This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at|http : //books . google . com/
Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.
Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig å finne fram til.
Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.
Retningslinjer for bruk
Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.
Vi ber deg også om følgende:
• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål.
• Ikke bruk automatiske søk
Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.
• Behold henvisning
Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.
• Hold deg innenfor loven
Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.
Om Google Book Search
Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken på http://books.google.com/
4
ILLUSTRERET NORSK
KONVERSATIONS
LEKSIKON
ILLUSTRERET NORSK
KONVERSATIONS
LEKSIKON
ILLUSTRERE! NORSK
KONVERSATIONS
LEKSIKON
REDIGERET AF
HAAKON NYHUUS
MED BISTAND AF
Professor Dr. HJALMAR FALK • Rigsarkivar EBBE HERTZBERG
Professor Dr. AXEL HOLST • Ingeniør MICHAEL LEEGAARD
Professor Dr. YNGVAR NIELSEN - Generalmajor PER NISSEN
BIND I
A-BYZANTINSK KUNST
ORDBOGERNE: A— EDELIG
KRISTIANIA
FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
1907
3()3v554
i\e^
3
A- 3
-^A
DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI
MEDARBEIDERE
Adjunkt Ivar Alnæs (sjøudtryk, sproglig bistand).
Dr. phil. Otto Anderssen (pædagogik, litteraturhistorie).
Ingeniør J. Arnbberg (forskjellige tekniske artikler).
Biblioteksassistent Arnk Arnesen (bibliografi).
Overlærer Aksel Årstal (geografi, navnlig Europa og
Amerika, hovedartikleme Afrika og Asien etc).
Skogfor\'alter Agnar Barth, Stcnl^ær (skogbrug).
RiCHAHO Berge, Kviteseid (folketradition, norsk biografi).
Sekretær T. Boye (international ret).
Cand. mag. H. Dbdekam (kunst og kunstindustri).
Ovcrretssagfører John Egeland (slavisk litteratur og hist.).
Professor dr. Hjalmar Falk (redaktør for ordbøgerne).
Amanuensis Harry Fett (kunst, kunstarkæologi).
Overlærer, ingeniør Alf Gjessing (tekniske artikler).
Kaptein K. G. Gleditsch (Norges topografi [fra bogstav B]).
Kitmester Jacob Grottum (hest, sport).
Adjunkt Einar Haffner (geografi, navnlig Asien, Australien,
delvis ogsaa Europa).
Første arkivar K. V. Hammer (socialøkonomi og sociale
spørsmaal, norsk biografi, presse).
Redaktionssekretær S. C. Hammer (forskjellige historiske
og biografiske artikler).
Fru Engel Hansteen (redaktionssekretær).
Rjgsarkivar Ebbe Hertzberg (medlem af redaktionsk.).
Cand. real. Adolf Hoel (geologi).
Cand. min. A. Holmsen (mineralogi, bergverk, vasdrag).
Professor dr. Axel Holst (medlem af redaktionskomitéen).
Overlærer dr. G. Holtsmark (fysik, matematik).
Ingeniør H. T. Horn (veivæsen og forskj. tekniske art.).
Overlærer H. Isaachsen (husdyrbrug).
Ritmester G. Isachsen (polarforskning).
Biblioteksassistent Torstein Jahr, Washington (n.-amer.
biografi og historie).
Dr. phil. Ose. A lb. Johnsen (Norges historie).
Kanon kontrollør, kaptein O. A. Julsrud (artilleri).
Sekretær, forfatter Andreas Jyngb (teater, litteratur).
Ivar Kleiven (folketradition, navnlig Gudbrandsdalen).
liedaktør cand. pharm. Eivind Koren (farmaci).
Fiskeriinspektør A. Landmark (fersk van dsfiskeri).
Dr. phil. Amcno B. Larsen (norske dialekter).
Ingeniør Michael Leegaard (medlem af redaktionsk.).
Stud. mag. Knut Liestøl (folketradition).
Kaptein Gabriel Lund (militær medarbeider).
Professor Moltke Moe (folketradition).
Doeent Olaf Moe (norske kirkes historie og biografi).
Cand. mag. P. Th. Moe (norsk biografi).
Professor dr. H. Mohn (meteorologi).
C. O. Munthe, tjenstgj. oberstløitnant (krigshistorie^
Forretningsfører Olaf Munthe (haandverk).
Professor dr. Yngvar Nielsen (medlem af redaktions-
komitéen).
Sekretær Hartvig Nissen (administration).
Ingeniør P. Egede Nissen (elektroteknik).
Generalmajor Per Nissen ([Norges topografi, bogstav A],
medlem af redaktionskomitéen).
Litterat Carl Nærup (norsk litteratur).
Missioiisprest A. Olsen (mission).
Konsulent James Pedersen (sjøteknik).
Direktør Carl Polaczek (handel).
Lærer, kartograf Ivar Refsdal (karterne).
Amanuensis cand. real. Thekla R. Resvoll (botanik).
Universitetsstipendiat C. N. Riiber (kemi).
R. S. N. Sartz, Washington (n.-amer. biografi og historie).
Dr. phiL Wilh. Schencke (religionshistorie, orientalia).
Fru Alhed Schou (folketradition).
Prosektor dr. med. K. E. Schreiner (zoologi).
Statsentomolog W. M. Schøyen (insekter).
Oberstløitnant F. G. Seeberg (sport).
Assessor V. H. Siewers (musik).
Kemiker E. Simonsen (varekundskab).
Skolebestyrer dr. O. J. Skattum (geografi, Afrika, delvis
ogsaa Sydamerika).
Cand. mag. Olai Skulerud (ordbøgerne).
Amanuensis dr. O. M. Solberg (etnografi).
Arkitekt H. J. Sparre (arkitektur).
Arkivar Haagen Krog Steffens (norsk genealogi).
Rolf Thommessen (kunst).
Ingeniør Hans Tønnessen (broer).
Amtmand A. Urbyb (retsvidenskab).
Arkæolog Fredrik B. Wallem (arkæologi, kunstarkæol.)-
Konservator A. Wollebæk (saltvandsfiskeri).
Direktør N. K. Ødegaard (jordbrug).
Cand. jur. Kr. Østberg (bonderet).
Marinekaptein C. J. G. Østbye (marine).
ENKELTE ARTIKLER ER SKREVET AF ANDRE FAGMÆND
Af holdssagen : Dr. J. Scharffenberg.
Akershus slot: Arkitekt H. Sinding-Larsen.
Akklimatisation etc: Dr. E. H. Hansteen.
Alexander den store: Rektor dr. phil. A. Ræder.
Arbeidsanvisning: Bestyrer Ole Groth.
Arbeidsledighedsforsikring: Advokat Fredrik Voss.
Baad: Colin Archer og kaptein Th. Iversen.
Bad: Dr. Møinichen, Hvitsten.
Bastø skolehjem: Bureauchef J. V. Heiberg.
Bayeux- tapetet: Cand. mag. Chr. L. Lange.
Befolkning etc.: Sekretær N. Rygg.
Befragtning, Bergning, Bodmeri: F. Fredericksen (Fre-
dericksens maritime bureau).
Bergensbanen: Overingeniør H. Skavlan.
Bergens nationale scene etc: Cand. mag. Wiers-Jenssen.
Bergret: Professor Amund Helland.
Bier: Skolebestyrer Harald Hovind, Holmestrand.
Bjørnstjerne Bjørnson: Professor Gerhard Gran.
Blindeundervisning: Bestyrer H. M. Hauge.
Blodmad, Brød: Sanitetskapt. I. Reichborn-Kjennerud.
Blodspor: Stadskemiker Schmelgk.
Bogtrykkerkunst : Disponent H. Scheibler og typograf
Aug. Mortensen.
Bornholm: Dr. phil. Andr. M. Hansen.
Tycho Brahe: Observator J. F. Schroeter.
Brandes, Edvard og Georg: Anders Krogvig.
Brandforsikring: Direktør John Ødegaard.
Brandvæsen etc: Brandchef Dybwad.
Bugge, Sophus: Prof. dr. phil. Alp Torp.
Bygningslovgivning: Ekspeditionschef A. Carlsen
ENKELTE MINDRE ARTIKLER ER SKREVET AF
Adjunkt M. Alfsen. Redaktør E. Amundsen. Kaptein
S. Gregersen. Professor Gabriel Gustafson. Lars A.
H avstad, Statsrevisionen. Adv. Gustav Heiberg. Provst
O. A. LuTzow Holm. Overlærer Andr. Holmsen. Assessor
E. Holtan. Frk. Nora Kobberstad. Premierløitnant E.
O. Maseng. Frk. Othilie Tonning. Assistent A. Vanvik.
FORKORTELSER
fl.
aarg.
anrh.
ndj.
nlm.
amer.
npr.
nrnb.
art.
aug.
hd.
bl.
bl. a.
bl. n.
bot.
C.
ca.
c^f
cm.
d.
d. e.
dg.
dl.
dm.
dr.
d. s. s.
d. v. s
eflcrm
e. Kr.
ekskl.
el.
eng.
etc.
feb.
f. eks.
fem.
flf.
nios.
f. Kr.
11.
n. st.
foreg.
betyder ar
— aargang
— aarhundrede
— adjektiv
— almindelighed
almindelig
— amerikausK
— april
— arabisk
— årti kei
— august
— bind
— blandt
— blandt andet
— blandt flere
— botanisk
— Celsius
— circa
— centigram
— centiliter
— centimeter
— dansk
— det er
— decigram
— declliter
— decimeter
— doktor
— det samme som
— det vil sige
— eftermiddag
— efler Kristus
— eksklusive
— eller
— engelsk
— et cetera
— februar
— for eksempel
— femininum
— og følgende
(sider, para- .
grafer etc.)
— figur
— filosofisk
før Kristus
— flere
— følgende
— flere steder
— foregaaende
fork. betyder
form. —
fr. -
frc. -
frd. -
fys.
g- -
gen. —
geol. -
gl- -
gramm. —
grl.
Grw. —
r- =
hebr —
henli. —
hg.
h. k. -
hl. -
holl. -
indb.
inkl.
isl.
i st. f.
ital.
jim.
uir.
kap.
kat.
kb.
Kbh.
kbm.
km.
kgl.
kr.
Kra.
1.
lat.
litt.
luth.
m.
mask.
mnt.
med.
forkortet
formiddag
fnmsk
francs
forordning
fysisk
gram
genitiv
geologisk
gammel
grammatik
grammatikalsk
grundlov
Greenwich
{;ræsk
lektar
hebraisk
henholdsvis
hektogram
hestekraft
hektoliter
hollandsk
i nd byggere
inklusive
islandsk
i stedet for
italiensk
januar
uindisk
jevnfør
kapitel
katolsk
kubik
Kjøbenhavn
kubikmeter
kilogram
kilometer
kongelig
kroner
Kristiania
liter
latinsk
litteratur
lutheransk
meter
maskulinum
matematisk
medicinsk
mek. bety
meteor.
m. fl. st.
mg
mil.
mill.
min.
mm.
mus.
m. v.
mytol.
n.'
n. br.
nedenf
neden n.
neutr.
n. f.
N. L.
nord.
nov.
nr.
o. a.
o. a. sl.
o. desl.
o. fl.
o. fl. I.
okt.
o. I.
o. m.
o. m. a.
omtr.
opi.
opr.
o. s. v.
oven f
ovenn.
overs.
i>cl.
plur.
I port.
I preus.
prof.
I »•
nil.
I reskr.
der mekanisk
meteorologisk
med flere steder
milligram
militært
million
minut(ter)
millimeter
musikalsk
med videre
mytologisk
nord, norsk
nordlig bredde
nedenfor
nedt-nnævnte
neulrum
nord for
Norske lov
nordisk
noveml>er
nummer
og andre
og andre steder
og deslige
og flere
og flere lign.
oktober
og lignende
og mere
og mange andre
omtrent
opiag
nprtndelig
og saa videre
ovenfor
ovennævnte
oversåt, over-
sættclse, over-
sætte r
procent
pund
pluralis (flertal)
portugisisk
preussisk
professor
Reaumur
rigsdaler
reskript
resol. betyder resolution
resp.
--
respektive
Hm.
—
Reichsmark
rom.
—
romersk
rus.
—
russisk
s.
—
syd
s. a.
—
samme aar
s. br.
—
sydlig bredde
s d.
—
se denne (dette)
sek.
—
sekuiid(er)
sep.
—
september
s. f.
—
svd for
sh.
_
shilHngs
sing.
smlg.
—
singularis (ent.)
—
sammenlign
snmmestecis
smst.
—
sp.
—
spansk
sp. v.
—
specifik vegt
sprogv.
—
sprogvidenska-
St.
•
Saint, Sankt
sv.
svensk
t.
_
tvsk
tekn.
—
teknisk
temp.
—
temi)eratur
leol.
—
teologi
tidsskrin
tidsskr.
—
tsjek.
—
tsjekkisk
tvrk.
—
tyrkisk
udg.
—
udgave,udgivet
udt.
_
ud tales
uiidt.
--
undtagen
ung.
univ.
ungarsk
—
universitet
v.
vest
vedk.
vedkommende
veter.
—
vcterinærvideii-
skab
v. f.
_
vest for
v. 1.
—
vestlig længde
zool.
—
zoologisk
ægyp.
~
ægvptisk
0.
—
ost
o. f.
—
øst for
o. 1.
—
østlig længde
£
—
pund sterling
$
—
dollar
FORKLARING TIL DEN I LEKSIKONET ANVENDTE LYDSKRIFT FINDES SIDE 1
PLANCHER OG KARTER
Ved
spalte
Aalesund 12
Aber 40
Afrika 108
Alger 216
Alter 256
Amerika:
Oversigtskart over Nordamerika 272
— > — Sydamerika 276
Arendal 444
Asien:
Oversigtskart over Asien 512
Australien og Polynesien 580
Automobil- typer 588
Baadtyper. Norske 608
Babylonisk-assyrisk kunst 620
Baciller 660
Balkanstaterne 672
Barok 736
Bergen:
Kart over Bergen 872
Prospekter fra Bergen 876
Bergensbanen I— II 880
Berlin:
Kart over og prospekter fra Berlin 904
Biavl 968
Billedvævning, Norsk 980
Billedvævning 980
Bogtrykkeri 1148
Brandvæsen 1284
Bregner 1308
Brotyper 1348
Broncealders-sager 1360
Brødbagning 1412
Bnrbanks planteforædlingsforsøg 1468
Bygningskunst:
Arabisk bygningskunst 1504
Gotisk — »— 1508
Græsk — »— 1500
Norsk — •— 1508
Romansk — » — 1504
Romersk — »— 1500
.egyptisk — »- 1496
Bvzantinsk kunst 1520
TRYKFEIL OG RETTELSER
Aabenraa. Indskvd efler <bv»: i Tyskland, prov. Schles\^ig-
Holstein.
Aadalen. L. 7 efter «flere» indskydes: træsliberier. Efler
«Hcnsfossen> sættes punktum, «og Ho'^fsfossen> udgaar.
Aalgaarda uldvarefabrlker. Tilføi: Tilvirknin^^en omfatter
drestøfer af forskjellig slags, vadmel, kioIestofTe, triiotagevarer
m. v., saavel i grovere som finere kvaliteter. Samtidig drives
ogsaa leiearbeide (spinding og vævning for kunder). Den aarlige
produktions værdi gaar nu op i lV«miIl. kr. lalt 17 spindeverk
med 5880 spindler, 100 mekaniske vævstole. talrige sy- og strikke-
maskiner, moderne appreturmaskiner og dampfarvcri m. v.
Henved 4()0 arbeidere; i arbeidslønninger betales over V« mill.
kr. om aaret.
Aaleatranden. Ordene «med dampsag, høvleri m. v.» ud-
gaar; indskyd: Se Græsvik.
Aall, Hans Jacob, 1. 1: sønnesøn, læs: sønnesønssøn.
Aamli herred er, siden artikelen blev skrevet, ved kgl. res.
af 17 juni 1907 delt i 3 herreder: Aamli, Gjevedal og Lille Toii-
dal, svarende til sognene af samme navn. Det nye A. herred
udgjør den sydøstlige del af det tidligere A. herred og ligger
omkring Nid(Nisser)elvens dalføre, hvorigjennem hovedveien
Tvedestrand— Nissedal fører. Herredet havde (1900) 1 793 indb. ;
areal m. m. er endnu ikke beregnet.
Aartifoaaeme, læs: Aarlifosserne.
Aaaer, Peter Hansen, 1. 3: Ullevaal i Kra., læs: ved Kra.
Abano, læs: A'bano.
A oappiiccio. læs: A capriccio.
Aconcagna, 1. 2: 7040 m., læs: efler nyeste maalinger 7021 m.
A ooati, læs: A costl.
Aoqua, Cesare del r (1821 -), læs: (1821—1903).
Afrika, sp. 108. 1. 17: 2982000, læs: 29820000.
Aimard, Gustave, 1.5: Le trappeurs, læs: Les trappeurs.
Akvapim, elvestamme, læs: cwestamme.
Alberta, siden 1905 provins, bestaar af dele af de gamle terri-
torier A., Assiniboya og Athabasca. Folketallet er (1906) 184000.
Albrlzzi, Isabella T., 1.2: Conova, læs: Canova.
Aleman, Mateo, 1.2: eventyrroman, læs: eventyrerroman.
Alkohol, sp. 230, sidste sætning ludgaar; indskyd: (Jfr.
Alkoholbeskatning).
Allmera, H. L., 1. 4: Schleudertage, læs: Schlendertage.
Ambato, 1.2: Cotopaxi, læs: Chimborazo.
A meta. Efler ital. tllføies: a metå.
Amøber, 1. 10: Jalske, læs: falske.
Anakreon, 1.3: Alenaderne, læs: Aleuaderne.
Annunzio, G. d\ 1. 12: cittA morto, læs: cittå morta.
A'quila, Joh. Kaspar, 1.3: Sichingen. hes: Sickingen.
Aralajøen, 1.4: olcfn.. læs: oldtid.
Arizona, 1. 6: kun 2 å 3 pr. km.*, læs: 0.44.
Araenvandatof, 1. 7: March'ske, læs: Marsh'ske.
Aratal, Aksel K. A., sp. 490. 1. 9 indskydes: Udgav <For-
ældre og bøm> (1902; overs, til russisk).
Aaainiboya^ 1.12: Libcrta, læs: Alberta.
Aaaiut, se Si ut (indskydes sp. 529 foran Association).
Aaaoluto, 1.2: assoluto', læs: assoluta.
Augsburg seminar. Sidste sætning udgaar.
Balni, Guiseppe, læs: Bai'n{, Giuseppe.
Balearerne, 1.4: Fromentera, læs: Formentera.
Baikanhalvøen, sp. 674. 1. 6: ca. 2900 m., læs: 2700.
Balks, se Bilning udgaar.
Balsamo, læs: lia'lsamo.
Bandaksli, 1. 3: Nissedal, læs: Vraadal.
Bark, 1. 13: rhuscoriaria, læs: rhus coriaria.
Barma, se Birma (indskydes sp. 727 foran Barmakidenie).
Bautschi, se Jakoba (indskydes sp. 774, foran Bautzen).
Bayern, I. 14: Mooren, læs: Moore; sp. 779 I. 6: Mentez,
læs: Montez.
Beckman, A. F., 1. 6: guddom, læs: gudom.
Begenot, læs: Beienot.
Bekken, læs: Bækken.
Bergknap, 1.2: fedum, læs: sedum.
Bergverksdrift, sp. 8%, 1. 7 f. n. : Visnes. læs: Viksnes.
Berlichingen, 1.2: Homberg, læs: Hornberg.
Berlin, sp. 906, 1.10—11: GrOnewald. læs: Grunewald.
Bern, 1. 2: 5900000, læs: 590000.
Bernard, Tris tan. 1.3: perle, læs: parle.
Berthelot, 1. 14: origenes, læs: origines.
Bismarck, sp. 1007.1. 17: 70000 km.«, læs: 19000.
Bjelke (tømmer), 1.3: vandkantede, læs: vankantede.
Biadhvepse. 1.6: først, læs: frit.
Blanca Pealc, 1.2: «og i Nordamerika (Alaska undt.)* udgaar.
Bleu, 1.3: fonce, læs: foncé.
Blumenthal, Oskar, 1. 8: Der grosse, læs: Die grosse.
Bodenajøen, 1.12: Rommshom, læs: Romanshorn.
Bodø. sp. 1119, 1. 4: aartider, læs: aartier.
Bohlin, 1. 6 : Euckes, læs : Enckes.
Bohua, sp. 1152, 1. 4: Drapmark, læs: Dragsmark; 1. 11
Lundsby. læs: Sundsby.
Bomuld, 1.9: kg., Ia*s: g.
Bondepraktika, 1. 5 : bvaer, læs . brj^der.
Borchgrevink, Carsten, sp. 1200, 1. 4: -først af alle> udgaar.
Borge nerred. Smaalenene, 1.4: vestsiden, læs: østsiden.
Boring, sp. 1216, 1. 17 og 13 f. n.: boren, læs: boret; 1. 2 f. n.:
den, læs: det.
Bossuet, sp. 1231, 1. 3: an, læs: ad.
Braconidae, 1.2: forringene, læs: for\'ingerne.
Brandenbnrg, 1.8: der Mark, læs: die.
Brint (d.), se Surstof, læs: Vandstof.
Brocken, 1. 4: Womigerode, læs: Weniingerode.
Brud. sp. 1374, 1. 28: pri^jungs-, læs: I)ri5Jungs-.
Bruskgopler. se Rørgopler udgaar.
Bruaklgler, 1.4: bagsiden, læs: bugsiden.
A.
Forklaring di lydskriften.
Lang vokal betegnes ved~ kort ved ^.
» : engelske lyd i her, undfr(3 : niell. æ og»).
D." — .— but,come(9: • a » e).
Khsalering (næselyd) betegnes ved *.
^«SQin* t fransk en (nogenlunde som ang)
Æ •' » t . . t>in { — . æng)
o > '-.•/;_ on i -- * ong)
0 . . -'• .ub ( — > eng)
f » - port« fim ( /' — » ing)
é: engelsk the. /^/^ngetelf rAing.
z: tysk singen, engeisk-^o^f^* fjransk rose.
i: fransk ye (tonende elfer.^t^nit sj).
«.«wiiing. ':' ,.;
h' Ic/ende, tysk ic/i, acA. •*•.* /•.
ii : fransk signe (mouillerot n, nogen^t^Å^ig):
ij: iBkng (nasaleret g). ' /
w: engelsk ums, fransk oui.
hw: engelsk tvhen.
Betonet stavelse betegnes ved ' efter
stavelsens vokal.
A, det første bogstav i alfabetet (i den ældre ruuerække
det 4de, i den yngre det 10de tegn), er en aaben lyd (s. d.).
— I den julianske kalender er A det første søndagsbogstav
(s. d.). — I Lloyds register er A betegnelse paa skibe af 1 kl.
— A som tonetrin var oprindelig udgangspunktet for hele
tonesystemet, men fik i det 16 aarh. sin nuværende plads
som det 6te trin i den diatoniske skala. Det enstrøgne
A, kammertonen, som er udgangspunktet for instrumen-
ternes stemning, skal, efter bestemmelse af en viden-
skabelig fransk kommission i 1858, have 435 dobbelte
svingninger i sek. — Paa mynter betegner A landets
hoved my ntsted (f. eks. Paris, Berlin). — A bruges i mange
forkortelser: Paa franske kurssedler betyder A argent,
(d. e. rede penge); paa ure ava neer, den retning, hvori
der skal stilles, foråt uret skal gaa hurtigere. I tids-
angivelser betegner A cl. a anno (i aaret); paa romerske
mynter betyder A Augustus (keiser), y Augusta (keiser-
inde), som romersk fornavn er A Aulus.
a el. åa, d. e. ana, s. d.
a. a., d. e. ad acta, s. d.
Aa (Å). Denne selvlyd er opstaaet af oprindelig langt
a, idet længden betegnedes ved bogstavfordobling. I
oldn. brugtes tegnet d. «Svensk» å blev almindelig i
Sverige gjennem Olavus Petri's katekisme og «Nya testa-
mentet», begge fra 1526; tegnet findes af og til i enkelte
«Idre svenske haandskrifter efter 1450. Ca. 1450—1600
brugtes å oftere i Norge. Til begge lande er tegnet vist-
nok kommet fra Danmark, hvor det spores allerede hen-
ved 13C0, sandsynligvis laant fra en tysk akccntbrug.
Retskrivningsmødet i Stockholm 1869 foreslog d indført
istedenfor aa.
Aa (elv, især en mindre) er samme ord som mellem-
og nedertysk -a (Werra) og høitysk -ac/i (Salzach).
Aa, herred i Søndre Trondhjcms amt, 915 km.' med
2 541 indb., d. e. 2.9 pr. km.* Herredet, der svarer til
;e)"
il
—
engelsk.
ty.k.
rranvk.
r.
=
femlninam.
m.
=
raaskalinum.
n.
=
iMfutrum.
a, an @ en. et
å 1^ tit paa.
aa — 0 Bach. m, Bftchlein n —
% riTulet, streamlet — ® rulaaeau
m. aakande - ® Wasaerlille r.
wclsse Seeroae, gelbe Teichrose f
— (g) water-llly, brandy-bottle —
© nénufar m. aamot — (i) Zu-
samraenflieasungCsort) f (in) — ®
oonfluence, Jolnlng-place, Junc-
Uon, meeUng (of riven) — (f) conflu-
ent ra.
aaben — ® oflTen; aufVlchUg,
flwIraOtlg — @ open ; undosed. un-
Aa sogn under AaQorden prestegjeld, ligger paa udsideii
af Fosenhalvøen omkring og østenfor Aafjordcn og den
nordenfor værende SkraaQord. Herredet er belgendt
for de herfra leverede aafjordbaade. der meget nærmer
sig til nordlandsbaaden. (Se ogsaa Lyngdal herred,
Lister og Mandal amt.)
Aa, bekjendt fiskevær og dampskibsanløbssted paa
sydøstsiden af Moskenesøcn i Lofoten, Nordlands amt.
Aabel, HaukErlendsøn (1869—), n. skuespiller, de-
buterede paa Christiania theater 1897, slog først helt igjen-
nem 1899 paa Sekondtheatret med sin storkomiske, letbe-
nede og dumlystige antikvitetshandler Snild i GustavWied's
«Erotik». 1900—04 var han knyttet til Nationaltheatret,
fra 1904 til Centraltheatret, hvor han som den troværdige
og komisk naive bondegut Ola Lia har formet en ligesaa
god som populær skikkelse. Aabel er et udpræget mimisk
talent og eler en djerv naturlighed i replikbehandlingen.
Aabel, Morten Andreas Leigh (1830—1901), n.
lægCf foregaaendes fader, skrev leilighedsdigte : «Rlm-
stubber» (1862), «Høstblomster», «Rimstubber II» (1896).
Særlig bekjendt er visen: «Se Norges blomsterdal ! »
Aaben lyd kaldes lyd, ved hvis udtale munden hol-
des aaben. Alle vokaler er mere eller mindre aabne, a
mest. Blandt konsonanter er f, v, s, 1, j, r, h aabne.
Aabenbaring, Guds selvmeddelelse til mennesket for
at kundgjøre det sit væsen og sin vilje. 1. Den natur-
lige a., d. e. Guds meddelelse gjennem naturen, histo-
rien, fornuften og samvittighcden. 2. Den overnatur-
lige a., d. e. Guds meddelelse gjennem profetier, mirakler
og inspiration. Jesus Kristus er Guds fuldkomne a.
Aabenraa, t. Apenrade, by i Sønderjylland ved
Aabenraa Qord, ca. 6 500 indb. God havn, en del fiskeri
og tidligere betydelige skibsbyggerier, maskinfabrikation.
Navigationsskole. Omtales i 12 aarh. Det gamle slot
Aabenraahus lod dronning Margrete nedbryde og hyggede
sealed : (letters) patent ; (flg) f^ank,
vacant: ingenuous, overt; blank —
(F) ouvcrt, picin; fVanc. aaben-
njertig — (F; oflTenhcnig — lg)
openhearted, conflding — vv ^anc:
å cæur ouvcrt. aabenhjertlghed
— 0 OlTcnherzlgkeit f — (e) open-
heartedncss, IVankncss, — ifj fran-
chise r. aaben lydt — (t) (gans)
laut: oflen — ^ loudly, audibly
— (f) hautement, å haute voix.
aaben lya — Ø offenbar, kund,
oflTcnkundig, klar — ii>) manifest,
undii^uised — if) mani reste, evi-
dent, ouvcrt. aabenlyat — ø vor
aller Augen — le) openly, avowedly
— (?) ouvertemcnt, publlquement.
aabenmundet — t} schwatzhan.
geschwfltzig— It'} loc|uacious. tatlling
— D bavard. indiscret. aabenmun-
1 — niustreret norsk konversationsleksikon. I.
aabenbar— aadøel.
i dets sted slottet Brøndlund. 1864 blevbyeVi.^besat af
preusserne. ^ *•.
Aabent bid, en abnorm stilling alftænTlérne, i hvilken
kun de bagerste kindtænder .be9*iAteV 'hinanden, naar
munden lukkes, medens de-^forreMe tænder ikke naar
sammen. ^ '*;•'•..*
Aabent brev. l. ^*vålryk for henvendelser fra den
øverste statsmyndi^hed* .til undersaatteme. 2. Indlæg i
diskussionen i^ dagspressen, skrevet i form af brev til
privatmand. •***. '. .
Aabit, .dkil^*tord for frokost (sml. tysk Imbiss).
AabJ^^rå^ - høiere oppe kaldt Tisleia, en f^a vest
ko{n>né;nde bielv til Valdresvasdraget (Begna), i hvilket
• jfefiidihunder i Nordre Aurdal.
•Aåbjørga (Abjøra), en fra egnen om fjeldet Maja-
klumpen kommende elv, der falder ud i BindalsQorden
i nærheden af Bindalen hovedkirke (Vassaas), sydligst i
Nordlands amt.
Aabne dørs polltik. En stat siges at forfegte den
aabne dørs politik, naar den, for at hindre andre stater
fra at opnaa særrettigheder ligeoverfor et bestemt land,
opstiller kravet paa, at dettes handel og sklbsfart skal
aabnes for fri international konkurrance (saaledes navn-
lig fra engelsk side ligeoverfor Kina og de russiske be-
siddelser i Østasien). Denne politik kommer praktisk
kun til anvendelse ligeoverfor lande, der har ligget uden-
for regelmæssigt samkvem med udenverdenen. Den blev
med styrke hævdet af Tyskland i marokkospørsmaalet
1906.
Aabne hylder (open shelues) betegner publikums ad-
gang til selv (under visse garantier) at finde bøger i
hylderne i et offentligt bibliotek.
Aabning, d. e. afTøring, se A ff ørende midler.
tabnlngsstrøm, se I nd uk ti on.
bo (finsk Turku\ hovedstad i guvernementet Åbo-
BjOrneborg (24171 km.*, 465 000 indb.), kort ovenfor
Aur^jokis udløb i den Bottniske bugt. 42 000 indb.
Sæde for en erkebiskop og Finlands høiesteret; domkirke;
observatorium. God havn ved det i nærheden beliggende
Båckholm; betydelig handel. Norsk vicekonsulat under
konsulatet i Helsingfors. Åbo, Finlands ældste by,
er grundlagt 1157 af den svenske konge Erik den hellige;
var Finlands hovedstad, saa længe landet stod under
Sverige, og havde et universitet, som aaret efter branden
1827 flyttedes til Helsingfors. I august 1812 mødtes i Å.
tsar Alexander I og kronprins Karl Johan af Sverige
og bekræftede traktaten af St. Petersburg samme aar:
tsaren skulde hjælpe Karl Johan med erhvervelsen af
Norge, mod at Karl Johan stillcde sig paa Ruslands side
mod Napoleon.
Aabod (fordansket form af oldn. åbåtf^ egentl. beboelse),
bruges i retssproget i noget forskjellige betydninger, men
betegner navnlig den pligt til at vedligcholde huse og
gjærder paa fast eiendom eller til i modsat fald at betale
erstatning, som i visse jordleicforhold (bygsel, brug af
embedsgaarde) paahviler leilændingen eller besiddercn.
Aabodsansvarets størrelse fastsættes ved en aabods-
forretning, der bestyres af sorenskriveren.
Aabredsel, sengeklæde.
Aabrekkebræen, bekjendt høitliggende bræ sydøst
for Oldenvandet i Nordre Bergenhus amt.
Aabent bid— Aachen
Aabry, skinsyge, jalousi (oldn. åbryet).
Aabufoss, vandfald (6.3 m.) i Laagen, Hedrum herred,
Jarlsberg og Larvik amt.
Aaby, sædegaard i Tossene sogn (Bohus lan), eiedes
fra slutningen af det 15 aarh. af ætterne Galde og Kane.
Ved Kristoffer Tønnessøn Galdes død 1631 gik Aaby
med tilhørende gods ifølge testamente over til kronen,
som i 1648 solgte det til private. I 1661 kjøbtes godset
(ca. 48 fuldgaarde) af Margrete Huitfeldt, som testamen-
terede det til det kgl. gymnasium i Guteborg. (Se ogsaa
S u n d s b y .)
Aachen [ål^en] (lat. Aquisgranum, fr. Aix-la-chapelleX
by i Rhinprovinsen nær grænsen af Belglen ved jernbanen
mellem Koln og LQttich, var allerede i romertiden kjendt
for sine varme svovlkilder. Den skylder særlig Karl
Domkirken i Aachen.
den store sin opkomst. Han hyggede domkirkens keiser-
kapel (la chapellé) og begravedes her (814). I middel-
alderen kroningsstad for de tyske keisere. Betydelig
industri: klæde- og naalefabriker. Badested. Teknisk
og merkantil høiskole. Med garnisonen 135 000 indb.
Aachen er forenet med byen Burtscheid. Kongres 1818
dethed — ® Schwatzhaftlgkdt f,
Geschwfttzi{{kcit f— © talkatlvcness,
gamillty — (f) indiscrétion f.
aabenbar — ® oflénbar, klar.
kund — % mani rest, evident obvl-
ous — (f) manifeste, éWdent.
aabenbare — ® ofTenbaren,
entdecken, enthOllen — @ disdose,
reveal — (f) manifester, révéler.
aabenbarelse — ® Offen-
barung f, Enthflllnng f, ErOflhung f,
Erschelnung f — (e) manlfestation,
unfoldlng, dlsclosure — (?) manlfesta-
tion f. révélatlon f; (syn) vislon f.
aabenbariflg — (T)Oflrenbarang
f - @ revelatlon — ® révélatlon f.
Aabenbaringen — 0 die OflTen-
barung — @ the Revelatlon (of St.
John), the Apocalypse — (£) TApo-
calypse f.
aabenhed — ® Oflénheit f,
AuAichUgkcit f. Unbefangenheit f
— (e) opennesa, IVankness, candour
— (f) ft*anchlse f.
aabit — 0 Imbiss m — @ break-
fast, early meal — (f) dejeuner m.
aabne — ® Affhcn, aufhiachen,
BufiM:hllesaen — (é) open (up), un-
dose, untle, Initintc — (f) ou%Tlr.
aabfilng — (^ Oflhung r. Auf-
machen n, Loch n — (c) opening.
aperture, gap — (f) ouverture f. (I
skogen) clalriérc f. aabfllngahøl-
tidellghed — (t) ErAflbungsfeier
(lidikeit) f — (o) inaugural banquet
— (f) f(ftte (f) douverture.
aadsel — (tj) Aas n. Luder n —
(e) cnrcass, carrion — (0 charogne 1.
aadaelbille — ® Aaskafcr m — (e)
carrlon-beetle — (f; fossoyeur m.
Aadalen-^Ahlstrdm
6
mellem «den hellige alliances» fyrster og ministre, hvor
bl. a. Danmark indahkede sit paa < Kielertraktaten » støttede
krav paa Norge om andelsbetaling af den før rigernes
adskillelse stiftede statsgjæld.
Aadalen, herred i Buskerud amt, 640 km.* med
2 854 indb., d. e. 4.8 pr. km.* Herredet, der svarer til
prestegjeldet af samme navn med Viker, Nes og Ytre
Aadalen sogne, ligger paa begge sider af elven Begna
(her kaldt Aadalselven) og den smukke, 24 km. lange
indsjø Sperillen. Herredet er for en stor del en skog-
bygd, der har flere sagbrug m. v., særlig ved Hensfossen
og Hofsfossen.
Aadals brug, mekanisk verksted og jernstøberi, be-
liggende i Løiten, Hedemarkens amt, 2 km. fra jernbane-
stationen af samme navn (15 km. fra Hamar). 237 indb.
Verket, som blev grundlagt i 1830 som en laasesmedje,
daterer sig i sin nuværende skikkelse som fabrik for
landbrugsmaskiner fra 1870-aarene, da denne produktion
tog sit første store opsving her i landet. Det nuværende
<A/S Aadals brug», som er en fortsættelse af det tidligere
selskab Aadals og Hasle brug, er stiftet i 1905 med en
aktiekapital paa 200 000 kr. å 500 kr. pr. aktie.
Aadness, Peder (1739— 92), n. bondemaler, født paa
Lille Odnes ved RandsQorden, død sammesteds, kom
neppe udenfor landets grænser. Repræsenterer i sine
vægbilleder (Glatvedts hotel, Hønefoss; de Sandvigske
samlinger) en karakteristisk, hjemlig rokoko. Af hans
mange portræter eier Kunstmuseet i Kra. det lille billede
af justitsraad Hammer.
Aadsel, kadaver, der forraadner og i smittetilfælde
skal desinficeres og nedgraves.
Aadselbllle» seAadselgraver.
Aadselfttgl, se Gr ib.
Aadselgift, se Ptomalner.
Aadselgraver (necrophorus), en slegt af familien
aadselbiller (silphidæ), >3om bl. a. kjendes paa, at
følehornenes yderste led er fortykkede. Eggene lægges
paa eller i aadsler, hvoraf larverne og de fuldvoksne
insekter lever. Ofte træffes de ogsaa i forraadnede
plantedele og, særlig de
mindste former, i sop. Fa-
milien tæller i Norge et snes
arter, hvis største former
hører til slegterne aadsel-
graver ogaadselbille
(silpha). Den første om-
fatter anselige biller, hvis
dækvinger er saa korte, at
de sidste kropringe ikke
dækkes. De er ensfarvet
sorte eller sorte med rød-
gule tverbaand paa dæk-
vingeme. De nedgraver i fællesskab smaapattedyrs eller
smaafugles lig og lægger sine eg paa disse. Aadsel-
billeslegtens former er noget mindre, har fuldstændig
dækkende vinger og er oftest ensfarvet sorte. De ned-
graver ikke aadslerne, men lægger sine eg i dem. En-
kelte arters larver gjør undertiden skade paa sukker-
roemarkeme ved at æde de unge blade.
Aadselædere (d. e. aadselædende dyr) har især hygie-
nisk betydning i de varme lande. Eksempler: Hunde,
Aadselgmver.
aadaelgrib — 0 AMTogd m — (g)
HgypUaa vnUure — 0 vnutoar m.
akg — (D Joch, Schulteijoch n
— fe) yokc (okse-) oxbow ; (bygning)
pier, pile-work — ØJougoi, (vand-
bKTer«) ooarbc f, paliuicbc f.
aager — ® Wucher m — @ n«ury
- r< usure r. aagerkArl - © Wu-
cherer m — @ nsurer — (?) oaurier m.
aa^re — 0 wuchem — (g) pmc-
tise usury, lend money upon usury
— ® prtter å usure.
aal - (t) Aal m - (e) eel - (f)
anguille f. aalekvabbe — 0 Aal-
mutter f — (^ viviparous blenny
- 0 loUc (f) vivipare.
Aal 0 111. aal ; fold. Aalbaum
0 m, benved. gjedeblad.
aalen 0 fange aal.
aand — 0 Geist ra — (g) spirit.
aag— aand
sjakaler, hyæner, gribbe. ravne, marabustork, talrige
bille- og fluelar\'er. Blandt havdyrene er krebs og snegle,
ved vor kyst paa mange steder ogsaa slimaalen, de vig-
tigste a.
Aaeim, dampskibsanløbssted ved VannelvsQorden,
Romsdals amt, hvorfra kjørevei fører over Maurstadeidet
til dampskibsanløbsstedet Bryggen ved Nordfjorden,
Nordre Bergenhus amt. Ved benyttelse af denne vei
kan det aabne havstykke forbi Stat undgaaes.
Aaensire, samling huse med et kapel, 151 indb., lidt
indenfor mundingen af Sireaaen (Sireelven) i Hitterø
herred, Lister og Mandal amt.
Aafiorden, se Aa herred og Hyllestad herred.
Aailøi, liden færge i en aa (oldn. fley, lidet skib).
Aag* 1. Tildannet træstykke, der lægges over skuldrene,
til at bære byrder i. 2. En gaffelformet træramme i
sæletøi til okser, bruges ogsaa i hestesæletøi. 3. Den under-
bygning ved træbroer (nedrammede pæle, oventil for-
bundne ved en bjelke), hvorpaa bromasserne hviler
(pæleaag). Hos romerne brugte man at haane den over-
vundne fiende ved at lade ham «gaa under aaget», d. e.
en galgeformet opstilling af 3 spyd.
Aagaard, Gustav (1852—), n. forfatter og prest. Af
hans fortællinger, som tilhører den jevne underholdnings-
litteratur, med kraftfg understreget moraliserende ten-
dens, kan nævnes: «Speilbilleder» (1896), «Sterke hænder»
(1897), «En spøgelseshistorie» (1899), «I skygger og lys»
(1900), «Keiser Felix» (1904).
Aagaard} Oscar (1855 — ), n. forfatter, vakte opmerk-
somhed med fortællingen «Underlige fyre» (1894), som
efterfulgtes af «Fru Junos salon» (1895) og «Farlige far-
vande» (1896). Megen lykke gjorde de humoristiske
skildringer fra «moen»: «Kaptein Heire og hans gutter»
(1898) samt «Martin Ligeglads meriter» (1899). En roman
i den alvorligere genre er «Arboe & søn» (1900).
Aagaardselven, navn paa den øvre del af den vest-
lige af de to arme, som Glommen danner henimod ud-
løbet.
Aager, i daglig tale ublu renter af pengelaan. Efter
straffelovens § 295 straffes som aager ikke blot penge-
laan mod uforholdsmæssigt vederlag, men det er aager,
naar nogen «ved retshandel udnytter nogens nød, let-
sind, forstandssvaghed eller uerfarenhed til at opnaa eller
betinge et vederlag, der efter de foreliggende omstændig-
heder staar i aabenbart og sterkt misforhold til, hvad
der ydes», altsaa f. eks. hvor man udnytter en persons
nød til at erhverve en gjenstand for spotpris (straffe-
lovens §§ 295—297, lov 29 juni 1888, ikrafttrædelseslov
22 mai 1902 § 17, nr. 1).
Aagesen, Andreas (1826—79), d. jurist, var fra
1856 ansat som professor i retsvidenskab ved Kjøben-
havns universitet. Hans vigtigste skrifter er «Forelæs-
ninger over den romerske privatret» og «Indledning til
den danske formueret». A.s virksomhed har ogsaa havt
betydning for den norske retsvidenskab.
Aagesen, Sven, se Sven Aggesen.
Aahelm, hotel ved den østre ende af Bandak — Norsjø-
kanalen, Hollen herred, Bratsberg amt.
Ahlstrdm, Olaf (1756— 1835), sv. musiker og kompo-
nist, optegnede og arrangerede melodiernc til original-
udgaven af Bellmans saiige.
mlnd, intellect. genius; ghost — (^
esprit m, génie m ; demon m, reve-
nant m; Ame f. aandf^ld, se
aandrig. aandløS — 0 gelstlos
— (e) splritless, shallow, dull, In-
slpid — (f) dépourvu d^esprit, ba-
nal, fade, insiplde, plat, vide.
aandrig — 0 geistvoll, geistreich
@ elever, hlghly Intellectual. bril-
liant. Ingenious — 0 spirituel.
(piein) d'esprit. aandrighed —
0 Geistrelchheit f - (e) cle\'eme88,
brilliancy; elever snying, flash of
wit, concelt - 0 (trait d') esprit.
aandebes verger — 0 Geister-
bnnner m, Geisterbeschwdrer m —
(e) exorcist — 0 coi\| urateur m, exor-
ciste m. aandesyn — 0 Geister-
erscheinung f — @ vision, apparltion
- 0 Vision f. aandsbesiegtet —
Ahus— Åakre
8
aand
AhttS, havneplads i Sverige, i det nordøstlige Skåne I
(Villands herred, Kristianstads lån), ved den nordlige af
Helgeåeus to mundinger. Herfra sydover er kysten
uden skjærgaard. Jernbaneknudepunkt. Ruiner af det
befæstede slot «Aasehus». 1400 indb.
Akarpsloven kaldes i Sverige, efter forslagsstilleren
rigsdagsmand Pehrsson Åkarp (Skåne) en lov af juli
1899, hvis hensigt er at yde arbeidsvillige personer
samme beskyttelse ligeoverfor den blotte trusel om vold
— navnlig fra streikende fagfællers side — som lige-
overfor selve voldsøvelsen. Da loven ansees som et
indgreb i arbeidernes ret til solidarisk organisation, har
den sat meget ondt blod. Den er imidlertid kun sjelden
blevet bragt i anvendelse. Der er gjort flere forsøg paa
at faa den ophævet.
Aaker, se Aker.
Åkerberg, Erik (1860—), dirigent for det Filharmo-
niske selskab og Bellmanskoret i Stockholm, har kompo-
neret for orkester, violin, piano og sang, deriblandt større
stykker som «Prinsessen og svenden», «Tornerose» m.fl.
Åkerblad, Johan David (1763—1819), sv. old-
gransker, fortolker af fønik. og ægypt. indskrifter.
Aakerbær (rubus arcticus), en hos os væsentlig i
Nordland og Finmarken voksende liden plante, bekjendt
for sin mørkerøde, bringebærlignende frugters fine aroma.
Den tilhører rosefamilien (rosaceæ), har 3-koblede blade
og røde blomster.
Akerhjelm, sv. adelsslegt, hvis oprindelige navn var
Agriconius; den skriver sig fra Åkers socken i Nykoping
lån og er udgaaet fra bondestanden. Slegtens første
adelige medlem var Samuel Å. (1639 — 1702), der, efter at
have været diplomat, gik ind i embedsverket og sluttelig
1697 blev generaldirektør for postvæsenet; han var 1679
blevet ophøiet i adelsstanden^ — Hans søn Samuel Å.
den yngre (1684 — 1768) var en af Sveriges mest frem-
ragende statsmænd i det 18 aarh. og medlem af regje-
ringen 1739 — 47. — Hans sønnesøns søn Johan Gustaf
Nils Samuel Å. (1833—1900) var 1856—63 diplomat,
kastede sig derefter ind i poli tiken og ind valgtes, efter at
have været medlem af regjeringen fra september 1874
til mai 1875, i rigsdagens førstekammer, hvor han sad,
ind til han sommeren 1889 blev først udenrigs-, senere
statsminister. Fra denne stilling tråk han sig tilbage
10 juli 1891 som følge af en ytring til medlemmerne
af førstekammer om at «tala svenska åt både oster
ocli våster». Fra 1895 indtil sin død var han atter
medlem af førstekammeret, fra 1898 som ordfører i
konstitutionsudvalget ; han var strengt konser\'ativ. —
Albert Lars EvertÅ. (1 846 — ), friherre, af en yngre
linje af familien, embedsmand og politiker, var 1888 — 89 |
medlem af regjeringen, deltog i dette sidste aar i for-
handlingerne om en revision af bestemmelserne angaa-
ende Norges og Sveriges indbyrdes handels- og skibsfarts-
forhold. Efter at være gaaet af som statsraad indvalgtes
han fra Gotcborg og Bohuslån som konservativt medlem af
førstekammer. Siden 1899 er han præsident i kammer-
rctten.
Aakerlauk, pengcgræs (thlaspi arvense), et især i
sydlige og østlige egne af landet meget udbredt, uanscligt
ugræs, lettest kjendcligt ved sine indtil ncglstore, runde,
fladc skulpefrugter. Korsblomstrede (cruciferæ).
AakeP8vIken(Akersviken), bugt af Mjøsen øst for Hamar.
Aakirkeby, by paa Bornholm, 1195 indb. I A. kirke
findes en merkelig sandstensdøbefont med en gotlandsk
runeindskrift fra slutn. af 13 aarh.
Aakjær, Jeppe (1866—), d. digter, naturlyriker, be-
synger i friske og musikalsk seet fortrinlig formede sange,
hyppigst skrevne i dialekt, den jydske natur: «Fri felt»'
(1905); «Rugens sange» (1906). Har ogsaa skrevet for-
tællinger: «Vredens børn» (1905) og har udg. en om-
fangsrig samling breve og aktstykker omhandl. St St.
Blichers liv. A.s folkelige lyrik er paavirket af den
skotske digter Burns.
Aaklæde, teppe, sengeteppe, den almindelige beteg-
nelse paa vor folkekunsts geometriske vævning. Møn-
strene er altid sammensat af større og mindre ruder,
stjerner og firkanter i sterke kontrastfar\-er. De dekora-
tive motiver, der ofte synes at have høi ælde, er dels
helt primitive, hvor selve tekniken kan have havt ind-
Aaklæde fra Hardanger.
Udført i sort. hvidt, gult, grant, radt; oventil «lynildbord».
flydelse paa deres udformuing, dels S3'nes middelalderlige
motiver med tydelighed at klinge igjennem. Nogen
gruppering af materialet med hensyn til mønstre eller
efter landsdele er endnu ikke forsøgt. A. har været
kjendt over hele landet. 1 senere tid forarbeides de
væsentlig paa Vestlandet, især i Hardanger. Om tekniken
se under Vævning.
Aakre, herred i Stavanger amt, 32 km.* med 2 337
indb., d. e. 74 pr. km.* Herredet, der svarer til Aakre
Ci) gclstesvcnvnndt — lo) congcnial
— r syninnthique. aandsdan*
neise — U (ieistcsblldung f — e)
mental (intelfectual) cultivntion
fculture), diKcipline of the inlnd —
(r; culturc r, Instruction f. aands-
evner — l Ceistesgahen pl —
e) Intelleetiinl |>owers pl — f fa-
rultéti (f pl) inteliectiielle». aands*
fortærende - (tj geuttotend —
tiO stultlfying. tiresome — it) nbru-
tiHMint , asHciniinant , enibétnnt.
aandsfraværelse Tj Geiste»-
abwcsenheit f — te) absence of
niind, abstraction, preoceiipation
- r distrartion f. aandsfravæ-
rende — .t> geistetudtwcHend, zer-
streut — e absent-ininded — if)
distrait. aandsfrihed - t j (ieintes-
rrcihcit f — e' inentid Untelleciual)
' freedom (llberty) - ifj llberté (f) |
I d'ettprit. aandsfrisk - t, geistes- ,
I frisch. geisteskrflflig — loi of a
sound mind -- (fj qui a Tesprit |
I sain. aandsfriskhed — .t> Gei- i
stesfrische f — e^ soundness of
I mind — <f) sanlé (D desprit. |
I aandanærværelae -- t Geistes-
gegenwart f — e presence of mind
, — {Tj presence (0 d'esprit. aands* i
nærværende - ^O gefasst. eni-
schlossen — ^e) reatly-witted, sclf-
possessed, quick in emergencics —
f; qui a Tesprit pnSient: réaolu.
aandsretning - i; Geistesrich-
tung f -- v* moral tendency — (f)
tendance if) morale. aandsslegt-
Skab - ti Gelstesven^-andschan f
- - e^ congeniality. congeninlness —
r> aninité (f) morale. aandsøiøv
Aakrefjorden— Aalefaring
10
aande— sandelig
sogn under Kopervik prestegjeld, ligger hovedsagelig
paa udsiden af Karmøen, hvor man bl. a. har den ganske
gode ankerplads Aakrehavn, omgivet af en temmelig tæt
bebyggelse (230 indb.). Herredets beboere ernærer sig
for en stor del ved fiskeri.
Aakrefjorden, lang, smal Qord, der gaar ind til Fjære
i Skaanevik herred. Søndre Bergenhus amt.
Aakvikfjeldet, paa sydvestsiden af øen Dønna, Herø
herred, Nordlands amt, med store, interessante huler.
Aal (anguiUd), fiskeslegt af familien murænidæ.
Kroppen slangeformig, bagtil sammentr^^kket fra siderne,
huden sterkt slimet og forsynet med meget smaa skjæl,
rygfinnen sammenvokset med hale- og analflnnen, ingen
bugfinner. Bort-
seet fra havaalen,
der tilhører en
anden slegt (con-
ger), ansees nu
al i Europa fore-
kommende a. som
tilhørende én art
(a. vulgaris). A.
lever saavel i
havet som i elve
og indsjøer og er
saavel i den gamle
som i den nye
verden vidt ud-
bredt over den
nordlige halvkug-
le; endnu i Fin-
marken forekom-
mer den , dog
meget sparsomt,
men i de høiark-
tiske egne mang-
ler den ganske.
Udenfor Gota-
elvens norske til-
løb træffes den i
Norge ikke i ret
stor afstand fra
havet eller høit
over dettes ni-
veau, undtagel-
sesvis ind til hen-
holdsvis ca. 100
km. og 500 m.
Dette hænger
sammen med
dens forplant-
ning, idet a. yng-
ler kun i havet
og, som det synes, kun paa betydelige dybder. I den
første tid efter udklækningen, antagelig 1 aar eller
nogct mere, har yngelen en fra den voksne a. vidt
forskjellig form, idet den er ganske fladtrykt (baand-
formig); i dette larvestadium ansaaes den tidligere som
en egen fiskeslegt (leptocephahts). Efter at have an-
taget almindelig aaleform stiger yngelen om vaaren og
sommeren i store masser op i vasdragene og overvinder
Aalenx udvikling fra lnr\c til «glnsnal*
(Fototfraferet af dr. Joh. Schmidt.)
roder udrikllngcn forandrer larven fomi; IVn at
«icre liøi og sammentrykt bliver den lav og rund,
men beholder endnu en kort tid sin hvidngti((e
farve og gjennemsklnnelighcd («glasaal»).
herunder betydelige fossefald og dambygninger, idet den
formaar at klatre opad steile vægge, blot disse er vaade.
Den opstigende yngel bestaar dog næsten blot af hun-
ner, idet bannerne og endel hunner i regelen forbliver
i sjøen og elvenes nederste del. Efter endel aars ophold
i vasdraget vandrer hunaalen i udvokset og kjønsmoden
tilstand atter tilhavs, navnlig om høsten i maanemørke
uveirsnætter, og fanges derunder mange steder i mængde.
Ogsaa i sjøen fiskes en hel del a., dog mindre i Norge
end i nabolandene. Hunaalen kan opnaa en vegt af 4
kg. og derover, hanaalen derimod neppe V^ kg.
Aal, en syl, hvormed sætteren fjerner urigtige bog-
staver i satsen.
Aal, herred i Buskerud amt, 1154 km.* med 3 311
indb., d. e. 3 pr. km.* Herredet, der svarer til preste-
gjeldet af samme navn med Aal og Torpe sogne, ligger
paa begge sider af Hallingdalselven og udgjør den midtre
del af øvre Hallingdal. I Torpe sogn er en gammel,
godt bevaret stavkirke, der dog ikke længer benyttes.
Aalam (dansk), gimmerlam (oldn. (ér, akkusativ å,
hunfaar).
Alandsøeme (egentlig bare Åland), finsk øgruppe
mellem Østersjøen og den Bottniske bugt, 1 400 km.*
med 20 000 svensktalende indb. Adskilles fra Sverige
ved Ålandshavet (det vestlige indløb til den Bottniske
bugt). Paa den største af øerne, Fasta Åland, byen
Mariehamn og Bomarsunds fæstningsruiner. Sommeren
1906 henlagdes russiske tropper til Å. angivelig for at
forhindre indsmugling af vaaben til Finland. Indbyggerne
er sterkt optaget med skibsfart. Skibsparter eies af
næsten hver eneste bonde.
Aalberg, Ida (nu baronesse Uexkull-Gyllenband)
(1858 — ), finsk skuespillerinde, hvis repertoire fortrinsvis
omspænder de tragiske kvinderoller i den dramatiske
litteratur. Har vundet sig et navn som iremstUlerlnde
af Ibsenske kvindeskikkelser.
Aalborg, Danmarks fjerdestørste by (31 509 indb.),
ligger paa LimQordens s^^dl. bred; betydelig skibsfart.
Over Qorden fører en pontonbro og en jernbanebro,
Danmarks største ingeniørarbeide, bygget for staten
1873—79 af et fransk selskab for 3 mill. kr. I og ved
A. store fabriker (cement, klæde, tobak, sprit). A. er
sæde for stiftamtmand og biskop, har en katedralskole og
er garnisonsby. 1 A. er norsk vicekonsulat under gene-
ralkonsulatet i Kjøbenhavn.
Aalborg amt, Danmark, 2932 km.*,med 134 871 indb.,
er landet n. f. Limfjorden til Gjeraa og fra Kattegat til
Rye aa (Kjær herred), Egholm, Livø og «Himmerland»,
der naar fra Kattegat til Løgstør Bredning og fra Lim-
fjorden til MariagerQorden.
Aalborg stift, Danmark, 5243 km.* med 260 056
indb., omfatter Hjørring og Thisted amter og af Aalborg
amt sognene i Kjær herred, bj-erne Nørresundby og Aal-
borg, Aalborg Budolphi landsogn, Sønder- og Nørre-
Trander sogne.
Aalbæk bugt dannes af Kattegat paa Jyllands øst-
kyst mellem Skagen og Frcdrikshavn. God ankerplads.
Aalefaring er et af prof. A. Feddersen i Danmark først
anvendt og siden af flere benyttet ord til betegnelse af
aalyngelen under dens opgang fra havet i vasdragene.
Udtrykket er vistnok nærmest tænkt anvendt paa yngel
— IT) gelstc«schwach, geistcssturapf
— '^ idlotlc. imbeclle. obtuse —
Sh«bété. idiot, aandssløvhed —
Geistesachwftche f, Geistesstumpf-
helt f — (e;i idiocy. imbecility -
^ hébétude f. aandøøvag - ®
aehwach am Geiste — (e) feeble-
mfndcd, imhecile — (f) fnible
d'emtit, lnib«ciie. aandsvaghed
— ^ Geistesschwfiche f — (m im-
bccilitv, weakness of niind — Q)
faiblesae (f) d'esprit. imbéciUité f.
aandaudvikling — 0 Geistes-
entwickelung f — (e) mental deve-
lopment — (f) développement (m)
de Tesprit.
aande — 0 Atem m, Hauch
m — @ breath — © haleine f.
komme i aande — ® in Zug
kom men — (e) become warm, warm
to one'8 work — (?) se mettre en
haleine. holde i aande — 0 in
Atem (Gang) halten — (el keep (one)
at it — it; tenir en haleine. aande-
drst — 0 Atemzug m, (i sam.-
sietn.) Atniung f — (c^ breath — ifj
respirntion f. soulTle m. aandc-
løS — 0 atemlos - (e) breathless.
out of breath — (f) ensouflé, hors
d'haleine ; (stilhed) profond. aande-
nød — (?) Atemnot f — (e) dyspnoea,
dimcult>^of breathing - '(fl diffl-
culté (0 de respirer, suflbcation f,
asthme m.
aande vb. — Ø atmen — (e)
breathe. respire — T: respirer.
aandelig — ø geistig, geistlich
— ;ipi intellcctual: spiritual, ghostly
— {fj splrituel, inteliectuel ; Im-
matériel, moral.
aandlg— mare
11
Aalegræs— Aalesund
12
af ringe størrelse, fra de halvt gjennemsigtige saakaldte
«glasaal» af 6 å 7 cm. længde indtil yngel paa 10 å 12
cm.; men en naturlig grænse opad kan ikke paavises,
og benævnelsen er derfor anvendelig paa alle under
opgang værende størrelsesklasser.
Aalegræs, bændeltang (zostera), slegt af aborgræs-
familien (potamogetonaceæ). Det mest iøinefaldende ved
disse vandplanter er de bændelformede blade, som, hvor
planten forekommer i rigelig mængde, danner under-
sjøiske «enge» i havvikerne. Hos os 2 arter, hvoraf
z. marina med indtil 1 m. lange blade er almindelig.
Aalejem, et slags lyster, der specielt er beregnet paa
fangst («stangning») af aal.
Aalekiste (aalekar) er den i vore elve oftest an-
vendte fangstindretning for aal under dens nedgang til
havet. Den bestaar af en kasse, hvis side er forsynet
med talrige huller eller spalteaabninger. der er saa smaa,
at nogenlunde udvokset aal ikke kan gaa igjennem dem.
Den opstilles ved et fald i elven, helst ved en brugs-
rende, der afstænges ved et skraatstillet gitter, ved hvil-
ket der er anbragt en lukket rende, hvorigjennem aalen
med strømmen føres ind i kassen, hvorfra våndet und-
viger gjennem dennes aabninger.
Aalekone (zoarces vivipanis), pigfinnefisk af aale-
lignende udseende med plump forkrop. 300 — 450 mm.
lang. Bugfinnerne ganske smaa, sidder foran de store
brystfinner. Ryg-, hale- og gatfinne forenet til en finne-
brem. Farven gulbrun eller graagul, lysere paa bugen.
Paa siderne mørke flekker. Forekommer rundt hele
den Skandinaviske halvøs kyst ved strandbredden ned til
20 m.s dybde. Føder levende unger. Uden økonomisk
betydning.
Aalemoder, se Aalekone.
Aalemær er en især i det sydvestlige Norge til fangst
af aal ved lave fald i elvene anvendt indretning, hvis
form, størrelse og opstilling sees af figuren. Den gjøres
af fletverk; dog er partiet nærmest mundingen stundom
Anlemær.
gjort af finmasket garn for at gi ve våndet friere gjen-
nem løb. Foruden aal fanges i a. ogsaa anden nedgaa-
ende fisk, og redskabet kan derved paa sine steder blive
fordærveligt for den udvandrende laksyngel.
Aalen /a/-/, by i Wurttemberg ved elven Kocher.
9 000 indb. Jernverker i nærheden.
Aalen, herred i Søndre Trondhjems amt, 697 km.'
med 2 039 indb., d. e. 3 pr. km.' Herredet, der svarer
til Aalen sogn under Holtaalen prestegjeld, ligger paa
begge sider af Gula (Gulelven). Inden herredet er mange
gruber, blandt hvilke kan nævnes den høitliggeude Kjøli
grube (svovlkis). som man i de sidste aar har drevet
med stor stjTke.
aandig — (t) KeisUg — (?) spiri-
tual, spiiituous — (f) spliituel.
aann — Ø SaaUeit r, Heuernte
r — (e) season — iTj temps (m) des
grands travaux.
aar — ø Jalir n — (?) year —
^ an m. année f. aarbøger -
(t) Jahrbflcher pl. — (c) annals
pl - (7) annalesfpl. aargang —
0 Jahrgang m — ic) j'ear's course.
annual series (set) — (?) année f.
Se otfsaa aaring, aarvei. aar-
h undrede — (t) Jahrhundert n —
(v) centur>' — [f) siécle m. aartl
— ® Jahrzehnt n — (e) decennary —
(f) dizaine (0 dannées. aartueen
— (l) Jabrtausend n — (ei millen-
nium — Cf; millier (m) cfannécs:
millenaire m. aarvei — ® Er-
trag (m) elnea Jahre» — (^ crop of
Aalepadde, en fiskepaddeslegt (amphiuma), med aale-
agtigt, ca. 1 m. langt legeme, 2 par rudimentære ben og
svømmehale. Den aander ved lunger, men beholder
hele livet en aaben gjellespalte. Det sydlige Nordame-
rikas stillestaaende ferskvande.
Aalestranden, store trælasttomter med dampsag,
høvleri m. v. lidt vest for Fredrikstad, Qnsø herred,
Smaalenenes amt. 367 indb.
Anlesuiids omegn.
Aalesund, kjøbstad i Romsdals amt, med 11 777 indb.,
ligger ude ved kysten nord for Aspevaagen paa Nør\'øen
og Aspøen. Disse øer adskilles ved det meget trange
sund, Aalesundet, hvorover fører bro, der forener begge
de bydele, som i daglig tale kaldes «udom> og «indom»
sundet. A. havde med sin gode, men lille havn forlængst
afløst det i middelalderen kjendte, nær-
liggende handelssted Borgund, da den i
1824 først blev ladested og siden i 1848
kjøbstad. Byens egentlige betydning som
eksport- og handelsby daterer sig fra sid-
ste menneskealder og staar i forbindelse
med udviklingen af det rationelle havfiske
udenfor Søndmørskysten, som har gjort
A. til hjemstavn for en fiskerflaade af seil-,
motor- og dampbaade, hvis nuværende
værdi kan sættes til henved 3 mill. kr.
Den 23 januar 1904 brændte den gamle,
meget uregelmæssige og saa godt som
udelukkende af træbygninger bcstaaende
by næsten fuldstændig af; men allerede
nu (1906) er imidlertid byen for en stor
del g jenopbygget efter en regelmsessig plan.
Baaden med seil og ,
mandskab. bolge-
lli^eme og flakene
søl v; bunden r»d.
kronen guid.
a year — (?) récolte (0 d'une année.
i åarevia — ® Jahrelang — (et for
years — (f^i pendant des années
(entiéres). aarsberetiiing — (tj
Jahresbericht m — (e) annual re-
port — (r) compte (ni) rendu an-
nuel; annualre m. aarsdag —
(i) Jahrestag m — (e» annlversar>'
— (T) (Jour) annlversaire m. aars*
fé«'t — (t) Jahresfest n. Jahres-
feler f — (e) annual festival — ®
fete (D annfversnire. aarsskifte
— {{) Jahreswe-hsel m — le) relum
of the year. new year — iJJ renou-
vellcment (ni) de lannée. aarstal
— 0 Jahreszahl f — ei year. date
-ir date f. aarsdd - X) Jahrea-
zeit f — el time of tbe year. seeaoa
— (f) saison f.
aare l — ø Ader f — @ veln;
AALESUND
BYEN SEET FRA AKSLA
13
Aaleøgler— Aall
14
Hele det centrale strøg af byen bestaar nu udelukkende
af murbygninger, blandt hvilke der findes flere smukke
og stilfulde. Den nævnte brand fremkaldte en storartet
oflfervillighed i mange lande; men særlig fremtrædende
var den hjælp, som paa keiser Wilhelm 11*5 initiativ
sendtes fra Tyskland, hvorfor ogsaa en af byens hoved-
gader nu er opkaldt efter ham. Aalesund har høiere
almenskole(sprogl.-hist linje) og andre skoler, flere banker
(afdeling af Norges bank) og staar i livlig forbindelse med
ndcnverdenen gjennem en hel del lokalbaade, rutegaaende
kystbaade og udenlandsbaade. A. har stortingsrepræsen-
tant sammen med Molde.
Aaleøgler, en uddød krybdyrfamilie (dolichosauria)
fra kridtperioden med meget langstrakt krop og hale.
De havde lemmer og to sammenvoksede bækkenhvirvler.
AalQorden, en i sydlig retning gaaende arm af
Bømmelfjorden, Søndre Bergenhus amt.
Aalfoten f]ord, en mod sydvest gaaende arm af
Nordljorden i Nordre Bergenhus amt. Noget i syd ligger
det ganske store og høitliggende sneparti Aalfotbræen.
Aalgaards uldvarefabriker paa Jæderen ved Figgja*s
(Figgenelvens) udløb af Edlandsvandet i Gjesdal herred
er stiftet 1870 af farver Ole Nielsen, oprindelig som
et leiespinderi. 522 indb. Efterat forretningen i 1874
var gaact over til et aktieselskab med en kapital paa
60 000 kr. å 200 kr. pr. aktie, optog Aalgaard i løbet
af 1875/76 tanken om at lave vadmel og drestøier paa
haandstole og bragte den til udførclse paa en maade,
som straks vakte opmerksomhed for det saakaldte «jæder-
vadmel» eller «maalstrævtøi», som det ogsaa kaldtes.
I 1893 indkjøbtes Piggen co.s uldspinderi, væveri og
trikotagefabrik i Høiland pr. Sandnes, som i 1889 var
anlagt af far\'er O. Nielsen m. fl.
Aalholm, Nils Matthias (1811—94), n. skolemand
(Arendal), har udgivet en række franske og tyske lære-
boger, ordsamlinger, parlører og grammatiker. Skrev
i 1838 — 47 under pseudonymet Theodor Heginald 3 bind
*^ Norske noveller», som hørte til samtidens mest yndede
skjønlitteratur, men har nu knapt nok litteraturhistorisk
interesse. To samlinger smaafortællinger: «Fra hverdags-
livet» og «Fra land og strand», som udkom 1884 — 86
under forfattermerket Senex, skyldes ogsaa A.
AalhttSy se Jølster.
Aalipasha, MehemedEmin(1815— 71), tyrk.stats-
mand, kom 1840 ind i udenrigsministeriet og var 1841 — 44
gesandt i London. Derefter var han indtil 1853 den ledende
i det tyrkiske udenrigsministerium, i de sidste aar tillige
storvizir. 1855 deltog han i konferencen i Wien og var 1856
Tyrkiets tillidsmand paa Pariserkongressen. I slutten af
s. a. tråk han sig tilbage til privatlivet, men kom i 1858
atter med i det offentlige liv og var gjentagne gange saavel
storvizir som udenrigsminister. I sidstnævnte egenskab
gik hans politik stadig ud paa en energisk hævdelse af
Tyrkiets suverænitet specielt overfor dets lydlande, medens
hans navn i Tyrkiets indre politik er knyttet til hans
bestræbelser (1856) for indførelse af vcsteuropæiske stats-
former og mere tolerante religiøse bestemmelser.
Aall» En familietradition vil vide, at familien skri-
ver sig fra Aal sogn i Ribe amt, Jylland, men dens
ældste kjendte norske medlem var født i London i be-
g>'ndelsen af det 18 aarh. og døde som trælasthandler i
mare— aarøas
Porsgrund 1784. Hans søn Nicolai Benjamin A.
(1739 — 98) var kjøbmand og eier af Ulefoss gods. Hans
sønner var nedennævnte Jacob, Jørgen og Nils A.
Aall, A nat hon (1867—), n. filosof, cand. teoL 1892,
tog 1896 doktorgraden med af handlingen «Logosideen
inden den græske philosophi». Høsten 1898 deltog han
i konkurrancen om et professorat i kirkehistorie ved
universitetet, men censurkomiteen betegnede hans teo-
logiske standpunkt som yderliggaaende radikalt. Han
er nu privatdocent i filosofi ved universitetet i Halle.
Skrifter: «Vort sjælelige og ethiske liv» (1900); «Glaube»
(1901); «Macht und Pflicht» (1902) etc. Høsten 1905
holdt han ved Kjøben havns universitet en serie fore-
læsninger over Henrik Ibsen.
Aall, Hans Jacob (1 869 — ), sønnesøn af nedennævnte
Nils A., tog i 1894 initiativet til grundlæggelsen af Norsk
folkemuseum, som han siden har bestyret.
Aall, Hans Jørgen Christian (1806— 94), n. poli-
tiker og embedsmand, søn af nedennævnte Jacob A. Efter
hurtig at have gjennemløbet den juridiske embedsbane
blev han 1846 amtmand i Bratsberg, hvor han udfoldede
en initiativrig administrativ virksomhed. Navnlig er her
hans navn knyttet til anlægget af Skien — Bandak-kanalen.
Han var stortingsrepræsentant fra Bergen 1842 og 1845
(præsident i odelstinget), fra Bratsberg paa de fleste ting
mellem 1851 og 1869, og da stedse stortingspræsident;
desuden medlem af en mængde komiteer, bl. a. adresse-
komiteerne af 1851 og 1860. Da han 1877 tog afsked
fra sit embede, bevilgede stortinget ham enstemmig og
uden debat «i anerkjendelse af hans fortjenester af
fædrelandet» en nationalbelønning stor 6 000 kr. aarlig.
Aall, Jacob (1773—1844), n. industridrivende og poli-
tiker, en af vor forfatnings grundlæggere, tilbragte sin
ungdom i Danmark, hvor
han studerede til prest.
I 1795 tog han sin teolo-
giske embedseksamen med
udmerkelse. Efter sin egen
mening lidet skikket for
den geistlige gjerning ka-
stede han sig over natur-
videnskaberne , navnlig
bergkyndighed, og kjøbte
1799 for 170 000 rdl. dansk
courant Nes jernverk i
Holt, Nedenes, mellem
Arendal og Tvedestrand.
Her satte han efterhaan-
den igang en omfattende
industriel virksomhed med
blik for stadig at indføre
forbedrede metoder. For
sine arbeidere var han som
en far, og han blev en vel-
gjører for befolkningen i
vid omkreds, da krigen brød ud 1807; hans haand var
aaben for alle gode formaal, saaledes skjænkede han
20 000 rdl. til oprcttelsen af vort universitet. Ikke
mindre betydningsfuld var hans medvirken til landets
politiske gjenreisning. I 1814 mødte han som repræsen-
tant for Nedenes ved rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor
Jacob Aall.
fi bergv. ogn.) lode; (I træ) graln —
(?; vei ne f: (i bergv.) filon ra. aare-
betsendelae — ØAderentzOndung.
VenenenUflndang f — @ phlebitls
— (f) phlébite r. aareknnde —
<t) Krampfader f — @ vaiix. varl-
co«e veln, aneuiisra — (£) varlce f.
aareiade — ® (rar) Ader lassen
— £)]et blood — Øsalgner. aare*
ladning — ® Aderlaas m — @
blood-letting — (f)saignéer. aare-
•vulat — (t) Kmmpradergeschwflr
n — @ thrumbus. (pulsaare-) aneur-
ism — (?) tumeur f.
aare il — 0 Ruder n, R lemen
m — (g) oar — (f) rnme f, a\iron
m. aareblad — ® Ruderblatt,
Rlemenblatt n — (g) oar-blade, wash
of an oar — (?) pale f. aaretag
— ® Ruderzug ra — (g) stroke —
(f) coup (ra) de råme. aaretol —
® Rudemagel m. Dullen m, Dolle f
— (e) row-pin, .thoIe(-pln) — ®
tolet m.
aaret — 0 aderig, fiderig — ©
veined, velny — 0 veiné, marbré.
aarfklgl — 0 Blrkhuhn. Auer-
huhn n — 0 heath-cock. blnck
game (grouse) — 0 coq ra, poule (0
de bouleau.
aaring — 0 Jahr n — Ø year,
aeason; crop, growth, rintage —
0 année f.
aarle — 0 fWlh — @ early —
0 de grand matin.
aarlig — 0 Jflhrlich — 0 an-
nual. yearly — 0 annuel.
aarsag — 0 Ursache r. Gmnd
m — 0 cause — 0 cauae f. 8i\Jet
ra. raison f. ingen aarsagl —
15
Aall— Aandedræt
16
aftrvaagen— abase
han som medlem af konstitutionskomiteen tog frem-
trådende del i grundlovens udarbeidelse og, «i den over-
bevisning, at fædrelandets vel fordrede dette offer», i
oprettelsen af den svensk-norske union. Han undslog
sig for at indtræde i den nye regjering, men mødte fra
sit amt paa de fleste storting mellem 1815 og 1830.
A. var tillige en flittig pennens mand. Hans hovedverk:
«Erindringer som bidrag til Norges historie 1800 — 15»,
(3 bd., 1844—45, ny udg. ved rigsarkivar Chr. Lange 1859),
er et kildeskrift af stor betydning. 1832 — 36 udgav han
et hefteskrift: «Nutid og fortid», navnlig af national-
økonomisk indhold, og 1838 — 39 oversatte han «Snorre
Sturlassons kongesagaer», som han udgav i en god over-
sættelse, sproglig interessant og særdeles smukt udstyret.
Aall} Jørgen (1771—1833), n. forretningsmand og
politiker, var 1814 medlem af rigsforsamlingen, hvor
han skrev en dagbog, der foreligger trykt i Y. Nielsen's
«Bidrag til Norges historie i 1814», og repræsenterede
1814 — 16 sin fødeby Porsgrund paa stortinget.
Aall, Nils (1769—1854), n.statsmand og godseier, blev
2 mars 1814 af prinsregenten udnævnt til regjeringsraad
og chef for handels- og tolddepartementet samt medlem
af overproviderings-kommissionen. Efter at være ud-
nævnt til statsraad 19 mai s. a. blev han medio juni,
sammen med sorenskriver Christie og konsul Rosenkilde,
sendt til England for at forhandle om opretholdelsen
af Norges selvstændighed, en mission, der mislykkedes,
som uforenelig med det britiske kabinets politik.
14 august s. a. underskrev han sammen med stats-
raad Jonas Collett konventionen til Moss. 28 no-
vember s. a. gik han af som statsraad, men mødte
1815 — 16 paa stortinget, hvor han valgtes til præsident
i lagtinget. Han tråk sig tilbage fra det politiske liv,
for helt at ofre sig for sine interesser som eier af Ulefoss
jernverk og en betydelig forretningsvirksomhed.
Aalreken, «Ulriken» (652 m.), bekjendt fjeld med
storartet udsigt i nærheden af Bergen.
Aalrekstad, se Aarstad.
Aalst [ål-], se Aelst.
Aalvilcfoss (Bjølvefoss), stort, smukt vandfald i nær-
heden af dampskibsanløbsstedet Aalvik paa nordvestsiden
af Hardangerfjorden.
Ainåly by paa Dal i Sverige, paa vestkysten af Vånern,
som her kaldes Dalbosjon, 3 500 indb.
Aamand (omtrent d. s. s. nøk), væsen, der ifølge dansk
folketro bor i aaer og med bestemte mellemrum kræver
«offer», d. e. menneskeliv. Faar han ikke det, gjør han
ulykker, idet aaen da gaar over sine bredder.
Aamdals kobberverk i Mo herred, Bratsberg amt.
326 indb. Verket, som ligger i en egn med grubetradi-
tion helt fra midten af ' det 16 aarh., har i løbet af
de sidste 3 aarhundreder oftere været nedlagt og atter
gjenoptagct. Siden 1857 har det dog været i konstant
drift, men har flere gange været dels paa norske dels
paa engelske hænder. I 1903 blev det indkjøbt af Skafsaa
herredstyre, som i 1904 solgte det til et amerikansk sclskab.
Aame, kaalmark, stor og lodden larve.
Aamli, herred i Nedenes amt, 1 182 km.' med 2 788
indb., d. e. 2.5 pr. km.' Herredet, der svarer til Aamli
prestegjeld med Aamli, Gjevedal og Lille Topdal sogne,
ligger temmelig langt inde i landet, dels omkring Nid-
® bitte recht sehr! — le) no mat-
ter, all right, no thonks requircd!
— (f) pas de quoi!
aarvaagen — (t) wachsam —
(e) vigilant, wukerul, watchTuI; on
the alert — (f) vigilant, alerte.
aaa — ® BergrOcken m.J^lrste f;
Grundbalkcn m ; Achse f— ',ci (moun-
taln) ridge. axle; beam — (f; croupe
f, (paa plog) age m, fldche f, hafe f.
Aas 0 n. aadsel; agn, aate.
aasen 0 sætte agn paa,
a!gne.
Aasung ø r. havning, græsnlng ;
havn, beite.
aasted — ø Thatort m — (e)
the place of peqietratlon, the spot
I ln question — (t) les lieux m pl.
I aasyn se ansigt.
i aate — ø KOder m. Lockspelse f
elvens dalføre og en dertil stødende sidedal (Gjevedal),
dels ogsaa omkring Topdalselvens dalføre. Der er under
arbeide en jernbane fra Arendal til Aamli (ca. 58 km.),
fra hvilken en privat sidebane skal føre ned til Grimstad.
AamlifosS) vandfald (12 m.) i Topdalselven straks neden-
for udløbetafHerefossQorden, Herefoss herred, Nedenes amt«
Aamnesøen, en 28 km.' stor ø med temmelig høie
fjelde i Melø herred, Nordlands amt. 279 indb.
Aamot (d. e. det sted, hvor to el ve mødes), herred I
Hedemarkens amt, 1 325 km.' med 3 408 indb., d. e. 2.7
pr. km.* Herredet, der svarer til Aamot prestegjeld
med Aamot og Nordre Osen sogne, ligger i Østerdalen
omkring elvene Glommen og Rena med Osa. Aamot er
en af Østerdalens bedste skogbygder.
Aamot, jembanestation, se Modum.
Aamotfoss, vandfald (3.3 m.) i (Gudbrandsdals-)Laagens
bielv Sjoa, lidt ovenfor sammenstødet med hovedelven»
Nordre Fron herred, Kristians amt.
Aan buespænder, n. sagnhelt fra Ravnista (Ramsta)
ved Njardey (Nærø i Namdalen), omtales af Saxo og i
en egen, eventyrlig saga (cÅns saga bogsveigis»), ned-
skrevet paa Island i det 14 aarh.
Aand. Grundbetydningen af ordet er aandedræt. Ofte
findes a. brugt i samme betydning som sjæl og be-
tegner da bevidsthedslivets usynlige og ustoflige bærer,
der har evne til at fornemme, føle og ville. Ofte be-
tragtes a. ogsaa som eneste bærer af bevidsthedslivet.
Sjælen synker da ned til at betegne c livet», det organi-
ske liv, som ogsaa dyrene er i besiddelse af. Aanden
er deri mod menneskets særeie. Den ansees at være
udødelig og at fortsætte sit liv, naar den, ved døden, for-
lader menneskelegemet. Aander kaldes derfor de afdøde.
Aandalsnes (Nes), strandsted og bekjendt turiststation
ved Raumas udløb i RomsdalsQorden, Grytten preste-
gjeld, Romsdals amt. 167 indb.
Aande er det almindelige navn paa den udaandede
luft, se Aandedræt.
Aandedræt (respiration — hos mennesket) er den virk-
somhed, hvorved organismen gjennem lungerne optager
surstof fra luften og afgiver kulsyre. Ved i n d a a n d i n-
gen sagimentrækkes musklernc paa brystkassen og i
mellemgulvet; herved udvides brystkassen, lufttrykket
bliver mindre, hvorfor luften udenfra trænger ind gjen-
nem struben, luftrøret og ud i luftrørsgrenene. Disse
ender i smaa blærer, luftrørsblærer, alveoler, omkring
hvilke der findes et net af fine blodkar, førende det
kulsyreholdige («venøse») blod, som er kommet tilbage
fra legemet. Her afgiver det mørke blod kulsyre og op-
tager surstof og gaar som friskt, lyserødt («arterielt»)
blod til hjertet. Den kulsyreholdige luft udaandes»
dels ved at brystkassens vægge falder tilbage, dels ved
at mellemgulvet slappes og trykkes opad, hvorved rum-
met formindskes, og luften presses ud af lungerne. A.
foregaar under almindelige forhold uvilkaarlig, udgaaende
fra a.centret i den forlængede marv. Normalt sker be-
vægelsen ca. 18 gange i minuttet hos voksne, ca. 40
gange hos børn. Under sygdomme i lungerne og hjertet,
under feber, ved sindsbevægelser o. a. foregaar a.bevæ-
gelserne hurtigere. Hos mænd er det især mellemgulvet
og den nederste del af brystkassen, som deltager i be-
i vægelsen, hos kvinder er det navnlig de øverste ribben.
— '^t') balt, lure, carcass — ® appAt
m, pAture f.
ab 0 af. fra.
aback a^ balt ((Jøudtryk).
abalaser i?) sænke. helse ned;
gjøre lavere; rorne<Ire, ydniyge.
abalienate fe) afhænde.
abMndem cC forandre, berig-
tlge: undcritjende.
abandon £, abandonner ®
opglve, voldgive, overlade; pris-
gi ve: svlgte, forlade.
abandon (r) m, nfstaaelse. over-
gi%'el9e: utvungcnhed: opglvelse.
abandonment i^\ abandon-
nement ir) m, nfstaaelse, opglvelse ,*
forladthed; ($) ogs. udsva;vende
liv.
Abart (T) r, afart. varietet.
abase v£} fbrnedrc. ydiuyge.
17
Aandedrætskure— Aanrud
18
som løftes. A.besvær, aanåenød^(dyspnoé) frem-
kommer, naar blodet i lungeme ikke optager tilstrække-
ligt surstof. Aarsagen kan være mangelfuld lufttilstrøm-
ning ved lidelser i struben, i luftrøret, i lungcrne eller
i lungehinden. Ogsaa hjertesygdomme, hvor blodcirku-
lationen er mangelfuld, kan ofte være aarsagen; sjelden
ophold i surstoffattig luft («Qeldsyge»). Ved luftens be-
vægelse gjennem luftrørsgrenene fremkaldes en lyd,
aandelyd, som kan høres, naar man lægger øret til
brystvæggen eller hører gjennem et hørerør (stethoskop).
Denne lyd forandres let ved sygelige forandringer i lun-
gcrne og paa forskjellig maade ved forskjellige sygdomme,
saaledes at man i a.lydens karakter har et hjælpe-
middel til at skjelne sygdommene fra hverandre. Af
a.organernes sygdom me skal de alm. forekommende
nævnes her, idet der iøvrigt henvises til de enkelte
artikler om disse ord: snue, akut og kronisk, strube-
betændelse (laryngith), luflrørsbetændelse (tracheitis),
«slim paa lungeme» (bronchiiis), kighoste (tussis convul-
sitxt), astma, emfysem, lungebetændelse (pneumonia),
lungetuberkulosc, lungehindebetændelse (pleuritis). — A.
bestaar ogsaa hos planterne i surstofoptagelse og kul-
syreudskillelse. Processen foregaar uafbrudt og i alle
plantens dele. For planternes vedk. først paavist af
Ingen-Houss (1786) og Saussure (1804), efterat dog itali-
eneren Malpighi (1687) og svensken Scheele (1777) allerede
havde opdaget luftens nødvendighed for frøenes spiring.
Aandedrætskure. Visse lungesygdomme behandles
ved ind- og udaanding i fortættet eller fortyndet luft,
enten i dertil indrettede rum, pneumatiske kabinetter
(«klokken»), eller ved hjælp af mindre apparater. Til
a. henføres ogsaa ophold paa Qeldet, hvor det dog
neppe er luftens fortynding, som er det væsentligste,
men de forandrede klimatiske forhold, som temperatur,
fugtighed, vindstille o. a.
Aandedrætsorganer. Mange lavere dyr (protozoer,
polypdyr, mange krebse og orme med tynd hud) har
ingen særskilte a., men aander med hele legemets over-
flade, idet det surstof, som flndes i våndet eller luften,
optages ved endosmose gjennem huden og trænger videre
ind i legemet, ligesom kulsyren afgives ad samme vei
(hud res pirat ion). Hos de dyr, som har et karsystem,
spiller dette en vigtig rolle under respirationen, idet
blodet i hudkarrene optager surstoffet og fører dette
rundt til legemets forskjellige dele, |»vorfra igjen kul-
syren føres ud til huden. Ogsaa tarmkanalen spiller en
vigtig rolle hos de lavere flercellede dyr under aandingen,
idet der altid med føden nedsvælges noget luft el. luft-
holdigt vand, hvis surstof under fødens vandring gjennem
tarmkanalen optages af denne (t a r m r e s p i r a t i o n). Er
organismens surstofbehov betydeligt, flndes altid særegne
a., gjeller for aanding i våndet, lunger og trachéer for
luftaanding, samtidig som dog huden og tarmkanalen
vedbliver at fungere som hjælpeorganer af større eller
mindre betydning. G j e 1 1 e r n e (s. d.) er tyndvæggede, ofte
pladeformige, sterkt forgrenede el. foldede vedhæng,
som har stor overflade og er rigelig forsynet med blod-
kar. De sidder enten frit paa legemets overflade paa
saadanne steder, som let kommer i berøring med friskt
vand (mange snegle og orme), el. er indesluttet i sær-
skilte hulheder (gjellehuler), gjennem hvilke der ved
abaah (g) besl^aemme. gjøre for-
leden.
abaaonrdi (?) bedøvet, fortum-
ict: tnmmelumsii.
abat (f) m, styrtregn; slagte-
atf&Od.
abfltardlri^ forringe, forda*rve.
•'aMtardlr (^ adarte. vanslegte.
abate §) formfndske: slaa af
paw prisen; bedjige sig.
abat-Jour ® m, skraavindu;
larapcBl^erm.
abattage (?) m, fældning, skog-
hugst ; nedslagtning ; gjennemh^-
ling. abattage en caréne,
qnllle (?) KJølhaling.
abattement (?) m, mismodig-
hed: mathed.
abattreØslaa til Jorden: nedslaa,
ydmyge; falde af, seile forvinden.
abaah— abbreviate
særlige indretninger er sørget for, at der stadig passerer
en vandstrøm (mange høiere krebsdyr, skjæl, fiske).
Lungeme er tyndvæggede sækformige el. træformig for-
grenede indposninger, som ved aabninger (ofte kanaler)
staar i forbindelse med overfladen. I lungernes væg
flndes ligesom i gjellerne et fint kamet. En eiendomme-
lig slags a. er de hos insekterne forekommende trachéer,
et system af luftfyldte rør, som omspinder og gjennem-
trænger organerne og ved flere aabninger (aandehuller)
staar i forbindelse med omverdenen. Se forøvrigt de
særskilte artikler.
Aandenød, se Aandedræt.
Aander, se An dor.
Aandssvageskole, se Abnormskolevæsen.
Aandssvaghed kaldes den medfødte ringe udvikling
af de aandelige evner samt den i barndommen opstaaede
svækkelse af disse.
Aandssvækkelse kaldes i modsætning til aandssvag-
hed den senere i livet opstaaede svækkelse af de aande-
lige evner. Den kan opstaa efter eller i tilslutning til
en række forskjellige sygdomme f. eks. alkoholisme,
morflnisme og de forskjellige sindssygdomme samt op-
træder som regel i alderdommen.
Ångermanelv, i Sverige, udspringer i Norge, i det
sydøstlige Helgeland, løber gjennem Åsele Lapmark og
Ångermanland og munder ud i den Bottniske bugt mel-
lem flere øer nord for Hernosand. Fra Nyland (ca. 40 km,
ovenfor mundingen) er den bred som en fjord og seilbar
endnu længere op (til SoUcfteå, 48 km. ovenfor Nyland).
Fra Norge kommer ogsaa dens sydligste kildeelv, Faxeelven.
Ångermanland, et af de vakreste landskaber i Sve-
rige, ved den Bottniske bugt, 20 952 km.' med 150 000
indb., er et skogklædt bjergland, gjennemskaarct af en
mængde elve med sjøer og fosser. Flere af Sveriges største
sagbrug (Kramfors o. a.). Med byerne Herndsand og
Ornskoldsvik samt handelsstedet («kyrkbyn») SoUefteå.
Stor eksport af trælast.
AngStrdm, Anders Jonas (1814 — 74), sv. fysiker,
var 1843 — 58 astronomisk obser\'ator og fra 1858 til sin
død professor i fysik i Upsala. Arbeidede med varme-
ledning og fornemmelig spektralanalyse. Klassisk er
hans bestemmelse af bølgelængderne for de Fraunhoferske
linjer i solspektret. I 1872 tildelte det engelske «Hoyal
society» ham den Rumfordske medalje, som tidligere
ikke var tildelt nogen svenske.
Angstrdm, Knut Johan (1857—), søn af A. J. Å.,
er siden 1896 professor i fysik ved Upsala universitet.
Aann el. onn, om arbeide med jorden vaar, sommer
og høst (oldn. gnn).
Aanrud, Hans (1863—), n. forfatter, er født paa
gaarden Aanrud i Vestre Gausdal. Han blev student i
1882. Med den lunefulde humoreske «Hvordan Vor-
herre fik høet til Asmund Bergemellen» (trykt i «Nyt
tidsskrift», 1887) debuterede han som forfatter. 1 1891
udsendte han sit første bind fortællinger. Aaret efter
fulgte et nyt under titelen «Fra Svipop til Venaasen»,
1896 «En vinternat og andre fortællinger» og 1901
«Seminaristen og andre fortællinger». Samtlige disse
skildringer og berettelser foreligger nu i en smuk to-
binds udgave (1905). Desuden kom der i 1896 eh
samling fortællinger for store og smaa: «Storkarer»
abbacy (^ abbedvierdighed.
abbatfal (r) abbed(s)-.
abbaye Cr) f. abbedi.
abbé (?) m. abbed.
abl>ed — (i) Abt m — (?) nbbot
— (f) abbé m.
abbedlaae — ® Abtissin f —
@ abbcss — (J) abbesse f.
abbedi - (t) Abtei f - © ab-
bey — (g) abbaye I.
abbenifén 0 tllbagekalde : bort-
kalde.
abbesa (e). abbesse © f. ab-
bedisse.
abbey @ abbedi; klosterklrke.
abbinden (f) lose; afvænne.
Abbitte i) r. aibigt.
abbot (e) abbed.
abbrenhen (t) afbrænde : svide.
abbreviate <^ forkorte.
19
Abbrttch--Abend
og i 1903 den 3'ndefulde idyl «Sidsel Sidsærk». Aan-
ruds fortællinger hører til det bedste og betydeligste,
som den yngre norske digtning har ydet paa bondelivs-
skildringens omraade. De er lige fortrinlige fra ind-
holdets som fra formens side. Fælles for dem alle er
en lys, godmodig humor og et spillende friskt lune.
Men at A. ogsaa kan behandle tragiske motiver, viser
den mesterlige novelle «En vinternat». Som noget sær-
lig udmerket hos A. bør fremhæves hans fine, lyrisk
beaandede naturskildrin-
ger. Ogsaa som drama-
tiker indtager A. en høi
rang i den yngre nor-
ske litteratur. «Storken»
(1895) er en af vore faa
helt gjennemførte og vel-
lykkede komedier, et med
Holbergsk skalkagtighed
og satire aftegnet virke-
lighedsbillede fra det fol-
kelige Kristiania. Ringere
af værd og virkning er
«Høit tilhest» (1901), en-
slags fortsættelse af « Stor-
ken». I den nylig (april
1906) udkomne lille kome-
die «Hanen», hvis naive
form er laant fra folke-
eventyret, polemiserer A.
paa sin lune, stilfærdige
maade mod den teologiske
rettroenhed. Foruden som skjønlitterær forfatter har A.
iidfoldet adskillig virksomhed som teater- og litteratur-
kritiker. 1899—1900 var A. teaterchef i Bergen.
Aanuglen, liden 0 med rig vegetation yderst i Kvinn-
herredfjorden, Tysnes herred, Søndre Bergenhus amt.
Aar, det tidsrum, i hvilket jorden fuldender sit løb
om solen. Det sideriske a. er det uforanderlige tids-
rum af 365 dage 6 timer 9 min. 11 sek., som solen
bruger for at vende tiibage til samme fiksstjerne. Det
tropiske a., efter hvis udløb samme længde af dagene,
samme aarstider og andre heraf af hængige naturforhold
kommer igjen, er tidsrummet mellem to paa hinanden
følgende foraarsjevndøgn : dets længde er underkastet
smaa, langsomme variationer om middclværdien 365 d.
5 t. 48 m. 45 s. — 365.2422 middelsoldøgn, jfr. Kalen-
der. Ved maaneaar forstaaes 12 maaneskifler, der
udgjør 354 d. 8 t. 48 m. 35 s.
Aar og dag betyder i retssproget et tidsrum af et aar
og seks uger (N. L. 5 — 2 — 4). Denne frist benyttes væ-
sentlig ved skifterettens indkaldelse af fraværende ar-
vinger.
Aar el. Aare [år-], fr. Arole, en af de største elve i
Schweiz, udspringer paa Berneralperne, løber i stryk
og fosser gjennem Haslidalen, saa gjennem Bréenzer- og
Thuner-sjøerne. optager Reuss og Limmat m. fl. tilløb
og falder i Rhinen ved landsbyen Koblenz i Aargau.
Aarail [årau], hovedstaden i kanton Aargau i Schweiz
ved Aar, 8 000 indb. Silke- og bomuldsvæverier, kanon-
og klokkestøberier, fabrikation af fysikalske instrumenter
(bestiker).
Aanuglen— Aare
20
Fot. af L. Forbech.
Hnns Aannid.
Abbruch (t) m, afbrydning:
nedbr>-dning, nedtagelse : ras, skred ;
losbrudt masse, bnidstykker; af-
brtek.
abbilrden (I) aflæssc.
abbUssen (t) aftone.
abc - ® Abcbuch n, FIbel f -
(e) nbc-book. spellinf{-book. primer
— (f! abc m, obécédalre m.
abcés (f) m. byld.
abdanken 0 afskedige; af-
mønstre: tåge afsked.
Abdecker 0 m. noaer, rak-
ker.
abdicate de) (tiuige sig. nedlægge:
takke ar, alxlicere.
abdication (e) A (F) f, tronfVa-
sigelse.
abdicere — 0 abdizieren. ent-
sagen — (c) abdicate — Q) abdiquer.
Aarbuk (leucisciu cephalus), karpefisk, 300—400 mm.
lang. Forekommer i Norge kun i dommens sydligste
del, i Vormen samt i brakvandet mellem Fredrikstad
og Fredrikshald. Almindelig i Syd- og Mellemeuropa.
Uden økonomisk betydning.
Aarburg [år-], by i kanton Aargau ved Aar, 2 300 indb.
Aarbøger, se Annaler.
Aardal) herred i Stavanger amt, 505 km.* med 819
indb., d. e. 1.» pr. km.* Herredet, der svarer til Aar-
dal sogn under Hjelmeland prestegjeld, ligger indenfor
Boknijordens lille arm AardalsQorden og omfatter den
, midtre del af halvøen mellem JøsenQorden og Lyse-
fjorden. Aardal gjennemstrømmes fra øst til vest af
Aardalselven eller Storaaen, der danner Hiafossen, som
regnes for Ryfylkes betydeligste vandfald.
Aardaly herred i Nordre Bergenhus amt, 995 km.*
med 1301 indb., d. e. 1.4 pr. km.* Herredet, der svarer
til Aardal prestegjeld og sogn, ligger indenfor Sogne-
fjordens østligste arm, AardalsQorden, og strækker sig
op til Horungerne og indsjøen Tyin, altsaa til den vest-
lige del af Jotunheimen. Herredet gjennemstrømmes af
Aardøla og Utlaelven (Vettiselven), hvilke, efter at have
forenet sig, danner Aardalsvandet, som derpaa gjennem
en kort elv falder ud i Aardalsfjorden, en arm af SogneQ.
Aardals kobberverk, nu nedlagte kobbergruber
nordvest for Aardalsvandet i Aardal herred. Nordre Ber-
genhus amt.
AardalsQorden, en af Sæterdalsvasdraget (Otra) dan-
net indsjø, der i sin nordlige del kaldes Byglandsfjorden.
Ved Aardalsfjordens sydende ligger Sætersdalsbanens
nordligste station. Byglandsfjord. (Se ogsaa Aardal
herred. Nordre Bergenhus amt.)
Aare (anatomisk), blodkar, puls- og blodaare, se
Menneskets anatomi. A.betændelse (phlcbitis) er
en sygdom i blodaarerne (venerne). Aarsagen er oftest en
infektion. Den angrebne blodaare føles som en øm,
haard streng. Blodet i den løber sammen (koagulerer),
hvorved blodcirkulationen hindres. Aaarebt. træflfes ret
hyppig som komplikation til barselfeber og andre in-
fektionssygdomme, men kan ogsaa skyldes benbrud, saar,
svulster o. 1. Den har sedvanlig sit sæde i læggens cl. laarets
blodaarer. Er en større blodaaregren angrebet, hovner
benet op, undertiden meget betydelig, paa grund af
ansamling af en vandig vsedske i bindevævet under
huden (ødem). Ofte er der sterke smerter paa grund
af spændingen. Undertiden løsner en del af blodkoaglet
sig og gaar over i blodstrømmen, op til hjertet og ud i
lungerne («blodpropp). Behandlingen er streng ro, fug-
tige omslag og tildels forhøiet, skraat leie af benet.
A.brok (varicocele) er en udvidning af de blodaarer,
som findes i pungen langs sædstrengen. Det føles som
halvbløde, snoede strenge («regnorm») og kan have et
betydeligt omfang, hvorved testiklen bliver dybt hæn-
gende. Lidelsen er ufarlig, men kan fremkalde .smerter ved
tyngden og trykket. Den behandles med opbærebind
(suspensorium); stundom kræves operation. A.knuder
(varicer) er en sygelig udvidning af blodaarer. Findes
hyppigst paa benene, paa den indvendige side af skinue-
benet, undertiden ogsaa paa laaret. Aarsagen er ofte
ukjendt. 1 mange tiifælde dreier det sig om tryk paa
blodaarerne i bækkenet eller underlivet (svangerskab,
abdiqner ® nedlægge kronen.
abdomen © A 0 m, bug, un-
derliv.
abdreschen (1) tersice (ficrdlgt
f^ s^^: fU<n^ forsiidt. fortersket;
banke, garve ens ryg.
Abdruck 0 m. aftryk; kopi.
abduce (e) føre, trække bort.
abe — (t) Affe m — (e) noonkey,
ape — 0 singe m. magot m. gue-
non m. abespll — 0 AflTenspiel,
Poasenspiel n — (e) foolery — 0
singerie f.
abeam (?) (^øudtr>'k) ixen.
abecqner ø made.
abed ^ iseng.
abeille ø f. bie.
Abend 0 m, aften, kveld ; vesten.
Abendmahl 0 n, aftensmaaltid :
nadver. alterens «akrament. Abend-
21
Aare— Aarevlngede
22
Abenteuer— Abgang
underlivssvulst) eller tryk af et strammende baand
(strøm pebaand); andre gange synes aarsagen at være lang-
varigt, staaende arbeide. Blodaarerne svulmer sterkt op og
ligger som tykke, blaa, snoede, knudrede strenge under
huden. Er ofte ganske symptomløse, men kan under-
tiden give anledning til smerter og træthed og til saa-
kaldte bensaar (s. d.). Behandlingen er bind, elastisk
strømpe, i slemme tilfælde operation.
Aare, den gyldne, se H æmorroider.
Aare (gcol.), se Gang.
Aare, ildsted, se Aarestue.
Aare, at, efterligne aarerne i træ ved maling. Dette
gjøres ved hjælp af staalkamme o. 1.
Aarebetændelse, se Aare.
Aarebrok, se Aare.
Aarefistel, en hos heste og homkvæg efter aarelad-
ning opstaaet betændelse i halsblodaaren og omliggende
væv med blodpropdannelse i aaren og opsvulmning af
denne med materie (pus) i saaret.
Aarefod, en særlig uddannet form af svømmefod
hos fuglene. Alle 4 tær er forbundet med svømmehud ;
bagtaaen er veludviklet og vender indad. Aarefød-
de de (familien stega nopodes), svømmefugle med aare-
fødder. Da fødderne sidder langt tilbage, gaar de daarlig,
men foden er vel egnet til hvil paa klipper, pæle o. 1.
De er anselige fugle, som omfatter ca. 60 arter, fordelt
paa følgende 6 slegter: slangehalsskarver, skarver, tropik-
fugle, suler, fregatfugle, pelikaner (s. d. artikler). Saavel
i udseende som levevis er disse slegter meget forskjellige.
Fælles for dem alle er dog, at de udelukkende lever af
fisk, som de kan tåge i store mængder (se Skarv).
Ved deres graadighed bidrager flere af dem sterkt til
dannelsen af guano (s. d.).
Aarehlndebetændelse (chorioiditis), se øiets syg-
d o m m e.
Aareknttder, se Aare.
Aareladning, en operation, ved hvilken man aabner
en blodaare og udtømmer det mørke, kulsyreholdige
blod, i regelen fra en lige under huden liggende aare i
albuebøiningen, idet man om overarmen knytter et
tarklæde el. en aa r el ad es no r, som delvis stanser
blodstrømmen. I tidligere tid anvendtes a. meget hyp-
pig og ved utesten alle sygdomme; «snepperten» var et
instrument, som fandtes i manges eie, og mange lod sig
aarelade en eller to gange om aaret for at befri sig for
mulige skadelige stoffe. Der skede mange misbrug og
megen skade ved de hyppige blodtab. Nu anvendes a.
sjeldnere, men er dog i de senere aar kommet noget
mere i brug (ved visse lungebetændelser, forgiftninger o. a.).
I dyrlægepraksis aabnes i regelen en aare paa halsen
med et aareladcjern, et trekantet knivblad paa et
langt skaft; med en liden hammer slaaes jernet gjennem
huden og aarens væg.
Aarepresse (toumiquet), et apparat til at stanse en
blødning paa en arm eller et ben, enten ved at stramme
et baand ved hjælp af en skrue og derved presse puls-
aaren sammen eller ved stramt at ombinde en elastisk
snor (gummirør), som fastholdes ved en «laas», ovenfor
det blødende sted.
Areskntan, et 1419 m. høit Qeld i Jåmtland i Sve-
rige, 1 000 m. over sjøeme i nabolaget. Det naar ikke
snegrænsen. men er den høieste top af et vidtstrakt
Qeldparti, A.-Qeldct. Storartet udsigt, turisthytte, sana-
torier
Aarestrnp, Carl Ludvig Emil (1800—56). d. dig-
ter. Udgav 1838 «Digte», der ikke vakte opmerksom-
hed. Først 1863 blev han Igendt i videre kredse, da
Chr. Winther og F. L. Liebenberg udgav hans «Efter-
ladte digte». A. har kun skrevet lyrik og naar høiest
i sine erotiske digte. Hans hovedstyrke ligger i evnen
til anskuelig at male en situation, og han dvæler mere
ved de ydre plastiske træk end ved det indre liv. Af
danske digtere staar han Oehlenschlåger og Chr. Winther
nærmest, af fremmede Heine.
Aarestue er fællesbetegnelsen for den ældste norske
husform med ildsted midt paa gulvet. Typen gaar op
i forhistorisk tid, men findes bevaret i en række
eksemplarer, hvoraf enkelte endnu er i brug. Stuens
inventar har været bænke langs væggens tre sider samt
Aarestue.
langbord. I flere er ogsaa seng kommet ind. Den
ældste er Raulandstuen paa Norsk folkemuseum med
runer ældre end 1250. I Hardanger findes en hel række,
tildels meget gamle aarestuer. Noget yngre er de i Sæ-
tersdalen bevarede. Aarestuerne giver det tydeligste bil-
lede af sagatidsinteriøret.
Aarevingede (hymenoptera), en insektorden, der om-
fatter myrer, bier og hvepse. De har 4 klare, faa-
ribbede vinger, der ved kroge heftes sammen under flugten.
Munden er en bidemund, der ofte tillige er et sugered-
skab, idet underlæben danner et sugerør, som omsluttes
af de forlængede kjæveflige. De vinkelbøiede følehorn
bestaar af et faaleddet skaft og en flerleddet svøbe.
Bagkroppens forreste del er oftest særdeles tynd som
en stilk, saa at legemet bliver sterkt indsnøret. Kun
hos plan teh vepsene (blad- og træhvepse) er dette ikke
tilfældet. Hos de fleste a. ender bagkroppen med en
brod, lægge- el. giftbrod. Nervesystemet er veludviklet,
særlig er hjemeknuden stor og fint bygget Forvandlingen
er fuldstændig. Kun plantehvepsenes larver har lemmer,
og har foruden de 3 par forkropsben 6 — 8 par klamre-
nahlsfeier ® r, altergang.
AbendmahUglUlgerØm. kom-
ma nikant
Abentener ® n. eventyr.
aber (?) men.
Aberglaube ® m. overtro.
aberKennen Q) ftnKJende.
abermala ® p«any, atter lg}en ;
endno en gmag.
aberrant 0 ft ® aMgende.
aberration (e) A (?) r. afvigelse,
vUdfarelM, forviidelse.
Aberwitz 0 m, afUnd ; ufornufl.
atMt @ tilskynde, understøtte ;
t\)rolpe.
abétir (?) fordumme.
Abfahrt ® f. aflr«iM. bort-
KJotmI.
Abfkll 0 m. aflbld; skraaning,
helding.
abfasaen 0 affåtte, forfatte;
fange, gribe.
abféimen 0 (af)skumme: for-
fine, rarønere.
abfértlgen 0 aflterdlge: ekspe-
dere.
abflnden 0 arønde, holde ska-
desløs.
abfleiachen 0 Qeme Kjødet.
Abfluss 0 m. afløb.
Abfnhr 0 f. bortKJørsel; reno-
vation.
abfOhren 0 føre bort. afiede;
(aObetale; dressere; saare; aflker-
dlge kort.
Abgabe 0 f. aflevering; afglft.
skat: tratte, veksel.
Abgang 0 m, afgang; anuet-
ning, salg ; formlndskelse, tab ; tara ;
affald.
23
abginglg— abhftgen
fødder paa bagkropsringene, hvorved de' faar lighed med
somnierfuglelar\'er. De øvrige a.s kirver er mark
der lever som snyltere eller i galler (s. d.) eller i
celler, der er fyldte med næringsstof. De fleste ind-
spinder sig før forpupningen i en kokon. Aandscvneme
er høiere udviklet inden denne orden end hos noget
andet hvir>'elløst dyr, og hos nogle findes et sterkt ud-
præget samfundsliv med en gjennemført arbeidsdeling,
der minder om de menneskelige samfund (se art. om de
enkelte hovedafdelinger). Ordenen er udbredt over hele
jorden og tæller i Norge vistnok et par tusen arter.
For dens systematik spiller «cellerne», der dannes ved
vingeribbernes forgrening, en vigtig rolle.
Aarflot, norsk bondeslegt, som gjennem flere led har
udmerket sig ved oplysning og almenaand: Sivert
Knudsen A. (1759 — 1817) var skoleholder i sin føde-
bygd, Ørsten sogn paa Søndmør, senere lensmand i
Volden. Paa sin gaard Ekset anlagde han et bogtryk-
keri og udgav «Norsk landboblad» og flere økonomiske
skrifter. Han skjænkede Volden et bibliotek, holdt søn-
dagsskole og gav i hungersaarene anvisning paa brød-
surrogater. I 1809 blev han dannebrogsmand. Hans
datter, Bert he Canutte A. (1795—1859), var religiøs
forfatterinde. Hendes samling aandelige sange «Troens
frugt» hører til den vestlandske almues mest læste op-
byggelsesskrifter (9 opl. 1874). En samlet udgave af
hendes skrifter udkom i Bergen 1856 — 62 under titelen
«Smuler til næring for livet i Gud>, I — V. Aaret efter
hendes død udkom hendes selvbiografi. Hendes broder,
Rasmus Sivertssøn A. (1792 — 1845), postaabner, fra
1816 lensmand i Volden, overtog bogtrykkeriet og udgav
forskjellige tidsskrifter til folkcoply sn ingens fremme
(«Landboavisen)> ; han repræsenteredc Romsdals amt paa
stortingene 1824, 1827—28, 1833 og 1839 og var valgt
1845, da han døde. Hans søn, Mauritz Andreas Ras-
mussen A. (1821 — ), fortsatte med trykkeriet og udgav
«Postbudet» og «Norsk landbrugstidendc». Han repræ-
senterede Romsdals amt paa stortingene 1854 — 88, hvor
han stedse sluttede sig til Joh. Sverdrup. I 1882 udgav
A. «Odelsbonden om grundloven i dens hovedbestem-
melser», et forsøg paa en imødegaaelse af det juridiske
fakultets betænkning om kongens sanktionsrct i grund-
lovssager. Rasmus og Mauritz A. stod Ivar Aasen nær;
i Rasmus A.s bogsamling fandt den unge Aasens læse-
lyst sin første næring.
Aarfttgl el. or fu gl (ieirao), slegt af hønsefugle, har
kort, hvælvet, sterkt neb. Over øiet en nøgen, rød, vortet
plet, som under forplantningstiden hos bannerne er opsvul-
met. Mellemfoden Qærklædt, tærne nøgne med en kam af
skjæl. Kjønnene meget ulige. For det meste stationære skog-
fugle, som lever paa marken og i trærne og nærer sig af
plantedele og af insekter (særlig ungerne). Lever i polygami,
samles om vaaren paa aabne pladse i skogen (legepl.), hvor
bannerne spiller og kjæmpcr om hunnerne. I Skandi-
navien 2 arter: 1. A ar fu gl (t.telrix), hannen (aarhane)
sort med blaalig glans over hals, bryst og ryggens bagre
del, en skjult hvid plct paa vingerne, halen sterkt klø-
vet, de yderste halefjær udadbøiet. Længde: 480 — 590
mm. Hunnen (aarhøne) rustbrun med sorte og hvide
spetter, struben, brystet og bugen lysere. Halen kløvet,
men mindre end hos hannen. Findes udbredt over største-
Aarflot— Aarhus amt
24
delen af Europa, overskrider hos os mod nord sjelden
Finmarkens grænse. Lever om sommeren vfesentlig af
frø, bær, blade og insekter og om vinteren af birke-
knopper og enebær. Eggene (omkr. 8) lægges i lyngen
eller under buske. 2. Tiur (i. urogallus), hannen sort
med metalglans, halsen og forreste del af ryggen graa-
vatret, vingerne brunvatret, halen afrundet. Længde omkr.
900 mm. Hunnen (røi) spettet og vatret af rustgult,
sort og hvidt. Længde 600 — 650 mm. Almindelig i
vore naaleskoge helt op til Finmarken, paa Vestlandet
sjeldnere end foregaaende art. Nærer sig om sommeren
som aarfuglen, om vinteren væsentlig af bamaale. Eggene
(omkr. 8) lægges paa marken i skogen. — Bastarder
mellem røi og aarhané, rak kei f ugle, ikke ualminde-
lige. Rakkelhanen i farv^e og størrelse en mellemting
mellem tiur og aarhane, rakkelhønen ligner en liden
røi; halen hos begge tver. Sjeldnere forekommer ba-
starder mellem aarfugl og rype, rypeorre, og endnu
sjeldnere mellem tiur og rype, rype ti ur, samt mellem
aarfugl og jerpe.
Aargau [dr-Jy frugtbar og veldyrket kanton i det
nordlige Schweiz ved Rhinen, 1 404 km.' med 207 OOO
indb., tysktalende, over halvdelen protestanter. Vigtig
bomuldsindustri og straafletning (sysselsætter 30 OOO
mennesker, hovedsæde i Wohlen). Mange gamle borge>
f. eks. Habsburg.
Aar-glet8Cheme [dr"], de mægtige jøkler ved Finster-
aarhorn i Berneralperne i Schweiz, paa grænsen af kan-
toneme Bern og Wallis, hvor elven Aar har sit udspring.
Aarhundrede el. sekel, et tidsrum af 100 aar,
regnet fra begyndelsen af et hundrede, f. eks. det 20
aarh. fra 1 janr. 1901 til 31 decbr. 2000. Denne op-
fatning af sagen støttes paa kronologien, der ikke ved-
kjender sig noget aar 0, men som er gaaet umiddelbart
fra aar 1 før Kr. til aar 1 efter Kr., saa at det første^a.
sluttede med 31 decbr. 100.
Aarhus, Jacob Madsen (1 538—86), prof. ved Kbh.s
universitet først i klassisk filologi, senere i teologi, skrev
et høist merkeligt skrift «De literis» (1586), hvori han
søger at gi ve en systematisk udsigt over sproglydene,.
idet han gaar ud fra taleredskabernes stilling, og hvorved
han har vundet navn som «den nyere tids ældste fonetiker».
Aarhus, Jyllands hovedby, Danmarks næststørste
kjøbstad, 55 193 indb., ligger hvor Aarhus aa munder
ud i Aarhus bugt («Aarhus» betyder «aamunding»).
Havnen er Jyllands bedste. A. er Jyllands første
indførselsby, har desuden temmelig stor industri
(bl. a. margarin); den er den største garnisonsby uden-
for Kjøbenhavn, er bispesæde og har nye institutioner med
smukke, monumentale bygninger f. eks. Aarhus teater, stats-
biblioteket, toldkammeret (bygget af Kampmann). Trods.
sin ælde har A. fra fortiden ikke meget værdifuldt ud
over kirkerne: den prægtigc domkirke. St. Clements,
den længste kirke i Danmark, og Vor Frue. Til A.
hører smukke anlæg og bakkede skoge (Ris og Marselis-
borg skoge). 1898 kjøbte byen Marselisborg gods, paa
hvis grund er opført (af Kampmann) Marselisborg slot.
I A. er norsk vicekonsulat under generalkonsulatet t
Kjøbenhavn.
Aarhus amt, Danmark, 2 510 km.' med 196 265 indb.
(hvoraf byeme Aarhus, Horsens, Silkeborg og Skander-
abgMnglg (f, let ofsxrttelig, {(ang-
bnr. 8øgt : slidt, kasscrct ; bort-
kommet, forlagt.
abgebrannt (t) brandlldt ; lens
uden penge).
abgedroschen (1) rorterskct.
trlviel.
abgefeimt (t) forslagen, rafn-
neret.
abgelebt ø skrobellg. udievct.
abgelegen (\) af^ldesltggcnde.
abgemessen (t; afmaait.
abgeneigt (t) utilboiellg, ugun-
stig stemt.
abgenntzKf) forslidt, fortersket.
Abgeordneter <t; m, rigsdags-
mand.deputeret. Abgeordneten-
haua ij) n, deputeret kammer, rlgs-
dag.
abgeaagt ^ afgjort, erklæret.
abgeschabt (t) lasiidt.
abgeschleden it) afsondret. en-
som; afdød.
abge8Chlliren(r,nfRlebet: sleben.
Abgeachmacktheit ^i f, Oau-
hed, flause.
abgeatanden (i) doven, harsk.
abgezehrt (t> udtæret.
Abgezogenneit^ r, afsondring,
ensomhed.
I Abgleasnng (t) r. udheldning.
afklaring: arstøbning.
I abgleichen \Jij jevne, glatte:
balancere, saldere; planere, nlvel-
I lere.
AbgOtt (i) m. afgud.
I AbgtiSS ;r; m. aPieldnlng. af-
I heldt vvdske; af^tobning; aflob^-
j rør.
I abhltgen f; indhegne.
25
Aarhus stift— Aarstad
26
borg tæller 88 469), begrænses af Kattegat fra Horsens
fjord i syd til Kalø vik i nord og naar ind til midten
af Jylland. Øeme Endelave, Tunø, Alrø, og Vaarsø hører
til Aarhus amt I amtet ligger «Høijylland» med Eier
Bavnehøi og Himmelbjerget, med Midtjyllands sjøer og
Gudenaaens øvre løb. Jyllands skogrigeste, næst frugt-
bareste amt. Udgjorde indtil 1867 to amter (Gammel
Aarhus amt og Gammel Skanderborg Amt).
Aarhus stift, Danmark, 6 414 km.' med 380483 indb.,
omfatter Aarhus og Randers amter, af Holbæk amt Samsø,
af Veile amt Bjerge og Hatting herreders sogne, af Vi-
åx>rg amt Hovlbjerg, Lysgaard og Hids herred.
Aaring (oldn. drangr\ aarsvekst, afgrøde, vistnok
samme ord som «aargang» (sml. «aarvei»).
Aarmand (oldn. drmair, af årr, tjener) var i Norges
middelalder navnet paa en for det meste lavættet gaards-
foged, særlig paa kronens eller kirkens godser. Han
skulde underholde sin herre, naar denne paa sine reiser
gjestede gaarden, og var ti Hige hans ombudsmand i de
forskjelligste anliggender. Kongens aarmand forvaltede
krongodset i sit distrikt, udøvede politi-, paa tale- og
eksekutionsmyndighed, var skatteopkræver, mandtalsfører,
opnævnte nævndemænd til lagtinget etc. og kunde her-
under kræve støtte hos den nærmestboende lendermand.
I det 12 og 13 aarh. afløstes de af sysselmændene ; kun
biskoppelige aarmænd nævnes endnu i det 14 aarh. og
staar da under provsternes tilsyn.
Aarrestad, Sven (1850—), n. afholdsmand, var en
tid lærer, kjøbte i 1870-aarene en gaard i Sande, hvor
han siden har været bosat, overtog 1883 redaktionen af
afholdsbladet «Menneskevennen». Ved denne virksomhed
og ved talrige foredrag paa afholdsmøder og kongresser
er han blevet afholdspartiets ledende mand. Medlem af
brændevinslovkomiteen 1889 og af den komite, som ud-
arbeidede udkast til loven af 1904 etc. StorUngsrepræsen-
tant for Jarlsberg og Larvik amt 1892—94, 1906—08.
Aarring kaldes aarstilveksten i de plantevæv (ved,
bast, kork), som fremkommer ved et kambiums virk-
somhed. A. danner koncentriske ringe, som dog kun i
veden, og da særlig hos træagtige vekster, er skarpt
Aarringe:
fremtrædende. De markeres ved den ofte tydelige grænse-
linje, som vekstens ophør under vinterdvalen afsætter,
idet nemlig to indbyrdes forskjellige lag her kommer
til at støde direkte til hinanden, den sidst paa sommeren
dannede «høstved» og narøte aars «vaar\'ed». Antallet
af vedens aarringe angiver plantens alder.
Aars, Jacob Jonathan (1837 — ), n. sprog- og
skolemand, har siden 1858 virket i skolens tjeneste.
A. tog filologisk embedseksamen 1860 og oprettede 1863,
sammen med P. Voss, den efter dem begge benævnte
Abhang (i) m, skraaning, bakke-
hekl. li. bratlænde.
abhangend (t) «kraa, heldende.
abbaspe]n(t)afbK8pe: aQaake.
abhftnten {^ flåa (skindet af);
skifte ham; myte, fælde (]«r.
abhold X) u^nstig. alt aodet
end huld.
abbolzen ø afskoge. kniste.
abbor ®. abhorrer (?) afsky.
abhorrence (e) afsky.
abhUten 0 afgnesse.
abide (5*) bie. vente paa: tnale.
udstaa; forblive, bo, opholde
sig.
ablld se apaid. abildgraa —
(t) npfelgrau — @ dapple-grcy —
(f) gris pommclé.
abillty ^>) dygtiglied.
abtme (f} m. afgrund.
Abbang— Abkommeii
skole i Kra., efterhaanden en af landets største og mest
anseede. A.s fag har været græsk, oldnorsk og norsk.
I 1864 udkom hans «Udvalgte norske oldkvad».
Hans virksomhed som norsklærer er bicvet af epoke-
gjørende betydning, idet hans « Retskrivningsregler til
skolebrug», der udkom 1866 og senere foreligger i 16
udgaver, er autoriseret som norm for dansk-norskens
skrivemaade her i landet. Hans interesse for græsk
aandsliv har sat frugt i det populær- filosofiske verk
«Sokrates skildret gjennem oversættelser af Platon» (1881).
Endel videnskabelige filologiske undersøgelser har han
offentliggjort i forskjellige tidsskrifter. A. har været
medlem af flere komiteer til udredning af pædagogiske
spørsmaal og reformer.
Aars, Kristian Birch-Reichenwald (1868—),
foregaaendes søn, tog doktorgraden 1897 og har udgivet
flere filosofiske og natunidenskabelige skrifter og af-
handlinger: «Tanker og syn» (1894), «Indledning til
psykologien» (1898) og «Zur psychologischen Anal3rse der
Welt» (1900),. «Zur Biogenese der spontan erreglen Emp-
findungen» (1900) etc.
Aars, Sofus (1841—), n. forfatter. Siden 1879 fuld-
mægtig i Departementet for handel, sjøfart og industri.
Udgav i 1886 «I skoven» (2 øgede udg. 1902), en række
stemningsfulde, klart udformedejagt- og naturskildringer.
Siden fulgte «Skovinteriører» (1890), «Her og der» (1894)
samt «Onkel Jakob og andre dyr» (1899).
Aarsag kaldes det, som fremkalder en forandring.
Denne kaldes da virkning eller følge. Den fuldstændige
aarsag er alle omstændigheder, der medvirker til at
hidføre forandringen. Naar én eller enkelte af disse
særlig udpeges som aarsag, fonidsættes de øvrige som
kjendte eller givne «betingelser». At enhver forandring
er led i en sammenhæng af aarsager og virkninger er
forudsætning for al videnskabelig erkjendclse, der dog
■ ikke vil nøies med at fastslaa den konstante tidssammen-
hæng mcllem aarsag og virkning, men stræber efter at
se overensstemmelsen mellem dem som «grund og følge».
Aarsleff, Carl (1852—), d. billedhugger, professor
ved Kunstakademiet i Kbh., er elev af Jerichau og re-
præsenterer den retning, der nærmest fortsætter Thor-
valdsens virksomhed. Hans hovedverker «Den fortabte
søn» og «Abel» tilhører Statens museum for kunst i
Kjøbenhavn.
Aarsskud kaldes de i løbet af én vegetationsperiode
dannede skud hos en fleraarig plante. Hos vore træ-
agtige vekster er aarsskuddene nedtil begrænsede af
knopsporerne, d. e. merkerne efter de afTaldnc knopskjæl,
som har omgivct skuddene under deres knopstadium.
Arstad, Søren Tobias (1861—), n. politiker og em-
bedsmand, er født i Stavanger, hvor han 1884 nedsatte
sig som sagfører, indvalgtes i kommunestyret og blev
ordfører. Paa stortinget sad han 1898 — 1900 (formand
i konstitutionskomiteen). Da ministeriet Steen undergik
en delvis fornyelse, blev han 6 november 1900 udnævnt
til statsraad. Sammen med den Blehrskc regjering fra-
traadte han 21 oktober 1903, hvorefter han s. a. blev
udnævnt til sorenskriver i Ryfylke.
Aarstad, herred i Søndre Bergcnhus amt, 21 km.*
med 4 708 indb., d. e. 229 pr. km.' Herredet, der
svarer til Aarstad prestegjeld og sogn, støder umiddelf
abfmer (f) styrte i afgrunden,
ødeUegge, fordjierve: søle til.
ab jagen (t) forjage. Jage træt;
oQaskc.
abject © & (r) lav. ussel, for-
agtelig.
abjection (c) & f) f. ydmygclse :
(f) Invtied. foragtelighed. usselhed.
abjuration (e) & ^ f. afsver-
gclse.
abjure ^), abjurer © af-
sverge.
abkanzeln ® ^«^^ (tillyse) fra
pnvl<estolen ; livse (en) tclcsten.
abkargen d) iinibe paa.
abkehlen (t) skjære struben
over paa.
Abklatscb (t) m, aflrjk. dlclié ;
svag kopi.
Abkommen ® n. forældclse
27
Abktfmmling— abliegen
bart op til Bergens by, og en stor del af herredet er
nærmest at betragte som en forstad til samme. Her er
ikke liden fabrikdrlft. En af herredets største gaarde,
Aarstad (tidligere Aalrekstad), var i oldtiden kongsgaard.
Af dennes eiendomme afstod Olav kyrre i 1070 den for-
nødne grund til anlæg af kjøbstaden Bergen.
Aarstider betegner aarets hovedafsnit, hvis forskjel-
ligheder beror paa solens skiftende stillinger. De 4
astronomiske a. vaar — sommer — høst — vinter (*Vi —
'Va — **/» — *7i«) er skarpt adskilte i modsætning til de
naturlige el. meteorologiske a., hvis karakter
især af hænger af stedets beliggenhed paa jordoverfladen,
høideforhold o. 1. I den hede zone er der faktisk
kun to a. : regntiden og tørketiden.
Aartld, forældet (dansk), aarlig sjælemesse for en af-
død (oldn. iiéir, gudstjeneste).
Aartlfosseme, vandfald (9.2 m.) i elven Tinne paa
grænsen mellem Gransherred og Hitterdal herreder,
Bratsberg amt.
Aarvak, se Alsvinn.
Aarø, 0 i Slesvig, i Lillebelt, udenfor Haderslevfjord.
A a r 0 b y, poststation paa indsiden af øen, Aarøsund,
havn og jernbanestation paa fastlandet.
Aarøe, Bendt Chr. Mogens (1828—86), d. officer,
der ud merkede sig saavel i treaarskrigen som i krigen
1864, hvor han udnævntes til kaptein og var fører for
cAarøes flyvende korps».
Aarøsund, navn paa sundet mellem Nøtterø i vest
samt Store og Lille Aarø i øst, Nøtterø herred. Tillige
navn paa en samling huse paa vestsiden af dette sund,
149 indb.
Aas, John (1793—1867), født paa Røros, indskrevet
1813 som den første student ved det norske universitet.
Død som sogneprest til Gjerstad. Skrev bl. a. «Gjerestads
præstegjæld og præster» (Risøer 1869).
Aas, flertal æser, det norrøne ord for «gud». Ordet*
gjenfindes i alle germanske sprog. De bor med a åsyn-
jer ne (gudinderne) i Aasgaard. Deres tal angives for-
skjellig; i sin Edda siger Snorre, at der er 12 æser, men
nævner 14 (Odin, Tor, Balder, NJ9rd, Frøy, Ty, Brage,
Heimdal, H9d, Vidar, Vale, Ull, Forsete og Loke) og
ISaasynjer (Frigg, Saga, Eir, Gevjon, Fulla, Frøyja, Sjovn,
Lovn, Var, Vaar, Syn, Hlin, Snotra, Gnaa og Hnoss).
Aas (geol.). Ved aascr forstaaes lange, indtil 70 m.
høie rygge af grus og sand. De er i samme egn om-
trent parallele og sender ud smaa sidegrene. De findes
i tidligere isdækkede lande og er parallele med bevægel-
.sesretningen for istidens bræer. Deres retning er uaf-
hængig af mindre ujevnhcder i tærrænet; men de følger
de større dale. Aaser i sin mest typiske form findes i
det mellemste Sverige, hvor enkelte har en længde af over
200 km. De er ogsaa beskrevet fra vort land, saaledes
fra Jæderen, Rørostrakten og Finmarken. Sin oprindelse
skylder de virksomheden af de under bræeme rindende
vandløb, og de er sandsynligvis afleiret lige i brækanten.
Aas, herred i Akershus amt, 92 km.* med 2 990 indb.,
d. e. 33 pr. km.' Herredet, der svarer til Aas preste-
gjeld med Aas, Kroer og Nordby sogne, ligger lidt øst
for Drøbak. Det er for en stor del en frugtbar egn, og
agerbruget staar ganske høit. Tæt ved Aas hovedkirke
ligger Norges landbrugshøiskole.
Aarstider— Aasen
28
Aas, jernbanestation med mange omliggende huse ved
Smaalensbanens vestre linje, Aas herred, Akershus amt
(32 km. fra Kristiania). 228 indb.
Aas landbrugsskole, se Norges landbrugshøi-
skole.
Aasebrekkeme, et af Telemarkens vakreste punkter
ved hovedveien gjennem Flatdal i Seljord herred, Brats-
berg amt.
Aasen, Hans Olsen (1559?— 1673), opdageren af de
malmforekomster, som 1645 foranledigede anlægget af
Røros kobberverk, var en bonde, som omkr. aar 1600
indvandrede fra Hårjedalen til egnen om Røros, hvor
han ryddede gaarden (Hitter-)Aasen, som han af U. F.
Gyldenløve i sin høie alderdom fik til odel og eie som
løn for sin opdagelse. Hans billede findes i Røros kirke.
A. blev stamfar til en udbredt slegt Aas, hvorom se A.
R. Prytz : «Stamtavle over H. O. Aasens efterkommere»
(Røros 1901).
Aasen, Ivar (1813—96), n. sprogforsker og forfat-
ter, født paa Søndmør, bereiste 1842 — 46, 1851—58 omtrent
hele Norge for at indsamle sprogmateriale, udgav 1848
«Det norske folkesprogs grammatik», i 1850 «Ordbog
over det norske folkesprog». I 2 udgave af disse
verker («Norsk grammatik», 1864, «Norsk ordbog med
dansk forklaring», 1872 — 73) er planen helt bestemt af
bestræbelsen for at skabe et fællesmaal for alle dialekter.
Herved blev Aasen grundlæggeren af «det norske lands-
maal», der i første linje hviler paa de ældste vestlandske
maalfører, en og anden gang under hensyntagen til old-
norsken. Som sprogforsker udmerkede Aasen sig ikke bare
ved sin selverhvervede
sikre metode, men ogsaa
ved sin udprægede kunst-
neriske sans. Hertil kom-
mer en aldrig svigtende
paalidelighed samt de kla-
reste og konciseste defini-
tioner. Foruden de nævnte
hovedverker udgav han og-
saa flere høist fortjenst-
fulde specialarbeider, som
«Prøver af landsmaalet i
Norge» (1853 og 1899),
«Norske ordsprog» (1856
ogl 887), «Norsk navnebog»
(1 878). Foruden som sprog-
forsker udmerkede Aasen
sig ogsaa som digter. 1 1855
udkom hans populære
syngespil «Ervingen», der
har oplevet 4 oplag; i 1863
udgav han under titelen
«Symra» (d. e. anemone) en samling digte, hvoraf
mange er blevet ligefrem til folkcsange. Ogsaa en række
mindre prosaiske arbeider stammer fra hans haand. Her-
ved skabte Aasen den klassiske stil for landsmaalet, saavel
for den simple fortælling som for det lyriske digt. Deri
ligger forklaringen til, at hans mønsterform saa hurtig
tilegnedes af samtiden. [Lit.: «Norsk forfatterlex ikon» ;
Vislie*s indledning til «Ivar Aasens udvalgte skrifter»;
Hj. Falk: «Ivar Aasen» i «Arkiv f. nord. fil.», XIII, 376 flF.]
Ivar Aasen.
Efler Joh. Nordhagens radering.
oitining. overenskomst, nrrange-
ment, forlig.
Abkttmmllng 0 m, enerkom-
iner. ætling.
abkUndigen, abkfinden 0 til-
lyse: aflyse.
Abkunft 0 r. oprindelse. her-
komst.
ablactate (^v ofVænne.
abladen ø afltesse; losse.
Ablage 0 f. afloTggelse; op-
lagCssted), magasin.
ablagem 0 afleire, afWctte,
lagre: aflagres (modnes, forædics).
Ablaas Ø m, onøb, udløb;
kloak; afslog. robåt: aflad, synds-
Torladelse.
ablaasen 0 aflede, aflappe:
aflade, afstaa tru : overlade,
sielge.
AblaufØm, afløb, udieb; (vek-
sels) forfald; udgang, ende.
ablanføn Ø løbe ned, bori. af-
sted; afiM^iIe; hengaa, forløbe, ud-
løbe; forfalde.
Ablant 0 m. aflyd.
ablMutern Ø lutre. klar«.
ablaze (c) l brand, I lys lue.
able fp) istand, dygtig (til).
able 0 m. (zool.) skalle.
ablehnen ø a(\'ende, atbøde,
afklaa, tilbogevise; vicgre sig ved;
forkaste.
ablenketl ø anMle, bortlede;
bøie af.
ableret (f) m. flskehaav.
ablesen (t; aOnwe ; (aObøate, (af>-
plukke. sanke.
ablette (f^ f. (zool.) hvidskalle.
abliegen '0 ligge afsldcs. ligge
29
Aasen— Aat
30
Aasen, herred i Nordre Trondhjems amt, 143 km.*
med 2 173 indb., d. e. 17.6 pr. km.' Herredet, der svarer
til Aasen sogn under Frosten prestegjeld, ligger paa
nord- og østsiden af Trondhjemsfjordens arm Aasen-
fjorden. Inden herredets grænser ligger flere ganske store
vande.
Aasene, herred i Søndre Bergenhus amt, 75 km.'
med 1 625 indb., d. e. 21.6 pr. km.' Herredet, der sva-
rer til Aasene sogn under Hammer prestegjeld, ligger
paa nordspidsen af Bergcnshalvøen imellem SørQorden
og ByQorden med SalhusQorden. Ved Salhus i herre-
dets nordre del er en ganske stor trikotagefabrik.
Aaser, Peter Hansen (1848—), n. læge, blev i
1882 by læge og i 1891 overlæge ved epidemisygehuset
paa Ullevaal i Kristiania. Bekjendt ved talrige bakteri-
ologiske undersøgelser f. eks. af tyfoidfeber, men særlig
af difteri og difteriserum, hvilket sidste han bl. a. har en
væsentlig fortjeneste af at have faaet indført i Norge. Har
tåget initiativet til og har i en række aar bestyret Kri-
stiania kommunale difteriserum institut paa Ullevaal.
Aaser er den første, som har forsøgt at stanse begræn-
scde difteriepidemier f. eks. i kaserner ved at undersøke
samtlige individer paa difteribaciller for ogsaa at faa
isolerct «bacillebærerne», d. e. individer med difteriba-
ciller, men uden sygelige symptomer.
Aaseral (fomdsætter oldn. Asardll, af åss, gud, sær-
lig guden Tor, og et ord for tempel, svarende til gotisk
alhs; her har altsaa været et tempel for Tor; hermed
kan sammenlignes Ulleraal i Norderhov herred, egentlig:
guden Ulls tempel), herred i Lister og Mandal amt,
869 km.' med 1 303 indb., d. e. 1.6 pr. km.' Herredet,
der svarer til Aaseral prestegjeld og sogn, er en fuld-
stændig fjeldbygd omkring Mandalselvens øvre del. Kvæg-
avl er hovednæringsvei. Ved nord vestsiden af Lagnevandet
ligger Aaseral sanatorium.
Aasgaard, herred i Romsdals amt, 64 km.' med 629
indb., d. e. 9.9 pr. km.' Herredet, der svarer til Aas-
gaard sogn under Stangvik prestegjeld, ligger paa øst-
siden af Halsefjorden (længer inde kaldt Stang\'ikfjorden)
omkring dennes arm AasgaardQorden.
Aasgaardsrei, urigtig litterær form, skabt af A. Faye
efler Willes forklaring (1786): «Asernes færd», optaget
af P. A. Munch og af Welhaven i hans bekjendte digt,
se Oskorei.
Aasgaardstrand, ladested med 412 indb. ved Kri-
stianiaQorden i Jarlsberg og Larvik amt noget sønden-
for Horten. Stedet, der allerede nævnes som ladested i
midten af det 17 aarh., er nu særlig bekjendt som et
vndet sommeropholdssted (badested).
Aasmnndtveit, Tallef Thorkelsen (1785—1843),
træskjærer i Telemarken, skar paa skabe, senge, tiner
etc. Hans arbeider udmerker sig ved originalitet i
motivvalg, smagfuld udførelse og ren skur.
Aasnes, herred i Hedemarkens amt, 607 km.' med
4 753 indb., d. e. 8 pr. km.' Herredet, der svarer til
Aasnes prestegjeld med Aasnes, Gjesaasen og Finskogen
TGretvik) sogne, ligger omkring dommen og dens bielv
Flisa (Flisenelven). Den sidstnævnte elv danner den
ganske betydelige Kjeldaasfoss, nogenlunde i nærheden
af det fra krigshistorien bekjendte pas Trangen. Her-
redet maa for en væsentlig del betegnes som en skogbygd.
mod-
ftin lid (og godgjøre sig.
nes).
ablatlon @ ft 0 vaskning. ren-
I løse, toge af ; af-
abmachefl (
«latte, aftjøre.
abmabnen ® flraraade.
abmarken (t) afgnenae, afmerke.
abmSden © ndmatte. udtnette.
abmShen ^ >
\ anstrenge.
abmtlMigen ® afivinge. aich
eine Stunde abmilMigen ®
tåge ftlg en time M,
Abnahme ® r. anngelse. ned-
tagelae; amputatlon; afoætning; af-
tagende; forfald, tilbagegang.
abnegate (g), abnéguer (£) for-
negte.
abnegatlon ©. abnégatlon (f)
f, fomegtelse.
ablutlon-abolitloniat
Aasnes Finskog, en del af Aasnes herred. Hede-
markens amt, der ligger tæt ind til rigsgrænsen, og som
har faaet navn efter de finner, som i begyndelsen af det
17 aarh. nedsatte sig i grænseegnene mellem Solør og
Varmland. Der flndes i disse egne flere saadanne <Fin-
skoger»; men kun for en liden del har finnerne her
bevaret sit eget sprog og sine egne skikke.
Aasta, en fra vest kommende bielv til Glommen, i
hvilken den munder ud i Aamot herred. Hedemarkens
amt. Ved foren ingspuuktet af disse to elve ligger Aasta
jern banes ta tion (58 km. fra Hamar).
Aasta Gudbrandsdatter blev i sit første egteskab
(med Harald Grenske) moder til Olav den hellige og i
sit andet (med Sigurd Syr paa Ringerike) til Harald
Haardraade. Som Olavs moder synes hun i middel-
alderen ialfald nogensteds at have været dyrket som helgen.
Aasted bruges i rctssproget om det sted paa en fast
eiendom, der er gjenstand for en retstvist, eller hvis
faktiske tilstand er af betydning for en saadan. Aasteds-
s a g, sag, der maa behandles paa aastedet af den i første
instans dømmende ret, og hvor 4 meddomsmænd del-
tager med underdommeren i paadømmelsen. A ast ed s-
forretning, -tingsvidne, enkeltstaaende retshand-
linger paa aastedet. Aastedsforligelseskommis-
sion, den almindelige forligelseskommission, paa lan-
det tiltraadt af en aastedsforligelseskommissær, der paa
nogen af parternes forlangende afholdes for at prøve
forligsmægling paa aastedet, og som paa landet i vid
udstrækning kan afsige kjendelser; disse kan paaankes.
til underretten.
Aastfjorden, en i nordøstlig retning gaaende arm af
HevneQorden, Søndre Trondhjems amt.
Aastrup, O b e r-, N i e d e r-, landsby ved sjøen, Slesvig,.
i Haderslev (Hadersleben) kreds.
Astrdm, brødrene, grundede 1868 i Uleåborg, Fin-
land, Nordens største garveri. Nu aktieselskab.
Aastøfbss, vandfald (4.8 m.) i Mandalselven, Holme
herred. Lister og Mandal amt.
Aasvær, et af en mængde smaa øer bestaaende fiske-
vær med fyr og lodsstation udenfor nordspidsen af øen
Dønna i Dønnes herred, Nordlands amt.
Aasædesret (af oldn. dscttiy sæde paa jordeiendommen),
den ret, der paa skifte i solvent dødsbo tilkommer nærmeste
livsarving til at fordre sig afdødes jordegods udelt ud-
lagt for en af denne ved testament fastsat pris eller efter
billig takst, samt med visse lettelser forøvrigt. Efterlader
afdøde sig flere gaarde, kan den aasædesberettigede ikke
fordre mere end én gaard med uundværligt underbrug
udlagt til sig og sin linje, men de øvrige arvinger kan
for sig og sin linje i en lovbestemt orden gjøre aasædes-
ret gjældende til de andre gaarde. Under visse omstæn-
digheder maa den aasædesberettigede respektere en af
arveladeren foretaget eller bestemt deling af jordegodset.
Aasædesret kan gjøres gjældende overfor al jord paa
landet, saavel ubebygget som bebygget, men ikke over-
for bergverker, fabriker eller manufakturer eller over-
for jord, der er henlagt til disses drift.
Aat el. aat e. 1. Lokkemad for vilde dyr (som bjørn
og ulv). 2. Alt, som jages og ædes af fiskene, særlig af
sommersilden, sildeaat, og af hvalerne, hvalaat:
smaa fiske, krebsdyr, bløddyr og orme. Efter aatens-
abnelgen 0 bortTende. aich
abneigen ® oga. skraane.
abnorm — ® abnorm — @ ab-
normiil. abnomioua — (f) anomal.
abnormal ©urcgelmiesalg, syge-
lig, vanskabt — abnormous ®.
abnormitet — 0 Abnonnltflt f
— ® abnormity — 0 anomalie f.
aonormity @ vanskabthed. mis-
dannelse.
aboard (c) ombord.
abode @ bolig.
aboi 0 m, hunds gjøen.
abolir 0. aboUah @ aftkaffe..
ophieve.
abofitlon © & 0 r. aftkaffelse^
ophievelse.
abolitlonist @, abolitlon-
niste Øm. forkjæmper for neger-
slaveriets ophævelse.
31
abominable— abound
farve adskilles: rødaat, gulaat og svartaat el. krudtaat.
Mest kjendt er rødaaten, som bestaar af et lidet krebs-
dyr (calanus flnmarchicus). Om hvalaat se k r i I. Fl u e-
aat, smaa nøgne snegle (Umacina helicina).
kvasaksSifåV'], fjeld i Finland, 232 m. høit, ved Torne-
elven, 72 km. ovenfor Torneå (straks søndenfor polarcir-
kelen), besøges meget af turister, da det er det sydligste
punkt, hvorfra man i disse egne kan se midnatsolen.
Aavedalsbro (Augedalsbro, «Brua»), en samling huse i
nærheden af Brandbu jernbanestation paa en armaf Gjøvik-
banen, Brandbu herred, Kristians amt (76 km. fra Kra.).
Aaverk bruges i retssproget navnlig om beskadigelse
af fremmed fast eiendom. Aaverkstrætte, -sag,
retstvist om saadan beskadigelse.
A. B., artium baccalaureus, engelsk akademisk titel.
Ab (hebr.), d. e. fader. Paa aramæisk abba. Æres-
navn for jødiske lærde. I det nye testamente brugt
som egennavn, Abba fader (Rom. 8,15).
Ab, den 5te maaned efter jødernes kalender (omtrent
d. s. s. august).
Ab (foran vokal og h.), a (foran konsonant) (lat.), af, fra.
Aba^bde, et afrikansk folk af Bcdscha-stammen, mel-
lem Nilen og det Røde hav, paa grænsen af Æg>'pten og
Nubien. De lever spredt omkring i ørkendalene og an-
vendes meget som karavanførere.
Abåca, se Manilahamp.
AbacFst, se Abacus.
AbåCO, Store og Lille A., to af de nordligste briti-
ske Bahamaøer i Vestindien, tilsammen 2 000 km.^ med
3 300 indb.
A'bacu8 (lat; græ. abax), flad sten, firkantet tavle,
_ firkant. I arkitekturen søile-
hovedets dækplade. I old-
tiden oprindelig et med
sand o. 1. bestrøet firkan-
tet bret til skrivning eller
regning , senere skrive-,
regnetavle, regnebret (heraf
a b a c i s t, regnemester),
skjænkebord ; se Regne-
maskiner.
Abaddo^n (hebr.), ødelæggelse, poetisk udtr>'k for
helvede. I. Aab. 9,11 brugt om «afgrundens engel, øde-
læggeren».
Abådeh, liden by i Persien, provinsen Fars, mellem
Sjiraz og Isfåhan, bekjendt for sine vakkert udskaarne
træskeer og tiner.
Abadscher, tscherkessisk folk (ca. 150 000) paa Kau-
kasus' nordi. afTald ved Kubands øvre tilløb. A. er mu-
hammedanere.
AbaJ, se Nilen.
Abailard [abælår], Pierre (1079—1142), fr. skola-
stiker, riddcrsøn fra Bretagne, var alt en viden berømt
dialektiker og teolog, om hvis lærestol ungdommen flok-
kedes, da han forelskede sig lidenskabelig i den unge,
vakre, klogc Helolse, som han forførte, egtede hemmelig
og anbragte i kloster, med den følge, at hendes formyn-
der lod ham overfalde og gilde. Siden vankede A. om
fra kloster til kloster, søgt som lærer, men ogsaa stadig
forfulgt og efterhaanden lidende af forfølgelsesmani, 1121
tvunget til at brænde et af sine skrifter, 1141 dømt som
Avasaksa— Abattellement
32
Abacus.
kjætter. A. var en betydelig kritisk aand, langt forud
for sin tid, udpræget subjekti"ist, hævdede, at en over-
bevisning bør dannes i frihed, betonede i etiken det
handlende subjekts egen sedelige bevidsthed og som teolog
Kristus fortrinsvis som lærer og forbillede. Hans hoved-
skrifter er «Sic et non», «Introductio in theologiam»,
«Scito te ipsum» og «Historia calamitatum», hanselskovs-
og lidelseshistorie, hvortil knytter sig brevvekslingen
med Heloise.
Abakan, elv i Sydsibirien, kommer fra de Sajanske
bjerge og falder i Jenisseis venstre bred. Abakansk,
by længere nede ved Jenisseis høire bred, i guverne-
mentet Jenisseisk, med det mildeste klima i Sibirien,
med kulfelt og guldgruber i nærheden, 2 000 indb.
AbaHenatidn (lat.), borttagelse af noget, afhændelse,
opvækkelse af uvilje mod en; abalienére, vende bort
fra, overdrage eiendom, berøve, gjøre fremmed for.
A^baHget, landsby i Baranya-komitatet, Ungarn, nord-
vest for Funfkirchen, med en af de merkeligste dryp-
stenshuler, kaldt Paplika (d. e. Prestehulen), med tyde-
lige merker efter menneskelig beboelse.
A ballata, se Air alla.
Abandon [abådd'], opgivelse. A. har navnlig betyd-
ning i sjøretten og betegner den ret, som eieren i visse
tilfælde har til at afstaa skib eller ladning til en anden
mod at befries fra forpligtelser eller erhverve rettigheder
overfor denne. Partreder i skib kan i visse tilfælde
abandonnere sin part til fordel for medrederne og slipper
der\'ed visse forpligtelser (sjøfl. § 18). — A. af gods for
fragt kan efter sjøfl. § 160 ske ved afstandsfragt (se d.)
og ved flydende varer, naar mere end halvdelen findes
at være udlækket (sjøfl. § 152). — A. overfor assurandør
kan ske, naar skibet erklæres uistandsætteligt (sjøfl. § 257,
2), naar der i en vis tid har manglet efterretning om
skib (sjøfl. § 258), og naar skib eller gods belægges med
embargo eller af andre grunde maa ansees tabt for eieren,
og en vis tid er gaaet (sjøfl. § 259). I disse tilfælde maa
erklæring om abandon ske inden en vis frist (sjøfl.
§§ 260-61).
Abåno, Pietro d' (1250—1316), læge, født i Padua,
hvor han blev prof. med. A. var elev af Averroés,
studerede alkymi og astrologi, kom for inkvisitionen,
men døde, før dommen faldt.
Abano-Bagnl [abåno bdnji], landsby i den italienske
provins Padua, ved østfoden af de maleriske vulkanske
Colli EuganeT, 4 600 indb. Svovlkilder.
Abarbanel, se Abravanel.
Abårim, bjergkjede i Palæstina, n.ø. for det Døde
hav, paa hvis høieste top, Pisga el. Nebo, Moses døde;
stedet kaldes nu Dschebel Nibbeh.
Abasca^l, Don José Fernando, markis af Con-
cordia (1743—1821), sp. statsmand; deltog 1775 i ekspe-
ditionen til Algier og udmerkede sig i krigen mod den
franske republik; blev 1796 guvernør paa Kuba, senere
i Ny Galicien; var fra 1804 — 16 vicekonge i Peru.
Abasi, en delvis lamhed af benene, under hvilken
evnen til at gaa er ophævet, medens andre benbevægelser
er normale. Symptom ved hysteri.
Abasslen, se Abchasien.
Aba^sso (ital.), (handelssp.) prisfald.
Abattellement [abaielmå'], handelsforbud, som de
abominable ® ft (f) af-
skyllg.
abominatiofi @ & (f) T, afsky-
(lighed). gru.
abondance (r) r, overflod.
abonder (Jj have overflod.
abonné (fj m. abonnent.
abonnement — ø Abonnement n
— (c) subscription — (^ abonne-
ment m.
abonnent — T) Abonnent m —
(e) subscriber — iX) abonné m.
abonnere — (T) abonnieren —
@ subscribe — (f) s'abonner.
8'abonner (å qc) (f) abonnere
(paa nogct).
abonnir (?) forbedre.
abor — 0 Barsch m — (e) perch
— (^ pcrche T.
SLDOrd (?) m, landlng(splad8) ;
komme, angreb ; tllg^ængellghed ;
begyndclse.
abordage (F) m, landing, en-
tring, paaseiling.
aoorder (?) laegge Ul land;
nærme sig, entre; tåge fat paa.
aborigéne (r)(m). aborlginal
@ oprindelig, uHindvaaner).
abort — 0 Abortus m, Fehl-
geburt f — yo) abortion, miscarriage
— 0 avortement m, faiuae cou-
ctie f.
abortif 0. abortive (c) for tid-
lig* rødt, uruldbaaren ; utidig, umo-
den, mislvkket.
abot (n m, tjorelokke.
aboucher ø fore sammen (med);
indpaase.
abound @ flndea 1 over-
flod.
33
Abiton— Abbe
34
franske konsuler i Levanten nedlægger mod de møb-
mænd, som ikke opfylder sine forpligtelser.
Abåton (grae.) betegner i bygningskunsten ethvert util-
gjængeligt sted; høikoret .i græske kirker; det allerhel-
ligste i jødernes synagoger. Ogsaa et paa Rhodos opreist
niindesmerke.
A battuta (ital.), nøiagtig efter taktslaget, modsat ru-
bato og colla par te.
Abanj-Toma [å'bå Aj idrna], et frugtbart komiUt
(distrikt) i Ungarn, i det nordungarskc bjergland, om-
kring elven Hemåd, vest for Hegyallya-Qeldet (Tokayer-
fjeldet), 3 260 km.', 183 000 indb., blandet ungarsk, sla-
\nsk og tysk befolkning. Hovedstad er den vakre by
Kaschau. Bekjendt er vinen fra Szanté (ved sydenden
af Hegyallya). Kvægavl; bergdrift
Abb., se Abbassamento.
Abba, se Ab (fader).
Abbadldeme (1023—91), spansk-arabisk fyrsteslegt.
Stamfaderen var en kadi fra Sevilla, Abu-1-Kasim Mu-
hammed, som 1023 gjorde sig til herre i byen og 1027 til
hersker. Efter en af hans forfædre kaldtes slegten A.
Under hans efterfølger ud videdes yderligere slegtens
herredømme, bl. a. over Kordova. For at modstaa de
kristne konger i Kastilien indkaldte A. almoravideme,
som 1091 endte med at erobre Sevilla fra A., hvis
herredømme i Spanien dermed var afsluttet.
Abbadie [ahadt], Antoine Thomson (1810^97)
og Arnaud Michel (1815 — 93), to franske forsknings-
reisende, brødre, den ældste den betydeligste, reiste 1837
— 48 i Abessinien. Deres skildringer er de bedste, man
dengang havde. De trængte frem helt til Kaffa og foi^
tæller bl. a. om det dverglignende doko-folk. Den yngre
broder, Arnaud, udgav i 1868 den ftildstændige beret-
ning om deres reiser (cDouze ans dans la Haute-Éthiopie».
Paris 1868. 2 bd.).
Abbås, Muhammeds farbroder, f. ca. 566 i Mekka,
stamfader til Abbasidernes hus, var oprindelig en mod-
stander af Muhammeds lære, men blev senere hans be-
geistrede tilhænger.
Abbls I, d. store (1557—1628), shah af Persien,
besteg tronen 1586 efter en ældre broders mord. Han
kuede med held forslgellige oprør, gjorde erobringer fra
tyrkerne og uzbekerne og opslog siu residens i Ispahan.
1613 erobrede han Georgien og ødelagde 1621 den portu-
gisiske besiddelse Ormus. 1623 indtog han Bagdad,
behandlede de kristne og alle europæere meget mildt,
men forfulgte sunnitteme. — A. II, sønnesøn af foreg.,
oesteg tronen 1641. Han indkaldte mange europeiske
kjøbmænd og haandverkere, navnlig fra Frankrig, d. 1666.
— A. III, søn af Thamasp, blev 1731 shah, efterat fa-
deren var stødt fra tronen. Da han selv var meget ung,
styrede overfeltherren Nadir landet og besteg selv tronen
ved A.S død 1736.
AbbåS Mlraa (1785—1833), persisk prins, anden søn
af shah Feth Ali, udnævntes af faderen til tronfølger.
Han nærede dyb respekt for den europæiske kultur og
søgte allerede som prins ved hjælp af engelske og fran-
ske officerer at reformere det persiske hærvæsen, førte
gjentagne gange hæren i krige mod Rusland og Tyrkiet,
men var uheldig til trods for sin personlige tapperhed.
løvrigt kuede han røveruvæsenet, men var fordrukken og
about— abri-nølfø
i bøi grad bestikkelig. Sønnen Muhammed Mi ris a,
som nu blev tronfélger, besteg 1834 tronen efter far-
faderens død.
Abbis pasha (1816—54), vicekonge i Ægypten, søn
af Tussun pasha, var farfaderen Mehemed Alis yndling
og beklædte endog en tid lang under ham stillingen
som førsteminister. 1848 blev han vicekonge, men
gjorde sig forhadt paa grund af sin vellyst og grusomhed
og døde pludselig, maaske myrdet.
Abbaø II pasha (1874—), vicekonge i Ægypten;
khediv, søn af Tevfik, sukcederede 7 Janr. 1892. Han
nærede i begyndelsen antiengelske sympatier, men det
betydedes ham saa kraftig fra engelsk side, at han
Vilde blive alsat, hvis han fortsatte sine intriger, at han
senere har ladet englænderne raade. Han uddannede
sig i Wien og lever siden 1895 i monogami med Ikbal.
Abbasideme^ efterkommere af Muhammeds fiirbroder
Abbas, herskede som kalifer i Bagdad 749—1258. Den
største af dem var dsn fra c Tusen og én nat» kjendte
Harun-ar-Rashid. Efterat mongolen Hulagu 1258 havde
tilintetgjort kalifatet 1 Bagdad, indehavde de kalifemes
geistlige værdighed i Ægypten indtil dette lands erob-
ring af tyrkerne.
Abbassame'ntO (ital.), sænkning; a. di mano, di
voce, sænkning af haanden, stemmen (mus.). I handel
den rabat, grossisten giver deta^isten.
Abbåte (ital.), ung geistlig, som har faaet tonsur, men
endnu ikke er presteviet.
Abbåte, Niccolo der (1512—71), ital. maler, ind-
kaldtes under Frans I til Fontainebleau, hvor hans
dekorative vægbilleder fik indflydelse paa senere fransk
renaissancekunst.
Abbatucci [abatåtii], korsikansk slegt. Jacques
Pierre A. (1726—1812) Igæmpede først imod fransk-
mændene, men gik efter Korsikas erobring i fransk pe-
neste; d. som fransk divisionsgeneral. Hans søn Jean
Charles A., f. 1771, faldt som fransk general ved H Anin-
gen 1799. Dennes søn Jacques Pierre Charles A.
(1791 — 1857), indtog under Bourbonerne høie dommerem-
beder, blev senere deputeret og deltog som ivrig liberal
1847 — 48 i reformbanketteme. Han sluttede sig til
Napoleon III, under hvem han var Justitsminister, senator
og seglbevarer. Sønnen Antoine Dominique A.
(1818—71) var general.
Abbazia, lidet kyststed (1 200 indb.) i Østerrige, i
Istrien, ved Quarnérobugten, nær Sydbanen, lunt be-
liggende i læ af det høie Monte Maggiore. Meget besøgt
sommer- og vinterkursted.
Abbe, Ernst (1840—1905), t. fysiker, blev 1866 med-
arbeider hos Carl Zeiss, hvis lille mekanisk-optiske
verksted han snart hævede til en mønsteranstalt. 1870
blev A. professor ved universitetet i Jena. Efter Zeiss's
død satte A. 1896 gjennem, at hans verksted i forening
med Schotfs glasverk omdannedes til en storartet stif-
telse til fordel for verkernes arbeidere og funktionærer,
samt byen Jena og universitetet. A.s videnskabelige
arbeider har frembragt en hel omveltning i geometrisk optik
og instrumentaloptik. Til hans navn er knyttet en mængde
nykonstruktioner og forbedringer ved optiske instru-
menter (spektrometer, fotografiske linser, refraktometer,
belysuingsapparater for mikroskop, prismekikkert m. m.
aboat (^ m, bjdkefaoTed: ind-
aboat @ om, omkring.
abontlr (Dstøde op til, naaUl;
•igte Ul ; faa rasnltaL
abontlMant ® m: tenants
et aboBtisaaiita m pl, tllBtødende
Jordn*. cioidoinme: omstsendig-
above i
■md : oppe, ovenpaa, oventil, above
all @ fønt og fremst.
aboyer ® gjø.
abquicken udskille, schelde;
l^øle (om afdrevet sølv).
abrahmen ® skamme(fløden)ar.
Abraum 0 m. (bygnlngs)grus:
rask, afftdd.
abrftnmen 0 rydde bort el.
tilside; ryddiggjøre.
abreast (c) jevnside
Abrede it) f. anale ; bestridelse,
negtelse. ln Abrede steilen
kMstride.
abrégé <f; m, udtog.
abrégér <J) sammendrage, for-
korte.
abrelfén (t) tåge tøndebaan-
dene ar.
abreihen (t) trække af en snor.
abrelten (t) ride bort, ride tnet,
indride.
abreuvage, abreuvement 0
m, vånding.
abreuver © vande.
abreuvoir © m, vandingssted,
-traug; kneipe.
abrévatlon (?) r, forkortelse.
abri (f) m, ly.
abri-neige 0 m, sneslOerm.
2 — lUustreret norsk konversatlonsleksikoii.
abrl-vent— Abscheu
35
Abbed— Abddmen
36
Abbed, af det aramæiske ord abba, d. e. fader. I de
ældre vesterlandske klostre kaldes forstanderen abbed
og forstanderinden abbedisse. Et saadant kloster
kaldes da abbedi. I andre munkeordener bruges navne
som arkimandrit (i grasske klostre), prior, guardian,
rektor. Abbeden bar biskoppelige værdigbedstegn og var
stundom (f. eks. i Korvey) virkelig biskop. I Frankrig er
a. (abbé) blevet titel for unge geistlige. I adelige frøken-
klostre kaldes forstanderinden undertiden abbedisse.
Abbevllle [ab^vOJ, by i Frankrig, i departementet
Somme, 16 km. fra elven Sommes munding, ved Nord-
banen, 20 300 indb. Byen har en betydelig industri,
særlig klædefabriker, og en livlig kornhandel. Blandt dens
mange prægtige bygninger skal særlig nævnes den gotiske
kirke St. Vulfran. I middelalderen var A. befæstet og
spillede en vigtig rolle i kampene^ mod normannerne og
englændeme.
Abbey [ébi], Edwin Austin (1852—), amer. maler,
uddannet i England. Mest kjendt ved de freskomålerier,
som han, Puvis de Chavannes og John Sargent har ud-
ført i Bostons off. bibliotek.
Abblategrasso, befæstet by i den italienske provins
Milano, vestsydvest for Milano; 12 000 indb. Her døde
Bayard (1524). Sæde for en handelsvoldgiftsdomstol.
Abborfors, lidet havnested i Finland ved Kymene-
elven, indtil 1809 grænsepunkt mellem Sverige og Rus-
land. Gustaf IV Adolf krævede, at elvebroen skulde
males udelukkende med svenske farver, skjønt rigsgræn-
sen gik mid^t over broen.
Abbot [ééb9t], George (1562—1633), eng. prælat, var
fra 1611 erkebiskoj) i Canterbury og Jakob Ts raadgiver.
Abbotsbnry [déb9tsberi], havneby i England, i Dorset,
ved Kanalen, Lyme Bay v. f. Chesilbanken ved Portland.
Abbotsford Iéb9t8f9d], Walter Scotts landsæde i det
skotske grevskab Roxburgh, mellem Melrose og Gala-
shiels, ved Tweed. Nu Walter Scott-museum.
Abbott [åb9t], Charles, se Tenterden, lord.
Abbott [åbdtjy Jacob (1803—79), amer. forfatter, er
særlig bekjendt som forfatter af bøger for den opvoksende
ungdom: «Rollo hooks» (28 bd.), <Harper's storybooks»
(36 bd.) og «The Franconia stories» (10 bd.).
Abbott /^tJ>(7, John Stevens Cabot (1805— 77),
amer. forfatter og prest. Hans mest bekjendte skrift
er «The mother at home» (1839), oversåt paa flere
sprog, desuden har han forfattet flere historiske verker,
af hvilke det betydeligste er «History of Napoleon Bona-
parte» (1856).
Abbrevlation (lat), forkortelse. — Abbreviåtor,
«forkorter», navn paa embedsmænd af forskjellig rang i
det pavelige kancelli ; de gjør udkast til de pavelige buller
og breve, indfører dem i bøgeme o. s. v. — A b b r e v i a-
tnr, forkortelse i skrift. — Abbreviére, forkorte.
ABC, se Alfabet.
ABC-code, se Gode.
Abcdere, se Solfeggiere.
Abchaseme (el. As ega), en circassisk (tsjerkessisk)
folkestamme i det vestlige Kaukasien, fra Kaukasus og
ned mod Sortehavet, hvor de bebor kystlandet norden-
for mingrellerne. De udgjør 72 000 individer (efter sprog-
tællingen 1897) og er nu kristne. — Abchasien, nu
det Suchumske militærdistrikt, en af ruiner opfyldt ørken,
abri-ventØm. veirsHJerm. felt-
akllderhus.
abrichten (t) nfWstte. dressere.
abricot(ier) -T) m, aprlkos(træ).
abridge (e) forkorte.
abriegeln ® stænge. sætte stang
for.
abringen (I) fravriste.
Abriss (t) m, afrids, omrids.
abriter (f) givc ly.
abroad @ ude. udenlands.
abrogate (c), abroger 0 op-
hreve.
abrogation (c) & © r, Oovb.
skiks) ophævclse.
abrouti (r) afgnavet.
I Abruf ® m. bortkaldclse, til-
bagekaldclse.
I abHIhren ® røre ud.
I abnipt (e) ft ^ afbrudt. brat.
har en gammel historie. Det var egen stat (Abassia)
under de byzantinske keisere, blev først 1864 helt erobret
af Rusland, hvoretter den da muhammedanske befolk-
ning udvandrede i tusenvis til Tyrkiet. A. falder nu
delvis sammen med distrikteme KubaTs og Tsjemomor-
skaja (Sortehavsdistriktet).
Abd (arab.), slave, tjener; indgaar i mange arab. navne
(Abdallah, guds tjener, Abd-el-kader, den almægtigcs tjener).
Abd-al • • ., se ogsaa Abd-ul . . •
Abdallah, profeten Muhammeds fader, arab. kjøb-
mand, f. 545 i Mekka, d. 570 kort før sønnens fødsel.
Abdallah. 1. A. (1533—97), khan af Bokhara, tilhørte
Schejbanidemes dynasti. Han var en dygtig hersker og
stor kriger, der bragte en del af de omliggende lande
under sit scepter, ligesom han ophjalp handel og
industri. 2. Se Almoraviderne. 3. SeOmaijaderne.
Abd-ar-rahman, se Omaijaderne.
Abd-ar-rahman (1778—1859), sultan i Marokko, blev
1823 sultan efter onkelen, Mulei Suleiman. 1828 tvang
Østerrige ham til at give afkald paa den tidligere tribut.
1844 maatte han til Spanien afstaa distriktet omkring
Ceuta og led sammen med Abd-el-kader nederlaget ved
Isly 1844 mod franskmændene under Bugeaud.
Abd-ar-rahman, ibn Abdallah, sp. statholder under
kalifen Yezid, faldt 732 i S3rvdages-slaget ved Poitiers.
Abd-ar-rahman, sønnesøn af Dost Muhammed, emir
af Afghanistan, blev 1867 fordrevet af Shir Ali og maatte
ty til Rusland. 1880 indsatte englændeme ham paany
som hersker i Kabul; d. 1901, efterfulgtes af sønnen
Habibullah-khan. Hans autobiografi overs, til eng. 1900.
Abd-el-kåder (1807—83), algiersk høvding, f. i pro-
vinsen Oran^ som medlem af en marabutfamilie. Alle-
rede som barn vakte han sine kameraters beundring ved
sit kjendskab til Koranen, og som ung mand var han
de fleste overlegen som rytter og kriger. Ofte førie han
sine landsmænd til seier i den hellige krig mod fransk-
mændene og blev endog 1837 anerkjendt af disse som
sultan i det vestlige Algier. Da han imidlertid aaben-
bart søgte at samle alle arabiske stammer samt kaby-
leme til kamp mod det franske herredømme, begyndte
krigen atter 1839 og efter mange og haarde kampe
maatte han endelig 1847 overgive sig til franskmændene.
Indtil 1852 levede han i fangenskab i Frankrig, men se-
nere hoede han i Lilleasien og Syrien og modtog aarlig
understøttelse af regjeringen i Paris. Under drusernes
oprør 1860 skyldtes det hans energi, at mange kristne
reddedes. [Jfr. Churchill: «Life of A.» (1867) og Pichon
«A. 1807—83» (1899).]
Abdéra bed i oldtiden en by, som laa i Trakien, ved
kysten mellem Thasos-strædet og Karagaclimanen. Dens
indbyggere havde faaet et saadant ord paa sig for taabe-
lighed, at ordet abderit (abderitisk) er kommet til at
betegne den rent bundløst dumme person (i lighed med
det danske «molbo», «molboagtig»).
Abde'8t (pers.) (ab, vand, og desi, haand), ritue)
haandtvætning, som foretages af de persiske og tyrkiske
muhammedanere før bønnen.
Abdicere, gaa af, nedlægge sit embede. Abdikati5n,
nedlæggelse af embede, særlig regjeringen.
Abddmen (lat), underliv, bug. Abdominål, ti)
underlivet hørende.
steil : pladsellg ; usammenhæn-
gende.
abnitir (F) fordumme, nedvier-
dlKe.
Absage 0 r. afbud, atterbud:
tllbagetagelse afet løfte ; viegring, af*
slag. Ab8agebrief(t)m, feldebrev.
abaagen 0 opsigc: afbestille;
negte, bestride: fradømme, fra-
mende; give afkald paa.
Absatz (F) m, hvad der afsn-tter
sig; afbry-delse; afsats; (støvle)hæl ;
salg, afsjetning.
abscess (ei svul, byld.
abschålen 0 afskalle, sknelle;
afbarke. ba*rKJe (trær).
abscMtzen Ø taksere, vurdere;
holde skiøn over; nedsætte.
Abscnaum it) m. skum : ahkum.
Abscheu øm, afsky.
37
Abdominaleø— Abel
38
Abschied-AbMite
Abdominales er en af de faa fiskegrupper (mala-
copterggii, physostomi a.), om hvis naturlige berettigelse
der længe har hersket enighed. Den omfatter de blød-
finnefiske, hvis bugfinner sidder langt tilbage, og hvis
svømmeblære ved luftgang er forbundet med svelget
Dens vigtigere familier er karper (med over 1 000 arter),
karpelaks, tandkarper, maller, laks, laksegjedder, lakse-
sild, gjedder og sild. Hertil regnes undertiden ogsaa
makreigjedderne (hornfisk og flyveflsk).
Abdominalsvangerskab, se Ekstrauterinsvan-
gerskab.
Abdomlnaltyfus, se Tyfoidfeber.
Abdticere, bevæge udåd, til siden fra legemets midtlinje.
Abd-nl-a8l8 (1830—76), tyrk. sultan, anden søn af
Mahmud II, fiilgte sin ældre broder Abd-ul-medshid paa
tronen. Han begyndte sin regjering med at indskrænke
udgifteme til hof holdet og med indførelse af liberalere
reformer. Under indflydelse af haremets kvinder slog
han, som var en svag karakter, dog snart om, ødslede
pengene bort og forøgede statsgjælden i uhyre grad.
1867 foretog han en reise til Vesteuropa og søgte efter
sin hjemkomst forgjæves at reformere embedsstanden.
1875 begyndte der et oprør i Herzegovina, og i det
egentlige Tyrki gav misfomøielsen sig sterkt iidslag bl. a.
bos studen terne. 1876 blev han tvunget til at abdicere
til fordel for Murad V, fængsledes og blev myrdet.
Abd-nl-hamid I (1725—89), tyrk. sultan, besteg 1774
tronen ved broderen Mustapha Ufs død. Maatte straks
efter slutte den for Tyrkiet sørgelige fred i Kutschuk
Kainardschi, der navnlig
var til stor fordel for Rus-
land og Østerrige. Han
døde under Katharina irs
anden tyrkerkrig (1789—
92), kort efterat han ved
hjælp af franske ofBcerer
havde reorganiseret ar-
meen. — Abd-ul-h. II
(1842 — ), tyrk. sultan, søn
af Abd-ul-medshid, besteg
tronen efter sin aands-
sløve broder Murad V 1 876
og gav Tyrkiet en fri for-
fatning, som dog aldrig
blev ført ud i virkelig-
heden. Ved den russisk-
tyrkiske krig 1877—78,
den engelske okkupation
af Ægypten 1881, Øst-
rumeliens løsrivelse 1885
og Kretas afstaaelse 1897,
trods den heldig førte græsk-tyrkiske krig 1897, har A.
taht over halvparten af Tyrkiets landomraade. AUigevel
har han med stor dygtighed forstaaet at centralisere
'^gjeringsmyndigheden, styrke sit religiøse overherre-
dømme i kalifatet og udnytte stormagternes stridigheder
til sin egen fordel, hvilket ikke mindst kom tilsyne
onder forifølgelserne mod jøderne og armenierne.
Abd-ul-medshid (1823—61), tyrk. sultan, efterfulgte
1^39 faderen Mahmud II i regjeringen og maatte straks
for at forsvare sin krone søge hjælp hos stormagteme
Fot. nfRisch^tz.
Abd-ul-hamid II.
mod Mehemed Ali. Svag af karakter og svækket af
udsvævelser tilbragte han sin meste tid i haremet og
overlod styrelsen deis til moderen og dels til ministeren.
At Krimkrigen fik et for Tyrkiet heldigt udfald, skyldtes
først og fremst vestmagtemes indgriben. Af hans
bøm blev Murad V og Abd-ul-hamid II sultaner.
Abd-ul-mumin (1094-1163), stifter af Almohademes
dynasti i Afrika og det sydlige Spanien, erobrede Algier,
Marokko og Andalusien. Var en ynder af videnskaberne
og anlagde mange skoler, hvor ungdommen blev oplært
ikke alene i boglige kunster, men ogsaa i legemsøvelser.
Abd-ul-vahhåb, se Vahhabiter.
Abd-ur-rhaman, se Abd-ar-rahman.
Abe (sjøudtryk), benævnelse paa det seil, der paa bark-
skibe føres paa mesanstag. Kaldes ogsaa mesanstagseil.
Abebrødtræ, se Baobab.
A'Becket, Thomas, se Becket.
A'Beckett [æ békn], Arthur William (1844—),
eng. forfatter, søn af Gilbert Abbott A'B. (1811 —
56), har ligesom faderen været en fremtrædende medar-
beider i cPunch» og skrevet lystspil, hvoriblandt «About
town» har gjort særlig lykke, desuden romaner.
Abekås, fiskerleie i Skåne. Udmerket havn. 300 indb.
Abeken, Heinrich (1809—72), studerede teologi,
men gik snart over i den preussiske statstjeneste, hvor
han ansattes i udenrigsministeriet. Sluttede sig nær til
Bismarck, som nærede stor tillid til ham.
Abel, Adams og Evas søn, der dræbtes af broderen
Kain (1 Mos. 4), hebr. Hebel, tomhed, vistnok henty-
dende til, at A. levede saa kort.
Abel, konge af Danmark 1250 — 52, næstældste søn af
Valdemar Seier og Berengaria, f. ca. 1218, indsattes af
faderen til hertug af Sønderjylland. Sammen med brø-
drene Kristoffer og Knud førte han krig mod den regje-
rende broder Erik Plogpenning, som dog i det hele tåget
var den overlegne. Efterat ft*eden mellem brødrene
var gjenoprettet, aflagde Abel hyldningseden til kongen,
men forholdet vedblev dog at være spændt, og under et
besøg, som Erik aflagde hos A., lod denne ham fængsle
og i en baad føre ud paa Slien. Her blev han hals-
hugget af en af A.s mænd. Lave Gudmundsen. Sammen
med 24 riddere svor A., at han var uskyldig i
broderens død, og valgtes derpaa til konge. Han faldt
imod strandfriseme 1252. Med sin hustru Mechtilde af
Holsten havde han sønneme Valdemar III og Erik I,
hertuger af Sønderjylland, Abel samt datteren Sofie, g.
m. Bernhard I af Anhalt-Bemburg.
Abel, Sir Frederick Augustus (1827—1902), eng.
kemiker. 1853 Faraday's efterfølger som lærer i kemi
ved «Royal military academy» i Woolwich. Arbeidede
navnlig med sprængstofkemi, konstruerede 1879 et endnu
verden over benyttet apparat til bestemmelse af petro-
leums flammepunkt.
Abel, Karl Friedrich (1725—87), anseet tysk kom-
ponist, der særlig virkede i London, elev af Bach, den
sidste virtuos paa gambe. Han skrev talrige sonater,
koncerter og kvartetter.
Abel, Niels Henrik, n. matematiker, født i Finnø
prestegjeld (Stavanger amt) Va 1802, død "/< 1829, tilhørte en
slegt, som synes at være indvandret fra Abild sogn i Tønder,
Sønderjylland. Han voksede op i Gjerstad (Gjerrestad),
Abtchied ø m. arskcd:
AlMchlag ® m. afslag: nflteJd;
«flokke; afl«b(sluinal) : nedstettelse,
B^ng; •tbetallng.
abtehlagen 0 afslaa: vispe;
alMchlflgice Antwort (D f.
«bluendc wrnr.
abtctalSjnmen •% opmudre ;
abaclilelchen(Drra]iste; luske af.
absch Hessen (f; aflaase; af-
slutte.
Abschluss (t) m, afslutning.
Abschnitt (t; m. afskaaret
stykke, afsnlt.
abschrftgen (t) afsknkke, g}øn
skråa.
abschreiten 0 opgaa. maale
ved skridt.
Abschrote (£) r, meisel, stemme-
Jem.
Abschrotmilhle ø r. grape-
kvern.
Abschuss (i) m, ntskydning;
steil skrent.
abschilssig (t) steil.
absch iltzen (t; stemme (vand).
abschwarten (tj t«ge svoren
af.
abschweifen (I) vige ud, skeie
ud. udskja^re krumt.
abschwemmen (t^: bortskylle.
abschwenden (t) afsvie.
abscond io^ skjule sig, ramme.
absehen ij) afsc; ovei-se, ovcf*
skue: indse; sigte til; se bort.
Abseite ^ i f. bagside : skråa
tngflade-. sidebygning, fløi ; slde-
skib.
39
absence— abaolvere
hvor hans fader var prest. I 1815 sattes han paa Kri-
stiania katedralskole, hvor han i 1817 fik som lærer
i matematik den senere prof. B. M. Holmboe. Denne
opdagede A.s merkværdige begavelse og blev hans ven
for livet. I 1820 døde A.s fader, og fra den tid var A.
henvist til skolens stipendier og privat godgjørenhed.
Tog 1821 artium (med haud. illaud.), var i 1823 en kort
tur i Kjøbenhavn og fik samme aar sin første afhand-
ling trykt 1825 reiste han med stipendium udenlands,
først til Tyskland, og traf i Berlin geheimeraad A. Grelle,
som netop da begyndte at udgive sin senere saa be-
rømte matematiske journal. Inden jan. 1826 havde A.
6 afhandlinger færdige, som blev trykt i journalen.
Høsten 1825 var Rasmussen gaaet af som professor i
matematik i Kristiania. Til A.s ulykke blev Holmboe
^^^^^ udnævnt til hans efter-
[ følger, og A. kom aldrig i
I en stilling, som sikrede
hans udkomme. Efter 5
maaneders ophold i Berlin
reiste A. over Dresden,
Wien, Tyrol og Italien til
Paris, hvor han imidlertid
blev kjølig modtaget af de
matematiske spidser. Den
30 okt. 1826 fremlagde
han for det franske aka-
demi en stor afhandling
om elliptiske funktioner.
Den blev sendt Cauchy og
Legendre til bedømmelse,
men blev af C. lagt tilside,
og A. hørte aldrig mere
til den. Den var en tid
forsvundet og blev først
trykt i 1841. I jan. 1827
kom han tilbage til Ber-
lin, blev der til i mai og reiste saa hjem. Ved prof.
Hansteens reise til Sibirien fik A. i 1828 en midlertidig
stilling som docent ved universitetet. Ved denne tid
udgav Jakobi i K5nigsberg en afhandling om elliptiske
funktioner og streifede derved ind paa et omraade, hvor
A. netop havde gjort store opdagelser. Mellem de to
begyndte en kappestrid, som vakte den største opmerk-
somhed i den matematiske verden. Grelle, som tidligere
havde søgt at holde A. tilbage i Berlin, bl. a. ved at til-
byde ham stillingen som redaktør for sin journal, be-
gyndte nu med støtte af Humboldt og Gauss at arbeide
for at skaffe A. en kaldelse til Berlins universitet. Det
lykkedes ogsaa, men ikke før i det følgende aar, da A.
laa paa sit dødsleie. I 1823 havde A. i Kjøbenhavn
truffet den unge Christine Kemp, aaret efter traf han
hende igjen i Norge og forlovede sig med hende. Hun
blev senere ausat som guvernante hos eieren af Fro-
lands jernverk, S. N. Smith, og i dennes livlige og gjest-
frie hjem tilbragte A. derefter ferierne. Paa reisen did
julen 1828 frøs han, fik under julefestlighederne blod-
styrtning og lungebetændelse, der gik over til tæring,
som efter 12 ugers sygcleic endte hans liv. Han be-
gravedes paa Froland kirkegaard, hvor hans nærmeste
venner ved geologen Keilhau's foranstaltning reiste ham
Abélard— Abenøberg
40
Niels Henrik Abel.
Efter tegning af GørbiU.
absence (?) & (f) f, flmvær : ude-
bll velse; aandsfVuværclsc.
absenken (t) sænke; afln^gge,
forplante ved iifli^ning.
Absenker 'l, m. aHægger.
absent (e) & (f* fravxerende: nd-
snredt, distrnit. absent-mlnded
© aandsfY^viercnde.
•'absenter fr) reUe bort, Qcrne
sig
Absetzkalb, AbsetzUng 0 m.
ttfvænnet kalv.
Absicht (t) f. henslgt.
abslchtlich 0 tiisigtet. for-
sætlig.
abside (f) r, apsls; baldakin.
absint — ® Abslnth ni — @
absinthium. wonnwood; (drik) ob-
slntho, bitters — (fj nbslnthe f.
absolu T: encvældig, uindskræn-
en mindestøtte. — Abels yndlingsstudium var lignings-
teorien. Allerede som skolegut troede han, at han havde
løst den almindelige 5te-gradsligning. Siden fandt han
feilen og beviste saa umuligheden af at løse denne lig-
ning ved rodtegn. Derefter stillede han den videre op-
gave at finde alle ligninger, som kan løses ved rodtegn,
og lededes der\'^ed til grundlæggende opdagelser (Abelske
ligninger). Til integralregningen hører den før nævnte
«pariseraf handling» med det berømte «additionsteorem».
Endvidere har A. aabnet helt nye felter i læren om
de elliptiske funktioner og reformeret læren om uendelige
rækker. Samlede skrifter udkom 1839 og 1881. Biografi
ved G. A. Bjerknes 1880, større fransk udg. 1885. Breve
med biografi etc. i «Festskrift ved hundredeaarsjubilæet»
1902. Jubilæet feiredes under tilslutning fra verdens
største matematikere. «Acta mathematica» udgav fest-
skrift, universitetet kreerede 29 doctores mathematicæ etc.
(1. af 22 mai 1902, nr. 1).
Abélard, se Abailard.
Abel de Pnjol [abél då pyiå'l], Alexander (1787
— 1861), fr. maler, elev af David, hvis klassisistiske retning
han har givet et karakteristisk udtryk i de graat-i-graat
maiede vægbilleder (grisailles) i Louvre og børsen i Paris.
Abelin, Johan Philip (d. ca. 1635), t. historiker,
skrev under forskjellige pseudonymer «Arma Suecica»,
der giver en skildring af svenskemes deltagelse i tredive-
aarskrigen, og en verdenshistorie «Historische Chronica».
Grundlagde «Theatrum europæum» (s. d.).
Abelin, Rudolf (1864—), sv. gartner, er ved de for-
trinlige produkter fra sit gartneri i Norrviken og sin
virksomhed som lærer og foredragsholder blevet bane-
brydende for rationel fhigtavl i Sverige. Har udgivet
«Villatrådgården», Sthm. 1903, norsk overs: «Smaahave-
bogen» ved H. Misvær, Kra. 1904 k 1906.
Abelfter. l. Medlemmer af en gnostisk sekt i
Afrika i '4 aarh. ; de levede som brødre og søstre for
ikke at forplante arvesynden. 2. Medlemmerne af a b e 1 s-
ordenen, opr. 1745 i Greifswald. der gik ud paa at
efterligne Abel i oprigtighed og redelighed.
Abelmoskns (hibiscus abelmoschus), en i Ægypten,
tropisk Amerika og Indien lijemmehørende plante af katost-
familien. Dens nyreformede, bitre, sterkt lugtende frø bru-
ges under navn af bisam- el. moskuskorn til parfumc.
Abelsorden, se A bel i ter.
Abelsted, Ghristian August Rudolf (1833— 89),
n. skuespiller, fra 1863—88 ved «Ghristiania theater».
Lun og smaamorsom, meget anvendt i komedien og farcen.
Abelvaer (Appelvær), bekjendt fiskevær og handels-
sted paa en liden ø paa nordøstsiden af Foldenfjorden
(Folla), Nordre Trondhjems amt.
Abenakl, se Abnaki.
Abencerrageme, mægtig maurisk slegt i Granada,
hvis ulykkelige skjæbne ofte er besunget af digteme. Da
kong Abu Hassan, med hvem den laa i strid, erfarede,
at en af A. stod i elskovsforhold til hans søster, lokkede
han alle A. ind i Alhambra og lod dem nedhugge. Nogle
faa undslap og hjalp senere Boabdil, Granadas sidste
konge, i kampen mod Abu Hassan.
A bene placlto [a bene plåUito] (ital.)< efter behag.
Abensberg, by i Nedrebayem, mellem Ingolstadt og
Regensburg. Maskinfabrik, svovlkilde, humleavl.
ket:
get._
absolut, uafhaenglg, ubetln-
absolut — ® absolut. unelnge-
schrfinkt;durchaus, schlechterdlngs
— (q) absolute Oy) — (f) ab8olu(ment).
absolute @ ulndakrænket. fuld-
kommen : ubetinget ; vllkaarllg,
egenmietftig.
absolution (e) & (f) f. ft-lflndelse,
syndsforladelse.
absolutisme (f) m, ene-
vælde.
absolutoire (f), absolvatory
(e<. friflndelscs-.
absolve (e) fHkJende; meddele
syndsforladelse.
absolvere — ® absoMeren,
sein Kxamen raachen — (ei absolve.
pass his examinaUon — ^ obsoudre,
passer son examen.
ABER
(.himpnnscii (troglodytes niger). 2. Orangutang (siinia salfirus). 3. Hoved af on ung orangutang. 4. }fidas rosalia.
(luerczaon ffftiereza caudaliis). G Hiilniancn fsontnopHhvcits eittoUus). 7. Kapusineralu* (crhtts capiicinus). 8. Haniadryas
(jtapio hainadnjns). 0 Ihiabc oller skilerabe (\(ujnthvi.x liujotrua). 10. Klanireabe (alrlvs varietjalns).
41
Abeoknta— Aberdeen
42
Abeokuta (d. e. «under stenen»), by ved elven Ogun,
i britisk Lagos (Øvreguinea), Egba-negemes hovedstad,
1893 aabnet for den europæiske handel. Egbaerne, en
stamme af jombaemef flygtede, da Joruba-riget opløstes
(1825) og søgte først skjul i et hulerigt Qeldparti, senere
samlede de sig til en ny stat.
Aber (simiæ, pitheci) danner sammen med mennesket
pattedyrenes Bvenie orden, primates, og er af alle dyr,
de, der, aandelig som legemlig, staar mennesket nær-
mest. Hovedets form er rund og desto mere menneske-
lignende, jo 3mgre dyret er. Kjæveme er høle og korte,
men forlænges med alderen, saa at ansigtsvinkelen bliver
mindre og fysiognomiet mere dyrisk. Næsen er kun
sjelden synderlig fremtrædende (nieseaben). Tandfor-
holdene ligner især hos østaberne nøie menneskets, men
hjømetænderne bliver hos de ældre a. store og frem-
springende. Øinene er fremadrettedc og tætstillede. Øre-
lappens form er meget vekslende. Mest karakteristisk
er hænderne og føddeme; naar a. tidligere kaldtes «fire-
hændede» (quadrumana), er dette urigtigt, da egte
hænder kun findes paa forlemmerne, medens baglem-
meme har gribefødder. Hos nogle a. mangler dog
tommelen eller er rudimentær. Forlemmerne er ofte
længere end baglemmeme, hvis svage bækken og musku-
latur gjør a. uskikkede til længere tids opreist gang
undtagen ved t^ælp af en slok eller gren. De høiest-
staaende a.s, «skogmændenes», gang paa jorden er usikker,
fordi de træder paa føddemes ydre kant. Klatring i
trær og paa klipper er a.s naturligste bevægelsesmaade,
hvortil de er bedre tilpasset end nogen anden dyre-
gruppe. Hos vestabeme er halen en lang gribe- eller
sDohale, hvormed de tager fat som med en haand. Hos
den gamle verdens a. er halen af mindre betydning,
undertiden (hos skogmændene) rudimentær. I modsætning
til hos mennesket er haarbeklædningen tæt og velud-
vtklet over hele legemet med undtagelse af større eller
mindre partier af ansigtet, hændemes indvendige flader
og (ofte) sædepartiet. Paa issen og ved kindeme er
haaret ofte ordnet som en naturlig frisure. Medens a.s
ydre viser ret iøinefaldende ulighed med mennesket, er
deres indre bygning, især de høiere a.s, meget nær be-
slegtet med menneskets. Hjernekassen faar med alderen
fremspringende muskelkamme, men er hos yngre indi-
vider meget lig menneskets. Selve hjernen har vel
færre vindinger og forholdsvis ringere vegt end menne-
skets, men nærmer sig dog sterkt til denne hos skog-
mændene, medens den hos disse er langt mere udviklet
end hos de laverestaaende a. Hjemeforskjellen mellem
mennesket og de høiere a. er saaledes mindre end mellem
disse og de laveste a. Saavel sanseme (særlig føle- og
lugtesansen) som aandsevnerne er gjennemgaaende høit
udviklet. Almindelig belgendt er a.s store efterlignel-
sestalent, deres hukommelse og listighed og deres evne
til at benytte sig af indvundne erfaringer. Ligeledes
bekjendte er følgende træk af deres følelsesliv: stor
moderkjan-lighed og overgiven munterhed, som dog paa
gnind af a.s letheva^elige natur hurtig slaar over i
tirrelyst, mistro og hevngjerrighed. De er sky og for-
sigtige og undgaar helst fare ved flugt; men i nødsfald
gaar de angrebsvis frem og kan da udvise stort mod,
saa at selv større rovdyr gaar af veien for de store a.
abaoflderlich— alMtellen
Deres lydforraad er forholdsvis rigt, og det er ved nyere
undersøgelser godtgjort, at a. har et «sprog», hvorved
de meddeler sig til hverandre. Hos nogle a. (gibboneme)
kan stemmen gjennemløbe et helt toneregister, hos andre
I (brølabeme) forsterkes den ved strubeposer, saa at den
I kan høres paa meget betydelige afstande. Nogle a. (især
' skogmændene) lever enlig eller parvis med sit af kom
I (en el. to unger ad gangen), andre slaar sig sammen i
I større flokke, bestaaende af flere familier, som enten
! er mono- el. polygame, og som anføres af den ældste,
I kraftigste og mest erfarne han, hvis advarselsraab eller
j kampsignaler blindt adlydes af hele flokken. Egentlige
boliger bygger a. ikke, men skogmændene danner sig
dog ofte et midlertidigt leie af grene, som de fletter
I sammen. De lever mest af frugter og saftige plantedele,
I undertiden tillige af insekter, eg, fugleunger og smaa
pattedyr. I dyrkede egne kan de gjøre stor skade i
I plantageme, mindre ved det, de æder, end ved det, de
brækker af og kaster bort. Deres egentlige hjem er
troperne, men udenfor dem kan de findes, saa langt
palmemes belte rækker; dog mangler de paa Sydhavs-
øeme. Ny- Holland, Madagaskar og (oprindelig) i Vestindien.
1 Europa findes de i den nuværende jordperiode kun
paa Gibraltarklippen (inuus ecaudatus)^ men fossile a.
fra tertiærperioden er fundet overalt i Syd- og Mellem-
europa saa langt mod nord som i England. Af særlig
interesse for spørsmaalet om menneskets og a.s indbyrdes
slegtskab er lægen Dubois* ftind 1894 paa Java af nogle
skeletdele (pithecanthropus erectus), hvori nogle forskere
ser et mellemled mellem menneske og a. (se Antro-
pologi). De nu levende a. udgjør ca. 230 arter, for-
enet i 25 slegter, der grupperes i 3 familier: 1. Smal-
næsede a. (catarhini) eller østaberne, som lever i
den gamle verden, og af hvilke skogmændene (chim-
pansen, gorillaen, urangutangen og gibbonerne), mare-
kattene og bavianerne er de mest bekjendte former.
2. Brednæsede a. (platyrhini) eller vestaberne
i Sydamerika. 3. Kloaberne eller ekornaberne
(hapalini, arctopitheci) i Syd- og Mellemamerika. Om
de enkelte familier, slegter og arter se de specielle art
Halvaberne(s. d.) regnes nu for en egen pattedyrorden.
(Se planchen Aber.)
Aber (t.), men; et A. dabei, d. e. en hage derved.
Aber-, bestanddel af talrige britiske stedsnavne, gælisk
og kymrisk ord, som betyder munding.
Aberavon [æb9réu9n]^ havneby i Glamorganshire,
Wales, paa nordkysten af Bristolkanalen, nær mundingen
af Avon, 17 km. øst for Swansea. 7 500 indb. Havnen
er Port Talbot, med stor dok.
Aberayron (Port Talbot), liden havneby i Wales,
Cardigan, ved Cardiganbugten.
Abercromby fæbJkrémbi], Sir Ralph (1734— 1 801)^
eng. feltherre, tilhørende en gammel skotsk slegt, del-
tog i krigene mod Frankrig i slutningen af 18 aarh. og
anførte den engelske hær, der skulde jage franskmæn-
dene ud af Ægypten. Blev dødelig saaret i slaget ved
Abukir og døde en uge senere.
Aberdare [æb^dæ^], by i Glamorganshire (Wales), 5
km. s.v. f. Merthyr T^rdfil, 43 000 indb. Kul- og jerngruber.
Aberdeen fæb9dfnj, George Hamilton Gordon,
jarl af (1784—1860), engelsk statsmand, f. i Edinburgh,
abaonderlieh øsjmøen, ver-
•hilt: egen, wer; Isier.
abaorb 'e\ absorber <D op-
øe, Indsuge. optage i sig.
dybet. ^
) (D. atMorbed ^ for-
abaoriHJon (e) & (?) f,
optagelae. fordvfaelae.
abaondre Qp) fHnndc.
abaoute \f) f, sigmlorsdaga-
nflad, -præken.
abapannen 0 nedapiende, slap-
pe, maUe; fraspiende.
abapenatig ©gjenstridig, utro.
abapreoben ® fWiHJende; af-
tale; bestride, negte for; udtale sig
afglflrende, med sicraasiklierfaed.
Abaprttaaling (t) m. enerliom-
mer, letling.
Abaprung ø m, sidespring,
digresslon.
abataln (e) aniolde sig.
Abatand It) m, afiitand ; afotaa-
else.
abatftndig ® for gammel, over-
aarig ; bediervet ; udgaaet (om velist):
flau, smagløs, doven (om mnd.
drilt).
abatatten ® afltpgge.
abstechen ® aftUlcke: sUkke;
(af)tappe; stikke af.
abateckenØafktlkke; tåge ned
(haaret); vænnc flra.
abatehen 0 stan afkldes; be-
dan^es; afiitaa itnd.
abateigen 0 stige af el. ned.
tåge Ind.
abatellen '0 stille bort»
fjerne.
43
abstéme— abstrus
fik 1806 sæde i overhuset, hvor han sluttede sig til
Toryerne. Fik 1813 som gesandt i Wien Østerrige over
paa koalitionens side og bevægede ligeledes Murat til at
svigte Napoleon. 1828 — 30 og 1841 — 46 udenrigsminister.
Premierminister 1852 — 55. Fik mistillidsvotum for sit for-
hold til Krimkrigen, som man i alm. gav ham skylden for.
Aberdeen [æb9dtnj. l. Det østligste shire [åi^] (sys-
sels, grevskab) i Skotland, paa halvøen Buchan. 5 063
km.* med 280 000 indb. Indlandet et herligt bjergland,
kystlandet Skotlands bedste enge, hvorfra London faar
det fineste slagtekvæg. Vigtige fiskebyer. 2. En af Øst-
skotlands vigtigste handelsbyer, ved en bugt mellem
mundingerne af Dee og Don. 153 000 indb. Universi-
tet fra 1495. Store marmor- og granitbrud i omegnen.
Men især har trawlfisket bidraget til A.s opblomstring.
Norsk vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh, Leith.
Aberdeen-Angus-kvæg, se Kvægracer.
Aberdour, to smaa havnesteder i Skotland, 1. i county
Aberdeen, 1 1 km. v. f. Fraserburgh, 2. i county Fife, ved
Firth of Forth's n. bred, 5 km. v. f. Burntisland.
Aberdovey [æbBdévi], liden havneby ved Cardigan-
bugten, Merioneth, Wales.
AberfPraw, lidet havnested i England, i Wales, ved
A. Bay, paa sydkysten af øen Anglesey.
Abergavenny Iæb9g9vénij, by i Monmouthshire,
England, ved elven Usk. 7 800 indb. Kulgruber.
Aberratio Ictus (el. a. d e 1 i c t i, a. a c t u s), bruges i
strafferetten om det tilfælde, at en forbrydelse rammer
en anden end den, mod hvem den er rettet (A. sky der
paa B., men rammer C).
Ab«rrati5ll. l. I astronomien betegner a. den blot
tilsyneladende stedforandring, høist 20 buesekunder fra
middelstedet, som alle stjerner faar, fordi jorden løber
i en bane om solen med en hastighed (4 mil i sek.), som
ikke er helt forsvindende i forhold til lysets (40 000 mil).
En stjernes plads rykkes derved frem i den retning, jor-
den paa det givne tidspunkt har, ligesom et lodret fal-
dende regn tegner skråa vandstriber paa ruderne af et
kjørende jernbanetog eller stadig synes at komme skraat
mod den, der gaar i ring. De tilsyneladende stjerne-
baner gjengiver ganske jordbanens form, som tænkes
seet i de paagiældende retninger; ved ekliptikens pol er
de cirkler, andre steder ellipser, i selve ekliptiken der-
imod rette linjer, men det største gjennemsnit, 40 Vs
buesekund, er ens for dem alle. Opdagelsen af denne
a. skyldes Bradleys undersøgelser af stjernen f i Dra-
gen 1725—27. 2. A. (i optiken), se Afvi geise.
Abersychan [æb9sik9nj, by i Monmouthshire, Eng-
land. 18 000 indb. Kul- og jerngrubcr, jernverker.
Abert, Johan Joseph (1832—), født i Bohmen,
tidligere hofkapel mester i Stuttgart, har komponeret en
symfoni, den symfoniske digtning «Kolumbus», operaerne
«Anna von Landskron», «Kong Enzio», «Astorga» etc.
Aberystwlth [æbarfshvip], havneby og bekjendt bade-
sted i Cardiganshire i Wales, ved Ystwith's udløb i Car-
diganbugten. 8 000 indb. University College of Wales,
et nationalt universitet for Wales, grundedes her 1872.
Abeschr, nyere hovedstad i den store stat Vadai i
Mellemsudan i øst for Tsadsjøen, ved karavaneveien
fra Khartum gjennem Kordofan og Dar For. Den
første europæiske reisende her, Vogel, blev myrdet (1856).
Aberdeen — Abesslnlen
44
abstéme ;r:. abstemioiis (<^|,
afholdende.
abstenlr (ij afhoide.
abstention {e, & jr: f. ur-
hold(enhed); aflioldclse, ikkedd-
ta|(else.
absterge :c\ absterger £ ud-
vaske, rense.
abstergent ;e; & fj (m) ren-
sende (middel).
abstersion le) & (?) f, rensning,
udvoskning.
Absticn f m, stukket kopi, af-
tnk: tapning.
abstinence 9' & (?). uHioIden-
hed. afholdelse ifra).
abstract c abstrakt (begreb);
udtog. Vb. afsnndre, bringe i ud-
tog; sy;vle.
Ab esse ad posse (lat.), fra at være (kan der logisk
sluttes) til at kunne, d. e. en sags virkelighed beviser
dens mulighed, medens det omvendte ikke gjælder.
Abesslnlen (arab. el Habesch, i herskerens nuvæ-
rende titel Æthiopien), rige i Østafrika, med endnu ube-
stemt græuse mod syd (mod Britisk Østafrika), hvorfor
fladeindholdet ikke kan fastslaaes med nøiagtighed; det
turde være mindst 800 000 km.* med 8 mill. indb. Det
begrænses i vest af Sudan, i nord af Eritrea (i tal.),
støder mod øst til italiensk og britisk Somaliland. 1 syd
er (1906) Abessinien vistnok rj^kket frem til Rudolf-sjø
og Galla-landene besat af abessinske tropper. — Det
egentlige Abessinien danner et meget stort (over 200 000
km.*), 2 — 3000 m. høit plateau, som falder meget brat
af, særlig mod øst. Det er gjennem skaaret af dybc
kløfter og dale, og henover plateauet stryger bjergrygge
med mange høie toppe, den høieste, Ras Daschau, 4 620
m. (smlg. Mont Rosa i Schweiz 4 638 m.). Talrige isolerede
klipper (amba), som ofte benyttes som skanser. Den
abessinske høividde synes at hænge sammen med det
søndenfor liggende østafrikanske indsjøplateau ved den ca.
300 km. brede lavere Qeldvidde omkring Rudolf- og
Stefanie-sjøerne. Den vulkanske virksomhed, som i sær-
lig grad har bygget op det østafrikanske plateau, præger
i fremtrædende grad Abessinien, hvis østkant bærer smaa
kratere, som endnu er i virksomhed. I kystlandet uden-
for østranden (i Danakil- el. Afar-landet) ligger flere
vulkaner, som har været virksomme i det forløbne aarh.
Ved sydenden af Rudolf-sjøen hæver sig en virksom
vulkan. — Af elvene er de vigtigste: Abai (den Blaa Nils
øvre løb), med bielven Didessa fra KafTa paa venstre
(s.) bred og flere andre biel ve paa høire bred fra Abes-
siniens østrand, og Atbara, Nilens sidste større tilløb,
med bielven Setit (Takassen). Havasch fra Schoa mun-
der i den afløbsløse depression (174 m. lavere end det
Røde havs speil) nedenfor østranden og indenfor Tad-
jurabugten, og i syd rinder Omo gjennem Kafla til
Rudolf-sjøen. Ingen af elvene er farbare. Den største
sjø i det egentlige Abessinien er Tana (3 000 km.');
endnu større (9 000 km.*) er den afløbsløse Rudolf-sjø.
— Klimaet i de lavere egne er tropi.sk med dobbelt
regntid, i de mellemliggende nærmest som i Sydeuropa,
medens de høiere regioner har en lav temperatur med sne
om vinteren. Dyreverdenen og planteriget staar i forhold
hertil, idet der i de lavere egne findes alle Europas hus-
dyr (svinet dog undtaget) og af vilde dyr løver, sjakaler,
hyæner, aber, pantere, elefanter, zebraer, giraffer, anti-
loper og gazeller samt slanger af uhyre størrelse o.s.v.
Af planter avles bomuld, indigo, safran, sukkerrør, kaffe,
flere arter af gummitræet, baobab-, tamarinde- og rici-
nustræet, foruden en mængde medicinske planter. I de
mellemste regioner avles særlig vin, dadler og forskjel-
lige kornsorter. Høilandet har lidet skog, men store
græsmarker, og her trives særlig hornkvæg, gjedcr og
sauer. Rovdyrene trængcr ikke herop. Af mineralier
findes stensalt (i stænger brugt som mynt), stenkul (som
dog ikke udvindes) og guid (i Tigrc). Hovednæringsveie:
agerdyrkning og kvægavl. Industri og handel af liden
betydning. Der udføres huder, elfenben, gummi, kvæg,
kafl'e. Der indføres foruden bomuldsvarer, som er hoved-
artikelen, bl. a. fyrstikker. — Abessinien er helt en ind-
for-
abstracted (e) afsondret;
flnet: dtstrait: dunkel.
abstraction le) & ;?) f, abstrak-
tion : adspredthed.
abstractiveness (e) abstrak-
tion ; dnnkelhed. spidsfindighed.
abstrahere — (t) abstrahieren
— e) abstract — (f; abstroire.
abatraire /'ubstraiiere. se bort (Va.
abstrait r; abstrakt.
abstrakt - ® abstrakt - (^
(in tile) abstmct - (f) abstrait.
abstrelchen (t) a(htr>'ge ; ataage ;
flyve bort.
abatreifén ø str>Ke af. af-
krænge.
Abatrlch T) m, det nMrøgne.
aftkummede: ^'adrag.
abstrus (jt), abstnise ^ dun-
kel, uforstaaelig.
45
Abeasinøke brønde— Abljå
46
landsstat, dets naturlige havne, Massaua, Assab, Djibuti
O.S.V., tilhører fremmede magter. Det naar heller ikke
frem til selve Nilen. Der er postforbindelse med Djibuti
ved Tacyurabugten. Fra denne by er (1903) aabnet en
smalsporet (1 m.) jernbane (ledsaget af telegraf- og tele-
fonledninger) sydover op til Dire-Dauah (Addis Harrar),
306 km. ; op til det 1 850 m. høitliggende Harrar
skal herfra kun lægges kjørevei. Banens fortsættelse er
planlagt vestover til Addis Abbeba (med den Hvide Nil
som fremtidigt maal). — Riget bestaar af landskaberne
Tigré, Amhåra, Godjåm, Schoa og Kaffa, hvortil kommer
det af Menelik erobrede Harrar, gallaernes lande og
andre landskaber i syd. De gamle hoveddele udgjør
provinserne Begemder og Gondar, Edsju og Tigré, Wollo,
Arussi, KafTa, Godjam og Djimma. Vigtigste byer: den
nuværende residensstad Addis Alam; hovedstad Addis
Abbeba med 50 000 faste og ca. 30 000 skiftende ind-
byggere; Adua (2 000 m. o. h.\ fordum hovedstaden i
Tigré; Aksum, Gondar, fordum hovedstad i Amhara (øde-
lagt 1888); Ankober, den tidligere, og Antotto, den nu-
værende hovedstad i Schoa; Harrar; i Godjam Monkorer
og Javisch. — Kjernen af befolkningen er de egentlige
abcssiniere, et folk af ægyptisk-libysk type, blandet med
arabere og negere. De er velbyggede folk af brun, hos
de høiere stænder næsten lys hudfarve. Sandsynlig-
vis har der i gammel tid fundet en ind vand ring sted fra
det sydvestlige Arabien, hvorfra Abessinien har faaet
kultur og sprog. Kristendommen indførtes allerede i
det 4 aarh. (330 af Frumentius og Odesius), og fra den
tid stammer brugen af navnet Itjopja (Æthiopien) særlig
om denne del af Afrika. (Se forøvrigt art. Abessinske
kirke.) Foruden kristne findes der muhammedanere,
jøder og hedninger. — Det ældgamle rige A. stod indtil
midten af det 18 aarh. under et fællesoverhoved(«Negus
Negesti», d. e. kongernes konge) og statholdere (Rås),
men blev 1831 delt i flere selvstændige stater: Tigré,
Amhara og Schoa, senere ogsaa Godjam og KafTa. 1853
cn)brede høvdingen Kasa fra Amhara hele landet og
kaldte sig Theodor I, men hans haarde behandling af
de kristne missionærer gav anledning til en engelsk
ekspedition, og efter general Napiers indtagelse af fæst-
ningen Magdala 1868 dræbte han sig selv. 1872 svang
statholderen over Tigré sig op til negus under navnet
Johannes, forsvarede sig med held mod angreb fra Ægyp-
ten (1876), men faldt 1889 mod mahdisterne (de nu-
biske fanatikere). Nu hjalp Italien Menelik af Schoa
paa tronen. Men Menelik vilde ikke anerkjende det
italienske protektorat, og Italien maatte efter en uheldig
krig nøie sig med kystlandet ved Massaua. Merkelig
nok har Rusland søgt at gjøre politisk indflydelse gjæl-
dende i Abessinien. — Abessiniens udforskning i nyere tid
skyldes særlig mænd som Bruce (1770), Krapf, ROppell
(1831—34), brødrene d'Abbadie (1837—48), Munzingerog
v. Heuglin o. fl. i 1860-aarene. Efter ophøret af krigstil-
standen under neguserne Theodor og Johannes er Abes-
sinien blevet bereist og beskrevet af Rohlfs, M. Hart-
mann, Cecchi, Paulitschke, Wickenburg, v. Erlanger, du
Bourg de Bozas. Grev Teleki var det, som paa sin reise i
slutten af 1880-aarene fandt Rudolf- og Stefanie-sjøerne.
Abessinske brønde anlægges ved, at et rør, som
løbcr ud i en spids med gjennemboringer, drives ned i
Abstnféii-abiirteileB
jorden til grundvandet. Våndet suges med en pumpe
direkte fra jorden ind i røret. Anvendes i Norge bl. a.
i Elverum. 1 større udstrækning anvendt for første
gang under englændernes felttog i Abessinien 1868.
Abessinske kirke tæller over 3 mill. kristne. De
første missionærer var Odesius og Frumentius, omkr. aar
330. Senere fortsættes missionen af koptiske munke, og
i slutn. af 5 aarh, er landet væsentlig kristnet Lige-
som den koptiske kirke hy Ider den abessinske mono-
fysitismen. Paa grund af landets isolerede beliggenhed
findes mange oldkirkelige skikke bevarede. Bibelen er
oversåt paa landets sprog geez, af folket kaldt æthiopisk.
Det nikænske symbol bruges istedetfor det apostoliske.
Kirken styres af en af Ægyptens patriark udnævnt
«albuna» (vor fader), som er kopter. De talrige klostre
styres derimod af en indfødt «etschégé». Gudstjenesten
bestaar i salmesang, oplæsning af bibelske og liturgiske
afsnit og bønner, fortrinsvis rettede til englene. Jomfru
Maria og helgener. Oplysningen staar ikke høit. Ved
siden af landskirken findes forskjellige sekter.
Abgår (d. e. den store), almindelig ti tel for fyrsteme
af Edessa i Osroéne (det nordvestl. Mesopotamien), fra
137 f. Kr. til 216 e. Kr. Mest belgendt er A. Ukama
(d. e. den sorte), hvem man har tillagt en brevveksling
med Kristus; den er bevislig uegte.
I Abgeordneter (t.), repræsentant i de tysktalende lan-
I des nationalforsamlinger. Andet kammer i Preussen og
I Østerrige kaldes Haus der A.-n.
I Ab hine (lat.), fra denne tid, fra nu af.
I Ab hodlerno (lat.), fra idag af.
Abhorrers [æbhå'r9zj, partinavn for de engelske
royalister under Karl II (1660—85). De tilkjendegav
stadig gjennem adresser og petitioner sin afsky for
republikanerne. A. blev stammen i det senere toryparti.
Abib (hebr.), «modnende aks», den første maaned i
jøderues aar (den maaned, i hvilken de vandrede ud
af Ægypten), sidste halvdel af mars og første halvdel af
april, byghøstens tid (2 Mos. 13,4).
Ablch, Wilhelm Hermann(l 806—86), t. naturfor-
sker og opdagelsesreisende, 1842 professor i Dorpat og
fra 1853 medlem af videnskabsakademiet i St. Peters-
burg og snart derefter russisk statsraad. Fra 1877 levede
han i Wien. Han foretog flere reiser i Kaukasuslandene,
Armenien og Persien og leverede flere udmerkede natur-
videnskabelige afhandlinger, hvoraf de fleste er udkom-
met i Rusland.
Abichity et grønt, «straaligt» mineral opkaldt efter Abich.
I Det bestaar af vandholdigt kobbcrarsenat og kaldes ogsaa
ofte straalerts, findes i Cornwall og Sachsen.
I A'bies, Abieta'ceæ, se Gran, G r a n f a m i 1 i e n.
I Abiétinsyre (Ci^HggOa), en organisk syre, der inde-
I holder kulstof, vandstof og surstof og smelter ved 139 °,
I er den væsentlige bestanddel af almindelig harpiks
(kolofonium).
I Abigall, Nabals hustru, afvergede ved sin kloge op-
! træden Davids hevn over hendes gjerrige mand. Efter
I Nabals død egtede hun David (se 1 Sam. 25).
I Abljå, Rehabeams søn og efterfølger paa tronen i Juda
rige. Førte krig mod Israels riges konge Jeroboam med
[ vekslende held (1 Kong. 15; Krøn. 13). — Navnet for-
{ øvrigt ikke ualmindeligt i det gamle testamente.
abatofefl ©IcfCge, sKJieretnippe-
% 1« eller I etmger : afskygge, nuanoere.
Absturz (f) m, nedatjTtning,
fald : skrent, brink.
abstfltzen ø afotive.
absurd (^. absurde ® urime-
lig, ufomonig, absurd.
absurdité (?) r. absurdity ^
uriinelighed.aromuft; fomuftstridlg-
hrd..
Abt ® tn. abbed.
Abtei {^ f. abbedi.
Abteil <t) m, del, andel, apanage.
abteufen (X) afdybe. sænke.
abthun 0 tåge ar. lægge af:
dræbe, slan llxjel; gjøre det af
med. afskaflé: afgjøre.
Abtissin T) r. abbedisse.
abtttnen >?; nfskygge, nuancere.
abttften [ij døde, spiege.
Abtrag {?) m. nedrivnlng, ryd-
ning; aflald; afdrag; erstatning;
afbræk.
abtragen (i) b.^pre bort: r\dde;
nedrive; afbetale; slide.
abtreiben t) drive bort; af-
drive (en skog); nfgnesse; over-
anstrenge; drive af (om skib).
Abtrieb .t; m, afdrivdlng, hugst ;
odelsret; buherd fY^ stølen.
- I Abtrlfk (t) f, ret Ul havnegang;
løsningsret, odelsret.
Abtritt 0 m, ahrtedelae; vand-
hus, privet.
abtrilnnig ® troløs, fhifalden,
oprørsk.
abundance (e) overaod.
abundant (o) rigelig, overflødig.
abnrteilen 0 fradømme ; døm-
me afgjørende, tversikkertomnoget
47
abna— Abzdohen
Ablld (forældet dansk), æbletræ, samme ord som n.
dial. apal (oldn. apaldr),
Abildgaard, gammel dansk adelsslegt, der allerede
nævnes i det 13 aarh. og uddøde med Eggert A. 1705.
Abildgaard, Nic. Abraham (1743—1809), d. maler,
indtog gjennem en aarrække en central stilling i den
danske kunst ved hjælp af sin myndige personlighed,
sin omfattende dannelse, sin stilling som akademiets
direktør og sin fremragende lærervirksomhed. (Thoi^
valdsen og Eckersberg var hans elever.) Som maler er
A. en udpræget eklektiker. Han mod tog i ungdommen
uudslettelige indtryk af den italienske kunst, senere
gribes han af interessen for antiken, og hans arbeider
udmerker sig mere ved grundig gjennemførelse og høie
intentioner end ved umiddelbart malerisk liv.
Abildgaard, Peter Christian (1740— 1801), d.læge
og veterinær, stifter af den danske veterinærskole. A.
aabnede 1773 efler forberedende studier i ind- og udland
sin vetr.skole under meget beskedne forhold paa Ghri-
stianshavn, men i 1776 overtog staten skolen med A. som
leder, og her udfoldede han nu til sin død en stor og
rig virksomhed, idet han ikke alene lagde grunden til
den danske veterinærvidenskab, men tillige beskjæftigede
sig med naturvidenskabens forskjellige grene og herved
viste sig som en fremragende forsker, hvis mineralogisk-
kemiske, zoologiske, fysiologiske og fysiske arbeider ikke
mindre end hans veterinære skaffede ham et anseet
navn saavel i ind- som udland. [B. Bang: cMaanedsskr.
for dyrlæger» XII, 441.]
Abildgaard, Søren (1718— 91\ n. tegner, død i
Kjøbenhavn. Han blev 1755 ansat som kgl. dansk arkiv-
tegner og har i denne egenskab udført en række paa-
lidelige tegninger af danske fortidsminder.
Abime'lek, søn af dommeren Gideon, myrdede sine
brødre undtagen én, Jotam, og lod sig udraabe til konge.
For at hindre kongevalget fortæller Jotam da fabelen
om trærnes kongevalg. Efter nogle aars forløb bliver
A. dræbt paa to^et mod den oprørske by Thebes (Dom. 9).
Ablngdon (æbingd9n), by i Berkshire, England, ved
Ock's udløb i Themsen. 6 500 indb.
Ab inrtio (lat.), fra begyndelsen af.
Ab inøta^ntia, egentlig a. i. absolvere, frikjende, bru-
ges om det tilfælde, at en kriminel undersøgelse afsluttes
af mangel paa bevis.
Ab IntestatO bruges om det tilfælde, at en arv for-
deles efter lovgivningens regler og ikke efter testamente.
Stammer fra romerretten, hvor testamentsarv var det
sedvanlige, hvorfor arv efter loven udtryktes ved det
negative: ikke efter testamente.
Ablogéneslø (græ.), hypotesen om selvdannelse (gene-
ratio æquivoca) af organismer, enten direkte af uorga-
niske stoffe (autogoni) eller af forraadnede organiske
stoffe (nekrobiose). I ældre tider an toges selv større dyr,
f. eks. mus, frosk o. s. v., at være selvdannede. Medens
læren i den sidstnævnte skikkelse nu er fuldstændig for-
ladt, hævder enkelte nutidsforskere, at livets mindste, i
mikroskopet usynlige former opstod og stedse opstaar af
uorganisk stof. Endnn har hypotesen væsentlig en teo-
retisk, filosofisk betydning (for udviklingsteorien, s. d.).
Abipdn, en engang kraftig sydamerikansk rytter-
stamme, der længe var frygtet af spanierne for sine rø-
Ablld— Abnormøkolevæøenet
48
abna (?) m. tnisbrug: viidr«-
relse.
abnse @ mlsbrug; ukTcmaord,
Vb. mlsbruge; udslOcIde, haane.
abuaer (?) mlsbruge: bednige,
■kulTe.
abnsif ®, abuaive (e) lovstri-
dig, mlsbnigellg, urigtig, grov.
aibiiaive language ^ skjeldsord.
grovheder.
abuslveneas (p: sKJendelyvt,
grovhed.
abnt ^ grtrnse (op til), hvile
(paa).
abntment (e) hvcelvingspille;
vederlag.
abuttal ^> endekant: grænse-
Jord.
abut<t>ér (f sammenrøie: kaste
lod om. hvem som skal begj-nde.
verske streiftog over hele det sydlige Chaco, indtil den
1747 samledes i kolonier. Den er nu sandsynligvis uddød.
I sproglig henseende tilhører den Guaikurugruppen (s.d.)
Abitnrie^llt (ny lat), «afgaaende»; i Tyskland: en fra
en skole til en høiere undervisningsanstalt afgaaende
elev. A. -eksamen, afgangsprøve, holdes som hos os
ved skoleme.
Abjatar, den eneste af den aronitiske presteslegt, der
undslap den hevn, Saul paa grund af skinsyge mod
David iverksatte mod Nobs presteskab. A. følger i lang
tid David, men afsættes tilsidst fra sin ledende stilling,
da han modarbeider Salomos valg til konge og arbeider
for Adonia.
Abjndioére (lat.)» f^algende, fi*adømme; abjudika-
tion, fraHjendelse ved dom, retslig fradømmelse.
Abjuratidn (lat.), benegtelse, afsvergelse. Abjura-
tions-ed kaldtes i England den ed, som alle geistlige
og verdslige embedsmænd 1689 maatte aflægge paa ikke
mere at støtte den fordrevne konge Jacob II.
Ablationsteorien (lat. auferre, føre bort), en ældre
strafferetslig teori, som til fuldbragt tyA^eri krævede, at
den stjaalne gjenstand var bragt bort fra gjerningsstedet.
Den nu herskende apprehensions teori anser det
for nok, at tyvegodset maa siges at være kommet i
tyvens besiddelse.
A^blativ, kasus, som betegner handlingens udgangs-
punkt (arisk, italisk, finsk), se Nomen.
AblegSre (lat), afsende i et erende, landsforvise. —
Ablegåt, sendebud, paveligt sendebud af 2den rang;
i den ungarske rigsdag en magnats stedfortræder. —
Ablegation, sendelse, bortvisning.
Ablegøler synes en sammenblanding af abeleier og
det vulgære gøL
Ableøi'niOV, Aleksander Onisimovitj (1742—
83), rus. forfatter, bekjendt for sit syngestykke og folke-
livsbillede «Mølleren».
Abnaki, en gruppe Algonkinstammer (s. d.) i Ny
England-stateme og Nova Scotia: Etchemin, Passama-
quoddi, Penobscot Souriquois, Abnaki i engere forstand o. a.
Abnegatidn (lat.), benegtelse, vægring, fomegtelse.
— Abnegére, benegte, afslaa, fomegte.
AbnSr, Sauls overfeltherre. Efter Sauls død gjør A.
hans søn Isboseth til konge over en del af Israel. Kræn-
ket af Isboseth tilbyder han senere David sin tjeneste
og Isboseths rige, men dræbes under et paaskud af
Davids hærfører Joab.
Abnorm (lat. norma, regel), uregelmæssig, misdannet.
— Abnormitet, uregelmiessighed, afvigelse fra det
normale ; sygelig sjælstilstand. — Abnormanstalter
kaldes i de nordiske lande med et fælles navn anstalter
for blinde, døvstumme og aandssvage (idioter), herunder
skoler, hvori disse undervises, da de ikke kan deltage i
den almindelige skoleundervisning.
Abnormskolévæøenet hører ind under kirkedeparte-
mentet og ledes af en abnormskoledirektør. Skolerne
for døve, blinde og aandssvage er statsskoler (lovVe 1881
og */& 1896). Skoler for døve (af begge kjøn): eleveme
optages i Kristiania (Lindern) og Trondhjem. De bedste
forbliver her, medens efter 1 aar de næstbedste flyttes
til Holmestrand og Gløshaugen (ved Trondhjem) og de
mindre begavede til Hamar. Skoler for blinde i Kristi-
abwandeln (t) bøte (et ord).
abwarten ^ afvente; passe,
øgte, pleie.
abwHrta 0 nedad ; ned ; til siden.
abwlaaem ® draenere. tør-
•Tg;
Ibwefar 0 m. afkvergelse. be-
skyttelse modverge.
abwehren ø holde borte: >f-
bøde, af\-erge: beskytte.
Abwela ® m. atvisolng.
abweaend (D rvavKrende, borte,
abwiefeln Ø dmnpe, berolige.
Abwurf 0 m. antastelse: fvl-
ding: ancastning.
aoyamal ^ bundløa.
abyM (e) atønind. slug.
abzehren (f; hentKreCs).
Abzelcfaen ø n. igendetegn
distlnktion.
49
Abo— Abrabanel
50
ania og Klæbu, væsentlig barneskoler for begge, kjøn.
Eller en nu (1906) vedtaget plan skal skolen i Ri^stiania
gaa over til barneskole, kombineret med arbeidsskole for
voksne kvinder, og skolen i Klæbu flyttes til Strinden
og blive barneskole, kombineret med en arbeidsskole for
mænd (se Owesenske legat). Skoler for aandssvage :
Torshaug i Kristiania (for piger), Ekelund ved Bergen
(for gutter og piger) og Røstad ved Levanger (for gutter).
For vanføre er oprettet en privat arbeidsskole, «Sophies
minde» ved Kristiania, væsentlig bygget paa Oscar ITs
jobilæumsfond og dr. Willes legat.
Abo el. I bu, handelsplads i Øvre Guinea ved^Nigers
delta, i det britiske protektorat Sydnigeria.
Abolitidn, statsoverhovedets ret til at tilsige straffri-
hed for forbrydelser, der endnu ikke er paadømt (smlg.
Amnesti). Forslgellen fra benaadning er, at ved denne
eftergives idømt straf. Grundloven Igender ikke abolition.
Abolitioilfster, navn paa det parti i Nordamerika,
der kjæmpede for negerslaveriets afskaffelse. Det dan-
nedes allerede i slutningen af det 18 aarh., og B. Franklin
var en af dets vigtigste ledere. Etterat partiet i næsten
en menneskealder havde ført en temmelig upaaagtet
tilværelse, pustede W. L. Garrison gjennem udgivelsen af
ugebladet «The liberator» nyt liv i det, og fra nu af
virkede a. med stor kraft for slaveriets ophævelse.
Eflerat denne reform ved borgerkrigen 1861 — 65 var sat
igjennero, opløstes partiet 1870. — Som a. betegnes ogsaa
de, som arbeider for afskaffelsen af den «reglementerede»
prostitution (s. d.).
Abomasnø, løbemave, se Drøvtyggere.
Aboméy fr. kolonibesiddelse (distrikt og by af samme
navn) i Øvreguinea, ved Dahoméjembanen, 100 km.
fra kysten, udgjør en del af Dahomé, som tidligere var
et uafhængigt negerrige med A. som hovedstad. Byen
erobredes 1892 af franskmændene, og kong Behanziu
forjagedes. 1900 indlemmet i Frankrigs umiddelbare
kolonibesiddelser («Dahomé og dependencer»).
Abondance [abådå^s], by i Frankrig, departementet
Ovre Savoyen (Chablais), ved elven Drance. 1 400 indb.
Abonema, lidet havnested i Afrika, i britisk Sydni-
geria, ved River Sombrero (ø. f. Nigerdeltaet), 40 km.
ovenfor mundingen.
Abonnere, ved forudbetaling af en sedvanlig lavere
pris at erhverve sig retten til visse nydelser, f. eks.
koncerter, teaterforestillinger; forpligte sig til deltagelse,
holde, f. eks. tidsskrifter, dagblade. Abonnement
[ahonmå'], forhaandskjøb, forudbestilling. Abonne'nt,
en der abonnerer.
Åbor, den alm. a. (perca fluviatUisJ, en i Europas
fersk- og brakvand hyppig fiskeart, som tilhører abor-
familien (percidæ), frigjellede benfiske uden luftgang
fra svelg til svømmeblære, og hvis forreste rygfinne-
straaler er pigstraaler. Legemet er regelmæssig fiskefor-
met og beklædt med ru, bagtil takkede skjæl. Familien
tæller ca. 60 slegter og ca. 500 arter, der er rovfiske
og findes i alle verdensdele, rigest i tropeme, saavel i
havene som i ferskvand. Foruden to i havet sporadisk
paatrufne arter, havaborren (morone labrax) og kjæmpe-
aborren (polyprion Americanus), findes i Norge 3 arter
af familien, nemlig den almindelige a., gjørsen og hor-
ken, alle i ferskvand; dog træflfes de to første undtagel-
alntehen (f) aftnekke. ftvlnek-
ke: flåa. Bknelle; tappe; afliegge;
ta^ aftrvk af: drage bort.
abzlelen ® aigte til.
Abzog 0 m. bortgang. afMae;
afløbnvnde; fradrag: aftryk. Ab-
zugsbogen 0 m. korrekturark.
aeablt ff) m. bonitet, kaliber.
acacia (^ aø m. akada (gum-
mi).
aoademlc @ akademiker, pla-
tonisk flioøof; student.
aeademic(al) @. académique
(?) akademisk, korrekt.
academlclan®, académlcien
(f) m, akademiker, medlem af et
abziefaen—aoeaparenent
sesvis ogsaa i brakvand. Vor almindelige a. er let at
kjende paa sine to rygflnner og mørke tverbaand; iøvrigt
veksler farven efter opholdsstedet (f. eks. meget mørk i
skogsjøer med torvbund). Den er almindelig udbredt i
landets sydøstlige dele og paa sydkysten til Lindesnes,
især i lavlandet, men mangler paa hele vestkysten og
videre nordover til Tromsø amt, hvor den forekommer
sporadisk; i Finmarken er den atter hyppig i nogen
afstand fi^ kysten. A. er en graadig rovfisk, der oftest
lurer paa byttet, dækket mellem sivene ved sin farve-
tegning. Den er seiglivet, taaler lange forsendelser og
har velsmagende kjød. Æggene lægges om vaaren, de
afsættes i en lang sammenhængende traad, der ophænges
mellem vandplanter og grene paa grundt vand, i antal
fra 80 000 til 300 000.
Aborgræø, vandaks (potamogeion), slegt af aborgræs-
familien (potamogttonaceæ), Vandplanter med oftest
baade nedsænkede og svømmende blade og med uanselige,
4-tallige, nøgne blomster i aks, som under blomstringstiden
dukker op af vandfladen. I vort land 15 arter, hvoraf
de almindeligste : p. natans, p. gramineus og p, rufescens.
Ab orfgine (lat), fra begyndelsen af. AborTgines,
et folk, der har levet i sit land fra de ældste tider;
bruges om et lands oprindelige befolkning, urfolk; ro-
merne brugte navnet om et sagnfolk, der skulde være
vandret ind i litium og der have antaget navnet latiner.
Abo^rt, misfødsel, svangerskabets afbrydelse før foste-
ret er levedygtigt, før den 28de svangerskabsuge. A. fore-
kommer hyppig, en paa hver 5 — 6te normale fødsel, i
regelen i 6 — 12te uge, oftest hos kvinder, der har født før.
Aarsagerne kan dels være lokale: sygdomme i kjøns-
organerne (særlig livmoderen), nyreme, hjertet o. s. v.,
dels universelle: akute og kroniske infektionssygdomme
(syfilis). Undertiden er aarsagen sterke bevægelser, som
dans, cykling o. 1., eller sindsbevægelser. Anledningen
kan ogsaa være sygdom hos fosteret. — A. er ledsaget
af sterke blødninger og er ofte farlig i sit forløb. —
Abortere, at føde for tidlig, før den 28de uge. —
Abortivmidler, fosterfordrivende stoffe eller lokale
behandlinger for at fremkalde fødsel; ofte efterfulgt af
farlige sygdomme.
Abortivt forløbende sygdomme er saadanne, hvor
symptomeme er lettere og mere kortvarige end almin-
delig, f. eks. abortiv tyfus med let feber og etpar ugers
sygdom. A. kur, en behandling, ved hvilken man søger
straks at stanse og helbrede en sygdom i dens udvik-
ling, f. eks. ved ætsning, brækmidler, svedekur.
About [abå], E d m o n d (1828—85), fr. forfatter, skrev i
1850 — 60-aarene en række meget læste romaner og for-
tællinger: «Les mariages de Paris», «Le roi des mon-
tagnes», «Trente et quarante», <L.'homme å Toreille
cassée», «Le oas de M. Guérin», «Madelon» o.s.v. Fra
begyndelsen af 1860-aarene knyttedes han til «Opinion
nationale», hvor han regelmæssig leverede artikler over
dagens spørsmaal. Siden skrev han i «Le soir», indtil
han i 1875 sammen med Sarcey grundlagde «Le XIX
siécle». En af hans sidste bøger, «Roman d'un brave
homme» (1880), var rettet mod naturalismen.
Ab OVO (lat.), «fra egget», d. e. fra begyndelsen.
A. Br. (bot.), forkortelse for Alexander Braun.
Abrabanel, se Abravanel.
ausadémisme
korrekthed.
8'aoagnarder ($
kukkelure.
m, akademisk
dovne sig.
académie 0 f. a<uideny ©
akademi, laerd selskab.
académiserd) tegne ener model.
acaiou (?) m. mahognltne.
acalephana@ pl (lool.) mameter.
8'acalifburchonner ® sætte
sig overskrævB.
acanthe (xj m, acanthns ©
akantus(slrat).
acare ® m. mldde.
acarlåtre (?) sint, ilsk.
acarlåtreté ® r, sinne.
accablement ® m, overvæi-
delse, nedtrykthed.
aooabler (?) oTer\'ælde. orer-
mande, trykke.
accalmle ® r. pusterum.
aceaparement (B m. op
KJøb.
aecaparer— accessiblllty
51
Abracadåbra— Absalon
52
. B.
B.
Abracadåbra, trylleformular, som tidligere brugtes
mod feber. Skreves paa
et firkantet stykke papir,
der bares om halsen. Nu
betegner a. meningsløst,
intetsigende snak. Hol-
berg har skrevet en
R. A. C. A. D. A. B. R. A.
. R. A. C. A. D. A. B. R.
R. A. C. A. D. A. B.
A. C. A. D. A.
C. A. I).
A.
komedie A., en satire mod overtro.
Abraham, opr. A bram (1 Mos. 17, 5), hebræernes
eponym og ifølge Mosebøgerne Israels stamfader, der af
Gud faar befaling til at forlade sin hjemstavn, Charan,
og drage til det land, som Gud vil vise ham, ledsaget
af forjættelsen : «1 dit afkom skal alle Jordens slegter
velsignes.» Med sin hustru Sara og sin brodersøn Lot
drager han til Kanaan, hvor han lever som nomade.
Her slutter Gud pakt med ham (1 Mos. 1 7, 7), og som en
stadfæstelse paa denne faar A. ifølge Guds løfte i sin
alderdom sønnen Isak. A.s sterke, prøvede tro har gjort
ham til et ofte anvendt eksempel til efterfølgelse; han er
tde troendes fader» (Rom. 4; Hebr. 11, 8 ff.).
Abraham a Sancta Clara, klostemavn, som
augustinermunken Ulrich Megerle (f. 1 644 i Baden,
d. 1709 i Wien) antog. Hans hovcdvirksomhed falder i
Wien, hvor han vandt ry som forfatter af opbyggelige
skrifter og især som prædikant. Han var i besiddelse
af en glimrende veltalenhed og var ikke bange for paa
en vittig maade i sin forkyndelse at revse selv de
høieststaaende i sin samtid.
Abraham Brodersøn af den hallandske slegt Baad,
stod i høi gunst hos Margrete Valde marsdatter og fik
store forleninger i Danmark og Sverige. Han var for-
hadt i Sverige og maaske ogsaa i Danmark paa grund
af sine udsvævelser. 1410 ledsagede han Erik af Pom-
mern paa tog til Als, med gjorde sig her skyldig i
fredsbrud, maaske i voldtægt, og henrettedes 1410. Se-
nere har uhjemlede sagn gjort A. til Margretes elsker.
Abrahamiter. l. En efter Abraham fra An-
tiokia opkaldt kjættersk sekt i 9 aarh. (negtede
Kristi guddom). 2. B6hmiske deister fra ca. 1780, som,
efter egen paastand, havde samme tro som Abraham før
omskjærelsen. Af bibelen holdt de kun fast ved troen
paa én Gud, fadcrvor og de ti bud.
Abrahamson, August (1817—98), sv. handelsmand,
grundlægger af sløidskolen ved Nåås.
Abrahamson, Verner Hans Frederik (1744—
1812), d. officer og forfatter, lærer ved artilleriskolen og
landkadetakademiet. Sammen med Rahbek og Nyerup
samlede han «Udvalgte danske viser fra middelalderen >
(1812 — 14). Af hans digte kan nævnes: «Min søn, om
du vil i verden frem».
Abra'ntes. l. Gammel befæstet stad i provinsen
Estremadura i Portugal, ved elven Tejo, som er seilbar
herfra. 7 000 indb. St. Vincentiuskirken, en af landets
største og prægtigste kirker. 2. By i den brasilianske
provins Bahia.
Ab rantes [abråtds], hertug af, se Junot.
Abrasidn betegner havets nivellerende arbeide paa
en kyst, som befinder sig i sænkning. Brændingen vil
rydde afveien alle ujevnheder, og landets overflade vil
fremtræde som et plan, der skraaner langsomt indover;
dette kaldes et abrasionsplan.
Abraiim ; abraumsalte (stassfurtersalte) kaldes en
række af havet afleirede salte, der findes i mægtige lag
i Stassfurt over det almindelige stensalt. De vigtigste
er: k i es er it, karnallit og kai nit. De bestaar
af klorkalium, klorkalcium, klormagnesium o.s.v. sam-
men med sulfater af kalium, magnesium, kalcium o.s.v.
Anvendes til udvinding af forskjellige kaliumforbindelser
og som gjødningsstof. '
Abravanel, Isak, jødisk flnansmand, f. 1437 i Lissa-
bon, tilhørte ifølge traditionen Davids slegt. 1483 maatte
han flygte til Spanien, hvor han blev Ferdinand den
katolskes raadgiver i finansvæsenet. Paa grund af jøde-
forfølgelser 1492 maatte han forlade landet, opholdt sig
en kort tid i Neapel og døde i Venedig ca. 1508. Af
hans sønner er Joseph A. i Ferrara bekjendt som læge
og Samuel A. som neapolitansk finansmand. Den
sidstes hustru Benvenida var bekjendt for sin klog-
skab, religiøsitet og velgjørenhed, og hendes hus var et
samlingssted for kristne og jødiske lærde. Den ældste
af Isaks sønner Leon Hebreo el. Medico var livlæge
hos vicekongen af Neapel. I Venedig skrev han paa
ital. «Samtaler om kjærlighed » .
Abra^xas (abrasax), mystiske ord skrevet med græske
bogstaver, der findes paa gemmer fra 2 aarh. e. Kr. og
skal være en gnostisk betegnelse for det høieste væsen.
Paa abraxasstenene er i regelen ogsaa et gudebillede
med hanehoved, slanger som ben el. 1.
Abrin, se A brus.
Abrod, se Malurt.
Abrogére (lat.), afskaffe, ophæve; abrogation. af-
skafTelse, ophævelse (af love).
Abrolhos [abrålos], 1. Santa Barbara-øen. udenfor
Brasi liens kyst ved Caravellas, er egentlig en del af det
store sandstenrev, som ligger langs kysten her. 2.
Øklippe ved Geelvink-kanalen v. f. Australfastlandet, 150
km. v. f. Geraldton.
A. Brong. (bot.), forkortelse for Adolphe Brongniart.
Abnidba'nya, by i den vestlige del af komitatet
Nedre Weissenburg (Als6-Fehér) i Siebenburgen. 3 000
indb.
Abru'pt (lat.), afbrudt, uden sammenhæng, pludsclig.
AbruSy tropisk slegt af de erteblomstredes familie.
Frøene af a. præcatorius er skarlagenrøde med en sort
plet og bruges til smykker under navn af «krebseøinc»
el. «jeqvirity-frø».
Abru'zzeme, hertugen af, se L u i g i A m a d c o.
Abru'zzeme. 1. Landskabet Abruzzi e Molise i Mel-
lemitalien, fra Adriaterhavet op i Apenninerne, hestaar
af provinserne Aquila, Chieti, Teramo og Campobasso.
tilsammen 16 529 km.' med 1470 000 indb. Da det
bjergfulde og skogrige land ikke byder den tætte befolk-
ning tilstrækkeligt udkomme, faar udvandringen fra Ita-
Hen aarlig en stor tilstrømning herfra. 2. Et parti af
de midtre Apenniner, Apenninernes høieste parti, bl. a.
indesluttende Italiens høieste fjeldmasse Gran Sasso.
(Monte Corno 2 921 m.), gjennemskaaret af jernbanen fra
Sulmona langs Pescara, mellem Gran Sasso og fjeldet
la Msgella (Monte Amara 2 795 m.).
Absalon, Davids søn, blev forjaget fra landet, efterat
han havde dræbt sin halvbroder Amnon, men fik efter
nogle aars forløb sin faders tilgivelse. Dette lønnede
accaparer (F) opKJøbe. rive alt
til sig.
accapareur (f) m. opkjøber,
kornpuger.
accede [y), accéder $ tiitrrede,
gaa ind paa.
accelerate oX accélérer (f)
fremskynde, accélérée (f > f. ilpost.
accélérateunf;. acceleratlve
© IVemskyndende.
acceleration @, accéléra-
tion ® r, ft^mskyndelse : (maanens)
akoeleratlon.
accent @ ft (?) m. akcent, tone;
betoning, tonefald.
accent (c\, accentuate ic),
aocentuer (r) betone, fremhicve;
forsyne med akcent (tonetegn).
accentuation e) & (f) f, an-
bringelse af tonetegn; betoning.
accept (e), accepter (f) mod-
Uge: tåge til takke med.
acceptable (e) ft (?) antagelig;
(e) ogs. Kjærkommen, velkom-
men.
acceptance © modtagelse, an-
tagelse; akcept.
acceptant (?) m. acceptateur
Sm. accepteur f m, acceptor
modtager, untager, akceptant.
acceptation (f) r, antagelse,
overtagelse ; akcept(ering).
acception :?) f. betydning
acceptation @.
accéa if) m, acoeaa ^ adgang,
adkomst ; anfald (af svgdom, lldcn-
skab).
acceaalble ^j & [t) tilgjipngeiig.
acceaaibllity r^^ tilgjængeiig-
hed.
53
Absalon— Absolut maal
54
aecesslon — accolader
han, ærgjerrig som han var, med at søge at støde sin
fader fra tronen. A. blev dræbt af Joab (2 Sam. 13—18).
Absalon, sen af Asser Rig og broder til Asbjørn (Es-
bern) Snare, f. ved Sorø 1128, d. sammest. 1201. Valgtes
1158 til biskop i Roskilde, men var tillige sjælen i to-
gene mod venderne. 1159 afslog han deres landgang
paa Sjælland i nærheden af Korsør. 1169 erobrede han
deres faste borg Arkona paa RQgen og tvang indbyggerne
til at omvende sig til kristendommen, hvorpaa øen blev
lagt ind under Roskilde stift. Kort før havde han an-
lagt et slot ved fiskerleiet Hafn og derved lagt granden
til Danmarks senere hovedstad. 1171 gav han den sjæl-
landske kirkeret og var medarbeider paa den af erke-
biskop Eskil 1162 givne skaanske kirkelov. 1177 blev
han selv erkebiskop i Lund, men fik af paven tilladelse
til tillige at beholde Roskilde bispestol. Sin store in-
teresse for munkevæsenet viste han ved at indkalde
cisterciensermunke fra Esrom til det af hans fader og
farbroder oprettede Sorø kloster, ligesom han stadig stod
i venskabelig forbindelse med abbed V^ilhelm, som han
1165 indkaldte fra Frankrig for at reformere munke-
væsenet i Danmark. I fuld overensstemmelse med tan-
ken om kirkens absolute adskillelse fra alt verdsligt
kjæmpede han for cølibatslæren og gjorde alt for at ind-
føre bispetienden, skjønt han vidste, hvor forhadt den
var af bønderne. Modsætningen førte tilsidst til et op-
rør, som Valdemar den store dæmpede i det blodige
slag ved Dysiebro 1181. Ogsaa Knud VI maatte hjælpe
A. mod de skaanske bønder. For Knud VI var A. den
trofaste raadgiver, særlig overfor Fredrik Barbarossas
ublu fordringer, og det var ham, der 1184 slog keiserens
lensraand hertug Bugislaus af Pommern i sjøslaget ved
Rugen. A. interesserede sig sterkt for Danmarks historie,
og det var paa hans opfordring, at Sven Aggesen og Saxo
skrev sine verker. — 1902 reistes Bissens rytterstatue af
A. paa Højbroplads i Kbh. I Kbh.s raadhus er der en
A.-statue i forgyldt drevet kobber. [H.Olrik: «Valdemar-
tidens kirkemagt og kongedømme», Kbh. 1895.]
Absalon Pederssøn (Beyer) (ca. 1530—75), n. histo-
riker og teolog, født i Sogn, gik som barn paa Bergens
skole og antoges til pleiesøn af biskop Geble Pederssøn,
paa hvis bekostning han senere studerede ved universi-
teternc i Kjøbenhavn (1544—49) og Wittenberg (1549—
51;. Efter at have tåget magistergraden ansattes han der-
paa (1552) som lektor i teologi ved Bergens skole. Fra
1560 var han kapitlets notar og fra 1566 slot3prest. A.
P. var en dygtig og nidkjær evangelisk lærer og prædi-
kant, men er dog mest kjendt som historisk forfatter.
Hans dagbogsoptegnelser fra 1552 — 72 («Bergens kapitels-
bog>, trykt i «Norske magazin», I) giver levende kultur-
billeder fra livet i Bergen paa den tid og tegner tillige
forfatterens egen personlighed. 1 1567 skrev han sit histo-
risk-topografiske verk «Om Norriges rige», et skrift, der er
særlig merkeligt ved sine patriotiske betragtninger over
Norges tidligere storhed, dets daværende forfald og dettes
aarsager; det aander en bitter, men tillige dyb og vel-
talende fædrelandskjærlighed. Et tredje skrift, «Oration
om m. Geble», er kun bevaret i £dvardsen's uddrag.
Hans enke Anna Pedersdatter blev anklaget for trolddom
og brændt 1590.
Absce's (lat.), materiesamling, byld.
accession @ ft ® r. tronbestl-
gelse; tilvekst, forsgelBe.
accesaolre ®. acceesory ©
tnrmentlig, underordnet, bi-, ac-
cesaolre (i) m, bitin{(. underord-
net del. aeeeseoriee (e) pl. bi-
fl^rer. atatHage.
accldence @ formliere.
accldent @ ft (f) m. tilfælde.
j Indtmflet uheld : tilfældlg omstæn-
dighed eller etfenskab.
I accldental (e). accidentel (F)
® tilfieldlg: uvtesentlig.
I accidentalUer (f) overlade til
liirældet.
I accidenter (ti bringe afvekaling
' i. g|»re ujevn, cvenlyrllg.
I accipieilt (§) modtager : (kemisk)
i recipient; vekMlakceptunt.
Abscl's (lat), afsnit, afskaaret stykke; abscission,
afskj æring.
Abscfsse, se Koordinater.
Absent (lat.), fraværende. Absentation, rømning,
absentere sig, bortfjerne sig, rømme.
Absentisme (af eng. abtentee [æbsenlfj), egentlig fravær,
er betegnelsen for det forhold, at en eier, navnlig af fast
eiendom, regelmæssig forbruger sin indtægt og formue
andetsteds end der, hvor han erhverver dem. navnlig
naar dette sker i et andet land. En saadan kapitalist
kaldes efter engelsk sprogbrug absentee. Disse beteg-
nelser har særlig været benyttet om engelske godseiere
i Irland. — De af den norske regjering i mars 1906
fremsatte forslag til love om udlændingers adgang til at
erhverve fast eiendom i Norge tog bl. a. sigte paa at
hindre, at dette nationaløkonomisk forkastelige forhold
skulde finde overhaandtagende udbredelse i vort land.
Absfnt el. malurtbrændevin er en sterk, grøn-
lig farvet likør, der indeholder udtræk af forskjellige
ar/emfs/a-(malurt)arter samt anis. Den nydes væsentlig
i Frankrig, gjerne opblandet med vand, hvorved den
bliver blakket med gulgrønligt skjær. Absint in, et
bitterstof, er en af dens virksomme bestanddele. Ab-
sint o 1 er malurtoljens flygtige bestanddel.
Absintdmen i Paris: 4—6 efterm.
A'bsls, se Ap sis.
Absolutt betyder ubetinget, modsat relativ. I filoso-
fien (særlig hos Fichte, Schelling, Hegel) forstaaes ved
«det absolutte» det i sig afsluttede, der ikke afhænger
af eller begrænses af noget andet, men bestaar ved sig
selv, hvad navn der saa ellers gives det: Gud, verdens-
grundcn, substansen o. s. v. Da menneskets erkjendelse er
relativ, d. e. kun kan bedømme forholdet mellem to
led, deres lighed eller ulighed, er det absolutte nødven-
digvis ubegribeligt Det kan ikke omfattes af vor for-
stand; vi nærmer os kun til en forestilling om det ad
negativ vei ved at tænke os betingelser og begrænsninger
(f. eks. Begyndelse og ende) borte. Absolut betyder og-
saa ren, ublandet. Den «absolutte kvinde» (hos Weinin-
ger) er et tænkt væsen, en abstraktion, der kun besid-
der de specielt kvindelige, de typisk kvindelige egen-
skaber. Absolut afkohol, d. e. ren alkohol. Absolut vegt,
d. e. vegt uden hensyn til rumfang, modsat specifik
vegt
Absolut geometri, se Geometri.
Absolut maal. At maale vil sige at udtrykke noget
(en egenskab, et fænomen) ved tal. Der niaa da vælges
en enhed. Saaledes benyttes meter som enhed for
længde, grad for temperatur o.s.v. Enhcderne kan væl-
ges vilkaarlig, men ofte kan enheder af én art afledes
af enheder af en anden art. Naar man som volumenhed
vælger en terning, hvis side er 1 m., saa er denne vo-
lumenhed, kubikmeteren, aflcdet af længdeenheden. I
fysiken har man bestræbt sig for at aflede alle enheder
af et saa lidet antal grundenheder som mulig og er nu
blevet staaende ved et system, hvorved de fysiske en-
heder afledes af enhederne for længde, masse og tid.
Maal i dette system kaldes efter forslag af C. F. Gauss
for absolute maal. Som grundenheder benytter man
i de fleste tilfælde centimeter, gram og sekund, og siger
da, at størrelsen er maalt i G.-G.-S.-systemet. I tekniken
aoolpltres (f) mpl, rovftigle.
acclee (T) f. forbrugsskat.
acclainTie). acclamer (f) mod-
tage med birald(smab).
acdamateur (r) m, klap-
per.
aoclamatioii @a.(f) r, tiimab,
biraldsranb.
acdamatory (e) bi falds-.
aoclimatation (?) r, acclima-
tement (f) m, acolimatieation
© akklimatisering.
accllmate (o), acclimater ®
akklimatisere aocllmatize @.
acclivlty (t^ bakke.
accolade ie) å. J) r, broderkys,
ridderslag; (f) ogs. ørefik; (musi-
kalsk) klammer.
accolader (f) give broderkys;
rorene ved klammere.
55
aceolage— accordéon
anvendes andre grundenheder, nemlig enheder for længde
(meter), kraft (kilogramvegt) og tid (sekund).
Absolut musik, ren musik uden tilsætning, i mod-
sætning til programmusik.
Absolnt temperatur, se Temperatur.
Absolut veto, se Veto.
Absolutldn (lat.), egl. frigivelse. I overført be-
tydning betegner a. den tilsigelse af syndernes forladelse,
som kirken efter Herrens bemyndigelse (Mt. 18, 18; Johs.
20, 23) har ret til at udtale til den bodfærdige. Å. var
oprindelig altid i ønskeform («Gud tilgive dig»). I den
katolske kirke er a. ophøiet til et særligt sakrament
(«bodens» s.) og har til sin forudsætning den udførlige
syndsbekjendelse. I den protestantiske kirke er a., som
i oldkirken, en henvisning til Guds naade og udtaler»
at den absolutionssøgende, fordi han angrer og tror, kan
være forvisset om Guds tilgivelse.
Absolnti^sme bruges hovedsagelig om den form for
statsstyrelse, hvor herskermagten ikke indskrænkes ved
en folkerepræsentations deltagelse i regjeringen. Lige-
gyldigt er, enten regjeringen føres af en monark, en
diktator eller nogle faa magthavere. Ogsaa i absoluti-
stisk styrede stater kan de enkelte retssubjekters per-
sonlige og privatretlige stilling være ukrænkelig. —
Undertiden bruges ogsaa absolutisme for at betegne det
forhold, at staten ikke er underkastet nogen indskrænk-
ning i sin ret til at gribe ind overfor de enkelte rets-
subjekter.
Absolvére (lat.), frikjende, ogsaa: fuldende, afslutte
(en eksamen).
Absorbere (lat.), indsuge, fuldstændig optage i sig.
Straf for mord absorberer den mindre straf for et
samtidig begaaet tyveri. Absorbe'ntia, midler som
indsuger ftigtighed især mavesyre, neutraliserende syrer
el. alkalier (som modgift).
Absorptlon (lat. absorptio, indsugning). 1. Lys- og
varmestraaler, som forplanter sig gjennem et stof, absor-
beres, efterhvert som de trænger frem, d. v. s. de*svækkes,
idet deres energi omdannes, oftest til varme (energien
dissiperes). De fleste legemer har selektiv absorption,
d. v. s. de absorberer fortrinsvis straaler af visse bølge-
længder (farver). Saaledes absorberer rødt glas alle
straaler i den lyse del af spektret undtagen de røde.
2. Å. betegner som oftest gasarters indsugning i
vædsker. Som almindelig regel gjælder, at et bestemt
volum vædske kan absorbere et vist volum af en gasart
uafhængig af det tryk, denne er underkastet. Da imid-
lertid vegten af et givet volum af en gasart stiger i
samme forhold som trykket, betyder det altsaa, at den
vegtmængde af en gasart, der kan opløses i et bestemt
volum vædske, stiger proportionalt med trykket. En væd-
skes absorptionsevne overfor en given gasart aftager i
regelen med stigende temperatur og er ved vædskens
kogepunkt som oftest umerkelig. 3. Indsugning af vand
i porøse stoffe (som torvmuld, trækpapir) eller af hygro-
skopiske stoffe (som klorkalcium, svovlsyre, alkohol)
benævnes ogsaa absorption. 4. Jordbrug. Man taler om
jordens evne til at absorbere, d. v. s. binde gjødnings-
stoffe, som tilføres i flydende form. Af de vigtigste
plantenæringsstoflfe absorberer jorden sterkest fosforsyre,
ammoniak og kali, mindre sterkt kalk, medens salpeter-
Absolut musik— Abukir
56
syre og klor let udvaskes ved vand. Denne absorption
skyldes væsentlig kemiske aarsager.
Absorptidnsmaskiner, se Ismaskiner.
A'bstine et su'stine (lat.), vær maadeholden og ud-
holdende.
Abstine'ns, afholdenhed. I den katolske kirke: af-
holdende fra kjødspiser paa fastedagene (abstinensdage).
Abstra'Ctnm (lat.), «detudskilte», et udsondret begreb,
«det tænkte», modsat «det haandgribelige» (konkrete).
Abstrahere (lat. abstra'here), egl. drage fra, op-
fatte enkelte sider af en ting med fradrag af andre (f.
eks. betragte en tings farve uden hensyn til dens form).
— Abstra^kt, betragtet for sig alene, «særtænkt».
Abstra'kte tal, ubenævnte tal. — Abstr. viden-
s k a b e r, videnskaber, som giver sig af med det begrebs-
mæssige (f. eks. matematik). — Abstraktion, den
handling i tanken at udskille en tings egenskaber fra
tingen selv.
Abstrus (lat.), skjult, ufattelig, dunkel, forvirret (tale).
Absu'rd (lat.), fomuftstridig, urimelig, latterlig. Ab-
surditet, urimelighed, taabelighed. Reducere in
el. ad absurdum, bevise, at en paastand er urimelig.
Abt, Franz (1819— 85X t. musikdirektør i Bern-
burg og Zflrich, senest hofkapelmester i Braunschweig,,
berømt for sine vakre romancer og melodiøse, enkelt
harmoniserede kvartetsange. Romancer som «Wenn die
Schwalben heimwårts ziehn» og «Gute Nacht, du mein
herziges Kind» er kjendt omtrent over hele verden.
Abu (arab.), fader, hyppigt led i arab. personnavne.
A'bu, Qeld (1 722 m.) og by (1 149 m. o. h.) i Sirohi h
Radsjputana i Hindostan.
Abuam, vigtigste handelsplads i det nordvestlige Sa-
hara, i oasen Tafilet i Sydmarokko.
Abu-arfsch, hovedstaden i en Uden stat af samme
navn i den nordlige del af kystlandet Jemen i Arabien
ved det Røde hav, ca. 10 000 indb. Stensaltgruber.
Abubacer (Abu ibn Tophail), maurisk lærd i det
12 aarh., var læge, matematiker, filosof og digter. Som
filosof hævdede han, at mennesket ved sin fornuft alene
naar til erkjendelse af Gud, medens «aabenbaringen»
kun er en slags populær allegorisk fremstilling af reli-
giøse sandheder.
Abu-bekr (ca. 573—634), anden kalif, kaldet jom-
fruens fader, fordi datteren Aischa var en af Muhammeds
mest elskede hustruer. Oprindelig var han en velhavende
kjøbmand, i Mekka og 'stod tidlig i venskabsforhold til
Muhammed. Han sluttede sig straks til profeten, blev
kalif efter hans død 632 og begyndte at udbrede Islam
ved vaabenmagt i Syrien.
Abu-fazl (1551 — 1602), storvezir hos stormogulen
Akbar, myrdedes paa anstiftelse af tronfølgeren Selim.
Han har skrevet Akbars historie under Utelen: «Akbad
nameh», flere gange overs, til eng.
Abukir (det gamle Kanopos), landsby ved nord-
kysten af Ægypten, 18 km. fra Alexandria, har gjentagne
gange været skuepladsen for store slag. I sjøslaget V« — V»
1798 ødelagde Nelson den finske flaade; *Vt 1799 tilintet-
gjorde Bonaparte med en hær paa 6 000 mand en tyr-
kisk hær paa 18 000, og 'V» 1801 seirede englændeme
under Abercromby over franskmændene og tvang dem
til at forlade Ægypten.
aceolage (f) m. accolement
® ixi, opblnding; forening.
accoier (t) omfavne, kyaae : sam-
menføie; opbinde; orrcBtere.
aecolure ^ f, vlcnebaand.
accommooable ©, accomo-
dable ® anvendelig, passelig ; som
kan bllicgges.
accommodate®, accomoder
Q) afk>asBe, lempe, biliegge. forsyne.
accommodatlng (e). accomo-
dant ® følelig; imødekommende.
accomodage (?) m, accomo-
dement® m, tillagnlng; tillemp-
ning: bila*ggelsc; drapering.
aocompagnage (?) m, siikeisliet.
accompagnerd), acoompany
(£) ledsage.
acoomplice ® deltager, med-
skyldig.
aeeomplir (f), aceompllsh @
fadende, fbldbyrde.
accompliahment (e). accom-
pliesement (?) m, f\ildb>Tdelse, ud-
førelse ; optyidelse ; @ ogs. ftildendt-
hed ; (?) ogs. forløb. accoraplleh-
ments @ pl, færdlgheder, talenter.
acoora (e) a (?) m. samklang,
akkord ; overensstemmelse : over-
enskomst
aecord @. aecorder ® bringe
til at stemme, til enighed, bilspgge.
forsone ; indrømme, tllstaa. aecor*
ding to (^ ifølge, efter. aooor*
dingly (s) i overensstemmelse der-
med, derefler.
accordaiUea (f) f pl, trolovelse.
acoordéon [i m. aecordlon
(e) harmonika, tnekspil; (£) ogs.
klapliat. chapeau-bas.
57
Abfi'l Ala— Acacia
58
Abu'! Ala (973—1057), arab. forf. med tilnavnet
al-Ma*aiTi (efter byen Ma^aira i Syrien, hvor han fédtes
og døde). Der gaar et pessimistisk drag gjennem hans
produktion (han blev tidlig blind). Mest Ilendt er hans
filosofiske digte («Lozum må lå Jalzam»), hvori han be-
kjæmper overtro og dogmatisme.
Aba^I-faradschy Barhebræus (d. e. hebræerens søn),
f. 1226 som søn af en døbt armenisk jøde, var opr. Jøde,
men døde som biskop i Aleppo 1286. Han har paa
syrisk skrevet en verdenskrønike, der giver vigtige bidrag
til arabernes og mongolernes historie.
Klippetempel ved Abu-simbel.
Abu'1-fldå, Ismail ibn Ali, med tilnavnet imåd
ad-din (d. e. creligionens støtte»), 1273—1331, fyrste i
Hamat, forf. af en geografl samt af en verdenshistorie,
der er udg. og overs, til latin dels af Fleischer («Historia
anteislamica»)! dels af Beiske («Annales muslemici»).
Aba'l-ghi8i Bahadur (1605—65) blev 1644 khan i
Khiva og gjorde store erobringer fra naboeme. 1663
nedlagde han regjeringen til fordel for sin søn og skrev
deretter til sin død paa østtyrk. dialekt tyrkernes histo-
rie, der fuldendtes af sønnen.
Abull (græ.), mangel paa vilje, hyppigt symptom hos
melankolikere og hysterikere. De kan ikke fatte en be-
slutning, selv om de indser nødvendigheden heraf.
Aba^I-Vafa^ arabisk astronom, ca. 990 forstander
for observatoriet i Bagdad. Af hans verker, specielt en
kommentar til Ptolemæus' astronomi, har Sédillot 1836
udgivet et brudstykke, der skulde vise, at opdagelsen af
maaneløbets variation. der ellers tilskrives Tyge Brahe,
skyldes A-V., hvilket Biot dog bestrider.
AbO Ma^shar^ arab. astronom og astrolog, f. i Balk
806, d. i Bagdad ca. 885, skrev en mængde verker, der-
iblandt «Aartusendemes bog», hvori han spaar kristen-
dommen en varighed af kun 1500 aar.
Abunda'ntla (lat.), overflod; fremstilles paa romerske
aecordenr (f) m. stemmer.
accordoir® m. stemmehammer.
'^ steil: m sMtpt.
f) afirtive.
. tteeomtmr ® trade
ben tu, tiltale.
aeeostable @ tllg1«engeli«. om-
iQaeQøeUg.
aeeoatage ® m. aecoate (D f.
landlng(9sted}.
accot CT) m, støtte.
acooter (?) stette; ligge paa
siden.
accouchée (?) r, barselkrinde.
acconchement (?) m, ned-
komst, barsel.
accoucher (^ nedkomme.
accoucheur^m.fødselsl^ielper.
accoudement (i^ m, støtten sig
paa albuen; (mil.) føling.
aocordeur—aeeontre
mynter som gudinde med et nedadvendt overflødigheds-
horn, af hvilket hun udøser sine gaver.
Abfi nuvis (ca. 760— ca. 810), arab. lyriker, til-
bragte sin ungdom i Basra og Kufa, kom senere til Bag-
dad, hvor han vandt kalifen Harun-ar-Rashids ven-
skab. Ved hoffet i Bagdad levede han et lystigt liv,
men blev from paa sine gamle dage. Hans digtning
bestaar mest af glade drikke- og selskabssange, — den
speiler hans liv, forsaavidt den tilslut antager et dystert,
verdensforsagende præg. (Udv. digte paa t ved Kremer 1855.)
Abaschenr (Buscheir), havnestad i Persien i prov. Fars
(Schiraz), ved den nordlige del af den Persiske bugt, paa
nordenden af en landtunge, som under høivande bliver
en 0, ved kysten af Deschtischstan (d. e. det hede land).
Byen flk sin betydning, da Nadir Shah (1736—47) vilde
grundlægge en persisk marine og valgte A. til orlogshavn.
A. er Persiens betydeligste havn ved den Persiske bugt.
Abu-simbel (Ibsambul), landsby i Nubien vest for
Nilen mel lem Wady Haifa og Korosko. I nærheden to
kolossale klippetempler fra kong Ramses ITs tid (1300
f. Kr.). De opdagedes begravede i sandet 1812 og hører
til de mest storartede mindesmerker fra Ægyptens oldtid.
Se billedet s. 57.
Abnsus (lat-X misbrug; jur. betegn, for en gjenstands
værdiforringelse ved brug. Å. non tollit usum, misbrug
ophæver ikke den rette brug.
Aba-temmam (807—45), arab. digter og lærd, skyldes
den store samling af gammel arabisk digtning, som
bærer titelen «Hamåsa».
Abutlloily slegt af katostfamilien ; etpar arter dyrkes
som prydplanter, andre flnder i de varme lande anven-
delse til medicinsk brug og i tekstilindustrien.
Abfdos. 1. Milesisk koloni i Lilleasien, ved Helles-
pont, ligeoverfor Sestos i Europa. I nærheden slog
Xerxes bro 480 f. Kr. paa toget mod grækerne; ogsaa
bekjendt trsi sagnet om Hero og Leander. 2. En af
Ægyptens ældste og berømteste byer, i Øvreægypten
vestenfor Nilen, hvor der flndes ruiner ovenfor Girgeh.
Her laa Osiris's grav, opdaget 11898, og de ældste konge-
grave med berømte, end nu delvis bevarede templer.
Ac • • • Artikler, som ikke flndes her maa
under Ak . . .
Acacia, artrig slegt af mi-
mosaceernes familie, l\jem-
mehørende særlig i tro-
perne, i Afrika og Austra-
lien. De fleste arter er trær
med dobbeltfinnede blade
eller fyllodier, d. e. flade,
brede bladstilke uden blad-
plader. De uanselige blom-
ster er samlede i tættc,
kugleformede eller lang-
strakte aks, som er hvide
eller gule af det store antal
støvdragere. Belgfrugt. En-
del arter har faaet anven-
delse hos os som pryd-
planter, saaledes især a.
lophanta og a. pulchella.
Andre er teknisk og mcdi- Acacia.
I accouple (ir) r, kobbebnem.
acconplement (S) m. parring,
sammenkobling.
accoupler spænde i aag.
aoconrclr (?) afkorte. forkorte;
stramme (tøilen).
acoourir (?) ile til.
acconrse ^ f. galeri. gang.
accoutre (e;. accoutrer ® ud-
staffere.
•'acoouder (f) støtte sig paa
albuen.
accouer (J) spænde paa rad;
Indhente.
account (e) (be)regnlng; konto;
regnskab; beretning, forklaring;
aareag, grund ; (vb) regne, bolde for;
gjøre rede eller regnskab; forklare
sig.
accOUfltable (e) ansvarlig.
59
accontrement— acculement
cinsk nyttige. Af a. catechu faaes garvemidlet (og læge-
midlet) kateku; gummi udvindes af flere arter f. eks.
af a. senegalf «gummi arabicum», og af a. pycnantha,
«australsk gummi».
Academy [æcfkddmi], The (siden 1900 «The academy
and literature»X engelsk tidsskrift for litteratur, viden-
skab og kunst, grundet 1869. Udkommer i hver 8de dag
og bringer siden 1896 portræter af Englands ledende
mænd paa aandslivets omraade.
Acadlen, det gamle navn paa Kanadas kystland mod
Atlanterhavet, især paa Nyskotland (Nova Scotia). Ko-
loniseret i 1604 af franskmændene, afstaaet i 1713 til
englændeme, hvorefter tusender acadiere udvandrede. —
Acadian highlands: de to høidedrag, som gjennem-
skjærer Nyskotland.
AcagTll) rensemasse for acetylen, blanding af klorkalk
og blykromat.
Acajougummi [akaiu-J er en ravlignende gummi,
der faaes af stammen af det i Vestindien og Sydamerika
almindelige træ anacardium occidentale. Det ligner
acaciagummi. — Acajounødder, se Elefantlus.
— Acajoutræ: 1. Det egte mahognitræ (swietenia
mahagdni), der benyttes til snedkerarbeider. 2. Det
ovennævnte anacardium occidentale, som væsentlig be-
nyttes til skibsbygning og til kasser.
Acajutla, havneby, Mellemamcrika, Salvador, vestligst
paa kysten. Aaben red, havn for Sonsonate. Jernbane-
station.
Aca^nthla llctulåria, se Væggelus.
Acantho^pteri, se Pigfinnefisk.
Aca^nthus slegt af acanthacecrnes familie, væsent-
lig hjemmehørende i Middelshavsegnene. To af arterne,
a. spinosus og a.
moUis, er særlig be-
kjendte ved sin an-
vendelse i den
gamle græske og
romerske ornamen-
tik. De skjønne,
bugtet indskaarne
og mørkegrønne,
glinsende blade har
saaledes været for-
billedet for den (af
grækeren Kallima-
chus skabte) korin-
thiske søiles kapi-
tæl.
A cappe'lla(it.),
i kirkestil, flerstem-
mig sang uden in-
strumental med-
virkning eller i en-
klang(unisont) med
instrumenterne. I
kirkemusik bety-
der det undertiden
det samme som
alla breve.
A cappricclo [akaprftåo] (ital.), efter behag, tillader fri,
skjemtsom behandl, af et musikstykkes tempo og foredrag.
Academy— Acciajoli
60
Acnnthus.
accoutrement (r) m. udstafTc-
ring. accoutreménts © pi, (mi-
litær) udrustning.
accoutumer ff) vænne til.
accredit e) skjænke sin tillid;
alitcreditere.
accréditer (t) skafTe ans«else.
tiltro; aabne kredit; akkreditere.
accreacense (é) vekst, øgning
accretion i^.'
accrescent (e) voksende ac-
cretive fol
accrete (c) (bot.) sammenvokset.
accroc (f; m. rift: tiage, krag;
tiindring. accroC8(r)m pl. lange
fingre.
accrochage (f) m, accroche-
ment (r) m, fnsthængen ; tiindring.
accroche (f) r. hage, hindring.
accrocher iX.) hænge op ; kapre.
Acapu'lco, Mexicos bedste havn, over 6 km. bred,
40—60 m. dyb, ved det Stille hav, 4 900 indb. Kul-
station og dok, men ingen jernbaneforbindelse. Hyppige
jordrystelser. I sin tid berømt som udgangspunkt for
de spanske sølvflaader, nu liden handel.
Acarina, acarus, se Midder.
Acc. • • Artikler, som ikke findes her, maa søges
under Ake... eller Akk...
Acca Lare'ntla omtales i romerske sagn som gift med
hyrden Faustulus og som Homulus' og Remus' amme;
efter et andet sagn var hun gift med en rig etrusker
Farutius og lod romerfolket arve sine eiendomme. Hun
dyrkedes i Rom (særlig ved en fest ('*/is) Larentxdia)
sammen med larerne.
Accarezzevole [akaretsévdle] (ital.), med indsmigrende
musikalsk foredrag.
Accelerando [atMeråndo] (ital.), med stigende hur-
tigt musikalsk tempo. Accelerére, acceleration.
Acceleratlon (lat.), fremskyndelse, forøgelse af hastig-
hed: 1. (Astr.) Fiksstjernernes a., det tidsrum af
3 min. 56 sek., som en middelsoldag er længere end
en stjernedag. Det ser nemlig under himmelens rotation,
ud, som om stjemerne daglig faar dette lille forsprang
mod vest. Maanens a., en ubetydelig forøgelse af
maanens hastighed, hvorved dens omløbstid i hvert aar-
hundrede aftager '/loo sek., er tildels en følge af lang-
varige periodiske forandringer i jordbanens ekscentricitet.
2. Man siger i mekslniken, at et legemes bevægelse accele-
rerer, naar dets hastighed tiltager. Hastighedens tilvekst
pr. tidsenhed (f. eks. sekund) kaldes accelerationen.
Bevæger legemet sig uden friktion, er accelerationen pro-
portional med de virkende kræfters resultant og omvendt
proportional med legemets masse. Hvis hastigheden af-
tager, regnes accelerationen negativ; eller man taler om
retardation, og bevægelsen siges at retardere. Et
legeme, som falder i lufttomt rum under 45 ° bredde
har en acceleration af 980.6 cm. pr. sek. (ved polerne 983.1,
ved ækvator 978.1).
Accepta^nter) se Jansenisme.
Acce'8 (lat.), tiltræden, adgang til at overvære f. eks.
en retslig handling.
Accessidn, tilvekst, (jur.) en erhver\'smaade, hvorved
eieren af hovedtingen ogsaa bliver eier af bitingene f. eks.
ved paabygning og saaning.
Accessidnstraktat, «n traktat, hvorved en stat til-
træder en mellem andre stater sluttet overenskomst an-
gaaende bestaaende eller fremtidige forht)ld.
Acce^ssit (lat.), «han er kommet nær tib. En slags
2den præmie for løsningen af en prisopgave, «hæderlig
omtale».
Accessdrisk, som følger med hovedsagen. I retsspro-
get kaldes pant og kaution a. rettigheder, fordi de er
afhængige af selve fordringens eksistens. I mineralogien
kaldes mineralier a., naar dere^ tilstedeværelse eller
mangel ikke forandrer bergartens karakter. I botaniken
kaldes de knopper a., som hos visse planter findes over
eller ved siden af hovedskuddet i et og samme blad-
hjørne. De tjener som reserveorganer i det tilfælde, at
hovedskuddet dør. Betegnelsen a. har ogsaa været an-
vendt om særlig omdannede plantedele som ranker og
torne og paa haardannelser overhovedet.
aocrolre (i): ftiire accrolre,
binde paa n?nnet.
accroiaaement (f) m, tilvekst,
forøgclRc.
accrottre (i) forøge; vokse.
8*accroupir (r) suHte sig paa
huk «'accrotapetonner fi.
accroupissement r) m, sidden
paa huk.
accru (F) m, rodskud.
aocrue (c) vokse; tilfalde; ud-
komme, opstaa.
accrue (f) r. tilvekst, forøgelse.
accueil ({) m, modtagelse.
accueilUr (T) modtage (gun-
stig).
accnl (r) m, afkrog: dyb; liden
vik; stopper.
acculement 0 m. fastsidden;
bag^egt.
61
Accide'n8— Acetylen
62
Accide^ns, l. (filos.) en tilfældig egenskab ved en
substans, i modsætning til attribut: en egenskab, der
ikke skilles fra substansens væsen; 2. (bogtr.) mindre
tilfsldige arbeider som visitkort, løbesedler, regninger etc.
Accrpitres, se Rovfugle.
Acciser (af lat. acdsa, nemlig pan, afskaaren del,
d. v. s. den af det offentlige oppebaame del af en vares
værdi) kaldes endel forskjellige forbrugs- og transport-
a/gifter, navnlig af indførte varer. De er i vore dage
som regel forbrugsafgifter, afkrævet inden landets
grænser, til forskjel fra told, afgiften af den over lands-
grænsen indførte vare. Historisk fremtræder a. som en
indtffgtskilde for byeme, men efterbaanden bemægtigede
ogsaa provinserne og stateme sig dem, navnlig i det
17 og 18 aarh., da staternes stedse voksende behov nød-
vendiggjorde indtiegtemes forøgelse. A. fandt især ud-
bredelse i de tyske og de skandinaviske lande samt i
England. De blev i Danmark og Norge opkrævet af
saakaldte ziesemestere (ogsaa i ældre tysk kjendes for-
men Ziese eller Ztise). I England tvang finansnød Karl I
til i 1643 efter hollandsk forbillede at indføre a. (excise)
paa øl, frugtvin, brændevin og endel andre artikler.
Disse excises indgik snart som en fast bestanddel i det
engelske skattesystem.
A'cclU8 (Attius), Lucius (170—104 f. Kr.), regnedes
af romerne for deres største tragiker. Af hans verker,
der ogsaa omfatter lærde litteraturhistoriske skrifter paa
vers, er blot levnet ubetydelige brudstykker.
Accolade [akålådj. 1. Oprind^lig den omfavnelse,
hvormed en ny ridder hilstes ved ridderslaget; senere
selve ridderslaget 2. (Mus.). Den klammer, som forbinder
to og flere stemmer eller systemer i noteskrift.
AcGOmpagnato [akkompanjåto] (ital.), sangrecitativ
med fortløbende akkompagnement, modsat seccorecita-
tivet.
AcGO^rdion, trækspil, haandharmonika, opfundet 1829
af prof. Damian i Wien. De forarbeides nu med et
udstyr, der i nogen grad muliggjør virkelig musikalsk
udførelse.
Accreacendo [akreiéndoj, se Crescendo.
Accrinston fåékringt9n], fabrikby i Lancashire (Eng-
land), 8 km. øst for Blackbum, 43 000 indb. Bomulds-
væverier.
A'cer, Acericeæ, se Løn, Lønfamilien.
Acerbi [atiérbi], Giuseppe (1773—1846), den første
italienske reisende, som besøgte de skandinaviske lande.
Hans verk : «Travels through Sweden, Finland etc. to the
North Cape* (London 1802) beskriver en i 1798—99 fore-
tagen reise til Danmark, Norge, Sverige og Lapland.
Acerra [atiérra], by med bispesæde i den italienske
provins Caserta, 15 km. fra Neapel eller Vesuv. Mine-
ralske kilder. 16 000 indb.
Acetabnlnm, se HofteskaaL
Acetal (ætylidendiæty læter) dannes ved oksyda-
tion af alkohol og findes bl. a. i raaspiritus og vin.
Det er en farveløs vædske, lidt opl. i vand, kgp. 104°;
^p. v. 0.82.
Acetaldehyd, alm. kaldt « aldehyd >, kem. forb. af
knlstof, vandstof og surstof (CgH^O), er det til eddike-
sirre og ætylalkohol svarende aldehyd og opstaar let ved
oksydation af alkohol, f. eks. med en blanding af kali-
accoler 0 drlre Ind i en krog,
biiDge 1 Memine.
acenmulate ®. accumnler
T, opdyngeU). opbobeCs).
accaniiilatear ® m, accn-
fBalator§)opbober: akkumulator.
accamulatlon (g) ft (f) r. op-
bobning: djnge.
aecaracj §) nølagtlghed.
aecarate ^ tuABgiig.
accnrse (e) forbande.
accusable ^ ft (D anklagelig.
accnsatenr (T) m, anklager.
accneatif ® m. accusative
@ akkusativ.
aecuaation @ & (T) f, anklage,
beskyldning.
aecuaatolre (f), accnaatory
@ anklagende.
acouse (e). accuaer ® anklage.
acculer— aeh
umbikromat og svovlsyre. Farveløs vædske, kgp. 21 °,
gjennemtrængende, eiendommelig lugt. A. virker sterkt
reducerende, farves mørkt af alkalier under dannelsen af
s. k. aldehydharpiks, der ikke kjendes nøiere. A. <poly-
meriseres> let til paraldehyd ((C^H^O),), en farveløs
vædske, der først koger ved 124 ^, og som ved destilla-
tion med svolvsyre gaar over til alm. a. Paraldehyd
anvendes som sovemiddel. Et andet stof, som a. kan
polyilieriseres til, er metaldehyd, der er et hvidt, fast
legeme, som ogsaa ved destillation med svovlsyre atter
giver alm. aldehyd.
Acetamid, se Amid.
Acetanilld, se An ti f eb rin.
Acetater, eddikesure salte, se Eddikesyre.
Aceteddikesyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og
surstof (C^HgOg), spaltes let. Dens æty lester, acet-
eddikeester (CoHioOg), bruges bl. a. til fremstillingen
af antipyrin og har mange videnskabelige anvendelser.
Acetin, se Eddikesyre.
Acetométer, apparat til bestemmelse af eddikes
syreholdighed. Det bestaar af et i den ene ende lukket
og med skala forsynet glasrør, hvori der er eddike,
som er farvet rød med lakmus; der tilsættes saa salmi-
akspiritus af bestemt styrke (17 gr. ammoniak pr. literX
til den røde farve bliver blaa. Skalaen angiver da
eddikens stjrrke (1 streg, d. e. 1 pct. vandfri eddikesyre).
Aceton^ kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof
(CgHeO), farveløs vædske, kgp. 56.5°, sp. v. 0.81. A.
blandes med vand, alkohol og æter i alle forhold og
har en behagelig lugt. Dannes sammen med træspiritus
og eddikesyre ved tør destillation af træ, men vindes
navnlig ved ophedning af eddikesyrens kalciumsalt.
Bruges navnlig som opløsningsmiddel for mange organi-
ske stoffe, f. eks. harpiks, skydebomuld. I kemisk
henseende er a. en keton.
Acetophenon, kem. forb. af kulstof, vandstof og sur-
stof (CgHgO), er en keton, der faaes ved ophedning af
en blanding af eddikesur og benzoesur kalk. Farveløs^
krystallinsk, smp. 20.5°, eiendommelig lugt. Anvendes
under navnet hy p non som sovemiddel.
Acétum (lat), eddike; a. concentratum, koncentreret
eddike; a. crudum, alm. eddike; a. plumbi, blyeddike;
a. py rolig nosum, træeddike; a. vini, vineddike.
Acetyl, se Eddikesyre.
Acetylen, kem. forb. af kulstof og vandstof (Cg Hg).
Farveløs gasart, ubehagelig lugt. Sp. v. i forhold til
atm. luft 0.91. Fortættes under sterkt tryk til vædske,
kgp. -7- 82.5 °. Kan dannes direkte af bestanddelene. Rea-
gerer let med andre stoffe. Danner med kobber og
sølv eksplosive forb. Spaltes let og er endotermisk.
1 kg. a. udvikler ved spaltning 2 040 kal. Eksploderer
let ved tryk over 2 atm,; ufarlig ved tilstrækkelig for-
tynding med andre gasarter eller i opløsning. — Vand
opløser sit lige volum a. A. og atm. luft danner eksplo-
sive blandinger indenfor grænserne 3 — 82 pct. a. Bræn-
der sterkt sodende; i særlige brændere med intensivt
hvidt, meget homogent lys. — Hedeste af alle gasflammer.
1 kg. a. udvikler ca. 12000 kal. Lysstyrken 15 gange
alm. belysningsgas. Fremstilles siden 1895 teknisk af
kalciumcarbid og vand til belysning. Maa renses før
brugen. 4 dele a. og 3 dele oljegas sammenpresset i staal-
accuatom @ vænne (til).
ace (e) øle (paa terning); es (i
kort).
acérain (f) staal-.
acerbe (f) bitter, ram.
acerbité (f) r. acerbity @
ramhed, blttcrlied.
acérer (f) forstaale ; hveesse, til-
spidse.
acervate @ opdynge.
aceaoent (§) & ® syrlig, sur-
nende.
acetate (e) eddlkesurt salt.
acetic @.' acétique (?) eddike-
sur.
acétification (r) f, eddikedan-
neise.
aeétol (i) m. eddikeopløsning.
acetoae, acetoua \é) sur.
ach ® ak!
63
achalandage—AchMl
beholdere brages til jernbanevognes belysning. Ligeledes
benyttes a. opløst under tryk i aceton opsuget af porøse
stoffe. Brages baade i aabne flammer og som glødel3rs.
Staar sig daarlig i konkurrancen med de billigere auer-
glødelys mod alm. lysgas, petroleum el. luftgas.
Acetylsalicylsyre— Achilléus
64
Acetylsalicylsyre» d. s. s. aspirin.
A. Ch.y d. e. anno
Christi (lat.), i aaret efter Kristi
fødsel.
Ach.» ved botaniske navne forkortelse for Erik Acha-
rius (s. d.).
Achaby Omris søn, konge i Israels rige. Gift med
Jesabal (Izebel), datter af kong Ithobaal i Tyrus. Indfører
fønikisk afgudsdyrkelse (Baal og Astarte) i landet. Mod
ham optrseder Elija (Elias). 1 Kong. 16,29—22,40.
Acha')a, det nordligste landskab paa Peloponnes. Da
romerne 146 f. Kr. gjorde Grækenland til romersk pro-
vins, fik denne navnet A. (saaledes f. eks. Ap. gj. 18,
12). I det nuværende kongerige Grækenland er A., foi^
enet med Elis, en nome. Det er bjergfuldt indenfor
en lav kyst og gjennemskaaret af en stor del mindre
elve, samt meget frugtbart, saaledes landets vigtigste
korinthøstende distrikt. Hovedstad Patras.
Achal-Teke» en af turkmenernes hovedstammer, som
bebor en frugtbar oase ved nordranden af de khoras-
sanske bjerge Kuran og Kopet i Transkaspien; erobredes
af Rusland 1881, idet general Skobelev indtog turkme-
nernes hovedfæstning Geok-Tepe (cBlaahaugen*). Oasen
A.-T. udgjør et eget distrikt, i hvis hovedstad Aschabad
guvernøren over den transkaspiske provins residerer.
A.-T. gjennemskjæres af den transkaspiske jernbane, som
løber langs det khorassanske aaslands bratte, vakre nord-
rand, der i vest for Aschabad naar 2 960 m.s høide.
Achalzichy fæstning i det russiske guvemement Tiflis
(Kaukasien), 150 km. vest for Tiflis, ved foden af en
2 600 m. høl bjergtop. Den var tidligere hovedstaden i
den tyrkiske provins Georgien, men indtoges 1828 af
Paskevitsch. Byen har 15 000 indb., som særlig fabri-
kerer vaaben samt guid- og sølvarbeider.
Achard, Franz Karl (1753—1821), t. naturforsker
og keraiker, grandlægger af roesukkerfabrikationen.
Achard [aådrj, Louis Amédée Eugene (1814—
75), fr. publicist og forfatter, arbeidede i ultrakonserva-
tive blade, slog igjennem med de kvikke «Lettres pari-
siennes», skrev derefter en mængde romaner, noveller
m. m.
Acharius, Erik (1757--1819), sv. læge og botaniker,
f. i Gefle, d. som professor i botanik og provinsialme-
dikus i Vadstena. Grundlagde studiet af lavarterne.
Achåtes, trojaner, som i Virgils «Æneide» er Æneas*
ven og ledsager; derefter spøgende: fidus A. om en
uadskillelig ven.
Achdaniy pariafolk i Sydarabien, muligens nedstam-
mende fra den førsemitiske urbefolkning. De udfører
flere urene haandverk, er garvere, slagtere, pottemagere
o. s. v. og foragtes af de høierestillede samfundsklasser.
AcheldOSy det oldgræske navn paa Grækenlands
største elv, nu Aspropotamos, i Akarnanien, Vestgræken-
land.
Acheily Johann von (1552 — 1615), t. maler, er en
udpræget repræsentant for den italienske manierisme,
der omkr. 1600 beherskede store dele af nordisk kunst.
achalandage(?) m, kundekreds.
achalander (jr; skaffe søgoing.
achamement (f) m, rovbeg^ær-
lighed: forbitrelse.
achamer (?) ophidse.
Achat 0 m, «gat
achat ® m. lOøb.
ache @ verk, smerte ; (vb) verke,
smerte.
ache a) f, selleri.
aohée (p f, orm. agn.
Achel® f, snerp, avne; sKJaeve.
aehemlneraentiX) m. vandring,
ftvmskriden.
achemlner (f) .sætte i>aa vel :
fore hen mod.
acheter ® kjmbe.
acheteur (£) i^øbelysten: m,
KJøber.
achévement (f) m. flildendelse,
Achenbach, Andreas (1815—1904;, t. maler, død
som professor ved akademiet i DQsseldorf. Hans talent-
fulde og effektrige landskabskunst skabte hani en fører-
stilling mellem de yngre dflsseldorfere, hvem han har
givet meget af sin maleriske maner. Ogsaa paa det
norske romantiske landskabsmaleri har han øvet stor
indflydelse. (2 billeder i Kunstmuseet, Kra.)
Achenbach, Heinrich (1829—99), preuss, statsmand.
fik 1866 sæde i rigsdagen, deltog i stiftelsen af det fri-
konservative parti og var 1873 — 78 handelsminister, senere
overpræsident i Vestpreussen og fra 1879 i Brandenburg.
Achenbach, Oswald (1827—1903), t. landskabs-
maler. Han staar broderen, Andreas A., nær, men er
mindre effektfuld som kolorist. (1 billede i Kunstmu-
seet, Kra.)
Achensee, en af de vakreste alpesjøer i Tirol, 929 m.
o. h., mellem bratte Qeldvægge og over 2 000 m. høie
ijeldtoppe; afløb til Isar.
Achenwall, Gottfried (1719— 72X benævnes ofte
«statistikens fader». A. er ophavsmand til den i det 18
aarh. herskende opfatning, at statistik er det samme som
statskundskab. Ikke destomindre blev han ved sit hoved-
verk: «Abriss der neuesten Staatswissenschaft der vor-
nehmsten europåischen Reiche und Republiken» (1749)
grundlægger af den videnskabelige statistik.
Achéron, elv i Epeiros (Epirus), som falder ud i
sjøen Acherusia. I. «Odysseen» og senere anvendt som
navn paa en elv i underverdenen; den nævnes ofte som
grænsefloden, som Gharon færger de døde over; bruges
undertiden med betydning underverden.
Acheropita (græ. acheiropoieta, ikke gjort af (menne-
ske)hænder) kaldes billeder af Kristus og Jomfru Maria,
der skal være opstaaet paa overnaturlig maade, f eks.
Veronikas svededug.
Acherusia, se Ac heron.
A cheval-stilling [aSuål-J kaldes en stilling, hvor
tropper staar paa begge sider skf en vei med fronten
lodret paa samme.
Achllléa. se Ryllik.
Achilleshæl, den svage side ved en person el. sag,
se Achilléus. — Achillessene, bred, sterk sene,
som forbinder legmuskleme med hælen og medvirker
ved fodens strækning
Achilléus (lat Achilles), græ. helt, som deltog i toget
mod Troja; han er helten i «Iliaden» (s. d.); ogsaa i andre
oldtidsdigte forherligedes han. Han var søn af Pelens,
konge over myrmidonerne, en stamme i Thessalien.
Nereidien og Thetis (s. d.). Hans moder gjorde ham
(ved at holde ham i iid eller dyppe ham i Styx) usaarlig
undtagen i hælen; senere forlod hun Pelens og hoede
hos sin fader Nereus i havet. Da Thetis vidste, at A.
ifølge skjæbnens vi^e skulde dø ung, skjulte hun ham
paa Skyros hos kong Lykomedes, foråt han ikke skulde
komme med i den trojanske krig; men Odysseus opda-
gede ham der og fik ham med. Under beleiringen af
Troja er han grækernes første stridsmand, mest frygtet
af troerne. 1 kampens sidste (tiende) aar kommer hau
i strid med overanføreren Agamemnon, da denne berøver
ham hans elskede Briseis. For at hevne sig vil A. nu
ikke kjæmpe med længer, og da Zeus paa Thetis' bøn
lader troerne faa overhaand, savnes A. sterkt Da troerne
afslutning; Mdendthed; forløb; |
sidste dressur.
achever (f), achleve @ fuld- i
ende: (e) o^ opnaa, erholde: (f)
ogs. ^ve naadcstødet.
aenievement (e) udfiEireise:
daad, bedrift: vaabenmerke.
achoppement ® m, anstød.
plerre (0 d'achoppement [f)
ansiødssten. «
achor (e) skurv.
achromatic^.aehroraatique
(f) farvelas (om liase).
achromatlsfn (£), achroma*
tlsme (f; m, farveløshed.
Achae ® f. akse, aksel.
Achael (t) r. aksel. Achael-
grube (t) f, -hBhIe 0 f, armhule
Acheeltriiger u) m, vendekaabc.
Acheelzuoken ® n, skuldertrirk.
65
AchTlleus Tatifos— Ackermann
66
under Hektor truer med at erobre grækernes leir og
brænde deres skibe, laaner A. sin ven Patroklos sin
rustning, foråt han i den kan gaa mod Hektor; men
Patroklos fældes af Hektor. Å. vil nu hevne sin vens
død, forsoner sig med Agamemnon og fælder Hektor.
Senere dræbtes A. i kampen af et pileskud (i hælen! —
A. dyrkedes paa flere steder i Grækenland som heros
med ofringer.
Achilleas Tatifos, græ. romanforfatter fra Alexandria,
omkr. 450; har skrevet en roman om Leukippe og
Kleitofon. Udg. af Hercher i «Erotici scriptorest (1858).
AchilHni [akilUni], Alessandro (1463— 1512), ital.
anatom og filosof, virkede i Bologna og var en af de
forste, der foretog anatomiske undersøgelser paa menne-
skelig. Optraadte ogsaa som lærer i den Aristotcliske
filosofi.
Achimenes, centralamerikansk slegt af den de maske-
blomstrede nærstaaende familie gesneriaceæ. Flere arter
er i de senere aar tåget i kultur som værdifulde pryd-
planter, og ved krydsning er frembragt mange kultur-
former med større og smukkere blomster end de vildt-
voksendes.
Achiri (græ.), medfødt mangel af hænderne.
Achlath el. Akhlath, by i tyrkisk Armenien ved
Vansjøens vestbred, sæde for en armenisk biskop ; 5 000
indb. Dens navn var i oldtiden Chelat; i middelalderen
de armeniske kongers residensstad. Storartede ruiner
vid ner endnu om byens tidligere storhed.
Achlys. 1. Ifølge græ. sagn urmørket, som var før
skabelsen af det kaos, hvoraf guderne fremstod. 2. Plet
paa øiets hornhinde.
Achmed 1 (1589—1617), tyrk. sultan, f. i S>Tien,
blev 1603 sultan efter sin fader Muhammed III. Han
forte uheldige krige med Ungarn og Persien. — A. II (164l2
— 95\ sønnesøn af foregaaende, blev ved broderen Soliman
IITs død 1691 hævet paa tronen af janitscharerne. —
A. III (1673 — 1736), brodersøn af foregaaende, kom paa
tronen 1703, da broderen Mustafa II var blevet afsat.
Karl XII søgte efter slaget ved Poltava tilflugt hos ham
og bcvægede ham til krig mod tsar Peter, der ved
freden i Husch 1711 maatte afstaa Asov. Han kjæm-
pede uheldig mod Østerrige og Persien, men frarev
venetianerne Morea. 1730 blev han afsat af janitscha-
rerne og efterfulgtes af Mahmud I, der holdt ham i
fængsel til hans død.
Achmed shah (omtr. 1724—73), grundlægger af det
duranske dynasti i Afghanistan. 1747 blev han efter
Nadir shahs mord udraabt til hans eflerfølger og skabte
i løbet af kort tid et mægtigt rige.
Achmim el. Achmin, græsk Panopolis, by ved Ni-
iens høire bred i Øvreægypten, prov. Girgeh. 28 000 indb.
A. Chr. n., ante Christum natum (lat.), før Kristi
fødsel.
Achty borgerlig fredløshed, anvendt i middelalderen
som straf hos de tyske folk (jfr. Fredløshed). I sin
strengeste form (Oberacht eller Aberacht) betegnede acht
fuldstændig fredløshed ; vedkommende sHlledes helt uden-
for samfundet og nød ingen retsbeskyttelse. Som politisk
straf (vedkommende blev erklæret i «rigets achti» af kei-
seren) bevarede institutet sin betydning i Tyskland langt
ind i den nyere tid.
aeht ^T) otte.
Acht vi; r, forvisning; (rigets)
akt, ftrdløshed; agt, opmerksom-
hcd.
achtbar T. agt^-amiig.
Achtel 1 n, ottendedel.
méhttn >t/ agte, «nse; anse;
|t«»« agL
icfaten X-for^ise, erklære fredløs.
aehter ^ agter.
1 (f) agtpanglvende.
; (t) r, opmerksomhcd.
acht— acoljrte
Achtyrka, by i Rusland, guvernementet Charkov,
100 km. vestnordvest for Charkov. 25 000 indb.
Achnnd (pers.), betegnelse for prester og teologer i
Persien, Mellemasien og Indien.
Achfléeme er navnet paa den ene af de 4 hellenske
hovedstammer; før den doriske vandring (se Dorerne)
beboede de Thessalien og Peloponnes; dorerne fratog
dem det meste af Peloponnes; de besatte paa dets nord^
kyst Achaia, hvor de dannede et statsforbund, det
Achæiske forbund, der levede uden sterk forbin-
delse med det øvrige Grækenland; de deltog ikke i
perserkrigene og kun lidct i senere krige. Fra omtr. 250
f. Kr. spillede det Achæiske forbund en stor rolle i Græ-
kenland under ledelse af Aratos og senere Philopømen;
det opløstes af og kom under romerne 146 f. Kr.
Achæmenes (omtr. 550—330), en perser, stamfader
til de persiske konger, baade til den linje, der stammede
fra Kyros, og den, der stammede fra Darius Hystaspis'
søn ; efter A. kaldes de persiske konger achæmenider.
Acl-Castello [dtåi-kasfeUo], Ilden havneby paa Si-
ciliens vestkyst mellem Catania og Aci reale.
Acidalbumin, se Protein.
AcTdum (lat), syre; a. aceticum, eddikesyre; a. arse-
nicicum, arsensyre; a. arsenicositm, arsensyrling (rotte-
krudt); a, benzoicunit benzoesyre; a. boricum, borsyre;
a. butyricum, smørsyre; «. carbolicum, karbolsyre; a.
carboniciimj kulsyre; a. chloroniirosum, kongevand; a.
chromicum, kromsyre; a. citricum, citronsyre; a. gfa//i-
cum^ gallussyre; a. gallotannicitm, gar\'esyre; a. hydro-
chloratum e\. hydrochloricum, saltsyre; a, hydrocyanicam,
blaasyre; a. lacticunif melkesyre; a. natricuni, salpeter-
syre; a. oxalicum, oksalsyre; a. phosphoricum, fosforsyre;
a. picronitricum, pikrinsyre; a. pyrogallicum, pyrogallus-
syre; a. pyroUgnosnm, træsyre; a. salicylicnm, salicylsyre;
a, siUcicum, kiselsyre; a. snccinicum, ravsyre; a. sulphu-
ricum, svovlsyre; er. snlphnrosnm, svovlsyrling; a. tanni-
cutUf garvesyre (tannin); a. tartaricunif vinsyre; a. uri-
cum, urinsyre; a. imlerianicum, valeriansyre.
Acipe'nser, se Stør.
Aci reale [åihi reale], havneby paa østkysten af Sicilien
ved Acielvens munding, 15 km. nord for Catania, byg-
get paa Ætnas lava. 35 400 indb. Damask og silke-
væverier; fabriker for guid-, sølv- og staalarbeider. Sjø-
bade, svovlkilder. I nærheden «Kyklopøerne» (7 basalt-
klipper) med «Polyfemos's hule».
Ack • • • Artikler, som ikke tindes herunder, maa
søges under Akk...
Acker, gammalt sachsisk flademaal = 2 Morgen =
300 geom. Qadrat-Rutcn = 0.5534 ha.
Ackermann, Konrad Ernst (1712— 71), t. skuespiller,
grundede 1765 et teater i Hamburg, der fik grundla^-
gende betydning for tysk skuespilkunst. A. var selv stor
komisk skuespiller. Hans hustru, Sophie Charlotte
A. (1714 — 92), var en fremragende skuespillerinde.
Ackermann, Louise V ictorine (181 3— 90), fr. for-
fattcrinde. Hendes mand var en ven af Proudhon, og
efter hans død (1846) hengav hun sig til et fuldstændigt
cnebocrliv i Nizza. Bland t hendes verker maa særlig
nævnes den yderlig pessimistiske digtsamling «Poésies
philosophiques» (1874). Sine livserindringer nedlagde
hun i «Pensées d'une solitaire» (Paris 1893).
achtsam i
Achtung I
agtelse.
aohtzig (x) ottl.
Uchzen 0 vaandc sig. stdnne.
acid (e). acide if) sur; (sb m)
s\Te.
acidlftre ff) syreholdig.
aoidilleation (e) & (i) f, syre-
dannelse.
acidifler (i), addlfy © for-
vandle til syre.
acidité X/, aoldity ;e) snrhed.
syre.
acidulate vo^. aclduler ^ gjøre
SJTlig.
acidule r>. acldulous ^syrlig.
acier it) m, stanl.
aciérer f' fnrstnale.
aciérie :i) r. staalfabrlk.
Acker 0 m, ager; (nom mnal)
acre, ca. 40 ar. Ackerbau ø m;
Jordbrug, landbrug.
ackem '0 piøic.
acknowleage (v) (an)crkjende ;
vaTC crkjendtlig for.
acme e) høldc. top(punkt) '. krlsls.
aCOlyte .e)&<f, in, akolyt, følge-
svend, ledsagende seerne; messe-
l\Jælper.
3 — lUustreret norsk konversationsleksikon. I.
67
Ackté— Acre
68
aeompte— acTtt
Ackté) Aino (1876—), født i Helsingfors, fremragende
finsk sangerinde, blev i 1894 optagetved Pariserkonser\'a-
toriet som nr. 1 af 200 ansøgere, fik i 1897 konser\'atoriets
første pris, debuteredc samme aar ved Pariseroperaen
som Margaretha i « Faust >, har siden sunget ved kon-
certer og i de største operapartier rundt i Europa samt
i New York, gav koncerter i Kristiania i september 1903.
-Gift med finsk advokat, dr. jur. Renvall.
Acne, filipens, finne, en hos unge mennesker af begge
kjøn hyppig forekommende hudsygdom, der viser sig
som ganske smaa bylder i ansigtet, paa brystet og ryg-
gen. Udgaar fra haarsækken, idet der kommer bakterier
i den der\'ærende fedtkjertel. Træfl'es ofte sammen med
andre sygdomme, f. eks. fordøielsesforstyrrelser. Kan
være Iang\'arig, med kortere eller længere pauser mellem
udbruddene, forsvinder dog i regelen ved det 25de aar.
Behandlingen maa tåge hensyn saavel til almentilstanden
som til de lokale symptomer. Å. rosacea fremkommer,
hvor hyppige acneudbrud findes sammen med sterk blod-
tilstrømning til huden og mere eller mindre udviklede
blodkar. Den findes altid i ansigtet, ofte s^^mmetrisk paa
kinderne, ofte paa næsen, hvor den kan antage en fuld-
stændig svulstagtig form, drankernæse, som dog langtfra
altid har sin aarsag i drikfældighed.
Acne contaglosa equorum, smitsom hudlidelse
hos hesten, ytrer sig ved dannelsen af materiefyldte
blærer særlig i saddelleiet, og hvor sæletøiet ligger;
foraarsages af en særegen bakterie (bacil) og overiføres
hyppigst ved smittebefængt sæletøi; kaldes ogsaa kana-
diske kopper.
A^^oka (259—222 f. Kr.), indisk keiser, kaldet Dharma-
A(oka (d. e. den fromme A.). Fra ham skriver sig de
ældste indiske indskrifter, der viser os ham fuld af om-
sorg for sit folks legemlige og aandelige vel; embeds-
mændene tilholdes at hjælpe ham i arbeidet for moral
og religion. Under ham holdtes den buddhistiske synode
i Pataliputra (d. e. Patna); og missionærer udsendtes, bl.
a. til Ceylon. Hans regjering betegner den indiske
buddhismes blomstringstid. Dog optraadte han helt
tolerant overfor anderledes troende.
Acollas [akåld], Em ile (1826—91), fr. juridisk og
socialvidenskabelig forfatter, var socialist, gjorde sig sterkt
bemerket ved sin optræden paa Internationales kongres
1866 i Genf og blev dømt til 1 aars fængsel herfor.
Senere blev han professor i Bern, men udnævntes 1871
af Pariserkommunen til formand for det juridiske fakultet.
1880 blev han generalinspektør for Frankrigs fængsler.
Sin radikal-demokratiske opfatning af retslivet og dets
normer har han nedlagt i en række velskrevne populære
haand bøger.
Acoma, pueblo og sprpglig til Queres hørende indi-
anerstamme i Ny Mexico; især kjendt fra Coronado's
tog 1540.
Aconcagna. 1. Amerikas høieste Qeld, i Argentina,
prov. Mendoza, nær grænsen af Chile, 7 040 m. Besteget
1897 (efter mislykkede forsøg bl. a. af P. Gflssfeldt 1884)
af den Fitzgeraldske ckpeilitions fører Zurbriggen og
geologen V^ines. Sandsynlig\'is forhenværende vulkan^ nu
luldstændig udsluknet. 2. Provins i den sydamerikanskc
republik Chile, 14 210 km.* med 133 000 indb. Her
findes guid, sølv og især kobber. Hovedstad San Fclipe.
A conditlon [a kddisjå'] (fr.), paa vilkaar, betin-
gelsesvis. Varer modtages å c., d. e. til forhandling
paa betingelse af, at det usolgte kan returneres (alm. i
boghandelen).
Aconltlll) et lægemiddel, som fremstilles af forskjellige
arter af aconilum (torhjelm). Er meget giftigt. An-
vendtes tidligere mod reumatisme og neuralgier, nu
sjeldnere.
Aconrtsyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (CgHeOg). Salte af a. findes I flere planter
(aconitiim napellus, delphinium consoUda, visse equisetiun^
arter). A. opstaar ved ophedning af citronsyre.
Aconrtum, se Torhjelm.
Acontius, Giacomo (1492— ca. 1566), ital. lærd, gik
over til den reformerte tro, og drog derfor udenlands.
I England virkede han under Elisabeth som ingeniør
og skrev om kunsten at befæste byer. En bog om
«satans krigslist», tilegnet Elisabeth, hævder tolerance og
stempler kjætterforfølgelse som satans verk. En anden
bog, om metode, udgav han i Basel 1558.
A co'ntO (ital.), paa eller i regning; til afdrag paa.
A'corus, se Kalmerod.
Acosta, José d* (1540—1600), sp. jesuit og historiker»
berømt for sin «Historia natural y moral de las Indias «
(1590), der er oversåt til flere sprog.
Acosta, Uriel (Gabriel) (1594—1647), f. i Oporto
af adelig, døbt jødisk slegt. Tidlig forarget over kato>
licismen gik han over til jødedommen. Dog tilfreds-
stillede denne «farisæiske» gudsdyrkelse ham ikke i læng-
den, og efter flere stridigheder blev han udstødt af syna-
gogen. Senere under kastede han sig atter. En efterladt
selvbiografi blev udg. 1687. Biografi af H. Jellinek (1847;.
A COSti (ital.), dersteds, paa der\'ærende sted.
Acqua [a'kva], Cesare d e 1 T (1821— ), ital. historie-
maler. Han har, særlig under indflydelse af belgisk
kunst, udført en række store, meget beundrede billeder»
hvis emner over\'eiende er hentet fra Italiens historie.
Acqnapendentey by nordligst i kredsen Vlterbo, pro-
vinsen Hom. 5 000 indb.
Acquaviva (A. delle fonti), by i Italien, distriktet Bari.
II 000 indb.
Acquiy hovedbyen i kredsen af samme navn i den itaL
provins Alessandria, 30 km. sydsydvest for Alessandria.
14 000 indb. Gammel domkirke, svovlkilder.
Acquit [akt] (fr.), bevis for modtagelsen af et penge-
beløb, kvittering; under veksler betyder det kvitteret^
betalt. At lægge a. betyder i billardspil at lægge sin
kugle ud for modspilleren.
Acqnlt-å-caution [akitakåsio] ^ eg. garantibevis, ei>
toldfunktionærs erkjendelse for, at en vare, uden at told
erlægges ved grænsen, kan passere ind i eller gjennem
landet til sit bestemmelsessted, mod at afsenderen for-
pligter sig til, inden udløbet af en bestemt frist, at godt-
gjøre, at varen er naaet frem, samt til, at tolden bliver
erlagt eller varen i raa eller forarbeidet form atter udført.
Undertiden maa han herfor stille garanti. Saadanne
indførselsfuldmagter har undertiden været anvendt i for-
ædlingsindustriens tjeneste, navnlig i Frankrig.
Acre [ékd] (af lat. agejy 1 dags pløieland), eng. jord maa)
= 4 840 n yards = 40,467 ar (s. d.) ^ 10 270 \» D al.
Acre, S t. J e a n d', se Akka.
acompte (?) m. afdrag.
aconite (<: (bot.) stormhat, lushat.
8*acoqulner (r) vwnne sig til.
Torraldc til, indlade sig med.
acom (?) egcnød.
acoustic ^^, acoustique er.
vedrørende horelsen.
acouatics iv) pi. acoustique
(S) r. akustik, Imtc om lyden.
acquaifit (o glore beHJendt.
acqualntaiice (o: kjcndskab, Iw-
hjendtskab: kjending.
acquérlr (r; erhvenc.
acquéreur fr m, HJøber.
acqufit (r) m. erhver\'else.
acquieace (e\ acquiescer (;';
være tilfVvds med, flnde sig 1.
acqulacement (r m. acquie-
•cence (e} Indvilgelse, under-
kastelse.
acquire (?: erhver^c
acquirenient (e; crhvervelse;
erhvcr^^ct egenskab; pl, talenter.
acqule (t> m, llx-serfarlng ; ind-
flydelse.
'acquiaition (e) & (?) r. erhver-
velse; tilegnet talent.
I acauit (e. løslade, ftiHnde. to
I acquit one'a eelf well (e' gjon.*
I sine sager godt.
aoqnittal ^ miOendelse.
acqulttance ^t friKJendelsc r
kvittering.
acqulttement ;f; m, n-iflndeise :
betaling.
acquitter \f) indft-i forjiligtcifio.
iietaie. «'acquitter de ir opis ide-
(sin .pllgt\ udtoiY.,
acre (e ft ;X' f>^ %icn» et agor>
maal.
69
Acrel— Adalbert
70
Acrel, Olof af (1717—1806), sin tids betydeligste
kirurg i Sverige, gav anledning til oprettelsen af Sera-
fimerlasarettet (1752), hvis første overkirurg han blev.
1753 blev han professor og blev adlet 1780.
Acromion, den ydcrste fritstaaende del af skulder-
bladskammen ; føles lige over skulderleddet; noksaa ofte
sæde for brud.
Act, forkortet for Act of parliament, en af det
engelske parlaments overhus og underhus fattet og af
kronen stadfæstet beslutning vedrørende lovgivningen.
— Ved en Act ofindemnity fritages ministeriet for
ansvar, naar det under tvingende omstændigheder har
overskredet sin myndighed. — Act of settlement er
navnet paa den af Vilhelm III 1701 stadfæstede parla-
mentsakt, hvorved huset Hannover blev gjort ankeberet-
tiget i England med forbigaaelse af Stuarteme. — Se
ogsaa Akt.
A'cta (lat.), betegnede i romerriget 1. alt, hvad der var
foretaget eller forhandlet, 2. ø^ighedspersonemes og
keiserens handlinger (love o. \.\ 3. de dokumenter,
hvori saadant optegnedes. Deriblandt maa nævnes de
fra Cæsars tid førte a. senåtus, protokoller over senats-
forhandlimgerne. — A. apostolorum, se Apost-
lernes gjerninger. — A. di u' rna. Cæsar paabød
59 f. Kr., at alle vigtige politiske nyheder skulde optegnes og
opslaaes offentlig; desuden optoges private kundgjørelser
dødsfald o. 1.), saa a. d., der udbredtes gjennem af-
skrifler, var et slags dagblad. — A. eruditorum,
Tysklands første lærde tidsskrift, grundet af prof. Otto
Mencke, udkom paa latin i maanedlige hefter 1682 —
1782 (117 bd.). — A. ma*rtyrum, se Acta san et o-
rum. — A. mathematica, internationalt matematisk
tidsskrift, som fra 1882 er udkommet i Stockholm under
rrdaktion af G. Mittag-LefQer. Det har statsbidrag fra
Danmark, Frankrig, Norge og Sverige. — A. Pi la ti,
apokryft skrift om Jesu forhør, dom, død og opstan-
delse: det er evangeliemes beretning med talrige til-
digtnlnger; det har i sin tid været et yndet skrift. —
A. sanctorum (el. ma'rtyrum), beretnkiger om
blodvidnemes og belgenernes liv og død; der lindes flere
saadanne samlinger, men berømtest er «Bollandistemes»,
paabegyndt 1643.
Acte [akt] (fr. retssprog), dokument. A. d'a c c u s a t i o n,
i fr. ret en af paatalemyndigheden udarbeidet fremstilling
af en strafTesag, der skal for juryen. Den oplæses ved
forhandlingemes begyndelse. Den er navnlig i to hen-
seender forskjellig fra tiltalebeslutningen i norsk ret:
1. Den er ikke selv grundlaget for tiltalen, men maa
støttes til en retsbeslutning om, at tiltale skal reises.
2. Den indskrænker sig ikke til at nævne den handling,
&om paatales, og de straffebestemmelser, som paastaaes
anvendt, men giver en fuldstændig fremstilling af bevis-
materialet og fremtræder ofte mere som et partsindlæg
end som et upartisk resume.
A'cti labdres Jucu^ndi, lat. ordsprog, «udførte ar-
beider er behagelige», d. e. efter endt arbeide er hvilen god.
Aclinia^ se Sjøanemoner.
Actiniokrom, et far\'estof, der tindes hos enkelte
ac/ifi/a-arter (sjøanemoner).
Actinophrys, en slegt af nøgne ferskvandsslimdyr,
se Slim dyr.
acre— aciUve
AcdO) bruges i romerretten dels om klageretten, d. e.
retten til at* forlange et retsforholds bestaaen eller ud-
strækning prøvet af domstolen, dels om klagen selv.
Der knyttedes efterhaanden, navnlig ved prætors virksom-
hed, bestemte actiones til haandhævelse eller beskyttelse
af de forskjellige materielle rettigheder, og ud\iklingen
af disse a. fik stor betydning for selve den materielle ret.
A^ctium, se Aktion.
Acton [(éktnj. 1. John Francis Edw. A., f. 1736
i Besan^on. Han tjente først i den franske, senere i den
toskanske marine og gik derpaa i neapolitansk tjeneste.
V^ed dronning Marie Carolines gunst steg han til første-
minister og fyrste, men gjorde sig almindelig forhadt af
alle. 1806 maatte han sammen med kongefamilien flygte
til Sicilien, hvor han døde 1811. 2. Hans sønnesøn, lord
John Emerich Edw. Dalberg A. (1834—1902),
1869ophøiet til baron af Aldenham, slegtens gamle herre-
sæde, var en af førerne for de liberale katolikcr i England.
Som professor i Cambridge planlagde han «Cambridge
modem history» (1902—). Hans bibliotek paa 100 000
bind tilhører nu Cambridge universitet.
A'ctuin (lat.), (i slutn.af dokumenter): behandlet, udført.
A'ctU8 (lat.), handling; større afsnit i skuespil; a. rna-
gistralis, øvrighedshandling; a. judicialis, retslig
handling, f. eks. arrest, eksekution; a. publicus, offent-
lig, høitidelig handling; a. sim ulåt us, skinhandling.
Actæa, se Troldbær.
Acul Bai, L% bugt og havn, Haiti, nær ved kysten
v. f. Le Cap Haiti.
A^^vin, betegnelse for et broderpar i den indiske
mytologi (jfr. de græske Dioskurer). De tumler med heste
(acva, lat. equus, hest); om morgenen bringer de lyset
og duggen; de beskytter den fromme i slagets tummel
og paa havet; de er ogsaa virksomme som læger; de
helbreder blinde og gjør gamle mennesker unge igjen;
frugtbarhed følger i deres spor.
Acy'cli8k, skruebladet, se Blomst.
Ad (lat.), præposition, til, ved, hos.
A. d., a dato (ital.)? fra dagens (udstedelsesdagens)
datum, fra idag, især i veksler.
A. D.y anno domini (lat.), i det Herrens aar.
A. D., ausser Dienst (t.), ikke i tjeneste.
Ad absa'rduin, se Absurd.
Ad a'cta (lat.), «til akterne». Sagen er lagt a. a., den
er henlagt, foreløbig afsluttet.
Adafudia, by i Afrika ved Sirba, en bielv til Niger.
Adagio [adådio] (ital.), meget langsomt musiktempo
mellem largo og andante. I Italien betegner det ofte
et mindre langsomt tempo. En a. er den hovedafdeling
af en symfoni, sonate etc, der har a. som hovedtempo.
Adalr [sdded], Sir Robert (1763— 1855X eng. stats-
piand, gjorde diplomatisk tjeneste i Wien 1806 og slut-
tede 1809 forbundet med Tyrkiet.
Adakalek, t^Tk. navn paa Ny-Orsova (s. d.).
Ådal) jern banes tation paa Drammens — Skiens-banen
(50 km. fra Drammen), Borre herred, hvorfra vei fører
ned til Aasgaardstrand.
Ådal (Adel), ørken i det nordlige Abessinien, indenfor
de franske og italienske kystdistrikter ved Bab el Mandeb-
strædet.
Adalbert a f H a m b u rg-B remen (ca. 1000—72), blev
acre iX- bidende skarp.
aereage @ nrail (i acm).
acrid $; bitter.
acrfdlåns @ pl, insekter af
SrKsboppemes afdeling.
acridity ie: bitterlied.
icrimonie (f) f. acrimony @,
•Larphcd. bittertied.
_ icrimoiiienx(r},acriiDonloue
* skarp, bitter.
acrobat ^, acrobate (t; m.
akrobat, linedanser.
aeroas <e) l kors, over liinanden ;
tversover.
acrostic (e^, acroatiche (T m,
navnedi^. akrostikon.
act (el liandlintf, akt. lov; dis-
putats; ivb) handle, virke, agere;
spille.
acte © m, handling, virksom-
hed; retsforhandling, dokument;
akt.
acteur (?) m. skuespiller.
actif (?} virksom, drinig; m.
formue, aktiva.
actinia (é) sjø-ancmone.
aetiniam lei solstraalernes ke-
miske virkning.
action (e< & (f) f. handling, virk-
' somhed; gestikulation; træfhing,
I kamp; virkning; søgsmaal.
' action \i. f, aktie.
. actionable i>) pantalelig.
actionary vs>^ actionnaire f)
m, aktionier.
I actionner (fj sagsøge; upttc i
I beva'gelse. drive.
I active <£) virkiiom ; livlig ; prak-
I tisk.
71
activer— Adamsæble
1045 erkebiskop af Hamburg-Bremen og der\'ed den nor-
diske kirkes ovcrhoved. Dygtig biskop og stor politiker,
som søgte at grunde et patriarkat fra Norden i Hamburg.
Adalbert a f Mainz, erkebiskop, var keiser Henrik
Vs kansler og raadgiver i investiturstriden. Han var
en af hovedmændene for at aftvinge pave Paschalis II
konkordatet i Sutri lill, hvorfor keiseren s. a. gjorde
ham til erkebiskop af Mainz. Her blev han keiserens
heftigste modstander. Død 1137.
Adalbert a f Prag (ca. 950 — 97), preussemes apostel,
discipel af erkebiskop Adalbert af Magdeburg, blev 983
biskop i Prag, hvor han dog ikke kunde finde sig til-
rette. 996 drog han som missionær til Østpreussen,
af hvis hedenske beboere han dræbtes paa Samlands
kyst.
Adalbert,*' H e i n r i c h Wilhelm, af Preussen, søn
af Fredrik Wilhelm IIIs yngste broder Wilhelm, f. 1811
i Berlin, fik 1848 det hverv at grundlægge den tyske
flaade. 1856 saaredes han under et sammenstød med
marokkanerne. 1864 førte han østersjøflaaden og var
1870 — 71 øverstbefalende over de tyske flaader. 1850
havde han egtet danserinden Therese Elszler, f. 1808.
Hun adledes som fru v. Barnim og d. 1878. Deres søn
friherre v. Barnim, f. 1841, d. allerede 1860 i Ægypten.
A. døde 1873 i Karlsbad.
Adaldag, blev 937 erkebiskop af Hamburg-Bremen,
hvis forhold han endelig (948) fik ordnet saaledes, at
Bremen blev uafhængigt af erkebiskopen af K6ln. Efter
denne afgjørelse (eller maaskc allerede 946) oprettede
han bispesæder i Danmark og indviede biskoper i
Slesvig, Ribe og Aarhus. For vendermissionen sørgede
han ved oprettelse af et bispcsæde i Starigard (nu Olden-
burg^ i Holsten. Døde 988.
Adalgar, erkebiskop af Hamburg-Bremen 888—909
cfler Rimbert, hvis forretninger han varetog i dennes
sidste tid. Paa grund af vikingetogene fik han intet
udrettet for missionen i Norden.
Adalhard (751—826), fætter til Karl den store, var i
en aarrække abbed i Corbie. Han virkede meget for
missionen blandt sachserne og stiftede i den anledning
datterklosteret Korvey i Westfalen, hvor hans broder
Vaia blev abbed.
Adalhending, betegnelse i den oldnorske skaldc-
pocsi for enslydende rimstavelser, helrim, i samme vers-
iinje. Forekommer kun i betonede stavelser, hyppigst
ved siden af hinanden.
Adalia (det gamle Attåleia, efter dets grundlæggcr
kong Attalus II af Pergamon 159—138 f. Kr., tyrk.
Sataljeh), befæstet havnestad ved kysten af Lilleasicn;
frugtbar, men usund omegn; betydelig handel. 25000 indb.
Adam (hebr. d. e. menneske (senere egennavn), med art.
ha-adam, «mennesket», d. e. mandcn) og kvinden (hebr.
ishsha, senere (1 Moseb. 3, 20 er en sekundær tilføielse)
kombineret med Eva, hebr. havva, hvis virkelige betyd-
ning er usikker, muligens: slange) er ifølge den yngre
skabelsesberetning i 1 Moseb. (1, 1 — 2, 4 a) skabt af Gud
samtidig og senere end plante- og dyreriget; ifølge den
ældre beretning (2, 4 b — 25) er først manden formet af
Jahve («Jehova k), saa er planter og dyr opstaaet, og
sluttelig har Jahve bygget kvinden ved hjælp af et af
mandcns ribben. A. nævnes ikke yderligere i det
Adalbert— Adam
72
activer (fi paeskynde; nære.
activité if; ^. activity (e) virk-
somhed; rnskhed. driflighed.
actor iV^ skuespiller, komediant.
actresa ^•). aotrice (r, r, skue-
spilleri nde.
actual [e] virkelig, paatagelig;
nuvnercnde.
actuaire (F) m, forslkrlngsbe-
regner.
aotualiser (f) gløre aktuel.
actualiate :/; m, datfkrcinikør.
actualitéfr; r. actualtty lei sags
interesse Tor øieblikket ; dngsnyhed ;
vlrkelighed.
actuate (e) sa^tte i virksomlied,
i gang; drive, tilskynde.
actuel (f) virkelig; nuvierende.
acttiellement r nu, for tiden.
acuité (tj r, skurplied.
gamle testamente; derimod omtales han hyppig i den
sen-jødiske litteratur (f, eks. Sirak 49, 16; 4 Esra 3, 4
ff., 26; 4, 30; 7, 11). Og naar Paulus paralleliserer A. og
Kristus (Rom. 5, 12 ff.; 1 Kor. 15, 21 f.) og taler om den
første og den sidste A. (Messias), 1 Kor. 15, 45, da har
dette sine rødder i den rabbinske teologi.
Adam af Bremen, historieskriver, var kannik ved
domkirken i Bremen og lærer ved domskolen der.
Omkr. 1072 — 75 forfattede han sit berømte verk om de
hamburg-bremiske erkebiskopers historie, der er den
vigtigste kilde til Nordens historie i den nærmest fore-
gaaende tid. Bl. a. havde Sven Estridsøn givet ham
mange oplysninger om ældre forhold i Danmark. Udgivet
først af Anders Vedel 1579. Ny udg. ved Lappenberg 1876.
Adam de la Håle [ada d' la al] (Halle), med til-
navnet «den pukkelr>'ggedc fra Arras», antagelig 1240 —
1287. berømt digter og musiker fråden franske trubadur-
tid, skaber af de eneste verdslige dramatisk-musikalske
stykker i den ældre middelalder. Hans fine hyrdespil:
«Jeu de Robin et Marion», der er det første kjendte
forsøg paa at forene sang og skuespil, har været opført
i Kjøbenhavn 1889 og 1894.
Adam, malerfamilie fra Munchen, der har gjort sig
bekjendt ved sine udmerkede slag- og dyremalere.
Stamfaderen A 1 b r e c h t A., født i Nordlingen 1 786, død
i Munchen 1862, deltog i felttoget til Moskva 1812 og
malte senere efter opdrag af tyske fyrster en række store
slagbilleder. Hans tre sønner. Ben no, Franz og
Eugen, og sønnesønnen Emil har fortsat arbeidet
væsentlig i samme spor.
Adam fadåj, AdolpheCharles(l 803— 1 856), kom-
ponist, forfatter og professor ved Pariserkonsenatoriet,
berømt over hele verden ved operaer som: «Schweizer-
hytten» {Le chålet, 1833) «Postillonen i Lonjumeau* (1836),
«konge for en dag» (Si j'elais roi, fra 1840-aarene) og
«Nurnbergerdukken» (1852). Elev af Boieldieu. Grun-
dede et eget teater, som gik ind ved revolutionen i 1848.
Adam [ada], Jean Victor (1801—67), fr. maler og
litograf, har malet en række billeder fra Napoleons-
krigene, der tildels opbevares i Versailles, og udfoldede
en betydelig virksomhed som litograf.
Adam [ada], Juliette, f. Lamber (1836—), fr. for-
fatterinde, udgav 1858 «Idées antiproudhoniennes sur
Tamour, les femmes et le mariage», har siden skrevet
mange bøger om litterære, historiske og politiske emner
og romaner og noveller: «Mon village», «Récits d'une
paysanne», «Paienne» o. m. fl. Hendes salon var i 1870-
aarenc samlingssted for republikens politiske og litterære
størrelser og havde særlig betydning under krisen i 1877-
Fra 1879 — 86 udgav hun tidsskriftet «La nouvelle revue*,
hvor hun skrev udenrigspolitiske oversigter, ivrede for
revanche mod Tyskland og forbund med Rusland. De
under pseud. Compte Paul Vasili udgivne skildringer fra
de diplomatiske kredse i London, Berlin, Wien, Paris og
St. Petersburg tillægges hende.
Adam [ada], Lambert Sigisbert (1700—59), fr.
billedhugger, er det mest bekjendte medlem af en fransk
kunstnerfamilie, der virkede i det 18 aarh. under sterk
indflydelse af senere italiensk barok.
Adam [ada], Paul (1862—), fr. romanforfatter.
Hans første bog: ^Chair molle» (188,'>) indbragte ham en
aculeate (t^ tornet, pigget.
acilineil ;t^; skarplied, skarp-
sind(iglied).
acutangle (r sknnivinklet.
acute ic7 skarp, tienig.
acuteneaa tet sknrphed. iiidsig>
hed, ukut karakter; finlied, skari>-
sind, sknrpsindlgtied.
ad — til — it' nur — 7u ; gegen —
>ei to, towards — \i; vers, du c6té de.
adage (é) & iT) m, ordsprog,
mundheid.
adamant ;c diamant (cl. andet
meget haardt stof).
adamantin ^f. adamantine
;£!> diamantagtig.
Adamaæble - (i) Adamsaprd
m — >él Adam'8 apple — (/, pom-
me (f) d'Adam.
73
anklage for krænkelse af sedeligheden, men retten fri-
kjendte ham. Blandt hans mange senere arbeider skal
nævnes: «Robes rouges» (1891), en satire over retsvæse-
net samt «Les mystéres des foules». Med «La force»,
hvis handling er henlagt til det første keiserdømmes tid,
indleder Å. en række halvt historiske romaner. De følgende
skal foregaa under restaurationen og julikongedømmet.
Adam [dhd^m], R o b e r t (1 728—92), bekjendt eng. arki-
tekt, udnævntes 1762 til kongens arkitekt og indvalgtes
lidt senere i parlamentet. Han opførte bl. a. universitets-
bygningen og St. Georgskirken i Edinburgh samt udgav
et par større arkæologiske verker.
Adamåna, landskab i det vestlige Sudan i Afrika,
mellem elvene Benue, som her har sine kilder, Schari
og Kongo. A. er et bjergland, som i GendereQeldene
naar 3 000 m. Det er et vakkert, frugtbart, tætbefolket
land, beboet af muhammedanske haussaer. Kom i af-
hængighed affulbe-riget Sokotp. Efter Barth's (1851)
og særlig FlegePs reiser (1879 — 85) blev landet etvigtigt
maal for britiske, t3\ske, franske kolon ibestræbelser.
Det er nu delt mellem tysk Kamerun (den største,
sydlige del), britisk Nord-Nigeria (omkring Benue) og
fransk Kongo (Ubangi-Schari-Tsad-kolonien). Den gamle
hovedstad Yola (Jola) er midtpunktet for en brit. pro-
vins af samme navn. 1899 beg>'ndte tyskernes frem-
trængen i A., men først 1902 var underkastelsen gjen-
nemført. Den tyske resident sidder i Garna, en af mili-
ta?rstationerne; nærmere Tsadsjøcn har Tyskland en
miiitærstation i Dikoa, som i 1890-aarene var den be-
rBoite opkomling Rabah's hovedstad. Vigtige markeder
er Ngaundere og Marua (nordenfor MendifQeldet, 2 000
m.). I A. dyrkes bomuld, indigo, Jordnødder, som fragtes
nedover Benue. Det er rigt paa kautschuk og elfenben.
Adapie^UOy bjergtop (3 554 m.) i Adamellogruppen i
Sydtiroleralpeme, paa grænsen mellem Tirol og Lom-
hardiet. mellem Val Camonica og Val Rendena. Besteget
første gang 1864 af Payer (senere bekjendt som polarfarer).
Adaml^ter er fællesnavn for en del sekter i oldtiden
og middelalderen. Som eiendommeligt for dem nævnes:
natlige sammenkomster, seksuelle udskeielser, kvinde-
fællesskab, hvortil undertiden føies satandyrkelse og
udtfvelse af hemmelige kunster.
Adams [ceddmz], Charles Francis (1807—86),
amer. statsmand, søn af J. Q. A., en af stifterne af
«Freesoilpartiet>, 1861 — 68 gesandt i London og 1871 —
72 medlem af voldgiftsdomstolen i Alabamasagen. Har
udgivet sin faders og farfaders erindringer. [Jfr. «C. F.
Adams, by his son, C. F. Adams, jr.> (1900) i serien
( American statesmen».]
Adams [dbd^mz], Charles Francis, jr. (1835 — ), amer.
finansmand og hist., skrev «Railroads» (1878), « Massachu-
setts ^ :1893) og faderens biografi.
Adams fæd^mzj, Herbert Baxter (1850—), amer.
hbtoriker og statsøkonom, professor ved Johns Hopkins
universitet. Skrev bl.a. «Historyof the cooperation in U.S.»
(1888). «Public libraries and popular education » (1900) etc.
Adams [æd^mz], John (1735—1826), Forenede staters
2den præsident, .studerede jura, blev advokat og fik
1774 sæde i kongressen, hvor han var en af lederne
for uafhængighedspartiet; 1778 — 82 var han amerika-
nernes talsmand i Holland og Frankrig, 1785 — 88 ge-
Adam— Adanson 74
adapt— adduetlon
sandt i London og derefter de Forenede fristaters vice-
præsident. 1797 valgtes han til præsident. Efter sit
præsidentskabs udløb 1801 tråk han sig tilbage til pri-
vatlivet. Han har b. a. skrevet: «Defense of the consti-
tution and government of the United Statest, 3 bind.
[Jfr. biografi af J. T. Morse i < American statesmen» 1885.]
Adams [ded^mz], John Couch (1819—92), eng.
astronom; paaviste, at uregelmæssighedeme i planeten
Uranus* beyægelse skyldes en ukjendt planet, hvis bane-
elementer han i oktober 1845 meddelte Airy, som des-
værre lod sagen ligge, indtil den store opdagelse af
Neptun ca. et aar senere hidførtes ved Leverriers be-
regning. A. blev 1858 prof. i astronomi i Cambridge.
Adams [æd^mz], John Quincy (1767—1848), søn
af John A., amer. præsident, var 1794 — 1801 gesandt i
Holland og Preussen og blev 1803 senator. 1809—17
gesandt i Rusland og England og derpaa statssekretær
for de udenlandske anliggender. 1825 valgtes han til
præsident, men styrtedes ved det næste valg af det
demokratiske parti. Senere talte han som medlem af
kongressen ivrig slavernes sag. Hans værdifulde «Diar^'»
i 12 bind udkom 1874—77. [Jfr. biografi af J. T. Morse
i «American statesmen» 1882.]
Adams [M^mz], Samuel (1722—1803), amer. stats-
mand, f. i Boston, blev 1765 medlem af Massachusetts
lovgivende forsamling. Virkede 1774 for udstedelsen af
frihedserklæringen og blev efter Unionens oprettelse en
af førerne for demokraterne. 1794 — 97 guvernør i Mass.
i Adamsbroen, en 27 km. lang række brede sandbanker,
, som strækker sig fra øen Rameswaram nær sydspidsen
I af Forindien over * i mod øen Manar ved Ceylon; nu
I gjennemgravet.
I Adamsfigeil) se Banan og F i gen.
I Adams motor, se Gasmaskiner.
I Adamspiggen (Samanella), et isoleret, næstcn keglc-
I formet, 2 240 m. høit granitfjeld i den sydøstlige del af
I øen Ceylon, nær kysten. Valfartssted baade for muham-
I medanere og buddhister. Et sagn lader det Vit m. lange
. søk paa toppen være et aftryk af Buddhas fod, idet han
I stiger til himmels, et andet sagn lader det være Adam,
I som bøder for sin synd ved at staa her 1 000 aar paa ét ben.
I Adamsieble. l. Den øverste, fremstaaende, hos man-
I den særlig udviklede del af strubehovedet (skjoldbru-
! sken); se Menneskets anatomi. 2. D. s. s. paradis-
I æble, se Orangefamilien.
' Adåna» 1. Vilajet i (tyrkisk) Lilleasien (Kilikien),
ved Alexandretta-bugten, 40 000 km.* med 422 000 indb.;
gjennemskjæres af Taurus. 2. V^ilsyetets hovedstad, i en
meget frugtbar egn i læ af Taurus, 30 — 45 000 indb.
I Med jernbane (86 km.) forbundet med havnebyen Mer-
I sina, hvorfra der eksporteres bomuld, vin, sydfrugter
I m. m. Til A. fører vigtige Qeldpas baade i nord og
I øst, og Bagdadbanen er projekteret der forbi.
AdanSy se Adanson, M.
I Adanson [adtlsdj, Michel (1727—1806), fr. natur-
I forsker og reisende, elev af Reaumur og lussieu, opholdt
sig i 5 aar fra 1749 af i Senegal, hvor han drev natur-
I videnskabelige studier, især fysiske (luftens og jordbun-
I dens temperatur, lysstraaleus virkninger etc.) og botaniske.
I Blev senere medlem af det franske videnskabsakademi.
I Har skrevet flere verker som: «Histoire naturelle du Sé-
ftdapt :e^. adapter (jt) af^osse,
tilpasse, indrette: anvende.
adaptable ^< a ® tlllempelig;
m^endeiig, hmvitnfi.
adaptation (ei & (gi f, tillemp-
ning, tilpasning r '^ ogB. bearbei-
dd».
add ^i tiii»f(ge. tilføle. add to
^ forage^ foriiøie. add together,
Bp k addere, Isgge sammen.
adder © hugorm.
addere — fij addieren, zusam-
menlegen ~ >p) add (t(^etber, up),
east up — (fl addltionner, fnire
Taddition de; Tairc une ndditlon.
addiot one'8 seif to (s^ iien-
give sig til. to be addicted to
drinklllg (e) være forfnlden.
additiOfl — (t) Addition r - le)
addition — ^ addition f.
addition d^ ft (r) r. tiiføieise.
øgning, tilheg; addition: ij) ogs.
regning (paa kafé).
addltional c , addltionnel {t)
tiirøiet, yderligere, senere tilkoni-
men, tilhcgs-.
addle (e^ beda'r%-et. randden;
tom. hul: ufrugtiiur. addlcd egga
le) vindeg.
addreea ivj henvendelse, tiltale:
I
r: i
vasen, maade at udtrykke sig paa :
beha^ndighcd : forestilling, (tak)-
adresse; udskrift, adresse; (vb) hen-
vende sig til, tiltale ; adressere (breve
osv.) til; lienvende, rette: henvise.
addreaaee :j>) adnjssat.
adduce ei iVemføre, komme
frem med, anføre.
adduction o) tiltnvknlng; an-
førelse.
75
adel— adgiuig
ncgab (1757), «Families des plantes» (1763) og «Histoire
de la botanique» (1864).
Adansonla, planteslegt af katostfamilien (malva-
ceæ), opkaldt cfter den franske naturforsker Michel
Adanson. Den almindeligste art, a. digitata^ «baobab»-
træet, findes i Afrika, hvor den har fundet rig anvendelse.
Stammen, som udmerker sig ved en i forhold til høiden
(indtil 22 m.) betydelig omkreds (47 m.), er oftest hul
og benyttes da af de indfødte til bolig. Barken anvendes
mod feber, og bladene spises; af frugtkjødet laves en
kjølende drik etc. Da grenene naar helt ned til jorden
med spidsen, antager træet ofte form som en kugle, der
kan have en diameter af opimod 50 m.
Adaptere (lat.), tilpasse, lægge til rette for, anvende
paa ; adaption (adaptation), tilpasning, tilrettelæg-
ning, anvendelse.
Adap(ta)tidn(steori),d.e. tilpasning (tilpasningsteori):
1. (Zool.). Den hensigtsmæssighed, vi ser i den organiske
natur, beror paa organismernes evne til i større eller
mindre grad at omdannes eller tilpasses i levevis og
bygning efter de ydre forhold (milieuet), saaledes at orga-
nismerne ved forandring i disse til en vis grad selv for-
andres. Eksempler paa tilpasningsformer er de saakaldte
«karakterplanter» og «karakterdyr», der er eiendomme-
lige for udprsegede landskabstyper som f. eks. ørkener
og stepper, skoge, arktiske og alpine egne o. s. v. Man
skjelner mellem direkte (funktionel) a. (se L a m a r c k),
d. v. s. et organs sterke udvikling ved forøget brug,
tilbagegang ved ikke-brug, og indirekte a. (se Ch.
Darwin), d. v. s. tilpasning gjennem «kvalitetsvalget»
eller naturens udvælgelse af de enkelte gunstige varia-
tioner mellem de utallige, naturen frembyder. Særlig i
den nyeste tid, da der ikke mere hersker uenighed om
livsformernes udvikling, men kun om udviklingens aar-
sager, er spørsmaalet om direkte eller indirekte a. blevet
et meget omdisputeret problem (se Darwinisme og
«Ny-Lam are k isme»). 2. (Sproglig). Se Sprog.
Adar, den 6te maaned i det jød. borgerlige aar, den
12te maaned i kirkeaaret, vor febr. — mars.
Ada^rme, sydamerikansk handels-, guid- og sølvvegb,
d. e. 1.79 gr., gjaldt tidligere ogsaa i Spanien og det
spanske Amerika.
A dato, se A. d.
Ad cale'ndas græcas (lat. calendtr, den Iste i
hver maaned), «til de græske c.>, henvisning til en tid,
som aldrig kommer, thi grækerne brugte ikke benæv-
nelseh c. for den Iste, svarer til vort: «naar der bliver
to torsdage i én uge>.
Adcitatlon betegner i retssproget, at nogen af de op-
rindelige parter i en civil sag indstævner en tredjemand
og der>'ed gjør ham til part i sagen. Alene sagsøgeren
kan uden modpartens samtykke adcitere tredjemand og
selv han blot under indskrænkede betingelser.
Add. (lat.), paa recepter forkortelse for addatur,
der tilføies, el. adde, tilføi.
Adda. 1. Bielv til Po i Norditalten, udspringer i
Alpeme omkring Livigno i det nordligste hjørne af
Lombardiet, gjennemløber V^eltlin, falder ud i Como-
sjøen, løber fra denne forbi Lodi ud i Po mellem Pia-
ccnza og Cremona. Længde 300 km.; 124 km. før sit
udløb bliver den seilbar. 2. By og distrikt i den brit.
Adansonla— Adel
76
adel - 0 Adel m - e> noblll-
iy ; dHfnIty. noblencM : noble birth
' r nob)esM f. adelig— t ade-
J*K " ''ff, noble — ff noble, de
gentilhomme. adelsbaaren - tj
von adeliger Gcburt, edelgeboren
— e; of noble bIrth — iT; noble de
nuiimance. adelsbrev — t; Adelft-
brief m — "f"^ patent of nobility — iJT;
titres (ni pl) de noblesse, adels-
koloni Guldkysten i Øvre Guinea, tidligere dansk. Byen
(Ada Beach) ligger ved Volta^s delta og har 1 800 indb.
Addend, addere, se A d d i t i o n.
Adde'nda (lat.), tilføielser, bilag.
Adde^rmaskine, se Regnemaskiner.
Addlngton, H., se Sidmouth, lord.
AddlO (ital.), fr. adieu, far>'el.
Addlson [idismj, Joseph (1672—1719), eng. forfatter
og journalist, blev tidlig opdaget og trukket frem, vakte
begeistring med heltedigtet «The campaign», der forher-
liger Marlboroughs seier ved Blenheim, fik embeder og
udmerkelser, kom 1708 ind i parlamentet, tilhørte whig-
partiet, blev 1717 som statssekretær medlem af regjeringen.
Hans tragedie «Cato» gjorde overordentlig lykke, ikke
mindst paa grund af den politiske situation; størst be-
tydning har A. imidlertid havt for engelsk kultur i
samtid og eftertid som medarbeider i sin ven Steele^s
tidsskrift «The tatler» og udgiver af tidsskrifteme «The
spectator» og «The guardian». Han viste sig her som
en ypperlig skribent, fin psykolog og fengslende causeur,
klog og kvik.
Addisons sygdom, en af den engelske læge A. 1855
først beskreven sygdom, hvis aarsag er en lidelse i bi-
nyrerne, hyppigst tuberkulose, og hvis mest karak-
teristiske symptom er en bronceagtig farvning af huden,
ledsaget af almindelig afkræftelse. Sygdommen er kronisk
og kan strække sig over mange aar. Ved siden af
almindelig styrkende behandling gives præparater af
binyrer af faar.
Addltaine'nt (lat), tilsætning, lønstillæg.
Additlon (lat. additioy tilføining), en af de 4 regnings-
arter i aritmetiken. At addere to tal, addender, er at
finde et tredje tal, summen, som indeholder saa mange
enheder, som addendcrne tilsammen har. Additioiis-
tegnet er -f.
Additionål (lat.), «som er føiet til», a. lov, tillægslov.
Additlonalakt, d. e. tillægsakt, kaldes en fransk lov
af 22 april 1815, da Napoleon var vendt tilbage fra Klba.
Den var et tillæg til den tidligere keiserlige forfatning
og lovede monarkisterne tokammersystemet og republi-
kanerne større pressefrihed. Efterat en folkeafstemning
med stor majoritet havde udtalt sig for a., proklameredes
den 1 juni 1815.
Addled parliament [éd^ld på^Ument], det ufrugt-
bare parlament, kaldes i historien det engelske parla-
ment, der var samlet under Jakob I fra 5 april til 7 juni
1614, men intet formaaede at udrette.
Addo, Kaplandet, jernbanest. 40 km. n. for Port Eli-
zabeth. A. bu sch, stor skogtrakt sammesteds, ved
Sunday River, som munder i Algoa Bay.
AddoloratOy med sørgmodigt musikalsk udtr>'k.
Adducére, bevæge indad mod legemets midtlinje.
— Adductorer, muskler som udfører disse bevægelser.
Adé. nedertysk omdannelse af fr. adieu, lev vel, farvel.
A decouvert [a dekuvér] (fransk\ uden dækning; i
børssproget: salg af varer eller værdipapirer uden at
eie dem. Spekulationssalg for at tjene paa lavere priser
eller kurser. Spekulation å la baisse.
Adel kaldes en væsentligtil arvelighed støttet stand, hvis
medlemmer er udrustede med særlige rettigheder fremfor
de øvrige statsborgere. Den træflfes allerede i oldtiden, i
dame, adelefHie — i; Edelfirau r
— i'£ noblewoman, lody of tlUe — f)
dame (f) noble, adelsgode — <\)
tklelhof m — 'e) a noblenian'8
estate — f' bien m, terre (0 noble.
adelsmand — t^ lulelmann m —
e; nobleman, noble — if j noble m.
gentiihomme m. adeleetand — Tj
Adelstand m — vé; nobility, order of
nobles; peerage — iX) noblesse f.
Adel f) m, adel.
adeln t; adle.
adept («•;. adepte 1"; ftildstien-
difS Indvlet, lH*rd, forfaren; alky-
mist, f(uldmager, mester.
adéquat (f . adequate (e) for-
holdsnin'iwlg, passende, rlgtitf.
Aderj^tl f, aare. die goldene
Ader ;t hæmorrholder. Ader-
knoten (t) m. -kropf (^ m, aare-
knadc, krampeaarer. Aderlass
\, m. aareladning:
^ adterd — tj Betragen n, Bo-
nehnien n, Verfaliren n — t^ be-
havlour — X' condulte f, procédé m.
adgang — 'J> Zugang m, Zu-
tritt m : Gelegenhelt t — ^i acoras,
npproacb. avenue. Ingress; (Ind-
ladelse) admittance. admlnion —
tj entréc f, acc^a m.
77
Adel
78
republiker saavelsom i kongedømmer. Først fra midten af
det 5 aarh. f. Kr. kan aristokratiets rolle i Athen siges at
være udspillet. 1 Rom holdt patricierne sig henge som en
afsluttet stand med store forrettigheder og tillod ikke egte-
skaber med plebeierne. Her som overalt i oldtidens stater
baseredes adelskabet i begyndelsen navnlig paa jordeien-
dom. Ca. 300 f. Kr. havde dog plebeierne tilkjæmpet sig de
fleste af patriciernes rettigheder. Men nu udviklede der
.sig en ny adel af de rige patriciere og plebeiere (nobiles),
der alene indehavde de høieste statsembeder samt sena-
toremes pladse. — Ogsaa hos germanerne findes tidlig
visse slegter, som ved fødsel og rigdom rager op over
de øvrige. Af dem toges høvdinger (principes) og konger.
Denne adel var ikke knyttet til Jordbesiddelse allerede
af den grand, at stammen endnu ikke havde fast bopæl.
— Forskjellig herfra er lensadelen, der opstaar efter
germanernes indtrængen i Romerriget, særlig fra det
9 aarh. af. Den forekommer først i Frankrig, senere i
T3'skland og de øvrige europæiske lande. 877 maa Karl
den skåldede af Frankrig indrømme arvingerne ret til
at faa faderens len. 1028 proklameres det samme for
Tysklands og 1037 for Italiens vedkommende. Medens
dette adelskali forpligter til krigstjeneste, fik det 14
aarh. bre vad el, som uden krigspligt dog havde del i
de adelige forrettigheder.
Adelen blev snart kongemagtens farlige modstander,
særlig i Frankrig. hvor kongehusets yngre medlemmer
blev dens førere. Først under Ludvig XIV kuedes den
og blev til en hofadel, uden politisk indflydelse. Denne
hofadel, «noblesse d'épée», maatte dog flnde sig i at
stilles jevnsides med «noblesse de robe», en civil em-
bedsadel, som mod en aarlig afgift, «épaulettes», fik sine
embeder arvelige. Natten til 4 aug. 1789 opgav adelen
alle sine særrettigheder, og snart ophævedes ogsaa ti tierne
marquls, greve, hertug o. s. v. Under Napoleon I faar
Frankrig 1806 en ny adel, især omfattende høie civile og
militære embedsmænd. Under restaurationen 1815 — 30
oprettes atter en arveadel; men 29 febr. 1848 ophævedes
endelig alle adelige forrettigheder, medens de adelige
titler dog bibeholdte^
I England danner allerede i angelsachsisk tid de kri-
gerske godseiere en privilegeret klasse, hvis medlemmer
er kongens haandgangne mænd («thegner»). Denne
klasse opnaar gjennem Witenagemotet stor magt baade
paa folkets og kongedømmets bekostning. Ved erobrin-
gen 1 06G indtager en normannisk adel den angelsachsiske
adels plads, og det franske lensvæsen indføres med visse
ændringer til fordel for kongemagten. Dog viser ogsaa
denne nye adel sig mægtig og stridbar, indtil den op-
rives ved rosekrigene (1455 — 85) og ydmyges af Tudorerne.
I det 16 aarh. danner der sig paa den gamles ruiner en
ny adel af mere blandet herkomst. Hovederne for de
høiere engelske adelsslegter har sæde i overhuset, en
værdighed. der er arvelig. Da det skotske parlament
1707 blev slaaet sammen med det engelske, bestemtes det
deri mod, at de skotske peers skulde repræsenteres i
overhuset ved valg; den irske adel repræsenteres derimod
ved overhusmedlemmer, der er udseet paa livstid af kongen.
Høiadelens titler er hertug, marquis, jarl, vicomte, baron ;
men de tilkommer kun ættens hoved, medens dens øvrige
medlemmer, bortseet fra visse høflighedsundtagelser, ingen
adhere— adjunkt
titler eller andre forrettigheder har. En peer (ættehovedet)
tiltales «Mylord» el. «Deres herlighed» («Your lordship»),
hertugerne dog «Deres naade» (Your grace»). Den lavere
adel fører ti tel af baronetter, hvilken ligeledes kun gaar i
arv til ældste søn. De har ikke sæde i overhuset. Endelig
regnes i en vis forstand til adelen medlemmerne af de
britiske ridderordener («knights»); men adelskabet er
her kun personligt, ikke arveligt. Baronet og knight
tiltales «Sir» (hvorpaa uvægerlig maa følge fornavnet).
I I tallen svang i det 15 aarh. flere rige borgerfamilier
el. condottiereslegter, f. eks. Mediceerne i Firenze og
Sforzaerne og Viscontierne i Milano, sig op til fyrstelig
værdighed og kom saaledes til at hæve sig over de gamle
adelsslegter, der regnede sin herkomst fra romertiden
eller fra indvandrede barbarers stammehøvdinger. —
I Tyskland opnaaede den rigsumiddelbare adel, der
stod direkte under keiseren, efterhaanden suverænitet og
dannede et særskilt kollegium paa rigsdagen. 1806 blev
denne adel mediatiseret under de større suveræne fyrster,
men søger dog endnu at skille sig ud fra den øvrige adel. —
I Rusland bestaar den gamle adel, bojarer og knjæser,
endnu og lever navnlig som godseiere. I 18 aarh. antog
mange af disse adelige de vesten ropæiske adelstitler,
fyrster, grever og baroner. Peter den store oprettede
en ny adel, som han inddelte i 14 rangklasser. Mange
af de russiske adelsslegter er af tartarisk og kaukasisk
oprindelse. I Østersjøprovinserne stammer de for en
stor del fra tyske og svenske indvandrere. — I Polen
var adelen meget talrig, og «magnaterne» havde, ligesom
i Ungarn, den afgjørende indflydelse paa rigsdagen.
