  33^ 
m.  høi  ijeldtop  ved  dampskibsleden  i  Melø  herred,  Nord- 
land. Paa  øen,  der  er  dampskibsanløbssted  med  pos^t- 
aabneri,  bor  103  mennesker  i  14  huse. 

Bolgråd,  Rusland,  by  i  det  sydligste  af  Bessarabicn. 
ved  Jalpuchs  iløb  i  Jalpuch- sjøen,  12  400  indb. 

Bolt)  by  i  Lilleasien,  vilajet  Kastamuni.  50  km.  Inden- 
for  Sortehavsk3'sten,  11000  indb.  Oldtidens  Bithynium 
el.  Claudiopolis. 

Bolt  (farm.),  store  piller  af  indtil  5  grams  vegt. 

Bollde,  se  Ildkugle. 

Boltg.  De  første  menneskelige  boliger  har  været  huler 
gravet  ud  i  jorden  eller  skur,  nødtørftig  flettet  sammen 
af  grene  og  tækkct  med  mos.  torv  eller  blade,  saalede> 
som  de  vilde  fulkestammer  endnu  benytter  dem.  Med 
den  tiltagende  civilisation  har  kunsten  at  opføre  be- 
kvemme og  smukke  boliger  udviklet  sig  i  de  forskjellige 
egne  og  himmelstrøg,  afpasset  efter  klimaet  og  bebærnes 
kulturstandpunkt  og  hele  levevis.  I  de  sydlige  lande 
er  boligernc  mere  aabne  og  luftige,  forsynet  med  ind- 
vendige  skyggefulde  gaardsrum.  1  de  nordlige  egne  ir 
de  mere  lukket  og  indrettet   med  lune  mm,  der  lettere 


continuance   @.    contlnua- 

tion  ©  &  ®  r.  ved  bli  ven.  fortsiet- 
telse. 

continue  (e).  contlnuer  ® 
rortfiættc(8).  bllre  ved,  vedvare;  00 
OgB.  rorlænge. 

continuité  0  f,  contlnnlty 
(e)  sarmmenliaeng,  Tortsat  række. 

continuoua  (e)  mmmeobæn- 
I    gende,  uafbrudt. 


contoraioa  (7)  r.  eoatortion 

@  iror)nidnlng. 

contoralonner  ®  vricic  «:s: 
gjorc  grimaser. 

contort  ;f^  sno  sammen. 

COntOUr  ^  *  (f  m.  omridv 

COntOurner  If  tegae  l  on«rKl». 
krumme,  bøle;  fordreie:  sik*  %*i 
rundt  om. 


1161 


Boliglaan— BolTvar 


1162 


kan  holdes  varme.  Som  typer  paa  den  første  art  kan 
nævnes  de  gamle  græske  og  romerske  huse,  der  havde 
en  enkelt  og  næsten  vindusløs  side  udåd,  men  som  indad 
ofte  udfoldede  stor  rigdom  med  sine  forskjellige  værelser 
grupperet  om  smukke  aabne  gaardsrum  og  haver.  Lig- 
nende anlæg  benyttes  endnu  i  hele  Orienten  og  delvis  i 
de  sydlige  europæiske  egne.  I  de  nordlige  lande  har 
der  paa  grundlag  af  de  gamle  bjelkehuse  udvikiet  sig 
en  anden  b.-type  med  talrige  vinduer,  der  vender  udåd, 
medens  kun  de  underordnede  rum  er  anordnet  indad 
mod  de  smaa  og  tarvelige  gaardsrum.  Forøvrigt  har  den 
stigende  kultur  med  de  forskjelligartede  forhold  medført, 
at  b.-typerne  har  udvikiet  sig  paa  den  mest  mange- 
artede  maade  i  by  og  paa  land  og  inden  de  forskjellige 
stænder.  —  I  den  senere  lid  har  b.-forholdene  overalt 
været  omfattet  med  megen  interesse,  og  de  fleste  samfund 
har  ved  egne  love  og  bestemmelser  søgt  at  sikre  opførelsen 
af  sunde  og  hensigtsmæssige  b.  Saaledes  har  alle  større 
byer  sine  specielle  bygningslove,  og  paa  landet  gjælder  og- 
saa  enkelte  bestemte  regler  for  boligernes  anlæg.  Det  er 
særlig  de  ubemidlede  klasser,  som  man  gjennem  offentlige 
foranstaltninger  har  søgt  at  sikre  gode  b.>forhoId,  i  byerne 
i  reglen  ved  at  opføre  store,  sammenhængende  b.-kom- 
plekser  og  paa  landet  ved  at  opføre  smaa,  enkle  og  bil- 
lige arbeiderboliger  (s.  d.  og  Egne  hjem). 

Boliglaan  kaldes  saadanne,  som  regel  for  laantageren 
paa  særlig  gunstige  betingelser,  ydede  laan,  som  af  stat, 
kommune,  offentlige  institutioner,  sparebanker  eller  særlig 
for  øiemedet  oprettede  banker  ydes  private  til  opførelse 
af  boliger,  navnlig  beregnet  paa  den  egentlige  arbeider- 
befolkning og  en  enkelt  familie.  Ydelse  af  saadanne 
laan  er  en  i  vore  dage  i  mange  lande  i  stor  udstræk- 
ning  anvendt  socialpolitisk  forholdsregel.  I  Tyskland 
havde  saaledes  rigsforsikringsfor\'altningens  fonds  indtil 
udgangen  af  1903  anvendt  tilsammen  118.4  mill.  mark 
paa  denne  maade;  desuden  stiller  postvæsenet,  jernbane- 
administrationen  og  andre  institutioner  store  summer 
til  raadighed  for  b.  til  sit  underordnede  personale.  I 
Belglen  anvender  «Caisse  générale  d*épargne  et  de  retraite» 
en  del  af  sine  betydelige  kapitaler  til  forbedring  af 
ubemidledes  boligforiiold,  indtil  1902  51.4  mill.  fres. 
I  England  og  Amerika  ydes  saadanne  laan  navnlig  ved 
formidling  af  kooperative  sammenslutninger,  building 
societies.  I  Frankrige  gives  vistnok  talrige  foreninger  til 
sagens  fremme,  men  alligevel  er  i  dette  land  hidtil  lidet 
udrettet  for  den.  I  Danmark  har  man  paa  dette  om- 
raade  en  forbilledlig  udvikiet  foreniogsvirksomhed,  ud- 
gaact  fra  den  1865  efter  initiativ  af  læge  F.  F.  Ulrik  stif- 
tede f  Arbeidernes  byggeforening»  i  Kjøbenliavn.  I  Norge 
er  en  lignende  form  af  hypotekvirksomhed,  beregnet  paa 
smaafolk,  blevet  organiseret  ved  den  ved  lov  af  9  juni 
1903  oprettede  Norsk  arbeiderbrug-  og  boligbank  (s.  d.). 

Bolin,  Andreas  Vilhelm  (1835—),  finsk  filosof, 
f.  i  St.  Petersburg,  tog  doktorgraden  i  Helsingfors,  hvor 
han  blev  professor  i  filosofi,  senere  bibliotekar  og  en 
tid  teaterdirektør.  B.  har  paa  reiser  skaffet  sig  kjend- 
skab  til  mange  lande  og  skrevet  en  bog  om  c  Europas 
statslif  og  filosofiens  praktiska  låror»  i  2  bd.  Som  filo- 
sof er  han  særlig  paavirket  af  Feuerbach,  om  hvem  han 
har  udgivet  et  verk  paa  tysk.  Af  filosofiske  emner  har 
han    paa   svensk  udgivet  bøger  om  familien,  om  viljens 


oontraband—oontraire 

frihed  samt  en  række  «Studier  och  foredrag».  Desuden 
har  han  skrevet  tidsskriftsartikler  om  litterære  emner  og 
udgivet  en  svensk  bearbeidelse  af  Shakespeares  drama- 
tiske verker. 

Boli'nder,  Jean  (1813—99),  sv.  fabrikeier,  anlagde 
1845  sammen  med  broderen  Karl  Gerhard  B.  <B.s 
mekaniska  verkstad»  i  Stockholm,  der  1873  gik  over 
til  et  aktieselskab.  1905  sysselsatte  det  omkr.  850  ar- 
beidere. Der  fabrikeres  maskiner  til  forarbeidelse  af  træ, 
petroleumsmotorer,  dampkjedler  og  dampmaskiner,  kom- 
furer  og  kakkelovne.  Af  komfurer  tilvirkes  aarlig  omkr. 
6  000  stykker. 

Boline  (sjøudtr.),  et  taug,  hvormed  den  foiTeste  kant 
af  et  raaseil  strækkes  forover  under  bidevindsseilads,  saa 
at  seilet  staar  saa  fladt  som  muligt.  Før  skrevet  (som 
i  d.)  «bugline».  —  Bolinsprøit  (d.  buglinsprude)  for- 
binder b.  med  seilet. 

Boltngbroke  [båniqbrok],  Henry  St.  John,  vis- 
count  af  (1678—1751),  eng.  statsmand  og  forfatter.  Som 
moderat  tory  sluttede  B.  sig  til  Marlborough,  der  1704 
gjorde  ham  til  krigsminister.  Da  whiggerne  fik  magten 
(1708),  tråk  han  sig  tilbage  og  hengav  sig  til  sine  studier, 
men  blev  1710  udenrigsminister  i  et  nyt  torymin ister ium. 
Ved  løfte  om  at  ville  udsone  ham  med  toryerne  fik  han 
Marlborough  til  at  holde  sig  uvirksom,  medens  han  selv 
hemmelig  drev  fredsunderhandlinger  med  Ludvig  XIV. 
1712  blev  Marlborough  kaldt  hjem  og  anklaget  for 
underslæb;  samtidig  drog  B.  til  Paris  og  enedes  her  med 
kong  Ludvig  om  freden.  Til  løn  for  hans  virksomhed 
gjorde  dronning  Anna  ham  til  viscount  af  B.  1714  blev 
han  førsteminister;  men  da  han  efter  dronningens  død 
indlod  sig  i  underhandlinger  med  prætendenten  Jakob  III, 
blev  hnn  anklaget  for  høiforræderi  og  maatte  flygte  til 
Frankrige,  hvor  han  levede  som  privatmand  i  9  aar. 
Walpole  gav  ham  lov  til  at  vende  tilbage;  men  han  fik 
ikke  sæde  i  overhuset  igjen.  Som  forfatter  var  B.  for- 
løber  for  encyklopædisterne.  Mest  kjendt  er  hans  «Let- 
ters on  the  study  of  history»;  hans  «Correspondence» 
er  vigtig  for  tidsalderens  historie. 

Boltntineånu,  Dimitrie  (1826—72),  rumænsk  digter. 
Grundede  1848  et  demokratisk  tidsskrift,  proskriberedes 
1849,  men  kom  tilbage  og  udnævntes  1864  under  fyrst 
Cusa  til  ku Itusmi nister,  hvilket  embede  han  indehavde 
i  tre  maaneder.  B.s  lyriske  digte  nyder  stor  anseelse  i 
hans  fædreland. 

Bolivar,  Simon  (1783—1830),  Sydamerikas  befrier, 
deltog  under  Miranda  i  opstanden  i  Venezuela  1810, 
men  blev  slaaet  af  Monteverde  og  flygtede  til  Curacao. 
1812  udbrød  oprøret  paany,  B.  forjog  Monteverde  og 
blev  diktator  i  Venezuela  1814.  I  juni  blev  han  igjen 
forjaget,  men  vendte  snart  tilbage  og  befriede  Venezuela 
gjennem  flere  aars  kampe.  1819  udnævnte  en  kongres 
B.  til  diktator  i  Venezuela,  og  med  dette  forenedes  Ny- 
Granada  under  det  fælles  navn  Columbia.  Efter  seieren 
ved  Carabobo  1821  var  Columbia  fuldstændig  uafhæn- 
gigt  og  B.s  general,  Sucre,  kunde  nu  forjage  spanierne 
fra  Peru,  der  valgte  B.  til  diktator  og  opkaldte  den 
østlige  del  af  landet  (Bolivia)  efter  befrieren.  1826 
sammenkaldte  B.  en  sydamer,  kongres  til  Panama;  hans 
store  plan  var  at  danne  en  union  for  hele  Sydamerika, 
men   kun   et  forsvarsforbund   blev  sluttet.     Som  præsi- 


contrabaBd@  ulovlig,  forbndt : 
kontrabande.  COntrabandltt 

«rouføer. 
'    eOfltmct@vb,aainnientr»kke(s). 
indsnievrea ;  tilegne  sig.  fatte,  stifte. 
Indgaa.  pandrage  sig:   kontrahere; 
slutte  (overenskomBt). 

contract  (e)  sb,   overenskomst, 
kontrakt. 

contracter<£l.  (anslutte,  indgaa; 


paadrage  sig,  paatage  sig;  sam- 
mentrrekke. 

contraetibillty  ®.  oontrae- 
ti  lite   ®  f.   sammenti-iekkelighed. 

COntraotioil  @  &  (g)  r.  sammen- 
trækning. 

contractor le)  kontrahent;  leve- 
rnndor;  abonnent. 

contractnef  (i)  kontraktmæsslg. 


oontractnre  (D  f,  indsnievring: 
muskeistivhed. 

contradlct  (c)  modsige;  be- 
negle.  dementere. 

contradicteur  (f)  m,  modpnrt 
som  gjør  indslgelse. 

contradiction  @  &®f,  (selv)- 
modslgelse.  modstrid.  modsætning. 

contradlctolre  ®.  contra- 
dlctory    (?)    modslgende,    beneg- 


tende;  stridende,  uforenelig  (med); 
sb  m.  modsætning. 

contradlstingttlth  (^  adskilie 
modsfetnl  ngsvis. 

oontraindre  (f)  tvinge,  nøde. 
COntraint  tvungen,   stiv.   genert. 

contrainte  ^  f,  tvang(smiddel); 
eksekutionsordre:  afsoning;  stivhed. 

contraire  (7)  modsat,  modstri- 
dende;  ugunstig,    au  C.  tvertimod., 


1163 


Bolivar— Bolivia 


1164 


coBtralto— contre-cænr 

dent  styrede  B.  med  stor  kraft  og  uegennytte,  men  be- 
skyldtes for  monarkiske  planer;  Peru  og  Bolivia  afsatte 
ham  1827,  og  general  Paez  gjorde  sig  uafhængig  i  Vene- 
zuela. April  1830  nedlagde  han  derfor  magten  og  døde 
kort  efter. 

BolTvar,  Sydamerika.  1.  Depart.  i  republiken  Co- 
lumbia, mellem  det  Karibiske  hav  og  Magdalenaelven, 
63  810  km.*  med  227  000  indb.,  3  pr.  km.'  Kakao-  og  mais- 
avl.  De  vigtigste  byer  er  havnene  Cartagena  (hovedstad) 
og  Barranquilla.  2.  Stat  i  republiken  Venezuela,  den 
midtre  del  af  Venezuela,  fra  v.  til  ø.,  søndenfor  Orinoco 
og  dens  tiiløb  Caparro  og  Apure,  230  493  km.'  med  55  000 
indb.,  0.25  pr.  km.'  Staten  bed  før  Sucre.  Hovedstad 
Ciudad  B.  ved  Orinoco.  3.  Provins  i  republiken  Ecu- 
ador, paa  Andesbjergenes  vestskraaning  (en  af  de  saa- 
kaldte  «høilandsprovinser»),  med  43  000  indb.,  hoved- 
staden Guaranda  v.  f.  Chimborazo. 

Bolivar,  myntenhed  i  republiken  Venezuela,  af  nomi- 
nel  værdi  1  frc.  (72  øre)  og  delt  i  100  centimos.  Der 
præges  ikke  mindre  kurantmynt  end  stykker  paa  5  boli- 
vares  (ogsaa  kaldt  en  venezolano). 

BolTvia(Repiiblica  Boliviana),  Sydamerika,  stat,  1 226  600 
km.',  1  734  000  indb.,  1.4  pr.  km.'  B.  er  som  nabostaten 
Paraguay  uden  kyst.  —  Natur.  B.  bestaar  af  to  meget 
forskjellige  dele,  høilandet  i  Andesbjergene  i  v.  og  lav- 
landet i  0.  Høilandet  er  den  mindste,  men  vigtigste  af 
de  to  dele,  lavlandet,  som  er  den  største  del,  er  endnu 
Ildet  udnyttet  og  lidet  befolket.  I  B.  ligger  Andesbjer- 
genes centrale  og  bredeste  del.  HovedQeldet  danner  her 
høisletter  paa  4 — 5  000  m.s  høide.  De  begrænses  i  v.  af 
Vestkordiljeme,  af  hvilke  en  rad  store  vulkaner  ligger  inden- 
for  B.s  grænse,  deriblandt  Vestkordiljemes  høieste  bjerge 
og  vulkaner:  Sajama,  6415  m.,  Isluga,  5200  m.,  Lirima, 

5  830  m.,  Oyagua,  5  860  m.,  Licancaur  (i  sydvestl^jørnet), 

6  000  m.  Huallatiri,  6  000  ra.,  mellem  Sajama  og  Isluga, 
er  ikke  vulkansk.  Forbi  Isluga  gaar  veien  fra  høisletten 
ned  til  Stillehavet  (ved  Pisagua)  gjennem  Pichuta-passet, 
og  nordenom  Oyagua  jernbanelinjen  Oruro — Ascotan — 
Antofagasta.  Den  ene  høislctte  er  det  store  bolivianske 
plateau,  Puna  de  B.  el.  P.  de  Oruro,  mellem  Vest-  og 
Østkordiljerne,  et  bølgeformet  land  med  høidedrag  fra  n. 
til  s.  Det  begyndcr  i  n.  ved  Titicaca- .sjøen  og  fortsætter 
i  s.  over  i  det  nordvestlige  Argentina.  Det  er  3 — 5  000 
m.  høit,  har  talrige  sjøer,  saltleier  og  sumpe,  men  intet 
vasdrag  af  betydning.  Titicaca-sjøen  (200  km.  lang,  60 
km.  bred,  8  331  km.',  3  854  m.  o.  h.),  hvis  østre  del 
falder  indenfor  B.,  har  gjennem  Dcsaguadero-elven  afløb 
til  Aullagas  (Laguna  Pampa  A.,  s.  d.)  el.  Poopé  (L.  P.  de 
P.).  Østkordiljerne  kaldes  i  n.  Cordillera  Real  og  bærer 
de  vældige  toppe  Sorata  el.  Illampu,  6  617  m.  (ø.  f. 
Titicaca-sjøen),  og  lllimani,  6  405  m.  I  disse  bolivianske 
Østkordiljer  ligger  en  anden  høislette,  mellem  18  og  22** 
s.  br.,  200—350  km.  bred,  sænkende  sig  fra  v.  (3  000  m.) 
mod  0.  (2000  m.),  begrænset  i  n.  af  Sierra  de  Cochabamba, 
i  s.  af  Sierra  de  Victoria  og  andre  høidedrag.  Denne  østlige 
høislette,  yungaen,  gjennemskaaret  af  frugtbare  dale, 
udgjør  statens  kjerne  og  samler  størstcdeiei\  af  dens 
befolkning  (Potosi,  Sucre).  Her  udspringer  en  mængde 
elve,  som  enten  løber  til  Pilcomayo  mod  s.ø.  eller  til 
Madeiraelvcns  klldeeive  Rio  Grande,  Mamoré  og  Beni  i 
n.     Klimaet   er   paa    punaen    koldt   og  raat,  tempera- 


COntraltO  @  &  ©  m.  alKstem- 
me). 

contrarier  (?)  modarbcide,  hin- 
dre: ærgre,  erte. 

contrariété  ®  r.  contrariety 
•c)  modsigelse.  modaartning,  mod- 
strid;  (|)  oga.  rortradellghed. 

contrary  ($)  modsat.  i  strid 
(med);  modsartning.  Oil  the  C. 
tverttmod. 


contraat  (e).  contratte  ®  m, 
tnods«etnIng,  kontrast. 

contraat  (c),  contraater  ® 
staa  i  modsætnlng.  stikke  af;  stille 
1  modsætnlng,  fremhreve. 

contrat  0  m,  kontrakt. 

contravene^modvirke;  over- 
triede. 

contravention  le}  a  (T)  f.  over- 
triedelse.  brud. 


turen  naar  om  sommeren  ikke  over  20°  og  synker  om 
vinteren  til  -i- 10  **,  selv  i  de  lavere  dele  vokser  intet 
træ.  Men  de  store  malmrigdomine  har  trukket  en  for- 
holds\is  talrig  befolkning  hidop.  Allerede  i  de  høiere 
dalfører  træffes  et  mildere  klima  og  et  rigere  planteliv, 
i  de  lavere  dalfører  vokser  alle  den  tempererede  zones 
kulturplanter;  her  findes  store  skoge,  rige  paa  cinchona- 
arter.  Paa  yungaen  er  klima,  plante-  og  dyreliv  som  i 
det  indre  af  Brasilien.  Af  befolkningen  er  50  pct 
indianere,  12  pct.  hvide,  27  pct.  mestiser,  0.3  pct.  negere. 
De  hvide,  kreolerne,  stammer  fra  de  spanske  erobrere: 
de  udgjør  bybefolkningen.  Indianerne  er  dels  civili- 
sercde,  for  en  stor  del  kristne,  fastboende  smaabøndcr. 
hovedsagelig  hørende  til  de  gamle  inkafolk  kitsjuaeme 
og  aimaraerne,  dels  lever  de  som  jægere  og  fiskere, 
chiquitoerne  o.  a.  i  n.,  tupi-guaranierne  i  s.  De  talrige 
mestiser  (tildels  choloser,  eg.  blanding  af  mestis  og  neger; 
er  særlig  det  politisk  urolige  element  i  dette  af  borger- 
krige hjemsøgte  land.  Oplysningen  staar  meget  la\*t,  om 
der  end  i  den  senere  tid  er  paaviselige  fremskridt.  Af 
den  optalte  befolkning  i  1900  (1633  610)  havde  1086559 
personer  i  alderen  over  syv 
aar  Ikke  modtaget  nogen 
undervisning.  Der  findes 
flere  (sy\')  universiteter,  men 
de  har  Ilden  betydning.  In- 
gen nævneværdig  litteratur. 
Dagspressen  er  under  det 
middelmaadige.  Befolkningen 
er  væsentlig  katolsk,  100000 
hedninger.  Næringsveie. 
Landet  har  mange  naturlige 
hjælpekilder,  men  drifts- 
maade  og  udnyttelse  lader 
meget  tilbage  at  ønske.  Pu- 
naen frembringer  byg,  poteter  ( 
og  qutnoa  (af  hvis  frø  hages  ^- 
brød),  lavere  nede  modnes 
hvede,  mais  og  europæiske 
havevekster.  Den  bol  i  v.  kautschuk,  hvis  ud  vinding  nu  er 
landets  vigtigste  indtægtskilde,  regnes  til  den  fioeste,  som 
frembringes;  den  udskibes  fra  den  brasilianske  by  Pari. 
Kvægholdet  er  utilstrækkeligt,  kvæg  indføres  fra  Argen- 
tina. Landets  rigdomskilde  er  bergverksdriften.  Uden- 
for  Nordamerika  og  Australien  er  B.  jordens  største 
sølvproducerende  omraade  (1904:  190000  kg.X  Mineme 
ved  Potosi,  som  opdagedcs  1545  og  gjorde  Pem  til  en 
saa  værdifuld  besiddelse  for  spanierne,  hører  til  B.  Men 
hverken  sølv-  eller  (endnu  mindre)  guldprodu  kt  ionen  kan 
maale  sig  med,  hvad  den  har  været.  En  væsentlig  del  af 
sølvet  kommer  nu  fra  minerne  ved  Huanchaca  ;s.v.  f. 
Potosi,  i  Østkordiljernes  rand).  Andre  forekomster  er 
kobber,  tin,  vismut,  bly,  kviluølv.  B.s  handelsomsætning 
(ind-  og  udførsel)  opgives  til  omtr.  60  mill.  kr.  (1904.. 
Færdselsvæsenet  er  lidet  udviklet.  Ovenfor  er 
nævnt  jernbanelinjen  Oruro — Ascotan.  Andre  linjer 
er  dels  under  bygning,  dels  projekteret.  Udførselen 
gaar  væsentlig  denne  vei,  altsaa  til  den  chilenske  havn 
Antofagasta,  tildels  ogsaa  over  havnene  Arica  (Chile)  og 
Mollendo  (Peru),  i  den  senere  tid  dog  ogsaa  elvcveien 
østover   (Amasonelven,    Parana).      De   vigtigste    byer   er 


Boliviansk  indianer. 


ooatre  OD  imod,  op  til.  par  o. 
derlrood;  til  gjengjæld. 

contre-anilral  (f)  m,  kontre- 
admiral. 

contre-balancer  ®  opreie. 

contrebande  ®  r,  amugleri; 
•mugiergods.  eontrebandler  m, 

smugler(sklb). 
contrebaaae  ®  f.  kontrabat 

(sist). 


coBtre-boataat  ®  m.  aUrtte*. 
•tnebepille.  eontre-bottfeer  ar- 
stire.  støtte. 

eontre-calqner  (D  ta«e  om- 
vendt aftryk  a  f. 

eontreearrer  ®  modsrfaeide. 
krydae. 

eontre-chåaaia  ®  m.  flobbcit 
vindu. 

eoatre-Meor  ^  m.   barnrf. 


1165 


Bolivtano— Bologna 


1166 


oontre-coup— contrafort 


La  Paz,  Cochachamba,  Potosi,  Sucre,  Oruro,  Tarija,  Santa 
Cruz,  Trinidad,  eivehavnene  Puerto  Suarez  og  Villa  Bella. 
I  1899  aabnedes  en  ny  havn,  Puerto  Alonso,  nu  kaldt 
Acre,  ved  elven  Acre,  tilløb  til  Purus  (Amasonelven). 

Forfatningen  er  dateret  28  okt.  1880.  Priesiden- 
ten  vælges  for  fire  aar  ved  direkte  folkevalg.  Den  lov- 
givende myndighed  indehaves  af  en  kongres  i  to  kamre, 
senatet  og  deputeretkammeret.  De  16  senatorer  vælges 
for  seks  aar,  de  72  deputerede  for  fire  aar.  Diæt  300 
bolivianos  maanedlig,  session  høist  3  maaneder,  over- 
ordentlige sessioner  for  særlige  anliggender.  For  stemme- 
ret  kræves,  at  man  kan  læse  og  skrive.  Republiken  er 
delt  i  9  departementer,  57  provinser  og  595  kantoner. 
Hovedstaden,  som  skifter  med  de  politiske  partiers  magt, 
er  nu  Sucre.  —  Historie.  Indtil  1776  horte  dette  land 
under  navnet  Øvreperu  til  vicekongedømmet  Peru,  senere 
til  vicekongedømmet  Argentina.  1  1809  begyndte  oprøret 
mod  Spanien,  men  først  i  1825,  efter  general  Sucres 
seier  ved  Ayacucho  1824,  kunde  landets  uafhængighed 
proklameres,  idet  det  til  ære  for  frihedshelten  Simon 
Bolivar  antog  navnet  B.  Efter  den  uheldige  krig  mod 
Chile  1879—80  tabte  B.  sin  kyst,  saaledes  bl.  a.  havnen 
Antofagasta.  I  april  1905  er  den  endelige  grænseordning 
vedtaget  hvorefter  Chile  har  forpligtet  sig  til  at  bygge 
en  jernbane  fra  Arica  til  La  Paz.  Grænsestridigheder 
med  Peru  og  Brasillen  (om  Acré-distriktet)  har  i  hoved- 
sagen fiindet  sin  afgjørelse  i  1903—04.  I  det  sidste 
Qerdedels  aarh.  har  B.  omsider  nydt  fordelen  af  længerc 
perioder  af  indre  fred. 

Boltvlåno  (eg.  peso  b.),  siden  1863  myntenhed  i 
Bolivia.  B.,  der  udpræges  i  sølv,  svarede  oprindelig  til 
en  værdi  af  5  fres.  (kr.  3.60),  men  dens  kurs  har  været 
vaklende,  undertiden  under  det  halve  af  den  paalydende 
værdl.     En  b.  deles  i  10  reales  eller  100  centimos. 

Bolk  (balk),  i  ældre  nordisk  retssprog  betegnelse  for 
lovafsnit,  hvor  indbyrdes  sammenhængende  emner  er 
behandlet.  Balk  bruges  i  Sverige  end  nu  som  betegnelse 
for  landslovens  forskjellige  hovedafsnit. 

Bolk,  plankevæg  mellem  to  ko-baaser  (baas-b.)- 

Bolkesjø,  sanatorium  ved  et  lidet  vand  af  samme 
navn  paa  veien  mellem  Kongsberg  og  Tinnoset  (Tinnsjøen), 
Gransherred,  Bratsberg  amt.  Fra  sanatoriet  vid  udsigt, 
bl.  a.  sees  Gausta,  LiQeld  og  BleQeld. 

Boll,  Franz  (1867—),  t.  filolog,  1903  professor  i 
Wurzburg,  har  bl.  a.  udgivet  cSphåra,  neue  griechischc 
Texte  und  Untersuchungen  zur  Gescliichte  der  griechi- 
schen  Stembilder»  (Leipzig  1903)  og  er  medudg.  af  «Cata- 
logus  codicum  astrologum  Græcorum»  (BrQssel  1898  ff.). 

Boll,  Franz  Christian  (1849—79),  t.  fysiolog,  f.  i 
Neubrandenburg,  1873  prof.  i  fysiologi  i  Rom.  Bekjendt 
for  sine  histologiske  arbeider,  særlig  over  synspurpuret. 

Boll,  Reinholdt  Fredrik  (1825—97),  n.  marine- 
maler,  uddannet  ved  Kjøbenhavns  kunstakademi  og  fra 
1850  under  veiledning  af  Vilhelm  Melby.  Hans  besøg  i 
Dusseldorf  i  1855  har  ikke  havt  nogen  indflydelse  paa 
hans  kunst.  Han  har  med  forkjærlighed  skildret  havet 
og  den  norske  kyst. 

Bollandrster  er  et  efter  Joh.  Bolland  (1596—1665) 
opkaldt  jesuitisk  selskab,  som  udgiver  cActa  sanctorum», 
d.  e.  biografier  af  belgenerne.  I  aarene  1643 — 1794 
udkom  53  bind.     En  ny  serie  begyndte  1837. 


Bolle,  se  Ølbolle. 

Botninger,  Otto  (1843—80),  t.læge,  prof. i  alm.  pato- 
logi og  patologisk  anatomi  i  MQnchen.  Forfatter  til  en 
del  videnskabclige  af  handlinger,  særlig  cAtJasund  Grund- 
riss  der  påthol.  Anatomie»,  1896.  Stifter  af  cDeutsche 
Zeitschrift   fflr  Thiermedizin  und  vergleich.  Pathologie». 

Bolmen,  Sverige,  største  indsjø  i  Småland,  i  sydvest, 
183 Vs  km.',  afløb  Bolmån  (tilløb  til  Lagan).  I  B.  ligger 
en  af  Sveriges  største  indsjø-øer,  den  vakre  Bolmsdn, 
15  km.  lang  og  4  km.  bred,  med  mange  oldfund. 

Ek>logna [båla' nja],  Giovanni  da,  eg.  Jean  Boulogne 
fra  Douai  i  Flandern  (1529—1608),  flamsk-ital.  billed- 
hugger. Uddannet  som  saadan  i  Flandern  kom  han 
25  aar  gammel  til  Italien  og  bosatte  sig  1553  i  Florens. 
Han  er  paavirket  af  Michelangelo,  men  er  dog  den  af  hans 
efterfølgere,  som  holdt  sig  mest  fri  for  manér.  Hans 
broncefigurer  ud  merker  sig  ved  sin  dekorative  silhouette- 
virkning,  der  navnlig  lader  dem  tåge  sig  smukt  ud  i  fri- 
luft. Hovedverker  af  ham  er  tSabbinerindemes  rov» 
(1583)  i  Loggia  de'  Lanzi  i  Florens  og  «Merkur»  i  Museo 
Nazionale  sammesteds  (1564).  Bedst  er  hans  fontæner: 
cNeptunfontænen»  i  Bologna  (1563—67),  de  to  fontæner 
i  BObolihaven  i  Florens  (1576  og  1585)  og  den  c  Badende 
Venus»  i  Villa  Petraja. 

Bologna  [båla' nja],  Italien.  1.  Provins  i  landskabet 
Emilia   i   (den   tidligere   provins)   Romngøi,   3752    km.* 


Bologna:    Portico  dei  seni. 

med  542  000  indb.,  144  pr.  km.*,  i  nord  slette,  gjennem- 
strømmet'  af  tilløb  til  Po,  i  syd  fjeld  (Apennineme). 
Silke-  og  kvægavl,  hamp  af  fineste  kvalitet.  2.  Provin- 
sens hovedstad  (det  ældgamle  Felsina,  efter  erobringen  af 
de  keltiske  bojer  kaldt  Bononia),  ved  foden  af  Apenni- 
neme, mellem  Rcno,  Aposa  og  Savena,  152  000  indb. 
B.  betegner  et  overordentlig  vigtigt  veikryds,  hvor  (før 
Genua  blev  forbundet  med  Posletten  ved  jernbanetunnel) 
alle  veie  fra  nord  samledes,  for  atter  at  grene  sig  ud 
mod  syd,  dels  over  Apennineme  til  Toscana,  dels  langs 


plade  (I  kamin),  å  O.  ugjeme, 
nødig. 

cofitre-conp  (Dm,  tllbageUag; 
eflervirlcning.     par  C.  indireltte. 

contredanse  ®  f,  turdans. 

COfltre-dater  ®  omdatere. 

contre-défBnse  ®  r.  begn. 

coiitre-digne®r.  fordfemning. 

cofitredlre  ®  modsig»;  stride 
imod. 


COntredlt  (f)  m.  modslgelse. 
oontrée  ®  r.  egn.  strøg. 
contre-écnange  (r)  m,  bytte, 
magesiilfle. 

contre-épreuve  (?)  r.  anrj-ic; 

mat  enerligning;  Icontraprøve. 

contre-examlner  ©  itrjdsfor- 
høre. 

contrefafon  (?)  r.  ulovlig  efter- 
lignlng;  eflertrylc.  contrefacteur 


m.  efterglører,  eflertrylilcer.  OOII- 
trefaction  r.  eflerglørelse.  for- 
falsltning.  contrefafre  eflerabe, 
lioplere;  fordreie:  eflertryltlie,  for- 
falske, contrefaiseur  m,  efier- 
aber.  COntrefait  fordreiet ;  efter- 
gjort:  vanskabt. 

contre-fenétre  ®  f,  dobbelt- 
vindu. 


contre-fermer  (?)  lukke  ud- 
vendig  Tnk. 

eontre-fBU  (D  m.  plade  (i  ka- 
min); modild. 

contre-fiche  (£)  f.  sUver. 

eontre-fll  ®:  å  c.  den  gale 
vei,  forljert. 

COntrefort  (?)  m,  stiver,  strsebe-. 
støttepille;  (indvendig)  kappe  (i 
skotøi);  (Qelds)  udløber. 


contre-fbasé— contre-poil 


1167 


Bologneserflaske— Bolt 


1168 


Adriaterhavet.  I  den  senere  tid  er  B.,  som  altid  har 
været  et  strategisk  vigtigt  punkt,  ydermere  styrket  ved 
flere  i  vid  omkreds  liggende  forter.  B.  er  et  hovedsaede 
for  silkespindipg  og  -vævning,  for  tilvirkning  af  kunstige 
blomster,  straahatte  og  glas.  Byens  midtpunkt  er  de  to 
store  aabne  pladse:  Piazza  Vittorio  Emanuele  og  Piazza 
del  Nettuno  med  Neptunsbrønden  (af  Giovanni  da  Bologna) 
fra  midten  af  det  16  aarh.  Hovedkirken  er  San  Petronio. 
I  den  vakre  gotiske  Mercanzia  har  handelskammeret  sit 
sæde.  De  mest  paafaldende  bygverker  i  B.  er  de  to 
slgæve  taarne,  bygget  i  beg.  af  det  12  aarh.  Byens 
værdifulde  malerisamling  indeholder  bl.  a.  billeder  af 
Guido  Reni,  Raffael  («Den  hellige  Cecilie»)  og  Francesco 
Francia.  Men  særlig  berømt  er  B.  for  sit  universitet, 
det  ældste  af  alle,  som  fører  sin  grundlæggelse  helt  tilbage 
til  Theodosius  den  store  (425),  men  som  hvis  eg.  stiftelses- 
aar  regnes  enten  10K8  eller  1158.  Det  havde  i  middel- 
alderen tusender  af  studerende.  Aar  189  f.  Kr.  blev  B. 
romersk  koloni.  Under  de  t3'sk-romerske  keisere  blev 
B.  fristad  og  kjæmpede  sammen  med  guelfeme  og  paven 
mod  keiser  Fredrik  II,  hvis  søn  Enzio  (Heinz)  efter  slaget 
ved  Fossalta  1249  holdtes  fangen  i  B.  til  sin  død.  Fra 
1506  hørte  B.  til  KirkesUten,  indtil  det  i  1860  sluttede 
sig  til  Sardinien  og  det  nye  kongerige  Italien. 

Bologneserflaske  [bålånjéser-],  flaske  af  tykt  glas, 
som  efter  blæsningen  er  hurtig  afkjølet.  Den  taaler 
sterke  stød,  men  springer  itu  i  smaabeter,  naar  den 
ridses,  f.  eks.  med  et  skarpt  sandkorn. 

Bologneserhand  [bålånjeser-],  se  Hunderacer. 

Bologneserspat  [bålånjeser-j,  en  straalig  varietet  af 
mineralet  tungspat  (s.  d.),  der  forekommer  i  Monte  Paterno 
ved  Bologna. 

Bolognestsk  [bålånjesisk]  (el.  bononisk)  lyssten, 
et  fosforescerende  stof,  som  væsentlig  bestaar  af  svovl- 
barium.  Dets  fosforescerende  egenskab  skal  være  op- 
daget  1602  af  en  skomager  i  Bologna  (lat.  Bononia).  Se 
Fosforescens. 

Boiométery  et  af  Langley  1881  opfundet  apparat  til 
'maaling  af  varmestraaler^  intensitet.  Straalerne  falder 
paa  en  metaltraad,  opvarraer  den  og  forandrer  derved 
dens  elektriske  ledningsmodstand.  Modstandsforandringen 
maalesved  galvanometer.  Med  de  fineste  instrumenter 
kan  man  iagttage  temperaturforandringer  paa  nogle 
timilliontedels  grad  Celsius. 

Bolor-tag  var  før  navnet  paa  den  vældige  fjeldkjede, 
'  som  ligger  mellem  Pamir  og  det  sydvestlige  af  Vest- 
Turkestan.     Høieste  top  Mustagata,  7  860  m. 

Bolséna^  Italien,  by  i  den  nordligste  del  af  prov.  Roma, 
ved  nordenden  af  B.-sjøen  (omtr.  hvor  de  to  ældre  byer 
Volsinii  laa),  3300  indb.  Vinavl.  Etruskiske  oldtidslevnin- 
ger.  B.-sjøen,  som  ligger  300  m.  o.  h.,  er  115  km.*,  den 
vakreste  og  største  af  indsjøerne  i  denne  egn^  sandsyn- 
ligvis  en  kratersjø.  Øerne  Bisentina  og  Martana.  Afløb 
Marta  forbi  Corntto  i  det  Tyrrhenske  hav.  Til  minde 
om  «underet  ved  B.»,  den  «blødende»  hostie,  1263,  ind- 
stiftede  pave  Urban  IV  «Kristi  legems  fest». 

Bolson  de  MapTtnl,  Mexico,  en  af  saltsjøer  og  myrer 
opfyldt  20  000  km.'  stor  sænkning  (1  000  m.  o.  h.)  i  den 
nordlige  del  af  høilandet. 

Bolstad,  Jens  Martin  (1858—1905),  n.  konsul. 
1888  tilforordn.  generalkonsul  i  Argentina.     Herfra  blev 


han  som  befuldmægtlget  minister  ad  hoc  sendt  i  diplo- 
matiske  missioner  1892  til  Brasilien,  særlig  for  at  virke 
for  en  forbedret  ordning  af  de  dengang  fortvilede  sanitære 
forhold  i  Santos,  1894  til  Columbia  og  Venezuela,  1895 
til  Chile,   hvorefter  han   1896  blev  udnævnt  til  general- 

I   konsul   i   Rio  Janeiro.     B.  skrev   «Det  italienske   skibs- 

rederis  vilkaar»   (1904)  og  «Paa  maurisk  grund»  J90d. 

Bolster,  et  tætvævet,  kipret  tøi  af  bomuld,  lin  eller 

jute  eller  blandinger  heraf;    har  ofte   blaa    eller   røde 

tverstriber  og  benyttes  til  træk  paa  nnderdyner,  pnder 

•   og    madrasser,    hvilke    derfor   ogsaa   selv    ofte    betegnes 

I   som  «bolstre». 

Bolsward,  Nederlandene,  indlandsby  i  prov.  Friesland. 

!  s.ø.  f.  Harlingen,  6500  indb.  Engang  medlem  af  Hansa- 
forbundet  og  en  meget  betydelig  by.  Lin-  og  aldindustrl 
kvæghandel.     Sjelden  vakker  gotisk  kirke. 

Bolswert.  1.  Bo  é  ti  us  a  B.  (1580— 1634),  hoU.  kob- 
berstikker, især  bekjendt  for  sine  stik  efter  Rubens'  male- 
rier.   2.  Sc  hel  te  a  B.  (1586—1659),  holl.  kobberstikker. 

'   broder  til   foreg.,   en   af  de  ypperligste  Rubens-stikkere. 
Brødrene  B.s  samlede  verker  udgjør  ca.  550  blade. 
Bolsø,  herred  i  Romsdals  amt,   272  km.*   med  3  569 

I  indb.;  13.4  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til  B.  preste- 
gjeld med  B.,  Røvik  og  Kleine  sogne,  ligger  omkr.  Molde- 
og  FaneQorden.  Hovedkirken  laa  indtil  for  nogle  aar 
siden  paa  den  lille  ø  B.  (deraf  herredets  navn);  ny  kirke 
er  nu  opført  paa  fastlandet,  straks  ø.  f.  Molde.  Moldes 
omegn,  særlig  partiet  langs  FaneQorden  (Fanestranden , 
er  kjendt  for  sin  naturskjønhed.  Her  ligger  en  række 
vakre  villaer  i  ft*odige  omgivelser.  Udsigten  sydover 
med  MoldeQorden  i  forgrunden  og  Romdals  og  Send- 
mørs  alper  i  baggrunden  er  storslagen.  Langs  Fane- 
stranden,  fører  hovedvei  gjennem  veldyrkede  strøg  til 
gaarden  Hjælset,  hvor  den  deler  sig  i  en  gren  over 
Batnfjordseidet  og  en  gjennem  Osdalen.  Straks  v.  f. 
Molde  ligger  det  store  Reknes  sanatorium  for  tuberkulose. 
Jordbrug  og  fiskeri  er  de  vigtigste  næringsveie;  der 
drives  ogsaa  en  del  baadbyggeri,  en  del  istrafik,  og  nær 
Molde  findes  et  par  mindre  fabriker.  B.  sparebank, 
oprettet  1863,  forvaltningskapital  pr. '/i  1906  183  922  kr. 
Antagen  indtægt  1906  429  570  kr.,  formue  1996500  kf. 
Bolt,  n.  adelsslegt  fra  den  senere  middelalder,  fik  først 
i  det  14  og  15  aarh.  nogen  større  betydning.  Ag m  and 
Bergthorssøn  B.  var  rigsraad  og  dronning  Margretas 
bctroede  mand.  Om  Amund  Sigurdssøn  B.,  se 
Amund  S.  —  Aslak  Hartvigssøn  B.,  n.  erkebiskop, 
blev  i  1407  biskop  i  Oslo,  aaret  efter  i  Bergen.  I  1428 
cpostuleredes»  han  til  erkebiskop  i  Nidaros,  raodtog 
1430  pavens  konfirmation  herpaa  og  fik  titelen  edet 
pavelige  sædes  legat».  A.  B.  istandbragte  et  register  over 
erkestolens  eiendomme  og  indtægter,  den  bekjendte 
c Aslak  Bolts  jordebog»,  et  vigtigt  historisk  kildeskrift. 
Af  hensyn  til  sin  betydelige  handel  stillede  han  sig  venlig 
til  Hanseaterne  i  Bergen  og  vilde  ikke  gaa  med  paa 
energiske  forholdsregler  mod  disse.  Sin  myndighed  over 
de  øvrige  bisper  hævdede  han  ved  af  holdelse  af  provin- 
cialsynoder.  A.  B.  spillede  ved  flere  leiligheder  en 
vigtig  politisk  rolle.  Efter  Kristoffer  af  Bayems  dod 
var  han  først  med  paa  at  vælge  Kristian  I  til  n.  konge. 
men  erklærede  straks  efter,  at  han  var  blevet  tvunget 
dertil,  og  sluttede  sig  til  Karl  Knutssøn.  som  han  eod4^ 


con tre-f oase  (^  m.    ydergrav. 

contre-håtier  0  m,  stei^ebuk. 

contre-jour  (f)  m.  svngt  belyst 
sted.  å  C.  (raed  ryggen)  Imod 
lyset. 

oontre-latte  (f)  r,  stottelvgte. 

contre-lettre  (f)  f.  hemmelig 
koDtraordre. 

contre-ligne  ®  r.    skansegrnv. 

COntremaftre    ®    m,     verks- 


mester, rormand;  baadsmondsmot. 

contremander  (r;  give  kontra- 
ordre; afbestllle;  afsij{e. 

contremarque  0  f.  kontra-, 
kontrolmerke ;  udgangsblllet.  con- 
tremarqneur  m.  kontrollør  (ved 
udgang). 

contre-mot  (f)  m,  svar  (paa 
fcltranb);  rescrvcreltraab. 

contre-mur  (£)  m.  støttemur. 


contre-note  ©  r.  svamote. 

contre-partle  ®f,  modstykke, 
'modsjetning :  modsat  mening;  re- 
vanchepartl:  (mus.)  modstemme. 

contre-paaaatlon  (f)  f.  oon- 
tre-paaaement  m.  vekselristomo. 

contre-paaaer  ®  risiomere 
(veksel). 

contre-pente  ®  r,  skraanlng; 
f}eldakrent. 


I       eontre-péterie  ®  f.  saiikkm 
I    bagvendt. 

contre*pétltioB    ^,    r.    mi^i- 
andragende. 

ooBtre-pled  ®  m.  u«>ietodtr. 
baglirags  «por:  nortet  iiioda«t. 
eoBtre-poida  ^  m.  modTvrr. 
eontre*poll  (S):  å  c  moa  bar- 
rene, luven;  bagreodt. 


1169 


Bolt— Bom 


1170 
contre-pointer— contrevallatlon 


kronede  i   Trondhjems  domkirke  (nov.  1449).     Han  var 
da  en  meget  gammel  mand  og  døde  kort  efter. 

Bolt  (tekn.),  en  cylindrisk  maskindel  af  metal  med 
hoved  i  den  ene  ende  og  stængsel  i  den  anden.  Stængselet 
kan  være  en  løs  skive  og  en  gjennem  b.  gaaende  pinde  el. 
kile.  Skru  e-b.  har  skruegjænger  og  skruemor  (møtrik), 
ved  hvis  dreining  fastspændingen  af  de  stykker,  som  skal 
holdes  sammen  ved  b.,  foregaar.  B.  er  glat  (uden  gjænger) 
paa  den  del,  som  gaar  gjennem  b.-hullerne.  Fig.  1  viser 
en  alm.  skrue-b.  med  seks-  el.  firkantet  hoved  og  skrue- 
mor. Fig.  a  er  en  b.,  som  anvendes  til  at  fæste  beslag 
paa  træ.  Firkanten  under  hovedet  trænger  ind  i  træet  og 
hindrer  boltens  dreining.  Fig.  b  er  en  hjulring-b.  med 
forsænket  hoved  til  at  fæste  hjulringe  paa  træfælger. 
Fig.  3  er  en  fundament-b.  med  pyramideformet  hoved, 
som  fastkiles  og  derefter  faststøbes  med  bly,  svovl  el. 
cement  i  et  hul  i  den  sten,  hvori  b.  skal  sidde  fast. 
Fig.  2  er  en  øieb. 


Bolter:    Se  forklaring  i  teksten. 


Bolt  (sjøudtr.),  fordobling  til  styrkelse  af  seilet,  hvor 
dette  særlig  trænges,  i  hjørner,  ved  kanterne,  ved  revene 
(skjød-b.,  nok-b.,  fod-b.  o.  s.  v.). 

Bolte,  Johannes  (1858—),  t.  litteraturforsker,  har 
dyrket  nylatinsk  og  ældre  tysk  digtning  ra.  m.  Blandt 
hans  arbeider  er  «Der  Bauer  im  deutschen  Lied»,  <Die 
Singspiele  der  englischen  Komddianten»  og  «Das  Dan- 
ziger  Theater  im  16  und  17  Jahrh.». 

Bolton  (B.  le  Moors  [b6'lt9n-U-mudz]),  England,  by  i 
Lancashire,  180000  indb.  B.,  som  ligger  paa  det  store 
kulfelt  vest  for  de  Penninske  aaser,  er  en  af  de  vigtigste 
af  de  her  liggende  fabrikbyer  for  bomuldsvarcr,  med  (1900) 
5  mill.  spindler.  Ogsaa  tilvirkning  nf  spinde-  og  væv- 
ningsraaskiner. 

Bo^ltzius,  Fredrik  August  (1836— ),  sv.  prædikant 
og  helbreder.  Efter  at  have  oplevet  et  religiøst  gjennem- 
brud,  optraadte  han  som  prædikant  og  mente  tilligc  at 
kunne  helbrede  syge,  som  havde  troen,  ved  bøn  og  salv- 
nlng  med  olje  (jfr.  Jak.  5,  14 — 15).  Hans  virksomhed 
gjorde  hans  navn  berømt  i  vide  kredse  og  fremkaldte 
en  ivrig  drøftelse.  [Sc  herom  €.  H.  N.  Steffen,  «Vittnes- 
bord  om  helbregdagdrelse  ^enom  tron»,  2  udg.  1895;  E. 
Thorelius,  «Boltzianismen,  skandinavisk  kulturbild»,  Karl- 
stad 1888.] 

Boltzmann,  Ludwig  (1844—1906),  østerr.  fysiker, 
efterhaanden  professor  ved^universiteterne  i  Graz  (1869), 
Wien  (1873),  Graz  (1876),  Mfknchen  (1889),  Wien  (1894), 
Leipzig  (1900)  og  Wien  (1902).  Sine  arbeider  over  kinetisk 
gasteori  samlede  han  i  to  bind,  som  regnes  for  et  standard- 


verk paa  sit  omraade.  Forøvrigt  har  han  arbeidet  med 
den  Maxweirske  elektrodynamik,  samt  mekanik.  Efter 
Helmholtz  regnedes  han  for  Tysklands  mest  fremragende 
teoretiske  fysiker.  Hans  talrige  populære  af  handlinger, 
som  netop  er  udgivet  samlet,  er  høist  originale  og  aand- 
fulde.  Han  endte  frivillig  sit  liv  under  et  ophold  i 
Duino  ved  G6rz. 

Bolungarvtk,  vigtigt  fiskerlcie  i  nordvestlige  Island, 
nær  Isafjordur.  Foruden  den  faste  befolknings  huse  fin- 
des  en  stor  mængde  boder,  hvor  de  tilreisende  fiskere 
bor  i  fisketiden.  Til  B.  søger  fiskere  fra  hele  egnen  om 
den  store  Qord  IsaQardardjiip  (s.  fl*)* 

BolllS,  en  jernholdig,  finkornet  lerart,  som  har 
været  kjendt  og  benyttet  siden  oldtiden.  Efter  farven 
og  finhedsgraden  har  b.  havt  forskjellige  anvendelser. 
Hvid  b.,  som  flndes  navnlig  i  Tyskland  og  Bdhmen, 
bruges  f.  eks.  til  bortf]erning  af  fedtflekker,  til  kit  og 
de  simplere  sorter  som  pibeler.  Rød  b.  bruges  som 
polermiddel.  Gul  b.,  navnlig  fra  Frankrige,  bruges  som 
pudsemiddel.  Ved  glødning  bliver  farven  rød  og  stoffet 
gaar  da  under  navn  af  polerrødt.  En  brun  b.  er  terra 
di  Siena  fra  Italien,  der  har  anvendelse  som  maler- 
farve.  I  oldtiden  kaldtes  b.  tildels  terra  lemnia. 
Terra  sigillata  var  smaa  b.-stykker  med  signetaftryk, 
som  tillagdes  medicinske  egenskaber. 

Bolverk  betegner  i  havnebygningen   en  trækonstruk-  \ 
tion  af  tømmer  og  planker,  benyttet  som  forstøtning  af 
terrænet   langs    havnelinjen.     Udtrykket    benyttes    mest 
om  cgammelt  b.»,  som  bringes  for  dagen  ved  gravnings- 
eller  mudringsarbeider. 

Bolvtks  el.  Volds  jernverk  ligger  ved  Voldsfjorden 
i  Solum  herred  i  Nedre  Telemarken.  Det  blev  optaget 
1692  af  assessor  Halvor  Borse,  der  s.  a.  fik  privilegier 
med  1  mils  cirkumference,  og  var  i  drift  til  1865. 
Efter  Borse  indchavdes  verket  af  hans  svigerson,  ken- 
ferensraad  Herman  Leopoldus  Løvenskiold,  i  hvis  familie 
det  forblev  til  midten  af  1840-aarenc,  da  det  gik  over 
til  familien  Flood,  i  hvis  eie  det  var  til  slutten  af  1860- 
aarene.  Verket,  der  havde  betydelige  skogc,  har  senere 
været  eiet  af  flere  interessentselskaber.  Den  herskabe- 
lige  bebyggelse  skriver  sig  delvis  fra  Halvor  Borscs  tid. 

Bolæme,  en  gruppe  mindre  øer  i  den  vestlige  del 
af  Kristian iaQorden  udenfor  Nøtterø.  Paa  øerne,  der  er 
bcvoksct  med  naaleskog,  er  der  gode  græsgange;  der 
bor  en  del  lodscr  og  fiskere. 

Bom.  1.  (Sjøudtr.).  En  rund  spire  til  at  udspænde 
seil  eller  anden  Hg  med;  bruges  mest  under  et  seil: 
mesan-b.,  stor-b.,  læseil-b.  o.  s.  v.  Bommen  bruges 
særlig  ofte  om  b.  under  storseilet  paa  en  jagt,  seilbaad 
m.  m.;  paa  skibe  mest  om  klyverbommen,  baugsprydets 
fortsættelse.  —  B.-seil,  seil  med  b.  under.  —  B.-løfter, 
taug  fra  masten  til  (mesan)bommcns  agterende,  som  b. 
kan  løftes  op  med.  —  B.-talje,  talje,  som  støtter  en 
stor-b.  eller  mesan-b.  forover  under  lens,  naar  bommen 
er  meget  affiret.  —  B.  er  laant  fra  nedert.  og  holl.  bém 
(boom),  træ,  træstang,  sml.  t.  Baum.  —  2.  (Gymn.).  Kort 
b.,  en  planke  paa  høikant,  afrundet  oventil.  Lang  b., 
to  sammenlimede  planker,  fæstet  i  rænder;  flyttes  med 
haand  eller  ved  balancevegter.  Benyttes  til  hævbevæ- 
gelser,  sprang,  balancering  og  mange  andre  øvelser.  — 
3.    Valse  i  vævstolen,    hvorpaa    rendingstraadene   (ren- 


contre-polnter  ®  sy.  stikke 
paa  begge  sider;  rette  (skyts)  imod. 

contre-porte  ®  r.  dobtieitdør. 

contre-poser  (f)  indføre  galt. 
contre-positlon  r,  nrigtig  poste- 

contre-regarder  ®  betragte 
fra    den    modvitte   side;    se   lg]en 


paa. 
contre-salnt 


m.    svarsalut. 


contrescarpe  ®  f.  (mil.)  kon- 
tresknrpe. 

eontreaelns  (f)  m,  kontrasig- 
natur,  medunderskrift. 

contreaens  (f)  m,  misforstaaeise, 
feil  (1  stil);  gal  betydning;  menings- 
løstied:    den   forlrjerte  ende,  kant. 

contre-Blgnaf  (f)  m,  svarsignal. 

contresigner  (f)  kontrasignere; 


skriye  afsenderens  navn  ndenpaa 
konvoi  ut. 

contre-tallle  (£)  f,  krydsschat- 
tering. 

oontre-tempa  ®  m.  streg  i 
regningen,  uheld;  (mus.)  kontra- 
tempo;  (i  fegtn.)  atempostød ;  plud- 
seligt  sidespring  (liest).  å  C.  i 
utide;  ubeleilig. 


contre-tenant  (f)  m.  modstan- 
der. 
contre-terraaae  (?)  f,   afsats 

(paa  terrasse). 

contre-timbre  ®  m,  kontrol- 
stempel.  COntre-timbrer  stemple. 

contre-tlrer  ®  tåge  kontra- 
aftrvk  af. 

contrevallation  (T)  f.  (mil.) 
indeslutningslinje. 


1171 


€ODtre-velDe— oontrol 

dings-b.)  eller  det  vævede  stof  (tøi-b.)  er  opviklet.  — 
4.  (Veivæsen.)  TU  anlæg  eller  vedligehold  af  en- 
kelte veie  og  især  broer  opkræves  der  en  afgift  af  de 
trafikerende.  I  det  øiemed  er  sed  vanligvis  anbragt  et 
stængsel  (b.);  den  afgift,  som  erlægges  for  passagen, 
kaldes  som  regel  b.-penge.  1  udlandet  anvendtes  tid- 
ligere meget  og  anvendes  paa  enkelte  steder  endnu  b.  I 
Norge  var  det  tidligere  tillagt  enkelte  personer  ret  til 
at  opkræve  saadan  afgift  ved  bestemte  offentlige  broer. 
Disse  privilegier  er  nu  bortfaldt,  og  den  gjældende  vei- 
lovgivning  giver  ikke  adgang  til  at  paalægge  nogen  afgift. 
Der  flndes  eksempler  (Porsgrund)  paa,  at  b.-penge  endnu 
opkræves  i  Norge. 

Boma^  Syd  vest- AfHka,  hovedstad  i  distriktet  af  samme 
navn  i  Kongo-staten,  paa  nordsiden  af  Kongos  brede 
munding,  ca.  75  km.  fra  havet.  Da  Kongo  her  er  seilbar 
for  de  største  skibe,  er  B.  ved  siden  af  Banana  Kongo- 
staten  s  vigtigste  handelsby  og  tillige  saede  for  dens  re- 
gjering.    Havde  i  1903  379  hvide  indb. 

Bomarsand}  rus.  fæstning  paa  Ålandseerne;  blev 
under  Krimkrigen  angrebet  af  en  engelsk  flaade  (der 
medførte  fransk  landgangsmandskab)  og  indtaget  efter 
6  dages  beskydning.  Ved  Pariserfreden  1856  maatte 
Rusland  gaa  ind  paa  ikke  mere  at  have  befæstede  anlæg 
paa  Ålandsøerne. 
4  Bomba^  •  kong,  et  smædenavn,  som  kong  Ferdinand  II 
af  Begge  Sicilier  paadrog  sig,  da  han  for  at  kue  det  sici- 
lianske oprør  lod   Messina  bombardere  7 — 9  sep.  1848. 

Bombaad  (fra  eng.  biim-boat),  ogsaa  skrevet  bum- 
baad,  baad,  som  i  mange  fremmede  lande  seiler  ud  til 
skibe  paa  havnen  med  madvarer  m.  m.  Kaldes  ogsaa 
«kadreierbaad». 

BombacSæ,  silkebomuldstræme,  tropisk,  især  syd- 
amerikansk  familie  omfattende  lidt  over  100  arter,  der 
alle  er  trær.  Familien  er  nærbeslegtet  med  katost- 
familien,  hvorunder  den  ogsaa  henføres  af  nogle  forfat- 
tere. Mange  af  dens  medlemmer  er  store  trær  med 
mægtige,  tøndeformet  fortykkede  stammer,  men  meget 
let  ved.  Blomsterne  er  store  og  smukke,  lignende  kat- 
oslens,  frugten  oftest  en  kapsel,  der  indvendig  er  sterkt 
behaaret,  medens  frøene  er  glatte.  Af  de  herhenhørende 
arter  skal  kun  nævnes  boababtræet  (se  Adansonia). 

Bomba' rd  (t.  Pommer),  en  forældet  gruppe  blæseinstru- 
mcnter  af  forskjellig  størrelse,  af  hvilke  Oboe  og  Fagot 
har  udviklet  sig. 

Bomba' rde,  navn  paa  de  ældste  kanoner. 


Boma— Bombe 


1172 


Bombarden  fra  Gent  (15  aarh.). 

Bombardement  [-mang],  heftig  beskydning  af  en 
fæstning,  hvorunder  man  stræber  efter  at  skyde  vigtigere 
bygninger  i  brand.  Hensigten  er,  bl.  a.  gjennem  den 
skræk,  som  derved  udbredes  blandt  den  civile  befolk- 
ning, at  faa  kommandanten  til  at  overgive  sig. 

Bombarder,  opr.  betjeningsmandskabet  ved  en  bom- 
barde, senere  d.  s.  s.  overkonstabel  (korporal)  ved  artille- 
riet.    Navnet  gik  af  brug  i  midten  a  f  forrige  aarh. 


Bombarddn,  et  stort  messinginstrument  med  tre 
klaffer  og  dyb  tone,  til  forsterkning  af  basunen,  erstattes 
hyppig  af  bastuba. 

Bombasin  [sæng],  et  glat  eller  kipret  stof,  oftest  af 
faareuld  eller  som  tidligere  ogsaa  af  silke. 

Bomba'8t  (af  middelalderlig  lat.  bombaxy  bomuld;. 
ordskvalder,  svulstige  fraser  uden  indhold.  Bomba- 
stisk, høitravende.  svulstig. 

Bomba' stua,  se  Paracelsus. 

Bo'mbax,  slegt  af  bombaceæ^  med  ca.  50  væsentlig  i 
Sydamerika  l^emmehørende  arter.  Af  enkelte  af  disse, 
f.  eks.  b.  malabaricum,  bruges  frugtemes  indvendige 
haarbeklædning  som  udstopningsmateriale,  «bombaxuld, 
silkebomuld». 

Bombay  [båmbij,  by  i  Forindien,  ligger  paa  en  ø 
ved  vestkysten.  Niest  Kalkutta  det  brit.  Indiens  største 
by  med  776  000  indb.  (1901),  hvoraf  ca.  12  500  europæere. 
Folkemængden  er  dog  aftaget  meget  i  de  senere  aar,  da 
byen  har  været  sterkt  l^emsøgt  af  pest;  i  1891  var  ind- 
byggerantallet  821  764;  altsaa  er  det  paa  10  aau*  for- 
mindsket  med  ca.  46  000.  B.  har  en  pragtfuld  europæisk 
bydel  med  store  bygninger  og  vakre  aabne  pladse,  men 
den  indfødte  bydel  (Black  town)  har  trange,  skidne  gader 
og  er  meget  usund,  netop  et  arnested  for  pest  Siden 
aabningen  af  Suezkanalen  er  B.s  betydning  som  handels- 
stad vokset  sterkt,  men  denstaar  dog  endfMi  tllbage  far 
Kalkutta.  I  1904  indførtes  der  varer  for  omtr.  400  milL 
kr.,  medjBUs  der  udførtes  for  ca.  534  mill.  kr.;  de  vigtig- 
ste udførselsvarer  er  først  og  fremst  bomuld,  opium  og 
hvede,  demsest  indigo  og  ris.  Til  Norge  udførtes  intet 
derimod  indføries  fra  Norge  for  ca.  700000  kr.,  hvoraf 
fyrstikker  for  300  000  kr.  og  trælast  for  140  000  kr.  Samme 
aar  ankom  der  fra  udlandet  887  skibe  paa  tilsammen 
1666871  tons;  heraf  var  29  paa  tils.  28  342  tons  norske. 
B.  er  sæde  for  en  guvernør.  Her  ligger  ogsaa  et  af 
Indiens  største  universiteter  med  ca.  1400  studenter  f  1904  . 
Der  udkommer  mange  aviser  i  byen,  deriblandt  Indiens 
mest  udbredte  dagblad.  Norsk  konsulat  B.  er  hoved- 
stad i  et  præsidentskab  af  samme  navn.  Dette  omfatter 
Indiens  vestkyst  fra  Belutsjistans  grænse  og  sydover  og 
har  et  fladeindhold  af  ca.  490000  km.*  med  ca.  25S 
mill.  indb.  (1901);  heraf  kommer  ca.  170000  km.*  med 
6  900  000  indb.  paa  indfødte  vasalsUter.  FolkeUllet  er 
aftaget  meget  i  de  senere  aar  (siden  1891  med  ca.  1*  i  mill.' 
paa  grund  af  pestens  herjinger;  mange  mennesker  er 
ogsaa  omkommet  af  hungersnød,  da  høsten  ofte  har 
slaaet  feil  paa  grund  af  tørke.  De  fleste  af  indbyggeme 
er  i  religiøs  henseende  hinduer  (20  mill.).  Af  muhamme- 
danere er  der  4  600  000  og  af  kristne  220  000.  Den  nord- 
lige del  af  landet  omkring  Indus'  delta  er  et  fladt  tørt 
og  ufrugtbart  land.  Længere  syd  ligger  der  langs  kysten 
en  stribe  med  meget  frugtbart  land,  som  ind  mod  land 
begrænses  af  de  vestlige  Gatsfjelde;  indenfor  disse  danner 
landet  en  tør  høislctte.  Det  er  mange  steder  nødvendigt 
at  bruge  kunstig  vånding  paa  markeme.  Der  djrrkcs 
korn  (hvede  og  ris),  bomuld,  indigo,  sukkerrør  etc.  Der 
er  temmelig  megen  bomuldsindustri ;  de  fleste  fabriker 
findes  i  byen  B. 

Bombe.  1.  Artilleriprojektil,  som  nu  ikke  bruges 
længer.  Det  var  runde  Jernkugler,  fyldt  med  knidt 
som  bragtes  til  at  eksplodere  og  sprænge  b.,   naar  den 


contre-veine  (f;  r.  uheld. 

contrevenlr  (f):  c.  å  over- 
trirdr.  br>'de. 

contrévent  {fj  m,  skodde;  nf- 
stivcr  (mod  vind). 

contre-vérlté  (it)  r,  usandhcd; 
Ironi. 

contre-vislte  ®  r,  kontrol- 
cn^rsyn. 


contre-voie  (£)  r.  sidespor,  galt 
spor. 

contribuable  (?)  (m),  skaUe- 
pHgtlg. 

contribner  ©,  contrtbnte  ® 
betale  sin  skat;  bidrage  (til). 

contributaire  ®  (m).  contri- 
butary  ©  bidragsydende ;  skat- 
skyldig. 


eoBtribntlf  (7),  contribntive 

(e)  skatte-;  bidragende. 

contribntion  @*®f,  bidrag; 
(krigs-,  bnind)skat.  mettreå  C.(£) 
lade  bidrage ;  brandskatte ;  udnytte. 

contributor  @  bidrogsyder; 
roedari>eider. 

oontrister  (?)  bedrave. 

contrit  ®.  coDtrlte  @  i 
knust,  bodfærdig. 


oontrtHoii  ®  a  (^  r. 

knuselse 

eoatrivaace  @  < 
medium. 

OODtrlve@flndcpaa.  odUenke 
lykke*  (i  al  .  .  .). 

eontrlver  ^opfindv.  ophavk- 
roand). 

oontrol   (j».   eontrftle    f    m 
@  oøk   tva^.   tadakrvok- 


1173 


Bombycidæ— Bomuld 


1174 


oon  trAlement— con  venan  ee 


faldt  ned,  idet  der  i  b.  var  anbragt  et  brandrør  eller  en 
lunte,  hvorved  krudtet  antændtcs.  <  B.  havde  ofte  2  han- 
ker for  lettere  at  haandteres  ved  ladningen.  De  blev 
udskudt  af  glatløbede  noorterer  med  smiEui  ladninger  og 
stor  elevation  (udgangsvinkel);  kuglebanen  blev  derved 
meget  krum,  saa  at  de  faldt  næsten  lodret  ned ;  b.  egnede 
sig  derfor  bedst  til  beskydning  af  overdækkede  mm  og 
maal  bag  dækninger.  —  B.-sikre  rum  anordnes  ved 
befæstninger  for  at  skaffe  ly  mod  fiendens  beskydning 
for  besætning,  ammunition,  proviant,  forbi ndingspladse 
m.  v.  Foråt  et  rum  skal  kunne  ansees  for  b.-sikkert, 
regner  man,  at  tåget  maa  have  en  tykkelse  af  mindst 
2  m.  fast  Qeld  eller  beton  eller  8—10  m.  jord  med  til- 
svarende tykke  vægge.  —  2  (Geol.).  Vulkanske  b.  er 
rundagtige,  draabe-  eller  egformede,  næve-  til  hovedstore 
lavaklumper.  De  opstaar  ved,  at  lava  i  halvtflydende 
tilstand  rives  med  af  de  fra  krateret  voldsomt  undvigende 
dampe  og  størkner  i  luften.  Lavamassen  kommer  i  en 
hurtig  roterende  bevægelse  og  faar  af  den  grund  draabeform. 
Bombycidæ  (bombyx),  se  Spindere. 
Bo'mbyx,  se  Spindere. 

Bomerke,  eiendomsmerke,  en  af  simple  geometriske 
tegn  sammensat  figur,  der  i  tidligere  dage  anbragtes  paa 

huse,  arbeids- 
redskaber  og 
husgeraad  og 
ofte  tillige  tjente 
som  navnunder- 
skrift  og  blev 
anbragt  i  under- 
skriverens sigil. 
Hvorvidt  b. 
fulgte  gaarden 
(buen),  slegten 
eller  personen, 
er  endnu  ikke 

tilstrækkelig 
ud  redet,  men 
man  synes  nær- 
mest at  antage,  at  merket  har  fulgt  gaarden  og  dens 
eier.  [Litt.:  «Foreningen  til  norske  fortidsmindesmerkers 
bevaring»  (1901).  Peder  Asmundstad,  «Bumerker»  (1902), 
Fred.  B.  Wallem,  «En  indlcdning  i  studiet  af  nordiske 
bemerker».]  —  Ogsaa  andre  germanske  folk  kjender  b., 
se  Homeyer,  «Die  Haus-  und  Hofmarken»  (1870),  hoved- 
verket om  emnet. 

Bomhoff,  Karl  Gcther  (1842—),  n.  bankmand,  ud- 
dannede  sig  som  farmaceut  og  industrikemiker,  i  hvilken 
egenskab  han  1868  knyttedes  til  en  fabrik  i  Dresden. 
Efter  nogle  aars  ophold  her  og  reiser  i  forskjellige  lande 
vendte  han  tilbage  til  Norge  og  anlagde  i  1870*aarenes 
begyndelse  en  fabWk  for  frem^illipg  af  Jo4  og  kalisalte 
af  sjøtang,  en  dengang  hertillands  ny  industri.  Derhos 
var  han  efterhaanden  deltager  i  flere  andre  industrielle 
foretagender,  i  nogle  aar  bl.  a.  som  direktør  for  Trond- 
hjems  mekaniske  verksted.  1884  valgtes  han  af  stortin- 
get til  direktør  for  Norges  bank  i  Trondhjem  og  blev, 
da  bankloven  af  1892  traadtc  ikraft,  udnævnt  til  dens 
chefdirektør,  efter  hovedsaedets  flytning  1  Jan.  1897  i  Kra. 
I  Trondhjem  deltog  B.  i  byens  kommunale  anliggender 
og  var   1895 — 97   en   af  dens   repræscntanter   paa  stor- 


Segl  med  bomerke 
fra  1366.    Oslo. 


Segl  med  bomerke  fra 
1420.  Sande,  Jarlsberg. 


(Fot.  af  Hiining  Rasmussen.) 
Karl  Gether  Bomhoff. 


tinget.  B.  har  oftere  i 
pressen  og  ved  foredrag 
ydel  bidrag  til  belysning 
af  nationaløkonomiske  og 
finansielle  spørsmaal. 

Bomme ,  madskrin, 
madæske,  af  aflang  eller 
rundagtig  form. 

Bommel  eller  Zalt 
Bomme],  Nederlandene, 
by  i  Gelderland,  ved  syd- 
bredden  af  Waal,  paa  den 
af  Waal  og  Maas  dannede 
0  Bom  meler  Waard,  4  000 
indb. 

Bommesi,  kipret  bom- 
uldstøi,  der  ved  opkrads- 
ning  er  gjort  laaddent. 

^molje,  se  0 1  i  v  e  n- 
olje. 

Bompenge,  se  Bom. 

Bomseil,  se  Bom. 

Bomuld  er  haar  paa  bomuldsplantens  frø.  Haarene 
er  20—50  mm.  lange,  0.02  mm.  brede,  encellede.  Celle- 
væggen  bestaar  af  ren  cellulose  og  er  udvendig  beklaedt 
med  en  hud.  Haaret  har  fladt  hulrum  og  en  vreden 
form,  hvorved  det  under  mikroskopet  let  kjendes  fra 
andre  spindeflbre.  Ved  mercerisering,  behandling 
med  sterk  natronlud,  mister  b.  overhuden  og  antager 
et  silkelignende  udseende.  Et  enkelt  haar  taaler  en 
belastning  af  2.5—4.5  kg.  og  har  en  brudlængde  (s.  d.) 
af  27  km.  for  de  bedste  sorter,  men  kun  7.5  km.  for 
ostindisk.  De  teknisk  vigtigste  sorter  er:  Nord- 
amerikanskb.,  deriblandt 
de  bedste  sorter  Sea- Island 
el.  lang  Georgia,  kort  Georgia, 
Louissiana,  Virginia  o.  s.  v.; 
sydamerikansk  b.  er  i 
almindelighed  meget  god,  sær- 
lig brasiliansk,  tildels  ogsaa 
middels  god;  vestindisk 
b.  er  næsten  ligesaa  god  som 
de  foran  nævn te,  men  slet 
renset;  ostindisk  b.  min- 
dre god,  kort  og  uren;  ben- 
galsk b.  er  den  mindst  gode 
af  alle  sorter;  levantiner 
b.  fra  europæisk  og  asiatisk 
Tyrki  er  middelsgod;  afri- 
kansk b.  er  af  forskjellig 
kvalitet. 

B.s-høstens  udbytte  an- 
givet  i  miU.  baller  å  200—300 
kg.    sees    af  følgende   tabel: 


Bomuld  seet  gjeiin.  mikroskop. 
A  bomuldshaar;  d  vredne  partier: 
I  hulrum;  s  tyk  kant:  e  spids.  t 
umoden  (dfid)  bomuld.  —  B  med 
kobberoksydammonlak  behandlet 
bomuld  med  spnengt  overhud,  c. 
C't%-ersnlt  af  bomuldshaar. 


Ost-        a.vvr.ipn    Brasilienl   Samlet 
indien.    ^«yP*®"-  og  andre.j  udbytte. 


0.4 
0.5 
0.7 


I 


0.2 
0.3 
0.9 


9 
12 
15 


nlDg:  trinife.  beherske;  f«re  kon- 
trol  med:  ij)  ogs.  kontrolkontor, 
Ueaters)  bllletkontor;  kritik;  pnsve- 
stempel:  (pl)  (roll.)  styrke-,  kon- 
daiteliste. 

COntrOiement  ®  m.  kontrol- 
ler! ng. 

contrOler  ®  kontrollere;  kriti- 
sere; stemple. 

contrAlenr  (2)  m,  oontroller 


(e)  kontroller;  ®  ogs.  kritiker;  kon- 
trolapparat;  ^  ogs.  styrer,  beher- 
sker. 

controverse 
versy  @  polemik. 

controversial 
strids-. 

controverter  _ 

contumace  ®  r.    (jur.) 
bilreise;  (a^J)  udebleven. 


f)   f.    contro- 

(e)     polemisk, 

strides  om. 
ude- 


COntumacious  @  haardnakket. 
trodsig;  (Jur.)  orerhørig.  contu- 
macy  haardnakkethed;  trods; 
overbørighed. 

COntumeliouB  (e)  fomwrmelig. 
haansk.  eontumely  (for)baa- 
n(el8e). 

contuae  @,  contnBionner  © 
stede,  knuse,  kvieste,  forslaa. 

COntuaion  (g)  &  ®  r,  kvæstelse. 


eonundrnm  ®  (ordsplDgaade. 
COnvalncre  ®  orertyde   (om). 

convalescence  @  a  (D  r,  re- 
konvaiescens.  oonvalescent  @ 
å.  (?)  I  bedring;  sb  m,  rekonvale- 
soent. 

convenable  ®  beleilig;  (veD- 
anstændig;  heflig. 

convenance  ©r.  overensstem- 
melse;   konveniens;   bekvemmelig- 


convene— conversion 


1175 


Bomuldsfløtl— Bon 


1176 


B.  er  en  af  verdensmarkedets  hovedartikler  og  omsættes 
især  gjennem  b.-børserne  i  New  York  og  Manchester. 
—  Indførselen  til  Norge  har  været  i  stadig  stigende  fra 
2.66  mill.  kg.  i  1895  til  3.03  mill.  kg.  i  1905,  men  prisen 
pr.  kg.  har  været  meget  varierende,  fra  kr.  0.66  pr.  kg. 
i  1895  til  kr.  1.12  pr.  kg.  i  1904,  da  den  samlede  ind- 
førsel  udgjorde  2.8  mill.  kg.  til  en  værdi  af  3.2  mill.  kr. 
I  1905  var  værdien  blot  2.66  mill.  kr.  trods  den  større 
indførselsmængde. 

B.s  behandling  for  fremstilling  af  traad. 
Allerede  paa  dyrkningsstedet  skilles  b.  (haarene)  fra 
frøene,  ved  at  b.  i  en  egrenermaskine  rives  af  frøene, 
som  holdes  tilbage  af  en  rist  eller  et  valsepar.  Frøene 
udgjør  ca.  70  pct.  efter  vegt.  B.  sammenpresses  til 
baller,  saa  at  100  kg.  ved  amerikansk  b.  indtager  et  rum 
af  0.3  m.*,  ved  ostindisk  b.  alene  0.14  m.*  Behand- 
lingen i  fabriken  foregaar  saaledes :  1.  Løs  gjøring 
udføres  ved,  at  ballen  opdeles  lagvis  og  behandles  mellem 
riflede  valser  i  en  ballebryder.  2.  Lagring  af  de  en- 
kelte sorter  for  sig  og  blanding  af  de  sorter,  som  skal 
sammenarbeides.  3.  Rensning  for  frørester,  blade  etc. 
foregaar  i  en  aabner,  hvori  b.  slaaes  af  jernpinder 
mod  en  rist,  som  frødelene  passerer,  medens  b.  føres 
videre  af  en  luftstrøm.  Denne  Qcrner  samtidig  støvet 
ud  gjennem  en  roterende  trommel,  hvorpaa  b.  aflagres 
for  at  aftages  som  et  va  ti  ag.  4.  Opdeling.  Hertil 
benyttes  en  slagmaskine  el.  battcur,  hvori  b.  tilføres 
mellem  to  valser,  som  samtidig  holder  vatlaget  fast,  saa 
den  ud  mellem  valserne  førte  del  kan  bearbeides  af  en 
slagvinde,  som  har  et  omdreiningstal  af  12 — 1500  pr.  min. 
Herved  udsættes  b.  for  slag  af  jernlinjaler;  langhaaret  b. 
gives  6 — 8  slag  pr.  fremmadet  cm.  vatlag,  korthaaret 
indtil  24  slag  pr.  cm.  Herved  opdeles  b.  jevnt  og  be- 
fries ved  luftudsugning  for  støv.  5.  Karding  (s.  d.). 
Denne  bevirker  adskiilelse  af  de  enkelte  b;-haar  og 
parallellægning  af  disse.  B.-vatlaget  omdannes  paa 
kardemaskinen  (s.  d.)  til  et  tyndt  flor,  som  omformes  til 
et  baand  og  aflagres  i  en  blikkande.  6.  Strækning 
og  sammenlægning.  Flere  b.-baand  føres  mellem 
valsepar,  som  roterer  med  forskjellig  hastighed,  saa  baan- 
dene  strækkes  og  haarene  lægges  parallele,  samtidig  med 
at  en  udjevning  foregaar  ved  foreningen  af  flere  baand 
til  ét.  7.  Sp  in  ding  (s.  d.).  For  b.  benyttes  saavel 
forspindemaskiner  som  finspindemaskiner.  —  I  Norge 
flndes  9  b.-spinderier,  tildels  med  væverier.  Det 
største  spinderi  har  37  000  spindler.  Antal  b.s-spindler 
i  verden  antoges  1877  at  udgjøre  70  mill.,  1895  ca.  94  mill. 
og  1901  111  mill.,  af  disse  havde  England  50,  Nordamerika 
20,  Tyskland  8.4,  Rusland  6,9  og  Frankrige  5  milL  — 
Nummereringen  af  b.-traad  er  sedvanlig  engelsk. 
Nummeret  angiver,  hvormange  hæspler  å  840  yards  til- 
sammen  veier  et  engelsk  pund,  el.  hvormange  længder 
å  1690  m.  tilsammen  veier  1  kg.  No.  60  betegner  saaledes, 
at  60  X  1690  =  ca.  100  000  m.  traad  veier  1  kg. 

Botnuldsfløil,  se  Flø  il. 

Bomuldsfrøkager  er  et  biprodukt  ved  oljeudpres- 
ningen  af  bomuldsfrø,  det  er  rester  af  dette  frø  i  kage- 
form.  Kagerne  bruges  som  foder,  helst  findelt  som  mel. 
De  betegnes  enten  som  a  f  s  k  a  1 1  e  d  e  el.  u  a  f  s  k  a  1 1  e  d  e, 
eftersom  frøet  før  presningen  var  berøvet  sit  skal  eller 
ikke.     Skalterne  ikke  alene  forringer  kagernes  nærings- 


indhold,  men  kan  endog  gjøre  dem  farlige  at  benytte, 
navnlig  ved  at  fremkalde  forstoppelse  hos  dyret.  —  Af- 
skallede  b.  er  et  kvælstofrigt,  sundt  og  godt  kraflfoder, 
der  i  stor  udstrækning  anvendes  til  melkekjør. 

Bomuldsfrøoljey  cottonolje,  vindes  ved  udpres- 
ning  af  de  afskallede  bomuldsfrø  og  paafølgende  rensning. 
Det  er  en  straagul  olje,  hvis  smag  ligner  olivenoljens, 
som  derfor  forfalskes  med  den ;  forøvrigt  brages  bomuldv 
oljen  til  fremstilling  af  sæbe  og  til  lignende  teknisk 
brug.     Ved  af  kjøl  ing  udskilles  «bomuldsstearin». 

Bomuldsgarn,  se  Garn. 

Bomaldsplanten,  forskjellige  arter  af  slegten  goay- 
piuniy  som  horer  til  katostfamilien  og  særlig  adskiller 
sig  fra  katost  ved  at  have  kapsel  med  talrige  frø,  hvi<> 
overflade  er  tæt  besat  med  lange,  hvide  haar.  De  arter 
gossypium,  som  især  dyrkes  for  bomuldsudvindingens 
skyld  er  g.  herbaceum,  barbadense  og  arboreum  med 
sine  forskjellige  kulturformer.  G.  herbacenm  har  været 
dyrket  i  Ostindien  og  Arabien  i  over  halvtredje  tusen 
aar  og  overførtes  1774  til  Nordamerika;  en  af  dens  >-aric- 
teter  (g.  religiosum)  har  gul  frøuld  («nanking>).  Bomulds- 
djrrkning  finder  sted  overalt  i  troperne.  Kapselen  er  tre- 
et, femrummet,  og  naar  den 
springer  op,  danner  alle  de 
til  samme  rum  hørende  frø 
en  ved  de  lange  sammenfll- 
trede  haar  sammenhængende 
masse.  De  næsten  kugle- 
runde  frø  indeholder  megen 
fed  olje,  som  udvindes  af  de 
afskallede  frø  ved  presning 
og  gaar  i  handelen  under 
navn  af  bomuldsfrø-  el., 
cott  onolje(s.  d.).  De  pres- 
sede frø,  pressekagen,  bruges 
som  kreaturfoder. 

Bomuldsspinding,  se 
Spind  ing. 

Bomuldstøier  fremstilles  i  en  mængde  arter  og  kvali- 
teter. Om  vævningen  se  Vævning.  Benyttes  bomu Id  sam- 
men med  uld  el.  silke,  kaldes  tøiet  halv  uldent  og 
halv  silke  tøi.  Lærredsvævedeb.  kan  være  tætte, 
halvaabne  eller  klare.  Til  tæt  te  b.  hører  lærred,  kjole> 
tøier  og  forklædetøier  (flerfarvede),  sirts  (med  paatr>^kt 
farve),  kambrik  el.  kammerdug  af  traad  nr.  36 — 96  og 
2  400—5  500  traade  pr.  1  m.  bredde,  shirting  af  traad 
nr.  16—60  og  1800—3  200  traade  pr.  0.7  m.  bredde. 
Halvaabne  eL  klare  b.  er  museliu,  mull,  linou. 
batist.  Gazevævede  b.  er  tarlatan,  tyll,  bobbinet  c^ 
canevas.  Diagonalvævede  b.  er  bomesie.  croisc. 
drill,  mug  og  satin  (s.  d).  Fløilsvævet  b.  (se  Foil 
kaldes  manchesterfløil  eller velveteen.  Jaquardvævede 
b.  er  damask  og  pike.  Efterbehandling  af  b.  efter  væv- 
ningen SC  Appretur. 

Bon  [bo]  (fl.  bons),  fr.,  anvisning  (eg.  bon  potir,  f*od 
for  et  vist  beløb),  særlig  paa  statskassen  eller  statsbank 
I  Frankrige  kom  1824  i  brug  bons  du  irésor,  skatkarnmer- 
anvisninger,  udstedt  af  regjeringen  med  3,  6  el.  12  maa- 
neders  betalingsfrist  i  tilfælde  af  forbigaaendc  penge- 
mangel i  det  øiemed  at  dække  statens  forpligtelser: 
de   var   rentebærende   og   kunde  endosseres.     Lignende 


Bomuldskapsel. 


hed:  (ogs.  pl)  Børoinelighed ;  høflig- 
hed. 

convene  @  træde  sammen; 
Indkalde. 

convenience  @  passeiighed, 
beleilighed;  bekyemhed.  con- 
venient  passende,  egnet ;  bekvem, 
beleilig. 

convenir  (?)  (å)  onstoa:  til- 
komme;   tiltale;    (gram.)  rette   sig 


elter;  (de)  blive  enige  om;  Ind- 
rømme,  tikitaa. 

convent  (e)  kloster. 

conventicle^.  conventicule 
(?)  m,  konventikci. 

conventioil  (e)  &  (?)  f,  overens- 
komst: konvent;  (e)  ogs.  sammen- 
koiltBt;  (?)  pl,  bestemmelser;  (ved- 
tagen)  forudsjctning. 

conventlonal    (e),     conven- 


tionnel  (?)  vedlaget ;  konventlonel ; 
®  ogs.  (m)  konvents(medlem)-. 

conventual  @,  conventnel 
(?)  klosterllg;  @og».  mnnk,  nonne. 

converge  @.  converger  (^ 
løbc  sammen  til  ett  punkt. 

conversable  ©  selskabelig. 
underholdende. 

con versant®  bevandret;  l^em- 
me  (i). 


coBversatlon  ^  Jt  (f i  r.  s^r  • 
Ule;  (§)  ogs.  omgang. 

converaamione  ^  aoirfte. 

OOn verse  ^  konvvrsere;  sai^- 
kTem;  (log.  A  mat.)  omreodt  sari- 
ning). 

converaer  (^'  anderboide  «å^ 
(med);  (mil.)  s%in^ 

oon version  ^  4  f)  r.  for.nT>- 
dring;  omTeodelse;    ftfinfaln^:    « 


1177 


Bon— Banaparte 


1178 


gjældsforskrivninger  kjendes  i  Belgien,  Nederlandene, 
England,  Tyskland  og  Rusland. 

Bon,  Kap  (arab.  Ras  Addar),  Tunis'  nordøstligste  for- 
bjerg,  paa  halvøen  mellem  Tunis- bugten  og  Hammamet- 
bugten,  under  37  °  o.  br. 

B5na  (lat,  flertal  af  bonum\  gods,  formue.  B.  a  c  q  u  i- 
s i t a,  erhvervet  gods ;  b.  adventitia,  tilkommet  gods ; 
b.  dotalia,  medgift;  b.  bered  i  tar  i  a,  arvegods;  b. 
i  m  m  o  b  i  1  i  a,  urørligt  gods ;  b.  m  o  b  i  1  i  a,  rørligt  gods, 
løsøre;  b.  paraphernalia,  gods,  som  hustruen  be- 
sidder  ud  over,  hvad  hun  medbragte  i  egteskabet;  b. 
vacantia,  herreløst  gods. 

Bona,  se  Bdne. 

Bonaccl-Brunamo^ntl  fbåna'tii'J,  A 1  i  n  d  a,  f.  Bonacci 
(1842—),  ital.  digterindc,  udgav  14  aar  gl.  sin  første  digt- 
samling  og  har  siden  vundet  stor  anseelse  med  sine 
fine,  formfuldendtc  vers. 

Bona  Déa  (lat,  «gode  gudindeO*  hos  romerne  en  frugt- 
barhedsgudinde,  gift  med  (el.  datter  af)  Faunus,  ofte 
kaldt  Fauna  eller  identificeret  Maia  og  Ops;  hendes 
tempel  i  Rom  laa  paa  Aventinerhøien ;  hendes  hovedfest 
feiredes  i  konsuls  el.  prætors  hus  under  vestalindernes 
medvirken;  ingen  mand  maatte  være  tilstede. 

Bona  f  ide,  lat.,  i  god  tro,  ærlig  og  oprigtig;  bona 
fides,  god  tro. 

Bonalre  [bånér]^  Vestindien,  en  af  de  smaa  Antiller, 
udenfor  Venezuelas  kyst,  hører  til  nederlandsk  Vestin- 
dien. kolonien  Curacao,  335  km.',  GOOO  indb.  Kvægavl 
og  saltudvinding. 

Bona'ld.  1.  Louis  Gabriel  Ambroise,  vicomte 
de  B.  (1754—1840),  fr.  rom.-kat.  filosof.  Under  revolu- 
tionen  flygtede  han  til  Heidelberg,  hvor  han  skrev  sit 
første  betydelige  verk:  «Théorie  du  pouvoir  politique 
et  religieux»  (3  bd.  1796).  Under  Napoleon  vendte  han 
til  båge  til  Frankrige  og  ledede  en  tid  sammen  med 
Chateaubriand  udgivelsen  af  det  royalistiske  tidsskrift: 
c.Mcrcure  de  France».  Under  Bourbonerne  blev  han  be- 
troet  vigtige  embeder  og  blev  pair  og  vicomte.  1830 
vægrede  han  sig  ved  at  aflægge  ed  til  det  nye  dynasti 
og  tråk  sig  tilbage  til  sit  gods,  hvor  han  døde.  B.  er 
en  a  f  de  betydeligste  repræsentanter  for  den  kirkelige 
og  politiske  reaktion.  Hans  samlede  skrifter  udkom  i 
Paris  1859  (3  bd.).  [Se  Victor  de  Bonald,  «De  la  vie  et 
des  écrits  du  vicomte  de  B.>,  2  udg.  1853.]  —  2.  Louis 
Jacques  Maurice  de  B.  (1787—1870),  foreg.s  søn, 
blev   1839  erkebiskop  af  Lyon  og  1841  kardinal. 

Bona  offllcia  kaldes  i  folkeretten  en  mægling,  som 
en  eller  flere  udenforstaaende  stater  foretager  i  en  op- 
staact  strid  mellem  to  magter.  —  I  den  paa  freds- 
kongressen i  Haag  i  1899  vedtagne  overen.skomst  om 
fredelig  bilæggelse  af  Internationale  stridigheder,  der  er 
tiltraadt  af  de  fleste  stater  (hvoriblandt  ogsaa  Norge), 
findcs  bl.  a.  bestemmelser  om  b.  o.  Retten  til  at  tilbyde 
saadan  skal  tilkomme  de  udenfor  striden  staaende  par- 
ter endog  under  fiendtlighedernes  gang,  og  udøvelsen 
nf  denne  ret  kan  aldrig  af  en  af  de  tvistende  parter 
betrngtcs  som  en  lidet  venligsindet  handling.  —  Hvor 
omstændighederne  tillader  det,  har  signaturmagterne 
vedtaget  at  anbefale  anvendelse  af  en  særlig  form  af 
mægling.  I  tilfælde  af  en  alvorlig  uenighed,  som  truer 
freden,  vælger  de   stridende   parter  hver  en  magt,  som 


con  vert—  oonvolnté 

skal  træde  i  forbindelse  med  den  paa  den  anden  side 
valgte  i  hensigt  at  hindre  et  brud  paa  det  fredelige  for- 
hold. «Saalænge  dette  opdrag,  hvis  tidsudstrækning  i 
mangel  af  modsat  bestemmelse  ikke  kan  overskride  30 
dage,  varer,  skal  de  tvistende  stater  ophørc  med  enhver 
direkte  forbindelse  ang.  striden,  og  denne  betragtes  som 
udelukkende  henskudt  under  de  mæglende  parter»  (art.  8). 
Bonaparte (Buonaparte).  l.CarloMaria(l 746—85), 
korsikansk  adelsmand  og  sagfører.  Efter  i  nogen  tid  at 
have  tilhørt  det  korsikanske  uafhængighedsparti  (Paoli) 
anerkjendte  han  1769  det  franske  herredømme.  Virkede 
utrættelig  for  at  skaffe  sine  børn  stipendier  og  stillinger 
i   Frankrige   og  støttedes  heri  af  sin  energiske  hustru 

2.  Maria  Letizia  B.,  f.  Ramolino  (1750—1836,  gift 
1764),  der  tilhørte  en  gammel,  ganske  velhavende  korsi- 
kansk adelsslegt.  Hun  var  en  dygtig  kvinde,  som  satte 
alt  ind  paa  at  sikre  sine  mange  (8)  børns  fremtid.  Re- 
volutionen  aabnede  dem  uventede  udsigter,  men  en  tid 
saa  det  alligevel  meget  mørkt  ud.  1793  maatte  hun  flygte 
fra  Korsika,  fordi  familien  havde  svigtet  uaf  hængigheds- 
partiet.  En  tid  levede  hun  i  den  yderste  fattigdom  i 
Toulon  og  Marseille,  indtil  den  næstældste  søns  glimrende 
karriere  skabte  hende  gode  livsvilkaar.  1796  flyttede 
hun  til  Paris  og  levede  her  i  18  aar  som  interesseret, 
men  aldrig  blændet  iagttagerske  af  sønnens  eventyrlige 
livsløb.  Omgivet  af  al  mulig  pragt  («Madame  Mere», 
keisermoder)  bevarede  hun  selv  sine  gamle  tarvelige  livs- 
vaner og  sparede,  hvad  hun  kunde,  af  sine  store  ind- 
tægter.  «Hvem  ved,  om  jeg  ikke  en  gang  bliver  nødt 
til  at  give  alle  disse  konger  brødet.»  1814  drog  hun 
til  Rom,  derfra  til  Elba,  hvor  Napoleon  drøftede  sine 
undvigelsesplaner  med  hende.  Efter  Waterloo  drog  hun 
igjen  til  Rom.  Hendes  sidste  aar  var  triste.  Flere  af 
hendes  børn  og  børnebørn  døde,  hun  selv  blev  lam  og 
næsten  blind,  inden  hun  døde,  over  85  aar  gl.     Børn: 

3.  Joseph  B.  (1768—1844).  Gik  paa  skole  i  Autun  og 
tænkte  paa  at  blive  officer,  da  faderens  død  i  1785 
nødte  ham,  den  ældste  søn,  til  at  vende  hjem  til  Korsika 
for  at  hjæipe  moderen  og  de  mange  søskende.  1  en 
fart  fik  han  en  juridisk .  eksamen  og  nedsatte  sig  som 
sagfører  i  Bastia.  1793  maatte  hele  familien  paa  grund 
af  brud  med  patrioterne  og  deres  leder  Paoli  flygte  til 
Frankrige,  hvor  de  i  nogen  tid  led  nød,  indtil  forbin- 
delser med  ledende  mænd  i  Frankrige  (f.  eks.  Robes- 
pierres  broder)  bragte  dem  bedre  kaar.  Napoleon  blev 
general.  Joseph  egtede  i  1794  Julie  Clary,  datter  af  en 
rig  kjøbmand  i  Marseille.  Robespierres  fald  bragte  Na- 
poleon i  nød,  saa  han  maatte  ty  til  sin  rigt  gifte  broder, 
«det  heldige  bæst».  Snart  vendtes  forholdet  dog  om; 
Joseph  modtog  støtte  og  stillinger  af  sin  yngre  broder. 
Han  blev  medlem  af  de  yngres  raad,  men  spillede  i  be- 
gyndelsen  ingen  rolle,  levede  helst  paa  et  gods,  han  havde 
kjøbt  nær  ved  Paris,  men  fulgte  omhyggelig  begiven- 
hederne  og  underholdt  en  fortrolig  og  hemmelig  brev- 
veksling med  Napoleon,  medens  denne  var  i  Ægypten. 
Brumaire-statskupets  heldige  udfald  skyldtes  for  en  stor 
del  Joseph.  I  de  følgende  aar  deltog  han  i  flere  diploma- 
tiske arbeider  (freden  i  Luneville,  konkordatet,  freden  i 
Amiens).  Han  udnævntes  til  tronarving  for  det  tilfælde, 
at  Napoleon  skulde  dø  barnløs.  1806  blev  han  konge  i 
Nea  pel,  hvor  han  tildels  vandt  aristokratiet  ved  sin  elsk- 


of{s.  ombytning,  omvendt  sætning. 

eonvert  @.  eonvertlr  ^  for- 
vandle, forandre;  omvende :  (o^  ogs. 
omvende  sig,  forvandles ;  omvendt ; 
<X)  ogs.  omsætte,  veksle. 

cofivez  ^,  convexe  (t)  kon- 
veks. coB  vexité  ®  r.  eon  vexlty 
«•  konwksltet;  éi  ogs.  konveks 
letfrme. 

convey  @   transportere;   over- 


drage :  meddele,  conveyance 
transpoiiCmiddel):  overdmgelses- 
dokument.  conveyancer  doku- 
mentopsÆtter.  COflveyer  over- 
bringer, befordrer. 

COnvlot  (e)  overføre;  (strafV 
f»Ide:  strafTnngc. 

ooiivlctlon  (e)  &  (?)  f.  overbevis- 
ning; @  ogs.  overførelse,  (straf)- 
fseldelse. 


COnvlctlsin    @     deportatlons- 
systemct. 
'con vier  ®  Invitere;   tilskynde. 

COnvlnce  (e)  overbevise. 

con  vi  ve  (fj  m  ft  r.  gjest. 

convivial  ©  selskabellg. 

convooation  ®  &  (?)  f,  sam- 
men-. Indkaldelse ;  (e)  spee.  (preste)- 
m«de:  unlversitetssenat  (Oxford). 


coavoilDm.  konvoi;  tog.  con- 
volement  m.  konvoiering. 

convoiter  ®  begjære,  attraa 
convoitiae  f.  attraa. 

COnvoke  (§  sammenknlde. 

convolnté®  spiral  form  lg.  con 
volute(d)  £)  sammenrullet,  con 
VOlution  @  sanraienrulling;  vin 
ding,  fold. 


eoBvolvule— coopery 


1179 


Bonaparte 


1180 


værdighed  og  sin  gavmildhed,  men  hvor  hans  slilHng 
dog  stadig  var  utryg,  og  li  vor  der  næsten  uophørlig  Isjæm- 
pedes  mellem  de  franske  tropper  og  de  indfødte,  saa  lan- 
det lcd,  uden  at  Josephs  mange  liberale  og  humane  love 
hjalp  videre.  1808  kaldte  Napoleon  ham  tii  konge  i  Spa- 
nien ;  Nea  pel  overlodcs  Murat,  og  franske  soldater  banede 
Joseph  vei  til  Madrid.  Han  var  dog  kun  skyggekonge; 
de  franske  generaler  lystrede  bare  Napoleons  ordrer»  og 
uden  den  franske  hær  vilde  hans  stilling  have  været  ganske 
uholdbar.  Overalt  reiste  den  af  prester  og  munke  opfana- 
tisercde  befolkning  sig  mod  det  franske  herredømme,  og 
da  de  franske  tropper  i  1813  fik  andet  at  gjøre,  maatte 
Joseph  forlade  Spanien.  Efter  Waterloo  drog  Joseph  til 
Nordamerika,  hvor  han,  formuende  som  han  var,  tog 
ophold  paa  Moreaus  tidligere  eiendom  i  Delaware.  Efter 
hertugen  af  Reichstadts  (Napoleon  II)  død  1832  optraadte 
han  som  prætendent  og  opholdt  sig  nogle  aar  i  England. 
De  sidste  aar  af  sit  liv  boede  han  i  Italien.  1862  blev 
hans  lig  ført  til  Invalidekirken  i  Paris.  Memoirer.  — 
4.  Napoleon  B.,  se  Napoleon.  —  5.  Lucien  B. 
(1775—1840).  Skolegang  i  Autun  og  Brienne.  1795  ved 
Napoleons  hjælp  krigskommissær  i  Nederlandene  og  paa 
Korsika.  1798  medlem  af  de  yngres  raad.  Han  og  Jo- 
seph B.  arbeidede  her  for  Napoleons  planer.  1799  for- 
mand  for  forsamlingen.  18  brumaire  var  det  L.  B.s 
koldblodige  og  snarraadige  optræden,  der  afgjorde  stats- 
kupets  heldige  forlob.  Da  han  ikke  kunde  bringe  den 
oprørte  og  forbitrede  forsamling  til  ro,  forlod  han  salen, 
ilede  hen  til  de  udenfor  forsamlede  soldater  og  opfor- 
drede  dem  til  at  komme  sin  general  (Napoleon),  som 
man  vilde  myrde,  til  hjælp.  Ved  denne  overrumpling 
opnaaede  han  soldaternes  indgriben  og  statskupets  gjen- 
nemførelse.  Var  senere  ivrig  for  æreslegionens  oprettelse 
og  for  konkordatet  med  paven,  men  vakte  Napoleons 
vrede,  da  han  1802  efter  sin  første  hustrus  død  afslog 
at  egte  en  ham  af  førstekonsulen  foreslaaet  fyrstinde  og 
i  stedet  giftede  sig  med  en  borgerlig  født  kvindc.  I 
1807  afslog  han  tilbudet  om  at  blive  konge  i  Spanien, 
da  dette  forudsatte,  at  han  lod  sig  skille  fra  sin  hustru, 
og  forholdet  til  keiseren  blev  efterhaanden  saa  spændt, 
at  L.  B.  1810  besluttede  at  flygte  til  Amerika.  Paa 
flugten  blev  han  opsnappet  af  en  engelsk  krydser  og 
ført  i  engelsk  krigsfangenskab.  Han  blev  først  fri  1814, 
og  efter  et  kort  ophold  i  Rom  drog  han,  efter  Napoleons 
flugt  fra  Elba,  til  Paris,  hvor  han  blev  medlem  af  pairs- 
kammeret.  Efter  Waterloo  raadede  han  forgjæves  Na- 
poleon til  at  opløse  kamrene  og  gribe  diktaturet  og 
forsøgte  efter  Napoleons  tronfrasigelse  at  faa  kongen  af 
Rom  udraabt  til  keiser  og  selv  at  blive  formynder  og 
regent.  Paa  tilbagereisen  til  Rom  1815  blev  han  i  Turin 
fængslet  af  en  østerrigsk  general,  men  blev  paa  pavens 
bøn  snart  igjen  løsladt.  Levede  senere  mest  i  Italien. 
Arkæolog  og  forfatter.  Memoirer.  —^6.  Marie  Anne 
Elisa  B.  (1777—1820).  Opdraget  i  Saint-Cyr.  Under 
familiens  trængselsaar  i  Sydfrankrige  blev  hun  forlovet 
med  en  fattig  og  evneløs  korsikansk  officer,  Fclice  Bac- 
ciochi  (s.  d.),  som  hun,  imod  Napoleons  ønske,  ogsaa 
giftede  sig  med  1797.  Samlede  under  konsulatet  en 
kreds  af  forfattere  og  kunstnere  i  sit  hjem.  1805  fyrst- 
inde af  Lucca  og  Piombiuo,  som  hun  st3rrede  med  dyg- 
tighed.     Hendes   evner   og   hendes   lette    seder    skaffede 


hende  tilnavnet  Luccas  Semiramis.  1809  storfaertuginde 
af  Toscana.  Levede  efter  1814  i  Bologna  og  Triest.  — 
7.  Louis  (Ludvig)  B.  (1778— 1846).  Kom  1793  til  Frank- 
rige  og  blev  uddannet  til  ofQcer.  Tidlige  udsvæ\'eher 
undergravedc  hans  helbred  og  handlekraft  Kan  ugjeme 
modtog  han  1806  den  hollandske  kongekrone.  Med  ikke 
ringe  iver  og  dygtighed  søgte  han  at  gjennemføre  prak- 
tiske reformer  (kriminal-  og  civillovbog,  vegt  og  maal 
efter  fransk  mønster),  men  fastlandssperringen  ødelagde 
landets  velstand,  og  Napoleons  krav  paa  store  rustninger 
forværrede  yderligere  tilstanden.  Ludvig  blev  mere  og 
mere  utilfreds  med  forholdene  og  Napoleon  mere  og 
mere  forbitret  over  lempelser  i  fastlandssperringen.  1810 
nedlagde  Ludvig  regjeringen,  indsatte  sin  hustru  Hor- 
tense,  f.  Beauhamais,  Napoleons  steddatter,  til  regent- 
inde  i  sin  umyndige  søns  navn  og  forlod  saa  landet 
Levede  senere  mest  i  Italien  optaget  af  historisk  for- 
fattervirks^omhed.  Negtede  1815  at  modtage  pairs\'ærdig- 
heden  af  Napoleon.  Hans  egteskab  med  Hortense  var 
ulykkeligt  Skilsmisse  1815.  Blandt  hans  historiske 
arbeider  maa  især  fremhæves  et  verk  om  Hollands  hi- 
storie og  statsforfatning  i  3  bind,  der  udkom  1820,  og 
flere  skrifter  om  Napoleons  historie  (bl.  a.  et  modskrifl 
mod  Walter  Scott).  Hortense  fødte  Ludvig  3  senner, 
af  hvilke  den  yngste  var  Napoleon  III  (s.  d.).  —  8. 
(Carlotta)  Marie  Pauline  B.  (1780— 1825),  forlod 
med  dep  øvrige  familie  Korsika  1793.  Efter  trængsels- 
tiden  1793—95  begyndte  beilere  at  melde  sig  til  deo 
unge  Napoleon  Bonapartes  straalende  skjønne  søster, 
saaledes  Napoleons  tidligere  velynder  Fréron,  hvem  ogsaa 
Pauline  var  forelsket  i.  Napoleon  modsatte  sig  dette 
egteskab,  og  i  1797  forlovedes  Pauline  med  general 
Duphat,  der  imidlertid  blev  myrdet  i  Rom  kort  efter. 
Skjøn  og  letfærdig  trøstede  Pauline  sig  snart  over  denne 
nye  sorg  og  egtede  i  Paris  i  1801  general  Leclerc,  der 
døde  allerede  1802.  1803  egtede  hun  Camillo  Borghese, 
af  gammel  romersk  adel,  men  egteskabet  opløstes  snart. 
I  Rom  stod  hun  (nøgen)  model  for  Ganova  (Venus 
victrix).  Hun  var  Napoleons  yndlingssøster.  1814  stil- 
lede  hun  alt,  hvad  hun  eiede,  til  hans  raadighed  og 
fulgte  ham  til  Elba.  Før  Waterloo  gav  hun  ham  sine 
juveler,  som  man  bagefter  fandt  i  hans  vogn.  Hun  døde 
i  Florens.  —  9.  Marie  Annunziata  Caroline  8. 
(1782—1839).  Egtede  i  1800  general  Murat,  der  i  1806 
blev  storhertug  af  Berg-Cleve  og  i  1808  konge  af  Nea  pel. 
Hun  var  sin  mand  fuldstændig  overlegen.  Den  oster- 
rigske  minister  Metternich,  der  1806—09  var  gesandt  i 
Paris,  var  meget  ind  tåget  i  hende  og  forsøgte  paa  Wiener- 
kongressen  at  frelse  Murats  kongestilling,  men  forgjæves. 
Efter  1815  levede  Caroline  i  omegnen  af  Triest.  —  10. 
Jérdme  B.  (1784—1860).  Uddannet  i  Franknge  til 
sjøofficer.  Deltog  i  flere  sjøtogter  og  1806—07  i  krigen 
mod  Preussen.  1807  konge  af  Westfalen.  Lod  sig  efter 
Napoleons  ønske  1806  skille  fra  sin  hustru  Elisabeths  f. 
Patterson,  datter  af  en  nordamerikansk  kjøbmand,  og 
egtede  1807  en  wQrtembergsk  prinsesse.  Som  regent 
var  han  magelig,  uden  interesse  fbr  stort  andet  end  sine 
fornøielser.  Deltog  uden  hæder  i  felttogene  1809  og 
1812—13.  Efter  1815  levede  J.  B.  dels  i  Østerrige,  dels  i 
Italien  og  længtes  efter  at  faa  komme  tilbage  til  Franknge. 
Ludvig  Filips  regjering  tillod  det  endelig  i  1847.     Efter 


convolvttle  (D  m,  convol- 
volua  @  &  ©  m.  (bot.)  vindel. 

convoquer  ®  ind-,  sammen- 
kalde. 

convoy  ®,  convoyer  (?)  kon- 
voiere, eskortere ;  @  ogs.  ledsagelse ; 
tilførselstransport :  eskorte. 

convulae  (e).  convulter  (T) 
samnientmkke  krampaglig;  (c)  ogs. 
ryste. 


convuUif  ®,  convnlaive  @ 
krampagtig. 

convulBion  (g)  A  ®  f,  krampc- 
trseknlng:  @  flg.  rystelse,  br>'d- 
nlng. 

COny  de)  kanin. 

COO  (e)  kurre. 

cooey  (e)  hauke;  houking. 

cook  (^  koge;  Inge  mad;  kok- 
(ke).    cookery  madstel,   kjøkken. 


cool  @  Kjølig,  sval :  koldblodig; 
flot.  freidig:  lOøIighed;  (ar)10»I«<B). 

COOlie  @  indisk  flauer. 

cool  nesa  @  lO«Ugtied;  kold- 
blodigbed:  flotlied,  nvidigbcd. 

COOm  ©gammel  snuirelse;  kul- 
støv.  sod. 

coop  ®  hønsebor;  Indcatænge, 
-slutte. 

Cooper  ©  bødker;  lagge  (kar). 


oo*operAiit  ^  "TT'*"**'^*"  *' 


samvirke:  medvirke. 


ocM>porstrar 

r  d  deitagcer. 


medarbeider;  ®  ogs.  mcdrirkcndr. 
COOpératlf  (g)  aamvirkendc:  t*i- 
les,  andela-.  ooK>peniti««  r. 
coopératfon  (£)  r, 
medvirkning. 
coopery  ©  i 


1181 


Bonapard^ster— Bonde 


1182 


co-optmtlon  -eopnlate 


februarrevolutionen  blev  han  guvernør  for  Invalidepaladset. 
—  11.  Louis  Lucien  8.(1813—91),  sprogforsker,  ud- 
gav  1857  en  oversættelse  af  parablen  om  «saamanden» 
i  72  europæfske  sprog  og  dialekter.  Speciel  kjender  af 
baskisk.  —  12.  Roland  B.  (1858—),  tog  afsked  som 
ofBcer  1883;  har  senere  foretaget  forskjellige  forsknings- 
reiser bl.  a.  til  Finmarken,  hvor  han  har  studeret  lap- 
pemes  seder  og  skikke  og  skildret  sine  indtryk  paa 
engelsk  i  «Notes  on  the  I^pps  of  Finmark >  (1886). 

Bonaparti'8ter,  det  parti,  som  ønsker  dynastiet 
Bonaparte  i  spidsen  for  Frankriges  styrelse.  Dets  virk- 
somhed,  som  sporedes  straks  efter  1814,  muliggjorde 
Napoleons  triumftog  gjennem  Frankrige  efter  flugten 
fra  Elba  1815  og  senere  Napoleon  II Fs  keiserdømme. 
Eller  keiserprinsens  død  (1879)  blev  prins  Napoleon  (søn 
af  Jérdme  Bonaparte)  b.s  chef.  Hans  demokratiske, 
republikanske  og  antiklerikale  sympatier  har  imidlertid 
bragt  splittelse  i  partiet,  og  de  konservative  og  klerikale 
Bonapartister  har  sluttet  sig  til  hans  søn  Victor.  Repu- 
blikens  voksende  fasthed  og  styrke  har  dog  trængt  hele 
den  bonapartistiske  bevcegelse  sterkt  tilbage,  og  siden 
Boulangers  dage  har  den  ingen  betydning  havt. 

Bonaventura  (1221-74),  Franciskanerordenens  ypper- 
ste teolog,  traadte  omkr.  1238  ind  i  den  hellige  Frans* 
orden  og  vandt  snart  et  anseet  navn  ved  sin  ydmyghed,  nid- 
kjærhed  og  sine  glimrende  evner.  Blev  senere  lærer 
ved  høiskolen  i  Paris  og  1257  sin  ordens  general,  1273 
kardinal  og  biskop  af  Albano.  1274  var  han  tilstede 
paa  unionskoncilet  i  Lyon,  men  døde  under  dette. 
1482  blev  han  kanoniseret  som  helgen  og  1587  optaget 
i  de  store  kirkelæreres  tal.  Eftertiden  hædrede  ham 
med  tilnavnet  doctor  seraphicus.  I  sin  teologi  forener 
B.  skolastisk  lærdom  med  mystisk  fromhed  og  asketisk 
iver.  Gjentagne  gange  forsvarede  han  med  pennen  sin 
orden  og  Igæmpede  ligeledes  for  mariaandagterne,  cøH- 
batet  og  andre  yndlingslærdomme.  Blandt  hans  skrifter 
er,  foruden  hans  dogmatik,  «Breviloquium»,  navnlig  en 
levnetsbeskrivelse  af  den  hellige  Frans   blevet   berømt. 

Bonchatnp  [bdiå'],  Charles  Melchior  Arthur, 
marki  af  (1760—93),  fr.  ofQcer.  Deltog  i  den  nord- 
amerikanske frihedskrig.  Var  kaptein  i  den  franske  hær 
ved  revolutionens  udbrud.  Streng  royalist.  Deltog  i 
Vendée-kampene  mod  revolutionen  og  faldt  i  en  blodig 
kamp  ved  Chollet. 

Boncompagnl  ['pa'fii]y  Bal d ar csso (1821—94),  ital. 
matematiker  af  familien  Piombino.  Han  har  gjort  sig 
fortjent  ved  uden  pekuniær  fordel  at  udgive  ældre 
matematiske  forfatteres  verker  og  ved  sine  matematisk- 
historiske  undersøgelser. 

Bond  [bånd],  1.  George  Phillips  B.  (1826—65), 
amer.  astroqom,  søn  af  nedenst.,  opdagede  1848  paa 
observatoriet  i  Cambridge  (Mass.)  Saturns  7de  maane 
(Hyperion)  og  1850  den  mørke  Satum-ring  (Crépe-ringen), 
ligesom  det  her  første  gang  lykkedes  at  fotografere  en 
dobbeltstjerne.  —  2.WilliamC ranch  B.(l 790-1 859), 
ligeledes  bekjendt  amer.  astronom,  var  første  direktør 
ved  ovennævnte  observatorium,  kaldt  Harvard  college 
obscrvatory. 

Bondalen,  et  vakkert  dalføre,  hvorigjennem  der  fører 
offentltg  kjørevei,  som  forbinder  HjørundQord  med  Vol- 
den og  Ørsten  i  Søndmør.     Pashøiden  er  271  m. 


Bonde  (eg.  den  boende)  betegner  nu  den  almindelige 
gaardbruger  i  modsætning  til  godseieren,  kjøbstadsmanden 
el.  husmanden.  I  oldtiden  tilhørte  gaardbrugeren  by- 
samfundet,  og  først  i  den  romerske  keisertid,  da  al  jor- 
den samledes  paa  store  godseieres  hændcr,  udviklede 
der  sig  en  egen  akerdyrkende  landbostand,  de  halvfrie 
eller  endog  helt  ufrie  c  o  1  o  n  i.  Efter  folkevandringen  laa 
ogsaa  de  frie  germanske  bønder  under  for  stormændene, 
blev  disses  fæstere  og  kom  efterhaanden  i  et  persouligt 
og  arveligt  afhængighedsforhold  til  sine  herrer,  som  de 
maatte  yde  vilkaarlige  afgifter  og  hoveri.  I  korstogs- 
tiden  (11—13  aarh.)  fæstnedes  afgifterne  dog  ved  sed- 
vanen og  sank  i  værdi  paa  grund  af  prisstigningen. 
Hoveriet  erstattedes  ofte  af  en  pengeafgift,  og  de  ufrie 
akerdyrkere  kjøbte  sig  friheden;  men  allerede  i  middel- 
alderens slutning  stansede  fremgangen.  Staten  og  gods- 
eierne lagde  i  forening  stedse  større  b3rrder  paa  bønderne» 
og  da  disse  gjorde  oprør  (i  Frankrige  1358,  i  England 
1381,  i  Tyskland  omkr.  1500,  særlig  1525),  laa  de  over- 
alt under  for  fyrster  og  adel.  Derefter  begyndte  en  vir- 
kelig undcrkuelse.  I  det  østlige  Tyskland  og  i  de  slaviske 
lande  indførtes  endog  livegenskabet,  en  ny  af  hængigheds- 
form,  som  lignede  den  gamle  trældom.  Først  anden 
halvdel  af  det  18  aarh.  bragte  atter  nogcn  fremgang. 
Fysiokrateme  i  Frankrige  (ved  1750)  fremholdt  aker- 
brugets  store  økonomiske  betydning,  og  det  oplyste  ene- 
vælde  søgte  at  skaffe  bønderne  større  personlig  fi*ihed 
og  udbrede  selveiendom.  Udenfor  Danmark  lykkedes 
dette  dog  kun  daarlig  paa  grund  af  godseiernes  mod- 
stand.  Først  den  store  revolution  frigjorde  helt  bonde- 
standen i  Frankrige;  i  Preussen  skede  det  samme  under 
Stein  1808,  i  de  øvrige  tyske  lande  efter  1848.  I  Rusland 
ophævedes  livegenskabet  1861  af  Alexander  II.  En  fra 
den  alm.  afvigende  udvikling  foregik  i  England,  hvor 
jorden  dreves  af  Me  forpagtere,  samt  i  Italien,  hvor 
den  eiedes  af  byernes  borgere.  En  fri  selveiende  bonde- 
stand holdt  sig  kun  i  Schweiz,  Tyrol,  Holland,  Ditmar- 
sken  samt  i  Norge  og  Sverige. 

I  Norden  var  b.  i  oldtiden  et  hædersnavn  for  enhver 
fri  mand.  Over  ham  stod  konger  og  høvdinger,  dybt 
under  ham  trællene.  B.  var  paa  en  gang  kriger  og  jord- 
dyrker. Ogsaa  leilændingerne  var  personlig  frie.  I  alle 
tre  nordiske  lande  bidrog  dog  bl.  a.  trællenes  frigjørelse 
til  at  trykke  bondestanden  ned  fra  dens  tidligere  anseede 
stilling,  medens  det  kirkelige  og  verdslige  storgods's  ud- 
vikling i  middelalderen  forøgede  antallet  af  leilændinger 
i  Norge,  navnlig  vesten-  og  nordenljelds,  hvor  aristo- 
kratiet var  sterkest.  De  store  godseieres  forsøg  paa  at 
skabe  nye,  større  afgifter  end  den  almindelige  landskyld 
modarbeidedes  dog  virksomt  af  lovgivningen.  Samtidig 
med  denne  ophobning  af  landets  jord  paa  godseiernes 
hænder  skede  en  endnu  sterkere  under  konge  og  kirke. 
Ved  den  sorte  død  indtraadte  i  disse  forhold  forsaavidt 
en  forandring,  som  det  voldsomt  formindskede  antal  af 
b.  gjorde  efterspørgselen  efter  leiejord  liden,  men  om- 
vendt efter  leilændinger  stor.  Skjønt  lovene  ikke  Igendte 
livsfæste,  blev  dette  nu  i  praksis  almindeligt,  da  saavel 
jorddrotten  som  leilændingen  i  regelen  var  bedst  tjent 
dermed.  Ved  de  nye  stænders  udvikling  i  det  16  aarh. 
øgedes  dog  atter  trykket  paa  bondestanden,  der  klagede 
høilydt  over  de  nye  stigende  afgifter,  som  nu  paalagdes 


co-optatlon  @,  cooptatioii 
®  f.  sapplerinøivalg. 

co-ordinate  @.  coordonner 
®  sideordne:  @  og^  sideordnet. 
Ub)  IcoordlOAt. 

co-ordlnatioii  @,  coordlna- 
tloa  ®  f.  sidestilllng. 

eop@lop.  hoved:  ^mcyllnder; 
(slang)  fakke.  ftui. 

eopain  (£)  m.  (8lcoIe)lcaaierat. 


COpartager  ®  dele  imellem  sig. 

eope  (^  bovedliedælcning;  hvæl- 
▼ing:  Icorltaalie;  (vb)  Itappes. 

copeau  ®  m,  (iiøTDspaan. 

Copenhagen  ®,  Copenhagne 
(Z)  igøbenhavn. 

oophosia  @  døThed. 

eopie(?)f,  af-,  rensliiin;  manu- 
sliript;  enerligning;  aflrylc.  C- 
lettrea  m,  Icopibog. 


eopler  @  afblnlTer;  plaglator; 
lioplblyant. 

COpler  ®  icnslcrive:  slcrive  af; 
erierll^e,  Icopiere. 

copienz  ^,  ooplona  (§)  over- 
flødig, rigelig. 

COpiste  ®  afskriver;  enerligner. 

copper  (e)  kobber(dank. -lOedel. 
(pl)  -tøi);  (slang)  politikonstabel: 
kobberforbude.     copperaa   Jern- 


vitriol.  Copper*head(zool.)lan8e- 

slange :  sydstatsven.  COppcr- 
worm  pæleorm. 

eoppice  @  smaaskog.  copse 
smaaskog;  beklippe,  besl^iere. 

copter  (f)  kime  (med). 

copula®.  eopule®f,  kopula. 
bindeord. 

copulate  @  parre  sig. 


copuUtlf— coquetry 


1183 


Bonde— Bondekrtg 


1184 


den.  Men  ogsaa  dennegang  traadte  lovgivningen  hjæl- 
pende  til,  og  omsider  naaede  man  til  at  opstille  faste 
regler  for  jordleien,  som  var  lidet  gunstige  for  jord- 
drotterne  (forordning  af  5  febr.  1685).  Disse  begyndte 
derfor  at  afhænde  sit  leilændingsgods,  samtidig  med 
at  krongodsets  salg  skabte  en  mængde  nye  selveiere. 
Medens  der  saaledes  endnu  ved  1650  kun  var  ca.  10 — 
12  000  odelsbønder  mod  25—30  000  leiiændinger,  var 
ved  1750  selveierne  i  flertal.  1  vore  dage  er  knapt  Vto 
af  Norges  jord  dyrket  af  leilændinger.  Denne  eien- 
dommelige udvikling  har  vcdligeholdt  den  n.  b.s  selv- 
følelse og  betydning  i  samfundet.  I  det  17  aarh.  deltog 
han  i  stændermøderne.  Ved  Eidsvoldsforfatningen  fik 
han  den  politiske  magt.  Bevidsthcden  herom  traadte 
fra  1833  stedse  sterkere  frem  i  stortingets  sammensæt- 
ning  og  holdning.  1836  afskaffedes  c landskatten»  (en 
grundbyrde);  1837  organiscredes  det  kommunale  selv- 
styre. Endelig  har  den  almindelige  vernepligts  indførelse 
1854  og  andre  love  udslettet  de  sidstc  spor  af  særbyrder 
for  b.-standen.  Paa  Norges  senere  politiske  udvikling 
har  b.  havt  en  bestemmende  indflydelsc.  Venstre- 
partiet har  i  sin  kjerne  været  et  b.- parti.  —  Ogsaa  i 
Danmark  laa  bonden  allerede  i  middclaldei*en  tildels 
under  for  aristokratiet,  men  bevarede  dog  en  ret  taalelig 
stilling  indtil  henimod  tidsrummets  slutning  (se  navnlig 
Joh.s  Steenstrups  skrifter).  Vornedskabet  indførtes  i  det 
15  aarh.  paa  Sjælland  ogsmaaøerne.  Kristian  ITs  reformer 
afskaffedes  ved  hans  fald,  og  bøndernes  egne  forsøg  paa  at 
frigjøre  sig  med  vaabenmagt  blev  slaaet  til  jorden  under 
grevefeiden.  I  det  16—18  aarh.  blev  bondens  kaar  stadig 
værre.  Selveiendommen  forsvandt  næsten  helt,  og  stavns- 
baandet,  som  omfattede  hele  kongeriget,  indførtes  1733. 
Hoveriet  øgedes  vilkaarlig,  og  godseieren  havde  ret  til 
at  tiltale  og  straffe  bonden,  endog  korporlig  (træhest 
m.  m.).  Men  efter  Guldbergs  fald  indførtes  store  refor- 
mer. Stavnsbaandet  ophævedes  1788;  hoveriet  bortfaldt; 
landsbyfællesskabet  afskaffedes,  og  bønderne  flyttede  ud 
til  egne  gaardc.  Siden  gik  bondestanden  raskt  fremad. 
Ved  den  alm.  vernepligts  og  den  fri  forfatnings  indførelse 
(1848  og  1849)  ophævedes  ogsaa  her  al  standsforskjel.  — 
I  Sverige  formaaedc  aristokratiet  trods  flere  forsøg 
ikke  at  undertrykke  bønderne,  som  efter  reisningen 
under  Engelbrekt  Engelbrektson  mod  Erik  af  Pommern 
og  unionen  med  Danmark  kom  til  at  spille  en  vigtig 
politisk  rolle.  Saavcl  Sturernc  som  Gustaf  Vasa  støttede 
sig  til  den  svenske  bondcalmue,  der  altid  var  rede  til 
at  kjæmpe  mod  de  fremmede  undertrykkere.  Ogsaa  paa 
rigsdagen,  hvor  den  mødte  som  rigets  fjerde  stand,  af- 
gjorde  dens  stemme  ofte  landets  skjæbne.  Ved  forøgel- 
sen  af  adelsgodset  i  det  17  aarh.  syntes  faren  for,  at 
bonden  skulde  tabe  sin  frihed,  vel  ogsaa  i  Sverige  nær, 
men  forsvandt  fuldstændig  ved  Karl  XVs  reduktion. 
Repræsentationsreformen  1866  ophævede  endelig  stands- 
adskillelsen  og  forøgede  bøndernes  politiske  indflydelse. 
Bonde,  sv.  adelsslegt  —  1.  Tord  B.  (d.  1329),  rigs- 
raad.  —  2.  Karl  Knutsson  B.,  Sveriges  konge  (s.  d.). 
Slcgten  deltes  senere  i  en  friherrelig  og  en  grevelig 
gren.  —  3.  Gustaf  B.  d.  æ.  (1620—67),  statsmand. 
Rigsraad  1653.  var  fredelig  sindet  og  mod  Karl  X's 
polske  krig.  Hans  finansielle  evner  kom  dog  denne  til 
stor   nytte.     1655   medlem   af  reduktionskollegiet,    med 


hvis  formand  Klås  Fleming  han  dog  var  i  strid.  1660 
rigsskatmester  og  medlem  af  formynderstyrelsen.  Hans 
stræben  gik  ud  paa  fortsat  reduktion,  orden  og  spar- 
somhed,  samt  ophjælp  af  landets  næringsliv.  Han 
Vilde  gjøre  Sverige  uafhængigt  af  udlandets  subsidier 
og  bevare  freden.  Snart  ødelagde  imidlertid  regjeringens 
ødsle,  hoiadelige  tendenser  resultaterne  af  hans  virk- 
somhed.  Hele  hans  hushold ningsplan  omstyrtedes.  - 
4.  Gustaf  B.  d.  y.  (1682—1764),  lærd,  rigsraad,  sønne- 
søn  af  ovenn.;  rigt  dannet,  bekjendt  for  sin  uegennyttighed 
og  hæderlighed  steg  han  hurtig.  1721  præsident  i  berg- 
koUegiet,  1727  rigsraad.  Han  støttede  trofast  A.  Hom 
og  delte  hans  fald  1739.  I  den  første  halvdel  af  1740- 
aarené,  da  hatternes  magt  vaklede,  var  der  udsigt  til  en 
politisk  rolle  for  G.,  men  han  bøiede  af.  1761  medlem 
af  huernes  raad.  Han  har  efterladt  en  række  historiske 
verker,  hvoriblandt  en  skildring  af  Sveriges  historie 
under  Ulrika  Eleonora  og  Fredrik  I.  —  5.  Gustaf 
Tro] le- B.  (1773 — 1855),  hofmand  og  mæcen,  sønneson 
af  ovenn.,  1823  «ofverstekammarjunkare».  Som  indehaver 
af  Trolleholm  i  Skåne  følede  han  navnet  Trolle  til  sit 
eget.  Ivrig  kunstven,  der  paa  Såfstaholm  i  Sddermanland 
skabte  rige  bog-  og  kunstsamlinger  og  gavmildt  støttede 
videnskab  og  kunst.  —  6.  Karl  B.  (1648—99,  son 
af  Gustaf  B.  d.  æ.,  1674—78  sv.  minister  i  Paris,  med- 
lem af  reduktionskommissionen,  1695  kgl.  raad.  Deltog 
i  Ryswijk- kongressen.  Afsluttede  for  sin  død  forbundet 
mellem  Sverige  og  England.  —  7.  Karl  Karlson  B. 
(1850—),  friherre,  hofmand,  politiker.  Kom  1888  ind  i 
2det  kammer.  Er  frihandler  og  medlem  af  det  liberale 
samlingsparti.  Siden  1895  indehaver  af  Eriksbergs  fidei- 
kommis.  Har  udg.  flere  hist.  skrifter,  bl.  a.  Hedvig 
Elisabet  Charlottas  bekjendte  «Dagbok».  B.  er  ogsaa 
censor  ved  Dramatiska  teatem. 

Bondefred  benævnes  de  overenskomster,  der  særlig 
under  krigene  i  det  16  og  17  aarh.  sluttedes  mellem 
bønderne  i  de  nordiske  rigers  grænselandskaber,  og  hvor- 
ved de  gjensidig  sikrede  hinanden  fred  og  venskabelig 
samfærdsel  trods  krigstilstanden.  Saadanne  overens- 
komster blev  oprettet  mellem  norske  og  svenske  bønder 
saavel  under  Kristian  2  (1519)  som  senere  under  syv- 
aarskrigen  (1563—70)  og  krigen  1643—46.  maaske  o(^a 
under  Kalmarkrigen  (161 1—13).  Mellem  Skåne  og  Halland 
sluttedes  en  bondefred  endnu  saa  sent  som  i  1676. 

Bondegaard,  se  Bygningskunst. 

Bondehelgen  (benævnelsen  skyldes  L.  L.  Daae '  er  en 
hellig  mand,  som  ikke  har  vundet  historisk  betydning, 
men  som  af  al  muen  i  en  enkelt  eller  i  flere  bygder  er 
blevet  anseet  for  hellig,  og  hvis  dage  maaske  endog  er 
ihukommet  ved  messe  i  en  og  anden  kirke.  De  af 
disse  helgener,  der  nu  kjendes,  synes  alle  at  høre  hjemme 
i  Telemarken  (se  Besse  paa  Knaben). 

Bondekrig  kaldes  alm.  den  store  tyske  bondeopstand 
1525.  1  Tyskland  havde  der  siden  korstogstidcn  været 
en  jevn  opgang  i  bøndernes  kaar,  men  henimod  slat 
ningen  af  15  aarh.  indtraadte  en  stansning.  Adelen 
forøgede  sine  fordringer,  og  den  voksende  fyrstemagt 
forsterkede  skattetrykket.  Dette  fremkaldte  overalt  en 
voksende  gjæring,  som  gav  sig  luft  i  spredte  opstande 
Luthers  fremtræden  forøgede  gjæringen,  bønderne  læste 
i  bibelen  og  forlangte,  idet  de  støttede  sig  til  den  heliis'^ 


copulatif  (?).  copulative  ^) 
binde-;  (e)  ogs.  bindeord. 

copulåtion  @  &  (?)  r.  parrinf;. 
samleie. 

COp-waste   e;  spoIenfTald. 

COpy  :e)nrskrlfl;  nftrjlc,  ekscm- 
plnr;  fonkrin:  ninn\iskript;  kon- 
cept(pDptr);  nrskrive ;  kopiere,  efler- 
llKne.  c.-head  rorskrin.  c.-hold 
lellændlngeforhoid.  -gods.    c.-hol- 


I    der  lellændlng.     COpylSt  kopist; 
I    afskriver;    plagiator.      copyright 
(sikre  sig  ved)  Torlagsret. 

coq  (jf)  m,  hane;  han  af  Tugle; 
sklbskok  C.-å-1'åne  pølsesnnk. 
coque  (?)  r,  (egge-,  nøddehkal: 
kapsel;  skrog;  lok;  slølTe;  knude. 
eoquellcot  (?)  m,  valmue. 
coqueliner  (f)  gale. 


coqaelourde  (?)  r,  (bot.)  ko- 
bjelde. 

coqueluche  (?)  r.  yndling:  ene 
hnne  i  kurven ;  (zool.)  sivspurvhan; 
kighoste. 

coquemolle  (?)  r,  krakmandel. 

coq  uer  (?)  angi  ve,  melde. 

coqueret   ®  ra.   Jodekirsebær. 

coqnerlco  (?)  (m).  kykeliky. 

coquerle  ®  f.  sklbskjøkken. 


eoquet  ;?:•,  eoqaeter  f  kokn 
tere.  lefle  (for). 

ooqnet  ®,  eoqnettish  e  Ln- 
ket;  nydelig,  fiks;  ^m.  kokrt  fyr 

ooquette  e)  A  (^  r,  kuke«tc.  < 
ogs.  botanlserkaaae. 

coquetierr,  m,  egge-.  Q«rkr«- 
handler:  eggeglas. 

coquetry  @.  eoqnetterie  f 
f.  koketteri :  ^  ogs.  elcfance,  sma. 


1185 


Bondepraktlka— Bonheur 


1186 


skrift,  at  behandles  som  frie;  ved  deltagelsen  i  krigene 
hnvde  mange  bønder  som  landsknegte  lært  vaabenbrug 
og  eggede,  naar  de  vendte  hjem,  sine  standsfæller  til 
at  af kaste  sit  aag.  1.525  udbrød  hovedopstanden  i 
Algau  i  Sydbayern.  Adskillige  adclsmænd  og  de  mindre 
stæder  gjorde  fælles  sag  med  bønderne,  der  opstillede 
sine  fordringer  i  12  artikler.  Opstanden  bredte  sig 
hurtig  til  hele  Sydtyskland,  og  da  den  fanatiske  sværmer 
Thomas  iMunzer  blev  bøndernes  leder,  antog  den  en 
voldsommere  karakter.  Han  prækede  udryddelse  af 
adelen  og  fér  frem  med  mord  og  brand  mod  enhver, 
som  ikke  vilde  lyde  ham.  I  denne  skikkelse  maatte 
bevægelsen  fremkalde  rædsel  og  afsky.  Luther,  der  først 
havde  raadet  til  at  imødekomme  bøndernes  fordringer, 
blev  bange  for,  at  reformationen  skulde  faa  skyld  for 
bøndernes  udskeielser,  og  opfordrede  fyrsterne  til  at 
«slaa  bønderne  ned  som  gale  hunde».  Fyrsterne  behøvede 
ingen  opfordring.  Kurfyrst  Johan  af  Sachsen,  landgrev 
Filip  af  Hessen  o.  a.  havde  samlet  en  hær  af  krigs- 
vaiite  landsknegte,  med  hvilken  de  15  mai  1525  angreb 
Miinzer  ved  Frankenhausen  og  vandt  en  let  seier.  Munzer 
selv  blev  fanget,  lagt  paa  pinebænken  og  henrettet.  Ogsaa 
i  Elsass  og  Schwaben  bukkede  bønderne  under  for  fyr- 
sterne, og  overalt  tog  disse  en  frygtelig  hevn.  Henret- 
telser, piskning,  udredelse  af  svære  brandskatter  blev 
de  overvundne  bønders  lod.  [Litt.:  Zimmermann,  <AIlg. 
(ieschichte  des  grøssen  Bauernkrieges».} 

Bondepraktlka^  i  de  gamle  almanakker  rimede  eller 
urimede  raad  og  anvisninger  for  bonden,  med  tilføielse 
af  veirtegn,  merkedage  i  denne  henseende,  veir-  og  høst- 
spaadomme,  f  eks.:  «Thorres  tø  giver  frossent  korn  og 
raaddent  hø>,  «Mathis  (24  feb.)  byder  is;  er  der  ingen 
is,  gjør  han  is>,  cVettnætt  (17  okt.)  maa  du  vente  mig 
.sneen),  fyribod  (28  okt.)  kommer  jeg  vist;  kommer  jeg 
ikke  før  helgemes  (1  nov.),  da  bøier  jeg  bar  og  kvist»  o.s.v. 

Bonderet  er  betegnelsen  for  den  norske  landbefolk- 
nings  sedvaneret  overhovedet,  og  desudeu  for  den  nye 
selvstændige  gren  af  retsvidenskaben,  som  har  disse  rets- 
regler  til  gnindlag.  Prof.  Absalon  Taranger  er  den  første, 
som  har  begyndt  et  systematisk  studium  af  vore  bønders 
eiendommelige  retsliv,  og  han  har  fastslaaet  navnet  b. 
[bønderne  selv  bruger  paa  flere  steder  navnet  «heimerett». 
Se  ogsaa  Leiekreaturer,  Lotbrug  og  Skaplag.) 

Bondesen,  Ingvor  Andreas  Nicolai  (1844—),  d. 
forfatter  og  skolemand,  debuterede  1877  med  den  hi- 
storiske fortælling  «Styrismanden  og  hans  brud»,  og 
det  meste  af  hans  følgende  produktion  behandler  enten 
historiske  emner  eller  bøndernes  liv  i  nutiden;  hans 
betydeligste  bog  er  «Skovstrup  folk»  (1885).  B.  fortæller 
livfuldt,  friskt  og  naturlig  og  med  et  vist  folkeligt  lune. 

Bondeson,  August  Leonard  (1854—1907),  sv.  for- 
fatter, læge  i  GOteborg,  har  skrevet  viser,  især  i  sin 
hjemegns  dialekt  (hallandsk),  og  forfattet  flere  fortællin- 
ger,  som  viser  humor  og  en  betydelig  evne  til  <at  træffe 
sømmet  paa  hodet».  Høiest  naar  han  i  «Skollårare  John 
Chronschougs  memoarer»  (2  bd.,  1897,  1904),  hvor  han 
med  kostelig  naivetet  lader  denne  fortælle  sine  oplevelser. 

Bondevenbevægelsen  i  Norge  indlededes  af  Jaabæk 
ved  stiftelsen  af  organisationen  « Bondeven nerne»  (1865) 
med  hovedsæde  i  Mandal  og  talrige  forgreninger  udover 
det  hele  land.     Jaabæk   var   selv  formand.     Bevægelsen 


eoqueur-corde 

gik  især  ud  paa  at  udjevne  klasseforskjellen,  at  mod- 
arbeide  embedsmandsstyret  og  <  pengearistokratiet». 
Dens  slagord  var  «sparsomhed  i  statshusholdningen» : 
embedernes  antal  skulde  forringes,  gagerne  sættes  ned 
o.  s.  v.  1  politisk  henseende  krævedes  en  sterkt  udvidet, 
omend  ingen  almindelig  stemmeret.  Bevægelsens  organ  var 
Jaabæks  blad  «Folketidende»,  hvis  nærgaaende  kritik 
var  meget  frygtet.  Efterhaanden  gik  bondevennerne  op 
i  venstrepartiet,  hvis  leder  var  Johan  Sverdrup. 

Bondevennemes  selskab,  d.  selskab,  stiftet  1846 
med  det  formaal  at  virke  for  bondestandens  emanci- 
patiou  og  borgerlige  ligestillethed  med  de  andre  sam- 
fundsklasser.  Fik  i  den  grundlovgi vende  rigsforsamling 
(1849)  stor  indflydelse  paa  grundlovens  karakter  og  spillede 
i  1850-aarene  en  stor  rolle  paa  rigsdagen.  men  opløstes 
lidt  efter  lidt  i  slutn.  af  1860  aarene. 

Bondhlisbrsen,  en  vakker  arm  af  Folgefonnen  paa 
dennes  vestside  op  for  Sundal  ved  Maurangerfjorden. 

Bondone,  Giotto  di,  se  Giotto. 

Bdne  el.  B o  n  a  (Hippona).  1 .  Nordvest-Afrika,  vigtig sjo- 
handelsstad  i  Algerie,  depart.  Constantinc,  ved  bugten  af 
samme  navn,  med  36  993  indb.  (1901).  Er  Algeries  ven- 
ligste  og  mest  europæiske  by,  omgivet  af  velstelte  haver 
og  vinbjerge.  Har  en  af  Middelhavets  bedste  havne  med 
udførsel  af  produkter  fra  det  østlige  Constantine,  hvortil 
jernbane.  2  km.  i  sydvest  ruiner  af  den  fønikiske  by 
Hippo,  senere  Numider-kongen  Masinissa*s  residens  Hippo 
Regius,  i  den  rom.  keisertid  sæde  for  prokonsul  og  biskop 
(Augustin).    Ødelagt  i  7  aarh.    Fransk  1832.    2.  Se  Bon  i. 

Bone  er  at  gi  ve  træ  en  politur  med  voks.  An- 
vendes især  ved  de  saakaldle  parketgulve,  som  efter  at 
være  renskuret  og  godt  tørret  indgnides  med  bone- 
voks  (blanding  af  smeltet  voks  og  terpen  ti  nolje)  el. 
vokssæbe.     Glansen  frembringes  med  en  børste. 

Boner,  Ulrich  (i  det  14  aarh.),  schweizisk  forfatter, 
munk,  har  skrevet  en  samling  klare  og  muntre  fabler, 
«Der  Edelstein»,  som  blev  trykt  i  Bamberg  1461  og  er 
den  første  trykte  tyske  bog. 

Boness,  se  B  o  r  r  o  w  s  t  o  u  n  n  e  s  s. 

BonghI  [bo'ngiJ,  Ruggero  (1828—95),  ilal.  videnskabs- 
mand  og  politiker.  1848  i  diplomatisk  tjeneste  i  Hom 
og  dercfter  i  Firenze,  men 
landsforvist  som  liberal 
1849.  1  Sardinien  i  berø- 
ring med  Manzoni  og  op- 
taget  af  græske  studier. 
1859  prof.  i  Milano;  fra 
nu  af  næsten  uafbrudt 
til  1890  sæde  i  deputeret- 
kammeret.  1871  til  Neapel, 
redaktør  af  «Unita  nazio- 
nale».  Tilhørte  det  gam- 
melliberale  parti;  1874 — 
76  undervisningsminister. 
1891  forsæde  paa  freds- 
kongressen i  Rom.  Af 
hans  store,  forskjellig- 
artede forfatterskab  kan 
nævnes  «Storia  di  Roma». 
Bonheur/^frd/iøV/,  Rosa 
(1822—99),  fr.  dyremaler- 


Hosa  Bonheur. 


coqueur  (f)  m,  angiver,  spion. 

coquillade  ^j  r,  toplerke. 

coq  nil  lage  (f)  m,  musling ;  kon- 
kylie. 

coqnilleØ  r.  konkylie:  (snegle)- 
hiis:  skal;  (stuing  i)  skjæl:  støbe- 
skal,  kugleform.  coquliller  m. 
konkvliesamllng:  muslingbnnke. 

coquin   d)  (m),    coqulne  (D. 


slyngel,  tøs:  skoier;  slyngelagtig. 
COquinerie  f.  slyngelngtlghed. 

cor  (f)  m.  (vn]d)horn(ist^;  ligtorn; 
takke  (pan  hjort). 

corali  ®  m.    coral   (?)  koral. 

coralller  ®  skrige  (ravn). 

corafUeur  ®  m,  koralflsker- 
(baad). 

corban  @  fattigbøsse. 

COrbeau    (f)  m.    ravn:    (tilsjøs) 

38  —  lllustrcret  norsk  konversalionsleksikon.    I. 


entrebro ;  udkraget  sten  ;  sortklædt 
munk. 

Corbeille®r.  kurv;  brudegave 
itn  brudgom),  corbeillée  r.  kur>- 
Aild. 

COrbel  @  (ark.)  akantuskur%'; 
bjelkehoved ;  nische :  udkrage  (sten). 

corbillard  (?)  m.  ligvogn. 

COrbillon  (fl  m,  Ilden  kurr; 
I    (tilsjøs)  brødbakke;  slags  panteleg. 


corbln  (?)  m:  canne  (D  å  c. 
kr>'kkrstok. 

corblne  (£)  r.  sortkraake. 

cord  (?)  snor;  Tavnived);  lokke- 
middel: (vb)  snare;  Tavnsætte. 

cordage  (^&®f.  snorer,  taug- 
(verk):  (f)  ogs.  Tavnssetning. 

COrde  ®  r,  strikke,  taug;  (ten- 
nis)net;  Tavn  (ved);  itobnks)rul; 
traad  (i  klæde);  (bue)streng. 


1187 


cordeau— coiiandre 

inde.  Hendes  dyr  i  landskaber  er  malt  med  mandig  kraft. 
Som  de  øvrige  efterfølgere  af  dyremaleren  Troyon  naar 
hun  dog  ikke  op  mod  denne.  Hendes  billeder  har  vundet 
et  stort  publikum  og  har  særlig  fundet  kjøbere  i  Amerika. 

Boni,  Celebes,  fyrstendømme  under  Nederlandenes 
overhøihed  paa  halvøcn  v.  f.  bugten  ved  B.,  9  750  km.*, 
70  000  indb. 

Bonifaclo  [-fa'tSd],  Korsika,  kystby  nær  øens  sydspids, 
4000  indb.  God,  men  ikke  let  tilgjængelig  havn.  Østers- 
og  koralfangst.  Anlagt  830  af  Bonifacius  fra  Pisa.  — 
B.-strædet  (Bocche  di  B.),  sundet  mellem  Korsika  og 
Sardinicn,  i  oldtiden  Taphros  (grav),  et  tilnavn  opstaaet  i 
3  aarh.  e.  Kr.  Fretum  Gallicum  har  ikke  naaet  synderlig 
udbredelse.  Paa  det  smaleste  11  km.  bredt.  Flere  øer 
og  mange  skjær  i  farvandet. 

Bonrøclus,  paver.  B.  1,  418-22.  —  B.  II,  530- 
32.  —  B.  ni,  607.  —  B,  IV,  608—15.  —  B.  V,  619—25. 

—  B.  VI,  896.  —  B.  VII,  974;  984—85.  —  B.  VIII,  1294 
— 1303,  hed  opr.  Benedikt  Gaetani.  Som  pave  greb  han 
med  myndig  haand  ind  i  de  politiske  stridigheder  ikke 
blot  i  Italien,  men  i  hele  Europa.  I  striden  mellem 
den  danske  konge  Erik  Menved  og  erkebiskopen  Jens 
Grand  stillede  han  sig  paa  dennes  side  og  idømte  kongen 
en  betydelig  pengebod,  som  dog  blev  adskillig  nedsat. 
Derimod  fik  hans  strid  med  Filip  den  smukke  af  Frankrige 
for  paven  skjæbnesvangrQ  følger.  Trods  pavens  protest 
havde  kongen  begyndt  at  paalæggc  geistligheden  skat. 
Tilsidst  besluttede  B.  at  lyse  kongen  i  ban,  men  blev 
forinden  7  sep.  1303  overfaldt  i  Anagni  af  kongens 
partifæller  og  i  to  dage  holdt  fangen  paa  sit  slot.  Faa 
uger  efter  døde  han  af  græm meise  herover.  Denne 
strid  blev  vendepunktet  i  den  staaende  middelalderske 
rivalisation  mellem  pavemagt  og  fyrstemagt.  For  den 
kanoniske  rcts  udvikling  har  B.  havt  betydning  ved  at 
udarbeide  den  saakaldte  liber  sexius.  Ligeledes  har  han 
lagt   grunden    til    Roms   berømte    universitet:    Sapienza. 

—  B.  IX,  1389—1404,  hed  opr.  Peter  Tomacelli.  Sam- 
tidig med  ham  var  Clemens  VII  pave  i  Avignon,  og 
B.  IX  forsøgte  forgjæves  at  faa  skismaet  hævet.  Ved 
sin  havesyge,  ncpotisme  og  handel  med  jubilæumsaflad 
bevirkede  han,  at  uviljen  mod  pavedømmet  steg  i  vide 
kredse. 

Bonlfactus,  Clemens,  pseudonym  for  Asbjørnsen,  P.C. 

Bonlfatlus,  Tysklands  apostel,  opr.  Winfred  el. 
Wynfrith,  f.  i  en  angeisachsisk  siegt  mellem  675  og 
683.  B.  blev  tidlig  munk  og  aabenbarede  snart  sine 
store  evner  som  prædikant  og  praktisk  kirkeleder.  Efter 
et  mislykket  forsøg  paa  at  missionere  blandt  friserne, 
arbeidede  han  som  pavelig  missionær  i  Thuringen,  blandt 
friserne  og  i  Hessen.  722  blev  han  bispeviet  i  Rom, 
og  optog  derefter  paany  sin  gjerning  i  Hessen,  Thuringen 
og  Ba3'ern.  Overalt  hyggede  han  kirker  og  klostre  og 
søgte  samtidig  at  føre  de  bestaaende  kirker  til  lydighed 
mod  Rom.  732  blev  han  under  et  ophold  i  Rom  erke- 
biskop. Det  lykkedes  ham  i  hovedsagen  at  organisere 
den  tyske  kirke.  I  slutningen  af  sit  liv  gjorde  han  to 
missionsreiser  til  friserne.  Paa  den  sidste  af  disse  blev 
han  dræbt  af  hedningerne  5  juni  755. 

Bonifazio  dei  Pi  ta  ti,  kaldt  B.  1  Veronese  (Iste 
halvdel  af  16  aarh.),  ital.  maler  af  den  venetianske  skole. 
Uddannet    under   paavirkning   af  Palmas  og  Giorgiones 


Boni— Bontteiing 


1188 


verker.  Han  er  blevet  kaldt  den  venetianske  skoles 
mest  «glimrende»  kolorist  (Morelli).  Hans  billeder  med 
bibelske  motiver  er  i  virkeligheden  genrebilleder.  der 
fi-emstiller  det  samtidige  rige  venetianske  liv.  Hans 
bedste  billeder  findes  i  akademiet  i  Venedig  (f.  eks. 
«Den  rige  mand  og  Lazarus»).  Et  andet  hovedverk  er 
«Moses  optages  af  våndet»  i  Brera  i  Milano.  —  Den 
nyere  kritik  (særlig  Morelli)  har  tillagt  flere  billeder, 
der  gaar  under  hans  navn,  andre,  yngre  medlemmer  af 
familien  B.:  B.  II  Veronese  (1497-1553)  og  B.  III  Vene* 
ziano  (1525—157?). 

Bofllhgton  [bå'ningUn],  Richard  Parkes  (1801 
— 28),  eng.  maler,  er  paavirket  af  Constable;  var 
elev  af  Gros  og  ven  af  Delacroix.  I  sine  iandskabs- 
akvareller  fra  Normandie,  Picardie  og  senere  fra  Venedig, 
hvori  hans  iagttagelse  af  lys,  luft  og  himmel  er  gjengivet 
i  lyse,  lette  toner,  viser  ham  som  en  fra  kunstner.  Hans 
historiske  scener  kan  i  farvens  lyskraft  sidestilles  med 
Delacroix'.  Saavel  ved  sin  egen  kunst  som  navnlig  ved 
at  foranledige  Constable  og  andre  eng.  nialere  til  at  ud- 
stille  paa  Salonen  i  Paris  har  han  i  kunsthistorien  for- 
tjenesten af  at  have  foraarsaget  den  paavirkning  af  eng. 
malerkunst  paa  den  fr.,  der  blev  spiren  til  den  vigtige 
maleriske  retning,  som  har  faaet  navn  af  «le  paysage 
intime»  (Corot,  Rousseau,  Dupré  o.  s.  v.). 

Boninøeme,  en  liden  vulkansk  ørække  i  Stillehavet 
s.  for  Japan,  mellem  26°  30'  og  27°  45'  n.  br.,  ialt 
ikke  100  km.*  af  størrelse  og  med  ca.  4  500  indb.  Frugt- 
bare,  sukkerrør,  indigo  og  sago  er  hovedprodukteme.  Af 
Vilde  landdyr  tindes  der  ikke  andre  end  flaggermus  og 
nogle  f  ugle.  —  Japanerne  brugte  øerne  fra  slutten  af  16 
aarh.  som  forbryderkoloni,  men  opgav  dem  senere  igjen. 
Hollænderne  Tasman  og  Quast  var  de  første  europæejne. 
som  besøgte  dem.  De  blev  senere  annekterct  først  af 
England,  saa  af  Rusland,  men  engelskmændene  opgav 
sine  rettigheder  i  1861,  da  japanerne  begyndte  at  sende 
kolonister  did,  og  fra  1876  er  administrationen  japansk. 

Bdnts  avibus  (lat),  «med  gode  fugle»,  under  gunstige 
varsler. 

Boni't  (orcynopsis  pelamis),  makrelfisk,  i  slegt  med 
tunfisken,  findes  hyppig  i  det  Stille  og  det  Indiske  hav 
samt  i  Atlanterhavets  varme  strøg;  er  undtagelsesvis 
truffet  i  Kattegat.  Rovfisk,  der  navnlig  jager  efler  fl yve- 
fiskene  og  springer  op  af  våndet  efter  disse.  Bliver  70 
— 80  cm.  lang. 

Bonitéring.  1.  (Landbrug.)  Bedømmelse  af  jord- 
hundens  godhed,  dens  bonitet.  At  bonitere  er 
altsaa  at  dømme  om  godheden.  Et  jordstykkes  værdi 
bestemmes  af  dets  bonitet  og  udstrækning,  beli^enhed 
m.  m.  Bedømmelsen  af  værdien  kaldes  vurdering 
(taksation),  og  jordvurdering  finder  ofte  sted  og  har 
fundet  sted  fra  de  ældste  tider.  Saaledes  iiyppig  ved 
salg  eller  overdragelse  af  jordeiendom,  ligeledes  altid 
ved  fastsættelse  af  jordens  skatteevne,  der  bar  fundet 
sit  udtryk  ved  dens  skyldsætning.  Men  navnlig  wd 
udskiftning  af  jord  finder  en  omhyggelig  b.  strd. 
idet  ethvert  bestemt  stykke  jord,  der  er  gjenstand  f«>r 
udskiftningen,  af  de  dertil  opnævnte  skjønsmænd  heti> 
sættes  til  en  bestemt  klasse  eller  grad.  Bedste  slag^ 
jord  henregnes  til  første  klasse  eller  grad  1,  de  mindn. 
gode  gives  graden  1.1,  1.2,  1.3  o.  s.  v.  op  til  100.    Fak- 


COrdean  (?)  m,  (maaIc)snor. 
corde(le)r  (p  tvlnde.  sno. 
cordelette  (f)  r,  tynd  snor. 

COrdelier  05  m,  ft^nciskaner- 
(mnnk). 

cordellne  (f)  r,  cg.  jnrc  (paa  tøl). 

COrdelle  (r)  r.  (tiliOøs)  trækline. 

corder  (£)  splnde  (hamp.  tobnk); 
favns^Dtle.    corderie  f,  reberbane. 

cordial  le  &(?;  hjertelig;  hjerte-. 


marestyrkende ;  ni.  styrkende  mid- 
del :  Ilkor,  cordlalité  i^  f,  cor- 
diality  (c)  hjertelighed. 

cordler  (f)  m.  rebslager. 

cordiform  ø,  cordiforme  ® 
hjerterormig. 

COrdon  (F)  m,  snor;  (mil.)  afsper- 
ringslinje:  rand  (paa  mynt),  cor* 
donner  (t)  dreie.  sno. 


cordonnerle  ®  r.  skomager- 
haandverk,  -verksted. 
cordonnier®  m,  cordwainer 

V',  skomager. 

^  cordouan  (fi  m,  cordovan  @ 

korduan. 

oorduroy  @  slags  tykt,  sterkt 
bomuldstøi. 

core  Cl  Indre,  kjerne<hus);  (tele- 


graO  lednlntfstniad :  lllg.>  l^lcrlcrvxi 
udtage  ^eni«(has)  af. 

eorégeilce®r.  medreømttk  ib 
corégent  (2)  m.  eo-receat  . 
medrrgent 

corellKionnalre  ix.  m.  tr*^ 
telle. 

corlace  (f),  coriaoeoaa  «• 
Iffideragtig.   corlaelté  (T  f.  s«t|;n  v 

coriandre  ®  m  (boL)  korUtkt»-' 


1189 


Bonitet— Bonnet 


1190 


coricide— corneter 


torer,  hvortil  der  nu  tåges  hensyn  ved  b.  er:  madjordens 
beskaffenhed  og  dybde,  undergrunden,  heldningsforhol- 
dene,  beliggenheden  m.  m.  —  2.  (Skogbrug.)  Ved  b.  af 
skoggrund,  der  indgaar  som  led  i  forarbeiderne  til  en- 
hver forstlig  driftsplan  eller  som  grundlag  for  skogeien- 
dommes  værdsættelse  (ved  kjøb  og  salg,  i  beskatnings- 
og  ekspropriationsøiemed),  benyttes  i  regelen  en  b.s-skala 
omfattende  fem  (undt.  ti)  bonitetsklasser :  I — II— III — 
IV— V  eller  1— (0.9)— 0.8— (0.7)— 0.6— (0.5)— 0.4— (0.3)— 
0.2 — (0.1).  Den  sidste  betegnelse  i  tiendedele  har  den 
fordel,  at  den  let  tillader  en  reduktion  af  de  forskjellige 
bonitetsklassers  arealer  til  normalboniteten  (1).  Ved  den 
praktiske  adførelse  af  b.  klassificeres  de  forskjellige  skog-  | 
grundsafdelinger  enten  helt  skjønsmæssig  under  hensyn-  | 
tågen  til  de  forhaandenværende  vekstfaktorer:  humus-  ; 
lagets  tykkelse,  undergrundens  næringsbeskaffenhed,  det 
løse  jordlags  mægtighed,  fugtighedsforholdene,  jordbun- 
dens  plantedække,  ekspositionen  og  terræn forholdene 
m.  m.,  eller  ogsaa  benyttes  den  paa  grunden  staaende 
skog,  der  indcn  visse  grænser  kan  betragtes  som  vekst- 
faktorernes  resultant,  som  maalestok  for  b.,  hvorved  bo- 
nitetsklassen  angives  efter  forholdet  mellem  bestoknin- 
gens  alder  og  gjennemsnitshøide  eller  normalkubikmasse 
pr.  fladeenhed.  Denne  sidste  metode,  der  maa  støttes 
til  særskilte,  for  vedk.  landomraade  paa  resultatet  af 
undersøgelser  opstillede  b.s-tabeller,  emanciperer  sig  vist- 
nok  fra  det  individuelle  skjøns  subjektivitet,  men  har 
den  mangel,  at  bestokningens  vekstforhold  slet  ikke  al- 
tid  er  et  korrekt  udtryk  for  grundens  produktionsevne 
(f.  eks.  ved  forudgaaende  feilagtig  skogbehandling,  ved 
tilstedeværelse  af  en  for  jordarten  u.skikket  træart  m.  m.). 
Paa  grund  heraf  og  vanskeligheden  ved  at  opstillc  brug- 
bare  b.s-tabeller  benyttes  i  praksis  mest  den  skjøns- 
ma^sigc  metode.  Man  skiller  ved  skoggrunds-b.  under- 
tiden mellem  normal  og  konkret  bonitet,  ved  hvilken 
sidste  forstaaes  den  bonitet,  jordbunden  for  øieblikket 
besidder.  Denne  kan,  som  til  eks.  ved  forhaandenværende 
forsumpning,  jordbundsforvildning  m.  m.,  være  betydelig 
ringere  end  grundens  normalbonitet.  For  praktiske  øie- 
med  angives  alm.  kun  den  konkrete  bonitet. 

Bonitet  (lat),  eg.  god  beskafTenhed  Qfr.  Bon  i  tering), 
dernæst  omtrent  d.  s.  s.  kvalitet,  uden  hensyn  til,  om 
den  er  god  eller  ei. 

Bonitz,  Hermann  (1814—88),  t.  filolog,  udgav  skrif- 
ter af  Aristoteles  og  afhandlinger  om  Aristoteles  og 
Platon;  1849 — 67  professor  i  Wien  og  virksom  der 
for  en  reform  af  de  lærde  skoler,  senere  ansat  i  det 
preus.  kultusministerium  og  hovedmanden  for  en  skole- 
ordifing  for  Preussen. 

Bonivard  fbomva'r],  Francois  de  (1496—1570), 
schweizisk  statsmand,  berømt  for  sit  dygtige  og  ud hol- 
dende forsvar  af  sin  fødeby  Genfs  frihed  mod  her- 
tugerne  af  Savoyen.  Sad  1530—36  fangen  i  et  under- 
jordisk fængsel  i  borgen  Chillon  ved  Genfer.sjøen.  Be- 
friet  af  berneme.    Besunget  af  Byron  (fangen  paa  Chillon). 

Bon  marché  [bdmarSé]  (fr.),  godt  kjøb,  billig  pris; 
navn  paa  stormagasiner,  f.  eks.  Au  b.  m.  i  Paris. 

Bonn,  Preussen,  by  i  prov.  Rhinland,  ved  Rhincns 
vestlige  bred  (bro  1898),  82  000  indb.,  for  det  meste 
katoliker.  B.  er  særlig  kjendt  for  sit  universitet,  som  i 
antal  lærere  og  studerende  kun  staar  tilbage  for  Berlins 


blnndt  Preussens  universiteter.  Det  er  grundet  1818  og 
universitetsbygn ingen  er  det  gamle  slot,  hvor  kurbi- 
skopen  af  Kdln  residerede.  Universitetets  naturhistoriske 
museum  og  det  med  universitetet  forenede  landbrugs- 
akademi  ligger  i  det  lille  Poppelsdorf  straks  s.  f.  B.  B. 
har  jernstøberi  og  maskinfabrik,  jutespinderi  og  -væveri, 
kemisk  industri.  MQnsterkirken,  bygget  i  det  11 — 13 
aarh.,  er  en  af  de  prægtigste  kirke  fra  den  senromanske 
tid.  —  Bonna  el.  Castra  Bonnensia  er  en  af  de  ældste 
romerske  borge  ved  Rhinen.  B.  fik  dog  først  betydning, 
efterat  kurerkepiskopen  af  Koln  9pslog  sin  residens 
her.     I  B.  er  Beethoven  født  (1770).    Beethoven-museum. 

Bonnard  [båndr],  Abel,  fr.  forfatter,  har  med  sine 
digte  «Les  familiers»  vakt  opmerksomhed  som  en  ypper- 
lig verskunstner. 

Bonnat  [bana'],  Leon  Joseph  Florcntin  (1833—), 
fr.  maler.  Hans  4æreaar  under  F.  Madrazo  i  Madrid 
blev  afgjørende  for  hans  kunstneriske  udvikling;  senere 
studcrede  han  i  Paris  under  Cogniet  og  i  Rom.  I  emner, 
modeller,  i  sin  næsten  brutale  naturalisme  og  de  vold- 
somme modsætninger  mellem  lys  og  skygge  staar  han 
spanieren  Ribera  og  neapolitaneren  Caravaggio  nær,  lige- 
som  han  ogsaa  har  lært  af  Velasquez.  I  sine  nøgterne, 
ærlige  portræter  viser  han  større  sans  for  mandig  kraft 
end  kvindelig  ynde.  Han  har  portrætteret  en  række  af 
sin  samtids  berømte  mænd,  som  f.  eks.  Taine,  Renan, 
Hugo,  Dumas,  Thiers,  Pastcur,  Puvis  de  Chavannes  o.  fl. 

Bonnat.,  ved  zoologiske  navne  forkortelse  for  Bon- 
naterre,  fr.  naturforsker  (1752—1804).  Skrev  særlig 
om  hvirveldyrene. 

Bonnesen,  Carl  Johan  (1868—),  d.  billedhugger, 
meget  produktiv.  Hans  emner  er  snart  eksotiske  men- 
neske- og  dyretyper  («Hunerne  til  hest»,  «Indianeren», 
«Malayen  og  hans  bøffel»),  snart  dyre-  og  rytterportrætcr. 

Bonnet  ^ftdncp/,  Charles  de  (1720—93),  schweizisk 
naturforsker  og  filosof.  Har  givet  et  meget  Væsentligt 
bidrag  til  læren  om  formering  gjennem  afvekslende 
generationer,  idet  han  1745  fandt,  at  der  hos  bladlus 
forekommer  to  slags  hunner,  af  hvilke  den  ene  forplan- 
ter sig  ad  kjønnet,  den 
anden  ad  ukjønnet  vei. 
Forøvrigt  er  B.  mest 
kjendt  for  sin  anskuelse 
om,  at  alle  dyr  dannede 
en  sammenhængende  ud- 
viklingsrække  (den  en- 
radede  ordning  i  mod- 
sætning  til  den  moderne, 
træagtig grenede  ordning), 
hvad  der  i  sin  tid  fandt 
megen  tilslutning  og  ty- 
delig kan  spores  i  den 
senere  embryologiske 
teori  om  gjennemganf^s- 
stadiernc  (se  herom  art. 
Meckel,  Rathke  og 
R.  E.  v.  Båer),  men  nu 
er  ganske  forladt.  B. 
.søgte  at  forene  den  kri- 
stelige aabenbaring  og 
den  empiriske  forsknings  Charles  de  Bonnet. 


coricide  ®in.- middel  mod  lig- 
tome. 

COrk  (^  kork(eprop);  (til)koike; 
srærle  med  bnendt  kork.  C- 
screw  korketnekker. 

corme  (?)  f,  rognebier.  cor- 
mier  m.  rogn. 

connoran  ®  m.  cormorant 
(ej  '.«tor)  «karr. 

com  1^  kom:  ligtom:  spnenge 


paa 
rikl 


(kjød.  nsk).    c.-crake  aker- 


cornard  ®  m.  hanrei;  trang- 
brystet. 

corne  (£)  f,  horn;  følehorn; 
(bot.)  spore:  spids;  hjome.  knæk. 
æselørc ;  (tilsjes)  gaffel ;  (plog)stJert : 
hov.  klov ;  vorte. 

cornea  @,  cornée  (f)  f,  hom- 
hindc.  cornelllard,  corneillon 


®  m,  kraakeange.  corneille  f, 
kraake. 

cornéite  (?)  f,  homh i ndebet .«en- 
delse. 

comemuse  (e)  ft  ®  f,  sække- 
plbe;  ®  ogs,  vom. 

corner  ®  vinkel,  hjørne,  kant. 
krok:  snip;  srette  til  va^,  maal- 
binde.     C.^wisc  diagonalt. 

corner  (?)  anspore ;  udbasunere; 


stange;  bøle  om  et  I^Jørne  paa; 
bliese  i  horn;  stonne;  stinke. 

COmet  ®  &  ®  m.  (mus.)  lidet 
horn;  (g)  ogs.  rytterfwnrik:  (f)  ogs. 
hornblaser  =  COrneter(e);  høre- 
rør;  (teming)bn^cr;  blækhorn; 
knem  merh  us :  blod  kop ;  1  ysesl  u  k- 
ker;  farveskrin,  cornetcy  (§)  fæn- 
rik))ost. 

corneter  (£>  kopsætte. 


1191 


Bonnet— Bonstetten 


1192 


oomette— coronet 

resultater  (« Palingéiiésie  philosophique»,  2  bd.,  Genfl769) 
og  blev  derfor  angrebet  af  Voltaire. 

Bonnet  [båné].  Jules  (1820—92),  fr.  kirkehistoriker, 
fra  1865  til  sin  dod  sekretær  for  selskabet  «La  société 
d'histoire  du  protestantisme  fran^ais».  1  flere  verker 
bar  ban  givet  betydningsfulde  bidrag  til  den  franske 
reformations  historie. 

Bonnet(te)  (sjoudtr.\  del  af  seilet,  som  er  fæstet  til 
paa  underkant,  og  som  kan  løses  fra,  naar  man  vil  for- 
mindske  seilet.     Nu  lidct  brugt. 

Bonne%  forbøining,  dannet  af  sandsække,  jord  eller 
sten  ovenpaa  en  fæstnings  brystvern  for  at  skaffe  dæk- 
ning  for  folkenes  hoved  og  skuldre,  der  under  ildgiv- 
ningen kommer  over  brystvernet;  mellem  bonnetterne 
bliver  der  skydeskaar. 

Bonnetable  [-abl],  Frankrige,  by  i  depart.  Sarthe, 
30  km.  n.ø.  for    Le    Mans.    3  000    indb.     Gammelt   slot. 


hM^/i 


•'•smi^i'?\^^^^mfi 


Slottet  Ronnetnble. 

Bonneval  [bånva'l],  Claude  Alexandre,  greve  af 
(1675—1747),  fr.  offlcer,  dygtig,  tapper,  men  lunefuld  og 
kort  for  hovedet.  Gik  under  den  spanske  arvefølgekrig 
fra  fr.  over  i  østerr.  krigstjeneste  og  kjæmpede  under 
prins  Eugen  mod  Frankrige.  Maatte  1729  forlade  Øster- 
rige  og  gik  nu  til  Tyrkict,  hvor  han  1730  gik  over  til 
Islam.  Organiserede  det  tyrkiske  artilleri,  blev  pasha 
og  indflydelsesrig  politisk  raadgiver.  Ledede  med  dyg- 
tighed  kampen  mod  Østerrige  og  Rusland  1736  og  blev 
berømt  under  navnet  Achmed  pasha. 

Bonnevie,  Jacob  Aall  (1838—1904),  n.  skolemand, 
forsikringskyndig   og   politiker,   blev   1872    skoledirektør 
for  Trondhjems  stift.     Han   repræsenterede  1880—89  og 
1891  Trondhjem,   1892—94  Fredrikstad  og  1895—97  Ne- 
denes   amt    paa    stortinget.     1889 — 91  var  han   medlem 
af  Emil   Stangs   første  regjering  og  chef  for  kirkedepar- 
tementet.     B.  gik   ind    i  det  politiske  liv  som  udpræget 
konservativ,   men   blev  efterhvert  mere  moderat     Valgt   ! 
som    modstander  af  forslaget   om  statsraadernes  adgang 
til  stortinget,  endte  han  som  tilhænger  af  denne  reform   I 
og  af  parlamentarismens  indførelse.      Efterat  stortingets   ! 
høire,  moderate  og  en  større  del  af  venstre  ved  dagsorde-    I 
nen  af  7  juni  1895  havde  samlet  sig  om  at  aabne  under- 
handlinger   med    Sverige    angaaendc    oprettelsc    af   eget 
norsk    konsulatvæsen    og    en    reform    af   udenrigsstyret, 
blev  B.  overdraget  at  danne  den  nye  regjering,  der  skulde 
afløse  den  anden  Stang'ske.    Hans  forsøg  hcrpaa  mislyk- 
kedes  imidlertid.     1894  blev  B.  direktør  for  Enkekassen, 


hvis  virksomhed  under  hans  ledelse  blev  rcorganij»cret  og 
betydelig  ud videt.  B.  havde  fremtrædendc  andel  i  de  i 
hans  stortingstid  besluttede  skole-  og  undervisn  i  ngsrefor- 
mer.  Han  skrev  en  række  sterkt  benyttede  læreboger 
og  en  del  økonomiske  og  politiske  af  handlinger  og  foredrag 

Bonnevillesjøen  [båtwd-]  er  navnet  paa  en  stor 
indsjø,  som  under  istiden  fandtes  i  ørkenen  mellem 
Sierra  Nevada  og  Klippebjergene  i  Nordamerika.  Den 
store  Saltsjø  er  en  liden  rest  af  den.  Dens  holeste  \-aiid- 
stand  er  markeret  ved  vel  udviklede  terrasser  i  en  hoidc 
af  330  m.  over  Saltsjøens  nuværende  overfladc. 

Bonnier  [bånje'].  Adolf  (1806—67),  sv.  boghandler. 
grundlagde  en  sortiments-  og  forlagsboghandel  i  G6tc 
borg,  senere  i  Stockholm.  Hans  søn  og  cflerfolgcr 
Isidor  Adolf  B.  (1848—)  solgte  sortimentsafdelingen 
(1875),  men  drev  forlaget  videre  til  1904,  da  det  ved 
kjøb  gik  ind  i  det  af  Adolf  B.s  broder.  Albert  B 
(1820  —  1900),  grundlagte  firma,  som  der%'ed  blev  et  af 
Skandinaviens  største  forlag. 

Bonny,  Vest- Afrika.  1.  Bred  elvemunding  paa  Ovre 
Guineakysten  i  brit.  Syd  Nigeria,  staar  i  forbindelse  med 
Nigers  østlige  delta-arm.  2.  Distrikt  og  by  ved  1.  i  en 
sumpig  og  usund  egn,  hovedmarkedet  for  Vest- Afrikas 
handel  med  palmeolje. 

Bononcini  [-téini],  Giovanni  Bathista  (ant.  1672 
— 1752).  anseet  ital.  komponist,  der  virkede  flere  steder 
rundt  i  Europa,  Wien,  Rom,  Berlin.  Paris,  Venedig  o^ 
London,  hvor  han  ved  den  ital.  opera  rivaliscredc  med 
Handel.  Ogsaa  en  dygtig  cellist.  20  operaer  og  flere 
andre  verker. 

Bononia,  lat.  navn  paa  den  etruskiske  by  Felsina. 
det  senere  Bologna. 

Bononisk  fosfor,  se  Bolognesisk  lyssten. 

Bonorum  ce'8Sio  (lat.),  i  romerretten  skyldnerens 
frivillige  opgiven  af  sit  bo  til  konkurs.  —  B.  possessio 
(lat.),  i  romerretten  den  ved  prætors  virksomhed  for- 
midlede udvidede  arver«t  efler  jus  honoraritim  i  mod 
sætning  til  hereditas  (arveret  efler  jus  civile). 

Bono^rva,  Sardinien,  indlandsby  i  prov.  Sassari.  40 
km.  s.ø.  f.  Sassari.  7  000  indb.   Vinavl.    Mineralske  kilder. 

Bonpland  [boplå'],  Aimé  (1773—1858),  fr.  boUniker. 
ledsagede  A.  v.  Humboldt  paa  reiser  i  Spanien  og  Ame- 
rika, hvorfra  han  medbragte  store  samlinger  af  planter, 
deriblandt  over  3  000  nye  arter.  Ved  hjemkomsten  i 
1804  flk  han  af  Napoleon  I  ledelsen  af  de  keiserlige 
botaniske  haver  i  Navarra  og  Malmaison,  over  hvilke 
han  udgav  en  beskrivelse.  Efter  Napoleons  fald  reiste 
han  atter  til  Amerika,  hvor  han  tilbragte  resten  af  sit 
liv.  Han  udnævntes  i  1816  til  professor  i  natur^iden 
skabernc  i  Buenos  Ayres,  nedsatte  sig  senere  som  lægc 
ved  Piratinielvens  munding  i  Brasilien  og  var  derefler 
en  tid  bosat  i  Uruguay,  beskjæftiget  med  appelsindyrk- 
ning  og  faareavl.  B.  foretog  to  studiereiser  til  Paraguay, 
hvor  han  1820  an  lagde  en  koloni.  Denne  blev  dog  snart 
ødelagt  af  diktatoren  dr.  Francia,  og  B.  holdtes  i  fængsel 
i  8  aar.  B.s  anmerkninger  til  det  under  reiseme  sam- 
lede herbarium  er  offentliggjort  af  Kunth  i  «Nova  genera 
et  species  plantarum>  (1815—25). 

Bonstetten,  Karl  Victor  von  (1745—1832).  schwci 
zisk  tysk  forfatter,  en  meget  bereist  og  studeret  mand 
har   bl.  a.  skrevet  «Briefe  uber  ein  schweizerisches  Hir- 


cornette  X'  r.  nnt-,  morftcnkoppe; 
(bot.)  marimjelde;  splitdnff.  stander; 
stnndart:  m.  kornet:  rnncjunkcr. 

COrn-flOOr  (e)   hmve. 

cornlce  io).  corniche  ®  f. 
kurnis,  ( krans if^eslms; 

cornlchon  (fj  m.  «lUIen)  sylle- 
ai^urk;  dumrian. 

COrnlform  e  hornformljt.  cor- 
nigerous  hornbærendc. 


cornlllon  ®  m.  kraakeunge; 
kaie. 

cornlst  e,  cornlste  ®  m. 
hornbla^scr. 

cornu  (f)  liornet;  tosket,  dum: 
kantet,     blé  (m)  C.  meldrøie. 

COrnu-COpla  e)  overHødiglieds- 
hom. 

cornue  (?)  f.  retort.  cornuet 
m.  hakke:  krumknge. 


cornutO  (c)  hanrei. 
corny  @  hornhaard,  -stiv;  kor- 
net; kornholdig.  raaltrig. 

corol(la)    (e).    corolle    (fj  r. 

(blomster)krone. 

corollary  (c^  korollar,  tillicgs- 
slutning. 

corona  ^  vaterbord;  (anat.  å. 
bot.)  krone. 


eoronaire   ®.    coroaary    • 

kranadannet. 

eoronal  ^  A  :f  pande-  c  v> 
krone-,  kronings-;  isar-;  pandrb.-.- 
krans. 

OOronation  (fi  kroninn. 

COroner  (e)  kronem  repncv  > 
tant    e.'s  Inqnest  Ugaiiue. 

eoronet  e  adela-,  grrvrkn»!»- 
krone  af  hov. 


1193 


Bontoux— Booth 


1194 


tenland»  (1782),  «Cber  Nationalbilduug»,  tVoyage  sur 
la  scene  des  six  derniers  livres  de  TEnéide,  suivi  de 
quelques  observations  sur  le  Latium  moderne»,  tLa 
Scandinavie  et  les  Ålpes»  samt  endel  filosofiske  arbeider 
i  populær  form. 

Bontoux  [bottij,  Paul  Eugene  (1824—1904),  fr.  fi- 
nansmand,  grundlagde  1878  den  tkatolske»  bank  «Union 
gcnérale»,  hvis  opgave  skulde  være  at  koncentrere  den 
klerikale  verdens  pengemidler  som  en  modvegt  mod  det 
jødiske  finansvælde  (Rothschild).  Foretagendet  udartede 
hurtig  til  kriminel  svindel  og  gik  1882  skandaløst  over- 
styr. Tusender  af  familier  mistede  herved  sin  formue. 
B.  blev  dømt  til  5  aars  fængsel,  men  flygtede.  1888  ud- 
gav  han  et  forsvarsskrift. 

Bonum  (lat.),  det  gode,  gods.  Summum  b.,  det 
heieste  gode;  b.  publicum,  statseiendom,  statens  vel, 
cui  bo  no?  til  gavn  for  hvem?  i  hvilket  øiemed?  Flertal 
bona  (s.  d.). 

Bonus,  fællesbetegnelse  for  en  delvis  udbetaling  af 
en  virksomheds  overskud  til  forretningskunder.  Ved 
livsforsikring  er  b.  de  forsikredes  andel  i  den  ge- 
vinst, sclskabet  har  havt  paa  rente  og  dødelighed.  B. 
kan  enten  udbetales  for  hvert  aar  eller  for  flere  aar 
ad  gangen.  Udbetalingen  kan  ske  i  form  af  kontanter 
eller  i  form  af  afdrag  paa  præmien  eller  i  form  af  for- 
høielse  af  forsikringssummen.  Reglerne  herom  er  for- 
skjellige i  de  forskj.  selskaber.  Ved  bankvirksomhed 
er  b.  en  form  for  ekstragodtgjørelse  af  rente  og  indskud. 
I  Norge  har  saadan  b.  hidtil  ikke  vundet  indpas.  I 
Danmark  derimod  anvendes  den.  Mest  anvendt  er  dog 
b.  i  den  kooperative  (andels-,  samvirke-)forretning. 
idet  medlemmerne,  som  gjør  sine  indkjøb  eller  salg 
gjeonem  forretningen  til  dagens  priser,  ved  aarsopgjøret 
tildeles  en  rimelig  andel  i  udbyttet.  Navnlig  i  de  eng. 
og  andre  landes  forbrugsforeninger  spiller  en  saadan  b. 
en  betyd n in gsfuld  rolle. 

Bonvalot  [bdvalåj,  Pierre  Gabriel  Edouard 
(1853 — \  fr.  opdagelsesreisende  i  Asien,  gik  vinteren 
1887  sammen  med  sin  landsmand  Capers  over  Pamir, 
en  aldrig  tidligere  tilbagelagt  lige  vei  fra  rus.  Turkestan 
til  Indien.  1889 — 90  ledede  B.  prins  Henrik  af  Orleans' 
ekspedition  i  Centralasien  og  trængte  fra  Kuldsja  frem 
over  Tiensjan  til  Lobnor,  besteg  Altyn-Tag,  drog  midt- 
vinters gjennem  Tibet  til  Tengri-nor,  uden  dog  at  faa 
adgang  til  Lhassa,  og  naaede  høsten  1890  Hanoi  i  Tong- 
king.     B.  har  i  flere  arbeider  skildret  sine  reiser. 

Bonvicino  [-vminå],  Alessandro,  kaldt  Moretto 
da  Brescia  (ca.  1498 — 1554),  ital.  maler  af  skolen  i  Brescia. 
Han  staar  den  venetianske  skole  nær  og  udviklede  sig 
under  paavirkning  af  Romanino,  Tizian  og  Rafael.  Eien- 
dommelig for  hans  kolorit  er  en  sølvgraa  tone,  der  i 
hans  senere  aar  bliver  noget  kjølig,  ligesom  det  ofte 
skorter  hans  vemodigstille  figurer  noget  paa  livsvarme. 
Som  Palma  fremstiller  han  med  forkjærlighed  skjønne 
kvinder  i  rige  dragter.  Hans  smukkeste  arbeider  findes 
i  Brescia.  Særlig  maa  fremhæves  hans  «Hellige  Justina» 
i  Wien. 

Bonze  (porlug.  honso,  kines.  fan-sang),  europæernes 
betegnelse  for  buddhistiske  geistlige  i  Østasien. 

Bookmaker  [biikmekoj,  en  person,  der  søger  sin 
fortjeneste  paa  vcddeløbsbanen  ved  at  holde  tildels  store 


corporal — correctloii 

summer  i  veddemaal.  B.  holder  imod  den  løbende  hest 
og  støtter  sig  herunder  paa  sit  særlige  kjendskab  til  de 
deltagende  heste,  om  hvis  kvaliflkationer  og  chanser 
han  fører  optegnelser  i  sin  bog  (heraf  navnet).  Enten 
optræder  b.  for  egen  regning,  eller  han  er  agent  for  en 
paa  den  slags  veddemaal  bascret  forretning,  hvoraf  der 
i  udlandet  specielt.  i  England  findes  en  hel  del. 

Book  of  common  prayer  [buk  dv  kå'm9n  præo], 
se  Anglikanske  kirke. 

Boom,  Belglen,  landsby  i  prov.  Antwerpen,  15  km. 
s.  f.  Antwerpen,  ved  Rupel.  16  000  indb.  Foruden 
megen  anden  industri  betydeligt  skibsbyggeri. 

Boomerang,  se  Bumerang. 

Boone  [bUn],  Daniel  (1735—1820),  amer.  kolonist, 
indlagde  sig  store  fortjenester  af  Kentuckys  udforskning 
og  bebyggelse;  bekjendt  for  sine  kampe  med  indianerne. 

Boone  [bun]y  Richard  (1849—),  amer.  skolemand, 
1899  superintendent  for  Cincinnatis  skolevæsen,  har  bl.  a. 
forfattet  «History  of  education  in  the  United  States» 
(1889)  og  «History  of  education  in  Indiana»  (1890). 

Booneville  fbunvil],  navn  paa  flere  byer  i  de  For- 
enede stater,  saaledes  B.  i  staten  Arkansas,  B.  i  Colorado, 
B.  i  Mississippi. 

Boonville  [bunviljy  de  Forenede  stater,  navn  paa  flere 
byer,  bl.  a.  B.  i  Missouri,  ved  elven  Missouri.  6  000 
indb.  Opkaldt  efter  Daniel  Boon  (s.  d.).  17  juli  1861 
seirede  her  unionstropperne  over  sydstaternes  tropper. 

Bootes,  stjernebillede  paa  nordhimmelen  nær  Karls- 
vognen,  der  engang  kaldtes  «de  7  okser»,  hvoraf  navnet 
B.,  som  betyder  «oksedriver^^ ;  kaldes  ogsaa  «Bjørnc- 
vogter»  efter  stjernen  Arcturus  (s.  d.),  mod  hvilken 
Karlsvognens  stang  peger.  B.  sta  a  r  som  en  tro  vogter 
op  (i  0.)  og  gaar  sent  ned  (i  v.). 

Booth  [bup],  Charles  (1840—),  eng.  demograf,  sta- 
tistiker og  social politiker,  1892 — 94  præsident  for  «Royal 
statistical  society»,  fra  1904  medlem  af  «Privy  council». 
Englands  og  navnlig  Londons  fattigbefolkning,  dennes 
økonomiske,  sociale  og  religiøse  forhold  har  B.  skildret 
med  beundringsværdig  grundighed  i  det  mægtige  verk 
«Life  and  labour  of  the  people  in  London»,  der  udkom 
i  17  bd.  1889—1903.  Ved  sine  undersøgelser  fik  han 
fastslaaet,  at  en  tredjedel  af  verdensbyens  indvaanere 
lever  i  fattigdom  eller  nød.  B.  er  levende  interesseret 
for  indførelse  af  fri  og  almindelig  alderdomsforsikring 
og  har  fremsat  sine  anskuelser  herom  i  «Pauperism  and 
endowment  of  old  age>  (1892),  «The  aged  pooD»  (1894)  og 
'^Old  age  pensions)>  (1899).  Han  har  ogsaa  været  politisk 
virksom  for  Chamberlains  imperialistiske  handelspolitik. 

Booth  [biip],  Edwin  Thomas  (1833—93),  norda  mer. 
skuespiller,  søn  af  skuespilleren  Junius  Brutus  B. 
(1796—1853),  spillede  18  aar  gl.  med  held  titelrollcn  i 
«Richard  III»  og  udmerkede  sig  ogsaa  senere  som  Shake- 
speare-fortolker.  Efter  turneer  i  Australien  og  Europa 
grundede  han  i  New  York  sit  eget  teater,  der  særlig 
dyrkede  Shakespeare.  —  Hans  broder  John  W  ilkes 
B.  (1839 — 65),  der  ligeledes  var  en  betydelig  skuespiller, 
har  vundet  herostratisk  ry  ved  mordet  paa  Lincoln  14 
april  1865.     B.  blev  skudt  i  Virginia  26  april  s.  a. 

Booth  [bUp],  William  (1829—),  eng.  religiøs  folke- 
vækker  og  social  reformator,  frelsesarmeens  grundlægger, 
var  oprindelig  metodist,  virkede  fra  1846  som  lægpræ- 


corpoml  'jc)&®  m,  messedug; 
f  of(s.  korporal :  legems-,  legemlig. 
corporalité  (f)  r,  corporality 
e    Irgemlighed. 


r     irKHiiiiniivu. 

COrporate  Gr)  Inkorporerct.  dan- 
nende et  lang.  ~  body  O.  Juridisk 
person. 

corporatioil     ^    korpornUon. 
Joridisk  person,    the  '^ 
og  formandskab. 


e  C.  magistrat 


corporation  (f)  f.  korporatlon. 

COrporeal  (e)  legemlig. 

corporéité  (f)  r.  corporelty 
(e)  legemlighed. 

corporel  (?)  legemlig,    legems-. 

corporlfler  (f)  legemliggjøre. 

COrpOSant  @  blanlvs,  st.  Eims 
ild. 

corps  :éi  korps,  personale. 

corps  (f)  m,  legeme;  krop;  liv  (i 


klæder);  tæthed,  fasthed;  styrke; 
koniorution ;  stnnd ;  personale ; 
ski*og;  hoveddel  af  noget. 

corpse  (g)  I  lg. 

corpulence  (c)  &  (f)  f,  oorpu- 
lency  (e)  korpulence.  Tedme.  cor- 
pulent  @  &  (?)  korpulent. 

oorpuscle  (£>.  corpuacule  rr) 
m.  atom;  @  ogs.  celle. 


oorradiate  (e)  ferene  sig.  straale 
sammen. 

correct  (g)  &  ®  ret,  rigtig;  (e)  ogs. 
rette  (paa) ;  forebygge,  modvirke. 

correcteur  vf3  m,  corrector 
(e)  tugtemester,  forbedrer,  hemmer; 
korrekturleser. 

correctif  (?)  m,  mildnende  ud- 
tryk. 

correotlon   @   &   (7)  f,   forbe- 


1195 


eorrectlonnel  le—  oorroy  er 

dikant  blev  prcsteviet  1853.  Tidlig  begyndte  han  at 
vffkkc  opmerksomhcd  ved  sin  ekscentriske  religiøse  op- 
træden  og  forkyndelsesmaade,  og  da  man  forsøgte  at 
lægge  ham  hindringer  iveien,  traadte  han  ud  af  metodist- 
samfundet  og  begyndte,  bistaaet  af  sin  hustru  (1829 — 90), 
at  «evangelisere»  paa  egen  haan^,  fra  1865  i  Londons 
Whitechapel  blandt  verdensbyens  dybest  sunkne  be- 
folkning. Her  fremtraadte  1877  frelsesarméen  (s.  d.)  som 
selvstændig  religiøs  og  social politisk  organisation  med 
B.  som  selvskreven  leder  eller,  som  han  kaldte  sig, 
«general».  Hans  forkyndelse  og  sociale  virksomhcd  har 
været  fulgt  af  en  storartet  fremgang;  med  genialt  blik 
har  han  forstaaet  at  udnytte  netop  de  midler,  der 
appellerer  til  fantasi  og  følelse  hos  masserne.  De  er 
grovkornet  enkle,  men  ligeoverfor  deres  praktiske  virk- 
ningsfuldhed  har  enhver  kritik  prellet  af.  Hvorledes 
han  har  tænkt  sig  det  sociale  redningsverk  organiseret 
med  asyler,  arbeidsanvisning,  jordbrugskolonier,  udvan- 
dringsformidling  m.  m.,  udvikler  han  mere  livfuldt  end 
overbevisende  i  et  større  verk,  «In  darkest  England  and 
the  way  out>  (London  1890).  For  at  overvaage  og  styrke 
sin  nu  verdensomspændendc  organisation  har  han  fore- 
taget  talrige  reiser,  har  saaledes  ofte  været  i  Norge,  sidste 
gang  feb.  1907,  umiddelbart  før  han  tiltraadte  en  reise 
rundt  jorden  over  Kanada,  de  Forenede  stater,  Japan  og 
Indien,  bl.  a.  for  at  udvide  sine  emigrantkolonier  og  søge 
erh vervet  1  mill.  £  til  realisation  af  sine  sociale  planer. 

Boothia  Felix  [bupi9  filiks],  Nordamerika,  halvø 
paa  nordkysten,  ved  et  smalt  eid,  B.-eidet,  forbundet 
med  fastlandet  mellem  B.  Golf  i  ø.,  Franklinstrædet  i 
v.,  skilt  fra  den  nordenfor  liggende  ø  Somerset  ved 
Bellotstrædet.  Halvøen  opdagedes  af  John  Ross  1830 
og  opkaldtes  efter  ekspeditiouens  bekoster,  den  rige 
brændevinskjøbmand  Felix  Booth  i  London.  Paa  halv- 
øens  vestkyst  fandt  James  Clarke  Ross  1831  den  mag- 
netiske nordpol  (s.  d.  og  Amundsen,  Roald). 

Bootle  [hutl],  England,  by  i  Lancashire,  ved  mun- 
d  ingen  af  Mersey,  5  km.  nedenfor  Liverpool,  in  den  for 
Liverpools  havneomraade,  63  000  indb.  Skibsfart,  industri. 

Bopal,  brit.  vasalstat  i  Central-Indien,  omkr.  17  750 
km.'  med  1267  526  indb.  (1901).  Landet  opfyldes  af 
Vindhynfj eldene  og  danner  i  det  hele  en  høislette;  syd- 
grænsen  dannes  af  elven  Narbada.  Landet  er  i  de  sidste 
100  aar  blevet  styret  af  en  kvinde;  hun  betaler  en  tribut  af 
360000  kr.  om  aaret.   Hovedstaden  B.  har  ca.  70  000  indb. 

Boppy  Franz  (1791—1864),  berømt  t.  sprogforsker, 
grundlæggeren  af  den  indoeuropæiske  sammenlignende 
sprogvidenskab.  Hans  hovedverk  «Vergleichende  Gram- 
matik  des  Sanskrit,  Send,  Armenischen,  Griechischen, 
Lateinischen,  Litauischen,  AUslavischen,  Gotischen  und 
Deutschcn»  (1833—52)  er  den  første  sammenhængende 
fremslilling  af  disse  sprogs  indbyrdcs  slcgtskabsforhold 
med  forklaring  af  de  forskjellige  formers  oprindelse  og 
udvikling.  Et  forarbeide  dertil  er  hans  epokegjørende 
af  handling  om  konjugationen  i  de  samme  sprog  (1816). 
Desuden  bidrog  han  ved  flere  arbeider  betydelig  til  san- 
skrilstudiets  fremme. 

Boppard  [bå'part]y  Preussen,  by  i  Rhinprovinsen,  ved 
Rhinens  venstre  bred  ovenfor  Koblenz,  6  000  indb.  I 
nærheden  Marienberg,  en  af  Tysklands  ældste  vandkur- 
anstalter,  engang  et  benediktinerkloster. 


Boothia  Felix— Bor 


1196 


•dring.  rettelse  ;Btrar,tugtelBe;  'Ij  ogs. 
Itorrekthed. 

correctionnelle  0  f.  politi- 
retten. 

correetive  ©  rorbedrende ;  ret- 
tende ;  modvirliende ;  straffe-,  bote- 
middel. 

correetness  ^>  rigtigiied ;  nøi- 
ngtlghed.  feiirrihed. 

COrrelate  (e;  modstylcke. 


corrélatif  .f:,  correlative  (^ 
indbyrdes  tilsvarende  el.  nrhienglge. 

correlation  @,  corrélatlon 
(f)  f,   veksel roriiold.   -virkning. 

correspond  e\  correspondre 
(f)  svare,  passe  (til),  stemme  (med); 
staa  i  forbindelse;    korrespondere. 

correspondance  ®  f,  oorre- 
spondence  (e)  overensstemmelse: 


Bopyrus,  se  I  so  pod  er. 

Bopæl.  En  persons  b.  har  i  jur.  henseende  i  mange 
tilfælde  betydning,  f.  eks.  for  erhvervelse  af  statsborgerret. 
for  spørsmaalet  om  verneting,  for  udø\'e]sen  af  offentlige 
rettigheder,  navnlig  stemmeret,  for  beskatning  o.  s.  v. 
Spørsmaalet,  hvor  en  person  har  b.,  afgjøres  efter  en 
konkret  bedømmelse  af  hvert  enkelt  tilfælde  under  hen 
syntagen  til  det  retsforhold,  for  hvilket  det  har  betydning. 
Bor  er  et  grundstof  (B,  11.0),  der  regnes  til  metal- 
loiderne.  Det  findes  ikke  frit  i  naturen,  men  i  forbin- 
delse med  vandstof  og  surstof  som  b.-syre,  Hg  BO,,  og 
som  borsure  salte,  borater.  B.  fremstilles  ved  ophed- 
ning  af  b.-syreanhydrid  med  magniumpulver,  B^O,  + 
3Mg  =  2B  -f-  3MgO ;  saaledes  fremstillet  er  b.  et  amorft, 
grønligbrunt  pulver  af  sp.  v.  2.45.  Ved  smeltning  af 
dette  amorfe  b.  med  aluminium  i  en  graGtdigel  og  med 
et  lag  af  kulpulver  til  beskyttelse  mod  luftens  paavirk- 
ning  opløses  b.  i  det  smeltede  aluminium  og  udskiller 
sig  ved  afkjølingen  krystallinsk;  opløses  nu  aluminiumet 
i  en  syre,  faaes  b.-krystaller  tilbage,  under  visse  om- 
stændigheder  i  diamantlignende  former,  b.-diamanter. 
Disse  sidste  bestaar  dog  ikke  af  rent  b.,  men  indeholder 
altid  tillige  aluminium  og  kulstof.  B.  kan  ophedes  i  den 
elektriske  ovn  uden  at  smelte;  ophedes  det  i  luften,  an- 
tændes  det  ved  700  °  og  brænder  til  b.-syreanhydrid ;  i 
surstof  antændes  det  allerede  ved  lavere  temperatur,  og 
forbrændingen  er  her  ledsaget  af  et  blendende  lysfæno- 
men.  B.  er  et  af  de  faa  grundstofTe,  der  direkte  kan 
forene  sig  med  kvælstof,  idet  det  ved  ophedning  i  kvæl- 
stof  danner  b.-kvælstof,  BN. 

Bor  og  boremaskiner.  Ved  boring  fremstilles  et 
cylindrisk  hul,  idet  boret,  som  i  enden  har  en  skjæ- 
rende eg,  dreies  rundt  og  samtidig  trykkes  mod  arbeids- 
stykket. B.  er  i  udrettet  saaledes, 
at  der  bliver  plads  til  spaanerne, 
undertiden  saaledes,  at  disse  ved 
selve  omdreiningen  føres  ud  af 
hullet.  —  Til  boring  i  m  e  t  a  1  be- 
nyttes mest  spids-b.  og  spiral-b. 
Spids-b.  dannes  ved  at  udhamre 
en  staalstang  og  derefter  tilslibe 


Spimlbor 
for  nietal. 


Bordril. 


Bor\*indc 


Borskrahlo. 


forbindelse;  brevveksling;  ^  ogs. 
tilslutning ;  skudsmaal. 

correapondant  ®  m,  corre- 
Spondent  (e)  korrespondent;  han- 
delsven;  (f<  ogs.  kurator. 

COrridbr  ^  &  ®  m.    korridor. 

corrlger  (?)  rette,  forbedre; 
mildne;  straffe,  tugte. 

COrroborant  (e^  &  ^  (m)  styr- 
kende (middel). 


corroborate  @.  corroborcr 
©  Btadfzeste.  bestyrke. 

COrrode  %  gnave,  tiere  pax 

corroder  ®  etse,  fortørre. 

corrompre  Ø  «delægge;  be- 
stikke; forfalske;  narre  (Ia>der>. 

corrosion  @  A  ®  r,  (bortwts- 
ning,  fortiering. 

COrroycr  (f;  ganre ;  udrBre,  elle. 
skrubhøvle.  corroyeur  m,  garver. 


1197 


Bora— Bora'88U8 


1198 


den  i  enden,  saa  der  fremkommer  to  skråa  egge.  Bore- 
hallets  bund  bliver  derved  konisk.  Spiral-b.  har  to  skråa 
egge  nedentil,  formet  ved  at  en  rund  staalstang  slibes 
nedentil  efter  en  stump  kegleflade,  og  at  der  ud- 
fræses  to  steile,  dy  be  skruegjængcr 
langsefter  stangen.  Til  udboring 
af  cylindere  bruges  en  hor- 
st a  n  g  med  indstillelige  løse  staal. 
Mindre  b.  fastgjøres  under  brugen 
i  en  dr  il,  d.  e.  en  slank  skrue, 
som  oventil  er  dreielig  fæstet  i  et 
haandtag,  hvorved  boret  trykkes 
ind  mod  arbeidsstykket,  og  som 
bP  dreies  rundt  ved  at  bevæge  et  an- 
det haandtag,  der  som  skruemor 
slutter  om  den  slanke  skrue.  Større 
b.  anbringes  i  en  borvinde  el. 
Boremaskine  *  ®°  haandboremaskine  med 

a.  b  trappeakiver;  c  pio-  tandlijulsudveksling.  Ofte  auvcudes 
nen;  d  borespindeien :  g  en  borskralde,  et  apparat  med 
hoandhjui;  h  autom.ti.k    gperhjul   Og   sperhake,   hvorved   b. 

tilspænding:kbaandsving.      S   .    •*  *    j.  i  j       j.         •  * 

wnTvirkerpaaettandhjSi  ^reies  peHodisk  ved  at  svmge  et 
og  tandBtang  til  at  hieve  haandtag  frem  og  til  båge.  I  verk- 
og  aænke planen :  m  rem-   steder  anvendes  fortrinsvis  bore- 

1"^'  ^m^      maskiner,    hvor  b.   anbringes    i 
Hp      en    borpatron     paa    (^den     af 
b.-spin delen,    som    er   lagret    i 
stativet.    B.-spindelens  omdreiende 
bevægelse    overfores    fra   en    rem- 
—  skive,  som  ogsaa   kan    bevirke   b.s 

aksielle  forskyvning  mod  arbeids- 
stykket. Dette  anbringes  paa  et 
vertikalt  stilbart  bord.  Aksielfor- 
skyvn ingen  kan  ogsaa  foregaa  ved 
haandkråft  ved  hjælp  af  haandhjul 
eller  arm.  Omdreiningshastigheden 
kan  forandres  efter  b.s  diameter. 
—  Ved  boring  i  de  fleste  metaller 
undtagen  støbejern  og  messing  er 
det  nødvendigt  at  smøre  b.  med 
olje  eller  sæbevand,  dels  for  at  af- 
kjøle  det,  dels  for  at  hindre  spaa- 
nerne  i  at  sætte  sig  fast. 

Til  boring  i  træ  anvendes  mest 
centrums-b.  og  s  piral-b.    Cen- 
trums-b.    til    træ    har    en   central 
spids  eller  en  konisk   skrue  og  til 
den  ene  side  en    lodret  kniv,    som 
renskjærer    hullets    omkreds,     til 
^       den  anden  side  en  vandret  eg,  som 
Bor  med       Tømmer-    udskjærer  spaanerne.     Man  har  og- 
stilbar  tiind     mands-     »»»  indstillelige  centrums-b.,  hvor- 
for træ.  bor         ^®"  hullets  diameter  kan  forandres. 
Spiral-b.  til    træ    tildannes    af   en 
vredct  rektangulær  staalstang.     Lange   saadanne  kaldes 
tømmermand  s-b.  el.  n  a  v  e  r.   Centrums-b.  anbringes  i 
en  borvinde.     Spiral-b.  ender  oventil  med  en  tap  til  ind- 
sætning  i  en  borvinde   el.  en  boremaskine,  eller  de  har 
et  øie,  hvorigjennem  stikkes  en  tverstok.   (Jfr.  Boring.) 
Bora,   Katharina  von  (1499—1552),   Luthers   hu- 
stru, blev  10  aar  gammel  sendt  til  cistercienserklosteret 


; 


Katharina  von  Bora. 


eorrugate— eoamographe 

Nimtzsch  og  16  aar  gammel   ind  viet  til  nonne.     Grebet 

af  reform  at  ionens  tanker  flygtede  hun   sammen  med  8 

andre    nonner   natten    mellem    4    og   5    april    1523    til 

Wittenberg,    hvor   hun    kom    i    huset    hos   byskriveren 

Filip  Reichenbach.   13  juni 

1525    egtede    hun    Luther, 

med  hvem  hun  levede  i  et 

lykkeligt   egteskab.     [Litt.: 

Meurer,«  Katharina  v. Bora». 

Udg.  ved  A.  F.  W.  J.  Prytz 

(1883).] 

Bora,  kold  nordenvind 
paa  kysten  af  den  nord- 
østlige del  af  Adriater- 
havet (Triest,  ogsaa  paa  øst- 
kysten af  Sortehavet).  Er 
en  kastevind,  der  ofte  blæ- 
ser  i  sterke  byger,  tildels 
som  storm.  Den  har  sin 
oprindelse  fra  de  inden- 
for  kysten  liggende  høi- 
lande,  der  i  tilfælde  af  B. 
er  forholdsvis  sterkt  af- 
kjølet. 

Borås,  Sverige,  by  i  Våstergotland,  Ålfsborgs  lån,  ved 
Viska n,  jernbanekryds,  17  000  indb.  Teknisk  skole  med 
vævningsafdeling,  haandverksskole.  Hovedkvarter  for 
Ålfsborgs  regiment.  Midtpunkt  tidligere  for  omegnens 
betydelige  husflid,  nu  for  en  stor  fabrikvirksomhed,  sær- 
lig i  lin-,  uld-  og  bomuldsvarer  («B.-varer»,  der  ogsaa 
afsættes  i  Norge,  især  tidligere  ved  omvankende  handels- 
karte), ogsaa  farvning,  garvning  og  bryggerivirksomhed. 
I  1903  havde  B.  90  fabriker  med  over  4  000  arbeidere : 
produktionsværdi  over  17  mill.  kroner. 

Boracrt,  et  mineral,  der  bestaar  af  magnesiumborat 
med  magnesiumklorid.  Danner  smaa  farvel  øse,  regulære 
krystaller.  Ofte  er  den  lidt  forurenset  af  andre  stoffe 
og  er  da  graafarvet.  Mineralet  er  haardt,  saa  det  ikke 
kan  ridses  af  kniven.  Forekommer  sammen  med  gips 
flere  steder  i  Tyskland.  Har  navnlig  været  videnskabelig 
behandlet  af  franskmandcn    Mallard   og  tyskeren  Klein. 

Bo  råk,  den  «skinnende»  (boråk)  hvide  eventyrhest, 
paa  hvilken  Muhammed  skal  have  foretaget  sit  natlige 
ridt  gjennem  luften  fra  Mekka  til  Jerusalems  tempel  og 
gjennem  de  syv  himle.  Ifølge  traditionen  havde  den 
kvindeansigt,  hestekrop  og  paafuglhale. 

Bdraks.  l.  Et  natriumsalt  af  borsyren  (Na^B^O^-f 
lOHgO).  Findes  dels  naturligt,  f.  eks.  i  Kalifornien  og 
paa  Ceylon,  dels  vindes  det  af  naturlig  borsyre  eller  af 
forskjellige  mineraler,  boronatrocalcit,  borocalcit 
og  boracit,  ved  kogning  med  kulsurt  og  surt. natrium. 
Anvendes  til  a.  letsmeltelige  glassorter,  emalje,  glassur  og 
porcellænsfarver,  b.  ved  smeltning  og  lodning  af  metaller, 
idet  smeltet  b.  opløser  metaloksyder  og  derved  frem- 
kalder  rene  metalfladcr  og  beskytter  dem  mod  oksydation, 
c.  .som  tilsætning  til  glausstivelsc  og  sæbe,  samt  d.  i 
fernis-  og  lakindustrien,  idet  vandig  b.-opløsning  opløser 
schellak,  ligesom  e.  borsyre  i  medicincn.    2.  Se  Storaks. 

Bora'ssU8,  slegt  af  palmefamilien.  tt.  flabeUiformis, 
alm.  viftepalme,  palmyra-,  vinpalme,  er  en  indtil  20  m.  høi 
palme,  som  spiller  en  meget  vigtig  rolle  for  Ostindiens  folk. 


eorrugate  (e)  nrnke. 

corrupt  (^  fordærve;  besUkke; 
raadne:   bntikkellg,  fordærvet. 

corraptlble  (£)&(£)  forgjænge- 
lig:  besUkkellg. 

cormptioil  (e)  &  ff;  f,  ødelæg- 
gelae.  fordasrvelse,  forraadnelse ; 
bestikkelighed,  bestikkelse. 

corsage  ®  m,  kjoleliv;  ovei^ 
krop. 


corsair  ®.   corsalre  (?) 


corsé  ®  grov  (tøi);  sterk  (vin). 
COrselet  @  &  ®  m,  brjstpanaer. 
corset  ^&(f)m,  snørliv,  korset. 
cortége  (£)  m,  følge;  (op)tog; 
slæng. 

COrtical  @  &  (?)  barkngtig. 

coruscate  (e)  glimte. 
coruscation  ^&(Dr.  glimt(<Ai). 


COrvée  (?)  r.  hoveri  (arbeide); 
sild,  mas. 

corvette  @  &  (f)  f ,  korket. 

corymb  @.  corymbe  ©  m. 
(bot.)  halvskjerm. 

coryphée  (fj  m,  korfører.  fore- 
gangsmand. 

COSher   ei  snylte  hos. 

cosine  ^e   kosinus. 

coametic  @,  cosmétlque  (?) 


(m),  forskjønnende  (middel);  (?)  f. 
skjønhedsplele. 

co8mic(al)  ®.  cosmique  ® 
kosmisk,  verdens-. 

cosmogonie  (?)  f.  coamogony 
@  lære  om  verdens  oprindelse. 

eoamographe  (f'  m.  cosmo- 
grapher  ^  verdensbeskrlver. 
cosmographie  (^  r.  cosmo- 
graphy  ®  verdenst>eskrivelse. 


1199 


cosmopolitaln— coter 

Frugtenie,  som  ligner  kokosnødder,  er  et  uundværligt 
næringsmiddel  i  disse  egne;  frugtstandens  stilk  giver  ved 
indsnit  en  saft,  der  tjener  som  vin,  af  saften  udvindes 
desuden  ogsaa  sukker,  det  saakaldte  jaggara-  el.  lontar- 
sukker.  Af  stammens  marv  faaes  sago.  De  gamle  stam- 
mer leverer  en  sort,  haard  ved,  hvoraf  opføres  huse  og 
laves  brugsgjenstande.  Bladene  bruges  til  tagtækning 
og  forskjell  i gslags  kurv-  og  fletarbeide.  Paa  Malabar- 
kysten har  de  unge  blade,  som  er  hvidagtige,  anvendelse 
som  skrivepapir,  hvorpaa  der  skrives  med  jerngriCler. 

Borbeck,  Preussen,  by  i  prov.  Rhinland,  4  km.  n.v. 
f.  Essen,  42  000  indb.     Rige  stenkulsgruber,  jernverk. 

Borch,  Christopher  (1817—96),  n.  billedhugger, 
studercdc  som  ornament-  og  billedskjærcr  ved  kunst- 
akademiet i  Kjøbenhavn,  gjorde  studiereiser  til  Wien, 
Munchen,  Paris  og  Kdln  og  var  en  tid  elev  af  den  ældre 
Bissen  i  Kbh.  Udstillede  sine  første  arbeider  i  Kristiania 
kunstforening  1849.  Han  udførte  derefter  (1849—52) 
relieffer  af  tFridtjofs  saga»  og  dekorative  hoveder  for 
Oscarshal  samt  ornamenter  for  universitetet  og  Vor 
frelsers  kirke.  Udførte  Christie-statuen  i  bronce  for  Bergen. 
Løverne  foran  stortinget  er  hugget  af  strafarbeidere  under 
B.s  veiledning.  I  Kunstmuseet  i  Kra.  er  han  repræsen- 
teret  ved  «Jeftas  datter»  i  marmor. 

Borch,  Gas  ton  (1871—),  n.  komponist  og  cellist, 
elev  af  Masscnet  og  Johan  Svendsen,  har  virket  som 
orkesterdirigent,  bl.  a.  for  «Kra.  filharmoniske  selskab» 
og  musikforeningen  i  Bergen  og  har  skrevet  sangc,  kan- 
tater, et  cnakts  musikdrama  «Silvia»,  eveutyr-operaen 
«Østenfor  sol»  m.  m. 

Borch,  Ole  (Oluf)  (1626—90),  d.  lægc  og  filolog,  1659 
professor  i  filologi,  botanik  og  kemi.  1660 — 66  reiste 
han  i  udlandct,  blev  1667  medicus  regius,  1681  univer- 
sitetsbibliotekar og  1686  høiesteretsassessor.  B.  anvendte 
sin  formue  til  oprettelscn  af  B.s  k  o  1 1  e  g  i  u  m,  en  fri- 
bolig  for  16  studerende.  Desuden  efterlod  han  hertil 
sine  samlinger  og  sit  bibliotek,  der  senere  er  brændt. 
—  B.  har  forfattet  en  hel  del  filologiske  verker  paa 
latin  og  har  fortjeneste  af  kemiens  historie  og  medicinen. 
[Litt.:    E.  F.  Koch,  «Oluf  Borch»,  Kbh.  1866.] 

Borchers,  Wilhelm  (1856—),  t.  metallurg,  1899 
professor  i  metallurgi  i  Aachen,  har  bl.  a  koustru- 
eret  elektriske  ovne  til  metalud vinding.  B.  har  fast- 
slaaet  nogle  af  bctingclserne  for  dannelsen  af  grafit  og 
diamant  af  amorft  kulstof.  Har  bl.  a.  skrevet  «Elektro- 
mctallurgic»  (3  opl.  1902 — 03),  er  sammen  med  Nernst 
udgiver  af  «Zeitschrift  fur  Elektrochemic»  og  er  eneud- 
giver  af  tidsskriftet  «Metallurgie». 

Borchgrevink,  Axel  (1830— 1902),  n. overingeniør,  stu- 
derede  ved  den  polytekniske  skole  i  Karlsruhe,  ansattes 
1860  ved  Skienskanalens  anlæg,  blev  i  1861  kanalens 
driftsbestyrer  og  senere  flødningsinspektør  i  Skiensvas- 
draget,  hvilke  stillinger  han  indehavde  til  sin  død,  og  i 
hvilke  han  indlagde  sig  store  fortjenester.  Bidrog  des- 
uden væsentlig  til  anlægget  af  Bandak— Norsjokanalen 
og.  Drammen — Skiensbanen. 

Borchgrevink,  Carsten  (1864—),  n.  naturforsker 
og  sydpolreisende.  Udvandrede  i  1888  til  Australien, 
hvor  han  arbeidede  som  landmaaler  og  lærer  i  naturfag. 
I  1894  drog  han  med  den  norske  hvalfanger  «Antarctic»  til 
sydpolarlnndct.      Efter   at   have   holdt  foredrag  ved  den 


Borbeck— Borda 


1200 


cosmopolitaln  (f)(ni).  cosmo- 
politan  {e}.  cosmopolite  i<e<Si(f) 
(m\  vcrdensborgerdlg). 

COSSe  (f)  r.  be][i:   (tilsjos)  kaus. 

cosser  ir)  st.inge. 

COSSet  (c^Inm  opTmlt  med  Trcm- 
med  melk:  kjtvlcdæ^^e. 

COSSOil  0  m,  bark-orm:  korn- 
bille:  un^t  vinskud. 


COSSU  f;  rigtbærende  (erter): 
r]|(,  elegant. 

COSt  (e)  koste(nde). 

COStal  ic)  &  (f)  ribbens-. 

COStean  ;oi  skja^pe  (ener  me- 
taller). 

coater<monger)     (e)     rrugt-, 

griinthandler. 

COStive  (e)  hnardlivet.  forstop- 
pet      COStiveness  haordt  Hv. 


6te  Internationale  geografiske  kongres  i  London  1895.  &k 
han  i  England  penge  til  en  sydpolekspedition.  Han 
reiste  fra  London  1898  paa  «Southern  Cross»  .n.  skib 
og  mest  n.  mandskab).  Overvintrede  først  af  alle  paa 
det  antarktiske  fastland  og  kom  i  1900  til  78  °  50'  s.  br., 
den  til  da  opnaaede  største  sydlige  bredde.  Bestemte 
ogsaa  beliggenheden  af  den  magnetiske  sydpol.  I  1 902  blev 
han  af  det  geografiske  selskab  i  Washington  sendt  til 
Martinique  for  at  studere  det  store  vulkanudbrud.  — 
Sine  reiser  har  han  beskrevet  i  «First  on  the  Antarctic 
continent»  og  «Nærmest  sydpolen  1900>  (ogsaa  t.  udg. 
Royal  society,  London,  har  udgivet  hans  videnskabcligi 
iagttagelser. 

Borchgrevink,  Christian  Døderlein  (1841- . 
n.  missionsprcst,  refste  1869  ud  i  det  norske  missionv 
selskabs  tjeneste  til  Madagaskar.  Virkede  først  som 
lægemissionær  i  Tananarivo.  Overtog  samtidig  en  del  af 
undervisningen  ved  det  teologiske  seminar  samt  tog  virk- 
som del  i  udarbeidelsen  af  lære-  og  læsebøger  og  i  overs, 
af  et  udvalg  kirkesalmer.  I  1888  valgtes  B.  til  ttlsjmv 
mand  for  den  store  indlandsmission,  hvortil  senere  ogsaa 
ostkystmissionen  er  henlagt.  Denne  stilling  beklæder 
han  fremdeles.  B.  har  udgivet  «Kortfattet  oversigt  over 
Madagaskar,  dets  folk  og  mission»  (1885),  «Fire  foredrag 
om  de  sidste  begivenheder  paa  Madagaskar  og  missionens 
nærværen,de  udsigter>  (1900X  «Hedningemissionens  op- 
gave  og  udsigter  i  det  20  aarh.»  (1901).  —  Hans  hustru. 
Johanna  B.,  f.  Wang  (1836—),  er  stifter  og  leder  af  et 
stort  pigeasyl  i  Tananarivo.  Har  udgivet  «Fra  pigeas>let 
i  An  tananarivo»  (1885). 

Borchgrevink,  Sophie  Augusta  Pauline,  f.  Klou- 
man (1846— ),  fra  1888  af  ansat  som  bestyrerinde  for 
den  «Kvindelige  industriskole  i  Kra.»,  oprettet  1875  af 
«Foreningen  (af  1861)  til  fremme  af  kvindelig  haand- 
verksdrift»  efter  initiativ  af  dennes  formand,  kaptein 
Just  Gude  Smith,  og  fra  1  april  overtaget  af  Kra.  kom- 
mune og  staten  i  forening.  Skolen  har  under  fru  B.s 
ledelse  vundet  megen  anseelse  og  udviklet  sig  til  et  be- 
lydeligt  omfang.  Fru  B.  var  1902—04  medlem  af  Kra 
kommunestyre. 

Borchsenius,  Otto  Frederik  Christian  Wil- 
helm (1844 — ),  d.  forfatter,  oprindelig  paavirket  af 
G.  Brandes;  .senere,  som  redaktør  af  «Morgenbladet-  og 
medredaktør  af  «Dannebrog»,  en  ivrig  modstander  af  den 
Brandes'ske  bevægelse.  —  B.  har  virket  for  udbredelsen 
af  kjendskabet  til  svensk  litteratur  og  har  foruden  Fra 
fyrrerne»,  en  række  værdifulde  af  handlinger,  udgivet 
flere  bind  litteraturhistoriske  afhandlinger. 

Bord  (sjøudtr.),  skibsside;  bord  om  bord,  om  to 
skibc,  side  om  side.  Deraf  i  borde,  ude  i  siden  af 
skibet  eller  baaden;  roret  ligger  i  borde,  roret 
(rorpinden)  er  dreiet  til  den  ene  side;  hardt  i  borde, 
sml.  «hardt  i  læ».     Gaa  fra  borde,  forlade  skibet. 

Bord,  skaaren  trælast  af  mindre  dimensioner  .sed- 
vanlig fra  V  2 — 1*/2  eng.  tomme  tykke  (1.3—4  cm.)  og  4-  1» 
eng.  tomme  brede  (10 — 23  cm.)). 

Borda  fbårda']^  Jean  Charles  de  ;  1733— 99,  fr. 
matematiker  og  officer,  var  først  ingeniør,  men  gik  oxer 
til  marinen.  B.  maa  regnes  for  grundlægger  af  den  fran- 
ske skibsbygningsskole.  Desuden  gjorde  han  sig  bekjendt 
ved  en  række  videnskabelige  arbeider  og  blev  tidlig  med- 


I  costtinesa  @  kostbarbed. 
COStly  dyr. 

COStume  (e)  &  ®  m.  kostume. 
dragt.  COStumer  (f)  kostumere. 
coatumier  (f)  m,  teaterskræddcr; 
garderobefor\'aUer. 

cot  ©hytte,  stue;  kve;  (finger)- 
smok;  bnrncseng,  vugge,  køle;  (pl) 
slags  engelske  sengetepper. 

COte  ^  f,  bldmg,  andel:   over- 


slag; (dokuments)  nooittwr:  inu|*T( 
knrsliste. 

cAte  ©  f.  ribben  :  ribbe:  sirib. 
bakke,  aas;  kyst.  C.  å  C.  stdeom  <•>■ 

eOté  ®in,  side;  ]Mrtl ;  rt4i*i.t« 
kant. 

COtean  (|)  m,  bakke.  bauiL 

cAtelette  (f)  r,  koidec   kart. v 
nåde;  (pl)  bakkenb«rler 
coter   f)    namerere.    rubnæTT 


1201 


Bordalen— Bo  rdone 


1202 


coterie— couard 


lem  af  akademiet.  Han  har  bestemt  længden  af  sekund- 
pendelen  ved  en  ny  og  nøiagtig  metode  og  deltog  sam- 
men med  andre  franske  lærde  i  grundlæggelscn  af 
raetersystemet. 

Bordalen,  l.  Et  trangt  høitliggende  dalføre  med 
bratte  sider,  der  fra  østre  ende  af  Vangsvandet,  Voss, 
skjærer  sydover.  Gjennem  den  ganske  tæt  bebyggede 
dal  fører  l^ørevei  til  den  sydligste  gaard  (Rogn),  derfra 
er  Qeldvei  over  til  Folkedal  i  Granvin,  Hardanger.  2. 
Et  sæterdalføre  i  Vinje  herred,  Telemarken,  n.  f.  Haukeli- 
veien,  parallelt  med  denne  og  adskilt  fra  den  ved  en 
fjeldryg.     Dalføret  har  tidligere  været  beboet. 

Borddans.  Allerede  i  oldtiden  vidstc  man  (i  Kina, 
Indien  o.  a.  st.),  at  et  bord  kunde  sættes  i  en  eien- 
dommelig dreiende,  samtidig  fremadskridende  bevægelse, 
naar  flere  personer  tog  plads  om  det,  lagde  hænderne 
paa  det  saaledes,  at  deres  fingerspidser  berørte  hinanden, 
og  med  en  vis  spænding  ventede  paa,  at  det  skulde 
sætte  sig  igang.  Omkr.  1850  blev  b.  atter  moderne  (fra 
Nordamerika) ;  spiritisterne  optog  b.  eller  rettere  bord- 
bankning  i  sit  system  som  et  meddelelsesmiddel  for 
de  afdødes  aander  til  de  efterlevende.  En  tid  blev  b. 
en  meget  yndet  selskabsleg;  men  den  alm.  interesse 
for  den  tabte  sig  hurtig;  hos  spiritisterne  nyder  b.  dog 
end  nu  stor  anseelse,  og  den  spiritistiske  litteratur  derom 
er  rig.  Den  videnskabelige  forklaring  af  fænomenet  er 
den,  at  det  skyldes  ubevidste  muskelsammentrækningcr 
hos  de  assisterende. 

Borddisk  (n.),  trætallerken,  brikke. 

Borde.    1.    Af  <bord>,  skibsside,  og  er  ensbetydende   | 
med    dette:    det  andet  borde.     Se   Bord.     2.    Man 
border  et  skib  ved  at   lægge    sin  egen   farkost   langs 
siden  og  gaa  ombord. 

Bordeaux /^frdrcfd 7^  Frankrige,  by  (hovedstad)  i  depart. 
Gironde  (i  Guyenne),  paa  Garonnes  v.  bred,  100  km.  fra 
mundingen,  2U  km.  ovenfor  Dordognes  iløb  og  Gironde- 
æstuariets  begyndelse,  258  000  indb.  B.  har  længe  været 
hoved pladsen  for  Frankriges  vincksport.  Navigations- 
forholdene  er  vanskelige  for  store  skibe,  som  kun  kan 
naa  op  under  høivande,  de  største  losser  i  forhavnen 
Pauillac.  Byen  er  bygget  paa  fladt  terræn.  I  en  længde 
af  7  km.  strækker  prægtige  kaier  sig  langs  elven,  over 
hvilken  bro  til  forstaden  La  Bastide.  I  den  n.  del  af  { 
elvehavnen  er  anlagt  Bassin  å  Flot,  dok  med  sluseverk 
og  høivandsniveau.  Byens  forretningsliv  samler  sig  især 
om  den  cen trale  Rue  Judafque.  1  den  nordligste  del  af 
byen  ligger  de  vældige  vin  lågere.  Gjennem  B.  forsendcs 
nyfundlandsklipfisken  til  Spanien  og  Italien.  Betydelig 
nedlægning  af  sardiner.  Eksport  af  østers  fra  Arcachon- 
bugten  (s.  d.),  hvor  Europas  største  østersbanker  (s.  d.), 
hvorfra  fangsten  bringes  paa  jernbane  til  B.  Andre  vig- 
tige  artikler  i  B.s  handel  er  huder,  tømmer,  kolonialvarer, 
grønsager,  frugter.  Betydelig  industri.  Norsk  konsulat 
under  legationen  i  Paris.  Norges  skibsfart  paa  B.  er 
minket  i  de  senere  aar.  —  Det  romerske  Burdigala  er 
opvokset  paa  stedet  for  et  ældre  keltisk  anlæg.  Hjem- 
søgt  under  folkevandringerne  af  vandaler,  goter,  franker, 
senere  af  normannerne,  er  det  først  under  Ludvig  XI, 
men  fornemmelig  Frants  I,  byen  naar  sin  gamle  glans 
igjen.  Under  revolut ionen  led  B.  meget  som  girondister- 
nes  hovedplads,    og  Napoleons  behandling  af  B.  gjorde. 


at  B.  var  den  første  større  by,  som  sluttede  sig  til  «re- 
stauratiouen».  1871  mødte  her  den  nationalforsamling, 
som  vedtog  fredsafslutn ingen  med  Tyskland.  —  B.  er  en 
vakker  by  med  mange  prægtige  kirker  o.  n.  bygninger. 
I  sin  tid  gjaldt  «det  store  teater «  i  B.  for  at  være 
Europas  vakreste.  Fra  romertiden  er  der  kun  bevaret 
en  del  af  et  amfiteater.  Universitet  af  1441.  Sjømands- 
skole,  høiere  fagskole  for  handel  og  industri. 

Bordeaux  /Mrcfd7  (farvestof),  se  Azofarvcstoffe. 

Bordeauxvine  fbårdå'-],  udmerkede,  fuldt  udgjærcde 
og  meget  holdbare,  hvide  eller  røde  franske  vine,  der 
faaes  fra  depart.  Gironde  og  enkelte  tilstødende  egne;  de 
udskibes  gjerne  over  Bordeaux.  B.  indeholder  gjennem- 
snitlig  8  (vegt)pct.  alkohol  og  2.4  pot.  ekstrakt.  Bekjendte 
sorter  røde  B.  er  Chateau  LaFite,  Chateau  Latour,  Cha- 
teau Margaux,  Chåteaux  Haut-Brion,  Palmer,  Pontet-Canet 
etc.  Gode  sorter  hvide  B.  er  Sauterne-vine.  Benævnes 
ofte  efler  de  enkelte  kommuner.     Se   forøvrigt  Vine. 

Bordeauxvædske  [bårdå'-],  en  sprøltcvædske  mod 
sopsygdomme  paa  frugttrær  og  andre  planter.  Laves 
af  kobbervitriol  (blaasten),  kalk  og  vand ;  kaldes  derfor 
ogsaa  kobberkalkvædskc  eller,  naar  ogsaa  sukker  til- 
sættes,  kobbersukkerkalkvædske.  Kom  først  i  brug  i 
Frankrige  mod  sopsygdom  paa  vinranken,  men  benyttes 
nu  meget  baade  i  den  gamle  og  den  nye  verden  mod 
forskjellige  snyltesoppe  baade  i  mark  og  have. 

Bordell,  offentligt  hus;  jfr.  Prost  it  ution. 

Bordereau  [bårdrå'],  betegnelse  for  en  liste,  som 
indeholder  en  specificeret  fortegnelse  over  dokumenter 
og  papirer,  som  følger  med  en  sag  (se  ogsaa  Dreyf  us). 

Border  states  [bå9'dd  sleis],  Nordamerika,  «grænsc- 
stater»,  i  sin  tid  navn  paa  de  nordlige  slavestater  Dela- 
ware,  Maryland,  Kentucky,  Missouri  og  Virginia,  som 
imidlertid  alle  undtagen  den  sidstnævnte  sluttede  sig  til 
nordstaterne  under  borgerkrigen. 

Bordeyri,  Island,  liden  handelsplads  ved  Hrutafjordur 
paa  Nordlandet. 

Bordfylde,  se  Ba  ad. 

Bordgang,  bord,  bordhoide  i  en  1)aad.  En  baad  med 
seks  bordgange,  d.  e.  med  seks  bord  paa  hver  side. 

Bordighéra,  Italien,  kystby  i  prov.  Ligurien,  distriktet 
Porto  Maurizio,  i  den  vestlige  del  af  Riviera  di  Ponente, 
nær  grænsen  mod  Frankrige,  4  700  indb.  Vakker  belig- 
genhed,  lunt  klima,  prægtige  palmelunde. 

Bording,  Anders  Christensen  (1619—77),  d. 
digter,  fortsætter  den  af  Arrebo  begyndte  kunstdigtning, 
ligesom  han  optager  hyrdedigtn ingen,  hvis  betydeligste 
danske  repræsentant  han  er.  Størst  betydning  har  han 
som   «leilighedsdigtningens  fader». 

Bordkrak,  smal  bænk  foran  langbordet. 

Bordpgni  [-åni],  Marco  (1788—1856),  udmerket  itaL 
tenorsanger,  professor  ved  Pariserkonservatoriet,  hvor 
han  uddannede  en  råekkc  sangerinder  af  første  rang. 

Bordone,  Paris  (1500—71),  venetiansk  maler.  Malte 
mytologiske,  allegoriske  og  bibelske  emner,  men  er  gjen- 
nemgaaende  bedst  i  sine  ideal portræter  af  smukke  damer, 
hvor  han  fort.sætter  Tizians  og  Palmas  kunst.  Han 
ynder  rødt  haar  og  rødlige  gevandter  mod  grønt  landskab. 
Han  er  dog  som  kolorist  mindre  betydelig  end  de  to 
nævnte  kunstnere,  overdriver  f.  eks.  modsætningen  mel- 
lem  blendende   hvid   hud   og   næsten   hektisk  rosenrødt 


notere  ipris.  kure).  OOté  anskre- 
ven. 

coterie  ®  r,  klub;  klik. 

cotcare  ^  aflruidsuld. 

cotiiarii  @,  cothurne  ©  m. 
kot  urne. 

cotillon  (<e)  &  (f)  m.  kotiljong: 
0  ogft.  Bklørt;  kvindfolk. 

cotir  (£)  stade  (frugt). 


cotiaation  (fi  r.  bidrag,  se 
cotiser  skyde  summen. 

cotisaure  (F)  f.  flek  poa  fWigt. 

COton  0  m,  bomuld;  fnug,  dun. 

cotonnade  (£)  r.  (mønstret) 
bomuldstøi. 

COtonncrie  (f)  r.  bomuldsfnbrik. 
-plantning. 

cdtoyer  ;é^  reise  langsmed; 
streife. 


COtre  (?)  m,  kutter. 

COtret  (f)  m,  flidet  ris)knippe: 
pinde. 

cotswold  iei  sauegr inder. 

cottage  (o  &  co  m.  (liden)  villa ; 
@  ogs.  stue,  tiytte. 

COtte  (£'  f.  skjørt;  la?rredsbukser. 
C.  d'amies  vnubenkjole.  C.  de 
mai  11  es  panserserk,  ringbryi^e 

eotton  @  bomuldisgarn,  -traad); 


lampevæge;  sætte  lu;  forene  sig. 
forliges  imed).  C.-graSS  myruld. 
C.-mlll  bomuldsspinderi. 

cotyledon  A  cotylédon  (£) 
m,  kim-,  frøblad. 

COU  (f)  m.  bals;  nakke;  (bals)- 
linning;  Ide  pied)  vrist.  C.-rouge 
m,  rødkjelk. 

couard  (£)  (m).  feig.  kujon. 
couardise  r.  feighcd. 


1203 


coueh— eonler 

paa  kinder,  albuer  o.  s.  v.  Karakteristisk  for  hans  ge- 
vandter  er  deres  tættc,  smaakrusede  folder  og  <changeante> 
toner,  væsentlig  i  lilla  og  rosa.  B.  arbeidede  mest  i 
Venedig,  men  ogsaa  i  Augsburg,  hvorhen  han  blev  kaldt 
af  Pugger,  og  i  Paris,  hvor  han  ved  Frants  Vs  liof  skulde 
male  dets  smukke  damer  (ingen  af  disse  billeder  kjendes). 
Hans  hovedverk  er  « Fiskeren  overrækker  S.  Marcus'  ring 
til  dogen»  i  akademiet  i  Venedig.  Dette  billede,  der 
gjengiver  en  folkelegen  de,  er  blevet  kaldt  «det  skjønneste 
ceremonibillede,  som  er  malt».  Det  ypperlig  kompone- 
rede  og  konserverede  billede  er  et  koloristisk  mesterverk 
bl.  a.  i  sammenstillingen  og  behandlingen  af  de  forskjel- 
lige røde  toner  i  dogens  og  seuatorernes  dragter. 

Bordring  (16—18  aarh.),  forarbeidet  af  metal  og  med 
fødder.  Paa  denne  ring  sattes  madkjedlen  paa  spisebordet. 

Bordstol,  bordfod,  hvorpaa  bordet  hviler. 

Bordsætning,  saa  mange  gjester,  som  faar  rum  ved 
langbordet.  Ved  de  mange  «bordsæt»  maatte  kjøgeme- 
steren  udvise  omtcenksomhed  og  takt. 

Bordun.  nu  en  dækket  orgelstemmeaf  svag,  hul  klang. 

Bordvei,  bordene  i  en  baad,  i  modsætning  til  ban- 
dene (spanterne);  ogsaa  d.  s.  s.  bordgang  (s.  d.). 

Bordø,  den  største  af  Norderøerne  blandt  Færøernc, 
95  km.*  med  690  indb.:  paa  vestkysten  ligger  handels- 
pladsen  Klaksvik. 

Boreas,  hos  grækcrne  (og  romerne)  nordenvinden, 
som  bragte  dem  klar  himmel  og  kulde;  dyrket  som  gud, 
søn  af  Astraios  og  Eos,  tænkt  boende  i  en  hule  i  Haimos- 
kjeden;  bortførte  kong  Erechtheus'  datter  Oreithyia,  der 
fødte  ham  sønnerne  Zetes  og  Kalais  (s.  d.))  kaldt  Bore- 
ademe;  dyrkedes  i  Athen  som  den,  der  havde  ødelagt 
Xerxes'  flaade. 

Borebiller  (anobiidæ),  smaa  valseformige  biller,  der 
ligner  barkbillerne,  og  hvis  hvidagtige,  krumbøiede,  med 
6  fødder  forsynede  larver  borer  gange  i  tørt  træ,  saa- 
som  vægge  og  møbler,  hvor\ed  de  ofte  gjør  stor  skade. 
Frembringer  den  eiendommelige  tikkende  lyd  i  gamle 
huse,  der  har  gi  vet  anledning  til  navnene  «væggesmed» 
og  «dødningur». 

Borel  [bårdel],  Émile  (1871—),  fr.  matematiker,  fra 
1897  lærer  ved  École  normale  i  Paris,  har  gjort  sig 
bekjendt  ved  arbeider  i  funktionslæren,  udgivet  haand- 
bøger  i  høiere  matematik  og  virket  for  reform  af  den 
elementære  underAisning  i  matematik  i  skolerne  bl.  a. 
ved  at  udgive  lærebøger,  hvis  anlæg  afviger  sterkt  fra 
det  traditionelle. 

Bore!  [bårél],  Henri  (1869—),  holl.  forf.  og  sinolog, 
var  nogle  aar  kinesisk  tolk  i  nederlandsk  Indien  og  har 
skrevet  «Wejsheid  en  Schoonheid  in  China»  o.  fl.  romaner 
og  noveller:  «Het  Jongetje»,  «Het  Recht  der  Liefde», 
« Lcvenshonger»  m.  fl.    En  del  af  dem  er  oversåt  paa  tysk. 

Bore!  d*Hauterive  [bårdel  dåtrlv],  Joseph  Petrus 
(1809—59),  fr.  digter,  en  af  romantikerne,  lidenskabelig, 
udfordrende,  republikansk-  og  frihedssindet;  han  slog 
aldrig  igjen  nem  og  led  ofte  nød.  Merkes  kan  digtsam- 
lingen  «Rhapsodies»,  de  grelle  noveller  «Champavert, 
con  tes  immoraux»  og  den  store  roman  «Madame  Puti- 
phnr»,  hvor  han  har  behandlet  Madame  de  Pompadour 
og  hendes  tid. 

Bore^lli,  Giovanni  Alfonso  (1608—79),  ital.  læge 
og  matematiker,  var  professor  i  Messina  og  siden  i  Pisa 


Bordring— Borg 


1204 


og  opholdt  sig  de  sidste  aar  af  sit  liv  i  Rom.  Han  var 
den  første,  som  anvendte  vegtstangsprincipet  paa  under- 
søgelse  af  dyrenes  bevægelser  og  udfandt  perabolske  og 
elliptiske  kometbaner. 

Boremaskiner,  se  Bor  og  Boring. 

BoremttsHnger,  muslinger,  hos  hvem  de  forenede 
siphoner  (se  Muslinger)  overgaar  kroppen  i  stør- 
relse, saa  at  dyrene  faar  ormform ;  skalklappeme  er  rudi- 
mentære, men  dyrene  er  ofte  indesluttet  i  kalkrør,  som 
er  udskilt  fra  overhuden  og  ligner  rørormenes  skaller: 
borer  gange  i  træ  og  sten.  Vigtigst  er  den  saakaldte 
p  æ  1  e  o  r  m  (teredo  navalis),  som  lever  i  træverk  i  havet 
hvor  den  borer  gange,  som  udfores  med  kalk:  gjør 
megen  skade  paa  skibe  og  havneanlæg;  tillægges  skylden 
for  de  store  dæmningsbrud  i  Holland  i  det  18  og  19  aarfa. 

Boresvampe  (vida),  smaa  kiselsvampe,  som  borer 
forgrenede  gange  i  kalksten,  koraller  og  muslingskaller. 
Gangene  aabner  sig  paa  overfladen  med  fine  huller  og 
er  udfyldt  af  svampens  bløde  dele.  —  En  art  (v.  typiea) 
er  almindelig  i  østersskaller. 

Borg)  Oscar  (1851—),  dirigent  for  Iste  akershusiske 
infanteribrigades  musikkorps  i  Fredrikshald  og  for  flere 
andre  korpser  og  foreninger  der,  uddannet  ved  musik- 
akademiet  i  Stockholm,  tidligere  medlem  af  forskjellige 
orkestre  i  Sverige  og  Danmark;  har  skrevet  en  række 
populære  kompositioner  for  militærmusik,  kor  og  solo- 
stemmer. 

Borg.  1.  Per  Aron  B.  (1776—1839),  sv.  døvstum- 
og  blindelærer,  var  allerede  tidlig  kommet  paa  den  tauke, 
at  man  burde  gjøre  noget  for  de  døvstumme  og  blinde 
i  Sverige.  1807  var  han  begyndt  at  undervise  en  blind 
kvinde,  og  1809  oprettede  han  i  sit  eget  hjem  en  skole 
for  døvstumme  og  blinde,  hvortil  han  snart  fik  stats- 
understøttelse,  og  heraf  voksede  «Ofra  Manilla»  og  «Man- 
hem»  frem.  B.s  store  dygtighed  tvang  al  modstand  til 
at  give  efter,  og  hans  ry  bredte  sig  over  hele  Europa, 
saa  at  han  endog  maatte  paatage  sig  at  indrette  et  lig- 
nende institut  i  Lissabon.  —  2.  OssianEdmuudB. 
(1812 — 92),  søn  af  ovenn.,  studerede  medicin,  men  blev 
ved  faderens  død  hans  efterfølger  som  direktør  og  første- 
lærer ved  institutet.  Han  opnaaede  at  faa  blinde-  og 
døvslumundervisn ingen  adskilt  og  har  store  fortje- 
nester nf  svensk  døvstumundervisning. 

Borg,  nu  Sarpsborg,  blev  anlagt  af  Olav  den  hellige 
paa  tangen  straks  nordenfor  fossen  Sarpen  (i  Glomraen  . 
Af  B.  kommer  navnene  Borgarsyssel  (s.  d.i  og 
Borgarting  (s.  d.). 

Borg.  Den  ældste  form  for  en  middelaldersk  b.  wr 
et  taarn  omgivet  af  en  ringmur,  og  dette  enkle  anlaeg 
var  oprindelig  ikke  meget  forskjelligt  fra  mange  af 
de  forhistoriske  bygde-b.  (s.  d.).  Efterhaanden  som  b.- 
anlæggene  udvikledes,  samledes  indenfor  murene  byg- 
ninger til  forskjelligt  brug,  beboelsesrum,  oplagsrura, 
verksteder,  kapel  o.  s.  v.,  oftest  omgivende  en  b.-gaard. 
Hovedtaarnet  var  b.s  centrale  bygning,  dens  sterkeste 
del  (derfor  ofte  kaldt  «kjernen»).  Dets  grundplan 
var  dels  rund,  dels  fire-  el.  flersidig;  ofte  havde  taar- 
net  mange  stokverk  med  trappeforbindflse,  som  del- 
vis kunde  afbrydes,  naar  taarnet  blev  stormet,  og  for- 
svarerne efterhaanden  tråk  sig  tilbage  til  taarnets  øverste 
del.      Porten   var   næst  efler  hovedtaarnet   b.-anlapggeu 


COUCh  (e)  læfWe;  alTatte  (skrift- 
lif!):  {(uskc  (papir):  operere  for; 
(sb)  loibienk;  mnltlag:  grund  (paa 
maleri).     C.-graas  kveke. 

couchant  r  m.  vest :  (adj)  ned- 
guaende  (sol).  cllien(m)c.  fugle- 
hund. 

couche  (1)  f.  (barseDseng.  leie*, 
bleie;  nedkomst:  lag;  mistbænk; 
geværanslug.   C.  llgneuse  aarring. 


COUCher  (f)  Iiegge:  bøle.  ifaa 
til  at)  helde;  8tr>'ge  (Tarve)  paa: 
sy  paa;  sætte  (indsats);  overnatte, 
sove;  optegne.  ae  c.  Iirgge  sig; 
(om  solen)  gaa  ned. 

COUCher  (D  m.  gaaen  tilsengs; 
(sol^nedgang;  nattelogl :  leie,  seng- 
klxeder;  llggen(de  stilling). 

coucou  (i,  m.  gjøg;  gnav  (spil): 
tar%'elig  vogn. 


coude  ®  m,  albue;  (pludaelig) 
beining,  coudée  f,  albuelængde. 
coudoirm.  armlæne  condoyer 
puffe;  stadig  søge;  berøre. 

COUdre  (?)  sy,  hefte  (sammen); 
nagle   fast.     COUSU  ogs.  koparret. 

coudrier  rr)  m,  haawl. 

oouenne  ^  f.  skorpe,  svor. 

OOUette  0  f.  dyne. 

coulfe  ©  f,  kurv. 


eoagar  ;e».  covgaar  th  m 
kttguar. 

COUgh  @  boate  (ab  &  vb;. 

coafant  (f)  Hydende:  kaUat. 

ooule  ®  r.  «nyderi.  étre  å  la 
O.  være  godt  Imlc  I. 

coulée  ^  r.  støbniQf :  «mrlici 
maste ;  skråa.  samawiiharniEenar 
skrift:  (dyrs>  gangsti. 

COnler(f}sile:  bage<t^):  atabe. 


1205 


Borg— Borgen 


1206 


vigtigstc  led  og  blev  gjerne  derfor  bcfæstet  ved  et  eget 
porttaarn;  portaabningen  blev  beskyttet  ved  faldgitter. 
Murene  kunde  forsterkes  ved  murtaarne,  og  paa  mur- 
kronen  løb  en  vægtergang  hvorfhi  besætningen  bag  en 
brystning  med  skydeskaar  kunde  forsvare  b.  B.  blev  i 
almindelighed  anlagt  paa  steder,  som  af  naturen  var 
vel  skikket  til  forsvar,  saaledes  særlig  paa  steile  knauser, 
paa  fjeldspidser,  høie  nes,  øer  og  holmer.  Tilgangen 
sperredes  ved  mindre  forsvarsanlæg,  ved  volde  og  ved 
grave  med  broer,  som  kunde  afkastes  eller  opheises 
(vindebroer).  Terræu forholdene  fremtvang  ofte  betyde- 
lige uregelmæssigheder  i  anlægget,  særlig  ved  b ,  anlagt 
paa  høider;  mere  regelmæssige  typer  forekommer  f.  eks. 
ved  mange  af  de  danske  b.,  som  er  anlagt  paa  øer,  i 
sumpe  eller  myrer.  I  Norge  var  de  ældste  b.  af  træ; 
kong  Sverre  hyggede  flere  træ-b.  ved  Nidaros  og  Bergen 
(Zion,  Sverrcsborg).  Senere  anvendtes  undertiden  tegl- 
sten, som  paa  Slotsfjeldet  ved  Tønsberg,  men  det  van- 
ligste materiale  i  vort  land,  som  i  udlandet,  var  fra 
Haakon  Haakonssøns  tid  sten.  De  vigtigste  b.-anlæg  i 
Norge  er  Akershus  (s.  d.),  Bergenhus,  Bohus  (s.  d.)  og 
Stenviksholm  (s.  d.),  sidstnævnte  er  den  yngste  norske  b. 
Mod  middelalderens  slutning  tabte  b.  mere  og  mere  sin 
betydning  i  forsvarsøiemed  og  afløstes  af  rene  fæst- 
ningsanlæg. 

Borg  (udt.  borj),  sjøudtr.,  et  stykke  smekkert  taug, 
som  bændes  paa  et  andet  taug  (f.  eks.  et  lig),  der  er 
brækket  eller  skamfilet  (helt  eller  delvis  afslidt),  for  at 
styrke  dette.  I  dansk  bruges  b.  om  den  kjetting,  som 
en  underraa  hænger  i  (norsk:  længe). 

Borgå,  Finland  (finsk  Porvoo),  by  i  Nylands  lån,  ved 
mundingen  af  elven  af  sammen  navn  i  en  vik  af  den 
Finske  bugt,  5  500  indb.  Industri,  udførsel  af  trævarer, 
tidligere  et  betydeligt  skibsrederi.  B.  er  anlagt  i  den 
sidste  halvdel  af  middelalderen,  har  gjennemgaaet  mange 
herjinger  i  krigene  med  Rusland.  I  B.  mødte  landtdagen 
1809,  hvor  tsar  Alexander  I  stadfæstede  Finlands  poli- 
tiske rettigheder.  1  B.  virkede  Runeberg,  som  var  lektor 
ved  B.  gymnasium. 