Den saakaldte «lille adel» var i regelen bundfattig.
I Norge fandtes der før landets samling under Harald
Haarfagre et aristokrati af høvdinger, jarler og konger;
men en adel i egentlig forstand opstaar først i middel-
alderen og udgaar fra de gamle høvdinge- og herseætter,
idet disse gaar i kongemagtens tjeneste som lendemænd
og hirdmænd. Lendemandsklassen' opnaaede ved midten
af det 12 aarh. stor magt paa kongedømmets bekostning,
men kuedes af Sverre, der grundlngde det senere sterke
norske kongedømme. Ikke desto mindre udviklede adelen
sig raskt netop i det 13 aarh. Den opnaar nu ledings-
frihed og andre forrettigheder, der snart bliver arvelige,
ligesom den fremdeles har en høiere personlig ret end
almuen og i indbyrdes trætter alene svarer for hirdens
og kongens domstol. Til gjengjæld maa den gjøre krigs-
tjeneste i fuld rustning og delvis tilhest. Paa rigsstyrelsen
faar adelen indflydelse gjennem hirdmødet, rigsmødet og
særlig gjennem kongens raad (rigsraadet), af hvilket lende-
mændene er selvskrevne medlemmer. 1277 indførte
Magnus Lagabøter et slags riddervæsen. Lendemændene
kaldtes nu baroner og skutilsvendene riddere (milites).
Begge fik tiltalen herre (dominus). De lavere hirdklasser
(hirdmænd, gjester, kjertesvende) samt adelens og geistlig-
hedens ledingsfri tjenere dannede tilsammen en lavere
adel, der tildels kaldtes svéinar å våpn (armigeri). 1308
afskaffedes lendemandsværdigheden, der skulde bortfalde
med de daværende indehaveres død. Dog viser adelen sig
kraftig endnu under det første afsnit af unionen med
Sverige og aftvinger gjentagne gange den fælles konge ind-
rømmelser til Norges fordel ; men den økonomiske tilbagc-
gang, der fulgte paa mandedøden, virkede opløsende paa
Tfd.
@. adherer (?) hænge
adhcrenee ®. adhérenee ® f,
adfaerent @, adbérent 0 m,
adbesioii @, adhéalon ® r.
vedhmifen.
adlea 0 ft @ Jt (?) adjø. foi^
adjaeency® tllgncnsning, nær-
hed.
* adjaeent ® ft (?) Uløncnsende.
hosllggende. tilstedende.
adjektiv - (t) Adjektiv n. Ei-
genscliaftswort n — (e) a^Jcctive —
(S) a4Jectif m.
adjoln ^) støde (el. gnense) Ul.
adjoindre (f) tilforordne.
adjoint (?) tilforordnet; m. med-
l^ælpcr i embedsforiiold. adjolnts
(f) m pl, biomstændigheder.
adjofiction (?) f. tilforordnlng,
Ulføielse.
adjourn (e) opsrctte, udsættc;
^Joumere; hæves (om retten).
adlndant ifj m. acUutant.
adjudge (é) tildømme, tilkjende ;
paadomme. Idømme.
adjndgment iv) Ulbjendelse.
adlndication (?) r, tilslag.
adlUger ^tilkjénde; tilslaa.
adjunct $) tllføiet. forenet, for-
bunden; (sb) (IVemmedj tilstetnlng;
liomplemcnt.
aajuncts i^ pl. staffage.
adlunctioh \o\ tilføielse, tilsats.
adjunctive fe) tillæggendc : (sb)
tilføielse.
adjunkt - ® Adjunkt m - i^
79
Adjunkt— adtninlatratioii
aristokratiet. Lavadelen sank ned i bondestand^ og de høi-
adelige ætter, som søgte at holde sig oppe ved indbyrdes
giftermaal, visnede lien og uddøde. Ar\'edøtrene giftedes
med fremmede, svenske, danske eller dansktyske adels-
mænd. Denne udvikling ender paa reformationstiden
med den gamle norske høiadels forsvinden. I det 16 og
første halvdel af det 1 7 aarh. udvikler der sig imidlertid
en ny adelig stand, den saakaldte dansk-norske, hvis
fornemste ætter stammede fra Niels Henrikssøns og
fru Inger Ottesdatters 5 døtre i deres egteskab med
danske adelsmænd. De øvrige var dels norske lavadelige
ætter fra middelalderen, der atter søgte at hævde sin
adelige værdighed, dels indflyttere. Denne adel optraadte
i tiden fra reformationen til enevældet paa herredage og
stændermøder som rigsstand og opnaaede betydelige for-
rettigheder, deriblandt skattefrihed ikke alene for sig
selv personlig og sine sædegaarde, men ogsaa for sine
ugedagsbønder. Den eiede i beg. af det 17 aarh. Vs af
landets jordskyld. Efter enevældets indførelse (1660 —
61) sank den dog hurtig ned i fattigdom og uddøde.
Under enevældet anerkjendtes vistnok flere familier, til-
dels ogsaa af borgerlig stand, som adelige; men den i
1679 oprettede norske lensadel bestod kun af 2 lens-
grever og 1 lensbaron. Ved grundloven af 1814 (§ 108)
forbødcs oprettelsen af nye grevskaber, baronier, stam-
huse og fideikom misser, og 1821 ophævedes endelig alle
adelige titler og privilegier.
I Danmark udgaar adelen dels fra vederlaget (d. e.
hirden), dels fra rige bønder. Den udvikler sig særlig
under Valdemareme (1157 — 1227), crhverver skattefrihed
og ret til at oppebære bøder af sine undergivne, men
skal til gjengjæld gjøre krigstjeneste. Denne krigcradcl
bliver snart arvelig. Gjennem danehoffet, senere gjennem
herredagene og rigsraadet, udøvede den en stor politisk
magt, hævdede retten til at vælge konge, undertiden og-
saa til at afsætte ham, satte ved haandfæstningcrne
snevre grænser for hans myndighed og tilegnede sig
store rettigheder over sine bønder, f. eks. hals- og haands-
ret. Denne indfødte adel svækkedes dog efterhaanden
og fik dødsstødet ved enevældets indførelse. En ny hof-
og husadel oprettedes 1671, men kom især til at beståa
af indvandrede tyske slegter. Endelig opkom under ene-
vældet en saakaldt embedsadel, idet det bestemtes, at
medlemmerne af de høieste rangklasser skulde ansees lige
med adelige. Ifølge grundloven af 1848 er alle adelsrettig-
heder ophævede. Dog bestaar stamhus- og lensinstitutio-
nerne tilligemed titelvæsenet etc. fremdeles, skjønt op-
hævelse deraf har været paa tale.
I Sverige gav Magnus Ladelaas skattefrihed (frålse)
til enhver, der gjorde krigstjeneste tilhest (rusttjenst).
Retten til frålse blev dog snart det mest karakteristiske
kjendemerke for den arvelige adel, der tilrev sig store
mængder af krongodset og indskrænkede kongemagten,
særlig under kong Albrecht, hvorimod Margrete holdt
den i tømme. Fra denne adel udgik Karl Knutssøn
(Bonde), de ældre og de yngre Sturer samt Vasaerne.
Af disse gav Gustaf 11 Adolf adelen en fast ordning ved
oprettelsen af ridderhuset. Kun de ætter, der optoges
paa ridderhuset, erkjendtes for adelige. Under dronning
Kristina og Karl XV s mindreaarighed havde høiadelen
(grever, friherrer, rigsraadsætlinger; en glimrende tid.
Adelaer— Adelalde
80
I men sank ved reduktionen 1680 — 82 for en del ned
i fattigdom. Den svenske adel vedblev lige til 1866 at
være en særlig rigsstand.
I K i n a findes en embedsadel (mandariner). I Japan
. fandtes tidligere en gammel lens- og krigeradel, hvis
magt er brudt i den nyeste tid (1885). Den nuværende ja-
; panske a. bærer de sedvanlige europæiske adelstitler og
I har stor indflydelse i det japanske førstekammer.
I Nordamerika, de sydamerikanske republikker
I og Tyrkiet har ingen egentlig a.
Adelaer [-larj (Adeler), Curt Sivertsen (1622
— 75), d.-n. sjøhelt, f. i Brevik som søn af Søflfren Jensen,
forvalter ved det kgl. saltverk. 15 aar gml. reiste han
til Holland, hvor han snart blev cadelborst» eller kadet
under Martin Tromp. Under krigen mellem Venedig
og Tyrkiet gik han i vene-
tiansk tjeneste, flk rigelig
leilighed til at udmerke
sig og udnævntes 1645 til
kaptein. Efter et besøg i
Danmark reiste han 1646
til Holland, hvor han gif-
tede sig med en slegtning
af admiral Tromp. 1648
gik han atter til Venedig,
blev skibschef og deltog
med stor hæder i repu-
blikens kampe mod tyr-
kerne. 1654 kjæmpede
han ved Tenedos mod tyr-
kerne, entrede det fiendt-
lige admiralskib og dræbte
med egen haand Ibrahim
pasha, hvis vaaben og
ærestegn han senere bragte
hjem til Kjøbenhavn. Ve-
netianerne overøste ham
nu med udmerkelser. Saaledes modtog han flere guid-
kjeder, og der blev tilsagt ham en aarlig pension. Etter-
at han ogsaa senere havde udmerket sig i krigen mod
tyrkerne, dekorerede republiken ham med Markusordenen.
1661 reiste han tilbage til Holland, hvor han giftede sig
for anden gang. 1663 kaldtcs han hjem af Fredrik HK
der udnævnte ham til admiral; herefter arbeidede han
sammen med Niels Juel paa flaadens udvikling. Under
den skaanske krig maatte han straks i begyndelsen 1675
paa grund af sygdom overgive kommandoen til N. Juel.
1666 optoges han i d. adelsstand under navnet Adelaer
el. Adeler, hvilket navn han selv havde antaget, afledet af
titelen adelborst. [C Bruun: «Curt Sivertsen Adelaer*.]
AdelaYde [-aUi], Eugenie Louise, af Bourbon,
prinsesse af Orleans, datter af Philippe Egalité, hertug
af Orleans og Louise Marie Adelheid af Penthieire
(1777 — 1847), var landflygtig under revolutionen og i
Napoleonstidcn, men vendte tilbage efter Napoleons fald
og var broderen Louis Philippe's kloge og trofaste raad-
giverinde under julikongedømmet.
Adelaide [ædeled]. 1. Hovedstaden i den bri-
tiske koloni Sydaustralien, ligger paa begge sider af
Torrenselven, 10 km. fra sjøen (St. Vincent Golf) og fra
havnen Port Adelaide. Den sydlige bydel er forretnings-
Curt Sivertsen Adelaer.
assistent tencher — (f) professeur
in (de lycéc, de college).
Adjunkt iX/ in, cml>edshjælper,
assistent.
adjuratlon (ei & ^ f, besver-
gelse.
adjure^. adjurer (r; besverge.
adjuatic ordne, greie; utjevne,
biliegge.
adjuster kj Justi^rmester.
adjuatment @ ordning, regu-
lering; vcriflkation; blla^ggelse.
adjutant — .ty Adjutant ra -
(e) adjutant, adlatus; aid(cj-de-
camp, an A. D. C -- iX' aide (m)
de camp.
adjutant .eat^utant; marabu-
el. lij{i'ni|)ostoik.
adkomst — it, Kecht n, Anspruch
m — ;e' lille — [£,' droil m, titre m.
adle — 0 adeln. in den Adel-
stand erheben — i*"' en noble, raisc
to the peerage ; knighl — ifi anoblir ;.
(Hg.) ennoblir.
Adler '.i) m, am.
adlyde — (t) gehorchen — (c^
obey — ff) obéir in.
admettre (D tilstede adgang,
optuge, godkjende, tillade.
adminiater ^, administrer
■?) forvalte, bestjre; yde, givc isn-
krainentet), lade toge da>gemiddel) :
tildele (slraf, ircltesxpttelse) ; haand-
hævc ilov og ret) ; IVemskaiTc doku-
menter, vidner o. lign.
administration <e^ & f f. for-
valtning, best^Telsc; statsfonnlt-
ning, udovende magt : y deise, med-
delelse (af sakrament^: anvendeUo
(af hegemiddeb ; tildeling (af sU-uft.
81
Adelbert— Adenin
82
byen. A. er grundlagt 1837, har et universitet, ersæde
for en anglikansk biskop og en katolsk erkebiskop.
Det sydlige endepunkt for overlands-telegraflinjen (Ade-
laide— Palmerston (Port Darwin)). 170 000 indb. 2. Elv
i Nordaustralien, munder i Adam Bay (indenfor Mel-
ville-land). 3. 0. i sydpol-verdenen, udenfor Vest Ant-
arktis, søndenfor Ildlandet, nær polarcirkelen, opdaget
af Biscoe 1832. 4. Liden by i Kanada, mellem Huron-
og Eriesjøeme. 5. Liden by i Kaplandet, ved et tilløb
til Store Fiskeelv. 6. Halvø, arktisk Nordamerika, ved
Simpsonstrædet (ligeoverfor King Williams land), vest
for Boothia-halvøen.
Adelbert, se A dal bert.
Adelburg, August, født i Konstantinopel 1830, død
som slndssyg i Wien 1873, gjorde i 1860-aarene megen
opsigt som en violinvirtuos med stor tone. Hah var
ogsaa kjendt ved sine kompositioner, deriblandt 3 ope-
raer.
Adelcrantz. 1. G5ran Josua A. (1668—1739), sv.
bygmester, bed oprindelig T6rnquist, uddannedes under
Tessin d. y., efter hvem han blev slotsarkitekt ; adledes
1712. Ledede opførelsen af Katarina-kirken og Ladu-
gardslands- (Hed\ig Eleonora-) kirken i Stockholm. 2.
Karl Fredrik A. (1716 — 96), den foregaaendes søn,
overintendant for bygningsvæsenet, fuldførte Stockholms
slot samt b^^ggede Adolf Fredriks-kirken og det gamle
operahus, planlagde Norrbro.
Adeler, Max, pseudonym for den amerikanske for-
fatter Clark, Charles Heber.
Adelheld el. Ed eie, datter af markgrev Konrad af
Meissen og Lausitz, egtede 1152 Svend Grathe, konge
af Danmark. Efter hans fald 1157, giftede hun sig senere
med grev Albert af Ballenstedt, søn af markgrev Albert
Bjørn af Brandenburg.
Adelheid, den hellige (933—99), datter af kong Rudolf
II af Burgund, egtede 14 aar gammel kong Lothar af
Italien. Efter hans død 950 vilde hans medbeiler Be-
rengar II tvinge hende til at egte hans søn Adalbert,
hvad hun afslog, hvorfor hun blev holdt fængslet, ind-
til den tyske konge Otto I befriede hende 951 og der-
paa selv giftede sig med hende. Lige til sin død i
klosteret Seliz i Elsass udøvede hun stor politisk ind-
flydelse, dels gjennem sin mand, dels gjennem sin søn
(>^ sflonesøn Otto II og Otto III.
Adelheldskllde, se Heilbrunn.
Adelholzetl, badested i Oberbayern. Benyttes for
gigt, lamhed og udslet.
Adélie-land, et af sj^dpol-landene, 4 — 500 m. o. h.,
under polarkredsen, søndenfor Tasmanien, opdaget 1840
af dUn-ille.
Adelsberg (sloven. Postojna), landsby i det øster-
rigske landskab Krain, 60 km. sydvest for Laibach, ved
jernbanen Wicn-Triest, 3 700 indb. Ved A. tindes en
mængdc klippehuler, bl. a. den berømte 55 m. dybe
Adelsbergergrotte, en af jordens betydeligste drypstcns-
huler; indgangen er paa Sowitsch-Qeldets vestlige skraa-
ning, og hulen strækker sig i en længde af 4172 m. fra
sydvest mod nordøst. Den gjennemstrømmes af elven
Poik.
Adelsbrev el. a d e 1 s d i p 1 o m kaldes det dokument,
hvormed suverænen tildeler den nyadlede et bevis for hans
adminiatmtenr— admonish
ophøielse i adelstanden. Kjendes i Frankrig fra 14 aarh.,
i Danmark og Norge først under Erik af Pommern.
Særlig florerede denne udnævnelsesmaade under de ene-
vældige konger.
Adelsfana kaldtes i Sverige under kongerne af Vasa-
ætten den rytterstyrke, som var oprettet ved den ade-
lige rusttjeneste. Tabte efter det «indelta rytteriets»
indførelse al betydning.
Adelskdld, Claes Adolf (1824—), oprindelig sv.
ingeniørofficer, har spillet en ledende rolle ved anlægget
af de svenske privatbaner samt udført en række bro-
og havnebygninger, kanaliseringsarbeider o. 1. Udgav
1902—03 sit verk «Karl XII och svenskame».
Adelsmdte kaldes de upolitiske sammenkomster, som
repræsentanterne for de svenske adelsslegter hvert tredje
aar afholder paa riddarhuset for at raadslaa om fælles
anliggender.
Adel85 (det gamle Alsnd), ø i Målåren, med mange
oldtidsminder.
Adelung, Johann Christoph, f. 1732 1 Spantekow
i Pommern, d. 1806 som overbibliotekar i Dresden. Fik
ved sin «Wdrterbuch» (1774—86), «Sprachlehre» (1781)
og andre skrifter betydning for modersmaalsunder\'is-
ningen, især den tyske retskrivning. Temmelig værdiløs
er derimod hans «Mlthridates (1806—17, udg. af Vater),
en ukritisk samling sprogprøver fra hele verden.
Ademar de Montell [mdtef], biskop i Puy. Hans
navn er knyttet til det første korstog, hvori han deltog
som pavelig legat. Han forstod at mægle mellem de
uenige fyrster og holde korsfarernes mod oppe. Han
døde inden Jerusalems erobring Vb 1098.
Adetntion, egentlig fratagelse. Stammer fra romer-
retten, hvor a. civitatis, fratagelse af borgerret, betød
borgerlig død.
A'den er en vulkansk halvø i den sydligste del af
Arabien (Beled el Engris), 160 km. øst for Bab el
Mandeb-strædet. Den danner siden 1838 en britisk
koloni, som nu foruden det egentlige Aden (55 km.^)
indbcfatter den vestenfor liggende halvø Lille Aden og
et omraadc paa fastlandet, hvis grænscr mod t3Tkisk
Arabien (Jemen) fastsattes 1905. Mellem halvøérne lig-
ger den store havn Aden West Bay, og paa østsiden al
den større halvø ligger byen Aden Camp indenfor den
befæstede ø Sirah. 23 000 indb. Til kolonien A. hører
ogsaa øen Perim i Bab el Mandeb-strædet. Det sterkt
befæstede A. er en vigtig kulstation paa hovedruten til
det fjerne øst. A. producerer selv intet, dets handel er
dels gjennemgangshandel (foruden med kul med huder
og skind, korn o. a.), dels eksport fra det indre Arabien,
kaffe, gummi o. a. Der importeres bomulds- og andre
manufakturvarer m. m. Koloniens samlede befolkning
udgjør antagelig 40—50 000 indb.
Adenet le Rol [adné V rwd], fremragende fr. digtcr
fra sidste halvdel af det 13 aarh. Han har skrevet 4
episke digte over sagnhistoriske emner, væsentlig hentet
fra sagnkredsene om Karl den store. Hans hovedverk
er: «Cléomadés», et eventyrdigt paa 20 000 vers, som
nød stor popularitet i middelalderen.
Adenin, kem. forb. af kulstof, vandstof og kvælstof
(CgHsNft), er en organisk base; den er en bestanddel af
den dyriske celles kjerne og kan fremstilles af horn-
tnaQdhseveljie (af lov of( ret) ; frem-
«kaileiM af beviser, vldDer.
adraifilttrateur© m.admlni-
•tnrtor :é bestyrer, forvalter, nd-
niiDi^rator.
administrere - (t) adminl-
«^riCTen. vrrwalteo — (f) administer.
«nsnage; sit in the bencti - ;f'«d-
iQinhtrer. admiiilatrerende di-
rektar - (t; Geschfl/Uleiter m —
(f) raanaging director — if) dlrec-
teur-gérant m.
admlrable (£)&(?) heundrings-
værdig.
admiral — ® Admiral m — i^)
admiral — (f) amiral m.
Admirar® m, admiral ivi ad-
miral.
admlralitét - (i) Admiralitfit f
— (g) admiralty — (f; amlrauté f.
admlratiOfl (^ å. (f) f. beundring.
admlrateur ^^r; m. -trice ij; f,
beundrer; tilbøielig til beundring.
admire ;é'. admlrer if) be-
undre, ynde, svxcrme for.
admUslbllité <r) r, admiasl-
bllity vC' antngelighed : adgnngs-
berettigelse.
admisaible (e< & f} antagelig:
adgangsberettiget.
admission (?)&!^r, indladelse,
ndgang, optagelsc, antagelse; ind-
rømnielRe; entré.
admit \^ give adgang, slippe
ind; optago, antage; indramme, tll-
staa, tillade (admlfor).
admittance o) indladelse. nd-
Kang. .^
admonish J) paaminde. for-
mane, adviure.
83
Adenftis— Ad InfinTtum
84
admoiiition— adresse
kvægets pankreaskjertel samt af teblade. A. indeholder
over 50 pct. kvælstof.'
Adenftis, kjertelbetændelse, som oftest paa grund af
infektion, indført i de lyrafekar, som fører til kjertelen.
Saar paa foden; a. i lysken.
AdenoTde vegetationer kaldes de svulstmasser, som
tindes i næsesvelgrummet hos et stort an tal børn, og
skyldes en sygelig, betændelsesagtig vekst af slimhinden
i den øverste del af næsesvelgrummet. Lidelsen er
først beskrevet af den danske læge Wilhelm Me3'er,
som paaviste den overordentlig skadelige virkning, disse
svulster kan have for barnets legemlige og aandelige
udvikling, idet de fremkalder betændelse i ørene, hin-
drer aandedrættet gjcnnem næsen, foraarsager snorken,
natlige kvælningsanfald, aandelig sløvhed, uopmerksom-
hed og slette ernæringsforhold. Behandlingen bestaar i
en operativ fjernelse af svulsterne gjennem munden el.
gjennem næsen.
Adendma, svulst bestaaende af kjertelvæv, navnlig i
hud- og slimhindekjertlerne, men ogsaa f. eks. i bryst-
kjertelen, godartet, men bliver undertiden ondartet kræft-
«gtig.
A'den08, den fineste levantiske bomuld (fra Aleppo).
A'dep8 (lat.), fedt; a. suilluSf svinefedt; a. petrolei,
vaselin; a. lanaCy lanolin.
Ade'pt (lat.), «som har naaet» (hemmeligheden), be-
nanmelse for alkymisteme, d. e. de, der foregav at have
fundet de vises sten, guldmager; bruges nu om den,
som kjender et (helst usedvanligt) fag tilbunds.
Aderbeldschån, se As erb eid se hån.
Aderér el. A drar, bjergfuldt steppelandskab i det
vestlige Sahara, med landsbyerne Vadan (Ouadån), Schingit
(el. Chinguéti) o. fl., hører nu til den franske <indfly-
delsessfære>, distriktet Mauretanien. Indbyggerne (ber-
ber, maurer) driver livlig handel paa Sudan med sten-
salt. Det berberske ord A. (el. Adrar), som betyder
bjerg (paa græsk tunge blevet til Atlas), forekommer for-
øvrigt som navn paa flere steder i Sahara.
Ademo, ældgammel by i den ital. provins Catania
(Sicilien) ved sydvestfoden af Ætna. Mindesmerker fra
romer- og normannertiden. 26 000 indb.
Adersbach) landsby i Bdhmen nær ved grænsen af
preussisk Schlesien, i Sudeterne mellem Biesengebirge
og Heuscheuergeblrge. I . nærheden findes de saakaldte
Adcrsbacher-klipper, et sandstensQcld, som ved forvitrin-
gen er opdelt i mange tusen søiler, de fleste 30 m., en-
kelte over 60 m. høie.
Aderton^ De, medlemmeme af det svenske akademi.
Adhémar, se Adémar.
Adher^bal) konge af Numidicn, se Jugurtha.
Ad hoc (lat.), til dette, i dette bestemte øiemed.
Ad ho^mlnem, lat., demonstrere a. h., forklare
eller bevise noget efter en andens anskuelsesmaade eller
fatteevne. A r g u m e n t u m a. h., en appel til publikums
lidenskaber, interesser eller fordomme istedenfor fornuft-
grunde.
Adhuc (lat.), indtil nu ; a. s t a t (frimur, motto til billedet
afcn halvafl)rudt søile), «endnu staar den>; a. subjudice
lis est, sagen er endnu for retten, d. e. uafgjort.
Adhssldn (af lat. adhærerCf hænge ved, vedhængning).
Hvis to fuldkommen rene, planslebne glasplader trykkes
til hinanden, hænger de sammen, saa der skal en viss
kraft til for at skille dem ad. Denne pladernes ved-
hængning kaldes adhæsion og an tåges at skyldes til-
trækning mellem molekylerne i de to plader paa be-
røringsstederne. Saadan adhæsion antages at være den
virksomme kraft ved liming og lodding, ligesaa naar bly-
anten skriver paa papiret, eller malingen hænger ved
underlaget. Betegnelsen a. bruges ogsaa om den gli-
dende friktion mellem et lokomotivs drivhjul og skin-
nerne. Ved lokomotivets adhæsionsvegt forstaaes
den del af dets vegt, som hviler paa drivhjulene. Jo
større denne er, desto større er den glidende friktion
og desto større trækkraft kan komme til anvendelse.
Adhæsionsbaner, se Jernbaner.
Adhssldnsproces, rettergang angaaende krav, der
efter sin art er forskjellige fra det krav, der danner
sagens hovedgjenstand, men som kan behandles i for-
bindelse med dette, benyttes navnlig om behandling af
skadeserstatningskrav o. 1. under en straffesag (S. P. L.
32—35 kap.).
A di (ital.), (handelssp.) paa samme dag, paa sigt.
Adiabatisk temperaturændring flnder sted, naar en
luftart sammentrykkes (opvarmes) eller udvider sig (af-
kjøles), uden at der føres varme til den eller tåges
varme fra den.
Adiabene, grækemes benævnelse paa et landskab
øst for Tigris mellem de to elve Zab, bielve til Tigris.
I de første aarh. efter. Kr. dannede det et eget kongerige
under parter nes overhøihed.
Adia'fora betegner saadanne ubetydelige ting og for-
hold, som synes at falde udenfor den sedelige pligtbe-
stemthed, og som den enkelte derfor efter behag kan
gjøre eller undlade at gjøre. I kirkens historie har i
tidens løb forskjellige former af adiafora været i for-
grunden. I den apostoliske kirke var der f. eks. strid
om nydelsen af ofTerkjød og efter reformationen strid i
den lutherske kirke om bibeholdelsen el. afskaffelsen af
ceremonier ved gudstjenesten. I pietismens tid stredes
man om den kristnes forhold til «mellemtingene»: dans,
musik og teater.
Adia'ntiitn, se Venushaar.
Adiaphdnon (græ.), et tangentinstrument fra Wien
(1819) med staalstænger. En ny form er adiafon eller
gaffelklaver fra Leipzig (1883) med afstemte stemmegaflcr.
A die (lat.), fra den dag.
Adige [adidie], elv, som i Tirol kaldes Et sch, ud-
springer paa Beschen Scheideck i Tiroleralperne, løber
østover gjennem Vintschgau, sydover fra Meran, forbi
Trient, ned i Italien, forbi Verona, ud i Adriaterhavet,
staar ved kanaler i forbindelse med Po. 400 km. lang,
farbar fra iløbet af Eisak, som kommer fra Brenner og
er A.s vigtigste bielv. Etschdalen har altid været en
overordentlig vigtig færdselslinje i Alperne.
Adighe^ se Tscherkesser.
Adigrat, by og fæstning i det nordlige Abessinien,
150 km. syd for Massaua, 2 527 m. o. h. 2 000 indb.
Adlka, en fed olje, se Dikafedt.
Adils, sagnkonge i Upsala, bekjendt for sin rigdom
og gjerrighed, egtede Yrsa og blev saaledes stedfader til
Bolf Krake (se forøvrigt Bol f Krake).
Ad inflnltutn (lat), i det uendelige.
admonitioii © ft (?) r, paa-
niindelse, formaning, advareel.
ado © svare stjT. plunder,
klus.
adoleteence © ft (?) f. yng-
llngealderen.
adoletcent (f) m, yngling.
•'adonner å fip hegge sU ener,
henglve sig til. ådonner (f) blive
gunstig (om vinden).
adopt(c). adopter (?) adoptere;
gjøre til sin.
adoptere — (t) adoptieren, an
Kindes Stått annelimen — (e) adopt
— (f) adopter.
adoptlf (r;, adoptlve (e)adopti v-.
adoptlon (g) & (f) f, "adoption.
antagelse.
aoore d^, adorer (?) tilbede.
adorn ;ei smyklte.
•'adoaser (?) stille sig med
ryggen op til.
adoaeir (?) foraøde; mildne;
gjøre blødere; glatslibe.
adresaant — (?) Adressant m
— (e) adresser — {[) destinateur m,
destlnatrlce f.
adressat — Ø Adressat m —
Tel adressoe, party adrcssed; (lad-
nings) consignee — (?) destinaire m.
adresse - ® Adn»e f — ic^
address, direction — (r; adresse f;
couvert m. adresseavfa — <%
Anxcigeblatt n — (<^ advertlser — r
petites afBches f plTadressekalen-
der — (t) AdrcMbachn, Adrcaskalcn-
der m — le) directory — (f) guide ni.
adresse \t} f. adresse, udskrin;
anvisning: anbefalingiskrl velse : be-
hændighed, list.
85
Ad Instar— Adler
86
adresser— adtprede
Ad instar (lat.), ligesom, paa samme maade som.
Ad Fflterim (lat.), foreløbig, indtil videre, midlertidig.
Adipid (ny lat.), [adeps (lat.), fedt), fed, adipi4ére,
indfedte, a d i p ø s, fedtet.
Adipinsyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og sur-
stof (GJH10O4); opstaar tilligemed andre lignende syrer
ved ophedning af oljesyre med salpetersyre.
Adipocire (fr.), lig\'oks, en voksagtig fedtmasse, som
hyppig, bl. a. paa kirkegaarde med vandsyg grund, op-
staar i Hg og dels dannes af legemets fedt, dels af dets
eggehvidestoffe. Ved a.-dannelsen kan ligets forraadnelse
opholdes i lang tid.
Adipositas, se Fedtsyge.
Adirondack [ædai'9ndækj, høiland i den nordre del
af staten New York, vest for Champlainsjøen, stiger til
1 640 m. i Mount Marcy. Skogklædt, malerisk, med vakre
sjøer, er denne Qeldegn et yndet maal for sommer-
reiscndc. ligesom dens veirlag er godt for lungesyge.
Adis Abeba (Addis Ababa), hox^edst. i Abessinien, i Schoa,
ved et tilløb nordenfra til Hawasch. 50—80 000 indb.
Adis Alam, Abessinien, residensst, 40 km.v. f. Adis Abeba.
Aditi («frihed»), navn paa en gudinde, der i den
indislce mytologi optræder som mor til de 7 (senere 12)
Adityaer, en egen klasse guder, c frihedens sønner» (hvoraf
muligens Aditi er opstaaet gjennem en senere abstrak-
tion . Disse (hvoriblandt Varuna og Mitra) skildres i
Vedaeme som «verdens himmelske beskyttere, de vidt-
skuende hellige, som straffer enhver brøde >.
Adjektiv, tillægsord, egenskabsord, se Ordklasser.
Adjektiva farver, se Far vn ing.
Ad jer, befsestet li den by i Arabien, ved den Persiske
bugt ;Bahrain-ø-Bai), kysten af El Hasa.
Adjoint [adiwcb] (fr.), tilforordnet, medhjælper, stadig
tjenstgjørende generalstabsofHcer (premierløitnant eller
kaptein^, som endnu ikke har tåget generalstabseksamen,
der er nødvendig for at blive kaptein i generalstaben.
Adjungere (lat.), knytte til (som medhjælper).
Adjunkt, navn paa de under overlærerne staaende
faste lærere ved høiere almenskoler og off. lærerskoler.
Ved statsskoleme kræves 5 aars konstitution som a. for
at faa fast ansættelse (kgl. udnævnelse). Ogsaa kvinder
kan være a. Den første kvindelige a. (første kvindelige
embedsmand) konstitueredes 1906.
Adju'nta, se Adschanta.
Adjuta'nt« 1. Den officer, der er tildelt bataljons- el.
hfjiere chefer til medhjælp og til ledelse af kontorforret-
ninger. A.s taben, en kongen attachcret stab af to over-
adjutanter (stabsofOcerer, hvoraf den ældste er a.s chef)
og tre adjutanter (kapteiner el. løitnanter). Adjutantur,
adjutantpost. 2. Aadselstork, se Stork.
Adjiitor (lat.), hjælper.
Adjuva'nt (lat.), hjælper. Adjuva'ntia, lægemidler,
^m tilsættes hovedmidlet (basis) for at forhøie virkningen.
Adjø, norsk form af det franske adieu, å DieUy Gud
^ære du befalet, farvel.
Adkomst, i retssproget det retmæssige el. uretmæssige
gmndlag for en rettigheds erhvervelse. Adkomst-
dokument, dokument, der er bestemt til at meddele
og bevise adkomst, f. eks. skjøde.
Adler, Friedrich (1827 — ), t. arkitekt og arkæolog,
blev 1861 professor ved bygningsakademiet i Berlin, er
nu gaaet over til den tekniske høiskole. Deltogl875 — 81 i
udgravningsarbeiderne i Olympia. Fremragende lærer
og arka^logisk forfatter, har ogsaa bygget flere kirker.
Adler, Georg (1863—), t. nationaløkonom og social-
politiker, siden 1900 professor i Kiel, har leveret en
række udmerkede bidrag til en historisk og kritisk be-
lysning af socialismen og de sociale bevægelser. Hans
hovedverk er «Die Geschichte des Sozialismus und
Kommunfsmus>, hvoraf hidtil kun 1 bd. foreligger (1899).
A. redigerer en samling «Hauptwerke des Sozialismus
und der Sozialpolitik» (1904 flg.).
Adler, Guido (1855 — ), t. professor i musik ved uni-
versitetet i Wien, efter Hanslick, bekjendt forfatter, en
af stifterne af «Vierteljahrsschrift fur Musikwissenschaft>
og leder af «Denkmåler der Tonkunst in Oestreich».
Adler, Jakob Georg Christian (1756—1834), d.
generalsuperintendent, f. i Arnæs ved Slien, studerede i
Kiel, lærd orientalist. Efter at have indehavt forskjellige
embeder blev han 1792 generalsuperintendent i Slcsvig,
hvormed 1806 Holsten forenedes. A. var en af ratio-
nalismens berømte prædikanter., og dette sit aandspræg
fik han i høi grad paatrykt gudstjenesten i hertugdøm-
merne ved den Adlerske agende, som 2 decbr. 1796
autoriseredes. Alt det gammelkjendte fra gudstjenesten var
her forandret og erstattet med klingende, men tomme ord.
Trods nogen modstand blev den gjennemgaaende indført.
Adler, Johan G under (1784—1^52), d.-n. stats-
mand, født i Kjøben havn, overtog i 1812 med titel af
lektor bestyrelsen af skolen «Kristian Augusts minde»
paa Fredrikshald. I 1814
udarbeidede han sammen
med K.M. Falsen et *Ud-
kast til en konstitution
for kongeriget Norge», der
blev trykt i N. Wulfsberg's
«Journal for lovgivning,
rigsforfatning og politie»
og er det vigtigste for-
arbeide til den norske
grundlov. Paa grund af
sin store indsigt i det
franske sprog anvendtes
A. under krigen med Sve-
rige til at gaa de militære
undcrhandlere tilhaande,
og den 26 juli 1814 ud-
nævntes han til kong
Kristian Fredriks privat-
sekretær. I oktober fulgte
han K. F. til Danmark,
hvor han ved dennes tronbestigelse (som Kristian VIII)
1839 blev kabinetssekretær, senere (1840) chef for naades-
sekretariatet og (1848) geheimekonferensraad. Han blev
pensionerct 1849 og døde paa en badereise i Hof i Bayern.
Adler, Victor (1852 — ), det østerrigske socialdemo-
kratis fører, forlod sine medicinske studier for at blive
grundlægger af og redaktør for «Arbeiterzeitung» i Wien.
Adler. 1. liden havneby i russisk Kaukasien, Sorte-
havsguvemementet, 25 km. 0. f. Sotschi. 2. Adlerge-
birge eller BShmischer Kamm, Qelddrag i B6hmen, del
af Sudeterne mellem Glatz i preussisk Schlesien og
Johan Gunder Adler.
tdresser® rette, benviae. stile
nogd til en.
adressere —(D adranleren - (e)
«Wi«»jdlrect, conaåga — ØadreMer.
•iWft (^ i drift.
adroh ifti å, ® bebiendlg.
adroitneM g behendl^ed.
adsMlle - (?) Uer)trenDen:
•««*ern, teilen, zerlegen; unter-
acbefden - lei disunite. part. lepa-
rate, tever; (skeine) discrimlnate,
distinguish, tell ; (adskille sig) differ
(fW>m) — (?) separer; décompoaer;
dlstinguer.
adsklilelig — ® trennbar. zer-
trennlicli — @ separable, distingulsh-
able — (?) separable.
adskitlelse — ® Trennung f.
Sonderung f. Teilung f. Scheidung f,
Unterscheidung f.
adskillig — ® verschleden;
viel — @ conslderable, c»nsiderably
— (f) assez de; asscz, adskillige
— (t) verschiedene, mehrere.manche,
einlge — (e) several, various — (?)
plusieurs, divers. dlfTérents. aof-
Skilligt — ® einiges. manches.
verschiedenes — (e) several thlngs
— (?) plusieurs choses f pl.
ad Splitte — Ø zersplittem, zer-
I spalten, zerreissen, — (e) scatter,
I disperse — (f) disperser, dissiper;
diviser: décliirer.
I adSplittelse — 0 Zersplitte-
rung f, Trennung f, Teilung f — (e)
scattering, dispersion, dissipation.
upbrealc — (?) dispersion f, dissipa-
tion f; divlsion f: décliirement m.
adsprede — (£) zerstreuen — (^e)
disperse. scatter, (sindet) amuse.
87
adtpredelte— adalterate
Reichenau i Bdhmen. 3. A. eller Erlitz, grænseelv
mellem Bohmen og Schlesien, langs nordfoden af Adler-
gebirge, munder i Elben ved Kdniggråtz.
Adlerbeth, Gudmund G6ran (1751—1818), rigs-
antikvar og Gustaf Ufs privatsekretær 1778—93, 1809
friherre, s. a. statsraad (til 1815); deltog i affattelsen
af Sveriges grundlov 1809. A. optraadte som dramatisk
og lyrisk forfatter, men er langt betydeligere som oversætter
af latinske digtere. A/s erindringer «Historiska antecknin-
gar> er ikke velvillige mod Gustaf III. — Hans søn
Jakob A. (1785— 1844) var stifter af «G6tiska fdrbundet»
og offentliggjorde i dets tidsskrift «Iduna» af handlinger
om mytologi, oldsager o. 1.
Adlercreutz, Karl Johan (1757— 1815), sv. general,
f. i Finland, deltog som officer i krigen mod Rusland 1788
— 90. Da krigen 1808 udbrød, var han oberst og stabs-
chef for den finske hær, hvor han udmerkede sig. Som
fører for de misfornøiede greb han i mars 1809 i Stock-
holm energisk ind; personlig fængslede han 1809 Gustaf
IV Adolf, blev derpaa generaladjutant, statsraad og 1811
general. Deltog 1813 — 14 som Carl Johans generalstabschef
i kampene i Tyskland og Norge, udnævnt 1814 til greve.
Adler-Falsenske gmndlovsudkast, se Adler, J.G.
Adler Salvlus, Johan (1590—1654), sv. statsmand,
var Gustaf Adolfs høit betroede diplomat, adledes
1624 og var 1630—34 gesandt i Hamburg. Under Kri-
stina forrettede han diplomatisk tjeneste i Tyskland,
deltog 1643 — 48 i fredsunderhandlingecne i Osnabruck,
blev 1648 rigsraad. 1650 frilierre.
Adlerake agende, se Adler, J. G. C.
Adleraparre, Georg (1760—1835), sv. militær og
politiker, deltog 1788—90 i krigen mod Rusland. I 1793
traadte han ud af hæren, men i 1808 blev han brigadechef
ved den mod Norge opstillcde vesthær, hvilken han den 7
mars 1809 førte mod Stockholm for at afsætte Gustaf
IV Adolf (en opgave, som imidlertid blev udført af
Adlercreutz, før Adlersparre kom til Orebro). Samtidig
henvendte han sig til den norske hærs chef, prins
Kristian August, for at sikre sig mod angreb paa Sveriges
vestlige grænse. Da Karl XIII kom paa tronen, var A.
tilhænger af Kristian Augusts kandidatur som tronfølger
og stillede sig, da han var valgt, nær til ham. I 1814
var A. mindre anvendt. Velkjendte er A.s ord om det
norske folk: «Jeg har aldrig glemt og kan aldrig glemme,
hvad denne nation havde kunnet gjøre, og hvad den
gjorde 1809.» A. var 1809 — 10 statsraad og derefter
landshøvding. 1812 blev han generalmajor, ophøiedes i
grevelig stand 1816. 1824 nedlagde han sit embede og
tilbragte sine sidste aar med hist. og litt. arbeider. Til
sin død var han en beundrer af Kristian August, medens
han overfor Karl Johan altid stillede sig mere kjølig.
Adlersparre, KarinSofi, f. Leijonhufvudd 823—95),
sv. forfatterinde og forkjæmper for kvindesagen.
Ad ll'bltllin, cfter behag, f. eks. i musik m. h. t. fore-
drag, takt og styrkegrad. Anført ved en kadence eller en
enkelt stemme betyder det, at den efter behag kan sløifes.
Ad irteram (lat.\ efter bogstaven, ordret.
Ad majdrem del gldriatn (lat.), jesuitemes valg-
sprog, til Guds ære.
Ad mandåtum (lat.), efter befaling, ifølge fuldmagt.
Ad meliorem (fortunam) ^lat.), til bedre omstændigheder.
Adlerbeth— Admont
88
AdmétOS, i de græske sagn konge i Pheræ i Thes-
salien, deltager i argonautertoget og den kalydoniske jagt.
Apollon tjente en tid hos ham, og A. vandt da gudens
naade, og Apollon opnaaede af Moireme, at A. skulde faa
blive ved at leve, hvis en anden vilde dø for ham, naar
hans dødsstund kom. Hans hustru Alkestis gik da i
døden for ham (se Alkestis).
Adminlstratldll (lat.), for\'altning, styrelse; admini-
strativ, forvaltende, styrelsen vedrørende, udgaact fra
styrelsen (^. foranstaltning) ; administrator, bestyrer ;
administrere, bestyre.
Administrativ straf, se Disciplinærstraf.
Admirabel (lat.), beundringsværdig, fortræffelig; ad-
m i rat ion, beundring; ad mi rer e, beundre, tilbede.
Admiral, anfører for en flaade. I Norge er der tre
grader: admiral (kongen, den tyske keiser [æresgrad]),
viceadmiral og kontreadmiral (svarende til
generalløitnant og generalmajor).
Admiralitet heder i enkelte lande det kollegium, der
forvalter marinen. I Norge henhører forvaltningen under
forsvarsdepartementets marinesty reise.
Admiralitetsøen (Admiralty island), ø i det Store ocean
paa vestkysten af Nordamerika i Alexander-arkipelet,
den sydligste del af territoriet Alaska, indenfor Sitka,
skogbevokset og sparsomt befolket. Dens mange fjord-
arme danner gode havne.
AdmiraHtetSøeme (el. Ta ni-), øgruppe (2 276 km.')
i Bismarck-arkipelet nordøst for Ny Guinea. Hovedøen
Basco, Manus eller Tani stiger til 900 m. op fra et fladt
skogdækket kystland. Søndenfor ligger nogle faa 200 m.
høie øer, ellers indeholder øgruppen væsentlig skjær og
rev. Saaledes er de fosfatrige Purdyøer lave, skogklædte
atoller med grunde laguner. Indb. (800?) er papuer.
Her vokser kokospalmer og findes tripang, perler og
perlemorskal. Øerne, som opdagedes af hollandske sjø-
farere 1616, fik sit nuværende navn af Carteret 1767 og
hører nu til tysk Ny Guinea.
Admiralskib) det skib, hvor den kommanderende
admiral er ombord.
Admiralstaben i Norge svarer til generalstaben i ar-
meen. Den er en fast institution, der forbereder marinens
mobilisering og anvendelse.
Admiralty Bay [dédmirælti be]. 1. Cooks strædc. 2.
Falklandsøeme, A. In let, 1. Cockburn ø, 2. Sydshetland.
A. Range: Viktorialand ; desuden i mange andre af eng.
sjøfarere givne navne til ære for det britiske admiralitet.
Admissidnsdamp, den damp, der ved ekspansions-
maskiner under høitrykket strømmer ind i cylinderen
(se Dampmaskiner).
Admi'SSUS (lat.), antaget, godkjendt (eksamenskarakter
ved visse akadem. prøver); admittere, antage for gxi-
dig, tilstaa adgang.
Admittans er den tilsyneladende elektriske ledningsevne
af en vekselstrømkreds, d. e. den recipixike værdi af strøni-
kredscns impedans. Er impedansen z, .saa er a. y = * z.
Kn heden for a. er en Mho (li), den reciproke værdi af
en Ohm. (Arnold, «Die Wechselstromteknik» I, 37 — 45.)
Ad mddum dat.), efter skik og brug, ligesom.
Admont, landsby i Osterrige, Steiermark ved Enns,
nedenfor dalsnævrlngen «Gcsause*. 1 100 indb. Det be-
rømte benediktinerabbedi fra det 11 aarh. nedbrændte
<!lvert, recTcate, (tankerne) dlvcrt,
distrnct — (f) dispcrser, dissipcr;
distraire, dlverllr.
adspredelse — (Tj ZcratreuunK
f; Erheitcrung f — \.e) Kcattcring,
osv., dissipation ; diHpcrsinn ; dis-
traction ; (forlyslclHc) divcrslon,
1'ecreution, relaxation; (p\) amuM*-
nienls — f disperaion f; dlstnu-
Uon f: divertissement m.
adspredt (t) zerstreut. gcdankcn-
los — ;e) Bcattcred, osv; absent, obs-
tnicted — (X^ dispersé, epars; di-
strait.
adspredthed — (i) Zcrstrcut-
heit r, zeratreutes Wesen n — (e)
absence of in ind — ,/; distrac-
tion f.
adsporge — (t"" a>e}fragen. sich
bel eineui erkundigen — i^v ask,
oonsult, Inqulre at — (f, interroger ;
oonsulter.
adspørgelte — (li BefVagiing f
— (e) inquiry — (£1 Intcrrogutlon f:
consiiltution f.
adstadig — It I gesetzt, ernst, ehr-
bar — '•'I sedate. 8ol>er, staid.
steady (-going) — /i pos^, rnssis.
adstadighed — t Geseixiheit
f, Elirbarkelt f — t^.', staldneas.
steadineas — .'f) caract^re lm
pose.
adulateur rn m. adalator e*^
spytslikker, smigrer: ytj ogs. ac^.:
kry bende.
adulatlon (j^ & >/; ^ smiger.
aduler r smigre ki->-bende.
adult f. aduite r' voksen.
adulterate vo; forfalske (vare.
ni\ nt).
89
Admontervitriol— Adrenalin
90
adalteratloii— adventure
1865 (paany opført), størstedelen af det værdifulde
bibliotek paa 80 000 bd. reddedes dog.
Admontervitriol (adlervitriol), en blanding af jern-
og kobbervitriol.
Ad notam (lat.), til erindring; tåge a. n., indprente sig.
Adolf a f Nassau (ca. 1250— 98\ stamfader til her-
tugerne af Nassau, valgtes 1292 til konge i Tyskland.
1298 blev han afsat og faldt s. a. i slaget ved G6llheim.
Adolf, hertug af Cambridge, se Cambridge.
Adolf, hertug afHolsten-Gottorp (1526—86), tredje sen
af Fredrik I af Danmark, f. i Flensborg, fik 1544 ved
hertugdømmemes deling den gottorpske del og ved bro-
deren Fredriks død 1556 tlllige stiftet Slesvig til len.
Ved broderen Hans* død 1580 fik han desuden halv-
delen af hans besiddelser. Med Kristine af Hessen blev
han stamfader til det senere Holsten-Gottorpske hus.
Adolf, hertug af Nassau, storhertug af Luxembourg
(1817 — 1905), blev efler faderen, hertug Wilhelm, hertug
af N. 1839, sluttede sig 1866 til Østerrige, hvorfor preus-
seme afsatte ham; 1867 fik han eftcr overenskomst
med regjeringen i Berlin nogle godser og sin private
formue tilbage. 1890 tiltraadte han ved Wilhelm HI af
Hollands død regjeringen i Luxembourg.
Adolf I — VIIJL grever af Holsten, se Holsten.
Adolf Fredrik, konge af Sverige (1710—71) søn af
Kristian August af Holsten-Gottorp, blev 1727 biskop i
Lubeck og 1743 svensk tronfølger. 1751 besteg han
tronen. Hans regjering er især mindeværdig ved de ud-
prægede partistridigheder mellem « hatterne "> og «huerne^,
som reducerede A. F. til en skyggekonge, et forhold, som
hans ærgjerrige dronning Louise Ulrikke af Preussen,
en søster af Fredrik H, særlig led under.
Adolphus, Iver Pedersen (1620—65), f. i Bergen,
«jn afdr. Peder Alfsen, studerede i Leiden, hvor han
forfattede en meget benyttet lærebog i retorik. Han
blev sogneprest i Fron og tog magistergraden i Kbh. 1649.
Mag. A. var en begavet, men stridbar mand. Han har
foranlediget optagelsen af Lesje jernverk.
Adona'1 (hebr.), d. e. min herre. En i det gamle testa-
mente ofte anvendt benævnelse for Gud, hvis hellige
navn fJahve) jødeme ikke turde bruge, hvorfor de er-
stattede det med ordet Adonai.
Adoillja, broder af Salomo, søgte at blive konge istedet-
for den dertil udseede Salomo, som derfor i største hast
udraabtes til konge. Efter Davids død blev A., paa
grund af fornyet forsøg i samme retning, dræbt af Salomo.
Adonis (græ. mj^tol.) var en skjøn ung mand, f. paa
Kypros, søn af Kin3nras og Matharme. Han elskedes af
Afrodite, men kun kort nød de sin lykke; A. blev dræbt
paa jagten af et vildsvin (andre beretter, at Ares sønder-
rev ham, drevet af skinsyge). Af hans blod fremsprang
anemoner. I underverdenen blev han elsket af Perse-
fone; men Zeus bestemte, at han en del af aaret skulde
faa lov til at færdes paa jorden sammen med Afrodite.
Adonis, planteslegt af ranunculaceernes familie, hvoraf
ctpar arter paa grund af sine store, vakre blomster dyrkes
hos os, saaledes den gulblomstrede a. vernalia og a.
aulumnaliSf der har røde blomster. Ingen art er vildt-
^oksende i vort land.
Adonisk vers, vers bestaaende af en daktyl og en
trochæ eller spondé ( — ^^v-^ — v^): «Kommer med Flora».
Adonl% kem. forbindelse af kulstof, vandstof og sur-
stof (C5H7(OH),^), er en pentavalent alkohol, som findes
i adonis vernaiis og kan fremstilles kunstig ved hyd-
rering af pentosen ribose. Far\'eløst, krystallinsk legeme.
Adoptianfsme, kristologisk vranglære i 8 aarh.,
navnlig fremført af de spanske biskoper Elipandus af
Toledo og Felix af Urgel, der lærte, at Kristus efter sin
guddomsnatur er faderens enbaarne, men efter sin
menneskenatur Guds adoptivsøn.
Adoption, antagelse i barns sted (adoptere). A.
i teknisk forstand er ukjendt i norsk ret; men dom-
stolene har i enkelte tilfælde afgjort at forældre ikke
kan forlange tilbage et barn, som de har overlad t andre,
der har antaget det i barns sted. Dog tvilsomt, i hvilken
udstrækning en saadan aflale er bindende. Antagelse i
barns sted medfører efter norsk ret ingen retsvirkninger
i arveretlig eller familieretlig henseende, ligesaalidt som
adoptivbarnet har ret til at antage adoptivforældrenes
navn. Alene i strafTeretlig og straffeprocessuel henseende
gjælder om fosterbørn visse særregler (S. L. § 199, nr. 3;
S. P. L. §§ 66 og 176).
Adoucére, adoucéring, en delvis afkulning af
jern ved langsom glødning, især under tilstedeværelse
af surstof holdige stoffe, saasom zinkoksyd og rødjernsten.
Raastoffet er hvidt støbejem med 3 til 3Vs pct. kulstof.
Produktet kaldes smed bart støbejern (eng. maileable
tron) og udmerker sig fremfor alm. støbegods ved sin
større seighed. Processen, som varer ca. 5 døgn, anven-
des især paa mindre masseartikler, saasom beslag, nøg-
ler o. s. v.
Adoiir [adlir], elv i det sydvestlige Frankrig, ud-
springer paa Tourmalet (2 122 m.) i Pyrenæerne, løber
gjennem Campandalen og falder nedenfor Bayonne i den
Biskaiske bugt. Længdc 335 km., hvoraf 127 km. seilbar.
Adova (Adua), Abessinien, hovedstad i Tigré. 3 000
indb. Gammel kroningsstad. Her led den italienske hær
et tilintetgjørende nederlag V" 1896.
Ado'xa, se Desmcrurt.
Ad perpe'tuani memoriam (lat.), til evigt minde.
Ad pl'a8 cau^sas (el. ad piosusus) ;^lat.), i velgjø-
rende øiemed.
Adra, kystby i den spanske provins Almeria (Anda-
lusien), 45 km. vest for Almeria. 11000 indb. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Barcelona.
Adramyttion, se Ed rem id.
Adrar-Tmarr, se Aderér.
Adrastefa (græ. mytol.), gudinde, oprindellg dyrket
i Lilleasien; ogsaa tilnavn for Nemesis (s. d.).
Adra'st08, i de græske sagn konge i Argos. Hos ham
søgte to landflygtige, Polyneikes og Tydeus (s. d.), be-
skyttelse; han modtog dem vel og gav dem sine døtre
tilegte. For at føre Polyneikes tilbage til Thcben sam-
lede han en stor hær, der førtes af 7 helte («de 7's tog»);
men de 6 faldt, A. alene undkom. 10 aar senere erob-
rede han med de faldnes sønner («Epigonerne») Theben.
Han dyrkedes som heros flere steder i Grækenland.
Ad rem (lat.), hørende til sagen. Ogsaa: Til sagen!
Adrenalin, et meget sterkt virkende stof, som faaes
ved præparation af binyrer hos dyr. Anvendes ved
Addisons sygdom. Ved udvendig brug eller ved ind-
sprøitning under hud- og slimhinde har det en meget
adnlteration <e) forfalskning.
adnltére (f) m. adnltery @
tior. tfHmknlmhwntL
adnltére Qj m, adnlterer @
ImrkarL
adnlteress ^ bore. horkvinde.
adaltérin (^'bore-: uegte.
adaltérla«r (f) forfalske.
adaltaess (f) Tokaenhed.
JMlambrmte ^ skitaere.
adastlon (e) og (r) f, forbræn-
delse: hetiendelse.
, advance (v^ ft«mryknlng. nær-
melse ; fk*emskridt, forftvmmelse ;
foraknd ; for^eneste ; (vb) hevR>ge (el.
føre) frem, ftvmsiftte ; (for) fremme;
loegge ud; gaa (el. rykke) frem;
gjøre fremgang; b]l\'e forfremmet.
advanceguard (g) avantgarde,
fortrop.
advancement f^ fremrykken;
forfremmelse, forskud.
advantage (c^ fordel; fortrin,
ovcrvegt. Vb. gavne. opl\fa?lpe.
advantageous ^^^ fordeiagtig.
advare — (i; wamen — y. cau-
tlon, wam; forewam; admonish;
put on his guard — (f; avertir,
preven ir; admoncster.
advarte! — ® Wamung f —
e) caution. waming; admonition
— '/; avertissement m, avis m;
admonition f.
advenir:?} ske, indtræffe, hænde;
komme (til).
advent — 0 Advent m — ©
advent — f^ aven t ni.
adventitioat ,e) tilfældig.
adventure © bitendcise: træf;
91
adventurer— advokat
kraftig blodstilleiidc virkning, idet det virker sterkt sam-
mentrækkende paa blodkarrene, hvorfor det anvendes
ved operationer, i regelen sammen med bedøvende mid-
ler f. eks. Kokain.
Adressa' nty afsender, adressat, modtager.
Adresse, l. Oplysning om, hvor en person kan fin-
des, hans navn og opholdssted. 2. Skrift, der udtaler
fleres ønske, til en myndighed eller person. 3.
A. benyttes i statsretten hovedsagelig om uational-
forsamlingers henvendelser til statsoverhovedet. I norsk
politisk historie har man i unionstiden med Sverige en
rækkc eksempler paa adresser af politisk indhold til
unionskongen ; navnlig merkes blandt disse stortingets
enstemmige adresse af 23 april 1860, der indeholder en
bestemt protest mod de svenske stænders paastande og
optrseden i statholdersagen. — Adressedebat, debat,
som regelmæssig finder sted i det engelske parlament an-
gaaende svar paa trontalen, og hvorunder de forskjellige
partier redegjør for sin stilling til aktuelle politiske
spørsmaal. I Norge opslaaes trontalen til behandling i
stortinget, men da i almindelighed intet svar gives paa
denne, benyttes ikke udtrjkkct adressedebat om denne
forhandling.
Adresseavisen el. «Kjøbenhavns adresseeomptoirs
etterretninger» blev grundlagt 1749 som organ for et i
1706 oprettet «adressekontor», der foruden at give tjeneste-
søgende anvisning paa pladse, formidle udleie af værelser
o. 1. gav sig af med kommissionsforretninger af forskjellig
art. «Adresseavis» har ogsaa i Norge været titelen paa
mange blad foretagender, hvoraf enkelte stod i forbindelse
med et «adressekontor», f. eks. «Efterretninger fra ,Adresse-
contoiret i Bergen i Norge*», som beg^^ndte at udkomme i
1765 og ved kgl. bevilling af 13 juli 1792 opnaaede et
reelt, arveligt monopol paa at optage bekjendtgjørelser
inden byens omraade (ophævet 1863). I Trondhjem
havdc raadmand M. Nissen allerede ved kgl. bevilling
af 11 juni 1783 erholdt en lignende eneret for sine i
1767 grundlagte «Efterretninger». Den indløstes i 1876.
Adressebo|[, a. -kalender, giver oplysning om
beboernes stilling og bopæl, offentlige institutioner o. s. v.
i en by eller landsdel.
Adressebrev el. følgeseddel, en konvolut eller en
seddel, der følger med en vareforsendelse og opl3'ser om
forsendelsens art, kolliernes merke og antal, afsenderens
og mod tagerens navn og adresse samt afsendelsens datum.
Adrla, by i den ital. provins Rovigo (Venezien), ca.
20 km. fra det Adriatiske hav, som i romertiden gik
hidop. 16 000 indb.
Adrlaenssen [-ansen], Ale. \ ander (1587—1661),
flamsk maler. Hans elegant udførte «frokostbilleder»,
som et stilleben dengang kaldtes, skabte ham stor be-
rømmelse. (1 billede i Kunstmuseet, Kra.)
Adrian, se Hadrian.
Adrian [édrisnjy by i Michigan i Nordamertka, 60 km.
vest for Eriesjøen. 10 000 indb.
Adrianopel (tyrk. Edirne, bulgar. Odrin), tyrk. vilajet
(Kumelien, Trakien), 38 400 km«. 1 200 000 indb. (deraf
250 000 muh. tyrker, 370 000 ortodokse og 115 000 muh.
bulgarere, 220 000 ortod. græker). Vilajctets hovedstad af
samme navn, ved sammenløbet af den seilbare Maritsa
og Tundsja, 81 000 indb. Hovedmarked for Trakien.
Adressa^nt— Ad8crip'tU8 glébæ
92
' Teppe-, saffian- og rosenoljefabriker. A. er opbygget
af romerkeiseren Hadrian (derfor Hadrianopolis) paa
ruineme af det tråk. Uskamada, som et jordskjælv havde
ødelagt. Var de osmanniske tyrkers residensstad allerede
100 aar før Konstantinopels erobring. Har derfor mange
prægtige bygverker. I den nyeste tids krige et par gange
erobret af russerne. Ved fredslutningen i A. 1829 aner-
kjendte T^Tkiet Græken lands uafhængighed.
Adrlanopelrødt, se Tyrklskrødt.
Adriaterhavet, den store bugt, der fra Middelhavet
(det Joniske hav) skjærer sig op mellem Apenniner- og
Balkanhalvøen. Forbindelsen med Middelhavet dannes
af strædet ved Otranto. Bugten strækker sig i retning
fra sydøst mod nordvest i en længde af 730 km., med
en bredde af 120 — 180 km.; Fladeindholdet anslaaes til
130 000 km.' Dens nordlige del danner bugteme ved
Venezia, Triest og Fiume (Quamero). Dybden er høist
forskjellig; medens den i Veneziabugten kun er 15 — 3S
m., er den mellem Brindisi og Ragusa 1590 m. Ebbe
og flod er ringe. De farligste vinde er Boraen (nordøst-
stormen) og Scirokkoen. Bugtens vestside (den itali-
enske kyst) er flad og ensformig, hvorimod østsiden er
vildt forreven, steil og klippeagtig, samt kranset af en
mængde klippeøer og skjær. De vigtigste tilløb er Po
og Adige (Etsch) (fra Alperne) foruden talrige smaa kyst-
elve fra Apenninerne, de Dinariske alper etc. Kystbyer:
Venezia, Ancona, Rimini, Brindisi, Manfredonia, Barletta,.
Bari paa den ital. kyst; Triest, Fiume, Spalato, Pola»
Zara, Ragusa paa østkysten. Fra Triest og Brindisi gaar
daglig dampskibe til Levangen og Suezkanalen. Fiskeriet
er betydeligt, særlig af tunfisk, sardiner, makrel, aal,
sverdfisk, hai, hummer og østers; paa den dalmatiske
kyst og.saa koraller og badesvampe.
Adriene, se Andrienne.
A drittlira (ital.), umiddelbart, ligetil, uden omvei
eller benyttelse af mellemmand; ved vareforsendelser :
uden omladning eller benyttelse af speditør (direkte);
ved modveksler (rekambio): trukne umiddelbart af ud-
stederen paa betaleren, ingen kommissionstratte eller
domicilveksel for at undgaa omkostninger.
Adrsnalin, se Adrenalin.
Adrst (behændig, flink) er gjennem tysk laant fra
fransk adroit (ældre adrait).
Adschanta (Adjunta), landsby i Haidarabad (Ostindien\
nord for Ellora, med 24 klostre og 5 buddhatempler,.
udhugget i klippevægge.
AdSchmir (eng. skrivemaade Ajmere), distrikt (under
en «chief commissioner») i Forindien (Ajmere Merwasa),
erobredes 1 820 af englænderne. 7000 km.* med ca. * »
mill. indb. (overveiende hinduer). Klimatet er sundt,
men tørt, og jordbunden er kun frugtbar ved kunstig^
vånding, hvorfor landbruget ikke er videre udviklet, og
da handel og industri ligger nede, indtræder der ofte
hungersnød. Fra hovedstaden af samme navn (74 OOO
indb.) drives handel med bomuld. Her findes flere, nu
forfaldne paladser, talrige moskeer og hindutempler;
særlig merkeligt er det i arkitektonisk henseende præg-
tige Scths palads. 4 km. vest for byen ligger hindu-
templet Pokliar, et sterkt besøgt valfartssted.
Adscrip^tus glébæ (lat.), bunden til jorden, d. e.
stavnsbunden.
cventjT: vovestykke; varer, sendt
pna egen resiko.
adventurer ^ vovchals ; even-
tyrer.
adventurousic ror\-oven ; vove-
lig, eventvrllg.
adverb (c-, adverbe (r m. ad-
verb lu m.
adversary («•. adveraalre ii;
m, modstantler, modpnrt.
^ adversatlf (r\ adveraative
(c' Inntegnende en modsætning.
~ adverse (ei & ^; modsut ; ugun-
stig.
adversité (r< r, adveralty c
inodgang.
I advert (e) henvende opnicrk-
somheden.
advertenoy ,e' opmcrksom-
tied.
advertlse © underrette; aver-
tere.
advertleement © underret-«
ning. bekjendtgjnrelse.
advertlser ^.e^ avertlssements-
tldende.
ad vice 'ei mad; enerretning;
overlapg: advis.
advisable ,e randelig.
adviae ^^i raade; underrette;
avisere; o\'erveic. well advUed
;ei vel bettenkt. «dvisedly e, med
overlu>g, med vel bcrand hu.
advocacy fei forsvar.
advocate ^) forsvarer. Yb. for-
svare.
advokat — (F) .Advokat m. An>
"walt m — ^) lawyer: banistor.
solicllor; proctor; (flg.) nd\'ocater
serjeant (at law) — (f- «^"ocat ni.
93
Adser-A. E. 1. 0. U.
94
advokatnr— afbe«tille
Ingen
Adser, se Asser.
Adsorptldn kaldes i fysiken fortietning af gasarter
paa overfladen af faste legemer. Adsorpt ionen er særlig
stor ved porøse kul. 1 volum buksbomkul adsorberer
90 vol. ammoniak, 35 vol. kulsyre, 9 vol. surstof o. s. v.
Smlg. Moserske dugbilleder.
Adspersdrinm (lat., af adspergere, bestænke), vie-
vandskar.
Adstlingere (lat.\ sammentrække. Adstringentia,
lægemidler, som virker sammentrækkende eller sammen-
snerpende paa legemets væv. Virkningen beror paa, at
de danner uopløselige forbindelser med eggehvide. An-
vendes ved slimhindebetaendelser(halskatarrh,diarrhoe)og
til at stanse blødning. Almindeligst brugte er garve-
syre og forskjellige metalsalte som alun, sølvnitrat,
jemsalte.
Ad sii'mman (lat.), 1 det hele, i hovedsagen.
Ad tempus (lat.), for en tid, midlertidig.
Ad tu^rpia nemo obligåtur, lat. ordsprog:
er forpKgtet til at gjøre, hvad der er skjamdigt.
Adua, se Adova.
Aducere, se Adoucere.
A due (ital.), å deux (fr.), for to. A. d. voci, for to
stemmer, a. d. massi (fr. å deux mains), tohændigt,
a. d. co r de, dobbelttoner, som ikke fordeles paa flere
spillere, men udføres lige af hvert instrument.
Adula Alper, se Centralalper.
Adulår, en farveløs, gjennemsigtig feldspat, som især
forekommer i Alpeme.
Adulis, nu Zula, i italiensk Eritrea, 50 km. syd for
Massaua, var i Ptolemæernes tid en blomstrende græsk
havnestad ved det Røde hav.
Adullam, by i Juda. I A.s hule søgte David tilflugt,
da han blev forfulgt af Saul.
Adu'lter (lat.), horkarl; ad ul ter e, hore, forfalske;
adulteration, forfalskning, især af mynter; adul-
térium, egteskabsbrud.
Adoma-Oschebo, bantustamme ved Ogove i fransk
Kongo.
Ad ondas (lat), egt. i bølgeme. Ga a a. u., gaa til-
(grande.
A dur. se Toneart.
Adustldn (lat.), l. Brænden, ætsning. 2. Brandsaar.
3. Udbrænding af saar.
Ad nsum (lat.), til brug, til nytte.
Ad usos pa'blicos (lat.), til offentligt brug.
Ad valorem (lat), efter værdien ; t o 1 d a d. v., værditold.
Advarsel, anvendes i norsk strafferet dels ved unge
personers domfældelse til betinget straf (S. L. § 54) og i
praksis ved undladelse af paatale efter S. P. L. § 85;
dels er forudgaaende a. en betingelse for, at straf over-
hovedet kan anvendes, f. eks. ved konkubinat (S. L. § 379),
\ed straf for skoleforseelser o. fl.
Adve^nt (d. e. komme, herrens k.). Tiden fra kirke-
aarets begyndelse til jul er siden 6 aarh, blevet fefret
M>m en beredelsestid til julefesten. Hos os er a.s-tiden
de 4 forud for julen gaaende uger.
Advent Bay fæ'dvent bé], havn paa Spitsbergen (Vest-
^pitAbergen, hovedøen), paa sydsiden af Isfjorden.
Adventi^Ster er navnet paa flere beslegtede sekter
af nyere oprindelse. Eiendommeligt for dem er haabet
om herrens nære gjenkomst. Ofte helligholdes sabbaten
(lørdagen) istedetfor søndagen. De benegter, at sjælen af
naturen er udødelig. Ved sin gjenkomst vil Kristus først
opvække de troende (den første opstandelse). Disse skal
derefter herske i 1000 aar med ham. Demæst opvækkes
de vantro (den anden opstandelse), som vil gaa til grunde
i den ild, som fortærer jorden. Herefter kommer deu
nye jord med saligheden.
Adventfv-k n o p, -rod, se Bi knop, Birod.
Adve'rbluni, biord, se Ordklasser.
Adve'rs kaldes forsiden af en mynt el. medalje,,
modsat revers (bagsiden). Se Mynt
Adversa fortuna (lat.), modgang, ulakke.
Adversåria (lat.), egentl. kladdebog, hyppigst kladde-
bogen til den egentlige regnskabsbog. Hos moderne
latinister: «spredte bemerkninger» (under læsning), oftere
som bogtitel.
Advis (fr. avis, ital. aviso), efterretning, underretning,,
melding til mod tageren om varers og penges afsendelse.
Ifølge advis i en trukken veksel betyder, at udstede-
ren agter at give vekselbetaleren skriftlig underretning
i et saakaldt advisbrev om vekselens udstedelse. U d e n
advis skrives i indenbys tratter, som forfalder paa ud-
stedelsesstedet, eller i tratter paa smaa beløb. De første
adviseres mundtlig, de sidste slet ikke.
Advocates* llbrary [æ'dvokéts Iaibr9ri], Edinburgh,
stiftet 1682 og nu Skotlands største bibliotek. Talte i
1903 omtr. 490 000 bind. Eier en interessant samling
skotske manuskripter.
Advocåtus Dei, adv. D ! a' b o 1 i, Guds advokat djæ-
velens adv., er benævnelser hentet fra romerkirkens
helgenkanonisationer, der er ordnet som en proces.
Adv. Diaboli anfører aU, hvad der taler mod, adv. Dei
alt, hvad der taler for angjældendes ophøielse.
Advocåtus eccléslæ, kirkefoged eller kirkeverge»
betegner i middelalderen en verdslig embedsmand, som
havde det hverv at varetage kirkens økonomiske interesser.
Advokat, høiesteretsadvokat, er i Norge titelen for
de sagførere, der er autoriserede af justisdepartementet
til at udføre sager for høiesteret. En a. kan dog kun
procedere for høiesteret, ifald han bor i eller ved Kri-
stiania. Betingelserne for at blive advokat er laud til
juridisk embedseksamen, myndighed, vidnesbyrd om ret-
skafTen vandel og 3 aars virksomhed i visse stillinger,,
samt demæst at vedkommende tager advokaturen,
d. e. paa en maade, der af høiesteret flndes tilfredsstil-
lende, udfører 4 sager for høiesteret.
Adyton, se A ba ton.
Adækvat (lat.), nøle overensstemmende med, aldele&
tilsvarende.
Ae . • • Artikler, som ikke flndes her, maa søges.
under Æ . . .
Aédon (græ. «nattergal»)» datter af Pandareos, gia
med Zethos; hun dræbte ved en feiltagelse sin egen
søn Itys (el. Itylos). Da hun sørgede inderlig der-
over, forvandlede guderne hende af medlidenhed til en
nattergal.
A. E. O., d. e. Allgemeine Elektricitåts-Gesellschaa
(s, d.).
A. E. 1. O. U., forkortelse for *Austriæ est imperium
orbis universiij d. e. Osterriges er herredømmet over hele
advokatar — ø Advokatur f.
AtmalUchAfl f — ^ ad^t-oaitcslilp ;
HJTtxacy: Mfjeantahip: the bar —
r profemloo {r'd'avocat ; barreau m.
advowee ^' kiriwpatron, kalds-
advowaon ® kaldsret.
aérage (f) m, aératlon (?; f.
JaflefM iadvirfcnlng. (ud}Iuftning,
v^entilation.
aérer (r) udlufte.
aerial (e) lud-: høllUftgende;
æterisk.
aérlen (f> lufUtf.
aérifére t) luftforendc.
aériflcatlon (t r. ror>andiing
til lun.
aerifbrm ig. aérifbrme cC
Innrormig.
aéorolithe ^ m. meteonten.
aeronaut (e), aéronaate >t; m.
laHaklpper.
^ aeronautlcsi.t^.aéronautique
(D r, lufliikipperkiinst.
af — T) von : aus — o^ of ; from ;
off - (f/de. af Og til '(j dann
und wann. mitunter - *•' now nnd
then, Ofxasionally - X ^^ temps
& autre.
afkr (e) Qcmt.
afart - (t) Abart f - @ varlet y
— ('r varieté f.
afbarke, af bsBrke — ^ ob~
rinden, cntrinden -- v^. bark, strii>
the bark from — i?' écorcer.
afbeite — (t) abgrasen. abwel-
den — v?^ graie off — (f brou-
ler.
af bestille - X abbestellen, ab-
sagen, Gegenbcfehl geben — (e)
95
afbettilling-afblade
verden; opløses ogsaa: ^Austria erit in orbe ultima^, d. e.
Østerrige vil staa til verdens ende.
Aelst [alst], W i I lem van (1620—79), hoU. maler.
Hans udmerkede stillebens-billeder fik ved hans mange
ophold i udlandet europæisk berømmelse. Hans bedste
arbeider kjendetegnes af en fin graa kolorit.
Aelst el. A al st [åhij (fr. Alost). 1. by i Belgien,
Østflandern, ved elven Dender, midt imellem Brflssel og
Gent, 29 000 indb. Fordum hovedstad i østerrigsk Flan-
dern, med Europas ældste klokkespil i sin St. Martins-
kirke og med billedstøtte af den her begravne Thierry
Martens, som 1473 bragte bogtrykkerkunsten til Neder-
landene. 2. liden by i Nederlandene, ved Maas, kort
ovenfor dens sammenløb med Waal.
Aér (græ. og lat.), luft, atmosfærisk luft; forekommer
ofte i sammensætning: f. eks. aérobat, aérodyna-
mik, aéromekanik o. s. v.
Aérenkytn, se Luftvæv.
Aéliånere, tilhængere af AérTus, oldkirkelig sckt-
stifter i 4 aarh. Han benegtedc forskjellen mellem bi-
skop og prest og forkastede forbønnen for døde og den
kirkelig anordnede faste, men var iøvrigt ivrig asket.
Aérobåt (græ.), luftvandrer, linedanser, en der bygger
luftkasteller.
Aerobe kaldes de mikrober, der kun kan leve og
udvikle sig ved tilgang af frit surstof. I modsætning
til disse kan de anaérobe mikrober kun leve og udvikle
sig under forhold, hvor frit surstof ikke eller kun i
ganske smaa mængder er tilstede. Mellem disse to
hovedgrupper findes talrige overgangsformer, idet de fleste
bakterier kan leve under begge betingelser, dog saaledes,
ai nogle trives bedst ved surstofti Igang andre uden saadan.
Aérobotnber (lufttorpedoer), med sprængladning el.
brandsats fyldte bomber, der pr. hallon kastes ned over
fiendtlige stillinger, beleirede byer o. 1.
Aérodynamik er den del af hydrodynamiken, hvor
dennes love bringes til anvendelse paa luftformigc legemer.
Tidligere betegnede a. specielt læren om fænomener i
luft, som bevæges, i modsætning til aOrostatik, som om-
handlede luftens ligcvegt. Men i den senere tid regnes
aérostatiken som et afsnit under a. omfattende det speci-
«lle tilfælde, at luftdelenes hastighed er nul. I^raktisk
a. behandler konstruktion af vindmøllevinger, seil. drager,
faldskjerme, fl\'\'emaskiner, vindmotorcr, fuglenes flugt,
projektilers modstand i luften o, s. v.
Aérofon, et af Edison opfundet instrument, der skal
kunne forsterke den menneskelige stemme.
AérokHnoskop) et apparat, som benyttes af det
hollandske meteorologiske institut for at signalisere til
rsjømænd og andre, hvorledes lufttr>'kket er fordelt. Det
hestaar af en lodret staaende mast med en bevægclig
tverstang og opstilles i havncstæderne. Apparatet er
bragt i anvendelse af Buys-Ballot, som ogsaa har fundct
den vindlov, ved hvis hjælp man af lufttrykkets fordeling
kan forudsige vindens retning.
Aéroli% se M e t e o r s t e n.
Aéromekanik, d. s. s. Aérodynamik.
Aérometrf, maaling af luftens fysiske egenskaber og
•dens mekaniske virkninger.
Aéronåu't (græ.), luftskipper, Aeronaut ik, læren
•om luftscilads og flyvemaskiner, se Luf tbaUoner.
Aelst— Afasi
96
Aéronautlske observatorier, i de sidste snes aar
oprettet paa enkelte steder, arbeider med undersøgelse
af atmosfæren i høiden ved instrumenter, som fæstes til
drager og luftballoner. Mest bekjcndt er obser\'atorierne
i Blue Hill ved Boston, i Trappes nær Paris og i Tegel
nær Berlin. I 1902 oprettedes et kortvarigt, men rigt
udstyret a. o. paa Hald i Jylland under ledelse af fransk-
manden Teisserenc de Bort og med tilskud af franske,
danske og svenske midler.
Aéropiane, se Flyvemaskiner.
Aérostat. d. s. s. luftballon.
Aérostati'k, læren om de mekaniske love for luft,
som ikke er i bevægelse. Lufttrykket maales med baro-
meter eller manometer, naar luften er i ro. For en
given mængde af en luftart gjælder, naar temperaturen
er konstant, Boyle-Mariottes lov: trykket staar i omvendt
forhold til volumet. I atmosfæren skyldes lufttrj^kket i
ethvert punkt vegten af den luft, som ligger høiere; det
maa derfor aftage, eftersom høiden over Jorden tiltager
(barometrisk høidemaaling). Paa aérostatiske love beror
virkningen af apparater som hævert, sugepumpe, luft-
pumpe (for tryk og sugning), flere kviksølvluflpumper.
luftballon o. s. v.
Aérostatlsk presse (Romershausens luftpresse), et
apparat til ekstrahering af farvetræ, planter o. 1., hestaar
af et kar med dobbelt hund, i hvilket rummet under
materialet, som skal ekstraheres, gjøres lufttomt, saa at
ekstraheringen sker ved det atmosfæriske tryk.
Aerschot [dr-], by i Belgien, Brabant, ved elven
Demer, 15 km. nø. f. Lowen. 7 000 indb. Vigtigt jern-
banekr>'ds.
Aertsen [drtsen], Pi eter (1507—73), holl. maler.
Han maiede en række alterbilleder med udpræget genre-
agtig karakter, af hvilke størsteparten gik tilgruiide
under billedstormen 1566.
Aéta, negroide stammer i det indre af Luzon og an-
dre filippinske øer. A. er smaa af vekst, ernærer sig
som jægere, mindre hyppig som akcrdyrkere. Forholdet
til de omboende malaier er som regel fiendtligt.
Aétlus, d. 370, var ved siden af Eunomius fører for
arianismens venstre fløi. Han satte denne anskuelse
paa spidsen ved at lære, at Kristus var faderen «ulig^
i alt. Paa grund heraf fik hans tilhængere navnet
anomøerne. Død som biskop i Konstantinopel.
Aétlus (ca. 400—454), rom. feltherre, støttede Placidia,
der var formynderinde for keiser Valentinian HI, fik
styrtet sin medbeiler Bonifatius, forsvarede riget mod
barbarerne, slog Attila paa de Catalauniske marker 451 ;
dræbt af Valentinian.
Aétomp^rphæ, «de ørnlignende», den engelske zoolog
Th. Huxleys benævnelse paa rovfuglene (s. d.).
Aétosaurus ferratus, se Panserøgle.
Afanåssiev, AleksandrNikolajevitj (1826— 71\
russ. m3'tolog og æstetiker, har udgivet en stor samling
< Russiske folkeeventyr» og et værdifuldt verk, «Slavernes
poetiske naturbetragtninger» (1866 — 69), der indeholder
hans undei*søgelser af myter og gammel kultur.
Afart, se Art.
Afasi, tab af taleevnen Ved lidelser i hjernens venstre
halvdel, hvor talecentrerne har sit sæde. Hyppigt .symp-
tom ved hjerneapopleksi.
countcrmand — (f} contremander ;
•se dtHuibonncr A.
af bestilling - (t< Abbestellen
n, Absage f, Gegenliofelil in -- é)
cnuntemiand, counterorder ~ if)
contrpnmndenient ra; désabonne-
mrnt m.
af betale - t' nbbezahlen. ab-
tragcn -- y pay o(T; clear, llqui-
^atc; sink, i-e-hnburee — X pny«?r
par acomptcs fei. lernie»), payer un
acoiTiptc «ur. (helt) s'acc|ultter de.
af betaling — t.Abbezahlungr,
Abtragung f; Absclilajjszahlung f -
i' paxinK-oflT; (konkret) part-pay-
nient, Instalnicnt; llquldution»
ciiHcharge — f payement lm) par
acomptes; (ruldxtwndig) acquitte-
nient. tåge paa afbetallng -
A aur Abschlug nehmen — le' take
on account, by antlclpation, in part-
pnyment — ;/ ■ acheler par acomptes.
af bigt - (l) Abbltte f - é apo-
lofjy — ;/ déprécatlon f, (otTcntlig)
aniendc (Ti honorable.
afbllde ~ (tt abbilden. ab-
malen, ahxeichnen ; achlldem, dar-
stellen— o' image: dellneate, dniw,
pIcture, ixirtray — (fj representer,
peindre.
af blldning - i) Abbiidunit r.
Danitellaog f, Schiiderung f; Bilet n
— >.ol representatlon, drawtng. do-
lineation; (kun konkret) picturc - -
>r representation f, image f, poi<-
trait ni.
afblade - f abblflttern. ent-
blflttem: ikaal) abblatten — <.
pluck. strip ofl* the leaves of — r
elTcuiller.
97
Af bigt— Aflllktive straffe
98
afblege— aflwde
Afbigt) undskyldning for og tilbagekaldelse af for-
nænnelser.
Afbinding^ en i tidligere tid anvendt operation, hvor
man ved omsnøring af en stilket svulst faar denne til
at falde hen.
Afbrændlng af metalstøbegods, navnlig messing og
tambak, tr en kemisk overfladebehandling, bestaaende
i gjenstandenes beisning, først i fortyndet svovlsyre,
dercfler i salpetersyre. Efter beisningen følger en om-
hyggelig skylning og tørring samt i regelen fernissering
for at beskytte den blanke overflade mod anløbning.
Åfbrænding af gasglødenet sker umiddelbart før brugen.
Det organiske stof, i regelen .et bomuldsvæv, brændes
bort saa at kun den hvide, i glødhede lysende aske
bliver tilbage.
Afdalsfoss, vandfald (162 m.) i en bielv til Utlaelven
Vettiselven). Aardal herred. Nordre Bergenhus amt.
Afdrivning el. driv ni ng er en metalurgisk proces,
som har til formaal at udskille sølv af sølvholdigt bly,
det saakaldte verkbly. Verkblyet ophedes under paa-
blæsning af luft i en flammeovn. Herved oksyderes blyet
til blyoksyd eller sølverglød (PbO), som i smeltet til-
stand løber af, medens sølvet, der ikke oksyderes, bliver
tilbage. Mod processens slutning spiller sølvets overflade
i regnbuefarver, hvoretter den pludselig bliver speilblank,
sølvet «blikker». Foråt afdrivning skal lønne sig, maa
verkblyet indeholde mindst V4 pro mille sølv.
Afelele, lidet ørkenparti i Sahara, Afrika, i tuarc-
gemes land.
Affabile (ital.), tiltalende, behageligt musikalsk foredrag.
Aifaldsdynger, se Kjøkkenmøddinger.
Aifaldspnices, se Siemens- Martinprocessen.
Affaldsstoife betegner i almindelighed affald, som
flyder af menneskets daglige liv og virksomhed i form
af menneskelige ekskrementer, skyllevand og aftald fra
kjøkkeneme og paa gaderne (hus- og gade-« søppel»), fra
industrien og fra bedrifter som Qøs, slagterier o. 1. Disse
stoffe kan dels medføre ulemper derved, at de i større
udstrækning indeholder bestanddele, som let raadner og
derfor kan genere ved stank; dels kan de ofte skrive
sig fra mennesker eller dyr med smitsomme sygdomme
og kan derfor leilighedsvis forurense f. eks. luften el.
drikkevand med smittestoffe. Affaldsstoffenes almenfar-
iighed er naturligvis desto mindre, i jo mindre mængde
de ansamles, og jo mere spredt bebyggelsen er. Derfor
tager man det mindst nøle med deres behandling i land-
distrikternc, selv om man ogsaa der paa grund af disse
stoffes stigende betydning for landbruget efterhaanden
bliver mere og mere omhyggelig med deres opsamling.
I byeme med deres tætte bebyggelse tiltrækker afifalds-
stofTene sig større opmerksomhed og det desto mere, jo
større byerne er. Medens man derfor i mindre byer i
stor udstrækning lader den menneskelige gjødsel an-
samles ved eller i husene i betragtelig mængde i
rummelige «binger», reduceres i almindelighed opsam-
lingsreservoirernes størrelse, eftersom byerne vokser,
ved overgang til tønde-, eller bøttesystemet. Tiltager
byens vekst yderligere, kræves disse stoffe nutildags
ofte fjernede fra boligerne saa hurtig og fuldstændig,
som kun det saakaldte vandklosetsystem tillader. Lige-
ledes er det oftest i byerne og særlig i de større
byer, at der melder sig krav om hensigtsmæssige kloaker
og om rensning af kloak våndet, inden det slippes ud i
vasdrag eller i sjøen, foråt det ikke skal medføre fare
for drikkevandet eller forulempe beboerne omkring
kloakernes mundinger ved stank. Paa samme maade
medfører den tættere bebyggelse nødvendigheden af at
opsamle Igøkkenaffaldet i beholdere, som er tætte og
forholdsvis smaa, saa at de hyppig maa tømmes. Det
kan ogsaa nævnes, at det fortrinsvis er de større byer,
som i de sidste aartier har begyndt at brænde søppelen
i egne ovne («destruktorer») istedetfor efler gammel
forkastelig skik at anvende den som «fyld» paa
lavtliggende arealer. Ogsaa med hensyn til gjødsel
fra husdyr og affald fra andre næringsveie af stinkende
art stilles der som regel strengere krav, jo tættere be-
byggelsen er, hvilket efterhaanden i væsentlig grad har
vanskeliggjort eller helt umuliggjort Qøs, grisehuse og
andre stinkende bedrifter i mange bymæssig bebyggede
strøg.
AiTase el. a f k a n t e, tåge en kant af, saa der dannes
en flade.
Aife'kt, heftig sindsbevægelse; affektation (lat),
paataget væsen; affektere (lat), fremkunstle, gi ve sig
skin af; affektion (med.), udtryk for en sygelig
tilstand.
Aifektidnsværd) det særlige værd en ting har paa
grund af de følelser, den fremkalder som kjært minde
el. 1. A. kan faa indflydelse paa en skadeserstatnings
størrelse.
Aifenthaly landsby i Baden, bekjendt for sin fortriu-
lige rødvin («Affenthaler»).
AifettO (ital.), lidenskab. Con a. el. affettuoso.
med lidenskabeligt musikalsk foredrag.
Afficére (lat), paavirke, røre, gjøre sterkt indtryk paa.
Affidavity efter eng. ret en erklæring, hvis rigtighed
dens udsteder med ed bekræfter for en ret, notar eller
konsul.
Affillatidn (lat. flUns, søn), d. s. s. a d o p t i o n, antagelse
i barns sted; optagelse i en geistlig orden af lægfolk,
som forpligter sig til at føre en from vandel uden
derfor at underkaste sig ordensregler ne. Affiliérede
selskaber, foreninger, som staar i organisk forbindelse
med hverandre og har fælles formaal.
Affinére, at udskille rent guid af sølvholdigt guid
ved behandling med svovlsyre, som opløser sølvet, men
ikke guidet. Processen lykkes kun, naar guidet udgjør
høist V4 af legeringen. Af sølvsulfatet udvindes sølvet
atter ved tilsætning af kobber eller jernvitriol.
Affinitet kaldes i kemien den større eller mindre til-
trækningskraft mellem stoffene, der bevirker, at der af
disse under egnede omstændigheder opstaar nye kemiske
forbindelser. Saaledes siger man f. eks., at natrium har
I stor affinitet til klor, fordi det let forbinder sig med
I sidstnævnte stof til kogsalt, eller at svovlsyre har en
større affinitet end eddikesyre, fordi den førstnævnte
syre indvirker hurtigere paa andre stoffe end den sidst-
I nævnte.
, AfH^ks, tillæg til en ordrod, især foran (præflks) eller
I efter (suffiks) roden, som b e -merk- n i n g - e r.
Afniktive straffe bruges i strafferetten navnlig om
j de straffe, der ved at tilføie den straffede et fysisk onde
af blege — ® (aiu)b]eichen —
'*■ bleach off (out) - ® dteo-
terer, flétrir. afbleget — ®
T«ii>lichen, Tcr8cho«en — @ dis-
cokrared, faded: tarnished — ,(?)
flétrl.
afblomatre — (t) abbiohen,
verbittbcn — @ shed Us blossoms,
haw dom ftowering ; (falme) fade.
<Tlan^ decay, wiOier — ® perdre
ses fleurs, cesser de fleurir, (se) dé-
fleurlr; flétrir.
af bryde — (t) abbnH:hen, unter-
brechcn — @ break (ofl), discon-
tioue: interruDt. break ln upon.
break (cut) shon ; intermit. suspend ;
cut off — (D interrompre, (entre)-
conper, couper court å ; suspendre :
rompre.
afbrydelse — ^ Abbruch m.
Untcrbrechung T — (c) breaking (ofT) ;
discontlnuuncc ; break, interruption;
Intermlttunce, Intemiission, pause,
suspenslon — :t) Interruption f,
suspension f.
af braek — (i) Abbruch ra. Eln-
Irag m, Nachteil m — @ delrl-
raent, loss. prejudice: check — (f)
dommagc m, prejudice m, tort ra.
afbud — X' Absage f — ^
counternicssage, counterorder ; ex-
cuse — (f) désengageraent ra. con-
treniandement ra. Se ogsaa atter-
bad.
afbygd — 0 cntlegene Gegend
f — @ a remote (sequestered) di-
strict — \tj pays cm) perdu, re-
coin m.
afbøde — ® abbilssen; ab-
wehren, abpariercn, begej^nen, nus-
lllustreret norsk konversationsleksikon. I.
afdal— afdrag
99
Aifre— Afghanistan
100
er særlig egnet til at virke afskrækkende (f. eks. vand-
og brødstraf, pryglestraf).
Alf re, Denis August e, erkebiskop af Paris, f. 1 793,
blev 1818 professor i dogma tik i St. Sulpice og 1840
erkebiskop i Paris. Da han *Vo 1848 i fuldt ornat be-
gav sig til Bastillepladsen for at tale de oprørske arbei-
dere til rette, blev han dødelig rammet af en kugle og
døde faa dage efter.
Aiflikater kaldes forbindelser be^taaende af en
lukket konsonant efterfulgt af den tilsvarende aabne,
som tysk p/", engelsk ch, ungarsk ky, gy.
Aifutage, underlaget til kanoner, haubitser og mor-
teren Felt- og beleiringsartilleriets a. kaldes lavetter og
staar paa hjul. Ved skytsets transport forbindes lavet-
ten med en forstilling, hvorved der dannes et 4-hjuls
kjøretøi. Til fæstnings-, kyst- og svært marineskyts har
Affutage.
a. været 2-delt, bestaaende af en rappert, hvori kanonen
har ligget, og en slæde, hvorpaa rapperten under skud-
løsningen er gaaet tilbage. De nyere typer har en fast
enhedsaffutage, i hvilken kun kanonrøret bevæger sig.
Dettes bevægelser begrænses af hydrauliske bremser.
Aifutering, anbringelse af en kanon, haubits eller
morter, i den til samme hørende affutage.
Aiførende midler (laxantiaj, lægemidler som sætter
tarmen i livlig bevægelse og forøger afsond ringen af tarm-
saft og derved befordrer tarmudtømmelsen. Foruden
indsprøitning i endetarmen (klyster) anvendes forskjellige
metalsalte og plantepræparater. Af de mest brugte kan
nævnes magnesiasulfat («engelsk salt») og glaubersalt,
der udg jør hovedbestanddelene af de forskjellige alTørende
mineralvande, svovl, calomel, lakserolje, rabarber, sennes-
blade, manna, aloe, jalap, podofyllin o. s. v.
Aiføring, tarmudtømmelse, bestaar af resterne af de
indtagne fødemidler, som er forandrede dels ved for-
døielsesprocessen og dels ved forraadnelse, og af de i
mave- tarmkanalen tilkomne fordøielsessafter (mavesaft,
galde o. s. v.). Den normale afføring er af fast konsi-
stens og gulbrun farve, som dog varierer noget efter
næringsmidlerne ; grødet eller flydende konsistens er
sygelig. En normalt virkende tarm tømmer sig regel-
mæssig 1 eller 2 gange i døgnet; en hyppigere eller
sjeldnere og uregelmæssig tømning er tegn paa en syge-
lig tilstand.
Afghanistan, d. e. afghanernes land, et rige (emirat)
i det midtre Asien, mellem britisk Indien, russisk
Turkestan og Persien. I n. ø. naar det til Pamir og
Amu, mod s. ligger Belutschistan mellem A. og det
Arabiske hav. A. svarer saaledes til oldtidens Baktrien,
Arien og Drangiana. 558 000 km.', ca. 5 mill. indb.
A. indbefattcr den n.ø.lige del af det iranske høiland
og af dets randbjerge. I A. ligger saaledes det mægtige
randbjerg Hindukusj (rettere Hindukuh), som stiger til
7 750 m., og dettes fortsættelser Kuh-i-Baba (v. f. Kabul)
og fjeldrækkerne paa begge sider af Heri-rud. Til Hindu-
kusj slutter sig som østlige randbjerge de mægtige Qelde
i Kafiristan (LahoriQeldene) mellem Indus og Chitral.
Sefid Kub (d. e. KvitQeldet, samme navn har tjeldet s. f.
Heri-rud) formidler sammenhængen med Suleimanbjer-
gene længere syd. Fjeldrækkerne henover selve høilan-
det er usedvanlig vilde og bratte, dog ofte skogklædte.
De mellemliggende landskaber er enten frugtbare ffeld-
dale, nemlig hvor der kan skaffes kunstig vånding, eller
udstrakte høisletter. der Jigger som træbare stepper eller
ørkener, som f. eks. saltørkeneme Registan i det s. A.
0. f. Hilmend og Dascht-i-Margo. De vigtigere byer
ligger i større oaser høit over havet: Heråt 922 m.^
Kandahar 1055 m., Kabul 1760 m. Det iranske høiland
lider under vandmangel. Vistnok rinder elvene aaret
rundt, selv i den frygtelige sommertørke, idet deres,
kilder da holdes vedlige af de høie ijeldes smeltende
vintersne, men ligesom ingen af dem naar havet, und-
tågen tilløbene til Indus, saaledes tjener de praktisk
tåget ikke samfærdselen det mindste. Blandt elvene kan
nævnes Kabul, tilløb til Indus, Kundus til Amu, Mur-
gab og Heri-rud, som begge taber sig i Turans sand,
samt Hilmend. Denne sidste kommer fra Kuhibaba og^
ender i et stort sumpstrøg (Hilmendsjø i Persien m. fl.
sjøer). Ved den her liggende HamOn-sjø (510 m.) har
vi den laveste del af det iranske høiland. Saltsumpene
danner i regntiden blaa sjøer, som i tørketiden fordunster
og faar bredere og bredere bremmer af hvidt salt. — En
mindre ('A) del af Afghanistan falder udenfor det iranske
høiland. Det er afghanistansk Turkestan mellem Amu
darja og Hindukusj. Dette er den laveste del af landet;
hvor skibsfarten begynder paa Amu, ved Patta Hissar»
ligger elven 360 m. over havet.
Klimaet er et udpræget indlandsklima, stor forskjel t
temperatur mellem nat og dag og end nu meget større
mellem sommer og vinter. Paa de 2 000 m. høie Qeld-
vidder om Kabul og Ghazni, som om vinteren 3 maa-
neder igjennem er dækket med sne, synker temperaturen
i denne tid stundom til mellem H- 20 og -^ 24 ° C. og;
stiger om sommeren til 40 ° C.
Befolkningen danner en broget mængde af forskjellige
stammer. Talrigst (V* af hele folkemængden) og indfly-
delsesrigest er afghanerne. Disse kalder sig selv pachtu
(indisk patan) og sit land Pachtuncha. De er et blån-
dingsfolk af iranske, indiske og semitiske bestanddele.
De er velvoksne, sorthaarede mennesker, ofte med
krumme næser og ofte med sterkt semitisk ansigtspræg.
De fleste lever af kvægslel, som sine egne herrer i de
uveisomme Qeldtrakter. Af deres mange stammer er
durani'erne (i vest) den indflydelsesrigeste, ghilsa*erne
(i øst) den talrigste. I det nordlige A. levede et iransk
folk, de akerdyrkende baktrer, da mogolerflommen (under
Dsjingiskhan) brød ind og sopede dem væk eller drev
dem til byerne, hvor de sammen med andre efterkom-
mere af de gamle iranere udgjør de saakaldte tadsjiker
(1 mill. ialt). Baktrernes land optoges af usbekerne,
medens andre t3rrkisk-tatariske stammer bosatte sig længere
syd. A.s befolkning er sunnitiske muhammedanere (saa-
welchen — (e) pnrry, ward off,
fend off; provide against — (f) dé-
tourner, parer: expier.
afdal — ® enUegenes Thai n,
Seltcnthal n — ® a remote (scque-
stered) vnlley — ® valléc (f) écartée.
afdampe — 0 abdånipfen ; ah-
dampfen — (e) (tørre) air; (lade
fordampe) evaporate — (t) (é)chauf-
fer; (seng) baasiner.
afdanket — (l) abgedankt. ver-
abschledct - © (laid) on the shelf;
supcrannuated — (F) cassé, renvoyé,
dégommé.
afdele — ø abtcilen. (ein)teilen ;
(ein Zimmer) abklcidcn — @ dl-
vlde, parcel out ; box off (up), par-
tltion off, curtaln olt — (f) divlser.
afdeling - ® Abtcilung r-@
dlvislon, section ; (afddt mm) box.
(fag, felt) compartment ; (af mand-
sliab) gang, party — (T) division f,
section f; (I forretning) rayon m;
(mil.) détaciienient m.
afdisputere — (i) abstrelten.
absprechen. in Abrede steilen — (o)
dispute, argue out of — (f) con-
testcr, disputer (qc A q).
afdraatt — (t) Ertrag (m) einer
Milchwirtschan — (^ yield, pro-
duce (of a dair}') — ø produit (m>
d'une laiterie.
afdrmg — (T) AbM^hlag m. Ab-
schlagszahlung f — (e) luirt-payment.
instalment: (afslag, rabat) dcduc-
tion — (f) (an>etaling) aoompte m:
(firadrag) déduction f. afdragsvi»
- Q auf Abschlag - (o) by Instal-
ments — if) å compte, par acomp-
tes.
101
Afglasnlng-^Afholdssagen
102
ledes fiendtlige mod de i alinindelighed schiitiske perss^X
Indiske kjøbmænd og Jøder i stort tal fuldender det bro-
gede folkebillede.
Kvægavl er den vigtigste næringsvei i dette bjergrige
land, og der findes foruden de sedvanlige kvægsorter for-
træffelige heste samt kameler. Der høstes dog byg, hvede,
hirse m. m. Særlig er frugtavlen ældgammel; berømt er
de store deilige ferskener og aprikoser. Den merkeligste
plante er den i Qeldene voksende ferula, af hvis rodsaft
faaes «d^^velsdræk» (asa foeiida); den stinker rigtignok saa,
at den ikke kan forsendes sammen med nærings- eller
nydelsesstoffe. Ubetydelig bergdrift; der skal dog ligge
rige kobberfelter i nord. Bly er fundet. Udmerket jern-
malm udvindes, ligesom ogsaa smaa mængder guid. I
Badaksjan (i nord) findes kostelige stene, især lasursten.
Synderlig anden industri end tilvirkning til eget behov
af beklædning og redskaber er der ikke. I de større
byer tilvirkes dog ogsaa silke- og filtvarer og, tildels
ander europæeres ledelse, andre artikler.
A. har altid været et vigtigt gjennemgangsland i den
syd vest-asta tiske samfærdsel. Ældgammel er vareførselen
paa karavaneveien fra Indien gjennem Chaibar-passet
paa sydsiden af Kabuldalen) og derpaa forbi (D)jellala-
bad og Kabul langs sydsiden af Hindukusj og videre
vestover til det Kaspiske hav og Mesopotamien. (Fra
Mesched i Persien løbcr nu «den engelske handelsvei»
vestover til Teheran og videre.) Gjennem det berømte
Bamian-pas (5 000 m.) n. f. Kuhibaba tager veien af fra
Kabul over Hindukusj til Balch (Baktra) og videre til
Buchara. Andre veie er Herat — Merv — Buchara; 110 km.
fra Herat træffes endepunktet for jernbanen fra Mer\'.
Fra Indien fører foruden hovedveien gjennem Kabuldalen
hvor Jernbanen ender ved Peschawar, 230 km. fra Ka-
bul Gumalpasset (gjennem Suleimanbjergene til Ghasni).
Fra Kandahar er det kun 110 km. til Chaman, ende-
punktet for Jernbanen i britisk Belutschistan (North
Western Railway). Veien til Østturkestan tager over
Chitral.
Medens briteme (muligens) har den største politiske ind-
flydelse i A., har russerne forstaaet at lægge handelen
ander sig. Handelen med Rusland gaar gjennem
tadsjikemes hænder, medens det er Powindastammen,
v>m ved hjælp af sine kameler formidler vareførselen
til og fra Indien. Skjønt der findes nogle kjøreveie
ja endog en liden lokal jernbane ved Kabul), foregaar
al transport paa kamel- eller hesteryg. Hovedbyerne er
Kabul (140 000 indb.?), Heråt (12 000 indb.) og Kandahar
indb^-ggertallet opgives høist forskjellig, fra 20—100 000!
— ligesom i det hele alle angivelser af folketal i A. er
skjønsmæssige).
A. har havt en meget vekslende politisk historie. I
rn ældrc periode var det Persien og Mogulriget i Delhi,
som helt eller delvis havde landet under sig. I 1747
dannedes under persergeneralen Achmed et større afghansk
rige. I den nyere tid har kampen om overtaget staaet
mellem Rusland og England. I 1830-aarene beg>'nder
den britiske indblanding, som cfter talrigc krige (berømt
er lord Roberts' marsch til Kandahar i august 1880), oprør
og myrderier foreløbig er endt med en række overens-
komster [åen sidste af mars 1905), hvorved Englands
stilling overfor A. bl. a. belyses ved, at det yder emiren
: — >T, Abtrin r, I-eeweg
Hi: Abfan m — @ (artilleri) de\ln-
tion. drin; (sjøadkr.) lecway — (f)
mil I dérivatlon f; (sjøudtr.) dé>
me f.
afdrive — (t) ahlrplbcn, (mctal-
IfT ojfn. xeraetten, (mkog) o^. lichten
- f Hkog} fell, cot down, (melal)
ctipel; (drive aO malte leeway —
r fskog: exploiter, abattre; (drive
ar. om skib) aller en (el. A la) dé-
rive; (mil.) deriver.
afdybe ~ Ci/ abteufen. absenkcn.
Uefer machcn — :e) deepen. sink
— (f) creuser.
afdække - (t) abdecken ; ent-
hQlIen — (t-) uncover; (statue) un-
vell: (bordet) remove the cloth --
® découvrir, dévoller ; ibordet) des-
»cr\'lr (la table).
afdrift-affiåble
'én betydelig aarlig hjælpepenge. Emiren holder nu en
slnjleDde hær, som er istand til at holde stammehøvdin-
géijicVavf;
A.' €X M monarki under en emir (amir). Riget deles
i 4 — 7 'prcfvipsép» hver under en hakim (guvernør).
Foruden K^ur,I'I}éi;^t o^ Kandahar (med hovedsteder
af samme navn) 'nipv&es som saadanne guvernørdistrikter
afghansk Turkestan méd hoyedstaden Mesar-i-Scherif
(ø. f. denne ligger fæstnibg;>l^n .Tasjkurgan, før Khulm,
i landskabet Kundus), Badalngaa -([muligvis kun en del
af provinsen Turkestan) med hovccls^aH Fajsabad, pamir-
landskabet Wakhan (efter den russisk^^tfslfee overens-
komst af 1895 en neutral zone mellem^* det russiske
Pamir og det britiske Chitral) og Farah*(i s. v., med
sumpsjøerne).
ATglasnlng, seRéaumurs porcellæn.
Afglld, den jødiske og kristne religions betegnelse
for alt, hvad der ydes religiøs dyrkelse istedetfor den
aabenbarede sande Gud.
Afhjemle, juridisk udtryk for den handling, at op-
nævnte syns- eller skjønsmænd for retten bekræfter og
afslutter en afholdt syns- eller skjønsforretning.
Afholdssagen* Alkoholnydelsen stammer fra de
ældste tider. Menneskene lærte derfor ogsaa tidlig rusens
følger at kjende, men erkjendelsen af forskjellige syg-
dommes og samfundsonders sammenhæng med vane-
messig alkoholbrug er forholdsvis ny. Meget tidlig
begyndte religionsstiftere og morallærere at ivre mod
beruselse, og til alle tider har der sikkerlig været strengt
nøgterne eller endog totalaf holdne mennesker (rekabiterne
hos jøderne. den græske filosof Pythagoras* Jilhængcre
m. fl.). Af de store religionsstiftere foreskrev Buddha
og Muhammed totalaf hold.
I oldtiden og middelalderen kjendtes kun «naturlig
gjærede 3 drikke (øl, vin o. s. v.) med forholdsvis lav
alkoholstyrke (sjelden over 15 pct.), og vinen brugtes
.som regel kun blandet med vand. Mangesteds (f. eks. i
Grækenland) maatte børn og kvinder ikke drikke vin.
De gamle kulturfolk fordømte rusen.
Efler destillationens opdagelse blev brændevin, omtrent
fra det 16 aarh., et almindeligt nydelsesmiddel ; dets
fordærvelige virkninger bragte fyrsterne til i en række
lande (Tyskland, Norge, Sverige p. s. v.) at forbyde dets
fremstilling og salg, dog med liden virkning, da politi-
væsenet ikke var tilstrækkelig udviklet. 1 det 18 aarh.
begyndte der under «oplysningstidens» vækkelsesarbeide
ogsaa en kamp mod brændevinsbrugen, ved folkeskrifter,
nye forbud mod brændevinsbrænden o. 1. Det nu ver-
densonispændende organiserede afholdsarbeide er dog
hovedsagelig det 19 aarh.s verk. Som dets «fader»
regnes den amerikanske læge Benjamin Rush, fordi hans
skrift om «Brændevins virkning paa menneskets legeme
og sjæb gav stødet til stiftelsen af de første amerikanske
maadeholdsforeninger 1808 og 1813. Da maadeholds-
principet ikke viste sig praktisk for drankeres redning,
opstilledes senere afholdsprincipct for brændcvinets
vedkommende, medens maadeholden bruge af øl og vin
tillodes. Paa dette program stiftcdes 1826 i Boston
«American temperance society», som hurtig fik stor til-
slutning og øvede mægtig indflydelse paa den olTentlige
mening baade i de Forenede stater og Europa.
afdaekning — (i) Abdecken n:
Enthitllun|{ f — © uncovcring osv.
— (f) dévoilenient m; (bords) en-
lévement (m) des plats.
afdæmme — (^ nlxlAmmen —
^ dam up; (for) dam out — (f)
endltfuer; détourncr pnrunedlgue.
afdaeinpe — (t^ dilmpfen. ab-
dflmprcn — fe) subdue, soflen (el.
sweetcn, tone) down, (fig.) ogs. mel-
low, mitigate. qunllfy — ^ mo-
derer.
afdød — (t) ver»torl>en, ab*
geschleden — 10} tlcfld, decensed, de-
parted, defUnct, late — (f) défunt,
mort. décédé.
alTabllité f f. afTability ^
venlighed, elKkicrdighed.
afrable vo: & yt, vcnllg. omp\sen-
gellg, nedladende.
103
afradir—Affe
I dette afsnit af ædruelighcdsarbeidets historie (omtF^nt*
1830 — 60) tog overklassen, tidt med landets .fyrst5e.*i
spidsen, ivrig del i kampen mod brændevinet«-étoAa>)i^Ftes
baade ved opl3'sningsarbeide, organisat|oiif \if t^reninger
og offentlige forholdsregler (beskatniiig«pjs V)^skrænkende
bestemmelser om brændevinsfremstlllijig *eg -salg). Imid-
lertid viste erfaring, at brujgen\af vin 'og øl (delvis som
følge af bayerølindustri^As « op!!^ing) tiltog paa en for
ædrueligheden faretruende **g3fiåde, og at drankeres red-
ning, som spilledåsen star* folle i det ældre ædrueligheds-
arbeide, ikke ^stf isUtrét alene ved af hold fra brændevin.
Saaledes dp^oM *. tanken om totalafhold fra alle alko-
holiske drikke.* Totalafholdsprincipet, som nu hyldes
af de fleste foreninger for ædruelighedens fremme, har
aldrig bygget paa, at selv det mindste spor af alkohol
skulde virke skadelig; dets begrundelse er: «brug» og
«misbrug» er, socialt seet, uadskillelige, enhver dranker
er gjennem brugen ført til misbrugen, ondet rammes i
roden, naar selve drikkeskikken afskafTes; da alkohol er
et for friske mennesker overflødigt stof, tilsiger menneskelig
samfølelse at frasige sig en nydelse, som fører til saa
megen ulykke for den enkelte og samfundet. I slutningen
af 19 aarh. har videnskabelige undersøgelser af alkoholens
virkninger paa hjernearbeidet, livsvarigheden m. m. i høi
grad skjærpet kravene til ædrueligheden, men totalaf-
holdsprincipets hovedhjørnesten er hensynet til alkohol-
brugens følger for samfundet. Totalafholdsprincipet fik
først større tilslutning i de Forenede stater 1840 — 50 og
førte snart til arbeidet for forbud mod alkoholtil virkning
og -salg (Maineloven 1851 er ældst).
Den «Internationale good tem plarorden» stiftedes 1851 i
staten New York, den tæller nu over V* mill. medlemmer
i alle verdensdele og har desuden været forbilledet for
mange lignende selskaber. Der findes nu flere millioner
totalister; overhovedet har den maade, hvorpaa afholds-
foreningerne har forstaaet at organisere masserne i varige
sammenslutninger om en fælles idé, neppe andre side-
stykker end de religiøse samfund og arbeiderorganisa-
tionerne.
I Norge var øllet fra gammel tid en almindelig drik,
desuden brugtes endel mjød, mindre vin. Brændevin
nævnes først 1531 som medicin, men kom neppe i
almen brug som nydelsesmiddel før det 17 aarh. Da
husbrændingen blev almindelig, blev forholdene saa
slemme, at der 1757 — 58* udstedtes forbud mod al
brændevinsbrænding, senere tillodes atter brænding i
byerne. I 1812 anslaaes brændevinsforbruget til ca. 6.8
liter pr. indb. Stortinget ophævede 1816 forbudet mod
brændevinsbrænding paa landet, og husbrændingen blev
igjen almindelig. Herunder steg brændevinsforbruget
raskt til 16 liter pr. indb. i 1833, og ædruelighcdsfor-
holdene forværredes paa en foruroligende maade. Under
paavirkning fra England og Amerika stiftcdcs de første
maadeholdsforeninger i 1830-aarene; snart optogcs pro-
grammet: afhold fra brændevin, og der stiftedes 1845
en landsorganisation den «Norske forening mod brænde-
vinsdrik^ med stor tilslutning fra overklassen. Bevægelsens
leder var Kjel Andresen. Ogsaa statsmagtcrne begj^ndte
et krafligt arbeide mod brændevinet, hvis brug man
ønskede afskafTet. Stortinget vedtog endog 1842 en ikke
sanktioneret forbudslov mod brændevinsfremstilling.
Afhus— Aflnger
104
alFadir (i) berøve smag, kraft.
alFalblir fr; svække, arkræfle.
afTalbllssement (r) m, sviek-
kclse.
alTair @, alTalre ^ f. sag. an-
liggende, forretning: fegtning.
affåltser (?) trykke ned : svickke,
ofkræfle. 8'afPaia8er © synke,
8?gnc: sviekke^
afPald — d) Abfall ni ; Sciiabsel
18-15 og 1848 vedtoges love om fremstilling og salg af
brændevin, som umuliggjorde husbrænding og vanskelig-
gjorde salget. Brænderiernes antal sank fra 1387 i 1840
til 40 i 1850 (nu 24), brændevinsforbruget sank fra ca. 10
liter i 1843 til 6.3 liter i 1851—55. Samtidig steg dog
forbruget af vin og øl meget, dog ikke i den grad, at
det opveiede nedgangen i brændevinsforbruget.
Totalafholdsprincipet indførtes i Norge af Asbjørn
Kloster, som stiftede den første totalafholdsforcning i
Stavanger 1859 med 30 medlemmer; derfra nedstammer
det «Norske totalafhold sselskab», som 1906 tæller 130 064
medlemmer, deraf 45 836 mænd, 54 781 kvinder og
29 447 børn under 15 aar.
Goodtemplarordenen indførtes 1877 og tæller 1906
48 304 medlemmer, deraf 15 712 mænd, 15 828 kvinder
og 16 764 børn. I alt anslaaes antallet af voksne
afholdsfolk til ca. 180 000 eller 12 pct. af befolkningen
over 15 aar; hertil kommer ca. 55 000 børn i afholds-
foreninger eller totalafholdne religiøse samfund.
I 1871 indførtes samlaginstitutionen, ved hvis hjælp
den private brændevinshandel knækkedes.
I 1880-aarene agiteredes der ivrig for indførelse af
forbud; den der\'ed vakte diskussion førte til revision
af brændevinslovgivningen. Brændevinsloven af 24 juli
1894 indførte strengere bestemmelser om brændevinssalg
og gjorde samlagenes bestaaen af hængig af folkeafstem-
ning; den voldte en langvarig strid, som førte til loven
af 17 mai 1904, som i det væsentlige opretholder loven
af 1894 og indfører strengere bestemmelser for øl- og
vinhandel. Grundtankerne i den nugjældende norske
afholdslovgivning er: 1. Ingen brændevinshandel paa
landet, 2. kun samlagshandel i byerne, af hængig af folke-
afstemning, 3. handel med øl og vin afhænger af kommune-
styrets bevilling, og der er aabnet adgang til ogsaa at
monopolisere den i samlag.
Ædruelighedsarbeidet hertillands har altid været drevet
samtidig ved offentlige foranstaltninger og privat oply.s-
ningsarbeide, og det er ikke muligt at afgjøre, hvormeget
af resultaterne skyldes hver af disse faktorer. Medens
der i 1833 brugtes ca. 8.5 liter 1 00 pct. alkohol pr. indb.,
har forbruget efler 1850 svinget mellem 2 — 4 liter; efter
1880 har det aldrig været over 3 liter. Norge hører til
verdens mindst alkoholbrugende lande og indtager en
førerstilling paa alkohollovgivningens omraade. Samtidig
med nedgangen i alkoholforbruget er sindssygdom paa
grund af drik og dødsfald af alkoholisme blevet meget
sjeldnere, ligeledes er antallet af straffanger og selvmord
aftaget. Folkets middellevctid og legemshøide er steget,
dødfødslerne og spædbarndødeligheden aftaget, men her
kommer ogsaa andre hygieniske fremskridt i betragt-
ning.
Der er en kraftig afholdsbevægelse i de Forenede
stater, det Britiske rige, Sverige, Finland og Danmark,
i de senere aar ogsaa i Tyskland, Schweiz og Japan.
Afhus, særskilt rum i en bygning. Navnet brugtes
i fortiden for den del af hovet, hvor ofringen foregik
og gudebillederne var opstillet.
Afhsrdning er en operation, hvorved hærdet staal
gjøres blødt; den bestaar i ophedning til glødning med
paafølgende langsom af kjøling.
Afinger, Bernhard (1813—82), t. billedhugger, har
n, Sciirol m, Abgang m — (e/ fall
(of the hair, oflenves); (skraanlng)
fall, siopc; (i alm.) culls, refuse,
Avaste, (levninger) broken victuals,
leavings; (af skind osv.) cuttings,
clippings, parings; (af kabclgarn)
shakings; (af metal) ogs. residua:
(ved slagtning) ofTal: (af taugverk)
spindriR; (fra kurs) falling off —
ij) rebut m, dcbris m pl ; rcstes m
pl; (slagte-) issues f pl; (tekn.)
déctiet ni, rognures f pl; (skraa-
ning) pente f. talus m.
aflPaler (f) ncdHre; drive mod
land.
aflPamer (f) ndsulte.
afFamé (?) (for)sulten, tnrngende,
begi.crlig. écriture (0 aflPamée
(r; fin skrin, habit (ni) affkmé
vf, trang drngt.
alTatte — (l) abfassen. verfavwn
— (?) composc, couch (in \vritingi.
draw (up), framc. indite. put in
\%Titing, >^-ord — (f) rediger, dresser.
alTattelse — vt) Abfassung r.
Anfertigung f, Fassung f — c^ coni-
posltion. drawing (up). Oramlng.
wording — ^ rédacUon f, dres»»»-
mcnt ni.
Affe iX m. nbe: (AfTchen) rOs ;
105
Aflun-Karahlssar— Afmagt
106
udført en række populære religiøse arbeider og portræt-
medaljoner (bl. a. af A. Humboldt og Cornelius).
Afiun-Karahissar, by i Anatolien (Lilleasien), 17 000
indb.; betydelig handel med opium («afiun»).
Af kante, se A ff ase.
Afkjøllng, at et legemes temperatur synker. Dette
kan ske, enten ved at legemet afgiver varme til om-
givelseme (ved straaling og varmeledning), eller ved at
der foregaar en proces i legemets indre, hvorved varme-
energi omsættes i energi af anden art. Straal ingen af-
hænger af temperaturen (for et stort legeme er den pro-
portional med 4de potens af den absolute temperatur)
og af overfladens beskaffenhed. Den hastighed, hvormed
et legeme afkjøles, tiltager derfor raskt med stigende
temperatur. Den af hænger videre af varmeledningsevnen
saavel i legemet som i det stof, der omgiver legemet.
Endelig af hænger den af legemets speclfike varme, jo
større denne er, desto mere varme skal der transporteres
væk, og desto længere tid trænges der. I industrien an-
vendes forskjellige afkjølingsapparater, som grunder sig
paa de her anførte fænomener, saaledes svalekummer
for øl i bryggerier. Melk af kjøles i meierierne ved, at
man lader den rinde ud over en beholder, som afkjøles
indenfra med rindende koldt vand.
Afkjøling. som følge af indre energiomsætning har man
et eksempel paa, naar visse salte f. eks. salmiak opløses
i vand, hvor\xd opløsningsvarmen bindes (kuldeblan-
dinger). Eller naar varme bindes ved en vædskes for-
dampning. Æter eller benzin, som heldes paa haanden,
frembringer en tydelig merkbar afkjøling ved sin for-
dampning. Se ogsaa Kuldemaskiner.
Af kog, dekokt, et lægemiddel fremstillet ved kogning
af knuste eller opskaame plantedele med vand og paa-
følgende afsiling («kolering»), f. eks. chinadekokt.
Af kortning i arv sker efter norsk ret overfor descen-
denter, naar det ved en af arveladeren efterladt skriftlig
optegnelse eller ar\'ingens erkjendelse bringes paa det rene,
at det har været ar\'e]aderens vilje, at særegne bekost-
ninger, gaver eller forstrækninger, ydet til et barn, skal
afkortes i dets arv. En arving er dog ikke forpligtet
til at betale noget tilbage til boet, selv om det mod-
tagne overstiger hans arvelod (ar\Tlovens §§ 10 — 18).
Om denne afkortning bruges ofte, men med urette, ud-
tr>'kket coUalio honorum, uagtet den ikke skriver sig fra
dette romerske institut og i indhold er forskjellig fra
dette. — A. i frihedsstraf sker efter S. L. § 60 for vare-
tiegtsfængsel, som en domfældt har udstaaet før dommen,
og som han ikke ved sit eget forhold under sagen har
paadraget sig.
Aflad (indulgentia), er et led i den romersk-katolske
l>odslære. I den tidlige middelalder var det allerede
skik, at tungere bodsstraffe kunde nedsættes og ombyttes
til mildere. Oprindelig var dette overladt den enkeltes
sjælesørger. Afladen fremkom ved, at kirken tog ord-
ningen heraf i sin haand og tilsagde eftergivelse af alle
eller en del af bodsstrafTene paa betingelse af visse ydelser.
Disse kunde være af meget forskjellig art. Foruden
almisser, bøn og faste kan nævnes: deltagelse i korstog
eller i enhver krig mod kirkens fiender, gaver til kirken
o. s. v. Fra aar 1300 indførtes jubilæumsaflad i jubel-
aarene. Aflad er desuden ofte knyttet til kirkelige fester.
«lorkcsnabel (1 tegning; (^øudtr.)
«tormabe (Aap). Affenbeere ®
r. hnrkling. Avenflsch 0 ni, han-
alTeet ^ paavlrke, angiibc;
hefffi an paa. stræbe eflcr; give
sig udsrende (mine) af. efterabc.
affectation @ k iX f, fontfl-
Whe, aflektatioD.
affecter <J) foreglve, affektere.
afTect— afféktatloii
helgenkanonisationer, besøg i visse kirker eller til be-
stemte altre. Generalaflad er aflad for hele kirken,
partikulæraflad er aflad for en enkelt del af kirken.
Læren begrundes saaledes: ved boden tilgives synden og
dens evige straf, men ikke dens timelige straffe i dette liv
og skjærsilden. Disse bodsstraffe er ikke rent kirkelige
straffe, men Guds timelige straf over synden. Kirken
har imidlertid magt til at forkorte dem baade for de
levende og de døde i skjærsilden ved aflad; thi kirken
besidder en skat af fortjenester, tilført den af Kristus,
Maria og helgener, som den kan lade komme andre
tilgode. Denne lære, som tilmed ofte overdreves af
afladskræmmerne, vakte Luthers dy be forargelse og frem-
kaldte hans 95 theses (1517), der betragtes som refor-
mationens beg}'ndelse.
Afledende midler (derivantia), midler, ved hvilke
blod tilstrømningen til et sy gt sted søges formindsket.
Varmt omslag, sennepskage, jodpensling, afføringsmidler,
aareladning
Aflednlng, se Orddannelse.
Aflednlngstegn (mus.), se Fortegn.
Aflelring. l. (Med.). Sygelig udfældning af stoffe i
legemet, f. eks. af urinsure salte i leddene ved gigt el. i
nyrerne og urinblæren, hvorved der dannes sten.
2. iGeol.). Se Lag.
Aflyd kalder man efter Grimm det fællesjafetiske
selvlydskifte, som i germanske sprog er særlig let kjen-
deligt i de sterke verbers bøining (binde — bandt —
bunden, fare — f6r), men ogsaa flndes ved aflcdninger
(baand: binde, byrde: bære). Dette skifte skyldes sik-
kert i væsentlig grad den fællesjafetiske akceutuation»
men netop fordi dets oprindelse ligger saa langt til-
bage, er meget dunkelt vedrørende aflydens egentlige
natur.
Aflysnlng (aflæsning), en lysning til tinge, der tilsigter
at bevirke en tinglyst heftelses udslettelse af panteregistret
helt eller delvis. For a. erlægges ingen betaling. — A.
betegner ogsaa kundgjørelse om, at en berammet olTent-
lig forretning ikke bliver afholdt.
Aflæggere kaldes de til kunstig formering af en
plante anvendte vegetative skud, saafremt de vedbliver
at staa i forbindelse med moderplanten, indtil de har
slaaet rødder.
Aflægnlng, se Bog t ryk.
Afløbslednlng er en rende eller et rør til bortledning
af fl3'dende stofTe (overflødigt vand fra kultiverede stræk-
ninger eller smudsigt vand fra bcboede steder). Af løbsrør
er rørledninger, der tjener samme øiemed. Særlig bruges
lodrette afløbsrør inde i husene til at føre skyllevandet
fra kjøkkener, bad o, s. v. De bestaar i regelen af
jern- el. blyrør.
Aftnagrlng, tab i vegt og huld paa grund af for-
mindskelse af den abnorme eller normale fedtmængde i
legemet, i sidste tilfælde ofte symptom ved alvorlige
sygdomme: Iang\'arig feber, tyfus, tuberkulose, kræft o.
fl. Afmagringskur anvendes ved unaturlig fedme
ved ordning af diæten, væsentligst ved indskrænkning af
kostmængden, navnlig af fedtstofle og kulhydrater og af
spirituosa, især bayersk øl.
I Afmagt (besvimelse), en tilstand af bevidstløshed,
I som indtræder, naar hjernen enten bliver sterkt blod-
have Torkjærlighed for, tragte eHer ;
bestemme; panvirkc, røre.
afTectlon (e) & (f) f, affekt.
(slnds)stemning, sindsbevægclse ; til-
bøielighed. hengivcnhed.
afféctlonate (^^ øm, Hjærlig.
alfectlonné ^ aflekterct. unn-
Inrlig.
afféctlonner (f) have forklær-
Ifghed for. «'airectionner å (?
føle velvilje, inlerese for. •'alTec-
tlonner q 0 vinde ens velvilje.
alFectueux ® kj:erlig; venlig,
hjertelig.
afféie — (t) abfegen, ahkehren :
(sit arbeide) fiachtig besorgcn : (en)
kurz abfertigen — @ sweep off;
hurry (cl. slight) over; dispose of
— ^' bnlnyer; (en) renvoyer, en-
voyer promener.
affekt - (i) Anekt m - (c; (filos.
aflection ; (heflig sindsbeva>gelse)
excl ternen t, passion — (T) affcction f;
émotion f, pnssion f. kOfnme i
affekt — (tj in Anekt geraten —
(e)gel excited, get warm, take fire,
fly (go) off at a tangent — it) pren-
dre feu; s'émotionner, se passion-
ncr.
affektation - iT) Affektation f.
107
affektere— afHle
overfyldt eller, hvad der er det almindeligste, blodfattig.
Aarsagen kan f. eks. være sterk shidsbevægelse, smerter,
overanstrengelse, ophold i daarlig luft, blod tab. Den
syge falder om, ligger ubevægelig, ofte med snorkende
aandedræt. Den bedste behandling er, hvis patienten
er bleg, at lade ham ligge rolig, med lax^tliggcnde ho-
ved, idet der da lettest kommer blod til hjernen igjen.
Samtidig anvendes Hoffman nsdraaber eller vin, eller
man holder sterkt lugtende stoffe f. eks. salmiaksplritus
under næsen paa ham. Er der tegn paa blodoverfyld-
ning til hjernen, løftes overkroppen op, saa at blodet
kan løbe fra hovedet.
Afmønstring af skibsmandskab foregaar, naar hyre-
kontrakterne udløber eller ophæves. Skibsføreren maa da
fremlægge bemandingsliste, patenter eller sjøfartsbøgcr
samt kontrabøger i opgjort stand. Indrulleringsbetjenten
paaser rigtig afregning. I udlandct sker a. ved konsulen.
Afoni (græ.), stemmemangel, d. e. hæshed; skyldes
enten lidelse i eller lammelse af stemmebaandene.
Aforisme (græ. aphorizein, afgrænse), kort læresætning,
tankesprog; afori'stisk, kortfattet, afbrudt.
Af prelle, kaste tilbage; afprelning, projektilets
tilbagekastning eller fortsatte bevægelse efter anslaget.
A. er af hængig af indfaldsvinkelens størrelse, projektilets
form og maalets eller jordbundens beskaffenhed.
Afprodsey afbryde forbindelsen mellem for- og bag-
vogn, specielt mellem kanon og forstilling; adprods-
ning, det tilsvarende navneord.
Afrågola, by i den ital. provins Neapel, 10 km. nord-
øst for Neapel, 22 000 indb. Straahattefabrikation.
Afrancesådos el. Josefinos kaldtes i Spanien det
bonapartistiske parti, der sluttede sig til Josef Bonaparte.
Efter dennes fordrivelse 1813 — 14 blev deres eiendomme
konfiskeret og de selv udvist. 1820 fik de tilladelse til
at vende tilbagc.
Afranllis, Lu ei us (ca. 150 f. Kr.), rom. komedle-
digter, er den talentfuldeste repræsentant for den national-
romerske tillempning af den græske komedie. Kun
brudstykker er bevaret af hans verker, men de minder
ved sin djervhed og kraft om Plautus' bedste komedier.
Afregning, opgjør, er ordningen af gjensidige for-
dringer, som to personer i tidens løb ved afslutning af
forskjellige forretninger faar paa hinanden.
Afrem Syrer, Syriens berøm teste kirkelærer (d. 373),
ortodoksiens forsvarer imod arianismen, betydelig skrift-
fortolker og berømt som salmedigter. Hans aandelige
digte er oversåt af T. S. Rørdam ('Kbh. 1879).
Afrlcånus, Sextus Julius, kristen græ. historie-
skriver fra Palæstina (d. 232), grundlæggcr af den kri-
stelige tidsregning.
Anidl, en krigersk afghanerstamme, der be}>or bjer-
gene i det nordvestlige grænsedistrikt i britisk Indicn,
vest for Peschawar ; deres antal anslaaes til 300 000.
Afrika danner den sydvestlige del af «den gamle
verden». Det skilles fra Europa ved Middelhavet, og
fra Asien ved det Røde hav. I en geologisk fortid
var A. forbundet med Europa mellem Ceuta og Tarifa
og mellem Tunis og Sicilien; med Asien forbinder
eidet ved Sues (idet kanalen gjennem dette geografisk
seet kun er en rende). Mod øst har A. det Indiske hav,
mod vest Atlanterhavet. — A. har et meget ensformigt
Afmønstring— Afrika
108
Zlererel f — (e) afTectation — ®
aflTectation f. nflTéterie f.
affektere (i) Rfl'ektl(e)ren — (^
afléct — ® alTecler.
affektert — (T, afrekti(e)rt. ver-
schroben, geziert — (o) afTectcd,
factitlous; siroperlng — (?) afTecté.
afTété, manléré; avec afTectation.
ilffen ® drive spas med, drille.
affenage ^ m, fodring.
Afferei (r r, abel&atterl, narreri.
afférent (f) tilkommende.
affermagé ff; m, (bort}ron)aKt-
nlng.
affermer (f; (bort)forpagte.
affermir (rj ({Jøre fast. l>era'ste,
styrke.
affermlMement !?' m, be-
fiestelse, styrkelse.
affété ir aflekteret. sogt.
omrids, idet det er lidet indskaaret af havet. Derfot
det en Ilden kystlængde, naar hensees til det store C
indhold. I nordkysten skjærer sig ind den Store S
(Sydrabugteh) og bugten ved Gabes (den Lille Si
Guineabugten, paa Atlanterhavskysten, er egentlig
et aabent havstykke med de to underafdelinger be
ved Benin og bugten ved Biafra, og østk\'stens b
linje frembringer bugten ved Sanslbar og et par a
indbøininger, af hvilke den ene befinder sig i Mosad
kanalen, som farvandet mellem fastlandet og Madagi
kaldes.
Fra verdensdelens nordligste punkt, Kap Blanco
20' n. br.), til det sydligste, Kap Agulhas (34° 51' s.
er længden 8000 km., fra vestpunktet, Kap Verde
35' v. 1. Grw.), til Ras Hafun (51° 28' ø. 1. Gr\v.,
s. f. Kap Guardafui) er længden 7500 km. Fladl
holdet er 2 982 000 km.*, hvoraf der paa øerne l|
620 000. km.* (Madagaskar alene 592 000 km.*). A,
gjør saaledes noget mindre end Vs af den gamle verdi
er 3 gange saa stort som Europa. Dets kystlængt
30 600 km., hvorved dets kystudvikling (efter en i
maade at beregne denne paa) udtrykkes ved forh
1:1.8, hvilket f. eks. kun er halvparten af Europaa
kontinenterne har kun Sydamerika en mindre bea^
del af øer og halvøer end Afrika.
A. er som hclhed et stort, plateau, en geologis!
meget gammel ijeldflade. En undtagelse i denne
seende danner Atlasbjergene i n., som efter sin geolo
oprindelse hører mere til Europa end til Afrika,
store plateau deler sig i et sydllgt høiere og et noi
lavere. Hvor disse to mødes, tvers over verdensd
har denne saavel sine høieste som sine laveste
skaber. Vældige indsænkninger og vulkanske opby^
ger har ved siden af for\itringen og elvenes arbeid
formet Qeldfladen. Henover denne stryger forho]
lave Qelddrag, medens den kantes af høie randbjerge.
Abessinien løber sydover et vulkansk belte, tildels
endnu virksomme vulkaner, ligesaa kan en vull
spalte, med høie Qeldtoppe langsefter, følges i
afrika fra egnen s. f. Tsadsjøen til Kamerun (og v
i ørækken i Guineabugten).
A. falder i følgende naturlige hoveddele: 1. Atlas
gene. 2. Det nordlige plateau, som indbefatter a. Sl
og b. Sudan, hvortil slutter sig 3. Nillandet. 4. i
sinien og Somalhalvøen. 5. Indsjøplateauet. 6. Ga
kysterne. (4, 5 og 6 hører nærmest til randbjergsegl
7. Det midtre plateau eller Kongobassinet. 8. Det
afrikanske plateau. (7 og 8 danner tilsammen det t
for nævnte sydlige, høiere plateau.) 9. Øerne.
Atlasbjergene strækker sig fra v. s. v. til ø. n. ø
Atlanterhavet til den Lille Syrtc. Den v. del, Hø
eller det Marokkanske Atlas, bestaar af høie QcldkJ
hvis toppe (op til 4 500 m.) dog ikke naar grænse
den evige sne. Den ø. del, det Algerske (Algierske) i
danner en Qeldvidde med randbjerge i n. (Lille
eller Tell-Atlas) og i s. (Store Atlas eller Sahara-il
Fjeldvidden kjendetegnes ved de saakaldte Schotts, al
løse, sterkt saltholdige, grunde sjøer. — Sahara.s mt
høide sættes til 500 m. Det er ingen uafbrudt slette. ]
strøg, dækket af sand eller sten, skifter med lange ra
af sanddyner og mørke klipper. Som øer strøet uc
I afféterle J' f. aflékterthed, be-
hagelyst.
afHance e^ gi vet løfte, tro, tro-
lovelse : (vb) forlove sig med, fæste.
afflcere — it) nngreifcn, rflhren,
afRzieren — -v; nffect — f. affecter,
impressionner.
afilche^) r, opslag, plakat.
petitea afHches r f pl. adresse-
avis.
afHoher (Dopslaa. bel^end
bære til skue, prale med ; ko
mitt ere.
afHdavit (?) beedlgct Toet
udenfor retten .J
affldé (f^ m. foHrolig
spion, agent.
afBle — it^ abfellen —
off, down; (glatte) burnisli
limer: polir.
109
Afrika
110
sandhavet ligger talrige oaser. Mellem Atlasbjergene og
Nildalen berører Sahara Middelhavet i den stenede høl-
vidde 0. f. det lille Barka-høiland. Syrtestranden v. f.
dette udgjør derimod en smal strimmel af dyrkbart land
(Tripolis). — Sudan strækker sig fra Atlanterhavet til Nil-
dalen. Det falder i et vestligt og et østligt Høi-Sadan
og et mellemliggende Lav-Sudan (Midt-Sudan eller Tsad-
bas.sinet). — Nillandet er en del af ørkenplateauet, i hvilket
Ni lens dal nærmest kun er en lang smal oase, og som
fortsætter sig ø. f. Nilen til det Røde hav. Dette hav
skiller den afrikanske ørken fra den arabiske. Den ø.
del af Sahara, den Libyske ørken, kantes, umiddelbart
før den fra en høide af 4 — 500 m. falder brat af til
Nildalen, af en rad oaser i en sænkning fra n. til s. :
Baharijek, Frarafrah, Dachel, El-Chargeh. 0. f. Nilen
stiger igjen ørkenplateauet, men nu meget langsomt indtil
det bratte afheld mod Rødehavet. Dette afhelds øvre
kant danner et randbjerg med høie tinder: Schaib
2 200 m., Djebel Sebara, D. Soturba, Erba2 300 m. m.fl.
— Abessiniens (Habesch*s) vældige Qeldborg rækker fra
det Røde hav ved Massaua in. til Rudolfsjøen i s. I
«st, hvor det særlig falder brat af, begrænser det det
lave Danakil- eller Afarland indenfor Tadjurabugten, med
dets afløbsløse depressionssjøer (Assalsjøen 174 m. og
den nordligere liggende Alel-bad eller Alalebodd-sjø 60 m.
under havspeilet). Fra det sydlige Habesch stryger Qeld-
rækker udigjennem Somalhalvøen til Kap Guardafui.
— Mellem Rudolfsjøen og Njassa, mellem det Indiske hav
og Kongobassinet hæver sig det østafrikanske indsjøplateau.
xMed Habeschhøilandet. dets naturlige fortsættelse nord-
over, naar det til det Røde hav. Hvor det er bredest,
et stykke s. f. ækvator, har det en bredde paa 1 200 km.
Fra Kongobassinet hæver plateauet sig i lange høilands-
vidder med vulkanske keglebjerge, mod det Indiske hav
sænker det sig i terrasser og skilles fra havet ved et
mere eller mindre bredt lavland. Geologisk undersøgelse
>iser, at plateauet har været dækket af et vældigt ind-
landshav. Den viser ogsaa, at her har vulkanske kræfter
været i virksomhed, enkelte af de høie kegleQelde er
endnu virksomme vulkaner. Særlig kjendetegnes høi-
landet ved sine mange indsjøer, hvoraf de fleste ligger
efler hverandre i en spalte, der kan følges videre i det
Røde hav og det Døde hav. Disse sjøer har for det
meste bratte bredder, ofte saa bratte, at de ikke afgiver
bopladse. Smale, strakte fra n. til s. i en betydelig
længde hjemsøges de af voldsomme vinde. Den største
indsjø, den runde Viktoriasjø, ligger dog ikke i hin spalte.
De nedover plateauets østlige terrasser rindende el ve, Pan-
gani (munder indenfor øen Pemba), Wami og Rufu (mun-
der begge indenfor Sansibar), Rufidsji (indenfor Mafia)
og Rovuma (grænseelv mellem tysk og portugisisk Øst-
afrika), deler bjergmassen i bjergrækker og bjergland-
skaber: Usambara, Usagara o. fl. Her hæver sig, paa
grænsen af tysk og britisk Østafrika, verdensdelens høieste
fjeld, vulkankeglen Kilimandsjaro, omtrent 6 000 m., med
sine to toppe ragende op over bræisen. Ret i n. lige
under ækvator naar Kenia næsten 5 000 m., ogsaa under
evig sne. Her udspringer Tana. Ogsaa plateauets vest-
rand bærer mægtige fjelde, saaledes Ruwensori, 5 500 m.,
mellem Albert-sjø og Albert Edvard-sjø. Bjerglandet
n. for Viktoriasjøen, hvor f. eks. Elgon naar 4 300 m..
afBler ® sllbe, hvmM; tnekke
Ul tnuid.
afBliate @, aflllier (^ adop-
tere; optage (som medlem), an
afBliated society @ filial.
•*afBlIer å (^blive optaget i :
slutte sig til. affllié (^ m. med-
lem, ordenabroder.
afBllatloii (^ & (?) r, adoption.
optagelse; @ o^. flllaL
afflloir (?) m, hvmscsten, stryge-
"Sf
ifBn 0 r, abinde, hunabe.
afBnage (e) a 0 m, affinerlng,
rensning; (?) ogs. hegling, Ulspids-
nlng. traadtrceknlng, (flnhcgict)
hamp.
afflnde sig — 0 sich abflnden
— (^ compound (make a oomposi-
tion), come to an agreement (to
afttler-rafflrmaiit
fører vestenom Rudolfsjøen over i Habeschhøilandet. —
Indenfor Guineabugten hæver sig — dog sjelden over
1 000 m. — den vestlige rand af det store indre plateau.
1 Øvreguinea kaldtes en del af randen tidligere Kong-
bjergene («kong» i et derværende negersprog d. s. s. bjerg),
i det østligste af Øvreguinea stryger Kamerunbjerget fra
S.S.V. til n.n.ø. og stiger til over 4 000 m. Nedreguinea
danner for en viesentlig del Kongobassinets vestrand.
En linje mellem mundingerne af Kunene og Sambesi
betegner Kongpbassinets forøvrigt lidet udprægede grænse
mod det sydafrikanske plateau. — Sydafrika er næsten helt
igjennem et høiland; i øst ligger en brem af lavt land
fra kysten indover mellem elvenes (Sambesis o. fl.) nedre
løb, og i vest ligger langs kysten en smal sandet strand-
flade. I s. og s ø. fortoner plateauet sig fra havet af som
mægtige bjerge. Inde paa plateauet hæver sig fjelddrag
som f. eks. KarreeQeldene i s.v. Randbjergene i s. er
Nieuweveldbjergene, Snebjergene m. fl. (KompasQeldet
2 700 m.). Den søndenfor disse Qelde liggende 1 000 m.
høie steppevidde Karroo har sin sydrand i de bratte
Svartebjerge. Toppene har som oftest pladeQeldformen,
saaledes som f. eks. det bekjendte Tafelberg (Table
Mountain søndenfor Kapstaden), 1 080 m. I s. ø. dannes
randen af Drakens- (eller Kathalamba-)bjergene, med Syd-
afrikas høieste Qeld, Mont aux Sources, 3 400 m., o. fl.
Vestranden er lavere (høiest naar Cedarbjergene ø. f.
Oliphants River, 2 000 m., Omatako i Damaraland n. ø. f.
Walfisch Bai, 2 700 m.). Det sydafr. høiland indeslutter
to store slettestrøg, nemlig ørken- og steppelandet Kala-
hari og sumpsletten omkring den afløbsløse Ngamisjø
(900 m. o. h.).
De afrikanske øer er dels fastlandsøer, dels vulkanske
øer, dels koraløer. I Middelhavet regnes til A. kun
nogle smaaøer ved Marokkos kyst og nogle lidt større i
Syrtebugten udenfor Tunis. 1 det Røde hav ligger Mas-
saua og udenfor denne Daalac-øeme. I det Indiske hav
er Sokotraøerne (S. 1 400 m.) en fortsættelse af A.s øst-
horn. Paa koraløerne langs A.s østkyst ligger vigtige
handelspladse : Mombasa, Pemba, Sansibar, Mafia, Mo-
sambik o. a. Komorerne i det nordlige indløb til Mosam-
bikkanalen er vulkanske (paa Komoro den virksomme
vulkan St. Kartala, 2 600 m.), medens Admiran terne paa
høiden af Sansibar er koraløer, og Seychellerne (i n. ø.)
er af granit. Maskarenerne (ø. f. Madagaskar), Mauritius
og Reunion, er vulkanske. Madagaskar er en forhen-
værende halvø; den er den Qerde eller femte af alle
jordens øer i størrelse. Vest for Afrika, i Atlanterhavet,
ligger de vulkanske øer Tristan da Cunha (noget nærmere
til Afrika end til Sydamerika, v.s.v. for Kapstaden), St.
Helena og Ascension. Guineabugten s øer er allerede
foran betegnet som vulkanske: Fernando Poo, llha do
Principe, llha do S. Thomé, Annobon. Af de faa øer
langs Øvreguinea danner kun Bissagos-øerne udenfor
portug. Guinea en større gruppe. Paa de Kapverdiske
øer naar Fogo, en vulkan, som endnu synes at være i
virksomhed, henimod 3 000 m. Større øer er ogsaa de
Kanariske øer, hvor Pico de Teyde (3 700 m.) har havt
udbrud i nyere tid, og den ogsaa vulkanske ø Madeira.
Azorerne regnes af mange til Europa.
A.S større el ve kjendetegnes bl. a. ved den store bue,
de danner i sit løb, og ved de stryk i den nedre del af
terms) — (?) 8'aiTanger, s'acoom-
raoder.
afBner (?) rense, hegle; til-
spidse.
afBnerie (f) f, renseri, traad-
trækkerl; blik I ruller.
afBnlté (?) f, afBnlty @ svo-
ge^kab, sl^skab ; overensstem-
melse, llfdied; afflnitet.
affinoir (?: m, fin hegle.
afBqnet®m, stas. pynt; strik-
afflre - ® abfleren - ® eaae
off; (baad) Iower. (slOøde) let fly —
(?) amener, (sKføde) largner.
afllmi @, afBrmer (f) sUa-
ficste; paastaa, bekræne.
afBrmance (e) stadfoestelse.
afRrmant (e) forsikrer; bc-
kræfler, vidne.
111
Afrika
112
afBrmatif— afBlction
løbet, som følger af gjennemgravningen af plateauet eller
dets randbjerge. Elvene i ækvatorstrøget har stadig stor
vandmængde, saa at de, hvor bredderne er flade, danner
talløse forgreninger. Nilen gjennemløber alle zoner og
danner ligesom Niger og Zambesi et stort delta ved
mundingen. Ørkenen gjeunemfures af talrige vadi'er
(vadi, arab., elv, dal), i hvilke der kun rinder vand
efter regnfald. A. indeholder nogle af jordens største
elve. Saalcdes staar Kongos vanddistrikt kun tilbage for
Amazonas (som rigtignok er dobbelt saa stort) og Nilen
(med Kagera) i længde kun for Mississippi (med Missouri),
ja Nilen er blandt jordens hoved el ve (altsaa uden hensyn
til bielvene) den længste. Naar vi undtager den afløbs-
løse Tsadsjø i Sudan, de saakaldte Schotts i Tunis og
Algeriet, Stanley Pool, Tumbasjø og Leopold II sjø i det
nedre Kongobassin, samt Ngamisjøen i Sydafrika, saa
ligger A.s indsjøer paa det store østafr. plateau. Bortseet
fra Njassasjøen, som har afløb til Sambesi, hører alle
her liggende sjøer dels til Nilens, dels til Kongos vand-
distrikt. Til Nilens hører saaledes Viktoria Njansa, som
med sin vandflade paa 70 000 km.* kun staar tilbage for
Øvresjø i Nordamerika (det Kaspiske hav stillet udenfor
sammenligningen), til Kongos Tanganjika, A.s næststørste
indsjø, 35 000 km.^ jordens længste.
Klima. Det tropiske klima gjør sig gjældende næsten
over hele verdensdelen. Kun randegnene i n.v. og i s.v.
har en lavere aarsmiddelvarme end 20 ° C. I det indre
af Nordafrika mellem 10 ° n. br. og den nordlige vende-
kreds har en stor landstrækning, som forøvrigt i ø. naar
helt frem til kysten ved det Røde hav mellem Massaua
og Tadjura, en aarsmiddelvarme over 30 ° C. og er saa-
ledes det hedeste strøg paa jorden. I Sydafrika finder
der en betydelig forskjel sted mellem vest- og østkystens
klima som følge af havstrømningerne. Eiendommelig for
de indre dele af A.-høilandet er den store forskjel mellem
dagens og nattens temperatur, som i løbet af et døgn
kan opvise afvigelser paa 30 ° eller endog mere. — Ved
vestkysten fra Liberia til Kap fremhersker sydvest-
vinde. I det Indiske hav blæser som bekjendt monsu-
nerne, om vinteren nordøst-, om sommeren sydvest-
monsun. Medens de fremherskende vinde er havvinde,
blæser f. eks. i Senegambien undertiden den saakaldte
Harmattan, en trykkende støvfyldt landvind fra n.ø. Fra
Sahara blæser over Atlaslandene til sine tider tørre hede
vinde med sand og støv (Samum, sammenlign den æg>'p-
tiske Chamsin). I de ækvatoriale dele af Vestafrika er
det de lokale land- og sjøbriser, som gjør opholdet ud-
holdeligt for europæerne. Mellem Seychellerne og Mau-
ritius raser de saakaldte Mauritius-orkaner. — De nær-
mest ækvator liggende dele af A. har en dobbelt regntid,
vaar og høst. Egnene umiddelbart nordenfor og sønden-
for, begrænsede henholdsvis af Sahara og af Kalahari,
har regntid om sommeren og tørke om vinteren (hvilken
aarstid falder forskjellig n. og s. f. ækvator). Omvendt
har Atlaslandene vinterregn og sommertørke, varm høst
og kjølig vaar. Ørkenstrøgene lider naturligvis af regn-
mangel. For Nordafrikas vedkommende er ulempen den,
at regnet kun falder den ene halvdel af aaret, medens
den anden danner en sammenhængende tørketid. Særlig
regnrige strøg er Sierra Leone og Liberia, kystlandet
om det inderste af Guineabugten og Nilegnene mellem
Lado og Fasjoda (altsaa omkring Bahr el Ghazal og Sobat).
I det sydligste A. aftager regnmængden fra ø. til v., idet
østenvindenes nedbør ikke naar langt indenfor randbjer-
gene og vestenvindene er tørre. Det tropiske A.s kyster,
særlig de vestlige, med sine mangrovesumpe og sit «driv-
hus>klima, har altid været farlige for den hvide mand
(malaria, dysenteri). Høilandet gjælder for at være sun-
dere, dog optræder ogsaa der feberen, ialfald i egne
under 1 500 m. Egnene om Viktoriasjøen betragtes som
den berygtede «sovesyges» egentlige arnested. Ved at
følge den moderne hygienes forskrifter kan europæeren
i vore dage betydelig formindske sundhedsfaren.
Plantelivet. Paa de store plateauer er græsvegetatio-
nen fremherskende. Paa savannerne med det høie græs
staar trær kun enkeltvis eller i smaa lunde eller kun
langs elveløbene. I elvene siv-, rør- og papyrusplanter. De
til Atlanterhavet gaaende elve løber tildels gjennem store
urskoge med slyngvekster, hvoriblandt den vigtige kaut-
schukliane. Det for savannerne eiendommelige træ er
baobab, abebrødfrugttræet (adansonia digitata). Til det
Negerhylter.
tropiske Afrikas trær hører ogsaa kolanødtræet og
sykomoren. Til de faa, men til gjengjæld saa meget
videre udbredte palmearter hører oljepalmen (Kongo-
bassinet og Guineak^^sterne). Ørkenerne har et fattigt
planteliv, som foruden i oaserne, hvor daddelpalmen
vokser, og hvor der dyrkes mange slags nyttevekster»
holder sig til vadierne. Kaplandet har ingen større træ-
arter. Det østaft*. høiland har sit i flere henseender eien-
dommelig planteliv. A. har oprindelig havt faa nytte-
vekster. Særlig udbredt er hirsen, saaledes den for A. karak-
teristiske durrahirse, verdensdelens vigtigste brødkorn.
Hvad dyrelivet angaar, saa træffer vi i det tropiske
Vestafrikas skoge chimpansen og (i Nedreguinea) goril-
laen. Paa de store savanner tumler sig zebraer og bøfler
og mange slags antiloper (især talrige i Sydafrika), her
grsesser ogsaa giraffen. Næshorn, elefant og flodhest har
hjemme overalt i det trop. A.s skoge og savanner. Endnu
videre udbredt er løven, sjakalen og hyænen, og kroko-
dillen forekommer næsten i alle elve. Langs elve-
bredderne især i Nilsudan vandrer ibis, flamingo, stork
o. s. v. Fra Tanganjika sydover optræder den særlig
afRrmatif (r). afRrmative ci
bejaende, beknpflende, bestemt;
(c\ otf8. (mat.) iH>sHlv.
affirmative (^) & (f) r, bekræf-
tcnde sa-tning. answer ln the
affirmative '?) alve bejaende
svar. j>rendre raffirmative
SOUr Ti tåge parti for. par af-
rmative if bekrwftende.
affirmatlon e^ & f) r, bekræf-
telse. TorsikHng: iidsagn.
afflx (oi (gram.) affiks, endehængt
stavelse el. bogstav; (vb) tiiroie, til-
hienge, fjeste, knytte.
afflxe X m. (gram.) aniks; (a^J)
tilha-ngt.
aff]ære — (i. ruri>en — :? piuck
the feathers from -- f) plumer.
afflaa ' i nbstiviren, abhtlnten,
schinden — (e) strip the skin from,
strip off the skin — (f) écorcher;
cnlever la peau (de).
afflation @ paabla?«ning, paa-
aanding.
afflatus (e)pust, blæst: inspira-
tion, beaandelse: trækluft.
affieurage (f) m, maling af
kom med godt udbyttc; papir-
masses iidblødning.
affleurement (F)m, uciUevning.
glatning.
affleurer (f) u4)e\'ne. gjere Hge :
Btaa i samme hoide, I flugt.
afflict ^ bedrø>'e, Diage.
affiictif (f), affllcttve o^ kor-
porlig, som medfører fipng»ei(»tmO;
smertelig, kummerfiild, plagende.
affiiction v & D f, sorg. kum-
mer, lidelse.
113
Afrika
114
for hesten farlige tsetseflue. Græshopper volder ødelæg-
geiser i flere dele af A. Af husdyrene har sajndsynligvis
æslet, katten og hunden sit hjem i A. Den for ørken-
reiserne uundværlige kamel er derimod indført. Høns
holdes overalt. Den egte afr. struds er gjenstand for
opdrætning i Ægypten og Kaplandet.
Befolkningen anslaaes til 141 mill., hvilket udgjør
5 individer pr. km.' Tættest befolket er den ægyptiske
Nildal. En folketæthed, som nogenlunde svarer til den
gjennemsnitlige i Europa, opviser strøget omkring Nigers
nedre løb og omkring bielven Benué. Ellers er A. gjen-
nemgaaende sparsomt befolket. Mennesketomme er store
arealer især i Sahara. Den særlig afrikanske race er ne-
gerne. Muligvis forefindes dog resterne af en endnu ældre
befolkning i visse smaa tndlandsstammer, som buskmæn-
dene i Sydafrika og dvergfolkene i det trop. A.s urskoge.
Negerne deler sig i et utal af stammer, som imidlertid
kan sammenfattes i to hovedgrupper, den nordlige eller
sudannegerne og den sydlige eller bantunegerne. Negerne
udgjør den alt overveiende del af A.s befolkning. Stamme-
feider og slaveeksport har i tidens løb udtyndet negerfolket
i frj-gtelig grad, og fremdeles kræver brændevinet, kop-
perne og syfilis sine talrige ofre blandt dem. I Sydafrika
mødes sydligst den hollandske og engelske indvandring,
og i sydvest, nordenfor denne, har hottentotter og busk-
mænd sit tilhold. Sahara og Atlaslandene har en i høi
grad blandet befolkning. Negere, arabere og andre folke-
elementer har her afsat et folkemosaik, som det ikke
er let at udrede. I vest er den oprindelige folketype
at søge blandt berberne, i Ægypten hos de koptiske
fellaher. En del af Madagaskars indbyggere, de saa-
kaldte hovaer, hører vistnok til den mal^jiske race.
Europæemes antal udgiør nu antageligvis 1 mill- i Nord-
afrika, og ligesaa mange i Sydafrika.
Medens bantunegerne er hedenske fetischdjTkere, har
sudanfolkene og de nordligere boende folk antaget islam,
som her har trængt frem fra n. og i Syd-
afrika fra 0. Kopterne og abessinierne er
kristne fra ældgammel tid. Kristendom-
mens udbredelse har selvfølgelig faaet et
mægtigt rygstød i det fremadskridende
europætske overherredømme. Paa Madaga-
skar og i Sululandet virker norske mis-
sionærer.
Afrikas rige jord er kun for en liden
del underlagt moderne kultur og udnyt-
telse. A., som har næsten ligesaa mange
indbyggere som Amerika, regnes ikke at
have synderlig større aarlig vareeksport
alt i alt end Belgien, i værdi et af de
sidste aar omtrent V»» af, hvad der er
bragt paa verdensmarkedet. Eksportartik-
lerne er uld, strudsefjær, elfenben, slaver
(nu kun for det muhammedanske, hoved-
sagelig det sydvestasiatiske marked), palme-
olje (og jordnødolje), kautschuk (gum-
mi), bomuld, halfagræs, vin (Madeira),
sukker (Mauritius). Den største han-
delsvirksomhed i A. fremkaldes ved for-
bindelsen mellem Europa og dets kolonier. For denne
forbindelse findes der nu talrige dampskibslinjer, særlig
Fetisch.
affliger f^ b«drø\e, nedslaa;
plajje, pine.
afRouer Ct) bringe flot.
afRuenee @ & (f) f. velstand;
overflod; tilstrømning.
afRaent |e) overflødig; bielv,
lillab.
afRuenti^tilstnmimende. rivi-
*re (fy afSuente ® bielv; m, bi-
*lv. «idebane.
falde.
aflliger— aflhres
engelske, ogsaa tyske, franske, en portugisisk, en italiensk,
en belgisk, saaledes at de fleste afr. kystbyer anløbes af
rutegaaende dampskibe. Aabningen af Sueskanalen (1869)
har ogsaa faaet stor betydning for skibsfarten paa A.,
særlig naturligvis for Ægypten. Paa enkelte af elvene gaar
dampskibe i det nedre løb (Niger, Sambesi, Nilen, Sene-
gal). Kun to, nemlig Benué og (ovenfor randbj ergene)
Kongo er dog i større udstrækning farbare. Nu gaar
der ogsaa dampskibe paa de større sjøer. Fra mange
af kystbyerne fører jernbanestubber indover; længere
linjer danner brudstykkerne af de fremtidige overlands-
ruter: Algeriet — Senegambien (i Algeriet allerede over
Atlas til de første ørkenoaser), Ægypten — Kaplandet (i
Ægypten stykkevis helt op til Kartum, i Sydafrika alle-
rede forbi Buluwayo, i Matabelelandet over Sambesi), i
britisk Østafrika til Viktoriasjøen, hvortil i v. svarer
den farbare Kongo, hvis stryk i randbjergene allerede
omgaaes af en jernbane (Matadi — Stanley Pool), og hvis
forbindelse med sjøerne fra Stanley^ille og Nyangwe er
under arbeide. Forøvrigt følger færdsel og førsel i det
indre A. fremdeles karavaneveie, hvor enten kamelen
(i Nordafrika til Sudan) eller den af okser trukne vogn.
afRuer (?) strømme til;
munde ud i.
atn«X (<^ & (f) ni, tilstrøm-
ning.
Affner ® m. vævske.
afFolant ^i bedaarcnde.
afFoler (r; gjøre forstyrret, drive
til vanvid. «'alToler de (t) for-
gabe sig i.
afToike — (?) entvOlltern — (e)
Negcrhylter.
sjeldnere hest og æsel, i store dele af det tropiske A.
bærere besørger transporten. I Nordafrika er Tripolis
og Bengasi udgangspunktet for karavanernc til Sudan
(Kuka ved Tsad), fra de marokkanske havne samles
veiene i Tafilelt s. f. Atlas, hvorfra kursen lægges for
Timbuktu ved Niger. I Nordafrika lægger vi ogsaa
merke til den store pilegrimsvei fra Marokko til Mekka.
I det tropiske Sydafrika er vigtige karavaneveie linjerne
Loanda — Kimbundu (jernvei Loanda — Malange) og videre
til Mussumba i Kongostaten, og andre fra vestkysten
udgaaende, som i det indre møder arabernes handels-
veie fra østkysten, af hvilke den mest befærdede 'har
været Sansibar — Bagamoj-o (herfra lægges nu jernvei) —
Mpuapua, hvortil bl. a. de store clfenbenkara vaner
kommer fra Tabora og egnene om de store indsjøcr.
For en ikke liden del nøier handelsomsætningen sig med
lokale markeder og udvikler sjeldnere større handcls-
midtpunkter. Enkelte af Nordafrikas markeder som
Ghat, Ain Salah, Mursuk, Ghadames har dog ikke liden
omsætning, og foruden de allerede nævnte handelsknude-
punkter kan ogsaa nævnes Harrar (nær jernbanen Dji-
depopulate. dispeople, unpeople —
(f) dépeupler.
afrOra (e) yde, forskaffe; kunne
levere (sælge) til en vis pris; be-
stride, bave raad til.
alTordre — ® abfordern, ab-
verlangen — fo] demand (el. requlrc)
of (ftoni) — :r) cxiger (qc de q),
demandcr ((jc å q).
alTourcher (f) fortøie; sætte
overskrævs.
afFourager (?) fodre.
aflPranchir (f) befri; iVankerc;
gilde; tømme.
aflPranchlssement (?) m. be-
frielse; frankering.
afFrav (tA slugsmaal, opløb.
aflPreiglit @ befVagtc.
alTres Cf) r pl, dødsangst.
115
affréter— air»rdige1se
buti — Ankober) for Galla- og Somallandene, Kong i Vest-
sudan (Elfenben kysten) o. a. — Som penge gaar i store
dele af Nordafrika Maria Theresia-daleren (særlig med aars-
tallet 1780). I Vestsudan bruges som penge kaurimus-
lingen fra Malediverne. Salthandelen spiller en stor
rolle bl. a. i Abesslnien (Sokota i n.ø.), hvor saltstænger
bruges som betalingsmiddel. — Talrige telegraf kabler for-
binder A. med Europa; gjennem det indre A. vil den
første linje blive den meridionale Kairo-Kapstad-linje
via Ujiji (ved Tanganjika i 1905).
Afrikas nuværende politiske inddeling er fremgaaet
af den europæiske kolonisation. Denne begynder 1402
med spaniernes besættelse af de kanariske øer. I 1415
begyndte den portugisiske kolonisation med besættelsen
af Ceuta. Allerede 1454 havde Portugal faaet paveligt
brev paa herredømmet over de afrikanske opdagelser.
I begyndelsen af 17 aarh. sætter imidlertid først hollæn-
dere, saa englændere og franskmænd sig fast i Øvre-
guinea og Senegambien. (Ogsaa Danmark-Norge hyggede
forter paa Guldk>'sten.) 1652 hyggede hollænderne Gode-
haabsfortet, af hvilket Kapstaden opstod. Allerede
Richelieu havde tåget sigtc paa erobringen af Madagaskar.
Men helt til 1876 er de europæiske kolonier i Afrika
(brit., portug., franske, holl.) kun spredte omraader,
af hvilke alene Algeri, de portug. vest- og østkyster og
den britiske og nederlandske kolonisation i Sydafrika
har en nogenlunde stor udstrækning. Det europæiske
kolonialomraade udgjorde i 1876 11 pot. af Afrikas
overflade, efter aar 1900 udgjør det over 90 pct. «Afrikas
deling» fremsk^^ndedes dels ved Stanleys opdagelse af
Kongos løb 1877, dels ved Tysklands indtræden i de
koloniserende magters kreds 1884. Nu er Nordøstafrika
kun med undtagelse af Abessinien og de fleste af de til
dette stødende kystlande under britisk herredømme,
ligesaa Sydøstafrika, naar det portugisiske kystland inden-
for Mosambikkanalen undtages. Kun tysk Østafrika skil-
ler det britiske indflydelsesomraades to store hoveddele
fra hverandre. Nordvestafrika ligger under fransk ind-
flydelse med undtagelse af Marokko. I midten af verdens-
delen ligger Kongostaten omgivet af britiske, tyske, franske
og portugisiske besiddelser. Øvreguinea er stykke-
vis fransk, britisk og tysk koloniland. Tripolis er tyr-
kisk. Abessinien skilles fra det Røde hav og det Indiske
hav af italienske kolonilande, som falder i to dele skilt
ved mellemliggende fransk og britisk omraade. Kun
Marokko, Abessinien og Liberia er at regne for suveræne
stater. Af øerne er Madagaskar og Reunion franske,
Mauritius og St. Helena britiske, de Kapverdiske øer
og Madeira portugisiske og de Kanariske øer spanske,
øerne i Guineabugten dels spanske, dels portugisiske.
Ud forskning. Afrika kaldtes i den ældste tid Libyen,
et navn, som fra først af kun gjaldt om den Ægypten
nærmest liggende del og kan føres tilbage paa et folke-
navn Lbu (Lehabim i folketavlen 1 Mos. 10, 13). Paa
en lignende maade har navnet Afrika fra først af kun
været punernes (karthagernes) og efter dem romernes
navn paa det Karthago nærmest liggende landskab, pro-
vinsen Africa, sands^^nligvis efter folkestammen africrne.
Meget af A. har været kjendt af oldtidens kulturfolk
(ægypter, føniker, araber, grækere, romere), men er se-
nere gaaet i glemme. 600 f. Kr. omseiledes A. af fønikere
Afrika
116.,
Afrikanske staters og koloniers størrelse og folkc-
mæilgde i begyndelsen af det 20 aarh. (Efter Supan.)
Nordøstafrika.
Tripolis (tyrkisk 1551) . . .
Ægypten (tyrkisk 1517, un-
der brit. forvaltning 1882)
Sudan(Mahdi-rige 1881—1898,
siden under ægypt.-brit.
fællesstyre)
D. Libyske ørken (brit. indfly
delsesomraade 1899) .
Eritrea (ital. 1890) . . .
Abessinien
Fransk Somalikyst (1 884, Obok
1862)
Britisk Somalikyst (1884)
Sokotra (brit. 1876) . .
Ital. Somaliland (1889) .
Brit. Østafrika (1886) . .
Nordvestafrika.
Tunis(fransk protektorat 1881)
Algeriet (fransk 1833 fg.) . .
Marokko
Øerne (portug., span.) . . .
Vest- og Midt-Sahara (under
fransk indflydelse) . . . .
Fransk Vestafrika
Britisk Vestafrika
Rcpubliken Lilieria (1847)
Tysk Guinea (Togo 1884,Kame-
run 1884)
SpanSk Guinea
Fransk Kongo (Gabun 1839)
Sydafrika.
Kongostaten (1885) ....
Tysk Østafrika (1884 fg.) . .
Sansibar (britisk 1890) . . .
Portugisisk Østafrika ....
Tysk Syd vestafrika (1884) . .
Britisk Sydafrika
Madagaskar og tilliggende fran-
ske øer
De ved Madagaskar liggende
britiske øer
Km.*
1 051 000
642 000
2 035000
1 337 0*00
110 000
ubestemt.
21000
155 000
3 579
380 000
ubestemt.
Folke-
natende.
1 000 000
I Paa 1
km.*
9 717 000
15
4 000 000* 2
700
(i Knfra-ouene)
331 000
8 000 000
50 000
153 000
12 000
400 000
4 908 000
167 400 1 1800 000 11
890 000 I 4 801 475; 5
456 000 1 7 000 000 15
15 588' 953 137' —
5 037 400 790 000 0,t
1 737 400 '12 700 000 7
1 212 700 '26 590 404 22
95 400 . 1 000 000 10
I
582 200 4 400 000 7,«
27 700 I 161 000 6
1 762 000 I 8 500 000 5
2 382 800 119 000 000 9
946 500 6 855 000 7
2 486' 250 0001100
2 031300 6 100 000,' 3
823 500 1 210 000 0,t
3 083 000 I 7 063 800 2
596 000 2 877 0001 —
2 501 I 396 412 —
efter foranstaltning af farao Neko. Særlig erh verver
araberne sig kjendskab til store dele af Nord- og Øst-
afrika, efterat de begynder sine erobrings-, missions- og
handelstog i begyndelsen af middelalderen. Med portu-
gisernes sjøfærder med Indien som maal begynder i det
15 aarh. Afrikas kyster at træde tydeligere frem. 1471
naaede portugiserne Øvreguinea, 1485 Kongos munding,
1486 Kap gode haab, 1498 mødtes Vasco da Gama med
arabere paa østkysten af Afrika n. f. Mosambikkanalen.
Dermed var kystlinjen nogenlunde fastslaaet. Men det
blev længe kun med besættelsen af punkter paa kysten,
kun kjøbmandsinteresse (slavehandel I) eller missionsiver
foranledigede et og andet sted en indtrængcn i det
indre land. Først med grundlæggelsen af det «Afrikanske
aflTréter ff) (be)iViigte.
aflPreux (r) afskylig, skrækkelig.
affHanderff) gløre lækker. lokke.
affHcher (t) lade ligge brak.
affHght (e) sknck; (vb) for-
sekrække.
aflPront @ & (?) m, fornærmelse,
forsmicdclse ; @ ogs. vb foroærme ;
byde spldsen, trod«e ' affk^n-
ter (f).
aflPnbler ® tilhvlle, udstaffere.
aflPnbler de ridicules (?) g}øre
latterlig. •'aflPnbler de ® væi«
viek I.
aflPuse @ paagyde.
aflPQt d) m, lavet, å ValTfit®
paa lur.
aflPQtage ® m. sUbnlng. afttryg-
ning; verktøi.
aflTOter 0 hvmse, sHlæfte.
aflPQtiau (?) m. snurreplberi.
aflFjrre — (p abfeuem, abschiea-
sen — (e) discharge» fire, let off —
® tirer, låcher; decharger.
aflTsldlg - ® hinRilllg. abge-
lebt — @ decrepit. inflrm, wasted,
decayed, ricketv — 0 caduc, dé-
créplt.
alTøldighed - ® Hinniiigkeit
f. Abgelebthelt f - (g) decay. ln-
flrmlty, decrepitude — (f) cadudté
f. dterépitude f.
affterdlge — (t) abfertigen. ab-
senden, abschlckcn; abweiaen —
@ dispatch ; diapote of. aend (htm)
about his business — (f) expédier.
dépécher; renvoyer, congédier.
air»rdlgelae — ® Abfertigung
f, Abaendung f, Abwelaung f — tV
dispatching osv., dispatch ; dlsmia-
117
Afrikander— Afrikanske selskaber
118
selskab> i London 1788 beg>'nder den videnskabelige,
maalbevidste og planraæssige udforskning af Afrika.
Paa dette tidspunkt kjendtes indenfor en smal kyst-
stribe, som var noget bredere i Atlaslandene, i Øvre-
guinea og ved Kongokysten, kun Ægypten, Nubien og
Abessinien, Senegambien og Kaplandet, dog langt fra i
disse landes nugjældende omfang og med store huller
i kjendskabet. Tiden fra 1788 til 1830 er optagct med
udforskningen af Niger (Mungo Park 1795 flg., Clapper-
ton (t 1827) og hans tjener Lander 1830). Efter en tid
med langsommere fremgang(Rappell og brødrene d*Abbadic
i Abessinien, MofTat i Sydafrika, Rebmann og Krapf 1848
ved Kilimandsjaro og Kenia) begynder ved aarhundre-
dets midte arbeidet med den endelige udbygning af
kjendskabet til «det mørke fastland»: Barth i Nordafrika
sa?rlig i Sahara 1850—55 efterfølges af Vogel, Rohlfs og
Nachtigal. 1 1850 — 60-aarene tinder spørsmaalet om Nilens
kilder sin løsning ved Speke (ved Viktoriasjøen 1858)
og Baker (ved Albertsjøen 1864), hvortil Stanleys opda-
gelse af Albert Edvard-sjøen(1876) og videre udforskning
af samme (1889) slutter sig. Schweinfurths, Junkers og
Emin pashas (Schnitzers) reiser hører ogsaa for en del hid.
Til udforskningen af Sydafrika og Sambesi yder Living-
stone (1840 — 1873) det største bidrag. Her kan ogsaa
nævnes svensken Andersson, portugiseren Serpa Pinto
og mange andre. Kongospørsmaalet løser Stanley i
hovedsagen 1876 — 77. Dermed har hovedspørsmaalene
i Afrikas topografiske udforskning faaet sin besvarelse,
og udforskningen i det enkelte beg^^nder. En mængde
navne kan nævnes baade fra hine ældre tider og nu-
tiden: Cameron, Wissmann, Silva Porto, Magyar, Leni,
Pogge, Savorgnan de Bra2za, Flegel, Baumann, for blot
at udplukke enkelte.
Afrikander, oprindelig om den indfødte sydaf ri kaner,
som stammer fra hollandske kolonister (burer, boers).
Xu i videre betydning om de i Sydafrika fødte hvide
i almindelighed. I national sydafrikansk interesse
^< Afrika for afrikanerne!»), nærmest i burervenlige kredse,
dannedes et «Afrikander- Bond» («the Bond», forbundet),
stiftet 1881 af Reitz, senere præsident i Oranjefristaten,
og tyskeren Borckenhagen. Det tiltog i betydning under
ledelse af J. H. Hofmeyr, men gik efter burerkrigen (1902)
op i det «sydafrikanske parti». «Zuidafrikanische Taal-
bond-' arbeider for indførelsen af hollandsk som under-
visningsfag og embedssprog i Kapkolonien.
Afrlkanerindeny opera af Meyerbcer.
Afrikanske fornlevninger. Undersøgelscr af tyskeren
C Schweinfurth i omegnen af Theben, Øvreægypten,
har antydet muligheden af det diluviale menneskes
eksi.stens i Nildalen. Om berettigelsen af at opfatte de
fremdragne «eoliter» som primitive stcnredskaber, for-
færdiget af mennesker, paagaar dog f. t. en skarp strid. —
Tvilende staar man ligeledes endnu overfor de forment-
lige fund fra den palæolitiskc tid i Afrika. Saadanne
foreligger fra Ægyyten, fr. Nordafrika, portug. Guinea
ogøstafrikå. I hvert fald kan flere af disse med større
ret henføres til en yngre periode. — Fra den neoli tiske
tid er derimod fundene sikre og talrige. Hele Nord-
afrika, fra Ægypten og Nubien til Marokko, har leveret
betydelige mængder af stenartefakter, ligesom hulegrave,
stenbyggede gravkamre, fortifikationer og andre megali-
altere— afJEang
! tiske oldtidsminder. der imidlertid delvis tilhører den
eflerfølgende metaltid eller endog historisk tid, fore-
kommer i de samme egne, især i Tunis og Algier.
(Om Ægypten i ældre historisk tid, se Ægypten.)
Monoliter med skulpturer er iagttaget ved Niger. Alm.
forekommer stenredskaber end videre i det vestl. Sahara,
den midtre Nigerdal og Øvreguinea samt i Sydafrika,
medens m inder om stenalderen endnu er lidet kjendt
fra det ækvatoriale Afrika. Neolitiske verksteder er
opdaget i det vestl. Kongobækken (Kimpessé, Manyanga
o. a.), enkeltvis er stenøkser fundet ved Tanganjika,
ved Nil-kilderne, h^^ppigere i Somaliland, o. s. v. — Fuld
stenalder raadede paa opdagelsernes tid paa de Kanari-
ske øer. — Om de gamle bygverker, fornemmelig af
fortifikatorisk art, i Mashonaland og Matabeleland, Syd-
afrika, fremfor alt om Simbabye, er en omfangsrig litte-
ratur vokset frem. De nyeste forskninger henfører alle
til landets primitive beboere, — i modsætning til den
ældre opfattelse, der særlig betragtede Simbabye som
et af Orientens kolonianlæg.
Afrikanske krig, den krig, Cæsar førte mod Pom-
peius' tilhængere; efter nederlaget ved Farsalos flygtede
disse til Afrika og forenede sig med numiderkongen
Juba. A. k. endte med slaget ved Thapsus 46 f. Kr.
Afrikanske selskaber, de foreninger, der til for-
skjellige tider, navnlig i England og Amerika, er blevet
dannet for at fremme handel og civilisation i Afrika,
eller med det formaal at støtte geografiske og videnska-
belige undersøgelser i denne verdensdel. Det første af
disse selskaber, «Association for promoting the discovery
of the interior parts of Africa» («Selskab til fremme af
udforskningen af det indre Afrika», i alm. forkortet til
det "i Afrikanske selskab»), stiftedes i London 1788. Ini-
tiativet toges af James Cook*s reisefælle, naturforskeren
Joseph Banks, og blandt selskabets opgaver var ogsaa
den at aabne nye markeder for England til erstatning
for tabet af de nordamerikanske kolonier. Det har ud-
sendt og understøttet talrige forskningsreisende. Selskabet
gik ind i 1830, da «Royal geographical society of London»
dannedes. 1876 stiftede kong Leopold II af Belglen
«Association Internationale africaine», hvis opgave skulde
være at udforskc Centralafrika fra østkysten af og at
fremme handelen med det indre. Saa opdagede imidlertid
Stanley Kongoelvens løb, og i 1878 grundedes i BrQssel
«Comité d'études du Haut-Congo» med den opgave at
anlægge stationer ved Kongo og at kultivere Kongo-
distriktet. Dette selskab gik over til en <: Association
internationale du Congo», som endte med grundlæggelsen
af «den frie Kongostati» under Kong Leopolds overhøihed.
Det afrikanske selskab i Tyskland, 1873—91. havde valgt
det s3'dlige Kongo-bassin til sit forskningsomraade. Det
brit. sydafr. selskab, hvis leder var Cecil Rhodes, begyndte
sin virksomhed 1888 med bergdriftskoncessioner i Matabele-
land. Der bestaar desuden afr. selskaber i Italien, Frankrig,
Spanien, tildels med særlige opgaver. — Af rene handels-
selskaber kan nævnes det «Afrikanske kompagni» i Dan-
mark, 1755 — 66, som arbeidede paa Marokko, -^Afrikanska
kompaniet « i Sverige, 1649 — 63, som anlagde en koloni
paa Guldkysten, «African lakes trading corporation»,
Glasgow 1878, som har dampskibe paa Njassasjøen,
«African steamships company, 1832, dViver st^tsunder-
tion — ® expédition f; renvoi
m.
afltere — Ø Aftaire f — (?) af-
fair. concem: (stroke of) baslncm
- f; aflklre f.
a#øde — (D hervorbiingen. her-
vormfen, encMen — @glve birth
««L rta^ to — ® falre naltre, engen-
drrr. prodnire.
afltorende (middel) — ® ab-
fahrendCes MIttel n) — (?i opcrient,
evacuant, purgatlve ; (kar) emiasary
(veasel) -- (?) (rcméde ra) purgaUr,
laxatir.
aflTøring — 0 AbfQhrung f -
@ evacuation, purgatlon, stool — (f)
purgatlon r.
afJEaa — (t) abgehcn. abtreten,
ztirOcktreten — (e) dcpart, go, leave,
set off (out), start, s<til: (IVa em-
bede) retire. wlthdraw; (om mini-
ster ogs.) go out — ® pnrtlr (pour) ;
se rendre (A) : (fra (jcnestc o. lign.)
quilter Oesemice), se démettre (de);
Bortir de charge, se retirer, afgaa
ved døden — Ø mit Tode ab-
gehen — (?) go, depart this 11 fe —
(?) niourir, décéder.
afgang - 'i) Abgang m. Ab-
fahrt r. Rflcktrittm: (dødelige Hin-
schelden n — (e) departure, setting
oir (out), start: såiling; (dødelig)
deceasc. (fjTstes) demlse; (embeds-
mands) retirement (from ofllce).
wlthdrawal ; (fra lister og mandtaU
casualties, disengagement, disenrol-
ment, expunction — 0 départ ra;
(dødelig) mort f, décés m ; (fra pe-
neste) démlssion f, sortle (0 de
chnrge. afJEangsekaamen — 0
afgift— afJBjøre
119
Afrikanske sprog— ^Afsked
120
støttet dampskibsforbindelse mellera Liverpool og Afrikas
vestkyst, «The Norwegian African co.», Kristiania 1896
(aktiekapital 1 800 000 kr., filialer i Johannesburg, Pieters-
burg, Delagoa Bay), aktieselskabct «Granvik:», Kristiania
1891 (aktiekapital 800 000 kr., filialer i Alger, Sfax),
«Essviks aktiebolag>, 1892, tidligere svensk, nu norsk
(aktiekapital 500 000 kr., filialer Oran, Tunis, Bizerte,
Sousse), Svenska Sydafrikalinjen (1904) med hovedkontor
i Goteborg (anløber som regel Fredrikstad).
Afrikanske sprog. Sprogene i Afrika danner et
meget broget billede; der er ikke den fasthed i dem
som i kulturfolkenes sprog, men baade ordforraad og
grammatisk bygning kan hos en stamme undergaa aldeles
ufattelige ændringer, hvis den kommer under andre
forhold. Man regner med omtr. 600 sprog og sprogarter,
og disse kan saa henføres til 3 store sprogstammer.
1. Urafrikansk. Herhen hører bantuneger-sprogene,
der er udbredt over hele Sydafrika, og negersprogene
mellem ækvator, Sahara og Nilen. De nærmer sig hver-
andre i visse henseender, men er i andre ganske forskjellige.
Bantusprogene (navnet stammer fra deres ord for
menneske aba-ntu (flt.), i (ent.) omu-ntu, folk) er et
sprog, der anvender præfikser, de andre gjør dels det,
dels bruger de suffikser. 2. H a m i t i s k. Hertil regnes
det uddøde ægyptiske sprog, de libyske sprog (tales af
berber, kabyler, tuareger) og de ætiopiske (mushitiske)
sprog. Maaske hører hottentot-sprogene(med eiendommelig
smæklyd) og buskmændenes lidet undersøgte sprog ogsaa
herhen; de har i alle fald berøringspunkter. 3. Semi-
tisk, seSemitiskesprog. I
Afrikanske vine kommer fra Algier (adéljavine) og j
Kap det gode haab (den fortrinlige Constanzia). Geogra-
fisk maa vel ogsaa madeiravine regnes med; se ogsaa I
Vine.
Afrivning, se Vand.
Afrodisia^sme el. afrodisl (græ.), sygelig udviklet
kjønsdrift.
Afrodi't. 1. Merskumlignende mineral fra Sverige.
2. Individ, hvis kjønsdele enten mangler eller er saa
lidet udviklede, at kjønnet ikke kan bestemmes. Afro-
diti'smc findes kun, hvor den underste del af legemet
helt mangler ved fødselen. Se Herma fr oditisme.
Afrodlte (hos romerne Venus), grækernes (og romernes)
gudinde for kjærlighed, skjønhed og frugtbarhed, datter
af Zeus og Dionc, eftcr et senere sagn steget op af
havets skum. Hendes dyrkelse er kommet til grækerne
fra Østerland, og flere myter, der er knyttede til hende,
har oprindelig dreiet sig om den østerlandske (fønikiske)
Astarte. Gift med Hefaistos (V^ulcanus), men var ham
ikke tro, idet hun elskede Ares (Mars), med hvem hun
havde sønnen Eros (Amor); ogsaa med mennesker traadte
hun i forbindelse: Adonis (s. d.), Anchises, med hvem
hun havde sønnen Æneas. Til hendes følge hører Cha-
riterne (Gratierne), Eros, Himeros (længsel), Peitho (over-
talelsen), Pothos (savn), Hj^menonios (bryllupsguden).
Helliget hende er rosen, myrten, anemonen o. fl., lige-
ledes spurven, haren, duen (frugtbare djT). Tilnavne:
Urania (den himmelske) og Pandemos (den folkeforenende
el. fælles for hele folket i; filosoferne skjelnede under-
tiden mellem A. Ur. og A. Pand. som to gudinder: for
den forædlcnde og den nedværdigende kjærlighed. I
trojanerkrigeu støttede
hun trærne, beskyttede
særlig Paris, der havde
tildømt hende som den
skjønneste gudinde et
guidæble, samt Helena
og sin søn Æneas, hvem
hun reddede ud af det
erobrede Troja og førte
til Italien; hun betrag-
tedes som stammoder
til den Juliske slegt
(Cæsar og Augustus) og
forherliges af Virgil i
«Æneiden» som romer-
nes stammoder. I den
ældre græske kunst frem-
stilles A. i regelen iført
klæder, men fra det 4
aarh. f. Kr. i {regelen
nøgen ; en berømt frem-
stilling var A. fra Knidos,
udført i marmor afPraxi-
teles (kun tarvelige cfter-
ligninger bevaret). Beva-
ret er A. fra Milo (old-
tidens Melos), fun det
1820, nu i Louvre (hvad
hun har holdt i hæn-
derne er usikkert); frem-
deles A. Medici (i Firen-
ze) og den r^pitolinskc
A. (i Rom)
Afsavn, erstatning
for, betegner i rctsspro-
get erstatning for det
tab, en eier eller brugsberettiget er tilføiet ved, at han
uberettiget har været hindret fra at tilgodegjøre sig eller
gjøre brug af en ret over en ting.
Afsindy se Sindssyge.
Afskalling af huden findes dels normalt i form af
smaa fine skjæl, dels efter s^^gdom, f. eks. efter skarlagens-
feber, hvor huden kan gaa af i store stykker, eller eftcr
mæslinger.
Afsked an tåges ikke at kunne negtes nogen embeds-
mand, som ansøger derom. Dog ansees officercr i almindc-
lighcd ikke berettiget til at erholde afsked i krigstid.
Mod sin vilje kan en civil embedsmand som regel ikke
afskediges uden ved dom, grundlovens § 22 og lov om
straffelovens ikrafttrædeu af 22 mai 1902 § 10. Det
samme gjældcr militære embedsmænd, som endnu ikke
har naaet den for deres grad gjældende aldersgrænsc
(s. d.). Grundlovens § 22 undtager dog statsministeren
og de øvrige statsraadets medlemmer samt de embeds-
mænd, som er ansat ved dets kontorer (d. e. ekspeditions-
chefer, bureauchefer m. v.), gesandter og konsuler^ civile
og geistlige ovcrøvrighedspersoner (d. v. s. stiftamtmænd,
amtmænd og biskoper), regimenters og andre militære
korpsers chefcr, kommandanter i fæstninger og høist-
befalende paa krigsskibe, der alle kan afskediges af kongen
uden foregaaendc dom. Samme regel gjælder liøiere
Afrodlte fra Milo.
AbgangsprOfung f — (o) flnal cxa-
mlnatlon — (f j examen (tu) de sortie.
Ilafglft - V; Abgabe f. Zlns m,
Steuer f — (v) (leie) rent; (skat)
Impost, tax. (kommunal) rate : (told)
duty: royalty — (f) redevance f,
taxe r, charge f; (skat) drult m,
impAt ni, contribution f.
afgive — (Ti abgebcn, abliefern :
oumprechen ; steilen — ei (yde)
aflbrd, produce, yield; (beretning)
return (an aceount), make (liis re-
port), (betienkning) give (an opi-
nion), (bevis) afTord (el. be, furnish
a prooD; supply (hands), draft
(men into another brigade); (en
kjendelse) find (a verdiet); consli-
tute; (de afgivne stemmer) (the
votes) east, poll(ed) — i^f; donner;
remettre. rendre; (yde) foumir;
émettrc (une opinion); falre (une
déclaration).
afgjort -- ® abgemacht, aus-
gemacht, entschleden ; beliebt - - e)
(.bestemt) decided. settled; (tver-
sikker) dogmatlc« eonclusive; (en
afgjort sag) (a) ruled (case); incon-
trovertible; (yndet) fancied. liked,
made much of; approved — f fun
fall) avéré; (une supériorltéj In-
contestoble ; (un avantage) niarqu^.
positif; (un adversalre) déclaré;
(en afg)ort sag) (c'est une aflfaire)
faltfe). dt^:idéle), (cest) positif, (c*est>
convenu, dit: certain, de fait; d*-
cidément, positlvement; alin^.
afgjørde — (v absAuneo - ,e>
fence off — (f' enlourer de balea.
afgjøre — [^} abmachen. toU*
enden, entscheiden, erledlgen; (en
121
Afskrift— Afstemnlng
122
afJKJørelse— afip*øde
militære enibedsmænd end de her nævnte og er ved
jurylovens § 73 gjort gjældende for rigsadvolcaten. Spørs-
maalet om pension for saaledes afskedigede embedsmæinl
afgjøres af næste storting. Indtil denne afgjørelse har
fundet sted, nyder de to tredjedele af sin gage. — For
bestillingsmæod gjælder noget forskjellige regler, dels
«r her en opsigelsesfrist udtrykkelig aftalt eller stil-
tiende forudsat, dels er det ansættelsesmyndigheden
forbeholdt at kunne meddele afsked naarsomhelst, og
dels maa afsked antages ikke at kunne gives uden ved
dom. For underofRcerer er fastsat aldersgrænse (s. d.).
Afskrift er et dokument, som ordret og ^kriftlig
gjengiver et andet dokuments indhold. Afskriften
(«gjenparten») kan tjene' som bevismiddel, saafremt dens
rigtighed enten er bekræftet ved paategning af notarius
publicus eller anden paalidelig person eller paa anden
maade er godtgjort.
Afskrivnlng (nedskrivning) er en formindskelse i en
formuesgjenstands bogførte værdi. Afskrivningens øie-
med er at give en rigtig statusoversigt. Den har sin
grund dels i den ved brug (slitage) foraarsagede værdi-
forringelse, dels i ugunstige konjunkturer (værdi papirer,
faste eiendomme m. v.).
Afskrækkelsesteorien, seStrafferetsteorier.
Afsnit. 1. I mat. betyder a. (d. e. segment) en del af en
kurve, en plan figur eller et legeme afskaaret ved et
sn it efter en ret linje eller et plan. I første tilfælde
bliver det en bue mellem to punkter, i andet begrænscs
figuren af en bue og en ret linje, i sidste tilfælde af
en krum (lade og et plan. Se Cirkel og Kugle. 2. I
befæstningskunsten verker bag hovedvolden, der mulig-
gjør et forsvar, efterat denne er tåget. I feltkrigen
inddeles ved forsvaret den valgte stilling i a., der for-
deles paa afdelingeme i forreste linje.
Af sondring finder normalt, fysiologisk, sted fra le-
gemets kjertler, enten til brug i organismen, f. eks. fra
spytkjertlerne og fordøielsesorganernes kjertler (mave-
saflkjertler, bugspytkjertler), leveren (galden), eller til ud-
skilning af ubrugbare stoffe, f. eks. fra nyrerne og sved-
kjertleme. En sygelig forøget eller formindsket a. findes
ved sygdomme i nævnte kjertler eller ved andre syg-
domme, f. eks. ved febrile lidelser, hjertesygdomme,
visse forgiftninger. Ved a. betegnes ogsaa saarflod, materie.
Afsonlngy udstaaelse af frihedsstraf, a. af bøder, ud-
staaelse af den fængselsstraf, der efter S. L. § 28 træder
istedetfor bøder, som ikke erlægges. Tidligere stod denne
subsidiære fængselsstraf i et matematisk forhold til bodens
størrelse, nu fastsættes dens længde og art samtidig med
boden.
Afsopnlng (beisning) er den proces, saafrøet under-
kastes for derved at dræbe sopsporer, særlig af brand
(uitilaginaceæ), som maatte findes paa det. A. foregaar
ved at oversprøite og blande frøet med svage opløsninger
af kemikalicr, som blaasten, svovlkalium (cerespulver),
eller ved dypning i varmt vand (53 — 54 °).
Afstamningslæren, se Darwin.
Afstand mellem to punkter er længden af en ret linje,
som forbinder punkterne. Paa en kugleflade taler man
om to punkters sfæriske afstand, som er den kor-
teste linje, der kan trækkes fra punkt til punkt langs
kugleoverfladen. Dens linje er en storcirkelbue.
trtHle) (elnen Streit) beilegen.
«chlichten — @ (fuldende) dispatch,
Onisfa; (bestemme) decide (on), settle ;
(hrinffe I rigUghed) a^just, aettle;
(betale) dlscbaiige (el. liquidate),
pay (el. aettle) — ^ (bringe til ende)
terminer, flnir ; (klare, ordne) regler ;
tranciser (une question, osv.); be-
stemme) décider, determiner; (be-
tale) acqoitter.
afgjørelse — (Tj Beendlgung f,
Entscheidigung f, Erledigung f —
(o) dispatch; decislon, settlement,
acUustment; disctiorge, liquidation;
(retslig) trial — ® termination f,
fln f; reglement m; déclsion f;
acquittement m.
afgjørende — ® (tone) ab-
sprectiend, (slag) entsclieidend — (e)
(tone) decided, peremptory, dog-
Af8tand8niaalere(distancemaalere), instrumenter, som
tjener til at angive længden af sigteli^jen (eller dens
projektion) til et sigtcpunkt; afstanden kan enten aflæses
direkte eller findes indirekte ved hjælp af aflæsningerne
paa instrumentet. Ved landmaaling anvendes mest in-
strumenter, som beror paa bestemmelsen af en side i
et triangel, hvis grundlinje (basis) og to hosliggende
vinkler er bekjendt. Denne grundlinje kan enten være
en inddelt maalestang, som opstilles ved sigtepunktet,
eller en stang paa selve instrumentet (basislinjal). Ind-
sigtningen sker ved kikkert. I den nyeste tid er der
fra Zeisz's verksted i Jena udgaaet en stereoskopisk
afstandsmaaler.
Afstemningy votering, er den handling, ved hvilken
en forsMoiing, som regel efter forudgaaende forhandling
eller adgang til forhandling, tilkjendegiver sin virkelige
og endelige mening. A. er en viljestilkjendegivelse i
beslutnings form angaaende det formaal, der er forsam-
lingen forelagt, og hvorover den har raadighed. For at
erlg*endes beslutningsd^^gtig er det undertiden ved posi-
tiv forskrift fastsat, at et bestemt antal medlemmer
(for^mlingens qvorum) skal være tilstede ved eller del-
tage i afstemningen, f. eks. i stortinget og dets afdelinger
to tredjedele af medlemmerne (grl. § 73). Kun sjelden
udkræves enstemmighed, foråt en forsamlings beslutning
skal blive gyldig. Som regel er simpelt (a bsolut) fler-
tal tilstrækkeligt hertil. I stortinget udgjør 62 af de
123 medlemmer absolut flertal. Undertiden kræves dog
kvalificeret flertal, d. e. et saadant, hvor stemmernes
antal er større end halvdelen; for enkelte stortings-
beslutninger udkræves saaledes to tredjedele af stem-
merne (grl. § 76). Eller flertallet kan være relativt,
hvor en mening opnaar flere stemmer end nogen af de
øvrige i afstemningen repræsentercde. Hvor to meninger
opnaar lige mange stemmer, vil formandens stemme
ofte være afgjørende for afstemningens resultat; at saa
skal være tilfældet, maa dog udtrykkelig være forud
fastsat. Afstemningens ydre form kan være meget for-
skjellig. Den kan foregaa ved tilraab (akklamation), haands-
oprækning, ved at deltagerne bliver siddende eller reiser
sig, ved at forsamlingen deler sig (f. eks. ofte i det
engelske parlament, hvor denne a. benævnes d i v i s i o n,
eller i den tyske rigsdag, hvor den kaldes H a m m e 1-
sprung), ved afgivelse af stemmesedler eller af sorte
eller hvide kugler (ballotering), ved navneopraab eller
mekaniske afstemningsapparater. Denne sidste fremgangs-
maade trænger stedse mere og mere ind i parlamenta-
riske forsamlinger og finder navnlig anvendelse ved
hemmelig a., eller hvor det er af betydning meget hurtig
at erfare a.s resultat. De mekaniske eller automatiske
afstemningsapparater er nemlig gjerne saaledes konstru-
ercde, at man straks kan aflæse a.s udfald paa en dertil
indrettet tavle. Den offentlige a., hvor enhver deltagers
standpunkt let kan kontrolleres, er imidlertid i de fleste
forhold det mest anvendte system, idet ansvarsfølelsen
der langt kraftigere vil gjøre sig gjældende som med-
bestemmende moment. Kun undtagclsesvis er det, f. eks.
ved rigsretten, bestemt, at afstemningen skal være hem-
melig. Af stor betydning ved afstemningen er det, at
det eller de spørsmaal, der forelægges forsamlingen til
afgjørelse, fremstilles til besvarelse paa den rette maade
matical; (slag, svar) decisive. con-
clusive. final; (vigtiglied) vital;
(stemme) casting; (øIcblilO critlcal ;
(prove) cniclal ; (for) condusive (of)
— (r) décisif, trancliant: (kritisl<)
critique.
afglans — (t) Abglanz m — (e)
rcflcction : resplendence. lustre ; 0)i-
belslc) brightness — (?) rellet m.
afgrund — (T Abgrund ra.
Schlund m — (le) ab\-8S, gulf, pre-
cipice; deptii; slnlc' — (f) (brat)
précipice m, (bundles) ablme m;
(gab, svelg) goufflre m.
afgrænse — ® abgrenzen —
(p) bound, limit, marit the bounds
(limits) of; (flg. ogs.) deflne — 0
délimiter.
afJKrøde — ® Frucht f. Saat f:
Ertrag m — (g) crop, growth — (£
afJKrefte—af bente
123
Afstrøg— Aftensværmere
124
og i den rette orden. Dette er en af en forsamlings-
leders vigtigste opgaver.
Afstrøgy en skumdannelse under afdrivningsprocessen,
navnlig i begyndelsen. Afstrøget indeholder svovlbly og
metaloksyder, men sammensætningen forandres under
processens gang. Paa et vist tidspunkt indeholdes der
særlig antimon, som opsamles og benyttes til tilvirkning
af «haardt bly».
Afstøbnlngy en gjengivelse af plastiske arbeider ved
hjælp af et stof, der ved anvendelsen er Hydende og
derefter størkner ved afkjøling eller paa grund af ke-
miske reaktioner. Afstøbningcns øiemed er enten en
mangfoldiggjørelse af originalen eller tilveiebringelse af
en enkelt kopi i et varigere materiale end originalens.
Billedhuggerarbeide modelleres i regelen først i ler, der-
efter dannes en gipsform udenom leret. Formen aflages
i stykker og samles atter, saa at der i den kan tåges en
gipsafstøbning, der atter tjener som modcl for verkets
udførelse i marmor. Bronceafstøbninger ønskes i rege-
len bule, og formen bcstaar af en ydre skal og en indre
kjerne, begge af ler, som brændes inden formens be-
nyttelse. Kjernen holdes paa plads i formens indre ved
et system af jernstænger, armaturen.
Afsvovling af jern foretages delvis ved røstning og
fortsættes ved jernets omdannelse til staal under færsk-
ningen. Afsvovling af kautschuk er d. s. s. devulkanisering.
Afsstningy tvungen sikkerhedsstillelsc til bedste for
en fordringshaver for at sikre ham dækning, ifald han
faar endelig dom i sin favør. A. har væsentlig betydning
ved appel af domme, kjendelser eller forlig, der lyder
paa betaling af penge. Forrykkelse af afsat gods straffes
efter S. L. § 343.
Afsættelse, se Afsked.
Aftakle, borttagning af et skibs seil og løbende takke-
lage. Ved aftakling i videre forstand borttages ogsaa
rær, stænger, vanter og stag.
Aftale. Efter norsk ret er som regel den blotte mundt-
lige aftale nok til at begrunde rettigheder og forpligtelser.
Kun undtagelsesvis er der foreskrevet bestemte former
for retshandler (f. eks. ved testamenter). I visse tilfælde
er iagttagelsen af bestemte former nødvendig for at
skaffe aftalen retsbeskyttelse overfor tredjemand (f. eks.
tinglysning) eller for at bevirke anvendelsen af visse
bestemte regler (f. eks. veksler, checks). I andre til-
fælde medfører undladelse af visse former, at aftalen faar
et af loven bestemt indhold (f. eks. i husmandsforhold).
En aftale er ikke gyldig, naar den strider mod lov eller
ærbarhed, f. eks. aftaler om at forøve strafbare eller
usedelige handlinger eller aftaler, som indeholder dispo-
sition over uafhændelige retsgoder (liv, legeme, helbred,
frihed eller ære). Herunder gaar ogsaa aftaler, hvorved en
person helt fraskriver sig adgangen til at raade over sine
egne anliggender eller faktisk afskjærer sig adgangen til alt
erhverv eller indgaar personlige tjenesteaftaler paa livstid.
Aftenbakke, ældre betegnelse for flaggermus, ligeledes
for natravn.
Aftenbladet, norsk politisk dagblad, som udkom i
Kra. fra nytaar 1855 som fortsættelse af det i 1849
grundlagte politiske vittighedsblad «Krydseren», hvis
redaktør, Ditmar Mejdell, det arvede. Som medarbeidere
virkede efterhaanden bl. a. Ole Richter, Bjørnstjerne
récoltc f. prodult m, Oruils
m pl.
afgrøfte - (1) ab^mben. durch
elncn Grnben absperren — ;é) ditch,
trench — (r; fossoyer.
afgud -- Clj Abf(oU m. Gott m,
GOtze m — o) false Kod, (og*, flg.)
idol — (Tl faux dleu m, Idole f.
afgudsblllede - (\) GOtzenbild n
— lo idol - Ctj idole f. afguds-
dyrkelse — (t) G6lzendlenst m —
(e) idola(r>% Idol worship — (f j cullc
(m) des Idoles; idoidtrie f. af-
gudsdyrker - ftj oatzendiener
m — ij^ idolater (idulntress). wor-
shlpper of Idol» — .Ti idolAtre m.
afhaare — (|) abhaaren. enl-
haarcn — (t*) strip of the hair. de-
pilate. unhair — [T) épiler.
afhage - (tj abhaken — -v)
Bjørnson under statholderstriden 1859 — 60, Fr. Bætz-
mann (1867—71) og J. B. Halvorsen (1868—79). Mejdell
efterfulgtes 1879 af Jørgen Fr. Sandberg, ved hvis død
5 juli 1881 bladet besluttedes nedlagt ved aarets udgang.
Det tilhørte det liberale intelligensparti. Dets litteratur-
og kunstkritiske artikler qød megen anseelse.
Aftenposten^ norsk politisk dagblad, hvis første
nummer udkom 14 mai 1860. Det blev grundlagt af
bogtrykker Chr. Schibsted; dets første, unavngivne redak-
tør var daværende student Elling Kristoffersen. Oprin-
delig var «Aftenposten» kun en nyheds- og avertissements-
avis, først fra 1880-aarenes begyndelse blev det efter-
haanden et politisk organ med konservativt præg. Som
partiblad arbeidede det sig frem til en stedse mere
fremskudt og indflydelsesrig stilling og er blevet den
norske presses økonomisk bedst funderede foretagende.
Siden 18 decbr. 1885 har det udgaaet 2 gange daglig
undtagen søndag og mandag. Bladets administration
har fra slutningen af 1870-aarene været ledet af grund-
læggerens søn, redaktør Amandus Schibsted.
Aftenrøde kaldes den røde farvetone, som solskiven,
himmelen og skyerne langs horisonten undertiden an-
tager ved (og efter) solnedgang. Solstraalerne har, naar
solen staar lavt, en lang vei at gaa gjennem atmosfæren.
De blaa straaler kastes tilbage, og de røde og gule
straaler faar overhaand i ^et lys, som kommer til iagt-
tagerens øie. Skyerne belyses af dette røde lys.
Aftensang, eftermiddagsgudstjenesten i den katolske
kirke. I vor kirke bevaredes a. for kjøbstædernes ved-
kommende i nogen tid efter reformationen. Nu er a. i
Norge og Danmark betegnelse for gudstjenesten søn-
dag eftermiddag.
Aftenskoler. Med det formaal at meddele de for
haandverk og smaa-industri nødvendigste kundskaber og
færdigheder er i en række byer oprettet tekniske a.
(1906: 23, hvoraf 2 i Kristiania). Skolerne er som regel
3-aarige med 2 timers undervisning 5 dage i ugen i 6 å
8 maaneder aarlig. Til optagelse kræves bl. a. 14 aars
alder og folkeskoledannelse. Skolepengene er som oftest
fra 2 til 8 kr. aarlig. Udgifterne bæres af kommunerne
med statsbidrag.
Aftenstjernen (Hesperus) kaldes planeten Venus, naar
den under sit løb om solen kommer øst for denne og
altsaa skinner paa vesthimlen efter solnedgang.
Aftens varsel, varsel givet dagen før afholdelsen af
den forretning, varslet gjælder.
Aftensværmere C^phiiujidæ), en familie af sommcr-
fugle, hvis følehorn er spoledannede, vingerne oftest
smale og kroppen .svær.
Flere af dem er store for-
mer som f. eks. 1 i g u s t e r-
sværmeren (s. d.) og
dødningehovedet (^s.
d.). Familien tæller 13
arter i Norge, dcriblandt
«af ten-paafuglcøiet'
(smerinthus ocellata), der
som sommerfugl slet ikke
tager næring til sig. Tidligere regnedes ogsaa blandt
aflensværmeme to andre familier, nemlig zygænidæ
(4 norske arter), der flyver flokkevis om dagen paa
Aftensværmer.
iinhool< — (fj décrocher, déjfra-
fer.
af handle — U) abhandeln, be-
sprechen — (o) argue, discuss, inoot,
trent of, debate — if; discuter,
trnlter.
af handling - t Abhandlung
f; Verhandiung f - - v* ai-guing,
discusHion ; (sitrin. bog) disseiiation,
(realise. essay, paper ; (for en gmd)
act, (written) thesls — {f) (droHelse)
discussion r. (skriniig) trulta ni:
dissertation f: (dolctorafh.) th^se f.
af haspe — Jj abhaspeln — it»)
reel olT. (ogs. fig.) reel out — if;
dévider.
af hente - ø abholen - f>
fetch (away); tal<e up — (f aller
(venir) cbercher (prendre). lade
af hente ~ abholen lassen — r)
125
Aftonbladet— Aga
126
afhjKlpe-afholdt
solaabne steder, og de hvepselignende «glassværmere»
(sesiidæ). som tæller 12 norske arter og ligeledes oftest
flyver om dagen.
Aftonbladet, svensk politisk dagblad, grundlagt af
Lars Johann Hierta som organ for frisind i politik og
livssyn. Det første nummer udkom 6 decbr. 1830. A. fik
stor betydning for udviklingen af Sveriges dagspresse.
Det betegnede her et gjennembrud og samlede eftcr-
haanden oppositionen om sig, navnlig ved sine angreb
paa Karl Johans egenmægtige styre. Herfor blev det for-
fulgt og i aarene 1835 — 38 inddraget 14 gange, men der-
ved blot saameget mere populært. Efterhaanden blev
det et af Sveriges største og mest indflydelsesrige blade.
Hierta forestod dets ledelse indtil 1851. Fra det føl-
gende aar gik bladet over til et konsortium, der 1869
overdrog det til et aktieselskab. Blandt dets chefredak-
tører har de mest fremtrædende været August Sohlman
fra 7 okt. 1857 indtil sin død 5 juli 1874, S. A. Hedin
fra 1 sept. 1874 til 24 mai 1876 og siden 4 decbr. 1890
Harald Sohlman, Aug. S.'s søn. A. virkede 1864 ener-
gisk for skandinavismeas sag. Dets liberalisme er i
aarenes løb blevet betydelig afdæmpet; i 1905 bekjæm-
pede bladet med stor bitterhed Norges udtræden af
unionen. A.'s aktieselskab har siden decbr. 1896 udgivet
en efterhaanden meget sterkt udbredt godtkjøbsudgave,
^ Dagen», med samme hovedredaktør, men forøvrigt egen
redaktion.
Aftryky en ved presning frembragt gjengivelse af en
tekst eller billedlig fremstilling. Originalen (ty pesa ts,
cliche, raderet plade etc.) indgnides med sværte og pres-
ses dcrefter mod papiret. Fingeraftryk i voks eller paa
papir anvendes til identifikation af forbrydere.
Aftrækkery en del af laasmekanismen ved haandskyde-
vaaben og maskinskyts. Ved a. bevirkes affyringen af
skytset. Aftrækkersnor, en snor, der hages i aftræk-
keren el. i et fængrør, naar affyringen af skytset af sikker-
hedshensyn maa forelages i nogen afstand fra kanonen.
AftSgt, den danske benævnelse for fø der a ad.
Afvigelse. 1. (Mek.) Naar et legeme falder til jorden
fra en heide, vil det ikke træffe jorden i et punkt, som
ligger ret under udgangspunktet, men lidt i øst derfor.
Grunden dertil er jordens akseomdreining. Før legemet
begyndte at falde, havde det nemlig en større hastighed'
fra vest mod øst end jordoverfladen ret under legemet,
fordi det befandt sig længere fra jordens omdreinings-
akse. Under faldet beholder det denne større hastighed
og vil saaledes faa en afvigelse til øst. Denne er størst
ved ækvator og aftager med voksende bredde. Ved po-
leme er den nul. Afvigelsen er paavist ved forsøg og
maalt; den giver et bevis for jordens akseomdreining.
2. Optik: sfærisk og kromatisk afvigelse el. aberration.
Lysstraaler, som gaar gjennem en linse, afbøies desto
sterkere, jo længere fra midten de træffer linsen. For-
skjellen mellem brændvidderne for straaler, som trælTer
linsen ved randen og ved midten, kaldes sfærisk a.
Den kan formindskes ved at afblende randstraalerne.
Kromatisk a. er forskjellen mellem brændvidderne
for rødt og violet lys. Den gjør linsebilledet farvet i
kanterne og ophæves i den akkromatiske linse ved at
kombinere to linser af glas med forskjellig lysspredniugs-
'dbpersions-)evne.
Af^ikllng, se Likvidation.
Afvirkningy hugst. Ved skogens planmæssige hugst
skilles mellem forafvirkn ing og hovedafvirkning.
Forafvirkningen føres i den opvolcsende skog. Den har dels
til hensigt at skaffe et forhaandsudbytte af skogen uden
at formindske det endelige hugstudbytte, dels at øge
tilveksten og sørge for, at produktionen til stadighed
kun omfatter sunde, velformede trær. Der skilles mel-
lem rydnings-, tyndings-, lysnings-, rensknings- og for-
beredelseshugst. Se Hugst. — Hovedafvirkn ingen om-
fatter alene den hugstmodne, udvoksede skog. Dens
øiemed er som regel tillige at fremkalde skogens selv-
foryngelse. Efter forholdene udføres den snart som
gruppe- eller blædningshugst, snart som frøtræstillings-
eller teigesnau hugst.
Afvisnlng af en retssag finder sted, naar domstolen
ikke afgjør sagens realitet, men viser den fra sig, f. eks.
fordi den ikke ligger indenfor domstolens saglige eller
stedlige virkekreds, eller formalia forøvrigt ikke er i
orden. Som regel tilkjendes den indstævnte sagsomkost-
ninger, der her kaldes kost og tæring.
Afvønning, overgangen i det spæde barns ernæring
fra die el. flaske til anden kost. A. fra brystet skal om
muligt foregaa langsomt, med stor forsigtighed og under
normale forhold ikke før i 9 — 10de maaned; a. fra flaske
sker paa samme tidspunkt, men foregaar helst hurtig.
Afzelius, Adam (1750—1837), svensk botaniker,
blev 1777 docent i orientalsk litteratur, 1785 lærer i
botanik ved universitetet i Upsala, reiste 1792 som na-
turforsker til den eng. koloni Sierra Leone i Afrika,
hvor hans samlinger blev ødelagt af franskmændene.
Levedc efter tilbagekomsten atter som universitetslærer
i Upsala. Han udgav flere arbeider over Guineas flora
og har ogsaa (1823) udgivet Linnes selvbiografi.
Afzelius, Arvid August (1785—1871), sv. prest,
digter og videnskabsmand, medlem af «Gotiska forbundet».
A. oversatte den ældre Edda og udgav sammen med
dansken Rask begge Eddaer. Samtidig syslede han med
folkeviserne og udgav (sammen med E. G. Geijer) «Svenska
folkvisor från forntiden», et fortjenstfuldt skjønt ikke
altid helt paalideligt verk. Paa grænsen mellem historie
og digtning staar hans € Svenska folkets sagohåfder» til
Karl XIls død (11 bind). Af hans digte maa nævnes
«Neckens polska», skrevet til en folkemelodi.
Ag., forkortelse, 1. i bot. for Agardh; 2. i zool. for
Agassiz; 3. i kem. for a r gen turn, sølv.
Aga, norsk bondeæt, knyttet til slegtens gamle
fædrenegaard A. i Ullensvang, Hardanger, og af hvis
medlemmer flere i løbet af det 19 aarh. paa en frem-
trædende maade har deltaget i det offentlige liv, navnlig
som stortingsmænd for sit amt. Blandt disse er at merke :
Johannes Pedersen A. (1767—1838), der sad paa
tinget 1818 og 1824, sønnen Lars Johannesen A.
(1800—89), der var stortingsmand 1842 og 1845 og til-
hørte O. G. Uelands vestlandske bondeopposition, men
særlig Johannes Johannesen A. (1814 — 98), der
var medlem af stortinget 1857 — 73, hvor han sluttede
sig til Johan Sverdrups parti, og hvor hans i nd fly deise
navnlig fik udtryk ved, at han stedse indvalgtcs i stor-
tingets vigtigste komiteer. Han var en høit anseet
gaardbruger. Resultatet af udstrakte genealogiske studier
«nd for — ® cnvoyer chercher
'prendn).
af hj«lpe - (D abhelfen - (g)
et onde) remedy, aet ri^t (a de-
fect), redress (a grievance. wrong);
■Qemc, hicve) rcniove; (en mangel)
mccf, reliere. supply, (savn) ad-
minister to — (£) remedier å, por-
ter nmé&e å; subvenir å (des be-
«otnsj: redresaer (tm grieø.
afholde — ® abhalten. hal-
ten; (sich) enthalten - (e) (hindre)
keep; (mcKle osv.) hold; (sig fVa)
abstaln IVom, forbear — (f) (møde)
tenir; (eksamen) procéder A; don-
ner (un bal); c^lébrer, faire (une
fete), (firn nogel) détoumer, em-
pécher; (sig Tro) s'abstenir, se pri-
ver (de), se défendre; (dy sig for)
s'empécher. se défendre, se garder de.
af holden(de) - (f) enthaltsam,
mflssig, keusch — (^ abstemlous,
abstinent: (i Kfønsnydelse) contl-
nent — (f) tempérant; (total) ab-
stinent.
afholdenhed — ® Enthalt-
sam keit f, MAssigkelt f. Keuachheit
f — (g) abstemlousness, abstention.
abstincnce, contlnence — (f) tem-
pera nee f; (total) abstinence f.
af holdsforenlng — (t) Måssig-
keitsvereln m — teetotal society —
® soclété (f) de tempérance (d'ab-
stinence). afholdsmand — (^
Mlttflied (n) eines Milssigkeitsverein»
— (e) a teetotallcr. total abstalner
— ;fjtempérant m: abstinent (m) total.
af holdt - ® beliebt - (c) a
favourite, liked. popular, loved —
at) aimé.
127
A'ga— Agasslz
128
af hugge— aQaske
nedlagde han i «Slægttavler, væsentlig vedkommende
Ullensvang» (Ullensvang 1878).
A' ga (ag ha) (tyrk.), «herre», anfører, opsynsmand,
hæderstitel for forskjellige tyrkiske embedsmænd.
A^gades (Sinchamane), vigtig handelsplads i Oasen Air
i det sydlige Sahara. 8000 indb. (Suareg) karavan-station.
Agadir. 1. Europæcrnes Santa Cruz (de Berberia),
by i Marokko, en af vestkystens faa brugbare havne,
kanske dens bedste red, men overfløict af det nord-
ligere Mogador. 2. Oase i Marokko, Wed Draa, nær
sydgrænsen. 3. d. s. s. A r guln, ø og rig fiskebanke i fr.
Senegambien, s. f. Kap Blanco.
Agalmatolft (billedsten, pagodit) er en blød stenart,
der væsentlig bestaar af et vandholdigt lerjord-kali silikat.
1 Kina, hvor mineralet især forekommer, bruges det til
gudebilleder, vaser o. 1.
Agaméy landsk, i Tigré (Abessinien), hovedstad Adi-Grat.
Agamedes (græ. mytol.) hyggede ifølge sagnet Apollo-
templet i Theben sammen med sin broder Trophonios;
efter templets fuldendelse .bad brødrene guden om en løn ;
han lovede dem lønnen paa den syvende dag; da døde de.
Agame^mnon herskede ifølge de græske sagn i My-
kene; han var søn af Atreus og broder af Menelaos,
Spartas konge. De to brødre egtede søstrene (Tynda-
reos* døtre) Klytaimnestra (A.) og Helena (Men.). Da
Helena blev bortført af den trolske kongesøn Paris, drog
græske høvdinger under A.s anførsel mod Troja for at
hente hende tilbage. (Om A.s strid med Achilleus, s. d.)
Efter 10 aars kamp erobredes Troja af A. Under hans
fravær havde hans fætter Aigisthos, hvem han havde
betroet ledelsen af landet, forført hans hustru Klytaim-
nestra (s. d.); da A. kom hjem, dræbte de ham.
Agamidæ, en øglefamilie af de tyktungedes gruppe
(crassiUnguia)^ analog med leguanerne (s. d.), men
forskjellig fra dem ved, at tænderne er akrodonte, d. v. s.
fæstet til kjæveranden, medens de hos de egte legu-
aner er pleurodonte, d. v. s. fæstet til de indvendige
kjævesider. A. findes kun paa den østlige halvkugle,
særlig i Indien og Australlandet, medens de egte legu-
aner kun findes i Amerika. Ligesom blandt disse skjel-
ner man hos a. mellem klodsede jord-a. og slanke,
hurtige træ- a. Blandt de sidste er den ostindiske
drage (s. d.) mest bekjendt.
Agamoge^nesis (græ.), kjønsløs forplantning ved
deling cl. knopskydning.
Agaiia [aga'na], by paa vestkysten af den de Forenede
stater tilhørende ø Guam i Marianerne. 6 000 indb.
Her residcrede i det spanske herredømmes tid øernes
statholder. A. har øgruppens bedste havn, rigtignok
kun for smaa skibe.
Aganrppe, en kilde paa bjerget Helikon i Bøotien,
helliget Muserne ; en drik af den, troede man, begeistrede
digterne.
Agapa'nthU8y kapsk plante af liljefamilien, alm. dyr-
ket som stueprydplante. Den har lange, smale blade
og alenlangt blomsterskaft med smukke blaa blomster.
Agåpe (græ., d. e. kjærlighed), kjærlighedsmaaltid, som
den første menighed holdt om aftenen. Maden blev
medbragt af de enkelte familier, og maaltidet sluttede
med, at man nød den hellige nadver. Misbrug af a.
omtales 1 Kor. 11,17 ff.; 2 Pet. 2,13; Juda V. 12.
afhugge — (f) abhaucn. ab-
schlaf^cn — @ chop (el. cut, strike)
off: sever — (?) coupjer, trancher.
af hænde — ® verkaafen, ver-
flussem — (e) alienate, dispose of,
make away wIth — (f) aliéner.
af h»nge — 0 abhangen, be-
ruhen (auO — (e) depend (on), be
dependent (on) — iT) dépendre (de).
afhængig — 0 abh&nglg —
© dependent: (af en mulighed)
contingent (on) — ® dépendant.
afhængigfaed — (t) Abhfinglg-
keit f — © dependence (on) — (f) dé-
pendance f.
af børe — 0 abhOren — © hear,
examine — (f) entendre.
afhørelse — ® AbhArung f,
VerhOr n — © hearing — ® audi-
tion f.
Agapetus. l. A. I, pave 535—36, ivrig modsUnder
af arianismen. 2. A. U, pave 946 — 55, var i sin sty-
relse af kirken afhængig af den romerske fyrste Alberic,
hvem han skyldte sin stilling, men forøvrigt opfyldt af
iver for en reform i sedelig retning af kirke og klostre.
Agar, Jacob d' (1642—1715), fransk-dansk portræt-
maler. Som protestant maatte han udvandre fra Frank-
rig og nedsatte sig 1682 i Kjøbenhavn, hvor han ud-
nævntes til «gentilhomme de la cour et premier peintre
du roi>. Det skyldes for en stor del ham, at fransk
smag fortrængte den ældre, fra Holland paavirkede
danske malerkunst. (2 portræter i Kunstmuseet, Kbh.).
Agar-agar, forskjellige rødalger fra de syd- og øst-
kinesiske have, koges med vand til en gele, der benyttes
i husholdningen og (i Europa) til appretur, hektograf-
masse etc. Af Rob. Koch er a. indført som nærings-
substrat for bakteriekul turer; hertil bruges især J a p a n-a.
(vegetabilsk fiskelim, japansk husblas), der kommer i
handelen i indtil 50 cm. lange stykker af tykkelse og
udseende som «sjælen» i en pennepose. Forudcn denne
«tilberedte» a. bruges ogsaa Ceylon-a. (Cejion-mos,
fucus amylaceus) af gracilaria Uchenoides og Ma-
c ass ar- eller Ja va- a. af euchema spinosum, begge
bestaaende af de blege tørrede alger.
Agardh, Carl Adolf, sv. naturforsker, matematiker
og geistlig, f. 23 jan. 17^5, blev i 1807 docent i mate-
matik og i 1812 professor i botanik og økonomi ved
universitetet i Lund. Senere gik han over i geistlig
virksomhed og blev i 1834 biskop i Karlstad, hvor han
døde 28 jan. 1859. Han leverede en meget omfattende
litterær produktion; hovedverkeme falder inden bota-
niken, hvor flere af hans arbeider over algerne har
havt en grundlæggende betydning. Ogsaa udenfor
denne plantegruppe har han forfattet botaniske arbeider
af betydeligt værd. Desuden har han leveret frem-
ragende arbeider af statsøkonomisk, matematisk og teo-
logisk indhold. — Jakob Georg A., foregaaendes søn,
gjorde ligesom faderen algeologien til specialstudium.
Han blev født 8 decbr. 1813, udnævntes 1834 til docent
og 1847 til professor i botanik ved Lunds universitet.
1879 tog han afsked og døde 16 jan. 1901. Hans hoved-
verk er: «Species, genera et ordines algarum», som ud-
gjør en systematisk ordnet fremstilling af algernes store
plantegruppe. Foruden over alger har han ogsaa skrevet
andre botaniske arbeider. Hans herbarium, hvis al-
geologiske afdeling sandsynligvis er den betydeligste
samling i sit slags, foræredes i 1895 til Lunds universi-
tet, hvor det nu forefindes.
Agarisin, agaricussyre, fremstilles af en paa lærke-
trær snyltende sopart (polyporus officinalis). Anvendes
som lægemiddel til at -stanse sygelig svedning, særlig
hos tæringspatienter.
Aga'ricu8, se Sop
Agåsias, græsk billedhugger, født i Efesus. levede
vistuok i det første aarh. før Kr. fødsel. Han skal have
udført den borghesiske fægter. Se billedet sp. 129.
Agass., naturvidenskabelig forkortelse for L. A g a s s i z .
Agassiz [agasij. 1. Alexander A. (1835 — ), amer.
zoolog, søn af Louis A. (s. d.), f. i Neuchåtel, fulgte
som barn sin fader til Amerika, hvor han nu beklæ-
der faderens post som professor ved New-Cambridge's
af høste — ® abernten - e)
harvest, reap, gather off— (?) inois-
sonner, récolter.
af høvle — ® abhobeln — ©
plane oft ; (flg.) pollsli, take to task,
read a lecture — (f) raboter, en-
lever avec le rabot; (flg.) dégrossir,
polir.
affaøvllng — 0 Abliobelung f
— © planing o«v. ; pollshing — f
rabotage m; (flg.) pollssage m.
afieid © i, paa. ud paa inar-
ken. lead afieid (?) fore viid.
afin que (de) ^ for at.
afire © i brand.
afjaske — 0 hudeln, pfbsclirn
— © slur over, huddle up, scanip
(work) — 0 Mper, abtnier. af»
jasket (om klieder) — 0 besudelt.
129
Agat— Agdenes
130
afkald—af klaring
Aga&ias: Den borghesiske fægter.
€ Museum of comparative
zoology», og hvor han har
grundlagt en bekjendt
zoologisk station i New-
port paa Rhode-Island.
Har især indlagt sig for-
tjeneste ved sine studier
over de amerikanske
haves dyreliv. 2. Louis
A. (egentl. Ludwig Johann
Rudolf A.), berømt natur-
forsker, særlig paa geolo-
giens og palæontologiens
felter. Født *V» 1807 i
Schweiz, d. 'Vu 1873 i
New-Cambridge i Nord-
amerika, hvortil han ud-
vandrede 1846. Medens
han virkede i Europa som
professor i Neuchåtel, ud-
gav han betydelige verker over fossile pighuder og fiske;
meD det er dog fremfor alt hans istidsteori (s. d.), der
har skabt ham varig berømmelse, selv om hans teori har
undergaaet mange forandringer. I Amerika grundede han
det store museum i New-Cambridge for sammenlignende
zoologi og foretog, foruden en reise til Brasilien, en større
dybhavsundersøgelse. Da darwinismen i A.s sidste levetid
rykkede seierrig frem, var han dens mest anseede bekjæmper.
Agat (kommer af elven Achates paa Sicilien, hvor a.
ferst blev fundet), en halvædelsten, der er opbygget af en
stor mængde tynde skikter af kiselsyremineraler. Disse
skikter kan have en meget forskjellig farve og beskaffen-
hed, hvorefler der i stenarien fremkommer forskjellig-
artede tegninger, dels som baand, striber, skyer, stjerner,
ringe o. s. v. Kemisk bestaar a. af næsten ren kiselsyre,
der kun i ringe mængde er forurenset f. eks. af jern-
oksyd. Den forekommer paa gange især i porfyr og
gneis, dog mest i de i disse bergarter forekommende
blæreagtige hulrum, de saakaldte druser. Ved slibning
antager a. en smuk og varig politur og ben3rttes derfor
til forskjellige mindre nipsgjenstande og smykker. De
mest bekjendte a.-sliberier haves i Idar, Oberstein
fyrstendømmet Birkenfeld) og Firenze. Raamaterialet
faaes fra Sydamerika, Ostindien, Sibirien, B6hmen,
Sachsen samt Sicilien, hvor a. først skal være fundet.
1 de senere aar faaes den største mængde af mineralet
fra Brasilien og Madagaskar.
Aga^las er en eflerligning af mineralet agat i farvet glas.
Agatha (græ. agathé, lat. bona, god), den hellige,
siciliansk helgen, ifølge legenden en adelig jomfru, der
onder Decius* forfølgelser afviste statholder Quintianus*
tilnærmelser, h\'orfor denne lod hendes bryster afrive
med gloende tænger. Om natten lægede St. Peter og
en engel hendes saar, hvorfor hun blev dømt til døden,
men døde i fængslet i Catania 5 feb. 251. Hun æres
især paa Sicilien og Malta som øernes beskytterinde.
A^thin, en salicylforbindelse, som af og til anvendes
mod reumatisme.
Agatfadkles, hersker i Syrakus (361—289 f. Kr.), f. i
Thermæ paa Sicilien; oprindelig pottemager, derefter sol-
dat og 317 feltherre for Syrakus; ved et statskup gjorde
han sig til enehersker (tyran), herskede godt, skabte en
sterk hær og førte mange krige, navnlig med kartha-
geme. Blev forgiftet af en sønnesøn og besteg baalet
for at faa dø hurtigere.
Agathologl (græ.), læren om det høieste gode.
Agåthon, græ. digter, optraadte 416, d. ca. 400 f. Kr.,
paavirket af sofisterne, ven af Euripides, Sokpites og Platon,
som omtaler ham i «Symposion» og «Protagoras». Skrev
kunstlede tragedier med blide, følsomme lyriske partier.
Agatsch, tyrk. mil (pers. farsang) å 3 barry =
5001 m. el. omtr. '/s geogr. mil.
Agaa, folkestamme i Abessinien, sandsynligvis Abes-
siniens urbefolkning. Renest i landskaberne Agaumeder
(s. f. Tana) og Agau. Agaufolket udgjør de brede lag af
folket, som ikke har været paavirket af semitisk ind-
flydelse, men har bevaret sit berber- og negerpræg og
sit hamitiske sprog.
Agave, slegt af narcisfamilien, omfattende over 100
arter, alle amerikanske. De indtil 3 m. lange, tykke
og stive, i kanten tomede blade danner en stor, tæt
roset, fra hvis midte den mægtige blomsterstand skyder
i veiret. Mest bekjendt er de to arter: a. americana og
a. mexicanar der har stor anvendelse blandt befolknin-
gen i det tropiske Amerika. Af saften tilberedes mexi-
kanernes nationaldrik «pulque», som ved destillation
leverer et sterkt berusende brændevin «meskal» el.
cmexikal». Man regner, at en kraftig plante giver 4 — 5
liter saft daglig. Røddeme af a. americana bruges som
lægemiddel ogsaa i Europa (radix agaves). Bladenes
basttrevler leverer agavetraad eller pitahamp, som bru-
ges til forfærdigelse af taugverk og matter etc. Bladene
bruges af de indfødte til tagdække, tomene til pilespid-
ser og søm. I folkemunde gaar a. americana ofte under
navnet «den hundredaarige agave»; grunden hertil er, at
medens den i sin hjemstavn blomstrer, naar den er
4 — 5 aar gammel, bliver den i de europæiske veksthuse
ofte 40 — 60 aar, før den frembringer siu kolossale blom-
sterstand med det 8 — 12 m. høie, oventil kandelaber-
formig grenede skaft, som er indtil 0.3 m. tykt ved
grunden og bærer indtil 4000 gule, vellugtende blomster.
Efter blomstringen dør hele skuddet, og en sideknop
fortsætter individets liv. A. americana er siden midten
af det 16 aarh. almindelig dyrket som prydplante i
Europa, især i egnene om Middelhavet, hvor den ogsaa
paa mange steder er forvildet.
Agde [agd], by i Frankrig, Languedoc, depari.
Hérault, ved elven Hérault, 5 km. ovenf. mundingen, og
Sydkanalen (C. du Midi), midt imellem Montpellier og
Narbonne, 8 000 indb. Ved store omkostninger er A.
holdt aaben som havn paa denne grunde kyst, hvor
ogsaa den voldsomme brænding gjør skibsfarten farlig.
Byer som Narbonne og Montpellier, der før laa ved havet,
er nu tilsandede og ligger langt oppe i landet. Kun her
og der er denne lave kyst og dens sanddyner af brudt af
klipper (oprindelig øer) som f. eks. Kap Agde. A. er op-
rindelig en græsk koloni, det gamle Agatha Narbonensis.
Agdenes befæstninger er fællesnavnet for de paa
begge sider af Trondhjemsfjorden i dennes 3rtre del anlagte
kystbefæstninger : Brettingnes, Hysnes og Hambaaranes.
Agdenes, herred i Søndre Trondhjems amt, 168
km.' med 1 413 indb., d. e. 8.9 pr. km.* Herredet, der
^adunntzt - @ toHed, dlrty -
r (Hpé, abliné.
afkald - ® Venichtlelstung f
~ % deed of release. qult-elaim,
i^Dodatlon, reslgnation, rdln-
ToiahmeBt — (£) renoncIaUon f,
^«aoaeaneiit m (å): d«slstement m
dd. shre afkald — ® Venicht
•««ten Uinf), Tcntchten (aul) — @
relinqaiah his dainx (to); (ncgte
sig) forego — ® renoncer (A): se
déslster (de).
afkappe — ® abkappen. kap-
pen, abstutsen — @ cut (lop) oft —
(7) oonper.
afkaate — 0 abwerfen — ©
fling, Uirow ofi; (bro) break down ;
(rytter, fjørende) unseat, unhorse,
spill; (yde) yleld — ® se débar-
de; (rjrtter) demonter; (aag)
seoouer; (yde) foumir.
afkastnlng — (t) Abwerfting f
~ (e) throwlng off osv.; proflts,
yield — ® decharge f, décharge-
ment ra, débarras m; prodult
m.
afkjøle — (t) abkflhlen, kohlen
— © cool (down), rerrigerate — (?)
reftvldir; (svale) rnfValchir.
afkjøllng — 0 Abkflhlung f-
le) cooni\g (down), refrigeratlon,
chilUng — (f) reftvidlssement m;
rafratchissement m.
afklare — ® abklåren. ablflu-
tem — © clear. defecate. clarliy —
(f) clarlfler. déféqner.
afklaring — ® Abklflmng r —
©clearing, defecation, clariflcatlon
- (£) clarification f, déféeatlon f.
lUustreret norsk konversationsleksikon. I.
afkllp— afkrog
131
Agder— Agesilaos
132
svarer til Agdenes sogn under Ørlandets prestegjeld, ligger
ved TrondhjemsQordens sydside og langs Trondhjems-
ledens østside. Ved herredets nordligste punkt, Agdenes
fyr, regnes almindeligvis TrondhJemsQorden at begynde.
Agder (d. e. kyststrækningeme) var i ældre tid navnet
paa kystlandet fra Siras munding til Rygjarbit. Ind-
byggerne kaldtes egder, og efter dem benævntes hele
landskabet mcllem Ryggjafylke og Grenland nordover
til HardangerQeldene for Egdafylke. Dette, der svarede
til amterne Lister og Mandal samt Nedenes, faldt op-
rindelig i 3 hoveddele (Austr- og Vestr-Agdir samt
Råbyggjal9g), men var i middelalderens slutning delt i
4 sysler, i nyere tid i 3 len, og kaldtes da Agdesiden.
Navnet bortfaldt ved lagmandsinstitutionens ophævelse
1797, men er ved juryinstitutionens indførelse 1887 gjen- |
optaget i navnet «Borgartings og Agders lagdømmet. ,
Age (axin), en fedtart, der faaes af en mexikansk skjold-
lus (coccus axin); benyttes som lægemiddel i Mexico.
Agelådas, græ. billedhugger, levede i Argos i begyn-
delsen af det 5 aarh. f. Kr. En række verker i bronce
af ham nævnes; men vi kjender intet til. dem. Han
skal have været lærer for Fidias, Myron og Poly klei tos.
Agen [aiå'], by i Frankrig, hovedstad i depart. Lot-
et-Garonne, smukt beliggende ved Garonncelvens høire
bred, mellem iløbene af Tam og Lot. Handel med
tørrede plommer.
Agence Havaa [aiåg^avds] i Paris er et af de store
verdensbureauer for udveksling af telegrafiske efter-
retninger. Det blev grundlagt, oprindelig som et
lidet oversættelsesbureau, 1835 af en tidligere sprog-
lærer ved navn Charles Havas. 1856 blev det forenet
med et stort annoncebureau. 1879 blev det samlede, alle-
rede dengang meget omfangsrige foretagende omdannet
tu et aktieselskab med ea kapital paa 8 500 000 francs.
Age'nda (lat. agere, handle), det som skal udføres, en
notisebog.
Age^nde, betegnelse paa de for den offentlige guds-
tjeneste fastsatte ceremonier og handlinger. Romer-
kirken har et missale med liturgien for messen paa
søn- og helligdage, et pontificale med de handlinger,
som kuii maa foretages af en biskop, og et manuale,
som foreskriver, hvad den menige prest maa forrette
udover messen. De protestantiske kirkers a. gaar for
største delen tilbage til Luthers smaaskrifter om guds-
tjenesten. Den norske kirkes a. (1539) er forfattet af
Bugenhagen.
Agenesi (græ.). 1. Organiske mangler, stammende
allerede fra fosteret. 2. Ufrugtbarhed hos kvinder.
Agénor. 1. Konge i Fønikien, fader til sønnen
Kadmos og datteren Europa. Da Europa blev bortført
af Zeus, paalagde A. Kadmos at drage ud for at finde
hende; men det lykkedes ham ikke, og han turde der-
for ikke komme tilbage. 2. En tapper troer, kjæmper
mod Achilleus, dræbtes af Neoptolmos.
Algens (flertal agentier) (lat.), det virkende, virkende
aarsag, kraft (særlig i kemi og fysik).
Age'nt (lat.), handlende, er den, der gjør sig en nærings-
vei af at formidle og at afslutte forretninger for andre
handelshuse i deres navn og for deres regning. Der
gives kjøbs- og salgsagenter. Agentens godt-
gjørelse bestaar af en provision, beregnet i procentcr
af de omsatte beløb, sjeldnere tlUige af fast løn. For-
midler han kun forretninger paa sit bosted, kaldes han
pladsagent. Generalagenten repræsenterer sit
hus for et helt land eller et større distrikt, og under
ham staar da under- eller subagenter, der virker
paa andre steder eller i mindre distrikter. Assu-
ranceagenten er bemyndiget til at afslutte forsik-
ringer for et assuranceselskab. Konsularagent er
en konsuls stedfortræder paa et mindre sted. Efter
de varer, de omsætter, skjelnes mellem kolonialvare-,
bomuld-, papir- o. s. v. agenter.
Agents provocateurs (azå' prdvåkatø'rj er mcd-
hjælpere for det hemmelige politi med den særlige op-
gave at indsnige sig i politisk mistænktes fortrolighcd
for derigjennem at fralokke disse kompromitterende op-
lysninger. Disse agenter virker derfor ved at ophidse
til saadanne forbrydelser, som politiet netop søger at
undertrykke. Særlig i Rusland har dette middel været
anvendt i stor udstrækning.
Agentur^ bemyndigelse til at repræsentere et handels-
hus, en agents forretning.
Agenzia Stefanl [adiénisia stefåni], Italiens betyde-
ligste telegrambureau, oprettet 1854 i Turin, senere flyttet
til Rom. Det ben^^ttes af den italienske stat for offent-
liggjørelse af officiøse meddelelser.
Agere (lat.), virke, handle, spille (om skuespillere),
skabe sig; (retssprog) føre en sag; (mil.) være i fægtning.
Ager pu'blicU8 («offentlig mark>) kaldte romerne
jordeiendom, der tilhørte staten. Ved romernes erob-
ringer skabtes stor a. p. i og udenfor Italien. Ende!
af denne bortforpagtedes, endel solgtes eller gaves til
fattige borgere, endel overlodes det (i regelen rigere)
borgere at tåge i besiddelse mod en afgift. Den sidste
del udskiftedes ved akerlove ; i sidste aarh. f. Kr. fandtes
i Italien næsten ingen a. p.
Agesa^ndros, billedhugger fra Rhodos, fira 1 aarh. f. Kr.,
udførte med Athenodoros
og Polydoros Laokoon-
gruppen (se L a o k o o n),
der i oldtiden blev ført
til Rom og gjenfundet der
1506; den findes nu i Vati-
kanet.
AgesilåoSy spart, konge,
(442—358 f.Kr.), konge 397.
Han kjæmpede heldig i
Lilleasien mod perserne
for at skaffe grækerne de-
res uafhængighed. Kaldt
tilbage til Grækenland
efter Lysanders nederlag
394 beseirede han ved
Koroneia Spartas fiender,
Athen, Korinth, Argos og
Theben. Senere forsøgte
A. forgjæves at opretholde
Spartas magt mod Theben
under Epaminondas og led
nederlaget ved Mantineia
(362). A. gik derefter med en hær til Ægypten, hvor han
vandt store rigdomme; men paa Ivjemveien døde han.
Agesandros: Laokoongruppen .
afkllp — 0 Abschnltzel m —
@ clippin^ — (?) rognure f.
afklippe — (t) abschneiden. ab-
Bcheren — © cUp, cut (ofl), (baar)
Qgs. crop — (J) couper.
afklæde — ® entkleiden, ob-
kleidcn — @ strip, undress, dis-
robe, unrobe — (?) déshabiller.
aflcnappe — ^ abdorben: ab-
ciehcn, kOrzen — (e) sborten; itta-
trække) deduct; stint - ® dlml-
nuer, rédulre ; (rradmge) retrancher.
rabattre.
afkoble — (t) abkoppeln — (e)
disconnect — (?) découplcr.
afkog — (t) Absiid m — (£) de-
coctlon — (D décoctlon f.
afkom — 0 AbkOmmling m,
.SprOssllng m; Nachkommcn m pl,
Nachkommenscban f — (e) Issue,
oflhpring, progeny — (f) dcsccndants
m pl ; descendance f, postérité f,
lignée f.
afkorte — (T) nbkflrr.cn, ver-
kflrzen, kflrzen — (? nbridge. iihor>
ten. abbrcviatc ; lft-nlrR«Uko) deduct ;
tnincnte; curtail — (f) raccourcir,
abrégcr.
afkortelse, afkortning — ®
Abkflrzung, Verkflnung. KQrzung f,
Abzug m — © abrldglng osv. ;
abrldgment, abbrevlatlon : detluc-
tion, curtailment — (?! raccouwistsp-
mcnt m; abréviatlon f; retranchc>-
ment m, rabais m.
afkristne — (t) entchristcn -
;o^ dechrlstlanlxe, uncbristlanUe --
(?) décbristianiser.
afkrog — (1,1 Winkel m. ent-
legener^Ort m — (g) remote corner.
133
Ageasi— Agn
134
Agensi, ophævelse af smagsevnen, enten ved lidelser
i centralnervesysteniet eller i smagsorganeme i tungens
og mundens slimhinde.
Agfa, fabrikmerke for artikler fra det bekjendte
cÅctien-Gesellschaft fdr Anilin- Fabrikation» i Berlin.
Agger kanal brødes 1825 gjennem Aggertangen, var
seilbar til 1864, er nu ganske tilsandet
Agglomerat er en bergart bestaaende af en uordnet
sammenhobning af forskjellige slags blokke, som er ud-
kastet af vulkaner.
Agglntina^ntia, klæbemidler, der bruges til at lukke
mindre saar, f. eks. heftplaster, kollodium.
Agglntlnatidn (sammenklæbning) kaldes i bakterio-
logien den reaktion mellem blodserum fra forskjellige
dyr fog mennesker) og visse bakterier, der ytrer sig ved,
at disse ved tilsætning af serum klumper sig sammen,
mister sin bevægelighed (hvis de har egenbevægelse) og
danner fnokker, der lidt efter lidt synker tilbunds i
det omgivende medium. Fænomenet kan iagttages saavel
under mikroskop som uden dette. — Reaktionen skyldes
de saakaldte agglutininer, substanser, der delvis nor-
malt findes i blodet, men især optræder i øget mængde
citer en gjennemgaaet kunstig eller naturlig infektion (se
Immunitet). Agglutination med normalt serum (naturlig
a.) optræder kun, naar den bakterieholdige vædske tilsættes
forholdsvis store mængder serum (1 : 10), medens man
derimod ved at bruge serum fra dyr eller mennesker,
der har gjennemgaaet en infektionssygdomi kan agglutinere
de bakterier, der betinger vedkommende sygdom, ved
hjælp af betydelig mindre, stundom rent minimale mæng-
der serum (f. eks. 1 del serum paa 5000 dele baktcrie-
hoidig vædske). Agglutinationen bliver saaledes en speci-
fik reaktion, der foruden at have stor videnskabelig
interesse ogsaa har en stor praktisk betydning i den
kliniske medicin, idet man ved hjælp af denne ofte kan
stille diagnosen i tvilsomme sygdomstilfælde; dette gjæl-
der særlig kolera, tyfus og visse febrile diarrhoer.
Agglttttnatldnsteorien, agglutinerende sprog,
se Sp ro g.
Aggregat betegner i mineralogien en af flere enkelte
krystalindivider sammensat masse.
Aggregåtformer kaldes de tre hovedformer, hvori
stoffe kan optræde: den faste, den flydende (vædsker)
og den luflformige (gaser). Populært defineres de tre
former saaledes: Faste er de legemer, som har bestemt
volum og bestemt form, flydende de, som har bestemt
volum, men ingen bestemt form, luftformige de, som
hverken har bestemt volum eller bestemt form. For
vædsker er det ellers karakteristisk, at de kan danne
draaber, hvilket beror paa, at overfladespændingen er
større end elasticiteten, medens ved faste legemer elasti-
citeten er størst. Ved luftarterne kan man ikke tale
om overfladespænding. En luftmasse, som er i ro, kan
derfor ikke som en vædske stille sig med en skarpt
begrænset fri overflade. Mange stoffe kan alt efter
temperatur og tryk bestasC i to eller alle tre former,
saaledes vand som is, vand og damp.
Aggregatas, se Kurvblomstrede.
Aggregere (lat. grex, hoh, hjord), optage i et samfund.
Aggriperler kaldes paa Guldkysten smykker af glas
^1- sten, men navnet bruges ogsaa om lignende smykke-
afknefte— aflede
sager fra hele Afrika og andre verdensdele. A., der alm.
er gjennemborede gule, blaa, røde el. grønne cylindere,
fremstilles ikke der, hvor de forekommer, men er fundne
i grave. Man mener, at de stammer fra Venezia, hvor
lignende perler endnu fremstilles.
Aghlabldeme, arabisk herskerslegt i Nordafrika,
der omkr. 800 opkastede sig til herrer i Tunis '.og
Tripolis og 831 satte sig fast paa Sicilien. Stamfaderen
Ibrahim-ben-Aghlab var statholder hos Harun-ar-Raschid ;
omkr. 910 blev den sidste Aghlabide Zijådet Allah HI
fordrevet af Fatimiderne.
Aglle/a(/if/e7(ital.), med letflydende musikalsk foredrag.
A gi li ta, bevægelighed.
AgHolfi^ngeme, bayremes ældste hertugslegt, der ifølge
sagnet nedstammer fra den frankiske hærfører Agilolf.
I slutningen af 6 aarh. forekommer hertug Garibsdd I,
fader til den longobardiske dronning Theodolinde. Den
sidste hertug Thassilo II blev 788 afsat af Karl den store
og sat i kloster, hvorpaa hans land blev en frankisk provins.
Aglncourt [aiéktir], se Azincourt.
Aglo [dSo, egentlig aiéj (fr.), ital. aggio, pris- eller
kursforskjel, hvormed en mynts, en pengesorts, et værdi-
papirs for øieblikket gjældende virkelige (kurs-)værdi
overstiger sammes paalydende (nominal-)værdi. Det
modsatte: disagio eller dam no. Agiotage, børs-
spekulationer for at tjene paa kursforandringer, børsspil.
Agls. 1. A. II, spartansk konge,, broder af Agesilaos,
konge 427 — 397; kjæmpede tappert i den peloponnesiske
krig mod Athen. 2. A. IV, spartansk konge (244 — 240).
Fortvilet over de elendige forhold i Sparta søgte han
at gjenoplive Lykurgs forfatning; der fandtes kun 700
borgere, af hvilke 100 eiede al jorden; men A. fik
tvunget love iglennem, der gik ud paa at ophæve gjæld,
forøge borgernes tal og uddele jorden i lige lodder til
borgerne (242). 240 bukkede han dog under for modpar-
tiet og blev henrettet. Alfieri har skrevet et drama om ham.
Agltatidn (lat.), bevægelse, uro, ophidselse af sindene,
især i polit, øiemed (v al g-a.); agitator, en der agi-
terer, d. e. ophidser, bearbeider folk for en bestemt
sag. A. drives især gjennem taler i offentlige forsamlin-
ger og i pressen ved artikler, flyveblade, uddeling af
valglister o. s. v.
Agltato [adiitdio] (ital.), med heftigt, bevæget musik.
foredrag, ofte i forbindelse med allegro, vivace o. s. v.
Aglaia, en af de tre Gratier, s. d.
Aglar, se Aquileia. \
Agn, lokkemad ved fiskeri, anbringes paa fiskekroge,
i aaleteiner, hummerteiner etc. Ved de store fiskerier
med liner («bakke») efter torsk, lange, hyse og kveite
anvendes som agn hovedsagelig sild, agnskjæl (mytilus
modiold), blæksprut (ommaiostrephes todarus) og lodde.
Agnen benyttes dels fersk, dels saltet. Under skreifisket
om vinteren benyttes for en væsentlig del saltet sild,
lodde og «blæksprutgor» (d. e. indmaden af blæksprut).
Saltede skjæl benyttes i stor udstrækning udpaa vaaren
under Lofotfisket. Det er af stor betydning, at saltet
agn i det hele tåget kan benyttes, hvorved fiskerne gjøres
uafhængige af den daglige ferskagntilførsel. Under
sommerfisket langs hele kysten og loddefisket i Fin-
marken benyttes omtr. udelukkende fersk agn, kun i
nødsfald saltet. Til opbevaring af fersk agnsild benyttes
t>T-plaee: (akiimniel) (back-)8luin —
r. trekoln m.
«fknefle — ® enUcrfiften - @
««våte, cnfeeblc, weaken; ex-
**wl: (argnment) Invalldate — (fj
■feiWir, énerrer, épuiwr; <gjen-
driTri alblbltr. Inflrmcr.
afkraeftelse - ® Enikrtftunj? f
- % debility. enCT\'ation. enfeeble>
•nen». «hanstfoD; In^^alldatlon —
(?) afralbllsaeinent m, énervntion f,
épuisement ra, inflrmntlon f.
afkrænge — ® nbxiehen. nb-
strdren — © skin off — (f) écorchcr.
afkneve — ® abfordern, ab-
▼erlangen — © rccjulre of — (f;
exiger (qc de q), demnnder (qc h q).
aflad (teol.) — ® Ablass m —
(f) lndoIgence(s) — % lndiilgence{8)
f Cpl).
aflade — (?) ablassen, aufhOren
— © lenve off — ® cesscr (de).
aflasre — ® (ab)lagern — (e)
store — (f) Inlsser viclllir. aflagret
— ® (ablgclagert — (e) (cigarer o.
fl.) well seasoned (clgars) — (Ji
vieux.
aflame fe) flammende, blus-
sende.
aflang — ® (Iflnglich) rund.
oval — © oblong — (?) oblong;
ovale.
aflede — (t) ablelten, ablenken
— @ draw (lurn) off (away); (lan-
ker, sygdom me) di vert; (vando. 1.)
carry off; (lynet) conduct; (ord)
dcrlve — (f) détourncr; deriver.
afledet ord — ® abgeleitetes
Wort n — © derivaUve, formative
- (F) dérivé m.
135
afieder—aflakke
i stor udstrækning agnfrysekasser efter amerikansk
model: flade zinkkasser, som rummer ca. 10 liter. 16
saadanne pakkes lagvis i en trækasse med saltblandet
is. Agnskjælfiske foregaar om høsten og vinteren
hovedsagelig i Bergenhusamteme efter det store agn-
skjæl (mytilus modiold) paa op til 20 favners dybde
væsentlig ved hjælp af «skjælplog» (stor bundskrabe).
Indmaden af skallene udtages og nedsaltes i V^-tønder
og forsendes hovedsagelig til Lofotfisket. A. har i de
sidste snes aar udviklet sig til en speciel bedrift.
Agnano [anjåno], tørlagt kratersjø i v. f. Neapel ; ved
nordbredden svovlbadene ved San Germano, ved syd-
bredden den bekjendte hundegrotte (Grotta del cane).
Agnater er slegtninge, der nedstammer fra hin-
anden, mand efter mand, medens kognater er slegt-
ninge, hvor et eller flere af de mellemliggende slegtled
er kvinder. Følgelig fører kun agnaterne samme slegt-
navn. Den ældste romerret kjendte kun a.s arveret;
senere, som ogsaa i nyere tid, er forskjellen mellem a.
og k. med hensyn til slegtskabsarv uden al betydning.
Dog spiller den en stor rolle ved tronfølge og arv af stam-
hus, agnatisk sukcession. I de fleste lande er tron-
følgen agnatisk (i Norge, Sverige og Danmark endog kun
mandlig agnatisk). Undertiden er tronfølgen agnatisk-
kognatiskf saaledes at først a. og efter deres uddøen
kognater er arveberettigede. Dette sidste var tilfældet i
Danmark ifølge Kongeloven, men ophørte ved Londoner-
protokollen af 1852.
Agnes, lat. Agneta, den hellige, var ifølge legenden
en romersk adelig jomfru, som blev kristen og vragede
en patriciers egteskabstilbud, hvorfor hun blev inde-
spærret i et off. hus. Ved flere undere frelstes hendes
dyd. Hun blev dømt til baalet, men da ikke ilden vilde
fortære hende, maattp hun henrettes 21 jan. 304. Hun
er dydens symbol og af bildes helst med et lam. To
kirker i Rom er indviet til hende. I den ene, som ligger
udenfor Porta Pia, bliver hver 21 jan. de lam indviede,
af hvis uld de nye erkebiskopers pallier skal væves.
Agnes af Brandenburg (1258—1304), d. dron-
ning, datter af markgrev Johan 1, egtede 1273 Erik
Klipping, blev enke 22 april 1286 og styrede landet i
sønnen Erik Menveds mindreaarighed i forening med her-
tug Valdemar IV af Sønderjylland. 1293 egtede hun
grev Gerhard II af Holsten, hvem hun fødte en søn,
grev Johan den milde. Begravet i Ringsted kirke.
Agnes a f Mer an, gift med Filip August (s. d.).
Agnes a f Meran, grcvinde af Orlamiinde, skal ifølge
sagnet efter mandens, grev Otto af Orlamdndes, død
1293 have myrdet sine børn for at kunne blive gift med
borggrev Albrecht den smukke af NQmberg. Til straf
for sin brøde færdes hun ved nattetid som «den hvide
dame» paa forskjellige slotte i Sydtyskland. I virkelig-
heden hed Otto af OrlamQndes hustru Beatrix af M. og
var en søster af Albrechts bedstemoder.
Agnesi [anjési], MariaGaétana(171 8—99), italiener-
inde, f. i Milano, død sammesteds. Hun studerede sprog
samt matematik og fysik. Fra 1750 — 52 var hun pro-
fessor i matematik i Bologna, men kastede sig derpaa
over teologien og ofrede sig resten af sit liv for fattig-
pleie og sygepleic i Milano.
Agnes Sorel, se So rei.
Agnano— Ago^sta
136
Agnetevisen, berømt d. folkevise, efter tysk forbillede,
om Agnete, der følger havmanden til havsens hund. A.
maa være yngre end middelalderen, men har dog været
sterkt udbredt og har paavirket flere digtere (Ewald,
«Liden Gunver», Baggesen, Oehlenschlåger, H.C.Andersen).
Agnl, i den indiske mytologi ildens gud, og identisk
med dette sit element (a. d. e. lat. ignis, ild); han bor i
solen, aabenbarer sig i lynet, slumrer i træstykket,
hvorfra han skaffes frem ved gnidning o. s. v. Han
er gudemes sendebud og offerprest. Han hjælper menne-
skene i livet, og efter døden bringer han dem (gjenncm
ligbrændingen) til dødsriget.
Agnone [anjéne] , by i Italien, prov. Campobasso; 6 000
indb; staal- og kobberarbeider.
Agnor, modhage, egentlig den hage, som paa fiske-
krogen fastholder agnet. Af agn og oldn. 9r «pil» (eng.
arrow).
Agnostfcfsme (græ.) betegner hos Huxley, Darwin
o. a. det standpunkt overfor tilværelsens grundproblemer
at vedkjende sig erkjendelsens afmagt. En agno'stiker
hverken benegter el. bekræfter f. eks. Guds tilværelse.
A^gnus Del (lat, d. e. Guds lam,
døberens vidnesbyrd om Kristus
Joh. 1,29). Ud trykket bruges dels
om middelalderens billeder af Kri-
stus som lammet med korset, dels
om den gamle latinske salme :
«Guds lam, som bærer verdens
synd, forbarm dig over os», dels
om vokskager, paatrykt et billede
af det korsbærende lam. Disse ud-
deltes ved paasketid af paveme.
Agobard (779—840), erkebiskop
af Lyon, tilhørte den kreds af lærde ved Karl den stores
hof, som arbeidede paa kultur og oplysning i Franker-
riget. Bekjæmpede ikke blot adoptianer og jøder, men
ogsaa tidens overtro: «gudsdom mene».
Agon (græ.), «vcddekamp»; veddekampene var af tre
arter: gymniske (i legemsøvelser), hippiske (i vedde-
kjørsel) og musiske (musik, poesi); kampdommeme
kaltes agonoteter.
Agon [agd'], liden havneby, Frankrig, dept. Manche,
ved kanalen, indenfor øen Jersey.
Agdne (græ.), linjen, der forbinder alle de steder med
hverandre, hvis magnetiske misvisning (deklination) er 0^.
Agoni (græ., kamp), dødskamp, tilstanden før dødens
indtræden. Der kommer en forandring i ansigtsud-
trykket, øinene bliver matte, hænder og fødder kolde.
aandedrættet bliver rallende, pulsen svag og uregel-
mæssig. Det a g o n a 1 e stadium kan være kortvarigt eller
strække sig over flere timer og forløber ofte stille og rolig.
Agonrstiker, se Donatister.
Agdnus, panserulk, se Ulk.
Agora, græ. ord for torvet, midtpunktet for handels-
livet og det politiske liv i de græske byer.
Agorafobi, se Pladsangst.
Agorakritos, fra Paros, græ. billedhugger fra 5 aarli.
f. Kr., discipel af Fidias. Hovedverk: statue af Neme-
sis i Rhamnus (brudstykker bevaret).
Ago'sta el. Augusta, by paa en ø ved Siciliens
østkyst. 12 000 indb. Byen har en udmerket havn og
Agnus Dei.
afleder - ® Ablelter m — (e)
conductor — (0^ conducteur m.
afledning — ® Ableitung f.
Ablenkung f — (e) turning ofT osv.;
derivntlon - (F) dérivaUon f; di-
verslon f.
aflelre — ® ablagem — (e) de-
pot! t (strata, loyers) — (fi déposer.
stratifler. aflelre sig — ® slch ab-
lagem -— @ settle, fbrm layen —
® déposcr. se stratifler.
aflelring — ® Ablagemng f —
© stratiflcatlon — ® strntiflcation
f; (log) gisement m; gtte m,
couclie r.
afievere — ® nbllerem. ab-
gelien — © dell ver. leave; drop —
(£) remettrc, (d*)Iivrer, rendre; dé-
poser.
alllre — ®ableiem — @ grind,
rehearsc — ® psolmodier, dégoi-
ser.
aflive — ® entleiben, umbrin-
gen. tOten — (e) put to deatti. de-
prive of life — ® tuer, mettre A
mort, donner la mortft; (henrette)
exécuter. aflive slg — ® sicti
entlellien. sicli das Letwn nehmen
'- (V) malte away witti one's seir,
destroy one'8 seif >- ® se taer, se
donner la mort.
afloat @ flydende, flot; I be-
viegelse, paa farten; Ul^Jot.
aflokke, se fralokke.
aflukke — ® Verschla^ m. Zlm-
merchen n ; Gehege n — (e^ closet ;
(indhegning) enclosure — \0 cnbl-
nei m, réduit ro; (indhegning) en-
clos m.
137
Agoult— Agrar- og industristat
138
handel med salt. 1676 seirede her den franske flaade
over den hollandske under Ruyter, der blev dødelig saaret.
Agoult [agli], Marie de Flavigny, grevinde d'A.
(1805—76), fr. forfatterinde, pseudonymet Daniel Stern,
gift med grev d*A., trst hvem hun snart lod sig skille,
stod senere i forhold til Franz Liszt, tilhørte 1830- og
40-aarenes reformivrige opposition, skrev bl. a. romanen
<Nélida>, en selvbekjendelse paa grundlag af forholdet
til Liszt, «Histoire de la révolution de 1848», værdifuldt
kildeskrift, «Histoire des commencements de la république
aux Pays-Bas 1581 — 1625», prisbelønnet, «Esquisses mo-
ralcs» og «Mes souvenirs 1806 — 1833».
Agoat [agUJy bielv til Tam^^(hovedelv Garonne) fra
Mts. de TEspinouse.
A. Gr., bot. forkortelse for Asa Gray.
Ågra, en af nordvcstprovinseme (de forenede prov. Ågra
og Oadh i brit. Forindien), 215483 km.' medt35 mill.indb.
Ogsaa navnet paa et (mindre) distrikt. Byen A. ved Jumna
Taj-Mahdl i Ågra.
liar 188000 indb., handel med korn og sukker, tilvirk-
ning af sko- og raosaikarbeider. Blandt dets pragtbyg-
ninger fra den tid, det var stormogulens hovedstad, er
det pragtfnlde marmormausoleum T^j-Mahål [tadsj-],
Agra'f(fe) (fr.). 1. Spænde til at sammenholde klæde-
dragten. 2. I kirurgien et tangformet instrument til at
sammenholde saarrandene. 3. I bygningskunsten slut-
stenen i en bue.
Agraf.
allure— alløb
Agram (kroat. Zagreb , ung. Zagrab). 1. Komitat i
Kroatien. 2. Hovedstad i Kroatien og sædet for den
kroat-slavon.-dalmat. kronlandsregjering (ban, landdag
m. m.), nær elven Save, 6000 indb. Et gammelt erke-
biskoppeligt slot og den gotiske d6m fra det 13 aarh.
hører til den vakkert beliggende gamle bys mange
monumentale bygninger, som dog led meget ved jord-
skjælvet i 1880. Silke- og porcellænfabriker, handel med
kom, vin, potaske, tobak.
Agramån (forvansket af fr. agrément). 1. Behagelig-
hed, prydelse. 2. Posseraentraagerarbeide til besætning
paa damepynt, gardiner o. s. v.
Agrarer (af lat. agrarius, som angaar jordbruget)
kaldes i forskjellige lande medlemmer af et politisk parti
eller af en organisation, som -virker for landbrugets
interesser. Betegnelsen har særlig fundet anvendelse i
Tyskland, hvor den første gang hørtes som stikord ved
valgene 1874, og hvor programmet for en agrarisk bevæ-
gelse udformedes ved den 24 feb. 1876 i Berlin grundlagte
forening «Deutsche Stener- und Wirtschaftsreformen».
Oprindelig frihandelsvenlige indgik de tyske a. 1879 et
forbund med industriprotektionisteme til gjensidig støtte
i kravet paa høiere toldbeskyttelse. Deres sterkeste or-
ganisation har været det 18 feb. 1893 grundlagte «Bund
der Landwirte», hvis opstaaen betegnede en reaktion
mod rigskansler Caprivis handelstraktater med en række
lande (1891—94). Endnii i 1902 havde dette forbund
ca. 250 000 medlemmer, men senere har det været i
tilbagegang. I Frankrig har agrarpartiet repræsenteret
den mest vidtgaaende beskyttelsespolitik, gjennemført
navnlig eflerat dets fører Jules Méline (f. 1838) 1896—98
var blevet regjeringschef. Dets program er fyldigst ud-
formet af Méline selv i bogen «Tilbage til jorden», der
udkora i 1905, i tysk overs. 1906. Landmændenes inter-
esser repræsenteres i Danmark af «Dansk agrarforening»,
oprettet i 1893, i Sverige af «Sveriges agrarfSrbund»,
oprettet i 1894, men i 1903 omdannet til «Sveriges landt-
mannafdrbund», og i Norge af «Norsk la[ndmands-
forbund», konstitueret 6 feb. 1896.
Agrarlske love, se Ager publicus.
Agrar- og industristat er et slagord, der betegner
en navnlig inden tysk økonomisk videnskab i de senere
aar opkommen strid om, hvorvidt landbrugets eller in-
dustriens interesser fortrinsvis skal søges fremmet ved
foranstaltninger fra statens side. Samtidig som Europas
landbrug i sidste halvdel af forrige aarh. har lidt under
en stadig mere paagaaende oversjøisk konkurrance, hvor-
ved dets udvikling er blevet hemmet, har industrien
vokset med kjæmpeskridt. Herved er en merkelig for-
sk3rvning særlig inden de store industristaters befolk-
ningsklasser traadt i dagen. Landbefolkningen har i store
skarer opgivet jorden og er blevet optaget af industri-
centreme eller den er i en foruroligende udstrækning
udvandret. Derved er flere europæiske lande, særlig
England, i større udstrækning end tidligere blevet
afhængige af fremmed komtilførsel. Udviklingen er
gaaet i ensidig industrialistisk retning. De, der kriti-
serer dette forhold, betoner sterkt nødvendigheden
af, at en livskraftig bondestand opretholdes, og øn-
sker en agrarpolitik, der kan føre til dette raaal.
Andre vil ikke se nogen fare i, at det nationale
aflnre — 0 ablanschen, ab-
Janeni — @ flnd out (by wat-
eWng one) — ® turprendre (le
Mcrd de q); découvrir en épiant
par rose).
«Hyd - 0 Ablaut m — ® mo-
dificatioa of the radJcal vowel —
''t) «pophonle ».
aflyse — (t) absagen, obbettel-
>cn; tet øsektobevia) annullteren -
@ proclalm; revoke; (en pant-
obllgation) cancel — (f) contre-
mander, décommander.
afliøgge — 0 ablegen. abstatten
— (e) lay down. put down (o(D;
(en beretning) give (in); (et besøg)
pay ; (et løtle) make; (regnskab) give
in el. pass; (sorgen) leaveoflTniour-
nlng: (en vane) leave off, uniearn;
Cvidnesbyrd) bear — ® 6ter, qultter ;
(opglve) abandonner, se défaire de ;
(løfte, prøve, beretning) faire; (be-
søg, regnskab. vidnesbyrd) rendre;
(ed)préter: (eksamen) passer, sublr.
(godt, daarlig) aflagt - ® be-
soldet — © pald — (f) payé. af-
lagte kleder — ® abgeicgte
Kleider n pl — (c) east off el. lefl
off clothes — (£ vieux habits m pl.
défroqne f.
afliøgger — ® Ableger m. Ab-
senker m, Setzling m — @ cutting,
layer — ® marootte f.
afl»gS — 0 veraltet. abgenutzt
— © antlquatcd, worn out, behind
the time. out of date — (i) cossé:
usé.
afliøSSe — 0 abladen — (e) un-
load, discharge — ø decharger.
alløb — 0 Ablauf m. Abfluss
139
afløbsrende— aftnale
arbeide saaledes er blevet delvis omlagt; ogsaa i frem-
tiden vil iodustristaterne kunne finde fremmed brød-
korn og udenlandske markeder for sin industrielle pro-
duktion. Meningeme synes efterhaanden at samle sig
om, at et baade-og her er at foretrække, hvorfor det
anbefales at lade den økonomiske politik tilgodese saavel
industriens som landbrugets interesser, f. eks. ved af-
slutning af handelstraktater og gjennem toldpolitiske
forholdsregler.
Agrarpolitik er den gren af den økonomiske politik,
som har landbrugets udvikling til formaal, og som til
fremme heraf ønsker statens medvirkning. Gjenstand
for dens bestræbelser er at høine landbefolkningens
sociale stilling og økonomiske velfærd. Staten maa træde
til I først og fremst ved * ordningen af selve agrarforfat-
ningen, af eiendomsforholdene og den øvrige for grund-
besiddelsen gjældende ret. Dernæst har staten som op-
gave for sin a. at befordre udviklingen af den land-
økonomiske produktion, dels direkte ved at fremme
opdyrkning, skaffe billige hypoteklaan, anordne for-
sikringsvæsen, oprette mønsterbrug, stutterier, kontrol-
stationer, opstille præmier o. s. v., dels indirekte ved at
udvikle kommunikationsvæsenet, ved anvendelse af told-
politiske forholdsregler, gjennem udstillinger, undervis-
ningsanstalter o. s. v. I betragtning af landmandsnærin-
gens fremtrædende betydning for den nationale økonomi
er a. en af statens vigtigste opgaver. At lette og for-
bedre bondestandens kaar har for alle kulturstater i
nyere tid været statsformaal. Medens a. hidtil over-
veiende har tåget sigte paa at bortrydde hindringer
for den enkeltes fri raadighed over jorden, har i den
nyeste tid en reaktion heri mod gjort sig gjældende.
For at skaffe ubemidlede jord har man saaledes gaaet
til tvangsekspropriation af privat eiendom; der er lagt
baand paa den enkelte skogeiers ret til at hugge ned
sin skog o. s. v. Den moderne a. omfatter fremforalt
tre problemer: en omordning af forholdet mellem kapital
og jordbesiddelse, en regulering af forholdet mellem
besiddende og besiddelsesløse paa landet og bekjæmpelse
af denTpriskrise, hvorunder jordbruget i vore dage lider.
Agreé (fr. agré), titel, som «Fria konsternas akademi»
i Stockholm til 1887 gav yngre kunstnere som belønning.
Agrell, Alfhild Theresia, f. Martin (1849—), sv.
forfatterinde af skuespil, <D6md>, «Råddad» (paavirket
af Ibsen), og af livlig fortalte novellistiske skildringer
(«Lo visa Petterqvist»).
Agrell, Karl Magnus (1764—1840), sv. orientalist,
bekjendt for sine dygtige forskninger i de semitiske
sprog, især syrisk. Foruden trykte arbeider har han
eflerladt sig en mængde (senere af Lindgren og Wacker-
barth tildels publicerede og benyttede) manuskripter,
som opbevares i bibliotekerne ved Upsala akademi og
Våxjo gymnasium.
Agre'8ty saften af umodne druer, benyttes som eddike
til kjøkkenbrug, indkogt med sukker til limonade og
endelig til blegning af voks.
Agli'cola (latinisering af det tyske navn Bauer),
Georg (1494 — 1555), født i Glauchau, var først rektor i
Zwikau, studerede derpaa medicin og praktiserede som
læge i Joachimsthal og Chemnitz, hvor han døde som
borgermester og stadsfysikus. Her lagde han sig efter
Agrarpolitik- Agii'ppa
140
m — ',c) flowing (running) olT; (stedet)
outlet ; (resultat) result — ijt) écoule-
iiient m ; déchnrge f. iasue f. cours m.
afløbsrende — Ø Ablau fa-
rt nno r, Abzugsrinne T, Guss m —
Kif) gutter — (fj gouttiére f.
afløfine — (^ ablolinen — (?)
poy — :f) pnyer.
aflønhlng, se løn.
all øse — (t) obldBcn — © (vagt
o. I.) relleve; (folge paa) succeed.
displace, follow, tupersede — (f)
relever. succéder (A q), remploccr.
afløser — 0 AblOser m — @
reliever; successor — ^ succcsseur
in. remplai^ant m.
afløsning Cof vngt o. 1.) — 0
AblOsung f — :ei relief — X pose f,
reléve f. ~'
afløve — (t) entlauben, ent-
bergvidenskaben og udgav flere kjendte videnskabelige
verker, hvoraf hovedverket «De natura fossil i um> (trykt
1657) i begyndelsen af 19 aarh. oversattes til tysk.
Agri^COla, Gneius Julius (40—93), gjorde krigs-
tjeneste i Britannien og var senere kvæstor i Asien.
77 konsul, derefter statholder i Britannien; under sin
syvaarige virksomhed her sikrede han romernes herre-
dømme, og takket være ham bredte romersk sprog og
kultur sig blandt briterne. Af skinsyge kaldte Domi-
tian ham tilbage, og han levede nu tilbagetrukket til
sin død. Hans svigersøn Tacitus (s. d.) har skrevet hans
biografi, der er bevaret.
Agri^COla, Johan, f. i Eisleben 1494, sluttede sig til
Luther i arbeidet for kirkens reformation, men skiltes
senere fra ham i spørsmaalet om lovens betydning, idet
han lærte, at denne ingen værdi har for kristne. D. 1566
som hofprest hos Joakim II af Brandenburg.
Agri^COla, Martin (1486—1556), kantor og musik-
direktør i Magdeburg, ven af Luther, en af de betyde-
ligste musikforfattere i det 16 aarh. Indførte mensural-
noteskrift. Vigtigste verk «Musica instrumentalis» med
tegninger af samtidens instrumenter.
Agn^COla, Michael (1508—57), den finske kirkes
reformator, drog til Wittenberg og studerede der 1535
— 39; arbeidede efter sin hjemkomst ivrig for reforma-
tionens indførelse i sit fædreland. Oversatte det nye
testamente og dele af det gamle paa finsk. Død som
biskop i Åbo.
Agri^COla, Rudolf el. Roclof Huysmann (1444
— 86), holl. humanist, meget anseet af sin samtid, kyn-
dig i latin og græsk, som han studerede i Italien,
lærer i logik og fortolker af Aristoteles. Hovedverk:
«De inventione dialectica». '
A'gri decamateSy «Tiendeland», kaldtes i den senere
romerske keisertid den del af Tyskland, som laa mellem
Øvre-Donau og Øvre- og Mellemrhin. Omtr. aar 100 over-
lod Trajan det til romerske veteraner og galliske ind-
vandrere mod en aarlig sum. I det 3 aarh. blev det
besat af alamannerne.
Agrige^ntum (græ. Akragas, nu Girgenti), by paa
Siciliens sydkyst, anlagt som græsk koloni omtr. 580
f. Kr.; i det 5 aarh. en af oldtidens største byer; øde-
lagt 406 af karthagerne, senere gjenopbygget. Endnu
pragtfulde ruiner af flere templer i dorisk stil (navnlig
Zeustemplet).
Agrikultiir (akerdyrkning), se Landbrug.
Agrinfon (el. Brachori), by i Grækenland, nomar-
kiet (provinsen) Akarnanien og Ætolien, 8 km. n. v. for
den ætoliske indsjø Trichonis. 7000 indb.
Agriotes, se Sm el de re.
Agrip af Noregs konunga sogum (Udtog af Norges
kongesagaer), den første Norgeshistorie paa oldnorsk fra
ca. 1200. Udg. af V. Dahlerup 1880.
Agri^ppa^ se Herodes.
Agri'ppa, Henrik Cornelius (1486—1535), t filo-
sof, doktor i medicin, professor i hebraisk, 'desuden
teolog og jurist, skrev et verk om magi: <De occulta
philosophia». Han sympatiserede med reformationen,
forfulgtes som kjætter og skrev et skeptisk verk: «De
incertitudine et vanitate scientiarum», der skarpt kritise-
rer den skolastiske videnskabs tomhed og ørkesloshed.
biflttern — 1^ strip oflT the leaves
of, unieave — (f) effeuiller.
afmaale, se maale.
afmagres — <i) abmagcm, mu-
ger werden — @ cmaciate — vD
amaigrlr.
afmaKrinK — ^, Abmagerung f
— I el cmadation — (f) amolgrisse-
ment m.
aflnagt — vt' Unmaclit f, Machl-
losigkelt f; (besvimelse) Ohnmacfat f
— {^ feebleness, debillty, Impo-
tence; (besvimelse) swoon, falnt,
imed.) syncope — (?) impulssanæ f;
ulaaning) défaillance f. éranooine^
ment m.
afinale — (t) abmalen achll-
dem — (o) paint. portray, plclurc«
dcplct. (flg.) dellneate - vX) pdn-
dre.
141
Agii'ppa— Ahaggar
142
Agri'ppa, M. Vipsanius (63—12 f. Kr.), ven af
Octa\iaD (den senere Augustus), kjærapede sammen med
ham i borgerkrigene og vandt seirene ved Naulochos
(36; over Sex. Pompeius og ved Aktion (31) over Antonius.
Ogsaa i den indre styrelse hjalp han Augustus; hyggede
bade og vandledninger og anlagde veie, hyggede Pantheon
(s. d.). Han egtede aar 21 Julia, Augustus' datter, med
hvem han havde datteren Agrippina d. ældre.
Agrippina* 1. A. den ældre, datter afAgrippa og Julia,
gift med Germanicus (s. d.), med hvem hun havde 9
børn, deriblandt Caligula og Agrippina den yngre. Mo-
dig ledsagede hun sin mand paa hans tog i Germanien
og Asien; efter hans død hoede hun i Rom, men hlev
30 e. Kr. for\'ist til øen Pandataria, hvor hun døde 3
aar efter. 2. A. den yngre, datter af Germanicus og gift
først med Cn. Domitius Ahenobarbus, med hvem hun
havde sønnen Nero; senere gift med keiser Claudius,
hvem han forgav 54 e. Kr. I Neros første regjeringsaar
styrede hun riget i hans navn, men da han blev kjed
af hende, lod han hende dræbe aar 59.
Agripplnsk fødsel, fodfødsel (med føddeme foran).
Agronom, mand med teoretisk uddannelse i landbrug.
— Agronom 1, læren om landbruget eller dele deraf.
AgropoU, liden havneby, jernbane-, telegraf-, post-
station, Italien, distr. Vallo, ved sydøstl^ømet af bugten
ved Salemo.
Agrotls, en slegt af natsommerfuglfamilien u g 1 e r n e
(noctuida) (s. d.). Der kjendes i Norge ca. 40 arter,
hvoraf enkelte har meget skadelige larver. Særlig
Unopormen, larven af a. segetum, gjør ofte stor skade
paa vintersæd, rodfrugter og raps og undertiden paa
planteskoler. Den er 35 — 40 mm. lang, næsten nøgen,
gjennemskinnende og næsten graa med mørke og lysere
linjer paa ryggen og sorte aandehuller. Skjønt lette at
kjende sees de ikke ofte, da de om dagen hviler, sammen-
rullet under jordskorpen, og kun om natten æder af
de unge blade.
Agrypni (græ.), søvnløshed.
Agtelek, Ungarn, landsby, komitat Gdm6r, i Torn-
aarfjeldene, mellem Theiss-tilløbene S^jo og Bod va, 21
km. s. f. Rosenau. Bekjendt ved den n.v. nærliggende
hule Baradla, d. e. dampende sted, hvis drypstensdan-
nelser kan taale en sammenligning med Adelsberger-
grottens.
Agua, en af Mellemamerikas høieste vulkaner, 3753
m., i Guatemala, s. f. hovedstaden, regnes for sluknet.
Sit navn («vand vulkan») har den efter vandflommen
under udbruddet 1541.
Agttadllla [agvadilja], departement (621 km.', 100000
indb.) og havneby (6 400 indb.), Portorico (n. v.).
Agnådo, AlexandreMarie(l 784—1842), sp. finans-
mand, f. i Sevilla, sluttede sig til franskmændene, blev
oberst og adjutant hos marskalk Soult. Da han 1815
maatte forlade Spanien, grundede han et bankhus i
Paris og ordnede 1823 et statslaan, der reddede Spanien.
Ogsaa flere andre statslaan kom istand ved hans hjælp.
Agttador, sp. navn paa vandbærer, der henter og
^^elger koldt vand (agua) fra bjergkilder.
Aguardie'nte, sødt spansk brændevin.
Aguas Calle^ntes, stat (7692 km.', 102000 indb.) og
by .35000 indb.), Centralmexico, i frugtbar egn, med
aflnarach— af^mtte
varme kilder (50 ° C), 'hovedmarked for indlandet, ved
en af længdejembanerne (mellem Guanajuato og Zaca-
tecas).
Aguesseau fagæso'], Henri Francois d' (1668—
1751), fr. statsmand, f. i Limoges, var først general-
prokurør og gjennemførte mange forbedringer i rets-
plelen. Var en ivrig forsvarer af kirkens og folkets
krav mod adel og kongemagt. 1717 — 50 nsesten uafbrudt
kansler.
Agullar, Grace (1816—47), eng. forfatterinde, af spansk-
jødisk familie, hævdede den kristelige moral, men var
den jødiske tro varmt hengiven, behandlede i sine bøger
særlig hjemmet, opdragelsen og moderkjærligheden. Mest
kjendt er «Home influence», «The mother's recompense»
og «Woman*s friendship».
Agullar [dgilar], navn paa flere byer i Spanien, nem-
lig i provinserne Cordova, Palencia, Teruel, Guadal^jara
og Valladolid), by (prov. Santa Fé) og høit Qeld (5500
m., prov. Jujuy) i Argentina.
Agullas fågilas], by i Spanien, prov. Murcia ved
Middelhavet, havn for Lorca, 65 km. v. f. Cartagena, i
opkomst som følge af bergdrift (sølvholdigt bly) i det
kort søndenfor liggende Sierra Almagrera. 10 000 indb.
Aguilera [agilera], Ventura Ruiz (1820—81), sp.
politiker, journalist, forfatter, øvede stor indflydelse ved
sine dristige, skarpe artikler og sine opflammende poli-
tiske digte «Ecos nacionales»; hans bedste vers er
«Elegias», ogsaa hans tanke- og stemningsrige «Legenda
de nochebuena» maa nævnes. Mindre betydelige er en-
del andre digte, prosafortællinger og dramatiske arbeider.
Agulnaldo [agi-], Emilio (1870—), var filippinernes
leder i kampen mod spanierne og amerikanernes forbunds-
fælle. Men da disse kjøbte øerne af Spanien ^Vio 1898,
optraadte han mod dem, og amerikanerne maatte føre
krig mod ham. 1901 blev han fanget og maatte sverge
troskabsed til dem */«. I 1902 blev han løsladt.
Agulhas faguljas], Kap, Afrikas sydspids, 34"^ 51' s.
br., 20° 0. 1. Grw., 220 km. ø.s.ø. f. Kap gode haab
(34° 22' s. br.). Med fyrtaarn. Navnet Cabo das
Agulhas skal de portug. sjøfarere have givet forbjerget,
som forøvrigt ogsaa kunde have faaet det efter sin tag-
gede form, af den grund, at magnetnaalen her pegte
retvisende n. — s.
Agurk, se Græskarfamilien.
Aguti el. guldhare (dasyprocta agåti), en sydameri-
kansk og vestindisk gnaver paa ca. Vt m.s længde. Sit
ene navn har den efter haarfarven. De enkelte haar
er ved grunden graa, derpaa sorte og rødgyldent Hu-
gede. Jagtdyr, som undertiden holdes tamt i parker og
haver.
Agvaldsnes, se Avaldsnes.
Ag5, 0, i Sverige, Helsingland, mellem Sdderhamn og
Hudiksvall, bekjendt ankerplads.
Ahab, se Achab.
Ahaggar, Afrika, et lidet kjendt bjergland i den
midtre del af Sahara, midt imellem Timbuktu og Gabes.
Paa et 6 — 800 m. høit plateau hæver sig her Ahaggar-
Qeldene antageligvis til 2 000 m. Herfra strækker sig
udtørrede elveleier (vadier) i forskjellige retninger, lige-
som ^eldlandet endnu er kildeland for brøndene i det
vestlige Sahara. Det er ogsaa Tuareg-folkets stammeland.
aftnarach — (t) Abmanch m
- f nutrchtng off. march, d^or-
lure - (<) départ m ; lortle f.
afmerke — ® bezelchmn, raer-
^; abstecken; baken, mit Baken
b«eichnen — @ mark out el. off;
beaam — ® marquer; baliser.
afmjegflg — (t) ohomfichtlg.
machUo», kninios; entkrflnet —
^ poverle». Impotent; faint, feeble.
weak; (besylmet) fainted, in a
swoon — (D Impuissant ; (besvimet)
évanoai.*
afiBØIIStre — (t) obdankcn. ver-
abschleden, entlnssen — (e) dls-
cha^e, pay off — ® congédier.
annønstring — 0 Abdankung r
— (g) dlscbarge — [^ congédie-
mcnt m.
af6ot @ Ulfods; Igjære. Igang.
afore @ ft«mmenfor. afore-
said (c) fornævnt, bemeldt.
afoial (e) (sjøudtr.) uklar.
afjparere — ø abpaiieren, ab-
lenken — @ parry, ward off — (?)
parer.
afpaSfling — 0 Abmessung f
— (e) ndaptatlon, tuiting osv. — 0
adaptatlon f.
afjpasse —0 obmessen— ©adnpt.
sult, flt, a4]u8t; proportlon — 0
adapter. ^Juster, proportionner, ap-
l)roprier.
af^resse (fig.) — 0 abdrlngen,
abndtigen — © extort, force, wrlng
— 0 nrracher, extorquer.
arjprutte — 0 abdingen, ab-
hondeln — 0 beat down, cheapen,
abate — 0 rabattre (du prix); ob-
tenlr un rabals (sur).
afrald— afsadle
143
Aha8ve'ru8— Ahnen
144
Ahasve^mSy «den evige jøde» el. «Jerusalems sko-
mager», sagnfigur, der til straf for at have slaaet Kristus
el. negtet ham hvile, da han bar sit kors, maa vandre
hvileløs om til dommedag. A. spiller en rolle i folke-
troen. [Caspari: «Sagnet om den evige jøde», Kra. 1863.]
Ahl (plog), se Ard.
A'hlaineil, sv. HvittisboQård, Finland, kystby, 30 km.
n. f. Bjdrneborg.
Ahlbom, Lea, f. Lundgren (1826—97), sv. medaljør.
Som myntgravør har hun leveret stemplerne til de fleste
nyere svenske mynter. Ogsaa de norske guldmjrnter
skyldes hende.
Ahlefeldty gammel d. adelsslegt, oprindelig hjemme-
hørende i Holsten, hvorfra den senere bredte sig til
Sønderjylland og det øvrige Danmark. Den nævnes først
i begyndelsen af 14 aarh. Claus A. (1617—78) blev
1638 hoQunker hos Kristian IV, der omfattede ham med
stor kjærlighed. Under krigen med Sverige 1643 — 45
steg han til generalmajor og blev derefter lensmand
paa Kalø. Da han var gift med Kristian IVs og Vibeke
Kruses datter, Elisabeth Sofie, blev han paa grund af
Ulfelds had, straks efter svigerfaderens død 1648, afske-
diget, men vandt Fredrik IIFs yndest og deltog med
hæder i krigene mod Karl Gustaf. Efter freden til
Kjøbenhavn 1660 fik han overbefalingen i Norge og blev
under Kristian V feltmarskalk. Frederik A. (1623—92),
storkansler og greve, blev 1661 statholder i Kjøbenhavn
og assessor i statskoUegiet, 1663 statholder i hertug-
dømmeme og guvernør i Ditmarsken. 1670 blev han
ledende minister, men kom til at staa i skygge for
Griffenfeld. Var 1676 med paa at styrte denne og var
derefter storkansler til sin død.
Ahlefeldt-Laurvigen, Christian Johan Fredrich
(1844 — ), d. politiker og lensgreve til Langel' ad, tiltraadte
grevskabet ved faderens død 1889 og overtog tillige
stamhuset Ahlefeldt og Lundsgaard. Blev 1883 medlem
af landstinget, hvortil han stadig senere er blevet gjen-
valgt. Tilhører høire.
Ahlefeldt-Laurvigen, Elisa (1783—1855), egtede
friskareføreren Adolph v. LQt^ow («L.s wilde verwegene
Jagd»), blev senere skilt fra ham og traadte i forhold
til digteren Carl Immermann, som forlod hende 1839.
Ahlfeld, Johann Friederich (1810—84), udgiver
af prækener og andagtsbøger, var prest i Halle og siden
i 30 aar i Leipzig.
Ahlgren, Ernst, se Benedictsson, Victoria.
Ahlmann, Nikolaj (1809—90), nordslesvigsk patriot,
godseier paa Als. Ordfører for den af 47 danske nord-
slesvigere bestaaende deputation, som i august 1866
overrakte kong Wilhelm I en af 17 000 danske under-
tegnet adresse i anledning af Pragerfredens § 5. 1867
medl. af d. grundlovg. nordtyske rigsdag. 1867 — 75 sta-
dig valgt til medl. af d. preussiske landdag, hvor han
dog ikke fik sæde, da han negtede at aflægge eden.
Levede fra 1875 i Kjøbenhavn.
Ahlqvist, Alfred Gustaf (1838—81), sv. historiker,
har skrevet flere for sv. historieskrivning betydnings-
fulde verker deribl. om Erik XIV, som han hævder blev
forgivet i sit fængsel, og Karin Månsdotter.
Ahlqvist, August Engelbrekt (1826—89), finsk
sprogforsker og digter. 1863 professor i Helsingfors. A.
I kjæmpede for at faa finsk indført som skrift- og tale-
I sprog og for at fremme finsk litteratur og aandsliv.
i Ahlwardt, Hermann (1846—), t. politiker, deltog
i den antisemit. agitation og grundede sammen med
Boeckel d. antisemit. folkeparti i Berlin. Hans agitation
medførte hans afskedigelse som rektor ved folkeskolen.
Forf. af talrige smaaskrifler med angreb paa jødeme.
Ahlwardtl Theodor Wilh. (1828—), t. orientalist,
prof. i Greifswald, har fornemmelig beskjæftiget sig med
den arabiske poesi («Ueber Poesi und Poetik der Araber»,
«The divans of the six ancient Arabic poets»), samt ud-
arbeidet en katalog i flere bind over de arab. manu-
skripter i det kgl. bibliotek i Berlin.
Ahmedabid (el. A hm ad-), brit. Indien. 1. Distrikt
i den nordlige del af prov. Bombay, 9 896 km.', 800 000
indb. 2. Hovedstad sammesteds, ved elven Sabarmati.
186 000 indb. Silke- og bomuldsindustri. Grundlagt
1412 af Ahmed shah, engang den glansfulde hovedstad i
Gudsjarat med Cambay som havneplads. Et jordskjælv
ødelagde 1819 mange af byens herlige bygverker.
Ahmednagar, brit. Indien, Dekan. 1. Distrikt i prov.
Bombay, 17216 km.*, 800000 indb. 2. Hovedstad samme-
steds, 200 km. 0. f. Bombay, ved Sina-elven, 42 000 indb.
Ved byen et fort. Vævning af sarri (det prydelige ind.
kvindegevandt) og tepper, tilv. af kobber- og messingkar.
Ahmedpur, by (10 000 indb.) i brit Indien, i Punjab-
staten Bahåwulpur, i egnen mellem Sutledsj og Thar,
ved jernbanen 55 km. s.v. f. hovedstaden B.
Ahmes, ægypt. matematiker fra oldtiden, mellem
2000 og 1700 f. Kr. Har skrevet den ældste kjendte
matematiske lærebog. Bogen er egentlig en eksempel-
samling, og A. giver sjelden almindelige regler. Den
viser saavel aritmetikens som geometriens standpunkt.
I aritmetiken kjendte man de fire regningsarter samt
ligninger af Iste grad med 1 ubekjendt. I geometrien
var det særlig arealberegninger, man lagde vegt paa a f
hensyn til N ilens oversvømmelse, der ofte forandrede
grænseseskjellene. [Cantor, «Vorlesungen uber die Ge-
schichte der Matem.»]
Ahn, Johann Franz (1796—1865), t. skolemand,
sproglærer ved gymnasiet i Aachen (1824), grundlægger
og bestyrer af en privat realskole sst. (1826), senere
ansat ved realgymnasiet i Reuz, udgiver af en lærebog
i fransk. Ahns metode blev fulgt i mange lærebøger i
nyere sprog; den fører eleven ind i sprogets gram mat i k
gjennem eksempler, som indøves mekanisk.
Ahneily von, pommersk adelsæt, der i slutningen af
det 16 aarh. kom til Danmark og fra begyndelsen at
det 17 aarh. gjennem flere medlemmer var knyttet til
Norge. — Claus v. A. (d. 1628) var fra 1614 lensmand
over Semb, Eger og Maria provstigods; hans brodersen
Preben v. A. (1606—75) var 1646 lensmand over
Nordlandene. Han foretog i feb. 1658 et indfald i Sverige
og ødelagde NasaQåll sølvverk. 1 1669 blev han amtmand i
Bratsberg; han eiede betydeligt jordegods i Norge, hvor-
iblandt Fossum og Hollen jernverker og de adelige sæde-
gaarde Fosnes, Dønnes, Kaupanger og Stedje m. fl. Søn-
nen Iver v. A. var amtmand i Romsdalen, Nordmør og
Søndmør og senere stiftamtmand i Trondhjem. Med
ham uddøde i 1722 slegten, der allerede 1680 var uddød
i Tyskland. [Litt.: «Danmarks adels aarbog» I.]
afWdd (e) ræd, bange.
afk^gnifig — ø Abrechnung f
— © aettling of account ; flnal oc-
countfl — (f; reglement (m) de
compte. sjøre, holde afiregnlng
— (i) Abrechnung halten — ic)qult
•corcs — © regler le compte.
afireise — Ø Abrelse r — ve
departure — (f) départ m. Vb. ø
abrelsen — (c) depart. start, sei out,
lea ve — (f) nartlr.
aft*esh © paa ny, paa en frisk.
afrette — (tJ abrlchten — (e;
tniln; (hest) break ln — !?; dres-
ser.
afrids — (T Abriss. Riss m —
© sketch, outline, rough-draught ;
diagram — (,fy ébauchc f, esquisse f.
afHgge, se anakle.
- -i)
Afrika - ® Afrika
Africa — 0 TAfrique f.
afrive — 0 abreissen; (fyrstik)
abreibcn — © tear off, pull ofl; rend
ofl": strike (a match) — ^. arracher.
détacher.
afrunde — 0 abrunden. ab-
rQnden — © round (off) — f, ar-
rondir.
afrnndliig — 0 Abnmdnng.
AbrQndung f — © rounding — fi
arrondissement m; (1 stil o. I.i
rondeur f.
affHiate — 0 abrQsten — ^ <1>'^-
arm — (ti dtearmer.
aft*yste — ø abschatleln - c
shake ofT — (f) seoouer.
aféadle - ø abutteln - 1*
unsaddle, ofltoddie — f dessrllrr:
(lastdyr) débAter.
145
Ahnfelt-Alguille
U6
aféats»aMge
Ahnfelt, Arvid (1845—90), sv. forfatter og litteratur-
historiker, søn af P. G. A., udgav tidsskriftet cUr dagens
kronika^, var medarbeider ved flere Stockholmsblade,
forfattede flere større og mindre biografiske arbeider
iAlmquist, Thoraander o. a.) og paa grundlag af Scherr
en stor «Vårldslitteraturens historiat. — A., Oskar
(1813—82), omreisende prædikant, broder af P. G. A.,
blev paa gmnd af sine aandelige sange, som ban foredrog
til guitar, kaldt «den kristne trubadurt. — A., Poul
Gabriel (1803—63), prest og forfatter; skrev flere bio-
grafier og indlæg for afboldsagen, som ban kjæmpede
ivrig for og har indlagt sig stor fortjeneste af.
Aho, Juhani, se Bro fei dt, J.
Ahovaitrs (cerbera ahovai)^ et vestindisk træ af
familien aprocynaceæ, hvis melkesaft er meget giftig, og
hvis frugtstene de indfødte benytter som prydelser.
Ahr, Ilden bielv til Rhinen i Rhinpreussen, kommer
fra Eifel, mander mellem Koblenz og Bonn.
Ahrenberg, Johan Jacob (1847—), finsk arkitekt
og forfatter paa svensk, har udfoldet stor virksomhed
som arkitekt og har som forfatter givet skildringer fra
Østfinland, der vidner om dyb fædrelandskjærlighed og
kjendskab til befolkningen.
Ahrenshoop, Preussen, by i Pommern, paa tangen
mellem Mecklenburgerbugten og Saaler Bodden, 20 km.
v. f. Stralsund.
Ahriman (zend : Angro mainyu, d. e. trængselens aand,
kaldes ogsaa Ako mainyu, d. e. den onde aand) optræder
i den persiske zarathustra-religion som den store mod-
stander af Ahura Mazda (Ormazd), der betegnes som
Spenta mainyu, d. e. den hellige aand. Kampen mellem
dem (en kamp mellem liv og død, mellem lys og mørke),
som varer i de sidste ni tusen aar af verdens tolvtusen-
aarige bestaaen, og hvori ogsaa engle og djævle, gode
og onde mennesker m. m. tager del, ender med A.s og
det ondes endelige nederlag.
Ahrweiler, by i Rhinpreussen, ved Ahr, 5 000 indb.;
\1navl (Walporzheimer).
Ahtena el. Atnah, liden nordvestamer. indianer-
stamme ved Copper River's øvre løb, sproglig beslegtet
med de athapaskiske folk.
Ahti, finsk havgud, g. m. Vellamo. Deres bøm er Ah to-
barnen, «Vellamos jomfruer», de lavere havguddomme.
Ahts, en uheldig, men hyppig anvendt fællesbe-
tcgnelse for en række af indianerstammer ved Van-
couver*s vestkyst, hvis stammenavne har endelsen aht,
d. e. hus.
Aha, en varietet af stenbukken (capra ibex), større
og kraftigere end denne. Den lever paa Himmalaya-
kjeden, saavel i Tibet som i Kashmir. Dens fine vin-
teruld er en kostbar handelsvare (kashmirsjaler).
Ai— Ai el- aye — aye, se Fingerdyret (chiromys
madagascariensis) .
Aias (lat Aiax). 1. Telamons søn, den tapreste græske
helt i trojanertoget næst efter Achilleus. A. ønskede at
arve Achilleus' rustning, og da den blev tilkjendt Odys-
%as, dræbte han i raseri nogle faar i den tro, at det
>ar hans fiender, og derefter af skam og fortvilelse
»g selv. Dyrkedes som heros paa Salamis. 2. Ollens'
sen flille Aias), grae. helt, der kjæmpede mod Troja; led
skibbrud paa hjemveien fra Troja og druknede.
Alcard [ækdrj, Jean (1848—), fr. digter. Af hans
verker kan nævnes: cPoémes de Provence» og <La
chanson de Tenfant», begge prisbelønnet af det fran-
ske akademi, den smukke proven^alske idyl «Miette
et Nore», skrevet i dialekt, romanen tLe roi de Camar-
gue», skuespillet «Le pére Lebonnard», studien «La
Venus de Milo».
Aichachy by i Øvrebayem, 20 km. n.ø. f. Augsburg,
3 000 indb. I nærheden laa borgen Wittelsbach; stedet
betegnes nu ved en obelisk.
Aichmetal kaldes en legering af kobber og zink med
lidt jern. Det er haardt og ligner messing; benyttes
særlig til taplagere.
ATda, opera af Verdi.
ATdé, Hamilton (1830—), eng. forfatter, søn af
en armenier og en engelsk admiralsdatter, debuterede
1854 med «Poems», udgav derefter en række samlinger
af digte og sange, der særlig viser ham som en talent-
fuld balladedigter, desuden dygtige romaner: «Confiden-
ces», «Carr of Carrlyon», «Mr. and Mrs. Faulconbridge»,
«The Marstons», «In that state of life», «Penruddocke» o. a.
Aide toi et le del faidera [ædtwå elsiel tædråj,
(«Hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig»), fr. politisk
selskab 1824 — 32 til kamp mod reaktionen med alle
lovlige midler. Blandt medlemmerne var Thiers, Guizot
og Cavaignac.
ATdln, tyrkisk Lilleasien. 1. Vilajet (sydvesthjømet),
56 000 km.', 1400000 indb. 2. Sammes hovedstad (A.
Gflselhissar), i Menderas dalføre, ved jernbanen fra Smyrna.
36 000 indb. Handelsvarer: maroquin (fint læder), figener,
oliven, druer.
AigéuSy konge i Athen, fader til Theseus (s. d.). Medens
Theseus voksede op i fremmede lande, blev A. afsat;
men Theseus gjenindsatte ham senere. Da Theseus drog
til Kreta, lovede han sin fader at heise det hvide seil,
hvis han blev frelst, men glemte det. A., der troede,
at Th. var omkommet, styrtede sig da i havet (det
æ g æ i s k e).
Algls (el. ægide), egentlig «gjedeskind», hos Homer
(i «Iliaden») Zeus' skjold, der bringer torden og lynild;
senere i regelen Athenes skjold eller brysthamisk, ind-
fattet af slanger og med medusahovedet i midten.
Algl^SthoSy søn af Thyestes, fætter af Agamemnon
og Menelaos, førte regjeringen i Mykenæ for Agamemnon,
der var i Troja, forførte hans hustru Klytaimnestra,
dræbte med hende Agamemnon, men blev efter 7 aars
regjering med hende dræbt af A.'s søn Orestes.
Algle [cegl], Schweiz, by i kanton Waadt i Rhone-
dalen, 9 km. ovenfor Genfersjøen. 4 000 indb.
Aigner, JosephMatthæus (1818—86), østerr. maler.
Han har udført en række vel trufne portræter, bl. a. af
Grillparzer, Rubinstein og keiser Franz Joseph.
Aigues-Mortes [ægmå'rt], by i Frankrig, depart.
Gard, oprindelig havneby ved Middelhavet, nu 10 km.
fra kysten, vestligst i Rhones delta, omgivet af saltsumpe
(«dødsstillestaaende vande»), 36 km. s. f. Ntmes; 4 500
indb. Merkværdige er dens middelalderlige fæstnings-
verker, som Filip den dristige lod opføre efter fæstningen
Damiettes mønster.
I Aigttille [ægijf] (fr.), d. e. naal, betegnelse for mange
I spidse bjergtoppe i Vestalpernc. Bruges ordet som navn
«fcat» - ® AbnU m - @ (1
trappe) lasdiogC-place) : (terrasae)
o*et. terrace — ® (paa trappe)
P>licr m; temaM f. gnuUn m.
srfiMIVB, w savn.
afee — ® entbehren. flbrig
h»ben ; (fra) aJMeben - © do wllh-
ottt: «pare; (Ud) make. flnd - (?)
v passer de. ae priver de; renon-
«TA. aftoet fra, ae borCseet fro.
aféeile — ® absegeln, abfahren
— @ sail — (f) partir; mettre å la
volle.
aféeiling — ® Absegelung f.
Abfahrt f — © såiling — (f) de-
part m.
aféende — 0 absenden. ab-
achickeo. versenden; abordnen —
© send (oflT), dlspatch; (med sklb)
ship ; (som beftUdmiegtf get) delegate
— (?) envoyer, expédier, adresser,
dépécher.
aféendelse — ® Absendung,
Vcrsendung f; Abordnung f — ^
sending — (?) envoi m, ezpéditlon T.
afsender — 0 Abænder. Ver-
sender m — @ sender, dispatcher ;
(aflader) shlpper ~ (?) cxpéditeur
m, envoyeur m.
afsending — ® Bote m. Ge-
sandter m, Abgeordneter m — (e)
messenger, deputy, envoy, ambas-
sader — (?) envoyé m, député m,
délégué ra.
afiides — Øentlegen, abgclegcn,
abwflrts, abseiU, bel Seite — (^
remote, retlred, out-of-tfie-way ;
aside. apart — ® écarté, isolé, rc-
tiré, perdu; å Técart, A part.
aftige (dom) — 0 sprechcn;
147
afbile— afiiked
paa forbjerge, har der ofte været tænkt paa magnet-
naalen. Spansk aguja, portug. agulha.
AlgulUette [ægyijétj, skuld ersnor med korte, naale-
formede kvaster, der findcs paa distinktioner for offi-
cerer i særlige stillinger, f. eks. adjutanter.
Algulllon [ceggijo]. Armand V iguerot du Ples-
si^ Hichelieu, hertug af (1 720— 82), blev til trods for
sin uduelighed ved mad. Dubarrys yndest 1771 uden-
rigsminister. Saa Ildet forstod han sin opgave, at Polens
deling 1772 fandt sted, uden at det franske udenrigs-
ministerium anede noget ora det. Afsk. 1774.
Algttillon [cegyijd'], by i Frankrig, depart. Lot-et-
Garonne, nær sammenløbet af Lot og Garonne. 2 000 indb.
Alglin (Holung-Kiang), by i Mandschuriet, provinsen
Holung-Kiang, ved Amur, nedenfor Blagovjestsjensk ; var
handels- og strømflaadestation og havde 15 000 indb.
Ødelagt 1904—05.
Alkin, A. L., se Barbauld.
Alla^nthuSy ostindisk-kinesisk slegt af familien si-
marubaceæ. Ailanthus glandulosa, skyrækker, med ind-
til meterlange, finnede blade og lange, hængende blom-
sterstande, dyrkes hos os som pryd træ. I Kina er det
vertplante for en silkeorm (bombyx cynthia), hvis spind
er meget anvendt til klædningsstykker. — I lag fra
miocentiden flndes baade frugter og blade af a.
Allli [aJC], Pierre d' (1350—1425), skolastisk teo-
log i Paris, senere biskop af Cambray og kardinal. Ved
kirkemødeme i Pisa (1409) og Kostnitz (1414—18) hæv-
dede han, at koncilierne stod over paven. Han bidrog
væsentlig til Johan Hus* domfældelse.
Allsa Craig [élsæ krég], klippeø i ClydeQordens mun-
ding, 22 km. s. f. Arran, hæver sig steilt op af sjøen 339 m.
Aimaky en tyrkisk-tatarisk folkestamme i Nordafghani-
stan s. f. Herat. (Ordet A. betyder hos mongolerne en
slegtsgruppe.)
Aimard [æmdr], Gustave (1818—83), fr. forf., op-
holdt sig flere aar i Amerika blandt indianere og even-
tyrere, var 1848 officer i mobilgarden i Paris, dannede
under krigen 1870 et frivilligt korps af pressemænd,
vandt sit navn som forfatter med romanen «Le trap-
peurs de T Arkansas» og befæstede sin popularitet, særlig
blandt ungdommen, ved en række lignende spændende
fortællinger.
Ain [S]. 1. Elv i det østlige Frankrig, udspringer i
Jura, løber parallelt med Sa6ne og falder ovenfor Lyon
i Rhone; 190 km. lang. 2. Departementet A., omkring
elven, 5 825 km.' med 350000 indb. Hovedstad Bourg.
Alnhllin, en hos negre i Sydafrika og Sydamerika
forekommende sygdom, under hvilken 5te taa paa den
ene eller begge føddcr bliver sædet for et slags kold-
brand og falder af. Aarsagen ukjendt.
AinmiUer, Max Emanuel (1807— 70), t. maler, født
i Munchen. Han har udført en række glasmalerier (bl.
a. i domkirkerne i Koln, Speier og Regensburg) og har
stor andel i gjenoplivelsen af denne kunstart.
Aino el. Aiuu («mennesker»), et jæger- og fiskerfolk
paa den japanske ø Yeso, det sydlige Kamtschatka og
Sakalin, samt paa Kurilerne. Tidligere var de udbredt
ogsaa over de sydlige japanske øer, fornemmelig Nippon,
hvorfra de efter haarde kampe fordreves af japanerne i
løbet af det første aartusen e. Kr. A. staar antropo-
Algulllette— Aischa
148
logisk og sproglig isoleret. Endel opviser berørings-
punkter med mongoler som følge af blodsblanding med
disse. Men den som typisk betragtede a. nærmer sig i
udseende kaukasiske folk. Legemet er sterkt behaaret,
haar- og skjegvekst kraftig, hudfarven lys. Trods alle
klassifikationsforsøg er deres stilling endnu gaadefuld.
A.s religion er animistisk; bjørnedyrkelsen indtager en
fremtrædende plads. Samfundsudviklingen er ringe,
konens stilling inden familien agtet.
Alnsworth iénzwdp], William Francis (1807—
96), eng. læge, geolog og forskningsreisende, har bereist
og skrevet om Eufrategnene (Assyrien, Babylonien og
Chaldæa, 1835) og Lilleasien (1838).
Alnsworth [énzwBp], William Harrison (1805 —
82), eng. forfatter, slog igjennem 1834 med romanen
«Rookwood». Af hans talrige senere spændende under-
holdningsromaner med dels historiske dels moderne
emner kan nævnes t3rvehistorien «Jack Sheppard» og
«The Tower of London», som begge flere gange er blevet
dramatiseret.
ATntab el. An tab, en garnisonsby i tyrk. vilajet
Haleb (Aleppo) i det nordlige Syrien, ved elven Sad-
sjur, bielv til Eufrat, 105 km. n. f. Haleb; 43 000 indb.;
handel med huder, læder, bomuld.
Aidlos* 1. Hos Homer vindenes hersker, der bor i
Aiolia; hos senere forfattere ligefrem vindenes konge og
gud. 2. Nævnes i de græske sagn som hersker i Tlies-
salien, stamfader til æolerne.
Aion^ se Æoner.
ATr (Asben, Azbin), merkeligt bjerglandskab (over
50 000 km.*) midt i det sydlige Sahara, med bjerggrupper
stigende til 1 550 m. Rigeligt regn gjør dalene frugt-
bare, og den mægtige tuaregstamme, som her har en af
sine hjemstavne, bebor disse egne i et antal, som an-
slaaes til 130 000 individer, deraf de saakaldte kel-owi
70 000. I Air krydser vigtige karavaneveie (50 dages
reise fra Tripolis), og her ligger flere, forhen langt be-
tydeligere oasebyer, saaledes Agades (7 000 indb.) og
Tintellust (577 m. o. h.).
Air [cer], se Arie.
Alrdrie [éddri], by i Skotland, Lanarkshire, 18 km.
0. f. Glasgow 22 000 indb. I et strøg rigt paa kul- og
jerngruber. A. har en mangeartet industri.
Aire-sar-rAdour [ærsyrladdr], Ilden by i Frank-
rig, depart. Landes.
Alre-sar-la-Lys [ærsyrlaUs], by i Frankrig, depart.
Pas de Calais, mellem St. Oraer og Béthune, fsestning,
5 000 indb.
Alro'lo, by i Schweiz, kanton Tessin ved elven Ticino
(Tessin), øverst i Val Leventina, station ved den sydlige
udgang af St. Gotthard-tunnelen, 1179 m. o. h., 1700
iRdb.
Alrstone [æ^ston] er en slags fln skotsk hvæsseskifer.
Airy [éri], GeorgeBidell(l 801—92), eng. astronom ;
fra 1836 — 87 direktør for observatoriet i Greenwich, op-
dagede bl. a. en ulighed af lang periode i Venus' og
jordens bevægelscr. Han behandlede med overlegen dyg-
tighed de vanskeligste astronomiske problemer.
Als, den med ^ forhøiede A-tone. Tonearterne Ais-
dur og Ais-moll erstattes af B-dur og B-moU.
Aischa^ g. m. Muhammed (s. d.).
railen — (e) ^ve, pronounce, pass
— (f) nrononcer.
aféile — ^ abselhen — (e) stnrin
(off) - ff) filtrer.
afsind — 0 Wobnsinn m ~
@ madness — (?) démence f,
folie r.
afélndig — 0 ^vahnsinnift. un-
slnnig, toll; irre — (e) insane, mnd,
crazy, frantic, dlstracted, mad;
(subst.) maniac, lunatic, madman
— ijP fou, Insensé. aliéné.
afsindighed — (t) Wahnslnn m
— (e) insanlty, frenzy, dcninf(ement,
lunacy — (?) démence f, folle f.
afsjølet — (I) entscclt, tot —
o) cxanimate. lifclcss — (?) mort,
Inanimé.
afskaffe — (x) nbschafrco — (?)
nbollsh, do away witb, discontlnue.
abrogate — (?) abolir. sapprlmer;
(lov) abrotfer; (misbrug) reformer.
afskalle — 0 (sich) abschfllen.
abrinden ; (efler sygdom) abschilfem
— lo) peel (scale) off — 0 peler,
écnier; (afbarlte) écorccr; (Icom)
raonder; 8'écailler.
afékav — 0 Schabsel. Ab-
Bchabsel n — (^ scraplngs pl —
0 raclure f, ratissure f.
afékave — 0 abschaben — (e"
scrape off — 0 racler. mtisacr.
araked — Ø Abschled m : Ent-
Inssung f — 0 (farvel) leav«: (af-
skcdigelse) dismlssal, dismlssion,
discharge, (frivillig) reUrement.
resignation — 0 (forvei) adieu m,
congé m; (fVa tjeneste), congé, d«S
misslon f; (med penslon) retmite f.
faa afsked paa graat papir
149
Alschlnes— AJan
150
afiikedige— afiikrabe
Aischines (389— 1 4 f. Kr.), berømt athensk taler og
politiker; i sin ungdom først lærer, senere skuespiller,
derefler sekretær hos forskjellige politikere; gjennem dem
fik han interesse for politik. 347 blev han sendt med
Demosthenes og 8 andre athenere for at underhand le
med Filip af Makedonien, blev vunden af ham og var
derefler Demosthaoes* modstaader og i6i4<jæn[»per for
Filips planer. Da Filip var blevet hersker i hele
Grækenland, søgte A. ved et angreb paa en af Demosthe-
nes' venner at komme Demosthenes selv tillivs; men
han tabte processen og gik i landflygtighed til Rhodos,
scoere til Samos, hvor han døde. Af hans taler er 3
bcvaret.
Aischylos (525—456 f. Kr.), græ. digter, f. i Eleusis i
Attika, d. i Gela paa Sicilien, deltog i kampene mod per-
serne, bl. a. i slaget ved Marathon, opholdt sig dels i
Athen og dels paa Sicilien, bl. a. hos Hieron i Syrakus.
A. er den egentlige skaber af den athenske scene og den
græske tragedie. Han indførte to skuespillere og skabte
dermed dialogen, anvendte det dagligtalen nærliggende
jambiske trimeter, gik i sit emnevalg udenfor Dionysos-
sagnene og behandlede stof fra den heroiske tid og
endog fra samtiden og opfandt de græske teaterkostu-
mer. dekorationer og maskiner. Han optraadtc altid
med virkelige trilogier, d. v. s. med tre ved idé og
stundom ogsaa ved stof sammenhængende dramaer,
der forholdt sig til hverandre som brøde, gjengjældelse
og forsoning, og afsluttede hver trilogi med et muntert
satyrdrama. Af hans 70 tragedier er 7 fuldstændig be-
varet: «Perserne», «De syv mod Theben», «De bønfal-
dende», «Den bundne Prometheus», oldtidens dybeste
og mægtigste tragedie, og «Orestien», den eneste be-
varede trilogi, der bestaar af tragedieme «Agamemnou»,
'Dødsofret» og «Eumeniderne». A.s grundidé er tanken
om en sedelig verdensorden, en guddommelig, høieste
morallov. Han var en alvorlig, mandig, dybttænkende
natnr. en af tidens foreteelser sterkt bevæget aand, stod
baade i religiøs og politisk henseende paa gammel grund,
men overalt selvstændig, personlig. Ligeoverfor athener-
nes stadig voksende demokratiserende tendenser hæv-
dede han den raadende, i enkelte henseender endnu
aristokratiske samfundsordning. «Orestien» ender som
et varmt forsvar for raadet paa Areopagos. A. er en af
verdenslitteraturens stormænd. Han er lidenskabelig op-
taget af sin idé og forener samtidig tankedybde med
høi kunst; han er den kraftige, storslagne lyriker og
den enlde, storlinjede dramatiker, hvis sprog er høi-
spændt med glimrende, dristige, men ogsaa dunkle ord-
biUedcr. [Agamemnon er overs, af P. O. Schjøtt (1897).]
Aisne [æn], 1. Elv i det nordlige Frankrig, ud-
^pringcr s. f. Argonnerskogen, løber gjennem St. Mene-
hould, forbi Soissons og falder ved Compidgne i Oise.
'i- Departement sammesteds (dele af Isle de France og
I^cardie^. 7 428 km.', 536 000 indb. Hovedstad Laon.
Aisdpos (Æsop), græsk fabeldigter; levede i det 6
^arh. f. Kr. som slave paa øen Samos; om hans liv
vides ellers intet sikkert Han forfattede dyrefabler (i
prosa^ «Æsopske fabler»; om han selv nedskrev dem,
«r usikkert. Senere foifattere omsatte fablerne paa
^ers, og vi har saadanne bearbeidelser af Babrios (græ.)
«g Phædrus (lat.).
Alstulf, longobardernes konge 749 — 56, erobrede
Exarkatet fra grækerne. Da han ogsaa truede paven,
fik denne hjælp af Pipin d. lille, som i to felttog tvang
A. til at opgive alle sine erobringer og derpaa gav paven
Exarkatet. A. d. 756 under rustningeme til en ny krig.
Altolos nævnes i de græske sagn som konge i Elis,
forlod Peloponnes og bosatte sig ved elven Acliek)os i
Mellemgrækenland ; land og folk kaldes efter ham Ai-
tolien ogaitolerne (myte, der skal forklare aitolemes
indvandring fra Peloponnes).
Aivalyk (oldtidens Kydonia eller Herakleia), by ved
vestkysten af tyrkisk Lilleasien indenfor øen Mytilini
(Lesbos), vilajet Khodavendikiar. 20 000 indb. Brændt
af tyrkerne under frihedskampen 1821 er den kommet
sig op igjen. Handel med oliven og olje.
AlvazovskiJ, Ivan Konstantinovitj (1817-il900),
rus. maler, f. paa Krim. A., der var professor ved akademiet
i St. Petersburg og hofmaler, har udfoldet en meget
omfattende produktion, der udmerker sig ved virtuositet
og elegance.
Aix [æks] (Aix -en -Provence), i romertiden Aquæ
Sextiæ (efter prokonsul Sextius), by i det sydøstlige
Frankrig, hovedstad i depart. Bouches du Rh6ne, 25 km.
n. f. Marseille. 29 400 indb. Længe før romertiden stod
der ry af den varme svovlkilde, som byen skylder sin
opkomst og sit navn. A. var hovedstad i Provence og
et berømt lærdomssæde i middelalderen. Midtpunkt
for handelen med olivenolje («provencerolje»), vin, hvede.
Aix, Isle d' [ildes el. tldæ], ø i Frankrig udenfor
mundingen af Charente, mellem øen Oléron og fast-
landet. Et forsvarspunkt for Rochefort. Her gik Napoleon
ombord paa den engelske fregat Bellerophon 15 juli 1815.
AIx-la-Chapelle [æslaiapél el. ækslaiapél], sq A a c h e n.
Aix-les-Bains [æsleh?/] (Aix-en-Savoie), i romectiden
Aquæ Gratianæ (efter Keiser Gratian), by i Frankrig,
depart. Savoyen, 14 km. n. f. Chambéry, nær østbredden
af Bourgetsjøcn. 8 000 indb. Ældgammelt badested
med varme svovlkilder.
Alzoåceæ, familie af frikronbladede urter med oftest
kjødede blade. De fleste af dens 450 arter hører hjemme
i Sydafrika, særlig den over 300 arter omfattende slegt
mesembrianthemum, middagsblomst, hvis store, ofte
sterkt farvede, men lugtløse blomster gjør dem til al-
mindelig dyrkede prydplanter. Særlig eiendommelig er
den saakaldte is plan te (m. crystalUnum) med skin-
nende, blæreformet haardannelse, hvis cellesaft inde-
holder klornatrium; den og flere arter bruges til frem-
stilling af soda. I Kap bruges de store, søde frugter af
/n. edule som hottentotfigen. Tetragonia expansa,
der hører hjemme i Ny Seeland og i Japan, har kjød-
liguende, saftige^lade, der bruges som spinat og dyrkes
i Europa under navn af nyseelandsk spinat.
AJa, se Ajo.
AJaccio [ajdtiojt Korsikas hovedstad, paa øens vest-
kyst ved A.-bugten. 22 000 indb. God, befæstet havn.
Vakker og sund beliggenhed. Ældgammelt bispesæde.
Napoleon Ts fødested (familien Bonapartes hus staar
endnu). Handel med vin, olje, sydfrugter, sardeller,
koraller. Tobaksfabriker, skibsbyggeri.
AJan (el. Port A.), liden kystby i den østsibiriske
«Kystprovins» ved den sydlige del af det Okotske hav.
- i ofaae UnuUode entlanen
**«teo — '^be tumed away wlth
*«airt cvTonoDj. get the sack — ®
*tn coni^ié MUS autre forme de
procti. afiikedMinsøgninK —
' Ahschiedsøesucb n — @ reslf(na-
Jioo - I) démiMion f. afbkeds-
beger - 0 Abschledsbecher m
~ <: partinK (stirrop) cup, parUng
sta», grace cop — ® «onp (m) «*«
r«trier. afiikedsvislt - ® Ab-
schiedsbetuch m — ^^ farewell vlsit,
vlslt of leave-taklng — ® vistte (f)
d'adleux.
afékedige — (t) vcrnbscliieden,
enUasaen, abdanken ~ © dlsmiss.
discbarge. discard — (jT) congédler,
donner son congé å. renvoyer ; (med
penslon) meUre å la retralte.
afékedigelse — 0 Verabschie-
dung f, Entlanung f — (o) diamls-
aal, dlsmisslon. discbarge — © oongé
m, renvol m; mise (f) å la retralte.
afskibe — 0 abachinen; aus-
schlflen — (?) shlp^— (f) envoyer
(expédier) par eau.
afékibnlng — 0 Abschiming f.
Verladung f — (e) shipping, ship-
ment — (f) envoi m (expédlUon f)
par eau.
afiik)ære — ® abachnelden —
(e) cut off, intercept; (bale) dock —
(f^couper; (lem) amputer ; (afbrydc)
intercepter; (lierøve) privcr.
afskoge — 0 abholzen, aus-
roden, entwalden — (^ (land)clcar
or woods, strip or its Torests; (skog)
cut down, fell — (f; iland) débolscr;
(skog) exploiter, abattre.
afskrabe, se afskave.
afiikrift-afskyde
151
AJas— Akanti^t
152
AJåSy Lilleasien, poststation ved Ajasbugten, gren af
bugten ved Alexandretta, vil^jet Adana, ligeoverfor Isken-
derun (Alexandretta).
Ajax, se A i as.
Ajjalon, nuværende Jalo, by v. for Jerusalem ved
den filistr. grænse. Nedenfor ligger den fra Josvas kamp
berømte Ajjalonsdal.
AJmeere, se Ad sch m ir.
AJo (ital., sp. ayo), hovmester, opdrager. Aj a (hun-
Igøn), guvernante.
Ajodhja, se Oudh.
A jour [aidr] (fr.), gjennemsigtig. Ædelstene indfattet
a. j., d. e. saaledes at bagsiden er fri og stenen derved
gjennemsigtig. Være a. j. med, holde skridt med,
f. eks. begivenhedemes gang, litteraturen, føre regnskabs-
bøgerae og fuldføre sit arbeide for hver dag.
AJuda (Ouidah, Whydah), by i fransk Dahomé, i en
sumpegn indenfor kystlagunen. Oprindelig midtpunkt
for slavehandelen paa denne kyst (cSlavekysten»), med
et portugisisk, et engelsk og et fransk faktori, i det
18 aarh. ligesom hele kystriget Juda erobret af kongen
af Dahomé, i 1890 indlemmet i de franske besiddelser.
A^jaga^ se Jonsokkoll.
AJttthia (Ayuthia, Ajudl^a), by i Siam, i det 17 aarh.
landets hovedstad, ved Menam, ved jernbanen fra Bang-
kok, 90 km. ovenf. denne by.
Ak • • • Artikler, som ikke findes her, maa søges
under Ac. . .
Ak, i tyrkiske stedsnavne, hvid.
Akaba^ bugten ved A., den østlige af det Røde havs to
nordlige grene, ø. f. Sinaihalvøen. Inderst ved bugten ligger
den lille by el-Akaba. I nærheden laa bibelens Elat.
Akacie^ se Acacia.
Akademi (græ. akademeia), bed en have, som laa
2 km. n.v. for Athen. Her havde Hippark grundlagt
en høiere skole. I denne underviste den store tæn-
ker Platon, hvis forelæsningskurser blev kaldt akade-
meia. Efterhaanden blev dette navn almindelig benyttet
om enhver sammenslutning af videnskabsmænd og tæn-
kere med høiere undervisning som formaal. Et i den senere
oldtid berømt a. var det saakaldte Museion i Alexandria,
oprettet og understøttet af Ptolemæemes fyrsteslegt.
Den antike tids a. gik tilgrunde med denne tids kultur.
Men traditioneme om dem som sæder for lærdom og
høiere aandsinteresser overlevede middelalderens mørke
aarh. 1270 stiftede Brunello Latini et akademi i Firenze;
det stillede sig dog kun den begrænsede opgave at dyrke
digtekunsten. Af større betydning blev det saakaldte
Platoniske a. i Firenze, grundlagt af Cosimo de Medici.
1582 fik man endvidere, ogsaa i samme by, cAccademia
della Crusca», der har udgivet en italiensk ordbog.
Italien blev efterhaanden ogsaa sædet for en række
andre a., hvoriblandt <A. delle scienze» i Torino, der var
et matematisk-naturvidenskabeligt a. Fra Italien ud-
brcdtes a. med renaissancekulturen til andre lande, saa-
ledes at de fleste kulturlande i nyere tid har faaet et
eller flere nationale a. — Verdens mest berømte a. er
«L*institutdeFrance>, stiftet 1629 i Paris som et privat
selskab, i 1635 af Richelieu ophøiet til a. under navnet
«L*académie fran^aise». Det skal fuldtalligt omfatte 40
medlemmer (<de 40 udødelige»), og det har til opgave
at vaage over det franske sprogs renhed og at udgive
en ordbog over dette. Ved siden af dette egentlige a. op-
rettede Colbert 1663 «L'académia des inscriptions et
beiles lettres» for filologi og historie, i 1666 cA. des
Sciences» for matematik og naturvidenskaber. Allerede
nogle aar tidligere var «A. des beaux-arts», for kunst
og musik, opstaaet ved sammensmeltning af et par ældre
a. Endelig oprettedes 1795 cA. des sciences morales et
politiques» (nedlagt 1803—32), der tager sig af filosofi,
retsvidenskab og samfundsøkonomi. Tilsammen danner
disse 5 a. «L'institut de France», der fik sin organisa-
tion af Napoleon 1806.
Tyskland fik sit <A. der Wissenschaflen», grundlagt
1700 i Berlin, efter fransk mønster; i Østerrige oprette-
des først 1846 et «Kais. A. der Wissenschaflen» i Wien.
Som a. virker i England «Royal society», et viden-
skabsselskab, der grundlagdes 1645 i Oxford, men som
1663 fik sin virkekreds betydelig udvidet, samtidig som
hovedsædet flyttedes til London. Ogsaa Skotland og Ir-
land har hver sit «Royal society» henholdsvis i Edin-
burgh og Dublin. I de Forenede stater er der talrige a.
Det ældste er «American philosophical society» i Phila-
delphia, grundlagt 1744 af B. Franklin. Verdens rigeste
institution af denne art er vistnok «Smithsonian
institution» i Washington, grundlagt 1848.
I Danmark stifledes 1742 det «Kgl. danske videnska-
bernes selskab». Det har udgivet en dansk ordbog, der
paabegyndtes 1793 og afsluttedes 1905.
Sverige fik efter fransk forbillede «Svenska akademien»,
grundlagt af Gustaf III; det har 18 medlemmer («de ader-
ton>). Desuden har Sverige «Kgl. vetenskaps-a.», grund-
lagt 1739, «Kgl. vetenskaps-societeten», stiftet 1710 i
Upsala, og «Kgl. vetenskaps och vitterhets-samhållets,
stiftet 1753 i Goteborg.
Norge fik 1760 et a. i det «Kgl. norske videnskabers
selskab i Trondhjem», stiftet af Gunnerus, Gerh. Schøning
og P. F. Suhm under navn af det «Trondhjemske selskab».
Det har et bibliotek paa over 100000 bind samt be-
tydelige samlinger af oldsager, mjrnter, mineraler og
zoologiske og botaniske samlinger. Videnskabsselskabet
i Kristiania blev konstitueret 3 mai 1857; det bestaar
af saavel indenlandske som udenlandske medlemmer,
fordelte i 2 klasser, en matematisk-naturvidenskabelig
og en historisk-filosofisk. Til dette er som egen stiftelse
knyttet «Fridtjof Nansens fond til videnskabens fremme»,
grundlagt ved statuter af 8 decbr. 1896; dets formaal
kan fremmes saaledes, som dets st3a%lse til enhver tid
finder bedst. Dets fond udgjør (1906) noget over 1 mill.
kroner.
Akademiker, egentlig medlem af et akademi, desuden
ogsaa akademisk borger; akademisk, hørende til et
akademi el. universitet; a. borger, d. e. student. »Ved
a. kunst el. 1. forstaaes en i alle ydre henseender kor-
rekt, men stiv og afmaalt præstation.
Akadien, se A ca di a.
Aka^nthoSy græsk by paa landtungen Akte paa den
chalkidikiske halvø; i nærheden af denne lod Xerxes
landtungen gjennemskjære, foråt flaaden skulde undgaa
Athosforbjerget.
Akantft er en sjelden sølverts, der er fundet i Frei-
berg i Sachsen og Joachimsthal. Den har den samme
afiikrift - ® Abschrifl f - (e
oopy, transcript — (?)copie f; (du-
plikat) double m.
afiikrlve — 0 abachrelben ~
@ copy, transcribe, write out: (en
sum) wrIte off, credit for — (f) co-
pier, prendre (tirer) cople de : (sum)
porter en decharge.
afiikriver — (t; AbMhrciber m -
(e) coplcr, tmnscrlbcr — (?) copiste m.
afiiknibbe — (t) abscheuem —
@ scrub off — (?) écurcr, fh>tter.
afékrue — 0 obschrauben —
@ unacrew. acrew off — (f) dé-
visser.
afskrække — 0 abschrecken
— © deter, fHghten. scarc; daunt
— (f; découroger. rebutcr ; intimider.
afskum — ø Abschaum m, Ab-
wurf ra — (?) scum; (flg.) refuse
— 0 écume f; (flg),infåme'm, cra-
pule f.
afskumme — 0 abachflumen,
abschOpfen, (melk) abrahmen — (fl
sklm (ofl) — (r; écumer; (melk)
écrémer.
aféky — 0 Abscbeu m — (e<
avcrslon (to. for), abhorrencc, hor-
ror (of el. for) — 0 horreur f, abo-
mlnadon f, averslon f. Vb. ø ver-
obscheuen — ©dctest, abbor, abo-
minate, loathe — 0 détcster, ab-
horrer.
afékyde — 0 abachlesaen. ab-
feuern — (^ (aflyre) flre (ofll, dls-
charge, (pU) shoot. let fly. (sky de
af) shoot off — 0 (gevier o." 1.>
decharger; (skud) tirer; (pil) d^-
cocher; (arm, ben) emporter d'un
coup de feu.
153
Akaiiasls— Ake kjælkebakke
154
afiikyeliK— afélutte
sammensætning som sølvglans (s. d.)t men en anden
krptalform.
Akariasis, se Bl ad sku r v.
Akarnånlen var det vestligste landskab i Hellas. A.
(og Ætolien) danner nu en af Grækenlands 26 norner
(provinser), 7489 km.*, 170 000 indb. (1896), 23 pr. km.*
Hovedstad Mesolongion (Missolungi).
Akaroa, Ny Seeland, Ilden by, god havn paa Sydøens
østkyst, sydsiden af Banks-halvøen.
AkarroTdharplka, af australske xantorrhæa -skrier
(liljefamilien). 1. Rød a. kaldes ogsaa jordskjellak, er
en rødbrun harpiks, der i et 2—4 cm. tykt lag bedækker
stammen af x. australis. 2. Gul a., botanybay harpiks,
udvendig rødbrune, indvendig gule kom og stykker af
x. hastilis. Begge harpikser bruges til farvning af fer-
nisser, læder, fine sæber o. s. v.
Akashly Japan, by paa Nippon, sydkysten, ved sundet
indenfor Av^ji, 20 km. v. f. Kobe. 21 000 indb. Japans
«Greenwich», idet den Japanske tid reguleres derfra.
Akassa^ Afrika, handelsplads i den britiske koloni
Sydnigeria, Øvreguinea, ved Nigers hovedmunding.
Akatale'ktlsl^ se Katalektisk.
Akbar, egentl. Djelal-eddin Muhammed (1542—1605),
ind. keiser af det mogulske d3masti, efterfulgte sin fader
Humayun, indtil 1560 under vesiren Bairam. Han sam-
lede ander sig de provinser, som tidligere havde tilhørt
stormogulens rige, og var en fortrinlig administrator.
Hans politik gik ud paa ved tolerance at sammensmelte
den uensartede befolkning. A. forlod islam og grund-
lagde en egen religion. Hans fornemste hjælpere under
gjennemførelsen af rigets reorganisation var Raja Todar
Mali og Abu-fazl, som har skrevet A.s historie.
Akoént betegner 1. i sprogvidenskaben en fremhæven
af enkelte dele af talen. Den falder i to arter: tryk-
akcent (dynamisk el. eksspiratorisk a.), der beror paa
den styrke, hvorved luften udaandes, og toneakcent
mnsikalsk el. kromatisk a.), der beror paa stemme-
baandenes svingningshastighed. Eiendommelig for norsk
er de to tonelag: enstavelsestonelag, der hører hjemme
i oprindelige enstavelsesord (f. eks. tømmer < oldn.
ti mb r;; og tostavelsestonelag, der tilkommer gamle to-
stavelsesord (f. eks. tømmer <! oldn. t a u m a r). I dansk
er den saakaidte stødtone traadt istedetfor enstavel-
sestonelaget. — Akcentuationen eller akcentens an-
vendelse er forskjellig i sprogene; man taler om fast
el. bunden a. (saaledes førstestavelsetryk i oldn. og
fiQsk, næstsidstestavelsetryk i polsk) og fri a. (som i
russ., sanskr. og græ.). A keent er ogsaa brugt som
navn paa de tøddeler, tegn, hvormed man antyder dels
musikalsk a. (som i sanskr., oldgræ. og litauisk; i re-
gelen brages de latinske navne: acutus '^j høitone,
gråvis \ lavtone, circumflexus " el. ", sammensat
tone), dels trykfordelingen (som i ital., sp., d.: allé
modsat alle), dels lydlængde (som i magyar. og oldn.:
a t modsat a t), dels en ændret lydværdi for vokaltegnene
som i nyisl. og fr.: celebre). 2. I mus. betegner a.
den særlige betoning af enkelte toner el. akkorder.
Den grammatiske a. slutter sig nøiagtig til takten,
saaledes at den største vegt altid falder paa det første
taktslag. Den oratoriske (æstetiske el. patetiske)
feier sig derimod ganske frit efter foredraget og kom-
mer ofte i strid med den grammatiske, fordi god dekla-
mation hyppig kræver en afvigelse fra den bundne takts
strenghed. For virkningens skyld markerer en kompo-
nist ogsaa ofte en skarp dissonans, en synkope, en høi
tone o. s. v. En skarp betoning betegnes med zf.
(zforzato), rfz. (rinforzato) el. merket >• el. A*
Akce'pt (af lat. acciperé), den af vekselbetaleren
(trassaten) med hans underskrift paa vekselen afgivne
erklæring, hvorved han forpligter sig til paa forfalds-
dagen at betale vekselbeløbet Den af trassaten akcep-
terede veksel kaldes ogsaa en akcept Saasnart trassaten
har akcepteret vekselen, kaldes han akceptant. At
akceptere betyder at godkjende, at antage. Akcep-
tation, antagelse, forpligtelse til at betale en veksel.
Akceptationsfrist, den tid, inden hvilken en veksel
kan eller skal forevises (presenteres) til akcept. Veksler
med en bestemt forfaldsdag (datoveksler og præcisveksler)
kan efter de skandinaviske veksellove forevises til akcept
inden forfaldsdagen. Eftersigtveksler, d. e. saadanne, som
forfalder en vis tid, efterat trassaten har faaet seet dem,
eller efterat de er forevist for trassaten, skal efter samme
lov forevises til akcept inden den tid, der tnaatte være
foreskrevet i vekselens tekst, eller, hvis saadan forskrift
mangler, inden 6 maaneder fra udstedelsesdagen, hvis
de er udstedt eller forfalder indenfor Europa med und-
tagelse af Island og Færøerne, og inden 12 maaneder,
hvis de er udstedt eller forfalder paa sidstnævnte
øer eller et sted udenfor Europa. Akceptkreditiv,
hvorved en bank eller bankier opfordres til at akceptere
og betale veksler, som den akkrediterede (kreditivets
eier) maatte trække paa dem. Akceptkonto (akcep-
tationskonto) krediteres for alle tratter, man agter at
indfrie, eller som man har akcepteret, medens udstederen
eller den, for hvis regning tratten er udstedt, debiteres.
Ved indifrielsen debiteres akceptkonto, og kassakonto
krediteres. Akceptprovision, den godtgjørelse (i
regelen V^ — V* pct.), som bankinstituter beregner for
akceptation af tratter, der trækkes paa dem paa grund
af en indrømmet kredit (akceptationskredit).
Akcept per onore, til ære for en anden; naar tras-
saten har negtet at akceptere som almindelig akceptant,
kan han eller en anden akceptere til ære for vekselud-
stederen (trassenten) eller for en af endossenternc. Ak-
ceptanten kaldes da æresakceptant, akceptant
per onore, honorant eller intervenient. Ak-
c e p i s s e, forældet betegnelse af modtagelsesbevis.
Akee [akt], se Sapindaceæ.
Akefall (græ., kefale, hoved), medfødt mangel af hoved ;
akefilisk, hovedløs; saaledes kaldes bøger, hvis be-
gyndelse er gaaet tabt.
Ake kjælkebakke er en gammel national sport i
Norge. Nutildags bruges i byerne fortrinsvis fisker-
kjælker («fiskere») til én, to og tre personer. De største
er 1.5 å 2 m. lange og ca. 30 cm. brede, noget smalere
i sædet end mellem meierne, som er beslaaet med staal-
stænger. Man styrer med en 4 å 5 m. lang stav, haand-
ledstyk i den ende, man holder, og smalnende af bag-
over, saaledes at den nederste del kan stryge langs
bakken, naar man lægger kraft paa. Til akebakke
passer bedst langstrakte heldninger uden for sterke
kurver. Man kan ogsaa ake i bratte bakker med krap-
aflkjellg - 0 abwheuUch,
wbeiatUctu verafaacheuiuufswert,
vrrabsebenanglBwardlg — {§ abo-
oilnablc. «ieIcBtable, odioua, hate-
ful, åiagaOkng, alckenlng — 0 dé-
tnUble, abominable, «écrable.
•^wrible, ttffreox, atroæ.
afiikyeligbed — ® AbMheu-
Ixhkdl r. Greoel m — @ delat-
ablenea, abomlnablcneas: (konkret)
horror, atrodty — (f) horreur f,
abomlnnUon f.
afékygning — 0 Abschattung
f, SchaUierung f — © shadow;
shade — ® nuance f.
afélaa — ® abschlagen, (graes-
aet) abmflhen; (indbydelae, tilbud)
auaschli^en, ablehnen — (e) (slaa
aO strike off, knock off, bent off;
(gnes) mow, cut down ; (flg.) refVise,
deny; nject, decline; (angreb) re-
pulse, repe! — (f) (angreb o. 1.)
repouBser; (afVlse) reftiaer, r^jeter,
repousser.
afblag — 0 Abschlag m. ab-
schlfiglge Antwort f — 0 reftisal,
rcjection, declination. denial; (i
prisen) abatement, reductlon — 0
refbs m ; (i pris) diminution (f) de
prix.
afilutoing - 0 Abschluss m,
Abschliessung f, Beendlgung f — @
completing osv; completion — 0
achévement m; fln f; cIAture f;
conclusion f; (i handelen) regle-
ment m; arrété (m) de conipte.
afslutte — 0 abschliessen —
(e) (fuldende) oompletc, (bring to
an) end; (forhandling) closc ; (trak-
tat) conclude ; (laan) contract ; (bø-
155
Akeleie.
afiiløre— aféondring
pere svinger, men da kræves en øvet styresmand. Føret
maa være fast, saa meierne ikke synker nedi. Akning
om kvelden med tyrifakler er en meget yndet fornøielse.
Aker dame og herre paa samme kjælke i vanskelig
bakke, bør herren sidde foran og damen bag og styre.
Er man ikke øvet i at styre en kjælke, bør man aldrig
bede en dame sidde foran.
Akeleie (aquilegia), slegt af soløiefamilien, væsent-
lig hjerhmehørende i den nordlige tempererede zone.
Blomstens 5 kræmmerhus-
formede kronblade har alle
lange sporer, som stikker
ned mellem bægerbladene.
Fleraarige urter; et par arter
dyrkes i vore haver. Vildt-
voksende hos os er a. vul-
garis med oftest blaa, under-
tiden røde el. hvide blom-
ster. Planten har bedøvende
egenskaber.
Akeleye, Ingeborg, f.
13 mai 1741, datter af kom-
mandørkaptein og overlods C^
J.W.A., egtede 1763 Herman
Løvenskjold til Fossum (f.
1739). Kort efter indlod
hun sig i et intinvt forhold
til li berlineren grev Kr. Conr. Danneskjold-Laurvigen,
hvorfor cgteskabet med L. opløstcs. Fru Ingeborg boede
senere sammen med greven paa gaarden Rolighed i
Hedrum. Efter hans død egtede hun en svensk eventyrer
(v. Manderfeldt) og skal selv være død i Kjøbenhavn 1804.
Akelle, krigersk negerstamme s. f. Ogowe i fr. Kongo.
Aken, by ved Elben, i Preussen, provinsen Sachsen,
regjeringsdistrikt Magdeburg, ved grænsen af Anhalt,
6 800 indb.
Aken, H. van, se Bo sch.
Akenside [ékBnzaid], Mark (1721—70), eng. læge
og digter, livlæge hos dronningen, gjorde særlig lykke
med læredigtet cThe pleasures of imagination», skrev
desuden oder og medicinske skrifter.
Aker er i videste betydning den jord, der i mod-
sætning til have, skog og naturlig eng arbeides med
plog» og hvorpaa der avles dels korn-, dels rod-, dels
eng-vekster. De sidste giver den saakaldte kunstige eng
eller vold. Norges hele akerland er omtr. 6 mill. maal
(å 10 ar); heraf er over halvdelen kunstig eng. — En aker
er et stykke åkerjord begrænset af akerrener, grøfter
eller aurfurer.
Aker, herred i Akershus amt, 425 km.' med 23 061
indb., d. e. 57 pr. km.' Herredet, der svarer til Østre og
Vestre Aker samt Ulleren og Nordstrand prestegjeld og
sogne, ligger omkring 10*istianiaQordens inderste bassin
og bestaar af et for største delen veldyrket bakketerræn,
omgivet af skogbevoksede aasstrækninger. Nogenlunde
midt i herredet ligger Norges hovedstad, Kristiania.
Inden herredet forøvrigt findes flere store gaarde og
offentlige anlæg, blandt hvilke de bekjendte sanatorier
Voksenkollen og Holmenkollen.
Akerdylle, se Dylle.
Akerhøns, se H a p h ø n s.
Akeleie— Akershus amt
156
Akerkxu&L
Akerit er en eruptiv dybbergart, der bestaar af feld-
spat (plagioklas og ortoklas), biotit, grøn augit samt
kvarts; a. er saaledes en kvarts-augit-syenit. Far\'en er
graa eller rødlig-graa. Findes i Jarlsberg og Larvik
amt samt i Kristiania omegn (navnet af Aker).
Akerkaal (brassica cam-
pest r is), art af kaalslegten,
de korsblomstredes familie
(cruciferæ), med gule blom-
ster i klase, hjerteformig
omfattende stængelblade og
lyreformigflnnedc rodblade.
Et hos os almindeligt ugræs
i åkrene. Stam plante for
flere dyrkede former f. eks.
næpe, turnips (b, campestris
*raiX2).
Akerlove (leges agrariæ)
kaldte romerne love, ved
hvilke ager publicus (s. d.)
udskiftedes og gik over til
privateie. De bekjendteste
var de liciniske (367 f.
Kr.), der bestemte, at ingen
borger af a. p. maatte have
mere end 500 jugera (250
tdr. land, 1 000 ar) i besid-
delse, og at resten skulde
udskiftes til fattige borgere; disse love fornyedes 133 f.
Kr. af Tib. Gracchus.
Akermaane (agrimonid), slegt at rosefamilien, urter
med mellembrudt finnede blade. Blomstens haarde og
ved frøenes modning affaldende underbæger er oventil
paa ydersiden forsynet med kroge, som tjener til at
sprede de 1 å 2 i dette indesluttede nødfrugter. A.
eupatoria er almindelig i landets sydlige dele, medens
a. odorata kun forekommer paa meget faa steder hos os.
Akermynte, se Mynte.
Akerreddik, se Reddik.
Åkerrikse (crex pratensis) tilhører en egen slegt af
vadefugle. Kjønnene lige. Farve: sort, graa og brun
spraglet, bugsiden lysere, askegraa til gulhvid. Nebbet
høit, sammenklemt fra siderne, mørkebrunt, fødderne
graa, vingerne brede, halen kort. Længde: 250 — 280 mm.
Lever paa lavlandet i dyrkede egne. Trækfugl. Alm.
om sommeren i den største del af Europa. Nærer sig
væsentlig af insekter, snegle og andre smaa dyr. Dens
velkjendte lyd frembringes af hannen og høres særlig
om aftenerne i forplantningstiden.
Akers-Doaglas [ék9s dVglds], A re tas (1851— ), eng.
politiker, parlamentsmedlem 1881, sluttede sig til de kon-
servative og kom snart til at spille en rolle. Blev 1902
statssekretær for det indre i Balfours ministerium.
Åkersennep, se Sennep.
Akershus amt strækker sig fra den indre del af
KristianiaQorden i syd til Mjøsen i nord og fra Ringe-
rike i vest til Sverige i øst. Efter sin naturlige beskaf-
fenhed falder det i 3 hoveddele, der fra ældre tid af
benævnes Aker i sydvest, Follo i sydøst og Romerike i
nord; den sidstnævnte landsdel er for en stor del et
slettelandskab. Det høieste Qeld er Fjeldsjøkampen
f{er, regnskaber) dotte, balnnce; (en
handel) strike — (f) nchevcr, ter-
miner, finir; (forhandlinger o. I.)
clorc; (handel, traktat) conclurc,
(kontrakt) passer ; (laan) contracter ;
(bøger) regler ; (regnskaber) arréter.
afsløre — (tj entschlelern. cnl-
hQllen — (e) unveil — (f,i dévoiler:
démasquer (q); révéler (qc).
afsløring— (£ Entschleierung f,
Enthallung f — (?) unveiling — (f)
dévoilemcnt m: révélation f.
afsmag — (ij Belgeschmaek m ;
(flg.) Widerwille m, Abneigung f
— (e) (ubehagelig smag) tang. dls-
agreeable taste; (modbydeiighcd)
dlstaste. disgust; dislike,' disrelish
— (?} mauvnis goflt m, goOt dés-
agréable; (llg.) dégortt m.
afsnit - 0 Abschnitt m — ©
(af bog) section ; (tids-) pcriod — (fl
section f, partie f: (i l>og) chapitre
m; (i historien) periode f.
afsnubbe — <S) abzwicken. al)-
brechen; (flg.) kun abfertlgen —
(e) curtail, cut short: (fig.) snub —
(|) écourter ; (Hg.) envoyer promener.
afsondre — (t) (ab)8ondern:
ausscheiden — <ci separate, divldc:
isolate ; (i medlcinen) secrete. [seeet n
— (f) separer, détacher; isoler; I
medicinen) sécréter, rejeter.
afsondring — (t"' Absonderung.
Sondcrung f; Ausscheidung f; Zu-
rOckgezogenhelt f — (e^ separation ;
secrction; isolation. secfuestration.
seclusion. privaey, retirement. with-
drawal {trom the world) — f st*-
paration f; sécrétion f; isolonicnt
m; (fra verden) retraltc f.
157
[Akershus fæstnlng— Akershus slot
158
aféone— afiited
(797 m.) i Hurdalen, tåget ved amtets nordgrænse. I
den østlige del gjennemskjæres amtet fra nord til syd
af Glommen, som her danner indsjøen Øieren. — Amtet
var tidligere delt i 3 fogderier, nemlig Aker og Follo
samt Nedre Romerike og Øvre Romerike. Det inddeles
nu i 5 sorenskriverier og 23 herreder, hvorhos kjøbstæ-
derne Kristiania og Drøbak samt ladestedeme Hvitsten,
Hølen og Son ligger inden amtets grænser; men af disse
udgjør Kristiania et eget amt. Tæt ved Drøbak ligger
den ganske betydelige fæstning Oscarsborg. I geistlig
henseende henhører amtet til Kristiania stift, og det
omfatter 4 provstier med 25 prestegjeld. — Amtet er
5 224 km.' med 116 228 indb., naar byeme (altsaa ikke
Kristiania) medregnes, og uden disse 5 223 km.* med
112 870 indb.; 336 km.' er dækket af ferskvand. Af
amtets samlede areal opgives ca. 16 pct. at være aker og
eng, ca. 64 pct. skog og ca. 20 pct. udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer.
Akershus fæstnlng, anlagt i slutningen af 13 aarh.,
vel kun som et fast taam (donjon), der kaldtes Akersborg,
senere A. Haakon VI og Margrete havde fast bopæl her
og foretog nybygninger (Kongehallen); fra nu af fik A.
stor betydning baade som fæstning og residens. 1527
ødelagdes slottet delvis af ildebrand, men modstod dog
Kristian irs beleiring 1531. Under Kristian III opføries
nybygninger, tildels med sten fra Hovedøens kloster.
Med glans udholdt A. derpaa svenskemes beleiring 1567.
Kristian IV lod det ældste taarn (Vaagehals) nedrive og
foretog en gjennemgribende ombygning og udvidelse,
som fortsattes under Fredrik III og Kristian V. Herved
fik fsestningen i hovedsagen det udseende, den nu har.
1716 beleiredes A. forgjæves af Karl XII; men siden
forfaldt det hurtig og har nu kun betydning som depot.
I det 17 aarh. var A. sædet for statholdeme; i det 18
aarh. anvendtes det til statsfængsel, og her fandtes lige
til 1866 rigets arkiv. Der er nu planer oppe om at
Akershus.