Borgaard,  Albert  (1659—1751),  d.  offlcer,  eng.  gene- 
ralløitnant,  gjorde  fra  sin  ungdom  krigstjeneste  i  for- 
skjellige lande  og  kom  1692  i  engelsk  tjeneste.  Her  ud- 
merkede  han  sig  i  krigen  med  Frankrige,  og  i  den  spanske 
arvefølgekrig  førte  han  overbefalingen  over  det  engelske 
artilleri  i  hæren  i  Spanien.  Det  engelske  artilleri  fik 
senere  efter  hans  forslag  en  ny  og  tidssvarende  ordning. 
Blev  1739  generalløitnant. 

Borgaard,  Carl  Peter  (1801—68),  d.  forfatter,  vir- 
kede navnlig  som  journalist.  1851 — 63  var  han  direktør 
for  Christiania  teater,  for  hvilket  han  oversatte  og  be- 
arbeidede en  række  skuespil. 

Borgarfjdrdur,  Island,  omtr.  25  km.  lang  og  fra  4  til  7 
km.  bred  Qord  paa  vestlandet.  Det  indre  af  fjorden  er 
efterhaanden  blevet  opfyldt  af  grus  og  ler  fra  elven  H vitaa, 
der  falder  ud  i  den.  Paa  nordsiden  handelspladsen 
Bråkarpollur. 

Borgarsyssel  (af  Borg)  indbefattede  i  middelalderen 
det  nuværende  Smaalenenes  amt  undtagen  Enningedalen 
(Ranrike  syssel)  og  Morsudal  (Oslo  syssel).  B.  deltes  i  16 
skibreder,  som  nogenlunde  svarede  til  de  nuværende 
herreder,  men  ofle  bar  andre  navne.    Det  hørte  juridisk 


ooulenr— eonnter 

under  Borgarting,  kirkelig  under  Oslo  bispedømme 
(Sarpsborg  og  Eidsberg  provsti).  Paa  Borg  og  Vald  in s- 
holmen  i  Glommen  var  der  befæstninger.  Navnet  B. 
fortrængtes  i  det  16  og  17  aarh.  af  Smaalenene. 

Borgarting,  det  yngste  af  Norges  fire  lagting  (B., 
Eidsivating,  Gulating,  Frostating),  havde  sit  navn  efter 
tingstedet  i  kjøbstaden  Borg  (nu  Sarpsborg)  og  ind- 
befattede kystdistrikterne  fra  landets  østgrænse  omtrent 
til  det  nuværende  Risør.  1  juryloven  optoges  B.  som 
navn  paa  et  af  de  oprettede  lagdømmer  (senere  H. 
og  Agder).  —  B.s-loven,  de  i  B.  gjældende  retsrcgler. 
Af  B.-l.  er  alene  kristenretten  bevaret  i  tre  tildels  defekte 
haandskrifter  fra  begyndelsen  af  det  14  aarh. 

Borge,  herred  i  Smaalenenes  amt,  78  km.'  med 
6767  indb.,  hvoraf  839  svensker;  88.7  pr.  km.'  Herredet, 
der  er  et  af  amtets  tættest  befolkede,  svarer  til  B.  preste- 
gjeld med  B.  og  Torsnes  sogne,  og  ligger  paa  vestsiden 
af  Glommen  syd  for  Sarpsborg  og  øst  for  Fredrikstad. 
Den  nordlige  del  af  herredet  bestaar  væsentlig  af  vel- 
dyrkcde  bakkestrøg  med  lave  skogaaser,  af  hvilke  den 
høieste  er  Borgevarde  (116  m.),  øst  for  B.  kirke.  Den 
sydlige  del,  der  er  sterkt  indskaaret  af  grunde  bugter 
(kiler),  hvoriblandt  Tosekilen  og  Neskilen,  bestaar  for 
det  meste  af  lave,  skogklædte  aaser.  Ved  Tosekilen  ligger 
den  store  gaard  Tose  (Torsø)  og  længere  inde,  ved 
Hunnebugten,  Tosekilens  bad,  anlagt  1871.  Ved  Neskilen 
ligger  den  store  gaard  Nes  (opr.  sædegaard  som  Tose). 
Paa  strækningen  langs  Glommens  østre  bred  er  der 
adskillige  fabriker  med  tæt  bebygning  (Lisleby,  Torp, 
Moumstranden  og  Gretnes).  Inden  herredet  er  en  be- 
tydelig fabrikdrift  og  stenindustri  (12  teglverker,  4  granit- 
brud,  en  større  belgisk  fabrik  for  udvinding  og  frem- 
stilling af  metaller,  med  en  kapital  paa  2150  000  fres., 
m.  fl.).  Jordbruget  staar  høit.  B.  sparebank,  oprettet 
1900,  forvaltningskapital  pr.  1  januar  1906  123  331  kr. 
Antagen  indtægt  1906  1996  683  kr.,  formue  6  836  900  kr. 

Borge,  herred  i  Nordlands  amt  257  km.'  med  4481 
indb.;  18.2  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til  B.  preste- 
gjeld med  B.  og  Valberg  sogne,  omfatter  den  nordvest- 
lige del  af  Vestvaagø  i  Lofoten  med  udenforliggende  oer 
og.  holmer.  A  f  arealet  er  3.5  km.'  aker  og  eng,  0.4  km.' 
skog  og  resten  (253  km.')  snauQeld,  udmark,  indsjøer  og 
vand.  Den  midtre  del  af  herredet  er  fladt,  tildels  myr- 
lændt  og  opfyldt  af  store  vande  og  grunde  havbugter 
(poller);  den  vestlige  del,  der  vender  ud  mod  havet,  be- 
staar af  steile  Qeldpartier  med  høider  optil  752  m. ;  den 
østlige  del,  der  vender  ud  mod  VestQorden,  har  ligeledes 
steile  fjeldsider  mod  Qorden.  Der  er  gode  græsgange, 
findes  noget  løvskog  og  adskillig  dyrkbar  myr.  Forøvrigt 
er  hovednæringsveien  fiskeri.  Der  opfiskedcs  i  1903  af 
523  fiskere  248  000  stykker  skrei  til  en  værdi  af  60  890 
kr.;  samme  aar  gav  fedsildfisket  et  udbytte  af  3870  kr. 
Inden  herredet  findes  flere  fiskevær  (tillige  dun-  og  egvær), 
hvoribl.  nævnes:  Borgvær  (med  Kalvær),  Eggum,  Sandø 
og  Høines,  Kvalnes.  Antagen  formue  1906  730  700  kr., 
indtægt  365  900  kr. 

Borgejorde,  Tormod  K  n  u  d  s  e  n,  se  K  n  u  d  s  e  n,  T. 

Borgen,  Hans  Fredrik  Henri  k  sen  (1852— 1907). 
n.  maler,  uddannct  under  Morten  Muller  og  Bergslien  og 
senere  i  Paris.  Sluttede  sig  i  1880-aarene  til  frilufts- 
malerne.    Hans  høstlandskaber  fra  østlandsbygder  er  et 


bore  iaarnk;  (A  fond)  gjøre  ende 
pcui.  mloere;  (lade)  gilde;  putte; 
tilbringe:  flyde,  •trømnae;  Iseklce; 
drj-ppc;  synke;    forløbe  (tid). 

conienr  (^  f,  fanre;  tmmf; 
kjødfarve;  pra^.  anstrøg. 

conleovre®  f.  snog;  knenkelse. 
eonleuvrine  f,  feltslange  (kanon). 

couliøse  ®  f,  rende,  fals;  skyve- 
vindu;  kulisse:  boendel. 


couloirØm,  sil,  dørslag:  kor- 
ridor. 

COulpe  0  f.  synd.  skyld. 

council  (e)  raad(sforsamling). 
COuncillor  raadsberre. 

COunsel  (e)  mad  (som  gives); 
raadslagnlng :  raadgiver.  Juridisk 
konsulent;  (tlDraade. 

COniit@t«He;  anse  for;  (med)- 


taelles:  gjøre  regning  (paa);  tælling. 
tal:  (klage)punkt ;  greve. 

countenance  (e)  aasyn:  fat- 
ning; gunst;  opmuntre,  støtte. 

COunter  @  regnskatMbolder; 
tællemaskine;  regnepenge:  disk; 
bringe  (paa  hest);  bagstykke  (paa 
skotøi);  niod(sat):  (aOparere.  COUn- 
teraot  modvlrke.  neutralisere. 
connterbalance  opveie;    mod- 


vegt.  countercurrent  modstrøm. 
OOnnterfeit  eftergløre;  eftergjort 
(gjenstand);  (poet.)  billede.  COun- 
termand  tilbngekalde  (ordre):  af- 
bestille.  eountermarch  front- 
forandring.  COunterpane  senge- 
teppe, counterpart  gjenpart. 
eounterpoise  opveie;  modvpgt. 
counterslgn  kontrasignere;  kon- 
trasignatur;    feltrnab.      COUnter- 


J 


countes8~coupe-t£te 


1207 


Borgen— Borger 


1208 


bidrag  til  karakteristik  af  norsk  landskab,  men  vidner 
ikke  om  nogen  særlig  personlig  opfatning. 

Borgen,  Martinus  (1834—),  n.  missionsprest,  ordi- 
neredcs  1865,  ankom  1867  til  Madagaskar,  bestyrede  flere 
aar  station,  deltog  i  den  komité,  som  af  de  forskjellige 
missionsselskaber  var  nedsat  for  at  revidere  oversættelsen 
af  bibelen  paa  madagassisk.  Bestyrede  1873 — 82  et  gutte- 
asyl  deriide.  Efter  en  hviletid  i  Norge  ansattes  B.  i 
1885  i  Zulu-missionen,  hvor  han  virkede  til  1901. 

Borgen,  retsudtryk  for  sikkerhedsstillelse,  bruges 
navnlig  om  sikkerhedsstillelse  for  at  afverge  varetægts- 
fængsel  (se  straflfeprocesloven  §§  246  ff.). 

Borgenfjorden  (Borgen),  en  mod  nord  gaaende  arm 
af  Trondhjemsljorden  mellem  Inderøen  og  Sparbu. 
Fjorden,  der  er  ca.  10  km.  lang,  staar  ved  et  kun  ca. 
100  m.  bredt  sund  (Strømmen),  hvorover  fører  vcibro,  i 
forbindelse  med  TrondhjemsQorden. 

Borger  kaldes  med  et  fra  tysk  optaget  ord,  der  opr. 
betegnede  det  enkelte  medlem  af  besætningen  paa  en  borg 
og  først  sent  har  fortrængt  det  danske  kjøbstadmand,  by- 
m anden  i  modsætning  til  landboen ;  medens  nu  enhver  ved 
indflytning  i  b3'en  bliver  borger  der,  d.  e.  fuldtberettiget 
medlem  af  bysamfundet,  krævedes  i  ældre  tid  særlig 
erhvervelsc  af  b.-ret.  —  Foråt  indcn  for  et  folk  byer 
og  en  bybefolkning  skal  danne  sig,  kræves  en  vis  frem- 
skreden samfundsudvikling.  Klarest  viser  dette  sig  hos 
de  nordeuropæiske  folk,  som  allerede  træder  ind  i  hi- 
storien paa  overgangen  til  fast  bosidden  og  akerdyrk- 
ning.  Paa  dette  primitive  trin  danner  hver  husholdning 
en  økonomisk  enhed  for  sig;  i  hver  husstand  bryfrges  og 
hages,  slagtes  og  væves  o.  s.  v.  til  eget  behov;  med  de 
ringe  fordringer,  som  stilles  til  livet,  behøves  ingen  sterk 
tilførsel  af  varer  udenfra.  Efterhaanden  udløses  dog  en 
del  af  disse  virksomheder  som  særlige  erhverv;  blandt 
nordgermanerne,  ligcsom  blandt  grækerne  i  oldtiden,  iagt- 
tages  dette  tidligst  for  smedehaandverkets  vedkommende. 
Men  størst  betydning  lik  uldvæveriet,  der  blev  grund- 
laget  for  de  engelske,  nordfranske  og  flanderske  byers 
opblomstren  i  den  tidlige  middelalder.  Ved  siden  af 
haandverkcrne  (uldvævere,  far%'ere,  valkere)  dannede  der 
sig  i  disse  byer  en  klasse  af  kjøbmænd,  der  reiste  og 
solgte  varen.  Til  den  saaledes  opstaaede  bybefolkning 
sluttede  sig  bågere  og  slagtere,  skomagere  og  bryggere; 
jo  mere  byen  ud videde  sig,  des  mere  overtog  den  ogsaa 
forsyningen  af  det  omgivende  landdistrikt,  som  til  gjen- 
gjæld  forsyiiede  borgerne  med  de  nødvendige  nkerbrugs- 
produkter.  Snninien  kom  byen  og  dens  landdistrikt 
til  at  danne  en  okonomi.sk  enhed,  som  ved  handelsvirk- 
somhedcns  udvikling  og  bymændcnes  energi  snart  kom 
i  kommerciel  forbindelse  ogsaa  med  fjernere  egne.  Under 
middelalderens  primitive  tendens  til  at  tildele  hvert 
befolkningselement  sin  bestemt  afgrænsede  virksomhed, 
førte  denne  naturlige  udvikling  til,  at  b3'befolkningen, 
borgerne,  for  sig  krævede  eneret  til  handel  og  haand- 
verk,  og  at  bybefolkningen,  eftersom  dette  krav  vandt 
anerkjendelse,  iidsondrede  sig  som  en  særskilt  b.-stand. 
I  de  tidligere  romerske  dele  af  Europa  fremskyndedes 
denne  udvikling  væsentlig  ved,  at  handelen  ug  haand- 
verket  i  de  romerske  byer  ingensinde  helt  var  stanset. 
Venezia  og  andre  italienske  byer  stod  i  ret  livlig  han- 
delsforbindelse med  det  østromerske  rige  og  senere  med 


de  arabiske  riger  i  Nord-A frika.  ITnder  korstogene 
skaffede  de  sig  nye  markeder  paa  den  syriske  kyst. 
hvor  karavaneveiene  fra  Indien  udmundede.  Lige  til 
det  16  aarh.  stod  dog  dette  sydeuropæiske  handelsom* 
raade  skarpt  adskilt  fra  det  nordeuropæiske,  om  end 
siden  1318  Brugge  og  i  det  indre  Tyskland  Augsburg 
dannede  fælles  markeder.  Denne  bybefolknings  stilling 
indenfor  det  omgivende  samfund  blev  under  den  videre 
udvikling  ret  foi*skjellig.  I  de  lande,  hvor  statsmagten 
var  meget  svag,  som  i  Italien  og  Tyskland,  blev  byerne 
ganske  uaf hængige  under  egen  valgt  øvrighed  (rigsstæder\ 
i  Italien  undertvang  byerne  endog  det  omliggende  land 
og  dannede  ganske  frie  republiker,  hvor  magten  dog 
efterhaanden  gled  bort  fra  b.  selv  og  over  til  tyranslegter. 
saa  at  republiken  blev  et  fyrstendømme.  Hvor  stats- 
magten var  sterkere,  indtraadte  b.  derimod  som  en  stand 
jevnsides  adel  og  geistlighed  og  opnaaede  snart  som  saa- 
dan  ogsaa  betydelige  politiske  rettigheder.  I  England 
tilkaldtes  1265  udsendinge  fra  byerne  sammen  med  ud- 
sendlnge  fra  grevskaberne  til  parlamentet,  og  disse 
udgjorde  fra  nu  af  underhuset  i  modsætning  til  det 
høiadelige  overhus.  I  alle  lande  bevaredes  i  rigsfor- 
samlingerne  stænderinddelingeD.  1302  sammenkaldtes  i 
Frankrige  første  gang  rigsstændcrne,  og  i  det  14  aarh. 
var  b.-standens  indflydelsc  her  meget  stor;  senere  svæk- 
kedes  den  under  den  fremvoksende  kongemagt,  som, 
efterat  den  havdc  faaet  sig  bevilget  en  fast  skat,  snart 
ophørte  med  at  indkalde  stænderforsamlingen.  Ogsaa  i 
Spanien,  i  de  tyske  enkeltstater  og  i  de  nordiske  riger 
dannede  b.-standen  en  særskilt  afdeling  af  rigsforsamlin- 
gerne,  indtil  de  overalt  fortrængtes  af  enevældet.  Med 
dettes  seier  tabte  b.-standen  ganske  vist  sin  politiske 
betydning;  men  socialt  og  økonomisk  vedblev  den  at  gaa 
frem,  og  selv  i  staternes  styrelse  vinder  borgerlige  ind- 
flydelse  og  magt  ved  siden  af  adelige.  I  det  17  og  i  heg. 
af  det  18  aarh.  bøiede  b.-standen  sig  villig  for  absolu- 
tismen; men  derpaa  vaktes  dens  misnøie  med  denne 
reg jeringsform ;  oplysningslitteraturens  angreb  paa  ene- 
vældet fandt  bedst  gjenklang  i  b.-klassen,  og  i  den 
franske  revolution  var  det  den,  som  gik  i  spidsen.  Skjønt 
revolutioncn  ophævede  den  gamle  stænderinddeling  og 
udvidede  begrebet  b.  til  at  omfatte  ikke  blot  den  egent- 
lige bybefolkning,  men  alle  samfundets  politisk  berettigede 
medlemmer,  kom  den  dog  til  at  aabne  veien  til  en  ny 
politisk  indflydelsc  netop  for  b.-standen.  Dette  viser  sig 
bedst  i  tiden  nærmest  efter  julirevolutionen  1830,  da  den  vel- 
havende b. -stand  (bourgeoisiet)  faar  magten  i  Vest-Europa. 
særlig  i  Frankrige.  Siden  har  den  efterhaanden  maattet  dele 
den,  dels  med  bønderne,  dels  med  arbeiderne.  I  Norden 
naaede  b.-standen  ikke  i  middelalderen  frem  til  en  saa- 
dan  betydning  som  i  Syd-  og  Mellem-Europas  lande. 
Hanseaterne  satte  sig  tidlig  fast  i  alle  de  større  byer  og 
bemægtigede  sig  udenrigshandelen,  og  da  deres  ovcr- 
mægtige  stilling  tilsidst  blev  brudt,  især  som  en  feige 
'  af  de  store  opdagelser,  som  flyttede  centret  for  stor- 
handelen  til  Europas  vestkyst,  maatte  den  indfodte 
b.-stand  i  Norden  kjæmpe  forst  med  hollænderne  og 
derpaa  med  englænderne.  Den  udviklede  sig  derfor 
sent,  og  skjønt  den  deltog  som  rigsstand  i  stænder- 
møderne,  opnaaede  den  ikke  nogen  synderlig  politisk 
indflydelsc,   ikke   engang  i  Sverige,  hvor  stænderforsam- 


aink  rors«nke;  foraipnknintf. 
countcr-tenor  alt.  countervail 
holde  stangen;  raodvegt. 

COUntess  (e\  grevinde. 

country  i^c)' land:  terræn.  C- 
box  lidet  inndKted.  countryman 
*«nd<A)mand.     C.-shlp  kystTorer. 

"«ount-wheel    (é)    ganghjui    (I 
■r). 
mty  (ei  grevskab,  amt. 


coup  (?)  m.  slag.  stød,  stlk.  hug; 
sanr;  skud:  ulykke;  udspil  (kort), 
træk  (schak),  kast;  handling,  streg; 
kup;  slurk,  taar;  gang.  tOut  å  Ct 
pludaelig.     å  c.  sQr  sikkerlig. 

COUpable®(m).  skyldig;  straf- 
bar. 

coupant  (f)  m.  eg,  skarp  kant. 

COUpe  (r)  r  bæger;  skaai:  snlt: 
tømmerhugst;  caraur:  «Hagen  (kort). 


COUpé^m,  slags  kjøretoi;  for- 
reste ardeling  a  f  diligence. 

coupe-gorge  (fj  m.  røverhule. 
coupe-jarret  m,  stimand. 

coupé-lit  (fl  m.  sovevogn. 

COUpelle  (f)  r,  askedigel;  (til- 
sj»s)  ladeskyfTel.  COUpeller  af- 
drive  (metaller). 

coupe-papier  (?)  m.  papirkniv. 

couper   iXl   skjære,    hugge   (ar. 


I    overl;    klippe:     fnlde;    bide    ion 

vind);  afbr>'de  (bro),  stanse;  sperre, 

I    stikke  (kort):  sp«cdc(Tinn  Ulskjarp 

I    (tøi);    være   skarp;    loge  mf  (kort>: 

tåge  en  gjenvei.     C.  COurt  å  af- 

bryde:  sætte  en  stopper  fbr. 

couperoae  (?)  r,  fliipens. 
coupe-téte  ii)m,  bøddel.  san> 

ter  å  C.  hoppe  buk. 


1209 


Borger— Borgermester 


1210 


coupeur— courir 


lingen  dog  spillede  en  større  rolle  end  i  noget  andet  af  ' 
de  nordiske  lande.  I  Danmark  vaagnede  b.-standens  | 
politiske  interesse  først  kort  før  1660;  men  dens  bad 
til  adelen  gjorde  den  til  et  villigt  redskab  i  kongens 
liaand  til  indførelsen  af  enevældet.  Først  i  det  19  aarh. 
kom  b.-standen  atter  til  at  spille  en  politisk  rolle,  særlig 
ved  den  frie  forfatnings  og  de  første  frisindede  reformers 
indførelse,  idet  de  liberale  ideer  fandt  sine  fleste  til- 
hængere  blandt  den  oplyste  befolkning  i  byerne.  —  I 
Norge  kaldtes  byernes  indvaanere  i  middelalderen 
hirjarmenn  (d.  e.  bymænd,  af  oldn.  bær,  gaard,  by). 
For  at  blive  medlem  af  bysamfundet  maatte  man  fra 
omkr.  1300  sverge  byen  troskabsed  og  lade  sit  navn 
indfore  i  «stadens  bymænds  bog».  B.  udøvede  et 
vist  selvstyre,  dels  gjennem  by  m  ød  et  (bæjarmdtj, 
hvor  alle  borgere  havde  ret  til  at  møde,  dels  gjennem 
ra  a  det,  som  repræscnterede  b.-skabet  og  fik  sin  for- 
rnand  i  b.-mesteren.  Denne  ordning  holdt  sig  i  det 
væsentlige  lige  til  enevældets  indførelse.  —  Byernes  be- 
t\'dning  var  i  den  første  del  af  middelalderen  i  vekst; 
gjennem  nyere  undersøgelser  er  det  godtgjort,  at  de  i 
det  13  aarh.  har  kunnet  opvise  tilsprang  til  en  professionel 
handelsstand,  som  drev  handel  paa  udlandet,  særlig  Eng- 
land. Men  allerede  i  anden  halvdel  af  det  nævnte  aarh. 
grundedes  LQbecks  handelsvælde  i  Bergen  og  Hostocks  i 
Tønsberg  og  Oslo,  og  i  løbet  af  det  14 — 15  aarh.  laa 
den  norske  b.-stand  helt  under  for  de  fremmede,  som 
elterhaanden  samlede  al  udenrigshandelen  under  sig  og 
endog  tiltog  sig  en  væsentlig  del  af  detaljhandelen  med 
bønderne.  Til  at  knække  den  norske  bybefolknings 
modstandskraft  bidrog  i  høi  grad  den  økonomiske  ned- 
gang, som  fulgte  paa  den  store  mandedød,  og  de  første 
unionskongers  forsømmelse  af  at  hævde  de  norske 
b.s  ret  og  interesser  ligeoverfor  Hanseaterne.  Først 
omkr.  1500  spores  atter  nogen  fremgang,  som  fortsætter 
sig  i  den  følgende  tid.  Efter  grevefeiden  trænges  Hanse- 
aterne tilbage;  fiskehandelen  paa  Nordland  gled  ud  af 
deres  hænder  til  fordel  særlig  for  det  norske  b.-skab  i 
Bergen.  Samtidig  faar  trælasthan delens  fremgang  den 
største  betydning  for  udviklingen  af  Østlandets  b.-stand, 
særlig  efter  1662,  da  den  ved  lov  koncentreredes  i 
byerne.  Ved  samme  tid  lukkede  navigationsaktens  op- 
rettelse  (1651)  de  engelske  havne  for  hollændernes  fragt- 
fart  og  aabnede  til  gjengjæld  et  nyt  stort  felt  for  den  ' 
norske  trælasteksport  paa  England.  I  løbet  af  det  18  ^ 
aarh.  gik  den  norske  b.-stand  sterkt  frem  saavel  i  antal 
som  i  velstand  og  dannelse.  Bylivet  paavirkedes,  for- 
uden  fra  Danmark,  især  fra  Holland  og  England.  Den 
velslaaende  del  af  b.-klassen  følte  sig  nær  knyttet  til 
embedsmændene.  Det  var  inden  den,  at  kravene  paa 
en  større  selvstændighed  for  Norge  først  reistes,  og  det 
var  den,  som  ydede  de  største  ofre  ved  opreltelsen  af 
det  norske  universitet.  Sammen  med  embedsstanden 
deltog  den  i  frigjørelsesverket  i  1814  og  gik  senere  i 
spidsen  for  flere  vigtige  økonomiske  reformer;  men  nogen 
stor  eller  varig  politisk  rolle  kom  den  ikke  til  at  spille, 
idet  grundloven  lagde  den  politiske  magt  i  landet  hos 
bønderne. 

Borger,  akademisk,  se  Akademisk  borger. 

Borgerbrev   meddeler   borgerskab    som  haandverker 
i  kjøbstæderne,  som  handlende  i  kjøbstæder  og  ladesteder 


Borgerdaadsmedaljen. 


Og  som  fører  af  skib.  Det  udstedes  af  magistraten  paa 
visse  i  lovgivningen  nærmere  omhandlede  betingelser  og 
gives  kun  til  mænd.  Kvinder  kan  istedet  erholde  nærings- 
brev  paa  handel  og  haandverk  (1.  **/«  1894). 

Borgerdaadsmedaljen  er  stiftet  ved  kgl.  rcsol.  af 
10  april  1819,  oprindelig  bestemt  for  udmcrkct  flid  og 
dueliglicd  ved  forligelsesvæsenet 
og  andre  lignende  ombud  samt 
for  borgerlige  fortjenester  af  riget, 
ved  kgl.  resol.  af  13  april  1844 
ogsaa  bestemt  for  nidkjær  embeds- 
førelse  og  anden  fortjenstlig  virk- 
somhed  af  hvilkensomhelst  art, 
saavel  som  for  enkelt  udmerket 
daad.  B.  bar  Carl  Johans  bryst- 
billede, indtil  dette  ved  kgl.  resol. 
af  11  febr.  1907  blev  ombyttet 
med  Haakon  Virs.  B.  har  to 
klasser.  Iste  af  guid,  2den  af 
sølv. 

Borgered,  den  ed,  som  tid- 
ligere affbrdredes  den,  der  erholdt 
kjøbstad borgerskab  (oph.  ved  lov 
af  22  mai  1875). 

Borgerhout,  Belgien,  østlig 
forstad  til  Antwerpen,  38  000  indb. 
Tobaksfabriker  og  farverier. 

Borgerkrans  (lat.  corona  ciuica),  en  krans  af  ekeløv, 
der  gaves  den  romer,  der  i  et  slag  reddede  en  med- 
borgers  liv;  med  b.  var  forskjellige  æresrettigheder  for- 
bundet (sæde  i  nærheden   af  senatorerne  ved   off.  lege). 

Borgerlig  bruges  i  retssproget  i  forskjellige  betyd- 
ninger. Dels  bruges  det  i  modsætning  til  militær 
(saaledes  i  udtrykket  «almindelig  b.  straffelov»),  dels  i 
samme  betydning  som  ei  vil  i  modsætning  til  kriminel 
(se  f.  eks.  straffelovens  §  449,  <b.  sager»),  dels  ogsaa  omtr. 
i  samme  betydning  som  privatretlig  («b.  retskrav> 
i  samme  lovs  32  kap.).    Smlg.  Borgerligt  egteskab. 

BorgerHg  død.  I  Frankrige  ansaaes  efter  Code  pénal 
art.  18  den,  der  var  dømt  til  livsvarigt  strafarbeide  eller 
deportation,  som  b.  d.  med  den  følge,  at  hans  formue 
fordeltes  mellem  hans  arvinger  eller  beslaglagdes,  og  han 
selv  blev  berøvet  juridisk  handledygtighcd.  Den  b.  d. 
ophævedes  1854.     Jfr.  Fredløshed. 

Borgerligt  aar,  d.  s.  s.  tropisk  aar,  se  Aar. 

Borgerligt  egteskab,  egteskab  indgaaet  for  verdslig 
øvrighed.  —  Efter  norsk  ret  kan  b.  e.  ikke  indgaaes,  naar 
begge  tilhører  statskirken,  medmindre  vielsen  foretages 
af  diplomatisk  eller  konsulær  tjenestemand  i  udlandet 
(1.  12  juni  1906  og  resol.  30  juni  1906),  i  hvilket  sidste 
tilfælde  b.  e.  kan  stiftes  ogsaa  mellem  medlemmer 
af  statskirken.  —  Der  har  hos  os  været  reist  bestræbel- 
ser  for  at  gjøre  b.  e.  valgfrit  eller,  som  i  flere  fremmede 
lande,  tvungent  ogsaa  for  statskirkens  medlemmer. 

Borgermester,  en  fra  Tyskland  overført  betegnelse 
for  borgerskabets  administrative  chef  (svarende  til  fr. 
maire,  eng.  mayor).  Oprindelig  valgt  af  borgerne  selv, 
gik  han  mangesteds.  saaledes  ogsaa  i  Danmark  og  Norge, 
efterhaanden  over  til  en  kongelig  ansat  embedsmand 
(«magistrat*)-  I  nutiden  udøves  magistratsforretningerne 
i  Fredrikshald,    Fredrikstad,   Drammen,   Kristiansand  og 


coupeur  (f)  m.  tllsHJ»rer;  vin- 
hf)stcr;  lommetj*^'. 

COuple  (e)  ft  (D  f .  kobbel,  par; 
é<  pl.  spurrer;  koble  (sammen)  -- 
coupler  0 :  /?;  og«.  spant :  element. 

COuplet  (e^  rimende  linjepar. 

couplet  $  m.  strofe,  kuplet: 
h.-mgsel. 

COupole  ®  f.  kuppel. 

coupon  (£)  m,  kupon;  rest  (af  tol). 


COupure  (f)  r.  (ind,snit;  ujevn- 
hed;  l>eskjrering  (nf  tekst). 

COur  ®  f.  hoflstot);  opvnrtning, 
kur;  domstol,  ret;  ganrd(splads). 

courage  (c)  &  (?)  m.  mod. 

courageux  (T).  courageou8(e 
modig. 

COUrant  (?)  løbende;  gangbar; 
kurant:  ni.  strøm(ning):  lob;  (luH-) 


træk;  dagens  pris.  6tre  au  C. 
v:ere  inde  i.  COurante  f.  diarrhoe. 

courantille  (r)  f,  drivgarn. 

courbature  (f)  f,  stivhed  (i  lem- 
merne). 

courbe  (r;,  krum  :  f.  kurve:  (sjø- 
udtr.)  knæ. 

courber  (?)  krumme,  bøie; 
segne,  bugne. 

courbure  ?/  f.  krumning,  botning. 


COUreau  (?)m.  Ixegter:  løb  (ka- 
nal). 

coureur  (?)  m,  (huri{g)Iøber : 
udhaler:  liereden  speider. 

courge  (?)  f,  grieskar:  aag  (til 
spande). 

courier  (e)  kurer. 

COUrir  il)  løbe.  springe,  fare. 
strømme;     gaa     (rygte).     grassere; 


1211 


eonrlia— oourtine 

Stavanger  af  én,  i  Trondt^'en3  af  to,  i  Bergen  af  tre  og  i 
Kra.  af  fire  b.  Heraf  er  én  i  Trondhjem  og  én  i  Kra.  adjun- 
geret  b.,  som  i  Kra.  udelukkende  styrer  fattigvæsenets 
anliggender.  B.  i  Drammen  er  tillige  notarius  publicus 
og  skifteforvalter,  den  ene  af  b.  i  Bergen  er  auktions- 
forvalter.  Ved  lov  af  15  april  1893  bestemtes,  at  til 
amtmænd  og  b.,  hvem  der  ikke  er  tillagt  dømmende 
myndighed,  kan  udnævnes  mænd  uden  juridisk  eksamen. 
Denne  bestemmelse  har  endnu  (juli  1907)  ikke  fundet 
praktisk  anvendelse  for  b. 

Borgersen,  Borger  (1836—),  n.  træskjærer,  f.  i  Bø, 
Telemarken,  flyttede  1853  til  Kra.,  hvor  han  skar  en 
række  ølkrus,  daaser,  skrin,  dolke.  Han  var  en  af  de 
første,  der  med  sine  fint  udskaarne  arbeider  henledede 
opmerksomheden  paa  den  merkelige  kunstsans,  der  end- 
nu var  levende  blandt  vore  bønder.  —  John  B.  (1863 — ), 
ovenn.s  søn,  har  i  en  række  af  aar  været  bosat  i  Kra., 
især  beskjæftiget  med  dekorative  arbeider  og  møbler 
med  en  ofte  paa  romanske  motiver  bygget  ornamentik 
(«dragestil»). 

Borgerskab.  l.  Betegnelse  for  en  bys  borgere  som 
samlet  enhed.  —  2.  En  af  øvrigheden  meddelt  bemyndi- 
gelse til  at  drive  visse  næringer,  som  ikke  er  fri  for  alle  og 
enhver.  Man  kjender  hos  os  handels-,  h  a  a  n  d  v  e  r  k  s- 
og  skipper-b.  B.  meddeles  af  magistraten  og  betin- 
gelserne  er  i  alm.,  at  vedk.  er  indvaaner  af  riget,  myndig 
og  ikke  er  dømt  for  vanærende  forbrydelser  eller  fra- 
dømt retten  til  at  øve  vedk.  næring  (strfl.s  §  29  nr.  5). 
For  haandverks-b.  kræves  aflæggelse  af  prøve,  for  skip- 
per-b. besiddelse  af  skippercertifikat.  Kvinder  erholder 
istedetfor  b.  næringsbrev  paa  handel  og  haandverk.  — 
Udøvelse  af  næring,  hvortil  b.  er  nødvendigt,  uden  saa- 
dant  straffes  efter  strfl.s  §  332. 

Borgerskole.  Under  indflydelse  af  oplysningstidens 
ideer  opkom  der  i  det  18  aarh.  krav  paa  at  skaffe 
byernes  borgerstand  en  for  dens  behov  mere  passende 
høiere  skolegang  end  latinskolerne.  Der  oprettedes  da 
i  de  forskjellige  lande,  saaledes  ogsaa  her  i  Norge,  saa- 
kaldte  b.,  i  hvilke  praktiske  fag  som  skrivning,  regning, 
bogholderi  samt  nyere  sprog  og  naturkundskab  viedes 
særlig  opmerksomhed.  Efter  byernes  størrelse  var  b.s 
organisation  meget  forskjellig,  nogle  var  høiere  realskoler 
som  i  Kra.  og  Trondhjem,  andre  snarest  kun  høiere 
nlmuskolcr.  Ved  omordningen  af  vort  høiere  skolevæsen 
ifølge  lov  af  1869  gik  disse  skoler  efterhaanden  over  til 
at  blive  kommunale  eller  kommunestøttede  middelskoler. 

Borgerstand,  se  Borger. 

Borgervsbning.  I  mange  europæiske  lande  har 
kjøbstædernes  borgerskab,  særlig  i  forrige  aarh.,  havt 
forpligtelse  til  at  danne  væbnede  afdelinger  til  ordens- 
vern og  forsvar  for  byen.  1  Norge  og  Danmark  fan d tes 
b.  forholdsvis  tidlig.  Borgernes  deltagelse  i  Kjøbenhavns 
forsvar  1658 — 60  er  berømt.  Bergens  borgere  deltog  med 
hæder  i  Trondhjems  befrielse  15C4  og  undsætningen  af 
Akershus  1567  samt  i  kampen  paa  Bergens  vaag  1665. 
Fredrikshalds  borgerskab  har  gjort  sig  udødeligt  i  grænsc- 
krigene  mellem  1658  og  1814.  Ved  den  norske  hærs 
oprcttclsc  1628  var  der  tilsammen  14  kjøbstadskompa- 
nier  i  9  norske  byer;  siden  øgedes  antallet.  1  krigstid, 
speciclt  1808  og  1814,  oprettede  flere  byer  desuden  fri- 
villige korpser.     B.  blev  i  Norge  ophævet  1881. 


Borgersen— Borghése 


1212 


seile,  st 3rre ;  Jage;  eflertragte;  gjen- 
nemstreire:  besøge  (liltig. 

courlis  (fl  m  (zool.)  spo%'e. 

couronne  (f)  r.  krans;  krone; 
(nstron.)  ring. 

COuronner  (?)  (om-.  be)kranse; 
prisbelønne;  krone;  (mil.)  brsiette. 

courre  (f)  jage;     stnekke    ud. 

courrier  (f;  m,  kurer;  po»t- 
( rører,  -vogn),  kurrespondnnce. 


courroie  (?)  f.  rem. 

corroncer  ®  oprøre.  cour* 
rotlX  ni.  >Tede. 

cours  0  m,  course  @  løb. 
Tart,  strom;  (nstron.)  hsne;  forlob; 
gangbarhfd;  kurs;  Torelirsning. 
kursus:  (e)  ogs.  kur;  ret  (mad); 
dyst;  fremgungsmaade ;  vandel; 
middel;  (pl)  underseil;  kvindens 
perioder;  Jage  (efter). 


Borgestad,  stor  herskabelig  bebygget  gaard  i  Gjerpen 
herred,  n.  f.  Porsgrund  ved  Skiensbanen  med  JembaDe- 
stoppcsted  af  samme  navn.  Gaarden  hørte  oprindelig 
til  Gjerpen s  provstigods,  men  kjøbtes  af  en  Skiensmand 
(Gjert  Klausen)  i  1648.  I  1788  fik  gaarden  indskibnings- 
rettigheder  i  lighed  med  Porsgrund;  den  eiedes  dengang 
af  Jacob  Aall.  Til  gaarden,  der  nu  eies  af  fhv.  statsraad 
Gunnar  Knudsen,  er  knyttet  en  betydelig  fabrikdrift:  B. 
teglverk  og  chamottefabrik  og  Borgestad holmens  sagbmg 
og  hovleri.  1  1904  opførtes  B.  kapel.  B.  er  det  første 
sted  i  Norge,  hvor  der  gjordes  forsøg  med  tobaksdyricniog. 

Borgesyssel,  betegnelse  i  middelalderen  paa  distriktet 
omkring  Borg  (Sarpsborg),  omtrent  svarende  til  det  nu- 
værende Smaalenenes  amt.  Betegnelsen  bruges  endnu 
i  geistlig  inddeling  (Øvre  og  Nedre  B.  provsti). 

Borggreve,  Bernhard  (1836—),  overforstmester 
i  Wiesbaden;  tidligere  professor  og  direktør  for  forst- 
akademiet  i  MCinchen,  har  i  flere  henseender  havt  bane- 
brydende  indflydelse  paa  den  forstvidenskabelige  ud  vik- 
ling. Særlig  kjendt  som  opfinder  af  «blspdningsgalringen» 
(s.  d.).  Af  hans  mange  forstlitterære  arbeider  er  «Die 
Holzzucht>  og  «Die  Forstabschåtzungt  de  vigtigste. 
.  Borggreve,  i  middelalderen  i  Tyskland  navnet  paa 
den,  der  førte  kommando  og  havde  den  øverste  rets- 
myndighed  i  en  rigsborg  og  dertil  hørende  land- 
distrikt. Ofte,  f.  eks.  i  Nurnberg,  gik  embedet  som  b. 
over  til  at  blive  et  arveligt  fyrsten  døm  me. 

Borghése,  fornem  ital.  slegt,  knyttet  til  Siena  c^ 
derefter  til   Rom.  —  Ca  mil  lo  B.,  1605  pave  (Paul  V:. 

—  Francesco  B.,  foreg.s  broder,  1607  pavens  over- 
general.  —  Marc  Antonio  B.,  *  deres  brodersen,  fik 
1605  fyrstendømmet  Sulmona.  —  Paolo  B.,  foreg.^ 
søn,  fik  Hossano  med  sin  hustru  Olympia  Aldobrandini. 
hvorefter  slegtens  anden   søn  bar  titel  af  Aldobrandini. 

—  Marc  Antonio  B.  (1730—1800)  opnaaede  ved  egte- 
skab  med  Marianna  Salviati  hertugdømmet  SaUiati. 
1798  senator  i  den  romerske  republik.  —  Camillo 
Filippo  Ludovico  B.  (1775—1832),  foreg.s  sen,  gift 
med  Napoleons  søster,  Pauline,  fr.  prins  og  general,  1808 
generalguvernør  i  Nordvestitalien.  Skilt  fra  Pauline 
efter  svogerens  fald.  —  F  r  a  n  c  e  s  c  o  B.  af  Aldobrandini 
(1776—1839),  foreg.s  broder,  fr.  generalmajor.  —  Paolo 
B.  (1845  —\  foreg.s  sønnesøn,  ødelagde  slegtens  formue 
og  bortsolgte  dens  berømte  kunstsamlinger. 

Borghése.  l.  PalazzoB.,  etafdepragtfuldesterenais- 
sancepaladser  i  Hom.  Opført  (1590—1610)  for  familien 
B.  af  Martino  Lunghi  den  ældrc  og  fortsat  af  Flaminio 
Ponzio.  Særlig  smuk  er  buegangen  i  den  indre  gaard. 
I  den  berømte  malerisamling  findes  bl.  a.  Rafaels  «Grav- 
lægning»,  Correggios  «Danaé»  og  Tizians  «Himmelske 
og  jordiske  kjærlighed».  —  2.  Villa  B.,  familien  B.s  lyst- 
slot,  udenfor  Porta  del  Popolo  i  Rom,  bygget  i  det  17 
aarh.  af  kardinal  Scipio  B.  Bekjendt  for  sin  samling  af 
antike  marmorstatuer.  De  vigtigste  af  disse  blev  i  1806 
af  Napoleon  1  bragt  til  Paris,  hvor  de  fleste  endnu  findes, 
idet  kun  en  mindre  del,  trods  bestemmelsen  i  1815.  blev 
tilbngeleveret  til  familien.  Mest  berømt  af  disse  er  den 
«Borghesiske  fægter»  (nu  i  Louvre)  i  udfaldsstilling.  for- 
modentlig mod  en  rytter.  Den  realistiske,  ypperlig  modcl- 
lerede  figur  er  merket  med  kunstneren  efesieren  Agasias' 
navn  og  skriver  sig  sandsynligvis   fra  ca.  aar  100  f.  Kr. 


course  (?)  r,  (kap)løb;  uddagt; 
strei  Hog;  kaperftirt. 

eoursicr  ®  m.  grniger. 

court  @  bag-.  borg)gaard ;  hof; 
opvartning:  ret(slokule);  B«ge  nt 
vinde:  fri  (til).   C.-card  herrekort. 

court  ^D  kort ;  knap ;  pludaelig. 

courtage  (f)  ra,  mieglerforret- 
ning,  -gebyr. 


conrtaad  ®  stnbranipet:  n. 
Ilden  ■prap». 

eonrteous  @  artig. 

conrtepointe  (£i  r.  ist  okket 
sengeteppe. 

conrtesy  @  h«fli|(bed;  knik«: 
(vb)  neie. 

courtler  <e)  hormand. 

courtier  .r  m,  ro«rglcr. 

courtlne    r  r.  (aei^e>CNnb.^  lu 


1213 


Bprghesiske  f ægter— Borgund 


12U 


Borghésiske  fægter,  se  Agasias  og  Borghese  2. 

Borgholm,  Sverige,  by  i  Kalmar  lån,  paa  vestkysten 
af  Oland,  1000  indb.  B.  er  grundet  1816,  men  her 
laa  tidligere  en  ckdping»  Borgehamn.  B.  udskiber  korn, 
kreaturer  og  kalk.  Det  er  et  meget  søgt  sundhedssted. 
B.S  s  1  o  t  nu  i  ruiner,  men  under  restaurering,  ligger  paa 
høiderne  over  byen;  det  omtales  allerede  1280  og  var  i 
hine  tider  et  stridens  æble  mellem  svensker  og  dansker. 

Borghorst,  Preussen,  liden  by  i  prov.  Westfalen,  20 
km.  n.v.  f.  MQnster. 

Borgia  [bo'rdia],  spansk-ital.  adelsslegt.  1 .  R  o  d  r  i  g  o 
B.,  se  Alexander  VI.  —  2.  Cesare  B.  (1476—1507), 
foreg.s  søn,  blev  biskop  og  kardinal,  værdigheder,  han  1498 
frasagde  sig.  Han  egtede  Charlotte  d'Albret  af  Navarra, 
fik  af  Ludvig  XII  hertugdømmet  Valent  i  nois  1497.  C.  B.s 
store  plan  var  underkuelsen  af  Mellemitaliens  smaa- 
fyrster  og  dannelse  af  et  hertugdømme  der.  For  at  naa 
dette  skyede  han  intet.  Tidligere  havde  han  fordrevet 
sin  søsters  mand  Sforza;  broderen  Juan  B.s  lig  fandtes  i 
Tiberen,  og  C.  B.  gik  for  at  være  morderen;  1500  lod 
han  sin  søsters  anden  mand  kvæle.  Med  samme  gru- 
somhed,  men  med  stor  begavelse  arbeidede  han  for  sin  ynd- 
lingsplan,  og  by  efter  by  faldt  i  hans  vold,  han  blev  hertug 
af  Romagna,  og  maalet  var  næsten  naaet,  da  alt  styrtede 
sammen.  Alexander  VI  døde  (aug.  1503),  C.  B.  blev  syg, 
og  kort  efter  besteg  slegtens  fiende  Julius  II  pavestolen. 
C.  B.  flygtedé  til  Neapel,  førtes  derfra  som  fange  til 
Spanien,  men  undslap  1506  til  Navarra  og  faldt  der  i 
sin  svogers  tjeneste.  C.  B.  er  forbilledet  for  Machiavellis 
«II  principe».  —  3.  Juan  B.,  hertug  af  Gandia,  foreg.s 
broder,  fik  1495  Benevent,  Pontecorvo  og  Terracina 
som  hertugdømme.  Gift  med  en  slegtning  af  Aragoniens 
kongehus,  Maria  Enriques.  Kjæmpede  for  paven  mod 
Orsinieme,  men  blev  slaaet  1497  og  s.  a.  fun  det  død  i 
Tiberen.  —  4.  LucreziaB.  (1480—1519)  glimrede  ved 
sin  ynde  og  aand.  Gift  første  gang  med  Gian  Francesco 
Sforza,  skilt  1497,  gift  1498  med  Alfons  II  af  Neapels 
uegte  søn.  Alfons  af  Bisceglie,  der  1500  kvaltes  paa 
Cesare  B.s  bud.  L.  B.  egtede  1501  Alfons  af  Este,  der  1505 
ar\'ede  Ferrara,  hvor  hun  levede  resten  af  sit  liv  om- 
gi vet  af  kunstnere  og  digtere.  Har  hun  end  ikke  helt 
undgaaet  smitte  fra  sine  ryggesløse  omgivelser,  er  dog 
hendes  bagvaskeres  billede  af  hende  sterkt  forvansket. 
—  5.  Stefano  8.(1731—1804),  1789  kardinal,  1797 
diktator  i  Rom,  men  forvist  af  franskmændene.  Kom 
med  Pius  VII  tilbage  til  Rom.  Død  paa  veien  til  Napo- 
leons kroning.     Bekjendt  som  arkæolog  og  mæcen. 

Bo'rgl8  kaldes  i  bogtrykkerkunsten  en  skriftart,  der 
staar  niellem  petit  og  korpus. 

Bo rgjorde,  Tormod  Knudsen,  se  Knudsen,  T. 

Borg!  om,  Sol  on  (1866—),  amer.  billedhugger.  Dansk 
af  fødsel,  opvokset  paa  prærien,  forsøgte  sig  som  maler, 
studerede  ved  akademiet  i  Cincinnati  og  hos  Frémiet  i 
Paris,  bosat  i  New  York.  Hans  specialitet  er  heste,  som 
han  fra  barndommen  har  studeret  i  frihed  og  fremstiller 
med  stor  umiddelbarhed  og  meget  liv.  Til  udstillingcn  i 
St.  Louis  1904  leverede  han  fire  monumentale  fontæne- 
grnpper.  Har  ogsaa  fremstillet  bøfler,  kjæmpende  okser  etc. 

BorgO,  navn  paa  flere  steder  i  Ttrol  og  Italien.  1.  B. 
San  Donnino,  Italien,  by  i  prov.  Parma,  ved  Stirone, 
20  km.  v.  f.  Parma,  5  000  indb.;  med  en  vakker  katedral- 


conrtlMin  ©  m.  bormand. 

COUrtisane  ®  f.  kurtisane. 

courtiser  ®  smigre:  kurtisere. 

courtling  @  bofsnog. 

courtois  ©høflig,  eourtoisie 
f,  høfligbed.  galanteri. 

conrtship  @  frieri. 

conrt-yard  @  gaardsrum. 

conseuse  ®  r,  syerske;  hefte- 
maskine. 


oousln  (g)  ft  ®  m.  couslne  ® 
f,  fretter,  kusine:   (?)  m.  ogs.  myg. 

coussin  d)  m,  pude. 

COflt  (D  m,  omkostnIng(er). 

couteau  (?)  m,  kniv;  daggert 
=  ooutelas  (?)  m. 

eouteller  (^  m.  knlvsmed. 
COttiellerie  r,  staalvarefabrlk. 

COflter  (f)  koste :  volde  (besvær). 

COUtll  (t  m,  bolster. 


coortisaii—oonvoir 

kirke.  2.  B.  San  Dalmazzo,  prov.  Cuneo,  10  km.  s.  f. 
Cuneo.  3.  B.  San  Sepolcro,  prov.  Arezzo  (Toskana), 
ved  Tiber,  9  000  indb.,  o.  fl. 

Borgognone/-9d/id'fie7,  AmbrogiodiStefanoda 
Fos  sa  no,  kaldt  B.  (ca.  1440-1524),  ital.  maler  af  den 
lombardiske  skole.  Sandsynligvis  elev  af  Vicenzo  Foppa 
den  ældre.  Arbeidede  i  Milano,  Pavia  og  det  nærliggende 
Certosa  (hvis  dekoration  han  ansees  for  hovedmanden  for; 
1486 — 94),  desuden  i  Lodi  og  Bergamo.  Han  danner  over- 
gangen  fra  den  ældrc  lombardiske  kunst  til  Leonardo.  1  sine 
andagtsbilleder  viser  han   mere  følelse  end  kraft  og  liv. 

BorgotarO)  Italien,  by  i  den  sydvestlige  del  af  prov. 
Parma,  ved  Taro,  tilløb  til  Po. 

Borgstrøm,  Hjalmar  (1864—),  n.  komponist,  har 
skrevet  en  symfoni  (Musikforeningen  i  Kra.  1890),  musik 
til  Bjørnsons  salme  <Hvem  er  du  med  tusen  navn», 
operaerne  «Thora  paa  Rimol»  og  «Fiskeren»  til  egne 
tekster,  to  strygekvartetter,  violinromance  med  orkester, 
mange  sangc,  klaverstykker  og  violinkompositioner,  en 
symfonisk  digtning  «Hamlet»  (Kra.  1904)  og  «Jesus  i 
Gethsemane»  (Kra.  1905),  i  hvilke  verker  han  fremtræder 
som  en  egenartet  og  udprægct  programmusiker. 

Borgu,  Vest-Afrika,  Bariba  el.  barbarnegernes  rige 
v.  f.  Niger  under  9 — 11  °  n.  br.,  nu  delt  mellcm  fransk 
Dahome  i  v.  og  brit.  Nord-Nigeria  i  ø.,  hvor  rigets  tid- 
ligere hovedstad  Bussa  ved  Niger. 

Borgund,  herred  i  Sogn,  Nordre  Bergenhus  amt,  578 
km.*  med  765  indb.;  1.36  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer 
til  B.  sogn  af  Lærdal  prestegjeld,  er  et  indlandsdistrikt, 
der  ligger  omkr.  det  trange  B.-dalføre  (Lærdalens  øverste 
del)  og  strækker  sig  opover  mod  FileQeld  og  Hemsedals- 
Qeldene  paa  grænsen  mod  Kristians  og  Buskerud  amter. 
Dalen,  der  i  sit  nederste  parti  er  trang  og  vild  med 
steile,  mægtige  Qcldsider,  bliver  længer  oppe  bredere  med 
slakere  sider  og  tættere  bebygning ;  den  gjennemstrømmeil 
af  den  flskerige  Lærdalselv.  Fra  hoveddalføret  gaar  flere 
trange  Qelddale,  gjennemstrømmet  af  rivende  Qeldbække, 
i  forskjellige  retninger  ind  i  de  vilde  høiQeldstrakter, 
der  udgjor  herredets  største  del.  Den  høieste  top,  Jøkel- 
eggcn,  grænsepunkt  mellem  3  amter  (Nordre  Bergenhus, 
Buskerud  og  Kristians),  naar  op  til  en  høide  af  1  914  m. 
9.8  km.*  af  arealet  er  dækket  af  evig  sne  og  is;  forøvrigt  er 
3.2  km.*  aker  og  eng,  32  km.*  skog  (væsentlig  birk)  og  resten 
542.8  km.*  udmark,  snauQeld,  myr,  indsjøer,  sne  og  is. 
Gjennem  dalføret  gaar  den  lærdalske  hovedvei,  der  ved 
Borlo  (omtr.  midt  i  herredet)  deler  sig  i  en  gren,  der 
følger  hovedalføret  forbi  Maristuen  skydsstation  og  sana- 
torium over  Filefjeld  (pashøide  1 004  m.)  til  Valdres, 
og  en  vei  gjennem  Morkedalen,  forbi  Breistølen  skyds- 
station, gjennem  Hemsedal  til  Hallingdal  (pashøide  1155 
m.).  Den  vigtigste  næringsvei  er  fædrift;  der  drives  ogsaa 
tamrenavl.  Inden  herredet  er  gjort  adskillige  oldtidsfund 
(fra  sten  alderen  og  den  ældre  og  yngre  jernalder).  An- 
tagen  formue  1905  396  000  kr.,  indtægt  90  000  kr. 

Borgund,  herred  paa  Søndmøre  i  Romsdals  amt,  202 
km.*  med  7036  indb.;  36.18  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer 
til  B.  prestegjeld  med  B.  og  Giske  sogne,  omfatter  strøget 
omkr.  Aalesund.  Kun  42  km.*  er  fastland,  resten  er  øer 
(ialt  152),  blandt  hvilke  Godø,  Giske,  Valderø,  Ellingsø, 
Nørve,  H  Issen  og  dele  af  Sula  og  Yksenø.  Omtrent 
der,    hvor   nu    B.  kirke  ligger,  var  der  i  middelalderen 


COUtre  d)  m,  plofyem.  vedøks. 

OOUtnme  0  f,  sedvane.  COU- 
tumf er  (m)  sedvanlig;  sedvnneret. 

couture  ®  f,  (skrædder)Bøm ; 
ar;  sammenføining.  Tuge. 

COUturler  @  &  (^  m.  dnrae- 
skrædder. 

oouvain  ©  m,  (lnsekts)eg,  yngel. 

couvée  (?;  r.   rede   fuld;    kuld. 

couvent  ®  m,  kloster. 


conver®  (udh-uge;  ruge  over; 
ulme,  gjiere. 

eonvcrcle  ©  m,  laag. 

couvcrt  ®  m.  ly;  konvolut; 
opdæknlng  for  enkelt  person. 

eou  verture  (f  f,  betræk,  dieksel; 
(senge)topi)e :  bind;   tag;  dicknlng. 

oouvet  ®  ra.  varmebtekken. 

COUVOir  (?)  m,  rugcmaskine. 


1215 


couvre-chef  —  crab 

et  meget  besøgt  handelssted.  (Den  gamle  stenkirke 
brændte  13  april  1904.)  Af  herredet  er  30  km.* 
aker  og  eng,  10  km.'  skog,  resten  udmark,  snaufjeld, 
myr  og  indsjøer.  Der  tindes  adskillig  uopdvrket,  men 
d3'rkbar  jord  og  ikke  faa  torvmyrer.  Kjeldene  naar  op 
til  en  høide  af  780  m.  Paa  Valderø  tindes  flere  fjeldhuler, 
hvoriblandt  den  140  m.  lange  Skjonghule.  De  vigtigste 
næringsveie  er  jordbrug  (fædrifl)  og  fiskeri.  Der  flndes 
flere  meierier.  I  1903  opflskedes  inden  herredet  af  1029 
fiskere  i  173  baadc  362  000  stykker  skrei  til  en  værdi 
af  138  660  kr.  Desuden  drives  et  bctydeligt  sildefiske. 
Der  er  en  del  tranbrænderier  og  nogen  fabrikdrift  i 
nærheden  af  Aalesund  (trikotagefabrik  og  not-,  garn-  og 
snørefabriker).  Inden  herredet  er  mange  fyre  og  flere 
fiskevær.  Antagen  indtægt  1906  1062  230  kr.,  formue 
4  577  900  kr.  —  Ved  kgl.  resol.  af  16  juli  1907  er  herredet 
tilladt  delt  i  to:    H.  herred  og  Giske  herred. 

Borgund  (Borgundøen),  en  11  km'  stor  ø  i  Fjelberg 
herred,  Søndre  Bergenhus  amt.  Paa  øen,  der  ved  et 
trangt  sund  er  skilt  fra  Fjelbergøen,  bor  der  277  menne- 
sker i  53  huse. 

Borgund  stavkirke  i  Borgund  herred  (Lærdal),  Nor- 
y,  dre    Bergenhus,    be- 

vares .som  en  anti- 
kvitet efter  at  være 
blevet  befriet  for 
nyere  tilsætninger. 
Den  antages  opført 
i  tiden  1150—1200 
og  var  indviet  til 
apostelen  Andreas. 
Den  indkjøbtes  i 
1868  af  staten  for 
6  400  kr.  og  over- 
droges til  «Forenin- 
gen til  norske  for- 
tidsmindesmerkers 
^^-^-bevaring»  med  for- 
ij^^.  pligtelse  til  at  holde 
^j^^  <'cn  vedlige.  Kirken, 
Y^  der  er  vel  vedlige- 
"  ^^%  holdt,  giver  et  typisk 
billede  af  de  gamle 
norske  stavkirker  og 
er  meget  seværdig. 
Borgvær,  et  af  de  stør.ste  vær  paa  Lofotens  udside, 
ligger  paa  nogle  mindre  øer  udcnfor  Vestvaagos  nordvest- 
lige kyst.  Borge  herred.  Der  opfiskedes  i  1903  47  000 
stykker  skrei  af  105  fiskere.  Været  er  ogsaa  et  godt 
fuglevær,  hvor  der  f.  eks.  i  1896  samledes  85  kg.  dun 
(urenset).  3  010  maageeg,  2  350  skarveg  m.  m.  Stedet  er 
dampskibsanløbssted  med  postaabneri  og  telegrafstation. 
Borhauere  kaldes  ved  bergverkerne  de  arbeidere, 
som  er  bcskjæftigct  med  bergsprængn ingen. 

Borhaug,  en  tæt  husklynge  (53  huse,  254  indb."*  ved 
havet  i  den  vestlige  del  af  det  flade  Lister,  Vanse  herred. 
Til  stedet  hører  baadhavn  med  moloanlæg. 

Boring  i  jord  og  sten  foretages  i  forskjellige  øie- 
med,  dels  for  at  danne  huller  for  sprængning  og  dels 
for  at  naa  ned  til  større  dybder  i  berglagene.  Den  sidst- 
nævnte  slags  b.  gjøres  enten  af  rent  videnskabelige  hen- 


Borgund— Boring 


1216 


Borgund  slnvkirkc. 


couvre-chef  r  m,  hoved- 
bek1:(Hlnint{. 

couvre-feu  ($)  m,  aflensitjnul : 
ildskjerm. 

COUVrir  (f)  (be)dækkc.  tilhylle; 
<l)c)kl{ede;  overdove;  tjukkc. 

COVe  Ce)  bugl ;  hvwlviii((. 

covenant  «>)  dndgun  en)  pngt. 
covenantee,  covenanter  kon- 
trnhcnt. 


cover  (e)  (boMickke.  beskytte; 
omrntte;  betræk,  hylster;  (brev)om- 
slng;  perm,  bind;  laag;  maske; 
difkning. 

COVerlet  Te)  nengeteppe. 

COVert  (c)  (bc)dækket ;  (jur.)  gift 
(om  kvinde);  ly,  Hmiithul;  d.a^kfjær. 
COVertly  hemmelig,  lumsk 

coverture  c^  (mlU  diekning; 
konestnnd. 


syn  eller  ogsaa  af  mere  praktiske,  som  f.  eks.  forunder- 
søgelser  i  anledning  af  bygningsarbeider,  undersøgelse  af 
nyttige  stenarter  (f.  eks.  kulleier)  eller  for  at  skaffe  tilveie 
drikkevand  (aiiesisk  brønd-b,),  udvinde  petroleum  el.  1.  — 
Det  enkleste  og  almindeligste  redskab,  som  anvendes  ved 
sten-b.,  er  bergbor.  Dette  forarbeides  af  godt  staal  til 
en  cylindrisk  stang,  som  nedentil  har  en  meiselformig  til- 
spidsning  og  i  den  øvre  ende  ofte  er  fire-  eller  ottekantet 
foråt  den  skal  falde  bedre  i  haanden-  Paa  boret  slaaes 
med  en  hammer,  der  af  bergmændene  kaldes  feisel.  Ved 
den  saakaldte  enkeltmands-b.  er  det  samme  mand,  der 
fører  saavel  boret  som  hammeren,  medens  ved  tomands-b. 
én  holder  boret  og  en  anden  fører  hammeren.  Hnkelt- 
mands-b.  anvendes  for  det  meste  i  grubeme,  medens 
tomands-b.  er  den  sedvanlige  metode  i  aabne  skjæringer 
og  ved  anden  minering  i  dagen.  Med  stigende  arbeids- 
priser  fremkom  spørsmaalet  om  konstruktton  af  særegne 
maskiner  for  b.  Dei>  første  praktisk  anvendbare  ber^- 
boremaskine  var  den,  som  i  1861  konstmeredes  af 
Sommeiller,  og  som  brugtes  i  Mont  Cenis-tunnelen.  Senere 
er  der  fremkommet  en  mængde  forskjellige  konstruk- 
tioner  af  boremaskiner.  Drivkraften  ved  disse  kan  være 
damp  el.  vandkraft,  men  almindeligst  komprimeret  luft 
eller  elektricitet.  I  gruber  og  tunneler  foretrækkes  ofte 
komprimeret  luft,  idet  man  herved  har  den  fordel  sam- 
tidig at  faa  tilførsel  af  frisk  luft  til  arbcidsstederne. 
Med  hensyn  til  maaden,  hvorpaa  boremaskineme  arbeider, 
er  der  to  systemer:  maskiner,  der  virker  ved  stod,  og 
maskiner  med  dreiende  bor.  Den  viesentligste  bestand- 
del af  stødmaskinerne,  som  er  de  almindeligst  benyttede, 
er  en  C3iinder,  hvori  der  bevæger  sig  et  stempel,  hvortil 
selve  boret  er  fæstet.  Ved  at  komprimeret  luft,  som 
i  alm.  har  et  tryk  af  4 — 6  atmosfærer,  slippes  til  og  af- 
vekslende  faar  virke  paa  den  ene  og  anden  side  af  stemp- 
let, sættes  dette  og  boret  i  en  frem-  og  tilbagegaaende 
bevægelse.  For  hver  saadan  bevægelse  vrides  boret  en 
lidcn  vinkel  om  sin  akse,  saa  meiseleggen  skifter  stilling. 
Af  stødmaskiner  med  komprimeret  luft  som  drivkraft  haves 
bl.  a.  konstruktioner  Ferroux*  (anv.  ved  Gotthard-tunnelen  . 
Dubois- Francois',  Darlingtons  m.fl.  Af  maskiner  med  drei- 
ende bor  har  en,  der  er  konstrueret  af  tyskeren  Brandt 
og  som  drives  ved  vandtryk,  adskillig  udbredelse.  Mo 
enkel  og  god  boremaskine,  som  har  faaet  indpas  i 
Amerika,  er  Ingersolls.  Af  de  elektriske  boremaskiner 
merkes  særlig  to  typer:  Siemens  &  Halskes,  hvori  boren 
gives  en  frem-  og  tilbagegaaende  bevægelse  der\*ed.  at 
den  ved  sterke  spiralfjære  er  fæstet  til  en  vev,  som 
bevæges  ved  en  elektromotor,  samt  Union  Elektrieit^ts 
Gesellschafts,  hvori  en  til  boren  fæstet  jernkjeme  be- 
væges i  to  solenoider.  Den  hovedsageligste  fordring  til 
konstruktionen  af  boremaskiner  er,  at  disse  maa  beståa 
af  forholdsvis  faa  og  enkle  maskindele,  som  gjøres  s;ia 
solide,  at  man  mindst  mulig  udsættes'  for  at  maattc 
foretage  reparationer  paa  arbeidsstedeme.  Desuden  maa 
mnskinerne,  særlig  naar  de  skal  anvendes  i  gruber,  være 
let  transportable,  idet  arbeidsstedeme  her  stadig  flyttes 
I  Norge  er  boremaskiner  anvendt  ved  flere  af  vore  berg- 
verker samt  i  enkelte  af  de  største  jernbanetunneler. 
—  Til  b.  i  fast  berg  har  man  i  den  senere  tid  me«.i 
fordel  anvendt  den  saakaldte  diamantbor.  Herved  for- 
staaes  en  hul  cylinder,  der  nederst  ender  I  en  staalring. 


covet  («'^  tragte  efter.  beile  til. 
covetou8(ness)  begja?rlig(hed). 
havesygiei. 

COVey  fe)  kuld  (af  vlldt). 

COW  (o)  ko;  kue.  C.-bane  sels- 
næpe.     c.-bcrry  tyttebtcr. 

COward  ^  kujon;  feig.  CO- 
wardlce  feighed. 

cower  V  synke  i  kn.x*.  krj-be 
sammen. 


OOwl    @    muakehættp.     -kuttf 
r^hat. 

COW-pOX  %  kokopprr. 
COWalip   le^    Marie   Dai;l«b«^nt' 
COXal  (?)  bofle-. 
COXCOmb     fe)     laps.     narrifas 

ooy  le)  blyg.     eoynesa    nr  i 
seligbed. 
crab  ;e^>.  ermbe  (^  m.  krai>t<> 

(e^  ogs.  Tildn^le;    (slai;»     gai^c^,^: 


1217 


Boris  Qleb— Bo'rneo 


1218 


hvortil  er  fæsiet  en  krans  af  diamanter.  Til  dette  brug 
er  anvendt  sorte  diamanter,  som  findes  i  Brasilien.  Ved 
dreining  af  boret  fremkommer  et  ringformigt  hul  og 
indenfor  bliver  staaende  igjen  en  stenkjerne,  som  efler- 
hvert  brækkes  af  og  løftes  op.  Diamant- bor  anvendes 
væsentlig  til  dy  be  b.«  hvortil  man  ogsaa  har  kon- 
strueret  forskjellige  andre  apparater  og  maskiner.  En 
a  f  de  enkleste  dybboringsmetoder  er  den  saakaldte 
kinesiske  taug-b.  Apparatet  er  her  en  meiselformig 
tilspidset  jernstang,  der  er  fæstet  til  et  taug.  Eftersom 
tauget  heises  op'  og  falder  ned,  frembringes  ved  borets 
stød  lidt  efter  lidt  et  hul.  Paa  denne  maade  har  kine- 
serne naaet  ned  til  dybder  af  ca.  1 000  m.  Dyb-b. 
med  taug  er  ogsaa  meget  anvendt  i  Amerika  ved  b. 
efter  petroleum.  1  Europa  anvendes  sedvanligvis  istedet- 
for  taug  et  system  af  sammenkoblede  jernstænger,  som 
bringes  i  en  op-  og  nedadgaaende  bevægelse  ved  hjælp 
af  en  vegtstang,  der  i  almindelighed  drives  med  damp- 
kraft.  Til  manøvrering  af  apparaterne  maa  bygges  høie 
stilladser  og  endog  taarne.  Renskningen  af  hullet  for 
borslammet  sker  almindelig  ved  særegne  hertil  konstru- 
erede  pumpeindretninger  eller  ved  udspyling  med  en 
vandstrøm,  der  under  sterkt  tryk  presses  ned  gjennem 
den  rørformigc  borstang.  —  Ved  dyb-b.  er  man  ved 
Speerenberg  syd  for  Berlin  naaet  ned  til  1 272  m.s  dybde. 
Hos  os  har  man  foretaget  dyb-b.  til  over  100  m.s  dybde 
paa  Jæderen.  Videre  er  der  til  undersøgelse  af  kulleierne 
udfort  dyb-b.  paa  Andøen,  samt  ogsaa  foretaget  ganske 
dybe  b.  i  Værdalen,  Stjørdalen  og  Guldalen  m.  fl.  st. 
for  at  bringe  rede  paa  undergrundens  beskaffenhed. 

Boris  Qleb)  rus.  kapel  og  prestegaard  paa  et  landstykke 
i  Syd  Varanger,  vestenfor  Pasvi  keiven,  altsaa  paa  den  for- 
øvrigt  norske  side  af  elven,  kort  ovenfor  Elvenes.  Nær 
kapellet,  i  hvilket  der  holdes  græsk-rus.  gudstjeneste, 
ligger  den  egentlige  helligdom,  en  Ilden  uanselig  hytte, 
som  forhen  benyttedes  til  gudstjenesten.  Hid  skal  Boris 
og  Gleb  (s.  d.)  have  flygtet,  og  ved  grænseoverenskomsten 
af  1826  forbeholdt  Rusland  sig  landstykket  med  hytten, 
som  var  blevet  et  søgt  valfartssted.  Presten  i  B.  G.  tjenst- 
gjør ogsaa  i  det  rus.  f  kapel»  ved  Neidenfossen. 

Bori's  Qodttnov  Fedorovitsj  (1552—1605),  rus. 
tsar.  Vandt  stor  indjflydelse  under  Ivan  IV  og  blev  under 
dennes  svage  søn  tsar  Fedor,  med  hvem  han  formælede 
sin  søster,  næsten  eneraadende.  Med  søsterens  bistand 
valgtes  lun  efter  Fedors  død  1598  til  tsar.  Hans  regje- 
ringstid blev  kort  og  urolig.     Døde  under  et  oprør. 

Borisogle'bsk,  Rusland,  by  i  det  sydlige  af  guv. 
Tambov,  ved  Voronas  iløb  i  Choper,  230  km.  v.  f.  Saratov, 
22  000  indb.     Markeder,  kornhandel. 

Bori'sov,  Rusland,  by  i  guv.  Minsk  ved  Beresina, 
70  km.  n.ø.  f.  Minsk;  15  000  indb.  15  km.  ovenfor  B., 
ved  Studjenka,  gik  den  store  franske  hær  1812  over  elven. 

Bori80'vka,  Rusland,  navn  paa  flere  byer,  saaledes 
en  i  guv.  Kursk,  ved  Vorsskla,  130  km.  s.  f.  Kursk,  16  000 
indb.     Tilvirkning  af  helgenbilleder. 

Borja  [bå'ria],  Spanien,  by  i  prov.  Zaragoza,  mellem 
Ebro  og  Sierra  del  Moncayo,  6000  indb. 

Borkenstein,  Karl  Frederik  (1779-1839),  f.  i 
Hannover,  var  først  i  hannovcransk  krigstjeneste,  men 
traadte  1804  ind  i  den  danske  armé  som  løitnant  i  ar- 
tilleriet.    1811  forflyttedes  han  til  Norge,  hvor  han  døde 


grinebider;  grinet  =  crabbed©. 

craber  ^  vandra!  te. 

cmb-flan  @  taskekrabbe. 

crab-lonae  @  fladius. 

crabstick  <e)  knortestok. 

crac(ll)  ®  m,  krach. 

crachat  ®  m,  spj^tdeklyse); 
ordensBtJeme. 

cracher  (£)  spytte  (op,  ud); 
sprute  (pen);  slaa  om  sig  med. 


cralier— eramoisl 

som  oberst.  Som  lærer  i  artilleri  m.  v.  ved  krigsskolen 
(landkadetkorpset)  og  den  militære  høiskole  samt  ved 
sin  omfattende  militærvidenskabelige  forfattervirksomhed 
flk  han  her  sterk  indflydelse  saavel  paa  den  teoretiske 
som  praktiske  militære  udvikling.  «Versuch  zu  eineni 
Lehrgebåude  der  theoret.- prakt.  Artillerie-Wissenschafl» 
(Berlin  1822)  maa  betegnes  som  hans  litterære  hovedverk. 

Borket  (n.),  gulbrun  (især  om  heste).  Ordet  hører 
til  «bark». 

Borka,  frugtbar  oasegruppe  i  det  østlige  Sahara  paa 
sydskraaningen  af  TibestiQeldene  under  17«--18°  n.  br. 
indenfor  den  franske  interessesfære.  Ca.  16  000  km.' 
med  ca.  10  000  indb.  (tibbu).  Hovedstad  Jin  (190  m. 
o.  h.)  er  et  knudepunkt  for  kara  van  veiene  til  Fezzan, 
Wadai,  Kufra  og  Sudan. 

Borkum,  Preussen,  ø  i  Nordsjøen,  den  vestligste  af 
de  østfrisiske  øer,  provins  Hannover,  udenfor  Dollart- 
bugten,  mellem  Wester-  og  Oster- Ems,  af  hvilke  den 
sidste  1170  har  delt  B.  i  to  dele,  det  gjenværende  B., 
36  km.\  8  km.  langt,  4  km.  bredt,  og  Bant,  af  hvilket 
nu  kun  øen  Juist  er  tilbage.  B.  har  over  2  000  indb. 
B.  er  den  eneste  af  øerne,  som  har  gammelt  marsk- 
jordsmon  og  derfor  aker  og  eng.  Meget  besøgt  sjøbad c- 
sted,  redningsstation,  to  fyre. 

Bomiann,  August  Edwin  (1851—),  t  forfatter, 
bekjendt  for  sine  fornøielige  digte  og  humoresker  i  leip- 
zigerdialekt,  «Mei  Leipzig  low'  ich  mir»,  «Leipz'ger 
Allerlei»,  «BifT,  Baff,  Buff!>,  «I  nu  heern  Se  mal»,  «De 
Såck'sche  Schweiz».  Han  har  ogsaa  skrevet  humoristi- 
ske digte  paa  høitysk  og  leveret  adskillige  bidrsig  i 
Bacon-Shakespearestriden. 

Bo'nnio,  by  i  Italien,  ved  elven  Adda  og  den  alpe- 
vei,  som  over  Stelviopasset  (Stilfser  Joch)  fører  over  til 
Tirol  (Vintschgau).  Omtr.  2  000  indb.  I  nærheden 
flere  alt  i  romertiden  berømte  varme  kilder  (34—39°). 
Meget  besøgt  bad,  reumatisme  og  hudsygdommc. 

Bom,  Bertran  de,  se  Bertran  de  Born. 

Boma,  by  i  Tyskland,  kongeriget  Sachsen,  s.ø.  f.  Leip- 
zig, ved  elven  Wyhra.    8423  indb.  (1900).    Megen  industri. 

Bome,  Max  von  dem  (1826—94),  anseet  t.  fiske- 
avler. Oprin delig  uddannet  som  geolog  drev  han  siden 
1870  omfattende  fiskeavl  paa  sit  gods  Berneuchen  i  Pom- 
mern. Har  indført  flere  udenlandske  fiskesorter  saa- 
som  black  bass  (de  til  Norge  indførte  individer  af  denne 
er  leveret  af  ham),  konstrueret  flere  meget  anvendte 
udklækningsapparater  og  skrevet  talrige  bøger  og  bro- 
churer  om  fiskeavl  og  fiskeri. 

Bo'rneo,  Ostindien,  den  største  af  Sundaøeme  og 
(efter  Grønland  og  Ny  Guinea)  jordens  tredje  største  ø, 
758122  km.'  (med  omliggende  smaaøer  =  den  Skandi- 
naviske halvø)  med  ca.  1800  000  indb.  (ca.  2.5  pr.  km.'). 
B.  er  ved  en  undersjøisk  skokkel  i  v.  og  s.  forbundet 
med  Bagindien,  Sumatra  og  Java,  hvorfra  den  skilles 
ved  grunde  farvande :  det  Sydkinesiske  hav  (ca.  520  km. 
paa  det  smaleste),  Karimatastrædet  (ca.  200  km.)  og 
Javasjøen  (ca.  320  km.).  Ved  undersjøiske  rj^gge  er  B. 
i  n.  og  0.  ogsaa  forbundet  med  Filippinerne  og  Celebes, 
hvorfra  den  forøvrigt  skilles  ved  Sulu-  og  Celebessjøens 
dybe  (indtil  ca.  5  000  m.)  kulper  og  ved  det  grunde, 
paa  det  smaleste  kun  110  km.  brede  Makassarstræde. 
B.,    som   halveres   af   ækvator,   danner  en  uregelmæssig 


orachoir  (2D  m.  spyttebakke. 
tenir  le  c.  føre  det  store  ord. 

crack  @  slaa  revner  (i):  smelde 
med;  udbnnunere;  knage;  kyte; 
smeld,  spræk:  (mand  med)  «en 
skrue  løs^;  nmvisgut;  favoHthest; 
førsterangs. 

cracker  @  sprænger:  kythals; 
skrøne ;  knaldbonbon  ;  kavring. 

crackle  @  sprage. 


crackling  @  spragen;  stegl 
fleskesvor. 

cradle  (e)  vugge<gave);  sygeseng; 
bro  paa  ophalerbedding;  (vb)  (hegge 
1)  vugge. 

craft  @  kunst,  haandverk ;  list; 
(water-)  farkost.     OVatty  listig. 

crag  @  (jeldknat.  craggy 
knauset. 

crafe  (f)  f.  kridt. 


craindre  ®  (be)ftTgte,  vwre 
bekymret  for. 

crainte  ®  f,  (ære)frygt. 

craintif  (f)  frygtsom. 

cram  @  (ved)  sprænglresning 
(tilegnede  kundskaber);  skrøne; 
proppe  fuld;  sprænglrose.  C.-full 
proppende  fUld. 

cramoisi  ®  (m).  karmosin- 
rød(t). 


39  —  Itlustreret  norsk  kon  versa  tionsleksikon.    I. 


1219 


Bornert— Bomholmere 


1220 


cramp— orasse 

femkant  med  noget  større  meridional  end  vest-estlig 
udstrækning  (mellem  Kap  Sampanmangio  under  7^3' 
n.  br.  og  Kap  Selatan  under  4°  10'  s.  br.  er  en  afstand 
af  ca.  1250  km.).  I  modsætning  til  de  fleste  andre  ost- 
indiske  øer  danner  B.  en  kompakt  landmasse  med  for- 
holdsvis liden  kystudvikling,  mere  utilgjængelig  og  derfor 
mindre  kjendt  end  de  andre  øer.  B.  bestaar  af  et  Qeld- 
skelet,  som  danner  en  orografisk  analogi  til  Celebes  og 
Halmahera,  og  af  store  frugtbare,  ofte  sumpige  lavsletter, 
som  udbreder  sig  mellem  dets  grene  (Kapoewas-,  Muller-, 
Schwaner-,  Meratusbjergene).  Det  centrale  fjcldparti, 
som  naar  sin  største  høidc  i  n.  (Kini  Balu  4175  m.), 
bestaar  af  krystallinske  skifere  fra  de  ældste  geologiske 
perioder,  medens  lavsletterne  stammer  fra  tertiærtiden 
eller  er  alluvial-land,  som  fremdeles  dannes.  Disse  lav- 
sletter gjennemstrømmes  af  vandrige  elve,  som  fra  det 
centrale  vandskille  straaler  ud  i  alle  retninger  (Mahakam 
mod  0.,  Barito  s.,  Kapoewas  og  Rejang  v.,  ca.  800  å 
1 000  km.  lange).  —  B.  har  et  egte  tropeklima  med  jevn 
høi  temperatur  (26—27  °  aarlig  middelvarme)  og  rigelig 
nedbør  (2  å  4  000  mm.).  Som  følge  heraf  har  B.  et  rigt 
])lante-  og  dyreliv,  som  ved  siden  af  adskillige  eien- 
dommelige former  dog  i  det  store  og  hele  viser  over- 
ensstemmelse med  Syd-Asicn,  hvormed  B.  i  en  tidligere 
geologisk  periode  har  været  sammenhængende.  Fra 
kystens  kulturland,  hvor  krydderier,  tobak.  kaffe,  sago, 
homuld,  sukker,  kakao  etc.  dyrkes,  breder  sig  over  hele 
øen  vældige  tropiske  urskoge  med  tæt  underskog  og  tal- 
rige  kjæmpetrær  i  mange  særdeles  værdifulde  arter, 
hist  og  her  afbrudt  af  græsstepper  og  savanner.  Her 
lever  talrige  fugle,  krybdyr  og  insekter,  men  ogsaa  ca. 
150  forskjellige  pattedyr,  deriblandt  flere  af  de  høiest 
staaende  arter  (orang-utang-aben,  vilde  okser  og  hjorter, 
elefant  næsehorn,  tapir  o.  1.).  —  B.s  mineralrigdom  er 
betydelig:  kul  (paa  øen  Labuan  i  n.  og  i  holl.  H.),  pe- 
troleum, jern,  kobber,  ogsaa  guid  og  diamanter.  —  B.s 
indfødte,  hvoraf  ingen  er  negritos,  tilhører  den  maligiske 
races  vestlige  gren  og  falder  i  to  dele,  (1)  en  i  antal  langt 
over\'eiende  urbefolkning  (væsentlig  dayak'er),  der  beher- 
skes af  (2)  de  egentlige,  muhammedanske  malajer,  i  senere 
tid  indvandret  fra  de  andre  Sundaøer  og  væsentlig  bosat 
paa  kysterne  og  langs  elvene,  hvor  de  har  havt  30 — 40  sta- 
ter (den  ældste  og  største  Brunei  fra  13  aarh.).  Desuden 
i  alle  byer  kinesere  og  høist  et  par  tusen  europæere.  — 
1521  besøgte  to  af  Magellans  skibe  Brunei  (deraf  B.s 
navn).  1598  kom  hollænderne,  og  fra  begyndelsen  af  17 
aarh.  havde  baade  disse  og  'englænderne  smaa  faktoricr 
paa  kysterne.  Hollænderne  var  alene  her  fra  1814  til 
1846.  Da  fik  England  øen  Labuan  (78  km.'  med  (1901) 
8  411  indb.,  108  pr.  km.')  og  1888  protektoratet  over 
Nord-B.  (80  561  km.'  med  (1905)  160  000  indb.)  og  over 
sultanaterne  Brunei  (21000  km.'  med  ca.  100  000  indb.) 
og  Saravak  (103  221  km.'  med  ca.  500  000  indb.).  Holl. 
B.  falder  i  tre  provinser:  Vest-B.  (145195  km.'  med 
(1900)  413  067  indb.)  og  Syd-  og  Øst-B.  (408145  km.' 
med  (1900)  716  822  indb).  B.s  vigtigste  byer  er  de  holl. 
Bandjermassin  (51830  indb.  i  1900)  i  syd,  Samarinda 
(ca.  10000  indb.)  i  øst,  Pontianak  (ca.  20  000  indb.) 
i  vest  og  i  brit.  B.  Saravak  eller  Kutsching  (ca.  20  000 
indb.),  Brunei  i  vest,  Snndakan  i  Nord-B.  og  Victoria 
paa  Labuan. 


oramp  @,  orampe  (F)  m,  kram- 
pe (tekn.  &  med.):  (ei  ogs.  akranke; 
murnnker;  (skomagen)  krumblok: 
holde ftnmraenpresset.  hindre:  Tast» 
Hkrue;  Mvtte  paa  knirablok;  plage 
med  krampe. 

crampon  (?)  m,  krampe;  brod 
<paa  hestesko).  cramponner 
fiestemed  kramper;  brodde,  skja-r- 
pe  (hest);  snappe. 


Bornert  (fr.  borne,  grænse),  begrænset  i  aaodelig  hen- 
seende, snæversynt.     B  o  r  n  e  r  t  h  e  d,  sneversynthed. 

Bomet [bårnck],  Jean  Baptiste  Édouard  (1828—. 
fr.  botaniker,  dr.  med.,  har  udgivet  flere  af  handlinger 
om  alger  og  fik  i  1891  for  sine  arbeider  den  store  guld- 
medalje  af  «Linnean  society»  i  London.  Var  bl.  a.  med- 
lem af  viden skabsselskaberne  i  Stockholm  og  Upsala. 
Bomhak,  Konrad  (1861—),  t.  jurist  og  socialpoli- 
tiker,  siden  1898  professor  ved  Berlins  universitet  har 
bl.  a.  skrevet  «Geschichte  des  preussischen  Ven*-aItuDgs- 
rechts»  (3  bd.  1884—86),  en  meget  benyttet  haandbog. 
«Die  deutsche  Sozialgesetzgebung»  (1890,  senere  flere 
oplag),  suppleret  med  «Das  deutsche  Arbeiterrecht 
(1892),  en  «AUgemeine  Staatslehre>  (1896)  og  «Preussische 
Staats-  und  Rechtsgeschichte»  (1903). 

Bornholm,  d.  ø  i  Østersjøen,  40  km.  s.ø.  f.  Skåne, 
587  km.',  40  885  indb.  I  modsætning  til  det  øvrige 
Danmark  er  den  bygget  af  gran  it  og  gamle  geologiske 
Qeldlag.  Størstedelen  af  det  indre,  som  i  Rytterkn^en 
hæver  sig  til  162  m.  o.  h.,  danner  en  bakket,  sanddækket 
temmelig  ufrugtbar  grund,  cHøilyngen».  1  cSydlandet- 
gaar  der  langs  kysten  en  stribe  lavere  land,  bygget  af 
yngre,  løse  lag,  som  særlig  mod  sydøstspidsen  slutter 
med  sandklitter.  Paa  disse  og  særlig  i  de  indre  heder, 
i  «Almindingen»,  blev  der  i  1800-aarene  foretaget  store 
I  træplantninger,  saa  øen  nu  har  omkr.  80  km.'  skog. 
I  hvoraf  omkr.  8  pct.  er  uproduktivt.  Jordbruget  er  den 
I  vigtigste  levevei.  Brugene  er  selveiergaarde,  ikke  som 
I  almindelig  ellers  i  Danmark  samlet  i  landsbyer;  store 
\  herregaarde  mangler.  Fiskeriet,  særlig  efter  sild,  er 
vigtigt  og  har  samlet  bebyggelsen  ved  kysten  i  mange 
fiskerleier.  Drift  paa  granit,  kaolin,  ler,  tidligere  ogsaa 
jurakul  ved  vestkysten,  betinger  adskillig  industri.  En 
række  mindre  byer,  almindelig  paa  .1 — 2  000  indb.,  har 
udviklet  sig,  navnlig  ved  østkystens  havne.  B.s  største 
by  Rønne,  ca.  9  000  indb.,  ligger  paa  sydøstspidsen.  En 
jernbane  fører  herfra  tversover  øen  forbi  Aakirkeby  til 
den  næststørste  by,  Neksø.  —  Bs  forhistorie  er  usedvan- 
lig nøie  kjendt  gjennem  amtmand  E.  Vedels  mange- 
aarige  undersøgelser.  Øen  viser  sig  allerede  i  stenalderen 
tæt  befolket  ved  kysten,  og  bosætningen  naaede  t  bronce- 
alderen  saa  langt  ind  mod  Høilyngen,  som  opdyrk- 
ningen  gik  i  forrige  aarh.  B.  har  havt  en  sammen- 
hængende, selvstændig  .udvikling  og  synes  særlig  i 
begyndelsen  af  vor  tidsregning  at  have  spillet  en  frem- 
trædende  rolle.  Først  sent  blev  B.  nærmere  kn^^tet  til 
det  øvrige  Danmark.  Dialekten  er  skaansk.  B.  kom 
efter  kristendommens  indførelse  efterhaanden  helt  ind 
under  erkebispestolen  i  Lund,  og  først  Kristian  II  bragte 
det  direkte  under  kronen.  Efter  hans  fordrivelse  var 
B.  i  50  aar  pantsat  til  Lubeck,  til  1575.  B.  blev  ved 
Roskildefreden  i  1658  afstaaet  til  Sverige,  men  da  freden 
blev  brudt,  reiste  bornholmerne  sig  under  ledelse  af  presten 
Povl  Hausen  Anker,  kaptein  Jens  Kofod  og  borgermestrene 
i  Hassel  og  Rønne,  overraskede  den  svage  svenske  be- 
sætning  og  overgav  igjen  sin  ø  til  den  danske  konge, 
som  beholdt  den  ved  freden  1660. 

Bomholmere,  «Møllerianerne»,  er  navnet  paa  eii 
religiøs  bevægelse,  som  har  sit  udspring  i  den  ny- 
evangeliske  retning  i  Sverige  og  i  Danmark  udgik 
fra   Bornholm.     Den  tidligere  smed  Christian  Møller  o^; 


crampoons  (e)  pl.  bjelkeankcre: 
brodder  (under  sko). 

cran  (?)  m,  skure,  hak;  hnl  (i  rem). 

oranage  te)  kranret,  -argin. 

cranberry  (e'  tranebær. 

cranch  i^;  knase;  kramme  (sam- 
men). 

crane  le)  trane;  kran;  hæve, 
lone.  c.-ffy  myhank.  crane's- 
blU  (bot.)  storkeneb. 


oråne  ®  m,  cranlum  @  hjer^ 
neskal. 

cråne  (f)  (m).  KJwk  (fyr);  vlnd- 
beutel;  skrydende;  kolossal,  crå- 
ner  (t)  va-re  Btor  paa  det. 

crank  (c*  krumtap;  sveiv;  bei- 
ning, bugt ;  ordspil ;  (a4J)  rank. 

cranny  Æ)  spnek ;  slaa  spratkker. 

crapaud  ^  m.  padde,  cra- 
paudallle  r,  krapyl,  pak. 


crape  <^  nor;  Wb)  krepf». 

crapnle  (£i  r.  fyideri :  p«t. 

craque  (t  f.  røvcrhiaiarie. 

oraquer  |   r.  kna^.   kmrt^r 
lyve.  skryde;  rive  af  (f^-rstik  . 

oraah  e  rabalder :  krmeh :  gro*  t 
lanred. 

crassameot  ^  Uodkafe. 

crasse  (f)  lyk ;   akiddea.   fn  « 
r,  smuda;    tarvelig  *lrc(;    kmfc^^. 


1221 


Bornhdved— Borre 


1222 


nordmanden  Traasdahl  arbeidede  for  den,  og  i  1869  stif- 
tedes  en  «Luthersk  missionsforening  til  evangeliets 
fremme»,  som  er  retningens  officielle  navn.  Den  ønsker 
ikke  at  udtræde  af  folkekirken,  men  kun  at  virke  for 
en  renere  kristendomsopfatning.  Dens  lære  gaar  ud  paa 
at  betone  Guds  ubetingede  frie  naade.  Kristus  har  en 
gang  for  alle  fuldbyrdet  frelsen,  saa  at  der  intet  som 
helst  kræves  af  menneskene.  Forskjellen  mellcm  troende 
og  vantro  er  kun,  at  de  første  ved,  at  de  er  Guds  børn, 
medens  de  sidste  er  uvidende  herom. 

Bornhdved,  landsby  i  Tyskland,  Holsten,  mellem 
Kiel  og  Lubeck.  I  1227  slag,  hvor  Valdemar  Seier  blev 
overvundet  af  greverne  af  Holsten  og  Schwerin.  I  1813 
kamp  mellem  svensker  og  dansker,  hvori  begge  parter 
tilskrev  sig  seieren. 

Bomler  [bårnje'],  Henri  de  (1825—1901),  fr.  for- 
fatter, produktiv  dramatiker.  Af  hans  verker  kau  nævnes 
«La  fille  du  Roland»  (1875),  der  gjorde  stor  lykke,  end- 
videre  «Les  noces  d'Attila>,  «L'apåtre>,  «France  dabord» 
:1899).     Han  blev  ogsaa  paaskjønnet  som  lyriker. 

Bomu,  Nord-Afrika,  før  uafhængig  negerstat  i  Sudan 
v.  og  s.v.  for  Tsad -sjøen,  mellem  staterne  Sokoto  i  v.  og 
Bagirmi  i  ø.  med  ubestemte  grænser  mod  n.  og  s.  B.s  areal 
angi  ves  forskjellig,  fra  ca.  150  000  til  250000  km.^  ind- 
byggerantallet  i  almindelighed  til  ca.  5  mill.  Naar  undtages 
enkelte  fjeldstreg  i  s.  og  v.,  er  B.  en  lavslette,  som  langsomt 
sænker  sig  ned  mod  Tsad,  og  som  gjennemstrømmes  af 
denne  sjes  to  vigtigste  tilløb,  Schari  med  Logonc  fra 
s.  paa  grænsen  mod  Bagirmi  og  Komadugu  fra  v.  B. 
har  et  egte  tropeklima  med  jevn  høi  temperatur  (28  °  C. 
aarlig  middelvarme)  og  en  udpræget  regntid  (juni — sep.). 
I  n.,  paa  overgangen  til  Sahara  er  B.  et  tyndt  befolket 
steppeland,  som  snart  gaar  over  i  vidtstrakte  veldyrkede 
savanner  med  tættere  befolkning,  kun  længst  i  s.  har  B. 
urskog.  Overalt  udfolder  sig  et  rigt  dyreliv  af  de  sed- 
vanlige afrikanske  arter.  Som  landene  om  Tsad  i  det 
hele  har  heller  ikke  B.  en  ensartet  befolkning;  den  be- 
staaraf  forskjellige  stammer:  tibbu,  fulbe,  negere,  arabere 
og  blandinger  af  disse.  B.  indtager  et  forholdsvis  høit 
standpunkt,  særlig  med  hensyn  til  materiel  kultur  og 
politisk  organisation,  og  synes  en  tid  endog  at  have  havt 
en  virkelig  folkerepræsentation.  B.s  historie  kan  paa 
en  maade  føres  tilbage  til  9  aarh.,  da  B.s  dynasti  grund- 
lagdes  i  det  n.ø.  f.  Tsad  liggende  Kanem,  som  gjennem 
lange  tider  var  rigets  tyngdepunkt,  indtil  det  i  slutten 
af  14  aarh.  flyttedes  til  B.  Riget  havde  glansperioder  i 
slutten  af  15  og  16  aarh.,  men  gik  saa  tilbage  paa  grund 
af  stadige  angreb  af  fulbe- sta  mm  er,  som  erobrede  B.s 
hovedstad  1809.  Fra  Kanem  reddedes  B.,  som  gjen- 
erobredes fra  fulbe  og  fik  en  ny  glanstid  i  midten  af 
19  aarh.  under  scheik  Omar  (1847—82),  hvis  hovedstad 
blev  Kuka  ved  Tsad.  1894  erobredes  B.  af  en  arabisk 
eventyrer  Rdbak,  som  forlagde  sin  residens  fra  Kuka  til 
det  sundere  Dikoa  s.ø.  f.  Tsad.  Råbak,  som  fra  1897 
var  i  stadig,  ofte  seierrig  kamp  mod  de  fra  forskjellige 
kanter  fremtrængende  franskmænd,  blev  1899  slaaet  af 
Gentil  og  1900  af  Lamy,  som  tilligemed  RAbak  faldt  i 
kampen.  B.  er  nu  delt  mellem  Tyskland  (Kamerun) 
i  øst.  Frankrige  (Sudan)  i  nord  og  England  (Nord- 
Nigeria),  som  har  den  midtre  og  største  del  (prov.  Nord- 
og  Syd-B.). 


crate— oreative 

I  Bomd,  0  i  Gullmarfjorden  i  Bohuslen  med  den  sv. 
I  hydrografisk-biologiske  kommissions  depot-  og  under- 
I   søgelsesstation. 

Boro-Budor,  monumentalt  buddhatempel  paa  Java 
I  fra  omtr.  1000  e.  Kr.  B.-B.  er  pyramideformet  i  6  store 
I  afsatser,  ved  foden  157  m.',  36  m.  høit  og  prydet  med 
over  400  kolossalstatuer  af  Buddha  og  mange  relieffer 
med  scener  af  hans  liv.  Paa  toppen  er  bygget  72  ka- 
peller (dagop). 

Borodin,  Alexander  (1834—87),  rus.  komponist, 
af  kaukasisk  fyrsteslegt,  professor  i  kemi  i  St.  Peters- 
burg, var  sammen  med  Cui,  Balakirev,  Rimski  Korsa- 
kow  og  Moussorgski  fører  for  den  ungrussiske  tone- 
kunst, som  tilstræbte  at  bringe  den  dramatiske  musik 
bort  baade  fra  den  fransk-italicnske  opera  og  Wagner 
^fi  ^y&*^  ^^^  P^A  hcl^  national  grund  som  musik,  der 
ogsaa  uden  tekst  kan  virke  gjennem  fængslende  harmo- 
nier, kunstrigt  kontrapunkt  og  farver ig  orkestration. 
Disse  ny  russeres  musik  er  karakteristisk  ved  sin  skarpe 
modsætning  mellem  mørkt  vemod  og  barok  lystighed, 
egenartede  rytmer  og  melodier  i  de  gamle  tonearter.  B. 
har  skrevet  et  par  symfonier,  en  symfonisk  digtning, 
-«Steppeskitser  fra  Mellemasien>,  strygek  vartet  ter,  klaver- 
suite,  sange,  operaen  «Fyrst  Igor»  m.  fl. 

Borodino,  liden  by  i  Rusland,  140  km.  v.  f.  Moskva. 
Her  stod  7  sep.  1812  et  blodigt  slag  mellem  russerne 
under  Kutusov  og  Napoleon.  Slaget  var  i  virkeligheden 
uafgjort,  men  russerne  drog  sig  tilbage  til  Moskva,  som 
Napoleon  senere  rykkede  ind  i. 

Boronatrokalci^t,  et  vandholdigt  natrium- kalcium- 
borat,  som  findes  i  mængde  ved  saltsumpene  i  Columbus- 
distriktet  i  Nevada  sammen  med  andre  saltmineraler. 
Findes  desuden  ogsaa  i  Sydamerika,  Vest- Afrika  m.  fl  st. 

Bororo%  jægerstamme  i  Centralbrasilien.  I  horder 
streifer  de  om  i  skoglandet  mellem  Parana  og  Paraguay 
og  viser  liden  modtagelighed  for  kulturpaavirkning.  Ind- 
til for  faa  aar  siden  var  de  af  kolonisterne  frygtet  for 
sine  røverske  overfald.  Den  brasilianske  regjerings  for- 
søg  paa  at  samle  dem  i  landsbyer  og  at  opiære  dem  i 
jordbrug  er  kun  delvis  lykkedes.  I  sproglig  henseende 
staar  b.  isoleret. 

Borough  [bD'r6jy  betegner  i  England  oprindelig  et 
befæstet  sted  («borg»),  dernæst  et  sted  med  kjøbstadrettig- 
heder,  og  endelig  de  byer,  der  ved  den  tidligere  valg- 
maade  havde  ret  til  at  vælge  medlemmer  til  parlamentet. 
Rotten  boroughs  brugtes  som  navn  paa  byer,  der 
trods  sit  lille  indbyggerantal  dog  havde  beholdt  sin  ret 
til  at  sende  et  medlem  til  parlamentet.  Deres  valgret 
bortfaldt  ved  reformen  i  1832. 

Borovrtsji,  by  i  Rusland,  guv.  Novgorod,  mellem 
St.  Petersburg  og  Moskva,  ved  elven  Msta,  som  der  dan- 
ner flere  stryk.  9421  indb.  (1897).  Livlig  industri  og 
stor  handel  med  korn  og  læder.  I  omegnen  kul,  kalk 
og  svovlkis. 

Bo^rovsk,  by  i  Rusland,  guv.  Kaluga,  90  km.  s.v.  f. 
Moskva,  8  407  indb.  (1897).  Handel  med  korn,  hamp 
og  læder. 

Borraginacéæ,  se  Rubladede. 

Borr^,  herred  i  Jarlsberg  og  Larviks  amt,  64  km.' 
med  2  976  indb.,  hvoraf  225  svensker;  47.9  pr.  km.* 
Herredet,  der  svarer  til  Nykirke  sogn  og  den  største  del 


crasser  tllamuclse,  fcdte.  cras- 
senx  (m)  smndsig;  gjerrli;  (knark). 

crmte  (^  stor  pakkurv. 

erater  (e),  oratére  ^  m.  krater; 
X  og».  Bkaal,  kumme. 

crannch  ^  knoM,  knaske. 

cravache  ®  f.  (ride)piak. 

cravat  (e).  cravate  ©  r,  hals- 
bind; halskrave. 

crave  ^,  knere;  hige  efler. 


craven  le)  kujon. 

Craw  (e)'  (rugle)kro.  c.-flsh 
krebs  —  cray-flsh. 

crawl  (e)  krabbe,  krnvle.  krjbe(n\ 
Indhegning  for  fisk  (ved  kysten). 

crayére  (^  r.  kridtbrud. 

crayon  @  tegnekridt;  kridt- 
tegning;  skitsere. 

crayon  ®  m,  blyant;  (tegne)- 
maner;  tegning,  c.-ardoisc  grilTel. 


crmze®  knuse,  flnstøde;  bringe 
i  vildrede;  gjøre  (bære  sig  som) 
forrykt;  forrykthed;  mani.  cra- 
zedness,  craziness  brøstftvldig- 
hed:  forrykthed.  crazy  brøst- 
ftvlditf:  forrykt. 

créance  (f)  f.  tiltro;  fordring. 
lettre(s)  (r  (pl))  de  c.  kreditiv. 
créancier  m.  kreditor. 

creak  (^  knirke(n).  knage(n). 


cream  ®  fløde ;  skumme  fløden 
af;  s«tte  fløde. 

crease  (e)  fold(e),  bret(te). 

create  ^  skabe. 

créateur  ij)  (m).  creator  © 
skaber;    ®  ogs.  skabende. 

creation  @.  création  (7)  f. 
skalielse:  @  ogs.  udnævnelse. 

Creative  (e)  skabende. 


1223 


creature— orématolre 


Borre— Borromftusforenlng 


1224 


Borregaard:  Fm  de  nyere  fabriknnlæg. 


en  betydelig  fabrik- 
drift,  idet  der  til  B. 
brug  hører  cellulose- 
fabrik,  papirfabrikk  car- 
bidfabrik,  elektricitets- 
verk,  molle,  mekanisk 
verk  og  teglverk.  Bra- 
get eies  nu  af  et  engelsk 
selskab  cThe  Kellner 
Partington  paper  pulp 
co.  limited»  (s.  d.)-  Til 
stedet  hører  en  gam- 
mel brændevtnsret; 
efterat  Sarpsborg  sam- 
lag nedstemtes  i  1897 
har  B.  været  stedets 
eneste  brænde\insfor- 
handler  med  en  om- 
sætning f.  eks.  i  1 906  07 
af  103631  liter. 


af  B.  sogn  under  B.  prestegjeld,  ligger  paa  Kristiania- 
fjordens  vestside  omkring  Horten  og  Aasgaardstrand.  I 
det  nordlige  parti,  v.  f.  Horten,  er  terrænet  smaakuperct' 
med  skogaaser  op  til  124  m.  Her  ligger  det  4.5  km. 
lange,  smale  Borrevand  i  en  høide  af  10  m.  o.  h.  Den  syd- 
lige del  af  herredet  bestaar  af  et  temmelig  flat  plateau 
i  en  høide  af  50 — 60  m.,  afvekslende  dyrket  mark  og 
skog.  Herredet  gjennemskjæres  af  Grevskabsbanen  med 
sidegren  til  Horten.  Den  vigtigste  næringsvei  er  jord- 
brug  med  havebrug  (kirsebær);  desuden  noget  fabrik- 
drift  (Ganestad  jernstøberi  og  mekaniske  verksted,  Fal- 
kenberg brug  med  uldspinderi,  væveri  og  farveri).  Ved 
fjorden  v.  f.  Horten  ligger  den  store  gaard  Falkensten. 
Til  herredet  hører  øen  Bastø  i  Kristianiafjorden  med 
fyr  og  skolehjem.  Antagen  formue  1906  3  025  800  kr., 
indtægt  599  837  kr. 

Borre  (lappa),  slegt  af  de  kurvblomstredes  familie, 
grove,  høie  urter,  let  kjendelige  paa  det  kuglerunde 
kurvsvøb,  der  er  besat  med  lange,  i  spidsen  hakekrum- 
mede  «pigge»,  som  let  fæster  sig  ved  forbigaaende 
mennesker  og  dyr.  Blomsterne  er  røde,  bladene  er  store, 
brede  og  hele.  Hos  os  4  arter,  alle  i  det  sydlige  af 
landet,  kun  den  ene,  /.  minor,  er  almindelig.  Red- 
derne er  officinelle.  En  art,  /.  edulis,  spises  i  Japan  og 
paa  Java. 

Borreby  (d.  e.  borgby),  Sjællands  merkeligste  hcrre- 
gaard,  opført  midt  i  16  aarh.  af  kansler  Johan  Friis, 
nær  ved  Skælskør,  er  et  interessant  eksempel  paa  re- 
naissancetidens  befæstningskunst. 

Borrebæk,  Johan  Henrik  (1 860— ),  n.  forfatter, 
juridisk  kandidat  1884,  overretssagfører,  har  skrevet  fine 
smaaskisser  om  dyre-  og  plantelivet  i  skog  og  mark: 
«Fugl  og  trær»  (1900). 

BorregaArd,  oprindelig  en  adelig  sædegaard  Borgar- 
gerdi,  opkaldt  efter  den  nærliggende  kjøbstad  Borg  (det 
nuværende  Sarpsborg)  ved  Sarpsfossen,  Tune  herred, 
Smaalenenes  amt.  1702  fandt  her  en  stor  jordudglidning 
(lerfald)  sted,  hvorved  den  gamle  herregaard  med  14 
mennesker  og  mange  husdyr  fuldstændig  forsvandt  i 
dybet;  eieren  med  frue  og  barn  reddedes.  Til  stedet, 
der  ligger  helt  omsluttet  af  Sarpsborg  by,  er  nu  knyttet 


creature  (e).  creature  ^i  f. 
skabnlng. 

crécelle  (?)  f.  skralde. 
créche  H  r,  krybbe;  osyl. 
credence  @  tillid,    letter  of 

C.  kiTditlv. 

credence  ^r,  r,  onretningsbord. 

credential  (e)  kreditiv,  legltiraa- 
tion. 

credlble  fe)  troverdig. 


credlt  ^i^.  crédlt  (fj  m.  ind- 
flydelse;  llliid;  kredit  (side);  (c) 
ogH.  fu-sle  lid  111;  kreditere;  (?)  ogs. 
bevilgning. 

creditable  c  ogtværdig;  <vre- 
ruld. 

créditeur  (?)  m,  credltor  ^e; 
kreditor. 

credo  e).  Credo  (?)  m.  tros- 
bekJendelHC. 


Borregaardsretten,  se  Borregaard  og  Brænde 
vi  nshandel. 

Borrlng,  Laurits  Stephan  (1799— 1884),  d.  sprog- 
lærer,  forfatter  til  tidligere  meget  benyttede  ordbøger 
og  læreboger  i  fransk.  Sendtes  1848 — 49  til  Paris  for 
der  gjennem  pressen  at  gjøre  det  franske  publikum 
bekjendt  med  danske  forhold. 

.  Borromélske  øer,  en  gruppe  af  fire  øer  i  Lago 
Maggiore,  Italien,  ret  ud  for  byen  Fallanza.  De  er  af 
naturen  golde,  men  i  1671  blev  de  ved  tilførsel  af  jord 
frugtbargjort  og  har  nu  en  deilig  natur.  De  største  øer 
er  Isola  beila  og  Isola  madre  med  prægtigt  slot  og  stor- 
artede haver.     Tilhører  familien  Borromeo. 

BorroméO,  Carlo  (1538—84),  greve,  erkebiskop  og 
kardinal.  Da  hans  morbroder  blev  pave  (Pius  IV'. 
gjorde  han  B.,  kun  22  aar  gammel,  til  erkebiskop  i 
Milano  og  kardinal.  Det  skyldtes  for  en  stor  del  ham. 
at  Trientinerkoncilet  afsluttede  sit  arbeide.  Senere  vir- 
kede han  for  udgivelsen  af  tCatechismus  romanus*,  farc- 
bogen  og  messebogen.  1566  drog  han  fra  Rom  til 
Milano  og  arbeidede  nu  med  kraft  og  myndighed  paa 
at  høine  kirkens  stilling  og  gjennemføre  en  streng  kirke- 
tugt  blandt  geistligheden  og  i  klostrene.  Ved  sin  gav- 
mildhed  og  sit  uforfærdede  mod  f.  eks.  under  pesten 
1576  vandt  han  befolkningens  kjærlighed.  Med  stor 
iver  forfulgte  han  protestantismen  og  uddannede  særlige 
prester  til  at  drive  propaganda  i  Schweiz.  Et  prægtigt 
mindesmerke  er  reist  for  ham  i  Milanos  domkirke.  1610 
blev  han  kanoniseret;  helgendag  4  nov. 

Borrotnini,  Francesco  (1599  —  1667).  ital.  arkitekt 
og  billedhugger,  har  opført  flere  større  bygverk  i  en 
meget  sterkt  udpræget  barokstil,  bl.  a.  kirken  ved  uni- 
versitetet i  Rom  og  St.  Agnese  paa  Piazza  Na  vona 
sammesteds. 

Borrotnftusforening,  romersk-katolsk  forening  'op- 
kaldt efter  den  hellige  Carlo  Borromeo),  som  virker  for 
udbredelsen  af  god  litteratur  af  opbyggelig,  belærende 
og  underholdende  indhold,  stiftedes  1844  og  begA-ndte 
aaret  efter  sin  virksomhed.  Dens  hovedsæde  er  Bonn 
Siden  1903  udgiver  den  «Borromausblatterfur  Bibliothekv 
und  Biicherwesen». 


crednlous  @  let- 
®  r.  credullty  ® 


crédule  (^ 
troende. 
crédulité 

lettroenhed. 

creed   e   (tro9)bekJendelse. 

creek  (g  vik.    bugt.    krumning. 

creep  $)  kry  be:    hare  en  krib- 
lende rornemmelse. 

créer  (f;  «kabe:  opfinde,  Btirte: 


udstede  (aktier;;  kreere  ^roUe  s« 
C.  qc  «kaffe  sig  noget 

crémaillére  (f  r.  grriiekro;; 

oreraate  (e^  brwnde  jig 

crémateur  (2)  m.  li^nriMlim:<% 
o^-n. 

crematlon  ^.  crémation  *' 
r.  ligbræadlng. 

crématoire  ®  ligbrarndiof;»-. 
RI,  krematorinm. 


1225 


Borrow— Boscotrecåse 


1226 


Borrow  [bå'r6],  George  (1803—81),  eng.  reisende 
og  forfatter,  kastede  sig  tidlig  over  studiet  af  fremmede 
sprog  (liar  bl.  a.  oversåt  digte  af  Oehlenschlåger  og  Ewald) 
og  foretog  flere  lange  reiser,  saaledes  1833  som  agent 
for  det  britiske  bibelselskab.  Særlig  fortjeneste  har 
han  havt  af  sine  undersøgelser  af  zigeunerne  og  deres 
sprog,  f.  eks.  cThe  Zincali»  (1841  om  de  spanske  zigeu- 
nere)  og  en  ordbog  over  de  engelske  zigeuneres  sprog 
1874). 

Borrowstounness  [bå'r98taune's]  (i  alm.  forkortet  til 
Boness),  havneby  i  Skotland,  ved  Firth  of  Forth,  v.  f. 
Edinburgh,  9100  indb.  (1901).  Udførsel  af  kul  og  jern- 
malm.   Norsk  vicekonsulat  under  konsulatet  i  Edinburgh. 

Borsa,  by  i  Ungarn,  ved  elven  Visso,  bielv  til  Theis, 
helt  oppe  i  Karpateme,  665  m.  o.  h.  Omtr.  6  500  indb., 
rumæner  og  tyskere.     Bly-  og  kobb^rgruber. 

Borsig,  Johann  Karl  Friedrich  August  (1804 
— 54),  t.  fabrikeier,  oprettede  en  maskinfabrik  i  Berlin, 
hvor  der  navnlig  hyggedes  lokomotiver.  Fabriken  over- 
glk  til  hans  eneste  søn  Albert  B.  (1829—78),  som 
fortsatte  og  ud videde  bedriften.  1862  oprettede  han 
Borsigverket  i  Øvre  Schlesien  (kulminer,  masovne,  valse- 
og  hammerverk).  Hans  sønner  Arnold  B.  (d.  1897)  og 
ErnstB.  overtog  ledelsen  1894.  1897  traadte  Konrad  B. 
til.  1896—98  hyggedes  en  ny  fabrik  i  Tegel.  Her  be- 
skjæftiges  omkr.  4500  og  i  Øvre  Schlesien  omkr.  7500 
arbeidere. 

BorsFppa,  gl.-babyl.  by  ved  Eufrats  vestlige  bred, 
lige  i  nærheden  af  Babylon.  B.  var  et  sæde  for  lærdom, 
navnlig  astronomi;  dets  gud  Nabu  (Nebo),  lærdommens 
gud.  dyrkedes  i  et  tempel,  hvortil  hørte  et  taarn,  som 
nu  danner  en  mægttgruin,  bekjendt  under  navnet  Birs 
Nimrud  (jfr.  Babelstaarnet). 

Borsna',  by  i  Rusland,  guv.  Tsjernigov  (Vest-Rusland), 
12  458  indb.  (1897).     1  omegnen  dyrkes  tobak. 

Borsod,  komitat  i  det  nordlige  Ungarn,  n.ø.  f.  Buda- 
pest. 3  428  km.*  med  225  194  indb.  (1900),  hvoraf  95 
pct.  magyarer,  4  pct.  slovaker  og  1  pct.  tyskere.  1  n. 
et  optil  1  000  m.  høit  fjeldland,  i  s.  et  frugtbart,  delvis 
sumpigt  sletteland.     Hovedstad  Miskolcz. 

Borsyre  (Hg BO»)  vindes  i  Toscana  af  de  berømte 
«fumarsder»,  d:  e.  dampkilder,  som  indeholder  b.  Dam- 
pene ledes  i  vand,  som  senere  inddampes  ved  de  natur- 
lige dampes  varme,  hvorved  syren  udkrystalliserer  i 
smukke  blade.  Fremstilles  ogsaa  af  boraks  og  andre 
mineraler  ved  spaltning  med  svovl-  el.  saltsyre.  Er 
svagt  antiseptisk  og  bruges  derfor  i  medicinen  (borvand 
2 — 4  pct.  opløsning)  samt  til  konservering  af  levnets- 
midler, hvilket  dog  i  de  fleste  lande  er  forbudt.  Finder 
ogsaa  lignende  anvendelse  i  industrien  som  boraks. 

Borthen,  LyderMust  (1847—),  n.  læge  i  Trondhjem. 
Har  foretaget  en  række  specialundersøgelser  om  øiensyg- 
domme,  bl.  a.  om  farvesansen  (doktorafhandling  1885). 
Resul  taterne  af  hans  med  statsbidrag  foretagne  studier 
af  spedalskes  øienlidelser  er  nedlagt  i  to  større,  fortrin- 
lig  illustrerede,  paa  tysk  skrevne  verker. 

Bortkiéwicz,  Ladislaus  von  (1868—),  professor 
i  statistik  ved  universitetet  i  Berlin,  behandler  i  sine 
verker  den  statistiske  metode,  særlig  fra  matematisk  syns- 
punkt. Af  hans  skrifter  nævnes  «Die  mittlere  Lebens- 
dauer»  (1893)  og  «Das  Gesetz  der  kleinen  Zahlen»  (1898). 


oréme-créte 

Bortnia^nskf,  Di  mi  tri  (1751—1825),  keiserlig  ka- 
pelmester  i  Rusland,  statsraad,  gjorde  sit  kapel  til  et 
mønsterkor  og  skrev  for  det  en  mængde  salmer,  en  messe 
o.  a.,  som  ved  sin  enkle  inderlighed  og  skjønne,  klare, 
gammelrussiske  stil  ind tager  en  høi  rang. 

Boru'88la,  nylat.  navn  paa  Preussen. 

Borwick  [bå'nk],  Leonard  (1868—),  fremragende 
eng.  pianist,  elev  af  Clara  Schumann,  har  paa  sine  ud- 
strakte  koncertreiser  gjort  sig  bemerket  ved  gjennem- 
sigtig  klart  foredrag  og  rafflneret  anslag.   Kra.  1898  og  1903. 

Bory  de  Saint  Vincent  [båri  ds  »et  v&så'],  Jean  B  a  p- 
tiste  Marcellin  (1780—1846),  fr.  naturforsker,  officer 
og  politiker,  bekjendt  for  sine  forskningsreiser  paa  afri- 
kanske øer  og  i  Algerie. 

Boryslav,  by  i  Østerrigc,  Galizien,  ved  foden  af  Kar- 
paterne  s.v.  f.  Lemberg.  11  631  indb.  (1900).  Petroleums- 
kilder. 

Bory^sthenes.  1.  I  oldtiden  navn  paa  Dnjepr  (s.  d.). 
—  2.  B.  el.  -nis,  d.  s.  s.  Olbia,  by  nær  Dnjeprs  munding. 

Borøen,  en  3.4  km.'  stor  ø  i  Dybvaag  herred,  Nede- 
nes amt.  Den  nordlige  del  af  øen  er  opiyidt  af  smaa 
skogklædte  fjeldknauser  (69  m.);  den  sydlige  tæt  bebygede 
del  er  flad.  lalt  bor  der  598  mennesker  i  117  huse. 
Paa  øen  er  der  post-,  telegraf-,  lods-  og  toldstation.  Lokal- 
dampskibet  til  Tvedestrand  korresponderer  ved  B.  med 
kystbaadene. 

Bos  [bass]  (lat),  det  systematiske  slegtsnavn  for  ok- 
serne  (se  Okser). 

Bosa,  by  paa  Sardinien  (Italien),  ved  vestkysten,  6  846 
indb.  (1901).  Bispesæde  med  domkirke.  Usund  omegn, 
rig  avl  af  vin  og  oliven. 

Bosboom,  Anna  Louisa  Geertruida,  f.  Tous- 
saint  (1812-86),  holl.  forfatteri n de,  gift  med  maleren 
Jan  B.  (1817—91),  har  skrevet  en  række  noget  brede, 
men  iøvrigt  ud  merkede  romaner,  hvor  hun  viste  grun- 
dighed  og  stor  evne  til  at  gribe  fjerne  tiders  mennesker 
og  forhold.  Blandt  de  mest  kjendte  er  «De  graaf  van 
Devonshire»  (1838),  «De  Engelschen  te  Rome>  og  særlig 
«Het  huis  Lauernesse». 

Boscån  Almogavér,  Juan  (ca.  1495—1542),  sp. 
digtcr,  begyndte  efter  tilskyndelse  af  den  venezianske 
gesandt  Andrea  Navagiero  at  efterligne  de  italienske  dig- 
tere  og  anvende  deres  versformer.  Han  var  ikke  i  be- 
siddelse af  nogen  større  originalitet,  men  han  var  et  fint 
talent  og  staar  gjennem  sin  italienske  paavirkning  som 
indleder  af  en  ny  tid  i  spansk  digtning. 

Bosch,  Hieronymus  (ca.  1462—1516),  holl.  maler; 
har  navn  efter  sit  fødested  s^Hertogenbosch.  En  af  de 
første  repræsentanter  for  en  fantastisk-dæmonisk  maler- 
kunst, der  væsentlig  bæres  af  en  barok  fantasi,  og  hvis 
emner  især  bestaar  i  alskens  uhyrer,  troldpak  og  djævle- 
tøi.  Et  vanligt  sujet  er  saaledes  «Antonius*  fristelser» 
og  «HelvedestrafTe».  B.  er  malerisk  udgaaet  fra  van 
Eyck'erne  og  har  paavirket  Peeter  Brueghel  den  ældre. 
Han  er  bedst  repræsentcret  i  Madrid  (Filip  II  samlede 
ivrig  paa  hans  billeder),  desuden  i  Wien,  Antwerpen, 
Briissel  og  Nurnberg. 

Boscoreale,  by  i  Italien,  s.  f.  Vesuv,  ved  foden  af 
Qeldet,  9  340  indb.  (1901).  Ved  udgravn ing  er  her  gjort 
flere  storartede  fund. 

Boscotrecase,   by   i   Italien,  s.  f.  Vesuv  og  v.  f.  Bos- 


créine  (?)  f,  flode;  blomaten  af 
Dof^et;  krem;  auppe;  likør;  po- 
made: adj  kremtful. 

crenate(d)  i§  (bot.)  tagget. 

eréneau  (f)  m.  murtinde,  skyde- 


erenelated  @  kreneleret. 
eréneler    ®    krenelcre;    rifle 
(kant  af  mynt). 


crénelure  (?)  r.  ud-.  indskjæ- 
ring. 

Creole  @,  oréole  ®  m  (f),  kre- 
olerdnde). 

oreosote  (e).  créosote  ®  f. 
kreosot. 

crepe  ®  m,  krep(flor):  f,  pande- 
kage.     créper  kruse,  kreppe. 

crépine  (f)  f,  ftynse. 

créplr  (?)  pudse  (mur). 


crep!tate(e),  crépiter(r)  knitre. 

orepltation,  (e).  crépltatloii 
0  f,  knitring. 

crépuscnlaire  (r),  crepusou- 
lar,  crepusculous  @  skumrings-; 
(JD  ogs.  m,  (zool.)  tusmørkesvermer. 
crépnsoule  (?)  m,  skumring. 

creacent  (^  voksende  (maone); 
balvmaane ;  halmind  aaben  plads. 


oress  (g),  cresson  (g  m.  (bot.) 
karse. 

cresset  (e)  lyrgryde;  begfakkel 
paa  stativ. 

crest  (e)  kam;  (pryde  med) 
IXjelmbusk;  toppe  sig  (bølger).  C- 
ftillen  rent  modfalden. 

crétaeé  ®.  oretaceous  (e) 
kridtagtlg.  -rig. 

Cr6te  ®  r.  kam;  Qærbusk;  ryg.top. 


1227 


Cretin— criminal 

coreale,  10  254  indb.  (1901).  Byen  er  omgivet  af  store 
lavamarker,  som  skyldes  et  udbrud  i  1822. 

Bo8COvich/^i;i7l7,  Ruggiero  Guiseppe(1711— 87X 
ital.  matematiker  og  astronom.  Han  begyndte  som  pro- 
fessor i  matematik,  men  indrettede  senere  et  observa- 
torium i  Milano;  var  10  aar  i  Paris,  vendte  1783  tilbage. 
Hans  hovedarbeider  angaar  sol  pletterne  og  kometbaner. 
Han  deltog  i  maaling  af  en  meridianbue. 

Bosekop,  se  Bossekop. 

B08e'lH,  Paolo  (1838—),  ital.  politiker,  advokat  og 
professor.  Traadte  fra  1870  ind  i  det  politiske  liv  som 
repræsentant  for  Savona.  Særlig  økonomiske  sager 
fængslede  ham.  1881  bevirkede  han  oprettelsen  af  et 
raad  for  handelsflaaden,  hvis  formand  han  selv  blev. 
1888 — 91  var  han  udenrigsminister  i  Crispis  kabiuet. 
Har  skrevet  cLe  droit  maritime  en  Italie». 

Bosio,  Francois  Joseph  (1769—1845),  fr.  billed- 
hugger. Elev  af  Pajou,  paavirket  af  Canova.  Bedst  i 
sine  gjengivelser  af  ungdommelige  legemer  som  nymfen 
cSalmacis»  og  den  unge  «Hyacintos»  (begge  i  Louvre). 
Han  har  ogsaa  udført  relieffet  paa  Venddmesøilen  og  fir- 
spandet  paa  Are  du  Carrousel  i  Paris. 

BosHdsmand,  retsudtryk  for  at  betegne  en  person, 
som  er  husvild  (af  oldn.  sUta  bti,  ophæve  hushold- 
ningen). Eier  af  bortbygslet  gaard  kan  udsige  lei- 
lændingen  til  fraflyttelse,  naar  han  er  b.  og  selv  vil 
bo  paa  gaarden,  og  derhos  selv  har  bortfæstet  gaarden 
til  Icilændingen.  I  visse  tilfælde  har  en  odelsmand,  som 
er  b.,  samme  ret  overfor  leilænding  paa  indløst  odels- 
gods.    Bygselsummen  maa  i  begge  tilfælde  tilbagebetales. 

Bosna,  elv  i  Bosnien,  hvorefter  landet  har  navn.  Ud- 
springer  i  nærheden  af  Sarajevo  og  falder  efter  et  200 
km.  langt  løb  i  Save. 

Bosnia^ker,  indbyggerne  i  Bosnien.  Under  Fredrik 
II  af  Preussen  benævnelse  paa  det  lette,  med  lanser 
bevæbnede  rytteri. 

Bo'8nien  (tyrk.  og  serb.  Bosna),  landskab  i  den  n.v. 
del  af  Balkanhalvøen,  forhen  tyrkisk  provins,  nu  under 
forvaltning  af  den  øs terrig- ungarske  regjering,  41  908 
km.*,  1361868  Indb.  (1895),  32  pr.  km.*  Natur.  B. 
hører  til  det  saakaldte  karstland  (s.  d.),  kalkfjelds-høi- 
landct  mellem  de  Juliske  alper  og  det  Dinariske  fjeld- 
strøg.  Elven  Bosna  deler  fjeldlandet  i  en  v.  og  ø.  del. 
Begge  dele  bestaar  af  talrige  indbyrdes  parallele  fjeld- 
vidder  (planiner),  som  stryger  fra  n.v.  til  s.ø.  og  inde- 
slutter  mange  længdedale.  I  den  v.  del  naar  Vlasid 
Planina,  mellem  Bosna  og  Vrbas,  1  919  m.,  og  længere 
s.  hæver  sig  paa  d^t  vidtstrakte  Vranicaplanina,  v.  f. 
Sarajevo,  Lo(^ika  2107  m.  Sletter  (poljer)  tindes  kun 
langs  Save,  den  største  fra  Save  opover  langs  bielven 
Vrbas  helt  til  Banjaluka.  Af  landets  talrige  elve  løber 
de  fleste  til  Save,  grænseelven  i  n.:  Una,  Vrbas,  Ukrina, 
Bosna  og  Drina.  Kun  faa  sjøer,  men  talrige  myrer. 
Sundt  klima,  kolde  vintere,  milde  sommere,  tilstrækkelig 
nedbør.  De  høieste  Qeldtoppe  bærer  evig  sne.  Især  i 
v.  blæser  ofte  bora*en  (s.  d.)  og  scirocco'en  (jug).  Be- 
folkningen, bosniakerne,  er  af  serbisk  nationalitet  og 
taler  serbisk.  Der  findes  endel  (GOOO)  saakaldte  span- 
joler (fra  Spanien),  16  000  zigøinere,  8  000  jøder  samt 
grupper  af  albanesere  og,  især  i  byerne,  tyrkere.  Efter 
trosbekjendclsen    er    43    pct.    (670  000)   græsk-ortodokse. 


Boscovich— Bospdrus 


1228 


35  pct.  (550  000)  muhammedanere  og  21  pct  (334000 
katoliker.  Efter  tyrkernes  erobring  af  landet  gik  adelen 
over  til  islam  for  at  £aa  beholde  sine  godser;  det  samme 
gjorde  byboerne,  hvorfor  vi  her  træflfer  de  vestligste 
moskeer  i  Europa,  smaabønderne(rsgaerne)  forblev  kristne, 
men  indtog  en  underkuet  stilling  som  forpagtere  'kineter 
hos  de  muhammedanske  godseiere.  I  den  nyere  tid  er 
deres  stilling  forbedret.  I  det  hele  har  landet  og  folket 
vundet  betydelig  ved  at  underlægges  østerr.  styre.  Saa- 
ledes  ogsaa  folkeundervisningen,  skjønt  endnu  ikke  9(i 
pct.  af  folket  kan  læse.  Næringsveie.  Næsten  halv- 
delen af  landet  er  skogbedækket.  De  store  statsskoge 
er  rene  urskoge.  Jordsmonet  er  meget  frugthart.  men 
landbruget  lidet  fremskredet.  88  pct.  af  befolkningen 
tilhører  den  akerdyrkende  stand.  Af  komsorterne  er  mais 
hovedproduktet.  I  nyere  tid  er  indført  dyrkning  af 
sukkerroer.  Der  dyrkes  tobak  (statsmonopol),  der  høstes 
en  mængde  frugt,  især  plommer.  Vidtstrakte  beiter  be- 
gunstiger fædriften,  som  yder  en  stor  del  af  landets 
udførsel  (heste,  kjør,  sauer,  saueskind,  tarmer).  Berg- 
verksdrift, hovedsagelig  for  statens  regning,  har  tåget  sig 
op  i  det  mineralrige  land  (jern-  og  kobbermalme,  brun- 
kul).  Industrien  er  endnu  væsentlig  indskrænket  til 
hjemmearbeide  og  haandverk  for  det  nødvendigste  behov. 
Der  udføres  dog  tepper,  særlig  uldtepper.  Der  er  i  den 
sidste  tid  gjort  en  begyndelse  med  fabrikanlæg  i  papir-. 
tobakstilvirkning,  ølbryggerier  o.  a.  Landet  hører  til 
det  østerrig-ungarske  toldomraade;  handelsomsætningen 
havde  i  1904  en  værdi  af  185  mill.  østerr.  kr.,  summeu 
omtrent  lige  fordelt  paa  ind-  og  udførsel.  landet  har 
nu  (1905)  1100  km.  jernvcie,  hovedlinjen  forbindende 
Ungarn  og  Kroatien  med  Adriaterhavet,  gaar  fra  Bnxl 
over  Sarajevo  til  Ragusa,  hovedsagelig  i  Bosnas  og  Na- 
rentas  dalfører.  Byer:  Sarajevo,  hovedstad,  Travnik. 
Jaice,  engang  residens  for  kongen  af  Bosnien,  Banjaluka. 
Biha^,  Donja,  Tuzla,  samtlige,  undtagen  Jaice,  hoved- 
byerne  i  distrikterne  af  samme  navn.  —  B.  var  i  old- 
tiden en  del  af  Illyrien.  Som  romersk  proWns  horte 
det  først  til  Pannonien,  senere  til  Dalmatien.  Kfler 
folkevandringerne  stod  det  snart  under  serbisk,  snart 
under  kroatisk  overhøihed.  1376  lod  banen  Tvartko 
sig  udraabe  til  konge  af  B.  1401  erobredes  B.  af  tyr- 
kerne, som  ved  freden  i  Karlovitz  1699  fik  sin  besid- 
delsesret  udtrykkelig  stadfæstet.  I  1875  brød  som  flere 
gange  tidligere  en  opstand  ud,  som  sultanen  imidlertid 
dennegang  ikke  kunde  faa  bugt  med,  og  i  1878  bestemte 
derfor  Berlinerkongressen,  at  B.  skulde  besættes  og  for- 
valtes af  Østerrig-Ungarn.  B.  danner  sammen  med 
Herzegovina  (s.  d.),  ogsaa  kaldt  Øvrebosnien,  tde  okku- 
perede  provinser  B.  og  Herzegovina»,  og  disse  to  distrikter 
slutter  sig  baade  efter  natur  og  historie  nøie  sammen, 
hvorfor  de  som  oftest  behandles  under  ét. 

Bosporånske  rige,  i  oldtiden  navnet  paa  endel 
landskaber  ved  det  kimmeriske  Bosporus  (nu  strædet 
ved  Kertsch  i  Syd- Rusland),  oprindelig  anlagt  af  græ- 
kerne.  Fra  438  f.  Kr.  til  365  e.  Kr.  stod  B.  r.  under 
egne  fyrster,  som  dog  siden  63  f.  Kr.  var  halvt  af  hængige 
af  Rom. 

Bosp5ril8  (græ.  Bosporos,  tyrk.  Boghas)  eller  stræde! 
ved  Konstantinopel,  sundet  mellem  Balkanhalvuen  **a 
Lilleasien.    forbindende    Marmarasjøen    med    Sortehavet. 


Cretin  @,  crétin  ®  m.  kre- 
tiner;  idiot. 

crétonne  ft^  r.  kreton  (stof). 

oretons  (jr)  m  pl.  fedtaflTuld. 

oreuser  ^r)  f(rave,  iud)tiu1e. 

creuset  r;  m,  digel. 

oreux  (f)  liul;  mnger;  m.  hul- 
licd ;  fordybning ;  (stemmes)  dybde ; 
statieform. 

crevaisofi  ^\  r,  død. 


crevasse  (f)  f.  revne,  kløft. 
crevasser  (faa  til  at)  sprække. 

oréve-cæur  (?)  m,  (hJerte)sorg. 

crevcr  (f)  revne,  sprrokke:  l)rj'- 
de  løs;  krepere:  sprænge:  stikke 
ud  (einene  pan). 

crevette  (?)  f.  neke. 

crew  ©  mandskab. 

crewelwork  (e)  uldgarnsbro- 
deri. 


cri  {()  m.  raab.  skrlg. 

criard  (?)  skrigende;  grel;  m. 
skraalhals.  dette  (f)  C.  e  klatgjirld. 

Crib  (o)  krybbe,  baas:  barne- 
seng; binge;  baasbinde;  ligge sam- 
menstuvet.     0.'biter  grincbider. 

cribble  (e)  komsold;  sælde. 

crib1e(f;m.  sigt.  sold.  cribler 
sigte ;  gjcnnemhulle ;  oversaa  (med). 

cric  d)  m.  donkraft. 


cricket  (e'  sirls;  krikeUpil:  Ij^ 
krak:  spille  krlcket. 
cri-cri  0  m.  Siril. 
criée  ©  r.  olfenUlg  au  kt  ion 
crier  (|).  crleur  ^  m.  udraabrr 
crier  (£}  raabc,  skrliee. 
orierle  \l>  f.  skriKing. 

crime    (|i  &  (f)  ni.    Ibrbrxdielw 

oriminal  ^.  crloitBel   t    m . 
forbr^-dcrsk;  rorbrrder. 


1229 


Bosquet— Bossuet 


30  km.  langt,  *  s— 2'/»  km.  bredt,  20—50,  høist  120  m. 
dybt.  B.  er  i  tertlærtiden,  da  Europa  endnu  var  land- 
fast med  Asien,  dannet  som  en  elveerosionsdal,  som  saa 
senere  er  sunket  under  hav.  Strømmen  i  strædet  er 
naroten  bestandig  udgaaende  fra  Sortehavet  til  Marmara- 
sjøen.  Det  nordre  indløb  er  forsynet  med  fyrene  Ru- 
meli  og  Anadoli  Fenér  og  beskyttet  af  talrige  forter  og 
batterier.  De  maleriske  bredder  med  steile,  op  til  250  m. 
høie  skrænter,  bærer  en  næsten  sammenhængende  bebyg- 
gelse af  byer  og  borge,  slotte  (f.  eks.  Dolma-Bagtsje, 
Jildiskiosk,  sultanens  residensslot)  og  landsteder.  B.  er 
kaldt  Konstantinopels  «hovedgade».  Indenfor  den  s.  ind- 
gang  danner  B.  en  vik,  det  cGyldne  horn»;  paa  begge 
sider  af  denne  ligger  Konstantinopel  med  sine  forstieder. 
Ligeoverfor  ligger  paa  den  asiatiske  side  Skutari.  Hvor 
nu  ruinerne  Rumeli-Hisar  og  Anadoli-Hisar  ligger,  gik 
Dareios  513  f.  Kr.  over  med  sin  hær,  paa  en  skibsbro. 
I  Therapia  har  flere  af  stormagternes  udsendinge  sine 
sommerboliger.  —  B.,  det  K  i  m  m  i  r  i  s  k  e  B.,  var  i  old- 


^M 

^^^^^-    ^*^ SU^^fl^^^^^^^^l 

^^ 

-J^y^^r: 

^Bj^^^^j^^^^ ' 

*      ' 

1230 

criminalist— critére 

Redigerer  tidsskriftet  cArchives 


Bosporus  ved  Kanlidsclin. 

tiden  ogsaa  navn  paa  det  nuværende  KafTastræde  eller 
Strædet  ved  Kertsch  og  Jenikale,  mellem  Krim  og  fast- 
landet, mcllem  Sortehavet  og  det  Asovske  hav. 

Bosquet [båskfé],  Pierre  Francois  Joseph  (1810 
—61),  fr.  officer.  Tjente  fra  1834  i  Alger  og  deltog  med 
liædcr  som  brigadegeneral  i  kampene  mod  kabylernc  1851. 
Deltog  i  Krimkrigen  (seieren  ved  Alma).  Saaret;  maatte 
forlade   Krim    før   krigens  slutning.     Interessante  breve. 

Bosra  (Bostra),  by  (ca.  1000  indb.)  i  Hauran,  paa  øst- 
siden af  Jordan,  ca  120  km.  s.  f.  Damaskus;  var  engang 
hovedstad  i  den  romerske  provins  Arabia  (blomstrede 
navnlig  under  Trajan),  blev  senere  erkebispesæde;  paa 
korstogenes  tid  fandtes  her  en  overordentlig  sterk  fæstning. 

Bo8Sage/'Msaf/(fr.),  murverk  af  huggen  sten,  hvor  hver 
kvader  springer  frem  med  en  ru  bearbeidet  overflade. 

Bosscha,  Johannes  (1831—),  holl.  fysiker,  1873— 
78  professor  og  1878—85  direktør  ved  den  polytekniske 
høiskole  i  Delft,  fra  1885  sekretær  i  det  hollandske 
videnskabsselskab.  Han  har  gjort  fortræffelige  arbeider  i 
forskjellige  grene  af  fysiken  og  har  (1855)  angivet  et  sy- 


stem til  duplex-telegrafl. 
ncerlandaises». 

Bosse,  Alma,  se  Fahlstrøm,  Alma. 

Bosse,  Dagmar,  se  Møller,  Dagmar. 

Bosse,  Harriet  Sofie  (1878—),  n.,  senere  sv.  skue- 
spillerinde,  f.  i  Kristiania,  spillede  1896—98  ved  Fahl- 
strøms  Central  teater  i  Kra.  og  horte  til  dette  teaters 
bedste  kræfter.  Fra  1899  har  hun  været  knyttet  til 
stockholmske  scener  (Dramatiska  teatern,  Svenska 
teatern),  hvor  hendes  intelligente  og  temperamentfulde 
kunst  har  stillet  hende  i  første  række.  Hun  har  med 
stort  held  spillet  Hedvig  i  cVildanden»,  Puk  i  cEn  som- 
mernatsdrøm»,  Julie  i  «Romeo  og  Jullet,  flere  skikkelser 
i  Strindbergs  stykker,  Melisande  i  Maeterlincks  «Pelléas 
og  Melisande»  o.  m.  a.  roller.  I  1901  blev  hun  gift  med 
forf.  August  Strindberg;  i  1904  blev  dette  egteskab  opløst. 

Bossekop  (opr.  Bossogoppe,  Hvalbugten),  ved  bun- 
den af  AltenQorden  og  lige  ved  Alten  kirke,  med  44 
beboelseshuse  og  289  indb.,  det  vigtigste  handelssted  ved 
AltenQorden,  Alten  herred.  Finmarkens  amt.  Her  holdes 
fra  gammel  tid  af  aarlig  2  markeder,  et  i  december  og 
et  i  mars,  hvor  der  foregaar  en  betydelig  omsætning  af 
vildt  (ryper  og  renkjød)  samt  af  renskind,  skaller  og 
pæske,  der  føres  hid  fra  Kautokeino  og  Karasjok  og  fra 
de  tilstødende  bygder  i  Finland  og  Sverige.  Værdien  af 
omsætningen  opgives  i  de  senere  aar  for  marsmarkedet 
til  ca.  50  000  kr.  og  for  decembermarkcdet  til  ca.  64  000 
kr.  Dette  er  det  eneste  af  Finmarkens  markeder,  der 
endnu  har  nogen  betydning.  Stedet,  der  har  isfri  havn, 
er  dampskibsanløbsstcd  med  post  og  telegraf.  Her  findes 
sygehus,  amtsskole  og  sparebank;  og  sorenskriver,  prest, 
distriktslæge,  lensmand,  amtsagronom  og  skogforvalter  bor 
paa  stedet.  Der  er  gode  tørrepladse  for  klipfisk;  2  tran- 
brænderier.  Fra  B.  udgaar  fjeldveien  (postveien)  til 
Kautokeino. 

Bossére,  at  forme  i  voks  el.  1.  blødt  stof.  Bosseringen 
udføres  enten  med  hændernc  eller  ved  «bossergrifler». 
Renaissancekunstnerne  benyttede  den  særlig  til  modeller 
for  billedhuggerarbeider  og  medaljer. 

Bo^ssl,  Enrico  (1861—),  ital.  musiker,  direktør  for 
konservatoriet  i  Bologna,  fremragende  komponist,  har 
skrevet  en  symfonisk  kon- 
cert,  en  opera,  kantaten 
«Det  tabte  Paradis»  o.  a., 
dcriblandt  det  anseede  kor- 
verk « Caniicum  caniiconim » 
(«Høisangen»). 

Bossuet  [båsudé],  Jac- 
ques Benigne  (1627 — 
1704),  fr.  katolsk-teologisk 
filosof  og  biskop,  først  af 
Cordova,  senere  af  Meaux, 
var  tidlig  moden  og  stu- 
derede  bibelen  og  kirkens 
historie.  Protestantismen 
bekjæmpede  han  ivrig  og 
hævdede  paa  alle  punkter 
traditionens  og  autoritetens 
ret,  endog  overfor  paven, 
da  denne  var  i  strid  med 
Ludvig    XIV.       B.    støttede  Jacques  Benigne  Bossuet. 


criminalist  (c).  criminaliste 
.f    m.  kriminalist. 

crimiiiAlité  (f)  r.  orimlnality 
@  strafbarhed. 

criminate  @  aniclage:  beA-i&c 
ens  aliyld. 

crimination  @  anklage. 

crimp  f£)  kruse;  knitw;  kul- 
agent.  hyrebas. 

crimple  (g)  kruse,  krølle. 


crimson  (§)  (rarve)  karmosin- 
rød(t);  rødme  dybt. 

crin  (f)  m.  (dyre-,  særl.  heste)haar. 

Crinated  @  liaaret. 

cringe  (e)  kr>'be  (sammen):  kry- 
beri. 

criniére  (t)  f.  manke;  rjiorbusk ; 
(t>ølge)kam;  lokker. 

crinkle  (c)bugte,  sno  (sig);  sno- 
ning. 


Crinoline  (e)  &  (?)  r,   krinoline 

cripple  @  krøbling;    skamfere. 

orique  (^  f,  vik. 

oriquet  (r)  m.  (zool.)  græshop- 
pe;    siris;    øg;   svækling:  landvin. 

crise  vf;  f.  crisis  @  krise. 

crisp  ^  kruset;  sprød;  kruse, 
krølle  (sig). 

crispatlon  Ct)  f,  sammentriek- 
ning.  krusning. 


crisper  ®  sammentrrckke  (sig). 
kruse(s):  irritere. 

Crispy  ^  kruset;  sprød. 

crisser  ;r)  sl^an-e  tænder. 

cristal  it)  m,  krystaldegeme). 
oristallerie  r.  krystalfabri kation. 
Cristallin  krvstalklar;  m.  krystal- 
linse. 

critére,  -terium  (fi  m,  cri- 
terion  (e)  kjendemerke. 


1231 


Bossut— Boston 


1232 


critic— croftre 

ogsaa  det  absolute  kongedømmes  autoritet,-  og  som  lærer 
for  kronprinsen  (dauphinen)  foranledigede  han  klassiker- 
udgaver  <an  usum  delphini»  (er  blevet  et  staaende  udtryk 
for  tillempede  skoleudg.).  Om  kongedømmet  skrev  han  i 
«  La  politique  tirée  des  propres  paroles  de  lEcriture  sainte». 
Andre  bekjendte  verker  af  ham  er  <De  la  connaissance 
de  Dieu  et  de  soi-méme>  og  «Discours  sur  Thistoire 
universellet  samt  hans  sidste  verk  «Elevations  å  Dieu 
sur  les  mystéres  de  la  religion  chretienne»,  et  af  den 
katolske  teologis  hovedverker. 

Bossut  [båsij],  Charles  (1730—1814),  fr.  mate- 
matiker, studerede  først  teologi  og  blev  «abbét,  derefter 
matematik,  hvori  han  blev  professor  1752  i  Meziéres, 
men  mistede  sin  stilling  ved  revolutionen ;  under  keiser- 
dømmet blev  han  professor  ved  den  polytekniske  skole. 
Han  udgav  en  række  matematiske  og  astronomiske 
arbeider  samt  Pascals  verker. 

Bossvandet,  et  6.2  km.'  stort,  langt  og  smalt  Qeldvand, 
v.  f.  hoveddalføret,  Bykle,  Sætersdalen.  Langs  våndet  (540 
m.  o.  h.)  ligger  flere  Qeldgaarde  og  sætre,  hvoriblandt 
Bratteli  ved  vestenden,  der  er  udgangspunkt  for  Qeld- 
overgange  til  Suldal,  Aardal  og  Lyse  i  Stavanger  amt. 

Bostedsbaand.  Efter  grundloven  maa  den,  som  fra  en 
valgkreds  skal  vælges  til  stortingsmand,  være  stemmeberet- 
tiget i  det  valgdistrikt,  hvortil  valgkredsen  hører.  Und- 
tagelse  gjælder  alene  for  forhenværende  statsministre  og 
statsraader,  der  kan  vælges  fra  hvilkensomhelst  valgkreds. 

Bostkast,  et  Ildet  hængeskab  høit  oppe  paa  væggen. 
Det  havde  istedetfor  dør  en  cirkelrund  aabning;  i  dette 
skab  havde  børsten  sin  faste  plads.  Lige  under  b.s 
bund  var  anbragt  en  Ilden  rul,  hvorover  langhaandklædet 
var  hængt.  B.  kaldtes  derfor  ogsaa  handklædekast. 
B.  havde  sin  faste  plads  mellem  stuedøren  og  kleve- 
væggen.     Gudbrandsdalen. 

Boston  [båstnj.  1.  Nordåmerika,  hovedstaden  og  den 
største  by  i  Massachusetts  i  de  Forenede  stater  og  hoved- 
'byen  i  Nyenglandstaterne,  ved  det  Indersteaf  Massachusetts 
Bay.  600  000  indb.  (1750:  25  000,  1822:  50  000.  1900: 
561  000).  B.  bestaar  eg.  af  flere  byer  omkring  B.  Harbour 
og  langs  Charles  River:  Gamle  B.  (det  eg.  B.),  Øst-B.  paa 
Noddle's  ø  paa  den  anden  side  af  havnen,  Syd-B.,  Charles- 
town  (med  mindestøtten  paa  Bunker  Hill,  skuepladsen 
for  det  første  sammenstød,  eg.  paa  Breed's  Hill,  i  friheds- 
krigen  17  juni  1775)  samt  forstæderne  Brighton  i  v., 
Roxbury  og  Vest  Roxbury  i  s.v.  og  Dorchester  i  s. 
Af  parkerne  kan  nævnes  Common  P.  i- Gamle  B.  og 
Franklin  P.  i  Vest  Roxbury.  B.  har  en  af  staternes 
vakreste  biblioteksbygninger.  Udmerket  teknisk  skole, 
Harvard  universitets  medicinske  afdeling  og  B.  universitet, 
det  romersk-katolske  B.  college,  og  mange  andre  kultur- 
institutioncr  («Amerikas  Athen»).  B.  er  forbundet  med 
byen  Cambridge  ved  flere  broer  over  Charles  R.  Blandt 
forretningsgadcrne  er  Washington  Street  en  af  de  folk- 
somste  gader  i  nogen  by  i  Europa  og.  Amerika.  En 
pryd  for  B.s  villastrøg  er  det  rige  vildvin-  og  efeuløv, 
som  dækker  husene.  B.  har  en  udmerket  havn  og  af 
de  talrlge  byer  i  det  omliggende  land  er  over  t^^ve  ikke 
længere  borte  end  en  times  jernbanefart.  B.  er  Nyeng- 
lands  hovedmarked  for  uld,  udfører  fødevarer  til  Europa 
og  har  en  udstrakt  kysthandel  med  New  York,  Savan- 
nah   og  Vestindien.     B.  er  Nyenglands  pengecentrum  og 


den  vigtigste  udførselsby  i  de  Forenede  stater  for  læder 
og  lædervarer.  B.  har  ikke  saa  bekvem  forbindelse  med 
indlandet  som  New  York,  selv  ikke  efterat  der,  i  1875, 
er  ført  jernbane  gjennem  Hoosac-fjeldene  i  det  vestlige 
af  Massachusetts.  B.  er  derfor  gaaet  forbi  som  handelsby 
af  New  York.  Af  staternes  samlede  handelsomsætn  ing  falder 
(1906)  7  pct.  paa  B.  1  den  udenrigske  fart  er  her  det 
norske  flag  nr.  3.  1905  afgik  fra  B.:  Engelske  damp- 
skibe  704,  seilskibe  432,  amerikanske  henholdsvis  131  og 
35,  norske  125  og  10.  B.s  vigtigste  industrielle  speciali- 
teter  er  sukker  og  klæde.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  New  York. 

Historie.  Efter  forskjellige  kolonianlæg  (Plymouth, 
Salem,  Charlestown)  vandrede  de  puritanske  «pilgrims- 
fædre»  den  17  sep.  1630  over  til  halvøen  Trimountain 
(de  tre  høider),  senere  Tremont,  indianernes  Shaw- 
mutt.  Her  opstod  B.,  som  fik  sit  navn  efter  den  by  i 
England,  hvorfra  flere  af  kolonisterne,  blandt  dem  guver- 
nør Winthrop  og  deres  første  mand  Isaac  Johnston,  skrev 


Boston:  Treenighedskirken. 

sig.  Under  frihcdskrigen  spillede  B.  en  vigtig  rolle. 
Allerede  1770  var  der  et  blodigt  folkeopløb  mod  de 
engelske  soldater  (B.- massakren).  16  dec.  1773  foregik 
den  berømte  udkastning  af  de  engelske  teladninger  paa 
B.s  havn.  17  mars  1776  tog  Washington  B.  tilbage  fra 
englænderne.  B.  er  Franklins  fødeby  (1706).  —  2.  Eng- 
land, by  i  Lincolnshire,  ved  elven  Whitham,  5  km.  oven- 
for dens  munding  i  The  Wast,  16  000  indb.  Byen  har 
i  ældre  tider  været  kongedømmets  hovedhavn,  i  sin  tid 
meget  søgt  af  hanseatiske  skibe,  ogsaa  norske  skibe  drev 
handel  her  i  gammel  tid.  B.  driver  dybhavsfiske  med 
en  flaade  paa  40  trawlere,  skibsbyggeri.  Adskillig  indu- 
stri. Indførsel  af  trælast,  granit,  udforsel  af  kul  og 
landbrugsredskaber.  Norsk  vicekonsulat  under  general- 
konsulatet i  London. 

Boston    er   et  spil,   som  spilles  af  fire  personer  med 
13  kort  hver.     Der  trækkes  et  kort,  som  bliver  bed  ste 


critlc(e\  critique(f3m.  kritiker. 

critical  :jc).  critlque  (r)  kritisk. 

crltlcise  (e).  critiquer  r  kri- 
tisere. 

critlclsni  (e).  critlque  (e)  &® 
r.  kritlk. 

croak  {§]  kv.-vkke;  skrifte  (ravn) 
—  croas8er(£i;  knurredn.  croa- 
''er  (e)  knurrepotte;  ulykkesprofet. 


croc  iT;  m,  liake,  krog.  C-en- 
jambe  spænden  ben. 

croohet  ©  hækleltøi):  hækllng. 

croohet  (r)  m.  krog,  hake; 
hæklenaal;  dirk;  krumning;  hjør- 
netand;  pl,  klammer;  pl.  pande- 
krøller. 

crocheter  (f)  dirke  op. 

crocheteur  i^  m.  Indbrudstyv. 

crochetier  (^  m,    hegtemager. 


crochn  ifi  kroget. 
orockery  (e)  stcntoi. 
crOCOdlle  ,e)  &  (f)  m,  krokodille. 
crocus  (e)  safran. 
oroft  (?)  hjemeng. 
crolre  (?)  tro. 
croisade  ®  f,  korstog. 
crolse  i?  korsbroder. 
crolsé  ®  m,  korsfarer. 


croisée  ®  f.  TinduCarammen 
velsKlel. 

crolser  (f;  l«gge  oTerkors.  (over) 
skjære;  slaaenatreg  cn'er;  krjdae. 

crolsiére  (f)  f.  kr>'d8togt :  (jernbJ 
overskj  tering. 

croissant  ©  (m).  tUlageode 
(maane);  havesaks;  ildtelstaliv. 

croft  ®  m,    tilvekst    (of  kvnnji, 

croftre  (f)  vokse. 


1233 


Bostonrt— Bostrdm 


1234 


farve.  Den  anden  søsterkulør  bliver  bedre  og  de  andre 
simpel,  og  farveme  slaar  hinanden.  Hver  spiller  sættcr 
en  stambet,  som  skrives  i  en  rubrikr  hvor  senere 
beter  tilføies  eller  udslettes.  Meldingeme  er  pas  eller 
1.  b.,  hvorved  søsterkuløren  skal  gjøre  5  stik;  2.  petite 
misdre;  ingen  stik;  spilleren  kan  bortlægge  et  kort; 
3.  seks;  4.  grande  misere,  0  stik;  intet  kort  bortlægges; 
5.  syv:  6.  grande  misere  force  (som"  nr.  4);  7.  otte; 
8.  ni:  9.  petite  misere  ouverte,  0  stik;  et  kort  bort- 
lægges, og  kortene  lægges  aabent;  10.  ti;  11.  grande 
misere  ouverte,  0  stik,  intet  kort  bortlægges  og  kortene 
lægges  aabent;  12.  elleve;  13.  grande  misdre  ouverte 
force  (som  nr.  11);  14.  tolv;  15.  tretten.  1  misére- 
spil  er  ingen  trumf.  I  alle  trumfspil  kan  der  vælges 
«grandissimo»  istedetfor  trumf.  1  trumfspil  kan  melderen 
forlange  hjælp  («whist»)  af  en  anden  spiller.  I  b. 
skal  da  de  to  sammen  gjøre  8  stik  (5  +  3),  i  seks  10 
stik  (6  -f  4)  o.  s.  v.  Hver  spiller  er  ansvarlig  for  sine 
stik,  hvis  der  tabes.  Spilleren  bestemmer  selv  farven, 
hvori  der  skal  spilles.  Dersom  ingen  vil  være  whist, 
kan  søsterfarven  lægge  sig  paa  en  bet  eller  spille  alene. 
Betalingen  sker  efter  en  tabel. 

BostonFt,  en  væsentlig  af  feldspat  (natronfeldspat)  be- 
staaende  gangbergart.  Findes  oftest  sammen  med  kamp- 
ton  it,  bl.  a.  paa  Gran. 

Bostrdm,  Christoffer  Jacob  (1797—1866),  sv. 
filosof.  Allerede  i  skoletiden  var  B.s  interesse  for  filo- 
sofi blevet  vakt,  og  ved  universitetet  i  Upsala  studerede 
han  først  filosofi  og  efter  endt  magister  kon  ferens  ogsaa 
teologi.  1827  blev  han  docent  i  filosofi  og  øvede  som 
saadan  en  sterk  indfiydelse  paa  sine  tilhørere.  Efter 
en  tid  at  have  været  lærer  for  de  kongelige  børn  blev 
han  atter  universitetslærer  og  udnævntes  1842  til  ordi- 
nær professor,  en  stilling,  som  han  bcklædte  til  1863. 
Sin  betydning  i  Sveriges  aandsliv  har  han  især  havt  ved 
sine  mundtlige  foredrag,  mindre  ved  sine  skrifter,  der 
for  en  stor  del  er  affattede  paa  latin.  Bostromianismen 
er  en  idealistisk  personlighedsfilosofi,  der  indtager  en 
selvstændig  stilling  i  den  spekulative  filosofis  historie, 
idel  B.  endnu  mere  end  Hegel  søger  at  hæve  sig  over 
begreber,  der  er  hentede  fra  den  endelige  erfaringsverden. 
Hans  lære,  der  ikke  let  kan  fremstilles  i  faa  ord,  er  i 
Norge  skildret  af  W.  Dons,  «Om  bostrdmianismen».  Kra. 
1874,  en  fremstilling,  som  dog  er  blevet  skarpt  tilbage- 
vist  af  udgiveren  af  B.s  verker,  H.  Edfeldt  i  Upsala. 

Bostrdm,  Erik  Gustaf  Bernhard  (1842—1907), 
sv.  statsmand,  udgik  fra  godseierklassen  og  beholdt  altid 
et  præg  af  dens  livssyn  og  interesser.  1863  arvede  han 
fideikommisset  Ostanå  i  Sodre  Roslag,  hvor  han  snart 
blev  overlæsset  med  kommunale  og  politiske  hverv. 
1875 — 93  var  han  valgkredsens  reprsesentant  i  riksdagens 
andet  kammer.  Her  sluttede  han  sig  til  centrum,  men 
kom  samtidig  i  kraft  af  sine  agrarinteresser  paa  en  god 
fod  med  landtmannapartiet.  Da  dette  1888  splittedes, 
gik  han  ind  i  det  «nye»  landtmannaparti  som  dettes 
største  politiske  kraft.  Sit  navn  vandt  han  i  1880- 
aarenes  toldstrid  som  ndpræget  beskyttelsesmand  og 
sterkt  benyttet  deltager  i  riksdagens  komitéarbeide.  1891 
blev  han  regjeringschef  og  blev  med  en  kort  afbrydelse 
siddende  som  saadan  indtil  1905.  Han  blev  imidlertid 
ikke   den   protektionistiske   og   doktrinært    konservative 


croix— crosv 

herre,  man  havde  ventet  at  finde  i  ham.  Han  lod  sig 
ikke  hefte  af  sine  grundsætninger;  hans  kundskaber  var 
sterkt  begrænset,  og  hans  syn  rak  ikke  vidt,  men  hos  ham 
var  fordomsfrihed  parret  med  et  sundt,  praktisk  omdømme, 
megen  verdensklogskab  og  politisk  erfaring,  en  fin  tæft, 
en  djervhed,  som  aldrig  svigtede,  og  evnen  til  at  udnytte 
enhver  situation.  Han  skiftede  standpunkt,  ikke  over- 
bevisning. Han  kom  som  bevidst  rcalpolitiker  og  opportu- 
nist til  at  bane  vei  for  den  moderne  liberalisme  i  svensk 
politik  og  blev  selv  ikke  uberørt  af  dens  første  luftninger. 
Hans  toldpolitik  vekslede  med  de  politiske  konjunkturer; 
1892  satte  han  korntolden  ned,  1895  drev  han  den  atter 
i  veiret.  Forsvarsspørsmaalet  fik  han  1892  løst  ved  at 
drive  igjennem  en  ny  hærordning  baseret  paa  udvidet 
tjenestetid,  «de  nittio  dagarne»,  og  den  længe  ønskede 
afskrivning  af  grundskatterne.  1899  opnaaede  han  en 
effektiv  udvidelse  af  flaaden  og  1900  anlægget  af  Boden- 
befæstningerne.  Unionspolitiken  blev  prøvestenen  for 
hans  statsmandsevne.  Men  her  led  han  sit  nederlag. 
Hans  tanke  var  sikkerlig 
at  komme  til  et  opgjør 
og  en  varig  ordning  med 
Norge.  Det  syntes  en 
tidlang  at  skulle  lykkes. 
Nordmændene  slog  atter 
ind  paa  forhandlingsveien. 
Men  samtidig  opstod  der 
i  Sverige  en  sterk  bevæ- 
gelse  for  en  «uopholdelig 
og  fuldstændig  revision  af 

unionsbestemmelserne» 

(«tvångsrevisionismen»), 
hvilket  satte  ondt  blod  i 
Norge.  Flaglovens  ende- 
lige vedtagelse  var  følgen, 
og  i  erkjendelse  af,  at 
yderligere  modstand  mod 
dens  gjennemførelse  vilde  | 
være  frugtesløs,  ofrede 
B.  sin  udenrigsminister 
Douglas,  førstekammerets 
kraftigste  repræsentant  i  regjeringen,  for  selv  at  overtage 
udenrigsministerporteføljen  og  kundgjøre  Norges  beslut- 
ning om  unionsmerkets  fjernelse  af  handelsflaget.  12  sep. 
1900  gik  B.  af,  men  allerede  i  juli  1902  blev  magten  atter 
lagt  i  hans  haand  med  fuld  frihed  til  selv  at  vælge  sine 
kolleger.  Den  merkelig  liberale  liste,  han  bød,  virkede 
som  en  overraskelse.  Hans  vlgtigste  indrepolitiske  be- 
drifter denne  gang  var  en  betydningsfuld  reform  af  landets 
skolevæsen  og  bestræbelser  for  stemmeretsspørsmaalets 
løsning.  Men  af  størst  betydning  var  ogsaa  i  disse  aar 
unionspolitiken.  B.s  nølen  med  at  efterkomme  de  løfter, 
der  laa  i  kommunikeet  af  24  mars  1903  angaaende  de 
enslydende  love,  fremkaldte  i  Norge  tvil  om  oprigtig- 
heden  af  hans  gode  vilje.  Disse  tvil  forekom  bestyrket, 
da  Lagerheim  7  nov.  1904,  ikke  frivillig,  traadte  tilbage 
som  udenrigsminister,  og  fuld  vished  om,  at  B.  havde 
opgivet  tanken  om  at  vise  Norge  imødekommenhed,  fik 
man,  da  han  9  dec.  s.  sT.  fremlagde  sit  forslag  til  saa- 
danne  love.  Det  indeholdt  Sveriges  for  Norge  uantage- 
lige betingelser  i  de  6  «lydrigepunkter».    Norge  blev  her- 


(Fot  nfFIormun.  Stockh.) 
K.  G.  B.  Bostrflm. 


croix  ff.  f,  kon;  parerplade; 
årer*  f'mynt»). 

cromlech  (e)  &  (f)  m.  atenkreds. 

cromome  (?)  m.  krurahorn. 

crone  e  ignening. 

crAne  [f]  m,  kran. 

cronv  ve}  fortrolig  r^n. 

crook  $)  kroft^vel).  krumning: 
krumstar:  kramme  (sig),  crooked 
kruget,  krum(met). 


croofl  (e)  nyn(ae). 

crop  (§)  ( rugle) kro;  grøde,  høst; 
afatubbe,  arskji^re. 

cropper  (e)  kropdue;  Fald,  flasko. 

croquade  (f)  f.  skisse. 

croquant  (i)  sprød;    m.  brusk. 

croque(-)au(-)sel  ®:  å  la  c. 
med  salt  til;  med  hud  og  haar. 

croqnembouche  ®  m,  sukker- 
kugle. 


oroque-mitaine  (?)m,  buB(8)e- 
mand. 

croque-mort  (f)  m,  llgbwrer. 

croquer  (f  knase,  knirke ;  icde, 
sluge;  udelade:  skitsere. 

croquet  @  &  (f)  m.  kroket;  (?) 
ogs.  mandelbrød. 

croquette  J)  r.  riskage;  frika- 
delle. 


croquignole  (?)  r.  ntetestyver; 
peppernød. 

croquls  (m).  skis«e.  udkost. 

crosler  (c)  bispestav. 

cross  @  kryds,  kors;  bastard; 
(paa)  tvers,  tver,  gnetten :  som  gaar 
en  imod.  cross-accident  streg 
i  regningen.  cro88-bar  tvertne. 
cross-bill  korsneb.  oros8«breed 
krydse  (kvæg).    cross«CUt  benvei. 


1235 


Boswell— Botaniske  haver 


1236 


erosse— em 

ved  drevet  ind  paa  den  bane,  som  førte  til  7  juni  1905. 
B.s  politiske  stilling  blev  uholdbar,  og  allerede  13  april 
tråk  han  sig  tilbage  som  ministerchef,  dagen  før  valgt 
til  kansler  for  rigets  universiteter.  Efter  unionens  op- 
løsning  udtalte  han  sig  for  et  hurtigt  og  betingelsesfrit 
opgjør  med  Norge.  [Litt. :  V.  Spångberg,  « E.  G.  BostrSm 
till  Ostanå»,  Stockholm  1905.] 

Boswell  [bå'zwel],  James  (1740—95),  eng.  forfatter, 
ven  og  beundrer  af  Samuel  Johnson,  over  hvem  han  har 
skrevet  den  udførlige  biografi  «Life  of  Samuel  Johnson», 
der  er  hans  hovedverk  og  det,  som  har  bevaret  hans  navn. 

Bo8we'llia,  seBalsamtræme. 

Bosworth  [hå'zwdp],  liden  by  i  England,  Leicester- 
shire,  omtr.  20  km.  v.  f.  Leicester.  I  nærheden  stod  i 
1485  et  slag,  hvor  Richard  III  blev  beseiret  af  Henrik 
Tudor,  som  paa  slagmarken  blev  udraabt  til  konge 
under  navnet  Henrik  VII. 

Bot  (hott),  sjøudtr.,  er  det  holl,  nedert.  hot,  som 
betyder  ende  af  taug;  at  gi  ve  bot,  lang  bot,  f.  eks. 
om  at  stikke  ud  paa  et  ankertaUg,  drægtaug. 

Botanik  er  videnskaben  om  planterne.  —  Eftersom 
studiet  af  planterne  er  skredet  frem,  er  b.  i  tidernes  løb 
blevet  spaltet  i  et  antal  grene,  der  har  faaet  specielle  navne. 
Af  dem  skal  her  nævnes:  Plantemorfologien,  som 
behandler  planternes  bygning,  den  ydre  (eg.  plantemor- 
fologi) saa  vel  som  den  indre  (planteanatomi),  plante- 
fysiologien, læren  om  planternes  ernæring,  vekst  og 
formering,  samt  ydre  faktorers,  f.  eks.  tyngdekraftens, 
lysets  indflydelse  paa  plantelegemet,  endvidere  plante- 
biologien, der  søger  at  udrede  forholdet  mellem 
planterne  og  deres  omgivelser.  Andre  grene  af  b.  er 
plantesystematiken,  der  beskriver  de  enkelte  arter 
og  deres  indbyrdes  slegtskab  og  paa  basis  af  det  natur- 
lige slegtskab  ordner  dem  og  forener  dem  i  et  system. 
Plantegeografien  handler  om  planternes  forde- 
ling paa  jorden  og  lovene  herfor,  plantepatologien 
behandler  planternes  sygdomme.  Plantepalæonto- 
logi  er  læren  om  de  fossile  planter  og  deres  optræden 
under  de  forskjellige  geologiske  tidsrum. 

Det  botaniske  studium  blev  dyrket  allerede  i  oldtiden, 
af  Aristoteles,  hvis  botaniske  skrifter  dog  er  gaaet  tabt, 
og  af  dennes  elev  Theofrast  (ca.  300  f.  Kr.),  som  beskrev 
500  plantearter,  ledsaget  af  filosofiske  betragtninger  over 
planternes  natur  og  opstaaen.  I  det  første  aarh.  e.  Kr. 
ievede  Dioskorides  og  Plinius  den  ældre,  hvis  verker 
især  beskjæftiger  sig  med  planternes  medicinske  egen- 
skaber og  deres  undergjørende  virkninger.  Fra  denne  tid 
af  og  helt  indtil  det  16  aarh.  er  det  næsten  udelukkende 
arabiske  lærde,  som  giver  sig  af  med  plantebeskrivelser, 
medens  man  ellers  nøiede  sig  med  at  filosofere  over  det 
materiale,  som  forelaa  i  de  gamle  forfatteres  skrifter. 
Ved  midten  af  det  16  aarh.  blev  der  brudt  nye  veie  for  det 
botaniske  studium.  Der  fremstod  paa  denne  tid  flere 
forskere,  især  tyskere,  schweizere  og  nedcrlændere,  som 
frigjorde  sig  fra  den  gamle  skoles  autoritet  og  vendte 
tilbage  til  naturen  selv  som  den  egentlige  læremester. 
Blandt  disse  kan  nævnes  Hieronymus  Bock  (1498 — 1554) 
og  Kaspar  Bauhin  (1560 — 1624J,  der  er  den  første,  som 
klart  har  udskilt  fra  hinanden  begreberne  slegt  og  art. 
—  Som  grundlægger  af  den  videnskabelige  plantesyste- 
matik  ansees  Andrea  Cæsalpino  (1519—1603),  som  grun- 


dede  sit  system  paa  frugternes  og  frøenes  bygning  og 
inddelte  planteriget  i  trær  og  urter.  Carl  v.  Linné  ,1707 
— 78)  er  egentlig  den,  som  har  bragt  orden  og  klarhed 
i  plantesystematiken.  Han  har  indført  den  saakaldte 
«binominære  nomenklatur»,  d.  e.  hver  art  faar  to  navne, 
hvoraf  det  første  betegner  slegten.  Dernæst  formede 
han  skarpe  diagnoser  saavel  for  slegterne  som  for  hver 
eneste  indtil  da  bekjendt  planteart  og  opstiUede  (1751 
et  naturligt  system  indeholdende  64  familier  af  de  høiere 
planter.  Dog  er  det  ikke  Linné,  men  A.  de  Jassieu. 
som  i  1789  beskrev  100  plantefamilier,  der  almlndelig 
gjælder  som  grundlæggeren  af  det  naturlige  system. 
Linné  opstiUede  desuden  ogsaa  et  kunstigt  system  med 
klasser  og  ordener  efter  støvbærernes  og  støweieoes 
forhold  i  blomsten,  c Linnes  system»,  der  fremdeles  er 
meget  anvendt  som  hjælpemiddel  ved  pia  ntebest  em  meiser. 
De  betydeligste  plantesystematikere  i  den  seneste  tid  er 
for  blomsterplanternes  vedkommende  tyskerne  J.  Hao- 
stein,  A.  W.  Eichler  og  A.  Engler  og  af  cngelskmænd 
J.  D.  Hooker  og  G.  Bentham  og  endelig  hoUænderen 
H.  de  Vries,  hvilken  sidste  i  vore  dage  er  særlig  bekjendt  for 
sine  eksperimentelle  undersøgelser  over  arternes  opstaaen. 
Planteanatomien  grundlagdes  i  slutningen  af  det 
17  aarh.,  da  italieneren  Malpighi  og  engelskmanden  Grew. 
begge  i  1671,  udgav  sine  første  arbeider  herover.  I  løbet 
af  det  18  aarh.  blev  imidlertid  disse  forskeres  verker 
næsten  glemt,  og  planteanatomien  havde  ingen  dyrkere, 
da  den  væsentligste  interesse  samlede  sig  om  den  op- 
blomstrende  plantesystematik.  Omkring  1830  gjenop- 
toges  studiet  af  planternes  indre  bygning  af  Hugo  >od 
Mohl  (1805 — 72),  og  senere  er  der  opstaaet  mange  store 
forskere,  som  i  høi  grad  har  fremmet  denne  gren  af  den 
botaniske  videnskab,  saaledes,  for  kun  at  na?vne  nogle 
faa  af  disse,  C.  Någeli  (d.  1891),  Schwendcner,  Haber- 
landt  og  Strasburger.  Den  sidste  har  leveret  banebr\'- 
dende  arbeider  over  plantecellens  bygning  og  ud  vikling 
og  isærdeleshed  over  cellekjernens  forhold  under  celle- 
delingen og  ved  kjønscellernes  dannelse  som  ved  befrukt- 
ningen. —  Den  første  videnskabelige  plantefysiologier 
engelskmanden  Stephan  Hales  (d.  1761).  Plantefysiolo- 
gien kunde  imidlertid  ikke  naa  større  fremskridt,  fw 
man  gjennem  kemien  havde  lært  at  kjende  de  stoffe, 
som  opbyggcr  planten.  Sammen  med  den  kemiske  vi- 
denskab begyndte  plantefysiologien  at  udvikles  i  slut- 
ningen af  det  18  aarh.,  da  hoUænderen  Ingen-Houss  i  177? 
ved  forsøg  paa  viste,  at  planterne  aandede,  og  at  deres 
grønne  dele  assimilerede  luftens  kulsyre  under  udskil- 
lelse  af  surstof.  Den  paafølgende  tid  var  dog  atter  en 
gold  tid,  indtil  ved  det  19  aarh.s  midte  en  blomstrini;s- 
tid  for  plantefysiologien  indlededes  med  Liebig  og  Sachs 
Plantegeografien  er  grundlagt  af  Alexander  \. 
Humboldt  i  begyndelsen  af  forrige  aarh.  Tl 804 \  Af 
senere,  større  plantegeografer  skal  særlig  nævnes  schwci- 
zeren  A.  de  CandoUe  og  tyskeren  A.  Grisebach.  Kn 
egen  gren  er  den  økologiske  plantegeografi  eller  læren 
om  plantesamfundenes  udvikling  i  forhold  til  ompvel- 
serne;  denne  er  grundet  af  en  af  nntidens  største  Ixv 
tanikere,  E.  Warming  i  I^øbenhavn.  Det  samme  felt 
er  ogsaa  bearbeidet  af  tyskeren  Schimper. 

Botaniske  haver,  haver,  som  anlægges  væsentlig  fi»r 
det  videnskabelige  botaniske  studiums  skyld  eller  for  jt 


cross-examination  krydsrorhør. 
cros8'fish  korstrold.  '  cross- 
grained  mod  anrcrne;  ((rinet, 
gnetten. 

crosse  ((j  r,  hiKpc-,  krurastav: 
kolbe. 

crosser  r  hundse. 

crossette  (f;  r.  nnæf{ger. 

croSSlng  V>  (|;ade)<)verskja<ring. 
crotchet   e.<  klommer:  grille. 


I       crotte  ©  r,  >øle:  møg.  orotter 
,    tilsøle. 

crouoh  (e)  huke  sig  ned. 
I        crouler  tr  styrte  sammen. 
I        croup   p  (ft  (f)  m.    strubehoste. 

croup  (e).  croupe  (£  f.   kors- 
lag. kr}'ds. 

croupeton8<r:  å  C.  pna  huk. 

croupier   (ei  &  Ct)  \n\\    (spllle)- 
bankøra  assistent. 


crouplére  X' r  halerem;  agtei^ 
trosse. 

croiipir(j^  forkomme;  stagnere; 
ra  ad  ne. 

croQte  (f)  r,  skorpe;  bete  brød; 
(med.)  skurv;  klatmaleri. 

crow  (e)  krnake;  (hane)gal;  gale: 
kyte.  C.>bar  Jemredskab.  C.- 
berry  krækling. 

orowd  %  sanimentncnge ;  over- 


f^ide;     tnenge    ind   paa;    «iiii>lr 
mængde. 

crowféot  (^1  tmørblom.   ai«l«^ 

crown  f  kmiw,  krcMte  .oyts.  x  t- 
femkroDcstykke :  iliaUe)pnl ;  n-w 
€.-law  straffeloT. 

croyable  ®  trolt^   croyaaee 
r.  (Umro:  aaskuclsc. 

om    •!;   raa;    grel;    ufort^n*..-. 
å  e.  paa  bare  hadcn. 


1237 


Botaniske  laboratorier— Bothwell 


1238 


orA— cmteh 


skafTe  materiale  til  den  botaniske  undervisning.  De  b.  h. 
er  oftest  knyttet  til  universiteterne  eller  til  større  lære- 
indretninger.  1  de  b.  h.  er  planterne  ordnet  efter  et 
eller  andet  videnskabeligt  systenr;  i  vor  tid  liegges  mest 
et  naturligt  system  til  grund,  hvorved  beslegtede  arter 
grupperes  sammen.  Men  i  moderne  haver  er  der  gjerne 
ogsaa  ved  siden  heraf  særlige  afdelinger,  hvor  planterne 
er  ordnet  efter  andre  principer;  saaledes  kan  der  være 
«biologiske»,  «geografiske»  el.  a.  plantegrupper,  bestaaende 
af  arter,  der  i  biologisk  henseende  staar  hinanden  nær, 
eller  som  stammer  fra  samme  egne  af  jorden.  Til  de 
fleste  b.  h.  hører  ogsaa  veksthuse,  hvor  især  tropernes 
ømtaalige  planter  opelskes.  De  ældste  b.  h.  er  de  itali- 
enske, som  anlagdes  udelukkende  til  hjælp  ved  universi- 
tetsunder\'isningen.  Allerede  i  begyndelsen  af  det  14 
aarh.  er  den  b.  h.  i  Salerno  anlagt.  Den  ældste  have 
udenfor  Italien  er  den  i  Leiden  i  Holland  fra  1577, 
hvorefter  fulgte  Montpellier  i  Frankrige  og  Heidelberg  i 
Tyskland,  begge  fra  1593.  I  Norden  er  Kjøbenhavns  b.  h. 
ældst,  anlagt  i  første  halvdel  af  det  17  aarh.  I  vort 
land  er  der  kun  én  større  b.  h.,  nemlig  universitetets, 
beliggende  paa  Tøien.  Denne,  der  er  grundlagt  1815  af 
gartner  Siebke,  er  i  de  sidste  aar  under  omordning 
cfler  nyere  tiders  metoder.  Mindre,  nye  haveanlæg  er 
der  i  Bergen  og  ved  Aas  (1901).  De  største  og  mest 
mønstergyldige  b.  h.  i  Europa  er  for  tiden  anlæggene  i 
Kew.  nær  London,  og  i  Berlin.  I  de  tropiske  egne  fin- 
des  der  ogsaa  flere  b.  h.,  af  hvilke  særlig  den  i  Buiten- 
zorg  paa  Java  er  berømt. 

Botaniske  laboratorier,  vidcnskabelige  indretninger 
for  studiet  af  botanikens  forskjellige  grene,  især  anatomi 
og  fysiologi.  B.  1.  er  gjerne  knyttet  til  universiteterne 
eller  andre  høiere  læreanstalter.  Hos  os  er  der  to  b.  1., 
begge  af  ny  datum:  universitetes  b.  1.  oprettet  1895  og 
det  b.  I.  ved  Norges  landbrugshøiskole,  anlagt  1901,  og 
indrettet  særlig  for  plantefysiologiske  arbeider. 

Botaniske  museer,  videnskabelige  institutioner  til 
opbevaring  af  botaniske  samlinger.  Disse  bcstaar  mest 
af  pressede  planter  i  herbarier,  af  tørrede  plantedele 
som  frø,  træstammer  etc.  eller  af  planter,  konserveret 
paa  spiritus.  I  Norge  er  der  flere  b.  m.,  hvoraf  det 
største  er  universitetets,  som  indeholder  mange  værdi- 
fulde  samlinger,  saaledes  prof.  M.  N.  Blytts  herbarium 
paa  ca.  40  000  arter  og  prof.  Schubelers  samlinger,  flere 
tusen  planter,  opstillet  paa  glas  og  visende  især  disses  medi- 
cinske  og  tekniske  anvendelse.  Mindre  b.  m.  er  der  ogsaa  i 
Bergen,  Trondhjem,  Tromsø  og  ved  Norges  landbrugs- 
høiskole. 

Botany  Bay  [bå't9ni  be],  bugt  paa  østkysten  af  Au- 
stralien,  8  km.  s.  f.  Sydney,  opdaget  1770  af  Cook  og 
opkaldt  efter  sin  planterigdom.  Den  blev  anbefalet  som 
et  |>assende  sted  for  en  forbryderkoloni,  men  blev  senere 
opgivet  som  saadan. 

Both,  Jan  (ca.  1610 — 52),  hoU.  maler  og  raderer. 
Hn  dygtig  og  produktiv  kunstner,  der  tilhører  den  af  ital. 
kunst  paavirkede  retning  i  holl.  landskabsmaleri.  Elev 
af  Abraham  Bloemaert,  studerede  senere  i  Rom,  hvor 
han  blev  sterkt  paavirket  af  Claude  Lorrain.  Har  for- 
trinsvis  malt  landskaber  fra  Italien  med  smukke  belys- 
ninger, især  i  solnedgangens  rødgyldne  lys.  Af  hans  15 
raderinger  er  ogsaa  de  fleste  landskaber. 


Louis  Bothn. 


Bote  und  Bock  (indehaver  Hugo  Bock),  et  i  1838 
i  Berlin  grundlagt  bekjendt  musikforlag,  der  særlig  har 
virket  for  billige  udgaver  af  klassikere. 

Botha,  Louis  (1862—),  boergeneral  og  premier- 
minister  i  Transvaal- 
kolonien,  deltog  i  kam- 
pen ved  Talana  hill  (okt. 
1899)  og  blev  ved  Lukas 
Meyers  sygdom  chef  for 
Tugela-stillingen  mod 
Buller,  hvem  han  slog 
ved  Colenso,  Spion  kop 
og  Vaalkranz.  Ved  Jou- 
berts  død  (mars  1900) 
blev  han  overgeneral  og 
ledede  derefter  hele  boer- 
krigen. Efter  freden  drog 
han  til  England  og  ar- 
beidede for  forstaaelsc 
mellem  boere  og  englæn- 
dere.  Blev  febr.  1907 
I  premierminister  i  Trans- 
vaalkolonien ,  efterat 
I  denne  1906  havde  faaet 
selvstyre,  og  deltog  (april 
1907)  i  den  4  eng.  kolon i- 
konferance  i  London. 

Bothne.     1.    Thrond  Jonson   B.  (1835—1907),  f.  i 
Vikør,  udgav  «Fredrikshalds  tilskuer»   1867 — 75,  udvan- 
I   drede,  var  1875 — 82  lærer  ved  Luther  college,  Decorah,  la., 
I   og  har  senere  virket  som  redaktør  for  «Norden»,  «Skandi- 
naven» og  «Decorahposten».     Har  udgivet  «Kort   udsigt 
over  det  lutherske  kirkearbeide   blandt   nordmændene  i 
I    Amerika»,  Chicago  1898.     2.    Gisle  B.  (1860— ),    søn  af 
!   foreg..  n.-amer.  filolog,  udvandrede  1876,    lærer  i    norsk 
I   og  græsk  ved  Luther  college.     1907  ansat    i   den   norske 
I    professorpost  ved  Minnesotas  statsuniversitet. 

Bothner,  Harald  (1850 — ),  n.  embedsmand  og  poli- 
I    tiker,  f.  i  Fredrikshald,  tilh.  slegten  Botner  (s.  d.),  blev  efter 
at  have  været  sagfører  først  i  Sarpsborg  1878 — 80,  senere  i 
;    Fredrikshald.  1889  statsadvokat  i  Stavanger,  1896  soren- 
I    skriver   i    Stjør-   og  Værdalen.      B.  indvalgtes   som    Iste 
repræsentant  for  Nordre  Trondhjems  amt  paa  stortinget 
for  1903 — 06  og  tilhørte  her   det   radikale   venstre,    som 
hvis  repræsentant  han  gik  ind  i  det  Michelsen-Løvland- 
ske  ministerium  af  11  mars  1905,  hvilket  han  senere  har 
tilhørt,  oftest  som  chef  for  justitsdepartementet. 
Bothrioce'phalus,  se  Bændelorme. 
Bothwell  [bå'pwelj,  JamesHepburn,  jarl  af  (1 537 
—  78),    .skotsk    adelsmand,     bekjendt    ved  sit   forhold  til 
Maria  Stuart.     B.,    der   var   en   stridbar   herre,   blev   af 
sine  fiender  flere  gange  fordrevet  fra  Skotland,  var  bl.  a.  i 
Danmark,  hvor  han  trolovede  sig  med  en  norsk  adelsdame, 
som  han  siden  forlod.  Maria  Stuart  kaldte  ham  tilbage  1 565. 
Efter  drabet  paa  Ricio  sluttede  hun  sig  nær  til  B.,   der 
havde  gjort  indtryk  paa  hende  ved  sin   tapperhed.     Da 
hendes    mand    Darnley   blev   sprængt    i    luften,    udpegte 
rygtet   B.  som   drabsmand.      Da    Maria   Stuart   alligevel 
kort  efter  egtedc  B.,  der  havde  bortført  hende,  rimelig- 
vis   med    hendes   samtykke,    til   et   af   sine   slotte,    blev 
skotterne  harme:    hendes   modstandere   reiste   et   oprør, 


crfi  (?)  m.  afgrøde. 

cruauté  (t  r.  grusomlied. 

eruche  \?j  r.  krukke;  tul. 

erucial  (e)  ft  (?)  koredannet. 
kryfls-;  e  ogs  skarp,  streng,  slaa- 
ende  (eksempel). 

emcible  !?;>  digel. 

crucifer(6us)  (e).  crncifére 
(?    korsblomstret. 


cruciflement,  -ftment  (?)  m. 

cruoiflxlon  (^&  f  r.  komraMttelse. 

crucifler  ^\  cruci^  e)  korsra>ste. 

cruciflx  (e)  &  r   m.  krucmks. 

crude(ne8s)  i^)  nia(hedi. 

crudité  (f)  f.  crudity  (e)  rnahed ; 
noget  uFordøieligt :    ufordoielighed. 

crQe  (f)  r.  vekst. 
cruel  (e)&(?)  grusom,  cruelty 
@  grusomhed. 


cruet-stand  (e)  bordopsats. 

cruise  @  krjdse;  krydstogt. 
cruiser  kr>-dser. 

cmmb  @  (brødhmule,  krumme; 
opsmule.  crnmble  smule:  (oph 
smuldre(s). 

orumple  (^  rorkrelle(s). 

crupper  (e)  korsr>-g;  (ln>gge) 
halerem  (paa). 

crusade  (?)  (drage  paa)  korstog. 


cruset  (e)  digel. 

crush  (e)  klemmens),  kryste; 
knuse:  sammenpresning. 

crust  ^)  (bedække  med)  skorpe : 
sætte  skorpe. 

crustacés  (?)  m  pl.  crusta- 
ceans  (g)  pl.  krebsdyr. 

crusty  (e)  skorpet;  barsk,  gnetten. 

crutoh  @  krykke:  (tilsjøs)  gaf- 
feUscepter). 


1239 


Bothwell— Botten-Hansen 


1240 


ory— ouisine 

og  Maria  Stuart  maatte*  flygte  til  England.  B.,  som 
Maria  Stuart  havde  gjort  til  jarl  af  Orknøerne,  begav 
sig  did,  men  blev  fordrevet.  Stormen  førte  hans  skib 
til  Norge,  hvor  han  efter  sin  i  Bergen  levende  trolovedes 
anmeldelse  blev  arresteret  og  ført  til  Danmark,  hvor 
Fredrik  II  holdt  ham  fangen  paa  Dragsholm  slot  til 
hans  død. 

Bothwell  [bå'pwelj,  by  i  Skotland,  Lanarkshire,  ved 
Clyde,  10  km.  s.ø.  f.  Glasgow,  2  400  indb.  (1901).  Store 
ruiner  efter  slottet  B.,  hvortil  Bothwell  bortførte  Maria 
Stuart.  Ved  B.- broen  over  Clyde  seirede  hertugen  af 
Monmouth  1679  over  de  skotske  puritanere  (covenanters). 

Botn,  en  i  fast  fjeld  udgravet  kort  dal,  hvis  indre 
ende  har  et  halvcirkelformet  horisontalsnit  med  steile, 
ofte  lodrette  sider.  Bunden  er  dybest  længst  inde  og 
her  findes  derfor  en  liden  sjø  el.  en  bræ.  B.  er  dannet 
af  bræer,  idet  disse  har  gravet  botnen  ud,  dels  virket 
som  transportmiddel  for  det  materiale,  som  er  løs- 
sprængt  af  frosten.  B.  findes  især  i  de  hoieste  fjeldegne. 
Sækkedale  ender  paa  samme  maade  som  b.,  men  er 
længere. 

Botne,  herred  i  Jarlsberg  og  Larviks  amt,  87  km.' 
med  2  517  indb.,  hvoraf  142  svensker;  29.6  pr.  km.*  Her- 
redet, der  svarer  til  B.  prestegjeld  med  B.  og  Hillestad 
sogne,  ligger  omkring  Holmestrand.  Terrænet,  der  falder 
steilt  ned  mod  Qorden,  danner  et  temmelig  fladt  veldyrket 
plateau  (100 — 120  m.  o.  h.)  vest  for  byen.  Gjennem 
dette  strøggaar  Holmestrand— Vittingfossbanen  og  hoved- 
veien til  Sandsvær  og  Kongsberg.  Ved  Hillestad  jern- 
banestation  kommer  Tønsberg — Eidsfossbanen  ind  paa 
førstnævnte  bane.  Terrænet  forøvrigt  bestaar  af  skog- 
klædte  aaser,  der  naar  op  i  en  høidc  af  604  m.  Ved 
siden  af  jordbrug  (med  havebrug)  er  der  adskillig 
fabrikdrift.  Langs  kysten  fører  jernbanelinjen  Dram- 
men— Skien.  Herredet  har  egen  sparebank,  oprettet  1854. 
Antagen  formue  1906   3  487  175  kr.,  indtægt  496  143  kr. 

Botnen,  Isak  Nilsen,  n.  felemaker,  fra  Vikør  i 
Hardanger,  død  omkr.  1780,  kan  antagelig  betragtes  som 
den  oprindelige  hardangcrfeles  fader,  idet  han  med  uden- 
landske  violiner  som  forbillede  skabte  en  ny  type  og 
udstyrede  den  med  understrenge,  perlemor  og  snitverk. 
Sin  kunst  havde  han  efter  sagnet  lært  af  fanden.  Hans 
feler  spredtes  over  hele  Vestlandet  til  Telemarken.  — 
Sønnen  Trond  B.  tør  betragtes  som  skaberen  af  den 
nuværende  hardangerfcle. 

Botner,  n.  slegt  fra  gaarden  B.  i  Høland,  der  efler 
traditionen  skal  have  været  af  gammel  adel.  Slegtsgaarden 
B.  var  i  500  aar  (fra  1329)  gjennem  21  led  i  B.-familiens  eie. 
28  juni  1765  blev  gaardens  daværende  eier,  generaladju- 
tant  Andreas  Gudbrandsen  B.,  efter  indgiven  ansøg- 
ning  optaget  i  adelsstanden.  Da  han  imidlertid  døde  ugift 
i  1784,  uddøde  den  nyadlede  slegt  med  ham.  Den  nu- 
levende  slegt  B.,  hvortil  bl.  a.  statsraad  Harald  B.  hører, 
nedstammer  paa  spindesiden  fra  den  adelige  slegt. 

Botokuder  (aymores),  gesstamme  i  de  skogdækkede 
fjeldtrakter  ved  Rio  Doee  i  det  østlige  Brasilien,  paa 
opdagelsernes  tid  bosat  nærmere  kysten.  B.  er  lavt- 
staaende  samlere,  paa  stadig  vandring.  De  undgaar  be- 
røring med  brasilianerne,  med  hvem  de  tidligere  levede 
i  dødeligt  fiendskab.  Antropofagi  var  ikke  ukjendt 
blandt  dem.     Benævnelscn   b.  erholdt  de  efter  sit  eien- 


Botokudkvinde. 


dommeligste  smykke,  en 
stor  spundslignende  læ- 
beskive  (botoque).  Se 
ogsaa  planchen  Menn  e* 
skeracer  I. 

Botry^chium,    se 
Marinøgel. 

Botryomykdse,  en 
hos  hesten  temmelig 
hyppig  forekommende 
kronisk  forløbende  saar- 
infektionssygdom,  hvor- 
ved der  udvikler  sig 
svulstagtige  bindevævs- 
nydannelser  med  bylder 
og  fistler  (b  o  t  r  y  o  m  y- 
komer).  Aarsagen  er 
en  bestemt  bakterie  (mi- 
crococcus  asco formans) f  ogsaa  kaldt  botryomyce- 
soppen.  Lidelsen  udgaar  ofte  fra  kastrationssaar. 
«sædstrengssvulster»,  eller  fra  smaasaar  fremkaldt  af 
sæletøiet,  «bringebylder». 

Botrytls,  se  Drueskimmel. 

Botsåris,  Marko  (1788—1823),  græ.  frihcdshelt  af 
en  berømt  suliotslegt,  forsvarede  tappert  Mesolonglii 
(1822 — 23),  blev  udnævnt  af  nationalforsamliogcn  til 
militærguvernør  i  Vest-Grækenland  og  erobrede  Lepanto. 
Med  350  sulioter  overfaldt  han  en  tyrkisk  afdeling  paa 
4  500  og  faldt  efter  et  frygteligt  blodbad. 

Bo^tta,  Carlo  Guiseppe  Guiglielmo  (1766- 
1837),  ital.  historiker.  1792  blev  B.  fængslet  i  Turin 
paa  grund  af  revolutionær  agitation.  Befriet  1794  af 
franskmændene,  militærlæge  hos  disse.  1799  sæåe  i 
Piemonts  provisoriske  regjering;  1803  (efler  Piemonts  ind- 
lemmelse  i  Frankrige)  i  den  lovgivende  forsamling,  hvor 
hans  opposition  vakte  Napoleons  vrede.  1814  rektor 
i  Nancy,  1817  i  Rouen.  1822  afsked.  Optoges  mere  og 
mere  af  historisk  forfattervirksomhed,  af  hvilken  kan 
nævnes  et  verk  om  den  nordamerikanske  frihedskrig  og 
et  om  Italiens  historie  1789—1814. 

Bo'tta,  Paul  Émile  (1802—70),  fr.  arkæolog  og 
reisende.  Som  fr.  konsul  i  Mosul  gjorde  han  1843  de 
første  udgravninger  i  Ninives  ruiner,  fortsatte  senrre 
udgravningen  i  Khorsabad,  hvor  han  fandt  kong  Sargens 
palads  og  førte  talrige  monumenter  derfra  til  Louvre. 
Sine  opdagelser  offentliggjorde  han  i  «Monuments  de 
Ninive»,  Paris  1847—50,  5  bd. 

BottégO,  Vittorio  (1861—97),  ital.  forskningsreisende, 
bereiste  i  1890-aarene  egnene  s.  f.  Abessinien  (Jubaland 
trakten  om  Rudolfsjøen),  blev  dræbt  af  somalierne. 

Botten-Hansen,  Paul  (1824—69).  n.  bibliograf  og 
litterat.  Opvokset  i  smaa  kaar  i  Seil  i  Gudbrandsdalen 
blev  han  student  1847,  assistent  ved  rigsarkivet  1856, 
amanuensis  ved  universitetsbiblioteket  1860  og  biblii>- 
tekar  sammesteds  1864.  Redigerede  1851  sammen  med 
Ibsen  og  Vinje  det  merkelige  blad  «Andhrimncr»  o^ 
derefter  1851—66  «Illustreret  nyhedsblad».  som  inde- 
holder  meget  stof  af  blivende  værd,  ikke  mindst  B.-H  i 
fortrinlige  boganmeldelser.  B.-H.  har  iøvrigt  skrevet  ikke 
faa  biografier  og  en  udmerket  bibliografisk  oversigt  o\rr 
den  norske  litteratur  1800—67:  «La  Norvége  litléraire 


cry  (e)  (ucDraabe,  skrige;  grtpcle; 
{(ive  hals:    raab,  skrig;    glnm.  los. 

crypt  (g;,   crypte  ®  f,  krypt. 

cryptographie  r  f.  crypto- 
graphy  (ei  lønskrin. 

crystal  i:e)  krystaUglns).  cry- 
Stallize  krystallisere  (sigl 

Cllb  @  unge;  yngle. 

cubage  \ij.  m,  cubature  e)  & 
(?;  f,  nimrang(sinonling). 


Ottbe  (e^&®in,  terning:  kubik- 
tnl.  SdU^  potens;  (e)  ogs  kubere  = 
cuber  ©. 

CUbit  @  forarm;  eng.  alen. 

CUCkold  le)  (glore  Ul)  banrel. 

cuckoo  (D  g\ak. 

cttcumber  Oe)  agurk. 

cuourblte  (£,  &  (D  r,  destlller- 
kolbe;  ('t>  ogs.  graskar. 

Cud   ei  drøv. 


cudden  (e)  (zool.)  sel. 

OUddle  ®  ligge  lunt  og  trygt:  l^fele. 

cudgel  (slaa  med)  i^ep:  bryde 
(sit  hoved). 

CUe  !e;  hale;  (nakke)pl8k;  stik- 
ord;  vink:  (billard)kø. 

oneiller  (?)  f,  ske. 

cueillir  (f)  samle  (ind),  hmte. 

cufP  (c)  pufTe;  omtnmle;  slaas; 
opslag  (paa  aerme),  manket. 


onlr  (?)  m.  hud    . 

cnirass  (fi,    eat 
kyrads.  panser. 

euirasser  (^  pansre. 

onirasaier  @  A   ®  m.    k^ 
radser. 

cuire    (i)    koge.     sIcCe.    bare 
modne:  bnende;  svie,  smcrla. 

cnlsise   ^    r.    m»khrn:    mK^ 
dagning).       e.-poéle    f.    kogrnva 


1241 


Bottesini— Boucher 


1242 


B.-H.s  private  hjem,  hvor  hans  righoldige  bibliotek  fyldte 
alle  vægge,  var  en  aarrække  samlingsstedet  for  en  kreds 
af  litterært  eller  videnskabeligt  fremtrædende  mænd 
(«Hollænderne»),  Ibsen,  Asbjørnsen,  Ludv.  Daae  o.  fl. 

Bottesini,  Giovanni  (1823—^89),  bekjendt  ital.  vir- 
tuos for  kontrabas,  kapelmestcr  og  operadirekter  paa 
flere  steder,  konser\'atoriedirektør  i  Parma,  besøgte  Kra. 
1877  sammen  med  Madm.  Arldt,  Padilla  og  Wieniawski. 
Ogsaa  komponist. 

Botticelll  [-tielU],  Sandrb  di  Mariano  di  Vanni 
Filip  ep  1,  kaldt  B.  (1444 — 1510),  florentinsk  maler. 
Først  elev  af  guldsmeden  B.,  efter  hvem  han  har  faaet 
navn.  og  derpaa  af  Fra  Filippo  Lippi;  uddannet  ved 
paavirkning  af  Antonio  Pollainolo  og  Verrocchio;  arbei- 
dede væsentlig  i  Florens,  1481—82  i  Rom  og  1474—75 
i  Pisa.  Den  eiendommelige  stemning  og  charme  ved 
B.s  kunst  ligger  vsesentlig  i  hans  figurers  egne  type,  i 
deres  ynde  og  udtryksfuldc  bevægelser,  i  hans  naive, 
kydske  opfatning,  i  hans  intense  følelse  og  rige,  poetiske 
fantasi.  Hans  udtryksmiddel  er  væsentlig  linjen,  som 
han  giver  rigt  liv,  bevægelse  og  udtryksfuldhed  (f.  eks. 


Hotticelli:   De  tre  gratier  (af«  Prima vera-  i  akademiet  i  Florens). 

i  hænder).  Farven  spiller  derimod  en  underordnet  rolle; 
den  tjener  i  høiden  til  at  forhøie  linjespillct.  Han  er 
kanske  endnu  mindre  egentlig  kolorist  end  de  fleste 
andre  florentinske  malere.  Af  religiøse  billeder  har  han 
malt  en  række  stille,  tungsindige  ungpigeagtigc  madon- 
naer, tronende  mellem  kjerter  og  roser  og  omgivet  af 
yndefulde  haIv\'oksne  engle  (i  ITfflzierne,  Pitt  i -galleriet, 
Berlin,  London  o.  s.  v.).  Han  var  blandt  de  forste  re- 
naissancekunstnere,  der  under  indflydelse  af  humanismen 
ogsaa  malte  verdslige  allegoriske  og  mytologiske  mo- 
tiver: de  vigtigste  af  disse  er  allegorien  af  vaaren  («Pri- 
mavcra»;  akademiet  i  Florens),  hvis  eventyrslemning 
forheles  ved  dets  blaaliggrønne  maaneskinstone,  og  «Venus' 
fødsel»  (Uffizicrne),  begge  malt  for  Lorenzo  di  Medicis 
Villa  di  Castello  efter  motiver  fra  et  festdigt.  B.  over- 
driver undertiden  den  heftige  bevægelse  i  llnjernc,  saa 
den  bliver  til  en  ubehagelig  uro;  dette  er  tilfælde  med 
freskerne  i  det  Sixtinske  kapel  i  Rom  og  delvis  i  «Bag- 


cuisse — culti  våte 

vaskelsen»  (Ufllzierne;  motivet  efter  en  beskrivelse  af  et 
maleri  af  den  græske  maler  Apelles).  En  beundrings- 
vierdig  prøve  paa  hans  portrætkunst  har  man  i  «Kon- 
gernes  tilbedelse >  (Uffizierne),  hvor  medlemmer  af  fami- 
lien Medici  er  afbildet.  Savonarolas  optræden  og  død 
gjorde  et  dybt  indtryk  paa  B.s  følsomme  natur.  Han 
henfaldt  efter  den  tid  til  religiøse  grublerier,  malte  kun 
lidet  og  syslede  væsentlig  med  sine  illustrationer  til 
Dantes  «Di vina  commedia»,  hvoraf  de  fleste  (84  penne- 
tegninger)  findes  i  kobberstiksamlingen  i  Berlin  (udgivet 
af  Lipmann).  Tidens  store  konflikt  mellem  humanisme 
og  kristendom  har  sat  sit  dybe  præg  i  B.s  liv  og  kunst. 
Den  af  Mediceeme  tidligere  saa  begunstigede  kunstner 
skal  være  død  syg  og  fattig.  Hans  kunst  er  særlig  ble- 
vet  høit  beundret  i  anden  halvdel  af  det  19  aarh., 
navnlig  i  England,  hvor  han  ogsaa  fik  indflydelse  paa 
tidens  malerkunst,  især  paa  «Prærafaeliterne». 

Bottlenose  [bå'iln6s],  se  Hvaler. 

Botlliske  bugt,  den  nordligste  del  af  Østersjøen, 
skiller  Sverige  fra  Finland,  strækker  sig  fra  Ålandsøerne 
nordover  i  en  længde  af  omtr.  650  km.  og  med  en  bredde 
fra  100—250  km.  Den  nordlige  del  kaldes  Bottenviken, 
den  sydlige  Bottenhavet;  disse  to  dele  forbindes  ved 
Kvarken.  Våndet  i  B.  b.  er  meget  lidet  salt,  da  en 
mængde  store  svenske  og  finske  elve  rinder  ud  i  den. 
Dybden  er  liden  og  seiladsen  vanskeliggjøres  ved  en 
mængde  øer  og  skjær.  Om  vinteren  ophører  skibsfarten, 
da  våndet  fryser. 

Botvid,  sv.  helgen,  levede  i  11  eller  12  aarh.  Le- 
genden beretter,  hvorledes  han  blev  kristen  i  England 
og  derefter  vendte  tilbage  til  Sverige  for  at  vidne  om 
kristendommen  baade  med  mund  og  liv.  Han  blev  dræbt 
paa  Rogd  i  S^^dermannaskåren  af  en  vendisk  fange,  som 
lian  havde  loskjøbt  for  at  sende  ham  til  sit  hjem.  Han 
blev  siden  ofte  kaldt  Sddermanlands  anden  apostel. 

Botzaris,  se  Bot  saris. 

Boucanfers  [bukanjé],  ogsaa  kaldt  Flibustiers,  et 
sjørøverforbund  paa  Haiti  i  17  aarh.  De  forste  b.  var 
franskmænd,  der  sluttede  sig  sammen  for  at  drive  kaperi. 
Deres  væsentligste  organisation  bestod  i  gjensidig  bistand 
mod  den  fælles  fiende  spanierne,  og  støttet  af  Frank- 
rige og  England  blev  de  en  frygtet  sjømagt,  der  plyn- 
drede hele  byer  som  1683  Vera  Cruz  og  1697  Cartagena. 
Omkr.  aar  1700  opgav  England  at  støtte  dem,  hvorefter 
det  stadig  siden  gik  tilbage  for  dem. 

Bouchardon  [buiardo'],  Ed  me  (1698—1762),  fr. 
billedhugger,  elev  af  den  yngre  Coustou,  udførte  den  før 
berømte,  i  1792  ødelagte  rytterstatue  af  Ludvig  XV  paa 
Place  du  Louis  XV  (Place  de  la  Concorde)  og  apostel- 
statuernc  i  hovedskibet  i  St.  Sulpice  i  Paris.  Under  et 
ophold  i  Stockholm  udførte  han  Gustaf  Vasas  statue 
foran  ridderhuset  og  dekorative  arbeider  i  Stockholms 
slot.  Hans  bedste  arbeider  er  genreskulptur,  f.  eks.  med 
amoriner. 

Boucher  fbuåé],  F  ran  90  is  (1703—70),  fr.  maler, 
elev  af  Francois  le  Moine.  Studerede  i  tre  aar  i  Rom 
efter  Guido  Reni  og  Francesco  Albani.  Vendte  1731  til- 
bage til  Paris,  blev  direktør  for  kunstakademiet  og  efter 
Vanloos  død  første  hofmalcr.  B.  er  malerkunstens  mest 
typiske  repræsentant  for  rokokoen,  for  dens  gratie  og 
lethed    som    for   dens   ovcrfladiskhed   og   unatur.     Hans 


cuitinlerm,  kok;  kogebog.  ent- 
■iniére  f.  kokke(plKe);  «trgepande. 

cuitse  X  ^  laar. 

cuitson  X'  f<  kogning;  steg- 
ning,  bagning;  (tcgl)bnending  = 
cuite  f;  svie. 

caittre  X  m»  P«<iant. 

cuivre  (f,  m.  kobber,  cuivrer 
(fonkobre.  culvrerle  r.  kobbcrtei. 

cul  (2)  m,  ende.   gump;    bund; 


fod:  agterQiel.  -speil.  C.-de-jatte 
krobling.  C-de-lampe  slags  roset; 
slutningsvignet.  C.-Oe-sac  blind- 
gnde. 

CUlasse  (T'  f.  (mil.)  bundstykke. 

oulbute  (^  r,  kolbøUc;  banke- 
rot. CUlbuter  slaa  en  kolbøtte; 
spille   bankerot;    (kuld)kastc. 

CUler  (?j  bakke;  grundstøde. 
Culiére  f,  halerem. 


oull  (e)  sanke;  pl,  udskudatøm- 
mer. 

cullet  @  glasskaar. 

CuUlon  (el  (bot.)  marihaand. 

CUlm  (e)  stråa;  glanskul. 

culminate  (c).  culmlner  (?) 
kulminere,  culmination  ®  &  (f) 
kulmination. 

cn1ot(?}m.  underdel:  bundfnld. 

Cttlotte   (F)    r.    (korte)    bukter. 


OUlotter  give  bukser  paa ;  indrøge 
(pibe). 

culpabillté  (?)  r.  onlpability 
®  strafskyldighed. 

CUlprit  e^  skyldig,  forbryder. 

cult  (Cl.  Culte  (i)  m,  (guds)- 
dyrkelse. 

cultlvate  <?".  cultiver(Ddyrke; 
lægge  sig  ener;  danne,  udvikle. 


1243 


Boucher— Bouillon 


1244 


onttlvatenr— cure 

mangesidighed  i  emnevalg  og  hans  uh3Te  produktion 
tjente  heller  ikke  til  at  disciplinere  hans  lette  og  flotte 
behandling  af  form  og  farve.  Som  saa  helt  børn  af  sin 
tid  vil  derfor  hans  malerier  med  amoriner  og  smaa 
buttede  franske  nymfer,  gudinder  og  hyrdinder  bevare 
sin  interesse  som  stil  og  dekoration,  ikke  som  lødig 
malerkunst.  Hans  fleste  og  bedste  arbeider  er  i  Louvre; 
hovedverker  af  ham  ogsaa  i  national  museet  i  Stockholm. 

Boucher  de  Crévecoeur  de  Perthes  [buSé  d9 
krævkø'rd9pært],  Jacques  (1788—1868),  fr.  videnskabs- 
mand  og  alsidig  forfatter,  grundlagde  studiet  af  den  palæo- 
litiske  stenalder  ved  sine  undersøgelser  af  betyd nings- 
fulde  fund  af  stenredskaber  og  andre  kulturlevninger  i  j 
tertiære  og  tidlig  kvartære  diluviallag  i  Sommedalen.        I 

Bouches-du-Rhdne  [bui-dy-rån]  («Rhones  mundin-   , 
ger»),    depart.   i    det   sydlige    Frankrige,    langs    Middel-   ' 
havet   og   omkr.  Rhone,    5  248   km.'   med   734  347  indb. 
(1901);  af  indb.  er  100  000  italienere.    V.  f.  Rhone  ligger   i 
Ile  de  la  Camargue,  en  lav,  sumpig  og  usund  slette,  ø.   i 
f.   Rhone   er   la   Gran.   en   stenet   slette;    længer   øst   er 
landet  opfyldt   af  lave   aaser;    ude   ved   kysten    er   der  I 
store  strandsjøer  («etangs»).     Klimaet  er  tørt  og  varmt,   ' 
nedbøren  liden,  og  landet  er  derfor  blot  frugtbart  langs   ■ 
elvene  eller  paa  steder,  hvor  der  vandes  kunstig.     Her   ! 
dyrkes   der  vin,  olje,  sydfrugter,  silke  etc.     Der  holdes 
heste  og  sauer  i  store  mængder.     I  fjeldene  er  der  kul, 
kalk,   gips   m.  m.     Flere  bekjendte  mineralkilder  (Aix); 
strandsjøerne  giver  salt.     Vigtigste  by  er  Marseille. 

Bouchor  [buiå'r],  Maurice  (1855—),  fr.  digter, 
gjorde  sig  allerede  ganske  ung  bemerket  ved  sine  vers. 
Han  har  bevæget  sig  fra  de  glade,  muntre  toner  til  reli- 
giøs mystik,  har  bl.  a.  udgivet  cLes  chansons  joyeuses», 
cLes  poémes  de  Tamour  et  de  la  mer>,  «Le  Faust  mo- 
derne», «Con tes  parisiens  en  vers»,  «L*aurore»,  «Les 
symboles».  Han  har  desuden  gjort  forsøg  med  at  gjen- 
oplive  middelalderens  mysterier  og  skrevet  dramatiske 
arbeider. 

Boué  [bue'],  Ami  (1794—1881),  fr.  geolog.  Studerede 
i  Genf,  Paris,  Berlin  og  Edinburgh,  hvorpaa  han  foretog 
talrige  reiser  i  Mellem-  og  Sydeuropa.  Han  bosatte  sig 
saa  i  Paris,  men  flyttede  senere  til  Wien,  hvor  han  døde. 
Har  udgivet  en  mængde  reisebeskrivelser  og  geologiske 
af  handlinger. 

Bouet-WHlaunfez  [buæ-vilåméz],  L  o  u  i  s  É  d  o  u  a  r  d, 
greve  af  (1808—71),  fr.  sjøofflcer.  Indtil  1850  væsentlig 
optaget  af  administrative  og  militære  opgaver  i  Vest- 
Afrika.  Under  Krimkrigen  chef  for  generalstaben.  Fik 
1870  overkommandoen  over  den  til  Østersjøen  udsendte 
flaade,  men  kunde  intet  udrette.  Forfatter  af  krigs- 
videnskabelige  arbeider. 

Bouffes  parisiens  fbufparisjcé'],  operetteteater  i  Paris 
1827.  Her  virkede  Jacques  Offenbach  1855—66,  og  hans 
berømte  operetter  er  for  største  delen  først  opført  her. 

Boufflers  [bu flæ' r],  Louis  Francois,  hertug  af 
(1644—1711),  fr.  hærfører  i  Ludvig  XlVs  krige.  Mar- 
skalk, hertug  og  pair  af  Frankrige.  Berømt  for  sit  for- 
svar af  Naumur  1695. 

Boufflers  [buflé],  Stanislas,  chevalier  de  (1738— 
1815),  fr.  digter,  feltmarskalk,  statholder  i  Senegal,  gjorde 
sig  bemerket  ved  sin  aandrighed  og  sine  letfærdige  elskovs- 
digte,  glimrede  i  selskabslivet  som  damernes  helt.    Han 


var  medlem  af  nationalforsamlingen  1789,  emtgrereile 
1792  til  Preussen,  men  vendte  tilbage  under  Napole<»n 
Fortællingen  «A line,  reine  de  Golconde*  er  mest  kjendt 
af  det,  han  har  skrevet. 

Bougaln ville  [bugéévi'1],  Louis  Antoinc  (1729— 
1811),  fr.  sjøfarer,  tjente  som  adjutant  hos  markien  af 
Montcalm  i  Kanada.  Han  foretog  i  1766—69  den  første 
franske  jordomseiling.  Efter  ham  er  nedenn.  ø  B.  opkaldt. 
Døde  som  admiral. 

Bougainville  [bug&vi'l],  den  største  af  Salomonsøerne. 
n.o.  f.  Australicn.  Frugtbar,  vulkansk,  Qelde  af  indtil 
3100  m.  o.  h.  Tilhører  i  navnet  Tyskland,  men  koloni- 
sering er  for  tiden  umulig  paa  grund  af  indb3*ggemos 
vildhed. 

Bougie  [buiV]  (arab.  Budschajah),  Nord  vest- Afrika, 
befæstet  hovedstad  i  distrikt  af  samme  navn  i  Algerie, 
depart.  Gonstantine,  med  en  udmerket  havn  i  en  sniuk 
egn,  omtr.  midt  mellem  Alger  og  Philippeville,  med 
(1901)  14  522  indb.  (4100  europæere}.  Havneby  for  del 
østlige  kabylerland,  hvormed  B.  er  forbundet  ved  jern- 
bane til  Beni  Mansur.  Udførsel  nf  fosfat,  olje,  grøn- 
sager,  frugt  og  vin. 

Bougle  [buiV],  kirurgisk  instrument,  som  anvendes 
til  undersøgelse  af  urinrøret  og  til  behandling  af  for- 
snævringer  i  dette.  Almindeligst  er  elastiske  b.,  lavet 
af  et  fletverk  af  silke  overtrukket  med  lak  og  tilspidset 
i  den  ene  ende.  Metal-b.  er  forarbeidet  af  staal  el.  nysølv. 
Begge  slags  b.  forefindes  i  forskjellig  størrelse  med  jevnt 
tiltagende  tykkelse. 

Bouguer  [buge'],  Pierre  (1698—1758;,  fr.  matema- 
tiker og  fysiker,  deltog  1735 — 44  i  gradmaalinger  i  Peru. 
skrev  et  berømt  verk  om  jordens  flgur,  opfandt  helio- 
meteret,  studerede  metallers  udvidelse  ved  varme,  lys- 
brydning,  lysmaaling  o.  s.  v. 

Bouguereau  [bugrå'],  William  Adolphe(l 825— 
1905),  fr.  maler.  Hans  mytologiske  og  religiøse  billeder, 
der  er  akademisk  korrekte,  men  upersonlige  og  sodlig 
sentimentale,  har  vundet  mer  beundring  blandt  det  store 
publikum  end  blandt  kjendere.  Hans  hovedverk  «Venus 
triumf»  (1879)  og  «Vierge  consolatrice»  (1877)  findcs  i 
Luxembourg-museet  i  Paris. 

Bouilhet  [bujæ'J,  Louis  Hyacinthe  (1822—69, 
fr.  digter.  Flauberts  gode  ven,  udsøgt  og  fornem  i  sin 
kunst,  blev  bekjendt  ved  sit  digt  «Melaenis»  (1851  ,  hvis 
emne  er  hentet  fra  den  romerske  keisertid,  og  udgav 
derefter  «Les  fossiles»,  en  fantasifuld  poetisk  skildriu}; 
fra  den  forhistoriske  tid,  samt  de  fine  digte  «Poesien, 
festons  et  astragales».  B.  har  ogsaa  skrevet  dramaer 
paa  vers,  «Madame  de  Montarcy»,  «Hélénc  Pcyron»,  «l-a 
conjuration  dAmboise»  o.  fl.;  de  udmerker  sig  ved  smuk 
fremstilling,  men  er  ikke  betydelige. 

Boulllé  [bujé],  Francois  GlaudeAmour,  marki 
af  (1739—1800),  fr.  officer.  Deltog  i  den  preussiske 
syvaarskrig  og  viste  senere  stor  dygtighed  som  guvernør 
i  franske  kolonier  og  som  general  i  den  franske  hær  i 
revolutionens  første  aar.  Understøttede  Lud\ig  XVI*^ 
flugtforsøg  1791,  blev  dødsdømt  for  høiforræderi,  men 
det  lykkedes  ham  at  flygte  til  udlandet.     Memoirrr. 

Bouillon  [bujo'],  Gotfred  af,  se  Gotfred. 

Bouillon  [bujd'],  Belglen,  et  lidet  Qeld-  og  skog- 
landskab  i   Ardenneme,  i  det  sydligste  af  prov.  Luxem- 


cultlvateur  (?j  m,  eultivator 
@  (Jorcl)dyrker;  ploghnrv. 

culti vallon  ^e)  (op)dyrkning; 
(ud)dannelse,  kultur. 

CUlture  @  &  (ir)  r.  dyrkninK, 
avl:  dannelse. 

culver  @  due. 

cumbent   e;  liggende. 
oumber  v-  belemre,  bry.  cum- 
brous  br>'Boni. 


cnmnlate  @.  eumuler  ®  op- 
dynf{e.  forene. 

cumulation  @  sammendyng- 
ning;  (?)  T,  Torcning  af  embeder. 

cunéiforme  (r),  cun(e)lfonn 
®  kiledannct. 

cunning  lo)  UsKig). 

cup  (e)  bu'ger;  (med.)  kop ;  sætte 
kopper. 

cupboard  ®  skab. 


CUpel  (e)  afdrlvningsKledel ;  af- 
drive. 

cupide  (?)  gjerrig,  begjærlig. 

cupldité  (?)  r.  cupldity  (e)  gjer- 
righed.  bef^rorlighed. 

cupola  ((^  kuppel. 

cupreous  ^.  ouprique  ® 
kobber-. 

cur  (e)  kjeter. 

curable  'c)  &  (^i  helbredelig. 


euracy  (e)  kapellani. 
cnrate  (f^  kapellan. 
Curatelle  (?)  r.  ronnyodrr^kn-i 

cnrateur  {r  m.  eurator  « 
kurator,  verge;  tMstrrvr. 

ourb  (s^  t>aand,  talle;  mile:  bn»  .^ 
Indfatning:  tøile,«t«Kge:  tndlattr 

CUrd(s)  ^  (pli  oal;  dra«  r 
CUrdle  l«bc  sammen;  j^le. 

cnre  @  A  (£)  f.  aygebduodi.-.» 


1245 


Bouilly— Bounty  øerne 


1246 


burg,  385  km.',  22  000  indb.  Udskiltes  fra  grevskabet 
Ardennerne  som  len  for  hertug  Gotfred  af  Nedre  Lo- 
tringen  (Gotfred  af  Bouillon).  B.  skiftede  flere  gange 
herrer,  stod  bl.  a.  en  tid  lang  under  Frankrige.  Hoved- 
staden i  landskabet  heder  ogsaa  B.,  ligger  ved  elven 
Samoi,  13  km.  n.ø.  f.  Sedan.  3  000  indb. 

Bouilly  [biijV],  Jean  Nicolas  (1763—1842),  fr.  for- 
fatter, gjorde  sig  fortjent  af  skolevæsenet  og  folkeopdra- 
gelsen,  fik  tilnavnet  poHe  lacrymal  paa  grund  af  sin 
sentimentalitet.  Blandt  hans  skrifter  for  ungdommen 
kan  nævnes  «Contes  å  ma  fille >  og  «Conseils  å  ma  fille » 
samt  af  hans  mange  dramatiske  arbeider  «Les  deux 
journées»  (1800)  og  «Une  folie». 

Boulalnvflliers  [bulcéviljé] ,  Hen  ri,  greve  af  (1658— 
1722),  fr.  historiker,  der  i  sit  hovedverk  *0m  Frankriges 
gamle  st3rrelsesformer>  hævdede  den  franske  adels  ned- 
stamning  fra  de  frie  franker  og  dens  historiske  ret  til 
at  lede  landets  styrelse.  Bogen  er  rettet  baade  mod 
enevælde  og  demokrati. 

Boulanger  [bulaSé],  Georges  Ernest  Jean 
Marie  (1837—91),  fr.  officer.  Deltog  med  hæder  i 
Frankriges  forskjellige  krige  fra  1857  til  1870/71;  blev 
1884  divisionsgeneral  og  1886  krigsminister  i  Freycinets 
ministerium.  Her  hævdede  han  energisk  sin  autoritet 
overfor  officererne  og  gjorde  sig  yndet  af  de  menige 
paa  grund  af  mange  smaa  praktiske  reformer  i  forplei- 
ning og  tjeneste;  virkede  ogsaa  ivrig  for  hele  forsvars- 
vjesenets  udvikling  (Lebel- geværet)  og  for  at  vække  og 
fæstne  franskmændenes  tillid  til  hæren.  Ved  Freycinets 
afgang  2  dec.  1886  gik  han  over  i  Goblets  kabinet.  Det 
daværende  spændte  forhold  til  Tyskland  foraarsaget  ved 
den  saakaldte  Schnåbele-afTære  (s.  d.)  skjøv  B.  i  forgrunden 
paa  en  maade,  som  i  mai  1887  hidførte  ministeriets 
fald.  1  1888,  efterat  han  paa  grund  af  sine  politiske 
manøvrer  havde  været  nødt  til  at  tåge  afsked,  dannedes 
med  B.  som  chef  et  parti  (Boulangister),  oprindelig 
bestaaende  af  radikale  venstremænd,  som  var  misfornøiet 
med  den  bestaaende  forfatning,  og  af  patriotligaens  folk. 
Gjentagne  valgseire  vidnede  om  hans  uhyre  popularitet, 
OR  regjeringen  reiste  endelig  4  april  1889  anklage  mod  ham 
for  «sammensvergelse  og  attentat  mod  statens  sikkerhed». 
I  dette  afgjørende  øieblik  svigtede  B.  alle  tilhængeres 
og  Iijælperes  forventninger:  Istedetfor  at  vove  statskup, 
flygtede  han  til  Brussel,  hvor  han  to  aar  senere,  trykket 
af  økonomiske  vanskeligheder  endte  sit  liv  ved  selvmord 
paa  sin  elskerindes  grav. 

Boulangister  [bulåiister],  se  Boulanger. 

Boulay  de  la  Meurthe  [bulædlamø'rt],  Autoine 
Jacques  Claude  Joseph,  greve  af  (1761—1840), 
liberal  fr.  statsmand.  Hjalp,  kjed  af  direktorialregje- 
ringens  vilkaarlighed,  Napoleon  ved  brumaire-statskupet 
1799.  Deltog  ivrig  i  udarbeidelsen  af  code  civil  og  andre 
organisationsarbeider.  Høit  skattet  af  Napoleon  og  trofast 
mod  ham.    Memoirer  og  hist.  verker,  særlig  om  England. 

Boulder  [b&ld»],  Nordamerika,  by  i  de  Forenede 
stater,  Colorado,  40  km.  n.  f.  Denver,  ved  en  gren  af 
Union  pacific-banen.  30  km.  vestligere  gaar  jernbanen 
i  B.-passet  (3535  m.)  gjennem  Colorado-  el.  Front-fjeldene. 

Boulenger  [bulåie'1  Hippolyte  (1837—74),  belg. 
maler.  Grunderen  af  det  intime  landskabsmaleri  i  Belglen 
(Tervueren- skolen);  paavirket  a  f  Barbizon-skolen. 


ouré— onstard 

Boulle  [bul],  André  Charles  (1642— 1 732),  berømt 
fr.  møbelkunstner,  Ludvig  XlVs  hofsnedker.  B.s  møbler 
er  i  barok  stil.  Karakteristisk  for  dem  er  den  udstrakte 
anvendelse  af  indl^gt  arbeide  (marketeri)  af  forskjellige 
slags  træsorter,  skildpadde,  metal,  elfenben  o.  s.  v. ;  hertil 
kommer  ofte  forgyldte  broncebeslag.  Den  møbelstil,  som 
herved  skal  være  grundet  af  B.,  fortsattes  af  hans  4  sønner. 
Møbler  af  denne  art  gaar  under  navn  af  «Boulle-arbeider^. 


BouIIearbeide. 

Boulogne  (-sur-mer)  [bulåfi-syr-mær],  by  i  Frank- 
rige, Normandie,  ved  Lianes  munding  i  Calais-strædet, 
49  949  indb.  (1901).  B.  er  en  af  de  vigtigstc  franske  sjø- 
byer. Elvemundingen  er  omdannet  til  en  havn,  som 
ved  sluser  staar  i  forbindelse  med  havet,  og  desuden  er 
der  bygget  store  moloer.  Med  hensyn  til  udenrigsk 
skibsfart  er  B.  nr.  4  af  Frankriges  byer ;  norske  skibe  del- 
tager dog  blot  lidet  i  skibsfarten  her,  i  1904  besøgtes  byen 
af  58  norske  skibe  paa  18  778  tons.  Som  handelsby  er  B. 
nr.  6  i  Frankrige;  udenrigshandelen  beløb  sig  i  1905  til 
437  mill.  frc.  (over  300  mill.  kr.).  B.  er  desuden  hoved- 
station  for  det  franske  fiskeri  ved  Island  og  New  Found- 
land, og  ligeledes  er  det  et  besøgt  badested.  En  af  de 
korteste  overfartsveie  til  England  fører  over  B.  (27» 
times  sjøtur  til  Folkestone).  I  B.  er  der  navigations- 
skole,  ofTentligt  bibliotek,  museum  etc.  Norsk  vice- 
konsulat.  Omtr.  3  km.  n.  f.  byen  staar  La  colonne  de 
la  grande  armée,  en  53  m.  høi  marmorstøtte  med  Na- 
poleons statue  til  minde  om  den  af  Napoleon  oprcttede 
Boulogne-leir  (1803 — 05)  i  anledning  af  den  projekterede 
landgang  i  England. 

Boulogne  (-sur-Seine)  [buldn-syr-sæn],  forstad  til 
Paris,  men  egen  kommune,  ved  Seine  v.  f.  Paris,  44416 
indb.  (1901).  Nord  for  B.  ligger  Bulogneskogen  mellem 
Seine  og  Paris'  mur.  I  byen  B.  er  der  mange  fabriker 
og  mange  vakre  villaer. 

Boulton  [båltnjy  Matthew  (1728— 1809),  eng.  meka- 
niker, oprettede  en  stor  fabrlk  paa  Soho  ved  Birming- 
ham, gik  1768  i  kompani  med  J.  Watt  (s.  d.)  og  hyggede 
sammen  med  ham  en  række  dampmaskiner  af  forbedret 
konstruktion,  deriblandt  en  myntprægemaskine  drevet 
med  dampkraft.  B.  opfandt  ogsaa  en  metode  til  for- 
gyldning  af  gips. 

Bountyøeme  [bau'nti],  øgruppe  0.  f.  Ny-Secland, 
bestaar  af  24  ubeboede  øer  af  et  fladeindhold  ca.  13  km.' 


kur:  omsorg:  (e)  ogs.  kurere;  salte 
fkjndi;  helbredes;  (?)  ogs.  preste- 
kald.^aard. 

curé  ;/)  m,  sogneprest. 

cure-dent  ®  m.  tnndstlkker. 

curée  (f)  r.  hundenes  paii  af 
vildtet. 

curcr  ff;  rense,  opmudre. 

curfew  ;^)  anenklokke. 

curieux  (?).    curions   (e)    nys- 


gjerrig; underlig;  @  ogs.  interes- 
seret. 

curlosité  (?)  f.  curlosity  (e) 
nysgjerrighed,  sjeldenhed,  sevær- 
dighed. 

curiousness  (ei  nøiagtlghed. 
interesse. 

curl  (e)  krølle;  kruse  (sig). 

CUrrant   e)  ribs.  korint. 

currency  (e)  kurs;  gangbar  mynt. 


current  (^  gangbar,  gyldig. 

currloulum  @  løbebane,  kur- 
sus. 

currler  (e)  garver,  ourry  be- 
rede (skind),  strigle  (hest);  (koge  i) 
karry;  frikasse  med  karry. 

curse  (c)  (ror)bande;  forbandelse. 

cursif  (f),  cursive  @  hurtig, 
kursiv,  cursive  (e)  &  (?)  f.  kursiv- 
skrirt. 


cursory  @  hastig,  flygtig. 

curtail  (g)  afstubbe.  beskjtere. 

curtain  ®  gardin,  forhreng: 
teppe  (i  teater);  portiere. 

ourve  (e)  krum;  kurve,  krum- 
ning; krumme  (sig). 

curviligne  (r),  curvlllneal  (g) 
krum]  Intet. 

CUShlon  (e)  pude. 

CUStard  ^  eggemelk.  ' 


custode— cypri  n 


1247 


Bouquet— Bourg 


1248 


Bouquet  [buké],  D  o  ra  M  a  r  t  i  n  (l  685 — 1 754),  fr.  bene- 
diktinermunk  af  Saint-Maur-kongregationen,  flittig  og 
lærd  historiker.  Begyndte  udgivelsen  af  den  store  sam- 
ling af  kildeskrifter  til  Frankriges  historie:  cRecueil  des 
historiens  des  Gaules  et  de  la  France»,  hvoraf  der  1738 
— 1904  er  udkommct  24  store  foliobind. 

Bouquet  [buké],  se  Buket. 

Bourbaki  [burbaki],  Charles  Denis  Sauter  (1816 
— 97),  fr.  officer.  Udmerkede  sig  i  krigene  i  Afrika  og 
i  Krimkrigen,  især  ved  stormen  paa  Malakof-fortet  1855. 
1857  divisionsgeneral  og  deltog  med  hæder  i  den  itali- 
enske krig  1859  (Solferino).  Deltog  i  1870  i  slagene  ved 
Metz.  25  sep.  1870  undkom  han  forklædt  fra  den  be- 
leirede fæstning  og  tog  siden  med  iver,  men  uden  held 
del  i  flere  forseg  paa  at  bryde  tyskernes  overmagt.  De 
fortvilede  forhold  i  krigens  sidste  uger,  som  tilslut  tvang 
den  af  ham  kommanderede  franske  østarmé  over  paa 
schweizisk  grund,  gik  B.  saa  nær  til  hjerte,  at  han  begik 
et  selvmordsforsøg,  som  en  tid  lang  lod  ham  svæve  melkm 
liv  og  død. 

Bourbon  [burbd],  gammel  fr.  adelsslegt,  der  kan  følges 
tilbage  til  10  aarh.  113  aarh.  gik  navnet  ved  egteskab  mel- 
lem  Beatrice  af  B.  og  en  søn  af  Ludvig  IX  over  paa  en  yngre 
gren  af  den  kapetingiske  kongeslegt,  der  var  arveberettiget 
til  Frankriges  krone  næst  efter  den  med  kongehuset 
nærmere  beslegtede  sidelinje  Valois,  der  regjerede  1328 — 
1589.  Af  den  vidtforgrenede  slegt  skal  her  kun  omtales 
to  hovedlinjer:  en  ældre,  der  blomstrede  i  14  og  15 
aarh.;  denne  slegts  sidste  ætling,  Susanne,  egtede  1505 
sin  fætter,  Karl,  greve  af  Montpensier,  senere  conné- 
table  af  Frankrige,  ved  hvis  død  1527  linjen  uddøde, 
(se  Karl  a  f  B.  1),  og  en  yngre  linje,  B.-Venddme. 
Anton  a  f  B.,  hertug  af  Vendéme,  egtede  1548  Jeanne 
d^Albret  og  blev  ved  dette  egteskab  konge  af  Navarra. 
Hans  yngre  broder  var  Karl,  kardinal  af  B.  (se  Karl 
af  B.  2.).  Hans  søn  Henrik  (IV)  blev  efter  slegten 
Valois'  uddøen  (1589)  konge  i  Frankrige  og  stamfader 
til  de  franske,  spanske,  neapolitanskc  og  parmesiske 
Bourboner.  —  a.  I  Frankrige  regjerede  slegten  1589 
(1593)— 1792,  i  1814  oft  1815—30,  linjen  uddøde  1883 
med  greven  af  Chambord  (s.  d.).  —  b.  I  Spanien  regjerer 
slegten  endnu.  1  kraft  af  den  barnløse  Habsburger 
Karl  ITs  testamente  blev  Ludvig  XIVs  sønnesøn  Filip 
(V)  konge  af  Spanien  1700.  To  gange  har  slegten  været 
fordrevet,  først  i  Napoleonstiden  (Joseph),  senere  1868 — 
.75.  —  c.  Ved  freden  i  Wien  1738  fik  Filip  Vs  yngre 
søn  Don  Carlos  Neapel  og  Sicilien,  og  slegten  regjerede 
her  til  1860  (se  Murat).  —  d.  I  Parma  regjerede  slegten 
1731--38  og  1748--1859. 

Bourbon  [burbd'].  1.  Karl  af  B.  (1490—1527), 
greve  af  Montpensier.  Egtede  1505  Susanne  af  B.  og 
blev  ved  dette  giftermaal  den  største  fyrstelige  gods- 
besidder  i  Europa.  Barndomsven  af  Frants  I,  der  ved 
sin  tronbestigelse  1515  gjorde  ham  til  connétable.  Bi- 
drog væsentlig  til  seieren  ved  Marignon  1515  og  forblev 
derefter  som  vicekonge  i  Milano,  hvor  han  kjæmpede 
heldig  med  keiser  Maximilian.  Medens  han  opholdt  sig 
i  Italien,  kjølnede  Frants  Ts  venskab  for  ham,  især  ved 
moderen,  Louise  af  Savoyens  intriger.  Ved  Susanne  af 
B.s  død  1521  gjorde  Louise  af  Savoyen  krav  paa  hendes 
tidligere  gods.     En   proces  mellem  hende  og  Karl  af  B. 


gik  denne  imod,  og  krænket  og  forbitret  kn3rttede  hao 
forræderske  forbindelser  med  keiser  Karl  V:  Frankrige 
skulde  deles  mellem  Karl  V,  Henrik  VIII  af  England  og 
Karl  af  B.  Planeme  røbedes  og  blev  til  intet.  Kari 
gik  i  Karl  Vs  tjeneste  og  seirede  ved  Pavia  1525  over 
sin  konge  og  sine  landsmænd.  Faldt  6  mai  1527  under 
stormen  paa  Rom.  —  2.  Karl  af  B.  (1523—90),  kaldt 
kardinalen  af  B.  Ivrig  katollk.  Blev,  eflerat  Henrik  111 
i  1589  var  blevet  myrdet,  af  Guisernes  parti  adraabt  til 
konge  (cKarl  X>),  men  fik  ingen  betydning. 

Bourbon  [burbd'],  ø,  se  Reunion. 

Bourbon,  P  a  1  a  i  s  [pale  burbd],  slot  i  Paris,  opfort  i 
1770-aarene  af  erkehertuginden  af  Bourbon.  1790  stats- 
eie.  Har  siden  da  næsten  stadig  huset  parlamentariske 
forsamlinger.  Siden  1879  holder  deputeretkammeret 
sine  møder  her. 

Bourbonnais  [burbånæ]  (Borbonensis  ager).  Frank- 
rige, gammel  provins  i  midten  af  landet,  delt  i  Sologne 
B.  og  Limagnc  B.  og  senere  fordelt  paa  depart.  Allier  og 
Cher,  omtr.  8  000  km.*  Hovedstad  var  efterhaandeo 
Bourbon  TArchambault  og  Moulins.  B..  som  efter  at 
have  tilhørt  forskjellige  atter  var  hjemfalden  til  kroneo, 
blev  tildelt  en  yngre  søn  af  Ludvig  IX  og  ophøiet 
til  hertugdømme,  senere  tildelt  huset  Bourbon -Condé. 
som  havde  det  indtil  revolutionen. 

Bourbonne-les-Bains  [burbdn-læ-bæ].  Frankrige, 
by  i  depart.  Haute  Marne,  ved  Apance,  15  km.  ø.  n.ø.  f. 
Langres,  272  m.  o.  h.,  4  000  indb.  Berømt  badested 
med  50 — 60  °  varme  saltkilder. 

Bourbonske  familietraktat,  et  forbund,  der  1761 
efter  initiativ  af  Choiseul  (s.  d.)  sluttedes  i  Paris  mellem 
alle  de  bourbonske  dynastier  i  Europa  (Frankrige,  Spa- 
nien, Neapel- Sicilien)  til  gjensidig  sikring  af  dynastiemes 
landomraader.  Stod,  trods  nederlag,  ved  magt  lige  til 
revolutionen. 

Bourdaloue  [burdalu],  Louis  (1632—1704:,  fr. 
jesuitprædikant.  Hans  store  veltalenhed  bevirkede,  at 
han  1670  blev  hofprædikant  hos  Ludvig  XIV.  Efter  op- 
hævelsen  af  det  nautiske  edikt  (s.  d.)  i  1685  blev  han 
1686  sendt  til  Languedoc  for  at  omvende  protestanter, 
et  hverv,  som  han  forøvrigt  udførte  med  et  for  den  tid 
sjeldent  maadehold.     Døde  i  Paris. 

Bourdon  [burdd],  Sébastieh  (1616—71),  fr.  maler, 
der  har  udført  historie-,  landskabs-,  genrebi lieder,  por- 
træter  og  kobberstik.  Uddannede  sig  i  Rom  under 
Claude  Lorrain  og  studerede  Carracci  og  Nic.  Pous5in. 
Var  med  at  grunde  det  franske  kunstakademi  i  1648. 
Fulgte  i  1652  dronning  Christinas  kaldelse  til  Sverij^c. 
hvor  han  udførte  hendes  og  andres  portræter.  Hans 
farve  er  frisk,  men  hans  tegning  mangelfuld.  Bedst 
repræsenteret  i  Louvre  (med  17  arbeider). 

Bourée  [bure],  Fédéric  Albe  ri  (1838— ),  fr.  diplo- 
mat, 1880  gesandt  i  Peking.  Sluttede  en  overenskomst 
med  Kina,  som  forkastedes  af  den  franske  regjering, 
hvorefter  der  udbrød  krig  mellem  Kina  og  Frankrige 
1885—86  gesandt  i  Danmark. 

Bourg  [biir],  Frankrige,  flere  byer.  1 .  Le  B.-d  e-P é  a  g e 
[bur-dd-peåi] y  depart.  Drdme,  ved  Isére,  20  km.  ovcnf. 
dens  iløb  i  Rhone,  4  300  indb.  Silkeavl.  2.  B.-en- 
Vire^se  [burg-å-bréi],\io\'eåsXaiå  i  depart.  Ain,  det  gamle 
landskab  Bresse,  ved  Reyssouse,  19  000  indb.     Filip  deo 


opsynsmand ; 
custodian  (e)  kon- 


custode   ® 
alterrorhæng. 
«er\'ntor,  beatyi-er. 

CUStody  (e)  Forvaring,  orrest. 

CUStom  @  (seiDvane;    sogning, 
told.    customer  kunde. 

cut @ (tiDsl^ærc.  hugge:  klippe; 
slit)e:  tnge  nf  (kort):  forbigått. 

cutané  (?\  cutaneous  le^  hud-. 

CUtlass  Ce)  huggert. 


cntler  @  knivsmcd.  cutlery 
knlvsmcdarbclde ;  sKJterende  red- 
skaber. 

CUtlet  le)  kotelct. 

cutpurse  (e)  lommetyv'. 

cut-throat  ©  morder,   bandlt. 

cuver  ®  gjære  (vin). 

cykkel  -  ^.  l^ad  n  -  fe  &  (f) 
(bi)cycle  m,  (?)  ogs.  bicyclette  f. 


cyklist  —  ®  Radttehrer  m  - 
@  bicycllst  —  (i)  cycllste  m  (f). 

cyklon  —  (?)  Cyklon  m  —  ®ft 
(?)  cyclone  f. 

cylinder  (g),  cylindre  ®  m. 
cyllnder,  valse. 

cyllndrisk  —  ®  cylinderfOrmig. 
cylindrisch  -  @  cyllndric(al)  —  (|) 
cylindrique. 


cymlial  @.  cymbales  f  xjé 
(mus.)  bielikeo. 

cynic  (s).  cyoiqne  $  <(n\  kv- 
nisk.  kyniker,  eyalelsm  ■«.  c>- 
niame  (J)  m,  kynisme,  frarkbed 

cynoaure  %  (astroa.^  den  nwt 
Bjørn. 

oyprea  —  @  Cyprcs»  f  -  - 
cypreas  —  (f  cypréa  m. 

cyprln  $  m,  ksrpe. 


1249 


Bourgelat— Bourignon 


1250 


cytise— dafTodil 


smukkes  lierømte  mausnleum.  Mineral vnndfabrik,  handel 
med  korn,  vin  kvæg. 

Bourgelat  [burzlå],  Claude  (1712—79),  fr.  dyrlæge, 
var  oprindelig  militær,  men  fik  som  chef  for  rytter- 
skolen  i  Lyon  interesse  for  hestens  sygdomrae  og  studerede 
veterinærvæsen.  Oprettede  1762  en  veteri nærskole  i 
L3*on,  den  første  i  Europa,  hvor  den  danske  dyrlæge 
V.  Chr.  Abildgaard  fik  sin  første  uddannelse.  B.  blev 
senere  direktør  for  veteri  nærskolen    i   Alfort  ved    Paris. 

Bourgeois  [buriwå],  Émile  (1857—),  fr.  historiker. 
Efter  studier  ved  École  xies  Chartes  i  Paris  og  ved 
universitetet  i  Leipzig  blev  han  1885  professor  i  L3*on. 
Blandt  hans  meget  forskjelligartede  arbeider  kan  mer- 
kes «Manuel  historique  de  politique  étrangére»,  I — II, 
1893—98. 

Bourgeois  [buriwå],  Leon  Victor  Auguste 
(1851—),  fr.  politiker  og  jurist.  Allerede  1882  præfekt 
i  Tårn.  1887  politipræfekt  i  Paris  i  den  kritiske  tid, 
da  Grévy  gik  af  som  præsident.  1888  valgt  som  Bou- 
langers  modkandidat  til  deputeret  for  Marne.  Sluttede 
sig  til  det  radikale  venstre.  Oftere  minister,  saaledes 
undervisningsminister  1890  (vigtige  folkcskolereformer), 
justitsminister  under  Panaroaaffæren  1893.  1895  selv 
clief  for  et  radikalt  ministerium,  der  dog  aaret  efter 
maatte  gaa  af  efter  en  mislykket  konflikt  med  senatet.  Har 
siden  i  en  aarrække  været  formand  i  deputeretkammeret 
og  en  klpg  og  virksom  deltager  i  fredskonferencen  i  Haag. 

Bourgeois  [buriwå],  se  Borgis. 

Bourgeoisie  [buråoasi]  (fr ),  eg.  borgerstanden,  navn- 
lij;  under  «borgerkongedømmet»  i  Frankrige  1830—48. 
Senere  benyttes  ordet  især  af  socialisterne  og  gjerne 
med  lidt  odiøs  bibetydning  som  betegnelse  for  den  vel- 
havende og  velnærede  del  af  befolkningen  fra  middel- 
st anden  og  opover,  der  sidder  inde  med  «kapitalen»,  og 
som  derfor  «udbytter»  arbeiderstanden  eller  proletari- 
atet.    Ordet  begynder  at  gaa  af  brug. 

Bourges  [burt],  Frankrige,  hovedstad  i  dcpart.  Cher, 
i  den  fordums  prov.  Berry,  ved  Aurons  og  Ydvres  aamot, 
46  500  indb.  Tilvirkning  af  klæde  og  knive.  B.,  som 
ligger  paa  et  pluteau  ikke  langt  fra  Frankriges  geometriske 
midtpunkt,  er  efter  krigen  1870—71  udseet  til  Frankriges 
arsenal  og  midtpunkt  for  nationalforsvaret  og  har  derfor 


A 


■v 

Bourges:   Hotel  Jacques  Coeur. 


faaet  store  militærtekniskc  anstalter:  kanonstøberi.  nr 
tilleriskole,  magasiner.  Byen  har  kornmøller,  bryggerier, 
tilvirker  klæde,  læder,  knive.  Nær  byen  ligger  de 
store  metallurgiske  verker  ved  Maziéres.  Handel  med 
korn,  vin,  uld,  hamp.  —  B.  er  det  keltiske  Avari- 
cum  (efter  elven  Avara,  nu  Auron),  som  blev  ødelagt  af 
Cæsar,  men  af  Augustus  gjort  til  Aquitaniens  hovedstad 
og  kaldt  Bituricæ  (efter  bityrigerne,  i  hvis  land  det  laa, 
af  hvilket  navn  baade  navnet  Berry  og  B.  har  udviklct 
sig).  Dets  centrale  beliggenhed  har  skaffet  det  æren  af 
ikke  mindre  end  17  kongresser;  mest  kjendt  er  mødet 
1438,  som  udstedte  den  «pragmatiske  sanktion»  (om 
den  gallikanske  kirkes  uafhængighed).  Her  findes  lev- 
ninger baade  af  de  gallo-romanske  og  middelalderske 
mure.  Den  gotiske  katedral  St.  Etienne  (bygget  1190  — 
1324)  er  en  af  Frankriges  vakreste  kirker.  Finansmandcn 
Jacques  Coeurs  hus  (fra  det  15  aarh.)  er  nu  raadhus. 

Bourget  [buriæ'],  Paul  (1852—),  fr.  forfatter,  udgav 
først  flere  samlinger  digte,  optraadte  derefter  som  essayist 
med  den  bekjendte  bog  «Essais  de  psychologie  contem- 
poraine^  (1884).  Omtrent  samtidig  udkom  romanen 
«L'irrcparable»,  der  med  ganske  korte  mellemrum  efter- 
fulgtes  af  «Cruelle  énigme»,  *Un  crime  d'amour»,  «André 
Cornélis»,  «Mensonges»,  «Le  disciplei,  «Notre  coeur», 
«La  terre  promise>,  «Cosmopolis»  o.  fl.  iMed  disse  verker 
var  B.  blevet  en  af  de  mest  fremtrædende  ledere  for 
den  psykologiske  retning  inden  den  moderne  franske 
roman.  Hau  viste  sig  som  den  fndgaaende  gransker  af 
tidens  kulturmenneskers  .««jælstilstande  og  som  en  fin 
kunstner,  hvis  pessimisme,  sentimentalitet  og  sensualisme 
var  typisk  for  tiden.  Senere  er  moralisten  i  ham  traadt 
mere  frem,  han  har  behandlet  tidens  sociale  og  religiøse 
spørsmaal  i  reaktionær  og  katolsk  retning:  «L'étapc** 
(1902),  «Un  dlvorce».  Foruden  andre  essays  og  romaner 
end  de  ovenfor  nævnte  har  B.  ogsaa  skrevet  en  række 
noveller  samt  de  to  bøger  fra  Italien  og  Nordamerika. 
«Sensations  d'Italie)>  og  «Outre-Mer». 

Bourget,  Lac  du  [lak  dy  buriæ'],  ind.sjø  i  Frank- 
rige, Savoyen,  s.  f.  Genfersjøen,  238  m.  o.  h.,  17  km. 
lang,  2 — 3  km.  bred,  omtr.  45  km.',  ved  den  korte 
Saviérekanal  forbundet  med  Rhone.  Det  er  en  vakker 
sjø  omgivet  af  høie  fjelde.  Ved  nprdenden  ligger  slottet 
Chatillon,  lige  ø.  f.  sjøen  badestedet  Ai.\-les- Bains,  ved 
sydenden  landsbyen  Bourget,  hvoraf  navnet. 

Bourget,  Le  [lø  buriw'],  by  i  Frankrige,  11  kra.  n.ø. 
f.  Paris,  2  868  indb.  (1901).  Uuder  Paris'  beleiring  1870 
skueplads  for  flere  blodige  kampe,  særlig  30  okt.  og  21 
dec,  hvorved  mange  fransk mænd  blev  fanget. 

Bourgogne  fburgå'nj,  se  Burgund. 

Bourgoin  [burgwcb']^  Frankrige,  by  i  depart.  Isere, 
ved  Bhones  bielv  Bourbre.  6  000  indb.  Silkeavl, 
silke-  o.  a.  industri.  Til  B.  støder  umiddelbart  lands- 
byen Jallieu,  4  000  indb.,  med  silkevæveri,  papirfabrik. 
Langsmed  Bourbre  strækker  sig  de  nu  tildels  tørlagte 
B.-myrer,  6  500  ha. 

Bourguignon  [burgino'],  se  Courtois,  J. 

Bourignon  [burind'],  Antoinette  (1616—80),  fr. 
religiøs  svermerske.  Allerede  tidlig  mente  hun  at  se  syner 
og  modtage  aabenbaringer,  som  kaldte  hende  til  at  for- 
nye evangeliets  rene  aand  i  kirken.  20  aar  gammel 
flygtede   hun    fra    sit   hjem   for   at  undgaa  et  egteskab. 


cvtise  d)  m.  guldretfn. 
cOlibat  -   (D  Cdlibat  m  (n)  - 
(^  cclibacy  -  (f)  célibat  m. 

da  —  ®  da,  als.  weil:  (adv) 
dann.  denn  —  (^  then.  when,  ns 
—  (i)  lorsque.  quand,  comme,  puls- 
que:  (adv)  alora. 

daab  —  ®  Taufe  f  —  @  bap- 
lism,  christening  —  (D  bnptéme  m. 


daadyr  —  (1)  Damthier  n  —  @ 
( rallow)  deer :  (hannen)  buck,  (hun- 
nen) doe  —  (f)  daim  m,  dalne  r. 

daane  se  besvime. 

daarlig  —  OD  schlecht  —  (é)  bad, 
worthless;  poorly  —  (?)  mauvais. 
dépravé;  mal(ade),  indlsposé. 

daase  —  ®  Uose  r  —  @  box 
—  ®  bolte  r. 

daasemlkkel  ~®Tropr.  Ein- 


fallspinsel  m  —  (e)  soft  fellow, 
nincompnop  —  ®  nials,  nigaud  m. 

dab  <e)  (give  et)  let  slag. 

dabel  (t)  tllllge,  desuden. 

dabot  (f;  m,  polltiprærekt. 

dacapO  —  0  dacapo  —  ^e)  A  ® 
encore,  bis. 

Daoh  ®  n,  tag. 

Dachs  ®  m.  grævling(ehund). 

Dachtel  ®  f,  lusing. 


Daohung  0  f,  tækning,  tag. 

dada  (?)  m,  kjephest. 

daddel  -  ®  Dattel  r-^)  dute 
—  ff)  datte  f. 

dadel  —  ®  Tadel  m  -  (§  I.la- 
me.  blemish  -^  (?)  blåme  m.  ren- 
sure  r.  dadle  —  (g  tadeln  (e) 
blame  —  ff)  blAmer. 

dadurch  (t)  der\'ed. 

dalTodil  @  paaskelilje. 


40  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


1251 


dafOr— dainty 

Største  delen  af  sit  liv  flakkede  hun  om  i  forskjellige 
lande,  Frankrige,  Nederlandene,  Tyskland  og  Sønderjyl- 
land,  for  at  virke  for  sine  religiøse  ideer.  Pierre  Poiret 
har  udg.  hendes  samlede  skrifter  (Amsterdam  1679—84). 

Bourke  ^dur/:7,  Richard  Southwell,  jarl  af  Mayo, 
se  Mayo. 

Bounnont  [burmo'],  Louis  Auguste  Victorde 
G  h  a  i  s  n  e  s,  greve  af  (1773—1846),  fr.  ofilcer.  Oprindelig 
royalist,  men  gik  1810  ind  i  den  franske  hær  og  del  tog 
med  dygtighed  i  felttogene  1812—14.  Gik  1814  over 
til  Bourbonerne;  men  da  Ludvig  XVIII  ikke  paaskjønnede 
ham,  sluttede  han  sig  paany  til  Napoleon.  Deltog  i  krigs- 
raadet  ved  Ligny,  hvor  han  ilk  kunskab  om  Napoleons 
planer,  og  forlod  ham  14  juni  og  sluttede  sig  til  Ludvig 
XVIII.  1823  og  1824  fr.  overgeneral  i  Spanien,  1829 
krigsminister.  1830  ledede  han  felttoget  mod  Alger.  Juli- 
revolutionen  afbrød  hans  karriere  i  Frankrige.  Virkede 
senere  for  Dom  Miguel  i  Portugal  og  Carlisterne  i  Spanien. 

Boarnemouth  [hå9'nm9p],  England,  by  i  Hampshire, 
ved  Kanalen,  udenfor  (v.)  Poole  Harbour,  47  000  indb. 
(1861:  1900,  1881:  17  000).  Først  i  midten  af  19  aarh. 
naaede  B.  sit  ry  som  sundhedssted. 

Boumoni'ty  et  mineral,  som  er  et  sammensat  sulfid 
af  bly,  kobber  og  antimon.  Krystalliserer  rombisk  i 
smukke  former.  Far\'en  er  staalgraa  og  glansen  sterkt 
metallisk.  Forekommer  sammen  med  andre  bly  og  kob- 
!)erertser  flere  steder,  f.  eks.  i  Harzen,  Nassau,  BOhmen, 
Cornwall,  Ungarn,  Mexico  og  Sydamerika. 

Bournonville  [burnovVl],  AntoineAuguste  (1805 
— 79),  d.  balletmester  og  balletkomponist,  debuterede  8  aar 
gl.  paa  det  Kgl.  teater  i  Kbh.  i  balletten  tLagertha»,  blev 
kgl.  danser  1823,  men  reiste  1824  til  Paris,  hvor  han 
1826  debuterede  paa  den  store  opera  og  engageredes 
som  solodanser.  1830  knyttedes  han  paany  til  det  Kgl. 
teater  som  solodanser  og  balletmester.  I  denne  stilling 
virkede  han  helt  til  1877,  fraregnet  6  aar  i  fremmede 
teatres  tjeneste  (Stockholm  og  Wien).  Som  danser  var 
B.  i  besiddelse  af  udmerkede  egenskaber  baade  i  mimisk 
og  koreografisk  henseende,  men  det  var  dog  navnlig 
som  balletkomponist,  at  han  blev  teatret  til  uvurderlig 
nytte.  B.  har  komponeret  42  balletter  etc.  Mange  af 
hans  verker,  c Valdemar»,  «Et  folkesagn»,  «Valkyrien», 
«Thrymskviden»,  «Napoli»,  «Brudefærden  i  Hardanger» 
o.  s.  v.,  vil  leve  som  vidnesbyrd  om  en  betydelig  og  for 
den  danske  scene  eiendommelig  kunstart.  I  tre  bind: 
«Mit  teaterliv»  har  ban  givet  et  udmerket  bidrag  til  teater- 
historien i  midten  af  forrige  aarh. 

Bourrée  [bure],  gammel  fransk  dans  (^A  taktX  ligner 
gavotten,  men  har  et  hurtigere  tempo;  skal  stamme  fra 
Auvergne  og  findes  ikke  sjelden  i  Bachs  suiter. 

Bourrienne /^&uryæ'/i7,  Louis  Antoine  Fa  uvel  et 
de  (1769—1834),  fr.  diplomat.  Gik,  sammen  med  Napo- 
leon, i  militærskolen  i  Brienne.  1797  Napoleons  sekretær; 
fulgte  ham  til  Ægypten.  1804  gesandt  i  Hamburg.  Hans 
stadige  uredelighed  i  pengesager  hidførte  et  brud  med 
Napoleon.  1814  politipræfekt  i  Paris  under  Ludvig 
XVIII  og  1815  minister.  Ivrig  reaktionær.  Ved  juli- 
revolutionen  mistede  han  sin  formue  og  blev  sindssyg. 
Upaalidelige  memoirer  («Memoires  sur  Napoleon»,  1829 
— 31,  10  b.).  Jfr.  Boulay  de  La  Meurthe,  «Bourrienne  et 
ses  erreurs  (1830). 


Bourke— Boats 


1252 


Boarrier  [burjé],  André  (1852—),  fr.  prest  blev 
1875  prest  i  den  romersk- kat  kirke,  men  forlod  1895 
denne  af  samvittighedsgrunde  og  gik  over  til  protestan- 
tismen. Han  er  en  af  de  ledende  mænd  i  arbeidet  paa 
den  franske  kirkes  reformation.  1897 — 1906  var  han 
prest  for  den  evangeliske  menighed  i  Sévres  udenfor 
Paris.  Siden  1897  er  han  udgiver  af  bladet  «Le  chré- 
tien  fran^ais». 

Boursault  [burså'].  Ed  me  (1638— 1701X  fr.  forfatter, 
skrev  tragedier  og  komedier,  laa  i  strid  med  Moliére  og 
Boileau.  Han  var  i  besiddelse  af  satirisk  evne  og  humor 
og  er  særlig  bel^endt  for  sine  komedier  «Le  Mercure 
galant»,  «Ésope  å  la  ville»  og  «Ésope  å  la  cour>.  Des- 
uden  maa  nævnes  hans  «Lettres  de  respect,  d'obligation 
et  d*amour». 

Boartanger  Moor  el.  B.-heide,  en  stor  myrstrsk- 
ning  paa  grænsen  mcllem  Nederlandene  (Drente,  Gro- 
ningen) og  Preussen  (Hannover),  i  tidligere  dage  util- 
gjængelig  og  uanvendelig,  nu  for  en  stor  del  tørlagt  eng. 

Bouscat,  Le  [lø  buska],  by  i  Frankrige,  forstad  til 
Bordeaux,  n.  f.  denne  by,  10  446  indb.  (1901).  Byen  haren 
mængde  vakre  villaer,  tilhørende  folk  fra  Bordeaux,  en 
kapløbsbane,  badeanstalt  etc. 

Bousslnganlt  [busétgå],  Jean  Baptiste  Joseph 
Dieudonné  (1802—87),  fr.  kemiker,  professor  i  Lyon 
og  Paris,  statens  tilsynshavende  med  landbniget  Frank- 
riges betydeligste  akerdyrkningsfysiolog  og  -kemiker  i 
det  19  aarh.  Paa  sit  gods  Bechelbronn  i  Elsass  ind- 
rettede  han  det  ældste  forsøgslaboratorium,  hvor  han 
arbeidede  med  saavel  plante-  og  dyrefysiologiske  som 
agrikulturelle  opgaver :  husdyrenes  og  planternes  emsring. 
foderstoffes  næringsværdi,  kilderne  til  planternes  kvæl- 
stof  etc.  Han  skrev  bl.a.  «Agronomie,  chimie  agricole  et 
physiologie»  i  8  bind  (Paris  1860—91;  overs,  paa  tysk. 

BOU88U  [busjj],  by  i  Belglen,  prov.  Hainaut  s'v.  f. 
Mons,  10  932  indb.  (1900).  Stor  industri,  suklter-  og 
glasfabrlker,  jern-  og  kobberverk  I  omegnen  kul-  og 
kalkgruber. 

Bonterwek,  Friedrich  (1766— 1828X  t  filosof, 
professor  i  GOttingen,  forfatter  af  verker  om  æstetik  og 
filosofi,  f.  eks.  «Idee  einer  allgemeiner  Apodiktik»  og 
«Geschichte  der  neueren  Poesie».  For  B.  er  psykologisk 
selviagttagelse  grundlaget  for  al  erkjendelse,  ogsaa  af 
den  ydre  verden. 

Boutmy  [bumV],  Émile  (1835—),  fr.  forfatter,  op- 
rettede  efter  krigen  1870 — 71  Ecole  libre  des  sciences 
politiques  efter  samraad  med  H.  Taine.  Her  under- 
vistes i  finansvidenskab,  nationaløkonomi,  diplomatlens 
historie  o.  s.  v.  Skolen  udviklede  sig  hurtig  og  har  havt 
indflydelse  paa  universitetsundervisningen  baade  i  og 
udenfor  Frankrige.  B.  har  bL  a.  skrevet  «Essai  d^une 
psychologle  politique  des  peuple  anglais  au  XIX  siécle» 
(1901) og  «Elements  d'une  psychologle  politique  du  peuple 
i   americain»  (1902). 

Bonts,  Dierick  (ca.  1415—75),  nederlandsk  maler. 
'  Paavirket  af  Roger  van  der  Weyden.  Udmerker  sig  ved 
I  en  fin  karakteristik  og  omhyggelig  udførelse,  ved  en 
;  lysende  klarhcd  og  dyb  glød  i  farven.  Hans  hovedverker 
1  er  to  altertavler  i  St.  Pierre  i  Louvain,  forestillende  «St. 
I  Erasmi  martyrdød»  (1463)  og  «Nadveren»  (1467);  floi- 
i   ene  til  sidstnævnte  arbeider  findes  i  Berlin  og  Munchen 


dafttr  (t)  derfor. 

dag  —  ®  T«g  m  —  ®  day  — 
(?)  jour  m.  dagarbeiae  —  ® 
Tagarbeit  f  —  ^  day  work  (la- 
bour) —  ®  travall  (m)  de  jour. 
dagblad  -  ®  Tageblatt  n  -  (e- 
daily  (poper)  —  (?)  Journal  m.  dag- 
bog —  (l)  Tagebuch  n  —  ®  diary. 
Journal  —  (fj  Journal  m.  dagdri- 
ver —  ®  Tagedieb  m   —  @  Id  ler 


—  (f)  ruinéant(c)  m  (f),      daggry 

—  (t)  MorgendAmnierung  f  —  (g) 
dawn,  daybrenk  —  (?)  point  (m)  du 
jour. 

dagegen  ø  deri  mod. 

dages  —  ^  tågen  —    @  dawn 

—  (/;  SC  falrc  Jour. 

daggerfcl.  dague^r,  daggert, 

dolk ;  ®  yi\,    (hjorts  første)  takker. 

daggle  (g)  gjore  vaad,  tilsmiidse. 


daglig  -  0  tfigllch  -  (j»l  daily, 
quotidlan  —  (f)  de  tous  les  Joun, 
quotldlen.  dagligdags  —  ®  all- 
tflglich  —  (e)  commonplace  —  (^ 
banal,  trivial,  dagligstue  —  (tj 
Wohnstube  f,  -zlmmer  n  —  @  sit- 
ting-room.  parlour  —  (?)  salon  m. 

daguet  (f)  m.  spidsi^jort. 

daheim  :t/  hjemme. 

daher  ®  derfra:  derfor. 


dahin  0  derhen:  død  og  bortr. 

dahlnten,  •er  bag 

dahlen  0  sludre,  sp^ge 

dahlia  §  a  if  m.  Daklie  t  f. 
georgine. 

daigner  (^  bekremmc  alg    ttl 
wre  saa  snll  at. 

daim  (£;  m.  daiae  f. 

dainty  ^  Isekkcr.  fin. 
liekkarbisken. 


1253 


Bouts-rimés— Bowne 


1254 


BoatS-rimés  [bu-rimé],  opgivne  enderim,  hvorpaa  der 
laves  vers.  Yndet  underholdning,  især  blandt  précieuses 
(s.  d.)  i  17  aarh. 

Boutwell  [bau'twel],  George  Se wall  (1818>-1905), 
nordamer.  statsmand,  oprindelig  advokat,  1851  som 
demokrat  guvernør  i  Massachusetts,  gik  1854  over  til 
republikanerne,  hvis  leder  i  Massachusetts  han  blev; 
1862  medlem  af  kongressen,  og  da  Grant  blev  præsident 
(1869),  finansminister,  arbeidede  i  beskyttelsesvenlig  ret- 
ning og  mindskede  statsgjælden.  1873 — 77  senator.  Blandt 
hans  skrifter  maa  merkes  cWhy  I  am  a  republican: 
history  of  the  republican  party»  (1884). 

Bouvet-øen  [bovæ-J,  ø  i  det  sydlige  Atlanterhav  s.  f. 
Afrika,  omtrent  52 '/i  °  s.  br.  og  3Vt  °  ø.  1.  Det  er  en 
ganske  liden  ø  af  vulkansk  natur;  høieste  fjeld  er  935 
m.  o.  h.  Den  er  ubeboet  og  ubeboelig.  Den  blev  op* 
daget  1739  af  Bouvet  og  i  1898  gjenftindet  af  den  tyske 
Valdiviaekspedition. 

Bouvier  [buviéj,  Au  guste  (1826—93),  schweizisk 
protestantisk  teolog,  studerede  under  Neander  i  Berlin, 
blev  1861  professor  i  apologetik  og  praktisk  teologi  i 
Genf,  1865  i  dogmatik.  B.  arbeidede  i  Neanders  og 
Schleiermachers  aand  paa  at  hidføre  forstaaelse  og  for- 
dragelighed  mellem  de  forskjellige  protestantiske  ret- 
ninger. Hans  skrifter  er  væsentlig  af  praktisk  eller 
opbyggeljg  art. 

Bouvines  [buvVn],  Frankrige,  liden  by  i  depart. 
Nord,  10  km.  s.ø.  f.  Lille.  Berømt  slag  1214,  da  Filip 
August  af  Frankrige  slog  de  forenede  keiser  Otto  IV, 
greven  af  Flandern  og  kong  Johan  af  England. 

Bovbjerg,  en  ca.  40  m.  høi  lerbanke  i  Ringkjøbing 
amt  paa  det  mest  udsatte  punkt  paa  Jyllands  vestkyst. 
Siden  1878  er  her  et  førsteklasses  fyr,  hvis  taarn  er 
25.7  m. 

Boven*,  sjøudtr.,  betyder  øvre  (holl.,  nedert.  boven, 
smlg.  eng.  abové)  og  bruges  i  forskjellige  sammensætninger. 
B.-b  r  a  m  s  e  i  1,  paa  b.-b  ramraaen,  er  seilet  over 
bramseilet  og  er  det  femte  raaseil  fra  dækket.  B.-bram- 
seil  kaldes  ogsaa  ofte  røil  (eng.  royal).  B.-b  ra  m- 
stangen  er  fortsættelsen  af  bramstangen  eller  den 
øverste  del  af  den.  B.-l  æ  s  e  i  1,  merselæseil,  laraeil  (s.  d.) 
ud  for  mersseilet;  nu  lidet  brugeligt. 

Bovino,  Italien,  by  i  prov.  Foggia,  30  km.  s.v.  f. 
Foggia,  8000  indb.     Slag  1734. 

Bovinæ,  se  Ok  se  r  ne. 

Bo'vio,  Giovanni  (1841—1903),  ital.  politiker  og 
videnskabsmand,  professor  i  retshistorie  i  Neapel  og 
forfatter  af  en  del  retsvidenskabelige  verker,  samt  en 
bog  om  Giordano  Bruno.  1879  kom  han  som  deputeret 
ind  i  praktisk  politik,  hvor  hans  plads  er  blandt  de 
mest  udpræget  radikale;  tillige  har  B.  gjort  sig  bemerket 
som  en  bitter  fiende  af  pavemagten. 

BowaMlius.  1.  Karl  Erik  Alexander  B.  (1849—), 
sv.  videnskabsmand.  Dr.  phil.,  docent  i  Upsala  1875, 
samt  ansat  ved  zoologisk  museum.  Har  foretaget  viden- 
skabelige  reiser  i  Sverige  og  rundt  om  paa  kloden  og 
skrevet  en  del  etnografiske,  zoologiske  og  arkæologiske 
verker.  Har  stor  fortjeneste  af  ordningen  af  det  bio- 
logiske museum  i  Upsala  (1893).  —  2.  Robert  Maurits 
B.  (1817—1902).  foreg.s  fader,  sv.  hist.  og  embedsmand. 
1842  dr.  phil.,  docent  i  Upsala  og  ansat  ved  rigsarkivet. 


Bowiekniv. 


dairy— Damm 

Fra  1845  i  Stockholm,  1874—82  rigsarkivar.  Har  udgivet 
«Meddelelser  fra  rigsarkivet»,  I — VI.  Paa  latin  har  B. 
skrevet  et  verk  om  regjeringsformen  1634  og  et  om  sv. 
adel  i  17  aarh.  Blandt  hans  øvrige  skrifter  kan  nævnes 
tBerattelse  om  riksdagen  i  Stockholm  1713 — 14»,  som 
blev  prisbelønnet  af  akademiet. 

Bowen  [b69n],  Herbert  Wol cot t  (1856—),  nord- 
amer. diplomat  1890  de  Forenede  staters  konsul  (1895 
generalkonsul)  i  Barcelona,  1899—1901  minister  i  Teheran, 
derefter  i  Caracas,  hvor  han  spillede  en  fremtrædende 
rolle  under  Venezuelas  konflikt  med  England,  Tyskland, 
Italien  og  flere  europæiske  magter  1902—03;  det  lyk- 
kedes  ham  at  faa  spørsmaalet  løst  ved  et  forslag  om 
voldgift  (feb.  1903). 

Bowiekniv  [b&i-],  særegen  jagtkniv,  opkaldt  efter 
oberst  Tim  Bowie  (d.  1836),  en  bekjendt  jæger  og  fegter  i 
Nordamerikas  syd- 
stater. Bæres  of- 
test i  en  skede  paa 
brvstet. 

Bovt\e[b6le].  1. 
Fad  («bolle»)  til 
punsch  el.l.,  ogsaa 
benævnelse  for  ved- 
kommende     drik. 

Vin-b.  laves  især  af  rødvin  el.  hvidvin  med  tilsætning  af 
jordbær,  ferskener,  ananas  og  krydderier.  Laves  ogsaa 
af  porter,  ale  og  champagne.    2.   Se  Kricket. 

Bowley  [béli],  Arthur  Lyon  (1869—),  eng.  stati- 
stiker, professor  ved  universitetet  i  London,  har  udført 
forijenstfulde  undersøgelser  angaaende  arbeidslønnens 
bevægelse  i  det  sidste  aarhundrede  («Changes  in  average 
wages  between  1860  and  1891»,  prisbelønnet  af  «Royal 
statistical  society»  og  indtaget  i  selskabets  tidsskrift  for 
1895;  i  samme  tidsskrift  1898—1906  er  en  række  fortsatte 
undersøgelser  om  samme  emne  for  landbrug  og  forskjellige 
industrigrene).  Udgav  1901  «Elements  of  statistics% 
hvori  særlig  behandles  statistikens  metode. 

Bowling  [b6'Uij],  eng.  kuglespil;  boldspil;  se  ogsaa 
Kricket.  —  Bowling-green  [b&liQgrTn],  græsplæn 
til  boldspil. 

Bowling-green  [b&liijgrTnJf  Nordamerika,  navn  paa 
flere  byer  i  de  Forenede  stater,  bl.  a.  B.  i  Kentucky, 
hvor  Big  Barren  River  begynder  at  blive  farbar,  ved 
jernbanen  mellem  Louisville  og  Nashville,  8  200  indb. 
Handel  med  tømmer  og  tobak.  Ogden  college,  Potter 
college  for  kvinder,  St.  Columbo^s  acadcmy. 

Bowls  [b6lz]y  se  Bowling. 

Bowman  [bom9n],  Sir  William  (1816—92),  eng. 
læge,  1848—56  prof.  i  fysiologi  og  alm.  og  patologisk 
anatomi,  1877  consulting  surgeon  og  vicepræsident  ved 
London  ophtalmic  hospital.  1880  præsident  for  de  for- 
enede kongerigers  oftalmologiske  selskab.  1884  baronet. 
Berømt  for  arbeider  i  mikroskopisk  anatomi  (ciliær- 
musklerne,  nyrerne,  tverstribede  muskler)  og  øienlæge- 
videnskab  (løsning  af  nethinden,  stær,  taareflod). 

Bowne  [baun],  Borden  Parker  (1847—),  nord- 
amer. filosof,  blev  efter  studier  i  Halle  og  G6ttingen 
1876  prof.  i  fllosoQ  i  Boston  og  har  udviklet  en  baade 
rationalistisk  og  idealistisk  teisme  («Studies  in  theism», 
1879;    «Philosophy   of  theism»,   1887,   «Theism»,    1902). 


dairy©  meieri,  d.-maid  budeie. 

dala  @  a  (?)  m.  baldakin;  (T) 
ogs.  lørtaf;.  lysthus. 

dal  -  (t)  Tbal  n  -  ©  valley. 
vale.  dale  —  ®  Tallée  f,  vallon  ni. 

dale  -  0  sinken  -  ^  aink. 
Ko  down  —  ®  desoendre.  {s'a)- 
balaMT. 

daler  —  0  Tbaler  m  —  ®  dol- 
lar —  (f)  écu  m. 


spllde  tiden  med 
.  dalmatlque  ® 


daily  ®  f]ai 
bagateller. 
dalmatioa 

r,  messedragt 

daltonism  (e).  daltonisme® 
m,  fanrebllndhed. 

dam  I  —  (t)  Dam(en)splel  n  — 
(e)  dranghts  pl  —  d)  dames  f  pl. 
dambnkke  —  (t)  Damenstein  m 
—  (£)  drauglitsman   —  0  pion  m. 


dambret  —  ®  Damenbrett  n  — 
@  dranght-board  —  (?)  damler  m. 

dam  II  —  ®  Teich  m  —  (^ 
pond  —  ®  élang  m. 

dam  (^  hun  (af  dyr):  molo. 

damase  (e)  skade. 

damals  ®  dengang. 

damask  —  (D  Da  mast  m  —  (e) 
damask  —  0  damaaCsé)  m. 

dame  —  0  Dame  f  —  (e)  lady : 


(i  kort)  queen  —  0  dame  f.  dame- 
ven  —  0  Damen  freund  m  —  @ 
ladies'  man  —  0  dameret  m. 

Damhirsch  0  m,  daadyr. 

dftmlach,  dftmlich  ø  dum. 

dame-Jeanne  0  r.  kurveflaike, 
dunk. 

Damm  0  m,  dæmning.  dige; 
cliaussé:  form.  auf  dem  D.  paa 
benene,  i  bedste  relgaacnde. 


1255 


dilm  men— dank 

Af  hans  filosofiske  verker  kan  merkes:  «Metaphysics» 
(1882  og  1898),  «Theory  of  thought  and  knowfedge» 
(1887),  «Principles  of  ethics»  (1892)  foruden  flere  mindre 
teologisk- filosofiske  afliandlinger,  der  alle  gaar  i  rationa- 
listisk  retning. 

Bowring  [baårin],  John  (1792—1872),  eng.  diplo- 
mat og  forfatter,  kjøbmandssøn  fra  Exeter,  oprindelig 
bestemt  til  handelen,  var  et  stort  sprogtaleut  og  fik  ved 
reiser  i  Europa  stor  indsigt  i  de  forskjellige  landes  litte- 
ratur, som  han  gjorde  sine  landsmænd  kjcndt  med 
gjennem  ypperlige  oversættelser  fra  nordisk,  tysk  og 
slavisk  digtning  (især  folkeviser).  Hau  stod  tænkeren 
Bentham  nær  og  har  udgivet  hans  verker  i  10  bind. 
Regjeringen  gav  ham  det  hverv  at  undersøge  flere  frem- 
mede landes  regnskabsvæscn,  og  hans  indberetninger 
dannede  grundlaget  for  omordningen  af  det  dengang  for- 
ældede  engelske  statsregnskabsvæsen ;  siden  fik  han  det 
hverv  at  undersøge  handelsforholdene  i  Frankrige,  Schwciz 
og  Italien.  1835—37  og  1841—48  var  han  medlem  af 
parlamentet  og  ivrig  forkjæmper  for  frihandelen.  1849 
blev  han  konsul  i  Kanton  og  1854  guvernør  i  Hongkong: 
som  saadan  lod  han  1856  paa  egen  haand  Kanton  bom- 
bardere. Dette  skridt  vakte  nogen  uvilje  hjemme,  men 
Palmerston  billigede  hans  færd,  og  han  blev  først  hjem- 
kaldt  1859.  1877  udkom  hans  «Autobiographical  recol- 
lections». 

Box,  firskaaret  tømmer,  væsentlig  af  mindre  dimen- 
sioner. 

Box  calf  [båks  kaf],   et  slags  kromgarvet  overlæder. 

Boxeme  kaldes  et  selskab,  der  i  1900  organiseredes 
i  det  nordlige  Kina  i  missionær-  og  fremmedfiendtlig 
hensigt.  Fremkomsten  af  et  saadant  forbund  begunsti- 
gedes i  høi  grad  af  missionærernes  ofte  uheldige  op- 
træden  og  de  europæiske  stormagters  krav  paa  konces- 
sioner.  Enkekeiserinden  Tze-Hsi  og  det  mantsjuriske 
parti  ved  hoffet  ledet  af  prins  Tuan  støttede  hemmelig 
bevægelsen,  og  adskillige  missionærer  dræbtes;  20  juni 
blev  den  tyske  gesandt  v.  Ketteler  myrdet,  hvorefter  de 
europæiske  legationer  i  Peking  blev  angrebet  og  beleiret 
i  8  uger.  Stormagterne  enedes  om  at  sende  et  fælles 
ek.speditionskorps  paa  omtr.  20  000  mand,  der  efter  haarde 
kampe  befriede  de  omtr.  600  indesluttede  europæere 
(14  aug.  1900).  Peking  blev  derpaa  holdt  besat,  til  freden 
undertegnedes  7  sep.  1901,  hvorved  Kina  bl.  a.  forplig- 
tede  sig  til  en  skadeserstatning  paa  64  000  000  £. 

Boxhagen-Rummelsburg,  Preussen,  forstad smæssig 
bebyggelse  ø.  f.  Berlin,  ved  Sprees  n.  bred,  tilsammen 
17  000  indb. 

Boxtel,  Nederlandene,  by  i  Nordbrabant,  ved  Dommel, 
11  km.  s.  f.  s^Hcrtogenbosch,  6  700  indb.  Her  slog  fransk- 
mændene  1794  de  forbundne  englændere  og  hollænderc. 

Boyacå,  Sydamerika,  depart.  i  Colombia  mellem 
Magdaleneelven  og  Meta,  9  215  km.',  350  000  indb.,  40 
pr.  km.*  Gjennemskjæres  af  Østkodiljerne.  Befolkningen 
driver  dels  landbrug,  dels  bergverksdrift.  Hovedstad 
Tunja,  10  000  indb.,  største  by  er  Chiquinquira.  Byen 
B.  30  km.  s.ø.  f.  Tunja,  hvor  Bolivar  i  1819  beseirede 
den  spanske  general  Morillo,  7  000  indb. 

Boyce  [båjsj,  William  (1710—79),  eng.  komponist, 
organist  ved  <king's  chapeb,  især  kjendt  som  udgiver  af 
de    store    samlerverker    <^Cathedral    music*     og     -Lyra 


Bowring— Boyesen 


1256 


dttmmen  0  dæmme;  brolii'gf{e. 

Dllmnier(ung)  ®  m  (D.  tus- 
mørke. 

Dttmmerling  ®  m.  anensvcr- 
mer. 

dttmmernø  dænirc;  morknes; 
halvsove. 

damn  •^),  damner  ©  furdom- 
me:      (^     ogs.     rorkaste;     udpibe. 

damnable  (g)  &  (r)  fordømmelig. 


rorkasteiig.    damnatlon  ic)  &  (^i  r. 

fordømmelse. 
damp  —  ®  Dampf  m  —  (e)  va- 

Eaur,  steam  —  ®  vapeur  f.  damp- 
aad,  -skib  —  i)  Darapfboot  n 
,  —  (e)  steamboat,  steamer  —  (fj 
I  (bateau  (m)  A)  vapeur.  steamer  m. 
I  damp  (e)  rugtlg(bed).  skodde: 
I  Tugte,  kjølc;  dæmpe,  ncdslaa. 
I        damper  @  dæmper;  spjeld. 


Britannica».  B.  er  som  personlighed  blandt  de  betydeligste 
i  det  18  aarh.s  engelske  musikliv. 

Boycotting,  atboycotte  (eng.),  en  i  1880  opkommet 
benævnelse  paa  en  fremgangsmaade  første  gang  bragt 
i  anvendelse  af  irske  bønder  ligeoverfor  den  engelske 
godsforvalter  kaptein  Boycott  (1832—97),  og  som  bestaar 
deri,  at  vedkommende  (politisk  eller  socialt  mislikte 
person  eller  firma  systematisk  søges  hindret  i  sin  øko- 
nomiske bedrift.  Ingen  tillades  at  gaa  i  hans  tjeneste, 
ingen  maa  kjøbe  af  ham  eller  sælge  til  ham;  man  maa 
overhovedet  ikke  have  nogensomhelst  befatning  med  den. 
der  saaledes  af  sine  fiender  lyses  utlæg.  Undertiden 
ledsages  udesperringen  af  personlig  og  voldelig  forfølgelse, 
som  tilfældet  var  med  den  mand,  hvis  navn  er  gaaet 
over  i  den  socialpolitiske  sprogbrug.  B.  er  ikke  sjelden 
anvendt  af  fagforeningerne  som  middel  i  deres  kamp 
mod  en  arbeidsherre  eller  en  industriel   bedrift. 

Boye,  Adolph  Engelbert(1784— 1851),  d.  forfatter, 
især  kjendt  som  udgiver  af  Holberg  («Holbergiana  , 
1832 — 35)  og  Wessel;  han  polemiserede  (under  navnet 
Peter  Wegner)  skarpt  mod  Baggesen,  da  denne  foreslog 
at  «renskrivev  Holbergs  komedier,  ligesom  han  senere 
under  Oehlenschlågerfeiden  bekjæmpede  ham  under  andre 
holbergske  pseudonymer. 

Boye,  Caspar  Johannes  (1791—1853),  d.  prest 
og  digter,  født  paa  Kongsberg,  digtede  som  student 
et  harmgiødende  digt  i  anledning  af  Norges  afstaaelse. 
blev  seminarlærer  paa  Jonstrup  1818,  prest  i  Søllerod 
1826,  i  Helsingør  1835  og  1847  sogneprest  ved  garnisons- 
kirken i  Kbh.,  hvor  han  døde  af  kolera.  Medens  han  \ar 
paa  Jonstrup,  udfoldede  han  en  stor  dramatisk  produk- 
tion uden  virkeligt  værd.  Ligeledes  optraadte  han  som 
digter  af  romancer:  «Kirkeklokken  i  Farum»  og  hans 
«Sang  for  danske»  (i  tragedien  «Svend  Grathe»  \  *Dcr 
er  et  land»  er  de  eneste  endnu  kjendte.  Han  var  i  sin  tid 
en  meget  yndet  salmedigter,  og  i  den  saakaldte  cKonvents- 
salmebog>  er  han  lige  saa  sterkt  repræsenteret  som 
Brorson  eller  Grundtvig. 

Boyen, Leopold  Hermann  Ludwigvon  ;;i771- 
1848),  preus.  general,  var  1808  Scharnhorst  behjælpelig 
med  at  reorganisere  den  preus.  hær;  1813 — 14  var  han 
chef  for  3dje  armékorps*  generalstab  og  1814 — 19  krigs- 
minister; 1841 — 47  var  B.  atter  krigsminister  og  mini- 
steriets chef. 

Boyer  fbivajé],  Jean  Pierre  (1776—1850),  præsi- 
dent  paa  Haiti,  var  mulat  og  blev  foijaget  af  Toussaint 
Louverture  (s.  d.),  men  kora  tilbage  med  Leclercs  ekv 
pedition  1802.  B.  hjalp  Petion  at  grundlægge  en  mulat- 
republik  paa  den  sydlige  del  af  øen,  blev  præsident 
efter  ham  1818  og  1822  over  hele  øen.  Han  ordnede 
flnansvæsen  og  forvaltning  med  stor  dygtighed,  men 
despotisk  og  opnaaede  1825  Frankriges  anerkjendelse  af 
Haitis  uafhængighed.  1843  blev  han  fordrevet  og  åro^ 
til  Frankrige. 

Boyesen,  Hjalmar  Hjorth  (1848—95),  nordamer. 
forfatter,  f.  i  Fredriksvern  i  Norge,  student  fra  Kristiania 
universitet,  udvandrede  1869  til  Amerika,  blev  i  1H81 
professor  i  tysk  og  senere  i  germanske  sprog  og  littera- 
turer ved  «Columbia  college»  i  New  York.  Han  har 
gjort  sig  bemerket  som  forfatter  af  fortællinger  og  litte- 
rære   afliandlinger.      Hans    første    fortælling     «Gunnar 


dam  son  @  svedakeplomme. 
dance  (e),  danse;  dans. 
dandelion  (ej  løvetand. 
dander,  dandriff,  dandmfT 

@  nas. 
dandin  (?)  m,  klodsmajor. 
dandiner  (f)  sjangle. 
dandle    (e)    gynge;    HJsertrgne. 
dandy  @  å.  ij)  m.  laps. 
daneben  (t)  desuden. 


danger  ^.  å,  i 

dangereuz  (£ 

farlig. 


)  m.  fare. 
danfCToas 


dangle  @  llade)  dingle:  dilte 

danlsme  —  ®  Danieismm  m 
—  @  Dantoåun  —   (^  daniscnc  m. 

dank:  drhre  d.  —  ij)  uoiImjt- 
sdileadern  -  .f  loaf.  idle  —  tf,  flintr 

Dank  (t;  m.  tak;  luunppri«. 

dank  i^-  fugtig. 


1257 


Boyle— Bråviken 


1258 


(1874)  foregaar  i  Norge  og  er  paavirket  af  Bjørnsons 
bondefortællinger;  «Falconberg»  skildrer  forhold  i  et 
norsk  nybygge  i  Amerika;  tSocial  strugglers»  behandler 
ligeledes  amerikanske  forhold.  Blandt  hans  samlinger 
a  f  mindre  fortællingcr  er  «Tales  from  two  hemispheres», 
«Uka  on  the  hill-top  and  other  tales»,  «Norseland  tales» 
og  blandt  hans  kritiske  arbeider  «Goethe  and  Schiller, 
wilh  a  commentary  on  Faust»,  «Essay  on  German  litera- 
ture».  «A  commentary  on  the  writings  of  Henrik  Ibsen» 
og  «Essays  on  Scandinavian  literature». 

Boyle  fbåilj,  Robert  (1627-91),  eng.  naturforsker, 
gik  paa  skolen  i  Eton,  reiste  fra  sit  12te  til  18de  aar  i 
Frankrige,  Schweiz  og  Italien,  studerede  i  Florens  Gali- 
leis  verker  og  apparater.  Han  var  en  af  de  første  med- 
lemmer af  «Royal  society».  1662  udgav  han  en  bog. 
Den  skeptiske  kemiker^.  hvori  han  drog  tilfelts  mod 
guldmagernes  teorier  og  hævdedc  kemien  som  en  ren 
erfaringsvidenskab.  Han  gav  den  moderne  definition  af 
det  kemiskc  begreb  grundstof  eller  element,  ligesom  han 
skjelnede  mellem  blanding  og  kemisk  forbindelse;  ved  | 
sindrige  eksperimenter  søgte  han  at  forklare  forbræn- 
dingen,  men  tydede  ikke  sine  iagttagelser  rigtig.  1660 
opdagede  han  den  berømte  lov,  som  almindelig  bærer 
navn  efter  Mariotte,  der  uafhængig  af  B.  fandt  loven  16 
aar  senere,  og  som  kan  udtales  saaledes:  en  luftmasses 
volum  formindskes  i  samme  forhold,  som  dens  tryk  for- 
øges.  —  B.  dyrkede  ogsaa  sproglige,  historiske  og  teo- 
logiske studier. 

Boyle  fbåil],  Roger,  jarl  af  Orrery  (1621—79),  eng. 
statsmand,  var  under  den  eng.  revolution  oprindelig 
Karl  Ts  tilhænger,  men  gik  over  til  Cromwell  og  hjalp 
ham  med  Irlands  undertvingelse.  Efter  Cromwells  død 
arbeidede  han  for  Karl  ITs  hjemkaldelse.  B.  er  tillige 
forfatter  af  romanen  «Parthenissa»  og  flere  skuespil. 

Boyne  [båin],  Irland,  elv  gjennem  Kildare  og  Meath, 
ud  i  den  Irske  sjø  kort  nedenfor  Drogheda,  100  km. 
lang.  En  obelisk  5  km.  fra  Drogheda  angiver  stedet 
for  slaget  ved  B.  (ved  Olbriden)  1690  mellem  Jakob  II 
og  Vilhelm  III  af  Oranien. 

Boz,  pseudonym  for  Dickens,  Charles. 

Bo'zen,  Østerrige,  by  i  Tirol,  ved  Talfers  og  Eisaks 
aaniot  kort  ovenf.  Etsch,  265  m.  o.  h.,  13  600  indh., 
heraf  1500  italienere.  Sydtirols  vigtigstc  handelsplads 
for  vin,  frugt,  grønsager.  Hinsides  Talfer  ligger  forstaden 
Gries,  et  søgt  sundhedssted. 

Bo'zzaiis  Markos,  se  Botsaris. 

Br.,  kem.  tegn  for  Brom. 

Bra,  Italien,  by  i  prov.  Cuneo,  Piemont,  ved  Stura, 
mellem  Cuneo  og  Asti.  16  000  indb.  Vin-,  silke-  og  korn- 
avl.   Kirken  Santa  Chiara  i  prægtig  barokstil  bygget  1742. 

Braad  (paa  insekter),  se  Brod. 

Braad  (sjø),  se  Bro t. 

Braak  (brage),  et  redskab  af  lange  træstænger,  hvor- 
paa  hør  og  lin  skilles. 

Braanaastad (Gudbrandsdalen),  af  oldn.  bruni,  brand: 
det  sted  i  peisen,  hvor  veden  forbrænder,  og  som  begrænses 
af  omnkinnerne  og  aaren,  hvorved  den  danner  en  skjæv 
firkant.  Den  er  i  regelen  muret  af  smaa  stene.  med 
mæsket  ler. 

Braanaastein  (Gudbrandsdalen),  en  kegleformet  30— 
45  cm.  høi   sten,    der  indfældes  indcrst  i  braanaastaden 


dankbar   (I)   tnknemmcUft. 

danken  (t;   takke,    betakke  sig. 

Danmark  -  (t)  Dflncmark  n 
—  (e)  Denmnrk  —  (i)  le  Dnneraark. 

dann  (t)  deniun:  dentfang.  d. 
nnd  wann  nu  og  da. 

danne  —  (t)  bilden,  fonnen  - 
e  form.  shape:  enltivate.  polish, 
refine  —  (f)  former,  faconner;  cul- 
Uver;  falre;  foumlr;  étnblir. 


dankbar— darken 

(s.  d.)  for  at  beskytte  de  nederste  stene  i  omnkinnerne 
mod  forbrænding. 

Braasot,  bradsot,  sprengen,  snaresyge  (gastromycosis 
ovis),  en  smitsom,  dræbende,  hæmorrhagisk  betændelse 
i  loben  hos  faar.  ikke  lidet  udbredt  paa  Vestlandet. 
Studeret  af  C.  O.  Jensen,  Kbh.,  og  dyrlæge  1.  Nielsen, 
Bergen,  der  har  paavist  en  bakterie,  baciUus  gastromy- 
cosis ovis,  som  den  sandsynlige  aarsag,  og  fremstillet  en 
beskyttende  vakcine.  B.  hører  til  vor  husdyrlovs  «ond- 
artede smitsom  me  sygdomme». 

Braastad,  Fredrik  (1847—),  n.-amer.  forretnings- 
mand,  f.  i  Gudbrandsdalen,  kom  1868  til  Michigan  og 
bosatte  sig  kort  efter  i  Ishpeming.  Var  i  flere  aar 
knyttet  til  jernmineindustrien  og  havde  her  som  kom- 
pagnon  den  bekjendte  senator  Mark  Hanna.  Valgtes  i 
1890  af  demokraterne  til  statskasserer  for  Michigan. 

Braate,  ældre  fællesnordisk  betegnelse  for  en  dynge 
fældede  trær,  en  forhugning  f.  eks.  i  militært  øiemed; 
nu  benævnehse  paa  en  rydning  i  skogen,  oprindelig 
gjerne  fremkommet  ved  b.-brænding.  I  daglig  tale  (<en 
hel  braate»)  nærmest  mængde. 

Braatebrænding  er  en  gammel  maade  at  rydde  jord 
paa.  I  mange  skogbyder  blev  den  helt  til  ned  i  1850-aarene 
meget  brugt  i  forbindelse  med  rugavl.  Braatelandet 
valgtes  i  det  tætteste  og  frodigste  granholt  paa  tør  mark. 
Midtsommers  blev  her  al  skog  fældet,  og  trærnes  største 
grene  afkvistedes.  Næste  sommer  sattes  der  ild  paa. 
Træstammerne  brændte  ikke  helt  op;  de  tyndeste  tog 
man  til  gjærde  omkring  braaten,  de  sværere  stokke  an- 
vendtes til  ved  («sodved»).  Dagen  efter  brændingen, 
medens  asken  endnu  var  løs,  saaede  man  gjerne  rugen. 
Kom  der  nu  en  god  regnskur,  trængtes  intet  mere  arbeide; 
holdt  deri  mod  tørveiret  sig,  karede  man  rugen  ned  i 
asken  med  en  kroget  trægren.  Braaterugen  «bolede»  sig 
svært  ud,  saa  der  af  et  frøkorn  blev  en  hel  krans  af 
rugstraa.  Om  høsten  lod  man  heste  beite  paa  rug- 
listen.  Den  tredje  sommer  blev  rugen  skaaret  med 
skjyru.  Senere  vokste  der  godt  hø  paa  braaten ;  den  be- 
nyttedcs  først  som  slaattemark,  senere  som  havnehage. 
Især  for  potetesdyrkning  blev  almindelig,  avledes  der 
ogsaa  næper  i  braaterne;  braatenæperne  var  store  og 
flade;  Naar.  der  nu  tales  om  at  brænde  braate,  menes 
dermed  kun  opbrænding  af  skogaffald  paa  almindeligt 
rydningsland.  [Dr.  Erich  Pontoppidan  i  «Norges  naturlige 
historie»;  Kristian  Østberg  i  «Morgenbladet»  1901  og  1902.] 

Braavallaslaget  skal  ifølge  sagnhistorien  have  staaet 
mellem  den  danske  konge  Harald  Hildetand  og  den 
svenske  konge  Ring  paa  Braavellir  (Braavallahede),  vi.st- 
nok  landskabet  indenfor  Bråviken;  fortællingen  herom 
findes  dels  hos  Sakse,  dels  i  oldislandsk  fremstilling. 
Harald  foranlediger  kampen  (egget  dertil  af  Brune,  d.  e. 
Odin)  for  ikke  at  dø  straadød,  og  der  opstaar  et  slag, 
hvortil  Norden  aldrig  saa  magen;  det  endes  først,  da 
Harald  ved  et  kølleslag  bliver  dræbt  af  sin  kjøresvcnd 
Brune.  Harald  bliver  haughigt  af  Hing.  B.,  der  spiller 
en  stor  rolle  i  P.  A.  Munchs  historiske  hypoteser  og  af 
ham  henlagdes  til  aarene  omkr.  730,  ansees  af  yngre 
forskere  nærmest  som  uhistorisk. 

Bråviken,  Sverige,  vik  af  Østersjøen,  45  km.  lang, 
mellem  Ostergdtland  og  Sodermanland,  optagcr  Motala 
strøm,  ved  hvis  munding  ligger  Norrkoping. 


dannelse  —  ft)  Biidung  f  -  -  (?) 
educatlon.  good  brceding  —  (|) 
éducatlon.  culture  f. 

(von)  dannen  it;  derfm. 

dans  —  Vi  Tan/,  m  —  cj  dance, 
dancing  —    fj  dnnse  f. 

dans  ^;  i :  om  (om  tiden) :  paa. 

danse  -  X  tanzen  —  e)  dance 
—  1^'  danser.  ,  , 

danser,  -ånde  —  ø  Tflnzerm.    |    haandpengc. 


-In  f  —  e)  dancer  —  :T)  danseur 
m,  danseu!ie  f. 

dansk  —  ®  dflnisch  —  .e)  Da- 
nish —  (?)  danois. 

danske  —  iT)  Dane  m  -  (5) 
Dane  —  (?)  Danois  m. 

dapple  (c)  spættet;  8pn>tte. 


daråuf  (h  derpaa. 
D(a)raufgabe  i 


r.    -geld  n. 


darben   t;  lide  nød,  trang. 

dard  0  m.  (I(aste)spyd;  harpun; 
(zool.)  brod. 

darder  (f  ramme  med  (luiste)- 
spyd.  harpunere. 

dåre  a\  turde;  udfordre.  d.- 
devil  vaiigehnls. 

dark  i^  moritie).     darkness 

mørlte. 
darken  @  formorlce;   mørltne. 


1259 


darlegcn— date 

Braban^onne  [brabåså'n],  belg.  revolutionssang  fra 
1830  med  omkvæd  La  mitraille  a  brise  V  orange  sur 
Varbre  de  la  Uberté,  muslk  af  sangeren  Campenhout, 
tekst  af  skuespilleren  Déchet. 

Braban%  landskab,  af  hvilket  den  ene  del,  Nord-B., 
ligger  i  Nederlandene,  den  anden,  Syd-B.  (el.  kun  kaldt 
B.),  i  Belglen.  1.  Syd-(Zuid-)B.,  prov.  midt  i  Belglen 
(idet  den  nordlige  del  af  det  belgiske  B.  nu  danner  prov. 
Antwerpen),  3  283  km.',  1366400  indb.,  416  pr.  km.', 
Belglens  tættest  befolkede  prov.  Fladt,  frugtbart  land, 
hvor  baade  landbrug  og  mangartet  fabrikdrift  blomstrer. 
Elvene  Dyle  og  Senne.  Hovedstad  BrQssel  (Bruxelles). 
Indb.  er  katoliker,  i  n.  flamlændere,  i  s.  valloner.  2. 
Nord-(Noord-)B.,  prov.  ved  Nederlandenes  sydgrænse, 
5128  km.*,  590000  indb.,  115  pr.  km.*  Fladt  land.  dels 
frugtbart,  dels  hede  og  myr,  gjennemskjæres  af  Maas, 
Dommel  og  Aa  og  talrige  kanaler.  Udmerket  Jordbrug 
og  kvægstel.  Betydelig  industri  i  bomuld,  huder,  ler- 
varer.     Hovedby  s'Hertogenbosch. 

Historie.  B.  hørte  til  Gallia  Bclgica  og  var  beboet 
af  kelter  og  germaner.  Besat  af  franker  i  3  aarh.  I 
middelalderen  under  Lothringen,  éfter  dettes  deling  954 
Nedrelothringen ;  men  fra  12  aarh.  blev  navnet  B.  dog 
herskende.  Fyrst  Johan  I  feiede  Umburg  til  B.  1288. 
Johan  II  oprettede  en  stænderforfatning  1312,  og  landets 
privilegier  bekræftedes.  Johan  III  foregede  og  samlede 
dem  i  den  gyldne  bulle  1349.  Med  ham  uddøde  (1355) 
ætten  paa  mandssiden.  Datteren  Johanna  egtede  her- 
tugen af  Luxemburg,  men  derefter  tilfaldt  B.  først  en 
side-,  demæst  hovedlinjen  af  huset  Burgund.  Marias 
giftermaal  med  Maximilian  (1477)  knyttede  landet  til 
Østerrige;  1556  gled  Nederlandene  fra  den  østerrigske 
over  til  den  spanske  gren  af  Habsburgerne.  Friheds- 
krigen  sprængte  B.  i  Nord-  og  Syd-B.  Det  første  kom 
under  de  nordlige  Nederlande  (1648).  Østerrige  fik  de 
spanske  Nederlande  1713.  1745—48  holdt  Frankrige 
dem  besat,  men  erhvervede  dem  først  1794  (formelt 
1797)  og  delte  dem  i  departementer.  Kongeriget  Holland 
(1810—14)  forenede  B.  igjen.  1715  deltes  det  i  tre  dele: 
Nord-,  Syd-B.  og  Antwerpen,  hvoraf  de  to  sidste  ved 
oprøret  1830  gled  ind  under  Belglen.  Derimod  bevarede 
Holland  Nord-B.  B.  er  altsaa  endnu  delt  efter  friheds- 
krigens  skillelinjer. 

Brabænk,  sjøndtr.  (dansk  bradebænk\  sted  hvor  skibe 
kjølhales  og  istandsættes. 

Bracciano  [brattdnå],  Italien,  by  i  prov.  Roma,  ved 
B.-sjøen,  0.  f.  CiviUvecchia,  4  000  indb.  Prægtigt  slot 
fra  1480.  B.-sjøen  (i  oldt.  Lacus  Sabatinus),  56  km.*,  164 
m.  o.  h.,  en  kratersjø,  har  afløb  mod  s.  gjennem  Arrone. 

Brace  [bres],  Charles  Lo  ring  (1826—90),  araer, 
menneskeven  og  forfatter,  kom  under  studium  af  fæng- 
selsvæsen  og  socialt  redningsarbeide  til  erlgendelse  af, 
at  det  først  og  fremst  gjaldt  at  slaa  vern  om  børnene,  i 
hvilket  øiemed  han  1853  grundlagde  cChildren*s  aid 
society»  til  at  virke  ved  herberger,  hjem,  søndagsskoler, 
læsestuer,  sparekasser  o.  s.  v.  Hans  foretagender  antog 
efterhaanden  et  storartet  omfang.  1856  besøgte  B.  Norge 
og  Sverige  og  udgav  herom  de  fengslende  skildringer 
cThe  Norsefolk»  (1857);  skrev  desuden  flere  verker  om 
fattigforsørgelse  og  forbryderiskhed. 

Brachet  [braSé],  Au  guste  (1845—98),  fr.  sprogforsker. 


Brabangonne— Bradford 


1260 


darlegen  Ø  rnmlægge,  godt- 
gjøre. 

Darlehen  (T)  n.  (ud)laan. 

darleihen  (t)  laane  ud. 

darling  @  yndling,  kjielcdægge. 

Darm  ft)  m,  tarm. 

darn  ^  stoppe,  darner  stoppe- 
naal. 

Darre  (i)  f.  tark ;  tørreorn :  tæ- 
ring. 


darren  (t)  tørke. 

Darrsucht  (t)  r.  tering. 

darstellen  0  fVemstiiie. 

dart  (e)  kastespyd;  (zool.)  suge- 
mund;    kaste,  slynge:    fnre  afsted. 

darthun  0  bevise,  godtgjøre. 

dartre  (?)  m.  niipens. 

darum  0  derom:  derfor. 

damnter  Ø  derunder;  der- 
iblandt. 


forfatter  til  de  for  sin  tid  ret  betydelige  arbeider 
«Grammaire  historique  de  la  langue  fran^aise»  (1867: 
13  udg.  1875)  og  cDict.  étymologique  de  la  langue  fran- 
9aise>  (1870;  7  udg.  1875). 

Brachiopdda,  se  Armfødder. 

Brachvogel  [-fo-J,  A I  b  e  r  t  E  m  i  l  (l 824—  78),  t.  forf.. 
særlig  bekjendt  for  sit  effektfulde  skuespil  cNarciss» 
(1857),  der  er  bygget  over  Diderots  dialog  «Le  neveu  de 
Rameau».  Det  har  havt  stor  og  langvarig  scenelykke. 
Hans  næste  dygtige  drama  «Adalbert  vom  Babenberge» 
slog  ikke  saa  godt  an;  det  samme  gjælder  hans  øvrige, 
senere  dramaer.  B.  har  ogsaa  skrevet  en  hel  del  romaner. 
«Friedemann  Bach»  o.  s.  v.,  desuden  noveller,  lyriske 
digte  og  Berlins  kgl.  teaters  historie. 

Brachy. . .  [-ky]  (græ.),  kori . . .  (alm.  i  sammensæt- 
ninger). 

Brachycefål,  se  Kortskalle. 

Brachygraf  1,  stenografi. 

Brachypddiutn,  slegt  af  græsfamilien,  høie  gra»  med 
haaredc,  flade  blade  og  akslignende  blomsterstand.  Begge 
vore  arter,  b.  pinnatum  og  b.  silvaticum,  holder  sig  ude- 
lukende  paa  forholdsvis  varme  og  tørre  steder  i  de  syd- 
lige dele  af  landet. 

Brachystokrdnisk  kurve,  se  Cykloide. 

Bachvanu  se  Krabber. 

Brackwede,  Preussen,  by  i  Westfalen,  4  km.  s.  f. 
Bielefeld,  paa  sydskraaningen  af  Osning  (Tcutoburger- 
skogen),  8  300  indb.     Industri  i  lin  o.  a. 

Braconidæ,  en  familie  af  snyltehvepse  (s.  d.)  med 
kun  én  tilbageløbende  nerve  paa  forringene.  Herhen 
hører  bl.  a.  slegten  microgasier,  hvoraf  en  art,  m.  glome- 
ralus^  snylter  i  kaalmark,  en  anden,  m.  nemorum,  i 
furuspinderlarver.  De  voksne  snyltelarver  borer  sig  ud 
gjennem  huden  paa  sit  dræbte  offer  og  spinder  sig  ind 
i  hvide  eller  gulagtige  kokoner  udenpaa  samme,  i  alm. 
i  stort  antal. 

Bra'ctea,  høiblad  (s.  d.). 

Bractéola,  forblad  (s.  d.). 

Braddock  [bræ'dJkJ,  Nordamerika.  by  i  Pennsyl- 
vanien,  ved  Monongahela-elven,  15  km.  ø.  f.  Pittsburg. 
1600(X  indb.     Jern-  og  staallndustri. 

Braddon  [brddn],  Mary  Elisabeth,  fru  Maxwell 
(1837 — ),  eng.  forfatterinde,  har  skrevet  en  mængde 
meget  læste,  sensationelle  underholdningsromaner:  ^Lady 
Audley's  secret»,  «Aurora  Floyd»,  <Eleanor*s  victory». 
«John  Marchmonfs  legacy»,  «Henry  Dunbar»  o.  s.  v. 

Bradford  [bræ'dfid],  William  (1590—1697),  eng. 
puritaner,  anfører  for  den  første  skare  af  independenter, 
der  søgte  et  fristed  for  sin  religion  i  den  nye  verden. 
Under  Elisabeth  var  de  flygtet  til  Holland.  1620  lan- 
dede 41  af  disse  «pilgrimsfædre»  med  sine  familier  i 
Massachusetts,  hvor  de  under  store  besværligheder  gnin- 
dede  en  koloni,  som  de  kaldte  Plymouth  efter  den  sidste 
engelske  by,  de  havde  havt  i  sigte;  deres  fører  B.  blev 
koloniens  guvernør. 

Bradford  [brdsdfid].  1.  England,  by  i  West  Riding, 
Yorkshire,  midt  inde  i  Nordengland  mellem  aaserne  v.  f. 
Leeds,  ved  Bradford  Beck,  tilløb  til  den  lidt  nordenfor 
B.  løbende  Aireelv,  ved  en  gren  af  Airekanalen  (Leeds— 
Preston),  288  500  indb.  B.  er  midtpunktet  for  alslags 
tilvirkning   af  kamgarn.     Store   silke-,  fløils-  og  plyscb< 


Dasein  0  n.  tiKnan-Wærclse. 

dasein  Ø  være  tilstede;  elwiBtere. 

dash  (£)  Icaste :  knute  r  ødelegge; 
opspaede:  akvwtte;  udføre  1  en 
fart;  styrte  (sig);  (8ammen)stsNl: 
stans:  anstrøg;  rask  beviegelae; 
l^ækhed:  tankestreg. 

dashing  @  rask.  flot,   felende. 

dask  -  0  Klapps.  Sciilag  m  - 
^  slåp  —  0  tape  f.  Uloche  f. 


daske  —  0  klappaen : 
schlenkcm  —  ^  slåp :  dangle,  flap 
-  0  Up<ot)er:  pendtUcr. 

dass  ^  (saa)  at.  foråt. 

Dassel  ®  f.  brenne. 

date   (s)   a   0    I,   dalam.    Uda- 
pankt;  (&  datere  (sig). 

date  ^.  datte  (£i  f.  DattftI  t 
f,  daddel. 


1261 


Bradlaugh— Brage  Boddason 


1262 


datere  -  ®  datteren  -  ®  date 
-  ff)  mettre  la  date  A,  dater. 

dativ  -  ®  Dativ  m  -  @  da- 
tive  -  ®  datlf  m. 

datter  -  ®  Tochter  f  -  @ 
daughter  -  ®  fille  f.  datter- 
datter  -  ©  Enkclln  f  -  (g)  grand- 
daughter  -  ff)  petite-fllle  f.  dat- 
tersøn  -  ®  Tochteraon.  Enkel 
m  -  lg)  ftrandaon  —  ®  petit- flis  m. 


datum  —  ®  Datum  n  —  (e) 
date  —  ®  date  r,  quantiéme  m. 
til  dato  —  ®  bis  lieute  -  (e)  up 
to  the  present  date  —  ®  Ju8qu'A 
ce  Jour. 

daub  (e)  tilkline.  (tlDsmøre; 
smøreri. 

Daube  (Tj  r,  (tøndetetav. 

dauber  (g  dampe  (kjød);  bag- 
tale. 


fabriker  (I  Manningham).  Fra  1891  har  B.  havt  en  kon- 
ditioDerings(prøvnlngs)anstalt  for  uldvarer.  Jerngruber 
og  jernverker,  masldn verksteder,  kulgruber  i  og  omkring 
byen,  jernverkerne  saaledes  ved  Bowley  og  Low  Moor. 
Tæl  ved  B.  ved  Aire  ligger  mønsterbyen  Saltaire  med 
de  af  Titus  Salt  anlagte  store  alpakafabriker.  2.  B.-o  n- 
Avon,  England,  by  i  Wiltshire,  ved  Avon,  15  km.  oven- 
for Bath,  4  500  indb.  Den  merkelige  angelsachsiske  St. 
Lawrence-kirke,  bygget  af  Aldhelm  i  det  8  aarh.  Til- 
virkning af  kasimir  og  fint  klæde.  3.  B.,  Nordamerika, 
by  i  Pennsylvanien  nær  statens  nordgrænse,  i  et  rigt 
oljedistrikt,  15  000  indb. 

Bradlangh  [bræ'dlå],  Charles  (1833—91),  eng.  fri- 
tænker  og  politiker,  først  kontorist  hos  en  kulhandler, 
siden  en  tid  hvervet  dragon,  indtil  han  1854  fik  en  liden 
arv.  B.  var  tidlig  begyndt  at  tvile  om  kristendommens 
sandhed  og  udgav  allerede  1850  sit  første  flyveskrift  mod 
kristendommen  og  fortsatte  nu  sin  fritænkerske  agitation 
som  taler  paa  folkemøder  og  ved  skrifter  (under  merke 
Ikoooklastes,  d.  e.  billedstormeren);  bl.  a.  merkes:  «Heresy, 
Its  utilily  and  morality»  (1870),  cThe  freethinker's  text- 
book>  (1876)  og  cFruits  of  philosophy»  (1877).  B.  op-  ; 
traadte  tillige  som  radikal  politiker;  blev  1880  valgt 
som  parlamentsmedlem  for  Northampton.  Da  han  ikke 
vilde  aflægge  den  forlangte  ed,  men  kun  afgive  en  er- 
klæring, negtede  huset  at  godkjende  hans  valg;  da  han 
siden  tilbød  eden,  blev  han  afvist  som  ateist.  Striden 
vårede  i  8  aar,  da  han  stadig  blev  gjenvalgt,  og  først  i 
1886  fik  han  adgang  til  at  aflægge  eden.  1888  vedtog 
begge  huse  B.s  forslag  om  at  tillade  medlemmer,  der 
enten  som  fritænkere  eller  af  religiøse  grunde  ikke  vilde 
aflægge  ed,  at  afgive  et  løfte. 

Bradley  [bræ'dU],  James  (1692—1762),  sin  tids 
største  astronomiske  observator,  var  først  prest,  stude- 
rede  senere  astronomi,  blev  1721  professor  ved  universi- 
tetet i  Oxford  og  1742  kgl.  astronom  i  Greenwich.  B. 
opdagede  aberrationen  og  nutationen,  men  har  vundet 
størst  navn  ved  sine  fiksstjerneobservationcr. 

Bradshaw  [brdkdåå],  George(1801— 53),  ophavsmand 
til  de  første  kommunikationstabeller  for  Englands  jern- 
baner, <B.s  railway  time  tables»  (1839),  som  fra  1841  udkom 
som  cB.s  monthly  railway  guide».  Snart  ud videde  B. 
sine  praktiske  tabeller  ogsaa  til  fastlandets  jernbanenet. 
B.  var  kvæker  og  fredsven,  støttede  Cobden  og  Elihu 
Burdtt.     Han  døde  af  kolera  paa  en  reise  i  Norge. 

Bfådshaw  [bræ'dié],  John  (1600—59),  eng.  repu- 
blikaner, formand  for  den  domstol,  der  1649  dømte  Karl 
I  til  døden,  siden  præsident  i  statsraadet,  men  afsat 
1653,  da  han  opponerede  mod  Cromwell.  Richard 
Cromwell  gjenindsatte  ham,  og  da  han  døde,  blev  hans 
Ug  bisat  i  Westminster.  Karl  II  lod  det  opgrave,  op- 
hænge  i  en  galge  og  halshugge. 

Bradwardine  [bræ'dw9din],  Thomas  af  (1290— 
1349),  eng.  teolog,  erkebiskop  af  Canterbury.  I  modsæt- 
ning  til  tidens  pelagianske  aandsretning  søgte  B.  at  slaa 
til  lyd  for  Augustins  teologi.  Eftertiden  hædrede  ham 
med  tilnavnet  doctor  profundus.  Ogsaa  som  matema- 
tiker og  astronom  har  han  havt  betydning. 

Bradylally  et  ved  visse  hjernesygdomme  optrædende 
symptom,  som  viser  sig  ved  langsom,  vanskelig  artikula- 
tion  af  stemmen. 


datere— davørende 

Braekeleer,  Ferd  in  de  (1792—1883),  belg.  maler. 
Efter  først  at  have  efterlignet  de  gamle  malere  Terborg, 
Pieter  de  Hoogh  og  Vermeer  van  Delft  overførte  B.  deres 
intime  genre  paa  moderne  emner  og  gjengav  de  samme 
fine  lys-  og  farvevirkninger  i  en  teknik,  der  efterhaanden 
kom  pointillisternes  nærmere  og  nærmere. 

Bra'ga,  Joaquim  Theophilo  Fernando  (1843— ), 
port.  digter,  litteraturhistoriker,  professor  i  moderne 
litteratur,  ivrig  politiker,  republikaner,  i  filosofisk  hen- 
seende positivist.  Har  som  forfatter  været  overmaade 
produktiv,  skrevet  gode  digte,  men  særlig  indlagt  sig 
fortjeneste  med  sine  litteraturhistoriske  skrifter,  deri- 
blandt  det  store  verk  «Historia  da  litteratura  portugueza», 
og  sine  arbeider  vedrørende  gamle  folkeviser  og  sagn  m.  v. 

Bra'ga,  Portugal.  1.  Distrik  i  prov.  Entre  Minho-e- 
Douro,  2738  km.*,  357  000  indb.,  130  pr.  km.*  —  2.  Distrik- 
tets hovedstad,  45  km.  n.ø.  f.  Porto,  24  000  indb.  B.,  det 
gamle  Bracara  Augusta,  er  en  gammeldags  udseende  by, 
omgivet  af  volde,  med  stor  fæstning,  maleriske  gamle 
huse,  en  statelig  domkirke,  erkebiskoppeligt  slot.  Erke- 
biskopen af  B.  gjør  sin  kollega  i  Toledo  rangen  stridig 
som  «spaniernes  primas».  B.  var  hovedstad  i  svevernes 
rige  og  har  engang  ogsaa  været  residens  for  kongerne  af 
Portugal.  Tilvirkning  af  knive,  skydevaaben  og  smykke- 
sager.  Nær  B.  kirken  Bom  Jesus  do  Monte,  et  berømt 
valfartssted. 

Braga^n^a,  regjerende  dynasti  i  Portugal  1640—1853 
og  i  Brasilien  indtil  1889,  nedstammer  oprindelig  fra 
Capetingerne,  idet  Hugo  Gapets  sønnesøns  sønnesøn, 
Henrik  af  Burgund,  blev  greve  af  Portugal  (1094—1112) 
og  stamfader  til  det  burgundiske  hus  i  Portugal  (1094— 
1580),  hvoraf  B.  er  en  uegte  sidelinje.  Stamfaderen  til 
dynastiet  B.  er  Alfons,  hertug  af  B.  (d.  1461),  en  naturlig 
søn  af  kong  Johan  I  af  Portugal.  Da  det  burgundiske 
hus  uddode  med  Henrik  II,  gjorde  Johan  af  B.,  gift 
med  Katarina  af  Guimaraens,  Henrik  Ws  broderdatter, 
fordring  paa  tronen,  men  afvistes  af  Filip  II,  og  Spanien 
annekterede  Portugal  1580 — 1640.  Først  hans  sønnesøn 
lykkedes  det  at  afkaste  det  spanske  aag  ved  opstanden 
1640  og  grunde  det  nye  kongehus.  Den  regjerende 
mandslinje  uddøde  1853  med  Maria  II  da  Gloria,  gift 
med  Ferdinand  af  Sachsen-Koburg,  men  descendenter  af 
hendes  farbroder  blomstrer  i  landflygtighed.  I  Brasilien 
blev  Johan  VFs  søn  Pedro  I  keiser  1822,  men  allerede 
hans  søn  Pedro  II  blev  forjaget  1889. 

Braga^n^.  l.  Portugal,  -distrikt  i  prov.  Traz-os- 
Montes,  6669  km.*,  185  000  indb.,  28  pr.  km.*  —  2. 
Hovedstad  i  prov.  Traz-os-Montes,  i  den  nordøstlige  del 
af  prov.,  5  500  indb.  Over  byen  hæver  sig  en  fæstning. 
huset  B.s  stamborg.  —  3.  Brasilien,  to  byer,  den  ene  i 
staten  Para,  henimod  nordk3r9ten  ø.  f.  Tocantins,  18  000 
indb.,  den  anden  i  staten  S.  Paulo,  80  km.  n.  f.  S.  Paulo, 
10  000  indb.     Sukkerfabriker. 

Brage,  en  af  æserne,  søn  af  Odin,  gift  med  Idun,  er 
sandsynlig  alt  i  den  hedenske  tid  opfattet  som  skalde- 
guden, men  dette  skyldes  sikkert  ogsaa  sammenblanding 
med  skalden  Brage.  B.  har  ingen  selvstændig  virksom- 
hed  som  gud,  idet  Odin  allerede  er  skaldegud.  I 
«Grfmnismål»  kaldes  B.  «bedst  af  alle  skålde». 

Brage  Boddason,  den  gamle,  er  den  ældste  norske 
skald,  af  hvem   der   er  overleveret  kvad.     At   han    maa 


dauer- 


Dauer  ®  f,  varighed. 
haft  varig. 
danem  0  i  (vedl  vare. 
dauem  S  n  rortr>'de.   ynke(8). 
Daumen  (t)  m.  tommedflnger). 
Dailinling  (t)  m.   tommellden. 
Danne  ®  f.  dun. 
daunt  ^  skræmme. 
danphin(e)  ®m  (D.  danphin- 


(eaa)  @  kronprinsCesse);  ©  ogs. 
delfin. 

Daua  ®  n,  ca.  to  (i  kort.  ter- 
nlngapil). 

davantage  (£)  (endnu)  mere: 
Icengere  (om  Ud). 

david  (^øudtr.)  -  0  David, 
Davit  m  —  (e)  davit  —  (?)  davier  m. 

daværende  —  (t)  damaiig  —  (e) 
of  (at)  that  time.  then  —  ®  d'alorB. 


1263 


dawn— débåoher 

have  været  en  historisk  person,  synes  at  fremgaa  af 
hans  kvad,  der  er  knyttet  til  historiske  høvdinger  (hans 
Ragnarsdrapa  beskriver  et  skjold,  som  Ragnar  Lodbrok 
havde  skjænket  ham,  og  han  maa  saa  have  levet  i  be- 
gyndelsen  af  det  9  aarh.  Der  har  været  reist  tvil  om 
saa  vel  hans  historiskhed  som  om  hans  kvads  egthed 
(bl.  a.  af  S.  Bugge),  men  under  alle  omstændigheder 
tyder  kvadenes  formelle  egenskaber  paa,  at  de  maa  være 
forfattet  før  noget  andet  nu  opbevaret  kvad. 

Bragebæger  (oldn.  bragarfnll),  det  heitidelige  bæger, 
som  man  tømte  samtidig  med  aflæggelsen  af  et  løfte  om 
en  stordaad,  ved  de  gilder  (især  arveøl),  man  feirede  til 
minde  om  berømte  afdøde,  idet  man  lagde  haanden  paa 
en  guden  Frøy  helliget  galt. 

Bragernes  og  Bragerncsaasen,  se   Drammen. 

Bragg  [bræ'gj,  Braxton  (1815—76),  amer.  general, 
udmerkede  sig  i  krigen  mod  Mexico  og  blev  oberstløit- 
nant.  1856  tråk  han  sig  tilbage,  men  traadte,  da  borger- 
krigen udbrød,  ind  i  sydstatsarméen  som  generalmajor 
og  blev  efter  slaget  ved  Shiloh  1862  en  tid  hærens  øverste 
chef;  siden  fik  han  kommando  over  hæren  i  Tennessee; 
han  seirede  i  sept.  1863  ved  Chickamauga,  men  beseiredes 
i  nov.  s.  a.  af  Grant  ved  Chattanooga  og  maatte  trække 
sig  tilbage  til  Georgia. 

Bragstad,  Ole  Sivert  (1868—),  n.  elektroingeniør 
og  professor  ved  den  tekniske  høiskole  i  Karlsruhe. 
Undervisningsfag:  elektriske  baner,  vekselstrøm.  For- 
fatter af  «Beitrag  zur  Theorie  und  Untersuchung  der 
asyncronen  Unterphasenmotoren»  samt  «Schaltungen 
und  Konstruktionen  aus  dem  Gebiete  der  elektrischen 
Bahnen».  Bl.  a.  indehaver  af  patent  paa  en  kaskade- 
omformer,  der  har  faaet  betydelig  udbredelse. 

Brahe,  d.  adelsslegt,  der  med  sikkerhed  kan  føres 
tilbage  til  slutningen  af  14  aarh.  og  som  oprindelig  hørte 
lijemme  i  Halland  og  Skåne.  Paa  dronning  Mnrgretes 
tid  nævnes  to  brødre,  Thorkild  og  Aksel  B.;  fra  den 
førstes  datter  nedstammer  de  svenske  B.;  den  sidstes 
sønnesøns  sønner  var  brødrene  Tyge  og  Aksel  B.  Tyge 
R.s  børnebørn  var  astronomen  Tyge  B.,  Sofie  B.  og  Sten 
R.,  som  blev  stamfader  til  de  fyenske  B.,  der  uddode  1 786. 

Brahe,  Karen  (1657—1736),  d.  adelsdame,  viste  tid- 
lig sans  for  boglig  syssel  og  begyndte  at  samle  bøger. 
1681  arvede  hun  sin  faster  Anne  Gjøes  store  bogsamling, 
som  hun  betydelig  forøgede.  1716  oprettede  hun  et 
Irøkcnkloster  i  Odense  og  skjænkede  til  dette  sit  bibliotek, 
rigt  paa  .sjeldne  gamle  danske  boger  og  haandskrifter. 

Brahe,  Tyge(Tycho) (1546—1601),  d.  astronom,  skulde 
blive  diplomat,  men  begyndte  at  studere  astronomi.  For 
at  faa  ham  væk  fra  dette  for  en  adelsmand  mindre  passende 
studium  sendtes  han  til  Leipzig.  B.  fortsatte  imidlertid 
sine  astron.  studier  og  havde  allerede  da  paa  det  rene,  at 
skulde  man  faa  vide,  enten  den  gamle  ptolemaios'ske  ver- 
densanskuelse eller  den  nye  kopernikanske  var  den  rette, 
maatte  man  ikke  blot  læse  de  gamles  bøger,  men  først 
og  fremst  grundig  studere  himlen.  Da  dette  maatte  ske 
ved  lijælp  af  mangelfulde  instrumenter,  var  det  nød- 
vendigt  at  faa  vide,  hvilke  feil  de  var  beheftet  med; 
kun  der\'ed  kunde  man  opnaa  brugbare  resultater. 
Herved  blev  B.  den  reformator  i  a.stronomien,  man  saa 
høilig  trængle  til.  Og  til  dette  sit  store  kald  forberedte 
han  sig  under  sit  udenlandsophold,  saa  at  han,   da  den 


Bragebæger— Brahe 


1264 


nye  stjerne  viste  sig  i  1572,  stod  fuldt  rustet  til  at  be- 
stemme alt  fra  nyt  af :  at  gjøre  op  igjen  det  hele  arbeide, 
som  Hipparch  og  Ptolemaios  havde  gjort:  d.v.s.at  bringe 
orden  i  astronomien.  Den  nye  stjernes  plads  blev  be- 
bestemt  med  en  af  samtiden  uanet  nøiagtighed.  B.  paa- 
viste,  at  den  var  en  fiksstjerne,  og  da  den  ikke  >iste 
spor  af  parallakse,  maatte  den  befinde  sig  langt  udcnfor 
maanens  bane.  Di.sse  banebrydende  resultater  meddeler 
han  i  sin  bog  «De  nova  stella»  (1573),  Næste  vinter 
holdt  han  ved  universitetet  talrig  besøgte  forelæsninger 
over  astronomi;  men  saa  vilde  han,  for  at  faa  arbeidsro, 
vende  Danmark  ryggen.  Hans  ry  var  allerede  da  saa 
stort,  at  noget  maatte  gjøres  for  at  knytte  ham  fast  til 
fædrelandet.  Kong  Fredrik  II  gav  ham  øen  Hveen.  og 
her  virkede  B.  fra  1576  til  1597,  hyggede  sit  prægtige 
Uranienborg  (1576—80)  og  sit  underjordiske  Stjemeborg 
(1584—85),  udstyrede  disse  to  obser\»atorier  med  i  all 
28  af  ham  selv  konstruerede  og  af  ham  selv  paa  det 
mest  omhyggelige  undersøgte  mægtige  instrumenter. 
Fra  alle  lande  strømmede 
virkelystne  mænd  til  for 
at  være  hans  assistenter. 
Og  da  det  hele  arbeide 
var  saa  omtænksomt  ar- 
rangeret ,  produceredes 
der  I  disse  aar,  B.  her 
skede  paa  Hveen  som  en 
«konge  blandt  astrono- 
merne»,  en  saadan  masse 
planmæssig  udførteobser- 
vationer,  at  noget  lig- 
nende først  blev  gjort 
igjen  om  et  par  hundrede 
aar.  Meii  herligheden  vå- 
rede kun  i  20  aar;  saa 
drog  B.  bort  fra  Danmark 
og  bosatte  sig  i  Bohmen. 
Da    B.   forlod    Danmark, 

var    hans    livsverk    fuld-  ^>«^  *^'^''^- 

endt,  og  da  han  tog  med  sig  sine  obser\'ationer  og  havde 
det  held  i  Kepler  at  finde  en  efterfølger,  der  var  denne 
mægtige  opgave  voksen,  blev  alle  de  rige  frugter  af 
arbeidet  paa  Hveen  eftertidens  eie.  Noget  fik  B.  selv 
bearbeidet  og  har  meddelt  sine  resultater  i  «Astronomi» 
instauratæ  progymnasmata»,  I — II  (1598,  1603)  og  i 
«Epistolæ  nstronomicæ»  (1596);  sine  instrumenter  har 
han  beskrevet  i  «Astronomiæ  instauratæ  mechanica»  (1598  : 
men  det  meste  og  det  betydeligste  blev  udført  af  Kepler. 
B.  har  leveret  banebr>'dcnde  arbeider  i  alle  dele  af  astro- 
nomien. I  fysisk  astronomi  er  han  opdager  af  maanens 
variation,  dens  aarlige  ligning,  foranderligheden  af  dens 
banes  heldning  og  uregelmæssigheden  i  knudeliojens 
bevægelse.  I  sfærisk  astronomi  er  han  den  første  syste- 
matiske undersøger  af  refraktionen  og  paaviste  vildfarelsen 
om  præcessionens  foranderlighed  og  om  en  uregelmæssig 
aftagen  a  f  ekliptikens  heldning  mod  ækvator.  I  teo- 
retisk astronomi  beviste  han,  at  kometerne  er  himmel- 
legemer og  ijtke  fænomener  i  vor  atmosfære.  I  praktisk 
astronomi  er  han  den  første,  som  lærte  at  behandle  et 
instrument  som  et  ufuldkomment  redskab,  hvis  uund- 
gaaelige  feil  man  maa  bestemme,  derfor  er  hans  stjeme- 


dawn  (e!  rop)rincie,  gry ;  daggry. 
day   i(>)   d.ig,  tid.      d.-dream 
lunslot. 

daze    e    blonde. 
dazzlé     (é)     blendende     glans: 
blende. 

de  -  (?)  sle  — .c)  they  —  ff)  ces, 
ceux,  cellcK. 

De  (lillaleord)    —    (l)   Sle    —    ol 

\t)U    —    (f)    VOU8. 


de  (f)  af,  fra :  efler;  for;  i ;  med ; 
om  :  over ;  paa ;  til ;  ved. 

dé(f)m.  terning:  brikke:  mynt- 
stempel :  fingerbøl. 

deacon  (e)  diakon:  fattigfor- 
stander.  prestens  mcdhja«lper, 

dead  e)  (nOdod:  fuldstændig; 
mat  (om  fiirve)  den  roligste  (mør- 
keste) lid.  d.-fnarch  sorgemnrsch. 

deaden  (e^  dærnpe;    gjøre  flau. 


deadly  (e)  dødelig,  dræbeode. 

dead-nettle  io}  (bot.)  tvetand. 

deaf  (e)  døv:  dump  d«  and 
dumb,  deaf-mute  døvstum. 

deafen  ie^  (bc)dove:  dzempe. 

deafness  é^  døvtied. 

deal  (e)  trorklele;  give  li  kort): 
handle:  have  befatning  med; 
mægle:  del  (i  forb.  med  good,  great>; 
kortgivning;    bord   ^af  gran,  furu). 


dealer  @  Hjobmand.  haodlcT. 
miegler:  kortgirrr. 

dealing  ^  befatning,  forbin- 
delw,  færd. 

dean  (e)  (stins)pTOvat:  dekanas- 

dear   ei  djT.  hja?r;  dyrt. 

dearth  (g)  dyrtid;  goldbed. 

deaftfa  @  dad>sf)idd>. 

deathly  V  dødelig. 

débåoher  (f)  nnage  prcwanlng. 


1265 


Brahe— Brahmaner 


1266 


katalog  den  nøiagtigste  i  den  ferteleskopiske  tid.  B. 
opstillede  et  nyt  verdenssystem,  der  er  et  sindrigt  kom- 
promis  mellem  det  gamle  og  det  nye  og  dannede  et 
naturligt  overgangstrin  til  det  kopernikanske,  som  først 
fik  sin  videnskabelige  begrundelse,  da  Kepler  af  B.s 
Marsobservationer  havde  fundct  lovene  for  planeternes 
bevægelse,  og  Newton  havde  vist,  at  disse  love  er  en 
naturlig  følge  af  gravitationsloven.  —  B.  vil  til  alle  tider 
iiævnes  som  en  af  de  største  astronomer;  hans  plads  er 
ved  siden  af  Hipparch,  Ptolemaios,  Kopernikus  og  Bessel. 
Selv  kaldte  han  sig  kun  Tycho  Brahe  Danus,  d.  e.  T.  B. 
hin  danske. 

Brahe,  sv.  adelsslegt  og  ridderhusets  ældste  greveslegt, 
nedstammende  fravæbneren  Magnus  Laurentsson  til  Tårna 
i  Sodermanland  (d.  før  1456).  1.  Per  B.  den  ældre,  søn 
af  Gustaf  Vasas  svoger  Joakim,  som  halshuggedes  1520. 
Som  barn  delte  han  moderens  danske  fangenskab  og 
ophold  i  udlandet,  men  hjemkaldtes  1534.  1540  stat- 
holder  i  Stockholm,  1544  rigsraad  og  lagmand  i  Upland. 
1552  ridder,  1561  rigshofmester,  øverste  geheimeraad, 
greve.  Varetog  flere  diplomatiske  hverv  og  var  en  af 
landets  styrere  under  Erik  XlVs  sindssygdom.  Forlod 
dog  denne  og  blev  hertugernes  mand.  1569  rigsdrost 
og  statholder  i  Norrland,  men  faldt  senere  i  unaade 
baade  hos  hertug  Karl  og  kong  Johan.  Han  har  efter- 
ladt  et  interessant  skrift:  «Huusholds-book  fdr  ungt 
adelsfolk».  —  2.  Erik  B.  (.1552—1614).  ovenn.s  søn,  var 
knyttet  til  Sigismund,  1587  overhofmester  hos  denne; 
virkede  s.  a.  for  hans  valg  i  Polen.  1594  rigsraad  og 
statholder  i  Stockholm,  men  afeat  af  hertug  Karl.  Del- 
tog  ved  Stångebro,  men  udsonede  sig  1599  med  hertugen. 
Drog  1603  til  udlandet.  —  3.  Magnus  B.  (1564—1633), 
ovenn.s  broder.  1590  kammerherre  hos  Sigismund,  men 
fraloM  i  Karls  tjeneste.  1597  befalingsmand  over  Nerike 
og  Orebro,  1598  mellemmand  mellem  hertugen  og  Sigis- 
mund, 1599  lagmand  i  Upland  og  Vestnorrland.  1600 
medlem  af  undersøgelseskommissionen  i  Linkøping,  1602 
rigs-  og  kancelliraad,  rigsmarsk.  1611  rigsdrost.  —  4. 
Abraham  B.  (1569—1630),  ovenn  s  broder.  Fønst  i 
Karls  tjeneste,  dernæst  hos  Sigismund,  hvis  banner  han 
bar  ved  Stångebro.  Udsonedes  med  hertugen,  1599  ge- 
sandt i  Danmark,  1600  statholder  i  Norrland,  1602  rigs- 
og  kancelliraad,  lagmand  i  Vestmanland  og  Dalarne. 
1607—22  kansler  for  Upsula  universitet,  1614  medlem 
af  Svea  hofret.  En  slags  dagbog,  «Abraham  B.s  tidebok», 
er  bevaret  fra  hans  haand.  —  5.  Per  B.  den  yngre 
1602-80),  ovenn.s  søn.  Knyttet  til  Gustaf  Adolf,  til 
hvis  nærmeste  kreds  han  hørte.  Han  viste  baade  ind- 
sigt  og  tapperhed  i  Gustaf  Adolfs  og  Karl  X's  krige, 
men  især  i  fredens  sysler  udfoldede  hans  evner  sig.  1630 
rigsraad  og  lagmand,  1629—30  landmarskalk.  Ledede 
fredsforhandlingcrne  med  Polen  1635.  Generalguvernør 
over  Finland  1637—40,  1648—54,  og  dette  saa  længe 
tilbage  til  cgrevens  tid»  som  et  lyspunkt.  Utrættelig 
virkede  han  for  landets  materielle  opkomst  og  folkets 
aandelige  udvikling.  Åbo  universitet  reistes  1640  paa 
hans  initiativ,  og  han  blev  dets  kansler.  1641  rigsdrost 
og  medlem  af  den  første  formyndcrregjering,  ligesom 
1660  af  den  anden.  Hans  indflydelse  og  anseelse  var 
^tor.  Han  var  en  udpræget  aristokrat,  der  paa  Vising- 
horg  førte   et   prægtigt   hof,   men   tillige  en  virksom  og 


r.    isløsning,    tøre- 


débåcle 

raid. 

débåcler  (f)  (sjoudtr.)  romme; 
nabne;  gna  op  (is). 

débåclenr  (?)  m.  hamebctjent. 

déballer  OD  pakke  ud,  udstille 
^arcr:  nritlftde. 

débandade    ®    r.    opiøsning. 

uorden. 
débander  ®  nedspænde  (gevær- 


hane).    toge   bindet   af;    (mil )  op- 
luse  sig. 

débanquer  ®  (i  spil)  sprænge 
en(s  banli). 

débaptiser  (?)  døbe  om.  se  d. 
skifte  navn. 

debar  e^  iidest:t>n|(e.  -lukke; 
nrskjære. 

débarboniller  (?)  vaske  (sig); 
klare  sig. 


débåcle-débåtir 

hæderlig  natur.  —  6.  Nils  B.  (1604—32),  ovenn.s 
broder.  Uddannede  sig  i  Gustaf  Adolfs  felttog  og  var 
et  af  den  svenske  hærs  mest  lovende  feltherreemner. 
1631  chef  for  det  gule  regiment,  udmerkede  sig  ved 
WQrzburgs  erobring  1631  og  ilk  sit  banesaar  ved  LQtzen 
1632.  —  7.  Ebba  B.  (1596— 1674),  datter  af  Magnus  B. 
Da  hun  som  ung  pige  var  ved  dronningens  hof,  fattede 
Gustaf  Adolf  en  heftig  kjærlighed  til  hende;  men  det 
lykkedes  enkedronning  Christine  og  A.  Oxenstjema  at 
forpurre  et  giftermaal,  og  hun  egtede  Jakob  de  la  Gardie. 
—  8.  N  ils  B.  (1633—99),  søn  af  Nils  B.  Deltog  i  krigen 
1657.  1660  generalløitnant,  oberst  ved  garden,  vice- 
admiral,  admiralitetsraad  og  rigsraad.  Karl  XTs  reduk- 
tion  rammede  ham  haardt  (slegten  B.  tilhører  overhovedet 
fra  dette  tidspunkt  ikke  kredsen  af  de  rigeste  svenske 
adelsætter),  og  1682  mistede  han  sæde  i  rigsraadet.  — 
9.  Erik  B.  (1722— 56),  foreg.s  sønnesøns  søn,  militær. 
Under  rigsdagen  1756  tog  han  del  i  hofpartiets  sammen- 
svergelse til  fordel  for  kongemagten.  Planen  blev  røbet,  og 
B.  blev  henrettet  paa  Biddarholmen.  —  10.  Magnus  B. 
(1790—1844),  1822  souschef  ved  hestgarden,  1830  general- 
løitnant, 1834  rigsmarskalk.  Som  en  af  hoffets  spidser 
og  særlig  yndet  af  Karl  XIV  Johan,  til  hvem  han  straks 
ved  hans  ankomst  til  Sverige  havde  sluttet  sig,  blev  han 
angrebet  af  de  liberale,  skjønt  han  fuldt  ud  var  en 
hædersmand. 

Brahe,  Preussen,  vestre  tilløb  til  Weichsel,  fra  smaa- 
sjøegnen  paa  grænsen  mellem  Vest- Preussen  og  Pommern, 
forbi  Bromberg,  hvor  den  bliver  farbar,  ud  i  Weichsel 
ved  dennes  vestligste  hjørne.  Brombergkanalen  forbinder 
B.  med  Netze-Oder. 

Brahestad,  Finland,  by  i  Osterbotten,  Uleåborgs 
lån,  60  km.  s.  f.  Uleåborg,  3  300  indb.  B.  anlagdes  med 
navnet  Salo  af  Per  Brahe  1649.  Afsætningsmarked  for 
landbrugs-  og  skogprodukter  fra  et  vidtstrakt  omraade. 
P^n  tidlang  Finlands  første  skibsrederiby.  Men  den  bri- 
tiske flaades  herjing  1854  gav  byen  et  knæk,  af  hvilket 
den  først  begyndte  at  hæve  sig  efter  jernveisforbin deisen 
med  landsnettet  (1902). 

Brahetrolleborg,  d.  herregaard,  paa  Fyen,  10  km. 
nø.  f.  Faaborg,  var  i  Valdemarstiden  et  cistercienser- 
kloster (Holme  kloster). 

Brahm,  Otto  (1856—),  t.  litteraturhistoriker  og  tea- 
terleder.  deltog  1889  i  grundlæggelsen  af  Freie  Buhne 
i  Berlin,  blev  1892  leder  af  Deutsches  Theater  og 
1897  Blumenthals  efterfølger  som  leder  af  Lessingteatret 
i  Berlin.  Har  bl.  a.  skrevet  cH.  v.  Kleist»  (1884,  3  opl. 
1892)  og  cSchillcr»  (1—2  bd.  1888—92). 

Brahma  var  oprindelig  i  det  gamle  Indien  betegnelse 
for  en  hellig  potens,  en  mystisk  tryllekraft,  som  «brah- 
mancrne»  mentes  at  sidde  inde  med,  og  ved  hvis  hjælp 
de  kunde  vinde  magt  endog  over  guderne.  Herfra  naaede 
man  videre  til  forestillingen  om  b.  som  det  absolute, 
den  centrale  altbelivende  verdenskraft  eller  verdenssjæl. 
Dette  abstrakte,  spekulative  begrcb  personificeredes  i 
folkereligionen  til  en  høiestc  gud  B.,  verdens  skaber  og 
styrer;  han  fremstilles  med   fire  ansigter  og  fire   arme. 

Brahmaner  (braminer,  sanskrit  bråhmana)  benævnes 
medlem mernc  af  den  indiske  kaste,  som  ved  siden  af 
den  adelige  krigerkaste  har  høicst  rang.  Som  eneste 
indehavere  af  den  mystiske  kraft  brahma  (s.  d.),  hvor\'ed 


débarder  (?)  losse. 

debark  re),  débarquer  ©  ud- 
skibe;  gaa  Unnd;  (?)  ogs.  afskedige; 
(jernb.)  stige  ud. 

debarkation  (e).  débarque- 
ment  (?)  m,  udsklbning:  landgang. 

débarras  ®  m.  befrielse,  let- 
telse. 

débarrasser  i?;  beM.  rydde 
for;  skille  af  med. 


debase  (ei  nedværdige,  Tordær- 
ve,  forringe,  forfalske. 

debat  -  (t)  Debatte  f  -  ^  de- 
bate  —  \|)  débnt  m. 

debatable  ««cD  omtviKteiig. 

débåter  (t)    tåge  (kløv)sndcl  a  f. 

debatere~—  (t'  debatticren  — 
(^  debate  —  (^j  debattre,    discuter, 

débåtir  (£)  tr«>kke  traakletraa- 
dene  ud  a  f. 


debanoh— débolre 


1267 


Brahamani^sme— Braid 


1268 


irian  sattes  istan d  til  at  overvinde  farerne  ved  samkvem 
med  guder  og  aander,  var  de  selvskrevne  som  prester 
og  uundværlige  ved  offerhandlingerne.  De  har  end- 
videre  udmerket  sig  som  dfgtere  og  som  lærde;  de  har 
optraadt  som  astrologer  og  læger  og  derigjennem  vundet 
betydelig  indflydelse.  De  formaaede  ogsaa  at  overvinde 
den  fare,  som  en  stund  truede  dem  fra  buddhismen; 
denne  maatte  sluttelig  fortrække  fra  Forindien.  Derimod 
rokkedes  deres  magtstilling  under  det  muhammedanske  og 
senere  under  det  engelske  regime.  Nutildags  (da  man 
anslaar  deres  antal  til  lOVt  mill.)  er  en  hel  del  af  dem 
tiggere;  andre  finder  beskjæftigelse  som  Jordarbeidere; 
nogle  har  lært  sig  engelsk  og  fundet  anvendelse  som 
lærere  og  underordnede  embedsmænd. 

Brahmani^sme  kaldes  den  anden  store  fase  af  den 
religiøse  udvikling  i  Indlen;  dens  rødder  kan  følges  til- 
bage  til  det  foregaaende  trin,  Vedareligionen.  Allerede 
i  Rigveda  viser  sig  spor  af,  at  tænkningen  har  begyndt 
at  frigjøre  sig  fra  traditionen;  de  gamle  gudenavne  Indra 
og  Varuna  strækker  ikke  længer  til,  man  taler  om  væren 
og  ikkeværen.  I  b.  føres  spekulationen  videre;  den 
rækker  frem  til  forestillingen  om  brahma  (s.  d.),  der 
tænkes  som  en  substans,  der  befinder  sig  i  evig  ro;  alt 
udgaar  fra  den,  den  er  i  alle  ting  (der  siges,  at  den  ligner 
saltklumpen.  som  har  opløst  sig  i  vand),  og  alt  stræber 
sluttelig  tilbage  til  den;  verden  er  alene  et  skin- 
billede,  som  kun  tilsyneladende  eksisterer  ved  siden  af 
brahma.  Ogsaa  mennesket  er  efter  sit  inderste  væsen 
identisk  med  brahma  (dfniaii,  Jeg,  selv,  d.  e.  brahma): 
tat  tvam  asi,  det  er  dig.  Den  som  er  trængt  frem  til 
denne  erkjendelse,  er  frigjort,  forløst.  De  andre  holdes 
fængslet  til  verden  gjennem  sjælevandringen:  efter  døden 
gjenfødes  mennesket  stadig  paany  til  en  tilværelse,  hvis 
kvalitet  afhænger  af  vedkommendes  tidligere  gode  eller 
onde  gjerninger  (lians  «liarman»).  Ogsaa  denne  lære  er 
ældgammel  i  Indien,  men  har  vel  først  fra  8  aarh.  f.  Kr. 
af  (men  altsaa  dog  allerede  længe  før  Buddha)  faaet  sin 
fulde  udformning.  B.,  som  ved  siden  af  sin  spekulative 
filosofi  omfattede  troen  paa  de  mange  guder  og  tilmed 
gjorde  offertjenesten  rigere  og  mere  kompliceret  end  før, 
saa  en  tid  sin  magtstilling  truet  af  buddhismen.  Sluttelig 
blev  dog  b.  den  seirende,  men  i  en  noget  ændret  form : 
ny-b.  eller  hinduismen  (med  ca.  150  mill.  tilhængere).  Ogsaa 
i  denne  form  mødes  vi  af  forestillingen  om  den  mystiske 
opgaaen  i  alvæsenet.  Men  blandt  de  mange  guddom- 
melige væsener,  som  man  dog  fremdeles  tror  paa,  træder 
nu  de  to,  Vishnu  indkarneret  i  Krishna  (den  indiske 
Herakles)  og  Siva  (den  indiske  Dionysos),  i  forgrunden 
og  ovcrstraaler  den  gud  Brahma,  som  allerede  før 
Buddha's  tid  var  fremgaaet  af  det  abstrakte  begreb 
brahma.  Med  sine  talløse  religiøse  kaster  og  sekter  er 
ny-b.  et  tro  speilbillede  af  hinduracen  med  dens  mange  af- 
skygninger  og  nuancer.  —  En  reformation  indenfor  b. 
forsøgtes  af  Ram  Mahun  Roy;  i  1814  optraadte  han  i 
Kalkutta  og  stiftede  foreningen  cBrahma-samådsh»,  i 
hvilken  en  spekulativ  filosofisk  retning  søger  nærmere 
at  udvikle  de  moralske  og  deistiske  bestanddele  indenfor 
religionen;  herunder  har  man  ogsaa  vist  sig  modtagelig 
for  paavirkning  af  kristelige  ideer. 

Brahmaptitra,  elv  i  Asien,  begynder  i  det  vestlige 
TiJjet    i    egnen    om    Manasarovars   sjøer,    flyder   i   østlig 


retning  nord  for  Himalaja  under  flere  navne:  Tamdsjan- 
chamba,  Matsjang  og  Sangpo.  Efter  et  løb  paa  ca.  1 7O0 
km.  bøier  den  mod  s.ø.  og  gjennembryder  under  navnet 
Dihong  fjeldene  i  en  kløft,  som  aldrig  har  været  betraadt 
af  europæere.  Saa  gaar  den  i  s.v.  retning  gjennem 
Assam  og  derpaa  ind  i  den  bengalske  stette,  hvor  den 
forener  sig  med  Ganges.  De  to  forenede  elve  danner 
ved  sit  udløb  et  vældigt  delta.  B.  er  ligesom  Ganges  en 
for  hinduerne  hellig  elv.  Dens  længde  er  ca.  3  000  km., 
og  den  har  en  meget  betydelig  vandføring.  Det  nedre 
løb  er  seilbart  indtil  fjeldene. 

Bråhma-samådsh,  se  Brahmanisme. 

Brahminer,  se  Brahmaner. 

Brahms,  Johannes  (1833—1897),  t.  komponist,  son 
af  en  gjestgiver  i  Hamburg,  begyndte  med  at  komponere 
marscher  og  spille  piano  paa  kafeer,  indtil  en  altfor  vel- 
ment avisartikel  i  1853  gjorde  hans  navn  berømt.  Vir- 
kede som  kordirigent  og  lærer  hos  fyrsten  af  Lippe- 
Detmold.  dirigerede  Singakademiets  koncerter  i  Wien. 
senere  i  Hamburg,  Zflrich, 
Baden -Baden  og  atter  i 
Wien,  hvor  han  blev  og 
bl.  a.  dirigerede  i  «Gesell- 
schaft  der  Musikfreunde». 
Hans  egentlige  gjennem- 
brud  kom  med  cEin 
deutsches  Requiem»  i  an- 
ledning af  moderens  død. 
Fraregnet  operaen  stræk- 
ker hans  kompositions- 
virksomhed  sig  omtrent 
over  alle  musikens  om- 
raader:  fire  symfonier, 
«Schillers  Nånie»,  tPar- 
cernes  sang»,  koncerter, 
overturer,  en  masse  kam- 
mermusik,  en  mængde 
sangc,  de  ungarske  dan.se, 
korverker  og  meget  andet 
indtil  et  anUl  af  120  op. 
B.  var  medlem  af  musik- 
akademiet  i  Berlin  og  det 

franske  institut,  æresdoktor  i  Breslau  og  Cambridge 
Han  begyndte  som  Schumanns  elev,  men  blev  efter- 
haanden  en  slags  Efterbeethbven,  der  satte  den  rent 
musikalske  skjønhedsstemning  og  kunstferdige  opbyg- 
ning  af  toneverket  som  maal.  B.  er  fremdeles  en  om- 
stridt mand,  og  sikkert  er  det,  at  han  tidt  og  ofte 
mindre  virker  ved  inspiration  end  ved  konstruktion  o^ 
viljearbeide.  Men  meget  i  hans  kunst,  især  i  hans 
sange  og  kammermusikens  andre  former,  staar  over- 
ordentlig høit.  Hanslick  og  Bfilow  var  blandt  hans  største 
beundrere. 

Brahui,  nomadefolk  i  det  østlige  Belutsj  istan  og  i 
de  tilgrænsende  egne  af  Forindien.  Dets  sproglige  og 
antropologiske  stilling  uklar;  det  opfattes  sedvanlig  som 
den  dravidiske  folkestammes  yderste  forpost  mod  n.v 
B.  er  overveiende  schiiter  og  delt  i  et  stort  antal  stam- 
mer.    Herskerfamilien  i  Belutsjistan  hører  til  b. 

Braid  [bred],  James  (1795—1860),  eng.  læge,  er 
grundlægger  af  den  videnskabelige  forklaring  af  hypno- 


Johannes  Brahms. 


debauch  (e).  debaucher  ® 
forlede:  ®  (ypec.)  faa  til  at  streike, 
se  d.  (?)  skeie  ud. 

debauch(ery)  (e).  debauche 
(f)  f,  udskeielser.  rangel. 

debauohé(e)  (7)  m  (O.  debau* 

Chee  (e)  forfaldent  menneske. 

debaucher  (c;.  debaucheur, 
•euse  0  m  (D,  rorføreriske). 


debentare  (e)  gjældtbevis:  (jern- 
bane-, kommune)obligatloner. 

debet  -  (t)  Debet.  Soll  n  -  (£) 
dcbll  -  (f)  restance  f. 

débile  ®  svag.  affwldig. 

debilitate  (e).  débifiter  ® 
svække 

débilité  (?)  r.  debility  (e)  svag- 
bed,  affa'ldiRhcd 

debit  (e).    débit  (£)  m,    debet- 


(side):  ®  ogs.  (ud)salg;  roredrag(t- 
raaade):   (e)  ogs.   debitere,    belaate. 

debiter  (^  sælge:  udsprede; 
hugge  til,  skjære  op;  foredrage; 
glve  til  bedste:  debitere. 

debitere  —  ®  debllleren  —  Q 
(carr>'  (placc)  to  onc'8)  deblt  —  (^ 
debiter. 

debitor  —  ®  Debitor.  Schuld- 


ner  m  —  @  dcbtoar  —   ;? 
m.  -trlce  f. 

déblai  (2)  m.  adgrsLTDiDit.  r}  i- 
nlng:  pl,  fyid.  Jord. 

déblatérer  (^  al^ekk  od. 

déblayer  ®  rydde. 

déblayeor  (f  m.  rTdaiogmaf^ 

débloqneril  beiH  forbkA«^ 
débolre®»,  (bitter  enainu< 
aknlTelK. 


1269 


Brai'la— Bramsen 


1270 


tismeii,  i  sin  tid  kaldt  braidisme.  Skrev  «Neurypno- 
logy»  (1843),   «Magic,  witchcraft  etc.»  (3  udg.  1852)  etc. 

BraFla,  Rum«nien,  by  ved  Donaus  vestlige  bred, 
15  km.  ovenfor  dens  sidste  knæ  ved  Galatz,  60  000  indb. 
Betydelig  udførsel  af  hvede,  talg,  kjød  og  uld.  Før  1883 
var  B.  frihavn.  Fra  enden  af  det  16  til  enden  af  det 
18  aarh.  tilhørte  byen  tyrkerne. 

Braille  [braj],  Louis  (1806—52),  fr.  blindelærer  og 
selv  blind,  opfandt  den  efter  ham  opkaldte  blindeskrift 
(se  Blindeundervisning),  som  de  blinde  kan  læse 
ved  beføling;  den  har  vundet  almindelig  indgang.  Der 
er  nu  endogsaa  bygget  skrivemaskiner  tfl  denne  skrift, 
og  der  er  opfundet  et  stenografisk  system  for  den. 

Braine- le -comte  lbræn'U'kd't],  flamsk  s'Graven- 
Brakel,  Bclgien,  by  i  prov.  Hainaut  (Hennegau)  ved  Senne, 
mellem  Mons  og  Brussel,  9  000  indb.  Stenbrud;  smør- 
handel. 

Brainerd  [brén^d],  Nordamerika,  by  i  de  Forenede 
stater,  Minnesota,  ved  Missisippi  og  Nordpacifikbanen, 
7500  indb.     Jernindustri,  korn-  og  tømmerhandel. 

Braintree  [brintn].  1.  England,  liden  indlandsby 
i  Essex,  ved  Blackwater,  55  km.  n.ø.  f.  London,  5  000 
iodb.  Tilvirkning  af  flor,  silke,  børster  m.  m.  2.  Nord- 
amerika, by  i  Massachusetts,  16  km.  s.ø.  f.  Boston,  nær 
Massachusetts-bugten,  6  000  indb.     Industri. 

Brak  (af  t.  brechen,  at  bryde)  betegner,  at  Jorden  brydes 
eller  arbeides  om  sommeren  uden  at  bære  grøde  (sumar- 
pleie,  øiaaker).  Helt  er  dette  dog  kun  tilfældc  ved  ren 
b.,  ikke  ved  benyttet  eller  h  a  1  v  b.,  hvor  Jorden  bærer 
grøafoder  el.  1.  samme  aar,  den  b.-behandles.  Den 
rene  b.s  hovedformaal  er  at  renske  åkeren  for  ugræs, 
h\-ad  der  Jo  er  lettest  at  gjøre,  naar  den  ingen  grøde 
bærer;  desuden  kan  forskjellige  grundforbedringsarbeider, 
som  grøflning,  dybgravning  og  stenreskning  foretages. 
1'græsset  udryddes  paa  b.-akeren  ved  gjentagne  pløininger 
og  har\'ninger,  derpaa  gjødsles  og  saaes  høstsæd  (rug  el. 
hvede).  Ved  benyttet  b.  tåges  først  en  grønfoderavling, 
før  jorden  b.-arbeides  og  tilsaaes  med  høstsæd.  Ren  b. 
passer  bedst,  hvor  der  er  store  akervidder  og  mindre 
let  tilgang  paa  gjødsel.  Den  søges  ogsaa  undgaact  ved 
at  dyrke  trodrensende»  rodvekster. 

Brake,  ener,  s.  d. 

Brake,  Oldenburg,  by  ved  Wesers  vestlige  bred,  mellem 
Bremen  og  mundingen,  5000  indb.  Skibsrederi,  rebslageri. 

Brakmark,  se  Brak. 

Brakteat  (af  lat.  bractea,  tyndt  blik)  er  i  numisma- 
tiken  betegnelse  for  en  mynt  af  sølvblik  med  præg  bare 
paa  den  ene  side;  saadanne  b.  tilhører  middelalderen; 
brugtcs  ogscia  i  Norge.  —  I  den  nordiske  forhistoriske 
arkæologi  betegner  b.  efterlig- 
ninger  i  guldblil^  af  byzantinske 
mynter  fra  4 — 5  aarh.  De  brug- 
tes  som  smykker  og  er  blandt 
de  mest  karakteristiske  oldsager 
fra  Nordens  mellemjernalder. 
Paa  b.  sees  plumpe  og  forvan- 
skede  efterligninger  af  mynter- 
nes  keiserbilleder  og  indskrifter, 
andre  figurer  antages  at  fore- 
stille    nordiske    gudcskikkelser 

Brakteat  fra  Vadstena.       med    attributer    og    symbolske 


débolser— débourrer 

tegn.     Runer  forekommer  hyppig,  hele  den  ældre  rune 
række  saaledes   paa  den   vakre  b.  fra  Vadstena  (se  fig.). 

Brakvand,  vand  af  liden  saltgehalt,  dannes  ved  blan- 
ding mellem  ferskvand  (el ve-,  regn-)  og  det  salte  oceanvand. 
B.  findes  i  vekslende  mængder  i  overfladen  af  Qordene 
og  langs  kysten.  Hele  Østersjøen  bestaar  af  b.  (salt- 
gehalt 0—1  pct.). 

Bram-  (sjøudtr.),  kun  i  sammensætninger.  B.-seilet, 
paa  b.-raaen,  er  det  Qerde  raaseil  fra  dækket,  nærmest 
over  mersseilene.  Til  b.-seilet  hører  b.-fald,  b.-skjød 
o.  s.  v.  B.-s  tang  er  det  tredje  (øverste)  led  af  en  mast ; 
undermasten  fortsættes  af  mersestangen,  og  denne  igjen 
af  b.-stangen;  der  hvor  disse  to  sidste  er  fæstet  sammen, 
er  b.-s  a  1  i  n  g  e  n.  af  krydslagte  eketræstykker  (se  S  a  1  i  n  g). 
B.-stangen  støttes  af  b.-s  tåget,  b.-vantet,  b.-bar- 
dunen.  —  B.-seil  (holl.  bramzeil)  betyder  vistnok  eg. 
tprunkseil» :  sml.  eng.  top-gallant.  B.-s  e  i  1  s  b  r  i  s  (b.-seils- 
kuling),  saa  sterk  vind,  at  et  skib  kan  føre  b.-seil. 
B.-riggen  er  b.-stangen  og  riggen  paa  den.  —  Boveu- 
bramseil,  se  Boven. 

Bramah  fbrdma],  Joseph  (1749—1814),  eng.  meka- 
niker og  ingeniør,  opfandt  1786  vandklosettet  og  1796 
den  hydrauliske  presse. 

Brama^nte,  eg.  DonatoLazzari  (1444—1514),  be- 
rømt ital.  bygmester.  Kom  1476  til  Milano,  hvor  han 
for  Ludovico  il  Moro  udførte  forsicjellige  bygverker,  bl.  a. 
det  smukke  kor  og  tverskib  til  St.  Maria  della  Grazie. 
Drog  1500  til  Rom,  hvor  pave  Julius  II  benyttede  ham 
meget,  saaledes  til  ombygning  af  Peterskirken,  til  op- 
førelse  af  de  lange  forbindelsesbygninger  mellem  Vati- 
kanet og  Belvedere  samt  til  bygningen  af  det  smukke 
gaardsrum  i  Vatikanet,  «Corte  di  S.  Damaso»,  hvis  øverste 
arkaderække  Rafael  smykkede  med  emner  fra  bibelen. 
Har  ogsaa  bygget  paladset  La  cancellaria  og  kirken  S. 
Pietro  in  Montorio.  B.  regnes  til  sin  tids  største  mestere. 
Hans  arbeider  er  udført  i  enkle,  rene  stilformer  i  antik  aand. 

Bramantino,  eg.  Bartolomeo  Suardi  (1470— 
1535),  ital.  bygmester  og  maler.  Var  oprindelig  Bra- 
mantes  medhjælper,  heraf  navnet,  Lille  Bramante.  Har 
bl.  a.  bygget  forhallen  til  kirken  St.  Nazaro  samt  malt 
freskobilledet  af  Madonna  med  engle  i  Brera,  Milano. 
Itgeledes  tilbedelsen  af  Kristusbarnet  i  det  ambrosianske 
bibliotek  •  sa  m  mesteds. 

Brama'rba8  (fr.  bratner,  sp.  bramar,  skrige),  skryder, 
praler. 

Brambach,  Caspar  Joseph  (1833 — 1902),  t.  kom- 
ponist, virkede  i  Kdln  og  Bonn  og  vandt  anseelse  ved 
sine  korverker,  cSangen  om  Rhinen»,  «Lorely»,  «Colum- 
bus», «Prometheus»  m.  v. 

Brambeck,  Axel  Ed  v.  (1843—),  sv.  billedhugger. 
Hans  statuer  «Psyke»  og  «Sorg»  viser  fint  naturstudium 
og  smuk  formbehandling.  1  «Kristi  fristelse»  (1882)  er 
han  gaaet  ind  paa  monumentalskulpturens  omraade. 

Bramgaas,  se  Gaasefamilien. 

Braminer,  se  B  r  a  ti  m  a  n  e  r. 

Bramsen,  Henry  (1878—),  betydelig  d.  cellist,  kgl. 
kammermusikus,  gift  med  den  norske  koncertsangerinde 
Martha  Sandal  (s.  d.). 

Bramsen,  Ludvig  Ernest  (1 847—),  d.  forsikrings- 
mand,  politiker  og  socialøkonom,  udgav  i  1880-aarene 
forskjellige  verker  om  sociallovgivning.     I  1889  var  han 


déboiser  ff)  aftkoge.  rydde. 

debolter  ®  forvride.  ae  d. 
Kaa  af  led;  f(aa  op  1  limingen. 

débonder  (D  tåge  tappen  af; 
lebe  tom  (tende):  stroniine  ud, 
over.  skalle  sig  luft  =  se  d. 

débondonner  ®  tege  apansen  af. 

débonnaire  ®  godmodig,  fh>m. 

débord  ®  m,  rand  (af  mynt); 
▼el  kant 


débordé  (f)  udsrævende. 

débordement  (S)  m.  oTcrsvøm- 
melie:  (ord)strøm-.  iflendtligt)  ind- 
fald;  udsvævelser. 

déborder  ®  sprætte  op.  tåge 
kanten  af;  ruge  frem  over;  over- 
fløie;  oversvømme;  ctilsjøs)  sætte 
af,  støde  fra. 

débotter  ®  trække  sine  støvler 
af. 


debonoh  (je),  déboucher  (f) 
(mil.)  rykke  ft«m  fra  deBlé ;  (f)  ogs. 
trække  (flaske)  op;  rense;  munde  ud. 

débonohé  (?)  m,  (smal)  udgang: 
udmundlng;  udvei;  marked. 

déboucler  ©  spænde  op,  aabne; 
løslade. 

débouler  (?)  rulle  ned  (af). 

débonlonner  (?)  rive  nagleme 
ud  af. 


débouquer  (D  selle  ud  gjennem 
løbet. 

débourber  (D  opmudre.  trække 
op  af  mudderet. 

débonrre-pipe  (^  m,  pibe- 
kradser. 

débourrer  ®  rense;  (mil.)  tåge 
forladningen  ud  af.  se  d.  banke 
sin  plbe  ud;  faa  skik  paa  sig. 


1271 


débours— décacheter 

en  af  Danmarks  3  repræsentanter  ved  arbeiderkonferen- 
cen  i  Berlin.  Som  folketingsmand  i  1892—98  virkede 
han  bl.  a.  for  ulykkesforsikringsloven  af  1898.  I  1900 
— 01  var  han  indenrigsminister  og  gjennemførte  da 
fabrikloven  af  1901.  1906  var  han  medstifter  af  og  blev 
formand   for    c  Dansk   forening  for  arbeiderbeskyttelse». 

Bramsnes  vig,  Danmark,  Isefjorden  s.  f.  Holbæk 
fjord  og  Ourø.    Paa  vestkysten  en  torpedo- forsøgsstation. 

Branca,  As  can  i  o  (1840—),  ital.  statsmand.  Efter 
juridiske  studier  ivrig  optaget  af  journalistik,  vandt  ry 
ved  skriftet  <Le  crédit  et  la  banque  internationale» 
(1867).  1870  medlem  af  kammeret,  gik  1885  over  til  oppo- 
sitionen.  Da  Crispi  faldt  1891,  blev  B.  under  Rudini 
(1891 — 93)  minister  for  de  offentlige  arbeider. 

Branchiosau'ru8,  den  mest  oprindelige  af  de  til 
stegocefalerne  (s.  d.)  hørende  slegter.  Lignede  af  udsecnde 
de  nulcvende  salamandre  og  gjennemgik  ligesom  disse 
en  forvandling.  Men  b.  minder  i  flere  henseender  om 
krj'^bdyrene  og  er  visselig  en  mellemform  mellem  disse 
og  padderne.  Findes  i  kultidens  og  den  permiske  tids 
lag  i  Tyskland,  Frankrige  og  England. 

Branchio'8toma,  se  Lancetfisk. 

Branchipus,  se  Blad  fød  der. 

Brand  [brænd],  Henry  William  Bouverie, 
viscount  af  Hampton  (1814—92),  eng.  politiker,  først 
privatsckretær  hos  ministeren  Grey,  1852—84  medlem 
af  underhuset;  1855—58  skatkammerlord  og  1859—66 
ministeriets  «indpisker»,  1872 — 84  underhusets  formand. 

Brand,  Jan  Hendrik (1823—88),  præsident i  Oranje- 
fristaten  (1863—83),  en  karakterfast  og  fremsynt  poli- 
tiker. B.  forte  en  heldig  krig  mod  basutoerne  1865 
— 69,  afslog  1871  præsidiet  i  den  sydafrikanske  republik 
for  ikke  at  udæske  England  og  kunde  som  følge  af  sin 
strenge  neutralitet  mægle  mellem  England  og  Trans- 
vaal  1881. 

Brand.  1 .  (Med.,  veter.)*  se  Koldbrand,  Gangræn. 
2.  (Bot.).  Plantesygdomme,  som  fremkaldes  ved  angreb 
af  brandsop  (s.  d.).    3.  (Arkit.).    Se  Brån  dr. 

Brandånus  (Brandan),  irsk  abbed,  d.  omtr.  576,  vandt 
stort  ry  for  sin  Iromhed.  Et  senere  sagn  tillagde  ham 
en  eventyrlig  reise  mod  vest  for  at  finde  paradiset.  Han 
seilede  rundt  i  flere  aar  og  oplevede  mange  vidunder- 
lige ting,  indtil  han  endelig  fandt  paradisets  ø.  Dette 
sagn,  der  rummer  mange  forskjellige  baade  keltiske  og 
fremmede  motiver,  blev  behandlet  i  et  latinsk  digt,  der 
i  12  aarh.  oversattes  paa  fransk  og  flere  andre  sprog. 

Brandbu,  herred  i  Kristians  amt,  471  km.*  med  5054 
indb.  (hvoraf  24  svensker);  12.6  pr.  km.*;  svarer  til  B. 
prestegjeld  med  B^Nes)  og  Tingelstad  sogne.  Herredet, 
der  ligger  omkring  Randsfjorden  i  dens  midtre  del.  er  et 
skogdistrikt  med  et  veldyrket  bakkeparti  i  ø.  f.  Rands- 
fjorden, omkring  Røikenviken  og  ved  B.  kirke.  Paa 
Randsfjordens  vestside  er  kun  en  strimmel  langs  fjorden 
opdyrket.  Gjøvikbanen  passerer  gjenncm  herredet.  Ved 
B.  jcrnbanestation  er  apotek  og  meieri  med  meieriskole. 
Det  høieste  fjeld  er  Kvitingen  (721  m.);  B.-kampen 
(514  m.)  er  et  glimrende  udslgtspunkt.  1  Røikenviken 
er  bebyggelsen  tæt.  Indcn  herredet  findes  1  brænderi, 
1  træsliberi  og  flere  sag-  og  møllebrug.  De  vigtigste 
næringsveie  er  jordbrug  og  skogdrift.  Antagen  indtægt 
1906  834  600  kr.,  formue  6118  900  kr. 


Bramsnes  vig— Brandenburg 


1272 


I  Brandbyld.  1.  (Med.).  Stor  byld  eller  gruppe  af  saa- 
danne  (karbunkel;  kaldtes  tidligere  ogsaa  anthraks 
hvilket  ord  dog  nu  kun  bruges  til  at  betegne  sygdommen 
miltbrand,  s.  d.).  Begynder  som  en  stor,  fast,  rød  in- 
filtration  i  huden  og  underhudsvævet,  oftest  i  nakken 
eller  paa  ryggen ;  efterhaanden  kommer  der  smaa  huller 
i  huden,  hvoraf  der  udtommes  pus  og  henfaldende  vaev- 
masser,  undertiden  i  stor  udstrækning,  saa  at  der  kom- 
mer bety  del  igt  substanstab  (deraf  navnet).  Sygdommen 
kan  helbredes  i  løbet  af  en  maaneds  tid:  men  under- 
tiden, især  hos  ældre  folk,  hos  patienter  med  sukker- 
syge  eller  andre  svækkende  sygdomme,  indtræder  der 
en  almindelig  infektion,  som  kan  medføre  døden.  — 
2.  (Veter.).  B.  er  hos  husdyrene  den  sedvanlige  hetegnehe 
for  den  af  en  bestemt  bakterie  (nekrosebaeillen^  frem- 
kaldte  vævsbetændelse  med  bortdøen  af  større  eller  min- 
dre hudpartier  paa  den  nederste  del  af  lemmerne.  Set-s 
hyppigst  hos  hesten,  hvor  lidelsen  ofte  udgaar  fra  hud- 
sprækker  i  kodebøiningen  (muk-b.),  hos  kvæget  fra  saar 
og  sprækker  mellem  klovene  (klov-b.).  B.  er  meget 
smertefuld,  og  kan,  naar  den  gaar  i  dybden  og  angriber 
led  eller  seneskeder,  blive  meget  alvorlig  for  djrrets  liv. 
Behandlingen,  der  bestaar  i  fugtigvarme,  desinficerende 
omslag,  tilstræber  en  hurtig  udskillelse  af  det  bortdøde 
væv(ægten).  Nekrosebacillen  er  paavist  af  Bang  og  Loeffler 
(uafhængig  af  hinanden). 

Branddug  (fumago  vågans  s.  capnodium  saUcinttmj, 
en  til  ascomyceterne  (s.  d.)  hørende  sop,  der  ofte  ind- 
flnder  sig  som  et  sodagtigt  belæg  paa  bladene  af  baade 
trær,  buske  og  urtagtige  planter,  naar  disse  er  gjort 
klæbrige  af  den  fra  bladlusene  udsondrede  «honningduj^». 
hvori  soppens  sporer  spirer.  Den  lever  ikke  parasitisk. 
men  skader  dog  planterne,  specielt  humlen,  ved  at  berøve 
dem  lys  og  luft  og  derved  hindre  dannelsen  af  bladgrønt. 

Brandenburg,  Friedrich  Wilhelm,  greve  af 
(1792—1850),  prens,  general  og  statsmand,  uegtc  sen  af 
kong  Fredrik  Vilhelm  II,  udmerkede  sig  i  felttoget 
1812—15;  blev  1839  general.  1848  blev  han  chef  for 
det  prens,  ministerium  og  var  et  villigt  redskab  for 
reaktionen.  Rigsdagen  blev  forlagt  til  byen  Brandenburg  og 
kort  efter  opløst ;  derefter  gjenoprettede  han  regjeringens 
myndighed  ved  at  erklære  Berlin  i  belciringstilstand. 
Siden  arbeidede  han  ivrig  paa  at  styrke  Preussens  magt- 
stilling.  1850  underhandlede  han  paa  Preussens  v^De 
med  keiser  Nikolaus  I  i  Warschau  for  at  undgaa  to 
truende  krig  med  Østerrige.  B.  døde  efter  sigende  af 
græm meise  over  Preussens  diplomatiske  nederlag.  Den 
virkelige  sammenhæng  fremgaar  af  SybeKs  tGraf  B.  in 
Warschau»  (cHist.  Zeitschr.»,  1887). 

Brandenburg,  Preussen,  provins,   mellem    Oders  -^4 
Elbens    midtre    løb,    mellem    Mecklenburg   og    Sach^^o.-^. 
omkring  Spree,  39  838  km.*,  3  530  000  indb..  89  pr.  km 
Sandigt  jordsmon,  derfor  for  en  stor  del  furuskog.     iK-i 
sydlige   flade    del,    Sprccwald,    har  prægtigc  ekcirær  << 
fortræffelige  græsgange  for  storfæ  (Spree wald- smør \    Htr 
bor  end  nu  lausitzer- vender,  med  sit  gamle  sprog  og  ^^ 
gamle    dragt.      Den    n.v.  del,    der   Mark   el.  Mark  U  i 
Mittelmark,  er  preusserrigets   kjerne,  hvcw  Albrechl  liir 
Bår  grundede  det  tyske  herredømme  midt  il^landt  slavt n  t 
efter    hvis    herskersæde   ved    Havel,   Brennabor  <af  li'  ' 
furuskog)    navnet    B.  dannedes.      B.  deles    i    regjerinL> 


débours  (?)  m  pl.  udiæg  =  dé- 
boursé  ff)  m. 

déboursement  (fj  m.  udbeta- 
linf^.  rorstrækning. 

débourser  (n  punge  ud. 

débout  Cr   oprcist,  paa  benene. 

débouterl;):  d.  q.  de  sa  de- 

mande  ntViBe  en»  sng. 
débontonner  ifi  knnppc  op. 
débralllé   (r) 'hnlvmMgen;  unn- 


stændig:  m,  nogenhed,  unnstændtg- 
hed;  sjusket  morgendrngt. 

débraillerCf):  sed.  blotte  sig. 

débridée  (f;  r.  Htaldpenge. 

débrider  (f)  nfbldsle;  raste: 
hflHpe  (aO;  løsne  bnandet  om.  se  d. 
skynde  sig. 

débris  (i)  m  (mest  pl),  stumper, 
stykker;  ruiner;  vrag. 


débroniller  ©  udrede;  bringe 
1  orden:  greie. 

débrutir  (?)  arsiibc. 

débrutlssement  (?)  m,  afsllb- 
nlng. 

debt  (e)  fCJæld. 

debtor  (o)  debitor,  skyldner. 

débfloher  (^  Jage  op:  forlade 
sit  leie. 

débusquer  ©  fordrive. 


debut  (f)  m.  (spilt  farete  kati 
debut:  iiegyndelse. 

debntere  -  -f.  debatierer  -  < 
make  ooe's  debut  ion  the  «I^-.v 
come  out  —  (?)  debuter. 

defa  ©   paa    denne   sicie.    '•r 

hos  os.    d.  et  delå  tnm  o^  * 
båge. 
décacheter  (?)  bratkke,  h-  ' 

(brcT). 


1273 


Brandenburg— Brandes 


1274 


decad(e)— decay 


distrikterne  Frankfurt  og  Potsdam.  Byer:  de  kcis.-kgl. 
residcnsbyer,  Berlin,  hvor  provinsiallanddagen  møder, 
ojj  Potsdam,  hvor  provinsial-overpræsidenten  har  sit  sæde, 
samt  Frankfurt  a.  d.  Oder.  —  Historie.  Efter  folke- 
vandringen trængte  slaviske  stammer  frem  fra  øst  og  bosatte 
sig  i  det  nuværende  B.  Henrik  Fuglefænger  erobrede  lan- 
det, og  hans  søn  Otto  1  oprettede  bispedømmerne  Havelberg 
og  B.  Venderne  reiste  sig  imidlertid,  fordrev  de  kristne 
og  var  igjen  herrer  i  landet,  indtil  Konrad  111  1134 
forlenede  Albrecht  der  Bår,  stamfaderen  til  det  askaniske 
hus.  med  B.  Han  undertvang  slaverne,  grundlagde 
Berlin  og  indkaldte  kolonister  fra  Holland  og  Vest- 
Tyskland,  saa  at  landet  blev  sterkt  germaniseret.  Sla- 
verne blev  livegne.  Da  huset  Askanius  uddøde,  herjedes 
landet  af  krig  og  adelsfeider.  1356  blev  det  ophøiet  til 
et  kurfyrstendømme.  1415  gav  keiser  Sigismund  B. 
til  borggreven  afNurnberg,  Fredrik  afHohenzollern,  stam- 
fader til  det  nuv.  preus.  kongehus.  Johan  Sigismund,  kur- 
fyrste  1608—19,  arvede  JQlich  og  Berg.  Da  Luther 
fremstod,  sluttede  kurfyrstcn  i  B.  sig  hurtig  til  reforma- 
tioncn;  det  samme  gjorde  hans  slegtntng,  Albrecht  af 
B ,  der  var  stormester  for  de  tyske  ridderes  orden,  og 
skabtc  sig  derved  af  ordenens  lande  et  arveligt  hertu^- 
domme  Preussen,  som  han  tog  i  len  af  Polen.  1618 
uddøde  Albrechts  slegl,  og  Preussen  forenedes  med  B. 
Johan  Sigismunds  sønnesøn,  Fredrik  Vilhelm,  den  tstore 
kurfyrstc»,  bidrog  især  til  B.s  storhed.  Ved  den  west- 
fnlske  fred  fik  han  1648  Bagpommern,  Magdeburg,  Hal- 
herstadt  og  Minden,  og  1660  fik  han  Preussen  fritaget 
for  lensforholdet  til  Polen.  Ved  at  indkalde  fremmede 
haandverkere  og  aabne  sit  land  for  de  fordrevne  huge- 
notter ophjalp  han  desuden  B.  paa  mange  maader. 
Hans  sønnesøn  Fredrik  arvede  Kleve  og  antog  1713 
n.ivnet  konge  af  Preussen,  og  fra  nu  af  falder  B.s  hi- 
storie sammen  med  Preussens,  af  hvilket  rige  det  nu 
udgjør  prov.  B.  [Litt.:  F.  Voigt,  «Gesch.  des  branden- 
burgisch-preussischen  Staats».] 

Brandenburg,  by  i  prov.  B.,  paa  begge  sider  af  Havel, 
33  km.  v.  f.  Potsdam,  51  000  indb.  Tilvirkning  af  kam- 
garn, uldtøier  m.  m.  B.  skal  være  grundet  af  de  slaviske 
viltser  og  kaldtes  af  dem  Brennaborskogsbjerget.  928 
indtoges  B.  af  den  tyske  konge  Henrik  I,  men  skiftede 
gjentagne  gange  herskere,  indtil  Albrecht  der  Bår  1161 
opslog  sin  residens  der. 

Brander,  en  vittighed,  i  regelen  beroende  paa  et  ordspil, 
en  ord  fordreining  eller  ordafiedning,  der  let  kan  opfattes. 
Eg.  skib  fyldt  med  brændstof  til  at  antænde  fiendtlige  skibe. 

Brandes,  Carl  Edvard  Cohen  (1847—),  d.  for- 
fatter og  politiker.  Studerede  i  sin  ungdom  østerlandsk 
filologi  (han  blev  dr.  phil.  1879),  men  ofrede  sig  snart 
ganske  for  litteraturen.  1  tilslutning  til  den  af  broderen 
Cf.  B.  reiste  litterære  bevægelse  skrev  han  i  1870-aarene 
mest  teaterartikler,  hvori  for  første  gang  i  nordisk  littera- 
tur den  moderne  kritiks  sjælegranskning  anvendes  paa 
skuespilkunsten.  Artiklerne  er  samlet  i  «Dansk  skuespil- 
kunst»  (1880)  og  tFremmed  skuespilkunst»  (1881).  Et 
senere  dramaturgisk  arbeide  fra  hans  haand  er  «Holberg  og 
hans  scene»  (1898),  der  behandler  en  række  holberg- 
fnrestillinger  og  holbergskuespillere  fra  det  Kgl.  teater  i 
Kbh.  B.s  politiske  løbebane  begyndte,  da  han  i  1878 
ved  en  fest,  som  frisiudede  danske  mænd  gav  for  Bjørn- 


son, holdt  en  tale,  hvori  han  foreslog  samarbeide  mellcm 
«det  litterære  venstre»  og  det  store  politiske  venstreparti. 
Alliancen  kom  istand,  og  B.  valgtes  i  1880  ind  i  folke- 
tinget. Samtidig  blev  han  medredaktør  i  partiets  hoved- 
organ «Morgenbladet».  Da  alliancen  i  1884  sprængtes, 
stiftede  han  sammen  med  Hørup  «Politiken»  og  har 
gjeniicm  dette  blad  øvet  en  betydelig  indflydelse  paa 
dansk  litteratur  og  teater.  Litteratur  og  politik  er  for 
ham  nøic  forbundne  aandsmagter,  og  dette  i  forbindelse 
med  hans  udprægede  partifølelse  har  gjort  hans  af 
grundige  kundskaber  og  ubestrideligt  talent  baarne 
kritiske  virksomhed  noget  ensidig.  Han  gik  i  1904  ud  af 
<  Politiken  »s  redaktion  og  valgtes  1906  ind  i  landstinget. 
—  Som  skjønlitterær  forfatter  har  B.  især  virket  som 
dramatiker.  Hans  skuespil 
«Et  besøg»  (1882),  «En  for- 
lovelse» (1884),  «Under  lo- 
ven» (1891)  o.  fl.  henter 
sine  emner  fra  det  kjøben- 
havnske  borgerskabs  liv, 
som  han  skildrer  med  ind- 

•   trængende    forstaaelse    og 

I  usvigelig  sanddruhed.  Han 
har  ogsaa,  skjønt  med  rin- 
gere held,  dyrket  roma- 
nen, f. eks. «Lykkens  blænd- 
verk»  (1898).  I  de  senere 
aar  har  han  leveret  nogle 
kunstnerisk  formede  over- 
sættelser  af  gammeltesta- 
mentlige skrifter:  «Jesaja» 
(1902),  «Salmerne»  (1905) 
og  «Job  og  priedikeren» 
(1906). 

Brandes,  Ernst  Immanuel  Cohen  (1844—92), 
d.  nationaløkonomisk  forfatter,  broder  til  E.  og  G  B., 
udgav  «Samfundsspørgsmaal»  (1885),  navnlig  om  befolk- 
nings- og  værdilæren.  B.s  stil  var  klar,  livlig  og  letlæst. 
Brandes,  Georg  Morris  Cohen  (1842—).  d.  for- 
fatter, af  jødisk  slegt.  Hans  tidligste  udvikling  bestemtes 
af  de  to  magter,  som  dengang  var  eneraadende  i  dansk 
aandsliv:  Hegelsk — Kierkegaardsk  spekulation  og  Hei- 
bergsk  æstetik.  Under  paavirkning  af  den  selvstændige 
tænker  H.  Brochner  kom  han  dog  snart  i  modsætning 
til  den  herskende  ortodoksi.  Længere  holdt  han  fast 
ved  den  Heibergske  æstetik.  Ud  fra  denne  finder  han 
f.  eks.  ikke  Ibsens  «Peer  Gynt»  saa  harmonisk,  skjøn  og 
opløftende,  som  et  sandt  digterverk  maa  være.  I  de 
artikler,  han  i  1860-aarene  skrev  (samlet  i  «Æsthetiske 
studier»,  1868,  og  «Kritiker  og  portrætter»,  1870),  merkes 
dog  en  stadig  stigende  misnøie  med  de  hjemlige  litterære 
tilstande,  og  samtidig  bliver  paavirkningen  fra  engelsk 
og  fransk  aandsliv  altid  sterkere.  —  Et  fuldstændigt 
gjennembrud  foregik  under  hans  første  pariserophold 
1866 — 67.  Han  tilegnede  sig  da  Taines  af  den  moderne 
naturforskning  udsprungne  syn  paa  kritiken  som  en 
vidcnskab,  der  rent  naturhistorisk  behandler  kunstverket, 
paa  samme  maade  som  botanikeren  behandler  en  plante. 
Overalt  efterspores  aarsagssammenhængen,  kunstverket 
sees  som  produkt  af  race  og  samfundsforhold,  og  kunst- 
nerens herskende  evne  ud  ledes  af  de  iagttagne  kjcnds- 


Kdvard  Brån  des. 


decad(e)  @.  décade  (D  r,  de- 
kade: ti  aar. 
decadence  (e),  décadence  ® 

r.  rorfald,  tilbagegang. 

decadent  (r)  dekadent. 

decagon  @,  décagone  (^  ni. 
Ukant. 

décalMer  (f)  pakke  ud. 

décalitre  (f)  m.  dekaliter;  høi 
hat. 


decalogue  (e^.  décalogue  ® 
ra,  de  tt  bud. 

décalotter  (?)  afdække. 

décalquer  ®  overrøre,  aftrykke. 

decamétre  (f)  m.  dekameter. 

decamp  (e).  décamper  (D  (mil ) 
bryde  op.  pitige  af. 

decant  (e),  décanter  (f)  ar- 
beide, klare. 

decanter  (e)  vinkaraffel. 


décapeler  ®  aftakie. 

déoaper®  pudse  (metal  blankt); 
omseile  en  pynt. 

decapltate  (e;.  décapiter  (?) 
halshugge;  (|)  ogs.  brøkke.  hugge 
toppen  af. 

deoapitatlon  @.  décapita- 
tion  (?)  f.  balshugning. 

décarcasser  (?):  se  d.  slide 
(og  Blæbe). 


décarrelage  ®  m,  opbrv-dning 
(af  heller). 

décarrer  ^j  pigge  af:  friflndc. 

décatir  ®  krympe,  dekatere. 

décavage  {fj  m,  jammer,  elen- 
dighed. 

déci^ver  ijj  blanke,  ruinere 

decay  (^  rorfalde.  visne,  randne; 
forfald,  udarmelse,  forraadnelsc. 


1275 


decease— déohard 

gjerninger.  Der  kan  saaledes  ikke  blive  spørsmaal  om 
godt  eller  ondt  i  teologisk  betydning.  For  denne  be- 
tragtning  kan  et  kunstverk  ligesaa  lidet  som  en  plante 
være  moralsk  eller  umoralsk.  B.  disputerede  for  doktor- 
graden (1870)  med  «Den  franske  æsthetik  i  vore  dage. 
Én  af  handling  om  H.Taine».  Samtidig  lærte  han  engelsk 
positivistisk  filosofi  at  kjende.  Istedetfor  golde  spekula- 
tioner  bød  denne  praktisk  arbeide  og  kamp  for  menneske- 
ligt  fremskridt.  Han  oversatte  (1869)  Mills  bog  «Kvin- 
dens  underkuelse»  og  et  par  aar  senere  samme  forfatters 
bog  om  nytte-  og  lykkemoralen.  Sociale  interesser  vaktes 
hos  ham,  og  fra  nu  af  ser  han  kampen  for  litteraturens 
og  aandslivets  frigjørelse  som  et  uadskilleligt  lcd  i  ar- 
beidet for  det  hele  samfunds  udvikling.  —  B.s  store 
udenlandsreise  1870 — 71  førte  ham  midt  ud  i  det  aande- 
lige  røre  i  Europa  og  sammen  med  saa  betydelige  mænd 
som  Mill,  Taine  og  Renan.  Al  hans  ulmende  kritik  over 
hjemlige  forhold  og  tilstande  slaar  ud.  Straks  efter 
hjemkomsten  begyndte  han  3  nov.  1871  paa  sine  fore- 
læsninger over  hovedstrøm- 
ninger i  det  19  aarh.s  litte- 
ratur. Planen  er  at  frem- 
stille «reaktionen  mod  det 
1 8  aarh.s  tanker  og  følelses- 
liv og  frem  skrid  tsidéernes 
tilbagevenden  i  stedse  høi- 
ere  stigende  bølger».  Den 
danske  litteratur  var  blevet 
staaende  ved  reaktionen,  og 
«hovedarbeidet  vil  da  blive 
gjennem  en  mangfoldighed 
af  kanaler  at  lede  de  strøm- 
ninger, som  har  sit  udspring 
i  revolutionenogfremskrid- 
tet,  herind  og  stanse  reak- 
tionen paa  de  punkter,  hvor 
dens  opgave  historisk  er 
endt».  Underbehandlingen 
af  den  europæiske  litteratur 
er  blikket  stadig  vendt  mod  nordiske  forhold,  som  be- 
lyses og  angribes  uden  skaansel.  Dogmetro,  protestantisk 
moral  og  det  samfundsmæssige  egteskab  fremstilles  som 
produkt  af  race  og  klima,  men  frakjendes  absolut  værdi. 
Politisk  og  social  ufrihed  afsløres  og  bekjæmpes.  Det  er 
let  forstaaeligt,  at  forelæsningerne  vakte  forbitret  mod- 
sigelse,  men  til  gjengjæld  sluttede  en  række  betydelige 
litterære  kræfter  sig  med  begeistring  om  den  unge  kri- 
tiker. Bevægelsen  forplantede  sig  til  de  andre  nordiske 
lande,  ældre  forfattere  som  Bjørnson  og  Ibsen  modtog 
sterke  impulser  fra  den,  yngre  som  Kielland,  Elster  og 
Garborg  og  i  Sverige  Strindberg  skyldte  den  sine  første 
sterke  indtryk.  —  1872  var  «Emigrantlitteraturen»  ud- 
kommet,  1873  «Romantiken  i  Tyskland»,  1874  «Reak- 
tionen i  Frankrige»,  1875  «Naturalismen  i  England». 
Først  1882  udkom  «Den  romantiske  skole  i  Frankrige» 
og  1890  «Det  unge  Tyskland».  1877  havde  B.  forladt 
landet  og  bosat  sig  i  Berlin.  Efterhaanden  var  diskus- 
sionen  fra  sagerne  gledet  over  paa  personerne,  og  disse 
forfulgtes  med  en  blanding  af  smaalighed  og  fanatisme 
af  alle  magthavernc.  De  negtede  saaledes  B.  haard- 
nakket  et  professorat  i  æstetik.     En   række  monografier 


Brandes 


1276 


Georg  Brandes. 


fra  disse  aar:  «Søren  Kierkegaard»,  de  pietetsfuldc  i 
«Danske  digtere»  (1877),  «Esaias  Tegner»  (1878),  «Disraeli- 
og  «Lassalle»  (1881)  viser  mindre  polemikeren  end  den 
forening  af  en  kritiker,  en  psykolog  og  en  digter.  som 
kjendetegner  B.  i  hans  bedste  verker.  Videnskabelig 
anvendelige  haandbøger  er  de  ikke.  Trods  B.s  store 
viden  er  hans  subjektivitet  for  udpræget,  hans  tempera- 
ment for  kunstnerisk  hertil.  —  I  1883  vendte  B.  Ulbagc 
En  kreds  venner  sikrede  ham  en  aarlig  sum,  der  svarede 
til  en  professorgage.  Forholdene  var  nu  ikke  saa 
lidet  forandret.  En  rig  litteratur  havde  hans  virksom hed 
fremkaldt,  der  var  sluttet  forbund  mellem  «det  litterære 
venstre»  og  det  politiske  venstreparti,  og  der  tilfaldt 
bam  saaledes  med  én  gang  en  betydelig  magtstilliog. 
som  han  siden  har  befæstet  og  udvidet  Foruden  talrige 
indlæg  i  dagens  spørsmaal  og  anmeldelser  af  nordisk  og 
fremmed  litteratur  har  han  siden  sin  hjemkomst  udgivet 
«Det  moderne  gjennembruds  mænd»,  «Mennesker  o; 
verker»  (1883),  «Ludvig  Holberg,  et  festsknft»  (1884. 
«Indtryk  fra  Rusland»,  «Indtryk  fra  Polen»  (1888),  flcrt 
samlinger  «Essays»  og  endelig  det  store  trebinds  verk 
om  Shakespeare  (1895),  maaske  hans  betydeligste  litte- 
rære bedrift.  I  de  seneste  aar  har  han  under  titelen 
«Skikkelser  og  tanker»  samlet  sine  avisartikler  (3  bind, 
udgivet  og  delvis  omarb.  sine  verker,  «Samlede  skrifter» 
(1899—1906,  17  bind),  og  begyndt  at  skrive  sin  selv- 
biografi, hvoraf  første  del  udkom  1905.  —  Hvad  Bs 
udvikling  angaar,  er  han  med  aarene  kommet  mere  og 
mere  bort  fra  1870-aarenes  nytte-  og  lykkefilosofi  c^  hen- 
imod  en  gjennemført  induvidualisme,  der  ser  maalet  i 
personlighedens  frieste  udfoldelse.  Overfor  demokratiske 
lighedsbestræbelser  har  han  med  Nietzsche  hæ\'det  det 
store  menneske  som  kulturens  maal  og  kilde.  B.s  friheds- 
trang  og  retssans  har  i  de  senere  aar  gi  vet  sig  et  varm- 
hjertet udtryk  i  hans  agitation  i  tale  og  skrifl  til  fordeJ 
for  undertrykte  folkeslag,  søndeijyder,  polakker,  finner 
o.  s.  v.  Hans  hyppige  reiser,  hans  bekjendtskab  med 
tidens  betydeligste  mænd  har  skabt  ham  en  stilling  som 
en  slags  mellemmand  mellem  Norden  og  Europa.  B  s 
personlighcd  har  været  ligesaa  omstridt  som  hans  tanker 
Han  kan  baade  henrive  og  frastøde  i  lige  hei  grad 
Endnu  staar  han  som  et  modsigelsens  tegn,  hvis  liv  ng 
gjerning  neppe  helt  kan  vurderes  og  overskues,  og  som 
heller  ikke  er  fy Idestgj ørende  behandlet.  1902  blev  B. 
af  det  første  venstreministerium  udnævnt  til  professor. 
—  B.  har  gjentagne  gange  besøgt  Norge.  Vinteren  187(> 
holdt  han  i  Studentersamfundet  foredrag  om  Kierkegaard. 
Universitetet  havde  ved  denne  anledning  negtet  bam 
lokale.  Da  han  næste  gang  kom  igjen  i  1880,  lauste  han 
over  den  franske  poesis  historie  1830—40,  denne  gan^; 
paa  universitetet.  Siden  har  han  oftere  holdt  foredrag 
i  Kristiania,  ligesom  han  har  leveret  talrige  bidrag  til 
den  norske  dagspresse.  1  slutten  af  1870-  og  begyndelsen 
af  1880-aarene  skrev  han  i  «Dagbladet».  Senere  har 
han  skrevet  i  «Verdens  gang». 

Brandes,  Johann  Christian  (1735—99),  t.  forfatter, 
dramatiker,  skuespiller,  knyttet  til  forskjellige  trupper,  i 
nogle  aar  direktør  for  Hamburgs  teater.  Af  hans  ]yst.spii 
kan  nævnes  «DerSchein  betrQgt»,  «DerGasthof,  oder  Trau 
schau,  wem!»,  «Der  Graf  von  Olsbach».  «Der  geadcl!e 
Kaufmann»;  desuden  melodramaet  «Ariadne  auf  Nasm- 


decease  ©  dødelig  årgang;  ar- 
gas ved  døden. 

décéder  (r)  dø. 

deceit  (e)  bedrag,  list.  deceit- 

ful  listig,  falslc. 
deceivable  @  let  at  bedrage. 
deceive  (e)  bedrage.  slcuffe. 
decelver  \e)  bedrager,  forfører. 
décélement  (f)  m.  afsløring. 
déceler  (t)  røbo,  forraade. 


december  —  ®  Dezember  m 
—  (e)  december  —  (f)  décembrem. 

d^cence  ®  f.  decency  (e)  søm- 
meliglied,  ærbarhed. 

décennal  d),  decenolal  (e)  ti- 
aar(l)ig. 

decent  ®.  décent  ®  anstæn- 
dig,  ærbar. 

décentraliser  (?).  decentra- 
lize  (e)  decentralisere. 


deception  ©,  déceptloii  ®f. 
(sanse)bedrag ;  skuffelM. 

deceptive,  deceptory  @  sifuf- 
fende. 

décercler  (f)  tåge  baaodet  af 
(tønde  etc.). 

décernement  (r)  m,  KJendebe. 

décemer®  beslutte,  paabyde: 
Ul  kjende. 

décés  ®  m,  død(Bfnld). 


décevoir  ®  akoife.  i 
déchafnement  f  m.  imia^-* 


déchatner  (f  «uppe  w»:  r. 
hidM.     ae  d.  raae. 

Dechant  Øm.  clekairiu';d.v 
provat 

déchanter   f 


déchard  ®  m.  rkttig  djæ%cL 


1277 


Brandes— Brandforsikring 


1278 


decharge— déchouer 


Brandes,  Marthe  Joséphine  Brunschwig 
(1862—),  fr.  skuespillerinde  ved  Vaudeville  og  Comedie- 
fran9aise.    En  af  hendes  bedste  roller  er  Hedda  Gabler. 

Brandfeber,  ofte  dødelig  febersygdom  hos  heste  med 
blødninger  (petechier)  i  næseslimhinden  og  hævelser 
(ødemer)  især  paa  hoved  og  lemmer.  Aarsagsforholdene 
uklare;  lidelsen   antages  dog  at  skyldes   en  streptokok. 

Brandforsikring  er  den  form  af  forsikringsvirk- 
somheden  (se  Forsikring),  som  har  til  opgave  at 
yde  erstatning  for  økonomiske  tab  som  folge  af  ilde- 
brand.  Af  elementærforsikririgen  'er  b.  den  vigtfgste, 
næst  sjøforsikring  tillige  den  ældste  forsikringsform. 
Dens  oprindelse  kan  føres  tilbage  til  middelalderens 
«gilder»  (s.  d.).  Overgangen  til  den  mere  moderne  b. 
skede  omkring  midten  af  det  18  aarh.  Almindelig 
bygningsforsikring  indførtes  ved  oprettelsen  af  den 
<Alm.  brandforsikringsindretning»  i  1767  for  det  hele  land 
med  undtagelse  af  Kra.,  som  i  1753  havde  faaet  sin 
egen  kasse,  og  almindelig  løsøreforsi kring  i  1838  ved 
stiftelsen  af  det  «Norske  brandassuranceselskab»  i  Bergen. 
B.  omfatter  i  alm.  skade  forvoldt  ved  ildebrand,  for- 
anstaltninger i  anledning  af  ildebrand,  saasom  slukning, 
nedrivning,  udf]3rtning  og  redning,  ved  lynnedslag,  selv 
om  dette  ikke  tænder,  samt  ved  eksplosion  af  belysnings- 
gas,  efter  speciel  overenskomst  tillige  ved  eksplosion  af 
anden  art.  Skade,  forvoldt  ved  krig,  fiendtlige  indfald, 
borgerlige  uroligheder,  oprør,  vulkanske  udbrud  eller 
jordskjelv  erstattes  ikke.  (Se  dog  nedenfor  om  Brand- 
kassen.)  B.  gjælder  kun  det  direkte  tab  ved  gjen- 
standenes ødelceggelse  eller  beskadigelse.  Indirekte  øko- 
nomiske følger  deraf,  saasom  tab  af  fortjeneste,  løbende 
udgifters  u produktivitet  o.  1.  er  ikke  indbefattet  uden 
efter  særskilt  aftale  (se  C  ho  mage  fors  i  kring).  B. 
udøves  for  tiden  af  følgende  foreninger  og  selskaber: 
den  «Almindelige  brandforsikringsindretning»,  vort  lands 
eneste  offentlige  b.s-anstalt,  i  daglig  tale  kaldt  «Brand- 
kassen»,  oprettct  som  nævnt  ved  kgl.  forordning  i  1767 
og  omorganiseret  ved  lov  af  19  aug.  1845.  Det  er  en 
under  offentlig  bestyrelse  staaen«k  gjensidig  forening 
med  to  regnskabsmæssig  adskilte  afdelinger,  en  for 
landet  og  en  for  byeme,  hvor  fast  eiendom  med  und- 
tagelse af  visse  meget  ildsfarlige  anlæg,  saasom  krudt- 
møllcr  o.  1.,  kan  forlanges  forsilu^t  efter  forhaandstakst. 
Brandkassens  forsikring,  som  kun  kan  afbrydes  ved  op- 
sigelse  fra  forsikringstagerens  side  med  eventuelle  pant- 
haveres samtykke,  gjælder  ogsaa  skader  forvoldt  ved 
krig,  borgerlige  uroligheder  eller  oprør,  dog  med  for- 
behold af  indretningens  ret'til  regres  hos  staten  eller 
andre.  Kgl.  proposition  angaaende  ny  lov  for  indret- 
ningen  foreligger  for  indeværende  storting  (1907).  Ca.  220 
gjensidige  foi*eninger,  hvoraf  «Akershus  brandassurance- 
forening  for  bygninger»  er  den,  største.  Disse  foreninger 
forsikrer  udelukkende  paa  landsbygden,  dels  fast  eller 
løs  eiendom  alene,  dels  begge  dele.  6  aktieselskaber, 
nemlig:  «Christiania  alm.  brand forsikringsselskab»,  ogsaa 
kaldt  «Storebrand»  (opr.  1847),  «Norge»  (Drammen  1857), 
«Trondhjems  brand forsikringsselskab»  (1863).  «Bergens 
brandforsikringsselskab»  (1866),  «Norden»  (Kra.  1867)  og 
«Vesta»  (Bergen  1880).  «Indboforsikringsforeningen»  i 
Bergen  (opr.  1886)  repræsenterer  en  mellemform  mellem 
aktieselskabs-   og  gjensidighedsformen.     28  udenlandske 


aktieselskaber.  Samtlige  aktieselskaber  tilhører  en  i  1876 
stiftet  tarifforening,  hvis  formaal  det  er  ved  bindende 
tarifer  og  forsikringsregler  at  holde  b.  i  et  sundt  spor. 
Disse  selskaber  og  foreningers  løbende  forsikringssum 
ved  udgangen  af  1905  samt  den  i  aaret  oppebaarne 
præmie  vil  sees  af  nedenstaaende  tabel.  For  at  give 
et  indtryk  af  udviklingen  i  de  sidste  10  aar  tilføies  de 
tilsvarende  tal  for  1895.  —  De  private  foreninger  og 
selskabers  forsikring  afsluttes  ved  udstedelsen  af  en 
forsikringskontrakt,  police  (s.  d.),  indeholdendc  de  for 
parterne,  forsikringstageren  paa  den  ene  side  og  for- 
sikringsgiveren, selskabet  eller  foreningen,  paa  den  anden, 
gjældende  specielle  og  almindelige  forsikringsvilkaar. 
De  sidste  er  gjerne  trykt  paa  selve  policeblanketten, 
da  de  udgjør  grundlaget  for  enhver  b.  —  B.  er  i  høiere 
grad  end  nogen  anden  forsikring  betinget  af,  at  virk- 
somheden har  et  vist  omfang,  og  at  risikoen  staar  i  det 
rette  forhold  hertil.  Den  rationelle  b..  bygger  derfor 
sin  virksomhed  paa  visse  paa  forhaand  fastsatte  maksi- 
mumsbeløb,  hvorigjennem  det  tab,  som  paa  én  gang 
kan  lides  for  egen  regning,  søges  begrænset  (maksimaler). 
Maksimumsbeløb  fastsættes  dels  for  en  enkelt  bygning, 
fabrik,  oplag,  dels  for  en  samling  af  bygninger,  et  eller 
flere  kvartaler,  dels  for  en  hel  by.  Da  imidlertid  det 
beløb,  som  en  forsikringstager  ønsker  at  tegne  forsikring 
for.  ofte  vil  være  større,  end  et  selskab  kan  overtage  for 
egen  regning,  spiller  i  b.  reassurancen  (se  Gjenforsik- 
ring) en  vigtig  rolle.  Udnyttelsen  af  reassuranceprin- 
cipet  er  den  rationelle  b.s  særkjende.  Mere  end  to 
trec^edele  af  al  reassurance  den  hele  verden  over  falder, 
beregnet  efter  den  for  reassurance  afgivne  præmie,  paa 
b.  Brandkassen  anvender  ikke  reassurance.  De  norske 
aktieselskaber  derimod  afgiver  aarlig  ca.  60  pct.  af  sin 
bruttopræmie  til  reassurance  (reassurancerabatten  ikke 
medregnet),  et  forhold,  som  flnder  sin  forklaring  i  den 
katastroferisiko,  som  vore  træbyer  indebærer,  og  den 
deraf  nødvendiggjorte  sterke  begrænsning  af  maksi- 
maleme.  Denne  katastroferisiko  giver  den  norske 
b.-bedrift  en  mere  end  almindelig  hazardiøs  karakter. 
De  senere  aar  har  særlig  været  rige  paa  saakaldte  «by- 
brande»,  brande,  hvorved  en  hel  by  eller  større  dele 
af  en  by  ødelægges,  idet  der  i  tidsrummet  fra  1881  — 
1904  indtraf  23  saadanne  med  et  tab  for  Brandkassen 
af  ca.  28  mill.  kr.  og  for  de  private  selskaber  af  ca.  19 
mill.  kr.  Den  største  af  disse.  Aalesundsbranden  i  1904, 
kostede  alene  Brandkassen  9Vs  mill-  kr.  og  foranledigede 
udskrivning  af  en  ekstraordinær  kontingent  svarende 
til  6  halvaars  ordinær  kontingent.  De  private  selskaber 
betalte  i  anledning  af  samme  brand  ca.  57»  mill.  kr. 
De  norske  b.-sclskabers  overskud  skyldes  væsentlig  rente- 
indtægten  af  det  indbetalte  grundfond  og  de  fra  tidligere 
gode  aar  oplagte  fonds.  De  norske  aktieselskabers  sam- 
lede aktiva  udgjorde  ved  udgangen  af  1905  9  944  282  kr. 
Benteindtægten  var  samme  aar  411  000  kr.  Selskabernes 
grundfond  udgjør  tilsammen  17.2  mill.  kr.,  hvoraf  4.55 
mill.  kr.  er  indbetalt.  —  B.s  betydning  er  i  vore  dage 
almindelig  erlgendt.  Paa  b.  passer  bedre  end  paa  nogen 
anden  forsikring  den  karakteristik,  som  den  bekjendte 
nationaløkonom  Phillippovich  har  givet  af  forsikringen 
i  sin  almindelighed  som  en  kapitalbevareude,  kapital- 
dannende,    en    indtægtssikrende    og    indtægtsbevarende 


decharge  -  ®  Decharge  f  - 
^  discharge  -  ®  decharge  f. 

decharge  ®  r.  aflcsning.  (nd)- 
>o«ning:  aflyring,  salve;  lettelse; 
IHKJendclsc:  godkjendelse,  decharge; 
loBseplads;  afløb:  afferlng. 

decharger  ®  aflæsæ.  (udHosse; 
^ffyn;  tåge  patronen  ud  af;  ud- 
««.  leUe;  fHtage;  Tidne  (tilgunst) 
for  en;  tømme;  farve  af. 


décharner    ®     gjøre    mager.  1 
sHJæmme. 

déchasser  0  slaa  (plugger  o.  1.)  ' 

ud.  I 

déchailSSer  ®  trække  skotølel  af.  . 

déchaussoir  (JO  m.  (tandløges)  \ 

kniv.  I 

déche  (f)  r.  pengeforlegenhed.  , 

déchéance(^f.  afsættelse:  for- 

tabelse.  | 


m,   tab,   svind;    pl, 


gjøre    (haar) 


déohet 

affald. 
décheveler 

tufset. 

déchiffrable  ®som  kan  tydes. 

déohift-ere  —  0  dechlMeren, 
entzilTem  —  @  declpher  —  ®  dé- 
chiiTrer. 

déchiqueter  (f)  udslOnre.  ud- 
tunge;  sønderflænge. 


déchlqueture  ®  f,  udsi^æring,. 
tunge. 

déohirant  ®  hjertesl^aerende ; 
øredøvende. 

déchlrer  (f)  rive  istykker;  op- 
hugge;  bagtale:  smerte,  pine. 

déohirure  ®  f.  rin.  flænge. 

déchoir (f) synke,  dale;  forfnlde^ 
d.  de  qc.  miste  nc^et. 

déchouer  ®  bringe  flot. 


1279 


deohrl  stian  ize—deolaration 

foranstaltning.  Ved  b.  kan  produktionen  holdes  i  regel- 
mæssig  gang,  den  styrker  krediten  og  balancerer  derved 
baade  individets  og  samfundets  økonomi.  Ved  den  ind- 
flydelse,  som  b.s  udøvere  har  anledning  til  at  gjore 
gjjeldendc  paa  foranstaltninger  til  forebyggelse  og  be-* 
kjæmpelse  af  ildsvaadc,  brandsluknings-,  bygnings-  og 
regulcHngsvsescn  m.  m.,  kan  det  siges,  at  b.  har  bidraget 
betydelig  til  nationalformuens  bevaring. 


Brandgavl— Brandrøk 


1280 


Forsikringssum 


1'ræmie 


1895      I      19U.~>  18».i 

i  1000  kr.  i  10(»  kr         kr. 


De  norske  nkliesclsknber^ 

IiulhoforHikriiigsforenin-  \      521  223       775  472  I  2  338  34l> 

gen  i  Bergen  }  ' 

Den     Alm.     bmndforslk- 

ringsindretnhig: 
Kjebstadsnfd«>lingen .  ...       616781 

Lnndafdelingen 329  587 

Akershus  hnmdassurance- 

forenlng 137  G90  . 

De      mindre      gjensidige 

brandforsikringsroren.  . 


986276    1714  9.52 
431  453  :     440  1U6 


1.58142       122880 


310  439       407.371       270000 


1905 
kr. 


3  526971 


2.554  475 
610610 


169336 
.3.50000' 


Herlil  kommer  de  uden- 
landske  aktieselskahcr  . 
'  Approk-simativt. 

Det  bemerkes, 


2280  720  3  150  714  ,  6  566  284  ,  «J  011  422 

at  tallene  for  de  norske  selskaber  til- 
lige  omfatter  deres  udcnlandsice  forretning. 

Brandgavl  (og  brandmur)  opføres  mod  nabobygning 
eller  som  afdeling  i  større  bygninger  af  iVs  stens  (35 
cm.)  mur,  uden  aabninger;  skal  rage  30  cm.  over  tag- 
fladen.  Afhænger  af  en  mindste  lovlig  afstand  fra  nabo 
(i  alm.  4  m.)  eller  af  bygningens  størrelse  og  art. 

Brandgods  (sjøudtr.),  d.,  om  mindre  skibmandsgods 
(udslidt,  kasseret  taugverk). 

Brandgranater,  særlig  konstruerede,  med  en  brand- 
sats  fyldte  artilleriprojektiier,  som  før  anvendtes  for  at 
skyde  træbygninger  o.  1.  i  brand.  Nutidens  almindeiige 
granater  og  granatkardætsker  benyttes  ogsaa  med  ganske 
^od  brandvirkning. 

Brandgulv  (sv.  hrandbotten)  kaldes  loftgulvet  i  en 
bygning,  naar  det  er  udført  modstandsdygtigt  mod  ild-  og 
vandskade  under  loftsbrand. 

Brandis»  Christian  August  (1790— 1867),  t.  filolog 
og  filosof,  professor  i  Bonn,  tog  doktorgraden  i  filosofi 
i  Kbh.  og  holdt  forelæsninger  der,  drog  derefter  til 
Tyskland,  hvor  han  virkede  som  universitetslærer  og 
som  udgiver  af  tidsskrifter  og  verker  angaaende  græsk- 
romersk  filologi,  historie  og  filosofi. 

Brandkluft,  ogsaa  brån  ds  ta  v  (Gudbrandsdalen),  et 
jernredskab,  hvormed  der  kares  i  branderne  paa  peisen. 

Brandkorps,  se  Brandvæsen. 

Brandllnjer  kaldes  de  10-20  m.  brede  belter,  der  1 
naaleskog  snauhugges  med  passende  afstand  for  at  hin- 
dre udbredelsen  af  skogbrand.  De  beplantes  ofte  med 
løvtrær  (birk),  som  i  beløvet  tilstand  yder  et  godt  vern 
mod  fremtrængcnde  ild.  Marken  holdes  i  b.  i  sommer- 
tiden fri  for  kvist  og  andre  brændbare  emner.  Naar 
jernbaner  føres  gjennem  naaleskog,  renhugges  ofte  b. 
paa  begge  sider  af  linjen,  og  marken  pløics  af  og  til  for 
at  holdes  vegetationsfri.  B.  kan  ogsaa  hensigtsmæssig 
tilsaaes    med     fleraarige    fodervekster.      Naar    b.   lades 


1915  720    2758714    4886284  |  7211422 

I  '  ' 

365000       392000  11680000    1800000' 


'   ubevokset,  gjør  de  tillige  nytte  som  veie,  og  under  driv- 
jagter  opstllles  skytterkjeden  i  dem. 

Brandmur,  se  Brandgavl. 

Brandmus»  se  Mus. 

Brandon  [brændnj.  1.  England,  by  dels  i  Sufi^olk 
I  og  dels  i  Norfolk,  ved  Lille  Ouse  (B.-elven),  6  000  indb. 
I  Korn-,  trælast-,  kulforretninger.  Omsætning  afkanin&kind 
I  2.  England,  by  i  Durham,  5.  km.  sv.  f.  Durham,  15  6<^i 
[  indb.  Kulgruber.  jernverk.  3.  Kanada,  by  i  Manitoba. 
'  paa  høire  bred  af  Assiniboina,  hvor  denne  overskjært^ 
I  af  den  kanadiske  pacifikbane  som  byen  sk3'lder  sin 
I   opkomst  (anlagt  1881),  6  000  indb.     Kornhandel. 

Brandpily  et  projektil,  som   for  skyde vaabnenes  op- 

I    findelsc  anvendtes  til  at  frembringe  brand   i   bygnin;«t:r. 

I   skibe   eller    krigsmateriel.     B.  udkastedes   af  en    kuste- 

maskine ;  bag  spidsen  havde  den  en  fordybning,  der  ^-ar 

fyldt  med  brændbar  sats. 

Brandpletter,  en  art  grave  fra  den  ældre  jernalder 
(omkr.  aar  400  f.  Kr.  til  500  e.  Kr.).  De  kjendes  særlig 
fra  Bornholm,  hvor  over  3  000  er  undersøgt,  men  of;saa 
fra  det  øvrige  Danmark,  og  bestaar  af  en  liden  ford\b- 
ning  i  jorden,  stundom  ganske  flad,  ofte  omkr.  -  s  m. 
dyb,  hvori  er  henlagt  resterne  fra  ligbaalet. 

Brandr  kaldes  paa  oldn.  den  yderste  udsmykning  af 
skibenes  stavne  og  husenes  taggavle.  I  sagaernc  omtale>. 
en  række  b.,  rigt  udstyret  med  dragehoved,  tyrchoved. 
«en  yngling  holdende  paa  en  spændt  bue  og  pil»  o.  s.  \ 
Lsær  maa  dragehovederne,  der  da  var  bemalet,  have 
givet  skibenes  stavne  og  husenes  gavle  et  ganske  fanta- 
stisk udseende.  Paa  stavkirker  og  norske  relikvieskrin 
ser  man  disse  b.,  ligesom  denne  udsmykningsskik  endnu 
lever  igjen  paa  bondegaarde. 

Brandraketter,  se  Raketter. 

Brandredskaber  omfatter  sluknings-  og  rednings- 
materiel  af  enhver  art  til  bekjæmpelse  af  skadeild  samt 
redning  af  liv  og  eiendom  ved  saadan:  slanger  med 
straalerør  og  kuplinger,  direkte  fra  brandkumme  ellci 
hydranter  paa  try kledninger  eller  fra  sprøiter  for  damp- 
cl.  benzindrift,  komiske  sprøiter  med  kulsyretryk  eller 
haandkraftpumper.  Transportable  eller  stationære  rwi- 
ningsstiger,  redningsapparater,  røgmasker  med  luflpum^K* 
eller  komprimeret  surstof.  Vandtaarne  for  meget  høie 
bygninger  sættes  i  forbindelse  med  en  eller  flere  dam|>- 
sprøiter,  rettes  vertikalt  til  en  betydelig  hoide  og  diri- 
geres nedenfra  gaden.  Sjødampsprøiter  for  brand  |»aj 
havnen. 

Brandr  Jénsson  (d.  1264),  isl.  lærd  og  geistlig,  abbed 
i  I>ykkvlbær  1247,  1263*  biskop  i  Hole,  oversatte  et 
fransk  heltedigt  om  Alexander,  paa  islandsk  < Alexander»- 
saga»  og  «Gydingasdgur»;  B.  J.  nød  stor  anseelse  baado 
for  sin  lærdom  og  for  sine  egenskaber  som  høvding  o^ 
var  meget  afholdt. 

Brandrud,  Andreas  (1868—),  n.  ktrkehistorikfr. 
blev  teologisk  kandidat  1892,  assistent  ved  rigsarkivct 
1896  og  udnævntes  1897  efter  offentlig  konkurrance  hl.  a 
med  dr.  A.  Aall  (s.  d.)  til  professor  i  teologi  med  s«rli.s 
forpligtelse  til  at  foredrage  kirke-  og  dogmehistorie.  A* 
hans  publikationer  kan  nævnes  en  monografi  over  de.^ 
norske  jesuit  «Kloster- Lasse»  (1896)  og  en  « Kirkehistorit 
for  g^^mnasier  og  høiere  skoler»  (1904). 

Brandrøk  (Enno  Rustung),  se  Rustung. 


dechristianize  (^  nfkristne. 
decide  (e!.  déciderX'  affijore; 
bestemme,  beslutte. 
dccider  (e)  opmand. 
deciduous  (e)  afTaldendc. 
déciiler  (f)  nabne  (ens  oine). 
décimable  (tj  tiendepligtig. 
de.cXinai  -  :t  Deximaic  f  —  (i) 

dci-imnl  —  (f;  décimale  f. 

décimateur  :i)  m.  tiendecier. 


decimere  —  ®  dezimieren  — 
(g)  declmate  —  ®  décimer. 

decipher  @  (udHyde. 

décisif  (?).  decisive  ®  argjø- 
rende,  bestemt. 

decision  (e).  décision  (?)  f. 
arifJørelKe.    kjendelsc;    bestemthed. 

deck  (fi)  dvk;  d:ekke.  pryde. 

Deckbett  0  n.  overdyne. 


loft: 


paa 


Decke  0  r.  diekke.  teppe: 
bind. 

Deckel  iT;  m,    laag;   bind 
en  bo({. 

decken  0  dække:  tække. 

Decker  (\)  m,  (tof(Uækker 

Deckzeug  it;  n,  dækketni. 

declaim  (g).  déclamer  ^j  de- 
klamere; ivre.  tordne. 


deolaination  ^.  déelamatioa 
®  r.  deklamatlon.  klingende  f»^ 

déclamatoire  (f).  deeUau* 
tory  ^  deklaraatorisk:  t»itn- 
vende. 

deolarable  ^  paaviaeltn. 

déclaratif,  déclaratoire  ' 
deolaratlve,  declarmtory  ^■ 
erklnrende.  forklarende. 

declaration  ^.  décimmtioa 


1281 


Brandrør— Brandsop 


1282 


Brandrør  tjener  til  at  antænde  sprængladningen  i 
sprængfyldte  kanon  projek tiler,  enten  naar  disse  støder 
an  mod  marken  eller  en  gjenstand  (i  terrænet,  paa  sjøenX 
nedslagssprængning,  eller  medens  projektilet  befinder  sig 
i  luften,  luftsprængning.  B.  til  nedslagssprængning  kal- 
des perkussionsrør  og  bruges  i  sprænggranater,  i 
almindelighed  indskruet  i  disses  spids,  og  i  (halv)panser- 
^ranater,  indskruet  i  granatens  bagre  ende  (bund- 
perkussionsrør).  Fig.  1  viser  et  alm.  perkussionsrør  og  flg. 
2  et  bundperkussionsrør,  i  brug  hos  os.    Det  alm.  prineip 


for  saadanne  b.  er,  at  der  inde  i  et  rørform igt  legeme  (a) 
findes  en  med  tændsats  (t)  forsynet  løber  (b),  som  holdes 
fast  før  skudløsningen  (af  en  opsplittet  ring  (c)  el.  ring  og 
fjær),  men  som  ved  denne  bliver  fri,  idet  ringen  farer  tilbage 
over  løberen  (røret  armeres)  og  ved  projektilets  anslag 
slaar  mod  en  tændspids  (d).  For  brisantprpjektiler  (s.  d.) 
raaa  der  i  regelen  foruden  den  alm.  perkussionsindretning 
haves  en  særlig  anordning  med  kraftigere  tændsats 
(detonator).  For  projektiler,  der  skal  bevirke  størst 
mulig  ødelæggelse  af  døde  maal,  og  som  derfor  først  bør 
springe  efler  indtrængelsen,  gives  p^rkuiisioniiTorct  en 
retarderet  antændelse  (enten  ved  mekanisk  anordning 
eller  en  indskudt  særskilt  sat^,  der  bruger  en  vis  be- 
regnet tid  til  forbrænding).  B.  til  lu ft,^præ ligning  kaldea 
t  i  d  s-b.,  der  dog  nu  er  gaaet  a  f  Jjrug  og  er  crnti^ttel  a  f 
det  dobbeltvirkende  h^  {lygnaii  kuldt  efihed!i' 
røret),  der  kan  bevirke  projektilets  sprængning  i  tt 
bestemt  punkt  i  banen  eller  ved  an.slagel.  1  fi^;.  3  og  4 
vises  vort  19  sek.  dobbeltvirkondo  b.  for  ft?Ukiinoner, 
Paa  lignende  maade  som  ved  ptTkussionsrørets  armiTing 


Fig.  3. 


Fig.  4. 


declare— decollation 

er  her  anordnet  en  konkussionsindretning  (1),  der  tænder 
b.  ved  skudløsningen  (ved  mundladningskanoner  blev  b. 
direkte  antændt  af  den  fra  kanonens  ladning  forbi  pro- 
jektilet strømmende  krudtgas).  Fra  konkussionsindret- 
ningen  slaar  ilden  gjennem  kanaler  ned  til  satsskivernes 
(2)  satsriller  (3),  der  er  fyldt  med  en  komprimeret  sort- 
krudtsats,  hvis  brændetid  man  kjender.  Den  ene  sats- 
skive  er  stilbar,  saalcdes  at  dens  satsrille  brænder  den 
indstillede  tid,  før  ilden  slaar  ned  i  b.s  krudtkammer  (4), 
hvorfra  den  gaar  videre  til  projektilets  sprængladning. 
Den  stilbare  satsskive  har  inddeling  i  sekunder  (ved 
kasteskyts)  eller  oftest  i  meter,  afstandsinddeling,  be- 
regnet efter  projektilets  flyvetid  paa  de  forskjellige  af- 
stande.  Perkussionsindretningen  (5)  bevirker  antændelse 
ved  anslaget,  hvis  projektilet  ikke  har  sprunget  i  luften. 
At  indstille  den  stilbare  satsskive  paa  et  bestemt  tal 
kaldes  at  tempere  b.  Hertil  bruges  hos  os  en  ganske 
enkel  tcmperingsstift  eller  i  den  sidste  tid  automatisk 
temperingsnøgle,  der  er  et  apparat,  som  selv  er  forsynet 
med  temperingsinddeling,  og  som  én  gang  for  alle  kan 
indstilles  for  temperingen,  hvad  der  er  af  betydning 
under  skydning  i  mørke  og  under  hurtigskydning. 
Endvidere  haves  mekaniske  b.,  der  eksempelvis  kan 
grunde  sig  paa  et  urverk,  sat  i  gang  ved  projektilets 
rotation  eller  ved  fjære,  der  udløses  ved  skudløsningen, 
eller  ogsaa  paa  vædskers  udstrømningshastighed  (hydrau- 
liske rør),  og  som  efter  en  vis  tids  forløb  bevirker  pro- 
jektilets sprængning.  Disse  b.  maa  imidlertid  siges  endnu 
at  befinde  sig  paa  forsøgsstadiet. 

Brandsaar,  se  Forbrænding. 

Brandseggfoss,  vandfald  (5  m.)  i  Ogna,  Ogndalen 
herred,  Nordre  Trondhjems  amt. 

Brandskat,  den  ydelse,  som  en  i  landet  indtrængende 
fiende  lader  befolkningen  udrede  under  trudsel  om  ellers 
at  afbrænde  og  ødelægge  byer  og  gaarde. 

Brandskorpe,  se  Forbrænding. 

Brandsop  (nstilaginaceæ)  er  navnet  paa  en  familie 
af  basidiesoppene.  Alle  b.  er  snyltere  og  foraarsager 
sygdomme  eller  ødelæggelser  hos  verten,  som,  naar  und- 
tages  én  art,  altid  er  en  urtagtig  plante.  Sopsporeme 
angriber  vertplanten  i  dens  unge  alder  og  danner  et 
traadet  sopmycelium,  som  vokser  med  verten  og  breder 
sig  i  den,  indtil  blomsterne  anlægges;  da  stanser  soppen 
sin  længdevekst  og  gaar  i  stedet  over  til  at  danne  for- 
meringsorganer,  der  som  oftest  opstaar  i  vertens  blom- 
sterdele.  Disse  sporer,  som  udvikles  inde  i  myceliets 
hyfer,  kaldes  brandsporer  eller  basidiefrugter  og  er  tyk- 
væggede  og  mørkfarvede.  Sporemasserne  ser  ved  mod- 
ningen ud  som  et  sort  pulver,  der  bliver  synligt  ved,  at 
de  af  vertplantens  celler,  som  omgiver  sporerne,  sprænges. 
Flere  b.  hører  til  vore  skadeligste  snyltesoppe,  saaledes 
først  og  fremst  de  arter,  som  angriber  kornsorteme  og 
frembringer  de  sorte  aks  («brandaks»,  «sotaks»  el. «kulaks») 
paa  byg  og  havre  (særlig  ustilago)  og  hvede  (ustilago  og 
tilletia).  Kornene  forvandles  til  et  brunsort  sodlignende 
pulver  bestaaende  af  soppens  talløse  sporer.  Eksempelvis 
anrettede  b.  i  Sverige  i  1889  skade  for  ca.  15  mill.  kr. 
(Bekjæmpes  ved  afsopning  (s.  d.)  af  saakornet.)  En  del  b. 
angriber  blomsterdelene  eller  de  vegetative  dele  af  foder- 
græssene  eller  andre  urter;  af  de  sidstnævnte  kan  nævnes 
ustilago  tragopogonis,  som  hos  os  er  meget  alm.  paa  gjede- 


i 


f.    erklæring:    beHJendtgJmrelse; 

o^.  klageskrift. 

declare  ©.  déclarer  (?)  er- 
klære; bel^endttfiaire;  angive. 

déclasaer  (^  stryge  af  (sjøV 
milen;  ophæve  klasieforsKJel. 

déolencher  ^  lukke  op. 

declenaion  @  høfligt  afslag; 
(gram.)  dekllnatlon. 

déclic  ®m,  aperhake,  rambuk. 

41  —  Illustreret  norsk 


déolin  (f)  m.  decline  (^  af- 
tagen(de),  hensvlnden ;  nedgang, 
forfald,  heldning. 

déciinaison  ©  f.  deolinatlon 
©  deklination ;  nedgang;  afVlgelse; 
misvisning. 

déclinant  ®  synkende,  svin- 
dende. 

decline  @,  décliner  ©  iielde; 
afVlge;    aflage;    forfalde;    afklaa; 

konversatJonsleksikon.    I. 


I  deklinere;  (e)  (^.  bøie  nedad; 
sege  at  undgua. 

décllquer®  ramme  (pæler)  ned. 

déclive  <D,  decllvous  @  skraa- 
nende. 

decllvité  (?)  f.  declivity  ® 
bakkeheld. 

déclore  (?)  tåge  gjærdet  ned. 

déclouer  ®  løsne,  tåge  ud ;  ind- 
løse. 


déoocher  ©afskyde.  udslynge. 

deooct  @  afkoge;  fordøie. 

decoctiire  Æ)  afkog. 

decoctlon  @.  décootlon  (?)  f, 
ark<^ning:  dekokt. 

déoolffér  ©  forpjuske  (haar); 
tåge  hovedtøiet  af.  tåge  haaret  ned. 

décolérer  (?)  blire   bild  Iglen. 

deoollatlon  @.  déoollatloi» 
(?)  f.  halshugnlng. 


1283 


déeoller— déconvenue 

skjeg,  hvis  blomster  den  ødelægger  og  istedet  fylder 
kurvdækket  med  sit  sorte  sporepulver. 

Brandsprølte,   brandstige,  se  Brandvæsen. 

Brandstiftelse,  se  Forbrydelser,  almenfarlige. 

Brandsøen,  en  12  km.'  stor  ø  med  1344  indb.  i 
Nordre  Bergenhus  amt.  Øen  er  ved  en  nordsydgaaende 
bugt  opdelt  i  en  østlig  og  en  vestlig  del.  Paa  nordsiden 
af  den  vestlige  del  ligger  ladestedet  Florø,  hvis  ind- 
byggerantal  er  iberegnet  ovenstaaende  opgave. 

Brandt,  E  n e vo  1  d  (1738—72),  d.  adelsmand,  hofmand, 
blev  1764  udnævnt  til  assessor  i  høiesteret,  eflerat  han 
allerede  i  1760  var  blevet  kammerjunker.  Snart  opgav 
han  ganske  embedsveien  for  hof karrieren.  Et  ubesindigt 
angreb  paa  Kristian  VI Vs  yndling,  grev  Holck,  bragte 
ham  en  kort  landsforvisning;  men  Stmensee  skaffede  ham 
paany  adgang  til  hoffet  og  udnævnte  ham  (nov.  1771)  til 
grand  mattre  de  la  garderobe  med  det  hverv  at  fore  et 
stadigt  opsyn  med  kongen  under  dennes  tiltagende  sinds- 
sygdom.  B.  belønnedes  desuden  med  60  000  rdl.  og  greve- 
titelen,  men  var  alligevel  misfomøiet  og  neppe  helt  paa- 
lidelig.  17  jan.  1772  blev  han  fængslet  sammen  med 
Struensee;  at  han  engang  havde  pryglet  kongen,  gjordes 
til  en  frygtelig  forbry deise,  og  28  april  fuldb^Tdedes 
hans  dødsdom. 

Brandt,  Fredrik  Peter  (1825—91),  n.  retshistori- 
kcr,  1849  universitetsstipendiat,  1862—90  professor  i  lov- 
kyndighed.  B.s  retshistoriske  arbeider,  først  i  en  del 
spredte  afhandlinger  i  tidsskrifter,  eflerhaanden  stedse 
mere  uddybet  i  en  originalt  præget  og  frisk  mundtlig 
universitetsundervisning,  sluttelig  samlet  i  hans  hoved- 
verk «Forelæsninger  over  den  norske  retshistorie»  (2  bd.. 
Kra.  1880 — 83)  giver  en  klar  og  indgaaende  oversigt  over 
den  norske  retsudvikling.  I  anerkjendelse  heraf  blev  han 
1872  æresdoktor  i  Mflnchen.  Et  betydningsfuldt  verk 
var  ogsaa  «Tingsretten»  (1866,  2  udg.  1878).  B.  havde  en 
hovedandel  i  vasdragsloven  af  1  juli  1887. 

Brandt,  Johann  Friedrich  von  (1802—79),  t. 
botaniker  (beskrivende  systematiker)  og  zoolog  (hvirvel- 
dyr),  virkede  i  mange  aar  som  professor  i  sammenlig- 
nende anatomi  i  St.  Petersburg. 

Brandt,  Kristian  Kornelius  Hagemann  (1859— ), 
n.  læge.  Universitetsstipendiat  1900—05.  Efterfulgte  i 
1906  Schønberg  som  professor  i  fødselsvidenskab  og 
kvindesygdomme,  paa  hvilket  felt  han  i  en  aarrække 
har  ud foldet  en  alsidig,  klar  og  vaabenfør  virksomhed 
som  forsker.  Har  bl.  a.  været  en  foregangsmand  i  under- 
søgelserne  paa  det  «ektopiske»  svangerskabs  omraade. 

Brandt,  Peter  Andreas  (1792—1862),  n.  litterat, 
tegner  og  naturforsker,  drog  1834  til  Brasilien,  som 
han  bereiste  sammen  med  den  danske  zoolog  P.  W. 
Lund,  til  hvis  verk  «Brasiliens  dyreverden  før  sidste 
jordomveltning»  (Kbh.  1841 — 43)  han  leverede  bidrag, 
navnlig  tegninger.  B.  vendte  aldrig  tilbage  til  Norge. 
Før  sin  afreise  havde  han  1834  grundlagt  det  ill.  uge- 
blad  «Skilling-magazinet»  (s.  d.),  som  dog  først  begyndte 
at  udkomme  fra  det  følgende  aar  (1835 — 91). 

Brandt,  Thure  (1819—95),  sv.  massør,  opr.  officer. 
Begyndte  1861  at  behandle  kvindelige  underlivsli deiser 
med  massage  og  gymnastik.  Metoden  er  fremstillet  i 
hans  «Behandlung  weiblicher  Geschlechtskrankheiten» 
(1891). 


Brandsprølte- Brandvæsen 


1284 


Brandt,  Wilhclmjne  Andresine  (1827—),  n. 
slegtskyndig  og  personalhistoriker,  har  med  stor  flid 
samlet  og  udgivet  et  større  antal  stamtavler  over  norsk- 
slegter,  bl.  a.  Lossius  og  B.  (1863),  Ellerhusen  og  Gørbitz 
(1866),  Sundt  (1867),  Meyer  (1871),  Brucnech  og  Stabell 
(1872),  Ameln  (1884),  Benkestok  (1904).  Oppebærer  sideo 
1903  en  statsunderstøttelse. 

Brandtelegraf,  se  Brandvæsen. 

Brandval,  herred  i  Hedemarkens  amt,  587  km.'  med 
3  625  indb.  (194  udiændinge,  deraf  184  svensker;;  6.6 
pr.  km.'  Svarer  til  B.  prestegjeld  og  sogn.  Herredet 
der  ligger  nord  for  Kongsvinger  paa  begge  sider  af 
Glommen,  strækker  sig  mod  øst  helt  ind  til  grænsen 
mod  Sverige  (B.  Finskog).  Paa  begge  sider  af  Glommen 
og  ved  indsjøen  Nuguren  er  terrænet  temmelig  fladt  og 
vel  bebygget  og  dyrket,  forøvrigt  er  bebyggelsen  meget 
spredt  indover  Finskogene.  Glommen  danner  flere  fosser, 
hvoriblandt  Norsfossen;  dens  bredder  er  sterkt  udsatte 
for  elvebrud  og  oversvømmelser;  til  forebyggelse  heraf 
er  store  forbygninger  flere  steder  udført.  Af  arealet 
er  25  km.'  aker  og  eng,  360  km.'  skog  (naaleskog\  37 
km.'  ferskvand,  resten  snauQeld  og  myr.  Herredet  er 
en  skogbygd  med  veksterlig,  men  tildels  sterkt  hugget 
skog;  omtrent  V*  af  skogen  eies  udenfor  herredet  (f.  eks. 
Lillestrøm  dampsag  og  høvleri  med  skogeiendom  me  til 
værdi  160  000  kr.).  Af  større  eiendomme  forøvrigt  kan 
nævnes  sko^aarden  Hofoss  (88.89  skyldmark),  forst- 
kandidat  Løvenskiolds  skogeiendomme  (240  000  kr.^  m.  fl. 
Her  findes  flere,  tildels  store,  sag-  og  møUebrug.  Gjennem 
herredet  gaar  Kongsvinger — Flisenbanen  og  hovedvei  til 
Vermland  i  Sverige.  Ramsø  gruber,  der  tilhørte  Odalens 
jernverk,  ligger  inden  dette  herred.  Grubeme  har  ikke 
været  drevet  siden  1877.  Herredet  har  egen  sparebank, 
oprettet  1890.  Antagen  indtægt  1906  617  570  kr.,  for- 
mue 5  242  900  kr. 

Brand  ventil  kaldes  en  i  forbindelse  med  vandledning 
anbragt  ventil,  udelukkende  bestemt  til  dæmpning  af 
ildebrand  og  derfor  forsjmet  med  kupling  el.  1.,  hvor- 
paa  en  brandslange  med  straalerør  kan  anbringes.  B. 
til  anbringelse  i  en  bygnings  indre  er  i  regelen  bygget 
som  en  almindelig  stoppekran  og  hyppigst  forsynet  med 
paaskruet  slange  og  kan  da  benyttes  af  hvem  som  helst. 
En  anden  og  mere  sammensat  konstruktion  har  de  paa 
gaderne  med  en  vis  indbyrdes  afstand  paa  byens  vand- 
ledningsnet  anbragte  b.,  der  er  bestemt  til  kun  at  be- 
nyttes af  brandvæsenet.  De  kan  enten  være  helt  for- 
sænket  under  gadens  niveau  (brandkum)  eller  rage  frpin 
over  dette  (hydrant).  Fælles  for  begge  b.-typer  er,  af 
hensyn  til  faren  for  frysning,  selve  ventilens  anbringelse 
i  frostfri  dybde.  Den  overjordiske  b.  vinder  ved  sin 
tilgjængelighed  i  den  nyere  tid  mere  og  mere  ind  pas. 
B.  kan  i  en  bygning  være  indrettet  til  automatisk  at  træde 
i  virksomhed  ved  en  udbrydende  brand  (se  Sprinkler. 

Brandvæsen.  Til  b.  regnes  alt,  hvad  der  paa  for- 
haand  organiseres  eller  skaffes  ad  offentlig  eller  pri^-at 
vei  for  at  skjerme  liv  og  eiendom  mod  lldsvaade,  altsaa 
sluknings-  og  redningsvæsen.  En  ligesaa  vigtig  opgave 
har  b.  deri,  at  det  maa  søge  at  forebygge  skadeild. 
Dette  sker:  1.  ved  eftersyn  og  kontrol  af,  hvorledes  de 
i  saadant  øiemed  givne  love  og  bestemmelser  overholdes 
(brandpoliti),    2.  ved  at  arbeide  for  almindelig  ildsikker- 


déeoller  ®  rive  af.  løs. 

décolleté    (?)    m,      negenhed; 

décolleter  ^:  sed.  kisede «ig 
udringeL 

decoloration  ©,  décolora- 
tlon  ®  f.  falmen;  falmethed. 

déoolorer  ©  affarve;  falme. 

décombrer  ^  r}-ddc. 

déoombrea  ©  m  pi,  morbrot; 
ruiner. 


décommander  (?)  afbestllle; 
aflyse. 

decompoae  @,  déoompoaer 
0  opløse,  dekomponere,  se  d.  ® 
tabe  fatningen. 

decompoaite  ©  dobbelt  sam- 
mensat. 

décompoaition  ®  f,  opiøsning, 
forvitring. 


decomponnd  (g)  atter 
■sette;  dobbelt  sammensat. 

décompte  (D  m,  fHidng.  kon- 
traregnlng. 

décompter  ®  trsekke  trm. 

déconcerter  (?)  bringe  nd  af 
fatning. 

déconflt  ®  insolvent 

déconflture    (2)   f.    insolvens, 
fallit. 


déconaeliler  ^  ftvrmadc. 

déconaideratlon  ®  r.  vu- 
ry(gte). 

déconaidérer  (D  brio^e  i  vanr? . 

déoonatltiié  S)  daariig.  osmL 

déeontenmnoe  (£)  f.  bcstTrteise. 
fbrvirring. 

déeontenaiicer  ®  brii^e  qA 
af  fatning. 

déeonvenne  ®  f,  ahdd. 


BRANDVÆSEN 


Automobil-stige  med  kulsyrebeholder. 


Røghjelm  med  surstofbeholder. 

Materiel  Ul  brandvsesen  Tru  Vereinigte  Feuerwehrj?erflte-Fnbriken.  Berlin. 


Stige  i  opreist  stand. 


1285 


Brandvæsen 


1286 


hedf  saavei  for  den  enkelte  bygning  som  for  samlinger 
af  saadanne.  B.  knyttes  saaledes  nøie  til  politi-  og 
bygningsvæscn.  —  Det  vårede  længe,  inden  man  lærte 
metodisk  at  kjæmpe  mod  skadeildens  beljinger.  For- 
holdsregler og  slukningsredskaber  var  yderst  tarvelige 
lige  til  midten  af  forrige  aarhundrede.  I  «sigen  var,  at 
ilden  ødelagde  med  niesten  ubunden  magt,  selvfølgelig 
mest  i  byerne.  Eftersom  disse  vokste  og  blev  rigere,  blev 
tabene  større  og  frygteligere.  For  at  raade  bod  berpaa 
udstedtes  de  saakaldte  brandanordninger,  og  det  er  fra 
disses  fremkomst,  man  kan  beg3mde  at  regne  med  en 
mere  planmæssig  organisation  af  byernes  b.  og  bygnings- 
forhold. Allerede  aar  1619  udstedtes  for  Norge  en  foi^ 
ordning,  bvorefter  alle  byer  paalagdes  at  ansætte  borger- 
mester og  raad,  der  bl.  a.  ogsaa  havde  at  sørge  for  et 
b.;  men  der  blev  ikke  ofret  meget  penge  eller  arbeide 
derpaa.  Trondbjem  fik  en  særskilt  brandandordning  30 
nov.  1689,  ifølge  hvilken  der  opsattes  et  brandkorps  paa 
64  mand  under  en  branddirektør.  En  lignende  forord- 
ning fulgte  for  Bergen  16  mai  1707  og  endelig  for  Kra. 
14  feb.  1714.  En  almindelig  brandanordning  af  18  aug. 
1767  fastsatte,  at  hver  by  i  landet  skulde  organisere  et 
b.  under  en  branddirektør  samt  anskaffe  forsjellige 
slukningsredskaber  o.  a.  De  gamle  brandanordninger 
har  i  mangt  og  meget  gjældt  llge  til  vore  dage.  De 
søges  nu  (1907)  afløst  af  en  almindelig  brandlov.  Ifølge 
brandanordningerne  udskreves  de  saakaldte  «borgerlige» 
brandkorpser.  Disse  korpser  dannedes  af  haandverks- 
borgere  og  deres  svende.  Da  man  havde  liden  tilførsel 
paa  vand  og  kun  var  henvist  til  haandkraftsprøiter, 
maatte  korpserne  gjøres  meget  mandsterke.  De  ind- 
deltes  i  «sprøitekorps»,  «nedbryderkorps»  og  «vand- 
langerkorps»,  i  sig  selv  meget  betegnende  navne.  Kra. 
borgerlige  brandkorps  blev  ophævet  ved  lov  af  30  mai 
1894;  de  eksisterer  fremdeles  i  flere  byer,  dog  væsent- 
ligst  paa  papiret.  —  De  udskrevne  brandkorpser  var  tunge 
apparater  at  arbeide  med  og  sene  at  tromme  sammen. 
Paa  samme  tid  som  tjenesten  var  byrdefuld  for  mand- 
skaberne.  fik  de  selvfølgelig  ogsaa  liden  øvelse  som 
brandmænd.  Man  blev  mere  og  mere  klar  over,  at 
disse  brandkorpser  ikke  var  tilstrækkelige  for  byernes 
sikkerhed,  og  gik  over  til  at  holde  fastlønnede  og  stadig 
tjenstgjørende  korpser,  organiseret  efter  militært 
monster.  Kristiania  fik  sit  faste  brandkorps  1861, 
Bergen  og  Trondl^em  1863.  De  faste  brandkorpsers 
befal  og  mandskab  fordeles  paa  flere  brandstationer, 
hvis  udstyr  og  beliggenhed  af  hænger  af  de  stedlige  for- 
hold. Inden  hver  station  deles  besætningen  i  vagt- 
skifter,  saaledes  at  omtr.  V<  kan  have  fri  ad  gangen. 
Paa  stationerne  er  alt  indrettet  med  øieblikkelig  udryk- 
ning  for  øie.  Man  bør  gaa  ud  fra,  at  den  første  hjælp 
skal  være  fremme  paa  hvert  punkt  senest  5  minutter 
efter  modtagen  melding,  medens  forsterkning  kommer 
efterhvert  fra  de  nærmeste  stationer.  Af  den  allerstørste 
vigtighed  er  et  godt  telegraf-  og  alarmeringssystem,  det 
er  brandvæsenets  hovednerve,  idet  hurtig  hjælp  er  mange- 
dobbelt hjælp.  Øieblikkelig,  sikkert  og  uden  hindringer 
skal  brand  kunde  meldes.  Samtidig  skal  brandstedets 
beliggenhed  angi  ves,  altsammen  uden  unødig  foruroligelse 
af  byens  indvaanere.  Alle  disse  fordele  er  opnaaet 
ved   den    elektriske    telegraf.     Gru nd laget   for   nutidens 


décor— découvert 

brandtelegraf  skyldes  Siemens  &  Hallske,  der  i  1865  tog 
morseapparatet  i  brandtelegrafens  tjeneste.  Fra  forskjel- 
lige punkter  inden  et  omraade  forbindes  meldestationer 
(brandalarm)  med  et  eller  flere  morseapparater  paa  brand- 
stationen.  Hver  meldestation  har  sit  eget  telegraftegn 
bestaaende  af  streger  og  punkter.  Telegraferingen  fore- 
gaar  ved  hjælp  af  et  urverk,  som  kan  sættes  igang  af 
hvemsomhelst.  Brandsignalet,  der  samtidig  høres  som 
ringning  ved  meldestationen  og  paa  brandstationen, 
gjentages  i  regelen  automatisk  6  gange.  Straks  det  er 
forstaaet  paa  brandstationen,  telegraferes  meldingen  der- 
fra til  samtlige  eller  enkelte  stationer,  bvorefter  udryk- 
ning  foregaar  efter  fastsat  reglement.  —  Samtidig  med 
oprettelse  af  faste  brandkorpser  lagdes  stort  arbeide  i 
forbedring  af  vandverkeme.  Byerne  blev  forsynet  med 
et  net  af  trykledninger  i  jernrør,  nedlagt  efter  viden- 
skabelige  principer.  Derefter  har  byernes  sluknings- 
væsen  fuldstændig  skiftet  karakter.  De  gamle  tungvindte 
haandkraftsprøiter  er  for  det  meste  afløst  af  slanger, 
der  forbindes  direkte  med  vandledningen  i  brandkummer 
eller  i  overjordiske  brandstændere  (hydranter).  Paa 
steder,  hvor  forholdene  ikke  giver  adgang  til  anlæg  af 
ledninger  med  tilstrækkelig  stort  tryk,  maa  man  ty  til 
dampsprøiter  eller  fremdeles  beholde  haandkraflpumperne, 
medens  vandledningsnettet  ialfald  i  større  byer  maa 
forbindes  med  pumpeverker  og  vandtaame.  Dampkraften 
blev  ikke  tåget  i  brandvæsenets  tjeneste  før  1829.  Dette 
aar  konstruerede  Braithwaites  i  London  den  første  damp- 
sprøite.  1858  fulgte  Shand  Mason  &  co.  sammesteds 
eksemplet.  Fra  denne  tid  er  disse  maskiner  blevet  al- 
mindelige  og  konstrueres  nu  i  de  fleste  industrilande. 
Vanskeligheden  laa  væsentlig  i  kjedelkonstruktionen,  idet 
der  forlanges  hurtigst  mulig  og  sterk  dampudvikling, 
medens  samtidig  maskinens  totalvegt  bør  være  mindst 
mulig.  Kra.  fik  sin  første  dampsprøite  (sjødampsprøite) 
1870  og  landdampsprøiter  1875.  —  I  de  senere  aar  har 
man  forsøgt  at  gjøre  sig  uafhængig  af  dampkjedlen, 
idet  man  som  drivkraft  for  pumpeverket  bruger  en 
benzinmotor.  Det  samme  kan  opnaaes  med  elektrisk 
motor,  men  en  saadan  kan  kun  sættes  igang,  hvor  man 
har  en  elektrisk  sterkstrøm  (sporveisledninger  o.  1.).  Ke- 
miske  sprøiter  medfører  en  vandbeholder  paa  indtil 
500  1.,  der  drives  i  veiret  med  komprimeret  kulsyre.  De 
kan  være  nyttige  til  at  indlede  slukningsarbeidet,  medens 
dampsprøiteme  gjøres  klar,  og  vil  i  mange  mindre  brand- 
tilfælde  strække  til,  saaledes  af  megen  nytte,  hvor  vand- 
trykket  i  ledningerne  ikke  er  høit  nok.  Foruden  de 
almindelig  brugte  smaa  trykpumper  («assurancesprøiter») 
gives  der  en  mangfoldighed  af  smaa  kemiske  sprøiter 
(ekstinktører)  beregnet  for  husbrug.  Siden  1902  har 
man  flere  steder  indført  automobildrift  og  saaledes  søgt 
at  erstatte  hestetrækket.  Den  elektriske  drivkraft  synes 
at  være  den  for  b.  mest  tjenlige.  Man  venter  endnu 
paa  det  fuldkommen  paalidelige  akkumulatorbatteri, 
ligesom  stedlige  og  klimatiske  forhold  vil  være  bestem- 
mende for  brugen  af  automobiler  til  brandudrykning.  — 
Slangerne,  som  nu  spiller  en  hovedrolle  i  sluknings- 
væsenet,  og  uden  hvilke  man  ikke  vilde  kunne  udrette 
meget,  skal  være  opfundet  af  van  der  Heyde,  d.  i  Amster- 
dam omkr.  1712.  De  første  slanger  var  syet  sammen 
af  seildug.     1720   opfandt   væveren    Beck   i   Leipzig   de 


décor  (?)  m.  dekoraUon. 
decorate  @  pryde,  dekorere, 
décorateur  (?)  m.  decorator 

dckonitar. 

décoratlf  (?).  decorative  ®  de- 

koratlon»-.  dekorativ. 

decoration  ^.  déooration  (£) 
r.  dekoraUon(Barbcide). 

decoroas  @  sømmelig. 

décorder  ®  optrevle. 


déoorer(f)  dekorere,(ud)smykke. 

decorner^  glatte  hjørnerne  ud. 

decorticatlon  @.  décortica- 
tion  ®  f,  afskallintf,  -barking. 

decorum  @.  décorum  (^  m, 
(vel  )nn8tændlgtied. 

découcher  ®  sove  ude  (paa 
n^mmed  sted). 

découdre  d)  sprætte  af,  op. 
en  d.  tnekke  blank,  duellere. 


déconleraent  (^  m,  udflod. 

déconler  (?)  flyde,  stramme; 
hidrøre. 

déoonper  (?)  (ud)BHJære,  ud- 
kllppe;  fremhæve. 

déconpler  ®  slippe  (hundene) 
løs. 

découpure  ©  f,  udsl^æring, 
udklipning. 


décourager  (£)  gjøre  modløs, 
forknyt. 

déoonronner(?)  berøve  kronen, 
aftætte. 

déooura  (f)  m,  aftagen(de). 

déoouau  ®  usamraenhængende. 

découanre  (£)  f,  raknet  søm; 
flenge. 

découvert  (f)  m,  deficit,    å  d. 


1287 


découverte— déoroit 

vævede  slanger.  1847  forfærdigede  Beuringer  i  Hannover 
de  første  fuldkommen  tætte  slanger  med  gummibelæg 
indvendig.  Til  sammenføining  af  slangerne  brugtes  før 
skruekuplinger,  nu  næsten  overalt  de  moderne  «øiebliks- 
kuplinger»,  der  tættes  af  selve  vandtrykket  ved  hjæip  af 
indvendige  gummipakninger.  Af  en  moderne  kupling 
forlanges,  at  den  skal  kunne  sættes  sammen  med  ét 
greb  og  være  lig  for  begge  ender  af  slangen.  —  Af  red- 
ningsmateriel  maa  fortrinsvis  nævnes  de  transportable 
stiger.  Ogsaa  disse  er  i  de  senere  aar  kombineret  med 
automobil  og  kan  derved  gjøres  betydelig  sværere,  altsaa 
høiere  end  de,  som  kjøres  med  heste,  hvis  trækkraft  er 
mere  begrænset.  Stigernes  reisning  foregaar  enten  med 
haandkraft  eller  med  komprimeret  kulsyre.  De  nyeste 
stiger  er  forsynet  med  dreiemekanisme  i  horisontalplanet, 
hvorved  opnaaes  stor  manøverdygtighed.  Foruden  de 
transportable  stiger  medfører  brandvæsenet  flere  lettere 
smaastiger,  særlig  hakestiger,  der  hænges  op  i  vindus- 
karmene, og  hvorved  man  lidt  efter  lidt  kan  række  op 
i  de  høiereliggende  etager.  Af  de  mange  forskjellige 
andre  redningsapparater  kan  nævnes  liner,  redningssække, 
redningsseil,  røgmasker  med  luftpumpe  eller  surstof- 
beholder,  forbindingssager  og  enkle  medikamenter  til 
første  hjælp  i  ulykkestilfælde.  —  En  meget  væsentlig 
spore  til  den  gjennemgribende  forbedring  af  vore  byers 
b.  har  oprettelsen  og  den  senere  udvikling  af  landets 
Almindelige  brandkasse  været.  Gjennem  lovbestemmelser 
har  Brandkassen  faaet  magt  til  at  nedsætte  brandkontin- 
genten  indtil  50  pot.  som  vederlag  for  særegne  foranstalt- 
ninger til  forebyggelse  eller  formindskelse  af  brandfare, 
eller  i  modsat  fald  forhøielse  af  kontingenten.  Hermed 
har  man  gjort  det  til  et  klart  økonomisk  spørsmaal, 
hvorledes  en  by  ordner  sit  b.  —  Angaaende  b.  i  vore 
byer  henvises  til:  «Beskrivelse  over  vandverkeme  og 
brandvæsenet  i  de  forskjellige  norske  kjøbstæder  og  lade- 
steder m.  v.>,  separataflryk  af  «Norsk  teknisk  tidsskrift» 
1885,  samt  «Oversigt  over  norske  byers  og  ladesteders 
vandverks-  og  slukningsvæsen»,  udarbeidet  af  direktør 
J.  Ødegaard  (1906). 

Paa  landet  findes  kun  undtagelsesvis  et  ordnet  b. 
Vistnok  paabyder  de  fleste  private  assuranceselskaber, 
at  der  skal  holdes  brandspand,  stiger  og  assurancesprøite, 
og  kredsvis  findes  stationeret  2-  eller  4-mands  haand- 
sprøiter,  der  skal  rykke  ud  i  brandtilfælde  inden  kredsen. 
Men  dette  slukningsvæsen  er  lidet  effektivt.  Paa  bymæssig 
bebyggede  steder  paa  landet  er  brandvæsenet  derimod 
oftest  organiseret  nogenlunde  tilfredsstillende,  forsaavidt 
der  paa  stedet  findes  vandverk.  I  regelen  har  man  dog  kun 
frivillige  brand korpser.  (Se  planchen  Brandredskaber.) 

Brandywlne  Creek  [brdbndiwain  krik],  Nordamerika, 
elv  i  Pennsylvanien,  munder  i  Delaware-elven.  Ved  bred- 
deme  af  B.  slog  Howe  Washington  1777. 

Bra^nestønde  er  i  Drammens  opiand  benævnelsen 
paa  det  tidligere  lovbestemte  tøndemaal  (8  skjepper  å  18 
potter);  andetsteds  siges  gjerne  bytønde  el.  stads- 
tønde.     Modsætningen  er  bygdetønde.  s.  d. 

Branford  [brdnfid],  Nordamerika,  liden  indlandsby 
i  de  Forenede  stater,  Florida,  ved  Suwannee-elven,  jern- 
banen Gainesville — Live  Oak. 

Brangwyn  [brdenwin].  Frank  (1867—),  flamsk-eng. 
maler,  f.  i  Brugge  af  eng.  forældre,  bosat  i  London.    Hans 


Brandywlne  Creek—Brantlng 


1288 


billeder  fra  Orienten  med  dens  brogede  folkeliv  udmerker 
sig  ved  sin  lysende  kolorit,  sin  egenartede  brede,  lette 
teknik  og  sin  dekorative  holdning.  Han  har  ogsaa 
arbeidet  med  helt  dekorativ  kunst  og  kunstindustri, 
samt  udført  tegninger  og  raderinger  med  motiver  fra 
moderne  storbyer. 

Branlcki,  Jan  Klemens,  greve  af  (1688— 177U 
polsk  statsmand,  besad  stor  indflydelse  under  August  111 
og  var  efter  hans  død  (1763)  endog  opstillet  som  kongsemne, 
men  ved  russiske  troppers  hjælp  seirede  Czartoryskieme 
paa  rlgsdagen  1764  og  fik  B.  landsforvist.  Han  flygtede 
til  Ungarn,  men  vendte  hjem  igjen,  da  hans  svoger 
St.  Poniatowski  kort  efter  valgtes  til  konge  (1764). 

Bra^nkovics  [-viti],  Georg  (1427—56),  fyrste  af 
Serbien,  førte  en  vaklende  politik  mellem  Ungarn  og 
Tyrkiet.  1439  erobrede  SulUn  Murad  II  hele  Serbien. 
og  B.  maatte  fiygte  til  Ungarn.  1443  fik  han  magten 
igjen  ved  ungarsk  hjælp,  men  tabte  stadig  terræn  over- 
for tyrkerne,  som  3  aar  efter  hans  død  fuldstændig 
underlagde  sig  landet. 

Branly  [bræ'nli],  Edouard  (1844—),  fr.  fysiker,  fra 
1876  professor  ved  det  katolske  universitet  i  Paris,  mest 
bekjendt  ved  undersøgelser  af  metalpulveres  elektriske 
ledningsevne,  hvilke  førte  til  opfindelsen  af  den  saakaldte 
«kohærer»,  som  ben3rttes  i  radiotelegrafien. 

Brann,  Markus  (1849—),  jødisk  historiker,  professor 
ved  det  jødlsk-teol.  seminarium  1  Breslau,  udgiver  siden 
1892  «Monatsschrift  fur  Gesch.  u.  Wiss.  des  Judentums» 
og  har  skrevet  «Gesch.  der  Juden  u.  ihrer  Litteratur» 
(1—2,  1893—94)  og  «Gesch.  der  Juden  in  Schlesien» 
(1—3,  1895—1901). 

Brant,  Sebastian  (1457—1521),  t.  digter,  retslærd. 
knyttet  til  universitetet  i  Basel,  senere  byslcriver  i  sio 
fødeby  Strassburg.  Det  verk,  som  har  gjort  hans  navn 
berømt,  er  den  satiriske,  moraliserende  digtning  «Das 
Narrenschiff»,  hvor  han  i  djerv,  folkelig,  bred  finemstilling 
med  stor  menneskekundskab  og  klart  blik  for  det  liv, 
som  bevægede  sig  omkring  ham,  har  tåget  fat  paa  alle 
tidens  forhold.  B.  er  herigjennem  skaber  af  reforma- 
tionsperiodens  første  betydelige  tyske  digtning  og  af  et 
verk,  som  har  stort  værd  for  forstaaelsen  af  den  tids 
liv.  Digtet  fik  straks  stor  udbredelse;  den  kraftige, 
eiendommelige  strassburgerprædikant  Geiler  von  Kaisers* 
berg  anvendte  det  som  stof  til  en  række  prækener,  der 
er  ud  merkede  kommentarer.  Det  blev  udstyret  med 
træsnit  og  var  inden  ikke  ret  længe  blevet  en  viritelig 
folkebog,  der  gjennem  oversættelser  ogsaa  blev  udbredt 
i  andre  lande. 

Brantford  [bréntfid],  Kanada,  liden  by  i  Ontario, 
ved  Grand  River,  tilløb  til  Eriesjøen,  30  km.  v.  f.  Hamil- 
ton, 16  600  indb.  Maskintilvirkning.  Navn  efter  indi- 
anerhøvdingen  Josef  Brant. 

Branting,  Karl  Hjalmar  (1860—),  sv.  socialdemo- 
kratisk  partifører,  studerede  først  matematlk  og  astro- 
nomi for  at  blive  videnskabsmand,  men  afbrød  disse 
studier  og  kastede  sig  over  arbeiderspørsmaal  og  social- 
politik.  1886—92  og  siden  1897  har  han  været  redakti*r 
af  «Socialdemokraten»,  der  under  hans  af  talent,  kund- 
skab  og  politisk  kløgt  baarne  ledelse  har  opnaaet  megeo 
udbredelse  og  indflydelse.  1896  blev  han  indvalgt  i 
rigsdagen  som  en  af  Stockholms  repræsentantcr,  og  haa 


med  bart  hoved;  1  fri  luft;  uden 
da'knlng. 

découverte  ®  f,  opd«geI«e; 
rekognoaceririf;. 

découvreur  (f)  m,  opdager. 

découvrir  (fj  taf(e  dækket.  laa- 
get  af;  blotte,  lrpg}{c  for  dagen; 
raa  øie  paa. 

decoy  (?)  lokke<mad).  lokkefugl. 

décrasser    f;  rense,  ufslibe. 


deorease  ®  formindskedae), 
anage(n). 

décréditer  (£)  bringe  i  mls- 
kredit. 

decree  (e)  forordning;  hjendelae; 
paabyde,  forordne. 

décrépir  (j[)  skrabe  pudsen  af 
(mur). 

decrepit  (e).  décrépit  ®  af- 
fa-ldig. 


décréplter  Qf)  knitre,  nitte. 
decrepitude  (g),  déorépitade 

®  f.  afTteldlghed. 

deorescent  @  aftagende. 

décret  ®m,  forordning;  (paaV 
bud. 

deoretal  ®  forordning!*-):  sam- 
ling af  pavelige  forordninger. 

décréter  (f)  forordne,  befUe. 

decretory  (g)  afgjørende. 


décri  (p  m.  Tsmy.  mlakredit 

deorial  ^  riven  oed  pu. 

déorier  ^  deory  ^  riv«  wtf 
paa:  gjøre  berygtel. 

décrtre  (f)  bcOaive. 

déeroeher  ®  ti^  ned  •■' 
knag.  krog). 

déerolasaaee  ®  U  décr»U> 
■ement  m.  aftagenu 

décrolt  (?)  ana^rode. 


1289 


Branting— Braslllen 


1290 


har  her,  stadig  gjenvalgt,  med  kraft  og  fremgang  kjæmpet 
for  sine  ideer.  B.  er  en  udmerket  taler  og  agitator, 
behersket  og  smidig  som  debatant,  klar  i  udtryk  og 
varmt  begeistret.     Han  har  ydet  værdifuld  medvirkning 

til  gjennemførelsen  af  de 
senere  aars  socialpolitiske 
lovgivningsarbeider  og  til 
stemmeretsreformen  1 907. 
B.  er  uomstridt  det  sven- 
ske socialdemokratis  mest 
fremragende  personlig- 
hed;  han  har  tåget  be- 
stemt afstand  fra  den 
anarkisk  farvede  «ung- 
socialisme»,  som  i  de  par 
sidste  aar  har  faaet  ind- 
pas  i  Sverige.  —  B.s  hu- 
stru, Anna  Matilda 
GharlottaB.,  f.Jåderin 
(1865— ),  gift  med  B.  1884, 
har  under  forfatternavnet 
Rene  udgivet  en  række 
fortællinger,  der  fængsler 
(Fot.  af  Ferd.  Fiodin.stockh.)  ved  Sin  kraftige  kolorit 
Karl  Hjalmar  Brantlng.  ^g  ^^^^^^  realisme. 

Branting,  Lars  Gabriel  (1799—1881),  sv.  gymnast, 
P.  H.  L4ogs  hjælper,  senere  lærer  ved  det  gymnastiske 
centralinstitut  og  dettes  forstander  efter  Lings  død.  B. 
har  især  betydning  for  sygegymnastiken,  som  han  ud- 
viklede  paa  grundlag  af  Lings  system. 

Brantdme  [bråtå'm]y  Pierre  de  Bourdcilles  de 
(ca.  1527—1614),  fr.forf.,  opdraget  ved  hoffet  hos  dronning 
Margarete  af  Navarra,  Frants  Ts  søster,  deltog  i  kampene 
mod  hugenotter  og  tyrker,  blev  kammerherre,  tråk  sig 
som  ældre  tilbage  til  det  abbedi,  som  han  havde  faaet 
efter  en  broder.  Hans  berømte  cMémoirest,  der  først 
udkom  længe  efter  hans  død,  giver  en  livfuld  og  util- 
hyllet fremstilling  af  samtidens  liv:  cVles  des  hommes 
illustres  et  grands  capitaines  fran^ais  et  étrangers»,  «Vies 
des  dames  illustres»,  «Vies  des  dames  galan  tes  >  o.  s.  v. 
Bras  (sjøudtr.),  taug  hvormed  rærne  i  et  skib  hales 
fra  den  ene  side  til  den  anden  i  horisontal  retning.  1 
hver  raanok  (raa-ende)  er  en  b.  fastg jort ;  den  har  taljer 
for  at  kunne  hales  lettere  (se  Rig).  B.  paa  fokkemasten 
kaldes  for-b.,  paa  stormasten  agter-b.  (og  paa  kryds- 
masten  kryds-b.).  Forøvrigt  har  hver  b.  navn  efter 
sin  raa:  stor-b.,  fokke-b.,  storebram-b,  o.  s.  v.  — 
At  brase  er  at  svinge  rærne  ved  at  hale  i  b.  paa  den 
ene  side  og  slakke  b.  paa  den  anden;  «brase  fuldt», 
<b.  bak»  (s.  d.).  «Brase  firkant»,  gammeldags,  stille 
rærne  tvers  over  skibet  (kaldes  nu  at  «skvære»,  af  eng. 
square,  firkantet,  tverskibs).  At  brase  op,  brase  an, 
iægge  rærne  saa  meget  langskibs  som  muligt,  til  bide- 
vindsseilads. 
Braae,  at  se  Bras. 

Brasen,  Hans  Ole  (1849—),  d.  maler,  elev  af  aka- 
demiet, har  i  Paris  studeret  under  Bonnat.  Har  malet 
dyr,  genrebilleder,  portrætter  og  landskaber,  de  sidste 
ofte  med  motiver  fra  Sørup  ved  Esrom  sjø. 

Brasen  (abramis  brama),  en  af  de  største  og  værdi- 
fuldeste  af  de  til  karpefamilien  hørende  norske  fiskearter. 


déeroltre— dédir  e 

adskiller  sig  fira  de  øvrige  arter  navnlig  ved  sin  lange 
analfinne  og  meget  liøie,  fra  siderne  sterkt  sammentrykte 
legemsforni.  Er  alm.  udbredt  over  Mellemeuropa  og 
store  dele  af  Sverige;  men  er  hos  os  indskrænket  til 
elve  og  vande  i  landets  sydøstlige,  lavtliggende  egne, 
hvor  den  paa  sine  steder  er  talrig.  Den  gaar  mod  v. 
til  Jarlsberg,  mod  n.  til  henimod  Elverum.  B.  opnaar  hos 
os  en  vegt  af  omkring  4  kg.,  i  andre  lande  adskillig  mere. 

.BraserOy  sp.  metalbækken,  som  fyldt  med  glødende 
kul  benyttedes  til  at  opvarme  værelser.  Stilledes  ofte 
paa  en  trefod.     Bruges  nu  kun  i  Spanien  og  Italien. 

Brasldas,  spartansk  feltherre  i  den  peloponnesiske 
krig;  drog  efter  nederlagene  ved  Pylos  med  en  hær  til 
Chalkidike  for  at  svække  Athen  ved  at  angribe  dets 
forbundsfæller;  efter  at  have  havt  megen  fremgang 
kjæmpede  han  heldig  mod  Kleon  422  ved  Amfipolis, 
men  døde  af  sine  saar. 

Brasilianske  nødder,  se  Paranødder. 

Brasillen  (Estados-Unidos  do  Brazil),  Sydamerika, 
republik,  8  528  218  (efter  en  ny  planimetrisk  beregning 
8468  950)  km.*,  17  371000  indb.,  2.1  pr.  km.*  Dertil 
kommer  Acré-territoriet,  191860  km.',  70  000  indb.  B., 
som  er  den  største  stat  i  Sydamerika,  næsten  ligesaa 
stor  som  alle  de  øvrige  tilsammen,  grænser  til  alle  de 
øvrige  stater  og  lande  undtagen  Chile.  Grænserne  mod 
Peru,  Bolivia  og  Colombia  er  ikke  opgaaet,  men  skal 
rette  sig  efter  overenskomsterne  af  1904.  B.  omfatter 
1.  Aitaasonsletten  (undtagen  bremmen  ved  Andesbjergenes 
fod)  og  2.  det  brasilianske  bjergland.  Amasonsletten, 
B.S  nordligste  del,  strækker  sig  fra  Andesbjergenes  østlige 
fod  uden  afbrydelse  til  havet,  en  strækning  paa  3 — 4000 
km.  Med  en  høide  ved  Pongo  de  Manseriche  af  180 
m.  o.  h.  og  en  længde  i  luftlinjen  derfra  til  havet  paa 
3  500  km.  faar  sletten  en  gjennemsnitlig  heldning  af 
1 :  20  000.  Sletten  dækkes  af  en  sammenhængende  tro- 
pisk urskog  med  palmer  og  lianer  (træagtige  slyngvekster), 
hvorfor  den  ogsaa  kaldes  Selvas  (s.  d.),  d.  v.  s.  skogene. 
Det  brasilianske  bjergland,  B.s  sydlige  del,  3  mill.  km.' 
stort,  er  300—1000  m.  o.  h.  Det  er  opbygget  af  granit, 
gneis,  syenit  og  giimmerskifer,  med  overdækning  hoved- 
sagelig  af  sandsten.  Nær  kysten  løber  hen  over  plateauet 
Qelddrag  parallele  med  denne,  mod  n.  ender  de  i  en 
afstand  af  200  km.  fra  Amazonas,  mod  v.  naar  de  til 
Guaporé  (grænsen  af  Bolivia),  mod  s.  til  Parana.  Som 
bjerglandets  kystrande  kan  nævnes  Serra  do  Mar  (iige 
ved  kysten,  mellem  Rio  og  Santos,  OrgelQeldet  2  230  m.), 
længere  syd  og  Qernere  fra  kysten  Serra  do  Paranapia- 
caba  og  atter  nærmere  Serra  Geral.  Parahyba  do  Suls 
frugtbare  dal  skiller,  i  n.v.  for  Rio  de  Janeiro,  S.  do 
Mar  fra  Serra  da  Mantiqueira,  hvis  nordlige  fortsættelse 
sammenfattes  som  S.  do  Espinhaco  (Rygrad-Qeldet). 
KystQeldene  skilles  fra  det  egentlige  plateau,  de  saakaldte 
Campos,  ved  Rio  S&o  Francisco.  I  s.  rækker  B.  ogsaa  ind 
over  Pampas.  —  B.  hører  hovedsagelig  til  4  vanddistrikter: 
1.  Amasonelvens  (s.  d.)  i  n.  Amasonelvefi  tilhører  i  en 
længde  af  3  000  km.  B.  og  modtager  inden  dets  grænser 
nogle  af  sine  største  tilløb,  f.  eks.  Rio  Negro,  Madeira 
og  Tocantins.  2.  Rio  Paranahyba,  den  vigtigste  af  de 
elve,  som  løber  af  fra  nordheldet  af  det  brasilianske 
høiland,  1040  km.,  670  km.  farbar,  med  tilløbene 
Gurgueia  og  Pianhy.     3.  Rio   S.  Francisco,    den   største 


décrottre(?)aa*|(c:  synke,  falde. 

décrotte-pled,  déerottolr  ® 
m,  ftkrabfjern. 

décrotter  ®  pudse.  børate. 

décrottenr  m  m.  skopadaer. 

décrottoire  ®  r.  skobønte. 

décrae  ®  r,  (Taoda)  nåden. 

décaire  ®  fortynde. 

déeulotter  ®:  m  d.  trakke 
■ine  benklaeder  af. 


deeumbence,  -cy  @  llggcn<de 
stilling). 

deenmbent  @  ligKende. 

decnple  @,  déenpleØ  tidob- 
belt. 

decuaaate  @,  décussé  (D 
(boU)  konaUUet. 

decnaaation  ®.  décuaaatlon 
(2)  f.  krydanlng  (af  straaler  o.  L). 

décuver  ®  helde  (vin)  om. 


dédaigner  ®  lade  haant  om. 
Ikke  bry  sig  om  at. 

dédadgnenz  (Z)  haanlig;  knibsk. 

dédaJn  ®  m.  rlngeagt.  haan. 

dédaller  (?)  brække  op. 

dedana  ®  ind(e):  m.  indre. 

dedeoorous  ^)  vanærende. 

dédioace  (D  f.  dedlcatIoB  ® 
indvlelse:  tilegneiw. 


dedioate  @.  dédier  ®  ind- 
vle;  tilegne. 

dédieatoire  (?)  tllegnelaea-. 

dedicere  —  (^  dedizleren.  wld- 
men  —  @  dedicate  —  ®  dédier. 

dedikatlon  -  ®  Dedikation. 
Wldmung  f  -  @  dedication  -  (S) 
dédicace  f. 

dédire  ®:  ae  d.  gaa  fra  sit 
ord,  benegte;  give  afkald  paa 


1291 


dédit-défalllant 

elv  i  det  østlige  B.,  2  900  km.  lang.    4.  Parana- Paraguay 
i  s.   Foruden  disse  er  der  endel  kortere  elve,  som  løber 
lige  ud  i  Atlanterhavet.    Amasonelvens  vanddistrikt  ud- 
merker  sig  ved  store  sjøer,   som  egentlig  er  udvidelser 
af  elveleierne.     Paa  høilandet  er  der  ogsaa  talrige  sjøer. 
Klima.     B.  falder  indenfor  3  klimatstrøg,  det  tropiske 
i   n.,    det  subtropiske  i  midten  og  det  tempererede  1  s. 
Det   tropiske   regn   og   passatregnen  udgyder  sig  rigelig 
over  hele  slettelandet  i  n.  (Para  1800  mm.,  Manaos  1400 
mm.,  Iquitos  ved  Amasonelven  i  Peru  2620  mm.).    Kyst- 
Qeldene  tager  derimod  af  for  sydøstpassatens  regntilførsel, 
saaledes   at   høilandet   indenfor   paa   mange   steder  kun 
dækkes  af  savanner,  d.  v.  s.  stepper  med  spredte  trær. 
I    Para   har   den  kjøligste  maaned,  februar,  en  middel- 
temp.  af  +26  °  C,  den  varmeste,  november,  -|-  27.7  °  C,  og 
først  i   den  sydlige,  tempererede  del  af  landet  optræder 
væscntlig   lavere    temperaturer,    hvilket   dog   ogsaa   kan 
være  tilfælde  i   de  indre  dele  af  landet  s.  f.  Amazonas, 
hvor   der  en   enkelt  gang  kan  forekomme  kuldegrader. 
Nord-   og   Midt-B.   hjemsøges   i   den  første  del  af  aaret 
af  epidemiske    sygdomme,    til    hvilke   efter   1849   ogsaa 
hører  den  gule  feber,  som  da  overførtes  fra  Vestindien. 
Plantelivet  er  overordentlig  rigt   De  et  formeligt  fletverk 
dannende  urskoge  indeholder  120  anvendelige  slags  trær, 
blandt  hvilke  f.  eks.  jakaranda  og  mahogni  er  vel  kjendte. 
Af  seringueiraen  faaes  kautschuk,  af  braza-træet  farvestof. 
Særlig   er   carnauba-paimen    nyttig.     Talrige   medicinal- 
planter.     Dyreverdenen   udmerker  sig  ved   en  mængde 
fuglearter   med   pragtfuldt   farvet  Qærbedækning.     Egne 
for  B.  er  tukan  og  kolibri.    B.s  største  pattedyr  er  tapir- 
svinet,   der   ligesom   dovendyret   hører  hjemme  i  trope- 
tykningen.     Blandt  krybdyrene  møder  vi  alligator,   boa 
constrictor  og  skildpadder;  desuden  talrige  fiske  (i  Ama- 
zonas 2  000  arter),  men  fremfor  alt  er  insektverdenen  rig. 
Befolkningen  er  meget  blandet.    Henimod  halvdelen 
er  hvide   (kreoler,  oprindelig  portugisere),  halvindianere 
(mestiser)  4 Vs  mill.,  negere  2  mill.  og  rene  indianere  iV/i 
mill.     I   de  nordlige  provinser  er  indianerne  særlig  tal- 
rige,   i    de    midtre    kystprovinser   (Pernambuco — Mlnos) 
negerne,   i   kystbyerne  folk  af  europæisk  byrd.     Sproget 
er  det  portugisiske,  i  s.  dog  ligesaa  meget  tysk.    Befolk- 
ningen  er   tættest   i    kystlandet,   særlig   i    prov.   Rio   de 
Janeiro   (13    pr.    km.'),    Magoas,    Pernambuco,    Sergipe, 
Ceara  og  S.  Paulo,  meget  grissen  i  Goyaz,  Matto  Grosso 
og   Amazonas  (i   de  to  sidste  kun  0.07  pr.  km.'),  i  det 
hele  i  Amasonstaterne.     Indvandringen   har  i  de  sidste 
halvhundrede  aar  udgjort  adskillig  over  2  mill.  menne- 
sker,  hvoraf  1   mill.  italienere.   Vi   mill.  portugisere,  V* 
mill.  spaniere,  henimod  100  000  tyskere,  som  fornemmelig 
har   slaaet   sig   ned    i  sydprovinsen  Rio  Grande  do  Sul. 
Under  keiserdømmet  var  den  romersk-katolske  religion 
statsreligion,  men  efter  republikens  indforelse  er  stat  og 
kirke  skilt,  og  fuldstændig  religlonslighed  erklæret.    Der 
tælles  omtr.  150  000  protestanter.     Nogen  statistik  over 
oplysningsforholdene    foreligger    ikke.     1888    ophævedes 
slaveriet.  —  B.  er  en   landbrugsstat,   skjønt  endnu  kun 
en  Ilden  del  af  det  store  land  er  under  dyrkning.    Hoved- 
produktet er  kaffe,  dernæst  sukker,  tobak  bomuld,  raaté, 
kautschuk,  tømmer,  kakao.    B.  frembringer  ^U  af  jordens 
hele  kaffehøst,  idet  det  i  de  forløbne  aar  af  dette  aarh. 
har  leveret  fra  10—15  mill.  sække  å  60  kg.  aarlig.    Staten 


Braslllen 


1292 


SSLo  Paulo  frembringer  ligesaa  meget  som  hele  det  ø\Tigc 
B.  Udførselen,  for  hvilken  Santos,  demæst  Rio  er 
hovedbyeme,  løber  op  i  en  værdi  af  3 — 400  mill.  kr.  aar- 
lig. Tobak  produceres  især  i  Bahia,  kautschuk  kommer 
fra  Amasondalen.  I  Rio  Grande  do  Sul  er  kvægstellet 
vigtigt,  med  store  slagterier  i  Pelotas.  Der  udføres  tørret 
kjød,  talg,  huder.  Rige  fund  af  kul  bl.  a.  i  Rio  Grande 
do  Sul,  af  guid  i  Minas  Geraes,  hvis  gruber  ved  Ouro 
Prato  drives  af  engelske  selskaber  (en  af  et  fransk),  ogsaa 
af  andre  metaller  og  mineraler,  diamanter  (i  Minas  Geraes. 
udførsel  aftagende)  og  andre  smykkestene.  I  ældre  tider 
var  bergverksdriften  B.s.  vigtigste  næringsgren,  og  guidet 
fra  B.  Portugals  store  rigdomskilde.  Tekstilindustri  og 
garverier  i  Rio  og  andre  hyer.  Tysk  bryggerivirksomhed. 
Storhandelen  er  mest  i  fremmedes  hænder.  Kun  brasili- 
anske skibe  faar  deltage  i  kyst-  og  elvetrafiken.  Ind- 
førselens  værdi  (bomuIdsstofTe,  metal varer,  kul,  korn 
o.  a.)  udg jorde  i  1904  omtr.  500  mill.  kr.,  udførselen 
800  mill.  kr.  I  handelen  paa  B.  deltager  fornemmelig 
de  Forenede  stater  og  England,  dernæst  Tyskland,  Frank- 
rige, Argentina  og  Portugal.  Hovedhavne  er  Santos, 
Rio  de  Janeiro,  Para,  Bahia,  Pernambuco.  Andre  vigtige 
havne  er  Porto  Alegre,  Maceio,  Cuyaba.  Jernbanerne 
har  (1904)  en  længde  af  17  000  km.,  de  vigtigste  er 
Central-banen  fra  Rio  de  Janeiro  til  Minas  Geraes  og 
S.  Paulo,  Mogyana-banen  (Minas  Geraes),  Leopoldina  og 
Bahia  Central.  .  Hovedstad  er  Rio  de  Janeiro;  en  ny 
forbundshovedstad  er  udseet  i  staten  Goy^az.  —  B.s  kyst 
opdagedes  1500  af  portugiseren  Cabral,  og  B.  tilhørte  i 
den  følgende  tid  hovedsagelig  Portugal.  I  1807  flygtede 
den  port.  kongefamilie  til  B.  I  1815  erklæredes  kolonien 
for  et  kongedømme,  og  da  hoffet  i  1821  var  vendt  til- 
bage  til  Europa,  udraabte  1822  en  nationalforsamltng 
kong  Johan  af  Portugals  ældste  søn  Dom  Pedro  til  keiser 
af  B.  1889  omstyrtedes  keiserdømmet,  og  B.  erklæredes 
for  republik  under  titelen  Brasiliens  forenede  stater. 
Hver  af  de  ældre  provinser  danner  en  stat,  som  styrer 
de  fleste  anliggender  temmelig  uafhængig  af  central- 
regjeringen.  Denne  bestaar  af  en  nationalkongres,  med 
to  kammere.  Den  sammentræder  hver  3  mai.  De  depu- 
teredes  kammer  tæller  212  medlemmer,  valgte  for  3  aar 
direkte,  1  for  hver  70000  indb.  Senatet  tæller  63  med- 
lemmer, som  vælges  direkte,  3  for  hver  stat,  for  9  aar. 
Præsidenten  vælges  hvert  4de  aars  1  mars  for  4  aar 
direkte  af  folket,  ligesaa  vicepræsidenten,  som  tillige 
bliver  senatets  præsident.  —  Myntenheden  er  milreis 
(å  1  000  reis),  å  pari  =  kr.  2.04.  —  Sit  navn  fik  B.  efter 
rødfarvetræet,  som  allerede  i  1503  bragtes  til  Europa, 
og  som  af  de  indfødte  kaldtes  ibirapitanga,  nidtræ,  af 
portugiserne  braza,  glød. 

Historie.  Opdageren  af  B.  er  portugiseren  Cabral, 
som  paa  en  reise  til  Indien  landede  i  nærheden  af  det 
nuværende  Porto  Seguro  og  tog  landet  i  besiddelse  for 
kongen  af  Portugal,  idet  han  gav  det  navnet  llha  da  Vera 
Cruz ;  dette  forandredes  dog  snart  til  B.  paa  grund  af  den 
mængde  farvetræ  (brazil),  som  fandtes  i  det  nye  land. 
I  begyndelsen  anvendtes  B.  mest  som  deportationssted 
for  forbrydere,  men  efterhaanden  grundedes  mange 
kolonier  langs  kysten,  og  indførelsen  af  negerslaver  tog 
fart.  1549  anlagde  generalguvernøren  Thomé  de  Souza 
Bahia,   som   var   hovedstad   indtil   1762.     Paa   hans  tid 


dédit  ®  m.  ft^gaaelse;  tilbage- 
knldelsc;  bod  for  brud  paa  ord. 

dédommagement  ®  m,  er- 
statning. 

dédommager  ®  holde  skades- 
løs, godtgjøre. 

dedorer  (f)  tåge  forgyldningen  af. 

dédoubler  ©  kløve  (i  to); 
sprætte  foret  ud;  tåge  forhudning 
af  (sklb). 


deduoe  ®  udiede. 

deducement  @  udledning.  slut- 
ning. 

deducible  @  som  lader  sig  ud- 
iede. slutte. 

deducive  (e)  udiedende,  slut- 
tende. 

deduct  (e)  n-adrage. 

déduotlf (D.  deductive  @  de- 
duktiv, udiedelig. 


dednctlon  (e),  dédnctlon  ® 
f.  udledning,  slutning;  ardrag,  ra- 
bat. 

deed  @  gjerning,  daad;  doku- 
ment.  skjøde;  tilskjøde.  overdrage. 

deem  @  regne,  anse  for;  mene, 
tænke. 

deep  @  dyb. 

deepen  (e)  uddybe;  gJ«Fre 
kere,  fordybe(s). 


deer  (^  dyr  af  hjortealegtro. 
déeaae  (fi  r.  gudlnde. 

dtlette;  sl^i 


udtlette 


déeaae 
deface 

beskadige. 

defkoement 

makulering. 

défftcher  ®  blidKJore. 

défaillanæ  (f)  f.  bøsTimeise. 

défalUant  (^  afmar^tig, 
ende;  (Jur.)  udebleven. 


1293 


Braslllen 


1294 


indvandrede  en  del  jesuiter,  hvis  mission  bidrog  meget 
til  kolonisationen ;  bl.  a.  anlagde  de  1554  Sfto  Paulo. 
Midt  i  16  aarh.  søgte  franskmændene  at  nedsætte  sig 
omkring  elven  Rio  de  Janeiro,  men  1567  fordrev  general- 
guvernør Mem  de  Så  dem  og  grundede  byen  Rio  de 
Janeiro.  Under  Portugals  forening  med  Spanien  (1580 — 
1640)  erobrede  hoUænderne  Bahia  1624  og  Pernambuco 
1630,  hvor  de  fik  en  blomstrende  koloni,  som  Portugal 
først  gjen vandt  1654  ved  Englands  hjælp.  Ved  freden 
1661  opgav  Holland  helt  B.  mod  at  faa  Ceylon  og  Celebes. 
Efler  1640  fortsattes  koloniseringen;  navnlig  Paulisterne 
trængte  langt  frem  mod  s.  og  i  det  indre.  Derved  kom 
de  i  strid  med  Jesuiteme,  som  modarbeidede  slaveriet 
og  besad  store  indianerkolonier  i  Paraguay  og  omkring 
Paranå.  Ved  jesuiternes  fordrivelse  1759  delte  Spanien 
og  Portugal  deres  «missiones»  imellem  sig;  men  først 
ved  S.  Ildefbnsotraktaten  1777  fastsattes  B.s  grænser 
mod  s.,  idet  Portugal  beholdt  provinserne  Sta.  Catha- 
rina og  Rio  Grande  do  Sul  og  Spanien  fik  Uruguay. 
Overfor  B.  anvendte  Portugal  det  sedvanlige  merkanti- 
llstiske  prineip:  den  størst  mulige  udbytning  af  dets 
koloniale  rigdomme,  især  guid-  og  diamantminer,  medens 
enhver  selvstændighed  i  aandelig  og  kommerciel  hen- 
seende blev  undertrykt  og  al  handel  forbeholdt  moder- 
landet. Følgen  af  dette  udsugningssystem  blev  ogsaa, 
at  da  B.  sidst  i  18  aarh.  gik  betydelig  frem  i  aandelig 
kultur,  vaagnede  nationalfølelsen,  og  en  sterk  uafhæn- 
gighedstrang  gjorde  sig  gjældende.  Endelig,  da  Johan 
VI  forjaget  af  Napoleon  1807  forlagde  residensen  til 
Rio  de  Janeiro,  aabnedes  havnene  for  fri  handel  med 
andre  nationer,  og  B.  fik  titel  af  kongerige.  1816 
vendte  dog  Johan  VI  tilbage  til  Portugal  og  efterlod  sin 
søn  Dom  Pedro  i  B.  De  portug.  cortes  vilde  nu  paany 
styre  B.  paa  samme  maade  som  før,  men  national- 
bevægelsen  blev  for  sterk.  Dom  Pedro  erklærede  B.s 
uafhængighed  og  udraabtes  til  keiser  1822.  Han  blev 
dog  som  portugiser  aldrig  populær,  trods  en  meget  fri 
forfatning  han  gav  1824,  og  heller  ikke  l3'kkedes  det 
ham  at  faa  gjennemført  en  ordnet  og  fast  forvaltning; 
tvertimod  viste  der  sig  en  tydelig  tendens  til  at  opløse 
landet  i  smaastater.  Han  forlod  derfor  B.  og  efterfulg- 
tes  af  sin  6-aarige  søn.  Dom  Pedro  II  (1831—89).  Under 
hans  formynderskab  ændredes  forfatningen  1834;  hver 
provins  fik  lovgivende  forsamlinger  og  udstrakt  selv- 
styre, saa  at  B.  blev  et  føderativt  keiserdømme  af  20 
stater  og  rigets  enhed  bevaret.  I  perioden  1850 — 89 
skede  der  betydelige  fremskridt  paa  alle  omraader, 
handelen  udvikledes  og  finanserne  kom  i  orden  trods 
en  blodig  krig  med  Paraguay  1865 — 70,  hvorved  B. 
sikrede  sig  fri  skibsfart  paa  La  Plataelven.  Pedro  II 
regjerede  i  det  hele  dygtig  og  gjorde  meget  for  at  ophjælpe 
sit  land.  Under  hans  fravær  paa  en  reise  i  Europa 
1888  fik  hans  datter  Isabella  temmelig  pludselig  slaveriet 
ophævet  uden  nogen  erstatning  til  eierne.  Dette  vakte 
stort  misnøie  blandt  mange,  navnlig  planterne;  hertil 
kom  utilfredsheden  med  den  strengt  centraliserende 
forvaltning  af  provinserne  samt  en  stadig  voksende  re- 
volutionær  propaganda.  En  revolution  ledet  af  Deodoro 
da  Fonseca  udbrød,  Dom  Pedro  landsforvistes  og  Fonseca 
blev  præsident  (1889—91).  Stat  og  kirke  blev  nu  adskilt 
1890  og  en  ny  forfatning  givet  24  febr.  1891,  men  Fon- 


déftUlUr-défBotivfté 

secas  misstyre  af  finanserne  og  militaristiske  diktatur 
vakte  opstande  mod  ham,  saa  han  maatte  fratræde  og 
afløstes  af  Floriano  Peixoto  (1891—94).  Denne  fortsatte 
det  vilkaarlige  regimente,  hvorfor  de  sydlige  stater  og 
fiaaden  under  admiral  da  Melho  gjorde  oprør  og  be- 
leirede Rio  de  Janeiro  et  halvt  aar.  Peixoto  blev  ganske 
vist  herre  over  opstanden  1894,  men  maatte  samme  aar  gaa 
af.  Prudente  de  MoraSs  Barros  (1894 — 98),  bekjæmpede 
militarismen,  korruptionen  og  følgerne  af  den  daarlige 
administration  siden  1889,  men  hindredes  meget  af  den 
store  Jagun^os-opstand,  ledet  af  Antonio  Conselheiro, 
en  merkelig  eventyrer,  som  tilslut  faldt  i  sept.  1897. 
Dr.  Campos  Salles  (1898—1902)  stræbte  ligeledes  at  re- 
organisere finanser  og  forvaltning,  hvilket  arbeide  fort- 
sattes af  hans  efterfølger  Rodrigues  Al  ves  (1902 — 06), 
saa  at  man  nu  tør  haabe,  at  B.  gaar  en  fredeligere  ud- 
vikling  imøde.  Den  nuværende  præsident  Affonso  Penna 
tiltraadte  15  nov.  1906. 

Litteratur.  Bs  litteratur  faldt  i  lang  tid  sammen 
med  den  portugisiske  og  blev  først  mere  selvstændig  i 
løbet  af  det  19  aarh.  Blandt  det  17  aarh.s  digtere  var  den 
urolige,  skarpe,  hensynsløse  satiriker  Gregorio  de  Mattos 
og  lyrikeren  Manoel  Botelho  de  Oliveira,  der  var  paa- 
virket  af  de  spanske  gongorister.  I  første  halvdel  af 
det  18  aarh.  levede  den  begavede  komediedigter,  jøden 
Antonio  José  da  Silva.  Hos  hans  samtidige,  epikeren 
Manoel  de  Santa  Maria  Itaparica,  var  der  en  strømning 
mod  det  nationale.  Denne  tendens  blev  dog  først  tyde- 
lig hos  digterne  i  sidste  halvdel  af  det  18  aarh.  Kort 
etterat  arkadiernes  selskab  var  stiftet  i  moderlandet,  fik 
Brasilien  sit  cArcadia  ultramarina»  (1763).  Denne  tids 
mest  fremtrædende  digtere  var  fra  provinsen  Minas- 
Geraes,  der  særlig  var  arnestedet  for  uafhængigheds- 
idéen.  De  udg jorde  en  national  digterskole,  «poetas 
mineiros» :  epikerne  José  de  Santa  Rita  DurSo  og  José 
Basilio  da  Gama,  der  begge  behandlede  emner  fra  euro- 
pæernes  erobringer  i  Sydamerika,  endvidere  den  tanke- 
og  stemningsfine  elegiske  lyriker  Thomas  Antonio  Gon- 
zaga,  lyrikeren  Claudio  Manoel  da  Costa,  der  var  paavirket 
af  de  gamle  italienske  digtere,  og  den  erotiske  lyriker 
Ignacio  da  Silva  Alvarenga.  I  begyndelsen  af  det  19 
aarh.  spillede  det  religiøse  element  en  fremtrædende 
rolle  gjen  nem  de  to  digtere  Antonio  Pereira  de  Souza 
Caldas  og  Frei  Francisco  de  Sfto  Carlos.  Den  nationale 
tendens  gjorde  sig  gjældende  i  de  patriotiske  digte  af 
José  da  Natividade  Saldanha  og  José  Bonifacio  de  Andrade 
e  Silva  samt  hos  Francisco  Vilella  Barbosa.  A  f  andre 
forfattere  kan  nævnes  Marianno  José  Pereira  da  Fonseca 
med  sine  maksimer.  En  ny  retning,  den  national-roman- 
tiskc  skole,  indlededes  af  den  mangesidige  Domingos 
José  Gon^alves  de  Magalhftes,  Brasiliens  mest  bekjendte 
digter;  den  fortsattes  bl.  a.  af  lyrikeren  og  epikeren 
Manoel  de  Araujo  Porto- Alegre  og  den  særlig  talent- 
fulde  lyriker,  epiker  og  dramatiker  Antonio  Gon^alves 
Dias  samt  senere  af  lyrikeren  og  kritikeren  Tobias  Bar- 
reto  de  Menezes.  I  1870-aarene  trængte  som  i  Europa 
den  realistiske  retning  igjennem.  Det  betydeligste  navn 
er  her  digteren  og  littera  tu  rhistorikeren  Sylvio  Romero. 
Blandt  de  øvrige  talrige  forfattere  og  kritikere,  som 
sluttede  sig  til  denne  retning,  maa  særlig  nævnes  roman- 
forfatteren José  Martiniano  de  Alencar. 


défkil lir ®  besvime:  STlgte;  uddø. 

défalre  ©UUntetggøre;  oplne; 
lage  af:  ophære;  aftette:  Ulføle 
nederlag,  se  d*  gaa  op ;  gaa  istyk- 
ker:  blWe  doven  (vin);  klade  alg 
«r;  skille  sig  ved. 

défaite^r.  nederlag;  paasknd; 
(rarere)  aftaetning. 

defaleate  @,  défalquer  ® 
«fdrage. 


defaloatlon  (g),  défaioatlon 
®  f.  afdrag. 

defkmatlon  (e>  bogvaskelae. 

defamatory  (g)  bagvaskende, 
æreknenkende. 

defame  ^  batftale. 

defaalt  (e).  défant  (?)  m.  man- 
gel; feil:  (Jur.)  udebllvelse;  ©ogs. 
udebUve  fra  retten;  svigte. 


defaulter  (e)  forsømmelig  be- 
stilllngsmand;  underslaaer. 

dénveur  ®  f.  unaade;  mis- 
kredit. 

défavorable  ®  ugunstig,  unaa- 
dig. 

defeaaanee  ®  annullering,  op- 
ha^else. 

defieat  @  (tilføie)  nederlag; 
gjøre  ugyldig;  tillntetg]øre(Ise). 


defeoate  §)  klare,  rense. 

defeet  Æ)  fell,  lyde,  skade. 

défectif®,  defeotlve®  man- 
gelAild,  ttfttldstsendlg. 

defBCtion  @,  défectlon  ®  f, 
frafald. 

défectivité  ®  f,  deféctive- 
neas  @  uftildstændlghed,  mangel- 
nildhed. 