Ener tegning af S. Segelckc
^ne ~ 0 sahnen. abbQaaen
~ *. explate, atone for; (en straf)
*ork out - ® expler; (bøde)
«q^tter par U priaoD.
afMning - ® Sahnung f. Busse f
«) ezpiatSoD, atonement — ®
«piation f; acqolttement (m) par
« prtaon.
af^le - ® absplegeln - @
refleet, mlrror - Ørefléter. r«iléchlr.
I afbpeUInK — 0 Abspiegelung f
I — @ reflectlon — (?) reflet m.
afiipise (med løncr o. I.) — 0
I abspeisen — @ pul olT— 0 repallre,
' payer.
I afepnrre — 0 absperren, ver-
I sperren — © block up, barricade;
, blockade — 0 barrer, barrica-
I der.
, afiitaa — 0 (Tm) abstehen. ab-
Akershus: Indre borggaard.
Efter tegning af S. Segelcke.
faa fæstningens ældste og høiest beliggende del, «Øvre-
vold», restaureret, for at bevare den som et minde om
gamle dage. Fæstningens nyeste og lavest beliggende
del, «Nedrevold», er allerede for en stor del nedrevet
for at give plads for kaier m. v.
Akershus slot. Arbeidet med den endelige under-
søgelse, der er sat iverk af arbeidskomiteen for slottets
gjenreisning, har været drevet 1905 — 06 og vil ikke kunne-
afsluttes før om længere tid. Ved undersøgelsen er den
omstridte beliggenhed af Fuglesangstaarnet og dettes be-
stemmelse med nogenlunde sikkerhed fastslaaet, idel
taarnet viser sig at have ligget lige op til det store
Vaagehalstaarns sydvestre hjørne, hvor det har tjent
som poritaarn for borggaarden. Samtidig er det bragt
til en vis grad af sandsynlighed, at det oprindelige borg-
anlæg ikke alene har omfattet det hidtil kjendte, nemlig^
de to nævnte taarne med en nordenfor liggende murom-
sluttet borggaard paa det høieste plateau, men desuden
en lavere Uggende ydre borggaard, hvortil adgangen har
gaaet gjennem et sterkt befæstct porttaarn (det i en
Insscn, (111) abtreten. Qberlassen —
@ rcsign, give up, yield up, cede,
renounce, relinquisli. make over;
(ft-n) dcsist. give over — (X) ceder,
lalsser; (fra) renoncer (å), se dé-
sistcr (de), abandonner.
afstaaelse — 0 Abstehen n,
Aurgeben n; Abtretung f — (i') re-
slgning osv.; resignation, renuncia-
tion, rclinqulshment. (af land) ces-
sion — 0 cession f, renonciatlon f;
abandon m.
afstamning — 0 Abstammung r
— (e) dcscent. nativity, (ords) deri-
vation — 0 originc f; (ords) déri-
vation f, étymologie f.
afstand — ø Abstnnd ni. Ent-
fernung f — (?) distancc — ø dis-
tnnce f; éloignement m.
afsted — 0 von der Stelle.
159
afétedkomme— afiitumpe
beretning fra 1580 nævnte «allermindste Jomfrutaarn»).
Mellem dette taam og Fuglesangen har der mod vest
været opført en 3 m. tyk mur, der endnu staar, og hvor-
iajennem der gaar en hvælvet gang, der har forbundet
de to taarne. Hvorledes den ydre borggaard har været
lukket mod syd og øst er endnu ikke konstateret. Det
oprindelige Akershus har da havt et omfang, som paa
tegningen angivet. Undersøgelsen er afsluttet i det nu-
værende Jomfrutaarn, der er klarlagt som det af Kristian
II opførte nye porttaam, og i Munketaamet, der har
Akers kirke— Akka
160
Akershus : Gnindplnn.
Ener tegning nf H. Sinding-Larsen.
været et 3 etager høit taarn med skydeskaar. Under-
søgelsen paagaar nu i nordfløien, hvor de oprindelige
▼induer og etpar peisanlæg er blottet.
Akers kirke i Kra., alm. kaldt Gamle A., antagelig
fra Olav Kyrres tid, er opført af kalkstenskvadre i
anglo-normannisk stil som den ene af Vingulmprks 2
fylkeskirker. Et smukt, malerisk anlæg i enkle for-
mer, opført som treskibet langkirke med kor og et side-
kapel, afsluttet med en halvrund apsis. Antages oprin-
delig overdækket med aaben tagstol, men har nu fladt
loft. Det solide 4-kantede midttaarn er gjenreist i nyere tid.
Akers mekaniske verksted, anlagt vaaren 1842
von*'flrt8, rort(-), davon-, weg
(c) away, off; (fbemad) on. forward
— ® en(-). cm-.
afitedkomme — Ct) verur-
sachen, anrichten — @ causc, oc-
casion, work, bring on, bring alrøut,
be productlve of — (?) causer. occa-
sionner, produlre.
afstemning - 0 Abstimmung r
— (e) voUng. (i parlam.) division;
(hemmelig) ballot — (?) vote m;
(hemmelig) scruUn m. sætte
under afétemning — 0 zur
Abstimmung bringen — @ put to
the vote — 0 mettrc aux voix.
afstikkende — ® absteckend
— lg) incongruous; (af farve) gla-
rinj^. gaudy ; (flg.) singular, excentrlc
— {() contrastant ; (far>e) tranchant,
voyant.
ved Foss vandfald paa østsiden af Akerselven. Grunden,
som nu optages af Christiania seildugsfabriks etablissement,
laa dengang i Aker, hvorfra verkstedets navn antagelig
skriver sig. I 1854 flyttede A. m. v. til sin nuværende
tomt i det vestlige hjørne af Piperviken og optog sam-
tidig den virksomhed, som senere har været dets hoved-
beskjæftigelse, nemlig bygning af dampskibe. Tidspunktet
var særdeles gunstig valgt, og verkstedet er i aarenes løb
vokset op til et af de største og mest anseede foretagender
i sin branche ikke bare i Norge, men i Norden. I alt
har A. m. v. til høsten 1906 bygget over 250 dampbaade,
hvoraf 70 hvalfangere. Aktiekapitalen er 600 000 kr.,
fordelt paa aktier å 500 kr.
Akerstad, navn, som i 1843 foresloges givet en ny
kjøbstad, man tænkte sig oprettet af de senere i Kristi-
ania indlemmede forstæder Grønland og Enerhaugen
med omgivelser.
Akersviken, se Aakersviken.
Akerø, herred i Romsdal amt, 153 km.* med 2 484
indb., d. e. 16.4 pr. km.' Herredet, der svarer til Akero
og Otterøen sogne under Akerø prestegjeld, ligger vest
for Molde og bestaar for største delen af øer, blandt
hvilke Otterøen og Gossen, med hovedkirken (Aukra),
er de største.
Akerøen, en af Hvaløeme, 20 km. i s. f. Fredrikstad.
Befæstet første gang omkring 1660 og yderligere forsterket
i 1675, 1744 og 1788. Demoleret 1808 og afhændet af
staten i 1880.
Akevit er en i Norge og Danmark adskillig benyttet
alkoholisk drik af ca. 35 pct.s styrke. Den indeholder
sukker og ofte lidt kanxolje og nydes i smaaglas (som dram)
til mad, [ofte ogsaa alene (<bar>) eller ved siden af øl.
Akhissar («den hvide borg»), byer i Lilleasien (tyrk.).
1. I vilajct Alden, ved jernbanen 85 km. n. ø. f. Smyrna.
12 000 indb. Marmorbrud og bomuldsvæverier. Her
tindes endnu rester af oldtidens Thyatira, i Lydien.
2. I distriktet (mutisarifatet) Ismid, ved jernbanen 40
km. s. 0. f. Ismid. 1 400 indb.
Akiba^ Ben Joseph, berømt rabbi i 2 aarh. e. Kr. ;
anerkjendte Bar Kokba (s. d.) som den 4 Mos. 24, 17
forjættede Messias, omkr. 136 flaaet levende af romerne,
fordi han havde overtraadt keiserens forbud til jøderne
mod at give offentlig undervisning.
Aki'lles, se A chili es og Achilleus.
Akita, provins (ken), 11629 km.', 775 000 indb., og
by, 30J)00 indb., i Japan, nordligste af Nippon.
Akjab el. Akyab, havneby (32 000 indb.) og distrikt
(13 202 km.', 482 000 indb.) i britisk Indien, Nedre
Burma, hovedstad i landsdelen Aracan. Udførsel af ris
C/l af Burmas hele riseksport). Norsk vicekonsulat
under konsulatet i Rangoon.
Akjenna'n el. Ak er man, by i Rusland, guvem.
Bessarabien, ved limanen, som danner Dnjestrs munding.
28 000 indb. (1897), jøder, grækere, armeniere og russere.
Fiskeri, tilberedning af kaviar, udvindingaf sjøsalt, frugtavl.
Akky se ogsaa Acc og Ake.
Akka (ældre navne Akko, Ptolemals, efter Ptolemæus
I, St. Jean d'Acre, kaldt saa af korsfarerne efter en St.
Johanneskirke sammesteds), tyrkisk Asien, kystby og
meget god havn i Syrien, vilajet Beirut, paa den lave
sandstrand ved det nordlige hjørne af Akkabugten, som
afétikker — ® Abstecher m,
Ausflug m — @ detour, turn; (i
talen) digrcssion — (f) (petite) ex-
curslon f, pointe f; digression f.
aféti ve — ® (ab)steifen — @ stay ;
(va^ el. 1.) ahore up; (med mur-
verk) buttress — (f) étani^nner,
étayer; arc-boutcr; (flg.) raidir.
afitivning — ø Absteifung f.
Steifen n — (§)*taylng osv. — (f)
^tanconnement m, étayement m.
alvtryge (en lyrsUk) — fT) ab-
streichen, abrelben — (g) strTke —
(D fh>tter, craqaer.
afétudse, w studae.
afstumpe — (j) abstutzen. mh-
kQrxen, abachneiden — te) curtail.
dock. truncate; (flg.) blunt^dull — fl
écourter. tronquer; (slave)émousaer.
161
Akka— Akkommodationsevne
162
i syd begrænses af bjerget Karmels fremspring. 10 000
indb., hvoraf tredjeparten kristne og jøder, resten mu-
hammedanere. Bomuldsmarked. Byeme ved Akkabugten
er udgangspunkter for en tverbane, som fører søndenom
Genesarets sjø til Derat ved Damaskus-banen (proj.
Damaskus — Mekka). Det ældgamle Å. har altid været en
vigtig faestning. Det var i korsfarernes magt 1104 — 1291.
Berømt er Bonapartes mislykkede beleiring af byen 1799.
Akka, et af dvergfolkene i .hjertet af Afrika, i M^ng-
battulandet, mellem Uélle-Makuas øvre løb og Albert-
sjeen, opdagedes af Schweinfurth 1870. De kaldes af
sine naboer tikkitikki. De ligner i flere henseender Syd-
afrikas buskmænd. Høidennaar ikke over 1.45 m. De
har brun hudfar\'e, paafaldende rig haarbedækning. De
lever i venskab med sine naboer, er flinke jægere, ypper-
lige bueskyttere.
Akker, se Blæksprut.
Akkerf jord (AkkarQord) (akker, d. e. blæksprut), navn
paa en liden fjord paa Hjelmsø saavelsom paa en liden
Qord paa Sørøen og paa Kvalø, samtlige ved Finmarkens
nordlige og nordvestlige kyst.
Akkllmatlsatloil betegner levende væseners, saavel
planters som dyrs, gradvise tilvænning til de mere eller
mindre forandrede livsvilkaar, særlig med hensyn til
de klimatiske forhold, ved overflytning fra et levested
til et andet. Man maa skjelne mellem den forholdsvis
hurtig foregaaende a. af det enkelte individ og en
gjennem flere slegtled fortsat, langsomt og gradvis
gaacnde, men til gjengjæld mere dybt gribende a. af en
hel slegt eller race. Ved denne s legt sa. kan der
lidt efler lidt udvikles egenskaber, som afviger endog
temmelig meget fra den oprindelige type, og det maa
antages, at den i aarhundredernes og aartusendernes løb
ved siden af andre faktorer har spillet en meget væsentlig
rolle under udviklingen af plante- og dyreverdenens
mangfoldige former og ligeledes under diff^erentieringen
af de forskjellige menneskeracer.
I planteverdenen gjælder erfaringerne med hen-
syn til a. væsentlig overflytning fra sydligere lande til
nordligere. Af væsentlig betydning ved en saadan om-
plantning er forskjellen i luftens middeltemperatur og
fugtighed samt jordbunden paa det gamle og det nye
voksested. For planter, som til udviklingen af blomst
og frø kræver Iropelandenes lange og varme sommer,
Mger man ved drivhuse, espaliering o. s. v. at gjøre
livsbetingelserne paa det nye voksested saa Hg hjemlan-
dets som muligt, og det kan paa denne maade, gjennem
flere generationer, lykkes at fremelske varieteter, som
modner sin frugt i løbet af de nordlige landes korte
sommer. Denne kunstige a. skylder vi en rækkc af
de prydplanter, nyttevekster og frugttrær, som findes i
vore haver og parkanlæg. For vore almindelig dyrkede
korn- og grapsarter er den naturlige a. af stor betyd-
ning. Det «stedegne», indenlandske frø og saakorn giver
hos os frodigere vekst og rigeligere af kastning end uden-
landsk.
Dyreverdenens a. kjendes kun som slegtsa. De
almindelige h u s d 3' r har fulgt mennesket omtrent under
alle himmelstrøg og i alle høider over havet og har
under sin spredning over jorden udviklet en mængde
forskjellige racer, til hvis diflerentiering blandt andre
afst»nge— afMBttfr
faktorer visselig har medvirket tillempningen til de for-
skjellige klimatiske og andre stedlige forhold. Efterhvert
som menneskene har lært at kjende disse forskjellige
lokale husdyrracers egenskaber og er blevet klar over,
hvilke særlige egenskaber man paa de forskjellige steder
ønskede hos sine husdyr (melkekjør, kjødrigt slagtekvæg,
rideheste, arbeidsheste o. s. v.), forsøgte man at indføre
og akklimatisere fremmede husdyr. Det viste sig imid-
lertid, at dette ikke altid uden videre førte til det ønskede
resultat, idet den til fremmede forhold overførte dyre-
race i mange tilfælde vantrivedes og lidt efter lidt,
gjennem nogle generationer, tabte sine gode særcgenskaber
(degenererede). Man forsøgte da ved indførelse af gode
avlsdyr og krydsning af disse med den «stedegne», d. e.
den i landet l\jemmehørende og derfor stabile race, at
tilføre denne stedegne race de ønskede gode egenskaber.
Den paa denne maade opstaaede rationelle husdyravl har
i de forskjellige lande frembragt flere af de bedste
eksisterende husdyrracer.
Om menneskets akklimatisationsevne ved man i vir-
keligheden meget lidet. De tidligere tiders folkevandringer
er for lidet kjendt til at kunne give paalidelige oplys-
ninger med hensyn til det foreliggende spørsmaal. I
den nyere tid giver europæernes kolonisationsforsøg og
europæiske militærstationers oprettelse i troperne et.
materiale, som bedre egner sig til bedømmelse af
menneskets a. Det synes, som om menneskene lettere
taaler overflytning fra et varmt til et koldere klima end
omvendt, rimeligvis fordi det er lettere at flnde beskyttelse
mod for sterk kulde end mod for sterk varme. Syge-
ligheden og dødeligheden blandt europæerne i tropiske
lande er meget stor og under forøvrigt lige vilkaar større
end blandt den indfødte befolkning; men man kan dog
ikke fra den høle mortalitetsprocent uden videre drage
slutninger med hensyn til europæernes evne til at
akklimatisere sig for disse egne. Det viser sig nemlig,
at S3'gelighed og dødelighed er blevet reduceret i ganske
overordentlig grad, efterhvert som europæerne lærte at
verge sig mod visse i disse egne grasserende epidemiske
sygdomme (malaria o. s. v.), for hvilke de indfødte til-
dels synes at have erhvervet en vis grad af immunitet,
og som jo ikke kan siges at høre med til de klimatiske
eller de med opholdet i disse egne nødvendig forbundne
stedlige forhold i egentlig forstand. Disse forhold gjør
det for tiden vanskeligt at bedømme betydningen og
rækkevidden af menneskets a.
Akkommodatidll er tillempning efter forhaandenvæ-
rende forhold eller omgivende personer. 1. Ved den dog-
matiske a. forstaaes, at Kristus og apostlerne har lempet
sin forkyndelse efter samtidens mangelfulde forstaaelse.
Derfor behøver man ikke at bøie sig for evangeliet i
dets helhed. Dette blev navnlig hævdet af rational ismen.
2. Ved a. forstaaes ogsaa øiets evne til efter behov at
indstilles for Ijernere el. nærmere gjenstande. Denne
evne skyldes en muskel, som omgiver kanten af øiets
«linse», og ved hvis slappelse, henholdsvis sammen-
trækning, linsens konveksitet aftager (syn paa Qernere),
henholdsvis tiltager (syn paa nærmere hold).
Akkommodatidnsevne, hos dyr og planter evnen til
saavel i bygning som i levevis at tilpasse sig efter for-
andrede livsforhold. Det er herpaa, at læren om arternes
afstænse, w sUenge.
afstøbmng (konkret) — 0 Ab-
goas m — © east — ® jet m; (I
gips) plåtre m.
afitøve — J) abRtAuben — (e)
durt - (f) «pouineter.
afsverge — ® obschwdren —
■« abjare. forswear, renoonoe —
(£ abjurer.
afivergclse — ® Abwbwfirung
f ~ (e) abjuratlon, renunciation —
(?j abjuration f.
afévide — ® absengen. vcr-
■engen -- @ singe off, scorch,
pnrch : (om korn) blight. blasl —
{ij flamber, brdler; (om solen) ogs.
broulr.
afévidning — ® Absengung f.
Versengung f — (e) singeing osv. —
(?) fliunbage m; broulssure f.
afsøtfiifiK — 0 (af ben o. 1.)
Absetzen n; isalg) Absatz m; (nf
bundrald) Ausscheiden n — (e) sale ;
amputation : sediment, deposit —
(?) (salg) dc>bit m. vente f. placc-
ment m ; (bundfald) dép6t m ; (med.)
amputation f. flnde, faa afsæt-
ning — (t^ Absatz linden — (e)
seil (rcadily), be in favour — (f)
étre de bon débit, de (bonne) vente
se vendre, se placer (bien).
af sætte — (t) abseUen; ver-
kauren; entsetzen: (bundfald) ogs.
ausscheiden — (e) (fra embede) re-
move, dismiss, discard, discharge ;
(konge) depose, dethrone; (sielge)
dispose of, seii, pul off; (merke
o. 1.) leave ; (kirurgisk) amputate,
cut off; (kemisk) deposit — '4) (af-
6 — Illustreret norsk konversatlonsleksikon. I.
afeøttelig-aftakle
1 63 Akkommodatidnsobllgatloii— Akkumalltor 1 64
afstamning bygger, ligesom ogsaa al plante- og husdyravl
beror paa tilstedeværelsen af denne evne.
Akkotntnodatidnsobllgation, a.-veksel, en obliga-
tion eller veksel, der udstedes eller overdrages til en
straamand, som i formen optræder ved den virkelige
anbringelse eller omsætning.
Akkompa^ement [akdpai\9må'] (fr.), ledsagelse, er
den harmoniske understøttelse, som ydes en eller flere
instrumentale eller vokale hovedstemmer af andre instru-
menter eller stemmer, f. eks. sang med a-r af piano (el.
violin m. v.), kor med a. af orkester, solosang med a.
af kor. I vor tid tillægges et saadant a. langt større
musikalsk betydning end før. Akkompagnere,
Akkompagnatør, -trice.
Akko'rd (i retssproget), aftale mellem en skyldner og
hans fordringshavere, hvorefter disse kun kan kræve en
i proccnter udtrykt brøkdel af sine fordringer. Under
a. indbefattes ogsaa udsættelse med betaling af forfaldne
fordringer (moratorium). Underhaands-a., a., der
istandbringcs privat, og som kun er bindende for de
fordringshavere, der har indgaaet paa den. Tvangs-a.,
aftale om a. mellem en skyldner og et flertal af hans
ikke fortrinsberettigede fordringshavere. Eftersom a.
gaar ud paa betaling af mindst 50 pct. eller mindre,
maa dette flertal være henholdsvis */« eller */4 af samt-
lige stemmeberettigede fordringshavere, hvis tilgodeha-
vende udgjør lignende brøker af den samlede gjæld.
Tvangs-a. binder ogsaa de fordringshavere, der ikke har
samtykket i den. Tvangs-a. kan dels ske under konkurs
(konkl. §§ 60—80), dels under akkordforhandling
(1. 6 mai 1899). Denne sidste aabnes efter skyldnerens
begjæring af skifteretten, der beskikker a.-styre (en
a.- k o m m i s s æ r og 2 medlemmer) eller blot en a.-kom-
missær. A.-styret eller a.-kommissæren fører tilsyn
med boets forvaltning og foranstalter og leder afstem-
ningen over skyldnerens a.-forslag. Efter afstemningen
gjøres indberetning til skifteretten, som afgjør, om a.
skal stadfæstes eller ei. Under a.-forhandling kan sær-
forfølgning ikke gjøres gjældende mod skyldneren, og
hans bo kan ikke af fordringshaverne begjæres under
konkurs. I visse tilfælde bortfalder gyldigheden eller
virkningerne af en stadfæstet akkord (konkl. §§ 78 og
79 og 1. Vt. 1899 § 30, sidste led).
Akkor^dy en harmonisk samklang af tre eller flere
toner af forskjellig høide. Grundtonen, dennes terts og
den sidstes terts (kvinten) giver en treklang. Endnu en
terts giver som flrklang septimakkorden og endnu en
terts som femklang noneakkorden. Alle andre akkorder
kan udledcs af disse akkorder, men nøiagtigt kjendskab
til akkordloven kan kun faaes af fagskrifter. En a.
betegner undertiden ogsaa tre eller fire instrumenter af
samme familie med forskjelligt omfang, f. eks. fløiter
eller horn i forskjellige toneleier.
Akkordarbeide, se Arbeidsløn.
Akkra (Åkra, Acera), Afrika, hovedstad (guvernørens
residens) og kystby' i den britiske koloni Guldkystcn i
Øvreguinea. 15 000 indb. Udførsel af guldstøv, gummi,
palmolje, elfenben.
Akkreditere, l. i handelssproget at bemyndige en
person til paa én gang eller efterhaanden at hæve et
beløb hos en tredjemand (se Kreditiv), 2. i folkeretten
at befuldmægtige en person som diplomatisk udsending
ved et fremmed hof ; akkreditiv (lettre de créance), det
legitimationsdokument, hvormed en saadan udsending
udstyres.
Akkrutn, Nederlandene, skibsby midt i Friesland, ved
Nieuwe-vaart, ø. f. Sneeker Meer.
Akkumulator, elektr. el. sekundært element, er
et galvanisk element, som er reversibelt, d. v. s. naar ele-
mentets bestanddele er forandret ved, at elementet har
mod tåget elektr. strøm, kan det bringes tilbage til den op-
rindelige tilstand ved, at den elektr. strøm tåges ud gjennem
elementet i modsat retning af den strøm, elementet selv
modtog. Saaledes kan elektr. energi opsamles i a. i form af
kemisk energi for senere at u^tages igjen som elektr. energi.
Af de mange foreslaaede a. anvendes hidtil næsten udeluk-
kende blyakkumulatoren. Den bestaar af en blyplade
overdraget med blysuperoksyd (pos. pol) og en metallisk
blyplade (neg. pol) i fortyndet svovlsyre som elektrol^t.
Den elektr. strøm spalter ved udladningen svovlsyren, og
den aktive masse i polpladerne omdannes efterhvert til
blysulfat. Naar denne omdannelse har naaet et vist sta-
dium, synker elementets spænding (elektromotoriske kraft)
raskt, det er udladet. Ved l\jælp af en strømfrembringer
(generator) kan man nu lade a. paany, ved at sende en
elektr. strøm gjennem den. Denne strøm polariserer pla-
derne paany, idet blysulfatet ved de to plader omdannes
henholdsvis til blysuperoksyd og bly, medens der gaar
svovlsyre over i vædsken, hvis egenvegt derfor stiger, efter-
som ladningen skrider frem. Blyakkumulatoren er op-
fundet af Plante i 1859. For at forøge den kemisk
virksomme masse i pladerne og dermed a.s kapacitet
ladede og udladede han a. gjentagne gange, hvor\'ed det
massive bly forvandledes til en svampagtig masse. I 1881
fandt Faure paa at støbe pladerne som gitter og fylde
aabningeme med en deig af blyoksyd og svovlsyre; en
eneste opladning er da tilstrækkelig til at forvandle
denne deig til aktiv masse. De første a. var lidet hold-
bare, først omkring 1880 fandt man brugbare modeller.
Syren har en egenvegt 1.17 — 1.23 (23 — 31 pct. svovlsyre).
Under ladningen stiger den elektr. spænding til ca. 2.7 Volt.
Overlades a. saa til sig selv, synker spændingen til 2.1
V., og under udladningen først langsomt til 1.9 V., der-
paa hurtig. Naar den er sunket til 1.85 V., bør a. lades
paany, hvis den ikke skal tåge skade. Lade- og udlade-
strøm maa ikke være over 1 å 2 ampere pr. kg. elektrode-
vegt. Ved en a.s kapacitet forstaaes produktet af den mak-
simale udladestrøm og det antal timer, denne strø kan
udtages. Kapaciteten maales i ampéretimer og betegner
direkte den elektricitetsmængde, som a. afgiver. Danner
man produktet af a.s spænding, strømstyrke og udlade-
tid, faaes det elektriske arbeide, som maales i Watt-timer.
A.s efl'ekt eller arbeidet pr. sekund er produktet af
spænding og strømst3'rke og maales i Watt. Den effek-
tive kapacitet er omkring 9 ampéretimer pr. kg., den
specifike energi omkring 17 Watt-timer pr. kg., effek-
ten henimod 3 Watt pr. kg., nyttevirkningen 80—90
pct. De pos. plader regnes at holde ud i 3 aar,
de negative i 10 aar. Disse tal er gjennemsnitstal og
varierer meget for a. af forskjellige typer. Der har
været gjort mange forsog paa at konstruere en a., som
er lettere i forhold til kapaciteten. Mest lovende synes
Bkedigc) destltucr, déposcr; (fVrstc)
clétrdnrr; (furlgc) placer. vendir;
(bundfcclde) dé|)oaer; (med.) am-
puter.
afsøttelig, 90 salgbnr. - (Fra
embede) — '^1 iibselzbar — '^ rcmov-
able — ;fi amovible.
afsættelse — (i) Kntsetzung,
Absetzung f — '^; rcmoval, depriva-
tlon of ofllce ; drpmition, dcthrone-
ment: (foreløbig) suspcriAion: sei-
ling osv.; amputation — i?) destitu-
tlon r, déposltion f; d('tr6nement m.
aft Ol agtor<llgi.
aftage (formindskos^ — 0 nb-
nohmcn — (oj lall off, decay, de-
creaite, deoline: (om sygdom, vind)
abalo — (tj diminiier. décrolti-e;
étre sur son dé<:Iin, baisser; 8'ar-
faiblir. ved aftagende maane
— (t) belm abnehmenden Mond —
^ wlien the moon is in her wane
— r, an déclin de la lune.
aftagen - t) Abnehmen n.
Abnahmo f — falling off osv.; de-
dine — ifj diminution f, décrolssc^
mont m; affailjllssement m: (flg.)
décadence f; (maanens) d^Mln m,
doeours m.
aftagende: maanen er i af-
tagende — (t) der Mood nimmt
ab — (e) the moon is ln wnne -
;fi 1a lune est sur son déclin.
attakke — (i; ubdnnken. \-er-
abschieden, entlasaen — t^e) di»-
charge, dismiss; (regiment o. l.>
disbund — ^f' licencier, cong^-
dler.
aftakle — fj} abtaiieln - '1-^
unrig; (mast) strip — vjT degr6cr.
165
Akkatnalåtorbatteri— Akline
166
følgende kombinatioo at være: negativ elektrode af me-
tallisk jern og jernoksydul, positiv af nikkeloksyd og som
elektrolyt kalilud. Denne anvendes i a., som nylig Edi-
son og svensken Jungner uafhængig af hinanden har
konstrueret. Kapaciteten skal være 26 Watt-timer eller
mere pr. kg. I Jungners a. synker spændingen under
udladningen i 3 trin fra 1.3 til 1.15 til 1.05 til 0.9 Volt.
Akkamulåtorbatteii er en række serieforbundne
akkumulatorer. A. anvendes i stor raaalestok ved elek-
tricitetsverker for ligestrøm, idet akkumulatorens egen-
skab at kunne opmagasinere elektricitet, til den skal
bruges, her kommer til stor nytte. Saaledes vil man
paa et elektricitetsverk paa den tid af dagen, da
forbruget er mindst, benytte den disponible kraft til at
oplade a. og atter nyttiggjøre denne, naar forbruget har
naaet sit maksimum. Herved opnaaes ikke blot den fordel,
at man kan nøie sig med mindre maskinkraft, men
man kan ogsaa lade batteriet alene overtage natforbruget
i visse tilfælde, og i den tid lade alle maskiner staa
stille; desuden bliver den i verket beroende maskinkraft
bedre udnyttet, idet maskinerne under opladningen af
a., altsaa ved mindste forbrug, bliver sterkere belastet
og saaledes arbeider med en bedre økonomi.
Akkumulatorbatteri.
For at regulere a.s drift anvendes en saakaldt element-
veksler, ved hvis hjælp endel af de saakaldte reguler-
elementer eller regulerceller enkeltvis kan ind- og ud-
skydes af strømkredsen. I almindelighed anvendes en
dobbeltelementveksler, der besidder to af hinanden
uaf hængige kontaktarme, udladearmen for regulering
a f udladningen og ladearmen for regulering af oplad-
ningen. Da regulerelementeme selvfølgelig ikke udlades
saa sterkt som det øvrige batteri, bør de ogsaa lades
tilsvarende mindre, hvilket kan ske, naar dobbeltelement-
veksler anvendes. Undertiden sløifes dog ladearmen, og
man har da en enkeltelement veksle r.
Under a.s udladning, altsaa i den tid, da det deltager
i det almindelige forbrug, kan man ved regulering paa
elementveksleren lade det tåge mere eller mindre del i be-
lastningen ; er der netop indskudt saa mange regulerceller,
at a.s spænding er nøiagtig saa stor som maskinernes,
aftakling— aftrødelsesmm
vil det forholde sig aldeles passivt, hverken afgive eller
modtage strøm; gjøres dets spænding større end maski-
nernes, vil det der\'ed blive tvunget til at afgive strøm
og deltage i belastningen, i desto høiere grad, jo flere
regulerceller der indskydes. Under opladningen maa
den ladende maskines spænding efterhaanden forøges
med ca. 50 pct. over den normale; denne forhøielse kan
enten ske ved maskinen selv eller ved at anvende en
spændingsforhøier.
Ved sporveisdrift anvendes a. paa en nogct anden maade.
Det kahles her et pufferbatteri og er uden anven-
delse af elementvekslere direkte parallelforbundet med
maskinerne. Virkningen af et pufferbatteri er følgende:
ved en sterk belastning vil maskinernes spænding falde
og blive lavere end batteriets, hvorved dette tvinges til
at afgive strøm og saaledes aflaster maskinerne; ved en
Ilden belastning vil derimod maskinernes spænding blive
større end batteriets, hvorved dette lades og maskinerne
belastes sterkere. Da nu kraftforbruget ved elektrisk
sporveisdrift er overordentlig variabelt og underkastet
meget store og pludselige ændringer, vil batteriet have
en sterkt dæmpende virkning paa maskhiemes belastnings-
variationer, saa at deres gang bliver roligere og driften
mere økonomisk. Ved den elektriske sporvei Zurich —
Hirschlanden sank kulforbruget pr. hestekrafttime efter
opstillingen af et pufferbatteri fra 2.5 til 1.5 kg.;. strøm-
men i dynamomaskinerne, som før varierede mellem 20
og 210 amp., varierer nu kun 30 amp. i hver retning.
[Se: Heim, «Die Einrichtung electr. Beleuchtungsanlagen» ;
Miller, «Die Versorgung der Stådte mit Electricitåt».]
Akkurat (lat.), nøiagtig, punktlig; akkurat e' ss e,
nøiagtighed.
Akku'8ativ, kasus for handlingens nærmeste gjen-
stand (navnet urigtig oversåt fra græ.), se Nomen.
Akkvlescere (lat.), slaa sig til ro med, indvilge.
Akkvirere (lat.), anskaffe, erhverve, faa eiendoms-
ret over.
Akkvisltidn, erhvervelse, fordel, vinding.
Akla^Stisk (græ. klaein^ bryde), ikke brydende lys-
straalerne.
Aklestad, Paul Andreas Jet mundsen (1837— ),
n. politiker, født i HjørundQord i Romsdals amt. Efter
at have indehavt en række tillidshverv i sin hjembygd
valgtes A. 1889 til tingmand for Romsdalen, som han
siden har repræsenteret paa samtlige storting. Ind valgtes
allerede første aar som medlem af gage- og pensions-
komiteen og blev paa næste storting (1892) komiteens
sekretær. Denne stilling, undertiden kombineret med
ordførerstill ingen, indehavde han til 1903, da han ved
sidste stortings sammentræden blev gage- og pensious-
komiteens formand. Som motto over hans virksomhed
i denne komite kan sættes følgende citat af hans
«jomfrutale» i stortinget 9 mars 1889: «Der er et ord; som
heder sparsommelighed». Dette program har A. senere
konsekvent forfægtet uden persons anseelse paa en
maade, som har gjort ham til sparepolitikens mest
originale og typiske repræsentant siden Jaabæks dage.
AklJne (af græsk a, negtelsespartikel, og klineWy helde),
den linje, som kan trækkes mellem de steder paa jord-
overfladen. hvor den frit ophængte magnetnaal ikke viser
nogen inklination, men indtager en vandret stilling
aftakling — (t)_AbtakeIung f —
<^ unrig^ng osv. — (f) dégréement m.
af%ale — ® Abrode f. Verab-
reduRg r — @ agrecment, appolnt-
cnent — (f) convention f.
aftale vb. — <D (ver)abreden,
ahmachen — le) agree upon, appoint,
concrrt, arrange — (?) convcnir (de).
aften — (T, Abcnd m — (?) eve-
ning. night: fTorud for en fest el.
I.) e^-e; (anensmaaltid) supper —
(?) soir m. soirée f; (aftenen før)
la vel Ile.
aftenrøde — (Tj AbcndrAte f.
Abendrot n — ie red ; evenlng-red
— (f) rouge (in) du soir,
aftensmad — ti Abendessen n,
Abendbrot n, Nachtessen n — (e)
evening meal, supper — (f) souper m.
after ® bagived).
After (i) m, bagdel, rumpe. 1
sammensaMning om noget danrligt,
falskt.
after vc^ eftert-): om. nngnn-
ende ; eflerat : senere ; ngler-. after
all e: naar alt kommer til nit.
afternoon e) ertermiddag.
afterwards le sidenefler. bng-
efter, senere.
aftryk — T Abdruck m — (c'
impression. print, copy; repnnt —
(f) copie f; épivuve f; (pra^g) em-
proinle f.
aftræde, se afstaa og nfgaa.
aftrædelsesrum — tj Ab-
steigezlmmer n -- x" place ofcall.
occasionnl oflice. nnun in town :
I paa ofTenll. steder' iavulory, clotet.
water-closet ^^V, C.) — f pied-a-
Icn-e m. cnbinet m.
167
aftrække— afvende
Inkl. = 0, nulisoklinen, jordens magnetiske ækvator, nu
omtr. 10° n. br.
Akmed shah, se Achmed shah.
Ak-Metshet, se Simferopol.
AkmFt, et natronholdigt pyroksenmineral, der pleier
at fremkomme i spidst uddragne krystaller. Mineralet
er grønagtig sort med glasagtig glans og er let smelteligt.
Det tindes flere steder i Norge, saaledes ved Brevik og
i Eker. (Se Pyroksen.)
Akmolinsk, russisk Centralasien, største provins i
gen.guvernementet Steppen (Kirgisersteppen), omkring
Ischims øvre løb, 566 575 km.' (uden indsjøer), 683 000
indb., 1.2 pr. km.* Den transsibiriske jernbane følger
provinsens nordgrænse. Af befolkningen er ^/s nomadi-
serende kirgisere, resten jorddyrkende russere. Mineral-
rigdom. Hovedstad Omsk. — A., provinsens tredje by
efter størrelsen, 9 500 indb., ved Ischim, knudepunkt
for karavanerne mellem Sibirien, Tasjkent og Buchara.
Akdi^metoi (græ.), de søvnløse, streng munkeorden
fra 5 aarh. Inddelt i 3 el. 6 partier, som afløste hver-
andre, holdt de uafbrudt gudstjeneste dag og nat. For-
svandt i 6 aarh.
Akolhua, nahuatl-stamme, der i 12 aarh. indvandrede
til Anahuak, Mexico, og der grundede et rige med byen
Tezcuco som hovedstad; bekjendt som aztekernes for-
bundsfæller.
Akolu^t (græ.), følgesvend; i den rom. kirke prestens
medhjælper ved gudstjenesten.
Akoriy ophævelse af følelsen af at være mæt, et sy-
geligt symptom ved visse sindssygdomme.
Akosmi^sme^ se Panteisme.
Åkra' gas, se Agrigentum.
Akratote^rmer (græ.), indifferente, lægende kilder,
som uden at indeholde særegne faste bestanddele virker
lægende hovedsagelig ved sin høie temperatur.
Akrell, Karl Frederik (1779—1868), sv. officer,
deltog som overadjutant ved Karl Johans hær i krigen
1813, hvor han saaredes haardt ved stormen paa Leipzig
19 okt. Ophøiedes 1819 i adelsstanden. 1831—56 var
han chef for det topografiske korps og blev 1854general-
løitnant. Samme aar chef for telegrafvæsenet indtil 1862.
Har graveret mange land- og sjøkarter.
Akridin, kem. forbindelse af kulstof, vandstof og
kvælstof (CjgHyN), er et med antracen beslegtet, men
i modsætning til dette kvælstofholdigt stof, der findes i
raat antracen og faaes heraf, men ogsaa kan fremstilles
kunstig. Far\'eløse, letflygtige krystalblade af irriterende
lugt (lat. acer, skarp). Akridinfarvestoffe (chrys-
anilin, phosphin, benzo fl avin, akridingult,
akridinorange, rheomin o. a.) afledes kemisk af
akridin, men fremstilles altid af andre stoffe og benyttes
som gule far\'estoflfe, navnlig for læder.
Akli^sios nævnes i de græ. sagn som konge i Argos;
et orakel sagde ham, at hans dattersøn skulde dræbe
ham; han indesluttede derfor sin datter Danae (s. d.) i
et fængsel, men hun fødte med Zeus sønnen Perseus, der
senere dræbte A. ved et uheld under diskoskastning.
Akroamåtisk (græ, akroaomai, er tilhører), overens-
stemmende med fornuften, d. e. esaterisk; a. lære-
metode, en 1., hvor undervisningen gives ved foredrag,
modsat den kateketiske metode. I udvidet betydning:
Akmed shah— Akro^polis
168
undervisningen forbeholdt et lidet antal indviede; a.
bevis, fornuftbevis.
Akrobat (græ. bainein, gaa), en der gaar paa tærne,
som bestiger høider, linedanser, gymnastisk kunstner.
Akrodont kaldes en øgle, hvis tænder kun er fast-
vokset til selve kjæveranden og ikke skiftes (modsat
pleurodont, s. d.). Har systematisk betydning, eksempel
se Agamidæ og Leguaner.
Akrograf 1 (græ.), høiætsning, s. d.
AkroTt, en farveløs manganholdig varietet af mine-
ralet turmalin.
Akrokorlnth, borgen i Korinth, s. d.
AkroleTlli^ kem. forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (CgH^O); i vædske, kp. 52.5**, ydferst irriterende
lugt (acer, d. e. skarp). Opstaar ved ophedning af glyce-
rin og glycerin forbindelser, derfor naar vægen i et ud-
blæst talglys gløder. A. er aldehydet af en eiendomme-
lig syre, akrylsyre.
Akroli't («med de yderste dele af sten») kaldte græ-
kerue en gudestatue, hvis krop var af træ (beklædt),
medens hovedet, hænder og fødder var af sten (marmor);
anvendtes væsentlig kun i den ældre periode af den
græskekunst, dog endnu enkeltvis i 4 aarh. f. Kr.
Akroma (a k r o m a s I) (græ. kroma, farve), farveløshed,
pigmentmangel, der viser sig som melkehvide flekker
paa huden.
Akromatisk (farvefri), akromatise're (gjøre fsLwe-
fri), akromasl (frihed for farver) (græ.) er betegnelser,
som bruges om linsekombinationer, der giver billeder
uden kromatisk afvigelse (se d.), eller om prismer, som
afbøier straaler af forskjellig farve lige meget. Man kan
akromatisere for to farver (f. eks. blaat og rødt ved
kikkertobjektiver) ved at kombinere en samlelinse af
crownglas med en svagere spredelinse af flintglas (Dol-
lond 1772). Med de ældre glas kunde man kun akro-
matisere for to farver. De andre farver gav et saakaldt
sekundært spektrum. Med de nye glas fra Schott i Jena,
som for mellemstraalerne forbinder en mindre af bøining
med større dispersion og omvendt, kan man akromati-
sere praktisk talt for alle far\'er (nyakromater); sam-
tidig kan ved nyakromaterne billedfladen gjøres plan,
medens den ved gammelakromaterne bliver hvælvet
Akromatopsi, se Farveblindhed.
Akromegali er en kjæmpevekst af hænder, fødder
og ansigt, der pleier at begynde inden det 30te aar. I
de fleste tilfælde findes samtidig en svulst, der trykker
paa hjernen.
Akromonogra'm (græ.), et digt, hvori hvert vers bc-
gynder med det foregaaendes endebogstav.
Akromydde kaldes de spurvefugle, hvis stemme-
muskler er fæstet til enderne af luftrørsgrenenes halv-
ringe og ikke, som hos de mesomyode, til sideme.
Forholdet har betydning for spurvefuglenes systematik;
den langt overveiende del (ca. */b af arterne) er a.
Akron [ékr^nj^ Amerikas Forenede stater, by i staten
Ohio, 50 km. s. f. Cleveland ved Eriesjøen. 43 000 indb.
Kaualknudepunkt. Hvedehandel.
Akro^polls (egentl. «den øvre by»), navnet paa borgen
i de gr<Tske byer i oldtiden; disse var i regelen anlagt
omkring en klippe, der kunde danne et tilflugtssted for
beboerne i tilfælde af angreb; i den mykeniske tid be-
aftrække (et gevær) — (t) los-
drflcken, abziehcn — (e) pull Uhe
trigger) — (/} decharger.
aftrækker (pao gevær) — ®
Drflcker m, Abzug m — (e) trigger
— (r) détente f,
aftræklling (af gevær) — (t)
Abziehen n, Abzug tn — ^ pulling
osv. — (f) decharge f.
aftvinge — (t) abzwingcn, ab-
nCtigen. abdrlngen — @ exact, ex-
tort, wring — ff) extorquer, arra-
cher ; (beundring) lniix>scr.
aftørre — (l) abtrociinen, ab-
wischen — (e) wipe up el. off el.
away — 'f) easuyer; (med svamp)
éponger.
afVant — (t) entwAhnl. abge-
wOhnt — (v) disused (to), out of
the habit — ^f) désaccoutumé.
afvei — 0 Abweg m — @ wrong
way — (f) faux chemin m. fere
pak afveie — 0 auf einen Ab-
weg Ti) h ren — (e) mislead, misguide
— (?) détoumer (du bon chemin),
^nrer. komme paa afveie —
(t) auf einen Abweg geraten — (e)
go astray, go WTong. get off the
right path -- Øs'égarer, sefourvoyer.
afveksle, se veksle.
afveksiing — 0 Abwechselung
f, Abwechsel m — (£) alteraaUon;
change, varlaUon, variety — ;r)
changement m. variaUon f; (manK-
foldighed) varieté f. til en af-
veksiing — 0 Kur Abwechaelunit.
der Abwechwlung wegen — @ for (aa)
a change, by way of change — (f)
pour faire divcrsion.
afvende — 0 abwenden — (^
169
Akro^stikon— Aksel
170
afvente— afvinde interesse
Theseustemplet.
Akropolis og en del af Athen.
K'
boedes A. gjerne af kongen; i den historiske tid fand-
tes paa A. gjerne kun templer, saaledes f. eks. i Athen.
A. uden tilføielse betegner mest borgen i Athen (s. d.).
Akro'8tikon (græ.), vers, hvis begyndelses- el. ende-
bogstaver danner et ord éi. en sætning.
Akroterion, en bekroning, der ved de
greeske og romerske bygverk anbragtes
paa gavlens spids eller dens begyndelse.
Uddannedes ofte som en dyre- eller men-
neskeskikkelse, fr^^' Tj^i^y
Akrylaldehyd, se A k r o 1 e I n. t^j i( ( é)j
Aks, blomsterstand med lang hoved- ^^^^ .., -<i,
akse, siddende blomster og midtpunkt- 1^^^~' ^^-^^
søgende udvikling. ' = '
Aksa^jskaja Stanltsa (Akssaisk), by i Akroterion.
Rusland ved Don i det Donske distrikt,
20 km. ovenfor Rostow, ved AkssaTs' udløb. 6 000 indb.
Aksakov [-åkafj. l. Ivan Sergpjévitj (1823—
86X søn af S. T. A., panslavistisk russ. forfatter og jour-
nalist udgav bladene «Denj» (Dagen), «Moskva» o. a.
samt ugeskriftet «Rusj» (Rusland); hovedleder for det pan-
slavist. parti. — 2. Konstantin Sergéjevitj (1817
— 60), søn af S. T. A., hørte til de panslavist. ledere,
forfattede lystspil og historiske verker i panslavist. aand.
— 3. Sergéj Timof jevitj (1791—1859) gik embeds-
velen til 1839, men begyndte saa, paavirket af Gogolj,
en naturalistisk digtning, med ypperlige skildringer af
naturen og det rolige liv paa herregaardene. Mest kjendt
er hans «Familiekrønike og erindringer», delvis oversåt
paa dansk.
Akse. 1. I geometrien. En linje, hvorom en figur
el. et legemes dele er symmetrisk beliggende. 2. I me-
kaniken. Naar et legeme dreier sig (roterer), forstaar
man ved omdreiningsaksen en linje g jennem de
punkter af legemet, hvis plads ikke forandrer sig ved
omdreiningen. 3. I optiken. En linses akse er en ret
linje, som forbinder de brydende fladers krumningscen-
trer. En optisk akse i en krystal er en retning, langs
hvilken der ikke finder dobbcltbrydning af lyset sted.
De dobbel tbrydende krystaller har enten en eller to
optiske akser. 4. I botaniken. Enhver plantedel, som
bærer sideorganer. fremtræder som disses akse. Saa-
ledes er f. eks. stængelen akse i forhold til bladene,
blomsterbunden for blomstens bladkredse (bæger, krone,
støvblade og frugtblade). 5. I zoologien. Gjennem et
dyrs legeme kan svarende til rummets 3 retninger læg-
ges 3 paa hinanden lodrette retningslinjer el. saakaldte
akser, og efter disses forhold til legemets dele kan
man til en vis grad karakterisere vedkomende dyrs
bygning. Man skiller saaledes mellem: a. asymme-
triske (anaxone) dyr, hvis dele ikke viser nogetsomhelst
lovmæssigt forhold til disse a. (svampe og mange proto-
zoer), b. sfæriske (homaxone) dyr, hvis a. er lige-
værdige, ligestore og forløber gjennem dyrets midtpunkt
(radiolarier), c. radiær-symmetriske (monaxone)
dyr, hvis dele er ordnet radiært om en fælles a., den
saakaldte hovedakse (pighudede, visse polypdyr), d. b i 1 a-
teralt-symmetriske dyr, hos hvilke vi adskiller 3
uligeværdige a., længdeakse, tverakse, sagittalakse. Dyrets
dele er ordnet symmetrisk i forhold til et plan (midtpl.)
gjennem længdeakse og sagittalakse, saaledes at dyret ved
et snit gjennem dette plan kan deles i 2 symmetriske
halvdele, en venstre og en høire, som danner speilbilleder
af hinanden (hvirveldyr og de fleste høiere hvirvelløse dyr).
Aksel er en maskindel, som bærer roterende dele.
Aksel, se Skulder.
prevent — ® déloumer,
pr^Tcnir.
afvente — ® abwarten -~'@
wait el. stav for. obide. wait to
•ee — fj. attendre.
mfverge — ® abwehren, ab-
parieren. abwenden — @ ward off,
jsarry; avert, prevent — ® parer;
diétoamer. prévenir; repoasser;
cmpfcber: défeodre.
afvergelse — ® Abwehrung f.
Abwendung (^ — (?) warding off osv.
— (f) parade f; détournement m.
afvige — (t) abweichen — @
swen'e; de)>art. deviate, diverge;
(være uoverensstemmende) differ,
disagrec (wIth), vary — (f) s'*carter,
devier; (være forskjellig fta) dif-
ferer; (fra reelen) sortir. af-
vigende — (t) abweicliend — (e)
different, discrepant — ©different,
divergent.
afvigelse — (t) Abweichung f.
Abschweifung f — (e) swerving osv.,
deviation, departure ; differcnce,
disagreement — © écart m; (fra
vei) deviation f; (fra regel) excep-
tion f, anomalie f; (i mening) dfver-
gence f.
afvikle - ® abwiciteln - (?;
unroil, unwind; (en forretning)
wind up el. settle - (J') dérouler;
(garn) dévlder; (opgjøre) liquider;
(betale^ nayer, regler.
afvikling ~ il) Abwickelung f
— (e) unrolling osv.; settlement,
winding up — ff) déroulement m;
(nf gjæld) liauidation f.
afvinde Interesse — 0 Ge-
schmack abgewinnen — (e) make
171
hjørnet (akslea) af et
Lilieasien (tyrk.), by i
afvise— agaln
Akselblad, se Blad.
Akselhule (lat. axilla), armhulen, den hule, der ligger
ui\der skulderleddet og dannes af overarmen, bryst-
Viéggene og muskler, som hefter sig paa overarmen. I
a. findes en del lymfekjertler, som angribes ved lidelser
i haand, arm og brj^stvæg. I a. løber de store blodkar
til armen.
Akselknop, sideknop, knop
blad; modsat endeknop.
Akserai, oldtidens Archelais,
vilajet Konia, 1 060 m. o. h., ved Irmak, kort ovenfor
dens udløb i Tus Tschølly («Saltsjøen»).
Aksiom (græ.) betyder en paastand, som ansees for
umiddelbart indlysende og intet bevis kræver. Enhver
eksakt videnskab bygger paa saadanne aksiomer. Et
system af a. er for matematikens vedkommende op-
stillet af Eiiklid. V^ed moderne undersøgelser har man
prøvet andre systemer, ogsaa saadanne, hvor et enkelt
a. er udelukket, hvilket fører til en videnskab, der
ikke stemmer med erfaringen og derfor kun har viden-
skabelig interesse.
Aksu, Østturkestan, kinesisk provins Hsiu-kiang,
distrikt og by ved elven Aksu, som løber fra Tiensjan
til Tarim. Byen A. er meget gammel, hed Arpadil
(Ardahil); knudepunkt for karavanehandelen. Leverer
tobak, sadler, stentøi.
Akt, se ogsaa Acht.
Akt. 1 retssproget en af dommeren eller retsskriveren
udfærdiget udskrift af det i en retssag eller ved en
enkeltstaaende retshandling (f. eks. et tingsvidne) pas-
serede og fremlagte. I straflTesager udfærdiges som regel
ikke akt, idet den originale retsbog med bilage sendes
mellem de offentlige myndigheder.
Akt. 1. I dramaet et afsluttet hovedafsnit, der ender
med teppets fald. 2. I malerk., en tegnet eller malet
studie efler nøgen model. Aktstudiet, der nu overalt
indtager en vigtig plads i den kunstneriske undervis-
ning, optræder sent i den antike kunst, som havde et
rigt studiefelt paa g\'mnastikpladsen. Først ved renais-
sancen faar det fuld hjemstavnsret i kunsten.
AktaFon (græ. mytol.), søn af Aristaios og Kadmos'
datter Antonoe; saa engang paa jagten Artemis (Diana)
bade med sine nymfer; fortørnet over at være blevet
beluret, forvandlede Artemis ham til en hjort, hvorefter
hans egne hunde sønderrev ham. (Se billede næste sp.)
Aktie (holl., fr. action, eng. share), undertiden benævnt
a.-brev, er et dokument, som afgiver hjemmel for
den retmæssige indehavers medeiendomsret til en i a.
opgiven andel i et a.-selskab. Et a.-selskab er i
retslig henseende en selvstændig «juridisk person», der
bestaar og virker uafhængig af den enkelte a.-eiers per-
sonlige forhold. Et saadant foretagende opstaar derved,
at et større eller mindre antal personer ved sammen-
skud, som regel af lige andele, hvoraf hver enkelt deltager
kan bidrage med en eller flere, tilveiebringer en bestemt
kapital i det øiemed dermed at drive en økonomisk
virksomhed, hvis mulige overskud tilfalder a.s eiere. Et
særkjende for det moderne a.-selskab som retsligt institut
er, at aktionæren kun er ansvarlig ligeoverfor dets kredi-
torer med den del af sin formue, som a. repræsenterer. —
Denne form for kapitalsammenslutning har i den nyeste
Akselblad-Aktie
172
tid fundet overordentlig stor udbredelse: a.-væsenet
muliggjør mange økonomiske foretagender, der kræver
større kapitalmagt, end den enkelte kapitalist formaar
at tilveiebringe eller ønsker at vove; det fordeler resi-
koen, gjør kapitalen upersonlig og bevægelig, øger i
mange tilfælde dens evne til at virke paa den mest
frugtbringende maade. Et a.-selskab grundlægges gjerne
efter initiativ af en eller flere personer, som har interesse
af, at vedkommende foretagende kan komme igang, og
som har gjort sig op en begrundet mening om ud-
sigterne for dets held. Paa grundlag af deres plan eller
«prospektus» indbydes lysthavende til at c tegne» a. i
det selskab, der tænkes dannet. Lykkes det at sikre
den ønskede kapital, sammenkaldes samtlige tegnede
aktionærer til en grundlæggende (c konstituerende»)
generalforsamling, der har at beslutte, hvorledes og naar
selskabet skal træde i virksomhed, vedtage grundreglerne
for denne (vedtægter eller «statuter») og indsætte dets
ledende myndigheder. Disse bestaar som regel af en
inden eller udenfor selskabet valgt, fast ansat, lønnet,
undertiden af flere personer sammensat bestyrelse, der
har at varetage selskabets drift og daglige forretnings-
førsel, og, som støtte for og kontrol med denne, en for-
samling af valgte tillidsmænd inden aktionærernes kreds,
det saakaldte reprassentantskab eller tilsynsraad. Efter
norsk lov af 17 mai 1890 skal ethvert a.-selskab an-
meldes til et i byeme af magistraten og paa landet af
fogden ført handelsregister. I anmeldelsen skal foruden
selskabets navn (cflrma») angives vedtægternes dato, for-
retningens art, forretningskontorets sted, a.-kapitalens
størrelse og fordeling i a., hvorvidt disse er udstedt
paa navn eller ihændehaver, er fuldt indbetalt og i
modsat fald naar indbetaling kan kræves, bestyrelses-
medlemmernes fulde navn og adresse, samt hvem der er
berettiget til at tegne selskabets firma (har dets «prokura»),
hvilket skal behørig legitimeres, hvorhos som bilag skal
følge selskabets vedtægter. Da a. repræsenterer eien-
domsretten til selskabet, vil det stedse være dens ret-
mæssige ihændehaver, som i dets aktionærforsamlinger
Aktaion. (Metope fni Heræon i Selinunt.)
interesting — iT, rendrc interessant,
prendre Int<T*t å.
afvise — ft) nbweisen ; ablehnen
— (e) refuse admittance, turn olT,
send away, send nbout liU busi-
ness; (begjæring) reject, dismiss;
(bosltyldning) repiidinte; (vcltscl)
dishonour; (paastand) overrule, (an-
liiagc) throw out, (en sag) dismiss;
(med foragt) scout — f len) rcn-
voyer, (haardt) rebuter, (barslet)
cnvoyer promener, ( høflig > écon-
duire; (noget) repousser.
afviser — tj Prelistcln. Schutz-
stcln m — e spur-post, guard-iron
— f borne f.
afvisning — t Abwcisung r.
Ablehnung f; Abweis m — e) dis-
missal, i-ejection ; repudlation ; rc-
bu(T — ifj refus m ; i*envoi m.
rebut m ; caf beskyldning) dementi
m, désaveu m.
afvsebne — Tj entwaffhen ; ab-
nlsten — e) disnrm — f) desarmer.
afvæbning - (ii Entwafmung f.
Abrflstung f — i'i disarming, dis-
armament — \f) désarmement m.
afvænne — (tj entwOhnen. ab-
gewdhnen - oi wean (from); break
cof» — 'f désaccoutumer (de).
afvænnelse — (t) Rntwohnung,
AbgewOhnung f — le) weaning —
ij) désaccoutumance f, sevrage m;
(ft-a die) ablactation.
agacer (?) irritere, angribe,
pirre; erie, tirre. agacer les
dents tfi ise i tændeme.
agacerie J; r, erting. leneri.
agaillardir if) gj«re iystig.
agaln (e) igjen, atter.
173
har beslutningsret (stemme) i selskabets anliggender.
Lyder a. paa ihændehaveren, kan den skifte eier uden
videre, medens den a., der lyder paa navn, ved over-
dragelse til ny eier maa forsynes med en erklæring
herom (transport endossement), hvorhos eierskiftet maa
anmeldes hos selskåbet Er a.s paalydende (a.-kapi tålen)
kun delvis indbeCalt, ledsages den oftest af en saa-
kaldt grundfondsforskri velse. Herved forstaaes en er-
klæring fra aktionærens side om, at han paa anfordring
fra selskabets side er villig til at indbetkle de resterende
terminer. Preferance- el. priori tere4e a. er saadanne,
hvis eiere i tilfælde skal erholde et paa forhaand bestemt
odbytte, før der kan udbetales noget af overskuddet til
de ø\Tige. Den paa hver a. faldende andel i a.-selskabets
til uddeling bestemte nettofortjeneste kaldes dividende.
Denne udbetales som regel mod indlevering til selska-
bets kontor eller repræsentant (f. eks. en bank) af trykte
kvitteringer (kaldt «kuponer»), som vedføies a. i et
særskilt ark, indeholdende et større antal af dem, en
for hver udbyttetermin, der tænkes at forfalde en aar-
række fremover. Ved terminens indtræden har a.s eier
da blot at Qerne den bestemte kupon til indveksling
mod det kontante udbytte (deraf benævnelsen «kupon-
klipper» om en kapitalist, der har sine midler anbragt
i a.). — Da a.-væsenet kan give anledning til megen
misbrug saavel af samvittighedsløse grundlæggere (saa-
kaldte «grundere») af a.-selskaber som af andre, der speku-
lerer i almenhedens interesse for denne form for kapital-
anbringelse, er der i de fleste lande i nyere tid skjænket
de herhen hørende forhold megen opmerksomhed fra
lovgi^ningsmagtens side. Hos os har man endnu kun
ovennævnte lov, der maa betragtes som ganske util-
strækkelig og forældet; der foreligger imidlertid et af
en særkommission udarbeidet forslag til lov om a.-sel-
skaber m.v., men dette har hidtil ikke vundet stortingets
bifald. — A.-væsenets historie kan føres tilbage til det
U aarh., da 5pirerne til det findes i de nordi tal tenske
handelsbyers bankselskaber {montes). De første egentlige
a.-selskaber er imidlertid omkr. 1600 de store hollandske
og engelske kompanier for haudel med de oversjøiske
lande, navnlig Ostindien. Disse fandt snart i stor udstræk-
niog efterligning; det 1616 oprettede cDansk-ostindiske
kompani» var saaledes et a.-selskab. I løbet af det 17
og i begyndelsen af det 18 aarh. tog a.-væsenet et raskt
opsving, men det ledede i aarene omkr. 1720 i England,
Frankrige og Holland til en overhaandtagende svindel,
der for lang tid bragte det i miskredit og foranledigede,
at det længe, navnlig i Frankrige, var omgjærdet af ind-
skrænkninger fra lovgivningens side. Det er særlig i
tiden efler den fransk-tyske krig, at a.-væsenet har faaet
en vældig udbredelse. Den saakaldte cgrQnderperiode»
• Tyskland 1871 — 75 blev i saa maade epokegjørende.
Medens der saaledes i Preussen 1851 — 71 var oprettet
335 a.-selskaber, blev der alene i 1871 — 73 grundlagt
7^7 nye selskaber, og 1903 fandtes tilsammen 2 554
a.-selskaber med en samlet a.-kapital af 5 892 mill. kr.
I Danmark fandtes 1903 omkr. 2 000 a.-selskaber med
500-600 mill. kr. i kapital, i Finland 1 251 med 239
mill. kr., i Schweiz 2 440 med 1 247 mill. kr. i kapital.
Over de norske, ligesom over de fleste øvrige landes
a-selskaber, foreligger ingen udtømmende statistik;
Aktiiii8k--Aktinofnykd8e 1 74
against— ager
ifølge det Statistiske centralbureau (i meddelelser fra det
Statistiske centralbureau 1905) cmaa de an tåges (i 1903)
at repræsentere en kapital paa flere hundrede mill. kr.».
Der blev i vort land i aarene 1901 — 03 anmeldt hen-
holdsvis 478, 487 og 480 nye a.-selskaber med indbetalt
kapital 24.55,- 34.68 og 30.56 mill. kr.; mere end to tredje-
dele af disse selskaber var meget smaa, med a -kapital
under 50 000 kr. I de samme aar anmeldtes i Danmark
168, 191 og 229 selskaber med indbeUlt kapital 9.44,
13.63 og 16.46 mill. kr., og i Sverige 383, 412 og 441
selskaber med 40.89, 64.02 og 75.16 mill. kr. i kapital.
A.-selskabsformen benyttes altsaa i vort land i sammen-
ligningsvis stor udstrækning.
Aktinisk har man kaldt lys, som er kemisk virk-
somt, særlig lys af korte bølgelængder, som blaat, violet
og ultraviolet.
Aktfnium, et radioaktivt element, som i 1900 blev
fundet af A. Debierne i begblende. Det forekommer
imidlertid i saa smaa mængder deri, at man endnu ikke
har kunnet fremstille det i veibare mængder. Det er
ligesom de andre radioaktive elementer ikke bestandigt;
det forvandler sig først til aktinium X, som kan skilles
fra modersubstansen ved fældning med ammoniak. A.
X forsvinder efterhaanden og aftager til det halve i
10.2 dage, idet det leverer en emanation, som aftager til
det halve i 3.7 sek. Denne gaar da over til a. A,
som aftager til det halve i 36 min. A. A giver a.
B, som aftager til det halve i 1.5 min. og leverer a.
C. A. udsender baade a- og t3-straaler; de sidste ud-
merker sig ved, at de er homogene, d. e. de har samme
hastighed. Det er meget, som tyder paa, at a. er et
mel lem produkt mellem uran-X og radium.
Aktinoelektiicitet, det fænomen. at en krystal,
navnlig en kvartskrystal, bliver elektrisk ved at udsættes
for varmestraaler. Elektricitetsudviklingen skyldes de
spændingsforandringer, som opstaar ved krystallens op-
varmning, hvorfor a. er det samme som piezoelektricitet.
I den senere tid kaldes det fænomen, at visse med
elektricitet ladede legemer udlades, naar de udsættes for
lysstraaler, for aktinoelektrisk eller lyselektrisk. Dette
fænomen gaar ogsaa under navn af Hallwachs-efTekten.
Aktinolrt, straalesten, se Hornblende.
Aktinométer el. aktinograf, betegnelse for forslg.
instrumenter til maaling af straalers, navnlig solstraalers
styrke (intensitet). De beror paa iagttagelse dels af varme-
virkningen, som i Violle's a., dels af kemiske virkninger
f. eks. fotografisk papir (sml. heliotermometer, pyrhelio-
meter), dels ogsaa elektriske virkninger (Maréchals a.).
Aktinomo'if (græ.\ straaleformet (regelmæssig) blomst.
Aktinomykose (straalesopsygen) er navnet paa en især
hos hornkvæget, men ogsaa hos heste og svin samt hos
mennesket forekommende sygdom, der skyldes en ind-
trængen af den saakaldte aktinomykosesop (straalesop).
Hos kvæg optræder sygdommen især i kjæven, hvor
den begynder som en svulstdannelse, der lidt efter lidt
trænger gjennem fra kjævebenet til huden og munden,
hvor den da danner bløde, svampede masser. Under
sin fremtrængen æder den sig gjennem benet og danner
bugtede gange i dette. Ogsaa til svælget, luftrøret og
til fordøielseskanalen kan soppen bane sig vei og herfra
igjen trænge videre ud til legemets overflade. Hos
ligeovcrfor, Imod;
a<aiBtt
benioiod.
MUic @ a (f) m, paddehat,
bUdsramp.
««at - @ Achat m - © «gate;
'»rtj Jet - ;?) agate f.
»«e, M ake.
H^ ^i. Age ® m. livaalder.
•"«len alder; Udaalder; alegl-
ågé (?), aged @ alderstegen,
gammel.
agence (^ f. agency (e) agen-
turCforretning) ; (e) ogs. virken, virk-
■omhed.
agencement (?) m, ordning, op-
Btilllng.
ageneer (f) opstlile. ordne.
s^agenouiller (?) knæic.
agenouilloir i? m, alter-, bede-
skammel.
agent — X> Agent m — (é) agent
— ifi ngont m.
agent (oi & '?) m. virkende mid-
del, drivende kran ; fuldraægtig,
agent; ic) ogs. handlende el. vir-
kende penuin : :f; ogs. betent.
agentur - 7 (Ti .Agentur f, Agentur-
I gesctiAn n — (c) ugency — (?) agence f.
ager — ® Acker m — © field
— i,^ champ m. agerbnig — ®
Ackerbau m, Landwirtschaft f —
^'} agriculture, hushandry, farming.
tillage — i£i agi*icultui*c f, laboarage
m. agerdyrkende 0 Acker
bau treibend^ — (e' agricultural —
't agricole. agerdyrker — (0
Ackerbauer m, Landwirt m — ie)
husbandman. agriculturist, tiller —
175
Aktion— Akvarium
176
agere— aggravate
mennesket er svulstdannelsen mindre fremtrædende, idet
sygdommen væsentlig ytrer sig ved en kronisk, materie-
afsondrende betændelse, der har tilbøielighed til at
danne lignende fistelgange som de ovenfor nævnte.
Ogsaa hos mennesket er munden, luftveiene og den
øverste del af mave-tarmkanalen de mest flngrebne ste-
der. Ved at trykke paa den svampede masse kan man
udpresse materie indeholdende smaa (knappeuaalshoved-
store) skiddenfarvede klumper, der er karakteristiske for
sygdommen. I disse klumper finder man ved mikro-
skopisk undersøgelse soppen i form af talrige rosetter,
hvis straaler bestaar af glinsende traade, der er for-
tykkede i euderne. Aktinomykosesoppen synes at leve
ude i naturen, f. eks. paa byg, og kan f. eks. komme ind i
organismen derved, at man læderer muudens slimhinde
med et bygaks. Dog kan den ogsaa overføres direkte
fra kvæg til mennesket. Sygdommen optræder heller
ikke sjelden f. eks. hos personer, som steller heste.
Aktion (græ., lat. Aktium) kald tes i oldtiden en land-
tunge paa sydsiden af indscilingen til den Ambrakiske •
bugt; her dyrkede akarnanerne Apollon Aktios. Ved
A. stod 31 f. Kr. et stort afgjørende sjøslag mellem
Octavians flaade, der førtes af Agrippa, og Antonius' og
Kleopatras; slaget blev en stor seir for Octavian.
Aktion og reaktion, Loven om — , siger: naar et
legeme A øver et tryk eller drag paa et andet B, saa
øves der fra B et ligestort tryk eller drag i omvendt
retning paa A (Newtons tredje lov).
Aktion (lat.), kriminel tiltale; aktionsdekret,
tiltalebeslutning.
Aktionsturbine, se Turbine.
Aktionær, aktieeier i et aktieselskab, se Ak tie.
A'ktiv (gramm.) kaldes en sætning, hvis subjekt ud-
fører en handling, dernæst ogsaa den form, verbet sed-
vanlig har i en saadan sætning, og endelig en sætning,
hvor verbet har a. form (sml. Passiv).
A'ktiv (lat.), virksom, driftig. Aktivhandel, et lands
ind- og udførsel, som sker for landets egen regning og
med landets egne folk og skibe, i modsætning til passiv-
handel, handel for fremmed regning, med fremmede
folk og skibe. Aktivum, flertal aktiva, forretningens
brutto-formue, alt, hvad forretningen eier af penge,
værdipapirer, varer, inventar, udestaaende fordringer
o. s. v., modsat passiva, forretningens {gæld. For-
skjellen mellem aktiva og passiva kaldes forretningens
rene (netto-) f o r m u e. Er passiverne større end akti-
verne, kaldes forretningen insolvent (betalings-
udygtic).
Aktfveggen, fiskeplads for kveite ca. 15 sjømil v. f.
Aalesund, fundet i 1880-aarene af fiskedamperen cActiv».
Aktivitet (lat.), virksomhed, driftighed.
Aktivt surstof, se Ozon.
Aktdl) sølvforbindelse, s. d.
A'ktor, offentlig beskikket anklager i en straffesag,
bruges navnlig om de advokater og sagførere, der møder
for paatalemyndigheden ved høiesteret og i meddoms- og
forhørsretterne.
Aktuar, forsikringstekniker, forsikringsmatema tiker,
sagkyndig i livs- og invaliditetsforsikring. Det forelig-
gende udkast til norsk forsikringslov fastsætter, at der
i ethvert livsforsikringsselskab skal være ansat en af
(7) a^cu]teur m, ]aboureur m.
cuUivateur m. agerfure — (t)
Furche f — @ fiiirow — (?) sl I Ion
m. agerhøne — (i) Rcbhuhn,
Feldhuhn n - @ pnrtrldgc — (f) per-
drixf. agerland — (pAckerland
n — (o) orable Innd — [() terre (f)
labourable. agerlo, se brokfugl.
agermaane — (Ti Ackermennig m
— lg) agrimony — (f; aigremoine f.
I agerren — 0 Ackermin m. Rain
m — @ balk, head-Iand — (f)
' lislérc f, dérayure f. agerriks -
(fj WachtelkOnIg m — (e) corncrake,
I ]undrail — (t) roi lm)' des cailles.
j rA]e (m) des genets, agersennep
, — iX) Ackersenf in — (e) chariock
(f) moutardc f, (sénevé) sauvage
m.
agere — ø aglcien, splelen,
forsikringsraadet godkjendt aktuar til udførelse af de
nødvendige beregninger og undersøgelser.
Akureyri (Øfjord), Islands næststørste by (1370 indb.),
ved bunden af den 60 km. dybe Eyjaf5rdur paa Nord-
landet. Ganske god handel især med faar og tran; der
drives betydeligt haakjærringfiskeri i Qorden. Forstaden
Oddeyri nedbrændte 18 okt. 1906. I A. er norsk vice-
konsulat under konsulatet i Reykjavik.
Akustikk er læren om lyden og handler om, hvor-
ledes lydbølger forplanter sig gjennem luft eller andre
stoffe, hvorledes saadanne bølger frembringes ved svin-
gende legemer (derunder musikalske instrumenter), om
betingelserne for tonemes høide, styrke og klangfar\'e.
A. udgjør en del af den mekaniske fy sik og hører til
den del af fysiken, som tidligst har faaet en fuldstændi{(
matematisk formulering, i den nyere tid særlig gjennem
H. v. Helmholtz. En fortræffelig fremstilling findes i
Tyndall: c Læren om lyden», oversåt paa dansk 1875. —
Ved akustiken i et rum, som benyttes til foredrag, kon-
certer o. 1., forstaaes den grad af tydelighed, hvormed
tale, musik o. s. v. kan høres paa forskjellige steder i
rummet. Se Akustometer.
Aku^stisk sirene, instrument til bestemmelse af en
tones svingetal. Tonen frembringes ved, at luft blæses
mod en rad huller paa en roterende skive. Dennes
omdreiningshastighed og huUernes antal paa skiven giver
svingetallet for tonen.
Aku^stisk sky, en lokal fortætning i luften, som er
istand til at reflektere og bryde lydstraalerne. I sterkt
solskin bliver luften ikke jevnt opvarmet, hvorfor ogsaa
tætheden er ujevn. Luften er da fuld af akustiske
skyer, hvor det er li det lydt.
Aku^stisk telegraf, apparat til at overføre signaler paa
længere afstande ved hjælp af lydsvingninger ; af de for
skjellige slags er neppe andre end talerøret i brug.
Akustometer, et af S. Exner i 1905 opfundet apparat
til at prøve akustiken i en sal. Lyden fra en pistol
opfanges i en mod lagertelefon og overføres til en høre-
telefon i et andet rum. I ledningen indskydes en mod-
stand, som kan forøges, indtil lyden forsvinder i høre-
telefonen. Den indskudte modstand giver et maal for
lydstyrken ved modtagertelefonen.
Aku't (lat.), skarp, spids, heftig. A. sygdom, syg-
dom med forholdsvis hurtigt forløb, modsat kronisk.
Aku't akcent, se A keent.
Akvafo^rte, se Radering.
Akvapim, elvestamme ved Voltaelven paa Guldkysten.
Akvare^lfarvetryk, se Litografi.
Akvare^lmaleri, maleri udført paa papir med gjennem-
sigtige vandfar\'er, farvestoffe, der er revet med vand med
tilsætning af gummi arabicum el. 1. som bindemiddel.
Akvamarin er en slags ædel beryl af sjøgrøn til
grønblaa farve. Den kommer fra Nordamerika (blaa-
grøn) og fra Sibirien (gulgrøn) og benyttes som ædelsten.
Haardhed 7.5, sp. v. 2.7.
Akvarium, en vandbeholder, hvor vandplanter og
dyr holdes levende, enten til fornøielse, f. eks. guldfisk-
akvarier, eller til videnskabeligt brug. Medens man
tidligere kun kjendte smaa stueakvarier beregnet paa
ferskvandsorganismer, har man nu i flere europæiske
og amerikanske byer store akvariebygninger, dels til
machen — @ act, play, sham;
plead — ff) aglr; fal re.
agern '— (t) Eichel f, Ecker f —
(£i acom — (fl gland m.
agglomerate (e). aggiomérer
(?) sammenhobc (sig).
agglomeration (tv , agglo-
mération (fj r, sammenhobning.
agglutinånt (i)& (^ (samraen)-
klicbende.
aggludnatei^, agglutiner t>
samtnenklæbe.
agglutinatif (f), agglutina»
ti ve ^ samtnenlimcnde.
agglutinatiOll © & (f! f. aam-
menliming.
aggrandize (e) udvlde. Tor-
større; ophøie.
aggravate (e^. aggraver ir>
forvKfre. forlMiie, sK}iKrpe.
177
Akvati'nta— Ala'ddin
178
adspredelse for publikum, dels til zoologisk studium.
Våndet heri er ofte kunstigt saltvand, der holdes friskt
ved sindrige pumpemekanismer. Mønsteranstalten blandt
disse store a. er a. i Neapels zoologiske station,
der har været til uvurderlig nytte for studiet af hav-
dyrenes biologi. Det oprettedes i begyndelsen af 1870-
aarene af A. Dohrn ved bidrag fra de fleste nationer i
Europa og kan benyttes af alle landes zoologer.
Akvati^nta, se Kobberstikkunst.
Akvavit, se A k e v i t.
Akvæda^kt er en vandledning, som paa en kunstig
underbygning er hævet over det naturlige terræn. Tid-
ligere hyggedes en mængde a. paa murede buer, som
f. eks. de mange, der endnu eksisterer fra romertiden,
dog mest som ruiner. Da de er dyre at bygge og kræ-
ver store vedligeholdelsesudgifter samt giver anledning
til fordampning af våndet og spild gjennem revner, fore-
trækker man i nutiden i regelen undeijordiske ledninger;
kun ved passagen af større elve, hvor nedlægningen og
vedligeholdelsen af en ledning under våndet vilde blive
næsten umulig, bygges a. til overførelsen af vandledningen.
Akvædukt.
Pont dn Gard. Romcnk akvædukt over elven Gard ved Ntmet.)
Bygges disse murede, faar de stor lighed med de gamle
fra romertiden bestaaende af flere rækker buer ovenpaa
hinanden. Ved jembroer ophænges en jemledning under
brobanen, der da tjener til almindelig færdsel.
Akyab, se Akjab.
AkOmeter, se Akoimetoi.
Al. Den egentlige al er væsentlig en af humusstoffe
sanimenkittet sandsten. Den optræder særlig i Nord-
tyskland og Jylland paa lynglieder, hvor lyngen i tidens
løb har dannet et anseligt lag af raa humus. Det hu-
mussure vand, der siver ned gjennem raahumusen,
fjerner alle opløselige stoffe fra hedesandens øverste
lag som derved omdannes til kvitmele. dansk blysand)
og afsætter dem i den underliggende sand, der derved
ummenkittes til en løsere eller fastere brunlig sandsten,
•'^m er rig paa jemforbindelser. Udsat for luften smul-
drer a. i regelen hurtig hen; a.s tykkelse er 0.2 — 1.3 m.
Se forøvrigt A u r h e 1 1 e. •
Al fei og '\\ den bestemte artikel i arabisk. Begynder
aggregate— agitere
det følgende ord med en dental eller sibilant eller r, 1,
n, bliver i udtalen artikelens 1 assimileret (f. eks. Hårfin
al-Hash!d udtales (og bliver ofte ogsaa transskriberet) :
H. ar-R.). I endel arab. laanord i europæiske sprog,
som Alhambra, algebra, alkove etc, udgjør første sta-
velse opr. artikelen.
Al (kem.), tegn for aluminium, s. d.
Al, se Ard (plog).
A la baisse, se B a i s s e.
Alabama [alabæm^] (fork. Ala.), en af Amerikas For-
enede stater (South Central-staterne), strækker sig fra
Cumberlandbjergene ned til den Mexikanske golf og
hører for størstedelen til Mississippidalen. Elve: Alabama,
som munder i Mobilebugten, og Tennesee. 134 043 km.*,
1 830 000 indb., hvoraf 830 000 farvede. Nord-Alabamas
mineralrigdom gjør Birmingham, A.s største by, til
sydens « Pittsburgh » (jernindustri). A. er Unionens
Qerde stat i bomuldsproduktion {V It mill. baller i 1905).
Betydelig komhøst: mais, hvede, havre. Produktion af
kul, i 1904 ll*/4 mill. tons, værdi 13Vt mill. doll. Den
vigtige golfhavn Mobile er statens hovedhavn. A.
organiseredes som territorium 1817, optoges i Unionen
som stat 1819. Repræsenteres i kongressen ved 2 sena-
torer og 9 repræsentanter. Hovedstad Montgomer>' ved A.
Alabamaer el. a 1 i b a m a e r, en nu næsten uddød
indianerstamme, der paa opdagelsernes tid var bosat
ved elven af samme navn i de Forenede stater.
Alabamasagen, et folkeretsligt stridsspørsmaal, der
opstod ved, at England under den nordamerikanske
borgerkrig havde ladet sine havne staa aabne for ud-
rustning af Sydstaternes kaperskibe, af hvilke navnlig
«Alabama» foraarsagede Nordstaterne stor skade. Efter
krigen forlangte Unionen en skadeserstatning af England,
hvorom der førtes lange forhandlinger, indtil der endelig
nedsattes en voldgiftsret i Genf, som 1872 tilkjendte de
Forenede stater 15Vs mill. dollars.
Alabandin, mineral, se Manganblende.
Alaba'8t, et emne, som bruges til forarbeidelse af
I kunstgjenstande. Kalkalabast er en blaalig, hvid
I eller gulagtig kalksten masse, der forekommer i dryptens-
I huler, bl. a. ved S. Filippo iÆgypten (orientalsk alabast).
I Gipsalabasteren marmorlignende, hvid gipsvarietet^
I der findes bl. a. ved Volberra i Toskana (egentlig el.
I italiensk alabast).
Alaba^stglas er en sort glas, der er gjoK ugjennem-
sigtigt ved indsmeltning af kryolit, feldspat, tinoksyd o. s.v.
Alacoque [alakåkj, Maria Marguerite (1647—
90), nonne i klostret Paray le Menial i Bourgogne. Hun
mente at opleve aabenbarelser af frelseren, som viste
hende sit hellige hjerte og paabød, at dette skulde æres.
Herved fremkom andagten til Jesu allerhelligste hjerte,
som nu er vidt udbredt i romerkirken. 1 1864 blev hun
erklæret salig.
Ala-dag. l. Hører til de høieste Qelddrag (2 500 m.)
i det nordlige Lilleasien. Det stryger fra vest mod øst
gjennem det gamle Bithynien. 2. Et over 3 000 m. høit
fjelddrag, som hæver sig nord for V^an-sjøen i Armenien,
v.s.v. for Ararat.
Ala^ddin, helten i et af eventyrene i «Tusen og én nat»
samt i Oehlenschlågers derfra hentede «Aladdin eller den
forunderlige lampe» (1805).
% oamle; samlet,
•ammenrattet : samling.
aCgreae le) anfalde.
aCgreMlon ^ anfald. overfald.
attresetve (g anfaldende, an-
fribnide; offensiv.
attressiveness @ paagaaen-
«CCressor.^ angriber. Tammr-
ner.
aggrieve (e) forurette. Iiræniie.
agnast @ forfærdet.
agile © & (?) rasle, behændig.
vever.
agilité (f) f. agility @ bevæge-
lighed, raalthed. bohændighed.
agio (e) & (f) m, opgjæld.
agiotage le) & (f) m, børsspil,
bersspeltulationer ; (e) ogs. velisel-
aager.
agloter (D spekulere.
agioteur (r) m, børsspekulant.
agir (f) linndle, virke, op-
trirde.
agitate (e), agiter ^) bevæge,
ryste; oprøre. forstyrre, forurolige;
drøfte, underaoge.
agitateur (f) m, agitator le)
ophidser, tilskynder, agitator.
agitation — ® Agitation f, Auf-
I wiegelung f — ^ agitation — (?>
agitation f; brigue t.
agitation (» & (f) r. (sinds)be-
' VH>gelse; forstyrrelse, oprør, uro,
I gjæring; agitation; i£) ogs. drøftelse.
agitere — cO agltleren. auf-
wiegeln, wflhlen — ic) agitate, stir
up tlie public- mind, muke a stir,
raiae a movcment — (tj agiter le»
esprits; briguer.
Aglei— Agrarier
179
Aladja— Alamiapparat
180
Aladja er et i Levanten anvendt, tætvævet, broget
bomuldstøi, der ofte indeholder noget silke.
Alad]a-dag, fjeld i Armenien, s.ø. f. Kars.
Alagoas, stat i Brasilien ved Atlanterhavet, langs
San Franciscos nederste løb, 58 491 km.*, 500 000
indb., betydelig sukkeravl. Hovedstad er nu havnebyen
Maceié; det var tidligere det vestligere liggende A.
(as Lagoas, d. e. kystsjøerne ; portug. lagSa d. s. s. laguna).
A la grecque [alagrék] (fr.), paa
græsk vis, et enkelt geometrisk or- Ug|@|@|@I@l@
nament, anvendt som randsmykning ^ j^ grecque bord.
(mæander) i græsk b^rgningskunst.
A la guerre [alagærj (fr.), krigsspil, billardspil med
2 baller.
A la hausse, se Hausse.
AlaT-bjergene (A.-tag) er de vestligste udløbere af det
midtasiatiske fjeldsystem Tiansjan (Tiensjan). De danner
to ligeløbendc rækker, paa begge sider af Kysyl-su
(Kasjgar-darjas øvre løb), af hvilke den sydlige og høieste
kaldes Trans- Alai-bjergene med Kaufmann- (7000 m.) og
Kisil-agyn- (6 600 m.) toppene. Fra Fergana (Osch,
Gultscha) til Pamir (Karakul-sjøen) eller Østturkestan
(Kasjgar) gaar karavaneveie gjennem 3 — 4 000 m.
høitliggende passer i Ala! og Trans-AlaT.
Alais [alæj, by i Frankrige, depart. Gard. 25 000
indb. Silkevæverier. I omegnen betydelige kulgniber.
Alaja, Lilleasiens sydkyst, by i vilajet Konia, ved
Adaliabugten, 125 km. ø. f. Adalia.
Alajuela [alaliue'laj, by i prov. af samme navn i
Costa Rica (Centralamerika), mellem San José og Nicoya-
bugten. 4 000 indb. Prov. 57 000 indb.
Ålakamisy, liden by paa Madagaskai*, prov. Fiana-
rantsoa. Norsk missionsstation.
Ala-kul, russ. Centralasien, den største af de afløbs-
løse steppesjøer, som ligger i en sænkning fra Balkasj-
sjøen i Kirgisersteppen østover langs Tiensjan-Qeldenes
nordgrænse ind i Dsjungariet. Ved nordfoden af Alatau,
1 980 km.«, 220 ni. o. h.
Alakuluf, se Ildlændere.
Alall (græ.), maalløshed. Tab af taleevnen som følge
af hjernesygdomme.
Alaman, Lucas (1775 — 1855), meksikansk statsmand
og historiker. Minister flere gange. Skrev «Historia de
Mejico» (1849—52).
Alamanner (alemanner), d. e. alle mæud, samlings-
navn for forhen adskilte sydvesttyske smaastammer;
dukker op 213 e. Kr. A. vandt i 3 aarh. romernes
agri decumates (s. d.) mellem Hhin og Donau, herjede
i Gallien og Norditalien, bosatte sig i 4 aarh. i Schweiz
og Elsass. Keiser Julian stansede dem ved Strassburg
(357). I 5 aarh. bredte de sig til Mosel, men franker-
kongen Klodvig tilbagedrev og kuede dem 496. Senere
opstod et tysk hertugdømme Alemannien. Navnet a.
bruges nu ikke i Tyskland, men derimod paa fransk
om tyskerne (Allemands). 1 Italien og Rusland fmdes
a. i 15 aarh. brugt næsten i samme betydning som goter
el. germaner (A 1 a m a g n a alta, d. e. Sverige).
Alama^nni, Lu i gi (1495—1556), ital. digter, mod-
stander af Mediceerne, levede som landflygtig hos Frans I
og Henrik II af Frankrige : Episke digte, kjærlighedssånge,
epigrammer, satirer, lystspil.
Alaméda (sp.). 1. Enhver off. spadserplads i Spanien.
2. Kalifornien, by i distriktet (county) af samme navn ved
San Franciscobugten s. f. Oakland. 16 500 indb.
Alåmos, by i den sydlige del af staten Son ora i
Mexico, 100 km. fra den Kaliforniske bugt. 6 200 indb.
Sølv- og guldminer.
Alaner, sarmatisk rytterfolk fra Kaukasus; kjæmpede
i 3 aarh. mod romerne, fulgte under folkevandringen
med huner, goter, sveber og vandaler til Vesten ropa
og Nordafrika. De udvandrede a. gik op i de gotiske
stammer; goternes historieskriver Jordanis skal have
været halvblods a. A.s eget sprog var iransk; i Kau-
kasus skal de leve videre som osseter (s. d.)
Alanln, kem. forb. af kulstof, vandstof, surstof og
kvælstof (CgH^OgN), er en aminsyre af propionsyre og
optræder som spaltningsprodukt af protelnstoffe. Hvidt,
krystallinsk legeme.
Alapajevsk, Rusland, by i guv. Perm ved Nelva,
130 km. n.n.ø. for Jekaterinburg. Minedrift (kobber, jern)
i Werchne (øvre) A., 5 km. vestenfor.
Alapen, et 1511 m. høit Qeld i Maalselven herred,
Tromsø amt.
Alarcdn, H e r n a n d o de, en sp. opdagelsesreisende,
som 1540 undersøgte kysten af Kalifornien og paaviste,
I at landet var en halvø.
Alarcon, Pedro Antonio de (1833—91), sp. poli-
tiker, journalist og forfatter, har bl. a. skrevet «El som-
brero de tres picos», et morsomt, egte spansk genre-
billede', «Historietas nacionales», «Diario de un testigo
de la guerra en Africa», tendensromanerne «Escåndolo»
og «La prédiga».
Alarcon y Menddza, Juan Ruiz de(ca. 1580—1639),
sp. digter, f. i Mexico, opholdt sig siden 1 600 for det
meste i Spanien, tilsidesat af samtiden, høit skattet af
eftertiden, skaber af karakterkomedien : «La Verdad
sospechosa>, «Las paredes oyen>, «Don Domingo de don
Blas». Skrev desuden intrigestykker : «El examen de
los maridos» og heroiske dramaer: «Ganar amigos»,
«El tejedor de Segovia».
Alard [aldr], Jean Delphin (1815—88), udmerket
I violinvirtuos, Sarasate's lærer, 1843 — 75 professor ved
pariserkonservatoriet. Leder af berømte kammermusik-
soiréer, komponist og forfatter af anseede studieverker.
Alåria, se Rutare.
Alarik I (375 — 412). vestgoternes konge, besteg troncu
395 og drog straks efler plyndrende ned gjennem Bal-
kanhalvøen. Derefter blev han af Arkadius udnævnt
til rigsfeltherre og statholder i Ulyrien. Foruroligede
stadig ved angreb det vestromerske rige og erobrede
endelig Rom 410. Han døde 412 og begravedes ifølge sagnet
paa bunden af elven Busento. Alarik II, konge over
det vestgotiske rige i Sydfrankrige og Spanien (484 — 50 7X
faldt 507 i slaget ved Poitiers mod frankerkongen Klodvig.
Han lod udarbeide lovbogen «Breviarium Alaricianum».
Ala'rin (fr.), (til vaaben), larm, vaabenraab. Blæse
el. slaa a., ved horn- el. trommesignal pludselig sam-
menkalde soldaterne. A.plad^s, samlingsstedet under
alarmering. Alarmere, forurolige fienden ved
skinangreb.
Alarmapparat, en mekanisk anordning, navnlig ved
maskhier, kjedler o. s. v., der ved lydsignal angiver en
Aglei (T) in. se Akelci.
agn -- (t\ Koder m. Lockspetsef
— (e) bult - ■ (r) appAt m : amorce f.
agnall fej netflcsvulst.
agnat (f) m. agnate {e) slegt-
ning pua fædrene side; 'eogH. a^J.
agnatic .«l*). agnatique 'jj paa
•nandslii\]en.
agne (forsyne med agn) — ø
kddern — ;el ba it — iT' amorcer.
agneau (0 m, lam(meHJød).
agnelle (f;i r. huniam.
agneler ijj faa lam.
agnelet (f) m. lidet lam.
agnelin f) lamme-.
agnes i/J f. Ingenu, gudsord.
agnor, se modtiage.
agO (e) Tor . . . siden.
AfCOfC ^' opsiit, lysten.
agonie Cf) r. dødskamp.
agoniserff) drages med døden.
agonize e; pines, lide kvaler;
pine, martre.
agony (e) dødskamp, (sj{ele)kval,
pine; angst.
agrafe (rj r. hegte. kramts; pl
hcgte og maljer.
agrafer ir) hegte, helle.
agralre '$ ager-.
agrandir (f) rorstørre. øge ; ud-
vide; overdrive.
agrandissement (?) m. ror>
størrelse, forøgelse; udvldelse.
agrar — (Tt Agrarier m — 1£ ngrm^
rian — (f) agrarien m.
agrarian @ som vedkommer
I Jordbrugog Jordudstykning; agrar;
j Jordbrugslov. udstyknlngslov.
I Agrarier [i) m. agrar.
181
Alarmkvarter— Alba
182
tilstedeværende fare. Ved dampkjedler er eksplosious-
hten særlig stor, naar vandstanden synker under det
Donnale. Foruden de almindelige vandstandsvisere be-
D}1ter man da undertiden et alarmapparat bestaaende i
hovedsagen af et rør, som munder ud under vandspeilet,
og en i røret siddende prop af letsmelteligt metal.
Naar \'andspeilet synker for sterkt, faar dampen adgang
til proppen, hvorved denne smelter og giver dampen
adgang til en høiere op paa røret anbragt signalfløite,
som da vedbliver at lyde, indtil mangelen er rettet.
loden apparatet kan benyttes igjen, maa en ny prop
iodsættes. Andre alarmapparater til betryggelse mod
ildebrand, indbnid o. s. v. virker ved elektriske klokke-
signaler, der bringes til at lyde, f. eks. ved, at et lod-
Dingssted paa ledningen smelter, at selve ledningen
bndes, eller at en kontakt sluttes.
Alarmkvarter, tæt sammen trængt kvarter, hvor
tropperne altid er færdige til udrykning.
Alarmplbe el. -klokke, selwirkende kalderedskab
paa maskiner eller dampkjedler.
Alas, Leopoldo (1852—1901), sp. kritiker og for-
btter. har foruden skarpe kritiker bl. a. skrevet den
fremragende psykologiske novelle «La regenta».
Alasjér (det gamle Filadelfia), by i Lilleasien (tyrk.),
(ilajet Aldin, 120 km. ø. f. Smyma. 22 000 indb.
Ala^ska (udtales undertiden Aljaska), Nordamerika,
distrikt tilhørende de Forenede stater, indbefatter verdens-
ieiens nordligste hjørne, derunder ogsaa de nærmest-
figgende øer, saavel Aléu terne som øerne Nunivak, Pri-
brlof, St. Ix>renz og St. Matthæus i Beringshavet samt
h^tøeme ved Stillehavet; skilles ved Beringsstrædet fra
Amerika, skyder mod sydvest ud halvøen Alaska,
»m fortsætter sig i Aléuterne. 1 552 500 km.', 64 000
iidb. 1900), 0.04 pr. km.* Et bjergfuldt landskab,
Issr den sydlige del. Fjeldlandet (de kanadisk-alaskiske
Kordiijerer; er smalere her end længere sydover i Nord-
BiDerika, men bærer meget høie toppe, af hvilke Mount
Mac Kinley er den høieste (6240 m.), Nordamerikas
biieste fjeld i det hele tåget. Mount Logan er 5 943 m.
og Mount St. Elias 5 517 m. I St. Elias-alperne ligger
store jøkler, Malaspina-gletscheme og lige ved havet den
nftre kjendte Muir-gletscher. Hovedelven er Yukon.
Kntkliraaet er jevnt, udmerker sig ved det største regn-
te i Nordamerika; i indlandet er der store modsæt-
«MDger i temperatur mellem sommer og vinter. — A.,
tnK sydligste del ligger paa høide med Newcastle i Eng-
land, indeslutter egne, hvor der kan drives landbrug.
I de sidste aar er der indført rener. God skog tindes.
Men hovedudbyttet faaes af sæl- og laksefiske samt berg-
t^rift. Sælfangst især paa Pribyloføerne, men ogsaa paa
^t aabne hav. Den hensynsløse jagt har i den sidste
W fremkaldt indskriden fra lovgivningens side. A.s elve
H distrikteme ved dets vestkyst er ualmindelig rige
^ laks. laksefisket indbringer 8 mill. dollars aarlig,
i« nedlægges (hermetisk) aarlig over 100 mill. eng.
Wfld laks, hvilket er meget mere end i staten Washing-
ton. Unionens første stat i denne produktion. Guid har
^^t været fundet i fjeldene omkring Juneau, en by
l>sa den sydligste kyststrimmel, som skylder denne berg-
l^fl sin opkomst. Men de nyere fund ved Yukon
Mrtle. mineby nær polarcirkelen og Kanadas grænse).
agréable— agrlmoiiy
af hvilke de rigeste dog ligger i Kanada (Klondike), og
ved Nome (s. f. Beringsstrædet, fund 1898—99) har øget
udvindingen betydelig (1904: 9 mill. doU.). Der finder
en betydelig omsætning sted mellem A. og de Forenede
stater (byeme ved Puget Sound), mindre mellem A. og
Kanada. Dog udføres guidet fra Kanada over A. Jern-
banen fra Skagway (n. f. Sitka) naar allerede 150 km.
op i Kanada, til White Horse Rapids. — Befolkningen
er i den senere tid, særlig efter 1900, tiltaget betydelig
som en følge af guldfundene. Omtrent den ene halv-
part (30 000) er hvide, den anden indianere (med eski-
moer, aleuter); der findes ogsaa endel negere, kinesere
og japanere. 9 byer, af hvilke Nome er den største,
og som alle har telegrafforbindelse (Nome traadløs) med
uden verdenen. De Forenede stater kjøbte 1867 A. fra
Rusland for 7 mill. doll. A. er egentlig ikke et terri-
torium, men kun et distrikt. Guvernøren residerer i
Sitka. Grænsen mod Kanada er nylig (1903) regulere!
ved en britisk-amerikansk overenskomst.
Ala'88io, havneby i Italien, prov. Genua, ved Genua —
Nizza-banen, 50 km. v. f. Savona. 5000 indb. Betydelig
fisk- og frugthandel.
Alastor (græ.), hevnens aand, forfølger den brødefulde.
A la suite [a-la-syiij (fr.). En officer staar å 1. s., naar
han for en tid er traadt i anden tjeneste med ret til
at træde ind i sin tidligere grad.
Ala-tau (for\'ansket af Ala-dag: det brogede bjerg,
nemlig sneflekkede), Centralasien, de nordligste Qeld-
rækker af Tiensjan-bjergene, mellem Issyk-kul og Ala-kul,
paa begge sider af lli (Balkasjsjøens hovedelv).
Alåtri, by i Italien, prov. Rom, 70 km. ø.s.ø f. Rom.
6 000 indb. Klædefabriker.
Alatsata (Latzata), Lilleasien (tyrk.), havn paa halv-
øen indenfor Chios.
Alatyr, by i Rusland, guv. Simbirsk, ved udløbet af
elven A. i Sura, bielv til Volga. 11000 indb.
Alau'da, se Lærke.
Alauniske høider, se Va id ai.
Alaux [aléj, Jean (1786—1864), fr. maler. Han ud-
førte til Ludvig Philips og samtidens største tilfredshed
en række historiske billeder, som tildels smykker offent-
lige bygninger i Paris.
Alaux [al6]. Jules Em i le (1828—), fr. filosof, for-
fatter, har bl. a. skrevet «Hi^toire de la philosophie»,
«Instruction morale et civique», «La religion progres-
sive», «Théorie de Tame humaine», hvor han hævder
religionens opgave som den sedelige kraft i menneskelivet
Alåva, Spanien, den sydligste af de 3 baskiske pro-
vinser; 3 045 km.* med 96 000 indb. Hovedstad Vitoria.
Alåvo, Finland, sogn i Vasa lån, i Osterbotten, ved
jernbanen 115 km. ø.s.ø. f. Vasa. Her stansedes 17
august 1808 russernes fremmarsch mod Saarijårvi.
Alayrac [alærdk], Nicolas d* (1753—1809), har til
ca. 60 vaudeviller og syngespil skrevet en musik, som
udmerker sig ved sin elskværdige og yndefulde melodi-
rigdom. Nogle af hans kupletter synges fremdeles, og
enkelte af hans syngestykker er ogsaa kjendt i Norge,
f. eks. «De to smaa savoyarder».
Alba, Ferdinand A 1 v a r e z af Toledo, hertug af
(1508 — 82), sp. feltherre, nedstammede fra en kasti-
liansk adelsslegt og var en fanatisk katolik. Traadte
•f*«b!e I?., agreeable(f)be-
•fc'<: e ofs. tovvrmft)»temmende.
*t^^ fri indrømme; stemme
^"■rrrti'; xxrt (blive) enig; be-
tap.rce Td,
^Ø^Oieiit''eovereiUBtemmelae,
*^^■«f; aflale r forlig. Iiontralct.
freer r opiage vel, biralde;
■«««ttr I m, Ukkelmeater.
I acrégat (?) m, uorganisk sam-
men hobet masse.
I agrégation dt) f, sammenhob-
ning; optogelse; kandldoteksamen.
I a^^gé (?) m, ekstraordinær
docent.
agréger (?) sammenhobe ; optage.
agrément ® m, behage] ighed ;
tække, ynde; fortrin; fomøielse;
forslring; trille; samtykke, bifald.
agrés (1) m pl. takkelage.
agresseur (f) m, angrlber.
agressif 0 angribende. ud-
æskende.
agression (?) f, angreb.
agreste (?;, agrestic @ land-
lig; bondeo^ig, raa, vild.
agrleole (?) agerd^Tkende ; land-
brugs-.
agrlcultenr @ m. agrloultor
(g) jordbruger.
agrleultural @ londbruøi-,
Jordbrugs-.
agricnlture (g) & (?) f, jord-
brug.
agriculturist @ agronom.
agrlffér (?; slaa kloen i;
stere.
agrimony @ agermaaneu
agripper— agtolse
183
Alba— Albans, St.
184
tidlig ind i Itrigstjenesten og udmerltede sig 1547 i slaget
ved Muhlberg. 1552 kjæmpede han mod franskmændene
og ydmygede 1556 — 57 pave Paul IV, der havde sluttet
sig til Frankrige. 1567 — 73 var han statholder i Neder-
landene, hvor hans grusomme fremfærd imidlertid kun
bevirkede, at oprøret bredte sig langt sterkere end før,
hvorfor han blev kaldt tilbage. 1580 erobrede han
Portugal, men faldt senere i unaade hos Filip II.
Alba (lat.), presternes lange hvide messeserk.
Alba (A. Pompeja), by i Italien, prov. Cuneo, ved
Tanaroelven, 28 km. ovenf. Asti. 9 000 indb. Silkeavl,
kvæghandel.
Albacete, Spanien, prov. Murcia, 14 863 km.' med
238 000 indb. Hovedstaden A., 700 m. o. h., 21500
indb.; bekjendt for sine fortrinlige knive. Safran-dyrk-
ning.
Alba de Tonnes, Spanien, by i provinsen Salamanca,
ved Tormes, 22 km. s.ø. for Salamanca. 3000 indb.;
Hertugen af Albas stamslot.
Alba Longa, by i Latium mellem Monte Cavo og
Albanersjøen ; oprindelig den vigtigste latinske by, Roms
moderstad; ødelagt af romerne under Tullus Hostilius.
Alban d. hellige, Britanniens første martyr, henrettet
under Diokletian 303. Knud d. hellige førte hans hoved
til Odense og hyggede her til hans ære Albani kirke.
I Norge var Selje kloster ind viet til A. og paastod at
have hans hoved. 1 England stredes munkene i St.
Albans og Ely om, hvem der havde A.s levninger. A.s
historie er i det hele temmelig gaadefuld.
Albanerbjergene, Albanersjøen, se Alban o.
Albanésere (albanere, i deres eget sprog skipetarer,
tyrkisk arnauter, efler den græske navneform arvanitcr,
arbaniter), bebor Albanien mod nord til vandskillet mod
Donautilløbene, hvor de er blandet med serbere, og mod
syd til Janina, idet dette omraade dog ogsaa indeslutter
byer med helt græsk befolkning. A. betragtes som efter-
kommere af oldtidens illyrer. De falder i to store
grupper, gegerne i Nord- og toskerne i Sydalbanien,
mellem hvilke elven Skumbi danner grænsen. De er dels
muhammedanere, dels kristne, romersk-katoliker i nord
og græsk-ortodokse i syd, en splittelse, som svækker
folkets nationale bestræbelser. Albanesernes tal regnes
til 1 200 000. De er sjelden vakre mennesker, tapre kri-
gere, men stammefeider og røveruvæsen har paavirket
folkekarakteren uheldig.
Albanéslsk sprog og litteratur. Det albanesiske
sprog tales (af omtr. 1V« mill. mennesker) foruden i Al-
banien ogsaa forskjellige steder i Grækenland, navnlig
paa Morea, og desuden paa enkelte steder i Syditalien
og paa Sicilien, hvor det er indført i middelalderen ved
udvandring fra Albanien under tyrkernes fremtrængen.
Det udgjør en selvstændig, meget eiendommelig gren af
den indoeuropæiske sprogæt og er sandsynligvis en fort-
sættelse af de gamle illyrers sprog. Det har i tidens
løb modtaget sterke paavirkninger fra nabosprogene,
saa at ordforraadet bærer et meget broget præg med
utallige latinske, romanske, slaviske, tyrkiske og græske
ord, for hvilke de nedarvede indoeuropæiske ord træder
næsten fuldstændig i skyggen. Der er temmelig stor
forskjel paa de nordlige (gegiske) og de sydlige (toskiske)
dialekter. Paa toskisk er infinitiven gaaet tabt ved græsk
paavirkning. Fælles for alle dialekter er den efterhængt<
bestemte artikel. Det meste af, hvad der findes trykl
paa albanesisk, bortseet fra optegnelser af folkeviser o|
eventyr, er oversættelser af religiøse skrifter og af bi he
len, det meste fra tiden efter 1800. Først i den nyeste
tid er der tilløb til udvikling af en nationallitteratur
men et fælles skriftsprog er endnu ikke uddannet
Skrifter af belærende indhold udgjør hovedmasscn al
hvad der udkommer. Der findes ikke faa tidsskrifte!
og aviser, for en stor del trykt udenfor Albanien. A
egentl. digtere findes meget faa. Mest bekjendt ei
vel Næim be Fraseri (1846—1900).
Albani (ital.), oprindelig fra Albanien stammende
adelsslegt, til hvilken bl. a. hørte pave Clemens X!
(1640 — 1721) foruden flere kardinaler. Til denne sleg
hørte ogsaa Giovanni Francesco A. (1720 — 1809]
Da han under revolutionen sluttede sig til Østerrige, blc^
han fordrevet, da de franske besatte Rom. Slcgten ud
døde i midten af det 19 aarh.
Albani, Emma (eg. Lsgeunesse),f.l850 i Kanada, berøm
sangerinde, antog navnet efter byen Albany, hvor for
ældrene, fransk fader og skotsk moder, boede. Hun c
gift med direktøren for Covent-Garden i London Ernes
Gye og er sterkt knyttet til musiklivet der. Sang unde
stor begeistring i Kristiania 1888.
Albani, Francesco (1578—1660), ital. maler, f
Bologna. Hans utallige allegoriske billeder tilhører trr>d
ynde og elskværdighed den italienske kunsts forfaldstid
Albani, Mathias, fader og søn, fra første halvd<
af det 17 til første halvdel af det 18 aarh., fortrinlig
violinbyggere fra Tyrol. Sønnen virkede ogsaa i Gre
mona og Rom. Deres «Albanésere» stilles undertide
ved siden af «Amatierne».
Albanien (alban. Skiperi, tyrk. Arnaut), Tyrkie
landskab, som strækker sig fra det Adriatiske og d<
Joniske hav indover Qeldene til disses høider>'g, t
Makedonien og Thessalien. Kysten har ingen god
havne, den opviser talrige strandsjøer, er dels usunj
dels tørt græsland, kun sjelden kulturland (akrc, oltvei
lunde). Det indre er et vildt, utilgjængeligt bjerglani
Hovedelven er Drin, hvis ene kildeelv. Sorte Drii
kommer fra Ochrida-sjøen. 30 000 km.', 1 mill. indl
(albanésere). Landskabet A. falder tildels sammen mc
oldtidens Illyrien og Epirus; i den tyrk. rigsiuddelin
dækker det tildels vilajeterne Janina, Skutari, Kosso^
og Monastir. I det 2 aarh. e. Kr. romersk provins ove
svømmedes A. i middelalderen af folkevandringen
(slaver). 1478 tyrk. provins efter at have verget si
heltemodig under Skanderbeg. 1807 — 22 halvt uafhængi|
under Ali pasha. Byer: Prizren, Skutari, Duraz^
Klbasan, Avlona, Janina, Preveza.
Albåno Laziale, Italien, by i provinsen Rom, pj
den vestre skraaning af Albanerbjergene ved Albanet
sjøen, 25 km. s.ø. f. Rom. 8000 indb. Et yndet sommii
opholdssted for Roms indb. Vinavl (Albaner-vinen \i
allerede berømt i oldtiden).
Albåno-Sten kaldes en graa eller grøngraa tufberga]
der forekommer i Albanerfjeldene i Italien. Romen
anvendte en varietet af denne bergart, den saakald
peperino, som byggesten i flere pragtbygninger.
Albans, St., se Saint Albans.
agripper ® rapse, «'agripper
(?) r>'ge i totleme paa hinanden.
agronom — (t) Landwiftschon»-
kundiger m — @ agriculturist —
© ngronome m.
agronome (r) ra, agronom.
agronomie (f) r, agronomy (^
Jordbragslære.
agronomique (?) landbnigs-.
agt, se hensigt og opmerksom-
hed. give agt paa — ® Achtung
geben auf — @ pay attentlon (at-
tend) to, (take) heed (of), mind —
(f) Taire attcntion å. remarquer.
tåge sig i agt — 0 sich in Acht
nehmen. sich hflten — <^) take (have
a) care, take heed — (f) prendre
(se mettre en) garde, se garder,
n^ivoir garde de. agtpaaglvende,
se opmerksom. agtoom, se for-
Bigtig. agtværdig — (t) achtbar,
achtungswert, achtungswilrdig —
@ & ® estimablc, respectable. agt-
værdighed — (T) Achtbarkeit f.
Ehrwflrdigkdt f - (f) res|)ectablllty
- ® respectabllité f.
agte — (t) (beob)achten, acht-
geben ; schAtzen ; crachten ; ansehcn,
halten ; gedenken, beabsichtlgen —
@ (være opmerksom) mind, heed.
regard, attend to; (vise agtrl
respect, rererence; (holde for> I
gard, conslder; (ha til hensigt > I
tend — ® estimer, considérer; I
specter; (anse for) Juger, rroli
(have i sinde) compter. avoir fintt
tion de; (paa noget) falre attenti
(å); se soucier (de).
agtolse — 0 Achtung f -
regard, eateem. defrm
185
Albany— Albert
186
mgper—Ahn»
Albany [å'lb9ni], Lo u isa, grevinde af (1753— 1824),
datter af prinsen af Stolberg-Gedern, gift med præten-
denten Karl Edward Stuart, «greve af Albany», flygtede
(ra denne paa grund af hans drikfældighed og brutalitet
til et kloster og snart efter med den italienske digter
Aitieri, med hvem hun i en aarrække Icvede som gift i
hiris, London og tilslut i Firenze.
Albany [å'lb9ni]. 1. Nordamerika, polit, hovedstad i
staten New York, ved Hudsonfloden, grundlagt af hol-
lændernc. 94 000 indb. Universitet. Handel med Tøm-
mer og kvæg. Jernindustri, ølbryggerier. 2. Vest-
australien, by ved King George-sund, sydkysten. 3 600
iodb.. Vigtig dampskibsstation. Norsk vicekonsul under
konsulatet i Freemantle og Perth. 3. Brit. Kapland,
kystdistrikt i s.ø. 4 364 km.* med 23 400 indb. Hoved-
stad Grahamstown. 4. Talrige steder, flere elve i Nord-
amerika.
Albatani (Albategnius), Muhammed ben Geber,
dt-n beremteste arabiske astronom, f. ca. 850 i Batan
Mcsopotamien). statholder i Syrien under luUifatet, d. 929.
k. forbedrede Hipparks soltavler og pnecessionskonstan-
ten.opdagedejordbanen, d. e. periheliets langsomme frem-
re kn ing og ud vi klede trigonometrien ved at indføre
unus og tangens.
Albatros (diomedeaj, en svømmefuglslegt af storm-
fuglenes familie (proceUariidæ). Store fugle med lange,
smale vinger. De
minder i ydre om
maagerne, men kjen-
des let paa, at næse-
borene udmunder
paa overnebbets si-
der gjennem korte
rør. Deres hjem er
den sydlige halv-
kugles aabne have,
paa hvis ensomt lig-
gende smaaøer de
ruger i tætte ska-
rer. De er glimrende
flyvere og graadige
rovfugle.
Albedo (lat), et legemes evne til at tilbagekaste en
t:>> del af det lys, der falder paa det.
Albemarle-annd [ælb^moBl], Nordamerika, en strand-
&j^ hafT-lignende bugt i Nordkarolina, nu helt afstængt
fra havet, derfor næsten fersk. Den hænger mod syd
sammen med det indenfor Kap Hatteras liggende Pam-
plito-sund.
Albendorf, preussisk Schlesien; bekjendt valfartssted
^n.v. f. Glatz.
Albe'nga (Albingaunum), Italien, by i prov. Genua,
*« km. s.v. f. Savona. 4 000 indb.
Alberdingk-Thijm ftæimj, Josephus Albertus
1^20—89), holl. kunstkritiker og forfatter, udgiver af
^idsskriflet «De Dietsche Warande», har desuden skrevet
d>;?le. fortellinger og studier over nederlandsk litteratur.
Albergati Capacelli [kapatiélli], Francesco
1 "28— 1804), ital. digter, skrev lystspil, som han
f-pforte paa sit teater paa sit gods Zoja, ven og beun-
drer af Voltaire og Goldoni, som han efterligner.
Albatros (efter Brchm).
Alberik I, romer af ukjendt herkomst, egtede den
berygtede Theodoras datter Marozia, slog 916 araberne
ved Garigliano og udnævntes til «romernes konsul». Var
desuden markgreve af Spoleto og Cameuno. 925 blev
han myrdet af det pavelige parti. Hans søn Alberik II
fængslede 932 moderen Marozia og kaldtes c fyrste over
alle romere». Han styrede pa vesta ten aldeles despotisk
indtil sin død 954.
Alberril, Nordamerika, by i britisk Columbia, paa
Vancouver-øen, inderst ved A, kanalen, en vik af Barclay
Sound.
Alberdnl, Giulio (1664—1752), sp. kardinal og stats-
mand, f. ved Giacenza som søn af en vingaardsmand,
blev prest og gjorde diplomatisk tjeneste for hertugen
af Parma. 1711 kom han til Spanien og satte igjennem,
at kong Filip V egtede Elisabeth af Parma. Til be-
lønning blev han dronningens raadgiver, minister, grande
og kardinal. Han ophjalp Spanien paa alle omraader;
men hans farlige udenrigspolitik bevirkede dannelsen af
en koalition af Østerrige og England mod Spanien, og A.
blev forvist 1719. Senere var han pavelig legat i Romagna,
men tråk sig tilsidst tilbage til Piacenza, hvor han stif-
tede et seminarium.
Albert Edward [dlb99t édw^d], se Edward VII.
Albert [<klb99t] Frants August Carl Emanuel
(1810 — 61), yngre søn af hertug Ernst I af Sachsen-Coburg-
Gotha, egtede 1840 dronning Victoria af England og blev
samtidig medlem af geheimeraadet og engelsk feltmarskalk.
1857 fik han titlen «Prince consort». Han havde stor
indflydelse paa dronningen, men kunde aldrig opnaa
egentlig indflydelse i den udenrigske polit ik.
Albert Friedrich August (1828— 1902), konge af
Sachsen, søn af kong Johan, deltog 1849 i krigen mod
Danmark og 1866 i krigen mod Preussen. Under krigen
mod Frankrige 1870 — 71 ud merkede han sig ved Gravelotte
og Sedan og belønnedes med feltmarskalks ta ven. 1873
besteg han tronen. 1853 havde han egtet Carola af Vasa,
f. 1833, sønnedatter af Gustaf IV Adolf af Sverige.
Albert den store, se Albertus Magnus.
Albert a f Riga valgtes 1199 til biskop i Li Hand og
indførte kristendommen i landet, som han undertvang
ved hjælp af tyske korshære. 1201 grundlagde han Riga
og oprettede sverdriddernes orden, hvorved han dannede
sig en fast hær. Maatte en tid anerkjende Valdemar
Seir som sin lensherre, men efterlod ved sin død 1229
hele Lifland og det meste af Estland til tyske erobrere.
Albert,Eduard(1841— 1900), bekjendt kirurgiWien,
forfatter af en meget benyttet «Lærebog i kirurgi».
Albert [albær]. Eugen Francois Charles d*
(1864 — X ^' 1 Glasgow, pianovirtuos, vidt berømt for sit
klangskjønne, aandfulde spil, elev af Pouer, senere af Liszt,
gift med Teresa Carrefio. Har i det sidste ogsaa vakt
opmerksomhed ved kompositioner af forskjellig slags,
særlig musikdramaer som det fantastiske eventyrspil
«Der Rubin» (1893), «Ghismonda» (1895), enakterne
«Die Abreise» (1898) og «Kain», senest «Der Improvisator».
Albert, Hei nr ich (1604 — 51), domorganist i Kdnigs-
berg, anseet digter og komponist, hvis koraler endnu
bruges i Preussen. Hans mest bekjendte verk er sang-
samlingerne «Poetisch-Musikalisches Lustwåidlein».
Albert, Joseph (1825—86), t. fotograf, grundede i
~ ' ntlme f. oonsidéraUon f;
"''Pwt ro; é^rds m pl.
•fter - i) hinten. (Ulsjøs) ach-
'^ (ab)alt, after,
I (A Darrlére.
(t) Hlnteriell n —
I psrtie (f) posté-
««T. hintas —
*itmi; hind- —
•fterdel -
•■ litnd-part —
^tertek - (t) HIoterdeck n
- r after-deck — «D susain m.
agtorover, ae bak.
agterspeil — ® Spiegel m —
(§ stera — (?) arcasae f.
agterstævn — ® Hinteratevea
m — (g) stem-post — (?) étam-
bot m.
agtemd — ® nach hloten —
@ Bstern - (f) * Tarriére.
ague (g) kuldegysning; kold-
feber.
aguerrir (f) g)«re krigsvant.
hærde.
agnet (?) m, baghold, lur.
agurk — 0 Gurke r — @ cu-
cumber, (mindre) gherkin — (?)
concombre m ; (sylte-}oornichon m.
ahead (^ rorud, foran, flremad,
forover.
Ah le ® f, syl. (bogtrykkei^)
ah men 0 udmaale (en tønde).
Justere.
Ahn (^ m, bedstefader, stam-
fader. Annen 0 m pl, aner. for-
fædre.
ahnden 0 re\'se, strafliB,beme:
ane.
Ahndung 0 f, straf. revselse.
Ah ne 0 f, bedstemoder, stam-
moder.
187
Ml neln— aigrette
Mflnchen en anseet reproduktionsanstalt og opfandt en
fotografisk lystrykmetode, albertotypi (albertype).
Se Fotografi.
Albert falbær], Frankrige, by i depart. Somme ved
Enere, 30 km. n.ø. f. Amiens. 7 300 indb. Bomulds- og
silkespinderier.
Albert [(Plb^stJ, Kaplandet, distrikt langs Oranjeelven,
med kulminer. 6 889 km.', 16 700 indb.
Alberta [ælh9d'td], Kanada, distrikt i Nordvestterri-
torierne ved Rocky Mountains og de øvre løb af Atha-
baska- og Nord-Saskatchewan-elvene. 263 900 km.' med
73 000 indb. Territoriet gjennemskjæres af Kanada-
pacifikbanen. Kvægavl og hvededyrkning, talrige petro-
leumskilder. Af mineraler findes jern, kobber, sølv og
guid. Hovedstaden Edmonton ved Nord-Saskatchewan i
et kuldistrikt.
Albert-elven f{élb99t], Australien, nordvestlige Qveens-
land, fællesnavnet pau det vasdrag, som dannes af Gre-
gory-, Barclay- o. a. elve.
Albertl, Leone Battista (1404—72), f. i Firenze,
uddannede sig saavel i aandelig som i legemlig retning
og dyrkede især filosofi, musik, arkitektur og kunst.
Han stod i bøi gunst hos Mediceerne, men opholdt sig
liyppi^ i ^om og var i en aarrække pavelig abbreviator.
Hans hovedarbeider er Palazzo Rucellai, fa9aden af
kirken Santo Maria Novella i Firenze samt kirken San
Francesco i Rimini. Af hans litterære verker maa frem-
hæves cDe re ædificatoria» samt fortællinger, digte, ko-
medier o. s. v.
Albertl, Peder Adler (1851—), d. politiker, søn af
politikeren Carl Christian A. 1881 høiesteretssagfører;
valgtes 1892 i Kjøge som tilhænger af den Bojsenske
politik til medlem af folketinget og er stadig blevet
gjenvalgt. Stemte 1894 mod det politiske forlig. Stiftede
1892 bladet «Dannebrog». 1901 justitsminister i mini-
steriet Deuntzer og 1905 i ministeriet J. C. Christensen.
Tilhører reformvenstre.
Albertlne'lli, Mariotto (1474—1515), ital. maler,
f. i Florens. Han samarbeidede længe med Fra Bartolo-
meo, af hvem han var paavirket, og tilhører som denne
overgangen mellem ældre og yngre renaissancekunst.
Albertl't, et glinsende sort obsidianlignende mineral,
der forekommer i kulformationen i Nordamerika.
Albert Lea [dlb9dt tt], Forenede stater, liden by,
Minnesota, county Freeborn, jernbanekryds, 100 km. s. f.
Minneapolis.
Albert N)a'nza, A. -sjøen, Afrika, en af indsjøerne i
Nilens kildeegn paa den store høislette under ækvator,
4 500 km,*, 680 m. o. h. I den forener sig Nilens vest-
lige kildeelv, her kaldt Semliki, som træder ind i A. N.
i syd, med den østlige, her kaldt Viktoria-Nil (eller
Somerset-N.), som falder ud i sjøens nordligste del. A. N.
opdagedes af Baker 1864 og er senere udforsket nøiere
af Gessi (1876) og Mason (1877). — «Albert» -navnet er
her som i en mængde engelsk-geogr. navne prins Alberts,
dronning Victorias mand. «Njanza>,d.e. sjø, udtales af de
indfødte «nijanza» eller «nijandsja». Som det synes ved
en misopfatning er det af de indfødte om en af de her
Uggende sjøer, rimeligvis den sydligere liggende Albert
Edvard-sjø, brugte navn Luta (rettere Mvuta el. Mvutan)
Nzige, kommet i brug om Albert Njanza.
Albert— A'lboin
188
Alberton [(élb99tn], Australien, sydligste distrikt
Buln-Buln, Viktoria, ved Bass strædet, 200 km. s.ø. f.
Melbourne.
Albertotypi, se Albert, Joseph.
Albertus Magnus (1193—1280), berømt skolastiker,
f. i Launingen i Bayern. Traadte 1223 ind i dominikaner-
ordenen og blev en af dens berømteste teologer. Talrige
disciple, fremfor alle Thomas Aquino, flokkedes om hans
lærestol i Kdln. En kort tid var han biskop i Regens-
burg, men opgav denne stilling for at hellige sig til
studierne. Hans æresnavn «doctor universalis» (den al-
mindclige lærer) angiver hans store og alsidige viden.
Denne spændtc ikke blot over teologien, men ogsaa over
botan ik, fysik, kemi og mekanik og paadrog ham almu-
ens mistanke for trolddom. I teologisk henseende har
han særlig havt betydning ved at fremdrage Aristoteles*
filosofi og søge at forene den med kirkens lære.
Albertypi, se Albert, Joseph.
Alberus, Erasmus(l 500—53), t. teolog og digter, død
som generalsuperintendent i Neu-Brandenburg. En af
reformationens forkjæmpere. Skrev salmer, fabler og
prosaskrifler: «Der Barfussermønche Eulenspiegel und
Alkoran», et satirisk skrift med fortale af Luther.
Albi (det gl. Albiga), Frankrige, hovedstad i departe-
mentet Tårn ved Tårn, 22 600 indb. Handel med korn,
vin og likører, samt annis og safran. Omegnen er Albi-
geois (albigensernes land).
Albige^nseme, religiøs sekt i middelalderen, har faact
navn efter byen Albi i Sydfrankrige. Deres lære var
en form for ny-manikæismen. De anklagedes for dua-
lisme, forkastelse af treen ighedslæren, nadveren og for-
negtelse af Kristi død og opstandelse. Efterhaanden
udbredte de sig over hele Sydfrankrige. Innocens III
prædikede korstog mod dem, hvorefter de blodige albi-
genserkrige udbrød. Senere fortsatte inkvisitionen «kors-
farernes* verk, og ved dennes hjælp lykkedes det kirken
at kvæle kjætteriet.
Albinos, hvidfødte, kaldes mennesker og dyr, der
helt eller delvis savner farvestoffe (pigment) i hud,
haar og øine. Hudfarven er i regelen melkehvid, haa-
ret hvidt, øinene røde, da øiebunden skinner igjenncm
regnbuehiuden. De er oltest lysskye, da alt sterkere lys
irriterer øinene. Ogsaa hos negerne findes albinismen.
Alblonmetal kaldes bly, beklædt med et tinlag.
A'lbis, Schweiz, en 24 km. lang bjergkjede vest for
Zurichersjøen ; ender i n. med Otli (873 m.); ved vest-
foden kuranstalten Albisbrunn.
Al bisogno [al bisénjoj (ital.), i nødstilfælde, navnlig
ved nødsadresser paa veksler.
Albissola, Italien, havn i distriktet Savona, ved
Genuabugten, 5 km. ø. f. Savona.
Alblstan el. Elbistan (d. e. haven), Lilleasien, by
i vilajetet Aleppo, ø. f. Antitaurus. 6500 indb.
A1bi% en oftest hvid natronfeldspat, hvoraf de smuk-
keste kr3'staller findes paa St. Gotthard og øen Elba.
Se f eld spat.
Alblasserda'ni, Nederlandene, by i prov. Sydholland,
mellem Merwcde og Lek, 5 km. n. f. Dordrecht. Skihs-
verfter.
A^lboln blev 561 efter faderen Audoin longobardernes
konge, beseirede og dræbte gepiderkongen Kunimund og
tthneln (t) li(;ne en smule.
ahnen (t; ane.
iihnlich (t) ligrnende).
Ahnlichkeit (t) r, li({hcd.
Ah n ung U; r. nnelse.
ahorn — Tt; Ahorn m — ^)
maple; (aIniindelif{)8ycuniore, raock
plane — Cf) éruble m.
ahomen (tj nf ahorntræ.
ahoy (c) hoi!
Xhre (t) f. aks.
ahull fei: lie ahull, ]iggc bi
for takkel og tang.
AY (?) o, aY (f ni, dovendyr.
aid é\ alde r] f. hjætp. støtte:
(?) of^s. hjaelpc: (^fj m, (med)hj.'t*lper.
aids le) pl. hjelpemiddel, aide
(ni) de camp r, (genemDar^utant.
aide-major tf) m. sanitetsknplein.
aide-Riémoire r^ m. lommebog.
aideau f) m, lijælpeq;el.
aider(C; hjæl pc: befordre, frem-
me, pynte ])aH. aide-toi (f) m,
8elvhJ;elp.
aYe &! nu!
aYeul f ni. bedstefader, stam-
fader, aiéule :f f. stammoder.
aYeuls f m pl, bedstefaKire.
bedstefora-hire. aYeux fj m pl.
forfifdre, aner.
algle (?) m, orn, f. vaabcnurn.
aiglon (f) m, ømeunge.
aigre 'f' sur: skari). sl^HTcnde :
grel : stridig : skjør: m, (syrlige saft.
aigrendoux (f sureod. bittersod.
algrefin (f) m. plattcnshiger :
kolje.
aigrelet (?) syrlig.
aigrette (?) f, sølvheire: fjær-
busk ; ba'%Tenaal : straaleild. avoir
189
Albokarbonlampe—Albrecht den store
190
tog hans datter Rosamunde ti legte. 568 erobrede han
Italien indtil Tiberen og myrdedes 573 af Rosamundes
elskere Helmiges og Peredus, fordi han i drukkenskab
havdc tvunget hende til at drikke af hendes faders
hjerneskal.
Albokarbonlampe, gaslampe, hvis lysstyrke forøges
ved. at gasen blandes med naftalindamp.
Albdna^ Østerrige, by paa halvøen Istricn, ved Quar-
nerobugten, omtrent midt mellem Pola og Fiume. 2000
indb. Olje-, vin- og kastanjeavl. Brunkulsgruber.
Albonl, Mari et ta (1823—94), senere grevinde
Pepoli og senest gift med en fransk officer Ziéger, en
italiensk altsangerinde, der var elev af Rossini og endnu
langt op i aarene 1860 — 70 vakte stor begeistring paa
operaerne i London, Paris, Amerika m. fl. st.
Albornoz, Gil Alvarez Carillo (omtr. 1300—67),
i Cuenea, deltog som erkebiskop af Toledo i krigene
mod maurerne. Senere maatte han paa grund af Peder
den grusommes bad flygte til Avignon og udnævntes i
sia laodflygtighed af pave Clemens VI til kardinal.
Inder pavernes «babyloniske landflygtighed» søgte han
at gjeooprette deres verdslige magt i Kirkestaten og døde
i Viterbo.
Albrecht (tyske konger). A. I (1248—1308), ældste søn
af kong Rudolf I af Habsburg, blev 1282 hertug af
Osterrige, Steyermark og Krain og 1298 tysk konge. 1308
myrdedes han paa et tog mod schweizerne af broder-
sannen Johan (Parricida). — A. II (1397—1439), søn af
hertug Albrecht IV af Østerrige, blev efter faderens død
U04 hertug af Østerrige og 1423 markgreve af Måhren.
Han egtede keiser Sigismunds datter Elisabeth og blev
tner hans død 1437 konge i Bohmen og Ungarn. 1438
valgtes han til tysk konge. Død paa et tog mod tyrkerne.
Albrecht (1489—1545), kurfyrste af Mainz og erke-
biskop af Magdeburg, yngste søn af kurfyrst Johannes
Cicero af Brandenburg. blev 1513 erkebiskop og 1514
kurfyrste. Han beskyttede afladshandelen og blev der-
ved ophavsmanden til Luthers fremtræden. Han var i
stadig gjæld, men viste sig ganske tolerant.
Albrecht afBrandenburg. 1. A. 1 der Bår
llufi— 70), første markgreve af Brandenburg, søn af
Otto den rige af Salzwedel, forlenedes 1125 med Lausitz
og blev 1142 markgreve af Brandenburg. Kjæmpede
med venderne. 2. A. III Ac hi 11 es (1414—86), kurfyrste
af Brandenburg, søn af Friedrich I, blev 1440 fyrste af
Anspach og 1464 af Bayreuth. 1470 kurfyrste af Bran-
denburg. Han udmerkede sig baade som kriger og stats-
"^^d. 3. A. A 1 c i b i a d e s, markgreve af Brandenburg,
^n af markgrev Kasimir, styrede først under formyn-
dmkab landet, som han senere forøgede med Kulmbach-
Bayreath. Deltog, skjønt protestant, paa keiser Karl Vs
^de^ i den schmalkaldiske krig og fangedes i Rochlitz
J>47 af kurfyrst Johan Friedrich af Sachsen. Efter
•keiserens endelige seier kom han paa fri fod, kjæmpede
^nere snart i mod og snart for Karl V og laa desuden i
«Vig feide med de geistlige og verdslige fyrster i det
Vestlige Tyskland. 1554 blev han sat i rigens akt og
Sygtedc til Frankrige. 1556 vendte han tilbage til Tysk-
Ud og døde i Pforzheim. 4. A., erkebiskop i Magdeburg,
^^ A., kurfyrste af Mainz.
Albrecht af Mecklenburg (omtr. 1340—1412), konge
algrenr— alguisage
i«n
aigrette (F. virre pan en
aireur ^ r. sarhed : forbitrelse,
•'•Whed: skJBThed: pl. opstBd.
. «Jrir f gjøre aur. Rkier: for-
*»r« f ^ld«, skarp : stikkende.
♦»-->renf1«: akut. hldsig.
aicnaile l f. vnndryldnlng»-
I alguayer ;?) vande, bnde: skylle.
I aigue-marine (t f. akvnmarin.
alguiére (t) r, vnndmuKge.
I alguillade (ft r, piftKJep.
' alguillage ifj m. sporskinnlng.
I aiguillat r} m, pighai.
I alguille (f; f, naal: (ur)viser:
spidM. spir, tinde; obelisk; pille.
I støtte: sporskirte; ungt blad : spids-
formet fisk.
af Sverige, søn af hertug A. den ældre og Eufemia, søster
af den svenske konge Magnus Smek. 1363 valgte den
svenske adel ham til konge i Sverige. Han begunstigede
tyskerne og maatte derfor 1371 afgive næsten hele sin magt
til det svenske rigsraad. Da han 1386 ved Bo Jonssons.
død søgte at sætte sig i besiddelse af alle dennes eien-
domme og i det hele tåget at faa de af adelen røvede
krongodser tilbage, vendte stormændene sig til Margrete
af Danmark. Hun modtog den svenske adels hyldest,
og eflerat A. 1389 var blevet slaaet og fanget ved Asle,,
sad han i fangenskab paa Lindholm slot indtil 1395.
1405 opgav han sine fordringer paa den svenske trone
og vendte tilbage til Mecklenburg.
Albrecht af Mecklenburg. 1. A. den ældre
(1317 — 79), hertug af Mecklenburg, søn af Henrik Løve,
hvem han 1329 cflerfulgte i regjeringen, ophøiedes 1348
til hertug og blev 1358 desuden greve af Schwerin. Han
deltog i kampen mod Valdemar Atterdag, hvis ældste
datter var gift med A.s ældste søn Henrik. Hans forsøg
paa at skaffe dette egtepars søn Albrecht den yngre den
danske trone mislykkedes. — 2. A. III, se A., konge af
Sverige — 3. A. den yngre .se ovenf.), blev 1371 be-
stemt til Valdemar Atterdags efterfølger som Danmarks
konge og antog denne titel ved morfaderens død 1375.
D. 1388. — 4. A. VII (1503—47), egtede 1524 Anna af
Brandenburg, en søsterdatter af Kristian II af Danmark
og lod sig 1535 af lubeckerne lokke til Danmark for
sammen med grev Kristoffer at lede kampen til fordel
for Kristian II under grevefeiden. Han udrettede intet,
maatte 1536 ydmyge sig for Kristian III og forlade
Danmark. \
Albrecht af Preussen (1490—1568), første her-
tug af Preussen, søn af markgrev Friedrich af Ansbach,.
blev 1511 stormester for den tyske ridderorden, men
antog 1525 lutherdommen og erklærede ordensregjcrin-
gen for ophævet, samtidig med at han gjorde sig selv til
arvehertug af Preussen under polsk lensoverhøihed. 1544
stiftede han universitetet i K5nigsbcrg. Kjæmpede med
adelen, ordensridderne og bønderne.
Albrecht af Sachsen, den modige (1443—1500),
hertug af Sachsen, søn af kurfyrst Fred. den sagtmodige,.
bortførtes 1455 sammen med broderen Ernst (se Prin-
serovet). 1464 egtede han den bdhmiske prinsesse
Sidonia og understøttede keiser Fredrik III mod Karl
den dristige. 1498 blev han arvestatholder i Friesland.
Stifter af den Albertinske linje.
Albrecht Friedrich Heinrich (1809—72), yngre
søn af kong Fr. Willi. III, deltog 1864 i krigen mod
Danmark og 1866 mod Østerrige. 1870 udmerkede han
sig i krigen mod Frankrige. 1830 — 49 var han gift med
den nederlandske prinsesse Mariane, blev derpaa skilt
og egtede morganatisk grevinde Rosalie v. Hohenau.
Albrecht Friedrich Rudolph (1817—95), erke-
hertug af Østerrige, generalfeltmarskalk, deltog i kampen
i Italien 1848 — 49, havde 1866 kommandoen i Italien og
seirede ved Aistozza. Han har stor fortjeneste af den
østerrigske hærs udvikling.
Albrecht den store (1236— 79\ hertug af Braun-
schweig, Høn af hertug Otto puer, dattersønssøn af
Valdemar den store af Danmark* var rigsforstander i
Danmark 1262—63 under Erik Klippings fangenskab.
alguiller (fi rense; stille (s|>or).
aiguilletage r; m, syning, sur-
ring.
aiguil leter i/i forsyne med
snøredop: sy. seise, surre.
aiguil leder X' m. snørebannds-
VnRgCT.
aiguillette :c & (r r. dop:
snorebaand.
aiguil leur ^ m. sporskirter.
alguillier (fj m. nnalemafter:
naalÆus. aigullliére '^ f, naale-
mngrrske: net.
aiguil lon iji m, pigkjep, ploK-
stav ; brod. torn; tilskyndelse, spore ;
pirrin{;smiddel.
aiguillonner (T drive fyemr
anspore; pirre.
aiguisage, alguisement (f>
m, slibning, skJ:L>ri>nlng.
algniser— air
191
Albrechtsberger— Alcalde
192
Albrechtsberger, Joh. Georg (1736—1809), hof-
organist og kapelmester i Wien, Hummels og Beethovens
lærer, Hans teoretiske verker, der foreligger i samlet
udgave, var i sin tid meget udbredte.
Albrechtsdorf, Tyskland, landsby' i Pommern, ved
Neuwarpersee, Stettinerhaff.
Albreda [ælbreds], Vestafrika, brit. koloni Gambia,
handelsplads ved Gamblas munding.
Albret [albré], Jean ne d' (1528—72), arvedatter af
Henrik II af Navarra og Margrethe af Valois, egtede 1548
Anton af Bourbon og blev ved ham 1553 moder til den
senere Henrik IV af Frankrige. 1555 arvede hun Navarra
og Bcarn, blev 1562 enke og beskyttede ivrig sine tros-
fæller hugenotterne. Modstræbende gav hun sit samtykke
til det ulykkelige egteskab mellem sønnen og Catharina
af Medicis' og Henrik ITs datter Margrethe af Valois.
AlbrFzzi, Isabella Teotochi. grevinde (1763—1836),
ital. forfatterinde, har leveret arbeider om Conova, Vit-
toria Colonna og essays over fremragende samtidige. 1
den vakre, aandrige frues saloner i Venedig vankede
, bl. a. Alfieri, Foscolo og Byron.
Albue, se Menneskets anatomi.
Albueskjæl (patella), en slegt af skalbærende gjelle-
snegle med hatformet skal. Findes i store mængder
fastsiddende paa strandklipperne ved ebbegrænsen langs
Europas syd- og vestkyst. Gaar mod n. til Lofoten.
AlDUféira, Portugal, by midt paa syd kysten, prov..
Algarve.
Albufera (arab. al-buhaira, kystsjø), navn paa flere
kystsjøer paa østkysten af Spanien, A. de Valencia, 16
km. s. f. Valencia.
A'lbula, Schweiz. 1. Bjergkjede i de rætiske Alper
(mellem Rhin- og Inndalen i kanton Graubunden) med
mange passer, hvoriblandt det 2 315 m. høie A.-pas. 2.
Elv i GraubQnden fra Albulapasset, falder ved Tusis i
Hinterrhein.
Album (lat, det hvide), hos de gamle romere en
hvid, med gips overtrukken tavle til offentlige kund-
gjørelser. Nu stambog, bog til eller samling af haand-
skrifter, haandtegninger, portræter, fotografier, musikalier,
brevkort, frimerker m. m.
Albuminåter, se Protelnstoffe.
Albuminer kaldes en gruppe protelnstoffe (s. d.), hvis
fælles egenskaber er, at de kan koagulere, er opløselige
i vand, svage saltopløsninger, syrer og alkalier. Ved ind-
tørring af de vandige opløsninger faaes a. som næsten
farveløse, amorfe stoffe, ved udsaltning (s. d.) i krystal-
linsk form. De har anvendelse som næringsmidler og
i tekniken. Angaaende de enkelte albuminer, se art.
Egalbumin, Serumalbumin og Lactalbumin.
AlbumlnoTder kaldes en gruppe protelnstoffe (s. d.),
der adskiiler sig fra andre protelnstoffe ved at være uop-
løselige i vand og saltopløsninger; ved kogning med vand,
syrer eller alkalier omdannes de til opløselige stoffe. De
forekommer som hovedbestanddele af knokler, brusk,
sener, hud, haar, negle, horn o. 1. og danner den grund-
substans, hvori de dyriske celler er indleirede, giver alt-
saa organerne form og sammenhold og tjener til støtte
og dække for hele legemet. Angaaende de enkelte albu-
minolder se art. Kollagen (lim), Kcratin, Elastin
og Si 1 kei i m samt Silke fibroTn.
Albuminpapir, papir, overtrukket med en eggehvide-
hinde. Gjøres i et sølvbad lysfølsomt og benyttes i foto-
grafien.
Albuminstoffe, d. e. protelnstoffe (s. d.).
Albumlnuri, eggehvide i urinen, et oftest sygeligt
symptom, som navnlig optræder ved sygdomme i ny-
rerne, men ogsaa ved andre sygdomme, saaledes ved
akute infektionssygdomme som f. eks. lungebetændelse,
skarlagensfeber, difteri, ved forgiftninger (arsenik, bly,
fosfor o. a.), ved blodmangel, sukkersyge, ved syg-
domme i hjertet og lungeme, ved visse hjernesyg-
domme. Aarsagen til a. er en lidelse -af de celler i ny-
rerne, gjennem hvilke urinen filtreres ud; de formaar
ikke at holde blodets eggehvidestof tilbage. — Man op-
stiller ogsaa en fysiologisk, altsaa ikke sygelig a.; den
sees navnlig efter sterke muskelanstrengelser, f. eks. hos
soldater. — Den udskilte eggehvide er væsentlig serum-
albumin. Den paavises ved kemisk undersøgelse (kog-
ning og tilsætning af salpetersyre), og mængden af egge-
hvide maales ved apparater, albuminometer, hvor
eggehviden udfælles og synker tilbunds.
Albumoser kaldes nogle stoffe, der opstaar sammen
med acidalbuminer (se protelnstoffe) ved pepsi ns ind-
virkning paa protelnstoffe; de er nær beslegtede med
disse og faaes som hvide, amorfe pulvere, der er ietop-
løselige i vand.
Albunol [albunjdlj, Spanien, by i prov. Granada, 5 km.
fra Middelhavet (hvor havnebyen Rabita de Albunol
ligger 15 km. v. f. Adra). 9000 indb.
Albuquerque [-kérke], Alfonso de, kaldt tden
store» (1453 — 1515), portug. statsmand og kriger, var i
begyndelsen af 16 aarh. med paa flere ekspeditioner tii
Ostindien og kjæmpede med vekslende held i Arabien
mod kongen af Ormus. 1509 blev han portug. guvernør
i Ostindien, hvor han sterkt udvidede sit fædrelands
besiddelser. Senere blev han paa grund af bag>'askelser
afsat og døde, maaske af sorg over den uretfærdige be-
handling.
Albuquerque [-kérke], 1 . Spanien, befæstet by i prov.
Badajoz (Estremadura) i nærheden af den portug. grænse.
9 000 indb. Kvæghandel. 2. Nordamerikas Forenede
stater, by i territoriet New Mexico, paa høisletten, 90
km. s.v. for Santa Fé ved en af pacifik-jernbanerne.
7 400 indb.
Albury fælb^ri], Australien, by i staten Ny-Sydwales,
distrikt Goulburn, ved Murrays øvre løb. 6 000 indb.
Albus (lat., albu» nummus, hvidpenning), t. skille-
mynt af sølv, gangbar fra 1360—1842.
Alca, se Alke.
Alcacer-do-Sal, Portugal, by i Lissabons distrikt,
Estremadura, ved Sado, 40 km. ovfr. Setdbal. 2—3 000 indb.
Alcala% flere byer i Spanien. 1. A. de Guadaira.
prov. Sevilla, Andalusien, 13 km. s.ø. f. Sevilla. 8 0U0
indb. 2. A. de Hen&res, prov. Madrid, Nykastilieu
ved elven Henares, 30 km. ø. f. Madrid, tidligere
berømt universitet, flyttet til Madrid 1836. Cervantes'
fødeby (1547). 11000 indb. 3. A. de los Gazules.
prov. Cadiz, 20 km. ø. f. Medina Sidonia. 9 000 indb.
4. A. la Real, prov. Jaén, 38 km. s.s.v. f. Ja(^n, 16 000
indb.
Alcalde (sp., af arab. al kadi, dommer), benævnelse
algniser (£) «libe. sl^fprpe,
bryne: (tiDspidae. s'algui8er
(egne sig skarpt.
ail ié) feile (noget).
all (fl m. pl au lx, hvidløg.
alle (F) r, vinge: beskyttelM.
varetægt : fløi, flig ; sideskud ; mur-
anker; arm.
allé (f) vinget.
alleron (f) m, vingesplds; finne;
t^ulakovl.
ailette ijt) r. udbygning: tap;
underlag.
all lade ® f, hvidløgssauce.
ailieurs (f) andenstedsttien).
d'ailleur8 0 foro^iTigU forresten ;
ellers.
allment @ upasselighed.
alm @ retning, slgte, maal;
vb sigte. stile, stræbe.
almable (t) elskelig, elskværdig.
almant (f; ra. magnet.
almanter 0 magnetisere.
almer ^ elske, holde af. sætte
pris paa. almer autant (f) ville
ligesaa gjeme, almer mleux (f)
foretrH'kke. ville hellere.
alne (f) f, lyske.
atné (D (m) den teldre, forstr-
fødte (af to), il est mon ainé
de deux ans ban er to aar a*Ulrc
end J««.
alnesse (f) f. fanlefødscl.
alnsl (T) saaledes: alt^a. alnsi
que (f) ligeaom.
aln% aint @ = tan not. is
not, are not.
aJr (£) * (D m, luft lunning;
193
A^lcamo— Alde'ia Galléga
194
alrage— a|oikmer
paa en øvrighedsperson i sp. byer; kommunalraadets
formand; frc»dsdommer.
A^lcamo, Sicilien, by i prov. Trapani, 8 km. fra
bugten ved Castellamare. 1 nærheden ruiner af Segesta.
52000 indb.
Alcafllz [ctlkar\jiS], Spanien, by I prov. Teruel, ved
Guadalope. 8 000 indb. Alunverker.
Alca^ntara (d. «. broen). 1. Spanien, by i prov. Cå-
ceres ved Tsgo, i nærheden af den port. grænse. Stor-
artet ældgammel bro over Tajo. 4 000 indb. 2. Brasilien,
havneby i prov. Maranhao ved San Marcos-bugten.
AIca'iitaraordenen, sp. ridderorden, stiftet 1156 med
det formaal at forsvare den kristne tro mod de vantro.
1213 kom den i et vist af hængighedsforhold til calatrava-
ordenen, hvilket dog ophævedes af pave Julius II. 1494
overtog Ferdinand den katolske stormesterværdigheden.
1808 ophævedes a., og dens eiendomme konfiskeredes ;
dog fik den 1814 nogle af godseme tilbage. Efter flere
gange senere at være blevet ophævet og gjenoprettet
oprettedes den igjen 1875. Ordenstegnet er et grønt
kors baaret i et grønt baand.
Alcara'z, Spanien, by i prov. Albacete (Murcia) ved
den vestligcC fod af Sierra de A., med kobberminer i nær-
heden. 4560 indb.
Alcarrazas (arab.-sp.), vandkjøler, et flaskeformigt
kar af brændt ler uden glassur. Idet våndet siver gjen-
nem det porøse ler og fordamper, af kjøles karret og dets
indhold.
Alca'zar« 1. Arab. kasr, slot, saaledes f. eks. Alcazar,
kongeslottet i Sevilla, næst Alhambra det herligste mau-
riske bygverk i Sp. 2. Spanien, by i. prov. Ciudad Real
iNykastilien), 85 km. s.ø. f. Toledo. 11 500 indb.
Alcedo, se Isfugl.
Alce^ste, opera af Gluck.
Alcester [ålstdj, Prederick Beauchamp Paget
Seymond (1821 — 95), eng. admiral, udmerkede sig som
ung officer i krigen mod Birma 1852—53, blev 1870
admiral og 1872 admiralitetslord. Som øverstkomman-
derende over de allierede stormagters flaader tvang han
1880 Tyrkiet til at afstaa Dulcigno til Montenegro. 1882
bombarderede han Alexandria, hvorefter han ophøiedes
til peer og modtog 25 000 £ som nationalgave.
Alchemnia, se Marikaabe.
Alclati/a/tfd/i/, Andrea (1492—1550), ital. jurist, hvis
virksomhed har havt stor betydning for den moderne
retsvidenskab ; ogsaA bekjendt for sine satiriske digte.
Alcira, Spanien, befæstet by i prov. Valencia, paa en
0 i Jucarelven, 25 km. fra dens udløb i Middelhavet.
20000 indb. Silkeavl.
Alcoba^a [-båM]. 1 . Poriugal, by i prov. Estremadura,
10 km. fra kysten. Det berømte cistercienserkloster med
portagisiske kongegrave blev delvis ødelagt af fransk-
mændene 1811. 2300 indb. 2. Brasilien, kystby i distr.
Porto Séguro, 20 km. n. f. Caravellas.
Alcock [å*lkåk], SirRuthersford (1809—97), eng.
diplomat, blev militærlæge, 1844 konsul og 1865 gesandt
i Ostasien. 1876 præsident for det geografiske selskab i
London. Har foruden lægevidenskabelige afhandlinger i
flere verker skildret sine indtryk fra Japan.
AlcoforadOy M a r i a n n a (1640— 1 723), portug. nonne,
den portug. Helolse, bekjendt for sine glødende, liden-
skabelige kjærlighedsbreve til greven af Saint-Léger, som
i 1669 offentliggjorde dem i fransk oversættelse. De er
siden oversatte paa mange andre sprog og gjælder for
sit aarhundredes blomst af poriug. litteratur. i
AlcoMea, Spanien, by i prov. Sevilla ved Guadålquii^r,
40 km. ovfr. Sevilla.
Al CO^rso (ital.), til dagens pris eller kurs.
Alcott [élk9tj, Louisa May (1833—88;, amer. for-
fatterinde, datter af Emersons ven, filosofen Amos Bron-
son A. (1799—1888), vandt først ry med den smukke
fortælling for ungdommen «Little womcn» (1868), fort-
satte i samme spor med fortællinger som «An old-
fashioned girl», cLittle men, or Life at Plumfield», «Aunt
Jo*s scrap bag», cJo*s boys» o. m. a.
Alcoy falkol], Spanien, by i prov. Alicante, 40 km.
n. f. A. 33 000- indb. Papirfabrikation (cigaretpapir).
Alciidia, Spanien, by paa øen Mallorca i n. ved Puerto
de Alcudia. 23000 indb.
Alcudla, hertug af, se Godoy.
Alcyonium, se Dødningehaand.
Aldabra-øeme [dsld^hr»-], Afrika, øgruppe mellem
Madagaskar og Sansibar, n. f. Mosambikkanalen og Ko-
morerne, nær Assumption. Koraløer, 157 km.', britisk
besiddelse, under guvernøren paa Seychellerne. 4 større,
flere smaa øer med en lagune i midten. Talrige skild-
padder og vakker skog er øernes eneste herligheder.
1879 drog endel norske emigrantfamilier, arbeidere og
sjøfolk, ud fra Bergen paa jagten «Deborah» for at bo-
sætte sig paa disse øer, men da de fandt dem optaget
af andre, seilede de over til fastlandet.
Aldan, Sibirien, bielv til Lena, munder 140 km. neden-
for Jakutsk; 2— 3 000 km. lang; seilbar; efter den kaldes
Stanovoibjergenes nordvestlige skraaning A.-plateauet.
Alde (n. folkesprog), stor bølge.
Aldebaran, rød stjerne af Iste størrelse i Tyrens øie;
navnets betydning maaske «fakkelstjeme». I spektret
sees linjer, som viser, at A. indeholder vandstof, natrium,
kalcium, jern etc.
Aldegonde, se Mamix, Ph. von.
Aldegrever [-gre ferj, H e i n r i c h (1 502—62), t. kobber-
stikker og maler. Under indflydelse af Durer har A.,
der tilhører de saakaldte «Kleinmeister», udført en rsfekke
karakterfulde smaa kobberstik.
Aldehyder er kem. forbindelser, der opstnar ved
oksydation af primære alkoholer el. ved reduktion af
syrer; de indeholder gruppen — CHO, som er karakter-
istisk for aldehyderne, og til denne gruppe er deres eien-
dommeligheder knyttet. Ved reduktion omdannes a.
til alkoholer, ved oksydation til syrer. Af alkalier de-
komponeres de hyppig gjennemgribende; med cyanvand-
stof forener de sig til nitriter af oksysyrer, som hyppig
fremstilles gjennem denne proces; med sure svovlsyrlige
alkalier danner a. additionsprodukter, der er krystal-
linske og hyppig har betydning for a.s udvinding. Som
eksempler paa a. kan nævnes acetaldehyd, formaldehyd,
kloral og bittermandelolje. Man kjender desuden stoffe,
der er a. og samtidig har anden kemisk karakter, f. eks.
den store gruppe kulhydrater, der kaldes aldoser.
Aldehydgrønt er et grønt tjærefarvestof, s. d.
Alde'la Galléga, Portugal, by i prov. Estremadura,
ved Tejos venstre bred, lige overfor Lissabon. 8000 indb.
iBfUrt, ^s; ndaeende. holdning,
vnrn: melodi. Tise; @ ogi. (ud)-
lofle, morvere (en lieat); slaa om
«1« ni«l.
alrase ® m. lufttrælc.
airain ^ m, malm; lianon,
Uokke.
aire Q) r. Uaxeigahr) ; plan flade ;
bjggeplada; fladdndhold; ørnerede;
alrelle © r, blaabær, tyUe-
bør.
airer (?) bygge rede.
alring @ (ud)luflniDg ; afdamp-
ning; tur, moUon.
adry @ luftig.
als ® m, bret, q»!, planke.
alsanoe ® f, leUied, utvtmgen-
hed; velstand, cabinet (m) d*ai8-
ance (?) kloset.
alse (£) f, bekvemmellghed, ma-
geliglied; velstand; gla>dc; adj.
glad.
aisé (Tj let ; magelig : utvungen ;
velhavende.
alsle (e) fløi; gang. (slde}8klb.
alsseau (?) m. tagspaan; bød-
kcrøks.
alsselle © f, armhule; blad-
hjørne.
alssette (7) f, Uden øks.
alt (^ holme.
ar (e) paa klem, paa gløt.
ointer (?) sammenrøie.
onc (f) m. tomblad.
a our (f) m, aabning.
a ouré (?) gjennembrudt.
ajournement (f) m. stevning.,
op-, udsicttelse.
ajourner (?) stevne; udsætte.
7 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
195
ajoutage— akoeptere
Alden, Gustaf Alfred (1852—), sv. journalist, tid-
ligere lærer, har bl. a. udarbeidet cMedborgarens bok»
(1884 — 88, i 7 bind, enkelte bind gjentagne gange optrykt),
et praktisk anlagt samlerverk med oplysninger om Sve-
riges forfatning, lovgivning, kommunal væsen etc.
Alden, ogsaa kaldt den Norske hest og Blaamanden,
liden ø i Askvold herred. Paa øen er eller var en
mængde udgangerfaar.
Aldenhoven [-hofen], flekke i Rhinpreussen, 20 km.
n.n.ø. f. Aachen.
Alderdomsforsikring kaldes forskjellige arter al
forsikring, som alle har til formaal at dække det behov
for hjælp til forsørgelse, der regelmæssig opstaar som
følge af den formindskede eller helt ophævede arbeidsevne
ved en høiere alders indtræden. Denne forsikring kan
opnaaes gjennem private forsikringsselskaber og er da
en form af livsforsikring, som den forsikrede af egen fri
vilje skaffer sig ved at afse endel af sin indtægt i yngre
aar, og som han erholder enten i form af en ved et
bestemt tidspunkt en gang for alle udbetalt kapital eller
som en fn en given tid løbende aarlig rente (pension).
Eller a. kan være en form af s o c i a 1-forslkring. Den
tjener da øiemed af offéntligretslig karakter og er paa-
budt ved lov for bestemte klasser af befolkningen, nem-
lig som regel arbeidere og andre personer i afhængige
kaar, henvist til at leve af sin arbeidskraft. Den sociale,
tvungne a. blev første gang indført i Tyskland ved rigs-
lov af 22 juli 1889, udvidet og revideret ved lov 13 juli
1899, en lov der intet sidestykke kjender. Denne lov
sikrer en meget betydelig del af Tysklands arbeiderbe-
folkning en aarlig pension efter fyldte 70 aar, stor 110
—230 mark (100—206 kr.), under forudsætning, at den
forsikrede har oplevet 1200 bidragsuger og ydet det
i loven foreskrevne antal bidrag. Midleme til denne
forsikring tilveiebringes foruden ved de forsikredes egne
bidrag ogsaa ved tilskud af riget og af arbeidsgiverne.
For enhver pensionsberettiget yder nemlig staten et aar-
ligt tilskud af 50 mark, medens de øvrige omkostninger
bestrides af arbeidsgiverne og arbeiderne 1 forening med
halvdelen hver. Størrelsen af arbeidernes bidrag fast-
sættes efter fem lønningsklasser paa grundlag af opgaver
over den forsikredes aarsindtægt. Bidragenes indbetaling
konstateres ved hjælp af de herfor bestemte merker, der
efter loven skal opklæbes paa kvitteringskort (deraf i
odiøs betydning betegnelsen <Klæbeloven>). Af saadanne
alderdomsrenter var der i Tyskland i jan. 1904 156 618
løbende. Gjennem de 31 offentlige forsikringsanstalter
blev der i 1903 udbetalt i a. 22 mill. mark. Ved siden
af denne sociale tvangsforsikring kjender loven ogsaa en
frivillig forsikring, hvis organisation dog endnu lader
vente paa sig. Den sociale a. maa ikke forveksles med
den af veldædighed baame eller gjennem fattigvæsenet
formidlede alderdomsforsørgelse. 1 Norge er paatænkt
indførelsen af en a. som almindelig folkeforsikring (s. d).
Alderdomssvaghed begynder at vise sig i meget
forskjellig alder. Som aarsager, der fremskynder udvik-
lingen af alderdomssvaghed, kan for mænds vedkom-
mende navnlig nævnes misbrug af alkoholiske drikke,
daarlig kost og haardt arbeide, og for kvinders vedkom-
mende mange, hastig paa hinanden følgende fødsler.
Ogsaa syfilis og andre sygdomme fremskynder den.
Alden— Aldobrandini
196
Alderen^ en 19 km.* stor, temmelig høi ø med 15G
indb. i Lurø herred, Nordlands amt.
Alderman [å'ld9mæn], hos angelsachseme en oprinde-
lig folkevalgt, senere kongevalgt høvding for et større
distrikt. De var kronens vigtigste raadgivere med sæde
i rigsforsamlingen. Stillingen gik senere efter dansk
paavirkning over til jarleme. — Nu udgjør a. i England,
Wales og Irland den øverste Qerdedel af kommunestyret.
De vælges af de øvrige tre Qerdedele, som er folkevalgte.
— I de Forenede stater kaldes alle medlemmer af kom-
munestyret for a.
Aldemey [å'lddni], fr. Aurigny, ø i Kanalen, den
nordligste af de brit. Kanal-øer, mellem Gap de La Hague
og de farlige Gasquet-skjær. 8 km.* med 2 100 indb.,
som er protestanter og taler fransk. Berømt melkekvæg.
A.-strædet, kanalen mellem A. og Cap de La Hagne.
Aldemey-ko, se Kvægracer.
Aldersgrsnse er det aldersaar, ved hvilket en tjeneste-
mand er pligtig til at gaa af fra sin tjeneste. Saadan
er for fiinktionærer i landbrugets tjeneste fastsat til
68 aar (kgl. resol. *Ve 1903) og for offentlig ansatte
jordmødre til 65 aar (lov *Vi> 1898). For faste
lærere ved den høiere almenskole og ved lærerskolerne
har lovene af 'Vt 1896 og *'/i 1902 sat en a. af 65 aar,
der dog endna ikke er gjort gjældende (1906). For de
øvrige civile embedsmænd er regler om a. under for-
beredelse (1906). Efter lov "A 1895, jfr. lov "/ft 1902
gjælder for armeens og marinens faste officerer en
a., der efter de forskjellige etater, vaaben og grader er
sat til 45, 50, 55, 60, 63, 65 og 68 aar. Hærens fastlønnede
underofficerer kan afskediges dels som 52 og dels
som 60 aar gamle (lov % 1885). Marinens underoffi-
cerer afskediges dels som 52, dels som 63 og dels som
65 aar gamle (2 kgl. resolutioner Vo 1900, kgl. resol. "/r
1896, jfr. kgl. resol. "/a 1901 og kgl. resol. "/e 1898,
jfr. kgl. resol. **/8 1901). Ved pensionsvedtægter for
Kristiania kommunale tjenestemænd af '/i 1902 er fast-
sat en a. af dels 60 aar og dels 65 aar.
Aldershot [å'ld9SåtJ, England, by i Hampshire, 50
km. s.v. f. London. 31 000 indb. Byen er vokset op
i nærheden af A. camp, den største faste leir i England.
Alderspræsldent^ det medlem af en parlamentarisk
forsamling, som er ældst af aar og derfor indtager for-
mandspladsen, indtil forsamlingen har konstitueret sig
og selv valgt en præsident el. dirigent.
Alders tid, se Arilds tid.
Aldhelm, angelsachsisk forfatter, d. 709, abbed og bi-
skop. Hans efterladte arbeider er et større heksametrisk
digt og et skrift i prosa, hvor han forherliger jomfruelig-
heden, samt 100 cgaader» paa vers.
Aldinere kaldes bøger, trykt 1494—1592 hos Aldus
Manutius og hans efterfølgere i Venezia, Rom og Bo-
logna. Det er meget smukt trykte og udstyrede verker,
hvori bl. a. kursivskriften for første gang anvendes.
Aldobrandini er navnet paa en fornem, nu udded
florentinsk slegt, som i det 16 aarh. særlig har frembragt
en række anerkjendte retslærde. Et af dens medlemmer,
kardinal A., har som den første eier givet na%Ti til det
Aldobrandinske bryllup, et af de største og bedst
bevarede antike freskobilleder. Det blev fhndet i Rom
1606 og var længe betragtet som en raytologisk-allegorisk
ajoutage (?) m« ø^ing = ajou-
toir m.
ajouté (JD m, tllføielse.
ajouter (f) Ulføie. ajouter
foi å d) sæUe lid til.
ajustage ® m, tiinilng; Ju-
«tering.
ajustement (?) m, Munmenpas-
ning; pynt.
ajuster d) tilpasse; Ulfile; Ju-
stere; tillempe, n^lere; aftiette;
•igte paa; biltegge; ordne; pynte.
ainsteur (?) m. Justermester.
aiustoir (f) m, Justerregt.
ajutage (|) & (?) m. ajutoir (^
m, straale-, reguler! ngsrør.
ak - 0 ach! - (e) alaal alack-
(aday)l ~ ® Iiélas!
akade — ® Altazie f — ;e) acacia
-- Q) acacia m.
akademi — 0 Akademie f —
(e) academy — (?) académle f.
akademiker — ® Akademiker
m — (e) academiat, acndemic — ®
(medlem af akademi) académlcien
m, (student) étudlant m.
akademisk — (t) akademlsch
— (?) ae»demic(al) — ij[; ncndémique.
aKCent — (t) Accent m — (e)
accent — (?) accent m.
akcentueré — (t) acoentulereo
— (g) acoent(aate); (flg.) lay atrew
upon, empbaslse — (?) aooentuer.
akoept — ® Aceept m — (s)
aooeptanae — (f) acceptatloo f.
akoeptant — ® Acceptant m
-- @ acoeptor — (?) aceepteur
m.
akceptere — (t) acceptleren —
© accqit. honour, pay due ho-
197
Aldoser— Alene saliggjørende
198
Aldobrandinske bryllup (bnidstykke).
fremstilling, men opfattes nu som et almindeligt genre-
billede, udført efter et græsk original verk.
Aldoser kaldes kulhydrater, der er aldehyder og al-
koholer paa én gang (i modsætning til «ketoser>).
Aldr., naturvidenskabelig fork. for A 1 d r o v a n d i,
I- lisses.
Aldrich [å'ldriti], Thomas Bailey(l 836—), amer.
forfatter og journalist, har udgivet endel samlinger af
følte, formsikre digte og meget læste fortællinger i
humoristisk retning, «The story of a bad boy», «Marjorie
Daw3, «Prudence Palfrey», «The Stillwater tragedy» o. fl.
Aldridge [å'ldndij, I ra, f. 1804 (el. 1810) i Baltimore,
d. 1867 som skuespiller, bekjendt mulat. Kom paa
missionsskole i Glasgow, men havde lyst til teatret, blev
tjener hos Edm. Kean og debuterede 1826 i London
som OtJiello. A. gjorde stor lykke i England udenfor
lyndon og paa fastlandet, mindre i London og slet ikke
i sit fødeland. Han udmerkede sig især i Shakespeareske
roller.
Aldringer (Aldringen), Johan (1591 — 1634), greve,
keiserlig feltherre, traadte ind i krigstjenesten og tjente
sig 1622 op til oberst. 1626 blev han paa grund af sin
tapperhed rigsfriherre, 1631 greve og felttøimester. Efter
Tillys fald 1632 blev han chef for Ligaens tropper.
1634 bidrog han som keiserligsindet til Wallensteins
fald, slog senere samme aar svenskerne i omegnen af
Donau, men beseiredes og faldt ved Landshut.
AldrOVa'ndi, U 1 i s s e s (l 522— 1 605), ital. naturforsker,
prof. med. og grundlægger af den botaniske have i Bo-
logna. A. var frugtbar naturhistorisk forfatter og ansaaes
for sin samtids ypperste naturforsker.
Aldrova^ndia, se Kjødædende planter.
Ale, se A v 1 e, A v 1 i n g.
Ale [éljf eng. øl, tilvirket af lyst malt og humle.
Aléa (lat.), terning. A. est ja'cta, (loddet) er kastet,
et udraab, som tillægges Cæsar, da han 49 f. Kr. over-
skred Rubicon og førte sin hær mod Rom.
Alea^nder, Hieronymus (1480—1542), pavelig stats-
mand, f. i det nordøstlige Italien, søn af en læge. Stude-
nour lo — (?) accepter. akcep-
teret veksel, m akcept.
akcise — (t) Acdse f, Thor-
sleuer f — (e| excise — (f; octroi m.
ake — li fahren — (g) drive, ride,
^'o in a hand-«ledge) — ® aller en
traineau.
akeleie - ® Akelei f - (e)
columbine; culver-key — ® an-
colie f.
aker, se ager.
ake vit — ft) Aquavlt m — (el
aqua vllæ - ifj eau-de-vie f.
akimbo <é) mctl hændeme i siden.
akin (e) beslektet.
aking - t Sihliltenfahrt f —
(e) driving osv. (in a hand-sledge)
— (?) promenade f ^course fi en
traineau.
akklamatiofi - (t) Akitiama-
akcise— akkord
rede saavel medicin som humaniora og teologi og blev
1508 professor i græsk ved universitetet i Paris. 1516
blev han Vatikanets bibliotekar og sendtes senere som
pavelig legat til Tyskland, hvor hau ivrig bekjæmpede
protestanteme. 1524 blev han erkebiskop i Brindisi,
1537 medlem af den pavelige reformkommission, 1538
kardinal.
Alea'rdi, Aleardo (1812—78), ital. digter og poli-
tiker, skrev digte prægct af værdigt alvor og gjennem-
strømmet af friheds- og fædrelandskjærlighed ; de vakte
begeistring under den italienske frihedskamp.
AleC8a'ndri, Va si le <1821— 90), rumænsk politiker
og digter, opholdt sig i længere tid i Frankrige, arbei-
dede stadig for sit lands sag, har havt stor betydning
for rumænsk litteratur ved sin samling af rumænskc
folkesange og ved sine egne vakre digte, hvoriblandt
udmerkede ballader ; hans krigssange under den nissisk-
tyrkiske krig 1877 — 78 blev stadig sunget; mindre be-
tydelig som dramatiker.
AleiCSiner er stoffe, som forekommer normalt i
blodserum hos dyr og mennesker, og som har en
vsraentlig betydning for organismens naturlige immuni-
tet (s. d.) for smittestoffe.
Ale'ktO («den aldrig hvilende »)i i den græ. mytologi
en af Erinyerne (s. d.).
Alemån, Mateo, f. før 1550, d. efler 1609, sp. for-
fatter, har skrevet den bekjendte eventyrroman <Vida
y bechos del picaro Guzman de Alfarache», ypperlig
som tidsbillede og i stilistisk henseende.
Alema^nner, se Alamanner.
Alembert [alåbærj, Jean Lerond (1717—83), fr.
matematiker og filosof, f. i Paris. Han har særlig ar-
beidet for udviklingen af integralregningen og matema-
tikens anvendelse i mekaniken. 1741 blev han medlem
af «Académie des sciences» og 1746 af akademiet i Berlin.
Han deltog i arbeidet paa Diderots encyclopædi, til hvil-
ken han skrev indledningen, hvor han søger at udvikle
gangen i videnskabernes udvikling og maalet.
Alemtejo [aléteioj (d. e. hinsides Tejo), Portugal, den
største, men slettest befolkede provins. 24 390 km.^
med 416000 indb. Skoge af korktrær, dyrkning af korn,
gode græsgange og mineralforekomster; nsesten ingen
industri. Hovedstad Evora.
Alen (sv. aln, t. Elle o. s. v.), længdemaal (som nu er
afskaffet i Norge og mange andre l%nde), inddelt efter
duodecimalsystemet i tommer. Længden er forskjellig i
de forskjellige lande, saaledes i Norge 0.6275, Danmark
0.6277, Sverige 0.5938, Bayern 0.8330, Preussen 0.6669
o. s. v. meter.
Alencår, José Martiniano de (1829—77), bra-
siliansk politiker og forfatter, har skrevet romaner med
stof fra brasiliansk historie og kultur: «O Guarany>s
«Iracema», «O Gaucho» o. m. a., samt skuespil: «O Dc-
monio familiar».
Alen^on falåsd']. Frankrige, hovedstad i depart. Orne
(Normandie), 17 000 indb.; tidligere berømt kniplings-
industri. Hovedby i det for sin hesteavl bekjendte
distrikt Perche (percheronracen). Tidligere grevskab,
hertugdømme.
Alene saliggjørende er en af de egenskaber, som
den romersk-katolske lære tillægger kirken. Eftersom
tion f — (e) ncclamatlon — (?) ao
clamation T.
akklimatisere — 0 akkllma-
tisieren — (e^- acclimate, acclima-
tize — iT) acclimater.
akkllmatisering — (T) Akkli-
matislerung f — (e) acclimation.
acclimatization. acclimature — (f)
acclimntation (\ (resultatet^ accli-
mntcnient m.
akkompagnere — (f) akkom-
pagnieren, begleiten — (e) accompany
— (f) accompagner.
SLKkord — (i) Akkord m, Vcr-
gleich m ; Verabredung f — (e)
agrcement, bargnin, compromise ;
(i musik) chord — [ti (aftale) con-
vention f: traitém; (om leverance)
entreprise f; (med kreditorer) ar-
rangement m; (mus.) accord ro.
199
akkordere— akse
romerkirken anser sig som den eneste sande, af Kristus
stiftede, kirke, kan mennesker kun vinde frelse i og
gjennem denne. «Udenfor kirken ingen frelse.»
Aleph, det første bogstav i det hebraiske alfabet (j^).
Er som de andre hebr.-fønik. bogstavnavne gaaet over
i græsk: alfa.
Ale'ppO el. Haleb, liovedstaden i det tyrk. vilsget
af samme navn i det nordi. S\Tien, ved Koveik, 125 000
indb. I oldtiden kjendt som Berøa, har A. fra tidlig
tid været stapelplads for karavanhandelen med Indien,
Persien og Armenien. Byen er berømt for sine skjønne
omgivelser og mange prægtige bygninger. Handel med
klæde, galæbler etc; silke-, bomulds- og sjalsvæverier;
guldtrækkerier. Som dens havn tjener det 100 km.
(4 dagsreiser) Qernt liggende Iskenderun (Alexandretta).
Alesia^ hovedstad i mandubiernes land i det gamle
Hallien ; i denne by blev Vercingetorix, der aar 52 f. Kr.
ramlede gallerne til kamp mod Cæsar, beleiret af denne,
iOg byen blev indtaget af Cæsar. Napoleon III foretog
udgravninger, andt rester af A. ved Alise-Sainte-Reine
»(C6te d'Or) og reiste en statue af Vercingetorix der.
Alessa^ndria, Norditalien, provins (den østl. del af
Piemont), 5088 km.' med 830 000 indb. Hovedstad A.
^ed elvene Bormidas og Tanaros sammenløb; har
mange pragtbygninger, et akademi for videnskab og kunst
<(dei immobili), flere lærde skoler. Linindustri, makaroni-
tilberedning. Betydelig handel. Knudepunkt for flere
Jernbanelinjer. 71000 indb. Byen anlagdes 1168 af de
forbundne lombardiske byer mod keiser Fredrik Bar-
barossa, opkaldtes efter pave Alexander III; sterkt be-
fæstet; den har været erobret flere gange, af prins Eugen
1707, af Napoleon Bonaparte 1796, af russerne og øster-
rigerne juli 1799. Efter slaget ved Marengo (1800)
afstodes her Norditalien med 12 fæstninger til Frankrige.
I krigen 1848 — 49 var den piemontesemes vigtigste
vaabenplads.
A!e'ssi, G a 1 e a z z o (1512—72), berømt ital. bygmester,
f. i Perugia. Hans hovedvirksomhed falder i Genua,
hvor han opførte den skjønne kirke S. Maria da Carig-
nano samt en række pragtfulde paladser, hvoriblandt
Palazzo Spinola og det nu ødelagte Palazzo Sauli.
Ale'8Sio, Tyrkiet, Albanien, by kort ovenfor Drins
munding. 3 000 indb.
A Pestompe [a IcM&p] (fr.), en ved udgnidning med
stub (estompe) eller viskelæder udført tegning.
Aletschgletscher, den største jøkel (gletscher) i
Alperne, 20 km. lang, paa sydsiden af Jungfrau og
Aletschhorn (4 198 m.).
Aleuådeme, i oldtiden berømt herskerslegt i Larissa
i Thessalien.
AleuriteSy aleuritesolje, fede oljer, der faaes af
aleurites iriloba og a, cordata. Den første har lignende
egenskaber og anvendelse som livolje — til fernisser,
sæber og til forfalskning af olivenolje. Den sidste
(kinesisk træoljc) er maaske den hurtigst tørrende af alle
oljer og giver en udmerket fernis.
Aleurométer (græ).. et af Boland opfundet apparat til
undersøgelse af hvedemels hævningsevne ved bagning.
Aleuron, en form af eggehvide, der forekommer som
alm. reservenæring i frø. Den opstaar i protoplasmaets
saftrum, idet disses eggehvidegehalt under frøets mod-
Aleph— Alexander
200
ning stiger, medens vandmængden aftager. A. udskilles
da i form af a.-korn (poteinkorn). Disse bestaar af en
eggehviderig grundmasse, i hvilken der gjerne er ind-
leiret eggehvidekrystallolder og globoTder, hvis indhold
især er et dobbeltfosfat af kalk og magnesia. Særlig
store er a. i oljerige frø.
Alefiter, der bebor øgruppen af samme navn og den
sydvestl. del af halvøen Alaska, deler sig i to dialektisk
forskjellige grene, Atka i v. og Unalasjka i ø. De hen-
føres sedvanlig til eskimoerne, skjønt de i kulturel og
sproglig henseende adskiller sig ret sterkt fra disse.
Fordum var a. en kraftig, livsglad stamme, men under
de russiske kolonisters brutale behandling svandt de især
i 18 aarh. sterkt ind i tal og har nu tabt sit nationale
særpræg. Den forkuede indfødte befolkning har efter-
haanden antaget russ. klædedragt og levevis. I ældre
tid søgte a. ligesom eskimoerne sit underhold paa havet,
ved hval- og sælfangst med harpun samt fiske fra sine
skindbaade. Festlige sammenkomster med opførelse af
religiøse ceremonier og maskedanse var almindelige. De
egteskabelige forhold var frie, polygami udbredt. Sam-
fundsformen nærmest kommunistisk, dens grundlag
store fælleshusholdninger med kommunalhuse. — Deres
største landsby (200 hytter) ligger paa Unalasjka.
Alefiteme, en 1500 km. lang kjede af ca. 150 høie,
sterkt vulkanske øer, strækker sig fra halvøen Alaska
(Nordamerika) over mod Kamtsjatka (Asien) og danner
Beringshavets grænse mod syd, 14 581 km.' med 2 400
indb. Unalasjka er hovedsædet for den amerikanske
hval- og sælfangst. Den høieste vulkan er Sjisjaldin
(2 729 m.) paa Unimak, den største og østligste ø. Øeme
opdagedes 1741 af Bering, solgtes 1867 af Rusland til de
Forenede stater, hvor de er indlemmet i territoriet Alaska
Alexander. Paver. A. II (pave 1061—73), f. i Baggio
ved Milano af adelig slegt. Ved Hildebrands indflydelse
blev han 1061 valgt til pave og tiltraadte straks sit
embede uden at afvente keiserens billigelse. Som følge
deraf lod denne en modpave vælge. Dog lykkedes det
A. paa kirkemødet i Man tua 1064 at hævde sin ret til
pavestolen. Han optraadte med stor myndighed overfor
tyske biskoper som overfor fyrster. Saaledes fik Sven
Estridsøn og Vilhelm Erobreren paalæg om at udredc
de skyldige gaver til den hellige stol. Kom tilsidst i
strid med Henrik IV af Tyskland og døde under denne
21 april 1073. — A. Ill (pave 1159—81), f. i Siena. Allerede
som kardinal havde han vist sit fiendskab mod keiser
Fredrik I, hvorfor denne lod vælge en modpave, Victor IV.
Herved udbrød en kirkestrid, som i mange aar delte
kirken i to fiendtlige leire. Først efter nederlaget ved
Legnano 1176 bekvemmede keiseren sig til at slutte fred
og anerkjende A. III. En endnu større seier vandt paven
over Henrik II af England, som maatte underkaste sig
en ydmygende kirkeboid i anledning af mordet paa erke-
biskopen Thomas Becket. 1179 kunde A. sammenkalde
et stort kirkemøde i Lateranet. Dette vedtog, at en pave
kun kunde vælges af kardinalerne, og at to tredjedele af
stemmerne afgjorde valget. Kort efter tvang et oprer i
Rom A. til at forlade byen. Han døde 1181 i Civitå Castel
låna. — A. IV (pave 1254 — 61) tilhørte grevcrne af Segni*s
slegt. Overtog ligesom sin forgjænger formynderskabet
for den unge prins Konradiu, men forfulgte her\'ed sine
(arbeide) paa akkord — (t) in
Akkord — (e) by the job — fj a
forfalt; & In tdche. gaa paa
akkord — -J) slch abflnden — (e)
make terms — (?) s'arrani?cr, trans-
ifjer. pactiaer. akkordarbeide
- (t) Akkordarbeil f - (e) task-,
plece-work, Job — (t) travail (,m)
H forfalt (A la piece).
akkordere -- 'S) akkordleren
I — © agree, bargaln — (f) tral-
j ler.
I akkreditere — 0 akkreditieren,
beglaubigen — ^ (gesandt, konsul)
I accrcdit; (en hos) open a credit
I for one wIth — (t) (gesandt) ac-
I crédtter; (I forretningsverdenen)
I ouvrir un crédit å q.
akkreditiv - ® Akkreditiv n;
I Beglaubigungsschreiben n; Kredit-
brlef m - @ letter of credit — (f)
lettres (f pl) de créance; (handels-
spr.) lettre (f) de crédit.
akkurat — ® akkurat, genau,
panktlich, sorgfilltig — @ exact.
nccurate; (om person) precise,
punctual ; (nelop) exactly, precisely,
just so — (f) exact; précis; exacte-
ment. avec soin; (netop) préclsé-
ment.
akkuratesse — ® Akkuratewr
f. PQnkUichkelt f, Sorgfalt f - {f\
Bccuracy ; punctuality — |) exacti-
tude f; soin m; préclslon f.
akrobat - (f) Akrobat m, SciU
tflnzer ra — © acrobat — f) acro-
bate m.
aks — ® Ahre f — i£) ear, spike
- (f) épi m.
akse— (t)Achse f— ie)axls -X' axem.
201
Alexsander den store
202
egne interesser. Dette førte ham i strid med Manfred, som
han banlyste; forøvrigt formaaede han ikke at udrette syn-
(lerligt. Døde 1261 i Viterbo. — A. V(pave 1409—10) valgtes
til pave af kirkemødet i Pisa, der havde afsat Benedikt
XIII og Gregor XII, som kjæmpede om magten. Da disse
ikke Vilde træde tilbage, blev skismaet saa langt fra
hævet, at kirken tvertimod deltes mellem tre paver. Den
romersk-katolske historieskrivning betragter Gregor XII
som den retmæssige pave. — A. VI (pave 1492 — 1503),
f. 1430 el. 1431 i Xativa ved Valencia, adopteredes af
sin raorbroder pave Calixtus III af slegten Borgia. Hans
pavelige onkel overdrog ham en mængde kirkelige Em-
beder, hvorved han samlede sig store rigdomme. Disse
anvendte han dels til at tilfredsstille sin pragtlyst, dels
til et udsvævende liv. Dette fortsatte han, eflerat han 1492
var blevet pave, uden at bryde sig om den forargelse,
det vakte, eller den domsforkyndelse, som f. eks. Savo-
narola rettede mod ham. Hans formaal var først og
fremst at skaffe sine mange bøm rige italienske fyrsten-
dømraer. Hertil var alle midler gode: vaabenmagt, snig-
mord og politiske rænker. Pengemidleme bragtes tilveie
ved simoni, afladshandel og en skat, der blev paalagt til
krig mod tyrkerne. A. VFs papat er saaledes et af de
mørkeste blade i pavedømmets historie. Døde 1503. —
A. VII (pave 1655 — 67) protesterede som nuntius mod den
westfalske fred. Som pave oplevede han den svenske
dronning Kristinas overgang til romerkirken. Han begun-
stigede jesui terne og stillede sig paa deres side i kampen
mod jansenismen. — A. VIII (pave 1689 — 91) tilhørte en
venetiansk adelsfamilie. Ved Ludvig XlVs hjælp blev han
valgt til pave, men viste sig dog ligesaa uvillig som sine
forgjængere til at anerkjende de af kongen opstillede
gallikanske rettigheder. Han fordømte den jesuitiske
lære om den «filosofiske synd», d. e. at en synd, som
begaaes uden klar bevidsthed om at krænke Gud og
bn'de hans love, er let tilgivelig og kun drager timelige
eller kirkelige straffe efter sig Døde 1691.
Alexander den store (356—323 f. Kr.) var søn af Filip
af Makedonien og den epirotiske. kongedatter Olympias.
A. blev opdraget af sinr tids lærdeste mand, filosofen
Aristoteles, og havde under hans ledelse helt tilegnet sig
den græske dannelse; Homers digte var hans yndlings-
laesning. A. var af naturen ædelmodig og vidste at
gjøre sig elsket baade af sit folk og sine soldater; lykken
gjorde ham dog tilsidst overmodig. Baade som regent
og som feltherre staar han som den første i den græske
historie. Han var personlig tapper, sine planer lagde
ban med stor omhu og beregning, og naar han havde
fattet en beslutning, udførte han den med hensynsløs
kraft og ihærdighed. Man vilde gjøre A. uret ved i ham
blot at se en ærgjerrig erobrer; hans erobringer stod
for ham som et middel. Hans maal var at samle den
splittede græske verden under sig og ved hjælp af de
store kræfter, som her endnu laa gjemt, underlægge sig
de østlige lande og udbrede den græske kultur over dem.
A. var 20 aar, da han i 336 f. Kr. ved faderens død
blev Makedoniens konge. Han var dengang allerede en
prøvet kriger og havde i slaget ved Chæronea (aar 338)
i spidsen for det makedoniske rytteri afgjort slaget til
fordel for sin fader. Straks efter sin tronbestigelse blev
A. af grækeme paa et møde i Korinth valgt i sin fadei*s
aksel I - 0 (paa vogn) Achae <
f. <paa raaskinc) Welle f - @ (Ul
hjal OST.) axle(-tree): (paa maskine)
•haa - ;?) (vdjgna) esaleu m; (tfla-
»Wn«) arbre m.
aksel II (tknlder) -©Achself.
Schuller f- @ ahoulder -- ® épaule f.
aksle - ® aur die Schulter
nehraen — @ ahoulder — (?) endosaer.
akt I - ® Akt m. Handlung f;
(i akuespll) oga. Aunsug m; (I lov-
spr.) Akte f. Urkunde f — © oet,
(høltidelig) solemnity. ceremony —
® acle ln; (trøltrdel.) cérémonle f;
(dokument) ogs. document m.
akter — ® Akten — (?) papers —
(?) piécea f pl. aktstykke - 0
AktenatOck n. Dokument n — @
document — (f) acte m. document
m; pléce f.
aksel— aktiva
sted som overanfører paa det tog, som var besluttet
mod perserriget. først maatte han dog sætte sig i respekt
hos de nordenfor Makedonien boende halvvilde folkeslag.
Et rygte om, at han var falden deroppc, bragte Hellas
til at falde fra. Hurtig stod A. for Theben med en hær;
byen blev erobret og jevnet med jorden ; de øvrige græske
folk faldt da til fode. Vaaren 334 var A. færdig med
sine rustninger mod det dengang svækkede perserrigc,
hvis konge den personlig hæderlige Dareios Kodomannos
manglede kraft til med held at optage kampen. A.s hær
bestod kun af 30 000 fodsoldater og 5 000 ryttere; en
femtepart af hæren var fra Hellas. Ved elven Granikos
slog han de lilleasiatiske satraper, her som overalt med
fare for sit eget liv. Han fortsatte derpaa sydover langs
Lilleasiens kyst for at sikre sig hele kystlandet, før han
drog til det indre; herved blev perserne afskaaret fra
at sætte sig i forbindelse med de i hemmelighed mis-
nøiede hellener. Fra kysten drog A. gjennem det indre
af Lilleasien til Gordion,
hvor han med sverdet
løste den gordiske knude.
Gjennem de ubesatte pas-
ser over Taurusbjergene
kom han ned i Kilikien,
hvor perserkongen stod
med en hær paa 700000
mand for at dække veien
til Syrien. Ved Issos stod
det afgjørende slag høsten
333. A. kastede sig med
sit rytteri mod Dareios,
som maatte forlade sin
stridsvogn og flygte tilhest.
Dermed var slaget vundet;
A. gjorde et umaadeligt
bytte og tog Dareios' mo-
der, hustru og døtre til-
fange. Dareios bød for-
gjæves fred og tilbød at
afstaa alt land vest for
Eufrat; A. afviste alle tilbud; han vilde have det hele.
Toget gik nu videre sydover langs Syriens kyst, hvor de
fønikiske byer overgav sig i haab om at kunne redde
sin handel; kun Tyros satte sig til modverge og gav sig
først efter en seig modstand. I Jerusalem blev A. mod-
taget med aabne arme, ligesaa i Ægypten, hvor persernes
herredømme altid havde været forhadt. A. forstod der-
imod at vinde ægypterne ligesom de andre overvundne
folk ved at vise en stor, a f Aristoteles indprentet tolerance
ligeoverfor deres religiøse og nationale eiendommeligheder.
Det var ogsaa for at gaa ind i sine orientalske under-
saatters tænkemaade, at han af Jupiter Ammon lod sig
erklære for dennes søn ; orientalerne var nemlig vant til
i sine konger at se guder. Under sit ophold i Ægypten
grundlagde A. byen Alexandria. I 331 drog A. mod det
indre af perserriget, gik over Eufrat og Tigris og slog
paany Dareios paa sletteme ved Arbela og Gaugamela,
nær Ninives ruiner. Dareios blev slaaet og flygtede til
de nordlige provinser. A. indtog derpaa rigets hoved-
byer Babylon, Susa og Persepolis, som blev brændt til
hevn for Akropolis' brand under perserkrigene. I perser-
Alexander den store.
Buste I Museo CapitoIIno 1 Rom.
akt II: sætte I rigets akt-
® flehten. in die Acht thun — e)
put under the ban of the Empire
— (f) meltre au bnn, proscrire.
Akte ® f, aktstykke, dokument.
Akten f pl. akter.
aktie — (t) Aktie l — {e)sh.nre:
stock — (f} action f. aktiesel-
Skab — (t) AkUengesellschan f -
@ Jolnt-stock company, company
of shareholders — (?) toclété (D
par actlons (d'actlonnaires).
aktionær — ® Aktionflr m.
Aktieninhaber m — (g) shareholder
— (f) actlonnaire m.
aktiv - ® aktiv, thfitig - @
actlve — (f) actlf.
aktiva — ® Aktiva n pl — (e)
assets. debts owlng. debts actlve —
(f) dette (0 active.
203
aktor-al
kongens skatkammer fandt han 800 mill. kr. i sølv og
guid; disse sattes i cirkulation til stor lettelse for han-
delen. A. forfulgte derpaa Dareios, som imidlertid blev
myrdet af en af sine ledsagere. A. fandt perserkongen
døende, lod ham høitidelig begrave, i kongegravene i
Persepolis og optraadte fra nu af som kongens arving,
hvorpaa hele riget snart underkastede sig. A. søgte at
vinde perserne for sig ved at ligestille dem med make-
donerne og hellenerne; han optog dem i sin hær og
gjorde dem endog til statholdere. Dette ærgrede hans
egne ofRcerer og soldater, som var draget med i haab
om, at al rigdom og ære skulde tilfalde dem. Da A.
ogsaa optog meget af det persiske hofceremoniel, blev
Alexander den store
204
bestemt til rigets hovedstad. Her fortsatte han arbeidet
med at ordne sit rige og med at forsone sine gamle og
nye undersaatter med hinanden. En hel del af de
makedoniske soldater blev sendt hjem rigt begavet;
andre blev igjen og egtede persiske kvinder. Selv var
A. først gift med en baktrisk fyrstedatter. den skjønne
Roxane, nu egtede han en af kong Dareios' døtre. A.
nærede ærgjerrige planer om videre erobringer; han
rustede sig til et tog mod Arabien, og der taltes om
planer om at erobre Nordafrika og saa tåge kampen op
mod romerne. Men hans kraft var brudt; det strenge
arbeide, de udstaaede strabadser og umaadeholdenhed i
vin havde knækket ham; kun 33 aar gammel døde A. i
ALEXANDER DEN STORES RIGE
misnøien saa stor, at det kom til sammersvergelser mod
hans liv ; mange maatte bødc med livet, deriblandt hans
gamle underanfører Parmenion. I 327 fortsatte A. sit
erobringstog; denne gang gjaldt det Indien. Gjennem
elven Kabuls dalføre drog han ned i landene ved Indus
og underlagde sig disse. Da han saa vilde gaa gjennem
ørkenen til Gangesdalen, negtede hans soldater at følge
længere paa den eventyrlige færd. Han drog derpaa ned
langs Indus helt til elvens munding. Herfra sendte han
Neark med en flaade for at naa frem til Eufrats mun-
ding, hvilket ogsaa lykkedes. Selv drog A. under store
vanskeligheder, særlig mangel paa vand, gjennem
Belutschistans ørkener til Babylon (324), som han havde
Babylon, aar 323. Hans lig kom til at hvile i Alexandria :
hans sarkofag er nu i British museum.
A. blev revet bort midt i sit arbeide; men hvad han
fik udrettet, gjør ham dog til en af verdenshistoriens
merkeligste og betydningsfuldeste mænd. Han naaede
ikke sit maal helt; landene øst for Tigris rev sig senere
løs og faldt tilbage til østerlandsk kultur; men hele
Forasien og Ægypten blev varig vundet for det græske
sprog og den græske civilisation. Paa dette grundlag
danner sig en virkelig verdenskultur, hellenismen, og
herigjennem banes veien for den universelle religion,
kristendommen. Videnskaben fik et uhyre nyt stof at
arbeide med, idet de hidtil afstængte østlige lande aab-
aktor — 0 Aktor m, Klflger.
Anklfliter m — (e) counsel for the
proMcutinn — (ti pnrtle t f) publique.
aktuel - (i; nktuell — (c) ac-
tual, present — (f' palpitant d'ac-
tuallté. octuel.
akustik - (i; Akustik f - (e)
ocoufttics pl — '() acoustique f.
akvarcl— veiAquarell n -(e) wnter-
colour drawin{{ — (r aquarelle f.
akvavit, se akevit.
al - {Tl all - @ all - ® tout.
alt andet end ~ (t) nichts we-
nif(er als — (e) anything but, any-
thlng rather than — (fj (ne . . .)
rien moins que. (alt) ( alt, naar
alt kommer til alt — \^ alles
in allem, alles elngerechnet ; im
Ganzen genommen, schllessllch,
wenn's um und um kommt — @
all together. all told; aner all.
when all comea to all. In the eod
— (f) somme totale, au (en) total,
en tout: å tout prendre, aprés
tout. en somme, fremfbr alt —
(T) vor allen DIngen, xuvOrderst —
@ above all, of all thlngs — (f;
avant tout. almagt — (i) All-
macht r — (e) omnlpotence, all-
mlghtiness — (f) toute-puissance f.
almøgtlg - ® aUmåchtlg - (^
allmlghty, all-powarAil — $ tout-
puisaant. alsidlg - 0 allaeitig
— @ manlflold. multlfarious : ver-
satUe, universal — (f) univeræl.
alvldende - ® aUwisaend - ^)
omniaclent, all-knowing — f' qui
salt tout; (rei.) omnlsdent. al-
videnhed - 0 Allwlssent>eit r-
|£) omnisdencc — (?) toute-acleooe f.
205 Alexander Sevérus— Alexander af Battenberg 206
Dedes for gnesk videnskabelighed. Handel og industri
tog et mægtlgt opsving paa grund af det lette ombytte
af varer, som den nye forbindelse mellem landene med-
førte; nye færdselsveié aabnedes, og flere af Alexander
med genialt blik grundede byer blev nye knudepunkter
i verdensomsætningen, saaledes Alexandria, Herat og
KanSafmr.
Alexander Sevérus, romersk keiser 222—35, var som
barn blevet adopteret af sin fætter, keiser Heliogabalns
og blev efler dennes drab keiser. Han lededes først af
sin bedstemoder Julia Mæsa, senere af sin kloge moder
Julia Mamæa. A. var en fint dannet og ædel mand;
han viste sig tolerant mod de kristne. Han forberedte
skillet mellem den militære og civile administration ;
han støttede sig til senatet, men kunde ikke holde styr
paa soldateme, der dræbte hans raadgiver, den store
retslærde Ulpian. Da han viste sig som uheldig felt-
herre først mod perserne, derefter mod germanerne, blev
han med sin moder dræbt af soldateme i Mainz.
Alexander. Keisere af Rusland. A.IPavlovitJ
(1777—1825), søn af Paul I og Marie af W(irtemberg, havde
til lærer schweizeren Laharpe. Efter faderens mord
1801, til hvilket hans stilling var noget tvetydig, besteg
han tronen og tråk sig straks ud af det mellem de nor-
diske magter sluttede neutralitetsforbund. A. var paa
denne tid sterkt besjælet af de moderne ideer, og man
imødesaa over hele Rusland en almindelig reformemes
tidsalder, da han i 1805 blev trukket ind i koalitionen
mod Napoleon. Hermed fik hans heldig indledede reform-
arbeide sin afslutning, og i 10 aar er han sammen med
det øvrige Europa optaget med Napoleon. Austerlitz,
Eglau, Friedland, Tilsit og Erfurt er de større navne i
kampens første afsnit for A.s vedkommende og forbereder
den store nationalkrig i 1812, som betegnes ved Napoleons
tog til Rusland. Napoleons nederlag 1812 gav alle hans
fiender mod, og A. blev fra nu af en af de vigtigste
ledere i det forbund, som knuste Napoleon ved Waterloo
OS gjenoprettede Europas fred. Medens krigen 1812 for
det russiske folk blev gjennemgangsleddet til en liberal-
isme, som allerede begyndte at gjøre sig sterkt gjæl-
dende i A.s egen tid, blev A. selv mere og mere reaktionær
med aarene, efterat han var kommet under indflydelse
af madame Krfidener, sammen med hvem han betegnes
som ophavsmanden til «den hellige alliance». Dette
stigende modsætningsforhold mellem A. og de liberale
kræfter i det russiske folk ledede i hans sidste leveaar
til en vidt forgrenet sammensvergelse («decembristerne»),
fra hvis anslag han alene blev befriet ved betimelig død. —
A. II Nikolajcvitj (1818—81) fulgte sin fader Nikolai I
paa tronen 1855 og sluttede 1856 Krimkrigen ved freden
i Paris. Den sterke reform bevægelse paa alle omraader,
som gjorde sig gjældende umiddelbart efter Krimkrigen,
og som A. selv følte sig personlig tiltalt af, ledede til, at der i
slatten af 1850-aarene og begyndelsen af 1860-aarene blev
foretaget en række gjennemgribende forandringer paa det
sociale, retslige og kommunale omraade, hvoraf den
uden sammenligning vigtigste er livegenskabets ophævelse
1861 og semstvo-institutionen 1864. Modsætningen mellem
de reaktlonære kræfter, som fandt disse reformer altfor
vidtgaaende, og de liberale og radikale kræfter, som ikke
fandt dem vidtgaaende nok, bevirkede, at reformerne i
alabast— alarmer
flere henseender ikke alene forfeilede sin hensigt, men
endog kom til at virke mod sin idé. Dette forhold kom
især tilsjrne i løbet af 1870-aarene. For udenrigspol i tikens
vedkommende maa i første række nævnes oprøret i
Polen 1863, som blev bestemmende for Ruslands passive
holdning saavel under den dansk-tyske krig 1864 som
under den fransk-tyske krig 1870 til erkjendtlighed for
den neutrale stilling, Preussen havde ind tåget 1863, og
i 1872 førte til dannelsen af Trekeiser-forbundet med
Tyskland og Østerrige- Ungarn. A. stod paa denne tid
nærmest som reaktionens repræsentant, men det lyk-
kedes alligevel at holde de radikale kræfter («nihili-
sterne») nede, indtil krigen med Tyrkiet 1877—78 for en
tid bortledede opmerksomheden fra de indre forhold'.
Efter krigen tog den nihilistiske bevægelse ny fart, og
efter en række attentatforsøg blev A. dræbt ved et
bombeattentat i St. Petersburg 13 mars 1881. Nogle
timer i forveien havde han undertegnet en ukas, som gik
ud paa, at der skulde nedsættes en række konsultative
kommissioner til drøftelse af landets stilling. — A. III
Alexandrovitj (1845 — 94), næstældste søn af fore-
gaaende, egtede aaret efter sin ældste broder, storfyrst
Nikolaus* død i 1865 dennes forlovede Maria Feodorovna
(prinsesse Dagmar af Danmark, datter af Kristian IX).
Som storfyrste uden udsigt til at blive tronfølger havde
A. hidtil staaet helt udenfor politiken, og dette forhold
i forbindelse med de reaktionære teorier, som han nu
blev bibragt af sin lærer Pobjedonoszjev, fik bestemmende
indflydelse paa ham. Som tronfølger undlod A. ikke ved
flere leiligheder at lægge for dagen, hvor lidet han sym-
patiserede saavel med sin faders indenrigs- som med
hans udenrigspol i tik, og ved sin regjeringstiltrædelse
(1881) erklærede han efter at have ladet sin faders mordere
henrette, at han agtede at opretholde det tidligere selv-
herskerprincip. Denne politik gjennemførte han konse-
kvent i de følgende 13 aar gjennem en række foranstalt-
ninger, som tog sigte paa at realisere hans politiske
ideal: én nationalitet, ét sprog, én religion og én stats-
form. Hans russificeringsforsøg i Østersjøprovinseme,
Polen og Finland, jødeforfølgelseme og hans indskrænk-
ning af semstvo-institutioneus myndighed kan her nævnes
som -eksempler. Paa udenrigspolitikens omraade var
han afgjort fredeligsindet, uden dog at bryde sig om.
hvorvidt hans politik til fremme af Ruslands tarv mødte
mishag eller ikke hos andre. Dette forhold førte i
slutten af hans regjering til et skarpt modsætningsfor-
hold til Tyskland og en tilnærmelse til Frankrige, medens
han i Asien fortsatte Ruslands traditionelle udvidelses-
politik uden dog at komme i konflikt med England.
Ved sin død i novbr. 1894 blev A. efterfulgt af sin
ældste søn, Nikolaus II.
Alexander af Battenberg (1857—93), fyrste af
Bulgarien. Som brodersøn af Alexander Ws gemalinde
fulgte A. 1877/78 sin onkel i den mssisk-tyrkiske krig.
Da Bulgarien ved Berlinerfreden blev ophøiet til et sær-
eget fyrstendømme under tyrkisk overhøihed, blev A.
i 1879 paa tsarens anbefaling enstemmig valgt til fyrste
af den bulgarske sobranje. Hermed begyndte en re-
gjeringstid fuld af de største vanskeligheder, da A. paa
den ene side var trykket af de forskjellige repsæsen-
tanter for det officielle Rusland, som vilde gjøre ham
allehelgenMUg - 0 Allerhdli- |
«m(fcrt) - @ A]l-H«llow(») - ^
b Toimaint f. allesteds - 0
aUenUudben, ollcrorten — @ ever}'-
whcra — d) partoat. allesteds-
aærrærelse — ©Aiigegenwart f
- @ omoIpreMnce. nbiquity — ^<
omnlpriaenee, toolc>préaence f.
allestedsflflBrværende - (i
•lltfegenwirtig — {^ omnlpreienl.
ublquitoos — ® préaenl partout;
omnlpréaent.
alabast - 0 Alabaster m - (g)
alabaater — ® albAtre m.
alaek ^ aki a1ack-a-dayl
(?) gud l^tflpe mig!
alacHfy (^ opmuntrc.
alaerlous >é^ kvik, rask, ftvidlg.
alacrity (e"' kvikhed. raskhed,
ftvldighed.
alamble d) m, (destlIl«r)kolbe.
alambiquer(F): s*alamblquer
1'esprlt, bryf|e slii IxJerne. alam-
biqué, forskruet.
aland (bot.) — ® Alanl m — (g)
elecarapane — ^ aunée f, Inule f.
alanguissement d) m, tlappebe.
Alantbeere ® r. solbnyr.
alar ;e) vinge-, vinget; (bot.)
gnfTelstillet.
alarm, m larm. (Mil.) -^ 0
Alarm m — (g) alarm — ff) alarme f.
alami ø alarm(erlng), anskrlg.
uro, bekymring; viekker<ur); kalde
tu (ttoder) vaaben, alarmere, varale ;
forurolige. leagtte.
alarme (f) f. anskrig. nødskrig;
alarm: uro, ttygt.
alarmer if' forurolige. (op>-
skriemme.
211
Alexandria— Alf Knutssøn
212
«le (op)— aléze
og jødiske litteratur samledes. Biblioteket led sterkt
ved ildebrand, da Cæsar blev beleiret i A. (47 f. Kr.);
men kort efter blev det pergamenske bibliotek (se
Pergamos) ført til A. som erstatning; i det 3 og 4
aarh. e. Kr. ødelagdes biblioteket omtrent fuldstæn^ig;
oogle rester blev vistnok senere ført til Konstantinopel.
Beretningen om, at araberne skålde have opbrændt
biblioteket under kalif Omar, er en krønike; der var
paa den tid neppe noget tilbage at brænde. Kristen-
dommen fik tidlig fast fod i A. Gnostikernes sekt havde
sit sæde der, ligesom byen blev et sæde for den ældste
kristelige teologi. I tiden efter den tyrkiske erobring
<1517) laa A. nede, indtil det efter 1806 under Mehemed
Ali begyndte at tåge sig op. Af dens gamle storhed og
pragt er nu kun faa ruiner tilbage.
Alexandria, Skotland, by i grevsk. Dumbarton, ved
Leven, mellem Loch Lomond og Clyde. 8 000 indb.
Med det paa den anden (v.) bred af Leven liggende
Bonhill 12 000 indb.
Alexandria, Nordamerikas Forenede stater, Virginia,
Ted Potomac, 12 km. nedenf. Washington 15 000 indb.
Alexandrija, Rusland. 1. By, guv. Kherssons n. del.
14 000 indb. 2. By i guv. Volhynien, 7 km. n. n. ø. f.
Rovno. 3. By ved Kuma, i Terek-provinsen.
Alexandriner, et fransk versemaal, første gang anvendt
i et heltedigt om Alexander (omtr. 1180) og i klassisk
fransk litteratur brugt i alle digtarter undtagen den
lyriske. Det er Jambisk, og verset bestaar af 12 el. 13
stavelser, i regelen to og to vers afvekslende med mand- I
ligt og kvindeligt rim. I Frankrige er anapæster blandet I
ind mellem jamberne. I den dansk-norske litteratur |
tndføres a. af Arreboe (s. d.); her overholdes strengt, at
der skal være 6 jamber. Anvendt i Holbergs «Peder
Paars», Wessels «KJærlighed uden strømper» etc,
Alexandriner-dadler kaldes de ægyptiske dadler.
Alexandrinske bibelover8ættel8e,den ældste græske
«versættelse af det gamle testamente (og en af de ældste
oversættelser overhovedet), opstaaet blandt de hellenistiske
Jøder i Alexandria, som efterhaanden mistede kjcndskabet
til hebraisk; ifølge «Aristeasbrevet» fremkommet paa for-
anledning af den ægyptiske konge Ptolemæus II Phila-
delphus (284 — 47), som i den anledning skal have ladet
«a. 70 Jødiske lærde hente fra Jerusalem; den kaldes
derfor ogsaa Septuaginta (LXX, «70»). Ældst og
bedst er oversættelsen af Pentateuchen. Ca. 130 f. Kr. var
ogsaa profeterne og delvis hagiograferne oversåt (jfr. pro-
logen til oversæitelsen af Ben Sirachs bog). Septuaginta,
som ogsaa indbefatter apokr3rferne, blev meget anseet;
benyttedes ved synagogetjenesten udenfor Palæstina og
«f kirkefædrene ; citeres i det ny testamente, hvis sprog-
form den har paavirket; har formidlet den antike verden
kjendskabet til jødernes hellige skrifter (af betydning
for kristendommen!). Tekstkritisk særdeles vigtig: gjen-
iiem den kan man slutte tilbage til en hebraisk tekst
ca. 1200 aar ældre end det ældste hebraiske bibel-
haandskrift. [F. Buhl, «Den gammeltestamentlige skrift-
overlevering».]
Alexandri% en varietet af krysoberyl, er et smaragd-
^ønt, glasglinsende mineral, bestaaende af lerjord og
beryljord, der især forekommer ved Takowaja i Ural '
samt paa Ceylon og i Brasilien. |
Alexandropol, Rusland, Transkaukasien, by og fæst-
ning i guvernementet Erivan, 32 000 indb.
Alexandros, se Paris.
Alexandro'v8k, navn paa flere byer i det russiske
rige. 1. Sydrusland, guvernementet Jekaterinoslav, ved
Dnjepr, 70 km. nedenfor Jekaterinoslav, 16 400 indb.
2. Nordrusland, paa Kolahalvøen, ved Kolabugten paa
Murmanskysten, anlagt 1899 ved Jekaterinahavn for at
træde istedetfor den længere inde i bugten, ved mon-
dingen af Tuloma liggende by Kola. Kan holdes aaben
aaret rundt. 3. Paa øen Sakalin, paa vestkysten ved
den Tatariske Golf. Sæde for forvaltningen af den russ.
(nordlige) del af øen. 4. Kystprovinsen, ved Dc-Kastri-
bugten, ligeoverfor øen Sakalin. Havn af samme navn
sammesteds (Alexandrovski Post).
AlexeJ Michailovitj (1629—76), tsar af Rusland,
fulgte 1645 faderen Michael Feodorovitj Romanov paa
tronen. Han kjæmpede heldig med Polen, dæmpede
med strenghed de donske kosakkers opstand og fik bugt
med forskjellige tronprætendenter. Med sin anden hustru
Nathalia Narisjkin havde han sønnen Peter den store.
AlexeJ Pe tro vitj (1690—1718), ældste søn af Peter
den store og Eudoxia Lapuchin, var, paavirket af gammel-
russerne, en ivrig modstander af faderens reformer, hvor-
for Peter vilde udelukke ham fra tronfølgen. 1717
flygtede A. til udlandet, men blev lokket tilbage ved
løfte om tilgivelse. Efter sin hjemkomst arresteredes
han, dømtes til døden, benaadedes, men døde i fængslet,
maaske som følge af knut. Hans søn med Charlotte
Christine Sofie af Braunschweig -Wolfenbuttel Peter II
var keiser 1727—30.
Alexe'Jev Jevjenij I va no vitj (1843—), rus. ad-
miral, traadte tidlig ind i marinen, blev efter at have
deltaget i flere lange ekspeditioner 1883 — 92 marine-
attache i Paris. Under den japansk-kinesiske krig 1894
— 95 ledede han som chef for den russiske stillehavs-
eskadre okkupationen af Port Arthur. 1903 blev han
generalstatholder (vicekonge) i Mantsjuriet og øverst-
kommanderende baade tilsjøs og tillands i det Qerne
Østen. Da han i begyndelsen af den russisk-japanske
krig 1904 viste sig uduelig, blev han afsat og afløstes af
Kuropatkin.
Alexinatz, Serbien, by ved den ø. Morava, 5 800 indb.
I omegnen tobaksavl og parafflnskifer.
AlexTos i Komnenos (1048—1 118), søn af Johannes
Komnenos, blev 1081 af sine soldater udraabt til keiser
og styrtede Nikeforos III. Han paakaldte Vesteuropas
hjælp mod tyrkerne og gav herved anledning til det
første korstog. Da han saa, hvilke mægtige kræfter han
havde sat i bevægelse, blev han bange, tvang de kristne
fyrster til at aflægge lensed til ham for de lande, som
de maatte erobre i Asien, og raodarbeidede dem hemme-
lig. 1103 fik han besøg af Erik Eiegod og dennes
dronning Bodil og senere af Sigurd Jorsalfar.
Alexis, Willibald, se HåringW.
AlexTus den hellige, i begyndelsen af 5 aarh., søn
af en rig rom. senator. Døde i yderste fattigdom under
trappen til sin faders palads. Over hans grav paa
Aventinerbjerget staar St. Alexiuskirken. Mindedag 1 7 Juli.
Alf Erikssøn, se Alv Erikssøn.
Alf Knutssøn, se Alv Knutssøn.
— @ never; (forsterk.) ever — ®
<ae . . .) Jamals.
ale (op) — (t) (auDenlehen, (er)-
«eugen — @ rear, bring up, breed
— m éle^-er.
ale (e) øl.
aléaioire ® vovelig, usikker.
alectryomachy (e) hanekamp.
alee (g i ln.
alemblc @ destlllerekolbe, de-
stillator.
alen - ® Elle r - @ ell - (!)
aune f.
alene — 0 allein — (e) alone;
(adv.) only, solely — (f)seul; (adv.)
seulement.
alene (?; u syl.
alénier X' m, sylesmed. syle-
handler.
alénois (^: cresson (m) alé-
nols, haveknrse.
alentour (?' rundt om : pl om-
givelser.
alert @, alerte (f) (f) aar-
vaagen, paapasselig; rask; (f) ogs.
pas paa, giv agt!; forskrekkelse,
alarm, on the alert (^ paa sin
poet. put on the alert \^ varsle,
advare.
alertneas (£) aarvaagenhed,
raskhed.
alevln (1) m. fiskeyngel.
alevina^e (r. m, udsætning a(
yngel.
aleviner (| odsaette yngel 1;
yngle.
alevlnler (f m. yngledam.
aléze :t r. stlklagen; udfyid
ningsbret.
213
Alfa— Alfons af Spanien
214
alf-alight
Alfa, det første tegn (A, a) i det grieske alfabet. Det
sidste he4er omega (Q, æ). Alfa og omega (A og 0.
begyn deise og ende) findes i den kirkelige kunst, ofte
forbundet med Kristi monogram og betegner ham som
r'f^ét
Oldkristelig Inni pc med a og co.
Se forøvr. Bogstav, Fonetik
den evige, den guddom-
melige, alle tings ud-
spring og alle tings maal
(Aabenb._22, 13).
Alfabet, den ved-
tægtsmæssig ordnede
samling af de bogstaver,
der bruges i et sprog.
Navnet er dannet af
de to første græske bog-
staver, . alfa og beta
(sml. ABC). Bogstavor-
denen i de europæiske
a. stammer fra føni-
kerne. Sanskrit-a. er
ordnet efter de talered-
skaber, der anvendes
ved lydfrembringelsen.
og Skrift
Alfader, tilnavn til Odin som den øverste gud.
Alfagræs, se Espartogræs.
Alfaques, se Port Alfaques.
Alfarvei, hed tidligere adelfarvei, hvor adel- be-
tyder hoved-. Sml. al gad en som navn paa hovedgaden
i danske b^^er, tidligere adelgade, d. e. hovedgade.
Alféi'08, nu Rufia. den største elv paa Peloponnes,
udspringer i Arkadien, flyder et stykke under jorden,
løber forbi Olympia i lElis ud i det Joniske hav. Dens
underjordiske løb gav anledning til myten om, at flod-
guden forfulgte nymfen Arethusa, der skjulte sig under
jorden.
Alfenid (fr. alfénide), galvanisk forsølvet nysølv, ogsaa
benævnelse for en sammensætning af forskjellige nysølv-
iignende legeringer.
Alfer, se Alver.
Alf heimar bruges af Snorre i fortællingerne fra det
8. og 9. aarh. som navn paa det sydligste fylke i
Norge. Sandsynlig\'is er det dog intet virkeligt, men
kun et lavet navn, dannet efter kongenavnene Gandalfr
og Alfarin. I historisk tid heder fylket Ranriki eller
Ranafylki.
Alfiéri, Vit tor i o, greve (1749—1803), ital. digter,
en stolt, viljekrafUg natur, glødende republikaner, ud-
bredte gjennem sin digtning den franske revolutions
ideer i italien og øvede derved \idtrækkende indflydelse;
vendte sig siden med harme mod revolutionens gjer-
ninger. A.s talrige tragedier er præget af lidenskabelig
kraft, tankeskarphed og strenghed i formen, digterens
personlighed træder sterkt frem, skikkelserne er bærere
af hans ideer. Mindre betydelige er hans politiske ko-
medier, oder og satirer. Om hans forhold til grevinde
Albany, s. d.
Alfiva (Ælgifu), se Knud den store.
Alfons afAragonien. 1. A. I. «krigeren», konge
af Aragonien og Navarra, fulgte 1105 sin broder Pedro
I paa tronen. 1108 egtede han Urraca, arvedatter af
Alfons VI af Kastilien, men skiltes fra hende lill, da
han ikke kunde opnaa at faa Kastiliens krone. Erob-
rede 1118 Zaragosa fra de spanske arabere og. gjorde
den til sin hovedstad. Under en uheldig beleiring af
Fragå blev han saaret og døde 1134. Efterfulgtes af sin
broder Ramiro. 2. A. V, den høimodige (omtr. 1394 —
1458), konge af Aragonien, Sicilien og Neapel, blev 1416
efter faderen Ferdinand Vs død konge i Aragonien og
Sicilien, adopteredes 1420 af dronning Johanna II af Neapel
og satte sig i besiddelse af dette rige 1442. Døde under
stridigheder med de norditalienske republiker. Hans
uegte søn Ferdinand arvede Neapel, medens hans broder
Johan II fik Aragonien og Sicilien.
Alfons X af Kastilien. «astronomen» el. den vise
(1226—84), søn af Ferdinand III, efterfulgte 1252 denne
paa tronen. Under det store interregnum blev han 1257
valgt til tysk konge, men formaaede ikke at hævde sin
myndighed overfor sine medbeilere, hvorimod hans
pengeforhold aldeles ødelagdes ved de store udrustninger.
1282 blev han afsat af sønnen Sancho og maatte søge
l\jælp hos maurerne. Han var meget lærd. studerede
astronomi og filosofi og lod de Alfonsinske tavler til
astronom, brug udarbeide. Under ham udarbeidedes
ogsaa den første spanske historie, ligesom det gamle
testamente blev oversåt paa spansk af jøder i Toledo.
Han var selv digter og regnes for at være grundlæggeren
af den kastilianske nationallitteratur.
Alfons af Portugal. 1. A. I, terobrercn» (1110—
85), søn af rigets stifter grev Henrik af Burgund, blev
1112 ved faderens død greve af Portugal under for-
mynderskab af moderen, Theresia af Kastilien, hvem
han, da han var blevet voksen, med magt maatte fratage
regjeringen. *^'7 1139 slog han maurerne ved Ourique
og lod sig paa valpladsen af sin seierrigc hær udraabe
til konge. Paven anerlgendte ham som saadan, og paa
rigsdagen i Lamego 1143 blev landets første forfatning
ordnet. 1147 erobrede han ved korsfarernes hjælp
Lissabon fra maurerne og blev efter sin død æret som
helgen. 2. A. V, «afrikaneren» (1432—81), søn af Ed-
vard 1, blev 1438 konge under formynderskab af far-
broderen, hertug Pedro af Coimbra «Regedor», hvis
datter Isabella (d. 1455) han egtede. 1448 overtog han
selv regjeringen, foretog flere krigstog til Afrika og
erobrede bl. a. 1471 Tanger. 1475 forlovede han sig
med Johanna (Donna Bertrandilla), en datter af Henrik
IV af Kastilien, idet han haabede gjennem dette egte-
skab at opnaa en forening mellcm Portugal og Kastilien.
Men Ferdinand den katolske slog ham 1476 ved Toro,
egteskabet blev ikke fuldbyrdet, og A. maatte opgive
alle planer om at faa Kastiliens krone. Han d. af pest
i Cintra. Under hans regjering havde portugiserne op-
daget og koloniseret det meste af Guineakysten.
Alfons af Spanien. 1. A. XII (1857—85), søn af
dronning Isabella og Frans d'Assisi, fulgte 1868 sin
moder i landflygtighed. 1870 frasagde Isabella sig kronen
til fordel for ham ; men først da Martinez Campos 29 dec.
1874 havde udraabt ham til Spaniens konge, vendte han
tilbage og holdt i jan. 1875 sit indtog i Madrid. Hans
seierrige tropper underkuede i feb. 1876 Karlistbevægelsen.
A. støttede sig udadtil til Østerrige og Preussen, hvorfor
han ogsaa under et besøg i Paris nær var blevet pebet
ud. Indadtil støttede han sig til det konservative parti.
al^ M alv.
allkbet - ® Alphabet n -
alpbabet — (f) alphabet m.
Alfanz (D m. gagler: gjøgl.
Alfanzerel ® r, gjøgl.
algalie ø r, halsonde.
algaoon ® m, ilaT^em.
algarade <£} r, overftisning.
alge - ® Alge f - ® alga.
algx; wa-weed — (?) algue f.
®
algebra — ® Algebra f — ©
algebra - <|; algébre f.
algebra (e). algébre (f) f, al-
gebra.
algebralcal ©. algébrique Otj
algebraisk.
algide (f;: fiévre (f) algide,
koldfeber.
algiflc © (med.) sterkt kjø-
lende.
algor (g) (med.) sterk ftysning
eller kulde.
algorism, algorithm @ tai-
beregning.
algue (?) f. alge.
allbile (fy nærende.
allboron ® m. selvklog r\T : lesel.
alien ^ ftrmmed.
alienable (£). aliénable (?)
afhwndelig.
alienate- (e), allener ® af-
hænde, overdrage; fjerne, støde,
forspildc ens sympati ; (f) og», gjøre
gal. alléné ^ sindssyg. gal.
alleaatlon i^\ allénatlon (?)
f. athændelse, overdragelse; be-
røvelse, forspildelse af velvilje,
sympati; almindelig uviUe; sinds-
for\'irring.
alight® stige ud.staaaC dale ned.
215
Alfonse— Alger
Alfons XIII af Spanien.
aligne— alizé
og ikke engang under det liberale kabinets styrelse
1881 — 83 kom der mange reformer. Geistligheden blev
sterkt begunstiget. I jan. 1878 egtede han Mercedes af
Montpensier, som allerede døde ^^/e s. a. Derpaa egtede
han i novbr. 1879 Maria
Christina, datter af erke-
hertug Carl Ferdinand af
Østerrige. Han efterfulg-
tes af sønnen 2. A. XIII,
der først fødtes " 6 1886.
Indtil hans 18de aar sty-
rede enkedronningen lan-
det, og i denne periode
faldt den ulykkelige krig
med de Forenede stater,
hvorved Spanien mistede
sine vigtigste kolonier i
Amerika og Asien. 1906
egtede han Ena (Victoria)
af Battenberg. Allerede
under et besøg i Paris
havde han været gjen-
stand for et attentat, men
forblev uskadt. Ved bryl-
lupet i Madrid slyngedes
en bombe mod brude-
vognen, og kun ved et under undgik brudeparret døden.
Alfonse [alf6's] (fr.), en person, der lader sig under-
holde af en offentlig pige.
Alfred den store (849—901), femte søn af Ethelwulf,
konge af Wessex, (nu paa det nærmeste) midtpartiet af
det sydlige England. Hans rige evner fik tidlig anled-
ning til at ud vikle sig, og ved sin tronbestigelse i 871
var han fortrinlig rustet for sin opgave. Hans politik
gik i første række ud paa at sikre sit land mod vikingerne,
et maal, som han først naaede i 878 efter haarde kampe,
ofte under de største savn og lidelser. Senere maatte
han end nu engang fornye kampen. Dernæst tog han
sigte paa at ophjælpe sit folk materielt, socialt og aan-
deligt. Hans arbeide som lovgiver og befordrer af for-
skjellige fredelige haandverk gjør ham ikke mindre ære
end hans bestræbelser for at kristne sit folk og hans
værdifulde bidrag til den angelsachsiske litteratur baade
i form af originale verker og oversættelser. I 1901 blev
1 000-aarsfesten for hans minde feiret med stor høitide-
lighed over hele England, og en prægtig statue af ham
afsløredes i Winchester.
Al fre'sco, se Freskomåleri.
Alfreton [célfr^tan], England, by i Derbyshire, 21
km. n. f. Derby. 8000 indb.
Alfurer bebor Molukkerne og det centrale og nord-
østlige Celebes. Antropologisk indtager de en mellem-
stilling mellem malaicr og papuer, har de sidstes fysi-
ognomi og statur, men er lysere farvet. Deres kultur
præges endnu af hovedjagten. Vigtigste erhverv er
jordbrug.
Alfven, Hugo (1872—), en af de mest fremskudte af
Sveriges yngre komponister, lærer ved Stockholms musik-
konservatorium, tillige fremragende violinvirtuos, har I
skrevet en udmerket D-moll symfoni og mange andre i
udmerkede kompositioner, væsentlig for sang og violin. |
216
Alføld el. Budapest-sletten, det egentlige ungarske
lavland, er sletten omkring Theiss, særlig østenfor Theiss.
Oprindelig vistnok et stort indlandshav tørlagt ved elvenes
opfyldning (slam, alluvium) er sletten ganske flad; elve-
flom volder dertor ofte store ødelæggelser, som f. eks.
byen Szegedin's mars 1879. Sletten er frugtbar (korn,
vin, frugt), men mangesteder sumpig. Paa vidtstrakte
stepper (pusta'er) beiter store hjorder af sauer, kjør og
heste. Jordbunden er rig paa natron og salpeter. Her
og der en stor landsby.
Algajola, Korsika, by paa nordkysten, 11 km. ø. f.
Calvi. " .
Alga'rdi, Alessandro(l 598—1654), ital. billedhugger
og bygmester, efterlignede delvis Berninis maniererte
stil bl. a. i det store relief i Peterskirken : «Pave Leo Ts
møde med Attila». Opførte villa Pamphili ved Rom.
Algarobilla, algarobito, algarobo, sp. folke-
betegnelse for frugterne af en del belgplanter, der be-
nyttes til gar>'ematerialier.
Algårotpulver, antimontriklorid, et tidligere som
brækpulver anvendt lægemiddel, opfundet i 16 aarli. af
en italiensk læge Algarotto.
Algarotd, Francesco (1712—64), ital. forfatter.
Sin meste tid tilbragte han i Tyskland, hvor han var
knyttet til Fredrik Ifs hof og foretog indkjøb til Dres-
denergalleriet for kurfyrst August III. Hans forfatter-
virksomhed, som i tilslutning til oplysningstidens ideer
behandler de forskjelligste, særlig filosofiske og kunst-
neriske emner, er karakteristisk for rokokoens udstrakte
og fine formelle dannelse.
Algarve^ Portugal, sydligste landskab el. distriktet Faro,
4850 km.*, 255 000 indb., 52 pr. km.' Hovedstad Faro.
Norsk vicekonsulat i Villa Real de SSo Antonio. I nord
bjergfuldt (Serra de Monchique o. a. fjelde), i syd et
frugtbart kyststrøg. A. blev først i 13 aarh. forenet med
det øvrige Portugal.
Algau, se A 11 gau.
Algebra (arab. a\ gebr wal mokabalOf d. e. mod-
sætning og sammenligning), en del af matematiken,
væsentlig læren om ligninger. Størrelserne betegnes
med bogstaver, hvorfor a. populært oversættes med
bogstavregning.
Algeciras [aliesfras], Spanien, by i prov. Cadiz,
ved bugten af samme navn, ligeoverfor Gibraltar. 13000
indb. Araberne, som landede her 711, kaldte stedet
Dsjestre cl-Chodra, d. e. den grønne ø, under indtrykket
af modsætningen til de afrikanske stepper. Her af-
holdtes den Internationale Marokko-konference 16 jan.
— 7 april 1906. Norsk vicekonsulat under konsulatet i
Cadiz.
Algemesi [al^emesi] , Spanien, by i prov. Valencia,
5 km. n. f. Alcira. 8000 indb.
Algénib, to stjerner af 2den størrelse, a i Perseus og
Y i Pegasus. Det arabiske navn udledes af et ord, der
betyder side.
Alger^ tang, tarer, algæ, den ene hovedgruppe af
løvsporeplanterne, adskiller sig særlig fra den anden
hovedgruppe, soppene, ved at have bladgrønt, hvor\'ed
de formaar at nydanne organisk stof, hvad soppene ikke
kan. Nogle bladgrøntløse undtagelser, f. eks. bakterierne,
er i anden henseende saa nærstillet visse algegrupper.
aligne (7) f, vigespor.
alignement (T) m. retning lige
række.
aligner (f) opStille i linje ; rette ;
udstlkke, anlipgge; afbalancere
(regnskab), afvele (sine ord).
allgneur if) m, sporskiner.
allke (e) ens, lige, uden forskjel ;
(adv.) llgemeget.
allment i &. ^ m, nxcring-
føde
underholdnlogs-
ve) nærende ; nae-
(smlddel),
bidrag.
allmental
rings-.
alimentaire ({), allmen tary
le) nærings-, fwde-, nærende.
allmentation (e) ft (f; r, em.iv
ring(skraft>, forpleining.
allmenter (ir) (er)nære, under-
holde: vedligeliolde.
alimenteux (f) nærende.
alimony (e) underholdnings-
bidrag.
alinéa (f) m, ny lii^Je, nyt stykke.
allped (ei vingefodet (dyr).
allquant © uligedelende (om
tal).
allquot le) ligedelende (om tal).
al lee, alfze (f) f, asaldbær.
alleler, allzler (f) m. asaid. .
allier ^ binde (holde) til «en-
gen. 8'anter gaa tilsengs, allté
sengeliggende.
alive © i live: i virksomhed.
be allve to have aabent øie for.
alive with yrende af.
allvrer jj) reie af I pund.
alizari (f) m. kraprod.
alizé (gl : (vent) alizé m. pn»-
satvind.
ALGER
1. Kransnaal (chara fragilis). 2. Sargassotang (sargassum vulgare). 3. Fingertang (laminaria digitata), fjoraarets
blad oventil holder paa at falde af. 4 a. Blæreising (f ucusvesiculosus). 4 b. Hun- og4c han-kjønsorganer. 5, Micrasterias
crnx-melitensis. 6. Forskjellige former af rødalger. 7. Pinnularia viridis (den øverste fig. seet ovenfra, den nederste
fra siden), ca. 1000 gange forstørret.
217
Alger
218
at de regnes med dertil. Algerne er i ydre høist for-
skjellige, fra mikroskopiske, encellede former til flere
hundrede meter store, sterkt forgrenede, mangecellede,
med rod-, stængel- og bladlignende dele, og mellem disse
yderpunkter selvfølgelig alle mulige mellemformer. De
lavest staacnde formerer sig ved simpel deling af indi-
videt, hos de høiere dannes paa forskjellig vis «sporer»,
dels uden, dels efter forudgaaende befhigtning. Han- og
hunorganeme frembyder forskjelligheder; eksempelvis
kan nævnes forholdet hos de paa planchen afbildede
blæretang (fig. 4 a) og kransnaal (fig. 1). Hos den første findes
adskilte beholdere med han- (fig. 4 c) og hunorganer (fig. 4 b);
de mørke klumper er eggjemmer hver med 8 egceller,
.som ud kastes i våndet og der befrugtes af de fra den
hånlige beholder kommende sædlegemer. Hos kransnaal
(se figuren i teksten) findes en enkelt egcelle omgivet af
o skniesnoede celler, der oventil danner en krone (D);
nedenunder findes han-
organet (C), bygget af 8
skjolde (B), paa hvis inder-
side talrige, mangecellede
traade med et skruesnoet
sædlegeme (E) i hver celle.
De frigjorte sædlegemer
trænger gjennem aabnln-
ger i kronen ned til eg-
cellen og den dannede
spore udvikles paa moder-
planten. — A. lever saa
godt som alle i vand, salt
eller ferskt, eller dog paa
fugtige steder; de udgjør
hoved massen af havets
vegetation (den ved vore
kyster saa almindelige
«bændeltang» (s. d.) er
dog ingen a., men en
blomsterplante). Af prak-
tiske hensyn beholdes her
den tidligere inddeling i
spaltningsalger,grøn-
alger, brunalger og
rødalger; de sidste
navne hentyder til planternes farver i frisk tilstand,
som dels skyldes rent klorofyl, dels dette i forbindelse
med brune og røde farvestoffe.
Spaltningsalgerne CschizophytaJ omfatter bak-
terierne (s. d.) og de blaagrønne tt. CcyanophyceæJ,
ailc smaa, hyppigst mikroskopiske former; de sidste har
foruden bladgrønt et farvestof, hvorved de bliver mere
eller mindre blaagrønne, og naar de som regel optræder
i massevis, er de noksaa iøinefaldende. Arter af slegten
oscillaria Cpaa grund af de enkelte individers pendel-
HgDende svingninger) danner saaledes mørkegrønne over-
træk paa fugtig Jord (f. eks. blomsterpotter i drivhuse).
Andre nærstaacnde arter er røde og kan meddele våndet,
i hvilket de lever (f. eks. det Røde hav), en tydelig rød
farve. Troldgrød (anabæna flos aquæ) svømmer paa
^tillestaaende ferskt vand som et spanskgrønt dække,
medens sjøplommen (nostoc) fremtræder som kirsebær-
itore, bløde, lysegrønne klumper.
B A
Kransnaal (forstørret).
Alk-all
Grønalgerne (chlorophyceæ) er oftest rent grønne.
Her skal nævnes som almindelig kjendte: Sjøsalat (ulva),
store, l3rsegrønne hinder ved vore kyster, hvor den vokser
sammen med den rørformede enteromorpha. Grønske
er en dagligdags fællesbetegnelse for de fine, traad-
formede grøna., der findes saa hyppig i våndet paa stene,
træstykker o. 1. En herhenhørende slegt er spirogyra
med smukke, skniesnoede bladgrøntbaand. en anden
(cladophora) danner det som «englæder» bckjendte filt
i græsset paa strandenge. Mellem torvmos og i vand-
huUer findes arter af de encellede, symmetriske des-
midiaceer, hvoraf mange har særdeles regelmæssige
og eiendommelige former (f. eks. den paa planchen fig. 5
afbildede micrasterias), som dog kun kan iagttages under
mikroskppet; kun de største arter kan netop sees med
det ubevæbnede øie. I ferskvandshuller og i brakvand
findes ofte tætte bevoksninger af kransnaal (chcwa)
med indtil 30 cm. lange, eiendommelig hyggede og smukt
forgrenede stængler med store, for det blotte øie synlige
befrugtningsorganer (se planchen og figuren i teksten). De
er sterkt inkrusteret med kalk og har en ubehagelig lugt.
Nær beslegtet er den sjeldnere glanstraad (nittlla).
Brunalgerne (phæophyceæ) er ligesom røda. saltvands-
planter; det er gjennemgaaende store, i frisk tilstand
brune a., som lever selskabelig og danner hovedmassen
af den ved vore kyster opskyllede «tang». Af de almin-
deligste kan nævnes: Blæretang (fuctis uesiculosus)
og grisetang (ascophyllum nodosum) med luftfyldte
blærer i løvet, hvorved de holdes i opreist stilling paa
havbunden. Med grenede, rodlignende heftere er de
ligesom de følgende fæstet til stene o. 1. Vorterne paa
spidsen af blæretangens grene indeholder befrugtningsor-
ganerne (se planchen fig. 4 b— c). S a g t a n g (fncus serratus)
ligner blæretangen, men dens grene er sagformet ind-
skaame i randen, og den mangler luftblærerne. Skulpe-
t a n g (halidrys siliquosus) har ellipsoidale, rumdelte luft-
blærer. Strcngtang (chorda filumi) danner meter-
lange, ugrenede strenge af tykkelse som en strikkepinde.
Bl ad ta re (laminaria) har en flere cm. tyk «stængel»,
der oventil bærer et ofte flere meter langt «blad», som
hos sukkertare (1. saccharina) er udelt, hos stortarc
(1. hyperborea) og «fingertang» O' digitata) grenet (se
planchen, fig. 3). Fremdeles kan nævnes bu tare (alaria
esculenta), som vokser paa klippebund, ofte paa steder, som
er sterkt udsatte for havets brændinger. Disse tarearter
vokser Qemere fra land end de foregaaende, men findes dog
ofte opdrevne ved kysterne. Deres voksekreds strækker sig
helt op i de arktiske have, hvor de er fundet, saa langt
man er trængt frem. I de sydlige have er der kjæmpe-
mæssige bruna., der danner hele undersjøiske skoge,
saaledes pæretang (macrocystis pyrifera), som skal
kunne blive 300 m. lang. Blandt de varme landes bruna,
maa nævnes sargassotang (sargassum bacciferumj
(se planchen, fig. 2) med kuglerunde, stilkede luftblærer;
den vokser paa havbunden ved kysterne, men løsrevne
individer træflés drivende som uhyre masser i det aabne
hav. En egen orden danner kiselalger (diatomaceæ),
encellede a., hvis cellevægge indeholder kisel, der ved
plantens død bliver tilbage som et uforgjængeligt skeiet ;
da de forekommer selskabelig i talløse mængder, opstaar
efterhaanden hele jordlag af diatoméskaller, der finder
Alk T) m. alke.
alkalescent ® adTlklende Ind-
alkall - ® Alkjdl n-t
- i. jdcali m-
alkallfy @ forrandleU) Ul et
alkalL
alkalisk - (t) alkaliich - Q
•Ikalioe - (T) alcalin.
alkanet ,g) alkanne (et rarvestoC.
alke - ® Alk m - (<s) auk -
(?) pingouin m. alkekonge —®
kleiner Alk m - (e) lUtle auk -
Ot) peUt gulUemot m.
alkekengi @ Jødekiraeban-, bo-
borelle.
alkermes (e) alkermeskonfekt.
alkohol - ® Alkohol m, Weln-
geist ra — @ alcohol - (f) al-
cool m.
alkoholiaere — ® alkoholi-
sieren — @ alcoholize — ® alcooll-
aer.
alkoholisk - 0 alkohollach -
@ al<roholic — (D alcoollque.
alkoholist — (t) Alkoholist m
— ^ alcoholist — (f) nlooolique m.
Alkov(en) (t) m. alkove.
alkove — ® Alkov(cn) m. Al-
kove f — (g) alcove — (f; alcdve f.
alkymi - ® Alchimle f - i)
alchemy — ® alchlmie f.
alkymist — (t) Alchimlst m —
(e) iilchemist — \r, nlchlmlate m.
alkymlstisk^ - 0 alchiml-
stisch — (é) olchemicial), alehemi-
stic(al) — 'X) alchimlque.
all 0 al; I sammcnsietnlnger for-
sterkende, alle Tage hver dag.
alle vier Tage hver Qerde dag.
all-allége
219
Alger— Algeriet
220
anvendelse til pakningsmateriale, fremstilling af dynamit
etc. Diatoméeme er enten enlige eller forenet til traad-,
vifte- eller træformet forgrenede kolonier. Ganske eien-
dommelig er diatomécellens bygning: 2 «skaller», hvoraf
den ene omslutter den anden som laaget paa en æske
(se planchen, fig. 7); skallerne har de fineste tegninger af
ribber, lister og vorter, saa overordentlig fine og regel-
mæssige, at diatoméerne benyttes som prøveobjekter for
de mikroskopiske linsers ydeevne. Den ukjønnede for-
mering sker ved deling, saaledes at der dannes 2 nye,
med ryggen mod hinanden vendte «skaller» passende
ind i de gamle, og der opstaar saaledes 2 individer,
hvoraf det ene er lige stort som moderen, det andet
mindre; gjennem en auksosporedannelse retableres den
oprindelige størrelse.
Rødalgerne (rhodophyceæ) udmerker sig ved sin
smukke, røde farve, der skyldes et særegent farvestof, sQ|n
ødelægges ved plantens død, og i de opdrevne tangmasser
er de derfor hyppigst afbleget. De vokser paa dybere
vand og frembyder en mængde former, men naar aldrig
den størrelse som bruna. Nævnes kan : slegterne chondrus
og gigartina (se planchen, fig. 6), som leverer carragén
(s. d), ribbeblad (delesseria) med et ovalt, med
fine ribber udstyret løv, den fine, traadede led tare
(polgsiphonia) og den koralformet grenede, sterkt kalk-
holdige k o r a I a 1 g e (corallina), hvis hvide kalkskelet saa
hyppig sees paa muslingskaller, sjøsten etc. Paa sten-
bunden eller paa tarearternes stammer vokser søl
(rhodymenia jHilmata) med haandfliget «blad». Den
spises med begjærlighed af faar.
A.s anvendelse er kun ringe i forhold til deres store
mængde. I tidernes løb har dog kystbefolkningen lært
sig at nyttiggjøre flere af de nævnte større a. Lamina-
rierne og blæretangen samt butaren anvendes saaledes
hos os saavel til kreaturfoder som til gjødning. Nogle
arter, som butare, sukkertare og især søl, er ogsaa for
en del benyttet som menneskeføde, saaledes f. eks. paa
Island, i Skotland og Irland. Af somme bruna, udvindes
der af asken soda og jod. Carragén, laminaria og agar-
agar har medicinsk og teknisk betydning (se disse artikler).
Alger [alié], el. Algier [alitt], Nordåfrika. 1. De-
partement, 53 688 km.', 1 500 000 indb., 28 paa hver km.'
2. Hovedstad og hovedhavn i den franske besiddelse Al-
geriet. 100000 indb. (med forst. 140000). Anlagt af
araberne 935 paa det rom. Icosium's plads og kaldt
efter den ørække, som ligger foran havnen og nu er for-
bundet med fastlandet ved en molo (arab. al-Dsjeåer,
flertal af dsjestrc, ø). Fortysket form: Algier. Erobret
af Frankrige 1830. Generalguvernørens sæde. De to
forstæder er St. Eugene og Mustapha. A. er nu en af
de vigtigste kulstationer ved Middelhavet. Den indtager
rangen som den femtende af verdenshavnene med hen-
syn til skibsbesøg, 3 mill. tons. Havnens beliggenhed
gjør det særlig let for skibe at anløbe den. Foruden
de franske dampskibsselskaber har bl. a. det Forenede
dampskibsselskab i Kjøbenhavn A. som fast anløbsplads.
Norsk konsulat.
Algeriet [alzert] (fr. /.'Algerie), Nordåfrika, fransk
besiddelse. Det ligger med en kystiængde af 1 000 km.
langs Middelhavet, mellem dette hav og ørkenen Sahara,
ret i syd for Frankrige, 417 sjømil (26 timer) fra Marseille.
A. hører til Atlaslandene. Det falder i tre naturlige
hoveddele, som strækker sig ligeløbende med kysten,
men som har en indb3Tdes ulige bredde. Nærmest
kysten ligger Tell-Atlas (Lille Atlas), et parallelt med
kysten løbende, af elvene opstykket Qelddrag, som ordner
sig i bjergrækker med mellemliggende frugtbare dalfører.
I dybe gjel strømmer elvene, Sjelif (Oued-Chélif) o. a.,
til havet. 0. f. Alger naar Djurdjura 2308 m. o. h.
S. f. Tell-strøget ligger 800—1 300 m. høie plateauer og
stepper, bevokset med halfagræs og bestrøet med grunde
saltsjøer el. sumper, schotts (chott) og sebchas. Dette
er sebcha-strøget. S. f. dette følger saa den tredje
hoveddel, Sahara-Atlas (Store Atlas), hvis høieste top er
Chelia, 2 330 m. (i Aurés-massivet, i Constantine). Trange
gjel (Jbab, d. e. port) fører mod syd ned paa det 500 m.
høie Sahara. Her findes paa grænsen af Tunis [en
schott-depre^ion, el-Melghir o. a. schotts, 30 m. lavere
end havfladen. — Klimaet er Middelbavsland^enes klima:
høst, vinter og vaar danner en kjølig regntid, sommeren
en tør og varm tid. A.s klima staar tilbage for Marok-
kos, hvor Atlanterhavets nærhed udjevner modsætnin-
geme. Den bedste tid er mars — ^juni. Altid grønne
trær, fremherskende oliven. I skogene i nord findes
korkegen, i oaséme i Sahara daddelpalmen.
A. deles (siden 1902) i det egentlige A., generalguverne-
mentet A., 199 970 km.* med 4 440 000 indb., 22 paa
hver km.*, og Sydterritorierne, 690 000 km.* med
400000 indb., 0.5 paa hver km.*, alt i alt 890000 km.*,
4 800000 indb., 5 paa hver km.* Af indb. er 4 mill.
araber og kabyler, som samtlige er muhammedanere,
300 000 franskmænd, hvoraf henimod halvdelen født i
Frankrige, 70000 naturaliserede fremmede, henimod
60000 jøder (naturaliserede ved et dekret i 1870), 24000
marokkanere, 155 000 spaniere, 40000 italienere. Ara-
berne har dels som fastboende dels som nomadiserende
hjemme i Tell og Sahara, hvor de driver akerbrug og
kvægstel, kabyleme (berber) i bjerjgegnene, hvor de nu
tjener som minearbeidere ; de i byerne boende handels-
drivende blandingsfolk kaldes maurer. Det egentlige A.
deles i .^tre departementer. Oran, Algef og Constantine,
som sender reprsésentanter til nationalforsamlingen i
Paris. Sydterritorierne deles fra 1905 af i fire terri-
torier, Tuggurt (Tougourt), Ghardaia, Aln-Sefra, Sahara-
oaserne. Den oprindelige strenge militære forvaltning er
afløst af en civilforvaltning. A. har fra 1901 af sit eget
selvstændige budget.
Den alt overveiende del af befolkningen (3 mill.,
hvoriblandt 200 000 europæiske kolonister, fornemmelig
spaniere og elsassere) lever af landbruget. Der høstes
store mængder af hvede, byg, havre og rug; araberne
dyrker desuden mais og hirse, men fremforalt daddel-
palmen, hvis kultur har gjort stor fremgang derigjennem,
at franskmændene har foretaget talrige brøndanlæg (ar-
tesiske brønde) i ørkenen (i det alg. Sahara tæller man
nu 2 600 000 daddelpalmer). Vinhøsten, landets hoved-
høst, beløber sig et enkelt aar til 8 mill. hl. Tobak,
bomuld og oliven høstes. Betydelig d3Tkning af grøn-
sager og frugt. Der udføres olivenolje og kork. Der
holdes store mængder af heste, sauer, storfæ, gjeder,
mulæsler, dromedarer. F]t ikke ubetydeligt fiske drives.
Bergdriftens vigtigste produkter er jern, zink og fosfater
alle helde bc|{ge to. allenthal-
ben overalt, allfttlllg, allfall-
•ig mulig roi-ekonimende. Alltag
m, hverdag. alltttgig daglig.
alltilglich liverdugs, dagligdags.
allweg altid. allzumal samt-
lige, allemal altid. liver gang.
eln f Ur allemal én gang for ulle.
allenfals ialfald; til nød. i det
høieste; maaslie.allenfklsigmulig.
all @ al; hel. lutter, all-hail
hilt All-Hallow(») allerhelgens-
dag. a11-Important sierdeles
vigtig. høivigtig. all-round gjen-
nemsnits-. All Souls* day alle'
i^jælefest.
allaitement (fj m. dieglvning,
opamming.
allaiter ^. die. (op)omme.
allay (g) bringe til ro, dæmpe.
formilde, mildne, lindre.
allé — X Allee f — (e) avenue
— (f) alléc f; avenue f.
alle 0 til ende. forbi, sluppet
op.
alléchement (f; m. tillok-
kelse.
allécher ff lokke.
allée (f) r, gung; nm. allée
et retour bort- og hjemtur.
allées et vennes idelig kom-
men og gaaen.
allegatlon @. allégation if>
r. paastand. paaberaabelae ; anbrin-
gende, foregivelse.
allege (e). allégner (f) pM-
staa. anføre, paaberaabe sig.
allége (r) f, legter; støttemur;
tender; postvogn.
221
Algerienne— Alhidåde
222
allegeable— aller^
(udvundet fra 1893 af, især i Tebessa-distriktet s. f. Boue).
Handelsomsætnmgen naar et aarligt beløb af henimod
^■i milliard kroner. Den er overveiende med Frankrige.
Der indføres industriprodukter, og udføres landbrugs-
varer. Jemveisnettet har en udstrækning af 3 000 km.
Det udgjøres af en linje parallel med kysten, forbin-
dende bjeme i Tell, med sidelinjer ned til havnebyerne
og til Sahara. Man bestræber sig for at føre det frem
til oaseme her. Hovedhavnene er Alger, Oran, Bone,
Philippeville, Bougie. Andre havne er Nemours, Beni-
Saf, Arzen, Mostaganem. Byer inde i landet er Con-
stantine, Tlemcen, Bilda, Mascara.
LIgesom det øvrige Nordafrika havde ogsaa dette land-
skab i oldtiden naaet en høi blomstring under romer-
herredømmet. Denne lykkelige tilstand forstyrredes ved
vandalemes, senere arabernes indtrængen. En tidlang
stod A., som var blevet en frygtet sjørøverstat, i et
underordnet forhold til Tyrkiet, men dette var forlængst
opbørt, da. Frankrige i 1830 afsatte deyen Hussein pasha
og derpaa indledede erobringen af A., som 1847, da
.\bd-el-kader omsider overvandtes, omfattede Tell-strøget.
Den eng.-fr. overenskomst af 1890 gav Frankrige « inter-
esse»-ret over egnene s. f. A. Men først tuaregernes an-
fald i 1899 frem kaldte en kraftigere fremtrængen fra
fransk side. 1900 erobredes Tuat-oaserne, et knude-
punkt for handelsveiene fra nord til Timbuktu. 1901
betryggede Frankrige sin videre fremtrængen ved overens-
komst med Marokko.
Algerienne [alierie'nj, broget, stribet uldstof til telte,
portierer o. 1.
Alghéro, Sardinien, by paa den n. del af vestkysten.
11000 indb.
-a] gl fgræ. algos, smerte), en i mange af græsk af-
ledede ord forekommende endelse, f. eks. neuralgi,
nervesmerter, kardialgi, smerter i maveposen.
Aigler [alitr], se Alger.
Alglersk meta! (fr. meial d' Alger), en hvid legering
af 94.5 tin, 5 kobber, 0.5 antimon; benyttes især i
Frankrige til bordklokker.
Al^n (alginsyre, tangsyre) er et organisk stof, som
faaes af visse tangarter. Det danner klæbrige alkalisalte,
der kan bruges som bindemiddel for papir og til frem-
stilling af elastiske hinder.
Algda Bay [-be], Sydafrika, aaben red ved sydøsthjømet
af Kaplandet. Navnet paa bugten bruges ofte ensbe-
tydende med den der liggende by. Port Elizabeth
s. d.;. Den er udsat for de herskende s.ø.-vinde, men
er meget søgt af skibene.
Algodonales Bay [-be], Chile, reden ved Tocopilla, s. d.
Algol, den foranderlige stjerne 0 i Perseus, er af 2den
størrelse i omtr. 2 dage 12 timer, men i de næste 9
timer aflager den til 4de og stiger igjen til 2den størrelse.
Lysskiftet forklares ved, at en mørkere ledsager dækker
A. med mellemrum af 2 dage 20 timer 49 minutter.
Af denne typus kjendes nu omtr. 40 stjerner.
Algo'nkln, en gruppe sproglig beslegtede indianer-
vtammer, der fordum beboede den nordi. Atlanterhavs-
kyst, det sydl. Labrador og landet s., n. og v. for de
store .sjøer indtil Hudsonbugten og Rocky Mountains.
De største stammer eller stammegrupper var Delaware,
Abnakl, Mikmak, Odjibwa, Cree, Arapahoe og Blackfeet.
Algori^tmus kaldes en regneregel, som angiver, hvor-
ledes et søgt almindeligt resultat kan findes for hvert
særskilt tilfælde. Den Euklidske a. er den bekjendte
regel for at finde to tals største fælles maal: det mindste
divideres i det største, resten i den foregaaende divisor
o. s. v., indtil man flnder en divisor som gaar op. —
I middelalderen forstod man ved algoritmikere
den matematiske skole, som benyttede arabiske tal (s. d.)
i modsætning til abacisterne, som benyttede Tegne-
brettet, abacus. Ordet er dannet af navnet paa en
arabisk forfatter Alchwarizmt, som allerede i begyndelsei»
af det 9 aarh. gav anvisninger til regning med arabiske tal.
Algraf I, fremgangsmaade, hvorved man istedetfor lito-
grafiske stene bruger aluminiumsplader til trykning paa
stentrykpresse (se Litografi).
AlgreemUssing, se Ussing.
Alguaell (af arab. inasf/, den ved kongens naade til-
delte magt), bruges i Spanien som benævnelse for rets-
betjente, politibetjente.
Alhåmay Spanien, by og badested i prov. Granada.
(Andalusien); 8 000 indb. Byer af samme navn i prov.
Murcia og Sarogosa har bekjendte mineralske kilder
(arab. /la/ua, være hed).
Alha'mbra9 maurisk fæstning og slot beliggende %
nærheden af Granada i Spanien. Et malerisk anlæg,.
indeholdende talrige sale, gaardsrum, terrasser, bade o. s. v.
Berømte er Myrtegaarden med myrtehækker, stort vand-
bassin og talrige vandspring, Løvegaarden med den store-
fontæne og gesandternes sal med sin stalakitkuppel.
Den ældste del stammer fra det 9 aarh.; men Muham-
med 1 og II tilbyggede i det 13 aarh. det meste. Karl V^
ødelagde meget og paabegyndte en end nu ufærdig til-
bygning i renaissancestil. Indtil 1845 tjente A. til fæst-
ning og fængsel, men blev da restaureret. I 1890 blev
det delvis beskadiget ved en brand. Anlægget danner
et udmerket eksempel paa den mauriske bygnings-
kunst i al dens maleriske pragt og yndcfulde skjønhcd.
(Se planchen: Arabisk bygningskunst.)
Alha'ndal, se Kolokvinter.
Alhazen, arab. astronom, en tid understøttet af kalir
Hakcm i Kairo, foreslog at bestemme refraktionen ved at
iagttage circumpolarstjerner.og at maale atmosfærens høide
ved hjælp af dæmringsbuen ; skrev en «optik». Død 1038.
Alheden, Danmark, er den mest ufrugtbare del ar
heden (den Jydske hede, s. d.). Paa mjinge steder gaar
hedens jordsmon over til saakaldt al (s. d.), et slags-
skorpe, som plantespirer ikke kan trænge op igjennem.
Den egentlige Alhede er egnen omkring Viborg ved
Karup aa, 20 km. lang, 10 km. bred. Forskjellige forsøg.
fra den danske stats side paa at faa opdyrket Alheden
er faldt uheldige ud. Først det «Danske hedeselskab» ar
1866 (s. d.) har aabnet et lovende opdyrkningsarbeide.
Alhenna, uegte alkanna, s. d.
Alhidåde, en ved gradinddelinger paa vinkelinstrumen-
ter diametralt liggende og om gradinddelingens centrum
bevægelig arm, som i hver ende er forsynet med en ind-
deling (nonius), ved hvis hjælp aflæsninger paa gradind-
delingen finder sted. Ofte er alhidaden udformet som en
hel cirkelbue, hvor de to nonier ligger diametralt overfor-
hinanden. Den kaldes da alhidadecirkel. Anvendes
f. eks. ved teodoliten (s. d.). A. er et arab. ord, som bet. tæller..
allegeable % wam lader sig
aafinv. paabenmbe.
alléceanee ® r. allegiance
« tFoskjib(q»ligt). lydlghcd.
allégement i^) m. leUelse, Un-
dring; lossintf.
al leger rg lette. Undre; losse.
allecori - ® AUegorie f -
*, allegory — ® allégorie f.
allégorlaer (f\ allegorlze (e)
fremstille aUegorislc.
allegorisk — @ allegorisch —
@ allegoric(aI) — ® allégorlquc.
allégre (?) rnsk. veloplagt.
allésresse (F) f. glæde, jubel.
allenaande — 0 allerlel, aller-
liand; (tcryderi) Allerleln, Nellten-
pfeflTer m — © all manner (Idnds,
sorts) of; (Icryderi) allspice, pimonto
- (?) toute(8) sortc(8) de; (liryderi)
toutc-épice f.
allein (t) I men.
alleifl (t) II olene; ene-. Al-
leinbetriéb m, monopol. Allein-
haft f, ensomt fængsel.
alleinig Ø eneste; alene.
alleluia © & (f) m, halleluja,
lovsang.
1'Aliemagne if) f, Tysiiinnd.
allemand c?) tys]<(er). querelle
(0 d'allemand strid om pavens,
si^eg. c'e8t du haut allemand.
pour lui malebartslc. alle>
mande f, allemande (en vals).
aller- — (?) aller @ most, ofr
all. very, by far — (f) le plus ; . . .
de tous; tout (ce qu'il y a) de;
tres.
aller- ® aller-; ane(-). aller—
223
Alhucemas— Alizarin
224
aller— alleu
Alhucemas, Nordafrika, liden ø (350 indb.) ved bug-
ten af samme navn, midt paa Marokkos nordkyst.
Ali, se ogsaa A al i.
Ali bey (1728—75), mamelukfyrste, solgtes som gut
til mamelukhøvdingen Ibrahim Kiaya, men blev 1748
frigivet og svang sig 1757 op til herre i Ægypten. 1772
blev han fordrevet, og da han paany søgte at sætte sig
i besiddelse af landet, blev han slaaet af sin svigerson
Abu Dahab og dødelig saaret.
Aliibn Abn-Taleb (602—61), fætter af Muhammed,
hvis datter Fatime han egtede. Han sluttede sig straks
til Islam, men blev først 656 efter Othmans død kalif.
Shiiterne (el. Aliterne) anser ham imidlertid i modsætning
til Sunniterne for profetens rette efterfølger, og han selv
maatte i hele sin korte regjeringstid stadig kjæmpe med
medbeilere til kalifværdigheden. Myrdet 661. Hans
efterkommere kaldes Fatimiderne.
Ali (1741—1822), pasha af Janina, f. i Albanien, er-
h vervede sig som røverhøvding store rigdomme og grun-
dede et herredømme i egnene omkring sin fødeby Tepeleni.
Som regel støttede han sultanen mod oprørske pashaer,
deltog paa tyrkisk side i Katarina irs anden tyrkerkrig
og blev derfor i 1787 pasha i det thessaliske Trikala.
1788 erobrede han Janina. 1789 Arta og fik endelig 1804
underkuet sulioterne. 1812 vandt han Delvino, under-
trykte røverne i Makedonien og ophjalp handel og industri
i sine vidtstrakte lande. Da han vilde gjøre sig uaf-
hængig af Tyrkiet, sendte sultanen 1820 en hær imod
ham, og da han endelig mod frit leide havde overgivet
sig, lod sultanen ham henrette.
Alias (lat.), anderledes, paa anden maade, ogsaa kaldt,
f. eks. Hansen alias Thomsen, d. e. H. ogsaa kaldt T.
Alibi (lat.), andetsteds. I retssproget tales der om at
bevise sit alibi i betydningen at bevise, at man paa
det afgjørende tidspunkt har opholdt sig et andet sted
«nd der, hvor f. eks. en forbrydelse er begaaet
Alica'nte, Spanien. 1. Provins i s.ø.ved Middelhavet,
var en del af det fordums kongerige Valencia. 5 799 km.',
470 000 indb., 81 pr. km.* Trods det tørre klima en
af Spaniens frugtbareste egne, især berømt for sine
daddelpalmer. 2. Provinshovedstad, Madrids havneby
ved Middelhavet. 50 000 indb. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Barcelona. Vinavl, bomuld- og lin-
tndustri. Stor tobaksfabrik. Udførsel af vin, rosiner,
olivenolje, espartpgræs. Et lidet stykke n. for byen lig-
aer den berømte hu ert a, hvor kunstig vånding har
frembragt et herligt dyrkningsomraade.
Alicata, se Li ca ta.
Alice Maud Mary (1843—78), storhertuginde af
Hessen, datter af dronning Victoria af England, egtede
1862 prins Ludvig (1877 storhertug Ludvig IV) af Hessen.
Hun var meget godgjørende og stiftede 1867 til syges
og fattiges pleie den efter hende opkaldte Alicefor-
ening.
Alienatidn (lat.), afhændelse. Alienatio mentis,
sindssygdom.
Aliéni Juris homo, i romerretten en person, der i
retlig henseende er afhængig af en anden (modsætning:
homo sui Juris).
Alifåtiske forbindelser kaldes en hovedgruppe inden-
for den organiske kemi (s. d.).
Aligarh, Forindien. 1. Distrikt i Meerut i de For-
enede provinser, mellem Ganges og Dsjamna. 1 200 000
indb. 2. By sammesteds, gaar i ét med byen Koil,
tils. 70 000 indb.
Alighiéri, se Dånte.
Alignement [alinmå'] (fr.), frontens retningslinje. At
alignere sig eller rykke ind i a. er at indtage en be-
stemt frontretning.
Alima, Afrika, bielv til Kongo, i fransk Kongo.
Munding (høire bred) mellem mundingerne af Ubangi
og Kwa.
Alimentationsbidrag, se Underholdningsbidrag.
Alimnia (Limnia), Ægæerhavet, Sporademe, ø og by
udenfor vestkysten af Rhodos.
Alin, Oskar Jost (1846—1900), sv. historiker og
statsvidenskabelig forfatter. 1 1899 var han blevet valgt
til Upsala universitets rektor. Hans betydeligste verk
er cDen svensk-norska
v>
Oskar Jost Aliu.
unionen» (2 bd. 1889—91),
der blev grundlaget for
den senere høikonservative
svenske unionspolitik, som
her fandt en begrundelse
for sin lære om Norges
afstaaelse ved Kielertrak-
taten til Sveriges rige og
den deraf afledede fortolk-
ning af rigsakten som
indeholdende en garanti
fra Sveriges side for Nor-
ges statsretslige stilling.
Ogsaa som aktiv politiker
og medlem af rigsdagens
første kammer 1888—99
havde A.megen indflydelse.
A linea (lat.), i tryk og
skrift: forfra, ny linje. I
lovforslag o. 1.: paragraf
eller stykke.
Alingsås, Sverige, by i Våstergotland (Ålfsborgs lån^
ved Såfveåns udløb i indsjøen Mjorn. 3600 indb. Stort
bomuldsvæveri o. a. fabriker. Her fødtes (1685) Jonas
Alstrdmer, grundlæggeren af byens industrielle virksom-
hed (s. d.).
Aliquant del kaldes i aritmetiken et tal, som er
mindre end et andet og ikke gaar op i det, i modsæt-
ning til aliquot del, som altsaa gaar op.
Aliquottoner, overtoner, der klinger som svage bi-
lyd ved anslaget af en tone. F. eks. med kontra C paa
pianoet klinger tillige store oktavs c-g, lille oktax^s
c-e-g-b, enstrøgnes c-d-e-g og flere. A. har været kjendt
fra oldtiden, men Sauveur har i 1701 først udredet deres
oprindelse og betydning.
Alise Sainte-Reine [aliz s&træn], se Al es i a.
Aliwal North [æ'liw9l nå^pjf Sydafrika, distrikt og
by i den n.ø. del af Kapkolonien, byen ved Ora^jeelven.
A. South, d. s. s. Mossel Bay, s. d.
Alizarin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (Ci4Hg04), afledes af antrakinon ved, at 2 vand-
stofatomcr erstattes med 2 hydroksylgrupper. Vandtes
tidligere af kraprod, hvori findes et glycosid (ruberytrin-
art af alle slag. allerdlngs
rlgtiKnok, tilvisse; Jo vist. aller-
hand olleliaandc, alle slag. AUer-
heilisen<fe8t) o, allchelgensdatf.
allerlel allehaande, alslags. Al-
lerlei n, allehaande. alleror-
ten, allerort allevegnc. overalt.
allerwttrts, allerwegen alie-
Tegne.
aller (r) gaa. reise, drage; tri-
▼ee. beflnde sig; vare, holde ud;
klæde. passe, sidde; tilUle (flg.).
laisaer (tout) aller, lade 5
være lige. 86 laisser aller å
qc hengive sig til. 11 y va de
det fci^elder. aller fure qo
siculle til at, staa i begreb med.
J'allal8 dire jeg havde nær sagt.
aller en holtant humpe afsted.
aller croiaaant volcse stadig.
allens I naa, nu vel 1 fHskt mod !
allens donet javist! nu har Jeg
hørt det med. allons-yl lad os
saa begynde. allez! nu vel; det
kan De tro. allez toujours
(votre train) bliv kun ved. va!
det kan du tro! Ja, Ja! S*en aller
gaa sin vel; Torsvinde, forgaa, m:
aller et retour tur og retur.
au pis aller l vserste tllftclde.
allerede — ® schon. berelts —
@ already ; (engang Gvr) before now.
ere now; even; aa early aa — r
d^A; d«8.
allésage (?) m, udborlng.
alléser (f) udbore.
allésolr (f) m, bor.
allen (?) m: (frano)alleu,
odelsgaard.
225
Alkai'os— Alkarsin
226
syre), som ved et ferment spaltes i sukker og alizarin.
Krap til dette brug dyrkedes tidligere i stor maalestok
især i Sydfrankrige, men etterat Graet)e og Liebermann
1868 havde fremstillet alizarin kunstig af antrakinon,
udviklede der sig fra 1875 især i Tyskland en alizarin-
industri, der arbeider efter en af disse forskere og Caro
i forening udarbeidet og 1869 patenteret metode. Efter
denne omdannes antracén til antrakinon ved oksydation
med kromsyre, antrakinonet behandles med svovlsyre,
hvorved opstaar en antrakionmonossulfonsyre, som ved
ophedning med alkalier og oksydationsmidler omdannes
til alizarin. Dette er i ren tilstand et rødt, krystallinsk
legeme, der let sublimerer, er næsten uopløseligt i vand,
men opiøseligt i mange organidke opløsningsmidler. I
kcmisk henseende er det en fenol og opløses derfor i
alkalier. Disse opløsninger, der indeholder alkalisalte
af a., har en dyb violet farve. Med aluminiumhydroksyd
forener alizarin sig til en rød, med jemoksydhydrat til
en violet (næsten sort), med kromoksyd til en brunviolet
nopløselig forbindelse (en «lak»). Herpaa beror alizarins
anvendelse i farverict. Man beiser (se Beiser) her
tøieme paa passende maade og bringer dem derpaa i
berøring med alizarin, som yderst fintdelt holdes op-
slemmet i vand. Til brug i farveriet forhandles alizarin
derfor ikke som tørt stof, men som en fugtig, i regelen
20 pct.-holdig pasta. I tøitrykkeriet paatrykker man
stoffene en blanding af beisen og alizarinpastaen og
bevirker derpaa farvelakkens dannelse ved dampning.
Fremstillingen af de smukke røde farver, der gjør a. værdi-
fuldt, kræver imidlertid indviklede behandlinger, hvorom
nærmere i art Ty r k i s k r ø d t. Al i z a r i n S. er en sulfon-
syre, alizarinorange et nitroderivat af a. Af det
sidste faaes det vigtige blaa uldfarvestof alizarinblaat,
idet en blanding af nitroalizarin, amidoalizarin, glycerin
og svovlsyre opvarmes. Desuden kjendes mange andre
farvestoffe, som afledes af a. ; a 1 i z a r i n g u 1 1 og a 1 i-
zarinsort er derimod ikke derivater af a.
AlkaFos (ca. 600 f. Kr.), græ. digter, fra Mitylene paa
Lesbos, heftig partigjænger i aristokratiets kamp med
demokratiet og tyrannerne, i lang tid landflygtig, en
mandig, aaben, stolt natur med ild i blodet, skrev kraf-
tige politiske digte og sang desuden om vin og elskov i
skjønne, festlige vers.
Alkalier er er fællesbetegnelse for alkalimetallernes
^s. d.) oksyder og hydroksyder, navnlig kalium- og na-
trinmhydroksyd, s. d.
Alkålimetalleme er en gruppebetegnelse for metal-
lerne natrium og kalium samt de sjeldnere litium, ru-
bidium og cæsium, s. d.
Alkallmetri er navnet paa den særlige fremgangs-
maade, der benyttes til bestemmelse af en alkaliop-
løsnings styrke, se Ti trer ing.
Alkaliske jordarter er en gruppebetegnelse for oksyder
og hydroksyder af mctalleme kalcium, strontium, ba-
ryum og magnesium.
Alkalisk reaktion siges den opløsning at have, der
farver et stykke rødt lakmuspapir blaat, naar dette
fugtes med lidt af opløsningen.' A. smag, ludagtig,
ætsende smag.
AlkaloTder kaldes en stor og meget vigtig gruppe
organiske plantestofTe, der indeholder kvælstof, har
for-
allevlate ^) lindre, lette;
milde.
allevtadon ^) Undring, lettelse,
formlldelæ.
alley ^ (have^ng; smiil pa»-
all-fonra (e) flrkort.
allfenach^, allgerattchlieh
C eflcrluunden, lidt efler lidt.
allCemelfl ® alnaindellg, faelles.
all-heal @ galtetand, svinerod
(bot.).
Allheit ® r, helhed.
alllaeé (r), alllaceous le)
(hvid-)løg«gtig.
alliage (?) m. blanding, legering.
alliager ® blande, legere.
alilanoe @ ft (r) r, slegtskab.
BTOgerskab ; forbund ; (egtesltabs)-
forbindelae, ® ogs. vlelsesrlng.
alleviate— allingne
aminkarakter og reagerer alkalisk, og som i regelen ud-
merker sig ved eiendommelige fysiologiske virkninger,
der dels i mange tilfælde gjør a. til vigtige lægemidler,
dels gjør mange af dem til sterke gifte. Det er mere
gjennem forekomst (de fleste plantefamilier indeholder a.)
og virkninger paa organismen end gjennem reelt kemiske
forhold, at disse stoffe knyttes sammen til én gruppe.
A. kan være surstoffrie og bestaar da kun af kulstof,
vandstof og kvælstof (koniin og nikotin, der begge er
flydende); men de fleste a. indeholder tillige surstof og
er faste, hvide. De vigtigste af disse er morfin, kodein
og narkotin (i opium), kinin og cinkonin (i kinabark),
stryknin og brucin (i rævekage (strychnos nux vomicajX
atropin og hyoskyamin (i galnebær (atropa belladonna)
bulmeurt (hyoscyamus niger) og pigæble (datiira stramo-
nium))j eserin (i kalabarbønner (phgsostigma veneno-
8um)\ pilokarpin (i jaborandiblade (pilocarpus pennati-
folius)), sinapin (se Sinalbin, Sennep) og piperin
(i pepper) og endelig koffein (i kaffe og the) og teobromin
(i kakao). Medens de to sidste i kemisk henseende er
beslegtede med urinsyren, er de øvrige derivater af
pyridin, kinolin og lignende forbindelser. De flestes
bygning er ikke ganske Igendt, men nogle har man dog
kunnet fremstille kunstig, om end ikke med økonomisk
fordel. I planterne findes a. i regelen i forbindelse med
plantesyrer, og de vindes oftest af planterne, idet de
udtrækkcs heraf ved behandling med fortyndede syrer,
hvorpaa de ved tilsætning af baser udskilles af de filtrerede
opløsninger. A. er i regelen uopløselige eller tungtopløse-
lige i koldt vand, hyppigst opløselige i alkohol. Med
mange syrer danner de tungtopløselige salte (f. eks. med
garvesyre og pikrinsyre). De fleste har ingen lugt, men
i regelen en bitter smag. Deres øvrige, høist forskjellige
indvirkninger paa organismen synes navnlig at afhænge
af ganske bestemte atomgrupperinger i alkaloidmole-
kylerne, men er desuden i visse henseender afhængige
af opløselighedsforhold. Forskjellige a. paavirker hyppig
hinandens virkninger, saa at alkaloidblandinger under-
tiden med fordel anvendes istedetfor et enkelt a. I visse
tilfælde synes man nu at kunne erstatte a. med andre
kemiske forbindelser, der indeholder den for det be-
træffende a.s virkning eiendommelige atomgruppe i sit
molekyl (se Ortoform og Nirvanin).
Alkaménes, berømt græsk billedhugger, discipel af
Fidias, levede i den sidste halvdel af det 5 aarh. f.
Kr. Hans samtid og eftertid satte ham meget høit;
der er dog nu intet levnet, som med vished vides at
være af ham.
Alka'nna, liden slegt af rubladene, som staar vor okse-
tunge nær og er især udbredt i Middelhavslandene. Af
a. tinctoria (uegte a.) faaes alkannarod med brunrød,
sterkt farvende, skjællet bark om den hvide ved. Den
indeholder alkannarødt (alkannin, s. d.), der bruges
til farvning af oljer, pomader o. 1.
Alkaptonuri, urin, som indeholder alkapton, et eien-
dommeligt sukkerlignende stof. Træffes almindelig i
hesteurin, undertiden fysiologisk i ringe mængde hos
mennesket navnlig ved planteernæring. Ved urinunder-
søgelse kan a. give anledning til forveksling med
sukkersyge.
Alkarsin, se Kakodyl.
Alllanz 0 f. alllance, forbund.
allié (?) beslegtet: alUeret.
allier (f) forbinde; blande, legere.
allleret - ® der Allllerte,
BundesgenoBse m — (g) (adj.) aliied;
(»b.) «Hy — ro allié (m).
alligate ^e) sammenbinde, sam-
men Icnyt te, forene.
alligation (g) sammenbinding,
forening; blandingsregning.
alligator — :t) Alligator m —
@ alligator — (f' alligator m.
alligevel — (i) desungcachtet.
gleictiwohi, dennoch — (e) still,
yet, notwithstanding, nevertlieless,
for all thnt, ali the same — ®
pourtant, ce|>endant, toutefois;
quand ménie.
allike, se Icaie.
allingue d) f, pæleverli.
8 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
227
allocatloii— alloy
Al Katif, se El Katif.
Alkekongeslegten (mergulusj, kort ujevnt neb med
runde næsebor, som delvis er dækket af en hornagtig
hinde; mellerafoden fortil dækket af plader. Slegten
omfatter kun én art: alkekongen (m. alle), hoved,
hals, ryg og hale sorte, vingerne brunsorte med hvide
flekker og striber, undersiden hvid; i vinterdragten er
ogsaa struben og halsens sider hvide; neb og fødder
sorte. Længde omkr. 250 mm. A. er en høinordisk
fugl, som i kolonier paa talløse individer hækker paa
Spitsbergen, Novaja Semlja, Grønland og Islands nord-
k3rst og i tætte skarer færdes ved drivisen i Ishavet.
Om vinteren trækker den sydover og paatræffes hvert
aar ved vor kyst. A.s føde bestaar af fisk og krebsdyr.
Den lægger sit ensfarvede, blaahvide eg under stene og
lignende, ofte ret godt skjult.
Alkemi, se Kem i.
Al-Kendiy Abu Yusuf, arab. filosof fra 9 aarh.,
oversatte græske filosofer, navnlig Aristoteles, til arabisk.
Alker (alcidae), en familie, tilhørende svømmefuglene.
Tætbyggede fugle med kort hals, har ligesom de øvrige
4^mpføddede fugle (s. d.) smale og spidse vinger, langt
bagudsiddende, korte ben. Mellemfoden er middels lang,
sammentrykt fra siderne. Fortærne forenet ved hel
svømmehud, bagtaa mangler. A. er udmerkede svømmere,
som under dykningen hovedsagelig anvender vingerne.
Flugten noget tung, men hurtig. Paa grund af føddemes
stilling holdes legemet næsten lodret, naar de sidder
paa land, herunder støtter de sig ofte paa mellemfoden.
A. lever af fisk og andre havdyr og opholder sig hele
«aret ved havet. De lever som regel i éngifte, han og
hun hjælpes under rugningen og under ungernes op-
fødning. De fleste a. hækker i kolonier, lægger 1 — 2
«tore, graahvide, oftest flekkede eg i fjeldsprækker, hul
under stene, gange o. s. v. Kjønnenes Qærdragt lige,
vinterdragten noget forskjellig fra sommerdragten. Fa-
milien omfatter 4 i vore have forekommende slegter:
alkeslegten, alkekonges 1., lun des 1. og tei st esl.
Alkeslegten (alca), nebbet sammentrykt fra siderne,
relativt langt, i omtr. sin halve længde overtrukket af en
fjærklædt hud ; overnebbets sptds
bøiet. Til denne slegt henføres 2
arter. Alken eller den b r e d-
n ebbede a. (a. torda), hoved,
hals, ryg, vinger og hale sorte,
struben rustfarvet, undersiden
hvid, et smalt hvidt baand fra
nebroden til øiet, ligeledes et smalt
. ^^^- mr hvidt baand over vingerne. Neb-
h^^^m '^ ^®* ^^^^ v[i^å^ et hvidt tverbaand,
^^^^^ rfiitiH**** fødderne sorte. Længde omkr.
400 mm. A. forekommer ved det
nordlige Atlanterhavs kyster og i
Ishavets sydlige dele, skal ogsaa
findes i Japan. Ved vor kyst
hækker a. i store mængder paa
fuglebjergene n. f. polarcirkelen.
A. -kolonier findes dog ogsaa saa
langt s. som udenfor Stavanger og SogneQord. A. hæk-
ker helst for sig selv, sjeldnere side om side med
lomvien, paa fremspringende kanter af klippevæggene.
Al Katif-Alkinéos
228
Alke.
Om vinteren trækker a. gjerne noget sydover og føl-
ger i store mængder sildestimene, kan da træfles saa-
vel langt tilhavs som inde i -ordene. Af alle vore
a.-fugle er denne art den hurtigste svømmer, den lever
af fisk, hovedsagelig sild. A. efterstræbes paa grund af
sin tætte Qærklædning og sit ret velsmagende kjød.
Geirfuglen (a. impennis), hoved, hals og forreste del
af ryggen sorte, den øvrige del af r}'ggen samt vingerne
brunsorte, foran øiet en stor hvid flek, bryst, bug og
sider hvide, neb og fødder sorte, vingerne ganske smaa.
Længde omkr. 700 mm. G. hækkede paa Hebrideme,
Orknøerne og Færøerne samt paa forskjellige mindre øer
omkr. Island og Newfoundland. Af og til paatrafiies
g. ogsaa ved Norges kyst. Paa grund af eggenes og
kjødets velsmag efterstræbtes g. paa den hensynsløseste
maade af fiskere og fangstmænd og udryddedes herved
i første halvdel af forrige aai:h. Det sidste eksemplar,
som kjendes, blev vistnok skudt i 1848 paa Hornø ved
Vardø, det østligste af alle Finmarkens fuglebjerge. Til
g.s levevis kjender man meget lidet. Den savnede helt
evnen til at flyve, og dens rugepladse laa derfor paa
lave skjær. Vingerne anvendtes kun under dykningen.
Ligesom a. lagde g. kun ét eg, af størrelse som et svaneeg.
Alke^stis, Admetos' (s. d.) hustru, tilbød at dø for sin
mand, da skjæbnegudinderne vilde spare ham, om en
anden vilde dø for ham; men Herakles, der var gjest
hos Admetos, kjæmpede med dødsguden og overvandt
ham, saa A. fik lov til at vende tilbage til livet.
Alkibiådes (omkr. 450—404 f. Kr.), atheniensisk stats-
mand og kriger, f. i Athen, opfostret af sin slegtning
Perikles ; han var smuk,
klog og rig« men førte et
udsvævende liv, hvorfra
Sokrates forgjæves søgte
at afholde ham. Han
del tog med tapperhcd i
den peloponnesiskc krig,
og blev omtr. 420 le-
dende politiker, fører for
krigspartiet. 415 satte
han toget til Sicilien
igjenoem og blev valgt
til medanfører, men kaldt
tilbage, beskyldt for ugu-
delige handlinger. Han
undveg saa til Sparta,
levede der som sit fædrc-
lancis fiende, men forlod
snart Sparta og traadtc
igjen i ven I i gt forhold
til Athen, saa han blev
tilbagekaldt 411; han
kjæmpede nu heldig for Athen til 406, da han blev afsat
fra kommandoen. Levede derefter i landflygtighed, først
paa Chcrsonesos, senere i Lilleasien, hvor han blev
dræbt uf en persisk statholder.
Alkindos nævnes i «Odysseen» som konge over faia-
keriie paa øen Scheria ; til ham kom Odysseus, og
understøttet af A.s hustru Årete og hans datter Nausikaa
opnaaede han af A. at blive furt hjem til Ithftka paa et
faiakisk skib.
Alkibiådes.
allocation (e) ft (f) f, anvisning
til udbetaling: indrørael (af en
•um).
allooutlon ® r, (liden) tale.
allodlal (^ & (f) odels-, allo-
dials (el. allodiaux (f) m pl,
odelsgodser.
allodialité (f) f. odelsrct.
allodlum ^ selveiendom, odels-
.jtfods.
allonge i^ stød. udfald (i negt-
ning): lang line.
allonge (t) r, forløngelse; lang
tøile: lOødlirog.
allongement (?) m. forlængelse.
allonger (r) forlænge. (ud)-
stræltlte; lange; træltlce ud; for-
tynde. S*allonger, falde saa lang
man er; r>'l<lie ud med penge,
stneklte sig.
allot @ (ud)dele (som ved lod-
tnekning); tildele, tilstaa, sl^ænke.
allotment (e) (udkleling; lod.
del, tilskikkelse; træk (paa tnek-
seddel).
allottee iej deltager.
allouer (t), allow (e) tilstaa,
unde. bevilge, indrømme; (e) ogs.
godkjemie, fradrage; (umerik.) for-
sikre, allow for y<ej tnge med i
beregningen, allow of (^ Ul-
stede.
allowable (e) tilstedelig. UUadU
allowance ^ tilstaaelse, Ind-
rømmelse, UUadelse; UtotaaH dd,
portion, ration, luns ; hensyntagen ;
fradrag, ref^ktie; (I myntv«eaen«t>
remedium; pl. emolumenter.
alloy (e) legering, tilsartnlng,,
blanding; legere, tilsiette, blaode.
229
Alkmaar— Alkohdler
230
Alkmaar [alkmar], Nederlandene, by i Nordholland
ved den nordhollandske kanal. 18 000 indb.; handel
med ost («Edamer-ost>).
Alkmaion. 1. Sagnhelt, søn af Amphiaraos og Eri-
phyle; han dræbte efter sin faders død paa hans be-
faling sin moder (se Amphiaraos), men blev saa til straf
forfulgt af Erinyerne, indtil guderne forbarmede sig over
ham. 2. Græ. læge og filosof, discipel af Pythagoras, levede
om kr. 500 f. Kr.
Alkman (ca. 650 f. Kr.), græ. digter, fra Sardes i Ly-
dlen, virkede i Sparta, et elskværdigt, muntert, skjønheds-
elskende sind. Hans vers viser inderlig naturfølelse,
frisk, glad sanselighed, naiv umiddelbarhed. Skrev
parthenier, korsange for unge piger.
Alkméne, en mykenisk kongedatter, egtede Amfitryon,
men elskedes tillige af Zeus; hun blev ved Zeus moder
til Herakles, ved Amfitryon til Iphikles.
Alkmeoniderne, en fornem familie i Athen i old-
tiden; de mente sig at nedstamme fra en sønnesøn af
Neleus, Alkmaion. En af dens medlemmer, Megakles,
kjæmpede mod Kylon (omkr. 635), der vilde opkaste
^ig til tyran; og lod Kylons tilhængere henrette tiltrods
for et givet løfte. Dette havde til følge, at A. blev
dømt til evig forvisning; senere vendte de dog tilbage
men forjoges paany af Pisistratos. ' De gjenopbyggede
nu med stor pragt ApoUontemplet i Delfi, og prest-
inden, der saaledes blev vundet for dem, raadede spar-
tanerne til at føre dem tilbage og fordrive Pisistrati-
deme, hvilket ogsaa skede. Til A.s familie hørte
Kleisthencs Perikles og Alkibiadcs (s. d.).
Alkohol (ætylalkohol), kem. forb. af kulstof, surstof og
vandstof, C^HeO, er den almindeligst kjendtc afalle alko-
holer. Navnet er af arabisk oprindelse. Vandklar vædske,
sp. v. ved 15° 0.7939, kp. 78°. Fryser ved -r- 111.8°.
Er sterkt hygroskopisk og blandes med vand i alle for-
hold under betydelig sammen trækning. Blandes med
æter i HofTmannsdraahcr). Brænder med blaalig, svagt
lysende flamme. 1 kg. udvikler ca. 7 000 kal. Dampene
danner eksplosive blandinger med luft. — Dannes let
ved gjæring og findes derfor i smaa mængder i naturen.
Berusende bestandel af alle gjærede drikke. A. frem-
stilles ved gjæring af: 1. naturlige sukkerholdige vædsker,
frugtsafter, sukkerroesaft og melasse; 2. kunstig, tilbe-
redte opiøsninger af gjæringsdygtigt sukker. A. Stivelse
(melstof) koges til delvis opløsning, idet stivelseholdige
raastoffe (korn, poteter m. m.) koges under tryk. Den
erholdte vædske (ma?sken) blandes ved 55 — 60 ° med et
vandudtnek af friskt malt (grønmålt), s. d. Heri findes
fermentet diastase, som omdanner stivelsen til gjærings-
dygtigt sukker (maltose). Opløsningen kaldes sødmæsk.
lien af kjøles til 20°, og gjær tilsættes. Sukkeret om-
dannes til alkohol og kulsyre, medens temperaturen
holdes ved 20—30°. B. Cellulose (træstof) kan ved
behandling med fortyndet syre under tryk for en del
omdannes til gjæringsdygtigt sukker. Herpaa beror
spiritusfabrikation af sagmug og torv, som dog endnu
praktisk er uden betydning. — Alkoholen virker hem-
mende paa gjæren med stigende koncentration. Bræn-
derierne anvender sji^rlige racer, som taaler ' indtil 18
vol.-pct. alkohol. Sterkere vindes den ikke naturligt,
almindelig kun 10 — 14 vol.-pct. Sterk alkohol vindes
alloyage— almen
ved destillation (s. d.) af den gjærede mæsk eller af
resterne fra vinfabrikationen i styrke fra 80 — 96 pct.
Den afdestillerede mæsk (dranken) tjener som kreatur-
foder. Absolut vandfri a. vindes af 96 pct. a. ved destilla-
tion med vandtiltrækkende midler (brændt kalk f. eks).
Raasprit renses som oftest for fusel (s. d.) og andre
forurensninger, som er opstaaet ved biprocesser under
gjæringen, ved gjentagen destillation. Undertiden ogsaa
ved filtration gjennem ben- eller trækul.
Anvendelser: A. Til brændevin (likør o. 1.) og
tilsætning til hede vine. B. Teknisk til eddikefabri-
kation og fremstilling at utallige kemiske forbindelser
f. eks. æter, kloroform, kloral, som opløsningsmiddel
(lak, politur) i farveindustrien, ved fabrikation af røg-
frit krudt og knaldkviksølv. Til motorer og gløde-
lys. Alkoholens ikke lysende og ikke vsodende flamme
er særlig egnet til auerglødenet. Til fyldLing af ter-
mometre for sterke kuldegrader. — I de fleste kultur-
stater beskattes kun spiritus til drik. Teknisk sprit
gjøres udrikkelig ved tilsætninger (denaturering, s. d.)
og er da skattefri. I Norge beskattes endnu 1906 al
spiritus med kr. 2.53 pr. 1. absolut alkohol (100 pct.).
Alkoholater, se Alkoholer.
Alkoholbeskatning. Alkoholiske drikke egner sig
særlig godt for indirekte beskatning, da nydelseu deraf
er almindelig og frivillig, samtidig som den er unød-
vendig. Saadan skat rammer ogsaa kun voksne, arbeids-
dygtige mennesker. Fiskalt seet kan. der indvendes, at
den enkelte ved af holden hed kan undrage sig skattens
erlæggelse. Dette vilde imidlertid samfundsmæssig seet
kun være af det gode. I det hele tjener denne skatteform
et dobbelt øiemed, dels som en af statens bedste ind-
tægtskilder, dels som et led i kampen mod alkoholen.
I Norge har man helt siden 1840-aarene søgt at ramme
alkoholforbruget ved en skat, som stadig er blevet for-
høiet. Skatten paalægges dels som indførselstold : paa
brændevin kr. 2.65 pr. I. k 100 pct. alkohol; paa vin i
flasker kr. 0.70 pr. 1., i foustager (under 21 pct. alkohol)
kr. 0.40 pr. 1. Dels paalægges denne skat i form af produk-
tionsafgift: maltafgift kr. 0.371 pr. kg. (indbringer ca. 3
mill. kr. aarlig), brændevinsafgift kr. 2.53 pr. 1. 100 pct.
alkohol (indbringer ca. 5 mill. kr. aarlig). Endelig be-
skattes alkoholen indirekte ved en række forskjellige
afgifter paa salg og udskjænkning. Alt ialt er alkoholen
beregnet direkte og indirekte at indbringe stat, kommune
og almennvttige institutioner tils. ca. 17 mill. kr. aarlig.
Alkohdler kaldes en meget stor gruppe organiske
forbindelser, der bestaar af kul.stof, vandstof og surstof,
idet de afledes af kulvandstoffene ved, at et eller flere
vandstofatomer i disse erstattes med lige saa mange
hydroksylgrupper. Efter disses antal regnes alkoholens
«valens». Den med hydroksyl forbundne del af alko-
holen kaldes et al kyl eller alkoholradikal. Afet
kulvandstof GnH2n -i- 2 afledes saaledes den enværdige
alkohol CnH2n -f lOH med alkylet C2cH2n + 1, den to-
værdige alkohol CnH2ii(OH)2 med alkylet C11H211. I en
alkohol er hver hydroksylgruppe bundet til sit kulstof-
atom, og ettersom herved opstaar grupperingen CH2OH,
CHOH eller COH, kaldes alkoholen primær, sekundær
eller tertiær. Primær a. omdannes ved oksydation til
aldehyder, sekundære a. til ketoner, tertiære a. spaltes
ailoyace tri metalblanding. lege- I
n«* I
all-poke 1^ kraakdhat). >
allsploe ^ allehaaode.
allnde («• sfgtc hentyde (ttl). |
allumMge <t) m. (nn)tændlng; ,
m%, perial. I
alinfne-fcn<x) itj m. optæn-
éee. allnme-plpes ® m, fidlbna.
allnmer :r (an 'tiende, opflam- |
rae. allnmé i (yr og flomme;
beruset, Tuld.
allumette fr) r, fyrstik.
allumettier (f) m, fyntlkfabri-
kant.
allumeur (|j m, lygteta>nder.
allure !e) lokke.
allurement (e) tillokkelse.
allure ($} r, gang, sellads; spor,
retning; (acDfterd, viesen.
I alluslon (e) å. (f) r, hentydning.
allnsive (f) hentydende, an-
tydende.
alluvial le) å. (r) opsvømmet,
alluvial.
alluvion ^ & (f) r, alluvlum
@ opskyllet land. alluvialdan-
nelse.
ally vo) rorbundsfxelle, allieret;
forene, forbinde.
alm - (t) Ulme f, HOster f —
lg) eim — \.t) onne m.
Alm (t) f, filfiegriesgnng.
almagra ;e) spnnsi<rødt.
almanak — 0 Almanach m.
Kalender m — .é) nimanuc — (f)
almanach m.
almandine (e) blodrød grannt.
almen — (ij mlDgemein - le)
general, comnion, public, universal
231
almenhed— almindellg
A. kaldes ogsaa ofte karbiuoler; toværdige a. kaldes
i regelen glykol er. A. er enten flydende (f. eks. træ-
spiritus, alm. alkohol, fuselolje og glycerin) eller faste
(f. eks. mannit). De er ofte flygtige, men kogepunktet
og specifik vegt tiltager med stigende molekylvegt og
med hydroksylgruppernes antal. 1 vand er de ofte let
opløselige; skjønt de formelt svarer til den uorganiske
kemis baser, reagerer de neutralt. De kan ombytte
hydroksylgruppens vandstof med mctal, og der\'ed op-
staar a I k o h o 1 a t e r, af alm. alkohol og natrium f. eks.
natriumalkoholat C2H50Nn (natriumætylat), som spaltes
af vand til alkoholen og natriumhydroksyd. Saadanne
alkoholater har faaet overordentlig stor betydning for
den organiske syntese. Nogle a. flndes i naturen, navnlig
som estere, «sammensatte æterarter» (f. eks. glycerin i
fedtstoffe), andre opstaar ved gjæringer, mange er frem-
stillede kunstig. Man kjender forbindelser, der samtidig
er a. og har anden kemisk karakter, se især Al doser,
Ketoser og Oksysyrer.
Alkoholisme betegner de sy gel i ge tilstande, der op-
staar ved misbrug af alkoholiske drikke som brændevin,
øl, vin etc. Ved «a kut» a. forstaaes dels den alminde-
lige «beruselse», dels «delirium tremens» (s. d.\ der dog
næsten altid kun er en akut, d. e. pludselig forværrelse
af en «kronisk», d. e. langvarig a. Sidstnævnte for-
løber forøvrigt med svækkelse af intelligensen og andre
lidelser af nervesystemet samt ofte med sygelige for-
andringer f. eks. af nyrerne, leveren el. hjertet (tyskernes
«Bierherz>). — Forøvrigt er a. en af de almindeligste
aarsager til forbr^-delser og anden social ulykke.
Alkoholométer, se næste artikel.
Alkoholometrf, læren om maaling af alkoholind-
holdet i blandinger af vand og alkohol (sprit, brænde-
vin). Maalingen sker i regelen ved egenvegtsbestem-
melse af blandingen med aræometer eller direkte med
alkoholometer (se nedenf.). Alkohols egenvegt er mindre
end våndets, derfor: jo mindre egenvegt af blandingen,
desto større alkoholprocent. — Indholdet angives enten
i volum- eller vegtprocent. Disse to størrelser falder
ikke sammen, da der finder en sammentrækning sted
ved blanding af vand og a., f. eks. 100 1. vand -|- 100 1.
a. = 192.8 1. blanding af 51.8 vol.-pct, men 44.3 vegt-
pct. Man har maalt egenvegten «af mangfoldige kjendte
blandinger og deraf opstillet tabeller, som giver de til
forskjellige egenvegter svarende vegt- og volumprocenter.
Egenvegten forandres med temperaturen, tabellerne er
derfor beregnede for bestemte normaltemperaturer, f. eks.
15° C. eller 15V»^ C. Maaler man ved andre tempera-
turer, maa den fund ne egenvegt omregnes til normalen
eftcr særlige tabeller. Grundlægger: Gilpin (England)
1794. Derefler Tralles (Tyskland) 1811, Gay-Lussac
(Frankrige) 1 824. Alkoholometer: Flydevegt, som
direkte ved sine inddelinger angiver vegt- eller volum-
proccnt ved normal temperatur eller tillige angiver kor-
rektionen for temperaturen. — Om alkoholbestemmelse
i vin, likør, øl o. s. v. se under 01.
Alkoholradikal, se Alkoholer.
Alkoran, se Koran.
Alkove (arab.), hvælving, hvælvet rum, et rum uden
vindu, adskilt fra det tilstødende rum ved en glasdør
eller et forhæng. Ofte benyttet til soverum, dog usundt.
Alkoholisme— Allant
232
Alkuin (735—804), den frankiske konge Karl d. stores
lærer og ven, f. i Northumberland, var 766 — 82 for-
stander for klosterskolen i York og derefler Karl d.
stores raadgiver i alle pædagogiske spørsmaal, samt
lærer for hans bøm. Han ledede hofskolen, Schola-
palatina, blev 796 abbed ved St. Martin i Tours og
stiftede her en senere meget berømt skole. Hans breve
er af stor betydning for datidens historie.
Alkyl, se Alkoholer.
Alkyléner, se Olefiner.
Alkymi el. a 1 k e m i, se K e m i.
Alkyone. l. En af Pleiaderne, datter af Atlas, ved
Poseidon moder til Hyrieus. 2. Datter af Aiolos, g. m.
Keyx; de levede lykkelig, men kaldte i overmod hin-
anden Zeus og Hera; til straf forvandlede Zeus dem til
fugle. (Andet sagn: Keyx omkom ved skibbrud, af
sorg styrtede A. sig i havet, og begge forvandledes da
til fugle.)
Alkæiske strofe er navnet paa en flrelinjet strofe,
opkaldt efter den græske digter Alkaios, ofte anvendt af
Horats (ogsaa af danske digtere):
3 1 ::: I s I :: :: z :: z}i 1 suveiser ] "««f °f
^___^___^' 9sUv. j ^^""'-
^^ — ^^^ ^^ — ^^ 10 stav., faldende rytme.
Allah, sammendraget af den arabiske bestemte artikel
al og 'ilåh, gud, altsaa egentlig: «guden», d. v. s. den
ene sande «Gud». Dette begreb lærte araberne at kjende
en tid før Muhammeds optræden, sandsynligvis gjennem
berøring med jøder og kristne. I den muhammedanske
trosbekjendelse heder det: «der gives (absolut) ingen
gud foruden Allah» (lå 'ilåha Ula 'llåhuj.
AUahabådy Forindien, hovedstad i de Forenede provin-
ser og i AUahabad-distriktet, ved Dsjamna (JumnaX hvor
denne løber ud i Ganges, som her (91 m. o. h., 720 km.
ovenf. Kalkutta) bliver farbar. 172 000 indb. (A. distrikt
iVi mill. indb.). A., d. e. AIIah's by (det gamle hindu-
navn var Radsj preag, d. e. kongelig forening), er et
berømt valfartssted, hvor hundredetusender af pilgrimme
hver december og januar kommer for at bade i eller
drikke af Ganges hellige vand.
Allfalla (ital.), åla (fr.), paa den og den maade. Saa-
ledes alla (a) ballata, i balladestil, alla cappella, å. e.
a Capella, alla marcia, marschagtig, alla militare, i militær-
stil, alla polacca, i polonæsestil, alla russe, turca, zingara
o. s. v., alla zoppa, hinkende, som synkoper. Alla breve
forkorter en todelt takt til halvdelen. Saaledes har en
*/4 takt med tegnet ^ eller J kun to taktslag.
Al fine, gjentagelse fra begyndelsen til enden. Al loco,
til stedet. AlV ottava, i oktaven (ovenfor el. nedenfor).
Al (a) piacere, efter behag. Al (dal) segno, gjentagelse
fra tegnet (J^). Alla streita, med sterkt stigende hurtighed.
Allani% mineral, se Ort it.
Allan-linjen fctlBn-J, britisk dampskibsselskab, stiftet
1852. Underholder siden 1859 ugentlig dampskibsfor-
bindelse med de fornemste kanadiske havne saa vel som
med New York, Boston, Filadelfia og flere havne i
Sydamerika.
Allant (inula), slegt af de kurvblomstredes familie
(compositæ). Urter med hele, ofte omfattende blade og
— Cf: iténér.il, public, aniverael.
alnienaand — 'i) Gemeingeist m
— 'i' public spirit -- (fi esprit (m)
public, almenbellndende ~ 0
AUgcineinbcflndcn n : Allgemein-
zuxtand m — io) slute of health In
general — :,f étnt (m.) general (de
la sunté). almenfattellg — (t;
gemeinfiisslich — vV intelligible tu
ull, popuhir — X accesslble (In-
telligible) A tous. A lo portée de
tout le inunde ; |K)pulttire. almen-
gyldighed — 0 Gemeingaitigkelt
f ~ I**' general volidity, unlvcrsa-
lity — (r vnleur (D gcnémle. al*
mennyttig - 0 gemeinnatxig -
cl of public utllily — X d'utilité
publique; d'intér^t gént^-al. al-
mensats — (i) GemeinsatK m —
le" commun-place — if, lieu (ni)
commun. almenvel, det alme-
ne vel — 0 das allgemeine Beate
— (ei (the) public weal, common
welfare — (f) (le) bien public.
almenhed — 0 Publikum n.
Gemelnwesen n — (e) the public —
0 le public.
almennlng — 0 Allmande f,
Gemeinacker, m, Gemelnwieae f.
Genieinwnld m — (o^ common —
0 pAturage (m) commun (commu-
nal).
almlghty (£) almiegtlg.
almindellg - 0 (alUgnncin.
gewOhnlich - ® common, general,
ordinary; (moda. apedel) generic
- 0 (alt omfattende) general. udI-
vervel; (fwUea) oommun; (sed-
vanlig) commun, ordlnalre: (u<l-
bredt) répandu. almindellg-
233
AllantoTn— Alle mands tøm
234
Ållniit (inula helenmm)
store, gulblomstrede kurve, enlige eller i halvskjærm.
/. hclenium, den egentlige al lånt, er officinel (radix
inulæ helenii). Af den tykke
rod udvindes helenin, allant-
kamfer, og tilberedes allant-
vin. Plinius omtaler heleni-
um som et udmerket skjøn-
hedsmiddel. Dette stof skulde
efler sagnet være opstaaet af
den skjønne Helenas taarer.
— Hos os flndes denne art
paa nogle faa stader i de syd-
ligste egne af landet og er
neppe oprindelig vild. En
anden art, i. saUcinOf fore-
kommer i de sydøstlige dele
af landet.
AllantoTn, kemisk forbin-
delse af kulstof, vandstof, sur-
stof og kvælstof (C^HgN^Os),
er en syre, der findes i urin
af nyfødte bøm og spædkalve,
samt i koens allantoisvædske.
H>idt, kr>'stallinsk stof.
Allantols, et fostervedhæng hos amniota (s. d.
dannes ved udkrængning af bagtarmen og vokser ud af
fosterets kropshule gjennem navleaabningen, skydende
sig ind mellem amnion (bagtil) og blommesækken (fortil)
(s. d.\ Den indenfor kropshulen liggende del af a. ud-
%ikler sig til urinblæren. Denne dels med fosterurin
fyldte lumen fortsætter sig hos reptilier, fugle og nogle
pattedyr over i den udenfor kropsvæggen liggende del
af a., hos andre pattedyr (blandt disse mennesket) der-
imod ikke. 1 sidste tilfælde danner denne del kun en
fortsættelse af blærens bindevæv og kar. Disse blodkar
(se Navlesnor) tilfører i alle tilfælde fosteret surstof
og hos de fleste pattedyr tilligc næringsstoffe, som
stammer fra moderkagen (s. d.).
Alla prima (ital.), i malerkunsten udførelsen af et
billede uden undermaling, idet de endelige farver med
én gang paasættes.
Allargando (ital.), med bredt stigende tone.
Allegaren, et par smaa øer nogenlunde midt paa
Foldcnfjorden (Folla) i dennes østlige del. Nordre Trond-
hjems amt.
AUegåt (lat.), ordret citat af et skrift eller en tale;
a 1 1 e g a t i o n, henvisning til en forfatter, anførsel ; a 1 1 e-
gere, anføre, citere.
Alleghany [æUgdeni] el. Allegheny, Nordamerika.
1. En af Ohios to kildeelve, udspringer paa A.-plateauet
i Pennsylvanien og forener sig ved Pittsburg (218 m. o. h.)
med Monongahela. 2. By (A. City) i Pennsylvanien, ved
elven af samme navn, danner en sammenhængende
bebyggelse med det paa den anden side af elven liggende
Pittsburg. 130 000 indb., hvoraf 30 000 fremmedfødte
(væsentlig tyske). Observatorium, universitet, fabriker.
Alleghany- [æl^æni] el. Allegheny-bjergene,
ogsaa kaldt A.-plateauet, er egentl. navnet paa den nord-
vestlige del af de Appalachiske bjerge, s. d. Vi bruger
oftest navnet A. om hele det sidstnævnte Qelddrag, alt-
saa ensbetydende med det sidste navn. Det egentlige
almlndellghed - along
A.-plateau falder for en større eller mindre del inden-
for staterne Vest-Virginia, Maryland, Pennsylvanien og
New York og ender i nord med de vakre Catskill
Mountains v. f. Hudson -elven.
Allegori (græ. allegorein^ sige
noget andet), sindbilledlig frem-
stilling, billedtale, en fortsat og
videre udført metafor (s. d.).
Særlig i Østerland er a. en hyp-
pig anvendt fremstillingsform.
Allegorisere, fremstille no-
get sindbilledligt. Allegorisk
fortolkning, billedlig for-
tolkning, som bag ordenes lige- /^
fremme betydning vil flnde en //
hemmelig, dybere; i virkelig-
heden kun en aandrig, vilkaarlig
leg med ord og begreber; an-
vendtes af de senere græske
filosofer overfor Homers og andre
digteres verker, af de alexandrin-
ske jøder overfor det gamle te- Allegori: «Kirken.,
stampnte af tfnnstikerne na Ao ^Don^Jt^rken I Wornw 13 aarh.
siamenie, ai gnostikerne og ae ^ ^ hoveder bet. de 4 ev«nK.>
fleste kirkefædre, især Origenes,
overfor det nye testamente. Reforraatorerne forkastede den.
Allegretto, se Allegro.
Allégri, Antonio, se Correggio.
AUSgri, Gregorio (antagelig omkr. 1580 — 1652), en
af den romerske musikskoles berømteste mestere, skaberen
af det nistemmige miserere, der synges onsdag i den
stille uge i det Sixtinske kapel og først blev offentliggjort
af Mozart, som nedskrev det efter at have hørt det to gange.
Allegro, raskt, livligt musiktempo, ofte i forbindelser,
som a. molto eller assaiy meget hurtigt, a con brio eller
con fuoco eller furioso o. s. v. Et a. betegner en sats
af et større verk med a. som hovedtempo. Allegretto
er et formindsket a. Allegramente, muntert og raskt.
Allehaande, de umodne, men dog fuldvoksne bær
af den til myrtefamilien hørende pimenia offtcinalis,
hvis hjem er det tropiske Amerika. Allehaande er
kuglerunde, rødbrune, ertstore, oventil med rester af 4
smaa bægerblade og indcholder oftest 2 mørkebrune frø ;
det udføres især fra Jamaica og bruges som krydderi
paa grund af sit indhold af flygtig olje. I lugt og smag
minder det om kryddernellik og kanel.
Allehelgensbugt, se Ba hia.
Allehelgensdag, katolsk mindefest for alle helgener
og martyrer. 1 den græ.-kat. kirke feires siden 4 aarh.
søndag efter pinse som «alle martyrers fest». I den
rom.- kat. kirke indstiftedes a. 610 af pave Bonifacius IV
og henlagdes i 9 aarh. af Gregor IV til 1 nov.
Allehelgensøer, se Iles les saintes.
Allemande [alnuVdJ (fr.). 1. Gammel runddans i Va
takt. 2. Musikstykke af alvorlig karakter i V4 takt,
forekommer hos flere ældre tyske komponister, saa-
ledes i Bachs suiter. Oprindelig en del af den ældre
franske suite (s. d.). 3. En i Schwaben endnu brugelig
dans i */* takt.
Alle mands tøm, sjømandsudtryk, hvorved forstaaes,
at alle mand i et skib er i virksomhed i anledning af
en manøvre eller et arbeide.
g|«re — (t) verallgemeinern — (g
make general; generalize — ^
Étnénhser. r^pandre. alminde-
lifgførelae — 0 Verallgemelne-
mng f -- (f) genemllzatlon — ®
ttaénllamtion T. allllindeligvis
— (t) lm allgemeinen. Inagemein,
øpmeiolglich - ($) generally. In
(^ en general, générale-
ordinairement. d'ordinalre.
almindellghed — (t) Allgemein-
heit f — (e) gencrality, unlversiiHty
— (?) génemlité f, unlversalité f.
i allllIndellKhed,aea]mindengvis.
almisae — 0 Almoaen n — ©
alms, charity - 0 auin6ne f.
almond @ mandel (ogs. anato-
misk).
almoner ø huskapellan, slots-
prest.
Almoaen 0 n, almisse.
almOBt (e) næsten. nær (sagt).
alms (e) almisse.
almuce (e) pelskrave, som i
middelalderen brugtes af geistlige.
alm ne — Ø dos gemeinc Volk
— (e) the common people, the
vulgar. the Iower orders — (fj
(petit. menu. bas) peuple; Uånd-)
les pa}'sans.
aloe - ® Aloe f - @ (bot.)
oloe; (med.) aloes pl — (fialoésm.
aloft (e) hoit. i veiret. tilveirs.
alol D m. lødighed, beskaffen-
hed.
alone ve) alene, leave (let)
me aloné! lad mig være i f^ed.
lad være mig! do or let alone,
gjøre eller ikke gjøre Uade).
along '^ afsted, lx>rtover; langs
235
Allen— Allier
236
(med), come along! tø\H med!
all along, hele veien ; saa lang
hnn var, henstrakt; den hele tid,
liele tiden, along wlth sammen
<tillige-)med: ligesom. alongslde
Ride om side, til siden, ved siden.
aloof i^e) I (paa) afstnnd, borte.
alopécle (f< r. alopecy (§^
liaurfald, ræiesliui*^'.
alors (?,i da, dengang: alt&aa.
aloof— alrune
Allen, Carl Ferdinand (1811—71), d. historiker,
blev 1862 professor i historie ved Kjøbenhavns uni-
versitet. A. ansees for en af Danmarks største historie-
skrivere. Han er upartisk, og hans skildringer, der røber
megen fremstillingsevne og varm fædrelandskjærlighed,
er baseret paa grundige og dybtgaaende studier. 1836
vandt han med sin «Haandbog i Danmarks historie»
(nu foreliggende i 9 udg.) den pris, som «Selskabet for
efterslcgten » havde udsat for udførelsen af en «Danmarks
historie med særligt hensyn til folkets og statens indre I
udvikling». 1857 skrev han '<Dct danske sprogs historie
i liertugdømmet Slesvigi». Hans hovedverk er «De tre
nordiske rigers historie under Hans, Kristian II, Frederik
I, Gustav Vasa og grevefeiden 1497 — 1536». Han naaede
dog i dette ypperlige arbeide kun til 1525.
Allen [(^l^nj, Grant (1848-99), eng. forfatter, f. i
Kingston, Kanada. Var en ivrig tilhænger af evolutions-
læren, særlig som den blev sat i system af Herbert
Spencer. I en række glimrende skrevne bøger har han
populariseret den moderne naturvidenskabs store gene-
ralisationer : < Fh^^siological æsthetics», «The evolutionist at
large", «Force and energy», «A theory of dynamics». Ved
siden af disse skrifter forfattede han en mængde romaner,
som alle tilhører den rene underholdningslitteratur. En
enkelt af disse, «The woman who did» (1886) vakte sensa-
tion ved sin forkyndelse af den frie kjærlighed.
Allen [cklifn], James Låne (1849—), amer. forfatter,
har skrevet udmerkede fortællinger ofte med emner fra
sit hjemland Kentucky: «Flute and violin», «The blue
grass region and other sketches of Kentucky», «John
Gray», «The Kentucky cardinal», «Aftermath», «A summer
in A ready», «The choir invisible», «The increasing pur-
pose», «The mettle of the pasture».
Allenstein, Østpreussen, by ved Alle, i Ermeland, 105
km. ret s. f. K5nigsbcrg. 24 000 indb. Møller, bryggerier.
Allenta'ndo, se Rallentando.
Allentown [dblantaun], i ældre dage Northhampton,
Pennsylvanien, by ved Lehigh, 75 km. n. f. Filadelfia.
35 000 indb. Jernindustri, tobaksfabriker.
Alleppi (Alleppey, Alleppy), Forindien, hovedhavn i
staten Travancore af Madras-staterne. 25 000 indb. God
havn i strandsjøen indenfor. Udførsel af kaffe, karde-
momme, ingefær, pepper, kokosnødder og kokosbast.
Aller, største bielv til Weser, udspringer ved Seehausen
v. f. Magdeburg, munder nedenfor Verden, 162 km. lang,
seilbar fra Celle. Bielve: Oker og Leine.
Allerhelligste, Det, hos jøderne den afsondrede,
bagerste del af tabernaklet, senere templet, hvor paktens
ark opbevaredes indtil landflygtigheden. Kun én gang
aarlig, paa den store forsoningsfest, maatte ypperste-
presten betræde det a. Hos katolikerne kaldes mon-
stransen (s. d.) el. den i monstransen udstillede hellige
hostie (s. d.) del a.
Allerkristeligste konge (lat. rex christianissimus, fr. I
5a mnjesté trés-chrétienne), titel for de franske konger, |
1469 givet Ludvig XI af pave Paul II. Gik af brug under ;
keiserdømmet, antoges atter af Ludvig XVIII og Karl X,
men ikke af « borgerkongen » .
Allertroeste konge, kirkens allertroeste søn (lat. rex
fidelissimus, fr. Sa majesié trés-fiddle), titel for kongerne
af Portugal, 1748 tildelt Johan V af pave Benedikt XIV. |
Allesjælesdag, katolsk mindesfest for de afdøde (høi-
tidelig dødsmesse). Feires 2 nov. mange steder ved en
valfart til kirkegaarden, hvor de med blomster og tændte
lamper smykkede grave overstænkes med vievand.
Alley [ckli], The, Jamaica, by midt paa sydkysten.
nær mundingen af Dr>' River i Carlisle Bay.
Allgftu, d. e. «alpedistriktet», Sydbayem, det gammel-
schwabiske distrikt (Gau) omkring Illers kilder og øvre
løb (i videre betydning helt til Lindau og Memmingen).
Allgåueralperne regnes fra Bodensjøen til Lech og
naar i Madelegabel 2 649 m. Kun V/i pct. af landet er
akerland, 22 pct. er eng og beite. Ypperligt hornkvæg
(A.-race). Allgåuerbonden er af alemannisk stamme.
Bondegaardene ligger spredt og danner sjelden større
landsbyer. Ved hovedpladsen i det egentlige A., Oberstdorf,
et yndet sommeropholdssted, ender jernbanen, som gaar
forbi Kempten, Immenstadt og Sonthofen. Endnu høiere
op ligger Einddsbach, den sydligste grænd i det Tyske
rige.
AUgftuer-ko, se Kvægracer.
Allgemeine Elektricitftts-Gesellschafi (A. E. G.\
t. firma, oprettet 1883, optog senere selskabet «Union»,
sæde i Berlin, aktiekapital nu 100 mill. Mark., udfører
elektriske anlæg og har store fabriker for alle slags
elektriske maskiner og apparater.
Alliance, en overenskomst mellem to eller flere selv-
stændige stater om at yde hinanden bistand i tilfælde
af krig enten til forsvar (defensiv-alliance) eller til an-
greb (offensiv-alliance). Overenskomsten kan ogsaa gaa
ud paa fælles formaal i politik og handelsforhold. Om
den Hellige alliance, Tripelalliancen og den
Væbnede neutralitet, se artiklerne herom.
Alliance frangaice [alias fråsæ'z], et fransk selskab.
grundlagt 1833. Hovedsæde i Paris, filialer i landene
udenfor Frankrige. A.s formaal er at udbrede kjendskab
til fransk sprog udenfor Frankrige (pour la propagation
de la langue francaise dans les colonies et å Vetranger).
I Kristiania oprettedes i 1896 en filial, der for tiden
tæller ca. 400 medlemmer og har et bibliotek paa 7 — 800
bind fransk litteratur. Virker ved foredrag, kurser, bog-
præmier til flinke skoleelever og ved selskabelige .sammen-
komster. Senere er oprettet filialer i Bergen, Trondhjem
og Kristiansand.
Alliance israélite universelle [alias israelit ijniver-
sél], internationalt jødisk forbund, stiftet 1860 i Paris,
hvor centralkomitecn har sæde. Udbredt over hele
jorden. Formaalet er at virke for jødernes ligestilling
og moralske fremgang.
Alliancemaskiner, se Dynamomaskiner.
Allibone [æl^bon], Samuel Austen (1816-89),
amer. bibliograf og udgiver af det beHjendtc «Diet. of
English literature and British and American authors»,
1854—70—71 (udgjør med de 2 af dr. John Kirke i
1891 udgivne tillægsbind 5 bind).
Allier [aliéj. Frankrige. 1. Bielv til Loire, ud-
springer omtr. i den samme del af Cevennerne som
hovedelven, med hvilken den løber parallelt, forbi Vichy
og Moulins, munder i Loire kort nedenfor Nevers.
Længde 375 km. 2. Departement i det gamle Bour-
bonnais, 7382 km.*, 422 000 indb., 58 pr. km.', n>ed
nogle af Frankriges frugtbareste egne. Hovedstad Moulins.
alose (c) & (£: f. maiflsk. stamsild.
aloudlc) lioit, lydelig.
alouette (fi r. lerke.
alourdir (r tynge.
alourdissément (f m, trieg-
hed. tunghed.
alow iéi Javt) nede.
aloyace ir m, legering.
aloyau r m. iokse>steg (ar bag-
parten).
aloyer (?; legere.
Alp (t) in, mare: f, aliiegræ»-
gang. Alpdriicken n. mareridt.
alp (e) hoiOeld.
alpaka — 0 Alpaka n — le)
alpaca — (f) alpaca m.
Alpeme — @ die Alpen pl —
(^ the Alps — (fl les Alpes f pl.
alpe* — (t) Al|x;n- — ;Ji alpine
— vi! alpin, alpestre.
alpeatre ® olpe-.
alphabet {n m, alfabet : abc.
alphabetize (e) ordne airRb«>
tisk.
alpin (?). alpine vc" aipe-. iiøi-
Qelds-.
Alrann ø m. nisse; alrune.
alrune ibot.) — (t) Alraun m
— ^ mandrake. mandrugora — JT;
niandragore r.
237
Alligations-regning— Alm
238
AUigatidtis-regning, d. s. s. blandingsregning, s. d.
Alligator, se Krokodiller.
AlligatOl^elvene, Øst-, Syd- og Vest-, tre mindre
elve i Nordaustralien, som raunder i Van Diemen Golf,
indenfor Melville øen.
Alligator Pond, Jamaica, by paa syd kysten.
Allige're (lat.), blande, tilsætte.
Allingham fdlinghæmj, William (1824—89), eng.
digler, fra 1874 leder af «Fraser's magazine». skrev
mange samlinger digte. udmerket skildrer af irsk natur
og irske forhold, «Lawrence Bloomfield». Udgav ogsaa
en samling gammelengelske og skotske folkesange. Var
gift med akvarelmalerinden Helen Paterson, der er be-
kjendt for sine illustrationer til barnebøger.
Allitteratlon, se Bogstavrim.
Allinm, se Løg.
Allmers, Hermann Ludvig (1821—1902). t for-
fatter, af gammel bondeslegt fra Nordtyskland, har
skrevet digte. dramatiske og andre arbeider, «Marschen-
buch», «Romische Schleudertage», «Fromm und frei».
Alloa [(kloa], Skotland, by i Clackmannan ved mun-
dingen af Forthelven i Forthfjorden. 11000 indb. Skibs-
byggeri og ^den industriel virksomhed. Udførsel af
kul. Indførsel af trælast (pitprops) til gruberne. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet \ London.
AUobroger, keltisk stamme s. f. Genfersjøen, kuedes
af Roms feltherre . Fabius Maximus (121 f. Kr.). Deres
hovedstad var Vienne.
Allodiål, allodium, se Lensvæsen.
Allokutldn er i den romerske kurialstil betegnelsen
for pavens officielle udtalelser i kardinalkoUegiet om et
kirkeligt eller politisk princip, som han mangler den
ydre magt til at sætte igjennem.
Allonge [al&i] (fr.), forlængelse, anhang, et stykke
papir af samme format som vekselen, paaklæbet denne,
naar bagsiden er fuldskreven med endossementer. Paa
alongens forside skrives en fuldstændig beskrivelse af
vekselen. A. pa ryk. paryk med lange lokker, alm.
brugt paa Ludvig XIVs tid.
Allopatf (alløopati), navnet paa den almindelig an-
vendte lægebehandling i modsætning til homøopati
(alløopat — homøopat). A. skulde beståa i anvendelse af
medikamenter, som fremkalder symptomer, der er mod-
sat sygdommens, medens homøopati søger at fremkalde
lignende symptomer som sygdommen. Betegnelserne
passer dog ikke i almindelighed.
Allori, Christofano (1577—1621), ital. maler, var
en betydelig kolorist, der arbeidede under indflydelse
af Correggio's kunst.
Allotment-system [ælå'tment'J (eng. allot uddele i
lodder), lovfæstet jord udstykn ing som socialøkonomisk
botemiddel. Ved a. udskiftes jordegods i smaalodder til
arbeidere mod en lav forpagtningsafgifl. 1887 blev sy-
stemet indført i Irland ved en alloments-act, hvoretter
der ved tvang kunde iverksættes ekspropriation af jord-
eiendomme, bestemt til fordeling blandt ubemidlede.
Som agrarpolitisk middel er a. i forskjellige former
kommet til anvendelse i flere lande.
Alldtria (græ.), biting, ting, der ikke vedrører sagen.
AUotropl, den evne visse grundstolTe har til at op-
træde i forskjellige former, «allotrope modifikationer» ;
als— altan
saaledes optræder surstof tillige som ozon, fosfor som
almindeligt gult fosfor og som rødt fosfor, kulstof baade
som almindeligt kulstof og som grafit eller diamant o.s.v.
Allstedt, Sachsen- weimarsk enklave (s. å.) i preus-
sisk Sachsen, langs Helma; by A., 3400 indb.
Allston [å'lst9nh Washington (1779—1843), nord-
amer. maler og digter. Hans billeder, der overveiende
behandler gammeltestamentlige emner, skaffede ham til-
navnet «den amerikanske Tizian». Som forfatter har
han leveret skrifter om kunst og en række sonetter.
Allude're (lat.), hentyde til, sigte til.
Allum, Hans (1777—1848), n. lærer, skrev forskjel-
lige viser bl. a. i jarlsbergdialekt : «Jæ sku au ha løst
f aa gifta mei, san», «Naa jæntæ bare er konfærmera»,
«Ælle kærfolk har saa møe aa si. san», «De* er 'nte
græt for rækti kjær st aa faa. di».
Alluvium (lat.), nyere jorddannelse ved våndets med-
virkning (alluviale dannelser), f. eks. Mississippi- og Nil-
deltaet, Nederlandene o. m. fl. De i a. forekommende
levninger af dyr og planter hidrører i regelen fra den
seneste geologiske periode.
Allyl, se næste artikel.
AUylalkohol, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (Cg HgO), er en saakaldt udmættet alkohol;
den findes i raa træspiritus, ved hvis anvendelse som
denatureringsmiddel den paa grund af sin lugt er af
betydning, men vindes i regelen af glycerin ved ophed-
ning med oksalsyre. Farveløs, tyndtflydende vædske, koge-
punkt 97 ^. Blandes med vand og alkohol i alle forhold.
A. har en eiendommelig, yderst irriterende lugt. Af
allylalkoholens radikal, allyl (CgH^), er løgolje (allyl-
sulfid) og sennepsolje (allylsennepsolje) (s. d) vigtige for-
bindelser. A. kan oksyderes til akroleln.
Allylsennepsolje, se Sennepsolje.
Allylsulfid, se Løgolje.
Alm (ulmus montana), tilhørende almefamilien
(ulmaceæ), er et træ med aflange, i randen takkede,
ru og ved grundcn skjæve
blade, som er tosidig stil- '^7*',
lede paa grenene, hvilket J X\
bevirker den tosidige anord-
ning ogsaa af smaagrenene.
De uanselige blomster, som
udvikles før bladene og er
samlede i tætte, runde og
brune knipper, er tokjøn-
nede. Frugterne, som mod-
nes før midtsommer, er
af en negls størrelse, rund-
agtige og flade med en bred
vingekant, som omgiver det
eneste frø. Almen findes hos
os væsentlig i tørre urer og '
kun i den sydlige del af
landet indtil 67°. Plantes
ikke sjelden, især som hæk.
Af slegten ulmus er der ca.
140 arter, som har sin ud-
bredelse i den nordi, tempererede zone. Endel arter er
fossile i tertiære lag. 1 miocen perioden fandtes almen
endog paa Spitsbergen.
Alm.
ada ® (U : mm ; end ; før. als(o)-
baldOral». alsbaldig øieblikke-
lif. alsdann «U. derpaa. siden.
Alsace 'ei ft ^; f. Elsass.
alainc <<«) & ^ r, arve. fbidegnea.
alakcna» alalaj» — ® aller-
Iri. allerlHind — @ of «11 kinds.
erery kind of, a variety of, vari-
«Hw, miaccllaneoas — (?) toatda)
anfftei%} de . . .; dlllérenUi, dlvers.
aiso 0 saaledes, paa denne
maade; altsaa.
aISO (e) ogsaa.
alt I — ® Alt m, Altstlmme f -
(e) (contr)alto, counter(-tenor> —
(f) contralto m: (altist) haute-con-
tre f.
alt II (verdensaltet) - (J All.
Weltall n - @ tthe) universe - if)
(Dunlvers m.
alt 0 gammel, altlwcken
gammcUdags) - altfrftnkisch.
Altfllcker m, lappeskomager, lap-
peskrædder. Altgesell m. old-
Sesell. altglttublg ortodoks. Alt-
ittndler m, marschandiser. alt-
hereebracht,altherk5inmlich
fm gamle dage. nedarvet. Alt"
meister' m. oldermand, laugs-
mestcr. altmodisch gammel-
dags. Altsitz m, føderaad, follog.
Altvater m. bedstefuder, sUm-
fader, patriark. altvftterlsch
gammeldags. Altvordern pl, for-
fædre. Altweibersommer m.
flyvende sommer.
alt (e) (mus.) alt.
altan — (t) Altan m. Balkon m«
SøIIer m - (js) balcony - (f; bal-
con m.
239
Altar— alterere
Alma, lidcn elv sydligst paa halvøen Krim, munder
sydligst i Kalamitabugten, 30 kra. n. f. Sebastopol. Se
Krimkrigen.
Alinack'8 [cklmæks], skotlænderen M*Caul (pseudonym
Almack) aabnede 1763 i London den meget søgte cAlmack's
club» samt 2 aar senere i King Street et selskabslokale,
hvor der i en lang aarrække af holdtes fashionable baller
(«almacks»). Lokalet lukkedes 1890, men er nu aabnet
igjen som restaurant. Efter mønster af Londons «Al-
mack's» stiftedes 1839 i Kra. et danseselskab, som paa
grund af det enkle traktement af folkevittigheden døbtes
«Kringla».
Almåda, Portugal, by ved Tejo*s muuding ligeoverfor
Lissabon, provinsen Estremadura. 8000 indb.
Almadén (arab. d. e. bergverk, A. de Azogue, d. e.
kviksølv), Spanien, by i provinsen Ciudad Real, Ny-
kastilien, mellem Sierra Morenas hovedryg og Guadiana.
7000 indb. Jordens rigeste kviksølv\'erk. 14 km. ø. ligger
A 1 m a d e n e j o s (d. e. Lille A.), ogsaa med kviksølvminer.
Almage^st, se Ptolemæos.
AlmågrOy Diego, sp. opdager, f. i Almagro i Ny-
kastilien, kom 1514 til Amerika, deltog med Pizarro i
Penis erobring 1531 og drog 1535 i spidsen for en liden
hær under usigelig møie over Andesbjergene og opdagede
og erobrede Chile. Efter tilbagekorosten til Peru kom A.
i strid med Pizarro om besiddelsen af Cuzco; Pizarro
seirede efber flere kampe og lod derpaa den 75-aarige A.
kvæle 1538. A.s søn af samme navn hevnede sin fader,
overfald t og myrdede Pizarro. Da han derefter opkastede
sig til statholder i Peru, lod overdommeren de Castro ham
henrette.
Almågro, Spanien, by, provins Ciudad Real, mellem
C H. og Valdcpefias. 8 000 indb. Kniplingsindustri.
Almaly (el. E 1 m a 1 y), Lilleasien (tyrk.), Vilajet Konia,
f)0 km. indenfor kysten, 1140 m. o. h.; 3—4 000 iqdb.
Garverier.
Alma mfiter (lat.), hulde moder, egentl. nærende
moder (lat. alo, nærer); hos romerske digtere tilnavn
for flere gudinder, bl. a. Ceres, Tellus, Venus. Fra gl.
tid tillige betegnelse for universitetet.
Almanak (græ.-ægypt. almenichiakå\ en aarlig udkom-
mende fortegnelse over aarets dage med forudbercgning
af astronomiske fænomener, som er af betydning for det
Alma— AlmeTda-Garrett
240
S( I m a n a C
for tet «ar «fut
ff^rifti Søtffl 1814/
fiB w t«i ••»»! I«r ffltr etat.ltr.
(il $br(f(fanto« v»i»*n>f
5f 9K»bn 54 fliiailft 50 eccMlic.
n Ihitm trilniii i^^fm Swsi ftnMM Sb
•• (Mwalift 1Ua«Mf.ti|a. Mf* ImM m»
ti|Maf MfVM WMii mt XUcntMar. XTr*c*
•lt«M ■•ftaMf .
«««^ «MNt IM 14 «M.. ttliM tm 1 Mt. m.*».
Almnnak for anret 1814.
Altar (t) ra alter.
altar ^«pt niter.
alten (t) leldes.
Altentneil ® n, fMernud.
Altentheiler, Altensltzer (t)
m. føderaadsmiind.
alter — ® Altar m — ^ nllar
~ ^) autei m. gaa til alters -
(D zum Abendmahle gehen. kom-
munizieren — el comniunicnte -
I (f) communier. alterbog — 0
Agende f — («^ sen-lce-book — ®
rituei ni. altergang — ® Kom-
I munikntion f, Abendmahl n —
. ,ip) iHoly) communlon — (f) com-
munionf. altergjønger, alter-
I gJ»St — (t) Kommunlkant m —
ve^ communicant — (?) communl-
I ant m.
1 Alter X n> oldertdom). vor
daglige liv. De gamle kalenderes astrologiske notiser
er nu erstattede af forskjellige samfundsnyttige oplysnin-
ger og morskabslæsning. Efter hovedindholdet skjelnes der
mellem poetiske, diplomatiske, nautiske o. s. v. a. Den
ældste trykte a. eies af British museum. Jfr. Kalender.
Almandbu, se Sørkjebu.
Almandin, ædelgranat, se Granat
Almannag^åf en 7 — 8 km. lang lavakløft paa Island,
som gaar fra Tingvallasjøens nordende i ret linje mod
n.ø. og danner den nordvestre grænse for Tingvalla-
sletten. Dens vestre væg er lodret og 30 — 45 m. høi,
den østre 10 — 15 m. og ikke fiildt saa brat. A. er en
af øens største seværdigheder.
Almansa, Spanien, by, provins Albacete (Murcia), 65
km. 0. f. byen Albacete. 11000 indb.
Almansor (arab. «den Gud giver seier»). 1. Den anden
Abbasidiske kalif, bed egentl. Abu-Dshafar (712—75;,
efterfulgte 754 sin broder Abu-1-Abbas og grundlagde
Bagdad 763. A. var en ven af kunst og videnskab,
men forfulgte de kristne i Syrien og Ægypten. Under
hans regjering løsrev Spanien sig. Død paa en pilgrim.s-
færd til Mekka. 2. Muhammed ibn AbdaUah svang
sig op fra ringe stilling, blev 976 formynder for den
spanske omajadekalif Hischam II og var til sin død
(1002) den virkelige hersker; han antog navnet A. Han
skyede ingen midler for at naa sit maal og hævde sin
stilling, men var forøvrigt en fremragende regent og en
udmerket feltherre, der altid seirede i sine mange krige.
Samtidig fremmede han riget materielt og yndede litte-
ratur og videnskaber.
Almas [alma'å], af dette navn tindes en mængde b^-er
i Ungarn.
Alma Tadéma, Sir Laurens (1836—), eng. maler,
f. i Dronryp i Friesland. A., der som ung kom til
England, hvis kunst han tilhører, har malet en rækkc
smagfulde billeder, som med stor troskab gjengaver
an tikens seder og liv.
Almeh (Alimeh), orientalsk sangerinde og danserindc.
som, især i Ægypten mod høi betaling optrædcr ved festlige
leiligheder. Rangerer socialt høiere end den saakaldte
ghasieh (fl. ghawasi), som optræder paa gader og tor\*e.
Almelda, DonFrancisco d' (d. 1510), blev af
Emanuel I af Portugal 1505 udnævnt til vicekonge i
Ostindien og erobrede paa overreisen en del af Sydost-
afrika. Han og sønnen Lorenzo udvidedc portugisernes
herredømme i Indien. 1509 ødelagde han den ægyptiskc
flaade ved Din, men maatte kort efter nedlægge sin
magt og vende hjem. Paa tilbagereisen faldt han i en
kamp mod hottentotterpe i Saldanha ved Kap.
AlmeYda, Nicolao» Tolentino de (1741—1811%
portug. digter, angreb tidens daarlighed i sine vel-
formede satiriske digte.
AlmeYda, Portugal, grænsefæstning (provins Beira);
2 300 indb.
AlmeYda-Garrett, Jofto Baptista de Silva Leit&o
de (1799—1854), portug. digter og politiker, 1823 — 26
landsforvist, 1828 fængslet, undkom til England, vendte til-
bage 1832 med Dom Pedro, siden indenrigsminister,
diplomat, medlem af Cortes, glimrende taler. Han er
den betydeligste nyportugisiskc digter, under indflydelse
af romantiken, tråk frem den gamle portugisiske folke-
Alters I gamle dage. von Al-
ters her, seit Alters rn
arilds tid. Alter(B)folge f, an-
ctennetet. Alter(s(genoss m jevn-
aldrende. alter(B)gmn graanet.
alter (e) ændre: rorandre sig.
altérabilité (f^ f. alterabUity
© fornnderiighed.
alterable ^é). altérable it for-
anderlig. ^
I alteratlon «c^. altération id
f, forandring: forringelse, forvansk-
ning; (D ogs. slndsbevicgelae.
altercate \e) tnette<s).
alteroation \o^ & (lp tnvtte, ord-
strid.
alterer (f forandre; forfalakr.
forvanske; forst^Tre. alterere, ml-
téré tørst.
alterere - a, altrrleren, erre.
241
Alméloo— Almquist
242
digtning. skabte et nationalteater. Af hans verker kan
nævnes det episke digt tCamoes», samlingen «Romanceiro»,
hvori bearbeidelser af gamle romancer, de lyriske digte
«Folhas cahidas», skuespillene «CatSo», «Auto de Gil-
Vicente», «Frei Luiz de Sousa» og novellen «Viagens na
minha terra >..
Alméloo, Nederlandene, by, provins Overysel, kanal-
krydspunkt, 43 km. ø.s.ø. f. Zwolle. 10 000 indb. Lin-
industri.
Almendralejo [almendraléio], Spanien, by, provins
Badajoz, 25 km. s. f. Merida. 12 600 indb.
Almenning er de dele af landet, som efter dets be-
byggelse ikke blev tåget i besiddelse af nogen som sær-
skilt eiendom (Qeldstrækninger og skoge) og af Harald
Haarfagre erklæredes at være kongens (statens). Endel
statsalmenninger er efterhaanden solgt som bygdealmen-
ninger eller privatalmenninger. I almenningerne har
bygdens gaardbrugere havningsret og hugstret, i noget
forskjellig omfang efter almenningemes art Ret til jagt
og fangst tilkommer i privatalmenning eieren og i nogen
udstrækning bygdens folk, i bygdealmenning enhver be-
boer paa de brugsberettigede eiendomme, og er i stats-
almenning fri for enhver norsk borger mod løsning af
jagtkort (1. »Vio 1857, skogl. «/o 1863, 1. "A 1894, 1. V»
1897, jagtl. "'5 1899). — Almenninger var i enkelte byer
i særlig Bergen) brede tvergader, som fra hovedgaden førte
ned til våndet. Nu forekommer denne benævnelse kun
i Bergen.
Almeria, Spanien. 1. Provins, den østlige del af
kongeriget Andalusien. 8 777 km.' med 360 000 indb.,
41 paa hver km.* 2. Hovedstaden A., ældgammelt by-
anlæg fra fønikertiden ved Middelhavet. Byens gamle
navn var Portus Magnus. Den havde engang 150 000
indb., nu 47 000. Udførsel af vin og berømte druer samt
bly. I omegnen trives sukkerrøret. Norsk vicekonsulat
under generalkonsulatet i Barcelona.
Almissa (slav. Omis), Østerrige, liden havneby i Dal-
matien« ved mundingen af Cetina, 22 km. s. f. Spalato.
Almisse er en gave, som skyldes den barmhjertige
medfølelse med de trængende. Ligesom de fleste reli-
gioner indskjærper den kristne religion pligtcn til at
give a.
Almldfy sv. skuespillerfamilie. 1. Nils Vilhelm A.
(1799 — 1875) blev 19 aar gml. elev ved det kgl. teater i
Stockholm og vandt snart publikums gunst, som han
beholdt til sin dødsdag. Han havde et smukt ydre og
en udmerket stemme og optraadte i de mest forskjellig-
artede roller. 2. Hans søn Karl Andreas Knut A.
11829 — 99) studerede opr. teologi, debuterede derpaa i
Delands selskab, havde 1863—82 ansættelse ved det kgl.
teater og har senere givet gjesteroller rundt i Skandi-
navien. A. var en intelligent karakterskuespiller, især
hans komiske gammelmandsroUer var fortrinlige. 3.
Hans hustru Hedvig Kristina Elisabet, f. Deland
ri831 — 82), debuterede ligeledes ved sin fader P.J. Delands
selskab, fulgte sin mand til det kgl. teater, hvor hun 1874
blev lærerinde for de kvindelige elever. Hun var en
fortræflelig karakterskuespillerinde, blandt hvis roller
mad. Rundholmen i «De unges forbund» fremhæves.
Almodévar del Campo, Spanien, by, provins Ciudad
Real. 12 500 indb.
AltermaoB— altler
Almohådeme, se Almoraviderne.
Almondbury [ålm^ndb^ri], England, by (det rom.
Campodunum), grevskabet York, 3 km. s.ø. f. Hudders-
field, ved Galder. 16000 indb.
Almo^nde, Philip van (1646— 1711), holl. sjøhelt,,
f. i Briel, tjente sine sporer under Ruyter i krigene mod
England og Frankrige og blev efter ham 1676 øverst-
kommanderende. Sammen med englændeme beseirede
han franskmændene i de berømte sjøslag ved La Hogue
1692 og ved Vigo 1702. Død i Haaswyk ved Leyden.
Almo^nte, Don Juan Nepomuceno (1804—69),
mexikansk general og statsmand, gjorde først diplomatisk
tjeneste i London og Peru, var senere krigsminister og
blev 1841 gesandt i Washington. Var under Santa Anna
anfører i krigene mod Nordamerika, blev 1853 atter
gesandt i Washington og 1857 i Paris. 1862 fulgte han
med Bazaines hærkorps til Mexico og blev en af keiser
Maximilians raadgivere. Efter keiserdømmets fald 1867
reiste han til Paris, hvor han døde.
Almora^ Forindien, hovedby i distriktet Kumaun, i
Himalaya, v. f. Nepal. 8 600 indb. 1600 m. o. h. paa
kammen af A.-aasen ligger en borg for indfødte fyrster.
Almoraviderne, en stridbar, arab. sekt, der i midten
af 11 aarh. stiftedes af Abdallah-ben-Yasin i det nord-
vestlige Afrika. Dens første virkelige organisator og
hersker Abu-bekr grundlagdc omtr. 1065 Marokko. Hans
efterfølger Jussuf-ben-Tasfin erobrede 1086 na^sten hele
det arabiske Spanien. A.s herredømme i Marokko blev
1146 tilintetgjort af Almohaderne, som imidlertid
ikke kunde faa fast fod i Spanien. 1212 blev de endelig
fordrevet herfra af kastilianerne, og 1269 blev deres
herredømme i Marokko ligeledes tilintetgjort ved et
oprør.
Almquist, Carl Jonas Love (1793—1866), sv. for-
fatter, studerede i Upsala, gik derpaa embedsveien i
Stockholm. 1824 drog han til Varmland med nogle
venner for at leve som bonde og egtede en bondepige,
men flyttede 1826 tilbage og blev rektor ved Nya ele-
mcntarskolan, hvor han udmerkedc sig som pædagog,
indtil hans æstetiske interesser drog hans sind fra lærer-
gjerningen. 1832 — 51 udkom «Tornrosens bok», en
broget samling i alle stil- og^ digtarter, der rummer det
ypperste af hans produktion. Man opdager straks, at
han er en blanding af en nyromantiker og en revolu-
tionsmand, og i aarenes løb træder den sidste stadig
sterkere frem. 1839 udkom den tidligere skrevne novelle
«Det går an», der angriber egteskabet som livsvarig
forbindelse og vakte en voldsom litterær strid. A. opgav
lærergjerningen og viede sig helt til litterært og jour-
nalistisk arbeide. Meget af, hvad han skriver, er ud-
merket, men adskilligt lider under den forcerede pro-
duktion, som han maatte udfolde for at kunne leve.
Hans pengesager kom i grænseløs uorden, han blev
indviklet i forhold til en aagerkarl og rømte fra Sverige
1851, beskyldt for mordforsøg mod denne, vistnok med
urette; A. var sikkert, som han selv skriver, «bedre end
sit r^^gte». Han drog til Amerika, hvor han kummerlig
ernærede sig som sproglærer til 1865, da han bosatte
sig i Bremen, hvor han døde. — A. er en fremragende
forfatter, men han lider under at have for mange inter-
esser og for let for at skrive. Han ynder at fremsætte
^o - @ fHgbten, aglUte - ®
troaMer, alterer.
AltermanB (t) m, oldermand.
Attemiatter 0 r. oldemoder.
altem ^ »ldcs.
altemaBce (^ r. veinlen.
aftenuit (f) m. vekaeldrift.
alternate •§, alterner 0
«rkale. skifte; :sj ogs. Tekslende,
skiftevis: anden hver: lamerik.) I
suppleant.
altematlf?)vekslende,skiftende.
altematlon @ skifte. (aOveks-
llng: (mat.) permutatlon ; respon-
sorium.
alternative (e) & (f) f, alterna-
tiv, valg.
alterne Cf): angles (m pl)
altemes, vekselvlnkler.
altemlty (e) skifte. (aDveksllng.
Altertum (t) n. oldtid. Alter-
tflmer pl, oldsager. Altertums-
kunde f, arkieologl. oldkyndighed.
Altertttni(l)er 0 m. oldgran-
sker.
altertttmllch 0 gammeldags.
Attervater 0 m. oldefader.
ftltlloh 0 aldrende, halvgam-
mel, gammelagtlg.
altesee ø r. hoihed.
altfor — 0 (all)iu. gar su —
@ (much) too — ff) trop.
althea (e) altnéa, althée (f>
f. altxea, vild katost, stokrose.
although le) (oniend)sHJønt,
altid — ølmmer. stets. alle-
scit, bestandig — le) ulways, ever —
0 toujours.
altler 0 stolt, hovmodig.
243
mltlmetry— alv
paradokser, og ikke altid er hans tanker klare. Han er
sterkt subjektiv, jager ofte efler effekt, men hans fantasi-
rigdom og geni er uomtvistelige. A. har gi vet udmerkede
skildringer af folkelivet («Grimstahamns nybygge»), skrevet
fortrinlige episke digte («Arturs jakt») og sociale af hand-
linger (< Om svenska fattigdomens betydelse»), men han har
arbeidet meget hurtig og ikke altid været omhyggelig.
Ogsaa som forfatter af sproglige og pædagogiske arbeider
har A. betydning. Han er Sveriges mest alsidige for-
fatter, men just derfor har han aldrig evnet at skabe
noget større hele, alt er blevet smaating eller brudstykker.
Almquist, Ernst Bernhard (1852—), sv. læge.
Deltog som læge i Vega's reise om Asien og foretog her
fcetydningsfulde botaniske studier. Studerede senere
bakteriologi. Fra 1882 første stadslæge i Gdteborg.
Almueskole, se Folkeskole.
Almuevennen blev grundlagt 1848 som et mgeblad
til oplysningens fremme bland t menigmand». Bladet
afsatte dybe spor navnlig i den norske landbefolknings
politiske udvikling, hvis første landskjendte og sterkt
udbredte organ det var. 1 sine velmagtsdage, i 1870-
aarenes begyndelse, udgik det i indtil 22 000 eksemplarer.
Oprindelig var bladet liberalt, men blev efterhaanden
mere konservativt og var efter 1884 udpræget høire. Det
^k ind i 1893. Det redigeredes under hele sin bestaaen
af eieren, statsrevisor J. Chr. Johnsen (s. d.).
Almtinecar [almunjékarj, Spanien, havneby i prov.
Oranada, 15 km. v. f. Motril.
Almvik, Sverige, havn og jernbanestation. Kalmar lån,
"25 km. n.v. f. Våstervik.
Altnft, Sverige, ø med handelsplads af samme navn,
Blekinge, paa nordsiden af Arp6sund, det vestlige ind-
løb til Karlskrona.
Alnarp, ved Åkarp station (mellem Mal md og Lund)
Sveriges største videnskabelige- landbrugsinstitut og til-
lige mønstergaard i stor stil.
Alnmotlth /icé/t/nu/)/, England, havneb\%'Northumber-
land, v. mundingen af Åln,
40 km. v. f. Tyncmouth.
Ålnus, se O r.
Alnwick [dnikj. 1.
England, by i grevskabet
Northumberland, ved Aln,
6 km.fra kysten, 7000 indb.
I nærheden A. Castle, her-
■ tugerne af Northumber-
lands stamslot. 2. Kanada,
distrikt, New Brunswick.
Alnæs, Eyvind (1872
— ), organist i Drammen
og instruktør for Kra.
haandverkersangforening,
uddannetved Musikskolen
i Kra. og Konservatoriet
i Leipzig, hvor han paa
«n studiereise har gi vet
en komponistkoncert, en
af de mest fremragende
yngre norske komponi-
ster, har skrevet en symfoni, violinsuite, symfoniske
variationer, romancer, klaverstykker, mandskor o. s. v.
Almquist— Al pari
244
Eyvind Alnæs.
altimetry Æ) høidemnnling.
altinK — 0 alles — (e) everj-
thing — (f) tout. hvorom alting
«r •— ® wIe dem ouch sel, bel
«Ile dem — (e) nny woy; however
thnt mny be — (f quol qu'II en
«olL
altitude (^ & r r, (geogr.) høide.
altO © & Cr m, brntach, all-
stemme).
altOgether (e) alle sammen;
tllsammen. I det hele. lalt; alde-
les, ganske.
alto-rellevo (e) hontrelief.
altaaa (t) alao, folgllch. mlt-
hln, demnuch -- (c^ conset|uently.
accoixilngly. thercfore, so, thon —
(?) done, pur conséquent : olnsl.
alude r r. Inmmeskind.
alum >e; ulun.
Aloi».
af megen poetisk skjønhed og lyrisk varme. Sange som
«Gyngevise», «Sidste reis>, «Jeg laa ved sjøen», <Vaar-
længsler» m. fl. hører til nutidens bedste norske romancer.
Ainft (Alnda), Sverige, den største ø (69 km.*) ved
kysten af Bottenviken, i Medelpad, udenfor Sundsvall,
med talrige sagbrug.
Aloé. 1. Slegt af lilje-
familien, omfattende omtr.
90 arter, hvoraf de 60 hører
hjemme i Kaplandet. De
varierer sterkt i størrelse, fra
smaa -eksemplarer med gan-
ske korte blomsterstande til
et snes meter høie oftest
falskt tvegrenede trær med
meterlang, ofte forgrenet
blomsterstand. Bladene er
altid tykke og kjødede og
danner rosetter i spidsen af
grenene. De tretallede blom-
ster oftest hængende. 2. Den
indtørrede saft af forskjellige
aloéarters blade. Anvendes i
medicinen.
Aloéhamp er egentlig
basttrevlerne af forskjellige
aloéarter, men ben3rttes ogsaa
som urigtig benævnelse paa
agavefibrer.
Aloétræ kaldes en hel del forskjellige tropiske, vel-
lugtende træsorter. De ben3rttedes tidligere til parfumer
og røgelse, men nu vassentlig til træarbeider.
Aloger er navnet paa en oldkirkelig sekt i Lilleasicn,
som forkastede de Johanneiske skrifter, fordi disse lærte,
at ordet (logos) var blevet menneske i Jesus, og tillagde
kjætteren Kerinth dem.
Alogl (græ.), mangel paa logik, fornuftløshed ; a 1 5 g i s k,
urimelig, fornuftstridig.
Aloi [alwå] (fr.), et pengestykkes lovfast ansatte finhed.
Aloldeme, to sagnagtige kjæmper Otos og Ephialtes
sønner af Aloens (el. Poseidon); 9 aar gamle, 18 m.
høie og 6 m. brede, vilde de storme himlen ved at
stable Ossa ovenpaa Olympos og Pelion paa Ossa; men
Apollon dræbte dem. ,
Aloln, se Aloé. ' ^T*"^
Aldsa, se Sild.
Alosty se Aelst.
Alpåka, se Lama.
Alpåka er et af navnene
paa forsølvet nysølv.
Alpakauld er ulden af
en sydamerikansk lamaart
(auchenia pacos), der i Peru
holdes tæmmet som last-
dyr og for kjødets og ul-
dens skyld. Ulden er meget
fin og glinsende og af for-
skjellig farve. Den spindes
oftest sammen med andre stoffe og giver et udmerket
kamgarn, der benyttes til de forskjelligste tøier.
Al pari, se Pari.
Alpaka.
alumina (e), alumine i^>^ & f
f, lerjord.
alumlnaire, alumineux f.
aluminOUS (e) olunholdlg.
aluminium («^ & (f < m. alumi-
num le\ aluminium.
alun — (£: Alaun ni — (e) alum
-- ijj alun ni. alunjord^ — ®
Aluunerdc f '^' alumina, alu-
mine — j terre iP aluralneuse.
alumine f. alunsklnd — (f)
Alaunleder n — '^ alum leather.whU-
leather — (f cuir (ra) passé en ulun.
alun (£) m, alun.
alunage (p m, alumer>ing.
alunanon ^ r, alundannclac.
aluner (fi (vb.) aiune.
atuniére ^< r. alunverk.
alv (m\'9tisk vKsent — ^t Klf m
- (e) elf - ff elphe.
245
Alp Arslan— Alpeme
246
alya-marina— always
Alp Arelan, seldsjukhøvding 1063 — 72, erobrede
Turkestan, Georgien og Armenten, gjenopretlede kaHfatets
magt i Syrien og kjæmpede heldig mod grækeme. D. 1072
Alpebaner, se Alpeveie.
Alpefaanaen i Europa bestaar dels af former, som
efler istiden er uddøet i lavlandet, og dels af høl nordiske
dyr, som lever isoleret paa de største alpehøider, vidt
adskilt fra sine nordlige frænder. Blandt pattedyrene
kan anføres som særlig «alpine» : gemse, stenbuk,
murmeldyr, snehare og snemus; blandt fuglene: rype,
snefink, alpekraake og lammegrib. Sneharen og rypen
har farveskifte (hvide om vinteren). Blandt padderne
er den sorte landsalamander (salamandra atra) udpræget
alpin. Indenfor insekteme er det især blandt biller og
sommerfogle, at man træffer mange alpine former; de
førstnævnte er hyppig vingeløse, og de sidste er tilbøie-
lige til at antage mørke farver (melanisme). Selv høit
oppe over snegrænsen træfifes skarer af de sraaa sne-
iopper (desoria glacialis), som med sin halegalTel hopper
om paa gletscherne.