1295 


déféctnenz— déflanee 

Brasllletræ,  gult  b.,  gultræ,  er  den  til  gulfarvniug 
brugte  ved-  af  maclura  tinctoria,  et  i  Rrasilien  hjemme- 
hørende træ  af  morbærfamilien.  Navnene  anvendes 
imidlertid  ogsaa  paa  en  nordamerikansk  art  af  samme 
slegt,  m.  aurantiaca. 

Brask,  Hans  (1464—1538),  sv.  biskop,  en  kraftig  og 
klog  mand,  der  som  overbevist  katolik  blev  reforma- 
tionens  betydeligste  modstander  i  Sverige.  Gjennem  sit 
bogtrykkeri  bekjæmpede  han  lutheranerne  litterært,  og 
ved  henvendelser  til  konge  og  erkebiskop  søgte  han  at 
faa  et  forbund  ud virket.  Betegnende  er  hans  udbrud 
overfor  nogle  upplandske  degnc:  «Båttre  bade  Paulus 
blifvit  brander,  ån  han  skulle  varda  af  hvar  man  kånder». 
Den  bekjendte  historie  om,  at  B.  som  medlem  af  rigs- 
raadet  skulde  have  stukket  en  lap  under  sit  segl  med 
paaskrift:  «Till  denna  besegling  (Gustaf  Trolles  afsættelse) 
år  jag  nodd  och  tvungen»  og  derved  frelste  sit  liv  under 
Stockholms  blodbad,  er  neppe  historisk.  Efter  rigsdagen 
i  Vesterås  1527  drog  han  til  Danzig.  Døde  i  et  cistercienser- 
kloster i  G nesen. 

Braskenidfoss,  vandfald  (7  m.)  i  Glommen,  Vaaler 
herred,  Hedemarkens  amt. 

Brasmer,  lokalnavn  for  brasen. 

Brasseur  du  Bourbourg  [brasør-dy-burbur]  (1814 
— 74),  fr.  geistlig,  af  hvis  talrige  skrifter  om  amerikansk 
historie  og  etnografi  flere  har  blivende  betydning.  Han 
virkede  først  i  Kanada,  senere  i  Mexico  og  Central- 
amerika,  hvor  landets  gamle  kulturer  vandt  hans  inter- 
esse. Han  udgav  en  række  mexikanske  og  centralamer. 
kildeskrifter. 

Brassey  [bråsi],  Thomas  (1836—),  eng.  lord,  poli- 
tiker og  økonomisk  forfatter,  sad  1865 — 86  som  liberal 
i  underhuset,  autoritet  i  jernbane-,  skibsfarts-  og  arbeider- 
spørsmaal,  1880  admiralitetslord  i  Gladstones  ministerium, 
1886  ophøiet  til  peer,  1895—1900  guvernør  i  Victoria. 
Paa  grundlag  af  optegnelser  af  faderen  T.  B.  (1805—70), 
der  var  fremragende  ingeniør  og  entreprenør,  udgav 
han  flere  værdifulde  skrifter  om  arbeiderspørsmaal,  og 
har  selv  bl.  a.  forfattet  det  store  verk  «The  British  navy, 
its  strenght  and  resources»  (6  bd.,  1882—89);  han  har 
derhos  siden  1886  været  redaktør  af  «The  naval  annual». 
—  Hans  hustru  Annie  B.  (1840—87)  har  vundet  et  godt 
navn  som  forfatterinde  af  en  række  fængslende  og  under- 
holdende skildringer  fra  reiser  foretaget  sammen  med 
manden  paa  hans  3'acht  «Sunbeam». 

Bra^sslca,  se  Kaal. 

Brassin,  Louis  (1840—84),  t.  pianovirtuos  og  kom- 
ponist, professor  ved  konservatorierne  i  Berlin,  Brussel, 
St.  Petersburg.  Ogsaa  broderen  L  e  o  p  o  1  d  B.  var  en  be- 
kjendt  pianovirtuos.  En  anden  broder  Gerhard  B.  er 
en  ud  merket  violinist. 

Bratberg,  Sivert  Paulsen  (1780—1816),  skole- 
lærer og  gaardbruger  i  Beitstaden,  var  1814  medlem  af 
rigsforsamlingen  paa  Eidsvold  som  tredje  repræsentant 
for  Nordre  Trondhjems  amt. 

Bratbost,  Karl  Mikael  (1861— 1904),  n.  tenorsangcr, 
opr.  gardist  i  Stockholm,  hvor  han  med  støtte  af  kong 
Oscar  II  blev  uddannet  af  Hallstrom  og  Odman,  debu- 
terede  1886  paa  operaen  1  «Wilhelm  Tell»,  en  tid  ved 
Lindbergs  selsHab  i  Gdteborg,  har  flere  gange  optraadt 
i  Kra.  i  «La  favorita»,  «Pajazzo»  ra.  fl. 


Brasllletræ— Bratsberg  amt 


1296 


Bratianu.  1.  Dimitri  B.  (1818— X  rumænsk  stats- 
mand,  deltog  i  den  rumænske  revolution  1848,  flygtede 
til  England  og  vendte  1857  tilbage.  B.  var  minister 
1867—68,  derpaa  gesandt  i  Konstantinopel  og  1881 
ministerpræsident.  —  2.  Joan  B.  (1822 — 91),  rumænsk 
statsmand,  broder  af  forann.,  en  af  lederne  af  den  mm. 
revolution  1848,  flygtede  til  Paris  og  vendte  hjem  1857. 
B.  virkede  for  Moldaus  og  Vallakiets  forening  1859,  var 
førsteminister  1876—88  (undtagen  1881)  og  fik  Rumænien 
ophøiet  til  kongerige  1881.  Han  arbeidede  for  en  for- 
bedring af  bøndernes  kaar,  udvidelse  af  stemmeretten  og 
bygning  af  jernbaner. 

Bratland,  Jacob  (1859—1906),  n.  maler,  f.  i  Bergen. 
Studerede  fra  1883  af  i  Munchen  ved  akademiet  og  under 
prof.  L6fl'tz  og  fra  1887  af  i  Paris  under  Bouguereau  og 
Robert  Fleury.  Hans  første  større  billede  «Lang  venten» 
udstilledes  paa  Salonen  1888.  <En  vaagenat»  fik  medalje 
paa  verdensudstillingen  i  Paris  1889.  Under  et  ophold 
paa  Vestlandet  malte  han  «Kirkefolk»  og  «En  lignings- 
kommission»  (begge  udstillet  paa  Chicagoudstill ingen 
1893).  «Søndag»  (1891)  findes  i  Kunstmuseet.  Meget 
populært  blev  «Ung  moder»  (udstillet  1894). 

Bratlandsdalen,  et  trangt  og  vildt  dalføre  mellem 
Røldal  i  Søndre  Bergenhus  og  Suldal  i  Stavanger  amt  med 
storartet  veianlæg.  Dalen  gjenncmstrømmes  af  Bratlands- 
elven,  der  kommer  fra  Røldalsvand  og  falder  i  Suldalsvand. 

Bratlie,  Jens  Kri- 
stian Meinich(1856— ), 
n.  militær  og  politiker, 
tog  høiskolens  afgangs- 
eksamen  1880,  juridisk 
embedseksamen  1885  og 
blev  1889  udnævnt  til  eks- 
peditionschef  i  forsvars- 
departementet. 1898  blev 
han  generalkrigskommis- 
sær,  og  til  embedet  som 
saadan  fik  han  1906  til- 
lagt stillingen  som  general- 
advokat for  armeens  rets- 
væsen.  B.  har  siden  1900 
siddet  paa  stortinget  som 
repræsentant  for  Kra.;  her 
har  han  været  forman d  i 
militærkomiteen,  medlem 
af  specialkomitéen  i  1905 
og  siden  1906  odelstings- 
præsident.  Hans  omfat- 
tende indsigt  i  alle  militære  spørsmaal  1  forening  med  en 
betydelig  arbeidskraft,  greie  talegaver  og  en  fmk  slagferd ig- 
hed  i  debatten  har  gi  vet  ham  stor  indfiydelse  i  det  parla- 
mentariske liv;  han  hører  som  politiker  til  stortingets  mest 
skarptskaame  fysiognomier.  Uden  at  være  nogen  doktri- 
nær partimand  er  han  udpræget  konservativ  i  sin  gmnd- 
anskuelse.  B.  er  forf.  af  en  del  militærvidensk.  af  handlinger. 

Bratsberg  amt  strækker  sig  fra  Langesund  i  s.ø. 
til  henimod  Hardangervidda  i  n.v.  Fladelndholdet  er 
15189  km.',  hvoraf  6.4  km.'  falder  paa  byeme.  Det 
samlede  indbyggerantal  (1900)  er  99  052,  heraf  er  73  265 
landbefolkning  og  25  787  bybefolkning  (Skien,  Porsgnind. 
Brevik,  Kragerø,  Langesund  og  Stathelle).    Befolkningstæt- 


(FoL  af  L.  ForiwciL> 
K.  M.  Bratlie. 


défectaeuz  ®  mangeinild,  de- 
fekt. 

défectuosité  ®f.  mangel,  fell. 

defence  @,  défenae  ®  f,  foi^ 
svar;  ®  ogs.  forbud;  fender;  stød- 
tænder. 

defend  @,  défendre  ®  for- 
svare; beskytte;  ©  ogs.  forbyde. 
se  d.  ®  undslaa  sig;  bcnegte; 
fragaa. 


défendeur,  -dereaae  ®  m  (O. 
Indstevnte. 

défDn(d)s  ®  m:  bois  en  d. 
flredet  skog. 

defenaatlve  @  bcskyttelsea- 
middel;  (for)blnd(ing). 

defenalbie  @  som  kan  foi^ 
svares. 

défenaenr  ®  m.  forsvarer. 


défenaif  ®,  defensive  ®  da- 
fensiv. 

defensor  —  0  Defensor.  Ver- 
teidiger  m  —  @  counsel  for  the 
defensc  —  (?)  défenseur  m. 

déféqner  (?)  afklare. 

defer  (e)  udsøtte;  henskyde 
(onder  andenmands  dom). 

déférenee  (?)  f.  føieligbed.  mr- 
bødlghed. 


défférer  ®  ovi 
glve  efter. 

deférentlal  @  «rlwdi^ 

défierler  (A  gjare  loa  (seil). 

déférrer  ®  tåge  ahonin^en  af ; 
løslade;  kappe  (anker). 

défealller  ^  «fblAdr. 

dell  (2)  m«  odlbrdrin^ 

deflanoe  @  tnada. 

déSaam  ®  r«  mMro. 


1297 


Bratsberg— Braun 


1298 


hed  i  landdistriktet  er  4.8  pr.  km.'  (amtets  tættest  be-  ' 
folkede  herred  er  Solom  med  27.7  pr.  km.',  det  tyndest  1 
befolkede  er  Rauland  med  0.57  pr.  km.*).  Folkemængdeii 
er  i  tidsrammet  1895—1900  tilUget  med  7  000.  Af  fiade- 
indholdet  er  48.2  km.'  øer  (i  et  antal  af  501),  resten  er 
fastland.  382  km.'  eller  ca.  2.5  pct.  opgives  at  være 
aker  og  eng,  5  673  km.'  eller  ca.  37  pct.  skog  og  resten 
ca.  60  pct.  udmark,  snauQeld,  myr  og  indsjøer  (ferskvand 
ialt  1040  km.*).  Saavel  i  topografisk  henseende  som 
henseet  til  livsvilkaar  falder  B.  amt  naturlig  i  to  afsnit: 
1.  Strøgene  ved  kysten  og  omkring  Skien  eller  det 
tidligere  B  a  m  1  e  fogderi  og  2.  det  store  indlandsdistrikt 
Telemarken,  der  udgjør  12  790  km.'  eller  ca.  Vs  af  det 
hele  amt.  Telemarken  har  længe  været  kjendt  som  en 
af  landets  naturskjønneste  egne,  særlig  luu*akteriseret  ved 
sine  mange  store  vande  i  vakre  omgivelser.  Gjennem 
dette  strøg  fører  Norsjø-Bandakkanalen  og  veien  over 
HaukeliQeld,  der  forbinder  dette  amt  med  Stavanger  og 
S.  Bergenhus  amter.  Af  Qelde  kan  nævnes  Gausta,  1890 
m.,  og  af  fosse  Rjukan  med  105  m.  faldhøide.  De  vigtigste 
næringsveie  er  fædrift,  skogbrag  og  fabrikdrift.  Fiedriften 
staar  høit  særlig  i  det  egentlige  Telemarken  (telemarks- 
kvæget).  Inden  amtet  fandtes  (1900)  19  meierier,  der 
modtog  6  611958  kg.  melk.  Ved  amtets  toldsteder  ud- 
førtes  (1900)  289  610  m.'  trælast,  og  der  nedfløtedes  ialt 
253  715  tylvter  tømmer.  Staten  tier  skog  inden  amtet 
til  en  værdi  af  over  1  mill.  kr.  Langs  de  store  vasdrag 
ved  Tinne-  og  Skienselven  og  mellem  Skien  og  Porsgrund 
er  i  de  senere  aar  blomstret  frem  en  livlig  fabrikvirk- 
somhed  (Notodden,  Skotfoss,  Union  m.  m.  fi.),  og  selve 
Rjukan  er  under  udbygning  til  industrielt  brug.  Inden 
amtet  foregaar  ogsaa  nogen  bergverksdrift  (Aamdals  kob- 
berverk, Ulefoss  jernverk,  Ødegaardens  apatitverk  m.  fl.). 
Fiskeriet  (væsentlig  makrelfiske)  har  mindre  betydning; 
samlet  udbytte  (1904)  359  246  kr.  Af  amtets  mandlige 
befolkning  over  15  aar  opgives  (1900)  15  035  at  være 
beskjæftiget  med  landbonæring  (jordbrug  og  skogdrift), 
3  040  med  bergverks-  og  fabrikdrift,  243  med  fiskeri  og 
543  i  sjøfart.  Af  landbefolkningen  opgives  (1900)  673 
mænd  og  438  kvinder  at  være  svenske,  32  og  17  danske 
og  40  og  14  tyskere.  Antal  skyldsatte  eiendomme  (1906) 
opgives  til  11  910  med  en  samlet  matrikulskyld  af  29  370 
skyldmark;  skyldmarkens  gjennemsnitsværdi  er  2  284  kr., 
altsaa  samlet  jordværdi  67  081  080  kr.  Der  fandtes  1904 
25  sparebanker.  Retslig  er  amtet  delt  i  to  politimester- 
distrikter  (tidligere  3  fogderier),  6  sorenskriverier  og  24 
lensmandsdistrikter.  I  geistlig  henseende  hører  amtet 
under  Kristiansands  stift  og  omfatter  5  provstier  med 
tilsammen  28  prestegjeld.  Militært  er  amtet  distrikt 
for  Telemarkens  bataljoner  under  Kristiansandske  brigade 
(eksercerplads  Graatenmoen  ved  Skien).  Fra  amtets  land- 
distrikter (og  ladesteder)  vælges  4  stortingrepræsentanter. 
Amtets  navn,  der  skriver  sig  fra  Bratsberg  gaard,  i  sin 
tid  sæde  for  lensmanden,  er  af  den  af  kirkedepartementet 
1902  nedsatte  navnekomité  foreslaaet  forandret  til  Skiens 
syssel  (en  minoritet  foreslaar  Telemorks  sysel). 

Bratsberg  herregaard  i  Gjerpen  herred,  Bratsberg 
amt,  tilhørte  i  det  12  aarh.  Gregorius  Dagssøn  og  hans 
æt.  1156  overfaldt  kong  Eystein  ham  her  og  brændte 
gaarden.  1398  laa  B.  under  det  nærliggende  Gimsø  kloster 
og  var  senere  efter  klosterets  brand  i  1546  sæde  for  lens- 


deflant— deflectlofi 

herrerne  i  B.  len.  I  1662  solgtes  gaarden  sammen  med 
klosterets  øvrige  eiendomme  til  Jens  Bjelke  og  hen  laa 
under  dette  indtil  1828,  da  den  ved  Didrik  von  Cappelens 
død  gik  over  til  hans  svigersøn  konsul  Christopher  Blom, 
i  hvis  families  eie  B.  nu  var,  indtil  gaarden  1904  solgtes 
til  den  nuværende  eier,  amtmand  Viggo  Ullmann.  1  1783 
opdagedes  vestenfor  gaarden  paa  det  saakaldte  Kapitels- 
bjerg  ruinerne  af  et  gammelt  kapel,  som  rimeligvis  havde 
ligget  i  ruiner  siden  B.  gaard  brændte  i  1156.  Ruinerne 
er  nu  skjænket  «Foreningen  til  norske  fortidsmindes- 
merkers  bevaring». 

Bratsch,  viola  da  braccio  (armviolin)  1  modsætning 
til  v.  d.  gamba  (benviolin),  lidt  større  og  stemt  en  kvint 
dybere  end  violinen,  oktaven  over  celloen  c,  g,  d,  a. 
Stemmen  skrives  med  altnøgle. 

BratSpll  (sjøudtr.),  indretning  til  at  hive  op  ankeret 
med.  Forud  i  skibet,  tverskibs,  i  agterkant  af  bakken, 
ligger  en  svær  rund  valse  af  eketræ,  kubben,  som  i 
begge  ender  er  fæstet  i  beitingen  (s.  d.),  hvor  den  kan 
svinge  sig  om  en  tap.  Paler  (s.  d.)  hindrer  kubben  i 
at  bevæge  sig  den  gale  vei.  Ankerkjettingen  gaar  ind 
gjennem  klyset  (s.  d.)  og  et  par  gange  rundt  om  kubben, 
og  naar  kubben  dreies  rundt,  hales  kjettingen  ind.  Paa 
jagter  og  andre  mindre  fartøier  kan  man  dreie  kubben 
rundt  ved  at  stikke  en  spak  (sterk  træstang)  ind  i  nogle 
huller  i  kubben  og  bende  (trykke)  spaken  ned,  saa  skifte 
spaken  til  et  andet  hul  o.  s.  v.  Paa  større  skibe  har 
man  et  eget  apparat  med  tandhjul  og  mekanisk  ud veks- 
ling og  dreier  kubben  rundt  ved  hjælp  af  to  store  vegt- 
stænger,  en  til  hver  side,  som  afvekslende  trykkes  ned 
(pumpespil).  Undertiden  kan  b.  bevæges  ved  hjælp  af 
en  egen  indretning  paa  gangspillet.  Paa  dampskibe  og 
store  seilskibe  med  donkeymaskine  (hjælpe-dampmaskine) 
brages  dampkraft.  —  Navnet  b.,  neder-t.  bråtspil,  holl. 
braadspily  stammer  egentlig  fra  ældre  holl.  braadspit, 
stegespid  (kubben  sammenlignet  med  en  steg  paa  spid, 
som  vendes). 

Bratt,  en  gammel,  oprindelig  adelig  familie,  maaske 
en  gren  af  en  endnu  levende  sv.  familie  af  samme  navn. 
Den  har  fra  først  af  levet  i  Bergen,  hvorfra  den  tidlig  i 
15  aarh.  er  indflyttet  til  Nordre  Gudbrandsdalen  med 
Bjølstad  (s.  d.)  som  ættegaard.  Førte  adeligt  vaaben  til 
omkr.  midten  af  det  16  aarh.  og  er  siden  gaaet  over  i 
bondestanden.  Meget  udbredt  til  storgaarde  i  Gudbrands- 
dalen  og  for  en  del  paa  Hedemarken,  Toten  og  Land. 

Brattemdfoss,  vandfald  (21.3  m.)  i  Numedalslaagens 
bielv  Verja  i  grænsen  mellem  Rollag  og  Nore  herreder, 
Buskerud  amt. 

Bratdngsborg,  herresæde  s.  paa  Samsø.  I  nærheden 
voldstedet  af  Gammel  B.,  hvor  Marsk  Stig  skal  have  boet. 

Bratværhavet,  kaldes  havstykket  v.  f.  den  store  flade 
0  Smølen  n.  f.  Kristiansund,  Romsdals  amt. 

Brauer,  Ernst  (1851—),  t.  maskiningeniør,  professor 
1883  i  Darmstadt,  1892  i  Karlsruhe,  hvor  han  leder 
høiskolens  maskintekniske  laboratorium.  Har  konstrueret 
den  Brauerske  bremse  til  maskin maalinger,  ligesom  han 
er  forfatter  af  flere  verker  om  vegtkonstruktion,  tur- 
bineteori  o.  a. 

Braun,  Alexander  (1805—77),  t.  boUniker,  f.  i 
Regensburg,  professor  i  botanlk,  først  i  Freiburg,  saa  i 
Giessen  og  endelig  fra  1851  indtil  sin  død  i  Berlin,  hvor 


dellmnt  @  ndfordrende.  titxUig. 
déliant  ®  mistroisk. 
délleeler  ®  Imc  op.. 
deflcieney    (g)    (kaaw)nuuigel ; 
lakane.  bnL 
deflelent     (g)      oUlstnekkeUg, 

deficit  -  ®  Dcflxit  D  -  (g)  de- 
flcit.  delicfeocy  -  ®  deficit.  d«> 
couTert  m. 


défler  ®.  defy  Q)  udlordre. 
trodse.  ae  d.  de  (£)  ilike  stole 
paa:  vogte  sig  for. 

déflgcr  ®  gjøre  Øydende,  smelte. 

déflgarer  (?)  Tanslre,  fordreie; 
forvanske. 

deflle  @.  défllé  ®  m.  pas; 
(forbi)defllerlng;  @  ogs.  besmitte; 
defilere. 

defllenent  ®  besiniit«lB«w 


defiler  ®  trække  af  en  snor; 
defilere. 

deflnable  @.  déflnlaøable  ® 
som  kan  defineres. 

define  @.  définir®  afgraense, 
definere,  forklare. 

déflni  ®,  deflnite  (S)  bestemt 

déflnltlf  ®.  deflnitive  ©  be- 
stemt,  endelig. 


definitlon  ®.  déflnltloii  ®  f. 
definltion. 

defiagrable  @  forbrsendellg. 

defiagrate  @  forbrænde.  af- 
brsende. 

defiagratlon  @,  déflagratioa 
(2)  f.  afbraending. 

défléchir  ®.  defiect  ®  bøie 
tu  side.  afbøie. 

defieotloa  ( 


déllenralaon — dégagé 


1299 


Braun— Braunschweig 


1300 


han  tillige  var  direktør  for  den  botaniske  have.  B.  var 
især  plantemorfolog  og  systematiker,  og  hans  arbeider 
paa  begge  disse  omraader  har  tildels  været  banebrydende. 
Hans  naturlige  plantesystem  (offentliggjort  1864)  er 
grundlaget  for  de  i  vor  tid  mest  anvendte  systemer. 

Braun,  Karl  (1822—93),  t.  politiker  og  forfatter, 
valgtes  1849  ind  i  landdagen  i  Nassau,  hvor  han  arbei- 
dede for  en  tilnærmelse  til  Preussen.  Var  i  1866  efter 
Nassau's  erobring  virksom  ved  ordningen  af  landets  ind- 
lemmelse  i  Preussen.  Han  blev  medlem  af  den  preus. 
landdag  og  siden  af  den  første  rigsdag;  tilhørte  det 
nationalliberale  parti,  men  var  en  modstander  af  Bismarcks 
toldpolitik.  B.  var  tillige  en  frugtbar  forfatter  af  reise- 
skildringer, noveller  og  skildringer  af  det  tyske  «Klein- 
staaterei». 

Braun,  Karl  Ferdinand  (1850—),  t.  fysiker,  pro- 
fessor i  Marburg  (1877),  Strassburg  (1880),  Karlsruhe 
(1883),  Tubingen  (1885)  og  i  Strassburg  fra  1895.  Han 
har  forfattet  en  mængde  afhandlinger,  især  om  varme 
og  elektricltet.  Mest  bekjendt  er  hans  arbeide  paa  ud- 
viklingen  af  radiotelegrafien,  idet  han  har  udarbeidet  et 
system  for  afsendelse  af  signaler  ved  elektriske  bølger 
gjennem  Jorden  (eller  våndet),  ligesom  han  har  angivet  en 
brugbar  metode  til  ved  hjælp  af  resonans  at  sende  hoved- 
sagclig  et  slags  bølger  fra  en  antenne  (1898).  Denne 
metode  er  1  principet  meget  nær  den,  som  senere  Mar- 
coni  har  indført  ved  sit  system. 

Braun,  Vilhelm  August  Detlof  v.  (1813—60), 
sv.  digter,  debuterede  1837  med  c Dikter»,  der  vandt 
bifald,  og  udgav  senere  nogle  andre  digtsamlinger  samt 
en  række  kalendere  med  digte,  fortællinger  og  dramatiske 
udkast  og  et  par  bind  fortællinger  og  reiseerindringer. 
Hans  forfatterskab  udmerker  sig  ved  en  ofte  noget  grov- 
kornet spøg,  bag  hvilken  der  dog  ligger  dybt  alvor.  B. 
var  en  fortræfTelig  leilighedsdigter,  der  i  sjelden  grad 
forstod  at  give  sig  selv  i  sine  digte. 

Braunau,  Østerrige.  1.  By  i  Bohmen,  nær  grænsen 
mod  Schlesien,  ø.  f.  Henschenerfjeld,  7  600  indb.,  næsten 
alle  tyske.  Industri.  Lukningen  af  protestanternes  kirke 
i  B.  (dec.  1617)  gav  den  nærmeste  foranledning  til  tredive- 
aarskrigen.  2.  By  i  Øvre  Østerrige,  ved  Inn,  nedenfor 
iløbet  af  Salzach,  4  000  indb.  Klokkestøberi.  Her  lod 
Napoleon  boghandleren  Palm  skyde  1806. 

Braune,  Wilhelm  (1850—),  t.  sprogforsker,  blev 
1877  professor  i  Leipzig,  flyttede  1880  til  Gie.ssen  og 
1888  til  Heidelberg.  Ud merkede  arbeider  om  sydger- 
manske  sprog  (gotisk  grammatik  1880,  oldhøitysk  gram- 
matik  1886)  og  litteratur,  dertil  redaktør  af  «Sammlung 
kurzer  Gramm,  germanischer  Dialekte»,  «Neudrucke 
deutschcr  Literaturwerke  des  XVI  und  XVII  Jahrh.»  og 
(med  H.  Paul)  «Beitr.  zur  Gesch.  deutscher  Sprache  und 
Literatur»  (1874  flg.). 

BraunFt,  et  mørkt  mineral,  som  overveiende  bestaar 
af  manganoksyd.  Krystalliserer  tetragonalt  og  forekommer 
sammen  med  andre  manganmineraler.  Hos  os  f.  eks.  i 
Botnedal  i  Telemarken. 

Braunsberg,  Preussen,  by  i  Østpreussen,  ved  den 
farbare  Passarge,  ovenfor  dens  munding  i  Das  frische 
Haff,  mellem  Konigsberg  og  Elbing,  12  500  indb.,  hvoraf 
4  000  protestanter.  Det  herværende  katolske  akademi 
(lyceum    hosianum)    er   egentlig  en  gjenoplivelse  af  den 


af  biskop  Hosius  1568  oprettede  presteskole,  hvis  opgave 
skulde  være  at  uddanne  missionærer  til  Nordens  tilbagc- 
erobring  for  den  katolske  kirke.  B.  var  i  sin  tid  svensk 
besiddelse. 

Braunschweig,  Tyskland,  hertugdømme,  mellem  Aller 
og  Weser,  i  omegnen  a  f  Harz,  udstykket  i  tre  større  og 
fem  smaa  omraader,  tilsammen  3  672  km.^  V/s  mill. 
indb.  (mest  lutheranere),  133  pr.  km.'  Den  nordlige 
frugtbare  del,  tildels  et  bølgeformet  land,  gaar  over  i 
Liineburgerheden  n.  f.  Aller.  De  to  sydlige  dele  hører 
til  Harz  (Wurmberg  968  m.)  og  WcserQeldene.  Elve: 
Oker  og  Leine,  tilløb  til  Aller.  Hovednæringerne  er 
landbrug,  særlig  kvægstel  og  fragtavl,  grubedrift  i  Harz 
(brunkul,  asfalt,  Jernmalm  o.  a.)  og  en  del  industri 
(sukkerfabriker,  ølbryggerier,  brænderier).  Store  skoge. 
Hovedstad  B.  —  Oprindelig  dannede  B.  (grundet  af 
Bruno  af  Sachsen,  navnets  engelske  form  er  det  opr. 
Brunswick)  en  del  af  hertugdømmet  Sachsen,  men  blev 
1235  eget  hertugdømme  (B.  og  Luneburg),  idet  det  allerede, 
da  Henrik  Love  blev  berøvet  sine  øvrige  lande,  var  skilt 
fra  Sachsen.  Senere  indtraadte  gjentagne  familieforgre- 
ninger  og  dermed  sammenhængende  delinger  af  den 
welfiske  families  lande.  Den  sidste  hertug  af  B.,  en  af  de 
rigeste  tyske  fyrster,  døde  1884,  og  fra  1885  har  B.  været 
styret  af  en  regent.  Den  nærmeste  arving,  hertug  Ernst 
August  af  Cumberland,  søn  af  den  i  1866  detroniserede 
konge  af  Hannover,  er  erklæret  udelukket  fra  overtagelsen 
af  hertugdømmet,  fordi  han  fra  først  af  negtede  at  op- 
give  sit  krav  paa  tronen  i  Hannover.  Ved  regentskiftet 
1907  afviste  den  braunschweigske  landdag  en  overens- 
komst med  familien  Cumberland.  —  Hovedstaden  B.,  ved 
Oker,  136  400  indb.  Den  gamle  by,  bygget  i  typisk  tysk 
stil,  er  omgivet  af  parker,  de  gamle  fæstningsvolde.  1 
katedralen  (af  1172)  Henrik  Loves  grav.  Residensslottet 
med  sjeldne  samlinger  af  kunstgjenstande.  I  B.  er  mu- 
sikeren Spohr  (1784)  og  matematikeren  Gauss  (1777)  født 
og  Lessing  død  (1781).  Vigtigt  jutespinderi  og  anden 
industri.  B.  ligger,  hvor  handelsveien  fra  Hamburg  til 
Leipzig  krydsede  veien  fra  Rhinen  til  Elben,  og  det  var 
en  af  hovedpladsene  i  Hanseforbundet. 

Historie.  Det  nuværende  hertugdømme  B.  var  en 
del  af  sachsernes  land.  Da  Henrik  L6vc  mistede  Sach- 
sen, beholdt  han  B.  1252  deltes  landet,  og  der  opstod 
to  linjer,  den  ældre  braunschweigske  og  den 
ældre  luneburgske  linje;  den  første  deltes  atter 
i  tre  linjer:  Grubenhagen,  Gottingen  og  Wolfenbuttel. 
Den  ældre  luneburgske  linje  og  linjerne  Grubenhagen  c^ 
Gottingen  uddøde  1369,  1596  og  1463,  og  linjen  Wolfen- 
buttel arvede  den  ældre  luneburgske  linjes  land  1369. 
Ved  deling  af  disse  sammenbragte  lande  opstod  igjen 
den  mellemste  linje  B.  og  den  melleraste  linje  B. 
Luneburg.  Omsider  forenedes  alle  lande  undtagen  Wol- 
fenbuttel ved  arv,  men  deltes  saa  igjen  1569,  hvor\'ed 
der  opstod  to  nye  linjer :  den  ny  linje  B.-L u n e b u r g. 
hvorfra  de  hannoverske  kurfyrster  og  det  engelske  konge- 
hus nedstammer,  og  linjen  B.-Ltlneburg  Dannenberg. 
Den  første  antog  navnet  Hannover,  den  sidste,  efter 
at  have  arvet  Wolfenbuttel,  navnet  B.-W olfenbattel. 
hvis  hertugelige  linje  uddøde  1884.  Af  regenteme  i 
B.-Wolfenbuttel  merkes  Ferdinand  Albrecht,  fader  til 
Fredrik  V  af  Danmarks  (Juliane   Marie)  og    Fredrik    11 


défleuralaon   ®  f.   deflora- 

tlon  fe)  afbIonistrin|{. 

déflbration  (f)  f.  forførelse. 
knenkelse. 

deflorer®,  deflour@  forføre, 
kråen  ke;  ®  ogs.  berøve  ny  hedens 
interesse;  ©ogs.  tåge  blomsten  af. 

défoncer  ^  slaa  bunden  ud  af, 
knuse;  spadevende;  opbløde,-l^øre. 

deforoe  @  (jo**.)  forholde. 


defbrtn  @,  déférmer  ®  van- 
skabe.  skjicrame;  forvanske. 

déformance,  -atlon  ®  f.  de* 
formity  (e)  vanskabthed. 

défonir  (?)  grave  op. 

défrai  ^  m,  underhold. 

déft-atcbir  ®  betage  fl-lsk- 
heden. 

defraud  ©  besvige. 

defray   ©,   défrayer  ®  be- 


stride (omkostningeme):  under- 
holde. 

defrayal  ©  bestrldelse. 

défricher  (?)  opdyrke,  rydde. 

défricheur  (?)  m,  nybygger, 
rydningsmand. 

défringner  ®  klaede  af. 

défriper  Oh  glatte. 

défrlaer  $  forpjuske. 

déft-onoer  (D  glatte. 


déflroqae  (£)  f. 

déflroqaer 
steret,  kirken. 

défralter  ®  piakke 
af. 

deft  ©  b«hæod{g.  nrt 

defiinct  g,  dérant  ( 

défiiner  ®  aflakle. 

dégagé 
(UIiUm)  klar. 


aflagt  M. 
trade  od  mt  klo- 


aM«L 


1301 


Brau'8ewetter~Bréal 


1302 


af  Preussens  dronninger.  Ferdinand  Albrechts  søn, 
Ferdinand  af  B.,  udmerkede  sig  i  syvaarskrigen,  anførte 
den  preus.  hær,  der  1792  brød  ind  i  Frankrige,  men 
dreves  tilbage  med  stort  tab,  og  anførte  igjen  den 
preus.  hær  i  slaget  ved  Auerstådt,  hvor  han  blev 
dødelig  saaret.  Napoleon  indlemmede  B.  i  kongeriget 
Westfalen,  men  efter  slaget  ved  Leipzig  gjenoprettedes 
hertugdømmet.  1830  udbrød  der  opstand  i  B.,  det 
hertugelige  slot  blev  stukket  i  brand,  og  hertugen  maatte 
ilygte.  1832  fik  B.  en  mere  frisindet  forfatning,  og  1844 
ttltraadte  det  den  tyske  toldunion.  1866  sluttede  re- 
gjeringen sig  til  Preussen,  og  de  braunschw.  tropper 
deltog  i  krigen  1870—71  bl.  a.  ved  Metz.  Da  hertugen, 
Wilhelm,  var  ugift,  skulde  B.  efter  hans  død  tilfalde 
Hannover,  men  da  hertugen  af  Cumberland  ikke  vilde 
give  afkald  paa  sin  ret  til  Hannover,  blev  denne  arve- 
følge umulig  af  hensyn  til  Preussen.  Der  blev  da  ved 
en  grundlovsændring  vedtaget  en  lov  om  et  regentskab, 
der  traadte  i  kraft  1884  ved  hertug  Wilhelms  død.  Til 
regent  valgte  man  prins  Albrecht  af  Preussen.  Da  denne 
dode  1906,  søgte  hertugen  af  Cumberland  at  skaffe  sin 
næstældste  søn  tronen  i  B.  ved  at  lade  ham  for  sit  ved- 
kommende give  afkald  paa  al  ret  til  Hannover.  Men 
da  keiser  Wilhelm  H  ikke  har  villet  give  sit  samtykke 
til  denne  ordning,  har  landdagen  29  mai  1907  valgt 
hertug  Johann  Albrecht  af  Mecklenburg-Schwerin  til  B.s 
fremtidige  regent.  [Litt:  v.  Heinemann,  cGeschiclite  von 
B.  und  Hannover»  (Gotha  1882—92,  3  bd.).] 

Brau^sewetter,  Ernst  (1863— 1904),  t.  oversætter  og 
essayist,  har  særlig  interesseret  sig  for  de  skandinaviske 
landes  moderne  litteratur,  udgav  «Nordiske  Meister- 
novellen»  (1896)  og  «Finland  im  Bilde  seiner  Dichtung  I 
und  seine  Dichter»  (1899).  Blandt  norske  forfattere  har 
han  leveret  oversættelser  af  Ibsen,  Lie,  Garborg  o.  fl. 

Brava,  Afrika.  1.  Kystby  (ogsaa  kaldt  Barava)  i  den 
ital.  koloni  Somalia,  44  °  ø.  1.,  3  000  indb.,  mest  somaliere.  B. 
hørte  efter  overenskomsten  af  1886  til  de  stationer,  som 
forbeholdtes  sultanen  af  Sansibar,  som  tidligere  havde 
holdt  besætning  der.  Men  i  1892 — 93  overdroges  det 
sammen  med  nogle  af  de  øvrige  pladse  til  Italien. 
Handel  med  Indien  og  Arabien.  2.  Den  sydvestligste  af 
de  Kapverdiske  øer,  56.5  km.',  10  000  indb.  Frugtbart 
aasland,  de  Kapverdiske  øers  «paradis».  Hovedby 
Såo-Jofto-Batista. 

Brave    vestenvlnde    kaldes    de    stadige,    friske   til 
sterke  vinde  fra  s.v.,  v.  til  n.v.,  der  blæser  rundt  jorden 
paa    havet    omkring   den    40de    sydlige    breddegrad    og 
længere  syd  indtil  60  °  eller  pakisen.     Af  stor  betydning   | 
for  seilskibsfarten. 

Bravo,  Luis  Gonzalez,  se  Gonzalez,  Bravo. 

Bravo.  1.  (Ital.).  Fortrinlig,  udmerket,  bifaldsraab: 
forsterket  bravissimo.  2.  (Flert.  bravf),  betegnelse  i 
Italien  for  dem,  som  lader  sig  leie  til  udførelse  af  dum- 
dristige handlinger,  forbrydelser  (d.  s.  s.  bandit).  Hos 
muhammedanerne  de  frivillige,  som  før  kampen  be- 
rusede sig  med  opium  og  derpaa  blindt  styrtede  sig  i 
enhver  fare. 

Bravur,  betegner  i  musiken  overlegen  kunstfærdighed. 
Con  bravura,  med  ild  og  fyrighed  i  foredraget.  B.- 
s tykke,  b.-arie  er  nummere,  saa  nærmest  er  anlagt 
for  ydre  teknisk  færdighed. 


dégagement— dégorger 

Bray  [bræ'],  Otto  Camillus  Hugo,  greve  af  B. 
Steinburg  (1807—99),  bayr.  statsmand,  var  Bayems 
udenrigsminister  1847  og  1848—49,  derpaa  gesandt  i 
St.  Petersburg  og  Wien  og  1870  paany  udenrigsminister; 
som  saadan  undertegnede  han  23  nov.  i  Versailles  over- 
enskomsten om  Bayems  tilslutning  til  det  nye  tyske  rige. 

Braya,  slegt  af  de  korsblomstredes  familie.  I  de 
nordligste  egne  af  vort  land  vokser,  især  i  urer,  den 
lille  art  b,  alpinOj  med  lyserøde  blomster  i  halvskjerm- 
lignende  klase  og  rødfiolette  skulper.  Andre  arter  af 
denne  slegt  findes  ikke  ho»  os. 

Brayéra,  slegt  af  rosefamilien.  Herhen  b.  anthel- 
mintica^  et  abyssinsk  træ,  hvis  tørrede  og  pulveriserede 
blomsterstand e  har  faaet  anvendelse  i  medicinen  som 
ormdrivende  middel  («kusso»). 

Brazil  [bræzVl],  Nordamerika,  by  i  Indiana,  30  km. 
n.ø.  f.  Terre  Haute,  8  000  indb.     Jernindustri,  kulgruber. 

Brazlaw,  Rusland,  by  i  Podolien,  ved   Bug. 

Brazza,  Pierre  Savorgnan  de,  greve (1852—1905), 
fr.  Afrika-reisende,  grundlægger  af  Frankriges  herre- 
dømme ved  Kongo.  Gjorde  som  ung  officer  tjeneste  I 
Senegal  og  Gabon  i  fr.  Vest-Afrika  og  undersøgte  1876— 
78  Ogowe-elvens  betydning  for  handelen  med  det  indre 
land.  B.  fulgte  Ogowe,  saalænge  den  var  seilbar,  og 
trængte  derpaa  frem  til  flere  elve  med  østl.  og  sydøstl. 
løb,  som  viste  sig  at  være  bielve  til  den  af  Stanley 
netop  opdagede  Kongo.  Af  handelspolitiske  hensyn  blev 
B.  allerede  1879  udsendt  af  Frankriges  regjering  for  ved 
anlæg  af  stationer  at  istandbringe  en  forbindelse  mellem 
Ogowes  øvre  løb  (hvor  Franceville  anlagdes)  og  Kongo, 
som  B.  naaede  ved  Stanley  Pool  sept.  1880  straks  før 
Stanley,  som  efter  opdrag  af  Leopold  II  var  underveis  i 
lignende  hensigt.  Ved  en  traktat  med  høvdingen  Makoko 
af  okt.  1880  afstod  denne  Stanley  Pools  nordlige  bred, 
hvor  stationen  Brazzaville  anlagdes,  til  Frankrige,  hvis 
herredømme  ved  Kongos  nedre  løb  derved  var  sikret. 
B.  udsendtes  atter  1883  og  var  1888 — 94  generalguvernør 
i  fr.  Kongo. 

Brazza  (i  middelalderen  Brattia,  slav.  Brac),  Østerrige, 
den  største  af  de  dalmatiske  øer  i  Adriaterhavet,  skilt 
fra  fastlandet  ved  Canale  della  B.,  394  km.',  24  500  indb., 
mest  serb.-kroater.  Hovedby  San  Pietro,  3  000  indb., 
paa  nordkysten.  Havnebyen  Milna,  4  700  indb.,  paa 
sydkysten.  Der  avles  frugt,  som  oliven,  flgen,  og  vin; 
der  br^^des  marmor. 

Brazzaville  [brazavVl],  Sydvest-Afrika,  station  i 
fransk  Kongo  ved  Stanley  Pools  n.v.  bred,  330  m.  o.  h. 
med  ca.  5  000  indb.  Norsk  konsulat  for  fransk  Kongo 
og  Kongostaten. 

Breka  [brrtschka],  Bosnien,  by  ved  Save,  mellem  Bosna 
og  Drina,  97  m.  o.  h.,  6000  indb.,  vigtig  handelsplads  for 
Posavina-landskabet. 

Breakwater  [bre'kwåt^],  se  Molo. 

Bréal  [breål],  Michel  (1832—),  fr.  sprogforsker, 
studerede  i  Berlin  hos  Bopp,  hvis  «Vergl.  Grammatik» 
han  senere  (1866 — 74)  oversatte  paa  fransk  med  for- 
trinlige  indledninger,  og  blev  1866  ansat  ved  College 
de  France  som  prof.  i  sammenlignende  sprogvidenskab. 
Af  hans  mange  forskjellige  arbeider,  der  omfatter  saavel 
indoeuropæisk  mytologi  og  religionsvidenskab  som  lin- 
gvistik,  specielt  de  italiske  sprog,   kan   fremhæves   hans 


dégagement  (jt)  m.  Indløsning, 
opfyldelse:  frigjørelse;  naturllghed; 
løDKang. 

dégager  ®  indft'1,  opfylde ;  befri. 

dégalner  (r)  trække  blank. 

dégainenr  (?)  m.  slagsbroder. 

déganter  (f)  tnekke  hanskerne 
af. 

dégarnlr  ®  blotte;  tømme, 
rydde:  aftakle. 


dégåt  ®  m,  ødelæggelae,  skade, 
lohir  ®  tilhugge;    sllbe 


dégauoi 
af,  polere. 

dégauchiasement 
hugning. 

dégazoner  (£):   ae   d. 
græsset;  blive  skaldet 

dégel  ®  m.  tø(yeir). 

dégelé  (?)  m,  kadaver. 

dégeier  (i)  tø  (op),  tine;  smelte;  dø. 


m,    til- 


mlste 


degeneratlon  —  ®  Entartung 
f  —  @  degeneraUon,  degeneracy  — 
®  dégénératlon.    dégénéresoence  f. 

degenerere  —  ®  entarten  — 
@  degenerate  —  (?)  degenerer. 

Degen  0  m.  kaarde. 

dégingander  (?) :  se  d.  slingre. 
Rangle. 

degllnguer  (?)  rive  af,  itu. 

dégiuerd)  slippe  M  ftvllmpinden. 


déglutltlon  (£).  déglntitlon  d) 
r.  nrnkning 

Clégobiller  ®  briekke  sig. 

dégolser  (£)  fortaelle.  lire  af. 

dégommer  (^  give  løbepas; 
skeie  ud;  drietie. 

dégonfler  ®  tømme,  se  d. 
skrumpe  ind;  skaffe  sig  luft. 

dégorgeoir  ®  m.  afløb(srende). 

dégorger  (?)  kaste  op,  udskylle; 


1303 


dégotter— dégringolade 

hovedverk:  «Les  tables  Eugubines»  (1875),  den  første 
grundige  behandling  af  det  cimbriske  sprog,  og  hans 
aandfulde  «Essai  de  se'mantique>  (3  udg.  1904). 

Breccle  [breiåi],  se  Bergart. 

Breche  [bræSeJ^  se  Bresche. 

Bréche  de  Roland,  La  [bræå  do  råla'],  Holands- 
passet,  et  2  800  m.  h.  ijeldskar  i  Pyrenæerne,  40  m.  bredt, 
1  km.  langt,  omgivet  af  høie  klippevægge,  mellem 
Gavamie- dalen  i  Frankrige  og  Broto-dalen  i  Spanien, 
v.  f.  Mont  Perdu. 

Brechln  [brékin],  Skotland,  by  i  Forfarshire,  ved  Esk, 
10  km.  ovf.  dens  munding  i  Montrosebugten,  9000  indb. 
Linspinderi,  papirfabrikation,  lærreds-  og  seildugsvævning. 

Brecke,  Hans  Thorvald  (1847—75),  n.  studenter- 
forfatter,  1873  edsvoren  fuldmægtig  hos  byfogden  i  sin 
fødeby  Drammen.  Skrev,  oftest  i  fællesskab  med  andre, 
foruden  enkelte  kvikke  viser  og  sange,  en  række  i  Stu- 
dentersamfundet opførte  komedier  og  smaa  farcer,  der 
alt  udmérkede  sig  ved  spillende,  men  eleveret  vid  og 
lune  (den  fornøieligste  var  ubetinget  «Naar  pressen  fører 
krig»,  1868).  Erkjendtes  alment  for  vor  bedste  evne  i 
denne  genre.  Bjørnson  viede  ham  i  sine  «Digte  og  sange» 
et  mindedigt. 

Brecklnridge  [brikinridi],  John  Cabell  (1821— 
75),  nordamer.  general,  studerede  jus,  blev  medlem  af 
kongressen  og  1856  vicepræsident  i  de  Forenede  stater. 
Som  saadan  arbeidede  han  med  den  kommende  krig 
for  øie  paa  at  væbne  Sydstaterne,  mens  han  lod  Nord- 
staternes  krigsmateriel  forfalde.  Indtraadte  ved  borger- 
krigens udbrud  som  brigadegeneral  i  de  konfødereredes 
hær  og  vandt  en  seier  ved  Newmarket  i  Virginia.  Flygtede 
efter  Richmonds  indtagelse  til  Europa,  men  vendte  til- 
bage  1868. 

Brecknock  [bréknåk]  (Brecon),  England,  by  i  det 
indre  af  det  sydlige  Wales,  ved  Usk,  6000  indb.  Flanel- 
og  hattefabrikation.  Hovedstad  i  B.-shire,  v.  f.  Glamor- 
gan  og  Monmouth,   1862  km.^  60  000  indb.,  32  pr.  km.' 

Breda,  Karl  Fredrik  von  (1759— 1818),  sv.  maler. 
Fremragende  kolorist,  der  repræsenterer  eng.  skole  i  sv. 
portrætkunst ;  elev  af  Reynolds,  hvis  portræt  han  har 
malet  (1791;  Konstakademien),  men  endnu  sterkere 
paavirket  af  Gainsborough.  Opholdt  sig  i  England  fra 
1787  til  1796.  Hans  portræter  udmerker  sig  ved  en 
bred  malerisk  behandling  og  sin  dekorative  koloristiske 
virkning:  gjeme  bleg  karnation  og  kjølige  toner  i  figu- 
rens dragt  mod  en  farverig  landskabsbaggrund.  Til 
hans  mest  typiske  billeder  hører  portræterne  af  hans 
fader,  af  hans  søstersønner  de  Roh  og  af  skuespillerinden 
Teresa  Vandoni  (Nationalmuseum  i  Stockholm).  Omkr. 
aar  1800  var  han  modemaleren,  der  malte  saavel  offi- 
cielle  portræter  som  idylliske  familiegrupper.  Billederne 
fra  hans  sidste  aar  er  tørre  og  konventionelle. 

Breda,  OlausJensen  (1853 — ),  n.-amer.  skolemand, 
udvandrede  1873,  blev  cand.  teol.  fra  Concordia  seminar 
1875  og  prest  i  St.  Paul,  Minnesota.  Han  blev  i  1884 
udnævnt  til  professor  i  «skandinavisk»  ved  Minnesota 
statsuniversitet,  en  stilling  som  han  beklædte,  indtil  han 
1898  vendte  tilbage  til  Norge. 

Breda',  Nederlandene,  by  og  tidligere  fæstning  i  prov. 
Nordbrabant,  ved  Mark,  ved  jernbanen  Vlissingen — Wesel, 
27000  indb.    Den  omkringliggende  B.-hede  er  nu  tildels 


Breecle— Bredde 


1304 


opdyrket.  Tøi-  og  teppevævericr.  1566  undertegnedes 
i  B.  det  saakaldte  «kompromis»,  som  blev  grundlaget 
for  den  nederlandske  frihedskamp.  1667  fredslutningen 
i  B.  under  svensk  mægling  mellem  England  paa  den 
ene  side  og  Holland  samt  dettes  forbundne  Frankrige 
og  Danmark-Norge  paa  den  anden.  Forgjæves  gjorde 
her  den  sidstnævnte  magt  forsøg  paa  at  faa  tilbage  til 
Norge  Orkn-  og  Shetlandsøerne. 

Bredahl,  ChristianHviid(l  784—1860),  d.  digter. 
studerede  først  teologi,  men  opgav  det  og  udgav  i  1819 
første  del  af  sine  «Dramatiske  scener».  Handlingen  er 
henlagt  til  et  keiserdømme  paa  maanen;  den  herskende 
lidenskab  i  disse  scener  er  kampen  mod  uretten,  og  B. 
hudfletter  i  dem  menneskenes  usselhed  og  smaalighed. 
Bogen  gjorde  ingen  lykke.  Den  af  Shakespeare  paa- 
virkede  form  og  det  trodsige  frisind,  der  fylder  sceneme, 
faldt  ikke  i  den  tids  smag.  B.  udgav  senere  2 — 6  del 
(1820—33).  1824  kjøbte  han  en  gaard  ved  Sorø,  mea 
levede  hele  sit  liv  i  stor  fattigdom.  I  1849  opførte  det 
Kgl.  teater  hans  sørgespil «  Knud  Svendsøn»  (endnu  utiyktX 
men  det  gjorde  ingen  lykke,  og  i  1892  spillede  det  danske 
studentersamfunds  firie  teater  hans  «Dram.  scener».  Den 
steile  og  stridbare  digter  var,  ifølge  en  ytring  til  G. 
Brandes,  den  eneste  danske  digter,  Ibsen  følte^sig  til- 
trukket af. 

Bredal,  Iver  Frederik  (1800—64),  d.  musiker 
af  norsk  herkomst,  elev  af  Kuhlau,  1834  koncertmester, 
1850  syngemester  ved  det  Kgl.  teater.  Af  hans  kom- 
positioner,  der  en  tid  var  meget  yndet,  er  nu  kua 
syngestykket  «Bruden  fra  Lammermoor»  kjendt  af  navn. 

Bredal,  Niels  Krog  (1733—78),  n.  forfatter,  f.  i 
Trondhjem.  Med  et  par  syngestykker  banede  B.  sig  vei 
til  at  blive  borgermester  i  TrondI^*em,  men  opgav  1770 
embedet  og  blev  1771  direktør  for  det  Kgl.  teater  i 
Kjøbenhavn.  Han  skrev  selv  syngestykket  «Tronfølgen 
i  Sidon»  (musik  af  Sarti),  der  ved  opførelsen  gjorde 
lykke,  men  blev  haardt  medtaget  i  P.  Rosenstaad-Goiskes 
«Dramatiske  journal».  Til  hevn  skrev  B.  et  «efterspil», 
«Den  dramatiske  journal»,  ved  hvis  opførelse  det  kom 
til  slagsmaal  mellem  officereme,  der  holdt  med  B.,  og 
studenterne,  der  holdt  med  R.-Goiske,  hvilket  gav  an- 
ledning  til  stiftelsen  af  «Norske  selskab»,  da  nordmæn- 
dene  mente,  at  det  hele  skyldtes  national  uvilje. 

Bredberg,  BengtGustaf  (1 797— 1873X  sv.  kemiker 
og  metallurg,  hvem  mange  betydningsfulde  forbedringer 
ved  metodeme  til  udsmeltning  af  sølv,  kobber  og  nikkel 
skyldes.  B.  var  1816 — 31  lærer  ved  Falu  bei^gsskola, 
1836—49  bergmester  i  Nya  Kopparbergets  distrikt,  1842 
medlem  af  Vetenskapsakademien.  Har  skrevet  for- 
skjellige af  handlinger  over  metallurgiske  emner. 

Bredde.  1.  (Astron.).  En  stjernes  nordlige  el.  sydlige 
vinkelafstand  fra  ekliptiken.  For  en  planet  eller  komet 
kan  b.  være  geocentrisk  eller  heliocentrisk,  etter- 
som den  gjælder  for  en  tænkt  iagttager  i  jordens  eller 
i  solens  midtpunkt.  —  2.  (Geogr.).  Et  steds  afstand  fra 
ækvator,  maalt  paa  meridianen  gjennem  stedet,  altsaa 
udtrykt  ved  meridianbuen  mellem  ækvator  og  stedets 
bredde-  eller  parallelcirkel,  eller  ved  vinkelen  mellem 
stedets  vertikallinje  og  ækvators  plan,  udtrykt  i  grader, 
b.-grader,  fra  0—90°.  En  b.-  eller  parallelcirkel  er 
en  paa  jordkuglen  tænkt   med  ækvator  parallel  cirkel 


;  flyde  over.  se  d.  udtøm- 
mes:  udgyde  sig. 

dégotter  0  sti  kke  ud,  overtrumfe. 

dégouler  (?)  tåge  af. 

dégouliner  0  flyde  (langsomt). 

dégourdi  CO  (m)  ronlagcn(t  ho- 
ved): kuldalaaet. 

dégonrdir  ©  opUve,  varme. 

dégourdissement  (f)  m.  op- 
llvntng;  kuldalaaing. 


dégoflt  ®  m,  vicmmclae;  (pl) 
fortrwdellghed. 

dégofltant  (F)  modbydellg.  vam- 
mel. 

dégoOté  (?)  krmen. 

dégoftter  ®give  afsmag,  virke 
frastødende  paa;  kjede. 

dégonttant  (f)  driwaad.  dé- 
gOUtter  dryppe. 

degradere  —   ®  degradiercn. 


herabaetzen  —  @  degrade  —  (?) 
degrader,  (mil.)  caaser. 

degradering  —  ®  Degradler- 
ung,  Herabaetrang  —  %  degrada- 
Uoo  —  0  dégradatlon  f. 

dégrafer  ®  begte  op. 

dégraiaser  ®  skumme  fedtei 
af;  tåge  flekker  af,  renae;  plukke 
(for  penge):  skrabe. 

dégraveler  '^ 


reoM  (nir). 


dégravoyer    (D 
renae,  ndakyllc. 
degré(^Bi.  degree^trin:  grad. 
dégréer  ®  anaUe.  MleS*gøe. 
dégrever  (f)  letta  (for  a^R , 


dégrlngolmde  ®  r,  i 

koald.   fald.   bankeroL 

goler  nille,  nitscba  aad;  «w  ard: 

falde:  bcagaele. 


1305 


Breddelndeks—Bregner 


1306 


dégriser— deln 


mellem  «ekvator  og  et  af  polpunkterne.  —  Udtrykket 
b.  i  denne  betydning  skriver  sig  fra  oldtiden,  for  hvis 
indskrænkede  kjendskab  ialfald  den  beboede  jordflade 
fortonede  sig  som  en  skive  med  længdeudstrækning 
v. — 0.,  b.  n. — s.    Se  forøvrigt  Stedbestemmelse. 

Breddeindeks  (antrop.),  se  Indeks. 

Bredero,  Gerbrant  Adriaenszoon  (1585—1618), 
nederl.  forfatter,  særlig  belgendt  for  sine  lystspil  cHet 
Moortje»,  der  er  bygget  over  «Eunuchus»  af  Terents, 
og  «Jerolimo,  de  spaansche  Brabander»  (1618),  hvis  stof 
er  hentet  fra  den  spanske  roman  cLazarillo  de  Tormes» 
af  Mendoza,  men  omsat  paa  nederlandsk  grund.  B.  var 
i  besiddelse  af  humor,  udpræget  sans  for  det  folkelige 
og  evne  til  god  og  komisk  karaktertegning.  Mindre 
heldig  var  han  med  sine  tragikomedier.  Som  lyriker 
har  han  skrevet  «Het  boertigh-liedtboeck»,  «De  groote 
bron  der  minnen»,  «Andachtigh  liedt-boeck». 

Brederode,  Henrik  van,  greve  (1531—68),  neder- 
lænder,  en  af  lederne  i  de  adeliges  forband,  det  saa- 
kaldte  kompromis  (nov.  1565),  og  overbringeren  af  deres 
adresse  til  den  spanske  statholderinde,  Margrete  af  Parma 
(5  april  1566). 

Bredevandet,  se  Stavanger. 

Bredflab  (lophius  piscatorius),  se  Marulke. 

Bredfok,  se  Brei  f  ok. 

BredFchin,  Theodor  Alexandrovitsj  (1831— 
1904),  rus.  astronom;  fra  1859—68  assistent  ved 
observatoriet  i  Moskva,  1873  direktør  smst.,  1890—05 
direktør  for  observatoriet  i  Pulkova;  har  undersøgt  de 
periodiske  stjemeskud  og  fremsat  hypoteser  om  dan- 
nelsen af  komethaler  og  om  soUegemets  natur. 

Brédius,  Abraham  (1855—),  holl.  kunsthistoriker. 
Oprindelig  uddannet  som  musiker  bestemte  han  sig 
paa  en  rekreationsreise  i  Italien  til  at  studere  kunst- 
historie og  studerede  særlig  under  A.  Fischer  og  W.  Bode. 
Blev  underdirektør  ved  Rijksmuseet  i  Amsterdam  og 
1889  direktør  for  billedgalleriet  i  Mauritshuis  i  Haag. 
Ved  sin  billedkritik  og  især  ved  sine  arkivstudier  har 
han  kastet  nyt  lys  over  den  holl.  malerkunsts  historie, 
hvis  bedste  Igender  han  tør  ansees  at  være.  Han  har 
udgivet  saavel  videnskabelige  kataloger  som  store  pragt- 
verker  over  gallerierne  i  Amsterdam  og  Haag  («Die 
Meisterwerke  des  Riksmuseums  in  Amsterdam>,  Mun- 
chen  1887—89,  og  «Die  Meisterwerke  der  kgl.  Gemålde- 
galerie  im  Haag»,  smst.  1890).  Han  er  medudgiver  af 
tidsskriftet  «Oud  Holland»,  der  er  hovedorganet  for  den 
holl.  kunstforskning. 

Bredning  kaldes  de  ved  snævre  sunde  forbundne  sjø- 
lignende  udvidelser  af  LimQorden  (s.  d.). 

Bredow,  Preussen,  by,  som  i  1900  blev  indlemmet  i 
Stettin.  Her  ligger  det  store  mekaniske  verksted  og 
skibsbyggeri  «Vulcan»,  som  beskjæf tiger  4000  arbeidere. 

Bredsdorif,  Jacob  Hornemann  (1790—1841),  d. 
natur-  og  sprogforsker.  Han  har  gjort  ypperlige  lyd- 
undersøgelser  af  det  danske  sprog  og  skrevet  forstandig 
om  runeskriftens  oprindelse  og  om  den  germanske  sprog- 
stammes  grene.  Hans  opfatning  af  sproghistorie  er 
merkelig  lidet  forældet  (se  særlig  «Om  aarsageme  til 
sprogenes  forandringer»,  Roskilde  1821,  ny  udgave  ved 
Vilh.  Thomsen  1886,  og  hans  af  handling  «Om  sproget 
paa  de  danske  øer  i  beg.  af  det  12  aarh.»  fra  1831). 


Bredside,  sjøudtr.,  et  skibs  sider  i  modsætning  til  baug 
og  agterende.  Artilleristisk  udtryk  for  det  antal  kanoner 
i  et  krigsskibs  batteri,  der  kan  skyde  til  samme  side. 

Bredsted,  Hans  Christian  (1829—95),  d.  gartner, 
drev  i  sit  gartneri  ved  Odense  en  omfattende  forsøgs- 
virksomhed  med  nyere,  uprøvede  frugtsorter.  Hoved- 
summen af  sit  livs  erfaringer  nedlagde  han  i  «Haandbog 
i  dansk  pomologi»,  1890—96,  der  for  træfrugtsorternes 
vedkommende  er  hovedverket  i  dansk  litteratur. 

Brée,  Mattheus  Ignatius  van  (1773—1839),  be- 
kjendt  belgisk  historiemaler,  elev  af  Regemorier  i  Ant- 
werpen og  Vincent  i  Paris.  Fra  1827  direktør  for  aka- 
demiet i  Antwerpen.  Hans  kunst  indførte  i  Belgien  den 
David'ske  retning,  hvis  svagheder  den  har.  Hovedverk: 
«Rubens's  død»  (1804,  museet  i  Antwerpen). 

Bre'feld,  Oscar  (1839—),  t.  botaniker,  f.  ved  Mfln- 
ster,  siden  1878  professor,  først  ved  forstakademiet  i 
Eberswalde,  saa  i  Munster  og  endelig  fra  1898 — 1905 
ved  akademiet  i  Breslau.  B.  har  leveret  banebrydende 
arbeider  om  soppenes  morfologi  og  systematik  og  har 
paa  basis  af  resultaterne  af  sine  i  stor  maalestok  drevne 
dyrkningsforsøg  opstillet  et  nyt  og  meget  anerkjendt 
sopsystem,  hvori  der  er  lagt  særlig  vegt  paa  frugtform- 
emes  morfologi. 

BrSgentved,  sjællandsk  herregaard,  s.ø.  for  Haslev, 
i  slegten  Moltkes  eie. 

Bregenz  (rom.'  Brigantium),  Østerrige,  hovedstaden  i 
kronlandet  Vorarlberg,  ved  Bodensjøens  s.ø.  hjørne, 
400  m.  o.  h.,  7  600  indb.  Sæde  for  Vorarlbergs  landdag.  — 
BregenzerWald,  Qeldbygd  i  Algåueralperne,  gjennem- 
strømmet  af  B.  Ach.     Hovedplads  Bezan,*  1000  indb. 

Bregner  (filicinæ),  klasse  af  karsporeplanterne.  De 
nulevende  former  har  mest  underjordisk  og  lidet  for- 
grenet stamme.  Kun  i  tropeme  findes  der  arter 
med  oveijordisk  stamme,  «bregnetrær»,  indtil  over 
10  m.  høle  og  med  en  krans  af  store  blade  i  toppen. 
Bladene  udgaar  frsL  stængelens  spids  og  er  i  ung  tilstand 
spiralformig  indrullet;  hos  mange  b.  trænger  bladene 
lang  tid  til  sin  ud  vi  kling,  indtil  flere  aar.  I  almindelig- 
hed  er  b.s  blade  smukt  indsnittet  med  grovere  eller 
finere,  ofte  særdeles  vakkert  formede  smaa-afsniL  Paa 
bladene,  oftest  paa  ner\'erne,  dannes  formeringsorganeme, 
sporerne,  i  sporehuse  (sporangier),  der  sidder  sammen  i 
mere  eller  mindre  adskilte  hobe,  «sori»,  paa  hver  sin 
lille  forhøining;  hos  de  fleste  b.  er  sori  dækket  af  en 
binde,  «sløret».  Dettes  forhold  til  sorus  danner  i  syste- 
matisk henseende  et  vigtigt  skjelnemerke  mellem  sleg- 
terne.  Ikke  alle  b.s  blade  bærer  dog  sporer,  nogle  er 
sterile  og  som  oftest  skiller  disse  sig  ikke  særlig  ud  fra 
I  de  sporebærende.  Kun  hos  forholdsvis  faa  arter  er  der 
I  en  tydelig  forskjel  paa  de  to  slags  blade,  saaledes  blandt 
vore  arter  hos  strudsevingen,  hestespreng  og 
I  kam-b.  (s.  d.).  B.  gjennemløber  en  generationsveksel,  d.  e. 
deres  udvikling  falder  i  to  afsnit,  som  regelmæssig  af- 
løser  hinanden.  Den  første  del  bestaar  af  den  saakaldte 
forkim  (prothaUium),  som  vokser  op  ved  sporens  spiring. 
Denne  kan  naa  en  forskjellig  udvikling,  men  er  dog  altid 
liden,  i  høiden  neglstor,  og  er  bærer  af  forplantnings- 
organer,  antheridier  og  archegonier  (s.  d.),  som  indeholder 
resp.  spermatozoider  og  egceller.  Efterat  egcellen  har 
forenet  sig  med  et  spermatozoid,  som  overføres  til   den 


dégriser  (jf)  gjøre  «dru. 

dégrOMir  ®  afslibe,  tilhugge: 
gjøre  forarbeiderne  til. 

déguenillé  ®  (m).  nilet  (men- 
neske). 

déguerplr (Drømme,  fortnelclce. 

dégueuler  (f)  bmlclie  sig.  spy. 
dégueulls  m,  det  opiiastede. 

dégoignonner®  bringe  (iiave) 
held. 


déguisement  (jO  m,  forldied- 
ning;  foraUUelse.  oégulser  for- 
lilæde;  fordreie;  slOuIe.  dølge. 

dégustateur  ®  m.  ▼inprører. 
défiustater  prøve,  smage  paa. 

Oéhåler  (?)  tåge  det  solbrændte 
af  (tiuden):  blege. 

déhanché  (j^  boftelam.  dé- 
hancher:  se  d.  forvride  hoften, 
vagge  (i  hofterne). 


déharnaoher  ®  tåge  sæletøiet 
af.     se  d.  Itaate  (over)tøiet. 

dehnbar  ®  (udMtrælilielig,  nd- 
videllg. 

dehnen  ®  ndvide.  (ud)strælilie. 
Dehnung  f,  (ud)stnel{nlng.  foi^ 
længelse. 

dehora  (?)  (der>ude,  udenfor; 
m,  ydre:  (mest  pl)  sliln,  (ydre)  an- 
stand; pl,  udenverlier. 


Delch  (t)  m,  dige,  dfemnlng. 

Deichsel  0  f,  vognsUng,  t«ng- 
•el. 

deification  ©.  déificatlon  © 
f,  ophølelae  til  gud,  forgudelse. 

déifier  ®.  deify  (e)  ophøie  Ul. 
betragte  som  gud,  forgude. 

delgn  (g)  nedlade  sig  til,  viei^ 
diges. 

dein,  deinig  ®  din. 


1307 


deisme— dekadence 

ved  våndets  hjælp  (dug,  regn),  spirer  den  og  danner 
plantens  anden  generation,  den  med  stamme,  rødder  og 
blade  udstyrede  b.-plante;  denne  repræsenterer  da  den 
ukjønnede  generation,  medens  forkimen  med  sine  forplant- 
ningsceller  er  kjønnet.  —  B.  deles  i  1.  egentlige  b.  og 
2.  vand-b.  Hos  den  første  orden,  der  er  den  talrigste, 
er  alle  sporer  ens  (isospore  b.),  medens  vand-b.  (hetero- 
spore  b.)  har  to  slags  sporehuse,  makrosporangier  med 
én  makrospore  og  meget  mindre  mikrosporangier  med 
mange  mikrosporer.  Sløret  er  hos  disse  sidste  helt 
lukket  om  sporehoben,  der  endog  kan  være  indesluttet 
i  en  cfrugt»,  dannet  af  en  sammenvokset  bladflig.  Af 
vand-b.  har  vi  i  vort  land  kun  en  eneste  art,  den  lille 
uanselige  pilularia  globulifera,  der  har  traadformig  kry- 
beude  stængel  og  trandformede  blade,  ved  hvis  grund 
der  sidder  sorte,  ertlignende  sporefrugter.  Af  egentlige 
b.  er  der  hos  os  adskillige  arter,  hvoraf  de  fleste  til- 
hører sisselrodfamilien  (polypodiacece);  de  øvrige 
familier  er  mos-b.  (hymenophyllaceæ)  med  én  art  og 
slangetunge familien  (ophioglogsaceæ)  med  i  Norge 
to  slegter  og  fire  arter.  Forøvrigt  har  b.  sit  egentlige 
hjem  i  troperne,  hvor  de  endog  kan  danne  skoge.  — 
De  talrige  fossile  rester  i  kulminer  vidner  om,  at  b.  i 
ældre  tider  (særlig  i  kulperioden)  har  havt  en  meget 
stor  udbredelse  og  har  optraadt  under  mange  forskjellige 
former.  For  det  smukke  løvs  skyld  dyrkes  et  stort 
an  tal  b.  Bland  t  dem,  som  oftere  sees  i  vore  stuer,  hører 
gulerod-b.  (asplenium  bulbiferum)  samt  arter  af  adi- 
anthum,  gymnogramme,  lomaria,  pteris  og  nephrolepis, 
Officinel  erormetelg  (aspidium  fllix mas),  hvis  rodstok 
benyttes  mod  bændelorm.   (Se  planchen  Bregner.) 

Bregnerod  (rhizoma  filicis),  den  tørrede  rodstok  med 
paasiddende  bladrester  af  ormetelg  (polystichum  filix  mas). 
Af  den  tørrede  rodstok  tilberedes  bregnerodekstrakt,  der 
bruges  som  middel  mod  bændelorm.  B.  indeholder  filiks- 
syre,  filicin  o.  fl.  a.  isolerede  stoffe  samt  æterisk  olje. 
Roden  viser  i  frisk  tilstand  en  grøn  snitflade,  som  efter- 
haanden  bliver  brun,  idet  der  dannes  filiksrødt.  I  den 
senere  tid  synes  ekstraktet  af  brodtelg  (polystichum 
spinulosum)  at  vinde  indpas  i  terapien  paa  filiks- 
ekstraktets  bekostning. 

Bregnlnge  bakke,  Taasinges  toppunkt,  74  m. 

Brehm.  1.  Alfred  Edmund  B.  (1829—84),  t. 
naturforsker;  søn  af  nedenn.,  meget  bereist,  en  tid  lang 
bestyrer  for  Hamburgs  zool.  have.  Grundlægger  af 
Berliner-akvariet.  Hovedverk:  «Illustrirtes  Tierleben», 
10  bd.  (sidste  udg.  1890—93);  men  desuden  forfatter  af 
talrige  andre  skrifter  om  forskjellige  landes  natur  og 
dyreliv.  —  2.  Christian  Ludwig  B.  (1787— 1864^ 
t.  prest,  forfatter  af  talrige  skrifter  om  europæiske  vilde 
fugles  udseende  og  levevis,  om  hus-  og  stuefuglas  be- 
handling og  om  udstopning  m.  m. 

Breldabiik)  den  vidt  skinnende,  guden  Balders  bolig. 

Breidablik,  smukt  beliggende  sanatorium  i  Bagn, 
Søndre  Aurdal  herred,  Valdres,  ikke  langt  fra  Tonsaasen 
jcrnbanestation.     Høiden  opgives  til  ca.  600  m. 

Breldifjdrdur  (Bredefjord),  den  nordligste  bugt  paa 
Islands  vestkyst,  ved  mundingen  omkr.  74  km.  bred  og 
omkr.  124  km.  lang.  B.s  indre  del  er  fuld  af  øer  og 
skjær.  B.  deler  sig  i  to  Qorde,  den  dybe  Hvammsfjdrdur 
mod  s.  og  den  grunde  GilsijOrdur  mod  n. 


Bregnerod— Breitenfeld 


1308 


Breifok,  raaseil,  som  bruges  paa  jagter,  galeaser  og 
andre  mindre  fartøier,  som  ellers  er  rigget  med  sneiseil 
(gaffelseil  m.  m.);  anvendes  bare  i  rum  vind.  Over  b. 
kan  ogsaa  bruges  et  topseil  med  egen  raa(cskværtopseib :. 

Brelfonn  hotel,  bekjendt  hotel  i  Røldal,  hvor 
veien  gjennem  Bratlandsdalen  tager  af  fra  veien  Odda— 
Dalen.  Paa  den  anden  (østlige)  side  af  Røldals\'andet 
ligger  det  smukke  sneQeld  Breifonn. 

Breim,  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  358  km.' 
med  1  917  indb. ;  5.8  pr.  km.'  Svarer  til  B.  sogn  under 
Gloppen  prestegjeld.  Herredet,  der  ligger  syd  for  den 
midtre  del  af  NordQorden,  er  opdelt  i  3  nord-sydgaaende 
trange  dalfører  mellem  høie,  snedækte  Qelde;  det  vestlige 
er  opfyldt  af  det  store  Breimsvand  (23.6  km.')  og  gjennem 
det  midtre  (Vaatedalen)  gaar  hovedveien,  der  forbinder 
Nordfjord  (Gloppen,  Utviken)  med  SøndQord  (FørdeJ 
og  Sogn  (Vadeim).  Hn  stor  del  af  Indviksbræen  (en 
gren  af  Jostedalsbræen)  ligger  inden  herredet  Af  arealet 
er  ialt  37  km.*  evig  is  og  sne,  27.8  km.'  ferskvand,  12 
km.'  aker  og  eng  og  94  km.'  skog  (20  km.'  furu,  74  km.' 
løvskog).  Det  høieste  Qeld  er  Snenipa  (Indviksbræen), 
1 848  m.  Jordbrug  er  den  vigtigste  næringsvei, 
kornavl  aftager,  og  kvægavl  tiltager,  beiteme  er  gode,  og 
der  findes  store  partier  uopdyrket,  men  dyrkbar  jord. 
Inden  herredet  findes  et  meieri;  der  er  nogle  sagbnig 
og  et  skiferbrud  ved  Breimsvandet.  Fra  den  yngre  jern- 
alder er  der  fundet  mange  oldtidslevninger.  Antagen 
indtægt  1906  284  925  kr.,  formue  1  365  800  kr. 

Breimsvandet,  Breim  herred.  Nordre  Bergenhus  amt 
23.6  km.',  ligger  i  en  høide  af  56  m.  o.  h.  og  har  en 
største  dybde  paa  273  m.  Det  har  gjennem  Breimselven, 
der  danner  flere  fosser,  afløb  til  GloppeQorden,  en  arm 
af  NordQorden. 

Breisach  (Alt-B.),  Baden,  by  ved  Rhinen,  v.  f.  Frei- 
burg, 225  m.  o.  h.,  3600  indb.  Tapetfabrik,  ølbryggeri, 
vin-,  trælast-  og  kvæghandel,  skibsfart.  —  B.,  befæstet 
af  romerne  369,  laa  oprindelig  paa  en  ø  i  Rhinen  og 
var  et  ofte  omstridt  punkt,  særlig  i  det  17  og  18  aarh.s 
krige,  indtil  det  1805  tilfaldt  Baden,  og  fæstnings- 
verkerne  sløifedes. 

Breisgau,  Baden,  den  sydligste  del,  frugtbart  land- 
skab,  omkr.  1650  km.',  omfattende  det  s.  Schwarzwaid. 
B.  tilhørte  fra  1097  hertugerne  af  Zåhringen,  senere 
Habsburgerne,  tm  1805  Baden. 

Breisundet,  1.  Søndmør,  det  aabne  havstykke  mellem 
Godøen  og  Hareidlandet,  s.v.  for  Aalesund.  B.  danner 
indløbet  til  Storjorden  (SøndmørsQordene).  2.  Finmarken, 
sundet  mellem  Hjelmsø  og  Havø  i  Maasø  herred. 

Breitenfeld,  landsby,  7  km.  n.  f.  Leipzig,  under 
trediveaarskrigen  skueplads  for  to  sv.  seire.  Tillys  ind- 
fald  i  Sachsen  bevægede  kurfyrsten  til  at  paakalde  Gustaf 
Adolfs  hjælp,  og  7  sept.  1631  stod  slaget  ved  B.  I  be- 
gyndelsen  syntes  Tilly  at  have  overtaget,  kl.  2  gik  han 
over  til  angreb.  Svenskernes  høire  fløi  seirede  under 
kongen,  men  sachserne  paa  den  modsatte  fløi  bukkede 
under.  Truet  fra  to  sider  holdt  svenskernes  venstre 
kjækt  stand,  takket  være  Gustaf  Adolfs  nye  taktik,  og 
forsterkning  fra  høire  fløi  afgjorde  slaget.  Tilly  veg 
med  tab  af  alle  kanoner  og  7500  mand.  Protestantismens 
sag  var  reddet.  23  okt.  1642  slog  svenskeme  under 
Torstensson   ved    B.    de    keiserlige    under    Piccolomini. 


deisme  —  ®  Deismus  m  —  © 
deism  —  (f;  deisme  m.  delst  — 
®  Deist  m  -  @  deist  -  (f)  deiste  m. 

déité  (?)  r,  delty  @  guddom. 

déiå  dj  allerede. 

deject  ®  nedslaa  (modet). 

dejectednesa,  dejection  @ 
modløshed. 

dejection  (f)  r.  dejecture  © 
ofTørinK;  (![)ph  vulkans  udgydelser. 


déieuner  ®  (m),  (spise)  f^okoat. 
deig  —  ®  Telg  m  —  (e)  dough 

-  ®  påte  r. 

deiget  -  0  telglg.  kleiig  -  © 
doughy  —  (?)  pftteux.  Uant. 

deilig  -  ®  relzend,  Uebllch, 
schOn  —  ©  beautirul.  charmlng; 
(Iron.)  nice,  line  —  ®  adorable, 
charmant,    ravissant.     dellighed 

—  ®    Lieblichkeit.     SchOnhelt    f; 


Relz  m  —  ©  beauty,  beauteoosnesa 
—  (?)  charme  m.  beauté  (f)  ravls- 
sante. 

deise  —  ®  um  fallen.  umstOrsen ; 
(Ulsjøs)  dei(n)sen  —  ©  tumble. 
topple,  pitch;  (tilsjøs)  make  8tem> 
way  —  ®  tomber  å  la  renverse. 

déioindre  (?)  adsklUe. 

déjouer  0  nagre;  spille  daar- 
llg;  sætte  en  stopper  for. 


déjucher 
ttm  vaglet. 


Jage    (Hyre     Dcd 


déjuger:  se  d.  skifte  i 
'  tka  * 


Binti. 


dekade  -  (T  Dekade  f 
decade  —  (£)  décåde  f. 
dekadenoe  —  0  Dekadeai  f 

—  ©  decadenoe,  decay.  dedioe  - 
(^  décadence  f.  dekadent  —  i> 
dekadent  -  ©  dccadeot  -  :r.  de- 
cadeoL 


BREGNER 


1.     Trichonmne  rcniforme  (Ny  Seelnnd).    2.    Adiantum  dfaphaniim.   3.    Polypodiuiu  pectinatuni.    4.    Aspidium  lonchitis. 
5.    Phegnptcris  dniopleris.     6.    Scolopendriiim  vulgare. 


1309 


Breithaupt— Bremen 


1310 


dekan(ua)— délacer 


«Folkeslaget»  ved  Leipzig  16—19  okt.  1813  mellem 
Napoleon  og  de  allierede  blev  delvis  udkjæmpet  ved  B. 
Breithaupty  Johann  August  Friedrich  (1791— 
1873),  t.  mineralog.  Ansattes  i  1813  som  lærer  i  mine- 
ralogi ved  bergakademiet  i  Freiberg  og  overtog  samtidig 
fuldførelsen  af  Hoffmanns  cHandbuch  der  Mineralogien. 
B.  har  indlagt  sig  store  fortjenester  af  mineralogien  og 
paavist  en  mængde  nye  mineraler,  men  desuden  ogsaa 
havt  betydning  for  den  praktiske  bergverksdrift.  Hans 
hovedverker  er  tUeber  die  Echtheit  der  Krystalle»  (1813), 
«Paragenesis  der  Minerallen»  (1849)  og  cVollståndiges 
Handbuch  der  Mineralogie»  (3  bd.  1836—47). 

Breithailpt,  en  tysk  familie,  hvoraf  flere  fremragende 
konstruktører  af  maaleinstrumenter.  JohannChristian 
B.  (1736—1800),  hofmekanikus  i  Kassel,  er  kjendt  som 
konstruktør  af  flere  landmaalerinstru menter,  som  f.  eks. 
en  distancemaaler  og  en  murkvadrant.  Friedrich 
Wilhelm  B.  (1780—1855),  foreg.s  søn,  konservator  ved 
museet  i  Kassel,  konstruerede  udmerkede  markscheider- 
instrumenter,  deriblandt  den  første  grubeteodolit.  I 
1827  paabegyndte  han  udgivelsen  af  cMagazin  neuester 
mathematischer  Instrumente».  Dennes  søn  Georg 
August  B.  efterfulgte  faderen  i  stillingen  og  er  især 
kjendt  som  konstruktør  af  en  længdedelingsmaskine, 
hvormed  kan  aflæses  Vtooo  mm.  Desuden  indførte  han 
flere  andre  forbedringer  i  grubemaalingsinstrumenterne. 
Brettinger,  Johann  Jakob  (1701—74),  schweiz.-t. 
forfatter,  æstetiker,  teolog  og  filolog,  professor  i  ZQrich. 
Hans  litterære  virksombed  stod  i  nær  forbindelse  med 
Bodmers  (s.  d.).  Hans  cKritische  Dichtkunst»  (1740)  gav 
signalet  til  striden  meilem  schweizeme  og  Gottscheds  leir. 
Breitkopf  (&  Hftrtél),betydeligt  musikforlag  i  Leipzig, 
hvis  virksombed  kan  føres  tilbage  til  1664,  opr.  bogtryk- 
keri  og  skriftstøberi,  grundlagt  af  familien  B.,  fra  hvem 
bedriften  i  1795  gik  over  til  Gottfried  Christoph 
H  å  rtel  (1763—1827),  som  udvidede  den  betydelig.  Her 
udkom  den  første  musikavis,  cAllgm.  mus.  Zeitung».  I 
nogen  tid  omfattede  bedriften  ogsaa  pianofabrik.  30  000 
forlagsnummere  og  flere  filialer  i  udlandet. 

Breivik)  fiskevær  og  handelssted  med  post,  telefon 
og  dampskibsanløb  ved  Breivikbotn  paa  vestsiden  af 
Sørøen,  Hasvik  herred,  Finmarkens  amt.  I  været  bor 
seks  fast  bosiddende  familier;  der  er  20  rorboder  med 
plads  for  240  fiskere.  Et  tranbrænderi.  Der  opfiskedes 
1900  700  000  stkr.  loddetorsk  af  518  fiskere,  i  1903  170000 
af  180  fiskere.    I  1904  var  udbyttet  78000  stkr.  torsk. 

Breivik  (Breive),  Qeldgaard  med  turiststation  øverst 
i  Bykle,  Sætersdalen.  Herfra  udgaar  fjeldveie  til  Suldal 
over  Bleskestadmoen  og  Roaldkvam,  og  til  Flaathyl  paa 
Haukeliveien. 

Brekelenkam,  Quirijn  Gerritsz  van  (ca.  1620 
— 68),  holl.  maler,  arbeidede  i  Leiden.  Hans  figurbil- 
leder  med  smaaborgerlige  interiører,  som  er  paavirket 
af  Gerhard  Dou,  er  meget  ujevne.  Bedst  repræsenteret 
i  Amsterdam;  tre  billeder  af  ham  i  Stockholms  natio- 
nalmuseum. 

Brekke,  Knud  Olai  (1855—),  n.  skolemand,  siden 
1898  rektor  ved  Bergens  katedralskole,  siden  1898  med- 
lem af  undervisningsraadet.  Hans  udmerkede  læreboger 
i  engelsk  for  middelskolen  og  gymnasiet  har  faaet  stor 
udbredelse  ogsaa  udenfor  Norge. 


dekan(ua)  —  ©Dekan.  Dechant 
m  —  ®  dean  —  ®  doven  m. 

deklamatloii  —  ®  Deklama- 
tion  T  —  @  declamatlon.  recitation 
—  ^  declamatlon.  r«cltaUon  f. 

deklamator  —  ®  Deklamator 
m  —  @  dedalmer,  reclter  —  (D 
dtelamatear,  rédtatear  m. 

deklamere  —  ®  deklamieren 


—  @  declalm.   recite    -   (f)  décla- 
mer,  récUer. 

dekllnadon  -  ®  Deklinatfon 
f  —  (e)  declension ;  (astr.)  decllna- 
tlon  —  ®  décllnaison  f. 

deklinere  —  0  dekllnleren  — 
@  decUne  —  (?)  décllner. 

dekoration  —  0  Dckoration  f 

—  (e)  deooration  —  (t)  décoration  f, 
(teater-)  décor  m.     oekoratlona- 


Brekke,  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  186  km.' 
med  982  indb.;  5.3  pr.  km.'  Svarer  til  B.  sogn  under 
Lavik  prestegjeld.  Herredet,  der  ligger  paa  sydsiden  af 
SogneQorden,  nær  dennes  munding,  er  indskaarct  af 
flere  smaa  nord-sydgaaendc  ijorde,  der  fortsætter  i  smaa 
dalfører.  Bebyggelsen  er  spredt  langs  kysten.  Fjeldene, 
der  er  lidet  karakteristiske,  naar  op  til  en  høide  af  640 
m.  Herredet  har  kun  en  ca.  11  km.  lang  offentlig  vei 
ved  B.  kirke.  Næringsveiene  er  fiskeri  og  jordbrug. 
Laviks  sparebank,  oprettet  1882.  Antagen  indtægt  1906 
122175  kr.,  formue  686  200  kr. 

Bremanger,  herred  i  Nordre  Bergenhus  amt,  347 
km.'  med  2  332  indb. ;  7  pr.  km.'  Svarer  til  B.  preste- 
gjeld med  B.  og  Midtgulen  sogne.  Herredet,  der  ligger 
paa  begge  sider  af  Frøisjøen  ved  indløbet  til  Nordfjorden, 
bestaar  dels  af  fastland  (226.8  km.')  dels  af  øer  (120.2 
km.*),  hvoriblandt  Frøien  og  omtrent  halvdelen  af  Bre- 
mangerland.  Af  herredet  er  7.6  km.*  aker  og  eng,  50  km.' 
skog  (furu  23  km.',  birk  27  km.*),  289.4  km.'  udmark,  snau- 
Qeld,  myr  og  indsjøer  (13.6  km.'  ferskvand).  Fastlandet 
er  sterkt  indskaaret  af  fjorde  med  spredt  bebygning 
langs  bredderne.  Fjeldene  er  steile  og  naar  op  til  1  359 
m.  (Kjeipen).  Fiskeri  (skrei,  fedsild,  vaarsild)  er  den 
vigtigste  næringsvei.  1  1899  var  det  samlede  udbytte  af 
fiskerierne  275  564  kr.,  deraf  faldt  115176  kr.  paa  skrei- 
fisket, 22  400  kr.  paa  fedsildfisket  og  157  265  kr.  paa 
vaarslldfisket.  I  1904  var  udbyttet  af  skreifisket  55  840 
kr.  Aktiselskabet  Hamrø  havfiskeselskab  med  kapital 
37  000  kr.  har  sit  sæde  inden  herredet.  I  Kalvaag  paa 
øen  Frøien  er  god  havn.  Herredet  har  ingen  offentlige 
veie.  Paa  gaarden  Grotle  ved  BremangerpoUen  laa 
Gråtl  kirke  (omtalt  i  1345);  i  nærheden  er  gjort  flere 
stenaldersfund.  Herredet  har  egen  sparebank.  Antagen 
indtægt  1906  108  712  kr.,  formue  965  800  kr. 

Bremangerland  (Bremanger),  en  153  km.'  stor  ø  i 
mundingen  af  Nordfjorden.  Øen,  der  har  1439  indb., 
tilhører  Bremanger  og  Daviken  herreder,  med  omtr.  en 
halvpart  paa  hvert  herred,  Nordre  Bergenhus  amt.  Den 
væsentligc  bebygning  grupperer  sig  om  de  store  bugter 
BremangerpoUen  og  Berlepollen.  Forøvrigt  er  kysterne 
steile  og  øen  bjergrig;  i  øst  (ved  Skatestrømmen)  ligger 
det  bekjendte  Ijeld  Hornelen  (s.  d.).  B.  er  ved  Frøisjøen 
skilt  fra  fastlandet. 

Bremen.  1.  Tysk  fristat,  cFreie  Hansestad t  B.>,  ved 
Weser,  256  km.',  265  000  indb.,  omfatter  byerne  Bremen, 
Vegesack  og  Bremerhaven  samt  det  omkring  byen  B. 
liggende  land.  Landet  er  mest  marskland,  omhyggelig 
dræneret  og  anvendt  til  jordbrug  og  kvægavl.  Land- 
befolkningen  er  for  det  meste  nedersachsere  og  taler 
plattysk.  Staten  B.  er  en  republik.  Den  tiltraadte  det 
Nordtyske  forbund  1866  og  udgjør  nu  en  af  forbunds- 
sta terne  i  det  Tyske  rige.  De  nugjældende  forfatnings- 
bestemmelser er  af  1849,  sidst  revideret  1894.  «Den 
bremenske  stats  regjering»  er  senatet  bestaaende  af  16 
medlemmer;  i  lovgivningen  deltager  ogsaa  «borgerskabet», 
en  repræsentation  paa  150  medlemmer.  I  spidsen  for 
senatet  staar  2  af  senatet  blandt  sine  medlemmer  paa 
4  aar  valgte  borgermestere,  hver  et  aar  ad  gangen  se- 
natspræsident  og  bystyrets  leder.  Senatets  medlemmer 
vælges  paa  livstid  af  senat  og  borgerskab,  borgerskabets 
paa  6  aar  af  alle  borgere,  delt  i  klasser.    Hertil  kommer 


maler  —  ®  Dekoratlonsmaler  m 
—  @  ornamental  palnter  —  ® 
pelntre  (m)  en  décora,  pelntre  dé- 
cornteur. 

dekorere  —  ®  dekorieren. 
(au8)8chin0cken  —  @  decorate  — 
®  décorer. 

dekret  —  ®  Dekret  n  —  ©  de- 
cree  —  ®  décret  m. 

del  -   ®  Tell  m  (n).   Antell  m 


—  ®  part,  portion ;  (andel)  shore 

—  ®  part(ie),  portion  f,  lot  m. 
del  a   ®   paa   den   anden    side. 

au  (par)  d.  (de)  paa  den  anden 
side  (aD,  (der)over,  (endnu)  mere 
(end),    en  d.  derover,  hisset. 

délabrement  0  m,  forfald, 
ødelæggelse.  délabrer  odeltegge: 
forfalde,  gaa  til  grunde. 

délacer  0  snøre  op. 


1311 


delagtig— delegation 

særskilte  styrelser  for  landdistriktet  og  for  de  to  smaa- 
byer  Vegesack  og  Bremerhaven.  Staten  B.  dannede  ind- 
til  1888  et  frihavnsomraade,  men  indlemmedes  nævnte 
aar  i  det  tyske  toldomraade.  2.  B.  by,  udgjørende  den 
væsentligste  del  af  og  hovedstaden  i  staten  B.,  60  km. 
ovenf.  Wesers  munding,  paa  begge  sider  af  elven,  212  000 
indb.  B.  bestaar  af  Altstadt,  som  ligger  paa  elvens 
høire  bred,  omgivet  af  de  gamle  voldanlæg,  og  af  de 
nye  forstæder,  endvidere  ligeoverfor  paa  venstre  elvebred 
Neustadt  og  SQdervorstadt,  fabrik-  og  arbeider- 
strøget.  Blandt  bygninger  kan  nævnes  Dom  St.  Petri 
fhi  det  11  aarh.,  restaureret  1888,  med  blykjælderen, 
hvor  ligene  ikke  gaar  i  forraadnelse,  raadhuset  fra  det 
15  aarh.  og  børsen.  Midtpunktet  for  bylivet  er  torvet, 
ved  siden  af  hvilket  Domshof  og  Domshaide  er  byens 
hovedpladse.  —  B.s  industri  omfatter  skibsbyggeri,  jern- 
støberi,  maskinbyggeri,  møller  for  afskalning  af  ris,  pe- 
troleumsraffinering,    cigarfabriker  og  ølbryggerier.     Men 


Bremer— Bremerblaat 


1312 


fwst  og  fremst  er  B.  handel?-  ^>^  ^k-f-^^fnrKljv  !^  v^tr 
en  af  den  tyske  Hansa's  3  hovedstæder,  hvilke  frem- 
deles har  bevaret  sin  forrang  derigjennem,  at  de  er  frie 
stæder  og  frie  stater.  Som  elvehavn  er  B.  afhængig  af 
Wesers  farbarhed;  nedre  Weser  er  reguleret  til  et  dyb- 
gaaende  af  5.5  m.  Men  da  dette  er  utilstrækkeligt  for 
nutidens  store  skibe,  kjøbte  B.  allerede  1827  land  af 
Hannover  ved  elvens  munding  og  anlagde  forhavnen 
Bremerhaven.  Imidlertid  staar  Weser  tilbage  baade  for 
Elben  og  Rhinen.  Blandt  havneanlæggene  udmerker  sig 
cfrihavnen»  i  den  n.v.  del  af  byen,  anlagt  ved  B.s  ind- 
trædelse  i  det  tyske  toldomraade  1888.  B.  er  Tysklands 
næst  vigtigste  handelsby,  særlig  vigtig  som  indforsels- 
havn,  med  en  handelsomsætning  (1905)  til  værdi  iV* 
milliard  rmk.  for  indførselen  og  VU  milliard  rmk.  for 
udførselen.  Der  indføres  især  bomuld,  indigo,  uld,  to- 
bak,  ris,  korn,  kaffe,  petroleum,  sukker.  B.  er  særlig 
vigtig  som   udvandringshavn,   ligesom  i  det  hele  forbin- 


delastig  —  \{i  teilhan  -  (e) 
partaking  (oD.  Hharing  (in)  —  (X) 
participant  (A),  (medskylciig)  com- 
plice  (de),  delagtigffjøre  —  (t) 
teilhaflig  machen  —  le)  glve  a  part 
On)  —  (^  falre  parliclper  (qc  å  q). 

delagtiKhed  -  ®  Teilhaftig- 
kelt,  Teilnahme,  MHschuId  f  -  te) 
participation ;  (1  forbrydelse)  com- 


plicity  -  Cf)  part(icipation)  f  (å); 
(I  forbrydelse)  complicité  (de). 

délaf  (jf)  m.  op-,  udswttelse. 

délaissement  (?)  m,  hjselpe- 
loshed,  Torladthed:  afttaaelse.  dé- 
laisser  opglve.  lade  i  stikken. 

délassement  ®  m,  livile,  ad- 
spredelse, délasser  (ud)hvi]e. 
forfriske. 


delserne  med  Amerikas  Forenede  stater  er  de  vigtigste  i 
B.s  udenrigske  handel  og  skibsfart.  Hermed  hænger 
sammen  B.s  store  betydning  som  tobaksmarked.  Men 
B.  har  ogsaa  spillet  en  foregangsrolle  i  tysk  forretnings- 
virksomhed  paa  Vest-Afrika.  Forbindelser  med  Syd- 
amerika har  gjort  B.  til  stapelplads  for  ald.  «Sjælen* 
i  B.s  rederi  er  det  store  dampskibsselskab  «Nord- 
deutsche  Lloyd»  (s.  d.).  1905  udgjorde  skibsbesaget 
2  459  ind-  og  2  508  udgaaende  skibe,  drægtighed  hen- 
holdsvis V  lb  mill.  tons  og  iVo  mill.  tons.  Norsk  kon- 
sulat under  generalkonsulatet  i  Berlin.  Norsk  skibs- 
besøg  (1904):  ankommende  skibe  99,  drægtighed  55  593 
tons,  afgaaende  100  skibe,  drægtighed  56  292  tons.  — 
Naar  B.  er  anlagt,  vides 
ikke.  788  blev  den  bispe- 
sæde.  Som  medlem  af 
Hansaen  indtog  B.  ofte 
en  oppositionel  holdning. 
I  15  aarh.  begyndte  B.  at 
betragtes  som  fri  rigsstad. 
1532  tiltraadte  B.  refor- 
mationen.  1648  kom 
bispesædet  under  Sverige, 
men  B.  hævdede  et  slags 
uafhængighed,  og  da  Sve- 
rige havde  afstaaet  sine 
rettigheder  til  Hannovw, 
erkjendtes  B.s  rigsumid- 
delbarhed  1741.  1815 
traadte  B.  ind  i  det  tyske 
forbund  som  fri  hanse- 
stad (sml.  ovenfor). 

Bremer,  Fredrika 
(1801—65),  sv.  forfatter- 
inde,  f.  i  Finland,  opvok- 
set  i  Sverige,  levede  som 
ung  under  trykkende  kaar. 
1828  udgav  hun  anonymt 
sin  første  bog  «Teckn In- 
gar ur  hvardagslifvet», 
der  mødtes  med  bifald, 
og  hun  fortsatte  da  med 
andre  bøger  under  samme 
hovedtitel:  cPresidentens  ddttrar»,  tGrannarne»,  c Hem- 
met» o.  fl.  Hendes  betydning  Ugger  i,  at  han  paa 
en  tid,  da  romantiken  var  herskende,  med  dyb  fø- 
lelse og  en  inderlig  forstaaelse  af  de  smaa  Ungs  be- 
tydning skildrer  det  virkelige  liv  med  dets  glæder  og 
sorger.  Efter  et  religiøst  gjennembrud  vilde  hun  lære 
menneskeheden  at  kjende  og  foretog  omfattende  reiser 
i  Europa  og  Nordamerika.  Fra  midten  af  1840-ajirene 
viede  hun  sig  til  kampen  for  sociale  spørsmaal,  især 
kvindesagen  (i  cHerta  eller  en  sjals  historia»  (1856)  op- 
løfter  hun  i  sit  kjøns  navn  cfortrytelsens  revolutionsskri» 
mod  samfundetX  og  hun  har  ved  sin  virksomhed  bmgt 
kvindesagen  i  Norden  et  langt  stykke  frem.  B.  er 
en  af  Sveriges  mest  talentfulde  forfatterinder  og  sikkert 
den  mest  varml\jertede  og  opofrende  af  dem  alle.  — 
1844  tildelte  akademiet  hende  sin  store  guldmedalje. 

Bremerblaat  faaes  af  kobbervitriol  ved  tilsætning  af 
natronlud    og   soda.     Det    blaa    bundfald,    som   udrives 


Bremen:    Roland-statuen. 


délateur,  •trioe  ®  m  (f),  an- 

giver<ske).     délatlon  f,  anffivelae. 

délaver  ®  vaske  ud  (farre): 
opbløde. 

delay  (e)  op-,  udsættelse:  ud- 
sætte,  forhale. 

délaver  ®udr»re;  udtvære. 

delelig  -  ®  teilbar  -  ®  &  ® 
divisibie. 

dele   -  ®  teilen  -  (?  divlde. 


part:  shair;    partmke  ol    —    f  de- 
viser; separer;  partatfer. 

delectable  ;.e^.  délectable  f 
bchatfelift.  delikat 

deleotatioii  ^,  déleetatioa 
(fi  f.  fryd.  lyst.  nydelse.  délccter 
(S  formiie. 

delegate  @  vwnde  «om^  dele- 
geret 

delegatlon  ^  délégatloa  r 


1313 


Bremerhaven— Bremsevogn 


1314 


delegeret— delinkvent 


med  lidt  kalk,  bestaar  af  basisk  kulsurt  kobberoksyd. 
Anvendes  i  ta petfabri kationen  og  til  freskomålerier.  Ud- 
rives det  med  oljefernis,  bliver  det  efterbaanden  grønt, 
bremergrønt. 

Bremerhaven,  Tyskland,  by  i  fristaten  Bremen,  for- 
havn  til  byen  Bremen,  ved  Wesers  munding,  24  000  indb. 
1827  kjøbte  Bremen  af  Hannover  B.s  nuværende  omraade. 
B.  gaar  i  ét  med  den  hannoveranske  landsby  Lehe.  B. 
har  3  store  bavneanlæg,  som  ogsaa  danner  et  fribavns- 
omraade  og  særlig  er  optaget  af  < Norddeutscher  Lloyd>s 
lagerhuse,  tørdokker  o.  s.  v.  I  1905  ankom  1642  skibe, 
1710  684  tons,  og  afgik  2  071  skibe,  1878  263  tons  (1904 
ankom  og  afgik  19  norske,  10  434  tons).  Norsk  vicekonsulat. 
Bremerholm,  ældre  navn  paa  Gammelholm  i  KJø- 
benhavn,  sigter  vistnok  til,  at  bremerkjøbmænd  her 
havde  boder  til  tilberedning  af  sild.  Paa  B.  fandtes  i 
lang  tid  flaadens  verksteder  og  magasiner,  hvor  bl.  a. 
grove  forbrydere  maatte  arbeide  i  jern,  indtil  1741  hele 
verftets  arbeidsstyrke  blev  frigi  vet. 

Bremervdrde  [-ferde],  Tyskland,  by  i  prov.  Hannover, 
ved  den  farbare  Oste,  knudepunkt  for  jernbanen  Geste- 
munde — Stade,  midt  imellem  Weser  og  Klben,  3  400  indb. 
I  middelalderen  sæde  for  de  bremenske  erkebiskoper. 

Bremse,  et  apparat  til  frembringelse  af  friktion,  hvor- 
med en  bevægelse  kan  hemmes  og  reguleres.  B.  bruges 
paa  vogne  for  hurtig  at  kunne  stanse  dem  eller  regulere 
deres  fart  nedad  bakke.  Hertil  benyttes  en  b.  med  en  klods 
af  træ  el.  jern,  som  presses  ind  mod  hjulet  ved  et  vegt- 
stangsystem.  Dette  kan  enten  bevæges  direkte,  som  paa 
arbeidsvogne,  eller  ved  en  kjetting,  som  vikles  om  en 
sveivaksel,  som  paa  sporvogne,  eller  ved  en  skruespindel. 
som  paa  jernbanevogne.  Endelig  kan  stangsystemet 
bevæges  ved  et  ved  lufttryk  bevæget  stempel  i  en  cy linder. 
Sidstnævnte  anordning  benyttes  til  bremsning  af  person- 
tog, og  brcmsningen  sker  da  samtidig  paa  alle  vogne  i 
toget,  idet  en  fælles  luftledning  forbinder  alle  b.-cylin- 
derne.  Eflersom  der  i  ledningen  holdes  overtryk  el. 
vakuum,  taler  man  om  lufttrykbremsning  el.  vakuum- 
bremsning.  Brq||ining  indtræder,  straks  der  frembringes 
en  aabning  påkledningen,  f.  eks.  ved  aabningen  af  en 
kran.  Fordelen  herved  er,  at  om  ledningen  brydcs, 
derved  at  forbindelsen  mellem*  to  vogne  ophører,  vil 
samtlige  vogne  straks  bremses.  Det  nødvendige  overtryk 
el.  vakuum  tilveiebringes  ved  en  luftpumpe  paa  lokomo- 
tivet, inden  toget  sættes  igang.  —  Spil  bremses  under 
lastens  firing  mest  ved  en  baand-b.,  d.  e.  et  staalbaand, 
som  strammes  om  et  paa  spillets  aksel  siddende  hjul. 
—  Det  antal  effektive  hestekræfter,  en  motor  kan  levere, 
kan  bestemmes  ved  bremsning,  idet  man  lader  motoren 
arbeide  uden  anden  belastning  end  den  friktion,  som 
frembringes  af  den  anvendte  b.  Denne  hindres  i  at 
rotere  med  det  hjul,  hvorpaa  den  virker,  ved  en  vegt, 
som  modsvarer  friktionskraften.  B.  tilspændes  saa  meget, 
at  vegten,  ved  normalt  omdreiningstal  af  akselen,  netop 
holder  friktionskraften  i  ligevegt.  Virker  vegten  (P) 
paa  en  armlængde  (r)  paa  bremsen,  er  de  effektive 
hestekræfter,   som   kan   afledes   fra   motorakselen  Xe  = 

— ^-   ^     — ,  naar  (n)  er  akselens  antal  omdreininger  pr. 

mi  nut.  —   Oftest  ønsker  man  at   bestemme   det   maksi- 
male antal   effektive  hestekræfter,   motoren   kan   levere. 


f,  nrs«nclel]ic;  besklkkelve;  nnvls- 
nin|{:  delef(atfon. 

delegeret  —  ®  Gesandter  m 
-  (e)  delegate  —  ®  délégué. 

déléguer  (?)  nrsende:  udntevne; 
overdrage;  give  onvisning.  dé> 
lester  losse  ballast. 

délétére  (ti  skadelig,  giftig 

delf(ware)Je)  stentvi. 


delfin    —    ®   Delpiiin  m  -  @    | 

42  —  lllustreret  norsk  konversationsleksikon.    I. 


dolpliin,  ihun)  dolptiinet  —  (£) 
dauphin  m. 

deliberate  lei  déllbérer  (r: 
over\'eIe,  drøfte ;  (e)  ogs.  vel  tieraad 
=  délibéré  (f). 

dellberatlon(e).  délibératlon 

(?)  f.  overveielse,  droflelse. 

délicat  (f).  deHcate(c)  delikat, 
fin:  (?)  m.  lækkemnund. 

deiicacy  (e).  délicatesae  (f)  f. 


Vegten  (P)  øges  da  indtil  den  grænse,  at  motoren  ikke 
formaar  at  holde  det  normale  omdreiningstal. 

Bremme  kaldes  et  apparat,  som  anbringes  paa  over- 
læben  af  urolige  heste,  naar  de  gjør  modstand,  naar  de 
skal  skoes  eller  paa  anden  maade  behandles.  B.  bestaar 
af  en  snor,  som  ved  en  pinde  snøres  fast  om  overlæben. 
Smerten  afleder  dyrets  opmerksomhed. 

Bremsebyld  hos  kvæg  og  mennesker,  se  næste  artikel. 

Bremser  (oestridæ),  en  familie  af  fluer,  der  som  larver 
lever  snyltende  inde  i  kroppen  hos  forskjellige  pattedyr. 
Fluerne  selv  har  rudimentære  munddele  og  tager  ingen 
næring  til  sig,  men  flyver  omkring  med  en  summende 
lyd  og  lægger  sine  eg  paa  dyrene.  Man  skjelner  mellem 
hud-b.,  næse-b.  og  mave-b.,  alt  eftersom  larverne 
lever  under  huden,  i  næse-  og  pandehulen  eller  i  maven 
bos  vedk.  dyr.     Til   de   første   hører   okse-  eller  k  o-b. 


Oksebremse 
(forsterrel). 


Eg  af 
oksebremse. 


(hgpoderma  bovis),  hvis  larver  lever 
under  huden  langs  rygraden  hos 
kjør,  hvor  den  frembringer  de  be- 
kjendte  cværrer»  el.cbremsebylder». 
Her  i  landet  tindes  larven  ogsaa  af 
og  til  under  huden  hos  mennesker. 
Ren-b.  (7i.  tarandi)  udvikles  ligc- 
ledes  under  huden  hos  renen.  — 
Til  næse-b.  hører  fa  ar  e-b.  (oestrus 
ovis),  der  lever  i  næse-  og  pande- 
hulerne  hos  faaret.  —  Til  mave-b. 
hører  hest  e-b.  (gastrus  el.  gastro- 
philus  equi),  hvis  larver  tindes  i 
maven  hos  hesten.  —  B.-eggene  af- 
sættes  i  almindelighed  paa  dyrenes 
haar,  hvorfra  de  kommer  ind  i 
kroppen  derved,  at  dyrene  slikker 
sig.  De  fuldvoksne  laver  forlader 
igjen  dyrene  og  forpupper  sig  i 
jorden. 

Bremsevogll)  jernbanevogn,  hvis  bremseapparat  for- 
trinsvis  anvendes  for  bremsning  af  jernbanetog,  der  ikke 
er  udstyret  med  saakaldte  kontinuerlige  bremser.  Da 
b.  som  regel  tillige  indeholder  et  støre  bagagerum,  be- 
nævnes  den  ogsaa  bagagevogn;  den  kaldes  ogsaa  under- 
tiden stoppevogn.  —  I  Tyskland  kalder  man  den 
almindeligvis  Gepåckwagen.     Den  engel.ske  betegnelse  er 


1.  Hestebremselarve. 

2.  Eg  af  hestebremse- 
larve paa  et  haar. 

(Forstørret.) 


delikatesse,  flntied.  kræsenhed,  øm- 
flndtlitfhed. 

déllce  (fl  m.  lyst.  fnd. 

délloieux  (?),  dellcloua  ®, 
liflig,  deilig. 

délié  ®  tvnd,  fln;  snild. 

délier  (f)  løse. 

dellght  (e)  giæde.  dellghtf^l 
deilig. 


dellmit  (é^.  déllmiter  ©  af-, 
begrænsc. 

delineate  (e)  aflegne.  l>eskrive. 

dellneatlon  (?}.  déllnéation 
^  f.  tieskrivelse.  rids. 

deling  -  (t)  Tellung  f  -  @  di- 
vision :  partition  —  (?)  divislon  t ; 
part  age  ra. 

delinkvent   —    (t)   Delinquent. 


1315 


delirant— del  uge 

brake-van.  Herfra  stammer  ordet  brækvogn,  der  hoved- 
sagelig  kun  anvendes  af  den  lavere  jernbanebetjening 
som  en  forvansket  overlevering  fra  den  engelske  betje- 
ningf  der  kom  bid,  da  Hovedbanens  drift  skulde  iverk- 
sættes  i  1854. 

Bremsnes,  berred  i  Romsdals  amt,  120  km.'  med 
3  286  indb.;  2.8  pr.  km.*  Svarer  til  B.  sogn  under  Kvernes 
prestegjeld.  Herredet,  der  ligger  omkring  Kristiansund, 
bestaar  udelukkende  af  øer  (den  nordøstlige  del  af 
Averøen,  den  nordlige  del  af  Frei,  den  østlige  del  af 
Nordlandet,  samt  af  mange  mindre  øer).  I  den  nordlige 
del  af  Averøen  er  store  dyrkbare  myrstrækninger.  Ved 
B.  kirke  og  gaard  er  Qeldet  B.-hatten  (116  m.)  med 
fjeldhuler,  af  hvilke  den  mest  kjendte  er  B.-hulen. 
Inden  herredet  findes  noglé  fabriker  (mekanisk  verksted, 
flere  tønde-  og  kassefabriker  m.  fl.).  Fiskeri  er  den 
vigtigste  næringsvei.  Paa  nordvestspidsen  af  Averøen 
er  Sveggesund  fiskevær.  Inden  herredet  er  flere  fyre 
(Hesteskjær,  Stavenes  og  Kvitnes).  Antagen  indtægt 
1906  416  400  kr.,  formue  1178000  kr. 
Bremsneshulen,  se  foreg.  artikel. 
Brend*Simour  [brådamurj,  Franz  Robert  Richard 
(1831 — ),  bekjendt  t.  xylograf,  der  har  leveret  en  stor 
mængde  træsnit,  dels  enkeltblade,  dels  illustrationer. 
B.  oprettede  i  Diisseldorf  et  xylograflsk  atelier,  der  sam- 
arbeidede med  Dfisseldorfer-malerne,  og  anlagde  filialer 
i  andre  tyske  byer.  I  sin  behandling  af  træsnittet  fulgte 
han  sin  tid,  der  i  træsnittet  tilstræbte  en  lignende 
detaljeret  form-  og  skyggegivning  som  i  kobberstikket, 
medens  de  gamle  træsnit  som  DQrers,  Holbeins  og  de 
venetianske  bogi Hustra tioner  i  sine  enkle,  klare  linjer 
kommer  pennetegningen  nærmest. 

Brendekllde,  Hans  Andersen  (1857—),  d.  maler. 
Hans  emner  er  hentet  fra  landbefolkningens  liv  og  er 
i  sin  naturlige  fortællemaade  ofte  af  gribende  virkning. 
Kunstmuseet  i  Kbh.  eier  hans  c Landevei». 

Brendel,  Franz  (1811—68),  t.  musikforfatter,  profes- 
sor ved  Leipzigerkonservatoriet,  redaktør  af  Schumanns 
«Neue  Zeitschrift  fur  Musik»  og  sammen  med  Liszt  stifter 
af  den  alm.  tyske  musikforening ;  forfatter  af  anseede 
musikhist.  verker,  bl.  a.  cGesch.  der  Musik  in  Deutsch- 
land, Kalien  und  Frankreich»  (1852,  8  udg.  1902). 
Brennabor,  det  slaviske  navn  paa  byen  Brandenburg. 
Brennan  [brén^n],  Louis  (1852—),  eng.  ingeniør, 
f.  i  Irland,  arbeidede  som  ung  hos  en  urmager  i  Au- 
stralien.  Konstruerede  en  torpedo,  hvorfor  han  1882 
modtog  en  belønning  af  det  britiske  admiral itet.  Særlig 
bekjendt  for  sin  opfindelse  af  motorvogn  for  énskinnet 
jernbane,  hvor  vognen  skal  løbe  ovenpaa  skinnen  (ikke 
hængende)  og  bringes  til  at  balancere  derved,  at  ma- 
skinen er  udstyret  med  et  gyroskop.  Dette  dannes  af 
et  (eL  to)  hjul,  som  roterer  hurtig  og  derfor  vil  søge 
at  forblive  i  sit  rotationsplan  og  derved  holde  vognen 
opret,  selv  om  den  er  skjævt  belastet.  Fordelene  er 
den  lette  lægning  af  skinnen,  som  kan  lægges  i  baade 
horisontale  og  vertikale  kurver.  Den  kan  ogsaa  erstattes 
af  et  staaltraadtaug.  Hidtil  kun  forsøg.  B.  bygger 
nu  en  vogn,  som  bliver  13.7  m.  lang  og  3.6  m.  bred  og 
skal  bære  20 — 30  tons.  Gyroskophjulet  har  en  diameter 
af  1.67  m.  og  et  omdreiningstal  af  3  000  pr.  minut. 
Hjulet  roterer  i  vakuum. 


Bremsnes— Brentford 


1316 


Brenner,  Østerrige,  pas  i  Tirol,  mellem  Etsch-Eisak- 
dalen  og  Inn-Wipp-(eI.  Sill-)dalen  og  mellem  Stubaier 
og  Zillcrthaler-Alperne.  B.-passet  danner  en  1 370  m.  hoi 
indsænkning,  som  fra  gammel  tid  har  dannet  en  baade 
merkantilt  og  militært  meget  vigtig  forbindelseslinje 
mellem  Tyskland  og  Italien.  1772  anlagdes  vei,  1867 
jernvei.  I  passet  ligger  landsbyen  B.  paa  vandskillet 
mellem  Donau  (Inn)  og  Etsch  (Eisak). 

Brennus  (keit.,  konge).  1.  Høvding  for  de  gallere, 
som  faldt  ind  i  Italien  og  slog  romerne  ved  AUia 
390  f.  Kr.  og  indtog  Rom.  Efter  romernes  tradition 
(hos  Livius)  blev  B.,  da  han  var  overmodig,  senere  dræbt 
af  Camillus  og  hans  folk  slaaet;  sandsynligvis  drog  han 
i  fred  bort  med  en  stor  løsesum.  —  2.  Høvding  for  en 
gallisk  hær,  som  279  f.  Kr.  trængte  ind  i  Grækcnland. 
men  blev  slaaet  af  grækerne  ved  Delfi,  hvor  efter 
sagnet  Apollon  l^alp  grækerne  med  lyn  og  torden;  B. 
dræbte  sig  selv  efter  slaget. 

Brenta,  Italien,  elv,  kommer  fra  Caldonazzo- sjøen  i 
Tirol,  løber  gjennem  Val  Sugana  og  den  veaezianske 
slette  og  mundede  efter  et  160  km.  langt  løb,  hvorat 
8  km.  farbar,  opr.  i  den  venezianske  lagune  indenfor 
Venezia,  men  er  nu  ledet  langs  med  og  søndenom  denne 
til  Brondolo  ved  Chioggia  ved  det  Adriatiske  hav. 

Brentano,  Clemens  (1778—1842),  t.  digter  af  ind- 
vandret  ital.  slegt,  broder  af  Bettina  von  Amim.  Han 
var  blandt  de  mest  fremtrædende  romantikere,  rig  paa 
fantasi,  lune,  stemning,  men  ustadig  og  holdningsløs;  som 
digter  fremtræder  han  snart  sprudlende  af  indfald.  snart 
med  en  vis  blød  inderlighed,  i  kunstnerisk  henseende 
dels  formløs,  dels  kunstlet  og  dels  i  høi  grad  sikker, 
bevidst.  Romanen  cGodwi»  har  faaet  farve  af  hans  for- 
hold til  fru  Sophie  Mereau,  med  hvem  han  blev  gift 
1803,  men  som  allerede  døde  1806.  Sammen  med  sin 
svoger  Achim  von  Arnim  (s.  d.)  udgav  han  den  bekjendte 
samling  af  tyske  folkeviser  «Des  Knaben  Wunderhom». 
Blandt  hans  senere  mest  vellykkede  arbeider  er  det 
legende,  indfaldsf^iske  eventyr  «Gockel,  Hinkel  und 
Gackeleia»  og  den  bekjendte  fortælling  «Geschichte  vom 
braven  Kasperl  and  dem  sch6nen  Annerl»,  der  er  bygget 
over  et  folkevisemotiv.  I  1817  omvendte  han  sig,  blev 
from,  mirakeldyrker,  sluttede  sig  til  den  paa  legeme  o^ 
sjæl  syge  nonne  Anna  Catharina  Emmerich;  hans  bo.; 
cLeben  der  heiligen  Jungfrau  Maria»  indeholder  hendes 
visioner. 

Brentano,  Lu  jo  (1844—),  t.  socialøkonom,  siden  ISl^I 
professor  i  Mflnchen.  B.  har  navnlig  skrevet  om  arbei- 
derspørsmaal  og  agrarpolitik.  Det  banebrydende  verk 
om  fagforeningerne  tDie  Arbeitergilden  der  Gegenwart> 
(2  bd.  1871—72)  gjorde  hans  navn  berømt.  Blandt 
hans  talrige  særaf  handlinger  har  især  den  «Om  arbeids- 
ydelsens  forhold  til  arbeidsløn  og  arbeidstid»  (1876, 
ny  udg.  1893,  dansk  overs.  1894)  fundet  udbredelse. 
Hans  «Agrarpolitik»  udkom  1897,  «Gesammelte  Aufsåtze>.  | 
1  bd.,  1899.  B.  stod  i  sin  ungdom  den  katedersociali- 
stiske  retning  nær,  senere  er  hans  standpunkt  bleiet 
liberalismens  med  opposition  mod  sta tsformyn deri  << 
agrarbeskyttelse  ligesom  mod  socialismen.  B.  er  e:) 
udmerket  skribent. 

Brentford  [bre'ntf9d],  England,  by  i  Middlesex!(b:re 
v.  f.  London,  ved  Brents  udløb  i  Themsen,  15000  indb. 


Vcrbrecher  m  —  ^/  crimlnal,  cul- 
prlt  —  (?)  délinquant  m,  -e  f. 

delirant  (f),  delirloua  .c>  i 
vlldelse,  fantaserende ;  «.(^  ogs.  hen- 
rivende. 

delirium  —  (t  Silurcrwahnsinn 
m.  Delirium  n  —  le)  delirium,  hor- 
n)rs  pl  —  ff)  délire  ra  Uremblant, 
alcoolique). 

délisser  (?;  bringe  i  ulag. 


délit  (?)  m,  forbrydclse. 

dellver  e^,  délivrer  ®  befH; 
ud-.  overlevere;  Torløse;  (e)  ogl. 
anbringe  (stød):  frerosige;  ^  ogs. 
udbelale. 

dellvery  (c^,  déllvrance  ®  f, 
befrielse:  udlcvering;  forløsning: 
(e)  ogs.  foredi*ag(smaade);  (f)  spee. 
udt)etaling. 

déloger  (?)  flytte;  fortnenge. 


déloyal  ®  trole>.  déloyanté 
f.  troløshed. 

dels  .  .  .  dels  -  (t)  tells  .  .  . 
tei  is  —  ^  wbat  .  .  .  what.  putly 
.  .  .  partly  —  ®  tant  .  .  .  qae, 
partie  .  .  .  partle. 

deltage  —  ®  tellnehmen  —  @ 
t.nke  part  (share)  ln,  partake  of  *- 
(f)  prendre  part  (partlclpcr)  A,  par- 
tager. 


deltagelse  -    ®  THiiia'>r' 

BetelUguag   f   —   le"  partielptt»^" 
sympatby    —    (J)    partldp^tton 
intérM  m :  aympathle*  oooipas^H  o ' 

deltager  —  (f)  TeiloehRMr  '* 
ber  m  —  @  sharer,  partaker  ' 
partidpaat.  aaaodé,  merabrr  m- 

delude  ^  viidlcde. 

deluge^e),  déliiffe^ni.'«^*i 
flom,  syndflod ;  e^  ogi.  ortnrtn  T»f 


1317  , 


Brenz— Bretagne 


1318 


tilberedning  af  malt  og  ølbryggerf.  Vandverk  for  det 
vestlige  London.  1016  Edmund  Jernsides  seier  over  Knut 
den  store.     Navnet  B.  mødes  ofte  i  eng.  litteratur. 

Brenz,  Johann  (1499—1570),  t.  reformator,  sluttede 
sig  allerede  som  student  til  Luthers  tanker  og  blev 
siden  en  af  hans  trofasteste  disciple.  Efter  1522  at  være 
blevet  prest  i  Hall  i  Schwaben  virkede  han  ivrig  for 
kirkens  reformation  og  deltog  i  flere  rei igionssam taler 
og  rigsdage,  f.  eks.  i  Augsburg  1536.  1535  blev  han  af 
hertug  Ulrich  kaldet  til  at  reformere  WdrtUmbergs  kirke- 
og  skolevæsen.  Da  han  modsatte  sig  Karl  Vs  interim, 
mistede  han  sit  embede,  men  blev  1553  provst  i  Stuttgart 
og  døde  som  saadan. 

Bresche,  aabning,  som  angriberen  under  beleiring 
af  en  fæstning  søger  at  sky  de  i  fæstningsvolden.  Efter 
længere  tids  beskydning  vil  denne  gjerne  demoleres  og 
rase  ned  i  den  foranliggende  fæstningsgrav,  hvorved 
tilslut  opstaar  en  gangbar  skraaning.  Naar  angriberen 
med  sine  sappe-(løbegravs-)arbeider  er  naaet  frem  til 
graven,  foretages  stormen  paa  fæstningen  gjennem  b. 

Bresci  [bre'Si],  Gaetano  (1869—1901),  ital.  anarkist, 
emigrerede  1897  til  de  Forenede  stater,  hvor  han  slut- 
tede sig  til  de  yderliggaaende  mordanarkister  i  byen 
Paterson.  Af  disse  blev  han  sendt  til  Europa  og  myr- 
dede Umberto  I  29  juli  1900  i  Monza.  B.  hængte  sig  i 
fængslet. 

Brescia,  Arnold  a  f,  se  Arnold. 

Brescia  [bre'SaJ,  Italien,  hovedstad  i  prov.  B.  (4  679 
km.*,  554  000  indb.,  118  pr.  km.*),  ved  foden  af  Alperne 
mellem  Lago  di  Garda  og  L.  d*Iseo,  139  m.  o.  h.,  ved 
jernbanen  Milano— Venezia,  45  500  indb.,  næst  Milano 
Lombardiets  vigtigste  by.  Interessante  kirker,  kunst- 
museer. —  B.  er  oldtidens  Brixia. 

Breslail  (polsk  Wraclaw),  PreusSen,  hovedstad  i  prov. 
Schlesien,  paa  begge  sider  af  den  farbare  Oder,  Preus- 
sens næststørste  by,  471000  indb.,  over  halvdelen  prote- 
stanter, over  V»  katoliker,  5  pct.  jøder.  Kun  nogle  faa 
pct.  taler  polsk.  B.  er  en  meget  vigtig  industriby,  har 
jernstøberier,  maskin fabriker,  jernbaneverksteder,  læder, 
iædervarer,  møbelfabriker,  bryggerier,  bræderier,  møller. 


Breslau:   Raadhuset. 


delusion— demaskere 

I  omegnen  betydeligt  have-  og  jordbrug,  samt  teglverker. 
Midtpunkt  for  handelen  i  Schlesien,  stort  jernveisknude- 
punkt  (8  linjer).  Omsætningen  omfatter  korn,  uld,  lin, 
stenkul,  jern  m.  m.  Skibsfarten  paa  Oder  er  øget  ved 
regulering  og  ved  anlægget  af  Oder— Spreekanalen.  B.  ud- 
merker  sig  ved  talrige  velgjørcnhedsindretninger.  Uni- 
versitet overflyttet  1811  fra  Frankfurt  a.  d.  O.  (1906: 
1  900  studerende).  —  B.  skal  være  grundet  af  bohmer- 
kongen  Wratislaw.  Efter  i  tidernes  løb  at  have  tilhørt 
Polen,  hertugdømmet  Schlesien,  Bohmen,  Ungarn  og 
Østerrige  har  B.  fra  1742  tilhørt  Preussen. 

Bresalau,  Harry  (1848— ),  t.  historieforsker,  professor 
i  Berlin  1877 — 90,  siden  i  Strassburg,  har  især  kastet 
sig  over  studiet  af  diplomatiken,  d.  e.  videnskaben  om 
diplomernes  form,  tilblivelse,  egthed  o.  s.  v.  Han  har 
bl.  a.  udgivet  Iste  bind  af  en  udmerket  «Handbuch  der 
Urkundenlehre»  (Leipzig  1889),  en  af  handling  om  «Kasete- 
brevene»  (Maria  Stuarts)  og  har  i  « Kaiserurkunden  in 
Abbildungen»  behandlet  de  saliske  keiseres  diplomer. 

Bressuire  [bræsuVr]  Frankrige,  by  i  depart.  Deuz- 
Sévres,  ved  et  tilløb  til  L'Argenton,  5  000  indb.,  for- 
sender  kvæg  til  Paris. 

Brest,  Frankrige,  by  i  depart.  Finistére  (Bretagne), 
ved  en  vik  af  Atlanterhavet  (Rade  de  Brest),  84  300  indb. 
B.  er  Frankriges  vigtigste  krigshavn.  Den  dannes  af 
mundingen  af  elven  Penfeld  fra  reden  af  opover  i  en 
længde  af  3  km.  Paa  den  anden  side  af  elven  ligger 
B.s  forstad  Recouvrance.  Reden  staar  i  forbindelse 
med  havet  gjennem  et  5  km.  langt,  1  Vs  km.  bredt  sund, 
Goulet  de  B.  B.  har  sjøkrigsskoler,  et  arsenal  med 
10  000  arbeidere  og  hospitaler.  Ved  siden  af  forskjellig 
industri  driver  B.  fiskeri  af  makrel  og  sardiner.  1904 
besøgt  af  8  norske  skibe  (damp-)*  4  752  tons.  Norsk 
vicekonsulat.  Kabel  B.  —  St.  Pierre  ved  New  Foundland.  — 
B.  var  i  engelsk  eie  1342—97.  Sjøslag  ved  B.  1512, 
1513,  1594,  1694,  1794. 

Brest-Litowsk  (polsk  Brzesc),  Rusland,  by  og  fæst- 
ning i  guv.  Grodno,  ved  Bug  og  grænsen  af  Polen,  knude- 
punkt  i  banen  Warschau — Moskva,  47  800  indb.,  hvoraf 
halvdelen  jøder. 

Bretagne  [brøta'å].  Frankrige,  nordvesthalvøen,  en  af 
de  ældre  provinser,  35  309  km.^  3  224  000  indb.,  91  pr. 
km.*,  omfattende  de  nuværende  depart.  Loire  inférieure, 
Morbihan,  Ule-et-Vilaine,  Cdtes-du-Nord,  Finistére.  B., 
delt  i  Øvre-  og  Nedre-B.,  danner  lave  plateauer,  med  aaser 
(Montagne  d'Arrée,  391  m.,  Montagne  Noire  o.  a.)  fra  ø.  til 
v.,  som  ikke  rager  synderlig  høit  op  over  sine  omgivelser. 
Det  er  et  ensformigt  landskab,  som  hæver  sig  i  lave  bølger, 
over  store  strækninger  strøet  med  store  stene  og  dækket  af 
hede  og  krat.  Elvene  er  Vilaine,  Blavet,  Aune.  Taage 
og  storm  karakteriserer  klimaet.  Jordsmonet  er  magert, 
kysten  furet,  med  gode  havne.  Vinavl  lykkes  ikke,  der 
dyrkes  rug  og  hvede,  høit  ud viklet  er  hesteavlen.  Vigtigt 
sardinfiske.  B.s  hovedstad  var  Rennes,  andre  store 
byer  er  Nantes,  Brest,  Lorient.  Bretagnerne  (bretonerne), 
har  i  sterk  grad  bevaret  sit  oprindelige,  keltiske  race- 
præg.  Det  er  et  kraftigt,  tappert  og  seigt  folkefærd, 
strengt  religiøst,  nøisomt,  dog  Ildet  nøgternt.  Dygtige 
bønder,  sjømænd,  fiskere. 

Historie.  Den  fjerne  halvø  blev  vistnok  mindre 
romaniseret  end  det  øvrige  Gallien,  og  det  keltiske  folke- 


de! usion  %  forledelse,  vlld- 
farelse  deluslve  vildledende. 
illusorisk. 

délnstrer   ©   iate  glansen  af. 

del  ve  ®  grave;  grefl. 

delvis  —  ®  lellwelse.  zum  Teil 

—  le)  parUy.  In  part  —  ®  en  par- 
tlerpartiel(lement). 

dem  —  0  sle.  ihnen  —  @  them 

—  (D  les,  leor,  (c)eux.  (e)elle8. 


Dem  —  ®  Sie,  Ihnen  —  @  yoa 
—  (^  vous. 

demagog  —  0  Demagog  m  — 
(e)  demagogue  —  (f)  démagogue  m. 

démagogie  (D  f.  demagogy 
©  demagogi. 

démaigrir  (7)  afmagre;  blive 
fyldigere. 

démailloter  (f)  vilile  ud  af 
svøbet. 


demain  (?)  imorgen. 

demand  (g),  demande  (JO  r. 
krav:  spørsmaal,  andragende:  efler- 
spørsel,  bestiling;  @  {}\ir.)  paa- 
stand. 

demand  %,  demander  ® 
fordre;  l>ede,  spørge  (om),  ®  (spee) 
relivirere;  ønske  at  tale  med. 

demandeur  (£)  m,  •ereaae  f, 
ei  tant. 


démangeaison  ®f.  kløe;  lyst 
(paa).    démanger  klø. 

démanteler  (?)  (mil.)  sløife. 

démarcation  ®  f.  demarca- 
tiOfl  (e)  afgrænsning. 

démarche  ®  f.  (frem)gang(s- 
(maade),  skrldt. 

démarrer  (?)  gjøre  los:  afseile. 

demaskere  —  ®  enUarven  — 
@  unmask  —  ®  démasquer. 


1319 


démåter—demlO 

element  styrkedes  ved  indvandring  fra  Britannien  i  det 
5  og  6  aarh.  (kymrer  fra  Cornwall).  Landskabet  kaldtes 
derfor  ogsaa  Britannia  minor  (det  lille  Britannien). 
Heller  ikke  frankerne  lykkedes  det  at  vinde  fast  herre- 
dømme over  B.  De  normanniske  hertuger  søgte  med 
større  eller  mindre  held  i  det  10 — 12  aarh.  at  hævde  lens- 
høihed  over  landet.  Ved  giftermaal  mellem  B  s  arving 
Claude  og  den  senere  konge  Frants  I  (1514)  blev  landet 
indlemmet  i  Frankrige,  men  det  beholdt  sin  egen  land- 
dag og  mange  eiendommelige  rets-  og  andre  samfunds- 
forhold  lige  til  revolutionen.  Under  revolutionen  blo- 
dige kampe  mellem  bretagnerne  og  den  republikanske 
regjering  (Vendée).    1832  atter  legitimistisk  reisning. 

Breteuil  [brøtø'i],  LouisAugusteleTonnelier, 
baron  af  (1733—1807),  fr.  diplomat,  gesandt  i  Petersburg 
og  i  Stockholm,  hvor  han  under  rigsdagen  1769  virkede 
ivrig  for  det  franske  parti.  Senere  gesandt  i  Holland, 
Neapel  og  Wien.  1783—87  minister  i  Frankrige,  reform- 
venlig,  men  strengt  absolutistisk.  Medvirkede  1789  til 
Neckers  fald  og  blev  en  kort  tid  paany  minister. 
Emigrerede.  Forhandlede  paa  Ludvig  XVVs  vegne  med 
fremmede  magter  om  optræden  mod  revolutionen.  1802 
tilbage  til  Frankrige. 

Bret  Harte  [bret  hå9t],  se  Harte. 

Bretlgny  [brølinV],  landsby  i  det  n.v.  Frankrige, 
bekjendt  for  freden  mellem  Frankrige  og  England  1360, 
4  aar  efter  Johan  d.  godes  nederlag  og  tilfangetagelse 
ved  Poitiers.  Edvard  III  opgav  sine  krav  paa  Frankrige 
og  Normandiet,  men  fik  til  gjengjæld  hele  Aquitanien 
(s.  d.)  uden  noget  lensbaand,  og  Johan  gik  ind  paa  at 
betale  den  uhyre  sum  af  3  mill.  gulddaler  i  løsepenge. 

Bretland,  et  i  oldn.-isl.  skrifter  sed  v.  navn  paa  Wales. 

Breton  [breid'].  Jules  Adqlphe  Aimé  Louis 
(1827—1906),  fr.  maler.  Malte  idealiserede  billeder  fra 
landlivet,  helst  i  solfaldsbelysning.  Typisk  er  <La  glaneuse» 
(1877;  Luxembourgmuseet).  Har  ogsaa  optraadt  som  forf. 
og  digter,  skrevet  en  selvbiografi  og  om  moderne  kunst. 

Bretén  de  los  Herreros,  Manuel  (1796—1873), 
sp.  digter,  politisk  frisindet,  ansat  i  forskjellige  embeder, 
bl.  a.  som  overbibliotekar  ved  nationalbiblioteket  i  Madrid. 
Han  var  en  af  sin  tids  mest  fremtrædende  spanske  dra- 
matikere, i  besiddelse  af  humor  og  fantasi,  overmaade 
produktiv,  har  skrevet  over  hundrede  originale  stykker 
og  desuden  en  række  oversættelser.  Hans  dramaer,  der 
er  skrevet  paa  ud merkede  vers,  bevæger  sig  paa  de  for- 
skjelligste felter,  lystspil  og  karakterkomedier  med  emner 
fra  samtiden,  historiske  skuespil:  «Marcela,  6  cual  de  los 
tres?»,  «Todo  es  farsa  en  este  mundo»,  tMuérte  y  verås*, 
<La  escnela  del  matrimonio»,  «Bellido  Dolfos>  bl.  a. 
Han  var  ogsaa  en  fremtrædende  lyriker  og  satiriker: 
cEl  carnaval»,  cLa  hipocresia»,  «La  desverguenza»  m.  v. 

Bretoner,  indbyggerne  i  Bretagne  (s.  d.). 

Bretonsk  sprog  og  Htteratur.  Det  bretonske  sprog 
hører  til  de  keltiske  sprog  (s.  d.).  Det  er  dog  ikke 
nogen  fortsættelse  af  det  gamle  keltiske  sprog  i  Gallien, 
men  indført  fra  England  i  5 — 7  aarh.  og  som  følge 
deraf  nærmest  beslegtet  med  den  britiske  gren  af  disse 
sprog.  Sproget,  der  af  franskmændene  kaldes  ^bas- 
breton^y  tales  nu  af  omkr.  1*'«  mill.  mennesker,  hvoraf 
omkr.  halvdelen  ogsaa  kan  tale  fransk,  i  den  vestlige  del 
af  Bretagne  (v.   for  en    linje    mellem   byerne   Arzal   og 


Breteuil— Brev 


1320 


Plouha);  i  tidens  løb  er  det  blevet  betydelig  paavirket 
af  fransk.  —  De  ældste  sprogmindesmerker  er  negle 
bretonske  ord  i  gamle  latinske  tekster,  fra  det  8  aarh. 
Sammenhængende  litteraturmindesmerker  haves  først  fra 
omkr.  det  14  aarh.,  nemlig  religiøse  skuespil  af  samme 
art  som  de  franske  middelalderlige  mysterier;  i  mod- 
sætning  til  disse  er  de  blevet  opført  langt  ned  mod 
vor  tid.  I  nyere  tid  findes  paa  bretonsk  oversættelser 
af  bibelen  og  forskjellige  religiøse  skrifter.  Af  vigtighed 
er  folkelitteraturen,  eventyr,  sagn  og  folkeviser,  der  fore- 
ligger udgivet  i  forskjellige  samlinger. 

Bretschneider,  Karl  Gottlieb  (177G-1848}.  t. 
teolog,  en  af  de  betydeligste  repræsentanter  for  den  saa* 
kaldte  «rationale  supranaturalisme»,  d.  c.  en  teologi,  som 
soger  at  gaa  en  mellemvei  mellem  rationalisme  og 
supranaturalisme.  Dette  standpunkt  har  han  fo^s^'aret 
i  flere  skrifter.  Hans  selvbiografi:  «Aus  meinem  Leben*. 
blev  1851  udgivet  af  hans  søn. 

Bretten,  by  i  Baden,  ø.  f.  Karlsruhe,  ved  Saalbach. 
5  000  indb.     Melanchtons  fødeby. 

Brettesnes,  fiskevær  (post-,  telegraf-  og  dampskibs- 
anløbssted)  med  122  indb.  paa  sydsiden  af  øen  Store 
MoUa  i  Vestfjorden,  Vaagan  herred,  Nordlands  amt 
Ved  været  opfiskedes  i  1904  2  275  000  stykker  skrei.  The 
AUrich  guano  co.  ltd.  (engelsk)  har  fabrik  i  dette  vær. 

Bretwalda,  d.  e.  britemes  herre,  titel,  som  af  enkelte 
angelsachsiske  historieskrivere  føies  til  deres  kongers 
navn,  naar  disse  har  været  særlig  mægtige. 

Breughel,  se  Brueghel. 

Brev  (af  lat.  brevis  el.  breve,  kort  sendelse).  1.  .Hisl.\ 
I  den  ældste  tid  skede  en  saadan  henvendelse  ved  indrids- 
ning  i  træ-,  sten-  eller  lertavler.  Hos  ægypteme  blev  b. 
skrevet  paa  papyrus  eller  potteskaar.  Inderne  og  kineserne 
skrev  paa  palmebladé.  Hos  grækerne  og  romerne  skrev 
man  i  regelen  paa  trætavler,  som  kunde  foldes  sammen, 
og  hvis  indre  sider  var  beklædt  med  et  vokslag;  mao 
skrev  med  en  spids  metalgriffel.  —  Hos  romerne  be- 
gyndte  b.  i  regelen  med  en  staaende  formel,  f.  eks. 
Cicero  Attico  S(alutem)  D(at)  S(i)  V(ales)  B(ene)  E  st; 
E(go)  V(aleo),  «Cicero  sender  Attlcus  sin  hilsen.  Hvis 
du  har  det  godt,  er  det  godt,  jeg  har  det  godt>.  Naar 
b.  var  skrevet,  blev  tavlen  foldet  sammen  og  ombundet 
med  en  snor,  paa  hvis  knuder  der  sattes  segljord  fra 
Kreta.  Til  hemmelige  skrivelser  brugte  iakedæmonerne 
følgende  fremgangsmaade:  om  en  stok  af  særlig  art 
vikledes  en  læderrem;  paa  denne  skreves  meddelelsen 
paa  langs ;  kun  den,  hvis  stok  var  magen  til  af- 
senderens,  kunde  læse  meddelelsen.  Romerne  brugte 
cifferskrift ;  Cæsar  f.  eks.  brugte  det  fjerde  bogstav  efter 
det,  han  skulde  bruge.  Omkring  aar  0  anvendtes  og- 
saa papyrus  i  Rom,  fra  det  3  aarh.  e.  Kr.  anvendtes 
pergament,  fra  det  -14  aarh.  papir.  Segljorden  afløstcs 
af  voks,  dette  atter  af  det  fra  Kina  indførte  lak.  1624 
opfandtes  oblater.  I  ældre  tid  foldede  man  b.  sam- 
men, saa  en  ubeskrevet  side  vendte  ud,  og  forseglede 
det;  nu  anvendes  den  1820  i  England  opfund  ne  konvoi  ut. 
Den  nyeste  form  for  et  b.  er  b.-kortet,  som  opfandtes 
af  den  tyske  generalpostdirektør  H.  v.  Stephan  omlLr. 
1870.  —  Betegnelsen  b.  brugtes  i  middelalderen  om 
mindre  vigtige  skrivelser  (modsat  bullen),  der  udstedtes  af 
paven.     De  var  lukket  og  forseglet  med  fiskeringen  s.  d. . 


démåter  (?)  afmaste. 

demean  (c) :  d.  one's  seif  op- 
føre  sig.  demeanour  (ad)rærd; 
holdnintf. 

démelé  (?)  m,  mellemværende : 
tnette. 

déméler  (t)  greie,  udrede:  fan 
øle  paa,  skjelne,  démélolr  m, 
greiettam. 

démembrer  (?)  sønderlemme. 


déménager  (^  rjdde;  flytte. 

démence  ®  r.  demency  <^ 
▼anvld. 

démener  (j^:  se  d.  bære  sig 
(ad);  slide  og  slæbe. 

dementere  —  Tj  dementieren. 
In  Abrede  steilen  —  (g)  disclalm. 
disa%'o\v  —  ®  dement  ir. 

dementi  —  X  Dementi  n,   Ab- 


leugnung  f  —  @  (give  one  the)  He 
—  (?)  dementi  m. 

demerit  ®.  démérite  ®  m, 
brøde,  skyld. 

demersion  @  nedsnnlinlDg. 

demesne  @  tiovedbole. 

démeauré  ;f)  umaadellg. 

démettre  ©  forvrlde;   afaiette. 

démeubler  (?)  rydde,  tømme. 


demeure  (D  r,  opboWntrd 
opsiettelse. 

demeurcr  (jh  ophokte  sig.  i*> 
(for)bHve.  en  d.  lå  lade  det  hii^r 
dermed. 

demi(-)  (e^  &  (?)  hai^'.  '•• 
ftortune  (^  f.  eDspaeBderrogB  d.- 
natarc  (^  r,    baW    naturlii!  »t«r^ 

reise,     d.-paøaloa  i^   r  !!?>?■* 
Ildenakab.     d.^peuple  \l  m.  ^ 


1321 


Brev— Brevik 


1322 


undtagen  naar  b.  henvendtes  til  alle  eller  til  jøder.  Om 
en  lignende  særlig  betydning  af  ordet  b.  har  vi  spor 
i  ud trykkene  adels-b.,  b.-adel^  veksel-b.,  fragt-b.  o.  1.  — 
2.  (Æstet.).  Helt  fra  grækernes  og  romernes  dage  har 
b.-formen  været  anvendt  i  litteraturen,  dels  i  prosa  og 
dels  paa  vers.  Den  har  været  brugt  til  at  fremsætte 
livsbetragtninger  eller  tanker  og  meninger  i  anledning  af 
tidsforeteelser  paa  forskjellige  omraader,  til  moraliseren, 
kri  tik,  satire,  til  lyrik,  fortællinger,  romaner  o.  s.  v. 
Indcn  romersk  litteratur  kan  bl.  a.  merkes  Ciceros  og 
Senecas  prosabrcve,  Horats'  «Epistulac»  samt  Ovids 
«Hcroides»,  cTristia»  og  tEpistulae  ex  Ponto»,  der  er 
skrevet  paa  vers.  1  fransk  litteratur  har  b.-formen  fun- 
det  en  række  dyrkere,  saaledes  Pascal,  Madame  de 
Sévigné,  Montesquieu  («Lettres  persanes»),  Voltaire, 
Diderot,  Rousseau  («La  nouvelle  HéloTse»)  o.  fl.  Blandt 
engelske  forfattere  kan  nævnes  Swift,  Pope,  Addison, 
Richardson,  Sterne.  Af  tysk  litteratur  i  b.-form  er 
Goethes  «Die  Leiden  des  jungen  Werthers»  mest  berømt, 
endvidere  maa  nævnes  B6rnes  «Briefe  aus  Paris».  I 
Danmark  har  bl.  a.  rim-b.  og  den  poetiske  epistel  havt 
en  ypperlig  dyrker  i  Baggesen.  1  svensk  digtning  er 
f.  eks.  b.-formen  anvendt  med  mesterskab  i  flere  af 
Almquists  beretninger.  1  Norge  har  bl.  a.  baade  Ibsen 
og  Bjørnson  skrevet  rim-b.,  og  prosabrevf ormen  har 
været  brugt  af  Garborg. 
Brev,  se  Post. 

Brevbog  indeholder  opskrifter  for  de  i  det  daglige 
liv  hyppigst  forekommende  breve  og  dokumenter.  Af 
norske  b.  kan  nævnes  Rigsmaal  foren  ingens  «Brev-  og 
formularbog»  ved  I.  Alnæs  (1902)  og  Koht*s  «Norsk 
brevbok»  (1898). 

Brevduer,  se  Duer. 

Brevhemmellghed,  Indtil  et  brev  er  aflevcret  til 
adressaten,  tilkommer  det  brevskriveren  selv  at  bestemme, 
om  andre  maa  bryde  brevet.  Postforsendelser,  hvis 
adressater  ikke  findes,  er  det  dog  poststyrelscn  tilladt 
at  aabne  for  at  komme  til  kundskab  om,  hvem  afsen- 
derne  eller  adressaterne  er  (1.  12  mai  1888  §  44).  Be- 
slaglagte breve  kan  aabnes  af  dommeren  i  to  retsvidners 
overvær  (strafTeprocesl.s  §  218).  Den,  som  uberettiget 
bryder  brev  eller  medvirker  hertil,  strafles  med  bøder 
eller  med  fængsel  indtil  6  maaneder,  i  visse  tilfælde 
indtil  2  aar.  Offentlig  paatale  tinder  ikke  sted  uden 
den  fornærmedes  begjæring.  Har  en  offentlig  tjeneste- 
mand  ulovlig  aabnet  et  ham  i  tjenestens  medfør  betroet 
brev,  strafles  han  med  tjenestens  tab  eller  med  fængsel 
indtil  3  aar,  i  visse  tilfælde  indtil  6  aar  (strafl'el.s  §§ 
145  og  122). 

Breviarium  er  i  den  romerske  kirke  navnet  paa 
en  bog,  som  indeholder  de  bønner  og  andagter,  som 
ialfald  presterne  skal  forrette  til  de  af  kirken  fastsatte 
tider  (se  Tidebøn).  Navnet  b.  (af  det  lat.  brevis,  kort) 
betegner  egentlig  et  udtog  af  en  større  samling  af  bønner 
(plenarium).  I  ældre  tid  fandtes  flere  forskjellige  b.; 
det  nuværende  er  udgivet  af  Pius  V  ved  bullen  ^Quod 
a  nobis*  1568.  Revisioner  har  fundet  sted  1602,  1631 
og  1886.  Det  bestaar  af  4  dele  efter  aarstiderne,  hvoraf 
hver  indeholder  4  hovedafsnit:  Psallerium  (salmer  og 
bønner  for  de  kanoniske  tider  til  de  almindelige  uge- 
dage);  Proprium  de  tempore  (til  kirkens  fester  for  Kristus); 


demijohii— demoniao 

Proprium  de  sanctis  (til  helgenfesterne)  og  Commune 
sanciorum  (til  fester  uden  særlige  officier);  desuden  findes 
der  en  del  tillæg  for  særlige  forhold  og  fester. 

Breviarium  (lat.).  1.  Kort  oversigt.  2.  Kort  udtog; 
B.  imperii,  en  af  Augustus  forfattet  oversigt  over  romer- 
rigets  hære  og  hjælpemidler,  fortsat  af  de  senere  keisere; 
B.  Alaricianum  (d.  e.  lex  romana  visigothorum),  en  sam- 
ling retsbestem meiser,  foranstaltet  paa  Alarik  ITs  be- 
faling (omtr.  506  e.  Kr.). 

Brevik,  kjøbstad  i  Bratsberg  amt  med  2  302  indb., 
ligger  ytterst  (sydligst)  paa  den  halvø,  der  dannes  af 
LangcsundsQordens  arme,  Frierijorden  (Frier)  og  Eidanger- 
Qorden,  samt  paa  den  lille  ø  Sylterøen,  der  er  skilt  fra 


Karl  over  Breviks  omegn. 

fastlandet  ved  et  smalt  (20 — 50  m.  bredt)  og  grundt  sund, 
«Kanalen»,  hvorover  fører  bro.  Ved  Frierfjordens  trange 
munding(ca.  300  m.)  «Strømmen»  (Brevikstrømmen)  er  B. 
adskilt  fra  ladestedet  Stathelle.  Over  strømmen  er  oflentlig 
færgeforbindelse.  Byens  centrale  strøg  er  partiet  omkring 
Kanalen.  Bebyggelsen  er  uregelmæssig,  og  gaderne  trange 
og  for  det  meste  steile.  I  byens  vestkant  ligger  jern- 
banestationen  (endepunkt  for  B. — Eidangerbanen)  med 
havnespor  ned  til  Strømmen.  Paa  nordsiden  af  Sylter- 
øen, mellem  denne  og  fastlandet,  er  byens  havn  (5 — 13 
favne).     Siden    1896   udgangspunktet   for   den   saakaldte 


brede  lag.     d.-rellure  ®  r,  vælftk- 
bind. 

demljohn    (e)  «tor  kurreflaske. 

demimonde   -  0  Halbwelt  f 

—  ,el  anonyma  —  ®  demimonde  ra. 
demfse  (c)  (fyrstes)  død;    over- 

draf{e<be). 

demiaalon   —  (X)  Entlassung  f 

—  (e)  resignatlon  —  (?)  démission  f. 


demisalon^nedlæggelse;  ned- 
værdigelse. 

demlsslonere  —  (t)  seine  Ent- 
lassung  einreichen  —  (e)  give  in 
one's  reslgnation  —  (£■  démlsslon- 
ner. 

demi>voix  (?):  å  d.  halvbølt. 

demobiliser  Ø  afvæbne. 

demokrat  —  0  Demolu-at  m 
—  @  democrat  —  (f)  démocrate  ra. 


demokrati  -  ®  Demokratie  r 

—  (g)  democracy  —  (?)  deniocratie  f. 
demokratisk  -(t)  demokratlscb 

—  (g)  democratlcCal)    —   ®   démo- 
crat(iqu)e. 

démoder  (?)  bringe  af  mode. 

demoiselle  ©  f,  frøken:  pige; 
(brolregger)Jomn-u ;  hanskevider; 
varmedunk;  (cool.)  ølenstikker; 
halemeise;  flaske. 


démolir  (?).  demoliah  @  ned- 
rive, ødelaegge. 

demolltion  (§.  démolltlon  (D 
f,  nedrivning:  ødeleggelse. 

demon  @.  demon  (?)  m,  d»- 
mon. 

démonétiaer  (D  berøve  vaerdi; 
bringe  i  miskredit. 

demonlac  (^,  démoniaqae  ® 
djævelsk;  besat. 


1323 


demonstrate— dénatnraliaer 

B.-rute  til  Kristiansand  (S.)  kombineret  med  hurtigtog 
fra  Kra.  —  B.  er  et  gammelt  handelssted;  det  flndes 
saaledes  nævnt  i  en  toldforordning  af  1691,  men  først  i 
1845  fik  stedet  kjøbstadsrettigheder.  I  1761  nedbrændte 
B.  totalt,  kun  kirken  (opført  1670)  stod  igjen.  B.  fik 
eget  vandverk  i  1860.  I  1880— 90-aarene  gik  folke- 
mængden  tilbage  (i  1891  var  der  174  indb.  færre  end  i 
1875);  i  den  senere  tid  er  den  atter  steget  noget,  siden 
1865  dog  kun  med  143.  B.,  der  tidligere  var  anneks 
under  Eidanger,  er  nu  eget  prestegjeld  med  ny  kirke 
(opført  1878)  paa  Sylterøen,  den  har  kommunal  høiere 
almenskole  (middelskole)  og  folkeskole.  De  vigtigste 
næringsveie  har  fra  gammel  tid  af  været  og  er  fremdeles 
skibsfart  og  trælasthandel,  hvortil  i  nyere  tid  er  kommet 
iseksport.  Handelsflaaden,  der  i  1901  bestod  af  48  seil- 
skibe  (15130  tons)  og  6  dampskibe  (578  tons),  opgives  i 
1905  at  beståa  af  28  seilskibe  (9163  tons)  og  10  damp- 
skibe (1  387  tons).  Toldintraderne  beløb  sig  i  1905  til 
22  393  kr.  Åntagen  indtægt  1906  578  046  kr.,  formue 
1 452  000  kr.  Bygningernes  assurancesum  opgives  til 
1  776  1 70  kr.  B.  har  hidtil  havt  egen  stortingsrepræsentant ; 
ved  stortingsbeslutning  af  1907  skal  den  vælge  stortings- 
repræsentant sammen  med  Holmestrand.  B.  har  egen 
sparebank,  oprettet  1846. 

Bre'vi  mann,  forkortet  b.  m.  (lat.),  med  kort  haand, 
uden    omstændigheder,    uden    formaliteter,    i    korthed. 
Udtrykket  bruges  i  administrations-forretningssproget. 
Brevkort,  se  Post. 
Brevstempling,  se  Post. 

Brewer  [bru'i>J,  John  Sherren  (1810—79),  eng. 
historiker,  har  især  gjort  sig  fortjent  som  udgiver.  1862 
begyndte  han  udgivelsen  af  «Calendar  of  letters  and 
statepapers  foreign  and  domestic,  of  the  reign  of  Henry  VIII» 
og  udgav  sammen  med  bullen  en  del  akter  vedrørende 
Irlands  historie,  «Calendar  of  the  Carew  papers»  (1867 
— 73);  selv  har  han  skrevet  «English  studies,  or  Essays 
in  English  history  and  litterature»  (London  1881). 

Brewster  [bru' st9],  Sir  David  (1781—1868),  skotsk 
fysiker,  overtog  1808  redaktionen  af  «Edinburgh  encyclo- 
pædia»,  hvori  han  selv  skrev  mange  artikler.  1817 
i;rundede  han  sammen  med  Jameson  «Edinburgh  philo- 
sophical  journal»,  som  han  fortsatte- i  «Edinburgh  journal 
of  science».  Han  studerede  lysets  polarisation,  skrev 
«Treatise  on  optics»  (^1831)  og  biografiske  verker  («Life 
of  Newton»,  «Martyrs  of  science»).  1816  opfandt  han 
kaleidoskopet  og  1849  det  dioptriske  stereoskop.  Især 
paa  grund  af  sine  talrige  optiske  opdageiser  har  han 
stor  betydning  for  lyslærens  udvikling. 

Brialmont  [brialmo],  Henri  Alexis  (1821—1903), 
belg.  general  og  militærforfatter,  vakte  allerede  som  ung 
officcr  opmerksomhed  ved  sit  udkast  til  Åntwerpcns 
befæstning,  der  kom  til  udførelse  under  hans  ledelse, 
tiltrods  for,  at  hans  plan  var  mod  det  af  regjeringen 
opstiilede  og  alm.  herskende  bastionære  system.  B.  ud- 
arbeidede  efler  opfordring  fra  Rumænien  en  plan  for 
dette  lands  forsvar  og  udførte  i  de  senere  aar  befæst- 
ningen  af  Maaslinjcn.  Han  har  udviklet  det  polygonale 
grundrids  paa  virksomste  maade  og  hævder  anvendelsen 
af  panserkonstruktioner  i  stor  udstrækning. 

Brianchon  [hriå&d'],  Charles  Julien  (f.  1785), 
dødsaar  ukjendt,  fr.  officer  og  matematiker.    Han  bidrog 


Bre'vl  mann— Bridge 


1324 


meget  til  grundlæggelse  og  udvikling  af  den  nyere  geo- 
metri (syntetisk)  ved  en  række  tidsskriftsartikler.  En 
vigtig  sætning  kaldes  den  B.ske  sætning:  « Naar  en 
sekskant  er  omskrevet  et  keglesnit  gaar  de  modstaaende 
vinkelspidsers  forbindelseslinjer  gjennem  samme  punkt«. 

Brlan^on  [briåid'].  Frankrige,  by  og  sterk  fæstning 
i  deparL  Hautes  Alpes  (Dauphiné),  ved  Durance  og  Lyon> 
banen,  1  321  m.  o.  h.,  5  600  indb.  Herfra  udgaar  veien 
over  Mont  Genévre  (1  854  m.)  til  Italien  og  over  Col  du 
TÅutaret  (2  058  m.)  til  Grenoble.  Silke-  og  bomulds- 
industri,  hattefabrikation.  Udvinding  af  talkjord,  B.- 
kridt.  —  B.  er  det  keltiske  og  romerske  Brigantium 
(d.  v.  s.  «bergstad»). 

Brla'nza,  Italien,  landskab  nordenfor  Milano,  mellem 
Como-sjøens  to  sydlige  arme,  «Lombardiets  have»,  med 
aaser,  sjøer  og  skoge,  og  mildt  klima,  med  milanoboemes 
landsteder,  omtr.  200  000  indb.  i  henimod  200  sogne. 

Briare  [bridrjy  Frankrige,  by  i  depart.  Loiret,  ved 
Loire  og  Lyonbanen,  5  000  indb.  Vinhandel.  B.-kanalen, 
den  ældste  kanal  i  Frankrige,  hyggedes  1604 — 42,  fn» 
Loire  til  Loing  (og  videre  til  Seine),  59  km. 

Brlcka,  Carl  Frederik  (1843—1903),  d.  historisk 
forsker,  cand.  mag.  1870,  assistent  ved  det  kgl.  bibliotek, 
senere  i  geheimearkivet,  blev  arkivsckretær  1887,  arki- 
var 1889  og  ved  A.  D.  Jørgensens  død  1897  rigsarkivar. 
Det  betydeligste  af  B.s  historiske  skrifter  er  hans  lille 
fine  ungdomsarbeide,  «Frederik  ITs  ungdomskjærlighed». 
løvrigt  har  han  skrevet  en  række  af  hand  Unger,  som 
vidner  om  hans  kritiske  sans  og  videnskabelige  redelig- 
bed.  Størst  fortjeneste  har  B.  dog  indlagt  sig  som  ud- 
giver («Christian  I  Vs  egenhændige  breve»,  sammen  med 
Fridericia;  «Kancelliets  brevbøger  1551 — 60»)  og  frem- 
foralt  som  redaktør  af  det  store  og  fortrinlige  verk 
«Dansk  biografisk  lexikon»  (1887—1905).  Ved  hans 
død  stod  kun  udgivelsen  af  det  sidste  hind  tilbage.  I 
dette  er  indtaget  en  længere  biografi  af  B.,  forfattet  af 
Joh.  Steenstrup. 

Bridge  [bridi]  spilles  af  4  personer  som  whist  med 
blindemand.  Som  i  whist  kaldes  hvert  stik  over  6  et 
træk.  Giveren  har  spillet  og  vælger  efler  sine  kort 
trumf  eller  kan  melde  «grand».  Har  han  daarlige  kort 
kan  han  overdrage  meldingen  til  sin  makker,  men  be- 
holder spillet.  Efterat  der  er  meldt,  kan  modparten 
fordoble  trækkenes  værdi  («dublere»),  hvorefter  spilleren 
eller  hans  makker  yderligere  kan  «redublere»  den.  Iste 
haand  har  udspillet,  og  efter  første  udspil  lægger  giverens 
makker  sine  kort  op  og  deltager  ikke  i  spillet.  —  Hvert 
træk  har  en  vis  værdi:  naar  spar  er  trumf,  2  points 
kløver  4,  ruder  6,  hjerter  8  og  i  grand  12  points.  Et 
parti  gaar  til  30  points,  og  en  rubber  er  2  \*undne 
partier.  For  vunden  rubber  lægges  der  til  100  point< 
Honnører  er  es,  konge,  dame,  knegt  og  ti  i  trumf; 
de  tæl  les  hos  begge  makkere  tilsammen  og  hos  hc^e 
parter,  men  noteres  kun  for  den  part,  som  har  flt^t 
3  h.  regnes  for  2  h.,  4  h.  =  4  h.,  3  h.  paa  én  haand  - 
2  hos  makker  =  5  h.,  4  h.  paa  én  haand  =  8  h.,  4  b.— 

1  h.  =  9  h.,  5  h.  paa    én    haand  ==  10  h.      Værdten  af 
honnørcrne  bestemmes  af  farven  og  svarer  til  trækkene» 
værdi   i   hver  farve,   f.  eks.  4   h.  i   hjerter  =  32  point>.  | 
«Chicane»   (d.  e.  født  renonce  i  trumf  paa  én  haand       i 

2  honnører.      For   3  es  i  grand  30  points,  for  4  es  4('. 


demonatrate  ©.  demonstrer 
<2)  paavise.  forklare ;  forevise. 

démonstratlf  ^1.  demonstra- 
tive @  (^am.)  paapegende;  be- 
vitende. 

demonstration  @.  demon- 
Stratlon  ®  r,  bevislførcifie):  yt- 
rintf.  tegn;  forevisning,  forlilnring. 

demonter   ®    aritnate    (rytter): 


berøve  hest ;  tåge  ft*a  hinanden ;  for- 
virre. 

demorallsation  —  ®  Demo- 
ralisation,  Sittenverderbnis  f,  Sit- 
tenverfall  m  --  (§)  demoralization, 
corruption  —   (Jj  déraoralisatlon  f. 

demoralisere  —  ®  demorali- 
sieren,  entsittlichen  —  ^  demora- 
lize,  corrupt  —  ®  demoraliser. 


démordre  ®  slippe  sit  bid. 

démunir  ø  blotte  (for). 

demur  Ce)  stille  i  bero,  se  Uden 
an;  gjøre  indslgelse;  betænkelig- 
bed;  opsiettetse. 

demure  ;o)  sat.  wrbar,  paatoget. 

demurrage  @  overliggedag(s- 


peng)e. 
demuseler  (1 


I  tåge  niundkur%*en 


Demut(h)  ii  f.  rdmygbed.  ^ 

mllthJg<en)  ydmvipe), 
den  -  ®  dertjenigc)  -  i    'f. 

the;   (pron.)   It.    he   —  (£t    r-  « 

oe<Iui>.  il;  (art.)  le. 
den  (<^  hale:  hybeL 
dénatter  ^  Oetie  op^  imt 
dénatnraliser  I,  bcmv  c-i- 

fødsretlen. 


1325 


Bridgend— Brieux 


1326 


for  4  es  paa  én  haand  100  points.  Storeslem  ^  40  points, 
lilleslem  =  20  points.  Honnører,  slemmer  og  chicane 
lægges  til  efter  rubberens  slutning. 

Bridgend  [brVdiendJj  by  i  Wales,  Glamorgan,  ved 
Ogmore,  7  km.  op  fra  Bristolkanalen.  6  000  indb.  Kul- 
gruber,  jernverk  i  omegnen,  hvor  bl.  a.  borgruiner  af  det 
vældige  Coity  castle. 

Bridgeport  [brVdipå^t],  Amerikas  Forenede  stater, 
by  i  Connecticut,  ved  mundingen  af  Pequonnok  i  en 
vik  af  Long  Island  Sound,  84  300  indb.  Daglig  damp- 
skibsforbindelse  med  New  York.  Midtpunkt  for  stor 
fabrikvirksomhed  (symaskiner/  kjeretøier,  geværer).  Kyst- 
handel,  hvalfangst 

Bridgeton  [hrVdit9n],  Amerikas  Forenede  stater,  by 
i  New  Jersey,  50  km.  s.  f.  Filadelfia,  14  000  indb. 

Bridgetown  [brVdiiaun],  Vestindien,  hovedstaden  paa 
vestkysten  af  den  britiske  ø  Barbados,  ved  Carlislebugten, 
udmerket  havn,  vigtig  dampskibsanløbssted,  30—35  000 
indb.  Udførsel  af  sukker  o.  a.  Handelsomsætning  for 
omtr.  36  mill.  kr.  aarlig. 

Bridgewater  [brVdiwåt9],  Francis  Henry  Eger- 
ton,  jarl  af  (1758 — 1829),  døde  barnløs  og  skjænkede 
ved  sit  testamente  8  000  £  til  Royal  society,  saaledes 
at  pengene  skulde  gives  til  én  eller  flere  forfattere,  valgt 
af  dette  selskabs  direktion,  som  belønning  for  afhand- 
linger  om  «Guds  magt,  visdom  og  godhed,  som  det 
aabenbares  i  det  skabte».  Paa  denne  maade  fremkom 
otte  nu  lidet  læste  og  ganske  forældede  «Treatises»,  de 
saakaldte  B.-bøger. 

Bridgewaterkanalen  [brVdiwåt»-],  Englands  ældste 
større  kanal,  bygget  af  hertugen  af  Bridgewater  1760  flg. 
efter  Brindleys  plan,  fra  Worsleygruberne  n.v.  f.  Man- 
chester til  Kuncorn  ved  Mersey,  med  sidegren  til  Man- 
chester, 68  km.  Gaar  over  elven  Irwel  i  «Barton-akvæ- 
dukten»,  12  m.  høit.     Nu  afløst  af  Manchesterkanalen. 

Bridgman  [brVdimæn],  Laura  Dewey  (1829— 89), 
f.  i  Hannover,  New  Hampshire,  mistede  fuldstændig  hørsel 
og  syn,  inden  hun  havde  fyldt  3  aar.  I  1837  blev  hun 
optaget  i  Perkins*  blindeinstitut  i  Boston,  hvor  bestyreren, 
Samuel  G.  Howe,  løste  den  opgave,  som  ingen  anden 
havde  formaaet  at  løse,  at  føre  en,  som  baade  var  døv 
og  blind  fra  den  spæde  alder,  ind  i  den  almenmenneske- 
lige  tankeverden.  Hertil  brugte  han  tegn,  haandalfabet, 
ophøiede  bogstaver  og  sluttelig  skrivning  med  det  for 
de  blinde  konslruerede  apparat.  Charles  Dickens,  som 
saa  L.  B.  paa  sin  Amerikareise  i  1840,  har  leveret  en 
berømt  skildring  af  hende  i  «American  notes».  Hun 
forblev  i  institutet  til  sin  død. 

Bridgnorth  [bri'dinå9p]  el.  B  r  i  d  g  e  n  o  r  t  h,  England, 
by  i  Shropshire,  paa  begge  sider  af  Sevem,  6  000  indb. 
Teppevævning,  uldspinderi. 

Bridgwater  [brVdzwåta],  England,  by  i  Somerset- 
shire,  ved  Parret,  15  km.  ovenfor  dens  munding  i  B. 
Bay  i  Bristolkanalen.  15  000  indb.  Udførsel  af  cbath 
bricks»,  et  slags  mursten  af  elveleren. 

Bridllngton /^&rf'd/(/}<7f9/i7  el.  Burlington,  England, 
by  i  Yorkshire,  12500  indb.  Kort  østenfor,  ved  B.  Bay, 
havnen  og  badestedet  B.  Quay,  kort  s.  f.  Flamborough 
Head.  B.  er  den  eneste  helt  sikre  ankerplads  paa  øst- 
kysten mellem  Harwich  og  Leith. 

Bridon  [bridd'],  det  almindelig  tynde  trindsebid,  der 


dénatnré— dénominateur 

benyttes  i  forbindelse  med  stangbidet  i  hestens  mund. 
Det  er  bevægeligt  ved  et  led  i  midten  og  har  to  ringe, 
en  til  hver  b.-tøile. 

Brie  [bri],  Frankrige,  landskab  i  Champagne,  depart. 

Seine-et-Marne,    mellem    Seine   og   Marne,    falder   i    B. 

champenoise  med  skoge  og  damme  og  B.  fran^aise  med 

kornavl.     Det   oprindelige  grevskab  B.  tilfaldt  1328  den 

franske  krone.     Den  bekjendte  ost,  fromage  de  B.,  en 

I   meget  blød  flødeost,  er  opkaldt  efter  B. 

I       Brieg  [bfig],     1.    Preussen,  by  i  prov.  Schlesien,  ved 

I   Oder,   ovenfor   Breslau,   27  500   indb.      Maskin-,    cigar-, 

;   sukkerfabrikation.     2.    Schweiz,   by  (ogsaa  skrevet  Brig, 

I   fr.  Brigue)  i  kant.  Wallis,  ved  Rhone,  684  m.  o.  h.,  2  200 

I   indb.     Her  forlader  Simplonveien  Rhonedalen,  og  her  er 

!   nordindgangen  til  Simplontunnelen. 

Brielle  (den  Briel),  Nederlandene,  by  i  prov.  Sydhol- 
land,  kort  ovenfor  mundingen  af  Maas  (Nieuwe  M.), 
;  4  000  indb.,  god  havn,  skibsbyggeri  og  handel.  B.  blev 
i  erobret  af  genserne  (s.  d.)  i  1572 ;  denne  begivenhed  ansees 
som  indledningen  til  Nederlandenes  løsrivelse  fra  Spanien. 
I  Briem,  Eir  f  kur  (1846—),  isl.  politiker,  docent  i  filo- 
I  sofi  ved  presteskolen  i  Reykjavik.  Dygtig  matematiker. 
I  Har  fremmet  flere  nyttige  formaal  (sparekasser  etc). 
I  Altingsmand  siden  1880,  kongevalgt  medlem  af  altinget 
'   og  formand  siden  1901. 

!  Briem,  Val  dim  ar  (1848—),  isl.  prest,  sad  1878—86 
i  den  isl.  salmebogskomité.  I  den  nye  salmebog  (1886) 
findes  der  ca.  100  originale  salmer  af  B.,  udmerkede 
baade  af  form  og  indhold. 

Brienne  [bridn],  grever  af,  fr.  adelsslegt.  1.  Jean 
de  B.,  1210  konge  af  Jerusalem,  men  afstod  sit  rige  1225 
til  keiser  Fredrik  II,  som  egtede  hans  datter  Isabella. 
Efter  hendes  død  1228  stod  faderen  paa  pave  Gregor  IX*s 
side  mod  keiseren.  1229  valgt  til  medkeiser  (sammen 
med  Balduin  II)  i  Konstantinopel,  d,  1237,  over  80  aar 
gammel.  —  2.  Gautier  VI  blev  1326  statholdcr  i 
Florens.  Eventyrlige  kampe  i  Frankrige  og  Grækenland. 
Faldt  som  connétable  af  Frankrige  i  slaget  ved  Mau- 
pertuis  1356. 

Brienne /^bricén7(B.-le-Chåteau),  Frankrige,  by  i  depart. 
Aube  (Champagne),  nær  Aube,  1  750  indb.  Slottet  var 
1775—90  krigsskole,  i  hvilken  Napoleon  var  kadet  i  5 
aar.     Stort  slag  1814. 

Brie^nZy  Schweiz,  landskab  i  kant.  Bern,  ved  nord- 
bredden  af  Brienzersjøeu,  600  m.  o.  h.,  2  600  indb.  Turist- 
station,  hovedsæde  for  træskjæreriet  i  Bern.  Tandhjuls- 
bane  paa  Brienzer  Rothhorn  (2  351  m.).  —  Brienzer- 
sjøen,  29  km.*,  566  m.  o.  h.,  262  m.  dyb,  forbindes  ved 
Aare  med  Thunersjøen.  I  sydbredden  mundcr  Giesbach, 
idet  den  i  7  trin  styrter  fra  en  høide  paa  270  m. 

Brieriey  Hill  [braVm-hil],  England,  by  i  Stafl"ord- 
shire,  ved  Stour,  mellem  Stourbridge  og  Dudley,  12  000 
indb.     Tilvirkning  af  ildfast  ler  og  glasvarer. 

Briesen  [bnsdn]^  by  i  Preussen,  prov.  Vestpreussen, 
Kulmerland,  nø.  f.  Thorn,  7  500  indb.  Maskinfabrik, 
kvæg-  og  kornhandel. 

Brieux,  Eugene  (1858—),  fr.  forfatter,  dramatiker, 
satirisk,  tendentiøs^  har  vundet  stor  popularitet.  Han 
debuterede  i  begyndelsen  af  1880-aarene,  men  slog  først 
igjennem  i  1890-aarene.  I  en  række  skuespil  har  han 
rettet   skarpe  angreb   mod   mangler  og   misbrug    i    det 


dénatnré  ®  vanaHet;  unaturlig. 

dénégation  (^  f,  (be)negtel9e. 

den  gang  —  Ø  damaU  —  (e) 
tben.  at  the  time  —  ®  alors.  Se 
og»,  do. 

denge! n  0  «HJaerpe. 

dénlaiaer  ®  gjøre  klogCere). 

denial  @  (be)negtelse:  aftlag. 

dénlcher  ®  tåge  ud  af  redet ; 
opspore;  flyre  bort,  fordunc. 


denier  ®  m,  denar;  skjerr; 
døit. 

dénier  ©  (be)negte,  fWigaa. 

dénlgrer  (?)  bagtale,  sværte. 

dénlveler  (f)  bringe  ud  ar 
vandret  stilling. 

denlzen  (e)  naturalisere(t  ud- 
lænding). 

Denk-  ®  (i  sammensÆtn.)  min- 
de(sK  tanke-. 


denkbar,  denkllch  (t)tienkelig. 

denken  (t)  tænke;  mindes.  ge- 
dacht  ogs.  ovennævnt. 

Denkmal  Ø  n.  mlndesmerke. 

Denkzettel  (t)  m.  buskeseddel ; 
sansekage. 

denn  0  thi;  da;  end. 

denne  -  0  diescr  —  0  tbis: 
(den  sidstnævnte)  the  latter  —  ® 
oedulci). 


dennes  —  0  dieses  (Monata)  — 
0  instant  —  ^  de  ce  mols,  (du 
mols)  courant. 

dennoch  0  dog,  alllgeTel. 

dénombrer  0  opregne,  optælle. 

den oml nate  0.  dénommer 
0  (be)na;vne;  @  ogs.  benæ%'nt, 
konkret. 

dénominateur  ®  m.  denoml- 
nator  0  (mat.)  nævner. 


1327 


denominatlon— déodoroline 

moderne  samfund.  Blandt  hans  stykker  er:  «L^évasion» 
(1897),  «Resultat  des  courses»  (1898),  tLa  robe  rouge» 
(1900),  «Les  rempla^antes»,  «Les  avariés»  (forbudt  af 
censuren),  «Petite  amie»,  cMaternité»,  «La  couvée»,  «La 
naissance  d'une  åme». 

Brig,  (mindre)  seilskib  med  to  master,  begge  med  rær 
og  mers;  den  agterste  kaldes  stormast.  B.  bruges  lidet 
nu,  da  den  bl.  a.  kræver  forholdsvis  stort  mandskab.  — 
B.-seil,  gaffelseil  paa  en  b.s  stormast. 


Biig— Brigsdalsbræen 


1328 


Brig. 

Brigade  er  hos  os  f.  t.  benævnelsen  paa  høieste  i 
fred  eksisterende  troppeenhed  af  infanteriet.  Den  om- 
fatter 4  linje-,  4  landverns-  og  4  landstormsbataljoner 
og  kommanderes  af  en  general;  i  krig  opdeles  disse 
bataljoner  i  1  linje-  og  1  landverns-b.,  medens  land- 
stormen  udskilles  som  lokal  vern.  I  andre  lande  dannes 
infanteribrigaden  af  2  regimenter  å  3  bataljoner;  mange 
steder  er  ogsaa  kavaleri  og  feltartilleri   organiseret  i  b. 

Brigands  [brigå']  (fr.),  banditter,  urostiftere;  an- 
vendtes først  som  benævnelse  paa  de  berygtede  leie- 
tropper  i  Paris  under  kong  Johans  fangenskab  (1358) 
og  er  senere  gaaet  over  til  i  det  hele  at  betegne  fri- 
skarer, som  dukker  op  i  urolige  tider  og  dyrker  det  rene 
røveri  ved  siden  af  krigen.  B.  har  særlig  fremtraadt  i 
Sydeuropa. 

Briga'nter,  gl.  brit.  folkefærd,  der  beboede  største- 
delen af  Yorkshire,  Lancashire,  Durham,  Westmoreland 
og  Cumberland.  Beseiredes  under  Domitian  og  Agricola 
og  kom  under  romersk  herredømme. 

Brigantin(e),  skib  med  to  master,  den  forreste  med 
rær  og  mers  (som  fokkemasten  paa  en  brig),  den  agterste 
med  gaffelseil  m.  m.,  uden  mers.  Den  ligner  en  skonner, 
og  kaldes  ofte  saa. 

Briggs  [brigz].  Henry  (1556—1630),  eng.  matema- 
tiker, lærer  i  Cambridge  og  London,  indtil  han  i  1619 
blev  professor  i  geometri  i  Oxford.  Hans  navn  er  knyttet 
til  logaritmerne,  idet  han  er  den  første,  der  har  beregnet 
disse  med  grundtnllet  10,  hvorfor  de  kaldes  de  Briggsske 
logaritmer.  Ved  hans  død  var  den  trigonometriske 
del  næsten  færdig. 

Brighe'lla,  en  forslagen  tjener,  der  er  fast  person  i 
den  ital.  folkekomedie. 

Brighouse  [brighauz],  by  i  England,  Yorkshire,  West 


Riding,  ved  Galder,  ø.  f.  Halifax,  n.  f.  Huddersfield.    Uld- 
og  bomuldsfabriker,  møller,  stenbrud.     22  000  indb. 

Bright  [brait],  Sir  Charles  Tilston  (1832—88), 
eng.  telegrafingeniør,  udlagde  den  første  kabel  mellem 
Skotland  og  Irland  (1853).  Som  ingeniør  for  «Atlantic 
cable  company»  planlagde  B.  den  telegrafiske  forbindelse 
mellem  Europa  og  Amerika  og  udlagde  1857—58  kab- 
lerne.  Senere  har  han  udført  kabellægninger  i  Middel- 
havet, den  Persiske  bugt  og  Vestindien.     Adlet  1858. 

Bright  [brait],  John  (1811—89),  eng.  statsmand,  tog 
tidlig  del  i  agitationen  for  valgreformen  og  vandt  stort  ry 
som  taler;  B.  var  et  af  de  virksomste  medlemmer  af  <  Anti- 
cornlaw  league»en,  og  da  han  1843  blev  medlem  af  under- 
huset, kjæmpede  han  for  fuldstændig  frihandel  og  var  tillige- 
med  Cobden  ivrig  talsmand  for  manchesterskolens  lære: 
frihandel,  fri  konkurrance  og  ikke-indblandingsprincipet  i 
udenrigspolitiken.  Han  misbilligede  krigen  med  Rusland 
1854  og  med  Kina  1856  og  hævdede  1861  i  modsætning 
til  sine  landsmænd  unionens  ret  overfor  Sy dsta terne. 
1866 — 67  støttede  han  Gladstone  i  kampen  for  udvidelseii 
af  stemmeretten  og  blev  1868  handelsminister  i  Glad- 
stones  ministerium.  Den  irske  statskirkes  afskaffelse, 
de  nye  irske  landbolove,  stemmeretsudvidelsen  1884 
gjennemførtes  tildels  ved  B.s  utrættelige  kamp  for  disse 
reformer.  1880  blev  han  medlem  af  Gladstones  andet 
kabinet,  men  gik  af,  da  han  misbilligede  Alexandrias 
bombardement  og  skilte  sig  helt  fra  Gladstone,  da  denne 
krævede  eget  irsk  parlament. 

Bright  [braii],  Richard  (1788—1858),  eng.  læge. 
Hans  navn  er  særlig  knyttet  til  densaakaldte  Brightske 
sygdom,  en  form  af  kronisk  nyrebetændelse  (s.  d.). 

Bright  [brait],  Timothy  (1550—1615),  den  nyere 
stenografis  grundlægger.  1588  udkom  <Cbaracterie>  (se 
Stenografi),  en  metode  til  kort,  hurtig  og  hemmelig 
skrivning;  den  er  kun  delvis  alfabetisk  og  staar  derfor 
tilbage  for  John  Willis'  <Stenography»  (1602),  der  opstiller 
et  stenografisk  alfabet  og  er  den  egentlige  forløber  for 
de  moderne  systemer. 

Brighton  [braitn]  (før  Brighthelmstone),  England,  by 
i  Sussex  ved  den  Britiske  kanal,  80  km.  ret  s.  f.  London, 
128  000  indb.  Sjelden  vakker  beliggenhed,  en  af  Eng- 
lands vakrest  bebyggede  byer.  Meget  søgt  badested 
(aarlig  over  50  000  badegjester).  Herlige  mod  sjøen 
beskyttede  spaserveie  langs  havet.  Det  store  akvarium 
er  omdannet  til  musikhal.  1  ét  med  B.  gaar  Hove  el. 
Vest-B.,  36  500  indb.,  ligesom  ogsaa  Preston  i  n.  er  ind- 
lemmet  i  B.  B.  har  altid  været  en  vigtig  fiskeplads 
(sild,  makrel),  sin  betydning  som  moderne  badested 
skylder  det  lægen  Richard  Russell  (18.  aarh.). 

Brlgi'tta,  irsk  helgen  (d.  523),  berømt  for  sin  from- 
hed  og  velgjørenhed.  Talrige  kirker  og  klostre  er  op- 
kaldt  efter  hende.  Hun  sammenlignes  med  Jomfru  Maria. 

Brigittinere,  se  Birgittinere. 

Brignoles  [briiWlJ,  by  i  Frankrige,  depart.  Var,  ved 
Lyonbanen  og  hærveien  fra  Marseille  til  Italien,  4750 
indb.  Handel  med  tørrede  plommer  («brignoles»),  oliven- 
olje, vin.     Tidligere  residens  for  greverne   af  Provence. 

Brigsdalsbræen,  vakker  Isbræ  paa  Jostedalsbræens 
nordside,  lidt  søndenfor  Oldenvandet,  fra  hvis  sydende 
kjørevei  fører  op  til  Brigsdal  hotel;  derfra  fodsti  op- 
under  bræen.     Bræelven  danner  den  vakre  Brigsdalsfoss. 


denominatlon  e).  denomina- 
tlon (f)  f,  benævnelse;  (e)  spee. 
klusse;  sekt. 

dénoncer  ®,  denounce  @ 
an^ive,  melde;    erklære,  forkynde. 

dénonciateur  ®  m,  angiver; 
fomeder. 

dénonciation  (T;  r.  angivelse. 

denote  (e),  dénoter  (?)  betegne, 
angive. 


dénouement,  dénoOment  (?) 

m,  (knudens)  løsning. 

dénouer  (?)  lose,  knytte  op. 

denrée  (?)  f,  vare;  (pl)  levnets- 
midler. 

dense  @  &  (?)  itet.  densité 
(f)  f,  twthed;  tyngde. 

dent  (o)  Indsnlt;  bulk(e). 

dent  (f^i  r.  tand;  tak.  tunge. 
d.-de-lion  (bot.)  løvetand. 


tan- 


dent«te(d)  @,  denté 
det,  takket. 

dentaler  (?)  udtakke. 

dentelle  >f '  ^  knipling(er).  den- 
telliére  r.  knlplerske;  knlple- 
m«skine. 

dender  (?)  m.  gebis. 

dentifrice  0  m,  tandpulver. 

dentist  [q\  dentiate  (?j  m, 
tandlæge. 


denude(e),  dénia(d)er(£)  bloue. 
afbarke. 

dénOment  (2)m,  mangel;  n«d, 
trang. 

denunciate  ®  forkynde,  an- 
klage. 

deny  (§)  (be)negte:  aftlaa:  fra- 
lOende. 

deodorize  (e)  desinflcere. 

déodoroline  0  f.  vaaelio. 


1329 


Brigseil— Brinckmann 


1330 


dépaqueter— dépens 


Bruges   ogsaa    om 


Brigseil,  sjøudtr.,  se  Brig. 
Erik,   lav   plankevæg,    skillevæg. 
træverket  ved  røgovnen. 

Brike^tter  bestaar  af  pulverformige  eller  ialfald 
smaat  opdelte  stoffe,  der  enten  med  eller  uden  binde- 
midler  er  formet  som  en  større  eller  mindre  mursten  (fr. 
brique).  Den  ældste  fabrikation  af  b.  gjaldt  tilgode- 
gjørelsen af  afTald  af  brændsel  (stenkul,  koks,  brunkul, 
trækul  og  i  en  senere  tid  torv).  Trods  vigtigheden  af, 
at  disse  affald  kommer  til  nytte,  og  uagtet  den  betydelige 
tilvirkning  af  denne  slags  b.  tør  for  Norges  vedk.  briket- 
teringen  af  knust  fattig  jernmalm  (Edisons  system)  være 
af  større  interesse.  Metoden  kommer  til  anvendelse  i 
Dunderlandsdalen.  Forudeu  disse  jer  n-b.  og  b.  a  f  t  o  r  v 
vil  sikkerlig  fabrikationen  af  sagflis-b.  hertillands,  i 
Sverige  og  i  Finland  kunne  blive  en  sag  af  stor  rækké- 
vidde.  Presning  af  sagflis-b.  uden  tilsætning  af  nogct 
bindemiddel  udenfor  materialets  eget  harpiksindliold, 
der  bliver  klæbrigt  ved  den  under  presningen  anvendte 
maadelige  opbedning,  er  opfundet  i  Tyskland.  Sagflis-b 
som  brændsel  ud merker  sig  fremfor  de  forskjellige  kul- 
sorter  især  ved  den  absolute  frihed  for  svovlsyrling  og 
sin  ubetydelige  askegehalt,  omtr.  0.4  pot.  mod  endog  lige 
til  18  pct.  ved  stenkul  (fra  Deister).  De  tændes  let,  frem- 
bringer en  intens  hede,  sterk  flamme  med  kun  ringe  rog. 

Briksvær,  flskevær  i  Bodin  herred  vest  for  Bodø 
udenfor  indseilingen  til  Saltfjorden.  Øen  af  samme 
navn,  hvorpaa  været  ligger,  er  flad  og  myrlændt  og 
sterkt  indskaaret  af  trange,  grunde  vaager. 

Bril,  Paulus  (1554—1626),  flamsk  landskabsmaler. 
Elev  af  Daniel  Oortelmann  i  Antwerpen.  Arbeidede  fra 
1574  til  sin  død  i  Hom,  hvor  han  udviklede  sig  videre 
under  paavirkning  af  Carracci'eme  og  Elsheimer.  For- 
lobcr  for  Claude  Lorrain.  Billeder  bl.  a.  i  mu.sccrne  i 
Paris,  Dresden  og  Berlin. 

Brillant 
[brilja'nt] 
^fr.),  glin- 
sende; dia- 
mant, som 
er  slebet 
i  form  af 
to  afstum- 
pede  pyra- 
mider med 

fæl  les 
grundflade. 

Brillante  (ital.),   med   glansfuldt  musikalsk  foredrag. 

Brillantlne  [briljantinej.  1.  Et  fint,  smaamønstret, 
damaskvævet  tøi  af  silke,  bomuld  eller  uld.  2.  For- 
skjellige polérmidler  for  metaller  og  glas.  3.  Et  kos- 
metisk middel  for  haar  og  skjeg  indeholdende  glycerin, 
olivenolje  o.  s.  v.  med  alkohol  og   forskjellige   parfumer. 

Brill^ntSOrt  [brUja'nl-]  (naftoisort),  det  første  teknisk 
egtc  sorte  tctrazofarvestof  (seAzofarvestoffe).  Farver 
uld   temmelig  lysegle  sort,  men   er  kun   lidct  vaskeegte. 

Brillat-Savarin  [brijd-mvaræ],  A  n  t  h  e  1  m  e  (1755— 
1826\  fr.  forfatter,  bekjendt  paa  grund  af  sin  «Physiologie 
du  gout»,  en  vittig  og  aandfuld  skrevet  lærebog  i  gastro- 
nomien. Udkom  kort  før  B.s  død  og  er  stadig  udg.  paany. 

Brille.     Ved  bearbeidelse  af  lange  gjenstandc,  f.  eks. 


Brillnnt:   Hegenldinmanten  ('/i  størrelse). 


dépaqueter  (?)  pnkke  ud. 
déparelller  it.  Kjøre  umaKe. 
déparer    (^    aruwkk«;    skam- 

skjende. 

depart  @  reise;  (bib.)  dø  = 
d.  thls  life. 

départ  (D  m.  afreiae;  opbrud; 
start. 

départager  (r;:  d.  lea  votea 
f{jøre  udala^t. 


departement  —  0  Departe- 
ment n  —  \e)  depart  ment  —  (f) 
dlvision  r. 

départir  (7)  tildele,  uddele. 

department  ^  ardelin((;  (virke)- 
kreds;  Kren. 

departure;i)arrei9e;  t>ortganf(: 
afvitfelM. 

dépasser  ®  overgaa.  -skride. 

dépaver  (Sj  br^-de,   bnekke  op. 


aksler,  i  en  dreierbænk  tiltrænges  ofte  en  særlig  under- 
støttelse, c brille»,  et  lager,  hvori  stykket  kan  rotere. 
B.  kan  forskyves  langs  bænkcns  vanger  og  fastspændes 
til  disse. 

Briller  er  glaslinser,  som  benyttes  ved  brydningsfeil 
i  oiet  for  at  forbedre  synet.  De  gjøres  oftest  af  crozon- 
glas  med  brydningskoefflcient  1.52.  Er  øiets  akselængde 
for  liden,  bliver  dets  brydningskraft  utilstrækkelig(hyper- 
metropi,  overla ngsynthed),  en  feil,  som  kan  afhjælpes 
ved  konvekse  sfæriske  glas  (samlelinser),  medens 
ved  for  stor  akselængde  oiets  br}'dningskraft  bliver  for 
stor  (nærsynthed,  myopi),  hvilket  korrigeres  ved  kon- 
kave sfæriske  glas  (spredelinser).  Naar  hornhindens 
krumning  er  forskjellig  i  to  paa  hinanden  lodrette  ret- 
ninger (astigmatisme),  benyttes  glas,  hvis  ene  flade 
dannes  af  en  cylinderflade,  der  igjen  kan  være  konveks 
eller  konkav.  —  Det  normale  øie  er  i  de  yngre  aar 
istand  til  at  se  skarpt  i  alle  afstande.  Denne  evne  til 
at  «indstille»  skarpt  ogsaa  for  kort  afstand  (akkommo- 
dationen),  der  beror  paa  evne  til  at  forandre  linsens 
tykkelse,  begynder  omtrent  fra  45-aarsalderen  af  merk- 
bart at  aftage  og  maa  erstattes  ved  benyttelsen  af  kon- 
vekse b.  —  Til  beskyttelse  mod  sterkt  lys  bruges  farvede 
glas,  oftest  røgfarvcde  eller  blaa;  ved  meget  intenst  lys, 
der  indeholder  mange 
ultrafiolette  straaler, 
rubinrødt  glas. 

Brilleslange  (nåja 
tripudians)^  giftsnog 
(s.  d.);  kan  brede  hu- 
den bag  hovedet  ud  til 
en  skive  ved  at  rette 
de  forreste  ribben  ud 
til  siden;  paa  skiven 
viser  sig  du  en  brille- 
lignende  tegning  (deraf 
navnet).  Længde  optil 
2  m.    Lever  i  Indien. 

Brilon,  by  i  Preussen,  ved  Mdhne,  paa  B.-plateauet 
(755  m),  mellem  Arnsberg  og  Arolsen,  5  000  indb.  En 
af  T3'sklands  ældste  bjxr,  blomstrede  især  som  medlem 
af  Hanseforbundet;  Karl  den  store  opholdt  sig  ofte  her; 
en  tid  hovedstad  i  hertugdømmet  Westfalen. 

Brin,  Be  ned  et  to  (1833— 98),  ital.  statsmand,  tog  i 
sin  fødeby  Turin  doktorgraden  i  matematik,  men  kastede 
sig  derefter  over  skibsbygning  og  konstruerede  flere 
panserskibe.  Fra  1874  medlem  af  deputeretkammeret, 
marineministcrl876— 78  under  Depretis,  1884—91  under 
Crispi,  udenrigsminister  1892—93  under  Giolitti. 

Brinck,  Iver  (1665—1728),  1689  d.  feltprest  i  Irland, 
1691  d.  prest  i  London,  senere  prest  i  Kbh.  Har  som 
kristelig  digter  gjort  sig  bekjendt  ved  den  ofte  optrykte 
*En  kristens  tanketøjb,  hvoraf  enkelte  salmer  endnu 
bruges.  Han  tjente  sit  fædreland  ved  at  forsyne  William 
King  (s.d.)  med  materiale  til  skriftet  mod  Molesworth  (s.d.). 

Brinckman,  John  (1814—70),  t.  forfatter  i  mecklen- 
burgsk  dialekt,  den  betydeligste  ved  siden  af  Fritz  Reuter, 
lærer.  Hans  mest  kjendte  bog  er  den  udmerkede  roman 
«Kaspar- Ohm  un  ick»  (1855). 

Brinckmann,  J  u  s  t  u  s  (1843—).  t.  kunslforsker.  Ud- 
dannet  som  jurist.    Fra  1877  direktør  for  Hamburgisches 


Brilleslange:    Hoved  med  den  ud- 
spiledc  del  af  forkroppen. 


dépayaer  ®  sende  bort  fra 
hjemmet,  ud  af  landet,  vildlede. 

dépecer  ®  skjære  istykker,  oi>- 
hugffe. 

depécher  0  af-,  udfærdlge, 
(ufisende;  (paa)8kvnde. 

dépelndre  (0  skildre. 

depend  (e).  dépendre  (f)  af- 
hænge;  (^  (Jur.)  versere;  stole  (paa); 
(f)  ogs.  tåge  ned. 


dépendance  (?)  r.  depen- 
dency  @  aniængiRhed;  pi.  tilbe- 
liør:  ^  spee.  sidebygninger;  (g) 
spee.  bilande:  Ullid. 

dépendant  (^.  dependent  ^ 
afhaenglg;  (c>)  ogs.  nedhængende; 
(ab)  undergiven. 

dépens  (tj  m  pl.  dépense  r. 
udginier).  bekostning;  dépense 
I    ogs.  spiste)kammer. 


1331 


dépenser— deponere 

Museum  fur  Kunst  und  Gewerbe.  Som  forsker  og 
museumsmand  er  B.  en  af  Tysklands  første  foregangs- 
mænd  paa  kunsthaandverkets  omraade.  Museet  i  Ham- 
burg er  under  hans  ledelse  blevet  et  af  de  bedste  i 
Tyskland  saavel  paa  grund  af  sine  rige  samlinger  som 
deres  videnskabelige  bearbeidelse.  Hans  c  Fører»  gjennem 
museet  (1894,  2  bd.)  er  grundlæggende  som  haandbog  i 
kunsthaandverkets  historie.  B.  har  med  forkjærlighed 
samlet  japansk  kunsthaandverk  og  bondekunst  fra  Vier- 
landen  (ved  Hamburg).  Et  af  håns  hovedverker  er 
«Kunst  und  Handwerk  in  Japan»  (bd.  I  1889). 

Brindaban,  by  i  Forindien,  nordvestprovinserne,  ved 
elven  Dsjumna  (Jumna),  140  km.  s.  f.  Delhi;  omtr.  22  000 
indb.  Et  af  hinduernes  helligste  valfartssteder  med  en 
mængde  templer. 

Brl'ndi8i,  by  i  Italien,  prov.  Lecce  (Apulien),  ved 
Adriaterhavet,  22  000  indb.  B.  har  den  eneste  gode 
naturlige  havn  paa  Hallens  østkyst.  Efter  aabningen  af 
Suezkanalen  og  alpetunnelerne  blev  B.  en  hovedstation 
i  samfærdselen  mellem  Europa  og  Orienten,  særlig  Eng- 
land—I  ndien,  idet  B.,  indtil  Saloniki  afløste  det,  var 
den  Suezkanalen  nærmeste  jernbanestation  i  det  sammen- 
hængende  europæiske  net,  som  samtidig  tilfredsstillede 
kravene  til  en  førsteklasses  havn.  Den  egentlige  godstrafik 
er  ubetydelig.  B.,  i  romertiden  Brundisium,  var  i  oldtiden 
vigtig  som  overfartssted  til  Grækenland.  I  det  13  aarh. 
tællede  B.  60  000  indb.,  men  ødelagdes  aldeles  ved  jord- 
skjælvet  1456  og  er  først  kommet  sig  op  igjen  i  den 
nyeste  tid. 

Brindley  /-/i/,  Jam  es  (1716— 72),  eng.  ingeniør,  plan- 
lagde 1758  og  udførte  Bridgewaterkanalen,  et  navnlig  for 
sin  tid  imponerende  vandbygningsarbeide. 

Brine'll,  JohanAugust  (1 849— ),  sv.  jernmetallurg. 
1875  ingeniør  ved  Lesjofors  bruk,  1882  overingeniør  ved 
Fagerstajernverkogi  1903  overingeniør  ved  «jårnkontoret» 
i  Stockholm.  Ved  en  mængde  afhandlinger  og  artikler 
i  svenske  og  udenlandske  fagblade  har  B.  gjort  sig  be- 
merket som  en  af  samtidens  bedste  kjendere  af  staal  og 
dettes  tilvirkning.  Haus  verk  fra  1885  «Om  ståls  textur- 
forandringar  under  uppvårming  och  afkylning»  har  i 
visse  retninger  været  af  grundlæggende  betydning.  En 
af  B.  opfunden  metode  for  bestemmelsen  af  staals  haard- 
hed,  brudfasthed  m.  v.  (den  Brinellske  kugleprøve) 
belønnedes  af  den  svenske  teknologforening  med  dennes 
Polhemsmedalje,  og  i  1907  tildeltes  B.  af  det  engelske 
«Iron  and  steel  institute»  aarets  Bessemermedalje. 

Bringe,  hos  hesten  det  forreste  flade  parti  af  brystet, 
under  halsen,  mellem  begge  bogspidser. 

Bringebyld,  hos  heste  bindevævssvulst  med  smaa 
pushuler  i,  udgaaende  fra  lymfeknuderne  og  bindevævet 
under  fællesmuskelen  (m.  sternocleidomastoideus)  paa 
bogspidsen.  Skyldes  en  bakterie,  micrococcus  botryogenes 
(seBotryomyces). 

Bringebær  (rubus  idceus),  art  af  slegten  rubus,  til- 
hørende rosefamilien,  busk  af  forskjellig  høide,  hos  os 
mest  omkr.  1  meter  høi  med  oftest  glatte  aarsskud,  der 
bærer  uligefinnede  af  fem  smaablade  bestaaende  blade  og 
faa  og  svage  torne.  Fra  disse  skud  vokser  næste  aar 
de  blomstrende  skud  frem;  disses  blade  har  kun  tre 
smaablade.  Blomsterne  er  hvide,  frugterne  røde.  B. 
vokser  vild  over  størstedelen  af  Europa  og  er  hos  os  alm. 


Brindaban— Bridniske  øer 


1332 


paa  tørre  bakker  og  berge.  .<^ 

Dsrrkningen  af  b.  begyndte 

allerede   i   det  16  aarh.;  i 

vore  dage  dyrkes  b.  i  mange 

varieteter   med   røde,  gule 

eller  hvide  bær. 

Bringekobbel,  kjetting 
eller  rem  fra  vognstang  til 
den  del  af  sælen,  hvori  he- 
sten trækker  vognen  (bog- 
træet,  kumten,  bringetøiet). 

Bringesæle,  hestesæle, 
ved  hvilken  trækket  udføres 
ved  en  bred  rem  anlagt 
paa  hestens  bringe  (s.  d.), 
ikke  paa  bogen. 

Brink,  Bernhard  ten 
(1841—92),  t.  germanist  og 
romanist,  professor  i  Strass- 

burg  fra  1873.   Hans  hoved-  Bringebær, 

verk  er  «Geschichte  der  eng- 

lischen  Literatur»  (1877 — 89,  ufuldendt).  Desuden  vandt 
han  et  navn  som  Chaucerforsker  ved  sine  «Chaucer-Studicn» 
(1870)  og  særlig  «Ghaucers  Sprache  und  Verskunst»  (1884). 

Brink,  Jan  ten  (1834—1901),  nederlandsk  forfatter, 
litteraturhistoriker,  professor  i  nederlandsk  litteratur- 
historie i  Leyden.  Han  har  bl.  a.  levcret  studier  over 
Brederoo,  Von  del,  den  hollandske  eventyrerroman  i  det 
17  aarh.,  og  har  af  fremmede  forfattere  behandlet  Bul- 
wer,  Zola  samt  skrevet  «Schets  eener  geschiedenis  der 
nederlandsche  letterkunde»,  «Onze  hedendaagsche  letter- 
kundigen»,  «Gauserien  over  moderne  romans»,  «De 
roman  in  brieven  1740—1840»  m.  v.  Han  har  desuden 
forfattet  en  række  romaner  og  noveller. 

Brinkman,  Karl  Gustaf  von  (1764—1847),  sv. 
diplomat  og  svensk-tysk  digter.  Med  undtagelse  af  et 
ophold  i  Frankrige  1797—1800  virkede  han  fra  1792— 
1808  i  Tyskland,  hvor  han  kom  i  nær  berøring  med 
dette  lands  aandelige  stormænd.  1808  adlet,  1808—10 
i  London,  senere  i  Stockholm;  medlem  af  det  svenske 
akademi.  Hans  tyske  digte  saavel  som  hans  svenske 
arbeider  ud  merker  sig  ved  tankefylde  og  formsKjønhed. 

Brint  (d.),  se  Surstof, 

Brinton  [bri'nt9nj,  Daniel  Garrison  (1837—99), 
amer.  etnolog,  uddannet  som  læge,  studerede  dog  allerede 
som  ung  indiansk  folklore  og  blev  1884  professor  i 
etnologi  og  arkæologi  ved  Aeademy  of  natural  sciences 
i  Filadelfia.  Forfatter  af  en  række  dygtige  arbeider 
over  de  amerikanske  indianeres  kultur,  sprog  og  legender. 

Brintoverilte  (d.),  se  Vandstofhyperoksyd. 

Brinvilliers  [brævUje'],  Marie  Madeleine,  mar- 
kise af,  berygtet  giftblanderske  i  17  aarh.  Forgav  sin 
fader,  sine  brødre  og  søstre  for  .at  kunne  bnigc  familiens 
formue  til  sit  udsvævende  liv.  Henrettet  1676.  /Der 
neue  Pitaval»,  2  bd.] 

BrTo  (ital.),  con  b.,  brioso^  med  livfuldt,  energisk  mus. 
foredrag. 

Brion/^bri57,  Friederike  Elisabeth  («Frederikke 
fra  Sesenheim»)  (1752—1813),  Goethes  ungdomskjærlighed. 

Bridniske  øer,  øgruppe,  tolv  i  tallet,  i  Adriaterhavet, 
paa  vestkysten  af  Istrien  (Østerrige).     Marmorbrad. 


dépenser  0  (be)koste:  udglve 
penfte;  ødsle. 

dépérir  (?)  hensyjine. 

depesche  —  (t)  Uep«sche  f  — 
©  dispatch  —  (?)  dépéche  f. 

dépdtrer  (?■  udfri. 

dépeupler  (f)  afrolke:  afdrive 
(•kog). 

depict  (D  (oDmale,  skildre. 


depllation  (e).  dépilation  (?)  f. 

afhaaring. 

dépister  (?)  opspore:   vlldlede. 

dépit  (t)  m,  æntreise.  en  d.  de 
til  trods  for.     déplter  ærgre. 

déplacé  (£)  kommet  paa  en  fell 
liyldc:  malplaccret. 

déplacement  ®  m.  (for)nyt- 
ning:  afsættelse;  isklbs)  déplace- 
ment. 


déplacer  ®  (for)flytte;  forrykke; 
aftætte. 

déplaire  ©  mishage. 

déplaisir  (f)  m,  ærgrelse.  mit- 
nøie. 

deplete  (g)  udtømme.  sterkt 
medtage. 

dépller(S)ndrolde:  udsUIle  va- 
rer. 

déplisser  ®  Btr}'ge.  glatte  ud. 


deplorable  @,  deplorable  r 

beklagelig. 

deplore  @.  déplorer  ?  tw- 
klatfe,  sflTge  over. 

déployer  (f)  udfolde. 

deplame  @,  déplvner  f^ 
plukke  (Qicrene  afV. 

dépollr  (£|  matsllbe. 

deponere  —  (£)  deponiemi. 
niedericgen.  als  BOigachan  trelka 


1333 


Brioso— Brisson 


1334 


Brioso,  se  Brio. 

Briot  [briå'],  Francois  (ca.  1550—1616),  berømt  fr. 
tinstøber.  De  rige,  plastiske  dekorationer  paa  hans 
støbte  krus  og  fade  viser  samme  stil  som  guldsmed- 
arbeideme  fm  Henrik  ITs  tid.  Mønstrene  tyder  paa  ital. 
forbilleder,  men  behandlingen  viser  selvstændig  formsans. 

Brioude  [briWdJ,  by  i  Frankrige,  depart.  Haute-Loire 
(Languedoc),  ved  Allier,  4  700  indb.  Tyll-  og  possement- 
fabriker. 

Bris  (sjøudtr.),  om  svag  og  middelsterk  vind  (den 
sterkeste  kaldes  kuling,  storm);  lø  i,  laber,  frisk,  stiv 
b.  Naar  et  skib  kan  fore  bramseilene,  kan  vinden 
kaldes  b.  (bram sei Is-b.). 

Brisa'nte  sprængstoffe  har  den  egenskab,  at  de 
eksploderer  i  overordentlig  kort  tid  (detonerer),  betydelig 
kortere  end  f.  eks.  almindeligt  krudt.  Medens  gasud- 
viklingen  ved  krudt  sker  forholdsvis  langsomt,  saaledes 
at  det  rum,  hvori  det  indesluttes,  faar  tid  til  at  udvide 
sig  lidt  efter  lidt,  foregaar  gasudviklingen  ved  b.  s.  saa 
voldsomt,  at  rummets  vægge  sprænges,  desto  sterkere, 
jo  mere  brisant  sprængstofTet  er.  Et  saadant  er  derfor 
ubrugbart  som  drivkraft  i  skydevaaben,  men  egner  sig 
ypperlig  som  sprængmiddel  i  artilleriprojektiler,  der  skal 
anvendes  mod  befæstninger,  de  saakaldte  b.-granater  el. 
m  i  n  e  g  r  a  n  a  t  e  r.  B.  s.  er  i  almindelighed  præparater  af 
salpetersyre  el.  pikrinsyre  og  har  forskjellige  navne: 
d^^namit,  skydebomuld  (pyroksylin),  nitroglycerin,  lyddit, 
melinit,  ecrasit,  roburit,  bellit,  securit.  B.-granater,  der 
først  kom  i  brug  i  tiden  1885—90,  indgaar  nu  i  am- 
munitionsudrustningen  i  de  fleste  arméer,  men  er  endnu 
ikke  indført  hos  os;  heller  ikke  i  Sverige. 

Brisbane  [brVzben],  by  i  Australien,  hovedstaden  i 
Queensland,  105  734  indb.  (1900).  B.  ligger  ved  elven 
af  samme  navn,  et  stykke  fra  havet,  og  dens  havn  er 
dyb  nok  for  meget  store  skibe.  Den  er  Queenslands 
vigtigste  handelsby  og  har  som  hovedstad  flere  vakre 
offentlige  bygninger,  parlamentsbygning,  opera,  mange 
kirker,  bibliotek  etc.  Men  ellers  bestaar  dens  huse  mest 
af  smaa  enetages  bygninger  af  træ  eller  mursten.  Norsk 
konsulat  for  Queensland.  —  B.  blev  anlagt  i  1825  som 
straffekoloni  og  i  1842  aabnet  for  frie  kolonister. 

Briséis,  datter  af  Briseus,  faldt  i  hænderne  poa 
Achiilcs,  hvis  ynd- 
lingsslavinde  hun 
var.  Agamemnon 
tog  hende  fra  Achil- 
les,  hvilket  gav 
anledning  til  spli- 
den mellem  de  to, 
men  senere  maatte 
han  give  hende  til- 
bage  (se  Achilleus). 

Brisinga,  fami- 
lie af  sjøstjerner 
med  omkr.  10  til 
over  en  fod  lange 
arme,  som,  forskjel- 
lig fra  forholdet  hos  Brisinga  coronala,  seel  ovenfra,  sterkt  for- 
andre egte  sjøstjcr-  mindsket ;  ttre  arme  afskaaret.  Istedetfor 
ner,  er  skarpt  afsat  en  afbrukket  arm  holder  der  paa  at  danne 
fra  den  lille  skive,    sig  en  ny,  som  endnu  er  meget  lidcn. 


depopulatlon— depravation 

saaledes  at  dyrene  frembyder  adskillig  ydre  lighed 
med  slangestjerncrne.  Familien  omfatter  kun  én  slegt 
med  to  arter,  som  lever  paa  de  store  havdyb  ved  vor 
kyst  og  i  Atlanterhavet.  Den  ene  art  (b.  endecacnemos) 
fandtes  først  af  P.  Chr.  Asbjørnsen  i  1853  i  Hardanger- 
Qorden  paa  en  dybde  af  400  m.  A.  gav  familien  dens 
navn  efter  Froyjas  smykke,  som  Loke  stjal  og  gjemte 
paa  havets  hund.  Senere  (1868)  fandtes  en  anden  art 
(b.  coronata)  af  G.  O.  Sårs  ved  Skråa  ven  i  Lofoten  paa 
en  dybde  af  600  m. 

Brisingamen,  gudinden  Frøyjas  halssmykke.  I  gude- 
saguene  fortælles,  hvorledes  dvergene  smeder  det  til 
hende,  Loke  raner  det,  men  Heimdal  bringer  det  tilbage. 

Brisk  (for  kanoner)  er  en  af  træstokke,  planker  eller 
jern  sammenbygget  lem  eller  platform,  der  danner  under- 
lag for  kanonens  affutage.  Den  kan  være  i  en  eller  ta 
dele  (for-b.  og  bag-b.),  fast  nedlagt  (nedstøbt  eller  boltet) 
i  grunden  (for  positionsskyts)  eller  bevægelig  paa  hjul 
(hjul-b.),  der  gaar  paa  skinner  (for  mindre  fæstningsskyts, 
der  skal  kunne  trækkes  i  dækning).  Der  gives  ogsaa 
kjørbare  hjul-b.  Bevægelige  b.  fæstes  til  Jjrystvernet 
eller  marken  ved  forskjellige  foran kringsanordninger. 

Brisk,  norsk  navn  for  Juniperus  eller  ener  (s.  d.). 

Brisling,  en  af  vore  almindeligste  sildearter,  ligner 
meget  den  alm.  sild,  men  har  til  forskjel  fra  denne  skarp- 
takket  bug.  Gjenstand  for  indbringende  fiskeri  paa  vor 
sydlige  og  vestlige  kyst  op  til  TrondhjemsQordcn ;  paa- 
træffes  sjelden  længere  nord  (se  under  Sildefiskerier). 


Brisling. 


Brissac  [brisåk],  fr.  adelsslegt.  1.  Charles  de 
Cossé,  greve  af  B.  (1505—63),  hærfører.  Udmerkede 
sig  i  krigen  mod  englænderne  og  tyskerne  i  1540-  og  50- 
aarene.  Blev  marskalk.  I  religionskrigen  paa  kato- 
likernes  side.  —  2.  Foreg.s  broder  Arthur  (1512 — 82) 
og  hans  søn  Charles  (d.  1621),  ligeledes  hærførere 
under  religionskrigen  og  marskalker.  Den  sidste  overgav 
1594  Paris  til  Henrik  IV.  Blev  under  Ludvig  XUl  pair 
og  hertug.  —  3.  Louis  Herculc  Timoléon  de 
Cossé  (1734—92),  den  sidste  hertug  af  B.,  myrdet  I 
Versailles  i  sept.  1792.  En  sidelinje  fører  siden  1814 
titelen  hertug  af  Cossé- Brissac. 

Brissel  (glandula  thymus),  en  kjertel  uden  udførsels- 
gang   og   hvis   fysiologiske  betydning  er  ukjendt.     B.  er 
sterkest   udviklet    i    slutningen    af   fosterlivet,    i    barne- 
alderen svinder  den  ind  og  kan  som  regel  ikke  paavises 
hos  den  voksne.    B.  ligger  bag  øverste  del  af  brystbenet. 
Brisson  fbriso'],  Eugene  Henri   (1835—),    fr.    po- 
I    litiker.     1871    medlem   (yderste   venstre)   af  nationalfor- 
i    samlingen,    og    siden    1876    af  deputeretkammeret,  hvis 
\   formand    han    blev    efter   Gambetta    i    1881.     1885  dan- 
nede han  et  ministerium,  der   dog   faldt   (paa    kolonial- 
politiken)  efter  «'4  aars  forløb.     1887,  1894  og  1895  op- 
stillet  som   de   radikales    kandidat   til    præsidentværdig- 


—  (?)  deposU.  lodge  —  ®  déposer, 
mrttre  en  dép6t. 

depopulatlon  (e).  depopula- 
tlon (^  r.  ofTolknlng. 
deport  @:  d.  one's  seif  op- 

føre  sig. 

déportements  (f)  m  pl,  daar- 
llg  opførsel. 

deportere  —  ®  deportieren  — 
@  transport  —  ®  deporter. 


deportment  (e)  holdning.  f»rd. 
deposal  (e)  afsjpttelse. 

depose  (e).  déposer  iD  afuette : 

vidne,  prove. 

déposer  (f),   deposit  @  ar. 

nedlfégge:  bundfælde:  gIve  I  for- 
varing, indskyde;  ©ogs.  bundfald; 
de|K>8itum:  pant:  (bank)indskud. 

dépositaire  (f)  m,  depositary 
©  opbevarer,  verge. 


depositlon  (e^,  déposltlon  (f) 
r.  afsættelsc:  erklwring,  forklaring; 
(e)  ogs.  bundfælding. 

deposséder  ®  fV^tage(en  nogetj. 

déposter  Cf)  fordrive. 

depot  ©  oplug,  depot ;  (amerik.) 
Jernbanestntion. 

depdt  (f)  m.  anbringelse,  for- 
varing; depositum;  depot;  pak- 
hus;  varet«pgtsarrest ;  bundfald. 


depoter  ®  plante  om;  helde 
(vin)  om. 

déponllle  ®  f.  hud.  ham; 
ePerladenskaber ;  (pl)  bytte.  rov. 

dépOulller(?)naa;  (ud)plyndre; 
aflfpgge;  gjøre  et  udtog  af.  sed. 
skifte  ham;  kliede  sig  af;  miste 
løvet. 

déponrvoir  (?)  blotte  (for). 

depravation,  depravlty  @. 


deprave-deputeret 

heden,  men  opnaaede  ikke  valg.  Formand  for  deputeret- 
kammeret  fra  1894—98.  Dannede  1898  (efter  Mélines 
afgang)  et  radikalt  ministerium,  der  foranledigede  revision 
af  Dreyfusprocessen.  Gik  af  s.  a.  1904  paany  formand 
for  deputeretkammeret. 

Brissot  [brisa'],  Jean  Pierre  (1 754—93),  fr.  po- 
litiker og  revolutionsmand.  Tidlig  grebet  af  18  aarh.s 
humane  ideer.  I  Bastillen  1784.  Stiftede  i  Paris  1788 
«Negervennernes  selskab».  Redaktør  af  en  revolutionær 
avis  («Den  franske  fædrelandsven»).  Medlem  af  natio- 
nalforsamlingen.  Forer  for  en  gruppe,  les  brissotins, 
der  stod  girondisterne  nær.  Under  rædselsregjeringen 
fængslet  og  guillotineret.     Vigtige  memoirer. 

Bristol  [brVsOl],  1.  By  i  England,  eget  county,  paa 
i;rænscn  af  Gloucester  og  Somerset,  paa  begge  sider 
af  Avon,  10  km.  ovenfor  dens  munding  i  Severn,  363  000 
iudb.  Det  eg.  B.  ligger  paa  Avons  høire  bred,  paa 
venstre  forstæderne  Redcliff  og  Clifton.  Over  Avon 
hængeb^o.  Den  vigtigste  handelsby  i  det  s.v.  England. 
Skibsfarten  anvender  dels  et  kunstig  retskaaret  elveløb, 
Newcut  Avon,  dels  som  et  slags  indre  elvehavn,  Floating 
Harbour,  det  gamle  elveleie.  Det  vældige  høivande  i 
Bristolkanalen  (ved  Avons  munding.  ved  King  Road  og 
Portishead,  12  m.  stigning)  gjør  den  lille  Avon  til- 
gjængelig  for  de  største  skibe.  King  Road  er  B.s  red, 
hvorfra  skibene  ved  høivande  gaar  op  til  selve  B.  Ud- 
havn  med  dokker  er  Avonmouth.  Engang  var  B.  Eng- 
lands største  havn  næst  London,  og  i  1838  gik  det  første 
dampskib  fra  Europa  til  Amerika  ud  fra  B.  Nu  staar 
B.  langt  nede  i  rækken  af  de  vigtigere  skibsfartsbyer. 
Dette  gjælder  ogsaa  dets  betydning  for  norsk  skibsfart. 
B.  er  særlig  vigtig  som  indførselshavn.  Det  har  livlig 
handel  med  Irland,  New  Foundland,  Vestindien,  Ameri- 
kas Forenede  stater,  Spanien  og  Portugal.  Norsk  vice- 
konsulat.  Universitets-college  af  1876.  B.,  af  det  keit. 
Caer  Brito,  d.  e.  briterby,  angelsachs.  omformet  til 
Bricgstow,  d.  e.  broby,  har  mange  m inder  baade  fra 
den  keit.  og  den  rom.  tid.  Fra  B.  udgik  de  Cabotske 
opdagelsesfærder  i  det  16  aarh.  B.  deltog  ivrig  i  han- 
delen med  negerslaver.  Først  i  det  18  aarh.  overfløiedes 
B.  af  Liverpool.  —  2  og  3.  Amerikas  Forenede  stater,  by 
i  Tennessee,  5  300  indb.,  og  by  i  Virginia,  4  600  indb., 
sammenvokset,  saa  at  statsgrænsen  gaar  tvers  over 
hovedgaden.  King  (1867)  og  Sullins  (1869)  colleges  og 
S.  W.  Virginia  institute  (1884).  —  4.  Amerikas  Forenede 
stater,  by  i  Pennsylvania,  ved  Delaware  og  enden  af 
Delaware-kanalen,  30  km.  n.ø.  f.  Filadelfia.  7000  indb. 
5.  Amerikas  Forenede  stater,  by  i  Rhode  Island,  paa 
«stsiden  af  Narragansett  Bay,  20  km.  n.  f.  Newport, 
7  000  indb.     Berømt  yacht-byggeri. 

Bristol  Bay  [brVsM  be],  Nordamerika,  stor  bugt  af 
Beringshavet  nordenom  den  eg.  Alaskahalvø. 

Bristolkanalen,  England,  bugt  af  Atlanterhavet 
mellem  Wales  i  n.  og  Devon  i  s,,  gaar  inderst  over  i 
Severns  vide  munding.  128  km.  lang,  8 — 69  km.  bred. 
I  n.  omfatter  B.  Carmarthen  Bay  og  Swansea  Bay,  i  s. 
Barnstaple  Bay  og  Bridgwater  Bay.  Skjærende  dybt 
ind  i  landet  er  B.  meget  gunstig  for  skibsfartens 
udvikling  i  den  sydvestlige  del  af  England,  men  danner 
€n  hindring  for  forbindelsen  mellem  det  kul-  og  jernrige 
Sydwales  og  Londen,  hvilket  der  er  bødet  paa  ved  den 


Brissot— British  museum 


1336 


i  1885  anlagte  7  kra.  lange  Severn  tunnel  mellem  Ports- 
kewet  og  Northwick.  Tidevandet  stiger  i  B.  til  betydelig 
høide,  6—9  m.,  ja  mere. 

Bristolpapir,  sammenlimet  papir  til  akvarel  og  tegning. 

Brita'nnia,  romernes  navn  for  øen  England- Skotland 
(d.  s.  s.  Albion).  Briterne  hørte  til  den  keltiske  stamme  og 
var  nær  beslegtede  med  gallerne,  men  stod  paa  et 
lavere  kulturtrin  end  disse;  de  malte  sig  med  blaa 
far^'e,  naar  de  gik  i  kamp,  og  brugte  stridsvogne. 
Fønikerne  (?)  og  grækerne  lærte  tidlig  B.  at  kjende  (se 
Pytheas),  romerne  først  sent.  55  og  54  f.  Kr.  gjorde 
Cæsar  tog  til  B.  fra  Gallien  uden  dog  at  gjere  varige 
erobringer;  men  fra  den  tid  var  der  handelsforbindelse 
mellem  Rom  og  B.  43  e.  Kr.  under  Claudius  blev  den 
sydlige  del  erobret,  78—85  erobrede  Agricola  (s.  d.)  B. 
til  Clyde  og  Forth.  Hadrian  opgav  den  nordlige  del  af 
erobringerne  og  sikrede  den  provins,  han  beholdt,  ved 
en  120  km.  lang  vold  («the  Roman  wall>)  fra  Newcastle 
til  Carlisle.  Efter  Konstantin  d.  stores  død  (337)  be- 
gyndte  indfald  i  provinsen  nord  fra  af  ptkter  og  skoter; 
under  keiser  Honorius  opgaves  B.,  idet  Stilicho  tråk 
tropperne  væk  derfra,  og  da  Aetius  neglede  briterne 
lijælpetropper  omkr.  446,  kaldte  de  angler  og  sachser 
tilhjælp,  men  disse  bemægtlgede  sig  saa  B.,  medens 
briterne  dels  tråk  sig  tilbage  til  vestsiden  af  øen,  dels 
grundede  et  nyt  B.  paa  Frankriges  kyst,  Bretagne. 

Brita^nniabroen,  bekjendt  jembanebro  i  England 
(Wales)  over  Menaistrædet  mellem  øen  Anglesey  og  fast- 
landet. Broen,  der  har  sit  navn  efter  den  midt  i  strædet 
beliggende  Britanniaklippe,  har  4  aabninger,  hvoraf  de  2 
største  paa  140  m.  spænd vidde.  Den  bestaar  af  2  ved 
siden  af  liinanden  liggende  kasseformede  rør,  hvilende 
paa  stenpillarer,  og  hvorigjennem  togene  passerer  som 
gjennem  en  tunnel.  Disse  rør  bestaar  i  det  væsentlige 
af  afstivede  og  indbyrdes  forbundne  jernplader.  Byg- 
ningen af  denne  bro  betegner  begyndelsen  til  et  nyt  af- 
snit  i  brobygningens  historie,  idet  man  her  for  første 
gang  i  større  udstrækning  anvendte  smedejern  til  broer 
(se  Broer). 

Brita'nniametal,  en  legering  af  tin  med  2—10  pct. 
antimon.  Undertiden  tillige  en  ganske  ringe  raængde 
kobber. 

Brita'nnicus,  Claudius  Tiberius  B.  Caesar 
(41 — 55),  søn  af  keiser  Claudius  (der  selv  førte  til- 
navnet B.  fra  47  e.  Kr.  som  følge  af  Britanniens  erob- 
ring) og  Messalina ;  tilsidesat  af  sin  stedmoder  Agrippina 
(og  Claudius)  til  fordel  for  Nero;  forgivet  af  denne.  (Titel 
paa  en  tragedie  af  Racine.) 

Briter  heder  siden  oldtiden  indbyggerne  af  de  Britiske 
øer,  men  tilhører  egentlig  dets  førangelsachsiske,  keltiske 
befolkning.  Navnet  iudskrænkes  undertiden  til  kymrerne 
i  Wales,  udvides  stundom  til  samtlige  borgere  i  det 
engelske  verdensrige.    Af  b.  afledes  bretonerne  i  Frankrige. 

British  museum  [brVtii  mjuzi^m],  den  engelske 
nationalsamling  i  London,  er  grundlagt  af  Sir  Haus 
Sloanc,  der  1753  testamen terede  sit  bibliotek  (50  000  bd.^i 
og  sine  store  samlinger  til  staten  for  et  vederlag  af  kun 
20  000  £.  Parlamentet  modtog  tilbudet  og  kjøbte  Mon- 
tague  House,  hvor  samlingerne  1759  aabnedes  for  publi> 
kum  under  navn  af  B.  m.  Museet  forøgedes  hurtig  saa 
sterkt,  at  en  ny  bygning  i  græsk  stil  paabegyndtes  1H23. 


dépravatlon  (?)  f.  (moralsk)  for- 
dærvelse. 

deprave  @.  dépraver  (?)  for- 
daerve,  ødeliegge. 

deprecate  (e)  bede  sig  be(V*lct 
tov,  beklage  dybt. 

deprecatlon  (e)  bøn  om  n*!- 
tagelse;  undskyldning. 

deprécation  ®  f,  afbigt. 

depreoiate  (e).  déprécier  ® 


nedsæUe.  forringe;  (e)  ogs.  falde  (I 
værdi,  pris). 

depreclation  ($),  déprécla- 
tion  ®f.  værdl forringelse:  ®  ogs. 
undervurdering. 

depredation  ($),  déprédatlon 
®  f,  plyndring;  hærverk;  (^  spee. 
underslæb. 

depress  @  (nedHrj-kke.  sænke. 

depression  (e).    dépression 


(?)  f.  nedtr>'kning:  sænkning,  hul- 
ning;  underirjkkelse,  ydmygelse; 
nedstemthed. 

déprler  (D  sende  afbud  til. 

deprimer  (?)  trykke   ned.   ind. 

dépriser  (?)  nedsætte  (Tærdien). 

deprive  (e) :  d.  of  berøve. 

depth  (^  dybde. 

dépuceler  0  kr«nke  (en  Jom- 
fru). 


depnis  ®  (for . . .)  siden:  fHu  i. 
depurate  ^  dépnrer  (^  lutir. 


deputation  %^  députatlon 
®  f.  araendelaeCmed  nildaaagt).  de- 
putation. 

depnte  @.  dépvter  ®  «code 
med  (bldmagt. 

deputeret  —  (|)  der  DcpuUerte. 
Abøeordnete   —    @   deputy   —    f 


1337     British  South  Af rica  company— Britiske  øer     1 338 


og  Montague  House  nedreves  1847,  hvorefler  man  (1855 
—57)  overhvælvede  gaarden  med  en  mægtig  kuppelsal. 
der  rummede  læsesal  og  gallerier  til  omtr.  800000 
bd.  1873—80  flyttedes  de  naturhistoriske  samlinger  til 
en  særskilt  bygning,  B.  m.  of  natural  history,  der  er 
en  af  de  rigeste  og  kostbareste  samlinger  i  verden.  B. 
m.  deles  i  flere  departementer.  Først  biblioteket,  der 
nu  (1907)  har  omkr.  2  000  000  bd.  B.  m.  har  ret  til  fire 
ekspl.  af  hver  bog  trykt  i  England,  men  først  efter  1850 
er  dette  blevet  overholdt  strengt.  Af  haandskrifter  haves 
over  60  000,  deraf  9  000  orientalske.  Fremdeles  den 
ægyptiske  samling  med  Bosettes  ten  en,  fundet  1799,  nøglen 
til  hieroglyferne,  samt  en  mængde  mumier  og  papyrus- 
haandskrifter.  Den  assyriske  afdeling  er  den  rigeste  i 
verden,  indeholdende  statuer  og  alabastplader  med  bas- 
relielTer  fra  kongepaladserne  i  Nimrod  og  Ninive  foruden 
Assurbanipals  store  arkiv  og  bibliotek  af  lertavler  med 
kileskrift.  De  græske  og  romerske  oldsagssamllnger  er 
ligeledes  uvurderlige,  f.  eks.  cTbe  Elgin  marbles»,  hvoribl. 
Fidias'  berømte  Partenonfrise.  B.  m.s  øvrige  samlinger, 
f.  eks.  af  vaser,  gemmer,  mynter,  kobberstik  o.  s.  v.  og 
af  alle  mulige  oldsager  er  ligesaa  righoldige  og  uerstat- 
telige. B.  m.  st^Tes  af  en  kommission  paa  50  medlem- 
mer; omkr.  400  personer  tjenstgjør  ved  det;  dets  aarlige 
budget  er  162  000  £,  og  det  besøges  aarlig  af  henved 
700000  mennesker. 

British  South  Africa  company  [bri'tiå  saup  dsfriko 
kv'mp9tu],  alm.  kaldt  Chartered  company,  er  navnet 
paa  et  kolon isationsselskab,  stiftet  af  Cecil  Rhodes  (s.  d.). 
Ved  statuter  (charters)  af  1889,  1899  og  1900  har  sel- 
skabet  nu  administrationen  af  hele  det  efter  C.  R.  op- 
kaldte  landomraade  Rhodesia  (s.  d.).  Selskabets  autori- 
serede  aktiekapital  er  6  mill.  £. 

Britisk  Bomeo,  se  Borneo. 

Britisk  Central-Afrika,  brit.  kronkoloni  i  det  øst- 
lige Syd- Afrika  mellem  9°  30  '  og  17  °  s.  br.  paa  Njassa- 
og  Shin\'asjøens  vest-  og  sydside,  mellem  tysk  Øst-Afrika 
i  n.ø.,  brit.  Nordøst- Rhodesia  i  v.  og  port.  Mosambique 
i  s.  og  S.Ø.,  dog  saaledes  at  Njassas  sydøstlige  bred  er 
brit.  106  134  km.*  med  (1905)  924  431  indb.  (9  pr.  km.*). 
B.  er  væsentlig  høisletteland  med  Qelde,  som  i  v.  naar 
1728  m.  (Kirke  Mts.).  i  s.v.  2 130  m.  (Mt.  Detza)  og  i  s.  ca. 
3000  m.  (Mlanje  Mts.);  først  i  s.  et  tildels  sumpigt  lav- 
land ved  det  nedre  løb  af  Njassa's  afløb  Shire,  hvis 
seilbarhed  stanser  ved  Murchison-faldene.  Paa  grund 
af  det  tropiske  klima  (med  sterk  nedbør  novbr. — mars), 
som  kun  i  de  høiereliggende  egne  tillader  europæisk 
kolonisation,  er  plante-  og  dyreliv  rigt;  af  særlig  betyd- 
ning er  det  nylig  opdagede  naaletræ  widdringlonia 
whytei,  som  paa  plateauerne  danner  mægtigc  skoge,  som 
minder  om  Nordens  furuskoge  og  Libanons  cederlunde. 
De  indfødte,  hvis  antal  er  aftaget  ved  krige  og  arabiske 
slavejægeres  røvertog,  er  bantu-folk.  Landet  tilhørte  før 
i  navnet  portugiserne,  som  imidlertid  hverken  udforskede 
eller  koloniserede  det.  Men  Livingstonens  opdagelser  her 
fulgtes  af  skotsk  missionsvirksomhed  (1876  i  Blantyre) 
og  kolonisation  (kaffedyrkning,  veianlæg,  dampskibsfart 
paa  Shire  og  Njassa).  Portugiserne,  som  nu  angrede 
paa,  at  de  intet  havde  gjort  for  at  sammenbinde  sine 
øst-  og  vest-afrikanske  kolonier,  forbød  transport  af  brit. 
krigsmateriel.     Men  efter  lange  forhandlinger  maatte  de 


der— deretter 

indgaa  paa  overenskomsten  af  11  Juni  1891,  som  fast- 
satte den  nuværende  indre  grænse  for  port.  Øst-Afrika. 
22  febr.  1893  fik  kolonien  sit  nuværende  navn.  Resi- 
densstad  er  Zomba,  vest  for  Shirwasjøen;  den  vigtigste 
by  er  Blant3Te,  hvorfra  jernbane  til  Chiromo  ved  Shire. 
Fra  denne  havn  og  den  sydligere  Port  Herald  udføres 
kaffe,  tobak,  tømmer  o.  m.  til  Zambesi. 

Britisk  Colambia,  Nordamerika,  provins  i  den  brit. 
koloni  Dominion  of  Canada,  mellem  Stillehavet  og  Rocky 
Mountains;  i  n.  følger  grænsen  den  60de  breddegrad. 
Grænsen  mod  Alaska  fastsattes  endelig  1903.  965100 
km.',  180  000  indb.  (29  000  indianere,  15  000  kinesere), 
0.2  pr.  km.'  Herunder  er  indbefattet  Vancouverøen,  som 
tidligere  var  egen  koloni,  men  i  1866  forenedes  med  B.  C, 
som  1871  gik  ind  i  det  kanadiske  kolonirige.  Et  bjerg- 
rigt  land,  indesluttende  nogle  af  de  prægtigste  Qeld- 
partier  i  Nordamerika.  Kysten,  mellem  Alaska  og  Wa- 
shington, er  gjennemskaarct  af  lange  Qorde  og  opløst 
i  en  række  af  øer.  Nær  kysten  løber  Kaskadcbjergene, 
en  bred  Qeldmasse,  hvis  hovedkam  naar  1500  m.,  men 
næsten  aldeles  savner  toppe.  Skraaningerne  mod  v.  bærer 
paa  grund  af  det  fugtige  milde  klima  prægtige  skoge  af 
kjæmpestore  naaletrær.  Mellem  Kaskadebj ergene  og  de 
dermed  ligeløbende  Rocky  Mountains  ligger  et  plateau- 
land.  Rocky  Mountains  har  her  i  s.  en  middelhøide  af 
2  000—2  600  m.  og  bærer  flere  snebelagte  toppe,  af 
hvilke  Robson  Peak  (119°  v.  1.,  4167  m.)  er  den  høiestc. 
Mange  let  farbare  pas,  blandet  hvilke  kan  nævnes  Kicking 
Horse  Pass  (1614  m.),  hvor  den  kanadiske  paciflkbane 
gaar.  Hovedelvene  er  Columbia  og  Fraser.  Klimaet 
er  mildere  end  under  de  tilsvarende  bredder  paa  Amerikas 
østside.  Det  indre  lider  under  tørke  og  store  temperatur- 
modsætninger.  Der  er  gode  betingelser  for  jordbrug  og 
kvægavl,  men  de  vigtigste  næringskilder  er  bergdrift, 
fiskeri  og  tømmerdrift.  Store  kulleier  ved  Nanaimo  og 
paa  Vancouverøen  og  Dronning  Charlotte- øen.  1902  produ- 
ceredes  over  iVs  mill.  tons.  Af  guid  har  kolonien  ind- 
til  1902  produceret  for  henimod  300  mill.  kr.  Mest  i 
CaribooQeldene  ved  øvre  Fraser  og  i  Ca.ssiarbjergene  ved 
nordgrænsen.  Atlin-guldfeltet  ved  Yukon  (Lewes)  falder 
ogsaa  indenfor  Columbias  grænser.  Elvene  er  rige  paa 
laks  (over  60  hermetikfabriker),  sælfangsten  har  minket 
noget  efter  Beringshav- voldgiften  (s.  d.).  Fiskeudbyttet 
1904  5V4  mill.  doll.  Betydelig  sagbrugsindustri.  Den 
kanadiske  pacifikbane,  som  aabncdes  1885,  har  i  høi 
grad  fremmet  provinsens  udvikling.  Hovedbyeme  er 
Victoria,  hovedstaden,  paa  Vancouverøen,  Vancouver, 
pacifikbanens  endepunkt,  New  Westminster,  hovedstad 
før  foreningen  med  Vancouver,  Nanaimo.  I  grubedistrik- 
terne  er  der  nylig  opstaaet  byer  som  f.  eks.  Nelson, 
Slocan  City,  Rossland.  —  B.  C.  omfatter  de  opr.  terri- 
torier Ny  Kaledonien,  Ny  Georgien,  Ny  Norfolk,  Ny 
Cornwall,  Vancouver  og  Skiklne-(Stakeen-)territoriet,  som 
alle  stod  under  Hudsonbay- kompaniet.  Da  1850  guid 
opdagedes  ved  Fraser,  foranledigede  dette  oprettelsen  af 
en  kolonistyrelse.    1858  ordnedes  B.  C.  som  brit.  koloni. 

Britiske  øer,  De,  Europa,  en  gruppe  af  to  store  og 
over  tusen  smaa  øer,  som  ligger  i  vest,  midt  foran  det 
europæiske  fastland.  De  nordligste  øer  ligger  paa  høide 
med  Bergen,  de  sydligste  paa  høide  med  Nordfrankrige. 
De  to  store  øer  er  Storbritannien  og  Irland,  sidstnævnte  i 


deputé  m.  deputeretkammer 
—  ®  Deputlertenkammer  f  —  (e) 
IrgislatiTe  chamber  —  ®  chambré 
Ifi  de»  députés. 

der  -  0  (stedindv.)  dort.  da; 
(ubetonet)  es  —  ®  Ihere  -  (f)  (steds- 
fldv.)  lå,  y :  (ubel.)  II.    Se  ogs.  aom. 

der  0  den;  han;  som. 

déracinerØ  rykke  op:  udrydde. 

deraf  —  ®  da  von,  doraus,  da- 


her  -  @  of  It  (thls.  thai),  there  - 
or;  thence  —  ©  de  ccln,  en;  de 
(par)  IA. 

dérailler  ®  lobe  af  sporet; 
tabe  traaden. 

déralson  ®  r.  ufornnR.  dé- 
raisonner  vrøvle;  fantasere. 

derange  (^.  déranger  0  for- 
styrre, bringe  i  uorden;  (slnds)- 
for\'lrre. 


déraper  ®  slippe  (bunden,  om 
anker);  pigge  nf. 

dératéØrm)udspekuleret  skoler. 

dérater  OD  skjære  milten  ud  af. 

dérayure  ®  f.  sidste  plogfure. 

derb  ®  fast,  l»t;   djerv:   drol. 

derborte  —  ®  dort  -  ^  yonder, 
there  —  (f)  K^k-bas;  y. 

Derby  @,  derby  ®  m.  Derby- 


(vedde)løb:  ®  c^s.  ridenrak;  lange 
glacébansker. 

derechef  ®  en  gang  til. 

déréglé  ®  uregelmaesslg;  ud- 
svrevende.  deréglement  m,  ure- 
gelmæsslghed;  udsvievelser. 

derefter  —  ®  da(r)nach  -  (e> 
after  that,  aRenvards,  subsequently 
—  ®  puls,  aprte  (celo);  ensuite; 
d'uprés  cela. 


1339 


derelnst— derlsive 

vest  foran  det  midterste  afStorbritaDnien.  Storbritannien 
deles  i  en  mindre  nordlig  del,  Skotland,  og  en  dobbelt 
saa  stor  sydlig  del,  England  og  Wales.  De  vigtigste 
mindre  øer  er  de  engang  norske  øer  Hebriderne  (dengang 
Suderøerne),  Orknøerne  og  Shetlandsøerne,  endvidere 
Man  i  den  Irske  sjø,  Scillyøerne  og  Kanaløerne,  forresten 
enkelte  kystøer  som  f.  eks.  Wight.  Øernes  fladeindhold 
er  314  339  km.',  44  mill.  indb.,  140  pr.  km.' 

Britiske  rige,  se  England. 

Britisk  Honduras,  Mellemamerika,  britisk  koloni, 
udgjørende  det  sydøstlige  del  af  halvøen  Yucatan,  ved 
det  Karibiske  hav,  mellem  Mexico  og  Guatemala  (repu- 
bliken  Honduras  ligger  paa  den  anden  side  af  Honduras- 
bugten),  19  580  km.»,  40  400  indb.,  2  pr.  km.*  1  n.  lavt, 
sumpigt  med  strandsjøer,  i  s.  GockscombQ eldene  (1  100 
m.)  og  aasland.  Klimaet  er  fugtigt  og  hedt,  noget  mild- 
net af  passaten.  Befolkningen  bestaar  hovedsagelig  af 
indianere  (kariber),  kun  nogle  hundrede  europæere, 
katoliker.  Hovednæringsveien  er  tømmerdriften.  Hoved- 
udførsel  mahogni,  logwood,  bananer,  alder,  kokosnødder. 
Desuden  dyrkes  kaffe,  ananas  o.  a.  Der  fiskes  skildpadder. 
Hovedstad  er  Belize.  Kysten  opdagedes  af  Kolumbus, 
men  først  i  det  17  aarh.  toges  den  i  besiddelse  af  euro- 
pæiske  sjørøvere  og  smuglere,  som  skaffede  sig  Englands 
hjælp  mod  Spanien.  1853  blev  Honduras  erklæret  for 
koloni,  men  først  1884  skiltes  det  fra  Jamaica. 

Britisk  Indien,  se  Indien. 

Britisk  SomaH-land,  Øst-Afrika,  brit.  koloni  paa 
Somalihalvøens  nordkyst  ved  Aden-bugten,  mellem  fr. 
Somali-land  i  v.,  abessinske  vasal-lande  i  s.  og  ital. 
Somali-land  i  s.  og  ø.,  dog  saaledes  at  sydgrænsen  endnu 
er  vaklende.  155  000  km.'  med  ca.  150  000  indb. 
(somali-  og  galla-folk).  B.  S.  er  en  høislette  med  randbjerge 
langs  nordkysten  (Djebel  Serut  2180  m.  og  Tavarur 
2  076  m.);  som  følge  heraf  er  det  indre  et  tørt,  ofte 
ufrugtbart  steppeland,  i  ø.  endog  en  fuldstændig  sten- 
«rken.  Derfor  kan  der  blot  paa  den  smale  kyststrimmel 
drives  noget  akerbrug,  medens  det  indre  land  kun  i  nogen 
grad  er  skikket  for  fædrift,  ligesom  jagten  endnu  giver 
godt  udbytte.  Gjennem  B.  S.  fører  mange  karavanveie  ud 
til  kysten,  4  til  Berbera,  2  til  Zeila.  Fra  disse  havne 
udføres  fremdeles  ligesom  i  oldtiden  røgelse,  krydderier, 
gummi,  nu  ogsaa  kaffe,  mineraler  o.  a.  Hovedstad  er 
Berbera,  i  hvis  navn  findes  bevaret  landets  antike  navn 
Barbaria.  1875  ægyptisk  kom  B.  S.  1884  i  brit.  besiddelse 
og  ordnedes  som  protektorat  13  dec.  1889.  1897  grænse- 
traktat  med  Abessinien,  som  fik  tilbage  den  vigtige 
indlandsby  Harrar.  1899—1905  opstand  ledet  af  «den 
^ale  Mullah»  hadschi  Muhammed  ben  Abdullah.  For 
England  har  B.  S.  væsentlig  betydning  paa  grund  af  sin 
beliggenhed  ved  hovedveien  til  Indien. 

Britisk  Vestindien,  se  Vestindien. 

Britisk  Zambese,  se   Betsjuanaland,  Rhodesia. 

Britisk  Øst-Afrika,  brit.  protektorat  n.  f.  Sansibar- 
kysten  mellem  tysk  Øst-Afrika  i  s.  (grænsen  gaar  fra 
Umba-elvens  munding  nordenom  Kilimandsjaro  til 
Victoria  Njansa's  østkyst)  og  ital.  Somali-land  i  n.ø. 
(grænse-elv  Djuba);  i  n.  er  grænsen  mod  Abessinien 
endnu  ikke  fastsat,  vestgrænsen  mod  Uganda  protektorat 
gaar  fra  Victoria  Njansa's  n.østl.  bred  (Sio's  munding) 
over   det   4230   m.    høie  Elgon  Qeld  i  n.østl.  retning  til 


Britiske  rige— Briza 


1340 


Rudolf-sjøens  sydside.  Ga.  470  000  km.'  (noget  større 
end  Sverige)  med  ca.  4  mill.  indb.  (galla-stammer  og  i 
s.  massai-folk),  ca.  8  pr.  km.'  B.  0.  er  et  særlig  i  n.e. 
lidet  kjendt  land,  som  tilhører  det  østafrik.  plateau  og 
i  v.  gjennemskjæres  af  den  østafrik.  grav,  en  vældig 
meridional  spalte,  hvori  mange  afløbsløse  saltsjøer  (Ste- 
fanie-,  Rudolf-,  Sugota-,  Baringo-,  Naivasha-sjø  o.  fl.),  og 
paa  hvis  kanter  en  sterk  vulkansk  virksomhed  har 
dannet  mange  Qeldkjeder  med  høie  vulkan- kegler  (den 
høieste  er  Kenia,  5600  m.,  under  ækvator),  hvor  der  hist 
og  her  endnu  er  vulkaner  i  virksomhed  (særlig  ved 
Rudolf-sjøens  sydside).  Med  undtagelse  af  frugtbarere 
strøg  henimod  de  vestlige  Qelde  og  paa  østkysten  er  B.  0. 
for  størstedelen  et  væsentlig  kun  for  kvægavl  skikket 
steppeland,  som  enkelte  steder  er  temmelig  ørkenagtigt. 
B.  0.  har  for  England  sin  største  betydning  som  gjennem- 
gangsland  fra  Ægypten  og  Sudan  (Nil- veien)  til  Indien, 
i  tilfælde  af  at  veien  gjennem  Suez-kanalen  og  Rødehavet 
skulde  blive  spærret.  I  den  hensigt  har  England  i  den 
korte  tid  af  3Vt  aar  fuldført  anlægget  af  en  940  km. 
lang  jernbane  tvers  gjennem  B.  0.  fra  Mombasa  til  Port 
Florence  ved  Victoria  Njansa,  hvor  dampskibsfart  be- 
gyndte  1897.  Langs  denne  bane,  som  ogsaa  har  den 
største  betydning  for  B.  Ø.s  og  det  indenfor  liggende 
Uganda's  opkomst,  foregaar  en  engelsk-indisk  indvandring. 
B.  0.  er  delt  i  4  prov.:  Seyidieh,  Tana-land,  Juba-land, 
Ukamba;  hovedstad  er  Mombasa  i  s.,  andre  vigtige  kyst- 
byer er  Malindi,  Witu,  Kisimayu,  hvorfra  udførsel  af 
elfenben,  kaffe,  kautschuk,  skind  o.  m.  1886  brit.  t)e- 
siddelse  kom.  B.  0.  først  under  forvaltning  af  «Imperial 
British  East  Africa  company»,  som  1888  fik  sit  charter, 
men  allerede  1895  afstod  alle  sine  rettigheder  i  B.  0.  til 
den  engelske  stat  31  aug.  1896  fik  «British  East  Africa 
protectorate»  sin  nuværende  ordning. 