Alpeforeninger. Ogsaa Alperne har sin ud forsk-
ningshistorie, og alpeforeningerne el. alpeklubberne har
megen fortjeneste af denne, omend deres medlemmer
for en stor del er almindelige turister, ofte dog inter-
esserede tindebestigere. Ældst er «Alpine club» i
London (1857) med tidsskriftet «The Alpine Journal»
(1863). For at blive medlem maa man have besteget
et Ijeld af mindst 3 500 m. høide. Klubben udstrækker
nu sine interesser overalt, hvor der er nye tinder at be-
stige. Andre alpeforeninger er den tyske (1869) og
østerr. (18($2) a., dannet ved sammenslutning 1874, med
tidsskrift og «meddelelser». Endvidere Schweizeralpe-
klabben (1863) med aarbog, en ital. alpeklub (1863) med
bulletin, en sydtirolsk a. (1877), en fransk (1874) i Paris
med aarbog og en amerikansk i Filadelfia, foruden flere
alpeturistforeninger særlig i Østerrige.
Alpeglød (fjeldglød). Kort efter solnedgang eller
før solopgang lyser undertiden (i klart veir) Qelde paa
modsolsiden op med et rødligt lys, idet de belyses af
parpurlyset (s. d.), som staar over solen.
Alpehom, blæseinstrument omtr. som den norske lur.
Alpejsgere kaldtes det friskarekorps, som Garibaldi
organiserede under den italienske frihedskrig 1859 — 61,
og som adgjorde kjernen af ekspeditionen til Sicilien
og Neapel 1860, Under den fransk-tyske krig 1870—71
organiserede han igjen et korps a., hvormed han stillede
H paa fransk side.
Alpeplanter er en almindelig fællesbetegnelse for de
vekster, som danner vegetationen ovenfor skoggrænsen
i Alperne i den saakaldte alpine region. Skogens
averste grænse ligger her i forskjellig høide, varierer
^edes i Schweizer-alperne mellem 1 680 m. i de nord-
lige og 2150 m. i de sydlige høialper og naar sit maksi-
mum med 2 330 m. i Saasthal. Ovenfor disse høider er
tier ikke mere nogen sluttet træbestand, kun enkelte
^ hist og her. Imidlertid er der gjerne som oftest
mgen brat overgang fra skogen til den træløse alpine
^on. Denne kranses nemlig ofte nedentil af en krat-
^«getalion, bestaaende af forskjellige buskarter. Nederst,
o^rmest skogen er det dvergfuruen (pinus montana)
H grønoren (alnus viridis), som danner sjelden
mer end mandshøie krat, den første væsentlig i de egne,
hvor der er kalkunderlag, den sidste mere paa grund-
Qeld og krystallinske skifere. Saa kommer endnu høiere
oppe alperosernes pragtfulde krat (se Alperose). I ly
af disse krat kan der ofte være et frodigt planteselskab,
med høie urter, hvoraf flere ogsaa er udbredt i de
norske Qeldes birkelier, saaledes turt, rød pragtsljeme,
skogstorkeneb, skogforglemmigei, hvidblad tistel, Ijeld-
flok, ranunculus aconitifolius o. fl. ; endvidere findes her
ogsaa arter af slegterne aconitum, gentiana, digitalis og
phgteuma.
De egentlige alpeplanter er lavere, fleraarige vekster,
ofte med pragtfulde blomsterfarver. Særlig bekjendt for
sit rige blomsterflor er alpeslaatterne, cAlpenmatten»;
her vokser de storblomstrede hvide og gule anemoner,
lyseblaa og mørkere blaa klokker (campanula), dybblaa
gentianaer, røde og gule peeficu/aris-arter, violer og for-
glemmigei, den pragtfulde kløverart trifolium alpinum
og m. fl. Paa de saakaldte < Alpen weiden», hvor krea-
turerne beiter, er det mest græsarter, især poa alpina,
phleum-f festuca- og agrosiis-aTier, samt den lille skjerm-
blomstrede meum mutellina og plantago alpina, som
danner vegetationen. — Det rigeste flor flndes dog paa
utilgjængeligere steder, som klippevæggenes afsatser og
rifter. Blandt de talrige blomsterplanter her kan nævnes
som særlig iøinefaldende : linaria alpina med de lange,
blomstersmykkede grene, den lyserøde thlaspi rotundi-
foliiinif gule og blaa aurikler, de mange arter af saxi-
fragå, androsace, veronica, cerastium og de sølvhaarede
artemisiaer, samt de lave bladpuder af eritrichiiim nanum,
dækkede af de talrige, blaa, forglemmigeilignende blom-
ster og edelweisen (leontopodium alpinum), alpebeboer-
nes yndlingsplante.
Der, hvor sneen sent gaar væk, staar den lille, fine
soldanella pusilla, ofte med sin blaa blomst stikkende
op af selve snedækket. A. naar op i betydelige høider
og stanses ikke engang helt af snegrænsen (i Alperne
700 — 1 000 m. høiere end skoggrænsen). Et af de tal-
rige eksempler herpaa er Vincentpyramiden i Monte
Rosa i Schweiz, hvor der mellem 3087 og 3185 ra. o. h.
er fundet ca. 50 blomsterplanter. [Litteratur: Hegi u.
Dunzinger, «Alpenflora» (illustreret). MQnchen 1905.
C. Schroter, «Das Pflanzenleben der Alpen». ZQrich 1906.]
Alperne, Europas hovedQeldsystem og høieste Qelde,
er en sammenhængende Qeldbygning i den sydlige del
af Mellemeuropa. De er noksaa tydelig afgrænset til
alle kanter undtagen i sydvest og sydøst. I sydvest er
det Apennincrne, som hænger nøie sammen med dem, i
sydøst Balkanhalvøens vestlige fjelde. Mod syd danner
A. to buer nordenom Italien fra bugten ved Genua til
bugten ved Triest. De stuper brat ned i lavsletten i
det nordlige Italien. Paa sin nordside har de derimod
foran sig en høislette, en sokkel. Grænsen mod Apen-
ninerne trækkes nu sedvanlig fra Savona ved Genua-
bugten v.n.v. over Altare-passet (kun 500 m. o. h.) til
Ceva ved Tarnaro. Østgrænsen løber fra Wiener-sletten
ved Donau i en siksaklinje til bugten ved Trient. Længden
af den indre kant er 750 km., af den ydre 1 300 km.
Bredden ligger mellem 130 km. (ved Montblanc) og 240
km. (ved Verona). Det af Qeldmassen dækkede mm ud-
gjør omtrent 220000 km.'
alTa-mariiim @ tørret ung (til
«»*««• o. L).
alveary % bikube; ør«hal«.
alveated @, alvéolalre (7)
«Wéote (f m. celle (i bikube);
taadhnle.
Ijvlo (t>, alvine -^ underliv*-.
«Ivor - <t) EriMt m - @ ear-
■o* - \^ seriens m; gnrlté f.
det er mit ramme alvor —
0 e» Ist mein voller (bltterer) Ernst
— @ I am perfectly serlous, 1 am
qulte in eamest — (f) Je vous parle
tres sérieusement ; Je ne ris pas.
gjøre alvor af — ® EnMt
mactaen aus (mit) — @ set about
seriously — ® eflTectuer. exécuter,
mettre A exécution. for fuldt
(ramme) alvor — ø in allem
Emste — © (mods. for sp^) In
good, real eamest; (mods. midler-
tidig) for good - 0 tres sérieuse-
ment. tout de bon; dans le séri-
eux.
alvorlig — ® emst(han), emst-
lich — (e) earnest. serious, grave,
sober, demure — (?) sérieux, grave ;
(farlig) grave, holde sig alvor-
lig — $) seinen Ernst behaupten
— (?) keep a grave face — ® gar-
der son sérieux. alvorlig talt
— 0 Scherz bei Selte, lm Ernst —
(^ Joking apart, raillery Qesting)
asidc, in eamest. seriously apea-
klng — ® plaisknterie å part.
tåge alvorlig — 0 emst neh-
men — @ take seriously — (D
prendre au sérieux.
always (g) altid.
247
ammbilité— amarre
A. deles i Vestalperne og Østalperne, mellem
hvilke grænsen følger en linje fra Bodensjøen til Como-
sjøen, som for en vfpsentlig del dannes af Rhinens og
Mairas dale. A. er frembragt ved en langvarig mægtig
foldning af jordskorpen. De ikke sjeldne jordskjælv viser,
at de sammenpressende kræfter endnu er i virksomhed.
A. bestaar gjennem hele sin længde af en midtre
zone af gamle krystallinske bergarter (gneis, glimmer-
skifer, granit o. s. v.). 1 denne zone findes de høieste
topper. Paa ydersiden følges denne zone af et belte med
fremherskende kalkstcnsfjeld, de nordlige kalkalper.
Paa indsiden (sydsiden) findes et tilsvarende belte, de
Alperose— Alpes
248
Til Østalperne hører foruden de schweiziske
GraubQndener- el. Rhå tiske A. de bayerske A., de øster-
rigske A., som ender med Wienerwald ved Donau.
Tauern (Hohe T. og Niedere T.), de steiriske A., samt i
syd Ortler, de karniske A. og de juliske A. Alpesok-
kelen mod nord dannes af den schweiziske høislette
mellem Genfersjøen og Bodensjøen (begge 400 m. o. h.)
og den bayerske høislette (MOnchen 500 m.).
A. har en stor betydning for Mellem- og Sydeuropas
klima. Store elve, f. eks. Rhone, Rhinen, Po, talrige
Donau-tilløb, har sine kilder i Alpernes jøkelverden.
i Skjønt de aldrig har dannet et folkestængsel, er de dog
Al|K>rne: «Jomfruen* seet fra Interlaken.
sydlige kalkalper, kun i øst. Denne sidste omstæn-
dighed, i forbindelse med andre forhold af geologisk art,
begrunder den nyere inddeling af A. i to istedetfor den
ældre i tre hoveddele, Vestalper, Midtalper og Østalper.
Vestalperne (hvilket navn tidligere kun betegnede
de fr.-ital. A.) indbefatter: 1. De liguriske A. 2. Sjø-
ålperne, hvorunder ofte ogsaa gruppe 1 henføres. 3. De
cottiske A. 4. De grajiske A. 5. Mont Blanc, hvis
mægtige Qeldmasse bærer Alpernes høieste tind, 4810 m.
6. Schweizeralperne, delt ved Rhones og Rhinens øvre
løb i to hovedgrupper med talrige underafdelinger.
amabilité (T^ f. elskværdighed.
amadon ((é) & (?) m. fyrsvnmp,
knusk.
amadouvler (f) m. (bot.) fyr-
svarop.
amalgrir Q) afmagn*; udplne
gord): telge (bjelke).
amalgriaaement 0 m. aftnag-
Hng.
amaln (e) med kraft, let go
amaln ! (kast ) los ! Iower amaln !
fir ned ! Strike amaln ! lad løbe !
amalgam ,v, amalgama if/
m. amalgam. legering mellem kvik-
■ølv og metniler; blanding.
amalgamate le . amalgamer
(tj amalgamere; blunde.
amalgamatlon ei & in r.
amalgomering. inderlig blanding.
amande r r, mandel; kjerne.
selvfølgelig af stor betydning som folkeskille. Navnet
Alp er formentlig det keltiske ord alp, som betyder « hei » .
brugt om høiQeld og om Qeldbeite.
Alperose. Dette navn anvendes almindelig paa lo i
de europæiske Alper udbredte arter, slegten rhododendraru
nemlig r. ferrugineum og r. hirsutum, begge mindre
buske med pragtfulde, røde blomster og læderagtige,
vintergrønne blade, samlede rosetagtig i grenspidserne.
De danner den væsentligste buskvegetation i den alpine
region. Se forøvrigt Rhododendron.
Alpes, Basses- og Hautes-, se Basses-A., Hautcs-A.
amandé (fj m. mandelmelk.
amandler (f) m, mandeltræ.
amant 'Tj m. elsker; pl, el-
skende.
amanuensis - ® Famulus m.
Amanuensis m — e asslstant,
amanuensis — f) aide m. a^Joint m.
amanuensis irj (haand)skri-
ver.
amaranth e). amarant(li>e
1^ f, amarant, tusenftyd ; r ««i^x.
a^J.: amarantfbrret.
amaranthlne @ anuimntr«ar-
vet; UTlsnelig.
amarlnage '?) m. bemandlr^*.
amariner (ti bemande; %-s«>nn«>
til ^øen.
amarque (|^ r. heie,
amarn^^ (X, m. surring.
amarre ^t) r, (anker)Uufe. van^.
249
Alpes Maritlmes— Alstahaug
250
' ilT) fortøie, surre.
Cfj nt, haug. hob, mængde.
1^ anasser (?) samle;
rtpdrniQp. ophobe.
«waaaette i^ farvekniv.
aunatenr S) m. amatør, dllet-
i^ol konatven.
amatir ;|/ Kjøre (metal) mat.
amative, amatorial, amato-
Alpes Maritimes [alp maritim], Frankrige, departe-
ment sydøstligst, 3 736 km.', 293 000 indb., 78 paa hver km.'
Langs Middelhavet ligger den franske Riviera, med kyst-
byerne Menton(e), Nice (Nizza), hovedstaden, og Cannes i læ
for vintervinden (Mistralen, n.n.v.), med fnigt- og blomster-
avl, indlandet er et udpræget Qeldland; store hjorder af
sauer beiter c alpen» om sommeren. Dep. dannedes i
1860, da landet ø. f. elven Var afstodes til Frankrige.
Al pe^SO (ital.), efter vegten.
Alpeveie og -baner. Fra Rivierabanen udgrener sig
linjer fra Savona over Altarepasset (500 m.) og fra Venti-
miglia over Tenda, som begge fører over til Piemont. I de
cottiske A. fører foruden veien over Mt. Genévre (1854
m. I mellem Dora Riparia (Colle di Sestriéres) og Durance
(Brian9on) jernbanen gjennem Col de Fréjus (I2V4 km.
lang tannel, 1 300 m. o. h.) mellem Bardonecchia og
Modane. Fordi den ældgamle vei gik over Mt. Genis,
har jernbanen og tunnelen faaet navn efter dette 25 km.
østenfor liggende Qeld. Denne tunnel er den ældste i
Alpeme (1857—71). Over Lille St. Bernhard, 2157 m.,
fører en vei mellem Dora Baltea og Isére, over Store
St. Bernhard, 2472 m., en kløvvei mellem Aosta (Dora
Baltea) til Martigny (Rhone). I Schweiz fører foruden
talrige kløvveie og passe (Furkap. 2 436 m. mellem Rhone
og Reuss, Gotthardp. 2114 m. mellem Reuss og Ticino,
Simplonp. 2016 m. mellem Rhone (Brieg) og Tosa (Lago
MaggioreX SplQgen 2117 m. mellem Hinterrhein og Lago
di Como m. fl.) jernbaner gjennem St. Gotthard (tunnel
Goschenen — Airolo, 15 km., 1 154 m., under bygning
1872—1882) og Simplon (tunnel, 20 km., 705 m., 1898
—1905, aabnet for trafik sommeren 1906). I Østerrige
Brennerpasset, 1 400 m., i Tirol (mellem Inn og Eisack),
Stilfser Joch, 2 760 m., den høieste af alle alpeveie, ved
Ortler, Semmeringpasset, 980 m. (mellem Glognitz og
Murzzaschlag\ og jernbanerne gjennem Arlberg (tunnel,
12' 4 kno., 1 310 m.), over Brenner- og Semmeringpas-
sene. Særlig udmerker Schweiz sig ved jernbaner (tand-
hjuls-, taugbaner) op til fjeldtoppene, for turisttrafiken,
af hvilke kan nævnes Rigi-, Pilatus-, Jungfrau-banerne
«rg Albulabanen (1823 m.), Europas høieste adhæsionsbane.
Alpevlol (cyclamenjf slegt af aurikelfamilien, med en
Sadtrykt stængelknold, langstilkede blade og blomster
med tilbagebøiede kronflige og ved frugtmodningen skrue-
Nnf>et sammenrullede frugtstilke, saa kapslen trækkes
helt ned til knolden. C. europæum vokser vild i det
sydlige Europa, den dyrkes ligesom ogsaa c. persicum
jlmindelig som stueplante. Knoldene indeholder cycla-
min ofv er i raa tilstand giftige.
Al pc'zzo (ital.), stykkevis, især ved kursnoteringer
for mynter, hvis pris opgives pr. stykke.
Alphand [alfa'], Jean Gharles Adolphe (1817—
1S91\ fr. ingeniør og arkitekt, Haussmans medhjælper
ved Paris's omregulering. Parkanlæggene Buttes Chau-
mont Pare Monceau og Champs Elysées er A.s verk.
rdgav 1867 — 72 pragtverket «Les promenades de Paris».
Alpin, hørende til Alperne.
Alpine Clnb [cklpain klob], se Alpe foreninger.
Alpnach el. Alpnacht, Schweiz, landsby i Unter-
»^lden, med Alpnachstad nede ved en bugt af Vierwald-
staltcrsjøen, ved foden af Pilatusbjerget. 1700 indb.
Alpta^drdnr, fjord paa Islands østs. i Sudur-Mulasyssel.
rian, amatory @ elskovs-, mær- |
llgheds-.
amatør — 0 Amotenr m. Lleb- |
haber m — @ amateur, dllcttante —
(t) amateur m, (mus.) dilettante m.
amanrose (t) f, amaurosls
(e) (med.) sort stær. I
" amaurotique ø stokbllnd. I
amaze (e) betagc. forfn*rde ; for- |
bause. ]
amarrer— ambldezter
Alpujarras, Las [-Xarras], Spanien, landskab i
prov. Granada, indbefattende de maleriske Qelddale paa
sydsiden af Sierra Nevada, «Spaniens Schweiz». I dette
fjeldland søgte maurerne sin sidste tilflugt, og endnu
lever deres efterkom-
mere, «de nye kristne»,
i landsbyerne her. Arab.
al busjerat, græsmark.
Alrune, spillede en
stor rolle i middelalde-
rens overtro; det var
roden af mandragora
officinalis (søtviderfami-
lien), som i frisk tilstand
er kjødet, ofte tvedelt, 1'
og som tilskaaret i men- \
neskeskikkelse brugtes
til besvergelser etc.
Als, Peder (1726—
76), d. maler, f. i Kjøben-
havn. Under indflydelse
af Raphael Mengs ud-
viklede A., der var hof-
maler og professor ved
akademiet, sig til sam-
tidens mest anseede dan- Alrune,
ske portrætmaler. Paa
nutiden virker hans billeder svage i malerisk henseende.
(1 portræt i Kunstmuseet Kra.)
Als, t. Alsen, Tyskland, meget frugtbar 0 i det s. af Lille-
belt, preuss, prov. Schleswig-Holstein, 312 km.', 25000
indb. Byerne og slottene Sonderburg og Augustenburg.
Alsace [alzas], se Elsass.
Al segno [al senjo], se Da capo.
Alsikekløver (trifolium hybridum), en art kløver, op-
kaldt efter den sv. by Alsike, hvor den først blev dyrket.
Alsol, en opløsning (50 pct.) af eddike-vinsur leijord.
Anvendes ved næse- og halssygdomme.
Alstadhaug, se Skogn herred.
Alstahaug, herred i Nordlands amt, 92 km.' med
1685 indb.; 18.3 pr. kra.* Herredet, der svarer til
Alstnhoug.
(Ener tegning af Th. Holmboe.)
amazement @ betagelse, for-
bauselse.
amazon @. amazone (X) f.
amasone: mandhaftig kvinde; (D
ogs. r>-tterske, ridekjole.
ambages (2) pi. å. x^ f pl, om-
svob.
ambassade (f) f, gesandtskab;
bud. ærende.
ambassadeur 'f;i m, ambas-
sador (o sendebud.
ambe (f) f, ambe (i lotteri).
amber (?) bernsten, rar. am-
ber-gris ambra, amber-seed
abel moskus, bisamkorn.
ambesas ff) m, esser alle.
amblant (ø. ambient @ om-
sluttende, omgivende.
ambldexter (e), ambldextre
251
mmbldezterity— ambroBlal
Alstahaug sogn under Alstahaug prestegjeld omfatter den
sydlige del af den store ø Alsten og en mængde uden-
for liggende mindre øer. Nordlands folkekjære digter,
Petter Dass, var sogneprest til Alstahaug fra 1689 til
1708.
Alsten, en 128 km.' stor ø med 1730 indb. i Tjøtta,
Alstahaug og Stamnes herreder udenfor indløbct til
VefsnQorden i Nordlands amt. Det ytre, tildels vel-
dyrkede, flade parti skiller sig skarpt fra det indre
parti, der optages af det bekjendte Qeld de <Syv søstre».
I den nordvestlige del af øen ligger handelsstedet Sandnes-
sjøen.
Alster, Tyskland, bielv til Elben, udspringer i Hol-
sten (Stormarn), munder ved Hamburg, hvor den danner
Alster-bassinerne.
Alstrftmer, Jonas (1665—1761), sv. industridrivende,
tilbragte sin ungdom som forretningsmand i England,
vendte 1724 hjem og startede i sin fødeby Alingsås en
række forskjellige fabrikanlæg, hvilke holdtes oppe ved
direkte og indirekte statshjælp. Da denne 1765 bortfaldt,
faldt de store anlæg sammen. A. har i Sverige været
kaldt tHdidernas fader»; indførte potetdyrkningen i
Sverige. Adledes 17M.
Alsvinn (den meget hurtige), i nordisk mytologi den
ene af solens heste, se A årvak.
Alt, den dybeste kvindestcmme, har sit regelmæssige
omfang fra g eller a, hos den dybeste kontra-alt fra /",
e eller d op til tostrøgne c og /" og høiere. Alt (alto;
betegner ogsaa bratschen.
Altal, Asien, tidligere brugt som navn for hele den
fjeldkant, som begrænser Centralasien i nord, men nu
indskrænket til navn dels paa Qeldrækkerne vestenfor
Selenga og saaledes ogsaa indbefattende de Sajanske
bjerge og TannuQeldene, dels kun paa det saakaldte
Store Alta! mellem Obs og Irtisj*s øvre løb. Dette
egentlige A. (af mongolsk alta-in-ola, guldbjerget) naar
i Bjelucha, d. e. det hvide bjerg, 3 350 m., 1200 m. over
snegrænsen.
Altaiske folk og sprog, se Uraltalske folk og
sprog.
Altamira y Crevea, Rafael (1866—), sp. forfatter,
professor i historie, ansect novellist, litteraturkritiker og
særlig som historiker: «Historia de Espftna y de la
cultura espftnola», «Psicologia del pueblo espSinob, redak-
tør af «Revista critica de historia e literatura esplLnola».
Altamura, Italien, by i provinsen Bari, 40 km. s.v.
for B. Vinavl. 22 700 indb.
Altan, en fremspringende
bygningsdel, der særlig an-
bringes foran vinduerne og
forsynes med et rækverk eller
en balustrade. Kan Konstru-
eres af sten, træ eller jern.
Al tåta, Mexico, havneby for
Culiacan, i staten Sinaloa, ved
den Kaliforniske bugt.
Altazimu^t, astron. apparat
til maaling af høide og azi-
mut, ogsaa kaldt universalinstrument, fordi det
erstatter flere andre instrumenter (kvadrant, teodolit,
passageinstrument). A. bestaar af eu kikkert, som kan
Alsten— Altenkirchen
252
dreies vertikalt om en vandret og horisontalt om en
lodret akse. Dreiningernes størrelse aflæses paa hver sin
inddelte cirkel, forsynet med mikroskopnonier.
Altdamm, Preussen, by i Pommern, ø. f. Oders mun-
ding, 10 km. ø. f. Stettin. 5 000 indb.
Altdorf (Altorf), Schweiz, største by i kanton Uri,
ved Reuss og Gotthardbanen, nær Vierwaldståttersjøen.
3100 indb. Statue af Vilhelm Tell.
Altdorfer, Albrecht (1488—1538), t. kobberstikker,
maler og bygmester, f. i Altdorf, d. i Regensburg. Under
indflydelse af Durer blev han en af sin tids betydeligste
og mest anseede kobberstikkere, der medvirkede ved
udsmykn ingen af keiser Maximilians bønnebog. I hans
klare, karakterfulde arbeider spiller arkitektur og land-
skab en frcmtrædende rolle.
Altea, Spanien, havneby i Valencia, prov. Alicante,
50 km. n. f. A. 6000 indb.
Altefåhr, Preussen, havneby i Pommern, paa Rugen,
ligcoverfor Stralsund.
Alteidet, et lavt og smalt eide, der fra Kvænangens
arm, Lille AltenQord, fører over til AltenQordens arm.
Langborden, altsaa fra Tromsø til Finmarkens amt. Ved
bunden af Lille Altenfjord ligger det bekjendte handels-
sted Alteidet.
Alte Land (Das a. L.), frugtbar landstrækning paa
Elbens venstre bred nedenfor Harburg, beboet. af efter-
kommere af hollændere, i nd flyttet i det 12 aarh.
Alten, herred i Finmarkenft amt, 2 998 km.', med
2 499 indb.; 0.8 pr. km.' Herredet, der svarer til
Alten prestegjeld og sogn, ligger omkring den sydøstlige
del af AltenQorden. Blandt bemerkbare steder inden
herredet bør nævnes Kaafjord kobberverk samt handels-
stederne Bossekop og Elvebakken.
Alténa, Preussen, by i Westfalen, ved Lenne, 35 km.
0. f. Elberfeld-Barmen. 13 000 indb. Metalindustri.
Greverne af Marks stamslot.
Altenberg, kgr. Sachsen, liden by, 33 km. s. f. Dres-
den, i Erzgebirge. Udvinding af tin.
Altenbruch, Preussen, lideu by i prov. Hannover^
med havn (Altenbrucher Hafen), ved mundingen af Elbcn„
7 km. indenfor Kuxhaven. Fyr.
Altendorf, navn paa talrige smaabyer i Tyskland og
Østerrige, saaledes etpar i Oldenburg, én i Hannover o.s. v.
Altenelven, Finmarkens næststørste elv, der fra den
flnske grænse i nordlig retning gjennemstrømmer Kauto-
keino og Alten herreder, hvorpaa den falder i Alten-
fjorden ved Elvebakken.
Altenfjorden, en stor, i de indre partier ganske
vakker Qord i Finmarken, der gaar ind mod syd til
Alten herred. 1 fjordens ytre del ligger de store «er
Stjernøen, Seiland og længst mod nord Kvaløen med
Hammerfest.
Altengaard, gammelt amtmandssæde, senere katolsk
missionsstation og nu eksercerplads mellem Bossekop og
Elvebakken, Alten herred.
Altenhof, Preussen, landsby i Slesvig, kreds Eckeni-
førde.
Altenhus, en lidcn fæstning, der omkring aar lOOO
laa paa den lille o Aarøen i Altenfjorden.
Altenkamp, Preussen, landsby paa Rugen.
Altenkirchen, Preussen, landsby paa RAgen.
(?) m, tvehænding (som bruger begge
htender lige godt); vendekaabe;
(f) og», tvetunget.
ambidexterity (^ tvehændt-
hed: dobbeltspil.
ambldextrouB (e) tvehændt :
«om dreier kappen efter vin-
den.
amblgu (e) & ® m. miskmask,
blanding(srct).
ambigu (f). amblguouB ©
tvetydig, uklar.
amblguYté (f) f, ambigulty ie<.
ambigUOUSnesS (e) tvetydighed,
utydelighed.
ambitieux (f), ambltious (e)
icrgjerrig: begjærlig (ener); (T; ogs.
søgt, skruet.
ainbitlon (c) & (?j r. ænOerrig-
hed; ^ej og», herskesyge.
ambltionner j*) tmgte efier.
amble (?) & (r) m, pusgang; i^
ogs. gaa i pasgung. trlpfie.
ambo {&) uflang kirkcstul.
ambolt — (t) Aniboss m — xg)
anvll - (fj cnclunie f.
Am boss :jj m, umbolt.
ambra — ,0 Aini>er m. Ambra
m (n) - ei nmbcr-gris — .tj um-
bre m (grisi.
ambre (t) r, ambra, ambre
jaune rav.
ambré (i) ambradunende. -lur-
vet.
ambrer (^ i-oge med ambrn.
ambrosia (e). ambro(i)sie ,r>
r, ambrosia.
ambroslal vo). ambroCI>a<a-
que (t) ambrosisk, vcllugtcmle.
himmelsk.
253
Altensteiti— Alter
254
Altenstein, Karl v. Stein zum (1770—1840), fri-
herre, preussisk statsmand, var 1808 — 10 finansminister;
1817—38 var han kultusminister og virkede som saadan
særlig for reformer paa skolevæsenets omraade. Saa-
ledes skyldes skoleloven af 1819, der indførte alminde-
lig skoletvang, væsentligst ham.
Altensteiti, Sachsen-Meiningen, lystslot paa skraanin-
gen af Thuringerwald, 19 km. s. f. Eiscnach. I nærheden
AUeDheimer eller Glucksbrunner dolomithule. Ved A.
blev Luther grebet og ført til Wartburg.
Altenwerder, Preussen, liden by ved Elben, ligeoverfor
AJtona. Skibsverft.
Alter, egen ti. et ophøiet sted. Da saadan ne steder
benyttedes ved ofringer, blev navnet a. brugt om et ofFer-
Alter fra Lisbjerg kirke.
(Rekonstruovt af Magnus Petersen.)
bord, en forhøining i eller udenfor templerne, hvor der
bragtes ofringer. Baade i hedenske religioner og ved
jødisk kultus findes ofring og alter. Deri mod har de
«Idste kristne, i følelsen af den nye tros rent aandelige
væsen, ofte frcrahævet, at de hverken havde a. eller
brugle ofre. Snart overførtes dog baade a. og ofre paa
dcD kristne kultus. Det ældste a. var nadverdg jesternes
ambry— aménagement
I hellige bord, en plade paa søiler af træ eller sten. Den
reformerte kirke har igjen optaget et enkelt træbord.
Martyrkultusen gav anledning til en helt ny opfatning;
af a. Martyrgraven forenedes paa en maade med alteret,,
saaledes at dette fik noget af sarkofagformen. Gjennem
anskaffelse af nye helgenskrin og relikvier dannedes,
sidealtere, der kunde blive ret talrige. Mariakirken i Oslo
havde saaledes 10 altere, Halvardskirken sammesteds 2S
og domen i Nidaros 28. Selve alterpladen var af sten med
fem smaa af biskopen indviede kors, samt et relikvie-
gjemme. Hos os var pladen oftest af klæber. Enkelte
stenaltere staar endnu paa sin plads f. eks. ved Moster.
Udviklingen af kultu.sen ved messeofret blev det
grundlag, hvoraf den katolske kirkes pragtaltere vokste
frem. Over alteret reistes ofte en baldakin, baaret af
fire søiler, det saakaldte ciborium. I Hopperstad kirke
staar et saadant a. A.s forside dækkedes snart af
drevne eller støbte metalplader, af stikkede tepper eller
af maiede trætavler (antependium, antemensale). Af første
sort kjendes flere fra Danmark, ligesom sagaen hos os.
fortæller om et saadant, som Sigurd Jorsalfarer med-
bragte fra Byzants. Af de maiede tavler findes en række
Norsk antependiumstavle med scener of St. Olavs liv.
(I det Kongelige museum for nordiske oldsager 1 I^øbenhavn.)
norske bevarede, især fra vestlandske kirker. Ind i det
17 aarh. forekommer interessante maiede antemensaler
her i landet. Forskjellige tøistoffe forekommer foran a.
lige ned til vor tid, flere vakkert udsyet. Paa alter-
bordet stod helgenskrinet, krusifikset, lysestagerne og;
senere monstransen. Som kunstnerisk samlende punkt
opstaar en billedvæg. Af dette udvikler sig saa alter-
skabet, der i sen middelalder opnaar en sjelden pragt-
udfoldelse. Vore ældste skabe med en eller to helge;ier
gaar ind i det 14 aarh., medens vore rigere skriver sig;
fra slutten af det 15 aarh. og beg>'ndelsen af det 16 aarh.
med maiede og udskaarne figuroptrin fra bibel- eller
helgenhistorien. Reformationen bragte istedetfor billed-
tavlen bogstavsaltertavlen med trosartikler og nadverdens.
indstiftelsesord skaaret i træ. Dog brød renai;ssancen
snart hermed og under baroken udvikledc sig de rige
dekorative altere, hvoraf vi her i landet endnu har en
•■bry % almlssehus, -ram;
Bitebe, sflukke (i kirke); Uøkken-
*tb.
tabulance @ * ® f, felt-
'•arrt. ambalanoe.
UBbnlant ©&(?) omflakkende,
UBbnUtloa @ omvandring.
aaibalator @ tnebuk. Umimer-
■»«d Uwekt); skridttaeller.
ambulatory @ omflakkende;
søile-, bue-, klostergang. voldgang.
ambury @ biodvorte.
ambuBcade @ baghold.
ambush © bagbold(stedet): ligge
i baghold.
åme (£) r. ^æl, aand; hoved-
mand; stemmestok; klaf.
amé ®: nos amés et féaux
BUJetS, vore elskelige og tro under-
saatter.
ameer (e) emir.
Ameise 0 r, myre. maur.
AinelBenbår,-freBser m, myre-
sluger.
amellorable©, améliorable
(D forbedrelig.
afnollorate (e). améllorer (?)
forbedre. Torædle.
amélioratif (f), amellorative
(e) forbedrende.
amelloration @. amélior a.
don (f) f, forbedring, fortedllng.
amenable (e) følelig, efiei^
givende; modtagelig: ansvarlig.
amenage (f) m. hidførsei.
aménageinent (r) m, (plan>
mvsslg) indretning, ordning: (skog)—
drift.
aménager— amertume
255
A'ltera pars— Aluminater
256
række bevaret. Det sidste stadium i a.s udvikling ind-
førtes i rokokoen, idet prædikestolen kombineredes med a.
Over alterbilledet stak prædikestolen frem som en liden
altan. Denne form er ikke blevet almindelig, men tindes
dog i flere landskirker, samt i det bedste anlæg fra denne
tid, Kongsberg kirke. (Se planche: Alter.)
A'ltera pars (lat), «den anden part» i en proces,
mod parten.
A'lter ego (lat.), «det andet jeg», benævnelse for en
befuldmægtiget, der fuldt ud repræsenterer fuldmagts-
giveren. Om et menneskes intime ven, hvis tankegang
stemmer ganske overens med vennens, siges ogsaa, at
han er dennes a. e.
Altematiofi (lat.), skiften, afvekslen. Alte'rnativ,
vekseltilfælde, et «enten-eller» ; benævnelsen bruges om
to tilfælde, af hvilke det ene skal vælges, f. eks. vanære
el. død. Alternere, afløse, ombytte, skifte.
Altevand, en 50 km.* stor indsjø i det sydøstlige
hjørne af Tromsø amt, 507 m. o. h. Det har afløb
gjennem Bardoelven:
Alt Gaarz, Mecklenburg, liden kystplads mellem Wis-
mar og Rostock, ved Wustron Salzhaflf.
Althagen, Preussen, landsby i kredsen Cckermiinde,
regjeringsdistriktet Stettin.
Alt Heikendorf, Preussen, by i Holsten paa østsiden
af Kielerbugten. 1 300 indb.
Althom, et sakshorn i es eller f.
Althorp, John Charles, se Spencer.
Altitnéter (lat. alius, høi, og græ. metron, maal), høide-
maalingsredskab. AltimetrT, høidemaaling.
Altlng. 1. Folkeforsamling paa Island, indstiftet
omkr. 930, holdtes hver sommer i 14 dage, havde den
øverste myndighed i alle fælles sager og dannede under
lovsigemandens forsæde en domstol for hele øen; tabte
sin lovgivende betydning ved foreningen med Norge, men
bestod som overret til 1800. — 2. Islands nuv. lovgivende
forsamling, der dannes af 6 kongevalgte og 30 folkevalgte
medlemmer; 6 af sidstnævnte udgjør sammen med de
6 kongevalgte altingets øverste afdeling. De vedtagne
love maa have sanktion af kongen. 1 tilfælde af uenighed
mellem de to afdelinger foretages fælles afstemning,
men der fordres da Vs af de afgivne stemmer. Altinget
vælges for 6 aar og samles mindst hvert andet aar.
Valgret til altinget betinges af et vist skatteminimum
og af mindst 25 aars alder; til valgbarhed udkræves
30 aars alder.
Altmark, Preussen, en del af prov. Sachsen, nemlig
landskabet n. f. Magdeburg, v. f. Elben. Den preussiske
stats stamland, idet Albrecht der Bår, sachserhertugens
markgreve over dette sachsiske grænseland (dengang
kaldt Nordmark), i det 12 aarh. ud videde sit mark-
grevskab med Mark Brandenburg. Et lidet frugtbart
land, naar undtages langs elvene; har derfor kun smaa
byer som Stendal (20000 indb.) og Salzwedel (10000 indb.).
Midt i A. ligger Letzlingerheden.
Altmiihl, Bayern, bielv til Donau, udspr. i Hohe
Leite (Franken Hdhe), gjennembryder det frankiske
Jura og munder ved Kelheim (Donaus venstre bred).
Ved A. ligeoverfor Kelheim Befreiungshalle. Karlsgraben,
ved A.s indtræden i Jura, minder om Karl den stores
plan om at benytte A. som et led i en kanalforbindelse
aménager (f) Indrette, drive
planmæssfg.
amend ^\ amender (t, rette
paa. fort>edrc : forbedre sig ; (f) ogs.
stille lendringsforslag, gjødsle.
amendable (e) A ® som lader
sig rette, kan forbedres
amendatory @ rettende, foi^
bedrende, besigtigende, ændrings-,
amende ® f, bede, bod.
amende honorable ofTentllg af-
bigt.
amendement (?) m, amend-
ment (e) forbedring, berlgtlgelse.
ændringuforslag); (f) ogs. gjødsel,
gjødsling.
amends (e) opreisning; f^idest-
gjørelse, erstatning.
amener (f) hidføre, medføre,
bringe: fire (seil), stryge (Ong).
mellem Rhinen og Donau, i den nyere tid iverksat, om
end ikke fyldestgjørende, ved Ludwigskanalen, som
munder i A. ved Dietfurt.
Altnøgle, C-nøglen paa notesystemets midtlinje, bruges
nu væsentlig kun for bratschen ^.
Altodouro ['dofruj, d. e. Øvre D., Portugal, land-
skab, kaldes i alm. Paiz do Vinho (s. d.).
Alton [å'lt9n], 1. England, by i Hampshire, 24 km.
n.ø. f. Winchester, ved Wey. Humleavl og ølbryggerier
(A. ale). 5 500 indb. 2. Nordamerika, by i Illinois, ved
Mississippi, 6 km. ovenfor dens forening med Missouri.
Handel, især med hø og korn. 14 000 indb.
Altdna, Preussen, by i Holsten, ved Elben, umid-
delbart nedenfor Hamburgs forstad St. Pauli, 168 000
indb. Har stor skibsplads og stort skibsbesøg, betydelig
industri, berømt gartneri. Frihavnen aabnedes 1901.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Hamburg,
med hvilken by A. gaar i ét, om de end er skilt kom-
munalt. I forstaden Ottensen (i v.) er Klopstock begravet.
A's indbyggertal har særlig tåget til fra ISSO-aarene; i
det 16 aarh. var den (Altenau) kun en fiskerlandsby.
XltOOTlR [dltunajy Forenede stater, by i Pennsy Ivan len,
ved Alleghanybjergene, 130 km. ø. f. Pittsburg. 39 000
indb. Fabrikation af lokomotiver og jernbanevogne.
Altorf, se Altdorf.
Alt-Orsova, se Or so v a.
Alt Pasaarge, Østpreussen, havneby v. Das Frische Haff.
Altranstfidt, Preussen, landsby i prov. Sachsen, 14 km.
v. f. Leipzig. Bekjendt ved fredsslutning af 24 sept. 1 705
mellem Karl XII og August II, som her gav afkald paa
Polen. Efter Karl Xirs nederlag ved Poltava erklærede
August II freden for ugyldig.
Altrlngham [å'ltringhæm] , England, by i Cheshire,
13 km. s. f. Manchester ved Bridge water-kanalen. 17 000
indb. Møbelsnedkeri.
Altrui'8ine (af. lat. alter, anden, næsten), det modsatte
af egoisme, etisk princip, ifølge hvilket det er livets
høieste formaal at leve for andre.
Altatfttten, Schweiz, by i kanton St. Gallen, 470 m.,
ved jernbanen fra Bodensjøen (Rorschach) i lien v. f.
Rhindalen (Ober-Rheingau). 9000 indb.
Altvater, Østerrige, Qeldstrøg og fjeldtop (1 500 m.) i
Sudeterne, paa grænsen af Oster. Schlesien og Måhren.
Hører til Das Gesenke.
Altwarp, Preussen, by, kreds Cckermunde, regjcrings-
distrikt Stettin.
Altwasser, Preussen, landsby i Schlesien, 15 km. s.
v. f. Schweidnitz, har stenkulsgruber, porcellænsfabriker
m. v. 12 000 indb.
Altysk bevægelse, se Pangermanisme.
Altæarod er roden af althæa officinalis; den er hvid
og har en sødlig, slimet smag. Altæasaft er et van-
digt udtræk af roden tilsat med sukker. Den har medi-
cinsk anvendelse.
Alt-Otting (og Neu-Otting), Øvre>Bayern, by nær Inn
og Østerriges grænse. 4 300 indb. Valfartsted med et
billede af Jomfru Maria.
Alutnen cl. alun. A. plumosum, asbest; a. ustum^
brændt a.
Aluminater er et slags salte, hvori aluminiumhydroksyd
(s. d.) optræder som syre.
aménlté ® f, amenlty @ be-
bagellghed: ynde.
ament (e)' (bot.) raltle.
amentaceous @ raltlellgnende.
-ba^rende.
amenuiser (f) høvle.
amer (f) bitter, pinlig; m. flske-
galde; bitter.
ameroe (c) llaegge pengebod,
mulktere.
ameroement ® pengebod,
mulkt
Amerika - (D AaieHka — ^
Amerioi — ® Amérique T.
amerikansk — (t) araen ka>
niich — @ ameriean — (JT) amérl-
caln.
amer* ® m pl, landmerker.
landKJendlng.
amertume ® r, bltterhed.
ALTER
1. Grse^k alter fra Delos.
2. AJlerbord,
3. Ciboriumalter i San Am
brozio i Milano.
4. Cihiiriiim i Hopperstad
kirkf i Sogn i:J iiarh.).
5. Alter I nii]riien.s kirke
Kjf*l)cnliavii.
(i. Allortavle frji Hrnf^saker
kirke
257
Alttmfnia— Alun
258
amethyst— amirmf
Alununia, d. fiyance- og porcellænsfabrik, grundlagt
1863; 1882 kjøbtes den gml. kgl. porcellænsfabrik.
Aluminium er et metal (kemisk tegn : Al), som forek. i
overordentlig store mængder i naturen og kun 1 forbindelser,
saaledcs i forb. med surstof som a.-oksyd (s. d.)« eller som
^Ite, særlig som a.-silikater (s. d.). Metallet fremstilles
Ted elektrolyse af smeltet a.-oksyd, idet en blanding af
kryolit og a.-oksyd ved den elektriske strøm opvarmes
til snieltning og holdes smeltet, medens en anden del
^f strømmen spalter a.-oksydet i a. og surstof; a. ud-
skiller sig ved den negative pol, katoden, i smeltet til-
stå id. medens surstoffet frigjøres ved den positive pol,
4iniKien, der er af kul og derfor efterhaanden fortæres,
idet kullet forbrænder. A. er et tinhvidt, glinsende metal;
<tet smelter ved henimod 700°, og dets specifike vegt
<r ca. 2.6; det lader sig støbe, og da det er temmelig
blødt og meget strækkeligt, lader det sig ogsaa smede.
Det angribes ikke i luften, det oksyderes saaledes ikke,
selv om det ophedes til høi temperatur i luften, med-
mindre det er i form af bladaluminium, i saa tilfælde
brænder det med intensivt lys og under udvikling af
betydelig varme til a.-oksyd. Det samme finder sted,
oaar man blander a.-pulver med visse metaloksyder og
derpaa tænder blandingen ved hjælp af en særlig tændsats;
a.-pulveret brænder da paa bekostning af metaloksydets
surstof, idet der dannes a.-oksyd, medens metaloksydets
metal udskilles som saadant i smeltet tilstand. Denne
pn)ces kan dels udnyttes til lokal frembringelse af meget
tiøi temperatur (a.-pulver og Jernoksyd, term it), dels
til fremstilling af metaller af deres metaloksyder, f. eks.
krom og mangan (a 1 u m i n o t e r m i).
A. angribes ikke af vand, dog spalter bladalumiéium
kogende vand under udvikling af vandstof og dannelse af
a.-hydroksyd. I saltsyre opløses a. let, noget vaolkeligere
i svovlsyre og slet ikke i salpetersyre; i kali og natron
opløses a. under udvikling af vandstof og dannelse af
alkalialuminater (se Alumina ter). Verdensproduktion
af a. i 1903: ca. 8.25 mill. kg.
AluminittmacetSt (eddikesur lerjord), Al(CsH,03)8,
er eddikesyrens aluminiumsalt. Vindes i regelen som
en vandig opløsning ved sammenblanding af opløsninger
af eddikesurt bly og aluminiumsulfat, hvorved udskilles
blysulfat, som filtreres fra. Opløsningen udskiller^ ved
opvarmning aluminiumhydroksyd og basisk aluminfum-
acetat, idet der optages vand og dannes fri eddikesyre.
tierpaa beror anvendelsen ved beisning og \ed frem-
stilling af «vandtætte» eller rettere vandskyende stoffe.
Aluminiumbronce, se Aluminiumlegeringer.
Aluminiumfosfat, fosforsur lerjord, kemisk forbin-
delse af aluminium, fosfor og surstof (Al PO4); optræder
med vekslende sammensætning i forskjellige naturlige
mineralier, saaledes ogsaa i den saakaldte «tyrkis».
Aluminiumhydroksyd, lerjordhydrat, kemisk forbin-
delse af aluminium, surstof og vandstof (Al(OH),); er et
geléagtigt bundfald ved fældning af et opløst aluminium-
salt med ammoniak; det opløses let igjen i syrer, hvor-
ved der dannes vedkommende syres aluminiumsalt; det
opløses imidlertid ogsaa i visse baser, f. eks. natron og
kali, under dannelse af de saakaldte aluminater,
idet a. her optræder som syre. A. kan opfattes som
vandholdigt aluminiumoksyd og i overensstemmelse her-
med kjendes baade naturlige og kunstig fremstillede
forbindelser med forskjelligt vandindhold, f. eks. hydrar-
gyllit (AlaO, -f 3 H.O), bauksit (Al.O, -f 2 HaO) og di-
aspor (A1,0„ -j- HgO). A.s store tllbøielighed til at for-
ene sig med forskjellige organiske farvestoffe gjør det
meget anvendt i farverierne.
Alnminittmoksyd, lerjord, kemisk fort)indelse af
aluminium og surstof (Al^OsX forekommer i naturen
som korund, rubin og safir, samt mindre rent som
smergel; a. kan fremstilles kunstig ved glødning af
aluminiumhydroksyd og danner da et hvidt pulver, der
efter sterk glødning er uopløseligt i syrer.
Alaminittmklorid, kemisk for)[)indelse af aluminium
og klor (Al CLg), faaes i vandfri tilstand ved ophedning
af aluminium i klor eller klorvandstof som en farveiøs
krystalmasse ; vandholdigt a. (Al Cl,, 6 H^O) kan faaes
ved opløsning af aluminium i saltsyre og inddampning
af opløsningen til krystall isa tion.
Aluminittmlegeringer opstaar let ved sammensmelt-
ning af aluminium med andre metaller, oftest paa den
maade, at man ved aluminiumfremstillingen (s. d.) be-
nytter vedkommende metal i smeltet tilstand som katode;
saaledes fremstilles f. eks. legeringen af aluminium og
kobber, a 1 u m i n i u m b ro n c e, der indeholder 5—10 pct.
aluminium. Aluminiummessing er en legering af
kobber og zink med 1—3 pct. aluminium; magna-
lium bestaar af aluminium, legeret med 10 — 25 pct.
magnesium.
Alttminittmsalte, lerjordsalte, kan betragtes som
syrer, hvis vandstof er erstattet af aluminium; de er
far\'eløse og i regelen opløselige i vand eller saltsyre.
De i vand opløselige a. har en sammensnerpende smag,
og opløsningen reagerer surt.
Aluminiumsilikater, lerjordsilikater, er kiselsyrens
aluminiumsalte (s. d.). I naturen forekommer flere
former, vigtigst er kaolin eller porcellænjord
(s. d.). I forbindelse med andre silikater udgjør a., altsaa
som dobbeltsilikater, hovedbestanddelen af den faste
jordskorpe.
Aluminiumtryk, se Al gra f i.
Aluminotermi, se A 1 u m i n i u m.
Alu'mn (lat. alumnun, fosterson), strengt tåget elev
af en med en høiere skole forbundet opdragelsesanstalt,
alumnat eller internat; i udvidet betydning, elev. *
Alun er et krystal vandholdigt dobbeltsalt af kalium-
sulfat og aluminiumsulfat (KgSO^, Al9(SOJs, 24HgO).
Det fremstilles af a.- sten eller al unit (s. d.), som
efter ophedning til 5 å 800^ henlægges i luften under
hyppig befugtning; naar man derefter udtrækker med
varmt vand, faar man en alunopløsning, der under af-
kjølingen giver alunkrystaller, som gaar i handelen under
navn af romersk eller kubisk a. Endvidere frem-
stilles a. af a.- ski f er og af a.- jord, idet man heraf
ved forskjellige behandlinger vinder aluminiumsulfat-
opløsninger, som saa ved tilsætning af kaliumsulfat
giver alun. Udskilles alunet af de varme, koncentrerede
opløsninger under omrøring, faaes det som et fint kry-
stalpulver, der kaldes a.-mel. A. smelter ved opvarm-
ning til 92 ° i sit kry stal vand ; dette damper ved fortsat
opvarmning fuldstændig bort og efterlader en blæret masse,
vandfri a. eller brændta. 100 dele vand opløser ved
araethyst ®. améthyøie (D r.
•mctTtte.
anenblement (7) m. bo-
amenlonner ® ■tille 1 Mate,
amenteraent v?) m. tammen-
kobllnK. MrameorottelM.
ameater 0 Mtnmenkoble. Biun-
«nenrotte: ophidae.
ami (2) m, ven, kamerat, Ul-
hænf(er: venllg, Tenakabellg.
amiabillty, amiableness @
elskvserdighed.
amiable (e) ebkvierdig.
amlable (fi ven(skabe)lif{ ; min-
dellg. å ramiable i mindellghed.
amiante (7) m, amlanthus (o)
et slatft nabest.
amloability (e) venskabelighcd.
amieable <e) venskabelig; treA-
sommellg; mlndelig.
amlcal (f) vcnakabellg.
amlce (o), amlct ^ m, (gelst-
ligB) skulder-, horedklæde.
ainid(at) @ midt i. iblandt.
under.
amidon ® m. stiTelw.
amidonnage (r) m. «ti^iiing.
amidonner (f) stive.
amidonnerie ® f. stlvelw-
fabrik.
amidonnier ® m. stivelse-
fabrikant.
amlncir ® gjøre tynd. amincl
tynd.
amlnclssement (?) m, fortyn^
deise.
amlral (?) m, admiral; admi^
råla-.
9 — niustreret norsk konversationsleksikon. I.
259
amirauté— amnesty
0° 3.9 dele alun, ved 10° 9.5, ved 20° 15.1, ved 50 "^ 44.1,
ved 100° 357.5.
I 1737 anlagde Peter Collett og Peder Leuch «Christians
og Sophia Magdalenas alunverk». Bruddene laa i nærheden
af Oslo hospital. Verket fik told- og tiendefrihed, og ind-
førsel af fremmed a. og rød farve til Norge og Danmark
skulde forbydes i 15 aar. Det gik dog smaat med driften
med undtagelse af en heldig periode i 1770-aarene. Verket
havde indtil 40 arbeidere. Den største aarlige produk-
tion var 500 tønder a. Nedlagt 1815.
Alunbeis, se Farveri.
Aluner er dobbeltsalte, der er sammensatte analogt
med alun (s. d.), idet kalium kan være erstattet af et af
de andre alkalimetaller eller ammonium, og aluminium
af jern eller krom.
Alungarveri, hvidgarveri, se Læder.
AlunFt, se Aluns ten.
Alunjord, en med bituminøse stoffe og svovlkis blandet
sort lerart, som ledsager brunkullene. Den anvendes til
fremstilling af alun.
Alunmel, se Alun.
Alunskifer er en bituminøs mørk skifer med sort
streg. Bergarten forekommer i den nederste afdeling af
den silurisk-kambriske formation og har bl. a. en ganske
stor udbredelse i Norge. I regelen indeholder den endel
svovlkis og anv. til fremstilling af alun. (Jfr. Alun.)
Alunsten (alunit), et mineral, der i ren tilstand be-
staar af kali-lerjordsulfat og som oftest forekommer paa
gange i trachyt. Mineralet anvendes til fremstilling af
alun og findes ved Tolfa i Italien, i Ungarn og Auvergne.
Som oftest er alunstenen paa sine forekomster forurenset
med fremmede bestandele.
Aliita (Alt, Olt, Oltu), elv, udspringer i det Sieben-
burgske høiland, bryder i Roten turm passet gjennem de
Transsilvanske alper, Siebenburgens sydrand, ud i Ru-
mænien, hvor den skiller mellem det Store og det Lille
Valaki og løber ud i Donau ovenfor Nikopol.
Alv Erlingssøn (d. 1290), n. baron og jarl, kaldt
Mindre- Alf (forvanskning af Milder-Alf). Han for-
lenedes 1283 med Borgesyssel og herjede under krigen
1284 — 86 fra sin borg Isegran ved Glommens munding
paa de danske far>'ande. Kort efter freden blev han
landsforvist paa grund af en ugjerning, og da han senere
fortsatte med sine plyndretog paa Danmark, blev han
fanget ved Helsingborg og henrettet (1290). Han er hoved-
personen i flere bekjendte folkeviser.
Alv KnutSSøn, n. rigsraad, høvedsmand paa Bergen-
hus, rig jordegodseier, død 1495 (1496?); af en indgiftet
svensk adelsæt («Tre roser»). Han var ven af en til-
nærmelse til Sverige og en fiende af Hartvig Krume-
digc. Fiendskabet dem imellem gIk i arv til sønnerne
(se Knut Alvssøn).
AlvarådOy Pedro de, sp. opdager, opdagede 1518
halvøcn Yucatan og var 1519 Cortez' trofaste hjælper
ved erobringen af Mexico. 1523 erobrede han Mellem-
amerika og grundlagde Guatemala. Død 1541.
Alvarådo, Mexico, havneby i staten Vera Cruz, 60 km.
s.ø. f. V.
A'lvarez, Don José (1768— 1827), sp. billedhugger,
der foruden arbeider fra den græske mytologi har
udført en række gode portrætstatuer, indtager en frem-
Alunbeis— Alversund
260
trædende plads mellem de kunstnere, som omkr. 1800
under tilknytning til antiken søgte at bane vei for en
ny og enklere kunstopfatning.
A'lvarez, Louis (1841—), sp. maler, født i Madrid,
har i Spanien vundet et navn ved sine virtuosmæssig
udførte historiske billeder og sine elegante skildringer
af de høiere samfundsklassers liv.
Alvastra, Sverige, klosterruin og jernbanestation,
Ostergotland, ved sydfoden af Omberg (ved Våttern).
A. er det ældste kloster i Sverige, om hvilket man har
paalideligt vidnesbyrd, indstiftet af Sverker I (1133—55)
og dronning Ulfhild for cisterciensermunke. Klosteret
var rigt og mægtigt til reformationen. Nu en interessant
ruin med kongegrave (den Sverkerske æt) etc.
Alvedans kaldes i Norge en ring i græsset, efter
folketroen opstaaet ved, at alverne eller «elvefolket» liar
holdt sine natlige ringdanse der. I Danmark er navnet
el led ans, i Sverige elfdans, ellaredans eller sy r-
veldans, i England fairy-ring eller fairy-green.
Overalt bruges navnet saavel om en ring, hvor græsset
staar tykkere og grønnere end andetsteds, som om en
græsløs, bar kreds i engen. Begge slags ringe dannes
nemlig af en egen græsart, sesleria cærulea, som i Sverige
kaldes «elfgras», og som efter Linné «udvider sig fra
midten til alle sider og derpaa forsvinder midt i, saa
der bliver en ring».
Alvensleben, Konstantin v. (1809—92), preussisk
officer, del tog 1866 som divisionschef i slaget ved Sadowa,
kjæoipede 1870 — 71 under krigen med Frankrige i sla-
gene ved Vionville, ved Orleans og ved Le Mans.
AlVedler (af lat. alvens, et kar). 1. Hulheder i
kjæyerne, hvori de høiere livir\'eldyrs (t. eks. pattedyre-
nes) tandrødder er fæstet. 2. Sækformige udvidelser af
kjertelMsr (se artiklerne om Kjertler og Lungen).
Alver, overnaturlige væsener tilhørende den nordiske
folketro. Den gamle mytologis alfar betegner nærmest
afdøde mennesker, sjæle; den inddeling, Snorres Kdda
giver af alverne, i lysalver og svart- (eller mørk-)
alver, er litterær og kjendes ikke af folketroen. I
nutidens norske folketro er navnet «alver» lidet udbredt
og kjendes næsten kun nordenfjelds; søndenfjelds bruges
benævnelsen el ve folk (af samme rod), men ogsaa
deiine er sjelden. Begrebet falder væsentlig sammen
med «huldrefolk» og «vetter». Se Hulder.
Alverca (Alberca), Portugal, havneby ved Tejos mun-
ding, 22 km. ovenf. Lissabon.
Alverstone [ælv^ston] , Richard E v e r a r d We b s t e r
(1842—), eng. jurist. A. var 1885—86 og 1895—99 medlem af
Salisburys ministerier, 1899 blev han rig.sarkivar («master
of the rolls»), .samtidig peer og endnu s. a. lord-over-
dommer. A. var britisk repræsentant i voldgiftsdommene
angaaende fiskeriet i Beringsliavet 1893, grænseforholdene
mellem britisk Guyana og Venezuela 1898 og mellem
Alaska og britisk Nordamerika 1903.
Alversund, herred i Søndre Bergenhus amt, 106 km.*
med 3 230 indb.; 32.7 pr. km.* Herredet, der sva-
rer fil Alversund prestegjeld med Alversund, Seim og
Mæland sogne, ligger lidt n. f. Bergen, dels paa fast-
landet og dels paa øer. Den fra Bergen nordover førende
almindelige dampskibsled gaar gjennem dette herred
og passerer mellem. Radøen og fastlandet en sterk strøm.
amirauté (f) r, ndmlralitet.
amiss @ reila{(tlg. urigtig, galt.
Ilde. take amlss tåge ilde op.
come amiss til uleiiighed.
åmitié (rj r. amity (e) vensknb ;
<f) ogs. vennetjeneste: pl, hilsen.
amma (e) nbbctllaac; (kirurg.)
i)ind, bnndnge.
amme (si)) — (i; Amme T —{^ j
nursc — (rj nourrice f, nounou f. |
(vb) — ® sdugen. stillen — (e)
nm-se, suckle — {f; allaltcr. nour-
rir. ammestue — $) Kinder-
stube f — (e) nurserj' — (?)chnm-
bre (D de ln noun-ice. ammc-
Btuehistorier, -snak — (t) Am-
mcnmAi-ciien n — <^ nurscry tales
(talk) — (f) conte (m) bleu (de
bonne remme), conte en Tair.
Amme (t) r. amme.
ammen (^ amme, give die.
Ammer (t; m. værling: morel,
kirsebær.
ammonia :?). ammonlaqne
(f) r, nmmoniak.
[ ammonlac ;r). ammonlac(al)
(e) ammoniakholdig, ammoniak-.
spirit of sal ammonlac (^
salmiakspiritus.
ammunltlon — ® Munltlon f,
Schlessbedarf m — te) ammunltion
— (f) munltions f pl. ammunl-
tion s vogn — 0 Munitionswagen
m — (e) ammunltlon waggon — f»
calsson m. fourgon m.
ammunltlon (e) krigsforraad :
ammunltlon. ammunltlon bread
kommisbrod.
amnesty te) amnesti, almlnde-
lig tilgivelse.
261
Alviti— Amaleki^ter
262
Alverstrømmefi. Inden herredet ligger nogle til
< Bergens befsestninger» hørende anlæg.
Alvin [alvi'J, Louis Josef (1806—87), belg. digter
og kunstkritiker, professor, medlem af det belgiske
akademi, statsoverbibliotekar ; skrev dramaer og digte,
Sardanapale», «Les recontemplations», en satire over
Victor Hugo, desuden kunstkritiske afhandlinger.
Alvinczy [å'lDentsi], Joseph, friherre v. Berberek
i 735— 1810), østerr. feltmarskalk, vandt sine første
laurbær i den preussiske syvaarskrig og deltog 1792 i
krigen mod Frankrige. Da han 1796 skulde undsætte
Man tua, blev han af Bonaparte slaaet 15 dec. 1796 ved
Arcolc og 14—16 jan. 1797 ved Rivoli.
Alvls (oldn. Alvfss), dverg, der i eddak vadet «Al-
\{ssniål> kommer for at hente Tors datter Trud, som
han har faaet løfte om. Han træffer Tor, som opholder
hzm med mange spørsmaal, til solen rinder; da er A.
daget oppe» og bliver til sten.
Alvor, Portugal, havneby, provins Algarve, sydkysten,
iO km. 0. f. Kap SSo Vicente.
Alvus (lat.), underlivet. Obstructio alv i, for-
stoppelse. Beneficium alv i, afføring.
Alvøen papirfabrik, i Askøen herred, 13 km. syd-
vest for Bergen (paa fastlandet), grundlagt 1799, landets
eldste, fremdeles blomstrende papirfabrik. 299 indb.
Alwar [å'lui9] (Alwur), Forindien, afhængig Radsh-
patstat mellem Delhi og Jaipur, gjennemskjæres af
Delhi— Agrabanen, 8 143 km.* med 828 000 indb. Hoved-
stad A. 57 000 indb.
Alya'tte8 (d. kort før 560 f. Kr.), konge af Lydien,
fader til Krøsos, udvidede sit rige til alle sider, under-
kastede sig bl. a. Karien, men kunde ikke erobre Milet;
kom i krig med Kyaxares af Medlen ; efter 5 aars kampe
sluttedes der fred: Halys skulde være grænsen mellem
det mediske og lydiske rige; aarsagen til freden var en
wlformørkelse, der indtraadte, medens hserene stod op-
itillede til kamp ("/s 585).
A'lytes, se Frosk.
Alyth, Skotland, liden by, 3 000 indb., 22 km. n.v. f.
Dundee.
Alz, Øvre-Bayern, bielv til Inn, Chiemsjøens afløb.
Alzey, storhertugd. Hessen, liden industriby i Rhein-
hessen, 7 000 indb., nær grænsen af Pfalz, 22 km. v. n.v. f.
Worms.
Amabile (ital.), med indtagende, elskværdigt musikalsk
foredrag.
AmadéO, Giovanni Antonio (1447—1522), ital.
arkitekt og billedhugger, f. ved Pavia, d. i Milano, har
udført en række livfulde og yndige skulpturverker, hvor
^et gotiske element endnu er sterkt fremherskende.
^m arkitekt var han bl. a. knyttet til domkirken i
Milano.
Amadeus, navn paa flere savoyiske fyrster. A. V d.
^to^e .;i 249— 1323) overtog 1283 regjeringen, udvidede
^^d krig og giftermaal sit rige og fik tysk rigsfyrste-
v*rdighed. — A. VI (1334—83), «den grønne greve»,
'«nneson af foregaaende, erhvervede en del af Piemont
" v v. og blev keiserlig rigsvikar i Norditalien. — Hans
^n A. VII (1360 — 91), «den røde», erhvervede Nizza. —
Hans søn A. VIII (1383—1451), «fredsstifteren» el.
aarhundredets Salomo», kjøbte 1401 grevskabct Genf
amnlon —amour
og erhvervede resten af Piemont; 1416 ophøiede keiser
Sigismund Savoyen til et hertugdømme. 1433 nedlagde
A. i melankoli regjeringen og levede senere som eremit
i Thonon ved Genfersjøen, 1439 udnævnte Baseler-
koncilet ham til pave under navn af Felix V mod pave
Eugen IV. 1449 nedlagde han dog frivillig sin værdig-
hed, fortsatte sit eneboerliv og døde i Genf.
Amadéus 1 (1845—1900), konge af Spanien, søn af
Victor Emanuel II af Italien, førte som italiensk prins
titlen hertug af Aosta. 1870 valgte cortes ham til
Spaniens konge; han kom ogsaa til Spanien, men kunde
ikke vinde fodfæste her, hvorfor han 1873 nedlagde
regjeringen og begav sig tilbage til Italien. Her levede
han som generalinspektør for rytteriet indtil sin død.
Amadéussjø, stor saltsjø midt i Australien, 25"^ s. br.,
131 "" 0. 1. Grw., 204 m. o. h., opdaget 1872 af Giles.
Amådis de Qaula, forbilledet for de middelalderlige
spanske ridderromaner, som gjennem flere aarhundredcr
bredte sig over hele Europa, antages oprindelig forfattet
af portugiseren Jo9>o de Lobeira ca. 1300, blev oversåt
til spansk, omarbeidet og udvidet af Garcia Ordoflez
de Montalvo i det 15. aarh., fik efterhaanden stadig nye
tillæg saavel paa spansk som fremmed grund og talrige
eftertigninger. Romanen, der ligesom hele genren er et
foster af den frieste fantasi, beretter i stor bredde om
den tapre, ædle ridder A.s vidunderlige eventyr og be-
drifter og hans trofaste kjærlighed til prinsesse Oriana.
Den er et udtryk for middelalderens ideal af ridderlighed
og dyrkelse af skjønne, ædle damer. Genren udartede
stadig, men opnaaede ubegrænset popularitet, til Cer-
vantes med sit udødelige verk tog bindet fra folks øine.
Amådor de los Rios, José (1818—78), sp. forfatter,
historiker, litteraturhistoriker, orientalist, professor. Hans
ufuldendte hovedverk er «Historia critica de la literatura
espftnola». A. redigerede sammen med Madrazo det
store verk «Monumentos arquitectonicos de EspSna».
Amager, Danmark, ø tæt indunder Sjæl lands østkyst,
65 km.* med 57 989 indb., hvoraf 6 614 i 2 landsogne,
resten i de til Kjøbenhavn hørende kvarterer Kristians-
havn og Sundbyerne. A. er en egte slette (høieste punkt
6 m.); paa den fede markjord udstrakt dyrkning af
haveplanter (især kaal) ; kun én skog (Kongelunden,
statsskog med fasanen). A.s befolkning stammer tildels
fra hoUændere, indkaldte af Kristian II; hollandske
personnavne er almindelige, og ældre kvinder kan endnu
sees i gammeldags festdragt; gaardenes indre er moder-
niseret. Af byer merkes: Hollænderbyen eller Store
Magleby (landsby), Dragør (kjøbstadagtig lods- og skip-
perby), Kastrup (fabrikby). Paa østkysten Kastrupfortet
og krudttaarne, mod nord eksercerplads og skydebaner.
A majdri ad minus (lat.), slutning fra det større til
det mindre.
Amalasu^ntha, datter af østgoternes konge Theodorik
d. store, egtede Eutharik og førte efter Theodoriks død
526 regjeringen for sin og Euthariks lille søn Athalarik.
Efter dennes død 534 egtede hun sin fætter Theodohad,
men da hun ikke vilde lade ham faa del i styrelsen, lod
han hende myrde 535.
Amalekfter, et mægtigt beduinfolk, som allerede paa
Abrahams tid hoede i s.v. f. det Døde hav. De erobrede
i forening med [ammontter og moabiter Jeriko og laa i
amoion, amnios ($) fostcr-
amnlstie (?) f. Utgivelse, am-
amnistier ?) bennnde.
amodiation (g f. rbort)rorpagt-
amodier (t) fbort>forp«gte.
amoebean ;«) «kmende, veka-
amoindrir (?) (ror)mindske,
gjøre mindre.
amolndrlsaement ® m. for-
rolndskelse.
amolilr (?) gjøre blød(af{tig).
amolllssement (?) m. biød-
(■«tlg)fOø«l»c.
amonceler 0 opdynge.
amoncellement OD m, opdyng-
nlng.
among, amongst @ (i)blnndt.
amont (?) opover, imod strøm-
men.
ainorce (?) r, lokkemnd. agn;
fHstelse: fængkradt.
amorcer ® sætte agn pna:
lokke, fHste ; hegge fængkrudt paa.
amorous (e) let fængellg, for-
libt af sig. forelsket. el9ko\'s-.
amortir 0 lindre, dæmpc,
svække; amortisere; mlndske (skibs
fkrt); gjøre mør (om HJød).
amortissement (?) m, amor-
tization, amortizement ie>
amortisering.
amortize (e) amortisere.
amount (e) beløbe sig: sum,
beløb.
amour (?) m, kjærlighed. elskov ;
den elskede; amor. amour-
umouracher— amphltheatral
263
Amalerne— Amandin
2S4
stadig krig med israeliteme. Saul og David undertvang
dem, og efter Hiskias' tid omtales de ikke mere.
Amalerne, østgoternes berømteste kongeslegt, i helte-
sagnene kaldt Amelunger. Stamfaderen var den mytiske
konge Amala. Slegten, til hvilken bl. a. Theodorik d.
store hørte, uddøde med Theodohad 536.
Ainålfl, Syditalien, by i provinsen Salerno (Kampanien),
vnalerlsk beliggende ved Salemobugten. Var i middel-
alderen meget større og havde anselig handel paa
Levanten ; har nu kun 4 300 indb.
Amalgamering (ammUpi— wHonX
hyppig anvendt somi uoioosp^dtisk sHiøørd, 1 eks. under
den norsk-svenske- uoion^ cf betegp«r da den slnrben
efter helstaten, son» den sterkere ^fiat gjctBe Iwti^cr
sig til («samrøring,»)..
Amalia Anna (1799— IMT?), hertnis^Bde af SMkscn-
Weimar, datter af Ikftrtug, Carl af Baraunschwci^Wøifen-
battel, egtede 1738: hertug: Ernst Au^uisl GøastMitiD af
S.-W. og overtog» efiher hans død 1758 Fcgjerin^piii for
sin lille søn Carl August indtil' 177&. Ham samikdeved
sit hof i Weimar Sttenufcuirtns herosr som £. eks. Gætlie,
Schiller, Herder o^ a.
Amalienborg, residenssllottet i I^'øbenkwvn, 4 lokoko-
palæer omkring; A. plads, paa hvi&en Fredrik ITs rytter-
statue staar, reist i 18 aarh. af «Asiatisk keiBpaøu».
Palæcrne, som er bygget under Fredrik V, og som først
efter Christiansborgs slots brand 1794 blev bolig for
kongen og kronprinsen, har sit navn efter dronning
Amalgam er en legering af kviksølv med et andet
metal. Man benytter sig af metallernes tilbøielighed til
at indgaa en legering med kviksølv under udvindingen
af guid og sølv. Disse metaller forekommer nemlig oftest
gedigne, men fint fordelt i malmene. Ved at behandles
med kviksølv indgaar imidlertid disse ædle metaller i
legering med dette metal, idet der udskiller sig et grød-
agtigt amalgam; dette dekomponeres senere ved ophed-
ning, idet kviksølvet forflygtiges, medens de ædle me-
taller bliver tilbage. Polere amalgamer har ogsaa direkte
praktisk betydning. Saaledes anvendes tinamalgam som
belæg paa bagsiden af speile. Ogsaa i tandlægekunsten
har amalgamer anvendelse som plomber i hule tænder.
Naturligt sølvamalgam forekommer som et krystallinsk
mineral i Chile.
Amalienborg.
Sofie Amalie, som her hyggede et ældre, 1689 nedbrændt
Sofle-Amalienborg.
Amålrik fra Bene (d. 1204), middelalderlig panteist,
var en tid lærer i Paris. Da hans lære om Guds iboen
alle fromme vakte anstad, stævnede Innocens III ham
til Rom. Her blev hans lære fordømt; senere maatte
han tilbagekalde den. En synode i Paris 1209 fordømte
atter hans lære, hvorefter hans tilhængere blev haardt
forfulgt.
Amalthefa, en gjed, der ammede den nyfødte Zeus
paa Kreta med sin melk og til løn anbragtes blandt
stjemerne (Capella); efter et andet sagn: en nymfe, der
opfostrede Zeus med gjedemelk.
Amambara, Øvreguinea, bielv til Niger nedenf. Benue,
paa venstre side, ved Onitsja.
Amami-Oshima, Japan, se Riu-kiu-øerne.
Aman-Jean [amå'iå], Ed m ond (1856—), fr. maler,
f. i Chevry-Cossigny. Under indflydelse af prærafaeliteme
har han søgt tilbage til den gamle florentinske kunst,
som han gjenfrcmstiller paa en forfinet og helt moderne
maade. I koloristisk henseende har han modtaget sterke
impulser af Whistler.
Amandin, se Emulsin.
f»ropre m. egenkjærlighed. pour
*amour de Dieu for Guds
skyld.
amouracher ^ : s'amour-
acher dans forgabe sig i.
amourette (f) f. forlibelse.
amourette des pres silke-
visp. amourette tremblante
bæ vende hjerter.
amoureux (?) forelsket, ind-
I tågen; kjærligheds-; blod (pensel);
ft*ugtbar (Jordt.
I amove ei fjerne (fra em bede).
amovibilité (f) f. nfsættelighed.
I amovible (f) afstettelig.
Ampel (t) f, ampel, hængelampe.
I Ampfer (t m, skricppe; Især
s>Te.
amphibian, amphibium @.
I amphibie (t) m, amfibium; (f;
ogs. tvetunget menneske, vende-
kaabe.
amphibie (ir), amphibious @
amflbisk.
amphiblology © læren om
amflbierne.
amphibiouaness @ amflbisk
natur.
amphibological, amphibo-
ious 0. amphibologlque ^f)
tvetydig.
amphlbologle (D r. amphi-
bology ® tvetydig sætning. t\x-
tydlghed.
amphigouri (?) m. galimaUas.
amphlgourique (j) rbr\-irrpt.
amphisbaena (£) (zooi.) dobbelt-
løber.
amphitheatrai, amphltbea-
265
Aina'ndti8— Amasonelven
266
R^ndaSy unastanuer i 7 «uIl^ viHKiede først i egnene
Ted den fnmkisk-frisislLe gnense, detvfter i Kåmten og
Tyrol Mandt de hviske stumiMr ^ senere atter paa
sin fiørste arbeidsmark. Han stiHede mange klostre,
hvor han indfivrte Benedikts vc^ «47—49 var han
biskop i Maastricht, men op^v dette embede for at
hellige sig Ul missionen. Han dnde i sit kloster Elno
661 (?), berømt som andeiigjører.
Amani, tysk Østafrika, vakkert «g ønndt beliggende
by, 50 km. indenf. det Indiske hav, njer Panganielven
og Jernbanen.
Anianffa, flaesop, s. d.
Anianue^iMis (lat. manusy haand), haandlanger, med-
l^lælper, særlig ved universiteters videnskabelige ind-
retninger og samlinger, museer etc. Hos de gamle ro-
mere benævnelse for de slaver, der fiørte husets regn-
skaber, var forelæsere og afekrivere.
Amånus (nu Akma-Dagh), i oldtiden navnet paa en
gren af den kilikiske Tauruskjede, som skilte Syrien fra
Kilikien og Kappadokien; 2 passer: de amaniske (nord-
ligst) og syriske porte; gjennem det sidste gik Alexander
d. store 333 f. Kr.
Amaiivlllers [amåvHlé'r] (t Amanweiler), landsby,
lige ved grænsen 11 km. v. f. Metz, mellem St. Privat
og Gravelotte; herefter benævner franskmændene slaget
ved Gravelotte ("/a 1870).
Amapåla, Honduras, havnestad paa en ø i Fonseca-
bugten ved Stillehavet. N. vicekonsulat under general-
konsulat i Havana.
Amår, Jean André (omtr. 1750—1816), fr. revolu-
tionsmand, f. i Grenoble, fik 1792 sæde i konventet,
hvor han stemte for kongens henrettelse og ivrig med-
virkede til girondinemes fald. Ogsaa som konvents-
kommissær og som medlem af sikkerhedsudvalget viste
han sig yderst blodtørstig. April 1794 blev han kon-
ventets præsident og var 8 Thermidor blandt Robespierres
ivrigste modstandere. 1795 var han en kort tid fængslet
som ven af Billaud Varennes og Collot d'Herbois, blev 1796
amnesteret og tog derefter kun liden del i det offentlige liv.
Amåra. 1. Metalløber, løbebilleslegt. 2. Bitre læge-
midler, f. eks. ensianrod, kvassia.
Amarakd^ (d. e. Amara's ordbog), rimeligvis fra
5 eller 6 aarh. e. Kr., et sansluitleksikon med fortegnelse
over synonymer, substantivemes kjøn m. m., udgivet af
€olebrooke 1808 og af Loiseleur Deslongchamps (med
fransk oversættelse) 1839—45.
Ainara'ntfarver kaldes en af fernambuktræ frem-
stillet rødviolet lakfarve samt visse rødviolette tjære-
farvestofTe.
Ainara'nttrø, ogsaa kaldt violettræ, purpurtræ,
blaa ibenholt, lufttræ o. s. v., er den røde eller
violette kjerneved af den sydamerikanske copaifera
bracteata; anvendes til træskjærerarbeider og gaar i
handelen i kvadratiske blokke.
Amarapiira^ øvre Burma, hvis hovedstad det har
været, ved Iravadi, 18 km.nedenf. Mandalay. Det er gaaet
tilbage i folketal fra (1810) 170 000 til (nu) 7 000 indb.
Amare'zza (ital.), bitterhed, c o n a. eller amarezze-
vole, med bittert, smerteligt musikalsk udtryk.
Amåri, Michel (1806—89), ital. historieskriver, f. i
Palermo, maatte 1842 flygte til Frankrige, fordi han
ampliithaatre— ampvtafioa
havde vakt regjeringens mistanke ved sine frisindede
udtalelser i sit verk om den sicilianske vesper. 1848
vendte han tilbage, blev atter forvist 1849 og levede nu
i landfl3'gtighed, indtil kongeriget Italien blev samlet.
Han var derpaa indtil 1878 professor i arabisk, havde i
lang tid siede i senatet og var 1862 — 64 kultusminister.
Ama^ma, landsby i Mellem-Ægypten, i hvis n«rhed
man i 1888 iandt de berømte breve fra Tell el-Amarna
(d. e. Amama-høien). Disse, som er rettet til to ægyp-
tiske konger af det 18de dynasti, Amenofis (ægypt.
Amenhotep) III og IV, fra baby lonisk-assy riske, syriske
og kanaanæiske fyrster, giver overordentlig vKrdifuIde
oplysnlnger bl. a. om forholdene i Palæstina (der er
f. eks. 8 breve fra Abdichiba i Jerusalem), som dengang
(ca. 1400 f. Kr.) stod under ægyptisk overhøihed. Bre-
vene er affattet paa babylonisk-assyrisk, som altsaa var
den tids diplomatsprog, et vidnesbyrd om den babyl.
kulturs dominerende indflydelse. De stammer fra det
kongelige arkiv i Amarna, hvor Amenofis IV grundlagde
en ny by og et tempel for solguden Aten, som det var
hans henslgt skulde afløse den tidligere hovedstad Theben
og dets gud Amon.
Amaru (ca. 700 e. Kr.), fremragende indisk lyriker,
forfatter af «Amaru-f åtaka», en samling erotiske digte.
Amaryllidaoeæ, narcisfamilien, énfrobladet plante-
familie af ordenen Uliifloræ; indeholder mest løgplanter
med lange og smale blade og med store, ofte pragtfuldt
farvede blomster, enkeltvise eller flere sammen. De fleste
arter tilhører den hede zone og varmt tempererede egne.
En del er udbredt i Middelhavslandene. Herhen flere
prydplanter.
Amary^llls (opkaldt efter nymfen A.), slegt afamaryUi-
daceæ, kun indeholdende en eneste, i Sydafrika hjemme-
hørende art, a. belladonna. Denne vakre plante, som
i forskjellige varieteter d^nrkes i haverne, har lange,
smale blade, som først ud vikles efter afblomstringen, og
store, nikkende, røde blomster i skjærm i spidsen af
en lang stængel.
Amåsia, Lilleasien, by 1 vilajet Sivas, ca. 120 km. fra
det Sorte havs kyst, malerisk beliggende ved Jeschil
Irmak, med mange moskeer, flere rige høiskoler (medreser),
2 000 softas (studerende). Industri, især silkeavl. A. var
i oldtiden residens for kongerne af Pontus. Geografen
Strabos fødested. 30 000 indb.
Amfisis, konger i Ægypten. 1. A. d. ældre, rigtigere
kaldt A h m e s, fordrev omtr. 1 500 f. Kr. Hyksos og sam-
lede hele Ægypten under sig. Han trængte langt ind i
Asien, hvor han gjorde store erobringer. Er stifter af
det saakaldte 18de d^^nasti. 2. A. d. yngre, der var af
lav herkomst, hævede sig ved sin dygtighed op til de
høieste militære værdigheder. Da farao Hofra (Apries)
sendte ham ud for at dæmpe et oprør, satte han sig
selv i spidsen for oprørerne, overvandt Apries omtr.
570 f. Kr. og lod sig selv udraabe til konge. Han re-
gjerede med stor kraft og klogskab og søgte navnlig en
støtte i grækerne, hvis handel han paa alle maader be-
gunstigede. Død omtr. 526.
Amasdnelven (portug. Rio das Amazonas), Sydamerika,
udspr. i de peruanske Andesbjerge, strømmer gjennem
de brasilianske Selvas og munder i Atlanterhavet lige
under ækvator. — A. er jordens største elv, naar der
trio(al)@. anphlthéåtral ®
amJltcstndsk.
ampiiitiieatre @. amphl-
ikéåtre (^ m. amfiteater: (f) ogs.
galleri, anatomikammer, laercBal.
amphltryon ® m. vert
ampiiora @, amphore (D f,
•tar tvebaDkct krukke.
anple ^ a ^ vid. mmmellg.
anpleness ^. amplenr (^ r.
vidhed, rummeligbed ; overflødlg-
hcd; omfang.
ampliation ® f, udvidelae;
duplikat, afskrin. pour ampHa-
tion ahkriftent rlgtlghed bevidnes.
ampliatlve @ udvidende. Ul-
følende, syntetisk.
amplllioateur (f) m, overdri-
ver, storskryter.
amplifloatlon (e) et (?) f. ud-
vldelse, forstørrelse; udorlieidclse.
detaljcrct fremstilling: vidtløftlg-
hed: (?) ogs. overdrivelse.
amplltler (f;, amplify (c) ud-
vide, forstørre; udvikle; Cf) ogs.
overdrive ; (c) ogs. udvide sig. øges ;
tale (skrive) udførlig, brede sig.
amplitude i(>^ & (jf" f, vidde,
omfang ; amplitude, buelængde,
skudvldde.
I ampoule (r f. ampulla. salve-
i krukke; ballon (kenii), blemme»
vable
I ampoulé (f) svulstig.
amputate (e), amputer 'X^i ar-
I sætte (ledemod). amputere; 'l>1 ogs.
I lemlieste. amputé (?) m. krøb-
Ung.
! amputatlon 'o) & f^ f, ampu-
1 tering.
267
Amsel— amuse
hensees til vanddistrikt og vandmængde. Dens vand-
distrikt, Tocantins medregnet, udgjør 7 mill. kra.'» hvil-
ket er over tredjedelen af hele Sydamerika og dobbelt
saa stort som Kongos, den elv, som kommer den nær-
mest. Den fører mellem 30 000 og (gjennem et tversnit
ved mundingen) 120 000 km.' vand i sekundet, foruden
alt slammet, og flyder med en hastighed af 0.75 m. i
sek. Som kildeelv blandt de mange store eive, hvoraf
det vældigc vasdrag er sammensat, betragtes Marafion
(portug. Maranhon, ind. Tunguragua), som nemlig løber
i forlængelsen af hovedelvens retning. Maranon-Amason,
4 900 km., er imidlertid kortere end Ucayali-Amason,
5 500 km.
Maraflon udspr. paa det peru. høiland ovenfor den
lille sjø Lauricocha, 3 653 ra., 10° s. br., kun 200 km.
fra Stillehavets kyst (Callao). Ved Pongo de Manseriche,
det sidste af 13 gjel (pongos, d. e. porte), kun 180 m.
o. h. og dog i luftlinjen endnu 3 500 km. ovenfor mun-
dingen, ender dens øvre løb, idet den bryder ud af
Kordiljerkjeden. Kommet ud paa lavlandet har den en
bredde paa 1 600 m. og er farbar for dampskibe. Reg-
nes forgreninger og øer med, naar elvens bredde paa
sine steder 40 km. A. kaldes i sit midtre løb paa portug.
SoHmoes (efter en indianerstamme). Den optager fra
høire Ucayali, gaar ved Tabatinga over grænsen mellem
Peru og Brasilien, optager ved Manéos, 26 m. o. h.,
1 440 km. fra mundingen, Rio Negro med sit blæksorte
vand fra venstre, dernæst Madeira, dens største bielv,
fra høire og danner sammen med Tocantins et stort
æstuar, udenfor hvilket mundingen har en bredde paa
300 km. {= Nordsjøen mellem Bergenskysten og Shet-
land). 1 mundingsgåbet ligger den store ø Marajo
(19 000 km.*). Tidevandet, som naar 850 km. opigjen-
nem elven, har en springflodbølge, kaldt pororoca, af
særlig vældige dimensioner. 300 km. ud i Atlanterhavet
merkes Amasonelvens ferske vand.
A. har flere end 200 bielve, hvoriblandt 17 af en
længde mellem Rhinens og Donaus. Af disse har Ucayali
sine kilder mellem Cordillera Real henimod Titicacasjøen
af den 4 000 m. høit liggende Chinchaycochasjø s. f.
Cerro de Pasco. Tilløb foruden de tidligere nævnte er,
fra venstre Yapura, øverst kaldt Caquetå, fra høire
Yavari, grænseelv mellem Peru og Brasilien, Juri^ia,
Puriis, Tapajoz, Xingi!i. — I sit nedre løb strømmer A.
gjennem umaadelige urskoge, hvis hovedprodukt endnu
er kautschuk. 1 elven er der rigdom paa delfiner, hvaler,
alligatorer, skildpadder ca. 2 000 forskjellige fiske, af
hvilke den merkeligste er pirarucu (sudis gigasj. Langs
bredderne bor endnu for det meste kun indianere og
blandingsfolk; der færdes ogsaa talrige kautschuksøgere.
A. er farbar op til foden af Andesbjergene. Oceanbaade
gaar op til Iquitos (Yquitos) i Peru, nedenfor Ucayalis
munding. Vigtige handelsplad.se er Manaos, midtpunkt
for kautschukhandelen, Obidos og Tabatinga. Hovedud-
førselshavn er Para.
A. opdagedes 1500 af Vicente Yafles Pinzon, som efter
at have deltaget i Kolumbus' berømte færd foretog en
selv.stændig opdagelsesreise. 1540 blev elven befaret af
Orellana, fra Napo af (munder fra venstre nedenfor
Yquitos). Han hører indianerne kalde den «amasona»
(d. e. baadødelægger), hvilket han sæt ter i forbindelse
Amat— Amazdneme
268
med «amazoner>, og elven faar navnet cAmazonernes
elv». Senere reisende her er bl. a. La Condamine 1744.
Humboldt 1799, Bates (1863 udkom hans «The natura-
list on the river A.»), mere planmæssige forskninger er
drevet af Spix og Martins, Chandless (1862—69), Agassiz
(1866) og Hartt, v. d. Steinen i 1880-aarene i Xingi]iegnene.
Amat, handelsvegt, i hollandsk Ostindien (paa Java,
Borneo, Banda), =2 pikols = 123.042 kg.
Amathus, gl. fønikisk by paa sydkysten af Cypern
med berømt Afroditetempel (Amathusia), nu Limisso
(Liraasol).
Amåti, en adelig italiensk slegt af verdensberømte
violinmagere fra det 16 og 17 aarh. Deres saakaldte
«Cremonesere» eller «Amatiere», der er nieget smaa med
sterkt buede flader, har ikke sin styrke i tonens stør-
relse og fylde, men ansees uovertrufne i renhed og blød-
hed og betales i vore dage med op til 5 000 kroner og
mere. Den ældste af slegten, Andrea (omkr. 1530—
1611, efter andre kilder død allerede 1577), hyggede dels
violaer af forskjellig størrelse, dels en egen violin af
violatypen. Forøvrigt var der i slegten flere mestre,
først og fremst Nicola el. Nicolo (1596—1684), den
berømte læremester for Guarneri og Stradivarius, hvil-
ken sidste dog særlig lagde an paa fylde og kraft. En
Giuseppe A. i Bologna fra begyndelsen af det 17 aarh.
tilhører muligens en anden slegt.
Amati^tlail) sjø i Guatemala (Mellemamerika). s. f.
hovedstaden ; afløb gjennem Michatoya til det Stille hav.
Derved den gamle indianerby A., 1 200 m. o. h., 3 400
indb. Depart. A. 35 000 indb. (Vs indianere). Kochenille-,
kaffe- og sukkeravl.
Ama-tongaland, se Tongaland.
Amatør, a m a t r i c e, en kunstelsker, i modsiutning til
kunstneren af fag. Dilettant bruges i samme, men
undertiden noget ringeagtende betydning.
Amauty grønlandsk kvindepeLs med poseagtig hætte,
hvori moderen bærer sit barn.
Amazonas, Sydamerika. 1. Depart, Peru, høilnndet
0. f. Marafion, 36122 km.', 70 000 indb., 2 pr. km.'.
avler hvede, mais, grønsager, frugt. Hovedstad Chachn-
poyas. 2. Stat, Brasilien, dettes nordvestlige del, 189702(t
km.*, 207 600 indb., 0.1 pr. km.* Hovedstad Manaos.
Staten danner en vældig slette dækket med^skoge, i nord
Ijanos, gjennemstrømmet af Amasona og dens tillob.
Klimaet er bedt og fugtigt, men sundere end i Brasiltens
tropiske kystland. Hovedproduktet er kautschuk. 3.
Territorium, i det sydlige af Venezuela, omkring ovre
Orinoco, 27 000 km.*, 46 000 indb. Hovedplads San
Fernando de Atabapo, ved sammenløbet mellem Orinoco
og Atabapo, grænseelv mod Colombia.
Amazdneme, hos grækerne et mytisk krigersk follv
af kvinder; som deres bosted nævnes hyppigst egnen
ved Thermodonelven (ved det Sorte hav), senere ogsaa
Kolchis og Skythien. De taalte ingen mand, dræbte do
sønner, de flk med nabofolk, opdrog kun døtrene. Oe
var dygtige bueskyttere; hjalp troerne mod grækerne:
Herakles kjæmpede mod dem, og engang gjorde de
indfald i Attika. — De fremstilledes ofte af de græskc
kunstnere, f. eks. Polykleitos og Fidias, oftest som unge
kraftige kvinder i en kort klædning, væbnede med «ks
eller bue og pile og skjolde med halvmaaneformede udsnit.
Amsel (i") r. sorttrost.
amt - (ij Amt n — ic^ district
of a superior magistrate. county —
(t) departement ni. amtmand —
0 Amtmann m — :e' superior magi-
strate. sherifT — .f) préfet m.
amtsformandskab — <X) Amu-
rat m — le' county council (board)
— (t) conseil (m) general, aints-
forvalter - (t) Amtsverwolter m
— (<■' recelver of the public reve-
nues (of a Jurlsdlctlon) — ® re-
ceveur lm) general.
Amt (\) n, embede: amt-
(mandsbolig); laug; n ad ver, messe.
Amtmann m, herredsroged, rets-
bctjent : godsror\alter. Amtsblatt
n, oniciei avis. Amtsgerlcht n.
underret. Amtshaus n, herreds-
kontor. Amtsrfchter m. under-
dommer. Amtaschrelber m,
retsskriver. Amtsvorsteher m.
distrlktsrorstander.
Amtei 0 r, fogderi.
amten, amti(e)ren ® bestyre
et embede, være 1 era beds virksom-
hed.
amtlich ® embeds-, paa em-
bcds vegne.
amuck ;^^: mn amuck goa
berserkergang: tale (skrive' op sd
vregger og ned ad stolper.
amulet e. mmulette r r.
amulet, tryllemiddel.
amure''^^ f (sjøudtr.t hals.
amttsant ® morsom, under-
holdende.
amuse re), am nåer r . amO-
sleren ®"more, underholde; «•
å, (?) ogs. opholdv, sinke, nflipisr
269
Amazoni^t— Ambolt
270
Amazonrt (amazonfeldspat), en kobberholdig, grøn
feldspat. der undertiden anvendes til smyliker.
Amazonmyre, en sydamerikansli myreslegt (polger-
gusj, som røver fremmede larver eller pupper og efter
disse udklækning holder dem som «slaver». Deres egne
munddele er saa ensidig udviklet til vaaben, at de, selv
om føden ligger ved siden af dem, dør af sult.
Ambå, Abessinien, talrige borglignende klipper med {
steile sider. Flere af disse klipper er flade ovenpaa, er
beboede og gjør tjeneste som fæstninger.
A^mbala (stanglak), se G u m m i 1 a k.
Ainbala (el. Umballa;, Forindien, hovedstad i distrikt
af s. n., prov. Pandsjab, 200 km. n. f. Delhi. 79 000 indb.
Ambassade, gesandtskab, i hvis spidse er stillet en
ambassadør. Undertiden bruges ambassade ogsaa om
ethvert gesandtskab (legation).
Ambassadør betegner den fornemste klasse af
gesandter, regnes som personlig repræsentant for
monarken og har som saadan krav paa særlige æresbe-
visninger. I vore dage er det i almindelighed kun stor-
magter, som sender ambassadører til hinanden. Desuden
anvendes de til missioner ved særlige anledninger. De
6vrige klasser af gesandter er: envoyés exti^a ordi-
nal res et ministres plénipotentiaires (over-
ordentlige udsendinge og befuldmægtigede ministre),
ministerresidenter og chargés d'affaires.
De tre første klasser af gesandter er akkreditere t hos
vedkoramende statsoverhoved, men chargés d^affaires
kun hos udenrigsministeren.
Ambato, Sydamerika, Ecuador, by i provinsen Tun-
guragua, n.ø. f. vulkanen Cotopaxi, 2 600 m. o. h., ved i
Jernbanen mellem Quito og Guajaquil. 8 000 indb.
Ambe due pedale (ital.), ved anvendelse af pianoets
to pedaler, skrives ogsaa <2 ped.>.
Amberg, Bayern, by i Oberpfalz, 50 km. ø. f. Nurn-
berg. 24 000 indb.
Amberger, Christoph (1490—1563), t. maler, f, i
Niimberg, d. i Augsburg. Han har udført en række for-
træffelige portræter. der viser slegtskab med Holbeins.
Særlig bekjendt er billedet af Karl V (Berlin). Af hans
store virksomhed som fa^ademaler er intet spor tilbage.
Ambert [åbdr]. Frankrige, by i dep. Puy-de-D6me,
ved Dore, bielv fra høire til Allier, 50 km. s.ø. f. Cler-
mont. 7 600 indb.
Ambi (af lat. ambo, begge), hyppig i sammensætninger
i tjctyd. dobbelt.
Ambition (lat. ambiref gaa omkring for at bede bor-
fyrne om deres stemme), ærgjerrighed, æresfølelse,
viavel om den berettigede som om den forfængelige
attraa efter at synes mere, end man er, hvilken sidste
undertiden ironisk benævnes «bonnet ambition».
A'mbitus, toneomfanget f. eks. af en melodi, et in- i
strumcnt.
Amble [ckmb^l], England, liden by i Northumberland,
^ f. mundingen af Coquet. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i London.
Ambleteuse [åbl9tS'z], Frankrige, badested ved Ka-
nalen, 10 km. n. f. Boulogne. 300 indb. Det antages,
at det var herfra, Cæsar gik over til Britannien.
Amb1ygoni% et sjeldent, hvidt, fedtglinsende, gjennerti-
skinneligt mineral, der bestaar af en blanding af alu-
-anagalll»
miniumfosfat og litiumfluorid. Det er fundet i Sachsen,
og i Montebras ved Limoges.
Aniblyrhy'nchtis, havleguan, se Leguaner.
Ambly^stoma, en salamanderslegt, hvis lar\'e er den
bekjendte Axolotl (se Salamandre).
A^mbo el. am bon (græ)., i den ældre kristne kirke
en forhøining eller tribune for forelæsere og talere. I
almindelighed havdes to saadanne i den med skranker
afgrænsede langagtige firkant, der strakte sig fra koret
ned i kirkens skib og benyttedes af den lavere geistlig-
hed, den ene, mod nord, til forelæsning af evangelier,
den anden, mod syd, til læsning af epistler. Senere
traadte prædikestolen istedet. Der blev ogsaa undertiden
sunget fra amboerne. Ambonoklaster (ambomod-
standere, egentlig ambobrydere, af græ. /r/do, sønder-
bryder\ modstandere af musik i kirkeme.
AmboYna (mal^jisk Ambon), Asien, en af Molukkerne
(Krydderiøerne), mellem Ny Guinea og Celebes, 997 km.',
38 600 indb. (indfødte), 38 pr. km.' Øen er bjergfuld
og vulkansk (ofte jordskjælv). Sago- og kokospalmer.
Den af hollænderne engang for A. monopoliserede dyrk-
ning af kryddernellik træet er gaaet tilbage. 1562 tog
portugiserne herredømmet over A., hvor de allerede i aarh.s
begyndelse havde indført dyrkningen af kryddernelliken.
1605 kom A. under hollænderne, som befriede sig for
det konkurrerende engelsk-ostindiske handelsselskab ved
«bloddommen paa A.» 1623. Omkr. 1800 var A. britisk.
Residentskabet A. omfatter de sydlige Molukker og
øerne fra Wetar (Wetter) ved Timor til Aroe- (Aru-)øerne,
51 465 km.', 296 000 indb. (deriblandt 2 300 europæere,
900 kinesere, 700 arabere). Byen A., residensby, paa
den sydligste del af øen, 8000 indb. (hvoraf 700 europæere),
er den vigtigste handelsplads i den østlige del af det
nederlandske Indien.
AmboYnatræ, en rødgul, meget haard træsort af en
palme fra Ambolna, anvendes til finere træarbeider.
Amboise ^dftoa'r7, George d' (1460—1510), fr.stats-
mand, f. i Chaumont, tilhørte en gammel fransk adelsslegt»
hvorfor han allerede 1474 blev biskop i Montauban, senere
erkebiskop i Narbonnc og 1493 i Uouen. Ludvig XII
gjorde liara 1498 til førstemi nister og fik pave Alexander
VI til at udnævne ham til kardinal. Han beholdt sin
høie stilling og kongens yndest til sin død.
Amboise [åboa'zJ, Frankrige, By i depart. Indre et
Loire, ved Loire mellem Tours og Blois, 4 500 indb.
Gammelt slot, hvor Abd el kader sad fangen 1848 — 52.
Her var de af Ludvig XI anlagte berygtede oubliettes,
underjordiske fængsler for politiske forbr>'dere. Hugenot-
sammensvergelse 1560; ediktet af Amboise 1563 tijstod
den hugenottiske adel fri religionsøvelse. Nær A. Clos-
Lucé, hvor Leonardo da Vinci døde (1519).
Ambolt. 1. Tung klods af støbejern eller staal som
underlag for arbeidsstykket ved smining og drivning.
Ambolt : Norsk type. Engelsk type.
UDoseineiit @ & ® m. raor-
^^. noderholdning. tifUfordriT ;
f «KS. opbold. roninkelae.
anasive e morende, morakab»-.
anygdaiate (e) mandelmelk.
anyKdale (i) r. haisigertei.
laaodeL
«myle ie) lUvelse.
«B^Tcd; paa: i; tH; benimod.
an (e) en, et; (forældet og poet.)
hvis, denom.
an (?) m, aar. bon an, mal
an de gode aar med de daarllge;
I gjennemsnlt.
ana ^ (med.) lige meget af
begge stofTe, llge dele.
ana ® m, anekdotesamling.
anabaptism ^v\ anabaptisme
(D m. gjendøberncs Ixre.
anabaptist i^. anabaptiste
(D m. gjendøber.
anachoret (e). anachoréte ®
m, eneboer.
anachronlsm ^, anachro-
nlsme (tj m, anakronisme: feil-
agtig tidsregning.
anachronistic (e) tidsstridig;
ubetimelig.
anaolastic (e) bevirket ved
straaiebrydnlng.
anaclastics (e^ pi. dioptrik.
anaconda ^ ^zool.) den største
kvælerslange.
anacreontic (e). anacréonti-
que ij) anakreontisk, handlende
om vin og l^æriighed; (e)ogs. ana-
kreontisk digt.
anagallls ® m, (bot.) arx-e.
anagogleal— analyze
271
A'mbra— Amenfeotep
272
Almindelig smiambolt har plan overflade, et kegleformet
horn for ombøining af arbeidsstykket og et hul for op-
tagelse af et sænke til formsmining. 2. Lidet ben i øret, s.d.
A'mbra flndes svømmende i havet eller ved kysterne
af Afrika, Øst- og Vestindien samt Sydamerika som
grasit forsHjelligformede, fedtede, vokslignende masser,
der veier fra 50 gr. indtil over 75 kg. og har især ved
•opvarmning en eiendommelig lugt, som minder om
moskus. Ambra er rimelig\is de forbærdede ekskre-
menter eller galdestene af kaskelothvalen (physeter
macrocephalus) og indeholder forskjellige levninger af
lavtstaaende dyreformer, der netop tjener den nævnte
hval til næring. A. bruges i Orienten som lægemiddel,
i Europa kun til fremstilling af parfumer. A. (bot.),
se Malurt (artemisia).
Ambras (el. Amras), Østerrlge, landsby med gammelt
slot nær Innsbruck. Ambrase r- samlingen (kunst-
sager, rustninger) er flyttet til Wien.
Ambre [åbrj, Cap d'A., Madagaskars nordspids.
Ambriz, Afrika, Nedreguinea, distrikt og kystby i
port. Angola, distriktet Loanda. Distriktet A. har 1500
indb. (hvoraf 80 europæere). Byen A., 100 km. n. f.
S. Paolo, driver handel med elfenben.
AmbroYd, en imitation af rav, fremstillet paa den
maade, at man under et tryk af 400 atm. og ved en
temperatur af 200 — 250 ° C. forener affaldet til en sam-
menhængende masse. Det er vanskeligt at skjelne fra
oprindeligt, naturligt rav.
Ambros, August Wilhelm (1816—76), b6hmer
af fødsel, senest professor ved Wienerkonservatoriet og
lærer for kronprins Rudolf og samtidig embedsmand i
det østerrigske justitsministerium, en af den nyere tids
mest anseede musikforskere. Særlig bekjendt er han ved
skriftet «Die Grenzen der Poesie und Musik», et mod-
skrift mod Hanslicks «Vom musikalisch Schdnen», og
ved sit hovedverk «Geschichte der Musik», der ved hans
død dog kun var naaet frem til tredje bind. Fjerde og
femte er udkommet senere. A. var ogsaa en fremragende
komponist og har bl. a. skrevet en national czechisk
opera, «Bretislaw a Jitka».
Ambrosia, hos grækeme navnet paa gudernes føde,
der gav dem udødelighed (a. betyder egentl. udødelighed).
Ambrosianske bibliotek kaldte kardinal Federigo
Borromeo til ære for den hellige Ambrosius et bibliotek,
som han stiftede i Milano 1602. Hertil knyttede han et
kollegium af 16 lærde, som skulde være de besøgende
behjælpelige. Biblioteket rummer omtr. 160 000 trykte
bøger, 8 000 haandskrifter og store samlinger af malerier,
tegninger og mynter.
Amordslus (ca. 340—97), f. i Trier, en af oldkirkens
største lærere. I aaret 374 kom han som statholder
til Milano. Ikke længe efter blev han efter folkets en-
stemmige ønske biskop i denne by. Som saadan fik
han stor betydning for hele sin samtid, ikke blot paa
grund af den opofrende nidkjærhed, hvormed han røg-
tede sin gjerning, men ogsaa for den kraft, med hvilken
han forstod at føre kirkens sag. Da saaledes det arianske
hof søgte at tiltvinge sig en af Milanos kirker, forhin-
drede A. ved sin bestemte optræden dette. Senere be-
vægede han keiser Theodosius den store til at gjøre
ofiTentlig kirkebod paa grund af et blodbad, han havde
anagoglcal @ høl. aandig, my-
stisk (om blbeirortolknlng).
anagram @, anagramme (f)
f, bc^tavomflvtning, amigram.
anal (e) ft (f) hørende Ul (lig-
gende nåer) anus.
analecta, analectaie) pi. ana-
lectes ft) ni pl. (samling af) ud-
valgte stykker.
analeptic @. analeptique ®
m. styrkende (middel).
analog — ® analog — © ana-
logous — (f) analogue.
analogi — 0 Analogle f. Ahn-
lichkelt r. Cbereinstimmung f — (e)
annlogy — (f) analogle f.
analoglsni (e) analogislutning.
analogize (§ forklare analo-
gisk.
anrettet i Tessalonika. A.s betydeligste skrift er «Om
kirkens tjeneres pligter». Hans kirkehistoriske betyd-
ning ligger navnlig paa kirkestyrelsens og liturgiens om'
raade; desuden var han en fremragende prædikant.
Man har tilskrevet ham den saakaldte ambrosianske
liturgi, som endnu benyttes i domkirken i Milano.
Dog synes han kun at have udvidet og beriget den ældre^
allerede foreliggende liturgi. Derimod har han, som den
egentlige skaber af den latinske salmedigtning og som
anseet og frugtbar salmekomponist indlagt sig stor for-
tjeneste af kirkesangen. Mange af de under hans navn
overleverede hymner tilhører imidlertid en senere tid.
Dette g jælder bl. a. ogsaa den saakaldte ambrosianske
lovsang: «Te Deum laudamus» («O store Gud vi love
dig»). [Th. Fdrster, «Ambrosius, Bischof v. Mailand», 1884.)
Ambrosius Bogblnder, se Bogbinder.
Ambuella, bantustamme ved Øvre Kuando, s.ø. f. Bihé
i den portug. koloni Angola.
Ambulatdrisk (lat. ambulare, gaa omkring), om-
dragende, omskiftende. A. behandling af syge kaldes
det, hvor disse selv gaar til lægen eller kliniken.
Ambulerende, omvandrende, bevægelig; bruges f eks.
om en skole, som til forskjellige tider virker paa for-
skjeÉftge steder i et distrikt.
Amelvaer (tejidæ), en øglefamilie, som lever i Ame-
rika. Foruden den a 1 m i n d e 1 i g e a. (a. surinamensis)
i Sydamerika er mest kjendt tejuen (s. d.) og kroko-
d i 1 ø g 1 e n (s. d.).
Amela^nchler, slegt af æblefamilien med bærlignende.
runde frugter. A. vulgaris (d. s. s. aronia rotundifoHa\
alpemispel, vokser i Sydeuropas Qeldegne; dens sort-
blaa, hasselnødstore, velsmagende frugter spises hyppig
i Frankrige under navn af amélanches.
Ameland, en af de hollandsk-frisiske (østfrisiske) øer,
nu forbundet med fastlandet (prov. Friesland, til hvilken
den hører). 49 km.', 2 100 indb., som driver kvægavU
jordbrug og fiskeri.
Amélla (oldt. Ameria), Italien, by i provinsen Perugia.
mellem Terni og Bolsenasjøen, 2 800 indb.
Amélle-les-Balns [amen-le-bæ'J, Frankrige, badested
i Østpyrenæerne (depart. Pyr. Orient.) ved Le Tech, kort
0. f. Aries, 1 400 indb. Svovlkilder(31— 63°). Mild vinter.
Amelunger, se A mal erne.
Amen (hebr.), bekræftelsesformel, «sandelig», «det
være saa». I den jødiske gudstjeneste békræftes slutnings-
velsignelseii af tilhørerne ved a. I d. kristne kirke
slutler bøn og prædiken med a. Ogsaa muhammedanerne
bruger a. som slutningsformel.
Amene'mha 111, ægypt. konge, skal have regjeret
2162 — 20 f. Kr. Udmerkede sig ved store byggearbeider,
skal saaledes have ladet sjøen Møris udgrave, hvon^ed
han skabte det frugtbare landskab Fayum. A. tillægges
endvidere opførelsen af labyrinten samt anlæggelsen af
kanalen fra Nilen til Timfahsjøen, hvorved Gosen op-
naaede sin navnkundige frugtbarhed.
Amenhotep (Amenofls) 111 regjerede i Ægypten ca.
1500 f. Kr. Han forsvarede med stor tapperhed sine
forgjængeres store erobringer. De saakaldte «Memnon-
støtter» i Øvreægypten er to kolossale statuer af denne
konge. Usandsynligt er det, at det var under denne
farao, at Moses førte jøderne ud af Ægypten.
analogon @. analogue @ a
® m, tilsvarende, analogon.
analogous @. analogue (?)
tilsvarende, analog.
analyse — (t) Analyse r. Zer-
gliederung f — (e) analysls ; (gram.)
parsing— (?) analyse f.
analyse (f) f, analysls ©
antåyve^ opløsning ; (f) ogs. I>cdøm-
melac, anmeldelse.
analyser (£). analysere, opløse.
analysere — (D analysieren.
sergliedem — @ analyse; (grBm.>
parse — (D analyser.
analyst @ analytiker (især ke
mlsk).
analytic(al) (g). analytlotte 7^
analyUsk. kritisk, anaiyties ^^
pl. analyUsk metode.
analyse -^ analysere, oplose.
273
Amenorrhoe— Amerika
274
Amenorrhoe [amenoré], manglende menstruations-
bledning hos den Igønsmodne kvinde, et symptom ved
visse sygdomme, dels almindelig svækkende som f. eks.
blegsot, dels ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer :
livmoderen (dannelsesfeil) og eggestokkene. Normalt
indtræder a. under svangerskab og diegivning.
A me^nsa et tfadro, lat. jur. udtryk, «fra bord og seng»
(om skilsmisse).
Amentåceæ, se Rakletrær.
Ame^nthes, ægyptemes underverden, hvor lysets gud
Osiris herskede. Sammen med 42 meddommere afsagde
han dommen over de afdøde. De sjæle, der bestod
prøven, optoges bland t gudeme og kunde paatage sig
forskjellige skikkelser. De fordømte sjæle pintes i gift-
og ildpøle.
Améria, se Amelia.
America [æmérik^J, navnet paa den Fiala-Ziegler'ske
■s. d.) polarekspeditions skib.
American federation of labor [æmérik^n federéin
ev leb^J, det amerikanske arbeiderforbund, er den største
arbeiderorganisation i de Forenede stater, opstaaet 1881
som modvegt mod «arbeidets riddere», der dengang tru-
ede med at opsluge fagforeningerne. Endelig organiseret
blev A. 1 886. A. er et centralforbund af lokale fagforeninger.
Den stiller sig politisk neutralt, men har ved klog ledelse
af sine tropper ved valgene opnaaet betydelige social-
politiske resultater. Sammenslutningen tæller omtr. 1
mill. medl.; dens organ er «The American federalist» i
Washington.
American line [æme'rik9n lain], et amer. dampskibs-
selskab, som dannedes i 1893 ved sammenslutning af
flere ældre selskaber, og som underholder en ugentlig
nite mellem Southampton og New York. Selskabet eier
21 dampere med en samlet tonnage af 170493 tons. Det
er nu gaaet ind i den store dampskibstrust : Atlantic
shipping trust (s. d).
Amerighiy se Caravaggio.
Amerfgo Vespucci, se Vespucci.
Amerika eller den nye verden danner to omtrent
lige store fastlande, Nordamerika (og Mellemamerika) og
Sydamerika, som først har forenet sig i tertiærtiden,
idet vulkanske udbrud har stablet op landtungen ved
Panama, 50 km. bred, imellem dem. Mellemamerika
har efler sin form ogsaa karakteren af et forbindelses-
led. de Vestindiske øer tegner sig som en dermed lige-
løbende søndersplittet landbro. I v. ligger Stillehavets
vældige vandflade, i ø. det meget smalere Atlanterhav.
I n. vender Nordamerika en bredside mod Nordishavet,
dels aaben, dels, i øst, dækket af en stor øverden med
Grønland ytterst. I s. rækker det tilspidsede Sydamerika
længere end noget af de andre fastlande uden dog paa
langt nær at naa den sydlige polarkreds. I n.v. (Berings-
straédet 92 km. bredt) og i n.ø. (Danmarkstrædet 250 km.
bredt) nærmer A. sig den gamle verden, med hvilken
'Asien, Europa) Nordamerika vistnok har været land-
forbundet i tertiærtiden, da det var skilt fra Sydamerika
ved hav.
A. har i modsætning til den gamle verden sin længde-
udstrækning fra n. til s. Og det naar baade i n. og s.,
hvis her Grantland og Grønland regnes med, nærmere po-
leme end den gamle verden, Frans Josefs land medregnet.
analyser— anbefklelseavaerdig
I Det nordligste punkt af Nordamerikas fastland er Kap
' Murchison paa halvøen Boothia Felix, omtr. 71 ° 50' n. br.
(Kap Barrow, Alaska, naar 71° 23 V* ° n. br.). Grønlands
nordligste punkt, som er passeret af Peary i mai 1900,
naar 83° 50' n. br. Det sydamerikanske fastlands syd-
punkt, Kap Froward, ved Magellansstrædet, naar 53 ° 54'
s. br. Søndenfor Magellansstrædet naar Ildlandets øgruppe
i Kap Hoorn 56° s. br. Længden imellem de to
nævnte fastlandsspidser er 14 500 km. De ytterste v.
og 0. punkter er, 1 Nordamerika, Kap Prince of Wales
168° v. 1. Grw. og Kap Charles paa Labrador 56° v. 1.
(Kap Spear paa Newfoundland 53° v. 1.), i Sydamerika,
Kap Parifla 81 ° 20' v. 1. og Kap Branco (ved Parahyba)
34 ° 50' v. 1. Grw. Idet bredden intetsteds gaar synderlig
over 5 000 km., faar A. en slank figur sammenlignet
med den gamle verden. Fladeindholdet er 42 mill. km.'
Idet det falder naturligere at henlægge den mere ind-
gaaende skildring af dette < dobbel tfastland» til særskilte
artikler, Nordamerika, Mellemamerika, Syd-
amerika, henvises til disse foruden til enkeltartiklerne
Grønland, Arktiske øer o. a. Kun nogle hoved-
træk, ligheder og uligheder, vil nedenfor fremhæves.
Nordamerika og Sydamerika ligner hverandre i ydre
form: tresidede, med bred grundlinje mod n., spidst
toppunkt mod s. Mellemamerika danner som nævnt en
del for sig. Omridsene skiller sig imidlertid bl. a. deri,
at Nordamerika har flere halvøer og en meget større
ørigdom. Nordamerikas kystudvikling er den største
af alle verdensdeles, 1 : 4.9, medens Sydamerikas, 1 : 2, kun
lidet overgaar Afrikas. Af Nordamerika er over 25 pct.
«lemmer» (halvøer, øer), af Sydamerika kun 1.1 pct.,
hvilket endog er mindre end for Afrika. I geol. hen-
seende ligner Nordamerika og Sydamerika hverandre
deri, at begge bestaar af tre belter fra n. til s., et ældre
østligt og et yngre vestligt, begge høie, og et ligeledes
yngre i midten, som er lavt. Den vestlige del er et
vældigt foldet fjelddrag, som i Sydamerika kaldes
Kordiljerne eller Anderne, i Nordamerika Rocky Moun-
tains (Klippebjergene) m. fl. navne. Paa denne side
findes de største høider, og kun paa denne side har
fastlandet vulkaner. De østlige og nordlige dele af begge
landmasser dannes af urgamle gneis- og skiferfjelde, som
er foldet i meget ældre tid end hint vestlige drag. I
Sydamerika er disse foldeQelde senere dækket af yngre
bergarter, som ikke er foldet og derfor (Brasiliens og
Guayanas høilande) danner en ensformig masse. De
foldede østQelde i Nordamerika er Alleghany og Adiron-
dacks. Hvad høiderne angaar, hæver de sydamerikanske
høilande i ø. sig til 2 700 m. (indenfor Rio de Janeiro),
Alleghany sig kun til over 2 000 m. I v. derimod
naar selve foldebjerget 4 — 5 000 m., i Bolivias Cordillera
Real endog 6 600 m. (Sorata), og de optaarnede vulkaner
som f. eks. Cotopaxi i Equador, jordens høieste virk-
somme vulkan, 6000 m., Chimborazo sammesteds 6300 m.,
Sigama i Bolivia 6 400 m. og Aconcagua, det høieste
fjeld paa den vestlige halvkugle, 7 040 m. I Nordamerika
er det ogsaa vulkanerne, som naar de største høider,
saaledes f. eks. toppen ved Orizaba i Mexico indenfor
Vera Cruz 5 550 m. og Alaskatoppene Mt. St. Elias
5 520 m., Mt. Logan 5 950 m. og Mt. Mc. Kinley
6 240 m., Nordamerikas høieste top. Høisletteme i
analyzer @ analytiker: oplaa-
anathena @. anathéme ®
m. bandyanlng).
, ananas - ® Ananas f - ® ft
anathématiser (T). anathe-
r- aiMQM m.
aaareh @ anark, fredsfontyi^
anaton - ® Anatom m. Zer-
rer.
tf lederer m - (e) anatomist - (?)
aaarehie ® r. anareby @
anatomlste m.
««r«. lovlMbed.
anaatrophe © ft ® f. ordom-
® anatomixe. dissect - ® dia-
■UUlng.
•éqner.
anatomi — ® Anatomle r — (e)
anatoroy — (D anatomie f.
anbahnen ® Indlede, bane
▼elen for.
anbandeln ® knytte forbin-
delse med.
Anbau ® m. (op)dyrkning: bo-
sættelse; nybygd; tilbygning.
anbauen ® (op)dyrke; bygge
til. sich anbauen ixMiette sig.
Anbauer ® m, nybygger, kolo-
nist.
anbefkle - (t) empfeblen - (e)
(re)commend — (f) reoommander.
anbefale sig - ® sich emp-
fehlen — © take leave, rellre —
® se retirer.
anbefalelsesvaerdig — (?)
empfehlungswertC-wardig) — (e)
(rejcommendable. worthy of re-
anbefaling—anbinden
275
Amerikani^smer— Amerikapokalen
276
vestQeldene naar de største høider i det nordlige Chile
og Bolivia med 4 000 m. Af en overordentlig stor
udstrækning er lavsletterne, som optager fastlandenes
midte; i Nordamerika 55 pct.« i Sydamerika endog
66 pct. af det hele areal. Egent for A. er mængden af
virksomme vulkaner. I Nordamerika kjendes 38, deraf
11 som har været virksomme i historisk tid, i Mexico
henholdsvis 6 og 4, i Mellemamerika 29 og 18, paa
Antillerne 8 og 4. Hertil kommer AleQteme og nogle
andre vulkanske øer. — Endvidere udmerker A. sig
ved sine store elve og vanddistrikter. Jordens længste elv
er saaledes Mississippi-Missouri, 6 600 km., og Amason-
elven, der ligesom Mackenzie ikke staar tilbage i længde
for andre elve andetsteds paa jorden end Nilen (og kanske
Jangtsekiang), har ialfald det største vanddistrikt af
alle elve, 7 mill. km.' 1 omfang af vanddistrikt staar
yderligere Mississippi og La Plata kun tilbage for Kongo.
Medens Sydamerika er fattigt paa indsjøer, eier Nord-
amerika Jordens største ferskvandssamling. Vi nævner
de største indsjøer her: Øvre sjø, jordens næststørste,
81 000 km.*, idet den kun staar tilbage for det Kaspiske
hav, Huron-, Michigan-, Store Bjørne-, Store Slave-, Erie-,
Winnipeg-, Ontario-, Athabasca-sjø.
1 klimatisk henseende er de to hoveddele, det tropiske
Sydamerika og det tempererede Nordamerika, mere ulige
end lige. Men de allerede nævnte overensstemmelser,
ialfald i oVerfladens ydre bygning, fremkalder dog ogsaa
visse klimatiske fællestræk. Aabenheden mod øst og Qeld-
muren mod vest har en forskjellig følge for det af frem-
herskende vestlige vinde beherskede Nordamerika og for
det af fremherskende østlige vinde beherskede Syd-
amerika. Hvad nedbør angaar, er saaledes Nordamerika
ugunstigere stillet end Sydamerika, idet dets indre land-
skaber lider af tørke. Omvendt giver aabenheden mod syd
og mod nord polarkolde vinde et vidt spillerum indover
baade Nordamerikas og Sydamerikas midtre lavbeite.
Begge fastlande har sine stepper og savanner (prærier,
Ijanos, pampas). Sydamerika har tropiske urskoge (selvas)
som ingensteds paa jorden. Dyrelivet i Sydamerika
er «gammeldags» som i Australien, drøvtyggere findes
omtrent ikke, begge fastlande led under mangelen paa
nyttige dyr og nyttige planter. Men ligesom klimaet
er forskjelligt, er ogsaa plante og dyrelivet det, og en
nærmere indgaaen vilde vise, hvor uligheden er sterkt
fremtrædende ogsaa i landpladens omrids og relief for
de to eller tre hoveddeles vedkommende. — Hele
verdensdelen med undtagelse af kysterne i nord beboedes
af en eneste race: indianerne. Paa nordkysten af
Nordamerika fra Alaska til Labrador og paa de arktiske
øer lever eskimoerne. Den europæiske indvandring har
befolket store dele af Sydamerika, Mellemamerika, Mexico
og Vestindien med romanske, store dele af det øvrige
Nordamerika med germanske folk. Overflytningen af
negerslaver fra Afrika begyndte i 1510 og har bragt de
dele af Amerika, hvor der dyrkes sukkerrør, bomuld,
tobak, en talrig befolkning af (nu frie) negere. A.s
samlede befolkning udgjør 154 mill. Indtil slutten af
det 18 aarh. dannede hele A. europæiske kolonier. Nu
er dette kun tilfældet med Kanada, Guayana, en del af
øerne i Vestindien samt Grønland. — A. kaldtes oprinde-
lig «den nye verden» (Novus orbis) eller ogsaa «det
vestlige Indien» (las Indias occidentales). Men allerede
i beg\'ndelsen af 16 aarh. vandt et forslag af den
lotringske gymnasiallærer Martin Waltzemuller udbre-
delse, nemlig at kalde de nyopdagede lande efter
Amerigo Vespucci (s. d.), hvis reisebeskrivelse var meget
læst. Navnet A. trængte igjennem ved Ortelius' store
atlas af 1570.
Ameiikanfsmer, sprogl. eiendommeligheder ved det
eng. sprog i de Forenede stater. Dels er her bevaret
ord, der er gaaet ud af moderne engelsk, dels er optaget
laanord fra fransk, tysk, indianersprog o. a.; endvidere
har udtalen et snøvlende præg (nasal twangj, og lydfor-
holdene er ogsaa meget forskjellige fra de engelske.
[Matthews, «Americanisms and Britisisms», N.York 1892.]
AmeiikanFst, forsker, der studerer amer. forhold,
især amer. oldsager og kultur. Fra 1875 er der holdt
regelmæssige amerikanistkongresser.
Amerikanske fornlevninger, se Mexikanske f.
og Peruanske f.
Amerikanske sprog. Paa det amer. fastland tales
af den indfødte urbefolkning et overordentlig stort antal
sprog, selv om dialekter fraregnes. Sprogene stemmer
i grammatisk bygning alle overens. De tilhører den
polysyntetiske eller indforlivende sprogtype, ved hvilken
orddannelsen i større eller mindre udstrækning erstatter
sætningsdannelsen. De enkelte sætningsdele , der i
fleksionssprogene optræder sondret, er i amer. sprog
oftest tilføielser til sammenhængens hovedord, objektet,
og smelter med dette sammen til ét ord, der kan opnaa
en betydelig længde. Den indforlivende proces staar
dog i de forskjellige sprog paa forskjelligt udviklingstrin ;
i enkelte er den lidet merkbar, i andre saa fremtrædende,
at isolerede biord næsten helt mangler. — Viser alle
amer. idiomer sig som grammatikalsk beslegtede, er
sprogstammernes ordforraad til gjengjæld merkelig uens-
artet og tyder paa en lang sproglig udvikling.
For tiden opstiller man paa sprogligt grundlag sed-
vanlig følgende iuddeling af de vigtigste amer. folke-
stammer, eskimoerne fraregnet, en inddeling, der dog
ikke kan betragtes som definitiv, særlig fordi klassifika-
tionen tildels, saaledes forhele Sydamerikas vedkommende,
endnu kun er leksikalsk:
Nord- og Mellemamerika: Algonkin, Irokeser.
Athabasker, Dakota, Kiowa, Cheroki, Choktaw-Muskoki.
Natchez, Creek, Tsihaili-Selish, Tlinkiter, Sahaptin, Chi-
nuk, Mutsun, Mokelumner, Keres, Tanoer, Zuni, Shoshoner,
Uto-Azteker, Sonorafolk, Otomier, Tarasker, Mixteker,
Zapoteker, Maya, Moskito, Bribri.
Sydamerika og Vesti nd ien : Chibcha, Chimn.
Ketschua med Aymara, Karaiber, Nu-aruak, Tupi, Tapuya
(Ges), Pano, Miranha, Bororo, Karaya, Guaikuru, Maskoi,
Guato, Araukaner, Chonos, Patagonier, Ildlændere.
Amerikansk litteratur, se Forenede stater,
litteratur.
Amerikansk olje, se Ricinusolje.
Amerikansk traver, se Hesteracer.
Amerikapokalen (America cup), en pokal til 100 £
værdi, opstillet af den engelske «Royal yacht squadron»
ved klubbens kapseilads rundt Isle of Wight 22 aug.
1851. Pokalen blev blandt 19 konkurrenter vundet af
den amerikanske yacht «America», den første lystseiler.
coramendation — (f) recomman- I
dable.
anbefaling — (t) Empfehlung f |
— (e) (rekommendntlon, reference,
introductlon — (t) recommenda- I
tion r. anbefalingsbrev, -skri-
velse — ® HmpfehlungBbrief, i
-schrelben n — @ leUer of Intro-
ducUon — ® leltre (f) de recom- I
mendatlon. I
Anbeginn ® m. beåndelse.
anbei ® herved, herhoB; her-
med, Indlagt.
anbelssen ® bide (i); bide paa
(Icrogen): bide sig fast.
an belån gen 0 angaa.
anbellen (f) gjø ad.
anbequemen (t) tilpasse, slch
anbequemen føie sig (lempe sig)
efter, akiiommodere sig.
I Anbequemung ® f. tillemp-
ning.
anberahmen, anberaumen
0 beramme, fastsætte.
I AnberauRiung 0 f, fastsæt-
telse.
I Anberg 0 m. bakke, haug.
anbeten (t) tilbede.
Anbetracnt 0 m, betragtnlng.
I Anbetreff 0 m. henseende.
anbetreffén 0 angaa.
anbetro — 0 anvertrauen —
0 oonflde. commit, tnwt (one with
st), entrust (sl to) — 0 oonØer (qc
A q), charger (q de qc).
anbieten 0 Ulbyde.
anbinden 0 binde tU. binde
fast: knytte (en forbindelse): binde
an (med), einem etwas anbin-
den binde en noget paa aK'meC.
SYD-AM ERIKA
llluitreret norsk konoersationaleksikon.
II. Aschchuuy A* Co.
277
Amerind— Amfiteater
278
Anblick— anbud
som passerede Atlanterhavet. Trofæen foræredes 1857
til cNew York yacht club> mod, at den opstilledes som
international udfordringspræmie, hvorom altid skal kunne
konkurreres, idet pokalen ikke tilfalder eieren af den
vindende baad, men vedkommende klub, der er forpligtet
til atter at opstille pokalen ved ny udfordring. Enhver
anerkjendt yachtklub kan med 10 maaneders varsel
udfordre til kamp om pokalen, og den klub, som inde-
har denne, maa da stille forsvarer og arrangere kap-
seiladsen cfler nærmere fastsatte vedtægter (reguleret
1887). Saavel den udfordrende baad som forsvareren
skal være bygget i det land, som de repræsenterer, og
maa møde frem til startpladsen paa egen kjøl. Seiladsen
om amerikapokalen, der skal flnde sted i aabent hav i
en vis minimumsafstand fra land, var i den første tid
en kamp mellem baadtyper; men efterhvert har disse
nærmet sig hinanden, og der har i den senere tid kun
været liden forskjel paa de konkurrerende baade. Kun
englænderne har forsøgt at fravriste amerikanerne den
berømte pokal; men hidtil uden held.
Amerind, betegnelse for amerikanske indianere,
dannet ved forbindelse af de udhævede ords første dele.
Indført i litteraturen af amer. etnografer.
Ameriing, Friedrich (1803—87), østerr. maler, f. i
Wien. Han var en feteret portrætmaler. Fra hans haand
findes billeder af Grillparzer og Thorvaldsen o. a.
Amersfoort [amersfdrt] ^ Nederlandene, by i provinsen
Utrecht, ved Eem, 20 km. n.ø. f. Utrecht. 21 600 indb.
V^æverier, tobaksfabriker.
A méta (ital.), for halvdelen, paa halvt; a meta-for-
retninger er foretagender for fælles regning og risiko
med en anden (conto a meta el. contometa).
Ametabola, dyr uden forvandling; anvendes især om
insekter med ufuldstændig forvandling (se Insekter).
Amety'st, en violet varietet af bjergkrystal, der an-
vendes som smykkesten. Ved ophedning til 250 ° mister
den sin violette farve og bliver gulagtig. De vakreste
ametyster faaes fra Ceylon og Brasilien. Brugtes fordum
som amulet mod drukkenskab. Orientalsk ametyst
kaldes en violblaa korund (s. d.).
A mezza voce [a me'tsa våtée]^ se Mezza voce.
Amf • • • , artikler, der ikke findes herunder, maa
søges under A m p h . . .
Amfi (græ.), præposition, om, omkring, paa begge el.
alle sider. Hyppig i sammensætninger.
Amfiaraos, i de græ. sagn en helt og seer, konge i
Argos; deltog i den kalydoniske jagt og argonautertoget,
ligeledes, bevæget af sin hustru Eriphyle (s. d.), i de
7's tog mod Theben, blev der opslugt af jorden og gjort
udødelig af Zeus, dyrkedes som heros, der gav orakelsvar.
Amfibiålsk, dobbeltlevende ; anvendes især om dyr,
som snart lever paa land, snart i vand.
Amfibier Camphibia)^ en betegnelse, som har havt
forskjellig betydning i den zoologiske systematik, men
som nu kun anvendes paa padderne (s. d.)
Amfibdly se Hornblende (mineral).
Amflboll (græ.), tvetydighed.
Amfi'brachys (græ.), versfod, bestaaendc af en lang
stavelse mellem to korte (^-^ — ^.
Amficoel [amfisdl], dobbelthul (bikonkav) eller time-
glasformig hvirvel, hvis legemes to endeflader kun be-
rører hinanden med randene. Fiskene, fiskepadder,
ormepadder og enkelte krybdyr har a. hvirvler.
Amfigas^trier, bugblade, er smaa eiendommelig for-
mede blade paa undersiden af de dorsiventrale skud
hos endel halvmoser.
Amfiktydner betyder egentlig «omboende folk», men
bniges oftest med betydningen: folk, der samledes ved
en helligdom til bestemt tid til en fest og raadslag-
ning om fællesanliggender. Det bekjendteste amfiktyoni
var det, der samledes om Apollons tempel i Delfi til
de pythiske lege. A. overholdt visse folkeretslige grund-
sætninger overfor hinanden (deltagerne 12 stammer, bl. a.
dorer, joner, bøotiere, foker o. s. v.); blev fældede
domme ikke adlydt, kunde a. beslutte en «hellig krig»
(s. d.), f. eks. omkr. 355 f. Kr. mod Fokis; a. omtales
omkr. 200 e. Kr.
Amfi'macer, se Kre ti kus.
Amf fon, søn af Zeus og Antiope, tvillingbroder til
Zethos; voksede op som hyrde, spillede paa lyre, gjorde
sig med Zeus til herre over Theben (se Farnesiske
tyr) og egtede Niobe (s. d.).
Amfipdder, se Ringkrebs.
AmfipdHs, i oldtiden by i Makedonien ved Strymons
venstre bred, koloniseret fra Athen 437, erobret af kong
Filip af Makedonien 358 f. Kr.
Amfiteater (lat.), betyder egentlig rundteater, d. e.
en bygning, i hvilken tilskuerpladsen paa alle sider om-
Amfiteatret i Verona.
slutter det sted, hvor skuespillet finder sted. Bygninger
af den art er først opført i 1 tallen og der først i Kam-
panien, senere i Rom. Det ældste a., man kjender, er
i Pompeji, paabegyndt 70 f. Kr.; i Rom hyggede man
dem først af træ og rev dem ned efter forestillingen;
det første a. af sten hyggedes i Rom omkr. 30 f. Kr.;
det største var det Flaviske a. («Colosseum», s. d.), ind-
viet 80 e. Kr. Ruiner af andre a. findes bl. a. i Verona,
Nlmes og Aries. A. var i regelen en elliptisk bygning
om en ogsaa elliptisk plads («arena»). Arenaen omgaves
einem zum Namenstage an-
binden gtre en en foraerin^ til
bans fødseladag. knrz angebnn-
den kort for hovedet.
Anblick ® m. syn.
anblicken 0 se paa.
anblinze<l)n ® blinke ad.
anblltzen 0 «e paa en med
lynende ølne.
anbohren ® beg>'nde at bore
i. tåge hul paa, stilcke an (vinfad);
(flg.) udfVitte, anmode.
anborgen ø laane af.
anbrausen (t) bnise frem.
anbrechen 0 tåge hul paa;
bryde flrem; fordxerves.
anbrennen 0 (an)tænde; (ind)-
brsende; svi (maden); begynde at
brænde, svies.
anbringe — 0 anbringen, unler-
bringen — © pul, place, dispose.
fix. apply, Insert, Introduce, (penge)
invest, (varer) seil — ® appliciuer.
placer. mettre, poser, vel, ilde
anbragt — 0 wohl. Qbel ange-
bracht — (e) npposlte. well applled:
misapplled. misplaced — ^ bien.
mal placé, déplacé.
anbringelse — 0 Anbrlngen n.
Anbringung f — @ placing osv..
application, investment — ;f^' appli-
cation f; placement m, pose ft
etablissement m.
anbrlngen ø anbringe; afswtte;
angi ve.
Anbringer 0 m. angiver.
Anbrucn ø m, fV^mbrud.
anbrilchig ø raadden. fordær-
vet.
anbud — 0 Anstellung f, Of-
279
Amfitrlte— Aminer
280
anoestor— ancrer
af en liøi mur, ovenpaa denne var en platform («podium») |
med de finere siddepladse. Bagenfor podium liævede
de øvrige tilskuerpladse sig i koncentriske, trinvis op-
stigende rækker («amfi teatralsk»). Tilskuerpladsen blev
baaret af vældige hvælvinger. A. benyttedes til kampe
mellem gladiatorer (s. d.) og vilde dyr.
Amfltrite, en af Nereideme (s. d.). Poseidons hustru
og havets dronning, moder til Triton.
Amfitryon, sønnesøn af Perseus, konge i Tiryns, for-
drevet derfra af Sthenelos, flygtede til Theben, egtede
Alkmene (s. d.\ der fødte tvillin-
gerne Iphikles og Herakles, til hvil-
ken sidste dog Zeus var fader.
A^mfora (græ., lat.), «tvebærer»,
hos grækerne og romerne et stort,
tvelianket, egformet lerkar, i den
ældste tid uden fod, senere med
fod; tjente til opbevaring af olje,
honning el. vin.
Amfoter (græ.), af et dobbelt,
tvedelt væsen.
Amhåra, den mellemste del af
Abessinien, ved Tanasjøen, hoved-
stad Gondar. Var selvstændigt rige
indtil 1871. Se forvørigt Abes-
sin ien.
Amherst [æ'mh9stj, Jeffrey,
lord (1717—97), eng. general, del-
i^n^.i ^^«i^n»,^!^''»^^" mod Frankrige ^^^^^ ^^ ^„^^^^
1756-63, fuldendte erobnngen af (.sosibios' a..) Louvre.
Kanada og døde som feltmarskalk.
Amherst [æ'mh9st]. 1. Bagindien, Burma (Birma),
by, ved mund ingen af Wakaru, 60 km. s. f. Moulmein
og Salweens munding, sundhedsstation, lodsstation. 3 500
indb. 2. Forenede stater, Massachusetts, by, 30 km. n. f.
Springfield, 5 000 indb. Berømt college. 3. Brit. Nord-
amerika, Nova Scotia, liden havneby ved Chignecto, den
nordligste af Fundybugtens to grene. 4. Nordamerika,
0 i St. Lawrencebugten, indenfor Cabot stræde. 5, 6, 7.
Forenede stater, smaa byer henholdsvis i Maine, New
Hampshire, Øst-Virginia.
Amla'nt, se A s b e s t.
Amici [amim], Giovanni Battista (1786—1863),
optiker og astronom, f. i Modena, fra 1831 direktør for
obser\'atoriet i Florens, ti Hige udmerket botaniker og
zoolog.
Amicis fammis], Edmondo de (1846—), ital. for-
fatter, officer, med i slaget ved Custozza og ved Roms
indtagelse, forlod militærtjenesten, gjorde lykke med
sine soldaterhistorier, «Bozzetti militare»; af hans senere
arbeider kan nævnes «Sull Oceano» og de populære
reiseskildringer fra Holland, Marokko, Tyrkiet o. fl. lande.
Amider er forbindelser af lignende art som aminer
(s. d.\ idet de afledes af ammoniak ved ombytning af
vandstofatomer med syreradi kaler. De har neutral reak-
tion. Som eks. paa amider se A c e t a m i d og U r i n-
stof.
Amidobenzoésyre, d. e. ant ranil syre, kemisk
forbindelse af kulstof, vandstof, surstof og kvælstof
(C^H^OaN). A. vindes af ftalsyreanhydrid, er et hvidt,
krystallinsk stof og har i den nyeste tid fundet en
r«rte f — (?) offer, proffer, tender —
(?) aoumission f.
ancestor @ forfader, stam-
fader.
ancétres © m pl, forfædre,
«ner.
ancestral © fvdPMe-, (ned)-
«rvet.
ancestry @ forfædre, aner; her-
komst, byrd.
anche (f) f. mundstykke; mel-
rende.
anchols (f) m. nn^Jot.
anchor (e) anker; forankre,
kaste anker.
anchorage (e) ankerplads (-siet) ;
aBkrlnfJsredakaber. -afgifl.
anchoret, anclioirite (e) ana-
koret. eneboer.
betydningsfuld anvendelse ved kunstig fremstilling af
indigo.
Amidobenzol, d. e. anilin.
Amidoeddikesyre, d. e. glye in.
Amidokapronsyre, se Leucin.
Amlddl, et stof, der anvendes i fotografien og bestaar
af salte af diamidofenol, en organisk base, der meget
let oksyderes.
Amidonaftalin, se Naftylaminer.
Amidosyrer, d. e. A m i n s y r e r.
Amie% Henri Frédéric (1821— 81), fransk-schwei-
zisk forfatter og filosof, f. i Genf. Efter i sin ungdom at
have levet et rigt reise- og studieliv og lært samtidens yp-
perste aander at kjende Blev han i 28-aarsalderen*professor
i æstetik i sin fødeby, en stilling, han senere ombyttede
med en professorpost i filosofi. A. offentliggjorde etpar
litterære essays uden større værd og nogle digtsamlinger :
«Grains de mil», «Penseroso», «Jouråjour,poésiesintimes*.
Særlig disse sidste vers indeholdt megen sjælfuld, dybt
personlig poesi. Men for A.s venner, som altid havde
ventet sig det ypperste af ham, var hans lidet frera-
trædende og ringe produktion en gaade. Denne gaade
løstes først, da hans ven Edmond Schérer udgav hans
efterladte dagboger: «Fragments d'un journal intime»
(2 bd. 1884). De vakte den største opsigt og hilstes af
alle kyndige som et af de store verker i det 19 aarh.s
litteratur. Størst betydning har dette verk som be-
kjendelse, som udtryk for et fornemt, ædelt og ensomt
sjæleliv. Men ogsaa som skriftverk betegner A.s dagbog
trods sin ofte bizarre, uklassiske sprogform et af høide-
punkterne i moderne prosa. Det betydeligste, som er
skrevet om A., skyldes Renan (i «Feuilles detachées») og
Bourget(«Nouveauxessais de psychologiecontemporainc*)-
Ellen Key har behandlet ham i sine «Tankebilder», og
paa svensk er han oversåt
i udvalg under ti telen «En
drdmmares dagbok» (Stock-
holm 1900).
Amlens [amiæ'], Frank-
rige, befæstet hovedstad i
depart. Somme (Picardie)
ved Somme, 90 000 indb.
Berømt domkirke fra 12
aarh. Fabrikation af tøier
i silke, uld, lin og-bomuld.
Omegnen er tæt befolket og
har høit opdrevet kjøkken-
havestel (hortillonages).
Fred 1802 meil. England og
Frankrige m. fl. Slag 1870.
Aminer kaldes en vigtig
gruppe kvælstof holdige or-
ganiske forbindelser, som
er nær beslegtet med am-
moniak (NHj), idet de kan
opfattes som dannet heraf ved ombytning af 1, 2 eller 3
vandstofatomer med alkoholradikaler; derved opstaar
henholdsvis primære, sekundære og tertiære a. A. har
lignende kemiske egenskaber som ammoniak : de forener
sig med syrer til salte, og de har i vandig opløsning
oftest alkalisk reaktion. Som eksempel paa a. kan hen-
Amiens: Domkirken.
Anchove, Anchovis (?) f. an-
chovy @ ansjos.
anchylosis (e) (med.) stivhed i
ledemod. ulievægelifftied.
ancien (ir), ancient (c) gammel,
mangeaarig: fordums, oldtids-; (f)
ogs. forhenviprende (Subst.) «eldre
kollega, olding, veteran, randen
regime (f) m. «det gamle styre»
(om tiden for 1789).
anclennetet — ® Andennitdt
f. — @ seniorit)', standing. (mil.)
date of oommlssion — (^ anden-
neté f.
ancolle (?) f. akeleie.
ancrage ® m: drolt (m)
d*ancrace, haTneatgin.
åncre^ f, anker ; mur-, tiranker.
ancrer (j) ankre; aieite fast.
teste.
281
A mlnori ad ma'ju8— Ammoniakk
282
vises til Trimetylamin, Piperazin, Ptomainer
og Anilin. Ogsaa alkaloider er aminagtige forbindelser.
Forbindelser, der samtidig er a. og syrer, kjendes ogsaa
(se Å min syre r). Med alkoholradikalernes halogen-
forbindelser forener de sig til «ammoniumforbindelser»
(f. eks. af trimetylamin og jodmetyl faaes tetrametyl-
ammoniumjodid ((GHg)^NJ)), der er salte af saakaldte
ammoniumbaser.
A mlnori ad ma'ju8 (lat.), slutning fra det mindre
til det større.
Aminsyrer kaldes saadanne organiske stoffe, som
samtidig er aminer og syrer, f. eks. glycin og alanin;
de har betydning bl. a., fordi proteinstoCTenes vigtigste
spaltningsprodukter er a.
Amira, Karl Konrad Ferdinand Maria von
(1848—), t. retshistoriker, har navnlig befattet sig med
^mmelgermansk, særlig nordisk retshistorie.
Aiiilran'teme (Admiral Islands, efterVasco da Gama),
Afrika, øgruppe i det Indiske hav, 1 500 km. ø. f. Sansibar,
II koraløer, 83 km.' med 100 indb., som driver skild-
paddefangst. Tilhører siden 1814 briteme og staar
under guvernøren paa Seychellerne.
A'ml808 (nu Samsun), i oldt. navnet paa en stor by paa
Pontos' kyst ved det Sorte hav, Mithridates' residensstad.
Amle, smukt beliggende dampskibsanløbssted paa
nordsiden af SogneQorden i dennes indre del. Amle
ga ard (i Kaupanger sogn, Sogndal herred, Nordre Ber-
genhus amt, af skyld 66.29 mark med 10 husmandspladse)
kom ca. 1690 i Heibergslegtens eie og har siden været i
denne og den nær forbundne Falchslegts besiddelse.
Nuværende eier: Gert Heiberg. Paa gaarden tindes
det Heibergske museum (fund. af 26 april 1862
og 16 august 1893) med et stort portrætgalleri, bibliotek,
tamiliearkiv m. v.
Amled, d. sagnkonge, hvis fader, Hardvendel, blev
dræbt af sin broder Fenge, som derpaa egtede hans
enke. P^or at redde sit liv og tillige om muligt faa
hevnet sin fader anstillede A. sig afsindig, men alt hvad
ban sagde og gjorde havde dobbelt hund. Han bliver
sendt til England for der at blive aflivet, men vinder
ved sin kløgt den eng. konge for sig og vender hjem,
just som man drikker hans gravøl. Han sørger for, at
alle hirdmændene bliver døddrukne, sætter derpaa ild
paa hallen, dræber Fenge og vælges derefter til konge,
^gnet fortælles udførlig hos Sakso, men med sterk
iblanding af folkeeventyr. Det har givet Shakespeare
ideen til hans < Hamlet».
Amlwch [(émlukjy England, Wales, havneby paa nord-
kysten af øen Anglesey. 3 000 indb. Kobberminer.
A^mman, J os t (1539 — 91), schweizisk tegner og raderer,
f i Zurich, d. i Nurnberg. Hans yderst omfattende
virksomhed som illustratør (bl. a. til testamenterne,
Boccacio og Luthers bordtaler) har særlig interesse i
kultarhistorisk henseende.
A'niinai1, Johann Konrad (1669—1724), døvstum-
læpcr, f. i Schaffhausen, studerede i Basel og nedsatte
!^ig som læge og døvstumlærer i Amsterdam. Han er
en af de første, der forsøgte at bruge talemetoden ved
de\-stumundervisning. Hans skrift «Surdus loquens»
I>en talende døve) har havt stor betydning for den
senere døvstumundervisning.
anerure— andel
Ammanåti, Bartolommeo (1511—92), ital. billed-
hugger og bygmester, f. i Firenze, var en maniereret efler-
følger af Michel Angelo. Har i Firenze bl. a. udført den
store springvandsgruppe Neptun med tritoner og bygget
de 3 broer over Arnoelven. Har desuden udført flere
arbeider i Italien.
Amme, en kvinde, som giver en anden kvindes barn
bryst. Anvendes sjelden nu, da den kunstige ernæring
af børn er blevet mere rationel. Ved udvælgelsen af
a. er det af stor betydning at sikre sig, at a. er frisk
og sund, foråt hun ikke skal overføre sygdom til barnet.
Opmerksom heden maa navnlig henvendes paa syfilis og
tuberkulose. En a. bør undersøges af læge.
Ammedyr, den kjønsløse, knopskydende generation
hos en dyreart, hvor kjønnet og ukjønnet formering
veksler med hinanden, f. eks. «hovedet» paa bændel-
orme, polypformen hos hydroider og manæter. Se des-
uden Generationsveksel og Forplantning.
Ammeorgan benævnes en plantedel, som indeholder
oplagsn æring i større mængder, og som herved svulmer
op og antager andre former. Stængler og rødder, «amme-
rødder», bliver knoldformede (eks. gulerod, kaalrabi,
georgine), og bladene omdannes til «løgskjæl».
Ammer (Amper), elv i Øvre-Bayern, løber gjennem
bjerglandskabet Ammergau ud i Ammersee, nedenfor
hvilken den heder Amper, modtager afløbet Ara Wflrm-
(Starnberger-)see og munder i Isar mellem MQncheo og .
I^ndshut. A.-g a u driver træskjæreri, især i landsbyerne
Ober- (s. d.) og Unterammergau. A.-see, 47 km.*, 82 m. dyb,
meget søgt sommeropholdssted. Ammerland, landsby
ved Starnbergersee, ogsaa et af de mange sommerhjem i
disse vakre egne.
Ammerland, Tyskland, landskab mellem Hunte og
Jade i Oldenburg, gammelt distrikt i det^ fordums her-
tugdømme Sachsen.
Amméter, se Galvanometer.
Ammlanus Marcellinus (ca. 330—400), f. i Antio-
chia; deltog som officer i Julians felttog, levede senere i
Rom, skrev et historisk verk (tiden 96—378 e. Kr.);
31 bøger; bevaret 14—31 (tiden 353—378); vigtig histo-
risk kilde.
Ammocoetes, se Negenøie.
Ammodytes, se To b isfisk.
Ammdn, ægyptisk gud, se Am on.
Ammon, Friedrich August v. (1799—1861), be-
rømt t. kirurg og øienlæge i Dresden. Udgav flere be-
kjendte afhandlinger, hvoraf to populære om brugen af
mineralvande og en veiledning i barnepleie (oversåt paa
dansk) har fundet megen udbredelse.
Ammon, Otto (1842 — ), t. antropolog, var opr. inge-
niør, senere udgiver af et altysk blad. Efter 1883 at
have solgt dette kastede han sig over antropologiske
undersøgelser og har her udfoldet en omfattende for-
fattervirksomhed ; A. mener at kunne paavise, at naar
landbefolkn ingen indvandrer til byerne, er valget af
livsstilling afhængigt af, om angjældende er langskalle
eller kortskalle.
Ammon. Jupiter-, Nordafrika, oase, se Si we (Siuah).
Ammoniakk, kemisk forbindelse af kvælstof og vand-
stof (NHa), er en gas, der i forbindelse med kulsyre,
salpetersyre elLer julpetocsyrliag uUgJør en meget ringe.
ancmre (f) r. ankerbolt, mur-
«ler.
•nd - ® Ente f - @ dnck;
^fcrme) boax. mare'a nest, canard
*- t canard m. (hunnen) eane f;
«kreoe) canard m, blagne f. an-
■emad (bot.) - © Wanerlinse f.
Entcnflotl n - @ duck-weed (meat)
- t' IcntiUe (f) d'caa. andstegg,
*c andrik, andunge — 0 Junge
Ente f, Entleln n — @ duckling —
(?) caneton m, canette f.
and @ og.
Andacht ® f. andagt.
andftchteln ® stille sig an-
dsegtlg an.
andftchtig ® andægtig.
andagt - ® Andacfat r - @
devoUon — (D recuelllement m;
(b«n) dévotlon f, priére f; (opmerk-
somhed) attentlon f. forrette
sin andagt, holde andagt —
® seine Andacht halten — (eT say
one'8 prnyers — (f) falre ses dévo-
tions, (protestantisk) falre sa prlére.
andagtsøvelse — ® Andachts-
flbung T ~ (e) rellgious exerdse —
® exerclce (ni) splrltuel; pratique
f (rellgleuse).
andaln ® m. det grna. ^aaen
tager I ét drag, IJaadrag.
andalou ®(ni) andalasiskChest).
andampfen 0 komme dam-
pende.
andauern ® vedvare.
andel — (t) Anteil m — @ sharc,
part, portion, quota — (f) part f,
partlclpation ; (kontingent) contln-
gent m; quote-part f.
283
Ammonia^kgummi— Amnesi
anden— andichten
men væsentlig bestanddel af den atmosfæriske luft, stam-
mende i det væsentlige fra organiske, kvælstofholdige
stoffes forraadnelse i jordbunden. I ren tilstand er
a. en farveløs gas med en eiendommelig lugt; egenvegten
er 0.6. Underkastes den ved alm. temp. 7 — 8 atm.stryk,
fortsettes den til en farveløs vædske, der finder anven-
delse i ismaskinerne. A. opløses overmaade let i vand,
1 volumdel vand opløser ved alm. temp. omtr. 800 vo-
lumdelea. ; opløsningeii kaldes a.-vand eller «salmiak-
spiritus», den virker som en alm. baseopløsning, dog bl. a.
med den forskjel, at basen forsvinder ved kogning, idet
al a. uddrives ved kogning af opløsningen. Saa at sige
al a. vindes af gas van det, d. v. s. det vand, som for-
tsetter sig under belysningsgasens rensning; det indehol-
der 0.3 — 1.8 pot. a., mest i form af salte, navnlig kulsur a.
Ved opvarmning af gasvandet med kalk uddrives da
den gasformige a. i særlige destillationsapparater og op-
samles enten som saadan eller omdannes til salte (s. d.).
Ammonla^kgumml (gummi resina ammoniacitm) faaes
af en persisk skjermplante, dorema ammoniacumf hvis
talrige balsamgange indeholder en melkagtig vædske, der
i luften stivner til faste korn eller større sammenflydte
masser af en eiendommelig lugt og en ubehagelig bitter
og skarp smag. A. er en gummiharpiks med et ringe
indhold af flygtig olje; den benyttes til plastre.
Ammonla'lc8alte, d. e. Ammoniumsalte.
Ammonla^ksoda (kulsurt natron) fremstilles efter
belgieren Solvays ammoniakmetode; se Soda.
Ammonia^ksuperfosfat, en blanding af superfosfat
og svovlsur ammoniak, indeholder 8 — 16 pct. vandop-
løselig fosforsyre og 3 — 10 pct. kvælstof. Bruges som
gjødningsmiddel.
Aminonla'kvand, se Ammoniak.
AmmonToS Sakkas (ca. 175—250), f. i Alexandria,
oprindelig kristen, men opgav sin tro, draget af den
græske filosofi; han grundede nyplatonismen (s. d.), men
lærte kun mundtlig; hans betydeligste elev var Plotinos.
Ammonrt er et sprængstof, der bestaar af en blanding
af nitronaftalin og ammonium-
nitrat.
Ammoni^ter (ammonitidæ),
en uddød blæksprutfamilie,
hvoraf kun skallerne kjendes.
Disse varierer sterkt, er snart
lige, snart spiralsnoet eller
sneglehusformige. Ogsaa stør-
relsen er meget forskjellig, en-
kelte over 1 m. i tvermaal
hovedtrækkene er skallen byg-
get som hos nautilcrne (s. d.).
A. optraadte allerede i silur-
formationen (goniatites) og til-
tog derefter i mængde og farve-
rigdom, indtil de kulminerede
i jura- og kridttiden. De er af
stor betydning for geologerne til
bestemmelse af et jordlags alder.
Ammoni'ter, semitisk folke-
stamme (ifølge Mosebøgerne Lots Ammoniter.
efterkommere), boede n.ø. for det ^ Ammonites obtusus.
Døde hav. Til deres religion hørte 2. A. varians. 3. .4. spinosus.
284
omskjærelse og moloksdyrkelse. Levede af jordbrug og
kvægavl, men var meget krigerske og beseiredes af Jefla,
Saul og David. I 2 aarh. f. Kr. forsvinder de som selv-
stændigt folk.
Ammonium. Naar ammoniak med S3n:'er danner
salte (se Ammoniumsalte), forener ammoniaken sig
med syrens vandstof, og det hele optræder som en ke-
misk forbindelse, der er afledet af syren paa den maade,
at dennes vandstof er erstattet af en atomgruppe (radikal)
af kvælstof og vandstof, endnu rigere paa vandstof end
ammoniaken selv. Dette radikal (NH^), som saaledes
gjenfindes i alle af ammoniak fremstillede salte, kaldes
a.; det indgaar i disse salte ganske paa samme maade
som alkalimetallerne i alkalisaltene; i fri tilstand kjendes
det ikke. A.- a m a 1 g a m, en meget ubestandig forbindelse
af a. og kviksølv, kan faaes ved at sætte natriumamal-
gam til en sterk opløsning af a.-klorid; det danner en
svampet, metalglinsende masse, der hurtig spaltes i
kviksølv, ammoniak og vandstof.
Ammonlumbåser, se Aminer.
Ammonlumkarbonåt, kulsur ammoniak, opstaar
ved forraadnelse eller tør destillation af kvælstofholdige
organiske stoffe. Det fremstilles ved tør ophedning af
en blanding ammoniumklorid og kalciumkarbonat; han-
delsvaren kaldes ofte «hjortetaksalt», fordi man tidligere
fremstillede saltet ved tør destillation af hjortetakker
o. 1. Det danner en hvid masse, der lugter sterkt af
ammoniak; det anvendes i medicinen og til hævning af
bagverk.
Ammoniumklorid, s a 1 m i a k, fremstilles ved at lede
I den af gasvandet uddrevne ammoniak (s. d.) ned i salt-
syre; det saaledes vundne raasalt renses dels ved subli-
mation, dels ved omkrystallisation. Det er opløseligt i
3 dele koldt og i 1 del kogende vand; det anvendes
bl. a. til lodning og til fremstilling af andre ammonium-
salte.
Ammoniumsalte, ammoniaksalte, opstaar, naar
ammoniak forener sig med syrer. Ved forening af
ammoniak med saltsyre faaes saaledes ammoniumklorid
(NHn 4 HCI.--NH4CI.), af ammoniak og svovLsyre ammo-
niumsulfat (2 NHg -f- H^SO^ = (NHJ^SO J o. s. v. A. er i
regelen farveløse og Ictopløselige; ved ophedning forflyg-
tiges de, idet de enten sublimerer eller fuldstændig de-
komponeres. De kjendes let fra andre salte derpaa, at
de ved opvarmning med sterke baser (f. eks. natron)
udvikler ammoniak.
Ammoniumsulfat, svovlsur ammoniak, frem-
stilles af gasvandet paa lignende maade som ammonium-
klorid; det renses ved krystallisation ; anvendes meget
som gjødningsmiddel.
Ammunition, fællesbetegnelse for det til brug af et
skydevaaben nødvendige projektil (kugle), krudt og an-
tændelsesmiddel, hvortil ved moderne pistoler, geværer
og hurtigskydende kanoner kommer en hylse, som for-
ener de øvrige bestanddele til en patron. I modsætning
til skarp a. har løs a., der benyttes ved fredsmanøvrcr,
kun træprojektiler.
Amnatræ, en haard træsort, der faaes fra Guyana og
benyttes til skibsbygning og bolverker ; stammer fra
lecythis (eschweileria) amara.
Amnesi (græ.), mangel paa hukommelse.
anden — ® ander, (ordenstal)
xweller — (e) other, (ordenstal) sc-
oond — ({j autre; (ordenstal) se-
oond, deuxiéine. andendags-
feber — ® Wechselfieber n —
(e) ague, tertian fever — (t) flévre (f)
tierce.
Anden 0 pl. Andes (§)&(?)
pl, Andesbjergene.
Andenken 0 n. erindring,
mlnde, ihukommelse; mindegave.
ander 0 anden, andet, am
i andern Tage (den) næste dag.
anderartig, anderlei anderle-
des. anderwårts, anderwe-
gen andensteds. anderweit(ig)
anden(steds). anderledes, til anden
tid. andererseits paa den an-
I
den side. andernfalls ellers, i
modsat fald.
anderledes — ø ånders — @
otherwise. In another manner, dlf-
ferently — f?' autrement, d'une au-
tre maniére.
Mndern 0 ændre. forandre.
ånders (l) anderledes; ellers.
anderswie paa anden maade.
anderswo andre steder.
Snderthalb 0 haU-anden.
nderung 0 r. forandring,
ændring.
andeuten 0 antyde.
Andentung 0 f. antydning,
vinlc.
andfstting - 0 AnUpode m,
GegenfQssler m — © antipode -
0 antipode m.
andichten paadtgte, \yvt paa.
285
Amnesfi— Amoy
286
Amnesfi, beslutning om, at forbrydere, der har for-
øvet visse arter forbrydelser (navnlig politiske) eller er
dømt til visse arter straffe, skal fri tåges for tiltale og
straf (sml. Abolition, benaadning). — Hos os kan alene
a. ske ved lov, idet kongen ikke kan udstede a.
Amnfng, et skibs dybgaaende; den aflæses paa tal
(amningsmerker, fodmerker), der findes afsat paa for-
eller agterstævnen, og regnes fra kjølens underkant.
A^mnlon, vandhinden, den inderste af de hinder,
som omslutter fosteret. Den fødes sammen med moder-
kagen. Findes kun hos a m n i o t e dyr (s. d.).
Amnldta, de høiere hvirveldyr (pattedyr, fugle og
krybdyr), h\is fostre er omsluttet af en amnion (s. d.).
Amok, hos malaieme et sygeligt raserianfald, der
minder om den gammelnordiske berserkgang. Den
angrebne styrter ud og støder i vildt løb ned enhver,
han møder paa sin vei, indtil han selv ombringes eller
fanges. Amokløberen staar udenfor loven og kan frit
dræbes.
Amol (Amul), Persien, by i provinsen Masanderan,
nær det Kaspiske hav. Indbyggertallet anslaaes for-
skjelligt, fra 8—20 000. I det 13 aarh. rigets hovedstad.
A-moll toneart har ingen fortegn, a-moll akkord er a-c-e.
Amofi, en ægyptisk gud. Han fremstilles sedvanlig i
menneskeskikkelse, snart siddende, snart staaende; paa
Amon-fremstillinger.
hovedet har han den røde krone, prydet med to høie
(jære Jialefjær af høgen?). Væderen var ham helliget;
han findes derfor ogsaa undertiden afbildet med væder-
hoved med nedadbøiede hom. Hovedsædet for hans
dyrkelse var Theben i Øvre-Ægypten, hvor han sammen
med sin gemalinde Mut og sin søn Chonsu dannede den
thebanskc triade, og hvor i tidens løb et vældigt tempel-
kompleks opførtes til hans ære. Da Theben var blevet
•l^gyptens hovedstad, kom A. til at indtage en domine-
rende stilling. I lighed med andre ægyptiske guder
identificeredes han med solguden Re, og til Amon-Re
digtedes hymner af et høist bemerkelsesværdigt indhold
jfr. W. Schencke, «Amon-Re», Kra. 1904). Som Zeus
Ammon og Jupiter Ammon dyrkedes han i Grækenland
% Rom. Berømt er oraklet paa Amonsoasen i den Li-
byske ørken.
andiron— andøve
Amontillado [amåniiljådå], en fin, tør, gammel spansk
vin, en slags sherry, oprindelig fra Montilla, nu fra
Jeresdistriktet.
Amdr, se Eros.
Amorbach, Bayern, by i Unterfranken, i Odenwald
nær Badens grænse. 2 000 indb. Staalkilden Jor-
dansbad.
Amorces [amå'rs], to paa hinanden klæbede stykker
silkepapir, mellem hvilke der findes en blanding af rødt
fosfor og klorsur kali; ammunition til barnepistoler.
Amor'fe dannelser kaldes i kemien og mineralogien
legemer, der ikke er krystallinske.
Amorft, se Amorfe dannelser.
Amo'rg08 (Amurgo), en af de østligste Kyklader i det
Ægæiske hav, s.ø. i. Naxos, 134 km.', 2 200 indb. Ruiner
af byerne Arkefine, Minoa og Aegræle; Hovedbyen Ghora.
Amorlner, se Eros.
Amori^ter, et kanaanitisk folk, som hoede paa begge
sider af Jordan. Blev overioindet af Josva ved Gibeon
og forsvinder som selvstændigt folk.
Amoroso, amorevole, con amore (ital.), med
hengivenhed i det musikalske udtryk og foredrag.
Amortisatidn (eller undertiden i den franske form:
amortissement) betyder egentlig tilintetgjørelse, ud-
slettelsc, af lat. /?ior5, død. Ved a. forstaaes: 1. Afbetaling
eller gradvis indfrielse navnlig af statens og off. institu-
tioners eller Juridiske personers laan, der gjerne optages
paa den maade, at laangiveren som gjældsbevis erholder
rentebærende obligationer, alle lydende paa samme be-
løb, og hvoraf et bestemt antal til fastsatte terminer
skal indløses (ofte efter lodtrækning) og ugyldiggjøres,
amortiseres. 2. Tilbagebetaling af gjæld med regel-
mæssig forfaldne afdrag (ofte kaldt rater eller annuiteter),
f. eks. paa veksel- og pantobligationer. Hypotekbankens
obligationer. 3. afskrivning paa den faste kapital i et
forretningsforetagende. 4. Sjeldnere ensbetydende med
mortifikation, en embedsmæssig afgiven erklæring,
i henhold til hvilken et bortkommet kredit- eller
legitimationsdokument sættes ud af kraft for at hindre
dets misbrug af uretmæssig ihændehaver.
Amortiseur (elektrisk) er en i sig selv kortsluttet
vikling, som anbringes paa en vekselstrømsmaskines
poler for at dæmpe maskinens pendling (s. d.). Viklingen
bestanr af forholdsvis tykke kobbertraade, som i aksial
retning er anbragt i huller langs magnetpolernes ydre
periferi; ved hver ende er alle traadene paa hver pol
indbyrdcs forbundne ved en gjennemgaaende kobbertraad
eller et kobberbaand. Saa snari magnethj ulets hastighed
et øieblik afviger fra den synkrone (s. d.), finder der en
relativ forskydning sted mellem a. og det af anker-
viklingen fremkaldte magnetfelt (se Ankerreakti on) ;
herved opstaar i a. strømme, som søger at bringe magnet-
hjulet tilbage paa den synkrone gang, og man opnaar
saaledes en sterk dæmpning af magnethjulets pendlinger.
Amor vFncIt o^mnla (lat.), ordsprog, «kjærligheden
overvinder alt».
Amds, hyrde fra Thekoa i Juda stamme, en af de
«smaa» profeter. Optraadte i 8 aarh. f. Kr. og ivrede
mod afguderiet i Israels rige.
Amoy (Hsia-mønn), Kina, frihandelshavn siden 1842,
provinsen Fukien, paa en ø udenfor Tsjangtsjou, hvis
bak Ul ttegcspld.
f) r, pelse; ml (to-
andiron (e
ildbuk.
aadoullle (!
udooiller ® m. hJorteUk.
aadpnsten - d) atcmlos, aus-
*r Atem — i^ breatblcss. oat of
^>nath - fjeawmffl* ; bon d'baleine.
andrage - ® aDtragen ; (beløbe
^ tin bctrageo - (gl apply for.
request; (beløbe sig til) amount to
— ® demander (qc å q); soUiclter
(qc de q) ; (beløbe sig til) monter A.
andragende — (t) Antrag m,
Voratellung f. £ingabe f — @ pe-
tltloD — (g demande f, pétition f.
Andrang 0 m, fremtriengea,
trængsel, tilstramning.
andrienne® f, adrienne, lang
KJoIe.
andrik — ® Enterich m — ©
drake — (f) canard m.
andringen ® trænge paa, træn-
ge flrcra.
andringlich 0 paatrængendc.
androgynal, androgynous
§ androgyne (f) (m) tveltjønnet;
ogs. tvetulle, hermafVodit.
androhen 0 tnie med.
android (e). androYde 0 m,
meonesltelig automat(flgur).
androméde 0 f, bladlyng.
androtoniy ^ menneskets ana-
tomi.
andægtig — (t) andAchtig — (e)
devout, devotional, pious — (f) re-
cueilli, pieux; (opmerksom) atten-
Uf.
andøve — ® (ein Boot) auf der-
ane— anémiqne
287
Ampang— Amsdorf
288
havn det er, ved Formosa- (el. Fukien-)strædet. 114 000
indb. Kinas bedste havn med stor udførsel af the.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Shanghai.
Ampang) nederlandsk Indien, liden by paa nordkysten
af Sumbava, ved Sale- el. Sumbava-bugten.
A^mpel (lat. ampuUa, krukke, flaske), skaalformet be-
holder, der er ophængt i snore el. kjeder og tjener til
at bære en lampe el. en plante.
Ampelldaceæ, se Vi nfam illen.
Ampélis, se Sidensvans.
AmpeH% se Alunskifer.
Ampelo^psls, se Vi Id vin.
Ampelplanter, prydplanter, som paa grund af sine
lange, tynde, hængende grene, blade eller blomsterstande
anbringes i ophængte skaalformede beholdere af ler
eller med mose udforede staaltraadsfletninger, udover
hvis rande grene og blomster hænger ned. Til ampler
egner sig isolepis, blomkarse (tropæolum)y flere arter
hregner, asparagus, campanula, fuchsia etc.
Amper (n.\ skarp, bitter af smag, vanskelig, slem.
Amper, se Ammer.
Ampere [åpæ'rj, André Marie (1775—1836), be-
rømt fransk fysiker, professor i matematik ved den poly-
tekniske skole i Paris og professor i fysik ved «College
de France» sammesteds. Efterat Ørsted havde opdaget
den elektriske strøms virkning paa magneten, fandt A.,
at ogsaa elektriske strømme gjensidig øver en kraft-
virkning paa hinanden, og grundede saaledes den lære,
som kaldes elektrodynamik. Til forklaring af magne-
tismen antog han, at denne skyldes elektriske strømme
indenfor molekylerne.
Ampere låpæ'r], Jean Jacques (1800—64), fr.
litteraturhistoriker, medlem af det franske akademi, re-
publikaner, forlod Frankrige ved det andet keiserdømmes
oprettelse. Hans hovedverk er «Histoirc littéraire de la
France avant le douziéme siécle».
Ampere [åpæ'r], den praktiske enhed for elektrisk
strømstyrke: den strøm, som frembringes af en elektro-
motorisk kraft paa 1 volt i en ledning med modstand 1 ohm.
Amperemeter, seElektr. maaleinstrumenter.
Ampéres [åpcé'rs] regel til at bestemme retningen
af den magnetiske kraftvirkning fra en elektrisk strøm :
Man' tænker sig en menneskelig figur langs strømmen,
fiaaledes at den positive elektricitet strømmer i retning
fra fødderne til hovedet, og med ansigtet vendt mod en
magnetnaal; strømmen driver da naalens nordende mod
venstre for figuren.
Ampéretimer, et maal for elektricitetsmængde, er
produktet af strømstyrken i et apparat og det an tal
timer, strømmen gaar gjennem apparatet.
Ampéretraade er produktet af det paa et dynamo-
Anker anbragte antal inducerede traade og den i traa-
dene gaaende strømstyrke i ampere. Denne størrelse
forekommer ved beregningen af dynamoankre, idet an-
tallet af a. paa ankeret divideret med ankerperiferiens
længde i cm. giver et maal for udnyttelsen af den i
ankerviklingen værende kobbermængde.
Ampérevlndlnger er produktet af en spoles vindings-
tal og den gjennem spolen gaaende strøm udtrykt i
ampere. Ampdrevindingstallet kaldes ofte magnetomo-
torisk kraft (s. d.).
selbcn Stelle hnlten — (e) kcep In
the same pinoe — (f) jwrler.
ane — (|) ahnen — (?) suspect,
anticlpote. guess. forebodc — l^) se
douter de, soup^onner; (forud)
preasentlr.
åne (f) m. icsel, asen. åne
båté dumt asen.
anéantir gr) tillntetfUøre, øde-
Ia^c: nedslaa, sanderknuse.
■'anéantir (devant Dien) yd-
myne sig.
anéanttssement (?) m. tilintet-
gjørelse, sønderknuselse.
anecdote (e) & if) f, anekdote.
anecdotier (f) m. anecdotist
@ anekdotJ«ger, -fortieller.
ånée ^, r, nnelsbør.
aneifern Ø oprauntre, ildne,
anspore.
Ampe'zzo, Tirol, landsby (Cortina d'A.) og landskab
(Ampezzodalen el. Boitadalen), midt i A.-dolomiteme,
sidedal til Piavedalen i Venezien.
Amph • • • 9 artikler, der ikke findes her, søges
under A m f . . .
Amphibla, se Padder.
Amphigoni, kjønslig forplantning.
Amphio^xus, se Lancet fisken.
Amphfpoda, se Ringkrebs.
Amphluma, se Aalepadde.
Amplifikatidn (lat.), udvidelse, udførligere udvikling
af en tanke.
Amplitude (fys.), ved et som pendel svingende (oscil-
lerende) legeme afstanden mellem ligevegtspunktet og
en yderstilling, undertiden ogsaa afstanden mellem de
to yderstillinger. Ved periodiske fænomener forskjellen
mellem yderværdierne (f. eks. lufttemperaturens aarlige a.,
d. e. forskjellen mellem aarets høieste og laveste temperatur.
A. (astr.), horisontbuen mellem en stjernes opgangssted
og ret øst, eller mellem dens nedgangssted og ret vest.
Ampolla, Spanien, liden plads ved Middelhavet, pro-
vinsen Tarragona, ved Golfo de S. Jorje, n. f. Ebros
delta, 0. f. Tortosa.
AmpU^Ua, navnet paa kirkens hellige flasker, som
indeholdt det vand og den vin, som brugtes ved messen,
dels paa de hellige kar, som indeholdt den tndviede
olje. De saakaldte blodam puller er glas med et rødligt
sediment, som man særlig har fundet i de romerske
katakomber. En tid betragtede man dette som martvr-
blod.
Amputation betegner Qernelsen af et lem eller organ
(a. af en finger, leg, arm; af brystkjertlen, livmoderen,
tungen). Udføres paa grund af beskadigelser, tuberkulose,
kræft o. a.
Amra^oti, Forindien, distrikt og hovedstad i provinsen
Berar, midt i Dekan, byen 34 000 indb. foruden garni-
sonen, bomuldshandel.
Amr ibn Al-Aszi, arab. feltherre, erobrede som
kalifen Omars anfører 640 — 42 Ægypten og anlagde
Foståt (Teltbyen), der blev oprindelsen til Kairo. Senere
erobrede han Barka og Tripolis; d. som statholder over
Ægypten 664.
A'mrit, en ruinby i det gamle Fønikien, bed i old-
tiden Marathos; der findes et stort tempel (seraitisk\
et stadion, et amfiteater og mange gravkamre.
Amritsar (el. Amritsir), Forindien, by i provinsen
Pandsjab, 162 400 indb. Sikhernes hellige stad. Den
betydeligste handelsby i denne del af Indien. Tilvirkning
af kashmirsjaler.
A'mrom (t. Amrum), Preussen, ø paa Slesvigs vestkyst,
20 km.', 900 indb. (frisere). Redningsstation, fyrtaam.
Sjøbadestederne SatteldQne og WittdOn. Østersbanker.
Amsdorf, Ni kola us v. (1483—1565), en af Luthers
fortroligste venner. 1519 ledsagede han Luther til
Leipziger-disputationen og 1521 til rigsdagen i Worms.
Efter at have gjennemført reformationen i Magdeburg
og flere byer blev han 1 542 af Luther indviet til biskop
i Naumburg-Leitz. Fordrevet fra dette embede under
den schmalkaldiske krig virkede han i flere byer, sidst
i Eisenach, hvor han døde. A. stod paa lutherdommens
yderste liøire fløi og kjæmpede ivrig for den rene lære.
Anelférung 0 f. opmuntrtng.
anelgnen 0 tilegne.
Anelgnnng ® r. tilegnelse, er-
hvervelse.
aneinander ® sammen: ved
siden af (mod) hinanden. anein-
andergeraten ® r}'ge i totteme
paa hinanden.
anekdote — 0 Anekdote f —
© anecdote — 0 anecdote f.
anekeln 0 vokk y
anelse — 0 Ahnang r — e
suspldon. Ibrebodlng. pmentlmen t .
misgi%'in(, antlcipatloo. presage —
0 pretsenUmcnt m; (forestllllnit»
Idée f. soupfon m; (smule) sou[>-
^n.
anemla @. anémle ø r, blod-
mangel.
anémlque 0 blodfattig.
289
Amselfeld— Amt
290
ikke blot overfor papister og sværmere, m^n ogsaa
uverfor MelanchtoQs mildere retning.
Amselfeld, t. navn paa Kossovo Folje, s. d.
Amshaspand, parsisk ord, zend: Amesha Spenta.
(1. e. «udødelig hellig», i den persiske Mazda-religion
betegnelse for seks høie væsener, en slags erkeengler,
som omgiver Ahura Mazda (Ormazd), hvis vilje de reali-
serer, og hvis skabning de vaager over, «saa den ikke gaar
i opløsning og ikke visner, ikke forfalder og ikke forgaar».
Amsler, Samuel (1791—1849), schweizisk kobber-
stikker. Som ung gjorde han Thorvaldsens bekjendt-
skab i Rom og blev klassicismens kobberstikker, der i
fine og klare stik har gjengivet de ældre og nyere kunst-
\erker. som tiden sværmede for.
Amstel, Nederlandene, elv i provinsen Nordholland,
luber mod n. gjennem Amsterdam og falder i Zuidersjøen
Het Ij.). Amstelland kaldes landskabet langs A.
Amsterdam, Nederlandenes største by, provinsen
Nordholland. ved det sydvestlige hjørne af Zuidersjøen,
hvor Amstel munder i den grunde, nu kanaliserede vik
Ij .tidligere skrevet Y). 551 000 indb. A. er bygget paa
taetdosraphy
»rfae.
anemoloj
vindbcskri-
leter 6
j TindUcre.
'@, anémomé-
tre % m. Tindnuuder.
anemone (bot) — ^ Windrta-
^« n, Aoemone f — ® anemone,
^indflower — (?) anemone f.
anemone @, anemone ® f.
anemone lymre. blue anemone
10 — niustreret norsk
Amsterdam : Den gamle side af Achterburgwal.
et utal af dybt nedrammede pæle. I en stor del af
gademe løber kanaler (grachten, «Nordens Venedig»).
Pladsen Dam er hovedtorvet. I Nieuwe Kerk (kirke-
bygning fra det 15 aarh.) admiralen de Ruyters grav.
«Higsmaseum» med en uforlignelig samling af malerier
nederlandske mestere). Kommunalt («frit») universitet,
oiK^rvatorium, bot. og zool. have. A. har en betydelig
industri (skibs- og masktnbygning, rebslageri, tobaks-
fabJkerX > hvilken diamantslibningen, drevet især af
joder. er eiendommelig. Men særlig er A.vigtig handelsby.
U' 1% byens nordside løber kaierne. Med et skibsbesøg
pak omkr. 1 500 skibe og 1 Vt mill. tons staar A. i
Nederlandene kun tilbage for Rotterdam. Talrige damp-
^kibslinjer, først og fremst de store linjer paa kolonierne
Java o. s. v.). Regel mæssig linje paa Kristiania. Ad to I
Unaler, den nordhollandske til Helder og den for byens :
*>kib${art endnu betydningsfuldere, 22 km. lange Nordsjø-
l^aDal faf 1876) til Ijmuiden, kan store dampskibe naa |
anemography— anerkjende
op til byen. Stor omsætning i korn og olje, kolonial-
varer (kaffe, kaffelageret er større end Londons, suk-
ker, krydderier) foregaar tildels paa store auktioner.
foranstaltet af det nederlandske handelsselskab (Maat-
schappij). Fastlandets første varebørs, ogsaa betydelig
fondsbørs paa grund af de kolossale privatformuer.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Rotterdam.
A. udvikler sig først som medlem af Hansaen og ved
deltagelsen i østersjøhan delen. Kfter de nordlige Neder-
landes løsrivelse fra Spanien i det 16 aarh. kaster A.
sig over den indiske varehandel og spiller en ledende
rolle i verdenshandelen i det 17 og 18 aarh. I midten
af det 19 aarh., især efter aabningen af Nordsjøkanalen,
er et nyt opsving merkbart. — A. er opkaldt i mange
geografiske stedsnavne.
Amsterdam) de Forenede stater, hs i staten New York,
50 km. n.v. f. Albany. 21000 indb.'
Amsterdam, ø ved det n.v. hjørne af Vest- Spitsbergen.
Amt (eg. et tysk ord, der betyder embede. embeds-
distrikt, indført i Norge og Danmark 1661; om de til-
svarende ældre norske inddelinger se Len og Syssel).
I administrativ henseende er Norge delt i 20 over-
øvrighedsdistrikter eller amter, hvoraf to (Kristiania
og Bergen) kun omfatter byerne af samme navn. I spid-
sen for hvert af disse by-amter staar en s t i f t a m t ma nd,
for hvert af de øvrige amter en amtmand. Amt-
mændene i Hedemarkens, Lister og Mandal, Søndre
Trondhjems og Tromsø amter er tillige stiftamtmænd
i henholdsvis Hamar, Kristiansands, Trondhjems og
Tromsø stifter. Amtmanden (stiftamtmanden i Kristiania
og Bergen) er øverste lokale forvaltningsmyndighed. Hans
virksomhed falder inden de forskjelligste forvaltningsgrene.
Enhver stiftamtmand danner sammen med stedets biskop
stiftsdirektionen (s. d.). Udenfor Kristiania og Bergen
udgjør ethvert amt en amtskommune, der repræsen-
teres ved am tsformandskab et (amtstinget). Dette
samles én gang aarlig under amtmandens ledelse og
bestaar forøvrigt af ordførerne i amtets samtlige herreder
samt i de amter, hvor embedsordningen efter lov **A
1894 endnu ikke er gjennemført, tillige af amtets fogder.
Det har forskjellige gjøreniaal, deriblandt at bevilge amts-
kommunens udgifter (lov "/i 1837). Amtsudvalget
bestaar af amtmanden som formand og fire af amts-
formandskabet i eller udenfor dets midte valgte med-
lemmer. Det har bl. a. at gjennemgaa amtmandens
budgetforslag og at træffe forskjellige afgjørelser m. h. t
skattevæsenet (lov '% 1891). For hvert amt findes en
amtsskolekasse, dannet ved bevilgning af amts-
kassen og bidrag af offentlige midler, beregnet paa en i
lovgivningen nærmere bestemt maade (lov "/& 1900 § 45).
Af amtsskolekassen udredes efter amtsformandskabets
bevilgning forskjellige i loven nævnte udgifter ved-
kommende folkeskolen (lov '^'s 1905 § 46). Forslag til
dens budget afgives af amtsskolestyret, bestaaende
af tre af amtsformandskabet valgte medlemmer, som har
at varetage de i folkeskoleloven omhandlede for amtet
fælles skoleanliggender (lov *% 1889 §§ 69 og 70).
Amtsskoler oprettes efter beslutning af amtsformand-
skabet, staar under amtsskolestyrets bestyrelse og har
til hensigt at meddele en videregaaende undervisning,
end folkeskolen og dens fortsættelsesskoler giver. Ud-
^blaavelt. white anemone©
hvidvefs.
anempfehlen 0 anbefale.
anend @ (i^Jøudtr.) paa ende;
om hau|(.
anent @ ligeoverfor; om, an-
gaaende.
aner (pl) — 0 Ahnen pl — ©
(noble) anoestora — (7) ancétres m
pl. aleux m pl.
konversationsleksikon. 1.
anerben 0 meddele lom arv.
angeerbt arvet, medfødt.
anerbieten 0 tilbyde.
ånerie 0 f. uvldenhed, dum-
hed.
anerkanntermassen 0 som
almindelig anermendt.
anerkennen 0 anerHJende,
paasl^ønne, godKJende, vedKJende
Anerkenntnis 0 r, anerkjen-
delae.
Anerkennung 0 r. anerkjen-
delse. paasmønnelse, Indrøm-
melse.
anerkjende — 0 anerkennen
— (e) acknowledge. own, aooept,
admit. recognise — 0 reconnattre,
admettre; (uaasHJønne) apprécier.
anerkjennende (adU) — 0 an-
291
anes se— anfksaen
gifterne dækkes af staten og amtet, idet den første ud-
reder det tredobbelte af amtskassens tilskud. Blandt
amtsskolerne er nogle praktiske jenteskoler. Høsten 1906
fandtes 40 amtsskoler. Paa samme maade og med samme
tilskud som amtsskolerne virker endel private folkehøi-
skoler og ungdomsskoler (1906: 19 skoler). Hvert amt
har sin amtslæge, der har at undersøge, hvorvidt
fattige sindssyge tiltrænger særegen behandling eller for-
pleining (lov 'Ve 1891 § 2). De fleste amter har oprettet
et eller flere amtssygehuse. Amtslandbrugs-
skoler drives af de fleste amter. Staten dækker 'A,
distriktet V* af udgifterne (1906: 17 skoler). Til fremme
af landbruget virker i hvert amt fra én til tre om-
reisende amtsagronomer(l 906 : ialt 28). I en række
amter er ansat amtsskogmestre, amtsskog-
plantere og amtsgartnere. Hvert amt har en
eller som oftest flere amtsdyrlæger (1906: ialt 114).
I de amter, hvor overenskomst mellem amtet og staten
er opnaaet om fællesstyre af amtets veivæsen, er af
arbeidsdepartementet ansat en amtsingeniør (lov 'Vo
1893). Dette er nu tilfældet med samtlige amter und-
tagen Lister og Mandal og Søndre Trondhjems amter,
hvor der er henholdsvis veiinspektør ogamtsveimester,
ansat af amtmanden. Finmarken har ingen saadan
tjenestemand . Åmtskonduktører ansættes af a mt-
mændene for at udføre de i vis^e tilfælde paabudte
kartforretninger. I de amter, hvor den nye embeds-
ordning er indført (1906: 11 amter), er fogdemes oppe-
børselsforretninger samt førelse af matrikulen henlagt
til en amtskasserer. Ethvert amt har en amts-
skattekommission, der i Kristiania og Bergen be-
staar af stiftamtmanden som formand og fire af kom-
munestyret valgte medlemmer. I de øvrige amter
forretter amtsudvalget som amtsskattekommission. Findes
der i amtet kjøbstæder eller ladesteder med eget for-
mandskab, vælger disse ogsaa et medlem af kommissionen,
som desuden i enkelte anliggender tiltrædes af et med-
lem for vedkommende skattedistrikt. Kommissionen
gjennemgaar og prøver de af ligningskommissioneme
udførte skatteligninger og afgjør i visse tilfælde klager
over ligningen (1. "/t 1894 §§ 3 ff.).
Amtmand Aalls legat, stiftet 1877 (ved sammenskud)
til uddannelse af ungdom fra Bratsberg amt i haandverk,
kunst eller videnskab. Kapital Vi 1905: nær 11000 kr.
Ama Darja (oldtidens Oxus, arab. Gihon, sml. 1
Mos. 2, 13), elv (pers. darjå; A., navn paa en by ved
elven) i russ. Turkestan, grænseelv mod Afghanistan,
kommer fra det sydlige Pamir, hvor kilde-
elven er Pandsch, og danner et delta ved
mundingen i Aralsjøens s. bred. 2 200 km.
lang, vanddistriktet 450 000 km.* Dens vand
finder i stor udstrækning anvendelse til
vånding og befrugtning for omlandets mar-
ker. Tilløb Aksu-Murgab, Surchab fra høire,
Kundus (el. Aksarai) fra Hindukusj og
Afghanistan.
Ainule't (arab.), beskyttclsesmiddel mod
saar, sygdom, ondt øie, forhekselse o. s. v.
Som a. har de forskjelligste ting fundet
anvendelse, metalplader og papirstrimler
med magiske tegn og formler, rester af Amulet.
Amtmand Aalls legat— Amundsen, Roald
292
dyr, stene, mynter og almindelige smykkesager, der er
blevet tillagt mystisk kraft. De bæres paa legemet.
Brugt af næsten alle folk.
Amund Ringnes' land, ø i det amerikanske polarhav.
5 800 km.*, opdaget af Otto Sverdrup mars 1900, nær-
mere udforsket af Gunnar Isachseu 1901, ved Hendrik-
sens sund skilt fra North Gomwall, ved Hassels sund
skilt fra Ellef Ringnes' land. I n. ud mod ukjendt
ishav (Kronprins Gustafs hav). I den s. del er der paa
det lave land et høiere parti, Meheia.
Amund Sigurdssøn, af ætten Bolt, sysselmand i
Borgarsyssel, ledede den søndenfjeldskc almues opstand
mod Erik af Pommern 1436, der stod i forbindelse med
den samtidige svenske reisning under Engelbrekt Engel-
brektssøn. Han trængte ind i Oslo og tog bispegaarden.
men maatte derefter kapitulere og (18 febr. 1437) indgaa
paa forlig med rigsraadet, som lovede at tale hans sag
hos kong Erik. Almuens krav, bl. a. om udvisning nf
fremmede embedsmænd, skulde opfyldes, og A. S. (ik
løfte om Færøerne. Hans senere skjæbne er usikker.
Amundrød, Ole Ol sen (1771— 1835), eidsvoldsmand.
f. i Tjølling, skolelærer og kirkesanger, senere gaard-
bruger i Tjølling, valgt 1814 til 3dje repræsentant for
Larviks grevskab.
Amundsen, Axel (1856—), n. ingeniør. Traadte
efter 4 aars ophold i Amerika ind i verkstedet Vulcan,
Kristiania, og har senere overtaget dettes drift som chef.
A., der er en for vort haandverk og vor industri varmt
interesseret mand, har i aarenes løb indehavt flere
tillidshver\'. Var saaledes 1900 med at stifte «Norsk
arbeidsgiverforening», hvis formand han hele tiden har
været, og som under hans ledelse er blevet en korpora-
tion, hvis udtalelser tillægges betydelig vegt.
Amundsen, Roald Engelbregt Gravning(1872— .
n. polarforsker, f. i Borge ved Sarpsborg, blev student
(1890) og tog «anden-
eksamen», studerede i 2
aar medicin, gik tilsjøs,
tog styrmandseksamen og
praktiserede som hval-
fanger. 1897—99 første-
styrmand paa «Belgica»,
den belgiske sydpolar-
ekspeditions skib, som
skulde bestemme beliggen-
heden af den magnetiske
sydpol. I 13 maaneder
var ekspeditionen inde-
frosset i den antarktiske
drivis vest for Grahams
land. I denne tid be-
sluttede Amundsen at ud-
forske den magnetiske
nordpol, idet hans inter-
esse blev vakt ved de vi-
denskabelige diskussioner
ombord under den lange
overvintring. A. forberedte sig nu ved studier paa ob-
servatorierne i Kra. og Hamburg, indkjøbte paa Tromso
fangstjagten «Gjøa», et af den norske ishavsflaades ster-
keste og bedst seilende fartøier, og fremlagde 25 nov
Fot. af I,. Srncln^kl.
Roald Amundsen.
erkennend — (?) appreclative, ap-
preclatory — (f) avantageux.
ånesse (^ r. hunæsel, aseninde.
anesthésle (F) f. ufolsomhed.
aneth (f) m (bot.) dild.
aneurism @ pulftaares%'u]Bt,
aareknudc.
anew @ pan ny(l). om if(]en.
anfachen 0 puste Ul; op-
(lainnic.
anffahren 0 paamøre, paaseile;
overAite: (intr.) KJøre for divren,
lande; stifte ned (berserk). Ubel
anfahren komme galt afsted.
Anfahrt (t) f. ankomst: opkjør-
sel; landinftssted.
anfald - (t) Anfall m, Anifriff
m, (af Hdenskab) Anflug m — (c)
attack. assault, charge, onset; (al
sygdom) fit, accens; (af Hdenskab)
transport, paroxysm — (?) attaque
f; (af sygdom) attaque f, accés m ;
(af lidenskab) accés m.
anfklde — 0 anfallen. aber-
fallen, angreifen, tiefailen — (i) at-
tack, assault, assail, fall upon —
0 nttaquer.
Anfall 0 m, anfald. angreb.
anfallet! 0 angrlbe, anfalde:
tilfalde (arv).
Anfkng 0 m. begyndelse.
anfangen 0 (naa)t>eg>-nde tiiKt
fat paa. mit inm Ist nichts
anzufangen, der er ikk^ nostt
at stille op med ham.
Anfiinger (t) m, beg\nder.
angfllnglicn 0 tant: i t>r-
gyndelsen.
anfassen 0 tåge (gribe^ f.ii.
tnekke paa traad.
293
Amu r— Amøber
294
1901 sin reise- og forskningsplan for det «Norske geo-
grafiske selskab» i Kra. Sommeren 1903 drog A. med 6
heller afsted paa «Gjøa». I sept. naaedes Gjøahavn i det
inderste af Petersens bugt paa sydsiden af Kong Williams
land. Allerede ved Prescott Island var kompasset traadt
ud af funktion. I Gjøahavn vårede opholdet to vintre
og én sommer, og her ud førtes en nøiagtig undersøgelse
af de magnetiske forhold ved jordens magnetiske nord-
pol. 13 aug. 1905 fortsattes færden vestover, gjennem
Simpsonstrsedet, Dolphinstrædet, 21 aug. ind i aabent hav,
26 aug. mødtes fangstfartøi fra vest, 3 sept. stansedes
»Gjøa» af isen ved King Point, ved Herscheløen, v. f.
Mackenzieclvcns munding. Her overvintredes 1905 — 06.
11 juli fortsattes med ankomst til Nome i Alaska (umiddel-
bart s. f. Beringsstrædet) 31 aug. Nordvestpassagen (s. d.)
var fuldført. Kom tiibage til Kra. 20 nov. 1906.
Afflur, egentl. Tamur, d. e. «den store elv». 1. Elv i
Nordøstasien, dannes ved foreningen af Sjilka, den egentl.
kildeelv, som kommer (under navnet Onon) fra Jablonoi-
Qeidene s.ø. f. Baikalsjøen, og Argun (med Kerulen) i
den store bue nordenom KinganQeldene. Her kalder
kineserne elven (og en provins) Ho-lung-kiang, d. e. «Sorte
drageelv>. A. munder ved Nikolajevsk indenfor Sakalin.
Længde 4 700 km., vanddistrikt 2 mill. km.' Tilløb
SuDgari, Ussuri, Seja. A. er vistnok farbar i en betydelig
udstrækning, men ishindringer i mundingen indskrænker
trafiken til sommerhalvaaret, ligesom ogsaa adkomsten
er besværliggjort ved sandopfyldning i mundingen.
Denne ulempe er der tildels bødet paa ved en jernbane
fra Mariinsk til Alexandrowsk. 2. Generalguvemement
i Sibirien, paa russ. kaldt Primorskaja, d. e. «ved havet»,
indbefattende Transbaikalien, Amurprovinsen, Kystpro-
vioseo (Primorskiga oblast, d. e. «havdistriktet») og den
niss. del af Sakalin, 3 mill. km.', 1 mill. indb. Fra
1903 danner dette omraade «Statholderskabet det fjerne
«ten». Hovedstad Chabarovsk, 3. Provins, del af det
forannævnte statbolderskab, 451 767 km.', 120 000 indb.
((1000 russiske indvandrere, 20 000 kosakker, 30 000
kinesere). Hovedstad Blagovjestjsjensk.
Amnrgot, se Amorgos.
Amusi (ffræ.), mangel paa kunstsans og dannelse,
^hed; amQsisk, udannet, raa.
Amygdalaceæ, se Mandelfamilien.
Amygdalin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
^tof og kvælstof (CaoHa^NOji, 3HaO), er et glykosid,
^'m fmdes i bitre mandler (2 — 3 pct.) og mange andre
•nigtkjemer. Hvidt, krystallinsk; spaltes af emulsin i
bittermandeloye, blaasyre og druesukker.
AmygdaloTd, se Mandelsten.
Amyklal, i oldtiden navn paa en by i L4ikonien- ved
Korotaselven, 4 km. s.ø. f. Sparta; appoUontempel;
•'lyakmthosfesten.
Amykos, aseptin, toiletmiddel, væsentlig bestaaende
af en vandigspirituøs opløsning af borsyre med tilsætning
3f glycerin og vellugtende oljer.
Amylacetåtlainpe, se Hefnerlys.
Amylalkohol (kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
"g surstof; er fællesnavnet for en gruppe alkoholer af
^•tmmensartningen C^HigO; i almindelighed menes med
a dog gjæringsamylalkohol, der er en hovedbestanddel
jf fuseloljen, hvoraf den vindes, idet man først ryster
anfkuløfi— anfreaaen
med vand, hvori alm. ætylalkohol opløses, og derpaa
tørrer og destillerer resten. Gjæringsa. destillerer ved
ca. 130^, men det saaledes vundne er en blanding af
flere a., væsentlig dog saakaldt isoamylalkohol. Denne
er en farveløs vædske, opiøselig i ca. 39 dele vand. Har
en eiendommelig lugt og er brændbar. Omdannes ved
oksyd ation til isovaleriansyre, giver med organiske syrer
mange vellugtende sammensatte æterarter. Bruges hertil,
til fremstilling af amylacetat og som opløsningsmiddel.
En anden a. er amylenhydrat (s. d.).
Amyléner er en gruppe umættede kulvandstoffe af
I sammensætningen CgH^g; alm. «amylen» er en blan-
ding af flere isomere, der faaes ved destillation af gjæ-
ringsamylalkohol med klorzink. Farveløs vædske, kogc-
punkt 25 — 40°, anvendes som anæstetikum.
Amylenhydrat, er en amylalkohol (tertiær a.\ som
vindes af amylen ved sammenblanding af dette med
svovlsyre og spaltning af den derved dannede amylsvovl-
syre med natronlud og destillation. Kogepunkt 102 ^.
specifik vegt 0.81, opløseligt i 8 dele vand, i alle forhold i
alkohol. Skarp æterisk lugt. Anvendes som sovemiddel.
Amylofo^mi, en forbindelse af stivelse og formaldc-
hyd, er et hvidt, uopløseligt, lugtløst pulver, der an-
vendes som antiseptisk middel.
Amylofddegeneration er en sygelig forandring nf
vævene, hvorved disse faar et flesket eller voksagtigt
udseende. TræflFes hyppigst i nyrer, milt og lever, men
kan ogsaa findes i kjertler, tarmkanalen og pulsaarerne.
Aarsagen er oftest langvarige betændelser med afsondring
af materie eller kroniske sygdomme, f. eks. lungetuber-
kulose. Lidelsen er som regel uhelbredelig.
A'mylotl, a'm ylum, se Stivelse.
Amyot [amjå'], Jacques (1513—93), fr. forfatter,
professor, biskop, øvede ved sine oversættelser af klassi-
kerne, særlig af Plutarchs biografier, stor indflydelse
paa den franske prosas udvikliog.
Amyraut [amyrå'], Molsc (1596—1664), fr. reformert
teolog, f. i Bourqueil i Touraine. Han blev 1626 prest og
1633 professor i Saumur. A.s teologi, «den betingede uni-
versalisme», gaar ud paa, at Guds vilje er, at alle, der
tror, skal frelses; men da synden bevirker, at ingen i
sig selv har kraften til at tro, bliver det faktisk Guds
almægtige vilje, som bestemmer nogle til frelse, men
forbigaar andre. Denne formulering af forudbestemmel-
seslæren vakte endel anstød og blev forkastet i Schweiz ved
bekjendelsen : Formula consensus helvetici 1675. Derimod
bevarede A. en anseet stilling i Frankrige til sin død.
Amøber, en til slimdyrene
(s. d.) hørende orden mikro-
skopiske organismer, som lever
i vand og fugtig jord og kun
bestaar af en protoplasma-
' klump, som omslutter en oval
' kjerne. Under bevægelsen og
I optagelsen af næring udskydes
fra a.s overflade flngerformige, Amøber (sterkt forslørrelV
«pseudopodier» (Jalske fødder),
hvorved dyrets form stadig veksler, deraf navnet (de
formløse); naar dyret er i ro, har det kugleform. A.
formerer sig ved deling. Blandt a. findes ogsaa nogle
snyltere, saaledes a. coli, som optræder i store masser i
Utfanlen (t) bcfO-nde at raadne.
anfechten 0 angribe; anfcgte;
-"^de: frtale. .
Aofecbtnna 0 f, anfegtelae.
anfegte - (g anfeehlen. angr«l-
''^ - r (angribe) aaaall; (paa-
■ kc afpfect; 'gykltgheden af) dl-
* -'e ifH»te) tenipl - (jtj (røre) af-
"^■^n. toucher: (engste) Inquléter;
• ^ toormenter: (Mate) tcnter.
anfegtelse — ® Anfechtung r,
Versuchung f — @ vexotlon. anzle-
ty; teroptation — (f) inquiétude f,
tentatlon f: tribulationi f pl.
' anféinden ® vise flendskab
Imod, bekjnmpe. angribe.
Anfelndung ® f, flendskab,
angreb.
anfertigen 0 forfierdige. lage.
udfierdlge.
anfésseln (t) iienke.
anféuchten(t)fligte, væde lidt.
AnfDuem ® gføre ild paa, op-
hede, opvarme; (flg.) opflamme,
ildne, egge.
anflammen 0 briende lidt;
opflamme.
anflehen (t) anraabe, paakiilde.
anfliegen ;t) flyve mod, pna-
komme.
Anflug 0 m, anstrøg, stwnk:
antydning: anfald.
Anforderung 0 r. krav; for-
dring.
anlVactueuz 0 bugtet. krum.
anft-aotnosité 0 bugtethed,
krumning.
Anfrage ø f, forespørgsel.
anft*asen 0 (fore)9pørge.
anfressen (f begynde at atl»*.
295
An— Anakronisme
anfHeren— angaa
tyktarmsaarene og leverabscesserne hos mennesker, som
er angrebet af dysenteri.
An (t.), til, paa, sættes i det dobbelte bogholderi
foran kreditor (fordringshaveren) for at betegne denne I
som saadan. Dette gjøres baade i forbøgerne til hoved-
bogen (memorial, kassabog, journal) og paa debetsiden
i kontobøgerne (hovedbogen og reskontroen). Varekonto
an vekselkonto betyder saaledes, at varekonto skylder
til vekselkonto. [Mods. per eller pr., som sættes foran
debitor (skyldneren).]
An i forb. med verber (som angaa, gaa an) og sub-
stantiver (f. eks. anslag, anstrøg) er en fra tysk laant
forstavelse.
Ana (græ.), præposition, opad, henover; i sammen-
sætning ogsaa med betydning af en gjentagelse, fordeling
eller tilbagetagelse. Paa recepter (å el. åa): lige meget
af hver af de opskrevne bestanddele.
-ana (-i an a), lat. endelse i intetkjøn fl. af adjektiver
paa -(i)anus: den lægges ofte til et egennavn og betegner
saa som bogtitel en samling anekdoter, smaaafhandlinger
el. 1. af og om bæreren af det paagjældende navn. Eks.
Holbergiana ved W. Høyberg, 1 756, S u h m i a n a,
ved R. Nyerup, 1799, m. m. fl.
Anabapt!'6ter, se Gjendøbere.
A^nabas. se Krybefisk.
Ana^basis, se 1. A r ri an os. 2. Xe n of on.
Anacåpri, Italien, fiskerby paa øen Capri, paa den
vestlige skraaning af Qeldet Salaro; ca. 2 000 indb.
AnacardiaceSB, frikronet plantefamilie, omfattende
mest tropiske trær og buskvekster, rige paa aromatiske
stofTe og med smaa, uanselige, 5- tallige blomster. Herhen
flere nytteplanter, som pistacia lentiscus, der leverer
mastiksharpiks, og p. terebinthus, hvoraf udvindes ter-
pentin. Begge arter dyrkes i Middelhavsegnene, især
paa Chios. Slegten anacardium har en nødagtig frugt,
«elefantlus», hvis stilk er pæreformig opsvulmet og
spiselig. Hører hjemme i tropisk Amerika og Ostindien.
Af slegten rhus flere prydplanter, som r. typhina, hjorte-
taktrteet, og r. cotinus, paryktræet, hvis blomsterstand
har et paryklignende udseende paa grund af haarmasser,
som stammer fra en del af blomsterstilkene. Af bladene
af r. coriaria faaes sumak, som anvendes til garvning.
Anaca^rdiuni) se Anacardiaceæ.
Anacha^rslSy en ven af Solon, regnes som denne blandt
de sy\- vise. Hans fader var konge i Skytien, hans
moder var græsk. Som vismand var han berømt for
sine ordsprog, der indprenter maadehold som hoveddyd.
A. siges ogsaa at være opflnder af pottemagerskiven.
AnacletuSy paver. 1. A. I nævnes i den romerske
bisperække som apostelen Peters anden eller tredje
eftermand som biskop i Rom. Efter traditionen blev
han martyr under Domitian eller Hadrian. 2. A. II
blev 1130 valgt til pave af en del af kardinalerne,
medens en del valgte Innocens II. Da keiseren og
navnlig Bernhard af Clairvaux erklærede sig for denne,
blev A. II mere og mere isoleret. Død 1138.
Anacy^clus, bertramrod, s. d.
Ana'doly, se A n a t o 1 i e n.
Anadyoméne, den af havet opstigende, tilnavn for
Afrodite (s. d.); hun var fremstillet saaledes i et berømt
maleri af Apelles (s. d.).
296
Anadyr, Asien, elv i Øst-Sibirien, udspringer under
polarcirkelen og flyder i store bøininger ø.s.ø. ud i
Anadyr-golfen, en bugt af Stillehavet straks s. for
Beringsstrædet. Over dobbelt saa lang som Glem men.
Anaérobe, se Aerobe.
Anafrodisiy nedsat eller manglende kjønsdrift al>
mindeligst hos kvinder. Kan være medfødt eller for-
anlediget ved sygdomme, f. eks. sukkersyge, rygmarvs-
lidelse. Anafrodi't, et individ med a.
Anaga^llls (bot), slegt af aurikelfamilien (primulaceæ).
Endel fra Middelhavsegnene stammende arter dyrkes
som prydplanter, saaledes a. coUina og a, verticiUaia.
Hos os forekommer, væsentlig som ugræs, a. arvenm,
en liden vakker plante med modsatte blade og høirøde
(sjelden blaa), langstilkede blomster enkeltvis fra blad-
hjørnerne. Var tidligere et meget udbredt lægemiddel
mod mangehaande onder.
Anaglyptoskop, et af Oppel opfundet optisk apparat,
hvorved et ophøiet arbeide (relief) belyses saaledes, at
det for synet tager sig ud som fordybet.
Anagni [ana'njij, Italien, by i prov. Latium, ca. 50
km. s.ø. for Rom. Bispesæde med gammel domkirke og
andre minder om pavernes hyppige ophold her. Svovl-
miner og svovlkilder i omegnen.
Anagno'8t (græ.X «forelæser»; i den ældre kristenhed
geistlige af ringere orden, som i forsamlingen oplæstc
stykker af bibelen.
Anagra'ni (græ.), bogstavomsætninger. Naar et ord
el. en ordforbindelse bliver til det samme, enten den
læses forfra eller bagfra (Anna), er det et a., ligesaa
hvor det læst bagfra giver et andet ord (Amor — Roma
Men ogsaa hvor der ved vilkaarlig bogstavomstilling
dannes et nyt ord, kaldes det a.; Calvinus udgav saa-
ledes sine «Institutiones» under navnet «Alcuinus».
Anahua'c, se Mexico.
Anaitis el. A n å h i t a, en semitisk gudinde, som ind-
førtes i den persiske religion, hvor hun smeltede sam-
men med ArdvisQra, gudinde for frugtbarhed, saavel i
naturen som blandt menneskene.
Anaklla, by og fort i Kaukasien, guvernementet Kutals.
ved mundingen af Ingur i det Sorte hav, mellem Batum
og Suchum.
Anakolutl (græ.), mangel paa sammenhæng i sæt-
ningsforbindelser i tale og skrift, særlig, at der mangler
eftersætning, eller at forsætning og eftersætning ikke
svarer til hinanden.
Anakoret (græ.), eneboer, en, der har trukket sig
tilbage fra det menneskelige samfund for bedre at kunne
dyrke Gud. Anakoreterne opstod under kristenforføl-
gelserne i de første aarhundreder.
Anakréon (ca. 530 f. Kr.), græ. digter fra Teos i Jonien.
udvandrede til Abdera, levede siden hos Polykrates paa
Samos, Hipparchos i Athen og Alenademe i Thessalien.
Hans glade, gratiøse sange om elskov og vin har været
beundret til alle tider og stadig efterlignet (de uegte
anakreontiske sange).
Anakronrsme (græ.), egentlig tidsstridighed, bruges.
foruden i historisk kritik og ræsonnement, ogsaa i
fortællinger, skuespil o. 1., især om mangel paa iagt-
tagelse af korrekthed med hensyn til, hvad der pa.sser.
er eiendommeligt for den tid, hvori handlingen foregaar.
an((ribc. eln angefressener
Zahn m, ormstukken tand.
anfrieren (t) fw«€ til, rtyue fnst.
anfrlsohen >i} opfv-iske. forny.
anfUgen (t; tilføie, vedføte. ved-
hvffge.
Anfnhr (ti f. hidHJørMl, til-
førsel.
anfUhren 0 anføre: ta^e ved
anfUUen (t) (op)(^lde.
Anfkirt ø f. landinf^ted.
anføre — 0 anfflhren — @
command, head, lead; (ani(lve)
state: (paaberaabe sig) allege, ad-
duce, advance, urge, plead: (citere)
elte, quote — 0 commander, con-
duire; (fremføre) alléguer, pro-
dulre: (citere) citer.
anfører — Cy Anfahrer m. Lei-
ter m — (?) (høvding) leader, com-
mander, chief; (fører) guide — 0
chef m, commandant m; direc-
teur m.
anførsel — 0 Anfahrung f,
Leltung f — @ command; dlrec-
tlon: guldance — 0 condulte f;
eommandement m: directlon f.
anførselstegn — ø Anfahmngs-
leichen n — @ Inverted commas
pl, (sign oO quotatlon. quotation-
marks — ® guUlemets m pl.
angaa — (f) aogehen. betrefirn
anbelangen — ^ ooncem. regani.
relate to. bear on, respect. rvffr
to, apply (have reference^ to - f
ooneemcr, regarder. toucher, hvad
mig angaar —0 was midi betrim.
anbclangt — te) as to (as for^ mc
~ 0 qoant å mol, pour ma part.
297
Anal— Anamalli
298
Det er en anakronisme, naar Schiller i tDie Piccolo-
niioi», der forvgaar i 17 aarh., taler om lynafledere,
som blev opfundet i 18 aarh. ^
Anal, vedkommende anus, endetarmsaabningen.
Analaboo (-u, Nalabu), nederlandsk Indien, Sumatra,
bavD paa n.T.-kysten, guvemementet Atjeh.
Analcini) et zeolitmineral, hvis kemiske sammen-
sætniog er et vandholdigt natrium-aluminium-silikat.
1 ren tilstand er mineralet vandklart og farveløst. Det
forekommer udkrystalliseret i blærenim og paa spalter
i vulkanske bergarter, f. eks. paa Færøerne og Island.
I Norge er det fundet ved Brevik og Arendal.
Anale^kter (græ.), samlinger af udvalgte forfattersteder,
der udgives særskilt.
Anale^ptika^ stimulerende lægemidler, som navnlig
indvirker paa hjertet og nervesystemet. De alm. anvendte
a. er æter, brændevin og vin i smaa doser, kamfer.
Analfabeter (græ.), folk, som ikke har lært at læse.
Analgesi (analgl), ophævelse af smertefølelsen. A.
findes paa større eller mindre partier af huden i for-
skjellige nerv-esygdomme
Analdg (græ.), overensstemmende med, svarende til,
ligeartet. Analogi, ligeartethed, overensstemmelse.
AnalogTdannelse kaldes i sprogvidenskaben en for-
andring af et ords form gjennem indflydelse af andre i
betydning eller form nærliggende. Eksempler: vække
for væk} efter borte; betyde, betød (for bety-
dede] cfter tyte, tyde o. s. v.
Analysator (fys.), se Polarisation, Lysets.
Analyse. 1. (Log.) Modsat syntese: opløsning af en
hethed i dens dele. En analytisk dom er en dom, hvis
prædikat er indbefattet i subjektet, saa det kan findes
ved en a. af dette, f. eks.: alle kvadrater er firkantede.
2. Gram.). Bestemmelse af sætningernes og sætnings-
delenes art og indbyrdes forhold. 3. (Kem.). Den ke-
miske a. gaar ud paa at eftervise et forelagt legemes
sammensætning, idet det enten gjælder at bestemme,
hvilke enkelte bestanddele det bestaar af, eller hvor
meget der findes af hver af disse. I første tilfælde
blder man det kvalitativ a., i sidste kvantita-
tiv a. 1 den kvalitative a. søger man i regelen ved
tilsætning af særlige stoffe, hvis egenskaber er vel-
bekjendte, de saakaldte reagenser, at paavirke det
foreliggende legeme og af de derved indtrædende
fsnomener, reaktioner, at drage slutninger om
tilstedeværelsen af de stoffe, for hvilke disse reak-
tioner er karakteristiske. Kvantiativ a. er dels vegts-
dels maalanalyse (titrering). Ved vegtsanalysen
likigter man at udskille den bestanddel af det fore-
iagte stof, som man ønsker at bestemme, i en for-
bindelse af bekjendt sammensætning og af saadanne
egenskaber, at den let lader sig isolere og veie. Ved
maalanalyse benytter man de særlige reagenser, der i
hvert enkelt tilfælde anvendes, som opløsninger af nøi-
3gtig bekjendt styrke og maaler, hvor stort volum der
af disse skal til for at frembringe den for reaktionen
eiendommelige virkning (.se T i t r e r i n g). 4. (Fys.) Se
Spektralanalyse. 5. (Mat.) Ifølge Eukl id den bevis-
maade i matematiken, hvorved man søger at bevise rigtig-
Men af en sætning ved at gaa ud fra sætningen som
l)evist eller vedtaget og saa ved følgeslutnlnger udlede
Angabe— Angel
en anden før bevist sætning. I moderne betydning er
a. den del af matematiken, hvori anvendes begrebet
cuendelig» (stor el. liden), omfattende differential- og
integralregning, variationsregning m. m.
Anal3rn'k (græ.), efter Aristoteles den videnskab, der
lærer, hvorledes en færdig erkjendelse atter lader sig
opløse i sine grundbestanddelc.
Analytisk (græ.), opløsende, adskillende. A. geometri,
se Geometri. A. sprog, se Sprogvidenskab.
A'naill (Annam), Bagindien, kongerige under fransk
protektorat, 135 000 km.' med 6 124 000 indb. (45 pr.
km.^ 250 europæere), grænser mod n til Tongking,
v. til Laos, s.v. til Kambodscha og Cochin-China, for-
resten til det Sydkinesiske hav. Med undtagelse af et
smalt, sterkt indskaaret kystland med faa og daarlige
havne er A. opfyldt af de sydkinesiske fjeldes forgreninger,
som hæver sig i terrasser til en høide af over 2 000 m.
Som følge heraf er de talrige el ve korte. — Paa grund
af sin beliggenhed i den tropiske zone under indflydel.se
af den regnbringende nordøst-monsun har A. et varmt
og fugtigt klima med regntid november — april. — Landet
er meget frugtbart med tropiske plante- og dyreformer,
har værdifulde skoge og en betydelig, endnu lidet ud-
nyttet mineralrigdom (guid, sølv, kobber, zink, kul . —
Urbefolkningen, som af de herskende anamiter er trængt
tilbage til fjeldene, tilhører ligesom disse den mongolske
race og kaldes Moi. Anamiterne selv er nær beslegtet
med kineserne og sterkt paavirket af disses kultur. De
er smaa, men velvoksne, har en skidden-hvid til chokolade-
brun hudfarve, sort (bagtil opbundet) haar, et bredt,
glat ansigt med lav pande, flad næse og skjævtstillede
øienaabninger, altsaa i udpræget grad den mongolske
races kjendemerker. De er livsglade, men mistroiske
og frygtsomme. De bærer gammel-kinesisk dragt, men
har paa hovedet en sort eller blaa turban eller en stor
straahat. Deres sprog hører til enstavelsessprogene lige-
som det kinesiske og tibetanske, og skriften ligner ki-
nesernes. — Deres religion er den kinesiske form af
buddhismen, hos det lavere folk schamanisme; omtrent
Vi mill. er romersk-katolske. De vigtigste næringsveie
er dyrkning af ris, bomuld, kanel, nogen silkeavl og
tilvirkning af lak- og metalvarer ; handelen med udlandet
er i kinesernes hænder. En kystbane, som forbinder
hovedstaden Hue og dens havn Tunnan med de nær-
meste byer, er under bygning, og telegraflinjer forbinder
de vigtigste kystbyer. — A., som tillige omfattede
Tongking og Cochin-China, var en selvstændig stat fra
midten af 10 til midten af 14 aarh., men har som oftest
været en vasalstat under Kina. Fra slutten af 18 aarh.
begyndte fransk indflydelse at gjøre sig gjældende, og
gjentagne kristenforfølgelser gav 1862 anledning til fransk
invasion, som 1867 medførte Cochin-Chinas endelige af-
staaelse. 1884 maatte A. afstaa Tongking og anerkjende
Frankriges protektorat. Siden 1888 danner Anam, Cochin-
China, Kambodscha, Tongking og siden 1893 ogsaa det
af Siam afstaaede Laos en fælles koloni: «Fransk Indo-
China» under en generalguvernør i Hanoi (Tongking).
I Anamalli («elefantbjerget»), Forindien, et isoleret, til
Vest-Ghats hørende Qeldparti i det s.v. Dekan ved
Gap-dalen skilt fra Nila-giri. Bærer Forindiens høieste
I top Anamondi (ca. 2 700 m.).
kvid det angaar — (t) was dies
5*trim. anbelaoKt — Æ) as to Ihat.
f*t thii matter, on ihat polnt —
f qtiant k (poiir oe qui est de) oela.
angaaende - ij; in betreff; rOck-
•«ctitllch, hInsicbUicb - (e) respec-
!»««. toQchinfi. regardlng. concer-
n»n< as to — ^} oonoemant, toach-
»nl: qnant å,^ reiaUvement å; au
«aj<t de. å propoa de: sar.
Angabe ^ r, angivelse: udsagn.
angafFen (t) glo paa.
angangig 0 tillndelig.
ange ® m. engel : (xool.) hav-
engel : lænkekngle. étre aux an-
ges være i den syvende himmel.
angeben ® angive. melde.
Angeberei® f. angiveri.
Angebinde (i) n. present, ge-
bursdagsgave.
angeblich (Ti angivelig.
angebogen iti vedrøiet, vedlagt.
angeboren (^ medfødt.
Angebot (Ti n. tilbud.
angedeihén lassen dj for-
unde, tilstaa. lade vederfares.
angedonnert it; lynslagen.
angedudelt, -géduselt (T; om-
taaget, beruset.
Angehange ø n, mednljon.
I angeheitert 0 oplivet, omtan-
get. beruset.
angehen (t; gaa upad ; begynde;
gaa an; henvende sig til: nngaa.
I angehttren ff^ tiihore.
angehttrig (t^ tilhørende, be-
slegtet.
angekneipt (T beruset, fuld.
I Angel 0 f, (dør)hiL>ngsel : flske-
krog. Angelpunkt m, hoved-
299
Anamorfose.
angel— anger
Ana'mba-øeme, Ostindien, holl.øgruppemell. Malakka
og Borneo, ca. 200 km. n.ø. for Singapore. Bestaar af
oa. 50 tæt skogbevoksede smaaøer, 673 km.*, 3 200 indb.
Aname6i% se Basalt.
Anamorfose, bil-
lede, som er tegnet
fordreiet paa saadan
maade, at det synes ret,
naar det betragtes paa
skråa fra en vis ret-
ning, i et speil af en
vis form eller gjennem
et glas, slebet paa en
bestemt maade.
A^nanas, se A n a-
n asfamilien.
A'nana6e88en'8 og
ananasolje er op-
løsninger af smørsur
ætyl (eller blanding af
dette med kapronsurt,
kaprylsurt og kaprin-
surt ætyl) i alkohol
eller andre opløsnings-
midler. Behagelig ana-
naslugt. Anvendes ved
tilberedning af kun-
stig rom og som aro-
matisk tilsætning til
sukkervarer, brus o. 1.
A^nanasfamilien, bromeliaceæ, beslegtet med narcis-
familien, omfatter fleraarige urter, hvis hjem er tropisk
og subtropisk Amerika. De har som regel tætstillede,
stive blade med et eiendommeligt «vandvæv» paa over-
siden, hvorved de sættes istand til at modstaa den
brændende sols indvirkning og forhindre for sterk for-
dampning. Blomsterstandenes høiblade er ofte sterkt
farvede. Frugten er kapsel eller bær. Nogle vokser
paa jorden, andre paa klippegrund og en stor mængde
er epifytiske og træffes høit oppe i urskogens træ-
kroner, saaledes f. eks. den
om skjeglav (usnea) min-
^''s^ii^^v iraig^ '-^ ^ dende tillandsia usneoides,
^^"^<^^\xS^'^ - fra hvis tynde, lange stængler
^^x\^pJ*r!^^^^^'^^^ der udgaar sølvhvide, haar-
^^^ ^ '<K^^>^i^r-N. formede indtil 1 m. lange
rødder, som hænger frit ned
luften. Disse luftrødder
samles og kommer i han-
delen under navn af «vege-
tabilsk krølhaar», som an-
vendes til pakning af glas-
varer, stopning al madrasser
etc. Arter af slegterne agave, æchmea, billhergia, pitcairnia
og vriesea dyrkes som prydplanter. Hos slegten ananassa
vokser frugter, høiblade og blomsterstandens aksedele
sammen til et kjødet hele, den bekjendte ananas, og
samtidig vokser stængelens spids videre gjennem frugt-
standen og danner i spidsen et bladbærende skud, som
kan bruges til plantens formering. Af slegtens 5 arter
giver a. sativa med dens forskjellige varieteter de største
Ana'mba-øeme— AnarkFsme
300
Annn:is
punkt, pol. Angelstem m, po-
larsUerne. angelweit ofFen paa
vidt gab.
angel @ engel : gammel engelsk
guldmynt.
angelangen d) ankomme.
Angeld (t) n, haand-, fæste-
pcnge, handael.
angelegen 0 magtpaaliggende,
vIgtJg.
Angelegenheitit r. anliggende.
angelegentlich it vigtig: ind-
■ticndig.
angelernt ft) tlllaprt.
angelic (e), angélique (f)
cnglelig. engle-.
angeln 0 legne; angle.
angeloben t) love høitidelig.
AngelObnis J. n, høitideligt
løRe.
(indtil over 5 kg.) og mest velsmagende frugter og dyrkes
nu overalt i troper og sub troper, foruden ogsaa i vekst-
huse i mere temperer^de egne. Af den gjærede saft
tilberedes ananasvin, -punsch og -is. Af bladene frem-
stilles ananastrevler. Se næste artikel.
A'nana8hainp faaes af bladene af ananasplanten. Be-
n3rttes til taugverk og til enkelte sorter tøi.
AnanchytM kaldes en artrig slegt af uddøde sjø-
pindsvin, som nærmest har lignet nutidens csjømus» og
har været særdeles talrig repræsenteret i fortidens have,
at dømme efter de mangfoldige flintudstøbninger af
deres tynde kalkpansere, som findes navnlig i kridtet
(«forstenede sjøpindsvin»).
Ana'njev [-jeffj, Rusland, by i guv. Cherson, ca. 145
km. n.n.v. for Odessa, ca. 17 000 indb. Handel med
korn, frugt og vin.
Anapa, Rusland, by i Kaukasien, ca. 40 km. s.ø. for
Kuban-elvens munding i det Sorte hav, ca. 7 000 indb.
Flaadestation og badested. Tidligere tyrk. fæstning, tre
gange erobret af russerne og endelig afstaaet ved freden
til Adrianopel 1829.
Anapæ'6t (græ.), en versfod bestaaende af to korte
og en lang stavelse {^^ ^-^ — ); den anvendtes af græ-
kerne navnlig i marschrymte, enten ren eller (paa be-
stemte steder) erstattet af sponde eller daktyl.
Anaradjapara, Ceylon, i øens nordligste del, stor-
artede ruiner af dens gamle hovedstad fra det 6 aarh.
f. Kr. Senere, fra ca. 300 f. Kr., buddhismens centnim.
hvortil en af dens vigtigste relikvier, en af Buddhas
øientænder, overførtes. Med en mængde stensøiler og
store tempelruiner.
Anaripiggen, bekjendt fra Engebret Hougens digt
«Afskje mæ Høvringen». Anari muligens for 'en a(nd)re,
nemlig mellem cKarihaugen» og «Heimfjeldet», alle tre
koller i rad paa høidedraget v. f. sætergrænden Høvrin-
gen i Sel, Gudbrandsdalen.
Anai^okka, et af hovedtilløbene til Finmarkens stør-
ste elv, Tana. A. danner paa en lang strækning grænse
mellem Norge og Finland.
Anarki, græ., egen ti. mangel paa st3rre, herredømme;
lovløshed, uorden, forvirring, kaos. — Ved a. forstaaes
et samfund, hvor individet vilde udvikle sig uhemmet
af al autoritet. — Anarkis k, herreløs, utøilet. — Anar-
kist kaldes den, der kjæmper for statsstyrets afskaf-
felse og derfor er en revolutionær fiende af det bestaa-
ende samfund.
Anarkfsme er en siden 1870-aarene til de fleste
kulturlande udbredt politisk bevægelse rettet mod enhver
form af statsstyre og samfundsmyndighed. Dens ideal
er en social tilstand, hvor individets, det enkelte menne-
skes, uindskrænkede selvstændighed er gjennemført. A.
har intet tilfælles med socialismen; den tager, modsat
denne, sit udgangspunkt i individualismens lære om
den enkeltes ret og værd. Med kravet paa, at enhver
skranke for individets frihed og selvud fold else bør falde,
tilsigter a. imidlertid ingenlunde principielt at frem-
bringe uorden, kaos. Den tror tvertom, at kun den vil
være istand til at berede vei til den fulde sociale har-
moni, til fred og fordragelighed mellem de enkelte
mennesker og mellem samfundene. Den gaar ud fra,
at den naturlige nødvendighed af et samliv vil bringe
angelology(e) læren om englene.
angelot ;e^ slags lut el. gitar;
engelsk daler, en guldmynt: slags
ost fra Normandie.
angelsachser — ø Antfelsachse
m — (g) Anglo-Saxon - (^ anglo-
saxon m.
angelsachsisk — (t) angelsåch-
sich — @ Anglo-Saxon, Old-English
— (?) anglo-saxon.
angeins @, angélus if> nv
mMiabøn : klokkeringning til denntr
bøn. sonner Fangélus (f ringe
til mcsM - angel user (rX
angemessen 0 uirvarendr.
paaiende.
angenehm ® behagielitf.
anger — ® Reue f — (e) repen-
tanoe, remone, pcnltenæ. contri-
tion, eompanetion, regret - •/< rt-
301
Anarki'8tkonferencen— Anastigmåtisk
302
Anger— angivelig
menneskene til frit at slutte sig sammen i grupper og
i forbund af grupper, alt efter tilbøielighed og behov.
Og Jorden vil vorde ^t paradis, hvor forbrydelse, nød
og undertrykkelse er banlyst, hvor arbeidet ved en
gjennemført rationel organisation af produktion og for-
delingsvirksomhed vil være indskrænket til et mindste-
maal, og hvor menneskene, besjælet af broderkjæriig-
hedens og sympatiens aand, vil hengi ve sig til ædel
livsnydelse og sel vud vikling gjennem videnskab og kunst.
Istedetfor den «fri konkurrance» med dens nød og træskhed
vil træde den gjensidige, frivillige bistand, istedetfor den
ubarmhjertighed, som «kampen for tilværelsen» afføder,
den hidtil misbjendte retfærdighed og nsestekjærlighed.
Ro, orden og tilfredshed vil herske, og personligheden
vil kunne udvikle sine evner og kræfter harmonisk og
fuldt ud.
Anarkistiske tendenser lader sig etterspore allerede
hos mystisk-religiøse sværmere i middelalderen, og de
spiller ind i bondeoprøret under Wat Tyler i England
(1381) og hos gjendøbeme i Tyskland (ca. 1530). Den
egentlige a. er imidlertid en ætling af det 19 aarh. Den
har sin rod i diet 18 aarh.s lære om naturtilstandens
fortræffelighed. Et udtryk for denne opfatning er navn-
lig englænderen William Godwins verk om «den politiske
retfærdighed og dens indflydelse paa samfundets vel>
(1793). Som politisk lære fremtræder imidlertid a. først i
franskmanden P. J. Proudhon's bog «Hvad er eiendom?»
(1840X og som konsekvent gjennemført livsanskuelse og
samfundsteori faa aar senere hos tyskeren Max Stimer
(egentlig Kaspar Schmidt, 1806—56) i skriftet «Den
eneste og hans eiendom» (1845; d. overs, med en ind-
ledning af Georg Brandes 1902). Læren om det egoistiske
jegs suverænitet er her sat paa spidsen : fra ruinerne af
enhver guddommelig og menneskelig autoritet gives indi-
videt, den enkelte konkrete person, f^ie tøiler. Fra at
være filosofisk-litterær bliver bevægelsen ved'1860-aarenes
begyndelse politisk med den fortræffelig udrustede op-
vigler Mikael Bakunin (1814—76), der forkyndte død og
ødelæggelse over det nuværende samfund. For at opnaa
dette maal, erklærede hans discipel Sergej Netsjajev
ethvert middel, ogsaa mord, berettiget og blev derved
ophavsmand til den saakaldte «handlingens propaganda»
1869). For denne doktrin er offeret i og for sig lige-
gyldigt; hensigten med det begaaede mord er i første
række at vække opmerksomhed for selve læren. Et
saadant øiemed har ligget til grund for de talrige volds-
forbrydelser begaaet af anarkister i nyeste tid (f. eks.
Valllants attentat paa det franske deputeretkammer 10
decbr. 1893, mordene paa præsident Carnot 24 juni
1894, keiserinde Elisabeth 10 sept. 1898, kong Ufnberto
29 juli 1900, præsident Mac Kinley 14 sept. 1901 og
attentatet ved kongebryllupet i Madrid 31 mai 1906).
En uhyggelig fremtoning var den vildt fanatiske tysk-
amerikanske anarkist Johann Most (1846 — 1906), der
forkyndte, at a. burde udrydde en tyvendedel af
kultursamfundenes befolkning. Denne retning mis-
billiges af mange sværmerisk idealistiske anarkister, der
repræsenteres af mænd som amerikaneren Benjamin
R. Tucher (f. 1854), skotlænderen John Henry Machay
(f. 1864) og fremfor alt af de berømte geografer fransk-
manden Elisée Reclus (1830 — 1904) og den russiske fyrst
Krapotkin (f. 1842). Til denne retning hørte ogsaa den
norske anarkist Kristofer Hansteen (1865—1906). Den
anarkistiske litteratur er i den nyeste tid særdeles om-
fangsrig. Den mest indgaaende udredning i n. litteratur
af a.s grundsætninger foreligger i Hans Jægers verk
«Anarkiets bibel» (1906). Retningen raader over omkr.
100 tidsskrifter i Europa og Amerika. Mod a. er
der i forskjellige lande gi vet mere eller mindre vidt-
gaaende lovforholdsregler, saaiedes 1883 i England, 1884
i Tyskland, 1885 i Østerrige, 1886 og 1891 i Belglen,
1893 i Frankrige, 1894 i Italien, Schweiz og de Forenede
stater. For at drøfte muligheden af en almindelig under-
trykkelse af a. blev der 1898 afholdt en international
kongres i Rom (se A.-konferencen). Disse Inter-
nationale bestræbelser har imidlertid hidtil ikke ført til
noget positivt resultat.
I Anarkfstkonferencen, den i Rom i 1898 efter ind-
I bydelse af den italienske regjering af hold te internatio-
I naie konference til opnaaelse af samvirken mellem de
I europæiske magter til samfundets beskyttelse mod anar-
kisteme. De Oeste europæiske stater (hvoriblandt ogsaa
Norge) var her repræsenteret. Senere er der mellem en
række stater oprettet en protokol, hvori konstateres de
forholdsregler, som signa turmagterne hver for sit land
har truffet i anledning af konferencen.
Anarrhicas, se Havkat.
Anas, se Andeslegten.
Anaaa^rha^ ansamling af vandig vædske i bindevævet
under huden. Se Ødem og V a te r sot.
1 Anasta^ltisk (græ.), tiltrækkende, tørrende; ogsaa til-
j bagedrivende, sammentrækkende, blodstillende.
j Anastasiåna lex, en lov fra den senere romerret.
I som forbød den, der havde kjøbt en fordring, at ind-
I drive mere, end han havde betalt for den (regelen gjælder
ikke i norsk ret).
I Anastasios I, Dikoros, byzantinsk keiser 491->518,
I befæstede Konstantinopel ved anlæg af forter fra Pro-
. pontis til det Sorte hav. — A. 11 blev 713 af folket
I i Sofiakirken udraabt til keiser. Haii hed oprindelig
I Artemios og havde været embedsmand. A. blev styrtet
; under en soldateropstand 716 og gik i kloster. Da han
' i 719 forsøgte at gjenvinde tronen ved bulgarernes
I hjælp, udleverede de ham til Leo Isaurieren, der lod
I ham henrette.
Anastasias, navn paa 4 paver. A.
1 398 Siricius, d. 401 ; A. II, 496—98; A
I A. IV, 1153—54.
I Anastasius Qriln, se Auersperg.
' Anastatica, jerikorose, s. d.
Anastatisk tryk, en af schlesieren
I opfundet fremgangsmaade til at fremstille nye tryk-
I plader ved at overføre ældre tryk paa zinkplader og
I ætse disse.
I Anastigmåtlsk kaldes et fotografisk objektiv, som er
I frit for astigmatisme (s. d.). Det ældste er Rudolphs
«protar», som i 1891 udgik fra Zeiss* verksted i Jena, og
' som er dannet af en nyakromat og en gammelakromat
' (se A k r o m a t i s k). Senere er der konstrueret flere andre
I (Goerz* dobbeltanastigmat, Steinheirs ortostigmat, Voigt-
lånder^s koUinear o. fl.). Med disse objektiver kan man
I med stor blendeaabning tåge billeder, som er skarpe
sukcederede
III, 911—13;
Rudolf Appel
pentir in« rrgret m. angerftild,
angerglveil — ® rencvoU. reulg,
nramOlig — @ repenUnt, pønitent.
æotrlte, oompunctious — ® repen-
tant
Anger ® m, gneamark.
anger @ vrede: (vb) beUende.
inflammcre, hidae.
■ngemten ® uimadelig.
■ngeregt ® oplivet.
angesehen (t) anseei, agtet.
angeneaaen ^ boaiddende. bo-
sat.
Angeslcht ® n, anslgt, paasyn.
angealchts 0 i paaayn af.
med ... for øle.
angestammt ® nedarvet.
angethan ® (saaiedes) beskaf-
ren (at); skikket til.
angetrunken (i) beruset.
angewOhnen 0 vænne Ul.
Angewtthnung, Angewohn-
heit 0 r. vane.
angexeigt 0 heldig, Ulraade-
angiesaen 0 helde paa, ftigte;
støbe paa.
an^na 0. angina 0 f, hals-
betseadelae.
angive — 0 angében, anseigen
— 0 state, meotion. report, Indi-
cate; (en for noget) inrorm against,
denounoe: (en grund) assign; (til
fortolding) enter; (tonen) give: (mo-
den) lead — 0 dire, noraraer; ci-
ter: Indiquer, (som grund) donner:
(til fortolding) déclarer; (nøle) pr6-
ciser; (melde) dénoncer; (tonen)
donner.
angivelig (ndv) — Ø angebllch
303
Anastomose— Aiickar8tr5in
304
angivelse— angre
ved randen^ hvilket ikke lader sig gjøre med de ældre '
objektiver uden ved Ilden blende. I
Anastomose (i anatomien), forbindelse mellem to '
blodkar eller to nervegrene. Tarm-a., en forbindelse
mellem to tarme, f. eks. tyk- og tyndtarm, opstaaet ved
en sygelig proces eller frembragt ved operation for at
skaffe passage i tarmene.
Anastrdfe (græ.), omdreining, omvendt ordstilling, en
talefigur, der bestaar i, at et ord sættes bag det, som
det eg. skulde staa foran, f. eks. «aften rød gjør
morgen sød> (for «rød aften gjør sød morgen»).
Anatas, et mineral, der ligesom rutil og broohit be-
staar af titansyre, men som krystalliserer i andre for-
mer end disse mineraler. Har hyppigst en brunagtig
farve. A. forekommer i Alpeme, Ural, Brasilien o. fl. steder.
Anatema (græ.j, betyder opr. det til guderne ind-
viede. Den græske oversættelse af det gamle testamente
(LXX) benyttede ordet som oversættelse af det hebraiske
«cherem» særlig om det til Guds straf og fordømmelse
overgivne. I denne betydning benytter Paulus ordet:
Gal. 1, 8. 9; 1 Kor. 12, 3; 16, 22; Rom. 9, 3. Senere
blev a. betegnelsen for den kirkelige banlysning, eks-
kommunikationen, s. d.
Anatldæ, se And efa mil i en.
Anatdlien (Natolien, tyrk. Anadoly), kommer af det
græske anatolé, solopgang, østen. Bruges specielt som
navn paa Lilleasien.
Anatomi er læren om organismernes bygning, saavel
dyrenes som planternes. Den normale a. beskjæftiger
sig med de sunde organer, den patologiske a. er
læren om de ved sygdom opstaaede forandringer i
organismens væv. Om menneskets anatomi, se
Mennesket.
Anatdmiske præparater, kunstig præparerede dele
af organismen til anskueliggjørelse af de anatomiske
forhold. Fremstilles ved dissektion, hærdning, ind-
sprøitning o. a.
Anaxa'g5ra8 (omtr. 500—428 f. Kr.), græ. filosof, f. i
Klazomenai i Lilleasien ; drog i 20 aars alderen til Athen
og levede der i omtr. 30 aar i nær forbindelse med
de betydeligste mænd, navnlig Perikles. Henimod 430
blev han anklaget for ugudelighed og frifundet, men
udvandrede derefter til Lampsakos, hvor han døde.
A. fremsatte sin lære i et skrift «Om naturen» (kun
smaa brudstykker bevaret); han forklarer verden som
en blanding af en mængde oprindelig uordnede spirer,
der af aanden (voO<;) er sat i bevægelse og ordnet.
Anaxima'ndro8, græ. filosof, f. i Milet omtr. 610 f.
Kr., discipel af Thales; skrev «Om naturen» (ikke be-
varet); han lærte, at der var et udødeligt, uforgjængeligt
stof, hvoraf tingene opstaar, og hvori de igjen gaar
tilgrunde. Han drev ogsaa astronomiske studier, lærte,
at jorden var en kugle, og tegnede et verdenskart fdet
første græske); død efter 547.
Anaximénes, græ. filosof, f. i Milet omtr. 570, elev
af Anaximandros; lærte Ci et nu tabt skrift), at alt er
opstaaet af luften, idet denne enten er fortættet eller
fortyndet; han drev ogsaa astronomiske studier, var den
første, der iagttog ekliptiken.
Anbud) en form for konkurrance om udførelse af
arbeider og leverancer paa grundlag af fremlagte betin-
gelser. For offentlige anbud gjælder som regel for-
skrifter, fastsat ved kgl. resol. af 16 december 1899.
(Se Kontraktør.)
An bueskytte, se Aan buespænder.
Ancachs [ankåtsch], Sydamerika, depart. i det n.
Peru, mellem Stillehavet og Maraftons øvre løb, ca. 43O0O
km.' med ca. 430 000 indb. Hovedstad: Huaraz.
Ancher, Anna Kristine (1 859—), Mich. Anchers
hustru, d. malerinde, har ved sine dygtige arbeider,
blandt hvilke særlig maa fremhæves «En blind kone i
sin stol», erhvervet sig et anseet navn i den danske
kunstnerkreds.
Ancher, Michael Peter (1849— ), d. maler, indtager
især ved sine fremstillinger af danske fiskeres liv og
færden en fremragende plads i den danske kunst.
Ancher, P. Kofoed, se Kofoed-Ancher.
Anchialos (Achiolu), Østrumelien (Bulgarien), kystby
ved det Sorte hav, 15 km. n.ø. f. Burgas.
Anchor Hne [dkngk» lainj, et britisk dampskibs-
selskab, som dannedes i 1856 til ruten Glasgow— New
York. Den vedligeholder desuden en linje paa Bombay,
Kalkutta og de vigtigste havne i Middelhavet Selskabet
eier 37 dampere med en samlet tonnage af 164 996
tons.
Anchusa, oksetunge, s. d.
I Anciennetet (ifølge to skrivem. ogsaa anciennitét.
' en off. tjenestemands tjenestealder, beregnes paa forskjel-
I lig vis, saaledes efter eksamensaar og eksamenskarakter,
ansættelsestid, udnævnelse til embede. Særlig inden de
' lavere grader tåges ved forfremmelse hensyn hertil.
j Ancien regime [åsi^ rezVm] (fr.), gammeldags regje-
' ringsform, som betegner den tid, der ligger forud for
I en statsomveltning; specielt bruges udtrykket om tiden
før den franske revolution 1789.
Ancile (lat), navnet paa et helligt skjold (der opbe-
varedes i den romerske kongeborg sammen med 1 1 andre.
Numa havde ladet forfærdige), som de gamle romere
troede var faldt ned fra himlen; væbnede med disse
12 ancilia udførte salierne, Mars' prester, hvert aar i
mars maaned vaabendanse.
Ancillon [åsijo'], Johan Friedrich (1767— 1837\
f. i Berlin i en fransk protestantisk familie, blev 1790
prest ved den franske kirke i Berlin, 1792 professor i
historie ved krigsakademiet, 1803 kongelig historiograf
og 1810 opdrager for den senere konge Friedrich Wil-
helm IV. 1814 ansattes han i udenrigsministeriet, hvis
chef han var 1832—37.
Anckarhjelm, eg. Martin Th i j sen, førte 1644 en
hollandsk flaade, der skulde hjælpc svenskerne, men
blev '% 1644 slaaet af Kristian IV i Listerdyb. Senere
gik han i svensk tjeneste og adledes under navnet A.,
blev 1645 admiral og døde 1657.
Anckarstrdm, Jakob Johann (1 762— 92X var sv.
officer, men tog allerede 1783 sin afsked. Fortørnet
paa Gustaf 111, fordi han ved statskupet 1789 havdc
gjort sig enevældig og brudt adelens magt, og tilligc
maaske personlig fornærmet af kongen, deltog han i
sammensvergelsen mod denne og skjød ham paa en
maskerade i operahuset i Stockholm ^Vs 1792. A. hen-
rettedes '"A 1792 efter først offentlig at være blevet
pisket.
-- (e) pretendedly. snpposedly —
(f) assignablement.
angivelse — 0 AnzeUe r. An-
ftabe f - (e) stntement, declaration.
report: information, deminciation
- ® indication f: declaration f;
dénonciation f.
angivende (sb) - i; Angabe f.
Vorget>en n — 'el statement — (ti
allégatlon f.
angiver — (t) Angpbcr m — ©
Informer, denouncer - (f) dénon-
ciateur m.
angiveri — (t) Angcberei f — ;g
informinit — (?) délatlon f.
anglals (f) (m) enf^elsk; entf-
lænder. ryltker. metal anglals
brltannla. anglalae f, englænder-
inde; engelsk dans. anglalses f
pl, hængekrøller.
I angle fe) ft (f) m, vinkel : syns-
I vinkel, -punkt; hjorne, kant; ©
ogs. flskekrog.
I anglelchen ff) tillempe.
I Angleterre (g r. Rngland.
' anglican (e) & (?) (m) engelsk.
anglikansk.
' angllclsm @, anglicisme ^
m, engelsk sprogelendommelig-
I hed.
anglledem (t) knytte til, lod
ordne under.
anglotzen (t) glo (stirre) pan.
angolsae ®>, angst, ængslelfie.
angen CC ni. (frankisk) kaste-
spyd; muslingkrag (til fangst).
angre - (t) (be)reuen - e^
I repent (one's seif) of, rue, regri*t,
be sorrv for — ;f ••• repenlir
, dt. '
305
Anckaravftrd— Andalnsien
306
Anckarsvftrd, Karl Henrik (1782—1865), søn af
nedenf. nævnte M. A., sv. greve og politiker, var 1809
med paa at afsætte Gustaf IV Adolf, men maatte 1814
tåge sin afsked fra militærtjenesten, da han blev uenig
med Karl Johan om den udenrigske politik. Han tog
derpaa ophold paa sit gods Karlslund, men stillede sig
1817 i spidsen for oppositionen. 1830 skrev han <Fdr-
slag till national-representation>, men tråk sig derefter
tilbage til privatlivet, da han blev uenig med opposi-
tionens andre førere. Ogsaa senere spillede han en vis
rolle paa rigsdagen, men opnaaede dog aldrig at faa sin
gamle indflydelse tilbage. — Michal A. (1742—1838),
sv. militær og politiker, hed oprindelig Cosswa og var
underoflicer, men udmerkede sig under revolutionen
1772 og adledes under navnet A. Han deltog i revolu-
tionen af 1809 og var senere landmarskalk i det konsti-
tuerende ridderhus. Blev 1809 greve og generalløitnant
og døde som serafimerridder paa Karlslund ved Orcbro.
Anckerske legat, et af den danske proprietær C. A.
Ancker og hustru i 1857 stiftet reisestipendium for
kunstnere. Kapital omtr. 200 000 kr., bestyres af kul-
tusministeriet Renten uddeles aarlig i fire lige store
dele med 1 portion til en digtcr, 1 til en komponist og
2 til malere eller billedhuggere.
Ancon, Peru, bugt og havn 30 km. n. for Lima, be-
kjendt for den af Reiss og Stubel ud gravede store be-
grave Isesplads med mumier fra Inka-tiden.
Ancdna, A lessa nd ro d' (1835—), ital. litteratur-
historiker, professor. Har skrevet udmerkede arbeider
om Campanella, Dånte, litteraturen før Dånte, italiensk
folkepoesi, det italienske teater, «Origini del teatro in
Italia», og udgivet udmerkede udgaver af ældre italiensk
litteratur.
Ancdna, Italien, by i prov. af samme navn ved
Adriaterhavet, paa et fremspringende punkt omtr. midt
paa halvøens østkyst, dennes vigtigste havn med ca.
35 000 indb. Fæstning og bispesæde. Livlig sjøhandel
besøgtes 1903 af ca. 1 3U0 skibe) og fabrikation af sukker,
jern- og uldvarer. Skibsverft. Har en prægtig triumf-
bue af marmor for keiser Trajan, en domlcirke fra 11
aarh., bygget paa ruinerne af et Venus-tempel. Anlagt 380
f. Kr. af kolonister fra Syrakus, var under romerne en
blomstrende, særlig af Trajan begunstiget handelsby.
I middelalderen var A. en tid selvstændig republik, men
kom 1275 under pavens herredømme. Gjorde opstand
1849. men maatte efter en lang beleiring kapitulere.
Blev endelig 1861 indlemmet i kongeriget Italien.
Ancora (ital.), endnu en gang, i musiken d. s. s. da capo.
Ancre [åkrj, Marschal d\ eg. Goncino Goncini, f.
i Firenze som søn af en senator, var den franske dron-
ning Marie af Medici^s yndling og flk særlig efter hendes
mands, Henrik IVs død stor indflydelse. Da den unge
konge Ludvig XIII var blevet myndig, lod han A. myrde
"•'4 1617. Hans hustru, Leonora GaligaT, blev anklaget for
delagtighed i mordet paa Henrik IV og for trolddom og
henrettet Vt 1617.
Ancnd (S. Garlos de Ancud), Ghile, hovedstad i prov.
Chiloé, paa nordkysten af den store ø Ghiloé, ca. 3800 indb.
Annens Ma^rUns (el. Marcius) nævnes som Roms Qerde
konge, var sabiner og dattersøn af Numa; hans regjering
^-ar væsentlig fredelig; han dæmpede en opstand af
angreb— Mngatlich
latinerne, tvang mange af dem til at bosætte sig paa
Aventinus, befæstede Janiculus, hyggede en bro over
Tiberen og anlagde Ostia.
I A'ncyln88jøen fgeol.) er navnet paa en uhyre stor
I indsjø, der omfattede Østersjøen og store dele af det
tilstødende fastland. Den opstod ved begyndelsen af
> den postglaciale tid, ved at landet ved de danske sunde
I hævede sig (ancyl us- hæ\ii ingen) og saaledes afspærrede
Østersjøen fra verdenshavet. Navnet kommer af en
ferskvandssnegl, ancylus fluviatUuSf af hvilken man tinder
skaller i den gamle indsjøs strandvolde, særlig paa Oland,
Gotland og i Østersjø-provinserne.
And, se Ande familien, Andefugle. Andejagt
og Andeslegten.
And (oftest avis-and), betegnelse for en helst i pressen
fremkommet overdreven eller opdigtet efterretning. Før
talte man i samme forbindelse om en b 1 a a and.
Andagt betegner den akt, hvorved sjælen samler sig
helt om Gud og fordyber sig i forholdet til ham. Her-
ved adskiller den kristelige a. sig fra den almindelige
a., d. e. den aandelige opløflelse og betagethed, som
mægtige indtryk, f. eks. af naturen og kunsten, formaar
at bevirke. I videre forstand betegner a. hele den
kristnes praktiske religiøse forhold, fremfor alt bønnen.
Andagtsbøger, de i Norge mest benyttede: Thomas
a Kera* is, cGhristi efterfølgelsc», Luthers to postiller og
Johan Amd's cSand christendom», Chr. Scrivers «Sjæle-
skat». Hans Nielsen Hauges bøger sælges endnu altid
(«Udvalgte skrifter» 2 opl. Kra. 1900). Videre: Johs. Goss-
ners og Bogatzkys «Skatkister», Lars Linderots «Postillen
(3 udg. Risør 1881). Ludv. Hofackers «Prædikener^» ;3 opl.
Kra. 1872), J. K. Macduff, «Morgen og aftenvagter» (12 opl.
Kra. 1903), Bunyans «Pilgrimsvandringen>, C. O. Rosenius'
«HusandagtsbogB (7 opl. 1804), N. J. Laaches «Husandagts-
bog» (6 opl. Kra. 1903), Conrad Svendsens «Husandagts-
bog». Prædikensamlingernc af biskop Heuch (2 opl. 1899\
stiftsprovst Gustav Jensen (1905), Thv. Klaveness (4 opl.
1905), J. J. Jansen (2 opl. 1905), dr. E. F. B. Horn
(2 opl. 1890). Videre: Otto Funckes bøger. Paa lands-
maal Halfdan Møller, «Norsk huspostib (2 upl. 1902;,
Anders Hovden, «Heim og hamn» (1—2 del 1898, 1902).
Andalusien (lat. Vandalitia, sp. Andalucia), Spanien.
landskab mellem Sierra Morena og Middelhavet, gjennem-
strømmet af Guadalquivir, ca. 88 000 km.' med ca. 3* %
mill. indb. (39 pr. km.^, omfatter Spaniens 8 sydligste
provinser. Lavland i vest (Guadalquivirs dal), i øst op-
fyldt af Granadas Qelde (Sierra Nevada, høieste top
Mulhacén 3 481 m.). Har subtropisk klima, det varmeste
i Europa. Berømt som Spaniens frugtbareste og et af
dets skjønneste landskaber, kaldet Spaniens have og
kornkammer. særlig bekjendt for sin oliven, sine oranger
og heste. Har dog ogsaa øde, næsten mennesketomme
strøg, stepper og saltsumpe (i s.v. arenas gordas, marismas).
— Først i fønikisk og karthagi.sk besiddelse kom A. 206
f. Kr. under romersk herredømme. Erobredes under
folkevandringerne af vandalernc (deraf navnet), siden af
vestgoterne, 711 af araberne, som først 1492 mistede
den sidste del af A. (og af Spanien), prov. Granada. Her
de fleste minder om araberne (maurerne) og deres kultur,
i landskabets udscendc, i arkitektur, i stedsnavne, i ind-
byggernes levevis og karakter.
angreb — ® AngrifT m — ©
atUrk. a«ault. ag^raalon. onset,
rtacrfe — % (mil.) attaqne f. charge f.
■nrtlcTi-) dMc m, (atorro) anaut m;
attentat m: (paa ens ære o. I.) at-
tesote t. angrebakrig — ® An-
grtffiikrfcg m — @ offensive war
- f- gnerre (f) oflfensive. gaa
aagrebsrfa tilverka — 0 an-
ørilftweise zn Werlie gehen — (^
ad on tlie offensive — f?) prendre
Toifenslve.
angreifen (t) angribe, tåge fat
paa. angegrinen medtaget.
angrenzen ® gnense op til.
angrib« - (t) nngreiren — (?)
attaclc. assail; (virlte sterkt paa)
affect. (skadelig) ii^ure, (tære) cor-
rode, (tåge paa) exhaust, shake:
(bestride) contest : (en kapital el. I.)
encroach upon — (?) attaquer. ns-
saillir, (ens ære) porter attelnte A.
(svække. anntrenge) affccter: Tn-
tlguer; affalblir; agacer: engager.
prendre; (sjælelig) saisir. émouvoir.
Angriir 0 m, angreb. ln An-
grifF nehmen tåge fat paa.
angry !e) vred. sint: Inflamme-
rel.
angst — 0 Angst f. Furcht f
— (e) Tear, dread, apprehension.
terror, fHght — (f) peur f. fraycur
r, angoisse T. inquiétude r. — (adj)
— (F) angst, bange — fe) nnxloun,
apprehensive. nrrald, uneasy — -iT;
inqulet, elTWiy*.
Angst 0 f, angst, .engstelse.
angst (t) wngstellg. ræd.
Mngsten, ilngstlgen 0 ængste.
Mngstllch 0 ængstelig.
307
anguillade— Anhilngael
Andalusft, et mineral, som indebolder et lerjord-
silikat. I regelen har det en rødagtig farve, som ofte
gaar over i bleggraat, og er gjennemskinnende i kanterne.
Er først fundet i Andalusien, hvoraf navnet, men senere
ogsaa mange andre steder, som f. eks. i Falun i Sverige.
Andamån-øeme, Bagindien, brit besiddelse, i den
Hengalske bugt, 4 større og ca. 50 smaa øer, 6 500 km.'
med ca. 25 000 indb. (4 pr. km.'). Ligger tilligemed
Nikobar-øerne paa en undersjøisk ryg, som danner en
naturlig fortsættelse af Birmas vestkyst og forbinder
denne med Sumatra. En lav med tætte skoge (bl. a. af
mahogny) bevokset fjeldkjede stryger i meridional ret-
ning gjennem øerne, som har et tropisk klima med
yppig plantevekst, men fattigt dyreliv. Den indfødte
befolkning, minkopierne, ca. 2 000 individer, er af utvil-
som negroid oprindelse og nær beslegtet med negritos,
urbefolkningen paa de Ostindiske øer. De er under
middelhøide, kun ca. 1.5 m., har meget mørk hudfarve
og uldkruset haar ; de fleste er uciviliserede. Øerne næv-
nes af arab. geografer i 9 aarh., af Marco Polo i 13 aarh.
Fra 1858 brit. straffekoloni for Indien (1901 ca. 16 000
straffanger i Port Blair paa Syd-Andaman).
Andame'ntO (ital.), den mindre strengt bundne mellem-
sats i en fuga.
Anda'nte (ital.), gaaende, betegner et Jevnt roligt,
noget langsomt musik-tempo mellem adagio og allegro.
P i u a. betyder ikke mere langsomt, meu mere gaaende,
mere hurtigt, og meno a. ikke mindre langsomt, men
mindre gaaende, mindre hurtigt. Et a. betegner ogsaa
den hovedafdeling af et større instnimentalstykke, hvis
hovedtempo er a. Andantino betegner, ialfald uden-
for England, et lidt raskere a.
Andchuiy Afghanistan, by nær den turkmenske ørken.
Kamelopdræt og handel med sort lammeskind («astrakan»),
Andebu, herred i Jarlsberg og Larvik amt, 177
km.' med 2 660 indb.: 15.2 pr. km.' Herredet, der
svarer til Andebu prestegjeld med Andebu, Høijord og
Kodal sogne, ligger noget vestenfor Tønsberg og er et
fuldstændigt indlandsherred, der har temmelig meget skog.
AndechSy Bayern, ca. 35 km. s.v. for Munchen, paa
det «hellige bjerg» ved Ammer-sjøen. Benediktiner-
kloster og valfartssted, grundlagt ca. 950, ødelagt 1803,
men gjcnopført 1946 af kong Ludvig I. Besøges aarlig af
flere tusen pilgrimmc paa grund af sine talrige relikvier.
Andefamilien (anatidæ), svømmefugle, tilhørende
andefuglenes orden (se denne art.). Nebbet enten kort
og kraftigt med smaa hornplader, saaledes som hos de
græsædende former, eller længere, bredere, mere flad-
trykt og forsynet med længere hornplader, som tjener
til at sile føden fra gytje og lignende. Hornpladerne
danner en enkelt rækkc, er lodret stillet, aldrig bag-
u drettet, og tjener heller ikke som gribeorgan, saaledes
som hos fiskænderne. Nebneglen svagt hvælvet, aldrig
hageformig nedbøiet. Til denne familie henføres 6
slegter : Gaaseslegten (anser) , gravandslegten
Ctadorna), svaneslegten (cygnusj, andeslegten
(anas), efuglslegten (somateria) og dykandslegten
(fuligula)f se disse art.
Andefugle (lamellirostres), svømmefugle med kort
eller middels langt neb, som er dækket af en tynd,
følsom hud, paa spidsen forsynet med en haard negl
Andalusft— Andenes
308
anguillade ff) f, tamp(ning).
anguille ^j f, oai.
angttilllére (f i r. oaledam.
anguiah @ angst, kval, marter,
pine.
angulaire (r\, angular (c)
vinklet, kantet.
angularity @ vinkeldunnelHC.
anguleux (tj, angulous (e)
kantet.
anhaben 0 lia^^e paa, bære.
einem etw. anhaben ktfnnen
kunne (({øre en noget (skade en).
anhaften (t) htenge (klæbe)
ved.
anhaken 0 hake fast.
Anhalt ® m. timold; holde-
punkt, støtte; holdeplads.
anhalten 0 holde til (fast):
stanse, anholde; vare ved; anholde
Og langs over- og undernebbets kanter væbnet med en
række sammentrykte eller kegleformede hornplader, som
^Misser ind mellem hverandre. Tungen stor, kjødrig,
paa sideme forsynet med haarde frynser. Vingerne af
middels længde, i almindelighed spidse, halen oftest
kort. Kroppen undersætsig eller noget langstrakt halsen
som regel lang og smal. Benene sidder temmelig langt
tilbage paa kroppen. Mellemfoden og tærne altid nøgne,
den første sammentrykt fra sideme, fortærne i hele sin
længde forenet ved en svømmehud, bagtaaen derimod
fri. Fjærklædn ingen dunrig med faste, glatte konturfjær.
I^ønnene ofte meget ulige, hannen som regel større
end hunnen og med vakrere, mere broget fjærklædning.
Ungfuglene ligner hunnen. — A. tindes i alle verdensdele,
talrigst i de varme og tempererede zoner. Om høsten
og vinteren lever de fleste a. i flokke ved kysterne, men
om vaaren trækker de parvis til indsjøer, elve eller
sumpige steder inde i landet for at forplante sig ved
ferskvand. Kun et mindre antal a. holder sig ogsaa
under rugetiden ved kysterne. A. lever i éngifte og
hækker aldrig koloni vis. Hunnen lægger 6 — 12 eller
endnu flere lysfarvede eg, som hun ruger alene. Ungerne
har en tæt dunklædning, de kan straks gaa og svømme;
de mades ikke af moderen, men denne anviser dem
deres føde og beskytter dem, saalænge de er smaa. De
fleste a. svømmer meget godt, enkelte, som fiskænder
og dykænder, formaar ogsaa at svømmedykke. Gangen
er som regel vaggende, flugten hurtig. A. nærer sig
saavel af animalsk som vegetabilsk føde, sjelden kun
af den ene af delene. De til denne orden hørende
fugle kan inddeles i 2 familier: fiskand familien
(mergidæ) og andefamilien (anatidæ), se disse art.
Andehval, se Hvaler.
Andejagt. Stokand, krikand, brunnakke, stjertand og
gravand er fredet fra og med 15 mars til og med 15 august
Andre ænder er ikke fredet (lov ^*/i 1902 § 17).
Andelven, afløb fra Hurdalssjøen, falder i Vormen
lidt nedenfor Eidsvold station. Den passeres flere gange
af Eidsvoldsbancn.
Andemadfamilien (lemnaceæ) (bot.), indebolder kun
én slegt, lemna. Vandplanter af meget ringe størrelse,
iøinefaldende kun ved den selskabelighed, hvormed de
optræder. Hele planten bestaar af et bladlignende organ,
som svømmer paa vandfladen, og fra hvis underside de
fine rødder hænger frit ned i våndet. Formeres mest
ved knopper, som sidder i c blad» randen, medens blom-
ster kun sjelden udvikles. Om høsten synker planten
tilbunds og stiger om vaaren atter op til overfladen.
Hcrhen den kun lidet over 1 mm. store /. arrhiza, hidtil
kjendt som jordens mindste fanerogame vekst. Hos os
4 arter, hvoraf kun den ene, /. minor, er alm. udbredt
Andeneksamen (examen philosophicum) var en prøve,
som studenter maatte aflægge før embedseksamen. Den
omfattede filosofi og et, to eller fem andre fag. Den
er afskaffet ved lov 9 juni 1903, som før embedseksamen
kræver en forberedende prøve i filosofi og i tilfælde i
latin samt, for teologer, i hebraisk og græsk.
Andenes, strandsted paa nordspidsen af Andøen, Dver-
berg herred, Nordlands amt. 754 indb. Iste kl. fyrtaarn.
af stor betydning for skibsfarten; betydeligt fiskevær
med stort moloanlæg.
I (om), anhaltend vedholdende,
vedvarende.
anhang — ø Anhang m -
^ appendix — (fj appendice m.
I Anhang Øm. anhang: tllhæng.
parti, slæng.
anhftngen 0 hænge (hene) paa ;
(el nem eins) binde paa ærmet,
give en lusing.
AnhångerØm. tllhænger, An-
hllngeraohafl f, Ulhaeng, parti,
alæng.
anhMngig 0 tUhørende. ved-
kommende: veraerende (for retten >.
eine Sache anhlnglg machcn
Inkamlnere.
anhMnglloh 0 vedhmigende,
hengiven.
Anhilngael 0 n, tilUvg. paa-
I haeng.
309
Andeime— Andersen, H. C.
310
Andenne [dde'nj, Belgien, by i prov. Namur, ca. 40 km.
s.v. for Luttich, ved elven Maas, ca. 8 000 indb. Marmor-
bnid, jernverker og kulgruber, ftgance- og papirfabriker.
Anderlécht, se BrQssel.
Anderldni, Fa us ti no (1766—1847), og broderen
Pietr.o A. (1784—1849), ital. kobberstikkers De bar
udført en række stik, den første overveiende for viden-
skabelige arbeider, den anden, der døde som direktør
for kobberstiksamlingen i Milano, særlig efter renaissan-
cens mesterverker, som han har gjengivet med fin og
solid forstaaelse.
Andermatt, Schweiz, by i Uri ved elven Beuss,
1440 m. o. h., ca. 800 indb. Luft-kursted. Vigtigt vei-
kryds, hvor Gotthard-veien mellem Beuss' og Ticinos
dal mødes med veiene til Bhin- og Bhone-dalen. Derfor
det nærliggende Båzberg sterkt befæstet.
Andemach (lat. Antunnacum), Bhinprov., 17 km. n.v.
for Kdln, ca. 9 000 indb. (mest katoliker), et knudepunkt
forKoln — Koblenz-banen. Kornhandel og cigarfabrikation.
Meget gammel by med fortidslevninger fra oldtid og
middelalder, har flere gamle kirker, er omgivet af ring-
mure med vagttaarne, hvoraf det mest bekjendte er
Hhinporten fra Merovingernes tid.
Andeme, se Cordilleras de los Andes.
Anders Madsen (1609—70), f. i Haderslev, død i
Tønsberg, handelsmand sammesteds, borgermester der
1638, assessor i overhofretten 1667 etc. A. M. begyndte
som fattigskriver, men erhvervede efterhaanden en be-
tydelig formue i penge og jordegods og drev trælasthandel
og skibsrederi i stor stil. Han var gift med Karen
Stranger; familien antog navnet Tonsberg (de Tønsberg)
og godkjendtes som adelig.
Andersen, Anton Jørgen (1845—), f. i Norge,
hvor han virkede til 1871, kammermusikus ved hof-
kapellet i Stockholm, medlem af det musik. akademi,
har bl. a. komponeret flere, mere modemt stilede sym-
fonier, som han har ladet opføre af orkestre paa hen-
imod 100 mand.
Andersen, Axel (1846—), n. filolog, pædagogisk og
dogmehistorisk forfatter, 1876 adjunkt ved Kra. katedral-
skole, afsked med pension 1900. Indleverede 1898 som
doktoraf handling: «Nadveren i de par første aarh.
e. Kr.» (tysk overs. 1904), som blev refuseret og i skrift-
vekselen herom, hvorunder A. samlede og præciserede
sit standpunkt i cModkritik» (1900), af det leologiske
fakultet betegnet som værende «i afgjørende modsætning
til den lutherske kirke». Har endviderc skrevet, for-
uden flere skoleboger: «Vort høiere skolevæsen» (1893),
'Skolen og kirken» (1895), «Matth. 28, 19. 20 A» (1899),
^Sandheden med hensyn til det nye testamentes nadver-
beretninger og et og andet ellers» (1905).
Andersen, Christian Campbell (1860—), n. fa-
brikeier, f. i Bergen, hvor hans fader var indehaver af
Nordneshaugens rebslageri (stiftet 1805). 1890 overtog
A. dette foretagende og dcltog 1898 i anlægget af
Solheim traadfabrik, hvis chef han for tiden er. Varmt
interesseret for vort haandverk og vor industri har A.
i en aarrække været Bergens haandverksforenings for-
mand. Har videre siden 1896 været medlem af be-
!«tyrelsen i «Fællesforeningen for haandverk og industri»
og har siden «Norsk arbeidsgiverforening» s oprettelse i
Anhanch— anholde
1901 været formand i denne forenings vestenQeldske
afdeling. Stortingssuppleant 1903—05.
Andersen, David (1843—1901), n. juveler, f. paa Østre
Toten, søn af fattige husmandsfolk. Efter en streng og
grundig læretid i hovedstaden hos juveler Jacob Tostrup
(s. d.) og efter en række aars udenlandsophold, specielt
i London, nedsatte A. sig 1876 i Kristiania. I de føl-
gende 25 aar ligger oparbeidelsen af den nuværende
forretning, som afgiver et fortrinligt vidnesbyrd baade
om A.s evner som fagmand, specielt paa emaljeteknikens
omraade, og om hans dygtighed som arbeidsherre. Efter
hans død ledes firmaet (under det gamle navn) af A.s
to ældste sønner, Arthur Da vid- A. og Alfred A.
Andersen, Hans Christian (1805—75), d. digter,
f. i Odense, levede sine barneaar i fattige og triste
familieforhold, drog nykonfirmeret til Kjøbenhavn «for
at blive berømt», blev afvist som skuespiller, korist,
teaterskribent, fandt til-
slut etpar velyndere, sær-
lig i konferensraad Jonas
Collin, kom i skole og blev
student 1828. Samme aar
udgav han sin første bog,
der vandt bifald ; en kort
tid havde han fremdeles
lykken med sig, men saa
vendte kritiken og publi-
kum sig mod ham, og
den mangel paa forstaa-
else, han i lange tider
mødte, fremkaldte i hans
barnlige, tidlig krænkede,
vergeløse og overordent-
lig følsomme sind en bit-
ter saarhed, som vårede
ved langt op i aarenc,
og en næsten sygelig hun-
ger efter anerkjendelse og
ros. Sin første virkelige
seier vandt han med ro-
manen « 1 mprovisatoren »
(1835), som blev fulgt af romanerne «O. T.» og «Kun en
spillemand» og senere af <De to baronesser» o. a. Men
det, som har gjort navnet H. C. Andersen verdensberømt,
er hans geniale eventyr. Allerede tidlig var han kommet
ind paa dette felt, men skabte først sin form i den lille
samling fra 1835, der fulgtes af stadig nye samlinger.
Hans hele personlighed fandt sit udtryk i disse eventyr,
som opfanger hele barnenaturen, og over hvis idylliske
grundtone det fantasifulde lune og den spøgende satire
boltrer sig; deres stil har faaet liv af det mundtlige
foredrag. De blev mødt med stor uforstand af hans
landsmænd og naaedc først efterhaanden frem til fuld
anerkjendelse og beundring, efterat de havde vakt opsigt
i udlandet. Som dramatiker havde A, stundom held
med sig, men led dog her sine fleste skuffelser; som
lyriker var han lidet fremtrædende, hans smaa digte
«Hjertets melodier» har faaet nyt liv gjennem Edvard
Griegs musik. A. var meget paa reiser i udlandet, her
hentede han nye indtryk, var fri for de hjemlige
stiklerier og nød berømte og høitstaaende personers
Hans Christian Aiidorscn.
Anhapch 0 m. aandepnst,
svagt skjør, anøtrøg.
anhanehen 0 aande paa.
aahanen 0 be^ynde at hu^e
paa.
aahMnfen ® opfaobe, opdynge.
anheben 0 bcfCrnde; tåge til-
orde.
aaheften 0 hefte Ul (paa).
anhelin 0 I0«m. anhelm-
fallen tilfalde: l^emfalde Ul.
' anhelmgeben, -stel len hen-
stille, overglve til afgjørelse. til
' raadigtied.
anhelmeln ØUltale, forelcom-
me l^emllg.
anneiraten 0 tilgifte sig.
anheiaohig 0 : alch zu etw.
anheiachig machen forpligte
I sig Ul noget.
anheizen 0 ryre op.
anhelation @, anhélation (f)
f, staicaandethed, aandenød.
anhéler 0 aande besværlig,
tiive.
Anhenker 0 m, medaUon,
smykke.
anherrachen 0 tiltale by-
dende, overftise.
anheizen 0 (op)tiidse. egge.
I Anhieb 0 ra. første slag (hug).
Anhtfhe (t) r. bakke. haug.
, anholde — 0 anhalten, ver-
haften. arretieren. in Beschlag neh-
I men; (ora) anhalten. ansuchen, (en
piges hoond) werben — 0 appre-
, hend, take up. selze, stop, (skili:
lay embargo on; (om) apply for,
I soiicit — (?) arréter: saisir; (on»)
demander (qc å q), aolliciter (qc);
311
anholdelse— animate
anerkjendelse og venskab; af hans mange reisebilleder
staar «En digters bazar» høiest. Om sig selv har han
fortalt direkte i «Mit livs eventyr».
Andersen, Hildur (1864—), f. i Kra., anseet n.
pianist, elev af frk. Grieg, fru Thue og Johan Svendsen,
videre uddannet ved Leipzigerkonservatorlet under prof.
Weidenbach, Reinecke og Jadassohn, senest under prof.
Leschetitzky i Wien, debuterede 1886 i Musikforeningen
i Kra., hvor hun senere har virket som konsertpianist
og lærerinde. Hun har sammen med konsertmester
Gustav Lange indlagt sig store fortjenester af at holde
kammermusiken oppe i det norske musikliv.
Andersen, Jens med tilnavnet Beldenak, «den
skåldede» (d. 1537), d. biskop, søn af fattige forældre,
studcrede i K6ln og Rom, blev som dygtig jurist ansat
I kong Hans's kancelli og ved kongens hjælp biskop i
Fyn 1501. Fra 1503 var den høit begavede, men strids-
syge, rapmundede og havesyge prælat mest i unaade,
men var dog som Kristian IFs hjælper med paa at
fælde den kjætterdom, som foranledigede det stock-
holmske blodbad, og blev til løn derfor en kort tid til-
llge biskop i Strengnas. [C. Paludan-Muller, «J. A. B.», 1837.]
Andersen, Magnus (1857— \ n. sjøfartsdirektør, fér
tilsjøs som styrmand og kaptein, foretog 1886 paa skjeg-
ten «Ocean» farten over Atlanterhavet, seilede i 1893
med 1 1 ledsagere paa en nybygget kopi af Gokstadskibet
over til Chicagoudstillingen. Skrev «Sjægten Oceans
reise» (1887) og «Vikingefærden» (1895). 1903 blev han
direktør for det nyoprettede sjøfartskontor.
Andersen, Peder, ogsaa kaldt Peder Nordmand
(d. 1694), traadte 1681 i kgl. d. tjeneste og udnævntes
til hofskildrer; han skal have tegnet kartonerne til de
vævede tapeter i Rosenborg riddersal, men var forøvrigt
en middelmaadig kunstner.
Andersen, Severin Christian (1817—99), n.
bankier. A. grund lagde 1845 i Kra. en bankierforret-
ning, der bestod indtil 1900. 1849 blev han d. konsul,
1869 generalkonsul. Efterat han siden 1848 havde været
medlem af direktionen for statslaanene, blev han 1858
medlem af den kommission, som bestyrede det midler-
'tidige statslaan, der blev
optaget for at modvirke
følgerne af den dengang
herskende handelskrise.
Hanafsluttedemed «Ham-
bro & son> i London de
store statslaan af 1876 og
1880. I en paa fransk
afTattet brochure gav A.
1875 en oversigt over vort
lands statslaan.
Andersen, Trygg ve
(1867-), n. forfatter, f. paa
Ringsaker, vakte straks
opsigt med sin første bog
«I cancelliraadens dage»
(1897), en række livfulde
fortællinger og interiører
fra livet paa Oplandene
Kot. nf Karl Anderson, i begvndelsen af det 19
Tryggve Andersen. aarh., lige udmerkede som
i'n pigm hanmi) drniander (une
tille en maria|(e>.
anholdelse r Anhalten n.
Verliaftunj? r — ^e^ apprehcnHion.
seixure: custotiv — f urrestiition f.
salsle f.
anholen >j\ hnie inU.
anhtfren J) hore paa, laane
nre til. es httrt sich gut an
«let lyder ffodt.
Andersen, Hildur— Anderson, John
312
Vilhelm Andersen.
menneskeskildringer, tidsbilleder og noveller. Han har
siden udgivet tre bøger: en liden samling «Digte» (1898:,
den store, for brede, men periodevis intense og fantasi-
fulde roman «Mod kvæld» (1900), hvor han har fremstillet
et moderne, overnervøst, sjælesygt menneske i dets sidste
griben efler livsindhold og ligevegt, samt den fortrinHge
novellesamling «Gamle folk» (1904). A. er for tiden en
af de mest fremstaaende novellister i norsk litteratur,
indtrængende menneskeskildrer, skarpsynt, ironisk, tanke-
klar og fantasirig, en sikker fortæller og fin stilist.
Andersen, Vilhelm
(1864—), d. aestetiker, hø-
rer til den G. Brandeske
kritikerskole og udreder
som denne forholdet mel-
lem forfatter og verk og
forfatterens stilling i tids-
omgivelserne ; han kan
undertiden . fortabe sig i
vel dristige hypoteser,
men oftest lykkes det ham
at kaste et overraskende
klart lys over sit emne
og saa at sige suggerere
læseren sin eiendomme-
lige betragtningsmaade.
A. har især beskjæftiget
sig med dansk litteratur,
saavel i aandfulde smaa-
afhandlinger (Erasmus
Montanus, Jeppe o. fl. a.)
som i omfangsrige bøger «Poul Møller» (1894; 2. udg.
1904), «Adam Oehlenschlåger; et livs poesi». 3 b. (1899
— 1900), «Knud Sjællandsfarer; betragtninger over aaret
og dagen» (1902), « Bacchus toget i Norden» (1904 m. ni.
Andersen Aars, Jens Ludvig (1852—), n. bankier,
f. paa Horten. 1876 blev han optaget i ovenstaaende
S. C. A.s bankierfirma. Da dette 1900 gik ind i den
s. a. oprettede «Centralbanken for Norge», blev han en
af cheferne for denne. 1899 blev han medlem af Kra.
kommunestyre og var i aarene 1902 — 04 byens ordfører.
I aarenes løb har han været medlem af forskjellige
kommunale komiteer. J en aarrække var han formand
i «Kristiania handelsstands forening» og opmand i «Børs-
komiteen». A. har været meget virksom for sportslivets
udviklingog er medstifter af «Foreningen til skiidrættens
fremme», hvis formand han var 1882 — 84, ligesom han
i mange aar stod som medlem af den «Norske turistfor-
enings» bestyrelse.
Andersen-Lundby, Anders (1841—), d. landskabs-
maler, har især i Tyskland vundet et anseet navo ved
sine vinterbilleder, er repræsenteret med saadanne i
Munchens malerisamling; bosat i denne by siden 1876.
Anderson, Alexander (1775—1870, amer. tra^
skjærer, oprindelig lægc. men interesserede sig sterkt
for tegning, og vakt ved Berwicks træsnit begyndte han
selv at sysle med xylografien, hvis nyopfinder og grund-
lægger han blev i Amerika. Af hans mest bekjendte
stik er: 80 bl. til Shakespeares dramaer.
Anderson, John (1836 — \ n.-amer. forlægger. grund-
I lagde bladet «Skandinaven» (s.* d.) i Chicago 1866.
anicroche {f) r, tiage. tiin- \
«Iring.
ånier f m. jcseldriver.
anil ve) & f^ m. anilindigo. in-
digoplante. I
anile ^e' ItJ.errinftagtig.
anilin — (t Anilin n — ^e) ani-
Ilne — 't' aniline f.
anility '?) kones alderdom, slov-
lutistilstand.
animadversion ^ & Y) r. dadei.
kriUk. irettesæUelse. uvilje.
animadvert ve iaititaKe: (on)
kritisere, dadle.
animal i^ & ;f (m) dyr. ani-
malsk, dyrisk, animal spirits
(e) iivsaander.
~ animalcnle e & r f. mi-
krobe.
animalier / m. dyremaler.
animaliser (7) fon-andie (rmten)
til d}Tlsk stof.
aiiimalism >e}, animalité r
f. dN-retilstand, d>Tenatur: dvri^W-
hed.
animalsk — ;t) anlmallMrh
e) animal — ^f) animal.
animate (e^. animer r i.«^
^a>le. Kive liv: opmnntrv. npClant-
me: e) ogs. ac^: levende.
313
Anderson, R. B.— Andeslegten
314
anlmateur— anklage
Anderson, Rasmus Bjørn (1846 — ), n.-amer. for-
fatter. Blev 1875 professor i nordiske sprog ved uni-
versitetet i Madison. Fratraadte denne stilling i 1883 og
blev forretningsmand, men vendte snart tilbage til litterært
arbeide. A. har ved oversættelser og selvstændige skrifter
virket for udbredelsen af kjendskabet til norsk og nor-
disk aandsliv i Amerika. I verket «America not disco-
vercd by Columbus» (1874) hævder han, at Leif Eriks-
son er Amerikas egentlige opdager. Var 1885 — 88 de
Forenede staters minister i Kjøbenhavn. Udgiver siden
1898 det norsk-amer. republikanske ugeblad «Amerika».
Anderson's Inlet, Australien, Victoria, liden bugt paa
sydkysten ved Venus Bay, mellem Port Philip og syd-
Npidsen (Wilson*s Promontory).
Anderssen, OttoAndreas(1851— ), n. skolebestyrer,
grundlagde 1880 «Otto Anderssens skole» i Kristiania.
Siden 1904 medlem af Undervisningsraadet. Foruden
flere bøger og artikler i pædagogiske tidsskrifter har A.
skrevet «Den norske studentersangforenings historie 1845
— 95» og afsluttede i 1897 Jægers litteraturhistorie.
Andersson, Karl Johan (1827—67), sv. Afrika-
reisende, d. i Sydalrika. Undersøgte fra 1850 af sammen
med Fr. Gal ton Damara- og Ovamboland, naaede 1853
den af Livingstone opdagede Ngami-sjø og opdagede paa
en ny reise 1859 denne sjøs tilløb Okavango eller Ku-
ba ngo. Levede siden som elfenbenshandler blandt da-
maraeme og deltog i disses kampe med Nama-hotten-
totterne. Drog 1866 ud paa en ny ekspedition for at
undersøge Kunene-elven, men døde underveis.
Andesbjergene, se Cordilleras de los Andes.
Andesin, en kalk-natron feldspat, der jevnlig fore-
kommer i eruptivbergarter i Andeme, Vogeserne, Vesuv
og fl. st. Se Feldspat.
Andesft, en yngre plutonisk dag-bergart, der hyppig
har en mørk farve og en krystallinsk porfyrisk struktur.
Den bestaar af feldspat, augit, homblende, kvarts o. fl.
mineraler. Andesiteme deles i kvartsfri (profyliter) og
kvartsholdige (daciter) arter og flere underarter. Fore-
kommer i Anderne, Kaukasus, Ungarn, Auvergnc o. fl. st.
Andeskjæl, se Rankefødder.
Andeslegten (anasj, svømmcfugle, tilhørende ande-
familien (s. d.). Nebbet omtr. af samme længde som
hovedet, jevnt bredt. Mellemfoden næsten rund, paa
forsiden beklædt med tverplader. Over vingeme et
oftest metallisk glinsende tverbaand, det saakaldte vinge-
speil. A. omfatter hovedsagelig f ugle, som holder til
ved ferskvand med rig vegetation eller i sumpe og tjern ;
nogle arter hækker dog ved havet. De svømmer let,
roen dykker kun som unger, under fjærskiftningen, og
naar de er skadeskudt. Moget egentligt rede bygger
æodeme ikke; men eggene, som lægges et stykke fra
stranden, omgives af en krans med dun, som hunnen
plukker af brystet. Slegten omfatter 55 arter, hvoraf
følgende 6 findes hos os:
S t o k a n d, blaahals fa. boschasj. Hannen i vaardragt :
hoved og hals mørkegrønne med metallisk glans, halsen
nedad omgivet af et hvidt baand. Ryggen brun, fortil
lysere. Brystet kastanjebrunt, bug og sider hvidagtige.
Vingeme graabrune med grøn-blaat og violet speil. I
sommerdragt ligner hannen meget hunnen, som er
spraglet, paa oversiden sort og rustgraa, paa undersiden
anlmateur ®. anlmative @
beslvlende. llTSTKkkeiule.
anlmatfon @A®r, liv(lif{hcd);
f ofs. lereod^ørdae.
anlmeret — ® aufgerauntert,
j^reizt — £)Miiinated — (panimé.
aninoaité ® r. anmioalty
r forbitrelie, bittert flendskab,
uvilje.
anisette ® f. anisiikør.
anjochen ® spænde l aag.
ankilnipfen 0 kjæmpe imod.
Ankauf (1) m, (incDHJøb.
ankaufen 0 k]»he. aioh an-
kaufen møbe en eiendom og slaa
sig ned der.
anke se klage.
Anken 0 m. smør.
ankel — 0 KnOchel m. Knor-
ren m — © ankle — 0 cheville f.
^""^d^
Slok mul (anas boschasj.
lys rustbrun med sort-brune pletter. Struben ensfarvet
gulgraa. Vingerne ligner hannens. Hos begge kjøn er
nebbet mørkegrønt, fødderne orangerøde. l..ængde omkr.
550 mm. Stokanden
er ud bredt over stør-
stedelen af den nord-
, lige halvkugle. Fin-
' des over hele vort
I land, jages paa grund
I af sit velsmagende
kjød. Stokanden er
stamfader til vor
I tamme and, hvem
den ligner i levevis.
Selv er den vanske-
I lig at tæmme.
I K r i k a n d , py t-
j and, lortond, saur-
' ond, sirku (a. crecca).
I Hannen i vaardragt : hoved og hals rødbrune, langs
I hovedets sider et bredt grønt baand, kantet af hvidt.
I Strube og nakke sorte. Ryggens forreste del vatret,
I sort og hvid, bagre del brungraa. Undersiden bleggul
I med sorte pletter. Vingeme brungraa med grønt speil.
I sommerdragt ligner hannen meget hunnen, som paa
I oversiden er spraglet, sortbrun og rustgraa, paa under-
I siden lysere. Nebbet sortagtigt, fødderne graa. Længde
I omkr. 370 mm. Krikandcn findes udbredt over store dele
1 af Europa og Asien og er alm. over hele vort land.
Dens levevis væsentlig den samme som foregaaende arts.
Blaa vinget krikand, knækand (a. querquedula)
ligner foregaaende art, men er noget større. Hos os
sjelden og kun fundet i den sydlige del af landet.
Brunnakke, lyngand, græsand. pipand (a.penelope).
Hannen i vaardragt kjendes let paa hovedets og halsens
brunrøde farve, den rent hvide bug og det grønne
vingespeil. Hunnen paa rygsiden graabrun med lyse
flekker, struben hvidagtig, brystet og siderne rustbrune,
bugen hvid. Vingespeilet brunsort. Nebbet blaat med
sort spids. Fødderne blygraa. Længde: optil 500 mm.
Brunnakken er udbredt over Europas og Asiens nordlige
dele og er alm. over hele vort land, talrigst i kysttrakternc.
S k e a n d, skovland
(a.clypeata). Ud mer-
ker sig ved sit bre-
de, skeformede neb.
Hannen i vaardragt
pragtfuldt farvet: ho-
ved og hals mørke-
grønne, strube og
forbryst hvide, bug
og sider kastanje-
brune. Vingespeilet
grønt. Hunnen lig-
ner af farve stok-
andens hun. Nebbet
blaasort , fødderne
rødgule. Længde som
foreg. art. Skeanden
bebor den gamle og
nye verdens nordlige
■j^jn^i'
Skeand (anas clypeataj.
anker — 0 Anker m — (e) an- I
chor, cable; (i mur) brace, iron-tie, I
cramp iron ; (fad) anker — 0 ancre i
P. (1 bygverker) moufle n (fad) barll '
ra, quartant m.
Anker 0 ra, anker. '
anker @ anker (maal). |
ankerben 0 merke af paa I
karvestokken ; skrive paa regning.
ankem 0 ankre. ,
anketten 0 lænke til.
anklage (vb) '— anklagen, ver-
klagen — © aocuse (of), charge
(for): (for retten) prosecute: arraign.
indlct; (for rigsret) impeach — (fi
accuser (q de qc). (sb) — 0 An-
klage r — @ afHiusation, charge,
indictment — (f) accusation f, pro-
vention f. anklagede (sb) — (i)
der Verklagte (Angeklagte) — e^
J
Anklage— ankre (op)
315
Andføttes— André, L. J. N.
316
dele. Om den hækker i vort land. er ikke med sikker-
lied afgjort.
Sp id sand, stjertand, piland, spirand (a. acuta).
Udmerkcr sig ved sin slanke kropsbygning« sin lange
smale hals og den, særlig hos hannen, lange og spidse
hale. Hannens vingespeil grønligt, spillende i purpur,
hunnens brunagtigt, glansløst. Neb og fødder graa. Længde:
hannen indtil 750, hunnen indtil 550 mm. Spidsanden
har væsentlig samme udbredelse som foregaaende art;
er ikke alm. hos os, hækker dog i det søndenfjeldske.
Andføttes (n.), med fødderne mod htnanden, af oldn.
and-, imod.
Andhrimner (efter Andrimne, d. e. luftens rim, kokken
i Valhal), n. satirisk, kritisk, litterært ugeblad, fra 5 jan.
til 28 sept. 1851, blev udgivet i Kra. anonymt af Paul
Botten-Hansen, Henrik Ibsen og Aasmund Olafsson Vinje.
Bladet, der i de første kvartaler hed «Manden», indeholdt
bl. a. Bot ten- Hansens c Norske mysterier > og «Huldre-
brylluppet», studier og kritiker af ham og Vinje og Ibsens
første digte under pseudonymet Brynjolf Bjarme.
Andidschan (Andijan), Vest-Turkestan, i den (siden
1875) russiske prov. Terghana, ca. 40 km. s. for Sir
Darjas øvre løb, et af endepunktcrne for den trans-
kaspiske jernbane, ca. 47 000 indb. Omegnen er gjort
frugtbar ved kunstig vånding. Kornhandel og silkeavl.
Andijky Nederlandene, kystplads i Nordholland, ved
Zuidersjøen, 10 km. n.v. f. Enkhuizen.
AndokTdes (f. omtr. 440 f. Kr.), attisk taler, indviklet
i Hermakopideprocessen (s..d.) og gik i landflygtighed,
men vendte senere tilbage, anklagedes, men blev fri-
funden, sendtes som underhandler til Sparta 391, døde
vistnok i landflygtighed; vi har under hans navn 4
taler, hvoraf de to sikkert er egte.
Andorga (Andørja), en 138 km.' stor, klippefuld ø i
Ibbestad herred, Tromsø amt. 1 265 indb. Høieste top
er Aarbostadtinden (1175 m.).
Ando'rra, stat i de østlige Pyrenceer, i en vanskelig
tilgjængelig fjelddal, ca. 1 000—2 500 m. o. h., omgivet af
høie, snedækkede Qelde, beliggende paa grænsen mellem
Frankrige og Spanien, en af Europas mindste stater,
452 km.', ca. 6 000 indb. (13 pr. km.*). Indbyggeme,
som er af katalonsk herkomst, driver jordbrug, særlig
kvægavl, og skogdrift. A. har desuden jemleier og mine-
ralske kilder, bl. a. en svovlkilde med en temperatur af
61 ° C. Allerede fra ca. 800 e. Kr. anerkjendt som et
neutralt land danner A. fremdeles en republik med pa-
triarkalsk forfatning og middelalderlige samfundsforhold
under fransk og spansk protektorat, idet den spanske
biskop af Urgel har den lovgivende magt, medens juris-
diktionen tilkommer Frankriges præsident som greverne
af Foix's efterfølger; forvaltningen er hos et af 24 fa-
milie-overhoveder bestaaende generalraad.
Andrade, Francesco d' (1860 — ), portugisisk opera-
sanger, der har vakt megen opsigt paa flere europæiske
scener, særlig i Stockholm.
Andrada e Silva, José Bonefacio d' (1763—1838).
brasiliansk statsmand, var 1800 — 19 generalintendant
for bjergbygningsvæsenet i Portugal, 1822 — 23 brasiliansk
indenrigsminister og forlistes 1829. 1831 — 34 var han
formynder for Dom Pedro II.
Andraitx, se Puerto de Andraitx.
Ihe party accu|ed. the defendant
— (?) 1'nccusé, le prt^venu.
Anklage (i) f. (iin)klage. be-
skyldning.
ankil^en (Ti anklage, beskylde.
anklager - 0 Ankinger. Kla-
ger m — (e) accuser, complalnant,
(olTentlig) prosecutor — (f; nccusa-
teur m. dénonciateur ni.
Anklttger 0 m. (fm)klnger.
anklang — (t) Anklang m —
[c) sympathy — ® (avolr du) succes
m, (prendre) faveur f.
Anklang (T) m. intonation: an-
klang, tilslutning.
ankle @ ankel.
ankllngeln (t) ringe paa.
an klin gen (t) begynde at klinge;
flnde (give) gjenklang: minde om;
klinke (med glas).
Andral [ådrålj, Gabriel (1797—1876), berømt fr.
læge, professor ved Pari.ser-universitetet i patologi og
terapi, forf. af en «Glinique médicale» i 5 bd.
Andråssy, Julius(Guyla) (1823—90), greve, ung.
statsmand, f. i Zemplin, 1844 medlem af den ungarske
rigsdag, hvor han som en af Kossuths ivrigste tilhængere
snart kom til at spille en betydelig rolle. 1848 blev
han obergespan for kom i tåtet Zemplin og deltog per-
sonlig i spidsen for troppeme i kampen mod øster-
rigerne. Han gik derefter som det revolutionære Ungarns
gesandt til Tyrkiet og blev 1849 efler opstandens under-
trykkelse dømt til døden og endog hængt in effigie.
1856 blev han benaadet og vendte 1860 tilbage efter at
have tilbragt sine landflygtighedsaar i Frankrige. Efter
sin hjemkomst blev han igjen medlem af rigsdagen og
1865 vicepræsident i deputeretkammeret; medvirkede
1867 til foi*soningen med Østerrige og blev derpaa
forsvarsminister og ministerpræsident i det nye ungarske
ministerium. Hans kloge udenrigspolitik hindrede, at
det habsburgske monarki 1870 kom Frankrige til hjælp.
1871 blev han udenrigsminister og minister for det
keiserlige hus og deltog som saadan i Berlinerkongresscn
1878, hvor han opnaaede, at Østerrig- Ungarn fik ret til
at besætte Bosnien og Herzegovina. 1879 fik han af-
sluttet det tysk-østerrig-ungarske forbund. Kort efter
tråk han sig af helbredshensyn tilbage fra det offentlige
liv og døde efter en langvarig sygdom i Volcsa. En
rytterstatue af A. afsløredes 2 dec. 1906 i Budapest. Af
hans to sønner, Theodor A. (1857 — ) og Julius
(Guyla) (1860—), der begge har spillet en rolle i den
ungarske politik, er især den sidste blevet bekjendt.
Han var først, efter at have tilendebragt sine studier,
attaché i Konstantinopel og Berlin. 1884 blev han med-
lem af deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til
det liberale parti. 1892 blev han statssekretær i inden-
rigsministeriet og 1894 minister for det kgl. hus. 1895
traadte han sammen med ministeriet Wekerle tilbage.
1898 traadte han sammen med 20 andre deputerede iid
af det liberale regjeringsparti, men forenede sig 1899
efter Banffys fald atter med det. Han har 1897 skrevet:
«Ungarns Ausgleich mit Osterreich von J. 1867» og 1901
«Warum hat sich die ungarische verfassungsmåssige
Freiheit bis heute erhalten?>
André, en musikhandler- og musikerslegt i Offenbach,
Hessen-Darmstadt. Johann A, (1741 — 99) grundede
det vidtbekjendte musikforlag og komponerede ogsaa en
mængde afholdte sange, sangspil og operaer, bl. a. mu-
siken til Goethes «Erwin und Elwire» og til samme
tekststof som Mozarts «Bortførelsen fra seraillet>. Han
var ogsaa i nogen tid kapelmester i Berlin. En søn.
Johann Anton A. (1 775 — 1842), overtog forlæggerfor-
retningen, som ved kjøbet af Mozarts efterladte haand-
skrifter hævedes til en af de første i Europa. Ogsaa
han nød anseelse som komponist og endmere ved den
grundlæggende, men ufuldendte «Lehrbuch der Tonsetz-
kunst» ; sønnerne har ved siden af musikforlaget anlagt
en klaverfabrik, der er bekjendt ved sine «Mozart- flygeler >.
André, Louis Joseph Nicolas (1835—), fr. gene-
ral, krigsminister 1900 — 04 i Waldeck- Rousseaus og
Gombes' ministerier. Deltog som saadan i gjenneni-
førelsen af Dre^^fus-sagens revision og kirkens adski Helse
anknllpfen 0 knytte til. sam-
menknytte, indlede (samtale, bc-
lOendtskab). r^m» « s
Anknllpf^ng 0 f. tllknytnin{(.
ankomme — (t) anknmmcn.
cintreffen — (e) arrlve (at), come
(to), reach (a place) — (f) arriver,
venlr.
ankommen (t) ankomme: kom-
me an, bero (paa); (grob) tiltale
(grovt), overfbae: paakorome <ea
lyst): raldé (vanskeUg, bcnvacrii}:.
tungt).
Ankttmmllng (t) m. den ny-
ankomne.
ankomst — 0 AnkunR r - •'
arrival, ooming — ® «rriv*e f.
venue f.
ankre (op) — ® ankem ~ «•
anchor — (f) moulUer (ranets .
317
Andrea del Sarto— Andresen, K. N. G.
318
ankrelden— anledning
fra staten. Modarbeidede energisk den nationalistiske og
klerikale propaganda i hæren.
Andrea del Sarto, se Sa r to.
Andrea di Cione, se Orcagna.
Andreas, en af Jesu apostler, søn af Jonas, broder til
Peter. Ligesom denne stammede han fra Betsaida (Joh.
1, 45' og boede senere sammen med ham i Kapernaum
Mark. 1, 29). Efler Joh. 1, 35 ff. var A. først Johannes
den døbers discipel og blev ved hans vidnesbyrd ført
til Jesus, til hvem han derefler førte sin broder Peter.
Foruden i apostelfortegnelserne : Matt. 10,2 f.; Mark. 3,
16 fr.. Luk. 6, 13 ff.; Ap. g. 1, 13 omtales A. Mark. 13, 3;
Joh 6, 8; 12, 22. Traditionen henlægger hans senere
virksombed dels til Grækenland, dels til Skytien. Paa
gnind af den sidste overlevering ærer russerne ham
som sin apostel. Efter sagnet blev han korsfæstet paa
et liggende kors. Andreaskorset.
Andreas, konger i Ungarn. A. I besteg 1046 tronen
efler Peter Alemanus. Han gjenindførte først heden-
skabet men blev siden en ivrig forlgæmper for kristen-
dommen. 1061 faldt han i kampen mod sin oprørske
broder og efterfølger Bela I. A. II blev konge 1205.
11H8 var han blevet udraabt til konge af Galizien
Halitsch^., men blev snart fordrevet; fra denne tid fører
de ungarske konger titelen «konge af Galizien». 1217
foretog han et korstog til Palæstina, men kunde intet
odrette. 1222 udstedte han «Bulla aurea», som ind-
^krænkede kongemagten og bestemte, at kun indfødte
kunde faa embeder i Ungarn.' Samtidig udvidedes adelens
magt. Død 1236. A. III fulgte 1290 sin fættersøn
Ladislans IV paa tronen, men døde allerede 1301 som
den sidste af Arpads stamme.
Andreaaberg, Preussen, by i prov. Hannover, 11 km.
sv. f. Brocken, 600 m. o. h., ca. 3 700 indb. Luftkur-
5ted. Betydelig bergverksdrift (sølv, bly), kniplingsindu-
^ri. opdræt af kanarifugle.
Andreasorden, se Ordener.
Andrée [andr^J, Elfrida (1841—), søster af den
wenske operasangerinde fru Fredrika Stenhammar, Sve-
riges første kvindelige organist, nu ved domkirken i
Goteborg, medlem af det sv. musikakademi, har et godt
oaTn som komponist. Klaverkvintet, arbeider for sang,
orkester, orgel og piano, deriblandt balladen <Snefrid>
^fn opera cFritlxJof». Hun fik musikalsk prisbelønning
i BnixeUes i 1893.
Andree [andre'], Karl (1808—75). geograf, f. i
Braunschweig, virkede først som journalist, men drev
fra 1855 kun geografiske og etnologiske studier. Ud-
gav en række skrifter, hvoraf det mest belgendte er
«Geographie des Welthandels» (Stuttgart 1867—72; paa
nonk Kra. 1870 — 73). Begyndte 1861 udgivelsen af det
geografiske tidsskrift «Globus», som fra 1891 fortsattes
afhans søn Rickard A. (1835 — ), geograf og etnograf.
Levede 1859—63 i Bdhmen, hvor han deltog i de natio-
oale stridigheder. Nu bosat i MOnchen. Har udgivet
mange verker af geografisk og etnografisk indhold, des-
Dden flere karter, bl. a. det belgendte <Andree's Hand-
atlas. (1 udg. 1881).
Andrée [andre'], Salomon August (1854—), sv.
ingeniør og videnskabsmand. Deltog 1882— 83 i en meteo-
rologisk overvintringsekspedition til Spitsbergen. Foretog
en række
ballonop-
stigninger
i vidensk.
øiemed.
Steg 11 juli
1897opfra
Spitsber-
gen sam-
men med
to lands-
mænd,
Frænkel
og Strind-
berg, i den
bensigt at
naa Nord-
polen med
luftballon.
Siden har
man intet Andréesballonfærd (umiddelbart efler Qpsligningen).
hørt fra
dem. A. har offentliggjort en række skrifter om tek-
niske emner.
Andre'Jev /v>Æ/, Leonid (1871—), rus. for., søn af
en læge i Orel, studerede jus, forsøgte at begaa selvmord.
Har skrevet interessante psykologiske noveller, præget af
pessimisme og livsironi. Gjennem skildringen af ofte
sterkt rystende begivenheder eller uhyggevækkende for-
hold eftersporer han skarpsynt det bevidste og ubevidste
i sjælslivet og sjælslidelsen og fæstner det energisk i klar,
levende form: cAfgrunden», cTanken>, «Den røde latter» o.a.
AndreJe^vskiJ, SergjejArkadjevitj (1847—), rus,
digter og kritiker, advokat; tog afsked som juridisk
embedsmand, da han ikke ønskede at føre sagen mod
nihilistinden Vera Sassulitsch. Har skrevet udmerkede
vers, grundtonen melankolsk, pessimistisk.
Andreossy [ådreåsi], Antoine Francois (1761—
1828), traadte tidlig ind i militærtjenesten, udmerkede
sig særlig under Bonapartes italienske felttog 1796 — 97
og i Ægypten 1798 — 99 samt medvirkede ved statskupet
1799. Blev 1800 direktør i krigsministeriet, 1802 ge-
sandt i London, senere i Wien og Konstantinopel. 1805 — 07
deltog han i felttoget i Tyskland, erklærede sig efter
Napoleons nederlag ved Waterloo for Bourbonerne, fik
1827 sæde i deputeretkammeret. Paa grund af sine
geografiske og krigshistoriske skrifter blev han medlem
af akademiet.
Andresen, Kjeld Nicolai Gotthard (1808—51,
n. afholdsmand, var kand. filos. og journalist, da han
traadte ind i de i 1841 stiftede «Kra. maadeholdsfor-
eninger» og grundlagde «Maadeholds-tidende»; men snart
begyndte han en ivrig agitation for at faa disse foreninger
omdannet til virkelige afholdsforeninger, og paa hans
initiativ stiftedes 1845 den «Norske forening mod brænde-
vinsdrik», hvis blad «Norsk maanedsskrift for afholds-
reformen> han redigerede. Imidlertid søgte og fik han
statsunderstøttelse og gjennem hans talrige foredrags-
reiser bredte afholdsbevægelsen sig hurtig, og afholds-
foreninger stiftedes rundt i landet. Han skrev bl. a.
«Maadeholds- [senere] AfholdvS-katekismus» (1844 fl*..
Ukrddea 0 mkrl^ paa reg-
Ukring - 0 Ankera. Ankei^
•wftQ n — @ aochoHnK — (?)
"wwillaUe ro, uicnitfe m.
Uikfind0£>en ® anmelde, for-
kynde, beMendtfO«re.
Ankunft 0 f. ankomst, tlirørael.
Mkoppela 0 koble Ul (sani-
Anlage 0 f. anlfle{{(tfelse): an-
biin{(elM: udkast: tiUn;};. bllng.
Anlilnde 0 f. landingsplnds
anlanden 0 lande.
an langen 0 ankomme: nna Ul;
angaa.
Anlaaa 0 m, anlednin*;: skån.
adaeende.
anlassen 0 lade blive paa
(sidde, komme Ul), slippe (tiundene)
løs. sætte (en maskine) igang; (hart)
Ultale (haardt), overfuse. aich
anlassen tegne til. se ud til.
anlilssllcll 0 'm.gen.) i anled-
ning (af).
Anlauf 0 m. Ulløh; angreb.
stormløb; (våndets) stigning.
anlaufen 0 anløbe; storme;
løbe til (mod) : tiæve, stige, løbe
op; dugges, løbe an, ol<sydereft<
komme (galt) afsted; løbe op (til.
en sum).
anledning — Ø Veranlassung f.
Anlass m, Gelegenheit f - te) occa-
sion. cause, reason — Ødelllghed
. occasion H (grund) st^et m. lieu ni :
(})evn^grund) motif m. i anled-
ning (af) — 0 anlflsslich — e
on the occasion of, in consetiuence
anlegen— anlæg
319
Andrews, Thomas— Andropdgon
320
som blev afsat i over 50 000 ekspl. og oversåt til flere
sprog, samt « Haandbog i af holdsreformens grundsætninger»
(3 udg. 1847).
Andrews [æ'ndruz], Thomas (1813—85), eng. fy-
siker og kemiker, professor ved «Queens college» i Bel-
fast, har gjort berømte undersøgelser over gasarternes
kritiske temperatur, over ozon m. m.
Andrews fæ'ndruz], Saint, se S t. A n d r e w s.
Andre'æ, Abrahamus (omtr. 1540—1607), sv. erke-
biskop, f. i Ångermanland (Anger man nus), opponerede
som prest i Stockholm mod kong Johans liturgi, for-
flyttedes derfor i unaade, fængsledes tilsidst, men flygtede.
Blev som den lutliersk-ortodokse retnings fører valgt til
erkebiskop paa Upsalamødet 1593; 1598 blev A. fængslet
af politiske grunde og døde i fængslet.
Andre'æ. 1. Jakob A. (1528—90), teol. professor i
Tubingen, arbeidede for bilæggelse af stridigheder mellem
lutheranerne og blev derfor hovedophavsmand til kon-
kordicformelen (s. d.). 2. JohanValentinA. (1 586 —
1654), sønnesøn af foregaaende, hofprest i Stuttgart, ar-
beidede med mund og pen mod tidens kirkelige brøst
og for strengere tugt og orden.
Andre'æ, Laurentius (1482—1552), sv. kirkelig
reformator, erkedegn i Strengnås, 1523 — 31 kong Gustafs
kansler og leder af kongens kirkepolitik. Siden blev
han uenig med kongen om kirkens frihed og dømtes
endog til døden (1540), men blev benaadet.
Andrla, Syditalien, by i Apulien, ca. 13 km. fra Adriater-
havet, ca. 50 000 indb. Den hohenstaufiske keiser Fredrik
ITs yndlingsby. Fabrikation af majolika og olivenolje.
Andrias Scheuchzerl er navnet paa en stor, uddød
(tertiær) halepaddeform, nærmest beslegtet med nutidens
menopomaer (s. d.). Det fossile skeiet af et saadant dyr
blev i sin tid antaget at hidrøre fra et forhist. menneske.
Andrlenne [ådrie'n] (fr.), ogsaa (forvansket) adrienne,
adriane (f. eks. hos Holberg), moderne kvindekjole med
slæb i Iste halvdel af 18 aarh.
Andrleu [ådriø'], Bertrand (1761—1822), fr. me-
daljør, f. i Bordeaux, d. i Paris. Hans medaljer, der er
karakteristiske for empiretiden, knytter sig til alle større
begivenheder i keiserdømmets historie.
Andrleux fådriø'], Francois Guillaume Jean
Stan i slas (1759—1833), fr. forfatter, der tilhørte det
18 aarh.s klassiske skole. Skrev lystspil, cLa comédi-
enne», og fortællinger paa vers.
Andrlmne, se Andhrimner.
Andro, se Andros.
AndroÆger (græ.), menneskeædere.
Androfobl (græ.), skyhed overfor mænd.
Androgyn (græ.), «mandkvinde». 1. Kvinde med ud-
præget mandlige former el. mandhaftigt væsen. 2. Herma-
frodit. 3. (Bot.). A. siges en plante at være, dersom
dens støvknapper aabner sig, før arrene er udfoldede.
Eks. paa a. planter: kurvblomstrede og storkenebfamilien.
Andro' kles, romersk slave, flygtede fra sin herre ud
i ørkenen og skjulte sig i en hule. Derhen kom ogsaa
en løve, som havde faaet en torn i poten. A. tråk ud
tornen og vandt løvens hengivenhed. Saa blev A. fakket
og dømt til at kastes for de vilde dyr paa arenaen. A.s
løve var blandt disse, gjenkjendte ham og lagde sig for
. hans fødder. Bevæget ved dette optrin benaadede kei-
seren A. og forærede ham løven. — Fortalt af flere klas-
siske forfattere.
Androlft (antropolit) er en fællesbetegnelse for de
mange forskjellige forsteninger, der i tidernes løb har
været antaget for at være forstenede mennesker.
Andromåche, i de troiske sagn datter af Eltion.
konge i det kilikiske Theben, gift med Hektor (s. d.'.
Hun mistede sin fader og 7 brødre, idet Achilleus
erobrede Theben; hendes moder døde af sorg. Hun
levede i lykkeligt egteskab, men ogsaa Hektor faldt for
Achilleus. Ved Trojas erobring tilfaldt hun Achilleus'
søn Neoptolemou, der senere overlod hende til Hektors
broder Helenos. Homer skildrer hende «om mønsteret
paa den kjærlige, trofaste hustru.
AndromanT, se Nymfomani.
Andromeda (græ. mytol.), datter af kong Kepheus i
Æthiopien og Kassiopeia. Da A.s moder roste sig af at
være skjønnere end Nereiderne, fortørnedes Poseidon og
sendte et havuhyre over landet. Et orakel lovede be-
frielse fra uhyret, hvis A. blev ofret til det Hun
blev da bundet til en klippe for at overlades til uhyret,
men i sidste øieblik reddet af Perseus (s. d.), hvem hun
egtede og fulgte til Argos. Athene satte hende op
mellem stjernerne.
Andromeda (astron.), stjernebillede paa den nordlige
himmel. En lii^e fra polarstjernen gjennem ^ i Kassio-
peia træffer stjernen S irr ah (o) i A.s hoved; herfra i
retning mod Algol træffes Mirach (^) i beltet og Ala-
mak (y) i foden. A.-taagen er synlig som en liden
lys plet midt i A.
Andromeda, planteslegt tilhørende lyngfamilien
(ericaceæ), hos os repræsenteret ved 3 arter, alle smaa
buske, af hvilke bladlyngen, a. polifolia, der har lyse-
røde blomster og smale, under blaahvide blade, er alm.
paa myrerne. Den indeholder et gifligt stof. Bladene
anvendes i Rusland til garvning og sortfarvning. Paa
vore Qelde vokser den lille hvidblomstrede, mosligneode
a. hypnoides, og i de nordligste egne den store a. tetra-
gona, som i det træløse Grønland bruges til brændsel.
Andronikos, byzantinske keisere. 1. A. I, sønne-
søn af Isak I Komnenos, blev af sin fætter keiser Manuel I
fængslet, men undslap efter 12 aars fangenskab til Kiev.
1183 stødte han Manuels søn Alexios II fra tronen og
lod ham myrde. 1185 blev han under gruelige pinsler
myrdet af pøbelen, der sluttede sig til Isak II Angelus,
som blev hans efterfølger. — 2. A. II, sen af Michael
Vill Palæologos, besteg tronen efter sin fader 1282.
1328 blev han stødt fra tronen af sin sønnesøn A. III
og døde i kloster 1332. 3. A. III, søn af A. I Ps søn og
medregent Michael (d. 1320), døde 1341 efter en regjering,
som var opfyldt af kampe dels med oprørere og dels
med de fremtrængende tyrker. — 4. A. IV, søn af
Johannes V, gjorde oprør mod faderen, og af frygt for
tyrkerne maatte keiseren gaa ind paa at afstaa til A-
Selimbria og Rodosto. Senere blev A. fanget, afsat og
blindet. Død 1385.
Andropogon, planteslegt af græsfamilien (gramineæ).
bestaaende af høie, mest tropiske arter. Hanblomsteme
har gjerne lange børster, som ofte giver blomster-
samlingerne et fjærbusklignende udseende. A.arteme
j indeholder sedvanlig æteriske o^jer, som anvendes ved
of, on «ocount of — ® au svjet de,
A cause de, A propos de.
anlegen 0 læggc til (paa): an-
iKggei anbringe: Iføre sig; sictte
<penge) i: lægge an paa.
Anlegegebiihren ® pl, llgge-
penge. Anlegeachloss n. hænge-
laas.
Anlegung 0 f, anlo^ggelse.
Anlenen ø n. laan.
anlehnen (t) læne op til, lukke
paa klem; læne sig.
Anlehnung 0 f. uislutning,
analogi.
Anleihe 0 f, laan.
anlelhenØ^laane, gjøre et laan.
Anleitaer 0 m, laantager.
anleiten 0 lede hen: veilede.
Anleitung 0 f, veiledning, an-
visning.
anlemen 0 tillære.
anllegen 0 ligge (støde) op til :
slutte tiet, sidde godt (om klæder);
bestorme (nied bønner): (upers.)
ligge paa hjertet: (tilsjøs) ligge an.
anliegend vedlagt, hoslagt.
Anllegen 0 n, bøn. anmod-
ning, begjæring; anliggende.
anliggende — ø Angelegenhelt
f, Anllegen n — @ affoir, concem.
I business, matter — (?J aflalre f.
cause r.
anlæg — 0 Anlegung f, An
lage f — (c) opførelse) foundation,
construction: laylng out (of streels.
gardens); settllng, planting (of co-
lonics): (park-) (pleasure-^grounds:
(udkast) plan. design; ifabrik^
works; (gaver) talent, turn: vUl-
bøielighed) bent; (ved skydning-
321
A'ndro8— Aner
322
tilberedelsen af parfumer (a. squarrosits og a. nardns).
Å. schoenanthus udgjør i Arabien kamelens hovednæring
og anvendes i Orienten tillige som lægemiddel.
A^ndros. 1. (Andro), Grækenland, den nordligste
o af Kykladerne. 11 km. s.ø. for Eubøa, 405 km.^ med
ca. 20 000 indb. (46 pr. km.'). Opfyldt af Qelde, høiest
i vest :975 m.\ Dyrkning af vin og sydfrugter, silke-
og faareavl. I oldtiden beboet af joner, som herfra
koloniserede Chalkidike ca. 650 f. Kr. Selvstiendig stat
1207, tyrk. 1566, græ. 1829. 2. Vestindien, den største
af Bahama-øerne, 5 286 km.^ ca. 1 500 indb., lav, sumpig
koralø med tæt skog. Skogdrift og svampeflskeri.
Andræ, Carl Christoffer Georg (1812—93), d.
))4>litiker og matematiker. Var i 1848 medlem af den
grundlovgivende forsamling, 1 hvilken han arbeidecje for
ét kammersystemet. Var som medlem af regjeringen
hovedforfatter til fællesforfatningsloven af '/lo 1855.
Gjennemførte herunder forholdstalsvalgmaaden, hvilken
han maa betragtes som opfinder til. Var konseilspræ-
bildent fra 1856 — 58, da han tråk sig tilbage paa grund
af uenighed med de herskende retninger i det Slesvig-
Holstenske spørsmaal. A. var fra 1866 i over 20 aar
landstingsmand. Han sluttede sig da til høire, mens
han før havde været liberal. Han var en dygtig, uaf-
hængig og uegennyttig politiker og en fremragende
videnskabsmand. I 1853 skrev han sit berømte verk
«Den danske gradmaaling^.
Andrøceum (af græ. aner, mand, og oikeVon, hus),
bot. fællesbcnævnelse for støvbærerne i en blomst. Se
Stø v bære r.
Andsl^orden, et mud nord ganske aabent havstykke
mellem Andøen i vest og Senjen i øst. Grænsen mellem
Nordlands og Tromsø amt gaar omtrent midt efter A.
Andujar [andu'liar], Spanien, by i Andalusien ved
Gaadalquivirs øvre løb, 65 km. ovenfor Cordoba, ca.
17 000 indb. Ler-industri; forsyner hele Spanien med
«alcarazas», porøse lerkrukker til afkjøling af vand.
Andnve^ sjøudtryk, nærme sig (land) for at faa rede
paa, hvor man er, for at «faa kjending» ; kaldes alm.
-gjøre land>.
Andvake (efter And vaka, kong Sverres stridslur), en
1890 i Kristiania stiftet .selskabelig forening, som samler
mænd fra forskjellige leire til møder med foredrag, ud-
stilUng af kunstverker m. v. Al politik er forbudt.
Andvare (den der tager sig i vare), dverg, som i gjede-
ham lever i en foss; fanges af Loke og maa frelse sit
liv ved at give ham hele sin skat, deriblandt en guldring;
men til denne knytter han den forbandelse, at den skal
vorde mange til ulykke og død. Se Vølsungerne.
Andvord, Rolf (1847—1906), n. skibsreder, grund-
lægger af det bekjendte dampskibsselskab <^ Østlandske
Uo\d , hvis skibe i næsten 25 aar indtil vinteren 1906,
da selskabet opløstes og skibene solgtes til dampskibs-
redcriet Fred. Olsen, Kra., trafikerede ruten Kra. —
Antwerpen og Kra. — Newcastle. A. var medlem af den
første koosulatkomité af 1891 og forøvrigt oftere søgt
v)m en autoritet paa sit omraade.
Andvord, bekjendt gaard tæt ved Lom kirke, Lom
herred, omtrent der hvor veien tager af til Bøverdalen.
Andøen (Anda), en 513 km.* stor ø nordligst i Vester-
aalen. Dverberg herred, Nordlands amt. 3 660 indb. Paa
anlsgge— anmasse
øen, der for største delen er lav og temmelig flad, er
j paavist kulleier i nærheden af Andenes. Vidtstrakte multe-
I myrer.
i Andør el. aander bruges i Norge om ski, hvoraf
I den ene er kortere end den anden (oldn. qndiirr, andri).
Andøve, at holde en baad ved hjælp af aarerne mod
! vind eller strøm, saa den ikke driver af, f. eks. under fiske.
I ^ Anegåda, Vestindien, den nordligste af Virgin-
I (jomfru-)øerne. Lav koralø. Britisk.
, Ane'kdoton (græ.), ikke udgivet, i fl. anekdota, alm.
' ti tel paa især filologiske skrifter, der indeholder sam-
I linger el. brudstykker af gamle, ikke før trykte skrifter.
I Anekdote, en kort fortælling med pointe.
, Anelektrlsk, ikke-elektrisk, kaldtes tidligere legemer,
der er gode ledere for elektriciteten, f. eks. metallcrne,
' da man mente, de ikke kunde blive elektriske ved
I gnidning.
Anemochor^d, animocorde, et fransk tangent-
instrument fra 1789 med kunstige luftstrømme, som
I udnyttede æolsharpens virkninger. Ideen er gjenoptaget
af H. Herz i 1851 med det saakaldte piano éolicn.
Anemoflle kaldes de blomster, - som bestøves ved
vind, se forøvrigt Bestøvning.
Anemogråf, anemologl, anemométer, se Vind
og V i n d m a a 1 e r.
Anemdne, slegt af soløiefamilien (ranunculaceæ).
Fleraarige urter med enkelt, kronbladligneiMe og iøine-
Blaaveis.
Hvidveis.
I faldende blomsterdække, under hvilket der oftest i nogen
I afstand er et 3-bladet svøb. Bladene er grundsttUede,
haandnervede, med mere el. mindre dybe indsnit. Af
vore vildtvoksende arter er de mest kjendte a. hepatica,
I blaaveis, blaasymre, og a. nemorosa, hvidveis, kvitsymre.
I Den gulblomstrede a. ranunculoides findes kun paa faa
I steder hos os.
Anemoskop, et apparat til at vise vindens retning.
I Aner betegner en persons forfædre. 1 anetallet med-
I regnes kun alle ens forfædre i det ældste kjendte led.
I I forældrenes led er anetallet saaledes 2, i bedstefor-
I ældrenes 4 o. s. v. En adelsmands aner regnes kun
»*< - ;'f,' (hare-) pare m, Jardln
m planlage) plantation T. (anstalt)
't»biivttmeat ra; (bygniofø con-
«trortion f: (ved skydning) appui
nu for nogelO disposition f, talent
m: i;odtJ aptitude (å qc). anlægS-
kairital - 1) Anlaifekapital n - @
inads — %< fonds <m pl).
anlssie® ~~ ® anlegen — (e)
b> nut: srt out, plant; make
(roads): Tound (sciiools, towns);
(fnhriker) establish, erect. set up:
(flg.) pinn; apply (a bandage); (soi^
put on; invest (money) — t|} (grunde)
élablir, fonder; (bygge) construlre;
(gade) percer; (have) planter; (ka-
nal) creuscr. (vei) frayer, pratiquer;
(iføre sig) mettre. se revétir de;
(sorg) prendre; (sl^eg) lalsserpous-
anløbe — ® anlaufen — (e) |
(sjøudtr.) toucti (call) nt; (intr.) j
become oxidized, tarnished — (T)
(havn> toucher (relAcher) å; (intr.)
s'oxyder. (dugges) se ternlr.
anløbssted — ® Laqdungs-
stelle f — ^ stopping place, place '
(port) of call — jf) étape f. |
anmachen ø fa*ste til, fast-
gjøre. I
anmarsch : være 1 an-
marsch — (t) im Anzuge sein —
(e) be approachinf(, advancing, co-
mlng on — (f) approcher. avancer.
anmasse sig — it) nich an-
massen — (e) arrogate, assumc, usurp
— it) 8*arroger, usurper (qc). an»
massende — Ø anmassend. j*'-
rogant, aninasslich — (?) arro^.int,
prcsumptuous — (?) arrojjnnt.
11 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
323
anmasaelae— anmode
saalangt tilbage, som samtlige aner er af adelig byrd.
Saaledes har en adelsmand 16 aner, hvis alle hans for-
fædre i 4 led er af adel. Bevis for et vist antal aner
spillede før en stor rolle; i Tyskland har det endnu be-
tydning for opnaaelse af visse ordener og høiere hof-
stillinger.
Anério, Felice (1560—1630), en af de mest frem-
ragende romerske komponister fra Palestrinas store epoke
og hans efterfølger i det pavelige kapel, skaberen af det
af hans samtid høit skattede «miserere». En yngre
broder, Giovanni Francesco A., var en af de første,
som i Italien anvendte mindre noteværdier end Qerdedele.
Anerkjendelse bruges i privatretten om en erklæring,
hvorved rigtigheden af et reist krav eller en fremsat
paastand erkjendes. A. bruges ogsaa i statsretten om
tilkjendegivender fra off. myndigheder om, at en person,
korporation o. 1. erkjendes berettiget til at indtage en
bestemt stilling eller udøve visse rettigheder. — I det
mellemfolkelige samkvem spiller a. en stor rolle, dels
mellem staterne indbyrdes, dels overfor en fremmed
stats repræsentanter. — Anerkjendelsessøgsmaal,
se Fastsættelsessøgsmaal.
Aneroid, se Barometer.
Anethdl, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (CiqHi^qO), udskilles som et hvidt, krystallinsk
legeme ved af kjøling af mange flygtige oljer (anis-,
stjerneanis-, fennikel- og esdragonolje). Af oksydations-
midler omdannes a. til an i sa I de hyd (CgHgOa), der
er en far^^eløs o^e med krydret lugt, eller til a n i s s y r e
(CtjHgOg), et farveløst, kr^^stallinsk legeme. I kemisk
henseende er anisaldehyd, anissyre og a. «anisoler» (s. d.).
Anethon, se Nethou.
Aneuii^sma (græ.), en sygelig udvidning af en pulsaare,
fremkaldes hyppigst ved forkalkning, tildels ogsaa ved
syfilitiske o. a. forandringer af pulsaarens væg; men
ogsaa læsioner som stik- eller skudsaar kan være aar-
sagen. De ved forkalkning frem kaldte a. har hyppigst
sit sæde paa de smaa hjernepulsaarer og giver anledning
til apopleksi, idet a. brister. De ved syfilis fremkaldte
a. findes ofte i selve livpulsaaren bl. a. lige ovenfor
dens udspring fra hjertet. Aneurismer efler saar («trau-
matiske» a.) findes hyppigst paa arme og ben.
Anførselstegn, citationstegn, «gaaseøine» (« — »), bru-
ges ved ordret gjengivelse af en andens ord, ved anførsel
af bogtitler, ordsprog o. 1.
Angantyr, nordisk berserk, en af de 12 Arngrims-
sønncr, beilede til Upsalakongens datter, faldt paa Samsø
sammen med sine brødre i kamp med Ørvarodd og
Hjalmar; hans sverd Tyrfing blev hauglagt med ham.
Angarfiy Sibirien, afløb for Baikalsjø og bielv til
Jenissei, flyder forbi Irkutsk n. og n.v. i mange stryk
og falder under navn af Werchnaja (øvre) Tunguska
nær Jenisseisk i Jenissei, som den overgaar i bredde og
dybde. Længde 2 250 km. Store laksefiskerier.
Angariatidn, regjeringens benyttelse af privatskibe i
krigstid, naar saadant er paatrængende nødvendigt i
.statsøiemed.
Angarier, se Angrivarier.
Angasija, se Komoreme.
Angekok, hedensk prest, troldmand og doktor hos
grønlænderne.
Anério— Angelogi
324
anmasaelse — ® Anmassung
f — (e) orrogation, assumption,
usurpation — (f) appropriatlon f,
usurpation C arrogance f.
anmassen ©anmasse, tilegne.
anmelde — T; (an)melden, an>
zeigen, ankflndigen, hesprechen —
(e) announce. notify. give notice of,
report, (toldpligtlge varer) declare:
(en bog) notice. review — (f; an-
noncer; (bog o. 1.) rendre compte
de.
anmeldelse — ® Anmeidung
f, Anzelge f; (af bog) Besprechung
f — fe) announcing osv.; announ-
cement, notiflcatlon: note: (af bog)
review, notice — (?) unnonce f: dé-
claratlon f, (af bog) compte (m)
rendu.
anmelden 0 (an)melde.
Angeles, se Port Angeles og Puerto Angeles.
Angeli, Heinrich v. (1840—), østerrigsk maler,
medlem af akademiet i Wien, har udført en række por-
træter fra det østerrigske aristokrati og fyrstehus.
Angélica^ slegt af de skjermblomstredes familie
(umbelli feroe). Høie urter med 2-3-dobbelt finnede blade.
hvide blomster i sammensat skjerm og vingede frugter.
Hos os 2 arter: a. silvestris, sløke, som er alm. udbredt
paa fugtige steder, især paa skogenge, og a. archangelica,
kvan, en alm. plante i fjeldlierne og fleresteds yndet
paa grund af den sterkt aromatiske lugt og smag. Særlig
bliver de nedre dele af de unge bladskeder ofte spist.
Boden er officinel.
Angelico, Fra Giovanni, se Fiesole.
Angelin, Nils Peter (1805—76), sv. palæontolog,
fra 1857 docent, senere adjunkt ved Lunds universitet;
fra 1864 intendant ved rigsmuseets palæontologiske sam-
linger i Stockholm, i hvilke hans rige private samlinger
senere blev indlemmet.
Angell, Henrik August (1861 — ), n. officer og for-
fatter, varm forsvarsven og en ivrig sports- og idrætsmand.
Gjennemstreifede 1893, væsentlig paa ski, flere af Balkan-
halvøens Qeldstater, særlig Montenegro; har ogsaa været
indkaldt som lærer i skiløbning for de franske alpe-
jægere. Skrifter: «Gjennem Montenegro paa ski» (1895).
«De sorte Qeldes sønner» (1896), som A., der er begeistret
maalmand, ogsaa har udg. paa landsmaal: «Svartfjell-
sønerne» (1898), «Kjække gutter og jenter» (1904), «Fortæl-
linger fra grænsevagten 1905» (11 opl.), «Stene, som taler»
(tekst til billeder af S. Segelcke) og «Forbrydere» (1906).
Angell, Thomas (1692—1767), tilhører en til Norge
fra Angel i Slesvig indvandret slegt, var hele sit liv
knyttet til Trondhjem,
hvor han levede som
kjøbmand og døde ugift.
Sin betydelige formue
havde han bestemt for
broderdatteren Karen
A., gift med historikeren
Suhm. Men paa grund af
uoverensstemmelse mel-
lem Suhm og A. gik for-
muen istedet til veldædige
indretninger for Trond-
hjems by: Thomas An-
gel Is stiftelser.
Angellske stiftelser,
se Thomas Ange Us
stiftelser.
Angeln, Preussen, halvø
i prov.Schleswig-Holstein,
ved Østersjøen mellem
Flensburger FOhrde i n.
og die Schlei i s., ca. 830
km.' med ca. 40 000 indb. Lavt, bakket, frugtbart og
veldyrket land. Det var rimeligvis herfra, anglerne ud-
vandrede, da de sammen med sachser og jyder 449 e. Kr.
drog over til Britannien og stiftede de angelsachsiske riger.
Angelo, se M i c h e 1 a n g e 1 o.
Angelogi, navnet paa den del af dogmatiken, som
behandler læren om englene.
Thomas Angell.
anmelder — ® Anmelder m,
Rezensent m — (c) announcer; re-
viewcr. crltic — (f) criUque m.
anmerket! (t) anmerke, be-
merke: merke (nof^et) paa (en).
anmerkning — (i; Anmerkung,
Bemerkung f — (e) remark; (note)
comment, note, annotation, com-
nientary — (£) remarque f; (note)
note r.
Anmerkung 0 f, ftnmcrkntnn,
bemerkning.
anmeasen 0 (UUmaale. til-
passe, indrette eftcr. ancemes-
aen passende.
anmit (t) hermed.
anmode — (t) ersuchen, bitlen,
angetien — ^ ask, beg. request («t
of one) — tS P*^**' <*I «*• Qc^ : de-
mander (qc å q).
325
Angelsachser— Anglikansk kirke
326
anmodning— annektere
Angelsachser, den nationalitet, der fremstod ved
sammensmeltning af Britanniens erobrere angler, sach- I
ser og andre stammer; navnet nævnes først efler det
10—11 aarh. A.s oldsprog er et selvstændigt sprog ved
siden af oldtysk, nærmest ved frisisk, men danner paa
mange punkter bro til nordisk. I nutiden er A. ofte
samlingsnavn for de engelsktalende staters indbyggere.
Angelsachsisk sprog og litteratur, se Engelsk
sprog og litteratur.
A^ngelns betyder eg. sendebud, engel. I det kirkelige
sprog betegnes hermed den bøn, som rom.-kat. kristne
beder morgen, middag og aften, naar bedeklokken ringer,
til minde om Guds søns menneskevorden (motivet til
J. F. Millefs berømte billede). Den har faaet navn af
begyndelsesordene : «Angelus domini nuntiavit Mariæ»,
d. e. c Herrens engel bragte Maria det glade budskab».
A^ngelas Silésins (1624—77), t. salmedigter, var fra
Breslau og hed eg. Johann Scheffler, var opr.
Intheraner og læge. Læsning af de gamle mystikere
forte ham til katolicismen (1653). Hans salmer med
sin bræodende Jesus-kjærlighed blev forbillede for
meget af pietismens og brødremenighedens salmedigtning.
Angerbode, Jettekvinde, med hvem Loke avlede
Fenrisulven, Midgaardsormen og Hel.
Angennannus, se Andreæ, Abrahamus.
Angemifindey Preussen, by i Brandenburg, 70 km.
nø. for Berlin. 7 600 indb. Knudepunkt for Berlin—
Stettioer-banen. Har betydelige jemstøberier, cigar- og
maskinfabriker.
Angeronne-ko, se Kvægracer.
Angers [åzi'] (lat. Andecavi), Frankrige, by i depart.
Maine et Loire, ved elven Maine 8 km. ovenfor dens
monding i Loire, ca. 83000 indb. Har stor handel med
landbnigsprodokter, særlig grønsager, som udføres til
Paris og England, desuden fabrikation af tekstilvarer.
Har et katolsk universitet, et museum med maleri- og
skulptursamling og betydelige arkæologiske samlinger.
I omegnen store brud af skifer, den bedste i Frankrige.
Oprindelig hovedstad i de keltiske andecavers land blev
A. i middelalderen grevskabet Ai^ou's hovedstad, indtil
<iette 1474 blev inddraget under den franske krone.
Angiektasi (græ.), kanidvidning, se Aneurisma og
Angi ora.
Angilbert (d. 814), fr. lærd og digter, discipel af Al-
Uin. efterlod sig flere latinske digte, deriblandt et om
Kari den store, der benyttede ham til vigtige sendelser,
i>l' a. til paven ; til løn blev han abbed i Centula (St
Biquier). Han skal have været hemmelig gift med Karls
datter Bertha; deres søn var historieskriveren Nithard.
Angina (lat), eg. sammensnørende fornemmelse, med.
fellesbetegnelse for de forskjellige betændelser i og under
s>'*lgets slimhinde. Eks. a. follicularis, ctre dages halse-
?ge\ forløber med gule propper i mandleme; a.simplex
frembyder kun en rød slimhinde; a. diphtherifica; a.
phlegmonosa, halsbyld. A. pectoris, stenokardi,
bjertckrarape, anfaldsvise smerter i hjertet, som ofte
^traaler ud i venstre arm og hyppig ledsages af sterk
angstfølelse, skyldes forskjellige sygdomme i hjertet som
fcrkalkning af dets arterier o. a.
Angiologiy læren om karsystemet, se Menneskets
anatomi.
Anglom (græ.), karsvulst dannes næsten helt af fine
blodkar. Saadanne svulster sidder oftest i huden, især
i hovedet (f. eks. ansigtet) og er i alm. medfødte. Det er
flade svulster, .som er livlig røde eller violetagtige ; snart
er de ganske smaa, snart op til haandfladestore. Behand-
ling: operation, ætsning, Finsens lysbehandling o. a.
Angiospe^rmæ, «blomsterplanter med frugtknude»,
er den største af de to klasser, hvori phanerogamæ,
blomsterplanterne, naturlig deles. A. er særlig karak-
teriseret derved, at frøemnerne er indesluttet i en
lukket beholder, frugtknuden.
Angkor, se On gk or.
Anglalse [ågl<k'z], betegner dels en engelsk dans,
omtrent svarende til fran^aise, dels en af den engelske
nationaldans tildannet fransk solodans. dels forskjellige
andre engelske danse.
Angle [cttigljy Wales, Pembroke, liden plads ved syd-
bredden af Milford Haven, nær indløbet
Angler var før 5 aarh. e. Kr. naboer til «Oldsachsen»,
d. v. s. Holsten. A.s oldsagn omtaler stamfaderen Skef
(s. d.) og efterfølgere i Angel (se Uffesagnet). A. var
som danerne dyrkere af Nerthus (s. d.); hos Sakso er
Angul Dans broder. Med sachseme forbandt de sig deri-
mod først i England, som fik navn efter a. Nybygder
grundedes ogsaa i ThOringen og Nederlandene.
Angler-ko, se Kvægracer.
Anglesey [(éngdht], HenryWilliamPaget, marki
af (1768—1854), eng. officer og statsmand, deltog i krigen
mod den franske revolutionsarmé og ud merkede sig
senere i krigen mod Napoleon i Spanien. Ved Waterloo
mistede han sit ene ben. 1828 og 1831—33 var han
vicekonge i Irland. 1846 blev han feltmarskalk.
Anglesey fdajg^UT], «anglernes ø>, paa nord vest-
kysten af Wales, skilt fra denne halvø ved det kun
200 m. brede Menaisund, 711 km.', ca. 50 000 indb. (70
pr. km.'). Flad, skogbar, men med gode græsgange.
Leier af kobber, bly, zink og kul. Gjennemfartssted
til Irland, idet nord vestbanen paa Britannia rørbro føres
over til A. og derfra til den lille ø Holyhead paa A.s
vestkyst; herfra overfart til Dublin. A. kaldtes i old-
tiden Mona og var et hovedsæde for den keltiske druide-
kultus, blev 61 e. Kr. romersk og 1272 engelsk.
AnglesFt, et mineral, hvis kemiske sammensætning
er blysulfat. Det kan være gjennemsigtigt og vandklart,
men har oftest en brun eller graagul farve med sterk
glans. Det findes i almindelighed som forvitringsprodukt
af blyglans og forekommer i regelen i smaa mængder.
Kun i Chile har man fundet større mængder. Kaldes
ogsaa bly vitriol.
Anglicrsme, eiendommelighed ved det engelske sprog
(udtryk og vendinger) indblandet i andre sprog.
Anglikansk kirke, «the church of England», Eng-
lands nationalkirke. Henrik VIII brød med pavestolen
og lod sig 1533 hylde som overhoved for den engelske
kirke, som herved væsentlig blev en uafhængig katolsk
nationalkirke. Under Edvard VI (1547 — 53) vandt den
evangeliske lære fremgang, saa at reformationen væsentlig
gjennemførtes. Efter en katolsk reaktion under Maria
(1553 — 58), blev den anglikanske kirke definitivt oprettet
under Elisabeth (1558 — 1603). Den har karakteren af en
via media, d. e. den søger at gaa en mellemvei mellem
anmodBlaff - (|) BUte f, Er-
«fhfo o - @ requcst, dnire —
- pri«re f. demande f, MlliclUi-
Irø f.
Anmnt 0 f, ^Dde, yndi^ed.
anmoten 0 anmode, forlange,
«*«««, tiltale.
aanSheni(t)n«nnc til. bringe
CTrmere. aanlbemd tiloiermel-
«tri» r juialbemiigsweiae.
AnnMhemng ® f. tilnærmelae.
Annahme ® f. modtogelse; an-
tagelse; akcept.
annal ® etaarig, gjældende for
et aar.
annalea ® f pl, annals @
aarbøger.
annaliat (c). annallate (f) m.
aarbogforfatter.
anneal (g) brænde; (ud)gløde.
anneau (r) m. ring. (K]ede)Ied;
krans; haarlok.
année (?) f, aar; aanindtngt.
•afgift; aargnng, aarlng.
annehmbar (i) antagelig.
annehmen 0 modtage, tåge
imod, antage, akceptere.
annehmlioh ® antagelig, be-
hagelig, yndig.
Annehmllohkelt ® f. behage-
lighed, yndlghed.
anneka — ® Filial m — @
parish of ease — (?) anneze f.
annekskirke - ® Filial-, Ne-
benkirche f — @ chopel of ease —
0 succursnle f. annexe f.
annektere — ø annektieren —
@ onnex — 0 annoxer.
annelés— annoyance
327
Anglisere— Angouléme
328
romersk katolicisme og protestantisme. Denne formid-
lende stilling har det ofte været vanskeligt at gjennem-
føre. ' Medens kongerne af huset Stuart begunstigede
katolicismen, vandt den yderliggaaende protestantisme
(independentismen) en kort tid overhaand med Cromwell.
Først med Vilhelm lll's tronbestigelse (1689) fik kirken
roligere forhold. Efter de heftige religionsstridigheder
fulgte en religiøs slappelse, som ytrede sig ved, at lati-
tudinarismen blev herskende i kirken. Den metodistiske
vækkelse skabte nyt liv, og i det 19 aarh. har forskjellige
retninger indenfor kirken udfoldet et rigt arbeide. Af
disse betoner det høikirkelige parti særlig de katolske
elementer i kirkelæren, det lavkirkelige de calvinske,
medens det bredkirkelige hylder en kirkelig liberalisme.
Den a. k.s symbolske bøger er, foruden de tre saa-
kaldte økumeniske symboler, de 39 artikler (oprinde-
lig fastslaaet under Elisabeth). Desuden nyder den
liturgiske haandbog «The common-prayer-book» (fra
Edvard V Ps tid) og homilierne en stor anseelse. Den
anglikanske gudstjeneste er ualmindelig rig og har langt
mere karakteren af gudsdyrkelse og tilbedelse end prote-
stantiske gudstjenester i almindelighed. Forfatningen er
episkopal. England er delt i to kirkelige provinser under
erkebiskoperne af Canterbury og York, af hvilke den
første er den engelske kirkes primas. Erkebiskoperne
fører forsædet i provinssynoderne, der bestaar . af et
overhus og et underhus, hvortil siden 1886 er kommet
en lægmandsforsamling, the house of laymen. Den
a. k. i videre forstand omfatter den biskoppelige kirke
i Skotland og Irland, den prot-biskoppelige kirke i
Amerika samt missions- og kolonialkirker. Et fælles
samlingspunkt er bispemøderne i Lambeth-paladset, som
siden 1867 samles hvert tiende aar under erkebiskopen
af Canterbury's ledelse.
Anglisere («englisere»), eg. paavirke i engelsk ret-
ning; dernæst ogsaa en operation, først anvendt i Eng-
land, hvorved man overskår den muskel paa undersiden
af hestens hale, som holder denne nedad, for at tvinge
halen i veiret og derved give hesten et ædlere og mere
livfuldt udseende.
Anglokatolici^sme, navnet paa en retning i den
engelske kirke i 19 aarh., som særlig fremdrager det
katolske i kirkelæren. Den benævnes ogsaa puseyisme,
efter en af dens ledere, dr. Pusey, traktarianisme,
fordi den har virket ved traktater, og r i t u a 1 i s m e,
fordi den har arbeidet for liturgiens udvidelse.
Anglomani (lat. og græ.), overdreven forkjærlighed
for alt engelsk.
Anglo-normanhest, se Hesteracer.
Angoche fågåS'] (Angoza), Afrika, elvemunding. land-
skab og by paa Mosambik-kysten, ca. 130 km. s. f. byen
Mosambik.
Angol, Sydamerika, depart. i Chile under ca. 38 °
s. br. og by af samme navn med ca. 6 500 indb.
Angola, Afrika, portug. koloni paa sydvestkysten,
mellem tysk Sydvestafrika, britisk Rhodesia og Kongo-
staten, hvor græusen paa lange strækninger dannes af
elve: Kunene, Kubango, Sambesi i syd, Kongo og dennes
bielve Kuango og Kassai i øst og nord. 1315 500 km.',
befolkningens (Bantu-negere) størrelse angives forskjellig,
fra 2 — 4 mill., hvoraf ca. 12 000 curopæere og blandinger.
Omfatter distrikterne Kongo, Loanda, Bcnguella, Mos-
såmedes og Lunda; hovedstad: San Paolo de Loanda
straks n. for Koawza's munding med ca. 15 000 indb.
Landets orografiske forhold er de for Sydafrika karak-
teristiske: størstedelen af A. tilhører det sydafrikanske
plateau (over 1 000 m.), som ved høiere randbjerge
(Loviti 2 370 m.) er skilt fra et lavt dels sumpigt dels
tørt kystland, hvis klima er bedt og usundt, medens
det indre høiland har et noget kjøligere, tørt og meget
sundere klima. — A.s naturlige rigdomme, særlig dets
mineralrigdom er endnu lidet udnyttet; dets handel
foregaar væsentlig med moderlandet, hvortil særlig
udføres kaffe, kautschuk, palmeolje. Endnu er især
kommunikationsvæsenet ufuldkomment: en jernbane
forbinder Loanda med Malange, en anden fra Benguella
er under bygning, en tredje fra Mossamedes projckteret.
Opdaget 1484 — 86 af portugiserne, som 1576 grundlagde
Loanda som residensstad. En kort tid hollandsk 1640
— 48. A. sender 2 repræsentanter til det portugisiske
cortes.
Angolatræ, se Camwood.
Angdra (lat. Ancyra, tyrk. Engyrie), Lilleasien, by i
det tyrk. distrikt af samme navn, ca. 50 km. v. for
Kisil Irmak-elven ved et vigtigt veikr>'ds og ved det
østi. endepunkt af den anatoliske jernbane; ca. 30 000
indb. Handel med den fine, bløde uld af omegnens
berømte angoragjeder, hvoraf tilvirkes det saakaldte
kamelgam (af arab. chamal, fin, blød). Tempelruiner
fra keiser Augustus' tid med en berømt indskrift om hans
bedrifter (Monumentum Ancyranum).\f^
Angoragjed, -kanin, -kat o. s. v.,Traccr med langt
hvidt haar.
Angdrauld, uld af angoragjeden (capra angorensis),
kaldes ogsaa urigtig kamelhaar, mohair o. s. v. Er et
udmerket materiale til glinsende kamgarn og ben^^ttes
bl. a. til tøier som kamelot, serge og angorasjaler.
Angdmu, se Ngornu.
Angostura, se Bol i va r.
AngOStu råbark, barken af det 20—25 m. hoie træ
cusparia trifoUata. Kommer i handelen i gule, rendc-
formede stykker af svag lugt, men sterk bitter smag og
benyttes nu mest til fremstilling af en likør, ango-
sturabitter.
Angouléme [åguWm], 1. Charles de V alois,
hertug af A. (1573—1650), uegte søn af Karl IX, sluttede
sig føi-st til Henrik IV, men blev senere indviklet i en
sammensvergelse imod ham, blev 1605 dømt til døden,,
men benaadedes med livsvarigt fængsel. 1616 slåp han
ud. Baade under Ludvig XIII og Ludvig XIV udmerkede
hau sig i krigene i Tyskland og Flandern og var en
tid gesandt i Wien. 2. Louis Antoiue de Bour-
bon, hertug af A. (1775—1844), ældstc søn af den se-
nere franske konge Karl X, flygtede 1789 med faderen
til udlandet. 1814 gik han med Wellingtons tropper
over den spansk-franske grænse og udraabte i Bordeaux
farbroderen Ludvig XVIII til konge. 1823 anførte han
den hær, der førte Ferdinand VII tilbage til Spanien,
men saa med afgjort uvilje paa de grusomheder, som
den spanske konge i ly af de franske vaaben gjorde
sig skyldig i. Efter julirevolutionen 1830 gav han af-
kald paa tronen til fordel for sin brodersøn, greven af
annelés, annélldes ® m pi,
ledomie.
annaler (f) Itcgge i ringe; kruse,
krølle (bnarot): ringe (svin).
annelet (f) m, liden ring.
annex(e). annexer (fj vedfoie,
vedli^gc; onnektere.
annexatlon @. annexion rr^
f, vedføielse; annektering.
annexe (f; r, unneksgods. -kirke;
tilbygning; bilag.
annihllate ^. annlhiler Yj
opbreve. tilintetgjøre.
annihllation (e) & (f; r, ophæ-
velse, tilintetgjørelse.
anniversaire ff; (m). anni-
versary («0 aarlig. oors-; (sb)
aars-, rødseJs-, mindedag. aarsfest;
(?) oga. (aarlig) dødsmesse.
annoch (\, endnu.
annonce (f) f. annonce, be-
kjendtgjørelse.
annoncer(r) bekjendtgjøre, be-
bude, forkynde. 8*annoncer
bien tegne, love godt.
annonciatlon (r) r, Marias be-
budelse(sdng).
annotate (e). annoter (?) forsyne
med anmerkninger, kommentere.
annotation @ & ^?:> r. anmerk-
ning; vedtegning.
announce ;e) forkynde, melde,
belg endtgj øre.
announcement (eTorkyndelse.
bei^endtgjørelse, melding. *
annoy >^ plage, uleilige, æritre.
annoyance (e) plage, uleiiig-
hcd, fortræd.
329
Angouléme— Anilin
330
Chambord, og gik sammen med sin fader i landflygtig-
hed. først til England og senere til Østerrige, hvor han
dodc. 3. Hans hustru Marie Therese Charlotte
(1778—1851), datter af Ludvig XVI, fik paa grund af
sin reaktionære tænkemaade og fasthængen ved det
gamle kongedømme tilnavnet t madame royalc». Napo-
leon I respekterede hendes storstilede mod og kaldte
hende <den eneste mand blandt Bourbonerne». Under
revoJutionen sad hun 1792—95 fængslet i Temple. Hen-
des ungdomsskjæbne havde gjort hende bitter, og hun
var til sin død en uforsonlig modstander af revolutionens
og iVapoleonsUdens mænd.
Angouléme lågulæ'm], Frankrige, by i depart. Cha-
rcnle. ved elven Charente's øvre løb, ca. 38 000 indb.
Papir- og tapetfabrikation, brændevinsbrænderier, cen-
tnira for handelen med kognak. I omegnen vi navl og
stenbrud. Før hovedstad i grevskabet Angoumois, som
1307 blev inddraget under den franske krone.
Angoumois [ågumoa'], se A n g o u 1 é m e.
Angra (A. do Heroismo), Azorerne, paa øen Terceira,
eernes befæstede hovedstad, ca. 11000 indb.
Angra Pequena [pektna], tysk Sydvest-Afrika, bugt
og havn i Nama-land, ca. 140 km. n. for Oranjeelvens
munding, i en tør og ufrugtbar egn omgivet af steile
klipper. Erhvervet 1883 af den tyske kjøbmand Luderitz
og stilledes under tysk protektorat april 1884, hvilket
var beg>'ndelsen til Tysklands første koloni.
Angreb, fremrykning for at slaa fienden. Et fro n tal-a.
rettes mod fiendens front, et fl anke-a. mod hans
flanke. Et demonstrerende (sekundært) a., der ofte
udføres ved siden af det egentlige hoved-a., har i al-
mindelighed til hensigt at vildlede fienden m. h. t. ret-
ningen af hovedangrebet.
Angri, Syditalien, by i prov. Salerno (Campania), ca.
13 km. S.Ø. f. Vesuv, med ca. 6 600 indb. Fabrikation
af bomulds- og silkevarer.
Angrivårier (a n g a r i e r, enger), germansk folkeslag,
der boedc ved Weser; kjæmpede mod Germanicus aar
16 e. Kr. Sluttede sig senere til sachserforbundet og
kmtnedes af Karl d. store.
AnguMla, se A al.
AngulUa [æqwVld] (Snake Island, slangeøen), britisk
« i Vestindien, den nordligste af Leeward-øerne (Smaa
Antiller;, 91 km.* med ca. 3 900 indb. (negere).
Anguillulider, planteaal, en familie af rund-
ormene (s. å.\ der indbefatter flere for land- og have-
bmget skadelige arter. Det er næsten mikroskopisk smaa,
traadformige og i begge ender tilspidsede orme, der
lever i jorden og angriber flere af vore dyrkede planter
ved at gjennembore og udsuge rødderne, stænglerne eller
andre plantedele ved hjælp af en sugebrod, som de har
fortil i mundaabningen. B y g a a I e n (tylenchus hordei)
frembringer krogformige opsvulmninger paa rødderne af
byg. hvilken sygdom i Lom kaldes «krok». Hvede-
aajen (i, tritici) ødelægger hvedekornene i aksene.
Stængelaalen el. kløveraalen (t. devastatrix) lever
i stænglerne af en mængde forskjellige planter; hos os
knn iagttaget i kløver, som den misdanner. Jordbær-
aalen (aphelenclnis fragariæ) misdanner jordbærplan-
terne. Havreaalen (heterodera schachtii) lever paa
rwideme af kornarter, især havre, græs o. s. v.
annuaire— anon
A'ngui8, se Sta al orm.
Angulær afstand mellem to punkter, f. eks. to
stjerner: vinkelen mellem synslinjerne til de to punkter.
Angus [cktjg^sj, se Forfarshire.
Anhalt, hertugdømme i det Tyske rige paa den nord-
tyske lavslette, næsten helt omsluttet af preussisk Sachsen,
kun paa en kort strækning i n.ø. af preussisk Branden-
burg og i s.v. af hcrtugdømmet Braunschweig, bestaar
foruden af 5 smaa enklaver af en mindre vestlig (Ballen-
stedt) og en større østlig halvdel, hvilken sidste ved
Elbens løb mellem Wittenberg og Magdeburg deles i A.
Zerbst (ø.) og A. Dessau (v.). 2 299 km.* med ca. 330 000
indb. (144 pr. km.'). Hovedstad: Dcssau. Mest lavland,
kun i s.v. opfyldt af Harz's østl. forgreninger (Rammberg
537 m.). Hovednæringsveie er landbrug og dermed i
forbindelse staaende industri (sukkerfabriker, bryggerier,
brændcrier), berg\'erksdrift (sølv, bly, brunkul, salt) og
livlig handel, som fremmes ved seilbare elve (Elben,
Saale) og flere vigtige jernbaner. — Fra beg>'ndelsen af 13
aarh. selvstændigt t. fyrstendømme deltes det snart
mellem 3 linjer og samledes først 1863 under det Dessauske
hus. Konstitutionelt monarki, idet hertugen deler magten
med en landdag paa 36 medl. A. har 1 stemme i det t.
forbundsraad og sender 2 repræsentanter til den t. rigsdag.
Anholt, Danmark, ø i Kattegat, 52 km. n.ø. f. Grenaa,
21.8 km.* med 342 indb. Om A. farlige grunde, der-
for fyr paa øen, og ud for Østerrev Knobens fyrskib.
Strandinger dog hyppige. Fiskeri er et hovederhverv.
Øen har nylig faaet havn.
Anhydrider, kemiske forbindelser, der afledes af
andre ved afspaltning af vand. Det er særlig syrer,
baser og alkoholer, der let danner a., og disse benævnes
henholdsvis syre-a., base-a. og ætere. Saaledes danner
svovlsyre ved afspaltning af vand svovlsyreanhydrid
(H2SO4 -i- HjO = SO3); til kalkhydrat svarer anhydridet
kalk (Ca(OH)9-=-HaO = CaO), og til almindelig alkohol
svarer anhydridet æter (2CaH50H -^ H9O = (CaH6)aO).
Anhydli% et mineral, som bestaar af rent kalcium-
sulfat uden krystalvand. Findcs oftest sammen med
gips og stensalt. Ved at optage krystalvand gaar an-
hydriten over til gips.
Ani, russisk Armenien, ruinby i guv. Erivan, v. for
Goktscha-sjø mellem høie klipper. I 5 aarh. en liden
fæstning blev A. 961 Bagratidernes residens og snart en
mægtig by paa 100 000 indb. og med ca. 1000 kirker
og klostre. Erobredes 1050 af østromerne, 1209 af
georgierne, blev forladt 1240 og ødelagdes fuldstændig
af et jordskjælv 1319.
Anicet-Bourgeois [anisé-hurioa'], A u gu s te (1806—
71), fr. forfatter. Skrev, oftest sammen med andre, en
mængde dramaer, folkeskuespil, vaudeviller, komiske
operatekster.
Anilin (amidobenzol, fcnylamin. forældet: kyanol,
kry stal lin), kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
kvælstof (CqHr. NHg), er en aromatisk amin, som teknisk
vindes af nitrobenzol ved reduktion med jern og salt-
syre, hvorved dannes saltsurt a. (CqHj. NHg, HCl); af
dette frigjøres anilinet med kalkhydrat og afdestilleres
derpaa med vanddampe. Far\'eløs vædske, der bliver
brun ved at staa hen i luften; har en eiendommelig
lugt og en brændende smag; er giftigt. Kogep. 184 °,
\ m. aareberetning.
annuaire
animal (^, annuel 0 anrllg;
«tvrii^ I ogi. m. (uårlig) døds-
loewe,
anoaiiant ($: oppebærer af liv-
"«tf. pemionlst.
aaanité (?) f. annuity ®i aar-
IM afbeUling: lirrente, aarlig pen-
Mon.
annul (e), annuler (f) omstøde,
ophæve. onnullere.
annulaire (f), annular (e)
ringformig. doigt (m) annulaire
® rlngflnger.
annulatif (?) ophævende.
annulation f?) r annulment
© ophævelse.
annulet Ce) liden ring.
annullere — ® annullieren.
ungQltig machen, aufhcben — @
annul, render null and vold; (jurid.)
dereat — ij) annuler.
annumerate © regne til. til-
lagge.
annumeration (e) iberegning.
annunciatlon @ forityndeise;
budskab: Marias bebudelse(sdag).
anoblir (r) adle.
anobllssement (?) m. adHng.
anodin (X), anodyne (e) smerte-
stillende.
anoint ;e^ salve.
anointment @ salvelse.
anomal (f), anomalous (e)
aiMgende. urcgelmiessig, abnomi.
anomalie ff) r. anomalism,
anomaly(o) nfvigelse uregelmies-
sighed.
anon fci strålts, ret nu. igjen
331
ånon— Anpflanzer
smeltep. -7- 8 °, sp. v. 1.03. Tungtopløseligt i vand, let
i alkohol og æter. Forener sig med syrer til i regelen
godt krystalliserende salte, af hvilke det ovenfor nævnte
saltsure salt er det saakaldte a.-salt. A. anvendes især
til fremstillingen af talrige tjærefarvestoffe (s. d. og art.
Anilinfarver) samt til antifebrin og mange andre
kemiske forbindelser. A.s fremstilling af nitrobenzol
opdagedes 1841 af Zinin, men a. var forinden iagttaget
dels som bestanddel i stenkulstjæren, dels ved destilla-
tion af indigo med kalilud ; heraf navnet a. ; portugiserne
indførte nemlig indigo til Europa under navnet anil,
et sanskritord, der betyder blaa.
Anilinblaat, et blaat trifenylmetanfarvestof (s. d. og
Tjærefarvestoffe).
Anilinfarver kaldtes de første af kultjære vundne
kunstige farvestoffe, der fremstilledes af anilinolje ved
oksydation. Se Tjærefarvestoffe.
Anilinforgiftning optræder særlig hos arbeidere i
anilinfabriker og i farverier. Symptomerne er hoved-
pine, svimmelhed, kramper, nedsættelse af føleevnen.
Ved alvorligere tilfælde indtræder døden efler en tilstand
af bevidstløshed. Ved kronisk a. er der hovedpine,
øresusen, lammelse af føle- og bevægelsesnerverne, opkast-
ning, diarrhoe og hududslet. Modgift kjendes ikke.
Anilingult, saltsurt amtdoazobenzol, er et gult azo-
farvestof (s. d. og Tjærefarvestoffe).
Anilinolje, teknisk anilin, ogsaa kaldt «blaaolje»
paa grund af dens anvendelse i tjærefarveindustrien, er
i vore dage i regelen rent anilin, medens <a. til rødt»
er en blanding af anilin, orto-toluidin og para-toluidin
samt noget xylidin.
Anilin sort er et sort farvestof der opstaar ved oksyda-
tion af saltsurt anilin med mange forskjellige oksydations-
midler. I tøitrykkeriet danner man det saaledes paa
selve stoffene, idet disse paatrykkes en blanding af anilin-
saltet og oksydationsmidlet, hvorefter de dampes. Dannet
paa denne maade er det et forholdsvis egte, sort farve-
stof, der benyttes meget. Selve farvestoflFet er et sort,
i vand og svage syrer uopløseligt pulver. Det er en
kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og surstof, men
dets bygning er ikke kjendt.
A^nima (ital), sjæl. Gon a., animato, animando,
animosQ, med livfuldt, varmt musikalsk foredrag.
Animalisatidn, impregnering af tøier af plantefibre
(bomuld) med kvælstof holdige stoffe, albumin, kaseln,
for derved at gjøre plantefibrene modtagelig for uld-
farvestoffe. Bruges navnlig i tøitrykkeriet.
Animali^sme (at lat. animalj dyr), dyriskhed; ani-
malsk, dyrisk.
Animalsk motor, levende motor el. muske I-
motor benævnes et menneske eller dyr, naar det an-
vendes til at sætte en maskine i bevægelse. Efter ar-
beidets forskjellige art kan man regne, at et arbeidende
menneske kan udføre i en 8 timers dag 5 — 10, en hest
40—80, et muldyr 27 — 44, en okse 40—50 kilogram-
meter pr. sek. (se Arbeide og Effekt).
Animårum dies (lat.), alle sjæles dag (2 nov.).
Animi^sme, teori, der vil forklare de organiske væ-
seners livsvirksomheder ved at henføre dem til en fæl-
les aarsag, sjælen (anima), der altsaa ikke blot opfattcs
som bevidsthedens bærer, men som bærer af alt or-
Anilinblaat— Anisdl
332
ganisk liv. Teorien er fremstillet af G. E. Stahl, t. læge
(1660—1734). — Ved a. (t. AUbeseelung) betegnes ogsaa de
forestillinger hos de primitive folk, at hele universet, den
levende som den døde verden, har sjæl, og at naturfænome-
nerne maa opfattes som livsytringer. (Jfr. Fet isch isme.)
A'nimu8 (lat.), sjæl, sindelag, bruges i retssproget i
en række udtryk om en handlings el. et forholds sub-
jektive side i modsætning til dennes el. dettes objek-
tive karakter (saaledes a. injuriandi, det forsæt at
fornærme, a. lucrifaciendi, berigelseshensigt, a. no-
cendi, skadegjørende hensigt, a. possidendi, be-
siddelsesviljen, viljen til at raade over en gjenstand i
modsætning til corpus, den faktiske evne til at raade
over en gjenstand.
Anio, se Feverone.
Anidn, den bestanddel af en elektrolyt, som ved
elektrolyse udskilles ved anoden.
Anis, frugten af pimpinella anisumy en oprindelig
ægyptisk skjerm-
plante, der imid-
lertid nu dyrkes
alm. i varmere
lande, ogsaa i Eu;
ropa. De smaa,
haarede, tilspid-
sede,fladkjernede
frugter har man-
ge grenede olje-
kanaler, som in-
deholder flygtig
olje. Anis kom-
mer især i han-
delen fra Rusland
og Th firingen og
kan være blandet
med de giftige
skarntydefrugter,
der dog er glatte,
afrundede, fure-
kjernede og har
bølget-kjernede
ribber. A.-oljen
er flydende ved
almindelig tem-
peratur, men stiv-
ner let i kulden
til en fast, hvid
masse; dens ho-
vedbestanddel er
anethol.
Anisette [anise'i] el. an i sl i kø r er en slags likør,
der har tilsætning af stjerneanis og koriander.
Anisdl er i den organiske kemi betegnelsen for en for-
bindelse, der kan opfattes som et anhydrid af en fenol
med en alkohol. Anisoler bliver saaledes en art estere
af fenolerne. Eu forbindelse af denne art er metyl-
anisolen (CqHsOCH^), der ogsaa slet og ret kaldes a.
(den opstaar ved ophedning af anissyre; heraf navnet\
Af vigtigere forbindelser af denne art skal nævnes rho-
dinal, fenacetin, anisaldehyd, anissyre, anethol, vanillin,
koniferin, guajakol, eugenol og heliotropin.
Allis (pimpinella anisum). Tilhøire frugt.
ånon (?) m. »aeirøl.
ånonnement (^ m, hakken,
stomraen.
ånonner (f) følte (om asel);
hakke sig l{(Jennem noget.
anonym — (t) anonym, (sb) eln
UnKenanntcr m — (o) anonymous
(writcr) — {f) anonyme (m).
anonyme (r;, anonymous 0
anonym, unævnt.
anonymitet — ® AnonymitAt f
— (e) anonymousness, anonymity
— (f) anonymité f, anonymat m.
• anordir (f) springe om paa
nord (vinden).
anordne *— 0 anordnen. ver-
fQgen, befehlen; verordnen, ordi-
nleren — (e) (ordne) arrange; (be-
fale) order, ordaln, decree; (medi-
cln) prescribe — (f) ordonner.
anordnen 0 (an)ordne.
anordning — ø Verfagung f,
Befehl m, Verordnung f, Veran-
staltung f — (e) arrangement, order,
ordlnancc. edict. rulc, regulntlon ;
prescriptlon — 0 ordre m, ordon-
nance f. *
Anordnung 0 f. (an)ordning.
anorganioue 0 uorganisk.
anormal 0 uregelmæssig.
another (e) en anden: nok en.
anpacken Ø gribe haandt fat
paa.
anpaasen 0 prwe, tllpaase.
anpfUhlen 0 g|«re faat til en
piel. spidde.
anpflanzen ø beplante, sich
anpllanzen boawtte sig.
Anpflanzer 0 m. nybyf«er.
kolonist.
333
Anisolje— Anker, C.J.
334
AnpflanznBg— anretning
Anisolje, se Anis.
A^njala, Finland, liden by i Nylands lån ved Kymene-
elvens nedre løb, ca. 23 km. n.v. f. Fredrikshamn.
Væsentlig bekjendt ved nedennævnte sammensvergelse.
A'nJalaforbundet, en sammensvergelse, stiftet under
krigen med Rusland 1788 i Anjala af svenske og finske
adelige officerer mod Gustaf III, fordi han uden stæn-
demes samtykke og saaledes imod forfatningen havde
begyndt en angrebskrig; tillige ønskede de at udvirke
en friere forfatning for Finland. Anslaget mislykkedes,
og ved den 1789 nedsatte krigsret dømtes alle deltagerne
til døden. Hovedmanden J. A. Jågerhorn var imidlertid
flygtet til Rusland; de fleste andre slåp med kortere eller
længere fængselsstraf, og kun J. N. Håstesko blev henrettet.
Anjer (Andscher), havn paa n.v.-kysten af Java ved
Sunda-strædet, vigtigt anløbssted for skibe til Østasien.
Odelagdes 27 aug. 1883 af en uhyre bølge, som sattes i
bevægelse ved vulkan-øen Krakatau's udbrud. Nu gjen-
opbygget 5\t km. længer s.
Anjon [åzu'], tidligere provins i det vestl. Frankrige
paa begge sider af Loires nedre løb, omfattede depart.
Maine-et- Loire og mindre dele af de tilstødende depart.
Hovedstad Angers ved Sarthe. I oldtiden beboet af de
keltiske andekaver blev A. tidlig i middelalderen et grev-
skab. som med huset Plantagenet blev engelsk 1154.
Tilbageerobret allerede 1204 kom det først 1480 under
den franske krone. Senere førte ofte yngre franske prinser
titelen hertug af A. Ophævet som guvemement 1791.
Ankarkrona, Edvard Alexander (1825—1901)
og broderen Henrik August A. (1831 — ), sv. malere og
militære. Den sidste, som deltog i flere afrikanske felt>
tog, har malet en række krigs- og ørkenbilleder. En
brodersøn, Gustaf A. (1869—), er udgaaet fra otti-
aarenes impressionisme, men har senere tilegnet sig de
moderne, halvt dekorative synsmaader i den sv. kunst.
Anke, indbringelse af en retsafgjørelse for høiere
ret til stadfæstelse eller forandring. I straffesager kan
forhørs-, meddoms- og lagmandsretternes domme paa-
ankes til høiesteret, naar det paastaaes, at rettergangs-
regler er krænket, retsspørsmaal urigtig løst eller straffen
urigtig udmaalt. Anken behandles først af høiesterets
kjæremaalsudvalg, der i visse tilfælde selv kan afhjælpe
anken, men som ellers enten afviser anken eller hen-
viser den til prøvelse i høiesteret, hvor sagen altid maa
procederes mundtlig. Høiesteret er altid bundet ved,
hvad de underordnede domstole har anseet bevist m. h. t.
skyldspørsmaalet (s. d.). I civile sager er der som regel
3 ankeinstanser, underetten (sorenskriver eller byfoged),
overretten og høiesteret. Fra Kristiania og Bergens hy-
ret samt i enkelte .sager af bestemt slags (f. eks. sjørets-
sager, handelsretssager) ankes direkte til høiesteret. De
overordnede domstole prøver sagen i hele dens udstræk-
ning. altsaa baade dens faktiske og retlige sider (se for-
øvrigt Høiesteret, Overretterne). Ankefrist,
den frist, inden hvilken a. maa være erklæret eller
iverk.sat. Er denne oversiddet, kan i civile sager gives
bevilling til alligevel at indbringe sagen (se Opreis-
ningsbevilling). Ankegrund, den feil. som paa-
staaes begaaet i den underordnede domstols afgjørelse,
og som søges rettet ved a.
Ankel, den ind- og udvendige, dannes af de to frem-
' staaende, nederste ender af skinne- og lægbenet, ankel-
knuderne. De er hypyig sæde for brud ved forvridning
I af foden.
Ankenes, herred i Nordlands amt, 2 424 km.' med
4 195 indb. ; 1.8 pr. km.* Herredet, der svarer til
I Ankenes sogn under Ofoten prestegjeld, ligger omkring
I den indre del af OfotQorden mellem denne og rigs-
I grænsen. Inden herredet ligger kjøbstaden Nar\'ik og
I den derfra til Sverige førende jernbane (Ofotbanen).
Anker, n. æt, der ca. 1668 indkom fra Sverige, hvor
I den paastod sig at nedstamme fra den adelige slegt
I Anckar af Agnhammar. Paa basis af denne forøvrigt
1 ubevislige paastand blev brødrene Bernt, Peder og
I JessAncher (den ældre linje) og brødrene Peter og
' Carsten Ancher ^den yngre linje) 14 januar 1778
I naturaliseret, og 28 mai 1790 blev 3 andre medlemmer
I af slegten, Niels A. og hans 2 brodersønner Jan og
Niels A. (linjen af 1790) ligeledes naturaliseret som
' dansk-norsk adel under navnet Anker. En Qerde linje,
I der i beg>'ndelsen- af 19 aarh. ud vandrede til Holland,
hvor den endnu lever, fører navnet B r o u w e r-A n c h e r.
[Litt.: «Danmarks adels aarb.> VI. C.J. Anker, «Stam-
I tavle over familien A.», Kra.]
Anker, Bernt (1746—1805), hahdelsmand, kammer-
' herre, konferensraad, studerede i Kjøbenhavn og i ud-
I landet, overtog 1767 be-
I styrelsen af faderens han-
delshus i Kristiania, som
! han efler skiftet med mo-
I deren og brødrene 1783
; fortsatte for egen reg-
ning. Han eiede en række
bergverker (Moss og Hake-
dal jernverker, Eidsvold
guldverk o. fl.), drev for-
ædling og udskibning af
trælast i stor stil, ud-
rustede den første norske
ostindiefarerog havde paa
én gang 40 skibe i sjøen.
Om hans velgjørenhed
I vidner især det «Ankerske
waisenhus» (s. d.). A. op-
f traadte som forfatter, men
fik især betydning som
I mæcen. Han var midt-
I punktet i Kristianias sel-
skabsliv, baade i selve byen og paa Frogner, Moss
jernverk og paa Colletfernes F 1 a d e b y. Skjønt en
personlig ven af kongehuset var han misfornøiet med den
dansk-norske union og arbeidede for at skaffe Norge egen
bank og eget universitet. Hans eflerladte formue (ca. V It
mill. rigsdaler) skulde forvaltes som et fideikommis, som
dog fallerede 1819. En rest af formuen (ca. 1 mill. kr.)
danner et fond («De Ankerske broderbørns midler»), hvis
renter fordeles mellem efterkommerne af A.s brødre.
Anker, Carl Johan (1835—1903), oberstløitnant,
I forf. af en række skrifter og artikler om g>'mnastik og
' militære anliggender saavelsom af historisk og genealogisk
I indhold («Biografiske data om 330 norske generals-
, personer», 1885; «Norske frivillige i de danske forsvars-
Bcmt Anker.
Anpflanznng 0 f, (be)plant- |
Ding: nybygd, koloni.
anpoehen ® banke paa.
Anprall 0 m. stød. '
anprallen ® tørne imod. I
anpreisen % anbefale. |
anpumpen (t) laane af. slaa ,
for penge. i
anraab« — ® anrufen. «n-
flchen ~ @ call to. challenge, (bede) |
implore, invoke — (?) nppeler;
(praie) héler: Invoquer; Implorer.
anranzen (t; overFuse.
anrat(h)en~0 tiiraadc.
anrauchen ® tilrege. sværte;
Indrøge.
anriluchem (i^ tiiroge.
anrechnen (t^ beregne, ansinn :
skrive paa regning; tilskrive, til-
liegge. tilregne.
Anrecht (t) n. ret. adkomst.
Anrede (t; r, tiltale, tienvendelse;
tale (til).
anreden (l> tiltale.
anregen (t) tilskynde, bringe
paa bane.
Anregung ® r, tilskyndelse,
impuls.
anreihen (i' mette i rad ; trwkke
paa traad. trnnle.
I Anreiz '^ m, tillokkelse. til-
I skyndelse.
anreizen 0 lokke, tilskynde.
I opegge.
I anrempeln ø skubbe til (idet
man gaar forbi).
I anrennen (£) løbe imod.
anretning — X Anrichten n,
I Anrichtung f — ^é» serving; (sam-
335
anretnlngsbord— AnschaflFung
Anker, C. T.— Anker
336
Carsten Tank Anker.
krige 1848—50 og i 64 ^ 1887; «H. C. Sneedorff«, 1884
etc), ligesom han har udgivet sin bedstefaders og Kristian
Fredriks brevveksling (1901).
Anker, Carsten Tank (1747—1824), f. paa Fredriks-
hald, konferensraad, medlem af bergverksdirektoriet
(1781—91), førstedircktør
for det Dansk-asiatiske
kompani (1792— 1811), ei-
er af Eidsvolds verk, hvor
han bosatte sig 1811. A.,
der var nøie knyttet til
Kristian Fredrik, deltog
1813 i drøftelsen af spørs-
maalet om oprettelsen af
en norsk regjeringskom-
mission og i mødet paa
Eidsvolds verk 16 februar
1814; han udnævntes til
regjeringsraad og stats-
raad, men sendtes alle-
rede i mars til England
som Norges og Kristian
Fredriks talsmand, et
liverv, han udførte med
energi og dygtighed, men
uden held. Den nye regje-
ring gav ham afsked (1 81 5\
Anker, Christian (1840—), f. paa gaarden Rød ved
Fredrikshald, søn af grosserer og eiendomsbesidder F. A.
Overtog efter et studieophold udenlands for at uddanne
sig i ingen iør>'idenskaben sammen med sin broder
N. A. ved faderens død P. A.s samtlige eiendomme ved
Fredrikshaldsvasdraget. Dette firma, som gik under
navnet P. A., opløstes i 1900. A. anlagde 1873 Hønefoss
brug, som nu eies af firmaet Edward Lloyd, Ltd. I sin
fødeby har A. bl. a. deltaget i grundlæggelsen af Fredriks-
halds meieribolag og Haldens tændstikfabrik. Paa grube-
industriens omraade har han været sterkt interesseret
helt siden begyndelsen af 1880-aarene og har knyttet
sit navn til de nedenfor nævnte to foretagender: den
«Ankerske marmorforretning» og de «Ankerske jern-
malmfelter».
Anker, Herman (1^39-96), foregaaendes broder,
folkehøiskolebestyrer, postmester, var ved sterke sym-
pati- og familiebaand knyttet til Danmark og den
Grundtvigske livsopfatning, grundlagde i 1864 for sine
betydelige arvemidler den første norske folkehøiskole
paa Sagatun, anlagde derefter en fyrstikfabrik paa
Hamar og blev 1885 postmester der.
Anker, Johan Peter Andreas (1837—76), d.officer,
udmerkede sig under krigen i 1864 og blev ved Dybbøl
tåget til fange. Paa grund af hans tapperhed overraktes
der ham senere en æressabel som gave fra landsmænd.
Anker, Peder (1749—1824), f. i Kristiania, broder
af Bernt A., eier af Bogstad med store skogeiendomme
og flere bergverker. Som genera I vciintcndant i Akershus
stift (fra 1789) har han indlagt sig store fortjenester af
det norske veivæsens udvikling. Paa Eidsvold repræsen-
terede han Akershus amt og blev rigsforsamlingens først
valgte præsident. Han sluttede sig nøie til sin sviger-
søn, grev Wedel Jarlsbergs poiitik. Høsten 1814 blev
han statsminister i Stockholm, et cmbede. han indehavde
til 1822, da han tog ophold paa Bogstad.
Anker, Peter (1744—1832;, f. paa Fredrikshald, søn
af Erik A., modtog 1783 guldmedaljen pro meritis for
sin virksomhed som konsul i Hull og generalkonsul i
London. Gjennem ham blev dampmaskinen først kjendt
i Danmark. 1786 udnævntes han til guvernør i Tranke-
bar i Ostindien, et vanskcligt hver>', som han udferte
med ubøielig energi og stor dygtighed. I 1806 forlod
han Ostindien og bosatte sig 1808 i Norge, hvor han
boede paa gaarden Øraker ved Kristiania til sin død.
Anker, maal for flydende varer, i Norge == 38.6038
liter. I andre lande varierer størrelsen mellem ca. 32
og 45 liter.
Anker, skibsredskab, som nedfiret paa bunden tjener
til at fastholde skibet ved hjælp af den med a. forbundne
a.-kjetting. A. gjøres som oftest af smedejern og benævnes
ling nf reiler) counie; collation —
(f) service ni.
anretnlngsbord - (^) Anrichte-
tlsch 111 — (e) dresser, ta y- boy, tea-
poy - 'f crcdence f.
anrette — ® anrichten. (Kjesle-
bud) bereiten — Cei (berede) pre-
pare. arrange; (mud) dress, (paa
bordet) serve (up), (foraarsage) do.
make, cause, commit — ijj irette
an) dresser, ser^ir: (foraarsage)
faire. causer.
Anrlchte (t) f, anretnlngsbord.
anrichten (t) anrette.
Anritt ® m. fremrldl.
anrosten Cti ruste til (fast).
anrUch(t)ig (tj bengtet.
Anruf x "!• tilraab, paakaldelse.
anrufen (t> anraabe. raabe til ;
appellere.
m
f
r
1
f
1
1
u
^-— fil
Almindeligt nnker.
Dræg,
Anker.
Fra el romersk alter.
efter sin størrelse: sværa., varpa, og baada. eller dræg.
Paa orlogsskibe haves af s v æ r a. 2 (k r a n a n k r e), 1 —2
r æ 1 i n g s a., hvoraf det om bagbord kaldes p 1 i g t e n og det
om styrbord læggeren, desuden et varea. (reservea.).
KofTardiskibe har 2 — 3 bau ga. og et lettere a., der
kaldes tøia., desuden et varpa. Hvis et a. anbringes
fast i bunden som fortøining for en bøie, kaldes det
moringsanker. Som mori ngsa. anvendes ofte sopa. eller
paraplya. (se M o r i n g). Benævnelserne paa de forskjel-
lige dele af ankeret er: 1. leggen, 2. krydset (hjertet)
ved enden af leggen; fra dette udgaar 3. armene
Sop-ankcr.
Anrufung 0 f, anraaben, paa-
kaldelse, appel.
anrUhren CC' berøre, røre ved;
udrøre.
ansMen (t tilsna.
Ansage (t) f, tilsigelse, melding,
forkyndelse.
aiisagen (t) melde; tilsige.
ansafzen ij) snite let.
ansammeln (t; samle.
Halls iiatent-nnkcr.
Ansammlung 0 r. (an «amiing.
ophobning.
ansftasig 0 boslddende. bosnt.
ansated le^ hanket. hankromiH.
Ansatz ø m. Ulsn-tnlng: af-
lelring, bundfald; prissuta: ans^-
telse; tllløb: niundstykke.
anschaffen (t^ anskalTr.
Anschaffling T r. anakoflTel^.
remisse.
337
Anker— Ankergang
338
anschauen— ansohnldlgen
og fra enden af disse 4. flyggene (fligene), 5. neb,
som er den ydersie spids af flyggene, og 6. bø i len
Mngen), der ved en bolt fæstes til leggens erverste ende,
7. stokken, øverst under ringen tvers paa leggen. I
ringen s j a k 1 e s ankerkjettingen. Ankeret lettes (hives)
med ankerspil, hvortil paa mindre fartøier anvendes
haandkrafl fbratspil eller pumpespiP, paa dampskibe
damp eller elektricitet. Til at k a 1 1 e og f i s k e a., d. v. s.
bringe dette fra klydset op paa rælingen, bruges almin-
delig paa dampskibe og store seilskibe a.-davider el.
a.-k raner med tilhørende taljer. — Paa de Porterske
a. dreier armene sig om en bolt i krydset. De Martin-
s k e a. er saaledes indrettet,
at begge arme griber i bun-
den med sine flygg. En ud-
vikling af de Martinske a.
er de saakaldte patenta.
(Rilej^s, Halls, Taylors m. fl.s
patent stockless anchors),
som tildels gjøres af støbe-
staal og er uden ankerstok;
leggen hives ind gjennem
klydset, saa begge arme viser
opad mod skibssiden. Deres
fordele fremfor a. af ældre
konstruktion er deres letvindt-
hed; man undgaar davider
eller kraner, a. er til enhver
tid klar til at falde. De
vinder ogsaa hvert aar mere
og mere udbredelse baade i
orlogs- og handelsmarinen.
— Ankerbund, god eller
daarlig holdebund, hvor et
skib ankrer. Ankerkjetting sveises af jern og sam-
1«> i 15 favne lange stykker, der forenes ved sjakler
d. hekse). Man «stikker fra sig> ankeret ved at drive
en bolt ud af en sjakkel. Ankerklyds, i skibets baug
anbragte jernrør, hvorigjennem ankerkjettingerne gaar.
Ankertaug brugtes som ankerkjetting, men er nu lidet
anvendt.
Anker, teknisk betegnelse for en jernkonstruktion, der
tjener til at
støtte og for-
_ _ sterke en byg-
i^ ' j*'V^^^l^l. -ii88BWft ningsdel, sær-
lig murver-
ket. Den syn-
lige del deraf,
der vender ud
Mur-nnkere. mod faraden,
erofteforsiret.
Anker (elektr.) er den del af en dynamomaskinc,
huir den elektriske spænding induceres, eller den del
^ en elektromotor, hvor dreiningsmomentet opstaar.
[)et er ved ligestrømsmaskincr altid roterende, ved
^ekselstrømsmaskiner i regelen faststaaende. A. bestaar
af to hoveddele : ankerjernet, hvis opgave det er at lede
de magnetiske kraftlinjer, og ankerviklingen, i hvilken
den elektriske spænding induceres. Man skjelner mel-
lem ringankere, tromleankere og skiveankere (forældede).
I^tent-QDker i klvds.
Ringankeret bestaar af en hul jerncylinden paa
hvilken ankerviklingen er anbragt saaledes, at den
danner i sig selv tilbageløbende spiral; beviklingens
traade ligger saaledes dels paa ankerets udvendige, dels
paa dets indvendige cylinderflade; herved vil kun de
udvendige traade skjære de magnetiske kraftlinjer, saa
at spændingen kun induceres i disse. Hingankeret an-
vendes i regelen kun til ligestrømsmaskiner og er særlig
anvendeligt for høie spændinger.
Tromleankeret er det mest anvendte af alle an-
kere; alle traade ligger paa den af ankerets to cylinder-
flader, som vender mod maskinens magnetpoler (d. e.
ved ligestrømsmaskiner den udvendige, ved vekselstrøms-
maskiner den indvendige cylinderflade). Ved tromle-
ankere skjelnes atter mellem glatte ankere, ved
hvilke ankertraadene er anbragt ovenpaa den glatte
cylinderflade, og no tanke re, hvor traadene er for-
sænket i noter, som i aksial retning er udskaaret i
overfiaden. Ved det glatte anker er det vanskeligt at
befæste traadene forsvarligt, ligesom disse er daarlig
beskyttet; paa den anden side opnaar man med dette
lettere en god kommutering (s. d.). Notankeret er det
mest anvendte, idet traadene her er godt beskyttet
mod overlast og lette at anbringe.
Ankerjernet sammensættes altid afen række runde
eller segmentformede 0.3 — 0.5 mm. tykke jernblik (anker-
blik), som ved hjælp af papir eller lak indbyrdes er
isoleret fra hinanden. Denne isolation er nødvendig
for at indskrænke de saakaldte foucault- eller hvirvel-
strømme (s. d.) til det mindst mulige.
Ankerviklingerne deles først og fremst i lige-
strøms- og vekselstrømsviklinger.
De forskjellige ligestrømsviklinger har navn
efter den maade, paa hvilken de forskjellige ankerspoler
indbyrdes er forbundet. Afstanden mellem to med hin-
anden forbundne spoler eller spolesider kaldes viklings-
skridtet.
Vekselstrøms v iklingerne deles i enfasede, to-
fasede og trefasede. De enfasede v. bestaar som
regel af en række spoler, en for hver pol. En tofaset
v. bestaar af to enfasede v., som er forskudt den halve
polafstand fra hinanden. En trefaset v. bestaar af
tre enfasede v., som er forskudt */» polafstand fra hin-
anden.
Er en vikling direkte viklet med haand paa selve
ankeret, kaldes den en haand vikling; er derimod
de enkelte spoler viklet færdige, og derpaa anbragt
paa ankeret, kaldes viklingen en skablonvikling.
Anker (magnetisk) er en stav af blødt jern, som lagt
ind til en hesteskom agnets poler sammen med denne
danner et sluttet magnetisk kredsløb. A. tiltrækkes af
magneten. Anvendes i elektriske ringeapparater, telcgraf-
apparater o. s. v.
Ankerage [ankera' sje], sjømandsord, d. e. bekvem
plads eller anledning til at ankre.
Ankerblik, se Anker (clektr.).
Ankerfelt, se Ankerreaktion.
Ankergang, en form for gang (echappement) i ure.
Et ankerformet stykke kan dreie sig om en aksel og
sættes i svingende bevægelse af urets pendel eller uro.
To hager paa a. griber afvekslcnde ind i tænderne paa
anichaneii |_
antchaalicfa $ anskueliK.
Antchaaang S r, betrngtning:
Antcbein % m. skin, udseemle.
aatcheinend ØtiUyoeladende.
aatchellen $) rfnøe paa.
anscbicken T<: aich a., lage
H «jøre «lg fsmlig) Ul; baire
»i( ad.
anachirren ® lægge sa*ietøict
pnn, spænde for.
Anachirrung (t; r, forspæn-
dlng.
Anachlag (D m, anslag, plan;
opplag, plakat : overslag ; anlægs-
stnilng.
anschlagen Ø slaa paa (Imod);
opslaa ; lirgge on; anslaa: vurdere;
slan (ild); begynde at gjø.
anachlftgig ø ful. kløgtig; virk-
som.
anschlHmmen ø f>lde med
sole.
anschlieaaen ø slutte til ; ved-
la^gge.
Anschluss V m. tilslutning: bi-
lag. Anachlussbahn r, sidebane.
anachmieren ø smøre paa;
snyde. bedrage.
anschnallen 0 spænde paa.
anachnauzen t fare imod.
overfuse.
Anschnitt 0 m, snit ; afskauret
stykke.
anschnttfTeln ø snuse til.
anachreiben ø opskrive. skrive
paa; skrive paa ens regning.
anschuldigen ø beskylde,
sigte.
339
anschttren— ansérin
«stighjulet», som dreies ved urets bevægende kraft (lod,
Qær), men stoppes en vis tid ved hver svingning af
ankeret. Ankergangsure kalder man fornemmelig lomme-
ure med a. Pendelure har altid a.
Anker'it, et gult mineral, der bestaar af et karbonat
af kalcium, magnesium og jern.
Ankerjem, se Anker (elektr.).
Ankerkonstant er en størrelse, som har betydning
ved beregning af ankere til dynamoer og motorer.
[Arnold, «Gleichstrommaschine II > og «Wechselstrom-
teknik IV».]
Ankemot, se Anker (elektr.).
Ankerreakta'ns er den modstand af en ankervikling,
som er foraarsaget af viklingens selvinduktion. Den har
ved ligestrømsmaskiner en væsentlig indflydelse paa
gnistdannelsen paa kommuta toren og ved vekselstrøms-
maskiner paa spændingstabet og faseforskydning mellem
den elektromotoriske kraft og spændingen. [Arnold,
€ Wechselstrom techn ik III».]
Ankerreaktidn el. ankertilbage virkning er
den magnetiske virkning kf en dynamomaskines anker.
Da ankeret jo ikke er andet end en beviklet jernkjerne,
vil denne optræde som en elektromagnct, saasnart der
gaar en strøm gjennem ankerviklingen; denne magne-
tiske virkning har en vis indflydelse paa maskinens
magnetiske poler og fremkalder en forandring i maski-
nens magnetiske tilstand. Ved ligestrømsmaskiner er
ankermagnetismens virkning væsentlig afhængig af bør-
sternes stilling paa kommutatoren. Ved vekselstrøms-
maskiner er ankermagnetismens virkning afhængig af
faseforskydningen mellem den elektromotoriske kraft og
strømstyrken. Ved enfasede maskiner er det af ankeret
fremkaldte magnetfelt pulserende; ved flerfasede ma-
skiner danner det af hver fase fremkaldte vekselfelt et
resulterende felt, som er af konstant styrke, og som i
forhold til maskinens magnetpoler staar stille, ganske
ligegyldigt om det er maskinens anker eller magnetpoler,
som roterer. [Arnold, t Wechselstrom tech ni k III — IV>.]
Ankerske fideikommis, se Anker, Bernt.
Ankerske Jemmalmfelter, ogsaa kaldt Sydvaranger-
ske», er navnet paa et stort jernmalmfelt (belagt med
5 — 600 mutinger), beliggende dels paa selve Pasvik-
halvøen, dels paa landstrækningen søndenfor, mellem,
Pasvikhalvøen i øst og Langbord våndet i vest. I henhold
til kontrakt af 9 mars 1905 mellem Chr. Anker og staten
(trykt som St. medd. nr. 11 1904 05; jfr. Indst. S. nr.
170 og Stortingstid. 1904 05, s. 3538— 3553) skal A. indtil
udgangen af 1910 betale staten en afgift af 3 øre pr.
ton udvundet malm. Fra 1 jan. 1911 skal minimums-
afgiften være 10 000 kr. og fra 1 jan. 1919 20 000 kr.
pr. aar.
Ankerske marmorforretning, aktieselskab, Fre-
drikshald, stiftet 1895 af ovcnnævnte grosserer Chr. A.
og Landmandsbanken i Kjøbenhavn med det formaal
at udvinde og forædle norsk marmor fra egne, væsentlig
nordlandske brud. Selskabet, hvis kontor er i Kjøben-
havn, har en fuldt indbetalt aktiekapital paa 1 500 000 kr.
fordelt paa aktier å 1 000 kr. pr. aktie.
Ankerske waisenhus i Kristiania, oprettet 1778 af
Bernt Anker (s. d.) og hustru Mathia Collett, optager
12 fader- og moderløse børn (6 af hvert kjøn), hvis
Anker'it— Anløbe
340
anschttren 0 rage op l. op- | anschwindeln@snyde; prakke
flamme.
Anschuss ø m, nnskud: gigt.
anschwftren (xi bulne op.
anschwftrzen^t^ svcerte. bag-
tale.
anschwellen 0 svulme op.
anschwemmen ø nkylic op.
Anschwemmung 0 r, opskyl-
ling; opskyllet land.
anse — Ø ansehen. betrachten
— (e^ regard, consider. deem.Judge,
esteem. think. reckon — ø con^i-
dérer. regorder; crolre, Juger, ré-
puter. anseet — Ø angeschen —
(e! or high stunding, of considera-
tlon, note — (f- considéré, rcspccté,
estime; notable; qul a du crédit.
forældre har været i embeds- eller borgerstand i Kri-
stiania by eller stift. For at øge kapitalen er virksom-
heden midlertidig indstillet (1906).
Ankerspole, se Anker (elektr.).
Ankerstjeme har den opgave at bære og sammen-
holde ankerblikkene (se Anker, elektr.) til et dynamo-
anker.
Ankerstrøm er den i en elektrisk maskines anker-
viklinger gaaende strøm. I dynamoer induceres eller
frembringes ankerstrømmen ved ankerviklingernes skja?-
ring af de magnetiske kraftlinjer. I en motor sendes
ankerstrømmen ind udenfra og fremkalder i forbindelse
med magnetfeltet ankerets omdreiende bevægelse.
Ankerstrømkreds, se Anker (elektr.).
Ankervagt, paa orlogsskibe W af mandskabet» paa
kofTardiskibe i almindelighed kun én mand ad gangen,
der har vagt om natten, naar skibet er til ankers paa
et trygt sted. Ordet a. bruges som modsætning til
sjøvagt, da halvdelen af mandskabet er oppe.
Ankervikling, se Anker (elektr.).
Ankjær, Stefan (1820—92), d. officer, deltog i
slaget ved Fredericia ^ i 1849, og var under krigen 1864
direktør for kommandokontoret. 1856 — 63 var han
medlem af rigsraadet og folketinget, 1864 — 66 af lands-
tinget og 1872—76 atter af folketinget. 1885—90 kom-
manderende general. Hans hovedverk er «Geografisk-
statistisk haandbog».
Anklam, Preussen, by i Forpommern, ved den seil-
bare elv Peene, ca. 8 km. fra dennes munding i Stettiner
Haff, ved jernbanen Berlin — Stralsund, med ca. 16 000
indb. Driver jernindustri, kornhandel og skibsrederi.
Oprindelig slavisk fæstning, t. by 1244, hansestad, sv.
1648—1720.
Ankober, Afrika, by i s.ø. Abessinien, ca. 135 km.
n.ø. f. hovedstaden Adi& Abeba. 2 600 m. o. h. Havde
engang ca. 7 000 indb., men herjedes 1892 af en kolera-
epidemi.
Ankori, Central-Afrika, frugtbart, tæt befolket land
paa østsiden af Albert £dvard-sjø. Under britisk Uganda-
protektorat.
Ankylométer, krumningsradius, se Krumning.
Anlæg (tekn.), heldning eller heldningsvinkel særlig
om skraaninger og mure. Saaledes en jordskraaning
med anlæg 1 paa 1.5, en stenmur med 45° anlæg.
Tidligere brugtes ordet dosse.ring i samme betydning.
Anløbe. l. Et fartøi a. et sted, naar det stanser der
en kortere tid for ordre, losning, lastning el. 1., uden
at det er fartøiets endelige bestemmelsessted. 2. Naar
staal skal hærdes til en bestemt haardhedsgrad, begynder
man altid med at hærde det glashaardt, derefter anlober
man det ved opvarmning til en vis bestemt temperatur,
hvorefter det straks afkjøles, foråt denne temperatur ikke
skal overskrides. Ved denne proces gaar den oprindelige
haardhed delvis tilbage. Til hver temperatur svarer en
bestemt haardhedsgrad og en bestemt anløbningsfarvc.
Ved ophedning af det blanke staal dannes der nemli};
paa overfladen et tyndt oksydlag. Lagets tykkelse er et
maal for temperaturen, og af tykkelsen afhænger an>
løbningsfarven (se Interferens). Farverækken er:
gult (230 ° C.\ rødt (250 ° C), violet (270 ° C.) og blaat
(310—325" C). Ved sterkere ophedning gjennemløbcs
anse 0 f, hank; arm; bugt.
vik.
anseelse — Ø Ansehen n —
e) consldernlion, esteem, reputa-
tlon ; (persons) respect — (f" consl-
dératlon f; prestige m; réputation
f, renommée f; (persons) accep-
tlon r.
ansehen ø se paa; betragte;
anse.
ud-
Ansehen 0 betragtnln^:
seende; anseelse.
ansehnlich 0 anselig, betvde-
anselig - 0 anwhnllch — .«>'
(af udseende) stately. portly : vbe-
tjdelig) handsome, oonsldembl^
(f) de beile appacenæ, beau ; ib««
tydelig) consldérable.
ansérin ø, anserine^^ ttmMm^^
341
Anmeldelse— Annaler
342
farverækken igjen, men svagere. Gul anløbning svarer
til det haardeste staal (verktøier til metal), vioiet og blaa
svarer til en noget mindre haardhedsgrad (verktøi til træ).
Anmeldelse, anmelde bruges i retssproget hoved-
sagelig om visse meddelelser til offentlige myndiglieder,
saaledes a. en forbrydelse til paatalemyndigheden, a. en
fordring til skifteretten, a. flytning o. s. v. Til anmel-
delsen er tildels knyttet vigtige retsvirkninger; saaledes
ifhrydes forældelse (s. d.) og præklusion (s. d.) ved en
fordrings anmeldelse.
Anna, den hellige, efter traditionen moder til
Jomfru Maria. Den romersk-katolske kirke feirer hendes
fest "7, den græsk-katolske Vu.
Anna I van ovn a (1693—1740), rus. keiserinde, datter
af Ivan V, egtede 1710 hertug Fredrik Vilhelm af Kur-
land, som døde 1711. 1730 efterfulgte hun Peter II som
Ruslands hersker og styrede fuldstændig despotisk ved
hjælp af sin yndling Biron. Under den polske arve-
følgekrig 1733—35 hjalp hun August III. 1736—39 førte
hun en seierrig krig mod Tyrkiet, men maatte ved
freden i Belgrad tilbagegive de gjorte erobringer.
Anna Leopoldovna (1718—46), eg. Elisabeth Catha-
rine Christina, datter af hertug Karl Leopold af Mecklen-
burg-Schwerin og Catharine Ivanovna (tsar Ivan Alexe-
jevitjs datter), egtede 1739 hertug Anton Ulrik af
Braunschweig- Bevem. Efter Anna Ivanovnas død 1740,
og eftcrat Biron var styrtet, lod hun sig proklamere
som regentinde for sin søn Ivan VI, hvem keiserinde
Anna havde bestemt til tronfølger. 1741 blev hun styrtet
af Elisabeth, Peter den stores datter (s. d.). Ivan blev
indespærret i Schlfisselburg, hvor han blev dræbt 1764.
Selv døde A. som forvist i Kolmagori ved Archangel, hvor
ogsaa Anton Ulrik døde 1775. Deres efterlevende børn
fik tilladelse til at bosætte sig i Horsens i Danmark,
hvor de døde.
Anna Cathrine (1575—1612), dansk-norsk dronning,
datter af kurfyrst Joachim Fredrik af Brandenburg,
egtede 1597 paa Haderslev slot Kristian IV, hvem hun
fødte flere børn, deriblandt den udvalgte prins Kristian
og Fredrik III. Kronedes 1598 i Kbh.
Anna Sofie (1693—1743), dansk-norsk dronning, datter
>f storkansler grev Conrad Reventlow, blev 1712 af
Fredrik IV bortført fra sit hjem, gaarden Clausholm i
Jylland. Kongen førte hende til Skanderborg slot og
l'jd sig her vie til hende til venstre haand, skjønt hans
dronning endnu levede. A. S. ophøiedes til fyrstinde af
Slesvig og blev ved dronningens død 1721 paany viet
Ul kongen og af denne erklæret for virkelig dronning,
ligesom han selv kronede hende. Da Fredrik IV døde
n30,for\iste Kristian VI A.S.til Clausholm, hvor hun døde.
Anna Boleyn [bu' lin] (1507—36), dronning af Eng-
land, datter af Thomas Boleyn, greve af Rochfort, blev
opdraget i Frankrige og senere hofdame hos den engelske
konge Henrik VlITs første gemalinde Katharine af Ara-
g^oien. Henrik forelskede sig i hende, lod sig skille
^ Katharine og egtede 1533 A. B., der ved ham blev
iQoder til Elisabeth. Da kongen blev kjed af hende,
'od han hende anklage for utroskab, hvoretter hun blev
henrettet i Tower.
Anna (1574—1619), dronning af England, datter af
Fredrik II af Danmark, egtede 1589 i Oslo Jakob VI
ansetzen— anskrlg
af Skotland, der 1603 tillige blev konge i England. I
sit egteskab blev hun stammoder for de senere konger
af huset Stuart.
Anna (1664—1714), dronning af Storbritannien og Ir-
land, datter af Jakob II og Anna Hyde, egtede 1683
prins Georg (Jørgen) af Danmark (søn af Fredrik III).
1702 besteg hun ved svogeren Vilhelm Ufs død Englands
og Skotlands trone. Hun var ivrig protestant, og dels
af denne grund, dels under paavirkning af sin veninde
Sarah Jennings, gitt med John Churchill, senere lord
Marlborough, svigtede hun faderen 1688, da han blev
forjaget, og sluttede sig til Vilhelm III, efter hvis død
hun besteg tronen (1702). Hun fortsatte den spanske
arvefølgekrig indtil hun tvungen af den offentlige me-
ning blev nødt til at lade Marlborough falde. Heretter
slog hun ind paa en anden politik og sluttede 1713
fred med Frankrige i Utrecht. Under hendes regjering
(1707) forenedes England og Skotland til ét rige: Stor-
britannien. Hun levede i et lykkeligt egteskab med sin
mand, der døde 1708, og skjænkede ham 17 børn, der
dog alle døde tidlig.
Anna af Østerrige (1601—66), fr. dronning, datter
af den spanske konge Filip III, egtede 1615 Ludvig XIII
af Frankrige og blev ved ham moder til Ludvig XIV og
Orleansernes stamfader Filip. Etter kongens død 1643
blev hun ved Pariserparlamentets hjælp regentinde i
sønnens mindreaarighed, men lod sig fuldstændig raade
af kardinal Mazarin, etter hvis død 1661 hun tråk sig
tilbage til det af hende indstittede kloster Val-de-Grace.
Anna (1532—85), kurfyrstinde af Sachsen, datter af
Kristian III af Danmark og Norge, egtede 1558 hertug
(senere kurfyrst) August af Sachsen. Dels paa grund af
sine 15 børn, dels paa grund af sin store velgjørenhed
blev hun kaldt «mutter Anna».
Anna Komnéna (1083—1144), datter af den byzan-
tlnske keiser Alexios 1, var gitt med Nikeforos Bryen-
nios den yngre. Hendes moder Irene søgte forgjæves
ved Alexios' død 1118 at skaffe svigersønnen tronen. A. K.
stiftede da en sammensvergelse mod sin broder keiser
Johannes, hvilken ogsaa mislykkedes, særlig fordi hendes
mand negtede at hjælpe hende. Da Bryennios 1137
døde, gik hun i kloster og udarbeidede her sit berømte
mindeskritt over faderen «Alexiaden» (overs, paa dansk
af O. A. Hovgaard, 1879—82).
Anna Colbjømsdatter, se Colbjømsen.
Anna« mynt i britisk Ostindien = omtr. 8 øre.
Annaberg) by i kongeriget Sachsen, 30 km. s. f.
Chemnitz, ved foden af Erzgebirge, 600 m. o. h., med
ca. 17 000 indb. Anlagt 1496 for bergverksdrittens skyld.
Da denne aftog, paabegyndtes allerede i 16 aarh. knip-
lingsindustri og etter initiativ af landflygtige (1590)
nederlændere possementvare-fabrikation.
Annaland, se Sankt Annaland.
Annaler el. aarbøger, skritter, der tørt og kort
meddeler de historiske begivenheder i tidsfølge. Med
saadanne a. er historieskrivningen begyndt de fleste
steder; baade kinesere, persere, assyrere og ægyptere
havde a. I Rom skrev presteme a. (annales maximi).
I middelalderen skrev munkene a., som er hovedkilder
til vor viden om de tider. Ogsaa i de nordlige lande
haves a., de fleste fra 13 og 14 aarh.
<*»ebnd-. anaérine ®, gaase-
Jod.
tnsetzen (?) sætte (faU) Ul;
««*tte; Turdere: fastawtte. be-
l^fname: (intr.) ta^ tilløb; blive fed.
Meh ansetzen aartte sig fast.
Anttcht :D f, betragtnlng. be-
«'^'((riw: fUcnnemsyn; amkuelae,
attuM. prospekt
uslchtis (I) ^r.
Ansiedelei ® f. nybygd, ko-
loni.
Ansledelung ® r. bosasttelw,
nybygd, koloni.
Ansiedler ® m, nybygger, ko-
lonist.
ansigt — ® Geslcht, Anlltz n
— @ face ; oountenanoe — ® flgure
r, visage m. skjære ansigter
— ® Geslchter schneiden — (e)
make wry faces. make mouths at
one — (f) faire la (des) grimace(s):
faire la moue. ansletsfarve —
® Gesichtsrarbe f — @ complexlon
— (f) teint ra.
ansinnen 0 anmode, forlange.
ansjos — Anachove f. Anscho-
vls m — (e) anchovy — (£) anchols
m.
anskaffe — ® anscbaffen — (§)
procare, get, provide — ® acquérir:
procurer.
anskaffelse — 0 Anscbaming f
— (g) providing osv. — ® acquisition
f; achfit m.
anskreven — (t) angesctirieben
— (<e) in great favour, (stand) 111
(witli) — (?) bien. mal
anskrig: gjare a. — t^;' Larm
J
343
anskuelig— Anspiel
Annan [cén^n], Skotland, by i Dumfries, kort ovenf.
mundingen af elven A. i Solway Firth.
Annapolis, Nordamerika. 1. Hovedstad i staten
Maryland, paa Chesapeake-bugtens vestside, ca. 30 km.
s. f. Baltimore, med de Forenede staters sjøkrigsskole,
ca. 8 500 indh. 2. Britisk havn paa vestsiden af Nova
Scotia ved Fundy-bugten.
Ann Arbor [æn'd'b9], Nordamerika, by i staten
Michigan\s s.ø. del, ca. 50 km. v.s.v. f. Detroit med ca.
15 000 indb. Sæde for Michigans statsuniversitet (stiftet
1837).
Annåter, visse kirkelige afgifter i romerkirken. Alle-
rede i middelalderen fik biskoperne efterhaanden ret til
at nyde det første aars hele eller halve indtægt af hvert
præbende, som blev ledigt i deres stift. Ogsaa pa verne
oppebar a. af større kirkelige embeder. Nu betaler
alle bispedømmer og større abbedier a. til pavestolen
ved hvert bispe- eller abbedskifte, medmindrc a. er af-
løst af en bestemt afgift.
Anne, se Sainte Anne.
Annecy fansT'], Frankrige, hovedstad i depart. Haute
Savoie, 33 km. s. f. Genf, paa en frugtbar slette ved den
n.v. ende af den 10 km. lange indsjø af samme navn,
449 m. o. h. med ca. 14 000 indb. Gammeldags by,
bispesæde, centrum for Savoiens industri. 1 sjøen er
fundet rester af pælcbygninger.
Anne'k8. De fleste prestegjeld paa landet i Norge
bestaar af et hovedsogn, hvor sognepresten bor, med et
eller flere dertil knyttede sogne, annekser eller anneks-
sogne. Hvejt anneks har sin annekskirke.
Anneksion, erhver\'elsen af nyt landomraade for en
stat enten ved erklæring om, at dette skal betragtes som
erobret, eller ved mindelig overenskomst med den af-
staaende magt.
Annellder, se L e d o r m e.
Annen, Preussen, by i Westfalen, 9 km. s.s.v. f. Dort-
mund, med ca. 12 000 indb. Har støberier, glasverker
og kulgruber.
Annerstedt, Claes (1839—), sv. historiker, blev 1866
docent i historie i Upsala; 1883—1904 universitets-
bibliotekar sammesteds og har her indlagt sig stor for-
tjeneste. Blandt hans verker maa nævnes hans «Upsala
universitets historia».
Annerstedt, Per Samuel Ludvig (1836—1904),
sv. jurist og statsraad, interesserede sig navnlig for den
fælles skandinaviske lovgivning og de nordiske juristmøder.
Anne's Head, se Sainte Annes Head.
Annesleybugten, se Adulisbugten.
Anniversaria (lat.), aarlige mindefester, især til ære
for afdøde.
Anno (lat. annus, aar), i aaret. A. m u n d i, aar efter
verdens skabelse. A. ante Chr i stum, a. f. Kr. A.
Chr is ti, a. e. Kr. A. domini (fork. A. D.), i det
Herrens aar. A. præsente, i indeværende a.
Annobom (Annobon, «godt aar»), Vest-Afrika, den
mindste og ytterste af Guinea-øerne, 17 km.*, 1200 indb.
(negere og blandinger), ca. 70 pr. km.* Opfyldt af steile,
vulkanske Qelde og bevokset med tæt skog. Sundt
klima, frugtbar. Tilhører Spanien.
Annonay lanånæ']^ Frankrige, by i depart. Ardéche,
31 km. s.ø. f. St. Kticnne, 10 km. v. f. Rhone. Læder-,
Annan— Annunzio
344
silke- og papirindustri. Luftskipperne Montgotfier s føde-
sted med deres mindesmerke.
Annonce lano'ijs9] el. avertissement, kundgjørelse,
der mod betaling optages i blade o. 1. Statens offent-
lige kundgjørelser indrykkes undertiden i særlige blade,
i Norge «Norsk kundgjørelsestidende» (oprettet 1882).
A.-bureau [-byrå'] er en forretning, der virker som
mellemmand mellem publikum og bladene, hvorved
man kun behøver at skrive en annonce én gang, selv
om den skal optages i flere blade. A. faar en rabat i
de alm. priser af bladene, medens publikum betaler
den gjængse pris.
Annotta Bay, Jamaica, kystplads, jernbanestation,
d. 0 del af nordkysten.
A'nnaa (lat. annus, aar), etaarig betalingsfrist.
Annuale, sjælemesse, som læses et helt aar igjenuem.
Annuarium, kalender. Annuel, aarlig. Annuiteter,
aarsrente, livrente (nærmere udviklet i særskilt artikel).
Anniie'lle er planterne, dersom de lever hele sit liv
fra frø til frø i én sommer.
Annuiteter (af lat. annus, aar) kaldes de til forrent-
ning og gradvis indfrielse af en gjæld (et laan) fastsatte
aarlige eller halvaarlige afbetalinger, naar disse er an-
ordnede saaledes, at summen af renter og afdrag ved
hver termin i den fastsatte annuitetsperiode stedse er
den samme. A. flnder anvendelse navnlig i hypotekbank-
væsenet og som en form for amortisation (s. d.) af stats-
gjæld og anden offentlig gjæld, dette sidste navnlig i
Storbritannien. Der har man saaledes de saakaldte
«korte annuities», der varer i 49, og de «lange a.>,
der varer i 99 aar; disse benyttes ofte som livrenter,
selvfølgelig dog uden i lighed med disse at bortfalde ved
rettighedshaverens død. Vore hypotekbanklaan tilbage-
betales ved a., som regel i løbet af 47 aar.
Annullere (lat.), gjøre til nul, tilintetgjøre, omstøde,
ophæve (en retshandling, et dokument el. 1.).
A'nnulU8 (lat.), ring, hører siden slutningen af old-
tiden til en romersk-katolsk biskops embedsdragt. Den
symboliserer, i hvert fald efter en senere fortolkning,
biskopens formæling med menigheden. A. piscatorius
er pavens embedsring, hvis signet fremstiller Peters
fiskedræt.
Annunciåta (i tal.), budskab, især om Marias bebudelse.
Annunciåtaordenen, se Ordener.
Annunciater, navnet paa fem forskjellige romersk-
katolske ordener, som er opkaldt efter Marias bebudelse
(Maria annunciåta). Luk. 1, 26 ff.
Annunziata, se Torre Annunziata.
Annunzio, G a b r i e 1 e d' (1864—), ital. forfatter, dcbu-
terede allerede 1879 som lyriker, udgav de følgende aar
flere samlinger sterkt sensualistiske digte, bl. a. «Inter-
mezzo di rime», og noveller med oftest brutale, gru-
opvækkende emner. Som lyriker feirede han siden de
største triumfer med cElegie romane» og «Odi navali».
Sin berømmelse har han imidlertid vundet som roman-
forfatter: Trilogien «11 piaceres, «L'innocente> og «11
trionfo della morte», endvidere <' Giovanni Episcopo>.
«Le vergini delle rocccfc, «11 fuoco*. I den senere tid
har han forsøgt sig med dramaer, tildels skrevet for
Eleonora Duse: «La gioconda», «La cittå morto^-, «Fran-
I cesca da Rimini», «La flglia di Jorio» m. fl., og har des-
machen — (é) gi ve the alarm ~ (f)
crier au spcoura.
anskuelig - - Ø anschaulich --
^ perspicuous. plaln. inteliif^ible - -
(f) Clair, evident. intelli({ib1e an-
skueliggjøre — 0 veransciiau-
liclien - ^ei render plain. intelli-
gible; elucidote. illustrate — (f;
donner une idée claire de, montrer
clairemcnt. illustrer, anskuelig-
gjørelse — fj VeranBctiauIichung f
— (e^ elucidation, illustration - (?)
ilhistration f.
anskuelighed -- 0 Anschau-
lichlteit f — ^) persplculty — 0
évidence f.
anskuelse — ø Anschauung r,
Ansicht f— fei intuition.(»ynsmaade)
vlew — ((} intuition f; (synsmaade)
raaniére (0 de voir; opinion f.
anslaa — 0 (ver)anschlagen.
sctiAty.cn — lel unusilt) strike; (vur-
dere) estimate, rate, value. compute
(nt) — it (.streng) touclier, (tangent)
frapper; len anden tone) clianger
de lon; (vurdere) evaluer, taxcr;
estimer.
anslag — 0 Anschlag m; SchAtz-
ung f — (e) (musik) toucli; (vur-
dering) estimate. valuation; (plan)
scheme, plan, proJect, plot. design
— (f) (mus.) toucher m: (plan*
projet m, dcsseln m: (neinnieligt<
complot ni, machinaUon f; (vur-
dering) é%'aIuatlon f. estimat loa f.
Anspann øm, fbrspand.
anspannenø stramme; spænde
for; anspwnde.
anspeet Ø m. haands{>ak.
Anspiel d) m, udspil.
345
A'nnus— Ansairieh
346
Gnbriele d'Annunzio.
USpielen (D anslaa; hentyde
Anspieliiilg ff) f, hentydning.
utpinnen (t) (an)stine.
vitpore — © anspomen. nn-
^wben — gl spar on. stimul&te,
^•Jnle, insti^te. urge - (t) aiguJl-
•«oer. épeiXMUier, exciter. Btlmu-
l<T. taionner.
aotporelse - ® Anspornung f
uden forfattet en episk
cyklus «La canzone di
Garibaldi», hvoraf «La
notte di Caprera». A.
er en dyrker af jeget,
pessimist og artistisk
skjønhedsdyrker. Han
har særlig været den |
yppige og ødelæggende |
sanseligheds digter, ky-
nisk, raffineret, med
hang til det grufulde,
minutiøst analyserende.
Som kunstner er han
en sprogets og stilens
mester, veltalende til ens-
formighed, med høit ud-
viklet sans for det musi-
kalske, plastiske og ma-
leriske. Ellers er han
lidet selvstændig. Han
har staat i gjæld til
Schopenhauer, Wagner,
Nietzsche, har som l3rriker været paavirket af de gamle
romere, renaissancens digtere, Baudelaire, Carducci m. fl.
og som prosaforfatter af Maupassant, Bourget, russerne o. a.
A'nnu8 (lat.), aar. A. civilis, det borgerlige aar.
A. di SC re ti on is, myndighedsaar. A. decretorius,
□ormalaar. A. ecclesiasticus, det kirkelige aar.
A. gratiæ, naadensaar.
A^nnuuin (iat.)i aarpenge, aarlig indtægt. I
Andde, det punkt eller den ledningsdel, hvorigjennem
den elektriske strøm gaar ind i en elektrolyt eller et
gciszlersk rør.
Anodo'nta, se Dammusling.
Anodyna (græ.% smertestillende midler, se Narkotika
og Anæsteti ka.
Anomål (græ.)» uregelmæssig, afvigende fra regelen.
Anomali, afvigelse fra regelen. Den sande a. betegner
i astronomien vinkelen mellem linjen fra solen til pla-
neten (kometen) og linjen fra solen til perihel. Be-
vægede planeten sig i sit hele omløb med jevn hastighed,
kaldes den vinkel, linjen fra solen til planeten vilde
hare bevæget sig fra perihel af, planetens midlere a.
Foni(jellen mellem den sande og midlere a. kaldes
middelpun ktslign ingen .
Anomodo^ntia er en gruppe af uddøde krybdyr fra
Sydafrikas og Indiens triaslag. Den indbefatter en hel
del slegter af høist forskjelligt udseende. Dicynodo-n
havde 2 mægtige stødtænder i overkjæven; minder i
^a henseende om hvalrossen. Den største art var af en
flodhests størrelse. Udenodon var fuldstændig tand-
l« ligesom skildpadderne. Thereodontia havde et
pattedyrlignende gebis med fortænder, en hjørnetand og
kindtænder.
A non esse ad non posse non vålet conseque'ntia
iat.. logisk regel: Deraf at noget ikke er til, kan ikke
sluttes, at det ikke kan være til. Alt uvirkeligt kan
iUie stemples som umuligt. Derimod kan der altid
dattes fra en slags umulighed til dens uvirkelighed :
a non posse ad non esse vaiet conseque'ntia».
anspfelen— Anstalt
Anonym, anonymitet. A. breve, a. artikler
o. s. v., d. v. s. breve, artikler o. 1., som ikke er for-
synet med afsenderens eller forfatterens navn. Tidligere
søgte man at hindre anonyme trykskrifter, og skjærpet
straf var sat for anonyme ærekrænkelser i saadanne.
Efler den nye straffelov kan ikke udgiver, forlægger
eller trykker fri sig for straf ved at opgive forfatteren
til anonyme trykskrifter, saafremt udgiveren o. s. v.
efter almindelige regler er skyldig i strafbar medvirkning.
Derimod vil han ved saadan opgiven som regel kunne fri
sig for den i strafl^el. § 322 satte uagtsomhedsstraf. —
Benytter en forfatter et opdigtet forfatternavn, kaldes bogen
pseudonym (s. d.). [Pettersen, « Anonymer og pseudo-
nymer i den norske litteratur 1678— 1890» (1890); Collin,
«Anonymer og pseudonymer i den danske, norske og is-
landske litteratur» (1869); Bygden, «Svenskt anonym- och
pseudonym-Iexikon» (1898 flg. Under udgivelse); Holzmann
og Bohatta, «Deutsches Anonymlexikon 1501 — 1850» (1902
flg. Under udgivelse); Quérard, «Les supercheries litté-
raires devoilées de la litterature fran^aise^ (1869 — 71);
Halkett og Laing, «A dictionary of the anonymous and
pseudonymous litterature of Great Britain» (1882 — 88);
Cushing, «Anonyms^ (1890).]
AnoplothSrier kaldes en gruppe af uddøde (eoccne
og miocene), temmelig spinkle hovdyr, høist forskjellige
i størrelse og bygning; nogle havde kun to tær paa
hver fod, andre tillige en eller to bitær.
Anordning benyttedes under foreningen med Dan-
mark ved siden af forordning som betegnelse for de
af kongen udgivne love. Nu benyttes a. alene om de af
kongen givne provisoriske anordninger (grl. § 17).
Anorexi (græ.), mangel paa appetit, madiede.
Anorganisk (græ.), d. e. uorganisk.
Anormal (lat. norma, regel), uregelmæssig.
Anorthoskdp) et legetøi, som frembringer rigtige bil-
leder af figurer, som er fortrukket tegnet paa den ene
af to roterende skiver, naar de sees gjennem en række
spalter i den anden.
Anorti% en kalkfeldspat, som danner det basiske
yderled i plagioklasrækken. Se Feid spat.
AndtheleS) febermyg, en særlig i troperne udbredt
myggeslegt, nær beslegtet med de almindelige stikmyg
og af lignende levemaade og udvikling som disse. Be-
kjendt som malariaplasmodiens vert og overfører. Se
My g og Malaria.
An5u8, en i det Atlantiske og Stille hav forekommende
terneslegt, hvis legeme er mere plumpt end de alminde-
lige terners.
Anping, Formosa (jap.), frihavn paa sydvestkysten
s. f. vendekredsen.
Anquetil-Duperron [åkstd dypærd], Abraham
Hyacinthe (1731—1805), fr. orientalist, opholdt sig
1755 — 61 i Indien for' hos de derværende parsere at
lære Zoroaster's (Zarathustra's) lære at kjende. Det
lykkedes ham at erh verve adskillige haandskriftcr af
parsernes hellige bøger; herved lagdes et grundlag for
studiet af Avesta, af hvilken A.-D. i 1771 udgav en over-
sættelse.
Ansairiehy bjergfolk i det nordvestl. Syrien, der er-
nærer sig ved fædrift og jordbrug, men ogsaa er frygtet
af de omboende som forvovne røvere. Dets religion,
— (e) instigatlon, stimulation, spur
— (f) excltation f, stimulation f.
anspornen (ij (an)spore.
Ansprache (t; r, Ultale; tale Ul;
krav.
ansprechen (t) tiltale; behage;
anmode.
Anspruch ;t) m* rordring; til-
tale, in Anspruch nehmen
Iregge beslag paa.
Ansprnng ® m. Ulløb.
anspSBnde — <\) nnspnnnen —
(?) strain — (f) tender; appliquer forte-
ment.
anspændelse — (t) Anspan-
nung r, Anstrengung f — le) strai-
ning, exertion — (fj (con)tension f.
anstaa se passe (somme) sig.
anstacheln (t) drive fV-em med
en brod; (op)egge.
I anstalt — ^ Anstalt f, Vor-
bereitung f - $) preparatlon, ar-
' rangement. disposition; (stiftelse)
I rstablisiiment. inotitution — (f'. Oiyg-
ningo. l.> etablissement m ; institu-
I tion f: atelier; (forberedelser) pré-
I parntifs m pl ; mesures f pl ; dis-
' positions f pl.
I Anstalt X' r. foranstaltning;.
, anstalt.
347
Anstan d— anstlmmen
der kun er lidet kjendt, antages at være sammensat af
gnosticistiske og primitive animistiske elementer.
Ansats (fr. embouchure), betegner mund- og læbe-
stillingen ved tonens indsætning paa blæseinstrumenter.
I sang betegner det den maade, hvorpaa tonen ansættes,
et problem, der som saa meget andet i sangkunsten
har skabt mange lærde, sindrige teorier og nogetnær
ligesaa mange metoder, som der er sanglærere.
Ansbach, Bayei*n, hovedstad i prov. M i ttel franken,
ca. 40 km. s.v. f. Niiruberg, med ca. 19 000 indb. Driver
livlig handel og industri og har et betydeligt heste- og
kvægmarked. Opstod omkring et i 8 aarh. stiftet bene-
diktinerkloster og var før hovedstad i et fyrstendømme
af samme navn.
Anschlitz, Ottomar (1846—), t. fotograf, kjendt for
sine øiebliksfotografier og som opfinder af takyskopet (s. d.).
Anse [ås]. Frankrige, by i dept. Rhone, ved Saone, 20
km. n. f. Lyon, ca. 1 400 indb. Bekjendt som samlings-
sted for flere kirkeforsamlinger (1025, 1075, 1100, 1298).
Anseele, Eduard (1856—), belg. socialdemokrat, f.
i Gent. Han var oprlndelig typograf, men blev forfatter
og redaktør. 1880 var han med paa at grundlægge den
store kooperative forening tVooruit» i Gent. Siden 1894
har han været medlem af Belglens nationalforsamling,
hvor han indtager en ledende stilling inden de moderate
socialisters fløi.
Anselm a f Canterbury (1033—1109), en af middel-
alderens største teologer, f. i Aosta i Piemont af lom-
bardisk adelsslegt. Efter et bevæget ungdomsliv blev
han munk i klosteret Bec i Normandiet, hvor hans
lærde låndsmand Lanfranc var prior. 1063 efterfulgte
A. ham som klosterets prior og samlede snart ved sin
ypperlige undervisning talrige disciple om sig. 1093 blev
han erkebiskop af Canterbury. Det vårede ikke længe,
inden han kom i strid med Vilhelm II om investituren,
om de geistliges lensed o. a., og 1097 maatte han for-
lade England. Først under den følgende konge, Henrik I,
endte striden med konkordatet i London 1107, hvor
kongen gav efter med hensyn til investituren, og A. med
hensyn til lenseden. Som teolog indleder A. skolastiken.
Blandt hans skrifter kan særlig nævnes: cProslogium»,
hvor han som den første opstiller det ontologiske bevis
for Guds tilværelse, og «Cur Deus homo», hvor han
giver en betydningsfuld fremstilling af forson ingslæren.
Anselm af La on (d. 1117), discipel af A. af Canter-
bury. Virkede omtr. 1076 som lærer i Paris. Henimod
slutningen af aarhundredet blev han erkedegn og dom-
skolasticus i sin fødeby, hvis skole under ham oplevede
en rig blomstring. Størst betydning har A. faaet ved
sin «Glossa interlinearis», en bibelforklaring, som blev
en af de mest benyttede i middelalderen.
Anser, se Gaaseslegten.
Ansgar (801—865), erkebiskop, f. i Picardiet, opdraget
i bencdiktinerklosteret Corbie, hvor han derefter blev
munk. Blev 823 skoleforstander og prædikant i det for
sachsermissionens skyld oprettede datterkloster Ny Korvey
i Vestfalen. Da 826 den danske konge Harald Klak
blev døbt, udsaaes A. til hans husprest og missionær
i Danmark. Efter en kort virksomhed i dette land
blev han imidlertid fordrevet og af keiseren sendt paa
en missionsreise til Sverige. Da han vendte tilbage med
Ansats— Ansigtspleie
348
gode eflerretninger, oprettedes 831 til ham erkebispe-
dømmet Hamburg for keiserrigets lande nordenfor Elben
og med missionsopgave blandt danske, svenske og vender.
Stillingen i Hamburg kunde imidlertid ikke holdes. A. blev
nu biskop i Bremen, som 849 forenedes med Haniburg.
I Bremen udfoldede A. en stor virksomhed ; han forstod
ogsaa at komme i venskabeligt forhold til de danske
konger Haarik I og II og fik missionskirker bygget i
Slesvig og Ribe. 853 — 54 var han paany i Sverige og
fik kirken i Birka (Bjorko) gjenopbygget. Død i Bremen.
Missionsresultaterne var neppe store, men from og dygtig
ordnede A. de kirkelige rammer.
Ansiaux [ågjå'], Jean Joseph (1774—1840), belgisk
maler, f. i Liége, d. i Paris. Han udfoldede en om-
fattende, engang meget beundret virksomhed som frem-
stiller af bibelske, historiske og mytologiske emner.
Anslet. 1. Slesvig, plads i Haderslevkredsen. 2. Grøn-
land, 0 ved vestkysten, kol. Egedesminde.
Ansigty ansigts-ben og -muskler, se Menne*
skets Anatomi.
Ansigtspleie. Det hovedgmndlag, hvorpaa en ratio-
nel a. maa bygges, er en god helbred i almindelighed.
Regelmæssig fordøielse, tilstrækkelig søvn. motion og
frisk luft er kraftige og uundværlige l^jælpemidler til at
bevare huden elastisk, glat og hvid opigjennem aarene.
Endvidere maa huden holdes ren ved daglig vask med
vand og helst ogsaa med sæbe. Sæben skal være «mild»
(d. e. neutral, uden frit alkali) eller, hvis huden er
meget ømfindtlig, «overfedtet» ; en «skarp» sæbe, der
indeholder meget frit alkali (grønsæbe), virker opløsende
paa hudens hornlag og irriterer derved huden. Vask
med varmt vand (dampbad), massage og frottering be-
virker en livligere blodcirkulation i huden og bidrager
derved til at gjengive den dens elasticitet og glathed
og til at modvirke dannelsen af fedtpropper (comedoner)
og finner. Den ved vaskningen frembragte irritation
kan dæmpes ved pudder. — Sminke, pomade o. s. v.
kan aldrig tjene til at bevare hudens ungdommelige
friskhed, end sige til at vinde den tilbage. — Fregner og
pigment-flekker (fød-flekker) kan til en vis grad af bieges
ved medikamentøse vaskninger. — Skjæmmende haar-
vekst kan bekjæmpes ved at plukke haarene ud (epila-
tion), hvilket dog fører til, at de vokser tykkere og tættere
frem igjen. Ætsende salver har ligeledes kun en forbi-
gaaende og usikker virkning, medens derimod røntgen-
behandling og ætsning af haarroden ved elektrisk strøm
kan føre til et varigt resultat. — Indenfor visse grænser
lader det sig gjøre at glatte ud selv dybe rynker og ar,
at. gi ve en uheldig formet næse eller en for spids hage
en smukkere kontur. Ved indsprøitning i huden af en
flydende paraffin, hvis smeltepunkt ligger et par grader
over hudens temperatur (37 ° C), fyldes fordybningerne.
gjøres hagen bredere o. s. v., og den indsprøitede masse
formes efter ønske, medens den endnu er varm og blød,
og stivner derpaa, saasnari den er afkjølet til legems-
temperaturen ; med tiden bliver den da fuldstændig
gjennemvokset af hudens bindevæv, som saaledes kom-
mer til at fylde den tidligere defekt. Et angsigt, som
er behandlet paa denne maade i større udstrækning,
vil dog tabe hudens livlige muskelspil og faa et dedt.
maskeagtigt udseende.
Anstand 0 m, nnstand: stade;
henstand: betcenkelighed. Anstand
nehmen ta|(e i betfenkning.
anstMndig ® ansticndig.
anstått (t; istedenfor.
anstaunen Ø se med forun-
dring paa.
anstechen ø tåge hul paa.
begynde paa.
anstecken 0 toende: smitte.
anstehen 0 anstaa. hue: vente:
vare; have bctienkelighed ved; forc-
staa.
anstellen 0 anstille; ansiftte;
iverksælte; tilbyde (varer^.
anstellig ø duellg. flink.
Anstellung 0 f, ansiettelse;
tilbud.
anstifte — 0 ansliften, an-
rlchten — @ cnuse, work; excite;
hatch. plan — 0 causer; excite,
susciter; (komplot) roachiner, our<
dir, tramer.
anstiftelse — ø AnsUftung f
— @ causing osv. — 0 instigation
f, machi nation f.
anstiften Øanstifle: egge. drive.
anstifter ~ Ø Anstiflrr m —
(f) author; instlgator — 0 auteur
m ; Instigateur m : mnchinnteur m.
Anstifter 0 m. ophavsmimd.
Anatiftong ø r. anatmelse:
opegglng.
anstille — 0 oostellen — c
institute, set on foot. raake — r
faire: arranger, otifaniscr. an-
stille sig — 0 thun (als ob' -
(e) make believe. pretend. aflTert -
0 faire. faire aemblant de.
anstimmen 0 istemme.
349
An8igt88inerter— Ante
350
Anstoss— anstødellg
Aosigtssmerter, se Neuralgi. I
Ansjos (sardel, engrauUs encrasicholus) adskiller sig
jøinefaldende fra de øvrige fiske tilhørende sildefamilien
(clupeidæ) ved mangel af kjølskjæ) langs bugen og ved den
kegledannede snude, som* rager frem foran underlgæven.
A.opnaar20 cm.s længde; dens egentlige l\jem er Middel-
havet og tilgrænsende dele af Atlanterhavet; sparsom
i Skandioavien (stationær i Kristian iaQ orden); gjenstand
for indbringende fiskeri hovedsagelig i Middelhavet ;
fanges med fin maskede net; nedsaltes (sardeller) eller
marineres (ansjos, ikke at forveksle med den hos os
af brisling tilberedte tansjos»).
Anskuelse (filos.). 1. Umiddelbar opfattelse gjennem
forestillingsbilleder i modsætning til refleksion. An-
skuelse skyldes enten direkte sansninger eller reproduk-
tioD og kombination af saadanne og er derfor altid
konkret. Almene begreber kan ikke anskues, men er
kun crammer», ved hvilke tænkningen klassiflcerer de
konkrete forestillinger. 2. Mening, (individuel) opfatning
af en sag.
Anskaelsesundervlsning i snævrere forstand er
øvelser, ved hvilke smaabørn gjennem iagttagelse af
gjenstande og billeder og gjennem samtale med læreren
om det seede faar skjærpet sin iagttagelsesevne, udvidet
og ordnet sine forestillinger og disses betegnelse i ord.
Amos Comenius udgav det første paa a. beregnede
billedverk «Orbis pictus», Pestalozzi og Herbart har sterkt
fremhævet værdien af a. I videre forstand er a. al
under\'isning, der belyser det omhandlede ved gjen-
stande, billeder o. 1.
Anslag betegner den maade, hvorpaa spilleren anslaar
instrumentets tangenter eller strenge, og har for nutidens
pianoteknik en overordentlig stor betydning. Man taler
om blødt, kraftigt, haardt, tungt anslag o. s. v. og be-
tegner ogsaa selve instrumentets spillemaade saaledes.
Se ogsaa Touche.
Anslagshastighed, den hastighed, hvormed et pro-
jektll naar maalet. Paa grund af luflmodstand er a.
mindre end projektilets begyndelseshastighed, d. e. den
hastighed, hvormed det forlod skytsets munding. Projek-
tilets indtrængelsesdybde og gjennembrydningsevne er
proportional med a.s kvadrat.
Anslo, R e i n i e r (1622—69), holl. digter af indvandret
oorsk slegt, gik over til katolicismen og levede i Rom.
Skrev dramaet «Parijsche Bruiloft», hvor han behandlede
Bartholomæusnattens rædsler, det store, anseede digt
<De Pest te Napels> og andre digte, bl. a. til den land-
llygUge svenske dronning Kristina.
Anson [æ'nsn], George, lord (1697—1762), eng.
^jeofBcer, deltog i krigen mod Spanien i første halvdel
3f 18 aarh., angreb 1739 de spanske provinser i Syd-
amerika og vendte derpaa 1744 tilbage til England over
det Stille ocean og syd om Afrika. 1747 seirede han over
franskmændene ved Kap Finisterre. Hans jordomseiling
1740—44 er beskrevet af Walter og oversåt paa dansk.
Ansorge, Konrad (1862—), elev af Liszt og frem-
ragende pianovirtuos, professor ved Scharwenkas kon-
servatorium i Berlin, har som komponist af sange og
^rtuosmusik plads blandt nutidens overmoderne mu-
sikere.
Ansted, DavidThomas (1 814— 80), berqmt eng. geolog.
Anstifter, anstiftelse, den form for medvirkning
til en strafbar handling, at man forleder en anden til at
udføre selve den forbryderske gjerning. Som særskilt
strafferetligt begreb er a. opgivet i den n. straffelov
(sml. Delagtigh ed. Medvirkning).
Anstruther [cénstrups], Skotland, kystby i Fife, ved
indløbet i Firth of Forth, i n., 10 km. indenfor Fife Ness.
Ansvarllghed. At en person er ansvarlig for sine
handlinger, vil sige, at disse med hensyn til straf, erstat-
ning og retsvirkninger forøvrigt -bedømmes efter de
almindeiige regler. Mellem ansvarlige og uansvarlige
selskaber er forskjellen, at i de sidste hefter blot selskabs-
formuen, i de første tillige de enkelte medlemmer med
sin personlige formue for selskabets forpligtelser. A.s
loven, 1. af 7 juli 1828 om straffebestemmelser for
statsraadets, høiesterets, stortingets og rigsrettens med-
lemmer for tjenesteforbrydelser.
AnsSBttelse. Embedsmænd udnævnes af kongen, grl.
§§ 12, 21, 28, 91, 92. Bestillingsmænd beskikkes af
kongen (uden bestalling som embedsmand), af et deparie-
ment eller af anden myndighed. Ombudsmænd vælges
af de stemmeberettigede eller opnævnes af en myndighed.
Overtagelse af embede og bestilling er frivillig, af ombud
tvungen (med visse fritagelser).
Antafrodrtiske midler er midler, som dæmper
kjønsdriften. Oftest anvendes bromkalium og lupulin,
men med usikker virkning. Let kost og sundt arbeide
og undgaaelse af alt, hvad der kan pirre fantasien, er
mere virksomt.
Antagoni^sme (græ.), modstand, modvirken. Anta-
goni'st, modstander, modpart (ikke om modparterne i
en retssag).
Antakije, se Antiochia.
Anta^lkidas, en spartaner, der 387 f. Kr. underhandlede
med perserne og fik sluttet en fred med dem, ifølge hvilken
de lilleasiatiske byer skulde tilhøre perserne.
Antana'nari'vo el.Tananarivo, Madagaskars hoved-
stad, omtr. midt paa øen, med ca. 50 000 indb. Erobret
af franskmændene 1895, nu fransk residensstad. Ved
telegraf, snart ogsaa ved jernbane forbundet med havnen
Tamatave.
An tara (6 aarh. e. Kr.), anseet arab. digter, repræsen-
teret i digtsamlingen cal-Mu'allaqåt>; vi har desuden
hans egen digtsamling (eller dfvån). A. blev senere
helten i en ridderroman (overs, til n. af C. A. Holmboe:
«Antar, arabernes Bayard», Kra. 1881).
Anta^rctiC) navnet paa et norsk sælfangerfartøi, hvor-
med kaptein L. Kristensen i aarene 1893 — 96 foretog
en antarktisk ekspedition til kysterne af Victoria land,
s. f. Ny Seeland. Det lykkedes i jan. 1895 paa 71 ° 18'
sydlig bredde at gjøre den første kjendte landstigning
paa det antagne syd polare fastland. A., som senere er
anvendt til polareksped it ioner af A. G. Nathorst, G.
Amdrup og O. Nordenskjdld, knustes i 1903 i nærheden
af Louis-Philips land.
Antares, skorpionens hjerte, rød stjerne af Iste stør-
relse; i farve ligner den Mars (Ares), heraf navnet. A.
er dobbelt, ledsageren 8de størrelse, afstand 3 sekunder.
Anta^rktis, antarktisk, se Sypolarlandene.
Ante tlat.), præposition, foran, før; alm. i sammen-
sætninger; jfr. An ti-.
AsttOSS <t)in. (an)at«d:anr*ld.
MttoMen ® støde Ul, an;
«iake.
UttSMlg ® anstødelig.
aottreben ® Ulstnebe.
uttreiehen ® oventryKe.
«Mte:^ nndgratrgge.
.anttrenge — (D anstrengen —
* «ert, fttrain, tax — ® fatiguer,
twnnenta-.
anstrengelse — rt) Anstreng-
ung r — (e) eflbrt, exertlon — (?)
eflbrt m; fatlgue f.
anstrengen (t) anstrenge; an-
lægge (sag).
Anstrich (D m, overatrygning ;
anstreg.
anstrøg — (?) Anstrich m. An-
flug m — @ palnting, colourlng;
coat(ing) ; (udseende) appearancc,
aspect; (smule) touch, tinge, dash,
suspiclon — (f) telntnre f. yernls
m: (stu*nlc) leinte f.
Ansturm C\) ra. stormløb.
Ansturz 'h m, rrenistormcn.
anstutzeii Ci. glo paa.
anstændig — t; anstflndig:
ehrbar — ^e) deccnt: proper — (f)
(passende) convenable ; (lerbar) hon-
néte, décent.
anstød — (t) Anstosa m — @
oflfence. scandal — (f) scandale m.
tåge anstød af — ^t) Anstosa an
(et w.) nehmen — (e) talte ofTence at
— (f) étre choqué. se scnndaliser
de. ' anstødssten — ;r stein (m)
des Anstosses — (^ stumbling bloclc
(stone) — pierre (f) d'achoppe-
ment.
anstødelig — (C anstossig —
351
An te— Anth racen
352
Ante.
GJennemsnit og plun ar «Porticus ln
antis" (Themistemplet, Rhamnus\
rostaurcrct. — A, A anler, B pro-
naos, C rundanicnt (krepidoma).
ansvar— ansøge
Ante. For at frembringe
en forhal vpronaos) foran
hovedrummet (cellen) i de
antike templer forlængedcs
ofte sidemurenc ud over
endemurene. Den pilaster-
agtige afslutning af disse for-
længelser kaidtes anter. Et
tempel, der kun havde søiler
mellcm anterne, kaidtes et ^"^
an tetempel.
Antecede'ntla (lat.), det
forudgaaende, aarsagen i
modsætning til den paaføl-
gende virkning; bruges ogsaa
om en persons fortid.
Antecipation, foregribelse.
betegner i et flerstemmigt
musikstykke, at en tone, der
egentlig hører hjemme i den
p* I harmoniske
^"^"pj — forbindelse paa
— t f-f — den tunge takt-
— £— ^F=^ del i en føl-
I ^ gende takt, li-
I gesom tåges paa
forskud paa den foregaaende takts letteste taktdel, se
hosst. eksempel.
Antecipere (lat.), tåge noget paa forskud, foregribe.
Antecipéret sag (jur.), sag der foretages før den tid,
da den efter den almindelige orden skulde falde i rette.
Antecipationsbevilling, tilladelse hertil.
Antedatere, paa et skriftstykke anføre en ældre ud-
stedelsestid end den virkelige.
Antediluviånsk (lat.), hvad der har været til før
syndfloden, f. eks. a. mennesker og dyr; figurlig i be-
tydning meget gammeldags.
Antédon, se Fjærstjerne.
Antefi'ks, en fortil anbragt forsiring, særlig tagforsiring.
Se A kro te r ion. Betegnelsen gjælder særlig den op-
retstaaende sten, der dækker de liggende tagsten ved de
antike byg\'erk. A. brugtes ogsaa i regelmæssige mellem-
rum paa langsidens sima (tagrenden).
Antejustiniansk ret, den romerske ret fra tiden før
keiser Justinian.
Anteludium el. p r æ 1 u d i u m (lat.), forspil.
Antemensale, se Alter.
Ante'nner, se Følehorn.
A'nte o'mnia (lat.), forud for, fremfor alt.
Antep)e'ndium, se Alter.
Antequera [anteke'ra], Spanien. hovedstad i prov.
Malaga, 34 km. fra kysten med ca. 32 000 indb. Uld-
væverier og marmorbrud. Har en romersk triumfbue
og et arabisk fort.
Anthelmfntika (græ.), middel mod indvoldsorme,
bregnerod, granatrodsbark, kussoblomster o. a. mod
bændelorm, santonin mod spolorm.
Anthem [æ'npem], oprindelig en vekselsang, anti-
hymne, antifoni, er fra 1559 en eiendommelig be-
standdel af den engelske gudstjeneste, en art kirkelig
kantate med orkesterledsagelse, enten full anthems, med
(e) oflfensive, Indecent — (fj choqu-
ant, scandaleux.
ansvar ~ <t; Verantwortung f
— c) responsibility, accountability
- (fj responsabllilé f. drage til
ansvar — 't,' zur Verantwortung
ziehen — @ call to account; (passiv-
be made amcnable — if; demander
compte (raison), paa eget an*
Og tilsvar — (t) auf elgene Ver-
koret som hovedbestanddel, el. verse anthems, med enkelt-
sange, duetter m. v. som det mest fremtrædende. Teksten
er uddrag af salmer eller bibelsteder. Berømte anthem-
komponister var Purcell og Handel.
Anthémios, græ. billedhugger og arkitekt, særlig be-
kjendt for gjenopførelseu af den i 531 nedbrændte
Sophiakirke i Konstantinopel. Besad desuden betydelige
mekaniske kundskaber.
Anthem is, gaaseblom, s. d.
Anthemonion, friser og baand med blomsterranker
og palmetter, der anvendtes i den antike bygningskunst;
særlig de saaledes smykkede joniske søilehalse.
Antheri'diuni kaldes det organ, som hos de blom-
sterløse planter frembringer de hånlige forplantnings-
celler, spermatozoiderne.
Anthestéria (græ.), «blomsterfesten», en aarlig 3 dages
fest i det gamle Athen til ære for Dionysos; hoved-
punktet var en symbolsk formæling mellem Dionysos
og Basilissa (en af arkonternes hustruer).
AnthomyYa, blomsterflue, en slegt af fluer med flere
for landbrug- og kjøkkenvekster skadelige arter, hvis
larver mest angriber planternes rødder. De vigtigste er:
K a a I f 1 u e n (a. brassicæ) og r o d f 1 u e n (a. radicum) paa
kaalvekster, samt løgfluen (a.antiqua) paa løgvekster.
Anthony [æ'nl)ånij, SusanBrownell (1820—1906.
er blevet kaldt Amerikas mest fremragende kvinde.
Udgaaet fr^ en kvækerfamilie i Rochester (Massachusetts)
virkede hun fra 1847 og indtil sin død for kvindesagcns
forskjellige sider. Kvindens ligestilling, juridisk, økono-
misk, socialt, politisk var hendes maal. Hun begyndte,
haanet og forfulgt, ofte a f
sit eget kjøn, med af holds-
sagen og stiftede den før-
ste kvindeforening til den-
nes fremme. Omkr. 1860
blev hun en af de største
agitatorer for negerslave-
riets afskafl'else, idet hun
samlede 400000 under-
skrifter paa en adresse her-
om til kongressen. 1869
stiftede hun «National wo-
man sufTrage association»,
de amerikanske kvinders
stemmeretsforening, ogfor-
blev dennes stedse aktive
præsident indtil 1900. 1
1883 tog hun initiativet
til grundlæggelsen af det
Internationale kvinderaad
(«Intern, council of wo-
men»), verdens største kvindeforening (kongresser: Lon-
don 1899, Berlin 1904). Stor fortjeneste indlagdc hun
sig ved sammen med Mrs. E. C. Stanton og Miss. M. J.
Gaze at udarbeide det politisk og kulturhistorisk b€^-
tydningsfulde verk «Den kvindelige stemmerets historie
(4 bind 1881 flg.).
Anthony [æ'n]j(tni], se Saint Anthony.
Anthoxa^nthum, gulaks, s. d.
Anthozda, se K o r a 1 d y r.
Anthracén -(af græ. anthrax, kul), kemisk forbindelse
Susnn Brownell Anthon v
antwortung — (p) at one'» own perll
— ff J sous sa propre responsabilité.
A ses risques et périls.
ansvarlig — T; verantwortllch
— (o) answerable, responsible, anien-
able, accountabie — (?) respons-
able.
answer (?) svar: facit(bog): an-
svar; (bc>8vare; tilfredsstille; hono-
rei-e ivckscl); staa Ul ansvar for:
svare til: lystre (roret); svare reg-
ning: slaa Ul.
answerable (e) som lian l>e-
svarcs; ansvarlig: passende.
ansaette — V' ansetxcn; (an-
slaa) sciifltzen ; (i embede) anstellen
— ^^ (anslaa) valuc, estiniate, rate;
(til sicat) assess: (1 cnibede el. 1.)
appoint. place — ff) (anslaa) eva-
luer, estimer, priser; (til sliat o. 1.)
taxer: (I embcde o. 1.) placrr. em-
ployer.
ansættelse — tj Ansetzung f:
Schfltzung ; Anstellung f — ;o) vnlua-
tlon, estlmate: assessment : ti\y-
pointment, engageraent — vf cva-
luatlon f; nominaUon f; <p}ads>
place f.
ansøge — fti ansuchen. sich
bewerb«n — (^ apply, sue ifor;.
353
Anthracrt— Antietam
354
af kulstof og vandstof (Ci^Hn,), er et kulvandstof, som
findes i «anthracenoljen», d. e. den del af sten kulstj æren,
som ved dennes destillation afdestilleres ved kogepunkt
over 270 °. Det udkrystalliserer meget urent og maa
uodergaa omstændelige rensninger. Farveløse krystal-
bhåe med blaa fluorescens^ smeltep. 213 °, kogep. ca.
360°, sublimerer allerede ved lavere temperatur. Uop-
løseligt i vaod, let i kogende benzol og toluol. A. har
betydning dels som et stof, hvoraf en gruppe organiske
forbindelser afledes, dels og især, fordi alizarin med
anthrakinon som mellemled fremstilles deraf. — Beteg-
nelsen a. sættes af farvefabrikeme ofte ind i kunstige
fanestoffes navne, baade ved farvestoffe, der afledes af
i. (f. eks. anthracenblaat), og ved saadanne, som intet
har dermed at gjøre.
Antfaracl^t (kulblende), kul i amorf form med glinsende
sort farve. Indeholder 70 — 98 pct. rent kulstof. Fore-
kommer paa mange steder, dels som kullag af høi geologisk
alder, dels (meget sjelden) som smaa kugleformede masser
sammen med sølv og andre mineraler i gange, f. eks.
paa Kongsberg. Leder varmen godt og antændes derfor
yanskelig, men giver meget sterk varme ved forbrændin-
gen, hvorfor den benyttes i masovne (s. d.).
Antfarakinoil) kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (Ci^HgOj), er en kinon, som opstaar ved
oksydation af anthracen. Gule krystalnaale, smeltep.
285°, stikkende lugt. Fremstilles teknisk i stor maale-
^(ok mecj udvindingen af alizarin for øie.
Anthrakonrtj et mineral, er en af binuminøse stoffe
forurenset kalkspatvarietet. Forekommer i siluren ved
Kristiania. Ved at gnides eller stødes lugter den ilde,
hvorfor den ogsaa kaldes cstinksten».
Anthrakdsis, sygdom i lungerne, fremkaldt ved ind-
aanding af kulstøv, giver undertiden anledning til ud-
nkling af lungetuberkulose. — Hos vinranken en farlig
s>'gdom, ft*embragt af en parasitsop (glæosporium ampelo-
phagum), der frembringer sortagtige flekker paa baade
blade, stilker, ranker og bær. — Samme navn har man
'igsaa gi vet lignende sop-
^vgdomme paa agurk, bøn-
ner, brombær m. fl. planter.
Anthranilsyre, d. s. s.
Amidobenzolsyre.
A'ntbrax. l. SeBrand-
b.vld. miltbrand. 2. Det
^ræske oavn paa stenkul.
Anthrfscas, slegt af de
skjermblomstredes familie
^ambflliferae). Større urter
med 2-3-dobbelt finnede
blade og hvide blomster
i sammensat skjerm med
smaasvøb, men oftest uden
storsvøb. Vildtvoksende er
^ os kun a. silvestris.
handekjeks, en af vore al-
nundeligste planter. Som
^«kkenurt dyrkes a. cere-
folium, kjørvel.
Alithropo • . (græ.), men-
neske . .; se ogs. A n t r o p o . . Anthriscus silvestris (hundekjeks).
ansøger— antacelae
Anthropomo^rpha (anthropoider), den gamle ver-
dens menneskeaber. De mangler kindposer, hale
og sedvanlig ogsaa sædeknuder; findes disse (hos gib-
bonerne), er de meget smaa. De n utevende a. er goril-
laen, chimpansen, orangutangen og gibbonerne. Se disse
og art. Aber.
Anthus. se Piplærkeslegten.
Anthy'ili8, slegt af de erteblomstredes familie
(papilionaceæ), urter med uligefinnede blade og 1 — 2-
frøet frugt, som efter modningen forbliver indesluttet i
det opblæste bæger, der ved spredningen tjener den
som vindfang. Hos os én art, a. vulneraria, rundbelg,
som er udbredt i lavere egne lige til Alten (70 °).
Anti-9 foran vokal a n t-, græ. præposition, imod, alm.
i sammensætninger; i geograf, navne betegner det et
lige overfor liggende punkt, f. eks. Antilibanon mods.
Libanon; i medicinen lægemiddel mod en sygdom,
f. eks. antifebrin, middel mod feber; i teologi, filosofi
og politik en der har modsat anskuelse, er modstander
af, f. eks. Antikrist, antikritik, antisemit; i grammatik,
retorik og metrik former, der er modsat andre, f. eks.
antiklimax. — ^ I latinske og romanske ord er anti- det
lat. ante (s. d.), foran, før, f. eks. anticipere.
AntlårlS) sé U p a s t r æ.
Antibes [å(T'b], Frankrige, dept. Alpes maritimes,
befæstet havn ved Middelhavet, straks n.ø. f. Gap d'
Antibes, ca. 17 km. v. f. Nizza, med ca. 8 000 indb.
Er en sikker, men grund havn, har et skibsverft og
driver fiskeri og handel. I oldtiden Antipolis, en koloni
fra Massilia (Marseille), har talrige oldtidslevninger.
Anticipere^ se Antecipere.
Antl-com-law league [ænti'kå9n'lå tigj, forbundet
mod kornlovene, var en forening, der stiftedes i mars
1839. (En A. c. 1. association blev stiftet i 1838 i Man-
chester af frihandelens store agitator Richard Cobden.
Dens maal var at faa den siden 1815 bestaaende høie told
paa korn afskaffet. Forbundet havde sin støtte i middel-
standen, navnlig hos fabrikanter og kjøbmænd.) 1842
blev korntolden nedsat; men dette brød ikke brodden af
foreningens agitation. Misvekst i 1845 gav denne øget
styrke, og i 1846 drev Peel lovenes fuldstændige op-
hævelse igjennem. Forbundet havde dermed udspillet
sin rolle og opløstes 1849 (se Cobden).
Antlcostl [æniikå'8li]f britisk Nordamerika, prov.
Quebec, ø i St. Lawrence-bugten, 8150 km.', ca. 250
indb. For det meste fiadt land med steil nordkyst og
lav sydkyst, bevokset med lav naaleskog. Fiskeri, red-
ningsstationer.
Antlcykldn, et vindsystem med høiest lufltryk i midten
(ved jordoverfladen), hvorfra vindene i de nedre luftlag
blæser udåd med en dreining til høire paa den nordlige,
til venstre paa den sydlige halvkugle. I høiden ned-
stigende luftstrømme. Ved jordoverfladen i almindelig-
hed svagere vinde og tørt, klart veir; koldt om vinteren,
varmt om sommeren. (Jfr. a.s modsætning: Cyklon.)
Antidåtum, modgift, se Forgiftning.
Antietam [ænti-Vtdm], Forenede stater, bielv til Poto-
mac i staten Maryland, bekjendt af det blodige slag i den
nordamerikanske borgerkrig 16 og 17 septbr. 1862 mellem
nordstaternes tropper under Mac Clellan og sydstatemes
under Lee, som maatte trække sig tilbage over Potomac.
«^Jctt - ® golliciter (q de qc).
*«nMder (qc å q).
ai»«*Cer - (g Bewerber ro;
KlWefler m - @ petiUoner, «p-
PBcant, rapplicant — ® 8oUiciteur
«: P«Utkmiuiire m.
anaøfiiing - ® Gesnch n,
«JtUchrif! f. Ansnchen n - ©
pctitkm. uiit: sapplicaUon. appli-
cation — ® BolltdtaUon f; de-
mande f, pétltion f.
ant @ (zool.) maur.
antage — ® annebmen — @
(1 peneste) enga^e; (en lære o. 1.)
embrace, espouae. adopt: (tro.
Slette) suppose, aasume, take It:
(en rorm, en titel) aasume — ®
accepter; (tro o. 1.) embrataer,
adopter : (teste) engager ; (en form,
mine) prendre, contracter; (tro,
scette) crolre. sopposer. antage sig
— ® slch annehmen — @ interest
one'8 seirin — (?) embrasser, prendre
en main, se charger de.
antagelig — 0 annehmlich,
annehmbar; (adv) warschelnlich —
@ acceptable, admissible; (adv)
likely — (?) acceptable. admissible,
plausible; (adv) probablement.
I antagellohed — 0 Annehmbar-
kelt f - @ admissibility - ©
I sdmissibilité f.
I antagelse — ® Annahme r —
@ admission. noceptance, reception:
engagement; aasumpUon; supposi-
tion — ® acæptaUon f: adop-
tion f; (til opførelse) reception f;
engagement m ; (tro) supposl-
Uon r.
12 — lUustreret norsk konversationsleksikon. I.
355
antagonlsm— antérieur
Antifånes (407—333 f. Kr.), græ. digter, overordentlig
fnigtbar komedieforfatter, behandlede de forskjelligste
emner.
Antifebrilia (lat.), feberstillende midler. De almin-
delig anvendte er: antifebrin, antipyrin, kinin, fenacetin
og salicyl.
Antifebrin (lat.), a c c t a n i 1 i d, dannes ved ophedning
af iseddike og anilin. Det er farveløse, glinsende krystal-
skjæl, som har en svagt brændende smag. Anvendes som
febernedsættende og smertestillende, især mod hovedpine.
Det kan misbruges og give anledning til farlige forgift-
ninger, hvis mest iøinefaldende symptom er sterk blaalig
farvning af huden (cyanose).
Antlflogdse (græ.), betændelseshemmende behandling.
Anvendtes navnlig i tidligere tid, da man ikke kjendte
betændelsens væsen, i form af igler, blod kopper, træk-
kende plastre, aareladning o. s. v. Nu forsøges mildere
midler som varme og kolde omslag og ro. Hvis betæn-
deisen giver anledning til materiedannelse, gjøres
operation.
Antlfon (omtr. 480—411 f. Kr.), attisk taler, f. i Rham-
nus, henrettet som medlem af det oligarkiske parti,
der for en kort tid havde styrtet demokratiet 411; 15
taler bevaret; deraf de 12 øvelsestaler i fingerede pro-
cesser, de 3 virkelig holdt.
Antifrase (græ. anii, imod, frazein, tale), den taleform,
hvormed man vil udtrykke det modsatte af, hvad det
anvendte ord egentlig betyder, f. eks. naar man kalder
en, der er feig, en helt.
Antifriktionsmetal, en metallegering (hvid) til foring
af skaaler for aksellagere.
Antigdne, i de græske sagn datter af Oidipus (s. d.) og
lokaste; fulgte sin blindede fader i landflygtighed, men
vendte efter hans død tilbage til Theben; begravede der
trods kong Kreons forbud sin broder Polyneikes (s. d.);
blev til straf levende begravet; Haimon, Kreons søn,
hendes forlovede, dræbte sig af sorg. A.s skjæbne er
emnet for en tragedie af Sofokles.
Antigonish [æntigå'ni&J, Nova Scotia, havneplads,
jernbanestation i nord ved George Bay, indenfor Cape
Breton Island.
Antig5n08 Kyklops («den enøiede»), en af Alexander
den stores feltherrer; fik ved Alexanders død en del af
Lilleasien at styre, men negtede rigsforstanderen lydig-
hed. Efter Antipatros' død vilde han være enehersker
over Alexanders rige; men efter lange kampe med de
andre Diadocher beholdt han ved en fred 311 kun Lille-
asien. Krigen udbrød snart igjen, og 301 mistede han
rige og liv i slaget ved Ipsos.
AntigdnoS) konger i Makedonien. 1. A. I Gonatas,
søn af Demetrios Poliorketes, sønnesøn af Antigonos
Kyklops; anerkjendtes som konge i Makedonien 276 f. Kr.,
blev for en tid fordrevet af kong Pyrrhos af Epiros,
men vendte tilbage og herskede med dygtighed til sin
død 239. — 2. A. II blev ved Demetrios Us død 229
f. Kr. formynder for hans søn Filip, derpaa selv konge;
herskede dygtig og kraftig; hjalp det achæiske forbund
mod Sparta, hvis konge Kleomenes han slog ved Sellasia
222; aaret efter døde han.
Antigua fænti'gju9], Amerika. 1. Britisk ø i Vestindien
(Smaa Antiller), en af de nordligste af Leeward-øerne,
Antifånes— Antllibånon
356
60 km. n. f. Guadeloupe, 251 km.* med ca. 35 000 indh.
(140 pr. km.*). Klippefuld med gode havne, men tør og
ofte hjemsøgt af orkaner og jordskjælv. I n. hovedstaden
St. Johns (ca. 10 000 indb.). 2. By i den central-amer.
stat Guatemala, 1480 m. o. h., ca. 50 km. fra Stillehavs-
kysten.
Antihydropin, et urindrivende lægemiddel af ukjendt
sammensætning.
Antl'k (fr. antique, lat. antiquus, gammel) betyder eg.
«tilhørende fortiden», men anvendes særlig i betydningen
«tilhørende oldtidens kulturfolk omkring Middelhavet,
især grækerne og romerne», f. eks. a. kunst, a. kultur;
an ti ken betegner grækernes og romernes kunst eller
aand i alm.; an tiker bruges i betydning kunstgjen-
stande fra (græ.-rom.) oldtid.
Antikrist, Kristi modstander. Allerede i det gamle
testamente findes tanken om, at modstanden mod Messias
vil koncentrere sig i en enkelt person, Ez. 38 — 39 og
Daniels bog, hvor Antiochos Epifanes bliver typen for
denne. Paa lignende maade lærer det nye testamente,
at modstanden mod Kristus ved hans gjenkomst skal
samle sig i en bestemt skikkelse 2 Tess. 2, 3 — 9; Aab.
13 og 17. I 1 Joh. 2, 18. 22; 4, 34; 2 Joh. 7, som
er de eneste steder i det nye testamente, hvor navnet A.
forekommer, synes det at betegne falske lærere indenfor
kirken, som forkaster kristendommens centrale sandhed.
Til forskjellige tider har man søgt A. i bestemte histo-
riske personer eller retninger. Saaledes betegnede Luther
paven (og til gjengjæld paven Luther) som A.
Antikriti'k (græ.), «modbedømmelse», særlig det svar,
som gives af den, der er blevet underkastet en kritik.
Anti'kva (lat., gammel) kaldes ren latinsk trykskrifl
modsat fraktur (s. d.). Bogtrykkerne skjelner mellem
mediæval-a. og almindelig a. Kaldes i Frankrige
ro main, i England roman. Skraat stillet antikva-
skrift kaldes kursiv (s. d.).
Antikvar (lat.), en, som sysler med gamle ting; lærd,
som giver sig af med antikviteter; en, der handler med
gamle bøger.
Antikvårboghandel, handel dels med kostbare ver-
ker og bogsamlinger, dels med brugte bøger. A. spiller
især i udlandet, hvor der er mange bibliofiler, en stor
rolle, ligesom katalogerne fra de betydeligere a. oflc
indeholder vigtige bibliografiske oplysninger.
Antikvéret (lat.), forældet.
Antikviteter (lat.). 1. 01dsager,antike sager. 2. Filolo-
gisk navn paa alt, hvad der vedkommer oldtidsfolkenes
kultur, statsforfatning, retspleie, krigsvæsen o. s. v. Ant i-
kvitetshandel, handel med antike sager og kunst-
gjenstande.
AntilegO^mena. Kirkehistonkeren Eusebios (d. 340^
deler det nye testamentes skrifter i tre klasser: 1. Ho-
mologum'ena, som anerkjendes af alle, 2. de absolut
uegte og 3. antilego'mena, som anerkjendes af nogle.
men ikke af alle. Til denne gruppe regnede han Jakobs ,
Judas', 2 Peters, 2 og 3 Johannes' breve; overfor Joh.
aabenbaring er hans stilling usikker.
Antilibånon, Syrien, en med Libanon parallel .^.s.v.
til n.n.ø.) østlig fjeldkjede (deraf arab. Dschebel es
Scherki, østfjeldet). Ligesom Libanon en fortsættelse af
Palæstinas kalkplateau naar A. i s. sit høieste punkt i
antagonlsm ®. antagonisme
(J) m, (inod)strld.
antagonist (e). antagoniste (?)
m. modstander.
antasonize © stride imod.
antal — 't) Anzahl. Zahl f —
(g) number — if) nombre m.
antan (xj : ou sont les nelges
d'antan, hvor er sneen (t-aifjor?
antaste — (t) nntasten — (e)
assail. attack — (?) attaquer: (paa
gaden) accostcr.
antasten t) føle paa, antaste.
ante (?) r. murpiUe: pensel-
skafl.
antecedent (e), antécédent
(?i forudgaaende.
antecessor (o) forgjicnger.
antechamber (e) forviereise.
antecursor @ fbrløber.
antedate @ forudnydelse: da-
tere forud: ligge forud for; nyde
forud.
antedlluvian (e^. antédllu-
vlen (J) fra for syndfloden.
antegnelse — (Ti Aufzeichnung
r — Te) note - ijh note f.
Antell rjl}m. Utn)del: deltagelse.
antelope (ei antilope.
antelucan' (e) for daggry-.
antemeiidlan (c) ^orml€klA|^-.
antenna @. antenne r r.
følehorn; (?) ogs. latlnerma.
antenumber(e^ foregaaende^ tal.
antepasehal C»^ fm- paa&ken.
antepenult<ima) ^«r\ ante-
pénnltiéme (?) f. trecU<«iclstc sta-
velse. .
antérieur (?^. anterior ^r tiii-
ligeiv, forudgaaende.
357
Antillerne— Antimonblomst
358
Store Hermon (2760 m.), paa hvis vestlige skraaning
Jordan udspringer 900 m. o. h. Skilles fra Libanon
ved den 120 km. lange og 14 kra. brede dal el Bekaa,
oldtidens Koilé Syrfa. Gjennemskjæres n. f. Hermon af
den frugtbare Baradadal, hvorfra Damaskus-oaserne
vandes, og hvorigjennem veien fører fra Damaskus til
Beirut. 1 s. skogbevokset, i n. tør og nøgen. Beboes
af nomadiserende araber og druser. Mange klostre.
Antfllerne [-tilj-], Vestindien, en række større og
mindre øer, som fra Yucatan (Mexico) til Maracaibo
Venezuela) i n., ø. og s. danner en stor bue om det
Karibiske hav (Antiller-havet), 235 400 km.* med ca. 6
mill. indb. 25 pr. km.*) Bestaar af de 4 Store A. i n.:
Kuba, Haiti. Jamaica. Puertorico og af de ca. 100
Smaa A. kun 7 000 km.*), som efter sin beliggenhed til
Nordost- passaten deles i «øerne over vinden» i ø. og
•øerne under vinden» i s. langs Syd- Amerikas n.kyst.
Kenæ\7ielsen er imidlertid vaklende, idet englændernes
officielle navn paa de britiske øer fra Puertorico til
Martinique er «Leeward Islands» og paa dem fra Mar-
tinique til Trinidad «Windward Islands». De 8 smaa
wr nærmest Puertorico kaldes ogsaa Virgin- (Jomfru-)
•*rne. A. er rester af en ved vulkanske kræfter sønder-
lemmet fjeldrække, som engang forbandt Centralamerika
og vSydamcrika i ø. De er alle bjergfulde (høieste
punkt La Tina paa Haiti, 3150 m.), de Smaa A. tillige
vulkanske, og disse hjemsøges ofte af jordskjælv og
\ulkan-udbrud. A. har et tropisk havklima og er meget
frugtbare, med stor produktion af sukker, tobak, kaffe.
Den oprindelige indianer-befolkning (aruaker, kariber) er
udr}'ddet; A.s nuværende beboere er europæere, negere
^t blandinger i alle afskygninger. Før sp. kolonier er
A nu delt mellem England, Frankrige, Holland, Danmark;
Kuba og Haiti er selvstændige. Fra 1424 viser karterne
mellem Øst-Asien og Vest-Europa en mystisk ø Antiglia
fl Antiliia, hvis navn overførtes paa disse øer.
Antiloper Contilopinæ), fælles betegnelse for en til de
tiulhoniede drøvtyggere hørende meget talrig og form rig
antériorité-^anticroup
I buk, se flg.) eller (som hos hartebeest-a.) brat tilbage-
I krummede. Hos en enkelt asiatisk a. (letraceras) har
I hannen to par horn, medens hunnen er kollet. Pelsen
I har ofte paafaldende farvetegninger, som dog sedvanlig
: er i overensstemmelse med opholdsstedets natur. Træ-
I fattige steppeegne er a.s egentlige hjem; nogle er dog
I ogsaa høifjeldsdyr. De er bekjendte for sin paa én gang
I hurtige, udholdende og som regel yndefulde bevægelse.
I Flugt er deres sikreste vern mod rovdyrenes efterstræ-
belser. Desuden er de me-
get sky. De er i høi grad
selskabelige og lever i
flokke fra et halvt snes
stykker indtii mange tusen.
Afrika huser flest a.; der-
efter følger Asien. I Europa
forekommer kun saigaen
og gemsen; i Nordamerika
ligeledes kun et par for-
mer, og I Sydamerika er a.
nu uddød. Af særlig mer-
kelige eller bekjendte a.,
hvorom der henvises til
specielle artikler, skal for-
Hartebeest (bubalis caama).
Kalabuk (kohus Uucotis).
gnippe, som vanskelig kan karakteriseres strengt zoolo-
^k. A. er for det meste hjortelignende, hyppig dog
•igsaa okse- eller hestelignende. Navne som okse-a.,
^If?-a.. a.-gjed o. s. v. antyder formrigdommen. Ogsaa
størrelsen er meget vekslende, fra en hests til en hares.
^>flest bærer begge kjøn horn, som snart er glatte,
^m hos hegoleh-a. (se fig.), snart riflede; snart er de
''pretlc fhegoleh-a.), snart sirlig buede (f. eks. hos kala-
utériorité ® f. anteriority
^ fidlifrre datum; (ie) ogs. priori-
aateroom @ forværelse.
aatestomach fe) formave. kro.
antbem ® kirkesang, koral,
sotbénis (f) m, gaaseblom.
anther ^ anthére 0 f, (bol.)
^'«rvpun^. fttøvknap.
anthologie (r) r, anthology
(e) antologi, udvalgte stykker.
~ anthracite (e) & © m, antracit.
glansknl.
anthrax @ blod-, brandbyld,
mlltbrand.
anthropophage (f), anthro-
pOphagOUS (e) menneskea?dende.
anthufl 0 iføre sig: pnalægge
Hcgoleh (cephalolophits
madoqua).
uden de nævnte anføres: gazelle, springbuk, klippe-
springeren, kudu, vandbuk, sabelantilope og den eien-
dommelige gnu.
Antimaka^ssars (mod makassarolje, s. d.), et stykke
tøi, som er hængt paa en stol- el. sofaryg for at beskytte
den mod fedt fra haaret.
Antimån (kem. tegn Sb) er et metal, der kun sjelden
flndes i fri tilstand i naturen ; hyppigst forekommer det
som en forbindelse af antimon og svovl, spydglans
eller antimonglans (Sb^Sg). Heraf fremstilles a. enten
ved ophedning med jern, hvorved der dannes svovljern
og antimon (SbaSg -f 3Fe — 2Sb -h 3FeS), eller ved først
at roste malmen, hvorved svovlet brænder bort som
svovlsyrling, medens antimonet bliver til antimonoksyd,
og derpaa reducere dette til antimon ved ophedning
med kul (2SbaS3 -f 90^ = 2Sb208 + 6S0a; SbaOg -f 3C
=-- 2Sb -f 3C0). Det raa antimon indeholder indtii 7 pct.
forurensninger, især bestaaende af jern, kobber, arsen,
sjeldnere bly; herfor renses det ved smeltning med en
blanding af lidt svovlantimon, glaubersalt, kul og soda,
hvorved forurensningerne forener sig med svovl og gaar
over i slaggen. — Det rene antimon er sølvhvidt og metal-
glinsende, krystallinsk og meget sprødt; Sp.v. er 6.7 og
smp. 630 °. Ved sterk ophedning (hvidglødhede) fordamper
det; foregaar ophedningen i luften, brænder det til anti-
monoksyd. Af saltsyre angribes det ikke, af salpetersyre
omdannes det til antimonoksyd eller antimonsyre uden
at opløses; af kongevand opløses det let.
Antimdnb]ende(pyrostibnit), en sjelden forekommende
antimonerts, der bestaar af en blanding af antimonoksyd
og antimonsulfld. Findes i fine gjennemskinnelige krystal-
naale sammen med antimonglans, f. eks. ved Bråunsdorf
og Pribram.
Antimonblomst (valcntinit). et mineral, der bestaar
af antimonoksyd, og som enkelte steder forekommer i
tj^nde, hvide eller graa, glinsende tavler sammen med
andre antimonertser.
sig: gjøre mod. eim. anthun
forgjøre, fortrylle.
antic (e) grotesk ornament ; sæl-
somme fngter.
antlchambre (f; f. forværelse.
antlchrétlen (f), antlchri-
Stian (e) kristendomsflcndsk.
anticipate (e^, anticiper (f)
tåge forud, foregribe: tænlie eller
fole forud.
anticléricai (f) presteflendsk.
antlconstltutional i^}, antl-
constltntionnel (f) gmndlovs-
stridlg.
antlcor (ei bjertehjevelse, for-
hjerte.
anticor<8) (?) m, middel mod
ligtorn.
anticroup ® m. middel mod
strubehoste.
antidartreux— antipsorique
359
Antimdnbly— Antiocho8
360
Antimdnbly, se Antimonlegeringer.
Antimdncinnober, kem. forb. af antimon, svovl og
surstof, er en rød farve, der anvendes istedetfor cinnober;
det spaltes af alkalier og kalk, men er holdbart overfor
lys og luft.
Antimonglan8 (antimonit el. spydglans), den vlgtigste
antimonerts. Den bestaar af antimonsulfid med 71.8 pot.
antimon og 28.2 pct. svovl og krystalliserer i lange spidse
naale, hvoraf navnet spydglans. Dens specifike vegt er 4.7,
og den er blygraa og metalglinsende samt letsmeltelig.
I Orienten anvendes brændt, pulveriseret antimonglans
som sværte til øienbrynene. Ertsen kjendes fra en
mængde forekomster og er ogsaa fundet i Norge.
Antimdngult) se Antimonsyre.
Antimdnrt) d. e. antimonglans.
Antimdnlegeringer. Antimon kan legeres med næsten
alle metaller. De almindeligste legeringer er: a n ti fri k-
tionsmetal (s. d.); britanniametal (tin med veks-
lende mængder antimon, som oftest tillige kobber);
haardtbly (herunder skriftmetal; bly med vekslende
mængder antimon med eller uden tin).
Antfmonoksyd, antimontrioksyd, kem. forb. af
antimon og surstof (Sb^Og), forekommer naturligt og
kan dannes af antimon ved oksydation (se Antimon).
Det danner et hvidt pulver, der ved opvarmning bliver
gult, men atter bliver hvidt ved afkjøling. Man kjender
endnu to andre, surstofrigere forbindelser af antimon og
surstof, nemlig antimon t etroksyd (SbgO^) og anti-
monsyreanhydrid (antimonpentoksyd, SbgO^) ; begge
danner hvide pulvere.
Antfmonsmør, d. e. antimontriklorid.
Antimdnsyre er en kem. forb. af antimon, surstof
og vandstof. I den kemiske analyse benyttes det a n t i-
monsure kali (KgH^Sb^O,) som reagens for natron,
Idet det tilsvarende natronsalt (Na^HgSbgO, -|- 6HgO) er
næsten uopløseligt. Antimonsurt blyoksyd (neapel-
gult, ant i mon gult) finder anvendelse som oljefarve.
Antimdnsølv (dlskrasit), en erts, der indeholder anti-
mon og sølv i noget vekslende mængde. Forekommer
i Schwarzwald, Harzen, i Dauphiné o. fl. steder.
Antimdnsølvblende, se Rødgyldigerts.
Antimontriklorid) kem. forb. af antimon og klor
(SbClg), danner en farveløs, krystallinsk, blød masse
(antimonsmør). Det kan fremstilles ved at opløse
spydglans i saltsyre, inddampe opløsningen og destillere
den tilbageblevne rest (ShgS, + 6HC1 :r= 2SbCl8 -f 3HaS).
Heldes en opløsning af antimontriklorid i saltsyre ud i
en større mængde vand, spaltes a., idet der udskilles et
hvidt pulver (en kem. forb. af antimon, surstof og klor.),
som kaldes algarotpul ver (s. d.) (SbClg + HgO =
SbOCl + 2HCl).
Antlmonvandstof, kem. forb. af antimon og vand-
stof (Sb Hg), er en farveløs luftart, der udvikles sammen
med 'vandstof, naar en opløsning af antimonoksyd i salt-
syre behandles med zink. Tændes den saaledes udvik-
lede blanding af vandstof og antimon vandstof, og holdes
en kold gjenstand, f. eks. en porcellænsskaal, ind i flam-
men, udskilles der metallisk antimon som et sort speil
paa skaalen; det udskilte antimon er uopløseligt i
natriumhypoklorid eller en klorkalkopløsning, men op-
løseligt i vinsyre (sml. Arsenvandstof).
antidartreux (f) fordriyende
ringorm.
antidater ® datere fomd.
antidote (^ & ® m, modf^ift.
. antienne © f, vekselsang (i kir-
ken).
antifebrile ©, antifébrile (f)
feberstiUende.
antifébrln ® felMrsUIlende:
(m) antifebrin.
antikvarboghandler — ®
Antiquar m — ^ second-hand book-
seller — (f) aibralre-)bouqulniste
m.
antikvitet - ø Antiquitat f,
(pl) AltertOmer pl — (e) antiquity
- (f; antiqulté f.
antilogle (l^ r. modsigelse.
antilope — (t) Antilope f — (e)
antelope — ® antilope m.
AntinomT, eg. juridisk: modstrid mellem to lovregler,
men demæst ogsaa mellem to paastande (regler el. sæt-
ninger), der hver for sig synes gyldige, saa vor erkjendelse
baade føler sig tvungen til valg og ude af stand til at
vælge mellem dem. Se ogsaa Kant, Immanuel.
Antinomi'8me, et teologisk udtryk, der betegner den
opfattelse, som negter lovens, enten Moselovens eller
den sedelige lovs betydning for kristne. I videre for-
stand hævdes den af dem, som paastaar, at mennesket
er hævet over enhver sedelig lov, jfr. 2 Pet. 2, 18 — 19; i
snævrere forstand af dem, som hævder, at et helligt liv
ikke bliver til ved loven, men kun ved evangeliets for-
kyndelse.
Antinomi^stiske strid udbrød paa reformationstiden,
da Agricola lærte, at omvendelse ikke virkes ved loven,
men kun ved evangeliet, og at kun kjærlighed til ret-
færdighed og ikke frygt for straf er det rette motiv for
en kristelig livsførelse. Herimod udtalte baade Melanchton
og Luther sig. Senere blev dette spørsmaal udførlig
behandlet i konkordieformlen, artikel 5 — 6.
Anti^nooSy smuk ung mand fra Claudiopolis i Bithy-
nien, keiser Hadrians yndling og ledsager paa hans
reiser; druknede i Nilen omtr. 125 e. Kr. Ofte fremstillet
af kunstnere som en ungdommelig gude- eller heros-
skikkelse.
Antinori, Orazio (1811—82), ital. zoolog ogAfrika-
reisende, f. i Penigia. Forvist for sin deltagelse i den
nationale og politiske bevægelse i Kirkestaten gjennem-
reiste han 1854 Syrien og Lilleasien, undersøgte 1859
— 61 landene ved den øvre Nil og trængte sammen med
Piaggia frem til sumpegnene ved den hvide Nil og Bahr
el Gazal. Efter et fleraarigt ophold i Italien bereiste han
1870 — 71 Bogos-landene n. f. Abessinien og udtalte sig
efter et ophold i Tunis 1875 mod Roudaire's plan om
at sætte Sahara under vand. Drog 1876 til Abessinien
og levede siden optaget med zoologiske undersøgelser
hos Menelik, dengang Ras af Schoa, hvor han døde.
Antiochénske skole, en teologisk retning i oldkirken,
som væsentlig har hjemme i Antiochia. Dens særkjende
er en historisk-kritisk fortolkning af skriften, betoningen
af det sedeliges betydning og fremhævelsen af Kristi
menneskenatur. Som skolens stifter nævnes Lukianos
(d. 311). Til dens betydeligste mænd hører Krysostomos
og Theodoros fra Mopsuestia.
Antiochia (nu Antakije), by i Syrien, ca. 20 km. fra
mundingen af Orontes (nu Nahr el Asy). Anlagt 301
f. Kr. var A. hovedstad i Seleukidernes syriske rige.
senere de romerske statholderes, undertiden ogsaa de
romerske keiseres residens. Havde dengang stor handel
og industri og ca. Vi mill. indb., var sæde for teologisk
videnskabelighed og samlingssted for 10 kirkemøder.
Kalifen Omars erobring 638 tilintetgjorde A.s storhed.
Det af korsfarerne 1098 oprettede kristne antiochénske
fyrstendømme erobredes af Mamelukkerne 1268 og fra
disse af tyrkerne 1516. A. er gjentagne gange blevet
ødelagt af jordskjælv, 1872 ogsaa det nuværende A., som
har 24 000 indb.
Antidchos, syriske konger. 1. A. I Soter (frel-
seren) (323 — 261 f. Kr.), søn af Alexander den stores
feltherre Seleukos, blev forelsket i sin stedmoder Shato-
nike, hvem faderen ogsaa overlod ham, tilligemed en
antimoine (^ m. antimony
@ antimonium . spids-, spyd-
glans.
antinomie 0 f. antlnomy @
modsigelse. mrxlsætning.
antlpape ® m. antipope (g)
mod pave.
antipathie (?) f. anthipathy
(e) uvUJc, modvilje, uoverensstem-
melse.
antiphonalre, antiphonier
(?) m, koreangbog.
antiphonyce) kirkelig vekselsang.
antiphrasé ® f. antiphrasis
@ brug af ord 1 en betydning
mo<isat den egentlige.
antipode («) & (f) m, antipode,
and retting.
antipsorique (?) helbredende
skab.
361
Anti'oco— Antisemlti^sme
362
del af riget. Da Seleukos 281 drog imod Lysimachos af
Thrakien, overlod han A. alle sine asiatiske lande. —
2. A. Ill den store (242—187 f. Kr.) kom paa tronen 224.
Han fik sit tilnavn, fordi det lykkedes ham at bekjæmpe
flere opstande, samt fordi han gjorde et beldigt felttog
mod inderne. Da han vilde stanse romernes seiersgang,
fulgte han ikke den til ham flygtede Hannibals raad om
at føre krigen i Italien, men foretrak at kjæmpe i Græ-
keoland, hvor han blev slaaet ved Thermopylerne 191 og
maatte flygte tilbage til Asien. Her led han 190 et nyt
nederlag ved Magnesia og maatte ved freden afstaa hele
Lilleasien v. f. Tauros til romerne. — 3. A. IV E p i f a n e s
'den glimrende), søn af foregaaende, fik sit tilnavn paa
gruDd af sin pragtsyge. Kaldtes ogsaa spottende Epi-
manes, d. e. den gale. A.s regjeringstid (176—163) var
opfyldt af krige. Da han havde gjort erobringer i
i£gypten, stansede romerne ham og tvang ham til at
opgive alt det erobrede. Paa hjemveien lod han sin
harme gaa ud over jøderne og plyndrede templet i Jeru-
salem. Følgen var, at jøderne under anførsel af Makka-
bæcrne løsrev sig. A. døde 163. — 4. A. XIII Asiaticus,
den sidste seleukidiske konge i Syrien, blev 64 f. Kr.
berøvet sit land af Pompeius, som dog lod ham beholde
Kommagene.
Allti'00O, se Sant* Antioco.
Antidpey i de græske sagn en heltekvinde, der fødte
Zeus sønnerne Amfion og Zethos (s. d.), som blev udsat
af hendes onkel Lykos. Dennes hustru Dirke forfulgte
A., som flygtede ud i Kithairon, hvor hun traf sine søn-
ner; disse bandt Dirke til en tyrs horn og lod hende
saaledes slæbes til døde, en straf hun havde tiltænkt A.
(se Apollon i os fra Tralles).
Antioqula [æntiåkJaJ, Sydamerika, dept. i republiken
Columbia, 59 000 km.* med ca. Vt mill. indb. Fjeldland,
opfyldt af de nordligste grene af den midtre Andeskjede,
bestaaende af krystallinske skifere og gamle eruptiver,
rige paa guid, sølv, salt. Begrænses i øst af Magdalena-
elven og gjennemstrømmes i sin vestlige del af Rio
Cauca, hvis dal danner en af de faa adgange til A.s
indre, hvor befolkningen er koncentreret. A.s indb.
er de paali deligste og dygtigste i Columbia og lever
af bergverksdrift og jordbrug. Hovedstaden Medellin
1478 m. o. h.
Antipåpa (græ.), modpave. Antipapisme, pave-
fiendtlighed.
Anti'par08, Grækenland, ø blandt Kykladerne, lige-
overfor (v. f.) Paros (deraf navnet), hvorfra den skilles
ved et kun 1 km. bredt sund, 45 km.* med ca. 600 indb.
Bjergfuld og frugtbar paa vin, korn, bomuld. I n. en
drypstenshule. i s. en god havn.
Antipassaty vinde i de høiere luftlag over og modsat
passateme, fra sydvest paa den nordlige, fra nordvest paa
den sydlige halvkugle.
Anti'pate8, se Sortkorai.
Antipati (ffræ.\ instinktmsessig modbydelighed el. afsky
for noget, f. eks. for visse farver, lyd, dyr el. mennesker
.modsat sympati).
Antlpåtros (omtr. 400—310 f. Kr.), en af Filips og
Alexander den stores feltherrer. Da Alexander 334
<Jrog til Asien, blev A. efterladt som statholder i Make-
donien, hvor han kuede flere opstande. Ved Alexanders
antlquaille ® f, gammelt
•kniminel: |{ammel kokoUe
antlquaire ®m, antiqnarian,
antlqaary @ oldgnmaker, arkos-
AntlquarUlt ^ n. antikvax^
bo^andel.
antlquate @ gjøre foreldet,
biinije af brag, afUcaffe, opb«ve.
antiqne lg) * ® anUk.
I antiqufté (?) f. antiquity (e)
I oldtid: ælde; fornlevning.
.antiscorbutlque (f) helbre-
dende sKJarbug.
antiscriptural @ skriftstridig:
banden.
antiscroftlleux (?) helbredende
^jertelsyge.
antiseptic (o), antiseiitique
S) bevarende mod forraadnelse.
antiqnaille— antraoea
død beholdt han sit statholderskab ; en opstand af græ-
keme kuede han ved seieren ved Krannon (322); 321
blev han rigsforstander og døde efter med forbigaaelse
af sin søn at have udnævnt Polysperchon til rigsfor-
stander. _
Antipodeceller, smaa vægløse celler i den egcellen
modsatte ende af embryosækken. Se Frøemne og
Befrugtning.
Antipdder^ egentlig mennesker, soni «vender fadderne
mod hinanden», bor paa to hinanden diametralt mod-
satte steder paa jorden. I uegentlig betydning: folk af
modsatte anskuelser.
Antipode-øeme, brit. smaa-øer, ca. 900 km. ø. s.ø. f.
Ny-Seeland. Den største ø (53 km.*) har steile, af søile-
basalt bestaaende kyster uden havne. Ubeboet, men
tilholdssted for uhyre mængder af pinguiner. Londons
antipode; deraf navnet.
Antipdli8, se An ti bes.
Antipo^rtikus, forhal, særlig den yderste eller forreste
forhal, f. eks. ved indgangen til basilikaernes forgaard
(atrium).
Antlpyrése (græ.), behandling, som gaar udTpaa at
bekjæmpe feber. Tidligere var anvendelsen af a n t i-
py re ti ka, enten i form af febernedsættende midler
(se An ti febr i lia) eller i form af kolde indpakninger
eller kolde bade, mere anvendt end nu, hvor man i
regelen overlader feberen til sig selv eller kun giver
mindre doser af antipyretika. Ved enkelte sygdomme
som tyfoid feber anvendes dog endnu af og til kolde
bade og ved enkelte andre febersygdomme, f. eks. kold-
feber og gigtfeber, anvendes kinin og salicyl, som i disse
sygdomme synes at have en særlig virkning foruden den
tem peratu rnedsæt tende.
Antipyrfn, kentisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (CiiHigONa, d. e. fenyldimetylpyra-
zolon), er et meget vigtigt antipyretikum, som vindes,
idet man først lader fenylhydrazin indvirke paa acet-
eddikeæter og derpaa opvarmer den derved dannede
forbindelse med metylalkohol, jodmetyl og kalihydrat.
A. krystalliserer i hvide blade, smeltep. 113^; opløses
let i vand og alkohol. A. er fremstillet af den tyske
kemiker Ludvig Knorr (1884).
Antl8åna, Sydamerika, vulkan i Ecuador paa Quito-
dalens østrand, ca. 40 km. s.ø. f. Quito, 5 756 m. o. h.
Krateret, som har form af en bred spalte, 1 800 m. lang,
er dækket af isbræer ned til 4 200 m. o. h. Udbrud
1590, 1728, 1767, og endnu 1803 udsendte A. aske.
Besteget 1880 af Whymper.
Antfsemitfsine, jødefiendskab, politisk bevægeise op-
staaet i slutn. af 1870-aarene i Tyskland, hvorfra den har
udbredt sig navnlig til Østerrige, Frankrige og Rusland.
Den er særlig rettet mod den økonomiske og sociale
magtstilling, et mindretal af jøder i flere lande indtager,
og dens paastand er, at den jødiske race med dens ud-
prægede evne til seigt at bevare sine karaktertræk stiller
sig i et modsætningsforhold til landets øvrige befolkning,
som udbyttes og demoraliseres af dette fremmede element.
Bevægelsen søger sin berettigelse i religiøse, nationale,
politiske og økonomiske motiver, men hunder dybest i
misundelse over jødernes ubestridelige forretningsdygtig-
hed og overlegne intelligens. Alene i disse egenskaber
atitispasmodic @. antispas-
modique (£) krampestillende.
antistrumatic (e) god for krop.
antithése (?) f. antitfaesis (e)
antitese, modsætning.
antithetic (e^, antithétiqne(£)
antitetisk, modsætnlngs-.
antitype (e) raodbilledc.
antler (o^ takke, splda, ende
(paa l\Jortehorn}.
Antlitz (i) n, anslgt.
antonomase (?) f. antono-
masia (p) fwllesnavns brug for
egennavn eller omvendt.
antonyme (?) m, ord med mod-
sat betydning.
Antrag ® m. forslag, andragende:
tilbud.
antragen (t: foreslaa: tilbyde.
antrauen (f vie til : betro, tiltro.
363
antre— anvende
er gninden til deres mangesidige indflydelse at søge.
Antisemiterne har ikke veget tilbage for de liæsligste
midler, hvor det gjaldt at naa maalet: falske beskyld-
ninger for ritualmord, de groveste retsfornegtelser CDreyfus-
sagen), massenedslagtninger (f. eks. i Hyen Kitchinev,\
A. fremtraadte i Tyskland først som en litterær agitation.
rettet mod den efler den fransk-tyske krig fremblomstrende
børssvindel, hvori jødeme ubestridelig havde en væsent-
lig andel. 1878 optraadte hofprædikant Stocker som
bcvægelsens leder, og efler hans tilskyndelse stifledes
1879 en tysk antisemit-liga. 1 Tyskland naaede bevægelsen
.sit holdepunkt 1892. og ved valgene 1893 kunde anti-
•semiterne med 290 000 ur>'ælgeres stemmer besætte 16
pladse i rigsdagen. Kndnu 1898 havde de 284 000
stemmer og 12 pladse i denne, men har .senere maattet
se sin indflydelse betydelig reduceret. 1 Østerrige tog
bevægelsen fart fra 1882 af, da der stiftedes 2 antisemit-
forbund i Wien; disse smeltede 1891 sammen til et
parti, der kunde ind.sætte 15 medlemmer i rigsraadet,
og som 1895 bar .seiren hjem ved de kommunale valg i
Wien. Ogsaa her er bevægelsen i sterk tilbagegang.
I P^rankrige spillede den fanatiske journalist K. Drumont
en tidlang en n)lle i kraft af sin bog «La P^rance juive»
f 1886) og fra 1892 af gjennem sit blad cLibre parole»
(Det fri ord). Sit uhyggeligste udslag lik bevægelsen
her i Dreyfus-sagen, der begyndte 1894; den fik afgjørende
betydning for Frankriges indre politik, men endte med
bevægelsens fuldstændige nederlag, betegnet ved den
æresopreisning, der i 1906 blev Dreyfus (s. d.) tildel.
Hrutalest har jødehadet faaet udslag i Rusland, hvor
enhver art af forfølgelse og undertrykkelse er blevet
bragt i anvendelse ligeoverfor den jødiske del af befolk-
ningen, som her er talrigere og fattigere end i de øvrige
lande, hvor jøder i større antal tindes. Massemyrderier
som dem, der blev foranstaltet ligeoverfor jødcrne i byen
Kitchinev 1904 — 05, har intet sidestykke siden Bartolo-
mæus-nattens tider. I 1906 fandt blodige forfølgelser
.sted i Bjelostok.
Antiseptikk benævnes i medicinen den fremgangs-
maade, som tilstræber ved bakteriedræbende midler at
hindre en mulig infektion af saar eller at uskadeliggjøre
en allerede tilstedeværende saadan. Denne epokegjørende
ffemgangsmaade blev indført af Lister.
Antise^ptiske midler er saadanne, som dræber de
organismer, der giver anledning til betændelse og for-
raadnelse, eller hindrer dem i at udvikle sig. Hertil regnes
dels kemiske midler, antiseptika, som i regelen an-
vendes i opløsning, og af hvilke de mest anvendte er:
sublimat (1 pr. mille), karboLsyre (2 — 5 pct.), der er sterke
gifte, borsyre (2 — 3 pct.), salicyl ('a pot.), eddikesur ler-
jord (1 pct.) og klorkalk (ren eller 2 pct.), dels opvarm-
ning, idet det er godtgjort, at saa godt som alle bak-
terier i fugtig tilstand dræbes ved en temperatur paa
100 ° C. Denne form for antiseptik tilveiebringes dels
ved kogning i vand, dels ved ophedet vanddamp (se
ogsaa Desin fekt ion).
Anti'8te8 (lat., forstander) kaldtes i Rom den, der
forestod et tempel eller en kultus. Ogsaa i gl. kristelig
tid ærestitel for biskoper, abbeder o. a. I nogle schweizer-
kantoner titel for de øverste reformerte geistlige.
Antisthénes (omtr. 440—370 f. Kr.), attisk filosof,
Anti8epti'k-AntokoM8kiJ
364
discipel af Sokrates, lærte i Kynosarges, og hans discipk
kaldtes haanende ckynikere» (s. d.), de chundske». A.
lærte, at dyden bestaar i frihed for fornødenheder; hans
mest berømte discipel var Diogenes (s. d.).
Antitau'rus, se Tau rus.
Antitese, modsætning til en anden sætning (tesis
I videre betydning begge de led, der stilles i modsæt-
ning til hinanden.
Antitoksiner er stoffe, som dannes af organismens
celler, naar denne gjennemgaar en infektionssygdom eller.
f, eks. ved indsprøitning under huden, bibringes ikke
dræbende doser af de af smittestoffene dannede gift-
stoffe, som kaldes toksiner (s. d.). A. er opdaget
af Rehring. De optræder bl. a. i blodserum, hvur
deres mængde tiltager, jo oftere en indsprøitning af
toksin fmder sted. De virker som modgift ^gift-
neutraliserende») ligeoverfor vedkommende toksiner.
Deraf kommer det, at f. eks. blodserum fra en hest.
I som har været sprøitet i længere tid med difteritoksin.
beskytter mod, henholdsvis kurerer for difteri.
Antitrinitårier, retninger, .som forkaster den kirke-
' lige treenighedslære. Konkordieformelen afviser dem i
sin artikel 12.
! A'ntium, en ældgammel by i Latium (nu Porto
d*Anzio), beliggende paa et forbjerg, der løber ud i det
I Toskanske hav. A. var i ældre tid hjemsted for sjo-
I røvere; romerne førte flere krige med A. og erobrede
I det 338 f. Kr. (se R ost ra). I senere tid havde mange
, rige romere villaer i A. (ruiner). Nero havde et slot
I der, i hvis ruiner Apollon fra Relvedere er fundet.
I Antiume, egentlig en vekselsang mellem to halvkur.
betegner nu væsentlig en vekselsang mellem prest og
' menighed eller kor. En særlig form er det eng. anthem.
' Antivåri (el. Rar), befæstet by i Montenegro. 5 km.
fra Adriaterhavet, hvor havnen Pristan. Ca. 2 500 indb.
Tyrk. 1571-1878.
Antofaga'sta, Sydamerika, sjøby i det nordlige Chile
(prov. A.), straks s. f. den sydlige vendekreds, med ca.
15 000 indb. Vigtig som eksportsted for den indenfor
liggende, paa salpeter, kobber og sølv rige Atacama-
ørkens produkter. Endepunkt for en jernbane, som nu
er forlænget til Rolivias indre, hvilket end mere har
øget A.s betydning. Norsk vicekonsulat under general-
konsulatet i Valparaiso. Afstaaet 1883 fra Rolivia til Chile.
AntofyllI% et i det rombiske system krystalliserende
hornblendemineral, der er et magnesiajernsilikat. Fore-
kommer bl. a. st. paa Kongsberg (se H o r n b 1 e n d e\
Antoine fåtoa'n], André (1858—), fr. skuespiller og
direktør, f. i Ltmoges. A. forlod 1887 sin stilling paa
det parisiske gasverks kontor og grundlagde Théatre-
libre, som fortrinsvis beskjæftiger sig med naturalistiske
dramaer. A. opførte her stykker af Ibsen, Hauptmann.
Sudermann etc. Fra 1897 antog teatret, der installeredes
i cMenus-Plaisirs» bygning, sin grundlæggers navn. A
blev 1896 raeddirektør, 1906 enedirektør for Odéon-
teatret.
Antoko^lskiJ, Markov Matvejevitj (1842 — , rus.
billedhugger, f. i Vilna. A., som efter en opvekst i trange
kaar fik anledning til at gjennemgaa akademiet i St.
Petersburg, er en af den moderne naturalismcs eien-
dommeligste repræsentanter. Foniden en række frem-
antre fr) m, hule: røverhule, bule.
antre#en (i. træfle pnn.
antreiben (l/ drive ben til. til-
skynde.
antreten ^: tntriede.
Antrieb '.{: m. tllskyndelM.
antrinkeii: sich a. tt. beruse
slK.
Antritt t, m. tiltricdelse.
antræk — f Anzug m — v
% habillement m.
dress, attlre
toilette r.
Antwort t r. svnr.
antworten t, svare.
antyde - :t< andeuten — @
Indicote, intlninte, Insinunte: hint
— if' indiquer, raiirquer; (1 ord)
donner A entendre; insinuer.
antydning - t Andeutuni^ f:
Anflug m, Spur T - - t*' indlcation.
intlmatlon. insinuation, hint: (spor)
trace — 'f Indlcation f, signe m;
(smule) soup<;on m; (rudimept)
rudiment m.
antsnde — (fj anzOnden, an-
stecken - (e) (ild) kindle. light:
(noget bnendbart) flre, ignlte. set
flre to. set on fire — (fj (tændei
allumer; (stikke ild paa) niettre le
feu å.
antændélig - T (ent^amlbar
— c^ inflammable, coinbusUbl«
(^ inflammable.
antasndelse - ^ Ansondung r.
Anstecken n — ,c kindlinft, Inflam-
mation, ignitlon - (f) ftllumage ni :
embraaement m.
8'anulter r> bli ude til vnt
paa nat.
anvende — «t anw«ndrn, tct-
365
Antologi— Antonios
366
anvendelig— anwelsen
stillinger af Peter den store har han særlig behandlet
bibelske emner.
Antologi (græ., blomstersamling; kaldes en samling
af litteraturudvalg, især poetiske. Den første a af dig-
teren Meleager (omtr. 80 f. Kr.) bar navnet «Stefanos»
krans). Senere kom flere andre a., hvoraf Konstantinos
Kefalos i 10 aarh. udarbeidede sin a.; et haandskrift af
den findes i Heidelberger-biblioteket («Bibl. Palatina»), og
den kaldes derfor «Anthologia Palatina». Den romerske
litteratur har ikke tilsvarende a. fra oldtiden, men nyere
filologer har udg. en <A. latina>. Ogsaa i de moderne
litteraturer flndes talrige antologier.
Antomma'rchl [-ki], Francescod 780— 1 838), korsi-
kansk lægc, var 1818 Napoleons læge paa St. Helena.
Han skrev 1823 «Les derniens moments de Napoleon»,
et temmelig upaalideligt verk. Under den polske opstand
1830 — 31 gjorde han lægetjeneste i Warschau og reiste
1836 til Kuba.
Anton Clemens Theodor (1755—1836). konge af
Sachsen, besteg 1827 tronen efter sin broder Friedrich
August Vs død. Han havde tidligere levet meget ensomt,
særlig beskjæftiget med musik og andagtsøvelser. Da
han som konge sterkt begunstigede katolicismen, vakte
han megen uvilje og maatte allerede 1830 tåge sin broder-
s«)n Friedrich August til medregent.
Anton af Bourbon (1518—62), søn af hertug Karl
af Vendåme, egtede Henrik II af Navarras arvcdatter
Jean ne d'Albret og overtog ved svigerfaderens død 1555
tronen, medens dog hans hustru var den egentlig
styrende. Sammen med sin broder Ludvig af Condc og
(^oligny vS. d.) ledede han hugenotterne, men gik senere
over til katolikerne og faldt ved beleiringen af Houen.
A. blev i sit egteskab fader til Henrik IV af Frankrige
og Navarra.
Anton GQnther (1583—1667), sidste greve af Olden-
burg, søn af grev Johan XVI og Elisabeth af Schwarz-
burg, fulgte 1603 sin fader paa tronen, men stod i be-
kendelsen under Kristian IV af Danmarks formynderskab.
Som myndig knyttede han paany Delmenhorst og Knip-
hausen til Oldenburg. Da han var barnløs, bestemte
han 1664, at hans lande efter hans død skulde overgaa
til Danmark og Gottorp.
Anton Ulrik af Braunschweig (1714—74) egtede 1739
Anna Leopoldovna. A. U. indehavde de høieste russiske
militærembeder, men styrtedes 1741 sammen med sin
hustru og sin unge søn, keiser Ivan. Han sattes i fængsel
og døde som fange (se Anna Leopoldovna).
Antone'lli, Giacomo (1806—76), kardinal og pavelig
statsmand, var under pave Gregor XVI først indenrigs-
minister, senere finansminister. Under Pius IX voksede
folkets mistillid til ham, og han blev afskediget. 1848
maatte han sammen med paven flygte til Gaeta; men
cfterat pavens magt ved de katolske staters hjælp var
gjenoprettet, vendte han tilbage og fik atter sin gamle
indflydelse.
Antone'llo da Messina, ital. maler, f. i Messina,
død i Venedig ca. 1493. Hans kunsthistoriske betydning
ligger særlig deri, at han var medvirkende til at indføre i
den venetianske kunst den nye hollandske oljeteknik, som
han havde gjort bekjendtskab med i Nederlandene, og som
nu gjennem ham fik en særegen betydning for udvikl ingen
«enden — le employ. use; (tid.
pcnfiei spend: (teori: lignelse) npply
- f employer; user de: (tid paa)
consacrer: (regel, teori» nppliquer.
anvendelig - l anwendbor,
verwendbar — o: prncticable: (paa)
applicable (to) — 'T appliquable,
utilisable.
anvendelse - :t An-. Ver-
wendung f — @ emplo3*nient. use.
af det italienske maleri. Hans egne arbeider forener med
nederlændernes trofaste studium af enkelthederne en
klar og storlinjet holdning. Udmerkede arbeider af ham
fmdes i gallenerne i Wien, Berlin og Paris.
Antongll Bay [-be], Madagaskar, dyb bugt i n.ø.kysten.
I Antonlna, den byzantinske feltherre Belisars hustru.
' Skjønt utro i sit egteskab bevirkede hun dog ved sit
venskab med keiserinde Theodora, at Belisar stedse steg
høiere, og da ulykkerne stormede ind paa ham, stod
hun trofast ved hans side. Efter Belisars fald stiftede
I hun 565 et kloster, hvor hun henlevede resten af sine dage.
Antonina, Bi*asilien. by i Parana, inderst ved Pai*a-
nagua-bugten.
I AntoninuS) romerske keisere. 1. Titus Antoninus
Pius, keiser 138 -61 e. Kr. Født 86 i Lamivium, 120 kon-
sul, derefter statliolder i Asien, høit skattet af Hadrian,
som 138, kort før sin død, adopterede ham. A. rcgjerede
udmerkct: gav fortrælTciige love. var gavmild mod kunst-
nere og videnskabsmænd, understøttede nødlidende og
I ophjalp byer. der rammedes af store ulykker; han søgtc
I ikke at udvide riget, men
sikrede dets grænser. Da
I han ingen sønner havde,
adopterede han L. Verus
: og M. Aurelius Antoninus,
I der efterfulgte ham. 2.
Marcus Aurelius A.
(Philosophus), keiser 161
' — 80, eflerfolger, adoptiv-
søn og svigersøn af An-
toninus Pius; f. 121 e. Kr.
I i Rom. 161—69 havde
han L. Aurelius Verus
til medregent. 162—65
kjæmpede han mod par-
therne med heldigt ud-
fald, 167—80 mod marko-
I mannerne, som paa sine
plyndringstog var kom-
I met ind i Norditalien;
I under denne krig døde
hau i Vindobona (Wien).
' Han var ædelttænkende
og redelig, men ofte upraktisk; sit tilnavn «filosofen» fik
han, fordi han ivrig dyrkede den stoiske filosofi Hans
I verk «Selvbetragtninger» er af stor interesse.
Antonio [anUiTw] (1531—95), storprior af Crato, uegte
søn af Ludvig af Beja og brodersen af den portugisiske
I konge Johan III, blev tåget tilfange af marokkanerne i
! slaget ved Alcazar 1578. 1580 blev han, da hans far-
' broder kardinal Henrik var død som den sidste porlu-
I gisiske konge af det gamle burgundiske dynasti, udraabt
til Portugals konge, men blev slaaet af Spanien og for-
I maaede ikke at sætte sit krav igjennen overfor Filip II.
I Død i Paris.
I Antonio, se Port Antonio. Puerto de San
I Antonio, San Antonio, Villa Real de San to
Antonio.
' Antonios, munkefader, skal være f. 251 i Koma i
I Mellcniæg\'pten af velstaaende kristne forældre. Omtr.
, 20 aar gl. blev han saa grebet ved at høre evangeliet
application f. — T rmploi m, usage
m : applicntioa f.
anvertrauen i (nn)betro.
anverwandt ii i)e«iogtet
Anverwandtschaft t r, siegt-
(skab). familie.
anvil i> nml>olt.
anvise - (l nnweiscn t*
show, indicnte: Uierei dircct ; (til-
dele) nssign, allot : (paa banlcen)
Titus Antoninus Pius
give n checlc: (til udlx'taling) paiiB
— (f] indiqucr, designer: (tildelei
asKigner: (til udbetnling) mandater,
ordonnancer.
anvisning - i AnweiAung r
— (e) (i handelen) nssignment. or-
der, nssignation : (banlt-) checlt : (til
at gjore noget" direction, instruc-
tion — Cf' indicntinn f: nsKignn-
tion T; «penge-' nssignation T, man-
dat m. bon m; chécpie m; (vei-
ledning) préceptcs m pl: instruc-
tion f.
Anwachs '(; m. tiiveltst.
Anwalt li m. sagfører.
anwandeln i pnnltomme.
Anwandlung i r. nnr»id.
Anwartechaft it r, eitspeic-
tance, forventning.
anweisen t anvise, henvise.
Anweizer— anzeigen
367
Antonlus— Antropologi
368
om den rige yngling (Matt. 19), at han skjænkede sit
gods til de fattige og gik ud i ørkenen for at leve som
eremit. Senere samlede han om sig talrige disciple,
som han lærte at sky eiendom og kvinder. Skal være
død 356, 105 aar gl. Athanasius har skildret hans liv.
Antonlus fra Padua (omtr. 1195—1231), f. i Lissa-
bon af fornem slegt, traadte 1220 ind i franciskaner-
ordenen og blev særlig paa grund af sine store gaver
som prædikant et af dens navnkundigste medlemmer.
Blev aaret efter sin død kanoniseret.
Antdnlus. 1. Gaius A., søn af 2., onkel af 3., rom.
statsmand og kriger; blev for aar 63 valgt til konsul
sammen med Cicero, skjønt han var deltager i Catilinas
sammensvergelse. A. opgav dog forbindelsen med Cati-
lina og blev endogsaa sendt mod ham med en hær, der
slog ham ved Pistoria (A. overdrog dog paa slagdagen
anførselen til en af sine officerer). 59 blev A. anklaget
for udsugelse af en provins og deltagelse i Catilinas
sammensvergelse, blev dømt og maatte leve i land fly gtig-
hed indtil 44, da han blev kaldt tilbage; kort efter døde
han. 2, Marcus A., rom. statsmand og taler, f. 143
f. Kr., konsul 99, sluttede sig i borgerkrigen til Sullas
parti ; 87 blev han derfor henrettet paa Marius' befaling.
Cicero berømmer ham som taler for hans udmerkede
hukommelse, medfødte livlighed og glimrende foredrag.
3. M are us A., rom. kriger og statsmand, f. omtr. 83 f. Kr.;
tjente i sin ungdom i Gallien som officer under Cæsar;
var 49 almuetribun og nedlagde veto mod den senats-
beslutning, som fratog Cæsar hans kommando; han
flygtede derfor til Cæsar og kjæmpede under ham i
borgerkrigen. Var 44 konsul med Cæsar og haabede
efter Cæsars død at arve hans magt, men fik snart en
farlig modstander i Octavian(se Augustus), der forenede
sig med senatet mod A. Octavian blev med en hær
sendt mod A. og slog ham ved Mutina (april 43), men
kort efter slutter A., Octavian og Lepidus (s. d.) et for-
bund (2det triumvirat) med det maal at dele magten mel-
lem sig. De lod sine fiender henrette og slog ved Filippi
(42) Brutus og Cassius. A. fik nu østen som sin del af
Romerriget. Her gjorde han bekjendtskab med Kleopatra
(s. d.) af Ægypten, og hun fik stor magt over ham;
senere egtede han hende efter at have sendt sin hustru,
Octavians søster Octavia, tilbage til I tallen. A. levede
nu i Ægypten som en østerlandsk hersker, gav sine og
Kleopatras børn provinser og kjæmpede stadig uheldig
mod rigets fiender. Det kom til brud mellem ham og
Octavian, som slog A. og Kleopatra aar 31 ved Aktion;
aaret efter dræbte A. sig selv i Ægypten for ikke at
falde i Octavians hænder.
Antdnlusild) den hellige ild, en epidemisk optrædende
sygdom, som i 9 — 13 aarh. navnlig rasede i Frankrige.
Symptomeme lignede meget meldrøieforgiftningen, idet
der ofte kom koldbrand i arme og ben. Under sterke
lidelser medførte sygdommen døden.
Antdniusordenen, en hospitalsorden, opkaldt efter
A. fra Ægypten. Da en epidemisk sygdom, antoniusild
(s. d.), i slutningen af 11 aarh. herjede Sydfrankrige,
lovede en rig adelsmand, Gaston, at give sit gods til den
hellige A., hvis hans syge søn blev helbredet. Da dette
skede, dannede G. A.ordenen med det formåa! at pleie
syge. 1095 blev den stadfæstet af paven. Omtr. 1286
Anwelser 0 m. anviser, tras-
sent.
anwendbar 0 anvendelig.
anwenden 0 anvende.
anwerben ® hverve.
Anweaen 0 n. eiendom, be-
drift.
anwéscnd 0 nærvnrende.
Anwesenhclt 0 r. nærværelce.
anwidem 0 volde vtemmelse.
anwohnen 0 bo nnr ved.
Anwuchs 0 f, tilvekst, udvekst.
Anwurf 0 m. første kast;
tyndt lag, puds.
anwurzeln 0 slaa rod. wie
angewurzelt stehen staa som
fastnaglet.
anxiété 0 f, anxlety (e) æng-
slelse. uro; ^ ogs. spnndlng: (Iv-
rigt) ønske.
antog ordenen den hellige Augustins regel, hvorefter dens
medlemmer benævnes «Antonius-herrer». 1774 blev deo
forenet med malteserordenen og gik med den til grunde
under revolutionen.
Antonomasi (græ.), talefigur, hvorved et egennava
brages istedetfor et fællesnavn eller omvendt. Eks. en
Krøsus for en rigmand.
Antr • • ., se ogsaa A n t h r . . .
AntnLig^eB [åtræ'gj, Emanuel Louis Henri J)t-
launay, greve af (1755—1812), skrev 1788 tMémoires
sur les états-généraux», hvor han tog tilorde mod ene-
vældet. Som medlem af nationalforsamlingen 1789 og
senere som gesandt ved de europæiske hoffer skiftede
han imidlertid standpunkt og blev en ivrig forfægter af
Bourbonernes sag. A. var energisk modstander af Napo-
leon, var en tid i russisk tjeneste, men gik efter fredea
til Tilsit 1807 til England. Sammen med sin hustru,
den bekjendte operasangerinde Saint-Huberty, blev han
myrdet af sin italienske tjener i nærheden af London.
Antrim fæ'ntrim], Irland, det nordøstlige shire i
prov. Ulster, ved North Channel skilt fra Skotland, ca.
3100 km.« med ca. 600 000 indb. (ca 190 pr. km.»). Et
basal tplateau, høiest mod øst (Trostan 553 m.), hvor
den 150 km. lange kyst falder steilt af, ofte i storartede
basaltsøiler. Akerbrug, fiskeri, bergverksdrift, linindustri.
Hovedstad Belfast i syd.
Antropoce'ntri8k kaldes den verdensanskuelse, der
hævder, at verden er til for menneskets skyld.
Antropofager,' menneskeædere, antropofagT, men-
neskeæderi. Dette har havt vid udbredelse og gjenflndes
hos folk paa forskjellige kulturtrin, ikke bare hos lavtstaa-
ende naturfolk. Hulefund fra den palæolitiske periode i
Frankrige og Belglen tyder paa a. i Europas Qerneste for-
tid. Ogsaa fra den ældste skandinaviske stenalder vil man
have paavist rester efter kannibalske maaltider. I nyere
tid er a. forefundet i alle fremmede verdensdele. Moti-
verne har været af forskjellig art. Kun sjelden har
kjød hunger ansporet til a., som muligens paa Ny Seeland;
derimod i høi grad hevngjerrighed og overtroiske fore-
stillinger, efter hvilke man ved at fortære sin fiende
helt tilintetgjorde ham eller erhvervede hans mod og
kraft. Hos aztekerne i Mexico var a. en religiøs skik;
hos bat takerne paa Sumatra og hos flere naturfolk ind-
gaar den i retspleien.
Antropo-geograf T kaldes den gren af den videnskabe-
lige geografi, som søger at udforske sammenhængen og
vekselvirkningen mellem natur og menneske, paavise,
hvorledes menneskets fysiske og intellektuelle udvikling,
dets historie og kultur i sin inderste grund er et resul-
tat af dets naturomgivelsers paavirkning (bostedets natur-
lige beskaffenhed, béliggenhed og klima, udstrækning»
relative befolkning o. s. v.). A. danner altsaa forbindelsen
mellem den astronomiske og fysiske geografi og historien;
ved at fremstille denne som naturbetinget blir den
kjernen i den politiske geografi, som først ved a. har
faaet sin videnskabelige uddybning. Allerede behandlet
af Ritter (1833 og 1836) og Kohl (1841) er a. først blevet
videnskabelig grundlagt af Ratzel i hans «Anthropo-
geographie» I— II (Stuttgart 1882, 1891).
Antropologi (græ. ånthropos, menneske, og iégos,
lære), den videnskab, som beskjæftiger sig med menne-
anxieux (f), anxtous © «ng-
stellg, urolig ; @ ogs. spændt ; ivrig
ønskende.
any @ nogenCsomhelst) ; hvll-
kenaomtielst. anybody nogen-
(somhelst) ; enhver, anyhow paa
nogen maade; lethvertfald. any-
thlng nogetCaomhelst); alt. any-
where nogensteds; overalt.
Anzahl (t} f. antal.
Anzahlang (t) r.
betaling; afdrag.
anzapfen (JD tåge hul paa;
pumpe (for penge); udfHtte,
anzeohen ({.: sich a. b«ruae
Anzeiohen ø n, tegn, ▼arael.
Anzelge (%)f. angivelse, anmel-
delse, beretning; beK}endt(C|«relse.
anzeigen ly, angtvc. (an)fneUe.
369
Antropometri— Antwerpen
370
Anzelger— apathetle
skets og menneskeslegtens naturside og deraf betingede
advikling. Som særskilt videnskab behandler a. for
det første menneskeslegten selv og de eiendommelig-
heder, som betinges ved forskjel i race, alder, kjøn
0. s. v. Herunder kommer dels de anatomiske og
fysiologiske eiendommeligheder, som skelettets for-
hold, navnlig hovedskallens form og maal, hjernens
beskaffenhed, hudens, haarets og øinenes farve, legems-
høiden samt forholdet mellem de enkelte legemsdeles
maal i betragtning, dels ogsaa i sammcnhæng hermed
de enkelte individers sjælelige tilstand og udvikling,
deres forhold som medlemmer af de menneskelige sam-
fund og disse samfunds eiendommeligheder. Herhen
hører udforskningen af de forskjellige folkeslags (særlig
naturfolkenes) seder og skikke, deres samfundsorden,
religiøse forestillinger, deres industri, kunst o. s. v. Denne
gren af a. (den deskriptive el. etnologiske a.) behandler
ikke alene menneskets fysiske og psykiske eiendomme-
hgheder i sund tilstand, men ogsaa under visse pato-
logiske forhold, som ved en række misdannelser og
degenerationer (degenerations- og kriminal-a.). For det
andet har a. til maal at udrede menneskeslegtens forhold
til dyreverdenen, og da særlig til de former, som staar
den nærmest (de menneskelignende aber), at udforske
menneskets første optræden paa jorden, dets udvikling
fra lavere former og kulturens begyndelse (den zoologiske
og historiske a.). A. støtter sig paa en række andre
videnskaber som zoologien, anatomien, embryologien,
fysiologien, palæontologien, geologien, geografien, etno-
grafien, arkæologien o. s. v.
Omend studiet af mennesket gaar tilbage til oldtiden,
kan a. som særskilt videnskab først siges at være opstaaet
omkr. midten af det 18 aarh. Stor fortjeneste har her
Linné, som i sit «Systema naturæ» først stillede menne-
sket paa dets rigtige plads i naturen: sammen med de
menneskelignende aber, øverst i pattedyrenes klasse. Af
stor betydning for den deskriptive a.s fremgang har ud-
vikl ingen af de antropologiske metoder været. Her kan
oævnes Camperes paavisning af ansigtsvin klens forskjel
hos de forskjellige racer, A. Retzius' grundlæggende ar-
beider om racebestem meise ved maaling af hovedskallen
samt Broca's udvikling af den moderne a.s metoder.
Mægtige fremskridt paa a.s omraade fremkaldtes ved
Darwin*s og Wallace^s afstamningslære, hvis gyldighed
ogsaa for menneskets vedk. i høi grad sandsynliggjordes
ved fund af menneskerester fra kvartærperioden.
Det i 1859 i Paris stiftede antropologiske selskab gav
snart stødet til dannelsen af lignende selskaber rundt
omkring i Europa og Amerika; disse selskaber har sam-
men med de talrige antropologiske tidsskrifter i høi grad
bidraget til a.s raske udvikling i de sidste decennier.
Se ogsaa art. Mennesket og Menneskeracer.)
Antropometrf (græ.), menneskemaaling, læren om
forholdet mellem de menneskelige legemsdeles maal. Af
stor vigtighed for antropologien (s. d.). Anvendes al-
mindelig under afgjørelsen af mandskabers brugbarhed
til militærtjenesten og tjener som identificeringsmiddel
i kriminalstatistiken (sml. B e r t i 1 1 o n's s y s t e m), er
ogsaa af stor betydning for maler- og billedhuggerkunsten.
Antropomorfi^snie kaldes det, naar mennesket i sin
trang til at forståa verden mere eller mindre uvilkaar-
bekjcndtgjøre: anvise: Tanle. be- I
bade.
Anzeiger (t,, m. angiver, an-
melder. kundgJørelMstidende.
anzetteln (ij rende (gam): an-
stifte.
anziehen i^ kltcde paa : strara-
me. tneklie i: Ultneltlce: op- .
draetle: rylike frem: tiltraede (en
Uencsle).
lig opfatter den i menneskelig lignelse, overfører menneske-
lige former og egenskaber paa naturen eller paa Gud.
Menneskene optræder gjennem sin vilje som aarsag til
begivenheder, og børn og primitive folk søger derfor
naturlig aarsagen til naturfænomener i bevidste væseners
villen. [H. Spencer, «Mindre af handlinger» ved H. Høffding.
«Antropomorfismens nytte».]
Antropopi^tecus, diluvial abe, se Aber og An-
tropologi.
Antslrabé (meget salt), Madagaskar, hovedstaden i prov.
Vakinankaratra, bekjendt for sine varme, saltholdige kilder.
Befolkningen bestaar af gassere, en del franske øvrigheds-
personer, handelsmænd og kolonister. I 1870 anlagde
missionæreme Borgen og N. Nilsen ^n missionsstation der.
Menigheden bestaar af 8 907 sjæle. 43 skoler er i virk-
somhed med 2 294 elever. Norsk og fransk hospital.
Ca. 3 km. fra A. ligger Ombohipiantranana (barmhjertig-
hedens by), hvor det Norske missionsselskab giver ca. 850
spedalske pleie.
Antvorskov, berømt johanniterkloster i nærheden
af Slagelse, stiftet af Valdemar I. Af dets munke er
Hans Tausen bekjendt. Fredrik II omhyggede A. til et
anseeligt kongeslot og døde her 1588. Siden nedrevet.
Efter 1888 er fremgravet en interessant ruin; 1891 reistes
ved A. en mindesten for Tausen.
Antwerpen (af «ane de Werp», d. e. ved havnen),
fr. A n v e r s, Belglens næststørste by og hovedstad i prov.
af samme navn, paa venstre (østre) bred af den her
350 m. brede og 10 m. dybe Schelde, ca. 70 km. fra
dennes munding og ca. 12 km. fra den hollandske
grænse, har paa et areal af 15 km.' ca. 300 000 (med
forstæder ca. 400 000) indb., væsentlig flamlændere.
A. er Belglens og en af Europas sterkeste fæstninger.
Fra 1859 omdannedes de gamle fæstningsverker til brede
boulevarder, og A. forsvares nu af en 18 km. lang fæst-
ningsvold og 53 forter, ligesom omegnen delvis kan
sættes under vand. De nye yd re bydele med brede
gader, vakre aabne pladse og flotte regelmæssige kvar-
taler staar i sterk modsætning til A.s ærværdige indre
med sine smale gader og smug, men med mange gammel-
dagse pragtbygninger, som den 7-skibede gotiske katedral
Anziehun^ (tj r. tiitræicning.
Anzucht (tj r opelsicning: opal.
Anzug ^t m, antrcelc : anmarach;
UUrædelse.
anzUglich t nærgaaende.
AnzUisllchkeit % r. slcose.
anzUnden C antænde.
anzwelfeln t; betvile.
aorta :e\ aorte i; f, den «tore
hjertepulsanre.
aoQt ® m, august: høst.
aoQteron ® m, høstkarl.
apace (ei raslet.
apaiaement (f) m. beroligelse.
apalaer (£) berolige, dæmpe.
apald, se æbletræ.
apanage (?; m, apanage; natur-
gave,
apanagiste (f) m. en som har
apanage.
apart (e^ aftondret. for sig: til-
side: afseet (ft-a).
aparte — (tj aonderbar, apart
— (e) odd, out or the way; (adv)
extra -- (t) singulier.
aparte it m. afsldes repllk.
apartment @ værelse; (pl) be-
Icvemmelighed.
apathetic (e). apathique ®
ligegyldig. følelseslas.
apathie— aplanissement
371
An tændelsestemperatu r— Ao' Sta
372
med et 123 m. høit taarn, det gamle slot «der Steen»,
raadhuset, Hanse-huset o. s. v. A. driver en betydelig
og mangesidig industri (brænderier, bryggerier, sukker-
og cigarfabrikation, kniplingsindustri, diamantsliberi);
men langt vigtigere er bandel og skibsfart, som allerede
paa Karl Vs tid gjorde A. til Europas første sjøstad.
Ved hollændernes afspærring af Schelde 1648 var det
forbi med A.s handel, som først kom op igjen ved
skibsfartens aabning 1795 og tog et uhyre opsving ved
Schelde- toldens ophævelse 1863. Ved sine storartede
kai-anlæg (5 500 m.) og sine 11 rummelige dokker (de
2 ældste anlagt af Napoleon I) er A. en af jordens bedstc
og største havne, næst Hamburg det europæiske fast-
lands vigtigste sjøhandelsstad. Foruden ved transit-
handelcn fra de indénfor liggende dele af Tyskland og
Frankrige har A. sin største betydning som stapelplads
for udeneuropæiske, særlig tropiske varer (kautschuk,
elfenben, bomuld, uld, petroleum, tobak, kaffe, ris,
kakao). 1903 besøgtes A. af 5 788 skibe med en tonnage
af ca. 9 mill. tons (ca. '/a eng., V* t., kun ^ i» belg.); i 1904
af 9.4 mill. tons. A.s egen handelsflaade var samtidig
kun 71 skibe paa ca. 100 000 tons). A. er tillige en vig-
tig udvandrerhavn. Norsk generalkonsulat for Belgien.
— Omtales først i 7 aarh. som et vigtigt marked, som
ødelagdes af normannerne 837. A.s indbyggerantal, som
i 16 aarh. angives til ca. 200 000, sank betydelig efter
spaniernes erobring og plyndring 1585 og naaedc sit
lavmaal 1790 med 40 000. I de senere aar har et havne-
projekt af enorme dimensioner, som delvis er besluttet,
lagt beslag paa opmerksomheden i alle kredse.
. Antændelsestemperatur, se Forbrænding.
Anubls (ægypt. Anpu), en ægypX. gud, sedvanlig af-
bildet med sjakalhoved paa menneskckrop. Han dyrke-
des fornemmelig i Siut (i Mellem-
Æg>'pten), som grækerne kaldte
Lykopolis (d. e. Ulvebj^en), og i
KynopoHs (d. e. Hundebyen). A.,
som kaldes «gravens herre >, er
en dødsgud, som senere tænktes
at forcstaa balsameringen ; ved
Osiris' domstol i det hinsidige ud-
fører han, sammen med Horus,
veiningen af den dødes hjerte.
! Anund Jakob (omtr. 1008—
omtr. 1050), sv. konge, søn af Olav
Skotkonung, blev 1019 sin faders
medregent og enercgent ved fade-
rens død omtr. 1021. Sammen
med Olav den hellige kjæmpcde
han mod Knud den store ved
Helgeå i Skåne og hjalp senere Sven
Estridsøn mod Magnus den gode.
Anundsen, Bry ni Id (1844—),
n.-amcr. bladmand, eier og ud-
giver af «Decorah-posten» (s. d.).
Anura, se Padder.
Anuri, en sygelig tilstand, un-
der hvilken der ikke afsondres urin. Hyppigst symptom
paa en alvorlig nyrelidelse.
Anus, endetarmsaabningcn, se M e n n e s k e t s a n a t o m i.
Anvllle/ai>i7y, Jean Bourguignon d' (1697— 1782),
Anubis.
den største franske geograf og kartograf i det 17 aarh.
Hans talrige arbeider har især faaet grundlacggende be-
tydning ved sin strengt kritiske metode («Détruire de
fausses opinions, sans m&me aller plus loin>}, saaledes
for Afrikas geografi hans kritiske kart over denne
verdensdel (1749). Sine studier over den antike geografi
har han nedlagt i «Gcographie ancienne abregce» (1769;
og «Atlas antiquus major». Hans hovedverk er «Atlas
general» i 66 blade (1737—80).
Anvisning, skriftlig ordre eller opfordring til en
anden om at udbetale et beløb til en tredje. Anvisningen
ligner er trukken (trasseret) veksel, kun er dokumentet
betegnet som anvisning og ikke som veksel, hvorfor det
heller ikke har vekselkraft og ikke behandles efter
vekselret. Om chcck, en særlig art af anvisninger, s. d.
Udstederen af en a. kaldes ass i gn ant, modtageren
assignatar og betaleren assignat.
Anya^ko, Øvreguinea, Guldkysten (britisk), plads inderst
ved Kitta-lagunen, ø. f. Volta-elven.
Anzengruber, Ludwig (1839 — 89), østerr. for-
fatter, behandlede i realistisk kraftige bondekomedier
og Wienerstykker, der baade viste sans for livets tragik
og rigt lune, religiø.se og sedelige konflikter: «Der Pfarrer
von Kirchfeld», «Der Meineidbauer», «Das vierte Gebot*.
•<Ein Faustschlag>, «Heimgfunden. Eine Weichnachts-
komodie», som belønnedes med Grillparzer- prisen, o. m. fl.
Af hans noveller og romaner maa nævnes saml.«Dorfgånge
og særlig «Der Sternsteinhof. Eine Dorfgeschichte .
Anzin [åzåpj. Frankrige, by i dept. Nord ved Escaut
(Schelde), ca. 2 km. n.v. f. Valenciennes og ca. 10 km.
I fra den belgiske grænse, med ca. 15 000 indb. Centrum
I i Frankriges største kuldistrikt med indtil 70 kulførende lag.
Anzio, se Porto dAnzio.
Anflemi) blodmangel, skyldes en formindskelse af de
røde blodlegemers antal eller blodfar\'estof. Beror oftest
paa blegsot; kan forøvrigt skyldes blødninger {saar,
fødsler) eller tærende sygdomme (tuberkulose, kræft,
koldfeber o. a). Særlig er de røde blodlegemers antal
nedsat ved den farlige perniciøse a. Aarsag oftest
ukjendt, undertiden tarmsygdomme, stundom den bl. a.
i Finland hyppige bsendelorm boihriocephalus.
AnaestesT) følelsesløshed, symptom ved sygdomme i de*
perifere nerver eller i centralnervesystemet. Kan ogsaa
fremkaldes ved anæstétiske midler som en uni-
versel eller lokal bedøvelse; universel ved indaanding
af kloroform, æter, alkohol, bromætyl o. a.; lokal ved
indsprøitning under huden eller i rygmarvskanalen af
kokain, eukain, stovain eller ved sterk afkjøling af huden
ved klorætyl, anæstesin, æter o. a.
Aonia, i oldtiden navnet paa den vestlige del af iioc»-
tien med bjerget Helikon, der var helliget Apollon og
Muserne; disse kaldtes oftere efter A. Aonider.
Aori'st, navnet paa en tidsform af det græske og
sanskritiske) verbum, der nærmest svarer til det fr. passé'
défini; a. bruges i fortælling om forbigangne begivenheder
i historisk sammenhæng (modsat perfektum, der bruges
med henblik paa resultatet for nutiden).
Ao'rta, legemets store pulsaare, som udgaar fra hjertet.
Se Menneskets anatomi.
Ao'8ta (lat. Augusta), Norditalien, befæstet by i prov
Torino, i Dora Baltea's dal, der hvor veien tager af til
apathie (t) r, apathy (é roiel-
scfiloshed. sløvhecl.
ape (i?) nbe; efterabc.
apeak (e^ op og ned (nm anker-
kjedeni.
apepsy ^, mangel ruld fordøi-
olsc,
aperceptlon .r; r. opfattelsc.
apercevable {f\ merkbar.
apercevoir it blive var.
apercu ® m, oversikt.
apenent (e) aflørende (middel).
apéritif (S) ni. appetitvækker.
snaps.
aperitive 6 aflørende.
aperture (o) aabning, hul.
apetalous le) kronltis.
apetisser (£} formindske.
apex (Cl top.
Apfel ® m, {eble.
ApfeUine ® f. appelsin.
aphofiie (r), aphony @ stem-
meløshed, Btcmmetob.
aphorism fe), aphoHsme (F)
m, tankesprog.
aphoristic @, aphoristique
® aforlsUsk: korlfflttet. afbrudt.
aphrodlsiac (e), aphrodisl-
aque (?) sansepin-endc.
aphte (fj m. raunds}-gc, trøske.
apiary ^ hi have.
apicole J^ biavler-.
apiculteur (f) m. biavler.
apiculture (f) f, biavl.
apiecc te^ (for) stykket.
aplsh (e^abeagtig; nnragtig.
apltoyer ^ be\iege, rorr.
aplanir (r) planere; Je%ne.
aplanissement >f m. •udji>-v.
ning. planering.
373
Ao'8ta— Apen
374
aplatir— apoplexie
Apache.
Scinveiz over Store St. Bernhard. Behersker denne og
veien over Lille S. Bernhard til Frankrige. 583 m. o. h.,
ca. 6 000 indb. Handel med fedevarer og vin. Anlagt
aar 25 f. Kr. af keiser Augustus som fæstning.
Ao'sta9 hertug af, se A m a d e u s. konge af Spanien.
Aotea, Ny Seeland, by ved A. Harbour, omtr. midt
paa vestsiden af Nordøen.
Apache [a]xi'iSeJ, frygtet indianerstamme af Tinne-
rod. derindtil 1880-aarene
ved udstrakte streiftog
fra fjeldtrakternc i det
sydøstlige Arizona og det
nordlige Mexico gjorde
det omliggende land usik-
kert. i)en interneredes
omsider paa reser\'ationer,
fornemmelig i Arizona.
Apafi [åpiifi]. 1. Mi-
chael A. 1 (1632—90),
fvrste af Siebenburgen,
valgtes 1661 ved tyrkisk
hjælp til fyrste af Sieben-
burgen og stod først
under tyrkisk, fra 1686
under østerrigsk over-
hoihed. — 2. Hans søn
Michael A. II (1677—
1713 blev forjaget af den af tyrkerne støttede Emmerik
Tukoly. gjenindsattes af østerrigerne, men afsattes af
di!i.se 1697. da han hemmelig sluttede sig til sultanen.
A'page fgræ.), pak dig. bort med dig! Apage Såta-
nas. Vig bort, Satan (Matt. 4, 10).
Apalache [ajxjla'tSeJ, uddød indianerstamme, der var
bosat ved A.-bugten i n.ø. Florida. Som a. i videre
forstand sammenfattes alm. de stammer, hvis land be-
jjrænsedes af Alleghanybjergene, Mississippi og havet,
Muskoki, Chickasaw, Choktaw, Creek, Natchez. Taensa o. a.
Apalachee Bay fæpsUviSi' bej, aaben bugt af den
Meiikanske Golf, i Florida, ved halvøens begyndelse.
Apalachicola fæp^læi&ik&læj (App-), Amerikas For-
enede stater. 1. Elv, gjennem Florida, 150 km., farbar,
dannet af Chattahoochee. grænseelv mellem Georgia og
Alabama, og Flint River (i Georgia). 2. By i Florida,
ved mundingen af elven A. i A. Bay, 3 000 indb.
Apalachlske bjerge, Apalachian Mountains
{(Tp^læ iki9n mau'nUnz], Nordamerika, strækker sig fra
St. Lawrencebugten til kystsletten ved den Mexikanske
<iolf. Den Store dal, en lang smal sænkning, deler dem
i Cumlierland og Alleghany plateauerne i vest og de eg.
Apalachiske bjerge i øst. De indeslutter vandskillet mel-
lom Atlanterhavets og den Mexikanske Golfs tilløb og
danner et meget vigtigt skille mellem den store Mississippi-
^lette og Atlanterhavets kyst. De kan paa langt nær
ikke maale sig med fjeldene ved vestkysten, idet de
l<un naar en bredde af 300 km. og en høide af 2 000 m.
Af enkelte grupper kan nævnes de Hvide og Grønne
bjerge White and Green Mountains) paa grænsen mellem
Kanada og Nyenglands-staterne, med Mount Washington,
1918 m., Adirondack-bjergene v. f. Champlainsjøen,
<^tskill-bjergene v. f. Hudsonelven, Blue Hidge (Blaa-
r}ggen med fjeldsystemets høieste punkt Mount Mitchell
(før kaldt Black Dome), 2 044 m., ligeoverfor Alleghany-
bjergene. Skraaningen mod den atlantiske kystslette
kaldes the Piedmont Belt. Den Store dal, Great Valley,
indeslutter Champlainsjøen og de øvre løb af elvene
Hudson, Delaware, Susquehannah, Potomac og Tennessee.
Apald (oldn. apaldry, æbletræ, d. s. s. dansk abild.
Apaniy Øvreguinea, Guldkysten (britisk), liden plads
midt paa koloniens kyst.
Apanage fajKjna'åeJ, den løn, som af statskassen
ydes til et statsovcrhoved, eller til et medlem af fyrste-
huset. Efter den norske grundlovs § 75 e tilkommer
det stortinget at bestemme, hvor meget aarlig skal ud-
betales kongen til hans hofstat, og at fastsætte den kgl.
families a., som dog ikke maa beståa i faste eiendomme.
Den norske konges a. udgjør aarlig 700 000 kr., der i
henhold til stortingets beslutning af 16 nov. 1905 skal
blive gjældende uforandret for kongens regjeringstid.
Aparii, Filippinerne, liden by nordligst paa Luzon,
ved mundingen af Rio Grande de Cagayan.
Apati, ufølsomhed, sløvhed. Apatisk kaldes et
menneske, der viser ingen eller liden interesse for sine
omgivelser og kun lidet paavirkes af ydre indtryk.
Apatin, Ungarn, by i komitat Båcs-Bodrog, ved Donau,
15 km. ovenfor Draus iløb, 14 000 indb. Hampavl,
silkespinderier.
Apati% et mineral, hvis kemiske sammensætning er
et kalciumfosfat i blanding med enten klorkalcium
(klorapatit) el. fiuorkalcium (fiuorapatit). Den procent-
vise sammensætning er omtr. 50 pct. kalk, 42 pct. fos-
forsyreanhydrid og 7 pct. fiuorkalcium (el. klorkalcium).
Mineralets speciflke vegt er 3.2; det kan være farveløst
eller ogsaa have en hvid, graa, grøn, rød, blaa eller gul
farve med en fedtagtig glans. A. forekommer i under-
ordnet mængde i en hel del bergarter som f. eks. granit,
diorit, glimmerskifer o. s. v., og fra denne lille a.-gehalt
stammer fornemmelig jordbundens indhold af fosforsyre,
der har den høie.ste betydning for planternes ernæring.
A. forekommer paa enkelte steder i saa store mængder,
at der paa samme kan drives grubedrift. Blandt de
mest bekjendte a.-gruber hører gruberne i Bamle. Der
er her ud vundet 8 000 — lOOOOtons aarlig. Den i naturen
forekommende a. behandles i fabriker med svovlsyre,
hvorved der sker en kemisk forandring med den i mine-
ralet indeholdte fosforsyre, saa denne omsættes til en
form, der lettere optages af planterne. Produktet be-
nævnes superfosfat og benyttes som gjødningsmiddel.
Apeldoom f-dOm], Holland, kommune (med by af
samme navn) i prov. Geldern, 24 km. s.ø. f. Zuidersjøen,
med ca. 20 000 indb. 2 km. n. f. A. lystslottet Het Loo.
Ape' Iles, oldtidens berømteste maler, f. i Kolofon i
første halvdel af 4 aarh. f. Kr. Hofmaler for Filip af
Makedonien og Alexander den store. Levede efter 333
i Efesos og paa Hhodos og arbeidede hele sit liv paa at
fuldkommengjøre sig i sin kunst. Blandt hans bil-
leder omtales malerier af Alexander og en stor frem-
stilling af Afrodite Anadyomene (s. d.), malet til templet
paa Kos, men a f Augustus flyttet til Bom, hvor det paa
Neros tid gik tilgrunde. Vi kjender kun A.'s billeder af
navn og beskrivelser; oldtiden roste deres ynde.
Apen, Oldenburg, by og sogn ved jernbanen mellem
Oldenburg og Leer (Ems).
apiatir ? Unn tind, fladtrykke.
aplatiftsément (f) m. nadtr^k-
aplomb -f; m, lodret stillinft;
toWninif: sikkerhed (I optræden).
Apocalypse (g * (p f. Johan-
'^4 aabenbaiing.
apocalyptical ^, apocalyp-
nque r apokalyplfak : dunkel.
apocbpé r afstampet.
apode (fl Todlos, buKflnneløs,
barbu((et.
apodtctic @, apodlctique (f)
uif(Jendri velig.
apogee (e). apogée ® m, Jord-
fjerne.
apoeraph (ei^ arskrift.
apofosetic (e). apologétlque
(?J forsvars-; undskyldende.
~ apologie (T) r, apology (e) for-
8var(skrift, -tale); (e) ogB. undskyld-
ning; rormildende omskrivning;
surrogat; nødhjælp.
apologize (c) gjøre undskyld-
ning.
apologue @ & (£) m, lignelse,
fabel.
apomecometry @ afstands-
maaling, -bedømmelse.
apophlegmatic (e) slimafTørende
(middel).
apophonie (f) f, oflyd.
apophtegm ie\ apopthégme
(f) m. kraftsprog.
apoplectif
^ apoplektisk
til slag.
apoplexie (f) f.
apopleksi, slag.
(c). apoplectique
slag-, med anlæg
apoplexy (^
375
aport— apotek
Apenes, Ole Rasmussen (1765—1859), eidsvolds-
mand, repræsentant for Jarlsberg grevskab, f. i Borre,
soldat og underofficer, var med i felttoget 1788, lens-
mand og forligelseskommissær i Borre, fra 1824 gaard-
bruger paa Gulli i Sem.
Apennineme (App-), Italiens hovedQelddrag, strækker
sig sammenhængende, 1 200 km., gjennem bele halvøen.
A. grener sig ud fra Alpernes sydlige ende, Vestalpernes
sydligste gruppe, Sjøalpeme, og stryger østover langs
Rivieraen. Paa den egentlige halvø strækker de sig
langs Adriaterhavet i halvøens nordre del, omtr. lige-
løbende med kysten fra Ankona af. Men i syd, hvor
landet kløver sig i to halvøer, opf^ider A.s Qeldrækker
den vestre halvø, Kalabrien. Grænscn mellem det krystal-
linske AlpeQeld og Apenninernes graa kalksten kan drages
fra Savona ved Genuabugten over Altarepasset (Boc-
chetta di Altare eller passet ved Cadibona) til Ceva ved
Tanaro. Dette pas (495 m.) er den laveste overgang over
Qeldet, helt til vi kommer til Kalabrien. Over Sicilien
har A.-draget i en geol. fortid havt sammenhæng med
Atlas-systemet. A. falder i en flerhed af underafdelinger:
Først i Nord-, Mellem- og Syd-A. Disse dernæst i: den
liguriske Apennin (A-o ligure\ den etruskiske (toskanske)
A. med Monte Cimone 2 165 m., ø. f. hvilken top jern-
banetunnelen ved Pracchia mellem Firenze-Pistoja og
Bologna ligger i en høide af 617 m. Til den saakaldte
Subapennin, bjerglandet mellem hovedkammen og
havet i vest, hører den maleriske Apuanske A. (ogsaa
kaldet Apuanske Alper, s. d.) indenfor kysten mellem
Spezia og Pisa, et ældre Qeld parti end de eg. A., med
marmorbruddene ved Carrara mellem Monte Pisanino
(1 946 m.) og kysten. 1 den toskanske $ubapennin,
aaslandet fra Arnodalen sydover, hæver sig den vulkansk
opbyggede trachytkegle Monte Amiata (1 734 m.) med
kviksølvminer. I Mellemapennineme, A.s høieste del,
som næsten fylder halvøen i hele dens bredde, har vi
den umbriske (romerske) A. indenfor Ankona, mellem
Adriaterhavet og Tibers øvre løb, gjennemskaaret af
jernbanen fra Ankona. Monte Vittore 2 478 m. Det
er i Abruzzerne (s. d.), A. naar høiest: Gran Sasso
d*Italia 2 921 m. V. f. hovedkammen ligger Abruzzer-
høilandet og cndnu vestligere de vakre Sabinerbjerge
(Monte Viglio 2156 m., 80 km. ø. f. Rom). Den ro-
merske Subapennin bestaar af vulkanske bergarter, inde-
sluttende kratersjøeme Lago di Bolsena, Lago di Vico,
Lago di Bracchiano og vulkankeglen Monte Cimino
(1 056 m.) ved Viterbo. Til denne del hører ogsaa de
henrivende Albanerbjerge (s. d.). Den sydlige A. inde-
holder den neapolitanske A., som spalter sig i en østlig
lavere og en vestlig høiere gruppe (Monte St. Angelo
1 443 m. paa halvøen indenfor Capri, Monte Cervati
1 899 m. n. f. Policastrobugten, Serro Dolcedorme
2 271 m. mellem den nævnte bugt og Tarantobugten).
Den neapolitanske Subapennin udgjøres af det neapoli-
tanske vulkanstrøg (Vesuv m. m.). Den kalab riske
Apennin slutter A.-grupperne; den deler sig i gruppen
Sila i nord (1 930 m.) og Aspromonte sydligst (Montalto
1 958 m.). A., ikke saa meget Suba., staar betydelig
tilbage for Alperne i naturskjønhed. De naar intetsteds
op over snegrænsen og har for det meste kun afrundede
topper. De har talrige bekvemme passer. Tolv jern-
Apenes— Apis
376
banelinjer fører over dem. A. er et ældgammelt navn,
oprindelig vistnok kun brugt om den norditalienske del.
som en lang tid dannede den romerske republiks natur-
lige grænse. Navnet kommer af det keltiske ord pen
(i Skotland ben), hoved, bjerg.
Apenrade, se Aabenraa.
Aperie'ntia, afTørende midler (s. d.).
Aperiodisk kaldes en bevægelse, hvorved et legeme
nærmer sig sin ligevegtsstilling uden at udføre periodiske
svingninger.
Apétaler (bot.), kronløse.
A'pex, spids, det punkt i ekliptiken, 89—91 ° vest for
solen, mod hvilket jordens baneløb er rettet; staar kl. 6
morgen i meridianen. Ogsaa det punkt paa himmelen,
mod hvilket solsystemet bevæger sig.
Aphélluni) el. Aphél, solQerne, det punkt i en pla-
nets eller komets elliptiske bane, som er længst fra solen.
Jorden passerer sit a. i begyndelsen af juli.
Aphis, se Bladlus.
Aphltoxin, et nikotin præparat til røgning af potte-
planter i drivhuse etc. mod bladlus og andet utøi.
A'phtæ, trøske, en sygdom i mundhulen, hvor der
især paa tungen optræder smaa graalige, runde pletter
samtidig med en betændelse af mundens slimhinde.
Findes navnlig hos børn under det første tandbrud. er
ofte ledsaget af feber. Barnet vil ikke spise og er uro-
ligt. Behandles med trøskesaft og pensling med opløs-
ning af helvedessten eller jod.
Apia (A. Bay, Upia), Samoa- el. Skipperøerne, hoved-
pladsen, ved en aaben bugt paa nordsiden af øen Upolu,
med en bydel for indfødte og en for europæere. Tysk-
land, som eier øen, har ligesom England og Amerikas
Forenede stater generalkonsulat her. Her residerer ogsaa
den af kongen af Sverige udnævnte overdommer. Ud-
førsel af kopra og kakaobønner. A., som ligger 13^'e^
s. f. ækvator, har en middeltemp. af 25 ° C, den ckoldeste»
maaned er juli med 24 ^ C, den varmeste februar eller
mars med 26° C. Regnhøide 3 000 mm.
A piacere fa pjatåere] (ital.), efter behag med hensyn
til musikalsk tempo eller foredrag.
Aplakå. 1. Karaibstamme ved Tocantins' nedre løb.
2. Tupistamme ved øvre Taptgos, Brasilien.
ApinagéS) Tapuyastamme ved Toeantins, Brasilien.
Apis (ægyp. hap\ det mest fremtrædende af ægyp-
ternes hellige dyr, var en sort tyr med en hvid flek i
panden og paa høire side, billedet af en ørn paa ryggen
og billedet af
en torbist un-
der tungen.
Den mentes
at være født
af en ko, som
havde undfan-
get gjennem
et lyn ; og den
betragtedes
som en in-
karnation af
Osiris el. Ptah
(den findes
saaledes hyp- Apis.
aport @ bngbord.
apostacy, apostasy @, apo-
stasie C<^ r, frafald.
apostasler ®. apostatize ®
falde rt^.
apostaten), apostate, apo-
Statical (e) apostat, frafalden.
apostel — 0 Apostel m - @
apostle — (f) ap6tre m. reise
med apostiemes heste — ®
auf dem Apoatelpferde reiten, auf
des Schusters Rappen reisen — @
HO on Shank's mare — (f) aller sur
la mule des oordeliers.
apostemate @ bul ne.
apostematlon (e) verk.
aposteme ($). apostéme if) m,
byld.
apOSter (f) stille paa lur.
apostllle (?) f, randbemerknini;;
paateiJnlntf; eRerskrin.
apostiller (t) tllføie i randen,
paa tegne.
apostle (e) apostel.
apostrophe (e) & (?) r. apo-
strofe, tiltale; apostrof.
apostropher (?:< tiltale; giveen
overhaling.
apostrophize (g). apostro*
phier (?) tiltale (skarpt).
apostttine (^ ft ® m. bvid.
apothecary (g, apothicalre
® m, apoteker; (ip) og», (undcr)licge.
apothegm (e) tankeaprog.
Apotheke ® f, apotek.
apothéose (?) f. apotheosis
@ optagelse blandt gadcmc.
apotek — ® Apollieke f-f
377
Apis— Apokryfer
378
apoteker— apparitear
pig beoævnt «Ptah^s andet Iiv>). Derfor raadede der
almindelig sorg, naar en A. døde, indtil der blev fundet
rn ny, med de ovennævnte kjendetegn (herfor drog pre-
5terne omsorg); denne blev saa under store festligheder
ført til et eget tempel i Memfis, hovedstedet for A.-
dyrkelsen. Den forrige A. blev balsameret og høi tidelig
bisat ved Memfis i det saakaldte Serapeum (hvilken be-
tegnelse er opstaaet af ægyp. Osir-hap, d. v. s. den efler
dødeo til Osiris blevne A.)* Denne begravelsesplads,
med 24 sarkofager og adskillige for den ægyp. kronologi
\igtige indskrifter (paa de saakaldte A.-steler) blev i
1851 gjenfundet af den franske ægyptolog Mariette.
Apis (apidæ), se Bier.
A'plam, selleri (s. d.).
Aplanå^ et af A. Steinhell konstrueret fotografisk
objektiv, som bestaar af to akromatiske linser og giver
billeder, som ikke er fortrukket. Til denne type af
objektiver hører euryskop, lynkeioskop, paraplanat, rec-
tilinear o. fl.
Aplanatisk kaldes ved linser et punkt, som afbildes
aden sfærisk afvigelse.
ApU't (geol.X en finkornig granitisk gangbergart med
sukkerkornig struktur. Den bestaar af feldspat (ortoklas)
og kvarts, medens mørke mineraler som oftest mangler;
den fører undertiden lys glimmer.
Apocynåoeæ, en henimod 1000 arter indbefattende
familie, som har sin væsentligste udbredelse i troperne.
Mest trær og buske med melkesaft. Bladene er mod-
satte og helrandede, frugten oftest belgkapsler. Et stort
antal arter har giftig melkesaft, f. eks. flere cerftera-arter
og (oxicophlæa, hvilken sidste hører hjemme i Kap og
leverer buskmændenes pilegift. Hos os dyrkes i haver
og paa kirkegaarde de blaablomstrede vinca-arter (v.
minor og major), cgravm3rrt», og som stueplante den fra
Sydeuropa stammende nerium oleander, alm. kaldt
oleander.
Apodi^ktisk, nødvendig, tvingende; brugesom domme
og beviser, der godtgjør sin almene og absolute gyldig-
hed ved at paavise det modsattes (alle andre tilfældes)
umnlighed.
Apofy'lllt, et i det kvadratiske system krystall i-
vrende mineral, der er et vandholdigt kalciumsilikat
aed en liden niængde kalciumfluorid. Det kan være
farveløst, rødligt, gulagtigt eller ogsaa svagt blaagrønt
og har paa en af krystalfladerne en vakker perlemor-
glans. Det forekommer bl. a. steder ved Kongsberg.
Apogami bruges i bot. som benævnelse for ^jøns-
cellemes tab af forplantningsevnen. Det kan enten være
det hånlige eller det hunlige organ, som træder ud af
faDktion, eller ogsaa begge. Der udvikles da istedet
vegetative sknd. A. er kjendt fra flere steder i plante-
riget, saaledes f. eks. hos endel soppe, mos og bregner
(isplenium filix femina van cristatum) og endog blandt
blomsterplanterne (pcberrod, «vivipare» græs, taraxactim,
hieradam o, m. a.). En del tilfælde, som før har været
opfattet som partenogenese (s. d.), er efter nyere tids
ondersøgelscr (Strasburger) at henføre under a.
Apogønniy jordfjerne, det punkt i maanebanen, som
er Ixngst fra jorden. Maanen passerer sit a. med mel--
lerorum af 27.5546 dage.
A point [apoét'] (fr.) (sjelden apunto, ital.), nøiagtig.
paa øre; remittere å point eller pr. appoint,
remittere (sende) det hele beløb nøiagtig.
Apokaly^pse (græ.), egentlig aabenbaring, benævnes
en jødisk og kristelig litteratur, som særlig beslgæftiger
sig med de sidste ting. Da profetien hørte op i Israel,
og folket blev haardt trængt af de store verdensriger,
Syrien og Romerriget, begyndte mange fromme israeliter
at søge trøst i den fremtid, som var forjættet. Herved
fremkom en litteratur, som, oftest i form af syner, skil-
drede Guds verdensdom over folkene, opstandelsen og
det fromme Israels forventede herlighed. Ofte tillagde
disse apokalyptikere fortidens store mænd sine skrifter,
og under disses navn er de bevaret. De bekjendteste
er Salomos salmer, Moses himmelfart, Henoks bog,
4 Esras og Baruks bog. I det gamle testamente flndes ét
skrift af denne art, Daniels bog. Ogsaa i den kristne
kirke fortsattes denne litteratur ud fra kristelige
synspunkter. Af kristelige eller kristelig bearbeidede
apokalyptiske skrifter er de bekjendteste: De tolv patri-
arkers testamente, Esaias himmelfart og syn, Pauli apo-
kalypse o. fl. Derimod indtager Johannes* aabenbaring
(s. d.) i det nye testamente en særstilling.
Apokata^Stasis, læren om alle tings gjenoprettelse
(Ap. gj. 3, 21), gaar ud paa, at alle mennesker, eller
alle personlige væsener overhovedet, en gang vil om-
vende sig og blive salige. Den paaberaaber sig herfor
dels udtalelser i skriften: Rom. 5, 18. 11, 32; 1 Kor.
15, 22. 27—28; Ef. 1, 10; Kol. 1, 20; Phil. 2, 10—11,
dels teologiske overveielser. Med hensyn til de første
kan det ikke negtes, at skriften utvetydig lærer en evig
fortabelse. Matt. 12, 31—32; 25, 41; Mark. 9, 47—48; 2
Thess. 1, 9. Med hensyn til de sidste gjælder det, at en
teologi, som tager sit udgangspunkt i Guds absoluthed,
vil tendere mod a., medens en teologi, som gjør alvor
af personlighedens selvbestemmelsesevne, maa antage
fortabelsens mulighed.
Apo'kope (græ. apokoptein, af hugge), bortkastning af
en stavelse eller et bogstav i enden af et ord. Ofte i
vers, f. eks. glinsed' istedetfor glinsede.
Apokromåtisk kaldes efter Abbe et linsesystem, som
er aplanatisk for flere farver.
Apokryfer, apokryfiske skrifter betegner efter
protestantisk sprogbrug skrifter, som ved navn og ind-
hold synes at gjøre krav paa at være kanoniske (s. å.\
men som kirken ikke anerkjender som saadanne. De
gammeltest. a. er en række skrifter, som ikke flndes i
den hebraiske bibel, men derimod er optaget i græske
og latinske bibelhaandskrifter. Efter deres indhold har
inan inddelt dem paa følgende maade: 1. A. historiske
skrifter: 3 Esras bog, 1, 2 og 3 Makkabæernes bog. 2.
A. belærende skrifter i fortællende form: Tobias bog,
Judiths bog. 3. Tilføielser til det gamle testamentes
kanoniske bøger: Manasses bøn, tilføielser til Daniels
og Esters bøger. 4. A. belærende skrifter: Baruks bog,
Jeremias brev, Jesu Siraks søns visdom og Salomos vis-
dom. Oldkirkens stilling til disse skrifter var vaklende.
Efterhaanden blev de dog almindelig godkjendt. Romer-
kirken har paa Tridentinerkoncilet fastslaaet, at Tob.,
Judith, 1 og 2 Mak. og tilføielserne til Dan., Ester og
Jerem. skal betragtes som lige med de kanoniske skrifter.
Hertil sluttede den grieske kirke sig. Den lutherske
('tenMs ataop. (pM iklb, hospital
"* L» dicMnMoy — (2)ph«nDacier.
«P«teker - ® Apolbeker m -
f dieniist, dniggtet. «potbecanr —
apatr«
appal § roifaefilc.
appanafe @ »
apparaltre®.
■>(: frcnnUa;
appear ©tIm
•yncs, forekomme.
apparat — 0 Apparat m — ®
apparatas' — ® apparell m.
apparat (?) m. brask, bram.
apparatus % apparat.
apparell (£) m, tilberedelse;
redskab, apparat; forblodlng; pragt;
▼oldbakke.
apparelllage (?) m. afseiling.
apparelllement (^ m, sam-
menkobling; parring.
apparelller (^ ordne, sortere;
koble sammen; (tilsjøs) lette.
apparell leur (f) m. mester-
svend; gasfltter; takkelmester.
apparellleuse r. koblerske.
apparel (e) kindning, kliede;
smykke.
apparenee ® f, appearance
@ skin; udseende. ydre: sandsyn-
lighed ; (§) ogs. tilsynekomst, ttetn-
komst, optrsNlen; syn, aaben-
barelse, faenomen.
apparent (i^ & (^ tilsyneladende;
® ogs. tydelig, løinefaldende.
apparenter ® bringe i familie.
apparenté besiegtet.
appariement ® m. parring.
apparier (f) parre.
appariteur ^ m, apparltor
(g) piedel, retstjener.
apparitlon— appeler
379
Apo'lda~Apollonia
380
kirke har som et tillæg optaget dem i bibeloversættelsen,
med den tilføielse, at de «ikke lioldes lige med de kano-
niske bøger, men dog er nyttige og gode at læse». Den
reformerte kirke var i beg>'ndelsen væsentlig enig med
den lutherske, men har senere forkastet a. og udelukket
dem af bibeloversættelserne. De a. skrifter er oversatte
af E. Kaiitzsch: «Die Apokryphen und Pseudepigrapben
des Alten Testaments», bd. 1, Tubingen 1900. [F. Buhl,
«Den gammeltest. skriftoverlevering», Kbh. 1885.] — Ny-
testamentlige apokryfer er navnet paa en stor
samling skrifter fra oldtiden, som handler om og tildels
giver sig ud for at hidrøre fra nystest. personer. Man
har saaledes a. evangelier, a. apostclhistorier, a. breve
og a. aabenbaringer. Deres historiske værdi er som
regel liden eller ingen.
Apo'lda, Tyskland, by i storhertugdømmet Sachsen-
Weimar, 13 km. ø.n.ø. f. Weimar med ca. 25 000 indb.
Vigtigt industrielt centrum (uldvæverier, maskinfabriker,
dampfarverier).
Apolllnårisbjerget, Tyskland, høide ved Remagen
ved Rhinen mellem Koblenz og Bonn.
Apolllnårisvand, kulsyreholdigt vand fra Heppingen
i Rhinpreussen. Laves nu ogsaa kunstig i mineralvand-
fabrikeme.
ApoUlno^polis, i oldtiden navn paa flere byer i Ægyp-
ten, i hvilke Horos (s. d.) dyrkedes; den betydeligste
(det nuværende Edfu) i Øvreægypten har endnu store
ruiner af et Horostempel.
ApolloddroS) græ. grammatiker og historiker, f. i
Athen, levede omtr. 140 f. Kr., discipel af Aristarch og
Panaitios; forfattede geografiske, historiske og kronologiske
verker, hvoraf vi kun har brudstykker ; et større mytologisk
(«Bibliotheke»), som bærer hans navn, er neppe af ham.
ApollodoroS) græ. arkitekt, der levede i Rom under
keiserne Trajan og Hadrian. Opførte bl. a. det trajanske
forum med den store søile samt Odeum. Ligeledes den
store bro, som Trajan lod slaa over Donau i Dacien.
Har ogsaa skrevet et stort verk om krigsmaskiner.
Apollodoros, græ. maler, levede i Athen omtr. 420
f. Kr. Det berettes, at han var den første græske maler,
der forstod at gjengive spillet mellem lys og skygge;
han blev saaledes grundlægger af en ny malerskole og
forløber for Zeuxis (s. d.). Blandt hans malerier (alle
tabte) nævnes en Odysseus.
Apo']lolyre, et eiendommeligt thOringsk blæseinstru-
ment fra 1832 med 42 klapper, et forbedret salmodikon,
med eflerligning af violin, oboe, klarinet, fagot og horn
i harmonisk samklang.
Apo^llon (græ., lat. Apollo), en af grækernes vigtigste
guder, næst Zeus vel den mest dyrkede. A. var ifølge
gudesagnene søn af Zeus og Leto (s. d.), der fødte ham
og Artemis paa Delos. Kort efter dræbte han dragen
I^thon i Delfi og senere Tityos (s. d.) og Niobes (s. d.)
sønner. I troerkampene stod han troerne bi, og han
elskede Priamos' datter Kassandra (s. d.). Ogsaa om
andre (i regelen ulykkelige) kjærlighedsforbindelser med
jordiske kvinder fortæller sagnene (se Dafne og Koron is).
Hans broder Hermes (s. d.) røvede nogle af hans okser,
men for at formilde A. gav han ham lyren, som A. nu
blev en mester i at spille paa (se M a r s y a s).
A. djTkedes navnlig af dorerne og i Lykien og Thra-
I kien, fremdeles i Delfi som orakelgud, feiret ved de
pythiske lege (s. d.), i Sparta og Amyklai sammen med
Hyakinthos (s. d.), endelig paa Delos. Hans dyrkelse
i optoges af romerne, der lovede ham (som lægegud) el
I tempel 432 f. Kr.; under Augustus udvidedes hans dyr-
I kelse yderligere. Hvad grækernes oprindelige forestilling
om A. har været, er uklart. Man har tænkt sig, at han
I maaske oprindelige var en solgud (tvilsomt); men han
fremtræder straks i de ældste sagn, vi kjender, som en
I bestemt, menneskelig udpræget personlighed, der ikke
' er bunden til bestemte naturfænomener. Tilnavnet Foibos
I («straalende») fører han maaske som lysgud. A. er der-
I næst orakelgud; hans vigtigste orakelsted er Delfi, hvor
Pythia (s. d.) meddelte betydningsfulde ord, som af
presterne omformedes i vers. A. beskytter alle seere og
sangere, er Musernes fører (Musagetes) og spiller paa
lyren (s. o.). Han beskytter plantevekst, akerbrug og
kvægavl, fremdeles ungdommens gymnastiske øvelser, er
en lægende guddom og fader til Asklepios, og han renser
I mordere for blod-
' skyld; han kan
I dog ogsaa sende
I ulykke med sine
I pile (pest) og er en
sikkert rammende
skytte. Ulven, grib-
I ben og laurbær-
træet er ham hel-
' liget.
Den udviklede
I græske kunst (5 og
4 aarh. o. f.) frem-
stillede A. som en
slank, skjegløs ung
mand med langt
bølgende haar,
hyppigst nøgen
eller med en liden
kappe over skul-
deren eller venstre
arm ; ofte bærer
han bue eller kog-
ger. En af de be-
rømteste fremstil-
linger er A. fra
Belvedere (se fig.),
der vistnok oprin-
delig ogsaa har
holdt en bue el. 1.
i venstre haand. Som Musagetes f^mstilledes A. med
langt klædebon og lyre samt laurbærkrans om haaret.
Apolloneia, navn paa flere byer i oldtiden. 1. By i
lUyrien nær ved Adriaterhavet, koloni af Korinth og
Kerkyra; i sidste aarh. f. Kr. ofte besøgt af fornemme
romere, som studerede der (ruiner). 2. By i Palæstina.
nu Arsuf. 3. By i Thrakien ved Pontos med berømt
ApoUontempel; senere kaldt Sozopolis, nu Sizebolu.
4. By i Kyrenaika, Kyrénes havnestad, senere kaldt
Sozopolis, nu Marsa Suza.
Apollonia, Øvreguinea, Guldkysten (brit.), distrikt og
kystby i det s.v. hjørne af kolonien.
Apollon fra Belvedere.
apparitlon @ A (fj r, tilsyne-
komst, fremkomst; syn. gjen-
færd.
apparoir (f): il appert de
det rremgaar af.
appartement ff' m. leiiighcd.
appartenance ir) r, tilbehør;
(pl) tilliggende.
appartenant (r) tilhørende, til-
liggende.
< appartenir ^ (å q) tilhøre, ut-
komme.
appas ® m pl. tillokkelse; yn-
dighedcr.
appåt (f) m. agn, lokkemad.
appåter (f) lokke; mndp.
appauvrir (r) udarme: ud-
pine.
appauvrissement ff) m. ud-
arming; udplning.
appeal (e) appellere, beraabe sig,
henviiie; appel, paaberaabelse.
appearant, appearer le) kom-
parent.
appease (e) berolige, dæmpe.
appease flien t (o) beroligelse.
appeau (f) m, lokkpplbe, -Aigl.
appel - 0 Appellation f. (mil.)
Appell m — @ (Jur.) appeal; (mil.)
(roll-)call - (f) (Jur.) appellation f.
appel m; (mil.) appel.
appel -J} m. kalden; Indknldelvf.
appel.
appelant (f (m), appellant «•
appellant; appelerende; f ot^N.
lokkedue.
appeler (r) kalde (paa). im.*-
kalde: stevne; udfordre; IndknUir:
appellere.
381
Apollonlkon— Apopleksi
382
Appellation— appetitlig
Apollonlkon, et londonsk kjæmpeorgel fra 1819 med
5 sideordnede klaviaturer og 20 registre, at behandle
med maskineri eller af 5 spillere.
ApolloniOS fra Perge, græ. matematiker, f. i Ferge
i Pamfylien omtr. 230 f. Kr., studerede i Alexandria
under Euklids disciple. Levede en tid i Pergamos. Han
studerede især læren om keglesnittet, som han har be-
handlet i et bevaret verk; andre af hans verker, som
omtales af andre forfattere, er gaaet tabt.
ApolloniOS Rho'dlo8 (omtr. 280— omtr. 200 f. Kr.),
græ. episk digter og grammatiker, f. i Alexandria, stu-
derede under veiledning af Kallimachos og skrev et stort
episk digt «Argonautica» i 4 bøger (bevaret), hvor han
behandlede sagnet om Jason og Argonautertoget ; men
da Kallimachos ikke syntes om digtet, blev de uvenner,
og X. forlod Alexandria og opholdt sig længe paa Rhodos
deraf hans tilnavn); senere vendte han til hage til Alex-
andria, blev nu mere skattet og i sin alderdom udnævnt
til bibliotekar. Hans epos viser flid og lærdom, men
ringe poetisk aand (oversåt paa dansk af Christensen-
Schmidt.).
ApolloniOS fra Tralles i Karien, berømt græ.
billedhugger, vistnok fra det 2 aarh. f. Kr., der sammen
med (sin
broder)
Tauriskos
huggede
den « Far-
nesiske
tyr> (se
fig.). Den-
ne gruppe
var oprin-
delig op-
stillet paa
Rhodos,
men blev
paa Augu-
stus* tid
ført til
Rom, hvor
den blev
gjenfun-
det i 16
aarh. i
Caracallas
; thermer ;
nu er den
i museet
i Neapel. Gruppen fremstiller Dirkes (se Antiope)
^traf: Amfion og Zethos tumler med tyren, som Dirke
''kål bindes til; liun omfatter Amfions knæ for at bede
om naade; I baggrunden staar Antiope og nydcr sin
hevn. Scenen foregaar paa bjerget Kithairon udenfor
Theben; bjerget er personificerct som en hyrde, der
h\iler i forgrunden. Beslegtet i stilart er gruppen særlig
med Laokoon gruppen (s. d.).
ApolloniOS fra Tyana i Kappadokien, f. omkr. Kr.
Msel, nypythagoræisk filosof og mirakelmager, som op-
traadte i Rom paa Neros og Domitians tid. Han havde
tidligere gjort sig bekjendt med nypythagoræismen og
Apollonio!! og Tauriskos: Den faniesiske lyr.
Appellation $ r, «ppei.
appellation (^ ft d) r. benicv-
fifl**. r o^. appel.
appeli^e S) Indsleiriite.
appellere — ® appellieren —
♦■ appeal ~ f) appelcr.
appelsin — (f) Apfebine - @
Trange - ,'^ oninf^e f.
append e) vedhaenge. ved-
med flere orientalske sekter (havde bl. a. reist til Indien).
Bevaret er hans biografi af Filostratos (s. d.), der søger
at stille ham op som modst>'kke til Kristus, fremdeles en
del breve under hans navn ; disse sidste er dog neppe egle.
ApolloniOS fra Athen, græ. billedhugger, der har
hugget « Heraklestorsoen i Belvedere» ;i Vatikanet) se
-Torso»), der blev gjenfundet under pave Julius II ved
Pompeius' teater i Rom; er rimeligvis udført paa Pom-
peius' tid.
ApolloniOS fra Ty r os, helten i eu græ. roman fra
det 3 aarh. e. Kr.; den græske original eksisterer ikke
mere, derimod flere latinske oversættelser og bearbei-
delser. 1 middelalderen var dette verk meget læst; Sha-
kespeare har benyttet træk fra det i sin Perikles.
Apo^Uos omtales Ap. gj. 18, 24—28 som en veltalende,
skriftlærd alexandrinsk jøde, der i Efesos med stor kraft
forkyndle evangeliet, skjønt han kun kjendte Johannes
den døbers prædiken. Efterat Priscilla og A kvila havde
undervist ham i kristendommen, kom han til Korinth, hvor
et stort parti samlede sig om ham og tog navn efler
ham. Paulus revser partivæsenet, men omtaler A. med
velvilje, 1 Kor. 1, 12; 3, 4 ff. 22; 16, 12. Af Titus 3, 13
sees det, at A. senere har været virksom paa Kreta.
Apologi (græ.), forsvar (f. eks. Sokrates' a. af Platon).
Specielt bruges ordet om forsvar i tale og skrift for kristen-
dommen. Den vidensk. løsning af denne opgave er apologe-
tiken, en teologisk disciplin, som begrunder og retfærdig-
gjør kristendommens eiendommelige sandhedsvished og
imødegaar de Indvendinger, som man fra Ikke-kristelig
side retter imod den. Da disse til en vis grad skifter med
tiderne, har apologetiken gjennemgaaet en tilsvarende for-
andring. Før Konstantin den stores tid gjaldt det saaledes
om dels at vise kristendommens lovmæssige ret overfor de
romerske magthavere, dels at fjerne de fordomme og
falske anklager, som hedenskabet var gjennemtrængt af.
Denne opgave søgtes løst af en række forfattere, som
sammenfattedes under navnet apologeter. De be-
kjendteste af dem er Quadratus, Aristides, Justinos
martyr, Tatian, Melito fra Sardes, Klaudios Apolinaris,
Miltiades, Athenagoras, Theofllos, Hermias o. fl. Ogsaa
de store kirkelærere i 3 aarh., f. eks. Tertullian og
Origenes skrev betydningsfulde apologetiske verker. 1
middelalderen, hvor kristendommen var eneraadende
i Europa, indskrænkede det apologetiske arbeide sig
væsentlig til nogle skrifter mod jøder og muhammedaner.
Efter- reformationen kom der nye kampe og modsæt-
ninger, som affødte apologetisk litteratur, der stadig
fortsættes. Til de klassiske apologetiske verker hører
Pa-scaFs «Pensées sur la religion», 1069, og biskop Butlers
«The analogy of religion natural and revealed», 1736.
Apomorrln, se Morfin.
Apopthe^gma (græ.), tankesprog, ordsprog, f. eks.
«aand er magt».
Apopleksi (apoplektisk tilfælde), «slagtilfælde», op-
træder oftest hos ældre folk paa grund af blødninger i
hjernen og ytrer sig i almindelighed ved en pludselig
bevidstløshed, som dels hurtig medfører døden, dels
igjen ophører og da oftest efterlader forbigaaende eller
blivende sløvhed og lammelser. Nogle a. er meget lette
(«rørelser»! Sjeldnere beror a. paa blødninger i ryg-
marven o. a.
appendage, appendix (e). ap-
penoice (f) m, tllhæng; bilag.
appendant, appendence ©
vedhænK. tilbehør.
appendiks — 0 Appendix m
— (g) appendoge, ap|iendlx - (?)
appendice m.
appendre (f) ophwnKe.
appentis (f) m. skrnutag, (regn)-
skjul.
apperception (e)se1vbevldsthed.
appertain to ie) tilliore.
appeaantir (f) gjøre tung, sløv.
8*appesantir udbre<le nig.
appesantissement^f; m, tung-
hed, træghed.
appetence (e). appétence (f) f.
(nnturklrift, begjær.
appéter (ij begjære.
appétissant (f) appetitlig.
appetit — ® Appetit m - (e)
appettte. stomach — (f) appetit m.
appetit Sj m, appetite e at-
traa, begjær. Ivst. madlyst.
appétltif ifi. appetitive ^
lysten, begjærende.
appétinon r; r. begj tering.
appetitlig - (t) appetltllch -
(el appetizing. nice, delicate — (f)
appétissant.
appetlze— appointer
383
Aporfa— Apostrofe
384
Aporfa, aporétiker, skepsis, skeptiker.
Aporrhais, pelikanfod, se Snegle.
Apospori kaldes et eiendommeligt fænomen, som er
iagttaget hos nogle faa bregner og moser, det nemlig,
at sporernes funktion ogsaa kan udføres af andre plante-
dele. Hos endel moser kan saaledes sporehusets stilke
bringes til at danne forkim, hos et par bregner er det
bladene, som frembringer denne.
A po'88e ad e^sse non vålet conseque^ntia (lat.),
logisk regel: Af kunnen følger ikke væren, d. e. fra
mulighed kan ikke sluttes til virkelighed.
Apostat, apostasi, eg. frafalden, frafald. I videre
forstand betegnes hermed frafald fra kristendommen,
hvad enten dette er forbundet med overgang til en anden
religion eller ikke. I snævrere forstand bruges ordet
om frafald fra en konfession og i romerkirken specielt
om en geistlig, der opgiver sin kirkelige stilling og ven-
der tilbage til det verdslige liv.
Apo^Stel, i udvidet betydning en Guds sendemand med
særligt budskab fra ham (endog Kristus selv, Hebr. 3, 1);
ogsaa evangeliets forkyndere i almindelighed : Ap. gj.
14, 14; 1 Thess. 2, 7. Ordets sedvanlige betydning er
det udvalg af 12 blandt Jesu disciple, som fik at grund-
lægge kirken: Petrus, Jakob, Johannes, Andreas, Filip,
Bartholomæus, Matthæus, Thomas, Jakob Alfæus' søn,
Taddæus, Simon og Judas Iskariot. Den sidste udskiltes
ved sit forræderi, i hans sted valgtes Matthias, medens
Paulus senere ad overordentlig vei kom til (Ap. gj. 9, 1 fif.;
Gal. 1, 11 fif.). Som udvalgte og inspirerede af Herren
selv er apostleme hans eneste usvigelige vidner, og der-
for deres mundtlige, men især skriftlige forkyndelse alt
kirkelivs og al prædikens kilde og norm. Apostlerne er
ikke ligestillede; efter den høiere grad af indvielse ind-
tog Peter, Jakob, Johannes og senere Paulus en særegen
ledersUlling (Mark. 5, 37; 9, 2 fif ; 14, 33; Matt. 17, 1 fif.
Luk. 9, 28; Ap. gj. 9, 15).
Apo'8telbrødre, et kjættersk samfund i det 13 aarh.,
stiftet af haandverkeren Segarelli fra Parma. Grebet af
tanken om den apostoliske fattigdom drog han omkring
som bodsprædikant og tiggerbroder. Da paven 1286
udtalte sig mod bevægelsen, begyndte man at angribe
kirken som det store Babel. Aar 1300 blev S. brændt
som kj ætter. Hans efterfølger, Dolcino fra Novara, en
veltalende og fanatisk natur, førte bevægelsen videre,
men blev fanget og henrettet 1307, hvorefter partiet op-
løste sig.
Apo'8telJem, gl. rundt kagejem, hvis mønsterrand
har en bord af de 12 apostler, med symboler.
Apo8telkonve'nt er navnet paa den Ap. gj. 15 og
Gal. 2, 1 — 11 omtalte sammenkomst i Jerusalem mellem
apostlerne. Ved denne blev det fastslaaet, at hedninge-
kristne ikke skulde overholde moseloven. Ligeledes blev
Paulus* apostel virksomhed blandt hedningerne høitide-
lig anerkjendt af modermenigheden.
Apo'stelorden, d. s. s. Apostelbrødre.
A posteridri, se A priori.
Apostlemes gjerninger er ifølge kap. 1, l en fort-
sættelse af det tredje evangelium og ligesom dette forfattet
af lægen Lukas. Ligesom denne slutter sit evangelium
med Jesu himmelfart, begynder han Ap. gj. med at for-
tælle denne begivenhed og skildrer dernæst, hvorledes
appetize @ gjøre lysten; give
appetit.
applaud @, applaudir (7) ap-
plaudere, rose. priw. «'appUudir
gratulere sig selv.
applauolssement ® m. ap-
plause ^ (haand)klap. bifald.
applaus - ® Applaus m — @
tipplause, plaudits — (?) applau-
dissements m pl.
applausive 'e} bifalde, blfal-
dende.
apple ^ leble.
appliable (e) anvendelig, brug-
bar.
appliance @ anvendelse; (pl)
tilbehør, remedier
appllcable @ ft (?) anvendelig,
høvelig.
applicant @ ansøger.
kristendommen udbreder sig fra Jerusalem til Rom, idet
han særlig dvæler ved apostlerne Peters og Paulus' virk-
somhed. Skriftet ansees i almindelighed for at være
afTattet i tiden mellem aar 70 og 80.
Apostdlisk, det som stammer umiddelbart fra apost-
lerne, som er i overensstemmelse med deres aand og lære.
Apostoliske breve, breve, som er forfattede af
apostler. Det nye testamente indeholder 13 breve af
Paulus, 2 af Peter og 3 af Johannes. Dog bruges navnet
i almindelighed om alle de nytestamentlige breve, altsaa
ogsaa om Jakobs brev. Judas brev og Hebræerbrevet,
slgønt disse ikke er forfattet af apostler.
Apostoliske fædre, navnet paa de ældste oldkirke-
lige forfattere, som har været eller kan have været di-
sciple af apostleme. Disse er Klemens Romanus, Igna-
tius fra Antiochia, Polykarp fra Smyrna og Papias fra
Hierapolis. Sammen med deres skrifter anføres i almin-
delighed det saakaldte Bamabas brev, Klemens Roma-
nus' 2 brev. Hermas hyrdebog og brevet til Diognet,
som dog alle er fra en senere tid.
Apostdliske maaneder er de maaneder (januar,
mars, mai, juli september og november), i hvilke paven
har forbeholdt sig at besætte de ledige lavere kirkelige
embeder. Dette forhold er nu paa mange maader forandret.
Apostdliske majestæt, ærestitel for kongeme af
Ungarn. Tildelt Stefan I aar 1000 af pave Sylvester II,
fornyet 1758 for Marie Theresia og hendes efterfølgere.
Apostoliske menigheder, de menigheder, som er
grundet af apostler eller har gjort krav paa at være det.
Om irvingianismens anvendelse af ordet s. d.
Apost51isk kirke, kirken i aposteltiden. A. stol
eller sæde, oprindelig de kirker, som er stiftet og
styret af en apostel. Senere er navnet gaaet over til
udelukkende at anvendes om pavestolen.
Apostolisk parti kaldtes i Spanien de fanatiske kato-
liker, som under Ferdinand VII krævede enevældet gjen-
indført. 1820 dannede de en junta, hvis medlemmer
for en stor del var prester. 1822 dannede deres fører
Æuesada en «troshær», som imidlertid blev slaaet af
den frisindede regjerings tropper. Ogsaa senere forao-
staltede det a. p. uroligheder, men gik efter Isabellas
fødsel 1830 op i det Carlistiske parti.
Apostolisk præfekt, navnet paa den prest, der staar
i spidsen for den romerske kirke i lande, hvor den ikke
har sin sedvanlige organisation, altsaa i overveiende
protestantiske lande og paa missionsmarken. En a. p.
staar direkte under propaganda-kongregationen.
Apostolisk trosbekjendelse el. symbol, det ældste
af de tre saakaldte økumeniske symboler. I de vester-
landske kirker er det daabssymbolet Til grund for det&
nuværende form ligger det saakaldte kortere romerske
symbol, som kan forfølges tilbage til midten af 2 aarh.
Apostdlisk vikar, d. s. s. Ap. præfekt.
Apostro'f (græ., tegnet ') bruges for at betegne ude-
ladelse af ét eller flere bogstaver, f. eks. genitivsmerket
s i ord, der ender paa s (især egennavne).
Apostrofe (græ.) kaldes det, naar taleren henvender
sig særlig til en enkelt eller enkelte af tilhørerne eller
retter sine ord ,^til en fraværende eller tænkt person.
Apostrofere er at afbryde foredraget for at foretage
en saadan direkte henvendelse.
application @ & ® r. anbrin-
gelse; paalægning, omslag; anven>
deise; hentydning; flid; @ ogs.
henvendelse, ansøgnlng.
appllcative, applicatory @
udøvende, pralctislc.
appUqne (f) f, sirat.
appliqné ® flittig.
appliquer (f), apply (^ an-
bringe, appUcere ; anvende ; ^ ogs.
henvende sig, annoode ;
flittig.
appoint® bestemme. AiatBiKte.
anordne; opnievne; anvise; udruste.
appoint ® m. saldo; reaUwtali i^.
appointae (g) deo ansatte, u^
na*vnte.
appoin tamen ta
appolnter (^
hefte.
) «npl.
385
Apotécium— Appel
386
Apotecium kaldes det aabne, oftest skaalformede
fnigtiegeme hos skivesoppene (discomycetes) og skivesop-
lavene (discoUchenes) .
Apotek fgræ.) betegner et sted, hvor lægemidler til- ,
beredes og forhandles. I de fleste civiliserede lande
stilles der mere eller mindre strenge fordringer til '
apotekeroes indredning og drift, der ' som regel over- '
Vaages af det offentlige (se Apotek visi ta tor). I
Norge forlanges, at et apotek skal omfatte følgende
nim: et ofBcin (det rum, i hvilket ekspeditionen foregaar), ,
et laboratorium, hvor tilberedningen af de farmaceu-
thke præparater (komposita) foregaar, et materialkam-
mer til opbevaring af kemikalier og droger (s. d.),
en fltødebod til skjæring og pulverisering, en kjelder til '
opbevaring af tinkturer, opløsninger, salver o. s. v. ; i re- |
^elen findes i kjelderen et særskilt rum for syrer og et
ildsikkert rum for letantændelige vædsker som nafta '
0. s. v.: videre et vagtværelse og et rum til rensning af
fihs. Saavel i officinet som i materialkammeret skal -
findes laasbare skabe til opl>evaring af gifte.
Loven fordrer, at
der paa ethvert a. i
skal være mindst 1
eksamineret med- I
Ixjælper. Angaaende I
lægemldlernes opbe-
varing gjælder en '
række reglementsbe- I
stcmmelser. Salg af
lægemidler er gjen- .
stand for apoteker-
nes enehandel; dog |
er mange stoffe, som i
tidligere kun solgtes
fra apotek, blevet I
«frie». Mange læge-
midler kan kun sæl- !
ges efter recept af
læge, d3Tlæge eller
tandlæge (kgl. plakat '
af * 0 1904). ,
I lande, hvor ud-
øvelsen af apoteker- l
virksomhed er be- ;
tinget af bevilling i
f eks. i Norge. Danmark, Sverige, Rusland, Tyskland), ,
findes forholdsvis faa apoteker: hvor det er enhver eksa- |
mineret farmaceut tilladt at nedsætte sig som apoteker
f eks. i England. Frankrige, Holland, Belglen, Italien, '
Spanien. Portugal, den største del af Schweiz, Tyrkiet,
de Forenede stater), er der forholdsvis mange flere.
I>e ældste apoteker i Norge er Svaneapoteket i Bergen I
opr. 1595), Svanea. i Kristiania (opr. 1628) og I^vea. i ;
Trondhjem (opr. 1661). I januar 1907 flndes i Norge '
144 selvstændige apoteker og 7 filialapoteker. Af disse i
«r 35 reelle privilegier (s. n.), 1 (Rigshospitalets a. i Kra.)
^Utsapotek og de øvrige 108 personlige privilegier (s. n.). '
Ordningen af det nugjældende apoteksystem i Norge
hviler paa forordningen af Vis 1672, der i væsentlige '
paokter fremdeles er gjældende baade hos os og i Dan-
mark. Der foreligger forslag fra regjeringen til stor- |
Apotek fm 15 aarli.
appointnent-tapprendrø
tinget angaaende udfærdigelse af lov om drift af apotek^
væsentlig udarbeidet med det bestaaende system som
mønster efter forslag af en i 1892 nedsat komités ma-
joritetsindstilling. I denne komité havde forøvrigt baade
statsmonopol for apotekdrifl og en friere nedsættelses-
ret sine talsmænd.
Alle norske apoteker oprettet før 1850 er salgbare
(reelle), medens apotekerne oprettet efter nævnte aar
(lov af *°/i« 1850) er personlige.
Apoteker. For at blive a. kræves i Norge middelskole-
eksamen (forslag til lov om artium som fordannelse for
indtrædelse i farmacien er af regjeringen oversendt stor-
tinget til behandling), at have været lærling ved apotek i
mindst 3 (undtagelsesvis 2) aar, farmaceutisk medt^*ælper-
eksamen (s. d.), mindst 1 aars tjeneste som medhjælper,
apotekereksamen (s. d.) og yderligere mindst 2 aars tjene-
ste ved apotek. Efter dette kan han af kongen meddeles
bevilling til at drive apotek (1. *^ « 1884). Apotekerne
betragtes som offentlige! bestillingsmænd. Enhver apo-
teker, som har personligt privilegium, skal være for-
pligtet til at gjøre indskud i den alm. enkekasse. Per-
sonlig bevilling medfører ikke ret for enken til at vedblive
apoteket udover, efter omstændighederne, 5 eller 10 aar
(1. ^/e 1877). De efter 1 jan. 1874 ansatte personlig
privilegerede apotekere erlægger en aarlig afgift til et
vordende praktisk-farmaceutisk institut i Kra. Ogsaa
kvinder kan blive apotekere. Ved armeens sanitets-
væsen er ansat en felt-a.
Apotekereksamen afholdes i Norge 2 gange aarlig
af en af kongen forordnet apotekereksamenskom-
mission, bestaaende af universitetslærere og en eller
flia*e apotekere. Efter bestaaet prøve bliver man kan-
didat i farmaci (1. '% 1884).
Apotikvisitator har at paase. at de til et apotek
stillede fordringer er opfyldt. A. er i Norge vedk. em-
bedslæge, der visiterer aarlig, samt en af medicinal-
dircktøren antaget farmaceutisk uddannet mand, der visi-
terer sjeldnere, men over det hele land.
Apotedse (græ.), optagelse blandt guderne. Den
skik at vise mennesker guddommelig dyrkelse fandtes i
oldtiden hos ægyptere, assyrere og persere, ligeledes hos
grækere og romere, hos grækerne f. eks. med Herakles
og Dioskurerne, hos romerne Romulus, Cæsar, Augustus
og alle de følgende keisere undtagen Vespasian. Flere
billedlige fremstillinger (i relief) af en saadan a. er be-
varet i Rom. Jfr. endnu i nutiden kinesernes forfædre-
kultus.
A potlori (lat.), efter det vigtigste. A p. fit detiomi-
natio, efter det vigtigste ved tingen faar den navn.
Appalachicola, se Apalachicola.
Appalachiske bjerge, se Apalachiske bjerge.
Apparat (fys.) benævnes enhver indretning, hvormed
et eksperiment udføres eller en virkning frembringes.
Apparatanlæg (elektr.), se Fordelingsanlæg.
Appassionato, passionåto (ital.), med ild og iiden-
skab i det musikalske foredrag.
Appel, Jacob Christian Lindberg (^1866 — ), d.
høiskolemand og fysiker, blev 1906 efter sin svigerfader
L. Schrøder forstander ved Askov høiskole. Udgav
1896—97 sammen med P. la Cour (s. d.) € Historisk
fysik» og en regnebog; hans egne studier har især om-
appoifitneat @ «nMettélae,
P»*; bat«ixiniel«e, anale; adstyr;
(«aalog.
apport ® m. Indaknd.
apporter (?) medbringe: med-
1^. indtkTdc; aarcnde
apportlon^ fordele
tllMe.
apposition @ tilvekst, forøgelae;
ig^xa.) apposition.
apposition 0 r. pnaløgnlng.
paatf^knlng; opklæbnlng; (gram.)
apposition.
appralse (e) taksere, værd-
ssette.
appreeiable @. appréciable
(2) tom kan rurderes; nreynevwrdlg:
merkbar.
appreclate @. appréoier (f)
taksere, vwrdsictte, satte pris paa.
appréciatif (f): etat (m) ap-
préciatlf overslag.
appreciation ^, appréela-
tiofl (7) f, (rigttg) vurdering, be-
dømmelse.
appreciative, appreolatory
© skjønsom.
apprehend e^. appréhender
Øpaagribe; flrygte. være bekymret ;
(§ ogs. (op)fatte, rorstaa.
apprenenslble ® begribelig.
appréhensif (?), apprehen
sive @ ned.
apprehension @, appréheo-
•ion®r, paagrlbelse; begreb. op-
fatnlng; ængstelse, frygt.
apprendre (?) hare, erfare;
la»re.
13 — niustreret norsk konversationsleksikon. I.
apprenti— appropriate
387
Appe'l— Applikatidti
388
fattet straalebrydning og elektricitet (lynaflederen, torden-
veirenes gang) og politisk historie.
Appe'l. l.(Mil.). Sammenkaldelseaf militære afdelinger
i bestemte øiemed, f. eks. til dagsbefalingens udgivelse.
2. I overført betydning om indtrængende skriftlig eller
især mundtlig opfordring: virkningsfuldhed, effektiv riven
med sig.
Appe'!, se Anke. Appelabel.- En sag er appel-
label, naar der er adgang til at lade samme prøve ved
høiere ret. Sml. Anke, Summa appellabilis.
Appe'l]ativ, se Navnord.
Appelsintræet (citrus aurantium) tilhører orange-
gnippen af familien rutaceæ. Det bliver indtil 12 m. høit,
har tornede grene og ovale, glinsende, mørkegrøn ne
blade. De store blomster er hvide og vellugtende med
ca. 20 støvdragere. Frugten, som kaldes appelsin, er et
stort kuglerundt flerrummet bær med tykt, udvendig
gult skal med talrige o^ekjertler, som særlig sees tydelig
ved gjennemskjæring af skallet. De forskjellige dele
(«kuglesektorer»), hvori appelsinen naturlig spaltes op,
repræsenterer bærets rum. Disse er opfyldt af en
mængde tykke og saftfulde haardannelser, som udgaar
fi^ indersiden af de meget tynde vægge. Frøene ud-
merker sig særlig derved, at de ofte har mere end én kim.
A. stammer vistnok oprindelig fra Kina. (Navnet appelsin
er sammensat af t. Apfel og lat. sinensis, kinesisk.)
A. er først sent, efter 15 aarh., blevet indført i Europa,
hvor det nu dyrkes overalt i Middelhavslandene. Der
er talrige varieteter; bl. disse giver c. aurantium hiero-
cliuniicum de saakaldte blodappelsiner, hvis kjød er
blodfarvet og meget sødt.
Appendici'tl8, blind tarmbctændelse, s. d.
Appendlculårier, en gruppe fritsvømmendc tunikater
(se Sækdyr), som paa grund af sin lighed med ascidi-
emes larver maa betragtes som den mest oprindelige
type inden sin klasse. De har en lang, fladtrykt svømme-
hale, hvorigjennem en rygstreng (chorda) forløber. De
er de mindste af alle sækdyr, idet kroppen oftest kun
er 1 — 3 mm. lang (halen 6 — 7 gange længere). Dyrenes
krop er indesluttet i et af huden dannet geléagtigt hyl-
ster, som de uden at skades kan forlade. A. lever i havet;
hos os er kun fundet en enkelt art.
Appe'ndlk8 (lat.), tillægtil et hele, især en bog el. et skrift.
Appe^ndiks vermicularis, en tarmagtig udvekst fra
blindtarmen, af forskjellig størrelse, i regelen 6 — 7 cm.
lang og Va cm. bred ; ofte det oprindelige sæde for blind-
tarmbetændelse.
Appenze'll, Schweiz, i nordøst, paa alle sider omgivet
af kanton St. Gallen. Det falder i to kantoner, A. Ausser-
R h o d e n, 242 km.^ 55 000 indb., ogA. Inner-Rhoden,
178 km.^ 13 500 indb. Betydelig kvægavl og tilvirkning
af broderier. Hovedstaden er A. med 4 600 indb. i
Inner-Rhoden. Appenzell, d. e. abbatis (d. e. abbeden af
St. Gallens) cella, Rhoden, d. e. rydninger.
Apperceptidn, bevidst opfattelse, hvorved man gjen-
kjender det opfattede eller henfører det i klasse med
noget l)ekjendt, som naar f. eks. et barn opfatter en
buket bregner som en haandfuld grønne fjær.
Appert [apæ'r]y Benjamin Nicolas Marie
(1797—1891), fr. filantrop. A. arbeidede for indførelsen af
den indbyrdcs undervisning, ledede et kursus deri
for soldater, blev 1822 fængslet, fordi han havde' hjulpet
politiske fanger til at flygte, og fik i fængslet tanken
om at gjøre noget for fangerne. A. reiste Europa rundt,
besøgte skoler og fængsler og skrev efi ' række bøger
herom. Hans broder, Francois A. (d. 1840), har op-
fundet den Apperfske metode til konservering af kjød
og grønsager, se Konservering.
Appertine'ntier, tilbehør, bruges navnlig i forbindel-
sen «mur- og nagelfaste a.» om ting, som henhører til
fast eiendom eller skib, f. eks. døre, vinduer, ankere o. 1.
Appetitt (lat.)) lyst til at spise, madlyst. Hos sunde
kommer a. i regelen ved en vis grad af sultfomem meise
og til ureg^lmæssig tid, men kan ogsaa fremkaldes ved
direkte eller indirekte paavirkning af smagssansen, f. eks.
ved at se eller lugte velsmagende fødevarer. Under forskjel-
lige sygdomme, navnlig i fordøielsesorganerne, mangler
appetiten helt eller delvis; undertiden kan den skaffes
tilveie ved pirrende midler, navnlig bitterstofife.
Applånl, Andrea (1754—1817), ital. maler, f. nær
Milano, d. i Milano. Hans store, sødlige freskobilleder,
hvoraf de fleste findes i Milano, skafTede ham navnet
gratiernes maler og rang som hofmaler hos Napoleon.
Appianos (Appiån), græ. historieskriver fra Alexandria,
kom til Rom under Hadrian, var først sagfører, senere
keiserlig prokurator. Han skrev en Roms historie i 24
bøger, der omfattede tiden fra kongetiden til Trajan;
bevaret er 6—9 og 11 — 17 bog. A.s fremstilling er ikke •
god, han savner kritik i valget af sine kilder og gjør
sig skyldig i grove misforstaaelser.
Appin, se Port Appin.
Appingedam, Nederlandene, by i Groningen, ved
kanal mellem Groningen og Emsmundingen.
Appiske vei, se Via Appia.
Appius Claudius, se Claudius.
Appltfll's (lat.), bifald ved at klappe i hænderne, bi-
fald overhovedet. Haandklap anvendtes af de gamle
grækere og romere. Hos romerne brugtes ogsaa at
svinge med tøistrimler og vifte med togaen. Applau-
dere, klappe, give bifald.
Applecross [dkplkrås], Skotland, halvø paa vest-
kysten, i grevskabet Ross and Cromarty, inden for øen
Skye. A. by og bugt (A. Bay) paa vestsiden af halvoen
ved Inner Sound mellem halvøen og Raasay-ø.
Appledore [épldåd], England, havneby, Devonshire*
indenfor Bamstaple Bay, ved mundingen af Torridge^
nedenfor Bideford.
Appleton [æ'p9ltn], Daniel (1785—1849), grundlagde
1825 det berømte forlæggerfirma i New York Appleton
& co., som bl. a. er forlægger af «American cyclopædia» i
16 bd. og de aarlige supplementsbind «Annual cyclopædia > .
Appleton [æ'p9ltnj, Forenede stater, by i Wisconsin
ved Fox River, mellem Winnebago sjø og elvens munding
i Green Bay, Michigan sjø; 15 000 indb.; elven driver
korn- og papirmøller, træmassefabriker. Sædet for det
metodistiske Lawrence universitet. Et par andre byer
i de Forenede stater har samme navn.
Appleton house fæ'p9ltn haus], en Norges dronning
tilh. villa i nærheden af Sandringham, Norfolk, England.
Applikation (lat.), anvendelse, brug, hentydning Cfiot
applicatio, man anvende det). Applicére, anvende^
tilpasse.
apprenti (f) w, apprentice (e)
laerllng, Iiere^t; ^ o{{b. nette i
laen.
apprenticeship @. apprentls-
«age (7) m. lærdtidj, lørenar.
apprét (?) m. forberedelser;
appretur, glans; grunding.
appréter ® tilberede, apprété
«ntekteret.
apprise @ underrette.
apprivoisement (f) m. tæm
ning.
apprivoiser (^ tærnme.
apprizal (e) vcerdsættelse.
apprize @ se appraise.
approach (e), approcher ®
nanine (sig); @ ogs. nærraelse ; (pl)
løbegrave.
approachable @, approch-
able (?) tiigjarøgeiig.
I approbatear (?) (m) bifald»-
klapper.
approbatlf ^, approbatlve
@ bifaldende.
I approbation - 0 BestfiUgung,
I Genehmigung f — @ approbation.
sanction — (f) approbation f.
I approbation @ ft (^ f. bifald;
I godlOendelse, approbation.
approbere — ø opprobleren.
genehmlgfen. bcalålltfen — (^ «p.
prove (of), sanction — (J) approuvvr.
approche (7) f, løbrgraT.
approfbndir 0 uddybe; andevw
approfondlM«meiit®m« u«|.
dybnlng: andeiMtalaa.
appropHata ®Ukt(ne alg; »».
vlw, berllgt; beatcrot <fbr>: («arrW
egen: passende.
389
ApplikatJonssøm— A pridii
390
a ppropriatJon— apricot
Appllkatidnssøm, udsmykning af vævede stoflTe ved
paasyiiing af ornamenter, udskaaret af andre stofTe.
Applikatar, fingersætningen ved behandlingen af musi-
kalske instrumenter, ved orgelspil ogsaa anvendelsen af
fod pedalen.
Appogiatura [apådiatu'rn] (ital.) betegner nærmest
forslag i spil og sang. Undertiden brugt lige med
portamento.
Appoint, se A point.
Appomattox Iæp^mæ'l9k8], Forenede stater. 1. Elv
i Virginia, nordlig gren af Jameselven. 2. County
og by i staten Virginia. Her overgav de konfødereredes
hær under general Lee sig ^'4 1865, hvorved borger-
krigen endte.
Apponyi [å^ppåiVj, gl. ungarsk adelsslegt, der 1718 op-
heiedes i friherre- og grevestanden. 1. Anton Georg
A, 11751—1817) stiftede det Apponyiske bibliotek, der
1827 af familien skjænkedes som offentligt bibliotek til
byen Prcsburg. — 2. Hans sønnesøn Georg A. (1808 —
99 var 1843 — 44 leder af det konservative parti paa
rigsdagen, blev 1844 hof kansler, men tråk sig efter
revohitionen 1848 tilbage til privatlivet. Efter den
italienske frihedskrig 1859 fik han sæde i rigsraadet og
blev ferer for det ungarske nationalparti og var 1860—
62 judex curiæ (formand for den ungarske høiesteret).
Samtidig var han præsident i magnatemes hus. — 3.
Hans søn Albert A. (1846—) blev 1875 medlem af
(let ungarske deputeretkammer, hvor han senere har spillet
en betydelig rolle som fører for «den konservative oppo-
>ition>. 1891 skilte han sig fuldstændig ud fra sine
tidligere meningsfæller og forvandlede det tidligere maade-
holdne oppositionsparti til et ungarsk nationalparti, som
^tte Tngams magyarisering paa sit program, men slut-
tede sig 1899 raed hele partiet til regjeringspartiet.
1901-^03 præsident i deputeretkamret ; reorganiserede
1904 nationalpartiet. Deltog i den interparlamentariske
fredskonference i Kra. 1899.
Apposition kaldes i grammatiken navneord som be-
stemmelse til et andet navneord, ifald bestemmelsen har
^ttirre selvstændighed (sml. Attribution); f. eks. uni-
versitetet, landets høieste dannelsesanstalt.
Apprehensionsteorien, den lære, at det til fuld-
byrdet tyveri cr nok, at tyven i tilegnelseshensigt har
t^get tingen til sig, selv om han ikke har ført den bort
fragjerningsstedet; denne lære er anerkjendt i norsk ret.
Appretur, den efterbehandling, som det vævede tøi
underkastes for at erholde sin endelige skikkelse; a.-mid-
^r. de stoffe, der tilsættes som fyldstofTe, saasom stivelse,
dekatrln, harpiks, mineralske stoffe, eller som tilsættes
for at gjøre tøiet vandtæt eller ubrændbart. Appre-
turen er forskjellig for de forskjellige tøier: Linlerred
blir efter vaskning, blegning og tørring tættet med
klister af hvedemel, sago, sæbc o. 1. og glanset mellem
valser. Bomuldstøier behandles paa lignende maade;
desuden afsvies fremstaaende fibre paa overfjaden, og ofte
gjøres den ene side lodden ved rivning med pigvalser.
Kladde af kardeuld bliver nuppet, hvorved knuder og for-
urensninger Qernes, vasket, valset, kardet med kardevalser,
klippet paa overfladen, børstet, presset og dekateret
dampet 1 opruUet tilstand). Ofte bliver det stampet,
hvorved dets traade presses sammen, saa tøiet kryber
appropriatlon @ ft ® r, iii-
appropiiator @ tndebaver af
approprler (^ tillngge; Ul-
ifntpe. approiirlé egnet, «'ap-
pnprier ui««De alg.
. approvvable ®. approvable
k bifakitnrnlig, antagelig.
approaver ®. approve (of)
(e) billige, godlijende, approbere.
approval (e) birold, npproba-
tion.
approvcr © angiver nf egen
og medalcj-Idigea brøde.
approvlsionnement ® m.
I betydelig og bliver tæt. Kamgarnsvarer behandles paa
lignende maade som klæde, men bliver ogsaa stivet med
I limvand og glanset eller moireret (figurpresset). Silketøi
[ bliver som regel kun presset, ofte moireret og ved lette
tøier gummeret med trngantslinx. Spunden traad kan
j ogsaa appreteres før vævningen. Appretur anvendes
^ ogsaa om overfladebehandling, tætning, glatning o. 1. af
papir og læder.
Approbatlon, godtagelse, bruges i retssproget navnlig
I om en offentlig myndigheds godtagelse af en af en anden
I ofTentlig myndighed fattet beslutning eller trufifen for-
i føining.
I Approksimation (lat.), tilnærmelse (ved mat. bereg-
ninger, naar de ikke udføres med absolut nøiagtighed);
- approksimativ, nærmende sig til.
Appropriatldn (lat.), tilegnelse, erhvervelse.
j A'ppun, KarlFerdinand (1820—72), t. naturforsker,
I foretog en række botaniske forskningsreiser i Venezuela,
I britisk Guyana og Brasilien.
I Aprés nous le déluge [apræ nu le dely'i] (fr.), tefter
I os (kqmmer) syndfloden», d. e. ske hvad der vi), naar
I blot vi er borte, valgsprog, som tillægges Mme Pompadour,
, Ludvig XVs maitresse.
' Aprifes (saaledes hos Herodot og Diodor; hebr. Hofra;
I græske bibelovers. Uafre, d. e. æg>'pt. Uah-'ab-re'), konge
over Ægypten 588 — 70 f. Kr., da han maatte tåge sin svoger
I Amasis til medregent. Kort efter blev han myrdet.
I 587 forsøgte han forgjæves at komme Jerusalem og kong
Sedekias tilhjælp mod kong Nebukadnesar (Jerem. 37 ff. ;
I 44, 30).
Apiikds (armeniaca vulgaris), frugttræ af stenfrugt-
I familien, med eg-hjerteformige blade, hvide blomster og
I kuglerunde, dunhaarede, rødgulc frugter (aprikoser), der
benyttes i husholdningen. A. stammer fra Orienten,
særlig Armen ien, hvoraf det latinske navn. Nogle varie-
teter dyrkes i Norge, især paa espalier til 61° 17' n. br.
(SogneQorden), paa Østlandet til Kristiania.
April, aarets 4de maaned. Qfdet a. er dannet af
lat. aperire, aabne, idet romerne regnede aaret for at
begynde med denne maaned. Luftens middeltemperatur
i a. er i Norge i de lavere egne indtil Tromsø over 0°.
Længere nord og i større høider er den under 0°. Fra
Lindesnes til Sogn er den over 5 ° C. og aftager nord-
over og østover. Bergen 5.6 °, Skudenes 5.3 ®, Lærdal
5.7 °, Kristiansand 4.6 '', Dalen i .Telemarken 3.7 °, Kri-
stiania 4.4°, Kristiansund 4.4°, Trondhjem 3.3°, Røst
2.4°, Bodø 1.7°, Tromsø -^ 0.3°, Alten 4- 1.5°, Nord-
kap -f- 0.9°, Vardø -7- 1.8, Kautokeino -h 6.2, Køros -^
1.9°, Jerkin -=-2.8°. — Narre a. (aprilsnar) henvisei*
til løier forbundet med den gamle vaarfest. Tilsvarende
udtryk findes ogsaa i tysk og engelsk.
Apiilmlnisteriet afløste det af rigsretten i 1884 dømte
Selmerske ministerium. Dannedes 3 april 1884, med
Chr. H. Schweigaard som chef, men maatte allerede efter
2 maaneders forløb givc plads for Sverdrups ministerium.
A prima vista, se A vista.
A pridri og a posteriori. A priori kaldes i vor er-
kjendelse det, som er uafhængigt af erfaringen og ifølge
selve vor erkjendelses natur ikke kan tænkes anderledes,
f. eks. at en ting ikke samtidig kan være og ikke være.
A posteriori kaldes erkjendelse, som skyldes erfaring,
pro-
proviant(erlng).
approvlsfof
provian-
approvlsionnenr (r) m,
viant forvalter.
approximate ® nærme (sig):
tllniermelsesvl» = approxlmatif
®, approxfmative te\
approxfmatiofi ^ & © r. istcric)
tilnærmelse.
appni ® m. støtte. I^æip ; ræk-
verk; trylc. appui-main m, ninler-
stoic. appui-tete m, hovedhene.
appulse, appnlsion lé) stod.
berørelse.
appuyer (?) (under)støttc ; Ia?ne :
Ifpgl^e vegt paa.
apre (f) ru; sliarp; grisk.
aprés (f) ener.
Apreté (f) r, mhed; bnrnkctl ;
beskhed; griskhed.
apricot @ aprikos.
aprikos— ar
391
Aprose'xia nasålis— Aquilera
392
iagttagelse. Undertiden bruges udtrykkene relativt, a
postcriori om det» som skyldes ny erfaring, a priori om
det, der paa forhaand er tilstede i vor erkjendclse.
selv om det er der som frugt af tidligere erfaring.
Apr08e'xia nasalls, en ved næselidelser opstaaende
neurastenisk slappelse med mangelfuld aandelig energi.
Apsåras, i den indiske mytol. betegnelse for kvinde-
lige væsener (oprindelig vandnymfer), som i Indra's
himmel modtager og forlyster de faldne krigere. Indra
bruger dem ogsaa til at forføre asketer, hvis hellighed
bliver ham betænkelig stor.
Apschéron, Kaukasien, halvø paa vestsiden at det
Kaspiske hav, i hvilken Kaukasusfjeldet ender, ø. f. Baku.
Denne 60 km. lange, lave halvø indeholder de berømte
naftakilder ved Balachana, Sabuntsji og Sarachany. Rør-
ledninger bringer naftaen til Baku*s raffinerier, som
deraf fremstiller petroleum.
Apsider, de to punkter i en planets eller komets
bane, hvor kloden er solen nærmest (perihelium) og
Qernest (aphelium), altsaa endepunkterne af ellipsens
store akse, som derfor kaldes apsidelinje; denne
rykker meget langsomt frem samme vei som planeterne.
Maanebanens apsidelinje gjør dog et omløb allerede i
8.85 aar.
A'psi8 (græ.), halvcirkelformet overhvælvet rum ; i den
kirkelige bygningskunst særlig den til opstilling af alteret
bestemte nische; ogsaa hele den halvrunde udbygning
for denne.
Aptere (lat.), indrette, tilpasse, lempe; forandre ældre
skydevaaben efler nyere konstniktion ; forsyne det ind-
vendige rum i et skib med skillevægge. Ap ter ing.
istandsættelse, tilpasning.
Apnanske Alper (el. Alpi Panié, Ap. Apennin), I tallen,
en gruppe af den saakaldte Subapennin (se Apenni-
nerne), 1 det n. o. Toskana, skilt ved Serchiodalen fra
selve Apenninerkammen. Monte Pisanino 1 946 m.
Marmorbruddene ved Carrara.
Apule'iu8, Luciu^s (ca. 150), romersk forfatter, fra
Madaura i Afrika, veltalenhedslærer, filosof, romanfor-
fatter. Mest kjendt er hans fantastiske roman «Meta-
morphoseon«, hvori bl. a. dét vakre eventyr om Amor
og Psyche.
Apulien, ital. Le P u g 1 i e /pu//e7, Italien, landskabet
langs den sydligste del af Adriaterhavet, omfattende pro-
vinserne Foggia, Bari og Lecce, 19 109 km.' med 2 054 000
indb. Landet danner en stor slette og bærer kun lave aaser
med undtagelse af det isoleret liggende Monte Gargano,
1056 m. Langs kysten findes en stor mængde strandsjøer,
hvorfra der indvindes en ret betydelig mængde salt. Den
frugtbarc del af landet fmdes langs kysterne, i det sydlige
findes store græsgange, hvori mod den nordlige del for
det meste er ufrugtbar. Udforselsprodukterne er vin,
olje, mandler, tobak, korn og kvæg. Landets oprinde-
lige beboere, apulierne, tilhørte den illyriske stamme
og kom efter svære krige 317 f. Kr. under romernes
herredømme. I det 11 aarh. satte franske normanner
sig fast i landet, som forenedes med Sicilien. Senere
blev A. en del af kongeriget Neapcl og indlemmedes
saaledes i kongeriget Italien 1860.
A pu'ntO d'arco, med spidsen af buen. ved spil paa
strygcinstrumenter.
Apure, elv i Venezuela i Sydamerika, udspringer i
Cordillere de Mérida, løber mod øst og falder i Orinoco;
1 600 km., hvoraf ca. 1 400 km. seilbar. Den tidligere
stat A. hører nu til Bolivar. Hovedstad San Fer-
nando de A.
Apn^rimak, Sydamerika. 1. Kildeelv til Ucayali fse
Amasonelven), udspringer i de peruanske Andes-
bjerge s. f. Cuzco. 2. Departement i Peru, 21 209 km.*
med 177000 indb.
Aqu • . . Ord, som ikke findes herunder, maa søges
under Akv . . .
A'qua (lat.), vand, kilde. A. amggdalæ amaræ, bitter-
mandelvand; a. carbolica, phenylica, karbolvand; a.
communis, brøndvand; a. destillata, destilleret vand; a.
fortis, salpetersyre (skedevand); a. picis, tjærevand ; a. regia
el. regis, kongevand; a. saturnina, blyvand; d. toffana, gift-
vand af uvis sammensætning (efter en ital. giftblanderske
Toffana, henrettet 1709); a. vitæ, «livsv«ad>, akevit,
se Brændevin.
A'qua et Fgtll lnterdi'CtU8, udtryk, der stammer fra
romerretten, betyder egentlig «den som er afskaaret fra
vand og ild> og betegner, at vedkommende mister sin
borgerret og landsfor\ises.
Aquafo^rte, brit. havn paa sydøstkysten af Newfound-
land.
Aquia Creek, Nordamerikas Forenede stater, Virginia,
havn ved Potomac.
Aquamarfn, se BeryL
Aquårius, Vandmanden, stjernebillede i dyrekredsen.
Aquarider, en fra dette billede i nætteme mellem
26 — 30 juli udgaaende sværm af stjerneskud.
Aquatl^nta, se Kobberstikkunst.
Aquaviva, Claudio (1543—1615), f. i NeapeL blev
1581 Jesuiterordenens femte general og forstod at skaffe
ordenen en uhyre indflydelse i de europæiskc staters
politik. Ogsaa i kampen niod protestanterne havde or-
denen under hans førerskab stor fremgang.
AquifoHåceæ, se Kristtornfamilien.
A'quila, .1 o h a n n e s Kaspar (1488—15*60}, f. i Augs-
burg, studercde 1502 i Ulm og senere i Italien. 1515
blev han feltprest hos Franz von Sichingen og 1516
prest i Jengen. Efter at have sluttet sig til rcforma-
tionen, blev han paa grund af sin kyndighed i hebraisk
Luther en god hjælp i arbeidet med bibelens oversættclse.
1527 blev lian prest i Saalfeld. Ogsaa her maatte han
udstaa mange kampe og forfølgelser, inden han døde.
A'quila, se Ørn.
A'qui]a (astron.), ørnen, stjernebillede paa den nord-
lige himmel.
Aquila degll Abruzzi [akwila delji abrutsij, Italien.
provins i Abruzzerne (s. d.), 6 400 km.^ 406 000 indb.
A., provinsens hovedstad, 721 m. o. h., ved foden af
Gran Sasso, med talrige kirker og klostre. Betydelig
industri i lerred. læder, silke og papir. Safranavl.
16 000 indb.
Aquilegia, akeleie, s. d.
Aquilera, navn paa en by ved Adriaterhavets nord-
kyst. A. blev anlagt 182 f. Kr. ca. 15 km. fra havet og fik
snart stor betydning som en fæstning. der beskyttede
flere vigtige alpepasser, og var i det 4. aarh. e. Kr. I tallens
Qerdestorste by. 452 indtog Attila A. og jevnede del
aprikos — (i) ApHkosc f — o
npricot — ^ abricnt m,
april - (D April ni - ei April
- (r) nvril m. narre april —
® in den April !ichicl<cn — ^c-
ninl<e an April fool of one> — f
fionner ih q) iin pniiison dnvril.
aprtlanar - ^_ Aprilnarr m - e
April-rool - (f dupe 'f du pre-
mier avril.
aprofl (e rorklæde: forsk i nd.
apse, apsis é apside F< r.
npsls, apside.
apt v. apte r skikket: tm-f-
Tende: <• ogs. tilbøielig til, udsat
for. nem, flink.
aptére f. m. vinaeloMt insekt.
aptitude e) & r t. skikkethed.
anl:t?t(; dvf(tiKheit: e ogs. tilbøie-
Ii>(hed.
apurement f m. re%-ision. op-
apurer f, afklarere: vaske.
apyre r, ildfast.
aquarelle X) <*. akvarrl.
aquarelliste(f;m. ukvarel maler.
aquatic (e) vand.
aquatique ?i %'and-.
aqueduct ,e\ aqueduc / m.
vandledning.
aqueous (£). aqueux r \-anu-
ngtig. %-andiii(.
aquifére i|i. aquiferous e:
vnndholdln.
aquilin f. aqulline e omc^-.
aquilon {t) m. nordenvin<l.
aqnorité (f) f, aquority e»
vRnd<hold)lghed.
ar — X' Narb« f-e scar -
\f cicntrice f. balnfre f. coutittY r
393
A'quilo— Aråbien
394
med jorden. Indb^ggerne flygtede til havnestaden Gra-
dus. Senere gjenopbyggedes A. og blev i middelalderen
sæde for en patriark. Nu er det en liden by paa vel
1 000 indb. 1 byen lindes ikke faa resfer fra oldtiden,
et godt museum og en smuk domkirke [fm 1031}.
A^quilo (lat.), nordenvinden.
Aquln, Vestindien, havn i republiken HaTti paa s\'d-
siden af øen af samme navn.
Aquino, Thomas fra, se Thomas fra Aquino.
Aquino (oldtidens Aquinum), Italien, by i provinsen
Caserta (Kampanien). Romerske oldtidslevninger. 1 200
indb. Her fødtes digteren Juvenal og filosofen Thomas
fra Aquino.
Aquitanien, gammelt navn paa Frankrige syd for
Garonne. Indbyggerne, ligesom Spaniens iberer, kuedes
af romerne under Cæsar (57 f. Kr.) og romaniseredes med
undtagelse af baskerne (s. d.) i Vest py ren æer ne. A. ud-
videdes af Augustus til Loire, overlodcs 419 vestgoterne,
erobredes 507 af franker, i 6 — 7 aarh. forbigaaende af
basker, efter hvem Syd- A. omdøbtes til Vasconia, Gas-
cogne, medens navnet A. kun holdt sig i nordligere
egne; navnets nuværende form er Guyenne (s. d.).
A'qus (lat., vande, bad), i romertiden navn paa flere
byer med mineralske kilder og bad, f. eks. A. Sextiæ
fAix i Provence), A. Aureliæ (Baden-Baden), A. Mattiacæ
(Wiesbaden), A. Statiellæ (Acqui i Ligurien), A. Tarbellicæ
(Dax i Sydfrankrige).
Ar, enhed for flademaal, =100 m.* = 0.1016 «maal»
(det ældre norske markmaal).
Ar, cicatrice, kaldes det merke i vævene, som bliver
tilbage, efterat saar er helet, oftest visende sig som
en hvid fast stribe eller flek. Undertiden giver Ardan-
nelse anledning til en sammentrækning af de omgivende
væv, arretraktion. Dette sees navnlig ved ar efler
brandsaar og kan foraarsage betydelige funktionsfor-
styrrelser.
Ar, se St««vvei.
Ara (Ara Bai), Rusland, havn ved Nordishavet paa
halveen Kola.
Araba, Vad i el, den sydlige fortsættelse af Jordans
dal, melle m det Døde hav og Akababugten.
Araba't, Rusland. 1. (Kossa Arabatskaja), en 112 km.
lang og meget smal landtunge paa halvøen Krim i guv.
Taurien. Tilvirkning af salt. 2. Landsby med havn ved
det Azovske hav.
Araber, semitisk folk, der splittet i en flcrhed af
stammer og stater uden indb3'rdes politisk forbindelse
bebor den store arabiske halvø. Deres tal overstiger
neppe meget 3 500 000. Allerede i oldtiden var Arabien
beboet af to folkestamnier, der var forskjellige i ud-
secnde og levevis. Ismaeliter i Nord- og Centralarabien
og joktanider i Sydarabien. De første var og er frem-
deles fortrinsvis beduiner med patriarkalsk styresæt,
nomader, der streifer om med sine hjorder af kameler,
heste og faar i landets ørken- og steppeagtige indre.
I modsætning dertil var joktaniderne stedse fast bosid-
dende akerdyrkere; ligeledes var den indbringende han-
del paa Indien i deres hænder. Særlig i Jemen og
Hadramaut grundedes derfor tidlig velordnede stater
med høi kultur, der begunstigede videnskab og kunst.
Blandt disse var det sabæiske rige, der bestod til 1 aarh.
arable :£- & X' piøibar; (e) ogs.
akerland.
arachnoid (e). arachnoYde (£)
luD(;elTarvagtig:~<nnat.} kingelvæv i
•Irt.
arack (f) m, aimk.
araignée (f) r. edderkop.
arak, se nrrak.
arascr '?. bygge mur vondret
oventil, .
aration 'e) pløfnlng.
aratolre (f\ aratory <£^ pløi-
nings-, Jordbrugs-.
arbaléte (f; r. arbalist e) arm-
brøst, laasbue. chcval en ar-
baléte ff) forløbcrhest.
arbaletrier r> m. bueskytte.
arbeide — t Arbeit r — e
work. labour: ^som skal udføre^i)
task, 'ob; «noget udfort» produc-
arable - afbeidérske
' e. Kr., da det gik op i det himjaritiske rige, hvorefler
i den sydarabiske kultur forfaldt. — I middelalderen vandt
, a. verdenhist. betydning ved Muhammeds fremtrasden.
' I den hellige krig lagde de store dele af Nordafrika
under sig og satte tilsidst foden paa europæisk grund.
Imidlertid var der i selve Arabien ca. 650 indtraadt en
sekterisk splittelse, der foranledigede indre tvistigheder,
og endnu staar sunniter og schiiter fiendtlig overfor
hverandre. Den islamitiske propaganda har ført a. vidt
udenfor hjemlandets grænser ogsaa mod s. og ø. De er
' udbredt over alle dele af det asiatiske Tyrki, lever i
Forindien og det ostindiske arkipel samt, omend i rin-
gere tal, i Ost- ^^^^ "rmrrm-i^irgr
I afrika og Sudan. sW^?«^^©5S5lBaS^'*:i-
^ Arabe'sker.
. Fra at betegne
, de sammensatte,
I men yderst regel-
mæssige lineære
forsiringer, der
bruges i den ara-
I biske kunst, hvor
I fremstillingen af
I mennesker og dyr
I af religiøse grun-
I de er forbudt, er
I a. blevet benæv-
' nelsen paa en
I hvilkensom helst
I stiliseret, malet
planteforsiring.
Aråbi pasha, Ahmed (1839—), søn af en ægyptisk
I fellah, blev tidlig oflicer og deltog i det officersmytteri,
I der styrtede Nubar pashas ministerium (1879) og havde
til hensigt at fjerne tyrkerne fra de høiere poster i hæren
til fordel for indfødte. Han udnævntes dcrpaa til oberst
og blev paa grund af sin store folkeyndest lederen af
en stor national- militær bevægelse, der tilstræbte at op-
hæve den fransk-engelske finanskontrol og at gjennem-
føre programmet: «Ægypten for ægypterne». Khediven,
Tewfik, blev tvunget til at tåge et nyt ministerium og
indkalde en notabelforsamling. Som krigsminister tilrev
A. sig hele magten og modsatte sig haardnakket Englands
intervention; men efter nogle myrderier paa europæerne
i Alexandria, vistnok foranstaltet med A.s vidende,
lod Gladstone en engelsk flaade bombardere byen, og
en landsat hær slog A. ved Tell-el-Kebir (13 septbr.
18821 A. forvistes til Ceylon, men fik 1901 lov til at
; vende tilbage til Ægypten.
Arabien, stor halvø i den s.v. del af Asien, mellem
I det Røde hav, det Arabiske hav og den Persiske bugt.
Medregnes Sinaihalvøen (s. d.), som i politisk henseende
hører til Ægypten, udgjør A. 3 094 700 km.* med
3 427 000 indb., d. e. 1.1 pr. km.' Den egentlige halvø
, begrænses nøiagtig af den 30 nordlige breddegrad og er
med 2 730 000 km.* den største af alle halvøer. — A.
danner for den største del en høividde paa 1 000 — 1 300
ni.s høide med randbjerge op til 3 000 m. I n. er høi-
vidden graasort berg, i s. er den en ørken med rødligt
sand. I midten strækker sig fjelddrag med frugtbare
dale, i grupper skilt ved ørkenstriber. Det indre deler
Maurisk arabesk
(flru Kronballen i Alhambrn).
tion ; workmanship — :T) travoil ni;
(brysomt) labeur f: (paalngt) tAche T,
(vcrkj ouvrage m : oeuvre f. Vb —
(Tl nrbeiten — e: work. Inbour:
(strengt) toil — f trovailler. ar-
beldsanstalt - ø Arbeitshaus n
— <c< workhouse — ff) moison (f)
de travuil Ule conectlon). ar-
beidsgiver - ,t Arbellsgeber m
— v eniployer -- fj [patron m.
employeur m. arbeidsløs — (t)
art>eitslos — (e; out of work, wun-
ting employnient — 'if) sans travail.
arbeidsnedlæggelse ~ ø Ar-
iHritseinstellung f, Ausstand m — '^
strike — S greve f.
arbeider - Cv, Arbeiler m ~
e worker. worknian; labourcr —
{fj tnivailleur ni; ouvrier m.
arbeiderske - t; Arbelterln f
395
Arabien
396
mrbeidaom— arboriculture
sig saaledes i Nedsjd, d. e. høiland, og NefOds, d. e.
ørkener. Fra randbjergene sænker landet sig i ter-
rasser ned til en smal og for det meste lav kystbrem.
Enkelte steder stiger høit Qeld op lige ved sjøen, saa-
ledes ved Bab el Mandeb. Den smale, tørre og u be vok-
sede kystbrem kaldes ved den Persiske bugt Tibamab
el. Gau r.
Kun langs bækkene i høilandet og hvor der kan skaffes
kunstig vånding, tinder dyrkning sted. Fjeldsiderne
mod de tre kyster, som nu og da faar regn, er saaledes
frugtbare og har en fastboende befolkning. A. har ingen
elve. Kun i regntiden strømmer vand gjennem vadi'erne,
il. e. de tørre dalfurer, som fører fra plateau- eller rand-
bjergene ned i kystlandet. A. har imidlertid udviklet
vandopsamlings- og vandingskunsten til en beundrings-
værdig fuldkommenhed, især i Jemen. Hvad klimatet
angaar, saa svinger temperaturen paå høisletten mellem
store yderligheder, medens randbjergenes afsatser nyder
godt af havets nærhed. 1 A. har daddelpalmen sit hjem.
Her vokser ogsaa flere trær med vellugtende el. klæbrige
safter, balsamtræet, røgelsestræet («virak» efter det t.
«Weihrauch», cassia fistulaj, akasietrær, som giver gummi
arabicum o. fl. Endvidere dyrkes tobak, sukkerrør,
korn og grønsager. Af dyr lægger vi merke til drome-
daren og strudsen. Talrige er de giftige slanger, og
græshopperne er ofte en landeplage. Blandt husdyrene
er hesten det vigtigste. — Befolkningen er tættest ved
øst- og vestkysterne, det indre er ubeboet undtagen i
enkelte frugtbare dale. Araberne er semiter, mørkebrune
i s., lysebrune i n. De er dels nomadiserende beduiner,
dels hadesi, som bor i byer og landsbyer og driver aker-
brug. Industrien ubetydelig. Der udføres, især fra Syd-
arabien, mokkakaffe, dadler, heste, gummi, over havnene
Aden, Hodeida, Dsjidda.
Enhver af de utallige stammer har sit overhoved, sjék
(el. sjeik, sheik). Emtr kaldes fyrsten over flere forenede
stammer, imam, hvis han ogsaa er stammeforbundets
geistlige hoved. Den 200 — 300 km. brede kyststrimmel
langs det Røde hav staar umiddelbart under tyrkisk
overhøihed. Det er landskaberne El Hedsja.s, Asir og
Jemen, tilsammen 441000 km.* med 1 mill. indb. : det
erobredes 1818 fra vahhabi terne af Mehemed Ali, pasha
af Ægypten. Umiddelbart tyrkisk er endvidere den
noget smalere strimmel ved den n. del af den Persiske
bugt, landskabet el Hasa, som regnes til vilajetet Basra
(Mesopotamien); det erobredes 1871. Den tyrk. sultan
tillægger sig ogsaa overhøihed over enkelte af de i vir-
keligheden uafhængtge arab. stater: Oman, Hadramaut
og det af Ibn Hashid, emir af Ha!I, i 1891 grundede rige
i Nedsjd, som var A.s største stat, men efter hans død
i 1897 befinder sig i opløsning. Det frie A. udgjør
2 472 000 km.* med 1 950 000 indb. De brit. besiddelser
i A. indbefatter de umiddelbare besiddelser Aden med
opland, Perim, øen Kamaran (i det Røde hav), Kurian
Murian-øerne (ved den ø. del af sydkysten) og de mid-
delbare, nemlig kyststrøgene fra Aden til Merbat og fra
Hormu.sstrædet indover samt Bahreinøernc i den Persiske
bugt, alt ialt 411000 km.* med 252 000 indb. — Reli-
gionen er den sunnitiske Islam, kun ved østkysten den
sjiitiske. De vigtigste byer er Mekka, Medina, Dsjidda,
Sana, Hodeida, Aden, Maskat. — Udforskningen af
Arabien skyldes mænd som Carsten Niebuhr, Jasper
Seetzen, Burckhardt, Wrede, Burton, Maltzau, i en
nyere tid Palgrave, Anne Blunt, van den Berg, Glaser.
Euting.
Historie. A.s indre historie har altid været temmelig
ukjendt og gjennemvævet med sagn og myter. De mange
stammer deles af de arabiske genealoger i to hoved-
grupper: nord- og sydarabere. De første, el. mustariba,
siges at nedstamme fra Abrahams søn Ismail, deres ud-
gangapunkt var Hidjas, og til dem hørte kuraishiterne.
Sydaraberne, el. mutearriba, skal nedstamme fra Joktan
og udbredte sig fra Jemen, en uderafdeling af dem var
hunjariterne. Dækkede af ørkenen formaaede araberne
stadig at bevare sin uafhængighed overfor oldtidens
erobrende stormagter. Deres rolle i historien var tvert-
imod den at sende det befolkningsoverskud, som landet
ikke kunde ernære, paa plyndringstog ind over de om-
liggende kulturstater. Arabien er sandsynligvis semiternes
oprindelige hjemstavn, og Syriens og Mesopotamiens be-
folkning er de i tidemes løb «afleirede arabere». Den
bekjendte Hammurabi er saaledes det sjette led i et
dynasti af arabisk oprindeise. Hyksosindfaldet i Ægypten
og israeliternes erobring af Palæstina er kun at forståa
som arabiske ørkenstammers indtrængen i frugtbarere
egne, og efter Alexander den stores død dannede ara-
biske stammefyrster flere smaariger i Syrien. Romerne
forsøgte flere gange forgjæves at trænge ind i Arabien.
saaledes Ælius Gallius (24 f. Kr.); først Trajan formaaede
at erobre Nordarabien ; men allerede under Hadrian blev
det opgivet. Senere opstod smaariger i grænseegnene
som Ghassanidernes i Østjordanlandet under byzantinsk
og Lahmidernes i Hira under persisk overhøihed. I Syd-
arabien fandtes allerede før Kristi tid riger med en
høit udviklet kultur, det minæiske og det sabæiske. Ca.
100 f. Kr. flyttedes kulturcentret til det hunjaritiske,
som ca. 300 e. Kr. erobredes af abessinierne. Med disse
trængte kristendommen ind i Sydarabien, og den i de
arabiske sagn navnkundige konge Abraha var eu ivrig
kristen. Ogsaa i Nordarabien fandtes i tiden før Mu-
hammed adskillige kristne, mest arianere og nestorianere
foruden en del jøder.
Med Muhammed følger saa det sidste store folkeud-
brud fra Arabien. Han er den eneste, der har kunnet
samle hele Arabien under ét scepter. Under hans efter-
følgere, kaliferne, traadte moderlandet hurtig i skygge,
tyngdepunktet flyttedes under Omaijaderne til Damaskus
og med Abbassiderne til Bagdad og Persien, medens de
religiøst indifferente beduiner atter gik op i de gamle
stammestridigheder, hvor ismailiter og jemeniter rasede
mod hiuanden. Kalifens overhøihed var kun nominel,
og folkelige dynastier, som Ejubiderne og Tahiriterne,
holdt sig, til tyrkerne erobrede det nordlige Arabien
(1538). De maatte imidlertid kjæmpe med stadige op-
rør og mistede en tid Mekka, tog det tilbage 1631, men
kunde dog ikke hævde besiddelsen af Jemen. Ca. 174Q
stiftede Abd-ul-Vahhab vahhabiternes sekt; han v ilde
en fuldstændig reforma tion af Islam, forbød al helgen-
dyrkelse og hævdede en puritansk, streng moral med
forbud mod enhver luksus og nydelse. V. underkastede
sig størstedelen af Arabien og erobrede Mekka (1803^.
Deres magt blev derpaa tilintetgjort af Ibrahim pasha
© — work-woman. worker — ([) Ira-
vnllleuse f, ouviiére f.
arbeidsom — 0 arbeitsam —
@ industriouB, hard-working. la-
boiious — (f) laborieux. nssidti.
arbeidsomhed - (T, Arbeit-
Bamkclt r — (e) Industry, laboii-
ouioMs — (r) actlvité f; nwi-
daité r.
Arbeit ® f. arbeide.
arbeiten ^ arbeide.
Arbeiter ® m, arbeider.
arbiter, arbitrator (e. ar-
bitre il) m, voldgiftsroand, dom-
mer; uindskrænket herre, tiera
arbltre (T) opmand. llbre, franc
arbitre (f) fri vilje.
arbitrage (f) m. arbitratloii
(e) voldgin: (f) ogs. kuraberegning.
vekaelhnndel.
arbitraire (£). arbitrary @
Wlkanrlig. egenmægtlg.
arbitral (f) voldgift*-.
arbitrament ® fri viUe. frit
valg; Toldgiriskjendelse.
arbitrate @. arbitrer (f) af-
g)«re ved voldgift.
arbor @ hjulakwf.
arboreal ® træ-.
arboreona @ tma^tir. «Mn
vokser paa trær.
arborer (D plaote. heiae «flaK).
arboresoenoe @. arbori*
•ation S f. trælignende fbi^
grening.
arboricalteor (£) m. arborlat
@ tncgartner. tneHJender.
arboricniture (i) a jr) r. truw
dyrkning.
397
Aråbien
398
(Mchemed Alis stedsøn)(1818) og har siden indskrænket sig
til Centralarabien, Nedsjd, omkring Riad. Vestarabien stod
nu under Ægypten, indtil Europas i ntervention 1841 over-
drog bevogtningen af de hellige stæder til sultanen. Først
1872 besatte tyrkerne Jemen, som de siden har holdt trods
^en tagne og endnu vedvarende oprør. Deres herredømme
her og i H id jas bliver nu i høi grad strategisk styrket ved
aniægget af Mekkabanen, hvoraf Vs* fra Damaskus til
Maan, var færdig i august 1904. Dens betydning for
panislamismen og pilegrlmsreiserne til Mekka er lige-
ledes stor, hvorfor der ogsaa er indkommet bidrag til
den fra hele Islams omraade. I det indre af landet er
derimod de smaa stammesheiker og vahhabiterne faktisk
uafhængige, og imod øst er Oman fuldstændig under
engelsk indflydelse.
Litteratur. Den a. litteratur er ikke alene over-
ordentlig omfangsrig, men den har tillige spillet en vig-
tig rolle i kulturens historie. Inden denne litteratur er
nemlig gjennem lange tider store og betydningsfulde
dele af den antike kultur bevaret og ført videre, indtil
anen kunde overtages af Vesteuropas folkeslag. — Den
a. litteraturhistorie har sin begyndelse forholdsvis kort
forud for Muhammeds ftremtræden. Den førmuhammedan-
&ke litteratur, som er os levnet, og som bestaar af lyrisk
poesi, er ikke mange aartier ældre end Qor'ånen (Koranen).
Rrudstykke af en side nf Koranen.
Al der imidlertid maa have eksisteret en lang forudgaaende
udvikling, fremgaar umiskjendelig bl. a. af den rigdom
i formel henseende (der er f. eks. 16 forskjellige verse-
maal^ som møder os allerede paa dette tidligste stadium.
Studiet af Qor'ånen, dels af dens indhold, dels af dens
''progfiBtai, fremkaldte saavel en teologisk, juridisk og
historisk som en filologisk litteratur. Under beskyttelse
af de frisindede abbåsidiske kalifer, som i aaret 750 e.
Kr. afløste Omaijaderne, trivedes ogsaa studiet af filosofi,
medictn, matematik og astronomi; det var fornemmelig
det gamle Grækenland, som for disse videnskabers ved-
kommende leverede grundlaget, formidlet gjennem syriske
oversættelser. Paa Samme tid oplevede poesien, som
gjennem Muhammeds optræden var trængt i baggrunden,
«n ny blomstring. Denne cftermuhammedanske periode
pleier man inddele i et klassisk afsnit, ti henimod aar
arbortoé (^ arborlzed @ tm-
I Wvbytte. lyvthiu.
® f. JordlMertraeU
frmrt
arlMasler ® m. arbute ®
arbre 0 m, tne: bom; akael.
arbret (f) m. Umitang.
1 (2)^ m. busk.
arbnste (?) m. busk.
arbostlve © busket.
aro @ a (?) m. bae.
arcade (e) & (?) r. buegang.
arcane (?) m. aroanom ®
hemmeligt middel.
arcanne ^ r. rødkridt
arcasse (^ r, agterapell. h»k.
aro-boutant (?) m. stnebepille;
■tiver; hovedmaal.
arborlsé^-arehetypal
' 1000 (da Bagdad som følge af Abbåsidernes vanmagt
I ophørte at være centrum for de aandelige interesser i
I Orienten), og et efterklassisk, som man regner enten til
I aar 1258 (da mongolerne indtog Bagdad), eller ogsaa til
I aar 151 7 (da osmånerne erobrede Ægypten og førte den
! sidste abbåsidiske kalif som fange til Konstantinopel).
I Til forskjel fra, hvad tilfældet var i den førmuhammed-
1 anske periode, finder vi nu ikke længer de egentlige
j arabere som eneste bærere af den a. litteratur; meget
I mere har persere, nordafrikanere og spaniere overtaget
I de førende roller. Hovedsæderne for den orientalske
' kultur og videnskabelighed er nu Bagdad, som siden
I afiøstes af Kairo, samt Cordova i Spanien (navnlig paa
' dette sidstnævnte sted var det, at araberne optraadte
I som europæernes læremestre i filosofien og de eksakte
j videnskaber og siialedes førte den græske kulturs frem-
bringelser tilbage til Europa). Tiltrods for disse natio-
nale modsætninger og det overordentlig vidtstrakte om-
' raade, inden hvilket de forskjellige verker er opstaaet,
I bærer den arabiske (eller islåmiske) litteratur for det
' meste et overraskende ensartet præg; defte skyldes i
I første række Qor*ånen, hvis sprog og stil afgav det eneste
I gyldige mønster, og hvis indhold gjennemsyredc bevidst-
I hederne og derved frembragte en paatagelig aandelig
I uniformitet. Den nyere a. litteratur er ikke af nogen
I større betydning; den viser i det store og hele nærmest
en sterk tilbagegang. 1 den seneste tid finder man dog
antydning til, at der, gjennem paavirkning fra europæisk
litteratur, kan begynde en ny udvikling. — Hvad nu
de enkelte litteraturgrene nærmere angaar, da er, som
allerede antydet, skjønlitteraturen den ældste.
Den naaede i visse henseender, navnlig i hensyn paa
djerv friskhed og ligefrem naturlighed, sin høieste blom-
string allerede før Muhammed. Dog kan man paa den
anden side ikke fralægge denne ældste a. poesi en vis
enstonighed, endog i udtryk og vendinger, en forklarlig
følge af livet paa steppen med dets ringe afveksling og
' snævre synskreds. Der digtes om denne steppe, om
' oaserne, om dyrelivet (især lovsynger man sin ride-
' kamels talrige fortræfiélige egenskaber); desuden priser
I man sine egne og sine frænders bedrifter under de hyp-
' pige stammefeider, og forfatter smædevers over mod-
I standerne. Der digtes ogsaa (ofte af kvinder) sørgekvad
I over de faldne. Men først og fremst er det kjærligheden,
dens lykke og navnlig dens smerte, som danner et staa-
ende tema. De kortere af disse digte benævnes Ghaseler,
de længere Qasfder, og for disse sidstnævnte danner der
sig efterhaanden et bestemt skema med bratte ufor-
midlede overgange (idet man begynder med en klage over,
at den elskede er borte, og fortsætter med variationer
over et udvalg af de ovennævnte temata, for saa sluttelig
at række frem til digtets hovedemne). Af den poesi, der
er os levnet fra tiden før Muhammed, er i første række
at nævne cal-Mu*allaqåt> (egentlig cde [til beskuelse] op-
hængte», det vil i dette tilfælde sige: cde fortrinlige»), syv
Qastder, der tilskrives syv navngivne digtere, deriblandt
den bekjendte Antara og Imruulqais (fra hvem vi des-
uden har deres divaner, d. e. digtsamlinger). Videre
bør nævnes cal-Hamåsa> («tapperhed»), en samling for-
nemmelig bestaaende af heltedigte. Og endelig er at
merke den saakaldte tKitåb al-aghåni> (d. e. sangenes bog}.
aro-booter ® aftllve; støtte.
areean (£) m, liden bue: gurt-
bne.
aroh © hvælving. Vb hvnlve.
AcU Bklelmsk : erke.
archalc(al) ^. archaVqae (?)
arkalsUsk, foneldet.
archalsm @, archaYame (?)
m, arkaisme, forieldet ord eller
udtryk.
I archal ® m : 111 (m) d'arohal
•taaltraad.
arehange (?) m. arehangel
@ erkeengel.
Arche ® f. arche ® r. ark:
I ® ogB. brobue.
; aroher © & ® m. bueskytter.
) archery % bueskydnlng.
archet ® m, (violln)buc.
i arohetypal, arohetypical ijr).
399
Arabien
400
arehetypc— area
hvor man mellem en række biografier af digtere finder
eiteret bnidstykker af deres poesier. (Begge disse sidst-
nævnte samlinger er istandbragt efter Muhammeds tid.)
Bland t den eftermuhammedanske periodes digtere for-
tjener at anføres Omar ibn abt Rabta (død ca. 718) fra
Mekka, forfatter af fortrinlige erotiske digte; perseren
AbO Nuvås (d. 810), som bl. a. kvad til vinens pris; Ibn
al-Mu'tazz (d. 908), den vigtigste repræsentant for det
metriske epos i den a. litteratur; og ikke mtndst den
berømte, ved hoffet i Aleppo levende Mutanabbi (d. 965),
en af den a. litteraturhistories eiendommeligste skikkelser.
Ved sin originalitet og selvstændighed skiller disse for-
fattere sig fordelagtig ud fra de fleste af sine samtidige,
for hvem det ikke saa meget kom an paa digtningens
indhold som paa den høiest mulig drevne virtuositet i
sprogbehandlingen, en retning, som kulminerede i Maqåme-
digtningen, hvis mest fremtrædende repræsen tanter er
al-Hamadhånt (d. 1007), med tilnavnet Badt az-zamån
(«tidens under»), og al-Harfr! (d. 1122). Filosofiske digte
blev forfattet af syreren Aba'1-Alå al Ma'arr! (d. 1057).
Og som religiøse digtere udmerkede sig de to ægyptere
al-BOsIr! (d. 1294) og mystikeren Omar ibn Fårid (d. 1235).
Den a. skjønlitteratur i prosa bestaar fortrinsvis af
romaner, fabler og eventyr. Bekjendt er ridderromanen
om An ta ra (se ovenfor) og hans elskede Abla (overs, til
norsk af C. A. Holmboe: «Antar, arabernes Bayard»,
Kra. 1881, jfr. «Antar og Abla», Kbh. 1870). Af fabel-
samlinger kan merkes Loqmån's fabler og «Kallla va
Dimna»; førstnævnte gjengiver i hovedsagen Æsop's fabler,
sidstnævnte, oversåt fra persisk, stammer oprindelig fra
Indien. Fra Persien og Indien skriver sig ligeledes ad-
skillige af eventyrene i den samling, som er berømt under
titelen «Tusen og én nat», og hvori bl. a. ogsaa blev ind-
lemmet fortællingen om Sindbåd (overs, af A. Seippel:
«Soga um Sindbad farmann». Kra. 1900). Af folkedigtning
skal nævnes de poesier, der i sin tid fremkom i Spanien
(efter skemaeme al-muvashshach og az-zadshal), samt de
smaa kjærlighedsviser, der er kjendt under benævnelsen
mavavil. — De teologiske og juridiske studier og
litteraturer har mange berøringspunkter; de bygger nemlig
begge paa Qor'ånen og traditionen (Hadtth). Af Qor*ån-
kommentarer er de mest bemerkelsesværdige «al-Kash-
shåf» (d. e. afsløreren) af az-Zamachshart (d. 1143), «at-
Tafstr al-kab!r» (d. e. den store kommentar) af ar-Råzi
(d. 1209), og «'Asrår at-tanz!l» (d. e. aabenbarelsens hem-
meligheder) af Baidbåv! (d. 1286). Da Qor'ånen for
mange teologiske og juridiske spørsmaals vedkommende
gav utilstrækkelig besked eller endog slet ingen, maatte
man supplere den med beretninger om udtalelser og
handlinger af profeten; saadanne beretninger havde man
tidlig begyndt at samle, og det blev nu en egen viden-
skab her at udfinde rækken eller «kjeden» (isnåd) af
troværdige hjemmelsmænd og saaledes skjelne mellem
det egte og uegte; den mest bekjendte traditionssamler
er al-Buchårt (d. 870). Som forfattere paa dogmatikens
omraade har udmerket sig al-Ghazålt (d. lill), ash-
Shahrastån! (d. 1 153, forf. af «al-milal va'n-nihal», «(Islams)
religiøse sekter og (filosofiske) skoler»), as-SenOs! (d. 1488)
og as-SujQt! (d. 1505). Statsretten har fundet en ud-
merket fremstiller i al-Måvardt (d. 1058). — Inden den
historiske litteratur finder vi meddelelser om den
førmuhammedanske og den ældste muhammedanske tid
hos henholdsvis al-Kalbi (d. 819) og al-Våqid! (d. 823 .
Den værdifuldeste biografi over Muhammed er leveret a f
Ibn Ischåq (d. 766). Foruden en række andre biografier
samt skildringer af enkelte landes og folkeslags historie
— saaledes er Æg}'ptens historie skildret af al-Maqrizi
(d. 1441) og den ovennævnte SujAtl, medens al-Maqqari
(d. 1632) har skrevet om de spanske arabere — har vi
universalhistoriske arbeider forfattet af Ibn Qutaiba (d,889 ,
at-Tabar! (d. 921), al-Mas'Adi (d. 956), Ibn al-Ath!r (d. 1234 .
Ab(i'lfidå (d. 1331), og fremfor alle spanieren Ibn Khaldun
(d. 1406). Af litteraturhistoriske verker kan mer-
kes den tidligere anførte «Kitåb al-aghåni> samt «Fihrist»
(d. e. fortegnelse), forfattet 988 af an-Nadtm. I denne
sammenhæng bør nævnes, at geografien har faaet
vegtige bidrag fra den a. litteratur, dels gjennem reise-
beskrivelser (Ibn Fadlån besøgte i aaret 921 volgabulga-
rerne, Ibn BatAta (d. 1377) gjennemreiste omtrent hele
den da kjendte verden lige til Kina og Ceylon), dels
gjennem teoretiske arbeider, bl. a. af al-Istachri (karto-
grafi, 951), al-Maqdist, d. 988, og al-Idrfst, 1154 (sysite-
matisk geografi), al-BIrOnt, d. 1048 (beskrivelse af Indien,
hvor han opholdt sig som lærer), JåqQt, d. 1229 (alfa-
betisk stedleksikon).
Afstanden mellem talesproget og Qor'ånens sprog.
samt den omstændighed at Qor'ånen ikke maa over-
sættes, fremkaldte allerede i 8 aarh. et indgaaende filo-
logisk studium. Paa syrisk, oprindelig græsk, grundiag
opbyggedes et skarpsindigt grammatisk system, fortrins-
vis inden de to rivaliserende grammatiske skoler i Basra
og Kufa (ved Eufrat), siden ogsaa ved høiskolen an-
Nizamlje i Bagdad. Fremragende grammatikere var
Slbavaih i Basra (d. 796) og den tidligere nævnte Zamach-
shari (hvis grammatiske verk «al-Mufassal» er udgivet
af J. P. Broch, 2 udg. Kra. 1879), samt Ibn Adshurrikm
(d. 1323), hvis lærebog «al-Adshurrumije» benyttes af
muhammedanerne den dag idag. Som leksikografer har
navnlig udmerket sig al-Firuzabådi (d. 1414) og Ibn
ManzQr (d. 1311, forf. af «lisån al-'arab», d. e. arabernes
sprog, i 20 bind). Den a. filosofi, hvis blomstringstid
ligger mellem 9 og 13 aarh., og som gaar ud fra over-
veielser angaaende Guds attributer, hans forhold tit
verden, menneskets fri vilje o. s. v., er i formel hen-
seende sterkt afhængig af de græske filosofer; og det
var gjennem latinske oversættelser fra arabisk, at niiddel-
' alderens Europa fik et nærmere kjendskab saa vel til
Platon som til Aristoteles. Blandt a. filosofer kan nævnes
I al-Kind! (d. 864), al-Faråbi (d. 950), Ibn Bådsha (Aven-
pace, d. 1138X Ibn Sfnå (Avicenna, d. 1037), Ibn Rushd
(Averroes, d. 1198) og Ibn MaimAn (Maimonides, d. 1204\
I De tre sidstnævnte er tillige, sammen med ar-Håzi
(Rbazes, d. ca. 930), repræsentanter for den a. medicin.
' der ligeledes hovedsagelig bygger paa oversættelser fra
græske lærde, navnlig Galenus og Hippokrates. B o t a-
niken fandt en dyrker i spanieren Ibn Baitår (d. 1248'.
Den a. matematik hviler paa græsk og indisk gru ad -
I lag (saaledes er f. eks.de saakaldte «arabiske» sifre i virke-
ligheden indiske); men der blev hertil føiet selvstændige
bidrag, særlig paa talteoriens, trigonometriens og alge-
I braens (et arab. ord) omraade (al-Khvårazmfs (ca. 820i
I algebra, oversåt til latin, spillede en dominerende rolle i
archétype (f) oprindelig, grund-,
mønster-.
archétype ®, archétype (?)
m, grundform; normalmaal. >vegt.
archevéché ® m, erkeblspe-
dønime; -bolig.
archevéque ® m, erkebiskop.
arehi- (?) erke-.
archichancelier 0 m, rigs-
fcfinsler.
Archipel 0 m. >rchlpei (?)
m. archipel aeo @ arkipel, «liav.
archlvist (e), archiviste ® m.
arkivar.
archivolte (f) f. bueindfatning.
archness © skjelmskhed.
archon (v), arcbonte (?) m.
arkont.
archway (el hvwlvet port. porl-
ar^on ^ m. sadelbcn-..
arcot (f] ni. metalafTald.
Arctic (o), arctique (^ ariitisk,
nord(pols>-, polar-.
arcnate(d) (e) buet. krum.
arcuatfon (e>. arcnre (?) r,
krumning.
arcubalist '^: armbrøst, lans-
bue.
ardency ^> vArme. hiderllgi«ed
ardent (e) å (?) bnendemle: fx ri»!.
ardenr © r. varme; ryrtghed.
ardilion (!) m, spaendenaal.
ardoise (t r> skifer.
ardoiser © trekke med skifer.
ardoisiére (f) r, sUferbrud.
arda (jr. arduous(e brat: iie>
svwrlig.
area f tomt: aatienplads foran
I^elderen: nreal.
401
Arabin— Arago
402
areal— Xrgemis
den europæiske mateniatik indtil renaissancen). Ogsaa
i astronomien var araberne elever af inderne og
grækerne, særlig af Ptolemaios ;hvis bekjendte verk paa
arabisk kaldes cAlmagestt, af græ. megistos, den stør-
ste : den astronomiske litteratur repræsentcres for-
nemmelig af al-Farghånt (ca. 850}, hvis arbeider over-
sattes til latin og vandt høi betydning i Europa i middel-
alderen.
Sp r og. Dette er blandt de semitiske sprog det, der
længst har bevaret de oprindelige former og tillige
det rigeste ordforraad. Det skrives fra høire til venstre
ved hjælp af tegnene for de 28 konsonanter; vokal-
tegnene, hvoraf der er tre (for a (e), i (e)» u (o)}, som
anbringes over og under linjen, anvendes kun, hvor
teksten skai fastslaaes med absolut nøiagtighed. Saaledes
i Qoranen, hvis sprog blev opstillet som det ufravige-
lige mønster for skriftsproget. Fra dette, det klassisk-a.,
har derfor talesproget, det vulgær-a. (som foreligger i
talrige dialekter), i tidens løb uundgaaelig fjernet sig
mere og mere, fornemmelig gjennem sløifninger af kon-
jugationer (hvoraf det klassisk-a. har hele 15) og gloser,
^mt ved bortfald af fleksionsen deiser og ved forenklinger
i lydliere og syntaks. Samtidig med Islam udbredtes
arab. sprog og øvede betydelig indflydelse saavel i Asien
I Syrien og Persien; det persiske sprogs ordforraad er
for omtr. en tredjedels vedkommende arabisk) som i
Afrika ^Ægypten og Xordafrika) og tildels i Europa (især
i Spanien; forøvrigt kan merkes, at ord som admiral,
algebra, alkove, almanak, magasin, siffer etc. er arab.
laanord}. Det har senere modtaget noget vederlag fra
earopæiske sprog, fornemmelig italiensk (et eiendomme-
ligt blandingssprog af italiensk og arab. tales paa Malta).
Arabin, se Gummi arabicum.
Arabinose, kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof
CjHj.^Og), er et kulhydrat (s. d. og art. Pen t ose r), som
kjendes i flere former, af hvilke en (r-a.) findes i urin
onder pentosuri, medens en anden (l-a.) opstaar ved
kogning af kirsebærgummi med fortyndet svovlsyre.
Krystallinsk, opløses i vand, smager sødt.
Arabiske hav (oldtidens Er>'thræiske hav\ den nord-
vestlige del af det Indiske ocean, mellem Indien, Persien,
Arabien og Østafrika.
Arabiske taltegn, sifre, kalder man vore almindelige
Hl taltegn 0 — 9. De stammer sandsynlig\'is fra Indien
og har gjennem araberne naaet Europa, hvor deres an-
vendelse langsomt og efterhaanden udbredte sig fra det
12 aarh. af. Det, som er det eiendommelige ved denne
talbetegnelse og som gjør den alle andre overlegen, er
det, at det enkelte siffer har forskjellig betydning efler
den plads, sifret indtager i tallet; denne maade at
^krive tallene paa er først blevet mulig gjennem den
opfindelse at sætte et særskilt tegn (nul), naar enheder
af en bestemt slags (f. eks. tiere, hundreder) mangler.
Denne opfindelse er sikkert indisk, sandsynligvis fra det
4 eller 3 aarh. e. Kr. Fra det arabiske navn for nul,
«f-?'/"r, som er en oversættelse af det indiske sunya og
betyder det tomme, skriver sig det franske r^ro og
vort siffer, som er blevet et fællesnavn for alle de 10
taltegn. Jfr. Tal.)
Arabisk summi, se Gummi arabicum.
Arabisk nest, se Hes te race r.
Aracajii, Brasilien. havneby og hovedstad i provinsen
Sergipe. nær Atlanterhavet, ved elven Cotindiba, 150
km. n. f. Bahia. Ca. 6 000 indb. Postkontor, telegraf-
station og jernbane til Simfto. Fabrikation af mursten
og tagsten.
Aracaty, Brasilien, by i provinsen Ceara, 18 km. fra
havet, 10 000 indb.; udførsel af bomuld og hornkvæg.
Araceæ, arumfamilien, familie af de enfrøbladede
planter, særlig udpræget ved arternes mangeartethed i
morfologisk henseende. Familien afviger særlig ved sine
blade fra den enfrøbladede type, idet de meget ofte
er brede og haand- eller fjærnervede og endog for-
synet med indsnit i randen, hos enkelte arter saa dybe,
at bladene bliver sammensatte. Blomsterne er meget
smaa og ufuldkomne med manglende eller rudimen-
tært blomsterdække og sidder fæstede paa en tyk,
kjødet stængeldel. Ved grunden af denne blomsterstand,
som kaldes kolbe, sidder gjerne et farvet kræmmerhus-
lignende hylster. A. tilhører væsentlig den hede zone.
Hos os tæller familien kun to arter, myrkongle (calla
palustris) og kalmerod (acorus calamus). Flere arter
dyrkes paa grund af sine skjønne blade, saaledes cala-
dium, colocasia, philodendron og monstera. En yndet
stueplante er zantedeschia æthiopica, alm. kaldt kalla,
med stort, hvidt hylsterblad om kolben. A. indeholder
mange giftstoffe, hvorfor flere er officinelle, som amm
maculaium og acorus calamns. Den stivelsesrige rodstok
af en del arter anvendes som næringsmidler i varme
lande.
Aråchis, se Jord nød.
Ara'chne (græ., edderkop), i den græske mytologi
navnet paa en dygtig væverske fra Lydien, oplært af
Pallas Athene. Da Nymferne roste hendes arbeider,
vovede hun at udfordre Athene: gudinden sønderrev i
vrede A.s arbeide, og af fortvilelse herover vilde A.
hængc sig. men Athene bevaredc hendes liv og forvand-
lede hende til en edderkop (fremstillet i relief ved et
Miner\'atempel i Rom ved Nervas torv\
Arachnida, se Edderkopper.
Arachosien, en provins i det oldpersiske rige, den
sydlige del af det nuværende Afghanistan. Her grundede
Alexander det store Alexandreia Arachoton, det nuvæ-
rende Kandahar.
Aratf forrodj^ Ungarn, komitat ø. f. Theiss, n. f. Ma-
ros, 6 443 km.' med 386 000 indb. Hovedstaden A.
(Gamme I-A.), ved Maros, 56 000 indb., græsk biskop,
handel med kvæg og vin, tobaksfabriker. Lige overfor
A. ligger byen Ny-Arad, 6100 indb. 1849 fandt her de
talrige henrettelser sted, som Haynau lod foretage efter
slaget ved Temesvår.
Arafat, valfartsbjerg ved Mekka.
Araftirahavet (Alfura-), havstykket mellem Nyguinea,
Australfastlandet og de sydøstlige Sundaoer.
Aragmakhest, se Hesteracer.
Arago, Dominique Franfois Jean (1786 —
1853), fysiker og astronom, var 1809 — 31 professor ved
den polytekniske skole i Paris og fra 1830 direktør for
Pariserobservatoriet. Gjorde undersøgelser over lysets
polarisation og interferens samt magnetisme, skrev ypper-
lige populære fremstillinger og biografier og redigerede
sammen med Ga3'-Lussac «Annales de chimie et de
areal — D Areal n — Je) oren.
strrtfh, acreage — f «endue f.
«up«rfiete r.
areftiction i;^'. aréfaction (7;
arénacé £-. arenaceous ®
•«>B4rt. sand-.
arenation «. arénatlon ® f.
uodbad.
arene f, f. arena.
arénicole iV m, sandurm.
aréniformé (f) snndaKtig.
areola (e\ areole (f) f. rinK.
areometer ^e.'. aréométre (?)
m. flydevegt.
årete X' r. Oskeben : kant : kam :
snerp paa uks.
<^>*8 ~ 'X nrg. boshan: (vred)
bOsc — i wicked. bnd. arrant;
(%red) nnjfrj' — T> méchant. mnu-
vais; (vred) TAclié.
arg (T: slem, ond.
Arg (t; n. ondskab: mistanke.
argent r m. sølv; penge.
argenter vf ■ ror««ive.
argenterie jr. r, søivtøi : kirke-
sølv.
argenteur r, m, forsolver:
solvpletterer.
argentin (f) sølviiKnende.
argentineiXJ r, solvurt; akifer-
spat.
argenture r) f. rorsøivninK.
Arger (|, m, ær|(relse, Tortncde-
liKhed.
Srgerlich (t) ærgerllg; forarge-
ttrgern X) wrgi-e: forarge.
Argernis (t; n. forargelse.
«rgli— arid
408
Aragén— Arapa'Jina
404
physiques». Dlev 1831 medlem af deputeretkammeret
og 1848 medlem af den provisoriske regjering.
Aragén, Spanien, bielv til Ebro, udspringer paa
Pyreiiæerne, udmunder ved Milagro; længde 192 km.
Aragona, Sicilien, by i provinsen Girgenti, med et
gammelt slot; 11300 indb. Udførsel af mandler. I om-
egnen store svovl miner.
Aragonien, Spanien, landskab i nordøst, paa begge
sider af Ebro, grænser mod nord til Frankrige, mod øst
til Katalonien; det omfatter provinserne Huesca, Sara-
gossa og Teruel, tilsammen 47 391 km.* med 912 000
indb., 19 pr. km.* Den nordlige del, Høi-A., er et
vakkert bjergland og den sydlige del, Ned re- A., en øde
slette. Af Ebros mange bielve er Gallego i Høi-A. fra
nord og Guadalope i Nedre-A. fra syd de vigtigste. Hoved-
stad Snragossa. Akerdyrkningen er forsømt, dog kan
der udføres en del korn, vin og hamp; af industri er
klæde- og silkevarefabrikationen den vigtigste. Befolk-
ningen er haardfør og modig. Det ældgamle grevskab
A. blev 1035 kongerige, ud videdes ved erobringer fra
maurerne og forenedes med Katalonien. 1516 blev A.
forenet med Kastilien, men tabte dog først sine særlige
rettigheder efter den spanske arvefølgekrig.
Aragonrt, et mineral, der ligesom kalkspat bestaar
af kulsur kalk, men som krystalliserer i et andet system,
nemlig det rombiske, medens kalkspat krystalliserer i
det heksagonale. Mineralet forekommer i basalt og
danner kalkafleiringer ved varme kilder f. eks. ved Karls-
badcrkilden og udfældes desuden ogsaa ved organiske
processer. A. er i krystallinsk tilstand oftest vand klar
og noget tungere end kalkspat. Opvarmes mineralet,
falder det sammen til et pulver, hvoraf hvert korn viser
oig at være gaaet over til kalkspat.
. Araguaya, bielv til Tocantins i Brasilien mellem
provinserne Matto Grosso og Goyaz, udmunder ved
Sao JoSo
Araischy el, Afrika, sjøby i det n.v. Marokko ved
Atlanterhavet, ca. 70 km. s. f. Tanger ved mundingen
af Vadi el Kus el. Lukkus (oldtidens Lixus). Ruiner af
den gamle fønikiske koloni Lix.
Arak el. arr ak er en spirituøs drik udvundet ved
gjæring af ris ei. palmesaft med efterfølgende destillation
og lagring. Man skjelner mellem dobbelt og tredobbelt
a. Den sidste indeholder 50 — 60 pct. alkohol. Den er
farveløs eller svagt gul og har en eiendommelig aroma-
matisk smag. Størstedelen kommer fra Goa, Batavia og
Ceylon til Amsterdam, Hamburg og London. A.-punsch
er fortyndet a. med en betydelig tilsætning af sukker.
Dens alkoholgehalt er ca. 25 pct.
Arakålly Bagindien, landstrøg ved ø^kysten af den
Bengalske bugt, en del af britisk Burma, 37 621 km.*
med 700 000 indb.;. hovedstad Akyab.
AraktSChéJef, Alexej Andrejevitsch (1769—1834),
greve, russisk general, kom som ung offlcer i høi gunst
hos keiser Paul, der udnævnte ham til general og guver-
nør i St. Petersburg. 1799 blev han afskediget, da han
havde gjort sig forhadt paa grund af sin grusomhed.
Under Alexander I kom han til naade igjen, blev krigs-
minister og 1810 medlem af rigsraadet. Han var 1819
ophavsmand til militærkolonierne. Afskedigedes 1825.
Arålia, araliåceæ, se Vedbend familien.
Aralsjøen (kirg. Aral-dingisi, d. e. ohavet), en stor
saltsjø uden afløb i rus. Turkestan, 68 000 km.^ største
dybde 67 m., høidc o. h. AS m. Dbn optager elvene
Amu-darja og Sir-darja (oldn. Oxus og Jazartes). Øde,
sandede bredder (lave i s. og ø., høiere i n. og v.). Mange
øer og grunde, ingen gode havne. Storme er hyppige.
Aram betegner i det gamle testamente sedvanlig lan-
det n.ø. for Palæstina, navnlig Syrien og Mesopotamien.
Det aramæiske sprog, som er en syrisk dialekt og
saaledes ogsaa beslegtet med det hebraiske, var paa
Kristi tid talesproget i Palæstina. Af skrifteme i det
gamle testamente er Esra 4, 8—6, 18; 7, 12 — 26 og Daniel
2, 4 — 7, 28 skrevet paa aramæisk.
Aranci [-tåij, Golfo degli-. Havn paa øen Sardinien
i bugten A.
Aranda, Don Pedro PabloAbaraca de Bolea,
greve af (1718 — 99), sp. statsmand, var meget frisindet
og sterkt paavirket af oplysningsfilosofien. Blev 1766
præsident for Kastiliens store raad og indførte talrige
reformer, navnlig jesuiternes fordrivelse (1767). Geistlig-
heden fik ham derfor snart styrtet og han blev gesandt
i Paris (1773—87), hvor han i høi grad bidrog til afslut-
telsen af Versaillesfreden (1783). 1792 blev han atter præ-
sident for Kastiliens store raad, men styrtedes hurtig igjen
og Icvede sine sidste aar paa sine godser i Aragonien.
Aranes, se Edderkopper.
Aranjuez [aranliues], Spanien, by i prov. Madrid,
ligger ved Tajo og har ca. 13 000 indb. Det er en smuk.
regel mæssig by med stor avl af grønsager. Slottet
A. er anlagt af Filip II og ud videt af senere konger.
Det indeholder rige kunstskatte og er omgivet af en
herlig park. I A. udbrød opstanden 18 mars 1808
(Kari IV fordrives).
Arany [å'rrånj], Jan os (1817—82), ungarsk digten
ved siden af PetOfl den største i det 19 aarh., gav i sin
magtfulde, mangesidige, formfuldendte digtning, hvis
grundlag var den nationale folkepoesi, mesterlige udtryk
for den ungarske folkekarakter. I sit hovedverk, det
store nationale epos cToldi» («Toldi», cToldis kjærlighed»,
«Toldis livsaften»), hvor han behandlede sagnet om
den kjæmpesterke, ulykkelige Miklos Toldi, skabte han
et mangfoldigt, farveprægtigt, stemningsrigt billede af
ungarsk middelalder og riddertid. I eposet «Kong Budas
død> behandlede han kampen mellem de to huner-
konger, brødrene Buda og Attila. Høiest naaede han i
sine dystre tragiske ballader, skrev desuden satirisk-
humoristiske epos, romancer, lyriske digte, afhandlinger
kritiker, oversættelser af Shakespeare og Aristofanes. —
Hans søn Las z lo A. (1844 —98) proklamerede i sit poli-
tiske tidsdigt «Hunerslaget» den stedsevarige krig mel-
lem magyarer og tyskere og satiriserede i sin digtning
«Sku frelsernes helt» over sit folks mangel paa sans for
det reale livs krav.
Arap^ahoe, Algonkinstamme, der sammen med Chey-
enne tidlig blev skilt fra beslegtede stammer ved Saskat-
chewan og trængte frem til Black Hills i Syddakota,
senere til Wyoming og Colorado, den hele vei mellem
fiendtlige stammer. Endnu lever ca. 2 000 a. i Wyoming
og Oklahoma.
Arapa'ima, den største nulevendc benfisk i ferskvand.
Den hører til familien osteoglossidæ» kan blive over 4* 's m.
argll (e). arglle (?) r. ler. pibe-
ler.
arglleux ®. argiilaceous @
leret, ler-.
Arglist (D r. tneskhed.
argIOB ©troskyldig, godtroende.
argot (?) m, tyresprog; Jargon.
argoter, argotlser (r) aniappc
vitne grene: tale argot.
argonain ® m. (galelMavefoged.
argne @ disputere ; drøRe ; rise.
tyde paa; overberiae.
' argue ® f, guldtmkkers b»nk.
arguer (?) I drage en slutning,
slutte.
arguer (?) II tmkke guid- og
sølTtraad.
argument ® & ® m. argu-
ment ; Indholdsangivelse, udtog : ®
ogs. dlskusslon.
argnmentant (?) m. opponent.
argumentateur (?) m. dispu-
tersyg perton.
argumentatloii (e) a (^ r. be-
vlsrørelse.
argumentative ® bevisende;
trættel^ier.
argumentere — ® argnmen-
tieren — ^ reason. argue — ®
argumenter.
argntie (?) r. apidsaiMUgbevi.
argntlenx ® apldsandig.
ArgWObn (£) m. mistanke.
argwobnen, arawShaen J}
mlstienke.
argwShnlach ® mUtmkaom.
ana @ arie, mdodl.
arie - ® Arie f — ® «ir, aria —
® air m, cbanaoa f.
arid Ce\ aride ® tor; foia
40S
A' rar— Arbeide
406
lang og veie ca. 200 kg. A. lever i Brasiliens og Guyanas
elve ; den fiskes ivrig paa grund af sit velsmagende kjød.
A 'rar, oldtidens navn for Sadneelven.
Ararat (pers. Kuhi Nuh, d. e. Noahs Qeld, tyrk. Aghri
Dagh, d. e. steilt Qeld), Armenien, et Qeldstrøg paa
grænsen af det rus., tyrk. og pers. rige. Paa dette
Qeldstrøg, som er af vulkansk oprindelse, hæver sig to
toppe. Store og Lille A. Store A. er en 5156 m. høi kegle,
hvis øverste del altid er bedækket med sne. Jordskjælv
er hyppige. Særlig ødelæggende var jordskjælvet i 1840.
Efter 1 Mosebog strandede Noahs ark paa Ararat.
Aras (AraxesX Armenien, bielv til Kurelven, udspringer
i nærheden af Erzerum, gaar forbi byen Erivan, danner
paa et langt stykke grænsen mellem det rus. og pers. rige.
Munding lidt ovenfor Kurelvens udiøb i det Kaspiske hav.
Arason, 3 6n, se Jén Arason.
Arason, M agn ds (1684—1728), isl. matematiker.
Studerede i Kbh., deltog i krigen under Tordenskiold.
Det blev ham overdraget at udarbeide kart over Island,
men han druknede under arbeidet. Hans opmaalinger
er de første nøiagtige maalinger over Island.
Aratapu, havn paa Nordøen af Ny Seeland.
Aratas. 1. A. fraSikyon, det achæiske forbunds
hærfører, f. omtr. 270 f. Kr., befriede 251 Sikyon for
tyranherredømme og fik byen optaget i det achæiske
forbund, hvorefter den blomstrede op; senere kaldte
han makedonerne til hjælp mod spartanerne og blev
selv forgivet 213 af Filip III af Makedonien. 2. A. fra
So lo i i Kilikien, læge og digter, omtr. 270 f. Kr., le-
vede ved Antigonos Gonatas' hof, skrev et bevaret astro-
nomisk læredigt.
Aranan (Araouån), Afrika, oase i Sahara, ca. 200 km.
n. f. Timbuktu, 250 m. o. h. Stygt og usundt sted,
omgi%'et af talrige
sanddyner, uden
vegeiation trods
vand i rigelig
mængde. Sidste
station paa kara-
\'aneveien Tenduf
—Timbuktu. Be-
boet af arabere og
negere. Anlagt i
slotten af 17 aarh.
Arauc»iriaceæ,
familie af naale-
trær. Af slegten
araacaria findes
en del arter i Syd-
amerika og Austra-
lien , hvor deres
ved leverer fortrin-
ligt byggemateriale
og deres frø spises
af de indfødte. Å.
imbricata fra Chile,
som paa Andemes
skraaninger dan ner
mægtige skoge, er
tvebo, hunplanten indtil 50 m. høi, han planten neppe
halvt saa stor; dens næsten kuglerunde kongler er paa
Araucaria excelsa (norfolkgrnnen).
arldité^r. arldity, aridneaa
i tørlwd; gt>ldhed.
arietta g. arlette ® r, liden
arie.
arlcht £) ret rigtif.
arilda tid: fra arilds tid -
t roa altera ber. von ie ber, aclt
Sl«aschengedenken — g) Urne out
of mincL, finom time Immcmorial
- n de tonte antiquité (andeaneté).
dés rantiquité; depuit un temps
immémoriql.
arise ® reise sig; staa op; opstaa.
aristokrat — ® Aristokrat m
— @ nristocrat — (|) aristocrate m.
aristokratisk — ® aristokra-
tisch — @ arlstocratic(al} — ®
aristocmtique.
aristoil (D ni, (slags) spille-
aridité— aricanam
størrelse som et menneskehoved og indeholder 2—300
frø, der ser ud som store mandler og ogsaa i smag minder
om dem. Almindelig dyrket som stueplante, ogsaa hos os,
er norfolkgranen, a. excelsa, der i sin hjemstavn
paa øen Norfolk bliver indtil 60 m.; dens rct udstaacnde
grene sidder i etager, gjerne 5— 6 i hver, og er langt
spinklere og lettere end hos foregaacndc art. Agathig
loranthifolia giver en sort dammarharpiks.
Arau^CO, Chile, prov. mellem Anderne og det Stille
hav, ligger mellem Conception i nord og Cautin i syd.
11 000 km.* med 80 000 indb. Befolkningen ernærer sig
af akerbrug og bergverksdrift (kulminer).
Araukåner^ indianerstamme i det sydlige Chile, for-
nemmelig i prov. Vald i via og Arauco, samt i tilgrænsende
egne af Argentina. A. er
storvoksoe og kraftig ud-
viklede, af lys hudfarve.
Krigerske og tapre har
de indtil 1870 vidst helt
at hævde sin frihed, og i
denne gjør for tiden deres
formelle anerkjendelsc af
Chiles politiske overhøi-
hed intet skaar. Under
langvarige indre feider og
stridigheder med spani-
ere og chilenere er deres
tal svundet ind til ca.
40 000. A. har for en
stor del opgivet sit tid-
ligere erhverv, akerbru-
get, og er nu et dristigt
rytterfolk.
AriCti^sio, i oldtiden navn paa en by i Provence, nu
Orange; 105 slog kimbrer og teutoner her en romersk hær.
Arava^llly Forindien, Qeldkjede, strækker sig fra Gu-
jarat i Bombays guvernement op gjennem Rajputana.
Høieste top Mont Abu (1723 m.). A. er rig paa marmor,
metaller og ædle stene.
Ara'xe8, se Aras.
Ara^xessoda, navnet 'paa den naturlige armenisk^
jereschsoda. ^
Arbe, frugtbar ø ved Dalmatiens kyst. 175 km.*
med 4 500 indb. (væsentlig kroater). Befolkningen er-
nærer sig af akerbrug og vinavl.
Arbeide (fys.). Naar en kraft virker paa et legeme i
et punkt, og dette punkt bevæger sig en vis veistrækning
i kraftens retning, saa kalder man i fy si ken produktet
af kraften og veien for det udførte a. I videre forstand
forstaaes ved a. enhver energiomsætning. Regnes kraften
i dyn. og veien i cm., flndes arbeidet udtrykt i dyn. cm. el.
cerg.>. Den tekniske arbeidsenhed er 1 kgm.(kilogrammeter)
= 9.81 X 10' erg., hvilket tilsvarer det a., som udføres,
naar en vegt paa 1 kg. løftes 1 m. høit. — 75 saadanne
arbeidsenheder (kilogrammeter) kaldes i tekniken 1 heste-
kraft, naar det udføres i et sekund. Varmeenheden 1
«gramkalori» gjælder for (er ækvi valent med) 4.19 X 10'
erg. Den elektrotekniske arbeidsenhed er 1 «Watt» pr. sek.
eller cJoule» = 10' erg. 1 praksis anvendes som enhed
1 kilowatt = 1000 Watt. 1 hestekraft = 0.736 kilowatt.
Se forøvrigt Energi og Hestekraft.
Araukniierkviiule.
arithmancy (g) spaadom afui.
arithmetic ©, arithmétiqae
® f, aritmetik. regnekunst; reg-
ning.
arithmetical @, arithmé-
tiqne 0. arithmetisch ® arit-
metisk.
arithmetician (e). arithmé-
ticien ® m, aritmetlker, regne-
roester.
ark I - ® Arclie f - (e) ark -
® nrclie f.
ark II (pnplr) — ® Bogen m —
@ sliect — (f) feuillc (0 de papier.
ark (c) ark.
arkaisme — 0 Archoismus m
— @ arcliaism — (f) nrclialsme m.
arkalstisk — (l) archnlstiscii —
@ nrchaic<al) — (f) arctialque.
arkanum — ^ Arkanum n.
407
arkeli— arm
Arbeide. Al kultur har sin forudsætning i menneske-
lige behov, men for at tilfredsstille behovene kræves a., det
vil sige. at mennesket underkaster sig anstrengelser, hvis
formaal er at frembringe noget objektivt nyttigt. Leg,
motion, sport er ikke a., da formaalet her er opfyldt ved
selve kraftøvelsen. A. kaldes virksomheden, saavel hvor
den gaar ud paa at tilveiebringe en materielt haandgribe-
lig ting, som hvor den stiller sig til opgave at frembringe
en aandelig værdi. Som regel kræver a. omtanke, op-
merksomhcd, taalmodighed, selvbeherskelse, egenskaber,
menneskene først har erhvervet ved kulturen, og a.
bliver saaledes selv en betingelse for kulturfremskridtet.
Naturmennesket skyr ingenlunde selve anstrengelsen, men
det skyr a., den planmæssige og disciplinerede virksom-
hed, som maa anvendes for at opnaa saavel de øko-
nomiske som alle andre goder. Øiemedet med det øko-
nomiske a. er at gjøre naturstoffene tjenlige til at tilfreds-
stille menneskelige behov. A. formidler altsaa stofvekslen
mellem mennesket og den øvrige natur og dermed selve livet,
er derfor en evig nødvendighed. A. og natur er de to grund-
læggende faktorer i al produktion; sammen skaber de
al rigdom. Xaar «kapitalen» ofte nævncs som en tredje
produktionsfaktor, beror dette paa en videnskabelig kon-
struktion ; i virkeligheden er den et produkt af natur og a.
Intet a. er helt lege m li gt eller helt aandeligt;
det er kun fortrinsvis det ene eller andet, eftersom det
overveiende lægger beslag paa legemets fysiske kraft
eller hjernens tænkning. Ved alt legemligt a. spiller
bevidsthed og vilje ind om end undertiden i saa ringe
grad, at a. kan nærme sig en automatisk refleksbevægelse.
Hvor en dygtig udførelse af fysisk a. stiller større krav
til aandelige egenskaber hos arbeideren, kaldes det ofte
lært a. (skilled labour) modsat ulært a. el. grov-a.
(unskilled labour), de enklere former af legems- el. « krops»-a.
Paa de lavere trin udføres a. lettere, naar det fore-
gaar med en vis t rytme» eller efter en fast «takt».
Den tyske socialøkonom K. BQcher har paavist, at dette
forhold danner regelen hos naturfolkene, og at tilbøielig-
heden hertil bevares ogsaa hos det civiliserede menneske
og faar sit udtryk i den sang. der ofte ledsager det tunge
legemlige a. (f. eks. sjømændénes i seilfartøiernes dage
saa bekjendte «opsang»). Denne «r3'tme» i a. gjør det
mere automatisk samlende og effektivt og virker der-
hos ansporende, hvilket har opøvende og opdragende
betydning. A. opfattes nemlig oprindelig som tvang,
byrde. Det primitive menneske søger at kaste denne
af sig, individuelt paa kvinden, der saaledes hos
naturfolkene faar det tungeste a. at udrette, kollek-
tivt paa svagere eller underkuede folkeslag. Heraf op-
staar slaveriet. Ved at dette dels tvinger en klasse
mennesker til en regelmæssig arbeidsydelse, dels giver
herskerklassen adgang til at udvikle og tilfredsstille nye,
høiere behov, muliggjorde det kulturfremskridtet. Først
et forholdsvis høit kulturstandpunkt formaar at vurdere
a. for dets egen skyld. Dette sker i det gamle Israel
(Salomo), og cndnu mere ved kristendommen, der lærer,
at a. er en «velsignelse^ og del af den guddommelige
verdensorden (2 Thes.\ Saaledes emancipercs a. Med
den individualistiske verdensanskuelse, kristendommen
afTødte, kom a. i agt og ære, og dermed ansees det ogsaa
at udgjore den nationale velstands skabende princip.
Arbeide— Arbeiderbeskyttelse
408
Den moderne teknik har medført en stedse videre-
gaaende arbeidets deling, en udvikling. der medfører
umiskjendelige skyggesider, ikke mindst den. der be-
staar deri, at det i ensartede enkel tprocesser opstykkede
a. kan virke aandelig sløvende paa arbeideren. Med
nogen overdrivelse er det endog blevet sagt, at den
moderne maskinindustri har reduceret arbeideren til at
være et «tillæg til maskinen». Som i de antike sam-
fund gjør der sig i den nyeste tid paany en tendens
gjældende i retning af at tillægge det aandelige a. et
langt høiere værd end det legemlige. Mod denne form
af aandsaristokrati søger socialismen at reagere.
I overført betydning siges det ogsaa om dyret, maski-
nen, «kapitalen», den af mennesket tæmmede og ledede
naturkraft, at de udfører a. [Litt.: K. Bucher, «Arbeit
und Rhytmus» (3 udg. 1902); K. Marx, «Das Kapital-
bd. I; Aschehoug, «Socialøkonomik», bd. II, kap. 47.]
Arbeiderakademier har til formaal gjennem offent-
lige foredrag at meddele mænd og kvinder af arbeids-
klassen almennyttige kundskaber. Tanken om en saadan
folkets opdragelse kan føres tilbage til den franske tænker
Auguste Comte og hans disciple, de saakaldte positivister.
Det første a. stiftedes i Stockholm 1880 af en mand til-
hørende denne skole, dr. A. Nystrom (s. d.). Paa for-
anledning af «Kristiania arbeidersamfund » holdt dr. Ny-
str6m 1884 nogle foredrag om sagen, hvorefter Kristiania
a. oprettedes 1885. Dets styrelse bestaar af 8 medlemmer,
som til a.s administration i det enkelte antager en lønnet
inspektør. Under>isningen meddeles i fuldstændige og
systematiske kurser i samfundslære og nationaløkonomi,
anatomi og fysiologi, fysik og kemi, naturhistorie, mate-
matik, historie, jord- og folkebeskrivelse. Politiske o^;
religiøse partistridigheder holdes borte fra foredragene.
I læseaaret 1905—06 afholdtes 219 foredrag med et
samlet tilhørerantal af 36 280 eller gjennemsnitlig 166
ved hvert foredrag. Ved siden af Kristiania a. er der
udover landet (1906) 57 a-, hvoraf 21 paa landsbygden.
I statsbidrag har for tiden (19<T6) Kristiania a. 4 000 kr.
og hvert af de øvrige fra 90 kr. til 1200 kr. En
af kirkedepartementet nedsat arbeiderakadem ikorn ite
bistaar a. med at faa skikkede foredragsholdere.
Arbeiderbeskyttelse kaldes underet de socialpolitiskc*
forholdsregler, hvis formaal er at forebygge eller bøde paa
farer eller skadet llføielse, arbeideren er udsat for som
følge af sin stilling og under udøvelsen af sit erhvcrv.
Den moderne socialpolitik har netop som sin første u|{
største opgave gjennem a. at søge afdæmpet de for
samfundet som helhed saa skadelige klassemodsætninger,
som den nye tids storindustri og kapitalisme har i sit
følge. A.s maal er derfor ikke blot at verne arbeiderstanden
\ mod arbeidets farer og mod overgreb og udbytning fm
I arbeidskjøberens side, men ogsaa positivt at befordre
i dens økonomiske, f>'siskc og etiske, velfærd gjennem lov-
j givning og for øiemedet tjenlige institutioner. A. betyder
j saaledes et indgreb fra statens side i forholdet mellem
arbeidsgiver og arbeider; parteme i arbeidskontrakten
' hindres ved den i at binde sig efter forgodtbeflndende.
! livad der under helt fri konkurrance let kan lede til
misbrug fra den sterkere parts side. Det er samfunds-
interessen, som her danner rettesnoren. A.s resultat vil
være at vedligeholde og øge landets arbeidskraft. IK-
(•eheiiiiniittel n — i^) arconum —
^ arcnne m, secret ni.
arkeli - 3} Puherkommer (f)
elncs KriegsMhiirra — le) gun-room
— (^) soutc (f) nux poudres. suinte-
barl)(> f.
arkipel (ag) — y Archii)e](agus)
m — (e nrchipelnKo — f «rchipel ni.
arkitekt — I ArrhUekl m ;^(ei
architect — (f arcbltecl* ni.
arkitektonisk — ^ urchitekto-
nitch — 'el archllectural. architec-
tonic — (f) architectoniqiie.
arkitektur - (t) Ai-chitektur r
— (?) archlteclurc — (f- architecture f.
arkitrav — 0 ArchUrav m —
(e) archltiMve -- (f^ nrchilrave f.
arkiv — 'Vi Archiv n — e) ar-
chives pl : (stedet) munimcnt house,
rccord offlce — J,' orchives f pl.
arkivar — ® Archlvarm — (e)
keeper of the reeords (archlves) —
ff! archiviftte ni, ({arde (m) de» ar-
chlves.
arktisk - (V) arktlsch - (e)
Arctic — [f) arctUnie.
arkKolog — % Archaoloj» m,
Altertumsforscher ni — ^e nrchteo-
logist — (f) archéolo|{ne m.
arkKologi — X Archnoiogie f.
Altertumskunde f — @ «rrhieok-Hiy
— (7) archéologie f.
arkSBologisk - (t) archAoloffiiwvh
— (^ archæo1ogic<al) — f- arche<>>
logique.
arm (aiy) — ® arm. nrin&cl>u.
elend — [fi} poor — (f) pativre.
arm («b) — (t) Arm m. A r mr I
ni — {e^ arm ; (hov-) membcr : (lv««-
krone») branch — (f bras n»
409
Arbeiderbeskyttelse
410
store økonomiske ofre, den medfører for den enkelte
som for samfundet, er derfor langt fra spildte; tvertimod
godtgjer al erfaring, at produktionen øges ved den gjen-
aem a. frembragte husholderisklied med menneskelig
arbeidsenergi. Grænsen for, hvor vidt a. kan og bør
gaa. er derfor naturlig at søge der, hvor videregaaende
forholdsregler og de dermed forbundne økonomiske
byrder vilde ophøre at «lønne sig» for samfundet. Det
maa dog herunder erindres, at ethvert fremskridt i pro-
duktiuuens tekniske og økonomiske organisation ogsaa
retfærdiggjør en udvidelse af a. Selvfølgelig vil den
enkelte ikke kunne opnaa merkbare resultater i denne
retning; reformerne maa ogsaa paa dette omraade
fremgaa af manges samvirken. Arbeiderne selv kan
udrette meget hertil gjennem sin organisation; thi gjen-
nem den kan de sætte magt bag sine krav. Ved hjælp af
kollektive arbeidsaftaler eller saakaldte «tarifkon tråk ter»
;s. d' har de i mange tilfælde formaaet at regulere ar-
lietdsforholdet i en for sig gunstig retning.
1 stedse høiere grad har dog i den nyeste tid sta-
ten været a.s bærer. Uden dens medvirken kan jo
ikke lovgivningen om a. fremmes og ikke dens prak-
tiske gjennemførelse sikres ved kontrol (fabriktilsyn)
eller i tilfælde ved straf. Statens synspunkt ved al a.-
politik niaa dog være, at den skal være arbeidsklassens
støtte og ikke dens formynder. A. har i de forskjellige
lande et høist forskjelligt omfang. Tidligst blev den
ud viklet i England, som allerede 1802 fik en vfrkelig
a.- lov. Forbillederne fra England blev efterhaanden fulgt
af de øvrige kulturstater. Sine største triumfer har den
sociale reform i kraft af en energisk gjennemført a. -lov-
givning feiret i Australiens stater, navnlig Victoria, og
paa Ny Seeland, hvor den mægtig har bidraget til at
skabe verdens mest ensartede og maalbevidste demo-
krati. I Norge har vi følgende love, der falder ind un-
der a.: 1. om fabriktils3*n af 27 mai 1892, 1. om ulykkesfor-
sikring af 23 juli 1894 med ændringer af 23 dec. 1899
og 12 juni 1906, 1. om arbeide i bagerier af 24 april 1906,
1. om arbeidsformidling og om statens og kommunernes
bidrag til arbeidsled ighedskasser ne af 12 juni 1906.
De vigtigste af de forhold, som liidtil i forskjellig ud-
strækning efter land og tid har været gjenstand for a.-
lovgivning er følgende: 1. Adgangen til at beskjæftige
bern. unge mennesker og kvinder enten overhovedet
eller for visse arter af farligt eller sundhedsskadeligt
arbeide; 2. arbeidstidens længde (maksimal- og normal-
arbeidsdag} eller dens af brydelse af hvilepauser (i dagens
lab, natarbeide. søndagshvile), dels for arbeiderne over-
hovedet, dels for bestemte klasser af saadanne (børn,
kvinder); 3. de sanitære og hygieniske forhold i og
udenfor arbeidslokalerne (regler for disses størrelse og
udlnftning, renhold og opvarmning, toilettebekvemmelig-
heder ra. v.), i det hele alt, der kan tjene til arbeiderens
sundhed og velvære under arbeidet; 4. arbeidsgiverens
ansvar for arbeiderens liv og helbred ved sikkerheds-
foranstaltninger ligeoverfor bedriftsulykker; 5. forsikring
mnd de økonomiske følger, det medfører for den kun
til bevarelsen af sin arbeidskraft henviste arbeider, at
han bliver liggende under for en forbigaaende eller varig
arbeidsadygtighed som følge af sygdom, ulykke, inva-
liditet eller alderdom; 6. sikring af, at arbeiderens løn
arm— armod
afgjøres til ret tid og sted og saa ledes, at arbeideren,
den svagere part i kontraktsforholdet, ikke forfordeles ved
uhjemlet tilbageholdelse af lønnen el. ved dennes afgjørelse
i andet end penge (truck): 7. opretholdelse og udvidelse
af arbeiderens borgerlige rettigheder, anerkjendelse af
hans forenings- og foi*samlingsfrihed og retslig aner-
; kjendelse af arbeidernes faglige og andre foreninger;
, 8. kontrol med a.-lovgivningens gjennemførelse ved
verksteds- og fabriktilsyn, ved arbeidsreglementers og
arbeidskontrakters offentlighed. ved lovfæstet ret til
gjensidig opsigelsesfrist i arbeidsforholdet; 9. udvikling
af institutioner til udjevning og voldgift i stridigheder
mellem arbeidsgiver og arbeider eller til forebyggelse
I af saadanne stridigheder; 10. forbedringer i de smaa ind-
tægters boligforhold; 11. bestræbelser for at hæve særlig
arbeiderstanden i kundskab, moral og social anseelse.
Mange af de krav, social poli tiken saaledes efterhvert har
I opstillet, er blevet virkeliggjort, andre staar i forskjellige
lande paa dagsordenen. Som en følge af de økonomiske
byrder, a. paalægger det enkelte lands industri, anføres
ofte som en indvending mod dens fortsatte udvikling, at
dettes Internationale konkurrancedygtighed derved ned-
' sættes ligeoverfor lande, hvor a. ikke har naaet et til-
svarende omfang. For at afbøde misforhold af den art
blev der allerede ved midten af forrige aarh. fra de
in dustridri vendes egen kreds fore.slaaet at istandbringe
Internationale lovregler for a. Denne tanke førte imid-
lertid ikke til positive forholdsregler, før Schweiz 1881
rettede en henvendelse til de europæiske magter om
1 istandbringelse af en international overenskomst ved-
, rørende dette spørsmaal. Flere stater stillede sig dog fore-
løbig kjølig til tanken. Efterat arbeiderne selv havde
I optaget den til behandling paa den første Internationale
(.social istiske) arbeiderkongres i Paris 1889, fandt Schweiz
tiden inde til atter at fremkomme med sit forslag og
indbød til en kongres i Bern 1890. men Tyskland kom
i forKjøbet med afholdelsc af en international a.-kon-
' ference i Berlin i mars s. a. Her besluttedes at op-
fordre de deltagende lande (hvoriblandt ogsaa Norge) til
at vedtage en række nærmere formulerede fælles be-
, stemmelser om indskrænkning i adgangen til at benytte
børns og kvinders arbeide, om søndag.s- og natarbeide,
fabriktilsyn og gjensidig udveksling af social sta ti sti k.
En flerhed af disse ønskemaal er forlængst opfyldt. I
1897 afholdtes der internationale a.-kongresser saavel i
, Zurich som i Bru.xeiles bl. a. til planlæggelse af et
internationalt bureau for spørsmaal, der staar i forbin-
' deise med a. Ved en ny kongres i Paris juli 1900
stiftedes den c Internationale forening for lovfæstet a.»
, med sektioner i de fleste europæiske lande (men end-
nu ikke i Norge) og med et bureau i Basel som organ.
Denne internationale, men ikke officielle institution, der
nærmest tjener samfundsvidenskabelige øiemed, traadte
i virksomhed 1901.
I sept. 1906 afholdtes i Bern den første internationale
diplomatiske a.-konference, hvor der blev vedtaget en
overenskomst om helt at forbyde kvinders natarbeide,
' Hverken her eller ved en almindelig international kon-
ferance i Bern mai 1905 var Norge repræsenteret. Den
første mellemfolkelige, direkte mellem to stater afsluttede
overenskomst angaaende a., blev. efter forslag af den
|i.-%rkroneB> branclie f; «hov-)
manche f. artnbaand — ® Arm-
band n — l^ brncelet. ormlet — (f)
{jracdetm. armhale — (t) Ami-
hich n — fc§ armplt — ® aisMlIe
r. cretn (m'' de Valaelle.
arm tS) fattlK. stakkars, iilykke-
Arm '1 m. arm 'e' arm.
arm é (be)viebne. ruste.
armada (e^ krigsflaade.
armameiit (e;, armement D
m. kriKsmngt: bestykning.
armateur 0 m. reder; kaper.
armatnre m rustning, vaaben.
armature (F) r. beslag.
arme ® f, vaaben.
armé -- t) Armee f — vgjamiy
— ;f arnii*e f.
Armel (t,i m, ærme.
armeline (f) r. hermelinsklnd.
armer if) beviebne. udruste.
armer ccintre ophidse mod.
armer un canon lade en kanon.
armer un fusil spa>nde hanen.
armer un navire ruste ud et
skib. armé de pied en cap
rustet fra top til tan. armer q
chevalier slaa en til ridder.
armiger (^ vaatiendrager, v»b-
ner.
armistice e) & X' ")• vaaben -
stilstand.
armlet (c) vik af sjøen; ami-
baand. "^
ilrmlich (t) fattig, ringe, ussel.
armod — <t) Armut f — e) po-
verty. penury — (f paurreté f.
misere f.
amoire-^arpentage
411
Arbeiderboliger— Arbeiderforening
412
italienske minister Luigi Luzzatti, indgaaet ved en trak-
tat, oprettet mellem Frankrige og Italien 15 april 1904.
[Litt.: van Zanten, «Die Arbeiterschutzgesetzgebungen in
den europåischen Låndern» (1902); Fredholm, «Arbetare-
lagstiftningen och fabriksinspektionen i utlandet» (1890);
B. Hansted, «Englands fabrik- og verkstedlovgivning»
(1890); L. Bramsen, «Englands og Tysklands lovgivning
for arbeidere i industri og haandverk» (1889); Stier-Somlo,
«Deutsche Sozialgesetzgebung» (1905); van der Borght,
«Grundzuge der Sozialpolitik» (1904); v. Zwiedincck-
SQdenhorst, «Arbeiterschutz und Arbeiterversicherung»
(1905); Arbeiderkommissionens indstilling (Kra. 1888).]
Arbeiderboliger. Skjønt de ubemidlede klassers
boliger ogsaa i landdistrikterne, f. eks. i Norge, har vist
sig at lide af væsentlige mangler, er det fornemmelig
den betydelige i nd vand ring af arbeidsklassen, der i de
senere aartier tildels har fundet sted til en række byer,
særlig storb3'erne, som har skabt arbeiderboligernes
problem. Dels vil nemlig boligemes mangler blive desto
mere iøinefaldende, jo flere mislige boliger der samles
paa et lidet fladerum. Dels vil manglerne blive ulige
størst, hvor der i løbct af kort tid indvandrer et større
antal individer, end der staar i forhold til det eksiste-
rende husrum. Derfor er ogsaa «hus»- eller «bolig-
nøden» ulige størst, naar byernes industri o. 1. i løbet
af forholdsvis kort tid gjennemgaar en sterk udvikling.
De mangler, som de ubemidlede klassers boliger sær-
lig frembyder, bestaar dels i en overbefolkning med en
tilsvarende hyppig optræden af sygdomme som tuberku-
lose og bamediarrhoe (se under Arbeiderhygiene);
i følge med overbefolkningen gaar ogsaa daarlig luft. Videre
er de ubemidlede klasser i forholdsvis stor udstrækning
henvist til fugtige, kolde og trækfulde boliger eller ogsaa til
boliger, der vender mod gaardsrum, mod trange gader eller
ligger i kjældere, og som derfor savner tilstrækkeligt lys.
Endelig vil boligerne som andre varer følge loven om
forholdet mellem tilbud og efterspørsel, saa de bliver
dyrest, naar der under en sterk ind vandring er færre af
dem, end der svarer til behovet. Naar leilighederne
rives bort, hvor store saa deres mangler er, bliver ogsaa
priserne derefter og faar let udseendet af et slags «aager»
(«Wohnungswucher»). Som følge af disse forhold bliver
ogsaa kravet paa «sunde og billige arbeiderboliger» i
byerne frcmsat med størst styrke netop i florissante
tider, medens dette krav gjør sig mindre gjældende,
naar tiderne og dermed husleien gaar ned, og omvendt
tilbudet af nogenlunde gode boliger stiger.
Bl. a. som følge af denne fluktuation paa boligmar-
kedet kan man for tiden ikke opstillc nogen bestemt
regel, som paa nogen maade endog tilnsérmelsesvis kan
rette paa de ovennævnte mangler. Hvad man forsaavidt
hidtil har bestræbt sig for, er for en stor del fra Eng-
land, hvor forholdene i de mange store industribyer
bl. a. har afTødt en række «housing of the working
classes acts», i større eller mindre udstrækning overført
til andre lande, og bestaar væsentltg i følgende: 1. At
faa skjærpet de hygieniske krav til nybygninger og at
faa forbedret de hygieniske forhold i de allerede eksi-
sterende boliger, henholdsvis, om disse er for usunde,
at faa dem sløifet. Dette arbeide har vist sig meget
frugtbringende. Det sorterer dels under sundhedsvæsenet.
armoire (r) r. skub.
armoiries ® f p], vaabcn-
(sHJold).
armoise (?) r, malurt.
armorial (ie) & (?) heraldisk ; ;D
ogs. m: vaabenbof(. armorial
bcsarlngs, enslgns @ vaaben-
mcrkc.
armorlate i^> m. heraldiker';
ra ibcnni.nlrr.
armory (el rustkammer.
armonr \^ bevæbning.
arms (e) pi raa ben.
armselig (t) ussel, ynkelig.
armure (7) f, bevæbning; be-
slag.
armurerle (f) r. vaabenfabrl ka-
tion, vaabenFnbrik.
armurler (?) m, ranlicnsnied.
Armut 0 f. nrmcxl.
dels har det været overtaget af private, som f. eks. i
England (Octavia Hill) har indkjøbt daarlige huse og
derefter sat dem i god stand for at leie dem ud som et
filantropisk foretagende. 2. At begrænse antallet af be-
boere ved at paabyde, at der i en leillghed ikke maa
bo flere, end at der kommer 10 — 11.3 m.* (England)
rumindhold paa hver person over og halvparten paa
hver under 10 aar. Dette praktiseres i stor udstrækning
i England («ticketed houses»), mindre i Tyskland og til-
dels i Østerrige. De fleste steder har man dog hidtil
afstaaet herfra; er der ikke husrum nok, fører saadanne
forholdsregler til, at en hel del folk maa sættes ud paa
gaden, llgesom det synes haardt at tvinge familicme til
at leie større husrum, end de selv synes, de har raad til.
3. At filantroper eller selskaber med mere eller mindre
udtalt filantropiske formaal opfører arbeiderboliger, jfr.
f. eks. de Peabody'ske boliger i London, de Dickson'ske
stiftelser i G6tebqrg, arbeiderbyggeforeningen i Kjøben-
havn, forskjellige selskaber i norske byer. Tildels er
hensigten med disse byggeforetagender den, at arbeiderne
efterhaanden skal blive selveiere. 4. At fabrikerne op-
fører boliger for sine arbeidere. Dette sker bl. a. ikke
sjelden i landdistrikter, hvor arbeiderne ellers ikke vilde
faa husrum. 5. At det offentlige eller filantropiske sel-
skaber søger at «stimulere» det private initiativ til at
bygge gode og forholdsvis billige arbeiderboliger ved be-
gunstigelser som billige laan, lettelser i skatter, i afgift
for gas og vand. Denne fremgangsmaade er meget ud-
bredt. Saadanne begunstigelser tilstaaes i almindelighed
kun selskaber, som forpligter sig til ikke at uddele mere
end en vis lav dividende til sine aktionærer, eller de
tilstaaes arbeiderne selv for at stimulere dem til at blive
selveiere (jfr. f. eks. Norge). Tildels har sparebanker
interesseret sig for at yde saadanne foretagender billige
laan. 6. At kommunerne selv bygger arbeiderboliger.