BritOina'rtis,  en  gudinde,  der  dyrkedes  af  de  gamle 
kretere  (for  jagt  og  fiskeri,  senere  indentificeret  med 
Artemis);  efter  en  anden  tradition  nymfe,  datter  af  Zeus 
og  Karme;  forfulgt  af  Minos,  styrtede  hun  sig  i  havet, 
men  reddedes  i  et  fiskegarn,  derefter  dyrket  som  Diktynna 
(«netgudinden»). 

Briton  Ferry  [britn  feri],  by  i  Wales,  Glamorgan, 
ved  Bristolkanalen,  mundingen  af  Neathelven,  7OO0 
indb.     Kulgruber,  jernverker. 

Brive  [brivj  (B.  la  Gaillarde),  by  i  Frankrige,  depart 
Gorréze  (Limousin),  ved  Corréze,  14  600  indb.  MøUesten&- 
og  skiferbrud. 

Brixen  (ital.  Bressanone),  by  i  Østerrige,  Tirol,  ved 
Eisaks  og  Rienz's  aamot,  558  m.  o.  h.,  5800  indb. 

Brixham  [brVksdm],  by  i  England,  Devon,  \igtig 
fiskeplads  ved  den  Britiske  kanal,  Torbay  (ligeoverfor 
Torquay),  8000  indb.  Vilhelm  af  Oranien  landede  her  1688. 

Brixlegg,  by  i  Østerrige,  Tirol,  nedre  Inndalen.  30 
km.  nedenfor  Innsbruck,  535  m.  o.  h..  900  indb.  Yndet 
sommeropholdssted.     Kobbergruber.    Passionsskuespil. 

Brixton  [brikstnj,  England,  bydel  i  London,  s.  t 
Thames,  84  000  indb.  B.-fængslet,  det  første  med  træde- 
mølle,  oprindelig  for  kvinder,  nu  milltærfængsel. 

Briza!,  planteslegt  af  græsfamilien.  Hos  os  kun  1  art 
b.  media,  «bævregræs»,  «bævende  hjerter»,  paa  gruad 
af  sine  hjerteformede,  paa  fine  stilke  skjælvende.  brun- 
fiolette  smaaaks,  et  af  vore  smukkeste  og  mest  kjendte 


dereinst®  engang,  dereinstig 
fremtidig,  tilkommende. 

derelict  @  herreløs  (ting);  pllgt- 
forsømmende.  derelictfon  op- 
gi velse,  forsømmelse;    herreløshed. 

derglelctaen  ø  slig;  ligesaa; 
tavls  lige. 

deres  -  ®  ihr  -  ©  lheir(s)  - 
ff)  (le)  leur. 


Deres  —  ®  Ihr  —  @  yoar(s)  — 
®  votre;  le  vdtre. 

derfor  —  ®  deshalb,  deswegen, 
daher;  darum;  dafdr  —  (e)  for  It, 
for  that  (purpose),  therefore;  it  Is 
why  —  ®  pour  cela;  c'est  pour- 
quol.  pour  cette  raison. 

derfra  —  ®  davon.  daher  — 
(e)  (from)  thence  —  (?)  en,  de  IA. 

deri  -  ®  darln  -  @  in  it  (that). 


therein  —  (£)  (lA-)dedans,  IA;  en 
cela,  y. 

deriblandt  —  0  darunter,  da- 
zwischen  —  @  among  tbem,  in- 
cluding  —  (7)  parmi  eus,  entre 
au  tres  (chosea). 

deride  @  spotte,  dérlder  ® 
glatte. 

derlmod  —  ®  dagegen  —  lg) 
on   the   othcr   hand,   on   the  oon- 


trary  —  (jf)  (U,  par)  eootn:  »■ 
oontraire. 

derinde  —  (t)  drUineo  -  * 
ln  there,  lo  tbmt  plaoe  —  r  U 
(-dedans).  y. 

derision  @.  dérlsioa  f  (• 
haan,  spot 

derlsive  @.  dérisolre^fi.  deri- 
■ory  ®  spottciidø,  haanlig.  f  o^ 
latierilg. 


1341 


Brjansk— Broch 


1342 


derivate— derpaa 


græs,  som  ofte  samles  til  vinterbuketter.  En  anden  art, 
b.  maxima,  med  meget  større  aks,  dyrkes  som  pryd- 
plante i  haver. 

Brjanak,  byer  i  Rusland.  1.  I  guv.  Orel,  ved  Desna 
og  krydspunktet  mellem  jernbanerne  Orel — Riga  og 
Moskva — Kiev,  en  af  Ruslands  ældste  bergverksbyer, 
23  500  indb.  Slore  skoge  i  nabolaget.  2.  I  guv.  Grodno, 
ved  Nurez,  nær  Polens  grænse. 

Broach  [brotsj,  distrikt  i  præsidentskabet  Bombay, 
Indien,  paa  vestkysten,  ca.  3  800  km.'  med  omtr.  290000 
indb.  (1901).  Hovedstaden  af  samme  navn  ligger 
ved  elven  Narbada,  et  stykke  fra  mundingen,  42  298 
indb.  (1901).  Store  damaskvæverier.  B.  blev  indtaget 
af  engelskmændene  i  1772. 

Broadhurst  [brå'dhd8tj,  Henry  (1840—),  eng.  social- 
politiker,  var  oprindelig  murer,  indvalgtes  1872  i  fag- 
foreningernes  parlamentskomité,  hvis  sekretær  han  var 
1875—90;  parlamentsmedlem  1880—92  og  1900—06; 
jan. — aug.  1886  var  han  medlem  af  Gladstones  mini- 
sterium, den  første  arbeider  i  denne  stilling.  B.  har 
navnlig  fortjeneste  af  alderdomsforsikringens  fremme  i 
England. 

Broadwood  [brå'dwud]  and  sons,  Englands  an- 
tagelig største  pianofabrikantfirma,  grundlagt  i  1732  af 
schweizeren  Tschudi,  tog  navn  efter  hans  medhjælper, 
senere  svigersøn  og  arving  John  B. 

Broager,  sønderjydsk  landsby  paa  halvøen  Broager- 
land,  der  gaar  ud  fra  Sundeved.  Egnen  er  fuld  af  tegl- 
verker og  derfor  tæt  befolket.  B.  har  en  eiendommelig 
kirke  fra  12  aarh.  med  svært  taarn. 

Brobyggerbrødrene,  et  kristeligt  broderskab  i  Syd- 
Frankrige;  det  havde  til  formaal  at  bygge  broer,  anlægge 
veie  og  indrette  vertshuse  for  pilgrimme  og  veifarende. 
Selskabets  statuter  blev  1189  stadfæstet  af  Clemens  III. 
Da  det  senere  skeiede  ud,  blev  det  omkr.  1460  opløst  af 
Pius  II. 

Broca,  Paul  (1824—80),  fr.  læge,  professor  i  klinisk 
kirurgi.  Stiftede  1860  Société  d'anthropologie  og  1876 
det  Antropologiske  institut.  Bekjendt  for  sine  kranio- 
metriske  undersøgelser  og  studier  over  hjernens  funktion 
(talecentret).    Livsvarigt  medlem  af  senatet. 

Broccate'llo,  et  simplere,  tæt  tøi,  tidligere  af  grov 
silke  og  bomuld,  nu  hyppigere  kun  af  bomuld;  anvendes 
til  tapeter,  forhæng  og  dækkener  etc. 

Brocchi  [brå'kki],  Giovanni  Battista  (1772— 
1826),  ital.  forfatter  og  geolog,  undersøgte  forskj.  dele  af 
Apenninerne  og  døde  som  bergverksinspektør  i  Ægypten. 
Broch,  Henrik  Sophus  Bold æus  (1819— 1905), 
n.  kirkeretslærer,  blev  cand.  jur.  1846,  ekspeditions- 
sekretær  1864,  justitiarius  i  Kra.  stiftsoverret  1880  og 
kst.  generalauditør  1889.  Fra  1860—1904  var  han  lærer 
i  kirkeret  ved  det  praktisk-teologiske  seminar  og  udgav 
i  1904  «Norsk  kirkeret».  B.  stod  den  Johnson'ske  ret- 
ning nær  og  deltog  adskillig  i  de  kirkelige  forhandlinger. 
Broch,  Jens  Peter  (1819—86),  n.  orientalist,  navnlig 
arabist,  blev  1845  universitetsstipendiat  foretog  1853 — 
55  en  studiereise  til  Tyskland,  Frankrige  og  Danmark, 
blev  1863  lektor,  1866  ekstraordinær  og  1876  ordinær 
professor  i  semitiske  sprog.  Særlig  fortjent  har  han 
gjort  sig  ved  sin  udmerkede  udgave  af  det  arabiske 
grammatiske  verk  «Al-Mufassal». 


Broch,  Lars  MariusBing(l  833—82),  detaljør  ved 
den  Geografiske  opmaaling  1847  og  1848,  trigonometrist 
1861,  topografofficer  fra  1863.  1  1863—66  var  han 
trigonometrist  ved  den  europæiske  gradmaaling  og  ud- 
førte  i  1865  en  Iste  ordens  triangelrække  Dovre— Roms- 
dalen. Fra  1866  oberstløitnant  i  generalstaben  og  (kontor-) 
chef  ved  den  Geografiske  opmaaling,  af  hvis  udvikling 
han  har  indlagt  sig  stor  fortjeneste.  I  1875  Norges 
kommissær  ved  den  geografiske  kongres  i  Paris.  Ud- 
nævntes  1878  til  oberst  og  chef  for  Iste  akershusske 
brigade  og  kommandant  paa  Fredriksten,  i  hvilken 
stilling  han  forblev  til  sin  død. 

Broch,  Olaf  (1867—),  professor  i  slaviske  sprog  ved 
Kristiania  universitet.  Har  gjennem  gjentagne  besøg  i 
Rusland  og  andre  slaviske  lande  erh vervet  sig  et,  ialfald 
hos  os,  enestaaende  kjendskab  til  slaviske  sprog  og  sam- 
fundsforhold.  Hans  studier  af  slaviske  dialekter  har 
blandt  udlandets  forskere  vundet  saa  megen  anerkjen- 
delse,  at  B.  gjentagne  gange  har  modtaget  kaldelse  bl.  a. 
til  det  nordøstlige  Rusland  og  Steyermark  for  at  drive 
videregaaende  dialektstudier.  Gjennem  en  række  letlæste 
artikler  i  dagspressen  har  han  ivrig  arbeidet  for  ud- 
bredelse  af  kjendskab  til  rus.  forhold  blandt  vort  folk. 
Har  udg.  cStudien  von  der  slovak.-kleinrus.  Sprachgrenze 
im  østl.  Ungarn»,  I— II,  1897—99. 

Broch,  Ole  Jacob  (1818—89),  n.  videnskabsmand 
og  politiker.  Efter  eksamen  artium  1835  studerede  han 
hovedsagelig  matematik, 
1840—42  i  Paris,  Berlin 
og  Kdnigsberg,  oprettede 
efter  t\jemkomsten  sam- 
men med  Hartvig  Nissen  || 
den  senere  Nissens  skole 
(1843),  fratraadte  denne 
bestyrerpost  1847,  blev 
1848  lektor  i  ren  mate- 
matik ved  universitetet, 
1 858  professor  og  har  ved 
sin  vækkende  undervis- 
ning og  som  den  strenge 
eksaminator  ved  eksamen 
artium  ikke  lidet  frem- 
met det  matematiske  stu- 
dium i  vore  høiere  skoler. 
1847  tog  han  doktor- 
graden med  en  af  handling 
om  lysets  forplantning  i 
enaksige  krystaller.  For- 
uden  flere  matematiske  og 
fysiske  afhandlinger  har 
4ian  udgivet  en  række  læreboger  i  elementær  og  høiere 
matematik  samt  mekanik.  B.s  vidensk.  arbeider  vidner 
om  en  sjelden  skarpsindighed  og  en  overordentlig  energi. 
Men  ved  siden  af  disse  egenskaber  besad  han  praktisk 
skjøn.  vidt  syn  og  en  evne  til  at  omgaaes  mennesker,  som 
gjorde  ham  fortrinlig  skikket  for  offentlige  hverv,  som 
medlem  af  kommissioner,  direktioner  o.  1.  Sjelden  har 
vel  en  mand  været  betroet  saa  mange  offentlige  og 
halvoffentlige  hverv  som  B.  Han  var  efterhaanden  jern- 
banedirektør, administrerende  direktør  i  Creditbanken, 
bankadministrator,    medlem    af   kgl.   kommissioner    for 


Ole  Jacob  Broch. 
(Ener  litografi  af  Job.  Nordhagen.) 


derivate  (e).  dérivé  ©  m.  af- 
led9ord. 

derivatlon  (e).  dérivation  (D 
r.  ud-,  afledning. 

deri  ve  Ct)  r.  afdrin. 

derive  (^.  deriver  0  ud-,  af- 
lede;  stamme  (fra);  (f)  ogs.  støde 
fra  bredden;  være  I  drift;   afvige. 

derjenlse  ®  han.  den. 

dermallg  ®  nu-,   mcrværende. 


dermed  -  ®  damit  -  @  with  it 

(that,  this):  so  saying  —  ®  avec 
cela;  en,  y;  par  lå;  lA-dessus,  A 
ces  mots. 

dernier  ®  sldst :  m,  baghaand. 
derniérement  nylig,  idetsidste. 

dernæst  —  ®  demnflchst  — 
@  (In  the)  next  (place),  thea  -  (f) 
aprés  (cela),  ensuite. 

dérobée  ®:   å  la  d.   i  smug. 


dérober  (D  sUæle,  røve;  und- 
drage,  sl^ule. 

derogate  @,  déroger  d)  ind- 
skrænke.  gjøre  Indgreb.  skaar  i; 
nedvaerdige  sig:  vanslegte. 

derogation  (e),  dérogatlon  0 
f,  indskrænkning,  afbræk;  (c)  spee. 
forkleinelse. 

derom  —  (l)  darum,  davon,  dnr- 
aber  —  (e)  about  it  (that).    on  the 


subject:  of  that  fact  —  ®  de  (sur) 
cela,  en.  lå-dessus.  A  ce  sc^et. 

dérouler  ®  vikle,  rulle  op. 

déroute    ®    f,    nederlag,      dé- 
router  føre  vild.  forvirre. 

derpaa   —    0   darauf,    daran 
damach   —  ®  on  it  (that),   there- 
upon;  after  this  (that),  then,  next 
—  ®  y,   å  (sur)  cela;   (lå-)  detsus. 


1343 


derriére— désamorcer 

telegrafanlæg,  skattevæsen.  fodfolkets  organisation,  maal 
og  vegt  o.  s.  v.  Var  stortingsmand  fra  Kristiania  1862— 
69  og  statsraad  (chef  for  marinedepartementet)  1869—72, 
da  han  gik  af,  fordi  han  var  uenig  med  sine  kolleger  i 
spørsmaalet  om  statsraaders  adgang  til  stortinget.  Paa 
norsk  og  fransk  udgav  han  sin  fortrinlige  statistiske 
aarbog  for  Norge  1867 — 71.  Ved  flere  Internationale 
kongresser  repræsenterede  han  vort  land.  Hvor  heit 
han  var  anseet  i  udlandet,  viste  sig,  da  han  1879  efter 
Govi  blev  bestyrer  for  det  Internationale  bureau  for 
maal  og  vegt  i  S6vres,  med  den  opgave  at  grundlægge 
et  fælles  videnskabeligt  maal-  og  vegtsystem  for  alle 
lande.  Dette  vidtløriigc  arbeide  optog  resten  af  hans 
liv,  ved  hans  død  gjenstod  kun  et  par  maaneders  ar- 
beide, før  det  havde  kunnet  afsluttes.  Arbeidet  blev 
kun  en  gang  afbrudt,  da  han  i  1884  efter  aprilministe- 
riets  fald  hjemkaldtes  af  kongen  for  at  danne  ny  re- 
gjering. Da  haus  forsog  derpaa  efler  et  par  ugers  for- 
gjæves anstrengelser  maattc  opgives,  vendte  han  tilbage 
til  Paris.  [Biografi  ved  C.  A.  Bjerknes  i  «Videnskabs- 
selskabels  forhandlinger»   1889.] 

Broch,  Theodor  Christian  (Anton)  (1796—1863), 
n.  offlcer,  søn  af  dragonløitnant  Ole  Jacob  B.,  blev  5 
aug.  1814  som  premierløitnant  haardtsaaret  ved  Matrand. 
Senere  ingeniør-  og  gcneralstabsofflccr,  trigonometrist 
ved  den  Geografiske  opmaaling,  lærer  i  fortifikation 
m.  v.  ved  den  Militære  høiskole,  1861  generalmajor 
og  chef  for  ingeniørbrigaden.  Medlem  af  flere  inden- 
og  udenlandske  viden skabsselskaber,  direktionsmedlem  i 
flere  foreninger  til  fremme  af  dramatisk  og  bildende 
kunst.  Ydede  gode  bidrag  til  fagskriftslitteraturen,  redi- 
gcrede  «Hermoder»  og  «Polyteknisk  tidsskrift»,  optraadte 
oftere  som  leilighedspoet. 

Brochéret  tøi,  en  vævning,  hvor  der  foruden  den 
egentlige  islæt  oplræder  en  anden,  der  danner  figurer. 
Gaar  denne  islæt  helt  igjen  nem  tølets  bredde,  vil  den 
ligge  løst  paa  vrangen  udenfor  figurernc,  og  tølet  kaldes 
da  lanceret. 

Brochmand,  Jesper  (1488—1572),  deltog  som  øverste 
sekretær  i  det  danske  kancelli  i  de  fleste  vigtige  diplo- 
matiske forhandlinger.  Under  Kristian  II  synes  han 
at  have  stillet  sig  kjølig  til  Sigbrit  og  hendes  kreds; 
tidlig  sluttede  han  sig  til 
lutherdommen  og  var  der- 
for Kristian  IITs  tilhænger. 

Brochmand ,  Jesper 
Rasmussen  (1585—1652), 
d.  teolog,  professor  ved  uni- 
versitetet, 1639  Sjællands 
biskop.  B.  fører  den  dan- 
ske kirke  ind  i  et  strengt 
luthersk  spor.  Hans  hoved- 
verk er  hans  «Systema  uni- 
versae  theologiae»,  1633, 
en  omfangsrig  dogmatik  af 
strengt  konfessionel  art.  Af 
stor  betydning  for  menig- 
mand  var  hans  postille 
«Sabbatisanctificatio»,  1635 
— 38.  Den  giver  en  grundig 
og  vidtløftig  tekstforklaring. 


Broch— Brockenspøgelae 


1344 


JR.  Brochmand. 


Brochmann,  Jørgen  Henrik  Hegermann  (1850—  . 
n.  prest,  blev  1875  cand.  teol.,  1877  personelkapellan  til 
Grue,  1883  til  Gamle  Aker,  1884  sogneprest  til  Rødener. 
1894  residerende  kapellan  til  domkirken  i  Kristiansand 
og  1904  stiftsprovst  sammesteds.  B..  der  tildels  med 
offentlige  stipendier  har  foretaget  studiereiser  til  Tysk- 
land, har  ogsaa  optraadt  som  teologisk  og  kirkelig  forf. 
Hans  hovedskrift  er  «Lov  og  naade»  (1894);  ved  siden 
heraf  bør  nævnes  hans  overs,  af  40  latinske  salmer  (190r. 

Brock,  d.  adelsslegt,  hvis  første  mand  er  1.  Niels  B. 
til  Hylke,  der  var  mistænkt  for  delagtighed  i  mordet 
paa  Erik  Klipping,  men  som  dog  senere  var  et  anseet 
medlem  af  Erik  Menveds  raad.  2.  Eske  B.  (1560—1625. 
slegtens  sidste  mand,  er  mest  bekjendt  for  nutiden  ved 
de  dagboger,  som  han  har  ført  og  som  i  lobet  af  19 
aarh.  blev  fundet  og  udgivet. 

Brock,  Ludvig  Fredrik  (1774—1853),  n.  officcr, 
f.  paa  Biri  glasverk,  udarbeidede  som  sekondløitnant  eo 
plan  om  at  gjøre  Gudenaa  farbar  fra  Randers  til  Silke- 
borg, blev  adjutant  hos  kronprins  Fredrik  og  i  1809 
stabschef  under  prins  Kristian  Fredrik,  hvem  han  1813 
fulgte  til  Norge.  Under  begivenhederne  i  1814  var  han 
denne  en  trofast  raadgiver,  udførte  flere  vigtige  hverv 
og  opnaaede  ved  sin  faste  holdning  ligeoverfor  Karl 
Johan,  at  denne  ratificerede  Mossekonventionen  uden  at 
fastholde  sine  fordringer  om,  at  demarkationslinjen  skulde 
lægges  nærmere  Kristiania.  Efter  freden  fulgte  B.  Kristian 
Fredrik  til  Danmark,  hvor  han  blev  Fredrik  VFs  adju- 
tant og  toldinspektør  i  Randers.  Fra  1829  var  han 
blind,  men  spillede  alligevel  som  kommunemand  og 
stænderdeputeret   en    merkelig  rolle   i  det  offentlige  liv. 

Brocken  (lat.  Mons  Bructerus,  Blocksberg),  Tyskland, 
høieste  top  i  Harz  (s.  d.),  1 142  m.,  850  m.  over  sletten, 
granitQeld,  for  det  meste  opløst  i  svære  blokke.  B.,  som 
ligger  indenfor  grevskabet  Stol  berg- Womigerode,  i  prov. 
Sachsen,  er  det  mellemtyske  aaslands  forpost  ude  i  det 
nordtyske  sletteland.  Megen  nedbør  og  taage.  Snedækket 
fra  nov.  til  juni.  Træbart  øverste  30  m.  En  egen  flora 
(anemone  alpina  m.  m.).  Hotel,  udsigtstaarn,  meteoro- 
logisk observatorium.  Folkesagnet  lader  heksene  holde 
sammenkomst  paa  Blocksberg  Valborgsnatten  (30  april 
—1  mai). 

Brockenhuua,  d.  adelsslegt,  af  hvilken  der  endnu 
eksisterer  to  linjer,  B.-Løven hjelm  og  B.-Schack. 
Slegtens  mest  berømte  mand,  Frands  B.  til  Egeskov  og 
Bramstrup  (1518—69),  blev  1545  efter  sin  fader  lens- 
mand  paa  Nyborg  slot,  og  hertil  knyttedes  andre  fyenske 
forleninger,  saa  at  snart  tre  Qerdedele  af  Fyens  stift  stod 
under  hans  befaling.  I  syvaarskrlgen  viste  han  saavel 
tilsjøs  som  tillands  stor  tapperhed  og  dygtighed ;  sammen 
med  Daniel  Rantzau  bør  han  have  æren  for  de  seire, 
der  blev  vundet,  og  de  heldige  plyndringstogter;  begge 
faldt  i  krigens  sidste  aar  ved  Varbergs  beleiring.  1567 
undsatte  F.  B.  Akershus,  som  var  beleiret  af  svenskerne. 
—  I  det  16  og  17  aarh.  levede  en  linje  af  slegten  B.  i 
Norge,  hvor  den  bl.  a.  har  eiet  Hovinsholm  og  godser 
paa  Hedemarken  og  i  Smaalenene. 

Brockenspøgelae,  fænomen,  som  oftest  kan  iagttagcs 
paa  høie  fjeldtoppe,  naar  man  staar  mellem  solen  og  eo 
taagevæg;  man  ser  skyggen  af  sin  egen  person  paa  taagc- 
væggen,     hovedet    omgivet    af    en    glorie   (s.    d.),    som 


derriére  (f)  bag:  m.  bagtsidc); 
(pl)  bDgtrop. 

derselbe  T    han.   den'samme). 

dersom  -^ø  wenn.  Tulls  el 
if.  In  ense  —  (f;  sl. 

dersteds  —  l  dnselbst  —  (e) 
there  -    f    \A,   y. 

derude  —  J  dmusscn  —  'c) 
<>vlth>out  therc  —  (f)  len)  dehors. 
1.^  bns. 


derved  -  ®  dabel,  dadurch  — 
^  by  II:  by  that  means  —  (f)  par 
lA.  par  ce  moyen. 

derweil(en)  ØimidierUd:  san 
længe  (som). 

derzeltig  0  nær-,    nuværende. 

des  le  desto. 

dés  (t)  Wne  fra:  fro  ...  af; 
allerede,    alt.      d.    que     saasnart 


désabuser  (r;  bringe  ud  af  en 
▼ildfarelse. 

désaccord  (7)  m.  uenlgbed: 
disharmoni. 

désaccoutumer  (f)  nenne  af 
med. 

désaffamer  (?)  stille  (ens)  «ult. 

désafTection  {V  f.  (flg.)  kulde. 

désagréable  (f)  ubehagelig. 

désagréger  r,'  opiose. 


désagrément  (^  m,  nbehagc* 
lighed. 

désaiuster  ®  bringe  i  oiift. 

désaliter  (!):  sed.  komnMop 
Igjen  (efter  sj-gdoraK 

déaaltérer  ^suiic  tønt;  k«aKe. 

déaamarrer  ®  kaste  loa 

désancrer  0  kMte  anker,  ktte 

désamorcer  (^  tåge  r«nv- 
krudtet  af. 


1345 


Brockhaua— Broderskab 


1346 


détannezer— describe 


kan  beståa  af  flere  fanxde  ringe.  Glorien  skyldes  13'sets 
brydning  og  refleksion  i  vanddraabcrne.  Beskrevet  af 
Silberschlag  (1780)  i  beretning  om  en  Harzreise. 

Brockhaus,  Friedrich  Arnold  (1772—1823),  t. 
boghandler,  Efter  at  have  dreve*  forretning  i  Amster- 
dam og  Altenburg,  grundlagde  ha^n  1814  det  senere  be- 
rømte firma  cF.  A.  B.».  Dets  ry  grundlagdes  ved  det 
store  leksikon  (af  Lobel  og  Francke),  begyndt  1796,  kjøbt 
af  B.  1808.  og  som  siden  er  udkommet  i  mange  oplag. 
Desuden  dreves  alm.  forlagshandel.  og  tidsskrifter  ud- 
gaves;  Baggesen  og  Oehlenschlåger  blev  udgivet  paa  tysk 
af  B.  Firmaet  fortsattes  af  sønnerne  Friedrich  (1800 
—65)  og  Heinrich  (1804 — 74),  senere  af  dennes  sønner 
Rudolph  og  Edvard  og  disses  sønner.  Firmaet  er 
et  af  Tysklands  største  og  mest  anseede  forlag. 

Brockhaus,  Hermann  (1806—77),  t  orientalist, 
udgav  «Kathåsaritsagara»,  «Lieder  des  Hafls»  og  «Vendi- 
dad  Sade>.  Medstifter  af  «Deutsche  morgenlåndische 
Gesellschaft»  og  redigerede  1852—65  selskabets  tidsskrift. 
Fra  1856  redaktør  af  Ersch  og  Grubers  «Allgem.  En- 
cyklopådic»  (bd.  62—99). 

Brockma^nner  var  en  frisisk  stamme,  der  i  middel- 
alderen boede  i  Hannover,  bl.  a.  i  det  saakaldte  Brockmer- 
land.  B.  havde  indtil  midten  af  14  aarh.  en  eiendomme- 
lig demokratisk  forfatning  (optegnet  i  13  aarh.)  og  valgte 
selv  en  høvding. 

Brockton  [bråktnj,  by  i  de  Forenede  stater,  Massa- 
chusetts, 30  km.s.  f.  Boston.   Skotilvirkning.   40000  indb. 

Brockville  [brå'kvilj,  by  i  Kanada,  Ontario,  ved  St. 
La wrence- elvens  vestlige  bred,  200  km.  ovenfor  Montreal, 
ved  Grand  Trunk  og  den  kanadiske  pacifikjernbane, 
9  000  indb.    Anløbes  af  elveskibene.    Garverier  og  møller. 

Brod,  et  hos  forskjellige  Insekters  hunner  forekom- 
mende chitinrør,  beliggende  ved  kjønsaabningen  og  sam- 
mensat  a  f  flere  naale-  el.  knivforraede  ud  vekster  fra 
bagkroppens  segmenter.  B.  tjener  dels  som  udførselsvei 
for  eggene,  saaledes  at  dyrene  ved  hjælp  af  b.  kan  an- 
bringe disse  paa  hensigtsmæssige  steder,  lægge-b.  (bl. 
a.  flere  aarevingede,  som  bladhvepse,  galhvepse  og  snylte- 
hvepse),  dels  tjener  b.  som  forsvars-  og  angrebsvaaben 
og  staar  da  i  forbindelse  med  en  giftlgertel,  hvis  sekret 
udtemmes  gjennem  b.s  kanal,  g  i  f  t-b.  (bl.  a.  bier  og  de 
almindelige  hvepse). 

Brod,  spirer  af  korn  paa  en  nylig  tilsaaet  aker. 

Brod  (ungarsk  B.).  by  i  Slavonien,  ved  Save,  7300 
indb.  Livlig  handel  med  Bosnien.  —  I  lang  tid  et 
stridens  æble  mellem  Tyrkiet  og  Ungarn,  blev  1688 
fravristet  tyrkerne  og  sterkt  befæstet.  —  Ligeoverfor  paa 
den  anden  elvebred  ligger  bosnisk  el.  tyrk.  B.,  1800  indb. 

Broderfolkenes  vel,  et  selskab  af  nordmænd  og 
svensker  med  afdelinger  i  de  to  lande,  oprettet  1903 
efter  initiativ  af  konservator  Albert  J.  Lange  og  opkaldt 
cfter  kong  Oscar  IFs  valgsprog  af  denne  ly  deise.  Dets 
formaal  var  «inden  hvert  af  broderfolkene  at  virke  for 
nærmere  kjendskab  til  det  andet  og  forøvrigt  for  gjen- 
sidig forstaaelsc  mellem  Sveriges  og  Norges  folk»,  hvorfor 
mcdlemmerne  skulde  «samles  til  aarsmøde  og  høitidsdag 
vekselvis  i  Sverige  og  Norge».  Juni  1904  holdtes  i  Stock- 
holm det  første  alm.  aarsmøde,  hvortil  400  deltagere 
var  anmeldt.  Det  blev  det  eneste,  idet  unionens  op- 
løsning  stansede  foreningens  virksomhed.     Den  svenske 


afdeling  opiøstes  31  okt.  1906;  den  norske  15  decbr.  s.  a. 
Den  norske  afdelings  midler  besluttedes  afsat  til  et  fond, 
som  bliver  at  anvende  «til  fremme  af  forstaaelse  og 
samkvem  mellem  folkene  paa  den  Skandinaviske  halvø», 
naar  tiden  dertil  engang  maatte  være  inde.  Forbundet 
talte  omkr.  3500  medlemmer,  omtrent  ligelig  fordelt  i 
Sverige  og  Norge. 

Brodert,  udsmykning  af  vævet  tøi  ved  gjennemsyning 
med  traad  ved  hjælp  af  naal,  enten  for  haanden  el.  ved 
hjælp  af  maskine  (se  brodermaskine).  Traaden  bliver 
liggende  mere  eller  mindre  løst  paa  overfladen,  og  stingene 
udføres  paa  forskjellig  maade.  Hvidt  b.  paa  lin-  eller 
bomuldslærred  med  hvidt  lin-  eller  bomuldsgarn.  Kulørt 
b.  med  alle  slags  farvet  traad,  tildels  med  perler,  tidligere 
mest  paa  kanevas,  nu  paa  alle  sorter  vævning. 

Broderkredaen  paa  havet  er  en  forening  af  norske 
religiøst  interesserede  skibsførere,  stiftet  1885  ved 
pastor  B.  Hall.  Fællesmerke:  Due  fl  aget  (blaat  med 
hvid  due).  En  underafdeling  stiftet  i  Danmark  1900. 
Fælles  organ  maanedsbladet  «Brevduen». 

Broderkysset,  «det  hellige  kys»,  omtales  i  det  nye  test. 
(IThess.  5,26;  Rom,  16,16;  1  Kor.  16,20;  2  Kor.  13. 12, 
jfr.  1  Pet.  5, 14)  som  et  gjængs  udtryk  for  den  kristelige 
broderkjærlighed.  Det  var  oprindelig  et  led  af  guds- 
tjenesten, men  forandredes  senere  til,  at  presterne  kys- 
sede biskopen,  mændene  mændene  og  kvinderne  kvin- 
derne.     Efterhaanden  faldt  det  ganske  bort. 

Broderlod  betegner  det  efter  den  ældre  ret  gjældende 
forhold,  at  mand  angede  dobbelt  saa  stor  lod  som  kvinde 
(Chr.  Vs  Norske  lov  5—2—29).  Dette  forandredes  ved 
arveloven  af  31  juli  1854  §  8,  hvorefter  kjønsforskjéllef> 
ingen  indflydelse  faar  paa  arveloddernes  størrelse. 

Brodermaskine.  Der  anvendes  meget  en  forbedret 
form  af  Hellmannas  maskine  (1829),  naar  samme 
mønster  skal  anvendes  flere  steder  tvers  over  tøiet. 
Broderingen  foregaar  samtidig  ved  50 — 75  naale,  som 
er  spidse  i  begge  ender  og  har  øie  paa  midten,  saaledes 
at  naalene  kan  føres  helt  gjennem  tøiet  fra  begge  sider 
ved  hjælp  af  maskinstyrede  gribere.  Mellem  hver  gjen- 
nemføring  flyttes  tøiet,  som  er  udspændt  over  to  bomme, 
overensstemmende  med  mønsteret,  idet  bevægelsen  fore- 
gaar ved  en  pantograf  (s  d.),  hvis  stift  af  arbeideren  flyttes 
paa  en  mønstertegning.  B.  udføres  ogsaa  med  lignende 
form  som  symaskiner,  hvor  tøiet  føres  med  haanden. 

Broderparten,  om  den  større  del  («løvens  part»), 
eg.  d.  s.  s.  broderlod  (s.  d.). 

Broderskab,  kirkeligt  (confraternitas,  confratria,  so- 
dalitium,  congregatio),  er  i  den  romerske  kirke  navn 
paa  kirkelige  foreninger,  oprettet  af  den  kirkelige  øvrig- 
hed  (pave,  biskop,  ordensoverhoved),  hvis  medlemmer 
beflitter  sig  paa  særlige,  ikke  alm.  paabudte  fromheds- 
øvelser.  Saadanne  b.  kjendes  fra  den  tidlige  middelalder. 
De  ældste  b.  synes  navnlig  at  have  havt  til  formaal  at 
sikre  sine  medlemmer  del  i  forbønner,  sjælemesser  o.  1., 
hvorved  straffen  i  skjærsilden  kunde  forkortes.  Tigger- 
ordenerne  fremkaldte  andre  former  for  b.,  som  tillige 
samlede  sig  om  at  vise  en  eller  anden  helgen  særlig 
ærefrygt.  I  regelen  var  disse  knyttet  til  den  kirke,  hvor 
en  saadan  helgen  hvilede  eller  havde  sit  alter.  Jesuiter- 
ordenen  har  med  stort  held  virket  for  oprettelsen  af 
mariakongregationer.     Blandt  de  mest  bckjendte  b.  kan 


désannexer  ®  ndskllle. 

désappoin ternen t  ®m,  sknf- 
felse.    désappointer  skuffe. 

désapprobatlon  ®  r.  mlt- 
biUlgelM. 

désapproprlatioii  ®  f.  aflitaa- 
else. 

déaappronver  (?)  misbillige. 

désar^onner  ©  kaste  af  sad- 
len;  slaa  af  marken. 


désarmement  ®  m,  afvæb- 
nlng;  aftaklinf(. 

desarmer  ®  afeæbne;  aftakle; 
lægge  op;  afmønstres. 

désarroi  ®  m,  norden. 
'  désassortfr  £)  gjøre  ukomplet; 
passe  daarlig  (Ul). 

désastre  ©  m.  ulykke;  neder- 
lag: dundrende  falllt.  désastreux 
ulykkelig;  forfærdelig. 


désavantiMse  (f)  m,  skade.  tab. 

désaveu   (Q  m,    misbilligelse; 
tllbagekaldelse. 

désaveugler  ®  aabne  ens  «ine. 

désavouer  ©  n^lsbtllige:  slaa 
haanden  af;    n^gaa.   flrala^ge  sig. 

descant  (§)  (synge)  en  variatlon; 
kommentar;  diskant;    flerstemmig 
sang;  snakke  vidt  og  bredt, 
desceller®  bryde  (segl);  brækkeop. 


descend  (e).  descendra  ® 
stige  ned;  synke,  dale;  nedlade 
sig;  lande;  (nedhtamme. 

descendance  ®  f.  descent 
@  herkomst;  enerkommere. 

descent  @,  descente  ®  r, 
nedstigning:  skraanlng;  landgang; 
(?)og8  husundersogelse;  nedtagelsetr 
brok. 

describe  @  beskrive,  skil4re. 


43  —  niustreret  norsk  konvcrsationsteksikon.    I. 


1347 


deaoriptif— desert 

nævnes:  <B.  for  Marias  hjerte»,  cB.  for  Marias  syv  smer- 
ter», «B.  for  Jesu  allerhelligste  t^*ertc»,  cAllerhelligste 
treenigheds  b.»,  cRosenkrans-b.». 

Brodersen,  Abraham,  se  Abraham  Brodersen. 
Brodrick  [brådrik],  William  St.  John  Fremantle 
(1856—),  eng.  statsmand,  blev  1880  medlem  af  under- 
husets konservative  parti,  1886—92  finanssekretær  i 
krigsministeriet  i  Roseberys  kabinet,  gik  derefter  over  i 
Salisburys  kabinet,  hvor  han  først  var  unders  ta  tssekretær 
i  krigsministeriet  siden  i  udenrigsministeriet.  Ved  mini- 
steriets rekonstruktion  1900  blev  B.  krigsminister.  1903 
udnævnt  til  statssekretær  for  Indien. 

Bro'dsky,  Adolf  (1851—),   russisk   violinmester  og 
lærer,  musikdirektør  i  Manchester,  tidligere  i  New  York 
og  Leipzig,   hvor  han  ogsaa   virkede   med   sin   berømte 
strygekvartet. 
Brodtelg,  se  Telg. 

Brody,  by  i  Østerrige,  Galizien,  nær  grænsen  af  Rus- 
land, paa  den  podoliske  vidde,  234  m.  o.  h.,  ved  banen 
Lemberg— Kiev,  17  400  indb.,  for  det  meste  jøder.  Livlig 
handel  med  Rusland.  Indtil  1879  fri  handelsstad,  siden 
har  det  mistet  sin  betydning. 

Brodzfnski,  Kazimierz  (1791—1835),  polsk  digter, 
deltog  i  Napoleons  felttog  i  Rusland  1812,  fanget  i  slaget 
ved  Leipzig  1813,  professor  i  æstetik  ved  universitetet  i 
Warschau.  Bidrog  gjennem  sine  digte  og  kritiske  af- 
handlinger  væsentlig  til  den  romantiske  retnings  gjen- 
nembrud  i  Polen.  Henlevede  sine  sidste  aar  i  Dresden, 
hvor  hans  hjem  blev  mødested  for  talrige  polske  emigranter. 
Broek  (B.  in  Waterland),  by  i  Nederlandene,  prov. 
NordhoUand,  7  km.  n.ø.  for  Amsterdam,  1600  indb. 
Ysterier  (edamerost).  Befolkningen  er  berømt  for  sin 
pedantiske  renslighed. 

Broer  er  Ijygverker,  der  tjener  til  at  føre  en  færd- 
selsvei,  vandledning  e.  1.  over  vandløb,  sjø,  dal  eller 
over  en  anden  færdselsvei.  Man  taler  saaledes  om  vei-, 
jernbane-,  kanal-b.,  aquædukter,  viadukter  (dal-b.),  vei- 
undergange  og  veiovergangs-b.  (hvor  en  vei  føres  under 
eller  over  en  jernbane)  o.  s.  v.  Til  en  b.s  hovedbestand- 
dele  hører  underbygning  (fundamenter,  vederlag, 
landkar  og  eventuelt  pillarer)  og  overbygning  (bærende 
konstruktionsdele,  brobane  og  vindafstivning).  Overbyg- 
ningen giver  i  almindelighed  en  b.  dens  karakter  og  benæv- 
nelse.  Som  materiale  til  b.  benyttes  træ,  jern  og  sten. 
a.  Træbroer  er  de  ældste  og  har  været  benyttet  til 
alle  tider  og  blandt  alle  folkeslag.  Hos  os  har  vistnok 
træ  været  det  eneste  b.-materiale  (for  overbygningen) 
helt  til  begyndelsen  af  19  aarh.     De  enkleste  træ-b.,  der 

benyttes  for  smaa 
spændvidder,  er  de 
saakaldte  mast  e-b., 
hvor  de  bærende  kon- 
struktionsdele bestaar 
af  master  af  rundt- 
eller  firkanttømmer, 
dels  enkelte  ved  siden 
af  hinanden,  dels  dob- 
belte ovenpaa  hinan- 
den, forbundet  med 
dibler  og  bolte  (for- 
Svennesund  bro.  diblede    master). 


Brodersøn—Broer 


1348 


Træbro  i  Gausdal. 

Maste-b.  anvendes  tildels  i  form  af  u  d  k  r  a  g  e-b.  (se  hosst 
fig.).  For  større  spændvidder  benyttes  sprængverk 
eller  hængverk  (fig.  1  og  2).  Sprængverks-b.,  der  er 
de  almindeligste,  anvendes  for  spændvidder  op  til  40  m. 
eller  mere,  idet  strævernes  antal  forøges.  En  kombina- 
tion  af  hængverk  og  sprængverk  har  endog  ved  en  b. 
i   Schweiz    været   anvendt   for   en    spændvidde  paa  ca. 


Fig.  1.  Alm.  dobbelt 
sprængverk. 


Fig.  2.  Alm.  dobbelt 
hKDgverk. 


120  m.  Ved  siden  af  sprængverk  anvendes  for  de  større 
spændvidder  f  ag  verk  og  buer,  de  sidste  dog  kun  i 
sjeldnere  tilfælde.  Af  fagverk  er  Howes  S3rstem  almin- 
deligst  anvendt  (fig.  3).  Gurter  og  diagonaler  bestaar 
her  af  træ,  vertikaler  af  jernbolte.  Gurtstokkene  skjød» 
om  fornødent  ved  lasker  af  træ  eller  jern.  Ved  bue-b. 
af  træ  udføres  i  almindelighed  buerne  af  ovenpaa  hinanden 


h/VMXN\[ 


a :  •Tre  gurte,  b :  nedre  gurte,  c :  dlaiconaler. 

d:  moddiagooaler,  e:  vertikaler.  ^ 

Fig.  3.  Fagverk  (Howes  system). 

lagte,  bøiede  tømmerstokke  eller  planker,  forbundet  med 
jernbolte,  eller  ogsaa  benyttes  fagverksbuer.  Tversnits- 
og  brobaneanordningen  ved  en  træ-b.  er  ooget 
forsHjellig,  efter  som  b.  er  vei-b.  eller  jernbane-b.,  eller 
om  brobanen  ligger  ovenpaa  eller  mellem  bærevæggene 
(fig.  4  og  5).  Sidstnævnte  anordning  benyttes  ved  be- 
grænset  konstruktionshøide.     1  sideretningen  afstives  de 


4^-  -h 

a:  akinnemaster. 
b;  tverbjelkeh 
Fig.  4.  Jernbanebro  med  mellem- 
liggende  brobone  (tversnit). 


JL 


1 — r 


EBBl 


Fig.  5.  Vcibro  med  ctct^ 
liggende  brobaoe  (tvefsnit^ 


descriptlf  (f),  descriptlve  (e) 
beskrivende. 

description  @  ft  ®  r.  betkri- 
velte;  @  ogs.  beskaffenhed. 

descry  (e)  skjelne,  opdage. 

deacrate  te)  vanhellige. 

désemballer  (?)  pakke  ud. 

déaembarquer  ©  (ud)ioaM. 

déaemparer  (D  rortrække;  gjøre 
ukaropdygtig. 


déaemplumer  (?)  plukke  ((tigl). 

désenohanter  (?)  hæve  for- 
tryllelien;  desilluslonere. 

désencombrer  (?)  rydde. 

désenfllér  ®  triekke  af  traaden. 

désen gager  ®:  se  d.  tende 
afbud. 

désengorger  (^  rense. 

désengourdir  (^;  sed.  kom- 
me Ul  sig  igjen. 


déseolvrer  ®  g|«re  «dm. 

désennul  (?)  m.  Udafordrlv. 
désennuyer  nnderholdc.  ad- 
sprede. 

désenrayer  ®  tåge  hemskoen 
af  (lUnl). 

désenrtaumer  (D  befH  for  snne. 

désenroaer  (j)  belH  for  hm- 
hed. 

désensorosler  ®    belH    for 


trolddom,  lldenskab:  aabos  ca 
•loe. 

déseatordller  (f)fpé*,  «dredr. 

désenveoiaier  j)  boM  fv 
girt;  tåge  brodden  «f. 

déséqnfHbre    t>   »•  b»^^ 

déséqniper  (f)  mttamkn. 
desert  @.  déMrt  ®  imX  «^ 
ken:  Mle.  Ibriadt. 


BROTYPER 


Bro  over  Keiser  Wilhelms  kanal  ved  GrOnthnl.     Buens  spwndvldde  1U.5  m.,  hølde  over  vandspellet  42  m. 


i# 

n 

^ 

^Pll 

m 

^ 

*_ 

^2S^3S 

IBh^^^V 

Rena  bro  over  Glommen.    Spændvldde  106  m. 


Point  bro  over  Monongahelo,  Pittsburgh.     Spicndvidde  244  ni. 


Orøja  viadukt,  Rørosbanen.     Tra>bro.  Nordnlsenden  viadukt,  Orotbanen.  Verdens  nordligste  Jernbanebro, 

Høide  over  dalbunden  43  m.  W/a^  n.  br.,  længde  180  m.    Høide  over  dnlbunden  40  m. 


L>-sedal  viadukt,  ^taalensbanen. 
Høide  o\'er  dalbunden  32  m. 


1349 


Broer 


1350 


større  b.  ved  et  vindforband  (horisontalt  liggende 
fagverksvæg)  samt  ved  tverkryds  eller  udvendige 
strævere  (ved  mellemliggende  brobane).  Som  underbyg- 
ning ved  træbroer  anvendes  foruden  murede  brokar  (se 
jern-b.)  i  stor  udstrækning  de  saakaldte  p  æ  1  e  a  a  g,  der  be- 
staar  af  nedrammede,  indbyrdes  forbundne  og  afstivede 
pæle  (pæl e-b.).  Pælene  indklædes  ofte  over  vand  med 
planker  til  beskyttelse  mod  tømnier  og  isgang.  Pæle-b. 
har  i  Norge  faaet  en  udstrakt  anvendelse  baade  som 
vei-  og  jernbane- b.  og  er  fremdeles  den  almindeligste 
type  for  stillads-b.  Hvor  bunden  er  fast,  anvendes  ogsaa 
istedetfor  nedrammede  bundpæle  murfundamenter,  hvor- 
paa  aaget  er  anbragt.  T  a  a  r  n  p  i  1 1  a  r  e  r  af  træ  fore- 
kommer ogsaa,  særlig  ved  høie  viadukter  (se  pl.  Brotyper, 
Drøja  viadukt).  Træ-b.s  kostende  regnes  i  almindelighed 
at  være  */4 — V»  af  jern-b.s  køstende.  Af  hensyn  til  det 
kostbare  vedligehold,  vanskeligheden  ved  tilveiebringelse 
af  de  fornødne  tømmerdimensioner  samt  ringere  drifts- 
sikkerhed  end  ved  Jern-  og  sten-b.  er  træ-b.s  anvendelse 
i  de  fleste  lande  i  Europa  nu  for  tiden  væsentlig  be- 
grænsct  til  provisoriske  b.  og  stillads-b.  1  Amerika,  hvor 
godt  og  stort  tømmer  endnu  kan  skaffes,  og  hvor  hen- 
synet til  en  hurtig  opførelse  ofte  spiller  en  stor  rolle, 
anvendes  endnu  hyppig  træ-b.  ogsaa  som  permanente 
konstruktioner.  I  vort  land  tør  anvendelse  af  træ-b., 
særlig  som  vei-b.,  endnu  have  sin  berettigelse. 

b.  Jernbroer.  Anvendelse  af  jern  til  b.  daterer  sig 
fra  slutningen  af  18  aarh.  De  første  jem-b.  udførtes  i 
England,  i  almindelighed  som  bu  e-b.  af  støbejern. 
Senere  (fra  1850  til  begyndelsen  af  1890-aarene)  anvendtes 
sve  isje  rn;  nu  for  tiden  benyttes  omtrent  udelukkende 
flussjern  (blødt  staal)  med  en  brudfasthed  af  ca.  40 
kg.  pr.  mm.'  (staal traadkabler  til  hænge-b.  dog  indtil 
150  kg.  pr.  mm.').  Jembrobygn ingen  har  siden  1850 
gjort  store  Iremskridt  i  retning  af  forbedrede  systemer 
og  anordninger.  Det  er  særlig  Tyskland  og  tildels  Ame- 
rika, der  har  gaaet  i  spidsen  paa  dette  omraade.  Jern-b. 
inddeles  i  almindelighed  i  bjelke-b.,  hvor  der  kun 
udoves  vertikalt  tryk  paa  oplageret,  bu  e-b.  og  hænge-b. 

1.  Bjelke-b.  er  de  mest  benyttede  og  kan  være 
fritliggende  eller  kontinuerlige  (flere  spænd 
sammenhængende).  De  sidste  anvendes  dog  nu  kun  i 
sjeldnere  tilfælde  (se  pl.  Brotyper,  Nordalsenden  viadukt). 
For  spændvidder  indtil  ca.  10  m.  bestaar  bærebjelkeme 
af  helvalsede,  indbyrdes  afstivede  I-jerns  bjelker,  hvor- 
paa  brobanen  er  anbragt  (ved  Jernbane-b.  ofte  fire  bjelker, 
to  under  hver  skinne,  tvillingbjelker).  For  spænd- 
vidder fra  5  m.  til  ca.  25  m.  anvendes  i  almindelighed  saa- 
kaldte p  1  a  d  e-b.  med  to  eller  flere  bærevægge,  bestaaende 
af  indtil  ca.  3  m.  høie,  afstivede,  vertikalt  staaende  jern- 
plader,  hvortil  oventil  og  nedentil  (øvre  og  nedre  gurte) 
er  klinket  vinkeljern  og  en  eller  flere  dæklameller  (hori- 
sontalplader).  For  de  større  spændvidder  fra  ca.  20  til 
ca.  120  m.  benyttes  fagverks-b.,  bestaaende  af  led 
(gurter,  vertikaler,  diagonaler,  se  træ-b.  fig.  3),  der  sam- 
mensættes af  valsede  Jernstænger  af  forskjellige  slags 
profiler.  Nævnte  led  støder  sammen  i  saakaldte  k  n  u  d  e- 
punkter  og  forbindes  her  i  almindelighed  med  hver- 
andre ved  bjælp  af  paaklinkede  knudeplader  eller  ved 
bolte  (én  i  hvert  knudepunkt),  der  stikker  igjen  nem 
samtlige  sammenstødende  led  (bolt  e-b.,  anvendes  særlig 


deaert— déslgnatlf 

i  Amerika).  Efter  gurtemes  form  skjelnes  mellem 
para  11  el  f  ag  verk,  hvor  øvre  og  nedre  gurte  er  paral- 
lele  (se  fig.  6),  p  a  r  a  b  e  1  f  a  g  v  e  r  k,  hvor  øvre  eller  nedre 
gurte  har  form  af  en  parabel  (se  pl.  Brotyper,  Lyse- 
dals  viadukt),  Pauli-fagverk,  hvor  saavel  øvre  som 
nedre  gurte  er  krumme  (se  pl.  Brotyper,  Sarpsfoss  bro), 
halvparabelfagverk  (se  pl.  Brotyper,  Rena  bro)  m. 
fl.  Efter  mellemleddenes  anordning  skjelnes  ligeledes 
mellem  flere  systemer,  hvoraf  almindeligst  benyttet  er 
enkelt    eller     dobbelt     stræverfagverk    (ogsaa 


iXKM/l/M/r 


a:  vertikaler  (trykled,  ttændere). 
b:  diagonaler  (stnekled). 

Fig.  6.  Enkelt  stænderfagverk. 

kaldt  triangelsystem,  se  Rena  bro),  hvor  diagona- 
lernes  heldning  veksler  fra  felt  til  felt,  og  enkelt  eller 
dobbelt  stænderfagverk  (fig.  6).  Et  system  af  nyere 
datum  er  det  saakaldte  K-fagverk  (H  å  s  e  1  e  r-f  a  g  v  e  r  k), 
hvor  vertikaler  og  diagonaler  danner  efter  hinanden  føl- 
gende K*er.  For  de  største  spændvidder  over  ca.  100  m.  be- 
nyttes saakaldte  udligger-b.(Gantilever-b.,  Gerber- 
b  ær  ere),  hvor  der  paa  de  frie  ender  af  to  udiiggere, 
konstrueret  som  fagverk,    er   oplagt  et  fritliggende  fag- 


T^r 


'^   t 


a:  udiiggere 
Fig.  7.  Udliggerbro  (skematisk  fremstillet). 

verkspænd  (flg.  7).  Den  mest  bevendte  b.,  udført  efter 
dette  system,  er  den  omkr.  1890  hyggede  Forth-b.  ved 
Edinburgh.  Den  største  spændvidde  er  her  521  m. 
En  anden  udligger-b.  over  St.  Lawrenceelven  i  Kanada, 
der  er  under  udførelse,  kan  opvise  den  største  for  tiden 
forekommende  spændvidde  for  b.,  nemlig  549  m.  For- 
uden de  nævnte  systemer  for  bjelke-b.  forefindes  ogsaa 
andre  mere  komplicerede,  f.  eks.  de  saakaldte  b  u  e-b.  med 
strækgurte  (fig.  8),  hvilket  system  er  meget  anvendt  i 


a:  straekgurle,  b:  hængesailer. 

Fig.  8.  Buebro  med  strækgurte. 

Tyskland  for  spændvidder  over  100  m.  To  vakre  gade-b. 
over  Rhinen  ved  Bonn  og  Dflsseldorf  med  maks.  sp.-v. 
188  m.  og  181  m.  er  udført  delvis  efter  dette  system. 
Tversnits-  og  brobaneanordningen  ved  bjelke-b.  af  jern 
og  ved  jern-b.  i  det  hele  tåget  er  høist  forskjellig  og  af- 
hænger  af,  om  b.  er  vei-b.  eller  jernbane-b.  (enkelt  eller 
dobbeltsporet),  om  brobanen  ligger  over  eller  mellem 
bærevæggene,  om  broen  er  aaben  eller  lukket,  om  der 
anvendes  brosviller  af  træ  eller  grusballast  paa  jernplader 


desert  @.  deserter  ®  foi^ 
lade;  •▼igte:  deiertere. 

desert  %  forUenette. 

deserter  @.  désertear  (£)  m. 
rømling. 

deserdon  @,  désertlon  ®  f. 
rømning. 

deserve  ®  foraene:  gjøre  dg 
fortjent 


désespérer  ®  opgive  baabet. 
mlstTlIe;  gjøre  .ibrtrllet. 

désespoir  (?)  m.  fortTllelse. 

desfalls  ®  derfor.  1  ma  Ul- 
fælde.    desfalsig  vedkommende. 

desgleichen  ®  illg;  Ilgeledct. 

désfiablllé  ®m.  morgendragt; 
nogenhed. 

déstaabiller  ^  klæde  af. 

déstaabitner  ®  vsnne  ar(med). 


deshalb  ®  derfor. 

désharraonie  ®  f,  disharmoni. 

déstaerence  ®  f:  tomber  en 
d.  hjemfalde. 

déshériter  (D  gjøre  arveløs, 
forskyde. 

déstaonntte  ^  nansUendig. 

déslionnear  ©  r,  vanære,  dés- 
honorer  vanere:   (skam)sKJende. 


desiderate  %  savne,  deside- 
ratum savn. 

design  (i)  skltære;  planlagge; 
have  Ul  henslgt;  bestemme;  teg- 
ning; plan. 

designate  (e).  designer  (^ 
nd-,  paapege,  angi  ve  :  bestemme ;  % 
ogs.  udseet.    se  d.  (j)  udmerke  sig. 

désignatlf®,  deslgnatlve  © 
betegnende,  t)estemmende. 


deslgnatloii— desolate 


1351 


Broer 


1352 


tverbærer. 
b:  langbærer. 
c:  brosviUe. 


2 


Fig.  9.  Jernbancbro 

over  Stenkjær-elven 

(endeportal). 


af  en  eller  anden  form  eller  bro- 
lægningssten  i  beton  paa  Zores- 
jern  C/^^)  m.  v.  Fig.  9  angiver 
tversnitsanordningen  ved  en  større 
jernbane-b.  med  mellemliggende 
brobane  (lukket  b.)  og  fig.  10  an- 
ordningen ved  en  større  gade-b. 
med  overliggende  brobane.  I  tver- 
retningen  afstives  jern-b.  ved  vi  n  d- 
forband  og  tverafsti vning 
paa  lignende  maade  som  ved  træ-b. 
Bjelkeb.  af  jern  oplægges  i  almin- 
delighed  paa  lågere  af  støbe- 
staal.  Ved  den  ene  ende  af  b. 
ligger  lagerne  fast  paa  murverket, 
ved    den    anden    anordnes    ruller, 


Fig.  10.  Oslo  gndebro  (tversnitsanordning). 

saaledes  at  b.  nogenlunde  frit  kan  bevæge  sig  i  længderet- 
n ingen  ved  temperaturforandringer,  naar  jernet  udvider 
sig  el.  trækker  sig  sammen.  Underbygningen  ved  bjelke-b. 
bestaar  i  almindelighed  af  murede  brokar  (fig.  11), 
landkar  og  fritstaaende  p  il  1  a  r  e  r  ude  i  broløbet. 
De  udføres  i  regelen  af  naturlig,  velbearbeidet  sten  med 
eller  uden  anvendelse  af  cementmørtel,  der  tildels 
tilsættes  kalk.  Tø  r  mur  (uden  mørtel)  anvendes 
meget  hos  os  særlig  for  landkar.  Pillareme  gives  under- 
tiden under  høivandslinjen  en  mod  strømmen  tilspidset 
form   (isbrydere).      Desuden   anvendes  hyppig,  særlig 


Landkar. 


Pillar. 


a:  frontmur 
b:  fløimur. 
c:  stenkeglc. 

Fig.  11.  Brokar  af  sten. 

ved  høie  viadukter,  som  underbygning  jernpillarer, 
der  kan  være  taarnpillarer  (benyttet  ved  Lians 
viadukt  i  nærheden  af  Kristiania),  stilladspillarer 
(aag  af  jern)  eller  pen  del  pillar  er  (se  pl.  Brotyper, 
Lysedal  og  Nordalsenden  viadukter).  Stdstnævnte  har  i 
begge  ender  led  (c  h  a  r  n  i  é  r  e  r),  hvorved  en  liden  drei- 
ning (pendling)  af  pillarerne  i  b.s  længderetning  kan 
finde  sted  under  overbygningens  bevægelse  ved  tempera- 
turforandringer. Pendelpillarer  blev  først  bragt  i  an- 
vendelse af  den  nu  afdøde  b.-konstruktør  ved  de  norske 
statsbaner,    Petersson,    og    har    senere    været    adskillig 


anvendt  saavel  herhjemme  som  i  udiandet  2.  Bae-b. 
af  jern  er  tre  slags,  nemlig  bue-b.  uden  charniérer 
(fig.  12),  med  to  charniérer  (se  pl.  Brotyper,  B.  over 
Keiser  Wilhelms  kanal)  og  med  tre  charniérer  (fig. 
13).  Charniérer  tjener  til  at  give  buen  en  vis  bevægc- 
lighed,  saaledes  at  ekstraspændinger,  særlig  paa  grund 
af  temperaturforandringer,  helt  eller  delvis  ophæves. 
Buerne,  hvoraf  i  almindelighed  to  stykker,  udføres  som 
plade-  eller  fagverksbuer  og  spænder  imod  et  vederlag 
(Qeld  eller  vel  fundamenteret  murverk).  Dette  vederlag 
maa  ved  bue-b.  være  absolut  fast,  saa  ingen  horisontal- 
forskyvelse  kan  finde  sted.  Ovenpaa  buerne  anbringes 
ved  de  to  førstnævnte  slags  bue-b.  jernpillarer,  hvorpaa 
overbygningen  (fagverks-  eller  pladespænd)  hviler.    Over- 


Fig.  12.  Buebro  uden  charniérer. 

bygningen  kan  ogsaa  delvis  ophænges  i  buen  som  ved 
b.  over  Keiser  Wilhelms  kanal.  Ved  bue-b.  med  tre 
charniérer  formes  i  almindelighed  buen  saaledes,  at 
b.-banen  kan  anbringes  direkte  paa  buekonstruktionen 
uden  anvendelse  af  fritstaaende  pillarer  (se  fig.  13).  Bue-b. 
egner  sig  fortrinlig,  naar  brede  og  samtidig  dybe  dale  skal 
overspændes  i  ét  spænd,  samt  i  de  tilfælde,  hvor  man 
lægger  særlig  vegt  paa  et  vakkert  udseendc,  f.  eks.  i  eller 
ved  større  byer.  Af  mere  bekjendte  bue-b.  nævnes :  Viaur 
viadukt  Frankrige,  udliggerbue-b.,  sp.- v.  220  m.,  Mungsten 
bro,  Tyskland,  ca.  170  m.  sp.- v.,  106  m.  hoi,Garabit  viadukt 
Frankrige,  165  m.  sp.- v.,  122  m.  høi,  bro  over  Niagara, 
168  m.  sp.- v.  I  Norge  har  bue-b.  saagodtsom  ikke  været 
benyttet.       3.    Hænge-b.      Ved    disse    b.   bestaar    de 


Fig.  13.  Buebro  med  tre  charniérer. 

bærende  konstruktionsdele  af  i  regelen  2  stkr.  staal- 
traadk.abler,  der  kan  være  sammensat  af  flere  mindre 
kabler,  eller  af  kjeder,  hvor  de  enkelte  led  bestaar 
af  flere  fladtjernslameller,  forbundet  med  hinanden  ved 
bolte  (kfr.  bolte-b.).  Kablerne  eller  kjederne  er  op- 
lagt  paa  2  pillarer  af  jern  eller  sten  (én  paa  hver  side 
af  broløbet)  og  føres  paa  landsiderne  paa  skråa  ned  til 
terrænet,  hvor  de  forankres  til  en  solid  murklods.  Qeld 
el.  1.  (fig.  14).  Til  disse  kabler  eller  kjeder  er  brobancn 
ophængt  ved  jernstænger.  Foråt  ikke  en  saadan  hæoge-b. 
skal  give  for  stor  csvigt»  under  belastning,  anordnes 
afstivningsfagverk,  anbragt  nede  ved  brobanen.  ét 
for  hver  bærekabel  (se  fig.  14).  Afstivning  kan  ogvia 
tilveiebringes   paa   anden   maade,    f.   eks.   saaledes    som 


designatlon  @.  déslgnation 
(?)  f.  angivelse,  betegnelse;  bestena- 
melse. 

déslllu8ion(nement)  (i)  nm), 
KkufTelse.  désilluslonner  betoge 
illusionerne. 

désincorporer  (f;  udakille. 

désinence  (f)  r,  (gram.)  endelse. 

deslnfektion  ~  (t)  Desinfcktion 


r  —  (S)  dislnfection  -  (?)  désinfek- 
Uon  r. 

desinflcere  —  (T)  desinflzieren 
—  (e)  dislnfect  —  (f)  désinfecter. 
deslnflcerende  midler  —  (T) 
Deslnfektionsmittel  —  @  dlslnfec- 
tants  —  (f)  désinrectnnts  m  pl. 

désintéressé  (r)  uinteresseret; 
uegennyttig,  déslntéresser  holda 
skadesløs;  betage  interessen. 


déslnvestlr  ®  hære  beleirin- 
gen af. 

désinviter  ®  sende  afbud  Ul. 

déainvoltnre  ®  f.  nnturllghed. 

désir  ®  m,  desire  (e)  mske; 
attraa.  lyst. 

desire  @,  désirer  ®  ønske; 
(e)  ogs.  anmode. 

désireux®,  de8irous(e)lKng> 
selsfuld;  lysten. 


deslat  @  afUaa  (ihi). 

déslater  (^:  se  d.  gire  atkjiii 
paa. 

desk  Q  (skole^palt;  kmtvter. 

désobeir  Q)  viere  ulydige   mc^- 

désobllseance(Jt)r.  uhøAiKhni. 

déMDQVréiDdn).  ledl|pjOam<^ 

deaolate  ^,  déaolé  \£t  ia^i 
øde:  haardt  tO«inMgt.  atrwstrlig. 


1353 


Broer 


1354 


ved  b.  over  Mooongahela  (se  pl.  Brotyper)  oventil 
i  forbindelse  med  selve  kablerne  (kjederne).  Med  hænge-b. 
kan  meget  betydelige  elveløb  eller  havarme  overspændes 
i  ét  spænd.  Som  Jernbane-b.  har  de  hidtil  ikke  været 
videre  anvendt  (for  store  svingninger  under  togets  pas- 
sage), men  derimod  i  stor  udstrækning  som  vei-  og 
gade-b.  baade  i  Europa  og  især  i  Amerika,  hvor  hænge-b. 
med  spændvidder  over  100  m.  ikke  er  sjeldne.  Største 
forekommende  spændvidde  har  den  nye  East  River 
bro  i  New  York,  nemlig  488  m.  En  ny  hænge-b.  over 
Hudsonelven  ved  New  York  er  endog  projekteret 
med  en  sp.-v.  af  945  m.  Den  største  i  Norge  hyggede 
hænge-b.  er  den  i  1905  fuldførte  veibro  over  Hal- 
Hngdalselven  ved  Gulsvik  (fig.  14)  med  en  sp.-v. 
af  97  m.  Kablerne  beskyttes  her  mod  forrustning  ved 
en   tæt  jernhylse.     Til  gang-b.  o.  1.  er  i  den  senere  tid 


.-^7m v 

Fig.  14.  Gulsvik  hængebro  (veibro). 

hos  os  benyttet  en  slags  hænge-b.,  udført  i  det  væsent- 
lige  af  staaltraad  med  et  par  tynde  bærekabler  (Rosings 
gan  g-b.).  Kan  neppe  anbefales  uden  som  provisoriske  b. 
C.  S  t  e  n  b  r  o  e  r.  De  første  b.  af  sten  udførtes  i  oldtiden 
(Ægypten,  Grækenland)  som  stenbjelke-b.  Hvæl- 
vede  sten-b.  anvendtes  først  i  større  udstrækning  af  ; 
romerne,  der  hyggede  mange  saadanne  med  ganske  store 
spændvidder  (op  til  25  m.).  Enkelte  af  disse,  f.  eks. 
en  af  broerne  over  Tiberen  i  Rom  staar  den  dag  idag. 
Ogsaa  i  middelalderen  og  i  den  nyere  tid  (indtil  omkr. 
1850)  var  sten-b.  meget  benyttet.  I  Norge  forefindes 
enkelte  sten-b.  fra  denne  periodes  slutning.  Fra  1850 
og  til  slutningen  af  aarh.  fortrænges  sten-b.  næsten 
ganske  af  jern-b.     I   den   senere  tid  er  derimod  sten-b. 

Længdesnit. 


Under 

udførelse 

1907. 


Fig.  15.   Svenkerud  hvælvbro  (Jcrnbnnebro). 

atter  kommet  i  agt  og  ære.  Hos  os  er  i  løbet  af  de 
sidste  5  å  10  aar  bygget  et  betydeligt  antal  sten-b., 
saavel  vei-  som  jernbane-b.  De  enkleste  sten-b.  bestaar 
af  stenbjelker  eller  stenheller,  oplagt  paa  forholdsvis 
lave  mure  (vanger).  De  benyttes  for  ganske  smaa 
svændvidder  (op  til  ca.  1  m.)  væsentlig  som  stikrender 
under  vei-  og  Jernbanefyldinger.  En  hvælvet  stenbro 
(fig.  1 5)  bestaar  af  vederlagsmur,  hvælvmur  og 
overmur,  hvortil  kommer,  naar  b.  er  inddelt  i  flere 
spænd,  stenpillarer.  Istedetfor  kompakt  overmur  an- 
vendes ofte  saakaldte  sparebuer  eller  aflastnings- 


desolate— deaaein 

buer  ovenpaa  hvælvet  (se  pl.  Brotyper,  Gutach  bro). 
Ligesom  ved  bue-b.  af  jern  er  det  ogsaa  ved  hvælvede 
sten-b.  af  største  betydning,  at  vederlaget  er  fast.  Hvælv- 
muren,  der  i  alm.  udføres  i  god  cementmørtel  efter 
forskjellige  metoder,  beskyttes  mod  nedtrængende  regn- 
vand  ved  et  vandtæt  afdækningsskikt  af  asfaltfilt 
el.  1.  Istedetfor  naturlig  sten  anvendes  ogsaa  saavel  til 
hvælv  som  til  overmur  beton  med  eller  uden  jern- 
indlæg.  Af  nutidens  sten-b.  har  den  i  1906  fuldførte 
Planen  bro  i  Sachsen  den  største  spændvidde,  nemlig 
90  m.  Dernæst  kommer  den  i  1903  fuldførte  vakre 
gadebro  over  Petrusdalen  ved  Luxemburg  med  sp.-v. 
84  m.  Den  største  stenbro  i  Norge  bliver  den  ovenfor 
(fig.  15)  skisserede  jernbanebro  over  Hallingdalselven  ved 
Svenkerud  (Nes)  med  sp.-v.  44  m.  Under  gunstige 
forhold  kan  sten-b.  være-  llgesaa  billige  i  anlægsomkost- 
ninger  som  jern-b.  Vedligeholdsudgifter  er  ved  sten-b. 
meget  smaa  i  sammenligning  med  jern-b.  Hos  os  skulde 
sten-b.  være  saa  meget  mere  at  foretrække,  som  der 
i  alm.  haves  brugbar  bygningssten  forhaanden,  medens 
alt  jern  til  broer  maa  skaffes  fra  udlandet. 

d*  Bevægelige  broer  benyttes  i  saadanne  tilfælde, 
hvor  en  b.  maa  anbringes  over  et  skibslob,  f.  eks.  over 
en  kanal,  og  man  ikke  kan  lægge  den  saa  høit,  at  ski- 
bene kan  gaa  under.  Af  saadanne  bevægelige  b.  fore- 
findes mange  slags.  Vippe- 
b.  (fig.  16)  bestaar  sedvanlig 
af  2  dele,  der  støder  sammen 
i  midten  af  løbet,  og  som  ■ 
hver  for  sig  kan  dreies  om 
en  horisontal  aksel.  De  be- 
nyttes kun  for  mindre  aab- 
ninger  og  kan  udføres  af  træ 
eller  jern.  Hos  os  forefindes  flere  af  træ.  Rulle-  el. 
skyve-b.  benyttes  ogsaa  kun  for  mindre  spændvidder. 
De  ligger  paa  ruller  eller  hjul  og  kan  forskyves  i  sin 
længderetning  (bort  fra  eller  ud  over  skibsløbet)  ved 
hjælp  af  en  tandstangmekanisme.  En  saadan  rullebro 
forefindes  bl.  a.  i  Trondhjem.  Sving-b.  er  de  alminde- 
ligst  benyttede  bevægelige  b.  De  bevæges  ved  at  dreies 
om  en  vertikal  aksel,  der  enten  kan  være  anbragt  paa  en 
cirkelrund  pillar  ude  i  broløbet  eller  paa  landkarret  (fig. 
17).    I  førstnævnte  tilfælde  er  sving-b.  li  gear  met  (lige 


Fig.  16.  Vippebro. 


'^^^^^^> 


Fig.  17.   Ligearmet  svingbro. 

lange  arme  paa  hver  side  af  svingpillaren),  i  sidstnævnte 
tilfælde  i  almindelighed  uligearmet,  idet  den  fornødne 
balance  tilveiebringes  ved  kontravegter.  Undertiden 
benyttes  2  svingtappe,  én  paa  hvert  landkar  med  2  ud- 
liggende  broender,  der,  naar  b.  er  lukket,  støder 
sammen  i  løbets  midte.  En  saadan  anordning  er  anvendt 
ved  den  største  forekommende  sving-b.,  nemlig  sving-b. 
i  Brest,  der  har  en  spændvidde  af  106  m.  Hos  os  fore- 
findes flere  sving-b.,  særlig  jernbane-b.,  udført  baade 
af  træ  og  jern.  Ved  sving-b.,  der  benyttes  som  jern- 
bane b.,    maa    der    til    forebyggelse    af    ulykker    under 


deaolate  @.  désoler  ®  lægge 
øde;  d)  ogs.  bedrøve  dybt. 

deaolation  ^,  déaoiatlon  (f) 
r.  ødelaeggelae;  forladtbcd.  tmtes- 


désordonné  (D  uordentlig. 
umaadellg. 

désordre  (2)  m,  norden;  for- 
styrrelte:  oprør.  uro. 

déaorganlaer  ®  opløM. 


desorienter  (f)  fare  vUd ;  bringe 
ud  ar  råtning. 

désormalB  ®  for  fyemtiden. 

despalr  ©mlstvlle:  fortvIlelM. 

desperado  @  vovehais. 

desperate  (e)  fortvilet,  haabløs. 
desperation  rortviielae. 

despflcable  @  foragtelig. 

desplse  @  forogte;  foramaa. 


desplte  @  ondakab;  trods  (sb 
A  pnep) 

despoil  @  (ud)plyndre.  despo- 
liatlon  (ud)p]yndring. 

despond  ^  fortvile,  despon- 
dency  modfaldenhed. 

desponsory  @  skrini.  egte- 
slcabsløfte. 

despot  -  ®  Despot  m  —  @ 
despot  —  ®  dcflpote  m. 


despoti  -  ®  Dcspotle  f  -  © 
despotism  —  ®  despotisme  m. 

despotisk  —  ®  despotiscb  —  @ 
despotloCnl)  —Jf)  despoUque. 

dessaisir  ©  nratage. 

dessaler  (fj  udvande  (salt  mad). 

deasécher  (r)  tørke  ind;  tør- 
liTgge:  (flg.)  sløve. 

dessein  (?)  m.  henslgt;  plan; 
udkaat. 


dessert— deatmcteur 


1355 


Brofeldt—Brdk 


1356 


b.s  aabning  og  lukniog  træffes  særlige  sikkerhedsforan- 
staltninger.  Til  de  bevægelige  b.  hører  ogsaa  de  saa- 
kaldte  ponton-b.,  hvor  brobanen  er  aabragt  paa  en 
række  indbyrdes  forbundne  og  forankrede  pramme 
(pontoner).  Som  permanente  b.  benyttes  disse  kun  til 
vei-b.  og  da  kun  i  saadanne  tilfælde,  hvor  anlægget  af 
en  fast  b.  vilde  blive  uforholdsmasssig  vanskeligt  og 
kostbart.  Som  provisoriske  b.,  særlig  i  krigsøiemed,  er 
derimod  ponton-b.  meget  benyttet.  Endelig  kan  nævnes 
de  saakaldte  flyvende  b.,  der  helt  enkelt  bestaar  af 
en  kabel,  spændt  over  et  elveløb,  hvilken  kabel  tjener 
til  ledning  af  en  pram,  der  ved  at  stilles  paa  skråa  mod 
strømmen  føres  over  af  denne,  altsaa  en  slags  færge. 

Brofeldt,  Johan  (Juhani  Ah o)  (1861—),  finsk  for- 
fatter. Efter  en  ivrig  politisk  virksomhed  for  det  rent 
finske  parti  debuterede  han  1884  med  «Jernbanen»,  en 
skildring  fra  hjembygden.  Han  udgav  senere  novellerne 
«Spaaner»  (1891 — 99)  med  politiske,  men  sig  ulte  angreb, 
«Prestens  datter»  (1892X  «Prestens  hustru»  (1893),  «Paneo» 
(1898),  en  hist.  roman  fra  kristendommens  indførelse. 
B.  har  hævet  finsk  til  et  kultursprog  og  har  ved  op- 
tagelsen  af  gamle  ord  og  dialektudtryk  gjort  sproget  rigt. 
Har  reist  meget  og  er  anseet  i  udlandet,  var  1889  med 
at   stifte    det  nu   forbudte  ungfinske   blad  «Påivålehti». 

Brofferio,  Angelo  (1820—66),  i  tal.  forfatter,  redaktør, 
politiker,  ivrede  for  Italiens  uafhængighed,  digtede  den 
ital.  marseillaise,  var  tilhænger  af  Garibaldi  og  bekjæm- 
pede  Cavour,  som  han  haanede  i  satiren  «Il  Tartufo 
politico»  (1859).  Foruden  digte  har  han  skrevet  lystspil, 
tragedier,  livserindringer  og  hist.  arbeider. 

Brofoas  (Brufoss),  vandfald  (38.2  m.)  i  Fraijordelven, 
Fossan  herred,  Stavanger  amt. 

Brofoss— Tronraofoss,  5  vandfald  i  Numedals- 
Laagen  straks  nedenfor  TunhøvdQord  paa  tilsammen 
220  m.  faldhøide,  Nore  herred,  Buskerud  amt.  Indkjøbtes 
1007  af  staten. 

Brogetkobber,  bornit,  mineral,  som  bestaar  af  en 
jcrn-kobber-svovlforbindelse.  En  frisk  brudflade  af  mine- 
ralet h'\v  en  mctalglinsende,  brungul  farve,  men  i  luften 
bliver  overfladen  let  anløben,  og  mineralet  faar  en  blaa- 
lig,  broget  farve.  Anvendes  som  kobbermalm  og  fore- 
kommer sammen  med  andre  kobberertser,  hos  os  f.  eks. 
paa  flere  steder  i  Telemarken. 

Brbgetsandsten  (geol.),  er  den  nederste  afdeling  af 
triasformationen.  Navnet  kommer  af,  at  der  i  denne 
afdeling  .  væsentligst  træffes  sandstene  af  forskjellige 
farver,  mest  røde  og  rødbrune,  eller  ogsaa  gule,  grøn- 
agtige  og  hvide.  Ved  siden  af  sandstene  forekommer 
dog  ogsaa  konglomerater  og  skiferbergarter  og  tildels 
kalkstene.  B.  findes  paa  flere  steder  i  Mellemeuropa 
samt  i  England.  Slottet  i  Heidelberg  samt  domkirkerne 
i  Strassburg  og  Worms  er  bygget  af  b. 

Broglie  [bråj  el.  bråljV],  fr.  adelsslegt  af  piemontesisk 
oprindelse  (opr.  Broglio  el.  Broglia).  1.  Francois  Marie, 
hertug  af  B.  (1671—1745),  fr.  feltherre,  dellog  bl.  a.  i  den 
østerr.  arvefølgekrig.  —  2.  Victor  Francois,  hertug afB. 
(1718—1804),  foreg.s  søn.  deltog  1734  i  den  polske  tron- 
iølgekrig  og  senere  i  den  østerr.  arvefølgekrig  og  den 
preus.  syvaarskrig.  1 759,  efter  seieren  ved  Bergen,  af  den 
tyske  keiser  udnævnt  til  t.  rigsfyrste;  s.  a.  marskalk  af 
Frankrige.      Ved   den   franske   revolutions   udbrud   blev 


han  af  Ludvig  XVI  udnævnt  til  krigsminister,  men  kunde 
paa  grund  af  parisertroppemes  frafald  intet  udrette. 
Emigrerede,  traadte  1794  i  eng.,  1797  i  rus.  tjeneste. 
—  3.  Claude  Victor,  prins  af  B.  (1757— 94X  for^.s 
søn,  var  medlem  af  nationalforsamlingen  og  talsmand  for 
ftrisindede  og  folkelige  icléer.  Gik  efter  forsamlingens 
opløsning  til  Rhinhæren;  brød  kort  efter  med  den 
jakobinske  retning  og  blev  guillotineret.  —  4.  Achille 
Charles  Léonce  Victor,  hertug  af  B.  (1785—1870). 
foreg.s  søn,  havde  under  Napoleon  I  forskjellige  diplo- 
matiske hverv.  1814  medlem  af  pairskammeret,  stemte 
mod  Neys  domfældelse  og  undtagelseslovene.  Elter  juli- 
revolutionen  blev  han  af  den  provisoriske  regjering 
udnævnt  til  indenrigsminister  og  var  under  Ludvig  Filip 
flere  gange  minister.  1849  medlem  af  nationalforsam- 
lingen (høire)  indtil  1851,  da  han  tråk  sig  tilbage  fra 
det  offentlige  liv.  Medlem  af  akademiet.  Gift  med  fru 
de  Staéls  datter  Albertine(d.  1838),  kjendt  som  religiøs 
forfatteri nde.  Memoirer.  —  5.  Jacques  Victor  Al- 
bert, hertug  af  B.  (1821—1901),  foreg.s  søn,  statsmand 
og  historiker,  deltog  som  katolik  og  orléanist  ivrig  i  den 
offentlige  debat  i  1850-  og  60-aarene.  Medlem  af  akade- 
miet. 1871  medlem  af  nationalforsamlingen  (høire  cen- 
trum).  Tilveiebragte  1873  en  sammensmeltning  af  alle 
monarkistiske  partier  og  styrtede  Thiers.  Var  derfor  i 
en  aarrække  de  klerikales  og  overhovedet  de  reaktionæres 
betydeligste  fører.  Omfattende  forfatterskab.  Udgav  sin 
faders  og  Talleyrands  memoirer. 

Brohan  [broa'].  1.  Augustine  B.  (1824—93),  fr. 
skuespillerinde,  debuterede  1841  paa  Théåtre-fran^is  og 
blev  1842  fast  ansat  (sociétaire).  Hun  udmerkede  sig  især 
i  Moliére's  og  Beaumarchais'  soubretteroller.  Ægtede 
1868  belgieren  E.  D.  de  Gheest.  —  2.  Madeleine  B. 
(1833—1900),  søster  af  ovenst.,  debuterede  18J0  paa 
Théåtre-franfais  og  gjorde  især  lykke  i  det  moderne 
skucspil,  først  som  elskerinde,  senere  som  verdensdame. 
Hun  tråk  sig  tilbage  1885. 

Brohoved  kaldes  befæstninger,  anlagt  for  at  hindre, 
at  en  bro  (overgang  over  vasdrag)  passeres  eller  øde- 
lægges  af  fienden,  og  for  at  sikre  egne  troppers  benyt- 
telse af  den.  Befæstningsverkerne  lægges  hovedsageiig 
foran  broen,  paa  den  «fiendtlige»  bred.  Er  hensigten 
fortrinsvis  offensiv,  anlægges  flere  langt  fremskudte 
verker,  saa  den  fornødne  troppestyrke  mellem  disse  og 
brostedet  finder  dækket  opstilling  og  plads  til  at  ordne 
sig  for  fremrykning.  Er  hensigten  defensiv,  væsentlig 
direkte  dækning  af  selve  broen,  lægges  befæstaingerne  i 
kortere  afstand  fra  denne;  et  saadant  b.  bestaar  under- 
tiden af  et  enkelt  verk  («broskanse»). 

Brok,  familien,  se  Brock. 

Brok,  i  nord.  mytologi  en  dverg,  søn  af  Ivalde,  broder 
til  Sindre,  s.  d. 

Brok  var  eg.  et  slags  knæbakser.  Den  oprindelige 
betydning  af  ordet  synes  at  være  bagstykke,  saaledes 
som  sees  af  eng.  breeches,  knæbukser,  breech,  bagdel. 

Br5k  (sjøudtr.),  om  en  strop  (af  taugverk)  til  forskjel- 
ligt  brug.  Saaledes  om  stroppen  omkring  en  baad,  som 
hænger  i  daviderne  (se  B  a  a  d-b.),  om  en  stor  taugstrop, 
som  lægges  omkring  en  større  baad,  naar  den  hales  paa 
land;  i  ældre  tid  om  en  taugstrop,  som  fæstede  kanonen 
til  skibssiden  og  stansede  dens  tilbageslag  efter  skuddet 


dessert  —  0  De«aert  n.  Nach- 
tl»ch  m  —  (?)  &  0  dessert  m. 

desserte  (?)  r.    (borcUlevnlnger. 

desservant  (7)  m.  kapellan. 

desservir  0  præke  for  en  an- 
den; tåge  af  bordet;  skade. 

dessin  0  m,  tegning,  des- 
sin ner  tegne. 

dessoucher  0  rydde  (for  tr«- 
•tubber). 


dessoaler  0  gjøre  icdru. 

dessous  Ø(aeden)under.  neden- 
for: m,  underdel,  -side:  billedside 
(af  kort);  undertøl.  avoir  le  d. 
tnekke  det  korteste  stråa ;  Iæ(slde). 

desstis  0  (oven)over, -paa;  m. 
overdel,  -side ;  overhaand ;  diskant, 
sopran;  luvart(side). 

destillere  -  0  deatillieren  - 
(c)  distil  -  0  dlstnier. 


destin(ée)  0  m  (0.  destlny  @ 
slO«bne. 

destinatalre  0  m.  adretsat. 
destinateur  m.  afkender. 

destlnation  @  &  0  f.  beatem- 
nielse(ssted). 

destine  @,  destlner  0  be- 
stemme; tlltænke. 

destituer  0  blotte  (for);    af- 


skedlge.  destitute  ($  blottet ; 
faUig;  (ab)  tneofmde. 

destitutioil  ^  blottelae.  an.. 

destltntlon  (p  f.  akskcdilgelae-. 

desto  —  0  dcato  -  ^  (ao  macb) 
the  —  0  (d'auHAnt:  plua. 


destroy  _  _ 

destructenr  0  (mk  destmetif 


1357 


Brok— Brom 


1358 


Brok  (hernia)  fremkommer  ved,  at  et  stykke  tarm 
kommer  udenfor  bughulen  igjennem  en  ved  de  anatomiske 
forhold  dannet  kanal  eller  aabning.  Ved  medfødt  b. 
er  der  paa  forhaand  en  aaben  kanal,  der  udklædes  af 
bughindcn,  medens  ved  erhvervet  b.  tarmen  ved  sit  tryk 
lidt  efter  lidt  selv  baner  sig  vei  gjennem  et  eller  andet 
svagt  sted  i  bugvæggen  og  presser  bughinden  ud  foran 
sig.  Herved  dannes  b.-sækken,  som  fyldes  af  tarm. 
Efterhaanden  som  b.  bliver  større,  hvælver  de  dækkende 
bløddele  sig  frem,  og  b.  presenterer  sig  som  en  knude. 
Hos  manden  er  h.  hyppigst  et  lysk  e-b.,  som  under 
visse  forhold  kan  trædé  ned  i  pungen  (pung-b.).  Hos 
kvinden  træffes  hyppigst  laar-b.,  siddende  i  den  øverste 
indvendige  del  af  laaret.  Ofte  giver  b.  ingen  symptomer 
eller  kun  ubetydelige  smerter.  Det  kan  i  de  fleste  til- 
fælde  trykkes  ind  igjen  og  holdes  inde  ved  hjælp  af  et 
b.-bind,  hvis  udpolstrede  ende  ved  en  IQ  ær  trykker  b.- 
kanalen  sammen.  Undertiden,  og  som  regel  hos  smaa 
børn,  kan  der  herved  opnaaes  helbredelse.  Kan  b. 
ikke  trykkes  ind,  kan  det  blive  indeklemt  b.,  en 
meget  farlig  lidelse,  som  i  reglen  kun  kan  hæves  ved 
operation  (herniotomi),  ved  hvilken  tarmen  føres 
tilbage,  efterat  den  indsnævrede  aabning  (b.-porten) 
er  ud  videt.  Navnlig  hos  smaa  børn  sees  hyppig  navl  e-b. 
paa  grund  af  mangelfuld  tillukning  paa  navlestedet 
Ved  passende  behandling  helbredes  dette  oftest.  Ved 
bristning  af  bugvæggens  muskulatur  ved  læsioner  eller 
i  ar  efter  underlivsoperationer  kan  der  fremtræde  b. 

Brokade,  et  silketøi,  hvor  grunden  eller  mønstret 
helt  eller  delvis  bestaar  af  guid-  eller  sølvtraade.  Ogsaa 
tunge,  glatte  silkestoffe  med  farvede  mønstre  kaldes  b. 

Brokat,  se  Broncefarver. 

Broken  Hill  [broken  hil]  (Willyama),  by  i  Åustralien, 
staten  Ny  Syd- Wales,  nær  grænsen  af  Vest-Australien, 
32  °  s.  br.  B.  H.,  som  er  forbundet  ved  en  Jernbane  med 
Adelaide,  er  vokset  op  om  de  rige  sølvgruber,  som  blev 
opdaget  1885,  og  har  24  000  indb.,  hvoraf  7  000  grube- 
arbeidere. 

Brokfugle  (charadridæ),  en  til  vadernes  orden  hø- 
rende familie,  som  udmerker  sig  ved,  at  nebbet  (i  mod- 
sætning  til  trappernes)  ikke  er  indskaaret  bag  spidsen 
og  (i  modsætning  til  bekkasinemes)  er  haardt,  hornet, 
lidet  følsomt,  kun  sjelden  er  det  længere  end  hovedet. 
Vingerne,  med  undtagelse  af  hos  viberne,  lange  og  spidse. 
—  B.  løber  hurtig  paa  marken,  og  flugten  er  rask. 
Deres  føde  bestaar  af  insekter,  larver  og  andre  smaa 
d>T.  De  lever  i  éngifte.  Eggene,  3 — 4  i  an  tal,  er  graa- 
brune,  flekket,  pæreformet,  lægges  paa  marken  el.  i  det 
meget  primitive  rede.  Ungerne  følger  forældrene,  straks 
de  er  udklækket.  Familien  omfatter  over  100  arter, 
fordelt  over  næsten  hele  jorden.  Hos  os  følgende  4 
slegter:  brokfuglsl.  (charadrius),  stenvelter-sl. 
(itrepsilas),  kjel  d-s  1.  (haematopus)  og  v  ib  e-s  1.  (vanel- 
lus),  se  disse  art. 

Brokfuglslegten  (charadrius)  omfatter  mindre  fugle, 
hvis  kropsform  afviger  ikke  ubetydelig  fra  vadefuglenes 
almindelige.  De  har  nemlig  kort  hals,  stort  hoved  med 
høi^  hvælvet  pande,  store  øine,  kort,  ret  og  spidst  neb, 
spidse  vinger  og  temmelig  høie  ben,  som  enten  mangler 
bagtaa  eller  kun  besidder  en  ganske  liden  saadan.  — 
De  herhen  hørende  fugle  lever  fornemmelig  ved  kysterne, 


deatruotion— detaln 

paa  elves  og  sjøers  sandede  strande,  paa  myrer  og  paa 
høifjeldet;  her  træffes  de  om  sommeren  parvis,  medens  de 
under  trækket  ofte  sees  i  flokke  ogsaa  paa  dyrket  mark. 
—  Af  denne  slegt  forekommer  hos  os  følgende  6  arter: 
Heilo,  helo,  helun,  aker  lo,  fj  eld  jerpe,  fjeld- 
pl  istra  (c.  apricarius),  paa  oversiden  sort,  bestrøet 
med  talrige  gule  og  hvide  flekker,  halen  sort,  med  gule 
og  gulhvide  tverbaand.  Over  øiet  et  hvidt  baand,  som 
fortsætter  langs  halsens,  brystets  og  bugens  sider  til 
haleroden.  Partiet  mellem  begge  siders  baand  sort. 
Nebbet  sort,  fødderne  brungraa,  udeu  bagtaa.  Længde 
omkr.  280  mm.  —  Heiloen  hækker  fra  Island  og  Irland 
i  vest  til  Sibiriens  vestlige  dele  i  øst.  Hos  os  alm.  over 
hele  landet,  dog  talrigst  i  de  nordlige  dele.  Kommer  i 
april;  ungfuglene  færdes  om  høsten,  ofte  hele  oktober, 
paa  åkrene  i  flokke,  før  de  trækker  sydover.  —  Kyst- 
brokfugl,  strandlo,  spansk  helun  (c.  helveticus), 
ligner  meget  foregaaende  art,  skilles  dog  let  fra  denne 
ved,  at  den  besidder  en  liden  bagtaa,  samt  ved,  at  den 
sorte  bug  paa  siderne  ikke  er  kantet  af  noget  hvidt 
baand.  —  Kystbrokfuglen  hækker  i  Europas,  Asiens  og 
Amerikas  nordligste  dele.  Paatræffes  af  og  til  under 
trækket  hos  os  ved  vestkysten  og  de  store  indsjøer.  — 
Strandryle,  sandmyla,  prest,  prestekrave 
(c.  hiaticuld);  oversiden  graabrun,  undersiden  hvid  med 
et  sort  baand  fra  neb  roden  langs  hovedets  sider  og  et 
bredt  sort  belte  over  forbrystet.  Nebbet  gult  med  sort 
spids,  fødderne  gule.  Længde  omkr.  180  mm.  —  Alm. 
langs  hele  vor  kyst  fhi  Hvaløerne  op  til  den  russiske  grænse, 
forekommer  ogsaa  paa  Qeldet  ved  indsjøer.  —  Liden 
strandryle  (c,  curonicus)  ligner  meget  foregaaende 
art,  men  er  mindre  end  denne,  fra  hvilken  den  ogsaa 
skilles  bl.  a.  ved  nebbets  og  føddernes  farve.  Nebbet  er 
sort,  undernebbet  med  gul  rod,  fødderne  kjødfarvet. 
Forekommer  over  hele  Europa  og  store  dele  af  Asien 
og  Afrika,  gaar  dog  ikke  saa  langt  mod  n.  som  fore- 
gaaende art.  Hos  os  omkr.  KristianiaQorden  og  ved 
indsjøer  i  landets  sydøstlige  del.  —  Sortbenet  sand- 
ryle,  hvidbrystet  ryle  (c.  alexandrinus).  Oversiden 
brungraa,  undersiden  hvid.  Isse  og  nakke  rustgule,  en 
sort  plet  i  panden;  hovedets  sider  hvide  med  et  sort 
baand  fra  nebroden  under  øiet  mod  nakken.  Nebbet 
sort,  fødderne  graasorte.  Længde  omkr.  170  mm.  Alm. 
ved  Syd-  og  Mellemeuropas  kyster.  Hækker  hos  os  paa 
Jæderen.  —  Pomerans  fu  gl,  rund  fu  gl,  pehrlo, 
liden  fjeldplistra,  boldtite  (c.  morinellus).  Ryg- 
gen graabrun  med  rustrøde  Qærkanter,  et  hvidt  baand 
over  øiet.  Struben  hvid.  Halsens  sider  og  brystet  brun- 
graa. Brystet  begrænses  bagud  af  et  sort  og  et  hvidt  halv- 
maaneformet  baand.  Bugen  rustfarvet,  i  midten  sort. 
Neb  og  fødder  brunagtige.  Længde  230—250  mm. 
Hækker  i  Nordeuropa  og  Sibirien.  Alm.  hos  os  helt  op 
til  Nordkap. 

Brolsgnlng  kaldes  det  øverste  dække  af  veie,  gader, 
fortauge,  pladse  o.  1.,  naar  dækket  er  udført  af  naturlig 
el.  kunstig  sten,  tildannet  i  regelmæssige  blokke  (b.s-sten). 
Betegnelsen  b.  bruges  ogsaa,  naar  dækket  er  udført  af 
træklodser  (træ-b.).     Se  forøvrigt  Gader. 

Brom  er  et  metalloid  (kem.  tegn  Br),  der  ikke  fore- 
kommer i  fri  tilstand  i  naturen,  derimod  i  forbindelser 
med   metaller,   navnlig   som   natriumbromid   (NaBr)   og 


(D.  deatrnotlve  @  ødelægger ;  øde- 
leggende. 

deatructioii  @  &  ®  f.  ødelæg- 
gelie.  undergang. 

detaagtet  —  ®  deasenungeacb- 
tet  —  (g)  neverthelcaa  —  ®  néan- 
molns. 

desttden  —  ®  anMcrdem.  aber- 
(U«>  -  ®  besldee  -  ®  da  plua, 
en  outre,  d'atUcun. 


desnetnde  ©,  déauétude  ® 
f,  gaaen  af  brug. 

de8Ultory@8pringende.{plan)løa. 

déauiiir®ad8kliie:  ucUe  splid 
Imellem. 

detverre  —  ®  leider  —  (g) 
unfortunotely,  I  am  sorry  (to  say) 

—  ®  tant  pis. 

det  -  ®  daa.  es  —  @  It,  tbat 

-  ®  II,  oe. 


detach  @.  détaoher  ®  løs- 
rive, skille  (fra);  (mil.)  udsende, 
detactaere;  (?)  ogs.  frembaeve. 

détaohé  (?)  m.  stakkato. 

détaohement  ®  m,  detach- 
ment  (e)  løsrivelse,  adsklllelse; 
detachement. 

détaoher  (?)  tåge  Hekker  af. 

detail  @.  detail  ®  m.  deta^; 
udførllg  beretning. 


detail  ®,  détallier  (D  ndstykka; 
fortælle  omstaendellg. 

deUlJ  -  ®  Detail  n  ~  (s)  de- 
tail, partlcular;  (1  handelen)  retall 
-  ®  detail  m. 

detaljeret  se  omstiendellg,  ud- 
førllg. 

detaln  @,  détenir  (?)  tiibage- 
bolde,  forholde;  opholde,  holde  i 
arrest. 


1359 


«létaler— deterration 

magnesiumbromid  (MgRr^),  der  begge  flndes  i  hawandet. 
B.  fremstilles  af  disse  forbindelser  ved  behandling  med 
klor,  som  uddriver  b.  (MgBrg  -f  CI9  =  MgCla  -f  ^r^\  der 
derpaa  renses  ved  destillatlon.  B.  er  en  brunrød  vædske 
af  sp.  v.  3.2  og  kp.  63  ° ;  1  del  b.  opløses  i  30  dele  vand 
(b.-vand).  B.  ligner  i  kemisk  henseende  i  høi  grad  klor, 
det  forener  sig  saaledes  let  direkte  med  metallerne  til 
metalbromider  og  virker  iøvrigt  som  et  sterkt  etsende 
stof.  Med  vandstof  danner  det  forbindelsen  b.-v  a  n  d- 
stof  (HBr),  en  farveløs  luftart,  hvis  vandige  opløsning 
er  en  sterk  syre,  b.-vandstofsyre.  B.- vandstof  fremstilles 
i  regelen  ved  at  dryppe  b.  til  en  blanding  af  rødt  fosfor 
og  lidt  vand  (P  +  SH^O  +  3Br  =  HgPOg  -f  3HBr). 

Bromål,  kem.  forbindelse  af  kulstof,  vandstof,  surstof 
og  brom  (CgHOBrg),  er  et  med  kloral  analogt  aldehyd, 
vædske  med  kp.  172 — 173°.  Forener  sig  med  vand  til 
bromalhydrat  (CgHgOgBrg),  der  er  fast. 

Bromåter,  bromsure  salte,  ligner  i  alt  væsentligt  de 
tilsvarende  klorater;  de  spaltes  saaledes  under  surstof- 
udvikling  og  giver  ved  ophedning  med  brændbare  stoffe 
anledning  til  mere  eller  mindre  livlige  forbrændinger. 

Bromberg  (polsk  Bydgosd),  by  i  Preussen,  prov. 
Posen,  ved  Brahe,  nær  iløbet  i  Weichsel,  og  Bromberger> 
kanalen,  banen  Berlin— Thorn,  54  000  indb.  (16  000  kato- 
liker,  1 500  jøder).  Livlig  industri  (møller,  maskinbyggeri)  og 
hsmdel  (tømmer,  korn,  kvæg).  Bromberge r-k a n a  1  e n, 
som  forbinder  Brahe  (Weichsel)  med  Netze  (Oder),  an- 
lagdes  1774  af  Fredrik  den  store.  —  B.,  vigtig  handelsby 
i  Polen.  Kom  under  Preussen  ved  Polens  første  deling 
(1772). 

Brombær  (d.),  bjørnebær  (s.  d.). 
Bromellaceae,  ananasfamilien  (s.  d.)- 
Bromider  er  betegnelsen  for  grundstoffenes  forbin- 
delser med  brom,  f.  eks.  fosfortribromid  (PBrg), 
natriumbromid  (NaBr)  o.  s.  v.  Ålmindeligvis  tænkes 
derved  paa  metallernes  b.,  brommetallerne,  der  maa  op- 
fattes  som  salte  af  bromvandstof  (se  Bro  m).  B.  ligner 
i  høi  grad  de  tilsvarende  klorider. 

'Bromlpin,  en  forbindelse  af  brom  og  sesamolje,  som 
indeholderlO — 33  pct.  brom.  Skal  mangle  de  alm.  brom- 
præparaiers  ubehagelige  bivirkninger. 

Bromi^sme,  en  ved  længere,  overdreven  brug  af  brom- 
præparater,  i  regelen  bromkalium,  optrædende  forgift- 
ning, der  viser  sig  som  mathed,  sløvhed,  hukommelses- 
svækkelse,  hududslet,  undertiden  saardannelse. 

BromkåHum,  et  meget  anvendt  brompræparat,  som 
virker  beroligende  paa  centralnervesystemet  og  derfor 
benyttes  ved  talrige  nervelidelser,  navnlig,  i  store  doser, 
ved  epilepsi.  For  at  undgau  kalisaltets  indvirkning  paa 
hjertet  foretrækker  mange  i  de  senere  aar  brom  na- 
trium, der  forøvrigt  virker  som  b. 

Bromley  [brå'mU],  by  i  England,  Kent,  s.ø.  f.  London, 
27  400  indb.     I  nærheden  Chiselhurst. 

Bromofo'rin,  en  vandklar  vædske,  af  behagelig  lugt, 
tungt  opløselig  i  vand.  Den  virker  bedøvende  som  kloro- 
form.    Anvendes  mest  mod  kighoste. 

Brompton  [brå'mpt9n],  England,  bydel  af  London,  i 
v.,  s.  f.  Hyde  park,  med  South  Kensington  museum. 

Broms,  GustafEmil  (1849—),  sv.  forretningsmand, 
var  en  af  stifterne  af  Gellivara  aktiebolag  og  det  senere 
Luossavåra-Kiirunavåra  bolag.  R.  har  ved  flere  donationer 


Broihål— Broncealder 


1360 


skjænket  betydelige  midler  til  videnskabelige  og  almen- 
nyttige  formaal. 

Bromsgrove  [brå'mzgr6v],  by  i  England,  Worcester, 
ved  Salwarp,  20  km.  s.v.  f.  Birmingham,  8  400  indb. 
Tilvirkning  af  søm  o.  a.     I  nærheden  saltverk. 

Bromsyre  er  en  kemisk  forbindelse  af  vandstof, 
brom  og  surstof  (HBrO  3);  dens  salte  kaldes  bromater  (i»,  d). 

Bromus,  planteslegt  af  græsfamilien,  temmelig  høie 
arter  med  forholdsvis  store  aks.  A  f  vore  9  arter,  hvoraf  de 
fleste  er  ugræsplanter  med  ringe  udbredelse,  tor  den  i 
akre  og  paa  tørre  bergknauser  sydpaa  voksende  blød- 
haarede  h.  mollis^  «lodden  faks»,  være  den  bedst  kjendte. 
Et  par  udenlandske  arter  anvendes  paa  grund  af  siue 
vakre  aks  i  makartbuketter,  saaledes  b.  brizæformis  og 
b.  marcroBtachyB.  B.  inermis,  svin  gel  faks,  høit,  stivt, 
bladrigt  græs,  meget  godt  skikket  til  varig  eng  paa  tør  jord. 

Bronce  (bronse)  er  en  legering,  der  bestaar  af  kobber  og 
tin,  undertiden  med  tilsætning  af  smaa  mængder  andre  me- 
taller eller  metalloider.  Jo  større  tingehalt,  desto  lettere 
kan  legeringen  støbes ;  men  den  bliver  saameget  haardere. 
Medalje-b.  med  3 — 6  pct.  tin  er  af  rødbrun  farve,  er 
let  at  præge  og  er  haardere  end  rent  kobber.  De  norske 
b.-mynter  bestaar  ligesom  de  tyske  og  øslerrigske  af 
95  pct.  kobber,  4  pct.  tin  og  1  pct.  zink.  Kanon- 
metal  har  gjennemsnitlig  9  pct.  tin.  Det  har  stor 
seighed,  haardhed  og  kemisk  modstandsevne.  Lignende 
sammensætning  har  ogsaa  uchatiusstaal  el.  staal-b. 
(indeholder  ikke  staal),  der  i  Østerrige  benyttes  til  felt- 
kanoner  og  bl.  a.  til  ifrugtknive.  S tat u e-b.  har  gjerne 
en  tingehalt  af  10 — 18  pct  og  ofte  smaa  tilsætninger  af 
zink  og  bly,  har  gulrød  farve  og  er  i  smeltet  tilstand 
meget  tyndtflydende.  Ved  afkjøling  udvider  legeringen 
sig,  hvorfor  den  er  særlig  skikket  til  støbning,  hvor  det 
gjælder  at  faa  skarpe  konturer,  og  benyttes  af  denne 
grund  til  støbning  af  statuer,  buster,  pyntegjenstande 
o.  s.  v.  Klokkemetal  indeholder  gjennemsnitlig  22 
pct.  tin  (ofte  ogsaa  lidt  zink).  Det  er  graaliggult,  er 
meget  haardt  og  af  vakker  klang.  Fosfor-b.  indeholder 
omtr.  0.6  pct.  fosfor.  Den  er  særdeles  skikket  til  støb- 
ning, er  fast  og  elastisk,  anvendes  saavel  til  kanoner 
som  til  klokker  og  forskjellige  kunstgjenstande.  Lig- 
nende anvendelse  har  ogsaa  mangan-b.  Silicium-b. 
(med  9  pct.  tin  og  0.5—0.8  pct  silicium)  har  en  meget 
stor  elektrisk  ledningsevne  forbundet  med  stor  fasthed 
og  anvendes  af  denne  grund  til  elektriske  ledninger. 
Aluminium-b.  bestaar  af  kobber  med  en  tilsætning 
af  indtil  10  pct.  aluminium,  har  farve  som  guid  og 
holder  sig  udmerket  i  luften ;  benyttes  meget  til  smykke- 
gjenstande,  frugtknive  etc. 

Broncealder.  Det  første  metal,  som  menneskene 
lærte  sig  at  bruge  til  vaaben  og  verktøi,  var  kobberet 
Tilsat  ridt  tin  (1  del  til  9  dele  kobber)  blev  kobberet 
haardere  og  bedre  skikket  som  materiale  foregredskaber; 
denne  legering  kaldes  «egte  bronce»,  og  den  periode  i 
kulturudviklingen,  da  de  almindeligste  redskaber  blev 
forfærdiget  heraf,  kaldes  b.  (se  Nordiske  treperiod- 
s  y  s  t  e  m).  Ved  begyndelsen  af  det  andet  aartusen  f.  Kr. 
ind førtes  broncen  til  de  nordiske  lande,  og  samtidig 
som  b.  i  Ægypten  afløstes  af  jernalderen,  gled  man  nu 
i  Norden  over  fra  stenalder  til  b.  Kulturcentret  for  de 
nordiske  lande  laa  dengang  ved  Østersjøens  sydvest lij^r 


détaler  (f)  pakke  sammen; 
plgi^e  af. 

détaxe  ®  f,  pris-,  portonedswt- 
telse. 

detect  ®  opdage. 

detection  @  opdagelse. 

déteindre  ^  blege;  falme,  ae 
d.  Talme:  smitte  (af  paa). 

detektiv    —   ®  Polizelsplon  m 


—  ©  detectlve   --  (f)  détccUve  m. 

dételer  ©  spende  n^. 

détendre  (?)  slappe;  unde  hvile; 
tåge  ned  (gardin). 

détente  (?)  r,  anræk(ker);  slap- 
pelse. 

détentenr  (f)  m.  Uhæ)ndehaver. 

detentlon  ^.  détentlon  ®  f. 
tilbageholdelse,  forholdelse :  (?)  ogs. 
arrest 


deter  (e)  afsknekke. 

deterge  @.  déterger  (?)  rense 
(■aar). 

deteriorate  @,  détériorer^ 
forringe :  (e)  ogs.  udarte  =  (?)  te  a. 

deterioratlon  (e).  détériora* 
tlon  (f)  r.  forringelse,  forfald. 

determinate  (^.  déterminé 
(D  bestemt;  determlnerat. 

déterminatif  (?).  determlBa- 


tlve  ^  bcatemmenda;  ®  m.  be- 
stemmelaesord. 

determinatloii  ^détemlaa- 
tlon  ®  r,  bestemmelw:  bedulniog. 
fasthed:  @  ogs.  UleodebringBlBe. 

determiae  ^.  détcmiBer  ?" 
bestemme:  berirke;  beslntte:  «* 
ogs.  tilendebrlofe. 

deterration^  ééimrtmewtt 
®  m,  op-,  adgravnlntf. 


BRONCEALDERS-SAGER 

VAABEN,  VKKKTOI,  RKDSKABEK  OG  SMYKKER  (nr.  15  af  sten,  nr.  18  af  guid,  de  ovrige  af  l>rouce\ 


I 


I.  Sverd.  >/».  2.  Svrrtlhanndtnf(.  ',4.  3.  Oks,  '4.  4.  Spydspids.  ',«.  3—6.  Okser.  V»— 'A-  "•  Kniv.  >,8.  8.  Sptende.  •/».  9.  Hulskrn\e.  Vi. 
10.  Rcltepr> deise,  '/a  .(0  og  10  smykker  til  kvindedniKten).*  II  — l'i.  HnlsrinKe.  '/4.  13.  hur.  Vu.  14.  Plncet.  '/s.  15.  Stol>er(>rni.  >/6.  til  oks  nr.  fi. 
18.    Smykkennnl.    */«.      17.    Spiende,    ';4.     18.    Øsekar  af  ((iild.  ',:.     19.    Kar  nf  bronfc.  V».     (Broktalienc  angiver  reduktionen  nf  den  virkelige  storrclse.^ 


1361 


Broncefarver— Bronkitt 


1362 


déterrer— détrcmpe 


egne,  hvor  man  i  bytte  for  den  indførte  bronce  kunde 
give  det  i  syden  saa  høit  skattede  kostbare  rav.  Norges 
tættest  bebyggede  egne  i  b.  var  Jæderen  og  Smaalenene; 
ogsaa  bygderne  omkring  Kristianiafjordens  indre  del,  det 
sydlige  Jarlsberg,  Lister  og  Karmøen  samt  Indretrønde- 
lageDs  fjordbygder  havde  en  forlioldsvis  talrig  befolkning. 
Mere  sparsomt  bebygget  var  Mjøsegnene,  Ringerike, 
Valdres,  Telemarken,  Søndhordland,  Romsdalen;  men 
bosætningen  spredte  sig  ogsaa  over  andre  dele  af  landet, 
nordover  helt  til  Helgeland.  Ved  siden  af  hovednærings- 
veiene jagt  og  fiskeri  drev  befolkningen  ogsaa  akerbrug 
og  var  dygtige  sjømænd.  Broncesagerues  udmerkede  ud- 
førelse,  deres  vakre  ornamentik  med  de  karakteristiske 
spiraler  vidner  om  befolkningens  store  tekniske  færdig- 
hed  og  udviklede  skjønhedssans  (se  planchen  lironce- 
alders-sager).  Af  gravenes  rige  udstyr  med  brugs- 
gjenstande  sluttes  til  troen  paa  et  liv  efter  døden.  Under 
b.s  ældre  tid  indførtes  ligbrændingsskikken;  de  brændte 
ben  nedlagdes  i  gravkister  eller  lerkar,  gravene  dækkedes 
af  jordhauger  eller  stenrøser,  oftest  af  rund  form.  Grav- 
pladsen  var  hyppig  et  høit,  fritliggende  sted,  i  kystegnene 
ofte  nser  havet.  B.s  former  for  de  almindeligste  vaaben 
og  verktøi  som  økse,  knive,  dolke  o.  s.  v.  var  i  be- 
gyndelsen  de  samme  som  i  stenalderen,  senere  frem- 
kaldte  det  nye  materiale  ogsaa  nye  former.  Mest 
karakteristisk  for  b.  er  sverdet,  med  den  korte  klinge 
og  det  rigt  forsirede  haandtag,  oprindelig  et  stikvaaben, 
som  er  udgaaet  som  en  udviklingsform  af  dolken.  Eien- 
dommelig for  b.  er  endvidere  broncelurene,  hvoraf  der 
i  Norge  er  fundet  to  par  (Jæderen,  Oplandene},  og  som 
synes  al  tid  at  have  været  benyttet  parvis.  Desuden  de 
pragtfulde  hængekar,  hvis  bestemmelse  er  uvis.  B.-sagerne 
er  udført  ved  omhyggelig  støbning,  derimod  kjendtes 
ikke  lodningskunsten.  Klædedragten  bestod  af  dyreskind 
eller  af  uldtøi,  holdt  sammen  ved  naale,  knapper  og 
spænder.  De  sidstes  rigt  vekslende  former  danner  et 
vigtigt  middel  til  kronologiske  bestemmelser.  Smykker 
var  meget  almindelige,  ofte  af  rav  eller  guid,  det  eneste 
metal  foruden  bronce,  som  kjendtes  i  b. ;  særlig  hyppige 
er  de  prægtige  vredne  eller  spiralformede  ringe  til  hoved, 
hals  og  arme  og  de  brede  halskraver.  Belterne  smyk- 
kedes med  pladeformede  prydelser  med  fremskydende 
spidser.  Tatovering  og  barbering  var  almindelig.  Blandt 
mindesmerkcrne  fra  b.  er  helleristningerne  (s.  d.).  B. 
afløstes  i  Norden  af  jernalderen  ved  midten  af  det  første 
aartusen  f.  Kr. 

Broncefarver,  broncering.  Ved  pulverisering 
(rivning)  af  fine  metalblade  faar  man  et  furvepulver  uf 
god  dækkraft.  Det  er  nødvendigt  at  sønderdelingen  fore- 
gaar  paa  denne  maade,  da  man  ellers  faar  runde  korn, 
som  ikke  dækker  saa  godt  Ved  ophedning  (anløbning) 
kan  man  give  pulveret  forskjellige  farvenuancer.  Gjen- 
standen, som  skal  bronceres,  males  eller  lakeres  først, 
og  naar  den  er  næsten  tor,  paaføres  broncen,  hvorefter 
man  kan  give  den  en  yderligere  overstrygning  med  klart 
lak  eller  fernis. 

Broncérmasklne.  Naar  etiketter  o.  1.  tryksager  skal 
dekoreres  ved  broncering,  paatrykker  man  dem  først 
et  klæbemiddel,  hvorefter  arkene  sammen  med  bronce- 
pulveret  indføres  i  en  b.,  som  besørger  pulverets  jevne 
fordeling  over  de  paagjældende  flader. 


Broncesygdom,  se  Addisons  sygdom. 

Bronchrtls,  se  Bronkit. 

Bro'nchu8,  se  Bronkier. 

BroncH,  se  Bronzit. 

Brongnlart  [bronar],  Adolphe  Théodore  (1801 
— 70),  nedennævntes  søn,  en  af  plantepalæontologiens 
grundlæggere,  fra  1831  til  sin  død  professor  i  botanik 
ved  «Museum  d*histoire  naturelle»  i  Paris.  Af  hans 
talrige  arbeider  er  «Histoire  des  végétaux  fossiles»  med 
bl.  a.  beskrivelser  og  afbildninger  af  ca.  300  fossile 
sporeplanter,  skjønt  ufuldendt,  vel  at  regne  som  hans 
hovedverk. 

Brongnlart  [bronår],  Alexandre  (1770—1847),  fr. 
geolog.  Har  udgivet  en  mængde  geologiske,  mineralogiske 
og  palæontologiske  arbeider  og  foretaget  talrige  reiser  i 
videnskabeligt  øiemed  saavel  i  Nord-  som  Syd- Europa. 
Sammen  med  Cuvier  udgav  han  1835  en  geologisk  be- 
skrivelse af  Paris'  omegn,  et  arbeide,  der  i  høl  grad 
har  fremmet  ^jendskabet  til  tertiærformationens  lag.  Var 
tillige  direktør  for  porcellænsfabriken  i  Sévres. 

Bronl,  by  i  Italien,  prov.  Pavia,  s.  f.  Po,  5  000  indb. 
Vinavl,  mineralske  kilder. 

Bronklålkrampe,  eu  ved  visse  former  af  astma  op- 
trædende   krampe   i   de  fine  bronkiegrenes  muskulatur. 

Bronklålknip,  en  difteri.sk  betændelse  af  bronkierne, 
i  regelen  forplantet  fra  difteri  i  struben  og  luftrøret 
(se  Kr  up). 

Bronklål  resplration,  den  abnorme  aandedrætslyd, 
som  ved  stetoskopi  høres  ved  visse  sygdomme  i  lungen, 
som  tegn  paa  at  lungevævet  er  sædc  for  en  fortætning 
(f.  eks.  tuberkulose,  lungebetændelse)  eller  lufttomt  paa 
grund  af  sammentrykning  (f.  eks.  ved  vand  eller  materie 
i  luiigesækken  og  ved  svulster),  eller  naar  der  er  hulrum 
i  lungevævet.  Udaandingslydcn  høres  forlænget  og  er 
saavel  som  indaandingslyden  skarp  og  blæsende. 

Bro'nkier,  lungens  luftrørsgrene,  se  Menneskets 
anatomi. 

Bronkrt,  b  r  y  s  t  k  a  t  a  r  r  h,  er  en  betændelse  af  bron- 
kierncs  slimhinde.  Den  ak  ute  b.  træffes  ofte  som  saa- 
kaidt  forkjolelsessygdom.  Hyppigst  sees  b.  under  forløbet 
af  akute  infektionssygdomme  som  f.  eks.  mæslinger,  kig- 
hoste  og  influenza.  Aarsagen  kan  ogsaa  være  indaan- 
ding  af  irriterende  luftarter  f.  eks*,  klor.  De  væsentligste 
symptomer  er  hoste  og  opspytning  af  en  slimet,  tildels 
mere  etler  mindre  materieholdig  vædské.  Ved  de  lettere 
former  er  der  ikke  feber,  medens  denne  findes  ved  de 
sværere  b.  Her  optræder  tillige  kortpusten  bed.  Under 
disse  forhold  kan  sygdommen  blive  alvorlig,  navnlig  hos 
smaa  børn  og  ældre  folk.  Den  kroniske  b.  udvikler 
sig  lidt  efter  lidt;  ikke  sjelden  optræder  den  hos  folk,  som 
er  udsat  for  vedvarende  indaanding  af  støv,  træifes  derfor 
hyppig  hos  møllere,  hagere,  sten-  og  kularbeidcre.  Ofte 
optræder  den  kroniske  b.  som  komplikation  til  andre 
kroniske  sygdomme  som  hjertesygdom,  nyrcsygdom,  lunge- 
tuberkulose  o.  a.  Ogsaa  her  er  hovedsymptomerne  hoste 
og  opspyt  og  navnlig  ved  samtidig  lungeemfysem  sterk 
kortpustenhed.  Ved  visse  former  af  kronisk  b.  kan  op- 
spyttet  blive  meget  rigeligt  og  undertiden  stinkende,  saa- 
ledes  ved  bronkiektasi,  en  sygelig  tilstand,  hvor 
bronkiegrenene  er  sterkt  udvidet.  Behandlingen  er 
væsentlig   forebyggende,  navnlig  ved  hærdning  mod  for- 


déterrer  ®  grave  op,  ud.  frem; 
openuse. 
deteralon  ®  anørring,  reiuniDg. 
detest  (e).  détester  (?)  afsky. 
detestable  ©.  déteatable  ® 

■rskyellg. 

deteatatlon  @,  détestatlon 

®  r.  aftky. 

dethrone  ®  støde  tm   tronen. 
dethronement  ahættelae. 


detlnne  (e)  tflbageholdt  person, 
gods. 

détlaaer  ®  optrevie. 

detonate  (Je).  detoner  0  (lade) 
eksplodere:  knalde. 

aetonation  @.  détonatlon  (?) 
f,  eksploeion;  knald. 

détonner  (?)  synge  falsk ;  virke 
ahtikkende. 


détordre,  détortlller  (g  (op- 

Ovlnde,   vikle  op. 

détour  ®  m.  omvei ;  krumning; 
(pl)  krinkelkroger. 

détourné  it  tilsløret  (kompU- 
ment);  arsidesllggende;  krog-. 

détournement(?)m,  af-,  bort- 
ledning: underslieb. 

détourner  OD  afvende,  bortlede; 
afbolde  (rm);    rorvanske;  tilvende 


sig:  dreie,  bøle  af.  te  d.  gaa  en 
omvei;  vende  sig  (bort  fra). 

detract  (j^.  détracter  (?)  rakke 
ned  paa ;  (g)  ogs.  borttage,  fradrage. 

détracteur  ®  m.  detractor 
@  bagtaler. 

detractlon  @,  détractlon  (D 
f,  nedrakning. 

détraquer  ®  bringe  1  ulag. 

détrempe(£)f,vandrarve;  vand- 


1363 


«létretie-dévaliter 

Itjølelsestilbøielighed  ved  hjælp  af  kolde  afvaskninger, 
bad  o.  s.  v.  Af  medikamenter  anvendes  hostemidler  og 
midler,  som  letter  opspytningen. 

Bronkofoni,  en  ved  auskultation  merkbar  forsterkelse 
af  aandedrætslyden,  der  skyldes  fortætning  eller  tilstede- 
værelse af  et  lafttomt  rum  i  lungen  el.  1. 

Bronn,  Heinrich  Georg  (1800— 62),  berømt  t.  zoo- 
log og  geolog,  professor  i  Heidelberg  (1828),  hvor  han 
bl.  a.  foredrog  palæontologi,  der  dengang  var  en  ganske 
ny  vidcnskab,  af  hvilken  B.  har  store  fortjenester.  Af 
hans  talrige  litterære  arbeider  skal  blot  nævnes  «Lethæa 
^eognostica»,  «Untersuchungen  fiber  die  Entwickelungs- 
gesetze  der  organischen  Welt»  (prisskrift,  1858)  og  «Die 
Klassen  und  Ordnungen  des  Thierreiches».  Fra  1830 
var  han  medudgiver  af  «Jahrbuch  ffir  Mineralogie,  Geo- 
gnosie  und  Petrefakten kunde». 

Bronsart  von  Schellendorf,  Paul  (1832—91), 
preus.  general,  deltog  i  krigen  1870 — 71  som  afdelings- 
chef  i  det  store  hovedkvarter  og  senere  som  generalstabs- 
chef  for  gardekorpset.  Var  en  meget  kundskabsrig  mand, 
der  havde  stor  andel  i  den  tyske  hærs  mobiliseringsplan, 
ligesom  han  som  militær  forfatter  har  gjort  sig  bekjendt 
ved  «Der  Dienst  des  Generalstabs  im  Frieden  und  Kriege>. 
Blev  1883  krigsminister. 

Bronté  [brå'nti],  Charlotte,  fru  Nicholls (1816—55), 
eng.  forfatteri nde,  pseudonymet  Currer  Bell,  havde  en 
trist  barndom  og  ungdom,  blev  guvernante,  opholdt  sig 
en  tid  i  BrQssel  for  sin  videre  uddannelse,  udgav  1846 
en  samling  digte  sammen  med  sine  søstre  Emily  (1818 
—48)  og  Anne  (1820—49),  pseudonymerne  Ellis  og 
Acton  Bell.  Hun  vendte  sig  derefter  til  romanen  og 
blev  paa  dette  felt  en  af  Englands  mere  fremtrædende 
forfatterinder.  I  den  bekjendte  «Jane  Eyre»  (1848)  leve- 
rede  hun  en  varm  og  sterk  kvindeskildring;  den  gjorde 
stor  opsigt,  og  hendes  anseelse  steg  med  de  efterfølgende 
romaner  «Shirley»  og  «Villette».  Hendes  ældste  for- 
tælling  «The  professor»  udkom  først  efter  hendes  dod. 
Emily  og  Anne  B.  har  ogsaa  skrevet  romaner. 

Bronte,  by  paa  Sicilien,  prov.  Messina,  ved  Etnas  v. 
fod,  omgivet  af  lavamarker,  19  000  indb.  Vinavl.  Nelson 
blev  1799  udnævnt  til  hertug  af  B. 

Brontei'on  (græ.),  \tordenmaskine>,  som  brugtes  i  de 
græske  teatre.  * 

Brontosau'ru8,  se  Dinosauria. 

Brontotherfdae,  uddøde  Igæmpemæssige,  næshorn- 
lignende  pattedyr,  tilhørende  de  laveste  miocene  lag  paa 
Klippebjergencs  østskraaiiing. 

Bronzino,  Angelo  di  Cosimo  di  Mariano, 
kaldt  B.  (1502—72),  ital.  maler,  elev  af  R.  del  Garbo  og 
J.  da  Pontormo.  Videre  uddannet  ved  studiet  af  Michel- 
angelos  verker.  Arbeidede  i  Florens.  Hans  historiske 
billeder  er  manierercde,  men  hans  portræter  er  ypperlige. 
Noget  haarde,  er  de  uovertrufne  i  eleganse  og  karakteri- 
stik  og  blev  toneangivende  for  tidens  hofportræter.  Bedst 
repræsenteret  i  Uffizierne,  Palazzo  Pitti,  Galleria  Doria- 
Panfili  i  Rom,  Louvre  og  Frankfurt  a.  Matn. 

Bronzi't,  et  rombisk  pyroksen  mineral  bestaaende  af 
magnesium  og  jernsilikat  med  grønagtig  eller  brun  farve. 
Forekommer  ofte  sammen  med  olivin  som  Indeslutninger 
i  basalt  og  er  blandt  de  berga rtdannende  mineraler  i 
liy  perl  ter  og  b.-diabaser.     En  bergart,  der  udelukkende 


Bronkofonf— Broos 


1364 


besta  ar  af  b.,  er  bronzitit,  der  er  fundet  i  Piemont  og 
Pyrenæerne. 

Brooke  [bruk].  Henry  (ca.  1703—83),  irsk  forfatter, 
skrev  under  urolighedeme  i  Irland  omkring  midten  af 
det  18  aarh.  «Farmeres  letters»,  breve  til  det  irske  folk, 
og  forsvarede  sine  landsmænd  i  «The  trial  of  the  Roman 
catholics».  Han  forfattede  ogsaa  digte  og  dramatiske 
arbeider,  men  har  vundet  størst  anseelse  med  sin  roman 
«The  fool  of  quality». 

Brooke  [brUkJy  Sir  James  (1803—68),  rajah  af 
Saravak.  Kom  1839  til  Bomeo,  hvor  sultanen  af  Brunei 
gjorde  ham  til  rigah  af  Saravak.  Han  undertrykte 
sjørøveriet  og  fremmede  handelen.  1846  fik  B.  sultanen 
til  at  afstaa  øen  Labuan  til  englændeme,  og  1863  aner- 
Ig endtes  han  af  disse  som  uafhængig  fyrste.  Kort  efter 
reiste  han  til  England  og  overdrog  styret  til  sin  neve, 
Sir  Charles  Johnson  B.  (1829—).  Denne  annek- 
terede  1890  distriktet  om  Limbangelven. 

Brooke  [bruk],  Stopford  Augustus  (1832—),  eng. 
prest  og  forfatter,  meget  beundret  for  sin  aandfulde  vel- 
talenhed;  udtraadte  1880  af  statskirken,  da  han  ikke 
mere  troede  paa  miraklerne.  Hans  prækener  er  udg. 
(«Sermons»,  1868—88,  6  bd.).  Med  fln  litterær  forstaaelse 
skrev  han  «History  of  early  English  litterature»  (2  bd.) 
foruden  en  større  bog  om  Tennyson  (1894)  og  et  bind 
«I*oems». 

Brookl%  et  mineral,  der  i  lighed  med  anatas  (s.  d.} 
bestaar  af  titansyre,  men  som  har  en  anden  form  end 
denne. 

BrookHne  [bråklain],  Amerikas  Forenede  stater,  by 
i  Massachusetts,  6  km.  s.v.  f.  Boston,  for  hvilken  den 
er  en  villaforstad,  20  000  indb.  Reservoirer  for  Bostons 
vandledning. 

Brooklyn  [bråklinj,  Amerikas  forenede  stater,  bydel 
(før  1895  selvstændig  by)  af  Stor- New  York,  paa  vest- 
l\jørnet  af  øen  Long  Island,  ligeoverfor  New  York, 
1170000  indb.  Med  New  York  forbindes  B.  ved  hænge- 
broen  over  East  River  (bygget  1883)  og  talrige  damp- 
færger.  B.  har  været  kaldt  «kirkernes.  by»,  fordi  den 
tæller  saa  mange  (ca.  500)  gudstjenstlige  bygninger. 
Fra  den  store  Prospect  Park  i  den  ø.  del  af  byen  gaar 
den  82  m.  brede  og  10 Vs  km.  lange  boulex^ard  Ocean 
Parkway  til  havbredden  ved  Goney  Island.  Store  dokker, 
unionens  hovedorlogsverft.  Skandinavisk  sjomandshjem 
ved  Carroll  Street.  —  B.  (Breuckelen,  senere  Brookland) 
anlagdes  1623  af  nederlændere.  De  mest  fremtrædende 
begivenheder  i  dens  historie  er  slaget  paa  Long  Island 
1776  paa  høiderne  bag  byen.  Ordnet  som  by  1788.  da 
den  kuu  havde  1 500  indb.,  fik  B.  byrett igheder  forst  i 
1834  (30  000  indb.). 

Brooks  [bruks],  Phillips  (1835—93),  berømt  amer. 
prædikant,  virkede  som  prest  først  i  Filadelfia  (1859—69) 
og  derefter  i  Boston  (1869—91).  1885  meddelte  universi- 
tetet i  Oxford  ham  æresdoktorgraden.  1891  blev  han 
biskop  af  Massachussetts.  Han  har  udgtvet  flere  præken- 
samlinger,  som  er  oversåt  paa  adskillige  europæiske  sprog. 

Broome  [brum],  havn  paa  vestkysten  af  Australien, 
ved  Roebuck  Bay,  s.  br.  18"^  12'. 

Broos  (ungarsk  Szåszvåros),  by  (kgl.  fristad)  i  Siebcn- 
bQrgen,  komitat  Hunyad,  ved  Maros'  sydligste  beining; 
7  000  indb.     Vinavl. 


maleri,  détremper  op-,  udbløde ; 
læske  (kalk). 

détreaae  ®  r.  anftat ;  nød,  fare. 

detriment  [^,  détriment  ® 
«n,  skade.  tab. 

détrjtua  ff)  m.  afTald.  ledninger. 

détrolt  ©  m.  strtcde.  sund. 

détromper  (rj  bringe  ud  af 
^Udfarelae,  paa  bedre  tanker. 

détrOaer  (D  ttøde  fra  tronen. 


détronaaer  (?)  brette  Ded ;  (ud)- 
plyndre. 

detrnde  (c^  ttøde  (drive)  ned. 

détmire  ^  nedrive;  odelægge; 
udr>'dde. 

detrnaion  (e)  nedstedaing, -drlv- 
nlng. 

dette  -  (f)  dleses  -  ©  thlt  — 
®  oeci,  cela,  <;■• 

dette  ®  r.  gjæid. 


deuoe  (e)  to  (l  spil):  pokker. 

deail(f)m.  sorg  (Is.  om  dragtenX 

Deut  ®  m.  døit. 

Deutelei  (t)  f.  kunstlet  forkla- 
ring: ordkløveri,  deuteln  ud- 
lægge  paa  en  kunstlet  maade. 

denten  0  foHolke:  tyde  (paa). 

deuteroganiy  (^  gjengine. 

denteronomy  @  fømte  moa»- 
bog. 


dentlich  ®  tydelig. 

deutaobØt^-ak.  DentaekUad 
Tyskland. 

deux  0  to:  andra:  m.  loer. 
denzléme  «ndøo;  m.  ddie  eUge. 
deuzlénienient  for  det  «ndst 
deax(-)polnta  m  pl,  kokm. 

dévaier  d)  kute.  b«re.  tete 
ned;  fare  ned  owr. 

dévallaer  ®  (ad)plyadi«L 


1365 


Brophy— Brougham 


1366 


Brophy  [brå' fl],  Truman  William  (1848—),  be- 
rømt amer.  tandlæge,  særlig  kjendt  for  sine  operationer 
af  medfødte  gane-feil. 

Brorson,  Hans  Adolf  (1694—1764),  d.  biskop, 
salmedigter,  var  en  prestesøn  fra  Nordvestslesvig.  1737 
stiftsprovst  i  Ribe,  1741  biskop  smst.  B.  er  en  af  den 
danske  pietismes  betydeligste  mænd,  navnlig  dens  be- 
tydeligste salmedigter.  B.s  salmer,  som  er  direkte  ud- 
sprunget  af  bans  prestegjerning,  eier  udtryk  for  alle  en 
kristen    sjæls    oplevelser.     De    findes    samlet   i    «Troens 

rare  klenodie»  (1739)  og 
«Svanesang»  (1765),  ud- 
givet  efter  B.s  død.  Det 
er  væsentlig  sange  til  ti- 
dens arie-melodier,  meget 
melodiøse,  stundom  lidt 
kunstige  paa  grund  af 
melodiernes  art.  «Kle- 
nodiet» iudeholder  274 
mummere  af  B.,  «Svane- 
sang» 70.  En  meget  stor 
del  af  de  egentlige  salmer 
er  oversættelser  fra  tysk. 
B.  er  banebrydendc  i  den 
danske  litteratur  i  ret- 
ning af  at  give  tanker  og 
følelser  et  fint,  inderligt, 
naturligt  udtryk  uden  den 
slags  «poetiske»  omskriv- 
ninger, som  Kingo  og 
hans  samtidige  var  saa 
tilbøielige  til. 

BrosbøU,  Johan  Carl  Christian  (1816—1900), 
d.  forfatter,  skrev  under  merket  Car  it  Et  lar.  B.s 
styrke  som  fortæller,  hans  aldrig  svigtende  evne  til  at 
opfinde  de  eventyrligste  hændelser,  gjorde  ham  tidlig  til 
en  meget  folkekjær  skribent.  Efterhaanden  tilegnede 
han  sig  ogsaa  mere  litterær  kultur:  hans  historiske 
milieu  blev  noget  solidere  opbygget  («Gøngehøvdingen», 
1853),  hans  sprog  blev  renere,  og  hans  naturskildringer, 
navnlig  hvor  det  gjælder  Jydske  egne,  eglere  og  finere; 
til  nogen  betydelig  selvkritik  naaede  han  dog  aldrig. 
Af  hans  arbeider  kan  forøvrigt  fremhæves:  «Madsalune» 
(1841),  «Dronningens  vagtmester»  (1855),  skuespillet  «I 
Dynekilen»  samt  den  kvikke  novelle  «Blichers  hat». 

Brosch,  Moritz  (1829—),  t.  historiker,  siden  1873 
bosat  i  Venedig.  B.  har  bl.  a.  skrevet;  «Pabst  Julius  II 
und  die  GrQndung  des  Kirchenstaates»  (1878),  «Gesch. 
des  Kirchenstaates»  (1880—82),  «Oliver  Cromwell  und 
die  puritanische  Revolution»  (1886)  og  «Neuere  Gesch. 
von  England  1509—1874»  (5  bd.  1890—97). 
Broschl  [brå' ski],  Carlo,  se  Farin  el  li. 
Broslmum,  planteslegt  af  morbærfamilien  med  et 
par  ved  sit  næringsindhold  meget  vigtige  arter,  saaledes 
b.  galactodendrotu  kaldt  kotræet  paa  grund  af  en  i 
stammen  værende  melkagtig  saft,  som  udgjør  en  vigtig 
del  af  næringen  for  indbyggerne  i  Venezuela,  træets 
hjemstavn.  B.  alicastrum,  «brødnødtræet»,  gjør  lignende 
nytte  for  beboerne  i  Central-Amerika  og  Jamaica; 
frøene,  der  smager  som  hasselnødder,  er  ligcledes  her  et 
meget  anvendt  næringsmiddel. 


Hans  Adolf  Brorson. 


devanoer— dévlder 

Broskanse,  se  Brohoved. 

Brosme  (brosmius  brosme),  tilhører  torskefamilien; 
har  blot  1  lang  rygfinne  (alle  vore  øvrige  arter  til- 
hørende samme  familie  har  2  eller  3  rygfinner);  lang- 
strakt kropsform,  u flekket  (ældre  eksemplarer)  eller  med 
5 — 6  utydelig  begrænsede,  lyse  flekker  paa  hver  side 
(yngre  eksemplarer);  ryg  og  sider  lysegraa  eller  brunlige, 
under  graahvid.  Ryg-,  hale-  og  analfinne  kantede  med  et 
hvidt  baand,  indenfor  dette  et  sort  baand;  bliver  omtr. 
1  meter  lang.  Fiskes  i  stort  antal  (med  liner)  paa  ban- 
kerne udenfor  Romsdalen,  Nordland  og  Finmarken; 
forekommer  forøvrigt  langs  hele  Norges  kyst.  Tilberedes 
som  tørfisk;  eksporteres.    (Se  planchen  Fiske  1,  fig.  4.) 

Brosset  [braset],  Marie  Félicité  (1802—80),  fr.- 
rus.  orientalist.  Født  i  Paris,  hvor  han  først  studerede 
østasiatiske  sprog,  men  kastede  sig  senere  over  studiet 
af  armen isk  og  georgisk  (grusinsk),  i  hvilke  sprog  han 
1836  efter  konkurrance  blev  professor  ved  videnskabs- 
akademiet  i  Petersburg.  Udgav  ialt  237  af  handlinger 
om  disse  sprog. 

Brot,  sjø  som  bryder,  topper  sig  og  falder  ned  med 
stor  magt;  især  paa  grundt  vand.  Bruges  ogsaa  om 
grunden  selv,  sml.  Baae,  Flu. 

Brouckére  [brukæ' r].  1.  Charles  Marie  Joseph 
Ghislain  de  B.  (1796—1860),  belg.  statsmand,  tilhørte 
før  1830,  som  medlem  af  general  sta  terne,  oppositionen 
og  arbeidede  for  Belgiens  uafhængighed.  Efter  revolu- 
tionen  1830  blev  han  medlem  af  den  konstituerende 
forsamling.  Leopold  I  udnævnte  ham  til  indenrigsminister, 
siden  til  krigsminister.  1832  gik  han  af  og  blev  direktør 
for  mynten.  1835  grundede  B.  Belgiens  nationalbank  og 
blev  dens  direktør  til  1839.  Som  borgermester  i  Br&ssel 
(1848 — 56)  udmerkede  han  sig  særlig  i  koleraaaret  1849. 
—  2.  Henri  M.  J.  G.  de  B.  (1801—91),  belg.  stastmand, 
broder  af  forann.,  medlem  af  den  konstituerende  for- 
samling 1830  og  af  andet  kammer  1833—48  «g  1857—70. 
Efter  kabinettet  Frére-Orban  Rogiers  fald  1852  ministerchef 
og  udenrigsminister  i  et  saak.  «fopsoningsministerium»  til 
1855.  Efter  den  tid  bekjæmpede  han  i  kamret  ivrig  de 
indrømmelser,  hans  eflerfølgere  gjorde  katolikerne,  indtil 
han   1870   blev  blind  og  tråk   sig  tilbage  til  privatlivet. 

Brougham  [bru'9m], 
Henry,  baron  B.  and 
Vaux  (1778-1868),  eng. 
statsmand,  f.  i  Edinburgh, 
optraadte  som  18  aars  gut 
med  en  fremragende  af- 
handling  om  lysets  bryd- 
ning, blev  1800  sagfører 
og  grundlagde  1802  det 
cndnu  eksisterende '  tids- 
skrift «Edinburgh  revicw». 
Efter  en  betydningsfuld 
ndvokatvirksomhed  i  lø- 
bet  af  de  følgende  aar 
kom  han  i  1810  ind  i 
underhuset  og  leverede  i 
skilsmissesagen  mellem 
Georg  IV  og  dronning 
Caroline  et  glimrende  for- 
svar for  dronningen.    Fra  Henry  Brougham. 


devaneer  ®  gan  (komme)  foran: 
være  forud  Tor:  dlsUinoere.  de- 
vancler  m.  forgjænger,  formand; 
pl  ogs.  forrædre. 

devant  ®  foran:  (over)ror; 
forbi;  forrest:  I  forrelen:  m,  for- 
del. -Bide;  forgrund:  forsprang. 
au*d.  de  imøde.  par-d.  forbi; 
for  (retten),  par  d.  Tortrm,  forti  1, 
forpaa. 


devantnre(f)f,  fasade:  (buUks)- 
vlndu. 

devastate  @.  dévaater  ® 
herje,  odelægge. 

devaatation  @,  dévaatatlon 

(f)  r.  ødeliegf^else,  herjing. 

déveine  cf)  r.  uheld  (i  spil). 

develop  (g).  développer  (!) 
udfolde.  udvikle  (sig). 


development  @,  développe- 

ment  OP)  m.  udvlkllng.  udfoidelse. 

devenir  (f)  blive:  m,  vorden. 

dévergondage  ®  m.  tøllesløs- 
hed.  frtekhed. 

dévers  0  skjsev.  krum;  m, 
heldlng. 

déveraer  (f)  nflede;  udgyde; 
krumme(B):  helde. 

déversoir  ®  m.  afløbsrende. 


dévétlr  (7)  klæde  af;  klaede  let- 
tere paa.  se  d.  de  give  afkuld 
paa. 

deviate  (^.  devier  ®  afrlge; 
(D  ogs.  gjøre  krum.  skjæv. 

deviation  (c).  déviation  ®  f, 
afvigelse. 

device  @  anslag,  plan;  devise; 
opflndelse. 

dévlder   ®   (aOhaspe.    -spole; 


1367 


devil— devote 

1816—30  var  han  en  af  det  liberale  partis  mest  fremragende 
talere  i  underhuset,  hvor  han  især  virkede  for  en  forbedret 
straffelov,  for  en  valgreform  og  for  folkeoplysningens 
fremme.  Ved  det  liberale  partis  seir  1830  blev  han 
lordkansler  og  ophøiet  til  baron  B.  og  Vaux  og  har 
foruden  fortjenesten  af  en  række  betydelige  og  nødven- 
dige reformer  inden  rigets  høiesteret  æren  af  at  være  en 
af  overhusets  mest  energiske  forkjæmpere  for  valgrefor- 
men af  1832.  Senere  lykkedes  det  ham  ikke  at  blive 
medlem  af  nogen  liberal  regjering;  men  ved  sin  uaf- 
hængige,  frygtløse  optræden  og  sin  levende  interesse  for 
alle  politiske  og  sociale  spørsmaal  og  endelig  ved  sit 
betydningsfulde  forfatterskab  var  han  gjennem  sit  lange 
liv  en  mand  med  stor  indflydelse  i  det  offentlige  liv. 

Broughatn  [bru'9in],  liden  lukket  énspændervogn  med 
kun  ét  sæde  inde  i  vognen;  kaldes  ogsaa  kupé. 

Broughton  [brau'tenj,  John  Cam  Hobhouse, 
baron,  se  Hobhouse. 

Broughton  [brau'idn],  R  hod  a  (1840—),  eng.  for- 
fatterinde,  gjorde  lykke  med  fortællingerne  «Cometh  up 
as  a  flower»  og  «Red  as  a  rose  is  she»,  der  efterfulgtes 
af  «Nancy»,  «Joan»,  «Second  thoughts»  o.  a.  Blandt  de 
nyere  er  «The  game  and  the  cand  le»  og  «Foes  in  law». 

Broughtonarchlpelet  [brau'Un-],  se  Chat  ha  m- 
0  e  r  n  e. 

Broughtonbugten  [brau't9n-]  el.  Koreabugten, 
stor  bugt  af  det  Japanske  hav  paa  østsiden  af  Korea. 

Broughtonstrædet  [brau't3n-],  strædet  mellem  Korea 
og  Tsusjimaøerne,  forbinder  det  Østkinesiske  og  det 
Japanske  hav. 

Broughty  Fcrry  [brå'ti  feri],  by  i  Skotland,  Forfar, 
ved  mundingen  af  Firth  of  Tay,  5  km.  ø.  f.  Dundee, 
10  500  indb.  Dampfærgeforbindelse  med  det  ligeoverfor 
liggende  Tayport  (Ferry  port  on  Craig}.  Fiskeplads, 
badested,  havn. 

Broussals  [brusæ'],  Francois  Joseph  Victor 
(1772—1838),  grundlægger  af  den  fysiologiske  medicin: 
irritation  og  abirritation  tinder  sted  ved  de  elementære 
patologiske  processer.  Grundlag  for  næsten  alle  sygdomme 
er  mavetarmkatarrh,  mod  hvilken  behandlingen  bør  rettes. 

Broussonétia)  planteslegt  af  morbærfamilien.  Herhen 
b.  papyri fera,  «papirmorbærtræet»,  et  over  10  m.  høit 
træ,  af  hvis  bast,  «tapatrevlcr»,  tilberedes  papir.  Hører 
hjemme  i  Østasien,  men  plantes- ogsaa  andetsteds,  f.  eks. 
i  Middelhavslandene. 

Brouwer  [brau'er],  Adriaen  (1605/6—38),  flamsk 
genremaler  og  raderer.  Elev  af  Frans  Hals,  senere  paa- 
virket  af  Rubens.  Arbeidede  i  Haarlem,  Amsterdam  og 
Antwerpen.  B.  er  den  klassiske  repræsentant  for  de 
nederlandske  folkelivsbilleder,  der  skildrer  vertshuslivet 
med  spil,  drik  og  slagsmaal.  Hans  billeder  udmerker 
sig  ved  sine  høie  kunstneriske,  ikke  mindst  sine  kolo- 
ristiske  egenskaber.  1  hans  tidligere  billeder  hersker  en 
varm  tone  med  clairobscur-virkning,  røde  og  gule  lokal- 
farver,  i  hans  senere  en  kjølig  graalig  totaltone  med 
fremherskende  emaljeagtig  glatte,  lyse,  blaagrønne  lokal- 
farver.  Kun  ca.  50  billeder  af  ham  kjendes,  de  be4ste 
i  Paris,  St.  Petersburg,  Wien,  Dresden  og  Mønchen. 

Brouwershaven  [brau'ershafenj,  havneby  i  den 
nederlandske  prov.  Zeeland,  øen  Schouwen.  Ca.  1 500 
indb.     Kystfart,  fiskeri  og  østersfangst. 


Broughatn— Brown 


1368 


Browa'Iliu8,  Johan  (1705—55),  sv.  biskop,  politiker 
og  videnskabsmand.  1737  professor  i  Åbo,  1749  biskop 
smst.  Optraadte  paa  rigsdagen  1746 — 47  og  1751—52 
som  hattepartiets  erklærede  tilhænger,  kraftig  hævdende 
folkets  suverænitet  (skriftet  «Om  iniga  begrepp  rorande 
fundamentallagen»).  Ved  siden  heraf  udgav  B.  en  række 
tidsskrifter  af  økonomisk  el.  moraliserende  art  og  ud- 
foldede  en  i  høi  grad  mangesidig  forfattervirksomhed, 
der  spændte  over  teologi,  filosofi,  pædagogik  samt  sprog- 
og  naturforskning. 

Brown  [braun],  Charles  Brockden  (1771— 1810\ 
amer.  forfatter,  vandt  anseelse  ved  sine  talentfulde,  fanlasi- 
rige  fortællinger:  «Wieland»,  «Ormond»,  «Arthur  MerxT^n». 
«Edgar  Huntley»,  «Clara  Howard»,  «Jane  Talbot>. 

Brown  [braunj,  Ford  Madox  (1821  —  93),  eng. 
maler.      Uddannet   i    Belglen,    1  tallen   og   Paris.     Skjønt 


Madox  Brown :  The  last  of  England, 
han  ikke  tilhørte  «prærafaeliternes»  kreds,  er  han  dog 
mere  end  de  fleste  repræsentant  for  deres  kunstprinciper: 
han  gaar  i  modsat  retning  af  tidens  akademiske  maleri, 
tilstræber  saavel  i  tegning  som  kolorit  en  samvittigheds- 
fuld  naturtroskab,  der  nærmer  sig  de  gamle  neder- 
lænderes  og  lægger  vegt  paa  psykologisk  udtryksfuldhed. 
Herunder  overdriver  han  ikke  sjelden  det  dramatiske  ud- 
tryk  og  overlæsser  ogsaa  sine  billeder  med  detaljer.  Mange 
af  hans  billeder  har  motiver  fra  Shakespeares  og  anden 
digtning.  Senere  malte  han  ogsaa  nutidsemner.  Hans 
populæreste  billede  er  «The  last  of  England»,  et  emi- 
grantpar,  som  fra  skibsdækket  sidste  gang  ser  Englands 
kyst.  Billedet,  der  er  portræter  af  ham  selv  og  hans 
hustru,  tog  ham  ni  aar.  Hans  kjæmpebillede  «Work», 
der  forestiller  nedlægningen  af  en  rørledning  i  en  gade. 


(fig.)  klare,  dévldoir  m.  garn- 
vinde, apole. 

devil  @  djævel:  sterkt  pebre(t 
ret);  krudtkjærrlng.  d.*8  dung 
dyvelsdræk.  devillsh  djKvelsk. 
forbandet 

devin  ®  m,  apaamand. 

devlner  ©  spaa;  gjette,  de- 
vinereaae  f,  spaakjærring. 

deviona  ©  afvlgende. 


dévirer  ®  dreie  (ga«)  den  gale 
vel. 

devis  ®  m.  (ark.)  overslag. 

dévisager  ®  klore  alnene  ud 
paa ;  glo  paa. 

devise  —  ®  Devise  f  —  @  de- 
vlce.  posy  —  (f)  devise  f. 

devise  @  opfinde,  (ud)tænke: 
testamentere:  overlægge;  testament, 
arv.     devisee  arving.; 


deviser  ^  passiare. 

devlsor  ©  arvelader. 

déviaser  ®  skrue  af. 

devoid  @  blottet  (for). 

dévoiement  ®  m.  dlarrhoe. 

dévoiler  ®  afsløre. 

devoir  ®  skulle,  maatte;  burde: 
skylde:  m,  (for)pllgt(else):  stiUar- 
beide);  pl,  opvartnlng. 

dévoln  ®  hjemfklden.  m:  je- 


ter son  d.  Snr  gjøre  fordring 
(kaste  sine  ølne)  paa. 

devolutlon  ©.  dévointloti  f 
f,  t^enifald. 

devol  ve  ©  rulle  ned :  overdrage. 
Ulfalde. 

dévorer  ®  (opWo^  nage.  pine 

dévot  ^  gudf^TgUg:  «beiiiie*. 

devote  ©bellige;  loptofre:  hen- 
given. 


1369 


Brown— Browning 


1370 


er  en  forherligelse  af  arbeidet.  Det  tog  ham  13  aar  og 
fuldførtes  1865. 

Brown  [braun],  FrederickP.  (1838—),  f.  i  Kobber- 
vik,  sønnesøn  af  J.  N.  Brun,  udvandrede  1854,  blev  i 
1890  valgt  til  statssekretær  i  Minnesota. 

Brown  [braun],  George  Loring  (1814—89),  nord- 
amer.  maler;  studerede  i  Italien,  bosat  i  Boston.  Malte 
mest  stemningsfulde  el  ve-  og  havnelandskaber 

Brown [braunj.  Henry  Kirke (1814— 90X  nordamer. 
billedhu^er;  studercde  i  Italien,  bosat  i  Brooklyn.  Vig- 
tigstc  arbeider:  cHaabet»  og  kolossalstatue  i  New  York. 

Brown  [braunj,  John  (1735—88),  f.  i  Skotland. 
Stifter  af  brownianismen :  livet  er  et  produkt  af  den  for 
de  organiske  legemer  eiendommelige  irritabilitet  og  af 
irritation.     Behandling:  irritationsmidlcr. 

Brown  [braun],  John  (1800—59),  amer.  abolitionist, 
begyndte  1854  sammen  med  sine  sønner  og  nogle  faa 
tilhængere  i  Kansas  en  guerillakrig  mod  tilhængere  af 
slaveriet  og  bemægtigede  sig  1859  med  16  hvide  og  5 
negere  arsenalet  i  Harpers  Ferry  i  Virginia  i  den  hensigt 
at  væbne  denne  stats  negere  og  begynde  en  borgerkrig 
mod  slaveriets  tilhængere.  Negerne  besvarede  imidlertid 
ikke  hans  opfordring  om  at  slutte  sig  til  ham,  og  B. 
blev  fanget  og  hængt.  Hans  død  gjorde  et  pinligt  ind- 
tryk  overalt  i  Nordstaterne  og  bidrog  til  at  øge  uviljen 
mod  slaveriet. 

Brown  [braunj,  Peter  Hume  (1850—),  siden  1901 
professor  i  historie  ved  Edinburghs  universitet,  er  en  af 
Skotlands  betydeligste  historikere.  Biandt  hans  verker 
merkes:  «Buchanan,  humanist  and  reformer»  (1890); 
«John  Knox»  (1895);  «History  of  Scotland»  (1898— 1902). 

Brown  [braunj,  Robert  (1773—1858),  meget  berømt 
eng.  botaniker.  B.  deltog  i  1801  i  kaptein  Flinders  viden- 
skabelige  ekspedition  til  Ny  Holland  og  undersøgte  des- 
uden  det  australske  fastland.  Van  Diemens  land  foruden 
flere  øer  i  de  egne;  medbragte  herfra  ca.  4  000,  for  største 
delen  for  ukjendte  plantearter.  Efter  sin  tilbagekomst 
til  England  (1805)  bearbeidede  han  sit  materiale  og  ud- 
gav  herover  meget  betydelige  systematiske  og  morfo- 
logiske arbeider.  B.  var  desuden  ogsaa  fysiolog  og  er 
den  første,  som  klart  har  udredet  frøemnets  bygning  og 
ud vikling.  B.  var  konservator  ved  den  botaniske  af- 
deling  af  British  museum  og  blev  1849  præsident  i 
Linncan  society. 

Brown  [braunj,  Thomas  (1778—1820).  skotsk  filosof, 
indtager  i  sin  filosofi  et  mellemstandpunkt  mellem  den 
saakaldte  skotske  skole,  som  han  tilhørte,  og  Hume. 
Hans  hovedverker  er  <Obser\'ations  on  the  Zoonomia  of 
Erasmus  Darwin»,  «Inquiry  into  the  relations  of  cause 
and  effect»  og  «Lcctures  on  the  philosophy  of  the  human 
mind».     Mill,  Spcncer  og  Bain  sætter  hans  skrifter  høit. 

Brown  [braunj,  Thomas  Edward  (1830—97),  eng. 
digter,  lærer,  bekjendt  for  sine  digte  fra  sin  fødeø  Man, 
har  skrevet:  «Betsy  Lee»,  «Fo'c'sle  yarns»,  «The  doctor», 
«The  Manx  witch»,  «Old  John». 

Browne  [braunj,  Charles  Farrar  (1834—67), 
amer,  forfatter,  pseudonymet  Artemus  Ward,  berømt 
humorist,  grotesk,  satirisk,  fuld  af  indfald.  Han  var 
typograf,  begyndte  med  at  levere  humoristiske  bidrag 
til  aviser,  blev  redaktør  af  et  vittighedsblad,  optraadte 
derefler   som    humoristisk    forelæser   og   vandt    hermed 


devoted— diakonisse 

først  egentlig  sit  ry  baade  i  Amerika  og  England.  «Ar- 
temus Ward,  his  book»  (1862),  «A.  W.,  his  panorama», 
«A.  W.  among  the  mormons»,  «A.  W.  among  the  fenians», 
«A.  W.  in  London». 

Browne  [braunj,  Georg  (1698—1792),  rigsgreve, 
rus.  officer  og  statsmand,  af  irsk  æt,  1731  i  rus.  tjeneste. 
I  tyrkekrigen  fanget  og  solgt  som  slave,  men  befriet; 
atter  fanget  ved  Zomdorf.  Peter  III  vilde  betro  B.  an- 
førselen af  hæren  mod  Danmark,  men  B.  faldt  i  unaade, 
da  han  viste  uvilje  overfor  dette  forehavende.  Siiie 
sidste  30  aar  gjorde  B.  sig  fortjent  som  guvernør  over 
Li  Hand  og  Estland. 

Browne  [braunj,  Hablot  Knlght  (1815—82),  eng. 
tegner  og  illustrator,  mest  bekjendt  for  sine  Dickens- 
illustrationer,  der  begynder  i  1836  med  «Pickwick  papers», 
og  som  han  undertegnede  med  pseudonymet  Phiz. 

Browne  [braunj,  Maximilian  Ulysses  (1705 
— 57),  rigsgreve,  østerr.  feltherre.  Svang  sig  ved  sin 
tapperhed  hurtig  i  veiret  og  blev  1739  feltmarskalk.  I 
den  østerr.  arvefølgekrig  maatte  han  rømme  Schlesien 
(1740),  deltog  i  M oil vitz- slaget,  kjæmpede  i  Bayern  og 
dcrefter  (1746 — 48)  i  Italien  og  Provence.  Ogsaa  i  den 
preus.  syvaarskrig  tog  B.  del.  1756  tabte  han  slaget 
ved  Kolin,  1757  blev  han  saaret  ved  Prag,  i  hvilken  by 
han  kort  efter  døde. 

Browne  [braunj,  Robert  (omtr.  1500— omtr.  1633), 
eng.  kongregationalist,  begyndte  som  lærer  og  prest  en 
række  heftige  angreb  paa  statskirken.  Dannede  senere 
den  første  separatistmenighed  i  England  i  Norwich, 
flygtede  1581  tilUgemed  flere  af  sine  tilhængere  til 
Middelburg  i  Holland,  vendte  1584  tllbage  til  England, 
udsonede  sig  med  statskirken  og  overtog  et  presteembede 
i  denne.  Maatte  dog  stadig  gjennemgaa  mange  kampe. 
Døde  i  fængsel,  vistnok  som  sindssyg.  Hans  opr.  til- 
hængere, brownisterne,  vedblev  en  tid  at  eksistere 
som  en  særlig  sekt,  i  Holland,  England  og  senere  i 
Amerika.  De  betragtes  med  rette  som  oprindelsen  til 
den  senere  independentisme  og  kongregationalisme. 

Browne  [braunj,  Sir  Thomas  (1605—81),  eng.  fi- 
losof. Forfatter  af  bogen  «Religio  medici»,  der  udkom 
1642,  et  deistisk  skrift,  hvis  lære  af  mange  betragtedes 
som  ateisme.  Han  var  nemlig  en  modstander  af  alle 
overtroiske  tilsætninger  til  den  naturlige  religion,  og 
skrev  ogsaa  en  afhandling  om  gjængse  vildfarelser 
(«Pseudodoxia  epidemica»,  1646). 

Browne  [braunj,  William  (1591—1645),  eng.  digter, 
efterlignede  Spenser,  har  skrevet  «Britannia's  pastorals», 
«The  shepherd's  pipe»,  «The  inner  temple  masque». 

Brownhllls  [brau'nhUzJ,  by  i  England,  Stafford,  8 
km.  n.n.ø.  f.  Walsall,  15  800  indb.     Kulgruber. 

Brownle  [brau'nij,  d.  v.  s.  den  lille  brune,  kaldes  i 
den  skotske  og  shetlandske  folketro  et  overnaturligt 
væsen,  som  tænkes  at  holde  til  i  husene.  B.  har  et 
ragget  ydre,  men  er  venlig  og  hjælpsom  mod  menne- 
skene.    Svarer  til  nissen. 

Browning  [brau'ningj,  Elisabeth  Barrett,  f. 
Barrett  (1806—61),  eng.  digterinde;  varsom  barn  meget 
syg  og  vedblev  at  være  svagelig;  i  aandelig  henseende  var 
hun  meget  tidlig  udviklet,  lærte  latin,  græsk,  italiensk, 
spansk,  fransk,  tysk,  blev  hjemme  baade  i  engelsk  og 
fremmed  litteratur,  fattede  særlig  kjærlighed  til  de  græ- 


devoted  @  ulyksnlig;  opofVende. 
devotedneaa  hepgivenhcd. 

devotee  ©  lllhænger;    «læser». 

devotion  @,  dévotion  ©  f. 
«udfrygtlghed;  andakt;  opofrelse. 
hengi venhed;  @  ogs   i  nd vielse. 

devotlonal    ©   andaegtig;    an- 

dévoaement,  dévofiment  ® 
n».  henglvenhed. 


dévoner  i|)  vie.  opofre,  hengive. 

devonr  ©  (op)8luge. 

devont  ©  gudflrygUg;  andcegUg ; 
oprigtig. 

dew@dugg.  dewberry  bjørne- 
bær,   dewlap  doglæp. 

dextérité  ®  f,  flexterity  @ 
færdighed.  behændlgbed. 

diabéte  ®  m.  diabetes  @ 
sulcltersyge. 


diable  0  m.  d|]KveI,  fanden. 
diablement  bandtat.  forbistret. 
diablerie  f,  djævelskab,  heliseri. 
diablotlll  m,  4}^^clunge.  satans 
iKnegt. 

diabollc(al)  ®.  diabolique® 
cUævelsli. 

diaconat  ®  m.  diaconate  @ 
stilling  som  dlalcon,  fcjælpeprest. 

diacre  OD  ™*  diakon. 


diadem  —  ®  Diadem  n  —  @ 
diadem  —  (f)  diadéme  m. 

diagnose  —  ®  Diagnose  f  — 
@  diagnosis  —  ®  diagnose  f. 

diagnoatleate  @.  diagnostl- 
qner  (7)  stille  en  diagnose. 

diagonal  —  ®  Diagonale  f  — 
®  diagonal  —  ®  diagonale  f. 

diakoniase  —  ®  Diakoniaw 


1371 


d!al-d!bble 

ske  tragikere  og  til  Shakespeare.  Hun  optraadte  først 
anonymt,  senere  under  eget  navn,  blev  anerkjendt  og  gjorde 
opsigt,  saaledes  med  digtet  «The  cry  of  the  children», 
hvor  hun  talte  fabrikbørns  sag  med  et  medfølende  hjer- 
tes sterke  glød.  1  1845  blev  hun  kjendt  med  digteren 
Robert  B.  (s.  d.);  deres  venskab  blev  snart  til  kjærllghed, 
i  1846  blev  de  hemmelig  viet  og  reiste  til  Italien,  hvor 
de  slog  sig  ned  i  Firenze,  Casa  Guidi.  Under  det  ideelt 
lykkelige  egteskab  skjød  hendes  digtning  sterk  vekst;  i 
den  bekjendte  samling  «Sonnets  from  the  Portuguese» 
(1850)  nedlagde  hun  sine  kjærlighedsbelgendelser,  i  «Casa 
Guidos  windows»  (1851)  er  motivet  Italiens  kamp  for 
sin  selvstændighed,  og  1  «Aurora  Leigh»  (1856)  leverede 
hun  en  stor  samtidsroman  paa  vers  om  liv  og  digtning, 
mindre  merkelig  ved  ideernes  originalitet  end  ved  den 
varme  følelse,  hvormed  de  er  fremsat.  Gjennem  hendes 
digtning  gaar  et  sterkt  krav  om  kjærlighed,  livsskjønhed 
og  livsstyrke,  en  liøit  baaret  idealisme,  der  bl.  a.  gav  sig 
udslag  i  frihedsbegeistring  og  indignation  over  al  under- 
trykkelse; hendes  vers  er  udtryk  baade  for  hjerteglød 
og  kvindelig,  nervøs  sjælsfinhed;  hvad  hun  manglede, 
var  kunstnerisk  koncentration  og  sikker  formsans. 

Browning  [brau'ning],  Robert  (1812— 89),  eng.  dig- 
ter,  en  original,  mandig,  lidenskabelig  kraft,  en  kosmo- 
politisk aand,  selvstændig  og  personlig,  rig  paa  fantasi 
og  tanker,  fremforalt  psykolog,  indtrængende  og  fin, 
men  stundom  vanskelig  og  anstrengt  i  sin  digteriske 
udtryksmaade.  Han  robede  sine  anlæg  allerede  som 
gut,  var  til  en  begyndelse  paavirket  af  Shelley,  udgav 
1835  digtet  «Paracelsus»,  der  er  forfattet  i  dialogform, 
skrev  digte,  forsøgte  sig  med  dramaer,  hvoriblandt  det 
fine  og  friske  «Pippa  passes»  (1841),  og  fandt  sin  særegne 
form  i  den  dramatiske  monolog:  «Men  and  women», 
«Dramatis  personae».  Til  det  betydeligste  af,  hvad  han 
har  skrevet,  hører  den  store,  sjæleskildrende  digtning 
«The  ring  and  the  book».  B.  blev  1846  gift  med  digter- 
inden  Elisabeth  Barrett  B.  (s.  d.). 

BrownFster,  se  Browne,  Robert. 

Brown-Séquard  [brånsekårj,  Charles  Édouard 
(1817 — 94),  fr.  fysiolog,  f.  paa  Mauritius.  Eksperimentale 
fysiologiske  undersøgelser  af  blodet,  den  animalske  varme, 
rygmarvssygdomme,  muskel-,  nerve-  og  ganglie-systemet. 
1864—69  professor  i  fysiologi  ved  Harvards  universitet. 
1878  Claude  Bernards  efterfølger  ved  College  de  France. 
Grundlægger  af  behandling  med  organsaft  ved  prøver 
med  indsprøitning  af  kjønskjertelsaft  mod  alderdom. 

Brown'8ke  bevægelser  kaldes  de  hurtig  vibrerende, 
uregelmæssige  bevægelser,  som  ved  sterk  forstørrelse  i 
mikroskopet  kan  iagttages  i  enhver  tilsyneladende  klar 
vædske,  hvori  et  fast  stof  indeholdes  i  opløst  form. 
Fænomenet  er  benævnt  efter  botanikeren  Robert  Brown 
(s.  d.),  som  var  den  første,  der  iagttog  og  beskrev  det 
(1827).  Det  skyldes  meget  smaa  faste  partikler,  der  er 
fordelt  i  vædsken  og  er  i  en  uafladellg  svingende  be- 
vægelse,  og  som  ofte  feilagtig  har  været  antaget  for  le- 
vende organismer.  Ethvert  fast  stof,  som  er  opløst  i 
en  vædske,  foranlediger  fænomenets  tilsynekomst.  Be- 
vægelsen  antages  muligens  at  kunne  skyldes  en  selv- 
stændig molekylarbevægelse  i  vædsken,  men  er  forøvrigt 
endnu  paa  langt  nær  helt  udforsket  og  forklaret. 

Brownsville  [brau'nzvil],   by   i  Amerikas   Forenede 


Browning— Bruch 


1372 


stater,  i  den  s.  del  af  Texas,  56  km.  fra  Rio  Grandes 
munding  i  den  Me.x{kanske  golf,  lige  overfor  den  mexi- 
kanske by  Matamoros,  6  300  indb. 

Brozlk  [bråSfk],  Våel  a  v  (1852—),  b6hmisk  maler. 
Studerede  i  Prag,  MOnchen  og  Paris.  Det  nationale  i 
hans  kunst  indskrænker  sig  til  emnevalget,  nemlig 
scener  af  B6hmens  historie. 

Bruay  [bry dk],  byer  i  Frankrige.  1.  Depart.  Pas-de- 
Calais,  ved  Lave,  n.v.  f.  Arras,  14  400  indb.  Stenkuls- 
gruber.  2.  Depart.  Nord  (B.-sur-d'Escaut),  ved  Schelde. 
n.  f.  Valenciennes,  4  200  indb.     Stenkulsgruber. 

Bruce  [brus],  skotsk  slegt.  1.  Robert  B.  (1210— 
95),  beilede  efter  Aleksander  HFs  død  1286  til  Skotlands 
krone;  men  Edvard  I  af  England  afgjorde  striden  til 
fordel  for  Roberts  medbeiler,  John  Baliol.  —  2.  Robert 
B.  (1274—1329),  sønnesøn  af  ovenn.,  kjæmpede  først 
paa  englændernes  side,  men  efter  Wallaces  (s.  d.)  hen- 
rettelse besluttede  han  at  gjøre  fordring  paa  Skotlands 
krone,  og  da  han  under  en  ordstrid  med  det  eng.  partis 
fører,  John  Comyn,  i  kirken  i  Dumfries  «kom  til»  at 
dræbe  denne,  reiste  han  fanen  for  Skotlands  uaf  hængig- 
hed.  En  tid  maatte  han  søge  tilflugt  i  det  vestl.  Skotlands 
bjerge,  men  fra  1307—13  lykkedes  det  ham  at  erobre 
alle  skotske  slotte  undtagen  Stirling,  som  han  beleirede, 
da  Edvard  II  nærmede  sig  med  10  000  mand.  Med  en 
langt  ringere  styrke  seirede  B.  ved  Bannockbum  24  juni 
1314  over  Edvard,  og  fra  nu  af  sad  han  fast  paa  tronen. 
Krigen  begyndte  vistnok  paany  1322  og  1327,  men  ved 
freden.  1328  anerkjendte  England  Skotlands  uafhængig- 
hed.  Død  af  spedalskhed.  Han  var  en  tapper  kriger, 
en  vis  lovgiver  og  en  for  den  tid  sjelden  retsindig  og 
human  mand.  Fra  hans  datter  Majory  nedstammede 
Stuarterne.  —  3.  David  B.  (1329—71),  søn  af  ovenn., 
blev  1341  konge  i  Skotland  ved  Frankriges  hjælp;  siden 
indlod  han  sig  i  krig  med  England  og  blev  1346  fanget, 
løsladt  1357  og  paany  konge  til  sin  død. 

Bruce  [brus],  James  og  Thomas,  jarler  af  El  gin 
og  Kincardine,  se  Elgin  og  Kincardine. 

Bruce  [brus],  J  a  m  e s  (1 730— 94\  skotsk  afrikareisende, 
studerede  orientalske  sprog,  blev  1762  brit.  konsul  i  Algerie, 
hvorfra  han  bereiste  store  dele  af  Nord-Afrika.  Efter 
en  arkæologisk  undersøgelsesreise  i  For-Asien  kom  H. 
1768  over  Cypern  til  Ægypten,  drog  opover  Nilen  til 
Assuan  og  saa  med  en  karavane  til  Kosseir  ved  det 
Røde  hav.  Under  store  strabadser  og  farer  naaede  B. 
herfra  Abessiniens  daværende  hovedstad  Goudar  og  fandt 
den  Blaa  Nils  kildesjø  Tana,  som  forresten  allerede  i 
begyndelsen  af  17  aarh.  var  opdaget  af  Paez  og  Ix>bo. 
B.  mente  at  have  fundet  Nilens  kilder  og  fremstillede 
derfor  Nilens  hovedarm,  den  Hvide  Nil,  som  en  ube- 
tydelig elv.  Efter  11  aars  fravær  naaede  B.  gjennem 
Nubien  over  Alexandria  tilbage  til  England  1773.  Han 
har  skrevet:  «Travels  to  discover  the  sources  of  the 
Nile»,  I— V,  Edinburgh  1790. 

Bruce  [brus],  John  CoUingvood  (1805—92),  eng. 
arkæolog,  har  skrevet  «Handbook  of  English  history»  og 
talrige  arkæologiske  skrifter,  bl.  a.  «Lapidarium  tfeptentrio- 
nale»,  en  ill.  beretning  om  alle  romerske  mindesmerker 
i  Nordengland. 

Bruch,  Max  (1838—),  t.  komponist  og  dirigent,  pro- 
fessor ved  akademiet  i  Berlin,  leder  af  dets  mesterskole: 


Dlakonissln  t  —  @  hospital  nune 


grubc- 


-  ®  dlaconeau  f. 

dial  (s) 


@  solur,   solskive: 
arbeiders  kompas. 

dialekt  —  ®  Dialekt  m.  Mund- 
art  r  -  @  dialect  -  ®  dlaleete  m; 
patols  m. 

dialog  —  (D  Dialog  m  —  ®  & 
®  dlalc^ue  m. 


diamant  —  ®  Diamant  m  — 
@  dlaraond  —  ^  diamant  m. 

diameter  -  ®  Diameter.  Dureh- 
messer  m  —  ©  diameter  —  (?)  dia- 
metre m. 

diametral  —  0  diametral  — 
®  dlametrical  -  ®  diametral. 

diamond  ©  diamant ;  (pl)  rader 
I  kort. 

diane  ®  f.  revelje. 


dlantre  ®  (m).  (saa  for)pokker(!) 

diapaaon  ©  &  ({)  m,  (mua.) 
omfang;  @  ogs.  oktav. 

dlapente  @  ren  kvint. 

diaper  @  mønstret  lærred; 
servlet;  lndv»ve  flgnrer  1. 

diaphane  (f),  diaphanoua  @ 

aennemsigtlg.  diaphanélté  (^  f. 
laphaneity  @  giennemalgtlglied. 
dlaphragm  ©.   dlaphragme 


®  m.  sklUevKg,  i 
galv. 

diaprer  ®  fl  

diarrhoe  — ®  DlarrliAe  r.  Dmrh- 
fliU  m  —  @  dIaiTMolra  -  f 
dlarrtiée  f. 

diary  @  dagbog. 

diatribe  @  a  ®  f.  (Udcnakabc- 
llg)  krltik.  smsBdeakrilt 

dlbble  ®  plaote(plDde). 


1373 


Bruchsal— Brud 


1374 


reiste  i  sin  ungdom  urolig  omlcring  i  Europa,  slog  igjen- 
nem  med  korverliet  cFrithJof»  og  regnes  nu  som  en  af 
de  mest  ft-emtrædende  tyske  komponister.  «Skjøn  Ellen», 
«Odysseus»,  «Arminius»,  «Sangen  om  klokken»,  cSala- 
mis»,  «Achilies»  o.  a.  udmerker  sig  ved  en  bred  klang- 
skjøn  sats,  vakker  melodik,  klart  aniæg,  instrumental  og 
dramatisk  effekt.  En  violinkoncert  af  ham  er  ogsaa 
meget  skattet. 

Bruchsal,  by  i  Baden,  n.ø.  f.  Karlsruhe,  ved  Saal- 
bach,  13  500  indb.  Maskin-,  tobaks-  o.  a.  industri. 
Engang  residens  for  biskoperne  af  Speier. 

Brucin,  alkaloid  (s.  d.)  i  nær  familie  med  stryknin 
(s.  d.\  sammen  med  hvilket  det  forekommer  i  forskjellige 
plantefrø  (rævekager,  ignatiusbønner  m.  fl.).  Fremkalder 
ligesom  stryknin  stivkrampe,  men  er  mindre  giftigt 
Bruges  af  og  til  i  mediciiicn  i  stedet  for  stryknin  og 
som  udryddelsesgift. 

Bnick,  Karl  Ludwig,  friherre  af  (1798—1860), 
østerr.  statsmand,  grundede  i  Triest  det  berømte  rederi 
Lloyd,  var  Østerriges  udsending  paa  nationalforsamlingen 
i  Frankfurt  og  blev  deretter  handelsminister;  som  saadan 
gjorde  han  sig  fortjent  ved  omordningen  og  forbedringen  af 
trafik-,  post-,  telegraf-  og  konsulatvæsenet.  Siden  deltog 
han  i  toldforhandlingerne  meliem  Østerrige  og  Preussen, 
var  gesandt  i  Konstantinopel  og  1855  finansminister. 
Krigen  med  Italien  hindrede  ham  i  at  gjennemføre  sine 
planer  til  fmansernes  forbedring.  Hans  fiender  satte 
hans  navn  i  forbindelse  med  feltmarskalk  Eynattens 
underslæb,  og  B.  tog  sig  selv  af  dage.  Hans  uskyldighed 
blev  klargjort  efter  hans  død. 

Bruck  an  der  Leitha,  by  i  nedre  Østerrige,  ved  Leiiha, 
grænseelvcn  mod  Ungarn,  40  km.  s.ø.  f.Wien,  5  200  indb. 
1  nærh.,  paa  ungarsk  omraade,  aarlig  store  feltmanøvrer. 

Bruck  an  der  Mur,  by  i  Østerrige,  Steiermark, 
hvor  Mur-  og  MQrz-dalene  mødes,  487  m.  o.  h.,  7  600 
indb.     Fernis-,  trævare-  og  papirindustri. 

Bruckner,  Anton  (1824—96),  komponist  og  orgel- 
virtuos,  lektor  i  musik  og  æresdoktor  ved  Wicneruni- 
versi  tetet,  mødte  i  sin  levetid  forbitret  modstand  fra 
antiwagnerianerne  med  Hanslick  i  spidsen,  men  har 
særlig  efter  sin  død  vundet  stor  fremgang  navnlig  i 
Tyskland,  hvor  flere  af  hans  verker  har  vakt  stor  op- 
merksomhed.  I  sine  adskillig  omtvistede  9  symfonier 
søgte  han  at  overføre  Wagners  musikdrama tiske  ideer 
til  instrumentalmusiken.  Messer  og  mandskor,  kammer- 
musikverker  og  mange  mindre  arbeider. 

Brud.  I  nordiske  sprog  anvendes  ordet  kun  om  den 
forlovede  kvinde  paa  hendes  bryllupsdag,  medens  ty- 
skerne betegner  hende  som  Braut  lige  fra  forlovelsen. 
Hos  jøder,  grækere  og  andre  østlige  folk  var  bruden 
efter  ældgammel  østerlandsk  skik  helt  tilsløret.  Ogsaa 
den  oldnord.  b.  bar  et  slags  slør,  en  sid  hovedprydelse 
af  hvidt  lin  (brååarlin);  to  kvinder  holdt  brudelinets 
flige.  Gjennem  middelalderen  frem  til  den  nyere  tid 
smykkedes  bruden,  efter  kirkens  Maria-bi lieder,  med 
farvede  klædebon,  guid-  og  sølvsmykker.  Hos  flere  landes 
bondebefolkning  har  denne  brudedragt  efterhaanden 
faaet  et  stedligt,  nationalt  præg.  Nutidens  hvide  brude- 
dragt med  myrtekrans  og  hvidt  slør  er  fransk  mode  fra 
ca.  1750.  Brudebelte  betegnede  dels  jomfrubeltet, 
som   bruden  nu  bar  for  sidste  gang,  dels  brudens  kom- 


dlee-Dleb 

mende  husmoderværdighed.  Ved  beltet  hang  ofte  lænke 
til  nøgleknippet,  kniv  og  ske.  Ofte  bestod  brudebeltet 
af  fløiel  med  paasyet  metalbeslag:  glatte  plader  eller 
«søljer».  Bønderne  brugte  gjerne  sølvbelte.  Hos  adelen 
og  rige  borgere  var  beltet  hyppig  af  forgyldt  sølv  eller 
guid.  B  r  u  d  e  b  1  u  s :  tyristikker  eller  vokslys,  om  vundet 
med  silkebaand,  som  tændtes  for  at  verge  bruden  mod 
onde  magter.  Brudedans,  første  dans  efter  bryllups- 
maaltidet.  Den  blev  danset  med  tændte  fakler:  brude- 
blus.  Ved  de  eng.  og  preus.  fyrstebrylluper  danses 
endnu  «fakkeldansen».  I  Søndfjord  opholdt  brude- 
følget sig  før  og  efter  vielsen  i  kirkestuen  eller  preste- 
gaardens  borgstue.  Enhver,  som  her  «dansed  med 
brura»,  fik  ved  at  betale  kr.  1—1.20  «fri  dans»  og  «frt 
fortæring».  Brudgommen  bogførte  indtægten.  «Brure- 
dans-penge»  maatte  ved  given  leilighed  gjenbetales,  selv 
om  beløbet  først  gjenkrævedes  efter  20—30  aars  forløb. 
Børn  var  «pligtige»  til  at  «danse  efter»  sine  afdøde  for- 
ældre.  Brudegaver  er  i  videre  forstand  alt,  hvad 
bruden  faar  til  foræring  af  slegt  og  venner  i  anledning, 
af  sit  bryllup,  i  snævrere  forstand,  hvad  hun  til  personlig 
brug  faar  af  brudgommen.  Oprindelsen  til  den  skik  at 
udrede  brudegaver  er  at  søge  i  det  udstyr,  faderen  paa- 
tog  sig  at  give  hende  ved  hendes  afsked  fra  fædre- 
hjemmet,  og  som  hos  en  række  folkeslag,  bl.  a.  de  nor- 
diske, ansaaes  at  burde  gjengjældes  ved  en  lige  eller 
halvt  saa  stor  gave  fra  brudgommen  (i  Norge  hen- 
holdsvis kaldt  heimanfylgja  og  gagngjald,  priéjungs- 
aukt  el.  tilgjqf).  I  den  senere  middelalder  udvikledes 
dette  gavevæsen  stedse  mere.  Morgenen  efter  bryllupet 
overrakte  saaledes  brudgommen  sin  hustru,  naar  hun 
havde  baaret  linklædet  (s.  d.)  med  rette,  det  saa- 
kaldtc  linfé;  egtede  han  en  enke,  fik  denne  derimod 
«bænkegave»  (bekkjargjqf).  Efterhaanden  blandede»- 
disse  forskjellige  gaver  sammen  (ogsaa  med  den  saakaldte 
«mund»,  s.  d.)  saavelsom  med,  hvad  det  blev  skik,  at 
fjernere  slegtninge  og  venner  medbragte,  «lagde  i  brude- 
skaalen»,  medens  brudeparret  sad  paa  «brudebænken». 
Gj esterne  dråk  en  for  en  brudeparrets  skaal  og  lagde 
derpaa  sin  brudegave  i  den  tømte  øl-  el.  vinskaal  efter 
det  gamle  ord:  «en  tærepenge,  ærepenge  og  nødskilling». 
I  SøndQord  blev  skaalen  drukket  lige  efter  «brude- 
grauten».  Kjogemesteren  modtog  skaalgaverne  paa  «skaal- 
pengefadet».  Forældrcs  gave  var  altid  «fri»,  medens, 
søskendes  skaalgaver  blev  gjenkrævet.  Der  findes  ek- 
sempler paa,  at  gamle  børnløse  folk  gjorde  «penge- 
bryllup»  for  at  faa  sine  «skaalgaver»  tilbage.  Efter  fr. 
mode  ca.  1715  blev  modtagelse  af  brudegave  efterhaandeni 
anseet  som  en  tarvelig  skik  (Holberg,  «Barselsstuen»,  I». 
1,  1723).  Omkr.  1830  blev  brudegave  igjen  moderne. 
Brudekjøb:  det  oldn.  bråtfkaup,  d.  e.  kontrakten  mel- 
iem brudgommen  og  brudens  giftermaalsmand  (i  regelen 
hendes  fader),  brugtes  ofte  enstydig  med  bryllup.  Paa 
den  anden  side  har  ordet  givet  anledning  til  den  mis- 
forstaaelse,  at  bruden  oprindelig  «kjøbtes»  af  brud- 
gommen mod  kontant  betaling  i  den  saakaldte  «mund» 
(s.  d.);  men  en  saadan  tankegang  var  nordboerne  fi^em- 
med.  Brudekoner:  de  to  kvinder  (gjerne  brudens 
og  brudgommens  mødre),  som  «klæder»  bruden.  I  Tele- 
marken «klædtes»  brud  og  brudgom  af  hver  sin  brude- 
kone  (Wille,  «Beskr.  af  Sillejords  prgd.»,  1786).    Brude- 


d!ee  @  (spille  med)  ternlni^er. 

dioht  ©  t»t;  nær.  dlchten 
tælte. 

diohtenØdlgte:  pønse.  Krunde. 

Dleiiter®m.  dlgter.  Dichter- 
ling  m.  rimsmed.  Dlchtnng  f. 
digtnlng. 

dlok  ®  tyk;  Tlgtlg.  DIcke, 
Dickhelt  f.  tykkelse,  fsrhed. 
Dlckiohtn,  tykning.  Dickthner 


m.  vigttgper.  Dlckwanat  m. 
tyksak. 

dick(e)x  @  tjenersæde.  hunds- 
fot;  løst  skjortebryst 

dietate  ®,  dicter  ®  diktere: 
tilsige,  foreskrive;  (e)  ogs.  (msgt)- 
bud. 

dicUtion  (e).  dictée  (D  f.  diktat. 

dictton  @  A  (D  r.  foredrag,  stil. 
udtryk(smaade). 


dictlonary  @,   dictlonnalre 

®  m,  ordbog. 

dicton  (t)  m,  mundheld. 

did  -  ®  dorthln.  dahin  -  ® 
thlther.  there  -  (?)  lå(.baa).  y. 

dldactlc  (e).  dldactlqae  (^  di- 
daktisk: (D  ogs.  (f)  psedagoglk  ==== 
didactios  pl  @. 

diddle  ®  vakle;  lure. 

dldelphe  ®  m,  pungrotte. 


dldnotlon  @  ad-,  frasklllelse. 

d!e:  glve  d.  —  0  sAugen  —  (g> 
suckle,  glve  suck  —  (^  donner  it 
téter;  allalter,  nourrlr. 

die  (vb)  —  0  saugen  —  (g)  suck  - 
(S  téter.  teter. 

d!e  (g  dø. 

die   @   terning:   (nivnt)stempeU 

Dleb  ®  m.  tyv.  Dieberei  f. 
tyveri  =  Diebatahl  m. 


diehar  d  -  dilTeren  tialregnin  g 


1375 


Brud— Brueghel 


1376 


Brud:  Middelaldersk  brudekrone  fm  Sogn. 

Icrone  nævncs  hos  sydligere  folk  400  aare.  Kr.  Den  sattes 
paa  brudens  udslaaede  haar  som  tegn  paa  hendes  jom- 
fruelighed.  Udslaaet  haar  synes  dog  ogsaa  hos  de  ger- 
manske folk  at  have  været  kjendemerke  paa  møcn.  Den 
brud,  der  med  urette  bar  krone  og  udslaaet  haar,  idømtes 
strenge  bøder  (d.  lovbud  1600—35).  Brudelad,  flad 
sølvbesat  hovedprydelse  for  brude  (Telemarken).  Brude- 
1  i  n,  brudeslør,  af  tyndt  lintøi,  der  bares  af  bruden  som 
tegn  paa,  at  hun  var  uberørt  mø  og  havde  sedvanens 
ret  til  af  brudgommen  at  modtage  linfé  (se  Brudegaver). 
Brudenat:  Efter  gammelnordisk  retsbegreb  var  egte- 
«kabet  ikke  gyldigt,  før  brudesengen  i  vidners  overvær 
var  besteget.  Skikken  forsvandt  med  tiltagende  skrive- 
kyndighed,  idet  skrevne  attester  blev  foretrukket  for 
mundtlig  vidneførsel.  Brudepige:  Efter  det  16  aarh.s 
sprogbrug:  brudens  tjenestepige.  <  Foregangspigen  >  havde 
at  lede  bruden  til  og  fra  kirke,  samt  at  sørge  for  op- 
vartningen.  Nutidens  brudepige  er  en  forvansket  lev- 
ning af  disse  skikke.  Brud  er  ing,  d.  e.  trolovelsesring, 
er  af  ældgammel  sydlandsk  oprindelse.  Den  katolske 
kirke  lagde  en  særlig  vegt  paa  overrækkelsen  af  brudens 
trolovelsesring.  Skikken  med  to  ringe  kom  til  Norden 
i   slutningen   af  det   17   aarh.     Brudesmykke,   d.  e. 


Brudcsmykke. 


Sølvkjeder  med  forgyldte  skuemynter,  søljer,  spænder 
etc,  fsestédes  i  det  16  aarh.  paa  en  art  smække  (dolsIag\ 
der  dækkede  brudens  bryst  og  skuldre. 

Brud  (miner.).  Naar  mineraler  slaaes  istykker.  er 
ofte  brudfladens  udseende  (bruddet)  eiendommeligt  for 
vedkommende  mineral.  Dels  fremkommer  ved  b.  plane 
spalteflader  (f.  eks.  kalkspat)  eller  ogsaa  ujevne  flader. 
Det  krumfladede  b.  betegnes  som  musligt.  Hos  seige  og 
smidige  mineraler  haves  et  takkigt  b.  Forøvrigt  kan  b. 
være  kornigt,  bladigt,  traadigt  el.  splintrigt  m.  v. 

Brud  (med.),  se  Benbrud. 

Brudefoss,  vandfald  (23.2  m.)  i  Rauma,  Grytten 
herred,  Romsdals  amt. 

Brudes  llvbaad,  opfundet  1903  af  den  norske  skihs- 
fører  Ole  Brude,  er  egformet  med  største  dinien- 
sioner  i  fod : 
18X8X8.  Den 
bygges  af  gal- 
vaniserede  staal- 
plader,  er  helt 
overdækket,  har 
dobbelt  hund, 
mast  og  seil.  Paa 
toppen  agter  er 
anbragt  et  styre- 
eller  udkigstaarn 
og  rundt  toppen 
et  rækverk.  Ad- 
gangen til  baa- 
dens  indre,  hvor- 
fra kan  styres  og 
manøvreres,  sker 
gjennem  to  In- 
ger, der  kan  til- 
lukkes vandtæt. 
Rundt  baaden 
over  vandgangen  gaar  en 
solid  fenderlist  af  ek. 

Brudt  akkord,  se 
Arpeggio. 

Brudulje  (d.  brodulje) 
beror  paa  det  fr.  bredouil- 
lér,  stamme,  tale  hurtig 
og  uforstaaelig,  hvoraf 
har  udviklet  sig  betyd- 
ningen forvirring,  opstyr. 

Brueghel  [bråVgel], 
flamsk  malerfamilie.  1. 
Peter  B.  d.  ældre,  kaldt 
tBonde-B.»  (ca.  1525— 
69),  elev  af  sin  sviger- 
fader  Peeter  Cock  van 
Aelst,  den  betydeligste 
af  det  16  aarh.s  neder- 
landske genremalere.  Er  ^^^^"^  "^^^^'"^  P««  ^^  "» 
helt  national  paa  en  tid,  Shetland  aug.  1904. 
da  hans  landsmænd  var  paavirket  fra  Italien.  Fra 
hans  ældste  tid  kjendes  kun  tegninger  til  kobberstik. 
dels  satiriske,  dels  fantastiske  i  Bosches  stil,  dels 
landskabsstudier  fra  ture  i  Alperne  og  Antwerpens 
omegn.      Første  daterede  billede  fra  1559.     Hans  male- 


Brudes  livbaad:    Gjennemsnit. 


diehard  (e)  djerv  yeteran. 

Diele  (t)  r.  bord(planke).  fjæl; 
laavef{ulv;  foretue.  dielen  (bord)- 
kla^de;  lægge  gulv. 

Diemen  (p  m.  (hø)9t'ak. 

dienen  (t)  tjene.  Diener  m. 
tjener;  buk. kompliment,  dienern 
bukke,  dienlich  Uenlfg.  Dientt 
m.  peneste. 

Dienstag  ®  m.  tirsdag. 


Dienstbarkeit  ®  r.  tjeneste- 
Bkyldlgtied.  -forhold. 

Dienstbnch  (t)  n.  skudsmaala- 
bog.  Dienatgeber,  -herr  m.  lius- 
bond.  dienstgefflllig  tjenstvillig. 
Diensttnann   m.    bybud;   vasal. 

diéré8e(f)r.  adakillelse;  trema. 

diet  @.  diéte  (f)  f.  levemaade: 
rigsdag :  (e)  ogs.  Iiolde  med  kosten; 
spise. 


dietary  (e)  dlæti-);  madportion. 

dieaer  (T)  denne. 

Dietrich  ®  m.  dirk. 

dieu  (f)  m.  gud. 

dieweil  ®  al  den  stund. 

diffamaaon  (r)  r.  baguielae. 
dlffamer  smiede,  sværte. 

differ  @.  differer  ®  afvtge. 
Ikke  være  enig;  (?)  ogs.  opsætte. 
vente  med. 


difference  ^ 
f,  ror%mel.  dlflteruiee:  ^  spee 
strld(spunkt)  =  difTéreao  tfj  m\ 
gjøre  rorskJelllK.  merke  ad. 

différeneier®.  différentiatc 
%  sHJelne  mellem.  se  d.  f  -  ad- 
skille  sig  (fWi). 

different  ©.  different  ^  for- 


sKlelllg. 
dlflte 


«rentlairegiilng  —  r  ixr 


1377 


Bruflat  akademi— Brun 


1378 


rier,  der  bestaar  af  figorrige  landskaber  og  genrebilleder 
med  fantastiske,  bibelske  og  samtidige  emner,  viser  ud- 
vikling  fra  en  miniaturagtig  brogethed  til  større  enhed 
og  stil.  Den  største  samling  af  hans  billeder  findes  1 
Wien.  Det  berømteste  er  temperabilledet  «De  blinde» 
i  Ncapet.  Uden  at  danne  skole  fik  B.  stor  indflydelse 
paa  udviklingen  af  det  nationale  landskabs-  og  genre- 
maleri.  [Se  «Karl  Madsen,  «Hollandsk  malerkunst»,  Kbh. 
1891.]  —  2.  Peter  B.  den  yngre,  kaldt  «Helvedes-B.» 
(1564 — 1638),  søn  af  foreg.,  kopierede  mere  eller  mindre 
frit  sin  fader.  —  3.  Jan  B.  den  ældre,'  kaldt  «Fløils-B.» 
(1568—1625),  broder  af  foreg.;  ophotdt  sig  flere  aar  i 
Italien  (1593—96)  og  arbeidede  i  Antwerpen.  Har  malt 
talrige  smaa  landskaber  i  blaagrøn  tone  rigt  befolket 
med  smaa  figarer  og  dyr  og  med  bibelske,  mytologiske 
eller  samtidige  emner.  Sterkt  repræsenteret  i  Dresden, 
Munchen  og  Madrid.  Var  ogsaa  en  dygtig  blomstermaler 
og  samarbeidede  ofte  med  Rubens,  som  malte  figureme, 
medens  B.  malte  landskab  og  blomster  i  samme  billede. 
—  4.  Peter  B.  den  yngste  (f.  1589),  søn  af  Peter  B.  den 
yngre,  var  en  ubetydelig  efterligner  af  sin  fader  og  far- 
fader.  —  5,  Jan  B,  den  yngre  (1601 — 78),  søn  af  Jan 
B.  den  ældre,  var  en  efterligner  af  sin  fader  med  et 
noget  moderniseret  tilsnit.  —  6.  Abraham  B.  (1631— 
1720),  søn  af  foreg.,  var  blomstermaler  og  arbeidede  i  Rom. 

Bruflat  akademi,  norsk-luthersk  høiskole  i  Portland, 
N. -Dakota,  grundlagt  1889  af  medlemmer  af  den  norske 
synode  (s.  d.). 

Brug  (bruk)  i  betydningen  «verk,  fabrik»  (Aadals  brug) 
har  udviklet  sig  af  forbindelser  som  Jord-b.,  sag-b.,  vist- 
nok  under  indflydelse  fra  svensk  sprogbrug. 

Bnigdebsnk,  bænk  fra  Sætersdalen,  hvis  ryg  har  en 
opadbøiet  brugd,  d.  e.  kant  el.  list.  B.s  rygstykke  er 
gjerne  rigt  udskaaret,  oftest  i  gl.- nord.  ornamentik. 

Brugeligt  pant.  Den,  der  er  panthaver  i  fast  gods, 
kan  forudcn  gjennem  salg  ogsaa  søge  sig  fyldestgjort  i 
pantet  ved  at  tåge  pantet  til  brugelighed.  Han  kan  da 
tåge  sig  betalt  i  af  kastningens  overskud,  men  er  herunder 
indskrænket  til  saadan  benyttelse  af  pantet,  som  den 
regel mæssige  frugtoppebørsel  medfører.  Se  forøvrigt  Pant. 

Bruges  [bry i],  se  Brflgge. 

Brugg,  Schweiz,  by  i  kant.  Aargau,  ved  Aare  kort 
ovenfor  iløbet  af  Reuss,  2600  indb.  Bomuldsspinderier. 
«Mordnatten  i  B.>,  saa  betegnes  falkensteinernes  overfald 
paa  B.  1444. 

Brugmann,  F  r  i  e  d  r.  Karl  (1849—),  fremragende  t. 
sprogforsker,  siden  1887  professor  i  sammenlignende  sprog- 
videnskab  i  Leipzig.  Ved  sit  hovedverk  «Grundriss  der 
vergleich.  Grammatik  der  indogerm.  Sprachen»  og  talrige 
specialaf handlinger  (særlig  «Nasalis  sonans»,  1876)  har 
han  øvet  en  afgjørende  indflydelse  paa  den  indoeuropæiske 
sprogvidenskabs  udvikling  i  den  sidste  menneskealder. 

Brugsch,  Heinrich  Karl  (1827—),  t.  ægyptolog, 
dyrkede  særlig  demotisk  og  udgav  1853  «Grammaire 
démotique»;  kastede  sig  senere  over  gammelægyptisk 
geografi  paa  sine  reiser  og  var  1870 — 78  i  ægyptisk  tje- 
neste. Hans  hovedverker  er  «Hieroglyphisch-Demotisches 
Worterbuch»  (7  bd.  1867—82)  og  «Religion  und  My- 
thologie  der  alten  Aegypter»  (1891). 

Brugseierforenlng  er  en  sammenslutning  af  eiere 
a  f  vandfald  eller  brug  (industrielle  anlæg)  ved  et  vasdrag 


difflelle-dlgel 

med  det  formaal  at  varetage  grundeiernes  fælles  inter* 
esser,  forsaavidt  angaar  vasdragets  vandforsyning  eller 
regulering.  Under  kontrol  af  generalforsamlingen  reprie- 
senteres  en  b.  ved  en  valgt  bestyrelse,  til  hvilken  der 
som  regel  er  knyttet  en  fast  lønnet  sekretær,  der  vare- 
tager  de  løbende  forretninger.  Udgifternc  udlignes  aarlig 
efter  antallet  af  effektive  hestekræfter  i  vedk.  vandfald. 

Brugsret,  se  Bygsel,  Forpagtning,  Fæste, 
Leie,    Servitut 

Bnigstyveii  anvendes  som  betegnelse  paa  det  for- 
hold, at  nogen  retsstridig  bruger  eller  forføier  over  løs- 
øregjenstand, der  tilhører  en  anden,  saaledes  at  den 
berettigede  derved  paaføres  tab  eller  uleilighed.  Efter 
strafiTelovens  §  393  straffes  med  bøder  saavel  den,  der 
gjør  sig  skyldig  i  denne  forseelse,  som  den,  der  med- 
virker hertil.  Forseelsen  paatales  ikke  af  det  offentlige, 
medmindre  det  begjæres  af  nogen  fornærmet  og  findes 
paakrævet  af  almene  hensyn. 

Bnihns,  Carl  Christian  (1830—81),  t.  astronom, 
f.  i  P16n  i  Holsten,  1860  professor  ved  universitetet  i 
Leipzig,  hvis  nye  observatorium  opførtes  under  hans 
ledelse;  opdagede  seks  kometer  og  udførte  mange  bane- 
beregninger. 

Bruktérer  kaldtes  et  germansk  folk  i  det  nuværende 
Westfalen ;  de  deltog  i  kampen  mod  Varus  og  i  bataver- 
nes  opstand  og  tiltraadte  i  det  3  aårh.  Frankerforbundet. 

Brnlandafoss,  vandfald  (15  m.)  i  Førdeelvcn  (Jølstra), 
Førde  herred,  Nordre  Bergen  hus  amt. 

Brumalre  [brgmæ'r]  (d.  e.  taagemaaned),  i  den  franske 
republik.  Kalendertiden  fra  22,  23  eller  24  okt.  til  20, 
21  eller  23  nov.  18  brumaire  aar  VIII  styrtede  Bonaparte 
direktorialregjeringen  (d.  e.  9  nov.  1799). 

Brumatalim,  se  Insektlim. 

Bnimath  (B  r  u  m  p  t),  Tyskland,  by  i  Nedre  Elsass,  ved 
Zorn,  15  km.  n.  f.  Strassburg,  5500  indb.  Vin-,  humle-, 
tobaksavl.     I  nærheden  rom.  oldtidslevninger. 

Brummell  [brém^l],  George  Bryan,  ogsaa  kaldt 
Beau  6.(1778—1840),  eng.  toneangivende  modeherre,  ven 
af  prinsregenten  Georg  (IV),  maatte  1816  paa  grund  af 
tab  i  spil  flygte  til  Calais,  hvor  han  fortsatte  sin  vanlige 
levevis  og  derfor  kom  i  gjældsfængsel  i  Caen.  Efter  at 
være  kommet  paa  fri  fod  blev  han  konsul  i  Caen  (1830 
— 32)  og  døde  senere  sammesteds  paa  en  sindssygean stålt. 
B.  var  ogsaa  kjendt  for  sine  vittige  svar. 

Brummer,  Therese  Conradine,  f.  Casse  (1833— 
96),  d.  forfatterinde,  har  under  merket  «Fru  Elisabeth» 
skrevet  et  par  noveller  («Som  man  gifter  sig»,  1888)  og 
en  del  gode  barnefortællinger. 

Brummer,  brøler  (r  isse  r),  nymfoman  (stadig  brunstig) 
ko.  Tilstanden  skyldes  forskj.  lidelser  i  cggestok  eller  bør. 

Brumstemmer,  se  Bocca  chiusa. 

Brumunddalen,  jembanestation  med  omliggende  tæt 
bebyggelse  (412  indb.)  ved  Lillehammerbanen,  14  km. 
n.v.  for  Hamar,  Furnes  herred.  Hedemarkens  amt. 
Omkring  jernbanestationen,  langs  Brumundelven  (Bru- 
munda)  er  adskillig  fabrikdrift  (Nerkverns  brug  med 
brænderi,  bryggeri,  høvleri  og  sag,  B.s  brænderi  m.  fl.). 

Brun,  Christen  (1847—),  n. biskop,  blev  cand.  teol. 
1870,  var  derefter  bestyrer  af  lærerskolen  i  Balestrand, 
udnævntes  1877  til  sogneprest  til  Vaaler  (Solør),  1887 
til  Mariakirken   i   Bergen,  1896  til  Johannes  menighed 


ferenllalracbnuntf  f  —  (g)  dlfleren- 
tfal  calculus  —  ^  calcul  (m)  dlflTé- 
T«ntiel. 

dlffleile  (2).  dlfficnlt  (§)  ran- 
■kellK. 

dlfflcnlté  ®  r.  difficnlty  @ 
vanskellgbed. 

dlfflfleaoe  @   mlsttllld: 


knyihcd. 
forknyt. 


diffldent 


ror- 
mlstrolsk ; 


«lg; 


44  —  lUustreret  norsk 


difPorm  (§)  uregelmi 
artet. 

dilforme  (?)  vanakabt,  haeslig. 
dllTormer  spolere  (mynt). 

d!ironn!té  ®  f.  vanshabtbed. 
haealighed. 

diffract®.  diflTlracter®  bryde 
(lytBtraaler).  dilhvction  ®  &  ® 
r,  brydnlntf.  beining. 

dliriis  d).  dlfPuae®  vidtlønig: 

konversationsleksikon.    I. 


(2)  og»,  ubestemt,  mat:  ®  ogs. 
•prede.  ndbrede  ^  diffiiser  (?}. 

diirnsif  ®  nygtiø. 

dilfnaion  @  &®f.  udbredelae: 
vidtløftigbed. 

diffillllve  @  udbredt.  udstrakt, 
TldtløHlg. 

dlfteri(t)  "  ®  DIphtberle.  Diph- 
theritls  f-  lg)  dtphtheria  —  (?)  dlpb- 
térl(t)e  f. 


difloog  —  ®  DIphthong  m  — 
(S)  diphtbong  —  ®  dlpbt(b)ongue  f. 

dig  (pr^n.)  -  ®  dir.  dicb  -  @ 
youCrsein  -  (g)  te.  f.  tol. 

dIg  @  grave ;  puf,  stad. 

digamy  ©  gjenglfle. 

dige  -  ®  Delcb  m  -  @  dike  — 
dt)  digoé  f.    Se  ogs.  grøn. 

digel  -  ®  TIegel  m  -  ®  cm- 


1379 


digérer— digteritk 

sammesteds  og  blev  1906,  efler  allerede  at  have  faaet  de 
fleste  stemmer  ved  bispevalget  i  Trondhjem  1905,  ud- 
nævnt  til  biskop  i  Hamar  stift.  Han  har  ved  siden  af 
en  fremtrædende  geistlig  virksomhed  ogsaa  udfoldet  et 
anseeligt  teologisk  forfattcrskab,  idet  han  har  skrevet  en 
række  kirkehistoriske  monografier  over  de  protestantiske 
retninger  (cRationaiismen  i  dens  historiske  sammenhæng 
med  det  18  aarh.s  oplysning»  (1891))  og  sekter  (tMetodis- 
mens  oprindelse  og  væsen»  (1895),  «Baptismens  historie» 
(1902),  «Den  Lammers'ske  bevægelse»  (1 905;).  Under  ledig- 
heden  i  det  kirkchist.  professorat  efter  Johnsons  død 
holdt  B.  forelæsninger  i  kirkehistorie  1894—95. 

Brun,  Christen  (1828— 1905\  n.  maler.  Uddannet 
i  Ddsseldorf.  Var  i  mange  aar  Nationalgalleriets  kon- 
servator. I  Kunstmuseet'  repræsenterct  ved « Barneportræt > 
og  en  kopi  efter  Rubens. 

Brun,  Hans  Jacob  (1661—1736),  n.  offlcer,  som 
ung  i  fransk  krigstjeneste,  var  m^Jor,  da  han  1709  blev 
kommandant  paa  Fredriksten,  forsvarede  4  juli  1716 
denne  fæstning  mod  Karl  XI Ts  overfald,  der  endte  med 
svenskernes  retræt,  cfterat  borgerne  havde  ofret  sin  by 
til  luerne.  En  uheldig  uenighed  mellem  B.  og  Fr. halds 
borgerskab  gjorde  hans  forflyttelse  ønskelig  for  alle 
parter,  hvorfor  han  vaaren  1718  fratraadte  kommandant- 
skabet  for  at  blive  oberst  og  regimentschef.  Han  døde 
1736  paa  BJertnes  i  Værdalen  som  generalmajor  og 
chef  for  1  trondhjemske  regiment.  B.  har  skrevet  en 
reisejournal  for  «generalløitnant  Chr.  Gyldenløves  in- 
spektionsreise  i  Norge  1695»,  som  er  trykt  i  Chr.  C.  A. 
Langes  c Norske  samlinger»,  11.  B.s  gode  militære,  specielt 
forti  fika  toriske  skjøn  fornegter  sig  ligesaa  lidt  her  som 
under  hans  senere  virksomhed  som  kommandant. 

Brun,  Hans  Salvesen  (1834—1901),  n.  sanger  og 
skuespiller,  elev  af  professor  Helstedt  i  Kbh.  og  Wartel 
i  Paris;  debutercde  i  Bergen  1855,  gik  i  1861  over  til 
Chra.  thcater,  hvor  han  bl.  a.  sang  Max  i  «Friskytten», 
Don  Ottavio  i  «Don  Juan»,  Faust,  Lionel  i  «Martha»  og 
desuden  var  meget  benyttet  som  skuespiller. 

Brun,  Johan  Lyder  (1870—),  n.  teolog,  blev  cand. 
teol.  1892  og  universitetsstipendiat  1894.  Som  saadan 
blev  hun  1895 — 97  overdraget  af  holdeisen  a  f  de  kirkehist. 
forelæsninger,  indtil  han  1897  udnævntes  til  professor  i 
teologi  med  særlig  forpligtelsc  for  nytestamentlig  eksegese. 
Af  hans  skrifter  kan  nævnes  «Paulus'  lære  om  loven» 
(1897),  «Fra  Jesu  tid  og  fra  aposteltiden»  (1903)  og  «Jesu 
billede»  (1904).  I  den  ved  biskop  Heuch  vakte  kirkelige 
strid  har  B.  tåget  virksom  del  som  talsmand  for  det 
teologiske  venstre.  Sammen  med  prof.  Michelet  (s.  d.) 
udgiver  han  «Norsk  theol,  tidsskrift». 

Brun,  Johan  Nordahl  (1745—1816),  n.  biskop  og 
digter,  f.  i  Byneset,  teologisk  kandidat  1767,  residerende 
kapellan  i  Byneset  1772,  sogneprest  ved  Korskirken  i 
Bergen  1774,  biskop  i  Bergen  1804.  Under  et  ophold 
i  Kjøbenhavn  som  sekretær  for  biskop  Gunnerus  skrev 
B.,  efterat  teaterdirektør  N.  K.  Bredal  havde  averteret 
efter  en  original  dansk  tragedie,  sin  «Zarine»,  en  efter- 
ligning  af  datidens  franske  tragedier;  den  blev  opført 
1772,  gjorde  lykke,  men  blev  ogsaa  en  af  foranlednin- 
gernc  til  Wessels  «Kierlighed  uden  strømper».  I  B.s 
næste  tragedie  «Einer  Tambeskielver»  (1772)  og  i  den 
friske  fædrelandssang   «For   Norge,   kjæmpcrs  fødeland» 


Brun 


1380 


Johan  Nordahl  Brun. 


gjorde  hans  norske  patriotisme  sig  sterkt  gjældende. 
B.  var  en  livfuld,  myndig,  bred  personlighed,  skabt  til 
at  herske  og  lede,  han  øvede  ogsaa  i  sin  geistlige  stil- 
ling meget  stor  indflydelse;  i  religiøs  henseende  var  han 
strengt  rettroende,  i  politisk  patriot  og  loyal  borger. 
Det  betydeligste  i  hans  litterære  virksomhed  var  haus 
naturfriske  folkesange,  hans  malmfuide  salmer  og  hans 
kraftige  taler:  «Evangeli- 
ske sange»  (1786),  «Sam- 
ling af  Johan  Nordahl 
Bruns  mindre  digte» 
(1791),  «Hellige  taler» 
(1797—98  og  1805).  De 
dramatiske  arbeider  «En- 
dres og  Sigrids  bryllup» 
og  «Republikken  paa  øen» 
samt  det  episke  digt 
«Jonathan  og  David»  er 
uden  værd. 

Brun ,  Johannes 
Finne(1832-90Xn.  skue- 
spiller, f.  iVærdalen,  debu- 
terede  paa  det  første  n. 
teater  i  Bergen  ved  dets 
aabningsforestilling  2  jan. 
1850  som  Henrik  i  Hol- 
bergs «Den  vægelsindede», 
var  derefter  knyttet  til 
denne  scene  indtil  1857, 
da  hmi  gik  over  til  Chri- 
stiania theater,  hvor  han 
blev  til  sin  død.  B.  var 
sin  tids  betydeligste  nor- 
ske skuespiller,  hans  be- 
gavelse gik  i  udpræget 
komisk  retning,  han  var 
overmaade  Jovial  og  havde 
fremforalt  et  eiendomme- 
lig varmt  humor,  der  gav 
hans  karakterfremstilling 
en  dyb,  inderlig  farve. 
Han  opnaaede  og  be- 
varede  en  enestaaende 
popularitet,  og  hans  geni- 
ale evne  blev  ogsaa  høit 
skattet  i  Danmark,  Sverige 
og  Finland.  Af  hans  rol- 
ler i  Holbergs  komedier 
maa  særlig  nævnes  Jeppe, 
Jacob  von  Thyboe,  Per  degn.  1  Ibsens  og  Bjernsons 
skuespil  skabte  han  ypperlige  skikkelser  af  presten 
Straamand  i  «kjærlighedens  komedie»,  Daniel  Hejre  i 
«De  uiy^es  forbund»,  skibsbygger  Aune  i  «Samfundets 
støtter»,  gamle  Ekdal  i  «Vildanden>,bryggermester  Jakob- 
sen i  «En  fallit».  Kampe  i  «Det  ny  system».  Af  shake- 
spearske  figurer  gav  han  bl.  a.'  Falstaff,  og  af  roller  i 
Moliércs  komedier  spillede  han  Sganarelle  i  «Doktoren 
mod  sin  vilje»,  Argau  i  «Den  indbildte  syge»  og  Jourdain 
i  «Den  adelsgale  borger».  Til  hans  mest  populære  figurer 
hørte  desuden  en  række  komiske  skikkelser  i  danske 
vaudeviller  og  i  franske  og  andre  fremmede  komedier. 


(Fot.  al  Claus  Knudsen. 
Johannes  Brun. 


cible,  meltingpot:  (lypoKr.)  platen 
—  (jHcreuset  m,  (typogr.)  platine  f. 

digérer  ®.  digeat  (e)  fordoie: 
døie ;  ^  ogs.  ordnet  udtog ;  lovtiog; 
(bringe  ttl  nt)  swtte  materie. 

digestlble  (e\  &  (?)  fordoleltg. 

digestlf  (jt)  (m).  digeative  (o^ 
fordøielsesstyrkende  (middel). 

dlgeation  (e)  &  (?)  r.  fordoielse : 
^1  ogH.   ordning;    mntcriedannelse. 


digger  (e)  (guld)graver. 

diggings  (i)  pl.  rguld)graTerier. 

digit  fe)  flngrrisbred);  helt  tal 
under  10;  )/ii  af  sol-  el.  niaane- 
skiven. 

digiul  (f)  flnger-.    digitale  r. 

(bot.)  (ingerbal. 

digitigrade  ^  &  ^)  m.  Ua- 
gj  lenger. 

digne  (?)  Tærdig ;  passende ;  bra. 


dignifled  @  ophøiet:  Tørdlg. 
digmty  udmerke.  haedre. 

dignluirc  (D  m,  digaitary  ^e) 
dignitar. 

dignité  (?)  r,  værdlghed. 

digreas  ^).  dlgresaer  (^  skeie 
ud  [tira  emnet). 

digreaalon  ^  &  (?)  r.  digrea- 
sion. 

digt  —  (t)  (jedleht  n  —@  poem 


—   ®  (morceau  de^   poési«   f:    p«>- 

dlgte  —  ®  (erMlchteo  —  «  i.i- 
▼ent.  roraance;  make  poetry.  ctn- 
poae  verw  —  (£'  compoaer,  Cairr: 
inventcr. 

digter  -  ®  Dichtcr  m  -  •" 
poet  —  (ft  poéte  m. 

digterisk  -  ®  dlcfatcriscb  - 
poetical  —  if  poétlque. 


1381 


Brun— Brunetlére 


1382 


En  statue  af  B.,  modclleret  1895    af  Br.  Bergslien,  blev 
reist  udenfor  Nationalteatret  i  Kristiania  1902. 

Brun,  Louise,  f.  Gulbrandsen  (1831  —  66),  n.  skue- 
spillerinde,  f.  i  Bergen,  gift  med  skuespiller  Johannes 
B.,  debuterede  samtidig  med  denne  paa  det  første  norske 
teater  i  Bergen  ved  dets  aabningsforestilling  i  1850  og 
gik  sammen  med  sin  mand  i  1857  over  til  Christiania 
theater.  Hun  var  en  dygtig,  intelligent  skuespillerinde, 
nærmest  i  lyrisk,  romantisk  retning,  opiraadte  ogsaa  i 
vaudeviller  og  i  franske  konversationsskuespil.  Blandt 
hendes  roller  var  Fru  Inger  i  Ibsens  «Fru  Inger  til 
Østraat».    Besunget  i  et  mindedigt  af  Bjørnson. 

Brun,  Michael  Wallem  (1819—91),  d.  teater- 
direktør, f.  i  Bergen,  kom  1843  til  Kbh.,  ledede  i  1850- 
aarene  Odense  teater  og  senere  Kasino  (1861—63),  Chra. 
theater  (1869—72),  Folketeatret  (1873—76)  og  Dagmar- 
teatret  (1883—84).  B.s  folkekomedier  «Gøngehøvdingen», 
«Ridderen  af  Randers  bro»  o.  fl.  gjorde  stor  lykke.  Han 
udgav  et  par  selvbiografiske  arbeider. 

Brun,  Sven  (1812—94),  n.  prest,  blev  1841  personel- 
kapellan  til  Domkirken  i  Bergen,  1849  resid.  kapellan 
til  Nes  (Romerike),  1851  tredjeprest  ved  Vor  Frelsers 
kirke  i  Kristiania  og  1858  sogneprest  til  den  nyoprettedc 
Trefoldigheds  menighed  sammesteds,  hvor  han  forblev 
til  sin  død.  Han  tog  en  fremtrædende  del  i  de  kirke- 
lige forhandlinger  og  møder  og  var  en  udmerket  geistlig 
taler,  hvorfor  han  flere  gange  var  paa  tale  som  biskop; 
men  han  afslog  denne  stilling. 
Brunalger,  se  AlgcV 

Brunanborg  (Brunnanburh),  borg  i  Nord-England, 
hvor  kong  Æthelstan  937  fuldstændig  slog  en  forenet 
hær  af  nordboer  og  kelter  under  overanførsel  af  kong 
Olav  (Anlaf)  af  Dublin.  Slaget  omtales  i  «Egil  Skalla- 
grimssons  saga».     B.s  beliggenhed  er  ukjendt. 

Brunchorst,  Jørgen  (1862—),  n.  museumsk3'ndig, 
politiker  og    diplomat.     Efter   at  have  studeret  natur- 

videnskaber,  navnlig  bota- 
nik,  og  erhvervet  doktor- 
graden i  Tyskland  blev  B. 
1886  knyttet  som  konser- 
vator til  Bergens  museum, 
hvor  han  indtil  1906,  fra 
1901  som  direktør,  nd- 
foldede  en  for  institutio- 
nens  fremgang  særdeles 
betyd  ningsfu  Id  admini- 
strativ virksomhed.  B. 
sad  paa  stortinget,  hvor 
han  tilhørte  venstre  (og 
samlingspartiet),  1895-97 
og  1903—06;  var  1905 
medlem  af  specialkomi- 
técn.  24  mars  1906  blev 
han  udnævnt  til  general- 
konsul og  ministerresi- 
dent  i  Havana.  Hans  store 
arbeidskraft ,  praktiske 
mangesidighed  og  initiativ 
har  bl.  a.  ogsaa  fundet  anvendelse  ved  udstillingsarbeide 
i  Stockholm  1897,  i  Bergen  (som  formand  i  fiskeri- 
komitéen)   1898   og   i   Paris  1900.     B.  er  forfatter  af  en 


(Fot.  ar  Hilding- RasmuBScn.) 
Jørgen  Brunchorst. 


digne-dlligence 

række  vidcnskabelige  (botaniske)  og  populærvidenskabe- 
lige  arbeider,  og  han  har  i  en  aarrække  redigeret  Bergens 
museums  aarbog  og  maanedsskriftet  «Naturen». 

Brundrslum,  se  Brindisi. 

Brune,  navn  paa  Odin.  se  Braavallaslaget. 

Brune  [bryn],  Guillaume  Marie  Anne  (1763— 
1815),  fr.  revolutionsgeneral.  Ved  revolutionens  udbrud 
høgtrykker  og  skribent.  1793  oberst  i  republikens  hær. 
1796  i  Italien  (Rivoli),  1798  i  Schweiz  (den  Helvetiske 
republik),  1802—04  gesandt  i  Tyrkiet,  1806—07  general- 
guvernør over  Hansestæderne,  1804  marskalk.  Gik  1814 
over  til  Ludvig  XVIII,  1815  igjen  over  til  Napoleon; 
badet  for  sin  strenghed  mod  Bourbonernes  tilhængere. 
Myrdet  i  Avignon. 

Bruneau  [bryna'],  Alfred  (1857—),  fr.  komponist,  har 
særlig  gjort  sig  bekjendt  ved  sine  kraftige  og  tunge 
operaer  til  tekster  af  og  efter  Zola,  som  «Le  reve» 
(1891),  <L'attaque  an  moulin»  (1893),  «Messidor»  (1897), 
«L^ouragan»  (1901). 

Brunei  [brynæ'lj.  1.  Sir  Marc  Isambard  B. 
(1769—1849),  fr.  ingeniør,  tjente  1786—92  i  den  franske 
marine,  ledede  en  tid  et  kanonstøberi  i  New  York,  kom 
1799  til  London,  hvor  han  1819  projekterede  og  1825—42 
byggede  Themsentunnelen.  — 2.  Isambard  Kingdom 
B.  (1806—59),  søn  af  ovenn.,  hyggede  Great-Western 
jernbanen  og  en  mængde  broer,  hvoraf  bør  nævnes 
kjedebroen  ved  Hungerford,  ligesom  han  ogsaa  gjorde 
sig  fortjent  ved  dokanlæggcne  i  Cardiff  og  Sunderland 
og  hyggede  flere  store  dampskibe  (f.  eks.  «Great  Eastern»\ 

Brune'lla,  se  Pr  u  nei  la. 

Brunelleschl  [-leski],  Filippo  (1377—1446),  den 
ital.  renaissances  første  banebrydende  arkitekt;  virksom 
i  Florens.  Hans  livsverk  er  den  mægtige  kuppel  paa 
domkirken  i  Florens.  Vigtigere  for  renaissancearkitekturen 
er  andre  af  hans  verker,  som  kirkerne  San  Lorenzo  og 
det  sirlige  Capella  Strozzi  ved  S.  Croce.  Palazzo  Pitti, 
der  er  udført  efter  B.s  udkast,  blev  det  typiske  forbillede 
for  den  florentinske  paladsstil. 

Brunet  [brynæ'].  1.  Jacques  Charles  (1780— 
1867),  fr.  bibliograf,  udgav  bl.  a.  det  høit  anseede  verk 
«Manuel  du  libraire  et  de  Tamateur  de  livres»  (5  udg. 
1860—65,  6  bd.),  hvortil  P.  Deschamps  og  G.  B.  har 
leveret  supplementer  (1870—80,  3  bd.).  —  2.  Pierre 
Gustave  B.  (1807—96),  fr.  bibliograf  og  polyhistor. 
Blandt  hans  talrige  verker  kan  fremhæves  «La  France 
littéraire  au  XV»  siécle»  (1865),  «Études  sur  la  reliure 
des  livres  et  sur  les  collections  des  bibliophiles  célébres» 
(1873)  o.  fl. 

Brune't  (ogsaa  udtalt  bryne't)  er  fr.  brunet  [brynte], 
brunladen.  Deraf  brunette  om  en  kvinde  af  mørk 
haarfarve  (modsat  blondine). 

Brunetlére  [bryntiær],  Ferdinand  (1849—1906), 
fr.  litteraturhistoriker  og  kritiker,  redaktør  af  «Revue 
des  deux  mondes».  Han  beskjæftigede  sig  baade  med 
ældre  og  nyere  litteratur,  hævdede  den  ældre  franske 
digtning  i  modsætning  til  den  nyere,  stillede  sig  i  oppo- 
sition  til  naturalismen  og  symbolismen,  var  i  det  hele 
som  kritiker  noget  doktrinær,  men  baade  grun<)ig  og 
ivrig,  dertil  en  dygtiff  stilist.  Blandt  hans  verker  er 
«Études  critiques  sur  1  histoire  de  la  litterature  fran^aise» 
(1880—1903),  «Le  roman  naturaliste»  (1883),  «L'évolution 


digue 
dike 


)  f,  dærontng. 
grvfl.    dæmning:    Ind- 
daemme,  veite. 

diktat  -  ®  Diktat  n  -  (£)  dic- 
tation  —  ®  dictée  f. 

diktator    —    ©  Diktator  m   - 
@  dictator  —  (£)  dictateur  m. 

diktere   -   ®  diktieren   -   @ 
dlctate  —  (?)  dicter. 


dilacerate  ®.  dliacérer  ® 
ftønderrive. 

dllaceratlon  ($),  dilacératlon 
(D  r,  sønderrlvelse. 

dilapldate  @  (lade)  rorfalde. 

dilapidation  (e)  foraømmelse ; 
forfald. 

dilapider  (?)  l>ortødsle. 

dllatable  (g  ft  ®  udvidelig. 


dllatatlon  (g)  &  (£)  r,  dllation 
(e)  udvldelse;  (g)  ogt.  fryd. 

dilate  (<e).  dilater  ®  adTide; 
@  ogs.  fryde. 

dllatory  Q  nølevom. 

dild  —  ©Dill  m;  (særnorsk) 
Saudistel  f  -  @  dill  -  (£)  anelh 
m;  (særnorsk)  lalteron  m. 

dllectlon  (f)  r,  (rei.)  kjærlighed. 


dilemma  (S).  dllemme  ®  m, 
slem  knlt>e.  dilemmn. 

dllettante  @  &  (f)  m.  dilettant. 

dllettanteri  —  (t)  Diiettantis- 
mus  m,  Dilettantentum  n  —  @ 
dilettanteism  -  (?)  dilettantisme  m. 

diligence  —  ®  Postkutsciie  r 
-  (e^  (stage- }coach  -  ®  diligence  f. 

dlllKonce  @  &  ®  t,  nid,  (D 
ogs.  fart;  diligence. 


diligent-dine 


1383 


Brune'tto  Lafini— Brunlanes  Jernverk 


1384 


des  genres  dans  Thistoire  de  la  litterature»,  cEssais  sur 
la  litterature  contemporaine»,  «Les  époques  du  theatre 
fran^ais»,  cL*évo]ution  de  la  poésie  lyrique  en  France 
au  dixneuviéme  siécle»  (1894),  «Histoire  de  la  litterature 
fran^aise  classique  1515 — 1830»;  desuden  kan  nævnes 
hans   «Manuel  de  Thistoire  de  la  litterature  fran9aise>. 

Brune'ttO  Latfnl  (1210— 94X  ital.  lærd,  digler,  stats- 
roand  fra  Firenze,  levede  en  tid  som  låndflygtig  i  Frank- 
rige, blev  siden  statssekretær  i  sin  fødeby  og  Dan  tes 
lærer.  Hans  store  encyklopædi  «Tesoro>  var  oprindelig 
skrevet  paa  fransk.  Med  sit  allegoriske,  filosofiske  og 
naturvidenskabelige  digt  «Tesoretto>,  der  er  skrevet  paa 
italienske  vers,  er  hail  en  af  de  ældste  italienske  digtere. 

Brunfelt,  Otto  (1488—1534),  t.  botaniker,  stu- 
derede  ivrig  naturen  paa  en  tid,  da  ellers  botanikerne 
kun  befattede  sig  med  fortolkning  af  de  gamles  skrifter. 
Paa  grund  heraf  kaldte  Linné  ham  «botanikens  fader >. 
B.  var  i  den  senere  del  af  sit  liv  læge  i  Bern. 

Brunhride,  datter  af  vestgoterkongen  Athanagild  i 
Spanien,  egtede  566  kong  Sigebert  af  Austrasien.  Hans 
broder  Chilperik  af  Neustrien  egtede  567  B.s  søster, 
myrdede  hende  straks,  egtede  sin  frille  Fredegund.  myr- 
dede 576  Sigebert  og  fængslede  B.,  som  dog  senere  kom 
paa  fri  fod  og  blev  formynderske  for  sin  søn  Childebert 
(d.  595)  og  hans  sønner.  Fredegund  og  hendes  søn 
Chlotar  forftilgte  senere  B.,  som  vel  en  tid  bavde  over- 
laget og  endog  fik  magten  i  Burgund,  men  senere  blev 
forraadt  af  sin  egen  adel  og  dømt  for  mord  paa  10 
fyrster,  deriblandt  Sigebert;  hun  blev  slæbt  ilijel  af 
en  hest.  B.  skildres  som  skjøn,  kysk  og  storsindet  og 
maa  have  været  en  betydelig  regent.  Men  de  seierrige 
fiender  bagvaskede  hende  som  den  af  Sibylle  varslede 
«morderske  fra  Spanien».  Flere  forskere  opfatter  B. 
som  original  til  Vølsungsagnets  Brynhild  (s.  d.).  [G. 
Schatte  i  «Arkiv  f.  nord.  filologi»,  XXIV.] 

Brunt,  Leonardo,  alm.  kaldt  Leonardo  Aretino 
(1369  el.  70—1444),  ital.  humanist,  som  i  Florens  vaktes 
til  begeistring  for  græsk  og  har  oversåt  en  række  grasske 
verker  paa  smagfuldt  latin.  1405—15  knyttet  som  sekre- 
tær til  pavehoffet,  derefter  ansat  i  Florens,  hvor  han 
nød  stort  ry  som  en  af  Italiens  største  lærde.  Blandt 
hans  latinske  verker  kan  nævnes  en  Florens-historie 
(«Historia  reipublicae  Florentinae»,  12  bd.)  og  et  om 
hans  samtids  historie  («Remm  suo  tempore  in  Italia 
gestarum  com  men  tar  i  us»,  1378—1404). 

Brunlut,  Karl  Georg  (1792—1869),  sv.  arkæolog  og 
arkitekt,  professor  i  græsk  ved  Lunds  universitet,  be- 
Igendt  som  leder  af  restaureringsarbeiderne  i  Lunds 
domkirke  1833 — 59,  ligesom  han  ogsaa  restaurerede  andre 
kirker  i  Sydsverige  og  gav  tegninger  til  mange  nybyg- 
ninger. Paa  historisk-antikvariske  omraader  var  han  en 
frugtbar  forfatter,  skrev  ogsaa  talrige  latinske  digte. 

Brunjerntten  (limonit)  er  et  mineral,  som  bestaar 
af  et  vandholdigt  Jemoksyd  (H^  Fe,  Og).  Optræder 
mest  i  traadet  krystallinske  el.  tætte  jordagtige  masser, 
ofte  forurenset  af  andre  stoffe  under  forskjellige  former. 
De  tætte  og  mere  kompakte  varieteter  anvendes  som 
jernmalm,    f.  eks.  bønnemalm  (s.  å.\  myrmalm   (s.  d.). 

Brunkeberg,  høidc  n.  f.  Stockholm,  det  nuværende 
Norrmalm.  Bærer  navn  efter  drost  Brunke,  der  heii- 
rettedes  her  1319.     Stedet  er  kjendt  efter  slaget  den  10 


okt.  1471.  Kristian  Ts  hær  paa  B.  blev  angrebet  fra 
vest  af  Sten  Stures  bondehær,  fhi  syd  af  Stockholms 
besætning.  Efter  haard  kamp  raaatte  den  danske  hær 
flygte.     Dannebrog  gik  tabt   og  kongen   selv  saaredes. 

Brunketofte,  se  Bunketofte. 

Brunkul,  en  kulart  fra  terliærformationen.  Fan-en 
er  brun  eller  bninsort,  stregen  brun.  I  Danmark  findes 
b.-lag  mange  steder  i  Jylland,  men  anvendes  ikke. 
hvorimod  b.  i  Tyskland  benyttes,  dels  som  brændsel. 
dels  til  fremstilling  af  yæreo^er  ved  tør  destillation.  B.s 
værdi  som  brændsel  er  meget  forskjellig,  men  er  i  re- 
gelen større  end  torvens  og  ringere  end  jurakullenes. 

Brunla  eL  Brunlaug,  herregaard  i  Tanum  sogn. 
Jarlsberg  og  Larviks  amt,  bar  gjennem  tiderne  givet 
lenet,  amtet,  fogderiet  og  herredet  sit  navn.  Gaarden. 
der  nu  har  en  skyld  af  55.70  skyldmark,  eiedes  i  be- 
gyndelsen  af  det  15  aarh.  af  slegten  Galde  og  kom  der- 
efter gjennem  giftermaal  over  i  Krumedikeslegten.  1529 
arvede  den  bel^cndte  Eske  Bille  gaarden,  som  derpaa  i 
lange  tider  havde  samme  eier  som  det  nærliggende 
Fritzø,  nemlig  slegteme  Jernskjeg  (Baden),  Brochenhuus 
og  Lange.  1670  afstod  Ove  Lange  efler  kgl.  paatryk  B. 
og  en  mængde  andre  gaarde  til  Ulrik  Fredrik  Gylden- 
løve, der  indiemmede  den  i  grevskabet  Lanervigen. 
1760—1808  eiedes  B.  af  generalmajor  Otto  Henrich  de 
Schleppegrel  og  senere  en  tid  af  amtmand,  baron  Fredrik 
Wilhelm  Wedel  Jarlsberg. 

Brunlaag  bro  heder  den  bro  over  Laagen  i  nærheden 
af  Faaberg  jembanestalion,  paa  hvilken  hovedveien  fører 
fra  Gudbrandsdalen  over  i  dennes  sidedalføre  Gausdal. 
1  nærheden  Brunlaag  skydsstation  og  hotel. 

Brunlanes,  herred  i  Jarlsberg  og  Larviks  amt,  185 
km.'  med  4  509  indb.,  deraf  113  svensker;  26.8  pr.  km.*; 
svarer  til  B.  prestegjeld  med  Tanum,  Berg  og  Kjose 
sogne.  (Det  gamle  navn  var  Nesjar,  bekjendt  ved  sjø- 
slaget 1016  mellem  Olav  Haraldssøn  og  Sven  Haakonssøn 
jarl.)  Herredet,  der  ligger  mellem  LarviksQorden  I  øst 
og  den  ytre  del  af  LangesundsQorden  i  vest,  strækker 
sig  nordover  til  henimod  den  øvre  ende  af  Farris\*and. 
der  for  den  største  del  hører  til  dette  herred.  Mod 
kysten  (i  syd)  er  terrænet  fladt;  her  ligger  strandstedeme 
Nevlunghavn  og  Helgeroen  med  told-  og  lodsstationer. 
Ved  LarviksQordens  munding  er  den  gamle  orlogsstation 
Fredriksvern  (nu  sommerleirplads  for  landkadetterne)  med 
det  nærliggende  kysthospital  for  skrofuløse  bøm.  Den 
største  del  af  herredet  er  skogdækket  og  opdelt  i  smaa 
Tave  aaser  (240  m.).  Af  arealet  er  36  km.'  aker  og  eng. 
100  km.'  skog  og  51  km.'  udmark  m.  m.  Inden  herredet 
ligger  de  store  gaarde  Fritzø  med  Fritzøhus  og  Brunla. 
De  vigtigste  næringsveie  er  jordbrug  og  skogdrift.  Der  er 
ogsaa  nogen  fabrikdrift,  en  del  stenindustri  og  istrafik. 
Fiskerierne  (makrel  og  hummer)  er  af  ret  stor  betydning. 
Der  fiskedes  i  1904  makrel  til  en  værdi  af  80  000  kr. 
og  hummer  for  7  500  kr.  Antagen  indtægt  1906  836805 
kr.,  formue  8  288  000  kr. 

Brunlanes  Jernverk,  oprettet  af  Georg  Orse  1664. 
Eiedes  af  lagmand  og  assessor  Claus  Andersen,  hvis  enke 
og  arvinger  1691  blev  tvunget  til  at  sælge  verket  til 
statholder  Gyldenløve.  Verket  fulgte  senere  Fritzø  jern- 
verk. En  rigt  udstyret  ovn  fra  dette  verk  har  det  ældste 
kjendte  jernverks  signatur  med  aarstal  1674. 


diligent  @  ft  ®  fliuig;  (?)  o^. 
hurtig,  nink. 

dllisenter  ®  nremBkynde. 

Dille  ®  r.  ror:  ay8e)plbe. 

dilly-dally  ®  f]nsc  (tiden  bort). 

dilt  —  (JD  langiamer  Trab  m  — 
©  slow  trol  —  CO  trot  (m)  lent. 

dlluent  (e)  fortyndende  middel. 
dl  luer  (f),  di  lute  (e)  rortynde. 
dllutlon  (£)  ft  ®  r,  fortyndelse. 


diluvian  ®,  dlluvlen  (f)  vand* 
flontB*.  ivnd flods-. 

dim  (e)  (gjøre)  uklar,  mat. 
dlmancne  ®  m,  søndag. 
dfme  ®  r,  tiende. 
dimension  (§)  a  ®  r.  dimen- 

sion.  udstræknlng. 

dfmer  (?)  t«ge  tiende  af. 

dimliiisn  (e).  dimlnuer  0  (for)- 
niindske(s);  anage. 


dlminntlon  @A®  r.  fonnfnd- 
skeise. 

dlmlniltiv  —  ®  DlmlnuUTOin. 
Verkleinerungswort  n :  (a^J)  w  insig 
-  Æ)  diminutive  -  ®  dIminuUf  (m). 

olmneM  (§)  aklarhed.   mathcd. 

dimple  (§)  smllehul ;  danne  sniaa 
huller. 

din  -  ®  deln:  der  deln(lg)e  — 
@  your(s)  —  ®  ton;  le  tien. 


din  @  balder,  drvo ;  bedlørr  red 
•tøi. 

dlnanderie  ®   r. 
dinandier  m.  gjørtler. 

dindan  (D  m,  kUng- klang. 

dlnde  ®  r.  kalkun:  dum  gMs. 
dindonm,  kalkunsk  hane:  Ar.  Qo< 

dine  ^.  diner  ®  splæ  raHi«iM' 
(sl  oga.  gjøre  middag  for;  :f>  uu 
middag. 


1385 


Brunn — Brunsmand 


1386 


Bninn,  Heinrich  von  (1822—94),  fremragende  t. 
kunstarkæolog,  professor  i  arkseologif  senere  direktør  for 
glyptoteket  i  MQnchen.  Som  forfatter  af  talrige  arbeider 
over  klassisk  kunst  er  han  en  af  banebryderne  for  den 
moderne  kunstarkieologi,  der  bygger  paa  den  stilistiske 
analyse  af  kunstverkerne,  i  modsætning  til  den  ældre 
skole,  som  væsentlig  byggede  kunsthistorien  paa  litte- 
rære kilder. 

Bniniiakke,  se  Andeslegten. 

Brunnen,  Schweiz,  by  i  kant.  Schwyz,  ved  Vier- 
waldståttersjøen,  indgangen  til  dennes  s.ø.  arm.  Urner- 
sjøen,  440  m.  o.  h.,  1500  indb.  Dampskibs-  og  jembane- 
station.  Søgt  turiststed.  Her  fornyede  9  dec.  1315  efter 
slaget  ved  Morgarten  Schwyz,  Uri  og  Unterwalden  det  for^ 
bund,  som  er  grundlaget  for  det  schweiziske  edsforbund. 

Bninner,  Heinrich  (1840—),  t.  retshistoriker,  siden 
1873  professor  i  Berlin.  Hans  forskning  omfatter  for- 
uden  tysk  ogsaa  frankisk,  normannisk  og  anglonorman- 
nisk  ret.  Han  har  bl.  a.  skrevet  cDie  Entstehung  der 
Schwurgerichte»  samt  den  stort  anlagte  c  Deutsche  Rechts- 
geschichte»,  der  ogsaa  er  af  betydning  for  nordisk  rctsh. 

Branner,  Moritz,  Ritter  von  (1839— 1904),  østerr. 
general,  var  fra  1879 — 86  lærer  ved  det  tekniske  militær- 
akademi og  har  ydet  et  fremragende  arbeide  i  krigs- 
bygningskunsten  (befæstninger  af  Przemysl)  og  som  mili- 
tærforfatter.  Hans  skrifter  viser  et  praktisk  blik  for 
befæstningskunstens  tidsmæssige  opgaver. 

Branner,  Sebastian  (1814—93),  osterr.  geistlig  og 
forfatter,  benyttet  a  f  Metternich  til  at  udspionere  stu- 
denter- og  frihedsbevægelserne  i  Tyskland.  Fra  1848 
redaktør  af  c  Wiener  Kirchenzeitung» ;  som  saadan  reak- 
tionær,  ultramontan  og  antisemit;  til  belønning  fyrst- 
erkebiskoppelig  konsistorialraad  og  rom.  greve.  I  sine 
talrige  skrifter,  der  ikke  er  uden  aand,  gjør  han  det 
af  med  Bdrne  og  Heine  (cZwei  Buschmånner»),  Schopen- 
hauer,  Renan,  den  tyske  enhedsbestræbelse  (cDas  deutsche 
Heichsvieb>)  o.  s.  v. 

Brano  (omkr.  925—65),  yngste  søn  af  Henrik  I  og 
broder  af  keiser  Otto  I,  blev  allerede  940  rigskansler, 
senere  erkekapellan,  953  erkebiskop  af  Kdln.  Den  oplyste 
og  fromme  mand  var  sjælen  i  datidens  betydelige  forsøg 
paa  at  høinc  og  reformere  geistligheden. 

Brano,  den  hellige  (omkr.  1030—1101),  f.  i  Kdln, 
var  i  en  aarrække  leder  af  domskolen  i  Reims.  Tråk 
sig  1086  som  eneboer  tilbagc  til  den  vilde  bjergkløft 
Chartreuse  ved  Grenoble.  Af  eneboer-samfundet  der 
fremstod  Chartreuser- ordenen  (t.  Kartåuser).  B.  kaldtes 
af  paven  til  Italien,  hvor  han  dannede  et  nyt  eneboer- 
samfund  i  Kalabrien. 

Brano,  Giordano  (1548—1600),  ital.  filosof,  martyr 
for  den  nye  kopcrnikanske  verdensopfatning  og  dens 
konsekvenser.  B.  gik  tidlig  i  kloster,  men  hans  ivrige 
erkjendelsestrang  paadrog  ham  snart  anklage  for  kjetteri, 
og  han  flygtede  fra  klosteret,  først  til  Rom  og  efter  at 
have  aflagt  dominikanerdragten  til  Norditalien.  Heller 
ikke  her  fandt  han  ro;  drog  saa  til  Genf,  hvis  universitet 
var  kalvinistisk  og  hvor  han  stemtes  ugunstig  mod  prote- 
stantismen, opholdt  sig  dercfter  i  Frankrige,  England 
og  Tyskland.  I  alle  tre  lande  optraadte  han  som  lærer 
ved  universiteterne,  saaledes  ogsaa  i  Wittenberg,  hvor 
han   talte   anerkjendende   om   Luthers  kamp  med  pave- 


Dlng— dlptére 

kirken.  1591  drog  han  tilbage  til  Italien  efter  opfordring 
af  en  ung  venetianer,  der  vilde  undervises  af  ham,  men 
overgav  ham  i  inkvisitionens  hænder.  Efter  at  være 
holdt  i  fængsel  i  flere  aar  blev  han  dødsdømt  og  brændt 
paa  Campo  di  Fiore  i  Rom.  —  B.s  skrifter  er  affattet 
dels  paa  latin,  dels  paa  italiensk;  det  belgendtestc  er 
tDe  la  causa,  principio  et  uno>  (Om  aarsagen,  principet 
og  enheden).  Han  fremstiller  den  nye  verdensopfatning, 
ifølge  hvilken  Jorden  ikke  er  verdens  centrum,  men 
rummet  uendeligt;  thi  hvor  vi  end  tænker  os  en  grænse, 
nødes  vi  til  at  tænke  os  noget  udenfor  denne  grænse. 
Verden  er  ligesom  Gud  uendelig,  en  eneste  substans, 
som  B.  dog  i  sine  sidste  skrifter  tænker  sig  bestaaende 
af  monader  (atomer).  I  mod  verdens  begrænsning  og  en 
fast  krystalhimmel  anfører  han  Tycho  Brahes  beregninger 
om  kometerne,  hvis  baner  gik  tvers  gjennem  de  for- 
mentlige faste  sfærer.  For  B.  følger  ogsaa  verdens  ucn- 
deliglied  af  Guds  uendelighed.  En  uendelig  Gud  kan 
kun  udfolde  sig  i  et  ubegrænset  univers,  i  en  uendelig- 
hed af  væsener  og  verdener;  thi  som  ubegrænset  magt 
har  han  en  mulighed  derfor,  og  kun  for  endelige  væsener 
eksisterer  modsætningen  mellem  mulighed  og  virkelighed. 
Gud  er  ikke  en  aand,  der  udenfra  sætter  verden  i  bevæ- 
gelse,  men  er  verdenssjælen,  der  forbinder  alt  i  naturen 
og  rører  sig  i  alle  helhedens  enkelte  dele.  —  Da  B.  selv 
flere  gange  havde  søgt  forsoning  med  den  katolske  kirke 
og  mente  at  kunne  fortolke  dens  dogmer  i  overensstem- 
melse med  sin  verdensopfatning,  vilde  han  ikke  ind- 
rømme,  at  han  var  skyldig  i  kjetteri  eller  havde  noget 
at  tilbagekalde,  men  forfattede  et  forsvarsskrift  for  sin 
opfatning  af  religionen  og  gik  med  fasthed  døden  imøde. 
—  1899  reistes  der  ham  et  mindesmerke  paa  det  sted, 
hvor  han  blev  brændt. 

Branrod,  lunger  od  (scrophularia  nodosa),  plante- 
art af  de  maskeblomstredes 
familie,  en  i  de  lavere  og 
sydligere  egne  af  vort  land 
ikke  sjelden  urt  med  mod- 
satte  blade  og  smaa,  skjævt 
krukkeformede  gulbrune 
blomster  med  mørkebrun 
overlæbe.  Den  knoldformede 
rodstok  blev  ligesom  ogsaa 
de  ubehagelig  lugtende  over- 
jordiske dele  tidligere  an- 
vendt som  lægemiddel  mod 
kjertelsyge. 

Brant,  Victor  von  (1812 
—83),  t.  læge,  f.  i  Helmstadt. 
Fra  1843  professor  i  kirurgi 
i  Tubingen.  Bekjendt  for 
deltagelse  som  generallæge 
i  den  fransk-tyske  krig  1870 
— 71.  Var  den  første,  der 
fjernede  polyper  i  strube- 
hovedet  ad  ublodig  vei. 

Bransbtlttel ,     Preussen, 
by  i  Slesvig- Holsten,   ved   mundingen   af  Elben    og  den 
sydlige  indgang  til   Keiser  Wilhelmskanalen,  2200  indb. 

Bransmand,  Johan  (1637—1707),   d.  prest  og  for- 
fatter, f.  i   Trondhjem,   rektor   paa    Herlufsholm,  senere 


Brun rod. 


Ding  ^  n.  tlng(est). 

ding  @  braake;  ringe;  klang. 

dingen  ®  ting*.   Tante:  pmtte 

dingfest  0  hjemmelirnst. 

dingineaa  @  smudsighed. 
mørke. 

dingle  —  ®  banmein,  achlen- 
kern  —  (^  dangle,  bob  —  ®  pen- 
diiler:  (d.  med)  agiter,  brnndlller. 

dingle  @  trang  dal,  dok. 


dlnguer:  envoyer  d.  sende 
paa  dmr. 

dingy  (e)  sortagllg.  smudsig. 

Dinkel  (£)  m.  spelt. 

dlnner  (e)  middag. 

dint  @  merke  ener  stød.  by 
d.  of  ved  hjælp  af. 

dioceae,  diocéae  ®  r.  stm. 
dioptrica  @  pi.  dioptrique 
0  r.  lysbrydningsl«re. 


dip  ®  dyppe,  dukke:  styrte: 
pantsætte:  neddypnlng:  dukkert: 
heldning;  duppe,  saus;   spiddelys. 

dipetalona  ®  tobiadet. 

diphtberla  ©.  Dlpbtherie  ® 
r.  dipbtéri(t)e  0  r.  dineri(t). 

diphthong®.  dlplit(li)ongiie 
0  r.  dinong. 

diplom  -  ®  Diplom-n  -  ® 
diploma   —  0  dipl6me,  breret  m. 


diplomat  —  0  Diplomat  m  — 

@  dlplbmatist  —  0  diplomate  m. 

diplomati    -   0  Diplomatik  r 

—  (e)  diplomacy  —  0  dlplomatle  f. 
diplomatlak  —  0  diplomatiach 

-  ®  dlplomaticial)  -  0  dlploma- 
t(lqu)e. 

dipper    @    ø*e(kar);     fossekall 
(fVigl). 
diptére  0  tovinget. 


1387 


diradiation— Dirne 

prest  ved  Vartov.  B.  var  en  flittig  skribent  og  over- 
sætter.  Mest  kjendt  er  vel  cKjøgc  huskors»  (1674)  og 
hans  polemik  mod  Niels  Stensen.  Mere  fortjener  B.  at 
mindes  som  en  ikke  ubetydelig  salmedigter. 

Bnintpat,  mineral,  som  er  vsesentlig  en  isomorf 
blanding  af  kalcium,  magnesium  og  jernkarbonat,  kry- 
stalliserer romboedrisk  og  har  en  lysegul,  brun  el.  grda- 
agtig  farve.  Forekommer  paa  mange  steder  f.  eks.  i 
Erzgebirge,  Schwarzwald,  Ungarn  m.  v. 

Brunst,  kjønsdrift  hos  dyrene.  Optræder  hos  hus- 
dyrenes hunner  med  regelmæssige  mellemrum. 

Brunsten  (pyrolusit),  mineral,  som  bestaar  af  mangan- 
hyperoksyd  (MnOj),  men  optræder  sjelden  ganske  rent. 
B.  er  intet  oprindeligt  mineral,  men  et  omvandlings- 
produkt  af  andre  roanganmineraler.  Farven  er  graasort, 
stregen  sort,  og  det  forekommer  i  alm.  i  krystallinske 
masser.  B.  anvendes  meget  i  den  kemiske  storindustri 
til  fremstilling  af  klor,  klorkalk  og  surstof  samt  i  glas- 
fabrikationen  m.  v.  Findes  i  mængder  og  udvindes  flere 
steder  i  Tyskland,  Frankrige,  Spanien,  Nordamerika  o.s.v. 
Brunsvig,  se  Braunschweig. 
Brunswick  [bronzwik],  Nordamerika.  1.  Kystby  i 
Georgia.  Udmerket  havn,  handel  med  bomuld  og  trælast. 
9000  indb.  2.  By  i  Maine,  et  stykke  ovenfor  mundingen 
af  Androscognia,  50  km.  n.ø.  f.  Portland,  7  000  indb. 

Brunt  er  ingen  særegen  spektralfarve,  men  lyssvagt 
rødt  eller  gult.  Som  brune  farvestoffe  benyttes  bolus, 
Sienna,  forskjellige  slags  umbra,  casselerbrunt,  wad, 
Hatchetfs  brunt,  catcchu  nr.  fl. 

Brurskanken,  et  1442  m.  hoit  mod  nord  steilt  fjeld 
vest  for  Røsvandet  i  Vefsen  herred,  Nordlands  amt. 

Bruse,  norsk  navn  for  ener  (Juniperus) ;  ogsaa:  buk 
med  haardusk  i  panden  («bukken  Bruse»). 

Brush  [brvS],  Charles  Francis  (1849—)»  amer. 
elektriker,  f.  i  Ohio,  har  grundlagt  Brush  electric  co. 
og  opfundct  og  fabrikeret  forskjellige  elektriske  lamper, 
Brush-dynamoen  m.  m.  Fik  1899  det  eng.  Royal  societys 
Rumford-medalje. 

Brushanen  (machetes  pugnax),  eneste  repræsentant 
for  den  til  vadefuglene  hørende  slegt  af  samme  navn. 
Rj^^ggen  sort,  ofte  med  metallisk  glans,  eller  spraglet  sort, 

hvid  og  rustgul, 
undersiden  sort  og 
hvid ;  nebbet  brunt, 
fødderne  som  regel 
gulagtige.  Længde, 
hannen  omkr.  320 
mm.  og  hunnen 
omkr.  250  mm. 
Hannen  i  vaardragt 
med  en  bred,  bro- 
get  farvet  krave 
af  forlængede  fjær 
over  bryst  og  nakke 
og  gule  ansigtsvorter.  Kraven  vokser  ud  i  mai  og  fældes 
atter  i  juli,  da  ogsaa  ansigtsvorterne  forsvinder,  saa  at 
hannen  kommer  til  at  ligne  hunnen.  —  B.  hækker  i 
Nord-  og  Mellemeuropa  samt  Asien  paa  sumpige  steder 
i  nærheden  af  indsjøer  eller  havet.  Hos  os  findes  den 
over  hele  landet.  Trækfugl;  lever  i  mangegifte.  Naar 
bannernes  bryllupsdragt  er  udviklet  om  vaaren,  kjæmper 


Brunspat— Bruskvæv 


1388 


nnishnnen. 


de  dagevis  med  hverandre  paa  aabnc  pladse;  de  springer 
mod  hverandre  som  hanekyllinger,  bruser  kraven  op  og 
anvender  nebbet  som  spyd.  Kampene  fortsættes  ogsaa 
efter  parringen  og  eglægningen.  B  s  levevis  ligner  meget 
bekkasinernes  (s.  d.).  Hunnen  lægger  fire  eg,  som  huo 
ruger  alene;  hannen  bekymrer  sig  hverken  om  eggene 
eller  ungerne. 

Bruskbold  (scleroderma),  en  slags  soppe,  nær  be- 
slegtet  med  røgsop,  hvem  de  meget  ligner.  Frugt- 
legemerne  er  i  begyndelsen  underjordiske,  ved  mod- 
ningen fyldes  deres  indre  af  store,  pulverformede  spore- 
masser,  som  frigjøres  ved  frugtlcgemets  forraadnelse. 

Bruskfiske.  Man  har  delt  fiskene  i  to  store  afdelingcr: 
Benfiske,  hos  hvilke  skelettet  er fuldstændig  eller  i  det 
mindste  delvis  forbenet,  og  b.  med  bruskagtig,  ufuld- 
stændig  forbenet  skeiet.  Typiske  b.  har  desuden  gjelle- 
hulerne  ikke  dækket  af  et  fælles  gjellelaag  som  hos 
benfiskene,  men  delt  i  et  antal  rum,  som  aabner  sig  udåd 
med  hver  sin  gjellespalte.  Til  b.  hører  haier,  rokker, 
lam  pretter,  slimaal  o.  a. 

Bruskgopler,  se  Rørgopler. 

Brusklgler  (clepsinc),  slegt  af  snabcligler  (se  Igler;: 
smaa,  indtil  omkr.  20  mm.  lange,  fladtrykte.  næsten 
bruskhaarde  igler,  alm.  i  ferskvand,  bærer  sine  eg  og 
unger  omkring  med  sig  paa  bagsiden  af  kroppen.  Lever 
særlig  af  snegle,  som  de  udsuger. 

Brusksvulst  (chondroma,  enchonUromaJ,  svulst,  som 
bestaar  af  bruskvæv.  Udvikler  sig  paa  steder,  hvor  der 
normalt  findes  brusk,  f.  eks.  fra  ledbruskene,  men  op- 
træder undertiden  ogsaa  i  andre  organer,  særlig  i  spyt- 
kjertlerne,  testiklerne  o.  s.  v.  Er  haarde,  vel  begrænscde 
svulster;  bestaar  oftest  af  hj^alin  brusk,  men  ofte  ogsaa  af 
andre  former  af  bruskvæv  og  indeholder  ofte  tillige  ben- 
væv.  Kan  undertiden  blive  meget  store.  Er  i  regelen 
godartede  svulster. 

Bruskvæv  hører  ligesom  benvæv  (s.  d.)  til  støtte-  og 
bindevævene  og  bestaar  af  celler  og  intercellular- 
substans,  denne  sidste  giver  ved  kogning  brusklim  el. 
chondrin.  Bruskcellerne  er  som  regel  ovale  el.  polygo- 
nale  og  besidder  en  tydelig 
kjerne,  de  er  omgi  vet  a  f  en  slags 
cellemembran,    et    udskillelses- 


produkt  af  cellerne  selv.  Denne 
membran,  den  saak.  brusk- 
kapsel,  gaar  som  regel  konti- 
nuerlig over  i  intercellularsub- 
stancen;  efter  denne  sidstes  be- 
skaffenhed  inddeles  b.  i  hyalin 
brusk,  elastisk  brusk  og  fibre- 
brusk.  a.  Den  h  y  a  1  i  n  e  brusk 
har  i  frisk  tilstand  et  glinsende, 
hvidagtigt  eller  blaalighvidt  ud- 
seende,  er  fast  og  samtidig  bøie- 
lig  og  elastisk,  under  mikro- 
skopet viser  den  sig  homogen. 
Denne  slags  brusk  er  den  al- 
mindeligste,  danner  under  foster- 
livet størstedelen  af  skelettet, 
beklæder  hos  det  voksne  indi- 
vid benenes  ledender  og  fore- 
kommer videre  hos  mennesket 


ff) 

(it' 

■:% 

(-j;® 

m 


t 


Hynlin  brusk. 


diradiation  (e)  udstraoiini;. 

direCful)  (e)  skrækkelig.  sørftelig. 

d1re(?)siSe;  fortælle:  m.  ytring: 
sigende. 

direct  (£)&(?}  direkte;  ®  ogs. 
rette;  lede;  anvise;  befale ;  adres- 
sere. 

directeur  ®  m.  director  © 
leder,  bestyrer;  sjælcsørger. 

directiOfl    (e)   &  (f)  f .    retning; 


(be>styre(Ise) ;  veiledning:  befaling; 
adresse. 

directness  ®  llgefremhed. 

directory  (£)  veiledende:  adres- 
sebog. 

dlrectress  (e).  directrice  ®  r. 
dlrectrix  ©  bcstyrcrinde. 

direktion  se  bestyrelse. 

direktør  se  bestyrer. 

dirge  @  sørgesang. 


dirigent  -  ®  Dirigent.  Leiter 
m  —  @  (ordstyrer)  chairman,  (mu- 
sik-)  conductor,  band-master  —  (jf) 
(ordstyrer)  pr«:'sident  m;  (mus.) 
chef  (m)  d'orcl)e«tre. 

dirigere  -  ©dtrigieren,  leiten 
—  (e)  conduct  —  ®  diriger,  con- 
duire. 

diriger  ©dirigere;  vende.  r«tte 
(mod);  veilede. 


dlr<l)k  -  (D  DieCrldi.  \»ch- 
achlOsael  m  —  (e)  picklock  -  r 
crochet  m. 

dirk  @  dolk(e». 

dirke  op  —  ^t;  er-.  aarbrech«ti 
@  piek  —  (£)  crocbeter. 

alrkefH  —  0  olcht  auKrabre> 
chen  —  (e)  not  to  be  picked,  tbieT- 
proof  —  (t)  IncrocbelAble. 

Dlme  0  f.  tøa. 


1389 


Bruspulver— Bruun 


1390 


i  ribbensbruskene  og  i  strubehovedets  bruske.  Med 
alderen  forkalkes  den  ofte.  b.  Den  elastiske  brusk 
(netbrusken)  er  ugjcnnemsigtigere  end  den  hyaline  brusk 
og  har  en  hvidgul  farve.  Den  udmerker  sig  ved,  at  der 
i  dens  intercellularsubstans  er  indleiret  elastiske  fibrer 
i  vekslende  mængde.  Findes  hos  mennesket  i  det  ydre 
øre  samt  i  visse  dele  af  strubehovedet.  c.  Fibre- 
brusken  udmerker  sig  ved,  at  der  i  dens  intercellular- 
substans er  indleiret  talrige  biodevævsfibrer,  mederts 
cellerne  ligger  mere  spredt.  Forekommer  mellem  hvirvel- 
søilcns  knogler  samt  i  enkelte  ledbaand.  —  Brusken  er- 
næres fra  en  aarerig  bindevævshinde,  som  omgiver  den, 
den  saakaldte  bruskhindc  (perichondriet). 

Bruspulver,  dobbelt  kulsurt  natron  og  vinsyre  (el. 
citronsyre),  begge  i  pulverform  og  afveiede  hver  for  sig 
i  det  forhold,  hvori  de  .omsætter  sig  kemisk  med  hin- 
anden.  Det  anvendes  saaledes,  at  det  dobbelt  kulsure 
natron  først  opleses  i  vand,  hvorpaa  syren  tilsættes, 
eller  pulverne  kan  opiøses  i  vand  i  en  mugge,  «selters- 
mugge»,  der  ved  en  tvervæg  er  delt  i  2  afdelinger,  der 
hver  har  en  liden  aabning  i  kandens  fælles  tud.  Herved 
dannes  vinsurt  natron  og  kulsyre,  hvilken  sidste,  idet 
den  bortgaar  gasformig,  giver  anledning  til  en  sterk  op- 
brusning,  under  hvilken  blandingen  drikkes. 

Brussa  (tyrk.  lUirsa),  Lilleasien,  i  n.ø.  1.  Vilajet, 
65  800  km.*,  1626  800  indb.,  25  pr.  km.*  2.  Vilajetets 
hovedstad,  20  km.  fra  Marmarasjøen,  ved  foden  af 
det  bithyniskc  2  530  m.  høie  Olymp  (Kasjisj  dag),  76  300 
indb.,  forudcn  tyrker  ogsaa  mange  grækere,  armeniere 
og  jøder.  Vigtig  silkeindustri,  frugt-  og  vinavl.  I  nær- 
heden svovl-  og  jernkilder.  Med  havnen  Mudnnia  ved 
Marmarasjøen  forbinder  jernbane.  —  B.  er  oldtidens 
Prusa,  hovedstaden  i  Bithynien.  1326 — 65  var  det  de 
osmanniske  tyrkers  residensstad.  1855  blev  det  næsten 
ødelagt  af  jordskjælv. 

Brutal  (fr.,  lat.  bntius),  dyrisk,  raa,  hensynsløs.  Bru- 
talitet, raahed,  hensynsløshed  (i  tale  el.  handling). 

Bruttierne  er  navnet  paa  den  folkestamme,  der  i 
oldtiden  bcboede  sydvestspidsen  af  Italien  (<taaen>), 
den  sydlige  del  af  det  nuværende  Kalabrien.  Landet 
kaldtes  af  romerne  Bruttius  (senere  Bruttium);  jorden 
var  i  oldtiden  vel  dyrket  (korn,  vin,  oliven;  kvægavl). 
B.,  der  hoede  inde  i  landet,  sagdes  at  stamme  fra  lu- 
kanerne,  fra  hvem  de  havde  løsrevet  sig;  kystlandet  var 
besat  med  talrige  græske  kolonier  (Bhegion,  Kroton, 
Lokroi).  B.  sluttede  sig  til  kong  Pyrrhos  (s.  d.)  mod 
romerne,  men  blev  undertvunget  af  disse  272  f.  Kr.; 
senere  gjorde  de  oprør  mod  romerne  og  hjalp  Kannibal, 
men  blev  atter  slaaet  ned;  det  sidste  endelige  knæk  fik 
de  i  slavekrigen  (73—71  f.  Kr.)- 

Bni^ttO  (ital.,  raa,  uren).  B.-beløb,  beløb,  som  ind- 
befatter  omkostninger,  f.  eks.  provision,  kurtage,  fragt  o.  1. 
B.-formue  (aktiva),  den  hele  formue,  før  passiverne  er 
fratrukket.  B.-gevinst,  fortjeneste  uden  fradrai^  af  tab 
eller  omkostninger.  B.-pris,  pris  uden  fradrag  af  rabat 
eller  omkostninger.  B.-i  n  d  t  ægt,  indtægt,  før  erhvervs- 
omkostninger  er  fratrukket.  B.-v  e  g  t,  vegten  af  varen  og 
indpakningen  tilsammen.  B.-tonnage,  rumiudhold  af 
samtlige  benyttede  rum  i  et  skib. 

BrutUS.  1.  Decimus  Junius  B.  (omtr.  84  —  43  f. 
Kr.),    tjente  i    Gallien    med    stor   dygtighed    som    officer 


dirre— diaburden 

under  Cæsar,  der  gjorde  ham  til  stat  holder  over  Gallien. 
Alligevel  deltog  han  i  sammensvergelsen  mod  Cæsar, 
maatte  kjæmpe  mod  Antonius,  der  senere  fik  støtte  af 
Lepidus;  forladt  af  sine  legioner  blev  han  fanget  og 
dræbt  paa  Antonius'  befaling.  —  2.  Lucius  Junius 
B.,  ifølge  overleveringen  Roms  befrier  fra  kongedømmet; 
da  Tarquinius  Superbus  dræbte  enhver,  han  ansaa  for 
farlig,  anstillede  L.  B.  sig  fjollet  for  at  redde  livet 
(bhitiis,  idiotisk);  senere  fordrev  han  510  Tarquinius  og 
hans  slegt  og  blev  selv  konsul;  da  hans  sønner  forsøgteat 
føre  kongefamilien  tilbage,  blev  de  dødsdømt  og  hen- 
rettet i  B.s  paasyn.  509  faldt  han  i  kamp  mod  Tar- 
quiniernes  hær.  —  3.  Marcus. lunius  B.  (85—42  f.  Kr.) 
(af  plebeiisk  slegt,  ikke  besle}{tet  med  L.  B.),  nevø  af 
Cato  den  yngre;  sluttede  sig  til  Pompeius,  men  fik  efter 
dennes  nederlag  fuld  til- 
givelse af  Cæsar,  der  gjorde 
ham  til  prætor  og  lovede 
ham  Makedonien  til  pro- 
vins. Dog  deltog  han  i 
mordet  paa  Cæsar  i  det 
liaab  at  faa  gjenoprcttet 
republiken.  Han  gik  saa 
til  Makedonien,  hvor  Cas- 
sius  (s.  d.)  stødte  til  ham. 
1  forening  kjæmpede  de 
ved  Filippi  (s.  d.)  mod 
Octavian  og  Antonius ; 
efter  det  afgjørende  neder- 
lag der  dræbte  B.  sig  selv. 
—  B.  forfattede  flere  filo- 
sofiske skrifter,  der  er 
gaaet  tabt;  deri  mod  er  en 
del  af  hans  brevveksling 
med  Cicero  bevaret. 

Bruun,  Carl  Alfred 
(1846—99),  d.  forf.  og  journalist,  skrev  1873  romanen  cFra 
et  hjørne  af  kirkegaarden»;  har  oversåt  Dores  og  Davilliers 
cSpanien»  og  udgivet  «Pompoji»  (1881)  og  det  stort  an- 
lagte og  grundige  tKjøbenhavn»  (I— III,  1887—1900). 

Bruun,  Christian  Walter  (1831  — 1906),  d.  biblio- 
teksmand  og  forfatter,  overbibliotekar  ved  det  kgl.  bi- 
bliotek. Hans  biblioteksvirksomhed  affødte  flere  biblio- 
grafiske arbeider:  beskrivelsen  af  danske  palæotyper 
indtil  1550,  i  <  A  årsberetninger  fra  det  store  kgl.  biblio- 
tek» (1865  ff),  og  han  ledede  udgivelsen  af  «Biblioteca 
Danica»  (beg>'ndt  1877),  fortegnelse  over  danske  bøger 
indtil  1830,  alt  med  nøiagtiglied  og  store  kundskaber. 
B.  syslede  med  dansk  historie  og  har  skrevet  en  rækUe 
af  handlinger  om  danske  sjøhelle  (f.  eks.  Adelaer)  og  om 
episoder  fra  enevældet  («Bostgaard>,  «Enevældets  ind- 
førelse»).  Han  har  udgivet  Holbergs  c Epistler»  med  an- 
merkninger (1865—72). 

Bruun,  Christoffer  Arndt  (1839—),  n.  prest, 
blev  cand.  teol.  1862,  opholdt  sig  derefter  i  udlandet  o^ 
deltog  i  1864  som  frivillig  i  den  dansk-tyske  krig.  Efter 
sin  hjemkomst  oprettede  han  1867  en  folkehøiskole  paa 
Vonheim  i  Gausdal,  som  han  bestyrcdc  indtil  1893,  da 
han  gik  over  i  kirkens  tjeneste,  idet  han  s.  a.  udnævntes 
til  rcsid.  kap.  ved  Johanneskirken  i  Kra.  1  1898  blev 
han    sogneprest    ved    samme   kirke.     B.,   der  tidlig  blev 


Mnrcus  Junius  Brutus. 
(Uusle  I  Museo  Capllollno  1  Horo.) 


dirre  —  ®  zlttern.  klappern. 
beben  —  @  quiver,  vi  bråte  —  (?) 
trembler.  vibrer. 

dirt  @   Bliiddenhed.    lort:    sele. 

dlrty  Q  skldden:  tølet;  tilaøie. 

disability  @  svnghed.  udygtig- 
hed,  mangel  paa  legale  betingelser. 

diaable  @  gjøre  u(kanip)dygtig: 
berøve  legale  betingelser:  nedstutte. 

diaabuae  ®  detUlusionere. 


diaaccommodate  ^  uleilige. 
disaccomodation    uskikketiied. 

disaccuatom  @  n^-ænne. 

disacknowledge  le)  fomegte. 

disadvantage  (e)  ulempe:  tab. 
•kade. 

disaffect  (e)  %ickke  misnøie  hos; 
bringe  forstyrrelse  i.  dlsafféction 
misnøie. 

disagree  (e)   være   uenig.    Ikke 


give  sit  bifald;  bekomme  Ilde. 
dlsagreeable  ubehagelig. 

disappear  @  forsvinde. 

disappoint  ($)  skuflTe.  dia- 
appointment  skuffelse. 

dlsappreclate  (g)  undervurdere. 

disapprobation,  dlsappro- 
val  (^  misbilligelse,  diaapprove 
(of)  misbillige. 

disarm  (e)  afvæbne;  desarmere. 


disaster  @  ulykke.  dis- 
aatroua  ulykkelig. 

disavow  ®  Ikke  er^Jende  cl. 
vcdkjende  sig. 

disband  @  opløse  (sig),  hjem- 
sende. 

disbelieve  (e)  vægre  sig  ved  at 
tro 

dUburden  @  lette,  (be)fri;  af- 
kaste. 


dlaburse— dlseompoaure 


1391 


Bruun—Bryan 


1392 


Christoffer  Bruun. 


grebet  af  det  grundtvig- 
ske  livssyn,  har  tåget  livlig 
del  i  den  kirkelige  og  poli- 
tiske diskussion  og  med 
mund  og  pen  kjæmpet  for 
en  mere  folkelig  og  hu- 
man kristendomsskikkelse 
ligeoverfor  den  pietistiske 
isolation  af  det  kristelige, 
og  han  har  herunder  til- 
dels skarpt  angrebet  geist- 
ligheden og  det  vakte  læg- 
folk.  Sin  livsanskuelse  har 
han  nedlagt  i  «Folkelige 
grundtanker»  (1878)  og  i 
de  af  ham  udg.  tidsskrifter 
«For  frisindet  kristendom» 
(1884—88)  og  «For  kirke 
og  kultur»  (1890—),  det 
sidste  red.  i  forening  med 
sogneprest  Thv.  Klaveness. 
Bruun,  Constance  (1864—94),  n.  skuespillerinde, 
f.  i  Stavanger,  debuterede  paa  Christiania  theater  1882, 
vakte  straks  opmerksomhed.  Efter  en  tid  at  have  spillet 
ingenueroller  aabenbarede  hun  helt  sit  fine  og  store 
talent  i  sin  fremstilling  af  en  række  kvindeskikkelser  i 
Ibsens  og  Bjørnsons  dramaer.  Hendes  kunst  var  præget 
af  intelligens  og  sjælsfinhed,  hendes  menneskefremstilling 
var  egte  og  karakterfuld.  Bland t  hendes  roller  var  Bo- 
lette i  c  Fruen  fra  havet»  og  Hedda  Gabler  i  Ibsens 
stykke  af  samme  navn.  Karen  Rils  i  cDet  ny  system», 
Svava  i  «En  handske».     Forlod  scenen  1892. 

Bruun,  Johan  Nicolay  (1832—91),  n.  forretnings- 
mand,  grundlægger  af  d^t  bekjendte  trondt\jemske  pels- 
varefirma,  som  for  tiden,  er  et  af  de  største  i  sit  slags 
i  Nordeuropa.  Firmaet  blev  grundlagt  i  Skien  i  1852 
som  en  almindelig  bundtmagerforretning  og  flyttede  i 
1861  til  Trondhjem,  hvortil  hele  udviklingen  af  den 
nuværende  specialforretning  er  knyttet. 

Bruun,  La  ur  ids  (1864—),  d.  forfatter,  røber  forst 
i  sine  senere  bøger  den  synske  fantasi  og  den  særegne 
stilistiske  evne,  der  gjør  ham  til  en  af  Danmarks  eien- 
dommeligste og  mest  lasste  digtere;  stadig  mere  fjerner 
han  sig  fra  den  jevne  virkelighcdsskildring  og  naar  nu 
og  da  helt  ud  i  allegoriens  luftige  sfære.  Af  hans  senere 
bøger  kan  nævnes:  «Kronen»  (1902),  en  sindrig  kompo- 
neret  roman,  de  historiske  fortællinger  «Alle  synderes 
konge»  (1903),  «Absalons  saga»,  2  dele  (1904),  samt 
«Den  evige»,  4  dele  (1905—06),  og  «Pan»  (1906),  begge 
romaner. 

Bruun,  Malthe  Conrad  (1775—1826),  d.  forfatter, 
begyndte  sit  polemiske  liberale  forfatterskab  med  bladet 
«Vækkercn»  (1794)  samt  noget  senere  «Jerusalems  sko- 
magers  reise  til  maanen»,  hvis  allusioner  paa  danske 
forhold  er  meget  tydelige,  og  som  hurtig  frcmkaldte  et 
sagsanlæg;  ved  at  erklære  forskjellige  navne  for  trykfeil 
opnaaede  han  at  blive  frikjendt.  1796  udgav  B.  en 
satire  over  adel,  enevælde  og  ortodoksi,  «Aristokrater nes 
katekismus»,  hvis  form  i  det  væsentlige  falder  sammen 
med  Luthers  katekismus,  og  hvortil  der  er  knyttet  en 
række  «aristokratiske  salmer»  i  den  dengang  saa  yndede 


Malthe  Conrad  Bruun. 


ironiske  fremstillingsform. 
Bogen  blev  angivet  for 
kancelliet  som  statsfarlig, 
og  B.  selv  flygtede  til  Hven. 
Efter  hans  tilbagekomst 
fulgte  nye  agitatoriske 
skrifter  som  B.s  betyde- 
ligste satire,  «En  besyn- 
derlig trykkefrihedslov  i 
keiserdømmet  Abessi  nien », 
der  hurtig  fremkaldte  nye 
sagsanlæg,  og  B.  flygtede 
paany,  først  til  Sverige 
og  derfra  til  Paris.  Efter 
en  ny  og  strengere  presse- 
forordning  (af  1799)  døm- 
tes B.  dec.  1800  til  at 
«forvises  kongens  riger  og 
lande».  Resten  af  sit  liv 
tilbragte  han  i  Paris,  hvor 
han  vandt  sig  et  berømt 
navn  som  geograf  og 
næsten  ligesaa  stort  ry  som  politisk  vendekaabe.  [Litt.: 
Fr.  Birkedal-Barfod,  «M.  C.  B.»,  1871.] 

Bruvik,  herred  i  Søndre  Bergenhus  amt,  392  km.* 
med  4  222  indb.  (heraf  73  udlændinger);  11  pr.  km.': 
svarer  til  B.  prestegjeld  med  B.  og  Stamnes  sogne. 
Herredet,  der  ligger  nordøst  for  Bergen  omkring  Sør- 
Qorden  og  dens  arme  Bolstadfjorden  og  EidsQorden,  be- 
staar  dels  af  fastland  (276  km.*),  dels  af  øer  (en  del  af 
den  store  ø  Osterø,  116  km.*).  Naar  und tåges  ved  de 
store  fabriker  og  kirkestedet  B.,  er  bebyggelsen  spredt 
langs  de  steile  Qordbredder,  hvor  der  kun  findes  lidet 
jord  egnet  for  opdyrkning.  Beiterne  er  gode,  men  Jord- 
bunden egner  sig  ikke  for  kornavl.  Fjeldenc  er  især  i 
den  sydlige  del  høie  og  steile  (1  098  m.).  Af  arealet  op- 
gives  9  km.'  at  være  aker  og  eng,  89  km.'  skog  (hvoraf 
57  km.'  løvskog)  og  resten,  294  km.',  udmark,  myr. 
snaufjcld  og  indsjøer  (ferskvand  ialt  7  km.').  Inden 
herredet  foregaar  en  betydelig  fabrikvirksomhed  (Dale 
fabriker,  Vaksdal  mølle,  Stamnes  stenbrud,  Skaftnes 
kalksten-  og  marmorbrud  m.  fl.).  Fiskerieme  har  ikke 
væsentllg  betydning.  I  1804  var  det  samlede  udbytte 
18  510  kr.,  deraf  14  410  for  laks  og  sjøørret  og  4*100 
for  brisling.  Paa  en  liden  ø,  Olsnesøen  (Ulfsnesøen),  i 
Sørfjorden,  nær  hovedkirken,  ligger  Ulfsnesøen  skole- 
hjem for  vanartede  bøm.  Vossebanen  passerer  herredet 
og  har  i  dette  parti  20  tunneler  med  samlet  læogde 
3132  m.  Herredet  har  egen  sparebank,  oprettet  1903. 
Antagen   indtægt   1906  637  700  kr.,  formue  1  784  800  kr. 

Bruxelles  [brysdl],  se  BrCisseL 

Bruyn  [bråin],  Bartholomåus  (ca.  1493—1557.. 
t.  maler,  sandsynligvis  født  i  Holland.  Arbeidede  væsent- 
lig  i  Koln.  Uddannede  sig  efter  «Mesteren  for  Marias 
død»  og  senere  ved  paavirkning  af  italieniserende  hol- 
lændere.     Bedst  i  sine  portræter. 

Bryan  [braCan],  William  Jennings  (1860—, 
amer.  politiker,  studerede  i  Chicago  og  nedsatte  sig  som 
sagfører  i  Nebraska.  1890  blev  han  medlem  af  kongressen, 
hvor  han  kjænipede  for  biihetalisme  og  for  statskontrol 
med   jernbaner   og    monopoler.      1896    var   han    demo- 


disburse  @  udbetale. 

diacale  ©  r,  svind  (i  vegt). 

diacard  (e)  kaste  (kort);  kas- 
sere. 

discern  @.  dlscemer  (r) 
skjelne:  skjenne,  se  d.  ®  ud- 
merke  sig. 

dlscernable  0.  diacernible 
(g  smelnellg:  forstaaellg. 

ditcernement  ®  m.  discern- 


ment  @  sKleloen;  dømmekraft; 
sm«n(somhed). 

diaeharge  (e)  aHiesse.  losse: 
afikyde.  udlade  (sig):  klare(re); 
røgt(e):  (Mtage.  frikjendeilse);  ud- 
skrive:  af^kedigedse):  losning;  af- 
skydning:  udiadning;  betaling; 
udskrivning. 

dlsciple  ®  &  ®  m,  elev;  til- 
tuenger. 


diacipllne  (e)  &  ®  r. 
ning;    (maods)tugt;    sptegelse;    ® 
ogs.  pønitenssTøbe. 

diacipllnere  -  Ødisxlpllnleren 
—  (e)  dtsclpline  -  ®  dlsclpHner. 

disciplinær  —  (t)  disclpltnar- 
isch  —  ^  disclplinary.  dlscretlon- 
ary  —  ®  discipllnalre. 

disclaim  @  fmlægge  sig.  for- 
oegte,  forkaste. 


dlacloaeøaaboe:  blotte.  • 
bare.  diaelosnre  aabnlng :  aftbca 
barelae.  meddelclw. 

disoolore  fl)  torkrret 

di800l0lir(e)aininrc;  Sekkeitil' 

diaoomllt  @  kaste  pu   flufl . 
skufle:  bring»  ud  af  fktnlng. 

dlsoomfért  @   nbehafillghed ; 
kummer,  sorg. 

diaoompoaure  @  forrirriiif. 


1393 


Bryant— Brydekamp 


1394 


kraternes  kandidat  til  praesidentværdigheden,  men  blev 
slaaet  af  Mac  Kinley.  1900  opstilledes  han  paany;  men 
da  hans  partis  konservative  elementer  havde  faaet  mis- 
tro til  ham  som  altfor  radikal,  valgtes  Mac  Kinley  igjen, 
denne  gang  med  langt  større  majoritet.  I  de  senere  aar 
har  B.  kommet  nærmere  til  <populisterne«. 

Bryant  [braV^nt],  William  Gullen  (1794—1878), 
nordamer.  digter,  politiker,  journalist,  taler,  optraadte 
1817  med  sit  bekjendte  digt  om  døden,  «Thanatopsis>, 
blev  redaktør  af  «Evening  post»,   udgav  med   længere 

mellemrum  en  række 
digtsamlinger  og  reise- 
breve  og  overs,  c  Iliaden» 
og  «Odysseen».  B.  var 
en  alvorlig, varmtfølende 
personligbed,  et  patri- 
otisk og  demokratisk 
sind.  Som  digter  var 
han  ikke  særlig  original, 
han  var  paavirket  af 
Wordsworth  og  er  bedst 
Ilendt  for  sin  skildring 
af  amerikanske  natur- 
scener,  men  ydede  ogsaa 
det  gode  paa  refleksious- 
digtn ingens  og  den  patri- 
otiske sangs  omraade. 
Som  taler  var  han  meget 
anseet  («Orations  and 
addresses»),  og  han  blev 
i  det  offentlige  liv  en 
holt  agtet  mand,  livis 
ord  havde  vegt. 
Bryce  [brais],  James  (1838—),  eng.  historiker  og 
politiker,  f.  i  Belfast,  1870  professor  i  civilret  ved  uni- 
versitetet i  Oxford.  1880  kom  han  ind  i  underhuset  og 
blev  1886  understatssekretær  i  udenrigsministeriet; 
1894 — 95  var  han  handelsminister  i  Roseberys  kabinet, 
er  nu  (1907)  gesandt  i  Washington.  Som  ivrig  tilliænger 
af  chorae  rule»  støttede  han  Gladstones  irske  politik; 
forøvrigt  har  han  virket  for  universitetsreformer  og  for 
den  litterære  eiendomsrets  beskyttelse.  B.  har  et  stort 
navn  som  forfatter;  mest  kjendt  er  hans  «The  holy 
Roman  empire»  (1864)  og  «The  American  commonweallh» 
(3  bd.  1888).  Desuden  ypperlige  skildringer  af  sine 
mange  reiser. 

Brtlcke,  Ernst  Wilhelm,  Ritter  von  (1890—92), 
t.  læge,  1849—90  professor  i  fysiologi  i  Wien.  Talrige 
arbeider  paa  fysiologiens,  den  rene  fysiks,  kemiens,  morfo- 
logiens  og  botanikens  omraade.  Banebrydende  ved  sine 
studier  angaaende  cellens  væsen.  Paa  grundlag  af  hans 
optiske  arbeide  konstruerede  Helraholtz  øiespeilet.  Ud- 
givet  en  bog  om  talens  fysiologi  og  «Neue  Methode 
der  phonet.  Transcript».  Livsvarigt  medlem  af  herrc- 
huset 

Brilckenau,  by  i  Bayern,  Unterfranken,  ved  Sinn, 
ved  sydvestfoden  af  Rh6n,  nær  grænsen  af  Hessen,  1800 
indb.  Længere  nede  i  dalen  ligger  badestedet  B., 
med  kulsyre-  og  svovlkilder.  Det  bruges  ofte  som  efter- 
kur  for  Kissingens  gjester. 
Brilckner,  Aleksander  Gustavovitsj  (1834— 96), 


William  Gullen  Bryant. 


disooncert— diaeredlt 

rus.  historieskriver,  studerede  først  i  Tyskland,  virkede 
fra  1861  som  professor  i  rus.  historie  sukcessive  i  St. 
Petersburg,  Odessa  og  Dorpat.  Slog  sig  tilslut  ned  i  Jena. 
Blandt  hans  talrige  arbeider  merkes:  «Den  rus.* svenske 
krig  1788—90»  (rus.X  «Peter  der  Grosse»,  «Katharina  II», 
«Gustaf  IV  Adolf  und  KathaHna  II»  (1796),  «Potemkin», 
«Die  Europåisierung  Russlands»,  «Geschichte  Russlands» 
(ufuldført). 

Brfickner,  Aleksander  (1856—),  polsk  sla  vist,  siden 
1881  professor  i  slaviske  sprog  i  Berlin.  Blandt  hans 
arbeider  om  slaviske  sprog  og  forhold  merkes  det  pris- 
belønnede «Die  slavischen  Ansiedelungen  in  der  Altmark 
und  im  Magdeburgischen».  Endvidere  «BOhmische  Stu- 
dien»,  «Die  lateinisch-polnische   Poesie  im  Mittelalter». 

Bryde,  forældet  betegnelse  for  en  slags  gaardsbe«tyrer 
(oldn.  br  ytt)' 

Brydekamp  blev  allerede  af  oldtidens  folk  dyrket 
som  idræt  efter  bestemt  fastsatte  regler.  Berømt  er 
saaledes  den  af  Homer  i  « Iliaden  >s  23  sang  besungne  b. 
mellem  Ajas  og  Odysseus,  og  ved  grækernes  olympiske 
og  istmiske  lege  spillede  b.  en  stor  rolle,  bl.  a.  som  den 
sidste  og  afgjørende  øvelse  i  femkampen  (pentathlon). 
Hos  romerne  dyrkedes  ogsaa  b.,  dog  mindre  som  legem- 
ligt  opdragelsesmiddel,  snarere,  i  hvert  fald  i  keisertiden, 
som  professionel  sport,  der  udøvedes  af  slaver  eller 
frigivne.  Nordboerne  dyrkede  b.  sammen  med  andre 
idrætter  (Tors  kamp  med  den  gamle  kvinde  under  be- 
søget  hos  Utgardeloke).  —  I  middelalderen  dyrkedes  b. 
i  Tyskland,  delvis  som  et  led  i  fegtekamp;  en  fægte- 
haandbog  med  talrige  illustrationer,  som  Albrecht  DQrer 
udgav  1512,  og  «Die  Ringerkunst»  af  Fabian  von  Auers- 
wald  med  85  træsnit  af  Lucas  Cranach  viser,  at  b.  stod 
i  blomst  i  Tyskland  paa  reformationstiden.  Den  mo- 
derne b.,  der  almindelig  gaar  under  benævnelsen  græsk- 
romersk,  har  sit  hjemsted  i  Syd-Frankrige,  fra  hvis 
markeder  og  folkefester  den  fra  midten  af  19  aarh.  ud- 
bredte  sig  over  hele  det  øvrige  Europa,  som  en  almin- 
delig yndet  idræt.  I  denne  er  det  kun  tilladt  at  udførc 
greb  med  flad  haand  og  kun  fra  issen  til  hoften;  slag, 
stød,  benspænding,  spark,  strangulering  (kvælergreb)  o.  s.  v. 
er  forbudt.  Beseiret  er  den,  der  berører  jorden  (under- 
laget) med  begge  skuldre  paa  samme  tid.  I  Schweiz 
øves  en  særlig  art  af  b.,  «la  lutte  au  calefon»,  hvorunder 
modstanderne  er  iført  læderbukser  af  snit  som  svømme- 
bukser  og  ved  kampens  begyndelse  har  tag  i  hinanden 
med  en  haand  i  bukselinningen  ved  hoften  og  med  den 
anden  paa  den  opbrettede  del  af  bukserne  paa  det  ene 
laar.  I  Tyrkiet  er  b.  en  national  idræt;  der  kjæmpes 
med  nøgen  overkrop,  som  er  indgnedet  med  olje,  og 
efter  regler,  der  minder  om  franskmændenes.  Japanernes 
b.  jiu-jitsu  (s.  d.)  er  ved  begyndelsen  af  20  aarh.  naaet 
over  Amerika  til  Europa.  —  1  Skandinavien  staar  Dan- 
mark i  første  række  med  amatørbrydere  som  Ahlkvist, 
S.  M.  Jensen  o.  fl.  a.,  der  har  tgembragt  seieren  ved  store 
internationale  idrætstævner  og  med  professionelle  brydere, 
som  Bech-Olsen  og  Jess  Pedersen,  der  sammen  med 
franskmanden  Paul  Pons  og  russerne  Hackenschmidt  og 
Padoubny  maa  regnes  blandt  nutidens  dygtigste  udøvere 
af  den  saakaldte  græsk-romerske  (eg.  franske)  brydekunst 
Nævnes  bør  ogsaa  nordmanden  Norbeck,  der  mangen 
gang  har  vist  sig  de  nævnte  jevnbyrdig. 


diaconoert  @  forstyrre:  for- 
purre. 

disconneet®  odskllle ;  afkoble. 

diaconsolate  @  tmstetlM. 

discontent  ®  niia(ror)nølc(t). 

diacoBtinue®.  diseontlniier 
®  iin»ryde:  ophmrv. 

dlaeonvenanoe  0  f.  uover- 
eoMteinnielM.  dlaconvenlr  å 
ikke  pasM  for;  ^a  tn,  (be)ncf(te. 


diaeord  ®  &  ®  (m).  splid, 
uenlglied;  @  ogs.  mislyd;  ®  offs. 
(mus.)  forstemt. 

diacordance  @  &  (f)  r,  dis- 
liarmoni. 

diacordant  @  å.  ®  skurrende; 
@  ogs.  stridende,  modsat. 

discorde  (f)  f,  tvedragt. 

diacount  @  diskonto,  (▼eksel)- 
afdrag;  fradrage;  diskontere. 


diaoonntenance  @  bringe  ud 
af  fatning;  s«ge  at  tiemme. 

diacourage  @  gjøre  modløs; 
(søtfe  at)  tiemme. 

diseouragement  @  ahkræk- 
kelse:  modløshed. 

diaeourir  (?)  tale  udiørlig  om. 

diacoura  ©  m,  diaeourae  (e) 
(sam)tale;  foredrag:  ®  ogs.  (sam)- 
tale,  aftiandle. 


diaeouralve  ®  i  samtaleform ; 
meddelsom,  snaksom. 

diacourteona®,  diaoourtols 
(D  uartig,  uliøflig. 

dlaeourteay  ®.  diaeourtolale 
(£)  f.  uliøflighed. 

diacover^aabenbare;  opdage. 
disooverv  opdagelse. 

discredit  @,  dlacrédit  ®  m, 
miskredit. 


diaeredit-  disflgure 


1395 


Brydning— Briihl 


1396 


Brydning  (rcfraktion). 

indfaldsloddet   b.s-v  i  n  k  e  1  (b). 
dium    isotropt,   d.  v.  s.  i   optisk 


dlscredtt  (^,  discréditer  (f) 
brinfte  i  vanry;  (e}of(s.  ikke  (ville)  tro. 

discreet  (e;,  discret  (?)  var- 
som, beskeden,  taktruld:  (f  (med.) 
godartet. 

discrepancy  @  modsigelse. 
ubverenntem  meise. 

diacrete  (e)  arsondre(t);  særskilt. 

diacretion  (g).  diacrétion  (t 
r.  takt(ruldlied):  forsigtiglied ;  godt- 


Brydning  l)etegner  i  nordisk  sproghistorie  det  fænomen, 
at  kort  e  forandres  til  Ja,  som  i  oldn.  bjargy  bjerg,  ved 
siden  af  berg^  eller  oldsv.  jak,  jeg,  ved  siden  af  oldn.  ek. 
Brydning  (r  e  f  r  a  k  t  i  o  n),  den  retningsforandring, 
som  en  bolgestraale  (se  Bølgebevægelse)  erholder  ved 
skillefladen  mellem  to  medier,  naar  bølgen  gaar  fra  det 
ene  medium  ind  i  det  andet.  Lettest  iagttages  bryd- 
ningen ved  lysstraaler. 
Hvis  SC  er  en  lysstraale 
i  luft,  som  træffer  vand- 
speilet  ABy  vil  en  del 
a  f  lyset  reflekteres  og 
en  anden  del  gaa  ind  i 
våndet  langs  CI).  En 
perpendikulær  paa  skil- 
lefladen kaldes  i  n  d- 
faldsloddet,  vinke- 
len mellem  dette  og 
den  indfaldende  straale 
i  n  d  f  a  1  d  s  v  i  n  k  e  1  (i) 
og  vinkelen  mellem 
den  brudte  straale  og 
Er  det  brydende  me- 
henseende  ens  i  alle 
retninger,  saa  gjælder  følgende  af  hollænderen  W.  Snell  | 
i  1621  opdagede  love:  Den  brudte  og  den  indfaldende 
straale  ligger  i  hvert  sit  medium  paa  hver  sin  side  af 
indfaldsloddet  og  i  indfaldsplanet  (d.  e.  et  plan  gjennem 
den  indfaldende  straale  lodret  paa  skillefladen).  Og:  For- 
holdet mellem  sinus  til  indfaldsvinkcl  og  sinus  til  b.s- 
vinkel  er  konstant  for  de  samme  to  medier.  Dette 
forhold  kaldes  b.s-forhold  el.  b.s-indeks  og  er  lig 
forholdet  mellem  bølgens  forplantningshastigheder  i  første 
og  andet  medium.  B.s-forholdet  for  lys  mellem  det  tomme 
rum  og  et  medium  kaldes  dettes  a  b  s  o  1  u  t  e  b.s-f  o  r  h  o  1  d. 
Det  er  for  luft  ved  normal-tryk  og  -temperatur  1.00029, 
for  vand  1.333,  kronglas  1.515  til  1.615,  flintglas  1.609 
til  1.752,  diamant  2.487.  Disse  tal  gjælder  det  gule 
natriumlys  (se  Dis  pers  i  on).  Medens  de  egentlig  gjen- 
nemsigtlge  stoffes  absolute  b.s-forhold  al  tid  er  større  end  1, 
kan  det  ved  metaller  være  mindre  end  1,  f.  eks.  ved 
sølv  0.18.  —  Se  forøvrigt  under  Linse.  Prisme,  Oie, 
Totalrefleksion,  Regnbue,  Fata  morgana,  Bi- 
sol,  Hildring,  Stjerners  fun  klen,  Dobbclt- 
bry  dning. 

Brye'nnl08,  F  i  1  o  t  h  e  o  s  (1833—),  græ.  teolog,  virkede 
1867—74  som  leder  af  den  store  græske  skole  i  Konstan- 
tinopel. 1875  deltog  han  i  den  gammel-katolske  unions- 
konferance  i  Bonn.  Samme  aar  blev  han  metropolit  i 
Serræ  i  Makedonicn  og  1877  i  Nikomedia.  B.  er  kjettdt 
som  udgiver  af  Clemens'  breve  og  fandt  og  udgav  det 
oldkirkeligc  skrift  «De  tolv  apostlers  lære»  (oversåt  paa 
dansk  af  C.  Varming,  1884). 

Brygde  (brugde)  (selache  maxima),  den  største  af  alle 
haier  og  tillige  af  alle  nulevende  fiske,  bliver  ca.  15  (over 
20?)  m.  lang.  Sammenlignet  med  de  øvrige  haiarter  har 
b.  særdeles  store  gjellespalter,  som  strækker  sig  tvers 
over  hele  kropssiden ;  tænderne  meget  smaa ;  farven  oven- 
til mørk  staalgraa,  under  hvid.  Udbredningsomraade: 
nordi.  Atlanterhav  (Golfstrømmen).  Ligesom  flere  hvaler 
lever  b.  af  <aate>  (fritdri vende   smaa   krebsdyr  etc).  — 


B.  var  fra  midten  af  det  18  aarh.  indtil  1820—30  gjen- 
stand for  regelma^ssig  fangst  ved  Norges  vestl.  og  nordi, 
kyster,  specielt  udcnfor  Stad  og  Helgeland ;  fangcdcs  for 
leverens  skyld;  store  eksemplarer  gav  over  20  tønder 
lever.  B.  harpuneredes  fra  10—12  m.  lange,  aabne 
baade;  fangsten  begyndte  ved  midtsommer  og  vårede  til 
ud  i  september.  Fra  midten  af  forr.  aarh.  har  b.  kun 
sjelden  været  paatruffet. 


beflndende.  at  d.  (g)  paa  naade 
og  unaade. 

diacrinilnate® skille;  skjelne; 
adskilt;  særskilt. 

diacrimination  @  adskiilelse ; 
flnt  skjøn ;  sxerldende. 

diaculper  (f)  retfaerdiggjørc; 
rense  (ror). 

diacuaa  (e).  diacuter  (?)  disku- 
tere; if')  ogB.  fordele. 


Br>-gde. 


BrQgge  (fr.  Bruges),  by  i  Belglen,  hovedstad  i  prov.  \'cst- 
Flandern,  13  km.  fra  Nordsjøen,  53  690  indb.  (1905).  B.. 
som  nævnes  alt  i  7  aarh.,  var  i  12  —  16  aarh.  den  vigtigste 
sjøhandelsby  i  Nord-Europa,  midtpunktet  for  den  engelske 
og  skandinaviske  handel  og  ligelcdes  vigtig  for  de  hanse- 
atiske og  italienske  kjøbmænd;  paa  høidepunktet  af  sin 
magt  havde  den  200  000  indh.  Nu  er  den  en  stille  lidcn 
by  med  trange  gader  og  stillestaaendc  kanaler,  med  smaa 
gammeldagse  huse,  som  veiKler  gavlen  ud  mod  gaden. 
og  hist  og  her  vakre  bygninger  fra  storhedstiden:  et 
gotisk  raadhus,  en  storartet  halle  med  høit  taam  (se  billede 
under  Beffroi),  justitspalads,  vakre  kirker  etc.  B.  er  sx^de 
for  en  biskop  og  er  den  belg.  klerikallsmes  hoved fæstn ing. 
Her  er  ogsaa  forskjellige  museer,  akademier  og  domstole 
etc.  Nu  er  byen  igjen  i  opkomst.  Dens  tilbagegang 
skyldtes  dels  dens  havns  og  kanalers  stadige  tilsanding. 
dels  Antwerpens  opblomstring,  opdagelsen  af  sjøveien  til 
Indien  og  af  Amerika  etc.  Nu  er  der  med  vældigc  om- 
kostninger b3'gget  en  ny  havn  ude  ved  Nordsjøen,  og 
herfra  fører  en  kanal,  tilgjængelig  for  de  største  skibe, 
til  byen;  ude  ved  Nordsjøen  er  der  opkommet  en  ny 
by,  Zee-Brilgge.  B.  kan  blive  en  farlig  konkurrent  for 
Antwerpen,  da  rimeligvis  ud  førselen  af  hele  Vest-Brlgiens 
varer  vil  gaa  over  den.  Industrien  er  ogsaa  i  opblom- 
string. Der  findes  skibsbyggerier  og  maskinfahriker. ' 
jern-  og  kobberstøberier,  br3'ggerier  og  brændericr  etc 
Norsk  vicekonsulat  under  generalkonsulatet  i  Antwerpen. 

Bryggen,  dampskibsanløbssted  og  gammelt  haDdels- 
sted  i  den  ytre  del  af  Nordfjord  paa  fjordens  nordside. 
Fra  B.  fører  kjørevei  over  til  Aaeim  (s.  d.)  ved  Vanncl\-s- 
fjorden. 

Bryggeri,  se  Eddike,  Gjæring,  Gjærings- 
industri,  01. 

Bryggetten  kaldes  kampesten,  som  i  gamle  dage  an- 
vendtes for  at  bringe  vand  i  kog.  Hvor  man  ikke  havde 
kar  af  metal  eller  sten,  men  maatte  bruge  trækar,  ble\ 
b.  ophedet  og  derpaa  sluppet  ned  I  våndet,  til  det  kogtc. 
B.  anvendtes  særlig  paa  Østlandet,  hvor  de  bortkastede 
søndersprængte  dele  af  udbrugte  stcne  ofte  findes  i  jorden 

Briihl,  H  e  i  n  r  i  c  h  v.  (1 700—63).  rigsgrcve,  sachsisk 
premierminister,  blev  page  hos  August  11  af  Sachsen  <^ 


diacuaaion  (e)  &  (?)  r.  diskus- 
sion;  (e)  ogs.  fordeling. 

diadain  (e)  ringeøgt(e). 

dlaeaae  (§  sygdoro. 

diaedge  $  slove.  døve. 

diaembark  (f)  debarkere,  ud- 
skibe  (sig). 

diaembarraaa  @  befri,  faa  klar. 

dlaem bogne  ®.  udtømme(slg). 
falde  (elv). 


diaengage    ^    infU^^v    -sn: 
beh-i. 

diaenroll  ^  stryfr  inr  li«te 

dIaeateeiB  ^  rin^evgfe  .     brin- 
ge I)  miskrrdiL 

diaette    (f)     f.     knappe     ttacr 
mangel  ({Mia  llvsfomMlenhfdrr 

diafavonr  '«^  uftuiMt. 

dlaflgure  (eTskJimime.  IKl^tr. 
rede. 


1397 


Briihl— Bryn  Mawr  college 


139d 


diafranchlae— disjoint 


Polen  og  hurtig  hans  yndling.  Under  sønnen  August  III 
blev  han  inspektør  over  alle  statskasserne  og  tilsidst 
premierminister.  Han  forstod  at  fastholde  sin  f>'rstes 
ubetingede  tillid  og  gunst  ved  at  skaffe  ham  penge, 
Hgegyldigt  ved  hvilke  midler,  til  hofTet  og  dets  fester. 
Keiseren  gjorde  ham  til  rigsgreve,  i  Polen  blev  han 
starost.  Sine  uhyre  indtægter  brugte  han  til  pragtbyg- 
ningér  (det  Brfihlske  palads  og  den  Brflhlske  terrasse  i 
Dresden),  til  kostbare  møbler  og  et  stort  bibliotek.  Hans 
had  til  Fredrik  II  af  Preussen  bragte  i  syvaarskrigen 
svære  ulykker  over  Sachsen..  Da  han  døde,  vis^  det 
sig,  at  han  havde  bedraget  staten  for  14  mill.  kr. 

Briihl.  l.  By  i  Preussen,  Hhinprovinscn,  s.  f.  Kdln, 
7400  indb.  Brunkulsgruber,  jernverker.  2.  Romantisk 
fjelddal  v.  f.  Mddling  ved  Wien. 

Bliill,  Ignaz  (1846—1907).  østerr.  komponist,  var  lærer 
ved  Horaks  institut  i  Wien,  særlig  bekjendt  ved  sin  friske, 
elskværdigc  komiske  opera  «Det  gyldne  kors*.  Senere 
operaer  er  «Der  Landfriede»,  «Blanca»  m.  11.  samt  klaver- 
koncerter,  sonater,  trio. 

Bryllup  (oldn.  bnWaup)  betegnede  oprindelig  brudens 
udfærd  fra  sit  gamle  til  sit  nye  hjem  (ogsaa  kaldt  b  r  u  d  e- 
færd,  oldn.  bruéfqr)  med  de  sig  dertil  navnlig  i  hendes  hid- 
tidige  hjem  knyttende  festligheder,  der  særlig  havdc  til  heh- 
sigt  at  gjøre  egteskabets  indgaaelse  vitterlig  for  alle.  Festen 
anlagdes  efterhaanden  mere  og  mere  storartet  og  feiredes 
i  den  senere  middelalder  i  otte  dage,  hvilken  skik  paa 
landet  i  Norge  saavel  som  andetsteds  holdt  sig  langt  ned 
mod  vore  dage.  Efler  reformationen  blev  det  i  Danmarks 
og  Norges  byer  skik,  at  velstaaende  folks  b.  feiredes  paa 
raadhuset,  hvilket  tjente  som  byens  festivitetslokale. 
Til  b.s-dag  valgtes  da  gjerne  søndagen.  Ved  siden  af 
b.s-maaltidet  udgjorde  b.s-toget,  der  ledsagede  bruden  til 
og  fra  vielsen  i  kirken,  et  hovedled  i  høitidelighederne. 
Det  foregik  under  salutskud  og  larmende  musik  (piber, 
trompeter,  giger,  pauker,  trommer  o.  s.  v.),  hvis  hensigt 
ikke  alene  var  at  udtrykke  festglæden,  men  ogsaa  at 
skræmme  væk  de  onde  aander  (egteskabsdjævelen 
Asmodæus  o.  m.  a.),  som  frygtedes  at  kunne  paaføre  de 
nygifte  ulykke.  B.s-reise  er  en  fra  England  (wedding- 
trip)  i  nyere  tid  indkommet  skik,  navnlig  i  de  hoiere 
samfundslag,  der  medfører,  at  brudeparret  i  stilhed  for- 
lader b.s-festen  og  begiver  sig  paa  en  kortere  elter  læn- 
gere  reise  for  i  hinandens  selskab  og  ubesværet  af  slegt 
og  venner  at  tilbringe  hvedebrødsdagene. 

Briilow,  Aleksander  Pavlovitsj  (1798—1877), 
rus.  arkitekt,  fik  sin  væsentligste  uddannelse  i  Rom  og 
ansattes  som  professor  ved  kunstakademiet  i  St.  Peters- 
burg. Hans  hovedverk  er  gjenopførelsen  af  det  i  1838 
nedbrændte  Vinterpalads  i  St.  Petersburg. 

Briilow,  Karl  Pavlovitsj  (1799—1852),  rus.  maler, 
indførte  i  Rusland  det  koloristiske  historiemaleri  i 
DeIaroche's  og  belgiernes  genre.  Hans  kjæmpebillede 
«Pompejis  undergang»  vakte  europæisk  opsigt. 

Bryn,  Helmer  Halvorsen  (1865—),  n.  diplomat. 
Gik  efter  at  have  faaet  merkantil  uddannelse  og  juridisk 
embedseksamen  (1889)  departementsveien,  tjenstgjorde 
1893 — 94  som  konsulatsstipendiat  i  Buenos  Ayres,  var 
1895  vicekonsul  i  Bordeau.x  og  blev  1896  ansat  i  det 
daværende  konsnlatkontor,  hvor  han  blev  bureauchef 
1899,  ekspeditionschef  1902.    Han  var  formand  i  konsulat- 


disfraneblse  @  berøre  prlvi- 
Icf^er,  boTigerliKe  reUigheder. 

dflagorge  @  gylpe  op.  gh-e  fra 
»lg. 

dflagrace  (^,  dlagråoe  ®  r. 
unaade;  ®  ogs.  «kam;  ®  ogs. 
ulykke:  mangel  poa  ynde. 

diagraee  @,  dlsgråcler  ® 
bringe  1  unaade;  @  ogs.  vanære; 
®  ogs.  berøTe  sin  gunst. 


diagraceful  (e)  Tanærende ; 
skammelig. 

diagråcieux  (f)  ubehagelig, 
urenlig:  klodset. 

diagnlae  (e)  forklæde;  slijule; 
forklædnlng:  forsUllelse. 

diagust  @  (vtekke)  afsmag,  vcem- 
melse;  gjøre  lei  af. 

disb  @  Oaegge  paa)  fad;  ret 
(mad):  anrette;  (rulg.)  kverke. 


komiteen  af  1904.  I  nov.  1905  førte  han  som  befuld- 
mægtiget  udsending  forhån dlingerne  i  Stockholm  om 
det  økonomiske  opgjør  med  Sverige  og  blev  mars  1906 
udnævnt  til  legationsraad  i  Paris,  efter  i  nogen  tid  at 
have  bestyret  legationen  i  I^øbenhavn. 

Bryn,  Knud  Ørn  (1855—),  n.  ingeniør  og  industri- 
mand.  Efter  en  mangesidig  teknisk  uddannelse  og  efter 
i  nogle  aar  at  have  været  medeier  og  direktør  i  firmaet 
Elektrisk  bureau  var  B.  1885—96  direktør  for  Kristiania 
telefonselskab.  Han  frasagde  sig  denne  stilling  for  at 
gaa  ind  som  direktør  for  de  industrielle  anlfeg  paa  Hafs- 
lund  gods  med  tilliggende  del  af  Sarpsfossen,  hvis  salg 
til  verdensfirmaet  SchOckert  &  co.,  Nurnberg,  han  havde 
formidlet.  B.  har  været  formand  i  Polyteknisk  forening, 
var  1895—97  medlem  af  Kra.  kommunestyre  og  valgtes 
sept.  1907  til  formand  for  Kra.  næringsparti. 

Bryn,  Thomas  (1782—1827),  eidsvoldsmand,  blev 
1805  sorenskriver  i  Østre  Robygdelaget,  1810  byfoged  i 
Larvik,  reprisen terede  Robygdelaget  paa  rigsforsamlingen 
1814  og  paa  stortingene  1814—16,  samt  Larvik  og  Sande- 
fjord 1827.  Var  sekretær  i  odelstinget  og  stortinget  og 
medlem  af  flere  komiteer. 

Bryn,  jernbanestation  med  omliggende  tæt  bebyggelse 
(904  indb.)  ved  Eidsvoldsbanen,  4  km.  ø.  f.  Kristiania, 
Aker  herred,  Akershus  amt.  Omkring  jernbanestationen 
er  der  en  betydelig  fabrikdrift  (eksempelvis  nævnes: 
Bryns  og  Nitedals  fyrstikfabriker,  Akers  bryggeri,  Nordens 
chemiskc  fabrik  m.  fl.). 

Brynhild  (t.  Brunhild),  riavnkundig  sKjoldmø  i  Vøl- 
sungsagnet  (se  B  r  u  n  h  i  I  d  e,  V  ø  1  s  u  n  g  e  r  n  e). 

BrQnlg,  alpepasvei  i  Schweiz  fra  Sarnen  (Unterwalden) 
sydover  til  Brienz,  1004  m.,  nu  gjennemskaaret  af  jern- 
banen Luzern— Meiringen-Brienz. 

Brynildsen,  Johan  (1852—),  n.  leksikograf,  fra  1876 
docent  i  nyere  sprog  ved  sjøkrigsskolen  paa  Horten. 
Har  udgivet  flere  fortræffelige  engelske  ordbøger  og  en 
udførlig  tysk- norsk.  Foruden  ved  en  fylde  af  nye  iagt- 
tagelser  udmerker  disse  arbeider  sig  ved  sine  træffende 
oversættelscr,  hvor  det  sær- norske  ordforraad  er  kommet 
til  sin  fulde  ret. 

Brynje  er  den  nordiske  betegnelse  for  den  del  af 
rustningen,  som  tjente  til  overkroppens  beskyttelse. 
Ring-b.  er  en  skjorte  af  sammenflettede  smaa  jernringe; 
spange-b.  bestaar  af  jernplader  (pladerustning). 

Brynjolf  Bjarme,  pseud.  for  Ibsen,  Henrik. 

Brynjulf  (Bryn  ol  f)  Algotsson  (d.  1317),  sv.  biskop, 
traadte  efter  studier  ved  Pariseruniversitetet  i  kirkens 
tjeneste  og  blev  1278  biskop  i  Skara.  Her  arbeidede 
hah  med  iver  paa  gudstjenestens  ordning  og  kirkens 
økonomiske  stilling.  Da  htJb  broder  Folke  Algotsson 
imidlertid  havde  bortført  en  kvinde  af  kongehuset  til 
Norge,  rammede  Magnus  Ladelaas'  hevn  hans  tilbage- 
værendc  frænder  (1288).  B.  søgte  vern  i  Alvastra,  men 
maattc  3'dmyge  sig  for  kongen,  inden  han  fik  lov  til  at 
vende  tilbage.  Senere  ansaaes  han. for  helgen,  men  blev 
dog  aldrig  endelig  kanoniseret  af  paven. 

Bryn  Mawr  [bru' n  må^],  by  i  Wales,  Brecknock,  12  km. 
v.  for  Abergavenny,  7000  indb.    Kulgruber  og  jernverker. 

Bryn  Mawr  college  [brin  må'9  kåV^dzh],  berømt  kvin- 
delig høiskole  (grundlagt  af  Joseph  Taylor  1880)  i  Pennsyl- 
vania, Forenede  stater,  i  landsbyen   B.  M.,  v.  f.  Filadelfia. 


dlshearten   (e)  betage  modet. 

dishevelled  §)  udslaget  (haar). 

di8honour<able)  @  Tanæredi- 
de). 

disig  -  ®  nebclig:  tilføs)  dlesig 
—  (e)  hazy  —  ®  brumeuz ;  nébuleux 

disIiicHne  (e)  gjøre  utllbøielig. 

dlsinfect  @  desinflcere. 

dlsingenuous  (g)  lav;  under- 
I    fundig. 


diaiiiter  @  opgrave;  bringe  for 
lyset. 

disjoln  (fi),  dlajoindre  ®  (ad)- 
skllle. 

disjonctif  ®.  disjunotlve  ® 
adsklllende.  diajunktlv. 

dlsjonctlofi  (?)  r,  dlajunction 
®  adsklllelse. 

disjoint  @  TTide  af  led;  søn- 
derlemme, -bryde. 


1399 


disk— diamias 

Briinn  (tsjek.  Brno),  Østerrige,  hovedstad  i  Måhren, 
mellcm  Zwittawa  og  Schwarzawa,  227  m.  o.  h.,  knude- 
punktet  i  den  østerr.-ung.  statsbane,  109  000  indb.,  hvoraf 
Vs  tsjekkere.  I  n.v.  og  i  ø.  f.  den  indre  gammeldagse  by 
ligger  de  n^^ere  bydele.  Vigtig  industri-  og  handelsby. 
Især  stor  klædesfabrikation  (100  fabriker,  20  000  arbeidere). 
Endvidere  sukker-,  bomuld-,  maskinfabriker,  ølbryggerier. 
Sæde  for  statholder  og  landdag.  Med  B.  er  sammen- 
vokset den  tsjekkiske  industriby  Kdnigsfeld  med  10  000 
indb.  —  B.  havde  sin  glanstid  i  det  14  aarh. 

Brilnnich,  Morten  Thrane  (1737—1827),  ekstra- 
ordinær professor  i  zoologi  og  mineralogi  i  Kjøbenhavn, 
en  af  grundlæggerne  af  dansk  entomologi.  Efter  en 
mangesidig  videnskabelig  virksomhed  valgtes  B.  ind  i  en 
kommission,  der  sendtes  til  Norge  for  at  undersøge  for- 
holdene ved  Kongsberg  sølvverk.  Fra  1784  til  1814  op- 
holdt  han  sig  næsten  stadig  her  i  landet,  blev  direktør 
ved  Kongsberg  (1791)  og  overberghauptmand.  Skrev  bl.  a. 
« Historiske  efterretninger  om  Norges  bjergverker  1616 — 23 » 
(1819)  og  «Kongsberg  sølvværk  1623— 1723»  (1826). 

Brynnilen,  en  lav  liden  ø,  skilt  fra  fastlandet  ved 
et  trangt  sund  paa  nordsiden  af  Kvænangsfjordens  mun- 
ding.  Øen,  hvorover  grænsen  meliem  Tromsø  og  Fin- 
markens amter  gaar,  er  det  vestligste  punkt  i  Finmarken 
(10°  27'  45"  0.  f.  Kristiania  observatorium). 

Brilnnow,  Franz  Friedrich  Ernst  (1821—91), 
t.  astronom,  1854  professor  i  astronomi  og  direktør  for 
observatoriet  i  Ann  Arbor  (Forenede  stater),  1866  pro- 
fessor i  Dublin  og  kgl.  astronom  for  Irland  («Lehrbuch 
der  sphårischen  Astronomie»,  Berlin  1851). 

Bryologl,  læren  om  mosern^;  bryolog,  en  som 
studerer  moseme. 

Brydnla,  slegt  af  græskarfamilien,  ved  ranker  klatrende 
urler  med  uanseelige  gulgrønne  og  enkjønnede  blomster 
og  bærfHigter.  B,  alba  og  h,  dioica,  hvis  blade  i  form 
m inder  om  vinløv,  er  prydvekster,  som  ofte  plantes  ved 
verandaer  og  lysthuse.  Den  første  er  ogsaa  fun  det  for- 
.  vildet  i  det  sydlige  Norge.     Giftplanter. 

Bryophy^ta  el.  muscineæ  kaldes  i  planteriget  mo- 
sernes  store  række. 

Bryozder,  se  Mosdyr. 

Brflssel  (fr.  Bruxelles,  flamsk  Brussel),  Belglens  hoved- 
stad, noget  nær  midt  i  landet,  i  prov.  Brabant,  ved 
Senne,  tiiløb  til  Schelde,  195  000  indb ,  med  forstædcrne, 
som  danner  8  særskilte  kommuner,  612  000  indb.  For- 
stæderne,  «faubourgs»,  nemlig  Schacrbeck,  St.  Josse-ten- 
Noode,  Etterbeck,  Ixelles,  St.  Gilles,  Anderlecht,  Molen- 
beck-St.  Jean  og  Laeken,  skilles  fra  hovedbyen  ved  et 
belte  af  særdeles  brede  boulevarder.  B.  ligger  i  en 
frugtbar,  tæt  befolket  egn,  og  er  en  af  Europas  vakreste 
byer.  Den  n.v.lige  del  af  byen  er  den  ældste  del,  lavest- 
liggende,  beboet  mest  af  flamlænderc  og  gjennemskaaret 
af  kanaler,  hvoraf  en  fører  til  Kupel  og  sætter  B.  i  for- 
bindelse med  Antwerpen,  og  en  anden  til  Sam  bre 
(Charleroi).  Den  s.ø.-lige  bydel  ligger  paa  en  høide  og 
er  beboet  mest  a  f  fødsels-  og  pengearistokratiet.  Af 
bygninger  kan  nævnes  det  vældige  nye  justitspalads,  den 
største  bygning  fra  forr.  aarh.  1  den  nedre  bydel,  hvor 
industri  og  handel  har  sit  sæde,  er  det  interessanteste 
parti  torvet,  med  byens  merkeligste  bygning,  Hdtel  de 
ville,    bygget  i  første  halvdel  af  det  15  aarh  ,    og   andre 


Brann— BrUstel 


1400 


Brftssel:    Hdtel  de  ville. 

-sjeldne  bygninger.  Her  henrettedes  Egmoot  og  Hoom 
1568.  Kirken  St.  Gudule  er  berømt  for  sine  statuer, 
glasmalerier  og  træudskj æringer.  Kunstsamlinger  med 
sjeldenheder  af  de  store  flamske  mestere.  Det  «frie* 
universitetet  grundet  1834.  B.  og  dets  forstæder  er 
sædet  for  en  betydelig  industri,  særlig  i  kniplinger,  ud- 
styrsartikler,  bronce,  uld,  bomuld,  kjøretøier,  og  en  be- 
tydelig handel,  hovedsagelig  udførsel  af  indnstrivarer. 
Foruden  de  forannævnte  kanaler  er  der  ogsaa  kanal- 
forbindelse  med  havet  ved  Ostende.  B.  har  en  betydelig 
skibsfart,  væsentlig  smaafartøier.  Der  er  i  de  sidste  aar 
anlagt  en  stor  havn  i  nord  ved  Laeken.  —  B.  nævnes  forst 
i  det  7  aarh.  Det  havde  en  gunstig  beliggenhed  ved 
den  store  handelsvei  meliem  BrQgge  og  K6ln.  Det  var 
residensstad  for  hertugerne  af  Brabant  og  senere  for  de 
spanske  statholdere.  Da  det  efter  sin  deltagelse  i  den 
nederlandske  opstand  mod  Spanien  var  erobret  1585. 
gik  dets  velstand  tilbage,  og  først  under  det  østerrigiUic 
herredømme  i  det  18  aarh.  begyndte  ny  opkomst.  Mel- 
iem 1815  og  1830  var  det  skiftende  med  Haag  de  forenede 
Nederlandes  hovedstad.  Opløbet  i  B.  25  aug.  1830 
gav  signalet  til  den  belg.  revolution  (gadekampene  i  D. 
23—26  sept.  1830).   Siden  har  B.  været  Belglens  hovetlsUd. 


disk  —  ®  Ladenlisch  m  -  ® 
counter  —  (f;  comptotr  m. 

diak  @  skive. 

diskant  —  ®  Diskant  m  —  @ 
treble,  soprano  —  (?)  dessus,  so- 
prano  m. 

diske  op  (med  mad)  —  ft)  nuT- 
tlscben  —  (e)  dish  (sen-e)  up  —  ® 
réf{a1er  (q  de  c|c),    Tuire    Tete  (A  (|). 

diskontere   —  ®  diskontieren 


)  ralre  le 


ompte 


—  ©discount 
de.  escompter. 

diskonto  —  (i)  Diskonto,  Skonto 

m  —  (e)  discount  —  (f)  eseompte  m. 

diskussion  —  (t)  Diskuaalon  f 

—  tel  A  (D  discussion  f. 
diskutere  —  (t)  diskulleren  — 

(g)  discuss  —  (f)  discuter. 

dislike  (e)   antipati ;    ikke    like. 
dislocate    (e).    disloquer  ® 


brinne  af  led.  fonrride;  rorrykke; 
®  otfs.  (flg.)  dele,  oplwe. 

dfslooatlon  @  &  ®  r.  forryk- 
kelse.  adtklllelse:  forvridning:  ® 
(flg.)  deling;  opløtning. 

dislodge  @  fordrive;  flytte; 
Jage  op  (vlldl). 

disloyal  (e)  utro. 

dismal  @  trist,  uhyggelig. 


dismaatle  d  afklmle:  aMfe: 
deaaniiere. 

dlsmaat  @  afmaate. 

dismay  ^  sknemoie,    oedalaa. 
sknek.  modlMbed. 

dismenber 
odstykke. 

dismiaa  ^  hici 
dlge:  afriae.     dfamiaaal   mw»- 


1401 


Brfltselertepper— Bræ 


1402 


dismount— dispensmtlon 


Brysselertepper  væves  som  fløiel,  men  med  uop* 
skaarne  poltraadløkker  af  uld.  Grundvævninf^en  er  af 
hampegarn.  Ved  egte  b.  anvendes  sæt  af  poltraade 
(3—8),  med  ligesaa  mange  traade,  som  monstret  har 
fan-er.  Hver  enkelt  farvet  traad  kan  da  danne  løkke 
efter  mønsteret,  som  derved  bliver  rent.  Ved  uegte  b. 
erstattes  hvert  s«t  poltraade  af  en  ved  paatrykning 
stykkevis  forskjelligfarvet  traad,  mønstret  derfor  forvisket. 
Bryst,  brystben  etc,  se  Menneskets  anatomi. 
Brystbyld,  se  Bryster. 

Br)(Ster  (mammæ),  melkelgertleme,  de  to  halvkugle- 
formede  organer,  som  findes  paa  brystets  overflade  mel- 
lem  tredje  og  syvende  ribben.     Paa  det  mest  ophøiede 
sted  findes  brystvorten  (papilla),  omgi  vet  af  en  mørk 
ring  (areola),  som  under  svangerskabet  bliver  mørkere, 
og  i  hvilken   der  sees  smaa  vorteagtige  knuder.    Selve 
melkekjertlen,    som    er    dækket   af  et   fedtlag,    tiltager 
under  slutningen  af  svangerskabet  betydelig  i  størrelse. 
Den  bestaar  af  flere  lapper,   fra    hvilke    melkegangene 
fører  til  brystvorten.  —  B.  er  ofte  sædet  for  sygdora. 
Hos  nyfødte  svulmer  kjertlen  ofte  op;  huden  bliver  rød, 
og  der  kan  ud trykkes  en  melkeagtig  VRHlske'(heksemelk). 
Under  puberteten   kan   b.  saavel   hos  gutter  som  piger 
blive  sædet  for  smertefuld  hævelse;  senere  optranler  stun- 
dom hos  kvinden  lignende  opsvulmning  og  ømflndtlighed 
under  menstruationen   paa  grund   af  blodoverfyldning. 
Den  hyppigste  lidelse  er  betændelse  i  b.  under  die- 
givningen  (brystbyld,  mastitis  puerperalis).    Den  optræder 
i  regelen  i  tredje  eller  Qerde  uge  efter  fødselen  ved  in- 
fektion  gjennem  sprækker  i  vorten.    Betændelsen  breder 
sig  raskt  indover  i  kjertelen,  som  svulmer  op,  bliver  øm, 
dæliket  af  rød  hud.     Undertiden   kan  sygdommen  hel- 
bredes ved  omslag  og  melkning  af  brystet;  ofte  er  opera- 
tion  nødvendig.     Det  kvindelige  bryst  er  et  af  de  or- 
ganer, 1  hvilke  der  hyppig  ud  vikler  sig  svulster.   En  del 
af  disse  er  godartede,  men  ofte  dreier  det  sig  om  kræft. 
Denne  ytrer  sig  oftest  som  en  begrænset  haard  knude  i 
brystet,  der  i  regelen   ikke  er  øm  eller  smertefuld,  saa 
at  man   kan  gaa  med  den  længe  uden  at  lægge  merke 
til  den,  medens  der  i  andre  tilfælde  er  nogen  smerte  og 
«mhed.     Undertiden  er  der  ingen  begrænset  knude,  men 
brystet    i    sin   helhed    tiltager  i  størrelse  og  haard hed 
(sarkom).     Overladt  til   sig  selv  breder  lidelsen   sig  og 
ender  i  store  aabne  saar  eller  angriber  lymfekjertleme 
i  akselbulen.    Operation   er  derfor  altid  nødvendig  og 
giver  gode  resultater,  hvis  den  ikke  opsættes  for  længe. 
Brysthinde,  se  Lungehinde. 
Brysthølde,  eg.  1.3  m.  over  holeste  rod.    Det  gjængse 
sted  for  maaling  af  tykkelsen  paa  staaende  trær,  da  den 
af    «rodudsvælHngen>     foraarsagede    uregelmæssighed    i 
stammeformen  som  regel  her  er  ophørt. 
Brystkatarrh,  se  Bronkit. 
Brystkrampe,  se  Angina  (pectoris). 
Brystkræft,  se  Bryster. 

Brystning,  et  lavere  vern  om  en  terrasse,  bal  kon, 
trappe  o.  1.  Kan  være  hel  eller  gjennembrudt  eller 
prydet  med  balustrer  og  ornamenter.  Betegner  særlig 
den  del  af  væggen,  der  ligger  mellem  gulvet  og  vinduets 
underkant. 

Brystskjold,  rygsiden  af  insekters  første  brystring 
(se  Biller  og  Insekter). 


Brystsving,  borsving  for  metalarbeidere,  se  Bor. 

Brystsyge,  se  Lungetuberkulose. 

Brysttap,  en  tapforbindelse,  hvor  befæstigelsens  fasthed 
og  støhed  er  sikret  ved  et  fra  tappen  fremspringende 
led  (bryst),  der  griber  ind  i  en  tilsvarende  fordybning. 

Brystte,  »pecies  pectorales,  indeholder  væsentlig  lakris- 
og  altæarod ;  bruges  endnu  tildels  som  husraad  mod  hoste. 

Brystvattersot  (hydrothorax),  ansamling  af  blodvand, 
seros  vædske  i  lungesækken,  symptom  ved  den  alminde- 
lige  paa  grund  af  hjerte-  og  nyresygdomme  optrædende 
vattersot.  I  modsætning  til  lungehindebetændelsen,  som 
i  regelen  optræder  ensidig,  er  b.  hyppigst  dobbeltsidig. 

Brystvernet  ved  en  befæstning  skal  give  forsvareren 
anledning  til  bedst  mulig  at  udnytte  sine  skydevaaben, 
samtidig  med  at  det  tjener  til  direkte  dækning  for  den 
aktive  del  af  besætningen.  B.s  tykkelse  bestemmes  ved 
den  beskydning,  hvorfor  det  kan  blive  udsat,  og  det 
materiale,  hvoraf  det  udføres:  jord,  sten,  beton,  fast 
fjeld  o.  s.  v.;  medens  b.  ved  en  skyttergrav  af  jord  lige- 
overfor  en  infanteriild  kan  indskrænkes  til  1.5  å  2  m., 
kan  det  ved  permanente  sjøfæstninger  gaa  op  til  30 — 40 
m.  B.s  øverste,  paa  det  nærmeste  horisontale  flade 
kaldes  kronen;  denne  gaar  fortil  over  i  yd  re  og 
bagtil  i  indre  brystvernsskraaning.  Kronens 
høieste,  indre  rand  benævnes  ildlinjen. 

Brystvorte,  se  Bryster. 

Brutt,  Adolf  (1856—),  t.  billedhugger.  Elev  af  Begås. 
Hans  statuer  af  Otto  den  dovne  og  Fredrik  Vilhelm  II 
i  Berlins  Siegesallé  udmerker  sig  med  fordel  fremfor 
dennes  øvrige  kongestatuer.  Har  ogsaa  modelleret  gode 
nøgne  figurer  (c  Sverd  da  nsersken»). 

Brilx,  by  i  Bdhmen,  ved  Biela,  mellem  Mittelgebirge 
og  Erzgebirge,  sv.  f.  Teplitz,  238  m.  o.  h.,  21  400  indb. 
hvoraf  V&  tsjekkere.  Midtpunkt  for  det  n.v.  bdhmiske 
brunkulbækken.  Fabrikation  af  og  handel  med  sukker, 
spiritus  o.  a.  I  s.  landsbyerne  Pftllna  og  Saidschitz  med 
bittervand kilder.  1895  en  jordindstyrtning,  hvorved  en 
mængde  huse  pludselig  sank  ned  i  jorden. 

Brzezany  [briæliåni],  by  i  Østerrige,  Galizien,  ved 
Ztota  Lipa,  bielv  til  Dnjestr,  82  km.  s.ø.  f.  Lemberg, 
1 1  400  indb.,  for  det  meste  polakker. 

Brzezlny  [brieztny],  byer  i  Polen.  1.  Guv.  Kalisz, 
s.  f.  Kalisz,  nær  grænsen  af  Posen.  2.  Guv.  Petrokov, 
0.  f.  Lodz,  7  700  indb.     Uld-  og  læderfabrikation. 

Bræ,  bræelve.  Ved  en  b.  forstaaes  en  ismasse, 
som  paa  heldende  underlag  under  tyngdens  paa  virkning 
langsomt  bevæger  sig  nedover  som  en  seig  vædske  som 
beg  eller  lak.  Den  nedbør,  som  falder  ovenfor  snelinjen 
(s.  d.)  (for  det  meste  i  form  af  sne),  vil  ikke  smelte 
bort  i  sommerens  løb.  Her  vil  derfor  ophobes  sne.  Den 
del  af  b.,  hvor  dette  sker,  kaldes  b.s  firnomraade 
eller  næringsomraade  (fr.  neve).  Paa  grund  af 
trykket  vil  firnomraadets  sne  i  dybet  gaa  over  til  is, 
idet  man  som  mellemtilstand  har  grovkornet  sne  (t.  Firn). 
Denne  is  vil,  fordi  den  er  plastisk,  bevæge  sig  nedover 
mod  lavere  egne,  hvor  den  efterhaanden  smelter.  Den 
del  af  b ,  hvor  smcltningen  foregaar,  afsmeltnings- 
omraadet,  har  sedvanlig  form  af  en  tunge  og  kaldes 
is-b.  Man  har  3  b.-typer:  1.  Indlandsistypen, 
hvor  man  har  et  større  sedvanlig  konveks  firnomraade, 
hvorfra  der  gaar  ud  flere  b.-tunger.    Mest  udviklet  findes 


digrlse  dlamisalon  bortsendelac; 
arskedigelac;  afVlsnlng. 

dismoant  @  stige  ned.  a  r,  ud: 
kaste  af  hesten ;  demontere  (knnon). 

diaobedienoe  @  ulydighed. 

disobey  <^  vten  ulydig  (mod). 

dlsobllge  ®  gførc  i  mod.  stede. 

diaorder  @  (bringe  i)  uorden ; 
sygdom:  gjvre  syg.  disorderly 
uordentlig,  ustyrlig.  s}-g. 


dlaorganlze  @  opiøse. 

diaown  (g)  ikke  Vilde  vaere  be- 
lOendt. 

dlapachør  —  ®  Dlspactieur  m 
—  @  arerage  stater,  a.  acynster  — 
(D  dispaetieur  m. 

disparage  @  nedsette,  dla- 
paragement  rorkleinelse. 

diaparaltre  (?)  forsvinde. 


diaparate  @  ganske  rorsKJelllg 
(Ung). 

diaparate  ®  afstlkkende,  grel  ; 
r.  grel  modssetning. 

disparité  ®  f,  dlsparlty  i) 
uliglied. 

diaparition  ®  r.  fursvlndcn. 

diapatch  @  (ansende;  tåge  af 
dage;  afkendelse;  iiurtig beaargelse ; 
liast:  eml>edsskriTelse. 


diapenaaire  0  m,  dlapenaary 
@  (poIDklinik  (apotek)  for  ubemid- 
lede ;  ®  ogs.  (apoteks)  laboratorium; 
farmakopø  ^  dlapensatory  @. 

diapenaatlon,  diapenaere  se 
Mtagedse). 

diapenaatlon  ©  uddeling: 
(Guds)  rørelse;  dispensation. 

diapenaatlon  (£)  f,  ud-.  for- 
deling: tillagnlng  (af  medicin). 


dispenae— diapossesa 


1403 


Bræ— Brækning 


1404 


denne  type  paa  Grønland,  mindre  paa  Island  og  i  Norge 
(f.  eks.  Jostedalsbræcn).  2.  Forlandstypen.  Flere 
b.-tanger  forener  sig  med  hinanden  og  danner  en  stor 
Jevn  ismasse  paa  et  fladere  land.  3.  Den  alpine 
type,  hvor  der  fra  hvert  firnomraade,  som  er  skaal- 
formet,  gaar  ud  én  b.-tunge.  —  En  b.s  bevægelse  er  fuld- 
stændig  overensstemmende  med  bevægelsen  hos  en  elv. 
Hastigheden  er  sterrc  i  midten  end  langs  kanterne,  større 
i  overfladen  end  langs  bunden.  Den  er  meget  liden. 
Den  er  størst  hos  de  store  b.  (ved  de  grønlandske  optil 
ca.  30  m.  pr.  døgn),  mindst  hos  de  smaa  (noglc  dm. 
pr.  døgn  hos  de  norske  b.  og  Alpeb.).  Er  der  ujevn- 
heder  i  b.-tungens  leie,  opstaar  sprækker  i  b.,  længde- 
sprækker  og  tversprækker.  Gaar  b.  udover  et 
brat  stup,  vil  ismasserne  styrte  udover  og  knuses;  roen 
efterpaa  vil  de  igjen  forenes  og  danne  en  ny,  fuldstændig 
sammenhængende  b.,  f.  eks.  Suphellebræen  og  Frostisen. 
To  bræer  kan  forene  sig  til  én  akkurat  som  to  elve.  Det 
paa  b.s  overflade  fremkomne  smeltevand  rinder  gjennem 
sprækkerne  ned  til  bunden  af  b.,  hvor  det  forener  sig 
med  smeltevandct  fra  b.s  underside.  Alt  dette  vand 
kommer  som  en  grumset  elv,  b.-e  1  v  e  n,  frem  af  en  aab- 
ning,  b.-porten,  i  b.s  nedre  ende.  Paa  b.  falder  ofte 
ned  sten  og  grus  fra  de  omliggende  (jelde.  Dette  løs- 
materiale ordner  sig  paa  grund  af  b.s  bevægelse  i  lange 
volde  parallele  med  b.  langs  demies  mnd  (s  i  dem  or æ- 
n  e  r).  Forener  to  b.  sig  med  hinanden,  vil  to  af  side- 
morænerne  gaa  sammen  og  danne  en  midtmoræne. 
Ogsaa  paa  bunden  af  i>.  og  i  b.  findes  stenmateriale,  som 
løsrives  fra  bunden  og  forhøininger  paa  denne  (indre 
moræner  og  bundmoræner).  Stene,  som  er  frosset 
fast  til  b.s  underside,  skurer  og  polerer  Qeldgrunden  og 
frembringer  stribcr  i  den  parallele  med  b.- bevægelsen. 
Disse  striber  kaldes  skuringsstriber.  Stenene  selv 
faar  ogsaa  striber  (s  k  u  r  e  s  t  c  n  e).  Alle  forhøininger  i 
b.s  leie  afrundes  paa  den  side,  som  vender  mod  b.- be- 
vægelsen  (st  ød  si  den),    derimod    ikke   paa   den   anden 


Bræ:    Frosliseii  (Ofoten). 


Rræ:   Nigardsbræen  (Jostednlcn). 

side  (læs i  den).  Disse  faar  derved  et  eiendommeligt 
udseende,  Jevn  stigning  paa  den  ene  side  og  ofte  brat 
af  held  paa  den  anden ;  de  kaldes  hvalskrotfjelde 
(roches  mountonnées).  Der,  hvor  b.  ender,  v\\  alt  løs- 
materiale *  afsætte  sig  i  form  a  f  en  vold  (endemoræn  e;. 
En  særlig  betydning  har  skuringsstriber.  hvalskrotfjelde. 
sku  restene  og  endemoræner  derved,  at  de  tjener  som 
vidnesbyrd  om,  hvor  langt  b.  har  gaaet  og  det  er  ved 
hjælp  af  disse  vidnesbyrd,  at  man  har  kunnet  paavise. 
at  b.  1  en  nær  geologisk  forlid  (istiden)  havde  en  langt 
større  udbrcdelse  end  nu.  B.  er  størst  og  talrigst  i  de 
om  polerne  liggende  lande,  som  berøres  af  kolde  hav- 
strømme, Grønland,  Spitsbergen,  sydpolarlandene.  Des- 
uden  findes  b.  paa  de  høieste  fjelde  i  alle  verdensdele. 
I  Norge  er  de  største  b.  Jostedalsbræen,  Folgefonnen  og 
Svartisen. 

Bræ,  bræde,  se  TJ  ære  br  æde. 

Brække  (sjøudtr.);  b.  et  anker  fra  grunden:  faa  det 
til  at  slippe  sit  tag  i  grunden,  saa  det  kan  hales  op.  — 
B.  bruges  ogsaa  (intrans.)  om  taug:  gaa  af,  ryke. 

Brækmiddel,  se  Brækning. 

Brækmo,  Sivert  (1853—),  n.  fangstskipper.  Har 
som  fangstmand  paa  Ishavet  opholdt  sig  nordpaa,  dels 
i  Vardø,  dels  i  Tromsø,  siden  1870-aarcne.  B.  overvintrede 
meget  eventyrlig  i  Isfjorden,  Spitsbergen,  vinteren  1893 
—  94.  Havde  sommeren  1906  to  gange  fuld  fangst,  hvilket 
især  skyldtes  en  under  fangsten  anvendt  liden  motorbaad, 
der  for  første  gang  anvendtes  til  dette  øiemed. 

Brækning,  opkastning  (vomitus)  er  en  pludselig. 
stødvis  opbringelse  af  maveindholdet  paa  grund  af  eu 
krampagtig  sammentrækning  af  mavesækkens  muskulatur 
og  navnlig  af  mellemgulvet  og  bugmusklerne.  B..  forud 
for  hvilken  der  i  regelen  føles  kvalme  og  ildebefindende. 
fremkaldes  først  og  fremst  ved  direkte  paavirkning  paa 
maveslimhinden  og  er  derfor  et  symptom  ved  forskjel- 
lige mavesygdomme  (mavekatarrh,  -kræft  o.  s.  v.)  og  ved 
forgiftninger,  hvor  der  sker  en  irritation  a  f  maveslim- 
hinden (etsende  gifte,  bedær\'et  mad).  B.  optræder 
ogsaa  ved  andre  sygdomme  i  underlivsorganerne,  navn- 
lig naar  disse  giver  anledning  til  irritation  af  bug- 
hinden  (saaledes  ogsaa  ved  svangerskab),  samt  ved 
irritation    af    svelget.      Ved    bughindebetændelse   er   b. 


dispense    e\    dispenser   (f) 

ud-.  rordele;  rritn^c  (fur),    d.  witti 

<e)  undviere. 

~^  dispeople  (e)  nfTolkc. 

disperse    c    disperser    7) 
(nd^sprede,  -splitte. 

disperslon    ic)  &  (?)  r.    adspre- 
delse. 

dispirit  (e)  berøve  niodet.   ned- 
slaa.  dispiritedness  modlostied. 


displace  @  flytte;  forskyve; 
fortrænge:  af^kedifte.  displace- 
ment  flytning;  Tonikyvning;  de- 
plnrement. 

dlsplant  (fi)  omplnnte. 

display  vS)  udfoldedsen  bram- 
mcn. 

displeasure    (e)    misrornoielse. 

disponent    -    (t)  Disponent  m 


—  @  (ncting)  manager  —  ®  gé- 
rant  m. 

disponibel  —  0  disponibel, 
verrogbar  —  é^  available  —  :f,' 
disponible. 

disponlbilité  ®  f.  randighed; 
disponil>el  ))eholdning.  styrke. 

dispOS  (f)  rask,  rørig. 

disposai  (e)  raadighed. 

dlspose  v\  disposer  ®  copw 


stille,  ordne.  Indrette:  gjøre  stræt 
for;  gjøre  skikket  Tor;  disponere 
for  (el.  OTcrU  afhivnde. 

disposltion  se  raa«llgtied. 

dispositlon  r  &  ^  f .  mn  «om 
nlng,  indretning;  tllboieli^tied. 
stemning,  natiuieli;  anlarg;  br^lrtn- 
meise;  ^  oga.  nuKligli«d.  (i9rboki« 
regel. 

dIspOSSeM  @  berøre. 


1405 


Brækning--Brænderl 


UOG 


dispralse—  dissekere 


et  frciAtiædendc  symptom,  ligeledes  naar  passagen  i 
tarmen  er  hindret,  f.  eks.  ved  tarmslyng  eller  brok; 
der  kan  da  endog  opbrækkes  ekskrement! ugtende  tarm- 
indhold.  —  End  videre  kan  b.  fremkaldes  ved  paavirk* 
ning  af  hjernen  enten  ved  betændelsesprocesser  (bjernc- 
betændclse,  -rystelse,  -svulster)  eller  ved  indvirkning  af 
gifte  paa  hjernen  (tobak,  alkohol,  apomorfin).  B.  op- 
træder  ogsaa  ved  forskjellige  andre  nervøse  lidelser: 
hysteri,  sjøsyge  o.  s.  v.  —  Som  brækmidler  anvendes 
brækrod,  brækvinsten,  kobbcrsulfat,  sæbevand  o.  s.  v, 
der  fremkalder  b.  ved  at  irritere  maveslim hinden,  samt 
opomorftn,  der  virker  paa  hjernen;  de  anvendes  dog  nu 
sjelden  undtagen  ved  visse  forgiftninger.  Behand- 
lingen af  b.  bestaar  i  ro,  hoffmannsdraaber,  sodavand, 
smaa  isstykker,  ismelk;  naar  b.  er  et  symptom  paa  en 
alvorligere  lidelse,  maa  behandlingen  rettes  berimod. 

Brækning  af  lin,  hamp,  jute  o.  1.  udføres  for  at  lette 
adskillelsen  af  basten  fra  stænglernes  træagtige  bestand- 
deler^om  ved  b.  opdeles  i  smaastykker.  B.  foregaar 
derved,  at  materialet  føres  mellem  riflede  valser,  tildels 
med  periodisk  vekslende  omdreining,  saa  det  brækkes 
flere  gange  ved  én  gjennemgang. 

Bræknød,  se  R  æve  kage  r. 

Brækrodsplanten  (uragoga  ipecacuanha),  giftplante, 
beslegtet  med  kaffep^lantén,  en  liden  busk,  hjemmehørende 
i  Brasitiens  og  Bolivias  skoge,  hvor  røddeme,  brækrod 
(radix  ipecacuanhæ)  indsamles  af  de  indfødte  og  sendes 
til  Rio  de  Janeiro.  Brækrod  anvendes  i  medicinen  især 
til  at  fremkalde  brækning  eller  sammen  med  opium 
som  middel  mod  diarrhoe,  dels  som  te  mod  hoste. 

Brækstad,  Hans  Lien  (1845—),  n.  konsuJatembeds- 
mand  og  eng.  publicist,  f.  i  Trondhjem.  Fra  sin  fødeby, 
hvor  han  1866 — 77  drev  en  bog-  og  papirhandel,  flyttede 
B.  til  London,  hvor  han  efterhaanden  udfoldede  en  om- 
fangsrig  virksomhed  som  litterat.  Han  skrev  i  talrige 
engelske  dagblade  og  tidsskrifter  og  overførte  en  række 
nordiske  verker  til  engelsk,  bl.  a.  af  Asbjørnsen,  B. 
Bjørnson,  J.  Lie,  H.  C.  Andersen  og  S.  Djurklou,  hvor- 
hos  han  arbeidede  for  at  indføre  Ibsen  paa  den  engelske 
skiieplads.  1891 — 94  var  B.  medredaktør  og  kunst- 
direktør  ved  det  ill.  ugeblad  «Black  and  white»,  1902 
—04  bereiste  han  store  dele  af  Europa  for  at  forberede 
udgivclsen  af  en  række  store  reproduktionsverker  (cGreat 
masters»  m.  fl.,  1904  flg.).  Under  unionsstrid ighederne 
deltog  han  ivrig  i  arbeidet  for  at  rctlcde  den  oCTentlige 
mening  i  England  angaaende  Norges  sag,  bl.  a.  ved 
brochuren  «The  constitution  of  the  kingdom  of  Norway» 
(London  1905).  1906  blev  han  udnævnt  til  Norges  vice- 
konsul  i  London. 

Brækvinsten,  vinsurt  antimonoksyd-kali, 

Hvidt  krystallinsk  pulver.  Det  tidligst  kjendte  vandop- 
løselige  antimonsalt.  Brugcs  i  bomuldsfarveriet,  idet 
man  ved  dypning  først  i  garveudtræk  og  dercfter  i 
b.-opløsning  impregnerer  taverne  med  garvesurt  anti- 
monok.syd,  der  tjener  som  beis  (se  Beisning).  1  medi- 
cinen bruges  det  som  brækmiddel. 

Brækvogn,  se  Bremsevogn. 

BrSBndalder  kalder  Snorre  den  ældste  tid  i  Nordens 
historie,    da    ligene   blev   brændt.      Den     blev    afløst    af 


Brændemerkc  fore- 
stillende en  galge. 
(Kra.  politi  museum.) 


haugaldercn,  da  ligene  udbrændt  blev  sat  i  haug. 
Denne  periodeinddeling  er,  efter  hvad  vor  tids  arkæolo- 
giske  undersøgelser  har  vist,  ikke  korrekt  (se  B  e  g  r  a  v  e  1  s  e). 
Brsndefelden  kaldte  den  norske  almue  svenskernes 
herjetog  i  Bohuslån  vinteren  (febr.)  1612  under  Jesper 
Mattsson  Cruus.  Ved  denne  leilighed  blev  store  dele  af 
lenet  brændt,  saaledes  Konghelle  og  hele  Hisingen,  450 
gaarde  i  Indlands  fogderi,  31  gaarde  paa  Oroust  og  Tj6rn 
samt  92  gaarde  paa  Hisingen.  Sc  «Historisk  tidsskrift» 
4  række,  3  bd.,  side  218  ff. 

Brændemerke  var  i  ældre  tider,  da  de  barbariske 
straffe  stod  høit  i  kurs,  en  almindelig  anvendt  straf, 
navnlig  overfor  den  slags  forbrydere, 
som  i  særlig  grad  foragtedes  (de 
uærlige),  tyve  o.  1.  Der  brændtes  da 
med  et  glødende  jern  et  merke  ind 
paa  forbryderens  ryg  eller  pande, 
foråt  man  kunde  tåge  sig  iagt  for 
dem  og  gjenkjendc  dem,  hvis  de 
paany  blev  grebet  i  en  forbrydelse. 

Brændenetle,  se  N  e  s  1  e  f  a  m  i  1  i  e  n. 

Bnender,  den  del  af  en  lampe  el. 
et  kogeapparat,  som  begrænser  flam- 
men, jfr.  Auer-b.,  Lamper  o.  s.  v. 

Brænderi  er  i  vore  dage  et  anlæg  til  fabrikmæssig 
tilvirkning  af  brændevin  (spiritus,  sprit) ;  de  talrige  smaa 
anlæg,  som  i  tidligere  tider  fandtes  spredt  udover  landet, 
kaldtes  ogsaa  b.  eller  bjemijkie-b.  Disse  har  lovgivningen 
udryddet  (se  Brændevinslovgivning),  efterat  den 
1816  havde  gjort  b.  praktisk  talt  til  ei»  fri  næring  baade 
for  land  og  by.  Medens  der  endnu  i  1840  fandtes  1  387 
b.  med  en  beregnet  aarlig  tilvirkning  af  13—15  mill.  1. 
sprit  å  50  pct.s  alkoholstyrke  (og  i  1845  714  b,  men  i 
1850  blot  40),  er  antallet  nu  24  b.  med  en  aarlig  produk- 
tion af  7—8  mill.  1.  å  50  pct.  Spiritusbrænding  er  en  til 
landbruget  knyttet  industri.  Den  er  i  vort  land  over- 
veiende samlet  i  de  oplandske  distrikter,  idet  Hedemarken 
har  11,  Toten  6,  Hadeland  2,  Gjøvik,  Lillehammer  og 
Moss  hver  1,  medens  de  øvrige  2  b.  er  i  det  Tfondhjem- 
ske.  Landets  største  b.  er  Sælid  spritfabrik  ved  Hamar; 
andre  større  anlæg  er  Atlungstad,  Holmen,  Vang,  Løiten* 
Lillehammer  samt  Sundnes  i  Indherred  (Jørgen  B.  Lys- 
holm, s.  d.)  og  Stjørdalen.  —  Som  raa  materiale  ved  b. 
anvendes  navnlig  poteter,  i  mindre  udstrækning  rug 
og  byg,  og  som  erstatning  mais.  Saavel  ved  raapro- 
dukternes  art  som  paa  grund  af  b.s  affaldsprodukt, 
dranken,  der  er  et  værdifuldt  fodermiddel,  idet  det  gjen- 
giver  omtrent  '/<  af  potetcrncs  foderværdi,  tillægges  b.- 
bedriften  i  alm.  en  ikke  ringe  betydning  for  landbruget. 
Ikke  desto  mindre  er  denne  industris  nationaløkonomiske 
værd  omstridt;  dette  kommer  saaledes  sterkt  tilorde  i 
den  af  sidste  brændevins-  og  maltkomité  (af  1903)  af- 
givne  indstilling  (1906).  —.B.s  produkt,  den  saakaldte 
«raasprit»,  rektiflceres  (renses)  ved  spritfabrikerne  eller 
for  størstedelen  i  byernes  destillationer.  Den  erholdte 
«raasprit»  forhandles  gjennem  brænderiforeningen,  som 
omfatter  samtlige  norske  b.,  og  som  saaledes  for  at  hindre 
overproduktion  og  deraf  følgende  indbyrdes  undersælg- 
ning  ved  et  kartel  har  bestemt  bl.  a.  omfanget  af  hvert 
enkelt  b.s  aarlige  produktion  og  de  priser,  til  hvilke  salg 
kan  flnde  sted.  —  B.  betaler  af  sin  tilvirkning  en  afgift  til 


dlspralse  Æ)  dadel. 

dispropornon  (§)  &  ®  f.  mis- 
forhold: (s)  ogs.  bringe  1  m. 

dlsproportional  @.  dlspro- 
portionné  ff)  uforboldsniæasiK. 

disputable  @  A  ®  omtvlBtelig. 

disputant  @.  disputateur  (f) 

m.  disputotor. 

disputata  —  ®  Disputatlon  f 
-  @  &  ®  disputatlon  f. 


dispute  @,  diapute  (D  f,  (ord)- 
ttrid.  tvist. 

dispute  (p).  disputer  ®  strides, 
disputere:   gløre  stridig;    bestride. 

disqualiflcatlon  ($)  udygtigbed. 

disqualilier  (?)  erklære  for 
umulig;  udeluklce. 

disqualify  <e)  udygtiggjøre, 
g^ere  (erkliere)  inhabil.  ' 


disque  ®  m,  diskos;  (Jernb.) 
(signaDskive. 

disqulet  (e)  rorurolige;  iirodig). 

dlsquisltibn  @  undersøgelse. 

disregard  @  overse(en). 

disrelfSh  ©  modbydellghed ; 
ulyst;  usmag;  Ikke  flnde  smag  i; 
gjøre  usmngelig. 

disrepute  @  vanrj-. 


disrespect  fei  uan-bødighed ; 
respektstrldigt  forhold. 

diarobe  '^  afklæde. 

disroot  (^  opr>'kke  med  rod. 

diasatlsf action  @  misnøie. 

dlssecteur,  disaéqueur  (?)  m. 
dissector  le^  dissekerer. 

dlssection  @  &  (r)  r,  dissek- 
tion,  obdukllon. 

dissekere    —    0   zergliedem. 


1407 


dlssemblanoe — disaociate 

staten  af  kr.  2.53  pr.  1.  h  100  pct.  alkoholstyrke;  paa 
den  anden  side  har  de  en  godtgjørelse  for  svinding  under 
opbevaringén  åf  16  øre  pr.  1.  Som  bræn^evinsargift  ind- 
kom  i  statskassen  1903—04  5.2,  1904—05  3.1,  1905—06 
4.2  mill.  kr.  A  f  fiskale  hensyn  foregaar  tilvirkning,  der 
kan  finde  sted  fra  1  sept.  til  30  Juni,  under  stadig  kon- 
trol  fra  det  oCTentliges  side.  Udførselén  af  brændevin 
og  spiritus,  beregnet  til  50  pct.  alkoholstyrke,  havde  i 
aarene  1901—05  gjenncjnsnitlig  aarlig  en  værdi  af  1.5 
mill.  kr.  —  Ogsaa  i  Danmark  har  udviklingen  af  b.- 
industrien  gaaet  i  retning  af  bedriftens  koncentration  paa 
stedse  færre  anlæg.  Disses  antal  var  i  1870  317,  1880 
219,  1890  113,  1900  52  og  i  1905  40.  Tilvirkningen 
udgjorde  i  dette  sidstc  aar  ialt  33  mill.  1.  å  50  pct.  alko- 
holstyrke. —  I  Sverige  udgjør  den  aarlige  tilvirkning  ca. 
40  mill.  1.  å  50  pct.;  fra  sept.  1907  er  95  pct  af  denne 
produktion  samlet  under  en  b.-trust. 

Brændevin  er  en  alm.  betegnelse  for  sterkere  (oftest 
30  å  60  pct.  alkoholholdige)  ved  destillation  erholdte 
alkoholiske  drikke.  De  vigtigste  b.  er:  1.  pot  etes- b. 
(spiritus);  2.  korn-b.  af  hvede,  byg  eller  rug;  3.  mel- 
assesprit  af  den  fra  runkelroesukker-fabrikationcn 
faldne  sidste  sirup;  disse  indeholder  lige  indtil  96  pct. 
alkohol;  4.  konj  ak  (fransk  b.  eiter  vinsprit),  deslilleret 
af  vin;  lign.  produkter  er:  armagnak  og  tenaréze; 

5.  rum,  destilleret  af  gjæret   melasse   fra  sukkerrøret; 

6.  arak,  ud vundet  af  ris;  ved  tilsætning  af  sakker  faaes 
arakpunsch;  7.  likører,  der  er  blandinger  af  ftisel- 
fri  sprit  med  æteriske  oljer  og  mere  eller  mindre  suk- 
ker, f.  eks.  rataffia  (ofte  af  kirsebær),  creme  samt 
maraschino;  den  sidste  indeholder  udtræk  af  kjerner 
af  vildtvoksende  kirsebær  og  er  derfor  lidt  blaasyre- 
iioldig;  absinth  med  udtræk  af  malurt  og  anis; 
bitter,  der  indeholder  forskjellige  bitterstoffe  etc; 
8.  egentlig  toddy,  af  gjæret  palmesaft;  9.  whisky, 
der  er  et  slags  raa-b.  af  røget  kornmalt;  10.  gen  ever, 
af  rug  med  tilsætning  af  cnebær;  11.  ake  v  it,  der  er 
potetes-  eller  hvedesprit  med  tilsætning  af  karve  eller 
andre  essenser;  til  samme  klasse  kan  regnes  den  svenske 
«renad»,  pomeran.s  o.  fl.  (Se  forøvrigt  de  enkelte 
specialart.  samt  Afhoidssagen,  Alkohol,  Alkohol- 
beskatning, Brændcri,  Destillation,  Spiritus.) 

Brændevinsbeskatning,  se  Alkoholbeskatning. 

Brændevinslovglvnlng.  Da  misbrug  af  alkohol- 
holdige drikke,  navnlig  saadanne  med  brændevinenes 
styrkegrader,  let  kan  lede  til  det  enkelte  menneskes 
fysisk-  og  moralske  ødelæggelse  og  socialt  afgiver  en 
kilde  til  sedelig  forvildelse,  kriminalitet  og  andre  sam- 
fundsonder,  er  i  alle  moderne  kulturstater  den  opfatning 
trængt  igjennem,  at  tilvirkning,  salg  og  til  en  vis  grad 
forbrug  af  saadanne  drikke  bør  være  samfundets  kontrol 
underkastet.  B.  tager  derfor  forst  og  fremst,  af  sociale  og 
sanitære  hensyn,  sigte  paa  at  begrænse  misbrug  af  dem. 
B.  er  et  udslag  af  samfundets  behov  for  selvbeskyttelse. 
Men  b.  har  tillige  en  fiskal  side,  samtidig  som  middel  og 
som  maal.  Da  brugen  afbrændevin  fra  et  næringsfysiologisk 
synspunkt  kun  har  ringe  værd,  repræsenterer  det  som 
n3'delsesmiddel  nærmest  et  luksusbehov,  hvis  tilfreds- 
stillelse, som  overflødigt,  enhver  kan  (og  mange  siger  bør) 
unddrage  sig.  Denne  brug  er  derfor  i  fortrinlig  grad 
egnet  til  at  være  gjenstand  for  beskatning.    R.s  historie 


Brændevin— Brændevlnalovgivning 


1408 


frembyder  ogsaa  et  broget  billede  af  forholdsr^ér,  dik- 
teret  snart  overveiende  ud  fra  socialt,  snart  fra  fiskalt 
synspunkt,  idet  dog  det  fiørste  i  de  fleste  lande  er  traadt 
stedse  mere  i  forgrunden.  B.  er  i  vort  land  naesten 
ligesaa  gammel  som  brændevinet  selv.  Biskop  Olav 
Engelbrektssøn  omtales  som  den  første,  der  indførte 
aqua  vitæ  til  landet  (1531),  og  snart  havde  den  nye 
drik  vundet  almindeligt  indpas.  Det  maa'opfattes  som 
et  vidnesbyrd  om  den  forargelse,  misbrugen  heraf  ofte 
afstedkom,  at  Kristian  IV  1624  nedlagde  forbud  mod 
brændevinets  anvendelse  ved  brylluper  og  i  1638  foriwd 
medlemmer  af  den  geistlige  stand  at  brænde  brændevin 
i  sine  huse.  Udover  i  det  17  aarh.  forekommer  alle> 
rede  talrige  politiforordninger,  hvis  henslgt  var  at  lægge 
en  hemsko  paa  den  fri  handel  med  brændevin.  Tiltrods 
herfor  tiltog  brugen  i  foruroligende  udstrækning,  og  for 
at  raade  bod  herpaa  blev  al  brænding  forbudt,  1756 
søndenQelds  og  1759  nordenQelds.  Dette  almindelige. 
men  slet  efterlevede  forbud  ændredes  1767  derhen,  at 
brændingen  i  byeme  blev  gjort  afhængig  af  bevilling, 
idet  der  samtidig  blev  truffet  den  bestemmelse,  at  der 
i  hver  by  kun  maatte  lindes  et  begrænsct  antal  bræn- 
dere,  som  imidlertid  erholdt  fri  adgang  til  at  omsætte 
sit  produkt.  Paa  landet  vedblev  al  brænding  indtil  1816 
i  det  mindste  i  navnet  at  være  helt  forbudt  Heri  skede 
en  radikal  forandring  ved  loven  af  1  Juli  1816.  «Til  ager- 
brugets  og  fædriftens  opkomst>  og  i  overensstemmelse 
med  grundlovens  bestemmelser  om  alm.  næringsfrihed 
blev  der  nemlig  ved  denne  lov  givet  enhver  eier  eller 
bruger  af  matrikuleret  Jord  tilladelse  til  at  brænde 
brændevin  cfter  forgodtbeGndende,  saasandt  raastoffet 
var  selvavlct  og  ikke  indlgøbt.  Istedetfor  det  hidtil  be- 
nyttede afgiftssystem  skulde  der  herefler  paa  matrikulen 
udlignes  en  alm.  brændevinsskat,  som  blev  at  erlægge, 
enten  man  benyttede  sig  af  sin  ret  eller  ikke.  Hermed 
var  retten  til  brændevinsbrænding  paa  landet  praktisk 
talt  frigivet.  I  kjøb-  og  ladestederne  blev  der  lagt  en 
afgift  paa  kjedlerne,  hvorhos  blev  bestemt,  at  disse  her- 
efter  skulde  holde  mindst  200  potter  (liter).  Ved  disse 
forholdsregler  øgedes  brændevinstilvirkingen  og  dermed 
forbruget  snart  i  en  uhyggelig  grad:  fra  1814  indtil  1830- 
aarene  fra  gjennemsnitlig  omkr.  3.4  liter  (å  100  pct.)  til 
8  liter  pr.  Individ;  og  man  regnede  1827,  at  der  fandtes 
omkr.  11 000  brændevinskjedler  i  landet.  Stortinget  havde 
i  det  aar  b.  til  revision;  men  man  nøiede  sig  med  at  sege 
det  uindskrænkede  smaasalg  i  nogen  grad  hemmet  Et 
skridt  videre  paa  denne  vei  gik  man  først  i  1837.  I  1830- 
aarene  opkom  «maadeholdsforeningerne»,  og  det  systema- 
tiske arbeide  for  at  belgæmpe  drikkeondet  ftk  den'ed  et 
sterkt  fremstød.  Dette  satte  sine  første  spor  i  bnendevins- 
loven  af  4  aug.  1845,  som  gav  husbrændingen  dens  knæk 
ved  at  bestemme,  at  brændevinskjedleme  heller  ikke 
paa  landet  maatte  være  under  200  potters  rumfang. 
I  1848  indførtes  en  slgærpet  kontrol  med  brændevins 
brændingen.  Maadeholdsbevægelsen  aflostes  snart  af  den 
socialt  og  politisk  langt  mere  vidtgaaende  af  holdssag  (s.  å,\ 
der  i  stor  udstrækning  i  løbet  af  de  sidste  50  aar  har 
medvirket  til  radikalt  at  omforme  vor  b.  Et  af  dennes 
midler  til  at  hemme  forbruget  har  været  stadig  at  for- 
dyre varen  ved  at  forøge  produktionsafgiften  (og  tolden  . 
Medens  derved  loven  af.l845  blev  fastsat  en  produktions- 


•ecieren  —  (?)  dissect  —  (?)  disaéqiier. 

disaemblance  ©  r.  uIiKhed. 
forskjel. 

disaemble  (c)  skjule,  dølge; 
forstille  Blf(. 

diaseminate  (e),  disséminer 
(f)  udstrø.  udbrede. 

dissens  —  0  Melnungtver- 
schledenhelt  f  —  («>  diflerencc  of 
opinion  —  (f)  dissentlment  ni. 


dissension  (e)  &  (?)  f,  strid. 

ucnigbed. 

dissent  @  rtere  uenig:  dissens. 

dissenter  —  ©  Dissenter  m  — 
@  ft  (?)  dlsaenter  m. 

dissentient  (e)    of    for«kjellig 
mening. 

dissentiment  (?)  m,   menlngs- 
forsKJel,  dissens. 
dlssertation  (il&f)T,  nfhandllng. 


dissert  ($,  disaerter  ®  af- 
handle. 

dissever  (e)  søndre. 

dissldence  ®  A  (?)  r.  uenlgbcd, 
schisnia. 

dissident  (g)  &  ®  m,  andei^ 
ledestrenkende.  -troende. 

dlssimilitude  (s)  ft  (?)  f.  ullghed. 

dissifilulatlon  @  ft  ®  f,  for* 
stillclse. 


dissimnier  0  «l^ole. 
foratille  sig. 

dissipate  @,  dlsalper 
sprede;  ede  bort;  @  og 

dlaalpated  ^  dis; 
•▼leveadh^  vlld. 

disaipatlon  0  Jt  (D  r. 


(f'iad^ 
^  ad- 


dlsaocUte  @. 
skille  sd,  oplaw. 


1409 


BrændfiUide— Brånnkyrka 


UIO 


afgift    af    4    skilling    pr.  pot   å    50    pct.  alkoholstyrke 
(=  26 Vs  øre  pr.  0.963  liter  å  100  pct.),  er  denne  med 
faa  aars  mellemrum  blevet  paalagt  og  er  siden  10  dec. 
1904   kr.  2.53    pr.  liter  å  100   pct.    Af  stor  betydning 
var  det,  at  loven  af  1845  gjorde  detaljsalg  (d.  e.  salg  under 
40  liter)    af    brændevin    til    en    undtagelsesnæring,   af- 
hængig  af  bevilling   og    forment    adgang    til    udevelse 
sammen  med  anden  handel,  ligesom  at  det  blev  lagt  i 
kommunestyrernes   haand   at   fastsætte   udskjænknings- 
stederncs  antal  og  størrelsen  af  bevillingshavemes  afgift 
Et  yderligere   skridt   paa   veien    mod    en    gjennemført 
kontrol  med  brændevinshandelen  var  lov  af  3  mai  1871 
om  adgang  til   i   byerne  at  oprette  samlag  (s.  d.)  for 
handel  med  spirituosa.    Ved  disse  forholdsregler  er  ud- 
skjænkningsstedernes  antal  i  riget  blevet  formindsket  fra 
1101  i  1847   til    640   i  1857,   501    i  1871  og  130  i  1906. 
Ved  lov  af  24  juli  1894  erfastslaaet  som  princip,  at  der, 
paa  faa  undtagelser  nær,  gjældende  hoteller  og  sanatorier, 
intet  brændevinssalg  maa  finde  sted  paa  landet,  og  at 
det  i  byerne   er   undergivet   afgjørelse  af  den   stemme- 
berettigede del  af  befolkningen,  hvorvidt  samlagene  skal 
kunne  beståa,  nedlægges  eller  i  tilfælde  atter  g  jenoprettes. 
Den  nugjældende  lov  af  17  mai  1904  opretholder  i  det 
store   og   hele   bestemmelserne    i    loven    af   1894,    men 
skjærper   yderligere   dens   indskrænkninger    i  adgangen 
til  at  drive  handel  med  spirituosa.     Et  betydningsfuldt 
led   i   b.  er,    ved    den   adgang,    den    giver   til   at    søge 
drukkenskabslastcn    modarbeidet,  >  lov    om    løsgjængeri 
m.  v.  af  31   mai   1900,  traadt  i   kraft  fra   1   aug.  1907. 
[Litt:    «Lov  om  salg  og  skjænkning  af  brændevin,  øl,* 
vin,  frugtvin  og  mjød  af  17  mai  1904».     Udgivet   med 
anmerkninger  og  henvisninger  af  H.  Gurstad,  Kra.  1904.] 
Brændflade, br ænd linje,  brændpunkt    Brænd- 
punkt  er  det  punkt,  i  hvilket  lysstraaler,  som  falder  paa 
et  krumt   speil  eller  linse  parallelt  med  dennes  optiske 
akse  (se  Akse)   efter  refleksion  eller  brydning,  skjærer 
hverandre  enten  virkelig,  eller  naar  de  tænkes  forlængcde 
tilbage    bag   linsen   (speilet).     Brændplan  er  et  plan 
Jodret  paa  aksen  gjennem  brænd punktet.    Hvis  de  bry- 
dende  eller  speilende  flader  udgjør  en  betydelig  del  af  en 
hel  kugleflade,  dannes  intet  brændpunkt,  men  en  brænd- 
flade,  og  et  snit  gjennem  denne  danner  en  brænd  linje. 
Brændglas,  en  ikke  for  liden  samlelinse  (se  Linse); 
holdes  det    mod    solen,    samles    solstraalerne    i    brænd- 
punktet,  og  anbringes  en  brændbar  gjenstand  her,  kan 
den  fatte   ild. 

Brændlng,  bølge  som  bryder.  Jo  grundere  våndet 
er,  desto  langsommere  gaar  bølgerne.  Kommer  bølger 
fra  dybet  ind  paa  grundere  vand,  trænges  de  derfor 
sammen,  bliver  holere  og  brydes  i  toppen.  Gaar  bøl- 
gerne mod  en  steil  strand,  bliver  de  kastet  tilbage,  de 
tilbagekastede  bølger  interfererer  (se  Interferens) 
med  de  indfaldende,  og  der  opstaar  en  skvulpen  med 
høie  bølgetoppe,  som  kan  bryde.  B.  bliver  især  sfor 
omkring  skjær  og  smaa  øer;  ber  udskiller  storbølgen  en 
mindre  bølge,  som  skyller  ind  over  øen  fra  alle  sider. 
Det  har  hændt,  at  b.  har  gaaet  over  det  41  m.  høie  fyr- 
taarn  paa  Eddystone  ved  Plymouth.  Paa  det  frie  hav 
brydes  bølgetoppene,  fordi  de  er  mere  udsat  for  vind- 
t rykket  end  de  lavere  dele  af  bølgen.  B.  kan  der  have 
en  betydelig  energi;  man  har  maalt  et  tryk  af  3  kg.  pr.  cm.' 


dissolu  (£),  dissolute  ^)  ud- 
svtevcnde. 

dissolution  @  å.  (f)  r.  opløs- 
ning:  (D  ogs.  udsvirvelse. 

dissolvant  ®  (m).  opiøsende 
(middel). 

dissol ve  (g),  disaoudre  ®  op- 

løae.  (op),  rere:    ®  ogs.  opløse  sig. 

dlssonance  ©  ft  (if)  r.  mislyd, 

dissonnno. 

45  —  Illustreret  norsk 


dissuade  @.  diaauader  (?) 
fVaraade. 

dissuaalon  @  A  0  r,  frarao- 
delM,  rorestllllntfer. 

dissyllabe  ©m.  diasyllable 
@  tostavelsesord. 

distance  ((e)  &  (?)  r,  afstand :  @ 

ogs.  anbringe  1  en  vis  cfttand. 

distance  (e).  distancer  © 
distancere,  slaa. 

konversationsleksikoii.    I. 


dissolu— diaiinet 

BrændoiFer  (hebr.  olåh,  græ.  holokamton\  et  jødisk 
offer;  3  Mos.  1,  3  ff.  Offerdyret  skulde  være  et  lyde- 
frit,  mandligt  dyr.  Efter  haandspaalæggelsen  blev  dyret 
slagtet  og  skindet  afflaaet,  hvorefter  hele  dyret  brændtes 
paa  alteret  Ifølge  2  Mos.  29,  38—42  og  4  Mos.  28, 
3 — 8  blev  et  etaarigt  lam  hver  morgen  og  aften  ofret 
som  brændoffer  i  templet. 

Brændpunkt,  se  Brænd  fl  ad  e. 

Brændsel  el.  bræn  de  material  ler  er  i  omfat- 
tende forstand  stoffe,  som  ved  sin  forbrænding  frigjør 
varme  og  afgiver  den  til  gjenstande,  som  skal  ophedes, 
i  økonomisk  henseende  dog  kun  saadanne,  som  fore- 
kommer i  større  mængder  og  ved  forbrændingen  ikke 
indvirker  skadelig  paa  det,  som  ophedes,  eller  paa  om- 
givelserne.  Et  b.s  v  a  r  m  e  e  v  n  e  af  hænger  af  den  varme- 
mængde,  et  bestemt  kvantum  deraf  ved  sin  forbrænding 
udvikler.  Varmeeffekten  angives  i  varmeenheder 
(kalorier),  som  er  den  varmemængdc,  der  behøves  for 
at  opvarme  1  kg.  vand  fra  0  ^  til  1  °  Celsius.  Kulstoffet 
udvikler  saaledes,  naar  det  forbrænder  fuldkomment, 
d.  v.  s.  til  kuls3Te,  8  080  varmeenheder,  og  vandstof, 
naar  det  forbrænder  til  vand,  34  462  varmeenheder. 
Stenkul  frembringer  ca.  7  000,  tørt  træ  2  900—3  000  og  torv 
omkring  3  000  varmeenheder.  De  egentlige  b.  indeholder 
blot  to  nyttige  brændbare  bestanddele,  kulstof  og  vand- 
stof, medens  tilstedeværende  svovl  og  fosfor,  som  ogsaa 
er  brændbare  legemer,  er  skadelige,  og  andre  bestand- 
dele,  saasom  surstof,  kvælstof,  kiselsyre  lerjord,  kali, 
jerooksyd  o.  s.  v.,  er  indifferente  og  danner  aske,  hvoraf 
ønskes  mindst  nnuligt.  Man  har  faste,  flydende  og 
gasformige  b.  Førstnævnte  anvendes  i  størst  mængde. 
De  flydende  b.  har  imidlertid  flere  fortrin,  nemlig  for- 
uden  renstighed  og  letvindthed  ved  benyttelsen  især  det, 
at  de,  fordi  de  saagodtsom  udelukkende  bestaar  af  kul- 
stof og  vandstof,  optager  liden  plads  i  forhold  til  sin 
varmeværdi  og  derfor  særlig  egner  sig  til  brug  for  damp- 
skibe,  baadmotorer  og  automobiler  (nu  ogsaa  luftskibs- 
motorer).  De  gasformige  er  deri  mod  selvfølgelig'  volu- 
minøse; men  da  de  benyttes  paa  produkt ionsstedet, 
somoftest  er  billige  og  forøvrigt  i  flere  henseender  er 
fordelagtige,  saa  er  de  i  mange  tilfælde  af  stor  vigtighed. 
Af  faste  b.  har  man  forskjellige  slags  stenkul  og  de 
af  samme  f^emstillede  koks,  desuden  træ  og  trækul, 
samt  torv  og  torvkul  eller  torvkoks.  Af  flydende 
b.  har  man  spiritus,  petroleum  og  benzin. 
Spiritus  anvendes  væsentlig  i  kemiske  laboratorier,  pe- 
troleum i  dampskibe,  samt  denne  eller  benzin  til  motor- 
vogne  og  motorbaade.  Af  gasformige  b.  har  man  lysgas, 
der  blandes  med  luft  før  forbrændingen,  gas,  som  frem- 
strømmer  af  jordens  indre,  «vandgas»,  tgene- 
ratorgas»,  Dowson-gas,  sugegas  og  gigtgaser, 
d.  e.  gasarter,  der  udvindes  som  biprodukter  ved  høiovne. 

Brændspeil,  et  stort  hulspeil,  som,  naar  det  rettes 
mod  en  varmekilde  (solen),  kan  frembringe  sterk  op- 
varmning  omkring  brændpunktet. 

BrSnnkyrka,  sv.  sogn  omtr.  6  km.  s.  f.  Stockholm. 
Sten  Stures  bondehær,  som  skulde  undsætte  hovedstaden, 
stødte  23  juli  1518  ved  B.  sammen  med  Kristian  irs 
hær.  Denne  seirede  først,  men  bønderne  brød  atter 
frem  og  slog  danskeme  paa  flugt.  Den  unge  Gustaf 
Vasa  bar  det  svenske  banner. 


distant  @  &  ®  fjern. 

distaste  (e)  (nære)  modbydelig- 
hed  (for);  berøve  (en  Ung)  smagen. 

Distel  ®  r,  tistel. 

Diatelfink  (?)  m.  sUlits. 

distemper  (e)  slet  slndsstem- 
ning;  sygdom:  rorstyrre;  forstem- 
me. 

distend  (e).  dlatendre  (^ 
strrekkc,  udsplle. 


diatenslon  ®  r.  distention 

(é)  udstraeknlng. 

diatil  @,  distiller  (^  dryppe 
(tr):  dcsUllere;  (7)  flg.udgyde. 

dlstlllateiir  (f)  m.  distiller  (i) 
bnendeTl  nsbnender. 

distillerie  ®  r.  diatillery  @ 
brænderl. 

diatlnct  (<e)  &  ®  skarpt  adskilt, 
forsKJellig;  tydelig,  klar. 


Ull 


dUtlnction-dlatrikt 

Brættnip,  Chr.  Jacob  Cosmus  (1789— 1S70),  d. 
politiembedsmand.  1833  politidirektør  i  Kbh.  og  justiti- 
arius i  politiretten,  tog  initiativet  til  en  fuldstæodig  re- 
foriti  af  det  d.  politivæsen,  lagde  grunden  til  et  organi- 
seret  opdagelsespoliti  og  linyttede  forbindelse  med 
udlandets  politi  til  internationalt  samarbeide.  Døde 
som  overprtesident  i  Kbh. 

Brøchner,  Hans  (1820—75),  d.  filosof,  studerede 
teologi,  men  flk  paa  grund  af  sit  udtalte  fritænkeri  ikke 
lov  til  at  tåge  teologisk  embedseksamen,  tog  1845  doktor- 
graden om  et  emne  af  den  Jødiske  historie.  1870  pro- 
fessor i  filosofi.  Forudeii  et  stridsskrift  mod  biskop 
Martensen  om  daaben  har  han  udgivet  en  bog  om 
Spinoza  (1857),  «Problemet  om  tro  og  viden»  (1868), 
rettet  mod  Martensens,  Søren  Kierkegaards  og  Rasmus 
Nielsens  behandlinger  af  problemet,  «Det  religiøse  i  dets 
enhed  med  det  humane»  (1869),  «Bidrag  til  opfattelsen 
af  udviklingsgangen  i  filosofiens  historie»  (1869)  og  «Filo- 
sofiens historie  i  grundrids»  (2  bd.  1873—74).  Om  de 
to  emner:  det  religiøse  problem  (forholdet  mellem  re- 
ligion og  videnskab)  og  filosofiens  historiske  udvi kling 
samler  alle  hans  arbeider  sig.  Hans  fremstilling  er 
meget  tung  og  abstrakt  og  for  almindelige  lassere  nutil- 
dags  neppe  til  at  forståa,  da  den  benytter  den  filosofiske 
terminologi  fra  Hegels  tid.  Paa  mange  af  sine  tilhørere 
har  B.  ikke  desto  mindre  øvet  stor  indflydelse  baade  ved 
sin  tænkning  og  ved  sin  noble  person,  saaledes  paa  H. 
Høffding  og  G.  Brandes,  der  i  en  essay  har  givet  en 
sympatetisk  skildring  af  sin  filosofiske  lærers  personlighed. 

Brød*  Saalænge  mennesket  har  været  fastboende  og 
jorddyrkende,  har  b.  været  dets  hovednæringsmiddel. 
Kornarternes  fragt,  malet  til  mel,  blandet  med  vand  og 
stegt  i  asken  uden  først  at  have  gjæret  var  det  oprinde- 
lige  b.  Saadan  var  israeliternes  us^Tede  b.;  nutidens 
Jøder  bruger  den  dag  idag  et  lignende  b.  (matzes).  Flad-b. 
og  lefse  er  ogsaa  ugjærede  b.-sorter  af  den  oprindelige 
type.  Naar  den  engelske  nybygger  er  paa  reise,  bager 
han  af  hvedemel  og  vand  sin  damper,  som  han  om- 
vikler  med  løv  og  steger  i  et  Jordhul  i  den  glohede  aske. 
Paa  samme  maade  bager  sætersdølen  sin  «oskestomp», 
naar  han  er  paa  arbeide  langt  fra  folk  oppe  i  heien. 
Allerede  tidlig  lærte  man  at  lade  deigen  gjære.  Melet 
indeholder  i  naturlig  tilstand  gjæringsvirkende  bakterier, 
som  ved  sit  stofskifte  udvikler  gaser.  Man  gjemte  lidt 
deig  fra  den  ene  bagning  til  den  anden  (surdeig).  Fra 
bibelen  ved  vi,  at  gjæret  brød  var  i  brug  hos  joderne. 
Til  minde  om  udgangen  af  Ægypten  skulde  der  dog 
spises  usyret  b.  Ved  udgravninger  i  Ægypten  har  man 
fundet  gjæret  b.  fra  omkr.  2500  aar  f.  Kr.  og  billedlige 
fremstillinger  af  kornets  maling  og  b.s  bagning.  Det  op- 
rindelige b.-korn  har  hos  de  fleste  folkeslag  været  byg. 
Nu  bruges  mest  hvede.  I  Skandinavien,  Nordtyskland 
og  det  nordlige  Rusland  er  rug  det  almindelige  b.-kom. 
Havre  kan  ikke  bruges  alene  til  mygt  b.  Melets  bage- 
cvne  beror  paa  dets  indhold  af  gluten  (norsk:  kleim), 
et  slags  plantelim.  Dette  bliver  seigt  og  tøieligt  ved  til- 
sætning af  vand  og  findes  i  størst  mængde  i  hvede,  der 
giver  det  mest  letbagte  og  lettest  fordøielige  b.  (se 
Gluten).  B.s  fordøielighed  og  næringsværdi  er  ogsaa 
afhængig  af  melet  (s.  d.).  Grov-b.  har  størst  nærings- 
indhold.     Det  udnyttes  dog  ikke  altid  saa  godt,  lige  til 


Bræstrup— Brød 


1412 


20  pot.  kan  gaa  ufordøiet  bort,  men  det  har  diætetisk 
værdi  og  fremmer  tarmbevægelsen.  B.  af  finsigtet  mel 
har  mindre  næringsindhold,  men  udnyttes  forholdsvis 
bedre.  Ferskt  b.  har  man  anseet  for  usundt  Dette  er 
forsaavidt  rigtigt,  som  man  er  tilbøielig  til  at  nedsvelge 
det  ferske  b.  ufuldstændig  tygget,  medens  det  gamle  b. 
maa  tygges.  Ved  ordentlig  tygning  er  der  ingen  forskjel. 
B.-bagningen  falder  i  4  afsnit:  deiglægning,  hævning.  b.s 
formning  og  stegning.  Deiglægningen  kaldes  af  bagerne 
vækgjøring;  herved  blandes  melet  med  vand  (eller  melk  . 
salt  og  et  hævningsmiddel.  Vandtilsætn ingen  retter  sig 
efter  melets  naturlige  vandindhold.  Som  regel  giver 
100  g.  mel  150  g.  deig,  som  ved  stegningen  svindcr  til 
omtr.  135  g.  b.  Som  hævningsmiddel  bruges  enten  sur- 
deig eller  gjær  (s.  d.)  eller  begge  dele.  Alt  knades  godt 
sammen,  saa  hævningsmidlet  kan  spredes  til  alle  deigens 
dele.  Melstoffet  gaar  for  endel  over  til  sukker.  Enten 
der  bruges  gjær  eller  surdeig,  foregaar  der  en  alkoholisk 
gjæring;  sukkeret  gaar  over  til  kulsyre  og  alkohol.  Kul- 
syren  søger  under  varmeudviklingen  at  undvige,  men 
holdes  tilbage  i  deigen,  som  er  blevet  seig  og  tøielig  ved 
våndets  indvirkning  paa  glutenet.  Alkoholen  fordamper 
delvis.  Ferskt  b.  kan  dog  indeholde  op  til  V'i  volum- 
pet.  eller  omtr.  5  cm.'  pr.  b.  å  1000  g.  Halvdelen 
svinder  efter  nogle  dages  forløb.  Der  dannes  ogsaa  syrer 
i  deigen,  navnlig  eddiksyre  og  melkesyre.  Disse  kommer 
især,  naar  man  bruger  surdeig,  men  ogsaa  ved  gjær, 
naar  gjæringen  ledes  paa  urigtig  maade.  Herved  kan 
brødet  faa  en  altfor  sur  smag.  Istedetfor  gjær  eller 
surdeig  bruges  undertiden  bngepulver  (s.  d.).  B.s  form- 
ning kaldes  af  bagerne  opslag  og  kan  delvis  ske  ved 
maskiner.  Stegningen  sker  ved  temmelig  høi  temperatur, 
200°  C.  eller  mere  efter  b.s  størrelse.  Ved  den  sterke 
varme  stanser  al  gjæring.  Skorpen  faar  en  brun  far\'e, 
fordi  sukkeret  her  gaar  over  til  karamel.  I  Norge  har 
flad-b.  været  landsfolkets  almindelige  b.  i  aarhundreder, 
indtil  by-b.  begyndte  at  bane  sig  vei  opigjennem  bygderne 
i  sidste  tredjedel  af  forr.  aarh.  Det  hages  uden  gjæring 
af  sammalet  mel,  byg,  rug  eller  havre,  undertiden  af 
ertemel.  Oftest  en  blanding  af  flere  melsorter.  Deigen 
kjevles  ud  og  steges  i  peisen  paa  en  jemtakke.  Det  er 
meget  let  fordøieligt.  Det  norske  husholdning s-b. 
er  hagt  af  finsigtet  rugmel.  I  Vestlandsbyeme  og  nord- 
paa  hages  det  sammenskjøvet,  saa  det  kun  faar  over- 
og  underskorpe,  paa  Østlandet  og  i  Trondelagen  rund- 
stegt,  med  skorpe  helt  rundt  og  grislet.  Det  grislede  b. 
kaldes  ogsaa  Kristian  ia-b.  Før  den  egentlige  st^ning 
begynder,  udsættes  det  for  direkte  straalevarme  fra  gli- 
derne. Herved  faar  det  en  tynd  grislehud,  som  snitters 
paatvers  af -b.  for  at  hindre  bristning  under  stegningen. 
Vort  m  i  I  i  t  æ  r-b..er  ogsaa  rundstegt  ligesom  det  hjemme- 
bagte  landsens  b.  (kake),  men  ugrislet  og  bågt  af  noget 
finere  mel.  Norsk  skibs-b.  eller  skonrok  er  et  slags 
haardt  b.,  hagt  af  samme  slags  mel  som  husholdnings-b. 
og  gjæret,  medens  den  engelske  skibskjeks  (biseuit)  er 
ugjærct  og  hagt  af  hvedemel.  Knække-b.,  S%'eriges  na- 
tionale  b.-sort,  er  gjæret  rug-b.  af  sammalet  rugmel 
med  eller  uden  tilsætning  af  krydderier.  —  Bagerhaand- 
verket  blev  længc  drevet  paa  gammel  vis.  Først  i  slutten 
af  forr.  aarh.  blev  der  tale  om  en  mere  fabrikmaessi^ 
tilvirkning  af  b.    De  gamle  bagerovne  som  endnu  bruges 


distinctioil  (e!  &  ®  r.  tydelig 
odskillelae;  Torsl^ei:  anseelM:  ud- 
merkelse. 

distlnguerCF).  distlnguiah  (e^ 
adftkille.  sKJelne;  udmerke. 

distingveret  —  ®  disilnguiprt 
—  fe)  distinguiihed  —  (f)  dlatlnfiiié. 
de  distinction. 

distitle  (e)  beræ-c  adkomst. 


diatordre  ®,  distort  @  for- 
vrlde,  fordreie. 

distoraion  (?)  r.  diatortion  @ 
forvridning,  fordreielse. 

distract  @  bortlede:  forvirre: 
ploge:  møre  fon^kt. 

distraction  (el  adsklllelse;  for- 
virrinjf:  forstyrrelse  forrykthed. 

distraction  [Tj  f.  trndrng:  dls- 
traktion;  adspredelse. 


distrahere  —  ®  ceretreuen  — 
(£)  distract  —  ®  distralre. 

distrain  ^  udeksekvere. 

distraire  (^  fhidroffe;  afholde; 
forstyrre:  adsprede. 

distrait  -  ®  Bcrstreut  -  @ 
absent,  distrait  —  S)  distrait 

distraktton  —  ®  Zerttreutheit 
f  —  (^  absent-mlndedness  —  (JD 
distraction  f. 


dlstress  gl  stor  smerte.   D*d . 
udpantning ;     l^emMfle ; 


distribuer  ^  distribate  «> 
nd-.  for-,  Inddele:  ombriiuBe. 

distribntlf  C,  dlstrlbative 
@  fordelende:  dtotribattT. 

dtøtrlbntion  >^  ft  (^  t  for- 
deling, uddellngr  ombrli^elar. 

distrikt  —  ®  Distrikt    RcKirk. 


BRØDB. 


Fremstilling  af  et  arbeidende  di^ 

(Ener  rooCl^er  ttn  ..KrtwiJai 


A.  Bageriet:  l.  Eltemasklne.  lukket.  2.  Eltemaskine,  nnhen  of{ 
svinget  ud,  forat  deigen  kan  udtages.  3.  Deigvogne.  4.  Brød- 
sprølte.  5.  Brødenes  størrelse  afstikkes.  6.  Hyldevogne  til 
brødenes  transport  I  bageriet.  7.  Herte.  hvorpå  a  brødene  Ifegges. 
naar  de  skal  i  ovnen  til  bagning.    8.  Ovnene.     9.    Vandbeholder 


til  brug  red  deigens  eltnlng.  10.  Sordeigskassrr.  II.  De  fr^ 
brød  transporteres  til   brødkamrenc. 

Kvern-  og  vaUeloftet:  l.  Beholder  v«d  unmn#"«t*É 
2.  Valseverk.  3.  Paafyidnlngsbeholdere  til  eltefaa»L.9<^ 
4.    Kverne.     5.   Kran  til  at  løfte  kTemstenene     t.    Tr«n»{h.rt  i 


iNING 


geri  med  tilhørende  mølleri. 

Inbagerf».  KJøbenham.) 


fyldte  roelssekke.     7.   Elevator  til  slf^emaskinen.    8.  Sigtemoskine. 
9.    Nedløbsrør  fra  sigtemaskinen.     10.    Decimnlvegt. 
Mel-  og  kornloftet:    l.   Beholder  til  valseverket.    2.  Nedløbs- 
tragt  tu  kvernene.    3.    Beholdere  for  sammenblanding  af  korn- 
aorteme,  før  de  ledes  til  de  forakjelligc  renseapparater. 


Skrueloftet :  l.  Elevatorer,  som  fører  til  de  forskjellige  transport- 
skruer,  hvorigjennem  kom  og  mel  føres  til  bestem melsesstedeme. 
2.  Transportskrue.     3.  Brudstykke  af  en  aabnet  transportskrue. 
Brødenes  udlevering  til  brød  vognene. 
Brødenes  anbringelse  1  brodkamrene. 


1413 


Brødforvandling— Brøgger 


1414 


meget,  opvarmes  ved  direkte  fyring;  man  lader  veden 
brænde  inde  i  selve  ovnsnimmet,  hvor  b.  senere  steges, 
efterat  gløder  og  aske  er  feiet  ud.  Denne  tldsspildende 
fremgangsmaade  er  nu  i  de  største  bagerier  afløst  af 
den  direkte  fyring.  Varmen  ledes  her  i  et  rørsystem 
rundt  bagerovnen  fra  et  ilæg  udenfor  denne.  Bagningen 
kan  derfor  foregaa  uafbrudt  og  paa  en  mere  renslig 
maade.  Nyere  bagerier  er  saaledes  indrettet,  at  b. 
under  tilvirkningen  kommer  saa  lidet  som  mulig  i  be- 
røring med  arbeidernes  hænder.  Deigens  knadning  og 
formning  til  b.  sker  for  en  stor  del  ved  hjælp  af 
maskiner.  (Se  planchen  Brødbagning.) 
Brødforvandling,  se  Transsubstantiation. 
Brødf  rugttrær,  arter  af  slegten  artocarpus,  tilhørende 
morbærfamilien.  B.  er  høie  trær  med  to  slags  blomster- 
stander hanblomsterne  danner  kolber,  og  ved  siden  af 
dem  sidder  hunblomsterne  i  hovedformede  samlinger. 
Af  hunblomsternes  kjødede  blomsterblade  i  forbindelse 
med  blomsterstandens  akse  opstaar  efter  af  blomst  ringen 
cbrødfrugten»,    der   er   kuglerund,    kjødet  og   udvendig 

klædt  af  en  vortet, 
gul  skal.  Brød- 
frugten,  som  kan 
veie  over  2  kg. 
og  gjerne  har  en 
længde  af  opimod 
^'«m.,  indeholder 
før  modningen  et 
hvidt  melet  stof, 
der  udgjor  det 
I  bekjendte  vigtige 

næringsmiddel 
for   tropebeboer- 
ne.     Til  et  men- 
neskes   ernæring 
behøves  kun  2  å 
3  b.    Det  egte  b. 
(a.  incita)  tindes 
i    Polynesien    og 
paa  Sundaøeme,  medens  det  saak.Jacktræ  (a.  i/ife^ri/b/ia} 
dyrkes  overalt  i  det  sydlige  Asien.     Den  sidstnævnte  art 
har  de  største  frugter. 
Brødkøiy  mm,  hvor  skibsbrødet  opbevares  ombord. 
Brødmose,  se  R  e  n  m  o  s. 

Brødre  af  det  fælles  liv,  en  kirkelig  forening,  som 
fremkom  i  Nederlandene  i  anden  halvdel  af  14  aarh., 
stiftet  af  Gerriet  de  Groote  (d.  1384),  borger  i  Deventer, 
og  hans  discipel  Florentius  Radewijn.  1391  oprettede 
denne  det  første  broderhus.  I  dette  søgte  man  at  efter- 
ligne  de  første  kristnes  fællesliv.  Brødrene  skulde  leve  i 
ugift  stand,  under  en  husfaders  styrelse,  optagne  af  studier 
og  afskrivning  af  bøger.  Ved  opbyggelige  møder  og  gjen- 
sidig syndsbckjendelse  skulde  de  hjrelpe  hverandre  til  et 
oplyst  og  inderligt  religiøst  liv.  Desuden  stræbte  de  ved 
undervisning  af  ungdommen  ogpræken  paa  modersmaalet 
at  missionere  blandt  sine  omgivelser.  Der  krævedes  ikke 
noget  livsvarigt  løfte.  Brødrene  skulde  leve  af  sine 
hænders  gjerning,  og  alt  tiggeri  var  strengt  forbudt. 
En  undtagelsc  herfra  dannede  Windesheimer-kongrega- 
tionen,  som  organiserede  sig  som  en  særlig  orden  og  fik 
stor  betydning  for  klosterlivets  reformation.    Bevægelsen 


Gren  nf  brødfrugttræ. 


distnrb-dlve 

udbredte  sig  snart  i  Nederlandene  og  Tyskland,  hvor  de 
fleste  byer  fik  sine  egne  brødrehuse.  Mange  af  tidens 
bedste  mænd,  som  Thomas  af  Kempten  og  Johan  Wessel 
tilhørte  denne  retning.  Ogsaa  Erasmus  fik  sin  første 
uddannelse  hos  brødrene.  Paa  den  anden  side  mødte 
de  ogsaa  megen  modstand,  særlig  fra  tiggermunkenes 
side.     Efter  reformationen  mistede  de  sin  betydning. 

Brødre  og  søstre  af  den  frie  aand,  en  fælles- 
betegnelse  for  forskjellige  sekter  fra  den  sidste  halvdel 
af  middelalderen.  De  hyldede  en  panteistisk  mystik, 
ofte  forbundet  med  kvietistisk  fromhed.  I  regelen  for- 
kastede de  det  ydre  kirkevæsen  og  navnlig  det  kirkelige 
embedes  autoritet.  Deres  modstandere  anklager  dem 
tillige  ofte  for  sedelige  udskeielser.  Trods  blodige  for- 
følgelser fra  inkvisitionens  side  holdt  disse  retninger  sig 
til  slutningen  af  middelalderen. 

Brødremenigheden  (Hermhutterne)  er  udgaaet 
fra  de  b6hmisk-måhriske  brødre  (s.  d.).  Da  disse  stadig 
var  gjenstand  for  forfølgelser,  udvandrede  de  i  større 
og  mindre  tal  fra  Østerrige.  1722  kom  en  flok  til  Sachsen 
og  fik  af  grev  Zinzendorf  (s.  d.)  tilladelse  til  at  bosætte 
sig  paa  hans  gods  Berthelsdorf.  Her  hyggede  de  byen 
Herrnhut.  Efterhaanden  sluttede  mange  baade  lutherske 
og  reformerte  sig  til  menigheden.  Herved  opstod  der 
forskjellige  lærestridigheder,  men  det  lykkedes  Zinzen- 
dorf at  stifte  enighed,  hvorefter  13  aug.  1727  feires  som 
menighedens  fødselsdag.  Den  fik  en  særlig  forfatning 
med  et  menighedsraad  og  12  ældste.  Formaalet  var  at 
skabe  en  «filadelfisk»  menlghed.  hvor  hjertelig  kristen- 
tro og  praktisk  menighedstugt  kunde  forene  alle  kristne 
uanseet  konfessionelle  forskjelle.  Det  kunde  imidlertid 
ikke  undgaaes,  at  spændingen  mellem  menigheden  og 
den  sachsiske  folkekirke  stadig  voksede.  1736  blev  Zinzen- 
dorf forvist  fra  Sachsen.  Senere  fik  menigheden  sin 
egen  biskop  og  udvi klede  sig  mere  og  mere  til  kirkelig  selv- 
stændighed.  Styrelsen  gjennemgik  forskjellige  skiftende 
former.  Først  efter  Zinzendorfs  død  blev  der  under 
Spangenbergs  ledelse  vedtaget  en  fast  forfatning  paa 
synoderne  1764,  1769  og  1775.  Med  hensyn  til  læren 
findes  der  intet  eiendommeligt;  den  tidligere  brug  af 
lodkastning  som  middel  til  at  kjende  Guds  vilje  er  nu 
officielt  og  praktisk  opgivet.  Gudstjenesten  er  udpræget 
evangelisk  og  indeholder  flere  smukke  oldkirkelige  skikke 
(f.  eks.  kjærlighedsmaaltiderne).  —  I  Norge  dannedes  et 
societet  i  Kra.  1737,  i  Bergen  1740  og  i  Drammen  1746. 
1  Danmark  stiftedes  1739  et  societet  af  b.  i  Kbh.  1772 
oprettedes  menigheden  i  Kristiansfeld.  Kirkehistorisk  har 
menigheden  navnlig  havt  betydning  ved  dens  store  og 
fortjenstfulde  arbeide  for  hedningemissionen.  B.s  med- 
lemsUl  var  1903  39  280  knstne,  hvortil  kommer  89  257 
kristne  paa  missionsmarken.  [G.  Burkhardt,  cDie  Brfider- 
gemeine»  I— II,  Gnadau  1893—97;  Schulze,  «Abriss  einer 
Geschichte  der  Brudermission»,  Herrnhut  1901;  J.  Lund- 
bye,  «Herrnhutismen  i  Danmark»,  Kbh.  1903.] 

Brødstudium,  det  studium,  som  skaffer  den,  der 
dyrker  det,  underhold,  «brødet». 

Brøgger,  Waldemar  Christopher  (1851—),  n. 
videnskabsmand,  studerede  først  en  kort  tid  zoologi, 
men  gik  snart  over  til  studiet  af  mineralogi  og  geo- 
logi, blev  1875  assistent  ved  Norges  geologiske  under- 
søgelse    og    kort    efter    amanuensis    ved    universitetets 


Kreis  m  -  (e)  ft  ®  dUtrlct  m:  (T) 
of{«.  arrondissement,  canton  m: 
circonscriptlon  f. 

disturb  @  foratyrre.  distnrb- 
an  oe  forstyrrvlte ;  opiøb. 

dlsunlon  @  ■dsklllelM :  split- 
telse, disunite  sldlle.  opløse  (sig); 
(■d)spliUe<s). 

disnse  (e)  tfaaen  af  brug.  op- 
hør:  liclte  mere  l>ruge:  africnne. 


disviilueie)  undervurdere,  ned- 
sætte. 

dit:  dit  og  dat  —  Ødiesund 
Jenes  —  (e)  one  thing  and  the 
otiier.  sundrles,  odds  nnd  ends  — 
®  cecl  et  cela;  choses  et  d'autres, 
mille  choses. 

dit  (?)  m.  ytring 

dltcn  (e)  i^rt(e>. 

dlthers  ^l   pl.    kuldegysninger. 


dithyramb  @.  dithyrambe 
(f)  ni,  ditymnibe. 

dlto  —  (t;  dllo  —  @  ditto,  the 
same  —  (^  id(em). 

ditty  @  vise:  synge. 

dlurése  ©f.  diuresis ® urin- 
afsondrlng. 

dluretlc  (e>.  diurétique  ®  (m), 
urlndri vende  (middel). 

dlumal    (e^,    diurne   ®   (m). 


dag- ;  dagsommernigl.  dagrov- 
ftigl. 

divagation  ®  r.  dlgression, 
forvirret  tale. 

divaguer  (f)  streife  frit  om- 
kring; gaa  over  sine  bredder;  gna 
udenom  sagen;  fantasere. 

dive  @  duk(ke). 

dive  ©  guddommelig. 


diverge— divislon 


1415 


Brøggeri't— Brønde 


1416 


mineralogiske  samling.  I  1878  blev  han  universitets- 
stipendiat og  kald  tes  i  1881  til  professor  ved  Stockholms 
hdgskola.  Her  udfoldede  han  en  udstrakt  virksomhed 
som  videnskabsmand  og  lærer,  til  han  i  1890  udnævntes 
til  professor  i  mineralogi  og  geologi  ved  Kristiania  uni- 
versitet, eflerat  stortinget  havde  bevilget  høieste  pi*o- 
fessorgage  til  ham.  —  B.  har  leveret  en  mængde  ud- 
forlige  og  tildels  bancbrydende  videnskabelige  arbeider 
inden  fagets  mest  forskjelligartede  grene,  nemlig  i  mi- 
neralogi, petrografi,  stratigrafi,  palæontologi  og  glacial- 
geologi.  Ogsaa  i  grænsegebetet  mellem  geologi  og  arkæologi 
har  han  leveret  et  bctydeligt  arbeide.  De  væsentligste 
af  hans  videnskabelige  arbeider  omhandler  forholdene 
inden  «Kristianiafeltet>,  som  i  mineralogisk  og  geologisk 
henseende  er  et  af  de  interessanteste  og  ved  B.s  under- 
søgclser  bedst  studerede  omraader  paa  jorden.  —  Hans 
første  videnskabelige  produktion  er  en  zoologisk  af  hand< 
ling  fra  1872  over  mollusker  i  KristianiaQorden.  Dcr- 
næst  udgav  han  sammen  med  H.  Reusch  i  1874  en 
afiiandling  om  jettegryder  ved  Kristiania  og  fremkom 
i    1876   med   sit   første   mineralogiske  arbeide:     tUebcr 

grosse  Enstatitkrystalle » . 
Af  hans  senere  videnska- 
belige arbeider  skal  næv- 
nes:  «Om  Trondhjems- 
feltets  midlere  afdeling 
mellem  Guldalen  og  Mel- 
dalen»(1877),  cOm  Para- 
doxidesskifrcne  ved  Krek- 
liiig>  (1878),  «Die  siluri- 
schen  Etagen  2  und  3 
im  Kristianiagcbiet  und 
auf  Eker»  (1882),  «Die 
Mineralien  der  Syenit- 
pegmatitgånge  der  sud- 
norwegischen  Augit  und 
Ncphelinsyenit>  (1890), 
«Lagfølgen  paa  Hardan^ 
gervidda»  (1893),  «Die 
Eruptivgestcine  des  Kri- 
stianiagebietes>(1894  flg-), 
«Om  de  senglaciale  og 
postglaciale  nivaaforan- 
—01),  «Strandliniens  be- 
sydøstlige  Norge» 
Granit- 


(Fol.  af  L.  Forbech.) 
W.  C  Brøgger. 


dringer  i  Kristianiafeltet»  (1900 
liggenhed  under  stenalderen  i  det 
(1905),  «Die  Mineralien  der  sudnorwegischen 
pegmatitgånge»  (1906).  —  Ved  siden  af  de  rent  viden- 
skabelige arbeider  har  B.  ogsaa  skrex^et  en  mængde 
populærvidenskabelige  artikler  for  dagspressen.  B.  er 
indvalgt  som  medlem  af  en  mængde  udenlandske  viden- 
skabelige selskaber  ved  siden  af,  at  han  ogsaa  paa 
andre  mnader  har  nydt  stor  paaskjønnelsc  blandt  fag- 
mænd.  Da  Kristiania  universitet  hosten  1906  for  første 
gang  skulde  vælge  rektor,  blev  B.  med  overveiende  antal 
stemmer  valgt  hertil  for  aarenc  1907—09.  —  Foruden 
som  videnskabsmand  har  B.  ogsaa  havt  betydning  som 
administrator  og  politiker.  Saaledes  skyldes  det  væsentlig 
hans  initiativ,  at  Nansenfondet  (s.  d.)  oprettedes  i  1896. 
I  1906  valgtes  han  som  samlingspartiets  kandidat  til  stor- 
tingsmand  for  Akers  kreds  og  har  i  den  sidste  stortings- 
session  været  blandt  de  mere  fremskudte  repræsentanter. 


Brøggeri%  et  regulært  uranmineral.  som  er  fundet 
i  nærheden  af  Moss,  og  som  er  opkaldt  efter  professor 
W.  C.  Brøgger.     Indeholder  en  liden  mængde  helium. 

Brøk  er  et  vist  antal  af  enhedens  lige  store  dele.  B  s 
nævner  angiver,  hvor  mange  dele  enheden  er  delt  i. 
tællcren  angiver,  hvor  mange  af  disse  der  findes  i  b., 
f.  eks.  */«  (fem  ottendedele),  hvor  5  er  tælieren  og  8  næv- 
neren.  En  b.  kaldes  e  g  t  e,  naar  tælieren  er  mindre  end 
nævneren  og  dens  værdi  altsaa  mindre  end  enhedeo. 
f.  eks.  '/o;  b.  er  uegte,  naar  tælieren  er  sterre  end 
nævneren  og  dens  værdi  altsaa  større  en  enheden;  den 
kan  omgjøres  til  et  blandet  tal,  d.  e.  en  sum  af  et  helt 
tal  og  en  egle  b.,  f.  eks.  ^*'4  =  3\'4;  b.  er  u egentlig, 
naar  dens  værdi  er  et  helt  tal,  f.  eks.  '/7  =  1,  *^  »  —  5.  En 
brudden  b.  er  en  b.,   hvis  tæller  og  nævner  er  sam- 

mensat  af  b.,  f.  eks.  ,  >  ,         -,  en  saadan  gjøres  om  til 

en  alm.  b.  ved  at  multipliccre  tæller  og  nævner  med 
det  mindste  tal,  hvori  de  enkelte  b.s  nævnere  gaar  op 
(deres  gencralnævner). 

Brølaber  (myceles),  sydamer,  slegt  af  brcdna»ede 
aber  (se  Aber).  Plumpt  hyggede  d3T  med  stort  hoved. 
fremstaaende  snude  og  en  meget  lang  muskuløs  g  r  i  b  e- 
hale,  hvis  spids  paa  undersiden  er  nøgen  og  meget 
følsom;  ved  hjælp  af  denne  kan  dyrene  saavcl  hænge  i 
trærnes  grene,  som  gribe  sit  bytte.  B.s  kraftige  stemme 
(hvorcfter  navnet)  skyldes  det  forhold,  at  tungebcns- 
legeqiet  er  omdannet  til  en  tyndvægget  benhulhed,  som 
bagud  staar  i  aaben  forbindelse  med  svelget.  Det  er 
særlig  om  morgenen  og  aftenen,  at  de  opfører  sine  fryg- 
teiige  koncerter,  som  høres  i  flere  km.s  afstand.  —  B. 
er  meget  alm.  i  Sydamerikas  tætte  urskoge;  de  er  alvor- 
lige, noget  langsomme,  uskadelige  dyr,  som  nærer  sig  af 
plantedele,  eg  og  fugleunger.  Kjødet  velsmagende,  skindet 
leverer  et  godt  pelsverk.  —  Den  røde  b.  (tn.  seniculm}, 
omkr.  80  cm.  lang  med  noget  kortere  hale,  rødbrun  med 
blaasort  ansigt;  lever  i  store  flokke  i  Brasilien,  Guayana 
og  Columbia.  Den  sorte  b.  (m.  niger),  65  cm.  lang 
med  lige  lang  hale,  glinsende  sort;  lever  i   Paraguay. 

Brdmsebro  fører  over  Brdmsebæk,  mellem  Småland 
og  Blekinge,  der  indtil  1658  var  grænse  mellem  Danmark 
og  Sverige.  En  liden  holme,  som  laa  her,  var  et  neutralt 
punkt,  hvor  grænsemøder  ofte  fandt  sted.  Freden  i  B 
sluttedes  her  13  sept.  1645.  Norge  tab  te  Heijedalcn  «»}; 
Jemteland,  Danmark  Gotland,  Osel,  Halland  paa  30  aar 
og  maatte  give  svenskerne  toldfrihed  i  Øresund. 

Brønde  tjener  i  regelen  til  at  skaffe  vand  fra  dybcre- 
liggende  jordlag  (grundvand,  s.  d.)  op  til  jordoverfladen 
Almindelige  h.  sprænges  eller  graves  ned  til  passende 
dybde  under  grundvandet,  som  derpaa  øses,  heises  eller 
pumpes  op.  I  løst  terræn  (jord,  lere,  sand)  maa  b.  af- 
støttes  (udfores)  med  murverk  eller  en  ramme  «af  iræ 
eller  jern.  Dybere  b.  udføres  i  løst  terræn  ved  ned- 
sænkning,  idet  jorden  ved  haandkraft  eller  mekaniske 
midler  graves  væk  inde  i  b.  og  under  den  nederste  del 
af  udforingen,  der  kaldes  b.-kransen.  Denne  er  udfort 
af  træ  eller  jern  og  er  tildannet  kileformig  nedad  for  at 
lette  nedsænkningen.  Efterhvert  som  udforingen  bygge- 
op  paa  b.-kransen  og  jorden  fjernes  under  denne,  synker 
udforingen  paa  grund  af  sin  egen  vegt,  der  om  nødvendif: 
øges  ved  ekstrabelastning.     Mindre   b.  udføres  ofte  som 


diverge  @,  diverger  (?)  diver- 
gere, nfvige. 

divergence  c?^  &  (f)  r,  diver* 
gency  (ej  nrvigcl»e. 

divers  (e)  &  (fj  (flere)  for- 
skjellige: ^  ogs.  adskillige;  di- 
verse. 

diversifier  (f),  diversify  © 
variere. 

diversion  (5)  &  (f)  f,  af-,  bori- 


I    ledning:    (mil.)  diversion:   @   ogs. 
adspredelse,     pour   faire    d.   (f) 
I    til  en  afveksling. 

diversité  (r)  f.  diversity  ® 
I    forskjellighed;   mangfoldighed ;  af- 
veksling. 

divert  (e).  divertir  ®  ndsprede. 
more:  af-,  bortlede. 

Dives  (e)  «den  rige  mand>. 
divlde  (£)  lind-,   ud)dele;    divi- 


dere:   skille    iroellem;    (lade)    af- 
stemme 

dividende  —  $)  Dividende  r  — 
@  dividend  -  (jf)  dividende  f. 
,       dividere  -  (£)  dividlcren  -  @ 
I    divlde  -  (?)  di  viser:  faire  la  divi- 
slon. 

dlvin  (?).  dlvine  ©  guddom- 
melig; (e)  ogs.  teologiisk);  ane, 
gjette:  spaa. 


dlvlnatioa  @  ft  (?)  f . 

®  ogs.  spaadoms-.  gjettre\nr 

divinité  (T)  r.  dlvinity  <^  i^* 
domdneligtied);  @  o^.  teola«(i. 

dlviser  (f)  (ind)dcle:    dl%tdrrr 
skille,  splitte 
divisible  (p)  &  'f  driciifr 
divislon  (c)  &  er;  r.  Mnd-,  ut- 
deling: dl\'islon ;  apliltel«e .  r- ^>tc 
skilldvaeg) :  afMentnim; :  dellQi^tniB 


1417 


Brøndkur— Bucarania'nga 


1418 


rør-b.,  især  naar  grundvandet  ligger  dybt.  De  anvendes 
baade  i  jord  og  i  fjeld,  idet  rørene  sænkes  ved  boring 
(s.  d.)  og  efterhvert  skrues  sammen.  I  Lofoten  er  for- 
søgsvis  boret  rør-b.  i  fast  fjeld  ned  til  betydelige  dybder 
(kfr.  Helland,  €  Nordlands  amt»  I,  644  ff.).  De  saakaldte 
artesiske  b.  (s.  d.)  er  altid  rør-b.  Nedsænkede  b. 
(sænk-b.)  udfyldt  med  murverk,  beton  el.  1.  anvendes 
ofte  til  fundament  for  større  bygverk,  hvor  der  er  dybt 
til  fast  byggegurnd  (se  F  u  n  d  a  m  e  n  t  e  r  i  n  g).  B.  kaldes 
ofte  det  aabne,  noget  lavereliggende  rum  paa  mindre 
dampskibe  mellem  bakken  og  kommandobroen.  Fisker- 
baade  har  ofte  et  særskilt  rum  fyldt  med  vand,  hvor 
fisken  kan  leve  under  transporten  til  afsætningsstedet. 
Dette  mm  kaldes  b.  (fiske-b.). 

Brøndkur.  Adskillige  kilders  vand  indeholder  mine- 
ralske stoffe,  som  paavirker  de  forskjellige  organer,  navn- 
lig fordøielsesorganerne,  saasom  dobbeltkulsurt  natron, 
kogsalt,  svovlsurt  natron  (glaubersalt),  svovlsurt  magnesia 
(engelsk  salt)  o.  a.  Omkring  saadanne  kilder  (brønde) 
reiser  der  sig  kur-  og  badesteder,  hvor  der  Ved  siden  af 
n^^delsen  af  det  naturlige  mineralvand,  der  som  regel 
skjænkes  lige  fra  kilden,  tillige  anvendes  diætetisk  og 
anden  behandling  (se  Mineralvand). 

Brøndsaks,  Ijrøndsle  (bidens),  slegt  af  de  kurv- 
blomstrede,  urter  med  mod- 

satte    blade   og   gule   eller        wj  /f    i      m       ^ 
brunlige  blomsterkurve,  of-  '  '        ^    ^^ 

test  kun  bestaaende  af  rør- 
formede  blomster.  De  flade 
frugter  ender  oventil  i  1 — 5 
stive  børster,  tæt  besat  med 
smaa,  nedbøiede  pigge,  ved 
hvis  hjælp  frugterne  let 
fæster  sig  til  forbigaaende 
og  saaledes  spredes.  Hos 
vor  alm.  art,  b.  tripartiius, 
har  frugterne  kun  to  bør- 
ster (se  fig.)  og  minder  i 
formen  om  en  saks,  hvoraf 
vistnok  navnet. 

Brøndsle,  se  foreg.  art. 

Brøndsted,  Karl  Gu- 
stav (1851—),  d.  forfatter, 
vandt  sig  først  et  større 
publikum  med  «Frihed»,  en 
nutidsfortælling  (1893);  senere  fulgte  bl.  a.  «Smaa  danske 
snobber»,  en  samling  hensynsløse  satirer  (1896),  og  ro- 
manen «Borretaarn»  (1898).  B.  er  udpræget  idealist, 
ofte  hensynsløst  polemisk. 

Brøndsted,  Peter  Oluf  (døbt  Ole)  (1780 -1842).  d. 
arkæolog  og  filolog.  Efter  afsluttet  studium  tiltraadte 
han  en  lang  udenlandsreise  til  Paris,  Italien,  Græken- 
land  og  deltog  bl.  a.  i  udgravninger  paa  Kos  og  paa 
Ægina  og  af  Apollontemplet  i  Bassai.  Ved  sin  hjem- 
komst blev  han  ekstradrdinær  professor  i  klassisk  i 
filologi  og  deltog  samtidig  i  revisionen  af  den  autori- 
serede  oversætte  Ise  af  det  n3'e  testamente  bl.  a.  sammen ' 
med  J.  P.  Munster  (udkom  1819).  1818  drog  han  paany 
til  Hom  som  det  danske  hofs  agent  ved  pavestolen,  med 
dm  plan  at  bearbeide  sine  samlinger  fra  reisen;  1825 
beg3'ndte  verket  at  udkomme:    «Voyagc  dans  la  Gr^ce> 


Brøndsle. 


divisor— dock 

(behandlende  Kos  og  Parthenonskulpturerne ,  aldrig 
fuldført),  der  i  den  videnskabelige  verden  sikrede  ham 
et  anseet  navn  som  arkæolog.  1832  ordinær  professor 
ved  Kbh.s  universitet.  1842  udgav  B.  en  fortrinlig 
oversættelse  af  Aischylos'  cAgamemnon»;  og  ved  sin  dod 
efterlod  han  en  næsten  færdig  oversættelse  af  Aischylos* 
«Choefores»  og  «Eumenider»,  som  udgaves  1844  af  Dorph. 

Brønnø,  herred  i  Nordlands  amt  150  km.*  (deraf 
2.5  km.' ferskvand)  med  3440  indb.;  23.3  pr.  km.';  svarer 
til  B.  prestegjeld  og  sogn.  Herredet,  der  Ugger  i  den 
sydlige  del  af  nmtet  bestaar  dels  af  øer  (46  km.'),  dels 
af  fastland  (104  km.').  Blandt  øerne  kan  nævnes  Torgøen 
(Torget)  med  det  bekjendte  Qeld  Torghatten  og  den  store 
gamle  ættegaard  Torget.  Paa  fastlandet,  omkring  kirken, 
ligger  det  tæt  bebyggede  handelssted  Brønnøsund,  et 
knudepunkt  for  handel  og  lokaltrafiken  i  den  sydlige 
del  af  amtet;  297  indb.  i  37  huse.  Herredet  er  skogfattigt 
og  m3rrlændt.  Fjeldene  er  bratte,  men  ikke  synderlig 
høie  (Trælneshatten  565  m.).  Jordbruget  gaar  frem,  og 
her  findes  flere  meierier.  Udbyttet  af  fiskerierne  (1904) 
var  99  600  kr.  Paa  øerne  er  dunvær.  1  Brønnøsund  er 
sparebank,  oprettet  1894.  Antagen  indtægt  1906  452  867 
kr.,  formue  1048  500  kr. 

B.  Sc,  fork.  for  Baccalaureus  scientiæ,  eng.  Bachelor 
of  science,  den  laveste  naturvidensk.  grad  ved  de  eng. 
universiteter. 

Bu  er  den  egte  norske  form  for  <bo>.  Det  bruges 
mangesteds  ogsaa  i  betydningen  ckvægbesætning^,  hvor- 
for dog  sammensætningen  buskap  er  mere  gjængs. 
Til  denne  betydning  knytter  sig  ordet  budeie,  hvis 
sidste  led  er  oldn.  deigja,  tjenestepige  (sv.  deja,  budeie). 

Bu,  jap.  maal,  enten  =  joo  kane  schaku  =  3.036  mm. 
eller  (for  manufakturvarer)  =  x Jn  kudschira  schaku  ^ 
3.796  mm. 

Bua,  0  ved  Dalmatiens  kyst,  v.  f.  Spalato,  lige  udenfor 
byen  Trati,  3  000  indb.;  vin-  og  olivenavl. 

Buarbræen,  vakker  isbræ  paa  østsiden  af  Folgcfonnen, 
i  nærheden  af  Odda  i  Hardanger.  Opunder  bræen  ligger 
Buar  hotel. 

Bubalus,  se  Bøffel. 

Bubastis.  1.  Det  græske  navn  paa  den  ægyptiske 
gudinde  Bast  (s.  d.).  2.  En  i  oldtiden  efler  hende  op- 
kaldt  og  med  hendes  skjønne  og  sterkt  besøgte  tempel 
smykket  by  (hebr.  Pi-beseth,  Ez.  30.17)  i  deltaet,  paa 
østsiden  af  den  pelusiske  Nil-arm.  De  nuværende  ruiner 
(Tell  Basta)  er  undersøgt  af  Ed.  Naville. 

BublitZ,  by  i  Preussen,  prov.  Pommern,  s.ø.  f.  Kuslin, 
ved  Gozel,  5  200  indb. 

Biibo,  se  Bjergugleslegten. 

Bub5n,  svulst  af  lyskekjertlerne.  B.  anvendes  navn- 
lig som  betegnelse  for  den  kjertelsvulst,  som  optræder 
i  tilslutning  til  veneriske  sygdomme.  Den  giver  ofte 
anledning  til  dannelsen  af  en  byld.  —  B.-pest,  bylde- 
pest,  er  navnet  paa  en  meget  smitsom  epidemisk  syg- 
dom,  som  undertiden  optræder  i  Rusland  og  Orienten, 
meget  sjelden  i  Vest-Europa,  under  hvilken  der  kommer 
bylder  paa  kroppen  og  svulst  af  lyskekjertlerne,  der 
falder  hen  og  danner  koldbrandagtige  saar. 

Bucarama^nga,  Sydamerika,  by  i  Columbia,  hoved- 
stad i  depart.  Santander,  i  A ndesbj ergene,  930  m.  o.  h., 
20  000  indb.     Kaffehandel 


divisor  -  0  Divisor  ni  —  (e) 
dh'isor  —  ®  divispur  m. 

divoree  (e)  å.  (f)  m.  «ikiNmisse; 
(e)  nfii.  (Iflde  sif()  skille  ifrn). 

dlvulgation  ©  &  ®  r,  udbre- 
delM.  oflTentlifOtlOTelse. 

divulge  @.  dlvulguer  (f)  of- 
TentUftfljore,  udsprede. 

divulsion  (f)  r.  brud. 


dix  ®  ti(ende.  -er),  dizaine  f, 
tier:  V«  snes  (styltker). 

dlzzy  (e)  (gjere)  svimmel. 

dlæt  -  ®  Diat  f  -  (e)  diet:  re- 
gimen —  (?)  ré]{ime  m  (alimentaire). 

dlæter  se  doffpenge 

djerv  —  ®  derb.  kOhn,  drelsl 
—  (e)  bold  —  (f)  hordl.  franc. 

djævel  —  ft)  Teufel  m  —  (e) 
devil,  flend  —  ^j  diable  m. 


do  (e)  ftjøre.  handle. 

dobbelt  —  (jD  doppell,  xwlefach 

—  (e)  double  —  (f)  double,  (vinduer, 
døre)  contre-.    dobbeltg}ænger 

—  ®  Doppelgflniter  m    —  (e)  alter 
ego,  double,    fetch   —    ©*  sosie  m. 

doble  —  ®  Haxardspiel  spfelen, 
wOrfcIn,  doppeln  —  (^  f{am(bl)e  — 
®  Joner  aux  dén.  brelander. 

docent   —   ®  Docent  m    —   (g) 


teacher.  tutor  (al  a  university)  — 
(?)  ciiargé  (m)  de  cours. 

doch  ®  doft:  Jo. 

Docht  (t)  m.  væge. 

doclle  (e)&(t)  lærviUift;  TøleUg. 

docilité  (f)  f,  docility  @  lær- 
villighed.  reieligbed. 

Dock(e)  0  n,  m  (a  (Mkibs^dok. 

dock  (^  (bot.)  syre:  afHtubbe(t 
hale);    tnekke   nf  fra;    dok(8ætte); 


1419 


dook— dog 

Buccaneers  [bVk^nUz]^  se  Boucaniers. 

Bu'ccari   (Bakår),  liavneby   i    Ungarn,   10  km.  s.ø.  f. 
Fiame.     1800  indb.;  frihavn,  skibsverfler. 

Bu^ccina,  en  oldromersk  trompet  eller  tuba.  hvoraf 
vor  basun  antagelig  har  udviklet  sig. 

Buccinids,  en  familie,  tilhørende  forgjellesneglene 
(se  Snegle).  Skallets  munding  vid,  ved  randen  for- 
synet med  en  rendeformet 
indslg æring  for  aandcrøret. 
Kjødædende  havsnegle.  — 
Meget  almindelig  ved  vore 
kyster  er  buccinum  utida- 
turn,  kong;  skallet  7—9 
cm.  høit,  graagult;  vindin- 
gerne  hvælvct  med  brede 
Isengdefurer  og  smale  tver- 
furer.  Det  tomme  skal  be- 
boes ofte  af  eremitkrebs. 
Anvendes  paa  mange  steder 
som  agn. 

Buccino  [butitnå],  by  i 
Italien,  prov.  Salerno  (Kam- 
pa n  len),  ost  for  Campagna, 
5000  indb. 

Buccleuch  [bMå],  sk. 
hertugtitel,     tilh.    familien 

Montague-Douglas-Scott, 
der  afleder  sin  herkomst  fra 
den  skotske  baron  Richard 
Scott,  som  1296  sluttede 
sig  til  Edvard  I  af  England. 
1606  fik  den   titelen  baron  Scott  af  B 


Buccaneers— Buchanan 


1420 


Buccinidæ  :    Skal  af  den  alm. 
kong  (buccinum  undatum). 

Et  medlem  af 


familien,  Anna,  fik  ved  sit  egteskab  med  hertugen  af 
Monmouth  titelen  hertuginde;  hendes  sønnesøn  ar- 
vede 1810  titelen  hertug  af  Queensberry;  hans  søn  var 
Walter  Francis  M.D.-S.,  lordkansler  i  Peels  kabinet. 
Dennes  søn,  William  Henry  M.-D.-S.  arvede  peerværdig- 
heden  1884.  —  Fra  en  sidegren  af  familien  nedstammer 
Walter  Scott. 

Bucco,  en  a  f  Aiaskerne  i  atellanerne,  s.  d. 

Buccoblade  faaes  af  en  til  orangefamilicn  hørende 
planteslegt,  barosma^  især  b.  betulina,  iom  vokser  paa 
det  Gode  haabs  forbjerg.  B.  har  en  eiendommelig  lugt, 
hidrørende  fra  den  flygtige  olje,  der  findes  i  de  talrige 
oljekjertler  rundt  om  i  bladet.  Kjendskabet  til  bladenes 
medicinske  virkning  har  europæerne  faaet  fra  hotten- 
totterne,  hos  hvem  de  er  et  anseet  iægemiddel. 

Bacentdro  el.  Bucentaur  hed  en  veneziansk  pragt- 
galei,  fordi  den  bar  billedet  af  en  b.  (halvt  tyr  og  halvt 
menneske).  Fra  dette  skib  foretog  dogen  hver  Kristi 
himmelfartsdag  ved  at  udkaste  en  ring  stadens  formæling 
med  havet. 

Bucéphalus,  se  Bukefalos. 

Bucer,  Martin,  se  Butzer. 

Bucerotids,  se  Næsehornsfugle. 

Buch,  Christian  Leopold  v.  (1774—1853),  f.  i 
Berlin,  en  af  forrige  aarh.s  betydeligste  geologer.  Han 
var  en  elev  af  Werner  og  har  ved  selvstændige  arbeider 
bragt  geologien  et  stort  skridt  fremad.  Han  har  be- 
skjæftiget  sig  med  de  fleste  af  geologiens  forskjellige 
grene;   saaledes   har   han   undersøgt  de  virksomme  vul- 


kaner i  Italien  og  de  udslukte  i  Auvergne  og  udført 
fremragende  palæontologiske  undersøgelser;  ved  gjen- 
tagne fleraarige  besøg  i  Skandinavien  havde  han  ieilighed 
til  at  studere  Skandinaviens  hævning.  Ved  sit  arbeide 
om  dolomitens  dannelse  bidrog  han  en  del  til  at  sammen- 
knytte geognosien  og  kemien  og  har  tiliige  udgivet  et 
stort  geologisk  kartverk  over  Tyskland.  Af  hans  verker 
kan  nævnes:  t Reise  durch  Norwegen  und  Lappland», 
en  af  de  bedste  reisebeskrivelser  om  vort  land. 

Buch,  Sophus  Andreas  (1854— 94X  n.  fiskerikyndig. 
tog  farmaceutisk  eksamen  1876,  studerede  et  aars  tid 
zoologi  og  kemi  ved  Kra.  universitet  og  overtog  derefter 
stillingen  som  konservator  ved  det  nyoprettede  museum 
i  Stavanger.  Fra  1882  indtil  sin  død  virkede  B.  som 
sekretær  i  cSelskabet  for  de  norske  fiskeriers  fremme» 
og  udførte  som  saadan  et  betydeligt  arbeide  for  ophjælp 
specielt  af  vor  røgeri-  og  hermetikbedrift. 

Buchan  [bvk9n],  Alexander  (1829— X  skotsk  me- 
teorolog, fra  1860  sekretær  i  det  skotske  meteorologiske 
selskab.  Epokegjørende  arbeider  over  lufttrykkets  for- 
deling og  de  herskende  vinde  paa  jordkloden.  Talrige 
klimatologiske  afhandlinger. 

Buchan  [bvk^n],  Skotland,  Aberdeenshire,  ytterste 
del  af  halvøen  s.  f.  Moray  Firth,  et  lavt.  bakket  land. 
med  fine  græsgange,  endende  i  B.-ness,  Skotlands  øst- 
ligste pynt,  kort  s.  f.  Peterhead. 

Buchanan  [b^kæ'nin].  Cia  ud  i  us  (1766—1815),  skotsk 
missionsven,  kom  1797  i  det  ostindiske  kompanis  tje- 
neste og  arbeidede  i  Indien  nidlgært  for  kristendom- 
mens udbredelse.  Saaledes  oversatte  han  det  nye  testa- 
mente baade  paa  persisk  og  hindustansk.  Efter  1808  at 
være  vendt  tilbage  til  England  virkede  han  særlig  for 
Indiens  kirkelige  organisation. 

Buchanan  [bikæ'nm],  George  (1506—82),  skotsk 
humanist,  drog  til  Paris,  hvor  han  blev  professor  ved 
kollegiet  St.  Barbara.  1534  vendte  han  tilbage  til 
Skotland  og  blev  lærer  for  Jakob  Vs  uegte  søn.  Ved 
tre  satirer  over  munkenes  dovenskab  og  usedelighed 
vakte  han  geistlighedens  raseri  og  blev  fængslet  men 
undslap  og  drog  til  Frankrige,  hvor  han  blev  lærer  i 
latin  ved  universitetet  i  Bordeaux.  Siden  fik  han  en 
professorplads  i  Paris,  som  han  ombyttede  med  en  lig- 
nende post  i  Coimbra  i  Portugal.  Her  bragte  hans 
protestantiske  anskuelser  ham  atter  paa  kant  med  geist- 
ligheden, og  inkvisitionen  lod  ham  indesperre  i  et  kloster. 
Forfattede  en  latinsk  oversættelse  af  Davids  salmer.  Da 
han  senere  kom  tilbage  til  Skotland,  havde  Calvins  lære 
vundet  indgang  der,  og  B.  blev  lærer  i  latin  for  Maria 
Stuart,  der  lønnede  ham  med  høie  stillinger.  Alligevel 
gjorde  hans  protestantisme  ham  til  dronningens  fiende, 
og  efter  hendes  flugt  skrev  han  et  tendentiest  og  delvis 
løgnagtigt  skrift  imod  hende:  cDetectio  Mariæ  maginæ*. 
Siden  blev  B.  en  af  den  lille  konges  lærere,  var  en  tid 
rigsraadets  formand  og  seglbevarer,  men  nedlagde  sine 
embeder  for  at  fuldføre  sit  'berømtcste  verk,  «Rerum 
Scoticarum  historia»  (Skotlands  historie),  der  udkom 
'  kort  før  hans  død. 

Buchanan  [b^kæ'nan],  James  (1791—1868),  præsi- 
dent  i  de  Forenede  stater.  Som  gesandt  i  St.  Petersburg 
afsluttede  han  1832  den  første  handelstraktat  mellem 
Rusland  og  de  Forenede  stater,  var  1853—56  gesandt  i 


dellnkventplads  (i  rctssal).  dock* 
yard  verfi, 

dock  (f)  m,  dok;  pakhus. 

Docke  fly  f.  dukke,  fed:  op- 
stander,  pille:  tidløs. 

docken  ^  doksrette;  dukke, 
fedde. 

docket  (e)  nndhoIds)seddel ;  (for- 
syne med)  merke(iap):  (KJore)  ud- 
drag;  sagliBte,  kart. 


docte  (f)  (m).  lærd. 

docteur  ®  m.  doctor  (c;  dok- 
tor: lærer;  herd. 

doctrine  (e)  &  (?)  f.  (Iros)Iære: 
(e)  ogs.  (bibelsk)  undervisning. 

document  (e)  &  (?)  m,  doku- 
ment, aktstykke;  (c)  ogs.  forsyne 
med  bevisligheder. 

documentalre  (1),  documen- 
tal,  documentary  \e)  autentisk. 


doouraenter  ®   dokumentere. 

dodecagon  (e)  tolvkant. 

dodeliner  ®  byne;  rugge. 

dodge  ve)  fare  tilside:  bruffe 
kunster;  (sage  at)  undgaa;  side- 
spring:  kneb.     dodger  flfBkut. 

dodlner  (?)  vugge  (i  sørn) ;  diegge 
for.     se   d.   pleie  sin  magelighed. 

dodo  (e)  &  (?)  m  vzool.)  dronte; 
(?)  ogs.  (barnesprog)  sovn;  seng. 


dodu  (2)  lubben. 

dæ  (g^  daatilnd. 

doir  @  aflbre  sig. 

dog  -  0  doch.  Jedocb  -  • 
howerer,  yct.  «UU  —  ®  poartant. 
oependant.  tootefbia. 

dog  ^  haod:  han  ;  knmpe- 
(redskab):  følge  I  hælene,  d.-eake 
hundeigeka.    d.-obeap  (feri  rvrrr- 


1421 


Buchanan—Bucher 


1422 


James  Buchanan. 


London.  1856  blev  han 
opstillet  som  demokrati- 
ets kandidat  til  præsi- 
dentværdigheden  og  valgt. 
Paa  den  tid  var  spæn- 
din  gen  mellem  sydstater 
og  nordstater  paa  det 
heleste.  B.,  der  selv  var 
tilhænger  af  "islaveriet, 
beskyldtes  for  i  hei  grad 
at  se  gjennem  fingre  med 
sydstatspartiets  foran- 
staltninger. Han  Vilde 
dog  ikke  indrømme  syd- 
staterne  ret  til  at  opløse 
unionen,  men  ansaa  sig 
heller  ikke  berettiget  til 
at  gribe  ind  for  at  for- 
hindre et  brud.  Han  øn- 
skede ikke  at  fremkalde 
borgerkrigen.  B.s  efter- 
mand  blev  Lincoln. 
Bnchanan  [b3kæ'n9n],  Robert  (1841—1901),  eng.  for- 
fatter, debuterede  1863  som  lyriker  og  udgav  siden  en 
række  digtsamlinger,  dramaer  og  romaner.  Som  kritiker 
rettede  han  i  1870-aarene  hadske  angreb  mod  forskj. 
moderne  eng.  digtere  (Hossetti  og  Swinburne).  Bjørnson 
og  Ibsen  fik  en  lignende  medfart  i  cMasterspirits>  (1873). 
Buchara  (Bokhara,  Buknra),  rus.  vasalstat  (emirat)  i 
Vest-Turkestan,  Central-Asien.  1  n.  og  ø.  gnenser  det 
til  de  rus.  provinser  Syr-darja,  Samarkand  og  Fergana, 
i  s.  og  v.  til  Afghanistan,  den  rus.  Transkaspiske  prov. 
samt  Chiva.  Grænsen  mod  Afghanistan  dannes  af  Amu- 
darja,  men  vestenfor  Afghanistan  eier  B.  ogsaa  en  smal 
strimmel  land  paa  elvens  sydside.  Fladetndholdet  er 
omtr.  205  000  km.'  og  folketallet  er  maaske  2 Vs  mill., 
d.  e.  11  pr.  km.'  Landet  har  sin  største  længde  i  ret- 
ning øst-vest;  i  den  anden  retning  er  bredden  aldrig 
mere  end  høist  300  km.  Natur.  Den  østlige  halvdel 
er  meget  bjergfuld.  Landet  strækker  sig  lige  til  Pamir, 
og  herfra  udgaar  mange  Qeldkjeder,  deriblandt  Peter  1- 
kjeden,  som  naar  en  høide  af  7  600  m.  Mellem  fjeld- 
kjederne  er  der  frugtbare  dale,  hvis  elve  alle  rinder  til 
Amu.  Den  vestlige  del  dcrimod  er  et  sletteland  af 
100 — 300  m.  h.  og  mest  opfyldt  af  stepper  og  ørkener. 
Blot  én  elv,  Seravsjan,  flyder  et  stykke  gjennem  dette 
land,  men  den  naar  ikke  Amu,  idet  den  taber  sig  i 
sandet.  Blot  om  denne  elv  og  Amu  findes  der  her  i 
vest  dyrket  land.  Klima.  Skjønt  landet  ligger  paa 
samme  bredde  som  Syd-Italien,  er  vinteren  kold.  Det 
nærliggende  Samarkand  har  en  januartemp.  -r-  0.4°; 
julitemp.  er  derimod  høl,  26.1  °,  medens  aarets  middel- 
temp.  er  13.8°.  Nedbøren,  som  paa  steppen  er  meget 
liden.  knapt  250  mm.,  falder  mest  om  vaaren;  om  som- 
meren regner  det  ikke.  Folket.  Der  findes  mange 
folkeslag  i  landet,  men  den  overveiende  del  af  befolk- 
ningen tilhører  4  stammer:  usbekerne,  hvortil  emiren 
hører,  sarterne,  tarantjcrne  og  tadsjikerne.  De  tre  førsle 
tilhører  den  tyrkiske  folkestamme,  medens  tadsjikerne 
rimeligvis  er  indo-europæere.  Alle  disse  folk  er  fast 
bosiddende.     Men    dcsuden   findes   der  ogsaa   endel   no- 


dogat— dok 

mader  i  ørkenen  i  nord  og  vest,  mest  kirgiser.  Saa 
træCTes  der  jøder,  afghaner,  persere,  arabere  etc.  og  end- 
videre  nogle  tusen  russere.  Alle  disse  folk  (undtagen 
jøder  og  russere)  er  af  religion  muhammedanere  (sunniter). 
Næsten  hele  befolkningen  bor  paa  slettelandet;  i  fjel- 
dene  lever  bare  etpar  hundrede  tusen  mennesker.  — 
Næringsveie.  De  fleste  folk  lever  af  at  dyrke  jorden. 
Da  nedbøren  er  saa  liden,  maa  der  kunstig  vånding  til, 
og  alle  elvene  hruges  til  dette  formaal.  Der  dyrkes 
hvede,  hamp,  lin,  tobak  og  bomuld;  den  rus.  regjering 
har  gjort  store  anstrengelser  for  at  opl\jælpe  bomulds- 
dyrkningen  i  Central-Asien,  og  denne  er  derfor  øget 
sterkt  i  de  senere  aar.  Ogsaa  af  frugt,  vin  og  silke 
dyrkes  ikke  lidet.  Der  holdes  mange  sauer,  og  der 
bliver  meget  uld  og  huder  tilovers  til  udførsel.  Af  jorden 
og  Qeldene  tåges  op  salt,  svovl  og  gnid.  Industrien  er 
mest  husflid ;  der  tilvirkes  tøler,  vaaben,  metalvarer  etc. 
Handelen  ér  livligst  med  Rusland,  dernasst  med  Indien 
og  Afghanistan.  Landets  vestlige  del  gjennemslgæres  af 
den  Transkaspiske  jernbane,  som  fører  fra  det  Kaspiske 
hav  gjennem  Vest-Turkestan.  —  Fyrsten  (som  kaldes 
emir)  har  uindskrænket  magt;  hæren  er  ca.  10000  mand. 

—  Hovedstaden  heder  som  landet  Buchara.  Den  ligger 
i  en  frugtbar  oase  paa  sletten  i  vest  ved  jernbanen  og 
skal  have  ca.  70000  indb.  B.  er  en  af  Asiens  merke- 
ligste byer.  Her  krydser  en  hel  del  karavaneveie  hver- 
andre, og  handelsmænd  fra  alle  lande  mødes  i  byen. 
B.  er  videre  et  af  de  vigtigste  centrer  for  muhamme- 
dansk lærdom  og  har  3—400  moskeer,  140  skoler  og  en 
stor  høiskole  for  uddannelse  af  prester.  —  Historie. 
B.s  gamle  historie  er  den  sedvanlige  følge  af  krige,  op- 
rør,  dynastivekslinger  etc.  1  det  19  aarh.  kom  landet 
i  nærmere  berøring  med  europæerne.  1  1842  blev  2 
engelske  udsendinger  myrdet.  I  1868  rykkede  den  rus. 
general  Kauffmann  ind  i  Samarkand  (som  da  tilhørte 
B.),  og  ved  freden  beholdt  russerne  den  nordlige  del  af 
landet.  Resten  af  landet  hersker  emiren  endnu  over  og 
er  tilsyneladende  uaf  hængig,  men  han  er  i  virkeligheden 
blot  rus.  vasal. 

Buchariet,  gammelt  navn  paa  landene  ø.  f.  det 
Kaspiske  hav.  Store  B.  var  landene  til  og  med  Pamir, 
Lille  B.  var  Øst-Turkestan. 

Bucher,  Adalbert  Bruno  (1826—99),  t.  kunst- 
historiker. Var  1895—97  direktør  for  Osterreichisches 
Museum  fiir  Kunst  und  Industrie  i  Wien.  Af  hans 
verker  kan  fremhæves  «Die  Kunst  im  Handwerk»  (1872, 
3  udg.  1889),  «Geschichte  der  technischen  KQnste»  (3  bd., 
1875—93),  «Katechismus  der  Kunstgeschtchte»  (1880, 
5  udg.  1899),  «Reallexikon  der  Kunstgewerbe>  (1884). 

Bucher,  Lothar  (1817—92),  t.  poliUker,  blev  1848 
medlem  af  den  preus.  nationalforsamling,  siden  medlem 
af  andet  kammer.  Da  han  foreslog  skattenegtelse,  blev 
han  dømt  til  fængsel,  men  flygtede  til  England.  Vendte 
1860  tilbage  til  Tyskland  og  blev  Bismarcks  privatsekretær. 
1870  blev  han  sendt  til  Spanien  for  at  fremme  Hohen- 
zollerens  valg  til  spansk  konge. 

-  Bucher,  Henry  (1864—),  n.  arkitekt,  uddannet  i 
Berlin  og  senere  bosat  i  Kra.  Har  efter  forudgaaende 
konkurrancer  opført  Kra.  turnforenings  bygning  og  den 
permanente  udstillingsbygning  i  Bergen,  ligeledes  Lier 
kirke  samt  en  række  private  bygverk. 


kj«b.  d.-LatiB  KJøkkenlatln.  d.- 
tOOth  øientand. 

dogat  (D  m.  d08(e)ate  @  doite 
værdighed. 

dog(8e)  -  ®  DoKge  f  -  @ 
mastlflr  —  (D  (bouleklogue  m. 

dogged  @  bUk,  s«r;  stiv. 
umedgjørlig. 

dogger  @  flskerkyaoe. 


dOggerel  (e)  uregelmnssig  (i 
verMmaal),  burlesk(e  ven). 

dOggiah  @  bundsk.  bisk. 

dOgmatik  —  ®  Dogmatik  f  — 
@  dogmatics   —   ^   dogmatiqae  f. 

dogmatiker  —  ®  Dogmatiker 
m  —  (e)  doctrlnarian ;  teacber  of 
doctrlnal  tbeology  —  ®  dogma- 
tique  m. 

dogmatisk    —   (t)   dogmatlsch 


—  @  dogmatic(al)  —  (f)  dogma- 
tiquc. 

dogme  —  ®  Dogma  n  —  @ 
dogma  —  (f)  dogme  m. 

dogre  (0  m.  slaga  flskerbaad. 

dog'S-ear  @  bret   (paa   blad   I 

dogue  ®  m,  bulbider.   doguin 


Dohle  (t)  r,  kaie. 


Dohne  ®  r,  done,  snare. 

dolgt  ®  m.  flnger(bredde);  (dn 
pied)  Ua;  draabe,  Uar.  doigté 
m.  (mua.)  flngersKtnlng.  doigtier 
m,  flngersmok. 

doily  (^  desaertsenrlet. 

doit  @  dølL 

doit  ®  m,  debet,  passiva. 

dok  -  ®  Dock  n  -  ^  dock(ing) 
—  ®  baasin,  dock  m.     doksætte 


1423 


doktor— dol  men 

Bucher,  Ole  Johan  Samuel  (1828—95),  n.  skue- 
spiller, f.  i  Bergen,  debuterede  paa  Bergens  nationale 
scene  1851,  gik  1852  over  til  Christiania  norske  theater 
og  1863  til, Christiania  theater.  Han  havde  god  stemme, 
et  livligt  humør,  var  i  sin  tid  meget  anvendt  i  komedier 
og  syngestykker.  Af  hans  roller  kan  nævnes  Finberg  i 
«Fjeldeventyret»,  skoleholderen  i  tTll  sæters»,  Bastian 
Monsen  i  «De  unges  forbund>,  Bjerkebæk  i  «En  caprice». 

Buchez  [byié],  Philippe  Benjamin  Joseph 
(1796 — 1865);  fr.  socialøkonom  og  Cprfatter.  1 1820-aareoe 
medarbeider  ved  det  Saint-Simonistiske  ugeblad  «Le 
producteur».  1831  fik  han  sit  eget  tidsskrift,  «L'Euro- 
péen»,  organ  for  «buchezismen»,  et  katolsk- socialt  system, 
hvori  bl.  a.  ideen  om  produktivassociation  som  middel 
til  arbeiderklassens  frigjørelse.  Efter  februarrevolut ionen 
en  kort  tid  formand  for  nationalforsamlingen. 

Bnchholm,  Magdalene  Sophie  (1758—1825),  n. 
forfatterinde,  blev  1777  gift  med  studiosus  Peder  Leganger 
Castberg,  der  kort  efter  drog  ud  som  skibsprest.  Senere 
levede  hun  nogle  aar  i  Kjøbenhavn,  hvor  hun  kom  i 
nær  forbindelse  med  det  Norske  selskabs  mest  frem- 
trædende  medlemmer.  Efter  dette  ophold  udgav  hun 
en  «heroide»  betitlet  «Adelus  til  Torkel  Trondesøn», 
der  blev  meget  rost  af  Rahbek  og  skaffede  hende  navnet 
«Nordens  Sapho»  og  belønnedes  med  Norske  selskabs 
prisring  (ringen  kom  i  1906  i  Norske  selskabs  eie). 
Hendes  senere  poetiske  arbeider  røber  en  sterk  mangel 
paa  sprogsans  og  selvkritik.  Efter  sin  første  mands  død 
egtede   hun  1785   Joachim   Fredrik  Buchholm  (d.  1834). 

Buchholz  (før  St  Katharinenberg  im  B.),  by  i  konge- 
riget Sachsen,  s.v.  f.  Annaberg,  ved  foden  af  Erzgebirge, 
557  m.  o.  h.,  9  300  indb.,  før  udvinding  af  sølv,  nu  til- 
virkning af  possementvarer  og  kniplinger. 

Buchhorn,  se  Friedrichshafen. 

Ba'chlo€,  slegt  af  græsfamilien  med  en  eneste  art, 
h.  dactyloides,  de  norda  mer.  præriers  vigtigste  foderart. 

Buchner,  Eduard  (1860—),  t.  kemiker,  professor  i 
Kiel  1893,  i  Tflbingen  1898,  ved  Landwirtschaftliche 
Hochschule  i  Berlin  1898.  Har  dels  arbeidet  med 
organisk  syntese,  men  især  gjort  sig  fortjent  ved  under- 
søgelser  over  gjæringsprocessernes  kemi,  idet  han  har 
vist,  at  gjæringen  ikke  skyldes  en  «livsvirksomhed»,  men 
er  en  kemisk  virkning  af  et  i  gjær  værende  enzym,  der 
kaldes  zymase. 

Buchner,  Hans  (1850—),  t.  læge,  f.  i  Munchen.  1894 
professor  i  hygiene  der  (Pettenkofers  efterf.).  Demon- 
strcrede  desinfektion  ved  lysets  indvirkning.  Berømt 
ved  bakteriologiske  arbeider  navnlig  om  den  naturlige  im- 
munitet: det  er  blodets  serum,  der  virker  baktericidt,  de 
hvide  blodlegemer  afsondrer  de  bacildræbende  aleksiner. 

Buckie  [béki],  havneby  i  det  nordlige  Skotland, 
grevskabet  Banff,  nær  B.  Burns  munding  i  Murray  bugt, 
ca.  5  000  indb.     Vigtigt  sildefiske. 

Buckingham  [bi^kiijh9m],  eng.  greve-  og  hertugtitel, 
som  i  tidens  løb  har  været  tildelt  flere  ætter.  1 .  George 
V  i  1 1  i  e  r  s,  hertug  af  B.  (1 592 —1 628),  yngre  søn  af  en  adels- 
mand  i  Leicestershire.  blev  geheimesekretær  hos  Jakob  I 
af  England,  greve  af  B.  og  storadmiral.  Han  beherskede 
fuldstændig  kongen  og  ledede  hans  politik.  B.s  indfly- 
delse  vedvarede  under  Karl  I.  Han  tilskyndede  kongen 
til  at  trodsc  parlamentet  og  skaffede  penge  ved  tvangs- 


Biicher— Buckle 


1424 


laan  og  salg  af  monopoler.  Da  hadet  til  kongen  og  hans 
yndling  voksede  i  betænkelig  grad,  vilde  B.  vinde  folket 
ved  en  populær  krig.  Richelieu  beleirede  La  Rochelle, 
og  B.  foretog  i  spidsen  for  en  stor  flaade  et  forsøg  paa 
at  undsætte  de  beleirede,  men  toget  mislykkedes.  Det 
forbitrede  parlament  med  Wentworth  i  spidsen  tvang 
kongen  til  at  modtage  en  «petition  of  rights»;  men  Karl 
vilde  ikke  ofre  B.,  der  udrustede  en  ny  undsættelses- 
ekspeditibn.  Da  han  vilde  Indskibe  sig  i  Portsmouth, 
blev  han  snigmyrdet.  —  2.  George  Villiers,  hertug 
af  B.  (1627-»-88X  søn  af  forann.,  sluttede  sig  i  borger- 
krigen til  Karl  I,  fulgte  Karl  II  til  Skotland  og  undslap 
efter  slaget  ved  Worcester  til  Frankrige.  Siden  vendte 
han  tilbage  til  England,  men  blev  af  Cromwell  sat  i 
Tower.  Efter  1660  gav  Karl  II  ham  faderens  godser 
tilbage,  og  B.  blev  medlem  af  geheimeraadet.  Med  ham 
uddøde  slcgten  Villiers.  —  3.  Richard  Plantagenet 
Temple  GrenviUe,  hertug  af  B.  (1797—1861),  1839 
peer,  1841  seglbevarer  i  Peels  kabinet,  tilhænger  af  korn- 
lovene,  har  skrevet  flere  memoireverker  (fra  Georg  1 1  Is, 
Georg  IVs,  Vilhelm  IVs  og  Victorias  hoffer). 

Buckingham  [bbkinh^m],  England,  by  i  B.-shire, 
ved  Ouse,  mellem  Oxford  og  Northampton,  3100  indb. 
B.-shire,  grevskab  n.v.  f.  Chiltern  Hills,  1925  km.». 
200000  indb.,  frugtbart,  med  eke-  og  bøkeskoge;  kvægavl. 

Buckingham  palace  [pæ'l98],   kongebolig  i  London. 

Bnckland  [bukUnd],  William  (1784— 1856X  eng. 
geolog,  professor  i  mineralogi  og  geologi  i  Oxford, 
blev  sindssyg  1849.  Hans  vigtigste  skrifter  er  «Reliquiæ 
diluvianæ»  og  «Geology  and  mtneralogy  considered  with 
reference  to  natural  theology»,  der  søger  at  bringe  de 
nyere  forskningsresultater  i  overensstemmelse  med  den 
bibelske  skabelseshistorie. 

Buckle  [bvkl],  Henry 
Thomas  (1821—62),  eng. 
historiker,  er  tilligemed 
Aug.  Comte  en  af  hoved- 
mændene  for  den  real- 
istiske retning  i  histori- 
ens filosofi.  Pekuniært 
uafhængig  kastede  han 
sig  tidlig  over  udarbei- 
delsen  af  sit  hovedverk, 
«History  of  civilisation  in 
England»  (2  bd.  1857— 61). 
Før  verket  blev  færdigt, 
døde  B.  paa  en  reise  til 
Orienten  i  Damaskus. 
Bogen  vakte  stor  opsigt 
og  strid  i  hele  Europa. 
B.s  hensigt  var  at  finde 
almindelige  love  for  den 
historiske  udvikling,  love 
af  samme  nødvendige  karakter  som  naturlovene.  Han 
underkjender  derved  menneskets  fri  vilje  og  finder  natur- 
forholdene som  en  hovedfaktor  i  historien,  navnlig  i 
ældre  tider,  før  menneskeaanden  havde  lært  at  beherske 
naturen.  B.s  ensidighed  er  stor,  og  hans  «love»  er  ofte 
baade  feilagtige  og  altfor  almindelige,  saa  at  de  intet  op- 
lyser;  men  trods  historikernes  kritik  har  B.  dog  ovct 
en  betydelig  indflydelse. 


Henry  Thomas  Buckle. 


—  ®  docken  —  (e)  dock  —  ®  mettre 
dans  le  (au)  bassin. 
doktor  -  ®  Doktor.  Ant  ra  — 

(e)  doctor;  physician.  surgeon  —  (?; 
docteur.  médecin  m. 

dokument  —  (t)  Dokument  n. 
Akte.  Urkunde  f  —  (e)  docu- 
raent.   deed,   paper.   Instrument  — 

(f)  document    m,    pii^ce    f.     octe. 
titre  m. 


dokumentatloii  —  ®  Doku- 
mentation  f  —  @  substantiation 
—  (?)  confirmatlon  (f)  par  des  titres ; 
▼ériflcation  f. 

dokumentere  —  ®  dokumen- 
tieren,  beurkundcn  —  (e)  substan- 
tiale,  verify  —  (F;  prouver,  con- 
flrmer;  vérifier. 

dol  (f)  m,  bedmg;    stortromme. 

Del  de  Ø  r,  skjerm;  top. 


Doldmms  @  vlndstilleUs  beite 
I  Atlanterhavet ). 

dele  %  del:  skjerv,  d.  OUt 
lade  tllflyde  (I  sparsomt  maal). 

doléance  (D  f.  klage,  dolent 
klynkende:  lidende. 

deler  (?)  tilhagge. 

dolk  -  (t)  Dolcti  m  -  @  dag- 
ger,  poniard  —  (t)  poignard  m; 
(mindre)  stylct  m. 


dolke  —  ©  eim.  den  Dolcb  ios 
Hers  stoasen  —  ^  stab  witb  a 
datter  —  (g)  polgoarder. 

dol  i  ©  dakke. 

dollar  Q  dollar  (kr.  S.74). 

Dolle  0  r,  tap,   pl«k.  (a«re>tol. 

dolman  —  ®  Dolman  m  -  r> 
doKlhnan  —  (?)  dolman  m. 

dolmen'^  ft®  m.  keltisk  st«o- 
alter. 


1425 


Bucko-blad— Budapest 


1426 


DolnieUch(er)— doraestleate 


Bucko-blad,  se  Bnccoblade. 

Buckskin,  et  tætvævet  slags  klæde«  der  navnlig  bniges 
til  benklæder.  1  de  lettere  varer  er  ofte  indblandet 
bomuld. 

Bucyrus  [bjusaVr^zJ,  by  i  de  Forenede  sUter,  Ohio, 
ved  Sandusky  (tilløb  til  Eriesjøen),  80  km.  s.  f.  Erie- 
sjøen,  6  600  indb. 

Buczacz  [båtiati],  by. i  Østerrige,  i  Galizien,  ved 
Strypa,  12  000  indb.,  mest  polske  jøder. 

Bud)  fiskevær  (post  dampskibsanløb,  telefon)  med 
548  indb.  i  108  beboede  huse,  ved  det  sydlige  indløb 
fra  havstykket  Hustadviken,  B.  herred,  Romsdals  amt. 

Bud,  herred  i  Romsdals  amt,  153  km.*  (heraf  3.6 
km.'  øer)  med  2  803  indb.;  18.8  pr.  km.'  Svarer  til  B. 
prestegjeld  med  B.  og  Hustad  sogne.  Herredet,  der 
ligger  nord  for  Molde,  har  en  lang  kyst  mod  havet 
i  Hustadviken)  med  indenforliggende  fladt  og  myrlændt 
forland.  I  syd  og  øst  hæver  landet  sig  til  skogklædte, 
ikke  synderlig  høie  Qelde  (Stemshesten 
546  m.,  Skolten  700  m.).  Af  arealet  er 
13.4  km.'  aker  og  eng,  5  km.'  skog,  134 
km.'udmark,  myr,  indsjøer  og  snauijeld 
(samlet  areal  ferskvand  3.4  km.').  Inden 
herredet  ligger  B.  fiskevær  (s.  d.). 
Fiskeri  er  hovednæringsvei.  I  1904  var 
det  samlede  udbytte  af  fiskerierne 
212  039  kr.,  heraf  falder  181893  kr.  paa 
skreifisket.  Her  er  flere  trandamperier. 
Herredet  har  egen  sparebank  (Hustad). 
Antagen  indtægt  1906  335  440  kr.,  for- 
mue 1082100  kr. 

B6d,  fl.  bilidir  (oldn.,  n.  bod),  skur, 
opført  af  let  trævirke  og  anvendt  til 
midlertidigt  ophold,  til  opbevaring  eller 
salg  af  varer  o.  1.;  saaledes  havde  bøn- 
derne  b.  paa  de  faste  tingsteder,  handels- 
mænd  og  haandverkere  i  byerne,  jægernc 
i  skog  og  mark  o.  s.  v.  Paa  Island  var 
b.  paa  altinget  opført  af  sten  og  torv 
og  var  overtrukket  med  vadmel.  Goden 
skulde  sørge  for  b.-plads  til -sine  ting- 
mænd,  der  til  vederlag  skulde  medbringe 
et  stykke  vadmel  saa  stort,  at  det  kunde 
spænde  over  b.  Ogsaa  indvendig  blev  b. 
draget  med  vadmel. 

Budal,  Hans  (1830—79),  n.  billed- 
hugger;  uddannedc  sig  i  Kjøbenhavn,  væsentlig  under 
Jerichau,  opholdt  sig  1861 — 71  i  Rom  og  levede  siden 
hjemme  under  fattige  forhold.  Hans  bedste  arbeider  er 
«Kristus  paa  korset»,  «Liden  pige  med  en  kat»,  «Liden 
pige  med  en  død  fugl».  I  Kunstmuseet  er  portrætbuster 
af  Karl  XV  og  dronning  Lovise. 

Budalen,  herred  i  Søndre  Trondhjems  amt,  350  km.' 
med  554  indb.;  1.6  pr.  km.'  Herredet,  der  svarer  til 
B.  sogn  under  Støren  prestegjeld,  ligger  syd  for  Guldalen 
omkring  Gulas  bielv  Bua  med  Ena  og  strækker  sig  syd- 
over til  grænsen  mod  Hedemarkens  amt.  Dalsiderne 
er  steile  med  smale,  bratte  strimler  opdyrket  land  og 
sparsom  bebygning.  Dalbunden,  der  ligger  i  en  høide 
af  500—700  m.  o.  h.,  er  meget  trang;  ovenfor  700  m. 
sæterbebyggelse.      Herredet   staar   ved    bygdeveie    i    for- 


I  bindelse  med  Kotsøien  og  Rognes  jernbanestationer 
(Trondhjemsbanen).  Af  arealet  er  20.7  km.'  aker  og 
eng,  300  km.'  skog  (væsentlig  birk)  og  284.3  km.'  ud- 
mark,  snauQeld,  myr  og  indsjøer  (ferskvand  ialt  3  km.'). 
Forelhogna  (1359  m.)  paa  grænsen  mod  Tolgen  er  herre- 
dets høieste  Qeld.  Den  vigtigste  næringsvei  er  fædrift. 
Husfliden  (træskjæring  og  snedkeri)  staar  høit;  B.  husflid- 
forening  (1900).  Der  findes  et  par  mindre  dreie-  og 
snedkerfabriker.  I  Endalen  (Enas  dalføre)  var  tidligere 
(1673—1725)  et  kobberverk,  der  siden  da  ikke  har 
været  i  drift.  Flere  mindre  klæberstensbrud.  B.  spare- 
bfink  oprettet  1892.  Antagen  indtægt  (1906)  82  510  kr., 
formue  337  900  kr. 

Budapest,  hoved-  og  residensstad  i  kongeriget  Ungarn, 
i  komitatet  Pest,  paa  begge  sider  af  Donau,  25  km.  s.  f. 
Donau-knæet  ved  Waitzen,  870  000  indb.,  for  det  meste 
madjarer,  9 — 10  pct.  tyskere,  2—3  pct.  slovaker;  60  pct. 
rom.-katolske,    14  pct.  lutheranere  og  reformerte,  23  pct. 


Budapest:   Andrnssy-gnden. 

jøder.     B.  bestaar   af  Buda  (t.   Ofcn)  paa   elvens    høire 

I   aasbred  og  den  større  bydel  Pest  paa  den  venstre  slette- 

bred,  hvilke  to  dele  samt  Gamle  Buda  og  Kdban3'a  1872 

I   fomledes  til  én  by.     Donau,  som  indenfor  byen  har  en 

I   bredde   fra   300—800  m.  (omkr.  100  m.  o.  h.),    følges  af 

16  km.  lange  kaier   paa   begge   sider,    forbundet  med  6 

broer.  Tyrkerherredømmet  har  ødelagt  de  fleste  af  byens 

I   gamle    bygverker.     Paa    den    høire    elvebred    hæver    sig 

'    indenfor   selve   byen    en    ræKlie    høie    aaser,    af    hvilke 

Johannisberg   (529  m.)    er   den    høieste.     Syd   for    byen 

paa  denne  side  ligger  en   sumpig  slette  med  mineralske 

kilder,  af  hvilke  bl.  a.  faaes  det  bekjendte  Hunyadi  Jénos. 

B.  har  en  betydelig   industri,    især   en   storartet   møllc- 

industri,  maskin-  og  skibsbyggeri,  elektrotekniske  fabri- 

ker,    ølbryggerier   o.   a.      Handel    med    korn    og   kvæg. 


Dolmetsch(er)  0  m.  tolk. 
dolmetschen  (for)tolke.  udiæggc. 

doloire  ®  r.  baandknlv. 

dolorous  (e)  sorgfuld:  sørgelig. 

doloffni(t)e  (r)  r.  bUtenpat. 

dolosif  ^  (Jur.)  bedragersk. 

dolphin  @  delfin;  slags  for- 
tølningsbøle. 

dolt  (if)  klokker,  klods.  doltish 
klodset. 


dom  —  ®  Urtell  n:  Gericht  n: 
Spruch  m  —  (e)  sentence;  Judg- 
ment.  doom;  (kjendelse)  awarct. 
decision;  (mening)  opinion  —  ® 
Jugement  m.  sentence  f.  arrt>t  m. 
i  dyre  domme  —  0  za  hohen 
Frelsen  —  (e)  ot  an  exorbitont  rate 

—  (f)  nu  poids  de  lor.  dotnfælde 

—  ®  verurtellcn    —   ®  condemn. 
convict    —    (?)  condamner.     dom- 


fældelse  -  0  Verurtrllung  t  - 
(e)  condemnation,  conviction  —  0 
condamnation  f.  domstol  —  0 
(>ericht(shon  n(m),  Ricbterstuhl  m 
—  (e)  &  0  tribunal  ro.  domme- 
dag  -  0  Wellgericht.  jangstes 
Oericlit  —  (e)  the  day  of  Judgment. 
doomsday  —  (f)  (Jour (ra) du)  Juge- 
ment dcrnier. 

dOm  se  domkirke. 


I  domaine  0  m,  domain  (e>. 
I  Doraftne  0  f.  <Jord)eiendom. 
(kron)gnds;  omraade. 

dome  (e).  ddme  0  m.  kupprl; 
0  ogs.  domkirke. 

domestic  (e).  domestique  (f) 
(m,  0,  hus-,  huslig,  indre,  hjemlig: 
tam;-  tjener,  pige.  tyende;  0  ogs. 
huNvtesen. 

domestloate  i^^,  domestiquer 


domestielté— dompap 


1427 


Budann— Buddha  og  bnddhismen 


1428 


Midtpunkt  saavel  for  et  stort  jernbanenet  som  for  en 
betydelig  sicibsfart  paa  Donau.  Universitet  og  talrige 
institutioner  for  videnskab,  l(unst  og  undervisning. 
Prægtige  badeanstalter.  Sæde  for  Ungarns  regjering  og 
for  dets  rigsdag,  i  det  hele  for  dets  øverste  geistlige,  civile 
og  militære  myndigheder.  —  Pest,  hvis  oprlndelse  er 
ukjendt,  havde  indtil  ta tarherj ingen  1241  væsentlig  tysk 
befolkning.  Ofen,  oprindelig  beboet  af  kelter,  hed  i 
romertiden  Aquincum.  I  16  og  17  aarh.  en  længere  tid 
i  tyrkernes  hænder  blev  B.  befriet  1686.  Siden  i  sterk 
fremgang,  kun  forstyrret  af  enkelte  ødelæggende  Donau- 
flomme,  saaledes  særlig  oversvømmelsen  i  1838.  .«Buda» 
betyder  sandsynligvis  «ovn»  (t.  Ofen\  hvilket  navn  søges 
forklaret  dels  ved  der  engang  liggende  kalkovne,  dels 
ved  de  dampende  varme  kilder.  «Pest»  afledes  af  et 
slavisk  ord  for  «hule»,  «grotte».  Huler  og  grotter,  hvilke 
muligvis  ogsaa  kan  have  foranlediget  navnet  «ovn»,  er 
der  mnnge  af  paa  den  høire  elvebred,  i  «Fæstningsbjerget», 
og  navnet  «Pest»  har  oprindelig  strukket  sig  over  begge 
elvebredder. 

Budaun,  distrikt  i  det  n.v.  Indien,  nord  for  Ganges, 
5224  km.*  med  1024  888  indb.  (1901),  hvoraf  nogle  tusen 
kristne.  Hovedstad  af  samme  navn,  35  372  indb.,  med 
ruiner  af  et  vældigt  fort.  I  byen  har  den  amerikanske 
metodistmisslon  oprettet  flere  skoler. 

Budde,  Carl  Christian  Leopold  Gether(1836 
—1902),  d.  forfatter,  hvis  fortællingers  blide  følsomhed 
og  moraliserende  tendens  gjør  dem  til  god  og  yndet 
folkelæsning. 

Budde,  Oluf  Kristoffersen  (1682—1744),  d.-n. 
sjøofficcr,  f.  i  Kristiansund,  student  1700,  blev  sjømand, 
avancerede  til  offlcer  og  blev  kommandørkaptein ;  deltog 
med  hæder  i  den  store  nordiske  krig  og  var  fra  1719 
Tordenskjolds  flagkaptein  paa  linjeskibet  «Laaland»; 
B.  ledede  det  heldige  angreb  paa  den  svenske  flotillc  i 
G6teborg  s.  a.  Fra  1722  var  B.  ansat  ved  indrullcringen 
i  Norge,  hvor  han  senere  blev  overlods  i  det  sønden- 
fjeldskc  distrikt. 

Budde,  Vincents  (1660—1729),  n.  offlcer,  f.  paa  Fre- 
drikshald,  var  i  sin  ungdom  i  udenlandsk  krigstjeneste  og 
blev  1703  ansat  i  den  norske  hær,  hvor  han  1710  avancerede 
til  oberst  og  chef  for  det  trondhjcmske  regiment.  B.  tog 
virksom  del  i  angrebet  paa  Sverige  1711,  deltog  med  sit 
regiment  i  felttogene  i  Holsten  og  Pommern  og  udmerkede 
sig  ved  ROgens  og  Stralsunds  erobring.  Vendte  derpaa 
1716  tilbage  til  Norge,  hvor  han  slog  og  nedsablede  den 
svenske  besætning  paa  Moss.  Dette  tab  bragte  Karl  XII 
i  en  saa  uheldig  stilling,  at  han  tråk  sig  tilbage  til 
grænsen.  Samme  aar  blev  B.  generalmajor  og  komman- 
dant i  Fredrikstad,  men  udnævntes  aaret  efter  til  kom- 
manderende general  nordenf]elds.  Ved  sit  dygtige  for- 
svar af  Trondhjems  stift  mod  general  Armfelt  1718  viste 
han  sig  ogsaa  denne  vigtige  stilling  voksen.  Efter  Arm- 
felts  ulykkelige  tilbagetog  foretog  han  (om  .sommeren 
1719)  med  det  vingerske  korps  et  tog   ind   i  Vermland. 

Buddenbrock,  Henrik  Magnus  (1685— 1743),  sv. 
officer.  Deltog  i  Karl  XITs  krige,  blev  1740  general- 
løitnant.  Som  ivrig  hat  fremskyndede  han  fredsbruddet 
mod  Rusland  og  førte  selv  kommandoen  i  Finland  før 
Lewenhaupts  ankomst.  Ledelsens  slcthed  og  hærens 
ørkesløse  tilbagetog    vakte    saa    sterk    gjæring,    at    hat- 


terne lod  generalerne  B.  og  senere  Lewenhaupt  anklage 
og  henrette  som  sonofre  for  partiets  mtsgreb. 

Buddha  og  buddhismen.  B.s  liv  er  selvfølgelig,  i 
lighed  med  de  øvrige  religionsstifteres,  i  tidens  løb  blevet 
omspundet  af  sagn  og  legende.  Følgende  turde  dog  have 
krav  paa  at  ansees  for  historisk.  Hans  egentlige  navn 
var  Siddhårtha,  og  han  fødtes  ca.  560  f.  Kr.  i  Lumbini 
(i  Nepal,  ved  foden  af  Himalaja).  Han  tilhørte  familien 
Gautama  af  den  adelige  slegt  Sikya,  og  han  findes  derfor 
ogsaa  betegnet  som  sramano  Gautamah,  «asketen  Gau- 
tama (eller  Gotama)»  eller  Sakyamuni,  «den  vise  af 
Såkyaslegten».  Hans  moder.  Maya,  døde  snart  efter  hans 
fødsel;  hans  fader,  Suddhodana,  giftede  sig  senere  med 
sin  svigerinde,  og  denne  blev  da  barnet  i  moders  sted. 
Han  voksede  op  i  rige  og  lykkelige  omgivelser,  blev  gift 
og  fik  en  søn,  som  kaldtes  Bihula.  Men  omsider,  da 
han  var  29  aar  gammel,  følte  han  lede  ved  det  liv,  han  indtil 
da  havde  ført,  forlod  alt  og  begav  sig  som  tigger  ud  i 
verden  for  at  vinde  frelse. 
De,  han  søgte  sig  til  læ- 
rere, kunde  imidlertid 
ikke  stille  ham  tilfreds; 
han  prøvede  da  at  naa 
maalet  gjennem  askese 
og  selvpinsel,  men  opgav 
det  omsider.  Men  ende- 
lig en  nnt,  medens  han 
sad  under  et  figentræ 
(en  aflæggcr  omplantedes 
i  3  aarh.  f.  Kr.  paa  Ceylon, 
og  dette  træ  eksisterer 
endnu),  blev  den  rette 
oplysning,  den  frelsende, 
fuldkomne  erkjendelsc 
(sambodhi)  ham  tildel. 
I  den  nat  blev  han  til 
Buddha,  «den  oplyste» 
(B.  er  altsaa  intet  egen- 
navn, men  betegnelse  for 
en  cgenskab).  Selv  be- 
tegnede han  sig  gjerne 
med  ordet  Tatiiagata, 
«den  fuldendte»  (betyd- 
ningen   usikker).       Som 

tiggermunk  drog  han  nu  omkring,  navnlig  i  det  østlige 
Gangesland  og  prwkede  ofte  i  lignelser,  eller  lod  sig  ud* 
spørge.  Den  første  præken  holdt  han  i  en  park  ved 
byen  Benares;  (de  her  senere  opførte  store  klostre  og 
stflpaer,  d.  v.  s.  runde  bygninger  af  sten  eller  teglsten, 
oftest  indeholdende  relikvier,  holder  man  nu  paa  at 
udgrave,  under  ledelse  bl.  a.  af  nordmanden  dr.  Sten 
Konow).  Under  disse  vandringer,  som  dog  hvert  aar 
maatte  afbrydes  i  regnperloden,  vandt  han  sig  disciplc 
(for  det  meste  tilhørende  de  dannede  klasserX  som  han 
sendte  ud  for  at  miasionere,  og  velyndere  (t  eks.  kong 
BimbisSra),  som  overlod  ham  sine  parker  til  opholdsstcd. 
Saaledes  forløb  B.s  liv  i  almindelighed  ganske  ensformig. 
indtil  han  omkr.  80  aar  gammel,  etter  44  aars  lærervirksom- 
hed,  blev  syg;  i  en  park  udenfor  byen  Kusinagara  døde 
han  (ca.  477  f.  Kr.);  hans  lig  brændtes  under  store  æres- 
bevisninger,  og   levningerne  fordeltes  blandt  forskjellige 


Buddha  siddende  paa  en  lotuv 


it  tirmme.    d.  one's  self  with 

(f^  nlnn  ftif(  ned  hoA.  domestioa- 
tion   e^  &  (.fl  r,  tifmnfng. 

domesticité  if  >  r,  domesticlty 
(c^  tnmhed,  husliglied;  tyonde^Tur- 
hold). 

domloile  (e)  &  ifl  m.  bopæl; 
hjrmflted:  (e^  o((s.  bosætte  do* 
micilier  if. 

dominant    if)   a  (r    (frem  her- 


skende, toneangivende:  (e)  og», 
(mas.)  dominant  =  (f)  doinl- 
nante  r. 

domlnate  ^,  dominer  ®  (be>- 
herake;    (r)  og«.  rage  op.    ud  over. 

dominatlon  (e)  a  ^  r.  berre- 
demme. 

dominere  —  0  dominleren  — 
i^  domineer.  lord  it  over,  bully  — 
.f    dominer. 


domlnical   (e)   a   ®   «øndags  .    '    (0.  MAnater  n   —   (^  caUwdral 


the  d.  prayer  (§|.  roraison  if)    ;    (D  eathédrale  I. 
dominicale  ®  herrens  b«n.   do-    I       dommaM  ® 
mlnicale  (^  r.  aøndagspneken.        !        DommeT  ®  f. 


m.  tkade. 


dominion  @  herredømme,  (pl) 


rige 
dominoterie 


f,    kolorerede 


dommer  —  ^  Rlditer  m  -  «- 
Judg»:  a  vcddcstrid)  adJudiCBlor 
(1  apll)  umpliv  —  ®  iuge  m. 


billeder.  ^  dompap  —  'X,    DocnpDiff.  lilm 

domkirke  —  ®  Ooni(klrche)  m       pel  m  —  ^  ...-i.-— .^        *  » — 
,    rroU  m. 


)  bulifinch  -  if  buvv 


1429 


Buddha  og  Buddhismen 


1430 


dompter—doppelt 


fyrster  og  adelige.  Sakyaslegten  opbevarte  sin  del  af 
relikvierne  i  en  stQpa,  som  i  1898  af  W.  C.  Peppé  blev 
opdaget  og  aabnet  ved  Pipravi  i  Taral.  Man  fandt  der 
en  kiste  af  sandsten  indeholdende  bl.  a.  en  steatitarne 
med  en  indskrift,  der  betegner  den  som  en  «beholder 
af  relikvier  efter  den  ophøiede  B.  af  Sakyaslegten » ;  disse 
relikviers  egthed  ansees  for  utvilsom.  —  B.s  1  æ  r  e  er  i 
sin  filosofiske  bestanddel  helt  afhængigaf  tidligere  indiske 
filosofiske  skoler  (Sankhya-Yoga).  B.  er  ikke  stor  som 
original  tænker,  men  som  overbringer  af  et  frelsesbud- 
skab.  Thi  det  er  det  han  vil:  vise  menneskene  (uden 
hensyn  til  forskjel  i  klasser  eller  nationalitet),  hvordan 
de  kan  frelses.  Nemlig  fra  sjælevandringen  (en  meget, 
gammel  forestilling  i  Indien,  jfr.  art.  Brahmanisme). 
Mennesket  maa  frelse  sig  selv;  buddhismen  er  ateistisk, 
der  gives  ingen  gud,  man  kan  rette  sin  bøn  til;  B.  var 
blot  et  menneske.  Gjennem  sjælevandringen  (samsåra) 
lænkes  man  til  tilværelsen,  og  alt  hvad  der  eksisterer,  er 
underkastet  lidelse  (nemlig  fordi  det  er  underkastet  for- 
andring og  forgjængelighed ;  der  gives  intet  fast  holde- 
punkt); buddhismen  er  dybt  pessimistisk.  Dette  udsiges 
i  den  første  af  de  fire  saak. 
«hellige  (el.ædle)  sandheder», 
hvori  læren  er  sammen  trængt. 
Sjælevandringen  har  sin  kilde 
i  menneskets  livstørst  (tan  ha 
el.  trishna),  dets  vilje  til  liv, 
der  leder  det  til  at  fuldbringc 
gjerninger  (karman,  plur.  kar- 
man!), som  igjen  bevirker  nye 
eksistenser  (anden  sandhed). 
Denne  tørst  og  deraf  følgende 
griben  (upSdåna)  eftcr  liv, 
gjælder  det  derfor  at  til- 
intetgjøre, saafremt  man  vil 
undgaa  at  fødes  igjen,  og 
saaledes  frelses  ud  af  den 
lidelsesfulde  tilværelse  (tredje 
sandhed).      I   den    saakaldte 

«  kausalnexus  >  -formel 
(pratltyasamutpada)  forfølges 
livstørsten  gjennem  flere 
overgangsled  tilbage  til  den  første  aarsag,  som  viser 
sig  at  være  uvidenhed  (avidyå),  nemlig  om  B.s  lære. 
Fra  denne  uvidenhed  befries  man  gjennem  den  rette 
tro,  den  intuitive  viden,  efterat  man  har  forberedt  sig 
hertil  gjennem  et  retskaffent  liv  og  visse  ekstatiske 
øvelser  (dhyånas).  Denne  Igerde  sandhed  omfatter  saa- 
ledes bl.  a.  buddhismens  etik,  der  er  bemerkelsesværdig 
ved  den  fremtrædende  rolle,  som  den,  i  lighed  med 
kristendommen,  indrømmer  Igærligheden  (maitrl,  metta): 
et  øiebliks  kjærlighed  er  mere  værd  end  de  rigeste  gaver. 
De  fem  bud,  der  er  bindende  for  alle  buddhister,  byder, 
at  man  ikke  skal  dræbe  (end  ikke  det  mindste  kryb) 
eller  stjæle  eller  leve  ukysk  eller  lyve  eller  beruse  sig. 
Dog  har  den  buddhistiske  moral  ikke  sit  formaal  i  sig 
selv,  men  er  et  middel  til  at  naa  det  høieste  maal,  som 
ligger  hinsides  godt  og  ondt.  Dette  maal,  der  betegnes 
som  nirvana  (pali:  nibbana),  betyder  en  tilstand,  hvori 
livstørsten  er  «slukket»,  den  livsgnist  der  skulde  tænde 
den  næste  tilværelse,  «udblæst»,  og  hvori  man  følgelig  er 


Buddhistisk  bedehjul. 


befriet  fra  sjælevandringen.  Denne  tilstand  kan  naaes 
allerede  i  levende  live;  ved  døden  bliver  man  saa  helt 
friet  og  frelst:  parinirvåna.  Medens  dette  oprindelig  var 
identisk  med  fuldstændigt  ophør  af  enhver  eksistense, 
har  man  senere  herved  tildels  tænkt  sig  et  paradis,  en 
salighedstilstand  o.  1.  —  Gotama  B.  betragtes  ikke  som 
noget  enkeltstaaende  fænomen;  der  har  eksisteret  mang- 
foldige Buddhaer  før  ham;  den  næste  B.  heder  Maitreya, 
han  er  nu,  i  lighed  med  flere  andre,  kandidat  til  B.- 
værdigheden  (bodhisattva).  —  Kjernen  i  den  buddhi- 
stiske menighed  udgjøres  af  munkene  (ogsaa  nonner 
findes),  som  har  skilt  sig  fra  sine  paarørende,  givet  af- 
kald  paa  alt,  og  nu  i  sin  gule  kappe  og  med  raget  hoved 
vandrer  om  som  «bhikkhu»  (tigger).  Den  geistlige  orden 
omgives  af  lægfolket,  som  «har  tåget, sin  tilflugt  til  det 
tredobbelte  klenodium  (triratna),  nemlig  til  B.,  til  læren 
(dhamma)  og  til  menigheden  (samgha)».  —  Buddhisternes 
kanon,  der  er  af  størrelse  omtrent  som  bibelen,  fører 
navn  af  tripitaka,  «den  tredobbelte  kurv»;  disse  «kurve», 
d.  v.  s.  samlinger,  er:  vinayapitaka  (etiken,  ordensregler  ne 
og  ceremonieilet),  suttapitaka  (dogmatiken)  og  abhi- 
dhammapitaka  (metafysiken).  —  Buddhismen,  som 
i  Indien  havde  sin  blomstringstid  under  keiser  Asoka 
(A^oka,  s.  d.),  blev  efterhaanden  (fra  ca.  7  aarh.  e.  Kr.) 
mere  og  mere  rokket  i  sin  stilling  i  dette  sit  hjemland 
og  holdt  sig  sluttelig  kun  i  det  yderste  syden  (Ceylon) 
og  norden  (Nepal).  Dette  skyldtes  vistnok  fornemmelig 
den  megen  ucnighed  og  de  mange  sektdannelser  (navnlig 
spliden  mellem  de  to  retninger  mahaySna  og  hinayana : 
det  store  og  det  lille  «fartøi»,  det  vil  omtr.  sige  «frelses- 
vei»).  Men  imidlertid  udbredtes  læren  gjennem  missio- 
nefing  til  andre  lande.  Den  sydlige  buddhisme  (som  i  al- 
mindelighed  staar  den  oprindelige  lære  nærmest)gjen  fin  des, 
foruden  paa  Ceylon,  i  Kagindien  (Birma,  Siam,  Annam, 
Kambodsja);  den  «nordlige»  buddhisme  (som  i  meget  har 
lempet  sig  efter  og  nærmet  sig  de  forslgcllige  folkereligioner, 
men  som  derved  ogsaa  i  høi  grad  har  kunnet  bidrage 
til  Asiens  religiøse  civilisering)  møder  os,  foruden  i  Nepal, 
navnlig  i  Kina  (fra  begyndelsen  af  vor  tidsregning), 
Korea,  Japan  (fra  midten  af  6  aarh.  e.  Kr.),  Mongollet  og 
Tibet  («lamaTsme» ;  fra  omkr.  midten  af  7  aarh.  e.  Kr.) ; 
til  denne  gren  regnes  ogsaa  buddhismen  paa  Java  og  Sumatra. 
De  sydlige  buddhisters  tal  fin  der  man  anslaaet  til  31 
mill.,  de  nordliges  til  479  mill.  (tallene  er  dog  ikke  sikre). 
—  I  den  senere  tid  har  buddhisterne  indledet  en  ganske 
ihærdig  propaganda.  I  dette  øiemed  stiftedés  1891  i 
Colombo  paa  Ceylon  det  saakaldte  Mahabodhi  (d.  e. 
B.s  «store  oplysning»,  under  figentræet,  se  ovenfor) 
society,  hvis  hovedkvarter  senere  er  forlagt  til  Kalkutta, 
og  som  har  filialer  bl.  a.  i  Birma  og  Chicago.  Et  andet 
selskab,  som  vil  udbrede  kjendskab  til  B.s  lære  og  fremme 
studiet  af  pali,  de  sydlige  buddhisters  hellige  sprog,  er 
i  1903  dannet  i  Rangun  i  Birma;  her  har  det  ogsaa 
grundlagt  en  missionsskole,  hvorfra  i  en  nær  fremtid 
missionærer  skal  sendes  ud  til  alle  verdens  egne.  Dette 
«International  Buddhist  society»  .tæller  allerede  med- 
lemmer i  Tyskland,  England  og  Amerika.  Dog  er  der 
neppe  udsigt  til,  at  denne  religionsform  vil  kunne  vinde 
indpas  i  nogen  større  grad  i  Europa.  Bedre  udsigt  tør 
der  være  for  de  bestræbelser,  som  i  vore  dages  Japan 
søger  at  afløse  den  forældede  shintoisme  med   en  stats- 


dompter  ®  tæmme,  betvinge, 
se  d.  styre  sif{. 

domsne  se  omraade.  felt. 

don  ®  m,  Kave;  anlæg. 

donate  @  bortskjænke. 

donataire  ®,  donee  @  mod- 
tager  af  gave. 

donatenr  ff),  donor  @  giver. 

donatioB  ®  ft  ®  r.  gave. 

done  ®  altsaa,  (og)  derfor;  da. 


done  se  snare. 

done  @  færdig;    kogt;    moden. 

doning  se  kjøreredskab. 

don  jon  (c)  &  ®  m,  (fæstnlngs)- 
taam. 

donkey  @  æsel. 

donkraft  -  ®  Hebel.  Hebe- 
mascbine  f;  (tilsjøs)  Donkraft  f  — 
@  Jack-screw  -  (f)  vérln,  (tilsjøs) 
cric  m. 


donnant-donnant  (D  lige  for 
lige. 

donne  ®  f.  kortglvnlng. 

Donner  (t)  m.  torden. 

donner  ^  (ud)glve;  yde.  skaffe: 
tllliegge;  angrlt>e;  (en  d.  å)  narre. 
d.  con  tre  stade,  tr«ffe  paa.  d. 
dana  falde  l;  forfalde  til;  vende 
ud  til  —  d.  anr.  d.  de  stikke, 
støde  (med). 


Donnerstag  ®  m.  torsdag. 
der  grtlne  D.  slOnrtorsdag. 

dont  (?)  hvis;  hvoraf. 

donzelle  (?)  f.  JomfWi.  mamsel. 

doodle  @  fæ. 

doom  ®  (for)dømme;  (straffe) 
dom;  vansl^febne;  ruin. 

door  ®  dør. 

doppelt  0  dobbelt.  Doppel- 
adler  m.  flakt  ørn.  doppellebfg 


1431 


Doppelheit— dorren 

religion,  der  skal  repræsentere  en  forening  af  buddhisme 
og  konfucianisme. 

Budé  [byde]  (Budæus),  Guillaume  (1467—1540), 
fr.  lærd  og  humanist.  Det  skyldes  ham,  at  Frants  I 
stiftede  «College  de  France»  og  tillod  bogtrykkerkunstens 
udøvelse  trods  Sorbonnens  oplysningsfiendtlige  modstand. 
B.  selv  var  hemmelig  calvinist  Hans  hustru  og  sønner 
gik  aabenlyst  over  til  calvinismen  og  maatte  udvandre, 
dels  til  Schweiz,  dels  til  Pommern. 

Budeie,  se  Bu. 

Budget  (af  fr.  bougette,  en  læderpung)  betød  op- 
rindelig  en  sæk  eller  pose,  senere  i  alm.  den  samling 
regnskab;fdokumenter,  som  den  epgelske  skatkammerlord 
fremlagde  i  parlamentet  som  bilag  til  statsregnskabét 
for  det  forløbne  og  overslaget  for  indtægter  og  udgifter 
gjældende  det  kommende  aar.  Ved  b^  forstaaes  i  den 
moderne  statshusholdning  den  aarlige  ved  finansministeren 
for  nationalforsamlingen  foreslaaede  opstilling  af  samtlige 
statens  forudseelige  udgifter  og  indtægter  i  det  kom- 
mende b.-aar,  med,  som  regel,  en  motiveret  redegjørelse 
for,  hvorledes  disse  sidste  skal  søges  tilveiebragt.  B. 
danner  saaledes  grundlaget  for  statens  hele  finans-  og 
skattevæsen  og  benyttes  nu  i  alle  moderne  stater.  Et 
systematisk  opstillet  stats-b.  kom  først  i  brug  i  det  16 
og  17  aarh.  B.  er  forskjelligt  i  opstillingsmaade  efter 
landenes  forvaltningssystem;  dets  betydning  er  ingenlunde 
den  samme  i  en  absolutistisk  styret  og  i  en  konstitutionel 
stat.  1  den  første  er  b.s  poster  nærmest  kun  et  ønske- 
maal,  i  den  sidste  er  regjeringen  under  ansvar  bundet 
til  de  af  nationalforsamlingen  givne  og  i  sin  anvendelse 
kontroUerede  bevilgninger  og  dermed  til  det  fastsatte  b. 
For  de  fleste  posters  vedkommende  vil  det  være  muligt 
at  bestemme  de  fremtidige  indtægter  og  udgifter  med  til- 
nærmelsesvis nøiagtighed,  fordi  de  erfaringsmæssig  hvert 
aar  udgjør  omtrent  samme  beløb,  f.  eks.  matrikulskat, 
statsgjældens  forrentning,  embedsmændenes  løn  o.  s.  v. 
Undertiden  maa  imidlertid  overslaget  bero  paa  et  blot 
skjøn  over  det  paagjældende  finansielle  resultat.  1  tid- 
ligere dage  fandtes  ofte  sær-b.  for  enkelte  forvaltningsgrene; 
efterhaanden  som  staten  er  blevet  mere  centraliseret,  har 
man  stedse  mere  tilstræbt  et  samlet  b.  omfattende  alle 
statsformaal.  Der  skjelnes  mellem  brutto-  og  netto-b. 
I  det  første  opføres  alle  statens  indtægter  og  udgifter, 
derunder  ogsaa  oppebørsels-  og  administrationsudgifter, 
i  deres  helhed.  I  det  sidste  opføres  kun  nettosammen 
af  udgifts-  og  indtægtsposterne;  selvfølgelig  kan  dette 
ikke  give  nogen  fuld  oversigt  over  disse  posters  ind- 
byrdes  forhold.  I  de  fleste  lande  forekommer  de  to 
systemer  for  nogen  del  blandet.  I  Norge  havde  vi 
tidligere  netto-b.  i  stor  udstrækning,  men  stedse  mere 
er  man  gaaet  over  til  at  anvende  brutto-b.  I  enkelte 
lande  tilstedes  overførelse  af  midler,  opført  under  én 
post,  til  anvendelse  under  en  anden  post  inden  samme 
forvaltningsgren,  saafremt  den  samlede  sum  ikke  over- 
skrides. Regelen  er  dog,  at  den  administrerende  myndig- 
hed  er  bundet  til  anv^delse  af  hver  enkelt  post  for  det 
paa  forhaand  bestemte  øiemed.  Ordet  b.  benyttes  ogsaa 
om  kommuners,  de  enkelte  forvaltningsgrenes  og  private 
regnskabsoverslag.  Et  b.  er  i  alm.  opstillet  for  ét  aar, 
men  b.-aaret  behøver  ingenlunde  at  falde  sammen  med 
kalenderaaret ;  gjør  saaledes  for  tiden  ikke  dette  i  Norge. 


Budé— Budwels 


1432 


Budrum,  by  paa  sydvestkysten  af  Lilleasien,  lige 
overfor  øen  Kos.  Omkr.  6000  indb.  B.  er  det  gamle 
Halikarnassos.  Ruiner  af  et  stort  amfiteater  og  af 
et  mausoleum,   bygget  af  dronning  Artemisia  352  f.  Kr. 

BudsJ,  by  i  Forindien,  hovedstad  i  den  brit.  vasalstat 
katsj,    præsidentskabet    Bombay.     Omkr.  25000    indb. 
Moské,  palads,  høierc  skole,  fængsel  etc. 
'-    Budskab  anvendes  undertiden  i  det  officielle  sprog  om 
meddelelsjB  fra  statsoverhovedet  til  folkerepræsentationen. 

Budstikke  anvendtes  i  Norden  fra 
gammel  tid  af  for  at  samle  almuen  til 
tinge,  til  forsvar  mod  fienden  o.  s.  v. 
Den  bestod  af  et  stykke  træ  af  egen 
form,  som  omsendtes  fra  gaard  til 
gaard,  og  som  det  var  enhvers  pligt 
at  bringe  til  nærmeste  nabo.  B.  havde 
form  af  en  pil  (hærpil),  naar  den 
varslede  ufred  og  skulde  samle  mand- 
skab;  skulde  almuen  samles  i  anled- 
ning af  en  kirkelig  sag,  udsendte  pre- 
sten en  b.  i  form  af  et  kors.  I  nyere 
tid  bestod  b.  af  et  hylster  af  træ  eller 
metal,  hvori  det  skrevne  budskab  ned- 
lagdes, og  den  var  forsynet  med  en 
sterk  jernpig,  saa  den  kunde  hugges 
fast  ved  døren  i  det  hus,  hvor  bæreren 
ikke  traf  folk  hjemme. 

Budstikken  er  navnet  paa  flere  nor- 
ske presseforetagender  i  det  19  aarh. 
Det  ældste  og  mest  betyd  ni  ngsfulde 
blandt  dem  udkom,  med  afbrydelser, 
1808—34  og  var  grundlagt  af  E.  de 
Falsen  (s.  d.).  Dette  var  i  sin  ældste 
række  fra  1809  af  organ  for  cSelskabet 
for  Norges  vel»,  afgiver  derhos  en  rig 
kilde  til  vort  universitets  grundlæggel- 
seshistorie;  det  stansede  1814.  En 
anden  række  paa  7  bind  udkom  som 
ugeblad  1817—29  og  er  overveiende  af  Budstikke  fra  1689 
økonomisk  og  historisk  indhold;  man  (SkriTeisen  f«tedes  tn 
finder  her  bl.  a.  talrige  videnskabellge  den  iiiie  rtng  oventii.> 
afhandhnger  af  den  lærde  justitiarms 
J.  C.  Berg  (s.  d.).  Begge  disse  rækker  er  nu  meget  sjeldne. 
Tredje  række  blev  udg.  af  cSelskabet  for  Norges  vel>  med 
3  bind,  1830—34,  væsentlig  som  et  organ  for  landbrugs- 
næringen.  Disse  interesser  tjente  ogsaa  den  Qerde  og 
sidste  række  1859 — 61  (3  bind),  der  udgik  som  maaneds- 
skrift,  redigeret  a  f  P.  C.  Asbjørnsen  og  F.  C.  Schubeler. 
—  Et  politisk  blad  B.  udkom  1881—87  3  gange  ugentlig 
i  Kristiania  som  organ  for  den  gruppe  af  det  daværende 
høire,  der  havde  sin  kjerne  inden  selskabet  cNoveml>cr> 
foreningen»  (s.  d.),  og  som  kjæmpede  for  en  sterk  unionel 
kongemagt  og  agrarinteresser. 