Dette er skeet i en række byer, særlig i England. Dels
har det været familieboliger (f. eks. i Kristiania), som
paa enkelte steder fortrinsvis har været bestemt for
kommunale funktionærer (Frankfurt a/Main). Dels er
det boliger for enslige personer, som bl. a. tilsigter at
modarbeide, at ugifte voksne personer logerer sig ind
hos arbeiderfamilier og derved yderligere forværrer luften
i de trange leiligheder og tillige hyppig nok virker uhel-
dig i moralsk henseende. 1 det store og hele er dog
antallet af «kommunale arbeiderboliger» hidtil lidet;
som regel har man nøiet sig med at bygge enkeltvise
«mønsterboliger», der skal tjene private til eflerligning.
Paa grund af tomte- og byggepriseme har man ved
disse bestræbelser i byerne oftest kun opnaaet at faa
opført bygninger i den i mange retninger uheldige
«kasernestil» og ikke de ideale smaahuse med smaa
haveflekker. (Se ogsaa Egne hjem.)
Arbeiderbrug, se Norsk arbeiderbrug- og
boligbank.
Arbeiderforening eller a.samfund kaldes enhver
sammenslutning mellem arbeidere tilhørende forskjel-
lige fag, og hvor øiemedet er at pleie fælles interesser,
der ligger udenfor de enkelte medlemmers særlige fag-
omraade, som derfor navnlig tager sigte paa at formidle
selskabeligt samvær, oplysningsformaal eller gjensidig
hjælpevirksomhed, undertiden ogsaa at være samlings-
arnc — ® Herd m — (g) hearth
— (f) foyer ni, åtre m.
aroma — ® Aroma n — ©
aroma — © arome m.
aromate ® m, kr3'dderitor.
aromatio (e). aromatiqne iD.
aromatlaoh (t) aromatisk, duf-
tende; @ ogs. ki^dderi.
aromatiser (f), aromatlze to)
krydre.
aronde ^ n qnene (0 d*aronde
sralehale; sinktap.
around (e) mndt om.
arooae @ riekke.
arow (e) 1 rad.
arpe — ® Heldeohaat f — te^
Airfbr, acbor — ® gourme f.
arpent ® m. (ftvnak) tviMie
land.
arpentace (^ m. landmaalime.
413 Arbeider-foreningernesblad— Arbelderforsikring 414
9or miMt^mtmktfU O^HHtfru «g hthn ^ttmttm.
punkt for politiske ioteresser eller økonomisk samvirken
..kooperation). Med et saa omfattende og almindeligt
program er det ingen nødvendighed for, at en a. ude-
lukkende skulde beståa a f- arbeidere i ordets teknisk-
industrielle betydning. I virkeligheden stod da o*gsaa
en tidligere tids a. aabne for omtrent hvemsomhelst;
t Kristiania arbeidersamfund» havde saaledes en bestem-
melse om, at «adgangsberettiget er enhver mandsperson
over 15 aar af hxederlig vandel og uplettet rygte>.
A. kjendtes allerede i middelalderen, navnlig inden
bergverksindustrien. Forøvrigt .spillede under laugs-
organisat ionen a. en ringe rolle, da modsætningen mel-
lem arbeider (svend, lærling) og arbeidsgiver (mester)
ikke var uoverstigelig. Først ved næringsfrihedens ind-
førelse, og da det gamle patriarkalske forhold var blevet
aflost af et rent kontraktsforhold, samtidig som stor-
industrien og den kapitalistiske organisation af produk-
tionen frembragte stedse talrigere masser af en af hængig
arbeiderbefolkning, opstod de førsle egentlige a. i be-
fOndelsen af det 19 aarh. Disse blev ofte arnestedet for
demokratiske bevægelser. Dette var f. eks. tilfældet i vort
land under den agitation, som Marcus Thrane (s. d.) satte
iverk 1848. Han stiftede
27 decbr. s. a. den første »
norske a. i Drammen.
Og paa det program «at
virke lidt efter lidt til
arbeidernes forbedrede
kaar og mindre af hængig-
hed af pengemændene»
fik han i løbet af halv-
aodet aar rundt om i
landet grundlagt 273 saa-
danne a. med tilsammen
ca. 21 000 medlemmer.
De fleste af disse a. fik
et stakket liv. Ikke stort
bedre gik det de talrige
a. med kooperative for-
maal, de saakaldte for-
brugs- eller spareforenin-
ger, som oprettedes navn-
lig i Norges bygder i slut-
ningen af 1860-aarene.
Den 17 febr. 1864 blev
«Kristiania arbeidersam-
fund> stiftet med det for-
måa 1 «at skaffe sine med-
lemmer nyttig og for-
ædlende underholdning
og et hjggeligt tilflugtssted i sine fritimer». Det fandt
cfterligning i de fleste af landets byer. Disse a. er imid- I
lertid gaaet sterkt tilbage og er paa mange steder helt ;
fontvundet, efterat bevægelsen for oprettelse af fagfor-
eninger Cs. d.), en helt ny type af a., fra 1872 af tager sin
l>egyndel$e. [Litt.: O.A.Øverland, «Kristiania arbeider-
umfunds virksomhed i tidsrummet 1864—89» (Kra. 1889).]
1 S\'erige opstod 1883 efter initiativ af grosserer
L. O. Smith en egen art af a., der kaldtes «Arbeidernes >
ring>, og som navnlig tog sigte paa kooperativ selv- |
hjaelpsvirksomhed, organiseret som sparekasser for ar-
arpenter— arrest
beidere. De fandt nogen udbredelse ogsaa i Norge, metl
opløstes alle efter en kort tilværelse.
Arbeider-foreningernes blad hed det af den radi-
kale demokrat Marcus Thrane (s. d.) grundlagte blad.
Dets første nummer udkom i Drammen 5 mai 1849; i
febr. 1850 overflyttedes det til Kristiania. Det var det
eneste, en tid forholdsvis sterkt udbredte, organ for den
bevægelse, der har faaet sit navn efter Thrane, men som
ingenlunde, ligesaalldt som bladet, altid var i overens-
stemmelse med hans anskuelser. Da ledelsen gled ud
af Tilranes hænder, gik bladets redaktion fra nytaar 1851
over til student F. S. Abildgaard (1826—84), der stod
som dets redaktør, indtil han 7 Juli s. a. arrest eredes.
Senere havde bladet, stadig forfulgt af beslaglæggelser,
forskjellige redaktioner. Med udgangen af 1856 gik det
ind. A. b. var Norges første organ med et virkelig radikalt
program; det har stor interesse som soctalliistorisk og
politisk kildeskrift. Komplette eksempl. er meget sjeldne.
[Litt: O.A.Øverland, «Thraniterbevægelsen» (Kra. 1903).]
Arbeiderforsikring er forsikring af lønarbeiderc og
med dem socialt og økonomisk ligestillede personer mod
følgerne af, at deres arbeidsevne delvis eller helt svigter.
A. søgcr sin berettigelse i»
^-ei
3rbn^er-^ar«nm5rrn(ø Hidtf/i
Wc. I.
/■«tti: «tl«k<» «|«r Itottl
tntiHi »n (M DU I8«t.
BACUlrihM
;irk>U(rt!
" 'I
M» M ••■fc •! Dm* laøM ||M«MMa|M i «mm M Ik
nt tutl-, C«M<« tm» U mn^t ewmt« uJ*; «« «*
[ •■» wa mk f »rr! Øa» «Kt wi N 1»; •■ mMiwm tft*u tM W ■«#( Icli<wti« ]><fV«. t»*f
L Mtmw M*M. M m Mn Mtir mitttHi. l« Hfc lf|W«|, S^m Ntf«t •?, IbMIm! fnam flt». H M«<i
I « lA «a ls»|b«li% « MJUay Mk e«ii(M<««ef», i^ M « «Mt filt M <t*i« tttfM Btlf«) i»l 3
9m MtU mtk tvmalrf fiAiiN «mMr (mKM. «f |aBf M lM|« •** "f"*< «t M fft lM|taM« m
åtm$ur if e^iMlR nk^Mf. (a m 9p«r««|Wf«( Chm m latn fVi pm 9i|rf fK a***, mmt 3 W* iti (UCi
* fill N %K BIM: 'IM «Id», f«m i lam iSi» n^ < ^ tmjjmtt,f «gwtt»»» «|»r fmt: X>Mn«c
Uti» wfci 1liMli»i«Mi *| W imkt Mm ••»•». Mw l^«tti»*r.t«i*aU|<r; cV Um «n*M «r Wi
Nn («n «a n «IM Mtrfi|t eMtM%, fat ai ln. Mt m4» dl m Tm »« Saln iH •« |lv* fm.
i e<A fn m €»«• ftf m (m m fa* H mi<« frf»! • liMkiut n 8*iM»rU« mw fhii ft* 9^ftm i«
|| fte •« »Hn ØMtomMrt. bi|M nwiMff* e««ni U 9mmk. «u« tlti* »ll»n imMw, rxftM •• i«t«t««i.
fiiNKto ^^Mtn Wn ttaHnm MifMk h* |»fT«i»wt mM< «i «m «i^jmt •* MfN 9m n JhaftfidM, fMiM m
» wM|t RMiia»4*r. t* .^tVn «i ffaf^im I eiafn» Hf- «•< etMftrfttfriai I im««i ««Rfr M<i« MtMia.
rirt tlt^t»i'*, M tite «N ViM»K«r fnkicl giMMffnfi*. fjiffti ■» Ofgil» «4» w tMft ^Jb(,fl^|«M(f i
•I k Inni Jbrt«n nflwHi >« H<m ^f«i« Ifrit «m. pti mm a« « kra fM ««■M H yafikr Mfc" tntm «
^ t4|p IwMw I wSf^fimMtl km |iU eif4i I» <• k< »WT«rr*k« S«iMI«. ta|«f«* att IlfMMfftfif tt r«i|tM> ^
Arbeider-foreningernes blad (udg. af Marcus Thrane). Brudst. af nr. 1.
at arbeideren under den
moderne organisation af
produktionen i høiere
grad end andre befolk-
ningsklasser er henvist
til at stole alene paa sin
fysiske arbeidskraft. Bli-
ver han syg eller arbeids-
ledig, rammes han af en
ulykke, eller nedsættes
hans arbeidsevne i større
eller mindre grad som
følge af anstrengelse eller
alder, vil hans hjælpe-
midler hurtig være ud-
tømt, og han udsættes
for at lide nød eller falde
samfundet til byrde som
fattiglem. Det opfattes i
nyere tid som et samfunds-
anliggende af største be-
tydning saavidt gjørligt
at afverge eller bøde paa
de materielle følger af, at
arbeideren saaledes helt
eller delvis mister sit leve-
brød. Paa grund af den
fremtrædende samfundsinteresse det har, at saa ikke sker^
kaldes denne forsikringsart ogsaa betegnende social-
forsikring.
Efter de forskjellige opgaver, a. sætter sig, inddelcs
den i følgende hovedformer: A. Hvor det gjælder en
forbigaaende nedsættelse i eller ophævelse af arbeids-
eller erhvervsevnen, kan den være en forsikring mod
1. sygdom (se Sygeforsikring), 2. bedriftsulykke (se
Ulykkesforsikring), 3. arbeidsmarkedets ugunstige
stilling (se Arbeidsledigheds forsikring). B. Hvor
det gjælder en varig nedsættelse eller ophævelse af ar-
arpeater (f) opmaale: maale
med imoge aiifldl; gjeanemulnite.
arpentevr (7) m. landmaaler.
arqaebnwMW @ & ® f. bwae-
9kod; f on», aaan-ajid == eao (0
«Tarqaebvaade ®.
arqaebnse. arquebnas (g),
arquebase i^ r. (bahe)b«wc.
arqaebuMr (^ «kyde.
arqnebaserle © r. bøssernbri-
kation.
arqnebosier © & ® m, skytter.
arquer (^ boie, krumme.
arrachement ® ra, oprj^kning.
udtraekning.
arrache-pied (?): d'arraohe-
pied uafbrudt.
arracher (f) n'kke op. trrekke
ad; rrarrlate.
arracheur (f) m. udtrækker.
arrak - ff) Armk m - ® ar-
rnck. mek — (f) nrack. rack m.
arralgn (e) stille for retten, an-
klage, sigte.
arraignment ® anklage.
arrange (e). arranger (f;.
arranglercn ® ordne. Indrette.
arrangement (e) & (f) m, ord-
ning; roranstatning : X og*- Corllg.
I arrant @ durkdreven, orke-.
arras (e) broderet tapet.
. array ^ orden; slagorden; dragt;
' fortegnelse over Jury mænd; ordne.
r3'Ike: klæde; prydej^nictte Juryen.
I arrear (e) rost, restance.
arrérager (T) benstaa ubetalt.
I staa til rest (med leie o. 1.).
arrérages (l) m pl. restance.
I arrest — X Arrest m. Hafl f; Ge-
415
Arbelderhaver
416
arrest— arriére
beids- eller erhvervsevncn, kan den være : 1 . forsikring
mod sygdommens eller ulykkens eftervirkninger (se
Invaliditets forsikring) eller 2. den høie alders j
nedbrydende virkninger (se Alderdomsforsikring). '
C Hvor det gjælder følgerne af den forsikredes død,
kan den have til øiemed at tilveiebringe: 1. de med
døden forbundne direkte udgifter (se Hegra velses- *
kasser), 2. understøttelse af den afdøde mands efter-
ladte (se Enkepension, Børneforsi kring).
For a. maa selvfølgelig de for al forsikringsøkonomi
gjældende principer komme til anvendelse (se For- ;
sikring), saaledes at de med den forbundne omkost-
ninger, og først og fremst livad der udkræves til for-
sikringskontraktens (policens) opfyldelse, søges tilveiebragt
ved fordeling paa et saa stort antal forsikrede (indskydere)
som muligt. Stedse flere klasser af den arbeidende og
økonomisk afhængige befolkning søges i vore dage bragt
ind under a. Denne forsikring, der ikke maa sammen-
blandes med den almindelige personforsikring, der drives
af dertil oprettede private selskaber som forretning,
istandbringes : enten A. derved, at vedkommende per-
soner (gjerne fagfæller) frivillig og privat slutter sig '
sammen som forening (c kasse»), der som en selvstændig i
juridisk person overtager forsikringens forvaltning. Dette I
er den ældre form af a., Her især har fundet en sterk .
udbredelse inden de høiere lag af den engelsktalende I
verdens arbeiderstand (se Friendly societies) og i
Frankrige, Belglen og Italien (se HJælpekasser og
Mutualisme); eller B. derved, at staten ved lov paa-
byder bestemte klasser af personer at forsikre sig i de ,
af den for øiemedet organiserede forsikringsindretninger
(se Rigsforsikringsanstalten). Dette opfattes i \
vore dage som den egentlige a. i ordets snævrere for-
stand. Denne tvangsforsikring, der er et udslag af den
sidste menneskealders socialpolitik, først og fornemmelig
i Tyskland, medfører bl. a. den fordel, at herved al-
mindeliggjøres forsikringen inden store lag af befolk-
ningen, hvorhos statens medvirkning afgiver garanti for,
at a. organiseres paa en for de forsikrede langt mere
betryggende maade, end hvor forsikringen er frivillig;
eller G. forsikringen kan hvile paa en blanding af fri-
villighed og tvang; et eks. herpaa afgiver den italienske
ulykkesforsikring, hvori driftsherrerne er lovbundne til
at deltage, men med frihcd til at vælge forsikringssystem.
Paa tvangs-a.s omraadc har Tyskland gaaet i spidsen;
ingen nation har endog i tilnærmelsesvis lignende ud-
strækning udviklet en saa storartet, systematisk social-
forsikring. Pi^ogrammet for den tyske a. blev formuleret
i det keiserlige budskab af 17 nov. 1881. hvis løfter
snart blev omsat i handling: 1883 udfærdigedcs loven
om sygeforsikring. 1884 om ulykkesforsikring og 1889
om invaliditets- (og alderdomsforsikring, hvilken sidste
bcnævnelse som overflødig er strøget ved en revision
af loven 1899). Alle disse dybtgribende love har under-
gaact senere udvidelser, og toldloven af 25 decbr. 1902
forudsætter derhos ogsaa for enker og faderløse af arbeids-
klassen indførelsen af en tvangsforsikring, som nu (1906)
er under forberedelse. Til alt dette kommer, at keiser
Wilhelm II i en aaben skrivelse til den tyske rigskansler
17 nov. 1906 bebuder, at lovgivningen til udvikling af
den socialpolitiske forsorg ikke vil hvile, hvorfor den
tyske a.s system, «som en varig borgen tor fædrelandets
indre fred», i den nærmeste fremtid vil søges ydcrligerc
udvidet. Følgende opgaver giver et begreb om det om-
fang, hvortil det Tyske riges a. er naaet: af landets
59.4* mill. indb. i 1904 var 11.42 mill. eller 19 |>ct.
sygeforsikret, 19.88 mill. eller 33 pct. ulykkesforsikret
og 13.76 mill. eller 23 pct. invalideforsikret, alt inden den
egentlige a.s ramme. I de 20 aar 1885 — 1904 har de
herhenhørende forsikringsindretningers samlede indtægter
udgjort 6 627.6 mill. mark (1 mark =r 89 øre); heraf
bidrog arbeidsgiverne med 2 972.6, de forsikrede arbeidere
med 2 723.4, riget med 339.5 mill., hvorhos der i renter
o. s. v. blev optjent 592.1 mill. mark. De samlede ud-
gifter i denne 20-aars periode udgjorde 5 024.4 mill.
mark, hvoraf som erstatninger til de forsikrede blev
udbetalt 4 555.7 mill. (heraf 2 600 mill. i sygepleie), medens
forvaltningen ialt kostede 468.7 mill. mark. For 1904
alene udgjør tallene: samlede indtægter 671.1, arbeids-
givei*nes bidrag 304.7, arbeidernes bidrag 249.6, rigs-
tilskud 45.3, renter m. v. 71.5; .samlede udgifter 561.
hvoraf i erstatninger 512.8 (sygepleie alene 253.8; og for-
valtningsomkostninger 48.2 mill. mark.
Den tyske a. har epokegjørende betydning ikke blot
for landet selv. Den har dette ogsaa ved at tjene som
forbillede eller ved at til rettelægge erfaringer. En efterdens
mønster organiseret sygeforsikring har Østerrige- Ungarn
og Luxemburg. Tvungen ulykkesforsikring er indført t
Østerrige, Italien, Nederlandene, Luxemburg, Finland og
Norge. 1 de fleste andre stater har man hidtil nøiet
sig med at indføre skjærpet ansvar for arbeidsgivere
ligeoverfor bedriftsulykker. En almindelig invaliditets
(og alderdoms-Xorsikring er det tyske rige fremdeles
helt alene om; indførelse af en saadan, om paa frivillig
hedens eller tvangsprincipets grund endnu uafgjort. staar
paa dagsordenen i England, Frankrige, Nederlandene og
Norge. For stortinget er decbr. 1906 fremsat forslag om
at søge kgl. prp. til lov om sygeforsikring fremlag
inden udgangen af 1907. Om ulykkesforsikringen og
arbeidsledighedsforsikringen i vort land, se disse artikler.
[Litt: A. Manes, «Versicherungswesen» (1905); d. s. «Die
Arbeiterversicherung» (1905); Zacher, cDie Arbeiter-
versicherung im Auslande» (1898—1906); (dansk) ^Tids-
skrift for arbejderforsikring>, red. af V. I. Faber.]
Arbelderhaver. Foråt berede den del af de arbeidende
befolkningsklasser, der er henvist til at leve sit liv under
slette boligforhold i de store industribyers leiekaserner,
saadanne lysere og lykkeligere vilkaar, som en forfriskende
rekreation skjænker. har man i den nyeste tid paa mange
steder søgt at skaffe dem adgang til at erhverve et lidet
stykke jord, hvor de i frisk luft og samliv med naturen
kan hvile sig ud efter dagens gjerning. Dette er de
saakaldte a. Disse anlægges, gjerne ved formidling af
dertil oprettede filantropiske foreninger, paa større ledige
tomter i byernes udkanter eller paa grundstykker. hvortil
der er let adkomst, i byernes umiddelbare nærhed. Den
for øiemedet erhvervede grund udstykkes i mindre par-
celler, som saa overlades arbeideren mod en lavt beregnet
leie, men med forpligtelse til at opdyrke arealet. Her
kan da arbeideren og hans familie tilbringe sine fritider
med underholdende, helsebringende og økonomisk fordel-
agtig beskjæftigelsc. Hvor a. er blevet indført. har de
fAngniK n — (e) (besliig) nrrest. aei-
zure: (paa ik ib) embargo: (frenKsel)
custody, oonflnement, prison — (f)
(beslag) arret m. salsle f; (paa
«klb) embargo m; (freng^el) prison
r. arrets mpl.
arrest (e), arréter (f) arrestere.
rn?ng8le: stanse: beslaglagge: ®
ogs. afljryde; fastsætte, bestemme:
leie, Twste.
arrestant — (t) Arrestant m.
(lerangener m — @ prisener — ®
détenu m.
arrestere — (t) arretleren. ver-
haRen, festnehmen — (g) arrest,
apprehend, take Into custody —0
arrfrter. sidde arresteret — ®
verhanet (in Haft) sein — @ be
under arrest — (?) étre aux arrets
iforcés), garder le» arrets.
arrestering — i VcrhaRung f,
Pestnahme f — @ arrest, arresting
— (f) arrestation f.
arret (ac^.) — C narbig, be-
narbt — © scarred — [() marqué
(couTert) de clcatrtces:^< skrammet)
couture, balaf^é.
arrete (?)m. beslutning: aftlut'
ning.
arriére f tllbagc. agter: m.
agterdel, -ende. en arriére de
bag. bagener, arrlére-b&n m.
Indkaldelse af reaenre. arriére-
bootique f. vterelae bag butlken
arriére-change m. rentesrentr
arriére-corps m. tllbai^rokkft
del. arrtére*conr f. ba^sAni
arriére-fkix m. enerb>Td. ar-
riére*flef m. underlen. arriére»
garant m. kontrakautionist. ar-
417
Arbeiderhyglenen
418
aniéregarde— arrogant
vist fortræffelige sociale resultater; de fremmer hos sine
indehavere orden, sparesans, forsynlighed, dannelse og
af hold fra kneipens fristelser. Bevægelsen for oprettelse
af a. har i de senere aar fundet sterk udbredelse i mange
lande, navnlig i Amerika, hvor de ofte kaldes «vacant
lot cultivations» (tomtebeplantninger), og i Frankrige,
hvorfra de oprindelig skriver sig og har sit navn («jar-
dins ouvriers»). De første a. blev anlagt ved Sedan efter
forslag af en menneskekjærlig dame, fru Felicie Heroien.
Bevægelsen fik dog i Frankrige først rigtig fart, da abbed
Lemire i 1896 organiserede central foreningen «Jordljapper
for de tusen hjemt (cLigue du coin de terre et du foyer»)
med lokale underafdelinger i en mængde byer, i 1903
ialt 134 med tils. 6 500 a., der havde et samlet areal af
270 ha. Ogsaa til England, Tyskland og de skandinaviske
lande har bevægelsen hurtig bredt sig. Kristiania kom-
mune stillede høsten 1906 et Jordstykke paa 55 maal
inden byens grænser til raadighed for udparcellering i
stykker, hvert paa optil 10 ar. Internationale kongresser til
sagens fremme er holdt i Paris 1903 og 1906. — Med a.
maa ikke forveksles de bestræbelser, der gjøres navnlig
i England og de Forenede stater for grundlæggelse af
saakaldte havebyer (s. d.). der sigter paa det langt videre
maal at henlægge fabrikindustrien ud paa landet og
under helt andre sanitære og æstetiske vilkaar end de
nu almindelige.
Arbelderhyglenen har til maal at rette paa de
specielle forhold, som kan ind virke skadelig paa arbeider-
standens, d. e. de ubemidlede klassers helbred. At saa-
danne specielle forhold er tilstede, fremgaar .deraf, at
disse klassers dødelighed overalt, hvor den er blevet
nærmere undersøgt, har vist sig større end de bedre
stillede samfundslags. Rigtignok gjælder dette ikke alle
sTgdomme, idet f. eks. dødeligheden af kræft, af nerve-
og cirkulationssygdomme, ja endog af de almindelige
epidemiske sygdomme (difteri, skarlagensfeber o. s. v.) i
Kjøbenhavn har vist sig uafhængig af den økonomiske
stilling (Sørensen). Deri mod har overalt, f. eks. i Kri-
stiania (Hj. Berner), i Kjøbenhavn (Sørensen) o. m. a. st,
tuberkulosen vist sig at være ulige mest udbredt i
de daarligst stillede samfundslag. Det samme gjælder
barnediarrhoe, der ligeledes er en af de vigtigste døds-
aarsager, ligesom det ifølge nævnte KJøbenhavner-statistik
ogsaa gjælder andre sygdomme i luftveiene end lunge-
tnberkulose [kftr. forøvr.Westergaards statistiske haandbog].
De forhold, som kan være aarsagen hertil, og som a.
"ioger at rette paa, er af forskjellig art. Saaledes lægger
saavel en mangelfuld oplysning som snaue indtægter hin-
dringer iveien for en udvikling af rensligheds-
sansen, d. e. al sundhedspleies hovedhjørnesten. Det
samme gjælder et rationelt madstel, idet de ubemid-
lede klasser dels er bundet i valget af sine nærings-
midler, saa di.sse i stor udstrækning hverken bliver af
første kvalitet eller tilstrækkelig varieret. Dels besidder
disse aamfandslag ofte ikke den tilstrækkelige kyndig-
hed i at tilberede næringsmidleme paa hensigtsmæssig
maade. Dels vanskjøtter de ogsaa i større udstrækning
end de bedre situerede klasser sine tænder, hvilket
ligeledes gaar ud over ernæringen. Endvidere medfører
de ubemidlede klassers mangel fulde oplysning, tildels
sammen med et anstrengt arbeide, at alkoholis-
men faar en adskillig større udbredelse blandt dem end
blandt de bedre stillede samfundslag. Endvidere tvinges
de i stor udstrækning af de økonomiske forhold til at
nøie sig med boliger, som er fugtige, trækfulde og
kolde eller vender mod skyggesiden eller mod trange
gader eller gaardsrum. Tillige maa de af hensyn til
husleien pakke sig sammen i forholdsvis smaa leiligheder,
som yderligere overbefolkes derved, at familieme for at
I forbedre sin økonomi tager mod voksne logerende,
I hvilket dels medfører en yderligere forværrelse af luftens
i beskaffenhed, dels virker uheldig i moralsk henseende.
Endelig fremhæves den fare, som i visse retninger er
forbundet med fabrikarbeidet. For det første
bliver bøm baade legemlig og aandelig hemmet i sin ud-
vikling, naar de begynder at arbeide i fabrikerne i for
tidlig alder. For det andet kan tungt arbeide virke
skadelig paa kvinden under svangerskabet og de første
ca. 6 uger efter dette, d. e. saalænge livmoderen end nu
ikke er vendt tilbage til sin oprindelige størrelse. Tillige
virker det skadelig paa spædbøm, at fabrikarbeidet
hindrer mødrene fra at give dem die, saa de isteden
maa faa c kunstig» ernæring, en meget vigtig aarsag til
spædbamdiarrhoe. For det tredje medfører visse slaga
fabrikarbeide fare ved forarbeidelse af giftige stoffe
som fosfor, blyfarver o. 1., eller ved udvikling af støv.
En indaanding af støv er nemlig et af de forhold, som
mest «disponerer» (udsætter) for en udvikling af lunge-
tuberkulose («lungetæring»). Dette skriver sig rimeligvis
derfra, at luftveienes slimhinde ved støvet hensættes i
en sygelig tilstand, som bevirker, at indaandede tuberkel-
baciller har lettere for at trænge ind gjennem en saadan
end en sund slimhinde. Værst virker metallisk og mineralsk
støv (filere, knivsmede, guldsmede, typografer, pottemagere,
glasslibere, stenpukkere); noget mindre farligt er animalsk
og vegetabilsk støv, f. eks. i uld- og bomuldsvæverier o. 1.;
mindst farligt er kulstøv (kulgrubearbeidere). Endelig
kommer hertil de mange ulykkestilfælde, som ar-
beiderne i fabriker o. 1. er udsatte for, ligesom der jo
ofte er tale om en skadelig indflydelse af en altfor lang
arbeidsdag. (Se Arbeider forsikring.)
Disse forhold søger a. for det første at rette paa ved
at bibringe de brede lag forstaaelsen af renslighedens
fordringer ved oprettelse af skole- og folkebad samt
ved indførelse af sundhedspleie som undervis-
ningsfag i folkeskolen; denne undervisning indprenter
ogsaa følgeme af alkoholmisbrug, ligesom ogsaa maade-
holds- og totalafholdsforeninger har srtn fornemste mis-
sionsmark blandt de brede lag. Videre faar børnene i
skolekjøkkenerne kjendskab til rationelt madstel,
samtidig med at de indprentes sansen for at holde det
rent i hjemmene. Ind under a.s ernæringskapitel hører
tillige skolebespisningen, der hidtil som regel er
en privat veldædighedsforanstaltning med eller uden
kommunalt bidrag; kun som en ren undtagelse (Kri-
stiania) er den i den udstrækning, den overhovedet fin-
der sted, helt overtaget af vedk. kommune. Ind under
samme kapitel hører ogsaa salg af billig mad fra kom-
munens eller private velgjørenhedsforeningers folke-
kjøkkener. — Om boligspørsmaalet, se under Arbeider-
boliger; om forholdsregler i anledning af fabrik-
arbeidet, se Arbeiderbeskyttelseslovgivning.
riére-garde f . bagtrop. arrlére-
fofit m. cflemnag. arriére-
main r. (dag med) haandbagen.
aniére-neven m , arrlére-
■léce r. broders, føaters barne*
aniére-peDsée f. bag-
arrlére-pian m, bag-
ip-aiMi. arrlére-øalson f, efiei^
aarrts slatning; liTSoften.
aniérecarde — ® Hlnler-
trefTen n, Nachbut f — @ rear,
rearguard — ® arrlére-garde f.
aniérer © udsætte at betale.
s'arriérer blive tilbage: komme
i baghaanden (med beUling). ar-
riéré resterende.
arrig — ® relzbar, zommatig
— @ lll-tempered, ill-natured —
(2) méchant, emporté, aigre, acari-
Atre.
arrighedy -skab — ® Reix-
barkelt, Gereiztheit f— ® iU-temper.
ill-nature — (f) humeur (f) acarl-
åtre; emportement m.
arrimage (r) m, stuvning (of
last).
arrimer (D stuve.
aniser (?) reve (seil).
anivage if) m, (skibs) ankomst ;
tilførsel.
arrival @, arrivée (D f. an-
komst, komme.
arrive (e), arriver ® ankom-
me, (f) ogs. hiende.
arrocne (?) r. (bot.) melde.
arrogance (e) & (^ f, anmas-
selse, hovmod.
arrogant @ Sl (D anmassende,
hovmodig: (i) ogs. m. hovmodig
person.
14 — lUustreret nonk konversationsleksikon. I.
arrogate'-arte>ig godt
419 Arbetderkontrolapparat— Arbeiderspørsmaalet 420
Til a. i videre forstand hører f. eks. oprettelsen af
arbeidsanvisningskontorer, arbeidsledigheds-
kasser o. 1., som tilsigter at skaffe de ubemidlede
klasser Jevnere indtægter; ligeledes hører hid folke-
biblioteker o. 1., som er af betydning for den aande-
lige hygiene.
Arbetderkontrolapparat er mekaniske anordninger
til nøiagtig at bestemme længden af den tid, arbeideren
opholder sig paa sit arbeidssted. Et a. registrerer denne
tid automatisk, oftest ved hjælp af et urverk. Der findcs
en hel mængde forskjellige konstruktioner af saadanne
a., men deres fælles svaghed har hidtil oftest været den,
at de ikke afgav nogen garanti for. at Jo ikke en anden
end den arbeider, der skal kontrolleres, kunde foretage
selve afmerkningcn. Denne ulempe er dog afhjulpet
ved enkelte konstruktioner fra den seneste tid.
Arbeidermarseillaisen [-marsejiésen], er de tyske
socialdemokraters yndlingssang («Wohlan, wer Recht und
Wahrheit achtet»), digtet af Jacob Audorf og første gang
sunget ved Ferdinand Lassalles begravelse 1865. Den
norske a. («Gryr i Norden længslernes sommer, høres
drønet af taktfaste skrid t>) er digtet af C. Jeppesen.
(«Sangbog for socialdemokratiet», 1905, nr. 4).
Arbeidermøder kaldes i Norge de sammenkomster,
repræsentanter for landets ikke faglig organiserede og ikke
socialistiske arbeiderforeninger har afholdt. Man har
der drøftet sociale og politiske spørsmaal, og møderne
har havt betydning for den demokratiske udvikling. Det
første blev afholdt i Kristiania sommeren 1880. Paa
det andet a. i Trondhjem 1882 besluttedes grundlæggel-
sen af centralorganisationen «De forenede norske arbei-
dersamfund», der traadte i virksomhed fra 1 jan. 1885.
De følgende a. blev holdt i Kristiansand 1885, Hamar
1888, Drammen 1891, Skien 1894, Hamar 1897, Kristian-
sund 1899, Kristiania 1900, Drammen 1901, Lillehammer
1903, Skien 1904 og Hamar 1906. Eftersom fagforenin-
gerne og den socialistiske bevægelse tog fart i 1890-
aarene. tabte a. i betydning.
Arbeidernes faglige landsorganisation er navnet
paa den af norske fagforbund i 1899 oprettede ccntral-
organisation med centralstyre og sekretariat i Kra. Af
de ved grundlæggelsen bestaaende 15 fagforbund gik de
5 fra begyndelsen af ind i organisationen samt desuden
«De samvirkende fagforeninger» i Kristiania og en enkelt-
staaende fagforening udenfor hovedstaden. Sammen-
slutningen repræsenterede saaledcs til en begyndelse
omkr. 3 500 fagorgåniserede arbeidere. Ved udgangen af
1906 bestod a. f. 1. af 12 fagforbund samt 16 enkelt-
staaende fagforeninger, tils. 382 lokale afdelinger med tils.
omkr. 24000 medlemmer. De største forbund er typogra-
fernes («Norsk centralforening for bogtrykkere»), stiftet
1882, bestaaende af 26 foreninger med tils. omkr. 1660
medlemmer, træarbeidernes (stiftet 1889) med 23 fore-
ninger og 1 300 medlemmer, Jern- og metalarbeidernes
(stiftet 1891) med 59 foreninger og 5 700 medlemmer,
arbeidsmandsforbundet, væsentlig bestaaende af ulærte
grov- arbeidere (stiftet 1895) med 184 foreninger og 10600
medlemmer. Desuden har stenhuggerne, formerne, bog-
binderne, malerne, bagerne, murerne, skotøiarbeiderne
og mobelsnedkerne forbund af et større eller mindre
antal lokale foreninger. A. f. 1. har forbindelse med til-
svarende organisationer i nabolandene og med det Inter-
nationale fagforenings-forbund, hvis hovedsæde er i
Berlin. Principielt er denne organisation af upolitisk
art ; men et stort antal af de enkelte fagforeninger ar-
beider i forstaaelse med det socialdemokratiske «Norske
arbeiderparti» (s. d.).
Da en saadan tilknytning til et politisk parti har
været følt som en hemsko paa fagforeningsbevægelsens
fortsatte udvikling, er der (høsten 1906) tåget skridt til
grundlæggelse af en ny, helt faglig sammenslutning,
«Norges frie arbeiderforbunda, nærmest efter forbillede
af den engelske «National free labour association».
Arbeidernes ring, se Arbeiderforening.
Arbeiderpartiet, se Norske arbeiderparti.
Arbeidersamfund. se Arbeiderforening.
Arbeidersekretarlater er oplysningskontorer for
arbeiderne, som regel knyttet til deres fagforeninger, og
som i almindelighed uden omkostninger for spørgeren
veileder i spørsmaal vedrørende arbeiderforsikring, lov-
givning, arbeiderorganisation o. 1. Ofte er de midtpunkter
for politisk agitation eller streikebevægelser. A. bestyres
af lønnede sekretærer, der som regel hører blandt arbei-
dernes mest betroede mænd. Ikke sjelden har disse
spillet en rolle som arbeiderpartiets førere, og fra et
a. har i mange tilfælde veien til vedkommende lands
nationalforsamling ikke været lang. [Litt.: A. Morizet
«Les secrétariats ouvriers en Allemagne (1903).]
Arbeiderspørsmaalet har til gjenstand arbeidsklas-
sens stilling i samfundet, først og fremst dens økonomiske
vilkaar. Dets opgave er at gjøre det lettere, tryggere
og behageligere at leve for den eiendomsløse lønsarbeider.
A. kaldes ogsaa, om end ikke rigtig betegnende, det
sociale spørsmaal. Af saadanne er der nemlig flere,
a. udgjør blot det vigtigste og mest omfattende af dem
alle. De reformer, a. tager sigte paa, er fælles for ethvert
moderne kultursamfund, men de misforhold, som skal
bødes, og omfanget af de krav, de alføder, ligesom ogsaa
forudsætningerne for at faa dem gjennemført, veksler
fra land til land. Almengyldige regler for, hvorledes a.
skal løses, kan derfor ikke opstilles. At dette spørsmaal
overalt tiltrækker sig opmerksomhed og afgiver gnind-^
laget for en mere eller mindre energisk paask3mdet
socialpolitik, behøver ingenlunde at betyde, at arbeids-
klassens levefod og levevilkaar skulde være forværret.
Det modsatte er tilfældet. Aarsagen til a.s fremtrædende
betydning i vore dage ligger delvis deri, at de sociale
idealer, opfatn ingen af, hvad der kræves til at føre en
mennesket værdig tilværelse, ligger meget høiere end i
tidligere tider. Og hertil kommer, at alle freraskridt
tiltrods er der endnu nok af skyggesider ved arbeids-
klassens stilling, som yderligere paakalder reformer.
A.s opstaaen staar i den nøieste forbindelse med ud-
viklingen af den moderne «kapitalistiske» produktions-
maade. A. blev først brændende ved den omveltning,
der fulgte med udviklingen af den nye tids teknik. «Den
industrielle revolution», som den kaldes, har grundigere
end nogen politisk bevægelse forandret samfundets fysio-
gnomi. Den drev arbeidernes hundredtusener ind i de nye
fabrikcentrer for til en begyndelse at gjøre dem til ofre
for en hensynsløs udbytning. Det moderne «proletariat»
opstod.^ Det var eiendoms- og rodløst, uden beskyttelse
arrogate ®, «'arroger ® an-
niRBw, tilUge sig.
arrogation @ anmanelw.
arrondir (?) afrunde; omaeile.
arrondissement © m, an-un-
ding: distrikt.
arrosage m, arrosement (f)
m. vånding; udbetaling.
arroser ® vande, ftigte; t>e-
tale.
arrosoir (?) m. vandltande;
sprut.
arrow (e) pil.
arrowyig) pile-: plldannet.
Arsoh 0 m. arse @ bagdel.
arsenal — ® Arsenal n — @
arsenal — (?) arsenal m.
arseniate (e). arséniate (?) m.
arseniksurt salt.
Arsenik — 0 Arsenik m — @
araenic — ® nrsenic m. arsenik-
holdig — (t; aracniktialtig — @
arsenliKal) — (f) arsenlcal.
arson (e) mordbrand.
art - Art f, Welse f - © (vas-
sen) nature, natural dlspositlon;
(slags) sort, kind, variety; (mods.
slegt) spedes; (maade) rashion.
way — (f) (slags) espéoe f; sorte f.
race f; (beskaffénhed) qualité f;
(væaen) nature r. naturri m: (ret-
ning) genre rn; (meda. slegt) esp«ce f.
Art® f. art. slags: mude, ris;
skik, brug, maner; viesen.
art @ & (?) m, kunst, kuiut-
færdlghed.
arte sig godt — ® gni «ten
— (§ promlae well ; tom out wcll
— (?) toumer bien, se cooiporler
bien.
421
Arbeiderspørsmaalet
422
arten— ar tighed
af Dogensomhelst art, uden organ isation, derfor arbeids-
herrernes vilkaarlighed underkastet. De offlcielle beret-
ninger om arbeiderforholdene, som den engelske regjering
i 1840-aarene fik istand, giver grufulde billeder af de
daværende tilstande i landets industridistrikter. Ingen
skranker hemmede driftsherrernes havesyge, og den nye
storindustri syntes grundlagt paa en udpining af menne-
skelig arbeidskraft, drevet til den yderste grænse af det
opnaaelige. Mod et saadant system kunde den enkelte
arbeider intet udrette. Arbeiderne maatte føi*st og fremst
slutte sig sammen, organiseres. Men aarh.s første arbei-
derforeninger blev opfattet og forfulgt som en sammen-
svergelse mod kapitalen. Drevet af den bitre nød og
bragt til fortvilelse af det haabløse i sin stilling lod de
undertiden i begyndelsen sin uvilje gaa ud over fabrikeme.
I England opstod 1838 Cbartistbevægelsen (s. å.\ der i
løbet af faa aar bragte landet til grænsen af en social
revolution. Den fortsatte ud vikling mod en saadan
katastrofe hindredes dog derved, at arbeiderne snart
indsaa, at de tekniske fremskridt var det faafængt at
bekjæn»pe, men dernæst ved, at lovgivningen tog sig
af arbeidernes sag. Derigjennem undergaar efterhaanden
disses økonomiske og sociale stilling- en væsentlig be-
dring, og udviklingen kommer ind i et roligere leie.
Arbeiderne kunde nu uafladelig forsterke sin organisation.
A.s gradvise løsning paabegyndes i det øieblik, samfundet
anerkjender arbeiderens ret til beskyttelse og sin pligt
til at yde ham denne beskyttelse (se Arbeiderbeskyt-
telse). Hvert videre skridt mod denne løsning koster
imidlertid forødende kampe, indtil de stridende parter
lærer at afgjøre sit mellemværende ved fredelige midler.
1 engere forstand er a. et socialpolitisk principspørsmaal,
nemlig om hvilket princip der maa antages lettest at
føre til det ønskede maal : at bjælpe arbeiderbefolkningen
til at hæve sin økonomiske og sociale stilling. Herom
har der gjort sig sterk meningsforskjel gjældende. En
utallighed af forslag er fremsat, uden at noget hidtil
har betegnet den endelige løsning. Disse forslag kan
indordnes under tre grundopfatninger: 1. Den, som
hviler paa den liberale, individualistiske lære, der
forkynder, at forholdet mellem arbeider og arbeidsherre
er og bør være et helt frit forhold. Lad blot, siger
denne læres talsmænd, friheden raade, og alt vil ordne
sig paa den lykkeligste, mest «harmoniske» maade; «fri
konkarrance» er her løsenet. I sin mest udprægede ud-
formning fremtraadte denne lære i den saakaldte Man-
chesterdoktrin, som modsatte sig ethvert indgreb fra
statens side i de økonomiske kræfters eget frie spil.
Staten skulde blot lade det staa til. Denne opfatning
af de sociale spørsmaals natur er nu et tilbagelagt
standpunkt. Det stod og faldt med troen paa mulig-
heden af en naturlig, harmonisk ordning af samfundet,
en tro, der har sin rod i det 18 aarh.s naturretsfilosofl.
Ligeoverfor de haandgribelige sociale kjendsgjerninger
har denne lære ikke kunnet opretholdes. Liberalismens
tvillingbroder er 2. s o c i a 1 i s m e n, som lærer, at staten
er alt, den enkelte intet uden i og gjennem sin for-
mynder og sit forsyn, den almægtige stat. Ogsaa denne
opfatning har sit udgangspunkt i troen paa en harmonisk
«natorlig» ordning; kun fremgaar ikke denne af indivi-
dets fnhed, som liberalismen lærte, men den antages at
I ville opstaa af sig selv, saasnart produktionsmidlerne er
; gaaet over til staten som gjenstand for dennes forvaltende
og administrerende virksomhed. Den henlægger altsaa
I sin sociale utopi til fremtiden. Et mellemstandpunkt
' indtager 3. den konservativ-filantropiske ret-
I ning, der under fuld anerkjendelse af, at den moderne
I kapitalistiske industrialisme har trykket arbeiderstanden
I ned i forkuende afhængighed, gaar ud fra, at denne
I afhængighed er en nødvendig og uafvendelig ordning,
! som man faar indskrænke sig til at gjøre saa taalelig
I som mulig. Idealet for denne retning er den velvillige
driftsherre, der søger at lette sine arbeideres kaar ved
I at sørge for deres aandeligc og fysiske velfærd, idet han
i skaber alleslags indretninger tjenlige til at fremme dette
I maal ; han vil være som den gode husfader, der tager sig af
sine undergi\i]e ganske som det oplyste despotis ideale
monark. Denne «patriarkalske» maade at løse a. paa,
støder imidlertid i vore dage paa store vanskeligheder.
Disse udspringer af, at arbeiderne ikke længer skjøtter
om at modtage noget som velgjerning af en, der ligesaa
godt kunde og uden tvang altfor ofte vil negte at øve
den De forlanger, hvad de anser at tilkomme dem som
ret, og vil have denne ret anerkjendt og ydet uanseet den
enkelte driftsherres velvilje, sympati eller medlidenhed.
Disse tre socialpolitiske retninger spiller vel i det
hele ikke længer den samme rolle som tidligere. Den
opfatning, der i alle kulturlande stedse mere træder i
forgrunden, og som synes at have fremtiden for sig, er
4. den, der betegnes som den socialreformatoriske.
Dennes socialpolitik hviler paa overbevisningen om, at
det er lige meget i hele samfundets interesse, som det er i
arbeiderstandens egen, at a. løses, thi ellers vil kulturen
staa i fare for at gaa tilgrunde. Denne løsning kan kun
ske under anerkjendelse af de historisk foreliggende til-
stande, men dog saaledes, at de magtforhold, som ligger
til grund for disse, maa undergaa en omdannelse. Denne
kan iverksættes enten efter arbeiderstandens eget initiativ
(selvhjælp) eller hidføres ved reformer i lovgivning og
forvaltning (statshjælp).
Det er betegnende, at tilhængerne af en gradvis gjennem-
ført socialreform i vore dage er at finde i alle kulturelle
lande og inden alle politiske partier. Denne retning
tilstræber en udjevning af klassemodsætningerne. Enhver
krones indtægt, der kan føres over fra den rige til den
ubemidlede, betyder jo en reel forøgelse i arbeiderens
adgang til livsnydelse og kuitur, derfor en tilvekst i sam-
fundets velstand og lykke. Retningen anerkjender ikke
berettigelsen af et svælg mellem fattig og rig, betragter
den «jernhaarde lønningslov» som en falsk lære, der
blot kan forlede samfundet til at forholde sig ligegyldig
ligeoverfor arbeiderens krav. Socialpolitiken skal tvertom
have til opgave at styrke arbeideren i alle tilfælde, hvor
han forfordeles, hvor en forøgelse af lønnen eller en
indskrænkning i arbeidstiden kan ske, uden at arbeids-
yd eisen derved formindskes. Den sociale reform opfatter
a. tillige som et etisk problem ved at anerkjende arbei-
derens ret til en med de øvrige klasser jevnbyrdig
stilling i samflmdet, hans ret ogsaa til oplysning og
meddelagtighed i andre kulturgoder ligesom tillige hans
ret til frit at raade over sine egne anliggender saavel
individuelt som kollektivt gjennem faglige sammenslut-
jurten (£) mlegte pa«; slaa an.
trfcfeea.
ariere <f) r, artery @ palaaare.
artérlOM» ® f. Ilden pulsaare.
artfnl @ Imimiig; knnslfffirdig :
artbrUe iD f. arthrltla @ led-
art]irltie<al) ®. arthritiqae
•fl
artlohaot (?) m, artlchoke®
■rtlBkok.
article @ ft ® m. led. del;
aftnit, (regnskabs) post, punkt : ar-
Ukel: @ ogB. (fl.) kontrakt; @ vb.
Bætte I Iiere.
artloalaire ®, artlcular @
lede-.
artlcalate @. artlcolé (D ledet;
artikuleret. tydelig.
ardculate ©, articuler ®
udtale tydelig: ledføle.
articnlation © & © r, ledføl-
nlng, leddannelse; (tydelig) udtale.
artillce (g) ft © m. kunstgreb.
kneb.
artiflcer (g) kunstner, haand-
verker.
ardflcial Ø. artfleiel (7) kun-
stig.
fyrverker.
(F) trsesk, under-
artlllcier (^
artMcleux
Aindig.
artig — ® artig, hsfllch — @
civil, courteous, pollte; (mods.
uartig) well-behaved - © (iydlg)
sage; (hafllg) aimable, obligeant.
poli.
artig ® artig; vakker, pen.
artighed - (£} ArUgkeit r. Hdf-
423
Arbeidets riddere— Arbeidsanstalter
424
artlkel— arv
ninger, ja dette endog i tilfælde^ hvor maalet for organ isa-
tionen er kamp mod kapitalen (ret til arbeidsnedlæggelse).
De misforhold, paa hvilke a. særlig søger åt raade
bod, angaar arbeiderens løn, hans økonomiske fremtids-
udsigter og den fare, han stedse løber for at blive kastet
ud af sit erhverv, arbeidstidens længde, arbeidets art og
dets organisation, de hensyn som staar i forbindelse med
arbeiderens alder og kjøn, arbeidets hygiene og arbeider-
standens boligforhold.
Usikkerheden i arbeiderens indtægter er først og
fremst iøinefaldende. Kriser, toldpolitiske forandringer,
krig og krigsrygter, nye fabrikationsmetoder, ja en ny
mode. kan uforskyldt kaste tusener af arbeidere ud af
deres brød. Dette er for arbeideren en saameget større
fare, som han med den gjennemførte arbeidets deling
inden den moderne industri som regel er uskikket til
alt andet arbeide end netop det, hvori han er oplært.
Arbeidslønnen er ikke blot usikker; den er ofte ogsaa
presset ned til et lavmaal, der gjør den utilstrækkelig
til derfor at føre en menneskeværdig tilværelse (tstandard
of life^). Særlig er dette tilfældet, hvor den rigelige
tilgang paa arbeidsmarkedet (f. eks. i de store byer)
muliggjør anvendelse af det saakaldte «svedningssystem»,
hvor arbeidet (saaledes i stor udstrækning i konfektions-
industrien) som regel gjennem mellemmænd udsættes
paa akkord eller for stykløn til saadanne arbeidere, der
savner enhver organisation til sin beskyttelse (vragarbei-
dere, kvinder, børn).
Lav arbeidsløn og utilbørlig lang arbeidstid gaar ofte
sammen. En af socialreformens vigtigste opgaver er
derfor arbeidstidens regulering. Arbeideren maa kunne
have adgang til aandelig og legemlig udvikling, til hvile
og rekreation, ellers vil slegten til det hele samfunds
skade svækkes. Særlig nedbrydende virker natarbeidet,
der bevislig afgiver et slettere arbeidsprodukt og for-
aarsager forholdsvis talrige bedriftsulykker, hvorhos det
virker moralsk afslappende. Det søg^s derfor af den
moderne arbeiderbeskyttelseslovgivning indskrænket til
det mindst mulige omfang. Lignende grunde taler for
søndagsarbeidets afskaffelse. Siden a. opstod, er den dag-
lige arbeidstid i alle lande blevet betydelig forkortet, og
udviklingen synes at bære i retning af indførelsen af en
normalarbeidsdag ialfald for den maskin drevne industri.
Af arbeidets beskaffenhed opstaar ofte ulemper og farer,
som a. har maattet søge at afverge. I mange industri-
grene ledsages arbeidet af skadelige processer: i metal-
sliberier, væverier, stenhuggerier hvirvler partikler af de
bearbeidede stoffe omkring og foraarsager lungesygdomme;
gifte indaandes, hvor bly, fosfor eller kviksølv finder
anvendelse; fugtighed, slet ventilation, manglende rens-
lighed afgiver sygdomsaarsager ; mange arbeider nødven-
diggjør en bestemt og derfor ofte skadelig legemsstilling;
hertil kommer faren fra svinghjul, remme, elektriske
indretninger m. v., farer, der ikke bliver mindre derved,
at vanen afstumper ligeoverfor dem. Men de skadelige
indflydelser forfølger arbeideren ikke alene i fabriken eller
verkstedet. Han udsættes ofte for dem ogsaa i sit hjem.
Hans økonomiske stilling tvinger han til at tåge tiltakke
med de slette og ofte usunde boliger. Blandt den
sociale reforms store opgaver regnes det derfor at søge
saavel arbeidsforholdene i fabrik og verksted som arbeider-
Ilchkelt f — ® clvllily, courtesy, po-
lUeness; compllment — (D sageasr f;
polUesae f, obllgeance f; (kompli-
ment) compllment m, galanteries
f pl.
artikel - ® Artikel m - @
Rrtlcle: (post) Item. head, count:
(bind-) nrticle, paper. (kort) para-
graph — Q) artlcle m.
Artikel (T) m, artikel.
artikuUtion - ® Artikulatlon
f — @ articulation — ® artlcula-
tlon r.
artikulere — ® artlkulleren —
@ articulale — (f) artlculer.
artilleri - ® Artilierie r - (g)
artlllery. ordnance — (f) artlUeric f.
artillerist - ® Artillerist m
— @ artillerist, artillcry-man : (til-
sjøs) gunner — ® artllleur m.
standens boligforhold forbedret (se Fabrik tilsyn,
Arbeiderhygienen og Arbeiderboliger).
Foruden gjennem den lovfæstede arbeiderbeskyttelse
søger staten i vore dage at bidrage til a.s løsning ogsaa
ved at organisere og administrere endel institutioner,
hvis opgave det er at bidrage til a.s fredelige løsning
eller til dets udredn ing gjennem indsamlingaf oplysnings-
materiale. Blandt disse er de vigtigste: 1. Organer til
bilæggelse af stridigheder mellem arbeidere og arbeids-
givere gjennem voldgift eller forlig; disse organers
virksomhed kan paakaldes enten i henhold til parternes
eget ønske (frivillig voldgift) eller efter lovens paabud
(obligatorisk voldgift). 2. Organer for en officiel repræ-
sentation af arbeidsklassens særinteresser, som f. eks.
arbeidskamre i Belglen, Frankrige, Nederlandene,
Schweiz og Italien. Længst paa dette omraade er Frank-
rige naaet ved oprettelsen i nov. 1906 af et eget mini-
sterium for a. 3. Organer for social retspleie, svarende
til handelsretter for merkantil, sjøretter for maritim rets-
pleie o. s. v., hvis opgave tlet altsaa er at beskytte ar-
beiderens ret, hvor de sedvanlige domstoles medvirkning
ikke ansees formaalstjenlig eller paa grund af manglende
sagkyndighed ikke strækker til. Oprettelsen af saadanne
domstole staar i mange lande paa dagsordenen. Endelig
4. organer for social statistik. Indsigt i de foreliggende
sociale tilstande er selvsagt en forudsætning for social
reform. I de fleste lande er derfor i nyere tid under
forskjellige navne oprettet institutioner, hvis opgave
det er at understøtte, raade og veilede social poli tiken
ved at tilrettelægge et paalideligt opl3rsningsmateriaIe (se
Socialstatistik). Et organ for de herhen hørende
bestræbelser er den i 1900 grundlagte Internationale for-
ening for lovfæstet arbeiderbeskyttelse («Association inter-
nationale pour la législation du travail»), der aaret efter
flk sit bureau i Basel. [Litt: F. A. Lange, «Die Arbeiter-
frage» (5 udg. 1894); H. Herkner, «Die Arbeiterfrage»
(4 udg. 1905); Gustaf F. Steffen, Lonarbetaren och sam-
hållet» (Stockh. 1900); «Handwdrterbuch der Staats-
wissenschaften», bd. I (2 udg. 1898); L Elster, «Worter-
buch der Volkswirtschaft», bd. I (2 udg. 1906); G. Schdn-
berg, «Handbuch der politischen Okonomie», bd. Il
(4 udg. 1898); G. Cassel, «Socialpolitik> (Stockh. 1902);
G. Bang, «Kapitalismens gennembrud» (Kjøbenh. 1902):
Frantz Pio, «Den fri konkurrances gennembrud» i Eng-
land» (Kjøbenh. 1902).]|
Arbeidets riddere (The noble order of the knighls
of labor) var et af det 19 aarh.s mægtigste arbeider-
forbund i de Forenede stater, stiftet i Filadelfia 24
DOV. 1869 af U. S. Stevens, en skrædder, og organiseret
som et hemmeligt samfund. Det satte sig til opgave at
bekjæmpe fagforeningerne og streikevæsenet og skulde
omfatte alle slags arbeidere, ogsaa ulærte, kvinder saa
vel som mænd. Forbundet opnaaede uhyre tilslutning;
i 1886 havde det over 700 000 medlemmer. Men tallet
var allerede 1888 nede i det halve heraf og er senere
som følge af forbundets i høi grad uensartede sammen-
sætning, dets mislykkede streikepolitik og konkurrancen
med andre fastere organiserede arbeiderassociationer
(navnlig «Federation of labor») stedse gaaet tilbage. A. r.
har nu tabt enhver indflydelse.
Arbeidsanstalter, se Tvangsarbeids huse.
artimon (f) m, meaan.
artisan ® & (f) m. haandver-
ker: (f) ogs. ophavsmand.
artison (f) m, møl : onn (1 trte).
artist, artiste @, artiste ®
ni, kunstner.
artistic(al) ®. artistique (?)
kunstnerisk.
artium — ® Ablturientenexa-
men n, MaturitåtsprQnmg f — ®
the matricolatlon aumlnaUon —
(D baccalaoréat m. examen (m
dimmatriculaUon.
artleas ® ukunstlet. Datnrlig.
arv — © Brbe n; Erbachan f;
Brbtell n — ® Inherttance; lieritaøe:
(efter (braeldrene) patrimooy — J'
héritage m ; (ener toneldrene) patri-
molne m: sucoenlon r. arve*
Ilende — (£1 Erbfeind m — et
425
Arbeldsan visning— Arbeidsgiver
426
Arbeidsanvisning el. arbeidsformidling er
engagementsvirksomhed. Følgende former for a. er efter-
haanden opstaaet og anvendes den dag idag i de forskjel-
lige lande: 1. Direkte henvendelse til arbeidsgiveren;
har altid været almindeligst. 2. Udbud paa offentlige
piadse og periodiske tyendemarkeder. 3. Filantropisk a. ;
tidligst i Frankrige i 11 aarh. 4. Erhvervsmæssige kon-
torer; tidligst i Frankrige i 13 aarh., af betydning først
i 17 aarh. (Renaudotske adressekontorer efler Montaignes
idé). 5. Fagforenings-a. ; begynder under laugene, betinget
af vandretvang og hjælp i nød. Samtidig opstod striden
om herredømmet over a. som magtmiddel i interesse-
kampen. 6. A. ved logiverter og materialhandlere. 7.
Annoncering. 8. A. ved offentlig forvaltning, først ved
fattig\'æsenet for at mindske fattigbyrden. Dette i for-
bindelse med mellemmændenes udbytning af kundeme
og a.s betydning for løsningen af det sociale spørsmaal
har bevirket, at der i de sidste 20 aar i de forskjellige
lande er oprettet helt eller delvis kommune- og stats-
kontorer, d. e. arbeidsbørser(s. d.), som skal udjevne
tilbad og efterspørsel og skaffe oversigt over arbeidsmar-
kedet. Den mest vellykkede form er den tyske, hvor ledel-
sen er overdraget en komite af lige an tal arbeidere
og arbeidsgivere under forsæde af en neutral formand
— som oftest en magistratsformand eller en dommer —
hvorved a. er blevet et fredet omraade. Virksomheden
omfatter alt lønnet erhverv for mænd og kvinder, og a.
ydes gratis. Saadanne kontorer har længe virket i Kri-
stiania. Bergen, Trondhjem og Stavanger. Dette system
er optaget i den norske lov om a. af 12 juni 1906, hvil-
ken giver staten adgang til at paabyde oprettelse af
kommunale kontorer mod statstilskudd og som tilsigter
en fiildstændig organisation af arbeidsmarkedet for det
hele land. Hidtil er besluttet oprettet saadanne kon-
torer i Hamar, Elverum, Trysil, Gjøvik, Drammen,
Horten, Skien, Arendal, Kristiansand, Kristiansund,
Stenkjær og Bodø. Senere skal de ovennævnte fire igang-
værende kommunale kontorer gaa over til at blive offent-
lige. [Litt.: Reitzenstein, «Der Arbeitsnachweis» ; Jastrow,
<Socialpolitik u. Verwaltungswissenschaft 1>, samt de for-
skjellige komitebetænkninger.]
Arfoeidsbog kaldes efter sin form et i flere lande
indfert legitimationsdokument for arbeidere. 1 a. ind-
føres opgaver vedrørende indehaverens person og forhold,
der angaar hans arbeide; den afgiver navnlig bevidneise
for, hvor, hvorlænge og hvorledes han har været sysselsat.
Da a. let kan misbruges af arbeidsgiveren ved at forsyne
den med hemmelige merker, er paabudet om den be-
tragtet med uvilje af arbeiderne; i Tyskland er derfor
enhver saadan merkning nu forbudt. I Østerrige, Un-
garn og Rusland skal enhver arbeider være forsynet
med a. ; i Tyskland gjælder paabudet kun for arbeidere
under 21 aar, for andre er det en frivillig sag. I Frank-
rige afskafTedes den tvungne a. («livret d*ouvrier>) i 1890.
1 Norge og Danmark haves ingen lovbestemmelser
om a.
Arbeldsbnrean kaldes de af staten i forskjellige
lande oprettede og vedligeholdte centralinstitutioner til
varetagelse af socialpolitiske opgaver; navnlig har de at
tilveiebringe arbeidsstatistik, foretage undersøgelser ved-
rørende landets arbeiderforhold og afgive redegjørelse
arve— ascaride
for disse. Som regel er der til et a. knyttet et maaneds-
skrift, hvori de foreløbige resultater af deres virksomhed
offentliggjøres; flere landes a. udgiver derhos værdifulde
sociale særundersøgelser. Disse institutioner har sin op-
rindelse i de Forenede stater, hvor det første a. blev
oprettet af staten Massachusetts i 1869. Mange af sta-
terne fulgte efter, og 1884 oprettedes i Washington
centralbureauet «United States department of labor».
England fik sit «Labour bureau» 1886; dette blev alle-
rede 1893 betydelig udvidet og fik i sin nyorganiserede
skikkelse navnet «Labour department». I Frankrige op-
rettedes 1892 og i Belglen 1894 et «Office du travaii»
med lignende program, medens Nederlandene 1899 fik
et a., hvis virksomhed ogsaa udstrækkes til direkte at
veilede publikum, hvor det gjælder istandbringelse af
alle slags sociale formaal. I Østerrige er der under
handelsministeriet udsondret et eget a. I Tyskland
blev der 1902 inden det statistiske rigsbureau anordnet
en egen afdeling for socialstatistik, omtrent svarende til
andre landes a. ; oprettelsen af et særskilt rigs-a. er dog
her kun et tidsspørsmaal. Hverken i Danmark eller
i Norge findes noget egentligt a., men inden de statistiske
centralb urea uer findes et kontor, hvis særopgave det er at
befatte sig med socialstatistik (se Arbeid er spørsmaal).
[Litt. : « Beitrage zur Arbeiterstatistik bcarbeitet im Kais.
Statist. Amt. No 1: Die Fortschritte der Amtlichen Ar-
beitsstatistik in den wichtigsten Staaten», I Teil (Berlin
1906); J. Dalhoff, «Udiandets bureauer for arbeidsstatistik»
i (dansk) «Nationaløkonomisk tidsskrift» 1906.]
Arbeidsbørs (fr. bourse du travaii) er en af arbeidernes
fagforeninger, ofte med tilskud fra kommune eller stat,
oprettet og underholdt institution for arbeidsformidling,
optagelse af arbeidsstatistik og andre formaal i arbeider-
standens interesse. Fagforeningerne har gjerne her
sine sekretariater. Den første a. kom istand i Liége
1880 og fandt snart efterligninger i talrige industribyer
rundt om i verden. Mest kjendt er den 1887 i Paris
oprettede a., som 1892 af byen fik en egen pragtbygning,
indrettet nærmest som det, man andetsteds kalder «folkets
hus». Paa grund af revolutionær optræden var a. i
Paris lukket 1893—96; den omorganiseredes 1900 af Mille-
rand. I 1901 fandtes alene i Frankrige 74 a.
Arbeidsdepartementet (departementet for de ofTent-
lige arbeider) er oprettet 1885 ved at udskille fra det
daværende indredepartement alle sager vedk. vei-, jern-
bane-, kanal-, bygnings- og brandvæsen samt den alm.
brandforsikringsindrctning, og fra marinedepartementet
havnevæsenet. 1896 blev poststyrelsen overflyttet fra
indredepartementet til a., der nu (1906) bestaar af : Iste
og 2det jernbanekontor, veikontoret, kanalkontoret,
bygningskontoret, poststyrelsen (med 6 kontorer) samt
brandforsikringsindretningen.
Arbeidsgiver el. driftsherre kaldes den, der mod
en aftalt løn tager en anden person og dennes arbeids-
evne i sin tjeneste, særlig hvor det gjælder regelmæssig
anvendelse af arbeideren i den økonomiske produktion.
A. kan være en juridisk person (et aktieselskab), repræsen-
teret a f en bestyrer (forretningsfører, direktør), der i saa
tilfælde optræder ligeoverfor arbeiderne som a. I den
moderne, kapitalistisk organiserede produktion er det a.,
som repræsenterer kapitalen (sml. denne art.).
brreditary (bom) eneiny — ® «n-
aemJ {m) hérédltain, arvefølge
- (g Erbfolge f - ® order of
toberftaøce: (ora >K>njfe) saccession;
'foa gods) enlaM — ® suooenion f.
artrelader — ® Erblm
totator. beqaeather. devisor —
f! tMtotcar m. arveprins — ®
Frbprinz m — @ hdr pfcramp-
U-ve — ® prinoe (m) héréditaire.
arveret — (i) Erbrecht n — (?)
ri^t of InheriUng. helrahip — (t)
droit (m) de succeBslon. successlbi-
lité f.
arve — ® erben ; (einen) beerben
— @ inberH, succeed to: be the
helr of (some one) — (if^ hérilcr de.
arvelig - (i) erbllch - (e) (In)-
heritable - (fj hérédftolre.
arvellghed - (t) Erbiichkelt f
- © Inherilablllty, heredlty - ?) i
hérédlté f.
arving — ® Erbe m — (e) heir, I
Inherltor, (kxindellg) heireM. ln- i
herilress, Inherilrlx - (?) héritier
m, héritlére f. I
Arzenei ø f, medlcln. læge- ,
middel.
Arzt ® m, læge. I
Arztln (t) f. kvindelig la^e.
Mrztlich fTj Iipge-.
as ^ m, es i kortspil.
as @ llgesao, ligesom, som ; Idet :
enersora: saasom.
asald — Clj Vogelbeere f — %:
beam-tree — (|) allsier ra.
asbest — ;t) Asbest in — (e)
asbestos, asbestus — (?) asbeste m.
ascaride (f) m. ascaris (e)
spolorm.
427 Arbeidsgiverforening— Arbeldsledighedforslkring 428
ascend— asfalt
Arbeidsgiverforening, Norsk, er en i 1900 organi-
seret sammenslutning af landets arbeidsgivere til vare-
tagelse af fælles interesser særlig ligeoverfor arbeids-
konflikter. Foreningen, der har forbilleder i mange
lande, sætter som sin første opgave at vedligeholde et
godt og varigt forhold mellem sine medlemmer og deres
arbeidere ved imødekommenhed ligeoverfor berettigede
krav fra disses side. Uberettigede fordringer fra arbei-
derne eller deres foreninger har den til maal at mod-
:arbcide. Ved solidarisk at yde den enkelte arbeidsgiver
sin støtte slaar den vern om standens interesser, først og
fremst om den for al industriel virksomhed nødvendige
orden, disciplin og kontraktssikkerhed. Ogsaa udenfor
landet vil den kunne virke, idet den med a. i Danmark
og Sverige har indgaact overenskomster om fælles op-
træden i visse tilfælde. N. a. er inddelt i 10 under-
afdelinger eller distrikter og har i Kra. et centralst3're
med fast kontor. Den har gjennem fredelige forhand-
linger allerede udjevnet talrige arbeidstvister. Siden
mars 1904 har den sit eget faglige organ i «Meddelelser
fra Norsk a.», der udkommer maanedlig i Kra.
Arbeldshjem. Som en af formerne for direkte under-
støttelse af trængende nævner fattigloven af 19 mai 1900
forsørgelse i arbeidshjem. Hertil kan ogsaa henvises
arbeidsføre og friske folk, som under midlertidig nøds-
tilstand henvender sig til fattigstjrret om hjælp.
Arbeidshus. Efter straffel. § 39 kan retten, naar
den findcr, at en ikke sindssyg tiltalt, der enten friflndes
eller i henhold til straffel. §§ 45 og 56 idømmes nedsat
straf, er farlig for retssikkerheden paa grund af util-
regnelighed eller formindsket tilregnelighed, bl. a. be-
slutte at lade ham anbringe i a. I dette øiemed anven-
des for tiden (1906) alene Kra. kommunes tvangs-a. (s. d.).
Arbeldskammer el. arbeidsraad er navnet paa
en i forskjellige lande af staten oprettet og underholdt
institution til varetagelse af arbeiderstandens særinteresser
i lighed med handels-, haandverks- eller landbrugskamre
for disse næringsgruppers interesseomraade. A. er som
regel sammensat af repræsentanter saavel for arbeids
giverne som for arbeiderne. A. flndes i Frankrige, Bel-
glen, Schweiz, Italien og Nederlandene og er planlagt i
Tyskland, hvor oprettelsen af en saadan institution blev
stillet i udsigt allerede i keiser Wilhelm ITs budskab
om arbeiderspørsmaalet af 4 feb. 1890, men fremdeles
befinder sig paa overveielsernes stad*ium. [Litt.: «Vor-
schlåge zur Gest^ltung der Arbeitskammern in Deutsch-
land. Zehn Gutachten» (1906).]
Arbeidskontrakt kaldes den mellem arbeider og
arbeidskjøber (driftsherre) indgaaede overenskomst, hvor-
efter hin skal yde et efter tid eller mængde beregnet
arbeide mod en af denne ydet bestemt løn. Forskjellig
herfra er arbeidsakkord, som er en aftale om et arbeids-
produkt, ikke om selve arbeidet. Den nyere tids øko-
nomiske samfundsorganisation hviler paa den frie a.,
som blev indført, da de fra naturretten hentede ideer
om individets frihed og ret brød igjennem paa nærings-
lovgivningens omraade i slutningen af 18 og beg>'ndelsen
af 19 aarh. Den gamle laugsordnings patriarkalske for-
hold mellem mester og svend eller lærling blev herved
afløst af en retslig ligestillethed, som forudsatte to teo-
retisk af hinanden helt uafhængigc parter, der optraadte
i fri forhandling om arbeidsforholdet. Samfundslivets
praksis viste dog snart et andet billede. Arbeiderens
frihed er illusorisk, naar han er nødt til at sælge
sin arbeidskraft for at leve. Den enkelte arbeider staar
magtc:>løs i a.- forholdet: han savner som regel overblik
over sit fags stilling og de vilkaar, arbeidsmarkedet byder;
han ved ikke, hvilke fordringer han kan drive igjennem.
For at bøde paa den risiko for «udbytning», der ligger
heri, har arbeiderne i den nyeste tid i stedse større
udstrækning søgt at afløse den frie, individuelle a. med
den kollektive a., ogsaa benævnt tarifkontrakt.
Denne er hoved hjørnestenen i den nye arbeidsret.
som holder paa at arbeide sig frem. Her er den enkelte
arbeiders fri selvbestemmelsesret forsaavidt ophævet, som
a.s betingelser ikke længer er hans frie raadighed under-
kastet, men er gjenstand for beslutning af den faglige
korporation, han tilhører. Samtlige arbeidere inden en
saadan vil da som regel staa som en enhed og i fællesskab
optrædende kontraktpart ligeoverfor arbeidskjøberen, en
enkelt saadan eller en korporation af dem. Navnlig i
England og Tyskland spiller fagforeningerne en stedse
større rolle som formidlere af kollektive a. Tarif-
kon traktens retslige natur er fastslaaet i en i 1906 ved-
taget lov i Nederlandene; den er knæsat i Østerrige,
Italien og Tyskland men fremfor alt i et af den franske
minister Sarrien høsten 1906 fremsat lovforslag (om
«les conventions collectives relatives aux conditions du
travail»). [Litt.: F^anny Imle, « Die Tarifvertråge z wischen
Arbeitgebern und Arbeitnehmern in Deutschland» (Jena
1907); «Der Tarifverti-ag in Deutschen Reich. Bearbeitet
im Kaiserlichen Statistischen Amt», bd. I— III (Berlin 1906 .
Arbeldsledighedforslkring har til formaal at sikre
arbeidsføre og arbeidsvillige personer en vis understøt-
telse i tilfælde af ufrivillig arbeidsløshed. I de fleste
civiliserede lande har arbeidernes fagforeninger nu i
dette øiemed arbeidsledig hecTs kasse r, hvis orga-
nisation i hovedsagen er '<len samme overalt: Enhver,
som er med i fagforeningen, har til dennes arbeidsledig-
hedskasse at betale en ugekontingent, som hos os i
almindelighed udgjør fra 5 — 15 øre; herfor faar han,
naar han har betalt denne kontingent det i foreningens
love foreskrevne tidsrum (alm. et halvt eller helt aar\
krav paa en vis ydelse af kassen (alm. 1 kr. dagen i
60 dage) under arbeidsløshed. Med denne ret følger
pligt til at tåge andet arbeide i faget, som fagforeningens
styrelse finder passende. Disse kasser, som overalt bar
været et led i de organiserede arbeideres besti^æbelscr
for gjennem sammenslutning at opnaa bedring i sine kaar.
er opstaaet i England, hvor den første kasse oprettedes
i 1831. Det er dog først i de sidste femten aar, at be-
vægelsen har skudt betydeligere vekst. I England ud-
betalte i 1904 de 100 største fagforeninger, som tils.
havde ca. 1 mill. medlemmer, henved 12 mill. kr. i
arbeidsledighedsunderstøttelse. Samme aar ydede de
danske «Samvirkende fagforbund» med ca. 90 000
medlemmer over 400 000 kr. i samme øiemed. I Norge,
hvor arbeidsledighedskasserne endnu i 1899 kun havde
ca. 1000 medlemmer, ydede i 1904 15 kasser med tils.
henved 10 000 medl. over 60 000 kr. i understøttelse.
Byen St. Gallen i Schweiz gjorde i 1895 et forseg med
at indføre tvungen a. Der viste sig imidlertid uover>
ascend @ stige op, hæve sig;
bestige.
ascendance (?) r. ascendcns;
opstigen.
ascendant (e) & i?, opadgaa-
ende, opadstigende; (e) og», over-
legen, ovemiaegtig; (m) opgang;
indflydelse, overlegenhed ; slegtning
i opadstigende linje.
ascendency @ overlegenhed.
ascendible (e) besiigeiig.
ascenseur (f) m, elevator.
ascension e & (r< f. opstig-
ning: himmeirart.
ascent (ei (op)stlgning.
ascertafn (^ bringe paa det
rene. bestemme, fnstslaa.
ascéte (jf) m. asket.
ascetic c . aacétique 'J) aske-
tisk.
asceticism (e), aacétisme (f)
m. askese.
Asche fr r. aske. Asohen-
brttdel, -puttet m. askepot. aske-
ladd. Aschenaalz n, potaske.
Aachermittwoch m, askeons-
dag.
ilschem j. la^gge i aske: be-
strø med aske.
ascribe » tilskrive: tillægge.
ascriptlon ^ Ulregnelae. til.
IwggelM.
aae — % eseln: sich abAachcrn
— ^/ toll — (^ travalUer péniblemrat .
s'excéder de fatigue. »*échlner. se
déniener.
Maen ® «Kle. gnesae.
ASUng 0 r. gravning, grvsfpin^.
asfalt ~ ® Asphalt m - e
asphalt — \D asphalte m.
429
Arbeidsløn— Arbeidsnedlæggelse
430
ash— asparges
vindelige vanskeligheder ved indkrævning af kontingent,
kontrol m. v., saa at forsikringen afskaffedes igjen i
1897. Mere vellykket har det system vist sig, som fra
1901 har virket i Gent i Belgien: at give kommunale
tilskud til arbeidsledighedskasserne i den hensigt at
opmuntre arbeidernes selvhjælpsbestræbelser og øge til-
slutningen til kasserue. Gentsystemet er nu optaget i
de fleste belgiske og en række franske kommuner; det
er desuden i 1905 bragt i anvendelse af den franske og
i 1906 af den norske stat. Hos os er sagen ordnet ved
en lov, hvorefter staten kvartalsvis godtgjør kasserne en
Qerdedel af de udbetalte understøttelser; af statens ud-
la^ skal derefler de kommuner, hvor de understøttede
hører hjemme, dække de to tredjedele. Hvor der er op-
rettet offentligt arbeidsanvisningskontor, har de arbeids-
ledige efter loven pligt til at melde sig ved dette.
Arbeidsløn er i videre betydning enhver erstatning
for en arbeidsydelse. I almindelighed tænker man imidler-
tid ved a. i snævrere forstand paa den c eiendomsløse»
arbeiders ved kontrakt eller aftale med den kapital-
besiddende driftsherre fastsatte løn for at yde denne
legemligt arbeide i en given tid og ellers paa nærmere
bestemte betingelser. A. er altsaa en leiepris for menne-
skelig arbeidskraft. Om ikke tidligere, saa ophørte ial-
fald efter maskinindustriens opstaaen arbeideren selv at
eie produktionsmidlerne og dermed ogsaa arbeids-
produktet. Følgelig blev lønnen den eneste form, hvori
han herefter fik andel i produktionen. Lønsspørsmaalet
msiatte dermed blive et af de store sociale spørsmaal.
Flere teorier er blevet opstillet for at søge a.s størrelse
bestemt. Den liberale engelske skole fremsatte saaledes
læren om et saakaldt nationalt clønningsfond», efter
h\ilken den del af et lands kapital, der medgaar til at
lønne dets arbeiderbefolkning, skulde udgjøre en fast
uforanderlig andel af den samlede nationalformue. Naar
nu arbeidernes antal forøgedes, blev der altsaa gjennem-
snitlig en saameget mindre løn til hver. En forøgelse
kunde blot finde sted under den forudsætning, at ar-
beidernes antal aftog eller nationalformuen og dermed
Uønningsfondet» voksede. Læren er forlængst opgivet.
Ligesaa er det gaaet med Lassalles saakaldte cjernhaarde
lønningslov>, efter hvilken a. altid skulde bevæge sig om
grænsen for det eksistensminimum, der kræves for at holde
stegten vedlige. Kom den nemlig over dette punkt,
mente Lassalle, vilde arbeiderne gifte sig hyppigere og
tidligere, derved vilde antallet af dem vokse, tilbudet
af arbeidskraft blive større og atter trykke a. ned mod
lavmaalet for livsopholdet. Erfaring har godtgjort
lærens falskhed. Problemet om at finde den tretfærdige
løn> (v. Thflnen) ansees nu i almindelighed for uløseligt
eller at savne praktisk interesse.
Medens man i tidligere aarh. kjendte løntakster, fast-
satte af myndigheder ne, forsvandt alle saadanne kunstige
forseg paa at regulere lønnen ved liberalismens gjennem-
brud i slutningen af 18 aarh. Imidlertid har man i nyeste
tid seet enkelte forsøg paa at lovfæste en mindsteløn
i Ao^traliens stater. Planer i ligqende retning har været
bragt paa bane ogsaa andetsteds uden dog at føre til
praktiske resultater. I moderne tid er løn afgjort i
penge den eneste anerkjendte form for betaling af arbeids-
kraft. Saa var det ikke tidligere. Endnu i begyndelsen
af 19 aarh. var "det mangesteds brugeligt, at arbeids-
giverne betalte sine arbeidere i varer. Dette saakaldte
«trucksystem» ledede til mange misligheder, hvorfor det
i flere lande er forbudt ved lov.
De principer, efter hvilke lønnen bestemmes, er meget
forskjellige; man har derfor en hel række «lønnings-
systemer». De to grundformer for a. er tid sl øn, naar
den regnes efter fastsat anvendt tid (time-, dag-, uge-
løn), og s t y k 1 0 n eller akkordløn, naar den beregnes
efter det udførte arbeides mængdcforhold. Ofte blandes
systemerne for at formindske de ulemper, som klæber
ved hvert af dem: tidslønnen opmuntrer ikke til flid,
medens akkordlønnen let kan drive arbeideren til over-
anstrengelse. Bevægelsen synes imidlertid i de mere
fremskredne industrilande at gaa i retning af at lægge
den i arbeidet nedlagte anstrengelse til grund for a.s
beregning. Derfor er tidsløns3rstemet i tilbagegang,
medens akkordsystemet i forskjellige former vinder
terræn. Herunder bringes ofte en præmiering, der kan
have forskjellige former, i anvendelse: der gives ekstra-
løn efter arbeidets kvalitet, for det producerede kvantum
over en vis mængde, for udvist økonomi med raåmateri-
alet, for udførelse af arbeidet i kortere tid end den af-
talte o. s. v. Ved gruppeakkord faar et antal arbeidere
underet en fælles stykløn; ogsaa hermed kan selv-
følgelig en præmieaftale kombineres. Den mest om-
fattende præmie fremkommer, hvor arbeideren direkte
erholder andel i forretningens udbytte (se Udbytte-
andelssystem); dette pleier da at udbetales aarlig
eller indsættes i sparebankbog. En hemsko mod dette
systems udbredelse er nødvendigheden af ved dets anven-
delse at give arbeideren indsigt i forretningens gang og
bogførte afkastning. En beslegtct lønningsform afgiver
den saakaldte glidende lønningsskala (eng. sUding
9cale)y som paa forhaand fastsætter et vist forhold mellem
lønnen og den til enhver tid for produktet opnaaede
pris, saaledes at a. stiger eller synker med denne. Er-
faring viser, at en høl a. er lønsom, bl. a. af den grund,
at den tvinger arbeidsgiveren til at anvende bedre arbeids-
metoder og maskiner. Navnlig i de Forenede stater har
cde høie lønningers økonomi» været sterkt fremholdt;
regelen herom kan dog ikke tillægges almen gyldighed.
[Litt.: Ludw. Bernhard, «Handbuch der Ldhnungs-
methoden» (Jena 1906); L. Brentano, «Arbeidsydelsens
forhold til arbeidsløn og arbeidstid» (Kjøbenh. 1894);
Schoenhof, cThe economy of high wages» (New York 1892);
Brassey, «Work and wages» (London 1871); C. Schmidt,
«Der natQrliche Arbeitslohn» (Jena 1887).]
Arbeidsnedlæggelse, ogsaa ofte kaldt arbeids-
stansning, finder sted, naar Samtlige arbeidere i en
fabrik eller bedrift, indcn et helt fag eller undertiden i
en række af fag, samtidig indstiller arbeidet efter ensidig
beslutning enten af arbeiderne eller af en eller flere
arbeidsgivere. Maalet er at fremtvinge opfyldelsen af et
krav fra en af parternes side. Oftest gaar dette krav
ud paa at opnaa gunstigere arbeidsbetingelser, høiere
løn, hvor arbeiderne er den aktive part, lavere løn, hvor
arbeidsgiveren har den angribende rolle. En a. fra ar-
beidernes side kaldes streik, den af arbeidsgivere frem-
kaldte a. ofte udelukkelse (t. Aussperrung) el. lockout
(eng.). Begge former af a. betragtes af den moderne social-
aah (£) Mk: uke.
aahaned @ skamftild.
aahen e aske-, af atketnr.
aahea (e) pl. aske.
ashlarlet kradenten.
ashore .«• i land.
astde^' til side.
astle (^ m. fristed: asyl.
aslnlne «:, aslne (D tem
»9eiagti<.
ask - 0 Esche r - @ ash - (?)
frene m.
aak @ bede; sperge; forlange.
askance @ til siden, sigievt.
aske — ® Aache f — (el ashes
pl — (f) cendre f. askeladd,
askepot — 0 AschenbrMel n —
tg) cinderella — 'f) cendrillon m.
askeonsdag — ø Aschermittwoch
m — (e) Ash-Wednesday —(fj mer-
credi (va) des cendrcs.
asker ;e^ vandflrben.
askese — ® Askese f — ^f
ascetlclsm — (?) ascétlsme m.
asket — ® Asket ni — :e< asce-
llc — v£) ascéte m.
asketisk - ® asketisch - (?)
ascetlc — (f) ascétique.
askew ;f) paa skakke, slOævt.
aslant (e) paa smøns, paa skråa.
asleep \v) i sevn.
asoak > i vand, i blød.
asomatbus <(>' uiegemlig.
asp - (Vi Fspe f - Tc) aspen, asptree,
trembling poplar - (f) tremble m.
asp te) giftsnog: asp.
asparges — (i; Spargei m - g
aspargus, sparrow-grass — ®
asperge f.
aspeet— assall
431
Arbeidspenge— Arbeidstid
432
politik som et fuldt legitimt og loyalt middel til at
fremtvinge en forandring i det mellem arbeidsaftalens
parter bestaaende forhold, men rigtignok som det yderste
middel for det tilfælde, at alle andre udveie forgjæves
er forsøgt. A.s betydning er i moderne tid saavel
økonomihk som socialt saameget større, som den nu i
regelen organiseres solidarisk og kollektivt for stedse
videre arbeidsomraader, ofte endog med udbredelse uden-
for del fag, hvor striden opstod (se Sympatistreik).
Ved sit omfang kan en a. blive ligefrem samfundsfarlig.
Det stiller sig derfor som en af socialpolitikens vigtigste
opgaver at søge a. afverget eller ialfald hurtig bilagt.
1 flere lande, som f. eks. Frankrige, er det forbudt
arbeidere i ofTentlig tjeneste at skride til a. Handels-
og industridepartementet har decbr. 1906 tåget initiati-
vet til indførelse i Norge af tvungen mægling i arbeids-
tvistigheder samt oprettelse af mæglingsraad til formidling
af saadan udjevning. Se forøvrigt F o r 1 i g s- og Vold-
gift i arbeidstvistigheder, Mæglingsraad, Tarif-
kontrakter samt Streik, Lockout.
Arbeidspenge er den i almindelighed ganske ube-
tydelige betaling, som i fængslerne kan tilstaaes fanger,
der viser flid og god opførsel.
Arbeidsstatistikk se Arbeidsbureau, Social-
statistik.
Arbeidsstrøm, paa telegrafstationer den elektriske
strøm fra lokalbatteriet, som sluttes og aabnes ved
relæet, og som frembringer tegnene i skriveapparatet.
Arbeidsstuer for bøm har til opgave at modtage
og beskjæftige børn i alderen 7 — 14 aar fra saadanne
l\jem, hvor forældrene er fraværende paa arbeide, hvor
fattigdommen er særlig trykkende, eller hvor moderen I
som følge af børneflokkens størrelse eller andre grunde I
ikke er istand til at føre det nødvendige tilsyn med dem.
I a. lærer de større børn forskjellige slags haandverk,
som skomageri, snedkerarbeide, kurv- og spaanfletning,
vævning, skræddersøm, børstebinding samt reparations-
arbeide, medens de mindre øves i nævenyttighed ved
søm og strikning eller paa anden maade vænnes til
arbeide. Som regel erholder børnene et maaltid mad,
undertiden ogsaa en liden betaling for godlaget arbeide.
A. er et vigtigt middel i det sociale redningsverks og i
folkeopdragelsens tjeneste. I Danmark oprettedes de
første a. 1872. Derfra kom de til Norge 1886. I Kra.
fandtes 1906 7 a., hvori aarlig omkr. 3 000 børn flnder
undervisning. Rigesl har sagen udviklel sig i Sverige,
hvor den begyndte 1887. Alene i Stockholm fandtes 1906
17 a., hvortil kom over 50 i provinserne. I Paris er
der i 1906 oprettel et antal a. f. b.
Arbeidstegning, tegning i stor maalestok med maai-
angivelser, som skal benyttes af arbeideren ved arbeids-
stykkets udførelse efter tegningen.
Arbeidstid. Ved a i ordets socialøkonomiske betyd-
ning forstaaes antallet af de timer, hvori arbeideren
ifølge arbeidskontrakten daglig (eller ugentlig) har al
yde effektivt arbeide paa arbeidsstedet. A. betyder alt-
saa arbeidsdagens (eller arbeidsugens) længde, hvile- og
maaltid pauser fraregnet. Er den daglige a. lovfæstet,
betegnes den ofte ved udtrykket maksimalarbeids-
dag. A.s længde og anordning er al henregne til ar-
beidsaftalens vigtigste bestemmelser, idel ikke blot det
hele arbeidsforhold, herunder ogsaa driftsherrens inter-
esser, men ogsaa arbeiderens legemlige og aandeligc
velfærd, hans familieliv, hans adgai^g til at faa del i
kulturens goder og del borgerlige samfunds anliggender
af hænger deraf. Allerede af sanitære grunde maa a. ikke
vare længer, end at arbeideren i fritiden fuldt ud sættes
istand til at erstatte det med arbeidet forbundne forbrug
af legemlig kraft; men desuden bør den ikke af etiske
og sociale grunde vare længer, end at arbeideren udenfor
den tillige kan opnaa et berettiget maal af livsnydelse og
vederkvægelse. I den moderne socialreforms bestræbelser
for al berede arbeiderstanden en fuldt ud «menneske-
værdig tilværelse» indgaar derfor a.s regulering som et
betydningsfuldl led. Arbeideren skal ikke ved a.s util-
børlige længde udsættes for at sløves eller forkrøbles;
han vil da let nedværdiges til et blot og bari produktions-
middel. Allerede enkel humanitet tilsiger derfor, at ar-
beidet afbrydes ikke blot af daglige hvilepauser, men
ogsaa af periodiske hviledage til legemlig og aandelig
opfriskning og selvfornyelse. Arbeiderne haaber ved
a.s begrænsning al bevirke en nedgang i udbud af ar-
beide og derigjennem i arbeidsled ighed med en opgang
i lønnen som resultat. Herimod er der fra socialpolitisk
synspunkt lidel al ind vende, da erfaring viser, al arbeids-
ydelsen ikke bliver ringere hverken i mængde eller kvalitet,
om a. undergaar en rimelig afkorining. Med den ud-
viklede teknik og den kortere a. følger et mere intensi\'t
arbeide. Del kan i saa henseende henvises til, al netop
de lande, hvor industrien har naaet den høieste udvik-
ling, ogsaa har den korteste a. Imidleriid har man der-
med ingenlunde bragl ud af verden den indvending fra
arbeidsgivernes side, at jo flere limer af døgnet de kost-
bare anlæg staar ubenyttede, desto større rentetab. Og
ligesaa lidt kan det lades ud af betragtning, at spørs-
maalets kjerne ikke er a.s lovfæslede længde i al
almindelighed, men den for hvert enkelt fag formaals-
tjenlige og rationelle a. Overall, hvor staten ud fra
delte synspunkt flnder maalel overskredet, bør den
skride ind med sin regulering af forholdet. Delte har
imidleriid hidtil kun undtagelsesvis fundet sted, i Norge
f. eks. ligeoverior bageribedriften. I praksis har kampen
om a.s længde udformel sig som en række kompromisser
mellem arbeidere og arbeidsgivere.
En almengyldig normalarbeidsdag synes endnu at høre
til de Qerne ønskemaal. Længst er man i saa hen-
seende hidtil naaet i Australien, hvor en arbeidsdag paa
8 timer nu er regelen. I de Forenede stater er 8 timers
dagen siden 1892 blevel anvendt for statens arbeidere,
og i sil budskab af 3 decbr. 1906 til kongressen udlalte
præsident Roosevelt sig for dens almindelige indførelse.
I Englands storindustri begynder en 9 timers arbeids-
dag, eller rettere en a. af 55V'« timer ugentlig, de
5 første ugedage med 10 og lørdag med 5*/t timer.
at blive stedse mere almindelig; for typograferne er
her allerede en 9 timers dag fastslaact, medens arbei-
derne inden tektstilinduslrien har 10 timers daglig a.
For grubearbeidere har. regjeringen (decbr. 1906'' stillet
indførelsen af en 8 timers arbeidsdag i udsigt. I Tysk-
land er regelen en arbeidsdag af 11 limer, men der er
stigende lendens i retning af en normeret 10 timers
dag; og typograferne har ogsaa her allerede som regel
(ey ft (f) m. tyn: ud-
secndf; udslftt; stilling.
aspen (c\ nsp.
aspergér J) bestænke.
aspersés T. m, stænkekost.
aspénté if) r. aspcrity je) ru-
hed; haardhcd, bnrskhed.
asperse fé) svwrte. bagvaake.
asperslori >>^ bagvaskeise. (D
f. bestænkning.
Ir 0 m, vfevandskost.
asphalt (c). asphalte (f) m,
asfalt, jordbeg.
I aspnaltage (t) m, asfaltering.
asphalter ®. asphalt (e) a»-
I faltere.
asphyxia (v:, asphyxie (f) f,
I kvwlnlng, sklndød.
asphyxiated '^, asphyxIé (?)
sklndød.
aspio (?) m, giftslange.
aspirant — (X) Aspirant in —
@ aspirant, aspirer, candldate —
^ aspirant ra, candldat m.
aspirate (je) aspirere, udtnle
med h-lyd; aq>iratlonstegn ; aspl-
rerel.
aspiration ® f, op-, indsug-
ning: indonndlng; beaandlng;
attraa, stneben.
asplre @, aspirer (f) hi|fe.
tragte; ® ogs. aspirere, beaande.
Indaande, opsuge.
aspirere — 0 asplrieren — i^
asplre — (?) aqilrer.
asquint @ al^elende, slOwt.
Ass ® n. es: ettal i ternln^ttpil.
ass ^ æwl.
assall @. assaillir^ anfribe;
beatorme.
433
Arbeidsvillig— Arbnthnot
434
9 timers dag. I Frankrige blev. 1900 gi vet en lov,
hvorefter den høieste daglige a. skulde være 11 timer
de to første aar, lOVt i de to følgende og 10 fra det 5
aar efler lovens ikrafttræden, d. e. fra 31 mars 1904.
1 Schweiz har man siden 1877 og i Østerrige siden
1885 er lovfestet 11 timers dag, dog arbeides i de fleste
bedrifter med kortere a. I Danmark er en 10 timers
daglig a. almindelig, og for jernindustrien opnaaedes ved
en voldgift af 1906 mellem denne industris arbeidsgivere
og < Dansk arbeidsmandsforbund» under nærmere fastsatte
vilkaar en ugentlig a. af 57 timer. I Sverige staar (jan.
1907) indførelsen af en lovfæstet ottetimersdag for statens
verfter paa dagsordenen, medens a. længde inden indu-
strien, som i de fleste øvrige lande, har været overladt en
sedvaneretlig udvikling. I Norge findes der heller ingen
almindelig norm for a.s længde, som derfor er forskjellig
fra fag til fag. Dog tør 10 timers a. være gjennemført
paa trælastindust riens omraade og inden de mekaniske
flg, medens a. er længer for de kemiske industrier, der
kræ\er kontinuerlig drift med arbeidsskift, f. eks. i cel-
lolose- og træmassefabrikeme. Ved statens militære
verksteder og jern bane verksteder er a. 53 timer ugentlig,
ved Kongsberg sølvverk 50 timer ugentlig fordelt paa
ogens fem første virkedage.
Den socialpolitiske lovgivning beskjæfliger sig i alle
iande med spørsmaalet om a.s længde. England gik
her i spidsen allerede i 1830-aarene. I de fleste lande
er den lovfestede a. kortere for børn og kvin der end
for voksne mænd. 1 Norge har vi den eneste saadanne
lovbestemmelse om a. i lov om tilsyn med arbeide
i fabriker m. v. af 27 juni 1892. Den bestemmer, at
bern under 14 aar som regel ikke maa anvendes til
arbeide, der falder ind under lovens inmme, dog kan
børn mellem 12 og 14 aar med tilsynets tilladelse be;
tiogelsesvis anvendes indtil 6 timer daglig ved lettere
arbeide. Unge mennesker mellem 14 og 18 aar maa
ikke anvendes over 10 timer daglig, i alderen mellem
H og 16 kun til lettere arbeide og, ligesom børn, ikke
før 6 morgen og efter 8 aften. Voksne mænd er ubundne
af loven. [Litt: S. Webb & H. Cox, «The eight hours
dav> ; London 1891); John Rae, «Eight hours for work»
London 1894).!
Arbeidsvillig kaldes den arbeider, som vægrer sig
ved at deltage i en af hans fagfæller besluttet arbeids-
oedlæggelse. Da disse saakaldte «streikebrydere» ofte
af sine kamerater udsættes for overlast, har man i
flere lande givet dem en lovfæstet særbeskyttelse (sml.
Akarpsloven). Ogsaahosos er en saadan lov paa bane.
Arbela (nu Erbll), Åssyrien, by lidt i øst for Mosul.
N>r A., ved Gaugamela, vandt Alexander den store
over Dareios 331 f. Kr.
A'rber, Nedrebayem, høieste top paa Bdhmerwald
1453 m.).
Arblen, Magnus Gustav (1716—60), n. medaljør,
^ i lira., d. i Kbh., var en udpræget kunstnernatur, i
b^is mange arbeider (akademiets medaljer, medaljen ved
Oldenborgernes 300-aars jubilæum) rokokoen har faaet
en karakterfuld, men ikke alt id lige indsmigrende form.
Ble\- 1757 efter megen modgang medlem af akademiet
i Kbh. En række af hans arbeider flndes i universi-
tetets myntsamling.
asMdlant— aaøeoir
A^ rbl ter, rom. betegnelse for den mand, som af to
stridende parter valgtes til at afgjøre deres stridsspørs-
maal.
Arbltrage f-aie] (fr.), beregning af kurser for veksler
og værd i papirer eller af priser for varer paa forskjellige
børspladse for at finde ud, paa hvilket sted man med
fordel kan kjøbe, og paa hvilket sted man fordelagtig
kfin sælge.
Arbrtrlum (lat.\ voldgiftskjendelse.
Arbltrsr (lat.), skjønsmæssig, vilkaarlig. Arbitrære
straffe, straffe, der tidligere anvendtes uden hjemmel
i nogen straffebestemmelse. Grl. § 96 tilsigtede at af-
skaffe disse.
Arbo, Carl Oscar Eugen (1837—1906), f. ved
Drammen (Gulskogen), d. i Kra. Korpslæge 1881,
brigadelæge 1884. Belgendt ved talrige antropologiske
undersøgelser, særlig af rekruter, hvorved han bl. a. har
grundlagt kjendskabet til udbredelsen af «kortskaller»
og «langskaller» i Norge.
Arbo, Peter Nicolai (1831—92), n. maler, f. ved
Drammen, d. i Kra. Besøgte 1852 — 55 akademiet i
Dfisseldorf, men et længere ophold i Paris gav ham
følelsen for fransk teknik og kolorit. Hans «Valkyrier»
og «Aasgaardsreien» (i Statens kunstmu^^eum) skabte
ham et meget populært navn. Af A.s historiebilleder
tilhører «Carl X Vs kroning» slottet.
Arboga, Sverige, by i Våstmanlands lan, ligger paa
begge sider af Arboga-åen n.ø. for Orebro. A.-åen for-
binder sammen med Hjal marka nalen Hjålmaren med
Målåren. Handel med korn og jern, metalstøberi, 5 254
indb. I A., som er en meget gammel by, er der af holdt
flere rigsdage.
Arboga'8t, en franker, som under keiser Gratian ud-
merkede sig som romersk feltherre i Rhin- og Donau-
landene. Var under Valentinian II magister militum
og herskede næsten selvstændig i Gallien. 392 dræbte
han keiseren, som havde givet ham afsked, og udraabte
Eugenius til vestromersk keiser. Den østromerske keiser
Theodosius drog imod dem, slog dem ved Aquileia (394)
og iod den fangne Eugenius henrette, men A. flygtede
og begik selvmord.
Arbor day [å9b9 déj kaldes i de Forenede stater en
bestemt dag i aaret, som til fremme af skogsagen be-
nyttes til træplantning af skolebørnene.
Arboretum, plantninger af trær og buske, der sam-
menstilles efter deres indbyrdes slegtskab. A. plantes
særlig i botaniske og forst botaniske haver til l\jælp
ved studiet af arterne. Skjønt «skjønhedshensyn her er
underordnet, søger man dog i den nyere tid ogsaa at tåge
hensyn hertil ved anlægget af slige studieplantninger.
Arbroath fabr6'pj, Skotland, gammel sjøby i Forfar-
shire, ligger ca. 20 km. nø. f. Dundee. 22 398 indb.
(1901). Lin-, hør- og jutespinderi, maskinfabrikation,
skibsbygning og livlig handel. 1 s.ø. øen Bell- Rock med
fyrtaarn.
ArbuéS, Peter de (1441—85), blev 1484 inkvisitor i
Aragonien. Som saadan gik han med fanatisk iver frem
mod kjætteme. Slegtninge af hans ofre sammensvor
sig mod ham og dræbte ham. Den romerske kirke be-
tragter ham som martvr og helgen.
Arbuthnot [ash^pnåt], John (1667—1735), eng. for-
«nllantigi, sMalllant ® m.
w«rU>er.
****iair ® g3«re ftnndere. rerne.
Mudre.
«•niniMemeiit ® m. dc»-
>MalMnBer(2)ki7dre. tilberede.
«MaMin @ ft ® m. (•iiig>-
Border; t/ o^ sl^ønhedsplet ; »dj.
*»b«de, betagende.
aasassinat ® m. assassina-
tlon @ (snig)mord ; voldadaad.
assassinate @, asaasslner
® tnlgmyrde; 0 ogs. pine,
plage.
aaaatilt (^. aaaant ® m, an-
fald, angreb; @ og*, anfalde.
aasay (e) prøve, probering; Ju-
stering; prøve, probere.
aaaéclierdltøriiegge; blive tør.
Asseknranz ® r. assurance, I
forsikring.
asaekurleren 0 nasnrere. for- I
sikre.
aaaemblage @ ft 0 m. (for)-
samling.
asaemble (e). assembler © i
samle; (e) ogs. forsamles. '
aaaemblée 0 f, aaaembly^
forsamling, sammenkomst.
aasener 0 rette (et stød).
assent (e) samtykke, bifald ; bi-
fnlde, samtykke.
assentlent (e) blfaldende. sam-
tykkende.
asaentleren 0 udskrive.
aaaentlment 0 m. samtykke,
bifald.
asaeoir 0 sætte; Iiegge, an-
bringe.
asMrmenter— assign
435
Arbufin— Archegdnium
436
fatter, Swifts ven, berømt for sin vittige satire, den
politi- ke allegori «John Bulls historie».
Arbutin, kem. forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (CjaHieO?)» er et glykosid, som findes i bladene
af arbutus uva ursi og i tyttebær. A. er et hvidt, kry-
stallinsk legeme med bitter smag. Af emulsin eller svag
svovlsyre spaltes det under optagelse af vand i drue-
sukker og hydrokinon.
Are, Jean ne d', se Jeanne d*Arc.
Are, Frankrige. 1. Bielv til Isére i depart. Savoie,
150 km. lang. Gjennem A.-dalen gaar en meget benyttet
alpevei og desuden jernbanen Chambéry — Mont Genis —
Susa og Torino. 2. Liden elv i depart. Var og Bouches-
du-Rh6ne, løber nær ved Aix.
Area Ndæ («Noæ ark»), musling af middelstørrelse,
8 — 10 cm. lange, tykke skal med en lang, lige række
ensdannede lave tænder og aftryk efter to lige store
lukkemuskler. Ingen kappebugt, da aande- og kloakrør
mangler. Vel ud viklet fod; danner byssus. Over 100
øine i kapperanden. Middelhavslandene. Spiselig.
Areaehon farkaåd']^ Frankrige, by i depart Gironde,
ca. 50 km. s.v. for Bordeaux, 8 259 indb. (1900). Byen
ligger ved A.-bugten, den eneste, rigtignok kun for smaa
skibe tilgjængelige bugt ved den farlige kyst (les Landes)
mellem Gironde og Adour, har et mildt klima og er
et .sterkt besøgt badested (ca. 200 000 badegjester). Be-
folkningen driver desuden fiskeri og østersavl.
Areade^lt, Jacob el. Johan (navnene gjengives
meget forskjellig) (1514 — 75), nederlandsk komponist,
en af sin tids betydeligste mestre, virkede dels i Vati-
kanet i Rom, dels i Paris og efterlod sig en mængde
madrigaler, messer, motetter m. v.
Areadius (377—408), den første østromerske keiser,
søn af Theodosius den store, fik 395 ved faderens død
den østlige del af romerriget. Han lod sig stadig lede
af andre, tilsidst af sin hu.stru Eudoxia, og riget hjem-
søgtes under hans regjering af hungersnød og barbarer-
nes indfald.
Arealer (geol.), et ler, der har navn efter muslingen
area glacialis. Det er yngre end vort ældste istids-ler,
yoldialeret (s. d.), og angiver et mildere klima end dette.
A. er udbredt i det sydøstlige og nordlige Norge.
Areånum, se Arkana.
Areh [å9tS], Joseph (1826 — ), eng. arbeiderfører. Han
begyndte bag plogen, læste i fristunder religiøs og øko-
nomisk litteratur og blev 1846 metodistprædikant. 1867
blev A. jordbrugsarbeidernes leder og grundlagde 1872
«National agricultural labourers union», hvis første
formand han blev. A. var medlem af parlamentet
1884—85 og fra 1892 indtil 1900, da han tråk sig til-
bagc. Ved sin folkelige veltalenhed og sit talent for
organisation fik A. megen indflydelse; hans agitation for
masseudvandring ledede til, at omkr. 70 000 arbeidere
i aarene 1874 — 84 forlod England. 1898 udgav Lady
Warwick hans selvbiografi: «J. Arch, the story of his
life, told by himself».
Arehæo^pteryx, navnet paa en fossil fugl fra jura-
formationen. Den er fundet i 2 eksemplarer i den saa-
kaldte litografiske skifer ved Solenhofen og Eichstådt i
Bayern. Det ene eksemplar er nu i London, det andet
i Berlin. A. var af en hønes størrelse og er den ældste
fugl, som kjendes. Den skiller sig fra de nulevende
fugle ved flere eiendommeligheder, som nærmer den til
krybdyrene, og er derfor et ud merket bevis for, at fug-
lene nedstammer fra «
disse. Den havde
en lang, krybdyr-
lignende hale med
20 hvirvler ; ingen
nulevende fugl har
mere end 10. Mel-
lem hver a f disse
var fæstet et par
halefjære. Den hav-
de tænder. Alle vin-
gens 3 fingre var fri
og forsynet med klør.
De 3 mellemhaands-
ben var ikke sam-
menvokset.
Areha'ngel (Ar-
changelsk. Arkangel),
det nordligste guv. i
det europæiske Rus-
land, grænser i nord
til Nordishavet, i øst
til Sibirien, i syd
til guvernementerne
O Ionets og Vologda,
i vest til Finland
og Norge. Sammen
med Novaja Semlja
859 000 km.* med
348 000 indb. Bug-
ter: Kolabugten, det . .
Hvide hav (s d) on Archæopteryx macrura
nviae nav \,s. a.; og Bcrllner-ekaemplar. Retlaureret af W. Damn.
Tschekeskaja. A. er
væsentlig et lavland med mange elve (Dvina, Pet-
sjora o. s. v.) og sjøer (Imandra). Det nordlige af
landet er ufrugtbart steppeland (tundraer), i syd er der
store skoge og lidt akerland (900 km.*) og england.
Befolkningen bestaar af russer, lapper, samojeder, ost-
jaker, finner. I nord rensdyravl og fiskeri (værdien af de
murmanske fiskerier var i 1905 331871 rubler), i syd
jord- og skogbrug. For det nordlige Norge har omsætningen
med A. stor og øgende betydning. Fra Norge indføres
fiskevarer. Hovedstaden er A. ved Dvinas munding i det
Hvide hav, skibsverfter, rebslagerier, fiskemarked, stor
handel med udførsel af korn- og trævarer (eksportværdi
19 mill. kr.). Havnen er islagt 6 mdr. 23 000 indb.
Sæde for guvernør og biskop. Norsk generalkonsulat.
I den nyere tid har jernbanen gjort A. til en naturlig
eksporthavn for Vestsibirien og bragt byen i nærmere
forbindelse med det øvrige Ruslands hovedb\'er. Byen
har sit navn efter et kloster for erkeengelen Michael.
Arehegonlum kaldes hos moser, karsporeplanter og
gymnospermer det organ, som frembringer den hunligc
forplantningscelle, egcellen. A. er flaskeformet den øvre,
smale del kaldes halsen, den nedre udvidede del, bugdelen .
i denne har egcellen sin plads. I halsen dann<» ved
opløsning af celler halskanalcellen, en slimet masse,
i hvilken spermatozoiderne bevæger sig ned mod eg-
assermenter (?) tåge i ed.
assert (e) forsikre ; paastaa ; for-
svare.
assertion 'e) & {?; r. pan-
stand.
asservir © trælbinde, kue.
asservissement (?> m, træl-
dom ; underkuelse.
assess (e) skntlæggc.
assessable e) akatbar.
■ (?) m, blsldder. rets-
vidne.
assessment (e) beskatnin{{:
skatteligning.
assessor — ø Assessor m —
(^Judge;Judge-Iateral, puisne-Judge
— (t; conscilier ra, nssesscur m.
asseveratc (cl forsikre, beknefte.
asseveratibn ;e) forsikring, be-
kneftelse.
(?) nok. tilslnckkelig;
temmelig, rei.
åssiden t (e) one medfølgende.
assidu (r), assiduous <c) ved-
holdende, niitig.
assiduité (£) f, assidnity ®
stadighed, flid: opmerksomhed.
assiéger (f) beleire; overrende.
assiet - 0 kleine SchOsself-
© plate — (?) bateau m.
asslette d) f tiilling. pi«d%,
beliggenhed. leie; anbrlngelae; hold-
ning, ligevegt; slndsro. humør: rrl
(mad^: støtte, underlag: lalletiteii
assiettée (?) r. tallerkenftUd.
assign (^. assigncr \J\ anvise
bestemme, vielge, opDwne ; ^e) ofC%.
afhænde, overdrage; (fi ogs. >.ind-
stevne.
437
Archego8au'ru8— Archimédes
438
assignable— assistent
cellen, tiltrukket af stoffe, som udvikles af en celle,
bogkanalcellen, beliggende i bugdelen umiddelbart oven-
for egcellen.
Archegosan'ru8, navnet paa en fossil (kulforma-
lionen) halepaddeform med meget svagt forbenet hvirvel-
søile, 4 temmelig smaa luffer, langstrakt hoved med
talrtge, kegleformede tænder og paa strubepartiet et hud-
skeiet af benplader, hvis overflade ligesom kranieknok-
lernes var ujevn med grubeformede smaafordybninger.
Som yngre havde de gjellebuer og beholdt dem maaske
hele livet
Archelaos. 1. Konge af Makedonien 413—399 f. Kr.,
uegte sen af kong Perdikkas II; skaffede sig konge-
magten ved at myrde Perdikkas' broder og søn, men
herskede med kraft, skaffede sit land grænsefæstninger,
en god hær og en flaade. Ved hans hof samledes be-
rømte digtere og kunstnere (Euripides og Zeuxis); 399
biev han myrdet. 2. A., Mithridates af Pontos feltherre,
f. i Kappadokien, slog 88 f. Kr. Nikomedes af Bithynien,
kjæmpede fra 87 — 85 i Grækeniand mod romerne (Sulla;,
blev slaaet 85 og flygtede senere af frygt for Mithridates
til romerne. 3. A,, foreg.s søn, 63 f. Kr. udnævnt til
yppersteprest for gudinden Enyo i Pontos; senere søgte
han at vinde Ægypten, idet han egtede prinsessen Be-
renike, men mistede livet i kamp med en romersk hær.
Archelaos, søn af Herodes den store, styrede efter
faderens død (aar 4 f. Kr.) Judæa i 9 aar. Paa grund
af aduelighed og t3rranni afsat af keiser Augustus og for-
vist til Gallien. Hans land lagdes til den romerske pro-
^^^s Syrien.
Archelaos, græ. filosof (fra Athen?) i 5 aarh. f. Kr.,
discipel af Anaxagoras og Sokrates* lærer.
Archena [artåe'na], Spantens mest berømte badested
med varm (ca. 55 °) kogsalt- og svovlkilde, i prov. Murcia
ved elven Segura's midtre løb, ca. 20 km. n.v. f. byen
Morda. Kur mod lamhed og veneriske sygdomme.
Archenholz, Johan Wilhelm (1743—1812), t. hi-
storiker, deltog som preussisk offlcer i den sidste del af
\naarskrigen, hvis historie han har skrevet.
Archer [å9tS9], Gol in (1832—), n. konstruktør og
haadbygger, f. i Larvik. Nedsatte sig efter et kort op-
hold i Kalifornien og paa
Sandwichsøerne 1850 i
Australien, hvor han op-
holdt sig, indtil han 1862
nedsatte sig i sin fødeby
som konstruktør og haad-
bygger. A. har i aarenes
løb vundet et landskjendt
navn for sin forbedrede
type af norske lodsbaade,
for sine redningsskøiter
ogfiskefartøier. Som kon-
struktør og bygger af po-
larskibet tFram» (1892) er
hans navn for alle tider
knyttet til den norske po-
larekspedition 1893—96,
hvilket ogsaa fremhæves
af Fridtjof Nansen i hans
Colin Archer. skildring af denne.
Archer [a^tiB], William (1856—), eng. kritiker,
teaterkritiker og oversætter, kundskabsrig og dygtig som
stilist, har bl. a. skrevet cEnglish drama tists of to*day>,
«Henry Irving», «About the theatre», «Masks or faces?»,
«William Gharles Macready», «Poets of the younger
generation». A. har i særlig grad virket for at gjøre
Ibsen kjendt i England, han har dels selv oversåt og
dels udgivet oversættelser af de fleste af Ibsens dramaer
og har ogsaa oversåt Kiellands novelletter.
Archers [arie] (fr.), bueskyttere, der kunde skyde
indtil 12 pileskud i 1 minut. De anvendtes i tiden før
korstogene, men tabte sin betydning, efterhvert som
armbrøsten blev almindelig benyttet.
Archéus, er i læren om «livsaanderne» (hos Para-
celsus) navnet paa den livsaand, der sidder i maven og
leder ernæringens processer.
Archl, græ. forstavelse, hvoraf n. erke- er opstaaet;
bruges for at betegne en forhøielse af en grad eller
titel (archiepiscopus, archidux; erkebiskop, erkehertug).
Archi, se ogsaa A r k i.
Archlåter (græ., overlæge), dels titel for hoflæger i
Roms keisertid, dels navn for statsansatte læger (i den
senere keisertid), som dannede et slags sundhedskollegium.
Archldåmos II, konge i Sparta 468—427 f. Kr.,
endte den 3djc messeniske krig og deltog med tapperhed i
den første del af den poloponnesiske krig (den archida-
miske krig 431 — 21), som udbrød trods hans modstand.
Archidiaconus, erkediakon, kaldtes den diakon,
som biskopen valgte til sin nærmeste hjælper til stif-
tets styrelse og administrationen af kirkens formue.
Hyppig repræsenterede a. ogsaa biskopen paa synoder.
Efter 6 aarh. fik a. straffemyndighed over presterne og
rang umiddelbart efter biskopen. Indtil 11 og 12 aarh.
er a.s magt og indflydelse stadig stigende; men da deres
udstrakte myndighed ofte og ikke uden grund fremkaldte
klager, søgte en række synoder at begrænse den, saa at
stillingen efterhaanden tabte sin betydning.
Archidona [artåid&na], Spanien, by i provinsen
Malaga. Omtr. 8 000 indb. Marmorbrud, oldtidslevninger,
jernbanetunnel under byen.
Archildchos (ca. 700 f. Kr.), græ. digter, fra Paros,
af fornem slegt, men fattig, udvandrede til Thasos, vendte
siden tilbage, tog tjeneste som leiesoldat og faldt som
saadan. A. er den første individualist i græsk digtning.
Han var en rigt udrustet, vaagen aand, et lidenskabe-
ligt, fyrigt, uroligt, saarbart sind, bestandig paa kant
med livet og menneskene, til det yderste oprigtig mod
sig selv, bitter og skaanselløs i sine altid personlige an-
greb; han er grækemes store spotter, forbilledet for
oldtidens senere satirikere, men eiede og.saa den hede
erotiks og tungsindets strenge paa sin lyre. Der findes
kun brudstykker af hans verker.
Archlmandli't er siden 5 aarh. i den græsk- katolske
kirke navnet paa dem, som forestaar klostrene.
Archimédes (287— 212 f. Kr.), matematiker og fysiker,
et af de største genier, som har levet, f. i Syrakus, stii-
derede en tid i Ægypten, vendte saa hjem og levede kun for
de matematiske videnskaber. Da Syrakus blev beleiret
af romerne, hjalp A. meget virksomt til ved forsvaret
ved at opfindc flei'e sindrige krigsmaskiner. Da romerne
efter 2 aars beleiring indtog byen, blev A. dræbt af en
■Mignable @ ft i
lit aiafiTcUg.
Uttgnat (J5) m. (under re%'olu-
ttoamt lUtaanTtoning.
aMinatlon @ * ® r. «nvis-
BiRS: ^ o^ arhnndelM. over-
*>«fl«; aflalt mode: ®of(S.stev-
aatisnee ^ fnldmcegtiK. repr»-
*«»«Mt; bestyrer af konkunbo.
asslgnnient ((i) anvisning, hen-
Iseggelse, bestemmelse ; overdra-
gelse; opnrevnelse af bestyrer (i
konkursbo).
asaimilable ® å. (t) som kan
assimileres.
assimilate ;e). assimiler ®
assimilere, indoptage; C<^^ o^s. assi-
mileres: (?) ogs. sammenstille.
assimilation (£) ft (f) f. assi-
miiation. indoptagelse; @ ogs. iig-
hed; (f) ogs. sammenstilling.
assimilative, assimilatory
(£) assimilerende, indoptagende.
assimilere — (t) asslmilieren
— (e) nssimiiate — (t) assimiler.
assis (r) siddende ; anbragt, be-
liggende, dtre assis sidde.
assise ff) f. lag; bjergafsats;
pl retstlng, kongres.
assist ®. assister (f) bistaa;
© ogs. (å) være tilstede ved. bivaane.
assistanoe (Je) & (r) r. bistand;
© ogs. tilstedeværelse: de tilstede-
væi-ende; distriict, kreds.
assistant (e) & (f) m med-
tXjælper, assistent.
assistent — (t) Assistent m.
Gehllfe m - @ assistant - ® ad-
Jolat m. aide m, assistant m.
439
Archimedes' skrue.
assistere— assortiment
soldat. A. fandt den føn^te tilnærmede værdi for for-
holdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter
(mellem 3 f og 3^}), end videre kuglens overfladeindhold
og rumfang, ligevegts-
betingelsen for vegt-
stangen, cArchimedes'
lov» for opdrift i væd-
sker o. m. a. Archime-
des' skrue er en ma-
skine til at løfte vand
o. 1. (se fig.). Karakter-
istisk for hans dristige
tænkning er den be-
kjendte ytring, som til-
lægges ham: «Giv mig
et fast punkt at staa paa, saa skal jeg vippe jorden.»
Flere af hans paa græsk skrevne verker er bevaret.
Archipel el. arkipel er et geografisk begreb. som
sjeldenere betegner et paa øer rigt hav, men i almindelighed
en gruppe eller række af nær hinanden liggende og ens-
artede øer (græske, vestindiske, ostindiske, arktiske o. s. v.).
Forkortet afArchipelagos, et andet navn paa Ægæer-
havet (s. d.), først brugt af venetianerne i middelalderen,
men ikke anvendt af grækerne selv.
Archiv for matematik og naturvidenskab, norsk
videnskabeligt tidsskrift, begyndte at udkomme 1876
under redaktion af Sophus Lie, Worm-M Oller og G. O.
Sårs. Har for tiden et statsbidrag af 1200 kr. aarlig.
Archo'nt (gne., hersker, fører), i flere græske byer
navnet paa de øverste embedsmænd, navnlig i Athen.
Her var staten oprindelig styret af en konge; men ved
siden af ham stillede man først en polcmarch (krigs-
herre), senere en a., der oprindelig fungerede paa livs-
tid, men fra 752 kun 10 og fra 682 kun 1 aar. Omtr.
682 indsattes de 6 thesmotheter (lovgivere); disse sam-
men med «kongen», som kun havde visse ofringer at
foretage og ledelsen af visse retssager, polemarch og a.
dannede saa de 9 archonters kollegium, der under sig
havde administrationen og en del af retsvæsenet. Med
demokratiets udvikling i Athen mistede de en stor del
af sin indfiydelse og havde væsentlig kun ofringer og
ledelsen af retsvæsenet (dommermyndigheden havde
folkedomstolene; a. førte kun forsædet i disse); pole-
marchen f. eks. havde ledelsen af retsvæsenet i sager,
der angik ikke-borgere (men ikke, som oprindelig, af
krigsvæsenet). Efter den a., som kaldtes archon, havde
aaret navn (som i Rom efter konsulerne).
Arcimbéldus, Johannes Angelus (1485—1555),
f. i Milano, blev 1514 generalkommissær for afladen i
Nordtyskland og Norden, senere biskop i Novara og
1550 erkebiskop i Milano. A. er mest bekjendt, fordi
han drev afladshandelen i Norden paa forargelig maade.
Da han støttede Sten Sture, konfiskerede Kristian II de
indsamlede penge og varer (1519).
Arcis sur Aube farsi syr åh], Frankrige, by i depart.
Aubc, ligger ved Aube-elven. Dantons fødeby, silke og
bomuldspinderier, vævning af strømper, 2 774 indb. Her
•seirede de allierede over Napoleon *'/« 1814.
Arckenholtz, Johan (1695—1777), sv. historiker,
reiste meget i udlandet, blev ansat i kancelliet, men
atter afsat, da hatterne, som han havde bekjæmpet, kom
Archipel— Arctander
440
til roret. 1743—66 hof bibliotekar i Hessen- Kassel, der-
etter i Sverige til sin død.' Hans værdifulde «Mémoires
concernant Christine, reine de Suéde» (4 bd. 1751 — 60
bragte ham i polemik med Holberg.
A^rco (ital), strygeinstrumentemes bue. A., col a. el.
arcato betegner, at der efter et pizzicato atter skal
spilles med buen.
Arcole [a'rkåle], Italien, by i prov. Verona, 3 339
indb., ligger i en myret egn ved Alpone, bielv til Adige,
bekjendt af slaget 15—17 nov. 1796, hvor Bonaparte
seirede over østerrigerne.
Ar90n/arsd7) Jean Claude Eléonore Lemicaud d
(1733—1800), fr. ingeniørofficer, opfinder af de flydende
batterier, der anvendtes af spanierne ved forsaget paa
at erobre Gibraltar.
Arcos de la Frontéra, Spanien, by i prov. Cadiz.
13 926 indb., vakre kirker, berømte tyrekampe. I omeg-
nen vin, olje, sydfrugter. Gode heste.
Arcot farka' J, Forindien. 1. To distrikter i præsident-
skabet Madras, mellem Maisur og den Bengalske bugt.
Søndre A. har 2 349 000 indb.. Nordre A. 2 207 000. Dyrk
ning af ris. lalt i begge distrikter 50 000 kristne. 2. By i
samme præ.sidentskab, 10 734 indb., har et gammelt fort,
erobret af Clive i 1751.
Arctander, Niels Lauridsen (1561— 161 6), biskop,
f. i Norge, student fra Trondhjems skole 1578, studerede
i udlandet og blev 1585 slotsprædikant i Kjøbenhavn.
Han vandt et anseet navn som sjælesørger og forfatter
af religiøse skrifter og udnævntes 1595 til biskop over
Viborg stift. Som biskop ophjalp han kirke- og skole-
tugten og søgte at forbedre prestemes og lærernes kaar.
Arctander, So fus Anton Birger (1845—), n.
politiker og statsmand, f. i Kra. Efter at have tåget
juridisk embedseksamen flyttede A. 1872 som edsvoren
fuldmægtig til Lofoten,
hvor han 1875 blev kon-
stitueret sorenskriver for
en kort tid, hvoretter han
virkede som overrets-
sagfører i Hadsel indtil
1880, da han blev lens-
mand smst. For perioden
1880—82 mødte han som
3 repræsentant for Nord-
land paa stortinget, hvor
han snart gjorde sig frem-
trædende bemerket, bl. a.
som medlem af den 1879
nedsatte kommission til
ordning af leilændings-
væsenet. Gjenvalgt for
næste stortingsperiode
blev han 1883—84 præ-
sident i lagtinget, del-
tog i forberedelsen af
rigsretten af 1884, men
blev af tiltalte udskudt som medlem af denne. Ved
ministeriet Sverdrups dannelse s. a. blev A. indenrigs-
miniftter og blev, tildels som medlem af statsraads-
afdelingen i Stockholm, staaende, indtil han 17 feb.
1888 gik af sammen med H. R. Astrup og B. Kildal.
Fot «f L. Forbech
SofUs Arctander.
assistere - ® helfen. unter-
statzen — (e) aiwist — f assister.
assize (c) pris. takst: pl kreds-
ting, retterting: søtte takst paa.
udiigne.
assizer © inspektør (for mnal
og vegt).
assizor le) Jurj-mand
associable (e) forenelig, om-
gjængellg, selskabelig.
assoclate (cv. associer (f)
knytte til, optnge; forene, for-
binde: (é> ogs. slutte sig sommen:
forenet, forliunden: fælle, kamerat:
(f) ogs. gi ve del. part i.
association (e)Si^jr, forening,
samfund, selskab: forbindelse.
associé f; m, deltager, kom-
pagnon.
assoiement (?) m, loddeiing i
til vekseldrin.
assoler ® Inddele til veksel-
drin.
assombrlr (f) formørke.
assommer (f) slaa til Jorden.
llxJel : overvælde. overdrenge : plage,
tåge livet af.
assommeur f, m. slagter.
assommoir r m. stok med
blyklmnp. køUe: teld«; bnmdc-
vinsknelpe.
asaomption ® r. Mari« him-
meirart(Bdag).
assort S. assortir (f anor-
tere, forsyne: paa«e Munmen.
assortiment (D m. aftsort-
ment @ sortering : odTalg. aasorl i-
ment: ® o^ OTerennleminrl«r.
harmoni.
441
A^rctomys— Ardennes
442
assorti— assurandør
Ved valgene for 1889 — 91 valgtes han fra sin gamle kreds
som repræsenlant for det rene venstre. Han var i denne
tingperiode formand i toldkomiteen. Imidlertid var han
1890 blevet udnævnt til borgermester i Bergen, i hvilket
embede han blev staaende indtil 1901, da han blev
toldskriver i Kra. 1900 indvalgtes han paany i stortinget
fra sin gamle valgkreds og blev nu præsident i odels-
tinget og formand i budgetkomiteen, ligesom han var
medlem af komiteen til revision af forman dskabsloven,
af den departementale skattelovskommission og af rigs-
sliattekommissionen. Desuden har han været formand
i Norges banks reprsesentantskab og medlem af styret
for Nansenfondet. Ved dannelsen af det Michelsen'ske
mioisterium af 11 mars 1905 gik A. ind i dette som
chef for handels-, industri- og sjøfartsdeparlementet og
var i Karlstaddagene den norske regjerings formand.
Ved sine solide kundskaber, sin sjeldne arbeidskraft og
polemisk tiiskaame slagfærdighed har A. altid været
en af vort offentlige livs mest bemerkede personligheder.
Ofte har ban egget til modstand, men dommen om hans
seU-stsndighed, uforfærdethed og mangesidige dygtighed
er enstemmig.
A^rctomys, se Murmeldyr.
Arctopithécl (el. h a p ali n i) er en liden gruppe aber,
som gjeme regnes for en særlig familie, den tredje og
sidste i hele ordenen. Det norske navn kl oa ber hen-
tyder til gruppens mest iøinefaldende systematiske egen-
skab. at lemmeme er væbnet med lange, spidse klør,
kun baglemmerne har mere prsc^ af «hænder» med frit-
stillet flad- og kortneglet tommel. I dette forhold skiller
de sig skarpt fra sine landsmænd, vestaberne. A. er
smaa dyr, hvis runde hoved med det flade, nøgne eller
sragt behaarede ansigt er afgjort abeagtigt, medens de
w>Tigt i ydre og levevis minder om gnaverne, særlig
ekornet Øinene er smaa, øreme store, haarlaget blødt
og glinsende. Den lange, huskede hale kan ikke bruges
v)ra snohale. Farven er ofte meget smuk og eiendom-
melig. Særlig paa hoved og skuldre kan behaaringen
danne toppe, øreduske, kraver og manker, som yder-
h^Tt fremtiæves af de brogede eller livlige farver og
^^er disiie smaadyr et tiltalende, næsten fuglelignende
.^<bt. Stemmen er svag, pibende, knurrende eller fløi-
^Qde. Aandsevoerne er ringere end hos andre aber;
^'gtsomhed, luuefuldhed, men ogsaa en vis Igælenskab
^r fremtrædende træk. — Kloaberne hører l^jemme i
det tropiske Sydamerika, i hvis skoge og krat de færdes
i smaaflokke, altid som udprægede dagdyr, klatrende
p3a ekomvis. Næringen er blandet, bestaar saavel af
fnigter som af fugleeg, insekter, edderkopper og andre
lavere dyr. Udenfor sin hjemstavn træffes kun faa arter,
^tlmindelig i fangenskab, hvor de iøvrigt holder godt ud
% oftere har forplantet sig. De to vigtigste slegter er
^koroaberne og silkeaberne (se disse artikler).
Arctosta^phylos, slegt af lyngfamilien (ericaceæ).
^aaa buske med sambladet og mod mundingen noget
^affliQeodraget blomsterkrone. 10 støvdragere, hvis
*"»pper nedtil har to hornlignende udvekster. Bær-
frngL Hos os 2 arter, a. iiva ursi, melbær, med nedlig-
geode grene, røde bær og stive, læderagtige, vintergrønne
blade af nogen lighed med tyttebærplantens, samt a.
^piaa, rypebær^preng, med tyndere, ikke vintergrønne
uaoterøbedjum. s'assoter
^«Xibe lijt i.
. ««Ottpir ® gjOT« dMig. dyiM
' **^; dempe dolme.
>«Ma^sseneiit (f) m. doa;
■<**»»en, undertrylikelw.
aMonplir ® gQøre smidig, bate-
B« btodgj^e
assoardir ® gjøre døy, d«ve;
d«nnpe.
assoavirØtllfredastlUe. in»tte.
assouvlssement^ra, tilft«d»-
stlllelM, mættelse.
assaage @ lindre; berolige,
daempe.
aaaoaaive @ lindrende, mild-
blade og sorte, saftige bær, som er spiselige. Begge er
alm. paa tørre steder, den sidste især i fjeldtrakterne.
Bladene af a. uva ursi er officinelle, og planten er rig
paa garvestoffe.
Arcttirus (tbjørnevogter»), rødlig stjerne af 1 størrelse
i billedet Bootes; dens afstand fra vort solsystem — 24
lysaar — formindskes med 66 km. i sekundet.
Arcoeil [arkøfj^ Frankrige, by i depart. Seine, 6 km.
s. f. Paris, ved Biévre. 8 425 indb. (1901). Livlig industri,
berømt gotisk kirke; levninger af en romersk akvædukt
samt af en i 1624 af Maria Medici anlagt vandledning.
Over denne lagdes 1868 en ny vandledning til Paris.
Ardy af oldn. erja, pløie, der svarer til lat. arare
(arairum, plog\ begge af fælles indogermansk rod. Det
er bl. a. et bevis for, at det indoeuropæiske urfolk drev aker-
brug. A. (ahl) betegner i Norge et ploglignende redskab,
der bruges til jordens bearbeidning for vaarsæd og rod-
frugter. Den bryder. løsner og smuldrer jorden uden
som plogen at vende den.
Ardahån, rus. Armenien, befæstet by i guv. Kars.
ved elven Kur. 4 142 indb., 1 835 m. o. h. Paa grund
af kulden bor flere af indbyggeme i underjordiske huse.
Russerne tog byen fra tyrkerne i 1877.
Ardéa, se H eires legte n.
Ardéa, Italien, liden by i Latium, 30 km. s. f. Rom.
Ved byen ruiner af det gamle A., rutulernes og kong
Turnus' by, rom. prov. 442 f. Kr.
Ardébb, maal for korn i Ægypten, i Alexandria = 271,
i Kairo = 179, i Rosette = 284 liter o. s. v. Til maalet
svarer bestemt vegt af forskjellige kornarter, salt o. s. v.,
saaledes for Kairo 1 a. hvede = 123.54 kg.
A'rdebil, Persien, befæstet by i prov. Aserheidschan,
16 OUO indb., 1 500 m. o. h., valfartssted med sheiken
Sefis mausoleum. Livlig handelsby, hyppige jordskjælv.
Ardéche [ardæ'ij, Frankrige. 1. Bielv til Rhone,
kommer fra Sevennerne, 112 km. lang, lidct seilbar.
2. Depart. i det nordøstlige Languedoc, 5 556 km.' med
353 564 indb. En del af landet er bjergfuldt, dels terrasse-
og lavland. Korn, sydfrugter, vin, silkeavl, industri,
metaller.
Arde'nneme, Qeldparti i det sydlige Belglen og det
nordøstlige Frankrige, danner et for det meste ensfor-
migt høideplateau af ca. 550 m. middelhøide, som er
sønderskaaret af dybe dale (Maas med bielve). A.s fjelde
bestaar væsentlig af devonske skifere, som er rige paa
metaller (jern, zink, bly). Paa den nordlige skraaning
findes rige stenkulleier (kulform.), som har fremkaldt en
livlig industri. Ved siden af tæt løv- og naaleskog
ufk*ugtbare hedestrækninger. I dalene gode græsgange
og akerland.
Ardennes [arde'n]. Frankrige, depart., grænser i n.
til Belglen, i v., s. og ø. til depart. Aisne, Marne og Meuse,
5252 km.* med 315 589 indb. Nordlige del tilhører Arden-
nernes plateau (skogbpvokset), den midterste er bjergfuld
(Argonnerne), den sydlige del bestaar af Champagnes tørre,
skogløse kridtsletter. */» af jorden er opdyrket, men
kun enkelte dale er frugtbare. Korn, vin, kvægavl og
skogdrift. Vigtig industri : jern (Givet, Mézidres), klæder
(Sedan), papir, glas o. s. v., jern- og kulleier. Hovedstad
Méziéres; bekjendt by Sedan. A.-kanalen langs Aisne
til Marne.
assujétir, asanjettlr® under-
kaste, betvinge.
assu jettlssement ® m, under-
kastelse, afhængighed.
assu me ©. assnmer (i) pa«-
tage sig : le) ogs. antage, anmasse sig.
assumption © overtagelse;
antagelse: himmeirart.
assnmptive (e) antagelig, an-
taget, forudsat.
assnrance — ® Assekumnz r.
Versicherung f — (e) Insurance,
assurance. (^e-) underwritlng. ma-
rine Insurance — ® assurance f.
assnrance (c) ft ® r. tryghed;
selvtillld. sikkerlied: forsikring,
forvisning; assurance.
assurandør — 0 AssekuradOr
m — @ iosurer, assurer, (^}ø-)
underwriter — (f) asaureur na.
443
assnre— astreindre
Ardey, Tyskland, Iiøidedrag i Westfalen. Bevokset
med skog og rigt paa kul, strækker sig langs Ruhr.
Ardglass, Irland, havneby i prov. Ulster ved den
Irske sjø. 1130 indb. Postkontor, telegrafstation og fyr-
taarn. Midtpunktet for sildefisket i den Irske sjø.
Ardfti, Luigi (1822—1903), ital. violinvirtuos og
kapelmester, senest i London, verdensbekjendt ved sin
valsarie «Il bacio» (kysset).
Ardfto, med dristigt, kjækt musikalsk foredrag.
Ardres [ardr], Frankrige, befæstet by i depart. Pas
de Calais. 2 597 indb. Tyl Ifabri kation og saltraffinaderi.
Sammenkomst i 1520 mellem Franz I af Frankrige og
Henrik VIII af England i en pragtfuld leir udenfor
byen.
Ardrishaig, Skotland, liden havneby i grevsk. Argyll,
1 258 indb. Postkontor, telegrafstation.
Ardrassan [adnVsnJ, Skotland, sjøby i Ayrshire, ved
Firth of Clydes munding. God havn, udførsel af kul
og jern; badested. 6 077 indb. Norsk vicekonsulat un-
der generalkonsulatet i Edingburgh-Leith.
Ardschlsch. l. Rumænien, bielv til Donau. 2. Ru-
mænien, by i kredsen A. med 4 210 indb., ved elven af
samme navn, har flere kirker og et berømt kloster,
bygget 1815, Rumæniens smukkeste byzantinske bygverk.
3. Lilleasien, fjeldtop i det tyrkiske vilajet Angora, ud-
slukt vulkan, 4 059 m. (oldt. Mons Argæus).
Are'a (el. A r i'a), en provins i det gamle persiske rige,
senere med hovedstaden Alexandrea (nu Heråt).
Areal (lat.), fladerum, fladeindhold.
Arecibo [aretH'bo], Vestindien, havneby paa nord-
kysten af Portorico, ved udløbet af elven A. 8 000 indb.
Sukkerfabrlker, braenderier, kalkovne. Udførsel af sukker
og tobak. Omegnen usund.
Arecife [-sffe], de spanske Kanariske øer, havneby
paa østsiden af Lanzarote. 2 500 indb.
Are Frede Thorgilsson (f. 1067), isl. historieskriver,
blev opfostret hos høvdingen Hall Thorarinsson paa
Haukadal og fik gjennem ham og hans søn Teit lagt
grunden til sin historiske viden. Om A.s liv ved man
forøvrlgt kun, at han 1088 forlod Hall og senere blev
presteviet, samt at han var meget anseet for sin lærdom.
Sandsynligvis har han levet paa gaarden Helgafell paa
Vestlandet og er død her i høi alder. Af hans arbeider
kjendes nu kun «tslendingabék», en kort Islandshistorie i
10 kapitler fra landets bebyggelse til 1120; men han har
ogsaa skrevet en «Konungab6k>, d. e. de norske kongers
historie, der er blevet sterkt benyttet og tildels ogsaa
paaberaabes af de yngre kongesagaers forfattere. Se
især indledningen til Snorres «Heimskringla». Han har
med omhu sigtet sit stof; «det er skyldighed at fore-
trække, hvad der ved prøvelse viser sig sandest», siger
han, ligesom han gjør rede for sine hjemmelsmænd og
deres troværdighed, og trods sin korthed er bogen et
historisk hovedverk.
Arei'08, se A r i a n e r e.
Arékapalme, se Betelpalme.
Årelat var i den tidlige middelalder navnet paa det
burgun diske kongerige i det sydøstlige Frankrige, der
omfattede landskaberne Franche Comte, Provence, dele
af Languedoc og Savoyen m. m. Hovedstaden var Aries
(romernes Årelate), hvoraf navnet A. Det stiftedcs 879
Ardey— Arends
444
af grev Boso, forenedes 930 med Burgund hinsides Jura
og kom 1032 under den tyske keiser Konrad II se
Burgund). Gjorde sig siden uafhængig og kom under
Ludvig XI under Frankrige.
Aremark, herred i Smaalenenes amt, 316 km.* med
1881 indb.; 6 pr. km.* Herredet der svarer til Å.
sogn under A. prestegjeld, ligger omkring Fredrikshalds-
vasd raget med indsjøerne Aspern og Aremarksjøen (8 km.*),
hvorhos det mod øst støder op til den svenske grænse.
Arena (lat., sand), navnet paa den med sand be-
strøede kampplads i amfiteatret (s. d.); overført betyder
det i alm. kampplads.
Arenal Chico, Uruguay, havneby ved Uruguay.
Arenas-bay [-be], liden mexikansk ø med havn i
bugten ved Campcche.
Arenberg, August Maria Raimund, se Lamarck.
Arenberg (Aremberg), Preussen, liden by i distriktet
Koblenz. Paa et 630 m. høit fjeld lige ved ruiner af
hertugen af A.s slot.
Arendal, kjøbstad ved kysten i Nedenes amt med
11 130 indb. (1900). Omtalt allerede i 1610 som ladested
blev A. i 1723 kjøbstad. Den gamle by, som oprindelig
var anlagt paa holmer, hvis mellem-
liggende smale sunde nu for største-
delen er opfyldt, blev i 1863 og 1868
hjemsøgt af to svære ildebrande, hvor-
af navnlig den sidste medførte en
fuldstændig omregulering og moderni-
sering af byens hovedparti. I 1901
blev det tilstødende Barbu herred i sin
helhed indlemmet i A., som nu ud-
gjør to kirkesogne. I Barbu, som
endnu bare er delvis bymæssig bebyg-
get, ligger udgangssUtionen for Arendal Arendals by vaaben
-Aamlibanen (besluttet 1894), hvis skibetogbaigeumeme
første del (A. — Froland) skal aabnes i ««iv; bnnden over
1908. A. var i de første tre fjerde- y>ndHqjen og bnnd» n
parter af forrige aarh., d. v. s. helt
indtil seilskibene ophørte at være do-
minerende, ubetinget
sjøfartsby; men den haardnakkethed,
hvormed seilskibsbedriften senere blev
fastholdt under den stigende konkurrance med dampskibc
har i forbindelse med en pengekrise (1886) af langvarig
lammende art bevirket, at A. efterhaanden er blevet di-
stanceret paa sjøfartens omraade af flere norske byer.
I de senere aar har A. søgt at indhente det forsemte
gjennem en udvidet dampskibsbedrift paa oversjøiske
farvande, ligesom der ved udnyttelse af flere bekvemt
beliggende fosse i den elektriske industris tjeneste er
gjort forsøg paa at skabe en forskjelligartet industri ved
siden af den tidligere træforædling (sagbrug). A. har
flere banker, høiere skole (sproglig-historisk li^Je) tillige-
med et museum (1832), som er det næstældste i Norge.
Desuden har byen flere skibsverfter og staar ved en hel
del rutegaaende dampskibe i livlig forbindelse med ind- og
udland. A. og Grimstad har fælles repræsentant paa
stortinget.
Arends, Leopold Alexander Friedrich(1817—
82), forfatter og opfinder af et stenografisk system, oflent-
liggjort 1850, forbedret 1860. Systemet har isser vundet
i rigKviiab«nel rød.
under vandlinjrn
blaa: tnemr og Un-
Norges første ^et grønt; l»Ten i
rigivaabenet og kro-
guid.
assure @, assurer ® (for)-
sikre, tilsikre; assurere.
assnré (D tikker, tryg.
assuree Æ) forsikringstager.
assurer @. assureur 0 m,
assurandør.
assurere — © versichern —
(e) insure, assure — (f) assurer.
assurgent @ skraat opstl-
gende.
asters — ® Aster r — @ aster
— ® aster m.
astérie ® f, sjøstjerae.
asterisk ®. astérlsque iD m,
seerne (i tr>k).
asterlsm ($), astérlsme (f) m.
sUemebillede.
astem (e) agterud.
asteroia ®. asteroide ® m.
asteroide
Asthma 0 n. asthma ®.
asthme (?) m, astraa.
asthmatic @, asthmatlqne
®, asthmatlsch 0 astmatisk,
trangbrystet.
astlcoter 0 drilte, erte, chika-
nere.
astir @ i tMvngelse, paa be-
nene.
astonish @ forbause.
■laa med forban-
astonlshment
astonnd
telae.
astraddle ® tkntv9.
astracal @. astracale
mndstaT.
astral @ A ® mcnie>.
astre(Dm.hii
astray @ paa vlldatmtt.
astreindre (2) Mi^».
ARENDAL
<
>
<
CC
Cx.
U
U
c/3
445
Arendt— Areschoug
446
indgang i Sverige og Ungarn^ men er ogsaa lagt tilrette
for flere andre sprog; se forøvrigt Stenografi.
Arendt, Martin Friedrich (1773—1823), oldforsker,
f. i Åltona. Begyndte som naturforsker, men blev paa
en reise i Norge interesseret for oldtiden og gik efterhvert
belt op i iver efter at opspore og undersøge gamle
mindesmerker, især runeindskrifler. Han vandrede der-
ved om i mange lande og var en yderst original person-
lighed, som tilsidesatte alle hensyn til egen bekvemme-
lighed, men ogsaa til almindelig dannet optræden. Han
døde paa en landevei nær Venezia, forinden han naaede
at sammenarbeide og udgive sine notiser og tegninger.
I eiendommelig modsætning til hans omstreifernatur
udmerker disse arbeider sig ved streng nøiagtighed og
Døgtern opfatning. Som forsker staar han langt forud for
sin tid. A. reiste i Norge 1799—1806 og 1816—17.
Hans eflerladte papirer opbevares i Kbh.
Arénc [aræ'nj, Paul Auguste (1843—96), fr. for-
fatter, blandt forkjæmpeme for den ny-proven^alske
retning. A., der er et fint poetisk talent, har bl. a.
skrevet novellesamlingen «Au bon soleil» og romanen
«La chévre d'or» med emner fra Provence, desuden
andre fortællinger, deriblandt nogle fine Julehistorier,
reiseskildringer og lystspil.
Arenenberg, Schweiz, slot ved Bodensjøen i kanton
Thurgau. Dronning Hortense boede her med sine to
sønner. Den ene af disse, Louis Napoleon, solgte slottet,
der senere (1855) kjøbtes af keiserinde Eugcnie. 1906
skjætiket konton Thurgau.
Arenfeldt, Chr. Ditlev Adolph (1758—1833), n.
ofBcer, f. i Flensborg, kom 1787 som kaptein til Norge,
hvor han forfremmedes til regi men tschef og komman-
dant for Kristiansands befæstninger (1810). I 1814 blev
jan generalmajor og deltog som chef for reservebrigaden
i liampen ved Kjølberg bro. Efter freden udnævntes
lian til generalløitnant og i 1818 til kommanderende
general. A. skattedes baade af Fredrik VI og af Karl
Johan som en dygtig officer.
Are^nga, se Sukkerpalme.
Arenfcola, se Sandorm.
Arensbnrg, tidligere befæstet by paa øen Osel (guv.
Livland). 4 621 indb., havn med to fyrtaame, badested
■^iambade). Norsk vicekonsul under generalkonsulatet i
it Petersburg.
Are^nsky, Anton Stephanovitji (1861—), f. i
J»ovgorod, professor i kompositionslære ved konserva-
toriet i Moskva, meget skattet i sit hjemland ved kom-
F>Mtioner for kammermusik, operaerne cEn drøm paa
^'^>iga>. «Nal og Damajanti», «Rafael» m. fl.
Arentz, Fredrik Kristian Holberg(1736— 1825),
n skolemand, søn af den senere biskop Fr. A., var f.
paa Askvold prestegaard i SøndQord. Moderen var en
broderdatter af Ludvig Holberg. A. blev efter teologiske
og matematiske studier i Kbh. og Leiden 1759 lektor
i matematik og fysik ved Seminarium Fredericianum i
Bergen, hvor han 1765 blev konrektor og 1781 rektor
yed katedralskolen, fra hvilket embede han tog afsked
> Mt dødsaar. 1806 blev han titulær professor. For-
aden nogle skoleskrifter offentliggjorde han en række
afhandlinger i det norske og det danske videnskabs-
«Iskabs skrifter.
astriet— at
Arentzen, Kristian August Emil (1823—99), d.
litteraturhistoriker og digter, studerede oprindelig teologi,
tog senere magistergraden i æstetik, udgav en del mindre
betydelige digtsamlinger, men har især gjort sig fortjent
ved sit store verk «Baggesen og Oehlenschlåger» (1870 — 78)
i 8 bd. Dette er i virkeligheden en mægtig samling
til den danske litteraturs historie 1800 — 25, som ingen,
der vil sysle med den tid, kan komme udenom, lige-
som enhver, der har arbeidet sig igjennem det, maa
gaa derfra med beundring for den flid, dygtighed og
upartiskhed, hvormed deterudført. A. stod 1870-aarenes
mænd nær og har havt betydning for flere af dem.
Arenys de Mar [arenCs de marj, Spanien, sjøby i
I prov. Barcelona, 4 618 indb. Store skibsbyggerier, uld-
I og bomuldsvæverier, kniplingsfabriker. Marineskole. I
nærheden er de bekjendte Titusbade (Bailas de Titus)
I og Caldetus d'Estrach, varme svovlbade.
I Arenzåno, Italien, havneby i prov. Genua, 23 km.
v. f. Genua ved Middelhavet. 3 957 indb. God havn.
Jernbanestation paa linjen Genua— Ventimiglia.
Are'ola (lat.), liden flade. 1. (Med.). Navn paa den
farvede ring omkring brystvorten, omkring kopper o. 1.
2. (Astr.) En ring om maanen kaldes ogsaa a.
AreopågOS, navnet paa en haug i oldtidens Athen i
nærheden af Akropolis. Her var sædet for en domstol
med samme navn, i hvilken de afgaaede archonter
indtraadte; dette raad havde i den ældre tid stor
I indflydelse paa statsstyrelsen og valgte til Solons tid
embedsmændene. 462 f. Kr. mistede A. sin politiske
indflydelse og beholdt kun dommermyndigheden i mord-
sager o. 1.
Arequipa [arekipaj, Peru. 1. Depart., 56 857 km.»
med 229 000 indb. 2. Hovedstad i ovenstaaende depart.,
35 000 indb., 2 325 m. o. h., ved foden af den 6100 m.
høie kulkan Misti. Vakker beliggenhed, bomuldsvæverier,
sølv-, guid- og ædelstensindustri, livlig handel. Jernbane
til sjøhavnen Mollendo. Heftige jordskjælv i 1868 og 1877.
A're8 (græ., lat. Mars), grækernes krigsgud, nævnes i
gudesagnene som søn af Zeus og Hera; som hans hustru
nævnes undertiden Afrodite, der dog hyppigst fremstilles
som Hefaistos* hustru, men A.s elskerinde. A. er gud
for den vilde, ødelæggende krig (modsat Athene, gudinde
for den ordnede kamp). Tilnavn: Enyalios; følgesvende:
Deimos (rædsel), Fobos (frygt) og Eris (tvedragtens gud-
inde, s. d.). Han fremstilles i kunsten som en ung
kraftig mand (ofte omtrent nøgen); bekjendtest er A.
Ludovisi (Rom).
Ares, Spanien, by med god havn i prov. Corufla.
4 615 indb. Jernbanestation.
Areschoug, Fredrik Vilhelm Kristian(1830— ),
sv. botaniker, blev student i Lund 1847, dr. filos. 1853,
docent i botanik 1854 og udnævntes til professor i
1879. Fra denne stilling tog han afsked 1898. Hans
mange arbeider omfatter forskjellige felter inden bota-
nikens omraade. Af hans skrifter skal her nævnes:
«Bidrag till groddknopparnes morfologi og biologi» (1857),
«Bidrag till den skandinaviska vegetationens historia»
(1866), «Våxtanatomiska unders5kningar» (1867 og 1870),
«Beitrage zur Biologie der Holzgewachse» (1875 — 76),
«Jemfdrande undersdkningar 6fver bladets anatomi»
(1878) og «Ueber die physiologischen Leistungen und die
astiict § aammentnekke.
Mtrictlon ® A ® f, lammen-
^'•knlng. stnunnlmc.
Mtride Q, tknerm.
astringe^Munmcatnekke; for-
pKfft
utrincence ® f. astrlnscncy
? biodeode knfL
attringent % A (i) bindende:
$ 0^ <ro} bindende middel.
astrolog — ® Aatrolog m — ©
astrologer — (f) astrolc^ue m.
astrologi - ® Astrologle f -
@ astrolofCy — (£) astrologle f.
aatronORI — 0 Astronom m —
@ astronomer — © astronome
m.
aatronomi — © Astronomie r
— @ astronomy — I® astronomle f.
astronomisk — 0 astrono-
mlsch — (e) astronomle — (f) astro-
nomlque.
astnce ® f, trankhcd. undei^
ftindlghed.
astuoleux 0 tnesk, under-
nindlghed.
astnte @ slu.
asunder @ Istykker, adskilt.
asur — 0 Azur n — (?) azure
0 azur m. '
asurblaa — 0 nzurblau — ®
azure — 0 nzuré, d'azur.
asyl — 0 Asyl n. Zufluchtsort
m. — ® asylum. (place of) re-
foge — 0 asile ra. Se ogs. barne-
lv|em.
asymetry @, asymétrie 0 r.
mangel paa symmetri.
at (koiU) - 0 dass - 0 that
- 0 que.
447
at-atlavk
Entwickelung des Grundgewebes des Blattes (1897). Des-
uden har han leveret værdifulde arbeider over plante-
slegter. f. eks. rumex (1862) og rubus (1871, 1885—86),
Areschoug, John Erhard (181 1—87), sv. botaniker,
Qern slegtning af ovenst., blev efter fra 1839 af at have
været knyttet dels til Gøteborgs gymnasium, dels til
universitetet i Upsala i 1858 professor i botanik ved
dette universitet, fra hvilken stilling han tog afsked i
1876 og levede senere i Stockholm indtil sin ded. Under
sin studietid i Lund omgikkes han meget botanikerne
C. A. Agardh, £. Fries og S. Nilsson. Sin væsentligste
interesse ofrede han studiet af algeme, og de fleste af
hans talrige skrifter omhandler disse, saaledes : «Symbolæ
algarum rariarum floræ Scandinavicæ> (1838), cAIgarum
minus rite cognitarum pugillus» I og II (1842—43),
« Iconographia phycologica» (1847), «Phyceæ Scandinavicæ
marinæ» (1850), «Observationes phycologicæ» (1866 — 84),
samt hans eksiccatverk : «Algæ Scandinavicæ exsiccatæ»,
hvoraf endel i to oplag, samt «Phyceæ extraeuropææ
exsiccatæ».
Aré8e-Vi8CO'nti, Francesco (1805—81), greve, ital.
statsmand, f. i Milano, sluttede sig tidlig til de italienske
nationalister og var en ungdomsven baade af Cavour og
af den senere Napoleon III. Forhandlede som sardinsk
senator paa Cavours vegne med Napoleon om Sardiniens
deltagelse i Krimkrigen og bevægede 1866 Napoleon til
at billige Italiens alliance med Preussen, hvad der førte
til Venedigs indlem meise i det nydannede kongerige.
Årestue, se Aarestue.
Aretai^os, berømt læge fra slutningen af det 1 aarh.
Var f. i Kappadokien, men opholdt sig i Rom. Har
skrevet flere medicinske afhandlinger.
Arethnsa, navn paa en Nereide, nymfe for kilden A. paa
øen Ortygia i Syrakus (hendes billede ofte paa syrakusan-
ske mynter fra oldtiden). Sagnet fortalte, at flodguden Al-
feios (i Elis) forfulgte A., men at hun flygtede under havet;
han fulgte imidlertid efter, og de forenedes paa Ortygia.
Areshoug- Argela^nder
448
Arethusas kilde.
at (inflnUh^smerke) - ® zu - (e)
lo - f) (å. de)
at (e) ved. i. hos, pao.
ataxie d) r. (pulsens) uregel-
mirsøitfhed.
atelier - ® Atelier n - @
studio — (f) atelier m.
Atem ft) m, aande. aandedriet.
atermoiement ® m. henstand,
(ri&t ; udflugter.
Aretino, Pi e tro (1492—1557), ital. digter, levede ved
payehoflet, hos Mediceeme, Franz I af Frankrige, tilsidst
i Venedig. Ligesaa fræk som begavet, frygtet af magt-
haverne for sine raa smædeskrifter, lod han sig betale
for at tie, skrev satirisk-burleske ver», episke digte.
tragedier og livsfriske, men ofte uanstændige komedier
I og noveller.
I Are'zzo, Italien. 1. Prov. i Toskana, gjennemskaaret
I af de etruskiske Appeniner, i øst Tiberdalen, i vest Arno.
I 3 306 km.* med 272 359 indb. Frugtbart og veldjTket
land: korn, kastanjer, vin, sydfrugter. Mange mineralske
kilder. 2. By i ovenst. prov., knudepunkt paa jernbanen
Rom— Florens. 13 308 indb. Silkeavl, klædesfabrika-
tion, garverier o. s. v. Pragtfuld gotisk domkirke med
Gregor X's gravmæle, paladser med værdifulde samlinger
o. s. v. (oldtidens Arretium).
Arfvedson, Johan August (1792—1841), sv. viden-
skabsmand, der som kemiker og mineralog har ydet ud-
merkede arbeider. Opdagede 1817 litiumbasen. Mineralet
arfvedsonit af hornblendegruppen bærer hans navn.
Argåli Covis ammonj, vildtlevende, kraftig bygget faare-
art af en etaars kviges
størrelse. Lange, stride
snoede dækhaar over en
tæt, blød, krøllet uld.
Graabrun ryg, hvid bug.
Hannens horn er ca. 2
alen, nedad bøiede; hun-
nens spinklere og næsten
rette. Findes i Nord- og
Mellemasiens bjerge, græs-
ser om dagen flokkevis.
8 — 10 sammen i bjerge-
nes lavereliggende, skog-
løse partier; drager ved
aftentid op mod mere
utilgjængelige stræknin-
ger. Jages. — Nær slegt-
ning er det amerikanske bjergfaar Covis montana) «big-
horn>, ligner a. i bygning, størrelse, farve og sedvaner.
Flokkene er paa ca. 30 stk. Findes i Mexico, Kalifornien
og Klippebjergene.
Argand farga'], Aimé (1755—1803), f. i Genf, d. i
England, tekniker, opfandt den ogsaa nu almindellg an-
vendte brænder for lamper bestaaende af en cylindrisk,
hul væge indesluttet mellem to blikcylindre, saaledes
at lufttrækken kan komme til den cylindriske flamrae
baade udvendig og indvendig. Ved gaslamper falder
vægen bort. Sammen med Montgolfier opfandt han
stød hæ verten.
Arge^ler (argiver), egentlig indbyggere i Argos paa
Peleponnes og det omliggende landskab. Bruges ofte af
Homer som betegnelse for alle grækere.
Argela'nder, Friederich Wilh. Aug. (1799-
1875), t. astronom, f. i Memel, d. i Bonn, var Bessels med-
arbeider i Konigsberg, kom senere til Åbo og Helsing-
fors, blev 1837 professor ved universitetet og direktor
for observatoriet i Bonn. Blivende værd har hans
kjæmpeatlas cDurchmusterung des n5rdlichen Hin]n]els>
med katalog samt hans udmerkede skrifter om stjerners
lysstyrke og egenbevægelse.
atermoyer ® give fHsi, ud-
swtte: søge udflugter.
athée (f) m, atheist ® ateist,
gudsfornegter: (?) ogs. a^j. ateistisk.
atheism (e). athéisme ® m.
Atheismus Ø m, ateisme.
athei8tic(al) @. atheistiaoh
® nteisttsk. gudBfornegtende.
athéné (f) m, atheneum,
atheneum (e) atemeum, vlden-
Big-hom.
skabeligt selskab, undervisn I ngi-
anstalt.
athirst fe) tørst, tørstig.
Athlet ® m. athlete ;e). ath-
léte (f) m. atlet, broder: rorfegter.
athietic (e). athlétique (f) at-
letisk, kjæmpe-; (r) ogs. (f) brjde-
kunst.
athwart @ tvers over.
atilt (£) paa tield.
atinter 9) pynte, pudw.
Atlanterhavet — 0 daa At-
lanUsctM Meer a — @ the Atlantic
(ocean) — (D l'ooéan (m) atlanttqoe
TAtladtique f.
atlas - ® AUas m — ;^ «tla»
— ® atlas m.
Atlas (t) m. aUask.
atlask - 0 Atlaa m — e satln
— ® saUn m.
449
Argens— Argentina
450
Argens [ariå'], Jean Baptiste de Boyer, marki
af 1704—1771), fr. filosof, forfatter af «Philosophie
()u bon sens^. Han førte et eventyrligt ungdomsliv som
militær og blev saaret og ukampdygtig, udgav derefter
skrifter, der augriber religion og moral, og fik af Fre-
drik W ansættelse ved akademiet i Berlin.
Argensola [arl^ens&la]^ Bartolomé Leonardo
(le 1562—1631), og broderen Lupercio Leonardo
(le A. 1.1559—1613), spanske digtere, skrev med Horats
som forbillede formfuldendte satiriske o. a. digte; B.
skrev ogsaa historiske arbeider, 1)1. a. et afsnit af Aragons
iiistoric.
Argen80n [arzåsd'], gammel fr. adelsslegt. 1. Marc
Kcné, marki af A. (1652—1721), under LudvigXIVchef for
det parisiske politi, 1718 — 20 storseglbevarer og præsi-
dent for finansraadet. — 2. Hans søn Rene Louis,
raarki af A. (1694 — 1757), var 1744—47 udenrigsminister,
raen har gjort sig mest bekjendt som forfatter af me-
moirer og diplomatiske skrifter. — 3. Hans broder,
Marc Pierre, greve af A. (1696—1764), var 1743—57
krigsminister. Da ban forsøgte at styrte Mme de Pom-
padour. blev han, tiltrods for at Ludvig XV selv satte
pris paa ham, forvist til sit gods Ormes. — 4. Marc
Kené Marie, marki af A. (1771 — 1842), foregaaendes
sennesøn, gjorde som ung tjeneste som adjutant under
Lafayette. Tråk sig 1792 tilbage til privatlivet. Baade
under restaurationen og under Ludvig Filip tilhørte
han i deputeretkammeret oppositionen.
Argent fariå'] (fr.), penge, betegner paa en kursseddel,
at der findes kjøbere til den kurs, ved hvilken A. er
tilfoiet; modsat L. (lettres, breve) eller P. (papirer),
hvormed betegnes sælgere.
Argentamin, opiøsning af ætylendiaminsølvfosfat,
bnjges istedetfor helvedessten, især ved gonorrhoe.
Argentin (af lat. argeniumj, d. s. s. nysølv, s. d.
Argentan [ariåtå'], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Orne, 53 km. s. f. Caen, ved Ornes øvre løb, med
ca. 6500 indb.
Argentenil [arSåtøf], by i Nordfrankrige, depart.
Seioe-et-Oise, ved Seine, 6 km. n. f. Paris, med ca. 18 000
indb. Asparges- dyrkning; vinavlen naar her sin polar-
gwnse.
Argentin. 1. Fint fordelt metallisk tin, der benyttes
W selvtryk paa vævede stoffe. 2. En masse til kold
forsoUning af messing og kobber.
Argentina el. den Argentinske republik (før
de Forenede stater ved La Plata-elven), forbundsrepublik
i Sydamerika, strækker sig fra 22 ° til den sydlige del af
'Wlandet cl. 55 "* s. br. og fra 56° til 75° v. 1. Grw.
Grænser: vest og syd til Chile (vestgrænse Anderne),
Dord til Bolivia og Paraguay (grænseelv Paraguay med
Klcomayo), øst til Brasilien, Uruguay (grænseelv Uruguay)
% Atlanterhavet. Efter den sidste grænseregulering i
1902 (se nedenfor) og nøiagtigere opmaaling antages lan-
dets størrelse at være ca. 2 950 000 km.*
Naturlig beskaffen hed: 1. Egentlige A.: Længst
' ^et, ved Andeme, er landet et høiland, forøvrigt
^'sseiitljg et stort lavland. Man deler dette lavland i tre
deie: a. Sletten nord for Saladoelven: i nord chaco'en:
^toreskoge, i vest flere steder frugtbart land (Tucuman
^ f- ø\Te Salado, Rio Pasaje o. a.), ogsaa i øst ved Paranå
atlet— attache
i og Paraguay frugtbart (n. f. Santa Fé), forøvrigt mest
I græssletter. b. Sletten syd for Saladoelven til Patagonicn
kaldes pampas (sletterne): flade, tørre græssletter, enkelte
steder saltstepper, sydlige del tørrest med 'mange salt-
sjøer, mange steder formelige skoge af 3 m. høie tidsler.
Næsten midt i A., paa pampas, et isoleret Qeldparti (Sierra
, de Cordoba, Sierra de San Louis o. s. v.), c. Sletten øst
for Paranå, mellem denne og Uruguay: ganske frugtbar
I med skoge og opdyrket land. — 2. Patagonien er
væsentlig et høiland, som i flade. brede, græsbevoksede
' terrasser sænker sig fra Andesbjergene ned mod Atlanter-
I havet. Høilandet gjennemskjæres mange steder af dybe
, kløfter, gravet af elvene.
I Hovedelvene er Paranå og Paraguay, som efter
sit sammenløb kaldes Paranå. Ved sit udiøb i sjøen
danner denne den brede elvemunding La Plata, som op-
I tager fra øst Uruguay. Fra vest: Pilcomayo og Vermejo,
I bielve til Paraguay, og Salado, bielv til Paranå. I Pata-
I gonien er de største el ve Rio Colorado, Negro og
I Santa Cruz.
Klima. Længst 1 nord er den aarlige middeltem-
I peratur -f- 22° C. Det indre land har varme somre
I og kolde vintre, kystlandet mildt havklima. I Buenos
Ayres er middeltemperaturen for aaret -\- 1 7.4 ° C, for jan.
, -h 24.3 ° C, for juli + 10.4 ° C. I sydligste del af staten
(Ildlandet) er aarets middeltemperatur 4- 6 ° C. Det indre
sletteland lider af tørke, medens kysten, det nordlige og
østlige har tilstrækkelig regn; i A. regner det mest om
sommeren; svære regnskyl særlig i nov. bevirker over-
' svømmelser. Sydøstvind ved La- Plata-elven ofte 7 maa-
neder i træk, hyppig orkaner (pampcros) fra Anderne.
I Dyr. I nord jaguar, puma o. s. v., ellers mange
I gnavere (fl ods vin o. s. v.) og strudse. Paa de store græs-
sletter en masse faar (over 120 mill.), hornkvæg og heste.
Planter. I nord og øst skoge, hvorfra flere værdi-
fulde træsorter. Af dyrkede planter merkes: Hvede
(særlig i øst), mais, lin, lucernegræs, runkelroer; i nord
desuden kaffe og bananer, i Tucuman sukkerrør, i Men-
doza (i vest) vin. Fjeldene er mangesteds rige paa me-
taller: sølv. guid, jern o. s. v.: men disse rigdomme ud-
nyttes Ildet. Paa sletterne salt og salpeter. — Indu-
strien bestaar væsentlig i forædling af kvægavlcns og aker-
brugets produkter: mataderos (slagterhuse\ frigorificos
(fryserler), garverier o. s. v.
Handel. Efter en nedgang i 90-aarene som følge af
en flnanskrise i 1890 er omsætningen i de senere aar
vokset voldsomt. Samlet omsætning i 1901 1020 mill.
kr., i 1905 1900 mill. kr. (indførsel 740 mill. kr., udførsel
1160 mill. kr.). Indførsel væsentlig industriartikler, ud-
førsel i 1905: hvede (310 mill. kr.), uld (230 mill. kr.),
huder^ frosset kjød o. s. v. Størst omsætning med Eng-
land, Tyskland, Forenede stater, Frankrige. Italien. —
Sjøfart. Ca. ?.5 mill. tons damp- og 0.6 mill. tons seil-
skibe anløber A.s havne, Buenos Ayres, Rosario o. s. v. ;
dampskibsfart paa Paranå og Paraguay, mange veie og
jernbaner (over 20 000 km.), handel over fjeldene med
Chile og Bolivia.
Befolkningen er nu over 5 mill. (i 1869 1.8 mill.).
Den store øgning skyldes indvandringen (siden 1857 over
2.4 mill.). Over halvdelen af de indvandrede er italienere,
saa kommer spaniere, franskmænd o. s. v. Der udvan-
«let - fXi Athlet m - i£) «Ih-
atletlik - (D aUslctlach - ®
•IMiUe - @ atbléUqne.
«■eo Øaandc, Indaaode. puste.
>tao«ftere - ffi Atnuwphflre f
- *Jtn»pli«« - ® atnio«ph«re f.
. >tBKwf«risk - ® atmotphAi^
"* - 'S atmosphericCal) - ®
»*»«pb*riqiie.
Atmnng ® r. «andedræt.
atoll (e) & 0 m. koralø. ring-
rev.
atom — ® Atom n — (?) atom
— ® atome m.
atone ^ b«de for. udaone.
atone ^ slap; ubetonet.
atonement @ adsoning. fxi-
dest.
atOnle (f) r, slaphed.
atonic (e) atonique (?) ned-
spændt, slap: tonløs.
atour (?) ni. pynt. stas.
atOUt (r; m. trumf; mod; s]ag,
stød; penge.
åtre (£) 111. ildsted, arne.
atrooe (?;. atroclous (g) gru-
som, gruelig.
atrocité (f) r. atroclty 'e^ gru-
Bomhed, nhkylighed.
atrophie (?) r. atrophy (e) hen-
teerelse. afhiagring.
atrophler i?) hentæres, visne.
attabler (f; sætte tilbords,
bænke.
attach (,<^, attacher (!) neste,
knytte, binde; vinde: tillægge. til-
dele; (7) ogs. riengsle, interessere;
svides.
attache (^ r. baand, rem. lænke ;
13 — lUustreret norsk konversaklonsleksikon. 1.
451
attaché— attend
drede fra A. siden 1857 ca. 0.7 mill. — Den nuværende
befolkning i A. er hvide (væsentlig romanske folk), blan-
dinger og rene indianere (enkelte negere). Gauchos, rjrtter-
folket paa pampas, nedstammer fra spaniere og indianer-
kvinder. Rene indianere er guataerne ved Paraguay,
tchuelcheindianerne i syd og fueginerne paa Ildlandet.
Forfatning. Forbundsrepublik af 14 stater, en for-
bundsby (Buenos Ayres) og 10 territorier. Hver enkelt
stat styrer sine egne anliggender og har særegen repræ-
sentation. For fællesanliggender er der kongres med
to kamre (deputeretkammer og senat) og en præsident
(valgt paa 6 aar). Religionen er romersk katolsk (religions-
frihed), to universiteter, mange skoler (obligatorisk folke-
undervisning), almindelig vernepligt fra 20de aar. Stats-
gjælden udgjorde i 1904 ca. 2 000 mill. kr. Som følge
af en finanskrise i 1890 sank 1 peso papir ned til en
tredjedels værdi af 1 peso guid. Finanserne er imidler-
tid nu gode.
Byer. Buenos Ayres, Rosario, La Plata, Santa Fé,
Corrientes o. s. v. ved La Plata-elven, Cordoba, Tucuman,
Mendoza o. s. v. inde i landet, Bahla-Blanca paa sydøst-
kysten.
Historie. Landet koloniseredes fra Spanien i 1555;
efter stridigheder med portugiserne dannede spanierne i
1776 vicckongeriget Buenos Ayres (A., Paraguay, Uruguay,
lidt af Bolivia). I 1816 erklærede La Plata-sUterne sig
for uaf hængige (Paraguay og Uruguay selvstændige stater).
Siden den tid stadige uroligheder i A., dels mellem
partierne inden selve landet, dels med de omliggende
stater. Fredsslutning med Chile 1881: Andesbjergene
blev grænse mellem A. og Chile. I 1898 ordnedes græn-
sen mod Bolivia (ved voldgift) og i 1902 grænsen mod
Chile (den eng. konge Edward voldgiftsmand) : Chile fik
Magellans-strædet med omgivelser, A. den østre del af
Ildlandet.
Opgaverne over de forskjellige staters størrelse og
folketal er temmelig varierende. Efter de nyeste kilder er.
Argentl't— Argonau'ta
452
^. , I Beregnet be- ' pr.
Størrelse. fnÆnina km*
folkning.
1 . Provinser ved
kysten og La Plata: <
Buenos Ayres, San- '
ta Fé, Corrientes og
Entre Rios .... |ca.
2. Indre provin-
ser: Cordoba, San I
Louis, Sant Jago og
Tucuman ica.
3.Andesognord-
provinser: Mendo-j 1
za, Rioja, San Juan,
Jujuy, Catamarca >
og SalU |ca. 680000 km.*,ca.
4. Territorier. . ,ca.l 150000km.*|ca.
600 000 km.* ca. 3 300 000 indb. 5.50
370000 km.^ica. 900 000 indb. 2.40
700000 indb.
300000 indb.
TilsammeiT lea. 2 800 000 km.*|ca. 5 200 000 indb.
1.00
0^6
2.04
Sammenlignet med den udvandrerstrøm, som hvert
aar fra Norge har draget over til de Forenede stater,
er det blot et ubetydeligt antal nordmænd, som i de
sidste 30 — 40 aar har fundet veien til A. og slaaet sig
ned der. De fleste af disse har virket enten som han-
delsmænd eller som ingeniører. I en aarrække var A.
et godt marked for norsk trælast, og norske seilskibe
var i lang tid sterkt engageret i transporten af hvede.
Men disse brancher ligger nu helt nede, da nordameri-
kanerne har forstaaet at monopolisere trælasthandelen
paa A., og hvedetransporten nu for størsteparten be-
sørges af de mægtige dampskibslinjer. Markedet for
norsk fisk er imidlertid ganske betydeligt, og udsigterne
for aabiiing af nye markeder for norske produkter synes
for tiden gunstige. For at drive hvalfangervirksomhed paa
de rige felter i havet søndenfor Kap Horn stiftedes 19U5
i Buenos Ayres efter norsk initiativ et betydeligt selskab.
der staar under ledelse af kaptein Larsen, bekjendt fra
sin deltagelse i forskjellige sydpolekspeditioner. Interes-
serede i foretagendet er ogsaa enkelte af de ledende nord-
mænd i A., men hovedkapitalen er argentinsk. Paa de
forsl^ellige ingeniøromraader har nordmænd i A. vundet
et godt navn, specielt blev de sterkt benyttet som ledere
og deltagere i de mange grænseekspeditioner og terri-
torialmaalinger. Mange nordmænd er ogsaa knyttet til
jernbane-, kanal- og dokanlæg.
Argeiltl% mineralogisk navn paa sølvglans.
Argenton [ariåtd'], by i Vestfrankrige, depart. Indre
ved Creuse's øvre løb, 88 km. ø. f. Poitiers, med ca.
6 500 indb.
Arge'ntum (forkortet Ag.) (lat), sølv. A. foliitum.
bladsølv; a. fu'lminans, knaldsølv; a. nitricum. |
sølvnitrat, «helvedessten»; a. vi vu m, kviksølv.
Arginu'88S, i oldtiden navn paa tre oer i nærheden
af Lilleasiens fastland, overfor Lesbos (nu Ayanos ;
406 f. Kr. seirede athenerne her over spartanerne i et
sjøslag.
Argiver, se Arge i er.
A'rgO, se Argonauter.
A'rgO, stort stjernebillede syd for ækvator, af nyere
astronomer delt i Seilet (Velum), Kjølen (Carina) og
Bagstavnen (Puppis).
A^rgolis, landskab paa Peloponnes, opr. kun oplandet
for hovedstaden Argos (s. d.); senere forstaaes ved A.
Argossletten, landet mod nord til bugten ved Korinth og
halvøen Akte. Dets første beboere skal have været
pelasger, derefter kom achaierne og endelig dorerne.
Den nuværende græske nome A. har 81 000 indb.; hoved-
stad Nauplia.
Argdn, en farveløs gasart, der udgjør næsten 1 pct.
I af den atmosfæriske luft (s. d.), opdaget 1894 af lord
; Rayleigh og Ramsay. Det hører til de saakaldte in-
differente gasarter, idet det ikke forener sig med andre
I stoffe. A. kan ft*emstilles af den atmosfæriske luft ved
' f. eks. at lede den for kulsyre og vanddampe befriede
• luft over glødende kobber (anbragt i et passende ror ,
I hvorved surstoffet absorberes, og derpaa over glødende
I magnesium, som optagcr kvælstoffet (og mulig rest af
I surstof), medens a. ikke paa virkes. Dets egenvegt er
19.92, naar surstoffets egenvegt sættes lig 16. — Da a.
er forholdsvis letopløseligt i vand, 1 1. opløser omtr. 4t)
cm.' ved almindelig temp., forklares herved dets hyppige
forekomst i mineralvande.
Argonau'ta, se Papirsnekke.
klinknagle; tøndebaand; pl laaa;
tilladelse: hengi ven hed, hang.
attaché(f)m. gesnndtskabiuittaché.
attaché yr), attached (^ hen-
given.
attachement ® m, attach-
ment % hengivenhed ; le) ogs. hef-
telae.
attack ve\ attaquer Z angribe,
an raide.
attack 1^. attaque (?) f. an-
greb, anfald; angrebsverker ; (f)
ogs. (musik) anslag.
attain (e) (op)nua.
attalnable (oj opnaaellg.
attainder lo* «kamflek : dom for
høi forræderi.
attalnment (e opnaaelse: (.tr-
hvervet) talent.
attaint ® besmitte; vanaere,
erklærp skyldig.
attaintment v*^»' (vanærende)
domfældelse. vanære.
attaquable (?) angribelig.
attaquant (?) m, angriber.
attarder (?) forsinke.
attelndre (f) naa : ramme.
atteint (f; rammet, angrebet
af.
attelnte ^ r. aogreb; sl ug.sk wd.
attelage ® m, focvpiejsdlng. for-
spand.
atteler ® apKode for.
attempt ^ forsaga : tragtr efftc-r.
atten - ^ achtacha - e tkgX^
teen - © dix-huit
attenant ^ tllgrwiuende, til.
stødende.
attend >e^ ledsage, følge: ot>-
453
Argonau^ter— Argyri
454
Argonao^ter» i de gneske sagn deltagerne i et tog til
Kolchis. Jason (s. d.\ en kongesøn fra Jolkos i Thessalien,
fik af sin farbroder Pellas, hersker i Jolkos, befaling til at
hente det gyldne skind (se F r i x o s) i Kolchis (i andre sagn
Aia) i det fjerne østen. Han faar til dette tog bygget sig skibet
Argo, efter hvilket han og de venner, han samler til delta-
gelse i toget, kaldes a. Blandt deltagerne nævnes Herakles,
Kastor og Polydeukes, Meleagros, Nestor, Orfeus, Peleus,
Theseus og Tydeus o. m. a. Paa seiladsen til Kolchis
oplevede heltene mange eventyr og bestod talrige kampe
(sa^et er i de senere fremstillinger meget udsmykket).
De i)efriede den blinde konge 'Fineus for forfølgelse af
barpyjerne; til løn lærte han dem at slippe igjennem
Symplegademe (s. d.). De naaede saa Kochis, hvor Jason
vandt skindet; ogsaa paa l^emveien udstod de mange
jyenvordigheder. — Sagnet gav i oldtiden stof til mange
digteriske fremstillinger, f. eks. et epos af AppoUonius
og et af V^alerius Flaccus.
Argonne, Foret d' [fåræ' dargå'nj, Argonner-skogen,
Frankrige, et skogklædt og uveisomt høidedrag (311 m.)
i n.ø., ca. 25 km. v. f. Verdun, omsluttet af elven Aisne
i v. og s. og dens bielv Aire i ø. og n., med en udstræk-
ning af ca. 50 km. fra s.ø. til n.v. tijennemskjæres af
jernbanen Rheims — Verdun. Bekjendt fra kampene 1792.
A^rgOS (Panoptes, den altseende, oftere i lat. form
Argus), 1 de græske sagn søn af Agenor (Jordfødt), sterk og
altskuende, fordi han har øine overalt (deraf cargusøine»).
Hera satte A. til at vogte paa lo (s. d.); men Zeus paalagde
Hermes at befri lo og dræbe A., hvilket ogsaa lykkedes.
A^rgoSy Grækenland, hovedstad i prov. Argolis paa
Morea (PeloponnesX ca. 4 km. fra havet med ca. 10 000
indb. Ruiner af oldtidens A.
Argo'8toli, Grækenland, hovedstad paa øen Kefalonia
i vest, med ca. 10 000 indb. Har god havn og sjøkrigs-
skole. Norsk vicekonsul under generalkonsulatet i Piræus.
Argot fargéj (fr.), navn dels paa det sprog, som for-
brydere taler for iklie at blive forstaaet af andre, dels
paa det som har udviklet sig indenfor bestemte sam-
fondsklasser, f. eks. haandverkere, soldater o. s. v.
Ansuelles [arge'ljes], Agostin (1776—1844), sp.
statsmand, var 1808—14 medlem af cortes og sluttede
sig til de liberale, hvorfor han efter Ferdinand VI fs
hjemkomst 1814 dømtes til fængsel og forvisning. Efter
revolutionen 1820 kom han paa fri fod og var 1820—21
iodenrigsminister. Da den frie forfatning 1823 atter
blev ophævet, flygtede han til England, men kom, efter
at bave faaet amnesti, tilbage 1832 og blev paany med-
lem af cortes. 1837 blev han præsident for kongressen
<^ 1841 formynder for dronning Isabella.
Argnin, se Agadir.
Argume^nt (lat), bevisgrund. Argumentation,
samlingen af argumenter, bevisførelse. Argumentere,
føre et bevis ved argumenter. Argume'ntum ad
hom in em, se Ad hom i nem.
Argun, Sibirien, Amurs sydlige kildcelv, udspringer
^ra den kinesiske sjø Kulun el. Dalai nor og danner fra
den russiske fæstning Abagaitujevsk grænsen mellem
Sibirien og Mongoliet Ca. 850 km. lang.
A'rgas, te Argos (Panoptes).
AYgasøltie) billedligt udtryk om mistænlisomme, alt
iagttagende øine (se Argos).
*vte, pleie; blTaaoc; glve agtpfta,
>»tte merke til.
«tteadance @ Ulatedevwrebe,
ijcoeite, vamde; opTiirtnlnK. tieoet-
atteadjuit
at @ MMgMide, tjetmt'
tiOTcwle; Ulitedem«ode: Icd-
«■^; oprarter.
«ttendant £): øn a. Imidler-
attendanee— attennatloa
Argyll (Argyle) [ågai'1], adelstitel for det skotske hus
Campbell. 1. Archibald, greve af A. (1598—1661),
var en af lederne for de skotske presbyterianere, men
blev dog 1641 af Karl I udnævnt til marki. Under
borgerkrigen sluttede han sig først til Karl I, senere til
Cromwell; benaadedes straks efter restaurationen 1660
af Karl II, men anklagedes kort efter som «kongemorder»
og blev henrettet. — 2. Hans søn Archibald, greve af
A., fik som ivrig tilhænger af Stuarterne sin faders kon-
fiskerede godser tilbage, blev chef for livgarden og senere
skatkammerlord. Anklaget for høiforræderi flygtede han
1681 til Nederlandene, del tog senere i Monmouths oprør,
blev fanget og henrettet 1685. — 3. Hans søn Archi-
bald, greve af A. (1648—1703), hørte til det parti, der
1688 tilbød Vilhelm 111 af Oranien den engelske trone,
fik derpaa sine fædrenegodser tilbage og blev 1701 her-
tug. — 4. Hans søn John, hertug af A. (1678—1743),
optraadte som dronning Annas modstander og blev der-
for afskediget af krigstjenesten. Georg I betroede ham
straks efter sin tronbestigelse 1714 kommandoen over
de tropper, som skulde knuse det stuartske oprør, og
da A. 1715 havde beseiret dem ved Sheriffmuir i Skot-
land, ophøiedes han til peer, hertug af Greenwich og
generalfelttøimester. Efter 1742 at have været med paa
at styrte Robert Walpole blev han selv minister. — 5.
George John Douglas Campbell, hertug af A.
(1823—1900), fik 1847 sæde i overhuset Han tilhørte
Whiggerne, blev 1852 lordseglbevarer, 1855—58 general-
postmester, 1859—66 atter lordseglbevarer og 1868—74
generalsekretær for Indien i Gladstones ministerium og
1880 — 81 paany lordseglbevarer. Ved sin død var han
hofmarskalk for Skotland, lordløitnant og medlem af
geheimeraadet Skrev bl. a. «India under Dalhousie and
Canning» (1865), «Scotland as it was and as it is> (1887,
2 bd.), «What is science?» (1898) o. fl. — 6. Hans søn
John Douglas Sutherland-Campbell, hertug
af A. (1845—), egtede 1871 Louise (datter af dronning
Victoria), var 1878 — 83 generalguvernør i Kanada og
1868—78 og 1895—1900 medlem af parlamentet Har
skrevet «Viscount Palmerston> (1892) og «Queen Vic-
toria, her life and empire» (1901).
Argyll-Shlre [agaVlii»] el. Argyle, Skotlands vakreste
og næststørste grevskab, omkring Firth of Lorne paa
vestkysten, 7 962 km.* med ca. 75 000 indb. (ca. 9 pr. km.*).
A. er ved sterke indskjæringer af havet (lochs) opdelt 1
mange halvøer (Cantire i syd) og øer (Mull, Coll, Tiree,
Staffa (med Fingalshulen), Islay, Jura o. fl.), som er
gjennemskaaret af dybe, smale dale (glens). Fiskeri,
faareavl, turisttrafik er vigtige næringsveie, men ikke
akerbrug, da kun Vs af Jorden er dyrkbar. Hovedstad
Inveraray paa vestsiden af Loch Fyne ca. 65 km. n.v.
f. Glasgow.
Ar^raspider (græ., sølvskjoldbærere), en afdeling
af den makedoniske falanks, hvis skjolde var beslaaet
med sølvblik, Alexander den stores kjernetropper.
Argyrf (argyriasis, argyrosis), en mørk, graablaa farv-
ning af huden og slimhinderne, som fremkommer ved
indvendig brug af sølvforbindelser. Tilstanden, som
nu træffes sjelden, efterat anvendelse af sølvholdige
lægemidler er blevet mindre almindelig, er uhel-
bredelig.
attendre (D vente paa, nlVente,
oppebie.
attendrir ® gjøre m«r, blød;
røre.
attendrissement®in, rørelse,
bevaegelae.
attendn ® i betn^tning af,
paa grund af.
attentat - ® AUentat n —
® attempt - ® attenUt m.
Attentater (t) m, udøver af et
ottentat.
attentatoire (f) som glor ind-
greb i.
attente(f)r. forventning, vente-
tid: epauletstrop.
attenter (f) forgribe sig.
attentlf (t'. attentlve <3 op-
merlisoni.
attentlon (£) & ® f, opmerk-
somhed; oniaorg.
attentlonné ® opmerlcaoin,
forekommende.
attenuant (u) fortvndende.
attenuate {§, atténuer ^ foi^
tynde; svaekke: (g) ogs. fortyndes;
fortyndet: (f) ogs. formilde.
attenuation (g. atténuatloa
atter— attifage
435
A'rgyroka'8tro— Ari'llu8
456
A^rgyrokn^Stro (tyrk. Ergeri), Tyrkiet, by i Epinis,
71 km. n.v. f. Joannina, med ca. 20 000 indb., mest al-
banesere. Bekjendt for sin fabrikatioii af snustobak.
Ar^ronéta, vandedderkop, se Edderkopper.
Argyropulos, Johannes (omtr. 1415— omtr. 86X
f. i Konstantinopel, flygtede efter Konstantinopels erob-
ring til Italien, hvor han underviste i græsk sprog og
filosofi (d. i Rom) og vakte sterk interesse for og ind-
sigt i græsk aandsliv.
Arholma, Sverige, ø, lasteplads i Stockholms lån.
Postkontor, telegrafstation, lodsstation.
Århver, Island, varm kilde i Reykholtsdalur i vest-
lige del af øen. Fra en spalte i en klippe af hærdet ler
springer det kogende vand frem af 4 huller, hvoraf det
nordligste udsender en 2 m. høi vandstraale, det sydligste
har den høieste temperatur (96 ° C).
Åria cattiva, ital. betegnelse for uddunstningerne fra
sumpe. Antoges tidligere at fremkalde malaria (s. d.).
Aria'dne, i de græske sagn datter af kong Minos paa
Kreta; hun forelskede sig i Theseus (s. d.), da han kom
til Kreta for at overgives til Minotauros, og gav ham
anvisning paa at slippe ud af labyrinten («ariadnetraad»).
Theseus førte hende nu med sig bort, men efterlod
hende paa Dia (el. Naxos); her blev hun efter én sagn-
form dræbt af Artemis, efter en anden egtede hun
Dionysos. Den «forladte», sovende A. fremstilledes ofte i
oldtidens kunst (statue i Vatikanet).
Ariana, efter Sassanidernes tid navn paa den østlige
halvdel af Perserriget, omfattende Persien, Afghanistan,
Belutschistan og egnen indtil Jaxartes og Indus. Af A.
er navnet Iran (Eran) opstaaet.
Ariånere, kjættersk parti i oldkirken, bærer navn
efter den alexandrinske presbyter Arius, d. 336. Anskuel-
serne om Kristi forhold til faderen havdc længe været
forskjellige i østen og vesten, da Arius fremtraadte med
sin lære. Denne gik ud paa at betone Guds absoluthed
og sønnens underordning under faderen. Faderen er
alene Gud af væsen. Der er skarpt skille mellem Gud
og alt det skabte. Gud kan ikke træde i et umiddel-
bart forhold til verden. Da han vilde skabe verden,
skabte han først sønnen, ved hvem derefter verdens
skabelse fuldbyrdedes. Sønnen er ikke til fra evighed
af, men skabt og faderen ullg og underordnet. Der er kun
én Gud, faderen, og under ham to halvt guddommelige
væsener, sønnen og aanden, gjennem hvem han træder
i forhold til verden. Denne lære er efter sagens natur
ødelæggende for kristendommen, som staar i fare for
kun at blive en fase i menneskeslegtcns religiøse udvik-
ling. Et umiddelbart forhold til Gud er udelukket. I
Jesus Kristus mødes ikke Guds fuldkomne aabenbaring,
men en halvgud, der forkynder om Gud. Kirkens mænd
tog til gjenmæle mod Arius. Keiser Konstantin den store,
der ogsaa af politiske grunde ønskede fred og enhed i kirken,
sammenkaldte alle kirkens biskoper til en synode i Nicæa
325. Denne fordømte arianismen og bekjendte troen
paa Kristus som «Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand
Gud, avlet ikke skabt, i væsensfællesskab med faderen».
Hermed havde arianismen dog kun lidt et foreløbigt
nederlag. I den følgende tid vandt den mange halve og
hele tilhængere. Flere kirkemøder opstillede og vedtog
halvarianske trosbekjendelser. Paa den anden side havde
den nicænske opfattelse trofaste og dygtigc forsvarere,
fremfor alle i Athanasius fra Alexandria, den tids betyde-
ligste teolog. Paa kirkemødet i Konstantinopel 381
seirede den nicænske opfattelse definitivt. Dog vedblev
arianismen at holde sig lange tider, navnlig blandt de
germanske folk, som ofte først igjennem den kom til
kirken.
Ariano di Puglia [pu'ljaj, Syditalien, by i Apenni-
nerne omtr. midt i landet ca. 76 km. n.ø. f. Neapel,
763 m. o. h. med ca. 9 000 indb.
Arfca, Sydamerika, sjøstad i Chile, der hvor Syd-
amerikas vestkyst fra syd bøier mod nordvest, med ca.
4000 indb. Vigtig havn for Syd- Peru og de indenfor
liggende dele af Bolivia, ved jernbane forbundet med
Tacna. 1880 erobret fra Peru.
Arichaty Kanada, havneby i prov. Nova Scotia, paa
øen Ile Madame, s. f. Kap Breton. 870 indb. Postkontor,
telegrafstation.
Aricia [arVtSaJ, Italien, en af Latiums ældste byer
ved foden af Albanerbjerget, ved Via Appia, nu Ariccia
(med ca. 3 000 indb.).
Arie, a ria (ital.), betegner i vor tid de større, mere
udarbeidede og selvstændige soloforedrag, i almindelighed
med orkesterledsagelse, i en opera, kantate, oratorium
o. s. v. Indholdet er hovedsagelig personlige lyriske
stemninger og følelser. Der er flere former, d a capo-
arie, krikearie, konsertarie, koloraturarie.
parlandoarie. En mindre a. i en enkelt sats kaldes
ariette, cavatine, arioso. Det franske air er mere
omfattende og betegner nærmest en melodi i det hele,
enten for sang eller et instrument, ogsaa danse som
gavotter, m usetter m. v.
Ariége [arjæ'i], Sydfjankrige, sydlig bielv til Garonne
fra høire. Udspringer fra Pyrenæerne (Pic Negre) og
munder efter et 170 km. langt nordligt løb i Garonne.
8 km. s. f. Toulouse.
Ariél (hebr., Guds løve el. Guds arne), gammeltest.
personnavn; overført (Es. 29, 1) om Jerusalem. I senere
dæmonologi en vandaand; i Shakespeares < Stormen > (og
derfra i Goethes c Faust») en luftaand. I astronomien
navn paa en af Uranus' maaner.
Arienzo [arje'nl8o], Syditalien, liden by i Kampanien,
26 km. n.ø. f. Neapel. I nærheden de fra 2den saraniterkrig
bekjendte Caudinske passer (romersk nederlag 321 f. Kr. '.
Arier er fællesnavnet for de folkeslag, der taler de
indiske og iranske sprog. Paa sanskrit er arya navnet
paa dem, der hører til den indiske kulturverden, i mod-
sætning til de omboende barbarer. Det er aabenbart
fra først af et hædersnavn («herre»), hvormed det stemmer,
at Darcius i kileindskrifterne kalder sig Ariya. Ordet
forekommer ogsaa som første led i en række old persiske
navne (Ariotarzanes o. s. v.) og er bevaret i det geogra-
fiske navn Iran, ældre Eran. Det anvendes ogsaa
undertiden som navn paa alle dem, der taler de indo-
europæiske sprog («de ariske sprog»), navnlig af engelske
og amerikanske lærde.
Arild. Udtrykket fra arilds tid er en udvidelse af
oldn. dr alda, tidlig i liderne, i fordums tid (år^ aarle,
alda af gid, tid, sml. «hedenold»). En nyere, delvis rigtig
opfifning er fra urolds tid.
Ari'llu8, se Frøkappe.
(|)f, fortyndelw: svækkelM; (r)oøs.
fbrmtldelM.
atter — (t) wieder; wiederum
— (e) ogain. once more — (f) de
nouveau ; encore (une foia). atter
Og atter — (t) immer wieder —
e) agaln nnd agaln. over and over
again — ® plusieurs foia; A plusl-
eurs reprises, atterbud se aF-
l>nd.
atterrage (f) m, landkjendlng.
atterrer (f) kaste til Jorden;
nedslaa, bedrøve; oi ne land.
atterrir ® lande.
atterrlssage ff) m, landing,
landingssted.
atterrissement (?) m, land-
tilvekst; landing.
attest - 0 Attest n. Attestat n,
Scheln m. Zeugnin n — (^ certl-
flcate, testimonia! — (f) certiflcat
ra.
attest (e). attester (?) bevldne.
bekrærte; vidneom; tåge til vidne.
attestatlon (£) & ® r. vidncs-
byrd; bevidnelse.
attestere — ® attesUeren. be-
scheinlgen — @ certify, attest —
® certifler.
attestering ~ [i) Bescheinigung
r — (^ ccrtiflcatlon. nltestalion -
(D oertiflcation f.
attie @. attique (T» f, attika,
lav kiist
attlédlr (£) Klølnc. «Oiale ; g)or«>
lunken.
attlédlssement (g* m, lunkra-
hed.
attlfkge, attlfsaieat .f m.
udmallng.
457
Arl Mårsson— Aristefdes
458
Ari Måresoil, isl. høvding i slutningen af 10 aarh.,
der ifølge de islandske sagaer skal have været den første
europæer, som kom til Amerika, omtr. 985.
Arima'sper kaldte grækerne et skytisk folk, som de
tænkte sig bosat i egnen ved Uralbj ergene, og som de
fortalte mange sagn om.
Arimathia (Arimathæa)« se Ham a.
Arlnbjørn herse fra Firda fylke, kjendt for sin
hengivenhed for Erik Blodøkse og dennes sønner, skildres
tillige som en trofast ven af Egil Skallagrimssøn; faldt
sammen med sin fostersøn Harald Graafeld i Slaget ved
Hals paa Jylland 969. Om ham har E. S. digtet sin
fArinbjarnarkvida», hvoraf dog lidet er bevaret. i
Ari'n08, Brasilien, elv i staten Matto Grosso, ud- |
springer paa det bekjendte vandskil ved byen Diaman- i
tino. omlr. midt i Sydamerika. Løber mod nordvest j
og kaldes efler sammenløbet med Juruena (fra sydvest) I
Tapajos, som er et af Amasonelvens største tilløb fra syd.
Arion fra Methymna paa Lesbos, levede omtr. éoo
f. Kr. og opholdt sig bl. a. længe hos den kunstforstan-
dige Periandros, ty ran i Korinth. Han skrev lyriske
digte bestemte til at opføres af kor, navnlig dityramber
tii Dionysos' pris (intet bevaret). Et sagn beretter, at
da nogle sjømænd, han seilede med fra Tarent, kastede
ham i sjøen for at faa hans eiendom, bar delfinerne
ham til land, lokket af hans sang og spil.
Arion, se Skogsnegl.
Arioso, se Arie.
Ario'8tO, Lodovico Giovanni (1474—1533), ital.
digter, knyttet til hertugfamilien d'Estes hof i Ferrara,
stod i venskabsforhold til flere af tidens store bildende
kunstnere og var selv i
sin kunst en udpræget re- |
naissancens mand. Hans \
berømte digtning «Or- I
landofurioso», hvis emne i
er hentet fra de mere og I
mere eventyrlig udsmyk- j
kede sagn om Karl den i
store og hans paladiner,
havde paa italiensk grund '
sine forløbere i Luigi i
Pukis groteskkomiske
heltedigt «Il Morgante I
maggiore» og Boiardos I
ridderlige epos «Orlando
innamorato». A. fortsatte,
hvor Boiardos digt var
blevet afbrudt, med at
keiser Karl griber ind i
Orlandos (Holands) og
Rinaldos strid om den
skjønne hedenske prin-
sesse Angelica ved at
love heade til den af de to, som udmerkede sig mest
i kampen mod saracencme, og hans epos har sit navn I
«fter den epLsode, hvor Orlando bliver afsindig, da han
fsar vide, at Angelica har egtet den unge saracener
Mcdoro og flygtet med ham. Det store digt, der er
skrevet i skjøntklingende vers, har ingen fast, sammen-
h«ngende handling, det er en hel verden af brogede
Ariosto.
(Tegnet af Tlzlan.)
attifer-attralt
billeder, en række livfulde og vidunderlige beretninger
om bedrifter og elskov, lunefuldt kjedet i hverandre.
Det viser A. som den mesterlig malende skildrer, fantasi-
rige fortwller og ironiske aand ; han smiler af sine heltes
overvældende gjerninger. Ikke i sine beretninger, men
i sin aand er digtet nationalt italiensk. En opfatning
gaar ud paa, at dets grundidé var kampen mellem
kristendom og muhammedanisme, mellem vestens og
Østens verdener, og sltitningen, hvor den kristne jomfru
Bradamante beseirer hedningen Ruggiero og egter ham,
har været tydet som den kristelige ides triumf over den
hedenske. Betegnende er det, at de tre store italienske
epos med emner fra Karl den stores og hans kristne
heltes kampe med muhammedanerne er skrevet just, da
disse gjennem tyrkerne gjorde sit sidste store frem-
stod i Europa. A. forherligede i sit digt familiea
d'Este, som dog ikke forstod at paaskjønne sin hofpoet.
I senere aar var han leder af Ferraras Iiofteater, skrev
komedier og har ogsaa skrevet satirer og lyriske digte.
Ariovi'8tU8, en germansk høvding, som paa opfor-
dring af flere gallerstammer drog ind i Gallien, men be-
nyttede anledningen til at gjøre erobringer der. Gallerne
søgte nu hjælp mod ham hos Julius Cæsar, der slog
ham 58 f. Kr. i det nuværende Elsass ; han selv undslap.
Arischy el, ægyptisk by ved Middelhavet i den nord-
østlige del af Sinaihalvøen, ved mundingen af Vadi el
Arisch (jødcrnes «Ægyptens bæk») i tyrk. guv. af samme
navn. Grænsefæstning mod Syrien, erobret 1799 af fransk-
mændene, men gjenerobret samme aar af englændere
og_tyrker.
Ariske sprog, se Arier og Indoeuropæiske sprog.
Ari8ta'gora8 fra Mi let, svigersøn af Histiaios (s. d.)
og tyran i Milet efter H., bevægede de joniske stæder
paa Lilleasiens vestkyst til den opstand, som førte til
perserkrigene (omtr. 500 f. Kr.).
Ari8tar08 (græ., den bedste gud), i den græske
mytologi søn af Apollon, opdraget af Cheiron (s. d.), som
gud beskytter af jord brug, kvæg- og biavl; undertiden
bruges A. som tilnavn for Zeus, Apollon el. Dionysos.
Ari8ta'rch08 fra Samos (omtr. 260 f. Kr.), alexan-
drinsk astronom, havde en rigtig opfattelse af jordens
dobbelte bevægelse og af fiksstjernernes enorme afstand
samt angav, hvorledes afstanden til solen og maanen
lod sig bestemme.
Ari8ta'rch08 fra Samothrake (omtr. 222—150
f. Kr.), berømt filolog, levede i Alexandria som prinse-
opdrager og forstander for biblioteket. Som discipel af
Aristofanes dyrkede han studiet af den ældre græske
litteratur, besørgede udgaver (navnlig en grundlæggende
udgave af Homer), og skrev kommentarer (angivelig 800);
hans arbeider er tabt, men gjennem skolierne (s. d.)
til Homer faar vi indblik i hans arbeides værdi.
Ari8ta'rch08 fra Tege a (omtr. 450 f. Kr.), græ.
tragedieforfatter; skal have skrevet en «Asklepios> til
tak for, at han kom sig efter en sygdom.
Ariatefdea (Aristides), atheniensisk statsmand og felt-
herre, bekjendt for besindiglied og redelighed. Kjæmpede
med ved Marathon 490 f. Kr.; dcrefter spillede han en
stor rolle i staten, men da han vilde modarbeide
Themistokles' planer om at skabe en sterk flaade, blev
han landsforvist ved ostrakismen 483. Han vendte til-
ttifer ^ udmaJe.
•tdfet (g m, hovedpynt,
«ttirable (f) mm kan tiltnek-
>ttiral| ^m, Ulbehør: bagaife.
attire £i kkade; pryde: hlædr
oiot, antraek.
«ttlrer ® liUn«kke; (tlDlokke:
atdser (?) puste til. kare op 1;
hldae. niere.
attltré ® rast (ansat): leiet, betalt.
attitnde (g) ft (?) f, stilling, iioid-
nlng: optrteden.
attorn @ modtage forpagtning
nndw Jin. n» Jordiierre.
attomey (e) nildmiegtig: sag-
fører, attorney general regje-
ringsadvokat.
attouchement ® m. berøring,
beføling.
attraa — ® Verlangen n. Be-
gierde f, Sehnsuclit f — Te) desire.
cravlng, yearning, longing — ©
déslr m, envie f. (Vb) — (t) ver-
langen, begehren — (^ desJre. covet,
aspire to, yearn nfler — (f) désircr.
envier.^sauhniter. attraaværdlg
— 0 begehrenswert —(§ desirable,
covetable — ® desirable.
attraot © tiltnekke.
attractlf (f), attractlve, at-
trahent @ tlltriekkende; @ ogs.
trrekmlddel.
attraction (e) & (?) r. tiiiræk-
ning(skran).
attrait ® m. tillokkelsc: tu-
bøielighed.
459
Arisd^ppos— Aristokrati
Aristeides.
attnipe— anbalne
båge 480 og deltog i slaget
Ted Salamis; 479 førte
han med ære athenerne
ved Platææ. 477 fik han
overkommandoen over
den atheniensiske flaade
og gnindede nu det
delisk-attiske sjøforbund,
der skaffede Athen ledel-
sen i Grækenland. Efter
470 døde han saa fattig,
at hans døtre fik udstyr
af staten.
Ari8tl'pp08 fra Ky-
rene (omtr. 400 f. Kr.),
græ. filosof, discipel af
Sokrates, stifter af den
kyrenæiske skole i filoso-
fien ; han lærte, at nydel-
sen (lysten) er det ene-
ste gode, at alle midler
til at opnaa nydelse er tilladt, og at det kommer an
paa altid at være herre over sig selv og forholdene.
Ari8to'fane8(omtr. 450—385 f. Kr.), atheniensisk kome-
dieforfatter. Om hans ydre liv vides lidet. 427 fik han
sin første komedie opført, 388 vistnok den sidste. Hans
verker viser, at han kjendte sit lands litteratur; han
tilhørte fredspartiet og det gammeldags aristokratiske
parti i Athen og var en modstander af sin tids «oplys-
ningsbestræbelser» (sofister o. s. v.). Det frisprog, som
den attiske komedie havde, benyttede han i rigeligt maal
til angreb paa modpartiet
og paa feil og skavanker,
som han fandt i sam-
funds- og privatlivet; men
han er først og fremst en
frodigt skabende digter,
gjennem hvis verker vi
faar et levende billede af
liv og tanker i datidens
Athen. Af hans verker er
1 1 komedier bevaret :
< Achameme » , « Ridderne >
(hvori han angriber poli-
tikeren Kleon), tSkyeme»
(som angriber sofisteme;
men som repræsentant
for dem vælger han des-
værre feilagtig Sokrates),
<H vepsene», «Freden»,
« Fuglene», « Lysistrate>,
«Kvinderne ved thesmo-
foriefesten», «Kvinderne i
folkeforsamlingen» (behandler kvindespørsmaalet i Athen),
< Froskene» (sterkt angreb paa Euripides' kunst, berøm-
melse af Aischylos' og Sofokles'), «Rigdommen».
Ari8to'fane8 fra Byzants (omtr. 260—185 f. Kr.),
græ. filolog, bibliotekar i Alexandria, studerede den ældre
græske litteratur, besørgede udgaver af mange digtere
og skrev talrige litteraturhistoriske og kritiske arbeider;
af hans verker har vi temmelig omfattende brudstykker.
460
Aristofanes.
Ariatoge^ton, se Harmodios.
Aristok^fes fra Messene (omtr. 180 e. Kr.), græ.
peripatetisk filosof, der hævdede, at den guddommelige
aand bor i hele den legemlige verden, og at den bliver
til menneskelig aand, hvor den finder en organisme,
som kan modtage den.
Aristokrat er betegnelsen for den, der tilhører adelen
eller er medlem af en politisk, socialt eller økonomisk
herskende overklasse, der paaberaaber sig fødsel, rang
eller rigdom som grundlag for indflydelse eller magt;
tilhænger af faamandsvælde; person, der udmerker sig
ved fomemhed eller forfinelse.
Aristokrati (græ. aristokrateia, de bedstes styre) be-
tyder herrevælde, den efter fødsel eller i rigdom høiere-
staaende klasses overmagt, styre af adel, høiere geistlig-
hed, borgerlige rigmænd eller storbønder. Kongedømme
(monarki) og a. behøver derimod ikke at have nogen
indre forbindelse, idet monarkiet ligesaa meget kan være
demokratisk som en republik aristokratisk. Statsretslig
betegner a. nemlig blot en forfatning, hvor magten til-
hører en begrænset samfundsklasse. Statsformen kaldes
oligarki, hvor magten tilhører et faatal slegter, pluto-
krati el. timokrati, hvor den tilhører rigmændene.
Republiker har ofte været styret af et a., navnlig i den
antike tid og i middelalderens bystater. Spartas «gerusia»
(raadsstyre) var et gammelmands-a., hvis magt hvilede
paa den modne alders erfaring. I Athen grundlagde
Eupatriderne, den gamle fødselsadel, et paa fødselsfortrin
hvilende a. Af lignende art er de romerske patricieres
a. 1 den romerske republiks senere tid blev dette
fødsels-a. fortrængt af et embeds-a., som efterhaanden i
sin tur blev sterkt indsprængt med elementer, der alene
skyldte rigdommen sin magt og indflydelse (ridder-
klassen). Et udpræget a. var forfatningen i en flerhed
af Italiens (særlig Venedigs) og Schweiz* republiker i
middelalderen og renaissancetiden. Inden de store riger
er det fortrinsvis i England, at a. har formaaet at bevare
en betydelig og anerkjendt magt helt op til vor samtid;
men saa har det engelske a. ogsaa næsten til enhver tid
forstaaet at vedligeholde forbindelse med folket og har
stedse hentet blodsfomyelse fra dette. Det egentlige
middelalderske, feudale a. blev efterhaanden rystet i sin
magtstilling først af kongemagten, senere af den nye tids
kongevalgte embedsstand, og det gik i Frankrige tilgrunde
med revolutionen. I andre, særlig østeuropæiske lande,
er derimod a. vedblevet at øve en ikke ringe politisk
indflydelse (Ungarns magnattafel. Preussens Herrenhaus^
Ruslands adelige bureaukrati o. s. v.), omend denne i
nyeste tid overalt er i principiel og tildels sterk tilbage-
gang. Medens den gamle norske fylkestat i sin organi-
sation og forfatning var demokratisk, forsaavidt senn
tinget var stats- og samfundslivets midtpunkt, laa i
virkeligheden magten hos et a. af høvdinger og stor-
ættede, rige godseiere. Dette gamle norske a. fik sit knæk
ved borgerkrigene og forsvandt efter den sorte død og
Hanseaternes indtrængen. Heller ikke Sverige og Danmark
har i grunden nogensinde havt en aristokratisk statsfoim.
men alligevel gjennem aarhundreder et overmægtigt a.
Dets blomstring udfolder sig i begge lande i 13 aarh. og
strækker sig til slutningen af 17 aarh., da kongemagten
blev enevældig, i Danmark 1660, i Sverige 1680. 1 begge
attrape (?) r, neide; attrap.
attrape-lourdaud m, plump
fæide. attrape-mouclie m. nue
snapper. attrape-nlgaud m.
grov list.
attraper ® range ; grlbe ; narre ;
pandrage tig: udskjelde.
attrapeur (f) m, plattenslnger.
attribuer (0. attrlbute ie< til-
skrive, tlllægge.
attribut (?) m, attribute ©
egenskab, særlciende, attribut.
attributlf ^. attributive (e)
tiUaeggende: attribntiv.
attributlon @ft®r. tiideleise:
(?) ogs. (pl) med Tør, befølelse, Itom-
Iietence.
attrister <f) bedrøve.
attrite e) sønderlcnust.
attritlon © ft ® f, aønderknu-
selse, anger; gnidning.
attroupement ® m, opløb,
folkehob.
attrouper (?) samle sam-
men.
attune (^ stemme, bringe til
at stemme.
atzen, fltzen iD rede. gnesse;
fodre; lokke.
itzen ® etse; nKlere. ktz-
waaser n. skederand.
Atzung, Xtznng (D f. f»de.
lokkemad.
Atzung ©r. etening.
aubade © f. morømkoncrrt :
kattemuslk; irettewvltelae.
aubalne (^ & (?) r. arT> ^tirr
udliendlng.
461
Ari8tolo'chia— Ark
462
lande lindes fremdeles et fødsels-a. med betydelig politisk
og social indflydelse. I Norge blev adelskabet afskaffet
ved en lov af 1821; men det havde da forlængst været
rod- og betydningsløst; derimod bavde det under enevældet
udviklede bureaukratiske styre afTødt et noksaa udpræget
embeds-a., hvis indflydelse dog mere var af faktisk end
privilegerct art og efterhaanden med de andre samfunds-
klassers voksende politiske opdragelse er forsvundet.
Aristolo'chia, aristolochiSceæ, se Slangerod-
familien.
A^rlston, et nyere slags spilledaase med noteskiver
af pap og til at skrue op med en nøgel.
Aristo^teles (384—22 f. Kr.), græ. filosof og videnskabs-
mand, f. i Stageira i Makedonien« søn af en makedonisk
hoOæge, studerede i Athen, navnlig filosofi bos Platon i
20 aar. 342 — 39 var ban A]e.\ander den stores opdrager;
335—23 levede han i Athen, hvor han lærte i gymnasiet
Lykeion, roen flygtede, da man anklagede ham for guds-
fornegtels% derfra til Chalkis paa Eubøa, hvor han
døde. — A. var ikke blot filosof, han omspændte
hele sin tids viden. I filosofien var han Platous discipel,
men frigjorde sig fra hans idtHære (se Platon); han
tillægger ikke idéemc selvstændig tilværelse, men mener,
at de kun er til i og med tingene og er disses form;
og som stoffet søger at forene sig med formen, saaledcs
ogsaa omvendt. Hans interesse for virkeligheden (modsat
Platon) fører ham til grundige studier af naturen, saa at
han maa siges at have grundlagt det videnskabelige
naturstudium (hovedverk t Historia animalium»). — Som
ndgangspunkt for sit filosofiske system skrev A. en række
arbeider over logik, der
udmerker sig ved skarpe
bcgrebsbestemmelser. I
ctiken hævder A., at
mennesket skal stræbe
cfter lyksalighed, som
han finder i dyden, sjæ-
lens faste holdning midt
imellem to yderligheder
(f. eks. tapperhed midt
imellem feigbed og dum-
dristighed, eden gyldne
middelvei»). I c Politikai
(statslæren) behandler A.
spørsmaalet om den bed-
ste statsform, som ifølge
hans mening er den, hvor
de bedste (d. e. de ved
dyd, ikke blot ved fødsel
og rigdom fremtrædende)
har herredømmet; aller-
bedsterden stat, hvor den
tne, (ler er alle andre overlegen i dyd og indsigt, har herre-
denimct. «Politika» var underbygget ved en række sær-
afiiandlinger om græske og fremmede staters forfatning;
af dem er kun den om Athen delvis bcvaret og af betydning
for Athens forfatningshistorie, skjønt paa flere punkter
anøiagtig. — Ogsaa retorik og poetik behandlede A. i
bedårede verker. — I oldtiden havde man af A. baade
populære verker i samtaleform og verker i strengt viden-
skabelig form; kun af den sidstc art har vi skrifter af
Aristoteles.
^■^ 1 r. gry, ftvmbnid. be-
imdelse; mcMesklorte ; (hJuD-
ikml.
Mbére ® blak (hest).
avbergc ($ f, gjeslgivnigaard :
■■l>ergl«te ® m. g|«itglver.
aaMn ® m, halvifalop.
anMner jT; «aa I halTgalop.
anbnm ^ :iNnki»j«)bnin.
auch ® oKMa. auch nlcht
bener Ikke.
auotlon (e) nuktlon.
aaotioneer (?) auktiontholder ;
bortauktloncre.
aucun (0 noKensomhelBt.
ancnnement if) pan nogen
mnade: Ingenlunde.
audace (f) r. audaclty (^ dri-
•tlghed. (Wekhed
aBbe—anditorlnn
ham (delvis optegnelser til forelæsninger). — Tilbængerne
af A.s filosofi kalder man peripatetikeme (s. d.). Ikke
blot i oldtiden, men ogsaa i middelalderen (skolastiken)
har A.s filosofi spillet en stor rolle.
Ari8to'xen08 fra Tarent (omtr. 335 f. Kr.), græ.
filosof og musiker, var oprindelig pythagoræer, men
sluttede sig i Athen til Aristoteles' skole; bevaret er af
ham en harmonilære og brudstykker af et verk om
rytme; tabt er mange andre verker, bl. a. en række
biografier. Han kaldte sjælen for legemets harmoni og
benegtede dens udødelighed.
Aritmetfk (græ.), tallære, læren om tallenes egenskaber
og regning med dem. Den elementære a. omhandler de
fire regningsarter, samt regning med potenser, rødder
og logaritmer. Politisk a. omhandler rente, forsikrings-
matematik o. 1. Høiere a. kaldes ogsaa talteori.
Aritmetisk række el. a. progress! on er en række-
følge af tal, hvor forskjellen mellem to paa hinanden
følgende altid er den samme, f. eks. 3, 6, 9, 12. Summen
af alle rækkens led er lig leddenes antal gange den halve
sum af første og sidste led.
Aritmologl, læren om tallenes underfulde, hemme-
lige egenskaber.
Aritmométer, se' R e g n e m a s k i n e.
ArfuSy se A rian ere.
Arizona [(prii&n»] (fork. Ariz.), Nordamerika, terr. i
den s.v. del af de Forenede stater, grænser mod Mexico
i syd og er forresten omgi vet af staterne California og
Nevada (i vest), hvor elven Colorado danner grænsen,
af Utah i nord og New Mexico i øst.' 292 710 km.* med
ca. 130 000 indb. (kun 2 å 3 pr. km.'), mest hvide
(især spansktalende mexikanere) og ca. 26 000 indianere
(navtgo, moki, papap, apacher o. a.). Fra det 1200 — 2200
m. høie skogbevoksede Colorado-plateau i nord (med
udslukte vulkaner), hvorigjennem Colorado har skaaret
jordens mest storartede erosions-dale (caflons), sænker
A. sig mod s.v. til Rio Gilas terrasseland (300—800 m.).
A.s klima er tørt, i syd bedt og ørkenagtigt; jordbrug;
er derfor na?sten overalt afhængigt af kunstig vånding,
som giver rigt udbytte af almindelig frugt, tillige af vin
og sydfrugter. Stor kvægavl og rigdom paa kobber,
guid og sølv. Hovedstad Phønix i s.v. ved Rio Salado.
Vigtigste by: Tucson. Opdaget 1687 af jesuiter blev A.
1848 afstaaet af Mexico. Udskilt fra New Mexico som et
eget territorium 1863 har det uden at være stat en re-
præsentant i kongressen, som dog ikke kan deltage i afst.
Arizona-mbiner [ærii6'ni-], et slags p3rrop (varietet
af granat).
Ark, No abs (lat. arcay kiste), det skib, Noah efter
bibelens beretning paa Guds befaling hyggede, hvori han
selv, hans familie og repræsentanter for hele dyre-
slegten frelstes fra syndfloden, 1 Mos. 6 — 8.
Ark, enkel gotisk kiste med rundt laag. Er lat. area,
kiste (sml. Noahs ark).
Arie, P a g t e n s, Jahves ark, israeliternes største hellig-
dom, var en guldbeslaaet kiste, som indeholdt lov-
tavleme. Den opbevaredes først i tabernaklet, senere i
Salomo- templets allerhelligste, men fandtes ikke i det
eftereksilske tempel.
Ark, papir af bestemt format. Størst er colombier
og elefant (67.5 X 102.8 cm.). Mindre er Uden ele-
audacieux ®. audaoloua ©
drlRttg. n-æk.
au-desaons ® nedenunder.
au-dessua ^ ovenpan.
an-devant m foran; Imøde.
audibility (el hørbarhed.
audlble (£)&(?) hørbar, lyde-
lig.
audience (e) & (f) r. Audienz
(Tl f. audiens. Foretnede; ® ogs.
publikum, tilskuere, forsamling;
(?) o^. retsmøde.
andiencler (?) m. retstjener.
andit i^ revlslon: gjennemgaa.
revidere.
aadftear ^ m, auditor@ til-
hører: 'e^ ogs. revisor.
aaditif \f} angaaende hørselen.
auditioii 't) f, høren ; afhøring.
auditorium — 0 Auditorium
463
Aue— Aufénthalt
fantf leksikon, median, ro^-al, superroyal og
imperial. Til em bedsskri velser bruges propatria
(enkelt format 35X43 cm., dobbelt 43X70 cm.), bi-
kube (38 X 46 cm.) o. s. v. Oktav er forskjellige
formater af brevpapir. Til handelskorrespondance be-
nyttes kvartpost.
Ark (n.), kvist, udbygning paa et hus med et vindu,
er forkortet af det nedertyske arkener, udbygning,
karnap (høitysk Erker). Til grund ligger lat. arciis, bue.
Arkade (fr.), en bue
samt de piller eller søiler,
hvoraf den bæres. A r-
kader, en sammenhæn-
gende række af disse,
f. eks. i buegange.
Arkådieil, bjergland
midt paa Peloponnes, i
oldtiden vsesentlig beboet
af hyrder og jægere af
den æoliske stamme (ho-
vedguder: Pan og Arte-
mis); A. bestod den stør-
ste del af oldtiden af smaa
selvstændigc stater; Epa-
minondas samlede disse
til en enhed (mod Sparta)
om byen Megalopolis
(uden varigt resultat).
Arkadierne var jevne, ær-
lige, gjestfrie, men tem-
melig uciviliserede paa
en tid. da de andre græ-
kere var vanslegtede; der-
for priste digterne deres
land som et idyllisk lyk-
keligt hyrdeland.
Arkaisk (græ.), d. e. eg. «gammel(dags)>, bruges navn-
lig i den græske kunst om kunstverker udført i ældre
kunstperioder; derimod betyder arkaistisk el. arkai-
serende «kunstig efterlignende ældre perioders stil» el.
« udført saaledes, at kunstneren harefterligneten ældre stil».
Arkaisme (græ.), efterligning af noget gammelt, enten
i kunst eller sprog.
Arkåna. De fleste a. sælges for en langt høiere pris
end deres egentlige værdi. Er a.s sammensætning fundet
eller blevet bekjendt, kan de i regelen forholdsvis billig
efterlaves. A. maa. hvis de annonceres som lægemidler,
kun sælges fra apotekerne, og hvis de indeholder giftige
stofTe, kun efter lægcrekvisition. Arkanaloven kaldes
lov af *®/'5 1904 om indførsel af apotekervarer samt om
handel med gifte og a. Denne lovs § 3 indeholder be-
stemmelserne om a. Ifølge denne kan handel med be-
stemt angivne lægemidler, hvis sammensætning bliver
hemmeligholdt (arkana), eller hvis pris staar i sterkt mis-
forhold til det opgivne indhold, forbydes. I medhold af
denne lov blev ved kgl. res. af 'Vt 1904 handel med 17 navn-
givne lægemidler forbudt. Som de mere kjendte af disse
kan her nævnes Campbells capsuloids, pinkpiller og sana-
togen. Forbudet mod salg af sanatogen er senere ophævet.
Arkani^St, besidder af et hemmeligt middel (arkanum).
Arkansas [akæ'ns9s] (fork. Ark.). Nordamerika, en
Ark— Arkitekturmaleri
464
,^^L3^i^,
Arknde.
(Fra Marcellusteatrct i Rom.)
af sydstaterne i de Forenede stater, begrænses i ost af
Mississippi (elv og stat) og forøvrigt af Louisiana (syd.
Texas og det tidligere Indianer-territorium (vest), Mis-
souri (nord), Tennessee (øst).- 139 470 km.* med ca.
1 400 000 indb. (ca. 10 pr. km.'), hvoraf over 'A negere.
Naar undtages i vest, hvor Ozark-Qeldene (med rige
stenkuUeier) naar 850 m., er A. væsentlig et mod sydøst
heldende lavland, gjennemstrømmet af Mississippis seil-
bare bielve Arkansas, White og Black River o. a. Det konti-
nentale klima med meget varme somre og rigelig nedbor
gjør A. til et meget frugtbart land med betydelig pro-
duktion af bomuld, korn (mais, hvede). poteter, frugt.
Vigtige næringsveie er ogsaa skogbrug (furu- og løvskog,
fædrift (storkvæg og svin) og industri (sagbrug og mølle-
brug). Hovedstad Little Rock omtr. midt i A. ved elven
A. — Først koloniseret af franskmænd fra ICanada 1685.
solgt til de Forenede stater 1803, stat 1836, stod i
borgerkrigen sammen med de øvrige sydstater, gjeno|)-
taget i unionen 1868.
Arkansas City [akæ'ns9s sitij, Nordamerika, b>' i den
sydlige del af staten Arkansas i de Forenede stater, nær
I grænsen af Indianer-territoriet, ved elven Arkansas' øvre
løb. Ca. 7 000 indb.
I Arkansasstene fakæ'nsJS'J, eu sort fin br\'nesteii
I bestaaende af kalcedon.
' A'rkas (græ. mytol.), søu af Zeus og Kallisto, forfulgte
I paa jagten engang sin moder, der var forvandlet til en
I bjørn; Zeus satte dem da begge op paa himlen som
I stjerner (Bjørnen ogArkturus).
I Arkebuse [årkbys] (fr. arqtiebuse), gl. navn for
bøsse. Arkebusere [-byserej, henrette ved sk^^dning.
Eftersom forbrydelsen var større eller mindre, arke-
I buseredes delinkventen bagfra eller forfra.
Arkell, Et, opbevaringssted for forskjelligt artilleri-
tilbehør, haandvaaben, pudsesager m. m., ombord i krigs-
skibe. A. havde tidligere samme betydning som artilleri
og er opr. samme ord; begge stammer fra lat. artictita,
formindskelsesord af arSy kunst.
Arkeslla'OS (315—241 f. Kr.), græ. filosof, tilhørende
den akademiske skole; han lærte, at mennesket intet
kan erkjende ved sanserne og .forstanden, og at man
bør være tilbageholdende med sine domnie; han skrev
intet (af lutter tvil, sagde man).
Arketype (græ. ar/re-, beg>'ndelse, og tyi>c, form. af-
billede) betyder det første aflryk af bøger eller kunst-
blade, dernæst forbillede, mønster.
Arklko (Archiko), Afrika, liden kystby ved det Røde
hav i den ital. koloni Eritrea, ca. 5 km. s. f. Massaua.
Arkite^kt kaldes den saavel praktisk som kunstnerisk
uddannede bygmester, der udkaster planerne og fore-
staar udførelsen af betydeligere bygninger.
Arkitektonisk, vedrørende bygningskunsten, i over-
ensstemmelse med dens regler.
Arkitektur, se Bygningskunst.
Arkitekturmaleri, den gren af malerkunsten, hvis
hovedemne er arkitekturen, optræder allerede i den ro-
merske kunst (Pompeji) som et dekorativt led, faar
gjennem renaissancens interesse for perspektivet «gel
betydning, men blir først en helt selvstændig kunstart
i 16 aarh. i Nederlandene. 1 Norge kan Vinc. St. Lerche
betegnes som en repræsentant for arkitekturmalerne.
n. HOrsnol m : ZuhOrerschoft r —
@ lecture room; (tilhørerne) audU
tory. nudience. attendance — (f)
auditoire m ; salle f.
Aue (l> r. eng: holme.
Auernahn ^ m tiur. Auer-
henne r. røl.
Auerochs 0 m. urokse.
auf ® paa, I : hen paa, op paa.
aufatmen (D aande dybt,
trække veiret.
Aufbau (t) m, opbygninf{; høi
bygninK-
aufbMumen 0 steile, reise sig;
reise Ivelrel.
aufbegehren ø bruse op,
skjende, gjøre skandale.
auf bessern ® forbedre.
auf hetten ® rede seng.
auf bietet! 0 opbyde; l}-se (for |
et brudepar).
auf bindet! 0 løse; binde op;
binde paa. einem etw. a. binde
en noget paa ærmet. I
aufbliihen 0 springe ud, op- |
blomstre.
aufbrechen 0 bryde op;
aabne.
aufbi4ngen 0 bringe op; op- ,
bringe; aabne; opdri\-e: <jorr op-
bragt.
aufdecken X diekke; blotte
afsløre.
Aufdrlngling Ø m. pnatræn
gen de person.
Aufeiminderfolse ø) f. nrkke-
folge
Aufénthalt (tT m, ophoid : of^
holdssted.
465
Arkitråv— Arm
460
Arkitråv, de
stenbjelker, der
i (len antike byg-
ningskunst samt
i renaissance-ar-
kitekturen hvi-
ler umiddelbart
ovenpaa seilerne
ogforbinderdlsse.
Arkiv fornor-
disk filologi ud-
kom fra 1883—88
i Kra. med prof.
G. Storm som
hovedredaktør.
Fra 1889 af ud-
gives tidsskriftet
i Lund af prof.
Axel Kock med en
redaktionskomité
bestaaende af
raænd fra alle tre
Kapitæl« arkitråv og frise.
(Fra Athene Nikes tempel.)
nordiske riger. Det oppebærer statstilskud fra alle disse.
Arklvvæseil. Ledelsen af det norske arkivvæsen er
underlagt rigsarkivaren, der saaledes ved siden af
den direkte bestyrelse af rigsarkivet ogsaa fører tilsyn
med stittsarkiverne (instruks 25 mars 1904). Higs-
arkivet har for tiden (1906) plads i stortingsbygningen
og indeholder foruden de ældre historiske afdelinger, de
xldre centralar kiver og departementsarkiverne tillige
Kra., Hamars og Kristiansands stiftsarkiver. Særskilte
stiftsarkiver findes i Bergen (for Bergens stift og
Stavanger amt) og i Trondhjem (for Trondhjems og Tromsø
^tifie^. De bestyres af hver sin s tlf tsar k i var (in-
struks 20 juni 1904).
Arklow [å9'kWj, Irland, sjøby i grevskabet Wicklow
paa østkysten af Leinster med 5 å 6 000 indb. Udførsel
af kobber og bly fra Ovacadalen, fiskeri af sild og østers
paa de udenfor Uggende, ca. 20 km. lange A.-banker.
Arkona, forbjerg paa øen Rugen, n.ø. paa halvøen
Wittow. Stort fyrtaarn, sjøtelegraf, havn. I middel-
alderen stod her en befæstet borg med Svantevits tempel.
Arkose, en grovkornet sandsten bestaaende af brud-
stykker af feldspat, kvarts og glimmer, der er dannet
\ed for\'itring af granit eller gneis.
A^rktisk (græ. arktos, bjørn), hvad der hører til
Mjernebilledet Bjørnen, d. e. nordlig. Som geografisk
bestemmelse: hvad der ligger i nærheden af Nordpolen,
f eks. a. hav, a. zone; modsat antarktisk, s. d.
Arktisk fauna og flora, se Pola ri an de ne.
Arktisk stenalder benævnes en gruppe oldsager af
skifer, som hyppigst forekommer i det nordligste Skandi-
Qavien og saavel i form som materiale adskiller sig
fi^ \vdskandinaviske stenalderssager. Man har tilskrevet
dem et arktisk (lappisk) folkefærd. En boplads med
den slags sager kjendes fra Trøndelagen. De findes dog
undertiden sydligere, lige til Bornholm, og er her sam-
tidige med den s^^dlige stenalders yngste perioder.
Arkwright /aJ'A-rai(/, Richard (1740—92), f. i Preston
England), var først barber, men opfandt 1769 en vinge-
spindemaskine, s. d. Denne var den første jevnt arbei-
(auférstehen— anfkttnd(lg)eii
dende maskine, som kunde drives ved vandkraft og
kaldtes derfor cwater-machine». A. døde som rig mand
(10 miU. kr.) og ophøict i adelstanden.
Arkæisk formation (geol.) indbefatter de ældste
bergarter, man kjender. Der er liidtil ikke fundet for-
steninger i den, og den kaldes derfor ogsaa den azoiske
(d. e. den livløse formation); i Norge bruger vi benæv-
nelsen grundfjeld (s. d.). Den bestaar hovedsagelig af
krystallinske skifere, gneiser og graniter. Den har stor
udbredelse i alle verdensdele.
Arkæologl (græ., fortidsvidenskab), betegnede i 17 — 18
aarh. og endnu senere videnskaben om græsk og romersk
vklassisk) kunst. Nutildags bruges ordet noget forskjelligt.
1 de nordiske lande forstaaes herved specielt oldtids-
videnskaben, der ud fra studiet af kulturlevningerne
fra perioder forud for hist. tid søger at bestemme kul-
turens væsen, indhold og omfang; herfor anvendes ogsaa
betegnelsen præhistorisk (forhistorisk) a., medens
selve ordet ved betegnende tillæg faar en videregaaende
brug (klassisk, middelalderlig, kirkelig a.; kunstarka^ilogi).
Arlberg, Fritz (1830—96), en af Sveriges ypperste
sangere, hvis sceneskikkelser gjennemgaaende var kunst-
nydelser saavel dramatisk som musikalsk. Kompositioner
for orkester og sang, talrige avisartikler, bearbeidelser
og oversættelser af musikdramatiske arbeider vidner
om A.s alsidige dannelse og grundige viden. Han vir-
kede efter sin debut 1858 i 16 aar ved Stockholms
opera og var 1874—77 den bærende kraft ved Joseph-
sons opera paa Kra. teater. A. var høit anseet som
sanglærer, virkede som saadan i Kra. fra 1894 til sin
død og nedlagde 1 et skrift om tonedannelsen sine rige
erfaringer.
Arlberg, fjeldknude i Allgåuer-alperne. Det ca.
1700 m. høie A. -pas var før hovedforbindelsen mellem
Tyrol og Vorarlberg. 1 1884 aabnedes Arlberger-banen
(Innsbruck — Bludenz) med en 10 km. lang tunnel mel-
lem St. Anton og Langen.
Arlecchinetta [-k-J og Arlechino f'k'J, se hen-
holdsvis Colombina og Harlekin.
Aries [arlj, by i Sydfrankrige, depart. Rhonemun-
dingerne, ved Rhonedeltaets begyndelse, 86 km. n.v. f.
Marseille. 29 314 indb. (1901), to kanaler, fabrikation
af olje og mel, maskinverksteder for jernbanen. Betyde-
lig handel. Anløbes aarlig af 2 000 skibe. Stor faareavl
i omegnen. Mange oldtidslevninger. Romersk koloni, 879
hovedstad i riget Arelåt, uafhænglgt i 13 aarh., under
Frankrige i Ludvig XVs regjering. A. kommer af arr
laith (keltisk), sumpigt sted; lat. Årelate.
Arloing [arloås'], Saturn in (1846—), fr. veterinær,
direktør for veterinærskolen i Lyon 1887. Har foretaget
undersøgelser over smitsomme sygdomme, særlig over
miltbrand.
Arlon [arid'], flamsk Aarlen, t. Arel. Belglen, by i
prov. Luxemburg, 3 km. fra grænsen mod storhertug-
dømmet Luxemburg, ved elven Semoy. Ca. 1 1 000 indb.
Handel og industri.
Arlt, Ferdinand (1812 — 87), østerrigsk øienlæge,
1849 professor i Prag, 1856 i Wien, har skrevet flere
verker om øiensygdommene.
Arm. 1. (Anatom.), se Menneskets anatomi. 2.
(Zool.). Benævnelsen a. benyttes ofte i zoologien, men er
«aferttehen ® opstaa (fra de
anfgabeln (t) tåge med en gaf-
, fei: optnappe.
anferweeken ® opviekke (fra aufiKeben ®opglve; indlevere;
"* '*^'- I servere; paalneftge.
>nffl]lig ® paafaldende. Aol^ebotØn, opbud; Ivsning;
AslTanangØr. opfattelacop- | opbydelae.
"^J'"* aufgerHumt ® opramt.
Aafgabe ® r, opgave: lekse, I aufgetrieben ©ophovnet, op-
sUI. opgiTetoe; indle^-ering. svulmet.
auf halsen ® paabyrde; paa-
Itesse.
aufheben (t) opløne. luvre;
f(Jemme opbevare : ophnve afskafle.
Aufheben (t) n. ophævelse.
vie! Aufheben(B) von etw.
maohen gjøre meget væsen af
noget.
Auf hetzer ® ni. ophidser, agi-
tator.
auf horchen (t) spidse oren.
aufklflren (t) opklare. op-
lyse.
aufknttpfen Ø htenge: lose.
aufkommen ® komme op:
reise sig; komme sig; opstua:
svare for.
auf kreiden (t) stette pna reg-
ning.
auf kUnd(ig)en (t) opsige.
467
Anf ku nfl— Anfiatz
ikke fast defineret. I hvirveldyranatomien anvendes ud-
trykket i regelen kun paa abernes og menneskets forleouner.
For de andre dyrerækkers vedkommende betegner a. i
vag almindelighed særlig gribe- og fastholdningsredskaber,
f. eks. blækspruters a., manæters a., sjøstjerners a.
Armacao, Brasilien, by i s.ø. paa øen St. Catharina.
Fiskeristation.
Armada (el. armadiUa) (sp.) kaldes enhver væbnet
magt, særlig en krigsflaade. Naar der tales om a. eller
«den store a.», menes imidlertid altid den vældige flaade,
som den spanske konge Filip II 1588 udsendte mod
England, dels for at straffe Maria Stuarts henrettelse og
dels for at hevne sig paa dronning Elisabeth, fordi hun
hfivde hjulpet nederlænderne i kampen mod Spanien.
Den talte 130 store og 30 smaa krigsskibe, og havde under
Medina Sidonias befaling omtr. 30 000 mand ombord.
En del af den blev ødelagt af englænderne under kampen
i Kanalen og resten af storme, da den forsøgte at gaa nord
om Skotland; enkeltvis drev fartøierne helt op til Norge.
Armadale [a9'm9del]^ Skotland, havneby i grevsk.
Linlithgow, 3190 indb. Postkontor, telegrafstation.
Armagh [ama'J, Irland. 1. Shire i nordøst, prov.
Ulster, 1300 km.* med 125 238 indb. (1901). Fladt og
sumpet i nord, bjergfuldt i syd. dyrkning af poteter,
havre. Betydelig kvægavl og lærredsindustri. 2) Hoved-
sted i A.shire, ved elven Callan, 7 588 indb. (1901).
Lærredsvæverier, handel. Mange huse af marmor, sæde
for 2 erkebiskoper, kat. .seminarium, bibliotek, sinds-
sygeanstalt. A. var i middelalderen et berømt sæde for
geistlig lærdom.
Armagnac [armaiia'k], Frankrige, landskab i sydvest
(Gascogne), nu væsentlig indlemmet i depart. Gers.
Den arm. greveslegt af dette navn, som oftere gjorde
sig bemerket i Frankriges historie, uddøde i 1497.
Armagnac [armatia'kj, betegn, dels for en hvid vin fra
A. i Gascogne, dels for den heraf afdestillerede, lyse kognac.
Armagnaker [armanja'ker], en hær leietropper op-
kaldt efter sin fører, grev Bernhard VII af Armagnac,
der i en del af hundredeaarskrigen var leder for det
antiburgundiske parti. Efterat freden var sluttet, vilde
a. ikke nedlægge vaabnenc, men vedblev at streife om
i væbnede bander, hvorfor kronprinsen (den senere
Ludvig XI) førte en del af dem ind i Schweiz, hvor det
1444 kom til det blodige slag ved St. Jakob, hvor en
mængde af dem faldt, skjønt slaget var seierrigt for de
franske vaaben. En anden sværm trængte ind i Tysk-
land, hvor de efterhaanden blev slaaet af de tyske
fyrster. Hesten af a. forblev i Frankrige, udgjorde kjer-
nen af Karl VITs «compagnies d'ordonance», der blev
spiren til de franske kongers staaende hær.
Armansperg, Joseph Ludwig, greve af (1787— 1853),
bayersk statsmand, var 1814 gesandt i Wien, 1826 — 31
finansminister og fulgte 1832 med prins (kong) Otto til
Grækenland som raadgiver og statskansler. Allerede hans
tyske herkomst var nok til at skafTe ham talrigc fiender,
og disse bevirkede, at han 1837 maatte trække sig tilbage.
Armatdler, oprindeligen slags milits i de makedonisk-
thessaliskc bjergegne, oprettet af venetianerne til forsvar
mod osmanerne. En lang tid stod de i sultanens tjeneste,
men førte senere fra sine bjerge en uafl)rudt krig med tyr-
kerne, der kaldte dem klefter, d. e. røvere. Ved udbruddet
Armacao— ArmSnien
468
af-
Auf knnft 'h r, opkomst.
Auflage (t) r. panlirg; skat.
Kift: beralinft: oplng.
auflegen (t) IvfOte paa; Iffftgc
ftvm: laegge op.
auflehnen 0 ln*n« paa: stette
paa. sich a. Mette sig op (modi;
steile.
Auflehnung T r.*opsfct8ighed,
oprør.
af den græske frihedskrig sluttede de sig til grækerne og
udmerkede sig i kampen ved sin tapperhed og vildhed.
Armatur (lat.). 1. (Milit.). Alt, hvad der hører til en
soldats el. til et krigsskibs udrustning. 2. (Tekn. og fys.;.
Alt tilbehør til en dampkjedel. saasom kraner, mano-
i meter, vandstandsglas etc. Se forøvrigt Anker.
Armaturfabrik, mindre mekanisk verksted.
i Armbaaif d, baand- el. ringformet armsmykke, hvis brug
I i oldtiden var langt mere udbredt end nu, ligesom stadig
I hos uciviliserede folk. Hos de germanske folk bares a. el.
armringe baade af mænd og kvinder (især i Danmark
haves en mængde fund af a. frabroncealderen); de bestod
ofte af spiralslyngede baand. De orientalske folk og
romerne brugte ligeledes a., ofte umaadelig pragtfulde.
I middelalderen blev a. udelukkende kvindesmykke.
Armbrøst
(laasbue,
flitsbue),
t. Armbrust,
er forvan-
sket, ved til-
knytning til
«arm» og
«bryst», af
lat. arciiba-
Hsta (arcus^
bue, balisia,
kaste-
maskine). Armbresi.
Armé (fr. armée\ en stats væbnede krigsmagt tillands i
modsætning til marinen. A. bruges ogsaa som betegnelse
for en stor hærstyrke, der i krig opsættes af flere armé-
korpser eller (som i Japan) af flere divisioner (fordelin-
ger) og er bestemt til at kunne optræde selvstændig:
en a. udstyres derfor med feltjernbanetropper, ballon-
(luftskipper-)afdeling m. v.
Armé. Den norske, se Norge.
Armékomma'ndoen var før 1899 under kongen øverste
repræsentant for kommandomyndtgheden i den norske
armé. A. havde som chef en general (tillige vaaben- et.
brigadechef); dens personel blev afgivet fra generalstaben.
Istedetfor a. er der nu en kommanderende general.
Armékorps, den største i fred bestaaende hærenhed
i større staters arméer. A. bestaar som regel af 2 — 3 (arme -
divisioner (fordelinger), hvortil kan komme korps>artilleri.
kavaleri, ingeniør- og trænafdelinger; styrken ofte ca.
35000 mand. Kommanderes af en general.
Armeniaca, se Aprikos.
Arménlen, landskab i det vestlige Asien, for tiden delt
mellem Rusland, Tyrkiet og Persien. A. i videste for-
stand omfatter landet fra Lilleasien i vest til det Kaspiske
hav i øst, fra Rion og Kurs elvedale i nord til Kur-
distans Qelde i syd. Landets størrelse bliver da
400 000 km.' A. er et høitliggende bjergland: høitltg-
gende ijeldsletter veksler med vildt sønderrevne fjeld-
kjeder, skilt fra hverandre ved dybe dale. landet er af
vulkansk natur, og flere fritstaaende vulkankegler (samt-
lige udslukte) findes særlig i nord. Jordskjælv er hyppige.
Fjeldsletter : Erivan (970 m.) og Kars i nord, Erzerum
(1860 m.). Bajazid o. s. v. Fjeldkjeder: Kara-dagh i
øst til det Kaspiske hav, arm. Taums i syd mod Kur-
anfmachen ® lukke op, aabne;
opKjore.
aufmerken ® itive agt.
aufmerksam (t^ opmerksom.
aufmucken 0 mukke, sige
imod.
aufmntzen 0 fyemhære dad-
lende: bebreide.
Aufnahme ® r. optnf^else. mod-
tagelse; opkomst.
aufnetamen 0 optaf{e. tåge op :
modtage: tåge ar, rotografere.
auf^chen (t) banke op; banke
paa; vorre tnxlsig mod.
Aufputz 0 m, pynt. stas.
anfrecht (t) opreist. lige.
aufregen (t)sietle i beviegelae;
oplire. ophldse.
aufreiben (F- gnide Itn ; oprive.
•icta a. slide sig op.
anlHchten ® reiae op ; oprctre .
oprette; opmantre.
anfHclitlg ® oprigiig.
Anflnif 0 m. opraab : proklafna.
AufHihr ^ m. oprwr.
AnfMge ® r. opaigeiw.
anflMcen J; ftvmaiKr; o|»%i«r.
aufiOtasig 0 opsaptalg.
AufkatX 0 m. opaats: hoxvtl-
pynt; «til, opgave.
469 Armenisk kirke^ArmSnlsk sprog og litteratur 470
distdn. Vulkankegier: Store Ararat midt i landet, høieste
top(5156ni.X Lille Ararat (3 914 m.), forbundet med
Store Ararat ved en ryg, og Alagøs n.ø. for Erivan o. s. v.
— vulkankegleme særlig fra det Sorte hav mod sydøst
til Goktschasjøen og Ararat. Elvene i A. hører væsentlig
til Kurs (Kar og Aras i nord) og Eufrats (Kara-Su ved
Erzerum, Murad Su sydligere) elvomraader. Af sjøer
nden afløb merkes Goktschasjøen i russisk, Vansjøen
(3690 km.^ i tyrkisk og Urmiasjøen (4 357 km.*) i per-
sisk A. Ogsaa Tigris har sit udspring i A.
Klima. Varme somre, lange og kolde vintre (Erivan
middcltemp. i jan. ~ 10.9**, aug. + 26.1 °); kystranden
ved det Sorte hav har mildt klima. Nedbøren størst
i Test, aftager mod øst (størst regnmængde i mai). I de
lavere liggende egne yppig plantevekst: vinranker, o^e-
tner, tobak, frugttrær o. s. v. (Erivan); høiere op bliver det
væsentlig græsgange og nogen kornavl (i Erzerum mod-
nes endnu hvede). Store skoge findes ikke. Af vilde
d\T er der hjorte, vtldsvin, bøfler, bjørn, ulv, ræv, leo-
pard, en og anden tiger o. s. v., af husdyr holdes de
almindelige europæiske, desuden bøffel, kamel og æsel.
I Qeldene findes sølv og andre metaller, dog udvindes
lidet. Akerbrug og fædrift er hovednæringsveiene, indu-
stri og handel er ubetydelig.
Russisk A. bestaar af gnv. Erivan, Kars, dele af Jeli-
sawetpol og Tiflis, med byerne Erivan, Kars, Aleksandropol
os. v. Tyrkisk A. bestaar af vilajeterne Erzerum, Van,
Bitlis, dele af Diabekr og Ma-Muret-ul-Aziz, med byerne
Erzerum, Van, Bitlis o. s. v. Persisk A. bestaar af prov.
Åzerbeidschan.
Folkene i A. bestaar af armeniere (ca. 1 mill.), tatarer
og enkelte russere i russisk A., tjrrker og kurder i tyrkisk
A. og persere i persisk A. Udenfor A. bor ca. iVs mill.
anneniere, spredt over mange lande, særlig Tyrkiet, Rus-
land og Persien. De bor særlig i byerne og ernærer sig
væsentlig ved handel (pengeforretning), enkelte er haand-
verkere og sjauere. En stor del af handelen i Vest-
asiens byer er i deres hænder. I hjemlandet er ar-
menierne væsentlig bønder.
Armenierne er af indo-europæisk æt« de er stille,
arbeidsomme og meget intelligente. Uagtet spredt
over saa mange lande i over 1000 aar har de vidst at
verne om sine nattonale og religiøse eiendom melighed er,
og moderlandet er endnu stadig deres nationale og reli-
giøse centrum (kristne, patriarkat i Edzmiatsin, rus-
sisk A.). Baade i Kaukasuslandene og i det tyrkiske rige
har de været udsat for gjentagne forfølgelser (masakrer).
Historie. Efter assyriske kileindskrifter og andre
indskrifter fun det i den senere tid skal der fra 12te
aarh. f. Kr. have boet et folk, nairi eller kalder i A.
Senere erobredes hele landet af et arisk folk, som mu-
ligens før har boet i Aras' dal. De nuværende arme-
niere skulde da nedstamme fra begge disse folk. Landet
yar delt i flere riger, og assyrer og persere har erobret
ialfald en del at det. Under Alexander kom A. under
Uakedonien og derpaa under Seleukos og hans efterføl-
gere. Disse indsatte statholdere i A., og af dem løsrev
Artaxias og Zadriades sig og dannede Stor- og Lille- A.
l«t og vest for Eufrat), men fortrængtes af Arsakiderne
n. 148 (Tigranes d. store). De sidste indvikledes i romer-
nes kampe med Mithridates og blev afhængige af dem.
anfichleben — AnfWand
Saa kjæmpede romerne og partheme (nyperserne) om
landet. Ved romernes hjælp blev Arsakiden Tiridates.
III konge og indførte kristendommen (ca. 302 e. Kr.).
Saa deltes landet mellem det østromerske (græske) rige og
perserne, erobredes 636 af araberne, som regjerede landet
ved statholdere. Aschod I grundede et indfødt dynasti
(859), Bagratidernes, som hævede landet til adskillig magt
og anseelse, og det fik nu ro i ca. 200 aar. Saa herjedes
atter det ulykkelige land af kampe: græker, kurder og.
tyrker. En prins af Bagratidernes kongeslegt, Rhupen,
stiftede et uaf hængigt rige i Lille-Armenien, som senere
udvidedes (Kappadokien, Kilikien). Dette rige erobredes af
den ægyptiske sultan Schaban 1375 (sidste konge Leo VI
af huset Lusignan, men nedstammer tn Rhupen paa
spindesiden, død i Paris 1393). — Senere toges Stor-
Armenien af perserne, saa af tyrkerne (perserne be-
holdt dog Erivan). Russerne erobrede endelig i 1828>
Erivan og i 1877 Kars m. m. fra tyrkerne.
Armenisk kirke. Armeniske traditioner ved at for-
tælle, at apostler, særlig Thaddæus og Bartholomæus har
bragt evangeliet til Armenien. Selv om der tidlig har
været kristne, blev dog folket som helhed først kristnet
i begyndelsen af 4 aarh. ved Gregor lysbringeren. Det
lykkedes ham at vinde kongen for kristendommen, og
derefter indførtes den med magt. Gregor blev i Csesarea
indviet til den første katolikus (patriark) for den a.
kirke. En senere patriark Sahak den store oversatte
sammen med Mesrop bibelen paa armenisk. Da perserne
i 5 aarh. erobrede landet blev den a. kirke gjenstand
for haarde forfølgelser. Ved denne tid forkastede den
a. kirke Kalcedon-synoden af frygt for nestorianisme,.
og blev herved en gren af den monofysitiske kirke.
Under araberne blomstrede kirken atter op trods de
haarde ydrc kaar. Senere har den a. kirke ved flere
leiligheder søgt forbindelse med andre kirkesamfund, og
i slutningen af middelalderen traadte en del af den i
union med Rom. I nyere tid er en rig armenisk litte-
ratur fremkommen, som for en del skyldes mekitaristerner
armeniske munke i det af munken Mekitar i Venezia
stiftede kloster. I lære og liturgi er den a. kirke nøie
beslegtct med den græske. Den styres af en patriark,
som siden 1441 residerer i Edzmiatsin, der siden 1828
hører under Rusland. Under ham staar 4 patriarker,
der bor i Konstantinopel, Jerusalem, ved Van-sjøen og
i Kilikien. 1 den nyeste tid har den a. kirke været
gjenstand for blodige forfølgelser fra de hedenske kurder»
side. [Se herom J. Lepsius, «Armenien und Europa»
(Berlin 1896), og G. Godet, « Forfølgelseme i Armenien»
(overs, af C. J. Tolstrup), Kbh. 1897. S. Weber, tDie
katholische Kirche in Armenien» (Freiburg 1903).]
Armenisk sprog og litteratur. Det armeniske
sprog, som er en selvstændig gren af den indoeuropætske
sprogæt (s. d.), tales i Armenien og mange steder uden-
for dette land. Det afviger i bygning betydelig fra de
beslcgtede sprog og skrives med et eiendommeligt alfabet,
der er en omdannelse af det græske med adskillige nye
tilføiede tegn. Det kjendes i to former: oldarmenisk,
der endnu anvendes som lærd og kirkeligt sprog, og ny-
armenisk, som i flere forskjellige dialekter har fjernet
sig betydelig fra det første. Særlig i nyarmcnisk er
optaget en mængde ord fra persisk. Den rige oldarme-
tBftcUebeil 0 skyre op. aabnc;
ojwsrtte.
anfiehlrren ø Uegge iieletøiet
MfiMhIacen ® slaa op : løgge
Ptt. «tige (om priflen); tørne mod.
Aafbchlnaa ® m. oplysnlng.
AnfiMlineider ® ro. pralham.
aufsehnellen 0 springe op.
rippe op: slynge i velret.
Aufsehnft ® f. opskrifl, paa-
skrin.
AnfiChub ® m, opsættelie,
henstand.
Aufeohutt 0 m. fyid.
aufichwOren 0 (Vvmmane.
Anfiehen 0 n. opsigt, til-
syn.
op.
aufstecken 0 sæl te op;
gh-e; Uene (penge).
aufitemmen 0 støtte, l«ne.
aufitiften 0 ophldse, op-
egge.
Attfitreich 0 m, auktion.
aafitttcken 0 lappe paa.
auftafeln ø d«*kke op med,
opvarte med.
aufthun 0 aabne.
Allftrag 0 m, ærende : hvcrv;
paalæg ; bestilling, ordre.
auftragen 0 bære op : opstide ;
stette paa bordet; paaln?gge, over>
droge.
Auftrltt 0 m, optræden; op-
trln. scene; trin.
AufWand ø ra, bekostning, ud-
glf]t; anvendelse.
471
Aufvirl&rter— augur
niske litteratur, kjcndt fra 5 aarli. af, er af overveiende
teologisk og historisk art. Paa nyarmenisk flndes en
rig saavel videnskabelig som æstetisk litteratur, skrevet
i to skriftsprog, det vest- og det østarmeniske.
Armentiéres [armåtjæ'rj. Frankrige, by i depart.
Nord, 18 km. n.v. for Lille ved elven Lys. 29 401 indb.
(1901). Fabrikation af bomuld og lærred, kniplinger o.s.v.
Armere, se Armering.
Arméria, se Plumbaginåceæ.
Armering, l. En fæstnings el. et batteris udrustning
med artillerimatericl. og demæst en fæstnings overgang
fra freds- til krigstilstand. I sidste fald skjelnes mellem
artilleristisk a., hvorved skytset gjøres istand til brug
ved borttagning af kanonskur, frembringelse af ammunition
m. v., og fortifikatorisk a., hvorunder fæstningsvolde
istandsættes, skog, som hindrer oversigt, fjernes (raseres),
nye supplerende feltbefæstninger anlægges o. s. v.; hertil
maa ogsaa henregnes udlægning af miner saavel tilsjøs som
tillands. 2. A. af en bærende bjelke, forsterkning af bjel-
ken ved en jemkonstruktion, som anbringes under samme.
Armésty reisen i Norge udgjør siden 1899 sammen med
marinestyrelsen forsvarsdepartementet (s. d.). Den komman-
derende general, der ansattes som kommandomyndighedens
øverste repræsentant, idet den tidligere armékommando op-
hævedes, er ved siden deraf ogsaa chef for a. og i denne egen-
skab underlagt den statsraad, der bestyrer forsvarsdepart.
De i a. behandlede sager (forvaltningssager) er underkastet
konstitutionelt ansvar; dette er derimod ikke tilfældet med
militære kommandosager, der behandles af komm. gene-
ral som saadan. Vigtigere kommandosager skal dog fore-
drages for kongen af et regjeringsmedlem.
Armfelt, Karl Gustaf (1666—1736), sv. officer,
tjente sine sporer i fransk krigstjeneste, udmerkede sig
under Karl XII 1 krigen mod Rusland og var 1713
kommanderende general i Finland. Under det svenske
an fald paa Norge i 1718 ledede A. den arméafdeling, som
Karl XII havde udseet til at erobre det nordenfjeldske.
Ved efterretningen om Karl XI Ts fald ved Fredrikssten
tiltraadte han straks sit tilbagetog med hovedstyrken,
ca. 4 000 mand; men blev paa Tydalsfjeldene overfaldt af
en snestorm, som kostede over halvparten af dem livet. —
GustafMauritz A., greve (1757 — 1814), sønnesøns søn
af forcg., var en yndling af kong Gustaf 111, der kort før sin
død udnævnte ham til statholder i Stockholm og medl. af
regentskabet for den unge konge Gustaf IV Adolf. Prins-
regenten hertug Karl XIII af SOdermanland, som badede
A., sendte ham imidlertid som gesandt til Neapel. Mis-
fornøiet over denne forvisning stiftede A. en sammen-
sværgelse, der havde til hensigt at fjerne hertug Karl
fra regjeringens ledelse. Sammensværgelsen blev opdaget,
og A. dømtes fra ære, liv og gods, men flygtcdc til
Rusland, hvor han forvistes til Kaluga 1794. Efterat
Gustaf IV selv havde overtaget regjeringen, lod han
dommen over A. ophæve, tilbagekaldte ham og gjen-
indsatte ham i alle hans værdigheder. Efter Gustaf IVs
fald 1809 drog A. 1811 tilbage til Rusland, hvor han kraftig
virkede for, at Finland under det russ. herredømme fik
en sikret særstilling. 1812 — 13 generalguvernør i Finland.
Armfødder (brachiopoda) er en dyreklasse, som tid-
ligere henførtes til muslingerne; deres legeme er nemlig
indesluttet af 2 kalk-, sjeldnere chitinskal, som har en
Armentiéres— Armida
472
vis liglied med muslingernes, men adskiller sig fra disse
derved, at de svarer til dyrenes ryg- og bugsidc, medens
muslingernes skal ligger til begge sider for legemets
symmetriplan. — Saavel ved sin udvikling som ved
bygningen af nervesystemet, ekskretions- og kjønsorga*
nernc samt kropshulens forhold viser a. et vist slegtskab
med coelhelminterne, særlig med ledormene, fra hvilke de
dog adskiller sig meget i form, idet deres krop er sterkt
sammentrykt forfra bagtil. — Fra den forholdsvis lille
krop udspringer 2 fremover rettede, store kappeblade,
et bugblad og et rygblad; disse ligger tæt ind mod
skallene, som er dannet ved afsondring af kappebladenes
epitelceller. Ofte findes langs kapperanden chitinbørster.
A.s skal er som oftest ulige store, idet bugskallet som
regel er størst, mere hvælvet, og ofte ved bagenden
trukket ud i en nebformet forlængelse med et hul i
spidsen. Gjennem dette hul, eller hvor nebbet mangler,
mellem skallene paa det tilsvarende sted, stikker der
ud en stilkformet forlængelse af kroppen, der som regel
tjener som fastheftningsorgan. Denne stilk kan hos visse
slegter opnaa en betydelig udvikling og overgaa legemet
i længde, hos andre kan den der-
imod helt mangle. Medens muslin-
gernes skal passivt aabner sig ved
det elastiske baands virkning, sker
saavel aabningen som lukningen af
a.s skal ved musklers virksomhed. —
Mundaabningen er hos de unge a.
omgivet af en tentakelkrans, som
under ud viklingen indbugtes hestesko-
formig. Hesteskoens to grene vokser
derpaa ud til 2 lange arme, som langs
sine rænder er besat med tentakler.
Disse arme, hvorefter dyrene har sit navn, opnaar en
betydelig længde og indtager, naar de ligger spiralformig
opruUet, den største del af rummet mellem kappebladene.
Armene er hule, idet kropshulen fortsætter ind i dem.
Deres funktion bestaar dels i at drive smaaorganismer.
som tjener dyret til næring, ind i munden, dels tjener de
som aandedrætsorganer. Som regel indeholder armene
ogsaa et kalkskelet, som er forbundet med rygskallet. —
Hvad dyrenes indre bygning angaar, kan merkes, at
de fleste a. mangler gataabning, idet endetarmen ender
blindt; de har en veludviklet lever; nervesystemet be-
staar væsentlig af en nervering, som omgiver svælget:
karsystemet vel udviklet. Som regel er a. særkjønnet. —
A. er udelukkende havdyr; de findes baade i varmere
og koldere have fra strandregionen ned til de store
dybder, men overalt kun i ringe artsantal. De optraadte
i tidligere jordperioder langt talrigere end i vor tid og
er kjendt allerede fra den kambriske formation. Grup-
pen har saaledes betydelig geologisk og palæontologisk
interesse. Eiendommeligt er, at en af de ældste slegter
af a., slegten lingula, hvis skal findes i silurafletringer.
endnu er repræsenteret ved levende arter.
Armida, kvindeskikkclse i Torquato Tasses «Gerusa-
lemme liberata», slegtning af fyrsten af Damaskus, brin-
ger ved sin forføreriske skjønhed, tryllekunster og listigt
bedrag forvirring blandt korsfarerne og fanger den tapre
Rinaldo i sit garn. Emnet er siden behandlet i operaer
af Gluck, Rossini o. fl.
Armfødder
(terebratula uitrea).
Anfwttrter ® m, tjener, op-
varter.
aufWMrts ® opad.
aufWeinen (t) briste i gmad.
aufWenden (t) anvende, bruge;
bekoste, koste paa.
Aufwiegelef ® r, agitatlon,
ophldselsc.
AufHTurf 'ij m. 'opkastet Jord :
dæmning.
auftiehen ©tnekke op, helse;
opdrætte; holde for nar. drille.
Aufzug ® m, processlon: akt,
opt(^; elevator; rendegam.
Auge ^ n. øle. Augapfel m.
øtesten. Augenbliok m. øieblik.
Augenlld n. ølelaag. Augen-
merk n, olemed.
auge (?) f. trug; kar: rende.
augée ® f. trugftild.
flugeln ® kokettere, blinke med
ølnene; okulere.
auger (e) naver, stort bor.
muget (r) m, madkop; tænd-
rør.
aught (e) noget. f6r aught I
know saavldl Jeg ved.
augment © & (?) m, tUtaKen.
forøgelae; augment: @ ogs. (for)-
oge; tåge til.
augmentatif ®. aagnenta-
tive @ forsterkende.
angmeiitatloii @ å. (|> r. ror>
øgelse; ® ogl. paalvg. prisforhai-
else.
augmenter ® forøge. forsterke.
gtv« paalKg: vokae, atltfe.
augur @. augure ff* m. augur
(g) o^ varale. «paa; (f^ogs. vanKt
spaadom.
473
Armillarsfære— Arnault
474
Annlllårsfære (armilla), et nu forældet apparat,
dannet af cirkelformige ringe, visende himmelens ækvator,
ekliptiken og de lodret paa samme staaende cirkler;
brugtes til at finde stjernesteder, af Tyge Brahc kun til
tidsbestem meiser.
Annitiias (Herman) (17 f. Kr.— 21 e. Kr.), germ. høv-
ding af cheruskemes folk. Da den romerske statholder
P. Quintilius Vams opliidsede germanerne imod sig, lok-
kede A. ham dybt ind i Tyskland og overfaldt og ned-
huggede ham og hans hær 9 e. Kr. i Teutoburgerskogeu.
14 e. Kr. begyndte A. paany en krig, som endte, da
Tibcrius kaldte Germanicus tilbage. A. kjæmpede og
beseirede nu Marbod (s. d.), men blev 21 myrdet af
slegtninge, der beskyldte ham for at stræbe efter konge-
magtcn. Tyskerne forherliger ham som «Germaniens
befrier».
Arminius, Jakob (1560—1609), holl. teolog, blev
1588 prest i Amsterdam, og 1603 professor i Leiden.
Allerede i sin prestetid var A. blevet angrebet for
ikke at hylde Calvins strenge forudbestemmelseslære.
I aaret 1604 brød striden ud paany, da A. efter uni-
versitetets orden skulde holde offentlige foredrag om
denne lære. Hans ortodokse kollega Gomarus nedlagde
indsigelse og vakte derved en bevægelse, som udbredte
^ig i hele landet. Kegjeringen forsøgte forgjæves at
gribe mæglendc ind i striden. Under forhandl ingernc
berom døde A. Hans tilhængere sammenfattede efter
hans død hans og sine anskuelser i 5 artikler, de
"^akaldte remonstrantie. Derved fik arminianerne
navnet remonstranter. Synoden i Dordrecht 1618 — 19
fordømte dem og udelukkede dem af kirken. Efter
en tid at være blevet haardt forfulgt afholdt de i
aaret 1632 et møde i Rotterdam, hvor et remonstran-
tisk- reformert kirkesamfund dannedes. De remonstran-
tiske menigheder blev i den følgende tid ganske vist
ikke anerkjendt, men dog stiltiende taalt. Først 1795
fik de ofGciel anerkjendelse.
Armitage [a9'mitedi]. Ed ward .(1817— 96), eng.
historiemaler, udførte efter mønster af Delaroche en
rakke monumentale billeder (bl. a. til parlamentet), der
^kabte ham stort ry.
Armitage [å9mitedij, Thomas (1824—90), var først
Ixge i London, men maatte snart paa grund af syns-
svekkelse opgive at praktisere og helligede sig dcrefter
til arbeide for de blinde i England; særlig maa frem-
b£\'e$ hans andel i oprettelsen af «Royal normal
college and academy of music for the blind» (1872) og
Kans arbeide for punktskriften.
Arm-nerve-fletningen (plexus brachialisj dannes af
de fire sidste halsnervers forreste grene og størstedelen
3f første brystnerve. Disse indgaar forbindelser med
bverandre saaledes, at der daiines en langstrakt 'fletning
nedover til akselhulen, liggende bagenfor akselpulsaaren.
{"ra fletningen udgaar ner\'er til hele forlemmets musku-
Jatur og hud.
Armonldso (ital.), harmonisk, musikalsk velklingende.
Armorica (el. Aremorica; keltisk ord, ved havet\
i oldtiden navnet paa de nuværende landskaber Nor-
mandi og Bretagne, beboet af krigerske stammer, bl. a.
veneteme (kampen mod Cæsar).
Annour [å9'mij, Philip Danforth (1832—1901),
J B|ma, profetere.
aagatt - 0 Aaguat m - ©
Aagost - (g aoQt m.
aaga»tg|. anauøte® h«i. op-
h«et
ancastin ® m, aagustlne (g)
»«wMiiennunk.
angBstneMJ^ bøtbcd, ophøiet*
hel
aajoaril'hul © id»^
ank @ olke.
auktJon — iD Auktion r. Ver-
•teigening f; AufBtrelch m — (e)
(sale by) auction, (public) sale,
auctlon sale — ® vente (f) publlque.
enchéres f pl.
aulie (e). aulique (£) Hof-.
aumallles f pi, hornkvieg.
aum6ne ® r. almisse.
au gure r— aurate
amer. forretningsmand. Stiftede 1863 det firma, som under
navnet Armour & co. er blevet en af verdens største
forretninger i nedlagte fødevarer. Firmaet rammedes af
de graverende anklager, som i 1906 rettedes mod de
store slagterier i Chicago, foranlediget ved Upton Sinclairs
bog «The jungle» (oversåt paa norsk). A.s navn er ogsaa
knyttet til flere filantropiske foretagender.
Armskinner, se Rustning.
Armstrong [å9'm8tråij], Sir William George(1810
— 1900), søn af en Newcastle-kjøbmand, var først jurist,
men kastede sig snart over tekniske studier, konstruercde
en hydraulisk kran (1845X føiede senere hertil en hydrau-
lisk akkumulator og bragte hydraulisk kraft til anven-
delse paa en række omraader. Han grundede en fabrik i
Elswick, begyndte at konstruere kanoner og blev 1859
konstruktør for den engelske hær og flaade; de Arm-
strongske kanoner svarede dog ikke til forventningerne,
og 1863 tråk han sig tilbage til Elswick, hvor han ud-
videde fabrikerne og leverede kanoner til andre lande,
bl. a, Danmark og Norge. Han anlagde ogsaa jernskibs-
verfter i Elswick og grundede en kanonfabrik i Italien.
1897 sluttede firmaet sig sammen med konkurrenten
J. Whitworth og beskjæftiger nu omtr. 22 000 arbeidere.
Ved disse verfter gik de norske panserskibe «Harald
Haarfagre» og «Tordenskjold» af stabelen i 1897 og
«Norge» og «Eidsvold» i 1899.
Armstrongs blanding, en blanding af klorsurt kali
og rødt fosfor. Eksploderer ved stød og gnidning.
Am- i nordiske navne som Arnfinn (Anfinn), Arnvid
(Arvid), Arnthor (Andor, Arnor), Arnald (t. Arnold), Am-
bjørg (Ambjør) er samme ord som «ørn». Dertil ogsaa
Arne (sml. Bjarne af «bjørn»).
Amamagnæånsice legat, se Arne Magnus son.
Amao, Spanien, liden havneby ved Atlanterhavet.
N. br. 43° 35'.
Arnason [au'dnason], J6n (1819—88), isl. folklorist,
var lærer ved latinskolen og blev i 1848 bibliotekar ved
landsbiblioteket i Reykjavik. A. var en ivrig samler af
folketraditioner, og hans hovedverk er «Islenzkar t>jod-
sogur ok æfintyri» (2 bd. Leipzig 1862—64), hvis ind-
hold er i høi grad karakteriserende for islændernes
aandsliv og eiendommelighedcr, og som i formel og
sproglig henseende bærer et sterkt præg af den mundt-
lige fortælling. Endvidere «Islenzkar gåtur» (1887). A.
har ogsaa efterladt sig betydelige håndskrevne samlinger.
Amauld [arna'], Antoine (1612—94), kaldt den
store, en af jansenismens ypperste førere. Efter at have
studeret ved Sorbonnen blev han 1641 prest og 1643
medlem af samme. Samme aar skrev han skriftet
«De la fréquente communion», rettet mod jesuiternes
letfærdige brug af nadveren. Da han paa grund af denne
bog havde mistet sin stilling, tråk han sig tilbage til
klosteret Port Royal. Han indledede nu en skarp
polemik mod jesuiterne og bekjæmpede tillige den
reformerte kirke. 1679 drog han i frivillig landflygtighed
til Nederlandene. Døde i BrQssel.
Arnault [arna'], Antoine Vincent (1766—1834),
fr. digter, skrev tragedier i fransk klassisk stil, «Marius
å Minturnes», «Lucréce», «Les Vénetieus» m. fl., og fabler
tildels i satirisk retning. Han stod i gunst hos Napoleon
og udgav i 1820-aarene «Vie politique et militaire de
aumdnerie ® r, almisseuddelers
embede.
aum6nier (?) m, almisseuddeler ;
fattlgrorstander.
anm6nlére (r) r. vieske. pose.
aumuBSe (i) f, pelskaabe.
au nage © m, maallng: alen-
maal.
aunaie ® r, orekrat. -skoK.
aune © m, oretrie. f, alen.
I auner (r) maale (med alen).
aunt (g) moster, faster, tante.
auparavant ® forhen, tid-
ligere.
auprés (?) tæt ved. i nærheden ;
I i sammenligning med.
I aur — (£) Kles m. Kiessand ni
I — ® gravel — (?) gravier m.
aural (g) luft-, øre-.
I aurate (g) guldpære.
475
4iurelia— ausbenteln
Napoleon». Hanssen Emile Lucien A. (1787— 1863)
«krev ogsaa dramaer, hvoriblandt «Régulus».
Amau^ty tyrk. navn for Albanien. A r n a u't e r, d. e.
libanesere.
Amay le Duc [amdb'lJ'dij'k], by i østlige Frankrige,
•depart. Cote d'Ore, ved elven Arroux. 2 500 indb.
Fabrikation af uldvarer og lærred, saltkilder. Coligny
seirede her over katolikerne i religionskrigene 1570.
Ambjøm Jonssøn, af Ænes-ætten fra Kvinnherred,
fostersøn af biskop Nikolaus, var særlig i aarene 1204 — 08
•en af baglernes ivrigste og dygtigste forkjæmpere. Efter
Filippus* død (1217) sluttede han sig dog nøie til kong
Haakon, bekjæmpede oprørsflokkene i Viken og blev
lendemand. Mod Skule tabte han staget ved Laaka og
-døde s. a. (1240) paa sin borg Valdensholm i Borgesyssel.
Amdt (Arnd), Johann (1555—1621), forfatter af
tal rige lutherske opbyggelsesskrifter, var prest paa for-
skjellige steder i Tyskland, sidst generalsuperintendent i
-Celle. A.s berømte opbyggelsesbog «Den sande christen-
dom» (1605 — 10) vakte straks megen modsigelse i den
aaudelig døde tid. Den er oversåt paa de fleste euro-
pæiske sprog.
Arndt, Ernst Moritz (1769—1860), f. paa RQgen,
blev 1800 docent og senere professor i historie i Greifs-
-wald. Gjennem sine skrifter «Germania und Europa»
og «Geist der Zeit> advarede han sit fædreland mod
Frankriges erobringslyster; men da Napoleon I dengang
var almægtig, maatte A. paa grund af sine skrifter flygte
til Sverige, hvis konge Gustaf IV Adolf tidligere havde
tåget ham i forsvar mod de adelige godseiere paa grund
af hans verk « Versuch einer Geschichte der Leibeigenschaft
in Pommern und Rugen». 1812 reiste A. til Rusland,
hvor han fortsatte sin antinapoleonske skribentvirksom-
hed og skrev patriotiske opraab og sange, bl. a. den
berømte sang: «Was ist des Deutschen Vaterland?».
1818 blev han professor i Bonn, men suspenderedes 1820
paa grund af frisindede anskuelser og gjenindsattes først
1840. 1848 blev han medlem af Frankfurt- parlamentet,
hvor han ivrig virkede for det tyske keiserdømmes gjen-
-oprettelse under kongen af Preussen.
Ame Magnusson (lat Arnas Magnæus) (1663— 1730),
samler, f. paa Island, teol. kand. fra 1685, var i flere aar
Th. Bartholins medarbeider og udnævntes efter et 3-aarigt
studieophold i Tyskland til arkivsekretær ved geheime-
arkivet, senere tillige til professor og underbibliotekar
ved universitetsbiblioteket 1702 — 12 opholdt han sig
paa Island for at udarbeide en jordebog over hele landet.
Herunder samlede han utrættelig haandskrifter, diplomer
og sjeldne bøger og reddede det allermeste af, hvad der
overhovedet er bevaret af islandske middelalderskrifter,
for videnskaben. Under Kjøbenhavns brand 1728 gik
det meste af hans trykte bogsamling og hans egenhændige
optegnelser tilgrunde; men haandskriftsamlingen blev i
det væsentligste reddet. Alligevel tilføiede ulykken ham
et knæk. Ved sin død kort efter skjænkede han uni-
versitetet sit bibliotek («Arnamagnæanske samling») og
sin formue («Arnæ Magnæi stiftelse»). A. M. har selv
skrevet lidet; men ved sin enestaaende samlerevne og
samlerenergi har han for alle tider gjort Kjøbenhavn til
midtpunktet for alle forskninger angaaende de nordiske
landes gamle litteratur.
Arnau't— Arneberg
476
anrelia (e) puppe.
aureola, aureole @, auréole
(D r, glorie, straalebrans.
auréolé (7) med glorie om ho-
vedet.
auric ©guid-.
auricle @, aurieule ® f. det
udvendlge øre; hørerør; (£) oøs.
aarikel.
auriculalre ®, aurienlar (e)
øre-, confésslon (0 auriou-
lalre ®, auricular confeaaion
(e) hemmellgt akriftemaal.
auriculate (e) øredannet.
aurifére (^ guldholdlg.
auriflcatlon ® r. plombering
(med guid).
aunfler ® plombere * (med
guid).
aurlkel - (t; Aurikel f - (g)
Ame Sigurdssøn, biskop i Bergen 1304—14, var en
begavet og myndig prælat Han lod udarbeide «Ber-
genske bispestols kopibog > og eiede et stort bibliotek, der
foruden latinske skrifter ogsaa indeholdt sagaer, hvilke
senere kom til Sverige. [Se hist. tidsskr. 2 r. II, 185 ff.]
Ame I>orlak880n (1237—98), isl. biskop, viste allerede
som midlertidig bestyrer af H61ar stift stor nidkjærhed
for kirkens sag og indviedes, efter en tid at have fun-
geret som medhjælper, 1269 til biskop over Skålholt stift.
I denne stilling vilde han gjennemføre den kanoniske
rets bud, at ingen lægmand maatte have kirker i verge
eller forvalte deres gods, men kom derved op i en lang-
varig strid med de mægtige islandske kirkeeiere. Her-
under viste A. sig dygtig og frygtløs og vilde end ikke
bøie sig for kongens afgjørelse, naar den gik ham iraod.
I alle spørsmaal, der ikke vedkom kirken, stod A. deri-
mod paa kongens side og var navnlig en god medhjæl-
per ved omorganisationen af den islandske forfatning og
lovgivning. Han var ogsaa en høit agtet ven saavel af
Magnus Lagabøter som af hans søn kong Erik og kom
flere gange til Norge, hvor han døde. Da var kirke-
striden netop endt ved et kompromis.
Ame [a9'nj, Thomas Augustine (1710—78), en
af Englands betydeligste komponister, skaberen af folke-
sangen «Rule Britannia», der egentlig hører hjemme i
finalen til kantaten «Alfred», komponeret 1740 i anled-
ning af aarsdagen for husets Hannovers tronbestigelse.
Ame, se A are.
Ame fabriker, stort uld- og bomuldspinderi, væveri
m. v. ved Amevaagen, en bugt af SørQorden, i Hans
herred. Søndre Bergenhus amt. Anlægget grundedes 1846
af Peter Jebsen (s. d.) som et bomuldsvæveri ; 1 852 antagdes
ogsaa en uldvarefabrik; men først 1865 — 66 blev disse
to forretninger slaaet sammen. Efter i mellemtiden at
have undergaaet stadige udvidelser og forbedringer har
bomuldsfabriken nu 220 og uldvarefabriken 104 vævstole.
Selskabets aktiekapital er 1 350 000 kr. og antallet af
arbeidere ved begge fabriker ca. 480. Tre generationer af
arbeidere har til dato været beskjæftiget ved fabrikerne,
og stedet, som er afhængigt af disse, havde ved sidste
folketælling (1900) ca. 1300 indb. Smst Arne jern-
banestation (Vossebanen).
Arneberg, n. slegt, af hvilken flere medlemmer har
spillet en rolle i Norges historie. Slegten har fra umin-
delige tider eiet og beboet gaarden A. i Hof i Solør.
Slegtens første sikkert kjendte mand var Co 1 bjørn
01 ufsen A., der levede omkr. 1600-taIlet Hans sønne-
søn var Hr. Colbjørn Tors ten sen, sogneprest til
Sørum, fader til Anna Colbjørnsdatter og de fra Fredriks-
halds beleiring i 1716 to velkjendte brødre Hans og
Peder Colbjørnsen (s. d.) [Jfr. W. Lassen, «Norske stam-
tavler».] Se ogsaa følgende artikel.
Ameberg, Ulrik Frederik Christian (1829-\
begyndte sin løbebane 1861 som advokat i Kra. Da
byretten oprettedes 1867, tiltraadte han den som assessor
og var 1872—81 dens justitiarius. Han forlod denne
stilling for at overtage amtmandsembedet i Bratsberg,
hvor han bl. a. knyttede sit navn til arbeidet med
Bandak kanalens fuldførelse. 1885 blev han formand i
den første store arbeiderkommission. Juli 1889 til feb.
1891 var han justitsminister i den E. Stang'ske regjering.
aurlcula. beBr'8 ear — (^oreUle(0
d'ouri.
aurist @, aurlste ® m. øre-
bege.
aurora (§). aurore ® f, mor-
genrøde, anrore boreale ®
nordlya.
aua® af, ud af; fra: ud: ode;
forbi. Ul ende.
ausarten 0 udarte»
ausbaden ® akyUe; bød« for.
auabalgen, aasbftlgen lii n«a:
udstoppe.
ausballeii ® pakke ud.
Ausbau ® m. foldendebe «f
en bj^lntf: udbygolng.
auabeofngen ® beUnge sig.
Ansbente ® r, adbjrtte.
auabeateln ® punge ud mtd
udplyndre.
477
Amef]orden— Ammødlingeætten
478
hvorefter han blev amtmand i Smaalenene. Fra dette
embede tog han 1905 afsked. 1892—94 sad han paa
stortinget som konservativ representant for Brevik.
Ameflordeily en liden mod syd gaaende arm af Sogne-
fjorden.
Amemoiden [-møiden], Holland, havneby i prov.
Zeeland, paa øen Walcheren. 4 341 indb. Jernbane-
station paa linjen Rosendaal — Vlissingen.
Arnesen, Martin (1829— 1905), n. lokal- og personal-
historiker. var adjunkt paa Fredrikshald, indlagde sig
adskillig fortjeneste ved ordning af byens bibliotek og
stadsarkiv, skrev flere bidrag til dens og omegnens hi-
storie, dels som bøger, dels i dagspressen, hvor han
ogsaa behandlede andre, særlig arkæologiske og etymo-
logiske emner.
Ameth, Alfred von (1819—97), østerrigsk historie-
skriver, 1848 — 49 medlem af Frankfurt- parlamentet, hvor
han virkede for Tysklands enhed under det østerrigske
keiserhus. Hans vigtigste historiske arbeide handler om
Eugen af Savoyen.
Ametvedt, Nils (1846 — ), n. missionsprest og tilsyns-
mand i det Norske missionsselskabs kinamission. Var
først lærer i Amerika og Norge og udsendtes 1892 i det
Norsk-lutherske kinaforbunds tjeneste og virkede i 7 aar
i prov. Hupeh. Gik 1902 over i det Norske missions-
selskabs tjeneste. Bestyrer stationen ly ang i prov. Hunan.
Amgrim (Arngrimr), abbed paa Tingøre, Island, 1350
-61 {å. 1361), er kjendt som forfatter af en saga om den
islandske helgenbiskop Gudmund Arason (s. d.), iillige-
med en draapa.
Amgrim Jénsson, se Jénsson, Arngrfmur.
Arnhem, Holland, hovedstad i prov. Geldern ved
Rhinen. 57000 indb. (1901). Fabrikation af trævarer,
vogne, Instrumenter o. s. v. Handel med kvæg, korn og
tobak. Lærerindeseminar, kunstskole og kirken cGroote
Kerk». A. antages at være romernes Arenacum (996).
Amhemsland, tidligere navn paa den nordøstlige del
af Nordterritoriet af Australiens fastland, vestsiden af
Carpentariabugtcn.
A^mica, slegt af de kurvblomstredes familie (com-
positæ). Urter med hele, oftest grundstillede blade og
med store, gule kurve, enlige eller faa sammen i spidsen
af stængelen. I Norge to arter: a. montana^ som er
almindelig især paa skogenge i sydligere egne af landet,
og a. atpina, som kun findes paa enkelte steder i det
Qordligste. Blomsterne af a. montana er ofHcinelle
hflos arnicce^).
Amim, Elisabeth (Bettina) von (1785—1859), t. for-
fatterinde, søster af digteren Clenicns Brentano, gift (1811)
med digteren Achim von A. Hun var en livlig, varm,
sværmerisk aand ; fra hun var ung pige havde hun elsket
og beundret Goethe lidenskabelig, hvad der kom, tilorde
i «Goethes Briefwechsei mit einem Kinde», det bekjendte
verk, hun udgav 1835, tre aar efter Goethes død. Bre-
vene blev først tåget for egte, senere for et fantasipro-
dukt, men bestaar i virkeligheden baade af sandhed og
omdigtninger. Hendes politiske frisind og følelse for de
undertrykte og ulykkelige gav sig udtryk bl. a. i skriftet
«Dies Buch gehort dem Konige».
Amim, Harry von, greve (1824—81), var 1864
prtrussisk og 1866 nord tysk gesandt ved Vatikanet og
aasbeuten— ansfHeren
deltog 1871 sammen med Bismarck i fredsforhandlin-
gerne med Frankrige. 1872 blev han tysk gesandt I
Paris. Da han imidlertid støttede de franske monarkister
og indirekte modarbeidede Bismarck, blev han 1874 for-
flyttet til Konstantinopel. Forholdet mellem A. og Bis-
marck blev end nu mere spændt, da A. i «kulturkampen»
stod mod rigskansleren ; han blev afskediget, og da han
medtog flere dokumenter fra gesandtskabsarkivet for
senere at benytte dem i sin private feide med Bismarck,
blev han 1875 dømt til 9 maaneders fængsel. A. flygtede
til udlandet, udgav 1876 den politiske brochure cPro
nihilo» mod Bismarck og dømtes in contumaciam til 5
aars tugthus. Han levede senere i Østerrige og døde
i Nizza.
Amim, LudwigJoachim (Achim) von (1 781 —1831),
t. digter, romantiker, studerede gamle folkesange og ud-
gav sammen med Clemens Brentano den store samling
tyske folkeviser «Des Knaben Wundei^liorn», som virkede
paa tysk lyrik i retning af frisk naivetet og klangfuldhed.
Senere var han med ved udgivelsen af den litterære
«Zeitung fiir Einsicdler». Som menneske var han man-
dig, solid, som digter fantastisk og uden ligevegt, en blan-
ding af skarphcd, humor og et overvældende hang til
det mystiske, eventyrlig vidunderlige. Hans betydeligste
verker er samtidsromanen «Armut, Reichthum, Schuld
und Busse der Gråfln Dolores», den historiske roman
«Die Kronen wåchter», novellerne «Furst Ganzgott und
Sanger Halbgott» og «Der tolle Invalide auf Fort Raton-
neau>.
Amis (d. Arnes), Tyskland, Prov. Schleswig- Holstein,
ved Østersjøen paa en ø, der ved en dæmning er
forbundet med fastlandet. 700 indb. Skibsfart, fiskeri,
handel. 2 skibsverfter.
Amkilsøre, nes paa øen Als ved det nordre indløb
til Als-sund. Her gik preusserne iland 29 juni 1864.
Arnljot Gelline, en sv. stimand, der holdt til i Jemt-
landsskogcne, hjalp 1028 Olav Haraldssøns skatteop-
krævere mod jemtlænderne og deltog, efter at være
blevet døbt, i slaget ved Stiklestad, hvor han kjæmpede
og faldt nærmest foran kongens merke. A. G. skildres
som en usedvanlig stor, sterk og tapper mand. Han er
helten i Bjørnsons digt af samme navn.
Ammødlingestten (Arnungerne), mægtig n. godseier-
og lendemandsæt fra Søndmøre. Dens hist. stamfader er
Arnmod jarl. der faldt ved Hjørungavaag (986). Hans
søn Arne havde 9 børn, deriblandt 1 datter, Ragnhild,
der blev gift med Haarek af Tjotta. Af sønnerne er
Kalv, Finn,Thorberg og Arne de mest bekjendte.
De tre sidstnævnte forblev stedse Olav Haraldssøns tro-
faste tilhængere og kjæmpede ved hans side i Stiklestad-
slaget, medens Kalv var blandt hovedanførerne for bonde-
hæren og fik ord for at være en af helgenkongens bane-
mænd. Hverken Kalv eller Finn efterlod sønner; men
Finns datter Ingebjørg («jarlemoder») blev i egteskab
med Thorfind jarl paa Orknø stammoder til de orknøiske
jarler og i sit andet egteskab med kong Malcolm Can-
more moder til kong Duncan i Skotland. Den anden
datter Sigrid egtede jarlen Orm Eilifssøn, fra hvem de
gautlandske jarler og Erling Skakke nedstammer. Fra
Thorberg, der egtede Erling Skjalgssøns datter Ragnhild,
nedstammer Giskeættcn (s. d.). Hans datter Thora blev
awbeuten (Q r. udbytte.
aasbiegen ^ bøle til side.
Msliieteil 0 udbyde; over-
l»yde: odfordre.
AatbUck ø m. udsigt.
anablfihen d) arblonutre.
Aasbmeh 0 m. udbnid. frem-
brnd.
Attabund (t) m. mønster-
dfkbe.
ausbttndig (D rortneffellg. ud- *
merket.
ausbUsaen 0 bøde paa: bøde
for.
ausculter 0 høre paa bryst
og ryg (for at undersøge).
Ausdauer 0 r, udholdenhed.
Ausdruck 0 m, udtryk.
ausdrttcklich 0 udtrykke-
auseinander 0 n-a hinandcn.
auseinandersetzen udrede.
auseaaen 0 spise op.
AuafahrtØr, udkjørsel, kjøre-
tur; port.
Aual^ll 0 m. udfald; deflclt:
det manglende.
auafkllen 0 falde ud, bort-
falde.
ausfttllig 0 grov. uforskammet.
Ausfegael 0 n. feieskarn.
Auaflucht 0 f, (Hg.) udnugt.
Auaflug 0 m. udflugt.
AuaflUgler 0 m, lystreisende.
Auafluss 0 m, udflyden; ud-
strømnlng; udløb.
auafolgen 0 udlevere.
Auafraoht 0 r. udgaaende fragt.
auafrieren 0 fr>-se sterkt, for-
fry»e.
479
A'rno— Arnoldson
480
Ausfuhr— Aushub
gift med Harald Haardraade og derved stam moder til
de senere norske konger. Arne Arnessøns søn, Jon,
egtede en sønnedatter af Thore Hund og kom derved i
besiddelse af Bjarkøgodset. Hans linje kaldes Bjarkø-
setten (s. d.}-
A'mo, Italien, elv, 220 km. lang, udspringer paa
Apenninerne, løber mod syd, senere mod nordvest, gjen-
nem Arezzos dal, saa mod vest gjennem den frugtbare
slette omkring Florens, gaar forbi Pisa og ud i den
Liguriske bugt. (Pisa, der før laa ved sjøen, ligger nu
10 km. fra Arnos munding.) A. er lidet seilbar, bred-
. derne (Arnodalen) veldyrkede og godt befolkede.
Arnold af Brescia (d. 1155), forkjæmper for den
apostoliske fattigdom i kirken, studerede i sin ungdom
under Abailard. Efter at være presteviet begyndte han
i sin fødeby kampen for, at kirken skulde opgive verds-
lig magt og formue og vende tilbage til den apostoliske
tids sande kristendom. Hans strenge askese, mægtige
veltatenhed og republikanske frihedsideer skaffede ham
stor indflydelse blandt folket. 1139 forviste et kirke-
møde ham fra Italien. A. drog til Frankrige og stillede
sig paa Abailards side i hans kamp mod Bernhard af
Clairvaux. Det lykkedes imidlertid denne at faa A. for-
vist ogsaa fra Frankrige, hvorefter han drog til Zurich.
Senere vendte A. tilbage til Italien og drog til Rom,
hvor han støttede borgerne i deres kamp for at tvinge
paven til at give afkald paa sin verdslige magt. Under
de fortsatte uroligheder, som herved opstod, indtog A.
en ledende stilling. Tilsidst faldt han i keiser Fredrik Vs
hænder og blev udleveret til paven. Han blev hængt,
hans lig brændtes, og asken kastedes i Tiberen.
Arnold, Sir Arthur (1833—1902), eng. politiker og
forfatter. A. var 1863 — 66 medlem af en kommission
til at finde botemidler mod nøden blandt arbeiderne i
Lancashires bomuldsfabriker og skrev herom et stort
verk, «The history of the cotton famine» (2 bd. 1864).
1880 — 85 var han medlem af underhuset, hvor han
banede vei for Gladstoncs valgreform af 1885. I dette
aar stiftede han «Forening for uddeling af fri jord»
(«Freeland league»), hvis leder han blev. 1895 — 97 var
han ordfører i Londons ny organ iserede grevskab.sraad.
Sin adelstitel mod tog han 1895.
Arnold [ådnBld], Benedikt (1745—1801), officer
fra den nordamerikanske frihedskrig, f. i London, ud-
merkede sig i begyndelsen af frihedskrigen under
Washington, men blev senere forræder og kjæmpede
mod sine landsmænd.
Arnold, Carl (1794—1873), født i Wurtemberg, ud-
merket klaverspiller og grundig musikteoretiker, kom i
slutningen af 1840-aarene som politisk flygtning til Kri-
stiania, hvor han blev direktør for det «Philharmoniske
selskåb», senere tillige organist ved Trcfoldigheds kirke.
Han har komponeret en koncert, en symfoni, kammer-
musik og sange, cellofantasi over melodier af prins Gustav
m. v. Blandt hans elever var Halfdan Kjerulf og Johan
Svendsen.
Arnold, Christoph (1650— 95), skjønt bonde kjendt
som astronom, f. i Sommerfeld ved Leipzig, opførte
selv et observatorium (nedlagt 1794), hvor han opdagede
kometen fra 1682 før Hevel, henledede astronomernes op-
merksomhed paa kometen fra 1686 og iagttog merkur-
passagen ''/lo 1690. Hans skrifter opbevares i Leipzigs
stadsbibliotek.
Arnold [åi'n9ldj, Edwin (1832—1904), eng. digter
og orientalist, opholdt sig en tid i Indien, redaktør af
«Daily telegraph», bekjendt for sin digtning «The light
of Asia», hvor han behandlede Buddhas liv og lære;
A. har ogsaa skrevet andre digte og skrifter i prosa,
hvoribtandt «A summer ln Scandinavia».
Arnold, Gottfried (1666—1714), t. protestantisk
kirkehistoriker, f. i Annaberg i Sachsen. I sin ungdom
blev han sterkt paavirket af Spener. Efter en kort tid
at have været professor i historie i Giessen virkede
han som prest paa forskjellige steder. Han døde som
geistlig inspektør i Perlebcrg. Hans hovedverk, «Unpar-
teyische Kirchen- und Ketzerhistorie» (Leipzig 1699—
1700, Schaffhausea 1740—42), har faaet stor betydning
ved at bane vei for en retfærdigere bedømmelse af
kjættere i modsætning til den ortodokse kirkehistoriske
betragtning.
Arnold, Hans Jakob (1669—1758), n. officer, f. i
Spydeberg, søn af generalmajor Johan A., deltog som
kaptein i flere udcnlandske krige og senere som oberst
i den store nordiske krig. I 1736 udnævntes han til
kommanderende general i Norge og overinspektør over
de norske befæstninger. I disse stillinger indlagde han
sig store fortjenester af den norske hærs organisation.
og særlig skyldes oprettelsen af den Matematiske skole
(Krigsskolen) i Kra. (1750) væsentlig hans initiativ.
Arnold fa3'n9ldj, Matthew (1822—88), eng. digter
og kritiker, interesseret skolemand, professor* et fint
dannet talent, som digter fornem, klar, med betydelig
skildrende evne, med tanker og stemning, men uden
større oprindelighed. Som kritiker vandt han stor
anseelse, fængslende stilist, interesse- og tankevækkende.
I sine religionsfilosofiske skrifter var han rationalist.
Han har skrevet en række større og mindre digte, den
dramatiske digtning «Empedocles on Etna>, «Essays
in crittcism», «Literature and dogma», «God and the
Bible» o. a.
Arnold [a9n9ldj, Thomas (1795—1842), eng. skole-
mand, teolog og historiker, vandt et stort navn som
rektor for skolen i Rugby, hvor han vilde opdrage
gutterne til mennesker, sunde paa sjæl og legeme, og
derfor stillede strenge etiske fordringer baade til lærere
og elever. Sit sidste leveaar var han professor i historie
i Oxford.
Amold-Forster [åJnald-fostsJ, Hugh Oakeley
(1855 — ), eng. politiker, blev medlem af parlamentet 1892.
krigsminister 1903—05; han har bl. a. skrevet «Army
letters» (1897 — 98) om den britiske hærs omordning,
der vakte stor opmerksomhed.
AmoMdi, Wilhelm (1798—1864), biskop af Trier. Da
han 1839 blev valgt til biskop, negtede regjeringen at
stadfæste valget. Først da han gjentagne gange var gjen-
valgt, gav regjeringen efter (1842), skjønt han negtede at
aflægge den sedvanlige ed til staten. 1844 lod A. den
hellige kjortel i Trier udstille, hvilket gav stødet til den
tysk-katolske bevægelse.
Amoldson. 1. Karl Oskar A. (1830—81). frem-
ragende sv. tenorsanger, student med karoeraleksamen.
debuterede i 1858 paa Stockholms opera i «Jægerbru-
Ausfuhr (tj r. udførael.
ausftthrlich ® udførlig.
Ausgabe 0 f. udlevering; ud-
gin: udgave.
Ausgang ® m, udgang.
ausgattern (t) udspeide; ud-
spekulere.
Auageber 0 m. udglver; for-
valter.
Auagebot 0 n, udbud Ul salgs.
Aasgeburt 0 r, foster, pro-
dukt, aandsfoster.
Ausgeding 0 n, aflwgt, føde-
raad.
auagehen ø gaa ud: slippe
(op); ende.
aasgelassen 0 kaad, løs-
sluppen.
ausgemacht Ø argjotl, be-
stemt.
ausgiebig 0 Indbrlngende; ri-
gelig.
Auagleich 0 m. forlig, over-
enskomst: udjevning. udligning.
ausgreifen 0 gribe ud: ud-
vælge; slide; løbe af alle knener;
brede sig.
Auaguck 0 m. udkig.
AttSgUSS 0 m. udiieldning:
afstobnlng; rendesten; vask: tud.
anstaindlgen 0 udlewrr. orrr-
ausharren 0 holde nd.
anahaapenØtage af h«niN«n^-
auaheben 0 løfte nd; ud-
vælge; udakrive.
anaholenØudfHtte: lange ad.
auahorefaen 0 ndfritte.
Auahub Øm, odskrivning: d«t
udskrevne mandsknb: det bfd»tr.
481
Amoldson— Aron
482
den> og virkede der i 20 aar som en af scenens bedste
kræfter. Hans stemme udviklede efterhaanden en høide,
styrke og koloraturfærdighed, der tillod ham at udføre
de største partier. I sin ungdom sprængte han ved
overanstrengelse sin stemme, men fik den fuldt tilbage.
I 1880-aarene kom ondet igjen, og i et anfald af livs-
træthed endte han selv sit liv i Karlsbad. 2. Datteren
Sigrid A. (1861 — \ gift med impresario Alfred Fischhoff
en af nåtidens mest bekjendte operastjerner, elev af sin
£ader. af Fritz Arlberg og senere af Madame Artdt,
debuterede i 1885 i Prag som Rosina i c Barbereren i
Sevilla», har senere optraadt paa de forskjelligste scener
i Europa og Amerika, sang i Kristiania i 1887 og 1891
og optraadte ligeledes her i 1896 som Rosina og Violetta
i «Traviata» paa Tivoli teater. Hun var blandt til-
skuerne i Opera comique i Paris ved branden i 1887.
Amoldson, Karl P»ntus (1844—), sv. forfatter og
fredsivrer, blev jernbanetjenestemand (1872 — 77) og be-
skjæfligede sig med rationalistisk filosofi. Han bekjæm-
pede materialismen, navnlig i tidsskriftet «Sannings-
sdkaren>, som han 1§78 — 81 redigerede sammen med
A. F. Åkerberg, og i leksikon verket c Folkets bok» (1882
-85;<, der forblev et brudstykke. 1882—87 sad han i
andra kammaren, hvor han optog spørsmaalet om
permanent nøitralitet for de nordiske riger. 1883 stiftede
han deo svenske freds- og voldgiftsforening og har senere
som journalist og forfatter været utrættelig virksom for
fredssagen. Hans hovedverk er den store haandbog om
fredsbevsegelsen og dens historie tSeklernas hopp» (1900;
overs, til eng., tysk og fransk). Digterisk har han udviklet
fredstanken i romanen «Maria Magdalena>''(2 bd. 1903).
Amo'Ifo dl Ca'mblo, berømt iUl. bygmester, der bl. a.
i 1294 paabegyndte opførelsen af domkirken i Florens,
der er opført i italiensk gotik.
AmorTordson (Arnérr f>ordarson), isl. skald, kaldt
ijarle-skald», f. ca. 1012, d. efter 1073, søn af skalden
Tord Kolbeinsson, lærte i sin ungdom paa handelsferder
de nordiske konger og jarler at kjende. Af hans kvæ-
der til disses ære er digtet om Magnus den gode mest
kjendt. A. T. regnes for en af sin tids bedste skålde.
Amotta, se Orlean.
Amonid /ar/iii7. Madeleine Sophie (1740(44 ?)—
1S02), fr. sangerinde, f. i Paris i det værelse i hotel
Ponthieu, hvor admiral Coligny blev myrdet. Debute-
rede paa operaen 1757 og berømmes i lige grad for sit
^il og sin sang; blandt hendes hovedroller nævnes Ar-
nida og Ifigenia. Kort før revolutionen tråk hun sig
^bage. Fouché, der havde været blandt hendes mange
biskere, skaffede hende en hædersgave paa 24000 fres.
Amtberg, Tyskland, by i preus. prov. Westfalen og
bovedstad i distriktet af samme navn, ved Ruhrs midtre
løb. Ca. 10 000 indb. Industri.
Amttadt, by i Thtlringen, fyrstendømmet Schwarz-
burg-Sonderhausen ved Gera, 14 411 indb. (1901), korn
<)g tømmerhandel, gartnerier, industri. Meget besøgt<
saltbade. Smuk, gammel by med middelaldersk arkitek-
^r: 4 gamle kirker (cLiebfrauenkirche»), raadhus o. s.v.
Amtwalde, Preussen, by i regjeringskreds Frankfurt,
Brandenbarg. 8 000 indb., jemsføberier, maskinfabriker.
Arntzen, n. slegt fra gaarden Grinder i Grue preste-
gjeld i Solør, der an tåges at have samme oprindelse
aaafochen— aualohneo
som Arnebergslegten. Stamfaderen Arne Olsen (d.
1689 som lensmand i Grue) giftede sig ca. 1660 til
gaarden Grinder, der havde været i hans hustrus fa-
milies eie siden 1500. Slegtsnavnet lød oprindelig
Arnesen. Af den her i landet levende slegt kan nævnes :
1 . Oberstløitnant S v e n d A. (1 767—1 843), der som kaptein
ved de søndenQeldske skiløbere udmerkede sig i affæren
ved Trangen 25 april 1808 og ved sin tapperhed med-
virkede til, at oberst Gahn med næsten hele sit korps
maatte overgive sig. 2. Andreas A. (1777—1837), over-
retsprokurator, høiesteretsassessor og magistratspræsident
i Kra., blev aaret før sin død statsraad (chef for justits-
departementet). Repræsenterede Kra. paa stortinget 1814,
1818, 1821 og 1822 (lagtings- og 1821, under vanskelige
omstændigheder, stortingspræsident. 3. Carl A. (1801 —
77), jurist, har væsentlig for^eneste af udarbeidelsen af
udkastene til formandskabslovene af 1837; han har ogsaa
forfattet et par skrifter af militærtstatsretsligt indhold og
var en af grundlæggerne af cChristianiaposten».
Arnulf (850 — 99), romersk keiser og tysk konge, uegte
søn af den bayerske konge Karloman, fik 880 hertug-
dømmet Kårnthen og blev efter farbroderen Karl den
tykkes afsættelse 887 tysk konge. 891 slog han nor-
mannerne ved LAwen, erobrede 895 Rom og kronedes
896 til romersk keiser af pave Formosus.
Arnulf (omkr. 582—641), biskop af Metz, stamfader
til Karolingerne, var først ansat ved den austrasiske
konges hof, derefter 612—27 biskop i Metz; sine sidste
aar levede han som eneboer i Vogeseme.
Amunger, se Arnmødlingætten.
Amøen, en 269 km.* stor ø i Skjærvø herred, Tromsø
amt. 506 indb. Særlig øens sydlige del har temmelig
høle og steile Qelde.
Arokszållas [årokMlåi], Ungarn, by i komiUt lasz-
Nagy-Kumanien-Szalnok, ved elven Gy6ngi6s. 11000
indb. (magyarer).
Arolsen, Tyskland, hovedstad i fyrstendømmet Wal-
deck ved Aar, 2 730 indb. (1902). Residensslot med stort
bibliotek og værdifulde samlinger (oldsager og malerier).
Ardma^ vellugt, særlig af planter og bestanddele deraf,
skyldes et eller andet flygtigt stof, som ofte kan ud-
trækkes af planter ved passende, opløsningsmidler, som
alkohol, æter o. 1. Citronens lugt skyldes saaledes de
æteriske o^er citrén og pinen; vellugten af frugter som
pærer, æbler, ananas skyldes forskjellige estere. For-
skjellige aromatisk iugtende plantedroger og æteriske
oljer anvendes i medicinen, dels som smagskorrigerende
og appetitvækkende (t bitter»), dels paa grund af deres
antiseptiske egenskaber, der, da de æteriske oljer ud-
skiiles uforandrede gjennem lunger og nyrer, kan komme
til at gjøre sig gjældende i disse organer, hvor c lokal >
anvendelse af desinficerende midler er umulig (anis,
pebermynte, myrrha, copaiva o. s. v.). Aromatiske
forbindelser, se Benzolderivater. Disse kaldtes
tidligere a. f., fordi mange af dem besidder en aroma-
tisk lugt; navnet er uheldigt, fordi mange aromatisk
Iugtende stoffe ikke er benzolderivater.
Aron, Moses' ældre broder, som hjalp ham i hans
befrielsesverk (2 Mos. 4, 14). Han blev valgt til fsraels
første yppersteprest (4 Mos. 17). Om A.s svaghed, naar
han var uden Moses* bistand, fortæller 2 Mos. 32 (guld-
tmfoeheil 0 spende fra.
Aaakanf (f) m, opkjøb; løt-
anakleldend) «rklrede: udklnde.
anaklingen ® hendø, dø hen.
auaklUgeln (t; udapekulerc. ud-
aaakeoBea (D HJendegrandiit: pønw.
^^ ø9d bcrted alch nicht I AuakommeA ® n. udkomme.
"ehr «vakeanen vide hyerken I aaaktfmnilleh ® uiatr«kkelig.
<d ener ind. I Anakttltant ® m, Ulhører; bl-
auiklacea (D drive en ved \ sidder.
prae» Dd af hans eiendom. ' anaknnden, auakiindigen,
Astklaag 0 m. slutnlnøatone. 1 auakandachafteii ø udspelde.
16 — Illustreret norsk kon versa tionslekaikon. I.
Anakunft 0 r, oplysning, un-
derretning; udvel.
Aualage Øf. udiaeg: fremlagte
varer, vindusudatllllng.
aualaaaen 0 udelade: udlade.
lade gaa ud: smelte; lo^e ud.
Aualanf 0 m. udløb : udieber.
Aiial&nfer 0 m. visergut; ud-
laber.
aualeben 0 ende livet.
aualedem 0 gjennembanke.
analegen 0 isgge ud; ud-
laegge.
Aualegerin 0 r. spaakvinde.
aualemen 0 lære fuldstaendlg.
Aualeae ø r. udvaig.
auallohten 0 udtynde.
aualQhnen Ø udbetale lønnen,
afhiønstre.
483
aiialoaen— Aaaaohlnsa
kalven). Han døde, inden Israel naaede det forjættede
land.
Aron HJørleifsson (1199—1255), hovedpersonen i
«ÅnSns saga HJ9rleifssonar>, f. paa Island, d. i Norge,
var en ivrig tilhænger af biskop Gudmund Arason.
Efter dennes død foretog han en pilgrimsfærd til
Jerusalem og blev efter sin hjemkomst kong Haakon
Haakonssøns hirdmand.
Arona, Italien, by ved sydenden af Lago di Maggiore,
4 578 indb. (1901). Transithandel paa Schweiz, marmor-
brud, silkevæverier.
Aronmaaler, se Elektricitetsmaaler.
Arons, Leo Martin (1860—), t. fysiker, 1888 docent
ved Strassburgs, 1890 ved Berlins universitet, blev af
fakultetet foreslaaet til professor, men blev istedet af
ministeriet Qemet fra universitetet, fordi han var social-
demokrat. Han er bekjendt som opfinder af kviksølv-
buelampen, en elektricitetsmaaler o. a. elektr. apparater.
Aronsstav, se Klokkefamilien.
Arovåk, se Ar u åk.
Arp, en hos spæde børn optrædende hudsygdom i
haarbunden. Den viser sig ved afleiring af fedtede,
mørke, skorpeformede skjæl. Den kan undertiden brede
sig til undre steder paa huden. Behandles ved at op-
bløde skjællene ved indgnidning med olje om aftenen
og vask med varmt sæbevand om morgenen.
Arpa (ital.), harpe. Arpeggio, arpeggiato _ J
betegner, at et instruments akkorder skal brydes ~t^
opover som paa en harpe. Det skrives saaledes: ""ijr"
Arpad (d. omkr. 907), søn af magyarfyrsten Almos,
opkastede sig til alle magyarstammers arveenefyrste og
erobrede 894 — 900 Ungarn. Var stamfader for Ar-
pad er ne, Ungarns kongeslegt, der uddøde 1301 med
Andreas III.
Arpeggio [arpe'dio], arpeggiato, se Arpa.
Arpi, Oskar Adabrik (1824—90), mangeaarig diri-
gent for upsalastuden ternes sangkor, hvem han særlig
bragte en betydelig sukces som dets anfører paa toget
til Paris i 1867.
Arpino, Syditalien, by i prov. Caserta, 13 km. s. f.
Sora, 11 013 indb. (1901). Fabrikation af klæde og papir.
A. bed i oldt. Arpinum og er Marius' og Ciceros fødeby.
Oldtidslevninger.
Arqtlå, Italien, by i prov. Padova, 20 km. s.v. f. byen
Padova, ca. 1 400 indb. Digteren Petrarcas gravmæle og
det hus, hvor han tilbragte sine sidste dage (d. 1374).
Arraca'cha escule^nta, skjermplante hjemmehørende
i Equador og Columbia. De tykke, stivelsesrige rødder
benyttes paa samme maade som poteter. Det er forsøgt
at akklimatisere den i Sydeuropa, men hidtil uden held.
Arrak, se Arak.
Arran [<kr^n], Skotland, Buteshire, ø i Clyde-fjorden,
465 km.' med 7 712 indb. (1901). I nord bjergfuld:
Goatfell (StormQeldet), 876 m., i syd fladere. Vakker
natur, flere vakre vandfald. Befolkningen ernærer sig
af kvægavl, akerbnig og fiskeri. I øst Brodick med et
gammelt slot (hertugen af Hamiltons, som eier næsten hele
øen) og Lamlash med god havn. Levninger fra drui-
dernes tid; skal have været Ossians sidste opholdssted.
Arras [arå el. aras], Frankrige, hovedstad i depart.
Pas-de-Galais, ved Scarpe, bielv til Meuse. 25 552 indb.
Aron HJørleifsson— Arre'8t
484
(1901). Fabrikation af kniplinger, sukker, sæbe o. s. v.,
kornhandel. Bispesæde, var tidligere sterkt befæstet.
A. hed i romernes tid Nemetacum, hørte i middelalderen
til Burgund, blev fransk 1482, dernæst østerrigsk, saa
atter fransk 1640. Mange vakre, gamle huse; særlig
merkes raadhuset og klosteret St. Waast,^ der nu huser
et bibliotek og et museum.
Arrebo, Anders Christensen (1587—1637), d.
digter. Blev 31 aar gammel biskop i Trondhjem, hvor han
ved sin udæskende adfærd gjorde sig saa forhadt, at han
1622 blev dømt fra embedet. Fra 1626 sogneprest i Vording-
borg. A.s hovedverk er digtet cHexaémeron», en fri
bearbeidelse af franskmanden du Bartas' digt om ska-
belsesugen, «Lasemaine».
Hele det lærde mytologi-
ske apparat er her bragt
i anvendelse. I første dag
bruger A. dobbeltrimede
heksametre, de andre
dage er skrevet i aleksan-
driner, som A. indfører i
dansk litteratur. Herved
kommer A. til at øve stor
indflydelse paa digterne i
den følgende tid. Hexaé-
meron er af meget ulige
værd ; hvor han staar paa
egne ben (som i skildrin-
gerne fra Norge), naar
han Qfte virkelig poetisk
flugt, medens han ellers
er aldeles af hængig af sit
forbillede. Verket udkom først 1661. [H. F. Rørdam,
cArrebos levnet og skrifter», 1857.]
Arrée-fleldene [aré-], plateauagtig høideryg i nord-
vestlige Frankrige, depart. Finistére (Bretagne). Høieste
top St. Michel 391 m.).
Arre'nde, afgift navnlig i jordleieforholdet. Udtrykket
bruges ikke i norsk retssprog.
Arreskov sjø (eL Fl enn in ge sjø), Fyns største
indsjø (1.48 km.^, Odenseaaens kilde.
Arrest [aræ'J, Heinrich Ludvig d' (1822—75..
t. astronom, f. i Berlin, d. i Kbh., blev 1848 obser-
vator i Leipzig, 1852 professor sammesteds, indkaldtes
1857 til professor ved Kjøbenhavns universitet, ledede op-
førelsen af det nye observatorium (1861); beskrev omtr.
2000 taager, hvoraf 400 selvopdagede, i et verk, som
lønnedes med det eng. astronom, selskabs guldmedalje.
Foruden 4 kometer, deriblandt den, som bærer hans
navn, opdagede han planetoiden Freia og syslede ivrig
med spektroskopiske undersøgelser.
Arre'st som militær straf anvendes paa militære og
civilmilitære personer enten som husarrest eller som
vagtarrest; den er den mildeste form for frihedsstraf.
Som alm. straf er den tidligere straffelovs a. afløst af
hefte (s. d.). — Fæstningsarrest anvendes efler
ansvarlighedsloven fra 3 maaneder indtil paa livstid. —
I c i v i 1 e sager er a. .paa person lidet anvendelig, se
Gjældsfængsel, derimod bruges a. paa gods som et
foreløbigt middel til dækning af forfaldne obligatoriske
krav. A. -rekvirenten maa stille sikkerhed for det tab.
A. C. Arrebo.
aualosen 0 yælge ved lod-
kastnlntf; udlodde.
Aiiafiig ® ra, udklg.
anamachen ® uge ud: Hild-
ende: udslukke; tømme; nfgjøre*.
udf(Jøre.
auamitteln® opspørge; udflnde.
auamuatem (t; udskilie.
Aiianahme {t^ f. undtagelse;
aaægt.
auanehmen ® tåge ud. ud- |
Tcelge; udskrlve; undtage. I
auapice @ A ® m. varsel : be-
gkyttelse; gunst(bevlsnlng). I
auapicioua © lovende, gunstig
(stemt).
Auarede ® r, udflugt. panskud.
auareeden 0 udruste (et skib).
auarelchen ® slna til, strække
til.
auareiaaen (?) desertere; løbe
løbsk.
auariohten ® udrette, besørge;
foranstalte, bolde.
auaringen ® rorvrlde: vride
ud; udstride.
Auaaaat (t) r. udsæd.
auaaacken ® tåge op af sæk-
ken, af lommen.
Auaaage (?) r, udsagn.
Auaaatz ® m. spcdalskhed.
Auaachank ® m. odsiyæoii-
nlng,
auaachelden Øtrade od. tnrde
tllbage; udsondrc
Anaaohlag © m. plantc»kttil :
udslet; betræk: udslag.
ansschlagen ® «laa od: ar-
slaa: betnekke; labe af.
Anaachluas $ m. udcIokkei<«c>.
485
Arresjø— Ars
486
som kan voldes ved a. A. forelages i byerne af byfogden,
paa landet af sorenskriveren, men af fogden i de distrikter,
hvor der endnu er fogder. Fra a. kan fordres undtaget
gjenstande i samme udstrækning som ved udiæg for
gjæld. A. maa af rekvirenten straks forfølges med
sagsanlæg, hvis formaal som regel baade er at undersøge,
om arresten er lovlig, og om den fordring, hvorpaa
arresten støtter sig, er rigtig. Forfølges ikke a. i be-
timelig tid, bortfalder dens virkning af sig selv. — Brud
paa a. straffes efter straffelovens § 343. Den tinglyste
a. beskytter mod senere frivillige forføininger over gjen-
standen fra skyldnerens side, men ikke mod eksekution
og konkurs; tredjemands kundskab om a. antages at
erstatte tinglysning. Se forøvrigt Afsætning. — A.-
verneting. Efter 1. 3 juni 1874 § 2 kan a.-forfølg-
ningssag anlægges ved underretten i det distrikt, hvor
a. er gjort hos en person, som staar i begreb med at
forlade landet, naar skyldneren senere har forladt landet.
Arresjø, i Nordsjælland, Danmarks største indsjø,
41 km.* Var i forbist. tid forbundet med Kattegat og Ros-
kildefjord ved et sund, havde siden afløb til Qorden gjen-
nem en aa: da aaen sandede til, og sjøen gik over sine
bredder, lod Fredrik IV grave den kanal ud til Qorden,
ved hvis udløb Frederiksverks fabriker siden voksede op.
Arrhénlus, Johan (1811—89), sv. botaniker og
agronom. Ansattes 1840 i Upsala som docent i botanik
og økonomi og drev ved siden jordbrug. Blev i 1846
forstander for det af ham organiserede Ultuna landtbruks-
institut, i 1850 professor. Fra 1862 sekretær i landt-
bmks-akademien, hvis handlingar og tidskrift han ud-
gav. Af hans talrige skrifter er t Handbok i svenska
jordbruket» mest belgendt
Arrhénius, Svante August (1859—), sv. fysiker,
stoderede 1876—81 i Upsala, 1881—84 i Stockholm under
Edlund, tog 1884 doktorgraden i Upsala, besøgte 1886—88
med stipendium polytek-
nikum i Riga samt uni-
versiteteme i WCirzburg,
Graz, Amsterdam og Leip-
zig og havde som lærere
bl. a. Kohlrausch, Boltz-
mann, Ostwald og van't
Hoff. 1884 blev han do-
cent i fysikalsk kemi ved
Upsala universitet, 1891
lærer i fjrsik ved Stock-
holms høiskole, 1895 pro-
fessor og 1897 høiskolens
rektor. A. er grundlæg-
geren af den moderne
teori for elektrolyters
dissociation (s. d.). Denne
teori har været over-
maade frugtbar for viden-
skaben og danner grund-
laget for den moderne
elektrokemi, hvori A. ogsaa har skrevet en lærebog.
Han har ogsaa studeret gasarters ledning, luftelektricitet,
forskjellige kosmiske problemer og anvend^ den fysikalske
kemi paa serumterapien. 1 1903 fik han Nobelprisen
for kemi. I 1904 modtog han en kaldelse til Berlins
Svaate Arrhenius.
Auaaehnltt— Auater
I universitet, som han dog afslog, da det svenske viden-
skabsakademi for at beholde ham besluttede at indrette
' et Nobel-institut for fysikalsk kemi med A. som direktør.
i I 1903 holdt A. efter indbydelse af komiteen for sam-
arbeide mellem Nordens universiteter en forelæsnings-
I serie i Kra. over kosmisk fysik.
I A'rria, fornem romerinde, gift med Cæcina Pætus;
da han blev dømt til døden som deltager i en sammen-
sværgelse (42 e. Kr.), stødte hun en dolk i sit bryst og
rakte ham den med de ord: «Det gjør ikke ondt, Pætus.»
Ariiån (Flavius Arriånus) (omkr. 95—180), græ. hi-
storiker og filosof, f. i Nikomedia i Bithynien, 130
konsul, 131 — 37 statholder i Kappadokien, levede senere
i Athen. I sin forfattervirksomhed efterligner af Xeno-
fon. Bevarede hovedverker af ham: «Alexanders tog»
(«Anabasis»), værdifuldt historisk verk om Alexander den
store, «Indica» (en væsentlig geografisk skildring af Indien),
«Epiktets foredrag» (optegnelser om hans lærer E.s
læreforedrag, et verk af betydning for kjendskabet til den
stoiske etik). A. søger i sit sprog at efterligne den klas-
siske attiske tids græsk.
Arria^za y Supervlela, Juan Bautista de (1770
—1837), sp. digter, politiker, optraadte mod Napoleons-
tidens franske styre i Spanien med sine «Cantos patrio-
ticos», hvoriblandt «Profecfa del Pirineo». 'A., der var
tilhænger af den spanske absolutisme og knyttet til hoffet,
skrev ogsaa siden vers, lette, klangfulde, men uden større
tankedybde og oprindelighed.
Arriére-ban [ariærbå], i Frankrige navnet paa et
opbud af undervasaller, borgere og bønder, som ind-
kaldtes i nødstilfælde, nærmest svarende til vort land-
vern. Det opbødes sidst af Ludvig XIV 1674 og 1688.
Ariier(e)garde [ariær-] (fr.) benævnes den troppe-
styrke, som under tilbagetog afdeles af og følger efter en
større arméafdelings hovedstyrke for om nødvendigt at op-
tage kampen med den forfølgende fiende og opholde ham,
saaledes at hovedstyrken faar tid til at ordne sig og i
sikkerhed udføre sine bevægelser. Tilsvarende til avant-
garden (s. d.) afdeles fra a. bagud eftertrop, eflertrops-
kompani, efterspids, efterpatruljc, eftertrav.
Arrléro (sp), mulæseldriver.
Arrogatlon (lat.), efter romerretten adoption af en
person, der ikke stod under nogens fadermyndighed
(patria potestas),
Arrow-root [dro-rut], fællesbetegnelse for de i han-
delen gaaende tropiske stivelscsorter som vestindisk
pilerod, maniok-cassava stivelse, tapioca
o. s. v. Se Stivelse.
Arrowsmlth [dsrosmip], Aaron (1750—1823), eng.
kartograf, anlagde et forlag for karier og udgav flere
gode karter (verdenskart, kart over Skotland o. s. v.). —
John A. (1790—1873), brodersøn af foregaaende, overtog
onkelens forlag og udgav bl. a. «London atlas of uni-
versal geography». Var en af grundlæggerne af det geo-
grafiske selskab i London.
Arruøeme, se Aruøerne.
Ars an der Mosel, by i tysk rigsland Elsass-Loth-
ringen, 9 km s.v. f. Metz ved Mosel. 4 081 indb. (1901),
store jernverker.
Ars (lat.), kunst. Ars longa, vita brevis, lat. ordsprog:
kunsten er lang, livet er kort.
Aasactaaitt ® m, adsnU; de-
talj.
AasactanaaØm, adskod, vrag-
«Dds: ditc; ndvalg, komité.
an— chwclfen (f) ndbue. nd-
rfnue; wkjUe; skde ud. afVige.
ummaen (t,* nde; yder-.
aasaer (D odenfor. ude af:
fbrødoi: wadtBgtn.
Insaer Ct) ndTortea. ydre. der
Minister dea Xusaeren uden-
rlgsmlnUteren.
ausaerhalb ø (præp og adv)
udenfor.
ilnaaern ® ytre.
anas! (?) (lige)8aa: ogsaa.
Anaaloht ® r. udstgt.
auaaltdt ® straks, øleblikkelig:
saasnort.
Aoaapann 0 m, kro, skyds-
statlon.
Anaapruch ® m, udsagn; dom,
Klendelse.
Auaatand ø m, udeaUaende
Tordring, tilgodehavende ; henstand;
udscettelse: streik.
auaatåndlg 0 udestaaende;
sti'eikende.
auaatatten (t) udstyre.
auaatechen (t) udstikke: fkat-
sætte.
auaatellen (t) udstllle; ud-
8«ette; dadle: udstede.
Auaateuer (t) f, udstyr.
auatåféln 0 panele; parket-
tere.
anatauachen ® ombytte, ud-
veksle; forbytte.
Auater ® f. østers.
487
austere — an azieh en
Arsaklder, navn paa den parthiske kongeslegt, som
256 f. Kr. under Arsakes I løsrev Parthien fra de syri-
ske Seleukider og grundede det parthiske rige. Den
sidste A. Artabanus IV styrtedes 216 e. Kr. af Sassa-
niden Artaxerxes. Fra 150 f. Kr. til 428 e. Kr. herskede
en sidelinje af A., nedstammende fra Valarses i Armenien.
Til denne hørte kongerne af navnet Tigranes.
Arsamås, by i Mellemrusland, guv. Nischnei Novgo-
' rod ved Tescha, bielv til Oka. Ca. 12 000 indb., fabrika-
tion af læder og skotøi, handel med skind. Mange
kirker og klostre.
Arsen er et grundstof (kem. betegn. As), der fore-
kommer frit i naturen, men sedvanlig i forbindelse med
andre grundstofTe. særlig med metaller og svovl. Det
fremstilles ved ophedning af arsenkis uden luftens
adgang, hvorved arsenkisen spaltes i svovljern, som bliver
tilbage, og arsen, som sublimerer (FeAsS = FeS -f As).
Det kan ogsaa fremstilles af arsensyrling (s. d.) ved re-
duktion med kul. — Man kjender a. i flere allotrope
modiflkationer: 1. Krystallinsk a. er staalgraat og
metalglinsende og saa sprødt, at det lader sig pulverisere.
2. Amorft a. kjendes i flere former, alt efter dannelses-
maaden ; man har saaledes baade gult, brunt og sortgraat
amorft a. — A. smelter ikke ved ophedning under alm. tryk,
men gaar direkte over i dampform; dampene er citrongule
og har en ubehagelig, løgagtig lugt. Foregaar ophednin-
gen i et reagensglas, afsætter dampene i den koldere
del af dette et metalglinsende speil af amorft a. Der-
imod smelter a. ved ophedning under tryk og stivner
da ved afkjøling krystallinsk. Ved ophedning i luften
brænder a. til arsensyrling (s. d.). Baade grundstoffet
selv og dets forbindelser er meget giftige. Om paavis-
ning af arsen, se Arsenvandstof.
Arsenal, opbevaringssted for kanoner og haandskyde-
vaaben med tilbehør; det kan tillige indeholde verk-
steder til fabrikation og reparation.
Arséngalt, se Arsensulfider.
Arsenikk bruges som betegnelse for visse arsenforbin-
delser. Gul a. er saaledes d. s. s. auri pigment, rød a.
d. s. s. realgar, hvid el. blaa a. d. s. s. arsensyrling.
Alm. a. (arsensyrling) anvendes hyppig i smaa doser
(nogle milligram) som indvendigt lægemiddel mod
blodfattigdom (hovedmiddel mod «perniciøs anæmi»),
tuberkulose, nervesmerter, visse ondartede svulster o. a.
Tillige hyppig mod hudsygdomme (ekzemer, psoriasis o.a.).
Sidstnævnte anvendelse skyldes en eiendommelig virkning
paa huden, som bl. a. ogsaa iagttages ved midlets ikke ualm.
anvendelse hos heste; de faar et smukt haarlag samt
godt huld og udseende. Tillige bliver de kraftigere. Til-
svarende virkninger sees hos de saakaldte arsenikspisere
i Steiermark, Tyrol o. a. st., som ved tilvænning efler-
haanden kan taale op til et par decigram pro dose;
de bruger midlet for lettere at udholde de med fjeld-
vandringer forbundne strabadser. — Som udvendigt
middel bruges a. forholdsvis sjelden hos mennesket (i
sterk koncentration som ætsmiddel, f. eks. af tand-
lægerne for at dræbe tandnerver); hyppigere som kreatur-
vask mod utøi o. a. hudsygdomme.
Arseni'kforgiftning. Arsenik forekommer i mange
former i det daglige liv. Den anvendes til kreaturvask,
til rottegift, den findes i farver, navnlig grønne, som
Arsakider— Arsensyrling
488
austere (e). auatére® streng,
alvorlig.
austérité © f. auaterlty (e)
strenghed.
austhun (t) tåge af; slukke;
slette ud: sætte ud: fortnenge.
Austrag ø ra. afgjørelse ; KJen-
deise; afliegt.
austragen ^ bære ud; udplapre;
opslide; udholde, afgjøre; indbringe.
auatrllslich (T) Indbringende.
auatralÆ) & (f) sydlig.
Austria @ Østerrige.
Austritt ® m, udtrædelse, over-
svømmelse.
auswHrtig ® udenbys; uden-
landsk.
auswllrts (T, udåd; ude; uden-
bys: udenlandsk.
Auswelche 0 f. sporskine.
bruges til farvning af tapeter, lampeskjerme, legetøi.
kunstige blomster o. s. v. Ved den a ku te a. optræder
en koleralignende diarrhoe med risvandsagtige udtøm-
melser, opkastninger og sterke underlivssmerter. Sam-
tidig svimmelhed, hovedpine og hjertesvækkelse. Ofte
hududslet som ved nældefeber. Den bedste behandling
er hurtig maveudskylling. Som mod gift anvendes
frisk fældt jernoksyhydrat, som faaes paa apoteket Ved
den kroniske a. findes øienhindebetændelse, kronisk
mave-tarmkatarrh, ekzem, kraftesløshed, haaraffald, sevn-
løshed. I England har arsenik holdigt øl fremkaldt tal-
rige beri-beri-lignende nervelidelser.
Arsénklorld (arsentriklorid), kemisk forbindelse af
arsen og klor (AsClg), er en farveløs, giftig vædske, der
kan fremstilles ved forbrænding af arsen og klor.
Arsenmetaller er forbindelser mellem metalloidet
arsen og visse metaller, saasom kobolt, nikkel, jern
o. fl.; findes i naturen. Paa kunstig maade fremstilles
a. ved ophedning af arsenvandstof (AsH^) med metallet,
hvorved dannes arsenmetal og frit vandstof, idet metal-
atomet bytter plads med vandstofatomet.
Arsensulfider er kemiske forbindelser af arsen og
svovl. 1. Arsen disulf id (AsgSa) forekommer i na-
turen som mineralet realgar, men fremstilles ogsaa
kunstig ved ophedning af arsen og svovl. Det danner
en rubinrød masse, som ved knusning giver et pom-
meransgult pulver; det er uopløseligt i vand, letsmelte-
llgt og brænder ved ophedning i luften til arsensyrling
og svovlsyrling. Det gaar i handelen under navn af
realgar, rød arsenik, arsenrubin, rubinsvovl.
sanderako. fl. 2. Arsentr i sulfid (As^S,) findes
ligeledes i naturen som auripigment eller fremstilles
kunstig enten ved ophedning af arsen og svovl, arsen-
syrling og svovl eller ved fældning af en opløsning af
arsensyrling med svovl vandstof. Det er citrongult» let-
smelteligt, uopløseligt i vand og brænder ved ophedning
i luften til svovlsyrling og arsensyrling. Det gaar i
handelen under navn af auripigment, arsengult,
oripigment, operment, kongegult o. fl. Det
anvendes som gul malerfarve samt til Qernelse af haar
paa huder i garverierne. Rhusma er en blanding af
arsentrisulfid og læsket kalk, der benyttes til at befri
huden for haar. 3. Arsenpentasulfid (As^S^) findes
ikke i naturen, men kan fremstilles analogt med de to
andre svovlforbindelser ved ophedning af disse eller
arsen med en passende mængde svovl. Det er citrongult.
letsmelteligt og uopløseligt i vand.
Arsénsyre, kemisk forbindelse af arsen, surstof og
vandstof (HjAsO^), fremstilles ved oksydation af arsen-
syrling med salpetersyre og danner farveløse krystaller,
som er let opløselige i vand. Saltene kaldes arsensure
salte eller arsenater.
Arsensyrling (arsensyrlinganhydrid, arsentrioksyd^
kemisk forbindelse af arsen og surstof (As^O,), fore-
kommer i naturen og dannes ved røtsning af forkjellige
arsenholdige malme, idet arsenet da forbrænder til
arsensyrling. Den friskt fremstillede a. danner glasagtige.
farveløse eller svagt gullige stykker, der ved længere
tids opbevaring bliver ugjennemsigtige og porcellæn:»-
agtige paa grund af en langsom krystall isation. A. er
tungt opløselig i vand, og denne opløsning maa antagcs
ausweichen ® rige ud; und-
vige. undgaa.
ausweiden 0 tåge indroldene
ud.
Ausweis 0 m, bevis ; leglUma-
tion: opiysning.
ausweisHch 0 bevislig: iMge.
auswendig 0 udvendig, ydre;
adenad.
auswerthen 0 udnytte.
auswetzen 0 udallbe: ttimn
god igjen, oprette.
auswlrren ø udrede.
auswittem 0 rorritre; op-
•nase.
Auswurf (D m. ndhMtniog : op-
spytnlng: •Hm; udakodL
auszelohnen (D udm«rke.
ausziehen 0 draft nd; af-
klnde.
489
Arsentrioksyd— Art
490
Auazug— autografere
atindeholde den egentlige arsensyrling (H^AsOg),
ialfald virker opløsningen, som om den indetioldt. en
saadan syre, der vel ikke kan isoleres, men hvoraf man
kjender en række salte, arsensyrlige salte eller
arseniter. I saltsyre opløses a. lettere end i vand. —
A. anvendes i tøitrykkerierne, til fremstilling af schwein-
furthergrønt og mange andre arsenforbindelser; fremdeles
som rottegift, som konserveringsmiddel for udstoppede dyr
samt i medicinen. (Jfr. art. Arsenik). A. gaar i handelen
nnder navn af(hvid) arsen ik, rotte li rudt, giftmel o. a.
Arsentrioksyd, se Arsensyrling.
Arsenvandstof, kemisk forbindelse af arsen og vand-
stof (AsHjiX er en farveløs, ildelugtende og meget giftig
gasart, der dannes paa mange maader, naar vandstof eller
\'andstofforbindelser under visse betingelser indvirker
paa arsen eller arsenforbindelser. Størst interesse har
a.s forhold ved den almindelig anvendte arsenprøve
i det March'ske apparat. Det bestaar af et lidet vand-
stofapparat, hvori vandstoffet udvikles ved hjælp af
ren ziok og svovlsyre. Anbringes nu heri f. eks. lidt
arsensyrling (i opløsning), vil noget af det udviklede
vandstof med arsensyrlingen danne vand og arsenvand-
stof ASjOg + 6Ha = 2ASH3 -f- SHaO), Og denne sidste
vil da sammen med overskuddet af vandstof forlade
apparatet. Tænder man nu den undvigende gas og
holder en kold porcellænsskaal el. 1. ind i flammen,
vil. paa grund af ufuldstændig forbrænding af arsen-
vandstoffet. mørke, speilblanke arsenpletter afsætte
\ig paa skaalen. Man kan ogsaa lede den udviklede
l^asblanding gjennem et tungtsmelteligt glasrør, som af
en bunsensk lampe holdes sterkt ophedet paa et enkelt
^ted; arsenvandstofTet spaltes da paa grund af ophed-
ningen, og der afsætter sig et arsenspeil i glasrøret lige
bagenfor det ophedede sted. Man prøver yderligere de
afsatte arsenpletter ved at overhelde dem med en op-
løsuing af klorkalk og vand; heri opløses de nemlig i
iDodsætning til de paa ganske analog maade dannede anti-
monpletter. Det er imidlertid ikke alle arsenforbindelser,
der umiddelbart kan undersøges i det ^March^ske apparat ;
de maa oftest gjennemgaa en forberedende behandling.
Arefnoé, datter af Ptolemæos 1 af Ægypten, gift
3U0 f. Kr. med Lysimachos af Thrakien, efter hans død
28] blev hun jaget i landflygtighed af sin halvbroder
Ptolemæos Kerannos, men egtede 279 sin broder Ptole-
mæos II Filadelfos af Ægypten.
Arefnoé, navn paa flere bj^er i oldtiden ; bekjendtest
er A. i Mellemægypten ved Mørissjøen (ruiner ved Medinet
eller Faijikra).
A^rsis, den sidste, letteste taktdel, optakt, i mod-
^Ttning til den tunge, t hes is.
Are morie^ndi, «kunsten at dø>, et udbredt skrift fra
lo aarh. med trsesnit forestillende himmelens glæder og
helvedes pinsler.
Areonval [arsdtfa'l], Arséne d' (1851—), fr. fysiolog,
prof. ved Collage de France i Paris, har bl. a. gjort sig
bckjcndt ved sammen med Deprez at konstruere et meget
følsomt, aperiodisk galvanometer (s. d.).
Aretal, Aksel Kristian Andersen (1855 — ), n.
geograf og skolemand, cand. teol. 1876, overlærer ved
Kristiania handelsgymnasium 1904. Har særlig arbeidet
deUis med offentligt stipendium) for at hæve geografiens
stilling og bedre den geogr. undervisningsmetode i vort
land. Har forfattet en lang række avisartikler og skrifter
af geogr. og andet indhold, hvoraf særlig kan nævnes:
«Landomrids» (1886), «Reiseredegjørelse» (1890), «Garborg-
ske skildringer og synsmaader» (1892), «Mellem linjernc»
(1897), «Geografi for middelskolen» (1899), «Den geografi-
ske under\'isning» (1900 og 1904, udg. med statsbidrag),
«Norges økonomiske geografi» (1902), «Kysk ungdom»
(1906). Begyndte 1906 udgivelsenaf ungdomsbladet «Ekko».
Art (spedes), inddelingsbegreb. 1. I logiken bruges
begreberne art og slegt saaledes, at slegt er det mere
omfattende, art det mindre omfattende, det underordnede.
Et slegtsbegreb bliver igjen til artsbegreb i forhold til
et endnu mere omfattende, overordnet begreb. 1 natur-
historien er derimod artsbegrebet fast. 2. 1 zoologien
og botaniken er a. den systematiske betegnelse for en
gruppe dyre- eller planteindivider, som er saa ensartet
i sin hele bygning, at de ved parring er istand til at
frembringe et afkom, hos hvilket vi gjenfinder alle de
egenskaber, som kjendetegner arten (jfr. Partheno-
genese, Heterogoni og Generationsveksel).
Arten holdes i systematiken ud fra andre, ofte nær-
staaende arter, ved en definition, en opregning af en
række ydre og indre eiendommeligheder, hvorved den
gjøres kjendelig. Ældre definitioner viser sig ofte at
være for omfattende, saa at vedkommende art maa kløves
i to eller flere nye arter, som saa maa beskrives med
nye, mere indsnævrende og mere nøiagtige definitioner.
Bortseet fra kjønsforskjelligheder, dimorfi og polymorfi,
kan det ofte hænde, at individer, som hører til samme
art, kan være temmelig forskjellige i visse henseender,
f. eks. i farve eller størrelse. Saadanne individer siges
at variere. Ensartede, men ikke meget konstante varia-
tioner kan forekomme samtidig hos en større eller
mindre gruppe individer, og ofte være knyttet til be-
bestemte lokalitetsforhold eller stedets geografiske be-
liggenhed. I saa tilfælde kan der tales om varieteter,
underarter, smaaarter. I virkeligheden gives der ikke
to individer, som er absolut ens, de nærmer sig snart
en, snart en anden af artens underordnede grupper; og
undertiden kan det endog hænde, at der rent sprangvis,
uden paaviselig aarsag kan optræde individer, der kan
frembyde ganske nyopdukkende egenskaber, som kan pege
i helt andre retninger end de sedvanlige. Saadanne
individer maa antages at kunne danne udgangspunkter
for nye individgrupper, nye smaaarter eller vel endog
nye arter, alt eftersom de nye egenskaber viser sig at
være konstante i større eller mindre grad (jfr. Evolu-
tionsteorien, Mutationsteorien). Varieteter kan
næsten altid krydses og give frugtbart afkom; derimod
frembringer individer af forskjellige arter sjelden frugt-
bare bastarder. Hvert individ betegnes i den syste-
matiske nomenklatur med to latiniserede navne; det
første betegner individets slegt; det andet dets art.
Efter artsnavnet sættes i abbreviation navnet paa den
forfatter, som først har beskrevet arten (f. eks. serpula
norvegica Gunn.). Denne betegnclsesmaade, binominal-
metoden, henføres i almindelighed til Linné. Samme
art kan være beskrevet af flere forfattere under for-
skjellige navne. Det gjælder da for den systematiske
registrering om at udfinde. hvilken forfatter først har
Aatzng © m. bortftang. od-
"wnch: odtog; ekstrakt: afUegf.
tetaa ® m. MDdenvtnd.
antaat f (IJfe) hw meget.
antel (7) m. alter.
autendiili - ® antbentiacb -
f ntbcatidal) — (£) autbenUqae.
MtearØm, opfaaTsmand; for-
Mtkentlc(al)^ autheatique
® egte, trovierdlg. autentisk, rets-
gyldig.
authentlclté ® r, authentl-
city ^egt bed, trovserdlgbed : rets-
gyldighed.
anthenticate @ bekrsfte: be-
vise egtbcden sf.
autnor @ opbavsmand: Tor-
fatter.
authoritative ® autoritets-
msesslg. orflciel ; myndig, bydende.
authority @. autorite ® f.
autoritet.
authorlzatlon (e) bemyndigelse.
authorize ($), autoriser ©
bemyndige: autorisere.
authorshlp (S) forfatterskab.
autobiograpnie (f) f. auto-
blography @ selvbiografi.
I autocrat ®, autocrate © m,
I selvhersker.
I autocracy (e). autocratle ® r,
' eneherrrdømme.
autocratic(al) (g), autocra-
tlque (rj enev«Idig.
autodidakt - ® Autodidakt m
— (?) seir-taught man — (T) auto-
didacte m.
autografere — ® autographle*
491
automat— auxlliaire
"beskrevet den, og derefter om at bevare dette arts-
navn som det eneste anvendelige. De andre navne
vedføies ofte, men kun til veiledning og i en særlig
synonym irubrik.
Arta, Grækenland, hovedstad i landskabet A. ved
elven A., som munder ud i bugten af samme navn;
elven og Qorden danner grænsen mellem Grækenland og
Tyrkiet. Landskabet A. er 1390 km.' med 39144 indb.
Byen A. har 7 500 indb. Erkcbispesæde. Handel med
vin, olje o. s. v. Blev græsk 1881 ; tyrk. navn Narda.
Artaxe'rxe8, navn paa tre persiske konger. Under
1. A. I, som regjeredc 464 — 424 f. Kr., sporedes de første
tegn til det persiske riges forfald. — 2. A. II Mnemon,
sønnesøn af ovennævnte og søn af Dareios II, regjerede
404 — 358. Sin broder Kyros, der havde gjort oprør,
beseirede han ved Kunaxa 401 ; med grækerne, i hvis
stridigheder han var blevet indviklet, sluttede han 387
den antalkidiske fred (se A n t a 1 k i d a s), ifølge hvilken
de græske byer i Lilleasien skulde tilhøre perserne. —
3. A. Ill (regjerede 358 — 338) underkuede paany Ægypten,
som i 65 aar havde været selvstændigt, samt Fønikien.
Artédi, Peter (1705 — 34), sv. naturforsker, hvis
grundlæggende undersøgelser om fiskene har givet ham
hædersnavnet «iktyologiens fader». Han døde ung, ved
et ulykkestilfælde, men hans efterladte haandskrifter
blev udgivet af Linné, hans jevnaldrende ungdomsven.
Artemiddros fra Efesos. 1. Græ. geograf (omtr. 100
f. Kr.), bereiste Middelhavets og det Røde havs kyster; en
beskrivelse af hans reiser næsten helt tabt. 2. A., med til-
navnet Daldianos, levede i Rom omtr. 150 e. Kr., skrev en
for kulturhist. interessant bevaret bog om drømmetyding.
A'rteini8 (lat. Diana), græ. og rom. gudinde, datter
af Zeus og Leto,
tvillingsøster til
Apollon (s. d. og
Leto). A. dyrkes
især paa Pelo-
ponnes (maaske
oprindelig som
døds- og frugt-
barhedsgudinde);
hun beskytter de
vilde dyr og kvæ-
get, er ivrig jæger,
bærer bue og pil ;
med pilen kan
hun ogsaa dræbe
sine fiender (se
Niobe). I Sparta
æredes hun ved
piskning af gut-
ter én gang om
aaret. Hun bæ-
rer ogsaa en fak-
kel i haanden og
tænkes da som
maanegudinde
(sml. Apollon som
solgud). A. er en
jomfruelig gud-
inde og straffer
Arta— Artesiske brønde
492
Artemis fra Versailles (Louvre).
haardt krænkelser (se Aktaion og Orion). Hun beskytter
de fødende kvinder (sagnet berettede, at hun straks efter
sin fødsel hjalp sin moder ved ApoUons fødsel) og fører der-
for tilnavnet Eileithyia (s. d.). I flere egne dyrkedes hun
under tilnavnet Hekate (maaske «den Qerntrammende»);
oftest er dette dog en selvstændig gudinde (s. d.). I
Efesos dyrkedes A. som frugtbarhedsgudindc og frem-
stilledes med mange bryster som en nærende guddom
(d. e. de græske kolonister betegnede en der dyrket
orientalsk guddom som A.). Den italienske gudinde
Diana, som romerne identificerede med grækernes A.,
var vistnok oprindelig en frugtbarhedsgudinde. 1 den
ældre græske kunst fremstilledes A. som en kraftig ud-
viklet ung kvinde i fremadskridende bevægelse, iført en
lang folderig klædning. Den udviklede kunst fremstiller
hende som ganske ung, pigeagtig, slank med end nu ikke
fuldt udviklede kvindelige former og iført et kort klæde-
bon. Ofte bærer hun kogger og har en hjort med sig.
saaledes i den berømte A. fra Versailles (i Louvremusect).
Artemisia. 1. Dronning i Halikarnassos, deltog i
Xerxes' tog mod Grækenland 480 f. Kr., kjæmpede tap-
pert ved Salamis. 2. Dronning i Karien, gift med
Mausolos; hun sørgede inderlig over sin mands død
(352 f. Kr.) og satte ham et pragtfuldt mindesmerke .se
Mausoleum); d. 350.
Artemisia, slegt af de kurvblomstredes familie med
over 100 arter, væsentlig udbredt i varmt tempererede
egne. De smaa blomsterkurve er i større antal anord-
nede paa den sterkt grenede, øvre stængeldel. Hos os 4
arter: a. absinthiumf egte malurt, a. vulgaris, burot, a.
I campestris samt den kun i Dovregebetet voksende u.
norvegica. A. abrotanum, abrod, dyrkes tildels i haverne.
Artemision (græ.), eg. Artemishelligdom; særlig be-
kjendt er det A., som laa paa nordspidsen af Eubøa.
hvor et stort uafgjort sjøslag stod mellem grækere og
persere 480 f. Kr.
Arterie, pulsaare. Se Menneskets anatomi.
Artériebetaendelse (arteriitis)^ en sygdom i arterie-
væggen, overveiende oftest kronisk. Aarsagen kan bl. a.
være syfilis, alkohol, blyforgiftning, men hyppigst alder-
dom. Arteriens væg fortykkes (arteriosklerose); paa
dens indside optræder ofte hvide, ostede (atheromatøse)
flekker, hvori ikke sjelden afsættes kalk; ved disse for-
andringer bliver arteriens væg dels uelaslisk, saa den
let udvider sig (aneurisma), dels skjør, saa den let
brister (apopleksi). Ved arteriosklerose nedsættes er-
næringen. Der indtræder alderdomssvækkelse, og a.
bliver dødsaarssag hos mange gamle folk.
Arterie'1, af arterie, pulsaare. A. blødning frem-
kommer ved læsion af en pulsaare. Blodet er lyserødt
og udgydes sprøitende eller stødvis pulserende.
Arteriitis (græ.), arteriebetændelse, s. d.
Arteriosklerdse, se Arteriebetændelse.
A'rtes liberales (lat.), de «frie kunster», omtr. d. s. s.
skjønne kunster.
Artesiske brønde, kunstige kilder, der har faaet sit
navn efter grevskabet Artois, hvor de har været anlagt
fra midten af det 18de aarh. Hvor jorden er ugjennenn-
trængelig for vand, borer man, til man træfTer vand i et
dybere vandførende lag, som sand. Undertiden staar
våndet her under tryk, saa det drives op gjennem bore-
ren — (?i autoøraph — (?) aulo-
graphler.
automat — ® Automat m —
(e) automaton — Jl automate m.
automatisk - ® automaUtch —
(g) automatidal) — (f) automatique.
automna! ® høst-, høsUig.
automne © r, høst.
automobile (?) selvbevwgende,
motor-.
autonome (f), autonomlc (e)
' selvstændig.
autonomie C<t) f, selvstyTe ; uaf-
hængighed.
I autopsie Qj r, selvsyn; ngsyn;
' legal otiduktion.
! autorisation % f. bemvndi-
gelse: tilUdelse.
! autorisere - (t) autoHsieren —
I @ autborize. empowcr— (f) autoriser.
autoritalre (f) selvstændig ;
autoritets-.
autoritet — it; Autorittit f -
'e) autliority — (f) autorite f.
autour (T; omltrlng.
autour (?) m. dueliøg.
autre (?) anden, autrefols
fordum, tidligere. autrement
anderledes; ellers.
Autrlche ® f. Osterrige.
autruche © r. struds.
autruchon ([i m. stmdsunge.
autrui Cd m* anden; nrestcn.
autumn (e) h«st.
autumnal (e" høstlig.
auvent (f; m, skjermtag, halv-
»ng.
auxlliaire fr. auxlliary :^
bjælpende, medvirkende, bjælpe-;
(m) hjælper; (pl) hjælpetropper.
493
Artevelde— Artjel
494
hullet og træder op i dagen som en fontæne. Spiller
en stor rolle i Algeriet, hvor man ved aabning af arte-
siske brønde bar skabt oaser i ørkenen. I Norge er de,
saavidt vides, ikke anvendt nogetsteds.
Artevelde [-fæl-], Jakob van (omtr. 1287—1345),
flandersk folkefører, var af fornem borgerlig slegt og
medlem af ølbryggernes gilde i Gent. Som leder af sine
engelskvenlige landsmænd tvang han den fransksindede
greve af Flandern til at flygte og ind førte i Gent en ny
forfatning, som holdt sig helt ned i det IS aarh. Det
venskabelige forhold til England under hundredeaars-
krigen bevirkede, at Flanderns handel yderligere kom
til at trives; men da A. efterhaanden næsten syntes at
Vilde gjøre Flandern til engelsk vasalstat, udbrød der
uroligheder i Gent, og A. blev myrdet. Paa «Fredags-
torvet» i Gent, scenen for de mest navnkundige be-
givenheder i hans liv, blev der i 1863 reist en kolossal
statue af ham (udført af Devigne-Quyo). Hans søn Phi-
lipp van A. (omtr. 1340— 82) blev 1381 genternes fører
imod grev Ludvig II af Flandern, havde i begyndelsen
fremgang, men faldt i slaget ved Roosbeke 1382 imod
den af franske tropper støttede greve.
Arth, Schweiz, by i kanton Zug, ved Zug-sjøen og ved
foden af Ross-berg. Udgangspunkt for Arth — Rigibanen.
4738 indb. (1900).
Arthr- og A r t h r o- (græ. arthron, led), led-.
Arthralgia (græ.), ledsmerte.
Arthritis, betiendelse i et led. A. deformans, en
form af kronisk ledreumatisme, i hvilken der danner
sig knuder i og om leddene, hvorved disse svulmer op
og bliver deforme. Paa hændeme angribes især leddene
mellem fingrene og mellemhaanden, og fingrene indtager
eo karakteristisk stilling, bøiede over mod haandens
albueside. A. urica el. vera, den egentlige gigt (s. d.),
fiodes oftest i stortaaens led (podagra, s. d.) eller i
fingerleddene (c h i r a g r a).
Arthroitls, ledbetændelse.
Arthro^poda, se Leddyr.
Arthur, mytisk konge, se Art us.
Arthur af Bretagne, søn af den engelske konge
Henrik Ils yngre søn Gotfred, var ved Richard Løve-
hjertes død 1199 nærmest berettiget til tronen. Alligevel
blev hans yngre farbroder Johan uden land engelsk
konge, medens han selv blev anerkjendt af Filip August
som greve af Bretagne og lensmand for de engelske
besiddelser i Frankrige. Da Filip August senere sluttede
forlig med Johan, opgav han at støtte A., og da denne
med magt vilde sætte sig i besiddelse af Bretagne, blev
han fanget af Johan og vistnok myrdet 1203.
Arthur /a^TaJ, W i 1 1 i a m Patrick Albprt(1850— ),
hertug af Connaught, yngre søn af dronning Victoria,
egtede 1879 prinsesse Louise Margaret af Preussen (f.
1860). Af deres børn er den ældste Margaret (f. 1882)
siden 1905 formælet med Gustaf Adolf, hertug af Skåne
f. 1882), ældste søn af den svenske kronprins Gustaf.
krihur [å9't9], Chester Allan (1830—86), nord-
amerikansk præsident, var fra sin ungdom medlem af
det republikanske parti. 1871 blev han tolddirektør i
KewYork, men afsattes 1878, overbevist om at have ladet
sig bestikke. 1880 blev han unionens vicepræsident, og da
Garfield blev myrdet 1881, blev han præsident indtil 1884.
avachir— avant
Artlcalåta, se Leddyr.
Artfkel kaldes i sprogvidenskaben visse ubetonede
former af paapegende pronomener (den rige mand,
manden, af mand hin) og af talordet cen>, der tjener
til at modificere et substantivs begreb. De første former
benævnes bestemte, den sidste ubestemt.
Artikalatldn. 1. (Med.). Ledforbindelsen mellem to
knogler. 2. (Gram.). Benyttelsen af taleredskaberne: én
artikulerer kraftig, en anden slapt. Sprogene har
forskjellig artikulationsbasis (mundlag). 3. A.
betegner i musiken det harmoniske samarbeide mel-
lem stemmens toner og den korrekte recitation af
tekstens ord.
Artilleri betegner saavel de forskjellige slags kanoner
som de tropper, der betjener dem; endvidere den viden-
skab, der beskjæftiger sig med skytscts teori og prakti-
ske betjening. Efter anvendelsen til krigens formaal
skjelner man mellem felt-, bjerg-, positions-, beleirings-,
fæstnings-, kyst- og marine-a. (s. d. art.).
Artilleri- og konstniktionskommisslonen, en fast
kommission af officerer, der forbereder armeens anskaf-
felser af kanoner og kjøretøier. Den udfører de tiød-
vendige forsøg og afgiver udtalelse om alle forekommende
artilleritekniske spørsmaal.
Artilleripark benyttes i enkelte arméer som beteg-
nelse dels for en armés samlede artillerimateriel eller
dele deraf (f. eks. beleiringspark), dels for afdelinger, der
opsættes af artilleriet, men gjeme marscherer sammen
med trænet, og som medfører en armés reserve af ammu-
nition for artilleri og infanteri samt af skydevaaben.
Vor armé har ved hvert af de 3 feltartillerikorpser 1
lix^e- og 1 landvems-artilleriparkkompani, der i felt
opsætter hvert 1 ammunitionskolonne å 58 kjøretøier.
Artiodactyla, pårret-taaede hovdyr, se Hovdyr.
Artiskokk (cynara scolymus) er en fra Sydeuropa ind-
ført fleraarig plante af de kurvblomstredes familie. Dens
blomsterleie og kurvdækblade er tykke og kjødfulde og
spises i kogt tilstand. Den plantes i 1 m.s afstand i
velgjødslet, tør jord og beskyttes mod frost ved hyp-
ning og senere om høsten ved dækning. Den formeres
bedst ved deling om vaaren.
Artigst (fr.), kunstner, bruges oftest som benævnelse
for dem, der optræder i cirkus og paa varietéteatre.
Artistisk, kunstnerisk.
A^rtium (eksamen a.), saa kaldes i Norge fremdeles
gymnasiets til immatrikulation ved universitetet beretti-
gende afgangsprøve, andetsteds tildels kaldt student-
eksamen {artes her d. s. s. videnskaberne). Den af holdtes
til og med 1883 ved universitetet selv, især for dettes
egne lærere som eksaminatorer. For tiden omfatter a.
en skriftlig og en mundtlig prøve paa en af de 3 linjer:
reallinjen, den sproglig-historiske linje og den sproglig-
historiske linje med latin. Bestaaet a. berettiger til at
blive indskrevet som student ved universitetet (love 27
juli 1896 og 21 apr. 1902, reglem. 12 nov. 1902).
Artjel (russ.) er i Rusland den fælles betegnelse for
mange arter af kooperative sammenslutninger, hvis maal
kan være produktion eller forbrug, kreditformidling el.
gjensidig forsikringsvirksomhed, men hvis organisation
al tid er baseret paa frivillighed og solidaritet. Ail« del-
tagere har lige ret og lige pligt. Meget ofte er alslags
avaehir 0 blive for yid. ttor;
WiT« biMi, slåp.
avail ^ nyUe, gBTne; gavn;
<pl) odbytte.
available @ «avnlig. fordel-
■«««■ «ywig.
Aval iX) med strvmraen, ned-
wer. vent(m)d'aval ® pulands-
tind.
svsl f) m, vekselkauUon.
avalage ®m, nedMlIing: ned-
mlllng (af tønder I en kjelda*) :
odsivnlntf (flra en tønde).
avalaiaon (?) f, vedholdende
vestenvlnd; skylregn.
avalanche ® ft © r. lavine
(Bne)skred.
avaler d) «luge. synke; kappe.
avaleur © m. slughals.
avaliaer(f)yde vekselkauUon Tor.
avaliate (?) m. vekselkautlonist.
avaloire (^ r. bogrem; for-
slugen krop.
avan^aige (?) m, droskeholde-
plads.
avance (f)f, forsprang; fordel;
forskud: Ulnærmelse; nnemspring.
avancement (?) m. fremgang;
forft-emmelse.
avancer ^i rykke tnm: flrem-
sætte; ft^mme; give forskud.
avanie (?) f, tort. forhaanelse.
avant (^ førend. inden; ft«m-
for; foran, før: (m) forende, for-
del, forstavn, avant-bec m, Is-
bryder paa bro. avant-braa m.
underarm. avant-corpS m, ud-
bygning. Døl. avant-dernler
niestsidst. avant-garde f, for-
avantage— avénement
495
Artoca'rpu8— Arv
496
haandverks- og arbeidslag organiseret som et a. Denne
institution er saa almindelig udbredt inden alle lag af
det russiske samfund, at den bidrager til at give dette
et socialøkonomisk særpræg. I sin oprindelse tilhører
a. en patriarkalsk- kommunistisk samfundsordning med
husfællesskab og familieøkonomi (sml. Mi r, Zadruga)
og kan føres tilbage til det 13 aarh. A. har saaledes
intet med den moderne kooperative bevægelse at gjøre.
Institutionen frembyder enkelte lighedspunkter med det
blandt vor fiskerbefolkning almindelige lotbrug.
Artoca'rpu8, brødfrugttræ, s. d.
Artols [artoåjj Frankrige, gml. grevskab, svarer om-
trent til nuværende depart. Pas-de-Calais. Hovedstad
Arras. Sletteland, kornrigt, faare- og kvægavl. Karl X
bar som prins og som ekskonge titelen «greve af Artois».
Artdt /ar/d7, Désirée (1835—), meget berømt fr.
sangerinde, af en slegt, der ogsaa har frembragt andre
store kunstnere, elev af Pauline Viardot, debuterede 1858
paa Pariseroperaen, men reiste senere mest om som
gjest paa forskjellige scener i Europa, overalt mødt med
begeistring ved en fyldig mezzosopran af betydelig høide
og med et lidenskabeligt udtryk. Medlem af det svenske
musikakademi. Gift med sangeren Padilla. Deres datter
Lola Artdt de Padilla, f. 1881 i Paris, har ogsaa
vundet megen anerkjendelse som en sangerinde med god
musikalsk kultur og kunstneriske traditioner. Hun op-
traadte i Kristiania 1905, forældrene i 1877 og 1883.
ArtllS (Arthur), en middelalderlig sagnhelt, der ved
sit hof samlede en kreds af de gjæveste riddere, som
til tegn paa, at de alle var jevnbyrdige, bænkedes om
et rundt bord («ridderne af det runde bord»). De fleste
af de digtninger, som tindes herom, handler om disse
ridderes elskovseventyr og heltebedrifter, medens A. selv
i regelen træder i baggrunden. Sagnet stammer fra
kelterne og er grundet paa en historisk person, der var
kelternes fører mod de indtrængende angelsachsere. Dette
sagn vandt i det 12 aarh. en overordentlig yndest og
udbredelse i Frankrige, hvor der udviklede sig en meget
omfangsrig digtning om det, idet forskjellige andre sagn-
kredse indflettedes i det. Fra Frankrige fandt mange
af disse digte hurtig vei til nabolandene, ogsaa til Nor-
den («løveridderen», se Euf em i a vi se r ne).
Artlåk (Arovåk), brasil. indianerstamme, der tidligere
indehavde en stor del af kyststrækningen n. f. Amason-
elvens munding, men nu, faa i tal, lever i Guyana.
Aruba el. OrOba, en af de 3 holl. øer i Vestindien,
den vestligste af de smaa Antiller n. f. Sydamerika.
165 km.* med ca. 8 500 indb. Fosfatleier.
Aram (arum maculatum), se Araceæ.
A^rumfamilien, araceæ, s. d.
Arundel [dhr9nd9l], Thomas Howard, jarl af (1 586
— 1646), eng. samler, eier af en meget betydelig samling
græske kunstgjenstande. som senere spredtes til for-
skjellige steder; de værdifuldeste kom til Oxford. En af
de interessanteste var «den pariske (el. Arundelske) mar-
mortavle», som erhvervedes af A. 1627, en kronologisk
tavle over den græske historie fra 1582 — 264 f. Kr., af
stor betydning for den gamle historie og kronologi, skjønt
ofte upaalidelig.
Arundel society [ær9nd9l sBsaVHi], selskab til fremme
af kjendskab til gammel kunst, stiftet i London 1848.
Er opkaldt efter ovennævnte Thomas A. og har udgivet
en række gjengivelser og verker, særlig om tidligere
italiensk og nederlandsk kunst.
Arundel [dsr^ndl»], England, liden havneby, kun til-
gjængelig for smaaskibe, I grevskabet Sussex ved Anin.
Hertugerne af Norfolks pragtfulde slot.
Amp, Jens Laurits (1793—1874), n. geistlig. Endnn
før han flk teologisk eksamen forrettede A. 1812 som
skibsprest paa et af de franske linjeskibe, som udm-
stedes med besætninger af norske og danske sjøfolk.
1832 blev han sogneprest i Drammen, hvor han tillige
fik et navn som praktisk skolemand, 1845 blev han
stiftsprovst og 1846 biskop i Kristiania stift, i hvilken
stilling han udfoldede en omfattende virksomhed. A.
var stortingsmand fra Drammen 1836, 1842 og 1845.
Han havde væsentlig andel i dissenterloven af 1845 og
tillige indflydelse paa udviklingen af den i hine aar
sterkt fremtrædende frihandelspolitik.
Aruwiml, Afrika. 1. Bielv til Kongo fra øst, ud-
springer paa de Blaa bjerge v. f. Albert Nyanza, flyder
under navnene Ituri og Nowellé mod vest i mange
bøininger og stryk (Jambuja) gjennem Kongos store
urskog og munder under 1 ° n. br. i Kongo ved stationen
Basoko (392 m. o. h.). 1877 opdaget, 1883 og 1888 be-
faret af Stanley. 2. Distrikt i Kongostaten ved Kongos
og A.s sammenløb.
Aru-øerne, øgruppe i det Indiske hav, 120 km. s.v. f.
Ny-Guine2|, hører til hollandsk præsidentskab Amboina.
Ca. 7 000 km.* med 14—30 000 indb. (papuer og ara-
furer); vigtig havn Dabbo. A. er frugtbare; der udføres
fjær af paradisfugle, skildpadder, trepang o. s. v.
Arv. Ved a. overføres til efterlevende en afdøds
formucsrettigheder og -forpligtelser (altsaa ikke ofTent-
ligretlige eller familieretlige forhold), men rkke for-
muesforhold, forsaavidt de udelukkende er knyttet til
arveladerens eller hans medkontrahents person (ofte
vanskelige spørsmaal i leieforhold, fuldmagtsforhold,
interessentskabsforhold). — Den første betingelse for a.
er bevis for arveladerens død. Ved forsvundne og fra-
værende personer kan istedet derfor træde dødsfor-
modningsdom (s. d.). — Regleme for a. er i Norge
fastsat i arveloven af 31 juli 1854. — Den principale form
for a. er hos os a. efter loven (intestatarv), idet a. i en
bestemt arvefølge (s. d.) gaar til den afdødes slegt-
ninge eller egtefælle, eller eventuelt statskassen, naar
arveladeren ikke ved gyldigt testament har bestemt
anderledes (sml. Afkortning i a.). — Om betingelserne
for at kunne oprette testament og formerne herfor,
se Testament. Ved testament kan den, der ikke har
livsarvinger, ^ frit raade over hele sin formue; findes
livsarvinger, kan han kun borttestamentere ^,U af formuen,
medens livsarvingeme har krav paa V* (se Pligtdel). —
I romerretten sondredes skarpt mellem arving (heresj.
den der som universalarving saa at sige fortsatte den
afdødes formueretlige personlighed og overtog ansvaret
for haus gjæld, og legatar, enhver der paa anden
maade erhverver en formuesfordel. Ogsaa vor ret
kjender denne forskjel, idet efter arvelovens § 46 ar\in-
geme hefter overfor legatarerne paa samme maade som
overfor kreditorerne, dog saaledes at disse sidste har
fortrinsret, ifald boet er utilstrækkeligt. Som legatar
trop. avant'goQt m, roramag.
avant-hier i foiKaan. avant-
main m, den flade haand; for-
haand. avant-propos m, for-
ord, fortale, avant-quart m,
(ors) slag llge før timealagene.
avant^acéne f. proacenhinKalogeX
forspil, avant-toit m, tags^Jeg.
avant-traln m, for\-ogn: styk-
▼ogn; forkrop. avant-velUe f,
naest foregaaende dag.
avantage (^ m. fordel : fortrin.
avantager ® begunstige.,
avantageux ® fordclagtig.
gunstig: orermodlg
avantgarde, se fortrop.
avare, avaricleux (?). avari-
cioua @ gjerrig; (^ ogs. m.
gnier.
avarice (e) A ® f. gjerrlghed.
avarie(f)f.havnepenge; havari,
iMskadigelse.
avarter ® havarere, beskadige.
avaat @ (^Jøudtryk) staa, stop:
stans.
avau Teaii (r) med strømmen,
nedover: ad undns.
ave, se tugt. holde i ave —
® ln Zucht halten — © keep ln
check. under restralnt — @ domp-
ter, oontenir.
avee ® med.
aveinlére ® f. havreakcr.
aveline(7) f. hasMioMi.
avelinier ff) m, hasaelbnsk.
avenant ® behagrilg. Indta»
gende. å raveaant i fortiold dcrUi.
avénement ® m. tlltnedelse:
ftvmkomst.
497
Arva— Arvellghed
498
avenge— avertlsaeinent
betragtes enhver, som ved testament er tillagt en bestemt
gjenstand eller en bestemt formuesfordel (f. eks. efter-
girelse af gjæld) enten uden noget ansvar for afdødes
gjæld, eller blot med ansvar for en bestemt gjæld. —
Arvefald. Arven er falden, d. e. gaaet over til arvin-
gerne ved arveladerens død, aden at nogen tiltrædelses-
erklæring fra disse om at overtage arven forlanges. —
Anringerne kan overtage a. og gjæld efter arveladeren,
men har ogsaa efter forordning af 8 april 1768 adgang
til at begjære boet behandlet af skifteretten med den
følge, at arvingerne intet ansvar har for gjælden, men
erholder overskuddet, og saadan skiftebehandling skal
ske, naar der i boet er umyndige eller fraværende ar-
vinger (se Skifte). — Overenskomster om a.,
arvepagter. Å., som endnu ikke er falden (ven-
tendes a.), kan hverken afhændes eller pantsættes; deri-
mod kan myndig arving med virkning for sine arvinger
give afkald paa saadan a. mod eller uden vederlag.
Ligesaa kan en arvelader ligeoverfor sine slegtsarvinger
forpiigte sig til ikke at oprette testament eller overfor
en i testament indsat arving forpiigte sig til ikke at
tilbagekalde eller ændre testament (oprette ugjenkaldeligt
testament). Den sidste overenskomst, der fortrinsvis
kaldes arvepagt, bør for sikkerheds skyld oprettes i
testamen tsform er. Falden a. kan kun under visse be-
tingelser afhændes (arvelovens § 74); afkald paa saadan
a. har den virkning, at vedkommende ansees død før
vrefaldet, saa hans arvinger optræder i hans sted.
Mod den økonomiske og sociale berettigelse af a. har
V7ret reist sterke indvendinger. Navnlig er fremhævet,
at a. bidrager til at opretholde den ulige kapitalfordeling
og letter ansamling af store kapitaler paa enkelte hænder,
samt at a. sætter folk istand til uden egen produktiv
virksomhed at leve paa foregaaende slegters arbeide.
Naar dog a. endnu intetsteds er afskaffet, forklares dette
foruden ved faste nedar\'ede forestillinger navnlig ved, at
adgangen til at efterlade resultatet af sit arbeide til
slegten er en virksom spore til arbeidsom hed og spar-
somhed. I de senere aar viser der sig dog en tendens
til at inddrage til bedste for staten en del af arvekapi-
talen ved at beskatte a. (se Arveafgift).
Arva, nordligste komitat i Ungarn, 2 077 km.* med
W 950 indb. (mest slovaker). Bjergfuldt, opfyldt af for-
greninger af Karpateme, gjennemstrømmes af A., bielv
til Waag. Produkter: ved, havre og hamp, kvægavl i
eidene. Hovedstad Als6-Kubin, 2000 indb.
Arvålbrødrene (fratres arvales), et presteskab (12
mand; i det gamle Rom. Paa høire Tiberbred et stykke
odenfor Rom har man (1777 og senere) fundet en række
æarroortavler (nu i Thermemuseet i Rom) med dette
presteskabs protokoller (fra 14—241 e. Kr.). De feirede
aarlig i mai en fest for Dea Dia.
Arve, et navn, som er blevet anvendt paa flere bot. sleg-
ter. væsentlig tilhørende nellikfamilien, saaledes sagina,
orenaria, cerattium, stellaria, halianihus, samt paa n/io-
paH/j af aurikelfamilien. (Se figuren nseste sp.)
Arve [arv], Frankrige, Ilden elv i depart. Haute
Savoie, udspringer paa Cal de Balme, gjennemstrømmer
Chamonixdalen, falder ud i Rhone nær Genf, fører ofte
betydelige vandmasser (oversvømmelser).
Arveafgift, en afgift, der af arvingerne skal erlægges
«ten» % hem
avénfcr^ m.
[^ hevne.
J) m. harmker.
aveair ©.ke. bmde; ra, frem-
«▼ent ® m, advvnt
•ventare ® r. (ereatyrlltf) be-
«'"ahrt. lumdelie; slUaebne.
aventnrer f) tovc. risikere,
'ventarem ® erentyrlig. tar-
aventurier ®
eventyrer.
aventurine (f)
avenue © A
eventyrlig; m,
r, glimmersten.
f) r, allé; vei.
aver @ erklane bestemt, for-
Blkre.
average @. avérage ® m,
gjenncmmlt; (§) ogs. havari; be-
regne efter middeltallet.
af arvens nettobeløb. De nærmere regler om a. fin des
for Norges vedk. i 1. om afgift af arv af 8 april 1905.
Arveafgiftens størrelse fastsættes af stortinget for hver
budgettermin. Efter skattekundgjørelse af 31 mars 1906
udgjør den af arv til slegtninge i ret nedstigende linje
fra 1 — 4 pct. efter beløbets størrelse, af arv til forældre
4 pct., af arv til visse nærmere slegtninge 6 pct., af al
anden arv 10 pct.
Arvedals grube, en af Røros verks gruber, beliggende
i Røros herred ret v. f. Jensvold jembanestation, 142 km.
fra Trondhjem, i en høide af 856 m. o. h. Gruben, der
blev opdaget i 1657, tilhører samme leie som den kort
ovenfor værende Kongens grube. Den har væsentlig ført
svovlkis og først faaet større betydning, efterat der i 1886
blev bygget en 9 km. lang jernbane til Tyvold station.
Den løses af en stol, Arvedals stol, ved hvis munding
er bygget store vaskerier etc.
Arvefæste, en form for jordleie, navnlig for tomte-
leie, hvorefter jord er fæstet ikke blot for fæsterens
eller hustrus levetid, men for et eller flere lcd eller for
hele slegten. — Saafremt a., hvad ikke sjelden er til-
fældet, ikke er knyttet til slegten, men er tænkt at
skulle være stedsevarigt og afhændeligt, handles der i
virkeligheden om en form for overdragelse til eiendom.
Arvefølge (arvegangsorden). 1 . Efter norsk lov (se Arv)
tilfalder arv en afdøds slegtninge og egtefælle i en i
arvelovens 1 kap. bestemt orden. Slegtninges arveret er
i nedstigende og opstigende linje samt i første sidelinje
ubegrænset af fødsler eller led, men ellers begrænset til
7de led. Arveberettiget er foruden dem, som lever ved
arveladerens død, tillige de, som da er undfanget, for-
saavidt de fødes levende. Udenfor egteskab fødte børn
tager arv efter moderen og hendes slegtninge, men ikke
efter faderen og hans slegtninge, medmindre de er lyst
i kuld og kjøn. For tiden er der en sterk bevægelse
oppe i Norge for ogsaa at give børn, født udenfor
egteskab, arveret efter faderen og hans slegtninge. —
2. Den kgl. a. er efter den norske grl. § 6 lineal og agna-
tisk, saaledes at kun i lovligt egteskab født mand af
mand kan arve, at den nær-
mere linje gaar foran den fjer-
nere, og den ældre i linjen
foran den yngre.
Arvefølgekrig, navn paa
forskjellige europæiske krige,
ført paa grund af, at der ved
en fyrstes død optraadte for-
skjellige prætendenter, som
hver for sig støttedes af inter-
esserede magter. De mest be-
kjendte a. ^er den spanske a.
1701—14, den polske 1733—35
og den østerrigske a. 1740— 48.
Arvelighed betegner i bio-
logien det forhold, at indivi-
dernes sjælelige og legemlige ^
egenskaber gjenfindes hos de-
res afkom. Ved en nøiere
undcrsøgelse af arvelighedsfor-
holdene vil man finde, at
individernes fysiske karakterer Almindelig arve.
avércr ® bevise.
averment @ bestemt erklæring,
forsikring.
avers — 0 Avers m — ® ob-
verse (side) — ® fnce f, efflgle f,
avers m.
averse % ugunstig, ulllbølelig.
averae ® r. skylregn.
aversion @ & ® r. afskv.
uvilje.
avert @ vende bort. afvende.
avertere — ® annonzieren, an-
zeigen — advertise — ® annon-
cer.
avertin ^m. dreiesyge.
avertir x* underrette, advare,
varsko.
avertiasement — ® Annonce r,
Anzelge f — (?) advertisemcnt —
(?) annonce f.
499
avertlsaement— avl
ikke alle med samme styrke overføres paa afkommet.
Som en almindelig regel kan siges^ at de karakterer,
som er eiendommelige for vedkommende art, saagodtsom
uforandret gjenfindes hos afkommet; det samme er oftest
ogsaa tilfældet med de egenskaber, som karakteriserer
underarten el. racen. Ved denne saakaldte konserva-
tive a. beholder arterne og racerne sine eiendommelig-
heder fra slegtled til slegtled. Med mindre konstans
finder en overførelse til afkommet sted af de individu-
elle egenskaber, som karakteriserer forældrene og disses
nærmeste aner (familieeiendommeligheder som en karak-
teristisk ansigts- eller kranieform, betydelig eller ringe
legemshøide o. s. v.). I visse tilfælde afviger afkommet
i større eller mindre grad fra forældrene og kan antage
nye karakterer (se Variabilitet og Mutatio n), her-
ved kan de give oprindelse til nye racer eller arter.
Af særlig betydning for udforskningen af arvelighcds-
lovene har været studiet af arvelighedsforholdene hos
afkom af forældre, som tilhører forskjellige slegter, arter
eller varieteter (slegts-, arts- og varietetsbastarder eller
hybrider; se M end els love). Af stor interesse og
endnu meget omstridt er spørsmaalet om erhvervede
egenskabers a. Til støtte for antagelsen af en saa-
dan arvelighed har man tidligere hævdet, at forskjellige
lemlæstelser skulde have arvelige følger. Talrige eksperi-
menter, udstrakt gjennem flere slegtled (paa mus og
rotter), har imidlertid ikke stadfæstet denne anskuelse,
som ogsaa modsiges af det forhold, at jødernes gjennem
aartusener fortsatte omskjærelse ligesaalidt som kineser-
indernes mishandling af sine fødder har fremkaldt
nogensomhelst forandring af vedkommende legemsdeles
udvikling. Vore erfaringer om de erhvervede egenskabers
indflydelse paa afkommet kan i korthed sammenfattes
derhen, at mere tilfældige og mindre indgribende paa-
virkninger, som individerne udsættes for, ligesaalidt som
forandringer af deres almindelige livsvilkaar formaar at
paavirke individerne paa en saadan maade, at de herved
fremkaldte forandringer ogsaa gjenfindes hos afkommet,
derimod synes visse for organismen gjennemgribende
paavirkninger, som udsættelse for en særlig lav eller høi
temperatur, forskjellige forgiftninger o. s. v., at kunne
paavirke afkommet. En vigtig rolle i denne diskussion
har spørsmaalet om de erhvervede sygdommes a.
spillet. Hvad de almindelige infektionssygdomme angaar,
ved vi nu, at den tidligere antagne a. af sygdomme som
tuberkulose, spedalskhed o. s. v. for det overveiende an-
tal tilfældes vedkommende skyldes smitte efter fødselen
fra syge forældre eller andre. Denne smitteoverførelse
kan være lettet ved en hos afkommet tilstedeværende
og fra forældrene arvet konstitution. Dette sidste for-
hold betegnes som arvet disposition for en sygdom.
I de tilfælde, hvor et barn fødes til verden med tegn
paa en af forældrene erhvervet infektionssygdom, hvil-
ket kun sjelden er tilfælde med tuberkulose, ofte der-
imod med syfilis, maa sygdommen antages at være
overført paa fosteret under dettes udvikling og kan
saaledes ikke betegnes som egentlig arvet. Ligesom
andre individuelle karakterer (se ovenfor) kan være
arvelige, saa er ogsaa dette tilfældet med visse mis-
dannelser (som haremund, overtallige fingre o. s. v.)
og konstitutionelle lidelser, særlig nervøse. Mest kjendt
Arveprins— A'rvika
500
er kanske a. af den eiendommelige blødersygdom eller
hæmophili (s. d.).
Arveprins, en til kronen arveberettiget prins. I Norge
fører nærmeste tronarving, om han er den regjerende
konges søn, titel af kronprins (norske grl. § 34). Efter grl.
§ 36 maa ingen prins af blodet gifte sig uden kongens
tilladelse. Handler han derimod, forbryder han sin ret til
Norges krone. Efter § 37 svarer de kongelige prinser og
prinsesser for deres personer ikke for andre end kongen
eller hvem han til dommer over dem forordner.
Arve'rneme} keltisk folk i Gallien, i det nuværende
Auvergne; beherskede før Cæsars komme landet mel lem
Loire og Garonne; kjæmpede tappert mod Cæsar.
Arvesen, Arve (1869 — ), n. violinist, søn af neden-
nævnte O. A., elev af Gudbrand Bøhn og Leipzigerkon-
servatoriet, senere af Marsick i Paris og, med stats-
stipendium, af Ysaye i Brussel. 1 1895 ansat ved
Kajanus* orkester i Helsingfors, i 1900 koncertmester i
Bergens musikforening, fra 1903 til 1905 bosat i Gote-
borg, nu i Kristiania.
Arvesen, OI aus (1830 — ), pædagog, politiker og jour-
nalist, f. i Onsø, blev seminarist 1850, teol. kand. 1862.
Fra 1863 — 70 redigerede A., der tidlig var blevet sterkt paa-
virket af sin personlige ven Ole Vig (s. d.), cKirkeligt folke-
blad», den grundtvigske retnings hovedorgan i Norge. 1864
oprettede han sammen med Herman Anker (s.d.) den første
norske folkehøiskole paa gaarden Sagatun ved Hamar og
overtog den 1873 alene. Efter at have redigeret venstre-
bladet c Hamar stiftstidende» 1866—72 grundlagde han i
sidstnævnte aar «Oplandenes avis», der fra 1 jan. 1889
udgaar alle hverdage, og hvis eier og redaktør han var
indtil 1906. Ved valgene 1879 blev han 1 suppleant for
Hedemarkens amt til stortinget og stod som saadan, indtil
han i perioden 1892 — 94 valgtes som repræsentant;
1896 — 97 rykkede han op fra suppleantrækken til ting-
bænken. A. har tåget fremtrædende del i vort offent-
lige liv.
Arvesynd. Den hellige skrift og den menneskelige
erfaring vidner, ifølge den kristelige opfatning, i for-
ening om, at mennesket fødes med en syndig natur.
Denne forklarer skriften ud fra et oprindeligt synde-
I fald i menneskeslegtens barndom. 1 Mos. 3. Stam-
faderens synd nedar\'es derefter til alle hans efter-
kommere, jfr. Rom. 5, 12; Joh. 3, 6; Efes. 2, 3.
Alle kristelige kirkeafdelinger er enige om at hævde
arvesyndens virkelighed. Derimod afviger de i den nær-
mere bestemmelse af dens viesen og rækkevidde. Den
lutherske lære herom er givet i den Augsburgske kon-
fession, artikel II; Melanchtons apologi for denne, ar-
tikel II; de schmalkaldiske artikler III, 1; og Konkordie-
formlen, artikel I.
Arveyron [arværd']. Frankrige, bielv til Ar\'e, kom-
mer fra la Mer de Glacé (Montblanc); løber gjennem
A. isport, en tunnel af 12 — 45 m.s høide.
Arvi'cola, seStudsmus.
A'rvika, Sverige, sogn i Vermland, Karlstad lån, om-
fatter tillige den lille A. koping, som er station paa jern-
banen Stockholm — Charlottenberg. Sognet har 3 741
indb. og er 193 km.' Byen har ca. 2 000 indb. Mekanisk
I verksted, pianofabrik^ garverier o. s. v. Dampskibsfor-
I bindelse med Venern.
avertlaaement ® m. under-
retning, advarsel. (paa)mindelse.
avertisaeur (?) m, alarmappa-
rat.
aveu ® m, samtykke; tilstas-
else.
aveugle (t) blind.
aveuglement (f) m. blindhed.
forblindelse.
aveugler (?) blinde; blende.
aveuglette(f}: å 1'aveuglette
I blinde.
avlary (e) rtiftlehus. stort bur.
avlde (r) graadlg. begJærllK.
avidité (?) r, beiOærlighed, grna-
dighed.
avUer (?) nedværdige; nedsætte
i pris
aviliaaement ^ m. nedvoirdi-
geise; prisnedsættelse.
avind, se mlsundelse, nag.
aviner^jgjennemtnekke med %-in.
avlron © m. nore.
avla — (t) Zcitung r - news-
paper — 0 Journal m. aviaand
-7 (t) Zeltungsente f - @ hoax —
(1) canard m.
Avis yt) m, advis, meddelelse.
avla (f) m, mening; raed ; nnder-
retning.
avlaé (?) forstandig. betvnk»oui
avlaer (^ faa «le paa: under
rette, advisere. a'a. flnde paa
avlao (?) m. avtsoskib,
avivage © m. polering,
avlver (?) opli^^e, opfHake : iwlerr
avl — $) (frugl-) Ban m, «bi-
Zucht f — § cttltura; («f dyr
breeding — (tj culturc f: ik\9rt
tievage m.
501
Arwidsson— Asbjørnsen
502
Arwidsson, Ad ol f Ivar(1791--1858), finsk forfatter,
udgav 1821 det kort efter inddragne «Åbo morgonblad»,
Finlands første politiske blad, afskedigedes paa grund
af sine udpræget nationale tendenser fra sin stilling som
docent i historie ved Åbo universitet og drog til Stock-
holm, hvor han 1843 udnævntes til bibliotekar ved det
kgl. bibliotek. Har udgivet endel historiske arbeider
samt den for den sv. litteratur betydningsfulde samling
af sv. folkeviser «Svenska fornsanger» (3 bd. 1834 — 42).
Aryabhatta, berømt indisk astronom og matematiker
omkr. aar 500 e. Kr., kan betragtes som arabernes lære-
mester I astronomi. A. omtaler jordrotations-teorien,
sætter tallet ti = 3,1416 og benytter det talsystem, som
gjennem araberne indførtes i Europa.
Arzeu [arzå'] (i oldtysk Arsenaria), Afrika, sjøby i
Algeriet, depart. Oran, ca. 35 km. ø. f. Oran. Udførsel af
alfa-græs og salt. •
Aræométer, se Flydevegt.
As som betegnelse for en af de gamle nordiske
guder (med sammensætningsformen asa-, f. eks. åsatro,
og Asgaard som navn paa gudeboligen) er en falsk
form for aas (fl. æser). Jordanes bruger anses om
goternes halvguder; dette er samme ord. Ogsaa i gammel-
persisk gjenfindes ordet brugt om guder. Nu er det
kun bevaret i navne som Asbjørn (d. Esbern, hvoraf
eventyrenes Espen), Asmund eller Osmund, Aslaug, Aase.
As er i musiken det med t^ fordybede a. As-dur
skala har 4 t^'er som fortegn, as-moll 7. As-dur akkord
er as, c, es, as-moll as, ces, es. Asas er det med 2 t^'er
fordybede a.
As, en gammelromersk kobbermynt; skulde oprinde-
lig veie 1 rom. pund, d. c. V» kilogram (ingen af de be-
varcde veier dog over *Vn 9); efter 272 gik assen ned
til ' 9 9, 217 fastsattes den til Vi« <S; og da man gik
over til at præge flere sølvmynter end før, blev assen
kun skilleraj^nt og mindre og mindre (værdi dengang
omkr. 3*4 øre). Udseende: paa den ene side en skibs-
snabel paa den anden Janus.
As, kemisk forkortelse for arsen.
Asaa, d. landsby i Jylland, Hjørring amt, ved As-
kens udløb i Kattegat, 24 km. s. f. Sæby. Handels-
etablissement og udskibningssted med havn for skibe
paa 12 fods dybgaaende.
Asa dulcis, se B e n z o é.
Asa foetida, se Dyvelsdræk.
A'8aky, George (1788—1869), rumænsk fædrelands-
ven og forfatter, studerede i udlandet og begyndte efter
sin hjemkomst et ivrigt arbeide for gjenreisningen af
Rumæniens sprog og nationalitet, grundlagde det første
nimænske trykkeri, landets første avis og reformerede
undcnisningsvæsenet. Skrev lyriske digte og oversatte
fra kultursprogene.
Asald er fællesbenævnelse for endel arter af den til
«blefamilien hørende slegt sorbus. De er trær eller
større huske med frugter meget lig rognebær, men lidt
større og mindre sure end disse. Hos os tre arter:
^elje-a., sølv-a f», aria) med hele, ovale, paa under-
'^i^tw sølvhvidt haarede blade, rogn-a. (s. fennicaj med
Wade, som ligner rognens, men er graaflltede paa under-
siden, samt s. intermedia, hvilken sidste kun forekommer
« det aller sydligste af landet, medens de to andre er
avle— avowal
mindre sjeldne planter i tørre og varme urer, særlig i
de sydligere kystegne.
Asben, se Air.
Asbe^st, et fintraadigt mineral, der egentlig kun er
en eiendommelig form af straalstcn, tfemolit eller andre
hornblendemineraler. A. danner hvide eller brunagtige,
trevlede masser, sammensat af fine, bøielige, glinsende
traade, der kan væves til tøler, som paa grund af, at
de ikke er brændbare, har faaet en speciel anvendelse
f. eks. til klæder for brandmandskabcr. Grækerne og
romerne Skal have anvendt den slags tøier til at brænde
sine døde i. A. anvendes desuden til lampevæger, pak-
ninger i dampkjedler og damprør som ildsikker isola-
tion, til filtrering af syrer o. m. Forekommer paa mange
steder og er gjenstand for en større udvinding f. eks.
i Alperne, Kanada o. fl. steder.
Asbe'stpapy pap formet af asbest, har betydelig an-
vendelse til ildfast pakning.
Asbjørn a f M e d a 1 h u s, en bonde fra Melhus i Gul-
dalen, talte paa Frostating mod Haakon Adelstensfostre,
da denne vilde indføre kristendommen.
Asbjørn Jarl, søn af Ulf jarl og Estrid, førte 1069
den danske flaade, som skulde tilbageerobre England
fra Vilhelm Erobreren. Han knnde dog intet udrette
og lod sig tilsidst bestikke af Vilhelm, hvorfor han ved
sin hjemkomst blev forvist af sin broder Sven Estridssøn.
Asbjørn Selsbane, brodersøn af Thore Hund paa
Bjarkø, dræbte kong Olav Haraldssøns aarmand Thore
Sel og maatte for at faa beholde livet love selv at over-
tage dennes bestilling; men da dette ansaaes for van-
ærende, brød han sit løfte efter Tliore Hunds raad og
dræbtes derefter selv paa kongens foranstaltning. Hans
skjæbne bidrog yderligere til at stemme de mægtige
ætter i det norden- og vestenQeldske mod kongen.
Asbjørnsen, Peter Christen, n. eventyr og sagnfor-
tæller, er født i Kra. '^l 1812, død sammesteds Vi 1885.
Af gudbrandsdalsk æt; faderen glasmester. Skolegang laa
ikke for ham, han blev
derfor 1827 sendt til Ringe-
rike for at gjennemgaa et
privat artiumskursus, hvor
ogsaa Jørgen Moe gik.
Men først i 1833 blev A.
student. Efter i nogle aar
at have været huslærer paa
Romerike, studerede han
medicin og optraadte for-
uden som journalist ogsaa
som zool. forfatter. Hans
«Naturhistorie for ung-
dommen» (1838—48, 6 bd.)
vakte sans for naturen og
dyrelivet. Senere vendte
han sig til praktiske om-
raader. Fra 1856—58 stu-
derede han skogbrug i
Tyskland, blev 1860 ud-
nævnt til forstmester og i
1864 til leder af statens torvdriftsundersøgelser. I 1876
tog han afsked. Mange skrifter og artikler om skogbrug,
torvdrift og andre nationaløkonomiskc emner stammer
t»le - @ zaufen, enea^n;
"*yrk«) banen - (g beget. breed.
fMfite: (arjorden) raJse. grow-
♦Cnjgnjdrer, prærier: (dyrke) cul-
Uver.
avHng - ® Erzentfang f; (grøde)
^^ m, Emte f - @ procreaUon.
JWiog: (grade) crop. produce —
V ftaéraUon f. procréaUon f;
*<«^) prcMlait no, crn m, réoolte f.
avne — ® Spreu f, K«ff n;
(bot.) Speize f — @ chaff, husk —
® balle r.
avocasser © voere vinkelskriver.
avocasaier (?) rabulistisk ,- m,
vinkelskriver.
avocat (i) m, advokat; tals-
mand,
avocatton (e) kaldspligter, for-
retninger.
l-ol. af Fr. Klem.
P, C. Asbjørnsen.
avoid (o) sky: erklære ugyldig.
avoldance @ ledlghed. va-
kance; ugyldigtiedserklæring.
avoine (f) r, havre.
avoinerie ® f. havreaker.
avoir (f) have. besidde: faa:
m. formue, eiendom; kredit.
avoisiner ® gnense, støde op til.
avortement © m. abort ; foster-
fordri velse.
I averter x abortere, føde 1 utide:
slaa feil.
I avortOfl (T) m, utidigt foster:
mislykket arbeide.
I avouch @ erklære, tiistaa: bc-
kræfte.
I avoué if m. sagfører, advokat.
avouer ®. avow (g) beljende.
I vedgna.
I avowal (e) nnben erklæring.
avril— mye
503
Ascalabotæ— Aschehoug
504
fra denne periode. Nævnes bør «Fornuftigt madstel, af
Clemens Bonifacius», 1864. A.s arbeide paa disse
mere praktiske omraader faldt naturlig ind i 1850-aarenes
bestræbclser for landets materielle opkomst.
Hvad der giver A. blivende betydning for vort nationale
liv er hans arbeide i folkedigtningens tjeneste. Sammen
med Jørgen Moe og Ivar Aasen har han indledet
det nationale gjennembrud i Norge. A. begyndte sin
indsamling af norske folketraditioner 1835. To aar efter
indgik A. og Moe aftale om samarbeide for at samle og
gjenfortælle de norske folkeeventyr. Deres forbillede var
Grimms c Kinder- und Hausmarchen». Men der var mange
vanskeligheder at overvinde, og først vaaren 1842 kunde A.
og M. udsende første hefte af «Norske folkeeventyr, samlede
ved Asbjørnsen og Jørgen Moe». 1 beg. følte baade almen-
hed og kri tik sig usikker. Fortsellemaaden og sprogtonen
var altfor ny og føltes næsten revolutionær; paa den anden
side slog foredraget ned med et barnemindes friskhed og
magt. Først da parolen havde lydt fra udlandet, overvandt
kri tiken sin uvished. Allerede i 1844 var oplaget af
første del udsolgt, og udgaven blev derfor ikke helt af-
sluttet. Efter en ivrig samlervirksomhed i de følgende
syv aar kunde de to venner til 2den udg. (1852, o: 1851)
tilgodegjøre et omfattende stof. — Folkeeventyrene har i
dobbelt henseende faaet grundlæggende betydning for
vor litteratur. Først med hensyn til stof og aands-præg.
Med dem brød for første gang vor nations aand og lynne
i sin fulde egenartethed ind i vort aandsliv, netop slig
som det var følt og formet af folket selv. Dernæst med
hensyn til sprog og stil. Det var vistnok langtfra første
gang, norske forfattere optog norske ord og vendinger i
sin danske skriveform. Men det var spredt og ujevnt og
ofte urigtigt. Skjønt «Norske folkeeventyr» ogsaa i denne
henseende gik langt ud over sine forgjængere, ligger dog det
egentlig sprogfornyende ved verket i stilen; med A. og M.
holdt for første gang norsk stil sit indtog i vor nyere litte-
ratur. — I 1871 udgav A. alene en ny samling «Norske
folkeeventyr» (2den udg. 1876). Præget i denne nye sam-
ling skiller sig noget fra A. og M.s fællessamling baade i
indholdet, som er mere anekdoteartet og rationalistisk,
og i sproget, som er mere ud præget østlandsk.
A.s andet hovedverk, «Norske huldreeventyr og folke-
sagn» (1845 — 48, 2 bd.), slog igjennem med én gang.
Forbilledet er Crooker's irske «Fairy tales» (1825). Kanske
det betydningsfuldeste ved Huldreeventyrene er det sikre
dramatiske greb ; der er en sammenhæng mellem den rige
dramatiske kunst, som slog ud fra 1850-aarene af, og
Huldreeventyrenes og Folkeeventyrenes impressionistiske,
dramatisk bevægede fremstilling, vistnok ogsaa med den
række af individuelle folketyper, som A. fører frem for os
i Huldreeventyrenes rammefortællinger. I videnskabelig
henseende er Huldreeventyrene endnu det vigtigste kilde-
skrifl til kundskaben om vort lands folklore.
Ascalabotæ (zool.), se G ekkoer.
Ascanias, Peter (1723—1803), n. naturforsker, elev
af Linné. Fra 1759 professor i zoologi og mineralogi
ved det økonomisk- naturhistoriske institut paa Gharlotten-
berg. 1776 — 88 berghauptmand i Norge. Vigtigste arbeide:
«Iconcs rerum naturalium», et stort billedverk, af hvilket
5 hefte udkom efter forfatterens død i 1805.
A'8cari8, se Spol or me.
avri! (jp) ra, april.
avulalon @ udrykning.
avuncular @ onkel-.
await @ vente.
awake, awaken @ vække;
vaagne; awake og», vangen.
award (e) tllkjende; afgive kjen-
delse: KJendelte.
awarder (?) (voldgins)dommer
aware ©vidende; opmerksom.
away (e) borte, bort, viek.
awe @ U'cre)lrygt ; Indgyde Trygt,
respekt.
aweather © tii luvart.
awfkll (g) rereft-ygtvækkende;
skriekkellg.
awhlle (^ en atund, en tid.
awkward @ klodset. ubehien-
dlg.
awl (i^ syl.
A8Cende'nter (lat.), slegtninge i opadstigende linje,
fader, moder, bedstefader, bedstemoder o. s. v.
Asce^nsio Domini (lat.), Kristi himmelfart.
Ascension [9se'nin], vulkansk ø i Atlanterhavet under
I ca. 8 ° s. br., 1 580 km. s.v. f. Afrikas (Liberias) kyst.
I 88 km.' med ca. 500 indb. (5 pr. km.*). Største høide
I 860 m. Opdaget 1501 paa Kristi himmelfartsdag (deraf
' navnet) af portugisere. Besat 1815 af englændeme, som
, herfra kunde bevogte Napoleon paa St. Helena, ca. 1310
i km. s.ø. f. A. Senere betydning som station for ostindie-
farere og for udryddelse af slavehandelen, nu som kul-
station. Georgetown i n.v. med en udmerket havn har
en fæstning med eng. garnison.
Asch, Østerrig- Ungarn, by i n.v. B5hmen, kreds Eger.
19 000 indb. Fabrikation af bomuld, uldvarer, strømper,
maskiner o. s. v.
Aschabåd (Askabad), rus. Centralasien, hovedstad i
prov. Transkaspien, beliggende i oasen Acbal-Tekke ved
den transkaspiske jernbane, ca. 20 km. fra den persiske
grænse, 250 m. o. h., med ca. 20 000 indb. Hovedkvarter
for de i prov. stationerede tropper. Rus. 1881.
Ascha^fPenbarg, n.v. Bayern, by i Unterfranken. ved
Mains høire bred, 22184 indb. (1900). Fabrikation af
papir, cigarer, øl o. s. v. Det gamle slot Johaonisburg
med malerisamling og bibliotek. Skogskole, Isererinde-
seminar. A. tilhørte længe erkebiskopeme af Mainz,
kom 1812 under Bayern. Træfning 14 juli 1866 (tysk-
østerrigske krig).
Aschan, Adolf Ossian (1860—), finsk kemiker. f.
i Helsingfors, 1886 docent i kemi ved universitetet
sammesteds, 1891 laboratoriebestyrer, 1893 medlem af
det finske videnskabsselskab. A. bar vundet et anseet
navn, dels gjennem ekspert mentalarbeider, bl. a. over
kulvandstofTe i nafta, dels som forfatter til udmerkede
paa tysk udgivne monografier. 1893 udgav A. sammen
med E. Hjelt en lærebog i organisk kemi.
A8Cha'ngO, Afrika, terrasseland i fr. Kongo^ del af
de vestafri kanske randbjerge, mellem Ogowes og Kongos
nedre løb, ca. 300 km. fra kysten, hæver sig i n. til
over 1 000 m. I dets tætte skoge lever foniden bantu-
stammer et dvergfolk, obongo.
Ascha^nti, se Ashanti.
Aschbach, Josef (1801— 81), t. historiker, professor
i Bonn (1842—53) og i Wien (1853—72). Han har særlig
behandlet vestgoternes historie samt udgivet et cAlmin-
dcligt kirkeleksikon».
Ascheberg, Rutger von (1621—93), svensk general.
f. i Kurland, gik 1655 i svensk krigstjeneste og udmer-
kede sig særlig i krigen med Danmark. Deltog senere
med stor dygtighed i den skaanske krig 1675 — 79. Der-
efter blev ban statholder i de fra Danmark erobrede
provinser.
Aschehoug, Thorkel H al vor sen (1822—), n. retts-
lærd, politiker og socialøkonom, er f. paa Id prest c-
gaard i Smaalenene. Fra 1 jan. 1846 blev ban uni%rersi>
tetsstipendiat i statsøkonomi og statistik, men gik to aar
efter ind i finansdepartementet, hvor han hurtig for-
fremmedes. 1852 vendte han imidlertid tilbage til uni-
versitetet som lektor i lovkyndighed, blev 1862 professor
i denne videnskab og efter A. M. Schweigaards d»d
(1870) tillige i statsøkonomi og statistik, hvilke fra IHHf*
awfl (e) nkaesKJeg, snerp-
awning @ solsell, markiae;
stormdeck.
awry <i)skJiGvt,piui skraa.UI siden.
axe (fi) øks.
axe r) m, akse.
axial'® & (F) akse-.
axlllaire (?) aksel-, l^ørne-.
axiom — 0 Axiom n — (e)
axiom — (f) nxlotne m.
I ^ I
axie @ akwl, bjulau.
azonse (t» m. rcdt taiir.
Axt (t) r. akse.
ay @ Ja. ak.
ayaiit*eause (fj
taiter. ayant-oompto m. konu»-
iDdehaver. ayaat-drolt m, mA-
komstbcrettigeL
aye ©Ja; stedse.
505
Aschera— Asddd
506
blev hans eneste fag. Ved siden af sin universitets-
gjerning fik han tid til at udfolde et omfangsrigt viden-
skabeligt forfatterskab og megen praktisk administrativ,
politisk og journalistisk virksomhed. Saaledes var han
1851—60 sekretær og 1865—70 medlem af styret i «Sel-
skabet for Norges veb ; han var medlem af talrige kommis-
sioner til forberedelse af nye love, var 1874—85 medlem
af hypotekbankens direktion, ligesom han fra 1863 af
en Jang aarrække igjennem sad som ekstraordinær as-
sessor i høiesteret. 1 den anden unionskomité (1865 — 67)
vzT A. et særdeles indflydelsesrigt medlem. Hans deltagelse
idet politiske liv faldt væsentlig i tiden mellem 1868 og
1882, da han sad som en af Kra.s repræsentanter paa stor-
tinget og her efterfulgte A. M. Schweigaard som det konser-
^-ative partis fører. Varigst betydning har A. ved sin viden-
skabelige virksomhed. Efter i sin bog om «Statsforfat-
oingen i Norge og Danmark indtil 1814» (Kra. 1866)
at have givet et vigtigt bidrag til den videnskabelige
diskussioo leverede han et verk af grundlæggende
betydning i dets fortsættelse : «Norges offentlige ret>
(1874-81; ny omarbeidet og udvidet udg. 1891—93),
et ved lærdom, skarp-
sindig fortolkningskunst
og synspunkternes alsi-
dighed lige fremragende
verk. Disse statsretslige
arbeider suppleredes med
de administrationshistori-
ske monografier: «Om
den konstitutionelle regn-
skabskontrol» (1884) og
om «De norske commu-
ners retsforfatning før
1837» (Kra. 1897). En
haandbog, nærmest be-
regnet paa udenlandske
læsere, gav han i «Den
nordiske statsret» (Kbh.
1885), der ogsaa udkom
i tysk bearbeidelse (Frei-
T. H. Aschehoug. burg 1887). Ikke mindre
betydning end som stats-
retelzrer har A. som socialøkonom. Sine samtidig vidt-
strakte og dybtgaaende, indtil den aller sidste tid lige
energisk fortsatte studier paa dette omraade har han i
sit livs aften nedlagt i det monumentale standardverk
<Socialøkonomik> (Kra. 1902—). Dette verk er en pryd
for Dorsk videnskab ogsaa af den grund, at det med et
slag bringer vort lands deltagelse i den samfunds-
videnskabelige forskning paa høide med samtidens
kvalitativt ypperste i noget land.
Aschera, se A sta r te.
A^scherslebeily by i Preussen, prov. Sachsen, ved
elven Eine, 27 245 indb. (1900). Gartnerier (frøavl),
fabrikation af uldvarer, sukker, papir o. s. v. I nærheden
to bninkulgruber og badestedet Wilhelmsbad.
Aschmedai, se Asmodæus.
Atchwarden, t. landsby i Hannover med havn ved
^'«ser.^ 417 indb, (1901). Postkontor, telegrafstation.
Ascidiae, se Sjøpunge.
Atcites, bugvattersot, vandansamling i underlivet.
azote— baaad
A8COCO'cctl8 er et ældre navn paa den bakterie, der
foraarsager botryomykose (s. d.).
A'8COli, Graziadio Isa i a(1829 — 1907), fremragende
ital. sprogforsker, blev 1860 professor i sammenlignende
sprogvidenskab i Milano. Har især gjort sig fortjent
som orientalist og romanist. Var udgiver af det vigtige
I tidsskrift «Archivio glottologico italiano».
A'8COli Picéno. 1. Provins i Mellemitalien, ved
Adriaterhavet, 2 063 km.* med 245172 indb. (1901).
Olje, vin, sydfrugter. 2. Hovedlad i prov. af samme
navn, ved elven Tronto, 28608 indb. (1901). Fabrikation
af glas, jernvarer o. s. v. Bispesæde. Byen Iicd i old-
tiden Asculum Picenum og var picentinernes hovedstad.
A'8COll Satliåno (oldtidens Asculum Apulum), by
i Syditalien, prov. Foggia, 7 932 indb. Bispesæde.
Pyrrhus seirede her over romerne 279 f. Kr.
Aacolichenes, se Lav.
Ascomycetes er en af de klasser, hvori soppene
inddeles. Fælles for alle a. er, at de har as ei, d. e.
sækformede beholdere, «sporesække», hvori der opstaar
et an tal, hos de høiere former al tid 8, sporer, «ascus-
sporer», som bliver fri derved, at ascus brister i toppen.
Disse sporer dannes ved fri celledeling, idet kjernen i
det oprindelig 1-cellede ascusanlæg deler sig 3 gange i
to, hvorved der ialt bliver 8 kjerner, og disse omgiver
sig saa hver med en del af protoplasmaet i ascus og
bliver efter at have faaet cellevæg til sporer, «ascus-
sporer». Asci opstaar hos de lavere arter enkeltvis paa
mycel iets hyfegrene, hos de høiere er de deri mod for-
enede i et frugtlegeme, som kan have forskjellig form.
Er det aabent, saa asci rager frit frem fra frugtlegemets
overflade, kaldes dette apothecium. Er asci helt inde-
sluttet i frugtlegemet, kaldes det perithecium. For-
meringen kan ogsaa foregaa ved kon id i er, d. e. sporer,
som afsnøres fra spidsen af mycel iegrene. De fleste a.
lever som saprofyter paa jordbunden og raadnende
stoffe, endel som parasiter paa planter eller dyr. Ende-
lig indgaar flere arter som nødvendigt led i dannelsen
af la verne. Af a. er indtil nu over 1 1 000 arter beskrevet.
Endel a. har faaet anvendelse som næringsmidler, f. eks.
morkler og trøfler. Til a. hører ogsaa bl. a. gjærsop,
mugsop, meldug og meldrøie (s. d.).
Ascot Healh [dksk^t hip], landsby og hedestrækning
i Berkshire (England), 9 km. fra Windsor. Berømte
veddeløb hvert aar i Juni maaned (Ascot-ugea).
Aseas, pl. asci, ascussporer, se Ascomycetes.
Asdjer (Azdjer), Afrika, et forbund af Tuåreg- stammer
i det midtre Sahara, s.v. f. Fessan, bebor oaserne i det
efter dem benævnte A.-plateau (tasili), 1200 — 1500 m.
o. h. Den vigtigste oaseby er Rhat (Ghat), 730 m. o. h.
Asdod, af grækeme kaldt Azotos (Ap. gj. 8, 40X
en af filistrenes fem hovedstæder, med et tempel
for guden Dagon, blev 711 f. Kr. erobret af assyrer-
kongen Sargon, i 7 aarh. ødelagt af den ægypt.
konge Psammetik I. Efter at være gjenopb^^gget øde*
lagdes den atter af Makkabæerne Judas og Jonathan.
GJenopbyggedes af romerne og foreuedes 29 e. Kr. med
provinsen Syrien. Der skjelnedes senere mellem A.
ved havet og A. inde i landet. Den sidste, det gamle
A. mellem Jaffa og Gaza, er nu en liden muhammedansk
landsby, E s d u d.
UOte 3 A ® m, kraektof.
Anr (t) n. azur ® m. azure
r antr. blmnriblaa farre; @ ogs.
Morbiaa.
Myme D usyret
l»*d - ff) Boot n: Kahn, No-
«ken m _ g boat Olden og let)
^ 'ttden og fladbandeO pont —
fbatenm. ban|iMf: lBkibs-)cha-
loupe r. baadnøat — 0 Boott-
■cboppen m — (g) boat house, shod
— (i) garage m. baadrip — ®
Schanddeck n — @ sheer-strake —
Splat-bord m. Daadshake —
Boots- haken m — @ boat- hook
— ® gaflé r. baadamand — ®
Boottmann m — @ boatswain —
(^ maltre m (d'toalpage). baads-
mandamat — 0 Bootsmannsmaat
m — @ bootBwain's mate — (F)
second mattre m (d'équlpage).
baade se gavn(e), nytte.
baade ... og — ® sowohl
. . . ats auch — @ both . . . and
— (f) et ... et: tant . . . que.
baae, se skjær.
baal — ® Scheiterhauren m —
f fire. (Hg-) pyre, (funeral) pile -
bOcher m, feu m.
baand — ® Bnnd n, (tønde-)
Reif m: (flg.) Zwangm — (S)band,
tie, bond, string : (ttl pynt. ordens-)
rlbbon: (pande-, haar-)fillet : (tønde-)
hoop: (flg.) chcck. restralnt — (?)
lien m: (snor, ordens-) oordon m:
(til pynt) ruban m; (snøre-) laoet
m; (tønde-) cerceau m: (fig.) Hen,
tMn ra.
507
baare— bacchanal
As-dar, se As og Toneart.
Aseksaål (lat. sexus^ kjøn), kjensles.
Aselénlsk (græ. selene^ maane), maaneles, om plane-
terne Merkur og Venus.
Ase^lll, Caspar (1581—1626), prof. i anatomi i Pavia,
opdagede lymfekarrene, da han ved en vivisektion af en
hund Vilde demonstrere mellemgulvets bevægelser (1622).
AsemT (græ.), tabet af evnen til at gjøre sig forstaaelig
(ved tegn, ord eller paa anden maade).
Aseptikk betegner den omhyggelige vaskning af huden,
kogning af instrumenter, behandling af bind og bandager
med koghed vanddamp, hvorved man i den moderne
medicin sikrer sig mod, at der sker en infektion under
operåtioner.
Aseptin, et svagt desinficerende stof, der bestaar af
borsyre, allun og vand ; se A m y k o s.
Aseptol, et desinficerende stof, der kemisk staar
nær karbolsyre.
Aserbeldschån el. Ad er- (i oldtiden Atropatcne),
prov. i det n.v. Persien mellem det Kaspiske hav, rus. Ar-
menien (grænseelv Aras el. Araxes) og tyrk. Armenien,
ca. 105 000 km.* (som Island) med ca. 2 mill. indb. (ca.
20 pr. km.'). Et plateau 12 å 1400 m. o. h. omglvet
af heie, tildels vulkanske randbjerge, især i øst (Savalan
4 813 m.) og n. (Lille Ararat 3 960 m. ved grænsen i
n.v.). Tørt og sundt indlandsklima med varme somre
og strenge vintre. De fleste elve samles i saltsjøen
Urmia (s. d.) i n.v. Befolkningen (tyrker, persere, kurder,
armeniere, hvoraf ca. 35 000 nestorianske kristne) driver
jordbrug og nogen industri. Hovedstad Tabris, ca. 50
km. 0. f. Urmiasjøen.
A^sfalt eller jordbeg er et glinsende, brunsort til
begsort, harpiksagtigt naturprodukt af musligt brud;
sp. vegt 1.1. Er muligens dannet ved oksydation af
jordolje. Det er brændbart, uopløseligt i vand, men let
opiøseligt i petroleum, benzin og terpentinolje ; smelter
ved omtr. 140 °. Rent a. kommer fra det Døde hav som
syrisk a. og fra den bekjendte a.-sjø paa Trinidad
som amerikansk a. Det rene a. benyttes til frem-
stilling af a.-lak og «a.-brunt>, en vakker, brun farve,
der snart bliver sort. — A.-sten er kalksten, der er
gjennemtrængt med a. i en mængde af 10 — 20 pct.
Den benyttes som brunt pulver til brolægning. Ud-
smeltes asfalten med kogende vand, kaldes den berg-
tjære. A.-mastiks eller a.-kit fremstilles af pulve-
riseret a.-sten og bergtjære. A.-papir faaes ved at be-
stryge begge sider af papir med a. A.-pap med eller
uden sandtilsætning benyttes som a.-papir til belæg paa
fugtige vægge, underlag for bjelker, i det hele som isola-
tion mod fugtighed. Kunstigt a. er heg af stenkuls-
tjære; den er billigere, men ikke saa god som den egte a.
Asfaltmaleii. Asfalt, anvendt som farve, egner sig
paa grund af sin gjennemsigtighed kun til lasur (s. d.)
og er Ildet holdbar, revet i olje, men har ikke desto
mindre været meget benyttet, særlig i nederlandsk kunst.
I 19 aarh. har den givet navn til en retning i engelsk
kunst, «asfaltisterne», der gjorde en udstrakt anvendelse
af dens mørkebrune toner.
Asfi (Saffi), havneby i Marokko paa Atlanterhavs-
kysten, 9 000 indb. (1901). Udførsel af korn, heste og
saffian. Havnen er daarlig.
As-dar— Ashley
508
Asfyksi (græ.) betyder egentlig pulsløshed, men anven-
des som betegnelse for den kvælningstilstand, som op-
træder, naar tilførselen af surstof til blodet er mangel-
fuld, d. v. s. den optræder ved drukning, kvælning,
ophold i luft, som er sterkt tilblandet med kulsyre.
kuloksyd (kulos) o. 1., ligesom den opstaar ved forgiflning»
f. eks. ved kloroform. A. findes ofte hos fosteret efter
langvarig eller vanskelig fødsel. I sygdomroe indtræder
a. f. eks. ved svulster i struben eller «strubehoste»,
eller naar blodcirkulationen bliver mangelfuld, f. eks.
ved hjertesygdomme. Behandlingen er kunstigt aande-
dræt o. a.
Asha^ntl (Asante), Afrika, før et mægtigt negerrige i
Øvre-Guinea indenfor Guldkysten, nu et brit. protektorat
under kolonien Guldkysten mellem den franske koloni
Elfenbenskysten i vest og den tyske koloni Togo-land i
øst, ca. 27 500 km.* (som Hedemarkens amt) med ca. * '«
mill. indb. Ashantiernc, som tilhører en blandingsgruppe
af Sudan-negerne med lysere hudfarve og finere anstgts-
træk, viser en merkelig blanding af temmelig høi knltar
og det laveste barbari. Man maa have respekt for deres
industrielle færdighed, deres politiske og militære orga-
nisation, som har gjort ashantierne til en farlig fiende;
men deres despotiske regjeringsform, grusomhed og men-
neskeofring vækker afsky. I A.s selvstændighedsperiode
var menneskeslagtning en dagligdags begivenhed, og ved
specielle anledninger var ofrenes antal meget stort (2 000
— 10 000). Ogsaa kannibalisme var forbundet hermed. 4
krige med England: 1. 1824-26, 2. 1872—74, da Lord
Wolseley erobrede og brændte A.s ca. 1 700 anlagte hoved-
stad Kumassi, 3. 1896, da A. kom under brit. protektorat^
4. 1900—01, da England maatte kue en ny opstand,
den farligste af dem alle. Jernbane forbinder nu Ku-
massi med Sekondi paa Guldkysten.
Ashan^tinødder, ogsaa kaldt jordnødder, er de
kokonformede, med netformige tegninger forsynede frag-
ter afjordnødplanten (arachis hypogæa). De inde-
holder gjerne to brune frø af mandelagtig smag. Spises
og benyttes til udvinding af en egen olje, jordnødolje.
Ashbarton [éib9tn]. Lord, se B a r i n g.
Ashbarton [éébdtn], steppeelv i Vestaustralien, fal-
der ud i det Indiske hav n.ø. f. Exmouth. Meget for-
anderlig vandstand, ca. 600 km. lang. Ved A. guldfelter.
Asheville [æSvi'1], Nordamerika, by i det vestlige
Nordcarolina, ca. 30 km. s.v. f. Black Dome, med ca.
16000 indb., 716 m. o. h. Et meget besøgt sanatorium
for bryst- og nervesvage. Stor tobakshandel.
Ashford [ckifidj, by i det sydøstlige England, grev-
skabet Kent, 20 km. s.v. f. Canterbury, 12808 indb. (1901\
Lærreds- og damaskfabrikation, landbrugsmaskiner. Store
verksteder for South-Eastern-jernbanen. Gammel gotisk
kirke med et høit taarn.
Ashland [(éil9nd], Nordamerika, navn paa flere byer
i de Forenede stater. 1. By i Wisconsin ved Øvre-sjø.
13 074 indb. (1900). Jern- og træindustri, udførsel af
træ og jern. 2. By i Kentucky ved Ohio, 6 800 indb.
(1900), nær Cincinnati. Udfører træ og kul. 3. By i
Pcnsylvanien, 6 438 indb. (1900), med rige kulgruber.'
Ashley [éSli], William James (1860—), eng.
økonomisk historiker, f. i Oxford. A. blev 1888 professor
i Toronto, forflyttedes 1892 til Harvard (Mass.) som første
baare — ® Bahre f; lYagbahre.
Traue f - @ (Hu-) bier; (til «yge)
siretcher ; hand-barrow — (?) bran-
card m; (Ilg-) blére f, carcuell m;
(bierebør) dvlére f.
baas - ® stand. Stander m -
(e) stall. (lukket paa alle sider) pen
- (D stalle f (d'écttrie).
baba (?) m. korlntkage.
babarotte (?) r. kakerlak.
babbeln ®. babble ® pjatte,
skravle.
babe ® se baby.
babeurre (J) m. Hjememelk.
babil ® m, snak, sladder.
babiller ® snakke, pludre,
præke.
babine (£) r. Inbe (hos dyr).
babiole (g r, legetøl; lapperi,
kram.
baboon @ bavian.
babord (f) m. biuflHml.
babouche (?) r. Babnache ®
r. pampusse.
oaboue (7) r. grimace.
babouin (f) m, bavian; blem-
me (paa licbe); abekat. Ilden
unge.
babouiner (f) sliere ansigter.
baby ^ pattebarn.
pram:
bae @ A ® m. fter«e.
(bryguer)kar. bøtte, trao^
bacoalauréat (D nu I
laureate @ ekaamcn «rtlaa.
bacearat ® m, bakkarvtfapiu.
baceate @ b«ragtlg« I4«drt.
baeehanal ©, baeehanale ^
f. bakkusfcst; drikke-. avlreUg; «^
ogs. bakkantande): bakkmotlak. «vi-
rende.
509
Ashmore Shoal— Asien
510
indehaver af den første, særlig for økonomisk historie
oprettede lærestol. 1901 blev han professor ved Birmiug-
hams universitet, hvis rektor (dean) han blev 1902. A.
vandt berømmelse med det grundlæggende verk cAn in-
troduction to English economic history and theory» (2 bd.
1888 og 1893, overs, til t. og fr.). Desuden har han ud-
givet en samling kritiske af handlinger, «Snrveys, historie
and economic» (1900), «The tariff problem» (1903) og
«Progress of the German working classes» (1904). SKJønt
liberal af grnndanskuelse optraadte han til støtte for den
Chamberlaln*ske toldpolitik.
Ashmore Shoal, ø med havn i Timorsjøen, Vest-
australien.
Ashton [æitn], Algemon (1859—), eng. komponist,
uddannet af Raff og ved Leipzigerkonservatoriet, pro-
fessor ved den kgl. musikskole i London, har komponeret
anseede verker, særlig for kammermusik, piano og sang,
\iolin og orkester.
Ashton in Makerflsld [æiin-in-mékofXld], by i det
nordvestlige England, Lancastershire, 18 649 indb. (1900).
Kulgruber, fabrikation af Jern-, bomulds- og lervarer.
Ashton-nnder-Lyne [æitn-vnd^-lain] , by i det nord-
vestlige England, Lancastershire, 8 km. ø. f. Manchester,
43 890 indb. (1901). Fabrikation af uld- og bomulds-
^-arer, jern og messing.
Asiago, by i det nordøstlige Italien, prov. Vicenza,
ca. 3 000 indb. Fabrikation af straahatte, kvægalv.
Hovedstad i «de syv tyske kommuner», som har 50 000
indb. af tysk herkomst.
Asia minor (lat.), Lilleasien.
Asiatlsice brødre, et hemmeligt parti, der stiftedes
i Østerrige omkr. 1780. Det dyrkede de hemmelige
middelalderlige videnskaber, f. eks. alkemi, men forstod
ogsaa ved listige bedragerier at berige sig selv. Det ud-
bredte sig fra Østerrige til hele Tyskland.
Asiatiske departement, Det, er den afdeling af
det russiske udenngsministerium, hvor alt vedrørende
de politiske og diplomatiske forbindelser med Orienten
behandles. Til a. d. er knyttet en skole for orientalske
sprog, hvis undervisning nærmest er beregnet paa
uddannelse af tolke til ansættelse i russiske legationer
<ig konsulater.
Asiatiske selskaber, lærde selskaber til undersøgelse
af asiatiske forhold: geografi, historie, litteratur, sprog
o. s. v. Det ældste a. s. er grundet i Batavia (Java) aar
1776. Det bekjendteste er vistnok «Asiatic society of
Bengal» i Kalkntta (grundl. 1784), udgiver «Bibliotheca
Indica». I Europa findes en række selskaber: «Société
asiatique» i Paris (grundl. 1821), «Royal Asiatic society
of Great Britain and Ireland» (grundl. 1823), «Deutsche
morgenlåndische Gesellschaft» i Halle og Leipzig (grundl.
1845 . «Deutsche asiatische Gesellschaft» i Berlin, «Mfln-
chener orientalische Gesellschaft» og «Societå asiatica
italiana» i Italien. 1 Boston stiftedes 1842 «American
Oriental society».
Asiatiske sprog, se Arabisk, Hebraisk, Indo-
europæiske sprog. Mongolske sprog o. a. specialart.
Aslen er den østlige halvdel af «den gamle verden».
Dets naturgivne grænser er Nordishavet, Stillehavet,
det Indiske hav og Middelhavet. Vestgrænsen mod
Europa er derimod tildels vilkaarlig, og trækkes derfor
baccbual $ nu larm. apetakkel.
. baedféroua (S)
Ba«ta ® m. btek, aa. Bach-
•telze 0 r. aio)crle.
Baehe ® r. vfldio.
Mehe f) f, kasse : ▼andbebolder
miatbaenk: prcMnnia^
baehetler ® m, rldderavend:
bachelor (g) ongkarl. Bache-
lor of Arta student. bachelor'a
batton ennioleie.
Baeher ^ m, vildgalt.
båcher (i) dække med presen-
ning.
bachlane (?) bakkisk, drikke-.
bachot ® m, Olden) faerge.
bachotage ® m, fiergerari.
-penge.
bacohanal— Backe
ogsaa forskjellig, enten vi følger den rus. administrative
grænselinje eller raadspørger geograferne, som imidler-
tid ikke er indbyrdes enige. Grænsen har altid været
trukket fra Sortehavet, men i ældre tider, saaledes gjen-
nem hele middelalderen, lod man grænsen udgaa fra det
Asovske hav og følge Don; længere nord var man kun
lidet kjendt. I^der vi hav eller forhenværende hav
gjælde som grænse, naar det gjælder verdensdele (kon-
tinenter), saa dannes grænsen mellem Asien og Europa
af den pontisk-kaspiske sænkning (Manytsj-lavlandet)
mellem det Asovske hav og det Kaspiske hav og af
Emba-Tobol-Ob-linjen fra det Kaspiske hav til Nordis-
havet. Kaukasien med Kaukasus kommer paa den
maade at høre til Asien, Ural til Europa, hvilket i hoved-
sagen stemmer med den rus. administrative inddeling.
Ogsaa grænsen mod Afrika volder vanskelighede, idet
den geogr. grænse, eidet ved Suez, er en anden end den
politiske, efter hvilken Sinaihalvøen hører til Ægypten.
Asien nærmer sig ogsaa de øvrige verdensdele undtagen
Sydamerika. Saaledes er afstanden fra Asien over det
kun 50 — 60 m. dybe Beringsstræde, som hver vinter er
islagt, kun 92 km. og over til Australien danner Sunda-
øeme ligesom brostykker, hvor grænsen mod Australien
naturligst følger linjen østenfor Molukkeme og Ceram,
mellem Kei- og Aru-øerne, østenfor Timorlaut og Timor,
omend andre grænselinjer ogsaa har gode grunde for sig.
1 kystliTijen mod Ishavet danner kun de store
elvemundinger aabninger. Id6t Novaja Semlja regnes til
Europa, besiddcr A. i Ishavet af noget større øer kun
de Nysibiriske øer og Wrangelland. A.s sydkyst er ud-
stykket i de tre vældige halvøer, Arabien, Forindien
(med den store ø Ceylon og koraløerne Lakkadiverne og
Malediverne) og Bagindien med Malakka, langs hvilken
Andaman- og Nikobarøerne fortsætter økransen fra den
store sydøstasiatiske øgruppe. Denne sidste tilhører ogsaa
verdensdelens østkyst, som i det hele ud merker sig ved
sin store ørigdom. Øeme her, rester af en tertiær øst-
kyst, ordner sig i halvringe omsluttende randhave:
Borneo og Filippinerne det Syd kinesiske hav, Formosa
og Riukiuøerne det Nordkinesiske hav, de Japanske øer
med halvøen Korea det Japanske hav, Kurilerne med
øen Sakalin og halvøen Kamtsjatka det Okotske hav, og
(de til Amerika hørende) Aleuter med Kamtsjatka Be-
ringshavet. 1 Middelhavet regnes øeme Cypern og Spo-
raderne i Ægæerhavet til Asien.
Afstanden fra verdensdelens nordligste punkt Kap
Tsjeljuskin (77° 36' n. br., det nordligste fastlandspunkt
paa jordkuglen) til dens sydligste, Kap Buru (paa Malakka,
1 ° 15' n. br., altsaa temmelig nær ækvator), er 8500 km.,
fra vestpunktet Kap Baba (i Lilleasien, n. f. Mytilene,
26° 4' 0. 1. Gn^%) til Kap Desjnev (efter Nordenskiolds
forslag navnet paa Østkap ved Beringsstrædet, 190° 16'
0. 1. Grw.) IIUOO km. Fladeindholdet 44180000 km.^
hvoraf der paa øeme fklder 2 700000 km.' Regnes her-
til halvøernes 7 940000 km.*, saa faaes forholdet 4:t
mellem stamme og grene. A. er den største af verdens-
delene, henimod en tredjedel af jordens hele landplade.
Fastlandets kystlængde er 70 600 km., hvorved dets
kystudvikling (efter en nyere maade at beregne denne
paa) udtrykkes ved forholdet 1 : 3.2, og saaledes er noget
mindre end Europas.
badl - ® Bacllle f - © ba-
dllus - (r) bacille f.
Back ® r. bak. bakke (paa
sklb)
back (D bak, agterud.
Back-a) om noget stegt, tørret.
back ©bag, ryg; bagside; til-
bage. Igjen: støtte; rygge, rykke
tilbage; sætte paa (yed veddelob
o. I.); bakke; katte; gaa tllboge:
I skaate. back-bite bagtale, back-
gammon triktrak. backs lider
1 ftnfalden, apostat backstay bar-
I dun. backstltch agtersttng.
' back-train returtog. backward
I uyilllg: sen, tungnem. back-
' wards bagover. bagl«ngs.
I Backbord 0 m, bagbord.
: Backe 0 r. Backen m, kind.
! kjæve.
511
Asien
512
backen— bade
Som Asien allerede efter sin udstrækning frembyder
billedet af det vældige, saaledes fremtræder det stor-
slagne ogsaa i dets øvrige bygning. Med en middelhøide
af 950 m. rager A. op over alle verdensdele, over 3 gange
saa høit som Europa. I A. hæver sig jordens høieste
fjeldmasse side om side med dens videste sletter. Vas-
dragsforholdene karakteriseres ved de mange mægtige elve-
par. Det Kaspiske hav, Aralsjøen, Balkasj- og Baikal-
sjøerne danner en statelig række store indsjøer langs
Qeldbygningens nordside.
Gjennem hele A. strækker sig fra øst til vest en uaf-
brudt sammenhængende fjeldbygning, som er den østlige
del af den europ.-asiatiske («eurasiske») foldeQeld-zone.
Den indeholder høiere fjeldrækker og videre Qeldsletter,
end der findes i nogen ånden verdensdel. Denne store
fjeldryg med sine forskjellige dele indgaar i verdensdelens
naturlige inddeling saaledes, at vi faar følgende natur-
bestemte hovedstykker: 1. Midt-(Central-)asien eller Høi-
asien, mellem Himalaja, Tiensjan, Altal, Kingau, Jynling.
(Det rus. administrative navn «Centralasien» betegner,
som det vil sees, et helt andet omraade.) 2. Østasien,
nemlig det egentlige Kina, Mantsjuriet, Korea, Japan.
3. Sydasien, nemlig de to indiske halvøer og de sydøst-
asiatiske øer. 4. Vestasien, fra Indus vestover, sønden-
for Hindukusj, det Kaspiske hav, Kaukasus og Sortehavet.
5. Nordasien, fra det Kaspiske hav til Beringsstrædet.
Det midtasiatiske høiland har et større omfang end
Europa, dettes øer og halvøer fraregnet. Under Altais og
Mount Everests meridian har det store eurasiske høi-
land en bredde, som intetsteds ellers i sit hele forløb
gjennem Europa og Asien, nemlig 25 breddegrader. Hol-
landets og hele jordpladens høieste del er Tibet. Dettes
laveste dele ligger i en høide af 3000 m., og somme
steder gjætes buskapen i høide med de øverste tinder i
Europa. De enkelte fjeldrygge naar 6 — 7000 m. Tibets
sydlige rand er Himalaja. Først i tertiærtiden er dets
vældige Qeldfolder presset op til sin nuværende høide.
Himalaja har en længde som fra Brest til Belgrad, og
bredden er som fra Erzbjergene til Alperne (d. e. Lom —
Bykle). I denne fjeldverden naar Mount Everest (en tid-
lang forvekslet med Gaurisankar), 28° n. br., 87° ø. 1.,
8840 m. og er saaledes jordens høieste top. 1 Himalaja
er der endda 50 tinder, som naar over 6000 m.,
Kantsjindsjinga, Dhavalagiri o. s. v. Den som reiser fra
Indusdalen til Tarimdalen, maa over 11 pas, hvert paa
Montblancs høide. Den nordvestlige del af Himalaja
følges af Karakorum (Mustag), som naar en kam høide
paa 7 300 m. og saaledes er den høieste af alle fjeldrygge;
dets høieste top Dapsang (Mt. Godwin Austen) staar med
8620 m.s høide kun tilbage for Himalajatinderne. Passet,
hvorefter fj eldet bærer navn, mellem Indus og Tarim,
er 5580 m. o. h. Dette Qeld støder i n.v. til Pamir.
Pamir er en fjeldsteppe (eller rettere en mængde Qeld-
stepper) med en middelhøide af 3500 m. og et omfang
omtrent som Irlands, omtr. 80000 km.* Dens østgrænse,
Qeldet Mustagata, falder brat af til Tarimsænkningen.
Pamir knytter de forannævnte fjelddrag sammen saavel
med Kvenlun og Tiensjan som med Hindukusj. Kvenlun
danner Tibets nordrand og falder brat af mod Tarim-
sænkningen. Det har en betydelig kamhøide og toppe
paa 5—6000 m. I den østlige del udgrener sig et nord-
backen 0 baKe(a); tørre(s).
B&cker ® m. biif{er.
BttckereiØ f. bageri.
Backfisch 0 m. stegt Ssk;
ft-amalænge, backfisch.
backing (e) Indrldnf ng ; under-
lag, bakning.
backs @ engelsk puntlæder el.
aflTaldct derat
båctage 0 m, lukning, aftper-
rlng: Ixvggen tU (1 havn); ligge-
penge.
båcle (f) r. bom.
båcler (7) sperre, stænge; for-
tale: afTele: fuske med. line
alTalre båclée afgjort sag.
bacon ® nesk (af side og bug).
bactérle ® f. bakterie.
bacul 0 m. bagrem.
bad - ® Bad n - @ bath:
ligt Qelddrag, Altyn-dag og dettes fortsættelse Nansjan.
Tiensjan staar kun tilbage for Himalaya i ms^tighed.
Det er stykket op i en mængde Qeldrækker, der skyver
sig frem som kulisser ved siden af hverandre og falder
brat af mod nord, jevnere mod syd. Det anseligste parti
er Chan-tengri, 7 000 m., ø. f. Issyk-kol. Mellena Kven-
lun og Tiensjan ligger Tarimsænkningen eller Østturke-
stan i en gjennemsnitlig høide af 1000 m. (Lob-nor,
800 m. er det laveste parti). Tarimsletten er den vest-
lige del af kinesernes Han- hai eller edet udtørrede hav>,
hvis østlige del kaldes Gobi (d. e. ørkenen, kinesisk
sjamo, d. e. sandhavet) i Mongoliet. I tertiærtiden har
her havet skaaret sig ind. Umiddelbart ved sydfoden af
det østligste Tiensjan ligger depressionen Bodsjante-sjøen,
ved Turfan, 130 m. lavere end oceanets overflade. Mon-
goliet har en middelhøide af 1200 m. Nordenpm Tien-
sjan fortsættes høividden i Dsjungariet (kin. Tiensjan-
pelu, d. e. veien nordenfor Tiensjan), som fortoner sig
som en sænkning mellem Tiensjan og Altal, hvor der
ligger en række af saltsjøer i en høide af 200 m. heni-
mod Balkasjsjøen. Paa nordsiden af denne sænkning
hæver sig Tarbagatai, som i n. ved Irtisj*s øverste løb
(Saissan-nor 413 m.) skilles fra Alta!- fjeldene. Disse og
flere andre Qeldgrupper, de Siyanske bjerge, Ektag Altai,
Tannu-Qeldene, Changai- og Jablonoi-fjeldene, danner
nordgrænsen for det midtasiatiske høiland. En ældre
opfatning, som hyggede paa ufuldstændig udforskning,
sammenfattede alle disse grupper under navnet Altal
(s. d.). I det egentlige Altal eller Store Altai, hvor Ob
har sine kilder, naar Bjelucha 3 350 m. De Sajanske
bjerge (Jergik Targa) begrænses af Baikalsjøen, Kosso-gol
og Jenisseis øverste løb. Nordenfor Kosso-gol (1620 m.)
hæver sig Munko Sardyk 3500 m. 1 ø. for Baiicalsjøen
hæver sig Jablonoi-Qeldene, fortsat under navnet Stanovoi-
Qeldene langs nordsiden af det Okotske hav. Disse fjelde
danner vandskillet mellem Amur og Lena. Jablonoi-
fjeldene naar i sit sydligste hjørne, Sochondo, 2450 m.
Høilandets østkant dannes af Store Kingan Qddet (Cbin-
gan), hvis toppe ikke naar 2000 m., og hvor passene
stiger saa jevnt, at man ikke bemerker, siger Krapotkin,
at et Qeld passeres. Insjan og andre fjelde forbinder
langs ydersiden af Hoanghos store bøining Kingan med
Kvenluns østligste del, Nansjan. Det midtasiatiske høi-
lands sydøstgrænse, Jynling, er egentlig kun et over-
gangslandskab, hvor det tibetanske høiland i dybt furede
terrasser gaar over i det kinesiske lavland.
I Østasien træfTer vi østenfor Kingan først Mantsjuriets
lavland, hvor Amur-bielven Sungari samler sine vande
fra Kingan i v. og Mantsjuriets Qeldland i ø., omkring
Kirin, Tsitsikar og Charbin. Fjeldlandets kjeder naar
høiest i ø., henimod det Japanske hav, hvor Petsjan
naar 2 500 m. I Syd mantsjuriet løber Qelddraget, Sjan-
alin kaldet, ud i halvøen Liau-tung og danner vand-
skillet mellem grænseelven mod Korea, Jalu, og Liau-ha
som løber gjennem den frugtbareste og tættest befolkede
del af Mantsjuriet. Korea er et Qeldland uden særlig
høle bjerge. I det egentlige Kina danner Peling (,d. e.
nordfjeldet), Trinling og andre kjeder, som danner en
fortsættelse af Kuenlun, vandskillet mellem Jangtsekiang
og Hoangho. Syd for Jangtsekiang, midt imellem J. og
kysten ved Kanton, danner Nan-sjan (d. e. sydfjeldet
(badested) bathspl, waterlng-plaoe
— (f) bain m, (badeanstalt) bains
61. (badested) eaux(thermalca)rpl.
adatue (til komtørk) ~ 0 Darre
f — (e) drylng-house — ® grenler-
sécholr m.
Bad 0 n, bad.
bad (c) ond, slet; syg: daarllg.
badaud (it) maabende; m. en
som staar og glaner, tosk.
badander (^ kop*, ^lo.
bade - ® baden - ^ b^lhe
(I solen) bask - ® Ow) balgDcr
(1 solen) se chaufisr: (snar o. 1
Iairer:Jheste)algua7«r. Iiadecfevt
@ bather — (^ biOøMiir m, ukvin-
delig) baigneuae f. badelitta -
0 Badehaus n - ^ bathli«-l
— ®cablne(f)d«bain. ~
OVERSIGTSKART OVER ASIEN
lUastreret norsk konoersationsleksikon.
H. Aschehottg Sc Co.
513
Asien
514
ogsaa et vigtigt vandskil. Ligeløbende med kysten mel-
lem Kanton og Hangtsjou strækker sig det sydkinesiske
bjerglands for tedyrkn ingen meget vigtige aasdrag. Fra
Hangtsjou-bugten nordover ligger det store frugtbare
og tætbefolkede kinesiske lavland omkring det nedre
løb af elvene Jangtsekiang, Hoangho og Peiho. Her sky-
der sig Sjantung som en bjergig halvø ud mellem det
Gule hav og Petsjili-bugten (Taisjan, nær Hoangho, 1545
m.). Den tilbagestaaende del af Østasien er ø-ringene
fra Formosa til Kamtsjatka. Formosa bærer i øst Qeld-
draget Tasjan med Mount Morrison, 4370 m., i vest
aaser og sletter. Selve Japan er gjennemgaaende et
gammelt bjergland, hvis rækker ordner sig langsetter
«erne, har høie toppe, men ogsaa dybe skar. En mængde
af toppene er vulkaner, mange endnu virksomme, saa-
ledes ogsaa Japans to høieste toppe, Fndsji-jama (Fuji-
yama, F.-san v. for Jokohama) og Ontake (n.v. for F.,
henimod det Japanske hav), begge henimod 3 800 m.
Med Filippinerne betræder vi Sydasien. Filippinerne
er ligesom øerne nordenfor bjergfulde og vulkanske. Det
samme gjælder ogsaa Sundaøerpe, hvor navne som Kra-
katau (i Sundastrædet, udbrud 27 aug. 1883) og Tambora
(paa Sumbava, udbrud 1815) fprtæller om nogle af de
mægtigste vulkanske ytringer, som vi kjender i jord-
skorpens historie. Borneo er imidlertid ikke vulkansk,
og det er heller ikke Malaicka, i hvis nordligste del den
længste af de bagindiske meridionalkjeder, den som
daooer vandskillet mellem Saluen og Mekong, løber ud.
Bagindien er gjennemskaaret af flere saadanne kjeder,
som udgaar fra det østlige Tibet, danner vandskil mel-
lem de store elve, Mekong, Saluen, Iravadi o. fl., og
i almindelighed taber sig, længe før de naar kysten. For-
iDdien, den vestligste del af Sydasien, støtter sig med
to sider til Himalaja og Iran og danner her i nord lav-
landet Hindostan ; de to øvrige sider af omridset, Koro-
mandelkysten i ø. langs den Bengalske bugt og Malabar-
kysten i v. ved den Arabiske bugt, begrænser den
egentlige halvø, bjerglandet Dekan.
Vestasien danner et høiland af gjennemsnitlig 1300 m.
høide, hvis væsentligste undtagelser er de to sænkninger
Mesopotamien op fra den Persiske bugt og Jordandalen
op fra det Røde hav. Hoveddelene er Iran, Armenien og
Kaokasien, Mesopotamien, Lilleasien, Syrien og Arabien.
Fra Pamir løber mod vest Hindukusj, som ved Khora-
sans bjerge hænger sammen med Elbursfjeldene sønden-
for det Kaspiske hav. Elburs (Elburus eller Albors) for-
bindes ved Karadagh (langs Araxes' sydlige bøining) med
det armeniske høiland. Fra dette løber mod syd Kur-
distans fjelde med fortsættelser som Irans vestgrænse;
østgrænsen dannes af SuleimanQeldene o. a. Qelddrag, som
slutter sig til dem. Til Armenien slutter sig Kaukasien,
hvor Kaukasus naar 5631 m. i Elbrus (Albors). I Lille-
lien fortsætter sig flere af de armeniske fjeldrækker,
saaledes hovedkjeden i Antttaurus med fortsættelsen det
kilikiske (østligere det lykiske) Taurus langs sydkysten
(3600 m.). Ikke fuldt saa høie er de pontiske randbjerge
flere parallele Qeid rækker langs Sortehavets kyst.
Mesopotamiens dal skiller Iran fra Arabien (s. d.), og
mellem Arabien og Lilleasien ligger plateauet Syrien,
gjennemskaaret fra n. til s. af den merkelige sprække,
som i n. kaldes Koilesyrien (Coelesyrien, d. e. det hule
baden— bafoner
Syrien) og ligger 520 m. o. h., i syd udgjøres af Jordans
dal, hvor det Døde hav ligger 394 m. lavere end
Middelhavets overflade. Koilesyrien begrænses i v. af
Libanon (Dhor (Dahr) el Chodib 3068 m.\ i ø. af Anti-
libanon (Hermon 2 760 m.).
Til Nordasiens vide sletteland. Vestsibirien, slutter sig
paa deii ene side Kirgisersteppen og Vest-Turkestan, for
en stor del ensformigt steppe- og ørkenland, som ved
det Kaspiske havs østlige bred ligger lavere end hav-
overfladen, paa den anden side, hinsides Jenissei, et aas-
land, ja tildels høit fjeldland, i Østsibirien, hvor Kamt-
sjatka endog bærer en talrig række vulkaner, en enkelt
4 800 m. høi.
Alle Asiens store elve, undtagen Eufrat og Tigris^
har sine kilder i det midtasiatiske høiland. De længste
er Ob, regnet fra Irtisj's kilde 5300 km., Jenissei-Salenga
5200 km. og Ja^gtsekiang 5100 km., den sidste skulde,
om jordens elve regnedes fra sine ho vedel ves kilder, kun
staa tilbage for Nilen. Amur-Kerulen naar 4500 km.
Foruden de nævnte indtager ogsaa Lena og Ganges (med
Brahmaputra) en fremskudt plads blandt de elve, som
har de største vanddistrikter (fra omtr. 2 mill. km.* og
opover). Endvidere udmerker Asien sig ved sine mange
elvepar: Hoangho og Jangtsekiang, Brahmaputra og
Ganges, Eufrat og Tigris, Syr og Amu. De største og
fleste indsjøer ligger langs (eller nær) det midtasiatiske
høilands nordrand: Det Kaspiske hav, jordens største
Indsjø, 440000 km.', Aralsjøen 67000 km.', Baikalsjøen
34200 km.', Balkasjsjøen 18400 km.' Af disse har kun
Baikalsjøen afløb. Saadanne afløbsløse sjøer har Asien
flere af, i det midtre høiland f. eks. Lop-nor i Tarim-
sænkningen, talrige i Tibet, i Kirgisersteppen, og ovenfor
er allerede nævnt det Døde hav.
Asiens klima bestemmes af verdensdelens store land-
udstrækning og de store høisletter, den indeholder. Det
har et udpræget cfastlandsklima». Under den tynde,
for det meste skyfri luft bliver de store høividder sterkt
ophedet om sommeren og sterkt afkjølet om vinteren.
Disse dele af Asien kommer derfor til at frembyde
store temperaturmodsætninger, saadanne som ogsaa
gjør sig gjældende udover større dele af det øvrige
Asien. Asien indeslutter saaledes omraader, der opviser
saavel de høieste som de laveste temperaturer. Over
det n.v. Ostindien og Iran møder vi en julivarme paa
34° C, ja sommesteder meget høiere; omkring Vercho-
jansk, jordens kdldeste sted, i Nordøst-Sibirien en januar-
kulde paa -f- 51 ° C; dette sidste omraade frembyder
ogsaa den største aarlige amplitude, d. v. s. den største
forskjel mellem den varmeste og den koldeste maaneds
normaltemperatur, nemlig -5- 65°. Fra Forindien til
Japan blieser i sommerhalvaaret fugtig og varm hawind
ind over landet, som i den tid faar regn. Om vinteren
blæser kold og tør landvind. Med et navn, oprindelig
kun anvendt i de indiske farvande, betegnes disse med
aarstiderne (arab. mausim) skiftende vinde som mon-
suner, og hele dette randstrøg kaldes monsunstrøget.
Middelhavslandene har det subtropiske klimas tørre
somre og regn om vinteren. Det indre ligesom ogsaa
det sydvestlige Asien er i stor udstrækning steppe eller
ørken. Nordasien har nedbør forholdsvis jevnt fordelt
udover hele aaret.
- fl BMlewanoe f — @ bathtng-
tnb. balh - ^ balgooire f. bade-
«r - 0 Badekur f - @ the ose
of mineral waten — jf) cure (f)
<J «w. badested - ® Badeort.
B«l«pUtx ID, Badertelle f - @
^alering.pUce - ® Tilte (0 d'eaux.
«taOon (f) thermalc
Wden (t) bade (alg).
baderne®r, taogMrving; (flg.)
vrag: ud^ent person, ting.
badning — ® Baden n — @
bathing — ® bains m pl : (af saar
o. 1.) lavage m.
badge (§) (KJende)tegn ; merke.
badger @ grævling: pensel af
græyllnghaar: kompranger: for-
følge, plage, badger-legged lav-
halt.
badlgeon @ & ® ra. bllled-
htiA(erkit; ® ogs. gul mursten,
sminke.
badigeonner (?) gulkalke.
badin (jt) apøgefuld. overgiven:
m. spøgefugl.
badlnage ® m, spøg, sl^emt,
g|øn.
badine © f. tynd spaserstok;
pl (liden) ildtang.
badlner ® apøge. sKJemte ; slaa.
flagre.
badinerle (f) f. Qos. skei ; nar-
reri.
Bafel ® m, udskudsvare; Juks.
bair® pu! Adj forbløffet.
Bttlfcnen ® n. bladkrave; snip,
smæk.
baffle @ narre; spolte.
bafouer (f) le ud. haane.
17 — IlUistreret nnrsk konversationsleksikon. I.
515
Asieti
516
bAfre— bagerst
Langs Ishavet ligger øde tundraer, uden andet plante-
dække end mose og lav, og hvor tælen kun tør op øverst
i jorden en kort tid paa sommeren. Tundraen begrænses
mod syd, omtrent ved den 60 breddecirkel, af en vidt-
strakt skogregion, med fremherskende bartrær. Sønden-
for skogregionen igjen træffes kornbeltet, i Ve^tsibirien
tildels temmelig snart steppen (Kirgisersteppen). Mon-
sunstrøget, hvor Japan kan opvise en palmeart, og den
indiske verden (halvøer som øer) har tropisk urskog,
udmerker sig ved sin kolossale rishøst. Her vokser
kamfertræet paa Bomeo og den maltgiske sagopalme, og
den indiske rotang-liane leverer det saakaldte spanskrør.
Bambusrør, tiktræ, sukkerør og kaneltræ kjendetegner
ogsaa dette omraade. Kina er rabarberens og teens i>jem.
I de høieste dele af Midtasien trives intet planteliv.
Mange steder i Midtasien bruges tørret møg som brænde-
materiale. 1 Vestasien bemerker vi cederen og daddel-
palmen.
Hvad dyrelivet angaar, saa er Midtasiens skogbare
vidder tumleplads for hjorder af vilde jak og antiloper.
Monsunstrøgets tropiske skoge huser mange abeslegter
og talrige rovdyr; i dette strøg har tigeren sit hjem.
Den indiske elefant og brilleslangen hører Sydøstasien,
særlig Forindien, til. Silkeormen har sit hjem i Kina.
I Vestasien kommer løven nu ikke længére vest end til
Eufrat. Kamelen spiller en vigtig rolle baade i Vestasien
og i enkelte dele af Midtasien. Vestasien hjemsøges af
græshoppesværme. I Nordasien er særlig Kamtsjatka
rigt paa bjørne, og sobel og maar, hermelin og polarræv
hører ligesom renen til dyreverdenen i dette belte.
Befolkningen udgjør antageligvis omtrent 826 Vs
mill. mennesker, altsaa gjennemsnitlig 19 paa hver km.'
Særlig tæt (over 200 paa
hver km.*) er folkemæng-
den i det kinesiske lav-
land og i Hindostan. I
monsunstrøget alene bor
over **/io af hele Asiens
befolkning, og her findes
talrige storbyer, enkelte
med over 1 mill. indb.
Næsten mennesketomme
er store dele af de midt-
og vestasiatiske høilande
og af Nordasien. Asien,
som betragtes som men-
neskeslegtens vugge, er
nu for størstedelen den
^j„Q mongolske folkeraces
hjem. Midtasien, Nord-
asien og Østasien er væsentlig befolket af mongolske folk.
Som to tunger strækker de indogermanske folks bostrøg
sig, en bredere fra Sortehavet til den Bengalske bugt
(iranere, indere) og en smalere gjennem det sydlige af
Sibirien (europæere). I Lilleasien bor osmaner, i Ara-
bien og Syrien semiter, paa Dekan dravider, paa Malakka
og de ostindiske øer mal^jer. 1 religiøs henseende er
Asien delt mellem muhammedanere i vest og buddhister i
øst; de mødes omtrent ved den 90de meridian. Det syd-
sibiriske folkebelte med indvandring fra Europa tæller I
den største sammenhængende kristne befolkning. Det |
nordligste og nordøstlige Asien opviser hedenske stam-
mer, ligesaa Bomeo, Celebes og Filippinerne. Inderne
er for største delen brahmadyrkere, malajeme er mu-
hammedanere.
I verdenshandelen staar Asien, trods sin størrelse og
tiltrods for at det huser over halvdelen af menneske-
heden, tilbage baade for Europa og Amerika. Dets sam-
lede vareudførsel anslaaes (for 1904) til omtr. 6 milliarder
kroner, altsaa omtrent som de Britiske øers. l>et er de
britiske besiddelser, fremfor alt Forindien, som leverer
det største bidrag til verdensforbruget. Deroæst Kina
og Japan, og det nederlandske Indien.
Forlængst har de moderne færdselsmidler (jernbane
og dampskib) og de moderne medelelsesmidler (post og
telegraf) ogsaa holdt sit indtog i Asien, fra hvilken ver-
densdel den europæiske menneskehed i oldtid og middel-
alder har modtaget saa mange kulturbidrag og frem-
skridt. 1 mange dele af Asien hersker dog endnu for-
tidens primitive fremkomstmidler. Et mere udviklet
jemveisnet har alene Forindien. Russisk Asien har vig-
tige linjer paa begge sider af det Kaspiske hav. Den
transkaspiske jernbane gjennem Vestturkestan er over
Tasjkent knyttet sammen med det rus. banenet (norden-
om Aralsjøen til Orenburg). Endnu vigtigere er den sibi-
riske jernbane, som knytter det østeuropæiske jembane-
net til det østasiatiske, og over Omsk, Tomsk, Krasnojarsk
og Irkutsk, søndenom BaikalsjøQD fører til Charbin, hvor
den grener sig i en linje til Vladivostok ved det Japanske
hav og en til Dalni ved det Gule hav. Japan har alle-
rede 8000 km. jernbane, det Kinesiske rige kun 6000,
deri medregnet den mantsjuriske del af den store
sibiriske Stillehavsbane. Vestasien har af jernveie kun
smaastykkerne fra JafTa
til Jerusalem, Beirut til
Damaskus og de for -en
fremtidig gjennemgangs-
linje til Indien overordent-
lig vigtige lilleasiatiske
linjer fra vestkysten ind-
over. — Aabningen af
Suezkanalen (1869) har
i mægtig grad fremmet
sjøforbindelsen mellem
Europa og Syd- og Øst-
asien. Bombay, Colombo
(og Point de Galle),
Singapore, Honkong og
Jokohama er vigtige
dampskibsknudepunkter.
Af de asiatiske lande,
som endnu er selvstændige stater, er det kun Japan,
som udfolder en større kraft. De andre. Kina, Siam,
Afghanistan og Persien, synes alle at være for s^^ge
til i længden at kunne staa imod de europæiske
magters stadig dristigere paatryk. Alle disse sidst-
nævnte stater har despotisk styre, idet antydning til
reformer i konstitutionel retning i Persien og Kina
endnu ikke har ført til resultater. Keiserdømmet Japan
er derimod et konstitutionelt monarki. De to europæiske
stater, som har den største magt i Asien, er Rusland og
England. Rusland har i løbet af 300 aar erobret Nord-
Afghnner.
båfre, båfrerle (?) r. æderi.
båfirée ® f. ædelag.
båfreur (?) m, storæder.
bag — ® RQcken m, der HIntere
— @ back(8lde) - (f) (bagside) dos
m; (rumpe) derriére m. Pnep og
adv - ® hinter, htnten - @ be-
hlnd — (?; derrlére. I samnien-
•ætn. — (t; hinter (e> back. hind
— ® arrlére-, de derriére.
bag @ sæk : pose : putte I aæk :
nedlægge: liegge sig i poser, bag-
man skræppekar. bagplpe srekke-
pibe.
bagage — 0 B.ngaKe r. Gepflck
n — @ luggaite — (f) bngage m.
bagarre ® f, virvar.
bagatel - ® Kleinlgkeit, Baga-
telle f - Æ) trine, bagatelle - (?)
bagatelle, vétille f. rien m.
bagben — ® HInterbeln n —
@ hind leg — 0 Jambe, patte f,
pled (m) de derriére.
bagbord — ® Backbord m —
@ port (larboard) — ® bAbord.
båge — 0 backen — @ bake —
(^ culre.
bagefter - (l) hlnterdrein.
hinterher - (e) behind: (om Ud)
afttrtwards) - (?) (pnrp>apr#s ; (ad^ »
plus tard.
bager — 0 BAcker m — ^
baker — 0 boulan^erm. bageir»
ovn — 0 Backofen m — @ (b».
ker*t) oren — ® four m.
bageri - 0 Båckcrel r. Back-
haus n — @ bakc-boaae, bakery —
0 boulangerie f.
bagerst - 0 hlnterat - ^»
517
Asinåra— Ask
518
asien helt frem til høilandets randbjerge; i vest, mellem
det Sorte og det Kaspiske hav, strækker det russiske
herredømme sig endog over det høie Kaukasus lige til
Ararat i Armenien. I øst ved Stillehavet har den rus.
magtudvidelse mødt en jevnbyrdig modstander i Japan
i den rus.-jap. krig 1904 — 05 gik Japan af med Seiren).
Britisk herredømme raader fra Persien til Malakka; det
er ikke paa langt nær saa udstrakt som det russiske,
men omfatter et meget frugtbarere landomraade med en
meget tæt befolkning. De andre europæiske magter,
som har store besiddelser i Asien, er Tyrkiet (landene i
v. f. Persien), Nederlandene (Sundaøerne og Molukkerne)
og Frankrige (det østlige Bagindien).
De enkelte landes størrelse og befolkning i heg. af det
20 aarh. stiller sig ifølge Supan og Juraschek saaledes:
Tyrkisk Asien
Cypern 'brit. 1878) . . .
Sinaihalvøen(guvern.S.har
kun 9301 indb.) . . .
Det frie Arabien ....
Oman (sultanat, sterk brit.
indflydelse)
Britisk Arabien
Persien
Afghanistan
Russisk Asien (medregnet
det Kaspiske hav og Aral-
sjøen, Chiva og Buchara)
Japan
Korea
Det Kinesiske rige ....
Fremm. besiddelser i Kina
Fransk Indo-China . . .
Siam
Brit. Malakka
Himalaja-staterne ....
Brit. Indien
Portug. og fransk Indien .
Brit. ostindiske øer . . .
Sundaaeme og Molukkerne
P'i]ippinerne
fdforskning. Under navnet Asien (af det gam-
melsyriske acu, opgang, d. e. orient levant, nemlig sol-
opgang) forstod den ældste oldtid kun den halvø, som
senere faar navnet Lilleasien. Den første betydeligere
udvidelse faar kjendskabet til denne verdensdel ved
Alexander den stores tog, som naaede helt frem til Indien.
Det er imidlertid først gjennem den venetianske kjøb-
raand Marco Polo, som udførte omfattende reiser gjennem
og «søndenom Asien (fra 1271 af) og opholdt sig sytten
aar i Kina (indtil 1290-aarene), at Igendskabet til Asien
har faaet noget klarere indhold. Hertil har ogsaa ud-
bredelsen af Islam, muhammedanernes valfarter og ara-
biske reisende og geografer bidraget. Med opdagelsen af
sjøveien til Indien (1498) begynder portugisernes erobrin-
ger og fremtrængen, som bragte dem helt til Japan, og
fra øst naaede Magellan paa sin jordomseiling de senere
Km»
1 Indb.
pr.km.*
_ --^
1— ^
1
1766800
1 16898 700
10
9282
1 246646
26.6
59000
, 24461
0.4
2279000
950000
0.4
194 200
, 1000000
5.1
41000
252000
5
1 645000
1 9500000
5.8
624 000
1 4 550000
7.3
17050688
25145 700
1.5
417412
50853590
121.8
218200
9670000.
44
11 138880 1330130000!
30
6100
950000
154
663000
17 800 000 j
27
633000
6070000
9.6
92000
1425000'
15
188000
3200000,
4809104
295213056;
61.4
4167
845475
74280
3 652 800 1
49
1734470
35576000!
20
296310
7 0000001
27
bagevje— baglasngs
(efter 1570) saakaldte Filippiner. 1 hælene paa portu-
giserne fulgte hollænderne og engelskmændene, hvis
erobringer af de vigtigere produktionsomraader ogsaa led-
I sagedes af fremstød i udforskningsøiemed. Til udforskning
I af Kina har den af jesuiter ledede katolske missions-
' virksomhed, helt fra det 16 aarh. af, bidraget særdeles
I meget. For Kinas og Japans vedkommende er en ny
I tid begyndt med deres, dels frivillige, dels fremtvungne
I oplukkelse for europæisk handel, fra midten af forrige
aarhundrede. Blandt Midtasiens og Østasiens udforskere
I i den nyere tid i nd tager den russiske general Prshevalskij
(d. 1888) en høi plads. Hans reiser i Kinas indre høilande
og stepper (Gobi, Østturkestan, til grænsen af Tibet)
I falder fra 1860— 80-aarene. Vestturkestan blev allerede
I i 1860-aarene gjennemstreifet af ungareren Vambéry.
I Som Kinaforsker maa fremhæves Richthofen (d. 1906).
' Som forskere i den ostindiske øverden nævner vi Bastian
I og Wallace; nordmanden C. Bock har bereist Borneo.
I Den sidste har og.saa skildret Siam. .1 Ostindien afslut-
' tedes den første landopmaaling af Everest 1843. For
Arabiens vedkommende kommer Niebuhr og Seetzer i
I betragtning. Mesopotamien er belyst af Layard og Raw-
linson, Armenien bl. a. af Moltke, den senere berømte
feltherre. Han har ogsaa bereist Lilleasien, af hvis ud-
; forskning og kartograf! H. Kiepert har gjort sig meget
fortjent. Kaukasien er blevet nøiere bekjendt ved Klap-
roth. Radde og v. Arbich. Berømte reisende og kjendere
' af Asien i den nyeste tid er brødrefirkløveret Schlagin-
tweit (bayrere), den eng. officer Younghusband, den rus.
I general Kuropatkin og den svenske geolog Sven Hedin.
De hidtil frugtesløse forsøg paa at trænge ind i Tibet
I har faaet en afslutning ved den brit. militære ekspedition
I i 1904, som trængte frem til selve hovedstaden Lhassa.
I Asinåra, ital. ø ved Sardiniens nordvestspids, prov.
, Sassari. 51 km.^ 500 indb. Befolkningen er mest
' fiskere og hyrder. A., der bestaar af granit, omgives af
koralbanker, der leverer gode koraller. A. var romernes
I insula Herculis.
Asitlius, Gajus A. PoUio (76—5 f. Kr.), rom. for-
' fatter og politiker, studerede i Athen, konsul 40, levede
I i Bom optaget af litterære interesser; grundede et ofTent-
I ligt bibliotek og aabnede sin
I skulptursamling for publi-
I kum, skrev tragedier, holdt
j retstaler, skrev en borger-
' krigens historie (60—42 f.
I Kr.), alt tabt. Han støttede
I mange digtere og indførte
den skik, at forfattere fore-
I læste sine verker for en større
indbudt tilhørerkreds.
A'8inu8 (lat.), æsel. A. ad
' ly ram, som feslet til at
I spille paa lyre, d. e. en klo-
I drian, tølper.
I Ask (fraxinus excelsiorj,
til oljefamilien hørende træ (*
> med store, uligeflnnede blade j
I og smaa, nøgne, sortagtige
I flerboblomster i sammensat
i klase, som springer ud før Ask.
biodnuMt: fartbest back (behind)
— r demicr: pnstérienf.
bacevje - ® Wfderaee f - ®
cddT — (f,' rewc m.
baccaard — 0 Hloterhof m —
ite backyard, rear-yard — ® ani-
bacgage ^ troa; (arocrik.) ba-
T; ID, muddermaakine.
baggem ® tipmudre.
bagglng (($ uekkelwiTed.
baggrund — 0 Hlntergrund m
— (§) back^r^und. (i teatret) back
scene — ® fond m.
baghaanden : være, sidde i
b. — (t) in der Hlnterhand tein.
die H. habcn — (e) be the younger
band (the last player) — (?) étre
en dernier. have I b. - ® In der
I Reserve haben — (e) have in reserve
— (f) avoir en reserve.
baghold ~ ® Hinterhalt m.
Falle r — (f) arabush, ambuscade
' — (f) embuscade f. guet-npens m.
baghoved — 0 Hinterkopfm —
' i§) hind head. occiput — iDocciputm.
baghun — (t) rindkantiges Brett
[ — (e) (outside) slåp, flnw-plece - {f)
I dosse r.
baglaaa: døren er (gaaet)
lb.-® dus Schloss hat Qber-
Iteschniippt — (e) the lock has slip-
ped (cau}(ht) — f, ln serrure est
fnussée (brouillée, mélée).
bagladningagevær - (t) Hin-
terladun|(s|(e\vehr n - e brecch-loa-
ding gun -- (jT) arme (f) se chargeant
par la cii losse.
baglængS — ® rflchwflrts.
5id
bagne— bagnette
Ask— Askepot
520
bladene. Vingefrugt. De overvintrende knopper har
sorte skjæl. A. findes hos os i lavlandet nordover til
TrondhJemsQorden. Beslegtet med a. er manna-asken
(f. ornus), som dyrkes, særlig i Middelhavslandene, for
saftens skyld, som i stivnet tilstand giver «manna».
Ask (lidet kar til smør el. 1.) betyder eg. gjenstand
lavet af asketræ. En afledning er æske (i folkesproget
øskja).
A'skalon, en af filisternes fem hovedstæder, var i
oldtiden hovedsædet for gudinden Derketos dyrkelse.
Assyrerne gjorde den skatskyldig, senere kom den under
ægyptisk og babylonisk herredømme. 104 f. Kr. blev
den fristad. Herodes den store fødtes i A. Paa kors-
togstiden kjæmpedes ivrig om byen. Store | ruiner.
Skalotløg (ascalonitæ) har navn efter A.
Aske. Askebestanddele er de uorganiske stoffe, som
bliver tilbage ved en plantes forbrænding. En del af
disse, nemlig alkali metallernes karbonater, sulfater og
klorider, er opløselige i vand, andre er uopløselige og
bestaar af silikater og fosfater af kalcium og magnesium
samt fri kiselsyre. Desuden er der i asken mindre mængder
af jern og mangan, undertiden lerjord. Den a., som de for-
skjellige planter levner ved forbrændingen, varierer saavel
i mængde som sammensætning. — Vulkansk a. kaldes
et graat el. gulagtigt, fint pulver,- der sammen med vand-
damp og smaadele af pimpsten el. anden lava kastes op
ved vulkanske udbrud. Den breder sig ofte ud som et
tykt lag over tilgrænsende egne og føres ogsaa tildels langt
bort med vinden. Ved en mikroskopisk undersøgelse sees,
at den bestaar af glasagtige partikler af de samme mine-
raler, der sammensætter lavaen.
Askeaton, by i Irland, prov. Munster. Havn ved
Shannon. 2 190 indb. Laksefiske. Ruiner af et fran-
ciskanerkloster og en af tempelherrernes borge.
Askefls er den fællesnord. benævnelse paa Askeladden
(s. d.). Navnet betegner en, «som blæser paa glørne»
(af fisa, bl æse, puste), for at faa ilden til at lue op;
(middelald. lat. ciniflo, askeblæser; t. Aschenpuster
og -blåser). Enkelte steder i Norden betegner A. et
overnaturligt væsen, som holder til paa arnen, «aare-
vætten»; det er sandsynligt, at eventyrets navn paa
den ringeagtede, men med skjulte kræfter udstyrede søn,
som ligger ved ildstedet, er en overførelse herfra, men
isaafald vistnok foranlediget ved kjendskabet til et eller
andet af de mange udenlandske navne paa eventyrenes
«askeligger». Disse fremmede navne har ingen sammen-
hæng med noget overnaturligt; de gaar ud fra husets
laveste og simpleste tjenerstilling, kjøkkenguttens. Nav-
net Askefis fremtrseder i nordisk litteratur først i 15
aarh. (i ordsprog) og findes i det 16 hos Hieron. Ranch
(«hvortil duer en askefis»), senere bl. a. hos Holberg
(«Hvor ofte ser man ei en Espen Askefis af modgang
blive stor») og en af hans norske modstandere 1726
(«Jeg tænkte barnet var som faderen saa vis; men da
jeg ret saa til, var det en askefis»), samt hos Ewald.
— A. -navnet maa holdes ud fra A.-typen, som er langt
ældre. I typen synes ofte at indgaa to momenter; 1.
forestillingen om den sent udviklede, tilsyneladende tos-
sede unggut, som siden aabenbarer den største kløgt og
dygtighed; 2. den primitive idé om den yngste søns for-
trinsret ved arv o. 1. («junior-ret», Jungstenrecht», i
modsætning til førstefødselsretten). Det er vassentlig det
første moment, som repræsenteres i typen, saaledes som
den fremstilles i den nordiske heltedigtning (Uffe spage.
Helge Hjorvardsson, Starkad) og i de mange sagaers skil-
dring af den lade, sværlemmede «askeligger» (især fra
det 13 aarh. af). I nutidens nordiske eventyrtradiUon
har ogsaa det andet moment øvet iudflydelse.
Askeladden er den norske folkefantasis idealskikkelse,
den forborgne kraft, som, tilsyneladende dum og døsig,
bier til den rette tid kommer; da seirer han, den yngste
og foragtede, i alle prøver og vinder kongsdatteren og
det halve rige. Navnet er almindeligst paa Østlandet;
det har faaet kurs gjennem Asbjørnsen og Moe*s eventyr-
gjengivelser. I folkemunde lyder det oftest Oskeladd,
der har samme betydning som sideformerne Oskelabb.
Oskelamp, Oske fot, hvis sidste led alle betyder en
ladd el. sokk, i modsætn. til skotøi. Et andet alm. navn
er O s k u n g e, askebam, som stemmer med det svenske
Askungen. Det ældste og over hele landet udbredte
navn er dog det fællesnordiske Oskefis, Askefis (s.d.).
Ingen af disse navne bruges i Norge om den kvindelige
eventyrhelt (se Aske pot). Efter den norske folketradition
er A. stundom eneste barn ; har han søskend, er han
altid den yngste, i regelen af 3 brødre, og de ældre,
som ofte kaldes Per og Paal (el. Pyk og Sløg), for-
agter ham dybt. Fornavnet Espen, som han ikke
sjelden fører, især i det sydlige Norge, er laant frd de
danske eventyrs Esben (Knæsben, Jesper) Askefis:
ofte er hans fornavn dog Svein, Halvor, Lars,
Hans (seTyrihans); men oftest betegnes han bare
som Askeladden eller Askefisen.
Askelandsfoss, vandfald (8 m.) i Nidelvens bielv
Gjøv (Gjevedalselv), Aamli herred, Nedenes amt.
Askel6f, Johan Kristoffer(1787— 1848), sv. publi-
cist, tilhørte fosforisterne (s. d.) og udgav deres tids-
skrift «Polyfem» (1809—12), hvor han med stort vid
angreb sit partis modstandere. Senere udgav han flere
andre tidsskrifter; han blev politisk skribent og viste
sig som det konservative partis bedste pen i «Svenska
Minerya» (1830 — 48), der paa grund af sin udenrigspoli-
tiske holdning fik navnet «Ryska Minerva».
Askeonsdag, første onsdag efter fastelavnssøndag.
Paa den dag mødte de bodfærdige klædt «i sæk og aske».
d. e. i bodsdragt med aske strøet paa hovedet. Nu knæ-
ler de troende romersk-katolske foran alteret og kors-
tegnes paa panden med asken af indviede palmegrene.
Askepot er i danske folkeeventyr oftest navnet paa
den foragtede yngste datter eller steddatter, hvem mode-
ren og søstrene sætter til det tyngste og simpleste arbeide
i huset, men som ved sin godhed og skjønhed tilslut
naar frem til lykke og magt og vinder kongssønnen.
Norsk tradition kjender ikke A. -navnet. I litteraturen
er det dog tidligere brugt hos os: il udg. af «Norske
folkeeventyr» anvender Asbjørnsen og Moe A. endog for
den mandlige «Askeladd» ligesom i dansk, og i over-
sættelseraf udenlandske eventyr kan man fremdeles mode
A. om den kvindelige helt; de telemarkske navne Oske-
guffe, Oskeguve, Oskegøyve betegner egentlig en
kvinde, som sidder b**ed og stængende foran peisen« og er
først i nyere tid delvis gaaet over til at anvendes om
den kvindelige Askepot.
rflcklings — @ backwards — (?)
å reculons, en arriére.
bagne 0 m. galelslnverængael,
slaveri.
bagning — iTj Backen n; (det
bagtc) Gebfick n — (e) baking; batch
— ^f) cuisson f; fouraée f.
bagnole t) f. hundehul : gam-
mel pes (hal): skranglekjærre.
bagOU (f) m. svada.
bagover — ® hinten aber.
rflcklings — ® backwards — (?)
å la renverse.
bagrem — (?) Schwanzriemen
m — (e) crupper — (?) eroupiére f.
bagside — (t) Hinter-, nack-,
Kehrscite T — (e) back; reverse —
(f) cAté (m) de derrlére: revers ra.
t>agstavn - Ø Hintersteven ra
— (e) stern — [f) poupe f.
I bagtale — (t) verleu raden — (e)
' backblte. calumnlate, slander — (?)
. dire du raal (médlre) de. ba^
' talelse — ® Verlearadung f — @
' backbiting.calumny. slander; scan-
dal. detraction — (f) médisanoe f.
bagtanke — 0 Hlntergedanke
! ra — e) secret thotight. under-
I thought — (f) arriére-pensée f.
I bagtrop — ® Nachtrab m —
rear-gaard
if) ani^TT^
{^ rear,
garde f.
bagud — (?) (nach) hinten -
(g) behtnd — (?) en arrlére.
bague (7) r. ring: (Jem^ie
bagaenaude t) r (bot.) biaprv-
belg.
baguer (?) neste, traakle.
bagnette ø r. pinde, stok. star
trommestikke: ladestok: pl, spMsrod.
521
Asker— Asmodæus
522
Asker, herred i Akershus amt, 106 km.' med 4 655
indb.; 44.8 pr. km.' Herredet, der svarer til A. preste-
gjeld og sogn, ligger paa vestsiden af KristianiaQordens
indre bassin og bestaar af et veldyrket bakketerræn
med vakre fjeld- og aaspartier i baggmnden. Det ansees
almindelig som en meget naturskjøn egn.
Askerc [aSkerts], Anton (1856—), slovenisk digter,
af bondestand, prest, men maatte opgive denne gjerning
paa grund af sine frisindede meninger, anseet som ho-
vedet for moderne slovenisk digtning, har skrevet
malende og stemningsfulde ballader og romancer, kraf-
tige, følte l3rriske digte, satirer, hvor han gaar løs paa
den katolske kirke, og det nationale skuespil «Zlatorog».
Askemdfoss, vandfald(17.4 m.) i Randselven, Norder-
hov herred, Buskerud amt.
Askese, eg. øvelse, betegner den kristnes selvforneg-
tende afholdelse fra det jordiske livs nydelser, rekrea-
tioner og bekvemmelighedskrav for derigjennem at «døde»,
«spæge sit kjød», og vinde fremgang i det rent aandelige
forhold til Gud. Ofte forenes hermed ogsaa selvplagerier
af forskjellig art. Modsætningen mellem den kristelig-
asketiske livsopfatning og den hedensk-eudaimonistiske
fremtræder med overordentlig dramatisk effekt i Ibsens
«Kejser og Galilæer» («Cæsars frafald»), 2 akt. — Asket,
en som helliger sig til a.
Askevold, Anders M. (1834—99), n. maler, levede
en aarrække i Dusseldorf, hvor han havde faaet sin ud-
dannelse. Hans bedste arbeider skriver sig dog ^a op-
boldet i Norge 1866 — 80' og behandler alle landskaber
med en rig og elskværdig staffage fra sæterlivet. («En
sommerdag ved tjernet», «Aften ved elven» samt en
række fine studier i Kunstmuseet i Kra.)
Askim, herred i Smaalenenes amt, 68 km.* med
3 574 indb.; 55 pr. km.' Herredet, der svarer til A.
prestegjeld og sogn, ligger umiddelbart paa Glommens
østside omkring de punkter, hvor saavel jernbanen (indre
SmaaJensbane) som hovedveien fra Kra. fører over Glom-
men. Inden herredet ligger bl. a. den store elektriske
kraflstation Kykkelsrudanlægget.
Askim jembanestation med omliggende næsten by-
mæssige bebyggelse ved Smaalensbanens østre linje (53
km. fra Kra.), Askim herred, Smaalenenes amt. 445 indb.
Askja, Islands største krater. I den umaadelige lava-
ørken Odédahraun n. f. Vatnajøkul hæver sig den 1 400
m. hoie Qeldmark Dyngufjøll. Midt i DynguQøll er en
dal med bratte vægge; i denne dal, som kaldes Askja
ijeske) paa grund af sin form, er et 54 km.' stort krater.
Stort udbrud 29 mars 1875, da askeregnen naaede lige
til Stockholm.
Asklepios, hos grækerne lægekunstens gud (romernes
Æskulapins). A. var vistnok oprindelig kun heros og
dyrkedes i Thessalien, og hans prester, Asklepiaderne,
drev lægevirksomhed (med drømmeorakler o. s; v.). Hans,
dyrkelse bredte sig derfra videre. Hos Homer nævnes
han som søn af Apollon og opdraget af Cheiron (s. d.);
men da han narrer Hades for hans ofre, klager denne
til Zeas, og han dræber A. med sit lyn. A. dyrkedes
navnlig i Epidauros og paa Kos, og ved hans hellig-
domme var i regelen hospitaler og lægeskoler; den be-
røm teste asklepiade var Hippokrates (s. d.) fra Kos. —
A. fremstilledes i regelen staaende: en yngre mand med
bagnier— bailler
I s^jeg, med et venligt udtryk, i kappe, der lader brystet
I frit, og støttet til en stav (ofte med en slange).
I Askold (Termination-lsland), rus. ø ved Stillehavs-
I kysten, nær den kinesiske grænse. Guldforekomster. Havn.
I A'skov, Jylland, landsby omtr. midtveis mellem Kol-
ding og Ribe med en folkehøiskole grundlagt 1865. I
1878 blev vinterskolcn omdannet til «udvidet» folkehøi-
skole, samtidig med at P. la Cour blev knyttet til den
som lærer i naturvidenskab. Siden 1885 har vinter-
skolen havt baade mandlige og kvindelige elever.
Askroven, en 7.5 km.' stor ø med 281 indb. i Kinn
herred. Nordre Bergenhus amt.
Askvold, herred i Nordre Bergenhus amt, 178 km.'
med 2 692 indb.; 15 pr. km.' Herredet, der svarer til
A. prestegjeld med A. og Vilnes sogne, bestaar af en
smal strimmel land omkring mundingen af DalsQorden
samt af en del vestenfor liggende øer, bland t hvilke
Atløen med Vilnes kirke er den største. Staveneset
inden dette prestegjeld angives ofte som det vestligste
punkt af Norges fastland; dette er imidlertid feilagtigt,
da Vardetangen i Lindaas herred ligger noget længer
mod vest.
Askøen, herred i Søndre Bergenhus amt, 94 km.*
med 7 503 indb.; 84.8 pr. km.' Herredet, der svarer til
A. prestegjeld med Strudshavn og Laksevaag sogne, om-
fatter en del af Askøen samt en del af fastlandet vest
og sydvest for Bergen, inden hvilket sidste parti der
findes flere ganske fremtrædende fjelde, blandt hvilke
Lyderhom (396 m.) og Løvstakken (475 m.). Inden det
nævnte fastlandsomraade ligger derhos et af de betyde-
ligste til «Bergens befæstninger» hørende anlæg, Kvarven.
Herredet har ikke liden fabrikdrift bl. a. ved Laksevaag,
der nærmest kan betragtes som en forstad til Bergen.
Askøen, en 89 m.* stor ø lidt udenfor Bergen i
Askøen, Alversund og Herlø herreder, Søndre Bergenhus
amt, bekjendt for sin naturskjønhed. 3 980 indb.
Aslaksen, Konrad (Axelsen, Kort) (1564—1624), f.
i Bergen, var som student Tyge Brahes medhjælper og
søgte at forene naturvidenskabens resultater med bibelens
lære. Under et 6-aarigt studieophold i udlandet hen-
droges han til kalvinismen, men maatte dog senere,
som professor i teologi ved Kjøbenhavns universitet (fra
1607), optræde som streng lutheraner. Han var den
første norskfødte professor efter reformationen.
Aslaug, sagnhelten Ragnar Lodbroks anden hustru,
udmerkede sig ved sin skjønhed og klogskab. Ifølge
sagnet blev hun, der angives at være en datter af Sigurd
Faavnesbane, i sin tidlige barndom stjaalet af sin foster-
fader Heines' mordere og opdraget som trælkvinde under
navnet Kraaka paa gaarden Spangereid ved Lindesnes,
hvor hun blev fundet af Ragnars mænd. Hendes even-
tyrlige historie fremstilles i flere nordiske folkeviser og
fyldigst i sagaen om Ragnar I^dbrok.
Asmara, Afrika, fæstning i den ital. koloni Eritrea,
ca. 60 km. s.v. for Massaua og det Røde hav, paa øst-
randen af det abessinske plateau, 2 423 m. o. h., be-
hersker adgangen til dette. Ital. 1888.
Asmodæus (hebr. Asmodi, i Septuaginta Asmodaios),
ifølge den jødiske tradition en dæmon, som efterstræber
kvinder. 1 Tobias' bog fortælles, hvorledes han myrder
hver af de syv mænd, som Sara, Raguels datter, forloves
ba^nicr (f) m, amykknkrin.
bagvaskey w bagtale.
bagvei, w «ilfvd.
bagvendt — ® Tcrkehrt; quer
— «;< (tnrned) thewrongway, (fig.)
pmpaateroam — ® renrené. å Ven-
«om. å reboun; (klodscl) gauche.
maladroit; imdr) de traven.
bairverk — ® Backwerk n —
^ pa9ti7<-work) — ® pétltMiie f.
btthen ® vanne, l«gge rannt
omalag paa.
Bahn ® r. (Jern)bane.
Bahnhof ® m. (JernbaneMa-
tion.
Bahnateig 0 m. perron.
bahnen Ø bane ; jevne.
Bahre Æ) r. baare: bwrebar.
babat (f) m, dragkiste.
Bai 0 r, havbugt.
bai (?) rødbrun.
bale (?) r, bcer; bugt; aabnfng.
balgner © bade; viede: f\igte;
beakylle.
baignear (?) m, bademnter:
badefMeat.
baignoire ® r, badekar: par-
terreloge.
bail @ iBslade mod kaullon:
gaa i ktiulion ifor: koution; (kjr-
deOhank: (i cricket) tverpind paa
wicket.
bail (?) m. pl baus forpagt-
ning(8lete), kontrakt.
ba i lee @ depositariua, raod-
tager.
bailllf (e) lensmand, under-
forvalter.
bailiwick (e) lensmnndsdiatrikt.
bai Iler ^' gi ve. overdrage.
523
båiller-bake
med. Engelen Hafael binder ham tilsidst, og Sara bliver
gift med Tobias. I den senere Talmud-litteratur (fra
ca. 350 e. Kr.) optræder A. under navnet Aschmedai
som dæmonernes fyrste; lian fordriver i Salomos skik-
kelse denne fra hans trone («Jeg, prædikeren var konge
i Israel»), indtil kongen bar gjort bod (iflg. et sent
kaballistisk skrift: Emek Hammélech, «Kongedalen»).
Dette sagn om A. og Salomo beror væsentlig paa en
sammenkjedning af et gammelt indisk eventyr med det
græ^ke sagn om-Seilenos* tilfangetagen. Dette sidste og
A.-sagnet danner grundlaget for middelalderens vidt ud-
bredte Merlin-sagn, som igjen bl. a. har affødt en række
norske og islandske sagn om marm æl en, saaledes
allerede i Halvs saga, ca. 1300.
As-molL se As og Toneart.
Asmund Orankeilssøn, kong Olav Haraldssøns ven
og Asbjørn Selsbanes banemand, blev sysselmand over
en del af Helgeland og levede i fiendskab med den høi-
ættede Haarek af Thjotta, der tidligere havde havt hele
Helgeland i forlening. Med hensyn til skjønhed, styrke
og legemlige færdigheder gjaldt A. G. for den tredje i
Norge næst efter Haakon den gode og Olav Trygvessøn.
Astnundsen, Jakob Hveding (1841—), n. skue-
spiller, debuterede 1859, var væsentlig knyttet til scenen
i Bergen, spillede baade vaudevilleroller og anstands-
figurer; forlod scenen 1886. — Hans hustru Rosa Anna
Charlotte A., f. Baldani (1848—), n. skuespillerinde,
debuterede 1865, var ligeledes vcesentlig knyttet til den
bergenske scene, meget anvendt, gjorde med sit friske
humør og sin gode stemme lykke i operetter og synge-
stykker og skabte en god holbergsk Pernille; fratraadte
1903. — Deres søn, Sigurd A. (1871—), n. skuespiller,
debuterede 1891 ; har fra Nationalteatrets oprettelse i
1899 været knyttet til dette.
Asnléres [aniæ'r] -8ur-Seine, by i Frankrige, depart.
Seine, 2 km. n.v. f. Paris' ringmur, 31 336 indb. (1901).
Baadbyggerier, fabrikation af trævarer, parfumer, reise-
artikler o. s. v. Byen, som er et yndet udflugtssted for
pariserne, har mange villaer og forlystelsessteder.
Asnyk, Adam (1838—97), polsk digter, pseudonymet
£1 . . . y, en af lederne af den polske revolution 1863,
undkom, da opstanden blev slaaet ned, til Galizien,
hvor han senere levede i Krakau. Revolutionens ulykke-
lige udfald fremkaldte hans pessimisme. Som digter
var han den fine lyriker med dybt følte, melodiske
digte, skrev ogsaa skuespil.
Asoka, se A 90 ka.
Asov [azå'f], by i Sydrusland, de donske kosakkers
land, nær udiøbet af Don, 25 488 indb. Fiskeri og
handel (korneksport). A. var tidligere en sterk fæstning.
Hed i oldtiden Tanais, kaldtes senere Tana. Den blev
tyrkisk 1471, russisk 1739.
; A80'V8ke hav, egentlig en bugt af det Sorte hav og
forenet med dette ved et smalt stræde, Kertsj, mellem
halvøerne Krim og Taman. 37 600 km.' Det har lave
bredder, dog lidt høiere i nordvest, er grundt og fuldt
af øer; fiskerigt. Liden skibsfart, hyppige storme. Salt-
holdighed 1.2 pct. Dets vigtigste havn er Taganrog.
Asp Cpopulus tremula)f træ tilhørende pilefamilien,
med rank stamme og lysegraa bark. Bladene er runde,
glatte og tandede med fra siden fladtrykt stilk, hvilket
As-moll— Aspa^rgesplanten
524
Asp.
bevirker, at bladene cskjælver> ved mindste vindpust.
Blomsteme, som springer ud før bladene, er tvebo og
sidder i indtil 10 cm. lange rakler i enden af grenene.
Biomsterdækket er meget re-
duceret og danner en skaal,
der i hanblomsteme om-
giver de talrige støvbærere, i
hunblomsteme frugtknuden
med de lyserøde 3 — 4-fligede
ar. Under hver blomst sid-
der et mørkebrunt, fliget og
randhaaret rakleskjæl. A. er
alm. fra de sydligste til de
nordligste egne af landet.
Anvendes navnlig i fyrstik-
fabrikationen.
Asp (aspius rapax), Euro-
pas største til karpefamilien
(underfamilien leuciscinæ)
hørende fiskeart; kan opnaa
en vegt af 8 å 9 kg., hos
os indtil 6 kg., og er i mod-
sætning til saagodtsom alle
andre til familien hørende arter en glubsk rovfisk.
Tilhører navnlig Sydøsteuropa og forekommer hos os
kun i Glommenvasdragets nederste dele, navnlig i Øieren
; med Lerelven og Nitelven, hvor den benævnes blaa-
spol. Optræder stimvis kun i legetiden, der ind-
I træffer om vaaren efter isløsningen, ellers kun enkeltvis.
I Aspaas, Svend (ca. 1735— ca. 1810), n. bergmand og
bondépraktiker, f. i Guldalen, kom tidlig i Røros verks
Ijeneste, hvor hans medfødte tekniske talent hyppig an-
vendtes ved bro- og bergbygningsarbeider, ligesom han
ogsaa konstruerede et sindrigt pumpeverk for gruber.
I 1803 blev han verkets første overbygmester. Forfær-
digede ogsaa flere praktiske nytte- og husgeraadsgjen-
stande.
Asparagfnsyre, aminoravsyre, kemisk forbindelse af
kulstof, vandstof, surstof og kvælstof (C4H,N04), er en
organisk syre, som findes i runkelroemelasse og dannes
ved kogning af eggehvidestofife med syrer eller alkalier.
Hvid, krystallinsk, oploselig i vand. Dens amid er
asparagin, C4HgN20,. som først blev paavist i aspar-
ges, men senere fundet udbredt i mange planter, navnlig
i spirerne af erter og bønner, i runkelroer (sml. aspara-
ginsyre) samt i altæarod (kaldes derfor ogsaa altæin\
Asparagin synes at være af betydning i plantens stof-
skifte.
Aspa' ragus, aspargesplanten, s. d.
Aspa' rgesplatl ten (asparagas officinalis) er en fleraarig
urt af konvalfamilien. Fra den vandrette rodstok udgaar
der grønne, sterkt grenede, overjordiske skud, hvis yderste
forgreninger er fine og naaleformede. Kuisyreassimila-
tionen udføres her af dette stængelsystem, idet bladene
kun er meget ubetydelige skjæl. Røde bærfrugter.
Aspargesplanten er egentlig en strandplante, den vokser
hos os f. eks. ved Kristiania og Tønsberg, vistnok op-
rindelig forvildet. Benævnelsen «asparges» anvendes
mest paa de unge skud, før de er blevet grønne. Disse
benyttes i husholdningen. Den kræver solrigt, varmt
voksested og en meget dybt bearbeidet, næringsrig jord.
bålller ® g}c*pe: Kabe: staa
aaben.
ballleur 0 m. bortforpagter;
<de fonds) possiv kompagnoa.
bailli ® m. amtmand. foged.
bailliage Cfj m, amt. fogderi;
underret: tingstue.
baillive (n f. amlmandlnde.
bålllon \f) m. knevel, mund-
kurv.
båillonner (?) kneble, sætte
mundkurv paa.
bai! ment % depoaiium.
baln (?) m. bud.
baYonette (^ f. bi^onet.
baiaer (f) kysse; m. kys.
baisse (t r. kursfaid.
baisser (?) sienke; synke. dale.
balssiére (f) f. vandhul; y\n-
bærme.
balsure © f. bradstde.
balt (e) agn; lokkemad: forfHsk-
ninger paa reise, hvil: udiiegge
aate: fodre; hidse: tndtage for-
nriskninger. holde hvil.
baize (e) bal (uldtøl).
bajas - (D Hanawurst rn — (^
buflbon — © boulfon, pal Hasse m.
bajonet ~ ® BiOonett m - @
bayonet — (?) balonette f.
bajoae
bak (pa
) f. mnvvpow.
akib) - ® Back. Vor-
derachanze f — (§) fbrecastle — .f^
galllard (m) d'avant.
bak (iO«a<i^-) — (D back — ^
(tåken) abaek — ^ en arri^re. en
panne.
Bake (f) r. bøle: ^mnerke.
bake @ båge. stege, stae : bivnd«
I (tegl); ■
525
Aspasia— Assab
526
De af frø opelskede smaaplanter ud-
plantes om vaaren eller om sommeren
paa en haveseng og naar ved 4 aars
alder en saadan udvikling, at skud-
dene kan t stikkes» eller afskjæres til
hushold ningsbrug.
Aspasia, berømt hetære i oldtiden,
f. i Mi let, besad stor skjønhed og fin
dannelse og smag; da hun kom til
Athen, fængslede hun alle mænd (saa-
Icdes endogsaa Sokrates); de attiske
kvinder besad nemlig i regelen ikke
en dannelse som hendes. Hun egtede
Perikles; hans fiender spottede dem
jevnlig med hentydninger til hendeif
fortid, og hun blev engang anklaget,
men frifundet Efter Perikles' død
egtede hun en kvæghandler Lysikles.
Buste i Vatikanet.
A spe f asp], Spanien. 1. By i prov.
Alicante, 7 927 indb. (1900). Marmor-
brod, vinhaver, oljemøller. 2. Vallée
d'A., smuk dal i Pyrenæerne i det
franske depart. Basses- Pyrénées. "Dalen
gjennemstrømmes af en elv, som kom-
mer fra Pic d' A. (2700 m.); 9000 indb.
Aspe^kter (lat). 1. Udsigter, for-
haabninger. 2. De bevægelige kloders
gjensidige stillinger paa himmelkuglen,
bestemt ved vinkelafstande, nemlig
konjunktion cf (0® afst), kva-
dratur D (90°) og opposition
cf (180"*). Af tidligere anvendte a.
kan nævnes aspectustrigonus A
^120*") og a. sextilis Hn (60°).
Asper, tyrk. mynt, i Tyrkiet = ^fi para = 13 øre. 1
andre tyrkisktalende lande er værdien alm. en anden,
saaledes i Æg>'pten eden gode asper > = % para = 18 øre
og «courant-a.» = V''a para =15 øre.
Asperai^llos, se Mug sop.
AsperlfollaB, d. s. s. borraginaceæ, rubladede, s. d.
Aspem og Ess lingen, to landsbyer paa Donaus
venstre bred, ø. f. Wien, bekjendt for kampen mellem
Napoleon I og østerrigerne under erkehertug Karl "U
1809. N. gik over elven og erobrede efter en haard
niodstand begge landsbyer, men tråk om natten hæren,
der havde lidt svære tab, tilbage til høire bred, saa
slaget blev uafgjort. Blandt de faldne var Linnes.
Aspe^mla, myske, se Kransbladede.
Aspeslegten, n. adelsslegt, der skriver sig fra gaarden
Aspen paa Nordmøre, optræder i det 14 aarh. og uddør
sandsynligvis i beg>'ndelsen af det 16 aarh. Slegtens
mest fremtrædende mænd er Olaf Trondssøn, der
efter bitre og langvarige stridigheder med pavens kandi-
dat tyskeren Marcellus i 1458 blev erkebiskop i Trond-
hjem, hvor han døde ca. 1472; hans brodersøn Gaute
I varsftøn, søn af Ivar Trondssøn paa Aspen, blev i 1474
hans eflermand paa erkebispestolen ; han døde 1510.
Aspidl'8tra, slegt af liljefamilien. Fra den under-
jordiske stængel vokser op et stort antal store, mørke-
j;ronne blade, som er bredt lancetformede, helrandede.
Aspargesplanten .
baker— balanoere
men ofte noget bugtede i randen. Blomsterne er meget
uanselige. A. elatior, som horer hjemme i Japan, er en
meget alm. stueplante hos os.
Asprdium, se Taggb regne.
Aspinwall [<kspinwål] , se Colon.
Aspira^nt, en som aspirerer til, d. e. søger at opnaa
en stilling. A. til visse militære stillinger, som kadet-a.
og underofficers-a., maa i Norge gjennemgaa egne militære
øvelser, -kadet-a. ved et a.-kompani. Generalstabens a. ud-
dannes hos os til generalstabsofBcerer i et 4-aarigt kursus.
Aspirat (gram.), lukkelyd med efterfølgende pust
a s p i r e r e t, eg. tilaandet), f. eks. a k, udtalt a k h.
Aspiratidn (mus.) betegner, at sangere indskyder et let
h foran en vokal for at faa den fast og ren.
Aspirator, apparat, som tjener til at frembringe en
luftstrøm gjennem et rør, enten ved at vand gjennem
et smalt rør ledes ind i en lukket flaske, hvorved den
luft, som var i flasken, blæses ud gjennem et andet rør
(Liebigs a.X eller ved at en med vand fyldt flaske tømmes
gjennem ét rør, hvorved luft suges ind gjennem et andet.
Ved andre a. blæses der luft gjennem et rør, som løber
ud i en snævrere spids; ved forsnævringen er anbragt
et siderør, hvorigjennem luft rives med af luftstrømmen
i det første rør, saa der opstaar en sugning, altsaa
samme princip som ved de alm. blomsterduschapparater.
Asplrfn er et bestemt salicylpræparat, fabrikeret af
firmaet Farbenfabriken vorm. Friedr. Bayer & Co. og
registreret under navnet a. her i landet, en kemisk for-
bindelse a f kulstof, vandstof og surstof (C9Hg04), faaes
I ved ophedning af salicylsyre med eddikesyreanhydrid.
Hvidt, krystallinsk legeme; anvendes i medicinen mod
reumatisme, influenza og neuralgier.
Aspletilutn, se Burkne.
Aspromo^nte, Italien, skogdækket Qeldstrøg paa
Kalabriens sydspids, ad.skilt f^a Apenninerne ved en
dalsænkning. Høieste top Mont Alto (1958 m.). Her
blev Garibaldi fanget *% 1862.
Asquith [énkwip], Herbert Henry (1852—), eng.
poliUker, blev 1876 advokat og førte 1888—89 Parnells
store proces mod «Times», hvorefter han 1890 blev
regjeringsadvokat. 1886 var han blevet medlem af under-
huset, 1892 bidrog han vassentlig til at styrte Salisbury,
hvorefter han s. a. indtraadte i Gladstones 4de ministe-
rium som indenrigsminister. Som saadan blev han sid-
dende, indtil Roseberys regjering faldt i juni 1895, da
han gjenoptog sin advokatpraksis, men vedblev at tåge
ledende del i det frisindede partis politik paa de liberale
imperialisters fløi. Da Chamberlain vaaren 1903 aabnede
sit felttog for industri- og preferencetold, kastede A. sig
ind i kampen paa frihandlernes side. Ved kabinettet
Campbell Bannermans udnævneise 9 dec. 1905 blev A.
atter minister. A. har altid været talsmand for en
fremskreden arbeiderbeskyttelsespolitik.
Asrak, Ba hr el, østlig bielv til Nilen (s. d.).
Assab, Afrika. 1. Bugt i den sydvestlige del af det
Røde hav lige overfor el Maka (Mokka) i Arabien, til-
strækkelig dyb og god havn, beskyttet af lave koral-øer.
2. By og distrikt ved A.-bugten, den første italienske ko-
loni, sydligst i Eritrea ved grænsen af fransk Somaliland.
Kjøbtes 1870 efter Suez-kanalens aabningaf det italienske
dampskibsselskab Rubbatino, som 1879 overdrog sine
bakke - ® dcKnten. (seil) back
hnmen ~ @ ImcIi ibos) oflT; (wil)
>2} aller ea «niere, recaler:
la vapcar: meltre en
bakke - ® HOifel m, Anhdhe f
- «^ hill. rfae. emlncnor. elevatton
- t' :h«i) cdIHdc r. coteau m.
bakkeobart w kindsHJrtf.
bakket - ® hogellg - ® hiUy
— (D eooyert de oollf nea : montueux ;
acddenté.
bakse (en kanon) — 0 baxen
— ® traln. work — <?) remuer.
bakterie - ® Bakterie r - ®
baeterinm - (JD bactérie f.
bal 1 (dansefest) — (t) Ball m
— (g) ball - Sibal ra. balsal -
ball-room —
0 Ballsaal m -
(Q salle A danser.
bal II (i blUard) - ® Ball -
^) ball - (?) btlle f.
bal III se bold.
bal (§ m, (dansc)bal.
baladln (i) m. gjegler.
balafre ® f, ar, skramme.
balafi'er r) gire en skramme.
balåi D m. kost: pensel.
balance se ligevegt. I handel
- ® Bllans r - @ balanoe - (|,>
bllan ni; (saldo) balanoe f.
balance (e) & ® r, vegt(skaal):
balanoe, Ilgevetft: saldo.
balance @. oalancer (?) bringe,
holde I llgevegt. afbalancere: (af)-
▼eie : saldere ; '|i ogs. g3'nge, svinge:
Tiere trilraadig.
balancere — 0 bnlancleren ^
balaneier— Balg
527
[Assagai— Assitnilatldii
528
rettigheder til den italienske regjering. Erklæredes 1882
mod Ægyptens og Englands protest for italiensk kron-
koloni. Ligger i en af lavablokke og sanddyner opfyldt,
tør og ufrugtbar egn (regnhøide kun 61 mm.).
Assagai, kort spyd med tyndt. fladt, ofte fortrinlig
smedet blad uden modhager; bniges af indfødte stammer
i Sydafrika.
Assåi (ital-X meget, bruges til forsterkning af en musi-
kalsk tempobetegnelse, f. eks. allegro a.
Assal, Afrika, merkelig saltsjø i fr. Somaliland, 20
km. indenfor Tadjura-bugten (s.v. f. Bab el Mandeb). A.
er en kyst-depression 174 m. lavere end havet, hvoraf
den formodentlig har været en bugt, men hvorfra den
engang blev skilt ved lavastrømme og hævning af kysten.
Dens dybde er nu 40 m., men dens niveau synker stadig.
Nærmest bredderne har der afsat sig en saltskorpe saa
sterk, at den 1 km. udover kan bære kameler, lastet
med salt til Abessinien.
Assam [æssdm], provins i britisk Ostindien, med
Burma i øst, Bengalen i syd og vest, Tibet og Bhutan
mod nord. 189 000 km.' med 6126 343 indb. (1901).
Landet gjennemstrømmes af Brahmaputra. I nord Hi-
malayas skogbevoksede skraaninger, i syd flere fjelde:
Garo, Kahsi o. a. Landet, som er lidt koldere end
Bengalen, har en stor regnmængde (Tscherra-pundshi
12 m.) og et rigt dyre- og planteliv, navnlig dyrkning
af ris, te, bomuld sukkerrør o. s. v. Store stenkulleier,
petroleum, salt, guid. Befolkningen dels hinduer, dels
assameser, som meget ligner kineserne, dels vilde
bjergstammer. Sproget (assami) er beslegtet med det
bengalske.
Assassfner, et religiøs- politisk forbund af unge,
fanatiske muhammedanere, stiftet 1090 af Hassan fra
Khorasan. De var farlige modstandere for korsfarerne,
men ogsaa for flere muhammedanske fyrster. Paa Libanon
bemægtigede de sig flere byer, hvorefter deres overhoved
fik navnet <Scheik-al-Dschebel> («den gamle fra bjerget»).
1272 blev deres borge erobret af den ægyptiske sultan
Bibars, og a. bestaar nu kun som en sjiitisk sekt. I
forbundets sidste tid sank de ned til at blive simple
snigmordere. (Deraf den franske og italienske benæv-
nelse for morder: assassin, assassino.)
Aasens, fynsk kjøbstad ved Lillebelt, 4 645 indb.,
kjendt siden Valdemarstiden. I middelalderen det al-
mindelige overfartsted til Søndeijylland, hvis tab 1864
derfor skadede A.; nu i opgang.
Asser, Tobias Michael Carel (1838—), neder-
landsk Jurist og statsmand, særlig kjendt for sine
arbeider over international ret og for sin deltagelse
som Nederlandenes repræsentant ved Internationale kon-
ferencer.
Asser, gammelt d. mandsnavn, brugt i middelalderen
og op i reformationstiden. Latiniseret A s c e r u s, hvoraf
den urigtige form Asger. Maaske opstaaet af ældre
A s v a r.
Asser, søn af Jakob, stamfader til A.s stamme.
Assersotl, Peter Christian (1839—1906), civil-
ingeniør i de Forenede staters marine med kontre-
admirals rang, f. i Egersund. Var i nogen tid ansat
ved kystopmaalingen og fyrvæsenet i Amerika og gjorde
1862 — 69 tjeneste som frivillig officer paa de Forenede
P. C. Asserson.
staters flaade; var derefter beskjæftiget med at bort-
skaffe de under borgerkrigen i havne og elve sunkne
fartøier, indtil han 1873 ansattes i overordnet stilling
ved Norfolk orlogsverft.
Udnævntes 1874 til oven-
næynte stilling, i hvilken
han har nedlagt et for-
tjenstfuldt arbeide ved
planlæggelsen og udførel-
sen af tørdokke og andre
anlæg ved de amerikan-
ske orlogsverfter.
Asse^ssor, medlem af
de kollegiale af flere dom-
mere bestaaende dom-
stole: høiesteret (i Kristi-
ania), overretterne (i Kri-
stiania, Bergen og Trond-
hjem) og byretteme (i Kri-
stiania og Bergen).
AssiéntO (sp.), overens-
komst, særlig den traktat,
hvorved i tidligere tider
en fremmed nation med
udelukkelse af andre fik
ret til mod en vis afgift i et bestemt antal aar at ind-
føre negerslaver fra Afrika til de spanske kolonier i
Amerika og drive handel med dem.
Assignåter kaldtes i Frankrige de anvisninger, som i
revolutionsaarene 1789 — 97 blev udstedt paa statskassen,
og hvis paalydende skulde dækkes af de midler, der
indkom ved salg af de inddragne kirkegodser, senere
ogsaa af de faste eiendomme, der fratoges de landflygtige.
Oprindelig var de et slags obligationer i dette statsgods,
men de gik ved et dekret af 17 april 1790 over til at
blive rene papirpenge. Af disse udstedte staten i sin
pengenød en stedse større mængde og med et stadig
aftagende paalydende. Men samtidig sank ogsaa deres
værdi. 1 december 1795 var en a.-seddel paa 100 fr.
værd 50 centimes; men da cirkulerede der ogsaa a. til
et nominelt beløb af 45Vs milliard. De var blevet en
landeplage, som ødelagde finansvæsenet, hemmede nærings-
livet og ophævede al kredit. 21 mai 1797 blev a. annulleret.
Assignation er en anvisning paa penge, et slags sur-
rogat for papirpenge. Flere stater har i tidligere tider
søgt at hjælpe sig ud over en nødstilstand ved at ud-
stede a., der da skulde indfries ved senere indflydende
indtægter, saaledes Frankrige (sml. Assignåter) og i
Rusland. 1 Norge og Daiimark blev saakaldte assignations-
sedler anvendt 1807—13 i stor udstrækning, men her-
ved paaskyndedes ste]rkt den linanskrise, som førte til
statsban kerrotten eller, som d^ kaldtes, pengereduktionen
af 5 jan. 1813. Ved den nye ordning af pengevæsenet
blev de udstedte a., hvoraf omkr. 11 '/i mill. rigsdaler
kurant var i omløb, indløst med rigsbanksedler i for-
holdet 6:1.
Assimilatidtl. l. (Fysiol.). A. er den fysiologiske
proces, ved hvilken de indtagne næringsstoffe, eggehvide,
fedt og kulhydrater, i organismen forandres, saaledes at
de kan indgaa i og erstatte legemets forskjellige væv
og stoffe. En væsentlig del af processen, der i det hele
(^ jSblæ, balance — (^ balancer;
M (enir en équilibre. l>alaticér-
•tang - ® BalanctersUnge f —
(é) ba!anclnK pole — (T) balancier
m.
balancier (f; m, vegtfabrikant .
perpendikkel; balancérstang.
balanfolre (jtj f, %'ippe(brei):
huske.
balayer d neie.
balayeur (?) m. gadefeler.
balayurea (X) f pl. søppel.
balbatier (?; (rremMamme.
balbnzard (r; m, nodørn.
balcon (f) m, balcony @ bal-
kon, altan; @ (paa 8kll>e) galleri.
bald ® snart; nicslen.
bald (e) skaldet; naken, bar,
bladløs.
baldakin — ® Baldachin m —
© canopy, baldachin — (^ dals m,
baldaquin m.
Blllde ® f: In B. snart.
balderdaah @ miskmask ; tov.
baldig 0 snarlig.
baldneaa @ skaldethed, nøgen-
bed, barhed.
baldowem 0 udspelde.
baldric (e) akselsKJerf.
bale ^ (vare)balle: Indpakke:
øse lens.
baleine (F) f, hval ; barde, flske-
bf^n.
balelner (f) forsyne med Bake>
ben.
baleinler ® m. hvalfanger;
fiskebenshandler.
B^lg (Dm(n), skal. belg; skind,
' ham: unge.
529
Assitii— Assyrien
530
balgen— balle
ikke er fuldt oplyst, foregaar i fordøielseskanalen ved
hjælp af dennes forskjellige afsondringer: mavesaft, galde,
bugspyt, kertelsaft o. s. v. 2. (Bot.). 1 botaniken tænkes
ved a. især paa kulsyre-a., dannelsen af organisk
stof af luftens kulsyre under samtidig frigjørelse af
Nurstof. 3. (Sprogl.). Lydtilnærmelse ofte endende med
lydsammenfald ; kan være foregribende (progressiv), som
oldn. lamb, nyn. lam, eller tilbagegribende (regressiv),
som oldn. i>a//a, nyn. ifalle.
Assini, Vestafrika, Øvreguinea-kysten. 1. Kort elv,
som danner afløb for Abi-lagunen i den s.ø. del af den
fr. koloni Elfenbenskysten.
2. Fr. fort straks ø. f. elvens
munding med en daarlig
havn. Fr. 1843.
Ass! niboya [ésinihoV»],
territorium i Dominion of
Canada, vest for Manitoba.
232 DOO km.* med 07 000
indb. (1901). A. er et bølge-
formet steppeland, egnet for
kvægavL med sterk kulde
om vinteren og hede somre.
Masser a f myg. I s. kulleier.
Tidligere hovedstad Regina.
A. er nu delt i provinseme
Sashatschewan og Liberta.
Assinibolne [^sfniboin], elv -.i det vestlige Kanada,
som udsprioger v. f. Winipegsjøen og løber ud i den
nordlige Red River ved Winipeg. 1 800 km. lang, seil-
bar temmelig langt opover.
Assinibolne [9si'niboin] (d. e. de, som koger med op-
hedede stene), siouxstamme n. f. øvre Missouri paa begge
sider af den kanadiske grænse, for tiden samlet for-
nemmelig paa Fort Belknap og Fort Peck reservationeme
i Montana.
Assisi (oldtidens Assisium), by i Mellemitalien, Peru-
gia. 3 801 indb. Her blev Frants fra A. født, og her
stiftedes fransiscanemes orden 1209. Byen har flere
kirker, af hvilke den pragtfulde gotiske klosterkirke med
Frants fra A.s grav er berømt. Valfartssted. Af oldtids-
levninger findes her et Minerva-tempel og en vand-
ledning.
Assisi, Frants fra, se Frants fra Assisi.
Asslste'nt (lat.), medhjælper; assistere, under-
støtte, hjslpe til.
Association (lat. socius, forbundsfælle), forening, fri-
villig sammenslutning af flere i et bestemt fælles øiemed.
Associére sig (fr.), forene sig med en eller flere per-
soner for i fællesskab at drive forretninger. Associé,
deltager, kompagnon.
AssolutO (ital.), absolut, øverste, eneste, f. eks. pr i ma-
donna assoluto, basso assoluto.
Assona'ns, klanglighed, betegner i metriken et ufuld-
komment rim, halvrim, hvor kun vokalerne stemmer
overens. Hører som kunstform hjemme i Spanien, men
har ogsaa været meget benyttet i det ga mm el- franske
epos og i middelalderens folkepoesi.
Assortere, sammenstille efler varesorterne, sortere;
assortere sig, forsyne sig med et hensigtsmæssigt
udvalg af varer. Assortéret handel, handel med
de mest forskjelligartede varer. Assorti'ment, sor-
tering, udvalg.
A'S808, i oldtiden navn paa en by i Mysien; store
ruiner af denne (ved det nuværende Behram) findes
endnu (udgravninger af amerikanere 1881 — 83), bl. a et
stort befæstningsanlæg, et tempel, teater, gymnasium o.s. v.
Asstlån el. Aswan (gl. ægyp. Sunnu, hebr. Svene,
græ. Syene), by i Øvreægypten, lidt nedenfor den første
(nordligste) Nil-katarakt. 94 m. o. h., paa Nilens østre
bred ret i mod øerne Elephantine og Philæ, med ca.
3 000 indb. Her ophører Nilen at være seilbar; derfor var
Assuun : Nil-dæmniiigen.
A. før jernbanens anlæg af stor betydning for handelen.
Nu vigtigt turistcentrum og berømt for den her 1899 —
1902 opførte næsten 2 km. lange Nil-dæmning til op-
samling og regulering af vand (over 1 000 mill. m.*)
for Ægyptens jordbrug i den aarstid, da Nilens vand-
stand er lavest (vinter og vaar), et arbeide, som er be-
regnet at ville skaffe Ægypten en merindtægt af 45
mill. kr.
Assuay (Azuay), en af de sydligste provinser i den
sydamerikanske republik Ecuador, en fortsættelse af
Quitos høislette, 29 000 km.' med ca. 100 000 indb.
(væsentlig civiliserede indianere). Akerbrug, kvægavl,
metalrigdom (sølv, bly, kul). Levninger fra Incatiden.
Assumption [æsVmin], se Asuncion.
A^SSUr, se Assyrien.
Assura'nce, se Forsikring.
Assarbanipal (Ashur-bån-abli, cAssur er ophav til
en søn>; det gamle testamentes Asenappar, Esra 4, 10,
og grækemes Sardanapal), assyrisk konge 669—25 f. Kr.
Gjennem sine seierrige kampe med æthiopierne (fra
hvem han gjenvandt Ægypten), med tyrierne, elamiterne,
araberne og med Samassumukin (hans broder, som var
vicekonge i Babylon, men søgte at gjøre sig uafhængig),
samt ved tribut (bl. a. af judceerkongen Manasse) samlede
han sig store rigdomme. Og herved og ved hjælp af
de talløse krigsfanger kunde han sætte svære byggefore-
tagender igang. Sit palads i Ninive (nu Kujundschik
ved Mosul) smykkede han med talrige kunstverker og
udstyrede det med et storartet bibliotek, hvis skatte senere
er gjenfundet (i 1854, af Rassam), og som vi skylder en
stor del af vort kjendskab til babylonisk- assyrisk sprog
og litteratur.
Assyrien (AssurX landskab nord for Babylonien, langs
Tigris og op mod de kurdiske Qelde. Landet var frugt-
balgea § slaas.
halfen w flåa.
Balger m m. slajtsbroder.
BalffereTd) r. siagsmaa].
baiiae /? r pakdog.
ballse(t f.i^Jømerke. bøle, vager.
ballser t? odlægge sjømerker
lMllise1l^''^^ m. strandfoged.
balist é. Daiiate ® f. kaste-
Bsaskiop.
ballstiqne® ballisUsk; f. ba!-
llstlk: projeklillære.
balivage (r) m, (tøinmer)merk{ng.
balivean 0 m. merket træ; ungt
(ubeskaarel) tne: stiUadsbJelke.
balivemea (?) r pl, snak, tøv.
balje - ® Zuber. Kflbtl m.
Kufe f - © tub - (?) baquel,
CUV ler m.
balk (e) akerrén: b]e^ké. H-anak
kant (form af tnelaat): skuffelse.
afbr»k: vb skuffe: gjøre til Intet;
braastanae; være sto.
Balken ® m, bjelke.
balkon se altan.
Ball Øm. ball (e) bold: kugle;
(§) ogs. balde.
ballade - ® Ballade r - (e)
balliid - d: ballade f. i ,
ballant (?) dinglende.]
ballast - ® Ballast m - (s)
ballast - ® lest. ballast m.
ballaste vb — 0 ballasten —
(e) ballast - (f) lester.
balle - ® Bollen m—@ (vare-)
bale, bag; (papir) len reams of
paper — (t bnllot m. balle f. Vb
(sammen) — ® zusammenballen —
\e) bundle up, huddle together —
X) empuqueter (sans ordre).
I
531
balle-Balz
bart, baade nede paa den af flere elve gjennomstrømmede
slette og paa skraaningen mod Qeidene. Der fandtes
rigeligt af ler og kalksten samt af alabast, sølv, kobber,
bly og jern. Hovedstaden var først Assur, senere Ninive.
Befolkningen var etterkommere af semitiske stammer,
der før aar 2 000 f. Kr. besatte landet fra Babylonien
af og medbragte babylonisk kultur, religion, skrift og
kunst; paa disse omraader vedblev assyrerne altid at
være afhængige af Babylon. Derimod udviklede assy-
rerne sig til at blive et haardført, tappert kriger-
folk, som gjennem sine erobringer og de folkeomflyt-
ninger, som fulgte disse, kom til at udbrede den
babyloniske kultur. Omkring 1300 f. Kr. var Salmanas-
sar 1 konge; han optraadte som erobrer i Mcsopotamien.
Hans verk fortsattes omkring aar 1100 f. Kr. af Tiglat
Pileser I ; han kjæmpede mod Babylons konge og trængte
seierrig frem helt til Armenien. A.s egentlige storheds-
tid begynder dog i det 9 aarh. med Assurnasirpal
(884 — 800); nu kom Armenien og det sydøstlige Lille-
asieu og dele af Syrien under A.; han residerede i
Kelach (ruinerne ved Nimrud). I det 8 aarh. maa mer-
kes kong Tiglat Pileser III (746— TJT?); han erobrede
Syrien og Babylon. Hans søn Salmana.ssar IV (727 — 22)
begyndte beleiringen af Samaria ; byen faldt under hans
efterfølger Sargon (722 — 705), A.s største konge, stor
baade som kriger og styrer i fred. Sargons søn
Sanherib (705 — 681) maatte kjæmpe mod Babylon, som
gjorde opstand; derpaa slog han ægypterue, filisterne og
Judas konge Hesekias. En pest bortrev masser af hans
soldater, saa han maatte opgive flere af sine erobringer.
Hans søn Assurhaddon (681 — 669) og dennes søn Assur-
banipal (669—625) (s. d.) hævede A. til høiden af dets
magt; Ægypten blev erobret, ligesaa Clam. Assyrernes
krigerske kraft, som ikke kan frikjendes for vild grusom-
hed, begyndte efter disse
konger at tabe sig : de mag-
tede ikke at beskytte det
store riges indbyggere mod
skyternes indfald fra nord
af. Mederne paa den persi-
ske høislette, som før havde
staaet uuder A., rev sig los,
ligesaa Babylon. I 606 faldt
Ninive for de forenede me-
dere og babyloniere; byen
blev ødelagt for aldrig at
reise sig igjen, og det store
rige blev delt mellem seier-
herrerne.
Som assyrernes (semi-
tiske) sp r og og tildels deres
skrift (kileskriften, oprin-
delig sumerisk, ikke semi-
tisk) væsentlig var identisk
med babylonisk, saa var,
som ovenfor nævnt, ogsaa det meste og det betydningåful-
desteafden litteratur, derfandteshosdem,af babylonisk
oprindelse (se art. Babylonien); men de har indlagt sig
en stor fortjeneste ved at samle, kopiere og reproducere
denne litteratur, som de derved for en væsentlig del har
bidraget til at bevare for efterverdenen (kfr. art. A s s u r-
Assyriologi— Astatisk
532
^^
fi^^!?m
'fSaimQmm
Kileskrift.
ban i pal). 0|^aa.den assy riske religion (derunder
indbefattet magi, astrologi, kosmogoniske og kosmologiske
forestillinger samt ritualet) stammede hovedsagelig fra
Babylonien, hvis kultussteder ogsaa af assyrerne ansaaes
som hellige; dog betragtede de sin specielle nationalgud
Assur som «alle guders konge, fader og herre, himlens
og jordens konge», af hvis haand den assyriske hersker
modtog sin krone. Desuden dyrkede de særlig gudinden
Ishtar (som i A. havde en krigersk karakter), og guderne
Addu (Adad, babylonisk Ramman), Nebo, Ninib og
Nergal (de to sidstnævnte soip guder for krig og jagti.
Ligeledes viser den assyriske kunst sig tydelig af hængig
af den babyloniske; men paa dette omraade naåede dog
assyrerne en vis selvstændighed, ja blev endog sine
læremestre overlegne. I bygningskunsten (templer og
paladser) anvendtes efter babylonisk mønster brændt
eller soltørret tegl; men i A. klædtes væggene med store
plader af alabast, smykket med basreliefer, som for-
nemmelig har hentet sine motiver fra jagten og krigen.
I sin skulptur lagde assyrerne særlig an paa at frem-
stille det imponerende (f. eks. de vingede kolosser med
dyrekrop og menn eske hoved, som holdt vagt ved portene ,
den store styrke, den kraftige muskulatur. Navnlig var
de heldige i gjengivelsen af dyrefigurer; jagtsceneme fra
AssurbanipaFs tid kan siges at repræsentere høidepunktet
af assyrisk kunst. Forøvrigt har assyrerne levcret dyg-
tige ting i omamentering med benyttelse af emaljeret
og farvet tegl, i sløid og vævning, i gravering, i arbeider
i guid, sølv og fornemmelig bronce (i forholdet 1 del
tin og 10 dele kobber), som var de assyriske nietal-
arbeideres yndlingsmateriale (for metalarbeidets ved-
kommende maa man dog regne med ægyptisk-fønikisk
indflydelse). (Se planche Babylonisk assyrisk kunst.)
Assyriologl (kunde med vel saa stor ret hede: baby-
loniologi), videnskaben om det gamle Babyloniens og
Assyriens skrift (kileskriftforskning), sprog, historie, kunst
litteratur og religion. Fremragende assyriologer er eng-
lænderen Rawlinson, irlænderen Hincks, tyskerne Oppert.
Schrader, Delitzsch, Jensen, Zimmern, nordmanden
Knudtzon.
A'8tacU8, se Flodkrebs.
Astafjorden, fjord i Ibbestad herred mellem fast-
landet samt øerne Andorga og Bolla.
Asta^rte, den græske betegnelse for den store gud-
inde (oprindelig vistnok flere af hverandre mere eller
mindre uaf hængige gudinder), som af semiterne dyrkedes
under forskellige navne (babylonisk-assyrisk Ishtar og
Nana, aramæisk Atharata, hebr. .Ashtoret; som guden
BaaKs gemalinde benævnes hun Baalat) og i vekslende
betydning (kjærligheds-, frugtbarheds-, moder-, himmel-,
maane-, krigsgudinde). Myten fortæller om hendes ned-
fart til underverdenen for at redde den elskede Tammuz
(Dumuzi, Adonis) fra døden.
Astatisk kaldes en magnetnaal, naar der er serget
for, at jordmagnetismen øver liden eller ingen indflydelse
paa dens bevægelse; man kan anbringe en anden ube-
vægelig magnet i dens nærhed saaledes, at den ophæver
jordmagnetismens virkning paa naalen, eller man kan
sammenfole den med en anden magnetnaal af lige styrke
saaledes, at naalene er parallele og vender modsatte
poler i samme retning.
balle X r. bold; ku^le: balle.
Ballen 0 m, (vare)biille; huaod-,
fodbalde.
ballen ®tr>'kke sammen; knyUe.
bal lem, billlem ® buldre:
plafle.
ballet - 0 Ballett n-(e\ ballet
- (f ballet m.
bal lon — 0 Ballon m - v:
balloon — (f) ballon m.
I bal lon ner (f; oppuste.
I ballonnler ^ m. ballonfabri-
' kant.
ballot el istemme)kugle; bal-
I lolering: bnlloterc.
ballot ■T) m. vareballe: pakke.
ballottage i m. kugleafstem-
nlng.
bal lotte r r. stemmekugle.
ballotter f dingle: svaie; ryste.
skumple: have til bedsle; ballo-
lere.
balm e" bnlsam.
balmy ej balsnmisk.
balourd f m. tølper.
balOUrdise f r, tniperagtighed.
balsam — 0 Balsam m - <^)
balm, balsam — if) baume m.
balsamere — 0 balaamieren
— e enibalm — f embaumer.
I balsainier 0 m, balsamtne.
I balstyrig - 0 unbAndi^. «ild
— '^ ungo^emable. unruly, refk^c-
I tory. untmctable — f Indomplable
I Baltic ^ Øater^feen.
baiuohon «f) m, ran%el.
I baluster (§. balaatre r m.
nekverkatrerame.
I balustrade x^aiT r. nek^rrk
Bals 0 r. storre tagles parrtng
533
Asten— Astragålus
534
Asten, Friedrich Emil von (1842— 78X t. astro-
nom, f. i Koln, d. i Pulkova, elev af Argelander; gjorde
sig især fortjent ved udmerkede undersegelser over
Enckes komet i dens 16 baneomløb fra 1819 — 68 og
fandt heraf nye værdier for Jordens, Merkurs og Jupi-
ters masse.
A'8ter, planteslegt, tilhørende de kurvblomstredes fa-
milie. Fleraarigc urter, som har forholdsvis store kurve
med gule skivekroner og oftest violette randkroner. De
fleste arter i Nordamerika, hos os kun a. tripolium,
som er alm. paa strandkanterne, samt den ved Aursunden
raksende, meget sjeldne a. sibiricus. I haverne dyrkes
under navo af asters forskjellige former af slegten cah
Mtphus med fyldte, hvide, blaa eller røde kurve.
Asterabåd, se Astrabad.
Asterida, se Sjøstjerne.
Asterfscus, se Jer i kor osen.
AsteroTder (plaoetolder) kaldes den skare smaa pla-
neter, som færdes mellem Mars- og Jupiter-banen. De
først opdagede (Ceres, Pallas, Juno, Vesta) ansees for at
være de største ; kun Vesta kan undertiden skimtes uden
kikkert Der kjendes nu henved 600 a.
Asteroider (asteroidea), en klasse pighuder (s. d.)
med skiveformet legeme, trukket ud i fem eller flere
arme. Sugefødder kun paa bugsidcn. Til a. hører to
ordener: sjøstjerner (asterida) og slanges tj erner
'ophiuridaj.
Asters, se As ter.
AsthenI (græ.), krallesløshed.
Asthenopi (græ.), svagsynthed, der viser sig ved, at
«loene let trættes, saa synet svækkes under et arbeide
f. eks. læsning, syning), og «det løber i ét» for patienten.
A. kan skyldes langsynthed eller sygelige tilstande i
eiet. meo er ogsaa ofte nervøs.
Atthma, se Astma.
A'sti, by i Norditalien, prov. Alessandria, ved elven
Tanaro. 39251 indb. (1901). Vinavl, silkevæverier.
Digteren Alfieris fødeby.
Astigmatl^sine, astigmatisk. Eu linse giver
ponktformige billeder af punkter, som ligger i eller nær
ved aksen. Straaler fra et punkt længere fra aksen vil
linsen ikke forene til et punkt, men i to linjer, som
%er i forskjellig afstand fra linsen. Afbildningen siges
da at være astigmatisk (græ. stigma, punkt, astigma-
tisk, aden punkt). Afbildningen er ogsaa astigmatisk,
tivis linsen ikke er nøiagtig sfærisk, men nærmer sig
cylinderformen. Mange øine lider af a. Et saadant øie
lun ikke samtidig se klart begge linjer i et kors -+-.
Ved ^aadanne øine kan synet rettes ved cylindrisk
siebne brilleglas. Et normalt øie bliver astigmatisk, naar
det vrides i øiehulen, saa det ser til siden. Ved foto-
^fiske objektiver virker astigmatismen forstyrrende paa
afbildningen nær billedets rand. Punkter eller cirkler
ved randen af billedet trækkes ud i længden eller bliver
ovale, af horisontale og vertikale linjer bliver ved randen
«oten kun de ene eller kun de andre skarpt afbildet.
' den senere tid er der konstrueret objektiver, som er
^friet for dis.se feil, se Anastigmat.
Astma er en sygdom, under hvilken der optræder
aofald af sterk aandenød. Aarsagen synes ofte at være
af nervøs natur eller at udgaa fra sygdomme andre
balzan— Band
steder f. eks. i næsen (polyper, betændelse o. a.). Hos
nogle kan en bestemt lugt, f. eks. af brændt kaffe, af violer,
fremkalde a. ; herhen hører h ø a s t m a, der skyldes græs-
sets blomsterstøv. Oftest er der en sygdom i lungeluftrørs-
grenene. De astmatiske anfald kommer pludselig, oftest om
natten. Den syge maa aabne vinduer for at faa luft. Aande-
drættet er hørligt, pibende. Undertiden hæves anfaldene
ved røgning med a.-pulver (strammonium o. m. a.). De
I forskjellige aandedrætskure finder her anvendelse.
I Aston Manor [é^stn ma'n9], nordøstlig forstad til
I Birmingham, 77 326 indb. (1901).
I Astor [ésU], amer. millionær- og testatorfamilie.
' 1. Johan Jakob A. (1763— 1848) kom i 20-aarsalderen
fra Tyskland til Amerika, begyndte en mangeartet og
{ omfattende handelsvirksorahed, grundlagde sin million-
formue væsentlig ved tomtespekulationer i New York
I og omegn, grundlagde Astorbiblioteket i nævnte bv.
' 2. Sønnen William Barkhouse A. (1792— 1875) fort-
i satte faderens forretninger, øgede formuen og samtidig
I legaterne til biblioteket. 3. John Jacob A. (1822—92)
I fortsatte i bedstefaderens og faderens fodspor; ved hans
I død var formuen vokset til 100 mill. i^ og gaverne til
I biblioteket til iVi mill. $. Dette tæller nu ca. 300 000 bd.
I A8tO'rga, Emanuele d' (1681—1736), fra Palermo.
I Faderen blev henrettet for politiske forbrydelser, sønnen
mistede sin adelsret og tog navn efter byen Astorga i
Spanien, fik senere titel af baron, blev forjaget fra
I Parma paa grund af et kjærlighedsforhold til hertugens
I datter og forsvandt tilsidst i et bOhmisk kloster. A.
I regnes for en af sin samtids ypperste liompon ister.
Hans berømteste verk er tStabat mater».
I Astoria [asUVri^J, Nordamerikas Forenede stater, by i
staten Oregon ved elven Columbia, 1 8 km. fra dens munding
i det Stille hav. 8 381 indb. Postkontor, telegrafstation,
havn. Udførsel af korn. Konservefabrikation af laks.
A. blev anlagt 1811 for pelshandelens skyld af Jakob
A stors agenter.
Astrabad el. Asterabåd. 1. Prov. i Persicn, s. f.
det Kaspiske hav. Den sydlige del opfyldes af Elburs-
bjergene, hvis skraaninger er dækket af skog. Landet
er metalrigt, men har et usundt klima. Ris- og vindyrkning.
2. Hovedstad i ovennævnte prov., nær det Kaspiske
hav. Har nu 15- å 30 000 indb., var tidligere større.
A8tracha'n (Astrakan). 1 . Guvernement i det s.ø. Rus-
land, n. f. det Kaspiske hav, 236 000 km.* med 1002 316
indb. (1897). A. er et sletteland, som gjennemstrømmes af
Volga. Kvægavl og fiskeri er de vigtigste næringsveie.
Befolkningen er meget blandet: russere, kosakker, kal-
mukker, kirgisere. 2. Hovedstad i guvernementet A.,
livlig handelsby, som ligger omgi vet af frugthaver paa
en 0 i Volga, 70 km. fra det Ka.spiske hav. 113 075
indb. (1897). Store fiskerier, silke- og læderindustri.
Indførsel (1898) 177 mill. kr., udførsel ca 90 mill. kr.
(fisk, kaviar, nafta). A. er en gammel by med sterkt
blandet befolkning. Den er krigshavn for flaaden i det
Kaspiske hav.
Astracha^nskind, det skandinaviske navn paa et
slags pelsverk af-fint, kruset lammeskind.
Astragålos, et lidet afsluttende gesimsled, særlig hals-
led ved søilekapitæler. Ofte udsmykket som en perlestav.
Astragålus, seAstragel.
*>!«• f hTkbokkH.
•■■Wn r, m. rollloK. unKe.
MMbochade J) r, grotesk bll-
••*: (Ot s»«g.
••■iboclie i) r, marlonetdokke;
wir.
^kocber rr «rire.
^ Bambusrohr n
r bamboa m.
banboozle ^ snyde. Jukse.
Bttmnie ® r. Bttmmchen n.
stykke amørogbrød.
bammeln © dingle, klinge.
ban — ® llann(nuch) m — ei
ban. excommunlcatton. interdict,
anathema — (t etoommunicntion f.
anathéme m: (verd.<illgt) ban m.
lyae, sætte i ban — ® ln den
Bann thun — |e) excommunlcate
, — (f) exoommunler. fhipper d'ana- ' bananier T m. bnnnntrw.
tbéme; mettre nu ban. bannir. bane f m bænk: bunke.
ban (o) å, 'f; m. kundgjørelse; bancal r «kjævlienet ; m. krum-
I ban(lyaning), rigets akt: pl. lys- I sabel.
I ning (til egteskab): fl ogs. opbud. bancasse f f. (Kjøudtr.) sing-
I banal - ® alltAgiich—gemein > bwnk.
e^ comraon, hnckneyed -- /'
banul.
banan — 0 Diinnne f -- i* bH-
nana — t,- banane f.
I banche r r. stnmdler; Htum|>e-
bret.
Band T) m, bind; n. baiind,
bændel.
535
band— bane
Astragel (astragalus), slegt af de erteblomstredes
familie. Urter med uligefinnede blade og mangefrøet
belgfrugt, som er mer eller mindre fuldstændig torummet
paa grund af, at rygsømmen er vokset indad og danner
en skillevæg. Hos os 3 arter, hvoraf de blaablomstrede
a. alpinus og a. oroboides tilhører Qeldegnene, medens den
langt grovere a. glycyphyllus kun findes i de laveste og
sydlige egne og vtesentlig østenQelds. Den har gule blom-
ster og en sødlig, om lakris mindende smag af bladene.
Astraia, i den græ. mytol. datter af Zeus og Themis,
ofte identificeret med Dike (s. d.); sattes op paa himme-
len som stjerne («Jomfruen»); fremstilles med en vegt
og en stjernekrans.
Astral (astralisk) (lat.), hvad der angaar eller hidrører
fra stjernerne. Teosofien og spiritismen forstaar ved a.,
hvad der tilhører den verden eller det plan (a.-planet),
som ligger mellem det fysiske og det «mentale» plan. —
A.-a ander var ifølge middelalderens dæmonologi faldne
engle, afdødes sjæle eller af ilden opstaaede aander, som
svævede mellem himmel, jord og helvede. A.- legeme
var ifølge nyplatonikerne o. a. et let, usynligt legeme,
som opholdt sig i mennesket, var sjælens egentlige
bærer og fortsatte sit liv efter menneskets død for om-
sider at opløses; spiritismen forstaar ved a. menneskets
andet, æteriske legeme.
Astral lampe, en lampe med ringformet oljebeholder,
som er forbundet med vægerøret gjennem to smale rør,
hvorved opnaaes, at oljebeholderen ikke, som ved de
almindelige lamper, kaster generende skygge nedad. Op-
fundet 1804 af Bordier-Marcet.
Astrallys, det lysskjær, mest fremtrædende i melke-
veien, som sees i stjerneklare nætter og vistnok hid-
rører fra utallige fiksstjerner, som er saa langt borte,
at man ikke kan se dem enkeltvis.
Astrålolje, en fin sort petroleum, se Keiserolje.
Astra^ntia, se Stjerneskjerm.
Astrid, gammelt n. kvindenavn, d. Est r id. Opstaaet
af ældre AsfrMr, eg. asekvinde (oldn. åss, as, gud, og
/rfcfr, kvinde).
Astrid. 1. Datter af Erik Bjodaskalle paa Oplandene,
Trygve Olavssøns hustru og Olav Trygvessøns moder,
blev paa sin flugt til Gardarike fanget af sjørøvere og
solgt i trældom, men løskjøbtes senere af bonden Loden
fra Viken, hvem hun egtede. 2. Olav den helliges dron-
ning, en frilledatter af Olav Skotkonung, opholdt sig
efter sin mands død i Sverige sammen med datteren
Ulfhild. Herfra støttede hun sin stedsøn Magnus (den
gode) med raad og daad og fulgte ham til Norge, hvor
hun siden hoede til sin død.
Astri Ider er en populær benævnelse for en hel del
indbyrdes temmelig forskjellige smaafugle (pragtfinker),
tilhørende finkernes underfamilie.
Astrofotograf I, fotografering af himmellegemer. Paa
det sted i kikkerten, hvor billedet dannes, er i en lukket
kasse anbragt en lysfolsom plad^ (film)^ som kan ekspo-
neres i kortere eller længere tid, medens kikkerten ved
l^ælp af et urverk følger stjernens gang. Ved a. optages
kart over stjernehimmelen med millioner af lyspunkter,
og maalinger udføres bekvemt paa pladerne. Disse er
dog langt følsommere for det sterkt brydbare (violette)
end for det svagt brydbare (røde) lys.
Astragel— Astronom
536
Astrofotometrf, maaling af stjerners «størrelse», d. e.
lysstyrke i forhold til en enheds-stjerne, f. eks. Vega.
hvis lys da sættes = 1.0. Stjerner af 2.0 størrelse er 1
klasse svagere end enheden; ved 0.0 forstaaes 1 klasse
lysere, 0.3 er x'o, -f- 1.5 er 2 V» klasse lysere end en-
heden. Man regner, at lysstyrken ændres ca. 2V'« ^2.51
gange pr. størrelseklasse, saa at en stjerne af 6.0 stør-
relse er ca. 100 gange svagere end en af 1.0 st. Se
Astronomiske instrumenter.
Astrofysikk, den gren af astronomien, som udforsker
klodemes fysiske beskafTenhed ved spektralanalyse og
fotometri. De mest kjendte observatorier for a. findes
i Potsdam og i Meudon.
Astrolatrl, stjemedyrkelse.
Astrolog, stjemetyder; astrologi, stjemetyderi, et
foster af overtroen, den «kunst» af stjemernes stilling
at forudsige menneskers skjæbne. Det gjaldt at finde
det punkt, horoskopet, i dyrekredsen, som var i opgang
XI* x. IX.
III. IV. v.
Wnllensteins horoskop, stillet 1608 af Johannes Kepler
i fødselsøieblikket. Ud fra horoskopet deltes kredsen i
12 lige dele eller «huse», hvor planeteme maatte op-
søges; disses indflydelse mentes fastslaaet ved erfaring.
Venus og Jupiter ansaaes for gunstige. Mars og Saturn
for ugunstige; Merkur, solen og maanen havde snart en
heldig, snart en uheldig virkning, afhængig af deres
aspekter og plads i de forskjellige «huse», der hver havde
sin planet som «regent». Vedstaaende billede viser
Wallensteins horoskop, af hvilket sees, at han blev
født 1583, d. 14 sep. kl. 4 og V/% min. (gammel stil
Romertallet I staar ud for den trekant, som betegner
det østlige hus, IV viser det nordlige hus o. s. v. Dyre-
kredsens dele og planeterne er angivet ved deres te|^.
Den gunst, a. fordum nød hos fyrsteme, bidrog meget
til astronomiens fremgang. Mere herom i Drechsler^
«Astrolog. Vortråge», Dresden 1855.
Astrondm, stjernekyndig; astronom?, stjemelæn*.
Videnskaben om himmellegememe deles iteoretisk a.
band ;é> biumd : bind : pl, blod-
knive (presta): forening; munik-
korps. band*box hnlmke.
bandage — (t) Bnndoge. Binde f
— (?) bnndngf - ijT. bandage m.
bande - ® Bande. Rotte, Trup-
p« f — (e' bund. gang — (f, bande,
troupe T.\b — 0 fluchen. achwOren
— (e^ awear, curee, u«e prorane
Unguage — (jTJurer. pester, aacrer.
bande ^; r. bind. baand; strim- |
mel; rand; bande; flok: knippe. j
bandeau (Jt m, baand, bind,
diadem. I
Bttndel 0 n. baand. biendel.
bandetet (e\ bandelette Qj f,
(ark.) list: amalt bind.
Bandelier 0 n, bandoler. ge- ,
hæng. ' I
banden, banding — i(t) Flu- |
chen. Schwfiren n — (e) cunlng.
awearing — ø Jurements, Jurons
m pl.
bander 0 forbinde: spende;
løbe bort.
bandereau (i m, trompetanor.
banderole (fi r, vimpel; ge-
Tier-, patronrem.
bttndlgen 0 tæmme, betTlnge.
bandit ^^ ft(rj m. stimand, rwnrer.
bandoleer @, bandonllére
0 r, akuldcrrem (med kuglefkoag
bandoler.
bandy (g) ved codcn bolet boAd
tne; apll dermed. Vb slaa firv^-
og tllbage: iQcUTckale. bantf^-
legged krumbenH.
Dane I — (DBahnr~<^ cow«r
patb. w^ay.iMw-) €«««•: (aiUUci-
I tnjectory. • tnck ; (pbrnds) orMt
537
Astrondmiske instrumenter— Astrup
538
der dels betragter kloderne som siddende paa en hulkugle
om iagtlageren i centret (sfærisk a), dels af de tilsyne-
ladende bevægelser udleder de sande bevægelser (teoretisk
a.; og endelig behandler lovene for disse bevægelser saavel
som klodernes naturforhold (fysisk a.X samt praktisk
a., der omfatter iagttagelse og beregning. A. er en af
de ældste, maaske den allerældste videnskab. Den første
iagttagelse, vi kjender, angaar en solformørkelse i Kina
aar 2158 f. Kr., et fænomen, hvis realitet er paavist ved
tilbageregning. A. udvikledes ved mænd som Hip-
parch. Ptolemæus, Kopernikus, Tyge Brahe, Galilei,
Kepler, Newton, Ole Rømer, Bradley, William og John
Herschel, Laplace, Gauss, Bessel, Leverrier, Schiaparelli
0. m. a. A. giver grundlaget for karttegning saavel som
for navigationen og lærer os at maale tiden.
Astronomiske instrumenter, apparater til under-
sagelse af himmellegemerne, var indtil 17 aarh. noksaa
primitive, skjønt ofte af betydelige dimensioner, og var
adelakkende maaleapparater: armillarsfære, trique-
trum, gnomen, astrolabium, kvadrant (se disse
art.> Kikkertens opfindelse betegner et vendepunkt
i astronomien, og Galilei, den første astronom med
kikkert be^mdte 1610 sine epokegjørende iagttagelser
og opdagedé mangt og meget, som intet menneskeøie
fw havde scet Efler de store forbedringer, kikkerten
senere har undergaaet, er den ubetinget hovedinstrumentet
paa ethvert astronomisk observatorium. Ved at ind-
«ette et fint traadkors i kikkerten der, hvor billedet
danoes. fik man en bestemt sigtelinje, og ved en hen-
sigtsmæssig indretning af stativet (parallaktisk opstil-
iiogj blev man istand til at foretage nøiagtig indstilling
af stjerner, endog om dagen. Dette saakaldte ækva-
torialinstrument (s. d.) er i regelen forsynet med
urverk. foråt det kan følge stjernernes gang. Et andet
vigtigt instrument er meridiankikkerten, som kun
kao bevæge sig i meridianens plan og tjener til maaling af
stjernepositioner samt til bestemmelse af tiden. I forbin-
delse med dette instrument bruges derfor astronomi-
ske ore, som maa være særlig omhyggelig forarbeidet
og gaa meget nøiagtig (daglig afvigelse ca. V«o sek.; T.
Brahes bedste ur afveg daglig 5—7 min.). Paa de mo-
derne astronomiske pendelure angiver den lange viser
minuteme, bvorimod der er to smaa skiver med sekund-
og timeviser. En mindre kikkert med forholdsvis store
gl^ og kort brænd vidde egner sig til opsøgen af taage-
pletter og kometer, hvorfor den kaldes kometsøger.
Forevrigt bruges i forbindelse med større kikkerter en
mængde biapparater, hvoraf der for hvert enkelt gives
talrige konstruktioner, saasom mikrometret til fine
niaalinger, fotometret (colorimetret) til bestemmelse
af stjernernes lysstyrke (farve), spektroskopet tilke-
misk undersøgelse af stjernerne. I de senere aar for-
ferdiges særlige fotografiske kikkerter.
Astronomisk sted, sfærisk sted, det punkt paa
bimmelkuglen, bestemt f. eks. ved rektascension og deklina-
tion, hvor en stjerne sees. Naar dette korrigeres for
refraktion, aberration og nutation, faaes stjernens middel-
sted. og ved præcessionen kan dette henføres til en anden
epoke; se Geocentrisk og Heliocentrisk sted.
Astruc [aslry'kj, Jean (1684—1766), Ludvig XI Vs
livlæge. udgav 1753 et skrift, hvori han, paa grundlag
bane— bank
af de forskjellige navne paa Gud i 1 Mos., Elohim og
Jehova, søgte at vise, at Moses ved affattelsen af 1 Mos.
havde benyttet forskjellige kildeskrifter. Han udtalte
herunder tanker, som
den senere kritiske under-
søgelse af pentateuken har
ført videre og begrundet.
Astrup, Eivind (1871
— 95), n. polarforsker, ud-
dannet paa Kra. handels-
gymnasium, drog derpaa
til Amerika, hvor han
kom i forbindelse med
Robert Peary (s. d.), i hvis
to ekspeditioner til ud-
forskning og kartlægning
af Nordgrønlands ind-
landsishandeltog. Sports-
interesseret ungdom har
reist en bauta over A.
ved Wilhelmshøi ved op-
kjørselen til Voksenkollen,
Kra. Skrev «Blandt Nord; Eivind Astrup,
polens naboer» (1896).
Astrup, Hans Rasmus (1832—98), n. forretnings-
mand og politiker, f. ved Molde. Som 17-aars gammel
gut kom A. til Spanien, hvor han i begyndelsen af 1850-
aarene nedsatte sig som forretningsmand sammen ^qled
en landsmand N. Sørensen. Ghefernes forretningsdygtig-
hed i forbindelse med heldige skog- og trælastspekula-
tioner i Sverige bragte
hurtig firmaet betydelig
velstand. I 1860 flyttede
A. med endel af forret-
ningen til Sverige. Ved
firmaets opløsning i 1872
var A. millionær. Endnu
i 13 aar fortsatte A. sin
forretning i Sverige. 1885
flyttede han tilbage til
Norge, hvor han ind-
traadte i ministeriet Sver-
drup som den første chef
for det netop oprettede
arbeidsdepartement. Ind-
til sin død deltog han
i det offentlige liv først
som statsraad indtil 1888,
senere som stortingsman d
for Kristiansund, ting-
perioden 1892—94 und-
taget. A. var eier af det
store gods Svanviken ved Kristiansund og af Meråker brug.
[Jfr. Bjørnsons karakteristik i tidsskr. «Ringeren» 1898.]
Astrup, Nicolai (1880—). n. maler. Hans billeder
fra hjembygden Jølster gjør ham til en af de betyde-
ligste blandt de unge norske malere, som paa grundlag
af ældre norsk realisme har søgt at frembringe en kraf-
tig og lyrisk landskabskunst. (Et billede i Kunstmuseet.)
Astrup, Nils (1843 — ), n. missionsprest, har tåget
saavel juridisk som teologisk embedseksamen. Bestyrede
(Fot. af L. Szacintkl.)
H. H. Astrup.
I ^^ r. cbemin m. route f: (lobe-)
«»Tiere f: i.æren»' ligne f: (kugles)
trajMoiref; (himmelleffemes) route
C orhite m. bringe paa bane
- i -iof die Bahn bri niten — ^e)
•*^ braach. open — i^) mettre
'^ ir upit. banebrydende —
% bihnbrpchend — (g) pioneering
- r qni oQvre ane nouvelle vole ;
<^ bH«poqiie: IniUateur. bane-
bryder - ® Bahnbrecher — e)
pioqeer — f) plonnler m.
bane II se død.
bane - 0 bahnen. ebnen — @
level, smooth; clear: malte (one's
way): pave, prepare (the way for)
— (f) frayer, ourrlr, percer; (sig
▼el) ogs. se faire Jour.
bane (e) gift: bane(saar); lever-
syge (hos fnar). bane*berry trold-
bær. baneful giftig, fordiervellg.
banewort belladonna, gl Rig nat-
slcvgge.
bang ® bange, ried.
bang (e) banlce; d»nge; slag;
drøn.
bange se ræd.
ban gen (i) være ræd; ængste.
Bangheit, Bangigkeit 0 f.
ængstelse.
tlgl<
niai
arm-, anltelrlng.
banlan <• indlslt lOøbmand:
slaabroli : indisli flgentra'.
banish e: forlise; bortjage.
banjer(dæk) - ® Ober-, Ober-
Inuf, Ol>erlof m, Kuhl)rOcke f —
e orlon deck — f; fnux pont m.
banjo 'Ol negergitar.
bank 1 -- (i) Hunk f-e) bank
— 'fj banque f.
539
bank— Bann
«Luthersk kristelig! skolehjem» i Aker, blev 1879 sogne-
prest, men tog i 1882 afsked for at fortsætte den
Schreuderske mission i Afrika, en mission, som støttes
af en særskilt forening. A. har foruden prædikener og
bladartikler skrevet «En missionsreise til Limpopo» (1891).
Han har indtaget et strengt luthersk konfessionelt stand-
punkt.
Astræa, se Astraia.
Astræa, den første norske hjælpekrydser, d. e. privat
skib, der i krig staar til regjeringens raadlghed og ud-
rustes som krydser. Den rus.-jap. krig synes at have
godtgjort, at disse skibe er til liden nytte. De yder
daarlig beskyttelse for sin besætning.
Astur, se Høgeslegten.
Asturieti, tidligere spansk fyrstendømme, som nu
kun bestaar af prov. Oviedo ved den Biskayiske bugt.
Et bjergfuldt land med store stenkulleier, jern- og glas-
industri. I dalene drives særlig frugtavl, i igeldene
kvægavl. 10900 km.* med over 600000 indb. Hoved-
stad Oviedo. Asturerne, som er et modigt, friheds-
elskende folk, er en blanding af goter og de gamle
iberer. Den spanske kronprins har siden 1388 titelen
prins af Asturien.
Asty^ageSy medernes sidste konge, maaske søn af
Kyaxares, besteg tronen ca. 590 f. Kr. og blev 559 over-
vundet og fanget i slaget ved Pasargadæ af Kyros, ifølge
sagnet en søn af hans datter Mandane og perseren Kam-
byses. Ifølge nyere beretninger synes A. imidlertid at
have været af en ganske anden slegt og være blevet sat
paa tronen af de skytiske horder, der efler Herodot i
28 aar regjerede Medien.
Astinclon, hovedstad i den sydamerikanske republik
Paraguay ved elven Paraguay. 40 — 70000 indb. Betydelig
skibsfart paa elven. Byen driver stor handel; udfører
huder, tobak, paraguayte o. s. v. Den har et universitet.
Anlagt 1536.
Asyl (græ. asylon), opr. et fristed, til hvilket forfulgte
kunde tåge sin tilflugt, saaledes i Grækenland templer,
i de kristne tider kirker, klostre, hospitaler. Efter-
haanden som retsvæsenet udvikkdes, ophævedes a.-retten.
I nyere tid forstaaes ved a. et tilflugtssted for nødlidende
eller ulykkelige, for hvem velgjørenheden har oprettet
hjem, hvor de kan optages, f. eks. drankerasyler, børne-
as3'ler o. 1.
Asylret. I folkeretslig forstand anvendes a. om den
beskyttelse mod udlevering, som en stat tilstaar frem-
mede staters undersaatter, der er flygtet ind paa dens
landomraade for at unddrage sig strafansvar. I de fleste
lande er saaledes politiske forbrydere udtrykkelig undtaget
for udlevering. — A. anvendes ogsaa undertiden bm det
fristed, som tilstaaes i en gesandtskabsbolig eller paa
fremmede krigsskibe, der nyder en vis frihed ligeoverfor
straflTeretsligc undersøgelser (se Eksterritorialret).
Asymmetri (græ.), mangel paa symmetri; asymme-
trisk, usymmetrisk.
Asymptdte til en krum linje er den rette el. krumme
linje, hvortil den første krumme linje bestandig nærmer
sig uden nogensindc at falde sammen med den. A. til •'
en krum flade er den plane eller krumme flade, der
opfylder de samme betingelser overfor den første flade.
Asy'ndeton (græ.), uforbundet, udtryksmaade, hvor |
Astræa— Ate
540
man sammenstiller flere ord eller sætninger uden bmg
af bindeord for at opnaa større liv i fremstillingen.
Asynkrdtl. Omdreiningstallet af en elektr. veksel-
strømsmotor kaldes asynkront, naar det ikke stemmer
overens med det til motorens poltal 2p ag veksel-
strømmens periodetal c svarende synkrone omdreinings-
tal. Omdreiningstallet pr. minut n er synkront, naar
60 c . ^ >« 60.C
/I r^ » og asynkront, naar n ^ —
Asynkron motor, se Motor.
Atabék, d. e. fader og herre, opr. navnet paa de
seldsjukiske prinsers opdragere og regenter i de pro-
vinser, som var tildelt prinserne. Nogle af disse atabeker
opkastede sig til selvstændige herskere og dannede riger
i Mesopotamien og Syrien. Mongolerne gjorde ende paa
deres magt omtr. 1260.
Atacåma. 1. Ørken i prov. Antofagasta og Atacama
i Chile (23—27° s. br.). A. er en ganske regnløs høi-
slette, som falder steilt af mod kysten. Her findes rige
leier med chilesalpeter (s. d.), kobber, sølvholdigt bly.
nikkel, jern, stensalt o. s. v. 2. Prov. i Nordchile, 73500
km.* med 64143 indb., er et høilånd og indbefatter en
stor del af øricenen A. Befolkningen lever af bergverks-
drift. Udenfor kysten ligger nogle smaa øer med guano-
leier.
AtahtiaMpa, konge i Peru og Quito, laa da spanierne
kom til Peru, i strid med sin broder Huascar. Under
broderkrigen myrdedes Huascar. A. prøvede paa at
komme paa god fod med Pizarro. Men da han i sin
uvidenhed kom til at forhaane den kristne religion, tog
spanierne heraf paaskud til at fange ham og lade ham
henrette 1533.
Atakamft, en i Sydamerika forekommende smaragd-
grøn kobbererts, som bestaar af basisk kobberkJorid.
Har sit navn efter Atacama i Chile.
Ataksi, se Rygmarvstæring.
Atal (norsk), d. e. slem.
Atala^nte, arkadisk jægerinde, der ifølge de grapske
sagn deltog i den kalydoniske jagt; andre sagn gjør
hende til bøoterinde og fremstiller hende i hnrtig flugt.
Ataman, se H e t m a n.
Ataulf, vestgotisk konge, fulgte 410 Alarak paa tro>
nen, egtede mod keiser Honorius' ønske dennes sester
Placidia og førte 412 goterne ind i Gallien. Senere
erobrede han ogsaa det nordlige Spanien, men myrdedes
allerede 415 i Barcelona.
Atavisme betegner det forhold, at der hos et individ
dukker op egenskaber, som ikke er arvet fra forældrene.
men fra tidligere, endog langt tilbage liggende genera-
tioner.
Atbåra, Nilens sidste (nordligste) bielv, udspringer i
Abessiniens fjeldland og falder ud i Nilen lidt sanden-
for byen Berber. 1 regntiden en megen vandrig elv, som
bidrager meget til Nilens oversvømmelse af Ægypten.
Atchison [(biåisn], by i de Forenede stater (Kansas
ved Missouri, 15 722 indb. (1900). Mølleindustri, maskin-
fabrikcr.
Ate (græ.), bedaarelse, ulykke; hos Homer og Hesiod
person i ficering af ulykke og skadefiyd, datter af Zeus og
Eris («Tvedragten»); hun forleder guder og mennesker
til daarskab; engang styrtede Zeus hende i forbitrelse
bank II (prygl) — 0 Schlfige.
Prflgel pl — e a dubbing (trashlng.
beating) — -f coups m pl.
Bank ® r. bank ^e banke;
(p^ngerbank: 0 oits. bænk; v ogs.
(elve»bred. V vb onidtvmme ; ««etle
1 banken ; drive bankierforretnin-
ger ; (up) trwkke op (skyer), dtirch
die Bank ø i fl:i'ng'. uden und-
tageUe. Bankbruch 0 m. rallit.
bank-holiday rei bankferle.
banke - 0 (huv-) Bank r — @
bank; (foran havn) bar - (fj butte
f: (uånd-, østers-) bane ni.
banke — ø klopfen. pochen;
prQgeln — "ei beat; (paa døren)
knock, (hjertet) beat. throb, pal-
pltate; lop) thrash — 0 battre;
Trapper; (op) rosser de coups.
Bilnkelkind 0 n, uegte barn
^ Bankert, Bttnkling m. Bftn-
kelsilnger m. gadesanger.
banker (^ bankier ; bankefisker.
bankerot — 0 Bankerott m,
Falllssement n — \e) bnnkruptcy,
Insolvency. fnllure - 0 fal tilte,
banqueroute f. Adj — 0 banke»
rott. falllt - e) bankrupt. Insol-
vent — 0 insolvable.
fe»t<
Bankett 0 n. bankH .
maaltld.
bankier - 0 Bankier m - é
ba aker — 0 bnoquler m.
bankrupt (^ftlieot; smIj r«mt:
vb ralnere.
bankrnptcv ^bankerot, fknu.
baaliene ® r. (bya) opiaati.
Bann 0 m. 4ktrke)l»M. opfatia
541
Atefsme— A'thamas
542
ned til Jorden. Hos tragikerne opfattes hun som hevner-
inde af uret og skyld og nærmer sig altsaa Nemesis.
Atefsme, atei'st. A. betyder gudsfornegtelse ; en
ateist benegter, at Gud er til. I videre betydning bru-
ges ordet a. om alle anskuelser, som forkaster den
gjængse eller officielt vedtagne betragtning om Gud.
I denne forstand blev f. eks. de ældste kristne kaldt a.
af sine hedenske landsmænd, fordi de negtede at deltage
i den romerske statsreligions ofBcielle religiøse kultus.
Ogsaa senere tider har anvendt ordet i denne udvidede
forstand. 1 snævrere og nøiagtig betydning betegner a.
kun de anskuelser, som benegter, at der eksisterer en
Gud. Da forestillingeme om Gud imidlertid er forslgel-
lige i de forskjellige religioner og religiøse anskuelser,
vil anvendelsen af ordet a. ifølge sagens natur variere
med disse. Begrebet a. er saaledes i og for sig negativt;
sit positive indhold faar det ud fra bestemmelsen af
Guds væsen (jfr. denne art.).
Atelektase, sygelig sammenfalden, mangelfuld luft-
fjldning af lungen. Optra^er tildels hos nyfødte, enten
fordi barnet ikke har kraft nok til at foretage aande-
drætsbevægelser, eller fordi luftveiene er tilstoppede af
slim. Den i senere alder opstaaede a. kan dels bero
paa lignende aarsager, dels paa tryk paa lungen (vædske-
ansamlinger, svulster).
A^teles, se Klamreaber.
Atelier [aMjé] (fr.), verksted, særlig en kunstners
verksted; paa norsk kun i sidste betydning.
Atellaner, folkeskuespil i oldtidens Italien, benævnt
efler byen Atella i Kampanien, hvor de særlig dyrkedes.
A. \'ar lystspil med faste masker (Maccus, et graadigt,
sanseligt fæ, Pappus, den gamle, der stadig bedrages,
Bacco. en skvadronør), skildrende livet i smaabyer i
Italien. A. indførtes i Rom (henved 200 f. Kr.) som
eflerspil, dyrkedes kunstmæssig af No vi us og Pomponius.
k. fortsattes i den italienske commedia dell' arte (en
udløber deraf er vore pantomimer med staaende figurer).
Navnet gjenoptaget i dansk litteratur af C. Ploug (s. d.).
A te^mpera, se Tempera.
A te'mpO el. tempo primo (ital.) betegner i mu-
"^ikeii. at det oprindelige tempo atter skal indtræde.
Aterman, ugjennemtrængelig for varmestraaler.
Aterom, svulster i huden, opstaaet ved udvidning af
en haarsæk paa grund af tillukning af dennes udførsels-
^ng. Indeholder en ostet masse bestaaende af overbuds-
celler og kolestearin. Findes hyppigst i haarbunden.
Kr godartede. Ateromosl, se Arteriebetændelse.
Ate^ftsa^ by i Italien, prov. Chieti (Abruzzerne). Uld-
vævcrier, 10223 indb. (1901).
Ateii'chas såcer, «den hellige torbist». Hører til
familien searabceidæ og indenfor denne til coprophaga,
cgjødseldyrene». Har hjemme i Middelhavslandene.
Størrelse, bygning og far\'e som en stor skarnbasse.
Forbenene graveredskaber med flade, takkede skiniieben
i)g aden fedder; de andre ben med kølleformede, krumme
skinneben og sterkt reducerede fødder. — Han og hun
danner i fællesskab en kugle af gjødsel, omtr. 5 cm.
istor. Med den triller de afsted; den ene gaar foran og
trækker med sine krumme bagben, den anden skubber
bagpaa med forbenene, indtil de naar en plet løs jord.
Her graves kuglen ned, efterat hunnen først har lagt
banne— banquler
et eg deri. For hvert eg dannes en ny kugle. — A. s.
spillede en vigtig rolle i de gamle ægypteres dyrekultus,
af dens væsen og bygning udledede de en interessant
symbolisme. Man berettede, at dyret rullede kuglen fra
øst mod vest: kuglen betegnede jorden, dyret selv var
solen, de skarpe takker paa dets hoved solstraalerne. —
Man troede, at alle individer var hanner; som en race
sterktpansrede hanner anvendtes de som symbol paa
krigerstanden. — Denne sidste opfattelse fandt vei til
Rom, og de romerske krigere bar ringe med stene, hvori
den hellige torbist var udmeislet. — De gamle ægyptere
puttede dyret ind under ligdragten paa sine døde. Paa
den hellige Apis' tunge maatte der være et billede af
den. — Den var helliget Osiris. Billedet af den skræmte
dæmonerne, vernede mod sot og død. — Den blev
malet paa sarkofagerne, hugget ud i mægtige klippe-
blokke, skaaret i fine gemmer.
Ath, by i prov. Hennegau, Belglen, hovedstad i et
arrondissement, 11201 indb. (1904). Industri i bomuld,
silke, hansker. Knudepunkt paa jernb. Lille — Bruxelles.
Athabasca [æpabtksk^J, elv i brit. Nordamerika, kom-
mer fra KlippeQeldene, hvor den gjennemstrømmer det
vigtige A.- pas, og falder efter et 1000 km. langt løb ud
i A. -sjøen, 14400 km.', 50 km. bred og 310 km. lang.
I A. er en af kildeelvene til den store Mackenzieelv. —
i Landet om A., Peace River og flere andre elve kaldtes
I før A. territorium; det var et distrikt rigt paa skog og
I pelsdyr, dobbelt saa stort som Norge, men blot med
6—8000 indb., mest indianere. Nu (1905) er territoriet
I delt, og den vestlige del er tillagt prov. Alberta, og den
østlige del prov. Saskatchewan.
I Athaba'sker (Athapasker) el. Tinne omfatter en fler-
hed af de største . indianerstammer i Nordamerika og
har i sine afsidesliggende territorier kun i forholdsvis
ringe grad lidt under de europæiske kolonisters frem-
trængen. A. falder i 3 grupper: en nordlig hovedgruppe,
af hvilken særlig merkes Chippewyans. Ahtua, Kutchin-
og Kenai-folk, ved Mackenzieelven og Yukon indtil Hud-
sonsbugten i ø. og Mississippi i s.; en sydlig gruppe, be-
staaende af Navaho, Apache og Lipan, i Arizona, Ny
Mexico, det sydvestlige Texas og det nordlige Mexico;
en stillehavsgruppe, omfattende Hupa, Kwalhhioqua o. fl.
smaa tildels uddøde stammer i Kalifornien, Oregon og
Washington.
Atha'larik, østgotisk konge, blev 526 ved morfaderen
Theodorik den stores død konge i en ung alder, medens
moderen Amalasuntha (s. d.) var den virkelige regent.
Da hun vilde opdrage ham paa romersk vis, tvang go-
terne igjennem, at han blev myndig. Han hengav sig
straks til udsvævelser og døde allerede 534.
Atha^lia^ datter af Israels konge Achab, gift med kong
Joram af Juda, bemægtigede sig cfter sin søn, kong
Ahasjas' mord, herredømmet i Juda og lod alle mand-
lige medlemmer af kongehuset dræbe undtagen Ahasjas'
etaarige søn Joas, som holdtes skjult af presterne. A.
begunstigede Baals-dyrkelsen. myrdedes derfor af pre-
sterne, og Joas, som blev konge, gjenindførte Jahve-
dyrkelsen. Racine har skrevet en tragedie A.
A'thamas, i de græske sagn konge i Orchomenos,
gift med Nephele, der fødte ham Frixos (s. d.) og Helle,
derefler med Ino (s. d.). Juno slog ham med van vid,
lUI kri^: JariMllkUon. gebet : trylle-
knds: tralddooi, fortryllelse.
Bannherr m. herremand (som
bar øTrijpiedarct). Bannmelle f.
bvB distrikt, omnade. Bannwald
au fredet akofi,
baane ^ f, slor kurv; prcaeo-
fenBveaa i
eddikeløode.
I m. transport knrr;
tMinnen 0 bnnlj-se: forvise:
betyinge, (for)lrylle; mane.
banner — ® Banner. Panter n
— @ banner — ® drapeau, élen-
dard m. bannerférer — ® Ban-
nertrtlger m — @ standard- bearer
— ® porte-drapeau m.
banner (f) dKkke med presen-
ning.
banneret @ & (?) m, bannerhcrre.
banneton (f) m. iCl«^<^kurv:
hyttefad.
bannir ® (lttnds}rorvise, ban-
lyse.
bannlssement (?) m. ban-
lysing.
banque (it) f, bank: arbelds-
bænk. Jour (m) de b. lønnings-
dag.
banquais (?) m, bnnkeOsker.
banqueroute (?) f. bankerot.
banqueroutier (?) m. fallent.
banquet @ å. (tj m, gjestvbud.
glide.
banquet (e^, banqueter (?)
gjøre gjestebud, gasterere, leve h«it.
banquette ^ r. (polstret) ba^nk ;
ophøiet gangsti.
banquler \£) m, bankier: banke-
Osker.
543
banqulse— Bilr
Athanasiånske symbol— Athen
544
saa at han dræbte sin ene søn, og Ino med den anden
styrtede sig i havet af frygt for ham.
Athanasiånske symbol er det tredje af de saakaldte
økumeniske (fælleskirkelige) symboler. Navnet skyldes, at
man med urette har tillagt Athanasios den store det.
Efter begyndelsesordene benævnes det ogsaa «symbolum
quicunque». Det er sandsynligvis fremkommet i Syd-
gallien i det 6 aarh. Dets indhold er væscntlig læren
om treenigheden og om Kristi person.
Athanasios den store (293—373), en af den græske
kirkes ypperste teologer, blev 326 biskop i Alexandria.
A.s liv er opfyldt af kampen mod arianismen. 5 gange
fik hans fiender ham forvist fra hans bispestol; men
han vendte stadig tilbage til sin menighed, der med
stor trofasthed hang ved ham. Det skyldtes væsentlig
hans kraft, teologiske dygtighed og urokkelige fasthed,
at den nicænske opfattelse seirede baade i vesten og
østen. Som biskop har A. bidraget meget til munke-
væsenets udbredelse. Hans verker er udgivet af Mau-
rinerne, Paris 1698, og af Migne 1857.
Athelstan, angelsachsisk konge (925 — 41), kom paa
tronen efter sin fader Edvard 1. Han underkastcde sig
933 Skotland og Wales, slog 937 de danske vikinger
ved Brunanborg og gjorde sig til herre over Danelagen.
A. var fosterfader til Harald Haarfagres yngre søn
Haakon Adelstensfostre, der senere blev Norges konge.
et stort tempel for Zeus paa Akropolis og forskjønnede
det gamle hovedtempel for Athene; og navnlig arbeidede
han ivrig for byens vandforsyning.
480 indtog og ødelagde perserne A. med Akropolis,
som Themistokles havde bevæget sine landsmænd til at
prisgive for at gaa ombord paa flaaden. Efter seirene ved
Salamis og Plataiai (Platææ) blev byen gjenopbygget og
murene gjenreist, takket være Themistokles. Snart forene-
des ogsaa A. med Peiraieus ved de lange mure. Midtp\inktet
for byens liv var nu torvet nord lor Akropolis. Denne
høi blev fra at have været borg udelukkende tempel-
plads: de afbrændte templer gjenreistes, navnlig det
gamle tempel for Athene (fundamenterne gjenfundet
1886). De pragtfulde byggeforetagender tog særlig fart
under Perikles (s. d.), hvis tid er A.s glansperiode (ind-
byggerantal maaske 150 000), da byen litterært og kunst-
nerisk var Grækenlands centrum. Der indrettedes en
pragtfuld opgang til Akropolis, de saakaldte Propylæer
(s. d.), paa vestsiden; paa et fremspring foran Propy-
læeme hyggedes et lidet tempel for Athene Nike (gjen-
reist af de fundne ruiner 1835 — 36). Oppe paa selve
Akropolis reistes paa sydsiden et vældigt nyt tempel
for Athene, Parthenon (s. d.), og lidt senere paa nord-
siden Erechtheion (s. d.). Paa Akropolis fandtes ogsaa
talrige kunstverker, f. eks. 4 grupper broncestatuer,
opstillet af kong Attalos II af Pergamon. Paa sydøst-
Lykabettos.
Athen.
Athen (græ Athénai), hovedstaden i Attika i Græken- I
land, ligger onitr. 5 km. fra kysten (havnestad Peiraieus, i
«Piræus»). Ifølge grækernes sagn var A. anlagt af |
Kekrops (s. d.) i fjern fortid. Det oprindelige by- og
borganlæg fandtes paa Akropolis, en aflang kalkklippe, |
indtil 156 m. o. h., omtr. 80 m. over byen, 300 m. lang
og 100—130 m. bred. Allerede i ældgammel tid var j
Akropolis befæstet med svære mure (senere forsterkede
af Peisistratiderne). Paa borgen fandtes oprindelig her-
skerens hus og templer, navnlig for Zeus, Athene og |
Poseidon. Efterhaanden dannede der sig i ly af borg- i
klippen en by, først paa vestsiden, senere ogsaa i nord |
(kvarteret Kerameikos, d. e. «Pottemagerkvarteret»). Vest i
for Akropolis laa to mindre høie, Areopagos og Pnyx, I
sæde henholdsvis for en gammel domstol og for folke-
forsamlingernc. Peisistratos forskjønnede byen, hyggede I
skrænten af Akropolis indrettedes et stort teater (Dio-
nysosteatret), fuldført i 4 aarh. f. Kr. af Lykurgos.
Nordvest for Akropolis laa et dorisk tempel, alm. kaldt
Theseustemplet (maaske snarere for Hefaistos), det bedst
bevarede tempel i Grækenland og Lilleasien; det er
yngre end Parthenon.
Under romernes herredømme havde A. en blomstrings-
periode under Hadrian og Antoninerne; men ved Justinians
tid gik det helt tilbage med A. Templerne forvandledes
til kirker, A. blev en liden provinsby; 1458 erobret af
tyrkerne. 1687 bombarderede venetianerne under Moro-
sini A., og ved denne leilighed ødelagdes for en stor
del Parthenon og Propylæerne. 1814 bortførte skotten
lord Elgin en mængde skulpturarbeider fra Parthenon til
England. Efter 1835, da A. igjen blev hovedstad, beskyttes
ruinerne omhyggelig, og store udgravninger er foretaget.
banquiae .? r. isbjer^.
banquiste r m, svindler.
banstickle (e) stikling, sting-
«Ud.
banter i«.*i spøge med. drille;
«pof(. g)a?kkeri.
banyan (e) Inditk flgentne.
bapteme (jr) m. baptism @
<iaab.
baptlser (?). baptize @ d«be.
baptismal (e) ft (^ daabs-,
døbe-.
baptist (e^. baptiste (f) ra.
døber: g]endøber. i
I baptiataire (f): extralt b.
daabsattest. registre b. kirke-
aptlstére © m, baptistery
1;
I @ daabsknpel.
baptistical @ døbe<r)-, daabs-. |
baquet (f) m. balje, botte: saa-
kasse.
bar — :^J bloss. nackt; (træ-)
kahl — ;?' bare; nnked — ?' nu,
découvert. barbenet - l bar-
fQssig — (e) barefooted — \^ aux
picds nus: nu-pleds. barfrost —
0 Barfrost m - ^ hoar (white)
fYx>sl — ® fYx>ld (m) sec. bar-
hovedet — Ø barkOpflg, barhaupt
- (g) bareheaded - (£) nu-téte. (la)
tete nue.
bar — ® Nadel. Tangel f-e)
aclcular leaves. pine-necdles — J)
aiguiiies f pl, barlind - I Elbe t
— le) yew — (^ if ra.
barøbar, blot. naken; blottet.
fH for; kontant.
Bilr (?) bjørn; gjield; skrøne.
Bftrbeisser m, bulblder, -belsslg
545
Athena'goras— Atjeh
546
Det moderne A. Ugger nord for Akropolis. Efter
frihedskampen havde byen blot ca. 2000 indb. (deraf
300 tyrkere). Den blev opbygget igjen regelmæssig,
men ensformig efter en bayersk arkitekts plan. De vig-
tigste forretningsgader heder Piræus-, Athene-, Stadion-,
Hermes- og Æolosgade ; andre vakre gader er Universitets-
og Akademigaden. Til Phaleron (sjøbad) gaar der spor-
vei, og til Piræus, som ligger ca. 4 km. borte, er der
jernbane. De vakreste bygninger, som ofte er bygget af
marmor, er det kongelige slot. universitetet med ca. 60
professorer og næsten 3000 studenter, biblioteket med
250000 bind og talrige haandskrifter, polyteknikum,
talrige kirker, deriblandt Metropolis, stortingsbygningen,
national museet, arkæologiske instituter o. s. v. Byens
indbyggertal er (1896) 128 735. Handel og industri har
tåget stort opsving, omend Piræus i denne henseende
endnu er vigtigere. De betydeligste industrigrene er
bryggerier og væverier. Forøvrigt er byen midtpunkt
for det nye Grækenlands aandelige liv. (Se plancherne
Græsk bygningskunst og Bysantinsk kunst.)
Athena^goras, en af oldkirkens apologeter, skrev i det
2 aarh. et bønskrift for de kristne, rettet til keiserne Marc.
Aurelius og L. Commodus. Desuden tillægges der ham
et skrift om de dødes opstandelse. Hans bønskrift for de .
kristne er oversåt paa norsk af S. B. Bugge (Kra. 1886).
Atihenåls (omkr. 400—460), byzantinsk keiserinde,
datter af retoren Leontios. Efterat være kommet i for-
bindelse med prinsessen Augusta
Pulcheria lod hun sig døbe og
antog navnet Ælia Eudokia. 42 !>
egtede hun keiser Theodosius 11.
Som keiserinde greb hun oftere
ind i tidens dogmatiske stridig-
heder. Senere faldt hun i unaade
og drog til Jerusalem, som hun
smykkede med mange bygninger.
Athene el. Pallas A., romer-
nes Minerva, datter af Zeus og
Metis (s. d. om A.s fødsel), gud-
inde for kamp og kløgt, for
kunstfærdige arbeider (særlig
væ^•ning, A. Ergane), kunst og
videnskab, beskytterinde af byer,
hvor sligt fandt hjemsted (A.
Polias). Hun dyrkedes særlig i
Athen paa Akropolis. Man for-
talte, at hun havde en strid
med Poseidon om, hvem af dem
der skulde eie Athen; han lod
da en saltkilde vælde frem, hvor
hun lod oljetræet vokse op.
Over saltkilden reiste sig senere
Erechtheion, overfor oljetræet
fandtes det gamle Athenetempel
med et udskaaret træbillede af
gudinden. Dette billede smyk-
kedes aarlig med en ny klæd-
ning, tilvirket af de fornemste ^
t . jM .1 j M. r-M. _j.r u StatueUe 1 pentelisk marmor,
kvmderilandet. Etpragtfuldere f„„dei i Aihen i8«o. Aabcnbart
tempel fik hun i Parthenon (A. ^n kopi af Fidias- koioswi-
kaldtes Parthenos, «jomfruen >). statue i Athen.
Athene Parthenos,
bidsk. Bllrenhilttter m, dag-
driver.
bar @ stang, bom; hindring;
«kranke; banke; domstol; advokat-
ttnnden; skjenk; (mus.) takt(streg);
^trer)baand (i vaaben); (lovudtr.)
ek!icepUon. Vb slænge; forbyde;
afskj«pre; udelukke; underblnde
aare).
baragonin d) m. kaudenrælsk.
baragouinage (?) m, kraake-
maal, kaudervelsk.
baragouiner (?) tale gebrok-
kent, radbnekke.
barakke — (Tj Borache, Ba-
rakke, Lager-, Feldhfltte f - (e)
barrack — (f) baraque f.
baraton (f) m. kjemcstav.
baratte dj f. (smør) kjerne.
baratter (f) kjcme.
bar— barbarisk
— Som kampgudinde bærer hun medusahovedet (s. d.)
paa aigiden (s. d.). — Fidias skabte de berømteste
A.statuer, en kolossal A. Promachos («forkjæmperinde A.»)
paa Akropolis og en statue af guid og elfenben i
Parthenon; af den sidste har vi bevaret smaa efterlig-
ninger fra oldtiden. Hun fremstilles altid alvorlig og
værdig, i langt klædebon, ofte med aigide og med ugle,
slange eller oljegren.
Athene, se Uglcslegten.
Athens [æpsnz], by i staten Georgia, Forenede stater,
10 245 indb. v 1900), universitet, landbrugsskole.
Athenæum fgræ.-lat.), egentlig Athenehelligdom ; en
offentlig høiere uddannelsesanstalt (et slags universitet)
særlig for filosofi og veltalenhed, grundet i Rom af Hadrian
(omkr. 135 e. Kr.). Et i Kristiania vel kjendt læse-
selskab, stiftet 1832.
Atherton f(vp9tn], Gertrudc Franklin, f. Horn
(1858 — \ amer. forfatteri nde, opvokset i Kalifornien og
Kentucky, har skrevet en række fortællinger, hvoraf flere
med emner fra Kalifornien: «Patience Sparhawk and
her times», «American wives and English husbands»,
«The Californians», «A daughter of the vines «Senator
North», «The Doomswoman», «The splendid idle for-
ties» o. a.
Athlit, A t h 1 i t e. tyrk. havn i Syrien ved Middelhavet.
Athlone l&plon], by i Irland, Westmeathshire (Lein-
ster)ved Shannon, G617 indb. (1901). Vigtigste garnisons-
by i det midtre og vestlige Irland.
At home [æthomj, eng. hjemme, alm. i England som
paaskrift paa indbydelseskort, hvormed en dame med-
deler, at hun «tager imod» til den og den bestemte tid
(fr. paa samme maade «chez soi»). I første halvdel af
19 aarh. brugtcs a. h. som navn paa skuespilleren C. J.
Majhews' komiske monologforestillinger.
Athos (nygræ. Hagion Oros, det hellige Qeld) kaldes
den østligste af de tre halvøer, som fra Chalkidike stræk-
ker sig ud i Ægæerhavet. Halvøen er en fjeldmasse,
50 km. lang og 5 — 10 km. bred, som ender i syd i det
skogbevoksede forbjerg A., 1 935 m. høit. Her er sædet
for en gammel munkerepublik, som bestaar af 20 fæst-
ningslignende klosterbygninger, forsynet med kanoner,
kirker og 12 landsbyer. Her bor 6000 munke, som til-
hører de forskjelligste nationer (mest grækere og russere).
Store biblioteker med ca. 13000 haandskrifter.
Athy [æpaV], by i Irland, Kildarshire (Leinster),
3 599 indb. (1901\ ved elven Barrow; hattefabrikation,
kornhandel.
Atimi (græ., æreløshed), formindskelse eller berøvelse
af borgerlige rettigheder, ofte anvendt som straf i græske
stater, f. eks. i Sparta mod dem, der viste feighed.
Atitlån, vulkan i Guatemala, Mellemamerika, 3525 m.,
lige ved en Qeldsjø af samme navn. Byen A. med 9000
indb., bomuldsvæverier, mineralkilder, ligger ved sjøen,
1500 m. o. h.
Atjeh (AtsjinX guv. i n. v. Sumatra, 53200 km.* med
531 705 indb. (1897), tidligere selvstændigt rige. I vest
bjergfuldt, i øst fladere. Frugtbart, yppige skoge, ris,
peber og bctelnødder udføres; landet er ogsaa rigt paa
guid, kobber og petroleum. Atsjineserne er krigerske,
flittige folk af malcgisk stamme beslegtet med battaerne.
Heligionen er Islam. Hovedstad Kota Hadsja.
barb % skjeg paa plantedele;
agnor; berber, marokkansk hest.
Vb forsyne med agnorer; pansre
(hest).
barbacan (e), barbacane (r) f,
skydeskaar; @ ogs. bro-, porttaarn ;
(f) ogs. aflobshul.
barbar — ® Barbar m — ^1
barbarian — ^ barbåre m.
barbaresque ?) berberisk.
barbari - (t) Barbaret f — (?)
barbarlsm — (^ barbarie f.
Barbarie (r; f, Barbary (e)
Berberiet.
barbariser (f), barbarize :e)
gjcn'e barbarisk, raa; ø ogs. tale
galt. sprogstridig.
barbarisk — £ barbarisch -
(^. barbarian, barbarie; (grusom)
barbarous — (i) barbåre.
18 — Illustreret norsk konv^rsationsleksikon.
547
barbarism — barbote
Atkarsk, by i rus. guv. Saratov, 9 750 indb. (1897).
Handel med rug.
Atklnsotl [iPtkinsn], Thomas William (1799—
1861), eng. opdagelsesreisende, tegner og arkitekt, foretog
i midten af det 19 aarh. flere reiser i Altalfjeldene, samt
i Sibirien, Mongoliet og ørkenen Gobi. hidtil af euro-
pæere ubetraadte egne. Fra sine reiser medbragte han
ca. 600 egenhændig tegnede prospekter, hvilke nu er det
værdifuldeste ved de to verker, han udgav om sine reiser.
Atla'nter (af ent. Atlas, s. d.), kraftige mandlige figu-
rer, der blev benyttet som bærende led istedetfor seiler
eller pilastre, oprindclig i den græske bygningskunst.
Atlanta [æilénia], hovedstad i den nordamr. stat
Georgia, 89872 indb. (1901); jernbaneknudcpunkt, 3 uni-
versiteter (2 for negere), maskin- og bomuldsindustri, han-
del med bomuld, mais og tobak.
Atla'nta, en slegt kjølsnegle (s.d.) med spiralskal og laag.
Atla'nterhavet ligger mellem Europa og Afrika i øst
og Amerika i vest samt meridianeme over disse verdens-
deles sydspidser; mod polhavene danner polarcirklerne
skillet. Det sydlige A. er uden større bugter, men det
nordlige A. strækker sine arme dybt ind i fastlandene.
De største bugter i Amerika er det Karibiske hav, den
Meksikanske golf og Hudsonsbugten, i Europa den Bis-
kaiske bugt, Nordsjøen og dens fortsættelser helt ind i
Bottenviken. Ogsaa Middelhavet er blot en bugt af A.
Den del af A., som ligger mellem Island og Norge, kaldes
det Norske hav. Uden bugter er størrelsen 79.8 mill.
km.', d. e. 8 gange Europa. A. er lidt større end det
Indiske hav, men blot halvparten af Stillehavet. Smalest
er det mellem Kap St. Roque i Brasilien og S. Leone i
Afrika, nemlig ca. 2600 km. (Norge fra Lindesnes til
Vardø er ca. 1 800 km.). Lidt større er bredden mellem
Irland og New Foundland, men overalt ellers er det
meget bredere. — Dybde forholdene. Det -Norske
hav er skilt fra den øvrige del ved en ryg fra Skotland
over Færøernc (Wyville Thomson-ryggen) til Island og
Grønland. Dybden her er ikke større end 600 m. En
anden ryg, som gaar parallel begge kyster sydover, deler
A. i to store bækkener. Paa ryggen er dybden i almin-
delighed mindre end 3000 m.. paa begge sider meget
mere. Største maalte dybde, n.v. for Portoriko, er 8341 m.
(største maalte dybde i havet er 9636 m., Stillehavet). Langs
kyster ne er der flere steder store banker, New Found-
landsbankerne, bankerne om de Britiske øer og Norge,
hvor dybden blot er et par hundrede meter. Her fore-
gaar jordens rigeste fiskerier. — Temperatur. I det
nordlige A. er overfiadens temperatur større end paa til-
svarende bredde i Stillehavet. Dette skyldes Golfstrøm-
men. Selv om vinteren er temperaturen udenfor Norge
flere grader , over 0. Ved ækvator er temperaturen 25
— 30°, men tvarmeækvatoren» ligger nordenfor den geo-
grafiske ækvator. I dybet er der lignende forhold.
Wyville Thomson-ryggen hindrer det kolde vand fra
Ishavet i at naa ind i A. I 600 m. dybde n. f. ryggen
maales 4- 0.7°, i samme dybde s. f. den maales 7°. Mod
bunden aflager temperaturen til henimod 0 (undtagcn i det
Norske hav, hvor den synker meget under 0), men gjen-
nemsnitstemperaturen i det nordlige A. er større end i
noget andet hav i samme ækvatorafstand. — Vinde og
strømme. Om ækvator ligger et belte med lavt luft-
Atkarsk— Atla'ntis
548
tryk, dereftcr følger paa begge sider belter med høit
tryk (indtil ca. 35°) og derefter igjen belter med lavt
tryk. Da vinden afhænger af lufttrykket, kommer der
omkring ækvator til at være et stillebelte, derefter
følger passaterue (nordost-p. og sydost-p.) og uden-
for disse (fra ca. 35°) paa den nordlige halvkugle syd-
vestlige vinde, paa den sydlige nordvestlige vinde.
Et skib, som skal seile fra Europa til Kap, maa først
følge Europas kyst, til det naar nordost- passaten, saa gaa
med denne over til Sydamerika, følge denne til san den -
for sydost- passaten og saa tåge med de nordvestlige vinde
over til Kap. — Til vindene svarer strømmene. Paa
begge sider af ækvator strømmer fra øst til vest ækvator-
strømmene, og mellem dem en modstrøm fra vest mod
øst, Guineastrømmen. Den sydlige ækvatorstrøm deler
sig ved Brasiliens kyst. En gren gaar .sydover, derefter
afbøies den østover (paa grund af jordomdreiningen) ogsaa
nordover for igjen at gaa sammen med ækvatorstrøm men.
En anden gren gaar nordover ind i det Karibiske hav.
Den nordlige ækvatorstrøm deler sig ogsaa, en gren gaar
udenom Antillerne, Antillerstrømmen, en anden indenfor
og forener sig med den nordlige gren af den sydlige
ækvatorstrøm. Forenet gaar disse ind i den Meksikanske
golf, hvor våndet stuves op, og saa forlader strømmen
golfen gjennem Floridastrædet, forener sig med en
del af Antillerstrømmen og kaldes nu Golfstrømmen;
denne fortsætter helt ind i Ishavet. En del af Golfstrøm-
men bøicr østover og tilslut sydover for igjen at gaa
over i den nordlige ækvatorstrøm. I den der\'ed dannede
hvirvel ligger Sargassohavet. Ved New Foundland meder
Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm ; denne fortsætter
delvis sydover langs Amerikas kyst indenfor Golfstrøm-
men (amerikanernes «cold wall»). Langs Grønlands øst-
kyst gaar en lignende kold strøm. — A. er det mest
befærdede hav. Det krydsedes første gang af norske
vikinger for 900 aar siden. 500 aar senere kom Columbus
til Amerika. Første dampskib gik over A. i 1819, brugte
25 dage. Regelmæssig dampskibsfart fra 1838, 15 døgn
mellem Liverpool og New York. Nu talrige dampskihs-
linjer, de hurtigste dampskibe gaar samme vei paa 5 — 6
dage. Første telegrafkabel 1866 (fra Valentia i Irland
til New Foundland), nu mange baade mellem Europa,
Nordamerika, Sydamerika og Afrika.
Atlantic City [æilAntik sCii], by i Forenede stater.
staten New Jersey. Meget besøgt sjøbadested. 27 838
indb. (1900).
Atlantic Cove [ætlcbntik kOvJ, havn paa St. Fauls
Island, St. Lawrence Gulf, brit. Nordamerika. 47 ° 10' n. br.
Atlantic shipping trust [ætl&ntik iipping trnslj
(Atlanterhavstrusten) er navnet paa en sammenslutning
af amerikanske og britiske dampskibslinjer, som 1902
blev istandbragt af amerikaneren J. Pierpont Morgan i
den hensigt at monopolisere atlanterhavstrafilcen. Paa
grund af modstand fra Cunardlinjens, Nordtyslce Lloyds
og Hamburg — Amerika-linjens side lykkedes det imidler-
tid ikke at faa planen realiseret i sit fulde onn fang.
A. udgjør i sin nuværende skikkelse en sammenslutning
af 3 britiske og 2 amerikanske dampskibslii^er med en
samlet aktiekapital paa 120 mill. dollars.
Atla^ntls. Platon (i «Timaios» og «Kritias») beretter.
at der i Atlanterhavet skulde have ligget et stort orige
barbarism 9. barbariame
® m, sprogsynd; (é) o^. barbari.
barbate (?) (bot.) toegget.
barbated @ (forsynet) med
modhaker.
Barl>e (t) f. skjegkarpe, barbe;
strimmel.
barbe ® r. sHieg; knipling:
fane (pna tjær).
tMirl>e (f) m. berbcrdiest).
barbeau (?) m. sKjegkarpe;
komblomst.
barbecue @ dyr stegt heit.
barliel (e) skjegtraad; skjeg-
karpe.
barbelé (f) forsynet med haker.
barber -- (i) Barbier m — (e)
barber — (F) coifTeur m. barber-
kniv — (i; Hasler-, Barblermesser
n — 'e^ razor — ® rasolr ro.
barbere — ® raBleren. bar-
bleren — (e) shave — (7) faira la
barbe å; raser.
barbernr (e) berberisse.
barbet ® m. pudelhand ; mulle.
barliette (e) & (?) r, b«nk (bag
biystvem).
barbeyer (£) slaa, smelde I
vinden.
barbiche ^ f. bakkenbart.
barbicliet, barMehon r m.
pudelhvalp.
Barbier ø m. barMer r m.
barber.
barbleren ®. barblfter r
barblllon (?) m, sK)<«trm4ui.
haneskleg: (mod)hake.
barboa (^ m,
barbote ø r.
graaa^ic«.
aaiekone.
549
A'tla8— Atom
550
A. ikke langt fra Herakles' støtter; han fortæller om
dets størrelse og rigdom, og at det sank i havet paa ét
døgn; allerede i oldtiden ansaa man hans fortælling for
en ren myte.
A^tlas (græ. mytol.), søn af titanen lapetos, broder til
Prometheus og Epimetheus; man tænkte sig ham støt-
tende himmelen med sit hoved og sine hænder, foråt
den ikke skulde falde ned over Jorden ; hans opholdssted
forestillede man sig i det Qerne vesten. Senere identi-
ficerede man ham med bjergkjeden A. og sagde, at han
havde været konge i vesten, men var blevet forstenet
af Perseus med medusa hovedet. Herakles kom til ham,
da han skulde hente Hesperidernes æbler, og bar et øie-
blik himmelen for A. — A. nævnes som fader til Kalypso
og Pleiaderne.
A^tlaSy den øverste halshvirvel (se Menneskets
anatomi).
A'tla8, Nordafrika, et 2 å 3 000 km. langt og 2—400
lim. bredt Qeld parti, som i flere parallele kjeder strækker
sig fra Atlanterhavet i nordøstlig retning til den Lille
Syrte gjennem Marokko, Algerie og Tunis (s. d.). Medens
Afrika forresten er et udpræget tafelland, er A. kjede-
bjerge, som i tertiærtiden og tidligere har været udsat
for en sterk foldning. A. er nemlig et led i det vestlige
Middelhavs foldezone, ligner i bygning Apenninerne og
hører derfor geologisk og orografisk nærmest sammen
med fjeldene i Sydspanien og Italien, fra hvilke de kun
skilles ved 2 grande og sent dannede sunde: <En fremmed
fra norden paa afrikansk jordbund.» A., som er noget
lavere end Alperne og ikke naar snegrænsen, danner i
regelen 2 parallelkjeder: 1. I sydvest Høie Atlas med
A.s høieste top Ari Ajasch, 4 300 m. (omtr. midt i Ma-
rokko', og Anti-Atlas (ca. 3 å 4000 m.). 2. I det nord-
østlige Marokko Lille Atlas el. Rif (indtil 1 800 m.) langs
kvsten til Gibraltarstrædet ret overfor Mellem-Atlas
(iindtil 4 000 m.). 3. 1 Algerie Tell- Atlas (indtil 2 308 m.)
ianips kysten ligeoverfor Store- el. Sahara-Atlas (indtil
2330 m.), hvilke løber sammen i Tunis (indtil 1 590 m.).
I Algerie udvikler sig mellem parallelkjederne et steppe-
plateau (800 — 1 100 m. i øst- vest) med talrige større og
mindre saltsjøer uden afløb, saakaldte Schotts. A. falder
steilt af mod Middelhavet, som nær kysten har en dybde
af 2 å 3 000 m., og mod Sahara, hvor der i det sydøst-
lige Algerie endog forekommer depressioner indtil -h 29 m.
A^tlas (atlask), et glinsende tøi, særlig fint i silke,
fremkommet ved en meget løs binding af traadene, saa-
ledes at rend ingen sees paa et længere stykke. Det
væves oftest 8-skaftet.
AtlaskSfmt el. at lasks ten, en fintraadig varietet
af kalkspat med silkeglans.
Atlaskved, sat in ved, en fællesbenævnelse paa for-
skjellige europæiske og tropiske trær (ferolina guganen-
xis, sorbus lorminalis o. fl.), der anvendes ved finere
snedker- og dreierarbeider. Paa samtlige fremkommer
ved polering silkeglans.
Atiét (græ., deltager i en veddekamp) kaldte grækeme
en mand, som uddannede sit legeme til at. tåge del i de
store offentlige idrætsøvelser og veddekampe, navnlig i
brydning, diskoskastning m. m.: uddannelsestiden var
lang og besværlig; øvelser, diæt og regelmæssigt liv
krævedes. Atletiken blev et helt studium.
barboter— barduner
Atlungstad gaard i Stange herred. Hedemarkens amt,
af skyld 81.69 mark med 4 husmandspladse. Den smukke
bebyggelse, der skyldes den nuværende eier, Carl Wedel
Jarlsberg, skriver sig fra slutten af 1870-aareue.
Atløen, en 38 km.* stor ø i Askvold herred. Nordre
Bergenhus amt. 523 indb.
Atmlske vindroser, tabeller eller figurer, som viser
den gjennemsnitlige størrelse af vanddampenes tryk
(eller antal gram vanddamp i 1 cm.') ved de forskjellige
vindretninger.
Atmometery atmidométer, fordunstningsmaaler,
evaporationsapparat, instrument til at maale den mængde
vand, som i en vis tid fordunster fra en vandflade eller
fra jorden. _
Atmosfære, den luftmasse, som omgiver jorden, en
blanding af flere gasarter samt vanddamp. Ind holdet
af vanddamp varierer sterkt, fra næsten 0 til 4 volum-
pct. Den tørre luft indeholder ved jordens overflade
78.03 vol.pct. kvælstof, 20.99 surstof, 0.94 argon, 0.03
kulsyre samt i mængder mindre end 0.01 vol.pct. vand-
stof, neon, helium, krypton, xenon, ozon, ammoniak og
muligens endnu flere gasarter. Luftens vegt frembringer
et tryk, som maales med barometeret, og som paa hvert
sted uophørlig forandrer sig som følge af luftens be-
vægelser (vind). Ved jordens overflade er barometer-
standen gjennemsnitlig 760 mm. kviksølvhøide, svarende
til 1033.3 gram pr. cm.* (1 atmosfæres tryk). Opad af-
tager trykket og beregnes at være 4 titusendedele heraf
i 50 km. høide. 1 liter tør luft ved 0° og 760 mm.
tryk veier 1.293 gram. Ved jordoverfladen er tempera-
turen i gjennemsnit for hele jorden og hele aaret 14.4° C.
Den aftager opad med 1 ° for omtrent hver 180 meter.
Af forslgellige lysfænomener kan sluttes, at a. naar mindst
til 2 — 300 km. høide. Dens tæthed aftager opad, og der
kan ikke være nogen skarp grænse mellem a. og det
tomme verdensrum. Fænomerne i atmosfæren er gjen-
stand for den videnskab, som kaldes meteorologi. Paa
solen og de større planeter har man iagttaget a., paa
maauen og de smaa planeter, ogsaa Merkur, er der
ingen eller ialfald kun en meget tynd a.
Atna, en elv, der danner afløb for Atnesjøen, som
den forlader straks ovenfor gaarden Atnebroen, gjennem-
strømmer Atnedalen og falder i Glommen ved Atnosen,
lige overfor Atna station paa Hamar — Trondhjemsbanen.
Atnesjøen (Atnsjøen), en 9 km.* stor indsjø, 710 m.
o. h., sydøst for Qcldpartiet Rondane i grænsen mellem
Hedemarkens og Kristians amter.
Ato'l, se Koralrev.
Atoll Mala, havneplads paa Malediverne, brit.Ostindien.
Atoniv De i naturen forekommende stoffe kan ved
en række fysikalske operationer, navnlig destillation og
udkrystallisation, opdeles i de saakaldte kemisk'rene
forbindelser, der er kemiens udgangspunkter. Saa-
ledes er destilleret vand et saadant stof. Til forskjel fra
andre stoffe kogcr et kemisk rent legeme ved konstant
temperatur og fryser ved konstant temperatur. Saaledes
vil en vis mængde vand ved destillation koge ved samme
temperatur, ligegyldigt hvor meget der er fjernet ved
destillationen. Endvidere vil det ved dampenes for-
tætning erholdte vand i enhver henseende have samme
egenskaber som det til destillationen anvendte vand.
barn: Umu mnd.
▼røvlc.
) m. pludrende
barbotenae f.
barboUére (D f. andedam.
barbotfne (f) f, ormeftv.
bar^onlller (?) bemale, orer-
talc vtydelitf. vrøvle.
barbOBllleur © m. bygnlngi-
maler; fUsker; blfeksmører; vrøvle-
boved.
barbu ({) sKJetWet; behaaret.
barbue 0 r. Bietvar.
barbule (g) meget fint sl^eg:
Uden f(Jenhake.
barcarolle ® r, gondoKfører)-
baroasae (f) r. barkasse.
barcelonnette (?) r. hængevugge.
Barchent (1) m. olmerdug.
bård OD m» bærebør.
bardane (i) f, borre.
bardauz 0 bums! pladask!
barde — ® Barte f - @ whale-
bone — (?) fanen m; barbe f,
bardehval — ® Bartenwal m —
(^ whalebone whale — (?) rétoile f.
barde® m, rldehynde; spække-
bardeau ^ m. tagspaan.
bardelle ® r. ridepude.
barder (?) spiekke; laesse. biere
paa en b«r.
bardeur (?) m, børbærer, -tnek-
ker.
bardot (f) m, lastdyr. pakieael ;
muldyr.
barduner — (£; Pardune r —
backstay — (g galbauban m.
551
At5in
552
bardus— bark
Ganske lignende er forholdene ved frysningen. I regelen
danner blot kemisk rene forbindelser krystaller. Af
forskjellige fysikalske og kemiske grunde tænker man
sig alle stoffe bestaaende af overordentlig smaa. dele,
molekyler. Et kemisk rent legemes særlige egen-
skaber forklares derved, at alle dets molekyler er lige i
enhver henseende; i de blandede stoffe er derimod mole-
kylerne forslgellige. De ovennævnte fysikalske opera-
tioner, hvorved kemisk rene legemer udskilles af blan-
dinger, bestaar altsaa i at udsortere alle lige molekyler.
Molekylernes absolute vegt i vædsker og gasarter kan
man vistnok teoretisk beregne, men kun med omtrentlig
nøiagtighed; de viser sig herved overordentlig smaa.
Deres relative vegt lader sig derimod fastsætte nøiagtig
ved forskjellige fysikalske metoder (se nærmere herom
under Molekyl). Ved denne sammenligning sættes af
visse grunde surstofgasens molekyl til 32. \'andcts molekyl
f. eks. veier i forhold hertil 18.
De fleste kemisk rene legemer kan under forskjellige
heldige omstændigheder, som ved gjensidig paavirkning,
under indflydelse af varme, lys, elektricitet o. 1., gaa
over til nye kemisk rene legemer, der altsaa besidder
andre konstante koge- og smeltepunkter og over-
hovedet andre fysikalske egenskaber end de oprindelige
stoffe. Saadanne processer kaldes kemiske reak-
t ion er. Saaledcs gaar en blanding af vandstofgas og
surstofgas ved ophedning over til vand. Kogsalt gaar
ved en elektrisk strøm over til metallet natrium og gasen
klor. Forsøger man ved kemiske reaktioner af et kemisk
rent stof at erholde to eller flere nye kemisk rene stoffe,
steder man tilsidst paa en grænse, nemlig grund-
stoffene eller elementerne, der altsaa er kemisk
rene stoffe, som det ikke paa nogensomhelst maade er
lykkedes at dele i to eller flere kemisk rene legemer.
Omvendt kan man af to eller flere grundstoffe ved ke-
miske reaktioner danne de andre kemisk rene legemer,
som derfor kaldes kemiske forbindelser. Saaledes
gaar klor og natrium ved gjensidig paavirkning let
over til kogsalt. Undersøger man i en saadan kemisk
forbindelse vegtforholdet mellem dets grundstoffe, ste-
der man paa to heist merkelige kjendsgjerninger,
der danner det vigtigste grundlag for a tom teori en.
En kemisk forbindelse indeholder nemlig altid, ligeg>i-
digt, under hvilke forhold den er dannet, grundstoffene
i et aldeles bestemt, uforanderligt forhold ; saaledes inde-
holder vand altid 8 vegtdele surstof paa 1 vegtdel vand-
stof. Danner et grundstof flere kemiske forbindelser
med et andet grundstof, staar de vegtdele af det sid ste,
der forbinder sig med en og samme vegtdel af det
første, i forhold til hverandre som hele enkle tal.
Saaledes danner kulstof to kemiske forbindelser med
surstof, nemlig kuloksyd og kulsyrc. I det første kommer
4 vegtdele surstof paa 3 vegtdele kulstof; i det sidste 8
vegtdele surstof paa 3 dele kulstof. Surstofmængderne
i de to forbindelser forholder sig altsaa som 1 til 2.
For at forklare disse forhold har man opstillet atom-
teorien, hvorefter molekylerne atter er sammensatte af
atomer, der ikke ved noget middel videre kan deles.
Alle atomer i et grundstof antages ens i enhver hen-
seende og besidder altsaa alle den samme, uforanderlige
vegt, forskjellig fra atomerne i de andre grundstoffe.
bardus — (i' bardauzl — i,e)
bnng! like n bolt — ® patatros!
bare (adv) — T nur. bloas —
(é only, merely, but — (fj aeule-
ment: unlquement ; ne . . . que;
rien qu'a (med inD.
bare sig - i. slch enthalten,
erwehren — le) forbeor, help; re-
frnln from — f) s'empécher (de).
Bare ® r, bnrfh>st.
Grundstoffenes molekyler bestaar altsaa af samme sort
atomer, saaledes bestaar surstoffets molekyl af 2 surstof-
atomer (Og); derimod bestaar de kemiske forbindelsers
molekyler af forskjellige atomer, nemlig af de gnind-
stoffes atomer, hvoraf de er dannet. Våndets molekyler
bestaar saaledes af 2 vandstofatomer og 1 surstofatom
(HgO). Denne teori forklarer let de to nævnte kjends-
gjerninger. At vand altid bestaar af 8 vegtdele surstof
og 1 vegtdel vandstof, finder altsaa sin forklaring den, at
alle dets molekyler bestaar af 2 vandstofatomer, som
hver veier 1, og 1 surstofatom, der veier 16. Vegtfor-
holdene ved kuloksyd og kulsyre forklares derved, at
ethvert af kuloksydets molekyler er sammensat af 1
atom kulstof (vegt 12) og 1 atom surstof (vegt 16' :C0.
medens kulsyrens molekyl er sammensat af 1 atom kul-
stof og 2 atomer surstof (COg); vegtforholdet mellem
surstofmængderne i de to forbindelser maa da blive
som 1 til 2.
Da atomerne er udelelige, maa et atom være deo
mindste del af et grundstof, der findes pr. molekyl i
nogen af de forbindelser, hvori grundstoffet forekommer:
ved at tagc hensyn hertil og til vegtforholdet mellem
grundstoffene i de kemiske forbindelser udledes atomemes
relative vegt. Nedenstaaende tabel angiver de vigtig&te
grundstoffe, deres atomers betegnelse og disses vegt
naar surstoffets molekyl sættes til 32.
bare <c) bar. nnl<en. blot(tet);
blotte, to ride bareback uden
sadel, barebones frnsesterk fnnn-
tlker. barefaced utilhyllet, fræk.
barége r; m, uldmusaelln.
baréme (f) m. vegnehog (med
faclt).
barene SS i^> bnrhed, nøften-
hefl.
barett — l. Horett n - vg) bon-
Aluminium .
Al
27.1
Magnesium .
Mg
24.36
Antimon . .
Sb
120.2
Mangan . . .
Mn
55.0
Argon ....
Ar
39.9
Molybdæn . .
Mo
96.0
Arsen ....
As
75.0
Natrium . . .
Na
23.05
Baryum . . .
, Ba
137.4
Nikkel . . . .
Ni
58.7
Beryllium . .
Be
9.1 1
Osmium . . .
Os
191.0
Bly
1 Pb
206.9 ;
Palladium . .
Pd
106.5
Bor
; B
11.0
Platina . . .
Pt
194.8
Brom ....
1 Br
79.96 '
Radium . . .
Ra
225.0
Cerium . . .
i Ce
140.25 '
Rhodium . .
Rh
103.0
Cæsium . . .
Cs
132.9
Rubidium . .
Rb
85.5
Fluor ....
F
19.0
Ruthenium .
Ru
101.7
Fosfor ....
P
31.0
Selen
Se
79.2
Guid
Au
197.2
Silicium . . .
Si
28.4
Helium . . .
He
4.0
Strontium . .
Sr
87.6
iridium . . .
Ir
193.0
Surstof. . . .
O
16.0
Jern
Fe
55.9
Svovl
S
32.06
Jod
J
126.97
Sølv
Ag
107.93
Kadmium . .
Cd
112.4
Tellur . . . .
Te
127.6
Kalcium . . .
Ca
40.1
Thallium . .
Tl
204.1
Kalium . . .
K
39.15
Thorium. . .
Th
232.5
Klor
Cl
35.45
Tin
Sn
119.0
Kobber . . .
Cu
63.6
Titan
Ti
48.1
Kobolt ....
Co
59.0
Uran
i:
23S.:>
Krom ....
Cr
52.1
Vanadin . . .
v
51.2
Kulstof . . .
C
12.00
Vandstof. . .
H
I.OUS
Kviksølv . . .
Hg
200.0
Vismut . . .
Bi
208.0
Kvælstof. . .
N
14.01
Wolfram. . .
W
184.0
I^flthan . . »
, La
138.9
Zink
Zn
65.4
Lithium . . .
Li
7.03
Zirkonium .
Zr
90.6
Studiet af radium og radioaktive stoffe vil aabenhart
medfølge en modiflkation eller udvidelse af den nvcn
nævnte atomteori. (Se nærmere Radium.)
net, cap — (?) to<iue f; (kardinals)
barrette T: (students) beret m.
Barg T m. galt.
bargain ® kjøb, handel, anale;
kjøbslaa, handle.
barge ie) & ® f. førlngspram;
® ogs. stor lystbaad; T; ogs. myr-'
snipe, barge-board ^ vindske.
barguigner :?) vakle. nøle. bie.
barn r; m, anker, dunk.
m, otlinj. diinL.
rerolrer»: x alv.
barillet ®
rnaKmln (paa
pumpcatøvle.
BJtrin (t:- r. binne.
barioler (£/ gjøre broget. sin:ii;-
loa.
barivoler fi Høgre. nyn.
bark - (D Ilinde. Barke r; fr-
rvT-) Ix>be f — ig) bork - f érmrv* '
(garver-) tan m.
553
Atomicltet— Attersjø
554
Atomicltet (atomitét), se Valens.
Atomtegn, se Atom.
Atomvarme, se Varme ka pa ei tet.
Atomvegt, se Atom.
Atoniy slaphed, mangel paa muskelsammentrækning.
Atrato, elv i Columbia, Sydamerika, kommer fra de
vestlige Andesfjelde og munder ud i Karibiske hav
bugten ved Danen). Det er en vand rig elv, over 600
km. lang og farbar i sin største længde.
Atre^k, i sit nedre løb grænseelv mellem Persien og
rus. Centralasien, falder efter et næsten 600 km. langt
løb ud i det s.ø. t\jørne af det Kaspiske hav. Største
bielv heder Sumbar.
Atresiy mangel af en normal aabning i legemet, f. eks.
endetarmsaabningen. Oftest medfødt.
A'tren8, i de græske sagn konge i Mykenai. A. var
sen af Pelops, og efter de ældste sagn (i t Iliaden») arvede
hans broder Thyestes riget efter ham. Senere sagn
'tragikerne) beretter, at Thyestes berøvede A. rige og
hustru. A. gjenvandt dog riget og slagtede som hevn
Thyestes' sønner og lod Thyestes spise dem ; men Thye-
stes' søn Aigisthos hevnede sin fader ved at dræbe A.
A.s senner Agamemnon og Menelaos kaldes Atreider
(\ treus- sønner).
Åtii (oldt Hadria), by i Italien, prov. Teramo
Abruzz.), keiser Hadrians fødeby, 4 278 indb. (1901).
Silke-, sæbe- og lakrisfabrikation, bispesæde, gotisk dom-
kirke. 1 nærheden merkelige grotter i fjeldene.
A^tliplex, se Meldefamilien.
A'trittin, et værelse i oldtidens italiske hus. Oprindelig
bestod det italiske bondehus vistnok kun af ét værelse a.,
der paa én gang var dagligværelse, spisestue og sove-
værelse; her var arnen, hvor der kogtes og ofredes.
A. fik luft og lys gjennem en aabning i loftet; regn-
vandet, som kunde komme den samme vei, opsamlede
man i et bassin. Senere lagde man flere værelser om-
kring a. med lys og luft derfra, og endnu senere ud-
videdes huset bag a. med peristylium (s. d.). I repu-
blikens sidste tid og kei^rtiden var a. i romerske stor-
mænds huse modtagelsesværelset for klienter.
Atrofi betegner, at en legemsdel el. et organ svinder
ind. enten paa grund af sygdom eller ved mangclfuld
brug. f. eks. ved ledlidelser og ved benbrud, hvor der
kommer a. af lemmets muskulatur, der bliver a t r o f i s k.
Progressiv (fremadskridcnde) muskelatrofi
er muligens en sygdom i rygmarven. A. af syns-
nerven opstaar ved sygdom i øiet eller ved hjerne- og
rygmarvssygdomme.
Atropin, kem. forb. af kulstof, vandstof, kvælstof og
5arstof (C,,H2sNOj|), er et alkalold, som sammen med
hyoscyamin og scopolamin findes i forskjellige solanum-
arter, a. især i airopa belladonna. A. er kemisk nær
beslegtet med hyoscyamin og opstaar tildels heraf ved
udvindingen. Spaltes ved passende opvarmning med
baser under optagelse af vand til tropin og saakaldt
l-tropasyre, der begge kan fremstilles kunstig og kan
forenes til a., som altsaa hører til de kunstig frem-
stillede alkalofder. A. virker mydriadisk (udvider pu-
pillen) og anvendes derfor ved behandlingen af øien-
5>'gdomme; endvidere er a. en vigtig modgift mod morfin.
Tmpasyre er en <oksysyre> ; ogsaa andre oksysyrer dan-
barlong ® længere paa den
ene tide end paa den anden ; sKJsev.
barlotiére ® f, vindussprosae.
barm — 0 Bmen m — (e) bo-
Bom — (?) sein m: (kvindea) ogs.
^T^ r. gribe I sin egen barm
— ® ln aelnen Busen greifen — ^
look into his own heart — (f) ren-
trer en sol-méme.
barm (e; gang, gjicr.
bark— barn
ner med tropin forbindelser, saakaldte tropeiner,
I med lignende fysiologiske virkninger som a.s. Af mandel-
I syre og tropin opstaar saaledes homatropin, der dog
1 er mindre virksomt end a.
A'trop08 (den «uafvendelige»), i græsk mytologi en af
Moirerne (s. d.).
Atsjln, se Atjeh.
Atsjlnsk, by i Østsibirien, guv. Jenisseisk, 6 714 indb.
, (1897), ved elven Tschulym og den sibiriske jernbane.
I Akerbrug og fædrift.
I Atsjtljev, liden rus. ø i det Asovske hav, med havn
og fæstning. Storfangst og tilvirkning af kaviar.
I Atta'CGa (ital.), gaa paa!, betegner, at en afdeling
af et musikstykke skal følge slag i slag med den næste
' uden ophold.
: A'ttalos, tre konger i Pergamon. 1. A. 1 (konge 241 —
I ca. 197 f. Kr.) hjalp romerne mod Filip III af Makedonien;
; paabegyndte bygningen af det store alter (se Pergamon),
I reiste i Athen fire store statuegrupper til minde om en
I seier. 2. A. II (konge 159—38). 3. A. III (konge 138—33)
I indsatte ved testamente romerne til sine arvinger. Alle
I tre A. er beskyttede ivrig kunst og videnskab.
Attar^ se R osen olje.
I Attar, Fe rid ed-dln (1119—1230), berømt persisk
I digter, oprindelig urtekræmmer (attår). Omvendtes til
I den persiske mystik (sufismen) og har i «Tezkiret al-aulia>
, (tde helliges liv») skildret 97 navnkundige sufisters
I levnetsløb. I det høipoetiske «Mantik at-tair> («fuglenes
I tale», hvis grundidé gjenfindes i Bunyan's berømte «The
, pilgrim*s progress») beskriver han sufistens trinvise op-
gaaen i guddommen. Hans «Pend-name» («raadsbogen»)
I beskjæf tiger sig i digterisk form med moralen.
' Atten&t (lat. ientare, forsøge), forsøg (nemlig mod lov
I og ret), angreb, vold, mord forsøg. Attentéret, forsøgt,
men ikke fuldbyrdet, f. eks. a. voldtægt. Med hensyn
til strafferetlig betydning, se art. Forsøg.
Attenuatl5n (lat), svækkelse, fortyndelse: specielt om
vædskers formindskelse i vegtfylde under gjæring.
Atterbom, Per Daniel Amadeus (1790— 1855), sv.
digter og litteraturhistoriker, var hovedmand i «Aurora-
f5rbundet», en litterær forening i Upsala, og medarbeider
ved tidsskriftet «Phosphoros», som kjæmpede for roman-
tiken og dens ideer mod den gamle skole og dens mænd.
i Bland t A.s verker maa nævnes «Fågel blå», et ufuldendt
I eventyrdrama, «Lycksalighetens d», et dramatisk digt,
som rummer hans romantiske livsanskuelse og indeholder
I nogleaf hans bedste digte, samt hans litteraturhistoriske
hovedverk «Svenska siare och skalder», en række levnets-
I beskrivelser, udført med stor kjærlighed til emnet og
fin forstaaelse. A. blev 1828 professor i filosofi og 1835
' i æstetik i Upsala.
Atterbury [dtib^ri], Francis (1662—1732), eng. geist-
lig og politiker, var en ivrig tilhænger af det episkopale
parti og blev, da Toryerne kom til magtcn, 1712 biskop
i Rochester. 1721 var han hovedmand for en Stuart-
sammensvergelse imod Georg I. Da den blev opdagct,
blev han afsat og maatte gaa i landflygtighed til Belglen og
Frankrige, hvor han stod i prætendenten Jakob IITs tjeneste.
Attersjø (Kammersjø), sjø i Øvre-Østerrige, 47 km.*,
171 m. dyb, omgives af bratte fjelde, storartet natur,
afløb til elven Ager.
; (skib) - ® Barke f - @
^ tn>i»-mAts-barqiie m.
■ bark. Vb. afbarke;
barfctirkke : gj».
barkasse — t) Barkasse f —
« lanncb. loniØMMt, barg^ — ®
rbalonpe f.
Iwrke Tb — t; lohen
- f taoacr.
barley é bjg.
® tan
Barme 'l^ f. berme. •Iskum.
barmhjertig — ® barmherxhf
— @ compassionnte, merclful — (f)
charltable mlséricortUeux.
barmhjertlghed — ^ Barm-
herzlgkeit f— (c) compasslon. mercy,
pllv - (r) charité. miséricorde f;
pltié r.
Bilrmutter ® r, llvmoder.
barn - 0 Kind n - i-i child,
(spiedO Infant. baby. babe — (f;
enfant m. barnebarn — ® Kin-
desklnd n; Enkel m. Enkelln f —
;^ grandchild - (?) petlt-ais m:
petite-flUe f. barnebarnsbarn
— ® Urenkel, Trenkelln — ';o^. great
grandchild - (f) arrlére-pctU-ai»,
nrrlére-petlte fllle. barnefader
— (t) Valer (ro) des Kindes — e»
olleged father - (f; pére (m) putatif
555
Atfest— Aubanel
556
barn— baron
Atfest (lat. testis, vidne), skriftligt bevis. Attestere,
bevidne (mundtlig el. skriftlig).
Atdcrsme, eg. «eiendommelighed for Attika og dets
hovedstad Athen», særlig om eiendommelighed i den
attiske dialekt, der i 5 og 4 aarh. f. Kr. blev Grækenlands j
litteratursprog ; betyder ogsaa attisk flnhed, dannelse.
A'tdcu8, Titus Pomponius (109—32 f. Kr.), ro-
mersk ridder, staderede som ung mange aar i Athen,
som han elskede (deraf hans navn A., «attikeren»); i
Rom levede han som privatmand, sysselsat med litterære
arbeider, i intimt venskab med Cicero o. a. Han drev
en stor forlagsvirksomhed (lod bøger afskrive af slaver) ;
af hans verker er intet bevaret, derimod Ciceros breve til
ham.
A'ttlka (eg. Aktike, d. e. klippekyst), sydøstl. halvø af
Mellemgrækenland, ca. 2 200 km.* med 256 000 indb.
(det nuværende nome A. med Athen i 1900, oldt. ca.
500000), Qeldrigt (Pentelikon, Hymettos o. s. v.). Klima
mildt og sundt, men tørt. 1 oldtiden godt dyrket:
oliven, figener; kvægavl, fiskeri, handel, sølv- og marmor-
gruber.
A'tdka (lat.), en lav opbygning over hovedgesimsen,
kan være forsynet med pilastre og alsluttet med en let
gesims.
A'ttila, hunernes berømteste konge, søn af Murzuk,
blev 433 sammen med sin broder Bleda konge, lod ca.
445 Bleda myrde og herskede derpaa alene. A. var gru-
som og tapper, kaldte sig Guds svøbe og vilde danne et
verdensherredømme. Hans residens var paa de store
sletter mellem Donau og Theiss, og herfra herskede han
despotisk ikke alene over hunerne, men ogsaa over
østgoter, longobarder, heruler, gepider, vandaler o. s v.
Keiser Theodosius 11 maatte kjøbe ham bort fra Konstan-
tinopel, som han stod i begreb med at erobre, efterat
han havdc indtagct store dele af Balkanhalvøen. Derpaa
drog han med en vældig hær ind i Gallien, men blev
451 stanset ved slaget paa de katalauniske marker (ved
Chalons sur Mame) af romerne under Afitius og di.sses
forbundsfæller vestgoterne. 452 trængte han ind i Nord-
italien og jevnede Aquileia med jorden. Pave Leo I
bevægede ham dog til ikke at drage mod Rom. 453 døde
han om morgenen efter bryllupet med Ildico (Hildegunde),
i Pannonien, enten rammet af et slagtilfælde eller myr-
det af Ildico for at hevne hendes fader, som A. havde
dræbt. 1 de nordiske og germanske sagn spiller A. en
stor rolle som hunerkongen Atle eller Etzel. Efter hans
død opløstes hunerriget.
A^ttila, kortskjødet husarfrakke med snorebesætning
(oprindelig magyarisk nationaldragt).
A'ttls (Åttes, A tys), guddommeligt væsen, elsket af
Kybele (s. d.); dyrket oprindelig i Lydien og Frygien
med Kybele, sderlig i byen Dindymos, hvor hans grav
vistes, .senere overalt i Grækenland.
A'ttisk, adj. til Attika, t overført betydning aandrig,
fin, elegant; a. salt, aandrigt vid, spøg.
Attok, by og fæstning i britisk Ostindien, prov. Pand-
sjab, ret overfor elven Kabuls munding i Indus, over
hvilken en bro. Vigtig i strategisk henseende, da den
eneste vei til Indien fra Afghanistan fører gjennem
Kabuldalen. Denne vei tog Alexander den store,
Timur o. fl.
bamemorderske — 0 Klndes-
mdrderin f - t^ A ® Infantlcide f.
barnepige — ® Klndermfldchen
n — (e) nuraery mald — ® bonne f.
bamsnød: være I b. - Xi in
KlndesnAten sein, krelsen — @
travoll. be in labour — (f) mal.
travail (m) d'enrant.
barn e lede, I nave. barn-fowl
hons. bam-owl perleugle.
bamache (D r. rinKgaas ; ande-
tkisl.
barnacle e) langhnls (en konky-
lie): Qeldgaas; pl, nresejem (til tiest).
barnagtig — ^ kindisch. albem
— @ ctiildisli. puerile, Infantlne —
(f; pueril, barnagtighed - 0
Albernheit f, kindlsches Wesen n
— (e) childlshness, puerility - (f)
puérilité r. enfantillage m.
Attorney [nini], sagfører, der i England forbereder
sagerne, men ikke selv procederer dem for retten. A.
general, en stilling af delvis politisk karakter, hvis
indehaver skifter med ministeriet. A. g. er regjeringens
juridiske konsulent og procederer tildels kronens sager.
Attraktioil (lat.), tiltrækning, i almindelighed om til-
trækning mellem masser, se Gravitation.
Attributt (lat.), det tillagte, den egenskab, som tilkom-
mer en ting, dens kjendemerke. I kunsten forstaaes
ved a. et symbol eller kjendetegn, ved hvilket tanken
ledes hen paa en hovedegenskab ved den frerastillede,
f. eks. Neptuns trefork. I grammatiken er a. en
nærmere bestemmelse til et substantiv, naar det sammen
med dette udgjør ét begreb. I filosofien er a. en
væsentlig bestemmelse ved en ting, uden hvilken den
ophører at være hvad den er.
Atfires, by i Venezuela, ved Orinoco. Elven danner her
en fos, og A. er derfor endepunkt for dampskibsfarten.
Atwater [dtwdtsj, Wilbur Olin, siden 1894 pro-
fessor i fysiologisk kemi i Middletown, Connecticut. Paa
foranledning af de Forenede staters akerbrugsdepartement
har A. anstillet omfattende mønstergyldige videnskabe-
lige forsøg over ernæringsspørsmaal. Til den curo-
pæiske dagspresse naaede hans navn sammen med Bene-
dicts for et par aar siden, da disse forskere i forening
havde undersøgt den side af alkoholens virkning, som
vedrører det menneskelige stofskifte. Deres resultater
er her dog ikke væsensforskjellige fra tidligere underso-
gelser. Alkoholen kan, ogsaa ifølge A., aldrig blive an-
det end et praktisk seet slet næringsmiddel; i de smaa
mængder, som kan ansees for forsvarlige, \il den kun
dække en ringe brøkdel af næringsbehovet. A. er selv
erklæret afholdsmand.
Atwood [æ'tumdj, George (1745— 1807), eng. fysiker,
konstruerede en maskine til undersøgelse af et faldende
legemes bevægelse.
Atwood [æ'twudj, Thomas (1765—1838), organist i
•London, elev af Mozart og Mendelssohn, har skrevet omkr.
20 operaer, pianostykker, anthems, kirkemusik. Ansees
som en af Englands mest fremragende komponister.
Atypi (græ. /ypos, præg), uregelmæssighed. Atypisk,
uden forbillede, uregelmæssig. A. sygdom (feber; en
saadan, hvis forløb afviger fra regelen. A. sprog, man-
gelfuld, især stammende udtale.
Au, kemisk tegn for aurum (guid).
Atlbade [åbåd] (fr.), morgenrøde, betegnede trubadur-
tidens morgenserenade. Brugés nu nærmest om mili-
tære morgenkoncerter for høitstaaeude personer.
Aubagne [åbdn], by i Frankrige, depart. Boachcs du
Rh6ne, 8 724 indb. (1900), vin- og frugtavl, fabrikation
af sjaler.
Atlbanel [åbanélj, Joseph MarieJean Baptiste
Théodore (1 829— 86), nyproven^lsk digter, blandt de
mest fremtrædende inden Félibreforbundet, viste sig i
sine kjærlighedsdigte «La miougrano entraduberto» (U)en
halvaabne granatfrugt») som en egte lyriker med sterk
og vild glød, der ulmede og slog flammer under savnets
smerte, og med stor evne til at give rammende far%e-
sterke billeder. Foruden en ny digtsamling skrev han
ogsaa dramaer, hvoriblandt «Syndens brød». ^Biografier
af Legré (1894) og Welter (1901).]
barndom - 0 Kindiielt f -
@ childliood. infaney — ® en-
fanoe f. gaa 1 barndommen
— (t) lilndiscl) werden — i^i be in
his dot«tfe — (2) radoter.
barnlig - ® kindlich » (c)
childlilce - (?) enfantin. dVnfanf;
filial.
bamslighed - (t) Klndllciikcit
r - (S) childllke slmplicity - ®
slrapliclté (n derentince: mHvete.
candeur f.
barok — i^i b«rock j— ^ odd.
aln^lar, groteaqne — (f) bvoqur.
blxanie.
barometer — ^: Baramctrr.
Wetterglaa n — c' barometer - f
barometre m.
baron — ($i Baron m - i i
® baron m.
557
Aube— Aubusson
558
Aube [åb]. 1. Bielv til Seine, kommer fra Langres-
høiderne, 248 km. lang. 2. Depart. i n. ø. Frankrige,
prov. Champagne, 6 026 km.* med 246130 indb., lidet
frugtbar i n.ø., frugtbarere dale i s.v. Vin, korn, meget
kvæg. Hovedstad Troycs.
Aubenas fåbnås], by i Frankrige, depart. Ardéche,
5971 indb. (1901), ved elven Ardéche; morbærtræplan-
tager, stort marked for raasilke.
Kuber [åb(ér], Daniel Francois Esprit (1782—
1871\ i over et halvt aarh. den ypperste repræseutant
for den franske opera comique, elev af Glierubini og
Boieldieu, naaede sin høide med «Den stumme fra
Portici-, som sammen med Rossinis «Wilhelm Tell» blev
en omskabning af den store operas former og endog
fik politisk betydning, da den gav signalet til den op-
stand, der indledede Hollands og Belglens adskillelse. Jfr.
Welhavens «Republikanerne». Fornemste operaer for-
resten er «F*ra Diavolo», «Broncehesten», «Den sorte
domino», «DJævlenes part». A. var medlem af det
franske akademi, direktør for Pariserkonscrvatoriet,
titulær kapelmester ved Napoleon llTs hof.
Aubert [åbder] er navnet paa en n. familie, der ned-
stammer fra F ran 90 is J. X. d'A., &om var f. i Metz 1727
og tilhørte en i 1612 adlet fransk slegt. Han udvan-
dredc 1751 til Danmark, hvor han 1793 døde som
kommandant paa Kronborg.
Aubert [åbdrrj^ Andreas (1851 — ), n. kunsthistoriker,
har foruden et par monografier fra verdenskunsten le-
vcrct en række udmcrkede afhandlinger fra den norske
kunsts historie, til hvilken han besiddcr et indgaaende
kjendskab. Hans hovedverk er «Professor Dahl — et
stykke av aarhundredets kunst- og kulturhistorie» 1 1893).
Aubert [åbtkr], Benoni d' (1768—1832), søn af
Francois J. X. d'A., kom 1790 til Norge som deltager i
(len første kystopmaaling indtil 1800. Han blev 1808
direktør for landets militære opmaaling og forblev i
denne stilling indtil sin død. Efter adskillelsen fra Danmark
18U planlagde han organisationen af hele det norske
opraaalingsverk. 1811 — 17 var han kommandant over
Kongsvinger fæstning og Blakjer skanse. Fra 1818 af
var han generalmajor og var desuden 1822—23 mid-
lertidig chef for krigsskolen.
kuhert [åbiirj, Elise Sofie (1837— ), n. forfatterinde,
f. Aars, gifl med professor juris L. M. B. A., har skrevet
underholdende fortællinger, særlig for unge pigcr, og
andre beretninger: «Hjemmefra» (1877), «Kirsten» (1880),
Etjulen]inde»(1881), «Dagny» (1883), «Bølgeslag» (1886),
Stedbarnet» (1889), «Forfængelighed» (1890), <Fra hoved-
staden i syttiaarene» (1892), «Fjeldfolk» (1893), «Fra de
gamle prestegaarde» (1902), «Dage som svandt:> (1903),
«Glimt» il904), «Tidens tegn» (1906).
Kuben låb(ér], Ludvig Cæsar Martin (1807—87),
sen af forannævnte Benoni d'A., var 1840—75 professor
i latinsk sprogvidenskab ved Kra. universitet. Hans
hovedverk er «Den latinske verba Iflexion» (Kra. 1875),
som med stor grundighed fra den sammenlignende sprog-
videoskabs standpunkt behandler en hovedside ved
latinens sprogbygning.
Aubert [åbtér], Ludvig Mariboe Benjamin,
1838—1896), forannævnte L. C. M. A.s søn, var fra 1864
af lektor og fra 1866 professor i lovkyndighed. Han
baron— Barre
var formand i veksellovkommissionen 1877 — 79 og deltog
som saadan i udarbeidelsen af den fælles skandinaviske
veksellov af 1880. 1884 var han justitsminister i april-
ministeriet. Han var ofte universitetets repræsentant
ved universitetsjubilæer o. 1. i fremmede lande og gav
ved flere leiligheder som delegeret bidrag til intema-
tionale fag-kongresser. A. udfoldede en rig viden-
skabflig forfattervirksomhed. Hans vigtigste verker er:
«De norske retskilder og deres anvendelse», I (1877),
I «Den nordiske vekselret» (1880 — 82), «Den norske obliga-
tionsret» (1890—1900) samt de vigtige statsretslige af-
handlinger « Kielertraktatens opgivelse som unionens
retslige grundlag» (1894), «La Norvdge devant le droit
international» (1896) og «Norges folkeretslige stilling»,
udgivet efter forfatterens død ved Ebbe Hertzberg (1897).
Aubert [åbc^r], Michael Conrad Sophus Emil
(1811—72), yngste søn af forannævnte Benoni d'A. Han
blev 1847 sorenskriver i Lofoten, 1852 amtmand i Nor-
dre Bergenhus, 1860 borgermester i Trond hjem og 1866
sorenskriver i Nordre Jarlsberg. I disse stillinger ind-
lagde han sig anseelse som en sjelden dygtig dommer
og administrativ embedsmand. 1846 — 47 studerede han
juryvæsenet i forskjellige lande og skrev derefter det
større arbeide «Om mundtlig rettergang og edsvorne >
(Kra. 1849).
Aubervilliers [abærvilje'] , forstad til Paris, 1.5 km.
I n. f. denne by, ved St. Denis-kanalen, med et fort; kemisk
! industri. 31 215 indb. (1901).
I Atlbigné [åbiné], Merle d\ se Merle d'A u b i g n é.
' Aubigné [åbiné], Théodore Agrippa d' (1550—
1630), fr. forfatter, fremt rædende hugenot, Henrik af
I Navarras ven, bedstefar til Madame de Maintenon, døde
I som landflygtig. Hans «Histoire universelle 1550—1601»
I blev brændt paa Pariserparlamentcts befaling. Hans be-
i tydeligste verk var det store, harmfulde og voldsomme digt
{ «Les tragiques'^ hvis emne er Frankriges indre ulykke-
I lige tilstand, religionsforfølgelsernes baal og brand og
I Guds straffedom over forfølgerne.
Atlbin [abæ'], by i Frankrige, depart. Aveyron. Store
I stenkulsgruber, handel med korn, træ og jern. 9 973
indb. (1901).
Aublet [åblé], Albert (1851— ), fr. maler, har, efter
I oprindelig ut have dyrket historiemaleriet, leveret en
række billeder fra den elegante verden.
I Aubry de Montdldler [åbrV de modidjé], fr. ridder,
I blev myrdet af en anden ridder, Macaire. Denne for-
I fulgtes siden bestandig af Aubrys hund, der havde været
vidne til mordet, og blev derved opdaget og dømt til at
kjæmpe med hunden, som beseirede ham. Kampen hen-
lægges til aar 1371, men fortællingen er et sagn, som
ofte er benyttet i den franske middelalderdigtning.
Atlbtirn [å'b9n], 1. By i de Forenede stater, staten
New York, 30345 indb. (1900). Maskinfabrikation. Straffe-
anstalt efter det A. system (cellefængsel om natten og
fællesarbeide under taushed om dagen). 2. By i de
Forenede stater, staten Maine, ved Androscoggins fosser;
12 951 indb. (1900), bomuld- og skofabriker.
Aubusson [åbyså'], Pierre d' (1423—1503), stor-
mester for Johanniterordenen, f. i Frankrige, af adelig
slegt, udmerkede sig som ung i hundredeaarskrigene,
blev senere johanniterridder og 1476 ordenens stormester
fcuim ® bnroa; (JurltL) egte-
Band: dommer a finiintsager): (of
^f «a hel bagpart.
baronage % (nmtlfge) baroner:
baroni.
^baronesse - ® Baronin f -
* bmooea» - (£) baronne f.
wonet 'g barooet.
wool - ® Baronie f - @
bnrnj ~ ® baronnle f.
baronia! (e), baronia! (f) bn-
ron(s)-.
baroque ® barok; sKJievrund
(om perle).
baroscope © luntrj^ksmaitler.
barouclie ® kaleachevoKn.
barque <§) bark(skib>; skute;
(D f. bnad.
barquerolle (?) r, liclen robaad.
pram.
barquette (?) f. jolle.
barrack(s) @ knaeme.
barrage (?) m, sperring, nfdiem-
ning; bom; tionipenge.
barrager 0^ m, bommnnd.
barras (e funikvae; raat pak-
lierred.
barrator i*: tnetlebroder; ure-
delig sklbsfører; ^skotsk) bestikke-
lig dommer.
barratrous lei uredelig: l>e-
stukken, bestlkkelig.
barratry (e) tilskyndelse til
trætte ; underslieb, fusk ; (dommers)
bestlkkelighed.
barre — ® Barre r. Barren m
— (e) bar; Ingot — (f) barre f;
rgymn.) paralléles f pl.
Barre (0 f. Barren m. barre;
metalstang; bom; sandbanke.
559
barre— barsel
paa Rhodos. Forsvarede 1480 øen med glimrende tapper-
hed imod tyrkerne.
Aubll880n [åbyso'], by i Frankrige, depart. Creuse,
ved elven Creuse; 7 097 indb. (1901\ berømte teppe-
fabriker.
Aucassin og Nlcolette [åkasct', nikålc^tj, berømt
gammclfransk fortælling i prosa og vers fra 13 aarh.s
begyndelse. Den handler om den unge grevesøn A.,
der efter megen kamp og møie omsider vinder sin
elskede, den underskjønne fangne saracenerinde N. Er
gjentagne gange bearbeidet paa fransk og oversåt paa
flere sprog (paa dansk af S. Michaélis).
Auch [åa], by i Frankrige, hovedstad i depart. Gers
(Gascogne), 13 939 indb. (1901). Lærerseminar, museum,
vin- og frugthandel, fabrikation af lærreds- og bomulds-
varer. Sæde for en erkebiskop, smuk domkirke.
Atichénia, se Lama.
Atickland [å'kl9ndj, by paa Ny Seeland, paa nordkysten
af nordøen, ved Haurakibugten, 67 226 indb. (1901).
Universitet, flere skoler og museer, udmerket havn med
kaier og dokker. Anløbssted for mange dampskibslinjer.
Stor handel, omsætning i 1904 106 mill. kr. Norsk
vicekonsulat.
Aucklandsøerne [åkUnd-], ubeboet øgruppe 330
km. s. f. Ny Seeland, 853 km.* Øerne er bjergfulde
og skogrige.
Aticuba Japotiica er en plante, som ofte dyrkes i
vore .stuer. Den har store, stive, blanke og (en alm.
varietet) gulflekkede blade og koralrøde bær. 1 Japan,
hvor den egentlig hører hjemme, er den en indtil over
2 m. høi busk. A. tilhører familien cornaceæ.
Audace [audatiej (ital.), med kjækt, dristigt musikalsk
foredrag.
Audåcem fortuna juvat (lat.), ordsprog (hyppigere
fortes fortona jQ v at): lykken staar den kjækkc bi.
Atlde [ådj, 1. Elv i Sydfrankrige, kommer fra østl.
Pyrenæer, falder ud i Middelhavet, 223 km. 2. Depart.
i Sydfrankrige (Languedoc), ved Middelhavet, 6341 km.*
med 313531 indb. Akerbrug og fædrift (sauer), fiskerier,
bergverksdrift (jern, kobber og marmor), mineralkilder.
Hovedstad Carcassonne.
Audebert [ådbær]. Jean B a p t i s t e (1 759—1800),
fr. naturforsker, tegner og kobberstikker, hvis hovedverk
om aber og fuglc, særlig kolibrier og paradisfugle, betegner
et stort fremskridt og en ny teknik paa den naturhisto-
riske billedkunsts omraade. Til verket om aberne
leverede han selv teksten.
Audenarde, se Oudenarde.
Audh (Oudh), prov. i n.v. Forindien, niellem Ganges
og staten Nepal, 64000 km.', 12833077 indb., d. e. 200
pr. km,* Det er en slette, gjen nem strøm met af elvene
Gogra og (iumti, bielve til Ganges. Varmt, men noksaa
tørt klima. Der dyrkes ris, hvede, sukker, opium, bom-
uld o. s. v. Stort kvæghold, livlig handel, meget skog.
Hovedstad Lucknow, berømt fra oprøret 1857. Af be-
folkningen er 10 pct. muhammedanere, 90 pct. hinduer.
Var tidligere eng. vasalstat, men blev inddraget i de eng.
besiddelser 1877.
Audhu^mbiay i nord. mytologi navn paa en ko, der
opstod af rim; af dens melk næredes jøtunen Yme; selv
fik den næring ved at slikke de rimdækkede stene, og
Aubusson— Audun Hugleikssøn
560
ved denne slikken fremstod af slenene Bure, hvis sønne-
sønner var Odin, Vile og Ve.
Audlåtur et altera pars (lat.), ordsprog: lad ogsaa
den anden part (modparten) komme tilorde.
Audiens (lat. audire, høre), adgang, foretræde, som
høitstillede personer, fyrster og ministre giver folk, foråt
disse personlig kan fremføre sit erende.
Audleme [ådjærn]. 1. Havneby i det nordvestlige
Frankrige, depart. Finistére, 6 km. s.v. f. Pontbroii.
3401 indb. Postkontor, telegrafstation og jernbane til
Douarnenez. Handel med saltet fisk. 2. Bugt samme-
steds fra Atlanterhavet, mellera forbjerget Raz mod ii.
og Penmarchklipperne mod s. Bugten er farlig at pas-
sere, og beboerne var i middelalderen meget berygtede
for sine udplyndringer af skibbrudne. Tilvirkning af soda.
AudlflPret-Pasqulr fådifré-paskjé], Edme Armand
Gas ton, hertug af (1823—1905), fr. statsmand, var
1871 — 76 medlem af nationalforsamlingen, hvor han var
en af orleanisternes ledere. 1874 blev han viceformand
og 1875 formand for nationalforsamlingen, 1876 — 79 det
nye senats formand (valgt som livsvarig senator'. 1878
blev han medlem af akademiet.
Audifon, et kunstigt høreapparat, som bestaar af en
tynd, elastisk haardtgummiplade anbragt paa et skaft.
Pladen kan krummes ved to snore og anbringes med
kanten mod den tunghørtes øverste tandrække. Pladen
sættes i svingninger, naar der tales imod deu. og for-
sterker lyd^, som gjennem ansigtets knogler ledes til
det indre øre.
Auditorium (lat.). 1. Læresal, høresal (især paa uni-
versiteter og akademier). 2. Tilhørerne sammesteds.
Auditør (nu hos os krigsdommer) er en civilmilitær
embedsmand, som forretter som formand i krigsret. Krigs-
dommerne beskikkes af kongen blandt rigets faste dom-
mere, som ikke er medlemmer af høiesteret; fortrinsvis
beskikkes dommere, som har tjenstgjort som officerer.
Audjiia (i oldtiden Augila). Nord-Afrika, en samling
oaser i Wadi Rissams sydlige del i det t>nrk. vllajet
Borka paa grænsen af den Libyske ørken, ca. 210 km.
s.ø. f. den Store Syrte, 41 m. o. h. Knudepunkt for flere
karavanveie. Indbyggerne (ca. 3000), som dels er berbere
dels arabere, er saa godt som uaf hængige og tilliører den
fanatiske, mod europæerne fiendtlige muhammedanske
sekt Es Senusi.
Audiey [å'dli], by i Mellem- England, Staffordshire.
13683 indb. (1901). Lervarefabriker, store kul- og jern-
gru ber.
Audran [ådrå'], Ed m ond (1842—1901). kapelmcster
i Marseille, særlig bekjendtved operetter som «LaMascotte»
(Lykkepigen), tMiss Helyett^, «Stormogulen» m. fl.
Audubon [ådybo'J, JohnJames(l 780— 1851X amer.
naturforsker. Udgav sammen med Bachmann verker
om Nordamerikas pattedyr, men har dog særlig knyttet sit
navn til en række pragtverker over Fristaternes fugle-
verden, lige udmerkede ved fortrinlige, kolorerede af-
bildninger som en tekst, hvis rigdom paa grundige, ori-
ginale iagttagelser forbindes med en glimrende stilkunst,
der ligeledes viser sig i hans eflerladte optegnelser.
Audun Hugleikssøn, kaldt Hestakom (ca. 1240-
1302), n. lendemand (baron), bosat paa Hegranes i Jøl-
ster, SøndQord, var Qernt beslegtet med kongehuset, op-
barre (^ f, stang; barre; bom;
spiltaug: (rett)tkriinke: (sand)rer.
barreau Ct m, pimle; tveretuk.
Jernstang; suigrorcrstllllng, -stand.
barrel (e) tonde ; cylindrisk gjen-
stand; valse: ge%'icrplbe; tromme-
hulen. Vb pakke I tønder, bar-
rel-bulk V» reg.ton. barrel-
oncan lirekasse.
barrementiY m, undorblnding.
barren @ gold. uftmgtbar.
barrer (rj styrke med tvertne;
sperre, stcenge; underblnde; gjen-
nemstrrge; strjgc over.
barrette (fj f, barett.
barreur (rj m, ftigiehund; ror-
gjænger.
barricade (e)& (fj r. barriknde;
stiengflcl ; (v) ogs. vb stænge "
barricader (f).
barrier @. barriere Q) r.
skranke, bom; hindring: (gnense)-
vem; grænse Øogs. port: akdse-
bod.
barrlque (?) r, oksehoved, stvk-
rad.
barrir fr) skrlge (om elefant).
barrister © advokat.
barrot ® m. (tilføs) tverbjelke :
dunk.
barroter ® stuve fold.
barrow @ trIUciMr. galt; kjvni-
pehaug.
Barsoh (t) m. åbor.
barsch 0 btirsk. hnard. givn.
Barsohaft (t) r. rede peagc
barae ® f. tek«ne «r Un.
barsel - (t) Nlederkunft r
Klndelbler n — ^e! Ijing la: con-
nnement; (gilde) cbristealog — r
561
Audun raude Thorbergsson— Aufrecht
562
høiedes af Magnus Lagabøter til stallare og baron og for-
lenedes med Tunsberg syssel. Sikkert bar ban ogsaa en
væsentlig del i denne konges store lovreformer, ligesom
ban i det liele øvede stor indflydelse paa regjeringen
saavel under Magnus som under bans søn Erik, der
ogsaa benyttede ham som gesandt til Skotland (1293) og
Frankrige (1295). Men ved Eriks broder, hertug Haakons
tronbestigelse (1299) faldt A. straks i unaade; uden at
sammenhængen nøiere kjendes. dømtes ban til døden
for landsforræderi og hængtes paa Nordnes ved Bergen.
Hans betydelige jordegods inddroges som forbrudt og
behandledes længe som et særskilt godskompleks, der
af kronen bortforlenedes samlet.
Andun rande Thorbergsson, korsbroder i Nidaros,
fra 1313 biskop til Hole paa Island, var tilstede ved
forliget mellem kong Magnus og erkebiskop Jon Raude i
Tunsberg 1277 som Nidaros domkapitels fuldmægtig og
optraadte senere som korsbrødrenes fører i striden med
erkebiskop Jørund. Som biskop lod han Gudmund
.\rasons ben opgrave og skrinlægge og udarbeidede den
forste måldagabok (s. d.) for Hole.
Audnnsen, Torgeir, se Augundson.
Aue. 1. By i Sachsen ved elven Mulde, 17139 indb.
1905). Handelskole. Megen industri, maskinfabriker,
vævcrier o. s. v. 2. Bielv til Wescr.
Auenbrugger von Auenbrug, Leopold (1722—
1809), berømt Isege i Wien. Opfinder af perkussions-
undersøgelsen. Se Perkussion.
Auer, A lovs (1813—69), høit fortjent som direktør
ved det k. k. hof- og statstrykkeri i Wien. forfatter af
typografisk-Iingvistiske verker, fr. og ital. grammatiker,
opfandt maskiner til trykning paa endeløst papir o. a.
presser samt «naturselvtryk», der forøvrigt ogsaa tilskri-
ves urmager Kyhl i Kjøbenhavn.
Auer, Ignaz (1846—), t. socialdemokrat. A. blev
udlært som sadel magersvend 1863, var først paavirket
af anarkisten Johann Most. men sluttede sig i 1872 til
Marxisteme og blev journalist. For presseforseelser sad
han flere gange fængslet. 1877—87 og siden 1890 har
han været medlem af den tyske rigsdag og er siden 1890
det socialdemokratiske partis generalsekretær. A. re-
præsenterer partiets moderate retning.
Auer, Leopold (1845—), f. i Ungarn, elev af Joachim,
professor ved musikkonservatoriet i St. Petersburg og solo-
\iolinist i det keiserlige kapel; virtuos af første rang.
Auerbach, Bert ho Id (1812—82), t. forfatter, f. i
Nordstetten (Schwarzwald ^ af jødisk afstamning, med
stor interesse for folkets brede Jag, varmhjertet, klart-
tænkende. A. studerede og oversatte Spinoza, for hvis
etik han altid bevarede en forkjærlighed, der var meget
merkbar i hans digtning, skrev ogsaa romanen «Spinoza»
'1837}. der sammen med andre, hvoriblandt «Dichter
ond Kaufmann>. danner serien «Das Ghetto». Berømt
blev han først med sine levende billeder af sydtysk
lK)ndeliv «Schwarzwålder Dorfgeschichten» (1843—54),
der fulgtes af de lige høit skattede bonderomaner «Barfus-
sele il856,v < Joseph im Schnee» (1861) og «Edelweiss»
1861 . Af hans øvrige arbeider kan nævnes hans folkc-
kalender cDer Gevattersmann», hvor han viser sig som
udmerket folkeskribent, samt romaner ne «Auf der Holie»,
Das Landhaus am Hhein», «Neues Leben», «Waldfried».
f pl. barselfeber — ø
Worhen-, Kindbef t-. Puerpcralfiebcr
n — 'e dsildrbcd Cpnerperal) fever —
■'jr- Sérnit) pnerpénde. barselkone
- :i Wtefaocrin f — @ lylng-ln
woinaa« ladj in the strmw — ^
æocMiehée f, barselseng — 0
Wocfacn-. Klndbett n — ® chlld-
btd ~ Ti eoacbcCs) f (pl).
— (D banen, rauh — ®
hursh, stem, severe; grutT; rough
(om reir) ogs. inclement — ([) rude ;
brusque.
barskhed — (t, Barvchhelt,
Rauhheit f — (§) harshness, rough-
ness, stemoess, Beverity; incle-
mency — (f) rudeaae f; brusquerie f.
Bart 0 m. «KJ^: akscsKjeg;
kam (paa nøgel). Bartgeler ra,
lammegrib.
barsk— bas
' Auerbachs kjelder, vinkjelder i det i 1530 opførte
I bygningskompleks «Auerbachs Hof» i Leipzig, ifølge
I sagnet skuepladsen for flere af Fausts eventyr og verdens-
' berømt gjennem Goethes «Faust». Benyttes endnu som
I vinstue.
I Auerbrændere (gasglødelys), opfundet af dr. Carl
I Auer v. Welsbach i Wien, har fortrængt alle andre gas-
I brændere; de giver 1 normallys af 1.5 — 1.8 1. gas; gas-
forbruget er derfor 5 — 6 gange saa lidet som ved gammel-
I dagse brændere. A. er et cylindrisk net af bomuldsgarn,
I impregneret med en sterk opiøsning af thorium- eller
ceriumsalte (se Afbrænding) og bringes til glødning
I ved en modifikation af bunsenbrænderen (s. d.) og ud-
sender da et intenst lys. Da der ved glødenettets af-
brænding kun bliver levnet et askeskelet, var dette net,
ogsaa kaldet hætte eller strømpe, i begyndelsen saa
skjørt, at det ikke taalte rystelsen paa gademe eller
sterkt lufttræk, hvorfor Auer-belysningen fra først af
ikke var skikket til gadebelysning; senere er det dog
lykkedes at forfærdige saa sterke glødehætter, at man-
gelen nu er hævet og Auers opfiudelse omtrent overalt
er kommet til anvendelse ved belysning af gader. Den
samlede produktion af glødenet overstiger nu 200 mill.
om aaret. A. leveres i flere forskjellige størrelser, men
det langt overveiende antal, som bruges, er den saa-
kaldte C-type, som forbruger 100 — 110 liter i timen og
giver en lysstyrke af 60—80 normallys (s. d.) eller endnu
mere, dersom nettet er godt. Auers brændere blev
naturligvis straks eftergjort trods patentbeskyttelse og
søgsmaal fra hans side; men Auers egte brændere var
de bedste af alle i handelen forekommende. Nu er
dog opfundet en sort gasglødenet, kaldet «cerofirm-
k o b b e r-c e 1 1 u 1 o s e-g 1 0 d e n e t» eller i korthed «cero-
flrmnet», der siges at udmerke sig ved større holdbarhed
og lysstyrke. En i mange tilfælde vel anvendelig af-
art af den oprindelige a. er in vert brændere n, der.
som navnet antyder, tilligemed nettet er anbragt i om-
vendt stilling, altsaa viser nedad, i modsætiiing til den
ved brændere almindelige opadvendte stilling. En anden
afart er intensivbrænderen, som giver to eller tre
gange saa meget lys som den almindelige a., men ogsaa
forbruger betydelig mere gas end denne. Fremdeles har
man Lue as-, Millenium-, Pb a ros-, Selas-, Kei til-
lys o. a. (se Pr es gas), men i regelen er dog den alm.
Auers C-brænder at foretrække. (Se endv. Belysning.)
Auersperg, Anton Alexander von (1806—76),
øster. digter, pseudonymen Anastasius GrGn. virksom
politiker, medlem af nationalforsamlingen i Frankfurt
1848, senere af det østerrigske hcrrehus, angreb i sine
frisindede politiske digte « Spaziergånge eines Wiener
Poeten» (1831) i friskt paagaaende strofer Metternichs
styre og varslede i «Schutt» begeistret oni en kommende
fri tid.
Auerstådt, by i preussisk Sachsen^ mellem Naumburg
og Jena, skuepladsen for det bekjendte slag 14 oktober
1806, hvor franskmændene under Davoust slog de i
antal overlegne preussere under hertug Ferdinand af
Braunschweig samme dag, som Napoleon slog preusserne
ved Jena. Davoust belønnedes med titelen hertug af A.
Aufrecht, Theodor (1821—), t. sprogforsker. Pro-
fessor i sanskrit og sammenlignende sprogforskning ved
Barte 0 f, hvalbnrtle: tommer- {
mandaøkse. i
barter(e^ bytte: (drive) byttehandel. I
bttrtig ® skjegget. i
baryton (t) m. barytone @ \
baryton. \
bas — ® Bass m, Bassstimme f |
— @ base, bass — (f) base f. ;
bas (1) adj lav. m, nederdel: {
underdel; strømpe. å bas qc !
ned (væk) med ! basbleu m, blaa-
strømpe, bas-dessus m, anden
sopran. Bas-Empire m, østrem,
rige. bas-fond m. sænkning;
grund (i vand), basse-cour f.
baggaard ; liønsegaard. basse*
fosse f. underjordisk fiengsel.
basse-tallle r, første bas. basse-
tube f. bassethorn. bas-ventre
m, underliv.
563
basalt— basket
universitetet i Edinburgh 1862—75 og i Bonn 1875—89,
da han nedlagde sit professorat. Sammen med A. Kuhn
grundlagde han (1852) det anseede «^Zeltschrift fflr ver-
gleichende Sprachforschung». Har særlig gjort sig for-
tjent ved sin udgave af «Rigveda».
Atlgefas (lat. AugVasJf i de græske sagn konge i Elis;
hans stalde var i lang tid ikke blevet renset (deraf ud-
trykket en augiasstald); Herakles rensede dem ved at
lede en elv gjennem dem. Da A. ikke vilde belønne
Herakles efter aftalen, dræbte H. ham.
Augereau [dirå'J, Pierre Franjois Charles,
hertug af Castiglione (1757—1816), f. i Paris, hvor fade-
ren var tjener, lod sig 16 aar gammel hverve, var siden
i Neapel som fegtelærer og traadte 1792 ind i revolutions-
arméen. Han udmerkcde sig overalt og blev 1793 gene-
ral, tjente 1796 under Bonaparte i Italien, vandt slagene
ved Millesimo og Castiglione og sendtes af Bonaparte til
Paris for at hjælpe direktoriet med statskupet af 18
fructidor aar V (4 sept. 1797). 1804 blev han marskalk
af Frankrige og deltog derpaa i næsten alle Napoleons
felttog. Han kjæmpede tappert ved Leipzig, men 1814
svigtede han Napoleon; til løn gjorde Ludvig XVIII
ham til pair. I de «100 dage» tilbød han Napoleon
sin tjeneste, men blev afvist. Efter Waterloo tråk han
sig tilbage til sit gods.
Augl'as, se Augei'as.
Augler [åzje'], Guillaume Victor Émile (1820
- -89), fr. forfatter, den betydeligste blandt franske dra-
matikere omkring midten af det 19 aarh., gjorde lykke
med «La cigué» (1844) og endnu mere med "Gabrielle*
(1849), der fulgtes bl. a. af den fine komedie «Phili-
berte». Høidepunktet i sin digtning naaede han med
.sin bekjendte række samfundskomedier, «Le mariage
d'01ympe», «Le gendre de Monsieur Poirieri, '^<Les
lionnes pauvres», tLes effrontés», «Le fils de Giboyer»,
"Paul Forestier>, «Maltre Guérin», «La contagion»,
4 Madame Caverlet», «Les Fourchambaults» o. fl. A.
gik her sterkt tilfelts mod samtidens brøst ; han an-
greb baade fødsels- og pengearistokratiets daarskaber,
æresyge, hykleri, svindel, kokottevæsenet og klerikalis-
men. Et sterkt krav om hæderlighed og ren luft gaar
gjennem hans stykker; de udmerker sig særlig i replik-
behandlingen og karaktertegningen og fik stor betydning
for tidens dramatiske digtning.
Atlgrt, en gruppe monoklint krystalliserende pyroxen-
mineraler, der er grønne, brunagtige eller sorte. Den
kemiske sammcnsætning vek.sler, men bestaar hoved-
sagelig af silikater af kalcium, magnesium aluminium og
jern. Ved siden af plagioklasfeldspater er augit hoved-
bestanddelen af ficrc bergarter som diabaser og basalter.
Navnet augit bruges ogsaa om andre py roxen mineraler,
som f. eks. bronzit, hypersten, diopsid, dialag o. s. v.
Augme^nt (lat., forøgelse), i grammatiken navnet paa
en forstavelse (græ. e, sanskr. a), der i enkelte sprog sættes
foran visse fortidsformer af verberne; maaske var det
oprindelig et selvstændigt ord.
Augmentatidfl, forøgelse, forstørrelse, betegner i
fugaen og andre kontrapunktistiske former temaets til-
bagevenden med forstørrede, alm. fordoblede, noteværdier.
Augsburg) by i Ba3'erii, hovedstad for regjcrings-
distriktet Schwaben, 94 825 indb. (1905), ligger paa den
Augefas— Augundsoti
564
- ®
ba-
basalt - 0 Bosott
basalt — (?) basal te ni.
basane S) r, roareskind.
sané solbnendt, brun
basanlte ® prober-, provrsten.
basar — ® Dazar m — (e) bo-
zafair, rancy-fair — ® hatar m.
bascule ® r, vippe: (vuijge)-
niei; brøndstong: spjeld; kvnse.
basculer (?) vippe.
Base ® f. tante; kusine: kvin-
deliK slegtning.
base (e) & (?) r. gmndvold, fod-
(stykke): grundflode: (kem.) base;
((e) offs. (mus.) bos; bnscre. grunde
= baser (7).
base @ lotr, dyb, ringe, uegte.
basenhaft 0 sladderagtig.
basere — 0 basieren — (e) base,
found. rest — (f) baser, ronder.
bayerske høislette ved sammeuløbet af elvene Lech og
Wertach, 490 m. o. h. Livlig handel med korn og beger,
desuden megen bankvirksomhed. A. er ogsaa en bety-
delig fabrikby; bomuldsindustrien alene beskjæfiiger
næsten 10000 arbeidere; videre er der maskinfabriken
ølbryggerier o. s. v. — A. har en stor garnison, er saede
for en biskop, har mange skoler, bibliotek, astronomisk
observatorium, og som hovedstad for et regjer! ngsdistrikt
mange offentlige bygninger, saaledes det gamle raadhus
med den «gyldne sab og en vakker domkirke; bekjendt
er ogsaa det saakaldte «Fuggerei», en stiftelse for fattige
(53 huse med 106 boliger). — A. er en meget gammel
by (romernes Augusta Vindelicorum). Den var en fri
tysk rigstad fra 1276 iige til 1806, da den blev bayersk.
Mest kjendt gjennem den Augsburgske konfession {s. d. .
Augsburg seminar, n. presteskole i Minneapolis.
Minnesota, grundlagt 1869 af de norske medlemmer af
den skandinaviske Augustana-synode i de Forenede stater.
Under prof. G. Sverdrups ledelse er A. seminar blevet
centret for den norsk-lutherske kirke i Amerika.
Augsburgske konfessidn, det bekjendelsesskrift
som de evangelisk-lutherske rigsstænder overrakte keiser
Karl V paa rigsdagen i Augsburg *Ve 1530. Forfattet
af Melanchton og billiget af Luther. Skjønt keiseren
forbød dens offentliggjørelse, fremkom der tildels under
selve rigsdagen 6 tyske og 1 latinsk udgave af den.
Deres unøiagtighed foranledigede Melanchton til selv at
besørge en udgave. Da keiseren havde beholdt den
oprindelige tekst, som vistnok maa betragtes som tabt.
maatte Melanchton væsentlig paa grundlag af hukom-
melsen nthirbeidejidgaven, den saakaldte «editioprinceps^.
som udkom 1531. I de senere udgaver søgte han stadig
at forbedre teksten uden dog i begyndelsen at foretage
dogmatiske ændringer. Dette er derimod tilfældet med
udgaven af 1540, den saakaldte "editio variata», hvor raod-
sætningen til de reformerte er mildnet. I modssetning
til denne kaldes udg. af 1531 sedvanlig den «uændrede>
A. k. Indholdet falder i to hoveddele. Den første (art.
1 — 21) fremstiller de egentlige trosartikler. Den anden
(art. 22 — 28) giver et forsvar for afskaffelsen af \isse
misbrug. Den indledes
med en fortale, forfattet
af kansleren BrQck, og
slutter med en kort epilog
og de oprindelige under-
skrifter. Den A. k. har
faaet stor kirkehistorisk
betydning som det ho-
vedsymbol, hvortil alle
de evangelisk-lutherske
landskirker har bekjendt
sig. Udg. i grundteksterne
af A. Chr. Bang (1889).
Overs, paa norsk i Caspari
og Johnsons «Konkordic-
bogent (1882).
Augundsoti (Audun-
sen), T a r j e s (Torgeir)
Ødegaarden (1802—
72), «Møllarguttens» bor-
gerlige navn. Født i Saude Tnrjes Ødcgnardeii Augundson
bashful © undsellg. blyg.
basil (e) slibe Jern i en bestemt
vinkel: (bot.) bosilikuna; gorvet
raareskind.
basilic (?) m, basilisk : feiUlange
(kanon) (bot.) basilikum.
basl]ic(a) ^. batllique d) f,
basilika; domkirke: <^ ogs. pahids,
Slot.
basllicon (e) ft (T) m. kooK*^
sah*e.
basill <f) kura. fTukex-mnd»-
bolle: dam; baaaln: (?) m. hom-
aig a solen
basis @ grundvold. fbdatykke-
grandlag.
bask @ bade
▼arme I solen.
basket @ ktinr; lm
565
Augnnshaug— Angu^stenborg
566
i Telemarken førte haa fra sin tidligste ungdom en
bondespillemands omflakkende liv og drog fra bryl-
lup til gjestebud fillet og forkommen, men med natur-
virtuosens genialitet i sit spil paa hardangerfele. I 1830
traf han første gang Ole Bull, som siden tog ham
med til Bergen og holdt koncert sammen med ham der
i 1850, kort efter i Kristiania og senere ogsaa i Kjøben-
havn. Welhaven skrev sit bekjendte digt om ham, men
glansen blegnede snart. Han giftede sig og levede i de
sidste aar stille og aedruelig paa en plads i Rauland.
Hans fele flndes i Warmuths musikhandel, Kristiania.
Angunshaug (Augunshø), sydligste top paa NoreQeld.
Augur, medlem af et offentligt presteskab i oldtidens
Rom; oprindelig 3, senere 5 (kun patriciere); 300 f. Kr.
9 (ogsaa adgang for plebeiere), fra Sullas tid 15. Deres
opgave var i statens tjeneste at tåge varsler (auspicier),
væsentlig af lyn, fuglenes flugt, de hellige hønses æden
o. s. v., og at tyde disse varsler. Da ingen vigtig sag
kunde foretages uden auspicier, fik a. stor indflydelsc,
og deres virksomhed misbrugtes (i republikens sidste
tid) ofte i partiøiemed (de kunde f. eks. stanse en folke-
forsamling ved at erklære, at de saa daarlige varsler);
senere bibeholdtes deres virksomhed, men kun rent formelt.
August, kurfyrste af Sachsen. 1. A. I (1526—
86), søn af Henrik den fromme, kurfyrste 1553; var
først ganske tolerant, men blev siden kalvinisterncs bitre
fiende og lod 1577 konkordieformlen affatte. Han var
gift med Kristian UTs kloge og dygtige datter Anna(s.d.).
— 2. A. II, egentlig Friedrich A. (1670-1733), søn
af kurfyrst Jolian Georg III af Sachsen og Anna Sofie
af Danmark (datter af Fredrik III), blev 1694 ved sin
ældre broder Johan Georg IVs død kurfyrste af Sachsen
og valgtes 1697 mod at gaa over til katolicismen til
konge af Polen. Han var sjælen i den store nordiske
krig mod Karl XII, men var uheldig og maatte 1706
ved freden til Altranstådt opgive Polen, som han dog
atter bemægtigede sig efter Karls nederlag ved Poltava
1709. Fik paa gi*und af sine utrolige kræfter tilnavnet
<den sterke» og var en meget pragtelskende og ødsel
herre, der holdt en mængde elskerinder. Særlig kjendt
blandt dem er Aurora K5nigsmark, der fødte ham søn-
nen Moritz af Sachsen, samt grevinde Cosel. — 3. Hans
søn, A. III (1696—1763), blev 1733 kurfyrste og efter
den poLske arvefølgekrig 1733 — 35 af samtlige europæiske
regenter tillige anerlgendt som konge i Polen. Under
krigen mellem Preussen og Østerrige stillede han sig
paa Østerriges side. Han var godmodig og pragtsyg, en
ivrig Jæger, men en daarlig regent, der oftest overlod
regjeringen til sine yndlinge.
August, Nikolaus (1831—73;, n.-sv. arvefyrste, den
yngste af Oscar Vs sønner. Gift med prinsesse Teresia
af Sachsen- A Itenburg.
August Paul Friedrich, storhertug af Olden-
burg (1783—1853), søn af hertug Peter, var en tidlang,
medens Napoleon havde indlemmet Oldenburg i Frank-
rige, guvernør i Estland. Deltog 1812 — 13 i krigen mod
Napoleon og vendte 1816 tilbage til storhertugdømmet
hvis regjering han overtog ved faderens død 1829. 1849
gav han sit land en frisindet forfatning.
August Friedrich Eberhard, Prins af Wurt-
temberg (1813—84), gik 1831 i preussisk tjeneste og
baaoehe ® f. •krlr«riaug.
baaqne ® r. (I0olc)skjød. B. m.
boftker: (a4J) baBkltk.
baarellef — 0 Bnsrelief n —
e' bass rrllef, basso-nllevo, low
rellef — ® bas-rellef m.
basa @ slaifs lind; knsele .
bedematte: (mus.) bas.
basse ® f, Ims; bratsch; tIo-
lonccl; baasaBger; basstrenf(: sand-
banke, basse-contre m. bas-
sanger.
bassesse (?) f, lavhcd.
basset ^ bassetCspil*.
basset (D lavbenot: m. gnrv-
llnghnnd.
bassette ^ r. basset(spii>.
bassin (ij m, bækken; skaal;
bassin; dok.
basoohe— baste
blev 1858 gardens chef. Udmerkede sig i slagene ved
Sadowa 1866 og ved Gravelotte og Sedan 1870. Blev
1873 generaloberst i rytteriet.
August, aarets 8de maaned, opkaldt efter den romerske
keiser Augustus, som i a. havde tiltraadt regjeripgen;
hed tidligere «sextilis» (den 6te maaned, idet aaret opr.
begyndte med mars) og havde 30 dage, men blev tildelt 31
dage efter navneforand ringen. — Luftens middeltempera-
tur er i Norge i august over 15° C. ved Kristian iafjorden,
langs kysten fra Færder til Lindesnes samt i Indre Sogn
Kristiania 15.9 °\ Den aftager nordover og med høiden
over havet. Skudenes 14.4°, Bergen 14.2°, Florø 13.7°,
Kristiansund 13 2°, Trondhjem 13.5°, Brønnø 12.9°,
Bodø 12.4°, Bøst 11.3°, I-ødingen 12.2°, Tromsø 10.6°,
Alten 11.8°, Gjesvær 10.4 °, Vardø 9.2 °, Svdvaranger
11.4°, Karasjok 11.3°, Dombaas 11.0°, Høms 10.4°,
Hjerkin 9.3°. Fjeldberg Hall.) 9.5°.
. Augusta (lat., den ophøiede), tilnavn først til Livia,
Augustus' enke (14 e. Kr.), senere baaret som navn af
flere romerske keiserinder og endelig af alle kvinder af
keiserfamilien.
Augusta Marie Louise Katharina (1811—90),
tysk keiserinde, datter af storhertug Karl Friedrich af
Sachsen-Weimar, egtede 1829 den senere konge (keiser)
Wilhelm I af Preussen (Tyskland) og blev moder bl. a.
til den senere keiser Friedrich III. Hun gjaldt for at
være en bestemt modstander af Bismarck, som ogsaa
badede hende.
Augusta (lat.), navn for flere byer anlagt af romerske
keisere eller keiserinder: A. Prætoria (nu Aosta), A.
Taurinorum (Turin), A. Treverorum (Trier), A.
Vindelicorum (Augsburg).
Augusta Sicilicn), se Agosta.
Augusta [ågVstdJ. 1. By i de Forenede stater, hoved-
stad i Maine, ved elven Kennebel, 11 683 indb. il901 >
Bomulds- og papirfabriker. 2. By i de Forenede stater
i staten Georgia, ved elven Savannah. 39441 indb. Bom-
ulds- og oljefabriker.
Augustana-synoden (kaldt saa efter den lutherske
kirkes grundbekjendelse Confesslo Augustana) er de
svensk-lutherske menigheders ordnede kirkesamfund i
de Forenede stater i Amerika. Kfterat Illinois synoden
i 1850 var stiftet ved den sv. pfest L. P. Esbjdrn, og
efterat denne havde fundct at maatte opgive sin post
som teol. professor ved statsuniversitetet i Springfield,
stiftcdes 1860 A.: 36 svenske og 13 norske menigheder:
5 000 kommunikanter. Helere læreanstalt: «Augustana
college and theological seminary» (siden 1875 i Bock
Island). Delt i 8 konferencer efter staterne Illinois,
Minnesota, Iowa, Kansas, New York, Nebraska, Golumbia.
California I 1902 800 kirker, 6 høiere skoler med 110
lærere, 21 000 disciple. De norske dannede i 1870 egne
synoder efter at være traadt ud af forb. med de svenske.
AugUSte Victoria (1858—), dronning af Preussen,
keiserinde af Tyskland, datter af hertug Friedrich af
Augustenborg, egtede 1881 prins Wilhelm af Preussen,
den senere keiser Wilhelm 11 af Tyskland.
AugU^Stenborg, Huset, nedsiammer fra hertug Ernst
Gunther, en sønnesøn af Hans den yngre (s. d.). 1.
Hertug Frederik Christian (1765—1814) egtede
1786 Louise Augu.sta og blev omtrent samtidig dansk
basslner 0 fagte, bndc; op-
varme. afdAinpe.
basslnoire (f) f. vnrmebækken.
basslste (f) m. høMplller.
bassock % knwie-, bedematte.
basson ^ m, bassoon (?) fa-
got; ^ ogs. fogotspiller - bss-
soonist (^\
bast - ® BoAt m — é) bast,
bass — (f) liber m; (linde-) tille f.
basta: og dermed b. — 0
und damit btista ! — (e) enough !
therc Is an end — ^f) baste, sunit.
nssez.
bastard — 0 Bostnrd, Bnnkert
m — (e) hasturd, (kun om dyr)
mongrel — {() bAtard m: métlsm.
bastardy (e) uegte fødsel.
baste (e) (mele og) droppe (f. eks.
steg); banke. Jule; traakle. neste.
567
Augustfehn— Augustlnus
568
baste— bateau
statsminister. Fra 1805 var han præsident i direktionen
for universitetet og de lærde skoler. Men da han stod
i spændt forhold til sin svoger Fredrik Vf, tråk han
sig 1810 tilbage til sine godser. Samme aar var han
paa tale som kandidat til værdigheden som svensk kron-
prins. Af hans 3 børn blev 2. Karoline Amalie
(s. d.) 1815 den senere Kristiaa VIirs anden gemalinde.
Den ældste søn 3. Christian Frederik (1798—
1869) egtede komtesse Louise Sofie Danneskjold. Han
nærede til at begynde med vistnok gjennemgaaende
danske sympatier, styrket dels af moderen og dels af
hustruen. Men paa den anden side blev han efler-
haanden mere enig med slesvigholstenerne, der hævdede
de to hertugdømmers uopløselige forening. Han optraadte
som prætendent til den nye stat Slesvig- Holsten, naar
den regjerende kongelige linje uddøde paa mandssiden, i
og sluttede sig 1848 til oprøret. 1851 blev han og hans
familie forvist fra Danmark og fik senere udbetalt 6
mill. kr. af den danske stat som erstatning for hans
beslaglagte godser. Til gjengjæld maatte han love for
sig og slegt at respektere den ved Londonerprotokollen
fastsatte arvegang. 4. Frederik, prins af Nor, broder
til 3. (1800—65), deltog fra begyndelsen af ivrig og
maaske endnu mere hadefuldt i den dansk-fiendtlige
agitation. Han traadte 1848 ind i den i Kiel dannede
provisoriske regjering, ledede overrumplingen af Rends-
burg og var oprørernes nominelle anfører i slaget ved
Bov. 5. Hertug Frederik, søn af 3. (1829—80), var
major i den preussiske garde, da Fredrik VII døde.
Dagen efter, '" n 1863, lod han forbundsdagen i Frank-
furt vide, at han, stik imod afkaldsløftet, vilde tiltræde
regjeringen i hertugdømmerne som hertug Frederik VIII.
Han indfandt sig da ogsaa i Kiel og lod sig hy Ide af
sine tilhængere under meget teatralske ceremonier. AUige-
vel gled han snart ud af sagaen. Hans forbitrelse
vendte sig nu mod Preussen. Men efter hans død egtede
den nuværende keiser Wilhelm II hans datter Auguste
Victoria. 6. Christi^an August, yngre broder til 1.
(1768 — 1810), var først dansk officer og derefter i øster-
rigsk krigstjeneste. 1801 hjemkaldtes hau og blev 1803
kommanderende general i det søndenQeldske Norge.
1807 blev han præsident i den norske regjeringskommis-
sion og slog den i Norge indtrængende svenske hær,
hvorved han forøgede den popularitet, han i forveien
nød paa grund af sit ligefremme og utvungne væsen.
Han var ivrig for en forening af de tre nordiske riger
under Fredrik VI, men da denne ikke vilde gaa med
herpaa, bl. a. vistnok fordi han ikke kunde finde sig i
de svenske konstitutionelle krav, begyndte Chr. A. nye
underhandlinger, der mere og mere førte ham ind paa
tanken om en forening mellem Sverige og Norge med
ham som vordende konge. Som en følge heraf maa
ogsaa hans merkelige optræden under Adlersparres (s. d.)
tog mod Stockholm betragtes. 1809 kald tes han til svensk
tronfølger og antog ved sin ankomst til Sverige 1810
navnet Carl August og adopteredes af Karl XIII. ^7s
s. a. døde han pludselig af slag under en manøvre i
Skåne. Haus jordefærd i Stockholm gav anledning til
skandaløse optrin (se Fersen).
AugUStfehn^ t. landsby i Oldenburg med havn ved
Apertief, 1136 indb., postkontor, telcgrafstation. Jern-
baneforbindelse med Bremen. Betydelige jernverker og
støbestaalverker.
AugUStine [å 'g98tin] (Florida), se Saint Augustin e.
Augustinere, munkeorden, som følger den saakaldte
regala Augustini, Augustins regel. Augustin har ikke givet
nogen egentlig munkeregel, men har derimod i et brev
til nonnerne i Hippo og leilighedsvis i sine prædikener
givet raad med hensyn til klosterlivet. Paa grundlag
heraf fremkom senere forskjellige ordensregler, som op-
kaldtes efter ham. Særlig den udførligste af disse gik
almindelig under navnet A.s regel. 1216 antog Domingo
den for sin orden. Ogsaa andre kirkesamfund, de saa-
kaldte Augustiner-eremiter, blandt hvilke særlig kao
nævnes Johan nboni terne, Brictinerne og Wilhelm i terne,
fulgte regler, som udlededes fra Augustin. Innocrens IV
forenede 1243 de fleste af dem til én Augustinerkongrega-
tion under «Augustins regel». Aleksander IV fuldbyrdede
sammenslutningen og lod derpaa vælge en ordensgeneral.
Senere paver udstyrede ordenen med rige privilegier.
Saaledes skal præfekten for det pavelige sakristi altid
tåges af denne orden. Ved siden af Franciskaneme.
Dominikanerne og Karmeliterne er A. den vigtigstc
tiggerorden. Da den oprindelige strenghed med hensyn
til fattigdomsløftet begyndte at tabe sig, blev der i mange
lande gjort store anstrengelser for at gjenindføre denne.
Saaledes lykkedes det Andreas Proles at indføre den
strenge observans i de tyske klostre. Joh. v. Staupitz og
Luther tilhørte denne orden. En gren af A. er Augustiner-
barfod munkene, hvis stifter er portugiseren Thomas af
Jesus. De kvindelige A. overgik ofte munkene i strenghed.
Augustlnus (Augustin). Au rei i u s (354—430), oldkirkens
betydeligste person lighed, f. i Tagaste i Nordafrika, søn af
den hedenske dekurion Patricius og hans hustru Monika,
en ædel kristen kvinde. Det var hans faders ønske at
faa sin begavede søn uddannet til retor. Med dette for-
maal studerede A. i Karthago. I denne bundfordærvede
by svandt det indtryk af kristendommen, som A. havde
modtaget gjennem sin moder, og han hengav sig til et
vildt liv, som han senere har skildret i sine « Bekjendelser .
Dog bevarede han stadig en levende først efter sand-
heden. En tid førtes han herved ind i manikæemes
samfund, hvis hemmelighedsfulde filosofi syntes at love
en løsning af de store evighedsspørsmaal om Guds væsen.
det ondes oprindelse o. s. v. I denne periode fuldendte
A. sine studier og begyndte at virke som lærer i veU
talenlied. 383 drog han til Rom og kort efter til Milano.
Her kom han efterhaanden ind under Ambrosius' paa-
virkning. Han havde da forlængst erkjendt tomheden i
manikæismen, og skjønt han endnu en tid søgte hvile
i nyplatonismens tanker, droges hans sjæl stadig sterkere
mod kristendommen. Efter en alvorlig kamp fandt han
endelig fred i troen paa Kristus. 1 paasken 387 blev
han døbt af Ambrosius. Kort efter vendte han tilbage
til Afrika og blev noglc aar efter først prest og senere
biskop i Hippo (395).
Som biskop har A. øvet en mægtig indflydelse. sonn
har strakt sig gjennem hele middelalderen og til mange
nyere retninger. Ogsaa reformatorerne har faaet en ikke
ringe paavirkning gjennem A.s skrifter. I sin bispegaard
levede han et klosterligt fællesliv med presteme og de
vordende geistlige. Dette blev forbilledet for de senere
baate (?) baatn, stop. holdt! m.
basta: f. bnstsilkc, barrekurv, hrg.
fold.
Baatel ® f. bnstion.
baateln (t) lappe, flikke.
bastile @, bastille (f r. ba-
stille, Btntsrænitsel
bastinado ^ (give) stokkepn^gi.
bastingage (?) m. bastlngue
f. skansekltpdning.
bastion (e) & (?) m. bastion, bol-
verk: @ ogs. forsyne med b. —
bastionner ®.
basto @ bnsta (i Ihombre).
bastonnade (£) f. (stokke)prygl.
bastringue (?; m. olTentlig dans:
dansebod: spetukkel. larm.
basun — ® Fosanne f — le)
tromlx>ne. sack-but: trumpet — (f)
trombone m; (bib.) trompette f.
bat (e) klubbe: boldtræ: skifer,
ler: vatplade: stykke muniten;
flagetTnus.
bat (i m, (flsko)hnle.
båt (f) m. kløvsadel
batable (e) omtvistet.
bataclan~(fj m, kram. pik og pak.
batallle (i) f, slag.
bataljon - (t) Bataillon n "
1^1 bnttalion — (f/ bataillon m.
båtard ^uegte(redt'; baslard-
blandlngs-. ni, uegte søn: farin.
båtardeaa (?) m. dA-mntnK
bolverk.
bfttardlse ® r. ue«te fodsri
batatas (^ sadpoiet.
batch (g bagst; afdeling. par>
tion. Iiold.
bate (D f. side. rand.
bateau (^ m. baad, farlai.
569
Augustinus— Augu'stus
570
dom kapitler. Mod de daværende sekteriske og kjætterske
retninger var A. kirkens fødte verge. Under disse
kampe ud vi klede han et rigt forfatterskab, som omfatter
teologiske, opbyggilige og polemiske skrifter. De vigtigste
af disse er hans «Bekjendelser» (overs, paa n. ved St.
Vemmestad, Kra. 1881; paa d. ved G. Jørgensen, Kbh.
1902;. «Om den kristelige lære»; «Enchiridion om tro,
Iiaab og kjærlighed» (overs, paa n. af D. Thrap, Kra.
1884;. cOm treenigheden», cOm Guds stat» (overs, paa
n. i sammendrag af O. Moe, Kra. 1884) og hans «Tilbage-
kaldelser». Efter en 40-aarig bispegjerning døde A.
Hans ben hvilede i Pavia i Italien, indtil de i 1841 førtes
tilbage til hans fædreland. Franske biskoper har reist
ham et mindesmerke.
AugustinuSy angelsachsernes apostel, blev af Gregor
den store sendt som missionær til England. I aaret 597
kom han til øen Thanet. Det lykkedes ham at vinde
kongen af Kent og mange i dette rige for kristendommen.
Ca. 600 blev han den første erkebiskop af Canterbury.
Derimod lykkedes det ham ikke at bringe en forbindelse
i stand med den gamelbritiske kirke. Døde 604 eller 605.
Atigusfinus, latiniseret helgennavn for erkebiskop
Ey stein (s. d.).
AtlgllStOVO, by i Polen, ved elven Netta, som her
forbindes med Njemen ved en kanal, 12 700indb. (1897).
Heste- og kvægmarkeder.
Angn^sttlSy den første romerske keiser (63 f. Kr. —
U e. Kr/:, sen af Cajus Octavius og Atia, en søsterdatter
af Cæsar. Opr. hed han Cajus Octavius, senere da han blev
adopteret af Cæsar, Gk han navnet Cajus Julius Cæsar
Octavianus. Cæsar havde indsat ham til sin arving, men
Antonius (s. d.) forholdt ham arven. Octavianus søgte
nu at vinde folket for sig ved af sine egne midler at
udbetale legater, som Cæsar havde oprettet, samtidig
sluttede han sig til senatspartiet, til hvilket Cicero (s. d.)
sterkt anbefalede ham. Senatet sendte ham mod Anto-
nius. Octavianus slog Antonius 43, hvorpaa han gik
mod Rom og tiltvang sig konsulatet. Da han igjen var
gaaet mod Antonius, mødtes de til en forhandling og
forsonedes: samtidig sluttede de med Lepidus (s. d.)
det andet triumvirat, hvorved de sikrede sig magten
over staten i 5 aar (senere forlænget). Først henrettede
de en mængde modstandere, bl. a. Cicero; derefler gik
de mod Brutus og Cassius; slag ved Filippi (s. d.).
Triumvireme delte nu Romerriget mellem sig, saalcdes
at Antonius fik østen, Lepidus Afrika, Octavianus resten
af de vestlige provinser. Snart blev dog Lepidus skubbet
tilside, og de to magthavere stod alene overfor hinanden.
l^nge ulmede fiendtlighederne mellem dem, men Octavia,
Octa\ianus' søster, der havde egtet Antonius, hindrede,
at det kom til krig. Men da Antonius ved sit forhold
til Kleopatra (s. d.) mistede al sympati i Rom, var krigen
aundgaaelig. Octavianus satte igjennem, at Antonius
blev afsat fra sin stilling, og at der erklæredes Kleopatra
krig. ^ 'é 31 stod det afgjørende sjøslag ved Aktion ved
den .Ambrakiske bugt(nu Artabugten); Kleopatra flygtede;
.\ntonins opgav da kampen og flygtede med til Alexan-
dria, hvor han og senere Kleopatra aar 30 dræbte sig
selv. Aar 29 feirede Octavianus en glimrende triumf i Rom.
Fra nu af til sin død var Octavianus eneherre over
Homerriget. Han lod sig dog ikke udnævne til hersker.
båteier ® loase. lade ved bnad :
bateleur ® ra. tijøgler.
båteller i^ m, ItMiadrører.
båter fe l*<Øe klørsadel pno.
batll «, bad(ekar, -ehus). bath-
metal umlMk.
batbe ^ bade (si^.
båti fl m, traakletmad, sam-
mrntraaJilfli||.
båteier— batte
bevarede tvertimod alle republikens former, men søgte
at samle al magt i sin haand. Aar 27 nedlagde han
sin tidligere triumvirmyndighed og fik da hædersnavnet
A. I de følgende aar herskede han som konsul, men
styrede tilligc farlige provinser og havde derfor hæren
til sin raadigUed (vaf imperator, s. d.). Senere opgav
han konsulatet, men lod sig udnævne til tribun paa
livstid, hvilket gjorde ham ukrænkelig. Han fik tillige
indflydelse paa valgene af embedsmænd og derved paa
senatets sammensætning. Endelig skaffede han sig ogsaa
indflydelse paa rctsvæsenet.
Som hersker sørgede A. først for finansvæsenet og
hærens organisation ; fremdeles bestyrcde han provin-
Augustus impenitor.
(Mnrmorstntue i Vntiknnet.)
.serne glimrende og sikrede dem gode forhold og stats-
kassen faste indtægter; særlig vigtig er hans organisa-
tion af Gallien. De sedelige forhold søgte han at
forbedre ved flere love, dog neppe med stort resultat.
Litteraturen blomstrede under ham (Vergil, Horats,
Ovid, Livius). Han søgte at fastslaa sikre grænser for
sit rige; Agrippa betvang oprør i Spanien, Tiberius og
Drusus sikrede Rhin- og Donau-grænsen.
A. var gift med Livia (s. d.), der i et tidligere egteskab
båtier (?) m, (kIov)sadeIinai{er.
batiféler (?) rjaite.
> m, bygning; skib.
båtiment i
skute.
Biting 0 m, bedding.
båtir © bygge ; bene, traakle.
båti Me ^J r. murarbeidet (sim-
pel) bygning, båtisseurm, (slet)
liygmester. byggeelsker.
batist - 0 Hat ist m - S ba-
tist - ® l)ali8te f.
batlet <e) banketne.
batman (e) ofncers oppasser.
baton e\ båton (r? m. stok. sta%'.
båtonnée (?) r, pumpesing.
båtonner n prygle ; overstryge.
båtonnet (f) m. pinde(8pil).
båtonnier (f) m, ndvokntfor-
mand.
båtonnUte (?) m. stokkefegter.
batoude Q) r. sprang over heste.
batracien (?) m. padde.
batta (.^ ekstrabetaling til mili-
tære under tjeneste i Indien.
battage (f) m. terskning: kjer-
ning: stampning; terskelen.
battant (?) m, knebel; (d«r-,
vindus)nøi ; klinke: snare; flng.
batte (f) r, udiinmring ; 'stampe :
571
bmttel-Bau
havde sønnerne Tiberius og Drusus; A.s datter Julia
(s. d.) voldte ham store sorger; i sine sidste aar adop-
terede han, da hans dattersønner var døde, Tiberius.
A. døde i Noia. — A. var en kold, konsekvent natur
med glimrende evner til at administrere og herske og
lede mennesker. Hans historiske betydning er, at han
har skabt en ordning, der i flere aarhundreder opretholdt
det for ham sterkt svækkede Romerrige. Under hans
regjering indtraf Kristi fødsel.
Augu'stU8 (lat., ophøiet, ærværdig), tilnavn, som det
rom. senat og folk gav Octavianus (se Augustus) 27
f. Kr.; de følgende keisere antog det ogsaa; senere ogsaa
titel for medregenter; ogsaa de tysk-romerske keisere
førte denne titel el. Se mp er (altid) A. (urigtig oversåt:
«allezeit Mehrer des Reiches»).
Augu'8tU8bad, et af skog omgi vet badested ved Rade-
berg i Sachsen, 220 m. o. h. 6 kulsyreholdige jernkilder.
Auktidn, en form for kontraktsafslutning, hvorved
flere tilstedeværende opfordres til at give bud og over-
bud paa en gjenstand (rettighed). Sagen kan enten af-
gjøres paa stedet ved budets antagelse, hvad der er
sedvanlfgt ved løsøre, eller byderne er pligtige at vedstaa
sit bud i en vis tid (approbationsttden), inden hvis udløb
auktionsrekvirenten afgjør, om noget bud skal antages.
— Tvangs-a. er i Norge en judiciel handling, der dels
bestyres af en særegen auktionsforvalter (Kristiania), dels
af andre embedsmænd (som regel den alm. underdommer),
dels af lensmanden. Som grundlag for tvangs-a. fordres
som regel en forudgaaende udlægs- eller udpantnings-
forretning eller dom, men fra denne regel er meget
vigtige undtagelser. Saaledes kan tvangs-a. ske blot efter
forudgaaende forligsbehandliug, naar i en pantobligation
udstederen har fraskrevet sig lovmaal og dom, eller naar
der paa ofTentligt skifte er givet udlæg i fast eiendom,
og ikke engang forligsmægling eller fraskrivclse af lov-
maal og dom er nødvendig ved pantstillelse af fast
eiendom til visse offentlige iudretninger, som Norges
bank, hypotekbanken, sparebanker o. fl. For at be-
trygge skyldnerens og konkurerende rettighedshaveres
tarv er af lovgivningen (se især 1.30 aug. 1842) truffet
visse bestemmelser ang. auktionsvilkaarenes (a.-kondi-
tionernes) indhold og a.s bekjendtgjørelse. Tvangs-a.s
bestyrer er, naar auktionsvilkaarene godtgjøres opfyldte,
pligtig til at udstede skjøde*(a.-skj ød e) til kjøber af
fast eiendom. — Frivillig a. kan i Norge af holdes af
hvemsomhelst; dog maa underretning ske til lensmanden
eller politimesteren. Saadan kan dog ogsaa forlanges
afholdt af lensmanden paa landet og af den tjeneste-
mand i byerne, til hvem auktionsvæsenet er henlagt.
Ret til at holde a. søges nu gjort af hængig af bevilling.
Auktidnsforvalter, den stedlige embedsmand, undef
hvem i Norge auktionsvæsenet er henlagt (afholdelse af
tvangsauktion). Den alm. underdommer er som regel a.
Kristiania har en særlig a. I Aker er a.s forretninger til-
lagt kriminaldommeren, i Stavanger skifteforvalteren, i
Bergen en af borgermestrene og i Drammen og i Trond-
hjem skattefogden.
Au'la, opr. et frit gaardslignende rum i anseeligere
græske og romerske huse. Betegner nu et forsamltngs-
eller festrum paa skoler, universiteter o. 1.
Au'la (Sicilien), se A vol a.
Augu'8ta8— Aullagas
572
Jomfru; boldtne; narrebriks; ban-
keklubbe.
battel (e) betaling for kosthold ;
blive underlioldt.
battellement (f) m, tagnkjeg.
battement (f) m. banking,
slaaen.
batten (^^ gjøde. rede(s).
batten (e) syvtoms planke : litte.
batter @ (ror)slaa, lieskyde.
ra m penere : «kraa ne : dosaeri n g :
(egge)røre. batteri ng-pleces be-
leiringnskyts. battering-ram
Btormbuk, murbnekker.
batteri - ® Battcrie f - @
batter>'; (ombord) gun-deck — ^j
batterie f.
batterie (r; r. batteri; slags-
maal; trommeslag; hammerverk;
rambuk; kjøkkentøi.
Aulaltsivik, en 130 km. lang Qord i vestlige Gran-
land, 68 ° n. br., lidt syd for kolonien Egedesminde.
Aulard [åla'r], Francois Victor Alphonse
(1847—), fr. historiker, deltog i krigen 1870—71. Hans bog
om revolutionens talere gjorde ham berømt, og 1886 blev
han profes.sor i «den franske revolution>, en lærestol,
der er oprettet af Paris' radikale styre. Redigerer
Siden 1890 tidsskriftet «La revolution fran^ise».
Aulestad 9 Bjørnstjerne Bjørnsons gaard i Østre
Gausdal herred, ikke langt fra Faaberg jernbanestation.
Aulestad.
(Fot. af Karl Anderson.^
Aulich, Lu d Wig (1792—1849), ungarsk general og re-
volutionsmand, var, da det ungarske oprør 1848 udbrød,
oberstløitnant, men sluttede sig straks til insurgenteme
og blev general. Han var heldig i kampen mod serberne
og mod den af Windischgratz førte østerrigske hær og
blev efter Gorgei krigsminister. Da han efter overgivelsen
ved Vilagos, som han forøvrigt havde stemt for, udleve-
redes til østerrigerne, stilledes han for en krigsret og
blev hængt i Arad sammen med 12 andre ungarske
generaler ^^lo 1849.
Aulfn, Thor (1866—), elev af Sauret og Scharwenka.
anseet sv. musiker, tidligere koncertmester ved hof-
kapellet, nu dirigent for Koncertforeningen i Stockholm,
medlem af det svenske musikakademi, har koraponeret
for violin, orkester og sang og med den saakaldte
«Aulin*ske kvartet» indarbeidet kammermusiksoireer som
fast led i Stockholms musikliv. A. har gjentagende op-
traadt i Norge.
Aulis, i oldtiden havnestad i Bootien (nu Vathy .
her samledes grækerne til toget mod Troja, men holdtes
tilbage af vindstille, fordi Agamemnon havde fornærmet
Artemis; han maatte, for at faa medbør, ofre heude sin
datter Ifigeneia (s. d.).
Aullagas HJagas] el. Laguna de Pampa-A. el. Lago de
Poopo, indsjø i den sydam, republik Bolivia, 3 000 kro.'.
3 680 m. o. h., optager elven Desaguadero fra Titicaca-
sjøen. A.s afløb udtørrer i den tørre aarstid, og sjøens
vandspeil er foranderligt, saa at øen Panza iroellem er
battery (ei batteri; stampemølle;
overfald.
batteur ® m, slagsbroder ; ter
•ker; klapper: dagdriver.
batteuae (t) r, terskemaskine.
battlture CO f. hammerslOM>l.
battle @ slag: holde slag. battle-
door boldtne.
battlement (e) br3r*t%'em, raur-
krans.
battoir ® m, bold-, banketnr
battolre (?) r, KJeme.
battre ® alaa: banke.
battue (£) r. kiapjagt.
Batzen ® m, mynt paa firr
Kreoser.
Ban ® m, bygning; struktur
sklkkdae; dyrkning air)!. én(\
bo. hl. Banamt n. b>^isA-
koromlasion. banfllllg
573
Aumale— Aurich
574
landfast. Ved dens bred ligger byen A. med rige
sølvgruber.
Aumale [åma'l], Henri EugénePhilippeLouis,
hertug af (1822— 97X fjerde søn af kong Ludvig Filip, ud-
merkede sig som ung ofQcer i krigen mod maurerne i
Algertet, hvor han 1847 blev generalguvernør. Tog 1848
efler februarrevolutionen, ved hvilken hans dynasti styr-
tedes, ophold i England. 1870 meldte han sig til fanen,
men blev afvist. 1871 blev han medlem af nationalfor-
samlingen og sluttede sig her til høire centrum. S. a.
blev han medlem af akademiet. 1872 fik han sine i 1852
konfiskerede godser tilbage, men skjænkede 1887 slottet
Cbantilly med alle dets umaadelige kunstsamlinger til
staten. 1885 forvistes han som direkte descendent af
familier, der havde regjeret i Frankrige, men fik 1889
lov til at vende tilbage.
Aumale [åma'l], før Albem arie, by i Frankrige,
depart. Selne-lnférieure (paa nords, af Seines munding),
2 383 indb. (1901), mineralkilder, fabrikation af klæde
og fajance. — A. var i middelalderen grevskab, senere
bertugdømme og blev i 1822 af Ludvig XVIII givet til
hertugen af Orleans' igerde søn.
Aun, sv. sagnkonge, som ifølge «Ynglingesaga» ofrede
^ine børn til Odin for at leve længe og blev saa gammel,
at han i sine sidste aar liggende maatte suge melk af
et hom. Af hans navn forklarer Snorre urigtig ordet
<anesot» (gammelmandssygdom, afTældighed) ; det kom-
mer af oldo. an, gammel mand, bedstefader.
Aunfossen, vandfald (3.4 m.) i elven Namsen, Grong
herred. Nordre Trondhjems amt.
Aunts [ånVs], landskab i Vestfran krige, depart. Nedre
Charente, med hovedstad La Rochelle. Dyrkning af
kom og rødvin.
Annsandfossen, stort vandfald i Storaaselven, Snaa-
sen herred.
Aur, en oftest brunfarvet blanding af sand, grus og
5ten; bruges især om den faste grusgrund under det
øverste jordlag. OrcTet forekommer ofte i stedsnavne.
Kn afledning er ør (øyr) om sandig strandbred (Lærdals-
øren, Øresund).
Aura, en elv, der fra Aursjøen i Lesje herred rinder
mod nordvest og nord gjennem Eikisdalen, danner fos-
^n Aurstaupene og derpaa Eikisdalsvandet, hvorefter
den falder i Romsdalsfjordens arm EresQorden.
An'ra, liden elv i Finland; ved dens udløb ligger
byen Åbo. Digterisk benævnelse paa hele Finland.
Aura (lat.), luft, luftning; eiendommelig fornemmelse,
der gaar forud for epileptiske anfald o. a. A u r a p o p u>
låris, folkegunst.
Anrangabåd, by i Haiderabad, eng. vasalstat i For-
indien, 36837 indb., garnisonsby, industri: silke, bomuld,
brokade. Tidligere Aurangzibs hovedstad (17 aarh.) og
har ruiner af flere pragtbygninger fra den tid.
Anrangzib (el. Aurengzeb), d. e. tronens pryd (1619
— 1707X stormogul i Indien, afsatte 1658 sin fader og lod
sine ældre brødre og medbeilere myrde. Han beseirede
afj^anerne og mahratterne og erobrede bl. a. Golkonda.
Han antog navnet Alum Ghir, d. e. verdens beseirer, var
en fanatisk muhammedaner, men dog klog nok til at
5tille sig paa en venskabelig fod med europæerne. A.s
rigdomme var umaadelige, og ban var, til trods for sin
banble— Baam
grusomhed, en strengt retfærdig hersker og en ynder
af kunst og videnskab.
Auray [åré], sjøby i Vestfrankrige, depart. Morbihan
(Bretagne), ved bugten af samme navn, 6 485 indb. (1901).
skibsbyggeri, sardelflske, betydelig østersavl, mange gamle
bygninger. 1 nærheden valfartstedet St. Anne d'A.
Aurbønk* 1. Bænk, hvis underrum er fyldt med
Jord (se aarestuens bænke, Sandvigske samlinger, Lille-
hammer). 2. Den bagerste bænk i stuen (Søndfjord).
Aurdal, se Søndre Aurdal og Nordre Aurdal.
Aurdalsbyen, en samling huse i nærheden af Aurdal
(oprindelig kaldt Frydenlund) jernbanestation paa Valdres-
banen (197 km. fra Kristiania), Nordre Aurdal herred,
Kristians amt. 195 indb.
I Aure, herred 1 Romsdals amt, 505 km.' med 3157
I indb.; 6.4 pr. km.* Herredet, der svarer til Aure sogn
under Aure prestegjeld, ligger noget nordøst for Kristian-
sund, dels paa fastlandet og dels paa flere udenfor lig-
I gende øer, af hvilke Ertvaagø, som dog ikke i sin helhed
I tilhører herredet, er den største.
Au'rea medio^critas, lat., den gyldne middelvei
(Horats' Oder II, 10\
Aurella, den alm. manæt se Manæter.
Aurellånus, Lucius Domitius, rom. keiser 270—
75 e. Kr. ; af ringe stand, dygtig feltherre, valgt til keiser
af troppernc i Sirmium; kjæmpede tappert mod ala-
manner, goter og markomanner, udvidede riget i øst
ved erobringen af Palmyra (se Zen obl a); regjerede
kraftig indadtil, hyggede en endnu delvis bevaret fæst-
ningsmur omkring Rom; myrdet ved Byzants (paabe-
gyndt tog mod Persien). Hædersnavn: «Rigets og Roms
gjenopretter».
AuréliuSy Marcus, se Antoninus.
Aurelle de Paladlnes fårel-d^-paladtn], Louis
Jean Baptiste d' (1 804— 77), fr. general. Udmerkede
sig 1854 som brigadegeneral i kampene paa Krim,
maatte 1869 paa grund af alder udtræde af aktiv tje-
neste, men traadte 1870, da krigen med Tyskland udbrød,
I atter ind i tjenesten og fik kommandoen over Loire-
I arméen. Slog * n 1870 v. d. Tann ved Coulmiers, men
I beseiredes **/ii ved Orleans af prins Friedrich Carl,
I hvorefter Gambetta fratog ham kommandoen. Blev 1871
medlem af nationalforsamlingen og 1876 livsvarig senator.