Budua,  by  i  det  dalmatiske  distrikt  Cattaro,  paa  en 
halvø  s.  f.  Cattaro>  med  et  kastel;  red  for  store  ski  be. 
900  indb.    Handel  med  sjøsalt. 

Budwels  (tsjek.  Budj^jovice),   by   i    det   sydligste    af 
Bdhmen,  ved  mundingen  af  Maltsj  i  Moldau,  384  m.  o.  h.. 
40  000  indb.  (60  pct.  tsjekkere).  B.,  som  ligger  paa  en  frugt 
bar  slette,  driver  industri   (Hardmuths  blyantfabrik.  ol- 
bryggerier),  tømmer-  og  kornhandel.     Herfra  er  Moldau 


amflbisk.     DoppeUinn   m.   tve- 
tydighed. 
*  Doppelheit  (t)  f,  dobbelthed. 

doppeln  0  fordoble;  spiile  ter- 
ninger. 

dopsko  —  0  Z Winge  f;  (kaarde) 
Ortband  n  —  (e^  ferruie  —  (?)  vl- 
role  f:  (paa  skedc)  bouterolle  T. 

dor(*beetle)  (e)  oldenborre. 

dorade  (f)  f/dorado  e)  guidfisk. 


dorée  ®  r,  smørbrød  med  sylte- 
tøi. 

dorénavant  (?)  for  fremtiden. 

dorer  (?)  forgylde;  foraøde.  lin- 
dre. 

Dorf  ®  m,  Inndsbv. 

Dttriler,  Dtfrf(ii)er  ®  m, 
landsby  beboer. 

dorloter  (?)  dæggc  ror.  hygge 
om.    dorlotine  r,  sovestol. 


dormancy  (é)  hvilcCnde  Ulatand) 

dormant  ^  &  (£)  soTende:  Ifg. 
gende:  fastsiddende;  @ogs.  pnisiv; 
stor  bjelke;  (?)  ogs.  m,  bordoptats. 

dorme  —  (Oleicht  schlummern 
—  fe)  dore  —  (?)  sommeiller. 

dformlr  (?)  sove;  hvile:  staa 
stille;  m.  sovn. 

dormitlf  ^  t  (f)  im),  søvndys- 
sende (middel). 


dormltory  O  sorrnim. 

dormouae  ^  syvmrer. 

Dom  0  m.  torn.  Dorabvite 
f.  pigvar.  Domdreher  m.  torn- 
skade. 

Domicht  0  n.  tomøkrat. 

domig,  domioht  0  toraeftiid 

doraoek®  tykt  mønstret  ianred 

dorren  0  tørres,  visne.  d6r> 
ren  tørre. 


1433 


Bndzanéw— Buelampe 


1434 


farbar.    I  nærheden  mineralbadesteder  og  slottet  Frauen- 
berg  (tilhører  den  bdhmiske  fyrsteæt  Schwarzenberg). 

Budzanéw,  by  i  Østerrige,  i  Galizien,  ved  Sereth^ 
mellem  Trembowla  og  Czortkow,  5400  indb.,  to  tredje- 
dele polaker,  en  tredjedel  ruthenere. 
Budæus,  Guillaume,  se  Budé. 
Bue  digre,  jomsviking,  sen  af  jarlen  Vesete  paa 
Bornholm,  deltog  i  slaget  ved  Hjørungavaag  (986),  hvor 
han  fik  læbe,  hage  og  begge  hænder  af  hugget.  Med 
armstumperne  tog  han  derpaa  sine  to  guldkister  og 
sprang  overbord.  Ifølge  sagnet  laa  han  siden  paa  havets 
bund  som  en  drage,  rugende  over  guidet. 

Bue.  1.  (Geom.).  Del  af  en  krum  linje.  —  2.  (Mus.). 
Det  redskab,  hvormed  et  strygeinstruments  strenge  bringes 
til  at  tone.  Det  bestaar  af  en  stok,  som  fra  «hovedet» 
til  «froschen»  er  forsynet  med  en  bred  streng  af  løse 
hestehaar.  Denne  streng  kan  strammes  ved  at  skrue 
paa  b.s  haandtagk  B.s  størrelse  veksler  for  de  forskjellige - 
instrumenter.  —  3.  Skydevaaben,  hvis  kraftvirkning' 
beror  paa  materialets  elastici- 
tet.  I  sin  simpleste  form  er 
b.  en  stav  af  haardt,  tørt  træ, 
jevnt  aftagende  i  tykkelse  fra 
midten  og  udover.  Den  holdes 
i  svag  bøining  af  b.-strengen, 
en  snor  af  plantefibre,  rotang 
el.  dyresener,  der  stramt  for- 
binder dens  ender  og  er  noget 
kortere  end  b.-staven.  Fjernes 
strengens  midte  fra  staven, 
spændes  b.  Slappes  den 
atter  pludselig,  vil  et  mod 
strengen  stemmet  projektil, 
pil  eller  kugle,  forlade  b.  med 
en  flugthastighed,  der  staar  i 
forhold  til  stavens  styrke  og 
spændingens  høide.  B.  var  før 
krudtets  opfindelse  alm.  ud- 
bredt  som  jagt-  og  krigsvaaben ; 
dog  kjendtes  den  paa  opdagelsernes  tid  ikke  i  Australien, 
ligesom  dens  brug  var  opgivet  paa  de  fleste  polynesiske 
øer.  Den  foran  beskrevne  form,  den  enkeltbøiede  b., 
var  den  oprindelige  i  Europa,  findes  endnu  i  det  centrale 
og  sudanesiske  Afrika,  i  enkelte  strøg  af  Sydasien,  i  det 
ostindiske  arkipel  og  Melanesien,  ligeledes  i  Syd-  og 
Centralamerika  og  det  østlige  Nordamerika.  Den  dob- 
beltbøiede  el.  svungne  b.  hører  hjemme  i  Asien 
og  er  derfra  til  forskjellig  tid  udbredt  til  Nordeuropa, 
Middelhavslandene  og  til  det  nordlige  og  vestlige  Nord- 
amerika. Den  svungne  b.  er  som  regel  sammensat  af 
flere  lag.  der  grupperer  sig  om  en  kjerne  af  træ  og 
forøger  b.s  st3rrke;  en  beslegtet  form  er  eskimoernes  af 
ben  og  rensdyrhorn  sammensatte  b.  Se  Armbrøst. 
—  4.  (Bygningsv.).  Betegnelsen  for  de  krummede  lin- 
jer* hvorefter  en  aabning  overdækkes.  De  sedvanligste 
former  herfor  er  følgende*  1.  Hund-b.,  der  dannes 
af  en  større  eller  mindre  del  af  en  cirkelbue.  Heraf 
har  man :  a.  Den  romerske  rund-b.,  bestaaende  af  en 
halv  cirkelbue;  h.  stik-b.  og  segment- b,  mindre  end 
en  halvcirkel;  c.  runde  hestesko-b.,  større  end  en 
halvcirkel;   d.   overbøiede  rund-b.,  hvis  'sidegren  har  en 


Bueskytte. 


dorsal— donmne 

lodret  forlængelse.  2.  S  p  i  d  s-b.,  der  oventil  ender  i  en 
spids  og  slaaes  ved  to  cirkelbuer.  Heraf  har  man:  a. 
Ligesidede  spids-b.,  hvis  spids  danner  en  vinkel  paa  60  ° ; 
b.  lancetformede  spids-b.,  hvor  vinkelen  er  mindre  end 
60  ° ;  c.  trykkede  spids-b.,  hvor  vinkelen  er  større  end 
60°;  d.  overbøiede  spids-b.,  hvor  sidegrenen  har  en 
lodret  forlængelse;  e.  spidse  hestesko-b.;  f.  omvendte 
spids-b.  3.  Sammensatte  b.,  der  er  sammensat  af 
flere  b.-linjer.  Heraf  haves:  a.  Kurv-b.;  b.  kjøl-b., 
sadel-b.,  æselryg-b;  en  trykket  form  af  den  sidste  er 
tudor-b.;  c.  karnis-b.  Foruden  disse  regulære  former 
har  man  ogsaa  talrige  uregulære  former,  kløverblads-b. 
etc.  I  de  nyere  konstruktioner  benyttes  ogsaa  hyppig 
elliptiske  og  paraboliske  b.,  der  konstrueres  efter  en 
ellipse  eller  parabel.    (Se  ogsaa  Bygningskunst.) 

Bueføring,  se  Bue  2. 

Bueckelaer  [bykdlctr],  Joachim  (1530— efter  1573), 
flamsk  maler,  elev  af  sin  onkel  Peter  Aertsen.  Malte 
væsentlig  store  genrebiHeder  i  sin  lærers  smag  (ckjøkken- 
billeder»),  sjeldnere  bibelske  billeder,  hvori  dog  ogsaa 
genremotiver  spiller  hovedrollen.  Af  hans  sjeldne  bil- 
leder findes  flere  i  Stockholms  national  museum. 

Bueklavér,  bueflygel,  fællesbetegnelse  for  de  instru- 
menter af  forskj.  navne,  gjennem  hvilke  man  har  forsøgt 
at  opnaa  strygeinstrumenternes  virkninger  ved  hjælp  af 
et  klaviatur.  Disse  forsøg,  søm  allerede  begyndte  omtr. 
1600,  har  hidtil  ikke  ført  til  noget  afgjørende  resultat. 

Buelampe,  elektrisk.  Lyset  frembringes  ved  den 
elektr.  strøms  overgang  mellem  to  kulstykker.  Disse 
b.-kul  er  runde  stænger  af  kunstig  fremstillet  haardt 
kul,  enten  ens  helt  igjennem,  homogenkul,  eller  med 
en  kanal  i  midten,  som  er  udfyldt  med  et  løsere  stof, 
vægekul.  I  alm.  ligestrøms-b.  anbringes  de  to  kul 
lodret  over  hi  nauden,  strømmen  gaar  ind  i  det  øverste, 
positive  kul,  som  er  et  vægekul,  og  gaar  gjennem  luft- 
rummet  til  det  nederste,  negative  kul,  som  er  et  homogen- 
kul. Begge  kul  brænder  til  paa  en  bestemt  maade,  det 
positive  som  en  afstumpet  kegle  med  en  fordybning,  krate- 
ret, det  negative  som  en  afstumpet  kegle  med  tilføielse  af  en 
i  mod  krateret  vendende  spids.  Krateret  er  den  egentlige  lys- 
giver;  dets  temperatur' er  omkr.  4000  °C.  Buen  mellem 
kullene  og  spidsen  paa  det  negative  kul  giver  hver  kun 
nogle  faa  procent  af  den  hele  lysmængde.  Lysstyrken 
er  forskjellig  i  forskjellige  retninger,  størst  i  en  skrant 
nedadgaaende  retning,  liden  i  nedad-  og  opadgaaende 
retninger.  Middellysstyrken  for  alle  nedadgaaende  ret- 
ninger kaldes  den  hemisfæriske  lysstyrke.  — .  Spændings- 
forskjellen  mellem  kullene  er  omtr.  40  volt  med  tillæg 
af  et  par  volt  for  hver  millimeter  buelængde;  man  an- 
vender derfor  som  oftest  to  lamper  i  serie  i  anlasg  med 
110  volts  spænding  og  fire  eller  fem  lamper  i  serie  i 
anlæg  med  220  volts  spænding.  Foruden  selve  lamperne 
indskydes  en  metaltraadsmodstand,  beroligelsesmodstan- 
den,  i  hvilken  overskuddet  af  spænding  tabes  som  varme. 
Ved  ændring  i  denne  modstand  kan  strømstyrken  for- 
andres. —  Lysstyrken  vokser  sterkere  end  strømstyrken, 
saa  at  f.  eks.  en  10  ampéres  lampe  giver  mere  end  dob- 
belt saa  meget  lys  som  en  5  ampéres  lampe.  Kullene 
brænder  efterhaanden  bort.  Det  positive  fortæres  ster- 
kere end  det  negative.  Det  positive  vælgcs  saa  meget 
tykkere,  at  der  brænder  lige  store  længder  bort  af  begge. 


dorsal  (»&  (?)  rjg-. 
Dorsch  ®  m,  torsk. 
dorsel  ^  kløv. 
dorsk  se  tneg. 
dort  ®  deHborte). 
dortolr  ^  in.  sovesal. 
dorure  ®  f.  forgyldning. 
dos  (?)  m.  ryg. 
Dose  0  r.  daase. 


dosis  -  ®  Dosis  r  -  @  dose 
-  ®  dose  f. 

dosmer  -  0  Uummkopr,  Gim- 
pel  m  —  @  dunce.  dolt  —  (?)  sot,  Imbé- 
cile.   niais,  nlgaud,  (grosse)  b^te  f. 

dosse  (?)  r.  klædnlngsbord. 

dossier  (f)  m.  ryg  (pan  møbel); 
(samling)  dokumenter. 

dossiére  (?)  r.  rj-gpanser. 

dot  @  prik(ke).  punkt(ere). 


dot  (?)  f.  medgin. 

dotage  (e)  (alderdom8)sIøvhed. 

dotal  (e)  &  ®  medgifts-,  med- 
bragt. 

dotard  @  (aandssløv)  gamling. 

dotation  (g)  ft  ®  f,  gave,  do- 
tatl  on;  (^  ogs.  medgift. 

dote  ^  vsere  sløv.  gaa  I  barn- 
dommen, d.  upon  forgude,  bære 
paa  hsenderne. 


doter  (^  betsenke  (med  med- 
gift). 

Dotter  (t)  m,  eggeplomme. 
Dotterblame  f,  (bot.)  kabbeleie. 

dotterel  %  pomeransftigl,  bold- 
tite. 

douaire  ($)  m,  livrente,  enke- 
pension.  douairlére  f.  (fornem) 
enke. 

donane  (?)  r,  told(væsen.  -bod). 


1435 


double— douillet 

Det  positive  kuls  tykkelse  vælges  efter  strømstyrken, 
saaiedes  at  der  gaar  omtr.  3Vs  ampere  gjennem  hver 
kvadratcentimeter af  tversnittet.  —  I  vekselstrøm s-b. 
brænder  og  lyser  begge  kul  ens.  Spændingcn  er  omtr. 
30  volt  (effektiv).  Periodetallet  skal  mindst  være  50  pr. 
sekund,  foråt  lyset  skal  synes  roligt.  Økonomien,  det 
vil  sige  lampens  watt-forbrug  pr.  Hefner-lys,  er  omkr. 
30  pct.  daarligere  end  ved  ligestrømslamper. 

Reguleringsmekanismen,  der  er  indesluttet  i 
lampens  overdel,  skal  ved  tændingen  bringe  lysbuen 
istand  samt  derefter  i  løbet  af  hele  brændetiden  holde 
kullene  i  rigtig  afstand.  Hertil  anvendes  elektromagneter, 
som  enten  har  en  bevikling  af  tynd  traad  i  mange  vin- 
dinger, hvorigjennem  sendes  en  grenstrøm  (shuntstrøm), 
hvis  styrke  er  proportional  med  lampespændingen,  eller 


Buelængde— Buenos  Ayres 


1436 


Flamme- 
buelampe. 


Shunt-buelampc 
(for  ligestrøm). 


Differentiol 
buelnmpc. 


en  bevikling  af  tyk  traad  i  faa  vindinger,  hvorigjennem 
selve  lampestrømmcn  gaar.  Hn  lampe  med  den  først- 
nævnte  slags  regulermagnet  kaldes  en  shuntlampe 
(t.  Nebenschlusslampe);  den  holder  spænd ingen  konstant, 
idet  en  forøgelse  eller  formindskelse  af  spændingen  foran- 
lediger, at  kullene  nærmes  til  eller  fjernes  fra  hinanden, 
indtil  spændingen  atter  er  blevet  normal.  En  lampe 
med  den  sidstnævnte  slags  regulermagnet  kaldes  en 
hovedstrømslampe;  den  holder  strømstyrken  kon- 
stant, idet  en  forøgelse  eller  formindskelse  af  strøm- 
styrken foranlediger,  at  kullene  fjernes  fra  eller  nærmes 
til  hinanden,  indtil  strømstyrken  atter  er  blevet  normal. 


douaner  plombere,    forsyne  med 
toldsegl.  douanier  m.  toldbetjent 
double  (c)  å  ij'  dobbelt;  sb  m. 
dublet.  duplikat:    e)  ogs.  kneb. 

double  (e\  doubler  ©  for 
dohleis):  ircflge  dobbelt;  omseilc; 
dublere;  (e)  ofi%.  gaa  krokveie;  (?) 
ogn.  fore.  bcklæde.  d.-baS8  (e) 
kontrnbns. 

doublet    (^    &    (fj   m.    dublet; 


dubteret  (ueKte)  sten;  (^ogs.  trøle. 
vest;  (?)  of(s.  pas  (i  triktrak). 

doubleur  (f)  m.  traadvinder. 

doublen  (?)  m.  doubloon  @ 
spansk  mynt 

doublure  (f)  f,  fér;  beklaed- 
nlng.  belæg;  sledfortræder  (i  te- 
ater). 

doubt  @  tvii(e)  (paa)  doubt- 
ful  tvilsom,  doubtless  utvilsom. 


Lamper  med  begge  slags  regulermagneter  virkende  mod 
hinanden  kaldes  dif  f  ere  ntial  lamper;  de  holder 
forholdet  mellem  spænding  og  strøm  konstant.  Da  spæn- 
(dingen  i  alle  tilfælde  skal  have  en  omtrent  konstant 
værdi,  foråt  lampen  skal  lyse  godt,  kan  hovedstrøros- 
og  differentiallamper  kun  benyttes  ved  den  for  dem  be- 
stemte strømstyrke,  medens  en  shuntlampe  uden  \idere 
kan  benyttes  ved  en  hvilkensomhelst  strømstyrke  inden- 
for  visse  grænser.  —  I  alm.  omgives  b.  af  en  mat  kuppel. 
Til  indirekte  belysning  anbringer  man  derimod 
under  lampen  en  reflektor,  som  kaster  lyset  op  mod 
tåget,  der  isaafald  bør  være  hvidt.  Det  belyste  tag 
giver  da  et  behageligt  jevnt  lys  i  hele  lokalet.  I  lokaler, 
hvor  tåget  ikke  kan  ben>yttes  paa  denne  maade,  kan 
man  ved  indirekte  belysning  benytte  en  stor  skjerm 
over  hver  lampe.  Lamper  med  indelukket  bue 
(jandu  slam  per,  reginalamper  o.  a.)  brænder  med  be- 
grænset  lufttilførsel.  Buen  er  meget  lang  (10 — 20  mm  \ 
lampespændingen  er  derfor  stor  (100 — 200  volt).  Kul- 
lene fortæres  kun  meget  langsomt,  lyset  sterkt  fiolett 
da  den  lange  lysbue  giver  et  væsentligt  bidrag  til  den 
hele  lysmængde.  Anvendes  enkeltvis  ved  110  samt  to  i 
serie  ved  220  volts  spænding.  Økonomi  noget  daarligere 
end  alm.  b.s.  Anvendes  til  alm.  belysning  og  til  lyskopiering. 

—  £ffekt-b.,  opfundet  1900  af  Bremer,  senere  fabrikeret 
af  mange  fabriker,  anvender  kul  med  stort  indhold  af 
metalsalte,  f.  eks.  flusspat,  hvorved  lysudbyttet  forøges 
til  det  to-  å  tredobbelte  for  samme  strømforbrug.  Far\'en 
eller  tilsætningen  gullig,  rødlig  eller  hvidgraa.  Brænder 
noget  urolig.  1  visse  lampekonstruktioner  er  begge  kul- 
lene skraat  nedadvendende.  Lysbuen  bringes  da  Ul  at 
brænde  nedad  ved  ind virkning  af  en  elektromagnet. 
Anvendes  ved  udvendig  belysning.  En  særlig  art  lamper 
er  kviksølvlamper,  .som  bestaar  af  et  lofttomt 
glasrør  med  en  positiv  elektrode  af  jern  og  en  negativ 
elektrode  af  kviksølv.  Naar  en  elektrisk  strøm  passerer 
røret,  lyser  det  i  hele  sin  længde.  Lyset  er  grønligt  og 
indeholder  kun  bestemte  spektrallinjer,  hvorfor  de  be- 
lyste gjenstande  fremtræder  i  andre  farver  end  de  sed- 
vanlige. Ansigt  og  hænder  faar  et  hæsligt  udseende. 
Til  belysning  er  kviksølvlamper  forst  anvendt  af  amer. 
Hcwitt;  de  anvendes  paa  tegnestuer  og  i  fabriker,  end- 
videre  specielt  til  lyskopiering,  hvortil  de  egner  sig  godt 
paa  grund  af  lysets  rigdom  paa  kemiske  straaler.  I  medi- 
cinen  anvendes  kviksølvlamper  til  lysbehandling;  røret 
er  i  saa  tilfælde  fremstillet  af  et  særligt  slags  glas,  som 
lader  ultrafiolet  lys  passere. 

Buelængde  (elektr.),  afstand  mellem  kullene  i  en 
buelampe  (s.  d.). 

Buenos  Ayres,  Sydamerika.  1.  Provins  i  Argentina, 
ved  LaPlata-elvens  nedre  løb,  305  121  km.*,  1  400  000  indb.. 
4.6  pr.  km.*  Landet  er  fladt  og  træbart,  uden  større 
elve  og  sjøer  i  det  indre,  klimaet  tempereret  Nærings- 
veiene er  jordbrug  og  kvægavl.     Hovedstad  er  La  Plata. 

—  2.  Hovedstad  i  Argentina,  paa  den  høire  (s.)  bred  af 
Rio  de  La  Plata.  300  km.  fra  havet,  20  m.  o.  h.,  1  084  000 
indb.  La  Plata- elven  er  her  saa  bred,  at  det  blotte  oie 
ikke  kan  se  bredden  ligeoverfor,  men  saa  grund,  at 
skibe  med  større  dybgaaendc  end  5.5  m.  ikke  kan  gaa 
op  til  byen.  B.  A.  ligger  under  34  °  36 '  s.  br.  og  58  ®  21.5  ' 
v.   1.     Klimaet   regnes   ikke   for   at   være   sundt    (B.  A.. 


douceåtre  (?)  amdUg. 

doucement  (?)  sedt;  saa  taalc- 
llg.  saa  saKte. 

doucereux  (^sødlsden.vamrael. 

douceur  (f)  r.  s«dme.  sodhed; 
bledhed ;  bebaKelighcd ;  raildbed : 
dusor. 

douohe  (^  r.  styrt,  dusch. 

douolne  (?)  f,  (ark.)  karnls. 

doucir  ®  slibe. 


douelle  ®  r. 

vintfsfladc. 

douer  (?)  brftarc 

dough  @  delK. 

donghty  ^  mandig,  kjark. 

douilleØr.  skaflhal.  oie:  p<br. 
-rør;  patronbylae;  (pl)  haar. 

douiUer  ^  b«i«ie. 

donlllet   ®    bl«d;     omsklndrf. 
rorkJa>leC. 


1437 


Buen  Retiro— Buffon 


1438 


douleur— dower 


d.e.  «god  luft»,  bærer  tdtsaasit  navn  med  urette),  middel- 
temperatur 17°,  regnmængden  846  mm.  Kolera  og  den 
gule  feber  har  ofte  optraadt  herjende.  B.  A.  er  en  i  det 
hele  regelmæssig  anlagt  by.  Universitet.  Befolknings- 
tilveksten er  meget  stor.  Befolkningen  udgjorde  i  midten 
af  forrige  aarh.  kun  100  000.  Indvandringen  har  været 
betydelig.  Over  en  tredjedel  af  byens  befolkning  er  ud- 
lændinger,  saaledes  ca.  200  000  italienere,  80  000  spaniere, 
30  000  franskmænd  o.  s.  v.  Betydelig  industri:  jern- 
støberier,  dampsage,  møller,  brænderier,  bryggerier,  gar- 
verier, skofabriker,  og  i  forstaden  Barracas  store  slagte- 
rier  og  kjødfryserier.  B.  A.  er  det  naturlige  midtpunkt 
for  Argentinas  handel.  Rigets  indførsel  gaar  hoved- 
sagelig  gjennem  B.  A.  Dets  betydning  vil  øges  sterkt 
ved  den  direkte  jernbaneforbindelse  med  Sydamerikas 
vestkyst.  Direkte  dampskibslinjer  forbinder  B.  A.  med 
flere  af  Europas  vigtigste  rutehavne,  bl.  a.  Kjøbenhavn, 
G6teborg,  og  New  York.  Tre  telegrafkabler  til  Europa. 
Ved  siden  af  produkter  a  f  kvægstellet 
er  i  den  sidste  menneskealder  eksporten 
af  hvede  og  mais  blevet  af  stor  vigtig- 
hed.  Norsk  generalkonsul,  der  tillige  er 
Norges  diplomatiske  udsending  (minister) 
til  de  sydamerika nske  regjeringer.  B.  A. 
anlagdes  1535  at  Pedro  de  Mendoza,  men 
ødelagdes  snart  efter  af  indianerne,  hvor- 
paa  Juan  de  Garay  fornyede  anlægget 
paa  byens  nuværende  plads.  1776 — 1810 
hovedstad  i  vicekongedømmet  La  Plata, 
1816  i  Rio  de  la  Platas  forenede  stater, 
1882  i  den  Argentinske  republik,  efterat 
det  var  skilt  ud  fra  prov.  B.  A. 

Buen  Retiro  (sp.,  godt  tilflugtssted), 
Spanien,  slot,  nu  artillerimuscum,  ø.  f. 
Madrid,  med  stor  park.  Bygget  i  beg. 
af  det  17  aarh.  af  hertugen  af  Olivarer. 

Buensfoss  (Boensfoss),  vandfald  (13.2 
m.)  i  Topdalselven,  Tveid  herred,  Lister 
og  Mandals  amt. 

Buet  [byé],  Mont,  Frankrige,  fjeld- 
top  i  de  franske  kalka! per,  depart.  Haute 
Savoie,  grænsen  a  f  Schweiz  (Wallis), 
n.  f.  Mt.  Blanc,  3109  m.    Besteget  1770. 

Bufarik,  Nord-Afrika,  by  i  den  franske 
koloni  Algerie,  ca.  20  km.  s.v.  f.  Alger  ved  jernbanen  til 
Oran,  midt  paa  den  frugtl)are  Metidja-slette.  Før  berygtet 
for  sin  usundhed ;  men  nu  sundt  beliggende,  efterat  slet- 
tens mvrer  er  udtørret.     Ca.  10  000  indb.     Anlagt  1835. 

Buir^  Charlotte  (1753—1828).  Bekjendt  i  den  tyske 
litteraturhistorie  ved  sit  forhold  til  Goethe;  digterens 
haablose  kjærlighed  til  hende  tilligemed  en  vens  selv- 
mord gav  ham  stoffet  til  fortællingen  «Die  Leiden  des 
Jungen  Werthers». 

Buff.9  ved  naturvidenskabelige  navne  forkortelse  for 
Huff  on,  G.  L.  L.  (s.  d.). 

Bu^fPa,  se  Buffo. 

Buffalo  [bvf9W],  se  Bison. 

Buffalo  [bvfdlQ],  by  i  de  Forenede  stater,  staten  New 
York,  ved  østenden  af  Eriesjøcn.  ikke  langt  fra  Niagara 
og  forbundet  med  New  York  ved  Erie-kanalen.  B.  har 
havt    en    sterk    vek.st.      Den    blev    anlagt   i    1805  under 


navnet  Ny- Amsterdam   af  et  hoU.  selskab  og  fik  sit  nu- 
værende  navn    i    1810;    i    1840   var   indbyggertallet   ca. 
18  000,   i   1900   var   det  352  387  (nr.  8  i  rækkefølgen  af 
unionens  byer).     B.  har   brede  gader  og  mange  parker. 
Industrien   er   storartet,    i    1900   var   der  3  900  fabriker 
med  ca.  43  000  arbeidere;  jernstøberi  er  og  mask  in  fabriker, 
slagterier,  bryggerier,  skofabriker,  garverier,  kemiske  fa- 
briker etc.  er  de  vigtigste  bedrifter:  en  stor  del  drives  med 
elektrisk   kraft   fra   Niagara.     B.  er   knudepunkt  for  17 
jernbanelinjer  og  flere  kanaler  og  har  derfor  en  vældig 
handel,   især   med   korn   og  mel,  kul  og  trævarer.     Ka- 
'   tolsk     universitet,    lærerseminar,    bibliotek, '  kunstskole, 
I   museum,    flere    «colleges»    etc.    —    Norsk    vicekonsulat 
'   under  generalkonsulatet  i  New  York. 
,       Buffalo  [btfil6]  Bill,  se  Cody. 

Buffet  [byfé],  Louis  Joseph  (1818—98),  fr.  poli- 
I  tiker.  1848  medlem  af  nationalforsa  ml  ingen.  Under 
I    Ludvig  Napoleons  pra*sidentskab  to  gange  minister.    Mod 


Buenos  Ayres:    Plnza  de  Mayo. 

statskupct.  Fra  1863  liberalt  medlem  af  den  lovgivende 
forsamling  og  i  1870  medlem  af  Olliviftrs  parlamentariske 
ministerium.  1871  medlem  afnationalforsamlingen  (høire 
centrum).  Bidrog  til  at  styrte  Thiers  1873.  Arbeidede 
1875  for  vedtagelsen  af  den  nye  republikanske  forfatning 
og  dannede  10  mars  1875  et  konservativt  republikansk 
ministerium.  Gik  af  1876;  s.  a.  valgt  til  senator  paa 
livstid. 

Bu^fPo  (ital.,  fem.  buffa),  komisk.  Bruges  i  forskjellige 
sammensætninger  som  aria  buffa^  opera  biiffa.  B.  er  og- 
saa  substantiv  og  har  samme  betydning  som  bu  ff  on  e« 
en  spillopmager,  en  nar,  f.  eks.  b.-bas,  en  bassangcr, 
som  synger  komiske  partier  etc. 

BufTon  [bijf6']y  George  Louis  Ledere,  greve  af 
(1707— 88X  fr.  naturforsker.  Var  Linnes  samtidige;  men 
medens  denne  først  ^og  fremst  var  den  strengt  viden- 
skabelige,  klassificerendc  systematiker,  var  det  de  enkelt-; 


douleur  0  r.  smerte,  sor|{. 
douloureuxsmerteruld:  sorgeliif. 
douloureuse  r.  rei(ning. 

douse  %  plumpe,  styrte  (i  van- 
den 

doute  ®  m.  tvil. 

douter  (]f)  tvile,    se  d.  ane. 

douteux  (£)  tvilsom:  sva^  (be- 
lysning). 


douvain  ®  m,  stavtræ.  douve 
f.  (tonde)stav. 

doux  ®  s«d:  behagelig:  mild: 
blød:  dæmpet:  yndig:  mogellg; 
l(J ærlig,  øm. 

douzain  (f)  m,    tolvlinjet  vers. 

douzaine  (?)  f,  dusin. 

douze  0  (den)  tolv(te).  dou- 
ziéme  m,  tolvtedel,  douzléme- 
ment  for  det  tolvte. 


dove  @  due.  dovekie  teiste. 
dovelet  dueunge,  dovetail  svale- 
rumpe;    sammec.øie   kunst Inntlig. 

doven  —  Ø  faul.  trflge:  (drik) 
abgestanden,  schal  —  @lazy,  Idle. 
slothful,  sluggish:  (drlk)  flat,  ståle, 
vapid  —  (?)  pareaseux,  Tainéant: 
(drik)  fade.  éventé. 

dovenskab  —  0  Fauiheit  r  — 
(e)  sloth,  laziness  —  0  parcsse  f. 


dovne  —0  (drik)  schal  werden: 
(arm,  ben)  schlafen;  (d.  sig)  Tau- 
lenzen  -  %  (d.  sig)  idle.  loll. 
lounge:  (drik)  become  flat.  ståle: 
(lem)  be  aslcep  —  0  (d.  sig)  étre 
paresseux.  Tiiinéantcr:  (drik)  s'é%'en- 
ter:  (nrm.  ben)  s'engour(lir. 

dowager  ^  rig.   fornem  enke. 

dower  ®  udstjT,  medgift; 
enkebo. 


down— dra£ 


1439 


BufToneri— Bugge 


1440 


G.  L.  L.  BiifTon. 


dyrs  biologi,  der  interes- 
serede B.,  og  den  dannede 
lægmandf  han  henvendte 
sig  til  gjennem  sine  skrif- 
ter, der  var  udarbeidet 
med  stilistisk  færdighed. 
Ved  siden  af  biologiske 
studier  drev  han  ogsaa 
palæontologiske  og  fik 
gjennem  disse  øie  for, 
at  adskillige  jordfundne 
fortidsdyr  adskilte  sig  fra 
nutidsdyrene.  Men  han 
saa  intet  andet  heri,  end 
at  saadanne  former  i  ti- 
dens løb  var  uddøde  eller 
mulig  endnu  levede  paa 
jorden,  men  paa  skjulte 
steder,  og  det  vakte  ingen 
forestilling  hos  ham  om 
dyreformcrnes  vekslen  og  fremmadskridcnde  udvikling 
gjennem  forskjellige  jord  perioder.  Ligesom  Linné  ansaa 
han  dyr-  og  plantearterne  som  uforanderlige.  —  B.s 
hovedverk  er  «Histoire  naturelle,  "généraleet  particulidre», 
36  bd..  1749-88. 

Buffoneri  (fr.),  narrestrcgcr,  løier,  jfr.  Buffo. 
Bufo,  se  S  p  r  i  n  g  p  a  d  d  e  r. 

Bufoss,  vandfald  (9  m.)  i  Nidel  vens  bielv  Gjøv  (Gjcvc- 
dnlselv),  Aamli  herred,  Nedenes  amt. 

Bufoss,  vandfald  (8  m.)  i  Nidelven  i  nærheden  af 
Arendal,  Øiestad  herred,  Nedenes  amt. 

Bufær  (buferd)  kaldes  i  sæterdistrikterne  den  kreatur- 
flok,  der  er  paa  vei  til  eller  fra  sæteren.  I  spidsen 
rider  eller  gaar  budeien,  hele  husdyrflokken  eftcr,  fulgt 
af  gjætergutteii.  Dagen,  dette  sker,  kaldes  buf års- 
dag e  u ;  den  er  for  hver  gaard  eller  grænd  gjerne  fastsat 
efter  gammel  vedtægt.  Da  skal  der  1)1.  a.  trakteres  med 
bufarsgrød,  d.  v.  s.  en  kraftig  rømmegrød. 

Bug.  1.  Elv  i  Syd-Rusland,  udspringer  i  Volhynien, 
nær  grænsen  af  Galizien  og  falder  efter  et  750  km.  langt 
løb  ud  i  Sorlehavet.  2.  Bielv  til  Weichsel,  udspringer 
i  Galizien  og  gaar  paa  grænsen  af  Polen  og  Rusland. 
Efter  et  750  km.  langt  løb  falder  den  ud  i  Weichsels 
ostre  bred. 

Bug,  se  Menneskets  anatomi. 
Bug  (sjøudtr.),  det  midterste  af  et  raaseil. 
Bugblade,  se  Am  f  i  gast  rier. 

Bugeaud  [byiå'],  Th  om  as  Robert,  marquis  de  La 
Piconnerie,  hertug  af  Isly  (1784—1849),  fr.  officer.  Ud- 
merkede  sig  i  Napoleonskrigene.  1815—30  ude  af  tjeneste. 
Under  julikongedømmct  ivrig  talsmand  for  regjeringen. 
1836—38  i  Afrika,  hvor  han  kjæmpede  heldig  mod 
Abd-el-Kader.  1840—47  generalgtivernør  over  Algerie, 
som  han  organiscrede  og  styrede  fortrinlig.  For  seieren 
ved  Isly  over  marokkanerne  1844  blev  han  marskalk  og 
hertug  af  Isly.  Havde  natten  mellem  23  og  24  febr.  1848 
kommandoen  over  tropperne  i  Paris. 

Bugenhagen,  Johannes  (1485—1558),  t.  geistlig, 
1517  lektor  i  klosteret  Belbuk.  Greben  af  Luther  drog 
han  1521  til  Wittenberg,  hvor  han  1523  blev  sogneprest. 
Fra    1535    var    haii    tillige    professor    ved    universitetet. 


Med  rolig  grundighed  og 
stor  praktisk  arbeidskraft 
stod  han  støt  ved  Luthers 
side.  Størst  betydning  fik 
han  ved  sin  kirkeordnende 
virksomhed.  1528  ordne- 
de han  kirkeforfatningen  i 
Braunschweig,  1529  i  Ham- 
burg, 1530—31  i  Lfibeck, 
1535  i  Pommern.  1537 
kaldtes  han  af  Kristian  III 
til  ligeledes  at  ordne  den 
danske  kirkcforfatning.  B. 
blev  her  i  to  aar  og  ud- 
rettede  meget  for  kirke  og 
universitet,  betragtedes  og- 
saa som  en  slags  over- 
biskop.  1542  deltog  han  i 
ordningen  af  hertugdøm- 
mernes  kirkevæsen. 


Johannes  Bugenhagen. 


Bugge,  Alexander  (1870—),  n.  historiker,  søn  af 
sprogforskcren  Sophus  B.,  student  1889,  cand.  mag.  1893. 
offentliggjorde  i  1890  i  «Historisk  tidsskrift»  en  af  hand- 
ling, «Handelen  mellem  Norge  og  England  indtil  begyn- 
delsen  af  det  .15  aarh.»,  og  erli vervede  derpaa  i  1899 
doktorgraden  med  et  nyt*  arbeide,  «Studier  over  de 
norske  byers  selvstyre  og  handel».  I  1904  udkom  «Vi- 
kingerne»  og  i  1905  det  betydelige  og  lærde  arbeide 
«Vesterlandenes  indflydelsc  paa  nordboerne,  især  nord- 
mændene  i  vikingetiden»  (udg.  af  Videnskabssclskabet\ 
B.  virker  ogsaa  som  "^udgiVer  *  af  historiske  kildeskrifter 
(«Diplomatarium  norvegicum»  m.  m.)  og  er  en  yndet  po- 
pulærvidcnskabelig  forfatter  i  bøger,  blade  og  tidsskrifter. 
Ved  Gustav  Storms  død  1903  blev  han  udnævnt  Ul  pro- 
fessor i  historie  ved  Kra.  universitet. 

Bugge,  Christian  August  (1853—),  n.  teolog, 
blev  1879  pers.  kap.  til  Petri  menighed  i  Stavanger. 
1887  res.  kap.  til  Sandsvær,  1893  kaldskap.  til  Konf^s- 
berg  og  1903  konstitueret  som  prest  ved  bodsfængslet  i 
Kra.  1895  tog  han  den  teologiske  doktorgrad.  Han  har 
med  ofTentlige  stipendier  opholdt  sig  meget  i  Tyskland 
og  udfoldet  et  rigt  forfatterskab,  særlig  paa  det  nytesta- 
mentlige omraade.  Af  hans  herhenhørende  skrifter,  der 
især  vedrører  Jesu  læreforms  forhold  til  den  rabbinske. 
kan  merkes:  «Parablerne  om  Guds  riges  hemmeligheder». 
«Paradoxerne  i  Jesu  Kristi  læreform»,  «Die  Hauptpara- 
beln  Jesu»  og  desuden  det  mere  dogmatiske  skrift 
«Christus  und  das  Gesetz  im  Evangelium». 

Bugge,  Elseus  Sophus  (1833—1907),  berømt  n. 
sprogforsker,  født  i  Larvik  af  forældre  kjøbmand  Alexander 
B.  og  hustru  Maren  Karoline,  f.  Sartz.  Han  gjennemgik 
Laniks  skole  og  blev  privat  dimitteret  1848.  I  1859 
tog  han  filologisk  eksamen.  Sin  overordentlige  be- 
gavelse for  videnskabelig  forskning  lagde  han  tidlig  for 
dagen ;  hans  interesse  samledes  efterhaanden  om  sammen- 
lignende sprogforskning,  en  dengang  endnu  temmelig 
ung  videnskab,  og  om  det  gamle  norske  sprog  og  dets 
historie.  Endnu  før  sin  embedseksamen  var  han  oi>- 
traadt  som  videnskabelig  forfatter  og  havde  faaet  flenr 
afhandlinger  trykt  i  tyske  tidsskrifter.  Opmerksom- 
heden    henlededes    saaledes   tidlig   paa   ham,    og   eflerat 


down  (e)  dun :  rnok :  kystbanke : 
moland  (heite);  nrdien  kontant. 
be  d.  Ofl  ViiTc  |)a:i  nakken  nT; 
forståa.  downcast  ne(Ulnf{en. 
downrlght  lif^crrcm :  fnldsttendif^; 
rnimelif{.  downstairs  neden 
under. 

doyen  (fj  m,  aOdste,  senior; 
<lekan. 

doze  (e)  tlnse.  dorme. 


dozen  @  dusin,  tylvt. 

draabe  —  ®  Tropfen  m  —  (e) 
drop  —  (f)  Koutte  f:  doiitt  m 
draabevis  —  ®  tmpfenweiae  — 
@  in  drops  —  (JT)  goulle  A  gouttc, 
par  gouttes. 

drab  —  ®  Totschlajf  m,  Tfitnng 

r  —  (é)  &  :r)  homicidc  ni.    drabs- 

mand    —    ®  Totscliinger  m  -  (o) 
&  (?)  homicidc  m. 


drab  ^  drap:  sl^øge. 

drabant  —  (T)  Trabant  m  —  (e) 
halberdlcr:  yeoman  or  the  gunrd: 
(nstron.)  satellite  —  ®  garde  (m) 
du  corps,  troban,  satellite  m. 

drabelig  -  {ij  gcwaltig  —  © 
(loughly.  tremendous.  (slang)  woun- 
dy  —  (f)  enorme,  colossal,  prodi- 
gipux.  rameux. 

Draohe  ®  m,  drage. 


Draobenanker  ø  ra.  dnrg. 
drachni(a)  (^    drachme    r 

drakme. 

drair  @  bsrme:  aflkld. 

draft  ^  tnekning;  imil.'  Jc^ 
tochement:  tratte;  veksel:  te<-v 
i)  (grund)rids,  plan:  K^m  Ddk*<a 
til;  dctachere.  d.*horse  tnrk- 
hest.    draftsman  tegner. 

drag  —  ®  Zug  ro   -  i*  pall. 


1441 


Bugge 


1442 


drag— draguer 


han  allerede  i  1856  (fortsat  de  følgende  aar)  med  sti- 
pendium liavde  bereist  Telemarken  for  at  samle  folke- 
viser og  sagn,  fik  han  i  1858  et  ekstraordinært  uden- 
landsstipendium.  Han  opholdt  sig  nu  en  længere  tid 
i  Kjøbenhavn,  hvor  han  studerede  sanskrit  under 
Westergaard  og  klassisk  filologi  under  Madvig  og  des- 
uden  afskrev  gamle  islandske  haandskrifter.  Derefter 
studerede  han  en  tid  i  Berlin  germansk  filologi  under 
Moritz  Haupt  og  sanskrit  under  Weber.  I  1860  blev 
han  universitetsstipendiat  og  i  1864  ekstraordinær  lektor 
i  sammenlignende  sprogvidenskab,  i  1866  ekstraordinær 
professor  i  samme  fag  og  tillige  i  oldnorsk.  Den  første 
frugt  af  B.s  arkivstudier  i  Kjøbenhavn  var  hans  ypper- 
lige udgave  af  Sæmunds  Edda  og  af  enkelte  sagaer.  Sin 
største  berømmelse  vandt  B.  ved  sin  runeforskning  og  ved 
sine  studier  over  eddadigtningens  tilblivelse.  I  rune- 
tolkningen  tog  han  en  ledende  del  og  staar  sammen 
med  L.  Wimmer  som  denne  forskningsgrens  ypperste 
repræsentant;  ved  sine  studier  paa  dette  omraade  har 
han   lagt   4—5  aarhundreder   til   vor   stammes   historie. 

Hans  arbeide  her  fore- 
ligger i  mange  afhand- 
linger  og  nu  ogsaa  i  hans 
store  verk  «Norges  ind- 
skrifter  med  de  ældre 
runer»  (Ibd.,  1891— 1903, 
2  bd.,  under  medvirkning 
af  Magnus  Olsen,  ved  for- 
fatterens død  ikke  af- 
sluttet).  I  1880  fremsatte 
han  sin  berømte  teori  om 
eddamyternes  tilblivelse 
(antydet  allerede  i  1876). 
Hans  mening  finder  vist- 
nok  endnu  stadig  adskil- 
lig modstand,  men  min- 
dre og  mindre,  og  synes 
sikkert  at  skulle  hidføre 
en  fuldstændigforandring 
i  det  syn,  man  hidtil  har 
havt  paa  disse  digte.  B. 
beviser  af  sprogformen, 
at  intet  af  dem  i  sin  foreliggende  form  kan  være  ældre  end 
9  aarh.,  og  søger  saa  i  det  enkelte  at  eftervise,  at  en  stor 
del  af  det  sagn-  og  mytestof,  som  her  er  poetisk  behandlet, 
ikke  skriver  sig  fra  nogen  germansk  urtid,  men  stammer 
hovedsagelig  fra  antike  og  kristelige  kilder,  som  er  naaet 
til  vikingerne  gjennem  irer  og  tildels  angelsachser.  Dette 
er  B.s  bekjcndte  «Studier  over  de  nordiske  gude-  og 
heltesagn»,  1  række  1881—89.  Den  samme  tanke  har 
han  videre  forfulgt  i  «Bidrag  til  den  ældste  skaldedigt- 
nings  historie»  (1894),  «Helgedigtene»  (1896)  og  «Norsk 
sagafortælling  og  sagaskrivning  i  Irland»  (1901).  Foruden 
paa  disse  to  hovedfelter  fordelte  B.s  arbeide  sig  paa  en 
mængde  andre,  uden  at  en  tiltagende  øiensvaghed  hin- 
drede ham  synderlig.  Han  var  en  af  de  sidste  vidt- 
favnende filologer,  som  spænder  over  hele  sin  store 
videnskab.  Han  har  udgivet  norske  folkeviser  og  efter- 
forsket  deres  og  andre  nordiske  visers  historie  (foruden 
i  særskilte  afhandlinger  i  en  lang  række  bidrag  til 
S.  Grundtvigs  «Danmarks  gamle  folkeviser»),  han   har  i 


(Fol.  af  L.  Forbech.) 
Sophus  Bugge. 


tog:  (af  cignr)  whlff,  puff  —  ® 
trait  m ;  boufTéc  f  (de  tabnc). 

drag  (e)  drage,  tnekke,  drægge: 
slæbe  (sig);  dra?g;  lav  vogn:  harv; 
hemsko. 

drage  vb  —  (t)  ziehen ;  (omsorg 
for)  tragen;  (drages  med)  ringen, 
sich  schleppen  —  ©  draw.  pull, 
drag;  (Intr)  march.  move:  (fordel 
af)  derive;   (drages  med)  be  afnio- 


ted  With.  (døden)  be  In  the  last 
agonies  —  (^  tirer,  tratner:  (Intr.) 
aller,  partir.  marcher ;  (omsorg  for) 
avoir.  prendre  soin  de ;  (drages  med 
døden)  6tre  å  Tagonie.  agoniser. 

drage  sb  —  (t)  Drache  f  --  (e) 
dragon:  (legetøi)  kite  —  (f)  dragon 
m;  (legetøi)  cerf-volnnt  m. 

dragée  d)  f.  (b«sse)hagl;  blan- 
dlngsfoder;  (pl)  sukkertøi. 


talrige  afhandlinger  givct  bidrag  til  oldnorsken  og  andre 
germanske  sprogs  etymologi  og  lydhistorie,  han  har  skre- 
vet om  norske  og  svenske  nutidsbygdemaal,  om  rune- 
skriftens oprindelse,  om  germansk  heltedigtning  og 
gammellatinske  komedier,  om  latinske  middelalders- 
krøniker  og  angelsachsiske  og  oldtyske  digte,  om  nordiske 
person-  og  stedsnavne  og  om  keltisk  tradition  og  aands- 
kultur.  Paa  den  sammenlignende  sprogforsknings  felt 
virkede  han  som  en  sjelden  skarpsindig  etymolog;  han 
har  behandlet  olditaliske  sprog  og  gammel  latin  og  givet 
vigtige  bidrag  til  etymologisk  forklaring  af  armenisk. 
Han  har  ogsaa  deltaget  i  det  etruskiske  studium;  her 
hævdede  han  den  hele  tid  sprogets  indoeuropæiske 
karakter,  om  end  paa  skiftende  gnindlag,  idet  han  først 
antog  nært  slegtskab  med  italiske  sprog,  senere  søgte 
slegtskabet  i  armenisk.  Ogsaa  et  andet  uddøet  sprog, 
lykisk,  har  han  efterforsket  og  ligeledes  hævdet  dette 
som  indoeuropæisk.  Ogsaa  i  den  norske  sprogstrid  deltog 
B.  et  par  gange.  Hans  sympati  heldede  i  begyndelsen 
mod  Ivar  Aasens  landsmaal  (han  har  endog  selv  dannet 
en  fra  denne  lidt  afvigende  normalform  for  udgi velse  af 
folkeviser:  Barfods  «Folke»,  1859),  men  i  sine  senere  aar 
traadte  han  flere  gange  afgjort  ind  for  det  dansk-norske 
skriftsprogs  ret.  Saa  overordentlig  omfattende  B.s  for- 
fatterskab  var,  samlede  det  sig  dog  med  sin  hovedtyngde 
om  Norge  og  Norden.  Ved  sin  60-aarige  fødselsdag  ud- 
talte  han  selv:  «Jeg  har  arbeidet  først  og  fremst  med 
tanken  paa  mit  elskede  fædreland,  men  med  bevidst- 
heden  om,  at  jeg,  hvis  jeg  kunde  udrette  noget,  tillige 
arbeidede  for  hele  Norden.»  Nerven  i  B.s  begavelse  var 
en  digterisk  fantasi,  som  sammen  med  lærdom  skjæn- 
kede  ham  en  kombinationsevne,  der  ofte  kunde  virke 
som  et  seerblik.  B.s  personlighed  havde  en  ridderlighed, 
en  stille  varme  og  en  eiendommelig  harmoni,  som  tildrog 
alle,  ikke  mindst  hans  elever.  B.  var  medlem  af  en 
mængde  udenlandske  akademier  og  vidensk.  instituter 
og  modtog  i  aarenes  løb  talrige  andre  æresbevisninger. 
1  anledning  af  B.s  70-aars  fødselsdag  (5  jan.  1903)  blev 
efter  indbydelse  af  en  del  af  hans  koUegei  og  elever 
samlet  en  kapital  paa  8  000  kr.,  der  under  navn  af 
«Sophus  Bugges  legat»  anvendes  til  stipendier  for  unge 
lovende  filologiske  studerende  eller  kandidater,  fortrins- 
vis  til  studium  af  nordisk  filologi,  historie  eller  oldtids- 
videnskab  ved  andre  nordiske  universiteter. 

Bugge,  Frederik  Moltke(1806— 53),  n.  skolemand, 
søn  af  eftern.  biskop  P.  O.  B.,  var  fra  1883—51  rektor 
ved  Trondhjems  katedralskole.  Foretog  med  offentlig 
understøttelse  i  1836—37  en  reise  til  Tyskland  og  Frank- 
rige fot  at  studere  skolevæsen,  hvorom  han  har  skrevet 
en  læseværdig  indberetning.  Var  nogle  aar  præses  for 
Videnskabernes  selskab  i  Trondhjem. 

Bugge,  Fredrik  Wilhelm  Klumpp  (1838-96), 
n.  teolog,  søn  af  rektor  F.  M.  B.,  blev  efter  at  have  tåget 
alle  sine  eksamener  med  udmerkelse  1863  universitets- 
stipendiat i  teologi,  1867  sogneprest  til  Holmestrand, 
1870  professor  i  teologi  (nytestamentlig  eksegese),  1873—79 
tillige  lærer  i  kateketik  for  de  teologiske  kandidater, 
1894  biskop  i  Kra.  B.,  der  som  ekseget  var  en  discipel 
af  den  bekjendtc  v.  Hofmann,  var  en  udmerket  univer- 
sitetslærer, der  bidrog  meget  til  at  hæve  studiet  af  det  nye 
testamente  ved  vort  universitet,  saavel  som  hos  den  større 


drageon  (?)(?)  m.  rodskud. 

draggle  ©  slæbe  (I  sølen);  tll- 
søle(s).     d.-tal1  slur\'rt  person. 

dragman  (e)  vadtrækker.  drag- 
net  va(d).  dragnot. 

dragon  —  ®  Dragoner  m  — 
@  dragoon  —  ®  dragon  m. 

dragon  @  ft  (f)  m,  drage;  © 
ogs.  dragon.    • 

dragt  —  ®  Tracht  f,  Anzug  m 


—  @  dress,  garb,  coatume;  attire, 
sult  of  clothea ;  (d.  prygl)  a  sound 
thrashing  —  ®  hablt(s)  m  (pl). 
vétement,  costumem;  (prygl)  volée 
(f)  de  coups  de  båton. 

drague  ®  f,  muddermasklne; 
dricg;  trawl. 

drague  ®  m,  mask. 

draguer  (7)  opmudre:   drægge. 


46 


Illustreret  norsk  konversationsleksikon     I. 


1443 


Dr«lit--dr«peau 


Bngge— Bngspyt 


1444 


almenhed  baade  i  Norge,  Sverige  og  Danmark,  som  han 
oaaede  ved  sine  klare  populærvidenskabelige  fortolkninger 
af  de  fleste  nytestamentlige  skrifter:  Pauli  breve,  Peters 
og  Judas'  breve,  Apostlernes  gjerninger,  Lukas-  og  Jo- 
hannesevangeliet.  Særlig  fortjeneste  har  han  ogsaa  ind- 
lagt  sig  ved  sine  forarbeider  og  prøveudkast  til  den  nye 
norske  oversættelse  af  det  nye  testamente.  1  den  kirke- 
lige diskussion  deltog  han  meget  som  redaktør  af  «Luthersk 
ugeskrift»  (til  1890),  ligesom  hans  varme  kirkelige  inter- 
esse og  sjeldne  lærerbegavelse  gjorde  ham  til  en  frem- 
ragende biskop. 

Bugge,  Niels,  jydsk  stormand  i  14  aarh.  Da  Val- 
demar Atterdag  begyndte  at  samle  riget,  hørte  B.  til 
hansraadgivere,  men  hans  selvstændighed  ogegenraadighed 
kunde  kun  daarlig  forenes  med  den  unge  konges  myn- 
dige fremfærd,  og  B.  gik  over  til  holstenernes  parti. 
Tilslut  dræbtes  B.  og  to  andre  jydske  stormænd  i  Mid- 
delfart; kongen  fralagde  sig  al  del  i  drabet. 

Bugge,  Peter  Olivarius  (1764—1849),  n.  biskop, 
f.  i  Holt  sogn  i  Nedenes,  student  1782,  tog  magistergraden 
1787.  Han  var  først  (1787—90)  sogneprest  til  Skuldelev 
i  Sjælland,  udnævntes  derpaa  til  sin  faders  eftermand  i 
Vanse  sognekald,  hvor  han  forblev  til  1799,  da  han  ud- 
nævntes til  prest  i  Fredericia,  blev  endelig  1803  mod 
sit  ønske  biskop  i  Trondhjems  stift.  Som  prest  i  Vanse 
deltog  B.  med  iver  i  den  hemhuttiske  bevægelse  paa 
disse  kanter;  men  i  sine  senere  skrifter  viser  han  en 
fnldstændig  rationalistisk  opfatning  af  kristendommen. 
Som  biskop  stod  B.  i  et  uvenligt  forhold  til  den  danske 
regjering  paa  grund  af  sin  frimodige  og  skarpe  kritik 
af  dens  handlinger;  derimod  var  han  en  stor  ven  af 
Kristian  Fredrik  og  opholdt  sig  hos  prinsen  paa  Eids- 
vold  som  hans  raadgiver  uden  at  være  medlem  af  rigs- 
forsamlingen.  Med  grundloven  var  han  utilfreds  paa 
grund  af  dens  demokratiske  karakter.  Paa  stortinget 
1815 — 16  mødte  B.  som  repræsentant  for  Trondhjem  og 
valgtes  til  odelstingspræsident.  Som  ældre  vendte  han 
tilbage  til  hernhutismen  og  brændte  sine  rationalistiske 
skrifter.  Han  var  et  skarpt  hoved,  lærd  og  sprudlende 
vittig;  som  biskop  tog  han  sig  iøvrigt  af  skolevæ^enet 

Bugge,  Søren  Brun  (1798->1886),  n.  geistlig  og 
forfatter,  var  fra  1820—33  lektor,  senere  professor  i 
latin,  fra  1833—47  rektor  ved  Kristiania  katedralskole, 
fra  1847 — 78  sogneprest  til  Gran.  Han  besad  en  sjelden 
færdighed  i  at  tale  og  skrive  latin  og  har  ogsaa  udgivet 
en  række  latinske  afhandlinger  og  lærebøger. 

Bugge,  Thomas  (1740—1815),  d.  astronom,  iagttog 
i  Trondl^em  venuspassagen  1761,  blev  1762  ansat  af 
videnskabsselskabet  i  Kbh.  som  geografisk  landmaaler, 
1777  professor  i  astronomi  og  matematik  ved  Kbh.s 
universitet.  B.  var  en  frugtbar  forfatter,  udgav  fortrin- 
lige  karter  over  Danmark  og  underviste  mange,  især  unge 
offlcerer,  i  den  høiere  landmaaling. 

Bughinde  (peritoneum),  en  tynd  hinde,  som  beklæder 
underlivsvæggen  og  de  i  underlivet  liggende  organer  (se 
Menneskets  anatomi).  Den  kan  blive  sæde  for 
betændelse,  b.-betændelse  (peritonitis),  der  næsten 
ai  tid  skyldes  en  forplan  telse  af  sygdomme  fra  de  om- 
liggende organer.  Dette  kan  ske  derved,  at  disses  væg 
eller  beklædning  brister,  saa  at  indholdet  udtømmes  i 
bughulen,   særlig  ved   bristning  af  blindtarmen  ved  be- 


tændelse i  denne  eller  ved  bristning  af  et  mavesaar  nd 
gjennem  mavesækkens  væg.  Ofte  vil  da  hele  b.  blive 
sædet  for  en  betændelse;  der  danner  sig  materie  i  bug- 
hulen, og  der  udvikler  sig  en  meget  farlig,  i  de  fleste 
tilfælde  dødelig  sygdom.  Under  andre  forhold  kan 
b.-betændelsen  blive  mere  begrænset  («lokal»),  enten  der- 
ved at  der  i  forveien  er  skeet  sammenvoksninger  om- 
kring det  lidende  organ,  f.  eks.  omkring  blindtarmen, 
eller  derved  at  betændelsen  er  mindre  intens  og  knn 
breder  sig  til  organets  overflade  eller  nærmeste  om- 
givelser, f.  eks.  omkring  den  betændte  livmoder  eller 
eggeleder.  Ved  de  meget  udbredte  b.-betændelser,  navn- 
lig ved  de  førstnævnte  bristninger  (perforationsperitoniter). 
er  symptomerne  meget  stormende.  Der  opstaar  smerter 
i  underlivet,  dette  bliver  ømt,  og  der  kommer  kvalme, 
hikke  og  opkastning,  stundom  af  ekskrementlugtcnde 
masser.  Ofte  er  der  høi  feber.  Udseendet  bliver  lidende 
og  sløvt  (fades  abdominalis  eller  hippocratica).  Under- 
tiden kan  patienten  reddes  ved  operation.  Ved  den 
lokale  b.-betændelse  er  der  smerter,  undertiden  opkast- 
ning; stundom  kan  betændelsen  fordeles,  eller  der  kan 
danne  sig  en  byld,  som  maa  opereres,  da  den  ellers  kan 
aabne  sig  ind  i  underlivet  og  give  den  alvorlige  univer- 
selle b.-betændelse.  —  B.-betændelse  kan  antage  et  mere 
kronisk  forløb,  saaledes  som  det  f.  eks.  sees  ved  tuber- 
kuløs b.-betændelse. 

Bughulesvangerskab,  se  Ekstrauterinsvan- 
gerskab. 

Bugl  el.  buginésere,  maligisk  folkestamme  i  det 
sydøstlige  Celebes.  Regelmæssig  skibsfart  førte  b.  tidlig 
til  naboøernes  havnepladse;  paa  Bomeos  østkyst  har  de 
grundet  en  række  smaa  kolonier.  De  er  høiere  af  vekst 
og  lysere  i  huden  end  de  omboende  malaier,  er  ogsaa 
i  besiddelse  af  en  høiere  kultur  end  disse.  De  taler  et 
eiendommeligt,  nuanceret  sprog  og  eier  en  national 
litteratur. 

Buglslav,  se  Bogislav. 

Buglehom  (bøffelhorn),  et  signal-  og  jægerhom  omtr. 
som  en  trompet,  senere  undertiden  udstyret  med  klaffer 
eller  ventiler.* 

Buglfne  (sjøudtr.),  se  Boline. 

Bugsére,  slæbe  et  fartøi  efter  et  andet  ved  hjælp  af 
en  sterk  trosse  af  tangverk  eller  staal.  Bugsering  udføres 
undertiden  paa  den  maade,  at  det  bugserende  skib  for- 
tøies  langsmed  det,  som  bugseres.  Om  lanterners  brug 
under  slæbning  se  Lanterne. 

Bugsnlt,  se  Laparotomi. 

BugSOp  (gastromycctes)  (bot.),  orden  af  basidiesoppenes 
klasse.  Det  oftest  store  og  rundagtige  frugtiegeme  har 
yderst  et  fastere  lag,  p  e  r  i  d  i  e  t,  der  omslutter  det  indre 
væv,  gl  e  b  a ;  i  dette  sidste  er  der  et  antal  kamre,  hvori  spo- 
rerne  opstaar.  Sporerne  frigjøres  enten  først  ved  peridiets 
forraad neise  eller  derved,  at  dette  aabner  sig.  B.  hører 
fortrinsvis  l\jemme  i  tropiske  egne,  endel  arter  findes 
dog  ogsaa  i  skogbunden  hos  os,  saaledes  f.  eks.  røgsop, 
bruskbold  og  jordstjerne. 

Bugspyt  er  en  vandklar,  klæbrig  vædske  af  alkalisk 
reaktion.  Den  afsondres  af  b.-kjertelen  (pancreas,  se 
Menneskets  anatomi),  hvis  ndmundingsgang  fører 
ind  i  tyndtarmen  et  kort  stykke  fra  dennes  afgang  fra 
mavesækken,  i  samme  høide  som  galdegangen.    B.  spiller 


trawle.  dragueur  m,  mudder- 
pram;  opmudrer;  trawlfiaker. 

Draht  ®  m.  (metaDtmad. 
Drahtantwort    telegraflsk    svar. 

drain(^.  dralner  (?},  dralnle- 
ren  0  udtappe,  tørlægge.  dne- 
nere;  ye)  ogs.  flyde  bort;  aflobs- 
rende. 

drainase  @&(Dm.  drænering. 

drake  ®  andestegg. 


drall  ®  tyk.  fyldig;  •tram; 
munter,  kvik.' 

dram  —  GD  Schnaps  m  —  (e) 
dram  —  (D  petit  verre  m  (d'eau 
de  vie),  goutte  f.  coup  m. 

dram  ^  (drikke)  dram(mer): 
drakme  (1.77  el.  3.54  gr.);  grand. 

drama  —  ®  Drama  n  —  (g) 
drama  —  (f)  drame  m. 

dramatfker   —  (t)  Dramatiker 


m  —  @  dramatie  aatbor,  drama- 
tist  —  0  auteur  (m)  dramatiquc; 
dramaturge  m. 

dramatisere  —  ®  dramaUal*- 
ren  —  @  dramatiie  —  (£)  drama- 
tiser 

dramatisk  —  ®  dramaUscb  — 
@  dramatieal  —  ®  dramatiquc. 

dran  ®  se  daran. 

Drang   ®   m,  trængsel;  trang. 


drftngelB  Æ)  tneoge 


l*r 


Drftnger    ^    m.     plagieaaod. 
noldaberre. 
Drangsal  ®  b  (0,  gQcBvaniig- 


dranker    —  ® 
Såufer  m  —  @  dntakard,  drinker 
—  ®  boTeur  m:  trrogne  m  a  f. 

drap  0  m.  kUede:  lagm. 

drapean  (^  m,  fknc;  parU. 


1445 


Bngsøm— Buk 


1446 


drapere— drawlng 


en  væsentlig  rolle  ved  fordøielsen,  idet  dens  saft  om- 
danner eggehvidestoffene  til  peptoner  og  stivelse  til 
sukker  samt  spalter  fedt  (se  Ford  øi  el  sen).  Desuden 
har  b.-kjertelen  en  stor  betydning  for  det  hele  stofskifte, 
idet  det  har  vist  sig,  at  der  ved  destruktion  af  Igertelen 
(ikke  ved  at  forhindre  b.s  adgang  til  tarmen),  f.  eks.  ved 
kræftdannelse  i  Igertelen  eller  ved  Qemelse  af  den,  op- 
træder  sukker  i  urinen  (se  Sukker  sy  ge). 

Bagsøm,  de  sammenvoksede  bladrande  i  de  kun  af 
ét  frugtblad  dannede  støweie. 

Bugtaler,  ventrilokvist,  kaldes  den,  der  uden 
synlig  bevægelse  af  munden  formaar  at  tale  eller  synge 
paa  en  saadan  maade,  at  det  synes,  som  om  lyden 
kommer  fra  et  fjernere  sted.  B.-stemmens  klang  er 
forskjellig  fra  den  naturlige  stemmes  som  følge  af  b.s 
eiendommelige  brug  af  taleorganeme,  og  tilhørerne  vild- 
ledes  af  b.,  idet  han  skiftevis  (ved  spørsmaal  og  svar) 
bniger  sin  naturlige  og  kunstige  stemme.  Allerede  de 
gamle  grækere  kj endte  kunsten,  og  den  træffes  ogsaa 
hos  naturfolkene. 

Bugten,  handelssted  med  telefon  og  dampskibsanløb 
i  bunden  af  Altenfjorden  med  102  indb.,  i  nærheden  af 
Altengaard,  Alten  herred,  Finmarkens  amt.  Herfra 
kjørevei  over  til  Bossekop. 

Bagnlma^  by  i  Rusland,  guv.  Samara,  7  577  indb. 
(1897).     Store  markeder  for  heste  og  kjør. 

Bagnruslan,  by  i  Rusland,  guv.  Samara,  150  km. 
n.ø.  f.  denne  by,  12141  indb.  (1897).  I  nærheden  svovl- 
og  asfaltkilder. 

Bugvattersot  (ascites),  ansamling  af  serøs  vædske  i 
bughulen.  Er  ofte  et  symptom  paa  den  alm.  vattersot 
ved  hjerte-  og  nyresygdomme,  men  kan  ogsaa  optræde 
ved  lidelser  af  bughinden  (tuberkulose  og  kræft),  i  leve- 
ren (kræft  og  cirrose)  eller  ved  andre  kræftagtige  svul- 
ster i  underlivet.  Der  kan  undertiden  samle  sig  flere 
liter  vædske,  som  kan  udtømmes  ved  operation,  men 
let  kommer  igjen. 

Bugønes,  fiskevær  med  handelssted,  telefon,  post, 
dampsklbsanløbssted,  311  indb.,  50  beboelseshuse,  paa 
sydsiden  af  Varangerfjorden,  Sydvaranger  herred.  Fin- 
markens amt.  Været  har  en  rummelig  havn,  der  dog 
ikke  yder  synderlig  beskyttelse  mod  sydøstlige  vinde. 
Tranbrænderi. 

Bu-Hamåra  («æselindens  fader»,  paa  grund  af  hans 
forkjærlighed  for  at  ride  paa  æsel),  eg.  Omar  Serhuni, 
marokkansk  profet,  udgav  sig  1902  for  en  ældre,  fangen 
broder  af  Marokkos  sultan,  Mulei  Muhammed,  og  frem- 
kaldte  en  opstand,  der  Ikke  kuedes  trods  adskillige 
nederlag.  Hans  tilhængere  holder  især  til  i  Tesa  og  det 
nordøstlige  Marokko. 

Buhl,  Frants  Peter  William  (1850—),  d.  teolog, 
blev  1882  professor  i  teologi  ved  Kbh.s  universitet,  1890 
Franz  Delitzschs  efterfølger  som  professor  i  teologi  ved 
Leipzigs  universitet  og  1898  professor  i  semitisk-øster- 
landsk  filologi  ved  Kbh.s  universitet.  B.  har  udfoldet 
en  frugtbar  og  betydningsfuld  forfattervirksomhed  og  er 
en  af  samtidens  betydeligste  bibelkritikere.  Blandt  hans 
skrifter  kan  nævnes:  «Om  Jobs  bog»  (1887),  «Jesaja, 
oversåt  og  fortolket»  (1889—94),  «Det  israelitiske  folks 
historie»  (1893,  4  udg.  1906),  «De  messianske  forjættelser 
i    det    gamle   testamente»    (1894),    «Til   veiledning  i   de 


gammeltestamentlige  undersøgelser»  (1895),  «Psalmeme, 
oversatte  og  fortolkede»  (1900),  «Muhammeds  liv»  (1903). 
—  Fremdeles  har  B.  udgivet  Gesenius'  «Hebråisches  und 
aramåisches  Handwdrterbuch».  12—14  udg.  (sidste  udg. 
i  fnldstændig  omarbeidet  form,  Leipzig  1905). 

Buhl,  Peter  (1789—1812),  d.  sjøofticer;  deltog  alle- 
rede 1807  som  kadet  i  Kjøbenhavns  forsvar  mod  eng- 
lændeme.  1812  ansattes  han  paa  fregatten  «Najaden» 
og  faldt  her  6  juli  i  kampen  ved  Lyngør,  hvor  «Najaden» 
fuldstændig  ødelagdes  af  et  engelsk  linjeskib. 

Buhund,  langs  vestkysten  den  almindelige  betegnelse 
for  kong'en,  huccinum  undatum  (se  art.  Buccinidae); 
ogsaa  enkelte  andre  større  skalbærende  havsnegle  (som 
neptunea  despecta)  benævnes  ofte  af  fiskerne  b. 

Buljs-Ballot  [båUbalå'],  se  Buys-Ballot. 

Bulsson  [bgisd'],  Ferdinand  Edouard  (1841—), 
fr.  skolemand,  blev  1878  generalinspektør  for  de  franske 
folkeskoler.  I  1879  blev  han  direktør  for  folkeskole- 
afdelingen  i  undervisningsdepartementet  og  i  1897  prof. 
i  pædagogik  ved  Sorbonnen.  Har  udgivet  «Dictionnaire 
de  pédagogie»  (1882—93,  6  bd.)  med  et  konversations- 
leksikon  for  lærere. 

Buitenzorg  [båVtenzårg]  (d.  e.  udcn  sorgX  by  paa 
Java,  60  km.  s.  f.  Batavia  og  forbundet  med  denne  by 
ved  jernbane;  ca.  25  000  indb.  Byen  ligger  i  en  sund 
og  vakker  egn,  260  m.  o.  h.,  ved  foden  af  vulkanerne  Gede 
og  Salak.  Den  holl.  generalguvernør  over  holl.  Asien  har 
her  sin  residens;  han  opholder  sig  i  Batavia  bare  et  par 
dage  om  maaneden.  1  byen  er  en  berømt  botanisk 
have,  hvor  en  hel  del  europæiske  videnskabsmænd  har 
studeret,  da  der  flndes  et  materiale,  som  ikke  kan  skaffes 
i  Europa.  —  B.  er  ogsaa  navn  paa  et  residentskab,  3  750 
km.*  stort  med  ca.  350  000  indb. 

Bujalance  [buliala'nse],  by  i  Spanien,  prov.  Cordoba, 
40  km.  0.  f.  Cordoba,  10  800  indb.,  med  maurisk  slot, 
tilvirkning  af  tøi  og  lervarer. 

Bujlder  (el.  Buvaihider),  en  persisk  slegt,  fra  prov. 
Dilem  ved  det  Kasplske  hav,  og  angivelig  af  sasanidisk 
herkomst,  bemægtigede  sig  tn.  ca.  934  af  efterhaanden  det 
meste  af  Persien  og  Mesopotamien.  De  fleste  af  de  persi- 
ske besiddelser  gik  tabt  1029,  og  den-  del  af  slegten,  der 
residerte  (fra  945)  i  Bagdad,  styrtedes  af  Seldsjukerne  1055. 

Bujukdéreh,  sé  BOjyk-dcre. 

Buk  brages  overført  om  stillas  (f.  eks.  sagbuk),  ligesom 
italiensk  herom  anvender  ordet  capra  (gjed).  Hertil 
hører  ogsaa  betydningen  «kuskesæde».  Ligesom  romerne 
kaldte  en  murbrækker  aries  (væder),  saaledes  vi  storm-b. 
Her  har  man  selvfølgelig  tænkt  paa  bukkens  stangen, 
ligesaa  ved  ram  buk  om  brolæggerjomfru.  Endelig 
bruges  b.  (i  overensstemmelse  med  tysk  Bock)  om  en 
bommert,  hvilken  betydning  udgaar  fra  t.  Bock  = 
Purzelbock,  kolbøtte,  cg.  bukkespring. 

Buk  (aarbuk,  leuciseus  cephalus)^  ferskvandsfisk  af 
karpefamilien,  adskiller  sig  fra  de  øvrige  til  mortslegten 
hørende  arter  navnlig  ved  sin  afhindede  analfinne.  Kan 
opnaa  en  vegt  af  et  par  kg.  eller  noget  derover.  Er 
alm  in  delig  ud  bredt  i  Mellem-  og  Sydeuropa,  men  fore- 
kommer hos  os  meget  sparsomt  i  Glommensvasdragets 
nedre  dele  samt  i  Iddefjordens  og  den  tilstødende  kyst- 
stræknings  brakvand.  Navnet  B.  anvendes  paa  sine  steder, 
antagelig  ved  forveksling,  paa  dens  nære  slegtning  iden. 


drapere  -  ®  drapleren.  be- 
U«ld«n  —  @  d^ape,  hang  (with 
j^rapcry)  —  ^  draper,  habiller. 

draper  @,  drapier  (D  m.  klæ- 
deahandler,  ®  ogs.  -rabrlkant; 
(zool.)  Isftitfl. 

draperi  -  (ti  Droperle  f  —  (g) 
drapcry  —  ®  draperle  f,  habille- 
meot  m. 

draperie   ®   r.    drapery  (e) 


kloednbondel,  -varer;  draperi:  ® 
ogs.  kl«edeafabrik(aUon). 

drastisk  -  ®  draatlsch  -  @ 
drastlc  —  (?)  dnuiUque;  (un  pcu) 
Tort,  vigoureux. 

dratte  ned  — ®falIeo.  puneeln 

—  le)  drop  —  ®  tomber. 
draug  —  0  Seegespenst  n  —  (e) 

bogle,  sprite,  (skotsk)  drow,  kelple 

—  ®  apeetre  (m)  marin. 


dranght  @  tr»k(kea);  (flske)- 
dnet;  drik,  slurk;  (mil.)  detachc- 
ment;  tegning;  tratte,  veksel; 
dybde,  dybgaaende ;  (pl)  dani(spil); 
acnnepsomslag.  d.-beer  øl  tn 
fad 

dranssen  (?)  derude,   udenfor. 

dravle  -  (i)  gek«ste  Milch  f- 
®  curds  (pl)   -   (^  lalt  (m)  calllé. 

draw(§  ti  Akke;  drage;  udtagef 


hæve;  tappe;  tcgoe;  opsatte.  af- 
fatte:  traek.  trukket  lod. 

drawback  ®  tllbagebetaling 
af  Indførselstolden,  rabat:  af- 
bræk.  ulempe.  draw-bridge 
vindebro. 

drawer  @  tegner;  trassent; 
skul;  (pl)  underbukser. 

drawing  @  tegning;  tneknlng 
(1  lotteri). 


1447 


drawlng-rooin —dreie 

Buk  van  Raa,  et  i  gamle  dage  af  nordtyske  og  hoU. 
sjømænd  benyttet  navn  paa  den  lille  ø  Bokn  i  leden 
s.  f.  Bergen,  i  modsætning  til  Buk  van  See,  der  var 
deres  navn  paa  øen  Bokn  mellcm  Haugesund  og  Stav- 
anger (BoknQorden). 

Bukarest  (rum.  Bucuresci),  hovedstad  i  Rumænien, 
282071  indb.(1899X  hvoraf  200916  græsk-katoliker,  36827 
rom.-katoliker  og  protestanter  og  43  274  jøder.  B.  ligger 
paa  en  stor,  tør  slette  paa  begge  sider,  af  Dambovita,  en 
bielv  til  Donau.  I  forhold  til  folketallet  er  byens  områa  de 
meget  stort,  omtr.  30  km.'  (sml.  Kristiania  ca.  17  km.'). 
Udseendet  var  før  ganske  orientalsk,  men  byen  ligner  nu 
mere  andre  store  moderne  byer,  maaske  mest  franske, 
da  fransk  indflydelse  er  meget  sterk;  saaledes  taler  de 
høiere  klasser  altid  fransk,  og  i  butikerne  forstaaes  over- 
alt fransk.  I  de  midtre  bydele  finder  man  store  boule- 
varder  med  pragtfulde,  moderne  huse,  men  i  de  ydre 
dele  er  husene  smaa  og  lave,  omgivet  overalt  af  haver, 
medens  gaderne  er  brede  og  græsbevokset.  De  vigtigste 
gader  heder  Calea  Victoriei,  Strada  Lipscanie  og  Strada 
Carolu.  Midt  i  byen  er  den  store  vakre  park  Cismegin. 
Af  bygninger  kan  nævnes  det  kgl.  slot,  Nationalbanken, 
regjeringsbygningerne,  National  teatret.  Metropoll  tankirken 
og  den  nye  katolske  domkirke.  Industrien  og  handelen 
er  livlig  og  vokser  stadig;  der  er  mange  store  banker. 
I  byen  er  der  mange  sporvogne  og  en  mængde  drosker, 
mest  kjørt  af  russere.  Der  findes  en  hel  del  dannelses- 
anstalter, deriblandt  et  universitet  med  omtr.  3  000  stu- 
denter, landbrugsskole,  kunstakademi,  musikakademi  etc. 
samt  mange  hospitaler,  som  har  stor  formue.  Som 
hovedstad  er  B.  kongens* residens  og  sæde  for  regjering 
og  storting,  høiesteret,  den  græsk-kat.  kirkes  primas  o.s.v. 
Norsk  generalkonsulat.  —  B.  nævnes  alt  i  det  14  aarh., 
men  blev  først  omkr.  1700  residens  for  fyrsten  af  Valakiet. 
Dens  største  fremgang  falder  i  det  19  aarh.,  særlig  efter 
at  den  blev  Humænicns  hovedstad.  Paa  grund  af  sin 
udsatte  beliggenhed  er  byen  sterkt  befæstet  ved  en  række 
af  ca.  36  forter,  som  omgiver  byen  i  6—9  km.s  afstand. 

Bukefåla,  i  oldtiden  by  i  Indlen  (nu  Dschalalpur) 
hinsides  Indus  ved  Hydaspes  (s.  d.),  grundet  af  Alexander 
den  store  efter  hans  seier  over  inderkongen  Poros,  og 
opkaldt  efler  hans  yndlingshest  Bukefalos,  som  blev 
dræbt  i  dette  slag. 

Bukefalos,  se  Bukefala. 

Bukejevske  horde,  se  Kirgiserc. 

Bnke't,  fr.  bouquet.  1.  Blomsterbundt,  knlppeformet 
sammenstillede  blomster.  —  2.  Bundter  el.  knipper 
af  andre  ting,  f.  eks.  raketter,  som  opsendes  i  mængde 
samtidig.  —  3.    Overført  om  vinens  krydrede  duft. 

Bukhara,  se  Buchara. 

Bukkeben  kaldes  en  eiendommelig  form  af  krum- 
knæede  forben  hos  hesten,  hvis  gang  derved  bliver  meget 
usikker,  saa  den  navnlig  ikke  kan  bruges  til  ridning. 

Bukkeblad  (menyanthes  irifoUaia),  af  søterodfamilien, 
en  over  hele  landet  alm  sumpplante  med  trekoblede, 
tykke  og  saftige  blade  og  lyserøde,  indvendig  frynsede 
blomster.     Anvendes  i  medicinen.    (Se  fig.  næste  sp.)    • 

Bukkebruse,  rosenrod  (s.  d). 

Bukkehorn  (trigonella),  slegt  af  de  erteblomstredes 
familie,  omfattende  ca.  70  arter,  hjemmehørende  især  i 
Middelhavslandene.  B.  har  trekoblede  blade  og  forskjellig- 


Buk— Bukovlna 


1448 


drawing-room®  storstue,  dag- 
ligværelsc. 

drawl  (e)  gMa  eller  tale  alæbcnde. 

dray  (e)  sluffe;  ølvogn.  dray- 
horse  br>'ggerhest. 

drayer  (fj  afskave. 

dread  («)  rrygt(e);  mnjrsttetlsk. 
dreadful  frygtciig.  dread- 
nottght  løvehjerte;  slags  tykt 
uldtoi;  uveirskappe. 


I        dream  (§)  drøm(me). 

I       dreary  (e)  uhyggelig,  trist. 

dréche  ®  r.  malt;  mask. 

drechseln  0  dreie.  Dreohs- 
lerei  r,  dreierhaandverk,  -verk- 
sted. 

Dreck  ®  m.  lort.  skidf.  Dreck- 
kflfer  m,  skarnbasse. 

dreckig  ff)  tilsvinet. 

dredge  (é)  dra*g.  (østers^skrabe; 


Bukkeblad. 


farvede  (blaa,  gule  el.  hvide)  blomster,  samt  bclgfrugter 
med  talrige  frø.  Hos  en  art,  t  foenum  græcum^  er 
belgene  trinde  og  forsynede  med  en  lang  snabel  og  er 
krumme  som  bukkehorn;  den  dyrkes,  væscntlig  for 
frøenes  skyld,  nogle  steder  i  Europa  samt  i  Forindien 
og  Nord-Afrika.  B.-frø  er 
firkantede  og  brungule,  a  f 
bitter  smag  og  med  aroma- 
tisk lugt;  de  er  et  gammelt 
lægemiddel,  som  imidlertid 
nu  væsentlig  har  teknisk 
anvendelse  som  f.  eks.  ved 
tøitilvirkning.  Paa  enkelte 
steder,  som  i  Indien,  bruges 
b.-frø  ogsaa  som  nærings- 
middel. —  Indeholder  al- 
kaloiderne  trigonellin  og. 
kolin. 

Bukkehø,  en  2  367  m. 
høi  fjeldtop  i  Jotunheimen, 
s.v.  f.  Galdhøpiggen. 

Bukkesprang,  en  hests 
bukkelignende  hop  paa  ste- 
det under  samtidig  sterk 
spænding  og  opadhvælv- 
ning  af  ryggen  og  sænkning 
af  hals  og  hoved.  Bevægelsen  udføres  ofle  for  at  fri  sig 
fra  rytteren,  der  bedst  klarer  situationen  ved  at  sidde 
saa  myg  og  elastisk  som  muligt. 

Buicketorn  (lydum),  slegt  af  søtviderfamilien,  buske 
med  tragtformige  eller  fladkravede  blomsterkroner,  der 
hos  den  undertiden  til  hegn  plantede  /.  barbarum  er 
rød  fiolette. 

Bukdba,  tysk  Øst-Afrika,  frugtbart,  tæt  befolket  di- 
strikt ved  Victoria  Njansa's  sydvestside  s.  f.  brit.  Uganda, 
gjennemstrømmes  i  vest  og  nord  af  Kagera-eU'en,  Victoria- 
sjøens  hovedtilløb.  Synes  særlig  skikket  for  dyrkning 
af  kaffe.  I  n.ø.  ved  kysten  hovedstaden  B.,  grundlagt 
1890  af  Emin  pasha,  med  (1903)  1500  indb.;  staar  i 
dampskibsforbindelse  med  Port  Florence  ;brit.)  paa 
Victoria-sjøens  østside. 

Bukoler,  et  hyrdefolk  i  oldtiden,  der  boede  i  Nii- 
deltaet.  Romerne  bekjæmpede  deres  røverier,  men  først 
Diocletian  udryddede  dem  helt. 

Bukdlisk  (græ.),  som  angaar  en  hyrde,  hyrdeliv: 
b.  digtning:  en  digtning,  der  opstod  paa  SicUien  og  i 
Grækenland  og  dels  i  forhellende,  dels  i  dramatisk  form 
gav  billeder  fra  hyrde(land-)livet  (se  Theokrit  og  Id  yl'. 

Bukovina  (d.  e.  Bøkeland),  hertugdømme  i  Østerrige. 
et  af  de  østerrigske  kronlande,  10  441  km.'  med  (1902i 
746  425  indb.;  71  pr.  km.*  B.  omgives  af  Galizlen  i  nord. 
Rusland  og  Rumænien  i  øst  og  syd  og  Ungarn  i  vest. 
Den  vestlige  og  sydlige  del  er  et  fjeldland,  opfyldt  af 
Karpaterne  og  udløbere  fra  disse  Q^lc^c;  den  høieste  top 
er  Giumalaul,  1857  m.,  paa  grænscn  mod  Rumænien- 
Den  østlige  og  nordlige  del  er  et  bakket  land  af  300— 
500  m.  høide,  gjenncmfuret  af  en  hel  del  elve,  som  alle 
kommer  fra  Karpaterne:  Dnjestr  (paa  nordgrænsen),  Pruth. 
Sereth,  Suczawa  etc.  Om  sommeren  er  elvene  na?sten 
tørre,  om  vaaren  derimod  flommer  de  over  sine  bredder. 
Klimaet  er  temmelig   kjøligt  med   sterk  vinterkulde  og 


muddermaskine ;  dnegge,  skrabe 
efter;  opniudre;  drysse,  mele 

drege  (D  f.  siwbenot;  llnkam. 
dreger  KJæmme  (lin). 

Dregg(e)  (^)  m  (fi.  drwg. 

dreggs  (e)  f(Jørme:  btcrrae. 

drenen  (t)  dreie:  vende,  snu. 
Drebbank  r,  drelerbmnk.  Dreb- 
banm  m.  kora-,  svingbom.  Dreb* 


orgel  r,  lirekasse.  Drebstuhl 
m,  kontorstol. 

drei  ®  tre.  Drelbnnd  m. 
trlppelalliance.  Dreieck  n.  tn» 
kant. 

dreie  —  (t)  drehen:  dredneln. 
(sig  om)  sicli  am  etw.  Iiandelo  - 
(e)  turn;  (sig  om>  lum  apon:  be 
the  question  —  (P)  toomer ;  'sig  oro  - 
•rouler  sur,  ^tre  qucslioB  (s'aglr)  dr 


1449 


Buks-Berit— Bnlgarer 


1450 


stor  sommervarme.  Czeroowitz,  som  ligger  paa  48  °  17' 
n.  br.,  har  en  aarlig  middelvarme  af  7.6  °,  en  januar- 
temperatur  af —  5.4°  og  juli-temperatur  19.7°  (sml.  Kra. 
59°  55'  n.  br.,  de  tilsvarende  temp.  5.5°,  -=-4.5°,  17°); 
den  aarlige  nedbør  er  600—700  mm.  —  Indbyggerne  er 
af  meget  blandet  natlonalitet.  1 1900  var  41  pot.  rutenere, 
mest  i  den  nordlige  og  vestlige  del.  32  pct.  rumænere, 
i  øst  og  syd,  22  pct.  tyskere  (spredt  omkring),  3.7  pct. 
polakker  og  1.3  pct.  mag}*arer.  I  religiøs  henseende 
er  næsten  70  pct.  græsk-katoliker,  medens  15  pct.  er 
romersk-katoliker  og  13  pct.  er  jøder.  Folkeoplysningen 
er  meget  daarlig,  65  pct.  af  befolkningen  kan  hverken 
læse  eller  skrive.  Der  er  ca.  400  folkeskoler  i  landet, 
en  del  middelskoler  og  gymnasier,  fagskoler  etc.  samt  et 
universitet  i  Czernowitz,  oprettet  1875  med  omkr.  400 
studenter  (tysk  under\isningssprog).  —  Den  vigtigste 
næringsvei  er  landbrug.  Af  korn  dyrkes  der  mest  mais 
og  havre,  videre  dyrkes  meget  poteter,  sukkerroer  og 
frugt;  lidt  vin  trives  paa  sydgrænsen.  Der  holdes  temme- 
lig mange  husdyr,  især  kjør,  sauer  og  svin.  Skogen 
dækker  over  40  pct.  af  overfladen ;  særlig  er  fjeldene 
skogrige ;  i  lavlandet  er  det  mest  bøk  (hvoraf  navnet), 
som  danner  skogen,  i  Qeldene  gran  og  furu.  Af  fjeldene 
udvindcs  lidt  salt.  Industrien  er  ubetydelig.  Den  vigtig- 
ste industrigren  er  brændevinsbrænderier,  videre  er  der 
en  del  sagbrug  og  møller.  Handelen  er  mest  i  hænderne 
paa  jøder  og  armeniere.  Jernbanerne  havde  i  1905  en 
længde  af  565  km.,  medens  der  var  ca.  4000  km.  landeveie. 
1  spidsen  for  forvaltningen  staar  regjeringen  i  Czernowitz; 
landet  har  en  egen  1  a  n  d  d  a  g  for  lokale  anliggender  med 
29  medlemmer,  repræsentantor  for  de  store  godseiere, 
for  byerne,  landkommunerne,  handels-  og  industri- 
kammere  etc;  desuden  sendes  repræsentanter  til  den 
fælles  østerrigske  rigsdag.  Landets  høiesteret  er  i  Lem- 
bcrg  i  Galizien.  —  B.  var  i  oldtiden  en  del  af  Dacien. 
1  den  senere  middelalder  var  det  tyngdepunktet  i  det 
rumænske  fyrstendømme  Moldau.  I  1774  blev  B.  okku- 
peret  af  østerrigerne,  i  1849  blev  det  hævet  til  kronland 
med  titelen  hertugdømme. 

Buks-Berit,  lappekone  fra  ÆdQorden  (Nordland),  død  i 
høi  alder,  ca.  1860.  Navnet  B.-B.  fik  hun,  fordi  hun  gik  i 
mandsklæder.  Robust,  uforfærdet,  noget  glad  i  sterk  drik, 
men  grei  og  paalidelig.  Drev  som  høvedsmand  lofot- 
fiske, var  bjørnejægerske  og  fragtekar.  —  Lappcrne 
nævncr  hende  som  bevis  for  sin  nations  evne  til  at 
hævde  sin  plads  paa  sjø  og  land  jevngodt  med  nordmænd. 

Buksbom  (buxus  sempervirens),  busk  med  læderagtige, 
myrtlignende  og  vintergrønne  blade.  B.  stammer  fra 
Middelhavsegnene  og  plantes  alm.  i  haver,  mest  som 
hæk.  Særlig  stor  anvendelse  havde  b.  i  haver,  som  var 
anlagt  efler  den  gamle  franske  stil.  Den  gullige,  meget 
liaardc  og  tunge  ved,  der  ogsaa  har  havt  nogen  anven- 
delse i  medicinen  (mod  gigt,  koliksmerter  etc),  passer 
udmerket  til  dreierarbeider  og  er  det  bed.ste  materiale 
for  billedskjæring. 

Buksnes,  herred  i  Nordlands  amt,  169  km.*  med 
5620  indb. ;  34.5  pr.  km.';  svarer  til  B.  prestegjeld  med 
B.  og  Hole  sogne.  Herredet,  der  omfatter  den  sydvest- 
lige del  af  Vestvaagø  i  Lofoten,  bestaar  udelukkende  af 
øer.  Den  del  af  herredet,  der  ligger  paa  Vestvaagø, 
udgjør  164  km.*;  de. øvrige  5  km.*  er   fordelt   paa   246 


dreier— dresehen 

smaa  øer,  hvortil  kommer  955  baaer  og  skjær.  Herredet, 
der  er  adskilt  fra  Plakstadøen  ved  den  smale  og  stride 
Nappstrøm,  er  sterkt  indskaaret  af  trange,  grunde  Qorde 
og  bugter  (poller).  Det  midtre  parti  er  fladt,  myrlændt, 
opfyldt  af  vande  (108  vande  med  samlet  areal  6.2  km.*) 
og  forholdsvis  veldyrket  med  gode  beiter  og  noget  løv- 
skog. Her  findes  flere  meierier  og  mange  gaarde  langs 
et  forgrenet  veinet.  Mod  kysten  er  der  steile,  nøgne 
Qelde  (Himmeltinderne  965  m.).  Paa  sydøstkysten  ligger 
en  række  fiskevær  (Bålstad,  Mortsund,  Ure,  Steine  og 
Stamsund)  med  tæt  bebygning.  Steine  kapel  nedblæste 
1905;  ved  en  anden  anledning  bortfeiedes  ved  dette  vær 
under  sneskred  tre  rorboder  med  18  mand.  Fiskeri  er 
hovednæringsvei.  I  1900  opfiskcdes  5  796  000  stkr.  skrei 
til  en  værdi  af  1804  494  kr.;  udbyttet  af  fedsildfiskct 
samme  aar  var  157  760  kr.  1  1904  var  udbyttet  af  skrei- 
fisket 475  349  kr.  Inden  herredet  findes  flere  tran- 
damperier,  1  olje-  og  guanofalirik  og  1  hermetikfabrik. 
Herredet  har  egen  sparebank,  oprettet  1899.  Antagen 
indtægt  1906  617150  kr.,  formue  1689  500  kr. 

Bula'k,  Ægypten,  Kairos  havn  og  forstad,  paa  høire 
Nil-bred,  kun  skilt  fra  hovedstaden  ved  Ismailia-kanalen. 
Livlig  handel  med  delta- landet,  Øvre-Ægypten  og  Sudan. 
Flere  store  fabriker.  Det  af  kediven  1858  i  B.  grundede 
museum  for  ffgypt.  oldsager  flyttedes  1891  til  Giseh. 
Ret  overfor  B.  i  Nilen  en  ø  af  samme  navn. 

Bulåma,  se  Bissagosøerne. 

Bulawayo  el.  Buluwayo,  Syd- Afrika,  by  og  distrikt 
af  samme  navn  i  brit.  Syd-Rhodesia  under  20°  8'  s.  br. 
ved  jernbanen  Kap — Salisbury,  der  hvor  sidelinjer  bøier 
af  mod  s.ø.  og  mod  n.v.  over  Victoriafaldene  ind  i  Nord- 
vest-Rhodesia.  Guldleier  i  nærheden.  Før  matabele- 
høvdingen  Lobengulas  hovedstad,  som  erobredes  af  eng- 
lænderne  1893. 

Bulbiller,  benævnelse  for  yngleknopper,  s.  d. 

Bulbjerg,  se  Bolbjerg. 

Bulbsrparalyse,  en  nervesygdom,  som  optræder  ved 
lidelser  i  den  forlængede  marv.  Dens  mest  karakteristiske 
symptomer  er  vanskelighed  ved  talen  og  svelgningen 
paa  grund  af  lamhed  af  foi-skjellige  tunge-,  læbc-,  ansigts-, 
svelg-  og  strubemuskler.  Sygdommen  forløber  oftest 
kronisk. 

Bnlé  (græ.),  raad;  særlig  navnet  paa  raadet  i  Athen 
(fra  Solons  tid  400,  fra  Kleisthenes'  500  aarlig  skiftende 
medlemmer),  der  ledede  statens  administration. 

Bule,  blodudtrædning  under  huden,  hvorved  der, 
naar  denne  er  nogenlunde  fastheftet  til  underlaget,  som 
f.  eks.  paa  kraniet,  opstaar  en  begrænset  fremhvælv- 
ning.  Behandlingen  er  tryk,  f.  eks.  med  en  ske,  og  kolde 
omslag. 

Bulgarer,  i  middelalderen  ofte  benævnelse  for  kata- 
rerne  (s.  d.),  fordi  disse  mentes  at  stamme  fra  Bulgarien 
og  at  staa  i  forbindelse  med  dette  lands  sekter. 

Bulgarer  er  opjrindelig  navnet  paa  en  sandsynligvis 
tyrkisk  stamme,  der  paa  folkevandringernes  tid  og  senere 
optræder  i  det  sydøstlige  Europa.  En  afdeling  af  dem, 
Volga-b.,  stiftede  ved  Volgas  øvre  løb  et  rige,  der  bestod 
til  mongolernes  fremtrængen.  En  anden  trængte  i  slut- 
ningen af  7  aarh.  ind  i  det  gamle  Møsien,  betvang  de 
der  boende  slaver  og  stiftede  et  stort  rige,  men  gik  hur- 
tig op   i   den   slaviske   befolkning,   paa  hvem  navnet  b. 


dreier  —  (t)  Drechsler  m-i?) 
turner  —  ®  tourneur  m.  dreier- 
bænk  —  .®  Drechslei^.  Drvh- 
bank  f  —  ^  turn-bench  —  (f) 
tour  m. 

Dreier,  DreiUng  0  m.  tre- 
penninKstykke,  hvid. 

dreifacli,  -fattig,  -fllltig  (t) 
tredobbelt,  trefold.  dreihirlg 
foralaKen. 


dreil  -  (j)  Drllllch,  Dreil  m  - 
@  dioper  —  (f)  linge  (m)  ouvré. 

Dreimaster  ®  m.  tremoster; 
trekantet  hat. 

dreining  —  ®  Drehen  n.  Drch- 
ung,  Windunft  f  —  (!e)  turn(lnf(), 
rotatlon  —  X'  rotation  f;  (sving) 
tour,  crochet  m. 

dreiruderig  Ø  treradaaret 


dreissig  (t)  tredlve.  dreissigst 
tredivte. 

dreist  ({)  behjertet ;  tnek.  Drei- 
Stlgkeit  r.  dristlghed;  frskbed. 

Dreizack  m.  trefork. 

dreizehn  ø  tretten.  Drei- 
zehntel  n.  trettendedel. 

Dreil  0  ra.  dreil. 

drench   ®  lade  drikke:   (ind- 


glve)  lakserende  medicln :  gjenaem- 
vaede;  drik. 

dreng  ae  ^gaards)gat.  drenge- 
stue —  X  «Mlndeatube  f  —  (e) 
servants'  hall  —  ®  chambre  (f) 
det  vålets. 

dreschen  0  trpRke;  prygle. 
Dreschboden  m.  -diele,  -tenne 
f.  laave.  Dresohllegel  m,  treske- 
stav. 


1451 


dres— diifl 

overførtes.  Fra  det  9 — 10  aarh.  forstaaes  derfor  ved 
(Donau-)b.  det  slaviske  folk,  der  den  dag  idag  bor  i 
Bulgarien  samt  i  Østrumelien  og  Makedonien. 

Bnlgarien,  et  til  Tyrkiet  tributpligtigt  fyrstendømme 
paa  Balkanhalvøen,  men  i  virkeliglieden  selvstændigt. 
B.  bestaar  af  det  eg.  Bulgarien,  63  751  km.'  med  (1905) 
2  853  704  indb.,  og  Øst-Rumelien,  32  594  km.'  med  (1905) 
1174  535  indb.,  altsaa  tilsammen  96345  km.'  med 
4  028  239  indb.  (41  pr.  km.').  I  det  følgende  skildres 
hele  landet,  ikke  bare  det  eg.  B.  —  B.  grænser  i  n.  til 
Rumænien,  fra  hvilket  land  det  skilles  ved  Donau  (naar 
undtages  i  n.ø.\  i  v.  til  Serbien,  i  s.  til  Tyrkiet  og  i  ø. 
til  Sortehavet.  Midt  gjennem  landet  paa  grænsen  af 
det  eg.  B.  og  Øst-Rumelien  gaar  den  høie  Qeldkjede 
Balkan  (s.  d.),  hvis  høieste  top  er  henimod  2  400  m. 
Paa  grænsen  mod  Tyrkiet  ligger  den  vilde  Qeldgruppe 
Rhodope,  og  her  ligger  i  fjeldkjeden  i  Rila  Planina  den 
høieste  top  i  B.,  nemlig  Mus- Alla,  2  930  m.  N.  for 
Balkan  skraaner  landet  jevnt  ned  mod  Donau,  og  her 
gjennemfures  det  af  en  mængde  bielve  til  Donau;  de 
vigtigste  af  disse  er  (tm  v.  tri  ø.)  Isker,  som  kommer 
fra  Rila- Planina  og  gjennembryder  Balkan,  Vid,  Osma 
og  Jantra,  som  alle  kommer  fra  Balkans  nordside.  Disse 
el  ve  har  skaaret  sine  dale  dybt  ind  i  det  omgivende 
land  til  stor  hinder  for  samfærdselen.  Slettelandet  har 
en  brat  strand  mod  Donau  af  100 — 200  m.  høide  over 
elvens  speil;  saa  meget  høiere  ligger  de  bulgarske  byer 
end  de  rumænske  paa  den  modsatte  bred.  S.  f.  Balkan 
ligger  Øst- Rumel lens  store  slette,  gjennemstrømmet  af 
elven  Maritsa  og  dens  bielv  Tundza.  Klimaet  udmerker 
sig  ved  kort,  bed  sommer  og  kort,  kold  vinter,  medens 
vaar  og  høst  er  lange  og  nedbørrige;  Sofia  (540  m.  o.  h) 
har  aarstemp.  af  10.3  ^,  medens  Januar-  og  Julitemp.  er 
henholdsvis  -f-  2.1°  og  21.9°.  Øst-Rumcliens  klima  er 
varmt,  da  Balkan  verner  mod  kolde  nordlige  vinde.  — 
Folket.  Indbyggertallet,  der  ved  udgangen  af  1905 
var  4  028  239,  har  i  de  senere  aar  steget  hurtigere  end 
i  noget  andet  europæisk  land  med  undtagelse  af  Ru- 
mænien.  Folket  er  af  meget  blandet  nationalitet. 
Efter  tællingen  i  1900  (folketallet  var  da  blot  3  744  283) 
var  der  omtr.  2  900000  bulgarer,  531000  tyrkere  (i 
n.ø.),  90000  zigøinere,  71000  rumænere,  67  000  græ- 
kere,  34  000  jøder,  medens  resten  bestod  af  russere, 
armeniere,  tatarer  etc.  I  religiøs  henseende  var  der 
omtr.  3020000  græsk-katoliker,  643000  muliammedanere, 
34  000  jøder,  27  000  romersk-katoliker  o.  s.  v.  Folke- 
oplysningen  er  som  i  de  fleste  Balkanstater  meget  daar- 
lig;  paa  papiret  er  alle  børn  skolepligtige,  men  alligevel 
forsømmes  skolen  af  over  halvparten  af  de  skolepligtige 
børn.  Med  den  høiere  oplysning  staar  det  ogsaa  daarlig 
til.  Der  findes  endel  middelskoler  og  gymnasier,  tek- 
niske skoler  og  landbrugsskoler  og  desuden  5  lærer- 
seminarier. Der  er  i  Sofia  en  høiskole,  som  knapt  kan 
kaldes  universitet,  med  juridisk,  historisk-filosofisk  og 
naturvidenskabeligt  fakultet  og  (i  1904)  omtr.  800  stu- 
denter og  49  lærere.  —  Næringsveie.  Landbruget 
er  den  vigtigste  næringsvei.  Sletterne  n.  og  s.  for  Balkan 
er  meget  frugtbare,  men  særlig  den  nordlige  er  tør  og 
kræver  ofte  kunstig  vånding.  Af  hele  landets  omraade 
er  omtr.  tredjeparten  opdyrket.  Jorden  er  meget  opdclt 
i  smaaeiendomme  og  dyrkes  paa  gammeldags  og  daarlig 


Bulgarien 


1452 


dres  ~  ®  Anzug  m  —  (?)  suit 
of  clothes  —  (f;  habit,  vétement  m. 

dress  (g)  rette  (sig):  bringe 
istand:  berede;  pynte:  forbinde; 
lage:  besKJære;  Indkjøre;  tilride; 
klæde  sig  (paa);    klædning.    dragtr 

py"?*- 

dresser     @     garderobetjener; 
møkkenbaenk;  (tailerkcninpkke. 
dresser  (t  reise  (op);    opstille: 


anrette;  affatte;  atdette;  Indride; 
gjøre  Jevn.  rette;  tlldanne;  be- 
sl^ære. 

dressere  —  0  dressleren  — 
(e)  train.  drill  —  (f)  dresser. 

dressing  (c)  klaeder;  gjødsel; 
farce;  gummi,  stivelse;  saus.  d.- 
case  tolletvæske.  d.-gown 
slaabrok. 


vis.  Mest  d3rrkes  der  af  hvede,  demæst  af  mais,  rug. 
byg  og  havre.  Der  produceres  meget  mere  end  til  eget 
behov;  kom  er  den  vigtigste  udførselsartikel  (i  1903  for 
ca.  53Vt  mill.  kr.,  d.  e.  */s  af  hele  udførselens  værdi;. 
Af  vin  avles  ikke  lidet.  Husdyrholdet  er  meget  stort, 
især  holdes  der  mange  sauer,  over  7  mill.,  d.  e.  omtr. 
1 900  pr.  1 000  indb.,  hvilket  er  mere  end  i  noget  andet 
europæisk  land.  Skogene,  som  især  findes  i  Qeldene. 
dækker  omtr.  30  pct.  af  overfladen.  I  Qeldene  findes 
guid,  jern,  bly  og  brunkul,  og  salt  udvindes  ved  kysten. 
Fabrikindustrien  er  ubetydelig,  der  findes  en  sukker- 
fabrik  og  en  bomuldsgarnsfabrik,  nogle  bryggerier,  møl- 
ler og  spinderier;  men  husfliden  er  noksaa  stor.  Vå- 
førselen,  som  for  nævnt  mest  korn,  havde  i  1905  en 
værdi  af  omtr.  105  mill.  kr.  Ihdførselen,  som  særlig 
bestaar  af  fabrikvarer  og  kolonialvarer,  havde  s.  a.  en 
værdi  af  omtr.  88  mill.  kr.  Der  handles  mest  med 
Tyrkiet,  England,  Tyskland,  Østerrig- Ungarn  og  Frank- 
rige. Med  Norge  er  der  praktisk  talt  ingen  handels- 
omsætning;  det  hænder,  at  der  udføres  lidt  korn  til 
Norge.  landets  handelsflaade  er  høist  ubetydelig,  men 
der  er  ikke  ringe  trafik  i  de  større  sjøhavne  (\^ama  og 
Burgas).  Norske  skibe  har  omtr.  ingen  andel  i  skibs- 
farten.  Jembanerne  havde  i  1903  en  længde  af  1648 
km.  (første  bane  aabnet  1866),  telegrafi  i  njerne  5  263  km. 
De  største  byer  er  hovedstaden  Sofia  med  82000  indb.. 
Filippopel  45  600  indb.,  Varna  37  000  indb.,  Rustsjuk 
33  500  indb.  etc,  ialt  26  med  over  10  000  indb.  —  For- 
fatning og  forvaltning.  B.  er  et  konstitutionelt 
fyrstendømme  i  vasalforhold  til  Tyrkiet,  men  faktisk 
frit  og  suverænt;  regenten  kaldes  fyrste.  Nationalfor- 
samlingen  kaldes  sobranje  og  bestaar  af  150  medlemmer, 
som  vælges  ved  alm.  stemmeret;  i  visse  tilfælde  (for- 
fatningsændring,  fyrstevalg  etc.)  sammentræder  den  store 
sobranje,  som  har  dobbelt  saa  mange  medlemmer. 
Landet  har  8  ministre;  det  er  delt  i  .22  amter.  Der 
hersker  religionsfrihed,  men  den  græsk-katolske  kirke 
er  landets  officielle  religion.  Budgettet  balancerede  1906 
med  omtr.  85  mill.  kr.,  medens  statsgjælden  samme 
aar  var  ca.  275  mill.  kr.  Metrisk  maal  og  vegt,  mynt 
1  lev  =  1  franc.  Hæren,  som  skal  være  meget  veløvet 
og  velbevæbnet,  tæller  i  fredstid  omtr.  50  000  mand, 
i  krigstid  omtr.  200  000  mand. 

Historie.  I  oldtiden  kaldtes  B.  Moesia  efter  en 
thrakisk  stamme.  Efter  folkevandringerne  bosatte  slavi- 
ske folk  sig  ved  nedre  Donau  og  erobrede  hele  Mesien. 
Omkr.  680  gik  bulgarerne,  et  mongolsk  folk,  over  Donau, 
betvang  slaverne  og  truede  det  østromerske  rige  med 
hyppige  indfald.  864  antog  bulgarkanen  Boris  den  græ^k- 
katolske  tro,  og  efterhaanden  antog  bulgarerne  slavernes 
skikke  og  sprog.  Boris'  søn  Symeon  (d.  927)  kaldte  sig  tsar 
og  beherskede  det  meste  af  Balkanhalvøen ;  det  østromerske 
rige  og  Serbien  betalte  tribut  til  ham.  Nu  paafulgte  en 
sterk  tilbagegang;  963  udskilte  de  vestlige  dele  af  B.  sig 
som  et  eget  rige  og  de  østlige  erobredes  971  af  keiser 
Johannes  Tzimiskes.  1018  erobrede  Basilios  II  det  vest- 
bulg.  rige,  og  B.  stod  saa  under  Byzants,  til  det  1186  rev 
sig  løs,  anført  af  brødrene  Peter  og  Asan.  Det  ny  rige 
bredte  sig  under  tsareme  Kalojoannes  (1196 — 1207'i  og 
Asan  II  (1218 — 41)  omtrent  til  det  gamles  grænser:  men 
1360  blev  den  sidste  tsar,  Shishman  III,  skatskyldig  til 


dressoir  (f)  m.  anretningabord. 
sKJænk. 

dressur  —  ®  Dressur  f  —  @ 
training,  drill  -  (f)  dressage.  dreaaé 
m. 

drev  -  ®  Werg  m  —  @  oa- 
kum  —  (?)  étoupe  f.  (Jagtudtr.) — 
Æ)  Treiber  pl  -  ®  beaters  pl  - 
^  batteurs  m  pl. 

dreven   (l  noget)   —   ®  geQbt, 


bcwandert.  erflsbren  —  ^  expcrt 
Tersed  —  ®  routiné,  rompu  (å  qc. 
T«rsé  (dana  qc). 

drlbble^  dryppe;  aiUc  drib- 
let smaabete;  (pl)  amaaaiunmer. 

drift  —  ®  Tricb  m:  Be-.  An- 
trieb  m,  Bewegnag  f.  Gang  m:  -af 
egen  d.)  ran  fhelcn  StOrken:  (fav 
Trift  r  -  @  InaUnct  Impolae.  bent. 
IncUnaUon :  work(lng);  (r»>i  drnrr . 


1453 


Bu'lgari8— Bull 


1454 


sultan  Murad  I,  og  1393  erobrede  B^jazet  I  Tirnova  og 
tog  hele  B.  Derefter  forfaldt  B.  fuldstændig  baade  i 
aandelig  og  materiel  henseende  i  400—500  aar.  Først 
henimod  aar  1800  vaagnede  et  nyt  nationalt  og  aande- 
ligt  liv.  Denne  nybulgariske  bevægelse  fremskyndedes 
meget  af  de  seierrige  rus.  felttog  1806—12  og  1828—29. 
En  egen  litteratur  udviklede  sig,  især  folkelig,  og  der 
fremkom  en  sterk  religiøs  kamp,  der  førte  til,  at  sul- 
tanen maatte  indrømme  B.  selvstændig  kirke  med  egen 
erkebiskop.  Hertil  kom  fordringerne  om  politisk  fri- 
hed;  men  oprøret  1875  blev  slaaet  ned  og  omkr. 
12  000  myrdedes  af  den  ophidsede  muhammedanske  be- 
folkning og  t3rrkiske  irregulære  tropper,  basji-bosuker 
(1876).  Panslavisterne  i  Rusland  fik  keiseren  til  at  an- 
gribe  Tyrkiet,  og  ved  freden  i  St.  Stefano  (mars  1878) 
oprettedes  et  selvstyrende,  skatskyldigt  fyrstendømme 
B.,  der  tillige  omfattede  størstedelen  af  Thrakien  og 
Makedonien.  Stormagteme  vilde  dog  ikke  finde  sig  heri, 
og  paa  Berlinerkongressen  (Juni  1878)  indskrænkedes  B. 
til  landet  mellem  Donau  og  Balkankjeden ;  medens  Øst- 
rumelien  blev  en  selvstyrende  provins  med  en  af  sul- 
tanen valgt  kristen  guvernør.  April  1879  vedtoges  en 
meget  liberal  forfatning,  og  prins  Alexander  af  Batten- 
berg  valgtes  til  fyrste.  Paa  grund  af  partistridigheder 
suspenderede  Alexander  forfatningen  ved  et  statskup  1881, 
men  gjenindførte  den  allerede  1883  for  at  frigjøre  sig 
fra  den  trykkende  rus.  indtlydelse.  Efter  Østrumeliens 
opsland  mod  tyrkiet  (sep.  1885)  besatte  Alexander  det; 
men  stormagterne  modsatte  sig  Østrumeliens  indlemmelse 
i  B.,  og  Serbien  erklærede  krig  for  at  erobre  Gammel- 
Serbien.  Serberne  blev  dog  slaaet  ved  Slivnitza  og  Pirot 
og  sluttede  fred,  og  Østrumelien  indlemmedes  ved  en 
folkeafstemning  i  B.  (juli  1886).  Det  russisksindede  parti 
Qernede  nu  (aug.)  fyrst  Alexander  med  vold  og  indsatte 
en  provisorisk  regjering;  men  en  modrevolution,  ledet 
af  Stambulov,  udbrød,  og  Alexander  modtoges  med  be- 
geistring i  Sofia.  Da  den  rus.  keiser  ikke  vilde  tillade 
Alexanders  forbli  ven  i  B.,  frasagde  han  sig  tronen  (sept.) 
og  indsatte  et  regentskab  med  Stambulov  i  spidsen. 
Juli  1887  valgtes  prins  Ferdinand  af  Koburg  til  fyrste, 
foreløbig  hverken  anerkjendt  af  sultanen  eller  stor- 
magterne; men  ministerpræsidenten  Stambulov  ordnede 
styrelsen  med  fasthed  og  energi:  finanserne  bedredes, 
jernbaner  hyggedes,  hæren  blev  organiseret  og  handels- 
traktater  afsluttet  med  fremmede  magter.  Stambulov 
frigjorde  B.  for  af hængigheden  af  Rusland  og  støttede 
sig  til  Tyrkiet;  han  gik  derfor  af  (mai  1894),  da  fyrst 
Ferdinand  begyndte  at  nærme  sig  Rusland.  Juli  1895 
blev  Stambulov  m3rrdet  i  Sofia,  uden  at  drabet  opklaredes, 
og  1896  anerkjendte  Rusland  formelt  fyrst  Ferdinand. 
B.  stræber  stadig  efter  udvidelse  mod  syd  og  indvirker 
utvilsomt  paa  de  vedvarende  makedoniske  uroligheder. 
Sprog  og  litteratur.  Det  bulgariske .sprog,  der 
tilhører  den  sydlige  gren  af  den  slaviske  sprog^stamme, 
bestaar  i  en  temmelig  rig  mangfoldighed  af  dialekter, 
som  grupperer  sig  i  en  større  østlig  og  en  større  vestlig 
gruppe.  Det  vestbulgarlske  fortsætter  med  mindre  nuan- 
ceringer  udover  B.s  grænser  ind  i  Syd-Serbien  og  navnlig 
Makedonien.  —  Det  bulg.  skriftsprog,  som  er  under 
rask  udvikling,  har  sine  hovedtræk  fra  vestbulg.  med 
nogen  østbulg.  farvning  i  udtalen.     Skrives   med    kyril- 


Drifl-drikke 

lisk  alfabet.  Betydelig  forskjelligt  fra  det  moderne  bulg. 
er  det  saakaldte  gammelbulg.  (kirkeslavisk),  som  har 
været  talt  over  større  dele  af  Balkanhalvøen  i  den  tid- 
ligere middelalder,  og  som  gjennem  den  hellige  skrift 
er  blevet  det  ældre  litterære  sprog  over  store  dele  af 
den  slaviske  verden.  Medens  det  gammelbulg.  endnu 
fuldt  ud  bevarer  den  oprindelige  formrigdom,  har  det 
nybulg.,  særlig  paa  kasusomraadet,  men  ogsaa  i  andre 
henseender,  opgivet  den  gamle  bygning  og  udviklet  sig 
til  en  form,  der  byder  slaaende  lighed  med  andre 
balkansprog  (tab  af  infinitiv  og  kasus,  udvikling  af  be- 
stemt artikel).  —  Den  gammelbulg.  litteratur,  som  naaede 
sin  høieste  udvikling  i  10  aarh.,  var  næsten  udelukkende 
religiøs  og  for  en  væsentlig  del  indskrænket  til  over- 
sættelse  af  bibelen  og  kirkelige  skrifter.  Med  landets 
erobring  af  tyrkerne  kvaltes  den  nationale  litteratur,  og 
først  i  forrige  aarh.  vaagnede  den  paany  tillive.  Fra 
den  døde  periode  besidder  dog  landet  en  stor  skat  i  sin 
rige  folkepoesi,  hvoraf  de  første  optegnelser  og  samlinger 
udkom  omkr.  midten  af  forrige  aarh.  Af  mænd,  der 
har  gjort  sig  fortjent  ved  undørsøgelse  af  denne  digtning 
og  udgivelse  deraf,  kan  nævnes  Venelin,  Bessonov  og 
brødrene  Miladinov.  Den  nybulg.  litteratur,  der  endnu 
kun  maa  ansees  for  at  være  i  sin  begyndelse,  har  paa 
grund  af  de  lid  et  udviklede  litterære  forhold  for  en 
væsentlig  del  faaet  se  lyset  i  de  af  undervisningsmini- 
steriet udgivne  oiTentlige  arbeider.  Foruden  de  foran- 
nævnte  har  mænd  som  Rakovskl,  Slaveikov,  Aprilov  og 
særlig  Ivan  Vazov  gjort  sig  fortjent  af  dens  gjenopvæk- 
kelse.  Den  nybulg.  kunstdigtning  var  helt  fra  1837  til 
og  med  befrielseskrigen  strengt  patriotisk;  men  den 
nyeste  kunstpoesi  maa  betragtes  som  fuldt  moderne, 
idet  den  afspeiler  almeneuropæisk  kultur  og  smagsret- 
ninger.  Af  nyeste  forfattere  nævnes  Aleko  Konstantinov 
og  Konst.  VeliCkov.  Den  dramatiske  oversættelseslittera- 
tur  øges  aarlig  med  nye  verker  (bl.  a.  ogsaa  af  Ibsen  og 
Hauptmann). 

BuMgaris,  Demetrios  (1801—78),  græ.  statsmand, 
deltog  i  frihedskrigen  og  i  at  forjage  den  yngre  Kapo- 
distrias  1832.  Var  1855 — 59  premierminister,  men  ledede 
siden  oppositionen  mod  kong  Otto.  Havde  del  i  grev 
Sponnecks  Qernelse  1865;  var  fem  gange  premierminister 
under  kong  Georg  og  styrede  1874 — 75  uden  finanslov, 
blev  sat  under  tiltale,  men  frikjendt  af  rigsretten. 

Bull  er  navnet  paa  to  temmelig  udbredte  n.  slegter. 
Den  søndenfjeldske  el.  tønsbergske  slegt  B., 
der  fra  Holsten  kom  til  Norge  i  slutningen  af  det  17 
aarh.,  hvor  den  bosatte  sig  i  Tønsberg  og  omegn,  og 
hvor  den  endnu  lever;  et  par  af  denne  grens  medlemmer 
har  repræsenteret  Tønsberg  paa  stortinget.  Den  nor- 
denfjeldske el.  trønderske  slegt  B.,  der  efter 
traditionen  var  af  engelsk  oprindelse,  kom  til  Norge  med 
Jens  Andersen  B.,  som  1580  blev  sogneprest  til  Støren. 
Til  denne  linje,  der  har  givet  Norge  en  lang  række  dyg- 
tige  prester,  dommere  og  officei^er,  og  hvoraf  ogsaa  en 
gren  lever  i  Danmark,  hører  den  berømte  violinvirtuos 
Ole  BornemannB.,  der  i  ottende  led  nedstammede 
fra  provsten  i  Støren,  assessor  fhv.  statsraad  E.  Hage- 
rup,B.,  stadskonduktør  i  Kra.  Georg  Andreas  B.  og 
hans  søn  arkitekt  Henrik  B.,  den  første  justitiarius  i 
Norges   høiesteret,   Johan   Randulf  B.  (1749—1829), 


(tilsjøs)  drin.  leeway :  (af  egen  d.) 
of  one's  own  accord  —  ®  mouve- 
ment.  train  m,  nctlvité  f:  (udnyt- 
telie)  expIoltaUon  f:  trnction  f 
(électrique)  (tilsjøs)  dérive  f;  (ræ-) 
bande  f,  troupeau  m;  (natur-)  In- 
Btlnct  m,  Impulslon  f,  penchant  ra; 
appétit  m  (aensuel);  (af  egen  d.)  de 
son  propre  mouvement.  drifte- 
bonde  —  (JO  VIehzachter  m  —  @ 


drover  —  ®  éleveur  (m)de  bestiaux ; 
nourrisgeur  m.  driftsbestyrer 
—  ®  Betriebslnspcktor  m  —  © 
(trarøc-)manager  —  ®  chef  (m)  de 
1'exploltatlon.  drfftsomkost- 
nlnger  —  (D  Betriebikosten  pl  — 
(g)  world  ng  ex  penses  —  (?)  frals 
(m  pl)  d'exploltation. 

Drift  ®  f.  drift. 

drift   @   (sne)drive:    drivkraft. 


Indflydelse:  kurs;  slgte,  liensigt; 
rullestensrormatlon ;  (grube)stoll ; 
drive;  fyge:  bygge  sloller. 

drik  —  ®  Getrflnk  n.  Trank; 
(slurk,  taar)  Trunk  m  —  @  drink, 
draugtit,  lieverage:  (sterke  drikke) 
(antent)  spirits,  (spirituous)  Uquors 
—  ®  bolsson  f:  (med.)  polion  f; 
(sterke  drikke)  liqueurs  f  pl  (fortes, 
spiritueuses).    drikfældig  -  ® 


dem  Trunk   ergeben,   tninksachtig 

—  @  given  to  drink,  addlcted  to 
driAking  —  (f|  Ivrogne.  drikfel- 
dighedl  —  ®  Trunksucht  f  —  @ 
drunkenneas,  addictednesa  to  drin- 
king,  addiction  to  drink,  intempe- 
ranæ  —  (?)  Ivrognerie  f. 

drikke:  raad og d.  —  ®  Speise 
und  Trank  —   (g)   food  and  drink 

—  ®  le  bolre  et  le  manger. 


1455 


drikke— driogen 

og  hans  søn,  ligeledes  justitiarius  i  høiesteret^  Georg 
Jacob  B.  (1785—1854),  general  kr  igskommissær  Anders 
Sandøe  Ørsted  B.  (1817—1906),  doktor  Edvard  B. 
(1845—)  og  mange  andre.  [Litt.:  N.  R.  Bull,  c Stamtavle 
over  den  trønderske  slegt  Bull»,  Kra.  1886.] 

Bull,  Anders  Henrik  (1875—),  elektroingeniør  i 
Minneapolis,  har  faact  sin  tekniske  uddannelse  ved  Kra. 
og  Hannovers  tekniske  skoler.  Opfandt  1899—1900  et 
system  for  afstemt  traadløs  telegrafi,  hvis  væsentlige  for- 
dele bestod  deri,  at  der  fra  afsenderstationen  efter  behag 
kan  telegraferes  til  hver  enkelt  af  flere  modtagerstationer, 
uden  at  uvedkommende  kan  opsnappe  de  udvekslede 
depescher.  Opfindelsen,  der  er  bygget  paa  mekaniske 
principer,  er  med  held  prøvet  bl.  a.  i  den  amer.  marine. 
Bull,  Edvard  Hagerup  (1855—),  n.  jurist,  finans- 
mand  og  politiker,  f.  i  Bergen,  blev  1879  ansat  i 
indredepartementet,  men  gik  aaret  efter  over  i  finans- 
departementet, hvor  han  1888  forfremmedes  til  ekspedi- 
tionssekretær.     1893    blev    han    ekstraordinær    og    1895 

fast  høiesterctsassessor. 
For  perioden  1903—06 
valgtes  han  til  femte  re- 
præsentant  for  Akershus 
amt  paa  stortinget  (ord- 
fører i  budgetkomitéen), 
men  gik  11  mars  1905 
ind  i  det  Michelsenske 
ministerium  og  sad  som 
(justits-  og)  finansminister 
i  dette  indtil  7  nov.  1906, 
hvorefter  han  fra  15  feb. 
1907  atter  blev  udnævnt 
til  høiesteretsassessor.  B.s 
fremragende  fagkyndig- 
hed  inden  finansvæscn 
og  skattepolitik  er  oftere 
blevet  anvendt  for  kom- 
missionsvirksomhed  og 
_  .  har  desuden  afsat  frugt, 

p^      ^  ^ot.«rK«rI  Anderson.)      ^^^^^^^    .    ^^  ^^^^^  ^^^_ 
Edvard  Hagerup  Bull.  ^^^^^^     ^^^^^     j    ^^j^.^^ 

bidrag  til  dagspressen.  B.  er  forflytter  af  librettoen  til 
Cath.  Ellings  opera  «Kosakkerne». 

Bull,  Edvard  Isak  Hambro(1845— ),  n.  læge,  f.  i  Ber- 
gen. Blev  i  1880  ansat  som  overlæge  og  lærer  i  indre  medicin 
ved  rigshospi talet  i  Kra.  efter  at  have  afslaaet  en  kaldelse 
til  professor  i  samme  fag  ved  Upsala  universitet.  1 1887 
opgav  han  sin  vækkenée  l»rervirksomhed  og  har  senere 
indtagct  en  høit  anseet  stilling  som  privatpraktiserende 
læge  i  Kra.  B.  har  udfoldet  en  meget  betydelig  litterær 
virksomhed.  Særlig  har  hans  undersøgelser  om  nyre- 
sygdomme  (morbus  brightii,  1875)  og  om  kirurgisk  be- 
handling af  visse  lungesygdomme  vakt  megen  opmerk- 
somhcd.  Sine  udpræget  kunstneriske  og  litterære 
interesser  har  B.  bl.  a.  ogsaa  givet  afløb  gjennem  talrige 
avisartikler  (kfr.  hans  Aiegct  læste  «Breve  fra  en  ældre 
herre»  (1900),  «Fra  Alperne  og  Provence»  (1901)  etc). 

Bull,  Georg  Andreas  (1829-),  n.  arkitekt,  ud- 
dannet  ved  den  tekniske  høiskole  i  Hannover.  Arbeidede 
først  en  tid  som  praktiserende  arkitekt,  indtil  lian  an- 
sattes som    stadskonduktør  og  senere  som  bygningschef 


Bull 


1456 


i  Kra.  Fra  denne  post  tog  han  sin  afsked  i  1903.  Har 
udført  en  række  private  og  offentlige  bygninger,  hvori- 
blandt  Johannes  kirke  og  Østbanestationen  i  Kra.  hører 
til  de  mest  fremtrædende.  Han  har  ogsaa  paa  en  for- 
tjenstfuld  maade  virket  for  vor  gamle  nationale  kunst. 
Bull,  Henrik  (1864— X  n.  arkitekt,  uddannet  ved 
Kra.  tekniske  skole  og  den  tekniske  høiskole  i  Berlin. 
Er  en  fremragende  arki- 
tekt, der  har  udøvet  stor 
indflydelse  paa  udviklin- 
gen  af  den  nyeste  norske 
bygningskunst.  Hans  be- 
tydeligste arbeider  er 
Nationalteatret,  Historisk 
museum  og  regjerings- 
bygningen i  Kra.  Særlig 
den  sidste  er  karakteri- 
stisk for  hans  stilopfatning, 
der  bearbeider  gamle  na- 
tionale motiver  i  en  mo- 
derne og  sterkt  personlig 
aand.  Ogsaa  paa  møbel - 
arkitekturens  omraadc 
har  han  leveret  frem- 
ragende arbeider.  Hans 
hustru  Mette,  f.  Wang 
(1876—),  n.  skuespiller- 
inde,  knyttet  til  National- 
teatret siden  dets  aabning 


(Fot  ar  atelier  Rode  ft  HilflinK.) 
Henrik  Bull 


i  1899,  har  spillet  en  række  ungpigeroller  med  lyst 
sind  og  friskt  humør.  Nævnes  kan  Signe  i  «En  fallite. 
Kåthie  i  «Gamle  Heidelberg». 

Bull,  Henrik  Johan  (1844—),  n.  skibsreder,  f.  i 
Tønsberg,  udrustede  1884 — 85  en  ekspedition  til  torske- 
fiske under  Island,  som  imidlertid  mislykkedes  paa  grund 
af  uveir.  Viste  1893  stor  iver  for  «Antarctics»  udsendelse 
(s.  d.)  og  udrustede  endelig  selv  i  1906  «Cathrine»  til 
fangst  i  Sydishavet.  Skibet  strandede  paa  en  af  Crozet- 
øerne,  hvorfra  B.  med  ekspeditionen  efter  to  maaneders 
ophold  optoges  af  et  forbiseilende  skib. 

Bull,  Jacob  Breda  (1853—),  n.  forfatter  og  journalist 
f.  i  Rendalen.  Efter  at  være  blevet  teologisk  kandidat 
grundlagdc  B.  nyhedsbladet  «Dagen»,  senere  vittigheds- 
bladet  «Krydseren»  samt  det  illustrerede  fjortendaglige 
«Folkebladet».  Samtlige  disse  foretagender  opgav  han 
i  begyndclsen  af  1890-aarene  for  helt  at  ofre  sig  for 
skjønlitterært  forfatterskab.  Hans  første  arbeider  paa 
dette  omraade  var  etpar  hidsige  polemiske  sknespil, 
«Alvorsmænd»  og  «Uden  ansvar»,  hvis  tendens  var  rettet 
mod  Ibsen  og  «bohemen».  Omtrent  samtidig  kom 
et  bind  eventyr,  som  i  forening  med  hans  følgende 
bind  folkelivsskildringer:  «Skizzer»,  «Fra  skog  og  fjeld». 
«Melleni  fjeldene»,  «Folk  fra  dalen»  giver  klassisk  klare 
og  ypperlige  billeder  af  naturen  og  bondens  liv  i  Øster- 
dalen. De  bedste  af  dem  er  jevnbyrdige  med  Aannids 
fortællinger  fra  Gudbrandsdalen;  ellers  staar  B.  nær  en 
fortæller  som  Asbjørnsen.  B.s  folkelivsbilleder  foreligger 
nu  i  to  bind.  Som  lyriker  slog  B.  igjennem  med  den 
i  1897  udkomne  «Af  Norges  frihedssaga»,  en  række 
varmtfølte,  af  en  høistemt  fædrelandskjærlighed  beaandede 
digte;  de  blev  af  kritiken  hilst  velkommen  som  en  norsk 


drikke  —  ®  trinken ;  (om  dyr. 
drankere)  sauren ;  (d.  siK  Tuld)  sich 
bctrinken  -  @  drink;  take;  (abs.) 
be  addlctrd  to  drinkinf;;  (d.  sig 
fuld)  get  driink  —  (f)  bolre;  pren- 
dre:  (obs.)  étre  adonné  å  la  bois- 
son;  (give  at  d.)  abreuvcr.  drikke- 
broder  —  ®  Trlnk  .  Zechbruder 
m  —  (v)  pot-conipnnion.  toper  - 
d)  buveur  m.     drikkepenge  — 


®  Trinkgeld  n  —  @  gratuity,  tlp  — 
g  pourboire  m.  drikkevand  — 
(t)  Trinkwasser  —  (e)  drinking  water 
—  (D  eau  (f)  pota  ble,  ik  boi  re. 

drikkelig  —  iX)  trinkbar  —  © 
drinkable  —  (f)  potnble.  buvable, 
l)on  A  bolre. 

Dril(ll)ch,  Drill  (t)  m.    dreil. 

drill  (eU)orc;  irud}saa(nnaskine); 


(ind)ek8crcere;  spilde  (tid);  dril- 
bor;  rad,  lure:  ekseicis. 

Driilbohrer  ®  m.  dril(bor). 

drille  —  0  necken.  Toppen, 
aufziehen  —  @  trase,  irritate,  (dag- 
ligtale) roast  —  (?)  taquiner.  agacer, 
irriter,  drillevoren  —  ®  ncck- 
sflchtig,  neckiscb  —  (^  given  to 
teasing  —  (?)  taquin,  malicieux, 
aga<;ant.  Irritant. 


drille  ®  m.  udbaler;  hu^r. 

drillen  ®  bore:  pla^;  Und^ 
ekærcere,  drenere. 

drilleri  -  i)  Neckerei  f  -  f 
teasing.  IrritaUon  —  (f)  taqolneric, 
agaoerie  f. 

Drilling  @  m.  trilling. 

dringen  0  tnenge  (ind).  dria- 
gend  overhengende ;  indtrra- 
gende:  paatncngende.  preaacmuie. 


1457 


Ball-Bulla 


1458 


(Efter  tegning  af  A.  Bloch.) 
Jacob  Breda  Bull. 


Fånrik  Stål.  I  sammen- 
hæng  med  dette  verk 
kan  nævnes  B.s  historiske 
romaner,  udgivet  under 
fællestitelen  «Mørke  aar- 
hundreder».  Hans  sidste 
større  folkelivsbilleder  er 
«Fonnaasfolket»  og  «Eline 
Vangen»,  som  begge  har 
gjort  raegen  lykke. 

Bull,  John  (1563— 
1628),  eng.  musiker,  reg- 
nes som  den  første  virke- 
lige klavervirtuos  og  den 
første,  der  foretog  virtuos- 
reiser  for  at  gjøre  sin 
kunst  alm.  bekjendt, 
grundlægger  af  datidens 
salonmusik,  organist  og 
komponist,  lærer  ved 
dronning  Elisabeths  hof. 
Melodien    til    «God   save   the  king»   tillægges  ofte  ham. 

Bull  [bu'l]f  John,  øgenavn  paa  englænderne,  skal 
stamme   fra   Arbuthnofs   satire    «John    Bulls    historie». 

Bull,  Karl  Sigwald  Johannes  (1860—),  n.  oberst- 
løitnant,  chef  for  arméstyrelsens  militære  afdeling.  Anseet 
generalstabsofficer;  benyttet  som  sekretær  i  et  par  vigtige 
militære  kommissioner,  mobiliseringskomitéen  og  kom- 
mandokomitéen.  I  1905  en  af  de  militære  sagkyndige 
hos  vore  delegerede  i  Karlstad. 

Ball,  Ole  Bornemann  (1810—1880),  n.  violinvirtuos, 
en  af  det  forrige  aarh.s  berømteste.  Studerede  først  jus 
og  teologi,  men  opgav  snart  begge  for  musiken,  var  i 
nogen  tid  teaterkapelmester  i  Kra.,  optraadte  efter  en 
koncert  i  Paris  under  medvirken  af  Chopin  og  Ernst 
med  stor  fremgang  i  Italien  og  steg  ved  reiser  i  Frankrige 
og  England  til  berømmelsens  høider.  Var  1844  i  Amerika, 
som  siden  blev  hans  hjem,  og  hvor  han  hentede  sin  anden 
hustru.  1850  grundlagde  han  Bergens  nationalc  scene,  som 
han  siden  i  nogen  tid  ledede  sammen  med  Bjørnson;  gjorde 
1852  et  mislykket  og  pengeødelæggende  forsøg  paa  at 
grunde  den  norske  koloni  Oleana  i  Pennsylvanien,  arbei- 
dede i  1863  forgjæves  paa  at  faa  oprettet  et  musikaka- 
demi  i  Kra.,  gjorde  koncertreiser  den  halve  verden  over, 
i  Kra.  senest  1875.  B.  levede  sine  sidste  10  aar  i  Amerika, 
hvor  han  var  æresborger  af  New  York,  men  tilbragte 
oftest  sommeren  i  sin  smukke  villa  paa  Lysøen  ved  sin 
fødeby  Bergen,  hvor  han  døde.  Han  var  ved  siden  af 
sit  store  forbillede  Paganini  et  særsyn  i  en  romantisk 
virtuostid,  hvori  det  væsentlig  kom  an  paa  en  blendende 
ydre  form,  men  blev  ogsaa  ligesom  sit  repertoirc  uberørt 
af  udviklingen,  fordi  hans  kunst  allerede  havde  faaet 
sin  faststøbte  form  efter  de  idealer,  som  raadede  verden 
i  hans  ungdoms-  og  manddomstid.  Af  hans  komposi- 
tioner  er  «Sæterjentens  søndag»  blevet  en  udødelig 
norsk  folkevise.  Øvrige  verker  er  «Polacca  guerriera», 
«Siciliana»,  «Adagio  rcligioso»,  «Sæterbesøget»,  «En 
moders  bøn»,  mandskvartetten  «I  ensomme  stunder». 
Mindesmerker  over  ham  findes  i  Bergen  (se  planchen 
Bergen)  og  i  Minneapolis.  Han  var  en  ekscentrisk 
genial  kunstnernatur,  hvis  vandreliv  efterhaanden  bragte 


dringllch— drive 

adskilligt  af  sagn  og  legende  om  hans  navn.  Med 
ham  brød  dog  den  nationale  tone  i  den  norske  musik 
scierrigt  frem,  den  tone  af  dyb  vemod  og  egenartet  natur- 
stemning,  som  udviklede  sig  videre  gjennem  Kjerulf  og 
Nordraak  og  hos  Grieg  har  faaet  sin  ædleste  og  skjønne- 
ste klang.  Medens  udenverdenen  i  ham  nærmest  saa 
den  virtuose  virtuos,  som  paa  samme  tid  imponerede 
ved  sin  ranke  nordiske  vikingeskikkelse  og  glimrede  ved 
sin  tændeiide  og  blendende  bravur,  stod  han  omtrent 
paa  samme  maade  som  Verdi  i  Italien  i  sine  lands- 
mænds  øine  tillige  som  en  national  heros.  Hans  glø- 
dende patriotiske  fantasi  omfattede  med  samme  styrke 
og  begeistring  Norges  scenekunst  paa  nationale  scener  og 
dets  musik  som  dets  øvrige  kunst  samlet  i  et  national- 
museum.  Baade  Bjørnson  og  Grieg  fandt  sin  sterke  støtte 
i  ham,  og  overalt,  hvor  han  greb  ind  med  kraftig  haand, 
følte  man  hans  sterke  nationalfølelse,  som  aldrig  forlod 
ham,  selv  under  hans  lange  fravær  fra  hjemlandet.  Ogsaa 
i  sin  kunst  havde  han  adskilligt  af  den  store  folketalers 
tændstof.  At  flere  af  hans 
ideer  ikke  kunde  staa  for 
en  nøgtern  bedømmelse, 
som  f.  eks.  det  amerikan- 
ske koloniforsøg  og  eks- 
perimentet med  «Møllar- 
gutten»,  er,  med  et  saa  ly- 
risk anlagt  temperament 
og  saa  mangfoldige  for- 
skjelligartede interesser 
som  hans,  let  forklarligt. 
[Litt.;  «Breve  i  uddrag, 
udg.  af  hans  søn  A.  Bull, 
med  en  biografisk  skitse 
af  Jonas  Lie»  (Kbh.  1881), 
og  biografier  af  Werge- 
land, Kr.  Winterhjelm,  O. 
VikogCath.EUing(«Nord- 
mænd  i  det  nittende  aar- 
hundrede»);  «Festskrift» 
[ved  John  Lund]  (Bergen 
1901).] 

Bull,  Ole  Bornemann  (1842 — ),  øien-  og  ørenlæge 
i  Kristiania.  Har  paa  øiensygdommenes  omraade  offent- 
liggjort vigtige  undersøgelser  (om  spedalske  øien  lidelser, 
sammen  med  dr  Armauer  Hansen ;  om  syfllitiske  øienlidel- 
ser,  doktoraf handling;  om  nethindekarrenes  sygdomme; 
om  synsfeltsanomalier).  Disse  arbeider  har  paa  grund 
af  B.s  skarpe  iagttagelsesevne  og  det  kunstneriske  talent, 
hvormed  han  har  illustreret  dem,  vundet  høi  anseelse. 
Hans  tavle  til  bestemmelse  af  farvesansen  er  meget  anvendt. 

Bull,  Storm  (18567^),  n.  ingeniør,  prof.  i  maskinteknik 
ved  universitetet  i  Madison,  Wisconsin.  B.  var  jurymand 
ved  udstillingen  i  Paris  1900  og  i  St.  Louis  1904  og 
kontrollør  ved  anlægget  af  Chicagos  nye  elektricitetsverk. 

Bulla,  slegt  af  skalbærende  baggjellesnegle  (se  Snegle), 
almindelig  i  varme  have. 

Bulla  (lat),  betegnelse  for  en  amuletkapsel,  der  i 
oldtiden  anvendtes  hos  etruskerne  og  romerne.  Den  var 
ganske  liden,  af  flad,  cylindrisk  form  og  kunde  bæres  i  et 
baand  om  halsen.  Baade  amuletten  og  kapselen  tænktes 
at  verne  mod  det  «onde  øie».     Hos   romerne   blev   den 


Ole  Bull. 


nc/ 


gedrungen  nødtmngen ;  flnkaa- 
ren;  tæl  sammentnengt. 

dringlioh  (t)  ind-,  paatrtengende. 
Dringllohkelt  f.  Indstændighed : 
tvingende  nødvendighed ;  hurtig 
fremme. 

dringue   ®   r,    fem ftvncsty klie. 

drink  (e)  drik(ke).  drlnkables 
drikkevarer. 

drinnen  ®  derinde. 


drip  @  dryp<pe):  vaterbord. 

drisse  (?)  f.  (Bjøudtr.)  fald. 

driste:  d.  sig  til  -  0  sich 
getrauea  (erkflhnen)  —  @  presume. 
dåre,  vent  ure,  make  bold  to  —  0 
oser*  s'enhardir  å,  prendre  la 
hardiesse  (la  liberté)  de. 

dristig-® dreist,  kQbn.  keck; 
frel  —  @  bold.  hardy,  daring, 
audacious  —   Qj  hardl,  audacieux. 


dristlghed  -  ®  Dreistigkeit. 
KOhnheit.  Keekhelt  f  -  @  bold- 
ness.  hardineas,  assurance.  auda- 
clty,  temcrity  —  ®  hardiesse,  au- 
dace  f. 

dritte  ®  tredje.  drit(te)halb 
halvtredje.     Drittet   n,    tredjedel. 

drive  —  ftj  treiben  (ogs.  intr.), 
Jagen;  (d.  igjennem)  durchsetzen: 
(d.  over)  sich   verzlehen;   (slicnge) 


(herum)schlendern.  faulenzen  —  (.e) 
drive,  (tvinge)  force.  Impel,  urge, 
prompt;  (metal)  chase;  (slænge) 
lounge,  sounter;  (tili^øs)  (be  a) 
drift,  drag  the  anchor;  (om  hjul) 
move;  manage  (a  farm);  pursue, 
follow,  carry  on  (an  occupation, 
studies):  (d.  det  vidt)  make  a  great 
proflciency:  (d.  over)  pass  over; 
put  (to  night):  (d.  det  Ul  .  .  .)  at- 


drive— drogner 


1459 


Bullant— Bnlygln 


1460 


baaret  mest  af  børnene  og  aflagdes  af  gatterne,  naar  de 
traadte  ind  i  den  voksne  alder.  B.  kunde  være  af  metal, 
mest  bronce,  sjeldnere  sølv  eller  guid ;  hos  fattigfolk  var 
den  af  læder. 

Bullant  [bylå'],  Jean  (1525(?)— 78),  fr.  arkitekt,  stu- 
derede  i  Rom,  blev  1557  generaldirektør  over  de  kgl. 
slotte  og  1570  arkitekt  hos  Katharina  af  Medici.  For 
konnetablen  af  Montmorency  opførte  han  1550  slottet 
Ecouen.  I  1559  hyggede  han  Chantilly  og  fortsatte  ar- 
beidet paa  Tuilerierne  (paabegyndt  af  Delorme,  nedbrændt 
1871).    Skrev  bl.  a!  «Reigle  gén.  d'architecture>,  1564. 

Bu'llaren-8jøeme,  to  lange  og  meget  smale  indsjøer 
i  BohuslSUf  Sverige.  Den  ene  er  9  km.,  den  anden  20 
km.  lang,  medens  det  samlede  fladeindhold  er  18  km.* 
De  er  indbyrdes  forbundet  ved  en  kort  elv  og  har  gjen- 
nem  Enningdalselven  afløb  til  IddeQord. 

Bnllårium,  se  Bulle. 

Bulldog,  se  Hunderacer. 

Bnlle,  opr.  betydende  det  ved  dokumenter  hængende 
metalsegl,  derefter  seglets  metalkapsel,  endelig  selve 
dokumentet.  Denne  betegnelse  er  især  knyttet  til  pave- 
breve.  Seglet  var  af  bly  (sjeldnere  guid),  stoffet  papyrus, 
fra  11  aarh.  pergament  Sproget  latin,  formulareme 
faste.  Pavens  kancelli  udvikledes  især  under  Urban  II 
og  Innocens  III.  Bl3rseglet  er  prydet  med  kors  og  pavens 
navn,  fra  omkr.  1100  desuden  med  Peters  og  Paulus' 
hoveder,  men  ft^  16  aarh.  med  pavens  vaaben.  Der 
skjelnes  mellem  store  b.,  høitidelige  i  udst3rr  og  form, 
og  smaa  b.;  de  sidste  efterhaanden  overveiende.  B. 
opkaldtes  efter  indledningsordeue,  f.  eks.  «Unam  sauctam» 
mod  Filip  den  smukke,  «In  coena  domini»  mod  kjettere. 
En  b.-samling  kaldes  b  u  1 1  a  r  i  u  m.  Blandt  de  belgendte 
udgaver  kan  nævnes:  «Bullarium  magnum  a  Leone  magno 
usque  ad  Benedictum  XIII»,  1727  f.  (19  bd.),  Coquelines, 
«Bullarium  etc.  collectio»,  1733  (14  bd.,  ny  udg.  1857)  og 
«Magnum  bullarium  Romanum»,  1835  f.  (19  bd.). 

Bullen,  Frank  Thomas  (1857—),  eng.  forfatter,  f6r 
i  sin  ungdom  tilsjøs  som  hvalfanger  og  har  i  de  sidste 
ti  aar  udgivet  nogle  bøger  med  emner  fra  sjømands- 
livet,  bl.  a.  «The  cruise  of  the  Cachalot»  (1898),  «The 
log  of  a  sea  waif»  (1899),  «Creatures  of  the  sea»  (1905). 

Buller  [bu'l9],  Sir  Redvers  Henry  (1839—),  eng. 
general.  Deltog  i  krigene  mod  Kina  1860,  Ashanti  1874, 
kaffer  og  zuluer  1878—79  og  Transvaal  1881;  udmerkede 
sig  i  Ægypten  1882  og  i  Sudan  1884—85.  Blev  efter 
Wolseley  generaia^jutant  for  hæren  1890 — 97.  Var  i 
begyndelsen  af  boerkrigen  øverstbefalende  i  Syd- Afrika, 
men  afløstes  dec.  1899  af  Lord  Roberts  og  beholdt  kun 
kommandoen  i  Natal,  hvor  han  undsatte  Ladysmith  27 
febr.  1900  efter  4  maaneders  forløb  og  3  alvorlige  neder- 
lag ved  Colenso,  Spion  kop  og  Vaalkranz.  1901  fjernedes 
han  fra  Syd-Afrika,  og  blev  s.  a.  afsat  paa  grund  af  en 
uforsigtig  tale. 

Bulletin  [byltééj  (fr.,  lat.  tulla)  kaldes  meddelelser, 
som  i  et  vist  tidsrum  jevnlig  udstedes  om  et  anliggende 
af  alm.  interesse,  f.  eks.  generalens  til  offentliggjørelse 
bestemte  beretning  om  et  slag,  lægens  daglige  erklæring 
om  en  kjendt  persons  sygdoms  forløb,  meddelelser  om 
vedtagne  love,  om  lærde  selskabers  møder  o.  s.  v. 

Bullinger,  Heinrich  (1504—75),  schweizisk  refor- 
mator, virkede  1523 — 29  som  lærer  ved   klosterskolen  i 


Kappel  og  blev  senere  Zwingli*s  efterfølger  i  Zurich. 
Ved  sine  betydelige  evner  og  sin  modenhed  fik  han 
efterhaanden  ogsaa  hans  stilling  som  reformationens 
aandelige  leder.  De  reformerte  bekjendelsesskrifter: 
«Den  første  helvetiske  konfession»  (1536)  og  «Den  anden 
helvetiske  konfession»  (1564)  er  for  en  vesentlig  del 
hans  verk. 

Bullion  [bu' Ijan]  (eng.\  klump,  benyttes  som  betegnelse 
for  umyntet  guid  eller  sølv  i  blokke,  barrer  el.  stænger. 

Bull-Run  [bul  rvn],  bielv  til  Potomacelven  s.v.  f. 
Washington,  kjendt  fra  de  store  kampe,  som  her  ud- 
kjæmpedes  under  borgerkrigen.  20  juni  1861  angreb 
unionisteme  under  Mac  Dowel  sydstatsarméen,  men  blev 
fuldstændig.  slaaet  af  denne  under  Beauregard.  29  og 
30  aug.  1862  slog  Jackson  smst  sydstatsarméen  paa  flugt. 

Bull-terrier,  se  Hunderacer. 

Bulmerincq,  August  von  (1822—90),  t.  retslærd, 
blev  i  1858  professor  i  statsret  og  folkeret  i  Dorpat,  var 
i  1873  med  at  stifte  «Institut  de  droit  international». 
1  1882  blev  han  professor  i  folkeret  i  Heidelberg.  Han  har 
udgivet  flere  meget  fremragende  verker  over  folkeretten. 

Bulmeurt  (hyoscyamus 
niger) f  art  af  søtviderfamilien, 
med  fligede,  sterkt  haarede 
blade,  der  har  en  bred 
midtribbe  og  som  yngre  er 
klæbrige ;  de  grøngule  kroner 
har  fiolette  aarer,  kronrøret 
dybt  mørkfiolet;  frugten  er 
en  kapsel,  der  aabnes  med 
et  laag  og  indeholder  talrige, 
nyreformede,  graagrønne  frø. 
Planten  har  en  vammel,  be- 
døvende lugt;  den  indeholder 
alkaloidet  hyoscyamin  og  er 
meget  giftig.  Ugræs  nær  be* 
hoede  steder. 

Bulthaupt,  Heinrich 
Alfred  (1849—),  t. forfatter, 
advokat,  professor,  har  skre- 
vet lyriske  digte,  «Durch 
Frost  und  Gluten»,  og  novel- 
ler og  fortællinger,  men  har 
særlig  vundet  anseelse  som  dramatiker:  «Maltheser», 
«Gerold  Wendel»,  «Die  neueWelt»,  «Derverlorene  Sohn». 
Af  hans  øvrige  skrifter  maa  særlig  nævnes  < Drama turgie 
des  Schauspiels»  og  «Dramaturgie  der  Oper». 

Buluwayo,  se  Bulawayo. 

Bulwer  /"frii/M^a»/,  William  Henry  Lytton  Earle, 
Lord  Dalling  and  B.  (1801—72),  eng.  diplomat,  blev  med- 
lem af  underhuset  1830,  var  siden  gesandt  i  Konstanti- 
nopel, Paris,  Madrid  og  Amerika.  1868  blev  han  atter 
medlem  af  underhuset,  1871  peer.  Har  skrevet  «Life 
of  viscount  Palmerston»  (1870). 
.     Bulwer-Lytton,  se  Lytton. 

Bulygkl,  Aleksandr  GrigoVjevitsj  (1851—), 
rus.  statsmand,  ansat  i  justits-  og  indenrigsministerict 
senere  guvernør  i  Kaluga,  1903  adjoint  hos  general- 
guvernøren i  Moskva,  storfyrst  Sergei;  ledede  som  inden- 
rigsminister  den  kommission,  der  forfattede  udkastet  til 
den  første  duma  (s.  d.),  men  tråk  sig  tilbage  1906. 


Bulmeurt. 


tein  the  rank  (oD:  manaffe  (to  do 
smth)  —  (?)  pousser.  chasser;  (kvæf() 
conduire,  mener;  crorretning,  stu- 
dier) exercer,  8'occuper  de;  (ud- 
nytte)  cxploiter;  (slænge)  flAncr; 
fainéanter:  ch6mer;  (tii^øa)  aller 
en  deri  ve,  deriver;  (d,  om)  errer 
(9A  et  lA),  vagabonder;  (d  over) 
passer;  (d.  det  til  noget)  faire  son 
chemin.  aller  loin,  réussir. 


drive  @  drive  (paa):  Jage,  kjore; 
dampe  (rjær);  rydde,  tømme;  styrte, 
fare;  drive(s);  sigte,  ville  hen: 
l^øretur.  -vei;  l^ørsel. 

drive!  (^  sikl(e);  vaa8(e). 

driver  (^  driver,  kusk;  mesan. 

j        drivfjær  -  ®  Triebfeder  f  - 

(c)  spring:    (flg.)  incentive,  motlve, 

impuise  —  ®  ressort  m :  (flg.)  mo- 

I    bile,  motif  m. 


drivhus  —  ®  Treibhaus  n  — 
@  forcing  liouse,  hothouse  —  (?) 
serre  (f)  chaude. 

drivis  -  ®  Treibeis  m  -  (g) 
drift-ice.  floating  ice  —  ®  glaces 
(f  pl)  flottantes. 

drivkraft  -  ®  Treib-,  Trieb- 
kraft  f  —  (ie)  moving  (motive)  po- 
wer —  (I)  force  (f)  motrice. 

drizzle  ®  duskregn(e);  yre  med. 


droben  ®  deroppe. 

drog^  —  ®  Tropr.  Dummkopr  m 
—  @  good-for-nothing  —  (fi  vaa- 
rien.  benet,  patand  m. 

droginan  d)  m,  dragoman,  tolk. 

drogne  ©  f.  Drocne<rie)  t  r. 
material-,  apotckerrare :  -J-  ogs. 
ingrediens;  Juks,  kram;  svarteper 
(I  kort). 

drogner  (f)  tylle  medidn  i.  for- 


1461 


Bumand— Bundt 


1462 


Bumand  kaldes  i  det  nordlige  Norge  den  fastboende 
bonde  i  modsætning  til  de  omvankende  Qeldfinner. 

Bumbaad,  se  Bombaad. 

Bumerang,  ca.  Vs  m.  langt,  fladt,  nær  midten  vinkel- 
bøiet  kastetræ,  navnlig  i  Australien  anvendt  som  jagt- 
og  krigsvaaben.  Særlig  i  kamp  bruges  b.,  der  er  vredet, 
og  hvis  arme  derfor  ligger  i  forskjelligt  plan.   De  vredne 

b.  viser  den  eiendom- 
melighed,  at  de  vender 
tilbage  til  udgangspank- 
tet,  hvis  maalet  forfeiles. 
Efterat  være  kastet  ven- 
der de  sig  horisontalt, 
hvirvler  snurrende  paa 
Bumerang.  «^^a  opad  gjennem  luf- 

ten og  skruer  sig  i  en 
elliptisk  kurve  mod  venstre  tilbage  mod  den  kastende. 
B.  kjendes  ogsaa  fra  Forindien,  det  sydvestlige  Nord- 
amerika  og  enkelte  andre  egne. 

Buinla,  tunes,  guldmynt  =  100  plaster,  omtr.  44  kr. 

Bunad.  1.  Forraad  til  en  husholdning.  2.  Redskaber 
til  arbeide  og  fangst  (Bergens  og  Trondhjems  stift).  3. 
Klædning,  klædedragt  (søndenQelds). 

Bunbury  [bv'nberi],  havn  i  Australien,  Westaustralien, 
ved  Collie  River.  280  indb.  Anløbes  ofte  af  norske 
sei Ifar tøler  for  Sydafrika. 

Bunda,  se  Bantu. 

Bundaberg,  by  i  Australien,  Queensland,  ved  elven 
Bumett  (s.  d.),  ca.  20  000  indb.  Møller,  teglverk,  sukker- 
fabriker. 

BnndeQorden,  en  arm  af  Kristianiafjorden,  der  fra 
Kra.  gaar  ca.  20  km.  i  sydlig  retning.  Den  adskilles 
ved  Nesodden  fra  hovedQorden.  B.,  der  i  n.  er  bred  og 
dyb,  smalner  efterhvert  af  og  ender  i  syd  i  en  ganske 
smal,  grund  kile. 

Bundehesh  (bOn-dahishn,  «den  oprindelige  skabelse»), 
det  mest  bekjendte  af  de  i  middelalderens  persiske  sprog 
(pehlevi)  affattede  verker,  stammer  rimeligvis  fra  9  el. 
10  aarh.;  dets  hensigt  var  at  give  en  beskrivelse  af  alle 
verdens  omraader  (geografi,  zoologi,  astronomi  o.  s.  v.) 
og  af  alle  verdensløbets  perioder.  Blandt  de  bevarede 
brudstykker  er  læren  om  de  sidste  ting,  der  i  sine 
hovedtræk  høist  sandsynlig  gaar  tilbage  til  den  sasa- 
nidiske  Avesta  (hvoraf  for  dette  vigtige  punkts  ved- 
kommende kun  Ildet  er  levnet). 

Bundelkhand,  se  Bandelkand. 

Bunden  stil  betegner  i  litteraturen  det  af  rytmer 
bundne  og  efter  metriske  regler  formede  sprog  (poesi), 
modsat  ubunden  stil  (prosa). 

Bunden  varme,  se  Latent  varme. 

Bundesrat  (t.),  forbundsraad,  i  det  Tyske  rige  repræ- 
sentatlon  for  forbundsst^ ternes  regjeringer.  Efter  den 
tyske  rigsforfatning  har  Preussen  17,  Bayern  6,  Sachsen 
og  Wflrttemberg  hver  4,  Baden  og  Hessen  hver  3,  de 
øvrige  stater  2  eller  1,  ialt  58  stemmer.  Hver  stat  kan 
opnævne  saamange  repræsentanter,  som  den  har  stemmer. 
Higskansleren  leder  som  formand  b.s  forhandlinger.  B. 
har  at  behandle  forelæggene  til  rigsdagen  og  de  af  denne 
vedtagne  beslutninger.  Afgjørelse  træffes  med  simpel 
majoritet.  For  at  blive  gyldig  maa  en  lov  foruden  af 
rigsdagen  ogsaa  vedtages  af  b.    Dette  kan  give  nærmere 


droguerie— droop 

bestemmelser  angaaende  gjennemførelsen  af  rigslovene, 
forsaavidt  ikke  andet  er  bestemt.  In  den  sin  midte 
vælger  b.  hvert  aar  forskjellige  udvalg,  som  skal  vare- 
tage  de  enkelte  administrationsgrene. 

Bundgaard,  Anders  Jensen  (1864—),  d.  billedh., 
udførte  1890  en  gruppe  til  Kbh.s  Tivolis  fa^adebygning 
og  fik  et  springvandsudkast  <Gefion>  præmieret;  16  aar 
efter  begyndte  forarbeiderne  til  dets  opsættelse  ved  I^nge- 
linie.  Har  deltaget  i  udsmykningen  af  Kbh.s  nye  raadhus. 

Bnndgarn,  et  i  Norge  (og  kun  i  de  øsUige  dele)  lidet 
benyttet  redskab  til  fangst  af  torsk  o.  a.  fisk.  B.  be- 
staar  af  et  i  polygonform  udsat  garn  fæstet  til  lange 
i  bunden  nedrammede  pæle.  Cnderne  (eller  blot  den 
ene)  af  gamet  er  bøiet  indad  ladende  en  aabning  til- 
bage, hvorigjennem  fisken  kan  komme  ind  i  polygonen. 
For  at  lede  fisken  derind  er  der  fra  indgangen  ind 
mod  kysten  udsat  et  ligeledes  til  pæle  fastgjort  garn. 
Ved  hjælp  af  et  garn,  som  danner  bunden  i  «polygonen» 
(heraf  navnet  b.)  opsamles  fangsten. 

Bundi,  brit.  vasalstat  i  Radsjputana,  nordvestlige 
Indien,  omtr.  6  000  km.*  med  171227  indb.  (1901);  i 
løbet  af  ti-aaret  1891—1901  er  folketallet  minket  sterkt 
paa  grund  af  hungersnød.  Hovedstad  af  samme  navn, 
ca.  23  000  indb.,  mange  vakre  hindutempler. 

Bundschuhy  en  med  remmer  til  foden  bundet  sko, 
som  i  middelalderen  brugtes  af  bøndeme  og  derfor 
benyttedes  som  disses  merke  under  de  store  opstande, 
som  gik  forud  for  den  store  bondekrig  (s.  d.). 

Bundsforvandt,  se  Forbundsfælle. 

Bundskrabe,  redskab  til  fangst  af  østers,  skjæl  etc; 
bestaar  af  en  med  to  arme  forsynet  jernramme,  hvortil 
er  fæstet  en  pose  a  f  tyktraadet  net.  Til  armene  fast- 
gjøres   et  taug,  hvormed  redskabet  hales  langs  bunden. 


Bundskrat>e. 


B.  anvendes  ogsaa  i  stor  udstrækning  i  videnskabelige 
øiemed  til  indsamling  af  dyr  fra  havbunden. 

Bundatof  el.  kobberstof,  et  slags  maling,  som 
bruges  under  våndet  paa  træskibe  for  at  holde  bunden 
ren  for  græs  og  andet,  som  ellers  vil  sætte  sig  fast  der; 
det   er  det  giftige  kobber,,  som  virker. 

Bundstok,  det  tømmer  i  et  træskibs  spanter,  som 
kommer  tvers  over  kjølen  og  saaledes  tjener  til  at  for- 
binde skibsbundens  sider  med  hverandre. 

Bundstykke,  bagstykket  af  en  kanon. 

Bundtilje,  i  bunden  af  en  baad;  se  Tilje. 

Bundt  (garn).  Ophæsplet  garn  forsendes  i  bundter 
eller  pakker  å  10,  5  eller  2  eng.  pund.  Saadanne  b. 
deles  ved   indlagte  traade  i  flere  «fed». 


give;  forfalske  (vin);  spille  svarte- 
per. 

droguerie  ®  f.  materialvarer, 
-handel. 

droguet  ®  ra,  vfrken. 

Drogttist  ®  m.  droguiste  ® 
ni.  materialhandler. 

drohen  ®  true. 

Drohne  ®  f,  drone,  vandbi. 

dr5hnen  (t)  drønc,  dundre. 


Drohnng  0  f,  trusel. 

droit  (e)  afKin,  sportel. 

droit  (?)  ret.  oprelst ;  retskafTen : 
sund  (fornuft);  hølre;  bent.  lige; 
m.  ret(tigbed);  skat,  afgm;  ret: 
Jus:  avers,  forside;  ret  vinkel. 

droite  ®  f.  hølre  haand.  side, 
fløl;  (politisk)  hølre;  ret  lit^e. 

droitier  (f)  rethændt. 


droiture  (f)  f.  retskaffenhed, 
loyalltet 

drdle  ®.  droll  @.  drolllg  ® 
pudaltf.  løierllg :  ®  ogs.  m.  slubbert. 

drdlerie  (f)  f.  droilery  @, 
Drolligkeit  (t)  f.  pud(sighed). 

dromedar  —  (t)  Dromedar  n 
(m)  —  @  dromedary  —  (?)  droma- 
daire  m. 

Drommete  ®  f,  trompet. 


drone  —  ®  Drohne  f  —  @ 
drone  —  (f)  faux-bourdon  m. 

drone @ drone;  ladhans;  dur(e), 
snmnie(n);  basrør  i  snkkeplbe; 
dovne  sig. 

dronning  -  ®  KAnigin  f  -  ® 
queen  —  (?)  reine  f. 

dronte  ®  m.  (zool.)  dronte. 

droop  d)  lude,  h»nge  slapt; 
falde,  synke;  helde  (dag). 


drop— Driioker 


1463 


Bundventil— Buntmager 


1464 


Bundventil,  ventil  i  et  dampskibs  bund,  gjennem 
hvilken  man  kan  pumpe  vand  fra  sjøen  til  fyrrummet, 
til  forslgelligt  brug.     Se  Dampskib. 

Bungalow  [bvng^lQ],  eng.  betegnelse  paa  et  bengalsk 
hus.  Med  en  b.  menes  oftest  et  fritstaaende,  lavt  en- 
etages  hus,  forsynet  med  luftige  verandaer.  Paa  denne 
maade  bygges  gjeme  de  europæiske  huse  i  Indien. 

Bunge,  Aleksandr  von  (1 803— 90),  rus.  botaniker, 
der  har  foretaget  flere  reiser  i  videnskabeligt  øiemed 
bl.  a.  i  Kina,  det  indre  Asien  og  Persien,  over  hvilke 
egne  han  har  leveret  værdifulde  floristiske  bidrag.  Var 
1836—68  professor  i  botanik  i  Dorpat. 

Bunge,  Friedrich  Georg  von  (1802— 97),  berømt 
russisk  retshistoriker,  1831  professor  i  Dorpat,  1842 
borgermester  i  Reval,  fra  1852  ansat  i  det  keiserlige 
kancelli  i  St.  Petersburg.  Der  foreligger  talrige  historiske 
verker  fra  B.s  haand,  næsten  alle  behandlende  Liv-,  Est- 
og  Kurlands  historie  (bl.  a.  <Das  Herzogtum  Esthland 
unter  den  Kdnigen  von  Dånemark»,  1877),  og  en  række 
udgiverarbeider  bærer  hans  navn  («Archiv  fQr  die  Ge- 
schichte  Livlands,  Esthlands  und  Kurlands»,  1842  fl.). 

Bunge,  Gustav  von  (1844 — ),  t.  fysiologisk  kemiker, 
1885  professor  i  fysiologi  i  Basel.  Undersøgelse  paa  ud- 
skaarne  organer.  Arbeider  om  ekskretionen  af  eggehvide- 
stoffencs  dekompositionsprodukter.  Har  givet  stødet  til 
«neovitalismen». 

Bungener  [bøznæ'r],  Louis  Felix  (1814—74),  re- 
form eret  teolog  og  forfatter,  har  udgivet  en  række  popu- 
lære quasi-hist.  skildringer  og  romaner  til  protestantis- 
mens forherligelse.  Blandt  hans  verker  kan  nævnes: 
«Un  sermon  sous  Louis  XIV»  (7  udg.  1881),  «Histoire  du 
concile  de  Trente»  (2  udg.  1854),  «Trois  sermons  sous 
Louis  XV»  (6  udg.  1902),  «Rome  et  la  bible»  (2  udg.  1860), 
«Calvin,  sa  vie,  son  æuvre,  et  ses  écrits»  (2  udg.  1863, 
d.  overs.  Kbh.  1877),  «Rome  et  le  vrai.  Études  sur  la 
litterature  catholique  contemporaine»  (1873)  o.  fl.  a. 

Bu^ngert,  August  (1846—),  t.  komponist,  beg^^ndte 
med  kammermusik  og  under  særlig  beskyttelse  af  dron- 
ningen af  Rumænien  sange,  senere  mest  bekjendt  ved 
•  operatctralogien  «Homerische  Welt».  Forøvrigt  musik- 
lystspillet  «Studen terne  fra  Salamanca»,  musik  til  Goethes 
«Faust»,  Tasso- ouverture,. symfonisk  diktning  «Wart1)urg», 
prisbelønnet  strygekvartet,  mandskor  m.  v. 

Bu'nia8  orientålis,  en  art  af  de  korsblomstrede,  der 
som  ugræs  har  spredt  sig  flere  steder  i  det  sydlige 
Norge.  B.  er  en  høi  og  stiv  urt  med  lange,  smale  blade 
og  gule,  sødlig  lugtende  blomster  i  top;  sku4perne,  der 
er  korte,  egdannede  og  noget  skjæve,  er  ru  af  smaa 
vorter.  Er  paa  grund  af  sine  ofte  meterlange  rødder 
besværlig  at  udrydde. 

Bunke  (aira),  slegt  af  græsfamilien,  indbefattende 
fleraarige  og  tueformede  arter  med  oftest  sterkt  glin- 
sende, stilkede  og  to-blomstrede  smaaaks,  der  tilsammen 
danner  en  top.  Hos  os  4  arter,  hvoraf  sølv-b.  (a. 
caspitosa)  og  s  myl  e-b.  (a.  flexuosa)  hører  til  landets 
og  forøvrigt  til  hele  Nordeuropas  almindeligste  græs. 
Den  første  kjendes  let  paa  de  tætte  og  faste  tuer  og  paa 
de  ru  og  ribbede  blade.  Paa  fjeldene  vokser  a.  alpina 
og  i  de  allersydligste  kystegne  den  sjeldne  a.  setacea. 

Bunkeaare,  stor  aare,  som  før  brugtes  paa  mindre 
skibe;  lægteraare;  nu  gammeldags. 


Bunker  Hill  [bVijk^hil],  en  35  m.  høi  bakke  paa 
halvøen  Charlestown,  nu  en  del  af  Boston;  her  stod  17 
juni  1775  den  første  haarde  kamp  i  den  nordamerikanske 
frihedskrig.  Englænderne  under  general  Gage  beseirede 
amerikanerne.  Til  minde  om  kampen  er  høien  pr\'dct 
med  en  67  m.  høi  granitobelisk. 

Bunketofte  lund»  skog  i  Skåne,  7  km.  fra  Landskrona, 
hvor  Johan  Rantzau  4  mai  1525  overvandt  de  skånske 
bønder,  der  under  Otte  Slisens  ledelse  vilde  understøtte 
Søren  Norby  i  hans  oprørskamp  for  Kristian  H. 

Bunsen,  Christian  Karl  Jos  i  as,  friherre  af  (1791 
— 1860),  t.  diplomat  og  videnskabsmand,  studerede  teo- 
logi og  filologi  i  Marburg  og  Gdttingen  og  blev  efter  at 
have  opholdt  sig  i  forskjellige  lande  paa  Niebuhrs  an- 
befaling gesandtskabssekretær  i  Rom,  hvor  Vilhelm  III 
af  Preussen  fattede  interesse  for  ham  og  1827  gjorde 
ham  til  sin  gesandt  ved  pavehofiet.  Herfra  forflyttedes 
han  til  Bern  og  endelig  til  London.  1854  søgte  B.  uden 
held  at  drage  Preussen  over  paa  vestmagternes  side; 
derimod  fik  han  tilveiebragt  enighed  mellem  den  eng. 
og  prens,  kirke  om  at  oprette  en  protestantisk  bispestol 
i  Jerusalem.  Under  sit  ophold  i  Rom  udgav  han  «Be- 
schreibung  der  Stadt  Rom»;  hans  største  verk  er  «Ågyp- 
tens  Stelle  in  der  Weltgeschichte».  Liberal  af  tænke- 
maade  forsøgte  han  i  sit  skrift  «Gott  in  der  Geschichte» 
at  forene  kristendommens  idé  med  den  moderne  videns 
synspunkter,  og  han  har  udgivet  en  god  bibeloversættelse 
forsynet  med  forklaringer.  Deres  gode  hensigt  til  trods 
er  hans  skrifter  hurtig  blevet  forældet. 

Bunaen,  Robert  Wilhelm  (1811  —  99),  t.  kemiker, 
blev  1836  professor  i  Kemi  i  Kassel,  1838  i  Marburg. 
1851  i  Breslau,  1852  i  Heidelberg,  hvor  B.  virkede,  ind- 
til  han  i  1899  kort  før  sin  død  tråk  sig  tilbage.  B.  har 
givet  betyd ningsfu Ide  bidrag  til  kjendskabet  til  cyan- 
forbindelserne  og  især  til  de  meget  giftige  kakoc^rlfor- 
bindelser;  nævnes  maa  ogsaa  B.s  arbeider  over  luftartemes 
analyse  og  hans  fotokemiske  undersøgelser.  Men  videst 
kjendt  er  B.  gjennem  den  af  ham  og  KirchhofT 
1860  skabte  spektralanalyse  («Chemische  Analyse  mit 
Spcktralbeobachtungen»,  Wien  1861).  Foretog  i  1846 
en  reise  til  Island  for  at  gjøre  gcologisk-kemiske  under- 
søgelser over  volkanske-k forhold  («Schreibeu  an  Bcrzelius 
aber  die  Reise  nach  Island»,  Marburg  1846). 

Bunaenbraender  er  en  gasbrænder  saaledes  kon^t^u- 
eret,  at  lysgasen  blandes  med  luft  før  antændelscn,  hvor- 
ved man  opnaar  fuldstændig  forbrænding  med  stor 
varme  uden  lysende  flumme.  —  Et  gasrør  er  ført  ind  i 
en  cylinder,  som  er  aaben  i  begge  ender.  Naar  der 
tændes  i  cylinderens  øvre  ende,  river  gasen  luften  med 
sig.  B.  er  opfundet  af  R.  W.  Bunsen  1855.  Principct 
benyttes  ved  alle  Auer-brændere,  gas-kogeapparater  etc. 

Bunaens  element^  se  Galvaniske   elementer. 

Buntmager  (d.  e.  pelsverksskrædder),  et  fra  det  tid- 
ligere skinderhaandverk  udskilt  fag.  «Skindcrne»  oldn. 
skinnari)  var  nemlig  foruden  b.  tillige  beredere  af  pels- 
verk og  skind  (hvidgarvere).  «Skinnari»  var  blandt  de 
haandverkere,  som  af  kong  Magnus  Haakonsson  anvistes 
boplads  i  Bergen  ved  byloven  og  var  saaledes  fag  alle- 
rede i  det  13  aarh.  og  et  fuldt  udviklct  byhaandverk. 
Kontorets  tyske  haandverkere  (de  fif  Åmten)  havdc 
ogsaa  kun  betegnelsen  «skinder».     Herved  er  imidlertid 


drop@  draabe;  øredobbe;  glas- 
prfsme;  drops;  (fHld)lem;  (for)- 
tepp«;  fald(høide):  (undeneils) 
dybde ;  dr}'ppe ;  (lade)  falde :  sæUe 
af  (passagerer);  afbryde  (bekjendt- 
skab);  BÆenke  (sig);  sende  (med 
posten):  udløbe  (police):  kaste.  føde. 
d.  ln  gjøre  en  uventet  visit.  d. 
on  siøde  paa. 

drops  se  sukkertøl. 


dropsical  (^  vattersottig. 
dropsy  vattersot. 

droske  —  ®  Droschke  f  — 
@  cab.  fly,  fourvvheeler  —  ®  vol- 
ture  f  (de  place),  fiacre  m. 

dross  (e) slagger;  rust;  udskud. 

droase  (f)  r,  ratline. 

drosser  (D  (sjøudtr)  forslaa. 

Drossel  (t)  f  I.  strubc.  ndams- 
æble. 


Drossel  ®  r  ii,  trost.    Dros- 

sell>eere  f,  miatel:  ragnebier. 
drossel  n  0  kv»le. 
drouaht  (^  tørke. 
droufl lette  ®  r,  makrelnot. 
drove    ®  (r«e)drirt.     drover 

driftebonde. 

drown  (e)  drukne;  (over)døve. 
drowse   (e)  dosce).     drowsy 
I    søvnig,  døsig. 


dru®tæt;  flyvcfirrdlg;  oprømi 

dnib  (e)  jule  op.  bunke. 

drUben  (t)pa«  den  anden  side 

Druck  d)  m.  tryk. 

dracken  (t)  trykke. 

dlilcken  (t  trykke,  prcsw 
liste  sig  bort. 

Drnoker  ^  m.  trykker 

Drllcker  ®  m.  klinke,  atintk 
ker. 


1465 


Bunyan— Burån 


1466 


Druekerei— Drttse 


ikke  udelukket,  at  en  fagdeling  allerede  var  begyndt 
saavel  blandt  de  t3'ske  som  norske  haandverkere.  Sik- 
kert er  det  nemlig,  at  betegnelsen  b.  var  kjendt  og  be- 
nyttet ved  udgangen  af  det  16  aarh.  B.  og  garverne 
erholdt  imidlertid  sent  laug,  neppe  før  begyndelsen  af 
18  aarh.  B.  led  et  væsentligt  afbræk  ved  fagets  deling, 
dog  holdt  standen  sig  anseet  og  talrig  i  16  og  17  aarh., 
men  gik  sterkt  tilbage  i  18  aarh.,  og  lauget  forfaldt  i 
begyndelsen  af  19  aarh.  I  vore  dage  har  b.  lidt  meget 
ved  handelens  indgreb,  og  neppe  mere  end  halvparten 
af  pelsverkshandelen  er  paa  haandverkeres  hænder. 
Bedriften  er  nemlig,  eflerat  beredning  af  skind  og  pels- 
verk bortfaldt,  mere  af  merkantil  end  af  faglig  natur  og 
kræver  desuden  en  driftskapital,  som  kun  faa  haand- 
verkere er  i  besiddelse  af.  En  del  af  de  eg.  b.  er  derfor 
gaaet  over  til  konfektionshaandverkere,  som  arbeider  for 
de  store  pelsverksforretninger.  Fabrikation  af  huer  (som 
ikke  er  af  skind)  er  i  den  senere  tid  henregnet  under 
buntmageri,  men  med  tvilsom  berettigelse.  Naar  disse 
medregnes,  har  landets  byer  for  nærværende  1 60  b.- mestere. 

Bunyan  [bv'nj9nj,  John  (1628—88),  eng.  nonkon- 
formist,  af  profession  Igedelflikker,  tjenstgjorde  som 
ung  i  parlamentshæren  og  sluttede  sig  senere  til  den 
nonkonformistiske  menighed.  Han  begyndte  selv  at 
prædike  og  vandt  ved  sin  folkelige  veltalenhed  og  dybe 
fromhed  stor  tilslutning.  Restaurationen  medførte,  at 
det  blev  nonkonformisterne  forbudt  at  prædike;  da  B. 
trodsede  dette  forbud,  blev  han  fængslet.  I  denne  pe- 
riode udfoldede  han  en  rig  forfattervirksomhed  baade 
paa  prosa  og  vers.  Da  Karl  li  1672  ophævede  alle 
straffe  mod  dissenterne,  kunde  B.  atter  optage  sin  for- 
kyndergjerning.  Han  blev  prest  for  den  nonkonformi- 
stiske menighed  i  Bedford.  Døde  i  London.  Blandt 
hans  59  skrifter  (samlet  udg.  London  1692,  bd.  I— II  og 
1853  bd.  I— III)  er  det  allegoriske  digt:  «The  pilgrims 
progress»  det  berømteste.  Det  udkom  1678  og  fore- 
ligger i  258  udgaver  paa  engelsk  og  er  oversåt  paa  82 
sprog  (mange  norske  udg.;  to  forskj.  udkom  1902—03). 
Et  andet  berømt  allegorisk  digt  af  ham  er  «The  holy  war». 

Bunyevåczer  [hunjevåtser]  el.  s  j  o  k  a  t  s  e  r  kaldes  de 
serbiske  indb.  i  det  sydl.  Ungarn,  især  komitatet  Bacska. 
De  indvandrede  i  17  aarh.  og  udgjør   nu  omtr.  Va  mill. 

Bunzlau.  1.  By  i  Preussen,  Schlesien,  ved  elven 
Bober,  15  048  indb.  (1905).  Glas-  og  jernindustri  samt 
pottemagerier  (det  saakaldte  bunzlauergods).  Mindesmerke 
over  den  rus.  general  Kutusov,  som  døde  her  i  1813. 
Ved  B.  blev  franskmændene  slaaet  30  aug.  1813.  —  2. 
Jung  B.,  by  i  Østerrige,  Bdhmen,  ved  elven  Iser,  13  482 
indb.  (1900).  Stor  handel  og  industri.  Det  er  en  gammel 
by,  grundlagt  995.  —  3.  Alt-B.,  gammel  by  i  Bohmen, 
ved  Elben. 

Buol-Sctaauenstein,  Karl  Ferdinand,  greve  af 
(1797—1865),  østerr.  diplomat,  gesandt  i  Karlsruhe,  Stutt- 
gart, Turin  og  St.  Petersburg  (1848).  Det  skyldtes  hans 
bestræbelser,  at  tsar  Nikolai  1849  lod  sin  hær  rykke  ind 
i  Ungarn.  Siden  var  han  Østerriges  ministerchef  og 
udenrigsminister  under  Krimkrigen  og  repræsenterede 
sit  land  paa  kongressen  i  Paris  1856. 

Buonacco^rsi,  kaldt  Perino  del  Vaga,  se  Vaga. 

Buonarrotl,  se  M  i  c  h  e  I  a  n  g  e  1  o. 

Buoninsegna  [sena],  se  Duccio. 


Druckerei  (t)  r.  trykkeri. 

drucksen  (t)    være  sendrtcfttiK. 

Drudenfuss  (t)  m,  pentagram. 

drudge  ^  tnelle,  slide;  (arbeids)- 
træl.     drudgery  negemrbeide. 

drue  —  (ti  Trnubc  f  <kun  I  fl.) 
—  (e)  grape  —  (fj  raisin  m. 

drug  (e)  material-,  medicinal- 
%'are< handel):  (giftig)  drik:  unfsætte- 
ligvare;  blandedncd  gift).  for}{irte. 


drugget  ^  verken. 

druggist  @  materialhandler: 
apoteker. 

drukken  —  0  betrunken.  be- 
rauscht,  besolTen  -  (e)  drunk(en). 
tipsv.  intoxicated  —  (f)  ivre.  grl«, 
soilf. 

drukkenbolt  —  ®  Trunken- 
bold.  Sflufer  m  —  (e)  drunknrd  — 
(?)  ivrogne.  pochard  m. 


Buononclniy  se  Bononcini. 

Buonvicino  [-vititnåj,  se  B  o  n  v  i  c  i  n  o. 

Buorm,  se  Snoge. 

Bupre'8ti8,  se  Pragtbiller. 

Buquoy  [bykvå]  (el.  Bucquoi),  Karl  Bo  nave  n- 
tura  de  Longueval,  greve  af  (1571— 1621).  Traadte 
i  østerr.  tjeneste  og  førte  1618  kommandoen  over  hærene, 
som  sendtes  mod  B6hmen.  Vistnok  tråk  han  sig  i  be- 
gyndelsen tilbage,  men  1619  seirede  han  ved  Netolitz, 
stansede  Bethlen  Gabor,  fordrev  bdhmerne  og  deltog 
1620  i  seieren  paa  det  Hvide  bjerg.  Han  faldt  mod 
Bethlen  Gabor. 

Bur,  ifølge  Rigspula  søn  af  Jarl  og  Erna,  stamfader 
til  Kon. 

Bur,  fælles  betegnelse  for  en  af  de  vigtigste  bygninger 
ved  det  gamm«l^rmanske  gaardsanlæg.  Selve  ordet 
synes  at  tyde  hen  paa  beboelseshus,  og  det  har  ogsaa  i 
de   ældste  germanske  sprog  betydningen  af  familiehus  i 


(Fot.  afO.  Væring.) 
Rur:    l^olstad- buret  (nu  paa  Bygdø). 

modsætning  til  hallen,  repræsentationshuset.  B.  var  og- 
saa særlig  kvindernes  hus,  medens  mændene  spiste,  dråk 
og  sov  i  hallen.  Det  bliver  middelalderens  og  folke- 
visernes høienloft,  hvor  de  unge  jomfruer  holdt  til. 
Tidlig  har  det  ogsaa  været  benyttet  til  opbevaringsted 
for  de  foraad,  som  gnardens  kvinder  særlig  havdc  at 
styre  med  og  tagc  vare  paa,  som  mad,  klæder,  smykker 
o.  s.  v.  Til  belysning  af  denne  gamle  bygningsskik  flndes 
intet  materiale  saa  rigt  som  det  norske.  Der  flndes  en 
række  middelalderske  b.  som  Finneloftet  paa  Voss,  Stave  i 
Hallingdal,  Bolstad  fra  Gudbrandsdalen,  nu  paa  Bygdø. 
De  sæterdalske  b.  er  ofte  meget  store,  enkelte  hæver  sig 
i  «tri  høgd»,  de  telemarkske  mere  varieret  med  de  kon- 
struktive dele  rigt  udskaaret.  Den  senere  type,  der 
sikkert  ogsaa  gaar  tilbage  til  middelalderen,  kaldes  stab- 
bur, d.  e.  b.  ved  stabber  hævet  fra  jorden. 

Burån  kaldes  de  tørre  og  kolde  nordlige  storme  i- 
Høiasien  (Tibet),  der  raser  i  flere  dage  og  er  meget  frygtct 
paa  grund  af  sin  voldsomhed. 


dmkkenskab  —  (t)  Tmnken- 

heit,  Trunksucht  f  —  ^e)  drunken- 
neM,  intoilcntlon,  Inebriatlon  — 
®  Ivrc5se  f;  Ivrognerie  f. 

drukne  —  ft)  ertrlnken.  er- 
saufen;  «tr.)  ertrAnken.  ersflufen — 
(e)  (be)  drown(ed)  —    (?)  i»c)  nover. 

drukning  —  (t)  Krtrilnken.Kr- 
•fluren  n  —  fe)  drowning  —  (t) 
noyade  f;  subniersion  f 


drum  @  tromme  (ogs.  vb):  tam- 
bur; trommehlnde. 

drunk(en)  (^  drukken,  drun- 
kenness  drukkenskab. 

drunten  ®  dernede. 

drupe  (?)  r  (m),  itenfHigt. 

Drusch  (t)  m.  tresking. 

Druse  ($  r.  grlppe;  kvcmil:  (i 
mineraler)  druse. 

Drttse  1    r.  kjertel. 


1467 


dry--dr»t 

Burano,  by  i  Italien,  8  km.  n.v.  f.  Venedig  paa  en 
0  i  lagunen,  8169  indb.  (1901).  Tilvirkning  af  kniplinger. 
Burbage  [b9'bedi],  Richard  (d.  1619),  eng.  skue- 
spiller, hørte  til  grev  Leicesters  trup  ligesom  Shakespeare, 
hvem  han  stod  meget  nær.  og  i  hvis  stykker  han  har 
udført  flere  hovedroller  (bl.  a.  Hamlet). 

Burbank  [b9'bænk],  Luther  (1849—),  amer.  gartner, 
verdensberømt  ved  sine  planteforædlingsforsøg.  Til  disse, 
som  drives  i  en  hidtil  ukjendt  maalestok,  henter  B. 
materiale  fra  jordens  forslgelligste  egne.  Ved  krydsning 
og  selektion  af  plantearterne  er  det  lykkedes  ham  at 
frembringe  et  stort  antal  nye  og  forbedrede  kultur- 
former, som  allerede  nu  har  faaet  en  meget  stor  praktisk- 
økonomisk  betydning  og  har  faaet  rig  udbredelsc  ogsaa 
udenfor  Amerikas  omraade.  Hans  forsøgsfelter  ved  Santa 
Rosa  og  Sebastopol  i  Kalifornien  besøges  hvert  aar  af 
talrige  plantedyrkere  og  endog  af  videnskabsmænd  fra  for- 
skjellige kanter  af  jorden.  Tiltrods  for  at  disse  forsøg  byder 
adskilligt  ogsaa  af  videnskabelig  interesse,  er  dog  viden- 

skaben  ikke  deres  egent- 
lige maal.  B.  tilstræber 
kun  de  praktiske  resul- 
tater, forbedring  og  for- 
ædling  af  de  før  kjendte 
frugt-  og  blomstersorter, 
og  ved  siden  heraf  har 
han  havt  det  specielle 
maal  at  cskabe»  haard- 
føre  og  fordringsløse  va- 
rieteter, som  kan  vokse 
paa  den  fattigste  jord- 
bund,  som  i  ørkenerne, 
og  derved  skaffe  betin- 
gelser til  livets  ophold  for 
mennesker  og  dyr  i  hid- 
til ubeboede  egne.  Saa- 
danne  planteformer  har 
han  ogsaa  virkelig  frem- 
bragt, især  i  sin  tornløse 
Luther  Burbank.  kaktus  (opunUa)  og  den 

forædlede  strandpldmme.  Den  første  (som  B.  dog  endnu 
er  beskjæftiget  med)  er  i  vild  tilstand  paa  grund  af  de 
mange  skarpe  torne  helt  uspiselig  for  kvæget.  Den  for- 
ædlede form,  som  er  fri  for  torne,  er  meget  større,  er 
spiselig  og  endog  velsmagende  og  vil  kunne  afgive  en 
mængde  føde  for  baade  mennesker  og  dyr.  En  3-aars 
plante  kan  saalcdes  veie  indtil  600  pund  (eng.).  Den 
forædlede  strandplomme,  hvis  stamform  er  en  vildt- 
voksende  art  med  bitre  og  tørre  frugter,  ikke  stort  større 
end  kirsebær,  er  overmaade  rigtbærende  og  har  meget 
saftige,  store  og  aromatiske  frugter,  og  hvad  der  er  af 
stor  betydning,  den  kan  ligesom  foregaaende  vokse  paa 
ugunstig  jordbund  og  er  lidet  afhængig  af  klima.  Af 
plommer  har  B.  forøvrigt  bragt  i  handelen  over  20  for- 
skjellige varieteter;  en  af  dem  er  den  merkelige  sten- 
fri  plomme,  hvor  frøet  ligger  uden  skal  frit  i  frugtkjødet. 
Ved  krydsning  af  to  vildtvoksende  rufrus-arter,  begge 
med  ganske  smaa  frugter,  har  B.  faaet  en  rigtbærende 
bjørnebærsort  med  store,  aromatiske  bær,  som  nu  under 
navnet  tprimusberry»  er  en  udmerket  handelsvare. 
Hans   forsøg  omfatter   ialt    talrige    frugtsorter,    saaledes 


Burano— Burda 


1468 


æbler,  pærer,  kirsebær,  druer,  ferskener,  kvæde  forudeo 
de  nævnte.  Som  et  eksempel  paa  den  økonomiske  be- 
tydning af  hans  resultater  kan  anføres,  at  den  nye 
potetsort,  som  bærer  hans  navn,  aarlig  indbringer  de 
Forenede  stater  17  mill.  dollars.  Ved  krydsning  og 
selektion  har  B.  ogsaa  frembragt  et  stort  antal  <nye> 
prydvekster,  saaledes  foruden  tusender  af  varieteter  af 
liljer  former  af  gladiolus  med  blomster  rundt  hele 
stængelen,  ikke  som  de  sedvanlige  kun  paa  den  ene 
side,  tusenfryd  («shasta  daisy»),  en  amaryllis  og  calla 
med  over  dobbelt  saa  store  blomster  som  stam  plan  terne; 
af  den  sidste  har  han  ogsaa  dyrket  frem  en  form  med 
langt  mindre  blomster,  end  den  oprindelige  plante  har, 
af  georgine  en  sort  med  duft  som  magnoLiablomster  etc. 
Af  hans  forædlingsforsøg  med  trær  er  bl.  a.  firemgaaet 
en  valnødsort,  som  vokser  hurtigere  end  noget  andet 
hidtil  kjendt  træ  i  tempererede  egne  og  ogsaa  en  ka- 
stanjevarietet,  som  begynder  at  bære  frugt  allerede  18 
maaneder  gammel.  I  1905  blev  der  af  Carnegie-insti- 
tutet  bevilget  B.  10  000  dollars  aarlig  til  at  fortsastte  og 
offentliggjøre  sine  forædlingsforsøg.  (Se  pl.  Burbanks 
planteforædlingsforsøg.)  [Litt:  W.  S.  Har^'ood. 
tNew  creations  in  plant  life»  (New  York  1905);  H.  de 
Vries:  1.  cDie  Neuzuchtungen  Luther  Burbank's>  i 
cBiol.  Centralblatt»,  bd.  26,  1906,  og  2.  < Plan t-breed ing» 
(Chicago  1907).] 

Burchlello  ['kie'llåj,  Domenico  di  Giovanni, 
med  tilnavnet  B.  (d.  1448X  ital.  digter,  fra  Firenze,  var 
barber  af  profession,  som  digter  folkelig  satiriker,  skrtv 
burleske  og  bidende,  vittige  sonetter,  som  i  sin  tid 
blev  meget  paaskjønnet,  men  som  nu  er  vanskelige  at 
forståa  paa  grund  af  sin  tidsjargon  og  sine  personlige 
hentydninger. 

Burckhardt,  Jacob  (1818—97),  t.  kultur-  og  kunst- 
historiker, studerede  i  Basel  og  Berlin  teologi,  litteratur 
og  litteraturhistorie.  Paavirket  af  Franz  Kogler  blev 
han  kunsthistoriker.  Han  blev  professor  i  Basel,  senere 
i  ZQrich,  saa  atter  i  Basel  indUl  1893.  Han  udgav 
tKunstwerke  der  belgischcn  Stådte»  (1842),  «Der  Cice- 
rone .  .  .  der  Kunstwerke  Italiens»  (1855;  8  opL  1901), 
«Die  Kultur  der  Renaissance  in  Italien»  (1860;  8  opi. 
1902,  paa  dansk  1903)  og  «Geschichte  der  Renaissance 
in  Italien»  (1867).  Efter  hans  død  er  udgivet  «Rubens» 
(1898),  «Griechische  Kulturgeschichte»  (1898—1900)  o.  (L 
B.  var  en  kundskabsrig  og  forstaaelsesfuld  forsker,  hans 
sprog  er  klart  og  letfatteligt. 

Burckhardt,  Johann  Ludwig(1784—1817X  schweiz. 
orientreisende,  f.  i  Lausanne,  studerede,  navnlig  arabisk, 
i  Tyskland  og  England;  ophold t  sig  fra  1809  i  Aleppo 
(Syrien)  og  foretog  herfra  reiser  bl.  a.  til  Palmyra,  Damas- 
kus og  Libanon;  1812  begav  han  sig  østenom  det  Døde 
hav  til  Kairo,  hvorfra  han  drog  Ul  Nubien  og  over  til 
Arabien;  1814  opholdt  han  sig  nogle  maaneder  i  Mekka: 
1816  besøgte  han  Sinai;  men  allerede  det  følgende  aar 
døde  han  i  Kairo  af  overanstrengelse,  netop  som  han 
skulde  tåge  fat  paa  sin  oprindelige  opgave,  overdraget 
ham  af  det  afrikanske  selskab  i  London:  en  reise  tvers 
igjennem  Sahara.  Hans  dagbøger,  som  senere  er  udgivet 
er  af  høi  videnskabelig  interesse. 

Burda  (arab.),  kappe,  betegner  særlig:  1.  Den  kappe 
hvormed  Muhammed  lønnede  Ibn  Zuhair  for  et  digt  til 


dry  @  t«r(ke):  gjeld  (om  ko). 
d.-beat  mørbanke,  d.-nursetør- 

amme;  opflaske. 

dryppe  —  ØtrOpreln;  tropfen. 
tråufeln;  (af  sved)  triefen  —  (e) 
drip  —  (f)  (faire)  tomber  gouUe  A 
goutte;  dégouUar.  découler:  ruls* 
seler  (de  sueur);  (tr.  ogs.)  dittlller, 
Instiller. 


I  dryppert  —  (t)  Tripper  m  — 
(e)  clap.  gonorrbea  —  (f)  gonorrhée  f. 

drypsten  —  (t)  Tropfttein  m 
—  (e)  &  ®  stalactite  f. 

drysse  —  ®  berab-,  hinab- 
rieseln,  (tr.)  streuen  —  @  drop  (fall) 
In  small  particles;  (tr.)  sprinkle  — 
(7)  tomber  (par  paroelles);  (tr.)  se- 
mer,  répandre. 


I  tOten    —  @  kill. 

Dregg(ankcr)  m  — 
drag    -    ® 


dræbe  -  ^ 
alay  —  ®  tuer. 

drteg  —  ® 
@  grapnel, 
grappln  m. 

drægge  —  ®  dreggen  —  @  drog 
—  (f)  draguer. 

drægtig  -  ®  UiUxhtig  -  ® 
witb  young;(^øudtr.)bardenaome; 
of  (100  tona)  burden  —   ®  plelne: 


(^Jøttdtr.)   (de    cent    tonncaaxi    de 

oragtlghed  —  ®  Trftcbugkc^t . 
LasUgkelt  f  —  ®  sUte  of  belnK 
wlth  yoang;  tonnafe.  bnrdøo  —  r 
geataUon  f;  port,  loanmgt  m. 

drænere  —  ®  draiaiova  - 
®  draln  —  ®  drmloer. 

dra»slne  ac  tnlle. 

dræt   —   ®  Zag  m,  Zocbt  r  - 


RURBANKS  PLANTEFOHÆDLINGSFORJ 


Vm   t?n|(tl«it'Jnp»n»l4   aJ  tin  nee.      Vi4nwJf|pn   iilv4?nfitr*  rr 

)ti|Hin>)(»  tltfii  halrp  endrltlt.    t  nii(U»i  rcsultaUl  ml  Tur- 

blnilflKiD* 


rien  ftsrjctlletle  fttninil-pLnmmr  (tknifius 
ijifinfimtt).  tlrettfn  uvct  en  meter  tunn 
I>*n  lille  plonime  pnej^t  Hl  Ufjlir  Um\ 
den   ston-  tM    vt-iwlro  efltr  fnrii-i,llin|iicn. 


Tiuenrryd.     En  liden  atnmrude» 


de  111  mln«ire. 


Q90  0 


Æ.WevirUr  Viiksil  np  nf  Fro   fra  éi  ivitU  i-Wimnni»  fnvorlli'  > 


SUriM  plummp      KK'rfii'n  er  imii  atms  t-E   JiLt    dtr 

knn  fJi-NiniTiM.Jtljr-n-*'^  med  en  kniv. 


lA^ 


A  tin  Bl  ni  nu  ned  er  iftinuiiel   knstnnj^.  der 
idlcrLiJi*  Ijierer  fruffl, 


lomrer  i  (rugl  0|J  gren  af  iMktita^ 


iJen   (.  I  .   !!.   li    i^iFftnlum.     Kn  prai^rrnld  hlom^l 


Knktns.  tirr  t*V">f  khiJ  jmler]  éi|^ 


1469 


Burdeau—Burgers 


1470 


hans  ære,  og  som  siden  gik  over  i  de  omayadiske 
abbasidiske  kalifers  eie;  tyrkerne  mener,  det  er  den 
samme,  der  endnu  hver  15  og  følgende  dage  i  faste- 
maaneden  ramadan  udstilles  i  Konstintinopel  og  tilbedes 
af  de  troende.  2.  Et  berømt  arab.  hyldningsdigt  til 
profeten,  forfattet  af  al-BusIri  (d.  1294). 

Burdeau  [byrdå'],  Auguste  Laurent,  (1851—94), 
fr.  politiker,  opr.  latinskolelærer.  1885  medlem  af  depu- 
teretkammeret.  Radikal.  1892  marine-  og  koloni- 
minister i  Loubets,  dec.  1893  finansminister  i  Casimir 
Périers  ministerium.  Gik  af  i  mai  1894.  Fra  5  Juli 
til  sin  død  præsident  for  deputeretkammeret.  Forfatter 
af  filosofiske  skrifter. 

Burdett-Coutts  [b^détkuts],  Angela  Georgina 
(1814—1906),  eng.  filantrop,  yngste  datter  af  den  liberale 
politiker  Sir  Francis  Burdett  (1770—1844).  Efler  sin 
bedstefader,  bankieren  Thomas  Coutts,  arvede  hun  J837 
over  20  mill.  kr.  i  rede  midler  foruden  en  hovedandel 
i  arveladerens  betydelige  bankforretning.  Som  Englands 
rigeste  arving  fik  hun  mange  egteskabstilbud,  deriblandt 
fra  den  senere  Napoleon  III,  men  hun  afslog  dem  alle 
for  at  vie  sine  midler  og  sin  tid  til  velgjørenhedsvirke 
i  stor  maalestok:  hun  grundlagde  skoler,  asyler  og  for- 
bedringsanstalter,  hyggede  og  udstyrede  kirker,  arbeider- 
boliger og  salgshaller,  lindrede  nød  i  betydelig  udstrækning 
efter  principet  bjælp  til  selvfajælp.  Hendes  virksomhed 
omfattede  Ikke  blot  hjemlandet  og  kolonierne,  men  ogsaa 
firemmede  lande.  Som  en  offentlig  anerkjendelse  herfor 
blev  hun  1871  adlet  som  baronesse  B.-G.  67  aar  gammel 
giftede  hun  sig  med  sin  sekretær,  W.  L.  A.  Bartlett 
(1851—),  der  antog  hendes  navn,  og  som  siden  1885  har 
været  parlamentsmedlem. 

BurdFgala^  lat.  navn  paa  Bordeaux. 

Burdur  (Buldur),  by  i  det  sydvestlige  Lilleasien,  lige 
ved  en  saltsjø  af  samme  navn,  900  m.  o.  h.,  omtr.  '12000 
indb.  Frugtbar  omegn.  B.  er  ved  en  jernbane  for- 
bundet med  Smyma. 

Burdwan,  se  Bardwan. 

Bure  (Bureus),  A  nders  (1571—1646),  den  sv.  kartografis 
fader,  udgav  i  1611  et  kart  over  Sv^i^es  nordjigste  del. 
Hans  hovedverk  er  et  stort  kart  over  Skandinavien  (omtr. 
160  cm.  bredt  og  150  cm.  høit),  som  udkom  1626  og 
gjennem  hele  det  17  aarh.  var  hovedkilden  for  alle  senere 
udkomne  karter  over  Sverige. 

Bure^  i  nordisk  mytologi  æsemes  stamfader,  fremkom 
af  stenes,  som  Audhumbla  (s.  d.)  slikkede. 

Bureau  [byrå']  (fr. \  kontor,  særlig  et  ofTentligt  kontor. 

Bureauchef  betegner  i  Norge  chefen  for  hvert  af  de 
kontorer,  hvori  regjeringsdepartementerne  er  delt.  Han 
leder  kontorets  forretninger  og  behandler  som  regel  i 
anden  haand  alle  kontorets  sager,  der  af  ham  forelægges 
for  afdelingschefen  (ekspeditionschefen),  jfr.  reglem.  4  febr. 
1905  §  13.  B.  er  embedsmand,  men  kan  afskediges  uden 
foregaaende  dom  (grundl.  §  22). 

Bureaukrati  (af  fr.  bureau,  skrivepult,  kontor,  og 
græ.  kratein,  at  herske),  embedskontorstyrc,  embedsvælde. 
Udvikles  .især,  hvor  en  sterkt  centraliseret,  suverænt 
regjerende  herskermagt  udøver  sin  almene  og  lokale 
administration  og  jurisdiktion  gjennem  herfor  særskilt 
organiserede  em  beder  og  institutioner,  ofte  indrettet 
som  kollegier  og  i  regelen  overladt  til  særskilt  uddannede. 


drøbel-drøv 

fast-  eller  sportellønnedc  personer,  som  tillige  af  suve- 
rænen  overdrages  en  begrænset  del  af  afgjørelsesmyndig- 
heden,  navnlig  i  mere  kurante  sager.  Den  heraf  betingede 
samfundstype  fremtraadte  allerede  udpræget  i  visse  af 
oldtidens  storstater,  ikke  mindst  i  det  romerske  keiser- 
rige,  men  har  i  nyere  tider  især  kunnet  udfolde  sig  i 
Kina  og  de  europæiske  enevoldsstater  (Rusland,  Tyskland, 
Frankrige,  Danmark-Norge  o.  s.  v.),  hvor'  den  i  væsentlig 
grad  har  formaaet  at  holde  sig  ogsaa  efter  indførelsen 
af  konstitutionelle  forfatninger.  Den  staar  derimod  i 
skarp  modsætning  til  det  engelsk(-amerikanske)  cself- 
go  vern  ment»,  hvis  eiendommelighed  netop  ligger  deri, 
at  statsmagten  til  udførelsen  af  sine  funktioner  mest 
mulig  betjener  sig  af  anseede,  ulønnede  samfunds- 
medlemmer  og  korporationer  (saaledes  for  jurisdiktionens 
vedk.  af  jury  o.  s.  v. ;  jfr.  herom  især  R.  Gneists  verker 
over  engelsk  statsskik).  B.,  hvis  hovedstyrke  er  ordens- 
sans,  fasthed  og  regelmæssighed  i  styrelsen  samt  en 
navnlig  i  formel  henseende  vel  udviklet  lovgivning  og  rets- 
haandhævelse,  medfører  paa  den  anden  side  overhaand- 
tagende  skrifllighed ,  langsomhed  og  stivbenet  rutine- 
mæssighed  i  alle  afgjørelser  og  udarter  desuden  under 
iøvrigt  uheldige  samfundsvilkaar  til  smaaligt  regjereri, 
partiskhed,  bestikkelighed  og  hovmodig  ligegladhed  lige- 
overfor  stillingens  pligter. 

Bure'Ja,  bielv  fra  n.  til  Amur,  Øst-Sibirien,  falder 
efter  et  omtr.  800  km.  langt  løb  i  Amur.  I  sit  nedre 
løb  er  den  seilbar. 

Buren  [bjartn],  Martin  van,  se  Van  Buren. 

Buréter,  se  Burjæter. 

Burette  [byre't],  se  Byrette. 

Bureus,  Anders,  se  Bure. 

Bureus,  Johan  (1568—1652),  sv.  oldforsker,  rigs- 
arkivarog  rigsantikvar,  en  eiendommelig  type  paa  renais- 
sancetidens  polyhistorisk  uddannede  videnskabsmænd. 
Grundlagde  ved  sin  indsamling  af  haandskrifler  og  sine 
tegninger  af  runestene  den  antikvariske  forskning  i  Sverige. 
Han  var  en  samtidig  af  Ole  Worm  og  stred  med  denne 
om,   hvis  fedreland  var  runemes  oprindelige  hjemland. 

Burg,  navn  paa  fiere  byer  i  tyskland.  1.  Den  største 
ligger  0.  f.  Elben,  20  km.  n.ø.  f.  Magdeburg,  har  23  527 
indb.  Livlig  industri,  tøifabriker,  farverier,  uldspinderler, 
jernstøberi,  maskinfabriker  etc.  2.  Havneby  paa  syd- 
siden af  øen  Femern  (i  Østersjøen),  ca.  3  000  indb. ;  sjøbad. 

Burga's,  havneby  i  Bulgarien,  Øst-Rumelien,  ved 
Sortehavet,  med  10  703  indb.  (1900).  En  af  Bulgariens 
vigtigste  sjøhandelsstæder.  Norsk  vicekonsulat  under 
generalkonsulatet  i  Sofia. 

Burgdorf  (fr.  Berthoud),  by  i  Schweiz,  kant.  Bern, 
ved  elven  Emme,  8  400  indb.  (1900).  Her  oprettede 
Pestalozzi  i  1800  en  opdragelsesanstalt.  Ostehandel 
(Emmenthalerost). 

Burger  [by'rger],  Schalk  Willem  (1852—),  den 
sidste  præsident  i  Transvaal  (1900—02).  Var  indtil 
Jamesons  raid  (1895)  en  af  de  faa  fremskridtsvenlige  i 
regjeringsraadet.  Deltog  i  boerkrigen  som  general,  særlig 
i  kampene  om  Tugelaelven.  Blev  præsident  efter  Krilgers 
flugt  og  underskrev  fredsbetingelserne  i  Vereeniging 
(31  mai  1902). 

Burgers  [by'rgers],  Thomas  Francis  (1834—81), 
præsident  i  Transvaal  1872 — 77.     Førte  en  uheldig  krig 


®  draugbt.  b«ul.  Uke—  ®  coup  (m) 
de  fllet;  péche  f. 

drøbel  —  ®  Zfiprchcn  n  —  tg) 
uvula  —  ®  luette  f. 

drøfte  —  0  erdrtem,  verhan- 
deln,  besprechen :  (kom)  schwingen 
—  (e)  inqulre  Into,  sift,  canirasB. 
talk  over;  (kom)  wlnnow  —  ® 
examiner,  diacuter,  débaUre;  (kom) 
vanner,  monder. 


drøftelae  —  ®  Erartemng.  Be- 
sprechung  f  —  @  inquiry,  alftlng 
08V.  —  (£1  examen,  dlacoasion  f. 

dr»!  —  0  derb.  scbwer  —  @ 
•ttbatanttal,  beavy.  bård.  smart: 
strong  (language):  tough  (piece  of 
work)  —  0  solide;  fort;  long; 
durable;  rude:  gro8(sier),  cru. 

drøm  —  ®  Traam  m  —  (e) 
dream  —  0  reve.  songe  m. 


drømme  —  0  trAumen  --  ® 
dream  —  0  rever. 
drømmeri   —  0  Trflumerei  f 

—  @   reverie.    day- dream  —   ® 
réverie  f. 

drømmerisk  —  0  trfiumeriscb 

—  @  dreamy  —  ®  réveur. 
drømmeayn  —  0  Traumgesicbt 

n  —  0  A  0  Vision  f. 
drøn  -  0  GetAae,   GedrObne  n 


—  @  boom  —  0  brult,  ftvcos 
grondement  m. 

drøne  —  0  drdbnen  —  0  boom 

—  0  gronder,  tonner.  resonner. 
orøv:  tygge  d.  —  0  wieder- 

kfluen  —  0  cbew  tbe  cud,  ruminate 

—  0  raminer.  drøvtvgger  —  0 
Wiederkfluer  m  —  (^  ruminant, 
cud^cbewing   animal    —   0  ruml- 


1471 


Burgess— Burgund 


du— dne 

med   kafTerne   (1876)  og  maatte  søge  hjælp  hos  englæn- 
derne,  som  derpaa  annekterede  Transvaal  1877. 

Burgess  [bJdissJ,  James  (1832—),  skotsk  arkæolog 
og   orientalist.      Kom  1855  til  Kal  kutta  som  professor  i    j 
matematik,  senere  overdirektør  for  Indiens  arkæologiske 
undersøgelse.     Specialforsker   af  de  indiske  tempelbyg- 
ninger;  samlede   og    udgav  sanskrit-  og  pali-indskrifter. 

Burgkmalr,  Hans  (1473—1531),  t.  maler  og  træsnit- 
tegner.  Søn  og  elev  af  Thoman  B.,  arbeidede  i  sine 
yngre  aar  muligvis  under  Schongauer,  videre  uddannet 
under  indflydelse  af  venetiansk  malerkunst.  Arbeidede 
i  Augsburg,  hvor  hans  bedste  billeder  findes.  Gjorde 
sammen  med  Durer  o.  a.  tegningerne  til  træsnittene  af 
keiser  Maximilians  «Triumftog»  (67  blade),  desuden  til 
cWeisskunig»  (keiserens  levnetsbeskrivelse:  over  100 
blade),  til  keiserens  genealogi  o.  m. 

Bu'rg08,  Francisco  Javier  de  (1778—1848),  sp. 
politiker  og  forfatter.  Landsforvistes  1812  efter  Ferdinand 
VITs  statskup,  kom  senere  tilbage  og  udgav  dagbladet 
«El  imparcial».  Blev  1833  kultusminister  og  gjennem- 
førte  en  del  reformer.  Skrev  «Anales  del  reinado  de 
DoAa  Isabel  Il>,  bd.  1— C,  1850—51,  samt  adskillige 
skuespil  og  digte. 

Bu'rg08,  gammel  by  i  det  nordlige  Spanien,  landsk. 
Gammel-Kastilien,  31413  indb.  (1900).  B.  ligger  paa  en 
høislette,  851  m.  o.  h.,  ved  elven  Arlanza,  og  har  mange 
gamle  vakre  bygninger,  en  vakker  gotisk  domkirke,  raad- 
hus,  triumfbue  etc.  Byen  er  sæde  for  en  erkebiskop, 
en  appelret  og  for  en  generalkaptein,  da  det  er  en  af 
Spaniens  vigtigste  militærb3'er;  dens  befæstninger  er 
dog  nu  forældede.  Bekjendt  som  fødested  for  national- 
helten  Gid,  hvis  ben  ligger  begravet  i  raadhuset.  Byen 
er  omgi  vet  af  flere  store  forstæder.  La  Vega,  Las  Huelgas 
og  San  Pedro.  I  nærheden  ligger  det  berømte  nonne- 
kloster Santa  Maria  de  las  Huelgas,  hvis  abbedisse  har 
biskoppelig  værdighed.  —  Ved  B.  slog  marskalk  Soult 
spanierne  i  1808,  og  1812  blev  byen  forgjæves  beleiret 
af  Wellington.  —  B.  er  hovedstad  i  en  provins  af  samme 
navn  med  fladeindhold  14  196  km.*  og  338  828  indb.  (1900). 

Burgoyne  [b^gåin'].  1.  John  B.  (1722—92),  eng. 
oflicer  og  dramatiker.  Efter  at  have  tjent  i  Portugal  og 
havt  sæde  to  gange  i  parlamentet  fik  han  1777  overkom- 
mandoen over  den  eng.  armé  i  Kanada.  Han  seirede  flere 
gange  over  nordamerikaneme,  men  blev  tilsidst  indesluttet 
og  maatte  overgive  sig  ved  Saratoga.  Efter  at  være  vendt 
tilbage  til  England  helligede  han  sig  til  litteraturen. 
Blev  senere  kommandant!  Irland.  Blandt  hans  komedier 
kan  nævnes  «The  lord  of  the  manor»  og  «The  heiress». 
2.  Sir  John  FoxB.  (1782—1871),  eng.  feltmarskalk, 
søn  af  forann.,  beleirede  1812 — 13  under  Wellington 
Burgos  og  San  Sebastian,  ledede  1830  befæstningerne  i 
Irland  og  1853  befæstningerne  ved  Konstantinopel.  Del- 
tog  ogsaa  ved  Sebastopol. 

Burgteåter,  det  keiserlige  teater  i  Wien,  aabnedes 
1741  som  hofleater  af  Maria  Theresia,  blev  1776  af 
Josef  II  ophøiet  til  «Hof-  og  nationalteater»,  an  tog  1814 
navnet  B.  1888  aabnedes  dets  nuværende  pragtfulde 
bygning.  B.  ansees  for  Østerriges  ypperste  scene.  [Teu- 
bers  und  Weilen,  «Das  k.  k.  Hofburgteater  seit  seiner 
Bearundung»,  I— 111,  Wien  1899  fl".] 

Burgund   (fr.  Bourgogne),  gammel  provins  i  det  østl. 


1472 


Frankrige,  omkring  elvene  Seine,  Loire  og  Saone,  omtr. 
30  000  km.*  med  omtr.  1  650  000  indb.  B.  omfattede  før 
landskaberne  Auxois.  Montagne,  Auxerrois,  Dijonnais, 
Autunais,  Chalonnais,  Gharolais,  Ma^onnais,  Dombes  o.s.v. 
og  er  nu  delt  i  depart.  Cdte-d'Or,  Yonne,  Saone-et- Loire 
og  Ain.     I  B.  dyrkes  fin  vin,  se  Burgunder. 

Historie.  Navnet  B.  brugtes  tidligere  om  et  langt 
større  omraade  end  nu,  da  det  bruges  om  det  tidligere 
hertugdømme  B.  Navnet hidrører  fn.  en  østgermansk 
stamme,  burgunderne,  der  omkr.  400  e.  Kr.  anført  af  høv- 
dingen Gibika  trængte  frem  mod  s.v.  og  omkr.  410  gik 
overRhinen.  Under  Gundikar  (Nibelungendigtets  Guntheri 
blev  de  437  slaaet  af  hunerne,  hvorefter  de  af  romer- 
keiseren  fik  jord  (mod  vernepligt)  i  Sabandia  (Savoyen). 
Under  det  vestromerske  riges  opløsniog  erobrede  de 
herfra  et  stort  omraade  omkring  Rhone  med  hovedby- 
erne^  Geneve,  Lyon  og  Vienne.  Omkr.  500  blev  deres 
land  skatskyldlgt  under  frankernes  konge  Klodvig,  der 
var  gift  med  den  burg.  prinsesse  Ghlotilde.  Under  rigs- 
opløsn ingen  i  9  aarh.  stiftede  en  frankisk  greve.  Boso  af 
Vienne,  879  et  kongerige,  sedvanlig  kaldt  det  C  i  s  j  u- 
ranske  B.  (d.  e.  B.  paa  denne  side  af  Jura)  bestaaende 
af  landskaberne  Lyonnais,  Dauphiné  og  Provence^  og 
888  stiftede  hertug  Rudolf  et  andet  kongerige,  det 
Transjuranske  B.  (B.  hinsides  Jura),  omfattende 
Savoyen,  Franche-Gomté  og  det  s.v.  Schweiz.  Disse  to 
riger  forenedes  933  af  Rudolf  II  til  kongeriget  Årelat 
(efter  hovedstaden  Aries).  Efler  mandsstammens  uddøen 
1032  reiste  den  tyske  keiser  Konrad  II  arve-  og  lens- 
herrekrav  paa  riget,  og  1038  blev  hans  søn  Henrik  III 
valgt  og  kronet  til  konge  af  B.  Forbindelsen  med  det 
Tyske  rige  blev  dog  aldrig  fast.  Keiser  Karl  IV  var  den 
sidste  konge,  der  lod  sig  krone  (1364)  til  konge  af  B. 
Landet  splittedes  i  en  mængde  smaadele,  der  med  und- 
tagelse  af  de  schweiziske  dele  efterhaanden  knyttedes  til 
Frankrige.  Kun  frigrevs  kabet  B.  eller  Franc  he- 
Comte  var  som  rigslen  længe  kn3rttet  til  Tyskland,  indtil 
det  ved  freden  i  Nimwegen  1678  knyttedes  til  Frankrige 

En  særegen  historie  fik  den  del  af  B.,  der  kaldes 
hertugdømmet  B.  el.  paa  fr.  Bourgogne.  Det  kom 
1032  under  hertug  Robert,  af  den  capetingiske  kongeslegt 
og  stod  under  capetingiske  lenshertuger  indtil  1361,  da 
hertug  Filip  døde  uden  at  efterlade  sig  hverken  bøm 
eller  søsken  de.  Den  franske  konge  Johan  den  gode,  der 
var  gift  med  hertug  Filips  moder,  krævede  som  nær- 
meste arving  og  som  lensherre  hertugdømmet  -  og  ind- 
drog  det  under  kronen,  men  overdrog  det  1363  til 
sin  yngre  søn  Filip  den  dristige,  dog  saaledes,  at  det 
skulde  falde  tilbage  til  kronen,  naar  mandsstammen  ud- 
døde.  Under  Filip  den  dristige  (1364— 1404X  Johan  des 
uforfærdede  (1404—19),  Filip  den  godmodige  (1419— 
67)  og  Karl  den  dristige  (1467—77)  havde  B.  i  mange 
maader  en  glimrende  tid,  baade  økonomisk  og  politisk. 
Hertugdømmet  udvidedes  efterhaanden  ved  arv,  erobriog. 
kjøb  eller  giftermaal  med  Nederlandene,  Franche-Comté 
o.  s.  v.  Forholdet  til  de  franske  konger  var  oftest  slet 
(se  Frankriges  historie  og  art.  om  de  enkelte  her- 
tuger). Karl  den  dristige,  der  faldt  mod  schweizeme  i 
slaget  ved  Nancy  1477,  efterlod  sig  kun  en  datter,  Maria 
Ludvig  XI  af  Frankrige  inddrog  da  B.  (som  mandslcn 
under  den  franske  krone. 


du  -  ®  du  —  @  you ;  (bib ) 
«hou  —  (t)  lu. 

dO  (D  m.  behørig:  m.  tilKode- 
liavende. 

dualité  ©.  duallty  (e)  tohed. 

dub  (e)  slaa  til  ridder;  titulere 
{for  høit).  slcarve  (tommer). 

dublous  @  tvilsom. 

du  biet  —  0  Dublette  f  -  @ 
<loublet  -  ®  douljlc(t)  m. 


duo  ®  m.  hertug. 
ducal  @  ft  ®  hertugellg. 
ducat  ^  ft  ^  m.  dukat. 
duohé  ©  m,  duohy  (e)  hertug- 
dømme. 
duchess  (g).  duchesse  (?)  r. 

hertug!  nde. 

duck  (e)raBsladug:  fpl)  Irerreds- 
bukser;  and:  dukke<rt).  duckling 


andunge,     duck-tneat,    -weed 

andemad. 

ducken  ®  dukke  («lg  ned),  bøle 
hovedet;  ydmyge  sig. 

Duokmfluser  ®  m,  lurendreler. 
bængehode. 

ducknackig  Øduknakket;  yd- 
myg,  slesk. 

duot  (?l  kanal,  gang.      ductlle 


(S)  &  ®  stnekkellg.  duetllHé  i 
r.  ductlllty  @  straekbarticd. 

dndder  %  akneppekar. 

dndeln  ®  blaeæpaasaekkepItM- 
kUmpre,  tude. 

Dudelsaek  0  m.  ■«kkcpibe. 

dudgf  on  @  hanne. 

duds  @  pl,  gamle  kl«d«r: 
pakkenelliker,  sager. 

due  Sb  —  (i)  Taube  f  -    *   pi- 


1473 


Burgu'nder— Burke 


1474 


du(g)e— dng 


Burgu^nder,  vine  fra  det  franske  landskab  Bourgogne 
(Burgund),  mere  ildfulde  end  Bordeaux-vinene,  men  tillige 
tungere  og  mere  aromatiske.  De  er  dels  røde,  dels  hvide. 
Til  de  bekjendteste  hører  Romanée  Gonti,  Glos  Vougeot, 
Ghambertin,  Nuits,  Volnay  (røde),  Montrachet,  Meursault, 
Ghablis  (hvide).  Øvre  Burgund  leverer  den  fineste  vin, 
men  Nedre  Burgund  har  større  udbytte.  Hovedpladsen 
for  B.  er  Beaune. 

Burgundlske  kanal  (Ganal  de  Bourgogne),  forbinder 
Seine  og  Rhone.  Den  begynder  ved  Laroche  ved  Seines 
bielv  Yonne  (77  m.  o.  h.),  overskrider  Gftte-d'Or  ved  en 
3*8  km.  lang  tunnel  og  næsten  200  sluser  (høieste  punkt 
378  m.)  og  naar  ved  St.  Jean  de  Losne  Rhones  bielv 
Saone  (178  m.  o.  h.).  Længden  er  242  km.  Den  blev 
paabegyndt  1775  og  fuldført  1832. 

Burgundlske  kreds,  en  af  de  ti  kredse,  hvori  Maxi- 
milian  I  delte  Tyskland  1512.  Den  omfattede  frigrev- 
skabet  Burgund  og  Nederlandene  og  indtog  en  særstilling 
i  riget.  1555  tilfaldt  B.  k.  de  spanske  Habsburgere, 
1579  løsrev  de  nordlige  provinser  sig,  Ludvig  XIV 
erobrede  1674  Burgund,  der  blev  afstaaet  ved  freden  i 
Nimwegen  1679;  resten  tilfaldt  senere  Østerrige,  der 
1801  maatte  afstaa  det  til  Frankrige;  de  sydlige  Neder- 
lande  forenedes  paa  W^ienerkongressen  med  de  nordlige, 
men  løsrev  sig  1830  (se  Belglen  s  his to*rie).     . 

Burgundlske  lovbøger  er  en  af  kong  Gundobad 
(ca.  500  e.  Kr.)  paa  grundlag  af  burgundlske  og  romerske 
retskilder  udarbeidet  lovsamling  for  Burgund  (lex  Bur- 
gundionum  el.  lex  Gundobada).  En  særlov  udgav  kong 
Gundobad  for  de  romere,  som  hoede  i  BuirgjLind  (lex 
romana  Burgundionum). 

Burhanpur,  se  Berhampur. 

Buriål  seblll,  tunesisk  sølvmynt  =  62.6  fr.  centimes 
(45.1  øre). 

Buriån  von  Rajecz  [rajets],  S  tefan  (1851  — ),  øster.- 
ung.  diplomat,  1886-95  generalkonsul  i  Sofia,  1896—97 
gesandt  i  Stuttgart,  1897—1903  gesandt  i  Athen,  ud- 
nævntes  1903  til  rigsfinansminister  i  Østerrig-Ungarn, 
sendtes  1905  af  Frans  Josef  til  Budapest  for  at  mægle 
i  striden  mellem  kongen  og  parlamentet  uden  dog  at 
opnaa  noget  resultat. 

Burldan  [byridå'],  Jean,  fr.  filosof  i  det  14  aarh., 
var  tilhænger  af  nominalismen  og  er  især  kjendt  for 
sin  behandling  af  spørsmaalet  om  viljens  ft*ihed:  jeget 
er  frit,  men  viljen  af  hængig  af  forestillinger.  Hans  navn 
er  (uvist  af  hvem)  blevet  knyttet  til  eksemplet  om  æslet, 
der,  stillet  midt  imellem^  to  knipper  hø,  maatte  sulte 
ihjel  (hvis  determinismen  var  gyldig),  fordi  der  ingen 
aarsag  var  til  at  foretrække  det  ene  knippe  for  det  andet. 

Burls,  af  en  sidegren  af  den  danske  kongeæt,  var  en 
af  kong  Valdemars  mænd,  der  ydede  ham  store  tjenester, 
særlig  ved  i  1157  at  bevæge  den  sjællandske  flaade  til  at 
falde  fra  Svend  Grade.  Han  blev  da  ogsaa  rigt  belønnet 
af  Valdemar,  hvem  han  1162  ledsagede  paa  reisen  til 
kirkemødet  i  D6Ie  ved  Bcsan9on.  Men  1165  var  B.  uvillig 
til  at  hylde  den  lille  prins  Knut  som  kongens  efterfølger 
og  lod  sig  først  bevæge  dertil,  da  han  havde  faaet  et  meget 
stort  len  i  Jylland;  to  aar  senere  indlod  han  sig  i  for- 
ræderske forbindelser  med  Erling  Skakke  i  Norge  og 
blev  fra  da  af  holdt  i  fangenskab  paa  Søborg.  1163 
havde  han  stiftet  Tvis  kloster. 


Burjæt. 


Burlslav,  se  Bo  les  la  v. 

Burjæter  (rus.  bratskije),  mongolsk  folk  i  det  sydlige 
Irkutsk  og  Transbaikalien  indtil  den  kinesiske  grænse, 
omkring  Baikalsjøens  sydlige  halvdel.  B.  er  fortrinsvis 
nomader,  der  flytter  fra  sted  til  sted  med  sine  j urter 
(filttelte)  og  store  hjorder  af  heste  og  hornkvæg.  Under 
russisk  paavirkning  har  jordbrug  i  nogen  grad  vundet 
indpas;  jagt  og  fiske  yder 
ligeledes,  omend  nu  spar- 
sommere end  i  tidligere 
tid,  bidrag  til  det  huslige 
livs  økonomi.  Deres  sme- 
dearbeider  i  jern  og  sølv, 
deres  vævede  stoffe  og 
lædervarcr  spredes  over 
store  dele  af  Sibirien.  B. 
var  schamanistiske  natur- 
d3'rkere  som  sine  nord- 
lige og  vestlige  naboer  , 
indtil  slutten  af  det  17 
aarh.,  da  buddhismen,  for 
endel  ogsaa  græsk  katoli- 
cisme,  trængte  ind;  men 
den  gamle  overtro  lever 
endnu  ved  siden  af  den 
nye"religi6n. 

Burke  [bdk],  Edmund  (1726—97),  eng.  politiker  og 
skribent,  vakte  1756  opmerksomhed  ved  et  skrift  <0m 
det  sublime  og  det  skjønne»  og  begyndte  1759  udgi veisen 
af  «The  annual  register».  Hans  skrifter  skaffede  ham 
flere  betydelige  mænds  venskab,  og  1761 — 64  var  han 
privatsekretær  hos  statssekretæren  for  Irland,  Hamilton, 
og  lærte  herved  tllgavns  Irlands  ulykkelige  forhold  at 
kjende.  1765  blev  han  privatsekretær  hos  Lord  Rocking- 
ham  og  s.  a.  medlem  af  underhuset.  B.  blev  opposi- 
tionens  bedste  kraft,  han  bekjæmpede  hoffets  indflydelse 
og  søgte  at  forsone  England  og  de  nordamerikanske 
kolonier.  Skjønt  det  kostede  ham  hans  mandat,  tog 
han  frimodig  parti  for  kolonierne;  han  kjæmpede  for 
at  ophæve  lovene  mod  katolikerne  og  for  Irlands  frie 
handel  paa  England,  skjønt  hans  arbeide  for  Irland 
kostede  ham  hans  nye  mandat  for  Bristol.  Da  Lord 
Rockingham  1782  blev  minister,  blev  B.  «paymaster  of 
the  forces»  til  1783.  Han  udarbeidede  Fox's  lovforslag 
om  Indiens  styrelse  og  bragte  ved  en  glimrende  tale 
Warring  Hastings  paa  anklagebænken.  B.  vakte  hele 
Europas  opmerksomhed  ved  sit  glødende  had  til  den 
franske  revolution.  Hans  skrifter  mod  Frankrige  («Re- 
fleetions  on  the  revolution»  o.  s.  v.)  delte  England  i  to 
leire  og  bidrog  til  hans  landsmænds  senere  uforsonlighed 
mod  Napoleon.  Den  bedste  biografi  af  B.  er  J.  Priors, 
London  1854. 

Burke [b9k].  l.  John  B.  (1786—1848),  eng.  genealog, 
heg}'ndte  1823  «Dictionary  of  the  peerage  and  baronetage 
of  the  British  empire»,  verket  fortsattes  af  hans  son,  2. 
Sir  John  Bernard  B.  (1815— 92),  som  fuldstændfg  om- 
gjorde og  forbedrede  det.  Han  har  desuden  udgi  vet  flere 
heraldiske  og  genealogiske  arbeider  over  Englands  adel. 

Burke  [b9k],  Robert  OHara  (1820—61),  eng.  op- 
dagelsesreisende,  født  i  Irland.  Han  udvandrede  til  Au- 
stralien   og   blev   i    1860    leder   af  en    ekspedition,   som 


{(eon.  dove  —  (?)  pigeon  m,  co- 
lombe  f.  dueslag  —  ®  Tnuben- 
schlag  m  —  pigeon-house,  dove- 
cot  —  ®  pigeonnier,  coloinbicr  m. 

du(|Oe  —  ®  taugen  —  (e)  be 
good,  be  fli  —  (f)  élre  bon.  propre, 
ullle  (A);  valolr. 

due  (e)  skyldig;  rorfalden  (til 
betaling);  tilbørlig;  rigtig;  skyldig- 
hed;  argin. 


duéene  0  r.  ■. 

el-  J)  Du 


anstandsdame. 

duer  —  (J)  Duell  n  —  (e)  duel 
(T)  duel  m,  rencontre  f. 

duelig  —  0  taugllch.  TAhig. 
geschlckt.  tQchlig  —  @  flt,  apt. 
(cap)able  —  ®  habile,  bon ;  propre, 
apte.  utile  (ii);  capable  (de). 

duellant  —  (V)  Duellant  m  — 
©  duellUt  -  0  duellite  m. 


duellere  -  (t)  slch  duellleren, 
sich  schlagen  —  @  cflght  a)  duel 
-  (?)  se  battre  (en  duel). 

duet  —  ®  Duett  n  —  @  duet; 
duo  —  (D  duo  m. 

duft  —  ®  Duft  m  —  (e)  fra- 
grance,  odour.  perfume  —  (?)  par- 
fum  m,  odeur  f.  arome  m. 

dufte  —  ®  duften  —  (e)  sccnt, 
exhale  odour.  Tragrance   —   (?)  ex- 


haler  un  doux  parfnm,  une  odeur 
suave :  senttr  bon ;  (d.  uO  sentir  qc. 

dtifteln  ®  være  spldsflndig; 
udspekulerc 

duflig  0  duftende. 

dug  1  —  (t)  Tuch  n    —  @  cloth 

—  (?)  (vævet  tøl)  tolle  f;  (bora-) 
nappe  f. 

dug  II  —  ®  Tau  m  —   ®  dew 

—  (t)  rosée. 


47  —  Illustreret  norsk  konversationsleksikon.    1. 


dog— dulsam 


1475 


Burkne— Bume-Jones 


1476 


skulde  udforske  det  indre.  Han  drog  ud  fra  Melbourne, 
og  ved  hjælp  af  kameler,  ført  over  fra  Afrika,  lykkedes 
det  ham  at  komme  gjennem  ørkenen  til  Karpentaria- 
bugten  i  n.  Men  paa  tilbageveien  omkom  han  af  sult 
i  Syd-Australiens  ørken.  Efter  ham  kaldes  landet  s.  f. 
Karpen tariabugten  for  B.s  land. 

Burkne.  1.  Norsk  navn  paa  bregne.  2.  I  vore 
floraer  er  b.  brugt  som  særnavn  for  slegten  asplenium, 
hvoraf  der  hos  os  findes  syv  arter.  De  almindeligste  af 
disse  er  so  r  t-b.  (a.  trichomanes),  en  liden  bregne  med 
smale  enkeltfinnede  blade  med  sortagtig  midtnerve, 
grøn-b.  (a.  irride),  meget  lig  foregaaende,  men  med 
grøn  midtnerve,  og  olavsskjeg  (a.  septentrionale)  med 
meget  smal,  stilklignende,  2 — 3-dclt  bladskive  paa  langt 
skaft.  Skog-b.  regnes  nu  til  slegten  athgriuniy  se  art. 
Skogburkne. 

Burla  (å  la  burlå),  i  musik.,  spøgefuld,  burlesk. 

Burlaker,  rus.  bønder,  hvis  levevei  er  at  slæbe 
pramme  mod  strømmen  opover  elvene.  Bruges  ogsaa  i 
i  sin  almindelighed  om  omstreifere. 

Burleigh  /"ftar/i/,  William  Cecil,  lord  (1 520—98), 
eng.  statsmand,  ^ente  under  Henrik  VIII,  blev  stats- 
sekretær og  1572  under  Elisabeth  storskatmester  og  lord. 
B.,  der  var  ivrig  protestant,  havde  stor  ind  fly  deise  paa 
Elisabeth.  Hun  forstod  selv,  at  hun  maatte  søge  sin 
støtte  hos  den  protestantiske  del  af  folket,  og  B.  tilskyn- 
dede hende  til  at  gjøre  skrldtet  fuldt  ud;  paa  hans  raad 
støttede  hun  skotterne  mod  Maria  Stuart;  han  fik  hende 
til  at  holde  Maria  fængslet,  da  hun  søgte  tilflugt  i  Eng- 
land, og  efter  opdagelsen  af  Babingtons  sammensvergelse 
bevægede  han  Elisabeth  til  at  underskrive  Marias  døds- 
dom. B.  har  stor  fortjeneste  af  Englands  indre  udvik- 
ling  under  Elisabeth.  Fra  B.s  søn  Thomas  nedstammer 
markierne  af  E.\eter,  fra  hans  .søn  Robert  markierne 
af  Salisbunr. 

Burle^SK  (ital.  burla,  spøg),  spøgefuld,  latterlig,  med 
bibetydning  af  det  grovkornede,  f.  eks.  karrikerende 
overdrivelse  af  ydre  el.  indre  misdannelser. 

Burle'tta  (ital.),  lidet  lystspil,  burleske. 

BurUngame  [bJliugemJ,  Ans  on  (1822—70),  amer. 
statsmand,  virkede  som  medlem  af  kongressen  for 
slaveriets  ophør  og  var  ivrig  for  Lincoins  valg.  1861 
blev  han  gesandt  i  Wien,  samme  aar  forflyttet  til  Kina, 
hvor  han  vandt  den  kinesiske  regjerings  agtelse  ved  sin 
retfærdighed.  1868  afsluttede  han  en  vigtig  traktat 
mellem  Kina  og  Nordamerika,  gik  dercftcr  i  kinesisk 
stats^eneste  og  blev  af  regjeringen  sendt  til  Europa  for 
at  afslutte  traktater  med  stormagterne.  Paa  denne  reise 
døde  B.  i  St.  Petersburg. 

BurHngton  [balitjtn],  3  byer  i  de  Forenede  stater. 
1.  B.  i  Vermont  ved  Champlainsjøen,  nær  grænsen  af 
Kanada,  18  640  iodb.  (1900),  med  Vermonts  statsuniversi- 
tet. Stor  handel  med  kanadisk  tømmer  og  megen  indu- 
stri. 2.  B.  i  Iowa,  ved  Mississippi,  23  201  indb.  (1900), 
med  et  baptistisk  college.  Vigtigt  jernbaneknudepunkt, 
bro  over  elven,  stor  handel  med  landbrugsprodukter. 
3.  B.  i  New  Jersey,  ved  elven  Delaware,  7  392  indb., 
skofabriker;  en  af  de  ældste  byer  i  de  Forenede  stater, 
anlagt  1667.     4.     By  i  England,  se  Bridlington. 

Burlus  el.  Burlos  (i  oldt.  lacus  Buto),  den  midterste 
af  Nil- deltaets  4   strandsjøer,   en   grund,   flskerig  lagune 


mellem  Nilens  2  hovedarme,  63  km.  lang,  20  km.  bred. 
Dens  forbindelse  med  havet  kaldtes  i  oldt.  den  seben- 
nytiske  Nilmunding.     Her  et  fort  og  byen  B. 

Burma  [bJ^m»],  se  Birma. 

Burmann.  1.  Peter  B.,  den  ældre  (1668—1741), 
nederlandsk  filolog,  professor  i  historie,  senere  i  græsk 
i  Utrecht,  senere  i  Leiden.  Udgav  talrige,  ukritiske 
udgaver  af  latinske  forfattere.  —  2.  Hans  nevø  Peter 
B.,  den  yngre  (1714—78),  professor  i  Amsterdam,  traadte 
som  filolog  i  sin  onkels  fodspor. 

Burmeister,  Hermann  (1807—92),  professor  i  zoologi 
i  Halle,  medlem  af  frankfurterparlamentet  1848,  demo- 
krat. —  Foretog  adskillige  reiser  til  Brasilien,  hvis 
levende  og  uddøde  dyreverden  han  studerede  med  stort 
videnskabeligt  udbytte.  Af  B.s  talrige  verker  er  de 
entomologiske  og  navnlig  hans  «Handbuch  der  Entomo- 
logie»  vistnok  mest  benyttet. 

Bumielster  &  Waln,  d.  firma,  hvis  virksomhed  om- 
fatter fabrikation  af  maskiner,  navnlig  dampmaskiner 
og  separatorer,  samt  skibsbygning.  Firmaet  staar  for 
tiden  som  Nordens  største  industrielle  foretagende  med 
et  halvt  snes  udenlandske  filialer.  I  1906  var  ialt  omkr. 
3  200  mennesker  beskjæftiget  ved  dets  virksomhed. 

Burmester,  Willy  (1869— X  berømt  t.  violinmester 
med  glimrende  teknik,  kaldt  Paganini  redivivus.  Paa 
sine  omfattende  koncertreiser  har  han  flere  gange  op- 
traadt  i  Kra.,  senest  i  1903. 

Bume-Jone8/^Wji-£/£e/ir7,  Sir  Edward (1833—1900), 
eng.  maler.  Under  sit  teologiske  studium  i  Oxford 
gjorde  B.-J.  Will.  Morris' 
bekjendtskab.  Deres  ro- 
mantiske kunstinteresser 
fik  sin  retning  efter  ud- 
givelsen  af  Ruskins  tThe 
nature  of  Gothic»  (i  «Sto- 
nes  of  Venice»)  og  præra- 
faeliterncs  tidsskrift  «The 
Germ»  (1850).  Efter  en 
studiereise  i  Nordfran krige 
1855  opgav  B.-J.  teologien 
for  kunsten.  I  1856  blev 
han  elev  af  Hossetti,  hvis 
kunst  særlig  har  paa  virket 
hans  ungdomsbilleder.  — 
Motiverne  i  B.-J.s  svær- 
meriskc  og  blodløse  kunst 
er  mest  hentet  fra  den 
middelalderske  poesis  fan- 
tasiverden. Hans  over- 
drevent slanke  og  æteriske 

kvindetyper  er  i  slegt  med  Botticellis  og  har  bragt  denne 
kvindetype  paa  moden  (se  billede  næste  side).  B.*  J.s  kunst 
har  mere  værd  ved  sit  eiendommelige  poetiske  stemnings- 
indhold  end  sine  maleriske  egenskaber.  Den  har  dog 
megen  dekorativ  holdning,  der  bestemmes  af  den  sterke 
betoning  af  lodrette  linjer  (paa  gotisk  vis),  af  de  klare 
farvers  samklang,  af  den  vel  afveiede  komposition  i  det 
hele  og  ved  et  blødt  linjespil  i  de  sarte  lege/her.  B.-J. 
deltog  ogsaa  i  fornyelsen  af  det  eng.  kunsthaandverk 
og  samarbeidede  heri  med  Morris,  til  hvis  bøger  han 
leverede    træsnit.      Hans    kartoner   til    kirkevinduer   og 


(Efter  maleri  af  Watts.) 
Sir  Edward  Bume-Jones. 


dug  (e)  patte. 

dugge  —  0  tauen;  (tr.)  netzen 
—  (e)  (tr.)  bedc%v;  (del  dugger)  the 
dew  is  falling  —  (f i  (tr.)  mouIUer, 
humecter.  ternir;  Untr.)  se  couvrir 
ǎtrc  humide)  de  roȎc;  (det  dug- 
Ijerj  la  rosée  tombe. 

dugong  (é)  &  ®  m.  (zool.)  sjøko. 

dult  ©  m.  tverdam.  duite  f. 
IslÆtstraad. 


dukat  —  (?)  Dukaten  m  —  (e)  & 
(f)  ducat  m. 

duke  ^  hertug:  doge. 

dukke  sb  —  (t  Puppe  f;  (traad) 
Docke  r  —  (e)  doll:  (marionet-) 
puppet:  (traad)  skein  —  (?)  poupée 
T:  marionnette  f.  fantoche  m; 
(traad)  écheveau  m 

dukke  vb  -  ®  tauchen;  (garn) 
docken  —  (e)  duck.  plunge;    (intr.) 


I  dive;  (d.  ft«m)  pop  out:  (d.  op) 
I  emerge,  turn  up  —  (D  (se)  plonger, 
I  (8')enroncer;  (d.  op)  se  montrer  å 
I    la   surraco;    (d.    ftvm)    apparaltre. 

surgir;  <garn)  mettrc  en  écheveaux. 
dukkert  —  (t)  Tauchen  n  —  (e) 

header  —  (f.  passade  f,  plongeon  m. 
duknalTket  —  (t)  gebeugt  —  (e) 

stooping,  poke-neck    —    (T/  courbé, 

ToQté. 


dulcet  ©  9md,  liflig. 

dulolller  (2).  dnlcify  @  for- 
■•de. 

dnlclmer 

dnlelnée 
dame. 

dulden  ^  taale.  udholde.  lide. 

Dnlder  ®  m,  marlTr. 

duldaam  (D  OTerbKrende.  tole- 
rant. 


(mua.)  hakkebret 
r,    (ens)    lOerte» 


1477 


Bumell— Bums 


1478 


vægtepper  hører  til  den 
nyere  dekorationskunsts 
smukkeste    frembringelser. 

Burnell/^biTnWj,  Arthur 
Coke  (1840—82),  eng.  ori- 
entalist, var  en  tid  dommer 
i  Indien,  reiste  1868—69  i 
Arabien,Ægypten  og  Nubien 
og  1876  paa  Java.  Har  ud- 
givet  «Elements  of  South 
Indian  palaeography»  (1874) 
og  flere  afsnit  af  Såma- 
Veda. 

Buntes  [bmz],  S  i  r  A 1  e  x- 
a  n  d  er  (1805—41),  eng.  op- 
dagelsesreisende.  Han  blev 
ansat  i  det  ostindiske  kom- 
panis tjeneste  cg  sendtes  i 
1830  i  en  politisk  mission 
til  radsjaen  af  Lahore, 
hvorunder  han  udforskede 
Indusdalen.  Senere  foretog 
han  en  reise  til  Buchara 
og  landet  vestover  til  det 
Kaspiske  hav.  I  1836  reiste 
han  til  Kabul  i  et  politisk 
øiemed  og  blev  senere  ud- 
nævnt  til  brit.  gesandt  der. 
Her  blev  han  myrdet. 

Burnet  [bTn^tJ,  Gilbert 
(1643—1715),  eng.  teolog  og 
historiker,  biskop  af  Salis- 
bury, 1669  prof.  i  teologi 
ved  universitetet  i  Glasgow 
og  1675  prest  i  London. 
Under  Jakob  II  forlod  B. 
England  og  sluttede  sig  til  Vilhelm  af  Oranien,  hvem 
han  1688  fulgte  til  England.  1689  blev  han  biskop  af 
Salisbury.  Han  besad  i  høi  grad  kongens  tillid,  og  denne 
bctroede  ham  1698  tronarvingens  opdragelse.  B.  var  en 
energisk  modstander  af  papisnien.  Skrev  bl.  a.  «History 
of  the  reformation  of  the  church  of  England»  (London 
1679—1714,  senere  atter  udg.)  og  det  posthume  «History 
of  his  own  time»  (London  1723—34,  senere  atter  udg.). 
Bumett  [b^n9tj,  Frances  Eliza  (1849—),  eng.  for- 
fatterinde.  Udvandrede  1865  til  Amerika  og  fremtraadte 
i  1877  med  romanen  «That  lass  oloWie's>,  der  ligesom 
hendes  næste  bog  «Haworths»  skildrer  arbeiderliv  i 
England.  Af  hendes  bøger  er  «Louisiana»  og  den  mest 
berømte  af  dem.  «Little  Lord  Fauntleroy»,  overs,  til  norsk. 
F.  B.  er  bosat  i  Washington  og  er  gift  med  lægen  Hodgson. 
Bumey  [bjni],  Charles  (1726—1814),  eng.  musik- 
historiker  og  komponist,  senest  organist  i  London, 
æresdoktor  fra  0.\ford,  særlig  bekjcndt  ved  sin  alminde- 
lige  musikhistorie,  specialverker  om  fransk,  italiensk  og 
germansk  musik,  biografier  over  Handel  og  Metastasio, 
en  samling  af  sangene  fra  paaskeugen  i  det  Sixtinske 
kapel.  Forresten  kammermusik,  kantater,  teatermusik. 
Burney  [banij,  Frances  (Fanny)  (1752—1840),  eng. 
romanforfatterinde,  datter  af  musikhistorikeren  C.  B.  og 
gift   med   den   franske   emigrant   d'Arblay.     Hendes  ro- 


Rurne-Jones:  Flnmmn  Vestnlis. 


dulla— dampe 

maner,  «Evelina,  or  the  history  of  a  young  ladys  entrance 
iqto  the  world»  (1778)  o.  fl.,  samt  hendes  cfterladte  dag- 
bøger  (7  bd.)  skildrer  med  forstaaelse  og  kritik  den  tids 
høiere  selskab.     (Jfr.  Macaulay^s  «Essays».) 

Bumham  [ba'n9m]y  SherburneWesley  (1838—), 
amer.  astronom,  uddannede  sig  ved  selvstudium,  ansat 
ved  Lickobservatoriet  1889—92,  blev  derefter  professor 
i  praktisk  a.stronomi  ved  universitetet  i  Chicago  og  1897 
astronom  ved  Yerkesobservatoriet.  For  sine  udmerkede 
iagttagelser  og  beregninger  over  dobbeltstjerner  flk  B. 
1894  det  eng.  astronomiske  selskabs  guldmedalje. 

Bumley  [binli],  by  i  England,  Lancashire,  30  km. 
n.  f.  Manchester,  97  044  indb.  (1900).  Stor  fabrikby, 
særlig  bomuldsindustri,  jernstøberier  og  maskinfabriker. 
I  omegnen  kulgruber  og  stenbrud. 

Burnouf  [by rnuf],  É mile  Louis  (1821—),  fr.  filolog, 
var  professor  i  Nancy,  senere  direktør  for  École  fran^aise 
i  Athen.  Skrev  bl.  a.  «Méthode  pour  étudier  la  langue 
sanscrite»  (1859  og  senere),  «Histoire  de  la  litterature 
grecque»  (1869),  «La  science  des  religions»  (4  opl.  1885). 

Burnouf  [byrnuf],  Eugene  (1801—52),  fremragende 
fr.  orientalist,  fra  1832  professor  i  sanskrit  ved  College 
de  France,  udgav  i  1826  sammen  med  nordmanden  Chr. 
Lassen  «Essai  sur  le  Pali»  (de  sydlige  buddhisters  hellige 
sprog).  Foruden  med  indologiske  studier  beskjæftigede 
B.  sig  med  den  gammel  persiske  litteratur;  han  besørgede 
saaledes,  efter  et  haandskrift  i  Paris,  en  udgave  af 
Vendidad,  og  leverede  en  filologisk  kommentar  til  Yasna 
(se  herom  art.  Ave  sta). 

Burns  [b^nzj,  John 
(1858—),  eng.  politiker, 
arbeiderleder.  Vokste  op 
under  fattige  forhold,  kom 
10  aar  gammel  ud  i  livet 
og  blev  mekanisk  arbei- 
der. Ved  selvstudium  er- 
hvervede  han  sig  mange 
kundskaber,  blevsocialist 
og  sluttede  sig  1883  til  det 
«Socialdemokra tiske  for- 
bund», hvor  han  snart 
fik  en  ledende  stilling  i 
kraft  af  sin  organisations- 
evne,  slagfærdige  veltalen- 
hed  og  paagaaende  poli- 
tik;  han  spillede  saaledes 
en  stor  rolle  under  den 
store  dokarbeiderstreik  i 
1889,  som  dannede  ind- 
ledningen  til  de  ikke  faglærte  arbeideres  fagforenings- 
bevægelse.  Ogsaa  denne  lededes  af  ham.  Samtidig 
kastede  B.  sig  ind  i  kommunalpolitiken  og  blev  medlem 
for  Battersea  af  Londons  byraad  fra  dettes  oprettelse 
1889*.  End  større  indflydelse  fik  han,  efterat  han  1892 
var  blevet  parlamentsmedlem.  Som  arbeidernes,  efter- 
haanden  mere  maadeholdne  repræsentant  blev  han  1906 
medlem  af  den  Campbell-Bannermanske  regjering. 

Burns  [b^nzj,  Robert  (1759—96),  skotsk  digter,  f. 
i  Ayrshire,  søn  af  en  fattig  bonde,  vokste  op  under 
haardt  arbeide  med  jorden  og  strid  for  udkommet.  Af 
det,  han  læste,  satte  ban   særlig  pris  paa  gamle  skotske 


John  Burns. 


dnlia  (e)  helgendyrkelac. 

dull  ^  trvg.  langsom:  aUlle; 
kjedelig:  sløv  *eg}:  mat  ifanre): 
slmye(n).  dulness  traghed:  HJed- 
sommellghed. 

dulme  —  ®  llndern.  mlldern. 
stillen  —  ^  assuage,  allay,  sootlie: 
abote.  subside  —  ®  adoucir.  sou- 
lager,  calmer. 

Dalt  (t)  r.  marked. 


dum  —  0  dumm  —  (js)  stupid, 
roolish  -  ®  bete.  sot.  stupide,  im- 
bécile. 

dumb  (e)  stum.  umielende. 
dumbshow  pantomime. 

dumdristig  —  ®  tolikahn  — 
@  Tool-hardy,  rash  —  ®  téméralre. 

dumdristighed  —  ®  Tolikohn- 
beit  f  —  (e)  rool-hardineas.  rnsh- 
ncss  -  (?)  témérité  f. 


dumfound  ^  rorbiøfre. 

dumhed  —  ®  Dummheit  r  — 
@  stupidity:  (dom  streg)  rolly, 
foolish  tbing,  blunder  —  ©  b^tlse, 
sotUse.  stupidité.  irab«cillité  f; 
(dum  streg,  ytring)  ogs.  boulette, 
bévue  r. 

DUmmling  ®  m.  dumrian. 

dummy  (e)  stum^ener;  voks- 
dukke:  blindemand. 


dump  —  ®  dumpf  -  @  dull. 
(om  lyd)  low,  bollotv  —  (?)  sourd: 
(følelse)  vague:  (stilhed)  mome. 

dump  (e)  blyskilling:  (pl)  trist 
stemning:  banke;  afkaste. 

dumpe  —  0  Tallen,  plumpen: 
(til  eksamen)  durchrallen  —  (e) 
thump.  plump:  (til  eksamen)  be 
plncked   (ploughed)   —   ®  torat>er 


1479 


dumpf— dunkel 

folkeviser  og  de  to  skotske  digtere  Allan  Ramsay  og 
Hobert  Fergusson,  af  hvilke  den  sidste,  der  døde  ganske 
ung,  var  hans  lidt  ældre  samtidige.  Efter  faderens  død 
maatte  B.  og  en  af  hans  brødre  sørge  for  den  talrige 
familie;  de  overtog  en  ny  gaard,  men  havde  ikke  lykken 
med  sig.  Samtidig  gjorde  hans  forviklede  kjærligheds- 
forhold  ham  det  hedt,  han  kom  i  strid  med  presterne, 
besluttede  at  opgive  det  hele  og  drage  til  Vestindien, 
og  for  at  faa  penge  hertil  udgav  han  sin  første  samling 
vers  €  Poems  chiefly  in  the  Scottish  dialect»  (1786).  De 
gjorde  opsigt,  og  B.  drog  til  Edinburgh,  hvor  han  blev 
feiret  i  de  fornemme  kredsc,  foranstaltede  en  ny  udgave 
af  sine  digte,  der  indbragte  ham  et  stort  honorar,  og 
opgav  at  udvandre.  Det  følgende  aar  foretog  han  en 
reise  gjennem  Skotland,  forlod  hovedstaden,  hvor  be- 
undringen var  slaaet  om  til  kjølighed,  forpagtede  en 
gaard  ved  Dumfries  og  giftede  sig  med  en  af  sine  mange 
kjærester,    murerdatteren    Jean    Armour.      Hans   stræv 

med  jorden  kronedes  hel- 
ler  ikke   nu    med    held ; 
^^^^^  han    satte   til,   hvad    han 

^^HH^É  havde  tjent  paa  sine  vers, 

w^^^^^KBl  opgav  gaardsbruget,  blev 

I'^  ^^S  toldbetjent  i  Dumfries  og 

jk  £>     bK  døde  som  saadan.    B.  var 

m^  ^rf  ^^    klar,     oprigtig    aand, 

"  f^  ^Æ  selvbevidst,  sikker,en  djerv 

^*-*  '  og  modig  mand,  friheds- 

elskende,  var  saaledes  be- 
geistret for  den  franske 
revolution.      Han    var   et 

udpræget  følelses-  og 
stemningsmenneske;  med 
sprudlende  lystighed  og 
friskt  livsmod  slog  han 
sig  gjennem  livets  mod- 
gang.  Han  forstod  til- 
fulde  at  vurdere  muntre 
drikkelag  og  unge  kvinders  ynde,  hans  varmblodige, 
erotiske  sind  var  snart  til  at  blusse  op  i  lidenskab;  paa 
den  anden  side  var  der  hos  ham  en  eiendommelig  fin 
og  var  ømhed.  Han  er  Skotlands  største  digter  og  en 
af  verdens  mest  oprindelige  sangere;  versets  sprog  var 
det  naturlige  udtryksmiddel  for  hans  følelser  og  tanker, 
men  samtidig  var  han  som  digter  ogsaa  en  betydelig 
kunstner,  en  sprogets  og  rytmens  mester.  Han  har 
skrevet  friske  og  djerve  epistler,  gjort  brave  polemiske 
og  satiriske  udfald,  givet  ypperlige  folkelivsbilleder,  fest- 
lige ved  sin  kraft  og  sit  humor,  og  først  og  sidst  digtet 
viser,  der  er  stemt  i  forskjellige  tonearter,  fra  det  kaade 
til  det  følsomme,  og  som  bevæger  sig  paa  forskjellige 
felter,  fra  de  af  digterens  stemning  helt  fyldte  billeder 
af  steder,  han  elskede,  til  kjække,  trodsige,  selvhævdende 
vers  eller  til  kjærlighedsvisens  snart  elegiske,  snart  friske, 
seiersikre  toner.  B.s  digtning  er  i  sjelden  grad  naturlig 
og  oprigtig  og  rummer  dyb  naturfølelse  og  sans  for  det 
menneskelige;  den  viser  i  disse  henseender  ny  vei  i 
engelsk- skotsk  litteratur  og  har  paa  grund  af  de  samme 
egenskaber  hævdet  sig  til  alle  tider.  Den  bedste  bio- 
grafi er  Lockharts  «Life  of  Bobert  Burns»  (1828);  nyere 
arbeider  af  Shairp  og  Lowe. 


Bumside— Burriåna 


1480 


Robert  Burns. 


Bumside  [bTnmid],  Ambrose  Everett (1824 — 81 ), 
nordamer.  general,  blev,  da  borgerkrigen  udbrød  1861. 
chef  for  et  af  Nordstaternes  regimenter,  udmerkede  sig 
ved  Bull-Run  og  blev  øverstkommanderende  for  Potomac- 
armécn.  Han  angreb  Lee  ved  Friedrichsburg,  men  blev 
slaaet  tilbage  med  uhyre  tab;  efter  et  nyt  mislykket 
angreb  maatte  han  afgive  overkommandoen  til  general 
Hooker  og  kjæmpede  siden  under  general  Grant.  Efter 
krigen  blev  han  guvernør  for  Rhode  Island,  opholdt  sig 
1870 — 71  i  Versailles,  hvor  han  forgjæves  forsøgte  at 
mægle  mellem  Tyskland  og  Frankrige.  Siden  blev  han 
senator  for  staten  Rhode  Island. 

Burntisland  [btnt-aildnd],  sjøstad  i  det  skotske  grev- 
skab  Fife,  ved  Firth  of  Forth,  5  000  indb.  Skibsbyggeri, 
handel.     Fortrinlig  havn. 

Bu'rnu8  (arab.),  en  med  hætte. forsynet  kappe,  oftest 
af  hvidt  uldtøi;  fra  araberne  er  betegnelsen  overfort 
til  europæiske  sprog. 

Buro,  se  Buru. 

Bu  rod  (artemisia  vul- 
garis),  høi  plante,  der  næ- 
sten  overalt  i  vort  land 
træffes  som  ugræs  paa  tør- 
rere steder,  ved  husene,  paa 
bakkeskraaninger  etc.  De 
smaa  brunlige  blomstcr- 
kurve  danner  en  lang,  pyra- 
mideformig  top,  de  finnede 
blade  er  mørkegrønne  oven- 
paa,  hvidfiltede  paa  un- 
dersiden. Planten  lugter 
sterkt  og  har  en  bitter 
smag.  Officinel.  Var  i  æl- 
dre tider  tryllemiddel  mod 
træthed  og  blev  som  saa- 
dant  lagt  paa  foden ;  herfra 
skriver  sig  plantens  tyske 
navn  Beifuss.  Se  ogsaa  art. 
Artemisia. 

Butt  [ba],  Aaron  (1756—1836),  nordamer.  politiker, 
udmerkede  sig  i  den  nordamer.  frihedskrig,  blev  1791 
senator  og  fik  ved  præsidentvalget  1801  ligesaa  mange 
stemmer  som  Jefferson,  hvem  repræsentanternes  hu5i. 
der  i  dette  tilfælde  havde  afgjørelsen,  foretrak  som  præsi- 
dent.  Dette  uheld  og  den  omstændighed,  at  han  ikke 
opnaaede  valget  til  guvernør  i  New  York  1804,  tilskrev 
han  Alex.  Hamilton,  hvem  han  derpaa  udfordrede  og 
saarede  dødelig.  Fordømt  af  den  offentlige  mening  drog 
han  til  Vesten,  hvor  han  arbeidede  paa  at  skabe  et  uaf- 
hængigt  rige,  som  han  vilde  forene  med  Mexico  til  et 
keiserdømme.  B.  blev  arresteret  og  anklaget  for  lands- 
forræderi, men  frikjendt. 

Butt  [ba],  William  Hubert  (1851—),  nordamer. 
ingeniør,  har  udført  planerne  til  en  mængde  betydelige 
ingeniørarbeider.  1892  blev  B.  professor  i  ingeniør- 
videnskab  ved  Harvard,  1893  ved  Columbia  universitet. 
1899  blev  han  medlem  af  den  i  anledning  af  Panama- 
kanalen  nedsatte  kommission.  Verker:  «Stresses  in 
bridge  and  roof  trusses»  (1880),  «Theorv  of  the  masonrv 
arch»  (1881)  o.  fl.  a. 

Burriåna,  sp.  havneby,  prov.  CastelhSn   de   la   Plana. 


Bu  rod. 


(lourdement):  (til  eksamen)  élre 
refusé:  ne  pas  passer. 

dumpf  (i)  klangløs;  sløv:  tr>-k- 
kende:  kvalm,  muj^^en  =  dum  pfi g. 

dumrian  —  t,  Dummerjahn, 
Dummrian.  Dummbart,  -kopf  m  — 
(c)  fool.  dunder-,  block-,  logger- 
head  —  (J)  sot,  imbécile.  nignud  m. 

dun    —    X    i'launi(redcr)    m  ^f). 


IKn)une  f  —  (e)  down  —  (?)  duvet, 
coton  m. 

dun  (§)  mørk(laden),  sortbrun : 
rj'kke(r). 

dunce  (el  dosmer. 

dunder  (e)  berme,  bundfald. 
dunderhead  dosmer. 

dundre  —  Ødonnern,  di*6hnen 
—  (e)  tbunder.  rattle;  (d.  los)  lea- 


ther  away  —  (f)  ton  ner,  gronder. 
retentir;  frapper  rudement  A. 

DUne  0  f.  dune  (^  &  ®  f. 
(sand)kHt. 

Dung  0  m.  dong  !e)  gjødsel: 
®  ogB.  gjødsle. 

dungen  (t)  gjødsle. 

dnngeon  le)  isætte  D  rangctaam. 

dunk  —  (tj  Stoss.  Schlag  m: 
(kar)    Fflss-,    Tonnchen    n     —     @ 


thump,  knock;  cask  —  (f>  cooptn. 
bourrade  T:  tonneau  m. 

dunke  -  (t)  •to«sen.  knulfrn  - 
®  thump,  knock  —  (jt)  corner,  pouv- 
aer,  heurter;  taper. 

dunkel  -  Ødankel  -  le)  dark. 
dim,  obacure  —  (J»  aombre.  ob«cor . 
vague. 

Dttnkel  ^  m.  Indblldskhcd. 

dunkel  \l>  dunkel,  merk. 


1481 


Burritt— Bury 


1482 


ved  Rio  Secas  munding  i  Middelhavet,  15000  indb.  Avl 
og  udførsel  af  appelsiner. 

Burritt [hVrit],  E li h u  (1810—79),  amer.  fredsagitator, 
var  først  smed,  men  dyrkede  ved  siden  heraf  frie  studier. 
Fra  1839  begyndte  ban  gjennem  et  lidet  maanedsskrift 
at  virke  for  fredssagen  og  filantropiske  bestræbclser; 
1846  reiste  han  i  disse  øiemcd  til  Europa,  deltog  1848 
— 50  i  flere  fredskongresser  og  udsendte  1850  sine  vel- 
talende tOljeblade»,  der  fandt  stor  udbredelse.  Desuden 
begyndte  han  en  vidtstrakt  propaganda  som  foredrags- 
holder. Senere  udgav  han  en  række  bøger  og  afhand- 
linger,  indeholdende  etiske  betragtninger,  og  en  fengs- 
lende selvbiografi  (1874).  Alle  hans  skrifter  aander  en 
dyb  religiøsitet  og  brændende  menneskekjærlighed. 

Burroughs  [bVrOz],  John  (1837—),  amer.  forfatter, 
lever  som  gaardbruger  i  staten  New  York  og  bar  foruden 
en  studie  over  Walt  Whitman  udgivet  en  række  populære 
skildringer  fra  plante-  og  dyrelivet:  «Birds  and  poets» 
(1877),  «Signs  and  seasons»  (1886)  o.  fl.  I  cFresh  fields» 
(1884)  har  han  skildret  sine  reiser  i  Europa. 

Buraa,  middelalderligt  lat.  ord,  pengepung,  «børs», 
kaldtes  i  middelalderen  en  fælles  kasse,  især  til  under- 
hold af  studerende  eller  haandverkere;  senere  blev  det 
navnet  paa  stiftelser  til  fattige  studerendes  underhold; 
disse  kaldtes  bursårii  (deraf  t.  Bursch). 

Bursa,  slimsæk,  i  regelen  under  en  mu^kelsene  i 
nærheden  af  et  led  (se  Menneskets  anatomi).  De 
forskjellige  b.  er  hyppig  sæde  for  betændelse  (biirxitis, 
myxitis),  navnlig  bliver  den  b.,  som  ligger  mellem  huden 
og  knæskjællet,  ofte  betændt  hos  folk,  som  ligger  meget 
paa  knæ  (tjenestepiger  o.  1.). 

Bursa,  by,  se  Br  ussa. 

Burschenschaft,  navnet  paa  de  studenterforeninger, 
der  stiftedes  rundt  om  ved  de  t.  universiteter  under 
indflydelsen  af  den  nationale  begeistring,  som  befrielses- 
krigcn  mod  Napoleon  havde  skabt.  Den  første  af  disse 
foreninger  stiftedes  12  juni  1815  i  Jena  og  havde  til 
formaal  at  samle  alle  tyske  studenter  til  fælles  stræben 
for  Tysklands  enhed  og  frihed;  til  valgsprog  valgte  man 
«ære,  frihed  og  fædreland»,  til  fanemerke  de  gamle 
rigsfarver  sort-rødt-gyldent.  Man  skulde  lægge  vegt  paa 
legemsøvelser  og  en  «kristelig-tysk»  udvikling  af  sin 
aand.  Ved  næsten  alle  tyske  universiteter  dannedes  der 
nu  b.,  og  ved  reformationsfesten  paa  Wartburg  18  okt. 
1817  blev  man  enig  om  at  danne  en  alm.  forening, 
der  skulde  omfatte  alle  tyske  studenter.  Men  da  nogle 
studenter  ved  Wartburgfesten  aaret  efler  morede  sig  med 
at  brænde  et  officerssnørliv,  en  haarpisk  og  en  korporal- 
stok  (symboler  paa  den  gamle  tid),  blev  regjeringerne 
urolige,  og  da  en  ung  overspændt  student,  Ludwig  Sand, 
1819  myrdede  «Ruslands  spion»  Kotzebue,  greb  reak- 
tionen  leiligheden  til  at  opiøse  b.,  og  der  begyndte  en 
smaalig  forfølgelse  af  den  frisindede  ungdom.  Der  dan- 
nede sig  nu  hemmelige  foreninger  (saaledes  et  «JQnglfngs- 
bund*)  med  udpræget  politisk  tendens.  Efter  1830  be- 
gyndte adskillige  af  dem  at  tåge  aktiv  del  i  den  politiske 
agitation,  hvad  der  hidførte  nye  tvangsforholdsregler, 
fængsling  o.  s.  v.  (Fritz  Reuter,  «Ut  mine  Festungstid»). 
Mange  af  foreningernes  førere  tog  virksom  del  i  bevægel- 
serne  1848.     Siden  har  b.  tabt  sin   politiske  betydning. 

Burseråceæ,  se  Balsam  trær  ne. 


dankelhaft— dnrable 

Burske  (Nordre  Bergenhus),  se  B  o  r  d  d  i  s  k. 

Burslem  [bizUmJy  by  i  England,  Staffordshire,  omkr. 
40  km.  s.  f.  Manchester,  38  766  indb.  (1901).  B.  ligger  i 
«the  Potter ies»  og  kaldes  selv  «the  mother  of  the  Potteries». 
Her  blev  pottemagerindustrien  begyndt  i  1644.  Store 
fabriker  af  porcellæn,  stentøi  og  glas.  I  nærheden  er 
der  kulgruber.    I  B.  blev  Wedgwood  (s.  d.)  født  1735. 

Bursprog,  borgersprog,  middelalderlig  d.-t.  betegnelse 
for  en  vedtægt,  der  offentlig  kundgjøres,  dernæst  for  det 
møde.  paa  hvilket  kundgjørelscn  finder  sted,  endelig  for 
det  sted,  f.  eks.  en  altan,  hvorfra  kundgjørelsen  sker. 

Burstaborg  (Bustaborg),  oldn.  navn  paa  Stettin. 

Burton  [bStn],  John  Hill  (1809—81),  skotsk  histo- 
riker og  jurist,  har  bl.  a.  skrevet  «Manual  of  the  law 
of  Scotland»,  «The  law  of  the  bankruptcy»;  som  histo- 
riker blev  han  bekjendt  ved  «Life  and  correspodence  of 
David  Hume»  og  ved  sin  Skotlands  historie,  først  «Hi- 
story  of  Scotland  from  the  revolution  to  the  extinction 
of  the  last  Jacobite  insurrection»  og  derefter  «History  of 
Scotland  from  Agricola's  invasion  to  tlie  revolution  of  1688». 

Burton  [b9tn],  Sir  Richard  Francis  (1821—90), 
eng.  opdagelsesreisende.  har  gjort  sig  fortjent  ved  sine 
beskrivelser  af  de  vidtstrakte  reiser,  han  foretog  i  Indien, 
Arabien,  Øst-  og  Vest- Afrika,  Amerika  (navnlig  Bra  sil  len). 
Syrien,  Island  og  Midian.  Mest  kjendt  er  hans  arabiske 
reise  i  1853,  da  det  lykkcdes  ham,  forklædt  som  afghan  isk 
sheik,  at  slippe  ind  i  selve  Mekka.  B.  stod  fra  1842 
som  militær  i  det  britisk-ostin diske  kompanis  tjeneste; 
under  Krimkrigen  var  han  stabsofficer  paa  tyrkisk  side. 
Senere  blev  han  eng.  konsul  paa  Fernando  Poo  (1861), 
i  Santos  (1864),  i  Damaskus  (1869)  og  sluttelig  i  Triest 
(1872),  hvor  han  døde.  Særlig  bekjendt  er  hans  overs, 
af  «1001  nat»  i  en  monumental  udg.  i  16  bd.  (1885—88). 
Kastreret  udg.  i  12  bd.  (1894—97).  Skrev  et  ufuldendt 
arbeide  om  vaaben  og  fegtekunst. 

Burton -on -Trent  [b^tn-ån-trent] ,  by  i  England, 
Staffordshire,  ved  elven  Trent,  18  km.  s.v.  f.  Derby, 
50  386  indb.  B.  er  paa  grund  af  sit  udmerkede  vand 
blevet  hovedsædet  for  Englands  ølbrygning  (det  eng.  «a/e»). 
Der  er  ca.  30  bryggerier  med  7000  arbeidere,  det  største 
er  Bass  og  Allsopp's.  Desuden  har  byen  ogsaa  flere 
andre  fabriker,  især  maskinfabriker. 

BurtSCheld,  før  selvstændig  by,  nu  forenet  med 
Aachen  (s.  d.),  Tyskland.  Her  findes  berømte  mineral- 
kilder,  hvoraf  én  er  bl.  de  varmeste  i  hele  Europa  (74  °). 

Bum.  1.  Kap  B.  (malajiskTanjong-Bulus),  sydspidsen 
af  Asiens  fastland,  paa  Malakka,  1  °  16'  n.  br.  og  103 '^ 
31 '  0.  1.  —  2.  B.  (Bocroe),  ø  blandt  Molukkerne,  8584 
km.*  med  ca.  15  000  indb.  Høie  Qelde;  den  høieste  top 
omkr.  2600  m.  Indbyggerne  bestaar  dels  af  muhamme 
danske  malaier,  dels  af  alfurer  (s.  d.). 

Buru'djlrd,  by  i  Persien,  hovedstad  i  en  prov.  af 
samme  navn,  ca.  25  000  indb.  B.  ligger  1655  m.  o.  h.  i 
en  frugtbar  og  godt  våndet  egn,  hvor  der  avles  hvede 
og  ris.     Livlig  industri :  bomuldsgarn,  hatte,  matter  etc. 

Buru'n  (tyrk.,  næse),  forbjerg. 

Buruter  el.  Kalka-kirgisere,  kirgiserstamme,  som 
bebor  Tiensjan*s  dale  og  de  tilgrænsende  strøg  af  kinesisk 
og  russisk  Turkestan. 

Bury/'fri/rr7>AngeHenri  Blaze  de,  seBlaze  de  Bury. 

Bury  [b9'n],  John  Bagnal  (1861—),  eng.  historiker, 


dttnkelhaft  ®  indbiiik 
Dnnkelmann  ø  m.  obskurant. 
dttnken  ®  synes. 
dunkerque  ®  m,  (nlp8)etagcre. 
dunlln  @  Btrandvibe. 
dttnn  ®  tynd. 

Dttnne,  Dttnnung  (t)r.  lyske: 
tinding:  diarrhoe. 
dunner  (e)  trykker. 
dnnst   —  ®  Dunst,   Dampf  m 


—  ^)  vnpour.  exholation  —  ®  ex- 
lialaiaon,  vopeur  f;  (vin-)  rumées 
f  pl. 

Dnnst  ®  m.  dunst.  eim.  einen 
blånen  D.  vomiaohen  kaste  en 
blaar  1  einene. 

dnnsten,  dttnsten  {tj  dampe; 
stue:  dampkoge. 

Dnnatkreis  ®  m.   atmosfære. 

Dttnung  ®  r.  dønning. 


duodez  -  ®  Duodez  n  —  ^ 
duodecimo  (12mo)  —  ®  in-douze 
an-12). 

dnpe  (e)  &  (r)  f.  nar;  ®  spee. 
svarteper,  (e)  ogs.  norre  =  duper®. 

dnperle  (?)  r,  snyderl. 

duplloate  (?)  m,  dupllcate  @ 
duplikat,  gjenpart:  (?)  ogs.  for- 
doble. Ilegge  dobbelt :  tåge  en  gjen- 
part af. 


dnplication  @  &  ®  r,  fordob- 
ling: ^)  ogs   dobbeltlægning. 

duplicité  ®  r.  dupliolty  i^ 
dobbelthed :  tvetungethed. 

dur  ^  haard.  ru:  stridt  (haar): 
besværlig:  streng. barsk :  tungnem. 
dure  r.  bare  Jorden. 

durabllity,  duranoe,  dura- 
tion  (e)  vnrighed. 

durable  (e)&®  varig,  holdbar. 


1483 


dnrmnt—Dttrre 

professor  ved  universKetet  i  Cambridge,  har  særlig  ydet 
bidrag  til  den  senere  keisertids  historie*  bl.  a.  skrevet 
tHistory  of  the  later  Roman  empire  from  Arcadivis  to 
Irene»  (1889)  og  «History  of  the  Roman  empire»  (1893). 

Bury  [b9' ri],  by  i  England,  Lancashire,  16  km.  n.v.  f. 
Manchester,  58  028  indb.  Det  var  engang  et  centrum 
for  uldvarefabrikation,  men  har  nu  storartet  bomulds- 
industri;  i  omegnen  lindes  kulgruber  og  stenbrud. 
Mindesmerke  over  Robert  Peel,  f.  1788  i  nærh.  af  byen. 

Bury  St.  Edmunds  [h9'ri  sent  e'dm9nz],  gammel  by 
i  England,  Suffblk,  30.  km.  ø.  f.  Cambridge,  16  255  indb. 
Den  skal  være  romernes  Villa  Faustina,  men  dens  nu- 
værende navn  kommer  af.  at  den  myrdede  og  senere 
kanoniSerede  kong  Edmund  er  begravet  her  (870).  Dens 
mange  gamle  kirker  stammer  fra  1000—1200.  Den  har 
en  mangfoldig  industri  og  stor  handel  med  korn  og  kvæg. 

Buræter,  se  Burjæter. 

Bu-saada,  Nord- Afrika,  by  i  Algerie  ved  en  wadi  af 
samme  navn  paa  den  nordlige  skraaning  af  Sahara-Atlas, 
190  km.  s.ø.  f.  Alger. 

Bus  (sjøudtr.),  rundingen,  som  vinden  frembringer  i 
et  seil,  naar  den  fylder  det. 

Busbecq  [bifsbæ'k]y  Augier  Ghislain  de  (1522 
—92),  lærd  statsmand,  f.  i  Flandern,  1556—62  keiser 
Ferdinand  Ts  gesandt  i  Konstantinopel;  her  samlede 
han  haandskrifler,  fandt  i  Angora  «Monumentum  ancy- 
ranum»,  studerede  dyre-  og  planteverdenen,  skrev  derfra 
sin  «Legationis  Turcicæ  .epistolæ  IV»  o.  s.  v.  Hans 
samlede  verker  udkom  i  Leiden   1633  og  i  Basel  1740. 

Busch,  Julius  Hermann  Moritz(l821— 99),  t. for- 
fatter. Efter  et  besøg  i  Amerika  reiste  han  i  Orienten, 
besøgte  Slesvig  og  Holsten,  men  fik  saa  ansættelse  i  det 
preus.  udenrigsministeriums  pressebureau  og  fulgte  1870 
Bismarck  til  Frankrige.  1878  udgav  han  den  bog,  der 
gjorde  ham  berømt:  cGraf  Bismarck  und  seine  Leute 
wåhrend  des  Krieges  mit  Frankreich.  Nach  Tagebuchs- 
blåttern».  Senere  fulgte  en  række  andre  bøger  om 
Bismarck;  kort  før  sin  død  udgav  han  «Tagebuchsblåtter», 
hvori  han  sammenfatter  alt,  hvad  han  har  at  sige  om  sit 
forhold  til  Bismarck  og  om  dennes  indre  og  ydre  politik. 

Busch,  Wilhelm  (1832— ),  t.  karrikaturtegner ;  tegnede 
fra  1850  for  «Fliegende  Blåtter».  Han  har  ogsaa  forfattet 
en  række  versificerede  humoristiske  historier,  undertiden 
af  politisk-satirisk  indhold,  ledsaget  af  humoristiske  bil- 
leder (samlet  i  «Wilhelm  Busch- Album»,  1884  ff.). 

Buscheir,  Buschlr,  se  Abuschehr. 

Busemand  (fra  plattysk  busemann,  sv.  buse,  eg.  den 
fremstormende)  kaldes  i  den  germanske  folketro  et 
hemmelighedsfuldt  væsen,  som  bruges  til  at  skræmme 
børn  med.     B.  var  vistnok  oprindelig   en  ond   hasaand. 

Busgat  (sjøudtr.),  et  rundt,  metalforet  hul  i  skanse- 
klædningen,  som  en  fortøiningstrosse  kan  stikkes  igjen- 
nem;  eg.  et  hul  (gat),  som  er  foret  («busset»,  se  Bussing). 

Bushel  [biiS^l],  maal  for  tørre  varer  i  England  =  8 
imp.  gallons  =  36.3487  liter.  Den  ældre  Winchester  b. 
=  35.2381  liter  bruges  endnu  som  kornmaal  i  de  For- 
enede stater,  hvor  man  regner  1  b.  hvede  =  60  eng. 
pund  =  27.22  kg. 

Busi,  liden  ø  i  Adriaterhavet  v.  f.  øen  Lissa;  tilhører 
Østerrige  (Dalmatien).  Har  en  mængde  grotter,  hvoraf 
én,  den  blaa  grotte,  ligner  den  tilsvarende  paa  Capri. 


Bury— Buskerud  amt 


1484 


Busiris,  i  græ.  sagn  en  mystisk  konge  i  Ægypten. 
der  lod  alle  fremmede  dræbe,  men  tilsidst  selv  dræbtes 
af  Herakles. 

Bus! ris,  græ.  omdannelse  af  ægyp.  Pe-Osiri,  Osiris  hus, 
navn  paa  en  Osiris  helliget  by  ved  den  østlige  Nilarm,  nu 
Abusir.  I  B.  var  et  berømt  tempel  for  Osiris,  og  dyrkel- 
sen af  Osiris  og  Isis  stammer  muligens  fra  egnen  om  B. 

Busk,  Jens  Andersen  (1845—),  d.  politiker,  1876 
—1906  folketingsmand  for  Ribe  amts  tredje  kreds.  Fra 
1879  havde  B.  sæde  i  flnansud valget.  B.  tilhørie  tingets 
radikale  gruppe  og  gik  ved  gruppens  deling  dec.  1893 
med  Hørup.  Hans  gode  hoved,  djervhed  og  vid  gjorde 
ham  navnlig  i  agitationen  til  en  betydelig  kraft. 

Busk  er  benævnelse  for  en  egen  veksttype  i  plante- 
riget.  For  at  kaldes  b.  maa  planten  være  fieraarig  og 
have  forvedede,  overjordiske  stammer,  som  grener  sig 
straks  ved  grunden.  Eksempel  paa  b.:  vidjer,  ener  og 
dvergbirk.  Bliver  stammen  ugrenet  som  under  gunstige 
vilkaar  hos  de  to  førstnævnte,  gaar  b.  over  til  træ. 

Buskerud  amt  strækker  sig  fra  Filtvet  ved  Krist i- 
aniafjorden  i  s.  til  henimod  Filefjeld  i  n.v.  Fladeind- 
holdet  er  14  817  km.*,  hvoraf  71  km.'  falder  paa  byeme. 
Det  samlede  indbyggcrantal  (1900)  er  112  676.  hvoraf 
81 500  falder  paa  landdistriktet  og  resten,  31 243,  paa 
byerne  (Drammen,  Kongsberg,  Hønefoss  og  Holmsbu  i. 
Befolkningstæthed  i  landdistriktet  er  5.5  pr.  km.*  (amtets 
tættest  befolkede  herred  er  Nedre  Eker  med  41.7  pr. 
km.*  og  det  tyndest  befolkede  er  Opdal  med  0.72  pr. 
km.*).  Af  arealet  opgives  600  km.*  eller  ca.  4  pct.  at  være 
aker  og  eng,  4  950  km.*  eller  ca.  33  pct  skog  og  resten. 
9  200  km.*  eller  ca.  63  pct.,  udmark.  snauQeld.  myr. 
indsjøer,  is  og  sne  (af  ferskvand  ialt  810  km.*).  Den 
nordvestlige  (øvre)  del  af  amtet  bestaar  af  de  store 
paralleitløbende  dalfører  Hallingdal  og  Numedal  med 
Sigdal  og  Eggedal  samt  tilgrænsende  vidtstrakte  fjeld- 
strækninger  (HemsedalsQcldene  og  Hardangervidda).  Syd- 
øst for  disse  er  de  forholdsvis  veldyrkede  strøg  omkring 
Krøderen,  Sperillen  og  TyriQorden  (Ringerike).  Og  syd- 
ligst den  lange  skogdækkede  halvø  mellem  Kristiania-  og 
Drammensfjorden  (Hurumlandet).  Som  amtets  natur 
rummer  store  modsætninger,  saa  er  og  befolkningens 
levesæt  og  livsvilkaar  yderst  forskjellige.  Fra  Halling- 
skarvets (1960  m.)  og  Hemsedalsfjeldenes  vilde  partier  til 
Tyrifjordens  smilende  bredder,  fra  Hardangerviddas  øde- 
marker til  Lierdalens  frugthaver  er  overgangene  over- 
ordentlige i  natur  som  levesæt  for  befolkningen.  De  vig- 
tigste  næringsveie  er  jordbrug  (fædrift),  skogdrift  og 
fabrikvirksomhed.  Opefter  de  store  dalfører  er  fædrift 
med  hesteavl  og  skogdrift  vigtigst:  langs  de  store  vas- 
drag,  særlig  langs  ^Dramselven  og  Begna,  er  der  en  livlig 
fabrikvirksomhed  med  tilvirkning  af  træmasse,  cellulose 
og  papir  (Embretsfoss,  Skotselven,  Mjøndalen,  Vestfossen 
m.  m.  fl.).  Af  amtets  mandlige  befolkning  over  15  aar 
opgives  (1900)  16171  at  være  beslgæftiget  med  landbo- 
næring  (Jordbrug  ^og  skogdrift),  4  025  med  bergverks-  og 
fabrikdria,  98  med  fiskeri  og  232  i  sjøfart.  1  hele  amtet 
fandtes  (1905)  36  meierier,  der  sysselsatte  94  personer 
og  modtog  ca.  11  mill.  kg.  melk.  Skogdriften  har  en 
overordentlig  betydning;  skogen  opgives  at  gaa  tilbage  i 
Numedal  og  frem  i  Hallingdal.  Der  nedfløtedes  (1905* 
324  399    tylvter  tømmer,    hvoraf   280896    i   Drammens- 


dnrant  ®.  during  (e)  i  døbct 
«n,  under. 

duroh  (t)  gjennem.  Durch- 
fuhrhandél  m,  translthandel. 
dnrohgttngig  Kjennemf{aaende. 
durohgehen  gjennemgoa:  flvgte, 
løbe  løbsk.  Durcblauoht  r,  hoi- 
hed.  Durchmesserm.  diameter. 
durohtrieben  snu.  roniugen. 
Durohachlagm,  dørslag.  Durch- 


•teokerei  r.  list.  intrige,  durch- 
Streiohen  slaa  en  streg  over: 
gjennemstrelfe.  durehweg  gjen- 
nemgaaende.  durohwettert  velr- 
slaat:  velrbidt.  durohwintern 
overvintre,  dnrchzelchnen  kal- 
kere, durohzucken  gjennemfare. 
dnroir  ^i  hsrde.     duroisse- 

I    ment  m.  hærdnlng.    rorhaerdelse ; 

I    hanrdhed. 


dnrée  (n  r,  variglied. 

dure^mere  (^  r,  (anat.)  tijero»- 
hinde. 

durer  (?)  vare  (ved),  holde  sig; 
holde  (det)  ud. 

duress  '^^vold;  (Jur.)  uret mma- 
slg  tvang. 

dureté  (f*  r,  haardhed.  streng- 
hed.  barskhed :  (d'orellle)  tunghørt- 
hed. 


dttrfea  0  tnrde,  maatte,  havr 
loT  Ul :  behøv«. 

dttrftåg  (D  tnengende.  fatUg; 
Urvditf 

durillOB  ®  m.  haard  hud. 

durkdreven  —  0  dorcbtriebea 
—  (f\  arrant,  tlioroiighi-plaeed>  -  iV. 
fin.  ruaé.  fieflé. 

diirr  ®  tanreU. 

Dttrre  ®  tørke;  i 


1485 


Buskerud— Bussesundet 


1486 


vasdraget.  Størstedelen  gaar  til  tilvirkning  af  træmasse, 
cellulose  m.  v.  ved  de  i  disse  distrikter  liggende  store 
fabriker.  lalt  blev  gjennem  hovedvasdraget  (1905)  frem- 
drevet  427757  tylvter  slibe-  og  cellulosetømmer  og  120  288 
tylvter  skurtømmer  m.  m.  Ogsaa  bergverksdriften  bar  ad- 
skillig betydning;  særlig  nævnes  Kongsberg  sølvverk.  For- 
øvrigt  er  der  flere  mineral-  og  metalforekomster,  bvoraf  dog 
ingen  for  tiden  bar  særlig  betydning.  Havebruget  har  en 
voksende  betydning  (særlig  i  Lierdalen),  og  jordbruget 
gaar  i  det  hele  frem.  Af  landbefolkningen  opgives  (1900) 
962  mænd  og  477  kvinder  at  være  svenske.  13  og  4 
danske,  26  og  10  tyskere.  Antal  skyldsatte  eiendomme 
er  166  552  med  en  samlet  matrikulskyld  af  36101  skyld- 
mark; skyldmarkens  gjennemsnitsværdi  er  2  247  kr., 
altsaa  samlet  jordværdi  81118  947  kr.  Der  fapdtes  i 
1906  16  sparebanker.  Bergensbanen  gaar  i  sin  største 
længde  (fra  Haugastøl  under  Hallingskarvet  til  Hønefoss) 
gjennem  dette  amt.  Re t slig  er  amtet  delt  i  3  politi- 
mesterdistrikter  (tidligere  4  fogderier),  5  sorenskriverier, 
22  herreder  og  26  lensmandsdistrikter.  I  geistlig  hen- 
seende hører  amtet  under  Kristiania  stift,  og  det  om- 
fatter 3  provstier  og  dele  af  et  Qerde  med  tilsammen 
22  prestegjeld.  Militært  er  amtet  distrikt  for  Numedals 
og  Hallingdals  bataljoner  under  anden  akershusske  bri- 
gade med  cksercerpladsen  Helgelandsmoen,  nær  Hønefoss. 
Fra  amtets  landdistrikter  vælges  4  stortingsmænd.  Am- 
tets navn,  der  skriver  sig  fra  gaarden  B.,  er  af  den  af 
kirkedepartementet  i  1902  nedsatte  navnekomite  under 
dissens  foreslaaet  forandret  til  Drammens  syssel.  — 
Bygdemaal.  Dialekterne  i  det  forhenværende  B.  fog- 
deri har  i  det  hele  de  for  de  vikske  maal  karakteristiske 
hovedtræk  (se  Norsk  sprog:  dialekter):  kun  i  Sigdal 
er  der  endel  vigtige  afvigelser,  hvorved  maalføret  nærmer 
sig  Qeldbygdsmaalene,  især  i  bøining.  Denne  er  andre 
steder  noget  vaklende  mellem  den  i  Jarlsberg  og  den 
omkring  KristianiaQordens  bund.  Helt  nede  ved  fjorden 
har  man  gjerne  f.  eks.  ubestemt  flertal  hester,  bestemt 
hestane  og  præs.  kaster,  impf.  kasta,  men  tildels 
findes  ogsaa  mere  oplandske  former.  Et  a  i  endelsen  er 
gjerne  her  mindre  ligt  æ  end  i  Jarlsberg.  Oldn.  ho 
bliver  øverst  til  gv,  nedover  aftager  eksem plernes  tal. 
I  Modums  dialekt  udtaltes  før  aa  som  ao:  nu  er  det 
gammeldags.     I  Sigdal  ud tales  gjerne  y  som  i. 

Buskerud,  stor  gaard  i  nærheden  af  Aamot  jernbane- 
station,  Modum  herred.  Gaarden,  der  omtales  allerede 
langt  tilbage  i  tiden,  blev  i  ældre  dage  skrevet  Biscops- 
rud,  hvilket  betj'der  Biskopsrydniugen. 

Buskgjellede,  se  Naalefiske. 

Buskmænd  (San),  lavtstaaende  stamme  i  Syd-Afrikas 
indre,  sedvanlig  betragtet  som  landets  urindvaanere. 
B.  er  smaa,  næsten  dvergagtige  af  vekst  og  magre,  men 
smidige  og  overordentlig  ud  holdende;  huden  er  lys  gul- 
brun og  bliver  tidlig  finrynket,  haaret  er  sort  og  uldent. 
De  lever  i  faatallige  horder,  der  beflnder  sig  paa  stadig 
vandring  i  ørkenstrækningerne  mellem  hottentottérnes 
og  betschuanstammernes  gebeter  og  ernærer  sig  som 
samlere  og  jægere.  De  gaar  i  alm.  næsten  nøgne,  søger 
om  natten  ly  i  huler,  naar  de  ikke  (sjeldnere)  bygger 
tarvelige  hytter  af  græs.  Deres  sprog.  der  falder  i  flere 
dialekter,  staar  paa  et  gammelt  udviklingstrin;  karakter- 
istiske   er   smæklydene,    som    de    dog    har   fælles    med 


Kvlnde  af  biiskniæiui- 
stammen. 


Dnrst— dotte 

hottentotterne.  En  vis  grad  af  naturlig  kunstnerisk 
opfattelsesevne  viser  b.s  helleristninger  og  farvelagte 
tegninger  af  dyr,  der  flndes  spredt  i  huler  og  paa  Qeld- 
vægge  over  den  største  del 
af  Brit.  Syd- Afrika  s.  f.  Ngami. 
Som  det  ogsaa  fremgaar  af 
disse  tegninger,  var  b.  tidligere, 
ved  den  hollandske  kolonisa- 
tions  begyndelse,  udbredt  mod 
syd  over  det  nordi.  Kapland, 
men  dødelig  badet  af  naboerne 
for  sine  kvægtyverier  og  for- 
fulgt gjennem  aarhnndreder 
af  hottentotter,  kaffere  og  bet- 
schuanere  uden  forskjel  har 
de  maattet  trække  sig  tilbage, 
altid  længere  mod  nord,  og  ' 
gaar  i  vor  tid  med  sterke 
skridt  sin  undergang  imøde. 
(Jfr.  pl.  Folkeracer  1). 

Buskskvætte,  se  S  k  v  æ  1 1  e- 
slegten. 

Buslett,  Ole  Amundson  (1855 — ),  n.-amer.  farmer, 
journalist  og  forfatter,  f.  i  Østre  Gausdal,  udvandrede 
i  1868  til  Amerika.  Gik  paa  folkeskolen  og  arbeidede 
i  skog  og  mark  til  1878.  Har  udgivet  «Fram»,  en  for- 
tælling,  «Øistein  og  Nora»,  digt,  «De  to  veivisere»,  dra- 
matisk digt,  «Et  dødens  døgn»,  tragedie,  «Snip,  snåp 
snude»,  komedie,  «Det  femtende  regiment  Wisconsin 
frivillige»,  et  større  historisk  verk,  og  mange  artikler 
og  digte  i  n-amer.  blade  og  tidsskrifter.  Han  er  post- 
mester i  Northland,  Wis. 

Busley,  Karl  (1850—),  t.  ingeniør,  1879  lærer  ved 
marineakademiet,  har  forfattet  en  række  verker  om 
skibsmaskinen  og  moderne  dampskibsva>sen  («Die  SchifT- 
maskine»,  3  opl.,  Kiel  1891,  «Die  jungsten  Erfolge  und 
Bestrebungen   des   deutschen  Schiffbaues»,  Berlin  1895). 

Bu'solt,  Georg  (1850—),  t.  historiker,  1881  professor 
i  Kiel,  fra  1897  i  Gdttingen,  har  reist  i  Italien  og  Græken- 
land  og  leveret  værdifulde  bidrag  til  Grækenlands  historie, 
har  bl.  a.  skrevet  «Griechische  Geschichte  bis  zur  Schlacht 
bel  Chaironeia»  (3  bd.  1885—97). 

Busonl,  Feruccio  (1866—),  ital.  pianist,  bosat  i 
Tyskland,  med  glimrende  teknik  og  improvisationskunst, 
har  paa  sine  omfattende  koncertreiser  besøgt  Kra.  i  1895 
og  i  1896.  Har  komponeret  strygekvartetter,  symfonisk 
digtning,  orkestersuite,  pianoverker  m.  v. 

Busott,  sygdom  paa  kreaturerne.  Ifølge  traditionen 
læges  b.,  naar  lidt  mel  af  busteinen  (s.  d.)  skrabes  ned  i 
drikkebotten. 

Buss,  Anders,  se  Bussæus.  Andreas. 
>  Bussa,  Vest-Afrika,  befæstet  by  ved  Nigers  hoire  bred  i 
brit.  Nord-Nigeria.  Tidligere  hovedstad  i  negerriget  Borgu. 

Busse,  Karl  (1872—),  t.  forfatter,   har  vist  sig  som 

formsikker  l3rriker,  «Gedichte»,  «Neue  Gedichte»,  desuden 

skrevet  noveller  og  romaner  samt  litteraturhist.  arbeider. 

■  Busserul  (l)luse)  er  forvansket  af  d.  busserunne,  busse- 

ronne,  der  gjennem  nedertysk  stammer  fra  fr.  bergeren. 

Bussesundet,  et  trangt  sund  (paa  det  smaleste  1  400  m.), 
der  adskiller  Vardøen  med  Vardø  by  og  Vardøhus  fsest- 
ning  fra  fastlandet,  Vardø  herred.  Finmarkens  amt. 


Dnrst  0  m.  tørst. 

dnrsten,  dttrsten  ®  tørste. 

dnrstig  (t)  tørst. 

dus  —  (t)  BrQderschan  f;  (være. 
drikke  d.  med)  sJch  mit  eim.  dusen. 
BrOdersehaft.  Schmollii  trinken  — 
®  (Tirre  d.  med  (hn.))  (se)  tutoyer; 
(drikke  d.  med)  ftvterniser  (avec  q). 

dus:  leve  i  sus  og  d.  —  0 
ln  Saus  und  Braus  lelien  —  @  lead 


a  Hfe  of  riol,  of  rerelry  -  ®  mener 
une  rie  de  plalsirs;  Taire  noce, 
Taire  bombance. 

dnseh  —  ®  Doucbe  f  —  @  & 
0  douche  r. 

Dusel  0  m,  døs,  srimmeihed, 
rus. 

dusin  —  0  Dutzend  n  —  (e) 
dozaa  —  0  douxalne  f.  1  dusin- 
vis —  0  dutzendwelse,  zu  Dutzen- 


den  —  ©  by  the  dozen  —  0  par 
douzaines;  A  ia  donzalne. 

dusk  —  0  Quaste,  Trodde!  f: 
BOschel  m  —  (e)  tun.  (til  stas) 
tassel  —  0  toufTef,  (kvast)  houppe  T. 

dusk  @  mørk(laden)  (rarre); 
skumring. 

duskregne  —  0  fein  regnen 
—  (g)  drizxle  —  0  pieuvoir  dru  et 


dust  @  støy;  ogs.(ram.)  penge: 
(af)-,  tilstøve,  throw  d.  in  tne 
eyes  kaste  blaar  i  ølncne. 

dttsterØ  skummel,  mørk,  disig. 

Dutch  (e)  hollandsk.  Duteh- 
man  hollender. 

DUte  0  f.  knemmerhus. 

dutifuT  (p)  (pligt)tro;  lydig:  «r- 
bødig. 

dutte  —  0  duzen  —  0  tutoyer. 


duty— dyb 


1487 


Bussing— >Batéo 


1488 


Bussing  (sjøudtr.),  rør  af  metal,  som  sættes  ind  i  et 
bul,  foråt  træet  ikke  skal  slides,  f.  eks.  om  naglen  i  en 
blokskive,  i  et  busgat  (s.  d.);  at  busse  er  at  fore  paa 
denne  maade. 

Bu'ssler,  Ludwig  (1838—1901),  t.  musiker,  professor 
i  Berlin,  har  som  teoretisk  forfatter  gjort  sig  bekjendt 
ved  musik.  skrifter  om  harmonilære,  partiturstudium, 
melodik,  musikhistorie  m.  v. 

Bussdle,  se  Kompas. 

Bussy-Rabutin  [bysT-rabytæ'],  Roger,  greve  af 
(1618 — 93X  deltog  med  udmerkelse  i  Frondekrigen  og 
skaffede  sig  desuden  ved  sit  elegante  vid  ry  som  skjøn- 
aand,  men  blev  en  maaned  efter  sit  valg  til  akademiet 
forvist  fra  Paris  paa  grund  af  sin  respektløse  tunge  og 
blev  siden  ikke  tåget  til  naade.  Han  tog  en  ondskabs- 
fuld  hevn  ved  i  sin  ryggesløse  roman  «Histoire  amoureuse 
des  Gaules»  (sidste  udgave  ved  Botteau,  1856—76,  4  bd.) 
at  udlevere  det  gode  selskab  med  dets  laster  og  lyder. 
Ogsaa  hans  memoirer  og  breve  er  af  betydning. 

Bussæus,  Andreas  (Anders  Buss)  (1679—1735),  d.-n. 
videnskabsmand,  kom  1694  ind  paa  Bergens  skole,  tog 
teol.  eksamen  i  Kbh.,  studerede  derpaa  filologi,  historie 
og  lovkyndighed.  I  1710  blev  han  høiesteretsadvokat 
og  nogle  aar  efter,  uden  at  have  ansøgt  derom,  borger- 
mester i  Helsingør.  B.  var  en  meget  grundig  og  alsidig 
dannet  mand;  han  har  oversåt  Are  Frode  til  latin; 
bland  t  hans  talrige  andre  arbeider  er  «Frederik  I  Vs 
dagregister»,  et  vigtigt   kildeskrift,    det   mest   bekjendte. 

Bust,  mønekam  (s.  d.). 

Bustadsundet  (el.  Renøsundet)  kaldes  sundet 
mellem  Renoen  og  fastlandet  nordøst  for  Hammerfest, 
Maasø  herred,  Finmarkens  amt. 

Bustame'nte,  Anastasio  (1780— i 853),  præsident  i 
Mexico,  deltog  i  frihedskampene  i  Columbia,  blev  som 
centralisternes  fører  præsident  i  Mexico  (1830 — 33),  men 
styrtedes  af  Santa  Anna  paa  grund  af  sit  aristokratisk- 
klerikale  styre.  1837—41  var  B.  paany  præsident,  styr- 
tedes atter  af  Santa  Anna  og  reiste  til  Europa.  • 

Bustekone,  bustemand,  trolovede  folk,  der  til  sit 
bryllup  «beder  om  buste»,  d.  e.  bryllupsgave.  Skikken 
var  især  udbredt  i  det  vestenQeldske  Norge.  «Bustegang» 
blev  1730  afskaffet  paa  Søndmøf.  I  Kristiansands  stift 
blev  «bustegang»  forbudt  1786.  [Daae,  «Noi*ske  bygde- 
sagn»,l,  1881,  og  N.  Strøm,  «Beskrivelse  af  Søndmør»,  1762.] 

Bustein,  efter  folketraditionen  et  lægemiddel  for 
kreaturer.  Naar  ormene  kives  om,  hvem  af  dem  der 
skal  blive  drage,  blæser  de  b. :  en  orm  tvinges  til  at 
lægge  sig  i  ring;  de  andre  orme  læggef  sig  udenom  den, 
«blæser»  og  spyr  edder.  Den  inderste  ringlagte  orm 
«kvitner»  efterhvert  og  bliver  til  b.  De  andre  orme 
bliver  da  tørste  og  «søger  vand».  Den  orm,  som  først 
faar  drikke  og  kommer  tilbage,  bliver  drage  og  ligger 
paa  guid.  Det  hændte  ofte,  at  folk  søgte  at  liste  b.  til 
sig,  medens  ormene  «søgte  vand».  Dette  var  livsfarligt, 
idet  ormene  da  satte  efter  ransmændene;  hvis  de  naaede 
dem,  blev  de  dræbt.  B.  regnes  for  overmaade  nyttig; 
naar  kalvefosteret  skrumper  ind  i  koen  og  bliver  til  sten, 
løser  b.  op  igjen,  og  koen  bliver  atter  frisk.  B.  var  et 
klenodie,  der  gik  i  arv  fra  far  til  søn. 

Bu'sto-Arsi'zio,  by  i  Italien,  20  km.  n.v.  f.  Milano, 
16  270   indb.     Vakker   kuppelkirke.     Bomuldspinderier. 


Bustrofedon  (græ.),  «som  plogokserne  vendes»,  be- 
tegner en  gammel  skrivemaade  (hos  grækerne  o.  a.  itolk), 
hvorved  linjerne  skiftevis  begyndte  fra  høire  og  venstre 
side  (udviklingen :  fønikerne  skrev  fra  høire  til  venstre, 
grækerne  opr.  ligesaa,  derefter  b.  og  endelig  fra  venstre 
til  høire). 

Bustyvel,  n.  navn  paa  pindsvinet,  fra  oldn.  bursliguU 
(igull,  i:  Igel,  pindsvin). 

Busulu'k,  by  i  Rusland,  ved  elven  B.  (bielv  til  Volga^ 
110  km.  S.Ø.  f.  Samara,  med  14  471  indb.  (1897),  kosakker 
og  tatarer.     Akerbrug,  biavl,  handel  med  trævarer. 

Butan,  et  af  England  uafhængigt  rige  paa  Himalajas 
sydskraaning,  omtr.  34  000  km.'  med  ca.  250000  indb., 
omtr.  7  pr.  km.'  Landet  er  opfyldt  af  høie  Qeldkjeder 
med  dale  imellem  sig.  I  dalene  dyrkes  ris,  hvede  og 
sukker.'  Indbyggerne  kaldes  bot  el.  bu  tja;  de  taler 
tibetansk  og  er  af  religion  buddhister.  Landet  har  to 
herskere:  Darma-radsja,  som  er  det  geistlige  overhoved, 
og  Deb-radsja,  som  er  den  verdslige  hersker  og  i  virke- 
ligheden landets  styrer.  De  bor  om  vinteren  i  Punaka, 
landets  største  by,  om  sommeren  i  Tasjisju  Jong.  —  Da 
britiske  undersaatter  stadig  var  udsat  for  overfald  og 
voldsomheder,  sendte  engelskmændene  i  1865  en  hær  ind 
i  B.,  og  ved  fredsslutningen  fik  England  en  vis  kontrol 
over  landet.  Deb-radsja  faar  en  aarlig  pengesum  for  at 
hindre  indfald  i  brit.  Indien. 

Butan.  Der  kjendes  to  kulvandstoffe  af  dette  navn. 
De  er  begge  sammensatte  C4H10  og  kan  begge  fremstilles 
kunstig.  De  er  farveløse  luftarter.  Den  ene,  normal 
b.,  koger  ved  -|-  1  **  og  findes  opløst  i  raa  petroleum. 
Den  anden,  iso-b.,  fortættes  først  ved -f- 17°. 

Butare,  se  Alger. 

Bute  [bjut],  Johan  Stuart,  jarl  af  (1713— 92),  kom 
1737  ind  i  overhuset  som  en  af  de  16  skotske  peers  og 
blev  1750  opdrager  for  prinsen  af  Wales'  søn,  den  senere 
Georg  III.  Da  denne  kom  paa  tronen  1760,  blev  B. 
medlem  af  geheimeraadet,  fortrængte  efterhaanden  de 
andre  ministre  og  blev  1762  førsteminister.  Ved  bestik- 
kelser af  parlamentsmedlemmerne  skaffede  han  kronen 
en  overveiende  indflydelse,  men  holdt  sig  kun  ved 
magten  et  aar. 

Bute  [bjutj,  0  paa  vestsiden  af  Skotland,  ved  mun- 
dingen  af  Clyde,  122  km.'  med  12  181  indb.  (1901).  B. 
er  bakket,  har  li  det  skog,  men  er  dækket  af  gode  græs- 
gange.  Store  fiskerier.  Øen  tilhørte  sammen  med  nabo- 
øerne  Norge  indtil  1263,  da  .  den  blev  erobret  af  den 
skotske  konge  Alexander  III. 

Butéa,  slegt  af  de  erteblomstredes  familie.  Herhen 
trær  el.  høie  buske  med  trekoblede  blade  og  store  gule 
el.  røde  blomster.  Dhak-  el.  palassatræet  i  Indien  er 
indtil  15  m.  høit  og  udskiller  fra  barken  en  rød  saft, 
som  stivner  i  luften  til  en  gummiart,  den  saakaldte 
bengalske  kino. 

Butenschøn  Andresen,  H  a  n  n  a,  f.  Doderlein  (1851  — ), 
n.  forfatterinde.  Udgav  nogle  kritisk- polemiske  brochurcr 
og  derefter  under  pseudonymet  Helene  Dickmar  en  større 
fortælling  <Ud  i  livet»  (1890).  Siden  fulgte  fortællingerne 
«Ellen»  og  «Psyche»  saint  skuespillene  «Korsvei»  og 
«September».  Hendes  arbeider  er  præget  af  litterær 
dannelse  og  moraliserende  tendens. 

Butéo,  se  Vaageslegten. 


duty  (e)  pllgt:  ærbødighed;  ær- 
bødig hilsen:  (told)argm. 

Duzbruder  (t)  m.  dusbroder. 
Duzfuss  m:  mit  elnem  auf 
dem  D.  Stehen    være  dus  med. 

duve  —  t;staropren  —  i^  pitch 
—  (^  tanguer. 

duvet  (T)  m,  dun.  duveté, 
duvetenx  dunet. 

dvale  -  ®  tlcfer  Schlaf.   Wln- 


terschlaf  m  —  (e)  lethargy,  torpor; 
(magnetlBlc)  trance;  (ligge  1)  lie 
dormant.  be  torpid  —  (f)  iéthargie 
r,  Bssoupissement,  engourdissement 
m,  torpeur  f;  (ligge  i)  dormir,  étre 
engourdi. 

dvask  se  dorslc. 

dverg  —  ®  Zwerg  m  —  (é) 
dwarr  —  (?)  nain(e)  m  (f);  pygmée 
m.    dvergbirk  —  ®  Zwergbirlte 


r  —  @  dwarr  birch  —  ®  bouleau 
(m)  nain. 

dvæle  —  ®  (ver)weilen.  zdgem, 
zaudem  —  ®  tarry.  Unger:  dwell 
(upon)  —  (f)  demeurer,  rester;  «'ar- 
réter  (å),  bercer  (une  Idée). 

dwarf  (e)  dverg:  forknytte. 

dwara  ®  (tilsjøs)  tvers. 

dwelling  ©  bolig. 

dwindle  (g)  slinde. 


dy  sig  —  ®  sJch  enUkalten.  sicb 
erwehren  —  {§  rettnln  oiie's  seir 

—  ®  se  retenlr  (oontenir). 

dyb  -  d)  tief  —  @  decp,  pre- 
roiind;  fastCsleep)  —  'X)  proroad: 
(farve)  foneé:  (mos.)  bas,  grare; 
souvemln  (méprla).  dvbgaaeade 

—  ®  Tlefjfuig  m  —  @  draoghl  - 
dt)  tirant  (m)  deau.  dybttlidif- 
hed  -  D  Tierslno  m  —  le'  dcptb 


1489 


ButSra— Butylalkohol 


1490 


dyb(de)— dyne 


Butéra,  by  paa  Sicilien,  s.  f.  Caltaoisetta,  6  329  indb. 
(1901).     Gamle  normanniske  slotsruiner,  svovlgruber. 

Butfadlngen,  landskab  i  Tyskland,  Oldenburg,  mellem 
Wesers  munding  og  Jadebugten,  et  frugtbart,  men  sumpigt 
marskland,  beskyttet  ved  diger;  korndyrkning  og  have- 
brug  og  opdræt  af  kjør  og  heste.    I  middelalderen  fristat. 

Butlask  (sjøudtr.),  ogsaa  kaldt  tv  er  nat:  nat  (fuge) 
mellem  to  planker,  som  ligger  cbut  i  but>,  d.  e.  med 
enderne  mod  hverandre. 

Butler  [bDtl9],  irsk  adelsfamilie.  Stamfaderen,  en 
adelsmand  fra  Lancashire,  fulgte  Johan  uden  land  til 
Irland  og  fik  1192  titelen  mundskjsenk  (eng.  butler)  af 
Irland.  Senere  blev  slegten  besvogret  med  det  eng. 
kongehus  og  dens  hoved  fik  titelen  jarl  af  Ormonde. 
Det  berømte  Kilkenny  er  familiens  stamsløt.  Til  slegtens 
mest  fremragende  medlemmer  hører  James  B.,  hertug 
af  Ormonde  (1610—88),  Karl  Ts  og  Karl  IFs  trofaste 
tilhænger,  se  O  r  m  o  n  d  e. 

Butler  [bM9],  Benjamin  Franklin  (1818—93), 
amer.  advokat,  general  og  politiker,  blev  ved  borger- 
krigens udbrud  brigadegeneral,  udmerkede  sig  ved  flere 
leiligheder,  ncgtede  at  udlevere  de  negerslaver,  der  flygtede 
til  ham  (de  var  efter  hans  mening  «krigskontrabande»), 
besatte  1862  New  Orleans,  hvor  han  et  halvt  aar  var 
guvernør.  Efter  krigen  blev  han  valgt  ind  paa  kongressen, 
valgtes  1882  til  guvernør  i  Massachusetts  og  var  1884 
kandidat  til  præsidentværdigheden. 

Butler  [bM9],  Joseph  (1692—1752),  eng.  teolog  og 
biskop.  Hans  navn  er  særlig  knyttet  til  hans  berømte 
apologetiske  verk  mod  deisterne,  «The  analogy  of  religion, 
natural  and  revealed,  to  the  constitution  and  the  course 
of  nature*,  som  udkom  1736.  Denne  bog  har  oplevet 
en  række  oplag  (sidste  udgavc  er  besørget  af  W.  E. 
Gladstone.  Oxford  1896,  bd.  I— II),  og  betragtes  stadig 
som  et  af  den  eng.  teologis  hovedverker. 

Butler  [bém],  Josephine,  f.  Grey  (1828—1906),  eng. 
samfundsreformator,  g.  1852  med  professor,  senere  prest 
George  B.  (d.  1890).  Fra  1864  af  kastede  J.  B.  sig  ind  i  et  stor- 
artet omfangsrigt  arbeide  for  at  redde  kvinder,  som  var 
kommet  paa  afveie.  Hun  talte,  skrev,  reiste,  organiserede, 
fik  bevægelse  igang.  1870  oprettedes  «Kvindernes  natio- 
nale  forening»  i  England  for  at  virke  for  hendes  sag.  og 
1874  overforte  hun  med  stor  iver  sin  propaganda  ogsaa 
til  fastlandet.  En  frugt  heraf  var  grundlæggelsen  af 
det  «Britiske  og  kontinentale  forbund  for  den  lovhjem- 
lede prostitutions  afskaffelse»  19  mars  1875.  Hun  fik 
1879  trafiken  med  salg  af  unge  kvinder  til  utugtshnse  i 
fremmede  lande  («den  hvide  slavehandel»)  trukket  frem. 
Det  skyldtes  hendes  agitation,  at  loven  om  prostitu- 
tionen  1886  blev  ophævet  i  England,  1888  ogsaa  i  Indien 
og  kolonierne.  Gift  kvindes  eiendomsret  havde  i  hende 
en  begeistret  forkjæmperinde.  I  det  hele  var  hun  en  bane- 
brvder  paa  kvindesagens  forskjellige  omraader. 

Butler  [bMld],  Samuel  (1612—80),  eng.  digter,  har 
skrevet  det  bckjendte  satiriske,  groteskkomiske  heltedigt 
«Hudibras»  (1663-78).  hvor  han  med  grov  og  vittig 
spot  karrikerede  og  latterliggjorde  puritanerne.  Digtet 
er  særlig  interessant  som  tids-  og  kulturbilledc.  I  sit 
anlæg  synes  det  paavirket  af  Cervantes'  «Don  Quixote». 
Kongen,  Karl  II,  og  hoffet  var  henrykt  over  det;  men 
de  paaskjønnede  ikke  forfatteren,  der  døde  i  nød. 


Butler  [bvtld],  Walter  (d.  1634),  irsk  officer  i  østerr. 
tjeneste,  steg  i  Wallensteins  tjeneste  til  oberst  og  led- 
sagede ham  1634  til  Eger,  traadte  her  paa  keiserens 
tilskyndelse  i  forbindelse  med  Gordon  og  deltog  sammen 
med  denne  i  mordet  paa  Wallenstein  25  febr.  1634. 
Til  belønning  blev  han  af  keiseren  ophøiet  til  greve. 

Butler  [bvtl9]f  by  i  de  Forenede  stater,  Pennsylvania, 
50  km.  n.  f.  Pittsburg,  10  853  indb.  (1900).  Ligger  i  pe- 
troleumsdistriktet  og  har  stor  industri. 

Buto,  græ.  navn  paa  en  by  i  Ægypten  med  et  berømt 
tempel  for  gudinden  B.  og  et  orakel.  Gudinden  B.  er 
rimeligvis  en  form  af  Isis  og  beskytter  Horos  i  Osirismyten. 

Bu'tomu8  umbellatus,  en  pragtfuld,  ofte  over  meter- 
høi  sumpplante  med  smale,  trekantede  blade  ved  grunden 
af  den  i  en  stor  blomsterskjerm  endende  stængel.  Blom- 
sterne  er  lyserøde.  Rodstokken  er  rig  paa  stivelse  og 
spiselig.  B.  u.  er  hos  os  kun  fundet  ved  Store  Le  i 
Smaalenene. 

Buton  el.  Bu  tung,  holl.  Ostindien,  fjeldrigøved  syd- 
vestkysten af  Celebes,  8  800  km.'  (lidt  mindre  end  Sta- 
vanger amt^  med  ca.  100  000  indb.,  muhammedanske 
malaier,  som  før  var  frygtede  sjørøvere.    I  s.v.  byen  Bolio. 

Butt  [bvt],  Isaac  (1813—79),  irsk  politiker,  prof. 
i  nationaløkonomi  i  Dublin,  tillige  sagfører,  1852 — 65 
medlem  af  underhuset,  valgt  paany  1871,  ivrig  tilhænger 
af  home-rule  og  det  irske  partis  fører,  ihdtil  Parnell 
kom  i  forgrunden. 

Butt  [bDtJj  eng.  maal  for  flydende  varer,  for  øl  = 
490.71  1.,  for  vin  og  alle  andre  flydende  varer  =  572.49  1. 

Butte  [bot],  by  i  de  Forenede  stater,  Montana,  statens 
største  by,  men  ikke  hovedstad,  30  470  indb.  (1900), 
1  770  m.  o.  h.  Centrum  for  et  stort  kobbergrubedistrikt, 
desuden  ogsaa  guid-  og  sølvgruber. 

Buttel-Reepen,  Hugo  von  (1860—),  t.  zoolog,  har 
foretaget  reiser  i  Asien,  Afrika  og  Sydamerika  og  har 
forfattet  flere  verker  om  biernc  («Sind  die  Bienen 
Reflexmaschinen?»,  1900,  «Die  stammesgeschichtliche 
Entstehung  des  Bienenstaates»,  1901  o.  fl.)  og  insek- 
ternes  samfundsorden. 

Butterin,  en  af  de  mange  benævnelser  for  kunstsmør. 

Bu^tti,  Enrico  Annibale  (1868— ),  ital.  forf.  Hans 
skuespil,  f.  eks.  trilogien  «Gli  atci>  (ateisterne),  1899 — 
1901,  udmerker  sig  ved  bet3'delig  teknisk  færdighed,  sand- 
dru  virkelighedsskildring  og  alvorlig  behandling  af  sam- 
fundsspørsmaal.  B.  har  ogsaa  optraadt  som  romanforf. 
og  kritiker. 

Buttlar,  Eva  von  (f.  1670),  t.  religiøs  sværmerske, 
dannede  1702  etsaakaldt  «kristeligt  og  filadelfisk  societet» 
i  Allendorf  i  Hessen.  B.s  tilhængere  svelgede  i  for- 
ventninger om  tusenaarsriget,  forkastede  kirken  som  det 
store  Babel  og  hengav  sig  til  de  vildeste  udsvævelser. 
Som  følge  heraf  blev  de  idømt  svære  straffe.  Det  lyk- 
kedes  B.  at  flygte  fra  fængslet,  hvorefter  hun  bosatte 
sig  i  Altona.     Her  døde  hun  efter  aar  1717. 

Butnng,  hybrid  af  laks  og  ørret,  skiller  sig  fra  laksen 
navnlig  ved  den  butte,  tvert  afskaarne  hale. 

Buturirnovka  (Petrovsk),  by  i  Rusland,  guv.  Voroncsj, 
30  000  indb.  (1897),  handel  med  saueskind  og  huder. 

Butyl,  C4H9,  b.-alkoholens  radikal. 

Butylalkotaol,  kemisk  forbindelse  af  kulstof,  vand- 
stof  og  surstof,  C4H10O.     Der  kjendes  4  forskjellige  b.. 


of  underetandlnic  —  ^  profondeur 
r  (d'e«prU).  dybslndig  -  ®  iief- 
•InnlK  —  (ie)  profound  —  ®  (d*un 
esprit)  profond. 

dyb(de)  -  ®  Tlefe  f  -  ©  deep. 
depth.  prorundity  —  ®  abtme, 
fond  m,  profondeur  f. 

dyd  —  (t)  TuKend  f  —  (e)  vlrtue 
—  ®  Tertu  r.  dydsmønster  — 
®  Tugendmuster  n    —   (e)   paUern 


(paragon)  of  rirtue  —  ®  modéle 
(m)  de  ver  tu. 

dydig  —  ®  tugendhaa,  -sam  — 
@  Tirtuous  —  ®  Tertueux. 

dye  @  farve  (sb  ft  Tb),  d.- 
works  (større)  farreri. 

dygtig  -  ®  tachtlg,  feschlckt 
—  @  eierer,  (cap)able.  efRclent; 
sound  (dnibbing)  —  ®  habile  (A, 
en),  fort  (en.  sur),  Joli. 


dygtighed  -  ®  TQchtlgkeit. 
Schlckllchkelt  f  -  ®  fltness.  apt- 
ness,  ability,  efliciency.  capaclty, 
proficlency  —  ®  hablUté,  capadté, 
aptitude  f. 

dykker.  —  (X)  Tauchcr  m  — 
(c)  dlver  —  (f)  ploageur  m. 

dynamio  (c\  dynamlque  (D 
dynamisk:  (?)  f,  kraftlære  =  dy- 
aamica  @  pi. 


dynamit  —  ®  Dynn  mit  n  — 
@  &  (D  dynamlte  f. 

dynasti  —  ®  Dynastle  f  —  @ 
dynasty  —  ®  dynastle  f. 

dynastisk  —  ®  dynastlsch  — 
@  dynastle  —  ®  dynastlque. 

dynd  se  søle,  mudder. 

dyne  —  ®  Deckbett  n  —  ® 
feathcr-,  dotvn-bed  —  ®  édre- 
don  m.  lit  (m)  de  plume.    dyne- 


dynge— dyiiskhed 


1491 


Butyrométer— Baytsjkof 


1492 


nemlig  1.  Normal  b.^  der  opstaar  ved  særlig  gjæring 
af  glycerin  og  har  sp.  v.  0.82  og  kogep.  117.5°.  —  2. 
Iso-b.  (gjærings-b.),  der  blev  fundet  1852  i  fuselolje  og 
især  findes  i  potetes-fuselolje,  har  sp.  v.  0.8168,  kogep. 
108.4°  og  kan  opløses  i  10.5  dele  vand  ved  18°.  — 
3.   Sekundær  b.  og  4.  Trimetylkarbinol. 

Butyrométer  (lat.  butymm,  smør),  apparat  til  hurtig 
bestemmelse  af  fedtindholdet  i  melk. 

Butzer  (Bucer),  Martin  (1491—1551),  sydtysk  re- 
formator, dominikanermunk,  blev  grebet  af  reformationen 
og  forlod  1521  sin  orden,  kom  1523  til  Strassburg  og 
gjennemførte  her  med  kraft  og  dygtighed  kirkens  re- 
for mation.  I  teologisk  henseende  arbeidede  han  energisk, 
men  forgjæves  paa  at  bringe  enighed  tilveie  mellem  den 
lutherske  og  reformerte  kirke.  Da  han  haardnakket 
modsatte  sig  Augsburger-interimet  af  1548  (s.  d.),  maatte 
han  forlade  Strassburg  og  drog  1549  efter  indbydelse 
af  erkebiskop  Cranmer  til  England.  Her  øvede  han 
som  lærer  ved  universitetet  i  Cambridge  en  ikke  ringe 
indflydelse  paa  den  eng.  kirkes  reformation. 

BUU8,  Niels  Peter  Jensen  (1835—86),  d.  land- 
mand,  Ilendt  for  sin  bog  «Malkekøemes  behandling», 
1875;  udkom  i  3  oplag;  oversåt  paa  svensk,  tysk  og 
engelsk.  Har  ogsaa  virket  energisk  for  unge  landmænds 
uddannelse. 

Bu  viken,  herred  i  Søndre  Trondhjems  amt,  32  km.' 
med  751  indb.;  23.9  pr.  km.*  Herredet,  der  svarer  til 
B.  sogn  under  Byneset  prestegjeld,  ligger  paa  sydsiden 
af  Gulosen  omkring  elven  Vigda.  Den  nedre  (nordlige) 
del  af  B.-dalen  (Vigdas  .dalføre)  er  forholdsvis  bred  med 
terrasser  og  jevnt  skraanende,  veldyrkede  bakker;  syd- 
over, op  mod  det  store  Aanøivand,  er  dalen  trangere 
med  skogaaser  optil  ca.  400  m.  Ved  kysten  er  bebyg- 
gelsen tildels  tæt  (Saltnesstranden);  her  ligger  ogsaa 
Hammerstrands  mqllebrug.  Af  arealet  er  7.8  km.*  aker 
og  eng,  10  km.*  skog  og  14.2  km.*  udmark  m.  v.  (fersk- 
vand  ialt  0.5  km.*).  Fædrift  er  den  vigtigste  næringsvei 
ved  siden  af  skogdrift  og  akerbrug.  Herredet  staar  ved 
offentlige  veie  i  let  forbindelse  med  Trondhjemsbanen 
(Melhus,  Nvpan,  Heimdal  stationer).  Antagen  indtægt 
(1906)  198  942  kr.,  formue  869  845  kr. 

Buxar  (Baxar),  by  i  Forindien  ved  Ganges,  120  km. 
v.  f.  Patna,  omtr.  15  000  indb.  Her  vandt  den  engelske 
general  Monro  i  1764  en  stor  seir  over  40000  indfødte; 
hans  egen  hær  bestod  af  knapt  900  europæére  og  lidt 
over  6  000  seapoys. 

Buxbom,  se  Buksbom. 

Bu^xtehude,  D  idérik  (1637—1707),  organist  i  LQ- 
beck,  i  sin  tid  vidt  berømt  som  orgelvirtuos,  ogsaa  høit 
anseet  ved  verker  for  orgel,  kantater,  arier,  sonater  m.  v. 

Bu'xtehude,  by  i  Preussen,  ved  elven  Este,  bielv  til 
Elben,  3760  indb.  (1905).  Gotisk  kirke  fra  det  12  aarh. 
For  en  livlig  hansestad. 

BuxtOfl  [bVkst^nJ,  Sydney  Charles  (1853—),  eng. 
politiker,  medlem  af  parlamentet  siden  1883,  liberal; 
1892 — 95  understatssekretær  for  kolonierne  under  Glad- 
stone  og  Hosebery;  har  særlig  interesseret  sig  for  sociåle 
sporsmaal  og  var  1889  med  paa  at  bilægge  den  store 
dokarbeiderstreik.  Har  bl.  a.  udg.  «Handbook  to  political 
qucstions  of  the  day*  (1880,  11  opl.  1903). 

Buxton    [bt*k8t9nj,    Sir   Thomas    Fowell   (1786— 


1845),  eng.  filantrop,  tjente  sig  rig  paa  en  br3'ggeriforret- 
ning  og  satte  sig  til  maal  at  forbedre  de  fattiges  og 
undertryktes  stilling.  1818  fik  han  oprettet  det  betydnings- 
fiilde  eng.  tSelskab  til  fængselsvæsenets  forbedring» ; 
1818 — 37  sad  han  som  medlem  af  parlamentet,  hvor  han 
særlig  knyttede  sit  navn  til  beslutningen  om  negerslave- 
riets ophævelse  i  de  britiske  kolonier  (1834),  ligesom  han 
fik  udrettet  meget  for  at  hemme  slavetrafiken  ogsaa  i 
Afrika.  1840  blev  han  baronet.  Hans  «Memoirsand  corre- 
spondence»  blev  udg.  (1848)  af  hans  son  C  h  a  r  1  e  s  B.  (1 823 
— 71),  bekjendt  som  forkjæmper  for  dyrenes  beskyttelse. 

BuxtOfl  [bhkst^n],  by  i  England,  Derbyshire,  45  km. 
n.v.  f.  Derby,  10181  indb.  (1901),  300  m.  o.  h.  Kjendt 
badested,  har  et  sundt  klima  og  flere  varme  kilder. 
Omkring  byen  er  der  kulgruber.     Stort  hestemarked. 

Buxtorf  (opr.  Bockstrop.  fra  Westfalen).  1.  Johannes 
8.(1564-1629),  schweiz.  orientalist,  blev  1591  prof.  i  he- 
braisk ved  univ.  i  Basel ;  gjennem  forbindelse  med  jødiske 
lærde  i  Tyskland,  Polen  og  Italien  vandt  han  endvidere 
et  indgaaende  kjend.skab  til  den  rabbinske  litteratur; 
han  beskjæftigede  sig  bl.  a.  med  leksikalske  studier  (udgav 
i  1607  et,  senere  ofte  optrykt,  hebraisk  og  kaldæisk 
leksikon)  og  understøttedes  heri  af  sin  søn  og  efterfølger 
ved  universitetet:  2.  Johannes  B.,  den  yngre  (1699— 
1664).  Baade  far  og  søn  ydede  de  reformerte  og  prote- 
stanterne  kjærkommen  Ixjælp  overfor  katolikerne  ved  sin 
hævdelse  af  den  hebraiske  bibelteksts  integritet:  den 
yngre  B.  fik  i  den  anledning  en  heftig  feide  med  Ca  pell  us 
(som  i  virkeligheden  var  den,  der  havde  ret). 

Buxus,  se  Buksbom. 

Buyliner,  episke  gjengivelser  af  rus.  heltesagn.  I 
disse  spiller  det  eventyrlige  en  fremtrædende  rolle.  Hver 
b.  omhandler  en  enkelt  episode  af  vedkommende  boga- 
ti!iyr's  (helfs)  liv  og  udgjør  intet  afsluttet  hele;  ofte 
forekommer  flere  varianter  af  en  og  samme  b.  De 
vrimler  af  sammenligninger  og  poetiske  vendinger.  Fore- 
drages reciterende  uden  akkompagnement;  deres  ud- 
bredelse  er  foregaaet  gjennem  omvandrendc  haandverkere. 
Skjønt  b.  for  tiden  omtrent  udelukkende  kjendes  i  Nord- 
Rusland,  særlig  trakten  om  Onega,  er  de  oprindelig 
opstaaet  sydpaa,  hvilket  tydelig  fremgaar  af  den  om- 
stændighed,  at  de  fleste  omhandler  Vladimir  af  Kiev 
(ca.  aar  1000)  og  hans  hof. 

Buys-Ballot  [båisbalå'],  Christoph  Heinrich 
Diedrich  (1817—90),  holl.  fysiker  og  meteorolog,  pro- 
fessor ved  universitetet  i  Utrecht.  Hans  undersøgelser 
af  samtidige  tilstande  af  atmosfæren  gjorde  ham  Ul  en  af 
banebryderne  for  den  nyere  dynamiske  meteorologi. 
B.-B.s  lov  om  forholdet  mellem  lufttrykkets  fordeling  og 
vindens  retning  og  styrke  (den  dynamiske  vind-lov). 

Buysse  [beii-],  Cyriel  (1859—),  flamsk  forf,  har 
skrevet  romaneme  «Het  recht  van  den  sterkste»  (1893\ 
cSchoppenboer»  (1898).  tnXeeuw  van  Vlaanderen»  (1901; 
og  flere  saml.  af  noveller.  Nogle  af  hans  dramaer  har 
været  opført  af  det  socialistiske  Multatuli-selskab  i  Gent. 

Buytsjkof,  Afanåsij  Fjédorovitsj  (1818—. 
rus.  historiker  og  arkæolog,  f.  i  Fredrikshamn,  1840  ansat 
i  den  arkæografiske  kommission,  1882  direktør  for  det 
keiserlige  bibliotek  i  St.  Petersburg.  Har  indlagt  sig 
særlig  fortjeneste  ved  offentliggjørelsen  af  Peter  den  stores 
korrespondance. 


var  —  (i)  Bettuberzug  m  —  f?)  bed- 
tick.  sackinf;  —  (^  taie  f;  coutil  m. 

dynge  —  ®Hnufem  —  ^ihcnp. 
mass.  pile  —  0  tas,  monceau. 
•mas  m. 

dynge  sammen,  op  —  T  (auf-, 
an)hfiufeD  —  (^  heap.  amass.  accu- 
mulate:  hoard  up  (moae}')  —  (?) 
amonc«ler,  entasser,  nccumuler. 


dynke  —  ®  besprvngen  —  (e) 
sprinkle  —  (?)  arroser,  moulller. 

dyppe  —  ©  taucben.  tunken  — 
(e)  dip;  pl  unge.  immeree  —  (?) 
tremper.  plonger,  immerger. 

dyr  —  (g  leuer,  kostbar  —  (e) 
dear  —  (f)  cher.  dyrtid  —  ® 
Teuerung  f  —  (§  dearth,  scarclty 
—  (T)  chertéf(dea  virres^  di  sette  f. 

dyr  Sb  -  (l)  Tier  n   —   (g)  ani- 


mal :  (større)  beast  —  ®  animal  m : 
bete.  brute  f.  dyrlæge  —  ®  Tier- 
arzt  m  —  (e)  veterinary  surgeon, 
farrler  —  (?)  Tétérinaire  ra.  dyr- 
plager! —  ®  Tierqufllerel  f  — 
(^  cruelty  to  animals  —  (?.>  cruaaté 
r,  mauvais  traitements  pl  (contre 
les  animaux).  dyrskue  —  (f) Tier- 
achau  f  —  @  caltle-show  —  (?)  ex- 
position   (f)   de   bestlaux.      dyre- 


kreds  (attr)  <-  0  Tlcrkrelt  oa  - 
^  todiac  —  ®codi«qaem.  dyre- 
rlge  —  0  Tlerreldi  n  —  ié  aolmAl 
kingdom  —  0  rtgne  (n)  animal. 

dyrebar  —  ®  leufr.  i»-«n-  e 
dear  —  ff)  cher.   ch^rl.   blrn-aime. 

dyrisk  —  %  tl«riscii  -  .e  anj> 
mal :  brutlah.  bcsUal  —  ®  «ninMl 
(om  menncaker)  beatial.  brutal 

dyrlskhed  ~  (j)  ticHmIi  r  - 


1493 


Buzen— Bflchner 


1494 


Buzeu,  by  i  Hamænien,  ved  elven  af  samme  navn, 
bielv  til  Sereth,  21  561  indb.  (1899),  biskdpsæde,  handels- 
kammer, klasisk  gymnasium  o.  s.  v.     Var  til  alt  i  1350. 

Buzot  [byzo'J,  Fran9ois  Leonard  Nicolas 
(1760—94),  fr.  politiker.  1789  medlem  af  nationalfor- 
samlingen,  1792  af  nationalkonventet  Ivrig  girondist  og 
modstander  af  terrorismen.  1793  dødsdømt  men  flyg- 
tede  til  Sydfrankrige,  hvor  han  ledede  den  girondistiske 
opstand.  Døde  vistnok  ved  selvmord.  Memoirer.  Hans 
intime  forhold  til  madame  Roland  er  bekjendt  gjennem 
en  række  breve,  hun  skrev  til  ham  fra  sit  fængsel. 

By  (oldn.  bær,  byr)  betegner  oprindelig  en  sam- 
ling af  beboede  huse  med  tilliggende  jordeiendom,  dcr- 
næst  kjøbstad  (s.  d.).  I  Danmark  og  de  sydlige  dele 
af  Sverige,  hvor  den  første  bebyggelse  foregik  paa  den 
maade,  at  flere  familier  sluttede  sig  sammen  om  at  ind- 
tage  og  udnytte  en  for  dem  passende  strækning  jord  og 
opsatte  sine  huse  ved  siden  af  hinanden  for  i  paakom- 
mende  tilfælde  at  kunne  staa  sammen  mod  en  fælles 
fiende,  blev  b.  den  almindelige  betegnelse  for  land  s-b., 
hvis  medlemmer  dyrkede  sin  jord  i  fællesskab,  et  for- 
hold, hvoraf  spor  har  holdt  sig  helt  til  den  nyeste  tid. 
Ogsaa  i  Norge  tør  den  oprindelige  beb3'ggelse  ialfald  til- 
dels have  været  landsbymæssig,  idet  jordfællesskab  ogsaa 
her  har  været  almindelig  udbredt;  men  landets  naturlige 
beskaffenhed  maa  dog  have  vanskeliggjort  denne  be- 
byggelsesmaade  og  især  hindret  landsbyvæsenets  videre 
udvikling,  og  saaledes  er  b.  i  Norge  blevet  en  betegnelse 
ikke  alene  for  clands-b.>,  men  ogsaa  for  den  enkelte  med 
husebygninger  forsynede  gaard  («bøen»):  jfr.  Bær. 

Byafossefly  jernbanestation  med  post  og  telegraf  paa 
Hell — Sunnan-banen,  5  km.  ø.  f.  Stenkjær.  Jembane- 
stationen  har  navn  efter  den  12.5  m.  høie  Byafoss  i  elven, 
der  kommer  fra  Snaasenvandet  (Heinsvandet)  og  falder 
i  3tenkjærQorden.  Ved  fossen  ligger  Helge- Rein- By 
brug,  aktieselskab,  der  driver  trælastforretning.  træsliberi, 
mølle.     Til  bruget  hører  ogsaa  et  større  gaardsbrug. 

Byam  Martifl-sundet  [baV^m-måtin-] ,  mellem  øcrnc 
Bathurst  og  Melville,  i  Parryøgruppen,  Nordishavet,  n, 
f.  Nordamerika.     I  sundet  en  ø  af  samme  navn. 

Bybefolkning.  Den  «industrielle  revolution»  fra  slut- 
ningen af  det  18  aarh.  af  betegnes  ved,  at  den  af  damp- 
kraften  understøttede  maskinteknik  efterhaanden  og  i 
stigende  udstrækning  afløser  det  gamle  haandvcrk 
og  den  som  husindustri  organiserede  frembringelse  af 
varerne.  Hermed  er  forudsætningen  for  den  moderne 
storindustri  og  verdenshandel  givet.  Baaret  af  den 
kapitalisme,  som  skabes  ved  de  nye  tekniske  kræftcrs 
hjælp,  omlægges  produktionen,  ud vides  med  kjæmpe- 
skridt,  eftersom  verdensmarkedet  i  det  19  aarh.  aabner 
stadig  nye  afsaetningsmuligheder,  og  koncentrercs  sam- 
tidig til  stordrift  paa  steder,  som  afgiver  de  gun- 
stigste betingelser  for  teknisk  og  kommerciel  nytte- 
virkning og  dermed  for  den  størst  mulige  lønsomhed 
under  den  frie  konkuiTances  kampforliold.  Denne 
økonomiske  udvikling  har  bevirket  en  dyberegaaende 
omformningaf  samfundene  end  nogcn  politisk  revolution. 
Bl.  a.  har  en  overordentlig  omfattende  forskyvning  af 
de  moderne  industristaters  befolkning  fundet  sted,  idet 
en  stedse  stigende  del  af  kulturlandenes  samlede  ind- 
byggertal  er  blevet  bybeboere.     Store  befolkningslag  er 


(e)  bnitlshness  —  ®  beatUllté.  bru- 
talité  f.  abrutissement  m. 

dyrke  —  ®  (an)bauen;  bestcl- 
len :  ausbilden ;  obllegen  (med  dat.), 
treiben:  (rcl.)  anbetcn.  \erehren  — 
(o^  (Jorden)  cultlvnte,  tlil:  (korn) 
fjrow;  (kunster)  study,  cultivate; 
(Gud)  worship  —  ®  culttver;  dé- 
velopper;  8'appliquer  å,  étudler; 
'Gud)  adorer. 


dyrkelse  —  0  Anbau  m.  PHege. 
Verehning  f,  Dienst  m  —  (§)  culti- 
vation.  calture.  tillage;  pur^ult; 
worshlp  —  (f)  cultare  f;  dévelop- 
pement  m:  étude  (Ode;  odoratlon 
f,  culte  m. 

dysenterie  ®  f.  dysentery 
(e)  blodgang. 

dyspepsie  (?)  f.  dyspepsy  ® 
træg  fordøielse. 


dyrke— d»k 

løsrykket  fra  den  jord,  til  hvilken  de  med  sin  eiendom 
og  sit  arbeide  var  knyttet,  og  er  indvandret  til  byerne, 
hvor  det'  langt  overveiende  flertal  af  denne  byernes  ind- 
vandringsbefolkning  er  blevet  lontagere  i  industriens  og 
omsætningsvirksomhedens  tjeneste  eller,  som  besiddelses- 
løst  proletariat,  er  blevet  de  stadig  paany  rekrutterede 
reservetropper  for  byernes  arbeiderhære.  Denne  proces 
har  havt  mange  onder  i  sit  følge,  skabt  sociale  spørs- 
maal  og  mangesteds  fremkaldt  bekymring.  1  vort  land 
har  denne  udvikling  indtil  det  20  aarhs  begyndelse  fore- 
gaaet  langsommere  end  i  de  fleste  kulturstater.  Vbre 
byers  befolkning  udgjorde  i  1815  95  000  individer  eller 
omkr.  11  pct.  af  landets  samlede  befolkning;  den  var  i 
1900  steget  til  638  000  individer  eller  28  pct.  af  befolk- 
ningen. I  Storbritannien  og  Irland  udgjorde  b.  ved  sidste 
aarhundredskifte  66  pct.,  i  Holland  og  Belgien  60  pct., 
i  Italien  48  pct.,  i  Tyskland  47  pct.  og  i  Frankrige, 
Schweiz  og  i  Danmark  (1906)  40  pct,  medens  den  i 
Sverige  var  22  pct.  og  i  Rusland  blot  14  pct.  Den  affolkning 
af  landdistrikterne,  som  indvandringen  til  byerne  frem- 
kalder,  har  mangesteds  foraarsaget  mangel  paa  arbeids- 
kraft for  landbruget.  Klagerne  herover  har  atter  frem- 
kaldt bestræbelser  for  at  fastholde  befolkningen  ved 
jorden  eller  bevirke  en  tilbagevandring  til  den,  f.  eks. 
ved  at  lette  adgangen  til  at  erhverve  eiendomsret  til 
dyrkningsjord  eller  ved  at  henlægge  fabrikerne  til  landet 
eller  saakaldte  haveb^^er  (s.  d.).  Kan  man  end  beklage 
de  ulemper  og  misforhold,  som  har  ledsaget  byernes 
sterke  vekst,  maa  man  paa  den  anden  side  indrømme. 
at  denne  udvikling  er  fremgaaet  af  en  økonomisk  nød- 
vendighed,  ligesom  den  har  medført  værdifulde  kultur- 
fremskridt.  [Litt.:  A.  F.  Weber,  «The  growth  of  cities 
in  the  nineteenth  century»  (New  York  1899).] 

By'bl08  (Baalat),  græ.  navn  paa  den  fønikiske  by 
Gebal,  en  ældgammel  handelsstad.  1  B.  dyrkedes  navnlig 
gudinden  Baalat  eller  Beltis  og  Adonis.  B.  var  i  middel- 
alderen et  bispesæde. 

Bfl'cheler,  Franz  (1837—),  t.  klassisk  filolog,  stu- 
derede  i  Bonn,  professor  i  klassisk  filologi  i  Freiburg, 
Greifswald,  fra  1870  i  Bonn.  Udgav  bl.  a.  Frontinus, 
Petronius,  Herondas;  vigtigt  sproghistorisk  arbeide: 
«Grundriss  der  lateinischen  Deklination»;  af  handlinger 
bl.  a.  om  olditaliskc  dialekter:  medudgiver  af  «Rheini- 
sches  Museum  fiir  klassische  Philologie». 

Bflcher,  Karl  (1847—),  t.  socialøkonom,  siden  1892 
professor  i  Leipzig.  B.s  navn  fik  god  klang  ved  en  .««ocial- 
historisk  interessant  undersøgelse  angaaendc  «Die  Be- 
volkerung  von  Frankfurt  a.  M.  lm  14  und  15  Jahr- 
hundert»  (1886),  men  hans  mest  kjendte  verk  er  «Die 
Entstehung  der  Volkswirtschaft»  (1893,  5  udg.  1906), 
hvori  han  søger  at  paavise,  hvorledes  den  økonomiske 
udvikling  overalt  har  glennemløbet  den  samme  trinrække 
af  former  (hus-,  by-,  nationalokonomi).  Et  sociologisk 
interessant  og  aandfuldt  verk  tr  hans  «Arbeit  und  Rhyt- 
mus>  (1896,  3  udg.  1902).  Siden  1904  er  han  redaktør 
af  detanseede  «Zeitschrift  fur  die  gesammte  Staatswissen- 
schaft»,  der  udkommer  fjerdingaarlig  i  Tubingen. 

Bflchner,  Georg  (1813—37),  t.  digter,  studerede 
naturvidenskab  og  medicin  i  Strassburg  og  Giessen,  men 
kastede  sig  samtidig  ind  i  tidens  politiske  bevægelser. 
I    1835    maatte   han   fra  Tyskland    flygte  til  Strassburg, 


dyspnée  ®  f,  dyspnæa  @ 
aandenød. 

dysse  (i  søvn)  —  ®  beachwlch- 
tigen ;  elnschlåfern  —  ($)  lull ;  huah 
(up)  —  ®  endormir.  aasouplr. 

dyster  —  ®  daster  —  (^  «om- 
bre,  gloomy  —  (?)  sombre,  lugubre. 

dysurle  ®  f,  dysury  ®  urin- 
tvang. 


dytte  -  (?)  dichten  -  (g)  stop 
up,  •tuff  —  (J)  boucher. 

dyvelsdræk  —  ®  Tenfelsdreck 
m  —  @  asa  fetlda,  atinking  asa 
—  0  aasa  (m)  fætida. 

dægge  for  —  0  llebkosen,  mit 
Aufmerksamkeiten  Qt>erhaureD  — 
@  coddle  —  ®  cqjoler,  choyer, 
dorloter. 

dæk  --  ®  Verdeck.   Deck  n  — 


dækblad— dæmpe 


1495 


Bflchner— Bygdeborg 


1496 


hvor  han  studerede  filosofi.  Blev  1836  privatdocent  ved 
universitetet  i  ZQrich.  Foruden  politiske  flyveskrifter 
har  B.  skrevet  det  dramatiske  digt  «Dantons  død»  og 
oversåt  et  par  af  Victor  Hugos  dramaer. 

Bflchner,  Louise  (1821—77),  t.  forkjæmperinde  for 
kvindens  rettigheder,  eftern.  Ludwig  B.s  søster.  Udgav 
«Die  Frauen  und  ihr  Beruf»  (1855)  og  efter  opdrag  af 
det  preussiske  undervisningsministerium  «Praktische  Ver- 
suche  zur  L6sung  der  Frauenfrage».  Ogsaa  som  roman- 
forfatterinde  og  essayist  var  hun  meget  skattet. 

Bilchner,  Ludwig  (1824—99),  t.  filosof  og  læge, 
var  en  ivrig  forfægter  af  den  materialistiske  verdens- 
opfatning.  Hans  berømteste  verk,  «Kraft  nnd  Stoff», 
udkom  1855  og  naaede  1902  sit  20  opl.  B.  hævder,  at 
det  aandelige  kun  er  en  egenskab  ved  materien.  Den 
fysiske  organisme  frembringer  de  virkninger,  vi  kalder 
sjælelige,  ligesom  en  dampmaskine  fremkalder  bevægelse ; 
psykislt  virksomhed  er  ikke  andet  end  udstraaling  af 
bevægelse  mellem  hjernebarkens  celler.  I  en  række 
skrifter  udtaler  han  sig,  ofte  sterkt  polemisk,  om  natur 
og  aand,  om  gudsbegrebet,  det  kommende  liv,  darwin- 
ismen og  menneskets  stilling  i  naturen. 

Bflckebarg,  by  i  Tyskland,  hovedstad  i  fyrstendømmet 
Schaumburg  Lippe,  45  km.  s.v.  f.  Hannover,  5  683  indb. 
(1905).  En  vakker  liden  by  med  stort  slot,  gymnasium, 
lærerseminar  o.  s.  v. 

Bfidlnger,  Max  (1828—1902),  t.  historiker,  1861  pro- 
fessor i  Zurich,  1872—99  i  Wien,  har  bl.  a.  skrevet 
«Østerreichische  Geschichte  bis  zum  Ausgang  des  13 
Jahrh.»,  «Die  Koniginhofer  Handschrift  und  ihr  neuester 
Verteidiger». 

B3rf)ordeil  kaldes  fjorden  udenfor  Bergen,  indenfor 
Askøen.  Den  staar  gjennem  Herløljorden  nordenfor  og 
Hjeltefjorden  søndenfor  den  nævnte  ø  i  forbindelse  med 
havet.  B.s  største  bugter  er  PuddeQorden  og  Vaagen, 
begge  at  betragte  som  liavn  for  Bergens  by.  B.  kaldes 
ogsaa  indløbet  til  Stavanger  fra  Tungenes  fyr. 

Byfogd  er  en  i  de  fleste  (25)  kjøbstæder  i  Norge 
ansat  embedsmand.  Han  er  i  19  af  disse  byer  under- 
dommer, skifteforvalter,  auktionsforvalter,  byskriver, 
notarius  publicus,  eksekutionsmyndigfaed  samt  statens 
oppebørcels-  og  kassebetjent.  I  de  øvrige  6  byer  (Kristi- 
ania, Drammen,  Kristiansand,  Stavanger,  Bergen  og  Trond- 
hjem)  er  en  eller  fiere  af  disse  forretninger  lagt  under 
andre  embedsmænd.  1  Kristiania  er  b.  saaledes  alene 
eksekutionsmyndighed  og  notarius  publicus.  I  13  af  de 
førstnævnte  19  byer  er  b.  tillige  magistrat,  i  6  af  dem 
ogsaa  politimester. 

Byfred,  se  Borgfred. 

Byg  (hordeiim),  slegt  a  f  græsfamilien,  af  hvis  arter 
den  dyrkede  med  sine  forskjellige  former  har  særlig 
interesse.  B.- akset  har  siddende  smaaaks,  som  sidder 
i  knipper  paa  tre  i  to  rader  paa  aksstilken,  hvorved 
denne  faar  seks  rader  af  smaaaks.  I  hvert  af  smaa- 
aksene  er  der  én  blomst,  hvis  nederste  inderagne  bærer 
et  langt  ru  snerp.  B. -kornet  er  vokset  fast  til  inder- 
agnerne.  Der  er  et  stort  antal  b.-sorter,  som  dog  kan  hen- 
føres til  to  gnindformer:  toradet  b.  og  seksradet  b. 
Det  toradede  b.  (h.  distichum)  har  de  største  kom;  hos 
dette  er  det  kun  den  midterste  blomst  i  hvert  knippe, 
som   frembringer   korn,    medens   hos  det  seksradede   b. 


BvR 


(h,  polysiichum)  alle  blomster  sætter  frugt.  — 
B..  er  en  gammel  kulturplante.  At  det  har 
været  dyrket  allerede  i  stenalderen,  viser  pæle- 
bygningerne  i  Schweiz,  og  i  Ægypten  er  der 
fundet  b.-korn  i  den  antagelig  fra  det  4  aar- 
tusen  f.  Kr.  stammende  Dashurpyramide.  I 
Norden  er  b.  dyrket  i  den  yngre  stenalder. 
Stamplanten  for  b.  kjendes  ikke  med  sikker- 
hed;  man  antager  dog,  at  det  toradede  b.  ned- 
stammer fra  Tl.  spontaneum^  en  art,  som  nu 
vokser  vild  i  det  nordøstlige  Afrika  og  nær- 
liggende egne  i  Asien.  —  I  vore  dage  dyrkes 
b.  over  store  dele  af  jorden,  saavel  paa  den 
nordlige  som  sydlige  halvkugle,  i  vort  land  er 
b.  den  kornsori,  som  d^Tkes  længst  mod  nord, 
nemlig  til  noget  over  den  70de  breddegrad.  I 
Europa  er  Rusland,  Tyskland,  Østerrig- Ungarn, 
England  og  Frankrige  de  lande,  hvor  der  dyr- 
kes mest  b.  B.s  anvendelse  er  foruden  som 
brødkorn  og  til  gryn  og  kreaturfoder  især  til 
malt  ved  ølbrygningen. 

Omtr.  fjerdeparten  af  det  korn,  som  dyrkes 
i  Norge,  er  b.  Men  i  enkelte  bygder  (særlig 
fjeldbygdeme)  er  b.  omtr.  det  eneste  korn,  som 
dyrkes;  det  kaldes  her  (ligesom  i  Sverige)  ofte 
kun  «korn».  Mest  d3rrkes  7i.  vulgarcy  i  mindre 
udstrækning  h.  erectum  eller  en  anden  toradet 
sort.  B.  vil  have  god  jord,  hverken  udpræget  sand-  el. 
ler*  el.  muldjord,  men  et  jordsmon,  hvor  disse  Jordbe- 
standdele  er  tilstede  i  et  passende  blandingsforhold.  Det 
stiller  ganske  store  krav  til  jordens  bearbeidning  og 
gjødsling.  Bearbeidningen  maa  gaa  ud  paa  at  finsrauldre 
jorden  uden  at  udtørke  den  formeget;  gjødslingen  ud- 
føres  helst  med  brændt  dyregjødsel  eller  kunstgjødsel. 
B.s  bedste  plads  i  omløbet  er  efter  velgjødslede  rod- 
vekster.  Saafrøet  tåges  af  sidste  eller  næstsidste  aars 
avl,  saamængden  25 — 35  1.  pr.  10  ar.  Nedmuldnings- 
dybden  5—6  cm.  Veksttiden  er  90—100  dage.  kortest 
for  de  seksradede  sorter.  B.  høstes  i  gulmodningsstadiet 
og  tørkes  helst  paa  stør.  Almindelig  avl  er  2 — 300  kg. 
kjerne  og  3 — 400  kg.  halm  pr.  10  ar.  Hektolitervegt 
65—70  kg. 

Bygaalen,  se  Anguillulider. 

Bygbrandy  se  Brandsoppe. 

Bygdeborg  kaldes  et  befæstet  sted,  hvor  bygdens 
befolkning  kunde  søge  tilflugt  under  et  fiendtligt  over- 
fald. Borgene  bleV  lagt  paa  steder,  som  var  saapas 
vanskelig  tilgjængelige,  at  de  let  lod  sig  forsvare,  naar 
adgangen  blev  sperret  ved  en  mur.  Undertiden  be- 
fæstedes  naturlige  huler,  men  som  oftest  valgtes  dertil 
en  fJeldkoUe  med  steile  sider,  men  nogenlunde  flad 
ovenpaa.  Indenfor  borgens  omkreds  blev  undertiden 
bygget  et  eller  flere  huse,  og  var  der  ikke  paa  stedet 
nogen  kilde,  blev  en  vandbeholder  udgravet.  Saadanne 
borge  findes  overalt  i  Norge,  hvor  der  har  været  fast 
befolkning  i  forhistorisk  tid;  de  omtales  ikke  i  saga- 
litteraturen, tilhører  vistnok  vikingetiden  eller  en  endnu 
Qernere  foriid.  Mange  norske  gaardsnavne  paa  Slot  eller 
Borg  er  knyttet  til  saadanne  befæstninger.  [O.  Ryglu 
c  Gamle  bygdeborge  i  Norge>  i  Aarsberetnlng  1882  fra 
Foreningen  til  norske  fortidsmindesmerkers  bevaring. 


@  deck  —  ®  pont  m.  dæksbaad 

—  fti  Boot  (n)  mit  elnem  Verdeckc 

—  (e)  decked  boat  —  (F)  barque  (0 
pontée. 

dækblad  -  (F,  Deck-,  VVickel- 
blntt  n  —  <?)  wrapper,  outside  — 
(fl  bractée  f:  (pan  cignr)  robe  f. 

dække  —  ø  (bodecken:  (d. 
over)  Qberbrelten.  «legen  —  e;  co- 
ver, (udgifter)  og»,  meet:    (bordet) 


lay;  (mil.)  back;  (oTer)  veil,  pal- 
llate  —  (D  eouvrir;  cacher;  (under- 
skud)  combler;  (mil.)  adosser. 

dække:  spille  ander  d. 
(med)  —  0  mit  eim.  imtar  einer 
Deckc  stecken  —  ^  collude  —  ® 
£tre  d'intelligence ;  s'entendre  avec. 

dækketøi  —  0  Deckzeug  n  - 
(e)  tablc  linen  —  ®  linge  (m)  de 
table. 


dækning  —  ®  Decken  n.  Deck- 
ttng  f  —  @  coveiting)  —  (?)  cou- 
verture  f,  abri  m;  (i  handelnpr.) 
rembouraeroent,  recoovrement  m; 
(mil.)  protectlon,  eacorte  f. 

dæmme  (op  for)  —  (£)  dAm- 
men  —  @  dam  —  ®  elever  (op- 
poser) une  digue  oontre  (å),  couper 
le  cours  de. 

dæmning  —  ®  Damm,  Delch 


m  —  @  dam.  embankmetit  -  p 
digae<ment)  f  (m);  (havne-)  Jctec  f. 
quai  m. 

dæmon  >-  0  DAmon  m  —  «> 
demon  —  ©  demon  m. 

dæmonlsk  —  ®  dflnonlflcb  - 
$)  demonlao(al)  —  (£)  déxnooiaque. 
diaboUque. 

dæmpe  —  C*  dAmpfen ;  raildcm. 
betAnnigen    —    @   qwocb.    queU 


ÆGYPTISK  BYGNINGSKUNST 


F    ^^"' 

w 

I 

i 

H|ii'"'ii 

HÉ^ 

^^H. ' 

v;, 

1 

v.  ;/.• 

Buii'' 

I   ^^H 

tifl 

1  ^RH 

^HBI^j 

mRi 

1   WM 

Di 

M 

t^._u 

mt 

ØwTvtv  nekke  fhi  vemtre:   Ttnnprl  I   Edfu.     Alhon  lemp* I  1   ncndera.     Midlcrele  mUke:    l>en   Forreste  wilebJil   I  Karnak.     Sollehal  I   Kdrtiah. 

NedcTHt  r    Pimrtildeme  v«i  Glieh. 


1497 


Bygdemaal— Bygningskunst 


1498 


Bygdemaal,  se  Norsk  sprog:   Dialekter. 

Bygdemagaslnfondet.  Ved  kgl.  res.  af  28  mai  1788 
bestemtes  den  ved  salget  af  en  statsalmenning  udbragte 
kjøbesum  afsat  til  et  fond  til  bygdemagasiners  indretning 
og  andet  almennyttigt  brug.  Fondet,  der  senere  er  øget 
ved  renter  og  ved  gaver  fra  et  par  privatmænd,  eiede 
1  jan.  1907  kr.  594503.47.  Midlerne  udlaanes  til  kom- 
muner for  at  afbjælpe  korntrang  eller,  forsaavidt  de 
ikke  anvendes  paa  denne  maade,  til  kommuner  eller 
private  mod  kommunegaranti  til  næringsveienes  fremme 
i  landdistrikterne.  Fondet  bestyres  af  landbrugsdcparte- 
mentet. 

Bygdetønde  el.  bjemtønde  brugtes  før  mangesteds 
som  maaleenhed  ved  kjøb,  salg  o.  1.  indenbygds.  Ifølge 
gammel  sedvane  var  den  gjerne  større  end  det  lov- 
bestemte tøndemaal,  f.  eks.  20  settinger  å  9  potter 
(^10  skjepper, /Hallingdal,  Hadeland)  eller  24  settinger 
å  7  potter  (Valdres). 

Bygdin,  indsjø  (1062  m.  o.  b.,  47  km.*  og  215  m. 
dyb)  i  den  sydlige  del  af  Jotunheimen,  har  afløb  gjen- 
nem  Vinstervandene  til  Vinstra  og  Gudbrandsdalslaagen. 

Bygdø  (Ladegaardsøen),  en  forholdsvis  flad,  skogklædt 
halvo  vest  for  Kra.  med  frodig  vegetation.    Fra  middel- 


(Fot.  af  O.  Væring.) 


Bygdø  koiigsgaard. 


alderen  af  tilhørende  krongodset;  udgjorde  saaledes  en 
del  af  dronning  Eufemias  livgeding.  Her  ligger  Norsk 
folkemuseum  og  Oscar  ITs  samlinger,  B.  kongsgaard,  der 
benyttes  til  sommeropholdssted  af  kongefamilien,  og  end- 
videre  det  lille  slot  Oscarshal  samt  flere  bad  og  for- 
lystclsessteder  og  mange  villaer.  Ved  den  smale  land- 
tunge,, der  forbinder  B.  med  fastlandet,  ligger  Skøien 
(før  kaldt  B.)  jernbanestation,  3  km.  fra  Kra. 

Byge.  1  meteorologisk  forstand  kortvarige  fænomener, 
tildels  med  udpræget  styrke.  Regn-b.,  sn  e-b.,  hage  lb., 
vind-b.,  storm-b..  orkan-b.,  torden-b. 

Bygelhom,  se  Buglchorn. 

Bygflue,  se  Kornfluer. 

Bygge  (hildre,  skrolle)  siges  om  land  (og  oer),  naar 
de  i  visse  slags  veir  viser  sig  høiere  end  de  virkelig  er 
(«nyder>  ovenpaa  våndet). 

Byggeforeninger,  se  Arbeiderboliger. 


dæmre— død 

Bygherre,  den  person  eller  i  tilfælde  ogsaa  den  au- 
toritet eller  det  selskab,  der  eier  eller  repraesenterer 
eierne  af  et  under  opførelse  værende  bygverk. 

Bygkom,  kveise  paa  randen  af  øielaaget  (hordeolum) . 

Bygland,  herred  i  Nedenes  amt,  1 357  km.'  med 
2149  indb.;  1.7  pr.  km.*;  svarer  til  B.  prestegjeld  med 
B.,  Sandnes,  Austad  og  Aardal  sogne.  Herredet  omfatter 
den  sydlige  del  af  Sætersdalen  omkring  Byglandsfjorden 
og  AraksQorden  med  vidtstrakte  heistrækninger  i  ø^t  og 
især  i  vest  for  dalen.  Dalen  er  trang  med  steile  sider; 
omkring  de  store  vande  Araks-  og  B.-Qorden  er  bred- 
derne  noget  slakere  og  bedre  opdyrket.  Ved  sydenden 
af  B.-Qord  er  jernbanestationen  af  samme  navn,  ende- 
station  for  Sætersdalsbanen.  Af  arealet  er  6.9  km.* 
aker  og  eng,  280  km.*  skog  (væsentlig  furu),  1  070  km.* 
udmark,  snauQeld,  myr  og  indsjoer  (ferskvand  ialt  124 
km.*,  deraf  falder  ca*.  37  km.*  paa  B.-  og  Araksfjorden). 
Paa  helerne,  der  er  oftfyldt  af  gode  tiskcvande,  er  ud- 
merkede  beiter  og  fjeldslaatter.  Fjeldene  (helerne)  naar 
op  i  1 070  m.  Jordbrug,  især  fædrift,  er  den  vigtigste 
næringsvei.  Desuden  drives  en  del  skogbrug,  og  der 
findes  flere  sagbrug,  hvoriblandt  A/S.  Byglandsfjord 
dampsag  og  høvleri,  oprettet  1898,  kapital  105  000  kr. 
Opefter  dalen  er  ilere  hotelleF,  hvoriblandt  Sætersdalens 
sommerhjem  ved  hovedkirken;  paa  Vestheierne  er  Gauk- 
heien  turisthytte,  hvorfra  fjeldovergange  til  Sirdal, 
Aaseral  og  Lyse.  Herredet  har  egen  sparebank,  opr.  1868. 
Antagen  indtægt  1906  275  651  kr.,  formue  2  043940  kr. 

Byglandsfjorden,  se  Aard  a  Isfjord  en. 

Bygmester.  Ordet  b.  betegnede  tidligere  nærmest 
den  kunstneriske  leder  af  et  bygverk;  nu  betegner  det  i 
almindelighed  den  haand verksmester,  der  forestaar  op- 
førelsen  af  bygninger. 

Bygnlngslnspektør.  1.  I  de  forskjellige  bygnings- 
love er  det  dels  paabudt,  dels  tilladt  magistrat  og  for- 
man dskab  at  ansætte  en  eller  flere  b.  til  at  bistaa 
bygningskommissionen  med  at  føre  kontrol  med  bygge- 
arbeider. 2.  B.  for  statens  bygninger  i  og  ved  Kra. 
(«statens  b.>)  beskikkes  af  kongen  uden  bestalling  som 
embedsmand.  Han  er  tillige  konsulent  for  regjeringens 
departementer  i  byggesager. 

Bygningskunst.  De  første  bygninger,  som  mennesket 
lærte  sig  at  opføre,  var  primitive  boliger  til  beskyttelse 
mod  veiret.  Saalænge  boligen  bare  opfyldte  de  aller- 
nødvendigste  betingelser  for  et  saadant  vern,  var  op- 
forelsen  et  haandverk,  ingen  kunst.  Men  fra  den  tid, 
da  mennesket  giver  sin  bolig  en  bestemt  form,  hvori 
dens  opgave  er  klart  udtrykt,  og  mennesket  samtidig 
finder  en  glæde  ved  og  en  trang  til  at  forskjønne  dette 
sine  hænders  arbeide,  glider  byggeha^ndvei(ket  over  i 
b.,  den  kunst  at  opføre  bygninger  i  overensstemmelse 
med  love  for  proportion  og  symmetri,  saa  bygverket 
i  konstruktion  og  udsmykning  fremstaar  som  et  orga- 
nisk hele.  De  første  opgaver  for  b.  blev  at  skabe  boliger, 
større  og  skjønnere  end  de  vanlige,  til  brug  for  høvdinger 
og  til  bru[;  for  gudsdyrkelsen.  Løsningen  af  disse  op- 
gaver, at  skabe  slot  og  tempel,  er  det  første  trin  i  b,s 
store  udviklingshistorie.  I  de  forskjellige  verdensstrøg. 
hvor  mennesket  skridtvis  naar  frem  til  det  kulturtrin, 
at  en  b.  opstaar,  vil  klimatiske  eiendommeligheder  sam- 
men med  arten  af  det  lettest  tilgjængelige  byggemateriale 


tnume,  deaden,  (et  instrument) 
tnute,  (ilden)  subdue:  suppress  (n 
riot)  -  (f)  moderer:  (lyd)  nffalbllr; 
(lys)  nmortir:  lild)  étoulTcr;  (mus.) 
«ssourdir.  adoucfr;  (farten)  ralentlr; 
(undertrykke)  apaiser,  réprimer ; 
rabiittre. 

dæmre  —  (t)  dAmmern  —  (e) 
down  —  0  falre  Jour  (null);  poin- 
dre. 


dæmring  —  0  Dflmmerung  f. 
Zwielicht  n  —  (é)  twilight.  dawn 
—  (f)  aube.  pointc  (f)  du  Jour. 

dænge  —  ®  durchpnlgeln  — 
(e;  trash  —  (f)  rosser. 

d«  —  (l)  sterben,  (tone)  verbal- 
len —  ®  die  —  (f)  mourir.  périr; 
(d.  hen)  8'éteindre.  explrer. 

døbe  —  ®  taufen  —  £)  baptize. 
Christen  —  $  baptiser.  Oøbefont 


—  ®  Taufstein  m  —  (?)  (baptismal) 
Tont  —  ®  fonts  (m  pl)  baptismaux : 
cuve  f. 

død  -  ®  Tod  m  —  (e)  death  - 
(f)  mort  f.  dødsbo  —  (il  Nach- 
lass(mn8se)  m  (f),  Hinterlassenschnfl 
f  —  Cc)  estate  of  a  person  deceased 

—  (?)  succession  f.  dødsfald  — 
Ø  Todesfall  m  —  rte)  decease.  de- 
mise   —   (f)  (cas  (m)  de)   décés  m. 


dødsfiende  —  ft;  Todfeind  m  — 
@  mortai  enemy  —  (?)  ennemi  (m) 
mortel.  Jure.  dødskamp  —  itj 
Todeskampf  m  —  @  agonies  pl 
(of  death)  -  ©  agonle  f.  døds- 
Straf  —  0  Todesstrafe  f  -  capi- 
tal  punishment  —  (?)  peine  (f)  ca- 
pitale.  dødssyg  -  I  lotkrank 
—  (e)  mortally  ill  —  (f)  malade  A 
la  mort;  morlbond. 


1499 


(som  træ,  sten,  tørret  ler)  bestemme  bygningernes  karak- 
ter og  form,  samtidig  som  de  vil  blive  præget  af  de  livs- 
vilkaar,  de  politiske  og  religiøse  forhold,  under  favilke 
mennesket  der  lever. 

Ægyptisk  b.  I  Ægypten  kræver  naturforholdene 
(navnlig  af  hensyn  til  reguleringen  af  våndet),  at  de 
mange  slutter  sig  sammen  til  fælles  arbeide  under  en 
alle  omfattende  planmæssig  organisation.  Dette  har  i 
tidens  løb  sat  sit  præg  paa  folket  og  derigjennem  paa 
kunsten.  Sjelden  møder  man  i  det  gamle  Ægypten  kunst- 
neriske individualiteter  (som  i  Grækenland);  oftest 'er 
det  en  masseudvikling,  man  bliver  vidne  til.  Denne  ud- 
vikling  gjennemløber  forskjellige  epoker,  hver  med  sit 
kunstccntrum.  Efter  (I)  en  præhistorisk  tid,  hvori 
de  ægyptiske  huse  formodentlig  har  seet  ud  omtr.  som  de 
nuværende  centralafrikønske  folks  hytter,  følger  (II)  den 
«ældste  periode»  (1—3  dynasti,.ca.  3300—2800  f.  Kr., 
centrum  rimeligvis  Abydos);  allerede  i  denne  tid  bar 
man  i  b.  anvendt  ikke  alene  teglsten  (baade  lufttørret, 
brændt  og  glasseret),  men  ogsaa  huggen  sten  (kalksten  og 
granit);  det  betydeligste  mindesmerke  fra  denne  periode 
er  den  nylig  fundne  grav  efter  kong  Menes,  den  første 
hersker  af  1  dyn. :  et  gravkammer,  forbundet  med  4  pro- 
viantrum,  det  hele  forsynet  med  en  pilaster-fa^ade  og 
omgivet  a  f  en  mur.  Dette  gravanlæg  danner  udgangs- 
punktet  for  den  videre  udvikling,  som  i  (III)  det  «gamle 
rige»  (navnlig  4  og  5  dyn.,  ca.  2800—2500  f.  Kr.,  cent- 
rum Memfis)  især  giver  sig  udslag  først  i  de  fornemmes 
grave  (som  efter  sin  form  benævnes  mastaba,  arab., 
bænk)  og  dernæst  i  kongegravene:  pyramiderne.  Over- 
gangsformen repræsenteres  af  kong  Zoser's  (3  dyn.)  trin- 
pyramide  i  Sakkara;  den  egentlige  pyramidetypus  møder 
os  i  gravene  fra  det  4  dyo.s  konger,  først  i  Snofru's  pyra- 
mide i  Medum  og  dernæst  i  fuldendt  form  i  pyrami- 
derne efter  Cheops,  Chefren  og  Mykerinos  ved  Gise 
(i  nærheden  af  Memfis).  Ogsaa  i  (IV)  det  saakaldte 
«mellemrige»  (navnlig  12  dyn.,  ca.  2000—1800  f.  Kr., 
centrum  Fajum)  gjenfindes  pyramideformen,  omend  ikke 
i  saa  kolossale  dimensioner  som  tidligere.  Af  mindre 
solid  materiale  var  disse  ældre  epokers  templer  opført; 
og  af  dem  er  derfor  ikke  meget  bevaret.  Et  soltempel 
i  Abusir,  fra  5  dyn.,  havde  form  af  en  aaben,  af  til- 
dækkede  rum  omgivet  plads,  i  hvis  vestlige  halvdel  der 
hævede  sig  en  vældig  obelisk;  foran  denne  stod  et  svært 
alabasteralter.  Et  af  kong  Amenemhet  III  «Labares» 
(12  dyn.)  i  Fajum  opført  tempel,  der  i  tidernes  løb  fik 
en  mængde  tilbygninger,  er  blevet  berømt  under  den 
græ.  betegnelse  «labyrint».  Grundskemaet  for  templerne 
var  det  .samme  som  for  privathusene  og  paladserne  (thi 
templet  betragtedes  som  «guds  hus»):  først  kom  en  aaben, 
aflang  forsamlingsplads,  omgivet  af  søilerader  (peristyl), 
dernæst  en  hal,  ofte  i  form  af  en  treskibet  basilika,  hvis 
tag  bares  af  søiler  (hypostyl),  og  hvori  gudstjenesten  af- 
holdtes,  og  endelig  fulgte  det  allerhelligste,  hvori  gud 
eller  den  hellige  treenige  familie  (fader,  søn  og  guds- 
moder;  «begiver  sig  til  hvile».  Templet  havde  karakter 
af  fæstning;  for  at  komme  ind  maatte  man  passere  gjen- 
nem  en  vældig  portbygning  (pylon),  flankeret  af  2  mæg- 
tige  taarne;  og  det  hele  indesluttedes  af  en  mur.  For- 
øvrigt  yndede  æg^^pteren  at  forestille  sig  templet,  i  lighed 
med  enhver  anden   bygning,  som   et  miniaturbillede  af 


Bygningskunst 


1500 


død  a4J  —  ft;  tol  —  (^  dead. 
inanlmate;  (af-)  deceased  —  (?) 
mort:  inanimé;  (flg.)  déM;rt:  (af-) 
défunt.     dødfødt  —  ft<  totKeboren 

-  @  still-(dead-)born  —  ^  mon- 
ne, dødvande  -  nj  totes  Wasser 
n  —  (e)  dead-water  —  (f)  morte(s) 
eaux  r  pl. 

dødelig  -  (tj  sterblich.    tOtllch 

—  @    deadly,    mortal ;    over   head 


and  ears  (in  love)  —  (f)  mortel; 
éperdument  (amoureux  de). 

dødelighed  -  ®  Sterblichkeit 
r  —  @  mortality,  death-raUKs)  — 
(?)  mortalllé  f. 

dødning  se  iJJenganger.  død- 
ningben  —  Ø  Totengebeine  pl  — 
(e)  dead- men 's  bones,  cross- bones 
—  (?j  ossements  m  pl. 

døgenlgt  —  iX  Taugenichts  m 


Nildalen ;  gulvet  var  jorden,  af  hvilken  soilerne  skjød  op 
som  planter  (papyrus  eller  lotus);  tåget  tænktes  derfor 
heller  ikke  at  hvile  paa  disse,  men  repræsenterende 
himlen  (og  derfor  dekoreret  med  gule  stjerner  paa  blaa 
bund)  at  svæve  frit  derover.  Ved  siden  af  denne  hoved- 
typus  findes  ogsaa  kapellet,  svarende  til  det  ægyp.  land- 
hus eller  kiosk.  Dette  kapel,  en  retvinklet,  aflang  celle, 
omgivet  af  en  søilegang  og  mindende  om  det  græ.  naos 
peripteros,  møder  os  i  (V)  det  «nye  rige»  (18 — 20  dyn., 
ca.  1600-1100  f.  Kr.,  centrum  Theben).  Paa  dennetid 
traadte  Ægypten  gjennem  erobringer  og  handelsforbin- 
delser ud  af  sin  tidligere  isolerede  stilling  og  blev  et 
verdensrige.  Den  vestasiatiske  kultur  strømmede  ind 
fra  Syrien  og  Palæstina  (fra  ca.  1460  ægyp.  provins),  og 
jevnsides  med  den  virkede  den  «mykeniske»  middelhavs- 
kultur  befrugtende.  Følgen  var  for  Ægypten  en  ny 
blomstringsperiode,  der  bl.  a.  kom  til  u^tryk  i  en  livlig 
byggevirksomhed,  navnlig  i  rigshovedstaden  Theben  .  hvor 
nu  landsbyerne  Karnak  og  Luxor  ligger).  Amon-templet 
i  Theben  (grundlagt,  efter  hovedtypen,  under  12  dyn.) 
naaede  efterhaanden  et  uhyre  omfang.  Sine  grave  gav 
de  i  Theben  residerende  konger  ikke  længer  form  af 
pyramider,  men  drev  dem  dybt  ind  i  fjeldet,  efter  et 
skema  der  skulde  afbilde  underverdenen,  hvorigjennem 
efter  denne  tids  forestilling  den  døde  farao  ora  natten 
seiler  sammen  med  solguden.  Et  forsøg  af  den  merke- 
lige kong  Amenofis  IV  (18  dyn.,  ca.  1400  f.  Kr.)  paa  at 
revolutionere,  ikke  alene  religionen,  men  ogsaa  kunsten, 
mislykkedcs;  der  paafulgte  en  restaureringsperiodc  under 
Sethos  I  (19  dyn.);  og  det  var  derfor  den  gamle  aand. 
som  fyldte  den  ægyp.  kunst,  da  hans  søn  Ramses  II 
gjennem  udstrakt  byggevirksomhed  forherligede  sit  glor- 
værdige,  seierrige  regimente;  denne  tids  kunst  har  bl.  a. 
sat  sig  merker  i  den  store  soilehal  i  Karnak  og  i  det 
vældfge  klippetempel  i  Abu-simbel  (se  billede  sp.  57\ 
hvis  stenkolosser  synes  at  bære  et  helt  bjerg.  Dog  har 
allerede  denne  tid  1  sig  spirerne  til  den  nedgang  i  kun- 
sten som  skjød  sterk  fart  under  det  følgende  fi*emmed- 
herredømme  i  Ægypten.  En  (VI)  rena  issa  nceperi  ode 
(26  dyn.,  663—525  f.  Kr.,  centrum  Sais)  indtraadte,  da 
det  lykkedes  Psammetik  at  fordrive  assyrerne;  udenom 
Ramses-tiden  med  dens  noget  kosmopolitiske  karakter 
søgte  man  nu  tilknytning  helt  tilbage  i  det  «gamle  rige*, 
som  man  dog  ikke  slavisk  efterlignede,  men  hvorfra  man 
søgte  impulser  til  at  frembringe  n^'  kunst.  Men  atter 
kom  fremmedherredømmet  (perserne),  kun  afbrudt  af 
en  kort  æra  under  et  hjemligt  dynasti,  hvortil  hørte  kong 
Nektanebus,  der  udfoldede  en  betydelig  byggevirksomhed. 
om  hvis  høie  niveau  i  arkitektonisk  henseende  det  skjønne 
tempelanlæg  paa  øen  Philae  bærer  vidnesbyrd.  I  (VII. 
den  græsk-romerske  epoke  (fra  332  f.  Kr.  af.  cent- 
rum Alexandria)  sad  den  æg>'p.  kultur  ikke  længei-e  inde 
med  nogen  skaberisk  kraft.  De  ptolemæiske  templer 
har  paa  anerkjendelscsværdig  maade  gjenoptaget  de  gamle 
traditioner,  men  ikke  evnet  at  føre  dem  videre  gjennem 
nye  former.     (Se  pl.  Ægyptisk  b.) 

I  det  andet  store  vestorientalske  kult urcen tru m,  lan- 
dene omkring  Eufrats  og  Tigris'  nedre  løb,  havde  den 
sumeriske  urbefolkning  allerede  i  det  4  aartusen  f.  Kr. 
udviklet  en  høi  kultur  med  en  eiendommelig  b.  De 
lerholdige   og   træfattige   egne   havde   fremkaldt   en   ori- 


—  @  good  for  noUiing  (fellow)  — 
0  vaurien.  mauvais  garnementm. 

døgn  —    t,  Tag  m  (24  Stunden) 

—  @  day  and  night,  24  hoore  — 
(D  Jour  (et  nuit),  vingt-quatre  heu- 
res.  døgnflue  —  t;  Elntagsfliege 
f  —  (?)  ephemera  —  (f)  épbémére 
m.  døgnlitteratnren  — (I^iTages- 
literatur  f  —  \e)   current  literature 


—  ©  la  lUtéralure  du  Joar  (cpfa^ 
mere). 

døle  —  0  (er)duld«a.  ertngra. 
aoBhalten,  leiden ;  (Ikke  kunne  d  '" 
nicht  m^^en  —  @  brook.  pol  ap 
With;  cndure  —  ^  caauTer,  ra|^ 
porter,  sublr.  endurer:  ao«iflkir. 

døit  —  (tj  Heller  m  —  ;•  doiL 
farthing  —  (f)  «ou.  fétu  m. 

døl  —  ®  Thalbewohocr  a  -  <• 


GRÆSK  BYGNINGSKUNST 


ParthenoD,  seet  fra  nordvest. 


Athene  Nike-templet  paa  Akropolis. 


Erechteion  paa  Akropolis,  seet  fra  sydøst. 


m 

s 

■ 

m 

I 

4   2^% 

----/■>fl^?»W^^si^.v»»«,-,^^,r  ;^ 

—  ■* 

-.r-  ;rA.-_-=*^-,.  :■•  .       '.           .^ 

.::--  -^;^.-  1 

Tlieseion  i  Athen. 


Foseidon-templet  i  Pæstum. 


ROMERSK   BYGNINGSKUNST 


Gaius'  og  Lucius*  tempel  i  Nfmes. 


m^ 


Kuppelhvælving  i  «Minerva  Medica»  (Nymphæum)  i  Rom. 


Vesta-tempel  i  Tivoli. 


Konstantiiisbuen  i  Hom. 


1501 


Bygningskunst 


1502 


dølge— døaighed 


ginal  teglstensarkitektur,  hvori  der  spores  reminiscenser 
af  en  forhistorisk  træ-b.  Da  de  indvandrende  semiter 
om  kr.  3000  f.  Kr.  underlægger  sig  landet  og  grunder 
riget  i  Babylon,  optager  de  den  sumeriske  kultur  og 
udvikler  teglstensarkitekturen  videre.  De  babyloniske 
kongepaladserf  f.  eks.  i  Tello  og  Warka,  var  terrasse- 
formct  opbygget  med  talrige,  temmelig  smale  rum  ord- 
net omkring  aabne  gaardspladse ;  murene  opførtes  af 
soltørrede  eller  brændte  tegl,  tågene  dannedes  af  palme- 
stammer;  væggene  var  tildels  bemalt,  men  synes  der- 
imod  ikke  oprindelig  at  have  været  dækket  af  glasserte  i 
tegl,  saaledes  som  senere  saa  almindelig  var  tilfældet; 
fa9aderne  orneredes  med  sammenstillede  halvkolonner, 
mindende  om  en  træhyttes  palmestammer,  og  maaske 
en  overførelse  i  tegl  af  denne  gamle  b^^ggeform.  (Se 
B  a  b  y  1  o  n  i  e  n.) 

En  rigere  udviklingsform  af  den  babyloniske  b.  finder 
vi  hos  assyrerne.  Særlig  de  mest  fremragende  herskere 
under  storhedstiden,  fra  det  9  aarh.  af,  som  Assur- 
banipal  og  senere  Sargon  og  hans  etterfølgere,  opførte 
i  sine  forskjellige  residensbyer  mægtige  paladsanlæg, 
hvor  flere  saavcl  konstruktive  som  dekorative  eien- 
dommeligheder  er  originalt  assyriske.  En  nyskabning 
er  saaledes  hvælvbuen,  anvendt  i  mange  tøndehvælv 
over  paladsrummene.  Typisk  for  de  assyriske  paladser 
er  vægbeklædningen,  mægtige  relief-friser  i  kalksten  og 
alabast  med  høist  interessante  billedfremstillinger  af  den 
kongelige  bygherres  regjeringshistorie,  og  desuden  friser 
af  glasserte  tegl  med  rig  planteornamentik,  hvori  foruden 
originalt  assyriske  motiver  ogsaa  enkelte  ægyptiske,  som 
lotusblomst  og  lotusknop,  forekommer.  Flere  af  de  assy- 
riske flgurmotiver,  særlig  de  vingede  dyre-  og  menneske- 
skikkelser, har  gjennem  antik  græsk  kunst  og  jødisk- 
kristelig  tradition  og  symbolik  levet  videre  indtil  vore 
dage.     (Se  As  syr  i  en.) 

Den  persiske  b.,  som  vi  kjender  den  fra  ruinerne 
af  Persepulis,  Susa,  Ekbatana  og  Pasargade,  er  en  pragt- 
fuld  blandingsstil  af  ægyptiske,  baby  lon  isk-assyriske,  lille- 
asiatiske  og  gamle  mediske  elementer,  uden  særlig  ud- 
præget  originalitet.  Mest  egenartet  virker  det  persiske 
kapitæl,  i  sin  enklere  form  bestaaende  af  to  fra  hinanden 
vendte  forkroppe  af  tyre  eller  enhjørninger,  som  bærer 
overliggeren  paa  sine  nakker;  en  mere  sammensat  form 
af  kapitælet  forekommer  ogsaa,  hvor  der  under  de  bæ- 
rende dyrekroppe  er  stillet  et  slags  volutkapitæl  paa 
høikant,  derunder  igjen  et  slags  kalkkapitæl,  saaledes 
altsaa  tre  forskjellige  kapitæler  stablet  ovenpaa  hinanden 
uden  organisk  sammenhæng,  et  eiendommeligt  udslag  af 
den  persiske  blandingskunst.  I  de  pragtfulde  konge- 
paladser  var  søilehaller  meget  anvendt,  særlig  berømt 
var  Xerxessalen  i  Persepolis;  af  gravbygninger  er  mest 
bekjendt  Kyros'  grav  ved  Pasargade. 

Fønikernes  b.,  hvoraf  forresten  kun  kjendes  spar- 
somme levninger,  væsentlig  gravbygninger.  er  ligesom 
deres  hele  kultur  sammensat  af  elementer  fra  de  kultur- 
folk, med  hvilke  de  kom  i  forbindelse  som  handelsmænd 
eller  kolonister;  ægyptisk  og  a.ssyrisk  paa  virkning  er  frem- 
herskende. Salomos  tempel  og  palads  i  Jerusalem  fra 
bcgyndelsen  af  det  1  aartusen  var  bygget  af  fønikere. 
Men  ikke  blot  Fønikien,  ogsaa  Lilleasien  og  særlig  C^^pern 
var    sædet    for   en    merkelig   kulturblanding;    man   kan 


næsten  betegne  den  som  international,  hvor  der  dog  paa 
mange  felter  skimtes  gamle  nationale  former.  Paa  Lille- 
asiens  kyst  og  paa  de  græske  øer  og  fa.stland  fremstod 
i  det  2  aartusen  f.  Kr.  paa  denne  vis  en  af  oldtidens 
eiendommeligste  kulturer,  den  mykeniske,  af  stor  betyd- 
ning for  den  senere  udvikling,  idet  den  i  meget  danner 
grundlaget  for  den  græske  kunst. 

Den  mykeniske  b.  er  væsentlig  knyttet  til  de  karak- 
teristiske, indbyrdes  lidet  afvigende  borganlæg  ved  de 
forskjellige  smaarigers  hovedbyer,  som  Mykene,  Tiryns, 
Troja,  Athen,  Argos,  med  deres  kongelige  privatbygninger 
og  grave.  Murene  er  opbygget  af  større  og  mindre  util- 
hugne,  mangekantede  stene  uden  bindemiddel,  de  saa- 
kaldte  kyklopiske  mure,  og  deres  tykkelse  er  gjerne 
meget  betydelig.  De  indre  murvægge  bestaar  af  soltør- 
ret  tegl;  søilernes  baser  er  af  sten,  men  skaftet  af  træ. 
Egte  hvælvkonstruktioner  forekommer  ikke,  derimod  saa- 
kaldte  «falske  hvælv»,  bestaaende  af  udkragede  stene, 
anvendt  bl.  a.  steder  i  de  underjordiske  kuppclgrave 
som  det  saakaldte  Atreus'  skatkammer.  I  borgens  konge- 
bolig bestaar  hovedbygningen  af  en  aaben  forhal  med 
to  søiler  mellem  de  fremskydende  sidemure  (anter),  der- 
indenfor  et  mindre  forrum  (prodomos)  og  inderst  det 
-større  rum,  mændenes  forsamlingssal  (megaron)  med  et 
tag  baaret  af  lire  søiler  og  ildstedet  midt  paa  gulvet 
mellem  søilerne.  Af  denne  hustype  er  antagelig  grund- 
formen  for  det  græske  tempel  fremgaaet.  Det  allerede 
i  oldtiden  mest  bekjendte,  mykeniske  bygverk  er  borg- 
muren i  Mykene  med  «løveporten»,  hvor  den  trckantede 
overligger  er  smykket  med  en  relief-fremstilling  af  to 
modvendte  løver  med  en  søile  stillet  imellem  dem. 

Græsk  b.  Ved  hellenernes  indvandring  blev  de  myke- 
niske folk  fuldstændig  undertrykt.  Men  deres  kultur 
gik  dog  ikke  helt  tilgrunde.  De  kulturelt  lavere  staaende 
erobrere  optog  til  en  vis  grad  de  undertvungnes  høiere 
kultur  og  fik  derved  et  grundlag,  paa  hvilket  den  græske 
kunst  er  udviklet.  I  de  første  aarh.  efter  indvandringen 
synes  hellenernes  b.  væsentlig  at  have  bestaaet  af  træ- 
bygninger;  efterhaanden  kom  huggen  sten  mere  og  mere 
til  anvendelse.  Fra  overgangstiden  er  Heratemplet  i 
Olympia,  med  søiler  oprindelig  af  træ,  men  efterhaanden 
erstattet  med  søiler  af  sten;  søilekapitælerne  fremviser 
de  forskjellige  udviklingsformer  af  det  doriske  kapitæl. 
I  tcmpeibygningen  finder  vi  den  græske  b.  klarest  ud- 
trykt.  Templet  laa  paa  en  trin  vis  opstigende  underbyg- 
ning og  bestod  af  en  rektangulær  bygning,  som  i  sin 
enkleste  form  bare  indeholdt  et  hovedrum  (naos,  cella) 
for  gudebilledet  og  en  aaben  forhal  (pronaos);  i  mere 
udviklede  tempelformer  fandtes  en  lignende  hal  som 
forhallen  ogsaa  bag  cellaen  (posticum)  og  indenfor  denne 
hal  et  skatkammer  (opisthodomos).  Tempelarkitekturen 
er  udelukkende  knyttet  til  bygningens  ydre,  og  efter  an- 
tallet og  anordningen  af  søiler  og  søilerækker  foran  og 
omkring  cellaen  inddeles  tempelformerne.  Det  græske 
tempel  er  et  genialt  gjennemført  organisk  hele,  hvor 
hvert  arkitektonisk  led  og  hver  dekorativ  detalj  ned 
til  de  mindst  betydelige  føier  sig  harmonisk  ind  i  helheds- 
virkningen.  Et  saa  fuldendt  kunstverk  som  det  græske 
tempel  synes  b.  aldrig  tidligere  eller  senere  at  have  frem- 
bragt. I  den  græske  b.  adskiller  sig  to  hovedstilarter, 
den  doriske  og  den  joniske,  let  kjendelige  ved  forskjel- 


daleftiTUin  —  (?)  habitant(m)  d'une 
vallée. 

dølge  —  (Tt  verhehlen,  verhelm- 
llchen  —  (e)  conceal  —  (D  céler, 
disslmuler. 

dølgsmaal:  1  d.  —  ftj  heim- 
lich  —  (e)  under  concealment  (or 
prei^nancy)  —  (f^  en  Mcret. 

dømme  —  (JL)  (ver)urteilen :  ent- 
Kheiden    —    @  Judge;    (domstol) 


pronouncejudgment,  (paM)Bentence; 
(for-)  condemn  —  (?)  Juger;  pro- 
noncer ;  condamner.  dømme- 
kraft -  (t)  Urtellskraft  f  -  @ 
judgment,  dlscemment  —  (?)  Juge- 
ment  m.  dømmesyg  —  ®  tadel- 
sQchtlg  —  (c)  censorious,  captlout, 
fault  nnding  —  ®  (porté  å  la)  cri- 
tique,  enclln  å  critiquer.  fh>ndear. 
dønning  -  (t}  DOnung,  Deining 


f  —  @  Bwell  —  ®  (mer  f)  houle 
(use)  f. 

dør  -  (t)  ThOr  f  —  @  doer  - 
®  porte  f;  (▼ogn-)  portiere  f. 

dørslag   —   (it)    Durcbachlag  m 

—  @  siere,  colander  —  (D  paaaoire 
f.  couloir  m. 

døs  —  0  Betflubung  f.  Duael  m 

—  @  (state  of)  drowslnesa,  dose  — 
(f)  assouplssement,  demi-sommeil  m. 


døse  —  (t)  duseln,  schlflfHg  sein ; 
(d.  bort)  vertrflumen,  hinduseln  — 
@  doze.  mope  —  (£)  étre  assoupl, 
8ommeiIIer;(d.  bort)  perdre  (passer) 
en  sommeillant. 

døsig  -  (t)  matt.  schlflft-ig  — 
@  drowsy ;  smoulderlng  (flre)  —  ® 
assoupi.  Bomnolent. 

døsighed  -  (t)  Mattigkelt, 
SchlflMgkelt  f  -  ®  drowsiness    - 


1503 


døv— Eastern 

lige  søileformer  og  kapitæler.  Begge  synes  at  fremtræde 
omtrent  samtidig,  men  medens  den  doriske  stil  var  ud- 
bredt  over  hele  det  græske  kulturomraade,  var  den  jo- 
niske  mere  lokalt  begrænset.  Den  doriske  stil  karakte- 
riseres gjerne  som  udpræget  mandlig,  streng  og  nøgtern, 
medens  den  Joniske  er  mere  kvindelig,  friere  og  yppigere 
i  formerne.  Som  den  tredje  stilart  nævnes  den  korin- 
thiske,  en  dekorativ  udforming  af  den  Joniske  stil.  Den 
første  periode  i  den  græske  b.s  historie  strækker  sig  til 
den  perikleiske  tidsalder  ved  midten  af  5  aarh.  f.  Kr.  og 
er  karakteristisk  ved  stilens  strenghed.  Typisk  doriske 
templer  fra  denne  tid  er  A  polion  templet  i  Delfi,  Poseidon- 
templet  i  Pæstum.  Den  anden  periode  rækker  fra  Perik- 
les  til  Alexander  den  store  og  er  den  græske  kunsts 
blomstringstid,  guldalderen.  Paa  Athens  Akropolis  bygges 
kanske  de  mest  fuldendte  kunstverker,  som  den  doriske 
saavel  som  den  joniske  stil  har  skabt,  I^arthenon,  Pro- 
pylæerne  og  Erechtheion.  Den  tredje  periode,  fra  den 
alexandrinske  tid  til  Grækenlands  erobring  af  romerne, 
er  nedgangens  tid,  profanbygningernes  hovedperiode;  den 
græske  profan-b.  er  væsentlig  knyttet  til  offentlige  byg- 
ninger som  teatre,  kapløbningsbaner  (stadier  og  hippo- 
dromer) og  gymnastiksale  (gymnasier),  medens  privat- 
husene gjennemgaaende  var  tarvelige.  Den  græske  b. 
er  et  af  de  merkeligste  og  skjønneste  udslag  af  de  høit- 
begavede  helleneres  store  skjønhedsglæde.  af  deres  klare, 
harmoniske  og  logiske  aand  og  udprægede  formsans. 
For  de  følgende  aartusenders  udvikling  har  den  havt  en 
grundlæggende  betydning;  den  græske  b.  har  skjænket 
verden  et  rigere  fond  af  arkitektoniske  former  end  alle 
andre  folkeslags  b.  tilsammen  tåget,  og  antikens  former, 
forplantet  gjennem  den  romerske  b.,  har  fra  de  forst 
fremstod  og  indtil  denne  dag  aldrig  ophort  at  være  grund- 
eiementet  i  Occidentens  b.     (Se  pl.  Græsk  b.) 

Etruskisk  b.,  som  bedst  kjendes  fra  gravbygninger, 
er  sterkt  paavirket  af  den  joniske  stil  fra  de  græske 
kolonier  i  Italien,  men  opblandet  med  orientalske  ele- 
menter. Tidligere  antoges  etruskerne  feilagtig  for  hvælv-b.s 
opfindere. 

Romersk  b.  fremgik  af  den  etruskiske  ved  en  rigere 
optagelse  af  græske  former,  ved  en  forening  a  f  hvælv-b. 
med  græsk  b.,  og  ud merker  sig  mere  ved  omdannelse 
og  anvendelse  af  tidligere  skabte  arkitektoniske  former 
end  ved  selvstændig  nyskabning.  Med  forkjæriighed  an- 
vendte romerne  den  korinthiske  stil.  I  konstruktiv  hen- 
seende særkj endes  den  romerske  b.  ved  den  udstrakte 
brug  af  hvælv.  De  vældige  dimensioner  og  den  pragt- 
fulde  udsmykniug  er  karakteristisk  for  det  mægtige 
verdensriges  bygverker,  særlig  da  i  keisertiden.  Mate- 
rialet var  oprindelig  mest  huggen  sten,  s),enere  anvendtes 
tegl  i  stor  udstrækning,  men  Augustus  indførte  en  over- 
daadig  brug  af  marmor.  I  de  romerske  byanlæg  samledes 
omkring  torvet  (forum)  de  vigtigste  offentlige  bygninger, 
templerne,  hallerne  for  rettergang  og  handelsforretninger 
(iMisilikaer),  de  offentlige  forlystelsessteder  (teatre,  amfi- 
teatre) og  badcanlæg  (thermer).  Til  byerne  førtes  drikke- 
vand ved  store  vandledninger,  tildels  anbragt  paa  arkader, 
langveis  fra,  og  landet  gjenncmkrydsedes  af  fortrinlige 
niilitærveie,  som  forbandt  de  vigtigere  byer.  Det  romerske 
privathus  var  udviklet  af  det  italiskc  bondehus,  oprinde- 
lig bestaaende  bare  af  ét  rum  (atrium),  senere  tilbygget 


Bygningskunst 


1504 


en  række  sidcrum  til  et  stort  husanlæg.  Af  Roms  byg- 
verker fra  den  ældste  tid,  kongetiden,  kan  foruden  det 
kapitolinske  Jupitertempel  ogsaa  nævnes  cloaca  maxima. 
som  end  nu  er  i  brug.  I  republikens  tid  anlagdes  hoved- 
sagelig  nyttebygverker  som  basilikaer,  veie  og  vand- 
ledninger; af  tem  pel  bygninger  det  skjønne  rundtempel 
for  Vesta  i  Tivoli,  og  Fortuna  Viril is-tcmplet,  af  grav- 
bygninger Cecilia  Metellas  grav  ved  Via  Appia.  Den  ro- 
merske b.s  glanstid  under  de  første  cæsarer  indledes  af 
Julius  Cæsar,  som  anlægger  et  nyt  forum  og  opfører 
Basilika  Julia.  Augustus  bygger  ligeledes  et  nyt  forum; 
Marcellusteatret  og  Augustus'  mausoleum  er  blandt  tidens 
merkeligste  bygverker.  Den  vældige  kuppelbygning 
Pantheon,  en  af  verdens  mest  storartede  bygninger,  er 
fuldført  af  Agrippa.  Fra  de  flaviske  keiseres  tid  er  Colos- 
seum, det  kjæmpemæssige  amfiteater  til  87  000  tihkuere. 
Af  eiendommelige  romerske  byg>'erker  kan  desuden 
nævnes  triumfbuerne  som  Titusbuen  og  Konstantinsbuen, 
Trajans  og  Marc  Aurels  søiler,  Hadrians  mausoleum, 
Titus*,  Caracallas  og  Diocletians  thermer.  Udenfor  Rom 
er  romersk  b.  særlig  rigt  repræsenteret  i  Sydfrankrige : 
Autun,  Orange,  Nt(ne^.     (Se  pl.  Romersk  b.) 

Den  oldkristelige  b.  er  fremgaaet  af  den  romerske. 
Man  har  tidligere  saagodtsom  udelukkende  fæstet  sig 
ved  Roms  indflydelse  paa  den  oldkristelige  kunsts  ud- 
vikling, men  efter  de  seneste  undersøgelser  synes  det 
som  om  •  den^  orientalske  indflydelse  fra  Vestasiens  b. 
under  romertiden  ogsaa  har  været  meget  betydelig.  Det 
kristlige  gudshus,  kirken,  er  udgaaet  fra  den  oldkristelige 
basilika,  hvis  forbillede  man  har  søgt  dels  i  den  hedenske 
basilika  forensis,  dels  i  det  romerske  privathus*  atrium. 
Den  kristelige  basilika  er  en  rektangulær  bygning,  som 
ved  søilerækker  deles  i  tre  eller  fem,  sjeldnere  syv  ski  be. 
hvoraf  det  midterste  er  bredere  og  hæver  sig  holere  end 
sideskibene.  Paa  basilikaens  bagre  tvervæg  er  en  halv- 
rund  udvidelse  (apsis)  dækket  af  en  halvkuppel,  med 
plads  for  bispestolen  og  altaret  foran  denne;  mellem  apsis 
og  langskibet  blev  ogsaa  lagt  et  tverskib.  Ved  siden  af 
basilikaer  forekommer  ogsaa  rundkirker  som  gravkapeller 
og  døbekirker  (baptisterier).  Den  oldkristelige  ornamen- 
tik  er  oprindelig  romersk,  efterhaanden  faar  den  et  eget 
præg  ved  den  udstrakte  anvendelse  af  symbolske  figur- 
fremstillinger; i  udsmykningen  er  mosaikarbeider  hyppig 
anvendt.  Rigt  repræsenteret  er  den  oldkristelige  kunst 
i  Rom  og  Ravenna  samt  i  Syrien  og  Palaratina. 

Byzantinsk  b.  udvikler  sig  fra  det  5  aarh.  af  selv- 
stændig fra  den  oldkristelige  og  findes  udbredt  væsent- 
lig i  den  orientalske  kirke,  hvor  den  kan  siges  at  have 
fortsat  til  vore  dage  i  græsk-russisk  kirke-b.  Karakteri- 
stisk for  byzantinsKe  kirkebygninger  er  centralanlæg  med 
kuppelhvælv,  St.  Sofia  i  Konstantinopel. 

Muhammedansk  b.  (arabisk  eller  maurisk  b.; 
slutter  sig  nær  til  den  byzantinske,  idet  muhammedanerne 
i  de  erobrede  lande  optager  de  konstruktive  former  fra 
den  byzantinske  b.,  men  i  ornamentiken  udvikler  en 
selvstændig  stil,  i  almindelighed  benævnt  den  mauriske, 
af  udpræget  lineær  karakter  (arabesker),  da  Islam  forbod 
afbildning  af  levende  skabninger.  Det  muhammedanske 
tempel,  moskeen,  har  altid  en  kvadratisk  forgaard  med 
brond,  en  stor,  oftest  overhvælvet  hal  for  de  bedende  og 
slanke  taarne  (minareter).  Af  konstruktive  eiendommelig- 


if)  assoupissement  m.  somnolence  r. 

døv  -  ®  laub  —  (e)  den  r  -  (f} 

«ourd.    døvstum  —  t  tnubstumm 

—  (e)  deof  nnd  dumb.  dcnf-niute — 

—  Cf,  sourd-muet. 

døvhed    -   <ij  Tnubhell  f  —  te' 
dearneas.  surdity  —  ®  sardité  f. 


cach  (e)  hverlBwr). 
liiDanden;  hverandre. 


e.  other 


eager  ®  hxig.  begjærlig:  spændt 
(paa,). 

eagle    (e)   orn.     e.-OWl    hubro. 

eagre  (e)  strømskavl. 

ear  (e)  øre ;  (skyde)  aks.  e.-druRl 
trommehinde.  e.-trumpet  hørc- 
ror. 

earl  ©  jarl,  greve,    earldom 

grevskab. 

early  (e)  tidlig;  snarlig. 


eam  @  yene. 

earnest  (e)  nlYordfg);  haand- 
penge;  forsmag. 

earth  (g)  Jord ;  hule.  hi:  ned- 
grave; hyppe:  gaa  1  hi.  e.-Hax 
asbest,  e.-quake  jordsKJælv.  e.- 
WOrm  medemark. 

earthen  Æ)  jord-,  ler-. 

earthly  ^  jordisk. 


eaaø    @    rodlghcdl:      I«tte4lic 
lindre,     at  hIs  e.  I  mag. 

easel  @  staJTeii. 

easement  ^  leiteiw:  servitut 

easiness  @  leUied.    føielighrd 

east  @  øst. 
Easter  ®  paaske. 
emsterly  m  øsUig. 
Eastem  \^)  astrrinndsk:  oster- 
lændcr. 


C 

z 

>- 

oe 

oe 

< 

oe 
< 


o 
-a 

u 
O 


o 
55 


S 


ROMANSK  BYGNINGSKUNST 


2. 


1.    Domkirken   i   Pisa   med  «det  skjæve  taarn».     2.    St.  Godehard   i    Hildesheim.     3.    Sideportal   paa  domkirken   i 
Bamberg.     4.    Notre  Dame-kirken  i  Beaune,  seet  fra  koret. 


1505 


Bygningskunst 


1506 


easy—ébéner 


heder  maa  merkes  stalaktithvælvet.  Af  profanbygninger 
er  mest  be^jendt  slottet  Alhambra,  det  mest  pragtfiilde 
eksempel  paa  maurisk  b.    (Se  pl.  Arabisk  b.) 

Østasiatisk  b.  Den  indiske  b.  er  særlig  knyttet 
til  de  buddhistiske  tempelbygninger  af  forskjellig  art,  som 
de  pyramideformig  opstigende  pagoder,  de  kuppelformede 
toper  (stupa,  dagob)  og  de  i  fast  Qeld  indhugne  klippe- 
templer.  Deres  udsmykning  er  overdaadig  pragtfild, 
ornamentiken  straalende  i  formrigdom  og  farveglød.  Den 
kinesiske  b.  har  faaet  impulser  fra  den  indiske  gjen- 
nem  buddhismen,  men  har  ikke  naaet  nogen  monumental 
iidfoldelse  i.  tempelbygningen.  Mest  karakteristisk  for 
de  kinesiske  tempelbygninger  er  de  svungne  tåge,  som 
springer  langt  frem  over  de  forskjellige  stokverk. 

Middelaldersk  b.  i  Europa.  Den  romanske  b.s 
fremvekst  af  den  romerske  og  oldkristelige  b.  ved  de 
germanske  folks  tilegnelse  af  kristendommen  er  ikke 
videnskåbelig  helt  klarlagt.  Utvilsomt  har  dog  den  saa- 
kaldte  «karolingiske  renaissance»  under  Karl  den  store, 
skabt  grundlaget  for  den  romanske  kunsts  udvikling,  og 
rimeligvis  maa  Rhinegnene  betegnes  som  udgangspunktet 
for  den  romanske  b.,  som  i  den  ældre  middelalder  ud* 
bred  tes  til  alle  vestens  lande.  Denne  b.s  typiske  kirke- 
bygning er  en  direkte  udvikling  af  den  oldkristelige 
iiasilika,  som  udformedes  til  en  korskirke,  idet  der  mel- 
lem  tverskib  og  apsis  blev  indskudt  et  kvadrat,  hvorved 
spiren  til  de  store  koranlæg  blev  lagt.  Dette  kor  hæver 
^^S  gjerne  noget  over  den  øvrige  del  af  kirken,  fordi 
der  under  koret  var  en  krypte  (s.  d.),  en  gravkirke.  Det 
indre  tag  var  enten  et  fladt  trætag  eller  korshvælv,  sjeld- 
nere tøndehvælv;  undertiden  findes  sideskibene  over- 
hvælvede,  midtskibet  derimod  fors3'net  med  trætag.  Af 
kapitælformer  er  terningkapitælet  det  vanligste.  Karak- 
teristisk for  romansk  b.  er  de  rundbuede  hvælv,  hvorfor 
stilen  gjerne  benævnes  rundbuestil.  I  kirkernes ydre 
træder  sterkt  frem  de  to  massive  taarne,  som  gjeme 
flankerer  fronten.  Udsmykningen  er  hovedsagelig  samlet 
omkring  portalerne  med  deres  rigdom  af  relieffer;  i  det 
indre  opiiver  kalkmalerier  de  svære  vægflader.  Den 
romanske  ornamentik  har  fra  den  klassiske  kunst  arvet 
plantemotiver,  som  acanthusranken  og  palmetten,  fra 
den  oldkristelige  kunst  optaget  og  videre  udviklet  sym- 
bolske dyrefremstillinger,  hvormed  germanske  motiver 
blandes,  og  endelig  er  de  lineære  motiver  som  baand- 
slyngninger  og  zikzaklinjer  o.  a.  særdeles  meget  anvendt. 
Inden  de  forskjellige  lande  træder  der  i  den  romanske 
b.  frem  nationale  og  lokale  grupper  med  markerede  sær- 
egenheder  i  anlægget;  disse  skolers  indflydelsessfærer  er 
ofte  ganske  udstrakt,  og  særlig  har  de  forskjellige  munke- 
ordener (som  cistercienserne)  fremmet  paavirkninger 
mellem  geografisk  vidt  adskilte  strøg.  Af  de  forskjellige 
landes  kirkelige  bygverker,  hvor  den  romanske  stil  træder 
særlig  typisk  frem  enten  i  hele  anlægget  eller  kun  i 
enkelte  dele,  skal  her  nævnes:  Tyskland:  domkirkerne  i 
Speier,  Mainz,  Worms,  Limburg,  Bamberg  og  St.  Gode- 
hard  i  Hildesheim;  Frankrige:  domkirkerne  i  Angouléme, 
Tournay  og  Avignon,  Notre  Dame  i  Clermont,  kuppel- 
kirken  St.  Front  i  Périgueux,  St.  Etienne  i  Caen;  Italien: 
domkirkerne  i  Modena,  Pisa,  Palermo,  Monreale,  St.  Zeno 
i  Verona,  baptisteriet  i  Pisa;  Spanien:  Santiago  de  Com- 
postela;  England:  domkirkerne  i  Durham,  I^eterborough, 


Rochester  og  Norwich ;  Danmark :  domkirkerne  i  Roskilde, 
Ribe,  Viborg  og  Aarhus;  Sverige:  domkirken  i  Lund, 
Varn hems  kirke;  Norge:  domkirkerne  i  Trondhjem,  Hamar, 
Stavanger  og  Mariakirken  i  Bergen,  samt  stavkirkeme 
(se  videre  under  Norge:  Bygningskunst  og  S  t  a  v  k  i  r  k  e). 
(Se  pl.  Romansk  b.  og  pl.  N  o  r  s  k  b.) 

Gotisk  b.  I  Frankrige  fødtes  i  det  11  aarh.  under 
korstogstidens  gjæring  den  merkelige  stil,  som  renais- 
sancens  italienere  med  et  øgenavn  kaldte  gotisk,  d.  v.  s. 
barbarisk,  fordi  dens  himmelstræbende  karakter,  dens 
dristige  og  fantasifulde  former  var  saa  ifjern  fra  den 
klassiske,  antike  aand,  som  for  dem  stod  som  kunstens 
høieste  og  ædleste  udviklingsform.  Maaske  er  spiren  til 
den  gotiske  kunst  virkelig  at  finde  hos  vestgoterne  i 
Sydfrankrige,  hvor  enkelte  af  stilens  typiske  træk  meget 
tidlig  fremtræder.  Men  gotikens  udformning  foregik  ikke 
i  Sydfhinkrige,  men  i  det  nordlige  Frankrige,  særlig  i 
Isle-de-Prance,  hvor  St.  Denis  klosterkirke  over  de  fran- 
kiske  kongegrave  er  det  første  verk  i  den  nye  stil.  Spids- 
buestil  er  en  vanlig  betegnelse  for  gotik,  men  spidsbuen 
er  ikke  stilens  vigtigste  karaktertræk ;  det  er  derimod 
det  konstruktive  stræbesystem  (s.  d.)  med  stræbebuer, 
som  overfører  de  høie  mures  sidetryk  til  stræbepillerne, 
hvorved  murenes  masse  kan  formindskes,  og  vægfladerne 
opløses  i  store  vindusaabninger,  hvad  der  giver  de  go- 
tiske kirkebygninger  dette  lette,  frigjorte  præg,  som 
saa  sterkt  ^fviger  fra  de  romanske  kirkers  tunge  masse- 
virkning.  Korets  sterke  udvidelse  i  gotiske  kirker  skyld- 
tes nødvendigheden  af  at  skaffe  plads  for  den  voksende 
skare  geistlige,  som  udførte  kirketjen esten ;  almindelig 
omgives  koret  af  en  koromgang  med  smaakapeller,  me- 
dens kryptanlæg  under  koret  bliver  sjeldne.  I  ornamen- 
tiken træder  nye,  naturalistiske  plauteformer  kraftig  frem, 
samtidig  som  de  fantastiske  dyrefigurer  til  en  vis  grad 
løsriver  sig  fra  den  traditionelle  symbolik.  I  kirkernes 
indre  modtager  sindet  et  mægtigt  indtryk  af  rummets 
høide,  af  hvælvenes  dristighed,  søilernes  ranke  elegance 
og  af  rigdom  men  i  vinduernes  masverk,  hvor  lyset  brydes 
i  glasmaleriernes  farveglød.  Gotiken  er  en  udpræget 
«tidsstil»,  et  fuldtonende  udtryk  for  høimiddelalderens 
aand  og  kultur.  Saa  langt  vestens  kultur  strækker  sig, 
saa  langt  favner  ogsaa  gotiken,  men  i  de  forskjellige 
lande  træder  frem  lokale  eiendommeligheder,  saaledes 
som  tilfældet  var  med  den  romanske  b.,  men  her  kanske 
i  end  sterkere  grad.  I  Frankrige  er  katedralen  i  Noyon 
(ca.  1100)  det  første  større  gotiske  anlæg  efter  stilens 
første  frembrud  i  St.  Denis,  men  her  er  endnu  adskil- 
lige romanske  træk  bevaret.  Ren  gotik  i  rig  udfoldelse 
fremviser  den  mægtige  Notre  Dame  i  Paris  og  kate- 
dralen i  Laon.  Fra  begyndelsen  af  det  13  aarh.  er  de 
storslagne,  imponerende  katedralanlæg  i  Chartres,  Ami- 
ens,  Beauvais,  Reims  og  Bourges,  og  fra  aarh.s  midte 
perlen  af  fransk  gotik,  Sainte  Chapelle  i  justitspaladset 
i  Paris.  Med  det  14  aarh.  løber  den  franske  gotik  ud  i 
den  saakaldteflamboyantstil,  af  en  udpræget  dekorativ 
karakter.  St.  Maclou  i  Rouen.  Til  England  overførtes 
gotiken  fra  Normandiet  ved  gjenopbygn ingen  af  kate- 
dralen i  Canterbury  efter  branden  i  1174;  herfra  er 
gotiken  igjen  overført  til  Norge  (se  Trondhjems 
domkirke).  Den  engelske  gotik  udvikler  sig  Ttr  den 
ældste  saakaidte  «early  English»  til  «decorated  style»  og 


easy  @  vel  tllmode;  magelig; 
utvungen:  let;  følelig,  yilllg.  e.- 
ohalr  Irenestol. 

eat  @  spise;  fortare;  smage. 
eatables  splserarer. 

ean  ®  f,  vand:  bad.  kur;  (pl) 
springvand:  saft  I  frugt:  renhed. 
glans,  appretur,  e.-de-vie  braen- 
devln.  e.-forte  skedevand :  rade- 
ring,   eaux-vannes  pi,  pøl. 


eaves    ®    tagsigeg. 
dropCper)  lare(r).  lytte(r). 

ébanl  ®  forbløffet,  betuttet. 

ébarber  ®  skrabe,  glatte;  be- 
slOiere.  (be)kliDpe. 

ébaronlr  Q)  indtørre. 

ébat  ®  m,  tummel,  lystighed, 

ébanbl  ®  betuttet. 

ébauotae  0  f,  skisse,  odkast. 


ébanctaer  ®  skissere,  aft-idae; 
tlldanne. 

ébanctaoir  (?)  m.  modellerstok, 
snedkermeisel :  stemmejern. 

ébandir  (?)  opmuntre. 

ebbe  -  ®  Ebbe  f-  ®  ebb(-tlde), 
Iow  water;  flux  (and  reflux)  —  (f) 
(re)flux  m;  marée,  mer  basse  f; 
Jusant  m. 

eben      0   Jem,    llad;    netop. 


Ebenblld  n.  udtrykte  billede. 
ebenderselbe  den  selvsamme. 
Eben  masa  m,  symmetri,  ebenso 
llgesaa.    ebenerdig  i  stueetagen. 

Ebene  ø  f.  slette,  flade. 

ébéne  ®  f.  Ebentaolz  0  n, 
ebony  @  ibenholt. 

eb(e)nen  ø  jevne. 

ébener  (g  beise  sort  som  Iben- 
holt 


48  "  niustreret  norsk  konversationsleksikon.   I. 


1507 


ébénlc  r— écarner 

senere  videre  til  den  yngste  og  mest  nationalt  engelske 
udformingafgotiken,  «perpendicularstyle».  Eiendommelig 
for  de  store  engelske  katedralanlæg  er  den  retvinklede 
korafslutning  med  det  bagenfor  anbragte  Mariakapel,  lige- 
ledes  retvinklet  afsluttet;  aabne  sperretag  forekommer 
hyppig.  Typiske  bygverker  er  domkirkerne  i  Salisbury, 
Lincoln,  Wells,  Worcester,  York,  Exeter,  Lichfield,  Ely 
og  Westminster  abbediet.  I  Skotland  udvikler  sengoti- 
ken  sig  temmelig  uafhængig  af  den  engelske;  eksempel 
paa  rig,  dekorativ  gotik  er  Rosslinka pellet.  Medens  gotik- 
ken tidlig  vandt  indpas  i  England,  fulgte  den  nye  stils  ud- 
bredelse  til  Frankriges  kontinentale  nabolande  adskillig 
senere.  I  Tyskland  bygges  de  første,  større  gotiske  an- 
læg  i  første  halvdel  af  13  aarh.  under  sterk  fransk  paavirk- 
ning;  mere  selvstændig  tysk  gotik  viser  Kdlnerdomen, 
begyndt  ved  aarh.s  midte,  et  af  stilens  mest  storslagne 
bygverker,  om  end  ikke  af  de  mest  kunstnerisk  fuld- 
endte.  Til  den  tyske  gotiks  mesterverker  maa  regnes 
mynsterne  i  Strassburg  og  Freiburg.  I  Østerrige  er 
St.  Stefan  i  Wien  det  fornemste  gotiske  mindesmerke. 
Af  betydning  for  b.  i  Danmark  og  Sverige  blev  den  nord- 
tyske teglstensgotik,  hvis  prægtigste  eksempel  er  Maria- 
kirken i  Lubeck;  den  danske  gotik  er  bedst  repræsen- 
teret  ved  St.  Knud  i  Odense,  den  svenske  ved  domkirken 
i  Upsala.  Ogsaa  i  Holland  er  tegl  det  almindelige  mate- 
riale for  de  gotiske  kirkebygninger,  medens  Belglens 
er  af  huggen  sten  og  viser  slegtskab  til  den  se/iere  franske 
gotik.  1  Spanien,  hvor  gotiken  modtog  paavirkning 
fra  maurisk  b.,  opførtes  mægtige  og  pragtfulde  kate- 
draler i  Burgos,  Toledo  o.  a.  steder;  Italien  er  derimod 
fattigere  paa  gotiske  kirkebygninger,  det  mest  impone- 
rende anlæg  er  domen  i  Milano.  Profanarkitekturen  var 
under  gotiken  rig  og  interessant.  Den  er  i  England, 
Frankrige  og  Tyskland  særlig  repræsenteret  ved  borg- 
bygninger,  slotte  og  borgerlige  hjem,  i  Flandern  ved  præg- 
tige  raadhuse  og  gildehuse,  i  Italien  ved  bypaladser  sær- 
lig i  Florens  og  Venedig  (Dogepaladset).  Nordens  merke- 
ligste gotiske  profanbygning  er  Haakonshallen  i  Bergen. 
(Se  pl.  Gotisk  b.) 

Renaissancens  b.  Det  eneste  af  Vestens  lande, 
hvor  gotiken  mod  middelalderens  slutning  ikke  helt  be- 
herskede b.,  var  Italien.  I  dette  land  var  antikens  aand 
aldrig  helt  udslukket,  og  her  brød  leilighedsvis  klassiske 
former  frem  i  den  middelalderske  b.,  indtil  der  ved  be- 
gyndelsen  af  15  aarh.  fremstod  en  bevidst  stræben  efter 
at  gjenoptage  den  antlke  og  særlig  den  romerske  b.s 
konstruktive  og  dekorative  former,  idealiseret  og  fantasi- 
fuldt  omdannet.  Den  nye  stil,  ungrenaissancen,  skabtes 
i  Florens,  hvor  Brunellesco  er  dens  første  kun'^tner  og 
kuppelen  over  koret  i  Florensdomen  hans  første  verk, 
begyndt  1420.  I  konstruktiv  henseende  karakteriseres 
renaissancen  ved  en  forkjærlighed  for  kuppelhvælv  og 
tøndehvælv,  i  kirkeplaneme  anvendes  fortrinsvis  central- 
anlæg,  i  ornamentiken  optages  en  mængde  klassiske 
motiver.  Renaissancen  er  dog  allerede  fra  sit  første 
frembrud  mindre  knyttet  til  kirkelige  end  til  profane 
byg\'erk  og  faar  sit  udtryk  særlig  i  de  talrige  adelige 
paladser.  Ungrenaissancens  paladstype  skabes  i  Florens 
(Brunellescos  Palazzo  Pitti,  Michelozzos  Palazzo  Riccardi, 
Palazzo  Strozzi,  Palazzo  Rucellai  o.  a.),  hvorfra  den  for- 
plantes   til    Siena   og   de   øvrige   italienske   byer.     I  det 


Bygningskunst 


1508 


16   aarh.  bliver   Rom    centret   for  den   anden   periode   : 
renaissancens  b.,  høirenaissancen,  en  udvikling  mod  enk- 
lere   og   kraftigere    former,   af  mere   streng  klassisk    og 
mindre    dekorativ   karakter  end  ungrenaissancen.      Bm- 
mante   er  her  stilens  første  mester,  og  hans  stor\'erk  er 
planlæggelsen  af  den  vældige  Peterskirke.  Af  hans  palads- 
bygninger   kan   nævnes   Palazzo  Cancellerin.     I  Venedig 
bygger  Sausovino  det  herlige  St.  MarcusbibliQtek.   Rafael 
opfører  i  Rom  Villa  Farnesina.    Senrenaissancen  er  den 
lærde,  teoretiske,  skematiske  dekadence,  som  løber  ud  i 
barokstilen,  den  pompøse,  pragtlystne  og  maleriske 
stil,  som  Michelangelo  grundlægger  og  Bemini  udvikler. 
Michelangelo  bygger  Peterskirkens  kuppel,  Bernini  Peters- 
pladsens  kolonnader.  Udenfor  Italien  møder  vi  renaissance- 
b.  først  i  det  16  aarh.,  i  heg.  enten  direkte  indført  fra 
Italien  ved   italienske  kunstnere   eller    sterkt  opblandet 
med  gotik,  men  efterhaanden  udvikler  der  sig  af  denne 
blandingsstil   i   flere   lande   en   national   renaissancestil. 
,som  danner  grundlaget  for   de   følgende   aarhundreders 
stilistiske   udvikling   mod   moderne   b.     I    Frankrige    er 
renaissancen  særlig  knyttet  til  de  store  slotsanlæg  (Berry. 
Blois,  Chambord,   Fontainebleau,   Louvre,   Luxembourg), 
hvor  en  fransk  slotsstil  udvikledes,  eiendommelig   bl.  a. 
ved  de  af  middelalderens  borgtaarne  fremgaaede   pavil- 
loner   og   ved    rig    plastisk    udsmykning    af    fa^aderne. 
Tysklands  *renaissance-b.    udmerker   sig  ved    dekorativ 
detaljrigdom,  særlig   udformet  i  portaler  og  gavle,   min- 
dre klassisk  end  den  franske;  foruden  talrige  raadhuse 
kan  af  slotsbygninger  merkes  Heidelberg.  I  Hollands  tegl- 
stensarkitektur  faar  renaissancen  en  egen  karakter,  mest 
beslegtet  med  den  tyske;  begge  har  sterkt  paavirket  den 
senere  udviklede  nationale   danske  renaissance,   Kristian 
IVs  stil  (Fredriksborg,  Rosenborg,  børsen  i  Kjøbenhavn  . 
En  overdaadig  ornamental   renaissance  udformes  i  Spa- 
nien, opblandet  saavel  med  gotiske  som   med  '  mauriske 
elementer,  ofte  i  høi  grad  elegant  og  gratiøs.    I  England 
vinder  renaissancen  sent  indpas;   opblandet   med    gotik 
fk*emstaar  her  Elisabethstilen,   særlig   repræsenteret   ved 
adelsslotte,  senere  kommer  den  mere  klassiske  renaissance 
frem  i  Whitehall  og  St.  Paulskatedralen. 

Den  nyere  tids  b.  Den  store  byggevirksomhcd. 
som  udfoldedes  i  Frankrige  i  det  17  aarh.  under  Ludvig 
XIV,  har  reist  sig  imponerende  monumenter  som  Louvre, 
slottet  i  Versailles,  Invalidedomen  og  en  talrig  mængde 
andre  saavel  profane  som  kirkelige  bygninger.  Under 
Ludvig  XV  udvikledes  af  barokken  den  elegante,  grntiøst 
legende  rokoko,  en  yppig  dekorationskunst,  mod  hvilken 
der  under  Ludvig  XVI  kom  en  reaktion,  som  kulminerer 
i  keisertidens  empirestil,  med  gjenoptagelse  af  antike 
former.  Helt  klassisk  er  Madeleinekirken.  Tysklands  b. 
fulgte  i  meget  den  franske  stilveksling;  særlig  afgav 
Versailles  et  yndet  forbillede  for  tyske  fyrsters  slots- 
anlæg; tysk  yppig  barokstil  er  repræsenteret  i  slottet 
Zwinger  i  Dresden,  rokokostilen  i  Fredrik  irs  Sanssouci. 
Sveriges  storhedstid  markeres  paa  b.s  omraade  ved  store 
bygverker  som  Riddarhuset,  Drottningholm  og  Stockholms 
slot;  i  det  18  aarh.  udformes  en  national  svensk  rokoko. 
den  gustavianske  stil. 

I  løbet  af  det  19  aarh.  har  der  i  b.  været  en  sta- 
dig tilbagevenden  til  fortidens  historiske  stilarter,  i 
aarhundredéts  første  del  særlig  til   antiken,   senere   til 


ébénler  (?)  m.  Ibenholttr». 

ébénlste  (?)  m.  kunstsnedker. 

Eber  (ti  m.  galt. 

Eberesche  0  f,  rogn. 

éblseler  (^  udbore  tragtformig. 
éblselure  f,  skrsB  kant,  udbo- 
rlng. 

éblonlr  ®  blaende,  bedaare. 

éblonissement  (^  m.  blæn- 
delse;  forblindelse. 


ébonite  (D  m,  eftergjort  iben- 
holt; aortbeiset  kautschuk. 

éborgner  ©  berøve  et  øle: 
borttage  ølne,  endeskud  paa  vek- 
ster. 

ébonler  ®  (bringe  til  at)  rolle, 
styrte  ned. 

ébonrgoonner  (?)  beskjoere. 

ébonrnfer  ©  forpjuske;  for- 
bause, bestyrte. 


ébranoher  (jj)  kappe  (et  tnes 
grene). 

ébranler  ®  s«tte  i  bevngelaa; 
rokke,  ryste. 

ébréctaer  ®  gjøre  skaar  i. 

ébrulter  ©gjøre  beHJendt. 

ebullient  @  opbrusende. 

ebnllltloii  ^,  ébnllitioii  (g)  f, 
(op)kog(nlng):  opbntsning;  udbnid. 

ébnme  ®  f.  elfenbenskonkylie. 


éoaoher  ®  fladtfykkc.  knuse: 
elte;  blaokallbe. 
éoanie  ®  f.  dukke  gam. 
éoaniejhr,  skai.  siu«i:  «Mai- 

llntf.    écafller  aftage  «kal,  •kjæl. 

eoale(2)  r.  (erte)belf,  skal;  ras- 
silke,    éealer  anwlge, 

éoansuer  ®  bryde  1 

écarlate  j|)  f,  akarlanen. 

éeam«r  ®  aflmggiB  hjømcr. 


GOTISK  BYGNINGSKUNST 


•  É'  V 


2. 


1.    Katedralen    i    Reims,    fasade.     2.    Lonja   (børs)   i    Valencia.     3.    Parti    af  faraden    paa   Dogepaladset   i   Venedig. 
4.    Midtparti  af  faraden  paa  Strassburg  Munster.     5.    Altstådter  brotaarn  i  Prag. 


NORSK  BYGNINGSKUNST 


Vaalerengcns  kirke. 

(BygKet  1900-1903.     Arkitekt  H.  Sinding- Larsen.) 


Fot  of  Jacobsen. 
Stavanger  domkirke,  Stavanger. 

st.  Svithuns  kirke.    Bygget  i  det  12  aortiundrede. 


Fot.  af  O.  Vroring. 


Holmenkollens  turisthotel. 

(Bygget  1896-1897.     Arkitekt  O.  Sverre.) 


1509 


Bygningslovgivning 


1510 


middelalderens  stilarter 
og  renaissancen,  støttet 
paa  indgaaende  histori- 
ske studier  og  ikke  sjel- 
den i  sammenhæng  med 
restaureringen  af  ældre 
bygningsmindesmerker. 
Denne  gjenoptagelse  af 
de  historiske  stilarter 
har  ofte  havt  en  natio- 
nal tendens,  idet  man 
har  søgt  at  finde  den 
stil,  som  skulde  være 
særlig  karakteristisk  for 
de  enkelte  landes  fortid. 
I  England  har  gotiken 
været  betragtet  som  den 
særlig  nationale  stil, 
parlamentsbygningeme 
gjenopbyggedes  i  gotik. 
1  Tyskland  har  dels  gotik 
dels  den  tyske  renais- 
sance  gjældt  for  typisk 
tyske  stilarter.  Frank- 
rige har  mest  benyttet 
den  fransk- italienske  re- 
naissance.  Kristian  IVs 
danske  renaissancestil 
har  i  Danmark  spillet 
samme  rolle  (Kbh.s  nye 
raadhus),  medens  der  i 
Norge  har  været  forsøgt 
en  gjenoptagelse  af  den 
gamle  træ-b.s  former. 
Imidlertid  har  der  ogsaa 
været  stræbt  efter  at 
forme  en  original  mo- 
derne b.,  betinget  af 
den  stadig  stigende  an- 
vendelse af  nye  bygge- 
materialer som  jern  og 
tildels  glas,  men  disse  bestræbelser  har  dog  hovedsagelig 
været  knyttet  til  ingeniørkunstens  mere  end  til  b.s  om- 
raader  ved  konstruktionen  af  kjæmpemæssige  udstillings- 
haller,  jernbanehaller,  kontorbygninger  som  de  amerik. 
bkyskrabere  o.  1.  Det  20  aarh.s  stil  er  endnu  ikke  skabt. 
Bygningslovgivning  er  den  gren  af  lovgivningen, 
som  omhandler  opførelse  og  indredning  af  husebygninger 
med  hvad  dertil  hører.  Ikke  alene  i  byeme,  men  ogsaa 
paa  steder  paa  landets  grund,  hvor  der  opstaar  en  tæt- 
tere,  bymæssig  bebyggelse,  er  det  af  vigtighed,  at  denne 
foregaar  i  henhold  til  en  paa  forhaand  opgjort  regu- 
leringsplan og  med  iagttagelse  af  de  fordringer,  som  maa 
stilles  til  betryggelse  mod  ildsfare  og  mod,  at  boligerne 
skal  lide  under  mangel  paa  lys  og  luft  eller  andre 
mislige  sanitære  forhold  m.  v.  De  fornødne  bestem- 
melser i  saa  henseende  er  det  b.s  opgave  at  fast- 
sætte. I  de  større  byer,  hvor  de  høie  tomtepriser 
medfører  en  særlig  fristelse  for  de  enkelte  grundeiere 
til  at  udnytte  grunden  til  bebyggelse  i  større  udstræk- 
uing,  end  hensynet  til  almene  interesser  tilsteder,  vil  en 


Bygningskunst:  «Flatirou» 
bygningen  i  New  York. 


éoarqnlller— échapper 

hensigtsmæssig  bygningslov  være  af  overordentlig  betyd- 
ning for  tilveiebringelse  af  sunde  og  betryggende  bolig- 
forhold og  for  en  heldig  udvikling  af  bebyggelsesforhol- 
dene i  det  hele.  1  regelen  har  ogsaa  de  større  byer 
sine  egne  specielle  bygningslove,  medens  der  forøvrigt 
gjælder  en  fælles  bygningslov  for  de  mindre  byer  eller 
for  vedkommende  land  (almindelig  b.)-  Allerede  i  de  i 
det  18  aarh.  udkomne  brandanordninger  for  Norges 
kjøbstæder  indeholdtes  der  forskjellige  bestemmelser  an- 
gaaende  bygningers  opførelse  til  betryggelse  af  ildssikker- 
heden.  Den  første  egentlige  bygningslov  her  i  landet 
var  dog  bygningsloven  for  Kra.  af  1827.  For  de  mindre 
byer  (udenfor  Kra.,  Bergen  og  Trondhjem)  udkom  der 
en  almindelig  bygningslov  af  6  sep.  1845.  Denne  er 
senere  afløst  af  den  nugjældende  almindelige  bygningslov 
af  27  juli  1896.  Loven  gjælder  ikke  alene  for  byernes 
eget  omraade,  men  ogsaa  for  en  strækning  af  200  m. 
udenfor  dette  (tbyggebeltet>).  Den  kan  endvidere  af 
kongen  gjøres  gjældende  for  strøg  paa  landet,  som  har 
betingelser  for  en  tættere  bebyggelse.  Bestemmelse  herom 
er  hidtil  udfærdiget  for  ca.  90  forskjellige  steder  eller 
distrikter.  De  fleste  af  disse  er  i  henhold  til  lov  af  17 
juni  1869  tillige  overgaaet  til  særskilte  kommuner  med 
eget  styre  og  selvstændig  beskatningsmyndighed  i  byg- 
ningsvæsenets  (og  brandvæsenets)  anliggender.  Forøvrigt 
gjælder  der  ikke  i  vort  land  nogen  b.  for  landdistrik- 
terne.  Dog  indeholdes  der  i  sundhedsforskrifterne  for 
mange  herreder  bestemmelser  til  betryggelse  af  de  sani- 
tære forhold  ved  bygningers  opførelse,  saaledes  bl.  a. 
angaaende  høiden  i  beboelsesrum,  anbringelse  af  vinduer, 
opførelse  af  lokumer  o.  1.  Ligeledes  kan  der  i  henhold 
til  lov  af  6  juni  1891  for  hoteller,  sanatorier  o.  1.  af 
politiet  gives  bestemmelser  angaaende  husets  indredning 
og  fornødne  sikkerhedsforanstaltninger  til  betryggelse  af 
g jesternes  liv  i  ildebrandstilfælde.  Endvidere  kan  der 
af  brandvisitationen  eller,  hvor  saadan  ikke  findes,  af 
lensmanden  i  henhold  til  lov  af  8  juni  1895  gives  paa- 
bud  om  anbringelse  af  brandredningsapparater  i  større 
vaaningsbygninger,  der  har  beboelsesrum  i  mere  end 
2  etager,  og  hvor  der  ikke  er  sørget  for  betryggende 
udgang  i  ildebrandstilfælde  for  beboerne  af  de  øvre 
etager.  Alt  hvad  der  angaar  udførelse  af  byggearbeider 
henhører  paa  steder,  hvor  b.  er  gjældende,  under  en 
bygningskommission,  medens  omsorgen  for  regu- 
leringsvæsenet  henhører  under  en  reguleringskom- 
m  i  s  s  i  o  n.  Allerede  i  brandanordningen  for  Kra.  af  1714 
blev  det  forbudt  at  opføre  bygninger  af  træ  i  byen, 
hvilket  forbud  motiveredes  ved,  at  træbebyggelsen  var 
talene  den  rette  aarsag  til  saa  mange  ulykker,  som  tid 
efter  anden  denne  by  er  overgaaede  og  i  saa  maade  høi- 
ligen  var  at  ønske,  at  alle  saadanne  træhuse  kunde  vorde 
afskafTede».  Naar  undtages,  at  der  i  et  mindre  antal 
byer  ved  beslutning  af  kommunestyret  med  kgl.  stad- 
fæstelse  i  løbet  af  de  sidste  aartier  blev  paabudt  mur- 
tvang for  de  mest  centrale  bydele,  vedblev  dog  træ  indtil 
den'  seneste  tid  at  være  det  sedvanlige  byggemateriale  i 
de  mindre  byer.  Den  almindelige  bygningslov  af  1845 
havde  endog  gaaet  ud  fra  dette  som  en  saa  given  for- 
udsætning,  at  loven,  naar  enkelte  særlig  ildsfarlige  an- 
læg  undtages,  savnede  enhver  bestemmelse  om  opførelse 
af  murbygninger.     Følgen   af  denne  byggemaade  var  en 


écarqnlller  ®  spHe  op ;  «kræve 
sterkt. 

écart  ®  m,  afkastede  kort; 
sldeapring:  aandsf ravnrelse ;  uregel- 
mxesslghed:  arkrog. 

écarteler  ®  silde  ibjel;  flrdele. 

éearter  (?)  kaste  (kort);  skille 
ad:  Qerne. 

écatir  ®  presse,  appretere. 


eecentrlo  @  ekacentrlsk(clrkel): 
original. 

ecchymose  0  r,  eoohymosls 
@  underløbet  blod. 

eocleaiastlc  @,  ecclésla- 
•tiqne  ®  tfelstllg.  kirkelig. 

écervele  ®  ubetsenksom;  m, 
fusentast. 

éctaafknd  (?)  m.  stillas;  ska- 
fot.    échafkndage   m,   (reisning 


af) stillas;  Tldtløftlge  Ulberedelser, 
opstllling  af  grunde. 

éctaalas  ©  m,  pæl  (til  at  støtte 
vinstokke). 

échalot(t)e  ®  f.  skalotiøg. 

éctaancrer  (Q  udsiUaere  bue- 
formig. 

échange(Din.  ombytnlng;  ud- 
▼eksllng.  en  é.  tu  gjengjteld. 
échanger  ombytte. 


éctaanson  (D  m,  mundsHJaenk. 

éotaantnion  ®  m,  prøre  (paa 
▼are). 

échappatolre  (D  f.  udOugt. 

éohappée  (D  f,  afsUkker;  ube- 
sindig adfaerd.    å  l'é.  1  smug. 

échapper  ®  undsUppe;  und- 
gaa.  8'é.  undvlge;  liste  sig  væk; 
sive  ud;  blive  hld^g. 


éobarde— échoppe 


1511 


Bygsel— Byld 


1512 


lang  række  af  bybrande.  For  et  tidsrum  af  50  aar, 
nemlig  fra  1854  til  1904,  var  det  nationaltabt  som  Iier\'ed 
var  lidt,  anslaaet  til  et  beløb  af  ca.  70  mill.  kr.,  heri 
iberegnet  tabet  ved  Åalesunds  brand  i  det  sidstnævnte 
aar.  Efter  denne  brand,  der  voldte  den  offentlige  brand- 
kasse  et  tab  af  9Vt  mill.  kr.  og  de  private  brandforsik- 
ringsselskaber  et  tab  af  henved  5Vi  mill.  kr.,  blev  der 
udfærdiget  en  lov  af  19  mai  1904,  hvorefter  tiæbygninger 
ikke  længer  maa  opføres  i  landets  byer  (murtvangsloven). 
Dog  kan  der  i  henhold  til  beslutning  af  kommunestyret 
med  kongens  stadfæstelse  udenfor  de  centrale  strøg  af 
byen  opføres  mindre  enetages  træbygninger  paa  ikke 
over  6  m.s  hoide  til  gesimsens  overkant  og  paa  visse 
nærmere  betingelser  med  hensyn  til  areal  og  afstande. 
Samtidig  blev  der  ved  tåget  en  del  skjærpelser  i  bestem- 
melserne  i  den  almindelige  bygningslov  af  27  Juli  1896 
angaaende  opførelse  af  murbygninger,  saaledes  at  ingen 
bygning  maa  opføres  til  større  høide  end  15  m.  eller 
indredes  til  beboelse  i  mere  end  4  etager,  beboelsesrum 
paa  loft  og  i  kjælder  heri  medregnet.  [Litt.:  Carlsen, 
tDen  alm.  bygningslovgivning»,  1900.] 

Bygsel  er  den  sedv.  norske  form  for  jordleie  ved  siden 
af  forpagtning,  lotbrug  og  husmandsforhold.  Parternes 
retstekniske  navne  er  Jorddrot  og  leilænding.  Allerede 
de  ældste  norske  love  havde  en  række  tegler  for  dette 
forhold;  men  disse  kom  kun  til  anvendelse,  hvor  par* 
terne  intet  andet  havde  aftalt;  der  gjaldt  nemlig  fuld 
kontraktsfrihed.  Leietiden  var  oprindelig  et,  senere 
gjerne  tre  aar;  i  løbet  af  det  16  aarh.  synes  det  at  være 
blevet  almindeligt,  at  kontrakten  blev  indgaaet  paa  leilæn- 
dingcns  levetid.  Det  aarlige  leiebeløb  kaldes  fra  gammel 
tid  landskyld.  Da  denne  i  det  13  aarh.  kom  til  at  danne 
maalestokken  for  udligningen  af  den  eneste  faste  skat, 
ledingen  (krigsskat),  søgte  jorddrotterne  at  undgaa  at 
forhøie  den;  men  eftersom  jordværdien  steg,  fandt  de 
paa  at  betinge  sig  en  hel  del  andre  y deiser  ved  siden 
af.  Disse  tillæg  blev  temmelig  vilkaarlige  og  efterhaanden 
meget  trykkende.  Leilændingeme  klagede,  og  regjeringen 
prøvede  at  hjælpe  dem  ved  at  give  ufravigelige  lovregler 
om  vederlaget  Det  endnu  gjældende  leilændingskapitel 
i  Kristian  Vs  lovbog  (3 — 14)  er  ogsaa  givet  som  ufra- 
vigelig  lov.  Men  sedvanen  har  sat  sig  udover  dette: 
parternes  aftale  gaar  foran,  og  lovbogens  regler  tjener 
kun  til  udfyldning.  Naar  ikke  anderledes  er  aftalt,  an- 
sees leieforholdet  indgaaet  paa  leilændingens  og  hans 
eventuelle  enkes  livstid;  dog  kan  leilændingen  naarsom- 
helst  udtræde  af  forholdet  efter  lovlig  opsigclse.  Lei- 
lændingens brugsret  omfatter  samtlige  eiendommens 
herligheder,  saaledes  brugsret  i  almenning,  jagt-  og  fiskc- 
ret.  I  skogen  kan  han  hugge  til  husbehov,  men  kun 
efter  udvisning.  Brænde  braate  kan  han  ikke  gjøre  paa 
egen  haand.  Til  fremleie  er  han  ikke  berettiget;  dog 
kan  han  sætte  bort  husmandspladse,  som  bliver  ledige 
i  hans  leietid.  Ved  b.  paa  livstid  har  leilændingen  for- 
kjøbsret  til  eiendommen;  samme  ret  har  ogsaa  hans 
livsarvinger,  naar  det  gjælder  offentligt  gods.  Leie- 
afgifterne  bestaar  i  b.-penge,  som  erlægges  ved  forholdets 
stiftelse,  samt  landskyld,  der  er  en  aarlig  ydelse.  Paa 
enkelte  steder  ydes  derhos  tredjeaarstage,  skydsfærd, 
gjerne  omsat  i  penge,  og  noget  pligtarbeide.  I  1879 
blev  der  nedsat  en  kommission,  som  tænktes  at  skulle 


forberede  en  gjennemgribende  reform  af  leilændings- 
lovgivningen.  Efter  dens  forslag  udkom  lov  af  23  juni 
1888  angaaende  stamhuses  leilændingsgods;  den  gaar  ud 
paa  at  lette  overgangen  til  selveiendom.  Kommissionens 
forslag  til  lov  om  jordleie  i  almindelighed  blev  derimod 
ikke  vedtaget  —  Forøvrigt  brugtes  ordet  b.  i  ældre  tid 
ogsaa  i  den  afledede  betydning  af  ret  til  at  bortbygsle 
eiendommen ;  denne  ret  tilkom  nemlig  i  tilfælde  af  sam- 
eie den,  som  eiede  den  største  del. 

BQhler,  Johann  Georg  (1837—98),  t.  orientalist. 
Efter  kortere  ophold  i  Frankrige  og  England  blev  han 
1863  professor  i  orientalske  sprog  ved  Elphinstone  college 
i  Bombay  og  siden  skoleinspektør  i  Gudsherat;  i  denne 
tid  indsamlede  han  en  mængde  sanskrit-haandskrlfler. 
Efter  i  1880  at  være  vendt  tilbage  til  Europa  udnævntes 
han  til  professor  i  indisk  filologi  og  arkæologt  ved  uni- 
versitetet i  Wien.  Han  har,  ved  siden  af  sit  forfatter- 
skab,  grundlagt  det  bekjendte  cGrundriss  der  indo- 
arischen  Philologie  und  Altertumskunde»,  hvori  de  første 
forskere  fremstiller  indologiens  forskjellige  omraader. 

Bykle,  herred  i  Nedenes  amt,  1 152  km.'  med  476 
indb.;  0.3  pr.  km.';  svarer  til  B.  sogn  under  Valle  preste- 
gjeld.' Herredet,  der  ligger  omkring  den  øverste  trange, 
spredt  bebyggede  del  af  Sætersdalen  med  omliggende 
vidtstrakte  heistrækninger,  er  det  tyndest  befolkede  i 
det  sydlige  Norge  (kun  nogle  herreder  I  Finmarken  er 
tyndere  befolket).  Af  arealet  er  kun  2  km.'  aker  og  eng, 
70  km.'  skog,  resten,  1  481  km.',  er  udmark,  snauQeld. 
myr,  indsjøer  (73  km.')  og  evig  is  og  sne  (14  km.'). 
Ottra,  der  har  sine  kilder  inden  dette  herreds  grænser, 
danner  i  sit  løb  flere  vakre  fosser,  hvoriblandt  Sarvfossen 
(32  m.).  Våndene  (hvøriblandt  Bossvand,  Vatndalsvand 
m.  fl.)  er  fiskerige.  Fjeldene  naar  op  til  henimod  1 500  m. 
Der  er  meget  gode  fjeldbeiter  og  Qeldslaatter,  og  fædrift 
er  hovednæringsvei.  Paa  helerne  er  gode  rensdyrtrakter, 
og  i  de  senere  aar  er  Brevig  (Breivi)  rensdyrkompani 
(tam  ren)  stiftet.  I  bygden  findes  flere  meierier,  men 
kun  et  postaabneri.  Før  havde  man  ingen  anden  vei 
ind  i  herredet  end  over  den  berygtede  B.-stigc;  nu  er 
der  god  kjørevei  langs  elven.  Fjeld  veie  fører  over  til 
Suldal,  Haukeli  og  Telemarken.  Antageu  indtægt  1906 
58  060  kr.,  formue  296  000  kr. 

Byklestlgen,  et  brat  veistykke,  ved  den  gamle 
Sætersdalsvei,  tildels  i  trappetrin,  med  styrtning  ned  mod 
Ottra  i  Bykle  herred,  Sætersdalen.  Veien  er  du 
omlagt  paa  dette  stykke. 

By  Id  (absces),  en  afgrænset  betændelse,  almin  deligst 
i  bindevævet  under  huden.  Aarsagen  er  indvandring 
af  betændelsesvækkende  bakterier,  oftest  gjennem  hud- 
læsioner  (rifter,  stik  o.  1.).  Betændelsens  første  symp- 
tomer er  svulst,  rødme,  hede  og  smerter  omkring  in- 
fektionsstedet.  Derpaa  danner  der  sig  ved  henfald  af 
vævet  og  ud  vandring  af  hvide  blodlegemer  fra  blod- 
karrene  materie,  b.  bliver  «moden».  Huden  bliver 
tynd;  materien  sees  under  den  og  gjennembryder  den. 
B.s  ud  vi  kling  er  ofte  ledsaget  af  feber,  og  i  regelen 
kommer  der  øm  svulst  af  de  nærliggende  kjeriler.  — 
En  særegen  form  danner  furunklen  («kong»),  en  be- 
tændelse i  haarrodskjertlerne.  Her  falder  vævet  hen  og 
udstødes  som  en  klump,  vaagmoren.  Furunklen  findes 
især  i  nakken,  ansigtet  og  paa  sædet. 


écharde  OD  f.  tisteitorn.  éohar- 
donner  rense  for  tistler. 

écharpe  ®  f.  tlOærr:  ^«1 ;  (for)- 
bind(lng):  skråa  tverlist. 

éctaarper  (f)  beskyde  f^  siden ; 
marschere  akraat;  saare  haardt; 
nedsable;  karde  (uid). 

éctaasse  0  r,  stylte;  (zool.) 
atrandløber. 

échaudé  (D   m,    vandbakkelse. 


échauder  ©skolde;  overkalke. 

échan1fer^(op)varme:  hidse. 
8'é.  blive  hldsig. 

échéance  (?)  r,  (vekslers)  foi^ 
faldstld. 

échec  ®  m.  schak;  tab.  ubeld; 
(pl)  schaksnil.  é.  et  mat  schak- 
mat.     ten  Ir  en  é.  bolde  stangen. 

échelle  (D  f,  stige :  skala;  maale- 
stok:  (ister  pi)  ^Jøhandelsstad. 


éctaelon  (?)  m.  sUgetrlo. 

échelonner  ®  opstille  trinvis. 

éeheveau  ®  m,  fed.  buodt; 
indviklet  sag.  fortælllng. 

écheveler  (?)  forpjuske,  éche- 
velé  begeistret;  uordentlig;  tøUes- 
løs. 

éohlne  (D  f.  rygrad.  éohlnée 
r,  svlnerygstykke.  éohlner  rad- 
braekke;  mørbanke. 


echlnas  @  plndsrin; 
bolle. 

échlquler  ®  m,  scbakbrrt. 

Echo  (i;  m.  echo  $k  éoho  (f 
m.  ekko,  gjenlyd;  Øoga.  gjeolage. 
gjenlyde. 

écholr  (^  Ulfalde:  ftvrfalcle  (tU 
betaling). 

échoppe  (^  f.  radenuud:  frav- 
•tik;  m^sel;  i||ap. 


1513 


Baiow— Byre^tte 


1514 


éotaopper— éclore 


BIHow,  Bernhard  von,  fyrste  af  (1849—),  t.  state- 
mand,  studerede  jus  og  statsvidenskab,  deltog  i  krigen 
1870—71,  fik  1874  ansættelse  i  det  preus.  udenrigsmini- 
sterium,  gjorde  tjeneste  ved  legationerne  i  Rom,  Peters- 
burg, Paris  og  Athen,  1893  gesandt  i  Rom,  1897  stats- 
sekretær i  udenrigsministeriet.  Som  saadan  virkede  han 
for  den  nye  tyske  kolon  ialpolitik;  da  han  1899  havde 
afsluttet  traktaten  med  Spanien  om  overdragelsen  af 
Marianerne  og  Ladronernc  til  det  Tyske  rige,  blev  han 
ophøiet  i  grevestanden.  1900  blev  B.  ministerpræsident 
og  udenrigsminister  og  fyrst  Hohenlohes  efterfølger  som 
rigskansler.  Som  rigskansler  har  B.  stedse  været  keiseren 
en  villig  tjener.  1902  drev  han  gjennem  trods  de  frisinde- 
des  og  socialisternes  modstand  vedtagelsen  af  en  ny  told- 
lov,  der  forhalede  tolden  paa  de  vigtigste  levnetsmidler. 
B.  haabede  herved  at  vinde  agrarerne  for  kanallovforslaget 
og  forhøiede  bevilgninger  til  flaaden.     Det  er  dog  ikke 

gaaet  saa  glat  med  at  faa 
disse  bevilgninger,  som 
B.  havde  haabet;  deri  mod 
har  han  1905  faaet  rigs- 
dagens  samtykke  til  af- 
slutning  af  vigtige  handels- 
traktater.  Samme  aar  blev 
B.  fyrste.  1906  beredte 
opstanden  i  tysk  Sydvest- 
nfrika  regjeringen  store 
vanskeligheder.  Da  rigs- 
dagen  fordrede,  at  det  af 
kolonidirektør  Dernburg 
forlangte  minimum  af 
tropper  skulde  reduceres 
yderligere  og  negtede  at 
bevilge  de  forlangte  be- 
løb,  svarede  B.  med  at 
opløse  rigsdagen  (decem- 
ber  1906).  De  nye  valg, 
jan.  1907,  blev  en  seier 
for  B.  og  regjeringen. 
BQlow,  Bernhard  Ernst  von  (1815— 79),  d.  og  t. 
diplomat,  ansattes  1851  som  d.  forbundsgesandt  i  Frank- 
furt, var  senere  flere  gange  i  Berlin  og  Wien  for  at 
undcrhandle  om  det  d.  monarkis  ordning  efter  treaars- 
krigen.  Da  han  misbilligede  Halls  Eider-politik,  tog  han 
1862  sin  afsked  af  dansk  tjeneste,  blev  derefter  stats- 
minister i  Mecklenburg-Strelitz,  blev  1873  paa  Bismarcks 
anbefaling  preus.  statssekretær  og  1876  statsminister. 
BQlow,  Frederik  Rubeck  Henrik  von  (1791— 
1858),  d.  general,  gjorde  sig  allerede  bemerket  under 
Kjøbenhavns  beleiring  1807  og  spillede  en  fremskudt 
rolle  i  1848,  og  træffende  blev  det  sagt:  «naar  Læssø 
var  armeens  sjæl,  var  B.  i  ikke  mindre  grad  dens  sverd». 
H.  udnævntes  i  1849  til  ovcrgeneral,  og  det  faldt  i  hans 
lod  at  føre  den  danske  hær  til  seieren  ved  Fredericia, 
hvorved  felttogets  skjæbne  blev  afgjort  Til  belønning 
for  denne  bedrift  udnævntes  han  til  generalløitnant. 

Billow,  Friedrich  Wilhelm  von,  friherre,  greve 
af  Dennewitz  (1755—1816),  preus.  general,  deltog  1813  i 
slaget  ved  MOckene,  stormede  Halle,  seirede  over  Oudi- 
not  ved  Lflckau,  og  stillet  under  kronprinsen  af  Sveriges 
overbefaling  leverede  han  mod  dennes  vilje  slagene  ved 


Bernhard  voii  Bdlow. 


Grossbeeren  og  Dennewitz,  deltog  i  slaget  ved  Leipzig, 
trængte  over  Holland  og  Belglen  ind  i  Frankrige  og 
forenede  sig  med  BlQcher.  1815  førte  han  i  slaget  ved 
Waterloo  4  preus.  armékorps  og  fuldendte  i  forening 
med  BlQcher  Napoleons  nederlag. 

BQIOW,  Hans  von  (1830—94),  t.  pianist,  dirigent 
og  komponist  og  forfatter,  elev  af  Liszt,  med  hvis  datter 
han  var  gift,  og  af  Wagner,  som  senere  giftede  sig  med 
hende,  æresdoktor  fra  Jena,  kapcl mester  og  dirigent  rundt 
omkring  i  Europa,  dels  fast,  dels  forbigaaende,  en  tid 
hofkapelmester  hos  kong  Ludvig  II  i  MOnchen,  hvor 
han  satte  op  de  wagnerske  musikdramaer,  hofkapelmester 
i  Meiningen,  hvor  han  arrangerede  mønsterkoncerter,  vidt 
bekjendt  ved  sin  begeistring,  aandfulde  opfatning,  glim- 
rende hukommelse  og  store  energi  under  indstuderingen, 
samtidig  sclvraadig  og  inspirerende.  Som  pianist  havde 
han  et  plastisk  foredrag  og  udformede  selv  de  mindste 
enkeltheder.  Hans  kompositioner  er  «Des  Sangers  Fluch» 
og  «Nirwana»  for  orkester,  sange  og  klaverstykker.  Ud- 
merkede  kritiske  udgaver  af  de  store  komponisters  verker. 
Flittig  skribent  med  stor  viden,  bidende  og  paradoksal 
sarkasme:  besøgte  Kra.  1882. 

Byneset,  herred  i  Søndre  Trondhjems  amt,  78  km.* 
med  1  878  indb;  24.2  pr.  km.*;  svarer  til  B.  prestegjeld  og 
sogn.  Herredet,  der  ligger  vest  (og  sydvest)  for  Trond- 
hjem,  bestaar  af  den  vestlige  del  af  halvøen  mellem 
Trondhjemsfjorden  (FlakQorden)  og  Gulosen.  Den  vest- 
lige del  af  herredet  bestaar  af  en  forholdsvis  flad,  tildels 
myrlændt  (Røstad myren),  af  smaabække  gjennemfuret 
terrasse  (ca.  100  m.  o.  h.),  der  i  veldyrkede  bakker  skraaner 
mod  kysten;  den  østlige  del  er  et  sterkt  kuperet,  skog- 
dækket  aasparti  med  høider  op  til  564  m.  (Graakallen 
paa  grænsen  mod  Trondhjems  bymark  er  556  m.).  Af 
arealet  er  18.8  km.'  aker  og  eng,  20  km.'  skog,  39.2  km.* 
udmark  m.  m.  (ferskvand  ialt  0.4  km.*).  Jordbunden  er 
grund  og  skogen  Ildet  veksterlig.  Jordbrug  (melkepro- 
duktion)  er  den  vigtigste  næringsvei.  Der  findes  flere 
meierier;  desuden  nogle  sag- og  møUebrug.  B.  sparebank 
oprettet  1865.  Åntagen  indtægt  (1906)  281010  kr.,  for- 
mue 1  659  900  kr. 

Byng  [bin],  l.  George  B.,  viscount  Torrington 
(1663—1733),  eng.  admiral,  deltog  som  kontreadmiral  i 
Gibraltars  erobring,  blev.  1707  admiral  og  chef  for  eskadren 
i  Nordsjøen,  hvor  han  slog  franskmændene  ved  Firth. 
1717—21  chef  for  middelhavsflaaden,  vandt  en  stor  seier 
over  spanierne  ved  Kap  Passaro;  til  belønning  baron  af 
Southill  og  viscount  af  Torrington.  Fra  1725  til  sin 
død  første  admiralitetslqrd.  —  2.  John  B.  (1704—57),  eng. 
admiral,  søn  af  forann.,  blev  1855  chef  for  en  flaade, 
der  skulde  undsætte  Minorca.  Da  han  efter  en  uheldig 
kamp  med  den  franske  flaade  opgav  at  naa  Minorca, 
blev  han  ved  hjemkomsten  stillet  for  krigsret  og  skudt. 

Byret.  Medens  underretten  i  alm.  beklædes  af  en 
enkel tdommer  (sorenskriver,  byfogd),  er  den  i  Kristiania 
ved  1.  17  mars  1866  og  i  Bergen  ved  1.  19  decbr.  1898 
organiseret  s6m  en  kollegial  ret  (flermandsdomstol),  der 
foruden  justitiarius  bestaar  af  henholdsvis  16  og  3  asses- 
sorer (1907).     Fra  b.  sker  paaanke  lige  til  høiesteret. 

Byre'tte  er  et  apparat,  der  særlig  finder  anvendelse 
i  titreranalysen  (s.  d.)  til  nøiagtig  at  afmaale  rumfanget 
af  de  vædskemængder,  der  tilsættes  under  analysens  gang. 


éohopper  (7)  radere,  udgravere. 
tllhuKKe. 

échonement  ®  m.  stranding. 
écliouer  strande. 

Echae  X)  r.  flrflisel. 

echt  (t)  cgte.  Echtheit  f.  egt- 
hed.    ecbtigeil  IcglUmere. 

éelmer  (^  kappe  toppen  af. 

Ecke  0  r  l\)ørne;  krog;  stykke  vel. 

Ecker  'J)  f.  ekenød;  bøkenod. 


éclal 


lOOl 


(2)oTersprølte  med 


éclair  (f)  m.  lyn. 

éclalrolr  0  (op)klare :  fortynde; 
gjøre  Ij^st;  blanksllbe,  -pudae. 

édairer  ®  (op)lyse;  skinne; 
lyne.    éclalreur  m,  speider. 

éolat  ®  m,  stamp,  stykke, 
splint ;  revne,  kløft ;  skrald ;  opsigt, 


skandale;  skin;  glans,  pnigt.  rire 
aux  éelata  skoggerle. 

éclater  0  springe  (istyliker): 
knalde ;  Icomme  til  adbrud ;  straaJe. 
é.  de  rire  briste  i  latter. 

eclectlo  ®,  ecieotlqae  Øeklek- 
tlsk. 

edipse  ®.  éoUpse  (g)  f,  for- 
mørkelse. 

eollpse  @,  éollpser  ®  for^ 


mørke ;  fordunkle.  8'é.  ®  rømme 
sin  vei. 

ecllptlc  ©.  écllptlque  ®  foi^ 
mørlielses-:  (sb  f.)  ekliptiken. 

écllsse  (f)  r.  tyndt  bret,  spaan ; 
skinne ;  vidjefletning. 

eclogne  (e)  hyrdedigt. 

éclore  ($)  udklækkes;  springe 
ad  (blomst),  éclosion  f,  udkliek- 
ning;  udspringen. 


1515 


éclnse-écot 

sarger,  Gottfried  August  (1747—94),  t.  digter, 
begyndte  først  at  studere  teologi,  men  kastede  sig  derpaa 
over  litterære  studier  og  sluttede  sig  en  tid  til  den 
digterkreds,  der  med  Voss  som  midtpunkt  levede  i 
Gottingen.  Hans  private  liv  var  uregelmæssigt  og  op- 
revet.  Sin  tjeneste  som  retsembedsmand  i  Altengleichen 
udførte  han  med  saa  stor  ligegyldighed,  at  han  maatte 
tåge  afsked,  og  hans  huslige  liv  var  meget  ulykkeligt, 
idet  han  levede  under  tag  med  to  sestrc,  hvoraf  den 
ene  var  hans  hustru,  medens  han  elskede  den  anden. 
Efter  hustruens  død  bosatte  han  sig  i  Gdttingen  og  eg- 
tede  søsteren,  men.  denne  døde  straks  efter,  hvilket  atter 
formørkede  hans  liv.  Et  tredje  egteskab,  som  han  ind- 
gik  med  Elise  Hahn,  der  senere  optraadte  som  digter- 
inde  og  skuespillerinde,  blev  ogsaa  meget  ulykkeligt.  En 
opmuntring  fik  B.,  da  universitetet  i  GAttingen  i  1789 
udnævnte  ham  til  overordentlig  professor,  en  stilling, 
som  dog  ikke  var  lønnet.  Under  alt  dette  udfoldede 
B.  en  betydelig  virksomhed  som  digter.  Hans  lyriske 
digte  udmerker  sig  ved  stor  varme  og  inderlighed,  men 
navnlig  naaede  han  høit  i  sine  episke  digte  i  folketone. 
Under  indflydelse  af  den  engelske  forfatter  Percys  ballade- 
samling,  Herders  og  Goethes  skrifter  skrev  han  bl.  a. 
den  berømte  ballade  «Leonorc». 

Byrgi    (el.  Burgi)   Joost    (1552^1632),    schweizisk 
matematiker,    forfærdigede    pendelure    og  astronomiske 
instrumenter.     Opfandt  selvstændig  logaritmerne  og   be- 
regnede en  tabel  derover  (se  N  a  p  i  e  r). 
Byrkelange,  se  Blaalange. 

Byron  [baVr^n]^  George  Noel  Gordon,  lord 
(1788—1824),  eng.  digter,  arvede  i  1798  efter  sin  grand- 
onkel peers  værdigheden 
og  Nev^stead  Abbey  i 
Nothinghamshire  i  Eng- 
land. Fra  1801— 05gik 
han  paa  den  bekjendte 
skole  i  Harrow  og  levede 
derpaa  et  par  aar  i 
Cambridge  mere  optaget 
af  idræt  og  fornøielser 
end  af  studier.  Han  var 
en  ualmindelig  vakker 
ung  mand  med  et  straa- 
lende  blik  og  en  jern- 
sterk  konstitution,  til- 
trods  for  at  han  var 
noget  balt,  ædelmodig 
og  god,  men  lidenska- 
belig,  hensynsløs,  ødsel 
og  forfængelig;  overalt, 
hvor  han  kom,  øvede 
hans  personlighed  en 
vidunderlig  magt  paa 
venner  og  paa  fiender, 
og  hans  eventyrlige  liv  ikke  mindre  end  den  lyriske 
kraft  og  skjønhed  i  hans  digtning  har  gjort  ham  til  en  af 
aarh.s  interessanteste  skikkelser.  Allerede  i  Cambridge 
gjorde  B.  sine  første  poetiske  forsøg,  men  det  var  først 
efter  hans  første  store  reise,  at  hans  digtergenius  brød 
igjennem.  Fra  1809 — 11  besøgte  han  Spanien,  Malta, 
Grækenland,    Albanien,    Konstantinopel     og     Lilleasien. 


Bil  rger— Byron 


1516 


Lord  Byron. 


Disse  reiser,  med  sine  nye  og  sterke  indtryk,  sine 
eventyrlige  oplevelser,  sine  elskovshistorier  gav  hans 
fantasi  en  rigdom  af  forestillinger,  oplevelser  og  stem- 
ninger, som  fandt  sit  udtryk  i  hans  første  store  digt 
«Childe  Harold*s  pilgrimage>,  et  lyrisk-episk  digt  med 
digteren  selv  som  midtfigur,  fuldt  af  glødende  lyrik,  af 
melankoli,  af  spot,  af  oprør  mod  de  konventionelle  engelske 
samfundsidéer,  den  samme  aand,  som  gaar  igjen  i  al 
B.s  senere  digtning.  t Childe  Harold»  gjorde  B.  til  lon- 
donerselskabets  løve.  «Jeg  vaagnede  en  morgen  og  fandt 
mig  berømt»,  skrev  han.  Han  kastede  sig  med  liden- 
skab  ind  i  selskabslivets  hvirvel,  men  samtidig  udfoldede 
han  en  overordentlig  digterisk  produktion.  En  række 
romantiske  fortællinger  med  pragtfulde  skildringer  fra 
Middelhavslandene  fulgte  slag  i  slag,  af  hvilke  de  mest 
kjendte  er  «Tlie  bride  of  Abydos»,  «The  corsair»,  «Lara^. 
«The  siege  of  Corinth».  I  1815  egtede  B.  Miss  Milbanke. 
Dette  egteskab  blev  meget  ulykkeligt.  De  stemte  ikke 
sammen.  Efter  at  have  født  ham  en  datter  forlod  hans 
hustru  ham,  og  de  blev  senere  skilt.  Den  almindelige 
opinion  gav  B.  skylden  for  bruddet;  han  gav  næring  til 
uviljen  ved  sit  hensynsløse  liv,  som  ødelagde  hans  for- 
mue og  hans  borgerlige  anseelse.  Tilsidst  besluttede 
han  igjen  at  forlade  England.  I  1816  reiste  han  over 
Brussel  op  Rhinen  til  Schweiz  og  slog  sig  derpaa  ned  i 
Genf.  Her  mødte  han  digteren  Shelley,  som  ogsaa  var 
landflygtig.  Siden  reiste  han  til  1  tallen,  hvor  han  særlig 
opholdt  sig  i  Venedig,  og  hvor  han  kastede  sig  ind  i  et 
vildt  nydelsesliv.  Indtrykkene  fra  denne  anden  reise 
danner  emnet  for  tredje  og  fjerde  sang  i  «Childe  Harold», 
hvor  B.s  poesi  ved  siden  af  sin  farverigdom  og  følelses- 
fuldhed  har  faaet  en  dybde  og  kraft  som  ingensinde  før. 
Under  indflydelse  af  sine  reiser  i  Schweiz  skrev  han 
ogsaa  den  romantiske  fortælling  «The  prisonerof  Chillon» 
og  det  dramatiske  digt  «Manfred»,  som  ved  sin  raystisk- 
filosofiske  aand  minder  om  Goethes  «Faust».  1  Venedig 
skrev  han  det  satiriske  digt  «Beppo»,  «Mazeppa»  og  be- 
gyndte  paa  den  store  samfundssatire  «Don  Juan».  Under 
indflydelse  af  grevinde  Theresa  Guiccioli,  i  hvis  selskab 
han  levede  i  Ravenna,  blev  B.  trukket  ind  i  de  italienske 
karbonariers  arbeide  paa  at  frigjøre  Italien  fra  det  øster- 
rigske  herredømme.  Han  maatte  som  en  følge  heraf 
flygte  til  Genua.  I  Ravenna  skrev  han  d'et  alvorlige 
dramatiske  digt  «Kain»,  i  hvilket  han  gav  udtryk  for 
sine  religiøse  ideer,  dramaeme  «Marino  Faliero»  og 
«Sardanapah  samt  «The  vision  of  judgment^,  en  bidende 
travesti  af  den  engelske  digter  Southeys  sørgedigt  over 
Georg  111.  I  Genua  endte  han  «Don  Juan»,  det  fuldeste 
udtryk  for  hans  sammensatte  personligheds  liv,  digtet 
uden  bestemt  plan,  snart  med  Grækenland,  snart  med 
Rusland,  snart  med  England  som  baggrund,  fuldt  af 
herlig  lyrik,  af  bidende  spot  over  tidens  politiske  og 
religiøse  fænomener,  over  russisk  lastefuldhed  og  engelsk 
hykleri,  af  glødende  natur-  og  frihedskjærlighed  og  kynisk 
menneskeforagt.  Dette  digt  henledede  det  frisindede  Euro- 
pas opmerksomhed  paa  den  geniale  og  frygtløse  digter.  Han 
blev  den  naturlige  fører  for  deres  bestræbclser.  Græken- 
land førte  just  sin  seige  frihedskrig  mod  tyrkerne.  B.,  som 
længtcde  efter  handling  og  bedrifter,  begav  sig  i  1823  efter 
opfordring  af  Londons  grækervenner  til  Messolonghi, 
hvor  han   hilsedes  som  landets  frelser.     Han  udfoldede 


écluse  ®  r.  sluse. 

écæurer  ®  foraarsoge  viem- 
melse. 

écofral  0  m.  tilskjnrerbord. 

écoln^on  (i)  m.  t\jørnesten. 

école  (?)  r.  skole,  écolier  m, 
écoliére  r.  skolegut.  -pige;  be- 
gynder. 

éconduire  (?)  bort-,  afrise;  af- 
spise. 


économe  0  m  (D,  economlst 
(jb)  busbestyrerdnde).  økonom;  (?) 
ogs.  (a4J)  sparsommelig. 

economic  @,  économlque  (?) 
økonomisk:  (?)  ogs.  husholdnings-. 

économie  (?)  r,  economy  (e) 
husholdning;  system,  Indretning; 
økonomi. 

économlser  (?).  economize 
(e)  holde  hus  (med),  spare  (paa). 


économiste  ®  m,  national- 
økonom. 

écope  (?)  f.  øsekar;  flødeøse. 

écorce  (?)  r.  bark;  ydre  skal, 
skln.  écorcer  (?)  afskraslle  bar- 
ken. 

écoroher  ©  naa;  skurre  (i 
ørene),  rive  (1  halsen),  radbrekke 
(et  sprog).  écorctaerle  r,  rakker- 
kule;  optnekkeri;    dyrt  gjestglver- 


rakker; 


Bf- 


ated.      écorchcnr 
flaaer;  art  tomakade. 

éoorner  (^  afsiøde  bom. 
stumpe  blømer;  gjøre  skaar  I. 

éoomifler  ®  tllanylte  alg:  af- 
lokke  penge.  écornilleur  m, 
snyltegjest;  plattenslsger. 

Eeosse  ®  f.  Skotland. 

écot  ®  m.  andel,  bidrag;  sel- 
skab. 


1517 


Byron— Bfltzow 


1518 


her  en  rastløs  virksomhed  og  en  stor  klogskab  i  ord- 
ningen af  forsvaret  Men  midt  under  sit  arbeide  blev 
han  febersyg  og  døde.  Den  græske  regjering  paabød 
landesorg  over  ham  og  lod  hans  fjerte  opbevare  i  Græken- 
land,  medens  hans  legeme  blev  bisat  i  Newstead  Abbey, 
da  man  ikke  vilde  indrømme  ham  plads  i  Westminster- 
abbediet,  hvor  saa  mange  af  Englands  store  mænd  hviler. 
«Don  Juan»  er  oversåt  af  Drachmann  (Kbh.  1891 — 1902, 
2  bd.).  [Litt.:  Biografier  af  Moore,  JeafTreson,  Nichol, 
Elze  og  Weddigen,  «Byron's  Einfluss».] 

Byron  [baVrdn],  Henry  James  (1834—84),  eng. 
skuespiller  og  forfatter  af  omkring  150  farcer  og  komedier, 
af  hvilke  flere  som  tFra  Diavolo»  (1858),  «Cyriirs  succes» 
(1868)  og  tOur  boys»  (1876)  gjorde  stor  lykke. 

Byron  [bai'r9n],  John  (1723—86),  eng.  admiral,  fore- 
tog 1764 — 66  en  verdensomseiling,  under  hvilken  han 
bl.  a.  tog  Falklandsøerne  i  besiddelse.  Hans  reiser  gav 
stødet  til  Cooks  berømte  opdagelsesreiser.  B.  var  bedste- 
fader  af  den  berømte  digter  af  samme  navn. 

Byrso^nima,  planteslegt  af  familien  malpighiaceæ 
med  ca.  90  arter,  mest  trær  og  buske.  Af  næsten  alle 
arter  kan  frugterne  spises  og  benyttes  i  stor  maalestok 
i  egnene  fra  Mexico  til  Bolivia  og  Sydbrasilien. 

Blirstenbinder,  Elisabeth  (1838—),  t.  forfatterinde, 
pseudonymet  £.  Werner,  har  skrevet  en  række  meget 
læste  og  af  holdte  underholdningsromaner:  «Ein  Held 
der  Feder»,  «Am  Altar»,  «Vineta»,  «Um  hohen  Preis», 
«Ein  Gottcsurteil»,  «Die  Blume  des  Glilckes»  o.  fl. 

Bilsch,  Johann  Georg  (1728—1800),  t.  økon.  forf. 
B.s  virksomhed  var  stedse  knyttet  til  fristaden  Hamburg, 
hvor  han  blev  ophavsmand  til  en  række  institutioner, 
saaledes  1767  byens  handelsakademi,  hvis  ledelse  han 
mønstergyldig  forestod  fra  1771—1800.  Hans  (ikke  helt 
fuldstændige)  «Såmmtliche  Schriften»  omf.  16  bd.  (Wien 
1813 — 18).    B.  regnes  som  en  af  Hamburgs  store  mænd. 

BilsGhing,  AntonFriedrich(l  724—93),  t.  geograf. 
Hans  hovedverk  er  hans  «Neue  Erdbeschreibung»,  10  dele, 
fortsat  efter  hans  død  af  andre.  Det  er  det  første  viden- 
skabelige  geografiske  verk  I  Tyskland  og  det  første,  som 
indeholdt  meddelelser  om  fladeind!)o1d  og  folkemængde. 

Byskriver  er  i  Norge  den  embedsmand,  som  udfører 
retsskriverforretningerne  ved  byernes  underretter,  d.  v.  s. 
udføre  det  ved  retten  forefaldende  skriveri  og  bestyrer 
pante-  og  tinglæsningsvæsenet.  Som  regel  er  b.s  forret- 
ninger tillagt  byfogden  (s.  d.).  I  Kristiansand  og 
Trond  hjem  er  de  dog  tillagt  særskilte  b.,  medens  de 
i  Kristiania  og  Bergen  er  delt  mellem  en  justitssekretær 
og  i  Bergen  én,  i  Kristiania  to  b.,  hvoraf  b.  er  over- 
draget pante-  og  tinglæsningsvæsenet.  Denne  del  af  b.s 
forretninger  udføres  i  Stavanger  af  skifteforvalteren. 

Bysse  el.  kabysse,  sjøudtr.,  komfyr  i  kjøkkenet 
ombord;  ogsaa  om  kjøkkenet  selv. 

By'ssus,  en  bundt  sterke  silke-  el.  hornagtige  traade, 
som  hos  en  række  muslinger  (f.  eks.  blaaskjællet)  ud- 
skilles  fra  den  ved  grunden  af  foden  liggende  b.-kjertel. 
B.  tjener  hos  de  fleste  til  at  forankre  dyrene  for  kortere 
eller  længere  tid  til  stene  o.  1.  Enkelte  tyndskallede 
muslinger  opbygger  ved  hjælp  af  b.  samt  forskj.  smaadele 
som  stene  o.  s.v.  hylstrer,  hvori  de  kan  trække  sig  tilbage. 

Bystrdm,  Johan  Niklas  (1783—1848),  sv.  billed- 
hugger.    Studerede  ved  Stockholms  akademi  og  ft*a  1809 


éconlement—écame 

i  Rom,  hvor  han  opholdt  sig  mere  end  i  Sverige.  Hans 
kunst  tilhører  den  antikiserende  retning.  Han  arbeidede 
mere  efter  antiken  end  efter  naturen.  Hans  verker  har 
en  abstrakt  formskjønhed  og  en  ydre,  dekorativ  virkning. 
Han  er  bedre  i  gjengivelsen  af  kvindelig  ynde  og  barnsligt 
skjelmeri  end  af  mandlig  karakter. 

Bilsum,  badested  i  Tyskland,  Slesvig,  ved  Nord- 
sjøen, 2  717  indb.  (1905).     Skibsfart  og  fiskeri. 

Byting  er  i  Norge  navnet  paa  de  retsmøder,  som  i 
byerne  holdes  af  den  alm.  underret,  se  Byfogd,  Byret. 

BiltSGhli,  Otto  (1848—),  t.  naturforsker,  professor  i 
zoologi  ved  universitetet  i  Heidelberg.  Har  dels  publi- 
ceret  arbeider  over  de  lavere  dyrs,  f.  eks.  insekters  og 
ormes  udviklingshistorie  og  systematisk-anatomiske  for- 
hold, dels  behandlet  saadanne  spørsmaal  som  celledeling 
og  protoplasmaets  beskafTenhed,  der  hører  ind  under  den 
alm.  zoologi.    Har  ogsaa  studeret  bakteriers  organisation. 

Bytte  (i  socialøkonomien).  Oprindelig  har  den  øko- 
nomiske virksomhed  til  formaal  at  frembringe  alt.  hvad 
der  tiltrænges  for  tilfredsstillelse  af  behovene,  indenfor 
den  enkelte  husholdning  eller  familie,  saaledes  inden 
den  antike  tids  «hus»  eller  paa  den  tidligere  middelalders 
landgods.  Det  er  det  trin  i  den  økonomiske  udvikling, 
hvor  den  enkelte  familie  i  dette  ords  ældre  og  videre 
betydning  er  sig.  selv  nok.  Industrien  er  her  husflid. 
Saasnart  produktionen  begynder  at  tåge  sigte  paa  om- 
sætning af  det  frembragte  produkt,  eller  den  enkelte 
husholdning  maa  og  kan  faa  sig  fornødenheder  tilført 
udenfra,  opstaar  b.,  først  som  udveksling  af  vare  mod 
vare,  senere  af  vare  mod  penge.  B.  fremgaar  af  arbeidets 
deling  og  er  handelens  moder,  næringslivets  grundlag. 
B.-økonomien  er  resultatet  af  en  forholdsvis  fremskreden 
kulturudvikling;  det  primitive  menneske  kan  ikke  tænke 
sig  at  frembringe  for  andre,  for  markedet  Oprindelig 
er  b.-handlingen  omgjærdet  af  særegne  formaliteter,  der 
betegner  dens  retslige  karakter.  Ofte  har  b.  formen  af 
en  gave,  saaledes  langt  frem  i  tiden  hos  de  germanske 
folk;  den  retsopfatning,  som  her  kom  til  udtryk,  var, 
at  gave  krævede  gjengave.  Al  handel  skjuler  et  b.,  men 
den  oprindelige  vurderen  af  gjenstand  mod  gjenstand 
bliver  blot  stedse  mindre  haandgribelig,  indtil  den  egent- 
lig til  grund  liggende  økonomiske  proces  er  saa  at  sige 
forflygtiget  for  den  umiddelbare  iagttagelse  i  det  moderne 
intemationale  omsætningsliv,  hvor  vareme  byttes  mod 
fordringsrepræsentativer  (veksler,  anvisninger,  checks), 
der  afregnes  gjennem  banker  og  clearing-virksomhed. 
B.  af  fast  gods  kaldes  mageskifte  (s.  d.). 

Bytte,  se  Krigsbytte. 

Bytting  (el.  skifting,  t.  Wechselbalg)  kaldes  i  den 
nordiske  folketro  et  underjordisk  væsen  i  barneskikkelse, 
som  de  underjordiske  antages  at  lægge  istedetfor  det 
nyfødte  menneskebarn,  de  har  bortsnappet.  En  b. 
troedes  at  være  styg,  vantreven,  graadig  og  dum.  Van- 
skabte  eller  idiotiske  børn  blev  gjerne  anseet  for  b. 
For  at  hindre  forbytning  satte  man  et  kors  paa  vuggen 
eller  lagde  staal  i  den.  Var  et  barn  blevet  forbyttet, 
kunde  man  faa  de  underjordiske  til  at  bringe  det  rette 
tilbage  ved  at  plage  og  true  b.  paa  forslgellig  vis  (f.  eks. 
rise  den  paa  møddingen  hver  torsdagskveld)  eller  ved  at 
narre  den  til  at  tale  eller  le. 

Btttzow,  by  i  Tyskland,  Mecklenburg,  30  km.  s.v.  f. 


écoulement  ®  m,  udiøb;  af- 
lobsrende:  (varen)  afluetnln^  (med.) 
udHod.  «'éoouier  forlabe:  l»be. 
dryppe  ud. 

éeourter  ®  afttumpc. 

éconte  ®  r,  skjød  (paa  aeil). 

écouter  ®  børe;  lytte  (til). 

éoontille  ®  f.  sklbsluge. 

écotttoir  $  m.  børerør. 

écran  0  m,  sklerm. 


éoraaer  ®knaie;  tilintetgjøre; 
trykke;  overvRlde. 

éorémer  (D  «kamme. 

écr8ter  ®  afktubbe;  borUkyde 
(bryetvcm). 

écrevlsse  (g)  m,  kreba:  rød- 
bnendt  kallcsten. 

écrier  ®:  8*é.  adstøde  «krig; 
udbryde. 

éorin  (D  m.  Juyelskrln. 


écrire  (D  skrive,  écritolre  f, 
skrlvestel.  écriture  f,  skrivning; 
haandskrift.  écrivalller  smøre 
(sammen),    éerivain  m,  forfatter. 

éoron  (?)  m.  møttrik. 

écronelles  ®  f  pl,  ^ertelsyge. 
écrouellenx  skroftiløs. 

éoroulr  (D  stlvhamre. 

éoroulement  ®  m.  nedstyrt- 
nlng:  tilintetgjørelse. 


écronler  ®:  «'é.  styrte  ned. 
synke  sammen. 

ecstasy  (g)  henrykkelse,  ecsta- 
tlc  ekstatisk. 

écn  ff)  m,  skjold:  daler. 

écueil  ®  m,  sKJær. 

éciielle®r.  skaal:  (pl)  KJørrel: 
(zool.)  sngevorte;  (tap)leie. 

écame  ®  f.  skum ;  berme,  ud- 
skud;   slagger,    é.  de  mer  mer- 


1519 


écnrer— edellg 


Byzantinere— Byzantinsk  kunst 


1520 


Rostock,  5  875  indb.  (1905).  Har  et  vakkert  raadhus  og 
et  gammelt  slot.  Universitetsby  1760—89,  da  universi- 
tetet blev  flyttet  til  Rostock. 

Byzanfinere,  se  Byzantinsk  litteratur. 

Byzantlnrsme.  1.  Det  princfp,  at  staten  er  kirkens 
beskytter  og  herre,  baade  i  administrativ  henseende  og 
i  dogmatiske  trosspørsmaal  (se  Cæsareopapisme). 
2.  Byzantinsk  væsen,  sedelig  fordærvelse,  fremkaldt  ved 
overdreven  luksus,  især  indviklet  ceremonivæsen  og  uvær- 
dig  kryben  og  smigren  for  fyrstelige  personer. 

Byzantinsk  kunst.  Efterat  Konstantin  den  store 
havde  gjort  Byzants  til  Romerrigets  hovedstad  (330)  og 
endnu  mere  efter  rigets  deling  (395),  blev  Byzants  midt- 
punktet for  en  egen  kultur  og  kunst,  hvori  kristelige  og 
italiske  elementer  var  blandet  med  hellenistiske  og 
orientalske.  Den  orientalske  indflydelse  gjorde  sig 
gjældende  fra  Alexandria,  Syrien,  Lilleasien  og  især  fra 
det  Sassanidiske  rige.  Allerede  i  det  5  og  6  aarh.  havde 
den  b.  k.  sit  særpræg;  under  Justinian  (527 — 65)  naaede 
den  sin  første  blomstring.  Efterat  islamitemes  spot  over 
de  kristne  gudebilleder  havde  ført  til  billedstormene 
(726—842;  se  BilleddyrkelseX  indtraadte  et  for- 
fald. Under  det  makedoniske  dynasti  (867—1057)  fulgte 
den  b.  k.s  renaissance.  Byzants  var  paa  den  tid  ver- 
dens rigeste  og  mægtigste  by,  hvis  kostelige  silkestofTe 
og  guldsmedarbeider  eksporteredes  verden  over.  Under 
Komnenernes  dynasti  (1143  —  85)  fulgte  endelig  en 
efterblomstring,  da  den  b.  k.  forbenedes,  men  bibe- 
holdt sin  tekniske  overlegenhed.  Ved  korstogene  og 
Konstantinopels  erobring  (1204)  var  det  denne  sene 
b.  k.,  der  fik  europæisk  indflydelse,  og  som  derfor  i 
eflerverdenens  øine  blev  slaaende  som  typisk,  hvad  der 
har  ført  til  en  undervurdering  af  den  b.  k.  —  Ved  den 
sterke  paavirkning  fra  Orienten  blev  det  væsentlig  I 
bygningskunst  og  dekorativ  kunst  (ikke  i  skulptur  og 
maleri),  at  den  b.  k.  fik  sin  styrke.  I  kirkebygnin- 
ger ne  benyttedes  i  den  ældste  tid  endnu  delvis  den 
i^merske  basilikatype  med  enkelte  variationer.  Den  for- 
trængtes  dog  efterhaanden  af  centralanlæg  med  kupler. 
Udviklingen  af  kuppelbygningen  er  den  byzantinske 
arkitekturs  største  daad.  Istedetfor  de  romerske  kryds- 
hvælvinger  udviklede  den  fra  det  6  aarh.  hængekuplen 
over  et  kvadratisk  grundrids  med  hængekapper  (pen- 
dantifs)  som  overgange  og  mindre  kupler  over  siderum- 
mene.  Fra  det  9  aarh.  bliver  centralbygning  med  grund- 
rids i  form  af  et  græsk  kors  og  med  tambur  (cylindrisk 
eller  polygonalt  mellemled)  under  kuplen  det  vanlige. 
Karakteristisk  for  søilekapitælernes  ornamentik  er  den 
spidsbladede  acanthus,  med  dybe,  skarpe,  taggede  ind- 
snit:  en  form,  som  synes  opstaaet  i  Ægypten,  og  som 
betegner  det  første  skridt  henimod  omamen ternes  geo- 
metrisering  under  orientalsk  paavirkning  (se  planchen 
Byzantinsk  kunst:  Søilekapitæl  i  Sofiakirken).  Denne 
acanthusform  optræder  i  b.  k.  allerede  paa  Theodosius' 
«Gyldne  port»  (388—91).  Mellem  kapitælerne  og  bueme, 
de  bærer,  indskydes  allerede  i  den  ældste  tid  (i  under- 
jordiske vandreservoirer  fra  421  i  Konstantinopel  i  lighed 
med  dem  i  Alexandria)  de  terningformede  mellemled 
med  skråa  sider  (tkjæmper»),  der  lige ledes  er  karakteri- 
stiske for  b.  k.  og  dens  udløbere  (f.  eks.  i  Ravenna). 
Af  kirkebygninger  i  Konstantinopel  fra  Justinians  tid  er 


de   vigtigste   S.   Scrgius   og   S.   Bacchus'   kirke   (527)    og 
Sofiakirken  (Hagia  Sophia;  532— 37),  den  b.  k.s  mægtigste 
verk   og  en   af  verdens  ypperste   bygverker,   bygget    a  f 
Anthemios  fra  Tralles  og  Isodoros  fra  Milet;  noget  senere 
er  Irenekirken  (8  aarh.),  hvis  ydre  prydelse  med  vand- 
rette  striber  af  forskjelligfarvet  sten  senere  blev  vanlig 
(rød   teglsten   vekslende   med   gullig  huggen  sten).     Fra 
det  makedoniske  dynastis  tid  er  Lukas  af  Stiris'  kloster- 
kirke  i  Fokis  (11  aarh.)  og  klosterkirken  i  Daphni  ved 
Athen,  Nikodemoskirken  i  Athen  (1045),  Nea  Moni   paa 
Kios   (ca.    1050)   og   den   sirlige   Hagia  Theotokos  (Guds 
moders  kirke;* 9  aarh;  se  planohen  Byzantinsk  kunst) 
i  Konstantinopel.    Fra  komnenertiden  er  moskeen  Møne 
tes  Choras  og  Pantokratorkirken  i  Konstantinopel  samt 
kirkerne  paa  bjerget  Athos.  Indvendig  prydedes  kirkernes 
vægge   og  kupler  med  pragtfulde  m  o  s  a  i  k  e  r  paa  gald- 
grund,    af  stor   farvepragt   og   dekorativ   virkning.      De 
bedste  er  de  i  Sofiakirken  i  Konstantinopel,  men  hvad 
der  endnu  er  bevaret  af  dem,  er  overkalket     Den  by- 
zantinske mosaikkunst  studeres  derfor  bedst  i  Ravenna. 
Mosaikerne  i  Lukas-klosterets  kirke  i   Fokis  (10  og  11 
aarh.)   er   endnu   gode,   medens  de   i   Koimesiskirken    i 
Nicæa  (1025)  og   i   Nea  Moni  paa  Kios  (ca.  1050)  røber 
begyndende  forfald.   De  i  klosterkirken  i  Daphni  er  sand- 
synligvis  fra  komnenertiden  (12  aarh.).    Den  byzantinske 
malerkunsts  vigtigste  frembringelser  er  miniaturbille- 
der  i  manuskripter.    De  betydjeligste  af  disse  er:  Kosmas 
Indikopleustes' (indiefarerens)  reisebeskrivelse  (Vatikanet; 
ca.  547),  Dioskorides*  < Plan tebog» (Wien;  før  527),  Chludoff- 
psalteret  (Moskva),  PariserbibLs  kodeks  139,  hvis  smukke 
helsidesbilleder  viser  antik  paavirkning,  Gregor  af  Nazi- 
ans  prækener  (Paris),  Basilius  irs  Menologtum  (helgen- 
kalender;  Vatikanet).    Den  byzantinske  skulptur  bestaar 
væsentlig  i  udskaarne  elfenbensrelieffer  paa  skrin, 
plader  og diptycha.  Meget  høit  stod  guldsmedkunsten, 
hvortil  i  stor  udstrækning  som  forsiring  anvendtes  celle- 
emalje  (se  E  m  a  IJ  e),  en  teknik,  der  sandsynligvis  er  opfundet 
i  det  sassanidiske  Persien  og  i  Byzants  udvlkledes  til  en  høi 
kunst.  De  vigtigste  bevarede  byzantinske  guldsmedarbeider 
er:  Påla  d'oro  (altertavle  i  guid  med  83  emaUebilieder)  i 
Markuskirken  i  Venedig  (bestilt  i  Konstantinopel  i  976), 
Konstantin  VII  Porphyrogennetos*  (912—59)  relikvieskrin 
i  Limburg  an  der  Lahn,  emaljearbeider  fra  Swenigorod- 
skois   samling  (i   Eremitagen  i   Petersburg)  og   Stefans- 
kronen  i  Budapest  (ca.  1075).     Verdensberømte  er  ogsaa 
de  byzantinske  broncearbeider  med  niélloagtige  for- 
siringer,  ofte  anvendt  paa  kirkedøre  (i  Amalfi,  Gargano, 
Troja,  Altrami,  Salerno,  og  S.  Paolo  fuori  le  mura  i  Rom). 
Hertil   maa  føies  de  pragtfulde  guldindvirkede  byzan- 
tinske silkestoffe.  —  Den  b.  k.  har  særlig  havt  stor 
indflydelse  i  Rusland  og  græsk-katolske  lande  i  det  hele. 
Dens  indflydelse  i  vesten  har  været  bestridt  væsentlig  af 
romersk-katolske  forfattere  (f.  eks.  F.  X.  Kraus)  og  over- 
drevet af  andre;  særlig  har  den  paavirket  vesterlandsk 
kunst  i  Ravenna,  Nedreitalien,  paa  Siciiien,  i  Venedig  og 
i  Syd-Frankrige  over  Marseille.     De  nyeste  betydeligere 
forfattere,  som  har  behandlet  «det  byzantinske  spørsmaal», 
fremhæver,  at  den  b.  k.  har  bevaret  den  græske  kunsts 
traditioner  og  er  sterkt  præget  af  orientalsk  paavirkning 
(D.  Ainalow,  «Fondements  hellénistiques  de  Tart  byzanUn>, 
1900;  J.  Strzygov^^ski,  «Orient  oder  Rom»,  1901). 


skum.  écnmer(ar>8kumme,fV«ade; 
lorfolske  (terninger). 

écurer  (Jt)  skure,  rense. 

écureuil  (f)  m,  ekorn. 

éourie  ®  r.  staid. 

éousson  9)  m,  vaabensKJoId ; 
(mynts)  bagside;  merke,  navne- 
brel;    (insekters)  ryg-,   brystsl^old. 

écussonner  ®  okulere. 


écuyer  ®  m,  Tæbner;  stald- 
mcster:  berider. 

ed  —  X'  Eld;  Fluch  m  —  ® 
oath  —  Øserment;  (baadlng)Jare- 
ment.   (gros)  Juron  m.    edfaette 

—  (t)  vereid(lg)en   —  @  swear  (ln) 

—  (f)  falre  préter  serment  å  q, 
assermenter.  edsvoren  —  ®  ge- 
schworen:  eln  Geschworener  —  @ 
swom;  Juror,  Juryman  —  ®  Jure 


(m).  edavorneret  —  ®  Schwui^ 
gerlcht  n  —  @  a  ®  Jury  ro:  ® 
ogs.  les  j ures.  edsaflaeggelse — 
®  Eidesleistung  f  —  @  taking  one's 
oath  —  (D  prestation  (f)  de  ser- 
ment. 

edder  —  ®  Elter  m :  Gin  n  — 
@  renom  —  0  venln,  virus  m. 

edderkop  —  0  Spinne  f  —  ® 
spider  —  ®  aralgnée  f. 


eddik(e>  -  0  Kadg  m-e 
▼Inegar  —  ®  vlnalgre  m. 

eddy  @  ide,  bagevje:  hvlrrel; 
hrlrrle.  • 

edel  ®  «del;  adelig,  adels*. 
Edelhirsoh  m,  knmiUorL  Edel> 
hof.  -aitz  m,  berrcaaBde. 

•delig  —  0  cidlleh  -  @  on  oath ; 
(e.  forklaring)  depoaltlon,  affldavit 
—  ^  aflirmé.  Jur£  par  aarment 


BYSANTINSK   KUNST 


Theodotoskirken  i  Athen. 


Søilekapitæi  i  Sofiakirken. 


David  mellem  visdom  og  profeti  (miniatur). 


Fra  Sofiakirkens  indre. 


. «