' Aurengzeb, se Aurangzib.
I Aure'ola, i fremstillinger af guddommen, jomfru
I Maria o. 1. en straaleglans, som omgiver den hele figur
^ (altsaa forskjellig fra glorie). Derefter om det, som lig-
: ner en a., f. eks. den lyse rand, som kan optræde paa
{ fotografier omkring de direkte belyste punkter paa pla-
den, naar belysningen har været meget kraftig.
\ Aurens, rom. guldmynt^. Jiarst vistnok præget af
I Cæsar (værdi omtr. 20 kr.), senere blev den mindre (se
I Solidus).
i Aurhelle, en aldannelse, der optræder i aur. Kornene
I er sammenkittede af jernoksydhydrat, og den er brun
af farve. A. findes paa Vestlandet oftest Ilge under hu-
I muslaget; men paa Østlandet træffes i almindelighed et
lag af kvitmele (blysand) mellem humuslaget og aurhelle-
I laget.
Aurich, by i Tyskland, hovedstad i distriktet A. i
! preussisk prov. Hannover, 6141 indb. (1905), ved Ems —
frMiK. Banschnle r, «kole ror
arkitekter.
banble ^ stykke éIdb. snurre-
pjbcri.
Raaeb ^ m. bug. mave, rom.
Baschgrfmineii o, bugnid,
taaveknib.
bllacben 0 ndbuie, bvge, Inde.
banebic Mnebig ^ (ud)ba-
#pt; boet.
bftuchlioKS ® paa bagen (ma-
ven).
baud (?) m, parforcehund.
bandet ® m. leaeKhingtt); dum-
rian: sagbuk.
baudir ® hidse, anspore.
baudrier ® m, gehreng. b.
d'Orion Orions belte.
baudrnche 0 r. guldsloger^
hud.
banen (t) dyrke, drive: bygge:
anlRgge.
Baner ^ n. bur.
Baner (t) m, bonde.
blln(e)iiBch 'V. bondsk.
blluerlieb ® landlig.
bang — ® Bug m — (ie) bow —
(?) proue f. baugspryd — ®
Bugsprlet n — (e) bowsprit — ®
beaupré m. Se ogs. bog (pna dyr).
bange ®r. vtldsvinlele; ekom-
rede; (sraudsigt) hul: murler.
banllcb ® arkitektonisk; be-
boelig.
Bauliebkeit ® r. bygning.
Banin®m, træ: bom. Baum-
garten ra. (Vugthare. BanmØl
n, bomolje. BaumscbrØter m.
egMori Banmsehnle f. plante-
skole. Banm seide r, bommesi.
baume— bavochure
Jadekanalen. Kvægmarkeder, olbryggerier, dyrkning af
grønsager.
Auriga (\a\.\ kusk, særlig ved veddekjørslerne paa
cirkus (s. d.); at optræde som a. passede sig ikke for en
anseet borger.
Aurigny [driiV], se A Ider n ev.
Aurfkel, se Primula.
Aurlllac [årija*k]y hy i Frankrige, hovedstad i depart.
Cantal (Auvergne), 17 459 indb. (1901), ligger ved foden
af CantalQeldene ved elven Jordanne. Fabrikation af
møbler, chokolade, papir, ost. Flere gamle byg verker
(slot, kirker). I byen, som før hed Aurcliacum, er pave
Sylvester II født. "
Aurfn. se Tr i feny lm et ha nf arvestoffe.
Auripigme'flt, et gult mineral, som indeholder svovl
og arsen. Forekommer sjelden i godt udviklede kry-
staller, mest i en bladet, kornig, let kløvelig masse, der
er orange- til citrongul gjenncmskinnelig og har en fedt-
agtig glans. Findes bl. a. i Ungarn, i Harz og anvendes
til malerfarvc.
Aurivniius. 1. Karl Vilhelm Samuel A. (1854
— 99), sv. zoolog, broder til P. O. C. A. Døde paa hjem-
turen fra en forskningsreise i Indien. Hans arbeider
er dygtige og mangesidige. De handler især om lavere
dyr saasom leddyr og bløddyr, desuden ogsaa om hvir\'el-
dyr. 2. Per Olaf Chri stoffer A. (1853—), sv. ento-
molog, for tiden professor og intendant ved rigsmuseet
i Stockholm. Har særlig udgivet afhandlinger om insekt-
livet i det høie norden.
Aurland, herred i Nordre Bergenhus amt, 1 456 km.'
med 2 746 indb.; 1.9 pr. km.' Herredet, der svarer til
A. prestegjeld med Vangen, Flaam, Undredal og Nærøen
sogne, ligger i amtets sydøstlige hjørne omkring Aur-
landsfjorden og dens arm Nærøfjorden (Næreimsi^orden)
med de derfra opstigende trange dalfører, Aurlandsdalen,
Flaamsdalen og Nærødalen. Herredet har gjennem-
gaaende en meget storslagen Qeld- og Qordnatur.
Aurlandsfjorden, en mellem høie og steile ijelde
mod sydøst gaaende større arm af Sognefjorden.
Aurlandsvangen, en samling huse paa østsiden af
AurlandsQorden, ved udløbet af Aurlandselven, Aurlands
herred. Nordre Bergenhus amt.
Aurora (lat.), morgenrøde; som gudinde, se Eos. A.
australis, sydlys, se P o I a r 1 y s. A. b o r e a 1 i s, nord-
hus (s. d.) og Polarlys.
Aurora [år&rd]^ navn paa byer i de Forenede stater.
1. A. i Illinois, 24147 indb. (1900); maskinfabriker.
2. A. i Indiana, ca. 6 000 indb., handel med korn
og kvæg.
Aurore [ånVrJ, «Morgenrøden», fr. daglig udkommende
radikal og antiklerikal avis i Paris, grundlagt 1898, til
at begynde med navnlig for at bevirke Dreyfus-sagens
gjenoptagelse. Det offentliggjorde 13 jan. 1898 Zola*s
berømte indlæg herfor <J'accuse» (jeg anklager), formet
som et aabent brev til republikens præsident. Bladet
har under hele sin bestaaen været et organ for den
nuværende ministerchef G. Clemenceau, som heri har
olTentliggjort talrige politiske artikler.
Aurrlde, se Orret.
Aursjøhytten (Lesjehytten), godt udstyret turisthytte
ved Nordenden af Aursjøen, Lesje herred.
Auriga— Austerlltz
576
baumstark bomsterk, baum-
stlil bomstille. Baumwolle f.
bomuld.
baume (f) m. balsam.
baumier ftj m, balsamtræ.
baun — ^ Pechtonnc f: Signnl-
feuer n — {g/ beacon, cresset — ff)
sljlno! (m) de feu; fanal m,
Bauaback ø m, tykklndet.
pluskjtevet person. Bausbacke
Aursjøhø, et 1 478 m. høit fjcld, syd for Aursjoen.
Lesje herred.
Aurstaupene, flere tæt cfter hinanden følgende store
vandfald (tilsammcn 243 m. faldhøide) i Eikisdalsvas-
d raget Aura, Eresijord og Vistdalen herred, Romsdals amt.
Aursunden, en 44 km.' stor indsjø i Røros herred.
696 m. o. h., lidt nordøst for bergstaden Røros. Den
har afløb gjennem Glommen og angives ofte som Glom-
mens kilde, hvad der dog ikke er nøiagtigt, idet Glonimens
kilde ligger endnu længer mod nord.
Au^rnm (lat.), guid. A. chloratum, hydrocMomtum,
muna'ticum, guldklorid; a.chloratum (muriålicum) nalro-
ndtuni, klorgu Id natrium; a. foliådwi, bladguld; a. ful-
minanSy knaldguld; a. gra'phicum^ .skrifterts; a. para-
(ioxum, tellur; a.poia'bile, alkemistisk guldopløsniog se
Kem i), æterisk guldkloridopløsning; a. stanno-præ-
cipitdtum, guldpurpur.
Aurvælte, se Dybgravc.
Ausbrnchy oprindelig en egen sort vin af de modneste
druer, der afplukkcdcs før den egentlige druehøst. Nu
betegner a. et fællcsnavn for en hel del ungarske, særlig
tokayer-vine, tilberedt paa en egen maade.
Auschwitz, by i Østerrige, Galizien, med 6 841 indb.
(1900), alle polakker. Livlig handelsby, jerbaneknude-
punkt. Var før hovedstad i et hertugdømme af samme navn.
Auskultatldn, en undersøgelsesmaade, ved hvillxen
man enten ved at lægge øret til dens legeme, som skal
undersøges, eller gjennem et hørerør, et stetoskop,
hører de lyd. som under normale eller sygelige for-
hold opstaar i legemet. Anvendes navnlig til bestemmelse
af sygdomme i lunger og hjerte. Auskultére. at
undersøge ved direkte tillægning af øret til legemet eller
ved hjælp af et stetoskop.
Auslese, en tilføielse for at betegne særlig fine kvali-
teter af skummende vine.
Auso'ner (græ.; lat. aurunccs), i oldtiden oskisk folk
i Italien omkring Minturnæ; navnet bruges ogsaa om
Syditaliens (ausonicus) og af digtere om hele Italiens
beboere.
Auspfcier, se Augur.
Aussig, by i nordlige Bohmen, i en trang dal ved
Bielas udløb i Elben, 29 078 tyske indb. (1900;. Stor
kemisk industri, fabrikation af glas, maskiner, vogn-
smørelse o. s. v. I nærheden brunkulleier. Knudc-
punkt paa jernbanen Wien — Prag — den tyske grænse.
Austabottind, en 2 203 m. høi fjeldtop i Horungernc
paa grænsen mellem Aardal og Lyster herred.
Austberg, se Ulsberg.
Austen [åst^nj, Jane (1775—1817), eng. forfatteri n de,
har skrevet udmerkede fortællinger fra mellemklassens
liv: «Pride and prejudicc», «Sense and sensibility\
«Northanger Abbey», «Mansfield Pairk», «Emma». Pcr-
suasion». Works, ed. by Austin Dobson ^1898 etc
Letters, ed. by Lord Brabourne (1884).
Auster (lat.), søndenvindens navn hos romerne bragte
storm, regn og torden) ; deraf Australien («det sydlige land ■
Austerdalsbræen, en over 14 km. lang isbræ pau
sydskraaningen af Jostedalsbræen.
Austerlltz, by i Østerrige, Måhren, med 3 703 indb
(1900), mest tsjekker. Her seirede Napoleon I 2 dec.
1805 over østerrigerne og russerne (trekeiserslaget\
f. plusKjæve. bausbacken,
-backig plusKJævet.
Bausen 0 m (Bausche f)
pude; puf; brusende HJoIeierine.
in B. und Bogen kaufen kj<ii>e
rub og 8tub.
bauschen (?) svulme op, pose ud.
Bause (t) f, kalkeiing.
bausen Ø kalkere.
baute se ko-dse.
Baute 0 r, bygning.
bavard(^ snakkesalig: m. skrav-
lebøtte.
bavardage 0 m, preek. sqak.
bavarder r. skravle.
bavaroise 0 r, te med melk.
b. au ohocolat chokolade med
flødeskum.
bave 0 r, sikl. (Vande: (snegle)-
slim.
baver 0 sikle, nraade.
bavette (li r. (slkletunekkr.
baveuse <'t) r. siimaai.
baveux 0 siklende: ud^i<*krt
bavian — 0 PaTian m - «
bnboon — 0 bnbouln m.
bavocher ø trykke Dattrt
urent.
bavochure ø r. urent. kiaiM
tr^k.
577
Au8terudfo88— Anstralien
578
Austerudfoss, vandfald (12 in.) i Vinjeelven, Vinje
herred, Bratsberg amt.
Austevold, herred i Søndre Bergenhus amt, 83 km.*
raed 2 434 indb.; 30 pr. km.' Herredet, der svarer til
A. og Møgster sogne under Sund prestegjeld, bestaar af
en del øer vest for BjørneQordcn og syd for KorsQorden.
Paa herredets nordvestligste ø ligger Marsteinen fyr,
indseilingsfyr til sidstnævnte fjord, der er en af hoved-
adkomsterne ti! Bergen fra havet.
Austfirdir, fællesnavn paa fjordegnene paa Islands
østkyst fra Langanes til Austur-Skaptafellsyssel. Af A.
dannes atter navnet Austfirdingafjérdungur, omfattende
hele det østlige og sydøstlige Island.
Austin fd'8tin], by i de Forenede stater, hovedstad i
Texas, 22 258 indb. (1900), ved elven Colorado, stor
handel med bomuld, uld, huder og kvæg. Universitet.
Austraat (Østraat), gammelt herresæde paa Ørlandet
nord for Trond hjemsfjordens udiøb, skråa over for
Agdenes, var i 11 aarh. bosted for Finn Arnessøn af
Arnrnødlingemes mægtigc æt, i 12 — 13 aarh. for en
anden anseet lendemandsfamilic. 1 sidste halvdel af 14
(h.ner tegning afTh. Holmboe.)
Austraat.
aarh. kom det til slegten Rømer og senere til de yngre
Bømere, af hvilke den paa reformationstiden bekjendte
fra Inger Ottesdatter havde sit sæde her. Ved hendes
død 1555 gik A. over til hendes svigersøn Jens Bjelke,
i hvis slegt det forblev indtil 1674, da det ved kans-
leren Ove Bjelkes død kom til familien Marschalk (ind-
til 1716). Fra 1757 var det i over 100 aar i familien
Holtermanns besiddelse og eies nu af cand. jur. Joh. T.
Heft}e. Hovedbygningen med taarn, riddersal og kapel
er opført af Ove Bjelke. Godset med undtagelse af
selve A. gaard er frasolgt. [A. Johannessen, «Østraat
herresæde» (Trondhjem 1904).]
Au8tralien falder i to dele, det egentlige A., til hvil-
ket ogsaa Tasmanien regnes, og den hele polynesiske
werden fra Nyguinea og Ny Seeland i v. til de Havaji-
^ke eer og Sala y Gomez i ø. Denne sidste del sammen-
bavolet D m. bovedtoi ; nakke-
ikjet( (paa hat).
baYare (?) r. støberand.
bawd @ rufrer<ake): drive raf-
^«1. bawdry rafTeri. bmwdy
bawl^ skraalc; skroai.
bay fi\ rødbnin.
bay ^ bugt; møUedam: fag;
iaurixcrlne).
bay @ gjø. stand at b. tåge
stand; Hjøre front, keep at D.
holde sig fra livet.
bayard © (rodbrnn) hest.
'bayer ® gabe; maahe.
bayonet re) bajonet.
'bay-aalt (e) havsalt.
bay-window @ knrnapvindu.
baza(a)r ©, bazar (r) m, basar.
be @ være; blive.
båvolet— beak
fattes nu i almindelighed under navnet Oceanien. Græn-
sen mod Asien, s. d. I den følgende oversigt skildres,
hvor ikke andet udtrykkelig bemerkes, hver af de to
dele for sig.
A., d. v. s. fastlandet, omgives af det Indiske hav i
v., n. og s., østkysten beskylles af Stillehavet. Fra Ny-
guinea skiller den grunde (kun 50 m. dybe) Arafura-sjø
og Torresstrædet. Tasmanien, som ogsaa er skilt fra
fastlandet, nemlig ved det grunde (kun 70 m. dybe)
Bass-stra^e, hører imidlertid efter sin hele natur til
dette. Kystlinjens løb er meget ensformigt. In. danner
Garpen tariabugten et om Syrtebugt^n i Nordafrika
mindende indsnit, hvorved der fremstaar halvøerne
Cape York i ø. og Arnherosland i v. I sydkysten
danner Spencers Gulf og St. Vincent Gulf Yorkes og
Eyres halvøerne, og paa vestkysten træffer vi Peron-
halvøen indenfor Sharks Bay. De talrige øer langs fast-
landets kyst er for det meste meget smaa. Vi kan
nævne Wellesley-øerne og blandt dem Mornington samt
Groote Eylandt i Carpentariabugten, Melville og Bathurst-
øerne ved det nordvestlige hjørne af Arnhemsland,
Kangaroo-øen udenfor St. Vincent Gulf og Fraser- eller
Great Sandy-øen udenfor østkysten. Kysterne byder paa
talrige gode havne, saaledes Port Darwin paa Arnhems-
land, paa sydkysten King George Sound (vestligst). Port
Lincoln ved Spencer Gulf, Port Adelaide ved St. Vincent
Gulf og Port Phillip i sydøst, især dog østkysten med
Port Jackson, Moreton Bay m. fl. Nordøstkysten følges
af det saakaldte Great Barrier RifT, en skjærgaard af
koraløer, som nu, da farledene er grundig udforsket,
ikke volder skibsfarten nogen væsentlig vanskelighed.
Fra nordpynten, Kap York ved Torresstrædet (10° 50'
s. br.), til sydspidsen, Wilsons promontory (W.-forbjerget,
39 ° 10' s. b.), er afstanden 3 200 km. (mellem Carpentaria-
bugten og Spencergolfen kun 1 700 km.), fra vest (Steep
Point, 113° 5' 0. 1.) til øst (Kap Byron, 153° 16' ø. 1.)
strækker det sig 4 000 km.
Fladeindholdet af A. og Oceanien tilsammen udgjør
8 958 000 km.\ deraf A.s fastland 7 630 000 km.', Tas-
manien henimod 70 000 km.* og saaledes Oceanien omtr.
1 250 000 km.' A. er saaledes den mindste af verdens-
delene. For Australfastlandets vedkommende faaes som
udtryk for kystudviklingen forholdet 1 : 2, medens for-
holdet mellem stamme og grene for hele denne dobbel t-
verdensdels vedkommede bliver som 7.2 : 1.7.
Australfastlandet er en stor høislette, som sænker sig
indover, idet dens laveste punkt er den saltholdige Eyre-
sjø, en 12 m. lavere end havspeilet liggende depression.
De indre sletter har en gjennemsnitlig høide af 300 m.;
i øst naar de 650 m. høide. Her i øst hæver sig
over sletten Qeldrækken Great Dividing Range, den
store vandskilskjede, hvis høieste del er de saakaldte
Australske alper, i hvilke Kosciusko-gruppen (i det
sydøstlige hjørne af landet) med Mt. Townsend,
den høieste af en flerhed jevnbyrdige toppe, naar
2 200 m. og er fastlandets høieste punkt. Dette naar
saaledes ikke snegrænsen. Fjeldene har saa langt
fra alpeformer, at de tvertimod kjendetegnes ved sine
afrundede toppe. Til disse slutter sig vide plateauer.
Ogsaa de bratte lier og de trange dale er eiendommelige
træk i denne del af den australske fjeldbygning. Fra
beaande — 0 begeistern, be-
seelen — (e) Inspire. animate — ®
Inspirer.
beabaichtigen ® have til hen-
sigt, tænke at.
beach (e) strand(bred).
beachten ® agte paa. tåge hen-
syn Ul.
Beachtung(t) r, opmerksomhed.
hensyn.
beacon @ baun: ^jomerlie.
bead fé^ perle; pl, rosenkrans.
bead-roll fortegnelse over dem
der skal bedes Tor. bcadsman
forbeder, munk.
beadle (e) reUbud; (universitets)-
pedel; bytjener.
beagle @ støver.
beak (cj neb ; (skibs)snabel ; spids.
beaked nebbet, spidst udløbende.
19 — Illustrcret norsk konversationsleksikon. I.
579
Australien
bemker— bearbeide
de Australske alper stryger mod vest i landets sydøstlige I
hjørne (nordenfor Port Phillip) en Qeldkjedef som ender !
med Grampians og Black Range; mod nord hæver '
sig fra plateauet en flerhed af bjergkjeder, hvoriblandt
de tBlaa bjerge» (Blue Mountains) (indenfor Sydney),
750 — 1 250 m. høie. Endnu høiere er toppene længere
nord (Mt. Lindsay, s. f. Brisbane, 1 680 m., Mt. Bartle \
Frére, ved roden af Kap Yorkhalvøen, 1 660 m.). Langs- i
med og tvers paa kystens retning løber adenfor dette
plateauland og dets rygge andre Qelddrag (Coast Ranges;
i en saadan række hæver sig f. eks. Mt. Sea Vie w 1 830 •
m.). Oppe paa ^øllandet ligger store sletter (plains) i
fuldstændig indrammet af høidedragene, saaledes f. eks.
Liverpool plains (31 ° s. br.).
Fastlandsviddens vestrand er gjennemsnitlig kun ca.
300 m. høi og danner endnu mindre noget sammen-
hængende system af fjelddrag end østranden. I s. naar ,
Stirling Range (indenfor King George Sound) 1 070 m. og
Mt. William (s. f. Perth) 1 100 m., i n. Mt Labouchere
1 040 m. og Mt. Bruce 1 160 m. Ogsaa i verdensdelens
indre brydes de ensformige vidder af enkeltvis optrædende
høidedrag. Saaledes løber fra egnen omkring Spencer
og St. Vincent-bugterne Flinders Range, i hvilken enkelte
toppe naar 900 — 1 000 m., og noget østligere og længere
inde i landet Stanley- og Grey-kjederne i øde, vand-
fattige, men sølvrige egne. I fastlandets midte hæver
sig som en borg Mac Donnell Range (Mt. Heuglin 1 460
m.) og s. f. denne Musgrave-kjeden med Mt. Woodroffe
(1 600 m.).
Paa Tasmanien fortsætter fastlandets Qelde i to rækker.
I den østlige naar Ben Lomond 1 527 m., i den vestlige
Cradle Mountain 1 545 m.
A.s elve fører lidet vand ; mange danner i den varmeste
tid kun saakaldte creeks [kriks], vand pytter, som neppe
nok har nogen forbindelse med hverandre; enkelte tørrer
helt ud. Kun et eneste større vasdrag har aargangsvand,
nemlig Murray. Men selv denne elv har kun en smal
munding, hvor en sandbanke hindrer enhver skibsfarts-
forbindelse med havet. Dens tilløb, Darling, Murrumbidgee
(med Lachlan), svinder ogsaa til sine tider saa ind, at
den ved høi vandstand meget livlige elveskibsfart helt
maa stanse. Langs kysterne munder en hel del elve,
af hvilke de i nord og vest kun er lidet kjendt. (Tas-
maniens elve, som kommer fra indsjøer, er for det I
meste vandrigere.) Indsjøeme, af hvilke der fiudes en !
hel del især i Sydaustralien, er for det meste saltsjøer, j
Saaledes f. eks. den store Eyre-sjø (som optager den
lange Barkoo- el. Cooper- creek), Gairdner, Torrens og
Amadeus sjøerne. Ferskvandsindsjøer er f. eks. Lake ,
George (i den nordlige del af de Australske alper) og de I
sjøer, som hører til Murrays vanddistrikt, ligesom iud-
sjøerne paa Tasmanien. 1 den sidste tid har man ved <
boringer og ofte mange mil lange vandledninger med
held søgt at bøde paa de ugunstige vandforhold.
Klima. De nordlige to femtedele af verdensdelen
ligger i den hede zone. A. er i sin helhed forøvrigt
næst Afrika den varmeste verdensdel. Kun den sydlige I
og sydøstlige brem af landet har en middeltemperatur
under 20° C. Og i januar, som sammen med februar
er den varmeste tid paa aaret, har den store midtre ,
del af landet en middeltemperatur paa over 34 ° C. I
580
den kjølige juli hersker der i Victoria en middeltem{)e-
ratur paa 10° C. Verdensdelen, som i det indre har
et udpræget fastlandsklima, udmerker sig ved store
temperaturskiftninger, idet et og samme sted kan opvise
et sommermakslmum paa 50 ° G. og en vintertemperatur
paa -T- 3 til -5- 6 ° C. Fra det indre kommer ofte hede
vinde, som driver temperaturen f. eks. i Melbourne op
til nogle og firti grader, svider markerne af og fører
fint ørkensand med sig langt ud over havet. Paa høit-
liggende steder i østfjeldene kan termometret synke til
-f- 22 ° (Klandra, hvor det om sommeren naar opimod
34 varmegrader). — Den tropiske del af A., altsaa den
nordlige del, har to aarstider, en fugtig tid fra oktober
til april, da nordvestmonsunen blæser, og en tør tid med
sydøstmonsun den øvrige del af aaret. Lumholtz («Blandt
menneskealdere») skildrer et tropisk regnskyl i Queensland,
hvor postmanden maa klyire op i et træ for at redde
sig for flommen. 1 det sydlige, tempererede A. er det syd-
østmonsunen, som er den egentlige regnbringende vind.
Regnmængden aftager i A. dels fra nord til syd, dels
fra øst til vest. Medens der paa Kap York-halvøen er
maalt 2 200 mm., er der i Melbourne kun maalt 700 mm.,
og i Adelaide kun 536 mm. Ved selve vestkysten (Perth*;
træffes dog regnhøider paa 800 mm.; i det indre af
Victoria og Nysydwales kan der indtræde tørkeperioder,
da millioner af sauer og kjør stryger med. Om vinteren
ligger der sne paa de høieste toppe i det sydøstlige A.
Hvad plantelivet angaar, falder A. i tr« zoner: den
nordaustralsk-tropiske med palmelunde og urskoge,
ørken- og steppezonen og den østaustralske region med
eviggrønne trær. Kun her, ' i ø., findes tættere skog.
ellers har skogen, hvis fremherskende træ er de hoie
eukalyptus*er, mere karakteren af aabne parker. For
store dele indskrænker vegetationen sig til ugjennem-
trængeligt krat («scrubs»), hvis landskabet ikke er den
rene ørken. Vildtvoksende næringsplan ter har den
australske planteverden faa af, som f. eks. araucaria
bidwillii-kjernerne, de indfødtes bunja bunja, og hvad
de kalder nardu, som er frugten af en bregne. Af gagn-
tømmer flndes jarrah-jarrah (eucalyptus marginata).
A.s oprindelige dyreverden indbefattede foniden rotter,
mus, flaggermus og den vilde hundeart dingoen væsentlig
kun pungdyr, blandt hvilke kænguruen er det største.
De europæiske indvandrere har bragt med sig sine hus-
dyr, som har formeret sig voldsomt (kanineme er blevet
en ren landeplage). Blandt fuglene lægger vi især merke
til papegøierne, den strudslignende emu, de sorte svaner.
1 elvene i Nordaustralien er alligatoren almindelig, af
de seksti slangearter er der fem giftige. I havet udenfor
A.s kyst er hvalen nu næsten udryddet; ved nordkysten
fiskes perlemuslinger og trepang.
A.s og Tasmaniens oprindelige befolkning, australierne
(australc negerne»), svinder stadig ind i antal. Paa Tas-
manien er de fuldstændig udryddet. Om deres antal
paa fastlandet er meningerne meget delte, da nogeo fuld-
stændig tælling ikke finder sted. Det antoges tidligere
at udg jøre ca. 50 000 ; men nu mener man, at dette har
været en altfor lav ansættelse, og kyndige forskere regner
op til V4 million. Hovedmængden af den , nuværende
befolkning, som for fastlandet udgjør iait 3 800 000
(altsaa kun 1 for hver 2 km.*) og for Tasmanien 180 000
beaker @ stort bieger.
beat @ finne- bulne.
beam (e) bjelke: hjortehorn;
vognstang; væverbom; (Iys)straale.
beam-feather slag-, svingQær.
beam-tree «olvasnld. beamy
straalende.
Beamtentum 0 n, embeds-
stnnd, bnreaukrati.
Beam ter (t) m. embedsmand.
riinktionier.
bean (c) bønne ; pl (slang)
penge.
bellng8t(ig)cn ® .-engste.
beanspruchen :£,< gjøre for-
dring paa.
beanstanden it, reise ind%-cn-
dlnger mod.
béant (f) gnl)ende, opspilet.
beantragen ® foreslaa, stille
et ondragende om.
beantworten (t) besvare.
bear(4e)biere; taale; føcle; gjøre
virkning: opføre sig; ligge i *en
bestemt retning ; stsevne. D. dOwn
nedslna. bore isienk. b. Oft af-
bøde. b. out støtte, hjemle, b.
up holde oppe, flot, staa sig, holde
of. b. upon vfpre rettet mod:
have hensyn til. b. wHh Ut-rp
over med.
bear^I^øm; baiaM^^pekuIanl.
bear-bm^ melbicr. bear-bind
vindel.
bearbeide — (D bearbeitea
@ work, prepare; (for moeo
adapt; (ens r^) belaboar: 'rn
work upon — (p tmvaillcr: jord-
cultiver; (emne) traller, dlaborrr:
2;
a
D
^ Kap*ta«ter\
581
Australien
582
(2.7 pr. km.'), er af britisk byrd, 90 pct. af det hele
antal. Foravrigt er der endel irlændere og ikke saa
faa tyskere og andre europæere, kinesere (hvis antal
(log er minket betydelig, eflerat der i 1880 blev paalagt
kineserne en indvandringsafgift) o. a. Karakteristisk for A.s
befolkningsforhold er den omstændighed, at den mand-
lige befolkning er i flertal, især i Vestaustralien (1901 :
113 000 af mandkjøn, 71 250 af kviudekjøn). Dette tinder
Mil forklaring i indvandringens beskafTenhed. A.
anvendtes fra 1 787, da det første gang blev tåget i besid-
delse af England, og helt til 1868, da deportationen op-
hørte, som straffekoloni. I denne tid bragtes didhen 117 000
mænd og 20 000 kvinder. Til Vestaustralien, hvorhen
deportationen først begyndte 1853, bragtes kun mænd.
Ved siden af denne tilførsel har der gaaet en stadig
strøm af frivillig indvandrede, som i de sidste aar særlig
har bragt Vestaustralien et befolkningsoverskud (guid-
gravere\ men som for de øvrige kolonistaters vedkom-
mende omtrent balanceres af udvandringen.
A., hvor de oprin delige beboere kun fristede en
kummerlig tilværelse paa grund af verdensdelens fattig-
dom paa næringsmidler,
er under indflydelse af den
europæiske indvandring
blevet et helt omskabt pro-
duktionsomraade. I 1798
indførtes merinosfaaret, nu
tælles (efter en minkning
dels som følge af over-
produktion paa uld, dels
som følge af tørken 1902)
60 — 70 millioner faar. An-
tallet af kjør er 8 mill. og
af svin 1 mill., af heste
lV« mill. Men især er det
guldfundene (fra 1851 af),
som har grebet mægtig
ind i A.s udvikling. Ud-
vindingen af guid var i
1904 større i A. (132000 kg.)
end saavel i Afrika som i Amerikas Forenede stater,
og dets sølvproduktion, som vistnok staar langt under
Mexicos og de Forenede staters, er dog betydelig større
eod i hvilketsomhelst af alle de øvrige sølvproducerende
lande. Ogsaa den øvrige bergverksproduktion er bety-
delig: kobber, tin (særlig paa Tasmanien), jern, kul m. m.
Det er især i Sydaustralien, akerbruget drives ivrigst,
oracnd høsten er rigere i de gunstigere stillede stater ved
Bstkysten. Sydaustralien udfører hvede. I Queensland
trives sukkerrøret. Vinavlen arbeider sig op i den sydøst-
lige del af landet. Men uld er A.s hovedudførselsartikel,
ligesom ogsaa A. er jordens vigtigste produktionsland for
uld. Udførselskvantumet har for A. (og Ny Seeland) ud-
gjort over *'» milliard eng. pund. Indenfor den indu-
strielle virksomhed, som i det hele endnu ikke kan
maale sig med Europas og Amerikas, kan nævnes
Hnrggcribedriflcn, møllevirksomheden, sukkerraffinerin-
gen. Samtlige kolonistaters handelsomsætning, som ud-
vlser en mægtig stigning fra aar til aar, udgjør (1904)
omtr. 1.3 milliard kr., af hvilken sum den større del falder
paa udførselen. — For A., som næsten helt savner farbare
Aoakoretinsulnner.
bearbeidelse— beau
! elve, har den forholdsvis sterke udvikling af jernbane-
I nettet været af stor betydning. Fra Adelaide naar jern-
veien til den store sjødepression, bcgyndelsen til over-
landslinjen Adelaide — Port Darwin, fra Sydney og Mel-
bourne over høiQeldei, som tidligere voldte færdselen
' store vanskeligheder, til Murrays vanddistrikt. Telegraf-
' kabler forbinder A. saavel med Asien og Europa (fra
Port Darwin over Java og Singapore) som med Amerika
(siden 1902, fra Brisbane over Norfolkøen, Su va paa
Fidsji-øerne, Fanningøen til Vancouver i brit. Columbia)
I og ligcsaa med Ny Seeland og Nykaledonien. Paa fast-
landet har omtrent hvert eneste større nybygge sin
I telegrafstation, og allerede 1872 var overlan ds- linjen an-
, lagt fra Port Augusta ved Spencergolfen til Palmerston
' ved Port Darwin. De største byer er Sydney, Melbourne,
j Adelaide og Brisbane.
Fra 1 Jan. 1901 danner Australiens oprindelige kolo-
, nier (cOriginal states»), nemlig Nysydwales, Victoria,
Queensland, Sydaustralien, Vestaustralien og Tasmanien én
I forbundsstat under navnet the «Commonwealth of Au-
' stralia». Den lovgivende myndighed udøves af kongen
j (repræsenteret af en generalguvernør, ved hvis side staar
et statsraad paa 7 medlemmer), senatet og repræsentan-
i ternes hus. For nærværende har denne fællesregjering
sit sæde i Melbourne, men som vordende hovedstad er
udseet den lille by Dalgety (300 indb., 1905) i Nysydwales.
I Ocean i en (se nærmere denne art.) bruges i nyere
, tid ofte som fælles navn for den nærmest Australien,
mellem denne verdensdel og Amerika, liggende øverden.
I Med navnet Polynesien (s. d.) betegner man isaafald kun
en del af øgrupperne, for hvis øvrige to hoveddele man
bruger navnene Melanesien (s. d.) og Mikronesien (s. d.).
Ud forskning. Portugiseren Femando de Magalhftes
(i alm. kaldt med den franske form af navnet Magellan)
var den første, som seilede over Stillehavet (dette navn
skriver sig fra ham) paa sin verdensomseiling, hvor han
1521 opdagede Ladroneme eller Marianerne. For datidens
opfatning fortonede der sig et stort «Austral»- eller «Syd>-
land paa den sydlige halvkugle, og det er først de hol-
landske ekspeditioner fra de af hoUænderne erhvervede
sydøstasiatiske øer, som har bragt klarhed over Austral-
fastlandets udstrækning. Dette kaldte hollænderne Ny-
holland, og 1642 naaede Abel Tasman sydspidsen af den
0, som nu bærer hans navn (den kald tes først Van
Diemens land). Som den tredje banebrydende forsker i
disse farvande møder os engelskraanden James Cook, hvis
store sjøreiser falder i aarenel768 — 79. Det skyldes særlig
Cook, at A. blev gjenstand for den britiske regjerings
opmerksomhed. I følge med ham reiste naturforskeren
Johann Reinhold Forster, fra hvem navnet A. om fast-
landet skriver sig, og i slutten af 18 aarh. forsker i de
pacifiske farvande mænd som Vancouver, Lapérouse o. fl.
A., hvis kyster man kjendte efter Cooks og Flinders
udforskninger, vedblev, længe eflerat deportationen var
begyndt, at være temmelig ukjendt i det indre. En
større reise udførtes eg. først af Sturt og Macleay 1829
i Murraydistriktet, senere af Eyre, som bereiste Syd-
australien og opdagede Flindersbjergene og i 1840 Torrens-
og Eyre-sjøerne. Han udførte den første store australske
ørkenfærd. 1848 paabegyndte Leichhardt efter flere aars
forudgaaende store reiser (Reisejournal 1847) en over-
PMnyi remanier, refondre; (for I
eftaen) dramatiwr.
bearbeidelse- (yBearbef tang I
f - t working; belabouring: re-
^"ékm; manipulaUoo; (arskneapll)
«lapUtion — ® tniTall m : caltnre f, i
nploitatlon f; fa^^oanement m ; éla- |
•wralton R remaniement irf, refonte f.
bevd £)»kjcg: trakke I akjeg-
^(; trod«e: foniyne mrd sKJeg.
bearswobnen 0 mistænke.
bearnig @ holdning: retning,
beliggmbed; pl raabenmerke.
beariab (f) bJørneagUg.
beast(e) dyr. beastly dyrisk.
beat ® slaa. banke; klappe;
bryde (hamp, n\i hoved); gjennem-
streife ; bane, opgaa ; krydse, baute ;
•lag: distrikt, runde.
beat X skinhellig.
beatiflcation®, t»éatl11catlon
d) r. (Iyk)sallggjarelse. saligheds-
erklsning.
béatifler (f), beatify @ (lyk)-
saliggjøre, erklære salig.
béatilles (r) r pl, nonne-arbeider;
postei fvld.
beatitnde ^. béatitude (f) r,
lyksalighed; @ ogs. sallggjørelsc.
beau (c) modeherre, sprade.
beau (f)smuk, slO«n; stor; god;
forgjo^es; m, laps; glanspunkt.
la donner beile å q binde en
noget paa ærmet. 1'échapper
beile slippe godt fVa det. 11 en
a fait de beiles gale streger.
de plus beile forfra, om igjen.
les beiles f pi, det smukke l^on.
belle-dame f, srincmeide. beile-
de-jonr f, konvolvolus. beile-
bean con p— bebreide
583
Australnegere— Ante^ntlske
584
landsfærd fra øst til vest, om hvis nærmere forløb intet
vides; sandsynligvis led ekspeditiouen . hungersdøden.
Blandt senere reisende kan nævnes John Mac Donall
Stuart (1862), hvis reiser foranledigede anlægget af over-
landstelegrafen, Warburton, Forrest og E. Giles, som
bl. a. opdagede Amadeus-sjøen (1872) og (1874—75) van-
drede fra Spencergolfcn til Perth i Vestaustralien, en
strækning som fra Nordkap til Kap Matapan paa Pelo-
ponnes. 1882 — 83 foretog Lindsay en storartet anlagt
karavanefærd (benyttede sig af kameler) i Vestaustraliens
lidet tiigjængelige ørkenegne. Af nyere forskere maa
nævnes nordmanden Lumholtz, som i begyndelsen af
1880-aarene opholdt sig i Queensland, særlig med zoologisk-
etnografiske studier for øie (se hans reiseverk: c Blandt
menneskeædere»). Tasmanien er særlig udforsket af A.
Wallace (1856—63), Nyguinea af russeren Miklucho-
Muclay, og senere af Finsch o. a. For Ny Seeland be-
gynder den nye tid med missionæren Marsdens ankomst
der 1814. Et nøiere kjendskab til øen skyldes natur-
forskere som Dieffenbach, Hochstetter og Lendenfeld.
Talrige fortrinlig udstyrede ekspeditioner har i det for-
løbne aarh. gjennemforsket Stillehavet og dets øer, saa-
ledes Kotzebues reise 1815, den rus. admiral Lutkes
jordomseiling 1826—29, den amer. kaptein Wilkes 1839
— 42, det eng. krigsskib c Beagle »s med Charles Darwin
som naturforsker 1831 — 36. Idet her forøvrigt hen-
vises til art. Ocean I en, minder vi om de store hav-
forskningsekspeditioner, den østerr. cNovara»-ekspedition
1857—59, den eng. cChaIlenger»-ekspedition 1872—76,
den amer. <Tuscarora>-ekspedition, den tyske cGazelle»-
ekspedition.
Udvandringen af nordmænd til A. har til sine tider
ikke været saa ganske ubetydelig, men den har havt en
meget uregelmæssig karakter. Den begyndte med et
ganske lidet tal i slutningen af 1860-aarene, men i 1871
— 75 udvandrede nær 1 500 personer, og dette femaar
opviser i det hele det største antal. Udvandringen sank
i det næste femaar til under det halve og har siden
været ganske forsvindende med undtagelse af slutningen
af 1890-aarene, da nogle faa hundrede søgte veien did.
lalt er der i de 40 aar 1866—1905 udvandret 2 685
nordmænd til A.
Den samlede norskfødte befolkning i A. er for aaret
1900 anslaaet til 5 500, hvoraf naturligvis en væsentlig
del er knyttet til skibsfarten.
Vor vigtigste interesse er skibsfarten, som væsentlig
underholdes af seilskibe. De norske skibe deltager i
yarrah- og karritraden fra Vest-A. tit Europa og Syd-
Afrika, i guano- og kopratraden fra Stillehavsøeme, i
hvedeeksporten til Europa og i trælasttraden fra Norge
og Østersjøen.
Vor vigtigste eksportartikel til A. er trælast, særlig
høvellast; desuden gaar der endel af forskjellige andre
varer som fisk, sardiner i olje, tran, papir m. m. Der er
ingen regelmæssig dampskibslinje mellem Norge og A.,
hvorfor varerne sendes over Hamburg og London. Ander-
ledes med trælasten, som gaar direkte i seilskibe. Importen
til A. af norske varer angives til over 7 mill. kr. Over
halvdelen gaar til Victoria, 74 til Ny-Sydwales og resten
til de øvrige kolonier.
Australnegere, indfødte beboere af det australske fast-
de-nuit Jalaperod; rørtrost : f{ade-
Btrygerake. belle-fllle, -mere f:
beau-flls, -pére m, steddatter.
• moder: stedsøn. -fnder: 8vl|{er-
datter, -moder; svigemøn. -Tuder.
belle-aæur f. svigerinde. beau-
frérem, svoger, beau-semblant
m. rorstiiieise. beaux-parents
mnl. svigerforwldre.
Deaucoup (f. meget ; mange.
beaufbichtigen (xj have opsyn
med.
beauftragen ø give et hverv.
beordre.
beaugenschelnigen ® tåge I
øiesyn.
beauish @ kavalermæssig.
sprade-.
beaupré (fi m. baugspryd.
beauté (t) r. sKi nhed.
land. De tilhører jordens laveststaacnde folk. Deres
land er for den største del tørt og ørkenagtigt, kun
længst mod øst byder det gunstige eksistensbetingelser.
Det jagtbare vildt udgjøres væsentlig af pungdyr og
slanger, vigtige nytteplanter mangler, vandforsyningen er
sparsom. A.s tilpasningsevne er dog saa stor, at kun
faa strøg paa kontinentet er helt ubeboet. Men de agun-
stige naturforhold har hindret større sociale sammen-
slutninger og derved hemmet befolkningens udvikling.
A. er aldrig naaet udover det primitive sarolerstadium.
Deres klædedragt indskrænker sig til belte og kappe af
skind, ofte bæres heller ikke disse; tatovering og legeros-
bemaling er til gjengjæld alm. Virkelige huse, af træ
og fletverk, opføres kun i Nordaustralien ; af redskaberne
viser jagtvaabnene en ikke ringe grad af opfindsomhed.
saaledes bumerangen og kastetræet. Baade var ukjeodt
i Vestaustralien, men i brug paa østkysten. Grundlaget
for den sociale stammeordning er et høist kompliceret
klanvæsen med eksogami og totemisme. De religiøse
forestillinger indskrænker sig til aandetro og spøgelse-
frygt. — Beslegtet med a. var de uddøde tasmaniere paa
Van Diemens land (Tasmanien). [Carl Lumholtz, c Blandt
menneskeædere». Knut Dahl, «Dyr og vtldmænd», M]
Australske sprog. De a. s. er indbyrdes saa for-
skjellige, at de enkelte stammer ikke forstaar hinanden,
men dog er de sikkert beslegtede. I modsætning til
papuaernes og melanesiernes sprog er de a. s. suflikssprog,
d. e. bøies ved endetillæg. Den grammatiske beining
er rig, og de har en mængde kasus og tider, som kun
vanskelig kan gjengives i andre sprog, hvorimod ord-
forraadet er ringe og kun eier udtryk for det haand-
gribelige, ikke for begreber. Muligvis er der forbindelse
mellem a. s. og de kolariske sprog (f. eks. santalsproget)
i Indien. [Gabelentz, «Die Sprachwissenschaft», 2. Aufl.
(Leipzig 1901).]
Austrislen, af øst, navn for to lande. 1. Omraadet
for en frankisk stamme ripuarier (s. d.) mellem Meuse
og Hhin, Karolingernes stamland; fra omtr. 500 til 678
mest et eget kongerige. Med Burgund og Italien blev
A.s omraade 843 Lothars kongerige, men deltes 870
mellem Frankrige og Tyskland, væsentlig efter sprog-
grænsen. 2. A. kaldtes ogsaa i 8 — 9 aarh. longobardcrnes
nordøstligste provins i Italien.
AtiStrvegr, eg. «den østlige vei», et i den norrøne
litteratur hyppig anvendt navn paa landene ø. f. Øster-
sjøen. I samme betydning forekommer ogsaa Austrl9nd
og Austrrike. Jfr. Norvegr, Su3rvegr, Vestrvegr
Auta'rk (græ.), selvhersker, autokrat, s. d. Autarki,
selvregjering (politisk og moralsk). Hos stoikerne og
kynikerne : selvtilstrækkelighed, det at være sig selv nok.
kun soge sin egen ære og lykke. I dogmatiken: Gud
er sig selv nok og behøver ikke den skabte verden.
Au'tbert, en ældre benediktinermunk i Ny Cor\ey,
som 826 fulgte med Ansgar til Danmark. Vendte snart
tilbage.
Aut Cæsar ant ni'hil (lat.), mundheld : enten (vil jeg
være) keiser eller intet, d. e. alt eller intet.
AutentJcitet (græ.), egthed (om dokumenter, meddelel-
ser o. 1.). Aute'ntisk, egte, troværdig, paalidelig.
Aute'ntiske kaldtes nogle gamle kirketonearter, i mod-
sætning til de saakaldte plagale. En autentisk slutning
beautiful (e^ skjøn.
beautify te) forskjønne, pryde.
beauty @ skjønhed. juat the
b. of it Just dyden ved det.
beaver @ biever(skind); l^elm-
gltter. visir.
bebauen 0 bebygge; opdyrke,
drive.
bébé C^ m, lidet barn; (ledde)-
dukke.
I beben ® bæve. 8kJ«>h-v.
Beberesche 0 f. bjevreøsk.
' bebo — ^i ' betroltnen — e *l«J
I inhabil, ihus, lelligtiedi occop}
tenant — \J) liabiter.
beboelig - 0 (bejwnbnbar
j if^^ohnlich — ,$•) (io)habUabie - f
habltable?
beboer se indbygger.
bebreide — ® vorwerfen, »tr-
585
Auteuil— Automobil
586
er ell afslutiiing med dominantakkordens opløsning i
den toniske treklang.
Auteuil [åtof], bydel i det vestlige Paris, ind mod
Boulogneskogen. Var egen kommune ind til 1860.
Aa'to, fl. au tos, spanske religiøse skuespil med religiøs-
allegorisk handling. De blev opført ved kirkefester, men
ogsaa ved andre høitidelige anledninger, i kirker, paa
gader og pladse, oftest i forbindelse med ]irocessioner.
A. sacramentales var knyttet til Kristi legemsfest,
a. a 1 n a c i m i e n t o til Julefesten. 1 1 765 blev de forbudt.
Auto- (græ. autds, selv), bniges i mange fra græsk laante
fremmedord for at betegne det forhold, hvori noget staar
til sig selv, f. eks. autobiograf, autodidakt, autograf o. s. v.
Autobiografl (græ.), levnetsbeskrivelse, forfattet af
vedkommende selv, selvbiografi.
Autodafe, port. ord, der betyder troshandling, spansk
auto de fe, lat. actus fldei, den høitidelige fuldbyrdelse
af de straffe, hvortil inkvisitionen bavde dømt sine ofre.
A. faDdt sted i Portugal, Hallen og navnlig i Spanien,
hvor grufulde masse-autodaféer fandt sted i henved 300
aar. En a. foregik i regelen paa en af de nationale høi-
tidsdage og formede sig som en stor folkefest. Berygtet
er a. i Sevilla 1559, ved hvilken Filip II og den kgl.
familie var tilstede, og bvor 14 mennesker blev levende
brændt Tidligere var der dog afholdt a., hvor mange
flere (over 100) paa en gang blev brændt. A. ophørte
først i slutningen af 18 aarh. Endnu 1826 blev en lærer
brændt som deist under iagttagelse af alle a.s ceremonier.
Autodida'kt (græ. didaskein, lære), selvlært, en, som
uden hjælp af lærer ved egen iagttagelse, læsning, prak-
tiske forsøg o. 1. bar skaffet sig kundskaber.
Autograf (græ. aul6graphon\ egenhændig skrivelse,
især om en bekjendt mands haandskrift. Allerede i old-
tiden var der folk, som samlede paa a., men særlig i
nyere tid er samlerlysten blevet udbredt, og derved er
opstaaet en betydelig handel med a. Dette har medført
talrige falsknerier.
Autograf! (græ.), litografisk fremgangsmaade til billig
mangfoldiggjørelse af cirkulærer, planer, tegninger. Origi-
nalen skrives med litografisk blæk paa godt glittet papir
med litografisk kridt paa kornet papir) og overføres
paa den litografiske plade. Se forøvrigt Litografi.
Autointokslkatldn (selvforgiftning) kaldes i medicinen
fn intoksikation (forgiftning) ved gifte, som indenfor orga-
nismen enten dannes af dennes egne celler ved forarbeidelse
af stoffe, som normalt forekommer i stofskiftet (eks. syre-
forgiftningen under sukkersyge). Eller ogsaa dannes
giftene af bakterier, som normalt findes i mave* tarm-
kanalen. (Bl. a. opfattes det ildebefindende, som ofte
spores ved længerevarende forstoppelse, af mange som
fremkaldt paa denne vis.)
Antokel^l (græ.), csom har sit eget hoved», uafhængig;
i den græske kirke benævnelse for de erkebiskoper (f.
eks. eksarken i Bulgarien), der ikke staar under patri-
arken, men styrer selvstændig.
Autokrat (græ.X selvhersker, enevoldsherre; den rus.
tsar kaldes saaledes (rus. ssamodershez). Autokrat!,
enevælde, cnstydigt med absolutisme (s. d.).
Autolyse (d. e. selvspaltning) kaldes de spaltninger
af organernes kemiske bestanddele, som bevirkes af de
i disse værende ensymer, naar* organerne dør. Herved
vriarn — @ ujpbmld. reproach
ooe wilh rt) — (p reprocher (qc h
q'- bebreidende — ®vorwurf»-
volJ. i(rar(pn(l — lo^ reproachful —
f pirin de reproclie.
bebreidelse — ® Vorwurf,
Venrei* m — @ reproach. up-
braiding — ff) reproche m.
bebude se vanie, melde.
bebudelse (bib.) - 0 Verkfln-
digun^ — (g) nnnuncintion — (f)
ronnoncintlon f.
bebygge — (t) bebauen — ©
cover witb buildinfjs: aettle, colo-
nlze — ®'conBtnilre un (des) båtl-
nient(t) sur; coloniser: peuplcr.
bebyggelse — (t) Bebauen n,
Bebauung f — (e) building osv.;
aeUIement. colonizotlon — ^ con-
bebreldelse— because
omdannes mere komplicerede forbindelser til simplere
sammensatte. Det synes, som om de forandringer, der
sker ved slagtet kjøds opbevaring i nogen tid og ved
saltet fisks c modning», beror paa ensymvirkninger af
denne art; forraadnelse er derimod en bakterievirkning.
Automat (græ.), selvbevæger, en mekanisk indretning,
der udfører visse bevægelser ved en skjult mekanisme;
udtrykket bruges især om figurer af mennesker eller
dyr, der foretager bevægelser eller udfører et eller andet,
som om de var levende. I nyere tid bruges a. om appa-
rater til salg af chokolade, cigarer, perronbilletter o. a.
(s a I g s-a u t o m a ter), hvor kjøberen ved at lægge ind det
bestemte pengestykke, som ved sin vegt udløser mekanis-
men, derved fremskaffer den ting, a. sælger. Et lignende
princip er.-bragt i anvendelse i de saakaldte a.-kaféer.
A. i maskintekniken er et apparat paa dampledninger,
hvorved våndet fra fortætteren ledes bort uden damptab.
A. (elektr.), se Strømbryder.
Antomatisk kaldes en bevægelse, der udføres uden
viljens indgriben, f. eks. l^ertets bevægelse. I alm. tale
kaldes ogsaa saadanne bevægelser a., som man udfører
instinktmæssig, vanemæssig og uden klart overlæg. —
Naar en bestemt proces i en maskinbygning indledes,
styres eller reguleres ved en mekanisk indretning, kaldes
denne a. (a. fødning, a. fyring, a. smurning etc.). A.
regulator (elektr.), se Regulermodstand.
Antoinåtmaaler (for levering af gas). Man kaster et
eller flere pengestykker, i Kra. 1 — 12 tiøringer, ind gjen-
nem en fin aabning i en kasse i forbindelse med gas-
maaleren, hvilken nu, efter aabning af gaskranen, leverer
gas saalænge, ind til den forud betalte gasmængde er for-
brugt. London har omtr. 500 000, I^øbeuhavn 23 000
og Kristiania nu 3 475 a.
Automobil (græ. autés, selv, lat. mobilis, bevægelig),
en selvbevægende person- eller fragtvogn, som ikke
fordrer særlig skinnevei, men kan benyttes paa alminde-
lige landeveie og gader. Den første a. konstrueredes
1769 af franskmanden Joseph Cugnot, men fik ingen
praktisk betydning. I aaret 1800 kunde amerikaneren
Evans kjøre med a. gjennem Philadelphia, og 1802 kon-
strueredes i England ligeledes brugbare a. De daarlige
veie og hemmende lovbud gjorde dog, at disse damp-
vogne ikke vandt større udbredelse, hvorimod opmerk-
somheden samlede sig om de nogle aar senere frem-
komne skinnelokomotiver. Udviklingen stod da i stampe,
indtil i begyndelsen af 1890-afirene et pariserblad ved
udsættelse af store præmier atter vakte interessen for
a.-kjørsel. Istedetfor dampmaskinen med tilhørende kjedel
gik man over til de langt lettere eksplosionsmotorer navnlig
benzin motorer, og ret hyppig anvendes nu ogsaa elektriske
vogne, hvis drivkraft er et akkumulatorbattcri, som med-
føres paa vognen. Disse vogne har en mere lydløs gang
end benzinvognene, og man er fri for lugten af benzin-
damp, men vognene maa jevnlig lades med elektricitet,
hvilket indskrænker deres anvendelse til bycrne og
disses nærmeste omegn. Udviklingen gaar derfor i ret-
ning af at anvende eksplosionsmotorer i landdistrikterne
og for længere ruter, men derimod elektriske vogne i
byerne med deres omgivelser. I Tyskland har man søgt
at erstatte benzinen med denatureret alkohol, og det
synes, som alkohol-a. har eii fremtid for sig. For-
Btrurtion (D d'un bAUment sur:
colonlsntion f.
bebyrde — ® bebOrden. be-
Iflstlgen — @ burden, load, encum-
bér; trouble — (?) charger.
bee (f) m, neb: tud; landtunge.
bec-croisé (xool.) korsneb. bec-
de-cane andeneb (tang). bec-
de-COrbin huljem ; spidst haand-
tag. bec-de-grne (bot.) storke-
neb. bec-de-liévre (en som har)
hareskaar. bec-flgue (zool.) flue-
snappei'. bec-fin sangfligl.
becalm % tnge luven (Vn. to be
becalmed bli opholdtnf^indstille.
bécasse (F) f, sneppe; dum
tfaas. bécasssan ung bekkasin.
bécassine f. bekkasin.
because (e) rordl. b. of paa
grund af.
bécharu— bedage sig
587
Autonomi— AutotypT
588
delen ved at bruge alkohol fremfor benzin ligger mest
i den forringede eksplosionsfare. — Der fmdes mang-
foldige typer af a., alt efter den forskjellige anvendelse.
Paa vedføiede planche sees et udvalg af moderne auto-
mobiler: en kultransportvogn indrcttet til automatisk
losning af kullene, en omnibus med talrige siddepladse,
forskjellige turistvogne, en dampsprøite med tilhørende
slanger, stiger o. s. v., endelig en krigs a., som er ind-
rettet til at forfølge og ødelægge luftballoner, og som
til beskyttelse for mandskabet og kanonen er beklædt
med panserplader. — For at skaane maskineriet og gjøre
kjørselen behageligere forsynes hjulene med gummiringe.
— I jan. 1907 stiftedes i Kristiania Norges første a.-klub.
Autonomi, et samfunds ret til at udstede rets-
gyldige og bindende bestemmelser til ordning og ledelse
af indre anliggender. I nutiden anvendes a. navnlig
om kommuuernes adgang til gjennem vedtægter at
udfærdige bestemmelser paa politivæsenets, sundheds-
væsenets, bygningsvæscnets og næringsvæsenets omraade.
Autoplastfk, en operation, ved hvilken man dækker
substanstab i vævene, i regelen i huden el. i bensystemet,
ved at tåge tilsvarende væv i nærheden af det syge sted
el. fjernere derfra hos den syge selv. Man kan f. eks. danne
Autoplastik i æklre lid
en næse, naar denne er hugget af eller paa anden maade
gaaet til grunde, ved at udskjære en hudlap paa armen,
binde armen op til hovedet, sy lappen til ansigtet og
fjerne den fra armen, naar den er vokset til saaret i ansigtet.
Autopsi, selvsyn, personlig iagttagelse; i medicinen
om obduktion, undersøgclse af lig.
Au 'tor (lat.), hjemmelsmand, ophavsmand, forfatter.
Autorisatldn (bemyndigelse) kræves i mange tilfælde
til udøvelse af en virksomhed. Saaledes maa f. eks.
edsvorne dommerfuldmægtiger, advokater og sagførere
autoriseres af justitsdepartementet.
bécharu (f) m, (zool.) naminf(o.
b£che (Ij f. spade.
Becher (t) m, bieger.
b£cher (fj spnde.
bechern 0 svire, pokulere.
b£cheton (t) m, hyppcyern.
béchetonner hyppe.
béchlque (?) hostestillende.
béchon (r) m. hakke.
beck @ htck: vink, tegn.
Becken t) n. b.-vkken; bassin.
becket @ (taug)knel>el : hunds-
vot.
beckon e) vinke (til).
become (e) blive: passe, klæde.
bécot (f) m, (zool.) ung bekka-
sin; kys. bécoter kysse.
becquée ^; r, nebfuld fode.
becquet (rj m, flik. stot.
Autoplastik i iiulidcii.
Autoritet betegner en magt, man bøier sig for i ly-
dighed, fordi man anerkjendc;;* dens ret til at byde.
I erkjendelsesspørsmaal anerkjender videnskaben ingen
anden a. end logisk bevis paa grundlag af nøiagtige og
sikre erfaringer. Naar en paastand nntages for sand
blot i kraft af dens myndighed, der udtnler den, kaldes
det autoritetstro.
AutO's e'fa (græ.), «han selv har sagt det>, udtryk be-
nyttet af Pythagoras' disciple som afgjørendc bevis for
en paastand. Ordet anvendes nu ironisk, naar nogen
anfører en stor mands eller partiførers udsagn som bevis.
Autotomi, selvlemlæstelse.
AutOtypi (græ.), halvtoneætsning, fotografisk fremgaugs-
mande til reproduktion af billeder. Originalen foto-
20 Ihijer.
400 punkter pr. cm.*
3^1 linjer.
1156 punkter pr. cm.*
GO linjer.
:i800 punkter pr. cm *
gra feres gjennem et glas med ugjennemsigtig indridset
net (liniatur el. raster), hvorved den fotografiske plade
kommer til at beståa udelukkende af punkter. Negativet
kopieres over paa en kobber- (el. zink-)plade, der er
overtrukket med en lys-følsom masse; ved den følgende
ætsning bliver punkterne staaende, og der fremkommer
en høitryksplade (se Høi ætsning). A. blev ført frem
til praktisk betydning af Meissenbach og Schmaedel i
Munchen (1881) og har siden frembragt en fuldstændig
revolution i illustrationsreproduktionen. I den nyeste
tid er det lykkedes at udføre lignende ætsninger uden
becqueter (?) hakke, hugge
(med neb).
bed — ® Beet n — (e) bed. plot
— (?) parlen-e m ; laflangt) plate-
bande f; (firkantet) carré m.
bed (e) seng; bed; (elve)leie;
lag; fundament : plante (i bed);
læggc i lag.
bedaare — ® bethOren — (e)
inTatuate, beguile, befool, delude ;
(fortrylle) Tascinate, bewitch — (f'
rasciner.enchanter; (blænde) ébloulr;
(fortrylle) charmer. ravlr.
Bedacht ® m, betaenksomhed.
eftertanke, ovcrlieg. bedacht be-
tienltsom: betenkt, belavet. be-
dUchtig forsiglig. betænksom. var>
som -^ Dedachtsam.
bedage sig — (t) auf hellen,
sich aufklilren — @ lull, clear ofT.
AUTOMOBIL-TYPER
Automobil-omnibus.
Automobil-dampsprøite.
Person-automobil.
Pansret krigs-automobil.
Person-automobil.
Automol)il-kulvogn
l^crson-automobil.
589
Autun— Avårien
590
hjæJp af net; roen frerogangsmaaden, der kun er delvis
kjendt, er meget kostbar.
Autun låiø'], by i Frankrige, depart. Sa6ne-et-Loire,
15764 indb. (1901), ligger ved elven Arroux. I byen tøi-
indttstri. Omegnen beder Autunois, og her findes
store stenkulleier, som har givet ophav til stor industri.
I romertiden bed A. Augustodunum. I nærheden laa
engang den keltiske by Bibracte.
Auvergne [åvérn], landskab i det midtre Frankrige,
omfatter i det væsentlige de nuværende depart. Puy-de-
Dome og Cantal og er ca. 14 000 km.' med ca. 880 000
indb. Det er et høiland, som snart udbreder sig i høi-
sletter, snart former sig i fjeldtoppe. De høieste Qelde
er udslukte vulkaner eller vulkangrupper, saaledes Puy-
de-Ddme, 1465 m., Mont DAre, 1886 m. (det høieste
fjeld i A.) og Cantal, 1 856 m. ; flere af toppene har
eodnu godt bevaret kegleform. Høisletteme er lidet
frugtbare, ofte danner de heder, men de er godt beites-
land. og derfor er fædriften den vigtigste næringsvei.
I dalene dyrkes der korn, vin og frugt. Der findes
ogsaa lidt jern og kul, og der er en mængde kolde og
varrae sundhedskilder. Indbyggerne, auvergnaterne,
bor i elendige huse og er raa og uvidende, men flittige og
nøisomme. Mange udvandrer til Paris og andre af de
store byer og lever der som arbeidere. Største byer er
Clermont-Ferrant og Aurillac.
Auwers, Arthur (1838—), t. astronom, f. i GOttin-
gen, blev 1866 ansat ved det kgl. preus.s. videnskabernes
akademi og beklæder siden 1878 stillingen som fast
sekretær ved samme. A. ledede de tyske Venus-ekspedi-
tioner i 1874 og 1882.
Auxanométer, sammensat, ofte selvregistrerende
apparat til maaling af en plantedels vekst i et bestemt
tidsrom.
Aux Cayes [å kæj, by paa sydvestkysten af Haiti,
ea. 30000 indb. (1890). God havn, livlig skibsfart, stor
udførscl af kaffe. Norsk vicekonsul.
Auxerre /(! IrscÉr/t by i Frankrige, hovedstad i depart.
Yonne (Burgund) ved Yonne, 18 901 indb. (1901). I
omegnen dyrkes meget vin; herfra faaes den bekjendte
Chablis. Der er ogsaa endel fabrikvirksomhed i byen. —
A., som er en meget gammel by (fra romertiden), har en
vakker domkirke fra middelalderen.
Anxniam (lat.), hjælp. Auxiliærtropper, hjælpe-
tropper.
Attxométer, et af Adams i London opfundet instru-
ment til maaling af en kikkerts forstørrelse.
Auxonne iåk8å'n], by (fæstning) i Frankrige, depart.
O^te-dOr (Burgund) ved Sa6ne, 6135 indb. (1900). I
omegnen vindyrkning. Det er en gammel by med et
lakkert gammelt raadhus og andre gamle bygninger.
Ava, by i østlige Birma, Bagindien, ved elven Iravadi,
fer hovedstad i Birma, nu forfalden, men med mange
minder fra storhedstlden (buddhistiske templer med for-
g>ldte taame). 7 å 8000 indb. (før 50 000).
Avaku^movlc [-vitj], Jo van (1841—), serbisk rets-
i»rd, f. i Belgrad, var efter mordet paa Alexander og
I^raga leder af den provisoriske regjering og en tid
kong Peters ministerpræsident. Hans bekjendteste bog
handler om strafferettens teori.
Avaldsnea (Agvaldsnes), herred i Stavanger amt, 151
=**»te - ® sédalrcir, ae remettre
an beao.
bedaget - ® betngt. bejahrt
" >.e a^. ftuperannuated — ®
*£»: araDc* en åge.
bedaine ® r. tyk bug.
bédåae il^m, krydsmeisel.
sich bedanken ® takke; be-
>:>kke sig.
bedaget— bedeutea
km.' med 4 389 indb.; 30 pr. km.' Herredet, der svarer
til A.S prestegjeld med A. og Førdefjorden sogne samt
desuden til Kopervik landdistrikt under Kopervik hoved-
sogn, Kopervik prestegjeld, ligger dels paa Karmøen og
dels paa det indenfor værende fastland. 1 nærheden af
Karmøens vestkyst ligger det nu nedlagte Visnes (Viks-
nes) kobberverk, der for en del aar siden var et meget
betydeligt bergverk. A. hovedkirke er en af landets
ældste kirker, antagelig bygget omkring aar 1250.
Avallon [avaW], by i Frankrige, depart. Yonne (Bur-
gund), ved elven Cousin. 5 906 indb. (1901). I omegnen
dyrkes udmerket vin.
Avalon [ibv^Un]. 1. Halvø i s.ø. New Foundland, for-
enet med øen ved et smalt eid, har mange gode havne;
ved en af dem ligger øens hovedstad St. Johns. I en
anden bugt er landingspunkt for de undersjøiske telegraf-
kabler fra Irland. 2. 0 i Bretelven (Somerset, England).
De gamle kelter holdt øen for hellig.
Avance [avångse] (fr.). 1. Fordel, fortjeneste, gevinst,
overskud ved en forretning. 2. Forskud, forskudsbetaling.
Avancére. 1. Gaa frem, vinde, tjene, have fordel af
noget. 2. Yde forskud.
Avantgarde (fr.), kaldes den troppestyrke, der, saavel
under marsch som under hvile, fremsendes 1 å 2 km.
foran en større arméafdelings hovedstyrke for at skaffe
oplysninger om fienden, sikre hovedstyrken mod over-
raskelser, kaste tilbage mindre fiendtlige afdelinger samt
ved sammenstød med større fiendtlige stridskræfter at
opholde disse, saa at egen hovedstyrke faar plads og tid
til at gruppere sig for kamp. — Under marsch frem-
sender atter avantgarden fortrav (kavaleri med hjul-
rytterafdelinger) og fort rop (væsentlig infanteri); for-
troppen afdeler igjen et fortropskompani, hvorfra
fremskydes en peloton (mindste offioerskommando) som
spids; spidsen sikrer sig ved hjælp af forpatrulje
og sidepatruljer. — Under hvile gaar fortroppen og
fortropskompaniet over til at blive henholdsvis forpost
og forpostkompani. Til spidsen svarer da felt va gt
eller, hvis styrken er mindre, postering, der bevogter
sig ved poster og patruljer.
Avantunn, en gulagtig til brun kvarts, hvori der
er indsprængt talrige bitte smaa glimmerblade. Den
findes særlig i Ural. A. fremstilles nu kunstig som
a.-glas, der faaes ved at indsmelte en blanding af
kobberoksydul og jern hammerslag i en glasmasse, eller
ved at indføre smaa glimmerskjæl i den smeltede masse.
Ligner naturlig avanturin. Grønt a. faaes ved ind-
smeltning af dobbelt kromsurt kali. Anvendes som
smykkestene.
Avårer, mongolsk folk, ofte kaldt huner; brød omtr.
550 langs Donau frem til Thuringen, hvor de 566 slog
frankerkongen Sigebert. 796 stormede Karl den store a.s
fsestning (<ring>) nær Theisselven. 873 nævnes de sidste
gang; resterne gik op i deres frænder magyarerne.
A.s rolle er negativ: udryddende gotiske folk i Nord-
tyskland, vælske i Østerrige, og paa Balkanhalvøen banede
de vei for slaverne. A.s navn fik paa slavisk, som
hunernes paa tysk, betydningen «jotuner».
Avårien, distrikt i Dagestan (det nordlige Kaukasus),
1306 km.', ca. 400 000 indb., gjennemstrømmes af elven
Kvissu. Det er et bjergland, opfyldt af høie fjelde.
Bedarf 0 m. romedenhed. lie-
hov.
bedanb @ søle (smøre) til.
bedauern ® beklaite.
bede - ® bitten; (til Gud) be-
ten; (bønfalde) flelien; helssen —
© beg. Mk. desire, sollclt, (ind-
■ticndig) beseech; (invitere) invlte,
ask, bid; (liolde bøn) pray; (for)
ogs. intercede — (D demandcr (qc
å q); piier (q de f Inf.); (bønlig)
sapplier, conjurer; (indbyde) prier.
inviter; (holde bøn) prier. jeg
be*r (ingen aarsag) — (tj bitte —
@ don't mention it. no matter —
® paa de quoi. bededag — 0
Bettag m — @ prayer-day, fnst-
day, rogation dny — (f) Jour m (de
Jedne et) de prlére. bedemands-
•til — ® Uictienbitterton in -
d) balderdasti. Hutlnn — 0 style
(m) pompeux et rldlcule.
bede se rødbede
bedeau (nm, kirke^ener.
bédegar (r) m, (bot.) roses vamp.
Bedenkefi(t)n.l>etfenl(ning; be-
teenkellgbed.
bedenklich (t) Ijetipnltellg.
bedenten (1) betyde; oplyse,
vise Ulrette. bedeutend betydelig.
591
bedentsam— bedrageri
Hovedstaden Chunsach ligger over 1000 m. o. h. Ava-
rierne driver kvægavl, da klimaet umuliggjør korndyrk-
ning. Deres tal er ca. 200 000; de er muhammedanere.
Avasaksa, se Åvasaksa.
Avatara (sanskr.), nedstigning; teknisk udtryk for
gudernes nedstigning paa jorden og antagelse af legemlig
skikkelse (inkarnation). Mest kjendt er guden Vishnu's
ti inkarnationer.
Avatsja, bugt paa østsiden af halvøen Kamtsjatka,
Sibirien. Bugten, som er omgivet af vulkaner, danner
en stor og god havn. Ved elven A., der falder ud i
bugten« ligger byen. Petropavlovsk.
Avaux [avå'J, Claude de Mesmes, greve af (1595
—1650), fr. diplomat, var 1627—32 gesandt i Venedig,
hvor han efter Richelieus ordre modarbeidede enhver
habsburgsk indflydelse. 1634 var han i Danmark, hvor
han søgte at bevæge Kristian IV til at støtte Richelieus
politik. 1635 var hån mægler mellem Sverige og Polen
under forhandlingerne i Stumsdorf. Senere sluttede han
paa Frankriges vegne forbund med Sverige og deltog i
forhandlingerne i Osnabråck og MQnster, der førte til den
westfalske fred. Han døde som surintendant des finances.
A.s nordiske reise er skildret af hans reisefælle Ogier i
«Ephemerides, sive iter danicum, suecicum, polonicum».
Avdebo, dansk havn paa øen Sjælland ved IseQorden.
Ave (lat.). 1. «Vær hilset», gammel romersk hilsen.
2. I det katolske kirkesprog d. s. s. Ave Maria, s. d.
Ave, tugt; «ave er god, naar den kommer i tide».
Ave, imperator (el. Cæsar), morlturl te 8alu'tant,
«hil dig, keiser, de, som gaar i døden, hilser dig>, gladia-
toremes tilraab til keiseren før kampens begyndelse.
Ave Maria, engelens hilsen til jomfru Maria (Luk.
1, 28, jfr. 1, 42), har romersk-katolske kristne siden
11 aarh. benyttet som en bøn til jomfru Maria.
Denne har efterhaanden faaet følgende ordlyd: «Vær
hilset Maria, fuld af naade, Herren er med dig, du er
velsignet blandt kvinderne, og velsignet er dit livs frugt,
Jesus. Hellige Maria, Guds moder, bed for os syndere
nu og i vor dødsstund. Amen.» Denne bøn, som er et
led i den romersk-katolske brug af rosenkransen, er et
af katolske kirkekomponister meget yndet emne.
Avebury, John Lubbock, lord, se Lubbock.
Avebury [évibm], landsby i England, Wiltshire, kjendt
for sine merkelige minder fra druidernes tid. A. ligger
inde i resterne af en stcnkreds, hvis diameter er ca.
450 m. Der har været mindst 100 stene, hver 4 å 5 m.
høie og af en ubyre vegt. Fra kredscn udgaar to veie,
1.5 km. lange, med stene paa siderne. Nu er der bare
nogle faa stene igjen. I nærheden af A. er der andre
merkelige oldtidsminder, hvis oprindelse dog ikke kjendes.
Avec [cwe'k]f «med», spøgefuld betegnelse for kafiTelikør.
Aveiro [avero], José de Mascarenhas e Lan-
c a s t e r, hertug af (1 708 — 59), kong Johan V af Portugals
overhofmarskalk og formaaende minister. Da Josef I blev
konge, blev han fortrængt af Pombal. Han iiidgik da
en sammensvergelse med en del andre misfornøiede
adelige og med jesuiterne, Pombals bitre fiender. De
sammensvorne rettede et attentat mod kongen, der blev
saaret af to kugler. Aveiro røbedc sin delagtighed, blev
fængslet og brændt. Hans vigtigste medskyldige blev
radbrækket, jesuiterne blev fordrevet fra Portugal.
Avasaksa— Avenfinus
592
bedeutsam (t) betydninftsfuld.
Bedeutung (t) r, betydning:
eRertryk, vegt.
bedew (e) bedugge.
bedieneh ©betjene, opvnrte;
forsyne.
Bedien8teter®m. bestilUngs-
Riand.
Bedienter ® m. betjent, tje-
I Bedienang ® f. betening;
tjenerakab.
beding (bedding) - 0 stapel
m. Hellung, Helling T: (i skib) Be-
ting r — (e) bitts ; (om mast) flfe*
rall; (under Jaal) bedding: (ophaler-)
slip — (f) cale r, (anker-) bitte f:
chantier m.
Beding 0 m (n), betingelse.
bedingen ® iietinge.
Aveiro [avero], by i Portugal, prov. Beira, ved jern-
banen mellem Lissabon og Oporto, 10 012 indb. \^190i;;
bispesæde. I omegnen tilvirkes salt, og der avles vin
og olje.
Avellaneda [-Ij-], Gertrudis Gémez de (1816—
73), sp. forfatterinde, fra Cuba, levede mest i Spanien.
flere gange gift, viste sit talent særlig i sine lyriske
digtc og de skattede skuespil cAlfonso Mnnio og cBalta-
sar». I romanen cSab> angreb hun negerslaveriet og i
«Espatolino» behandlede hun, sterkt paavi r ket af George
Sands arbeider, den gifte kvindes stilling.
AveHlno, prov. i Italien (Kampania) ø. f. Neapel
3 037 km.» med 404 000 indb. (1901); 133 pr. km.* Det
er et fjeldland, hvis høieste top er næsten 1 600 m.
Forøvrigt frugtbart, med stor avl af korn, vin og syd-
frugter. Ogsaa industrien er noksaa betydelig. Hoved-
stad af samme navn,..15 403 indb. (1901). Sæde for en
biskop. I selve byen fabrikeres hatte, stole etc, og i
omegnen dyrkes kastanjer og nødder. I nærheden et
berømt valfartskloster.
Avempace el. Avenpace, forvansket udtale af det
oprindelige Ibn Baddsha (d. 1138), den ældste af de spanske
arabiske filosofer. Opholdt sig i Sevilla og Granada og
senere ved Almoravidemes hof i Fez. Foruden med filo-
sofi (navnlig den aristoteliske) beskjæftigede han sig med
medicin og naturvidenskaber. Han udmerkede sig desuden
som musiker og digter.
Avéna, se Havre.
Avenårlus, Ferdinand (1856—), t. forfatter, har
skrevet lyriske digte, «Wandern und Wcrden», den
særlig udmerkede samling cStimmen und Bilders den
fine lyrisk-episke digtning «Die Kinder von Wohldorf».
endvidere «Lebe!>, det kunst- kritiske arbeide «Klingers
GrifiTelkunst» og udgivet tidsskriftet «Der Kunstwart.
Rundschau fiber alle Gebiete der Schdnen».
Avenårlus, Richard (1843— 96X t. filosof, forfatter
af en «Kritik der reinen Erfahrung» samt en «Prole-
gomena» til samme verk, redaktør af et kvartal tidsskrift
for videnskabelig filosofi, professor i filosofi i ZQrich.
Avenches [avå'ij, by i Schweiz, kanton Vaud tysk
Waadt), 1952 indb. (1900). I romertiden bed byen
Aventicum og var -hovedstad i Helvetla. Ved ud-
gravninger har man fundet levninger fra denne tid.
saaledes en ringmur og et amfiteater.
Avenel [avne'l], Georges, vicomte d' (1855— \ fr.
historieskriver, opfostret af jesuiterne, har skrevet «Ri-
chelieu et la monarchie absolue», «Histoire économique
de la propriété» (1200—1800) og udgivet Mazarins breve.
Aventfnerbjerget, en af Roms syv høie, inddraget i
Servius TuUius' befæstning, men end nu længere tid ul)c-
bygget, 445 f. Kr. overladt plebeierne til beboelse, derefter
tæt bebygget, væsentlig af smaafolk; der fandtes flere
templer, men der er ikke forctaget større udgravninger; nu
er A. væsentlig ubeboet (der er kun nogle kirker og klostre .
Aventfnus, Johannes (eg. T u r m a i r) (1477—1534 .
t. historieskriver, f. i Abensberg, blev 1517 bayersk
historiograf og døde i Regensburg. Hans vigtigste verker.
«Annales bojorum» og «Chronicon Bavariæ», er den dag
idag af største betydning for studiet af Bayerns ældre
historie paa grund af den rigdom af kilder, han har
samlet og benyttet.
bedlzen (e) udmale, ugle til.
bédon (f) m, tyk mave.
bédouine (t) r. beduine (orer-
stykke).
bedrag se bedrageri. (Sanse-)
— ® Tfluschung r — (?) dekMlon,
illusion. rallacy — (f) illusion f.
bedrage — 0 (be)trQgen. tflu-
Bchen — @ deeelre, begulle, lm-
pote upon. take In. lanyde) rh«at.
dcfroud, trick — ® tronaper. diiprr .
(Bkuffe) décevoir: frustrer \ti dr .
(t spil) ogs. tricber.
bedrager — ® BetrOger m -
^ deoelver;^lmpo«tor — r fourbr.
bedrageri — C' Betragem r.
Betrug m — (e) decelt. deceplw"
Imposltioa; ImiMJSture; rnuxi
593
Aventurin— Avignon
594
bedragersk— bedruoken
Aventnrfn, se Avanturin.
Avénza, Italien. bagten ved Genua. Havn for byen
Carrara der ligger inde i landet. A. staar ved jernbane
i forbindelse med denne by. Betydelig udførsel af marmor.
A ve'rbi8 ad ve'rfoera, lat. ordsprog: «Fra ord til
slag», fra forhandlinger til haandgribeligheder.
Avernakø, dansk ø i Lillebelt s. f. Fyen, Svendborg
amt. 8 km. s. f. Faaborg. 6 km.', 350 indb. Akerbrug
og fiskeri. I den østlige del ved Korshavn god anker-
plskds selv for store skibe.
Ave^merajøen, liden kratersjø i Kampania, nær
Neapel. I oldtiden voksede der høi skog paa de bratte
fjelde, der paa tre sider omgiver sjøen, som derved fik
et dystert udseende. Det hed, at den var uden bund
og dannede nedgangen til underverdenen. Vergil lader
Æneas, ledsaget af Sibyllen, stige ned her. Nu er stedet
ede og usundt (malaria).
Ave^lTOi^ (Ibn Roschd) (1126—98), arab. læge
og filosof. Baade hans fader og farfader var berømte
retslærde. Selv var han foruden læge og filosof tillige
politiker og kadi, først i Sevilla, senere i Cordoba. Hans
panteistiske filosofi, som en tid paadrog ham unaade og
afskedigelse, fordi den var i strid med religionen, støt-
tede sig paa Aristoteles. Han antager en gud som uni-
versets aand, men ikke som skaber af stoffet ; mennesket
er ! sin tænkning i slegt med denne aand, og har der*
igjennem andel i et evigt liv, medens derimod det indi-
viduelle, følelse og begjær, gaar tilgrunde ved døden.
[Renan, «Averroés et TAverroisme».]
Avc'r8, d. s. s. Advers.
Ave^raa, by i Italien, prov. Caserta, 12 km. n. f.
Neapel, 23189 indb. (1901), bispesæde, domkirke med
kuppel i normannisk stil. I omegnen vinavl. Byen
blev gnindet i 1030 af normanneren Rainulf og var den
første normanniskc besiddelse i Italien.
Aversion (lat.), uvilje, væmmelse, afsky.
Aversionålsum el. aversalsum (lat. per aversionem,
•med bortvendt», d. v. s. ansigt), affindelsessum, en «rund»
snm, med hvilken man afgjør et*mellemværende, hvis
Qøiagtige beregning vanskelig lader sig udføre.
Avertissement [-mang] (fr.), underretning, tilkjende-
givelse. advarsel. ' Bekjendtgjørelse, som mod betaling
indrykkes i bladene, se Annonce. — Avertere, gi ve
efleiretning om, kundgjøre, advare, give et vink.
Averøen, en 160 km.' stor ø lidt sydvest for Kristian-
sand i Kornstad, Kvernes og Bremsnes herreder, Roms-
dals amt. 3968 indb.
Aves (lat.), se Fu gle.
Aves, Isla de (Fugleøerne), ubeboet øgruppe i det
Karibiske hav med meget store guanolag. Tilhører re-
publiken Venezuela.
Avc'8ta («viden»; Zend-Avesta, «A. med fortolkning»
Zend-tradition]), persernes hellige skrift. Det meste af
den er gaact tabt. Det vigtigste af hvad der er os beva-
ret, ndgjeres af ofTerbogen «Yasna» (d. e. «offer»), som
bl- a. indeholder de saakalte Gatha'er (gathaa, sange),
hymner der ansaaes som særlig hellige, og hvoraf nogle
muligens skriver sig fra Zarathustra selv ; videre af lovbogen
eller renselsesbogen «Vendédåd» (vT-daéva-data, «gi vet
rood djævlene»); sammen med ofTerlitaniet «VTspered»
adgjør disse den egentlige Avesta; og endelig af Yasht'-
erne, en samling anraabelser (yasht) af de enkelte gud-
domme; i forening med et lidet lægmandsbreviarium
betegner Yashtsamlingen som Khorda Avesta («den korte
A.»). Se desuden art. A n q u e t i 1-D u p e r r o n.
Avesta, liden by i Sverige, Dalarne, ved Dalelven,
som her danner to fosser. I det 17 og 18 aarh. stort
kobberverk, hvorhen al malmen flra Falun førtes for at
renses. Al svensk kobbermynt prægedes her i tidsrum-
met 1647 — 1831. Nu er kobberverket nedlagt, men byen
har istedet faaet et stort jernverk.
Aveton GlfTord, flekke i England, grevskabet Devon,
ved Kanalen, 796 indb. Postkontor, telegrafstation. Havn
ved Avon River.
Aveyron [auæro'J, 1. Bielv til Tam, 250 km. lang.
2. Depart. i Sydfrankrige, vest for Cevennerne, 8770 km.'
med 382 074 indb. (1901), d. e. 43 pr. km.' Det er
et bjergfuldt land, hvis høieste fjeld, Montagnes d*Aubrac,
naar 1471 m. Skraaningen af dette Qeld danner vældige
græssletter. Andre steder finder man store høisletter,
hvor Qeldet dannes af kalk. Disse plateauer. som fhinsk-
mændene kalder Causses, er øde og ufrugtbare; elvene
Lot og Tårn har gravet sig dybe dale gjennem dem. I
A. holdes en mængde kvæg, især sauer; fra byen Roque-
fort faaes den kjendte ost af samme navn. Desuden kul,
jern og andre metaller; industrien er derfor voksende.
Avezzåna, Giuseppe (1789—1879), ital. general, del-
tog som ung offlcer i krigene under Napoleon og gik
1814 i sardinsk tjeneste. Han sluttede sig til de hem-
melige selskaber og maatte 1821 flygte til Spanien, hvor
han gik 1 de konstitutionelles tjeneste. 1824 blev han
deporteret til Amerika, flygtede til Mexico, vendte 1848
tilbage til Italien og blev 1849 krigsminister i den ro-
merske republik, sluttede sig 1860 til Garibaldi, blev
1867 parlamentsmedlem og 1878 leder af «Italia irre-
denta» (s. d.).
Avlce'nna (eg. Ibn Si nå) (980—1037), arab. læge og
filosof, førte et eventyrligt og omflakkende liv, skrev en
medicinsk lærebog, der blev meget læst, og et filosofisk
verk i mange bind. A. søger i sin filosofi at bringe
Aristoteles i overensstemmelse med Koranen.
Avlditét benyttes i kemien som udtryk for syrernes
relative styrke overfor baserne. Sætter man * salpeter-
syrens a. til 100, bliver svovlsyrens 49, og dette vil alt-
saa sige, at hvis man til en opløsning af natronhydrat
sætter saa megen salpetersyre og svovlsyre, at hver af
disse syrer for sig var i stand til at neutralisere den
tilstedeværende mængde natronhydrat, vil denne under
disse forhold neutraliseres af syrerne i forholdet 100:
49; med andre ord, salpetersyren vil neutralisere }2J! og
svovlsyren ^Vo *^ basen.
Aviénus, Rufus Fest us, rom. digter fra slutn. af
3 aarh. e. Kr., oversatte Dionysios' geografi paa lat.
heksametre (bevaret); delvis bevaret er ogsaa en skildring
af Middelhavets kyst; velskrevne læredigte.
Avlgliano [avHjånå], by i Italien, prov. Potenza,
12467 indb. (1901), ligger paa en fjeldryg, bevokset med
granskog. Driver kvæghandel.
Avignon [avind'], by i Sydfrankrige, hovedstad i
depart. Vaucluse, 46896 indb. (1901), ligger ved Rhones
østlige bred. I omegnen dyrkes frugt, vin og silke, i
byen er der silke- og bomuldspinderier og fabriker for
•wiodle - Tf} tromperie, ftande,
foBrberle. tricherte f.
Mdra|;ersk - ® (b«)trlkf(erisch
- e deceitful - ® trompeur;
inudnlcar
bedracgle @ rakke, sale til. -
bedringen ® tnenge haardt.
BedrftngniM ® r. tranitsel.
"Jdre - ® bener - @ belter
- ® meUleur.
bedre — ® (Ter)be88ern ; (pan)
ausbessern — @ belter, (a)inend.
ameliorate. improve — (f) améllorer,
rendre mellleur. Gud bedre
(det)! — ® leider Gottes. Gott
lefs *geklaf(t- — @ah.-welladay —
® belas ! Dleu nous ossiste ! bedre
•lg, bedres — ® besser werden.
•Ich besaern (erholen) — @ mend.
Improve, get betler — (f) devenir
mellleur, «'améllorer, se corriger;
(velr) se remettre au beau; (syg)
aller mienx, se rétablir.
bedrift - ® That. Wlrtschatt f,
Geschflft n — (§) explolt, nchieve-
ment; trade, business — (?) fait,
explolt m; (næring), metier com-
merce m.
bedring — ® Besserung f —
@ improvement. amendment ; (efter
sygdom) convalescense. recovcry —
(f) rétablissement. raleux m.
bedrive — ® (be)lrelben. aus-,
verQi>en; (hor) begehen — @ com-
mit; (bestille) do. be about - ^t)
commeltre; fnire.
bedrohlich, bedrohsam 0
truende.
Bedrohnng ® f, trusel.
bedrucken ©trykke Aild.
595
Avignonkom— Avisoveksel
bedrfioken— bedste
galanterivarer. Erkebispesæde, rigt museum. Det er
en gammel by, endnu omgivet af sine middelalderlige
mure, og med mange gamle huse. Paverne residerede
her fra 1309 — 77; det palads, hvori de boede, staar
endnu og danner en af de største seværdigheder i A.
Byen tilhørte paven lige til 1791, da den gjorde oprør
og blev indlemmet i Frankrige. I romertiden hed A.
Avennio; fra denne tid er der mange ruiner.
Avignonkom [avind'-] er de umodne, tørrede bær af i
endel r/ia/Tinus-arter. A. er store som erter, gule eller
med anstrøg af grønt og brunt og har en sødlig smag. De I
bedste er de sterkt gule, persiske af rhamnus oleoides, I
ellers samles de ogsaa i mængde i Mellem- og Sydeuropa. |
Navnet a. tilhører oprindelig kun de franske (af r. infec- i
toria). A. indeholder gule og olivengule farvestofTe, som ,
anvendes dels til farvetrykning af tøier, dels ogsaa til ,
farvning af papir, læder og konditori varer. '
A'vila9 Sa ne ho de, sp. general i den nederlandske I
frihedskrig, tjente under Alba og Alexander Farnese,
faldt 1579 ved beleiringen af Maastricht. |
A' vila. 1. Prov. i Spanien i landskabet Gl. Kastilien, ;
ca. 8 000 km.' med ca. 200000 indb. (1900), d. e. 25 pr. |
km.' I syd er der fjelde med skog, i nord er det
en træbar høislette. Ikke megen korndyrkning, men
stort sauehold (merinossauen). 2. Hovedstad i prov.
af samme navn, 1144 m. o. h., 11855 indb. (1900). Før
en blomstrende landsby, har en stor domkirke og lev-
ninger af den gamle bymur.
AvllSs, by i Spanien, prov. Oviedo (Asturien), 12 763
indb. (1900), har en god havn, livlig industri, glasfabriker, !
bomuldsvæverier, kalkbrænderier. I omegnen store jern- |
og kulgruber. |
Avis betyder oprindelig udtalelse, efterretning, med- i
delelse; efterhaanden har ordet faaet betydning af et 1
trykt, med korte mellemrum og regelmæssig udkom- i
mende blad, gjennem hvilket offentliggjørelsen af efter- |
retningsvæsenets stof formidles. Den moderne a. stiller '
sig til opgave at redegjøre for alle nyheder, enhver i
begivenhed og tankestrømning, hvor og i hvilken forbin- '
deise de end forekommer, naar de blot tillægges mere ;
almen interesse, og ved siden deraf give den private adgang {
til direkte gjennem den betalte bekjendtgjørelse (annonce,
avertissement) at henvende sig til almenheden. Den <
store a. er i vore dage «samtidens speil», «historiens i
sekundviser» ; i den erholder samfundets aandelige og '
materielle liv i alle ytringsformer sit kraftigste og mest !
umiddelbare udslag; den er blevet det hurtigste, lettest ,
tilgjængelige og derfor vigtigste af alle aandelige med- I
delelsesmidler, og som saadant gjenstand for kulturmen-
neskets daglige behov. Gjennem sin a. faar hver mand |
ind i stuen et mere eller mindre sammentrængt og alsi- .
digt billede af verden, som den lever i nuet, ofte ud- !
fyldende og retledende forklaret, og gjennem den kan
han fremme sine private interesser udåd. Efterhaanden |
er a.s stofmasse svulmet op til encyklopædisk alsidighed,
til at omfatte enhver art af aandelig produktion, og ikke I
nok hermed, i konkurrancekampens medfør drives den '
moderne a. til stedse mere at søge ikke blot at være den ,
første paa pletten med nyheder, men ogsaa til at skaiTe sig |
særegne nyheder, ofte med overordentlig stor bekostning.
A. har i vore dage anlagt egne telegrafkabler, udrustet ,
596
videnskabelige ekspeditioner, opstillet betydelige præmier
for opfindelser o. s. v. Udgivelse af en større a. er
blevet et kapitalistisk foretagende, der organiseres som
en paa masseprodution beregnet industri, hvor aands-
magt, bragt i anvendelse paa de forskjelligste interesse-
omraader, samarbeider med en stedse mere fuldkommen-
gjort teknik for hurtigst og i den lettest tilgjængelige
form at levere den mest righoldige og ved værdien af
sit indhold mest indflydelsesrige a. Thi enhver a. beiler
til publikums gunst. Som regel indskrænker den moderne
a. sig ikke til at være nøitralt g jengivende ; den taler
ogsaa i eget navn for at vinde tilhængere for en politisk,
socialøkonomisk, religiøs, litterær opfatning. Den bliver
derigjennem «organ» for et parti, en livsanskuelse, en
tankeretning o. s. v.
En paa offentlighed beregnet efterretningstjeneste var
kjendt allerede i det gamle Rom; paa Cæsars tid (59 f.
Kr.) blev der nemlig givet folket meddelelser om interes-
sante begi ven heder ved hjælp af offentlige tavler, acta
diurna eller popuUj som dog snart atter gik af brug. Det
moderne a.-væsens oprindelse maa søges dels i de flyve-
blade, som fra det 15 aarh. udgik fra et og andet primi-
tivt tysk trykkeri, dels i den efterretningstjeneste, som
fyrster, rigmænd og korporationer istandbragte ved bud
eller brevbærere (postryttere), først og fremst til eget
brug, men lidt efter lidt ogsaa til benyttelse for andre
mod erlæggelse af en takst. Postvæsen og avisvæsen
har saaledes en fælles rod. I Italien gik saadanne ved
bud overbragte efterretninger under navnet gazette, avisif
nouelle; i Frankrige kaldtes de gazeites, i England news
eller courants. Efter midten af det 16 aarh. blev de
trykte blade al minde ligere, og sammenstillingen af deres
efterretninger antog fastere former. Den første ugentlige
a. dukker op i Strassburg 1609 og fandt snart efterlig-
ninger i andre tyske byer. I England kjendes en a. fra
1622, og Frankrige faar sit første journalistiske fore-
tagende 1631 (se Renaudot). Det ældste kjendte dag-
blad er det endnu eksisterende «Leipziger Zeitung», som
blev grundlagt 1660 r først 1702 erholder England en
dags-a. i «The daily courant», medens Frankrige ikke
kommer efter før i 1777 med «Journal de Paris». Første
gang en a. benyttes som organ for politiske dagsspørs-
maal, er under det lange parlament i England 1649;
herfra udbredte denne skik sig over Holland til de tyske
rigsstæder. I Frankrige foregik denne betydningsfulde
forandring i a.s indhold først ved den store revolution;
til gjengjæld steg i dette land de politiske a.s tal plud-
selig til over 1 000. I de fleste øvrige lande opstod den
politiske dagspresse først i det 19 aarh. (Sml. Presse,
Trykkefrihed, egne artikler om presse under N orge,
Danmark samt særlige artikler om de betydeligere
a.-foretagender i disse og andre lande). [Litt.: Otto
Sylwan, «Den moderna pressen, dess uppkomst och
utveckling intill våra dagar» (Stockholm 1906); «Die
Gesellschaft, Sammlung sozialpsychologischer Monogra-
phien», Bd. V: J. J. David, «Die Zeitung» (Frankfurt
a. M. 1907).j
Aviso, mindre, upansret, hurtiggaaende og let armeret
krigsfartøi (krydser), hovedsagelig bestemt for efterret-
nings tjenesten. Deu norske marine har ingen a.
Avisoveksel, se Avista.
bedrttcken 0 ( under) trj-kke.
bedrøve — ® betnlben — @
afflict. distress. grievc, sndden —
^ aflliger. attrister. (dybt) désoler.
bedrøvet - (£ betrQbt - (e) 8orr>',
grieved. distresaed — ® amigé,
triste; désolé.
bedrøvelig — fj kliiglich, trau-
rig — (fi) sorrowful, melancholy, sad,
dismal ; (ynkelig) 8oit>- — (f) triste.
bedrøvelse — (t) Betrobnis r.
Kummer m, Trauer f — @ sorrow,
aflliclion, distress, grief. sudness,
melancholy — (f) aifllction. tristesse
f; désolation f.
bedst — (t) der beste; (adv)
ara besten — (e) best — (£1 le meil-
leur; (adv) le mieux.
bedste: det almene b. se
almenvel. til bedste for - (t)
zum Besten — @ for the good I
(beneflt) of — (fj au prodt de ; (til
Deres eget b.) pour votre bien. 1
dans votre intérét. have noget I
til bedste — ® was zum Besten 1
haben — @ be ln easy circum- |
stances. have put st by (for n '
rainy dny) — (f) nvoir du foln '
dans ses bottcs. have en til !
bedste — Ø zum Besten haben ,
— (e) make fUn of — (D se Jouer
de. gjøre sit bedste — ® sein
Bestes thun — @ do one's best —
® fuire de son mieux. faire son
possible. bedstefader, -modery
-férældre — ® Grossvater m,
•mutter f, -cltern pl — (g) grand-
father, grandmother. grandfather
and grandmother — 0 grand-pére m.
grand-mére f, granda-parents m pl.
597
A vrsta— Axtoma
598
A vftta. 1 . (Mus.). A prima vista (ital.), ved første
blik, ensbetydende med at spille eller synge «fra bladet»,
uden forberedelse. 2. (Hand.). A vista (ital.), å vue
fr.; ved forevisning, ved sigt, paa veksler og anvisninger,
a v i so (ital.), de vue (fr.), efter forevisning, efter sigt.
Deraf avista veksle r, ved sigt forfaldende veksler, og
avisoveksler, efter sigt forfaldende veksler.
Avrtus (kaldt M. Maecilius el. maaske korrektere
A. E p a r c h i u s), indfødt galler, udraabt til vestromersk
keiser 455 e. Kr., men 456 overvundet og afsat af Rici-
mer (s. d.): død kort efter.
Aviz-orden, se Ordener.
Avle er i husdyrbruget at frembringe og opføde af-
kom, i jordbruget at frembringe planter eller grøde.
Virksomheden betegnes henholdsvis som husdyr- avl
og plante-a vi. Hvad der avles af planter kaldes
avling. Avlingens størrelse og værdi kan være meget
forskjellig for de forskjellige aar og planteslag.
Avlet, gudbrandsdalsk bag\'erk af sur fløde, byg el.
hvedemel.
Avlona, by i Tyrkiet, vilajet Janina, ved bugten af
samme navn (Adriaterhavet), 6000 indb. Sæde for en
græsk erkebiskop. Saltudvinding, fiskeri.
Avnbøk (carpimis betulus), et mindre træ af hassel-
familien, med glat, graalig bark og blade, som ligner
almens. Frugterne, som er nødder, er omgivet af et blad- -
lignende, fiiget hylster. A. tindes vildtvoskende baade i
Danmark og det sj^^dlige Sverige, men ikke hos os; den
plantes dog ofte i haver og parkanlæg, hvor den især
r<{ner sig som hæk. Veden er hvid (deraf navnet hvid-
liek) og meget haard.
Avner (agner), hindeagtige, ofte tørre høiblade i blom-
Nterstandcne hos forskjellige familier, f. eks. græs og
kurvblomstrede.
Avocatdriuniy tilbagekaldelsesskrivelse, en af ved-
kommende myndighed i et land udstedt kundgjørelse til
dets undersaatter i ud landet, hvori de opfbrdres til at
vende tilbage, særlig i tilfælde af krig.
Avogådro, A me deo, greve af Quaregna (1776—
1S56; ital. fysiker, fra 1820 professor ved Turins uni-
versitet, er ble vet berømt ved den efter ham opkaldte
lev: i Hge store rumfang af forskjellige luftarter ved
»mme temperatur og tryk findes lige mange molekyler.
Avoirdupols [æw9dJupåVz], den eng. handelsvegt,
Vim anvendes for alle varer und tågen ædle metaller,
mvntcr, juveler og mediciner, hvortil benyttes saakaldt
iroy-vegt (s. d.). Enheden er imperial pound a.
-7000 troy-grains = 453.59265 franske gram. 1 ton
-20 hundredweight el. centweight å 4 quarters å 2
^tunes å 14 pounds å 16 ounces å 16 drams å 3 scruples
a 10 grains. _
A'Vola, havneby paa Sicilien, prov. Syrakus, 16301
indb. (1901). Dyrker vin, sydfrugter og sukkerrøV og
har noksaa livlig skibsfart.
Avon [et^n el. (ku9n]y navn paa flere elve i England.
1 Lower A. (el. Bristol A.) gaar forbi Bathog Bristol,
hvor den bliver farbar for store sjøskibe, ud i Bristol-
kanalcn (Sevems munding). 2 Up per A. (el. War-
^ickshire A.) gaar gjennem Warwickshire og falder
^er et næsten 200 km. langt løb ud i Severn. Ved den
ligger Stratford, Shakespeares fødeby. 3. E a s t A. (el.
bedttnken— beedlge
Salisbury A.) falder ud i den Brit. kanal lidt vest
for Wight.
Avranches [aura' a] , by i Frankrige, depart. Manche
(Normandi), 7384 indb. (1901), lige ved St. Michelbugt.
Livlig handel, gammel kirke (fra det 11 aarh.).
Ax • • ., artikler, der ikke findes her, maa søges under
Aks...
Ax [aks], by i Frankrige, depart. Ariége, ved foden
af Pyrenæerne, 1503 indb. (1901). Bekjendt badested,
mange svovlkilder af temp. 17 — 77°. Herfra kjørevei
over Pyrenæerne.
Axel Heibergs land, ø nordenfor Amerika, 85—95 ^
v. 1. og 78 — 81° n. br., opdaget under Otto Sverdrups
ekspedition 1898 — 1902 og ppkaldt efter mæcenen konsul
Axel Heiberg.
Axel Heibergs øer, Sibirien, l stor og 3 smaa øer
v.s.v. for Kap Tsjeljuskin. Opdaget af dr. Nansen 9 aug.
1893 paa den første norske polarfærd med «Fram».
Axelsen, Cort. se Aslaksen, Konrad.
Axelsønneme, se Thott.
Axenberg (Axen). Qeld ved Vierwaldstattersjøen,
Schweiz, 1022 m. Ved foden Tellsplatte med Tells
kapel. Langs sjøen Axenstrasse fra Brunnen til
Flflelen. Ret op for Brunnen i 768 m.s høide kurstedet
Axenstein.
Axevall, Axevalla hede, slette i Vestergdtland mellem
Skara og Skdfde, er blevet bekjendt i den nordiske
middelalders historie paa grund af den her beliggende
borg, som 1469 blev ødelagt af Vestergdtlands bønder
under en opstand mod Kristiern I. Nu anvendes heden
ofte som eksercerplads.
Axim [ckkaimj, Vest-Afrika, brit. fort og distrikt i det
tidligere negerrige Ahanta paa Guldkysteu, ved Ankobra-
elvens munding og straks v. f. Kap Three Points. An-
lagt af portugiserne, hollandsk 1720, britisk 1871.
Axinl% et brunagtigt mineral, der forekommer i tri-
kline krystallen hvis flader skjærer hverandre i skarpe
kanter. Det bestaar væsentlig af kisel og borsure salte
af kalcium, aluminium og Jern, og findes bl. a. paa
Kongsberg.
Axiometer, instrument, som viser rorpindens stilling
paa et skib, som styres med rat.
Axminster [(J^ksminst^J, by i Sydengland (Devonshire),
ved elven A.\e, 2 906 indb. (1901); fabrikation af hansker
og baatid. De berømte A. -tepper fabrikeres nu i Wilton
i Wiltshire.
Axmlnstertepper [ckksminst^-], en sort bløde fløiels-
tepper med lang, opskaaren flor; benyttes som efter-
ligning af Smyrnatepper.
Axolotl (siredon mexicanusj er en salamanderlarve,
som udmerker sig ved, at den paa steder, hvor våndet
aldrig tørrer bort, ikke forvandler sig, men opnaar kjøns-
modenhed og fuld størrelse (indtil Va m.) i larveskikkel-
sen. Den udviklede form (ambUjostOma tignnum) er
en landsalamander. A. hører hjemme i Mexico.
Axtorna, by i Koinge sogn, Halland. I nærheden laa
i 16 aarh. en hede, som er bekjendt i historien, fordi
Daniel Rantzau med omkr. 8000 mand her 20 okt. 1565
slog en dobbelt saa stor svensk hær under Jacob Håste-
sko. Slaget har senere urigtig faaet navnet slaget ved
Svarterå.
bedfinken (f) Bynes. Bedttn-
»eil n, <ror)menio^
Mdfirfen ® bebøvc.
BedBrfnls ® r. trang, for-
o^bed. nødvendlgbed.
oedfirfUg (D tnnigende.
oedaaelt ® rorbaiuet beniaet.
oedntzt ® Bvlmmel. befippet.
bedskke - ^ bedcckeo; (om
b>i«!t} ogs. bcMhAlen - ^ cover
— ® couvrlr; (om hingst) ogs.
monter.
bederves — (iC verderben —
(g) be damaged ; (om KJod) be taln-
ted — (?) »e gAter. bedærvet —
® verdorben, angegangen, faul —
© damaged; tainted - (£) g«té.
bedømme — 0 beurtellen —
©Judge (of) — ®piger, apprécier;
critiquer.
bedømmelse — ® Beurteilung f
— @ Judgment. criticlsm — ®
Jugement m, apprédition f; crl-
tloue f.
bedøve - ® betAuben - (e)
8tun, Btupery; narcotlze — ® a»-
Bourdlr, étourdir; (dysse f søvn)
assoupir. bedøvende midler
- ® betAubende Mlttel - (e) nar-
cotics pl — (D norootlqiies m pl.
bedøvelse — ® BetAubung (
— (g) stupefaction, narcoUzatlon ;
(tilstanden) stupor — (?) asaour-
dissement, étourdlssement m; as-
soupisaement m.
bee g bie.
bée {f) gabende.
beecn (^ bøk. b6k. beech-
mast bøkenødder.
beedige - ® beeldigen. bescliwd-
599
Axum— Azcarraga y Palmero
beef-befal
Axum, Afrika, du liden by i det nordøstlige Abes-
sinien, prov. Tigre, ca. 20 km. v. f. Adua. Talrige ruiner
af mure, obelisker, kirker o. a. minder om A.s tidligere
magt og glans, dengang da A. var det gamle Æthioperriges
residens og centrum for Abessiniens gamle, oprindelig
fra Ægypten stammende kultur, som fra Ptolemæer-tiden
blev sterkt paavirket af den græske. Det axumitiske
rige havde sin høieste blomtring i det 4 aarh. e. Kr. og
omfattede da foruden det nordlige Abessinien ogsaa dele af
Sydarabien, altsaa landene paa begge sider af Bab el
Mandeb-strædet. Paa samme tid indførtes kristendom-
men, idet A.s konge Wizanas (Aizanes) lod sig døbe af
Abessiniens apostel Frumentius, hvorom, en axumitisk
indskrift fra 333 e. Kr. fortæller. Da Islam seierrig havde
fortrængt kristendommen fra det øvrige Nordafrika, kom
det axumitiske rige som det eneste kristne i stor nød
og henvendte sig derfor gjennem to gesandtskaber i det
15 aarh. til paven og Portugals konge, til sine trosfæller
ved Middelhavet, hvor man ansaa A. for den mytiske
erkeprest Johannes' rige. Men til liden hjælp; thi allerede
1527 ødelagdes hovedstaden A. af Adalfyrsten Muhammed
Ahmed Granj flra Harar (Somali-halvøen).
Ay [ai], by i Frankrige, depart. Marne, ved elven
Marne, 5 094 indb. (1901), vinavl (champagne).
Ayacucho [ajakutSåJ, Sydamerika, depart. i Peru,
47 000 km.' med 302 469 indb. (1896), d. e. 6— 7 pr. km.'
A. ligger høit tilveirs i Anderne. Der dyrkes kaffe,
sukker, bomuld etc. Hovedstad A., 2 716 m. o. h.,
har 20 000 indb., er bispesæde og har et universitet.
I nærheden af byen blev spanierne beseiret i 1824.
Ayåla, Adelardo Lopez de (1829—72), en af Spa-
niens største digtere i 19 aarh., en fortræffelig drama-
tiker. Hans mesterdrama er «Consuelo», hvis heltinde
er en kvinde, hos hvem alle følelser er opslugt af den
ene, et umætteligt hang til luksus. Var ogsaa en frem-
ragende politiker; deltog i opstanden mod Isabella 1868
og blev siden præsident i cortes.
Ayala, Pedro Lopez de (1332—1407), døde som
storkansler og ovcrkammerherre i Kastilien. Har i prag-
matisk fremstilling skrevet en stor del af Kastiliens
historie samt en bog paa rim om hoflivet; har ogsaa over-
såt Livius' romerske historie.
Ayaino'ilte, hy i Spanien, prov. Huelva (Andalusien),
7 530 indb. (1900), nær Guadianas udløb. Skibsbyggeri,
fiskeri.
Aye-aye, fingerdyret (chiromys madagascarensis),
halvabe fra Madagaskar af en kats størrelse. Farven
graabrun. Hovedet rundagtigt med store nøgne ører og
store øine; halen lang og busket. Hænderne eiendom-
melig formet; kun tommelfingeren paa baglemmerne
bærer en flad negl, de øvrige fingre og tær hvælvede
klør. Haandens langfinger overordentlig tynd, syllig-
nende. — Det voksne dyr har fertil i hver kjævehålvdel
kun én tand; denne er meiselformet, meget stor og skarp
og har ligesom gnavernes fortænder aaben rod, saaledes
at den vokser ud, eftersom den slides. — Natligt dyr,
som lever af insekter, larver samt sukker- og bambus-
rørets marv. Gnaver en aabning med fortænderne og I
henter byttet frem med langfingeren. I
Aylesbury [élzb^ri], by i England, Buckinghamshire, I
ved Themsen, n.v. f. London, 9 244 indb. (1901). Stråa- |
600
fletning, kniplingfabriker, opdrætter Qærkræ for salg i
London.
Ayr [ce9], by i Skotland, Ayrshire, ved udløbet af
elven A. i Clydebugten, 28 697 indb. (1901). God havn,
skibsbyggttri, kemiske fabriker, handel med Irland.
Norsk ^ftekonsul.
Ayrer, Jacob (—1605), t. forfatter, arbeidede sig
frem til prokurator og keiserlig notar i NQmberg, skrev
en mængde teaterstykker, tragedier, komedier, farcer.
syngestykker o. a. Han anvendte Hans Sachs' versform,
men var iøvrigt sterkt paavirket af datidens engelske
skuespil, som førtes over til Tyskland aT omreisende
trupper, benyttede deres lystige figur narren og svælgcde
i bloddryppende, voldsomme begivenheder.
Ayrshire [æ9ii9], grevskab i det sydvestlige Skotland
langs Clydebugten, 2 975 km.* med 254 468 indb. il 901 .
Det er et lavt fj eldland med jern- og kulgruber. Her
findes et berømt kvægslags (ayrshire-kjørene), ogsaa godt
kjendt i Norge. Fra A. var digteren Robert Bums.
Ayrshlrekvæg [æ9ii9'], se Kvægracer.
Ayrton [én^n], William Edward (1847—;, eng.
fysiker og elektrotekniker, fra 1884 professor ved City
& Guilds techn. coil. i London. Har gjort mange
vigtige undersøgelser, tildels sammen med Perry.
Aytoun [it^n], William Edmondstoune (1813
—65), skotsk digter, særlig kjendt som forfatter af «Lavs
of the Scottish cavaliers», hvor han forherligede Stuar-
ternes trofaste tilhængere, optraadte ogsaa som satiriker
og indlagde sig fortjeneste ved sin udgave af cBallads
of Scotland».
Ayuntamie'nto er navnet paa Spaniens ældgamle
bystyre. Dets oprindelse kan føres tilbage til romernes
tid, men det udfoldede sin magt særlig i kampene mod
maurerne. Karl V knækkede det efter Juan de Padillas
oprør 1521. Ved forfatningen af 1812 kom institutionen
atter op, og strid om dens magtomraade har senere
været et af de mest betyd ningsfulde træk ved indre
spansk politik.
Ayuthia [ajupi»], se Aj u thi a.
Azålea, slegt af lyngfamilien, med smaa, hele blade
og i grenspidserne forholdsvis store, tragtformede og
vakkert farvede blomster, enkeltvis eller i samlinger.
Herhen en af de mest yndede stueplanter, a. tndim.
som for ca. 100 aar siden fra Østasien indførtes til
Europa, hvor den nu dyrkes i talrige varieteter med en
mangfoldighed af farvenuancer mellem rent hvidt, skar
lagen og dybrødt. Dens blomstringstid falder ved paaske-
tider. Paa vore Qelde findes den lille, langs jorden
krybende bu.sk a. procumbens, grepplyng, med lyserøde
blomster paa mørkerøde stilke, 2 — 5 sammen i spidsen
af grenene.
AzaleYn, et rødt farvestof, se R o s a n i 1 i n.
Azamgar, by i Forindien, Nordvcstprovinserne, hoved-
stad i et distrikt, ved elven Tons, en bielv til Gangev
med ca. 20 000 indb.
Azara, Felix de (1746—1811), sp. officer, der havde
betydelige naturhistoriske interesser og evner. Opholdt
sig især i Sydamerika* hvor han studerede landets natur
og nedskrev et verk derom.
Azcarraga y Palmero, Marcelo de (1832— \ sp
officer og «tatsmand, gjorde tjeneste paa Cuba, var med
ren — (i) confirm by oath, swear to
— (f) nmrmer par serraent.
beef (c) oksekjBd. beef-steak
bir. beef-tea buijon.
Beefiteak ® n. hvr.
beehren^Ø brore. sich b.
have den ivre.
beeld(lg)en 0 beedlge, bc-
kræne ved ed ; tnge I ed, ed-
fleste.
I beeifern rit: sich b. bestræbe
I 8lg ivrig.
I beellen ® fremskynde, sich
b. skynde sig.
I beeinflnssen Ø have Ind-
j flydelse paa.
' beeintrilchtigen ® forulempe,
I fomicrme. skade.
I beend(ig)eii ® (bringe til)
I ende.
beengen (? indsnævre. ind-
skrænke.
beer @ øl.
beerben ® arve.
beerdlgen ® begrave.
Beere (p f, bier; drue.
beery (o) ollet.
Bect {; n. be<l.
beet (e\ Beete ® r, ^itou i>ete.
beet-radish, -rave @ rødbete.
beetle @ (slensa-tler-jomrni.
stor klubbe: torblst; pl. ^in«<"
dækkede. Vb staa frem. lueot»
udover.
befUhlgen ® gjøre durliK
skikket.
BefUhlgang (t) r. dueiighcd
befahrcB (iT benire: hrfty^'
(tilsjøs) befaren.
befkl — (D Oniilerkorps n - ••
601
Azetfoun— AzoforbindeUer
602
i Mexico 1862. Efter Alfons X irs troabestigelse ansattes
han i krigsministeriet og har siden 1890 været krigs-
minister i de fleste konservative ministerier. Efter Ca-
novas mord 1900 var lian en kort tid ministerpræsident.
Azeffoun, havn i Algeriet, depart. Alger. Postkontor.
Azegllo [adséljo], MassimoTaparelli, marki
af 11798—1866), ital. statsmand og forfatter, studerede
som ung ivrig malerkunst og videnskab, bosatte sig
1830 i Milano og egtede her en datter af den be-
rømte digter Manzoni (s. d.). Sterkt paavirket af sviger-
faderen skrev han romanerne «Ettore Fieramosca» og
iXiccoIo de' Lapi». der var bestemt til at vække den
italienske samlingsfølelse og ogsaa gjorde dette i høi
grad. Paa grund af sine liberale ideer ud vistes han 1846
af Milano, tog senere ophold i Rom og støttede pave
Pius IX i dennes reformatoriske arbeide. Del tog 1848
i frihedskampen mod Østerrige, var 1849 — 52 premier-
minister under Victor Emanuel.
Azlmat, bue af horisonten fra meridianen til det
pankt, der træffes af høidecirkelen gjennem den iagttagne
stjerne; regnes fra syd (eller nord) 180 ° mod øst eller vest.
A. og høide bestemmer en stjernes sted paa himmelen,
naar observationsstedet og -tiden kjendes. Azimutal-
cirkel, en inddelt, vandret cirkel til at maale a.;
azimutalur, apparat til at finde solens a. og deraf
klokkeslettet, bestaar af en paa en vandret flade anbragt
kxiret stift, hvis skyggestribe med middagslinjen danner
den søgte vinkel. Azimutkompas, redskab til peiling
af solen, hvorved dens a. bestemmes. Azimutfeil,
meridianiostru men tets afvigelse fra middagslinjen.
Azinconrt fazækur], landsby i Nordfrankrige, depart.
Pas-de-Calais, 303 indb. Her seirede 25 okt. 1415 engelsk-
mændene under kong Henrik V over franskmændene.
Azoblaaty et blaat azofarvestof, der faaes ved kobling
af diazoteret tolidin med en a-naftolsulfonsyre. Hører
til de saakaldte saltfarver og farver ubeiset bomuld blaa.
Azofarvestoffé kaldes en stor og meget vigtig gruppe
kanstige, organiske farvestofiTe. De er, som navnet an-
tyder, azoforbindelser og indeholder som alle saadanne
grupper — N : N — , der kaldes disse farvestofifes kromofore
STuppe. Men stoffe som azobenzol, C^H^N : N . C^Hg, er
VBtnok farvede, men ikke farvestoffe. Saadanne opstaar
fønt, naar i azobenzol o. 1. saakaldte kromogener flere
eller færre vandstoftomer ombyttes med saltdannende
'Saakaldte auxokrome) grupper som amidogruppen (NH^)
eller hydroksyl; derved dannes amido- og oksy-azo-
farvestoffe. Yderligere forøges evnen til at forene sig med
djTiske fibrer eller med beiser ofte ved indførelse af
*&ulfons>Tegrupper» (SOgH) istedetfor vandstofatomer, og
ved erstatning af vandstofatomer med forskjellige kulstof-
holdige radikaler (ætyl, metyl, fenyl o. m. a.) faaes farve-
stoffe med forskjellige nuancer. Som eksempler kan
anførø anilingult, CgHaN : N . CeH^NHg, der er et
amidoazofarvestof, syregult, der er en tilsvarende
iolfonsyre, HSO» . C^H^N : N . CeH^NH^, og endelig he-
liantin, der afledes af det sidste ved ombytning af
vandstofTet i NH^ med 2 roetylgrupper : HSOg . CeH4 .
N N.CgH^NCCHg),, samt Sudan G., der er et gulbrunt
oksyazofarvestof, CeHg . N : N . CeHsCOH)^. Azofarve-
stoffene fremstilles, idet man af et aromatisk amin
anilin, toluidin, benzidin, tolidin, naftylamin o. m. a.)
befale- Beféhl
ved behandling med natriumnitrit og syre danner en
diazoforbindelse (s. d.), som derpaa uden først at isoleres
bringes sammen med et aromatisk amin eller fenol, der
da forener sig med diazoforbindelsen («kobles») til et
azofarvestof. Dette fældes ud om nødvendigt ved til-
sætning af kogsalt («udsaltes») og bringes i handelen
som et tørt pulver. De simplere sammensatte azofarve-
stoffé er gule, orange eller rødlige; intensive røde
farvestoffe samt blaa og sorte farvestoffe har ofte 2
azogrupper i molekylet. Saadanne kan faaes ved at
omdanne et amidoazofarvestof til en diazoforbindelse og
koble med et amin eller fenol, eller ved at benytte
diaminer som benzidin, tolidin o. a. som udgangs-
materiale; man faar derved henholdsvis saakaldte
te traz of ar vest of fe og saltfarver. I alminde-
lighed farver azofarvestoffé uld og beiset bomuld, og
indtil 1884 kjendtes kun tre farvestoffe, nemlig kur-
kuma, safflor og orlean, der kunde farve bomuld «direkte»
uden beisning; dette er imidlertid tilfældet med «salt-
farverne», der lader sig overføre paa bomuld fra en
saltholdig (deraf navnet), neutral eller svagt alkalisk,
varm opløsning. Derved har azofarvestofifene faaet en
uanet teknisk betydning, idet bomuldsstofife nu over-
veiende farves med saadanne saltfarver. Ogsaa i tøi-
trykkeriet anvendes azofarvestoffé meget, og her dannes
de i regelen paa selve stoffene, hvorved man gjennem
forholdsvis faa operationer bliver i stand til at frem-
bringe flerfarvede trykninger. Fabrikationen af azofarve-
stoffé er en meget stor industri; i 1902 blev ikke
mindre end 500 forskjellige azofarvestoffé fremstillet i
større maalestok, og paa samme tid var mindst 25 000
patenteret, og det lod sig beregne, at mindst 3159 000
forskjellige, men selvfølgelig langt fra lige anvendelige
azofarvestoffé med lethed kunde fremstilles. Azofarve-
stoffene bringes i handelen med vilkaarlig valgte navne,
hvortil føies bogstaver, der skal antyde nuancen: G el.
Y — gul (gelb, yellow), R = rød (roth), B = blaa (blau),
O ^^ orange o. s. v. Intensiteten betegnes Ycd tilføiede
tal. Som eksempler paa vigtigere azofarvestoffé skal
under henvisning til vedkommende specialartikler anføres:
krysoTdin, bismarckbrunt, syregult, tropæolinerne, pon-
ceau, palatinskarlagen, egterødt, Biebricher skarlagen,
brillantsort, diamantsort, kongorødt, benzopurpurin 4 B,
azoblaat, krysamin G.
Azoforbindelser er kvælstofholdige, organiske for-
bindelser, som indeholder to «aromatiske radikaler», f.
eks. fenyl ^ler naflyl, der er forbttndet med hin-
anden ved 2 kvælstofatoroer (heraf navnet: azote (fr.),
kvælstof). A. er farvede (gule, røde) legemer, der kan
vindes ved reduktion af aromatiske nitroforbindelser i
alkalisk opløsning. Af nitrobenzol vindes saaledes azo-
benzol (CeHgN : NCeHg) ved opvarmning med alkohol
og kaliumhydroksyd. Rødt, krystallinsk legeme, smeltep.
68 °, kogep. 293. Azobenzol kan optage vandstof og
derved danne hydrazobenzol (CeH5.NH.NH.CeHg),
der er et farveløst, neutralt stof, som ved indvirkning af
kone. saltsyre omdannes til det i farvestoftekniken vig-
tige benzidin (s. d.), der har samme sammensætning
som hydrazobenzol (C^gH^gNs), men ganske andre egen-
skaber. A z o k s y b e n z o 1 er et gult, krystallinsk stof,
der ogsaa vindes ved reduktion af nitrobenzol; det er
*»dy of- offiæn — ® le» officlen
IBpL
befele -^ befehlen. gebleten.
*****•«• — ^ (byde) command,
<»«*<r, direet. bid; (iJlve I rold)
«mmil. raign — -^ ordonner, oom-
maader; (overipTe) reconunander.
wfaHng - (S) Befehl m. Gebot,
fielKis» n — @ command, ordeKs),
injaaction, efaar«fe — ® commande-
ment m; ordre m. befalings-
mand — (l) Befehlshaber m — @
oomraander ; ofRoer — (f) comman
dånt. chef m.
befal(l) (^. befal len (|) til-
Btøde, vederrnrea, hiende; 0 oft&.
aoKribe, poakomme.
heftingen 0: sich b. gi ve sig
af med. Adj hildet, Forod ind-
tngen; Torlegen. ængstelig. Be-
fangenheit f, forlegenhed: hll-
dethed, fordom.
befare — (t) befahrcn ; beschlf-
fen — (e) pass, survey; (en elv)
navigate — (f) passer sur; naviguer
sur; (Icyst) longer.
befaring — © Befahrung, Be-
schiiTung f — (i) passing, survey-
(ing); navigatlon — (f) passage m,
navigatlon f.
befatte sig med — ® tich
mit etwas abgeben, beschftftigen,
befassen — @ have to do wtth,
meddle with. (I(un om ting) deal
(engage) in — (f) •'occuper de,
a\-oir affalre A: se méler de.
befehden ® beicrige.
Befehl ø m, befaling. be-
fehlerisch bydende, myndig.
603
befiehlen— befllssen
sammensat CeHgNaOCeHg. De her nævnte stoffe kan
tjene som typer for forbindelser af den nævnte art. De
talrigste og vigtigste a. er imidlertid saadanne, som afledes
af de simplere, derved at vandstofatomer i de aromatiske
radikaler ombyttes med amidogruppen (NHg) eller hy-
droksyl (OH). Saadanne «amidoazoforbindelser» og «oksy-
azoforbindelser» faaes af de saakaldte diazoforbindelser
(s. d.) ved indvirkning af aromatiske aminer eller fenoler
og har meget stor betydning som farvestofiTe, se Azo-
f arvestoffe.
Azoiske formation, se Arkæisk formation.
Azoreme (port. llhas dos Ayores, Høg-øerne, af
englænderne ogsaa kaldt Western Islands) er en samling
af 10 egte ocean iske øer, som stiger steilt op af det
midtre Atlanterhav fra et undersjøisk plateau (begrænset
af 1 000 m.-linjen) paa Dolphinryggen, ca. 1 500 km. v. f.
Portugal (den nordvestligste ø, Corvo, ligger omtr. midt
mellem Portugal og New Foundland), omtr. paa Lissabons
bredde (37°—39° 45' n. br.). Areal 2 388 km.« (som
Jarlsberg og Larviks amt) med 256 300 indb. (107 pr.
km.*). A. er ordnet i 3 grupper: 1. Corvo og Flores.
2. Terceira, SfLo George, Fayal, Pico (som naar høiest,
2 320 m.), Graciosa. 3. Sfto Miguel (den største, 777 km.*),
Santa Maria dg Formiges. Øerne, som har vakre bjerg-
landskaber, er siden tertiærtiden dannet af nyere vul-
kanske masser; derom vidner de mange kratere og de
eiendommelige, af sjøer opfyldte kraterkjedler (caldeiras).
Den vulkanske virksomhed finder endnu sted paa den
midtre og østlige øgruppe og har bl. a. givet sig udslag
i undersjøiske udbrud, hvorved gjentagne gange smaaøer
for en tid er hævet op. A. har et udpræget oceanisk
klima med smaa daglige og aarlige amplituder, men
med hyppig og sterk vind. Det milde og fugtige klima
begunstiger i høi grad dyrkning af vin og sydfrugter,
særlig appelsiner for det engelske marked. Den dygtige
og strævsomme befolkning er væsentlig af port. herkomst,
dog sterkt opblandet. Hovedstad er Angra paa Terceira
med ca. 1 1 000 indb. ; men den største by og paa grund
af sin sterke molo mest besøgte havn er Punta Delgada
Azoiske formation— B
604
paa Sfto Miguel med ca. 18 000 indb. A. kjendtes rime-
ligvis af karthageme (puniske mynter er fundet paa
Corvo) og af araberne. Gjenopdagedes i 14 aarh. af
italienere og 1431 af portugiserne, som eier øeme og
styrer dem som en prov. af Portugal, ikke som koloni.
Azteker, den sidste nahuastamme, der indvandrede
til Anahuak i Mexico, efter sagnet fra landet Aztlan.
Ved begyndelsen af 14 aarh. grundede de byen Tenoch-
titlan paa en holme i Tezcucosjøen, meu var endnu en
tidlang tributpligtige til en nærboende stamme. Krigerske
og fortrinlig organiserede afkastede de i 15 aarh. det
fremmede aag, beseirede sine tidligere herrer og sluttede
det bekjendte forbund med Tezcuco og Tlacopan. A.
beholdt førerskabet i forbundet. 1 løbet af kort tid
underkastede de sig store dele af det sydlige og østlige
Mexico, indtil deres herredømme pludselig blev om-
styrtet af Cortes 1521. De besad en omfattende tradi-
tion, som delvis fastholdtes ved hjælp af konventionelle
billeder og hieroglyfiske skrifttegn i ccodices», af hvilke
et antal er bevaret i europæiske biblioteker og danner
et vigtigt grundlag for kjendskabet til Mexicos gamle
kultur. A. udgjør endnu i enkelte strøg i Mexico el
fremtrædende folkeelement og har i afisidesll^ende egne
holdt fast ved mange af sine gamle skikke og sedvaner,
saavelsom ved sit sprog, nahuatl.
Azua, havneby i Vestindicn paa øen Haiti, republi-
ken Domingo, ved elven Bia, 5 k(n. fra dens munding.
Ca. 2 000 indb. 300 huse. Hesteavl. Svovlkilder.
Azur (nylat. af persisk låzuwarcf), lasursten eller
kobberlasur, ogsaa ultramarin og almindeligt mørkeblaat
koboltglas. Azurblaa, himmelblaa.
Azurara, flekke med havn i Portugal ved elven
Ave. 1 010 indb. Jernbanestation paa linjen Porto—
Familic&o.
Azurl% se Kobberlasur.
Azymi'ter, et øgenavn, som de ortodokse grækere
gav latinerne, fordi de brugte usyret brød ved nadvercn.
Til gjeng jæld kaldte latinerne grækeme prozymiter fer-
mentarii), fordi de anvendte syret brød.
B.
B, det 2det bogstav i alfabetet (i den ældre runerække
det 18de, i den yngre det 13de tegn), er en læbelyd (s. d.).
— B var tidligere den anden tone i grundskalaen fra
A, tilsvarende vort H, og betegnedes med B quadratum
(jf) til adskillelse fra det en halv tone lavere liggende B
rotundum (t^) og det en halv tone høiere liggende B
cancellatum (jjf). Disse tre tegn bruges nu som for-
tegn, og B betegner H med t^ foran. Som fork. betyder
B. basso, c. B. col basso, CB. contrabasso, B. c.
basso continuo. — Paa mynter betegner B landets
andet myntsted (f. eks. Hannover, Rouen). Som fork. be-
tyder b beatus, salig. I kemien er B tegn for Bor ^s. d.
befehlen ø befale; (an)berale.
overgi ve.
befiehligen ® beordre; an-
føre, kommandere.
béfelnden 0 vise flendskab
mod. angribe.
Befeindung ® f. angreb.
befestiEen (beifoste.
beféucnten (t) vrede, fugte.
Befrchen ® n, bladkrave; snlp.
smæk.
belfrol ® m, vagttaarn ; storm-
klokke; klokkestol.
befiedem ® beniere.
befinde sig — Øsich beflnden
— ® be, do, feel, find one's seif
— ® se trouver, élre: se porter;
aller, beflndes at være - (C.
befunden werden, sein -- @ prove
Ito be) — (?) se trouver.
beflnden (t) Onde. erKJende.
anse for: (slch) befinde sig. Be-
flnden n, befindcnde; sHJøn.
beflndende ~ {? Beflnden n —
(e) istnte of) health — ® (etat (ni)
de) santé f.
beflndlich Ø som Iwflnder sig
(et el. andet sted).
beflppelae — ® Bcatonuni: '
— @ perplexlly, flurry — f prr-
plexité f.
befippet — (£)bcatant, bc^ot':
betreten — (§) flunied« pCTple\r<i
diaoonccrted — ® perplexr. ébau:<(
beflt (e) pasM, lamnie alg finr
befleokea Øtilsmadae.S«liMlic
b. bagllikke.
befltaaen t flittig, ivrig
605
Ba— Baad
606
Ba, kem. tegn for Barium.
B. A. [bT f/, eng. forkortelse for Bachelor of arts,
den laveste akademiske grad i England (se A. B. og
Baccalaureus). For at opnaa den maa man have
studeret en bestemt tid ved universitetet og have under-
kastet sig forskjellige prøver. Efter et bestemt antal aar
bar en B. A. ret til uden yderligere prøve at blive M. A.
i}/laiter of arts), s. d.
BåAth, Albert Ulrik (1853— X sv. digter, docent i
oldnordisk litteratur ved Gdteborgs høiskole og intendant
ved Gdteborgs museum, vakte opmerksomhed med sine
første (Dikter» (1879), hvis eiendommelige, knappe stil
var paavirket af den norrøne digtning« paa samme
tid som han forstaar at afvinde hverdagslivet poetisk
ioteresse og viser stor medfølelse med samfundets sted-
børa. Foniden flere digtsamlinger (deribl. «Vid allfarvåg»,
1884, (Svenska toner», 1893) og større episke digte har
han ogsaa udgivet en række oversættelser af islandske
settejiagaer (Egils, Niaals m. fl.s sagaer) og norrøn poesi.
Baad, n. adelsslegt, der optræder i Norge i midten
af det 15 aarh. og fører samme vaaben som den sv.
^legt Bonde. Stamfaderen hr. Aslak Turesen, der
endnu levede 1472, var ridder og norsk rigsraad og gift
med en jomfru af slegten «Tre Roser». Hans sønnesøn
br Knud Knudsøn B., lensmand paa Akershus og
Bohus, norsk rigsraad, blev 1519 af Kristian II fængslet,
anklaget for forræderi og halshugget, trods rigsraadets
frikjendelse. Med ham uddøde slegten.
Baad, paa Vestlandet om en aaben robaad, paa Øst-
bndet ogsaa om en scilbaad med dæk (lodsbaad, makrel-
baad o. s. v.). Se Dæksbaad og Skøite. Vest- og
nordover kaldes baadene gjerne efter størrelsen og efter
det antal aarer, de fører; se Fembøring, Ottring,
Seksæring, Trirøing, Færing, Kjeks. Syd- og
estover bruges andre navne: snekke, skjegte, kogg, pram,
eke (se nedenfor).
I de fra vikingetiden mere eller mindre vel be-
dårede rester af baade, som i de senere aar har
»et dagens lys, har vi det bedste bevis for, at
baadbygningskunsten dengang har staaet paa et over-
ordentlig høit trin, som neppe har været overgaaet i
oo^n senere periode til vor tid. Indtil sidste fjerdedel
if forrige aarh. har alt baadbyggeri foregaaet ganske
paa frihaand, rent erfaringsmæssig, uden hjælp af teg-
ninger eller beregninger. Kunsten er gaaet i arv fra
<^der til søn eller fra mester til lærling, idet man
til veiledning har havt uskrevne regler og formler, som
i tidemes løb kun synes at have undergaaet ubetydelige
forandringer. Inden et og samme strøg holdt man sig
«ensynlig til en fra gammel tid overleveret norm. Paa
hele den lange kystlinje fra Svinesund til Nordkap an-
vendtes før 1870-aarene udelukkende klinkbygning saavel
til ro- som seilbaade. Selv blandt de større fartøier
bestemt til fragtfart langs kysten var det en sjeldenhed
at finde en kravelbygget (glatbygget) baad.
Ved klinkbygning gaar man frem omtrent paa føl-
kende maade: Naar kjølen er strakt og stævnene reist
og forsvarlig støttet for at forebygge forandring af stilling
under bygningen, begynder straks bordklædn ingen. Det
første bord, kjølgangen, fældes med sin underkant ind i
eo dertil i kjøl og stævne udh ugget fals (sponningen) og
befllssentlich— befHelse
fastnagles i denne. Den følgende bordgang lægges med
sin underkant udenpaa kjølgangens overkant og 25 å 30
mm. ned over den, og efterat der paa den overskydende
del af bordpladen (landet) er arbeidet den fornødne
skraaning (patron), foråt bordet kan faa det udfald eller
den reisning, som ønskes, fæstes de to bordkanter til
hinanden med nagler af jern, træ eller kobber. Paa
samme maade gaaes frem med alle de øvrige bordgange.
Kunsten bestaar her i at give hver bordgang en form,
som kan sikre det rette udfald eller reisning, foråt baaden
paa ethvert punkt af sin længde kan faa den tverskibs-
form, man ønsker at give den. De fleste baadbyggere
pleier dog, til støtte for det blotte øiemaal og for at sikre
sig, at baadens to sider bliver nogenlundc ens, at betjene
sig af løse spantemodeller (maler) eller oftest halve maler,
der kan dreies paa tapper anbragt i huller i baadens
midtlinje og saaledes kan svinges til begge sider. Naar
baaden er «bordfyldt» i sin fulde høide indskrabes
baandene med passende mellemrum, saaledes at de ligger
kompakt an mod bordgangene, hvortil de fæstes med en
nagle i hvert bord af klædningen. Baandene bør helst
være selvgroet, d. e. krumvokset efter baadens form.
Dog bruges i den senere tid ofte bøiedc ribber i én
længde fra æsing til æsing istedetfor groede baand.
MlMeatHch ii med vllJe;
beihte sig - i|;i sich beneis-
♦ Igieo - (^ «pply one's iclf (to).
•trlTT (tr)) to. do ooe's best to —
i *;»KiHqii«- å: «'eflbroer de.
J«M**'" I bertnge; fremakynde.
J«5|*K*" * enerkomine.
«»«WrderHch ® )>ehjKlpelig.
«"vnllj, nyttig.
befVrdem ^C befordre: (ror)-
fk«inme, ft«mskynde.
befordre ac (ror)ft<emnie. be-
fordringsmiddel — -tj BefOrde-
run|{smlltel n — ^ (means of)
oonveyance — ® moyen (m) de
tmnsnort; véhicule m.
before @ roKon). (yemror; før-
(end). beforehand pan for-
haand.
i\
Fig. 1. Tversnil i\( en øsitlanilsk Jieilslcjcgto.
Paa indsiden af øverste bordgang og jevnt med dens
overkant fiestes en æsing af førlighed afpasset efter baa-
dens størrelse. Paa Østlandet er æsingerne i regelen for-
bundet med hinanden ved hjælp af brøker (knær, «halse-
klut») ved baadens begge ender, medens denne forbinding
ganske mangler i de vesten- og nordenQeldske typer. Herved
vinder disse atter i lethed og bøielighed, men paa styr-
kens bekostning. Er det en skjegte, man bygger, lig dem,
som mest forekommer paa syd- og østkysten, og hvoraf
fig. 1 viser et tversnit, strækkes nu paa indsiden af baan-
dene en smekker veier (list) langskibs, paa hvilken tof-
teme hviler. Disse forbindes med æsing og bordgang
med smaa knær. Nu mangler kun det fornødne beslag,
tollegange, bundtiljer, skvetgange, ror og rorpinde samt
mast og seil, og baaden er færdig til at males og stoffes
og sættes paa våndet.
Til fæstighed for bordgangene bruges for mindre ro-
baade mest jernsøm, som klinkes paa indsiden. 1 større
baade bruges oftest trænagler til at forbinde bordgaifgene
indbyrdes med hverandre. Man ser ofte store baade, i
hvis skrog der neppe findes en eneste spiker eller bolt.
befiragen (t) ad-, udapøiige;
(alch) erkyndige sig.
befl^gte se fVngte.
befragtnlng — t Reftnchtung r
— @ ft^lghtlng. chartering, alfreight-
ment — (f) afT^tement m.
befk^mden ® forundre.
befk^mdlich t forbo asende,
ponfoldende.
befk^nnden (t) gjøre til ven.
befreundet fortrolig.
befri - % liefnien — @ (sel)
fW^e, relcase, rescue, liberale; i for)
dtliver (save) fW>m, rid of; (f^i-
tagei exempt from — (f) délivrer
(de); (for besvær, byrde) débnmis-
8cr, decharger (de); (fritnge) exemp-
ter, dispenser ide).
befnelse - t. Uefreiung r -
607
Baad
608
befriend— befeste
Paa de steder, hvor ener (brisk) forekommer, foretrækkes
til nagler denne træsort, der er særdeles seig og holdbar.
Vestenfor Lindesnes og nordover er bygningsmaterialet
næsten udelukkende furu; kun undtagelsesvis gran, hvor
denne træsort forekommer. Paa enkelte strækninger,
saasom omkring Hardangerfjorden, bruges ofte meget
brede bordgange, kun 3 å 4 paa hver side i en alminde-
lig færing. Som almindelig regel anvendes paa hele
vestkysten ikke alene smekkert materiale af let furu,
men ogsaa lettere forbindinger, hvorfor man her finder
de letteste robaade (tysnesfæringen, osebaaden, lysefjord-
baaden). Østenfor Nesset er man mere udsat for is i
skjærgaarden, og ek er her det sedvanlige materiale i
bordene paa større baade, delvis ogsaa for skjegter.
Ligeledes anvendes her sedvanligvis sværere dimensioner
i materialet og mere solide forbindinger.
Blandt de mere kjendte hjemsteder for baadbygnings-
industrien kan nævnes: Hvaler, trakten omkring Risør
og Arendal, Farsund, Lister, Hardangerfjord, Lysefjord,
Bergen, Søndfjord, Nordfjord, Voldenfjord, Romsdalen,
Nordmørefjordene, Trondhjerosfjord, AaQord, Bindalen,
Mosjøen, Rånen og Saltenfjord.
Fig. 2. Tversnit af fiskcrskøite.
Mod slutningen af forrige aarhundrede synes den er-
kjendelse at have gjort sig gjældende blandt fisker-
befolkningen nordenfjelds, at nordlandsbaaden, dens mange
gode egenskaber ufortalt, har sine mangler, hvad sjø-
dygtighed og livssikkerhed angaar. Brugen af dækkede
istedetfor aabne baade blev forsøgt der, hvor bedriftens
beskaffenhed tillod det, og denne udvikling fortsættes
for tiden i stor maalestok.
Fig. 2 viser tversnittet af en af de mange dæksbaad-
typer, som er indført i de nordlige fiskerdistrikter. Den
er ca. 15 m. lang, 4.80 m. bred, bygget af furu undtagen
stævne og enkelte andre dele, som er af ek, og er forsynet
med en jernkjøl af ca. 3 tons vegt. Saadanne baade
kaldes gjerne skøiter. Ved bygningen gaar man frem
omtrent som følger: Efterat tegningen er udfærdiget
paa papir, slaaes den op i fuld størrelse paa spante-
planen. Kjølen (furu), som er ca. 15 cm. tyk op og ned.
sidehugges til den form, jernkjølen skal have, og \ægg€s
paa underlag, helst med det fald, tegningen udviser.
Begge stævne (ek), ca. 13 cm. tykke, arbeides efter op-
slaget, reises paa sin plads paa kjølen og fæstes til
denne med sterke knær (slemholter), der boltes til kjøi
og stævn. Span terne arbeides paa planen efter opslaget.
Tømmeret i spanierne sidehugges 8 cm. Dog bør de
bundstokke, hvorigjennem holterne, der bærer jern-
kjølen, kommer, være 12 cm. Spanterne, hvorpaa \'and-
linjen er afmerket, reises paa sin rette plads paa
kjølen (afstand fra midt til midt 60 cm.), til hvilken de
fæstes med en gjennemgaaende klinkbolt og støttes ved
hjælp af langskibssenter oventil. Sponningen hugges i
kjøl og stævne, og spanterne islettes» udveodig for at
Qerne mulige ujevnheder. Plankningen kan nu beg}'nde;
huden 4 cm. tyk. Kjølplanken fæstes med skibsspiker
til kjøl og stævne, og de følgende planker faar i hvert
spant en spiker og en gjennemgaaende briskenagle* der
aarettes (d. e. forsynes med en kile, aarette, for ikke at
glide ud) paa indsiden af tømmeret. Den øverste planke
paasættes først, efterat aningen er indlagt. Midt imellem
spanterne bøies ind paa huden en ekeribbe 8 X 2.5 cm.
Den klinkes til huden med to nagler i hver planke.
Spanternes indre flade slettes, foråt garnering m. m.
kan ligge godt an mod tømmeret. En bjelkeveier 3 X IS
cm. fastspikres i passende høide, saa bjelkerne kan ned-
svales i den ca. 2 cm. Dæksbjelkeme, 10 X 12 cm., ar-
beides med passende bugt og nedsvales i veieren, hvortil
de boltes fast. Bjelkeafstand ca. 60 cm., idet hensyn
tåges til lugeaabninger. Fornødne stikbjelker indfældes.
Bjelkerne fæstes til skibssiden med granknær. Æsingen
8 X 10 cm., hvori arbeides fals for dækket, fældes
ned over bjelkeenderne, saa at dens overkant svarer til
den for baaden bestemte høide. Æsingen tappes ned
paa toptømmerets øvre ender og fæstes til spantet med
fjærbolter. Stønnerne til rækken, af ek 8 X 8 cm., tappes
ned i æsingen og faar en gjennemgaaende 13 cm. skrue-
bolt, der sættes op under æsingen. Øverste plankegang
paasættes nu og spikres til æsing og spant. Rækken
tappes ned paa stønnerne og fæstes med Qærbolte. Et
kjølsvin, 10 X 30 cm., fældes ned over bundstokkene og
fæstes foreløbig med en skibsspiker i hver kant og
hvert spant. Kjølsvinet naar fra spantet forenfor masten
til pumperummet. De fornødne pullerc til loigang, for-
tøining og støtte for klyverbom samt kraveller under
lugekarme indsættes. Dækket lægges af 10 X 3.5 cm.
pløiede planker, vel aflagrede, fæstes med 2 spiker i
hver planke og hver bjelke og afpudses, hvorefter luge-
karmene nedfældes og boltes til bjelkerne.
Rorskaftet (af ek) er 8 em. tykt. Roret hænger i to
solide beslag med 33 mm. tapper. Saavel yderhudcn
som dæk drives med bomuldsgarn og kittes, baaden
stoffes og males og kan nu sættes paa våndet. Fartøiet
rigges som skøite med en liden mesan (papegøiemast '.
En saadan skøite er beregnet paa stor soliditet of,
holdbarhed og paa at kanne ride af en storm paa
aabent hav.
I bygningen af lystbaade er der i den sidste tid (ore-
gaaet en hel omveltning. Et snes aar tilbage i tide.t
nøicde man sig med vore l\jemlige former. Men i ktir-
kurrancen med de mest fremskredne udenlandske typer
@ freeing osv., deliveranoe. dell-
very. release, liberation, enft*an-
chisement ; riddance. exemption
— (r) délivrance f; débniras m:
liberation f; exemption. dlspensa-
tion r.
beffiend @ vise velvilje, hjælpe.
befirler - it, Befreier, Erretter
m — (e) deliverer, li berå tor — (f)
libérateur m: sauveur ra.
beffiedigen (t) tilfredsstille;
berolitte.
befrugte — ® befVucliten — @
friictify. fertilize, (om planter og
dyr) fecundate, (kun om dyr) Im-
pregnate — ff) féconder.
befrugtning — ø BefVuchtung
f — ^ f^uctiflcation, rccundatlon,
imprcgnatlon — (?i fécondation f.
befrygte se frygte.
befugen ® beføie, beretUge.
befilgt ogs. kompetent.
Beriignis Ø r, bensielse. be-
rettigelse; ret(lighed); kompetente.
befuldmægtlge — ® bevoii-
mflchtigen- (e)empower, authorize.
commission — (7) autoriser, be*
fuldmægtiget — dj BevollmActi-
tigter — (e) plenipolentiary. assignee
— (£) mandataire m, agent m.
Beftind (f) m, Ubtand; det r.>^'
fundne.
befVrworten t. anbefale.
beftenge — (t > anstecken ; m*« '
utai) behatten - i^> infcct -
tnfecter. eropeater «de).
beferdet - 't iieiebt - •-
frequented, crowded - f fr«^
qiienté.
beflBSte - ;?) bcfestlgen •
NORSKE BAAD-TYPER
Nordlands-baad.
Rednings-skøite.
a. Rabyt. b. Redskobsrum. c. Fiskerum. d. Kabelrum. c. Knbys.
r. Folkelugar, g. Koie.
Lodsbaad af Hvaler-typen.
609
Baad
610
har disse sidste vist en stor overlegenhed i hurtigseilads,
og for at kunne holde skridt med dem var det nød-
vendigt at studere og tilgodegjøre de i de store sports-
centrer vundne erfaringer og slaa ind paa nye veie i
konstruktion og bygning. Dette er skeet med stor energi
og dygtighcd, og vore bedste verfter for lystbaade leverer
fartøier (dog hidtil kan i de mindre klasser), som kan
maale sig med udlandets saavel med hensyn til model
som solid arbeide.
Baadtyper. Indtil omkr. 1865 kunde den norske
kyst inddeles i temmelig skarpt afgrænsede distrikter,
hvor hoved mængden af baadene tilhørte en egen type.
Alle disse baadtyper kunde dog inddeles i 2 hovedgrup-
per, og Jæderen var skille mellem disse. Baadtyperne
estenfor havde mest en seilbaads egenskaber, sterk-
bvgget af smale bord forbundet ved mange og kraftige
baand (udt. band, d. e. spant), brede i forhold til længden,
dybe og rigget med fast mast og sneiseil.
Nordenfor Jæderen og især i de nordlige landsdele
sporcdes (og spores endnu) tydelig en nedstamning tn.
vikingetidens skibe, hvis eiendommeligheder synes at
have undergaaet kun smaa forandringer i tidernes løb.
Vikingskibenes slanke linjer og maleriske former finder
man den dag idag igjen i den egentlige nordlands-
baad. Disse aabne baade maa nærmest betragtes som
robaade forsynet med mast og seil. De er letbygget,
smale og grundtgaaende i forhold til længden, og ihvor-
vel de med god bør opnaar en stor hastighed under sit
raaseil, savner de dog de egenskaber, man i vor tid for-
langer hos en sjøbaad og god bidevindseiler.
Hvorfor Jæderen var skille, maa søges forklaret i den
store forskjel der var paa disse to kyststrækninger, i
kv-stens naturlige beskaffenhed, fiskeriemes betydning,
bebyggelsens tæthed, skibsfart og trafik. Forandringen i
fiskeriemes karakter fra udelukkende kystfiske til hav-
fiske bar i stor udstrækning bevirket en forandring
ogsaa i baadtyper. Enkelte af de ældre typer er
omtrent helt forsvundet og erstattet med nye, og andre
forandret for at give dem en seilbaads egenskaber.
Ombytning fra robaad til seilbaad er endnu i fuld gang,
s«"Iig paa den nordlige kyst. Baadtyperne er derfor meget
blandet i de forskjellige distrikter.
Fra Jæderen østover kommer man ind i de egentlige
xilbaades hjem, dækkede baade med staaende mast og
rig. beregnet paa at drive fiskeri paa det aabne hav.
Listerskøiten hører hjemme, som navnet antyder,
vestenfor Lindesnes. Den er en bred dæksbaad, men
forholdsvis grundtgaaende og let bygget af furu for at
sætte den istand til at flyde ind paa Listerlandets lang-
gronde og stenbelagte strand og finde ly i dertil ind-
rettede smaafaavne. Den er kutterrigget med en liden
^kydende topseilstang, og seilene har et eget snit,
som gjør listerskøiten let kjendelig. Dens vakre form
bærer forøvrigt spor af fremmed paavirkning. Især har
den meget tilfælles med den skotske fiskerbaad. I den
ovennævnte omdannelse af baadtyperne i det vesten- og
nordenQelske spiller listerskøiten en stor rolle, og mange
a f dem finder aarlig veien til de store fiskefelter.
Osteofor Lindesnes og lige til den svenske grænse
fioder man baadformer, som adskiller sig merkbart fra
de vestlandske. Gaar man et aarhundrede tilbage i tiden.
befæstning— Begegnang
benyttedes her, som paa hele vor k^-st forøvrigt, omtrent
udelukkende aabne baade saavel til lodsing som til
fiskeri. 1 modsætning til nordlandsbaaden var disse
meget brede i forhold til længden, med fyldige former
for at sætte dem i stand til at vake let paa sjøen. Det
var i aarene 1801 — 14, at kommandør i den dansk-norske
marine, den norskfødte Peder Norden Sølling, som da
opholdt sig her, indlagde sig stor fortjeneste ved sit arbeide
for at forbedre vore lodsers og fiskeres kaar. Det lyk-
kedes ham, trods megen modstand, bl. a. at faa indført
brugen af dæksbaade, og disse kom fra den tid mere og
mere til at fortrænge de aabne og derfor som seilbaade
paa aaben sjø utrygge gamle baade. Denne reform, som
har øvet en stor og gavnlig indflydelse paa udviklingen,
er nu forlængst gjennemført blandt sjøgaaende lods- og
flskerbaade.
Indtil henimod slutningen af forrige aarhundrede
kunde den her omhandlede kyststrækning deles i to
dele. 1 hver af disse havde udviklingen af den Søllingske
dæksbaad tåget en noget forskjellig retning. Paa stræk-
ningen Nesset— Risør bibeholdtes den tilvante store
bredde og de fyldige former (s a n d v i k s- og barmen-
baaden), medens man omkring indløbet til Kristiania-
Qorden, hvor konkurrancen var skarpest saavel blandt
lodser som de talrige makrelflskere, lagde mere vegt paa
god seilads. — Her udviklede sig da den baadtype, som
i lange tider har været kjendt under navnet hvaler-
b a a d e n. Denne var paa den tid 9.5 å 11 m. lang
over dæk, klinkbygget og rigget med spriseil, fok og
klyver.
Men i de sidste aartier har ogsaa paa Kattegatkysten
baadtyperne undergaaet en rask udvikling. Den tiltagende
skibsfart og skarpe kappestrid blandt lodseme har med-
ført ét stigende krav paa kraftigere baade, bedre seil-
evne og større sjødygtighed. — En tidsmæssig lodsskøite,
som nærmest er en forbedret udgave af hvalerbaaden
og har bibeholdt til en vis grad dennes ydre præg, er
ca. 12.5 m. lang, kravelbygget, har skøiterig og ofte en
del af sin ballast indfældt i kjølen. Disse moderniserede
hvalerbaade vinder efterhaanden indpas ogsaa udenfor
deres egentlige hjem og truer med i lodsbedriften at
afløse de mere fuldbyggede typer vestenfor. Ogsaa de
mindre hvalerbaade, som udgjør hoved bestanddelen af
vor store fiskerflaade, har nu forladt spririggen og gaaet
over til den mere hændige skøiterig (med gaffelseil og
alm. med bom).
Udviklingen af den moderne østlandske lods- og fisker-
skøite skyldes for den væsentligste del Colin Archer
(s. d.). Han udviklede den ældre baadtype til en tryggere
sjøbaad, med bedre former, velseilende og let at manøv-
rere, dybere i våndet og med ballasten dybere; krave l-
bygning for saadanne baade indførte han trods sterk
modstand. Hans baadtype vandt den afgjørendc seier
ved kapseiladsen (for lods- og brugsbaade) i Arendal
1886. Baade af lignende type, med væsentlige træk
laant fra archerbaaden, bygges ved Risør og andre steder.
Se ogsaa Lodsbaad.
Som nærmest i slegt med den moderne lodsskøite
fortjener at nævnes de af «Norsk selskab til skibbrudnes
redning» hyggede redningsskøiter. 1 disse kraftige far-
tøier. hvis opgave det er at komme sjømænd og fiskere
'^kci cgnflrm, strenKthen; (sUd
* 1^ fortlfy - ® (mil.) fortlfler;
<*.^rt*; alRmnlr, usarer, conio-
Kdw.
!|«^Bttning w fastnlng.
befdet - it; befogt - @ en-
WW, competent - (£) mtorité (å) ;
«wpétenL Se ogs. grondet.
^«f^le - Xi befOhlen - @ f«el :
fin«er -^toucher, Ut«r; mrniier.
beg — (D Pech n - @ pitch —
(?) poix r.
beg © bede. tigge.
begaa — (tj begehen — (e)coin-
mit — (F) commettre; fatreT (far-
brrdelse) perpétrer.
begaben fTi begave.
begaffén (t) beglo.
bégalement © m, stammtng;
hakking.
' begatten Ci;.: slch b. parre
I •*<:
> begavet — (t; begabt, (gut) ver-
I anlagt — gned (with), talented.
I eierer — X) V^^ " da talent; de
I talent; heureusement doué.
I begavelse — ® Begabung r —
@ endowment, ginCs), giftedness,
I capacity. Intelllgenoe - © talent(s) |
. m (pl); dons m pl. ,
begaver (FHft«m)9tain me; hakke.
begeben X) afsæUe. siclge; bort-
glRe. Slchb. begi ve sig; hænde.
ske; (med gen.) afstaa fra, opgive.
Begeben heit (t) r. begivenhed.
begegnen ® møde ; htunde. tn-
støde; behandle; imødegaa, fore-
bygge.
Begegnang (t) r, møde ; behand-
ling: modtagelse; sammenstød.
20 — niustreret norsk konversationsleksikon. I.
611
begehen— beglve sig
tilhjælp i havsnød, er særlig lagt vegt paa evnen til at
holde sjøen i altslags veir, paa lethaandterllghed og paa
manøvredygtighed i krapt fantand og med liden besæt-
ning. De er fordelt paa den lange kystlinje fra den
svenske til den russiske grænse, og det tør antages, at
deres nærværelse i de nordlige farvande har fremskyndet
den ovenfor omtalte overgang ved de store fiskerier til
tryggere baadformer ved at vise den tidligere lovpriste
nordlandsbaads underlegenhed, hvor det gjælder en kamp
mod elemen terne. De første redningsskøiter blev kon-
strueret og bygget af Colin Archer.
Foruden de egentlige seilbaade tindes paa sydkysten
en stor mængde skjegter (snekker, kogger). Disse er i
regelen 6 — 7 m. lange, aabne, men med «skvetgange» langs
siderne. Skjegten er en kombineret ro- og seilbaad (med
spriseil) og egner sig især for fiskeri i skjærgaarden.
Dog ser man den ofte med sine bakker (liner) i aaben
sjø. I kyndige hænder er den for sin størrelse en yp-
perlig seiler og en god sjobaad.
I den allersidste tid har en helt ny baadtype, motor-
ba ad en, faaet adskillig anvendelse som fiskerbaad.
Petroleumsmotoren, der egner sig bedst for dette brug,
lider vistnok endnu af mangler og ufuldkommenheder,
men disse vil utvilsomt efterhaanden afhjælpes, og man
tør sikkert antage, at motoren i fremtiden vil spille en
betydningsfuld rolle som drivkraft i vore brugsbaade.
Fra Jæderen og nordover har man følgende baadtyper:
1. Hardangertypen. Mindre baade (færinger) er af
ældre type, medens større aabne baade (garnbaade, not-
baade) har antaget meget af listertypens karakter. Bruges
fra Egersund til Feie, men vinder stadig i brug hele
kysten nordover. Nær hardangerbaaden staar osebaaden
og lyseQordbaaden, en lettere og mere gratiøs baadtype.
2. NordQordtypen. Mindre baade (færinger, seksringer)
benyttes fra Feie til VanelvQord, medens større baade
af denne type helt er ombyttet med lister- og hardanger-
typen.
3. Søndmørstypen (fra Stad til Ona). Mindre baade
(færinger og seksringer) er en del forandret. Større
aabne baade af ældre type blev helt aflagt og erstattet
med en ny (møring), men ogsaa møringen har omtrent over-
alt ophørt at eksistere, og i stedet bruges dæksbaade af
den nye romsdalstype.
4. Nordmørtypen (fra Ona til Smøleu) bruges endnu
meget, men ombytning med nyere typer, der har
meget af hardangertypen hos sig, er i fuld gang.
5. Aafjordtypen (fra Smølen til Namsenfjord) holder
sig tappert, men ogsaa denne begynder at fortrænges
af nyere typer; særlig blandt de større baade er dette
tilfælde.
6. Nordlandstypen (fra Vikten og nordover). Mindre
baade (lige til den store ottring) af den gamle type bruges
almindeligst endnu. Den største baad (fembøringen) er om-
trent helt aflagt og erstattet med skøiter af flere for-
skjellige nyere nordlandstyper. Mindre aabne og dæk-
kede baade af nyere typer bruges i stor udstrækning.
Se planche Norske baad- typer. [Om baadtyper bl. a. i
«Norges fiskerier», udgivet af «Selskabet for de norske
fiskeriers fremme», I, «Norsk havfiske», Bergen 1905.]
Baadbenet, et lidet ben i haand- og fodroden, se
Menneskets anatomi.
Baadbenet— Baal
612
begehen © befare; begaa ; feire.
Begehr ® m (n), forlangende,
betflæring; cnerspørgsel.
Degehren 0 attraa. bei^ære.
forlange: (nach) længtecfler. ønske
at tale med. stark begehrt
meget efterspurgt.
begehrlich ® begjærlig.
BegehungØf, befaring; efter-
syn ; høitldeligiioldelse.
begeifém 0 beaudle med
ft*aade; bagvaske.
begeistre — 0 begeistern —
(e) inspire. animate — (jt) enthousias-
mer, enflammer; (digterisk) Inspi-
rer, begeistret — 0 begeistert —
@ entbusiaBtic, ardent. in ecstacy
— CO enthoufiiastc, enflaramé.
begeistring - 0 Begeisterung f
— (c) Insplration ; enthusiasm, pas-
I Baadbrok, sjøudtr., strop omkring en baad som hæn-
ger i daviderne, til at understøtte denne.
Baade, Knut Andreassen (1808—79), n. maler.
var Dahls elev, men blev under indflydelse af roman-
tiken er produktiv skildrer af maaneskin og nalstem-
ninger, der gjorde ham populær og gav ham en stilling
inden kong Ludvigs kunstnerkreds i Munchen. Hans
kunst eier koloristiske fortrin, men kan ikke frakjendei
flygtighed; den behandler, som læreren bemerkede, «et
landskab i almindelighed». (To billeder i Kunstmuseet
i Kristiania.)
Baader [ba'd9r], Franz Xa ve r von (1765—1841), d.
i Mflnchen, hvor han var professor i filosofi. Han var
væsentligst religionsfilosof og af tro katolik. Paa\irket
af ældre mystikere udvikler han i sine skrifter en
verdensbetrdgtning, der forener spekulativ filosofi med
kristelig dogmatik.
Baadkrabber (el. baadskrabberX sjøudt., træklamper.
der støtter en baad, som staar paa skibsdækket B. er
udskaaret efter formen af baadens bund, saa at de dan-
ner et leie for denne.
Baadshage (udt. baass'hake), stang med krog og spids
af jern i den ene ende, krogen til at holde fast med.
spidsen til at støde af med, naar farkosten ligger ved
skib, brygge eller lignende.
Baadsmand (udt. baass'mann), i marinen en høiere grad
blandt matrosunderofficererne. B. paa et handelsskib er
førstemand blandt matroserne; han har opsyn med skibets
forraad af redskaber, taugverk, garn, blokke, stroppe
o. s. v. — Baad sm ands mat, i marinen en under-
officersgrad efter baadsmanden.
Baadstø el. b a a d 1 æ n d i n g findes i regelen i enhver
baadhavn, lods- eller fiskerleie. Man vælger dertil helst
en lun vik eller ofte blot en smal Qeldkløft, bortskaffer
de større stene og lægger saakaldte lunner af træ i pas-
sende afstande, fra sjøen opover mod sjøhusene, hvoned
baade let kan trækkes op paa land. Til befæstelsc af
lunnerne og til at træde paa ved landingen anbringes paa
hver side en rad af stene («vor»).
Baae, grunde, hvor det bry der. Ordet er oldn. ho6l
der egentlig betyder «bebuder, forkynder», idet våndets
bryden røber grunden eller det skjulte skjær. Bruges til-
dels ogsaa om dybe grunder,
op til 20 fod. (Jfr. Flu.)
Bahus, se Bohus.
Baake (tildels b a a k n) er
et merke (af træ eller sten),
som sættes op paa et skjær
for at gjøre det lettere kjen-
deligt. Ordet er laant fra
frisisk båken og er iden-
tisk med eng. beacon, sjø-
merke. Samme ord er og-
saa baun, s. d.
Baal [ba-al], vestsemitisk gudenavn (babyl. Bel
Oprindelig er det et appellativ og betyder «herre» xfem-
Baalat (jfr. A starte) egentl. «herskerinden», plur. baa-
lim). De forskjellige bjerge, kilder, byer o. s. v. havdc
sine særegne guder (meget ofte frugtbarhedsguder\ der
betragtedes som vedkommende lokalitets «herre» (baal
De særmerkedes gjennem forskjellige tilføielser til det
Baakc.
slon — 0 enthouslaame m; inspi-
raUon r.
beget (e) avle.
beggar (e) tigger; bringe til
tiggerstaven, ruinere.
begge - 0 (alle) beide - @
both, (liver af to) eitlier — ® Tun
et Tautre; tous (les) deux.
Begier(de) 0 f. beg}iei<lighed).
begierig 0 begjterlig.
begiesaen 0 ovorMr. bestimic.
vande.
begin @, beginnen j ^
gynde.
Beginn 0 ro. beglnaiag '
bc^G^delse.
Beginnen 0 n. hetrtå^ht
adfirrd; foretagende.
begive sig - ø sich b«tMies
(h»nde) geachelien : lom nrdr' >a^
613
Baalbæk— Baar
fælles appellativ, f. eks. den fønikiske B.-Lebanon og den
moabitiske B.-Peor (saaledes benævnt efter de bjerge, hvor-
paa de holdt til), B.-zebub, muligens <flue-herren> (hos
filisterne i Ekron), B.-berit, <forbunds-herren> (i Sikem).
Den kanaanæiske B.-kultus har ikke været uden indflydelse
paa dyrkelsen af israeliternes Jahve, der engang betragtedes
og betegnedes som Israels B. (d. e. «herre»).
Baalbek (d. e. «Baars by», af grækerne benævnt
Heliopolis), beliggende ved foden af Antilibanon. Under
keiser Augustus blev den rom. koloni og smykkedes
seoere. sandsynligvis af Antoninus Pius og Septimius Seve-
nis. med 2 pragtfulde templer; af det enes 54 korinthiske
søiler staar fremdeles 6; af det åndets 46 staar 16, samt
delvis den i korinth. stil udførte portal. Det største
tempel blev under Theodosius omgjort til en kirke, og
senere, sammen med det mindre, til en fæstning. Efter
arabernes indtagelse af byen forfaldt tempelbygningerne
og efterhaanden ogsaa byen selv: ikke mindst bidrog
hertil et voldsomt jordskjælv (1759). B. er nu en liden
landsby (2 000 indb.) tilhørende det tyrk. vil^jet Syrien.
Baand. 1 . (Anatom.). D. e. ligamenter, se Menneskets
anatomi. 2. (Arkitekt.). I bygningskunsten betegnes
hermed et smalt og lidet fremspringende led. Det kan
være forsynet med enkle profiler eller med et fortløbende
ornament. Kan ogsaa betegne enkelte led i tømmer-
konstruktioner. 3. (Sjøvæsen). Sedvanlig udtalt band,
brages i almindelighed om spant især i baade (de krumme
tvertrær, som holder baadbordene sammen); se ogsaa
Baugbaand. 4. En særlig gren af væveriet, ved hvilken
framstilles smale tøier. Tekniken er i sine hovedtræk den
samme som ved almindelig vævning. Der fremstilles
forskjellige slags baand, af silke, bomuld og uld.
Silke og atlasbaand arbeides især i Paris, Basel, Crefeld,
Wien. lærreds- og uldbaand i Elberfeldt- Barmen og i
Østerrige. I etnografien er baandvævning kjendt i pri-
mitiv teknik og med primitive mønstre. Den forekom-
mer ogsaa i vor bondekunst, især fra Telemarken, i
geometriske mønstre Hg vore primitive aaklæde mønstre.
Baanddannelse (fasciatio), en ikke sjelden forekom-
mende ved lokal overernæring fremkaldt misdannelse
hos baade vildtvoksende og dyrkede planter, hvorved de
i normal tilstand cylindriske stængler eller grene bliver
Oadtrykte og bredt baandformede. Kan dels skyldes en
sammenvoksning af flere skud fra tæl sidestillede knop-
per og dels en forandring af vegetationspunktet i spidsen
^ en enkelt gren. Blandt trær findes b. især hos gran,
»k og or, hvor slige grene ofte ved eiendommelige bøi-
Dinger faar et krumstavlignende udseende. Hos flere
dyrkede planter kan b. gjøre skade ved at hindre
blomstring og frøsætning eller, som hos asparges, ved
2t gjøre skuddene ubrugelige. I enkelte tilfælde kan b.
blive saa konstant, at den nedarves gjennem frøet, f. eks.
hos ^banekam» (celosia cristaia), der netop af den grund
er en 3mdet prydplante. — En anden slags b., opstaaet
ved ydre tryk, flnder man hos rødder eller rodstokke,
der vokser indeklemt i fjeldsprækker o. 1.
Baandfisk (trachypteridæ), en artsfattig familie af
store, fra sideme sammentrykte (baandformige) dybvands-
fi^ke, uden skjæl, med sølvglans; skelettet svagt forbenet,
rygfinnen langs hele kroppen, halefinnen tildels rudi-
mentær, ingen analfinne, bugfinnerne enten mangler eller
614
begivenhed— Beglanbignngsbrief
er omdannet til et par lange straaler. — Sølvkveiten
Ctrachypterus arcticusj, ca. 2'/s m. lang, og sildekon-
gen (regalecus glesnej, optil 5 V» m., er begge fundet
strandede ved Norges kyst.
Baandgrind, gammelt træ-
redskab til vævning af belter,
strømpebaand o. s. v. Ca. 12
— 24 cm.s høide, tilsvarende
bredde. Ofte rigt udstyret
med udskjæringer eller far-
velagt motiv i karveskurd
(kerbsnit).
Baandgræs (digraphis
arundinacea f. picta), varietet
med hvidstribede blade af
det almindelige strandrør;
store planter, der dyrkes
som prydgræs i haver.
Baandhake, bødkerverk-
tøi til brug ved tøndebaan-
denes nedtrykning paa plads
over staverne. Apparatet be-
nyttes som vegtstang, idet
jernhaken er dreielig fæstet
til et skaft.
Baand]erii,baandstaal,
saaledes benævnes fladjern
og -staal, naar tykkelsen er
under 5 Vi mm. og bredden
under 250 mm. B. sælges
bundtvis i større længder,
ikke i stænger. B. benyttes navnlig til tøndebaand.
Baandkniv er en kniv med omboiet haandtag i hver
ende. B. benyttes navnlig af bødkere til forarbei-
delse af trætøndebaand. Kniven føres ved at fatte ét
haandtag i hver haand. Benyttes ogsaa som barkekniv
ved afbarkning af trævirke.
Baandsag kaldes en ma-
skinsag, hvis tynde og smale
sagblad har form af et baand
uden ende og drives verti-
kalt nedad mod arbeids-
stykket ved en nedentil an-
bragt roterende skive, me*^
dens det styres af en lig
nende skive oventil. Ligesom
cirkelsagen har b. det fortrin
^mfor en sagemaskine med
ret op og ned gaaende sag-
blad, at den arbeider hur-
tigere, idet sagbaandet skjæ-
rer uafbrudt, den anden kun
under bevægelsen nedad. B.
egner sig fornemmelig til
sagning efter krumme linjer.
Baandstaal, se Baand-
jern.
Baar [bår], et bjergland-
skab i det sydlige Baden,
mellem Schwarzwald og tysk
Jura, ca. 650 km.^ med ca.
Baandgrind.
Baandsag.
'**° — '*) fP" repair, proceed,
** oot; dunide) chance. come to
P«: (om uveir) ce»e — (f) «e
«wJpe, aller; (paa reiae) parUr
'Poori: (paa rd) ae raettre en
"»»«: (hamde) arriTer; (om uveir)
begivenhed - (x, Begebenheit f,
Errlpu» n. Vorfairm - ® event.
**w«nce. inddent — (D evenement.
Talt m; (ulykkelig) ncddcnt m;
(hiendelse) aventure f.
begiær — 0 Verlangen, Gelflat
n - (e) dealre, appetite. loat — (f)
appétit ra: convoiUae f.
begjære - (jl) begehren, ver-
langen. fbrdern — (e) desire. covet ;
requeat, aoHdt. aak for, demand —
(f) déairer, aouhaiter, avoir envie
de; convoiter; demander (qc A q);
requérir.
begjæring — (0 Begehren. Ver-
langen n; Begehr m — @ desire;
requeat. demand — (f) déair m;
demande. réquiaition f.
begjærlig - (t) (bc)gicrig - (?)
deairoua ; eager, anxioua — (f) avidc,
déaireux; exlgeant; curieux.
begjærlighed - (t) Begierde f
— @ dealre ; cupidity, covetouaneaa.
anxiety — ® avldlté. cupldlté f;
déair m.
beglMnzen (t) beaklnne. ud-
brede glana over.
begiaubigen et) aUdfæate, be-
knefle akkreditere; verifloere. sich
b. legitimere aig.
Beglaubigungsbrief ® m.
-SChreiben n, akkreditiv.
615
begleichen— begreiflich
50 000 indb. B. var engang et frit landgrevskab i Tysk-
land og danner nu størstedelen af det mediatiserede fyr-
stendømme Furs ten berg.
Baard Outtormssøn, n. stormand af Reinsætten,
gift med Sigurd Munds datter Cæciliaf fader til kong
Inge Baardssøn og Skule Jarl. Faldt paa kong Sverres
side i slaget i Florevaag ved Bergen 1194.
Baardsen, Gjest (1793—1849), fra Sogndalsfjæren i
Sogn. Dømt for tyverier rømte han fra arrester og straf-
anstalter og kom omsider som livsslave paa Akershus.
I 1845 blev han benaadet og reiste nu rundt som kol-
portør af egne skrifter paa vers og prosa om sit levnets-
løb. Hans samling af ord i skøiersproget er benyttet af
Eilert Sundt ved udarbeidelsen af fantesprogets leksikon.
Baare, norsk ord for bølge eller bølgegang (svarende
til holl. baar).
Baare er benævnelsen paa de bæreind retninger, som
i arméen anvendes saavel af sanitetsafdelingernes syge-
bærere som af de stridende afdelingers hjælpesygebærere
for at transportere saarede fra slagfeltet tilbage til steder,
hvor deres første behandling foregaar, nemlig hjælpeplads
eller forbindingsplads. En b. bestaar af to lange baare-
stænger, der stikkes gjennem to fodstykker, saa der
dannes ep ramme, som giver plads for en mand ; bunden
i b. dannes af en med bovedpude forsynet baaredug,
som trædes ind paa stængerne, før b. sammensættes.
Baars, Herman Brunchorst (1822—96), kæmner
m. m. i Bergen, almeninteresseret mand med mange til-
lidshverv, forfatter af forskjellige af handlinger vedrørende
fiskerierne («Les péches de -la Norvége», «Die Fischerei-
industri Norwegens». «Beretning om den Internationale
fiskeriudstilling i Boulogne» o. s. v.).
Baas, et ved skillevæg afgjærdet rum for enkelt hus-
dyr, særlig ko, som deri holdes bundet. Indhegninger,
hvori dyrene gaar løse, betegnes derimod som binger.
Baasfjord, fiskevær og handelssted med post og tele-
fon paa nordsiden af Varangerhalvøen ved bunden af en
13 km. lang fjord af samme navn, Vardø herred, Fin-
markens amt. Stedet har en meget god havn og var
indtil 1904 station for flere hvalfangerselskaber med guano-
fabrik og tranbrænderi, der fremdeles er i virksomhed.
Baasmo kisgruber ved bunden af RanlQorden paa
dennes nordside, Mo herred, Nordlands amt. Ved gru-
berne, der eies af et aktieselskab, har i de senere aar
gjennemsnitlig været beskjæftiget ca. 200 mand. Damp-
skibsanløbssted med post og telefon.
Båstad, by i Sverige, Christiansstad len (Skåne), ved
Laholmsbugten, ca. 800 indb. God havn. Besøgt bade-
sted. Anlagt i 15 aarh.
Båb (arab.), dør, port (ogsaa om et stræde, jfr. Båb
el Mandeb); kapitel.
Båba (tyrk.), «fader», hædrende tilnavn (jfr. Ali Båba),
især til geistlige og asketer.
Båba-dagh, by i Rumænien i landskabet Dobrutsja,
ca. 4 000 indb. (mest bulgarer), var i flere tyrk.-rus. krige
den tyrk. anførers hovedkvarter.
Båbar (el. Babber), øgruppe i holl. Indien, østenfor
Timor, 434 kra.» med 22 531 indb. (1895). Vigtigste by
Tepa.
Babbage [héb9di]. Charles (1792—1871), eng. mate-
matiker og mekaniker, 1828 — 39 professor i raatematik
Baard Quttormssøn— Babl
616
begleichen ® jevne, ordne; I
l>erigtii{e; betale
Besleitmdresse ® r, -brief m.
••chelfl m. følKeseddel, flragtbrev.
begleiten '\) ledsage, følge;
vedlagge; akkompagnere.
begiotzen % glo paa.
beglUcken ;t^ gjøre lykkelig.
beglUckwUnschen ft) lyk-
ønske.
i Cambridge. En alsidig mand, der forudeu med mate-
matik særlig beskjæftigede sig med nationaløkonomi.
Konstruerede en regnemaskine.
BabbitS metal, en legering af vekslende sammen-
sætning, f. eks. 25 dele tin, 4 antimon og 2 kobber.
Anvendes til foring af akselleier og støbes i regelen paa
plads om en dom af samme tykkelse som akselen. B.
kaldes ogsaa «hvidt metal» eller «antifriktionsmetal^ og
anvendes meget, dels fordi det er let at anbringe, dels
fordi det giver liden friktion.
Babel, se Babylon.
Båb el Mandeb (taareporten), det smale sund, som
forbinder Rødehavet med bugten ved Aden. Sundet, som
skiller Asien fra Afrika, er ved øen Perim delt i et østre
og et vestre løb, af bredde henholdsvis 3 km. og 20 km.
Engelskmændene har befæstet Perim.
Babelon [hablo'], Ernest a854— ), fr. arkæolog.
historiker og numismatiker, direktør for Bibliotbeqne
nationales myntkabinet og antiksamling. Han har sammen
med Salomon Reinach foretaget vigtige arkæologiske
undersøgelser i Tunis, bl. a. af Karthagos ruiner. Hans
betydeligste numismatiske arbeider er kataloger over
den romerske republiks og over de antike græske
mynter; han har udgivet kataloger over antike kunst-
sager i nationalbiblioteket og desuden en populær
«Manuel d^archéologie orientale».
Babelstaamet. Ifølge et bibelsk sagn (l Mos. W
forsøgte Noahs sønner at bygge et taam, hvis top skulde
række op til himlen; til straf for deres overmod for-
virrede Gud deres sprog; derfor kaldte man hint sted
Babel. Dette sagn, som kan være foranlediget ved synet
af de babyl. tempeltaarne (se Babylonien; muligens
specielt det mægtige tempeltaarn i Borsippa, lige ved
Babylon, viet til guden Nabu), er bygget over en hebr.
folkeetymologi, ifølge hvilken «Babel» (i babyl. «Guds
port») er dannet af det hebr. verbum balbel, forvirre.
Baber, Sahlr ad-din Muhammed (1483—1530.
efterkommer af Tlmurlenk. I 1525 drog han med 10000
mand over Indus ind i Indien, hvor han det følgende
aar iqdtog de to hovedstæder Dehli og Ågra og som den
første stormogul (pers. s/>a/i, konge, el. $hahinshah. keiser^
grundlagde et indisk keiserHge (jfr. Bahadur shah.
Han har selv skildret sine oplevelser (senere oversåt lU
engelsk).
Babeuf [babø'f], Francois Noél (1760—97. fr.
kommunistisk revolutionær, oprindelig jakobiner. Id-
gav bladet «Tribune du peuple», i hvilket han virkede
for sine meninger: «Hvad man eier af samfundsgoderne
udover den gjennemsnitlige andel, er tyveri og kan
med rette fratages en». «Samfundets ordning maa gaa
ud paa at berøve ethvert individ haabet om nogensinde
at blive rigere, mægtigere eller kyndigere end nogen af
dets medmennesker». Under direktoriet anklaget for
komplot mod regjeringen, dømt til døden og guilloti-
neret. [Advielle, «Histoire de Babeuf et du Babouvisme».
Paris 1883.]
Båbi, betegnelse for en reformbevægelse i den østlige
(persiske) Ilsam, udgaaet fra Mirza Ali Muhammed* som
i første halvdel af 19 aarh. udgav sig for Båb (s. d. .
d. v. s. den «port», hvorigjennem den rette gudscrkjen-
delse naaede frem og gav sig tilkjende; senere erklærcde
begnad(is)efl (t; benaode.
begniigen i: sich b. lade
sig nøle. være tilfVeda.
beKnlågsam (t) noisom.
begone (e> bort! pok dig!
begored (c) blodbesudlet.
Begrftbnls (tj n. begrovelMKs-
sted).
begrave — ® begruben, be-
statten, beerdigen — 'je) burj'. Inter,
ontomb — (?) enterrer: (flg.) en-
sevelir.
begravelse — 0 Begrflbnis n.
Bettattung f — @ funeral, burial.
interment ; Inhumation — (?) enter-
rement m ; fUnérailles, obséques
f pl : iflg ) ensevellssement m.
begreb — Åj Begriflr n» — <g)
notion, idea, conceptlon — (T) idée.
notion r. staa i begreb med
- (t) ln Begriff «eln - ^el begoiarf
be about to: be on tbr point io
the act) of ~ (f) aller (Mre qc .
étre aur le polnt de.
begreifen ^t bcgribe. rane
indbcfatte. ln einer Saehe be-
grlffén sein v«re irasrd med.
begrelflleh {t forotaaellg. fattt-
lig. begrelfllcherwelse bcgriU-
llgiit.
617
Babié— Babylonien
618
begrenien—béguln
han sig for Mahdi, en manifestation af den guddomme-
lige verdensaand i lighed med Moses, Jesus og de øvrige
profeter. Menneskene skulde betragte hverandre som
brødre, og kvinderne bringes ud af den ufri stilling, som
Islam anviste dem. Retningen blev forfulgt af den per-
siske regjering; profeten blev henrettet i juli 1850, me-
dens hans tilhængere søgte tilflugt paa tyrkisk omraade.
Den babistiske menighed, som nu antagelig tæller ca.
600000 bekjendere, er for tiden delt i 3 sekter; den ene
I paa Cypem) holder fast ved Ali Muhammed; den anden
i .AlLlia), som sluttede sig til hans efterfølger Bahå- Allah
:der udgav sig for en endnu fuldkomnere manifestation
og desuden vi Ide gjøre alvor af babismens universal-
istiske program), delte sig efter hans død (1892) mellem
hans to sønner Abbås Efendi (Abd al-Bahå) og Mirza
Mnhammed Ali. Førstnævnte, som har de fleste troende,
har adsendt missionærer bl. a. til Nordamerilta, hvor
de har vundet mange tilhængere, især i Chicago og New
York (hvor der i «Genealogical Hall» om søndagen holdes
forsamling med taler, navnlig af Miss Isabella Britting-
ham); adskillige amerikanere og amerikanerinder har
allerede foretaget pilgrimsreiser til Abbis Efendi i Akka.
Babié [-bitSj, Ljubomir (pseud. Sandor Gjalski)
1854—), det moderne Kroatiens første novellist. I
<Maridon>, «Nåja, Gjurgié, Azicei» o. fl. skildrer han for-
skjellige sider af det kroatiske landliv, som han i egen-
skab af godseier i Zagorien har havt rig anledning til at
studere. B. har en original stil, er selvstændig i sin
opOatning, digterisk fin og psykologisk dyb.
Båblnet [babiné], Jacques (1794—1872), fr. fysiker,
professor i Paris, udførte vigtige undersøgelser i meteoro-
logi, optik o. s. v.
Babington [bébintn], Anthony (1540—87), eng.
adelsroand og katolik, stod i spidsen for en sammen-
svergelse, der gik ud paa at befri Maria Stuart af fængs-
let og dræbe dronning Elisabet. Sammensvergelsen
blev opdaget, og B. blev henrettet tilligemed de af del-
tagerne, der ikke var flygtet
Babingtonft, et sort pyroxenmineral, som bestaar
af et kalcium-jemmangansilikat. Det krystalliserer triklint
og forekommer bl. a. ved Arendal.
Bablru^Bsa, se Hjortesvin.
Babi^ster, se Babi.
Bablah, de tørrede helge af forskjellige acacia-arter;
benyttes til garvning og sortfarvning.
Båbolna, lidet distrikt i Ungarn, komitat Komorn;
berømt stutteri med arabiske heste.
Ba^brios, græ. digter (2 el. 3 aarh. e. Kr.), forfatter
af en samling æsopiske fabler i haltende jamber (se
A i so pos); B.s fortjeneste bestaar kun i versifikationen
af det kjendte stof; fablerne ofte senere bearbeidet; i
B.S originalform først kjendt fra 1843.
Babuin, se Bavianer.
Babujåneme^ liden øgruppe i Filippinerne, n. for
Lozon, 620 km.' med 9475 indb. (1898), vulkanske, men
frugtbare. Indb. er tagaler (s. d.).
Babusch, tyrk. sko el. tøffel uden bagkappe og hæl
««pampusser»); brages især inden døre.
Babylon, den berømte kongestad ved Eufrat (mellem
32 og 33 breddegrad, i nærheden af det nuværende
Hilieh), grundlagt ca. 3000 f. Kr. af Sargon I af Agade,
befreiia^ii (Xj begneosr. I
begribe se fatte fontsa.
befribelig m fattellg. foraUae- >
H Ki«re en noget begribe-
li«t - {t) dnem etw. bcgrelflich ,
«nacben - @ make ooe nndentand I
" % faire comprendre qc A q.
Begrilf Ci) m, begreb, forestil-
ling: begribeisc. !
bCfriioe % tilsøle, tllsmudse. ,
var trods sin alder en af de yngste blandt de babyloniske
byer, men kom alligevel (navnlig gjennem Hammurabi's
regjering, ca. 2250) til at spille den mest fremtrædende
rolle; selv efter at have tabt sin fulde selvstændighed
vedblev den at være midtpunktet for hele den forasiatiske
kulturverden. Den blev flere gange erobret, én gang
endog ødelagt (af Sanherib, 689), men atter gjenopbygget,
og som hovedstad i det nybabyloniske, kaldæiske, rige
smykket paa det mest storartede (fornemmelig af Nabo-
polassar og Nebukadnezar). En vis betydning synes
den at have bevaret lige indtil den sassanidiske tid (se
forøvrig ari. Baby lo ni en). Det tyske orientselskab
har i de seneste aar gjennem udgravninger søgt at komme
paa det rene med B.s topografi. Herodots (og i nyere
tid Opperts) angivelse af byens omfang (90 km.) viser
sig at indeholde en voldsom overdrivelse; dens om-
kreds beløb sig i virkeligheden til 15 km. (Kristianias
er 19 km.); endnu kan man tydelig forfølge et læn-
gere stykke af den ydre bymur saavelsom et kor-
tere af den indre og ældre. Af ruinhaugene paa øst-
siden af Eufrat betegner den saakaldte «Amran ibn-
Ali> stedet for den store babyloniske nationalhelligdom
Esagila, templet for Marduk, B.s specielle gud. Paa den
nordenifbr liggende cKasr» har man gjenftindet og delvis
udgravet paladser efter Nabopolassar og Nebukadnezar
(med den 18 X 52 m. store tronsal, i hvis sydlige væg
endnu kan sees den nische, hvori Nebukadnezars trone
stod opstillet), fødselsgudinden Ninmachs tempel Emach,
Marduks pragtfulde processionsgade og den berømte
I sh tar- port.
Babylonien, landstrækningen ved og mellem det
nedre løb af Eufrat og Tigris. Denne benævnelse (dannet
af bynavnet Babylon) er først opstaaet i Perserriget og
siden ført videre gjennem græsk tradition. Hos de
senere græske og romerske forfattere kaldes landet ofte
K a 1 d æ a ; i det gamle testamente Sinear el. Babel;
i Islam Irak. En tilsvarende betegnelse synes at
mangle i den gamle babyloniske tid (jfr. dog «Kardu-
niash» i Tell-el-Amarnabrevene); som politisk begreb
sammenfattes det som Sumer (den sydlige halvdel) og
Ak kad (den nordlige halvdel). B. er et alluvialland; i
løbet af ca. 50 aar viger havet 1 km.; tidligere mundede
Eufrat og Tigris hver for sig ud i den Persiske bugt.
Klimaet er i november og december temmelig koldt;
fra januar til mars behageligt; om sommeren er tempera-
turen 40 — 60 ° C. Gjennem et system af kanaler lededes
i gammel tid oversvømningsvandet ud over sletten, som
derved i høi grad frugtbargjordes (fertilissimus ager
totius orientis, tdet frugtbareste stykke jord i hele
Orienten» (Plinius)). Især trivedes hvede og dadler.
Husdyr: kamel, hest, kjør, faar og gjeder; vilde dyr: løve,
sjakal, vildokse, vildsvin, vildhest, raadyr; elvene fiskerige.
Byer (nu mest ruinhauge) i syd (de moderne be-
nævnelser i parentes): Eridu (Abu Shahrein), Ur (Mugheir,
al-Muq^jjar), Isin (endnu ikke identificeret), Larsa (Sen-
kereh), Erech (Warka), Shirpurla eller Lagash (Tello),
Nippur (Nuffar); i nord: Babylon (nær det nuværende
Hilieh), Borsippa (Birs Nimrud), Kuta (Tell Ibrahim),
Sippar (Abu Habba), Agade (ikke identificeret). — Vore
tidligere, dels ufuldstændige dels ensidige, kilder til
kundskab om det gamle B., nemlig det gamle testa-
begmnde — (t) begrfinden —
© prove, make good (out* — (7)
moUver; fonder.
begrundelse — X) Begrondung f
— @ explanation (of the reasons),
vlndication — (?) exposé (m) des
motih ; preuve f.
begrttnden 0 bcgrunde; grund-
egrilnder 0 m. gruodlregger.
begrilaaen (t) hilse.
begræde — (t) bcwelnen — ©
deplore, moam. fåment, be'wail —
(f) déplorcr. regretter.
iMgrædelig — ® bcwetnenswert
— @ deplorable, lamentable — (f)
deplorable. Se ogs. ynkelig.
begrænae — 0 bcgrenxen. be-
schrånken — ® bound, llralt. clr-
cumscribc — 0 bomer. limiter.
begrænaning — 0 Begrenzung.
Beschrflnkung f — 0 limits pl —
0 limites. hornes f pl.
begucken Ø kikke paa.
bégue (f) stam(mende).
bégueuTe 0 r. snerpe.
bégueulerie 0 f. snerperi.
beguile (e) fordrire (tiden).
béguin 0 m, (barne)lue; for-
kjærlighed. béguinagC m. hellig-
begum— behaben
619
Babylonien
620
mente, Herodot (5 aarh. f. Kr.) og uddrag af et græsk
verk af den babyloniske prest Berosus (4 aarh. f. Kr.),
har, fra midten af forrige aarh., faaet en uanet rig ud-
fyldning gjennem udgravninger: topografiske under-
søgelser af Babylon, Borsippa, Nippur, Erech, Larsa,
Ur og Eridu ved englænderne Lo^us og Taylor under
overopsyn af Sir Henry Rawlinson (1849 — 55) og ved den
franske ekspedition under Fresnel og Oppert (1851 — 54);
Rassams gravninger (1879 — 82) i Sippar (fund af Sol-
templet med et arkiv paa angivelig ca. 50 000 lertavler),
fortsat af Scheil (jan.— april 1894) i opdrag af det Otto«
manske museum; E. de Sarzecs gravninger i Tello (1875
— 80, og senere); nordamerikanske ekspeditioner bl. a.
under Peters, Hilprecht, Haynes til Nippur (1884 — 85,
1888—89, 1890, 1893—96, 1899—1900); det tyske orient-
selskabs gravninger (juni 1902 — mars 1903) under ledelse
af Kolewey i Fara og Abu Hatab (32 breddegrad) og
i Babylon (siden 26 mars 1899). Hertil kommer især
fundet (i 1888) i (Tell-el-)Amarna (s. d.) i Mellemægypten
af ca. 300 tavler med babylonisk kileskrift, og fundet
af talrige værdifulde babyloniske indskrifter (deriblandt
Vildoksen, babylonisk relicf af emaljeret teglsten.
den berømte Hammurabi-stelc, se nedenf.), engang røvet
af elamiterne, i Susa, under de Morgans og Scheils
gravninger smst. (siden 1897). — Den babyloniske skrift
(«kileskriften»), som babylonierne overtog fra sumererne
(se nedenf.), og som skrives fra venstre mod høire (uden
mellemrura mellem ordene), er fremgaaet af en linear
billedskrift (som man endnu tildels kan gjenkjende paa
de ældste indskrifter). Den har 2 elementer: «kilen»
(dels vandret >-, dels lodret Y» dels skråa \) og «vinkel-
haken» (<). Sumererne anvendte et og samme ord tegn
(ideogram) til at udtrykke flere beslegtede begreber; saa-
ledes betegnede f. eks. en «stjerne» x>^ (oprindelig ^)
tillige «himmel», «himmelgud» og «gud» overhoved,
samt «høi», «være høi». De udviklede videre sin skrift
til stavelseskrift (syllabisk skrift); saaledes anvendtes
f. eks. tegnet for «himmel», der i sumerisk lyder an,
ogsaa til rent fonetisk at udtrykke stavelsen an. Disse
sumeriske stavelseværdier bibeholdt de semitiske baby-
loniere, da de overtog skrifttegnene; men samtidig ud-
talte de ordtegnene paa sit eget, semitiske sprog, saaledes
at f. eks. ovenstaaende tegn herefter ogsaa blev udtalt
shamu, semitisk: himmel (og Hu, sem.: gud). Den
babyloniske skrift er altsaa paa samme tid ord- og
stavelseskrift; og de enkelte skrifttegn (hvoraf der er
mere end 500) kan desuden betegne flere ord og Qere
stavelser. For at lette læsningen føiede man til enkelte
ord saakaldte determinativer, d. v. s. tegn, som angiver,
hvilken kategori vedkommende ord tilhører, samt «fone-
trske komplementer» til bestemmelse af den rigtige ud-
tale af slutningsstavelsen. At ombytte hele dette ind-
viklede skriftsystem med et alfabetisk (hvad ægypterne
tildels gjorde) evnede de semitiske babyloniere ikke.
Derimod blev det betydelig forenklet af perserne, som,
i lighed med susianerne, overtog det. Achæmeniderne,
som herskede ogsaa over B. og Susiana, forfattede sine
indskrifter paa alle 3 sprog. Og tydningen af den
forholdsvis lette gammel- persiske kileskrift (som ind-
lededes i 1802 af den hannoveranske gymnasiallærer
Grotefend gjennem en genial kombination og fortsattes,
foruden af Burnouf og Rawlinson, af nordmanden Lassen
og dansken Rask) kunde nu være til betragtelig hjælp
Portlndgnng til Dur-Sargon (Khorsabad).
(Ener Places rekonstrukUoo.)
ved tydningen af den vanskeligere babyloniske (Raw-
linson (1851), Hincks, Oppert (1859)). — Udviklingen af
det babyloniske (el. baby lon isk-assyriske) sprog. som
tilhører den semitiske sproggruppe, kan fordeles paa 4
perioder: 1. den gammel-babyloniske (Hammurabi ca.
2250); 2. mellemperioden (Tiglat Pileser I ca. 1100); 3.
den nyass3Tiske periode (Assurbanipal ca. 650); 4. den
senbabyloniske . (fra ca. 600 ; man efterlignede gamle
mønstre, især i lærde kredse; som folkesprog maatte
babylonisk vige plads for andre sprog, især aramæisk).
Historie. Af den vestlige Orients 2 kulturcentra,
Ægypten og B., har sidstnævnte øvet den mest vidlræk-
kende betydning; det havde nemlig den fordelagtigste
beliggenhed, idet den korteste og tryggeste handelsvei
fra Indien og Østasien til de østlige Middelhavslanda
førte gjennem Eufratdalen. Paa den tid da historiens
lys begynder at falde over B. (ca. 3 000 f. Kr.}, har kul-
turen der allerede naaet et kulminationspunkt; og denne
hed (hannlig), béguine f. bede- |
8«8ter. I
begnm ® ostindlsk fyrstinde.
begunstige — (t) béganstlgen I
— (g) favour. countenance, encour- ■
a^e — (?) favoriser: seconder. pro-
téger; preferer; encourager. i
begunstigelse — ® Be-, Ver-
gflnstigung f — @ favour; pre- |
ference, coantenance — ® protcc-
tlon f; préference f; favcur f.
begntachten T; afgive sit skjøn
om noget.
Begutachtung "ti r. s^løn.
begUtert (ij bemidlet.
begiitigen Hj gføre god Igjen,
forn;ilde.
begynde — IJ beglnnen. an-
fnngen — (e) begin. commence.
enter upon — (f) oommenoer; se
raettre A; debuter; ouvrir (une
campagne); entamer (une discus-
slon); lier (conversatlon); intenter
(un procte).
begyndelse — 0 Anfang m
— $) beginning, commencement ;
outset — (f) comroencement m;
debut m ; ou\-vrturc f; (oprindelse)
origine f. begyndelsesgrunde
— ® AnfangsgrQnde pl — ^ mdi-
ments. tieginnlngs. prindpkra. ele-
ments — if] elements m pl.
begynder — (f) Annn^r m -
@ l>eglnner. tjro, norlce — f*
oommen^ant. debutant m ;
behaart ^. haarct.
Behaarung X. r. haarkladnioir
behaben t;. sieh b«: befind*-
BABYLONISK ASSYRISK KUNST
I- Vinget tyr fra porten til Dur-Sargon, Khorsabad. 2. Garamelbabylonisk seglcy linder. 3. Helligt træ med knælendc
vingede figurer (Ki^undshik). 4. Gammelbabylonisk cylinder, forestillende syndefaldet. 5. Døende løvinde (Kujundshik).
6. Bel-Merodach og et vinget uhyre (Nimrud). 7. Assyrisk slagscene (Assurnasiopol). 8. En konge kjæmper med et
vinget uhyre (Persepolis). 9. Genius med ørnehoved.
621
Babylonien
622
behftbig-behAgelighed
kulturs skabere, den «sumeriske» race (af hidtil
ukjendt herkomst, sandsynligvis stammende fm det indre
Asien), tilhører helt overveiende den forhistoriske tid;
en anden, langt senere til B. indvandret, s e m i t i s k
race er ifærd med at tilkjæmpe sig overmagten. Der
er urolige og usikre forhold; smaakongeme i de enkelte,
ældgamle byer ^Ur, Larsa, Lagash, Erecb, Nippur,
Sippar, Agade m. fl.) ligger i strid med hverandre.
Herpaa gjøres der, kort efter aar 3 000, en ende ved den
nordbabyloniske konge Sargon I af Agade, som grundede
et rige (hvori smaakongerne blev vasalfyrster) med et
senere uopnaaet magtomraade; ikke alene underlagde han
sig Klam, Suri (d. e. Mesopotamien) og «vestens land»,
men han endog «overskred det vestlige hav (Middelhavet)
og blev 3 aar i de vestlige egne» og befæstede sit
herredømme der; som hovedstad for dette rige grund-
lagde han Babylon. Hans søn Naram Sin erobrede
Magan og Melucha (d. e. Arabien). Ikke meget senere
ca. 2600) blev det politiske tyngdepunkt flyttet til det
mere < sumeriske» Sydbabylonien, hvor der dannedes et
rige, som ogsaa omfattede den nordbabyloniske halvdel
• Sumers og Akkads rige), og hvis regenter var kongerne
af Ur, Isin og Larsa. Men atter forlagdes magtcentret
til Nordbabylonien, hvor nu det Iste «dynasti af Babylon»
oprindelig muligens fra Sippar) tog ledelsen (ca. 2400 —
21001 Mest kjendt blandt disse konger er Hammurabi,
som under sin 55-aarige regjering bragte ro og ordnede
tilstande tilveie i B. (hvad han beseglede gjennem sin
I provins, søgte ogsaa at gjøre sin indflydelse gjældende,
hvad der lykkedes, da den assyriske magt pludselig gik
I sterkt tilbage. Det næste babyloniske dynasti «Pashe»
' (12 aarh.) fremviser imidlertid en kraftfuld regent,
Nebukadnezar I, som kjæmpede seierrig mod elamiterne
og tildels ogsaa mod assyrerne. Men atter gik det til-
bage; den assyriske konge Tiglat Pileser I (ca. 1100)
erobrede Babylon; ogsaa kaldæerne satte sig i stadig
, større mængde fast i B., som desuden svækkedes gjennem
I indre uroligheder og dynastiskifter. Efter en lysere periode
' under Nabu-aplu-iddins regjering (ca. 885—854) maatte
B. paany give sig ind under Assyriens beskyttelse;
navnlig var dette forholdet overfor det nyassyriske rige,
hvis grundlægger Tiglat Pileser 111 i 729 besteg Baby-
lons trone under navnet Pulu. I 721 lod kaldæeren
Merodach Baladan sig udraabe til konge i B. og søgte
at hævde sig ved Elams hjælp. Men han maatte omsider
: vige pladsen for de assyriske konger Sargon II og San-
' herib; sidstnævnte gik saa vidt i sin hevn, at han endog
ødelagde det høit anseede Babylon (689), som imidlertid
gjenopbyggedes af hans søn Assarhaddon (681 — 669).
Dennes efterfølger i Assyrien var hans søn Assurbanipal
I (s. d.), medens en anden søn Samassumukin blev under-
konge i B. Den sidstnævnte forsøgtc, med bistand af
elamiterne og araberne, at gjøre sig uafhængig; men
I det mislykkedes, og Assurbanipal besteg nu (647) under
'1
Vægprydelse af emnljeret tegl (Khorsnhad).
berømte, for faa aar siden gjenfundne lovbog), udvidede
sit magtomraade indtil Middelhavet og befæstede Baby-
lons anseelse. Under det 2det dynasti (ca. 2100—1750),
som stammede fra det sydlige B., og som gjennem-
gaaende viste sig noksaa svagt, faldt Kassitcrne
< iushshu) østfra ind i landet og tilrev sig magten ; efter-
haanden blev de «baby lon iseret». Det kassitiske dynasti
ca. 1750—1200) betegner for B. en sterk tilbagegang,
sN^arende til ægypternes fremgang i Syrien og hetiternes
«mitani») i Mesopotamien. Rigtignok blev de sidst-
nævnte i løbet af 14 aarh. trængt tilbage af kongerne af
Assyrien (oprindelig vistnok en babylonisk koloni);
men til gjengjæld fik B. en farlig rival i denne nyop-
dukkende stormagt, som gjennem et oprør i B. flk en
velkommen anledning til at gribe ind og ydc sin «be-
i^kyttelse»; sluttelig blev den assyriske konge Tukulti
Ninib I konge ogsaa over «Su mer og Akkad». En anden
kraftig roilitærstat. El am (^østenf. B.), tidligere babylonisk
Sanrct løve (British museum).
navnet Kandalanu selv Babylons trone. Efter hans død
grundlagde kaldæeren Nabopolassar (625—604) det ny-
babyloniske rige. Assyrerne søgte at vinde B. tilbage,
men Nabopolassar allierede sig med mederne, og da Ninive
erobredes (606), tilfaldt det sydlige Assyrien B. I 605
blev ægypterkongen Neko II slaaet ved Karkemish af
den babyloniske kronprins Nebukadnezar (II), som fulgte
sin fader paa tronen og under sin regjering (604 — 561)
styrkede det nye rige udåd til ved seierrige krige i Syrien,
Palæstina (Jerusalem blev erobret) og mod Ægypten, og
øgede dets glans indadtil bl. a. ved storartede bygge-
foretagender. Efter endel hurtig paa hinanden følgende
tronskifler blev Naboned konge (555 — 538). Ved sine
religiøse omvæltningsplaner vakte han imidlertid for-
bitrelse hos det mægtige prcsteskab; dette saa i Kyros
en redningsmand og understøttede ham ved hans erob-
ring af Babylon (538). Det var hermed forbi med B.s
selvstændighed ; forsøg paa at gjenvinde den blev kuet
«H(: opfOTv «ig. Behaben n. be-
flodende; opfønel.
behlbig fri velstaaendc ; vel-
nw«t; bynellg; magelig
behacken 0 tilhugge; hyppe.
behaftet (t) beføngt.
bebac - li GefaDen. Behagen n ;
^licben, Gutdanlien n - (e) plea-
«nrp, graUficaUon. satlsfacUon —
(7) plaiair m <gré m. fantaitle f: |
volonté. diacrétlon D.
behage — (Dgefallen. behagen,
belieben; geruhen — © please;
be pleaaed to; (sig i) talte dellght
in. affcct — (?) plaire, convenir (A
q); Touloir; daigner; (sig i) se
oomplaire (en qc). hvad be-
hager? - t, Wie bcllebt? - ©
Sir? Madam? beg (your) pardon;
(dagligtale) what? eh? — dO Mon-
sieur? Madame? pardon? vous
dite8(disiex)? comment? behage-
lyet, -syge — (t) Gcfaiisucht r -
© (excessive) deslre of pleasing,
coquetry — (?) désir (m). envie (0
de plaire, coquettcrie f. behage-
lyeten, -syg - tii gefallsflchUg
— © (over- klesirous to please.
coquettish — (f) désireux de plaire ;
coquet.
behageHg — f) angenehm, be-
hoglich. gefflUlg — (e) ngreeable.
pleasant — (f) ngréable, (h}'ggelig>
confortable.
behagelighed — (i) Annehm-
lichlteit. Bebaglichlielt f - © plea-
nantness, agreeableness ; comfort;
tytringer) clvlltics, compllments —
behagen— behauchen
623
Babylonlen
624
af Dareios og Xerxes. Ved Alexander kom B. under
græsk overhøihed, derefter under parthisk. B., som
senere blev erobret af araberne, tilhører nu (siden 1638)
tyrkerne.
Litteratur. Videnskab. Blandt de kulturfrem-
bringelser, f. eks. skriften (se ovenf.), som semiterne i B.
overtog fra sumererne, hører ogsaa grundlaget for littera-
turen (i videste forstand). Denne er af semiterne vistnok
ført videre i alle sine forgreninger (med undtagelse,
saavidt man hidtil kan se^ af dramaet og en musikalsk
litteratur), men de har frembragt forholdsvis faa ny-
skabelser. Eu stor del af den babyloniske litteratur har
assyrerne bidraget til at bevare (se art. Assyrien og
Assurbanipal). Historiske indskrifter, først i
form af korte notiser, senere med tilløb til en egen
historisk kunstform, beretter om herskernes byggevirk-
somhed og kultushandlinger, deres krigstog, beleiringer,
bytte, jagter etc. Bønner, hymner, litanier, salmer (med
parallelismus membrorum; mange paa sumerisk, med in-
terlinear semitisk oversættelse), ritualbøger, ominatekster,
astrologiske indskrifter, besvergelsesfbrmularer, legender,
myter, epos-samlinger o. s. v. er vore kilder til kund-
skal) om babylonisk (og assyrisk) religion, mytologi
og overtro. Den litteratur, man kan betegne som den
videnskabclige, omfatter navnlig filologi og astronomi
(og matematik). Kjendskabet til det forlængst uddøde
sumeriskc sprog forplantedes i lærde presteskoler; der
forfattedes oversættelser, leksika, grammatiker, kommen-
tarer, præparationer; man sammenstillede i det uendelige
syllabarer, paradigmer, navnelister; overhovedet havde
de babylonisk-assyriske filologer en sterk tilbøielighed
til at skematisere og rubricere. Senest udviklede sig
astronomien (oprindelig fremgaaet af astrologisk interesse);
vistnok havde babylonierne ingen korrekt opfattelse af
solsystemet, men deres astronomi har dog en viden-
skabelig karakter, idet de rak frem til erkjendelsen af, at
himmellegemerne i sine bcvægelser følger visse love, som
kan beregnes; de beregnede ny maane, samt sol- og maane-
formørkelser, planeter nes og Sirius' heliakiske op- og
nedgang, foretog maalingcr af solens og maanens hastig-
hed og deres afstand fra jorden etc. Og den inddeling
af cirkelen i 360 grader, som fremdeles er herskende i
vor matematik og geografi, er babylonisk. Derimod til-
hører det lille, som hidtil kjendes af den babyloniske
medicinske litteratur, fortrinsvis overtroen, navnlig
hvad betragtningen af de psykiske sygdomme angaar.
Den juridiske litteratur er fortrinlig repræsenteret
ved Hammurabis lovcodex (sikkert byggende paa tidligere
lovsamlinger), hovedsagelig affattet under socialøkonomi-
ske hen.syn, i første række med handel og jordbrug for
øie, samtidig et værdifuldt vidnesbyrd om den tids (ca.
2250j rctsbevidsthcds sedelige høide. I denne forbindelse
kan sluttelig nævnes de kommercielle dokumenter
(kjøbe- og leiekontrakter, lønningslister, kvitteringer,
testamenter etc), samt endelig utallige breve (et vidnes-
byrd om brevteknik og brevstil i gammel tid er f. eks.
Tell-el-Amarnabrevene).
Kunst. B. savner metaller og sten. I bygnings-
kunsten, ved opførelsen af templer, paladser og private
bygninger, anvendtes derfor tegl, dels soltørret, til væg-
genes kjerne, dels den haardere brændte eller glasserede.
til den ydre beklædning; tildels blev væggene bemalet:
som bindemiddel benyttedes bl. a. jordbeg. Det fornemste
bygverk var templet eller tempeltaarnet (zikkurratu , en
høi bygning (som sandsynligvis samtidig gjorde tjeneste
som astronomisk observatorium), kvadratisk eller ogsaa
parallelogramformet, med sider paa optil 200 fod, med
vældige trin eller etager, 2 eller 3, senere flere, og som
man besteg ad en trappe paa udsiden; gudens billede
var anbragt i et lidet kapel oppe paa toppen ; pragtfulde
templer fandtes i Babylon for Marduk (Esagila; og i
Borsippa for Nabu. Navnlig ved udgravninger i Tello
er der fundet ft^mragende prøver paa høi kunst,
som stammer fra babyloniernes læremestre sumereme:
statuer i diorit, reliefer, udskjæringer. Dog har fundene
i B. i det hele tåget bragt os lidet af reliefer og skulp-
tur; udviklingen kunde for dette punkts vedkommende
paa grund af manglende materiale ikke naa den ass>Tiske.
Derimod har babylonierne været mestere i vævning
og tilvirkning af tepper, i gravørkunst (som navnlig
fandt anvendelse ved fremstillingen af seglene, se plan-
chen: Babylonisk assyrisk kunst, fig. 2) og glyptik; og
vor fajance- og m aj ol i ka tekn i k er en arv fra det
gamle B., ved araberne kom den til Spanien og blev
derfra kjendt i Vesteuropa.
Religion. Ogsaa paa det religiøse omraade har man
selvfølgelig at regne med talrige sumeriske elementer,
forøvrigt ogsaa med andre, en følge af den blanding af
racer, der ligger til grund for den babyloniske nation;
begrebct hedenskab findes ikke i den babyloniske litte-
ratur. Den ældste hidtil kjendte form af den sumcrisk-
babyloniske religion er allerede langt fjernet fra den
første begyndelse; gudeskikkelserne var forlængst færdigc
og fæstnede. Hver by havde sin specielle gud. som
der ansaaes for den høieste. Som følge af den poli-
tiske udvikling, krigstog, erobringer o. s. v. førtes
de forskjellige guder saminen, og den teologiske
spekulation søgte saa at bringe dem i et system,
knytte dem sammen i et slegtskabsforhold o. s. v., og
derved skaffe orden og enhed tilveie. I spidsen for det
babyloniske panteon finder vi en triade, bestaaende
af himmclguden Anu, jordens gud Bel (guden i Nippur'
og vanddybets og den dybe visdoms gud Ea li Eridu .
Eu anden triade bestod af maaneguden Sin (i Ur og
Harran), solguden Sbamash (i Larsa og Sippar; og
Ramman (atmosfærens, stormens, tordenens og regnets
gud). Andre betydelige gudeskikkelser var Nabu {i Bor-
sippa), lærdommens gud og gudernes sendebud; Nergal
(i Kuta), krigsgud; Ishtar, der dels (fornemmelig i Agade-
dyrkedes som krigsgudinde, dels (især i Erech. som
kjærlighedsgudinde; videre guderne Ninib og Tammui
og sidst men ikke mindst Marduk, der var gud i Babylon,
og hvis magt og anseelse voksede samtidig med byens,
indtil han sluttelig blev identificeret med liel yiBeU
Merodach», se planchen fig. 6) og blev «herren» par
excellence. Videre blev Nabu betragtet som søn af
Marduk, der igjen betragtes som søn af Ea. Endelig er
at merke, at guderne sattes i forbindelse med himmel-
legemerne (Ishtar f. eks. med planeten VenusX naMilig
med forskjellige faser af solen (Tammuz var den befnig-
tende vaarsol, Nergal den fordæn-elige, svidende sol etc.
I Allerede paa Hammurabis tid har den babyloniske
(f) agrAmcnt m; doucear f; com-
modlté f; confort m; (pl) des dou-
ceun, des choses agréables.
behagen (t; behage. Behagen
D. (veDbehag.
behaglich ø ))ehagelig.
behalf (e) Kovn, bedste. inter-
esse, on b. of paa . . . vegne.
behalten 0 beholde; huske;
partic.) i god behold.
Behaiter ® m. Behftltnis n,
gjemme-, opbevarlngssted.
behåndigen ® tilstille.
behandle — fX< behandeln — @
handle, manage, deal with; (vel.
ilde) trcat. usc; (drøfte) discuss;
(handle om» treat of — (f) tmiter;
(haandtere) manier; (lovforslag)
dlscuter.
behandling — C Hehandlung f.
Verfahren n: Lesung f (eines Ge-
setn-orschlages) — @ management ;
treating. treatment, usage: discus-
sion — (f) traitement m: manie-
ment m; (af lovforslag) discus-
sion f.
Behang \Jj m. forhæng, dra-
peri.
behftngen (\j behænge, drapere.
behansket — ({■ behandschuht
— (^ proTl<ted with gloves - /
gante.
beharren iF. forbli>-e. vedblive,
holde (hat ved; nnemture.
beharrlleh -^ slandhafUg. ved-
holdende. StSKllg.
BehaiTttBg rt> f. slandhaftiie
hed.vedboldenhcd. Bebamincs*
vermOgen n. inerU. tncghed
behauchena aande. pustr pas
625
Babyloniske fangenskab— Bacchanålia
626
Bronceleve fra Sargons palads (Khorsabad).
religion et umislgendeligt præg af astralreiigion.
Foruden de store guder var der talrige mindre og utal-
lige aander. — Den babyloniske kosmologi inddeler
verdensaltet i den syvdelte himmel, jorden og vanddybet.
I jordens indre befinder sig de dødes rige, mørkt og
fuldt af støv, regjeret af gudinden Ereshkigal. Om ver-
dens tilblivelse (gjennem gudernes kamp med uhyret
Tiåmat) fortæller en m3rte, der samtidig har til hensigt
at forherlige Babylons gud Marduk. Hvordan menne-
siiet gik glip af udødeligheden, berettes dels i legenden
om Ådapa, dels i eposet om Gilgamesh (hvoraf et
mindre afsnit indeholder fortællingen om syndfloden).
Eo myte fortæller om Ishtars nedfart til dødsriget,
bFoned al frugtbarhed og vekst paa jorden ophørte. —
Gudsdyrkelsen indtog en betydelig plads i det
nationale liv. Høiere end nogen anden bygning ragede
templerne tilveirs; og kongerne opfattede det altid som
en fremtrædende pligt at sørge for deres vedligehold, I
udsmykning eller restaurering. Blev en babylonier
rammet af ulykke, var det tegn paa, at hans skytsgud I
havde svigtet ham og prisgivet ham til alt det djævel-
sliab. som fandtes rundt om; aarsagen kunde være en
\vQd, han havde begaaet endog uden sit vidende.
For igjen at stemme guden naadig maatte han søge
bistand hos pre-
steme (som i
den anledning
bl. a. reciterede,
afvekslende
med den bod-
færdige, de saa-
kaldte «bods- I
salmer»). Pre- |
steme besørge- I
de ogsaa de re- '
gelmæssigeofre.
Og da de samti-
dig var jurister,
var deres indflydelse meget stor, ikke bare paa det religi-
«*se omraade, men ogsaa paa det kommercielle, og over-
hovedct paa det sociale. — Selv om man vogter sig for
(panbabylonistisk» overdrivelse, maa man indrømme, at
<ien babyloniske kulturs indflydelse udadtil har været
overordentlig vidtstrakt og indgribende. Allerede i det
2 aartnsen f. Kr. omfattede den hele Vestasien ; endog i
mellem kanaanæiske fyrster og den ægyptiske farao førtes I
den diplomatiske korrespondance i babylonisk sprog og {
med babylonisk skrift (se art. Am arna). Videre er
den græske astronomi direkte afhængig af den baby- |
loniske; og ligeledes har den græske kunst under dens {
første udfoldelse været befrugtet af den babyloniske.
At B. ogsaa har været af stor betydning for retsudvik- I
jingen, ikke alene i den forasiatiske, men ogsaa gjennem '
indflydelse paa romerretten i den europæiske kultur- |
kreds, vil sikkert fremgaa med stedse større klarhed.
Sluttelig kan nævnes, at vor tidsinddeling er babylonisk. I
— Sterk interesse er i senere tid vakt for spørsmaalet |
om B. indflydelse paa Israel («Babel og Bibel >). Den
naaede sit høidepunkt paa Manasses tid og har utvilsomt
|wvt følger saavel i formel henseende (stilen i de hebra-
iske hymner og især i klagesalmerne er nær beslegtet
iMhauen— beherzt
med den tilsvarende babyloniske) som i reel (babyloni-
ske myter, navnlig syndflodsfortællingen, eller elementer
deraf har fundet vei til Israel. Xoget lignende gjælder
forøvrigt sandsynligvis ogsaa Israel i dets forhold til
Ægypten). Paa den anden side maa det betones, at
Israel Ikke har overtaget det fremmede stof slavisk,
men har forstaaet at gjennemtrænge det med sin aand
og nyttiggjøre det for sin religion. [Jfr. W. Schencke,
«Ægypten-lsrael-Babylonien», Kra. 1904.1
Babyloniske fangenskab, Det, (eksilet) kaldes
Israels folks bortførelse til Babylon under Nebukadnczar.
Allerede 597 f. Kr. havde Nebukadnezar overvundet
kong Jekonja (Jojakin) og ført ham og en stor del af
hans folk i landflygtighed. Til konge over de tilbage-
blevne indsatte han Sidqija. Da denne gjorde oprør,
vendte Nebukadnezar 586 tilbage og indtog og ødelagde
Jerusalem. Konge og folk førtes til Babylon, og kun
en Ilden del fik lov til at blive tilbage. Det bortførte
Israel levede gjennemgaaende under taalelige forhold.
Endel vandt eiendom- og formue, og enkelte jøder kaldtes
til høie embeder. De mægtigste religiøse skikkelser i
denne periode er profeten Ezechiel og den ukjendte
forfatter af sidste del af Esaias bog (kap. 4U— 66). Da
Kyros erobrede Babylon 538, tillod han jøderne at
vende tilbage til sit land. Kun 42 360 israelitiske
mænd og kvinder skal have benyttet sig af tilladelsen.
Ved sin hjemkomst fandt de landet beboet af et blan-
dingsfolk, som de vægrede sig ved at anerkjende som
stammefrænder. — I kirkehistorien ben3rttes navnet B. f.
som betegnelse for pavemes ophold i Avignon 1309 — 77.
Bacalao en salsa, sp. ret, klipfisk, poteter og olje
med løg og tomater. 1 Nordland kjendt og anvendt
under navnet spansk fisk.
Baccalau'reus«, nylat. ord af uvis oprindelse, brugtes
opr. om riddersvende, derefter om adelsmænd, som ikke
kjæmpede under eget banner, om de laveste geistlige og
endelig fra 13 aarh. først i Paris om indehaverne af
den laveste akademiske grad, som maatte tåges inden
magister- eller doktorgraden. Fra Paris gik navnet til
andre universiteter, og titelen har holdt sig baade i
England (bachelor, se B. A.) og Frankrige (bachelier).
Baccarat [bakara']^ by i Frankrige, depart. Meurthe-
et-Moselle, 6 609 indb. (1901), fabrikation af krystalglas.
Baccara(t) [bakaraj, et maaske opr. ital. hasardspil,
især udbredt i Frankrige, spilles med 3 spil kort; herre-
bladene gjælder 10, de andre kort efter tallet af øine. De
spillende faar hver af bankøren 2 kort og kan tåge et til.
hvis summen ikke er 9 el. 19, 8 el. 18. Kombinationerne
9, 19, 29slaar 8, 18, 28 af; disse ligeledes 7, 17, 27 o. s. v.
BacceUi [bame'lli]. 1. Alfredo B. (1863--), ital.
politiker, søn af Guido B., blev 1903 udenrigsminister og
1906 trafikminister i kabinettet Sonnino. 2. Guido B.
(1832 — ), f. i Rom, hvor han blev professor i retsmedicin
og patologisk anatomi og senere i indre medicin.
1880—84, 1893—96, 1898—1900 minister for det offentlige
undervisningsvæsen, landbrugsminister 1901 —02. Paa B.s
foranledning blev der tåget kraftig fat paa de romerske
udgravninger og paa restaurationen af Pantheon, Forum
Romånum o. a. Har fremmet det ital. undervisningsvæsen.
Bacchanålia (lat.), eg. fester for Bacchus (se Dio-
nysos), bruges særlig om natlige Bacchus-fester i Rom,
behaaen ;t; tUhogge.
behlnfie<l)ii i hyppe.
D^Baopten m paastaa ; hævde ;
forft^ aieh O. staa atg. holde
^ Bebauptnng f. paastand.
behaaaen li; laane hus. Be-
"<uang f. husly; bolig,
behave % (op)r«re sig. bære
«ig ad.
Iiehaviour @ opr^rsel. færd;
holdning, mande at føre sig.
behead (e) halshugge.
behebenffi hæve.
beheftet - C\) bchaflet. belastet
— @ afYllcted (with dlsease), beset
(w. difllcultles), encumbercd (w.
debt), Involved — (?) chargé (d'hy-
potéques, de dettes), atteint (d'une
maladie).
Behelf (iTy m, udflugt; paaskud;
nødhfæln.
Iieiieifen 't. : slch b. hjæipe
sig: slaa sig t((jennem.
behelligen C f&lde Ijesværllg,
uleilige.
Benelligung (t f, roruleiligeise.
I>ehend(e) ® iiehsndig.
beherbergen (t f, indlogere.
huse.
beherske — ^t, behemchen —
@ rule (over), govern. sway, moster:
Control: (mll..^ om beliggenhed)
command — (f) regner sur, gou-
verner: (fig.) dominer, maltriser:
I et sprog) posséder: (rage op over)
dominer; (sig) ogs. se contenlr.
beherzlgen t. licgge sig paa
t\jerte.
beherzt llj bclijertet. modig.
J
627
b«he«t— Behttrde
forbundet med vilde udskeielser; b. blev undertrykt af se-
natet 186 f. Kr. — I overf. bet.: vildt lag, stølende lystighed.
Baccha'nt, se Dionysos.
Bacchiglione [bakkiljéne], elv i det nordøstlige Ita-
lien, ca. 120 km. lang. Udspringer i de Lessinske Alper,
bliver seilbar ved Vicenza og deler sig længer syd i to
arme, hvoraf den ene gaar ud i Brenta, den anden i havet.
Ba'cchus, se Dionysos.
Bacciochl [batio'ki], Elisa Bonaparte (1777—
1820), f. i Ajaccio, Napoleon Ts ældste søster. Egtede
1797 kaptein Felice Pasquale B. (1762—1841), der
deltog i Napoleons italienske krig og efter sit bryl-
lup med Elisa hurtig forfremmedes til general og senator.
Deres datter Elisa B. (1806—69), bekjendt for sin
iver for at føre Napoleoniderne tilbage til Frankrige,
først hertugen af Reichstådt, senere Louis (Napoleon III).
Baccio della Porta [ba'ltåo-], se Bartolommeo.
Bach, Johann Sebastian (1685—1750), der alm.
regnes for tonekunstens største mester, tilhørte en vidt-
forgrenet musikerslegt i ThQringen, hvor faderen var
stadsmusikanti Eisenach.
B. levede ogsaa selv hele
sit liv under en lønnet
musikers beskedne kaar
i LOneburg, Weimar,
Arnstadt, Mfilhausen og
Kdthen, døde blind i
Leipzig som kantor ved
Thomasskolen og musik-
direktør og efterlod sin
enke i yderste nød. Hans
grav er først gjcnfundet i
1894. B. bragte med sin
rige kombinationsevne,
musikalske dybde og over-
ordentlig alsidige skaber-
kraft den ældre tone-
kunst, særlig fugaen, til
den største høidc og lagde
samtidig grunden til den
nye, idet han navnlig
fæstnede det moderne
harmoniske system, ud-
dybede melodibehandlingen og mangfoldiggjorde de rytmi-
ske udtryksmidler. Han fuldstændiggjorde den tematiske
kunst og motivbehandlingen og omdannede klavertekni-
ken. Hans geniale mesterskabs tyngdepunkt laa i orgel-
kunsten, som satte dybe merker i hele hans virke. Det
er den Bachske stil. Hans produktion var overvældende,
talrige koralfantasier og orgelfugaer, 18 suiter af datidens
danse i fuldendt form, cDas wohltemperirte Clavier» med
24 par præludier og fugaer kromatisk op igjennem alle
tonearter (og et senere tilsvarende verk), «Die Kunst der
Fuga», som udtømmer hele den kontrapunktistiske
kunst, 5 fuldstændige aargange af kirkekantater, 5 store
passionsverker, 3 oratorier, den store messe i H-moll,
de korte messer, en række motetter og en mængde andre
arbeider, deriblandt for den af B. selv konstruerede
«Viola pomposa». B. var efter sin død i lang tid næsten
glemt, endog ind i begyndelsen af forrige aarh. Af omkr.
20 i to egteskaber fødte børn overlevede halvdelen ham,
Baccha'nt— BachtsjlssaraT
028
Sebastinn Hnch.
deriblandt den høit fortjente Karl Philip Emanuel
B. (1714 — 88), kammermusiker hos Fredrik den store
og musikdirektør i Hamburg. Han regnes som den
nyere instrumentalmusiks fader, Haydns, Mozart og
Beethovens forløber, særlig i sonaten og symfonieD.
Pianokompositioner, et teoretisk verk om klaverspil m.v.
Bach, Alexander von (1813—93), østerr. sUts-
mand, blev 1848 en af førerne for det liberale parti,
men gik snart over paa keiserens side og blev justits-
minister. Efter 1849 arbeidede han ivrig paa at holde
den mangeartede stat sammen ved en til det yderste
gjennemført centralisation afst3Telsen. Skjønt reaktionær
og klerikal gjorde han sig fortjent ved at gjennemføre
bondestandens frigjørelse.
Bach, Karl (1847 — ), t. maskiningeniør, virkede som
ingeniør og fabrikleder i Tyskland, Schweiz, Østerrige og
England, blev professor i maskinlære ved den tekniske
høiskole i Stuttgart og har udfoldet en betydelig for-
fattervirksomhed («Die Maschinenelemente», 9 opl. 1903.
«Elastizitåt und Festigkeit», 5 opl. 1905, o. m. a.).
Bache, Lars (1771—1809), færgemand i Helsingør.
Hans optegnelser, der giver fortræfTelige billeder (ra
Helsingør, blev udgivet 1905.
Bache, Otto (1839—), d. maler, har dyrket historie-
maleriet, men er særlig kjendt som dyremaler. Med
forstaaelse og lune skildrer han især hest og hund. B.s
tegning er sikker og hans farve naturlig og fiisk.
Bachelor [bæ'tiel9], eng. form for baccalaureus (s. d. .
Bacherbjergene, Qeldgruppe i Steiermark, s. f. Drau.
er de sidste udtøbere af de midtre Østalper. Høieste
top Schwarzkogel (Crni-Vrh), 1 543 m.
Bachke, Ole Andreas (1830—90), n. retslærd og
politiker. Efter grundige studier, flere aar ogsaa i ud-
landet, nedsatte B. sig 1856 som overretssagfører i Krau
1862 konkurrerede han om den lektorpost i lovkyndig-
hed, som Fr. Brandt fik. Istedet gik han dommervcien
og blev 1864 assessor, 1878 justitiarius i den daværende
Kra. stiftsoverret. 1879 modtog han diplom som æres-
doktor ved Kjøbenhavns universitet. Han var medlem
af statsskatkommissionen 1864 — 65 og veksellovkommis-
sionen 1877—78, ligesom han alene forberedte lovene
om skrifteiendomsret og kunstnerisk eiendomsret af
1876 og 1877. Sine udstrakte retsvidenskabelige studier
udnyttede han for en række værdifulde afhandlinger.
13 okt. 1879 blev B. statsraad. Det var i den kamptid,
der førte til rigsretten 1884, hvis domsfældelse ogsaa
overgik ham 26 mars s. a. Skjønt ingenlunde konservativ
i sin grund anskue] se faldt det i hans lod at staa og
falde med den Selmer*ske vetopolitik, og det var B., som
1880 skrev det foredrag, der laa til grund for sanktions-
negtelsen i statsraadssagen s. a., og som blev udgangs-
punktet for den sidste afgjørende kamp mellem konge-
magt og- folkemagt. Kort efter rigsretsdommen blev B. af
den Sverdrup'ske regjering udnævnttil høiesteretsassessor.
Bachmut, by i det sydlige Rusland, guv. Jekateri-
noslav, 19 416 indb. (1897). I nærheden stenkul-, salt-,
kviksølv- og alabastgruber.
Bachtegån (el. Niris), stor saltsjø uden afløb i det
sydlige Persien, prov. Farsi.stan, 1 550 m. o. h. Om som-
meren er den udtørret, og da udvindes et meget fint salt.
BachtsjissaraY, by i Rusland paa halvøen Knm.
behest ® bud. )>erallng.
behexen (t) forhekse, forgjøre.
behilfllch 0 bet^Jælpclig.
behind (e) ba^om), agterud.
tilbage. «tay b. udeblive. b.
time for sent. forsinket, over tiden.
behlndhand i underbnlance. til-
agters. i bagleksen.
behlndern 0 tror)hindrr.
behjertet - \i. beherzt - ©
stout-hearted, dauntlcss, Intrepld
— ® brave, de copur. courageux.
behold: t god b. ~ 1) wohi-
behalten. geborgen — (^ in safety,
safe and sound — f} en sdreté,
sain et sauf have 1 b. - 0
Qbrig haben — @ have on hand,
in reserve — (tj avoir de reste, en
ré8er>'e.
behold (e) skue, so.
beholde - S) behalten - ®
retaln, keep — 0 garder, conaer-
ver: retenir.
beholden '<• forbunden.
beholder — 0 Behfllter m. Be-
hAltnls n — @ reservolr. renlver,
container — 0 résenroir, récep-
tacle m ; (vand ) citerne f; recipient
beholdning
0 Bestand.
Vorrat m. (Kane)b^Mlt m — «^
stock, supply; (rest) sarplus. n-
mains pl. remalndcr; (kaaae->cas^
balance — ® (forraad) provisioa «
(rest) reste m; (kawe ) encaisr i
behoof @ tarv. bedste.
behoove ig) behvrvs: pmsr
(sømme) sig for. vaere tU ens tan.
behorcnen (t^ belure.
Behttrde t r. øvri^hetL
629
Bftchtold— Bacon
630
12 955 indb. (1897X var før residens for tatarkancn.
Har mange moskeer og driver forskjellig slags industri.
BSchtold, Jakob (1848—97), schweizisk litteratur-
Imtoriker, professor i tysk sprog og litteratur i ZQrich,
har skrevet det store verk «Geschichte der deutscben
Literatur in der Scbweiz» og desuden bl. a. udgivet
<Gottfried Kellers Leben» samt flere specialarbeider ved-
rørende schweizisk litteratur i det 16 aarh.
Baciiler, se Bakterier.
Back [bctk], Sir George (1796— 1878), eng. admiral
og polarforsker, deltog i Franklins to ekspeditioner 1819
og 1825 og ledede selv en ekspedition i det nordlige
Amerika 1833 — 35. Herunder opdagede han ^cn efter
ham opkaldte Back River eller Store Fiskeelv.
Backer, Agathe, se Grøndahl.
Backer, Harriet (1845—), n. malerinde, søster af pia-
nistinden Agathe Backer-
Grøndahl, begyndte i
Mfinchen som elev af
Eilif Peterssen, reiste til
Paris og gjennemgik sit
slegtleds typiske udvik-
ling mod friluftsmaleriet.
Hendes ikke særlig pro-
duktive virksom hed er
væsentlig viet interiøret,
som hun behandler solid,
koloristisk gjennemarbei-
det og med glimrende
lys- og refleksvirkning.
Ogsaa som menneskeskil-
drer er hun fin og inter-
essant. Som leder af en
besøgt malerskole har
hun ved sin kraftige ma-
nér ikke været uden ind-
flydelse paa yngre norsk
kunst. (To billeder i
Kunstmuseet i Kra.)
Backer, H c r m a n M. (1856—), n. arkitekt, har udført
en række større forretningsgaarde og herskabelige villaer
i Kra., har desuden efter konkurrance bygget Johannes
kirke i Bergen samt flere store hoteller og sanatorieanlæg
Win Tonsaasens, Bolkesjøs og Mesnaliens kursteder.
Backer-Lunde, J., se Lunde.
Backfisch (t.), eg. stegt fisk, spøgende benævnelse
for en ung pige i overgangsalderen (en «framslænge»).
Backgammon [békgærn^n], eng. bretspil, spilles af
to, som hver har 15 darabrikker; ved kast med to ter-
ninger bestemmes, hvem der skal begynde, og hele
spillet foregaar paa samme maade, idet alle flytninger
bestemmes efter det antal øine, som terningerne ud-
viser. Spillet kaldes ogsaa toccategli (tokkodilje).
Backhuijsen, Ludolf, se Bakhuisen.
Backlund, Joh. Oskar (1846— ), sv. astronom, blev
1875 docent ved universitetet i Upsala, 1877 observator
i Dorpat, fra 1877 — 87 adjunkt ved Pulkova observa-
torium, valgtes 1883 til astronom ved videnskabsselskabet
' St. Petersburg, siden 1895 direktør for observatoriet i
Pulkova. B. har skrevet vigtige afhandlinger over per-
tnitationsteorien og over Enckes komet.
(Kot. Af L. Szaclnski.)
Harriet Backer.
behSrdlieh (t) Tedkommende
behSrig "t) belwrig. Ulbørlig.
behov - [{) Bedarfbis n: Not-
dorfi r - (e) oeed, requirement,
IJf^Jty - ® b«oln m; exigenoef.
SJ«re« b. le nadreadig.
Behuf ff) m, brug. nytte, be-
^behan (med gen.) til brug for.
bebflten % bewre, rogte.
behutsaiB (£> varsom, rorstgtlg.
behøndig — 0 bchende, ge-
wandt, geschickt — @ hundy,
adrolt. dexterons. den, nimble —
® adroit; (smidig) souple; (finger-
terdlg) subUl.
benøndlghed — (t) Behendig-
keit Gewandtheit f — @ handiness.
dexterity. adroitness. oimbleness —
® adresse f; soiiplesse f: subtillté f.
behttrdlich-Beiblatt
Backnang, by i Wurttemberg, ved elven Murr, bielv
til Neckar, n.ø. f. Stuttgart, 7 650 indb. (1900). Garverier,
strøm pevæverier, store kvægmarkeder.
Back River [békriv9] el. Store Fiskeelv, stor elv
i det nordlige Amerika, opdaget af Back (s. d.). Den er
fuld af fosser og ud vider sig flere steder til store sjøer.
Falder ud i en bugt af Ishavet lidt n. f. polarcirkelen.
EUlckwoods [bcekwudz] (bagskoge, Qerne skoge)
kaldte de første nybyggere i de Forenede stater skog-
trakterne v. f. Alleghanyfjeldene. Da disse egne opdyr-
kedes, brugtes B. om skogegnene i det fjerne vesten.
Bacler d'Albe [baklé dalbj, Louis Albert Ghis-
lain (1761—1824), fr. general, kartograf og maler, deltog
i alle Napoleons felttog og forestod tildels de kartarbeider,
som knyttede sig til dem. Hans akademiske fjeldland-
skaber er væsentlig udført efter keiserens fald.
Harriet Backer: Interiør.
Bac-ninh, Bagindien, by i fransk Tonkin, lidt n. f.
Hanoi, 7 000 indb. Den ligger ved en jernbane, som
fører til Kinas grænse, og er derfor af franskmændene
sterkt befæstet. Her bor en fransk resident og biskop.
Baco, se Bacon, R.
Bacon [békn], Del i a (1811—59), araer, forfatteri n de.
var den første, som hævdede, at det er Lord Bacon, som
har skrevet Shakespeares dramaer. (Se følgende art.)
Bacon [btkn], Francis, baron af V e r u 1 a m (1 561
—1626), studerede i Cambridge, var 1577—80 ved hoffet
i Paris, blev 1586 medlem af parlamentet, 1617 stor-
scglbevarer, 1618 lordkansler og baron, 1621 viscount af
St. Albans. Samme aar anklagedes han for at have
modtaget bestikkelser og dømtes til fængsel, bøder og
fortabelse af alle embeder og værdigheder. Anklagen
var reist gjennem parlamentet, men kongen var hans
ven, og straffen blev ham eftergivet. Resten af sit liv
tilbragte han med vidensk. arbeide og nød stor anseelse.
behøngt — (£) behflngt — @
hanged (round) — (f) garn I, couveri,
orné revétu (de)
behørig — ® be-, gchdrig —
— @ due, proper — ® requia. drt.
voulu (par la lol); (passende) oon-
venable.
behøve — ® bedOrfcn. brau-
chen, nOtig haben — @ necd, want.
require. stand ln need of — (?)
avoir besotn de: fallolr (upers.).
behøves — ([) notwendig, nOtig
sein — ^ be need of, occaslon for;
need - (fj étre nécessalre, fnlloir.
om det behøves — ® n6tigen-
falls - @ If need be - (?) sil le
faut; nu bcnoln.
bel (t) ved; hos; trods.
belbehalten (t) (bi)bcholde.
Belblatt 1) n. tilltrgtslilad).
631
beibringen— beikommen
I sine «Essays» ud taler B. sine meninger og leveregler.
Han regnes til den engelske prosas klassikere, skjønt
han selv tvilede om de nyere sprogs fremtid som
skriftsprog og derfor oversatte sine hovedverker paa
latin. Hans cNovum organon» (1620) er den første
fremstilling af induktiv logik. B. er ophavsmand til
de bekjendte ord: «kuudskab er magt», og hans be-
tydning i videnskaben er den, at han ikke sætter viden-
skabens opgave i at tilfredsstille en spekulativ eller
religiøs trang, men i at tjene som middel til at virkelig-
gjøre vore ønsker. Mennesket kan beherske naturen,
men kun ved at lyde den. Han formulerer erfarings-
videnskabens metode, opstiller flere af de regler, som
langt senere Stuart Mill har givet navne (forskjels- og
retsmetoden), og undersøger hindringerne for en uhildet
erkjendclse. Bekjendt er især B.s inddeling af de
menneskelige fordomme (idoler) i de 4 grupper: idola
tribus, idola specus, idola fori og idola theatri eller de
fordomme, der skyldes 1. den fælles-meneskelige natur,
2. de individuelle syns-
W 3^^ punkter, 3. sprogets magt
B mK^J^^M ^^^^ tanken og 4. tradi-
■ ^^t^^^^m tionens magt.
Hf Æ^^^^^K. Bacon-Shakespeare-
H ^^^B^K^^^ striden dreier sig om,
hvorvidt Lord Bacon eller
Shakespeare har skrevet
de dramaer, som gaar
under den sid stes navn.
Bacon-teorien gaar ud
paa, at Shakespeare efter
sin samfundsstilling og
mangelfulde uddan neise
ikke har kunnet skrive
de geniale dramaer, men
at de er forfattet af
Bacon, og at denne har
laant Shakespeares navn,
fordi det vilde have øde-
lagt hans sociale og po-
litiske stilling, om det
skulde blevet kjendt, at
han skrev teaterstykker. Teorien blev først fremsat af
den amerikanske forfatterinde Delia Bacon i en artikel
i <Putnam's monthly» 1856. Samme aar udgav W. H.
Smith sin undersøgelse «Bacon and Shakespeare» og i
1857 udkom Delia Bacons skrift «The philosophy of the
plays of Shakespeare unfolded». Senere er der skrevet
en mængde skrifter med ofte spidsflndig forvredne ræ-
sonnementer om det samme emne, snart for og snart
mod denne teori (Ignatius Donnelly, «The great crypto-
gram», Edwin Reed. «Francis Bacon our Shakespeare»).
Bacon [bé'knj, Sir Nicholas (1510—79), eng. rets-
lærd og ivrig protestant, fader til ovennævnte Francis B.
Yndet af Henrik VIII og Edvard undgik han med nød
og neppe at blive henrettet under Maria «den blodige».
Under Elisabet steg han til storseglbevarer.
Bacon [be^kn], Roger (1214— 94), eng. filosof, født af
adelig slegt, studerede i Oxford og Paris, var kyndig i
en mængde videnskaber og sprog. dyrkede ogsaa alkemi
og fik tilnavnet den vidunderlige doktor (doctor mirabilis).
Bacon— Bad
632
Francis Bncon.
beibringen ^> tilveiebringe, bi-
bringe.
Beichte 0 r, slcrine(maal).
Beicht(lg)er m. sltriflefader
beide 0 begge, alle b. begge
to. kelns von beiden ingen nf
delene, beides begge dele. bel-
deriei begge siagB. belderseltig,
••eitS ft*n (pna) begge sider, gjen-
sidig. Beiderwand n (m. f) hver-
garn.
beldrehen (t) in^it<^ bi-
beiem (ti Idemte, Itlme.
Beifall Cl) m. bifald.
beifallen (t falde ind. rinde i
hu; bi falde.
beif%IIlg T bi faldende.
belfolgen <{.■ medfølge.
beifUgen 0 vedlægge.
Sin fopmue brugte han til bøger og eksperimenter. Han
indsaa den middelalderlige skolastiks tomhed, forkastede
den spekulative metode og satte erfaring og forsøg i stedet.
Optaget i Franciskanerordenen paadrog han sig de andre
munkes bad, og i 10 aar var det denne forløber for en
ny tid forbudt at eie bøger og at skrive. Af pave
Clemens IV fik han dog lov til at fremsætte sine meninger.
Han skrev da sit «Opus msyus» (1267), der indsendtes
til paven, men denne hans beskytter døde snart eiter.
Senere blev B. ligefrem anklaget for at drive magi og
maatte henleve 14 aar af sin alderdom i fængsel.
Bacon [békn], se Flesk.
BåC8-3odrog, komitat i sydlige Ungarn mellem Donau
og Theiss, 11 000 km.* med 767 000 indb. (1900), af meget
blandet nationalitet (magj^arer, serber, tyskere). Landet
er lavt og myrlændt, men frugtbart. Hovedby Zomber.
Bacton [bdkOn], flekke med havn i England, gre\-
skabet Norfolk. 394 indb. Postkontor, telegrafstation.
Ba'culus (lat.), stok, stav; b. pas tora lis, hyrdestav,
bispestav.
Bacup [bækvp], by i det nordvestlige England, Lanca-
shire, 25 km. n. f. Manchester, 22 505 indb. (1901), driver
særlig bomuldsindustri. I nærh. kulgruber og stenbrud.
Bad og badeanstalter. Der findes mange sorter
bad, som vand-, luft-, sol- o. a. lysbad, sandbad, gytje-
bad o. a. De er dels kolde; disse bad tåges oftest, fordi
de er forfriskende og hærdende. Dels er de varme;
disse virker mest rensende paa huden. Ofte kombineres
begge disse bad ved at afslutte et varmt bad med en kold
dusch eller st3rrt. De almindeligste badformer er k a r b a d
og duschbad. Duschbadet er særlig udbredt og fuldkom-
mengjort i Tyskland. Det har den fordel at kunne leveres
meget billig og at bnige lidet vand ; videre virker det tryk.
hvormed våndet strømmer ned paa kroppen, oplivende
paa hudvirksomheden, ligesom det forbrugte skidne vand
rinder af huden og erstattes af rent. Desuden haves
svedebad. Af disse eksisterer flere former. I romer-
badet er luften meget tør, i dampbadet meget fugtig.
medens badstubadet staar midt imellem. Fordamp-
ningen af sveden berøver legemet varme og hindrer, at
■T^-q^'
\yrwnr- -mi -T^ rMm«^jin
%^-^^^^^'
Badstue i Bindalen.
Beiftaas (t^ m, burodmalurt.
Beigabe (tj f. tilgift.
beige 0 u farvet (om uld).
beigeben ø tillægge. give til
t\jælp. ac^ungere. klein b. give
lOeb.
Belgeordneter (T; m. en ui-
forordnet.
Beigeschmack (£ m. blsmag.
belgesellen eC gt^^ «om lej
aager (roedbjaelpcr).
beignet m (de ponmes) •
æbleakii-e.
beiher ® ved siden.
Beihiife ® f. ntedtUiHp. t»
stand.
befkomnieii ij- komme it^i
paa liTet: liamle op nn«d; fa.Mr
ind. belkonnend t»oai«ct.
633
Bad
r>34
Beil — beischliessen
det overophedes selv i romerbad paa 80 ° C. Til svede-
badene hører gjerne ogsaa frottering, ris el. 1.. hvilket
sammen med varmen øger blodets tilstrømning til huden ;
omvendt formlndskes denne ved den paafølgende kolde
overgydning, dusch el. 1. Herved opøves hudens evne
til i overensstemmelse med vort varmebehov at fyldes
med eller tømmes for blod, hvilket for legemets «varme-
regulering> og dermed f. eks. dets tolerans ligeoverfor
eo varm eller kold omgivende luft er af betydning.
Forøvrigt er svedebadene tillige særlig gode renselsesbad.
Af disse grunde har svedebadene indtaget en fremskudt
plads i alle tiders badevæsen. Saaledes var de store og
kostbare badeanstalter i oldtidens Grækenland («gymna-
sier») og Romerriget («thermer») tørre svedebad. I mid-
delalderen var badstubad almindelige i Mellem- og
Nordeuropa; bl. a. var dette tilfældet i Norge paa kong
Sverres tid. (En levning heraf er de «badstuer», hvori
man endnu paa flere steder af landet tørrer korn.) Imid-
lertid foregik der i badstuerne megen usedelighed og
andre udskeielser. Derfor kom de i miskredit og gik
af mode. Dog har de holdt sig f. eks. i Finland og
blandt kvænerne i Finmarken («kvænbad»), hvor man
i almindelighed benytter «i nd rø gen de» badstuer.
I disse fugter man luften ved at slaa vand paa en varm
«stenrøs», d. e. løse stene, anbragt paa en rist over et
aabent ildsted, hvorfra røgen gaar lige ud i rummet.
Istedet er man i den senere tid tildels gaaet over til
de behageligere, men kostbarere «udrøgende» bad-
stuer, hvis ildsteder har aftræk til pibe. Saadanne er
som veldædige foranstaltninger bygget paa forskjellige
steder paa landsbygden i Norge. Istedetfor de ellers
almindelige ovne af mur- eller klæbersten har man dog
i flere af disse «folkebad paa landsbygden» an-
Hndstue.
(Erter tegning «r arkitekt Alf Horøund. Trondl^em.)
vendt jernovne og skvætter våndet lige paa jernet uden
anvendelse af stenrøs. I byerne anvendes som folkebad
foniden badstuer af mere fuldkommen form ogsaa kar-
el, duschbad; de sidste bniges meget i Tyskland. Prisen
sættes saa lav som muligt, fordi hyppig badning med-
fører en forbedret personlig renslighed, som foruden at
gavne helbreden forøvrigt tillige modarbeider udbredel-
sen af smittestoffe af enhver art. Derfor maa ogsaa
den tiltagende indførelse af skolebad (duschbad) til-
lægges stor hygienisk betydning.
1 en række lande, særlig Tyskland, har man i den
senere tid tillige bygget folkebad i form af store og kost-
bare svømmehaller.
Bad finder tillige megen anvendelse som kurmiddel
mod bestemte sygdomme. Fremfor alt bruges de mod
Finsk badstue (ca. 18 aarh.).
Svømmehal i dot Ma]ler'ske folkebad i Manchen.
Bdl % n. øks, bile.
Beilace^f. bUag: paaUeg (til
BOflrtired): Mltret til grønnger.
beilinllg 0 i forfolgaaendc;
>>«li|: omtrent, nesten.
bdle w fri.
bdlefen ©vedUegge; bllsegge:
Bdleldl^n. d
_ . deltagelse, med-
C>H»e. kondolsnce.
beiler se frier.
belllegen ® være redlagt;
ie bi.
Imengen ® blande (ind) i.
belmessen ® tillagge, til-
skrive; fleste (tro) til.
Bein ® n. ben.
Belnling (t) m, strømpeskaft.
belnahe ® mesten.
Beiname ® m. til-, øgenavn.
beinem (t) af ben.
being (e) væren, tilværelse:
viesen.
beiordnen 'i tilforordne.
beipfllchten (?) give ret. bi-
fklde. tiltræde.
Beirath ft i m, raad ; raadgiver.
beirren ^ vlldlede. fonit\Trc.
bela — ,tj Bcize f — (e) stain,
wash : morda nt — ® cauntique m.
belaammen ® (tiDsammen.
Belaaaae (t) m. indsldder.
Belaatz 0 m. tiUietnlng.
beiaehalren (t) tilveiebrintfe.
Bel«chlaf®ni. samleie. Bel-
schlftfer m. l>oler. Belachlftfer
In r. frille.
Beiachlag (t; m. bislag.
belschlleasen t vedliegge.
635
Bad— Baden
636
belse-Beltritt
de forskjelligste former af led- og muskelreumatisme
(alm. varme bad, gytje- el. slambad, furunaalsbad,
elektriske lys-, d. e. svedebad o. a.). Men de bru-
ges ogsaa mod andre sygdomme, f. eks. hjertesygdomme
(kulsyrebad, saakaldte Nauheimerbad).
Koldt bad stimulerer huden og forfrisker hele legemet;
brages ofte som kur mod nervøsitet og andre lidelser.
Paa grund af sin saltgehalt antages ofte sjøvand at være
det virksomste. I forbindelse med svømning dyrkes
kolde bad som idræt (jfr. Livredning, Svømning),
men bør ikke overdrives, idet de berøver legemet varme;
blodfattige individer bør derfor kun opholde sig i vån-
det et øieblik. (Se ogsaa Badesteder.)
Bad (kem.) kalder man de forskjellige apparater, som
i de kemiske laboratorier benyttes til overføring af en
jevnt fordelt, ensartet varme til de stoffe, der skal op-
varmes. Alt efter det stof, som tjener til overføring af
varmen fra varmekilden, taler man om vand-, olje-,
paraffin-, metal-, sand-, damp- og luftbad.
Bad (elektrolytisk el. galvanisk) er en opløsning af et
metalsalt; ved at sende en elektrisk ligestrøm gjennem
badet, udfældes det rene metal. Metalopløsningen maa
være kemisk ren og badets elektriske ledningsevne saa
stor som mulig (ofte anvendes af denne grund forskjellige
tilsætninger). Alt efter badets sammensætning fordres
en bestemt temperatur, spænding og strømtæthed (s. d.)
for at erholde den størst mulige ledningsevne. Strøm-
kildens positive klemme forbindes med anoden (s. d.),
den negative med katoden (s. d.).
Badachsjån, landskab i det nordøstlige Afghanistan,
syd for Amu, et fjeldland af storartet naturskjønhed. I
i^eldene stensalt og lapislazuli. Omtr. 150000 indb., som
taler persisk. Vigtigste by Faisabad 1 060 m. o. h.
Badajoz [badalsds]. 1. Prov. i Spanien i landskabet
Estremadura, 21849 km.* med 520 246 indb., 24 paa
hver km.* B. ligger n. f. Sierra Morena og omkring
Guadiana og er i det hele tåget et tørt og lidet frugtbart
landskab. 2. Hovedstad i prov. B., ligger ved Guadiana,
lige ved grænsen af Portugal, sterk fæstning, 30 399 indb.
(1900). Over elven fører en lang, gammel bro, og i byen
er der en vakker domkirke. B. er sæde for general-
kapteinen og for en biskop, og der er nogen fabrikvirk-
somhed (fajance, lædervarer o. s. v.). — B. er en gammel
romersk koloni, var senere hovedstad i et maurisk rige
og blev 1235 erobret af Kastilien.
Badaldna, by i n.ø. Spanien, prov. Barcelona, ved
Middelhavet, 19 240 indb. (1900); fabrikation af sukker
og petroleum. God havn.
Baddeck [bchdak], flekke med havn i brit. Nord-
amerika, Cape Breton Island. 500 indb. Postkontor,
telegrafstation.
Baddertl} dampskibsanløbssted med post og rigstele-
fon ved en bugt af Kvænangsfjorden (Kvænangen) i Tromsø
amt; havneplads for de i Badderdalen værende kobber-
gruber, der tilhører A/S Alten kobbergruber med hoved-
sæde i Norge (KaalQord, Finmarken).
Badelundsåseil) en stor sandaas, som fra n. til s.
strækker sig gjennem landskaberne n. og s. for Målåren.
Paa B. stod i april 1521 et slag imellem Gustaf Vasa og
danskerne, om hvilket «Jutekåret» ved aasens fod endnu
minder.
beise — ® belzen
stfiln; (tøi) mordant —
(sort) ébéner.
Beiseln ® n. n«r-.
virrelBe. eheliches B.
bel«eit(8) ø afsldes;
selv. i enrum. Belseltesetzung
f. tllsidesættelse.
beisetzen (ti tilseette; bisætte
© (træ)
) teindre,
tilstede-
samlcie.
for sig
sætte over ilden. Beisetznng f.
bisættolse.
Belsitzer (\j m. bisidder ; med-
dommer; sidcmand.
Beispiel ® n, eksempel.
beispringen ^t) komme til
bjælp.
Beistmnd (£1 m. bistand; med-
lijælpcr.
beistehen (i) staa bi.
Baden, storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland,
15081 km.' (med den til B. hørende del af Bodensjøen
15263 km.'), Tysklands 4de stat af størrelse. Den største
længde er 284 km., den største bredde 139 km., den
mindste, ved Karlsruhe, 18 km. B. grænscr i s. til
Schweiz, i 0. til Wfirttemberg, i n. til Bayern og Hessen,
i v. til Pfalz (Bayern) og Elsass; Rhinen danner skillet
meltem B. og de to sidste lande. — Natur. Langs med
Rhinen ligger der en 15 — 20 km. bred stribe lavt og
fladt land, men den øvrige del af landet er opfyldt af
høiere og lavere fjelde. Det høieste ijeld er det skog-
rige Schwarzwald, som strækker sig fra Rhinen nord-
over. Høieste top er Feldberg, 1493 m. Nordenfor
Schwarzwald indtil Neckar ligger Neckars bakkeland,
som er meget lavere, og nordenfor Neckar det lidt høiere
Odenwald (ca. 600 m.). Schwarzwald skraaner i vest
temmelig brat ned mod Rhindalen, i øst udbreder Qel-
det sig til høisletter, som i det sydøstl. Baden gaar over
i Rauhe Alb (el. Schwabisk Jura), hvis høide i Baden
naar ca. 960 m. — Rhinen er Badens vigtigste elv. Ved
Basel er dens høide over havet 252 m.. ved Mannheim
90 m. Fra Schwarzwald optager den mange biel ve:
den største er Neckar. I Badens sydøstl. del udspringer
Donaus to kildeelve, men de har blot et kort løb i lan-
det. — Klimaet er i Rhindalen mildt (Karlsruhes mid-
deltemperatur 10.3°). I fjeldene er det koldere, Schwarz-
wald har kold vinter med megen sne. I fjeldene meget
nedbør, paa sletten noksaa lidet. — Befolkning. B. har
2009320 indb. (1905), d. e. 133 pr. km.*, altsaa tæt be-
folket. 1 Rhindalen kan der bo indtil 300 paa 1 km.*,
i Schwarzwald synker befolkningstætheden til 40. Af
befolkningen er 60.6 pct. katoliker, 37.8 pct. protestanter.
1.4 pct. jøder. I den sydlige del er befolkningen ale-
mannisk og schwabisk, i den nordlige del blandet, dog
mest frankisk. I s. bor bøndeme mest spredt paa en-
kelte gaarde, i n. i landsbyer. - Næringsveie. Jord-
brug. Rhinsletten er meget frugtbar og godt opdyrket.
Fjeldlandet er ikke saa frugtbart paa grund af det kolde
klima, og her er der derfor meget skog (gran, furu og
bøk). Man regner, at ca. 38 pct. af grunden er aker og have.
18 pct. eng og havnegang, 1.3 pct. vinhaver og 37 pct.
skog. Der dyrkes de sedvanlige kornsorter, poteter,
hamp, tobak, humle, kastanjer og mandler (i Rhindalenl
frugt (æbler og pærer) og vin (aarlig ca. 375000 hl.). Af
husdyr holdes der (1900) ca. 76000 heste, 652000 kjør.
498000 svin o. s. v.; husdyrholdet er forholdsvis >til
folketallet) mindre end i Norge. Skogene giver en aarlig
produktionsværdi af ca. 25 mill. kr. B. har ikke meget af
nyttige mineraler, men deri mod er der mange mineralske
kilder. Industrien er meget livlig, skjønt landet ikke har
kul. Vigtige industrigrene er bomulds- og silkespinderier,
tobaksfabrikcr, maskinfabriker, laller-, papir-, gummi-
fabriker, kemiske fabriker o. s. v. Vigtige fabrikbyer
er Mannheim, Karlsruhe, Pforzheim, Freiburg etc. Der
er stor handel og livlig trafik i landet. Rhinen er
farbar for store dampskibe til Kehl (ved Strassburg;.
Mannheim har en stor havn. Jernbanenettet er over
2 000 km. — Kultur og stat. B. har to universiteter
(Freiburg og Heidelberg\ teknisk høiskole (Karlsruhe^ og
talrige andre skoler af enhver art. Statsforfatningen er
indskrænket monarkisk (af 22 aug. 1818). Storhertugeo
Belsteuer 1) r. hidng, tiisitud.
beisteuern X' iSi^'» bidrag,
sityde ti i.
beistimmen @ give sit bifald,
tiltrædc.
baissen d) bide.
belssig .1) bids.!.
Belsskorb (t) m, mundlcun-.
Beisszange r|) r. itnibetang.
beite - ft; Weldcf— (ggrajslng.
Vb -
pasture — (£) påturaife m.
0 grasen, weiden — (e)
sture; (iiun intr.) bromr - f
broQter; (intr.) paltre.
Beitrag (t: m. bidrag.
beltrasen (t) bidrage.
beitreiben >C inddrive.
beltreten ø tiltnede.
Beltlitt t m. Ultnrdrlar. t;i
slutning.
637
Baden— Baden-Powell
638
deler magten med landdagen, som har to kamre. Post-
og telegrafvæsen hører ind under det Tyske riges for-
\^tning, jernbanernc derimod er badensiske. Budgettet
balancerer 1906/07 med ca. 77 mill. kr. Statsgjælden
er ca. 380 mill. kr. Hæren danner størstedelen af det
Ude tyske armékorps. I forbundsraadet har landet 3
stemmer, i den tyske rigsdag 14 repræsentanter. Hoved-
staden er Karlsruhe, men den største by er Mannheim.
Historie. Da romerne i det første aarh. e. Kr. satte
sig fast i det nuværende B., var landet beboet af ger-
manske stammer. B. blev en del af prov. Agri decumates,
men gik tabt i folkevandringstiden, da alemannerne
erobrede landet; senere kom det under frankerne. Under
Karl den stores efterfølgere opstod i B. flere mindre
hertugdømmer. Det nu regjerende fyrstehus afleder sin
herkomst fra Bertold den skjeggede af huset Zåhringen,
der var Henrik IVs lensmand. Zåhringerne sluttede sig
til Hohenstauferne, som til løn forøgede deres besiddelser.
En af Bertolds efterfølgere, Rudolf, udvidede under
interregDet sit land af alle kræfter, udsonede sig med
keiser Rudolf af Habsburg og fik derved lov til at beholde
sine erobringer. Rudolf er den egentlige grundlægger
afmarkgrevskabet B., der omfattede landet omkring
Morg og Pfinz med byerne Baden, Durlach, Ettlingen
0. a. I de følgende aarhundreder var B. snart splittet,
soart samlet, indtil det 1527 deltes mellem de to linjer:
B. Baden og B. Durlach. Reformationen indførtes i begge
laDde. men blev snart forbudt i B. Baden, og hoved-
massen af befolkningen vedblev at være katolsk. I B.
Durlach regjerede fra 1709—38 Karl Vilhelm, der hyg-
gede Karlsruhe; han efterfulgtes af sin sønnesøn, Karl
Fredrik, som 1771 arvede B. Baden, da Zåhringerne
her uddøde. Karl Fredrik var en ud merket regent, der
fremmede alle landets hjælpekilder, forbedrede retspleien
og folkeoplysn ingen. Ved at slutte sig til Napoleon,
skaffede han sit land store udvidelser, blev kurfyrste
'1803) og storhertug (1805). Han efterfulgtes af sin
sonnesan, Karl Ludvig Fredrik (1801 — 18), gift med
Stephanie Beauharnais, Napoleons adoptivdatter. Efter
slaget ved Leipzig 1813 brød han med Napoleon og
sluttede sig til koalitionen. Herved sikrede han sig be-
siddelsen af sine lande i den udstrækning, Napoleon
havde skaffet B. Han vandt sine undersaatter for sig
red at give en forfatning (1818), der længe var Tysklands
Eneste. Eftcr julirevolutionen blev end yderligere en
mængde levninger fra enevældet afskaffet, og der ind-
førtes bl. a. fuldstændig trykkefrihed. En kort tid her-
skede der i B. en vis reaktion, navnlig paa Østerriges
tilskyndelse; men da febj*uarrevolutionen 1848 gav de
Iit>erales fordringer forøget styrke, gik regjeringen ind
paa de fleste af disse. Dette tilfredsstillede dog ikke
republikanerne, der under Struve og Hecker reiste et
oprer, som vel blev kuet, men 1849 alter udbrød og
fandt støtte i hæren. Storhertug Leopold maatte flygte
til Elsass, indtil preussiske tropper havde gjenoprettet
ro i landet. — Den følgende storhertug, Fredrik, regje-
rede frisindet; landet gik fremad og de ultramontanes
fordringer tilbagevistes med kraft. Frygten for Bismarcks
anneksionsplaner drev B. til at slutte sig til Østerrige
1866, roen efter slaget ved Sadowa sluttede B. hurtig
fred med Preussen, og 1870 stillede storhertugen, der
Beiwerk- -bekjendeUe
var kong Wilhelm af Preussens svigersøn, straks sin
hær under dennes ledelse. I det Tyske rige har B. nøie
fulgt Preussens politik; indadtil regjeres B. vedblivende
i frisindet aand; der er indført indkomstskat med sti-
gende skala, og munkeordenerne er udelukket fra landet.
I 1904 indførtes direkte valg til landdagen.
Baden. l. By i Schweiz, kant. Aargau, ved elven
Limmat, 6109 indb. (1901). Badested med varme svovl-
kilder, som lige fra romertiden har været brugt mod
reumatisme, gigt og kjertelsyge. For tiden ca. 20000 kur-
g jester. — Ved freden til B., 7 sept. 1714, mellem
Frankrige og det Tyske rige sluttede den spanske arve-
følgekrig. 2. By i Østerrige (Nedre-Østerrige), lidt syd
for Wien, 12247 indb. (1901). Badested med varme
svovlkilder, som bruges mod gigt og reumatisme; ca.
25000 kurgjester (romernes Aquæ Pannonicæ). I om-
egnen dyrkes meget vin.
Baden-Baden, by i storhertugdømmet Baden, i en
dal i Schwrarzwald, 16238 indb. (1905). B.-B. er et berømt
badested (romernes Aquæ Aureliæ), har mange varme
kilder (46 — 67 °), svagt saltholdige, som bruges mod
gigt, lamhed, underlivssygdomme o. s. v. Aarlig ca.
75000 kurgjester. B.-B. er en vakker by med storartede
badeetabl isse menter og udmerkede hoteller. B.-B.s be-
rygtede spillebank blev ophævet 1872. I nærheden har
storhertugen af Baden sin sommerresidens.
Badéni, K a z i m i e r z (1846 — ), østerr. statsmand, blev
1895 førsteminister og søgte som saadan at vinde sla-
verne i Bdhmen og Måhren ved at imødekomme deres
ønsker med hensyn til brugen af det slaviske sprog;
hans sprogforordninger vakte imidlertid misnøie, og han
maatte gaa af 1897.
Baden-Powell [bedn paul], Sir George Smyth
(1847—98), eng. kolonial- og frihandelspolitiker; som
saadan søgte han i «Beskyttelse og daarlige tider»
(1879) at paavise, at beskyttelsestold lige meget vilde
være til kolon iernes som til moderlandets skade. 1880
gjorde han en reise til Vestindien; den gav anledning
til vigtige indberetninger om koloniernes administration.
1891—93 deltog han i
afgjørelsenaf striden mel-
lem England og de For-
enede stater om fisket i
Beringshavet. B.-P. var
1885—98 konservativt
medlem af underhuset.
Paa reise til Novaja Semlja
1896 traf han Fridtjof
Nansen paa hjemveien
fra polarfærden og førte
ham tilbage til Norge paa
sin yacht.
Baden-Powell [bedn
paul], Robert Stephen-
sen Smyth (1857—), eng
officer, deltog med ud-
merkelse i krigen i Af-
ghanistan 1895 og mod
matabelerne 1896. Ved
boerkrigens udbrud var
han kommandant i Mafe-
Roberl Baden-Powell.
Beiwerk, -wesen ® n, bisag.
befwohnen t; overrære; have
«araWe med.
Behrort t; n. lIllæKsord.
beiahlen 0 tielle ro«d. blondt.
Beize ® r, beislnK; fernls;
lokkcmad; fuglcjaKt med falk.
beizef^en) ij i tide.
beiien t; beiM>; bide. »vl:
Jage tnH falk.
bejae — t) bcjahcn — (e) answer
in the afHmiative, assent — (?) dire
oui, répondre affirmativeinent (A
qc). afllrmer (qc). bejaende —
(t) bejahcnd — (g) afHrmative — (f)
aftlmiatir.
iMJahrt '^) bedaget.
béjanne (lO m, grønnkolling.
t>eKannt<1^(be)kJendt: vitterlig.
bekanntlich, bekanntermas-
•en som bekjendt.
Bekassine Ø r, bekkasin.
bekehren ® omvende.
Bekehrnng (\) r omvendelse.
t>ekennen (ti bekjende.
Bekenntflis 0 n. bekjendelse.
bekjende — ø bekennen. ge-
stehen. einrfiumen — (e) (tilstan)
confess. avow ; (farve) follow (suit):
(sig til) profess (a religion) - (?)
avoaer; (skrine)conresser; (erl^ende)
reconnaftre: (Tarve) donner de (lu
méme couleur); (sig til) professer.
bekjendelse - j) Gestflndnis.
Bekenntnis n; Konfession f — ^)
(tilstaaclse. tros-) confession; (reli-
gions-) profession — (?) aveu m;
confession f: profession (0 de fol.
gaa til bekjendelse se bedende.
639
bekjender— beklagelse
king og vandt her stor berømmelse ved den stand-
haftighed, med hvilken han forsvaredc den slet befæstede
by under den lange beleiring (fra oktober 1899 til mai
1900). Efter krigen blev B.-P. generalmajor og chef for
det ridende politi, der oprettedes i de beseirede lande.
Badenweiler, landsby i storhertugdømmet Håden,
kreds Ldrrach, ved foden af Schwarzwald, 427 m. o. h.
Varme kilder (26 °), badested, klimatisk kursted (ner\'ose
lidelser), 5000 badegjester, ruiuer fra romernes tid.
Badesteder er specielle anstalter, byer o. 1., hvor
badning benyttes som kurmiddel. Dels anvendes kolde
bad, kolde overgydninger, afrivninger o. 1. («koldtvands-
kur»); dels benyttes varme bad. De første anvendes
særlig som oplivende middel, bl. a. mod nervøsitet o. a.
lidelser i nervesystemet, ligesom en forsigtig koldtvands-
kur ogsaa kan virke heldig paa blodfattigdom. Varme
bad anvendes bl. a. mod reumatisme, leddegigt o. a. —
Dels anvendes alm. ferskt vand, dels vand, som inde-
holder forskjellige salte (sjøvand og vand fra mineralske
kilder). Ofte benyttes paa badestederne foruden bad
ogsaa kurmæssig brønddrikning (Karlsbad, Wiesbaden,
. Vichy o. m. a ). — Til de mere almindelig benyttede bade-
steder i Norge hører f. eks. Sandefjord, Larvik, Hankø,
Modum og Eidsvold bad. — Navnlig ved udlandets store
b. udfoldes et karakteristisk badeliv (Jfr. Ostende,
Trouville etc.).
Badiay Lablich (Leblich), Domingo (1766— 1S18\
merkelig sp. reisende, studcrede først naturvidenskab og
orientalske sprog. Efter at have ladet sig omskjære
foretog han 1801 som muhammedaner en videnskabelig
reise i Nord-Afrika, ogsaa med det politiske formaal at
knytte nærmere handelsforbindelser med Marokko for
senere ved et spansksindet partis hjælp at skaffe Spanien
herredømmet i dette land. Det lykkedes ham ved for-
falskede genealogiske papirer at vinde tiltro som pro-
fetens slegtning, og paa grund af sin orientalske luksus,
sit indgaaende kjendskab til Islams ceremonier og sin
enestaaende færdighed i arabisk opnaaede han at blive
æret som den marokkanske sultans ven og broder.
Da den spanske regjering opgav den hele plan, forlod
B. Marokko under paaskud af en valfart til Mekka,
som han naaede efter en reise gjennem Berberiet og
Ægypten, overalt mod tåget med store æresbevisninger.
Gik 1814 i fransk tjeneste og døde i Syrien som fransk
udsending til Indien.
Badische Anilin- und Sodafabrilc, i Ludwigshafen
ved Rhinen, er Tysklands største kemiske fabrik. Grundl.
1865 med en aktiekapital paa 21 mill. mark. Havde i
1900 6200 arbeidere, 148 videnskabelig uddannede ke-
mikere, 75 ingeniører og 305 merkantile funktionærer.
Tilvirker væsentlig kunstige tJærefarvestofTe, deriblandt
alizarin og indigo, men ogsaa anorganiske produkter,
som svovlsyre og salpetersyre. Betydelige eiendomme
og anlæg ved Kristiansand (Kristiansands elektrokemiske
aktieselskab).
Badong) stat med hovedstad af samme navn paa
spidsen af sundaøen Bali. 140000 indb. Tributpligtig
til Nederlandene. Telegrafstation og havn. Anløbes
hyppig af norske dampskibe.
Badrinåth, fjeld i Himalaya, ved udspringet af Alak-
nanda, en af Ganges' kildeelve, ca. 7 000 m. høit. I en
Badenweiler— Båer
640
høide af ca. 3 000 m. ligger et rigt V^ishnu-tempel, som
aarlig besøges af ca. 50 000 pilgrimme.
Badslcjær, opr. bartskjær, kaldtes i gamle dage de
privilegerede barberere, der ogsaa gav sig af med kirurgisk
praksis, hvorfor ordet ogsaa brugtes i betydning saarlæge.
Badstue, se Bad.
Baéna, by i sydlige Spanien, prov. Cordoba, 14 539
indb. (1901). Handel med kom, olje og salt. Ruiner
fra oldtiden og middelalderen.
Baensch [bænSj, Otto (1825—98), t. vandbygniiigs-
ingeniør, har især gjort sig bekjendt ved bygningen af
Nord-Østersjøkanalen.
Båer [bår], KarlErnstv.(l 792—1876), t.-rus. zoolog
og anatom, en af den moderne embryologis gnindlæggere,
har først opdaget pattedyregget (1827). I sit hovedverk:
«Ueber Entwickelungsgeschichte der Tiere» (1828—37)
skildrer B. hvirveldyrenes, særlig hønens embryonal-
ud vikling, ud vikler nærmere den saakaldte kimbladsteori
(se Kimblad) og viser, hvordan de forskjellige væ%' og
organer opstaar ved diffe-
rcntiation af fælles anlæg.
— I overensstemmelse
med Cuvier henførte B.
samtlige dyreformer til
følgende hovedtyper :
h virveldyr, bløddyr, led
dyr og straaledyr. Et
dyr af den ene type
skulde efter B. aldrig
kunne gjennemgaa ud-
viklingstrin, som svarede
til dem, et dyr af en af
de andre maatte gjen-
nemgaa ; derimod betrag-
tede han alle dyr af
samme række som ulige
høit staaende variationer
af samme grund type. Af
alle de eiendommelig-
heder, som findes hos et
hvirveldyr, skulde saa-
ledes de, som er fælles
for alle hvirveldyr, udvikles straks, hvorimod de, som er
karakteristiske for den klasse, orden, slegt og art, hvortil
dyret hører, først bagefter lidt efter lidt skulde udfolde
sig. Ved siden heraf havde B. den bestemte anskuelse,
at ingen form indenfor en af klasserne, f. eks. intet
pattedyr, nogensinde under sin udvikling havde et ud-
seende, som var identisk med det færdigdannede legeme
hos et lavere staaende hvirveldyr, f. eks. en fisk. Naar
et pattedyr paa et vist trin af sin udvikling minder om
en fisk, beror dette paa, at fisken i mindre høi grad
end pattedyret har skilt sig fra det for begge fælles
udgangsstadium. — Paa grund af disse sine anskuelser
brød B. med den tidligere herskende lære om c gjennem-
gangsstadierne», efter hvilken ethvert dyr skulde have
gjennemløbet ligesaa mange skikkelser, som der var
dyretyper lavere end den, hvortil det selv hørte. —
Efter sin antagelse af fire skilte dyretyper kande B.
ikke helt slutte sig til den Lamarck-Darwinske ndvik-
lingslære, efter hvilken alle dyr er af fælles afstamning.
Karl Erasl v. Båer.
bekfender — (£; Hekenner m
— e) professor; follower; (Edward
Ihfi Confessor — (D confesseur;
adhérent. disciple m.
bekjendt — C* )>ekannt - (e)
(w-pll-)known, noted, familiar;
(Kaavidt mig) oa far ns I know;
(b. for) famouA for; (b. med) acqu- I
ninted with; (gjøre sig) bring one's I
9«.»ir into notice — (?; connu; (om I
ting) notoirc. public; (gjøre sig) se
falre connaitre, se fniro une répu-
tatlon ; (blive) se dlTulguer, s'ébrui-
ter. transpirer; se savoir; (b. m.)
famlUarisé avec; (inde i) au cou-
rant de. være (sig) noget be-
kjendt se vrdHJende sig. be-
kjendtgjøre so kundfOøre.
bekjendtakab — it Beknnnt-
Bchaft f—Cv^ ncquaintance — ® con-
naissance f.
bekjæmpe — 0 bekåmpfen —
@ oombat, struggle (contend) witta
— (?) combattre, lutter contre.
bekkasin — T) Bekassine,
Schnepfe f — e) snipe — (?) bé-
cassine f.
beklage - 0 bcklagen, bedau-
ern; (sig) sich beschweren -- (?)
I lament, dq>lore. regret, (en) br
, sorry for. pity: (sig over) complain
, of — (2) pUlndre, déplocvr. rriprer
ter: avoir pitlé de; (sig owr sr
plalndre de.
beklagelig - (t) beUagewwert
bedauemswcrt — @ dcplonble.
lamcDtable — © di^kirabk. A
cheux.
beklagelse - ® Beklem. Be-
641
Baertsoen— Bagdad
642
Baertsoen, Albert (1867—), belgisk maler, har vakt
opmerksomhed ved sine dystre og kraftige sjebilleder.
Baeyer. l. Jo li ann Friedrich Wilh. Adolf v.
B. (1835— X f. i Berlin, søn af J. J. B., fremragende tysk
organisk kemiker, 1872—75 professor ikemi i Strassburg,
derefler Liebigs eflerfølger i MQnchen. Særlig betynings-
fulde undersegelser over den saakaldte kondensations-
proces, over urins3rrens og indigofarvestoffets keroiske
bygning samt især over benzolets konstitution. Ved B.s
70-aars fødselsdag 1905 udgav hans talrige elever B.s
samlede verker; samme aar tildeltes ham Nobelpræmien
for kemi. 2. Johann Jakob v. B. (1794—1885),
preuss, general og geodæt, deltog i Bessels gradmaaling
af Østpreussen 1831—36, blev 1843 chef for general-
stabens trigonometriske afdeling og gav anledning til
stiftelsen af det geodætiske institut i Berlin. Har skrevet
flere verker om maalingsspørsmaal.
Baéza, by i sydlige Spanien, prov. Jaen, 14 379 indb.
(1901). Brede gader, flere kirker og klostre med gotiske
taarne. Handel med hvede, vin, olje. B., som engang
^-ar residens for flere mauriske konger, erobredes af i
spanierne 1228.
Baffin fbtéfin], William (1584—1622), eng. sjømand
og opdagelsesreisende, deltog i reiser til Grønland og
Spitsbergen, foretog 1615 under kaptein Bylot en ekspedi-
tion, som skulde finde nordvestpassagen. Paa denne
reise kartlagdes Hudsonstrædet, Fox-kanal, Southampton
Island. Aar 1616 paa en lignende reise kartlagdes bl. a.
Smiths-, Lancaster- og Jonessundene (78 ^ n. br.). B.s op-
fatning, at farvandet her var en lukket bugt (Bafflns
Bay), voldte en tohundredaarig stans i forsøgene paa
▼idere fremtrængen ad denne vei. B. vi Ide derpaa for-
søge at finde nordvestpassagen fra den anden kant,
men kom ikke længer end til Ostindien, hvor han døde.
Baffin Bay [bdkfin bi} kaldes den brede havarm
mellem Grønland i øst og de amer. polarøer (Baffin
Land o. s. v.) i vest. Ved Davisstrædet staar den i for-
bindelse med Atlanterhavet, ved Smiths sund, Kane-
bassin og Robesons kanal paa den ene side, ved Lancaster-
og Jonessundene paa den anden side i forbindelse med
Nordishavet B. er 150 km. lang (68—78® n. br.), op-
dagedes 1562, beseiledes 1616 af Baffin, efter hvem den
fik navn. Taage fra svære ismasser hindrer seiladsen.
Baffin Land [bdkfin lændj, stor ø i Nordamerika,
skilt fra Labrador i s. ved Hudsonstrædet, fra Grøn-
land i 0. ved Baffin Bay og Davisstrædet og i v. og n.
begrænset af Fox-kanal, Fury og Hecla sund, Boothia-
bugten, Prins Regent sund og Lancasterstrædet. Ca.
600000 km.' Paa syd- og vestkysten mange f Jorde og
halvøer (Meta incognita, Pennyland. Cumberland o. s. v.).
Hn fjeldkjede langs østkysten fra Cumberland til Lan-
casterstrædc. I den store sjø i syd (Netteling) findes sæler
hævning af land i senere tid). Ganske rig vegetation.
Baflfomet, baffometi, figura baffometif er navnet
paa et symbol, som omtales i processen mod tempel-
berreme. A f hvilken art dette har været, er end nu
ikke opklaret. Den ældre opfattelse, som mente, at det
^r en omskrivning for Muhammed, er vistnok urigtig.
Bagagevogn, kjøretøi, hvorpaa en militærafdeling
medfører leirfornøden heder, reservesager, officersbagage
m. v. Til nærmere betegnelse af vognens anvendelse benyttes
Beklagter—bekomme
navnene stabs-, kompani-, cskadrons-b.; artilleriets b.,
som er tungere og trækkes af 4 heste, benævnes pakvogn.
Vore b., der lastede og med kusk veier 11 — 1 200 kg., bestaar
af en for- og en bagvogn og trækkes af 2 heste. Under
krigsmarsch lader man bagagevognene fra de forskjellige
afdelinger i en hærstyrke marschere samlet som bagage-
træn. Dette følger under frcmmarsch i 2 — 3 km.s
afstand efler køen (de bagerste) af kolonnen, medens det
under tilbagcmarsch sendes noget længere i for\'eien.
Bagalkhand, se Baghclkand.
Bagalkot, by i sydlige Indien, præsidentskab Bombay,
ca. 12 000 indb.
Bagalpur, seBaghalpur.
Baganio'yo, Øst-Afrika, t. distrikt paa Sansibarkystcn
mellem Pangani i nord og Doressalam i syd, gjennem-
strømmet af Wami, med ca. 65000 indb., hvoraf ca.
1 1 000 i den af kokospalmer omgivne hovedstad B. ved
havet ret (s.v.) overfor byen Sansibar. Usundt klima,
derfor faa europæere. Handel med kautschuk, frugter
og kvæg. Udgangspunkt for den store karavanevei over
Tabora til Tanganjika og tidligere for talrige opdagelses-
reiser til Central- Afrika. Tysk 1888.
SSLgSMSe [-gdsj^ den afpressede rest af sukkerrørene ;
bruges som brændsel i kogerieme.
Bagatelle [-tél], etbillardlignende spil, som spilles paa
en aflang plade, i hvis ene ende der er 9 huller, i hvilke
det gjælder ved hjælp af en kø at drive de 9 kugler,
som er i spillet. Der kan ogsaa istf. kø anvendes en
trækanon, hvoraf en kugle udstødes ved Qærkraft.
Bagbord (udt. bå^bdr), skibets venstre side, naar man
staar agterud og ser forover. «B. med roret» betegner
i de fleste lande kommandoen for at dreie skibets for-
ende til høire, til styrbord, se Ror. Et skib c ligger for
bagbords halser»,
naar det har vin-
den ind om bag-
bord. (Se Hals.)
Bagdad. l.Vi-
liO^t i tyrk. Asien,
Mesopotamien,
omkring elvene
Eufrat og Tigris,
med ca. 800 000
indb. (persere, ar-
meniere, arabere,
kurder), er langs
elvene frugtbart,
men ellers mest
steppe og ørken.
2. B., hovedstad
i vilajetet, paa
begge sider af
Tigris, over hvil-
ken fører en baad-
bro, muligens ca.
150 000 indb., de
fleste muhamme-
danere, ca. 40 000
jøder og ca. 8 000
kristne. B. er en
egte orientalsk by,
Bagdad: Minaret.
dao«m n - @ regret - ® plalnte
f' rtgnu») m (pl).
Beklafter 0 m. anklaget, Ind-
beklatsehen (D applaudere;
ba^Ule.
bekleben ® orerklcbe.
bekleck(8)en ® klatte, plette
beklemt - ® beklomroen. ge-
prestt — @anxloas, uneasy. faint,
down-hearted — ® serre (de dou-
lenr): oppreasé.
beklippe — (t) beachnelden;
(flg.) einwhrflnken. schmAlem. al>-
knoppen — (é^ trim; (flg.) curtail,
abridge — (f) rogner; oouper,
talller.
beklopfen (i) banke paa.
beklæde - ® bekleiden - ©
deck. clothe, cover; (med papir)
paper; (med planker, bord) plank,
board ; (m. metalplader) case. coat ;
(embede) fill, occupy; (l)eklædt
med en vanxUghed) clothed, (in>-
vested — ® revétir; garnir, couv-
rir; (embede) occuper, remplir;
(vrordlglied) étre revélu de.
beklædningsgjenstande -
® Bekleidungsgegcnstflnde pl - ©
articles (pl) of clothing — ® oon-
fectlons r pl : hablts m pl.
bekneipt 0 drukken.
bekomme (vel, ilde) — ®
wohl, Qbel bekomraen — © agrec
tvith; do good; (med pers. subj.)
fare the worse for — (?) se IrouTer
bien, mal de qc; (det vil b. ham
Ilde at) il lui en prendra mal de.
vel bekomme! — ® (gescgnete)
21 — lUustreret norsk konversationsleksikon.
643
bekomraen — bekrsfte
tager sig paa aflstand godt ud, men har skidne, trange
og krogede gader og stygge huse med bagsiderne ud
mod gaden. — Fra storhedstiden er kun bevaret nogle
taarne, moskeer og grave. B. er en livlig handelsby,
hvis basarer er fulde af orientalske, særlig indiske
og persiske varer. Udfører korn, dadler, uld, gal-
æbler, sesam, tepper etc, og indfører sukker, fabrik-
varer m. m. Næsten al handel er paa engelske og
arabiske hænder, og den livlige dampskibstrafik ned-
over elven til Basra besørges af engelske skibe; megen
elvetrafik foregaar paa eiendommelige gammeldags
baade eller flaader, som nærmest bestaar af oppustede
huder omkring et let træskelet. B. er samlingsstedet
for en mængde pilgrimme til Mekka. Hovedstation for
den engelsk-indiske telegraf. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Konstantinopel. — B. skal være anlagt
af kalifen Almansor ca. 760 e. Kr., men der var ogsaa
en by her før den tid. Ud videdes af Harun-al-rashid
og skal i det 10 aarh. have havt 2 mill. indb. Var da
hovedstad for det store arabiske rige og centrum for
arabisk kultur og lærdom. B. blev plyndret 1258 og
1401 af mongolerne og tåget i endelig besiddelse af
tyrkerne 1638.
Bagdådbanen, en dels færdig og dels projekteret
Jernbane fra Lilleasien til den Persiske bugt, udgaar fra
byen Konia i det sydlige Lilleasien, hvor den staar i
forbindelse med det øvrige banenet paa halvøen, og skal
gaa over Taurus til Adana (lidt indenfor kysten inderst
i Middelhavet). Derfra over Eufrat til Mosul og Bagdad
ved Tigris og Basra ved Sjat-el-Arab til en havn ved
den Persiske bugt. Dens længde bliver ca. 2 500 km.
Skal bygges i løbet af 8 aar (denne tid bliver dog
ganske sikkert overskredet) og er anslaaet til at koste
ca. 450 mill. kr. Et tysk selskab har af den tyrkiske
regjering faaet koncession paa banen (23 dec. 1899), og
denne maa derfor ansees som et led i Tysklands kamp
om handelsherredømmet i tyrk. Asien. Den tyrkiske
regjering har gåran teret banen en vis indtægt pr. km.
og har ret til naarsomhelst at indløse den.
Bagehot [bdbdiei], Walter (1826— 77), eng. national-
økonom og politisk forfatter. Var først bankier, men
blev 1860 redaktør af det indflydelsesrige ugeskrift cThe
economist». B. skrev den fortrinlige udredning: cThe
English constitution» (1867), en indledning til sociologien:
cPhysics and politics» (1872) og en klar og aandfuld
belysning af det engelske pengemarked og dets Interna-
tionale betydning: cLombard street» (1873), foruden en
række mindre litterære, økonomiske og biografiske af-
handlinger, der udkom i 3 bind efter hans død.
Bagelén, residentskab paa sydkysten af Java (hoU.
Indien), 3418 km.' med 1439 000 indb., d. e. 420 pr. km.'
Den nordi, del er opfyldt af fjelde, men den sydl. er
frugtbar med avl af ris, kaffe, sukker, tobak o. s. v.
Bagepulver, salte, som tilsættes deigen istf. gjær
for ved luftudvikling at bevirke hævningen. 1848 be-
gyndte man med kulsurt natron -f saltsyre (kulsyre-
udvikling). Bekjendt er Horsford-Liebigs b. (surt kalium-
fosfat og dobbelt kulsur natron). Andre b. indeholder
foruden kulsyre salte (soda, hjortetaksalt o. 1.) alun,
vinsten m. m. i vekslende blandinger. — Bruges mest i
England og Amerika.
Bagdådbaneti— Bagge
644
Bågere, bagerlaug og bagerforeninger. Haand-
verksmæssig bageridrift voksede som alt borgerligt haand-
verk frem af og med byud viklingen. I det 13 aarh. var
bagerhaandverket saavidt fagmæssig udviklet i Bergen,
at det nævnes i Magnus Lagabøters bylov (1276). Laug
var kun oprettet af de tyske kontorers «embedsmænd»
(14 aarh.), medens de norske haandverkere levede og
virkede under c stort fortryk». De havde dog allerede
før de tyske «embedsmænds» fordrivelse (1559) laugs-
mæssige foreninger, som optog en større del af de tyske
laugsbestemmelser, og som under Kristian V (1681 — 82)
gik over til virkeligt, lovmæssigt laug. Ved loven af 1839
ophævedes laugene, dog saaledes, at de sukcessivt ind-
droges. I Kristiania bortfaldt lauget for bagemes ved-
kommende allerede 1848, og samtidig stiftedes cBager-
mestrenes forening i Christiania». I Bergen, hvor pro-
fessionen var privilegeret, bevaredes en laugsmæssig
ordning helt til 1891, da privilegiet samtidig bortfaldt
De norske hagere har siden 1885 været undergi vet en
række indskrænkninger ved lovbestemmelser (se nedenfor).
Forholdene har medført en overgang til maskinel drift,
som derfor i større bedrifter er gjennemført. — I 1898
stiftedes «Bagemes landsforening».
Bagerf m. m., se Brød.
Bagerlovgivning. Som et udslag af arbeiderbeskyt-
telse (s. d.) er der i Norge givet lovbestemmelser om ind-
skrænkning af arbeidstiden i bagerier. Den første, lidet
omfattende lov gaves ^Vio 1857. Denne er efterhaanden
afløst af love af »Vo 1885, **/t 1894, •/« 1897 med Ul-
lægslov af *% 1899 og endelig af den nu (1907) gjæl-
dende lov af 'V* 1906. Efter denne er med visse und-
tagelser al brødbagning forbudt paa 17 mai samt paa
søndag og andre helligdage, disse regnet fra den fore-
gaaende dags aften kl. 6 til vedkommende søn- eller
helligdags aften kl. 12. Sur- og hævlægning samt ovns-
fyring kan foregaa før kl. 12. Forbudsbestemmelsen
har ikke anvendelse paa bagermestrenes personlige ar-
beide paa lørdag eller andre helligaftener indtil kl. 8.
Paa hverdagene er det forbudt enhver, der driver bager-
næring, i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen at an-
vende sine i bageriet beskjæfligede folk til andet arbeide
end tørring af «kavringer og skibsbrød, sur- og hævlægning
samt ovnsfyring. Paa visse betingelser kan dog deig*
lavning udføres fra kl. 5 morgen. Børn under 14 aar
maa ikke sysselsættes i bagerier. For unge mennesker
mellem 14 og 18 aar gjælder enkelte indskrænkende be-
stemmelser.
Bagevje kaldes saadanne steder i en elv, hvor strøm-
men paa grund af ujevnheder i bunden eller udskydende
nes o. 1. gaar den modsatte vei af våndets egentlige løb.
Bagge, n. adelsslegt, der optræder i midten af det
14 aarh. Af dens mere fremtrædende medlemmer kan
nævnes Oluf B., der i 1489 var rigsraad; hans sennc-
søn Oluf B., med hvem slegten formentlig uddede i
1525, var rigsraad i 1524 og gift med Anne Pedersdatter
til Hatteberg, datter af hr. Peder Carlsen til Hatteberg
og fru Bothilde Svalesdatter Smør. En yngre adelig
slegt B. «af Holmegaard», der førte en lindorm i sit
vaaben, optræder i midten af det 16 aarh. med Peder
B., der blev adlet i 1582. Slegten gik 100 aar efter over
i bondestand og fors vandt.
Mahlzelt! — @ yoa are weloome
(to it) (ikke cHer Isordet), (Iron.)
much good may It do you. I wlsh
you Joy of it — ® (grand) bien
vous faase! bon appétlt! (kun
iron.).
bekommen ® faa; bekomme
(Tel. Ilde).
bekomst: fia sin b. — ®
tur GenOge (satt) haben, selnen
Rest (genug) haben — @ have one'8
fill (enough). be done for. aerved
out — ® avoir son aflhire (oompte).
give en hans b. — ® den Rest
gebcn — © do for — ® donner &
q son compte (reste).
bekoste - ® bestreiten — (e)
pav (deft-ay) the cxpenses of — ®
paver, faire les frais de.
bekSstigen (t) give kosten.
BekSstigang 0 f. kost, under-
bold.
bekostning — 0 Kosten. Un-
kosten pl — 0 oost, expense,
charge; (paa sandhedens b.) at the
sacriflce of (trulh) — ® frais m pl,
dépense f; (flg.) dépens mpl.
bekranse se kranse.
bekren zen 0 sætte kors paa
eller ved. sleh b. kone sig -
sioh bekrenzlfcn.
bekrige - 0 bekricgen - -«^
make war upoo — © falrr la
guerre å; comtMttre.
I>ekritteln 0 kritisere amaalitf
bekræfle - ø bekrinigm. t*<i^
slåtlgen; be|ahen; beg1aablf(ra —
@ (stadfaestc) confirm, oorrolwnilr.
vcrliy: (b^ae) afflma: (bevidttf
645
Bagge— Baghold
646
Bagge, Jakob (1499—1577), sv. sjøhelt. Var 1563
admiral for en svensk flaade, der ved Bornholm kom
i kamp med den danske og seirede. Dermed begyndte
den nordiske syvaarskrig, i hvis første aar den svenske
flaade førtes af B., men i sjøslaget ved Oland 1564
sprang hans admiralskib cMakal5s> med 173 kanoner
og 700 mand i luften; selv kom han i dansk fangenskab.
Bagge, et i gamle dage af danske og svenske hyppig
brugt ogenavn for nordmændene, er sv. bagge, væder,
dernæst ogsaa egensindig person, sigtende til den nord-
mændene tillagte stædighed. Baade i Danmark og Sve-
rige sagde man forøvrigt ogsaa almindelig for b. nor-
bagge, og dette ord har holdt sig som betegnelse for
de smaa norske Qordheste.
Baggensståket (Baggarståcket), trangt sund i Stock-
holms skjergaard mellem Vårmd5n og fastlandet (SO-
dermanland), grundt og bare seilbart for mindre fartøier
'der har flere gange været tale om at uddybe det). Skal
vxre opkaldt efter Jakob Bagge. Russerne gjorde land-
gang her 13 aug. 1719.
Bagger, Carl Christian (1807—46), d. digter, de-
baterede i Heibergs «Flyvende post» med digtet cøn-
skeme», der vakte megen opmerksomhed. 1834 udgav
hao «Smaadigte», som trods sit betydelige indhold (f.
eks. cEt sendebrev», cDen engelske kaptajn») knapt
blev anmeldt, vel nærmest fordi deres forfatter havde
gjort sig ilde omtalt ved sit tøilesløse liv. Heller ikke
den under navnet Johannes Harring udgivne originale
og betydelige roman «Min broders levnet» (1835), der
liver realistiske skildringer fra hans vilde liv blandt
kjøbenhavnske svirebrødre, slog an. I 1827 var B. blevet
forlovet med Thora Fiedler fra Basnes; dette forhold,
som hendes familie af al magt søgte at faa opløst, har
inspireret B. til flere skjønne digte, blandt hvilke «Damp-
skibet Leven» er det mest bekjendte. I 1836 blev B.
redaktør af «Fyns stiftstidende» og gift med sin elskede;
hvad han skrev efter denne tid er uden større betydning.
Baggesen, Jens (1764—1826), d. digter, f. i Korsør,
voksede op under fattige forhold, men blev tidlig op-
^^i og hjulpet frem til student. I Kjøbenhavn tog
(iigteren Pram sig af ham, og efterat han havde slaaet
igjennem med sine
« Komiske fortællinger»
(1785), hvor han gik i
Wessels fodspor, fik han
velyndere i den for-
nemme verden, særlig
blandt den tyske adel.
I 1789 drog han til ud-
landet; hermed begyndte
hans urolige flakken
mellem Danmark og ud-
landet, som vårede hele
hans liv. I 1798 blev
han meddirektør ved det
kongelige teater i Kjø-
benhavn, 1811 professor
i dansk sprog og littera-
tur i Kiel, men virkede
kun ganske kort i begge
Jens Baggesen. stillinger. Han var to
bekræflelae— belaboor
gange gift, først med Sofie Haller fra Bern (d. 1 797^ siden
med Fanny Reybaz fra Paris (d. 1822). B. var et skarpt
og vittigt hoved, men en ustadig og urolig natur, altid
paa reiser og altid forelsket, stadig plaget af sygelighed
og pengesorger, optraadte snart som dansk og snart som
tysk digter; han havde mange ideer og stemninger, men
uden større dybde, var en glimrende, smidig versvirtuos
og sprogkunstner, men ogsaa ofte søgt og affekteret. Han
tilhørte i sin digtning det 18 aarh., men stod midt i
overgangstiden. Han stillede sig tidlig skarpt kritisk
ligeoverfor Oehlenschlager; det kom flere gange til for-
soning, indtil han i 1813 begyndte den heftige litterære
krig, som vårede ved helt til 1820, da han for bestandig
forlod Danmark. Hans skarpe og skaanselløse kritik for-
aarsagede en voldsom kamp; Oehlenschlågers unge, blinde
beundrere, ctylvten» (Carsten Hauch, Poul Møller o. a.),
rykkede frem til forsvar med hensynsløse kontraangreb
paa fredsforstyrreren, medens andre, særlig Grundtvig,
hævdede det berettigede i kritiken. Af B.s danske
verker maa foruden c Komiske fortællinger» nævnes den
fortrinlige oversættelse af Holbergs c Niels Klim» (1789),
den aandfulde, livlige reiseberetning cLabyrinthen»
(1792—93), de ypperlige «Skjemtsomme rimbreve» (1806),
«Gjengangeren og han selv» (1807), digtsamlingerne fra
1807 og 1808, «Thora fra Havsgaard» (1814), de for-
træffelige «Poetiske epistler» (1814), «Det evige sindbillede»
(1815), « Rosen blade med et par torne» (1819) — og af
hans tyske arbeider det idylliske epos <ParthenaTs»(1802),
«Gedichte» (1802), «Heideblumen» (1808), «Der Karfunkel-
oder Klingklingel-Almanach» (1810), «Der vollendete
Faust» og det store humoristiske epos «Adam und Eva»,
der begge udkom efter hans død. [Litt: A. Baggesen,
<J. Baggesens biographie» (Kbh. 1845—56, 4 bd.); Kr.
Arentzen, «Baggesen og Oehlenschlager» (Kbh. 1870—78,
8 bd.).]
Baggjellesnegle, se Snegle.
Baghale sig, sjøudtr., siges om vinden, naar den
gaar rundt mod solen; alm. gaar vinden i godveir rundt
med solen i dagens løb, «solgangsveir», «solgangsvind».
Baghalpur. 1. En del (division) af provinsen Bengalen
i det n. Forindien, 53000 km.* med 8721484 indb. Den
n. del af B. er et sletteland (omkring Ganges), den s. del
et fjeldland. Usundt klima. Der dyrkes ris, hvede, hirse,
mais, indigo o. m. De fleste indb. er hinduer. — 2. Hoved-
stad i divisionen, ved Ganges og Jernbanen Kalkutta
—Delhi, 75273 indb. (1901); industri i bomuld og silke.
Baghelkand, landskab i det midtre Indien, syd for
Ganges, over 29000 km.» med ca. 1700000 indb. (1901),
omfatter 6 indiske stater under engelsk overhøihed.
Bagheria, by paa nordkysten af Sicilien, nær Palermo,
18329 indb. (1901). Omegnen frugtbar(avl af vin og oliven).
Baghold kommer ikke sjelden til anvendelse i den
lille krig (guerilla), naar man, som oftest ved hjælp af
frivillige afdelinger, skyttertroppe (franctireurs), vil søge
at forstyrre eller helt at afbryde fiendens forbindelser
med hans hjemland (etappelinjer). Til forskjel fra over-
fald (s. d.) benyttes betegnelsen b., naar man lægger sig
paa lur ligeoverfor en fiende paa marsch for at bemægtige
sig vognkolonner, jembanetog, befri fangetransporter o. 1.
B. vælges gjeme ud til siden af fiendens marsch vei
indenfor virksomt geværskudhold (4 — 500 m.) paa steder.
«rti^. (omdelt) legallM - ®
'«<«lf«ste) oonflrmer; Cbejae) «fflr-
n»: attester, eertlfler.
Mfcrcflelae - ® BekrftfUgang,
-fUtigong. -Jahnng. -glanbigung f
~ *' eoojlmilng, oonflrmatlon,
^of^botaUon; affirmatlon; Teri-
««Uoo; uii b.) (ln) witneaa, tesU-
«ooy - ^ conflrmatlon f; afflr-
•wtton f; atlesUtlon f; certlflcat m.
bekanden ® kundgjøre; vise,
IteOge for dagen.
Dekvem — ® beqaem/ gelegen,
geelgnet - ® (passende) flt(tlng).
proper, snltable; (beleilig) convenl-
ent; Oet) easy; (magelig. behagelig)
commodlouB, comfortable — 0
commode ; (beleilig) opportun ;
(gjøre sig det bekvemt) se mettre
A son alse.
bekvemme sig (til) -Øslch
bequemen, verstehen — @ persuade
one'8 seif. submlt (to) — ® se
prMer. consentir (A).
bekvemmelighed — 0 Be-
quemllchkeit T — @ comfort, oon-
venieAce, aeooroodation — Øcom-
modité. aise f. Se ogsan leillghcd.
bekymre sig — ® sich (be)-
kfimmem, besorgt sein — @ care.
be concemed, anzioas (about) —
0 se mettre en pelne, s'afaiger,
s'inquiéter (de qc), s'occuper, se
aouder (de).
bekymring — ø BekOmmemis,
Beaorgnls. Sorge f — @ care, con-
cem, anxlety — 0 chagrlu m; In-
quiétude f.
bel ^ form af beao, se dette.
belabour © smøre. Jule op.
Bel ag— belehnen
647
Baghun— Bagler
648
hvor det er let at finde skjul, og hvor den fiendtlige
kolonnes eskorte ikke har let for at indtage modstilling.
Baghun el. bag h 5 n, ogsaa blot hon, i det Trondhjem-
ske båk, er det plankonvekse bord, som skjsercs af
sidcrne paa en tømmerstok; anvendes mest som ved,
dog ogsaa til simpel tagt«kning, til tarvelige skur, til
gjærder, for en del ogsaa til kulbrænding.
Baglda, havneby i tysk Togodistrikt, Afrika, Øvre
Guinea. Hambnrgske og bremerske faktorier.
Bagillt, flekke med havn i n.ø. Wales, grevsk. Flint, 3 168
indb. I omegnen stenkuls- og blyminer samt smeltehytter.
Bagindlen kaldes den østligste af de tre store halv-
oer i det sydlige Asien. Det ligger mellem 28 ° og 1 ®
15' n. br. og mellem 110° og 90° ø. 1. Størrelsen er
over 2 mill. km.' med 35 å 40 mill. mennesker. B.
grænser i nord til Tibet og Kina, i øst og syd til det
Kinesiske hav og i vest til Malakkastrædet og den Ben-
galske bugt samt Forindien. Mod syd gaar B. ud i den
lange smale halvø Malakka. Paa grænsen mod Tibet og
Kina er der høie, tildels ukjendte Qelde. Fra disse
løber der ud flere ligeløbende Qeldkjeder (retning nord
til syd), som deler landet i flere dale, der nederst ofte
vider sig ud til sletter. Lsengst i nordøst er Tonkins
lavslette, gjcnnemstrømmet af Songkoi (den røde elv).
Denne elv er seilbar langt opover og danner ved sit
udløb et delta. Vest for Songkois dal løber fjeldkjeder,
som kan kaldes de Anamitiske fjelde (høieste top Phusan,
2 760 m.). Vest for disse Qelde ligger Mekongs dal.
Denne elv er den største i B.; den har et rivende løb
og danner ved sit udløb et meget stort delta (70 000
km.*). Mod vest begrænses Mekongs dal af en nord til
syd løbende fjeldkjede i Lao og det midtre Slam. Vesten-
for denne igjen ligger Menams frugtbare, lave og flade
dal; Menam er Slams hovedelv. Vest for Siam træffer
vi B s største Qeldkjede, som strækker sig helt ud til
Malakkas sydspids; den afbrydes dog paa omtr. 10°
n. br. ved det lave eid ved Kra, som blot har en høide
af 30 m., og her har ogsaa Malakka sin mindste bredde,
nemlig kun 80 km. Søndenfor eidet naar Qeldkjeden
sin største høide, 3 000 m. Gaar man fra Siam over
denne Qeldkjede mod vest, kommer man ned i Saluens
lange, smale dal. Vest for denne dal er der igjen høie
Qelde, og derefter følger Iravadis brede og frugtbare dal.
Iravadi er den største elv i Birma; den danner ved
sit udløb et stort deltr. Vest for Iravadi afsluttes ende-
lig det hele system af en række bueformede fjeldlgeder,
som strækker sig fra det indre Asien gjennem det vest-
lige Birma mod syd ud til Iravadis delta.
B. ligger omtrent i sin helhed i den varme zone og
har et meget varmt klima med liden forskjel paa vinter
og sommer f Bangkok: dec. 23.8 °, april 28.6 °, aaret 26.7°).
Hele landet har paa grund af de herskende vinde (n.ø.
om vinteren, s.v. om sommeren) tørre vintre og regn-
fulde somre. Paa vestkysten er der meget regn, medens
det bliver tørrere, jo længere øst man kommer. 1 B.
er der store urskoge af palmer, bambus, træagtige
bregner, mangrove-, figen- og teaktrær. I dalene og
kystsletterne dyrkes ris, bomuld, sukker, te og peber.
Dyreverdenen er ligesaa rig og broget som planteverdenen.
Der er en mængde aber, hjorte, næshorn, tapirer og
fremfor alt tigere og elefanter. Af fugle kan nævnes
næshomfoglen, vaeverfaglen, paaf uglen og papegøien.
Videre er der en manigde krybdyr, f. eks. brilleslangen,
pytonen, gekkoen, gavialen o. fl. Paa Malakka bor der
malajiske folk, forøvrigt er B. beboet af mongolske folk.
beslegtet med kineserne. Hovedstammerne er anamiter
i ost, siamesere og laos i midten og birmaner I vest.
Malajeme er muhammedanere, de øvrige folk buddhister.
B. er ikke et saa gammelt kulturland som Kina og
I Forindien; i øst har den kinesiske kultur, i vest den
I indiske ha\'t størst indflydelse. Indtil ud i det 19 aarh.
I var B. delt i tre despotier: Birma, Siam og A nam,
! Nu er blot den midtre del af halvøen, nenalig Siam.
j uafhængigt, medens i løbet af det 19 aarh. England har
erobret den vestre del, Birma, Frankrige den østre del.
I Anam og Tonkin.
, Bagirathi. 1. Vestlig kildeelv til Ganges, kommer
fra Himalaja. 2. Arm af Ganges i dens delta, kaldes
ved mundingen Hugli.
Bagfrmi, Central- Afrika, før muhammedansk negerrige,
nu fr. besiddelse i det midtre Sudan s.ø. f. Tsadsjeeii,
langs Scharis høire (østre) bred. mellem Bomu i vest
og Wadai i øst, ca. 183 000 km.' med \s å 1 milliou
indb. (negere, fulbe. arabere og blandinger). Det flade
land er ved tilstrækkelig vånding frugtbart paa durra,
mais, bomuld o. a. og rigt paa salt og jern. Tidligere
hovedstad Massenia (anlagt 1522X v. f. denne ved Schari
fort Lamy. den fr. residens. Grundlagt i det 16 aarh.
af negere fra Sennar (ved den øvre Nil) naaede B. i
17 aarh. sin største glan.s, blev i 18 aarh. afhængigt af
Bomu, i 19 aarh. af Wadai. Siden 1897 under fr.
herredømme, 1900 del af «Territoire militaire des pays
et protectorats du Tchad».
Bagladning foregaar ved at indføre projektil og lad-
ning i et skydevaabens løb bagfra. Efler ladningen
lukkes løbets bagende ved et slutstykke, en skrue eller
kile, hvis forreste del, stødbunden, optager rekylen, d. e.
det stød i tilbagegaaende retning, som krudtgasen ud-
øver ved skudløsningen. Lukkemekanlsmen maa slutte
saa tæt til løbets vægge, at ikke gas kan undvige bag-
over. Efter skuddet Qernes stødbunden, saa labet er
frit til ny ladning. — Bagladevaaben fik først almindelig
anvendelse fra midten af det 19 aarh. Endnu i den
fransk-tyske krig 1870 — 71 havde franskmændene mund-
ladningskanoner, tyskerne derlmod bagladere. Det første
bagladningsgevær i vor armé var karomerladningsgeværet.
hvormed de tropper var bevæbnet, som i 1848 del tog
i troppesamlingen i Skåne Vort feltartilleri havde mund-
ladere, indtil vi i aarene 1887 — 92 anskaffede den 8.4 cm.
kanon med de Bange's bagladningsmekanisme.
Baglastet, se Ballastet.
Bagler er i de norske borgerkrige navnet paa et
parti, som stiftedes i Danmark 1195 af biskop Nikolaus
Arnessøn af Oslo og den ligeledes landflygtige erkebiskop
Erik af Nidaros. Det fortsatte hierarkiets forbitrede
kamp mod Sverre og fandt herunder støtte hos dennes
fiender, særlig af de vesten- og søndenfjeldske lende-
mandsætter. Til konge tog partiet en ung danske.
Inge, som udgav sig for søn af Magnus Erlingssøn. Det
bragte Sverre og birkebeinerne i en meget \'anskelig
stilling, men blev tilsidst slaaet En afdeling. som havde
sat sig fast paa Slotsfjeldet ved Tønsberg, maatte over-
Belag ® m. M B«l«g.
belagern (i) beleire.
belandre (!) f. (elve)lvgter.
Belang 0 ro. vigUghed. betyd-
ning.
belangen (t) angaa, indstevne.
(gerlchtllch) sngasge.
belasaen (0 lade blive (have
•It forblivende); lade beholde.
belaaten ® belieBse. belaste;
debitere.
belHatlgen 0 beb>Tde; for-
urolige.
Belaatungør, belastning; be-
tyngelse: draeglighcd; debitering.
Belauf 0 m. beløb.
belaufen 0 bereise, alch b.
beløbe sig.
belave sig (paa) - 0 sich
bereiten, sich gefasst machen — @
prepore (one'8 seif), malie ready
(for) — ® se preparer, se dispoaer
(A), belavet se forberedt
belay @ (sjøudtr.) kaste til.
gjøre fast. belaying pin icofll-
nagle.
beloh @ rope.
belcher (e) tørklnde.
beldam 0 (palver)beka.
beleager ® beleire.
beleben 0 bdive.
Beleg 0 m. ciUt ; attest ; |k-u-
larg (paa smørbrød). Belecqnit*
tang r. kvittering. Belesatelle
r. bevlssted.
belegen 0 belegge; godtg}øR.
bcdaekke; Uegge bcølag paa; far-
syne med paalieg: bellggttMto.
belehoen 0 r
649
Bagn— Baharijéh
650
belelbt-belg
give sig 1202. Under Sverres søn, Haakon, der forligte
sig med biskoperne, opløstes partiet, men fornyedes
atter ved hans død. En anden foregiven søn af Magnus
Erlingssøn, Erling Steinvæg, blev dets konge, senere
bislcop Nikolaus* søstersøn Philippus. Han støttedes
af danskekongen Valdemar 11 og beholdt ved forliget
med birkebeinerne 1208 magten 1 Viken og paa Oplan-
dene, dog under kong Inge Baardssøns overhøihed. Efter
Philippus' død gik baglerne, som eflerhaanden havde
forladt sit hierarkiske program for at kjæmpe for rent
aristolcratiske eller personlige formaal, frivillig under
kong Haakon Haakonssøn og aflagde sit gamle partinavn.
Dette udiedes af ba ga 1 1 (lat. baculus), bispestav.
Bagn, se Søndre Aurdal.
Bagnacavallo [banakava'llo], by i n. Italien, prov.
Itevenna, 15176 indb., silkevæverier (oldt.s Tiberiacum).
Bagnara [handra] Calåbra, by i sydlige Italien,
prov. Reggio ved det Tyrrenske hav, 11136 indb. (1901).
Udførsel af træ. olje, vin og kager, som sendes over hele
Kalabrien. Anlagt af Robert Guiscard.
B&gaeres de Bigorre [ba fiér d9 bigå' r] . 1. Berømt
badested i sydvestlige Frankrige, depart. Hautes-Pyrénées,
paa venstre side af elven Adour ved indgangen til
Campandalen i Pyrena^erne, 570 m. høit, 8 671 indb.,
med varme kilder (31—51 ° C), jern, svovlsur kalk,
20 000 badegjester aarlig (gigt, krampe, lamhed). Ogsaa
viDterkursted. Romernes Vicus Aquensis balneariæ.
2. B. de Lnchon fbafitir d^ lyiQ'], badested i sydvest-
lige Frankrige, depart. Haute Garonne i pyrenæerdalen
Uclion. 628 m. høit, 3 260 indb. Varme svovlkilder
17-64® C). 30 å 40 000 badegjester aarlig (kjertelsyge,
udslet gigt o. s. v.). Enestaaende vakker beliggenhed,
prægtigt kurhus. Romernes Aquæ Onesiæ.
Biagnes [ban]. Val de, i sydvestlige Schweiz, kanton
Wallis, sidedal til Rhonedalen, ved elven Dranse. Øverst
oppe er dalen spærret af isbræer; ved Sembranchier
pasdal til Store St. Bernhard. Største kommune Les
Chables med en varm kilde, hvoraf dalens navn.
Bagni [bénij. 1. B. di Lue ca, badested i Mellem-
Italien, prov. Lucca, varme jernkilder (31 — 56°) mod gigt,
nen-øsitet o. s. v., meget besøgt. 2. B. S a n-G i u 1 i a n o,
badested i Mellem- Italien, prov. Pisa, 7 km. n.ø. f. byen
Pisa, varme kilder (29 — 44°), indeholder svovlsure al-
kalier (mod gigt, reumatisme), meget besøgt.
Bagnlng, se Brød.
Bagnkop, havn paa øen Langeland, Danmark.
Bagno [bdno] (ital.), bad. Oprindclig slavefængslet
ved siden af badene i Konstantinopels seralj, dernæst
benævnelse paa de straf anstalter i Frankrige, som i
18 aarh. afløste galeieme. Fangerne i b. var lænket dag
og nat og brændemerket paa høire skulder. Napoleon III
indførte stratTekolonier (Cayenne o. a.) istedetfor b.
Bagno [bånoj in Romagna, by i Mellem-Italien,
prov. Firenze, 9601 indb. Ringmure, berømte varme bade
41—44®), kjendt af romerne; indeholder kulsurt natron.
Bagratlder (Bagratunier), herskerslegt i Armenien
og Georgien ; 885 blev Aschod den store anerkjendt som
konge i Armenien af den daværende Kalif; hans efler-
kommcre regjerede i 200 aar; en gren regjerede i Lille
Armenien til 1375. I Georgien regjerede B. (maaske en
anden slegt) fra omkr. 800 til 1810.
Bagratlo'n, Peter Ivanovitsj (1765—1812), rus.
general. Deltog med udmerkelse i alle rus. krige 1783
—1812. Efter Finlands besættelse af russerne 1808 førte
han det korps, der besatte Ålandsøerne for herfra at
angribe Sverige. Arméchef i «fædrelandskrigen» mod
Napoleon 1812; dødelig saaret ved Borodino. (Bog-rati-on,
d. e. han er krigens gud.)
Bagratsch-KøU, Central-Asiens største indsjø, i det
nordlige Øst-Turkestan, mellem Tien-schan og Kurruk-
tag. Dens tilløb er Khajdik-gol fra n.v. og dens afløb
Kontje-darja, som mod s.ø. løber til Lob-nor.
Bagratunier, se Bagratider.
Bagskot el. bakskut bruges i det vesten- og norden-
fjeldske Norge om agterenden (eller det agterste rum)
paa en baad.
Bagsterfløyg, brødstikke, hvormed fladbrødet vendes
under bagningen. Bagstergagn, redskaber til at
hage med. Bagsterhellc, i gammel tid rund sten-
helle (se Peder Claussøn (d. 1614), c Norges beskrivelse»),
findes endnu flere steder i Gudbrandsdalen, nu rund
jernplade el. takke til fladbrødstegning.
Bagtrop, se Eftertrop.
Bagvandy afløbsvand fra vandmotorer. B. maa, naar
motoren skal virke godt, afgives med ringe hastighed.
Bahådur shah, den sidste stormogul. I 1857 blev
han, 90 aar gammel, tvunget til at stille sig i spidsen
for en bevægelse, rettet mod englænderne. Han maatte
imidlertid flygte fra Delhi; hans sønner blev myrdet;
selv døde han i landflygtighed i 1862. Under navnet
Sa far (seir) har han skrevet en række formfuldendte digte.
Bahåma-øeme (Lucayiske øer el. Klippeoer), engelsk-
vestindisk øgruppe, som strækker sig fra halvøen Florida
mod sydøst til nordkysten af øen Haiti. De skilles fra
Florida ved Florida- eller nye Bahamastrædet, fra Cuba
ved gamle Bahamastrædet. De omfatter 29 større øer
(10 ubeboede), 661 mindre øer og en mængde holmer
og rev. B. hviler paa store koralbanker (Store og Lille
Bahamabanker); størrelse ca. 14000 km.' med 53735 indb.
Sundt og behageligt klima, dog ofte orkaner. De fleste
øer er bevokset med skog (mahogny o. s. v.). Der dyr-
kes mais, bomuld, batater, ananas o. s. v. Lidt kvægavl
(faar), fangst af skildpadder og svampe, fiskeri, udvinding
afsalt. Eksport i 1900 3700000 kr., import 6000000 kr.
De største øer er: Andros (3 524 km.*). Store og Lille
Abaco. Paa øen New Providence ligger byen Nassau,
hvor guvernøren bor. — Af befolkningen er tre Qerde-
dele negere og mulatter. Guvernøren udnævnes af den
eng. regjering; den folkevalgte repræsentation tæller 29
medl. — B. opdagedes 12 oktober 1492 af Columbus,
som landede paa den saakaltc Guanahani (nuværende
Watlingsø); affoiket af spanierne, koloniseret af englæn-
derne, som endelig tilkjendtes øerne i 1783.
Bahar (baar, behar, bhar etc.), en handelsvegt, i
Mokka = 199 kg. eller 223 kg.; paa Sumatra, i Atschin
192 kg., i Padang 203 kg., i Sura te 408 kg. o. s. v.
Baharijéh (Uad el Bahrijeh), ogsaa kaldt den Lille
oase, en oasesamling i den Libyske ørken, i den s.v.
del af Nedre-Ægypten, ca. 300 km. s.v. f. Kairo, med 6 å
7 000 indb. Har varme kilder og er frugtbar paa dadler,
korn og bomuld. Den vigtigste oaseby er el Kasr Bauiti,
112 m. o. h. Gammelægyptiske og romerske ruiner.
^ fm-, lyk.
belddlgen 0 rom^rme, knen-
beldhen i) forlene.
beldlig - ®gelc«en - @oon-
v«nient. KMonable. opportune;
»«i») just in Urne - (?) opportan.
«o*«»abJe; favorable, proploe;
''dv å propoe. A polnt.
beldre - ® bdagern - @bc-
I siege, loy «lege to, beleager — ® I
I aaaléger.
I beleirer — ø Relagerer m —
@ besieger — (?) nssiégennt m.
I beleiring — T) Helagerung r — i
@ stege - ® slége m. |
belemre — (V; belAstlgen. be-
■chweren ; beladen — @ encumber, <
Inmber, hamper, impede, burden, i
dog — (f) chai^er (de) ; inconimoder. i
béler ® bræge.
belette (?) r. væsei.
beleumundet(t}: ttbel b. be-
beleven — (i) bdfllch. artig;
feln — (e) pollte, courteous, urbane
— (?) poll. courtois.
belevenhed — (t) Artlgkelt r;
artlgea Wesen n — (e) poH tenesa,
urbanity, courtesy — (?) lavolr-
polltn
courtolsle. ur-
vlvre m,
banité f.
belfern ;T;' bjeffe.
belfry (e) bevægeligt belelrings-
taam; klokketonm; (tilsjøs) galge.
belg - Ct) Balg m. Halse. Schote
r ^ (e) shell, pod. cod. legume ; (af
dyr) skin tnken off entire. case;
(blæse-) bellows — (^ (hud) peau f;
(bltese-) soumet m; (bot.) cosse.
belge—bélttre
651
Bahavalpur— Balkal
652
Bahavalpur. 1. Vasalstat i nordvestl. Forindien, prov.
Pandsjab, paa sydsiden af elvene Indus og Sutledsj, ca.
45 000 km.* med 720 000 indb. To tredjedele af landet
er ørken, kun en smal stribe langs elvene er frugtbar
(vandes). Der dyrkes korn, bomuld og indigo. 2. Hoved-
stad i staten, ved banen gjennem Indusdalen, 19 000
indb. Den indfødte fyrste bor her i et stort palads.
Bahia. 1. Stat i BrKsiliens forenede stater, ved At-
lanterhavet (9° 55' til 13° 15' s. br.). Staten bestaar
af et frugtbart kystland (dels sletter, dels Qeldland,
særlig i syd), en ufrugtbar væsentlig græsgroet høislette
og elven Rio San Franciscos dal. Størrelsen er 426427
km.* med ca. 2 000 000 indb.: negere, indianere, portu-
gisere, italienere og enkelte tyskere. Det varme klima
mildnes ved hyppige vinde paa kysten, som ogsaa har
rigelig nedbør; men det indre er tørt og varmt. Paa
høislctten drives kvægavl og grubedrift(guld og diamanter),
paa kystsletterne avles korn, tobak, kaffe, sukker o. s. v.,
i elvdalen kakao; af skogene faaes bl. a. kautschuk
(skoge paa kysten og i dalen). 2. Hovedstad i staten
B. (eg. Sfto Salvador da B. de Todos os Santos) ligger
paa en steil skraaning paa østre side af indseilingen til
AUehelgensbugten, som danner en stor, udmerket havn.
Den lavest liggende del af byen, nede ved sjøen (Praya)
med brygger, pakhuse, butiker og kontorer er usund
og smudsig med trange, krogede gader, medens den
høiere liggende del (ca. 80 m. o. h.) har brede gader,
skyggefulde spadsergange og parker samt mange prægtige
bygninger (domkirke af marmor, regjeringsbygning o. s. v.).
B. har stor handel (udfører kautschuk, tobak, sukker,
kaffe o. s. v.), fabrikation af tobak (cigarer), sukker, rum
o. s. v. Skibsverfter, regelmæssig dampskibsforbindelse
med New York, Hamburg, Liverpool o. s. v. 230 000 indb.
Norsk vicekonsulat under generalk. i Rio de Janeiro.
Bahia Bla'nca, by i Sydamerika, Argentina, stat
Buenos Ayres, 600 km. sv. f. byen Buenos Ayres, ved
elven Naposta, 10 km. fra Atlanterhavet, 13 0U0 indb.;
udførsel af hvede, uld o. s. v. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Buenos Ayres.
Bahia Cocos, havneby i republiken Costa Rica,
Centralamerika, ved det Stille hav.
Bahia de Caraques, havneby i Equador. 0° 30's.br.
Bahia de Fonseca, havneby i republiken Honduras,
Centralamerika, ved det Stille hav.
Bahia de Quantanamo, havneby paa sydkysten af
øen Cuba.
Bahia de Honduras, havneby i republiken Honduras
ved det Karibiske hav.
Bahia de la Chlmba, havneby i Chile.
Bahia Honda. l. Befæstet havneby paa nordsiden
af Cuba, god havn, ca. 1 300 indb. ; i nærheden kobber- og
stenkulsgruber samt en svovlkilde. 2. Bugt paa halv-
øen Goajira i Sydamerika, den nordligste del af Columbia.
Bahnson, Bahne Kristian (1855—97), d. museums-
mand, etnografisk og arkæologisk forfatter, kjendt af
den større almenhed gjennem sit livs hovedverk :
«Etnografien» (2 bd., Kbh. 1900), hvis sidste afsnit det
ikke lykkedes ham at se fuldført. Dette arbeide vid ner
høit om B.s rige kundskaber og vide, humane blik paa
mennesker og forhold.
Bahnson, JesperJespersen (1827—), d. officer og
politiker, deltog energisk i den bevægelse, som i 1870-
aarene reistes for Kjøbenhavns befsestning, og paa-
begyndte fra 1886 som krigsminister i ministeriet Estrup
de provisoriske befæstningsanlæg, som fortsattes, saa
længe han var minister. Gik af 1894.
Bahr, Hermann (1863—), øster. forfatter, har spil-
let en bemerket rolle i de sidste tiaars litterære be-
vægelser i Tyskland og Østerrige, var 1890 medredaktør
af «Freie Buhne» og har skrevet en række kritiske stu-
dier, «Zur Kritik der Moderne», «Die Cberwindung des
Naturalismus», «Renaissance, neue Studien zur Kritik
der Moderne», «Premieren, gesammelte Essays» m. m.
Har ogsaa været meget produktiv som forfatter af skue-
spil, romaner og noveller.
Bahr (arab.)* hav, stor vandflade; f. eks. B. al-ahmar.
det Røde hav, B. al-abiad, den Hvide Nil.
Bahraich. 1. Distrikt i divisionen Faizabad, n.v.
Indien, provinsen Oudh. 7100 km.* med 1051856 indb.
(1901). 2. Hovedstad i distriktet B., ved elven Sarju,
24000 indb. Valfartssted.
Bahrdt, Karl Friedrich (1741(40)— 92). t. ratio-
nalist, beklædte forskjellige embeder som professor og
geistlig i Leipzig, Erfurt, Giessen og Halle, men maatte
som regel hurtig opgive dem paa grund af det anstød,
som hans talrige, men værdiløse skrifter vakte. Sad
et aar fængslet i Magdeburg paa grund af en nærgaaende
kritik af W511ners religionsedikt.
Bahrefn, øgruppe i den Persiske bugt ved Arabiens
østkyst, 600 km.', 68000 indb. (arabere). Bestaar af Here
koraløer, største ø Samak. Naturen er dels øde ørken,
dels frugtbare strækninger med daddelpalmer. Paa koral-
rev paa nordsiden af øerne stort perlefiske fra april til
okt. (4500 baade og 30000 mand, værdi ca. 600000 kr.\
Hovedby Menama, som har stor handel. Øerne styres
af en indfødt fyrste under engelsk beskyttelse.
Ba'l (Bal), Tomaso (omkr. 1650—1714), kapelmester
ved Peterskirken i Rom, har bl. a. komponeret det be-
rømte miserere, som i paaskeugen opføres i det Sixtinske
kapel afvekslende med AUegris og Bainis.
Bal [be] (fr.), indskjæring af havet i landet, liden bugt.
Bai (el. boy), grov, løsvævet flonel, s. d.
Baiburt, by i asiatisk Tyrki, Armenien, vilajet Erze-
rum, ca. 1600 m. o. h., 9 000 indb. Sølv- og kobber-
gruber. I nærheden bor de vilde laser i Qeldhuler.
Paskevitsch seirede her 7 okt. 1829 over tyrkerne.
Bale de Cavalaire [bæ'd9'kavalær], fransk havn
ved Middelhavet.
Baie-des-Baradaires [hæ-de-baraddbr], havnested
paa sydvestkysten af Haiti, republiken HalU.
Bale-du-Qalion [bæ-dy-galjd'], havnested paa æn
Martinique, fransk Vestindien.
Baikål (mong. Dalai nor, d. e. det hellige hav), indsjø
i det sydlige Sibirien, 476 m. o. h., 34180 km.\ 640 km.
lang og 30—80 km. bred, største dybde ca. 1600 m.
Sjøen er omgivet af bratte, indtil 1600 m. høie fjelde.
Tre store elve falder ud i B., nemlig Øvre Angara, Bar-
gusin og Selenga; afløbet er den store elv Angara (el.
Øvre Tunguska), som gaar til Jenissei. Breddeme er
tyndt befolket. Der er ofte voldsomme storme, især
vaar og høst, og sjøen er islagt fra dec. til mai. I de
isfri maaneder besørges trafiken af store dampfær^er
goasse, «cale t. belgfk*ugt — ®
HfllscnAnicht f — @ pulae, podding
graln — (f) légume m. belgmørk
— ® stockflnsler — @ pitch dark
— (f) extrémement obscur, tout noir.
belgmørke — (t) Stockflnsternia f
— @ pitchy darkness — (f) obacu-
rité (f) compléte, proronde.
beige (i sig) ae tylle.
Belglen — (ij Belglen n - @
Belgium - ® la Belgique. bel-
gier — ® Belgier m - (e) Belgian
- ® Beige m. belgisk - (t)
belglach - © Belgian. Belgic - ®
beige.
belibel (e) smæde.
beile © lyve paa.
belieben U) behage, flnde for
godt. Belieben n, behng, til-
be-
vll-
bøielighed, forgodtbeflndende.
Ilebt afholdt.
beliebig ® cfter behag;
kaarllg.
bellef © tro.
beiler (£) m. saubuk, vreder;
murbripkkcr; væderakib; rambuk.
béliére ® f» ring; sabelrem.
helleve © tro. make helleve
lade som.
hellever i^ troende.
beliggende — (£ beleven — r
lying. sltaate(d) — ^ aitoé.
bellggenhed — ® Laue f -
© sitaation. alte; (geogr.) pa>siU4i4i:
lm. h) t. veir. sol) exposure. ctspcd
— ® altuation. posiUcm r; i>3rrc4-
sere) dlsposltlon T; (paa aolNliira
expoaition (f) au aoldl.
bélttre ® m. stakkar, fknt.
653
Baikie— Bajase^t
654
bell-bel»g
(mellcm Listvinitnjnoje i v. og Myssoviga i ø.). Før jern-
banen syd om sjøen blev fæixlig (1904), tog disse færger
togene over. Om vinteren foregaar al trafik over sjøen
paa slæder.
Baikie ^^aI^i/, William (1824—64), skotsk Afrika-
reisende, fulgte 1854 Niger til dennes sammenløb med
Benué og udforskede denne elvs løb op til Yola, hvortil
Barth var naaet nordenfra 1851. Drog 1857 ud paa
en ny ekspedition opover Niger og opholdt sig 7 aar i
Lukodscha (ved Nigers og Benués sammenløb)^ hvorfra
han foretog flere ekspeditioner, bl. a. til Kano i Sokoto.
Dede i Sierra Leone.
Ballen [hatlen] (Baglen), by i s. Spanien, prov. Jaen,
7420 indb. (1901). Sæbefabrikation, glasverker, olje-
mølter o. s. v. I omegnen avl af andalusiske heste.
Her kapitulerede den franske general Dupont i 1808 og
overgav sig med 8 000 mand til spanierne.
Balley IbéliJ, John, skotsk landmand, konstruerede
i slutningen af det 18 aarh. den første rationelle plog,
der af Thaér ogsaa indførtes i Tyskland.
Balley [bétij, Philip James (1816—1902), eng.
digter, vakte ganske ung opsigt med sin lyrisk-drama-
tiske digtning cFestus», hvor han behandlede Faust-
sagnet Hans senere digtninge gjorde mindre lykke.
Bailiff [bélif] kaldes i England dels visse under-
ordnede retsbetjente, som forkynder stævninger o. 1.,
dels private betjente paa de store godser, der inddriver
forpagtningsafgifter o. 1.
Bailleul [bajø'lj, by i n. Frankrige, depart. Nord, ved
elven Becque, bielv til Lys, 9134 indb. (kommune 13 530).
Tilv. af øl, lærred, traad, læder o. s. v. Sindssygeanstalt.
Balllie [be'lij, Matthew (1761—1823), f. i Skotland,
berømt engelsk lærer i patologisk anatomi, i sine senere
leveaar en meget belgendt og søgt læge.
Baillot lbajå'jy Pierre Marie Francois de
Sales (1771 — 1842), professor ved Pariserkonservatoriet
og berømt violinvirtuos, hvis teoretiske verker danner
et væsentligt grundlag for den nyere franske violinkunst.
Bailly (bajTJ, JeanSylvain(l 738—93), fr. astronom
og politiker, har skrevet en astronomiens historie. Som
deputeret for tredjestanden i Paris blev han formand for
nationalforsamlingen 1789 og borgermester i Paris. Var
imod rædselsregimentet og blev derfor dømt til døden
1793. Har efterladt vigtige memoirer om revolutionen.
BaWy [bélij, Edward H od ges (1788— 1867), eng.
billedhugger, følger i sine idealistiske kvindeskikkelser i
sin lærer Flaxmans spor. Af portrætfigurer udførte
han bl. a. Nelson paa Trafalgar Square i London.
Baily/fcr/f/, Francis (1774—1844), f. i Newbury, d. i
lyndon, oprindelig Igøbmand; forlod 1825 handelen for
at dyrke astronomien og var 1826 med at stifte Royal
astr. society; skrev fysiske og a.stronomiske af handlinger.
Baln [ben], Alexander (1818--77), skotsk mekani-
ker, konstruerede elektr. ure og andre elektr. apparater.
Baln [ben], Alexander (1818—77), eng. psykolog,
forfatter af en række verker om psykologi, logik, etik,
pa?dagogik. Særlig bekjendt er han for sin fremstilling
af følelsens og viljens psykologi. Han giver udførlige
beskrivelser og analyser af de enkelte tilstande og under-
•^er indgaaende spørsmaalet om den sjælelige aktivitet
og dennes sammenhæng med spontane bevægelser.
Ba'inl, Guiseppe(l 775—1 844), iUl. kirkekomponist
af den gamle romerske skole, særlig bekjendt ved et
kildeskrift om Palestrina og et miserere, som i paaske-
ugen opføres i det Sixtinske kapel afvekslende med
Allegris og Bais.
Bains [béé], 1. B. du Mont Dore, badested i det
midtre Frankrige, depart. Puy-de-D6me, ved foden af
Mt. Dore, 7 varme (38—45°) og en kold mineralkilde,
1866 indb., levninger af romerske bad. 2. B.-en-Vosges,
badested i østlige Frankrige, depart. Vosges, 1529 indb.,
varme mineralkilder (mod nervøsitet). Tilvirkning af
jernvarer, kirsebærbrændevin o. s. v.
Baipur, se Bey pur.
Bairak, tyrk., fane, standart, rød med hvide halv-
maaner og stjerner, prydet med paasyede sprog af Koranen.
Bairam (Beiram) kaldes i Tyrkiet to fester, hvoraf den
ene (arab. 'Td as-saghlr, eden lille fest»), som betegner
fastens afslutning, feires i begyndelsen af maanedeu
Shawal (der følger efter fastemaaneden Ramad&n); den
anden (qurbån b., «offer-b.», arab. *Td al-kabTr, «den
store fest») feires (til minde om Abrahams ofring; efter
muhammedanernes tro var det Ismael, som skulde ofres)
henimod midten af valfartsmaaneden Dsu-el-hidsha. Da
muhammedanerne regner efter maaneaar, er deres reli-
giø.He fester bevægelige.
Badrå [bcedd], Spencer FuUerton (1823—87), amer.
naturforsker. Hans hovedverk er «Birds of North Ame-
rica», 2 bd. med atlas.
Balreuth, se Bayreuth.
BaTse [balz] (Bayse), elv i sydvestlige Frankrige,
udspringer paa Pyrenæeme og falder i Garonne, lidt
ovenfor Lot, 190 km. lang, er ved sluser gjort seilbar i
en længde af 84 km. '
Baisse [bæs] (fr.), prisfald i kursen (d. e. prisen) paa
værdipapirer, særlig saadanne, der noteres paa børserne
eller almindelig omsættes, f. eks. stats- og kommune-
obligationer, aktier i banker, større industrielle fore-
tagender o. s. v. Modsat hausse (fr.), prisstigning (s. d.).
Baja, by i sydlige Ungarn, komitat Bacs-Bodrog, nær
Donau, 20 361 indb.; korn- og svinehandel; prægtigt slot,
kirker, klostre, jødisk synagoge (2 500 jøder).
Bajadére (af port. bailadeira, danserinde), den euro-
pæiske benævnelse paa de indiske offentlige danser-
inder og sangerinder. Disse deles i 2 klasser. De
saakaldte dévadåsl (d. e. gudernes tjenerinder) er viet
(ofte i barnealderen, af sine forældre) til at tjene guderne
med sang og dans i templerne og gaa presterne tilhaande.
De saakaldte natshni drager omkring i landet i følger
paa 10—12 og bliver ofte leiet til private fester for at
underholde gjesterne med sin dans (natsh), nærmest en
slags pantomime under ledsagelse af sang og musik.
Ba'Jads, se Bajazzo.
Ba^Jadser, opera af Leoncavallo.
Bajase^t I, osmanisk sultan 1389—1402; erobrede Bul-
garien og delvis Serbien, Makedonien, Thessalien og Lille-
asien, beleirede Konstantinopel og beseirede i 1396
kong Sigismund af Ungarn, som med en stor hær var
ilet byen til undsætning. Imidlertid blev han selv be-
seiret og fanget af Timurlenk (1402) og døde aaret efter.
— B. II, som blev sultan 1481, førte krige mod Polen,
Venedig, Ungarn, Persien og Ægypten. Efter at være
beil ® klokke, bjelde. bear
™e beil gaa af med prisen.
BelWman ndraaber, brevsamJer.
beil @ skrløe (om l\Jort).
belladone 0) r. galnebær.
beile ® M bean.
bellen ® g}«.
bellie ^ r. tnaenfiryd.
bellot ® nydelig,
bellow @ brøle; bn»l.
bellows @ (blæse)belg. puster.
belly @ bug, Cunder)liv. vom;
bufine. belly-band buggjord.
belong (e) tilhøre, høre til. til-
komme, belonginga pl, tilbehør.
belotter ^ skrige som væselen.
beloved @ afholdt.
below (^ under :^ nede.
belt % belte ; mOskinrem ; (vb)
ombelte.
belte - ® Gflrtel m - @belt,
glrdle, band, sash, dncture, baldric ;
(geogr.) zone; (the) glrdle (of Ve-
nus); (the) belt (of Orion) — ®
ceinture f; (mii.) oelnturon m; (af
fmtnlngsverker) enceinte f; (Jord-)
cone m.
belUgen ® iwe for, poo.
beluatigen (t) forlyste
belvédére (Dm, altan; udaigts-
taam.
belyse (flg.) — (?) beleuchten —
@ illumlnate, throw a light upon,
clucidate — (f) édaircir, mettre en
luniiére; illustrer.
belysning — 0 Beleuchtung.
Erleuchtung f — (§ illumination.
light — (?) éclalrage m.
belæg se lag.
belaDgge— bemihitelii
655
Bajase^t— Bakel
656
tvunget af Janitscharerne til at abdicere til fordel for
sin søn Selim døde han (ved gift) 1512.
Bajase't (B^esid), by i asiatisk Tyrki, vilajet Erze-
mm, nær Ararat og den russiske grænse, over 2000 m.
o. h.f ca. 2 000 indb., mest kurdere, vigtlgt strategisk
punkt, kampe mellem tyrkere og russere i 1854 og 1877.
BaJa'zzo (ital. haja, løier), spasmageren ved kunstberi-
der- og akrobatselskaber. Dragt : hvid, poset frakke med
store, runde knapper, spids hat og stor pibet halskrave.
Se Klown.
Bajer, Fredrik (1837—), d. politiker og forfatter, hvis
navn især er knyttet til fredssagen. Har stiftet «Dansk
fredsforening» og har som formand for denne deltaget i
kongresser og interparla-
mentariske konferencer.
Bajersk øl, se 01.
BaJo'CGO(fl.bajocchi)
[-åkkOy -dkkij, var ind-
til 1867 skillemynten i
Kirkestaten, af værdi
omtr. 3.6 øre. 100 b. = Bnjocco.
1 scudo. 10 b. = 1 paolo.
BaJone% en spids kniv eller sabel, der anbringes paa
geværet for at gjøre dette brugbart som stødvaaben. B.
har sit navn efter den franske by Bayonne, hvor den skal
være anvendt første gang i midten af 17 aarh. Af vore
tidligere armégeværer har Remingtongeværet sabelb^onet
(1), længde 71 cm., og Jarmanngeværet en tynd kaarde-
bi^onet (2X medens vort nuværende Krag-Jørgensengevær
har en kort knivbig'onet (3), længde 34 cm., ligesom flere
moderne geværer. 1 krigen mellem Rusland og Japan
1904 — 05 blev der baade af russere og japanere fore-
taget talrige big'onetangreb, navnlig ved natlige kampe.
Bajonet: 1. Remington-b. 2. Jariiiauii-b. 3. Krag-Jørgensen-b.
Bajuda, Afrika, kaldes et vandfattigt, af lave høide-
drag (indtil 820 m.) opfyldt strøg i det sydvestlige Nu-
bien, omsluttet (undtagen i s.v.) af den sydlige del af
Nilens sydbøining fra Abu Hamed i nord til Khartum i
syd, mellem ca. 19** 30' og 15** 30' n. br., gjennem-
skaaret i hele sin længde af Wadi Mokattem. Den nord-
lige del kaldes B.-ørkenen, den sydlige del B.-s tep-
pe n. De faa kamelbeiter udnyttes af nomadiserende
kababischstammer af væsentlig arabisk æt.
Ba'Jus, Mikael (1513—89), romersk-katolsk teolog,
blev som saadan 1551 professor i Ldwen og søgte at
grunde sin teologi paa den hellige skrift og kirkefædrene,
navnlig Augustin. Herved indvikledes han i langvarige
stridigheder med franciskanerne og jesui terne. 1 aaret
1560 fordømte Sorbonnen 18 sætninger, som var uddraget
af hans skrifter, og 1567 fordømte pave Pius V 79 sæt-
ninger af hans skrifter. B. og universitetet underkastede
sig formelt, men holdt i virkeligheden fast ved den
augustinske teologi. B.s teologi er en forløber for den
senere jansen isme.
Bajza, Jézsef (1804—58), ungarsk forfatter, begavet
som digter, øvede særlig indflydelse som skarp kritiker.
«Kritikai lapok» («Kritiske blade»). Han rcdigerede en
tid Kisfaludy-selskabets organ «Aurora», senere tids-
skriftet «Athenæum» og var den første leder af det i
1837 oprettede nationaltcater i Pest.
Bajæ, i oldtiden by paa Kampaniens kyst, 16 km. nord
for Neapel; nu ligger her en liden flekke, Baja. Det
udmerkede klima og den smukke natur i forening med
mange varme mineralske kilder gjorde i oldtiden B. til
et søgt badested, hvor elegante villaer og pragtfulde
templer reistes. Nu kun ruiner. I B. sluttedes det første
triumvirat, og her lod Nero sin moder Agrippina myrde.
Bak., bot. forkortelse for Baker, J. G., s. d.
Bak (bakke), sjøudtryk. 1. Madfad, som bruges i ruf-
fen for det menige mandskab; at bakke op. d. e. at
øse op. 2. Halvdæk i forstavnen af skibe, er egentlig
samme ord som bakke, madbret: saa kaldtes en af-
deling af mandskaliet, som var sammen om én bakke,
dernæst hele matrosmessen. og endelig overførtes ordet
til rummet, hvor de spiste og opholdt sig. 3. (Adj.). Et
seil staar bak, naar vinden blæser paa dets forside,
saa at det driver fartøiet agterover. Et skib (en baad)
kaster bak, naar en del af dets seil hales bak, saa at
de ophæver virkningen af de øvrige seil; skibet ligger
da uden nævneværdig fart — At bakke er at gaa
agterover, om seilfartøi og dampskib.
BakaTrf, karaibstamme ved Schingu*s kildeelve.
Central- Brasilien. Indtil 1884 levede b. afspærret fra
udenverdenen, paa alle kanter indesluttet af fiendtlige
stammer, helt uberørt af civilisationen. 1 det nævnte aar
opdagedes de af den kjendte t3rske etnograf K. vod den
Steinen. Endel b.-familier, bosat længere mod vest ved
Paranatinga, var allerede tidligere traadt i berøring med
spanske kolonister og munke.
Bakalahårf, se Betschuaner.
Bakana, havneplads paa Nigerkysten. brit. Vest-Afrika.
Bakarac (cl. Buccarizza), ung. havneplads ved Flume.
BakargansJ, di-strikt i Forindien, prov. Bengalen.
division Daka, ved den Bengalske bugt, 9450 kra.' med
2291 812 indb. (1901), mange muhammedanere, ca. 650000
hinduer. Det er et sumpigt, fladt land i Ganges* delta
. med avl af ris, sukkerrør og bomuld. Hovedstad Barisal.
Bakchiåderne, herskerslegt i oldtidens Korinth: op-
rindelig var medlemmer af B. konger; da kongedøaimet
ophævedes, dannede slegten et faamandsvælde i byen,
men styrtedes 658(7) f. Kr. af Kypselos.
Ba'kch08, se Dionysos.
Bakchy 'lides, græ. lyriker fra 5 aarh. f. Kr., f. i lulis
paa øen Keos, søstersøn og elev af Simonides; levede med
denne en tid i Syrakus, senere landflygtig paa Peloponnes.
Bevaret epinikier (s. d.) og dithyramber (s. d.).
Bakel, Vest-Afrika, befæstet handelsplads ved Sene-
gals midtre løb i den franske koloni Senegal, ca. 470
km. ret ø. f. Kap Verde, med ca. 2000 indb. Handel
med gummi, elfenben og guldstøv. Selv ved lav vand-
belægge (med cltater) — 0 be-
l«(en — (ie) support — (?) appuyer.
(forståa at) b. alne ord — 0
•eine Worte belegen — (e) be falr-
■poken — 0 savoir bien parler;
avoir la lan|{ue dorée.
belære se lære. undervise, be-
lærende se laererlg.
belærelae — (t) Belehrung r —
0 information, instruction — 0
Instruction, Inrormation f.
belæsse - 0 beladen. belasten —
@ laod, cliarge, burden — 0 charger.
belæst - 0 beiesen — @ well
read — © verse dans la littera-
ture; lettre, instrult.
belæsthed - 0 Belesenheit f
— © (extenslve) reading — 0 lec-
tures r pl, instruction r.
I belab — 0 Belauf. Betmg m —
0 amount — 0 montant m, som-
me (D totale, total m.
, belabe sig til - 0 sich bc-
laufen auf, betragen — 0 amount
lo — 0 monter A.
belønne — 0 belohnen — 0
reward. recoippense. remunerate —
0 récompenser, rémunérer.
belønning — 0 Belohnung r
— @ reward. reeompcnæ. r«inuiie>
ratlon — 0 réoompense. rémnnérs-
tion f; prix m.
bemakeln, -nXkeln it imt>-
wre smaallg.
bemande — 0 bemaniMn
@ man — 0 éqoiper.
bemlngeln 0 kritiaere. dwUc
benlniela Ø diekka med m
kappe; beamykkc.
657
Baker— Bakker
658
staod damskibsforbindelse med St. Louis ved Senegals
munding. Udgangspunkt for karavanveie til det indre
Sahara og Sudan.
Baker [bå^], John Gilbert (1834— X eng. boU-
niker, ansat som custos for herbariet ved den botaniske
have i Kew og er ved siden heraf ogsaa lærer ved et par
andre botaniske institutioner samt medudgiver af «Journal
of botany». B. har forfattet flere monografier af plante-
slegter (f. eies. rosa), samt endel plantegeografiske og
floristiske arbeider. Et af hans større verker er «On
the geographical distribution of ferns through the world >
18f>8X hvilket fulgtes af «Synopsis filicum» (1868).
Baktr [bék9j, Sir Samuel White (1821—93), eng.
opdagelsesrei-sende. Forberedt ved flere aars reiser paa
Ceylon og i Ostindien besluttede B. at deltage i det netop
paagaaende arbeide for at opdage Nilens kilder. Stadig
ledsaget af sin modige og energiske hustru undersøgte B.
1861 den Blaa Nils kildeelve i Abessinien, reiste 1862
fra Khartum opover den Hvide Nil og traf 1863 i Gon-
dokoro (ca. 5 ^ n. br.) Speke og Grant, som netop havde
opdaget Nilens ø. kildesjø, Victoria Njansa, men som for-
talte, at de havde hort om en anden stor sjø længere v.
B.opdagede 16 mars 1864 denne, Mwutan Nzige, som han
kaldte Albert Njansa, dog uden at have kunnet finde Nilens
Qdløb af sjeen. Ledede 1869—73 som pasha i den ægypt.
khediv Ismails tjeneste en stor ekspedition til landene
ted den øvre Nil for at udvide Ægyptens herredømme
til de store Nilsjoer og for at undertrykke slavehandelen.
Han gnindede ved Gondokoro byen Ismailia og naaede
helt s. til Massindi i Unjoro under 1 "^ 30' n. br. Har
bl. a. skrevet «The Albert Nyanza o. s. v.» (4 udg. 1871)
og «Ismailia. A narrative of the expedition to Central-
Africa for the suppression of the slave trade» (2 udg.
1878).
Baker [bek9j. Valentine (1825—87), eng. general,
ogsaa kjendt under navnet Baker pasha; var med i
kaflTerkrigen 1852, blev saaret paa Krim 1855 og reiste
senere i Persien og Afghanistan. Han deltog paa tyrkisk
side i krigen mod Rusland 1877—78, gik senere i ægyptisk
tjeneste og var anfører paa toget mod Sudan, hvor han
bier slaaet ved El Teb af Osman Digma 1884. B. døde.
i .^'pten.
Baker Island [bek9 aVUnd], liden ø i Australien,
Nynesien, blev 1858 tåget i besiddelse af amerikanerne
pu grand af dens righoldige guanolag.
Bakewell [bikwH], Robert (1725—95), eng. land-
mand, gnindlægger af nutidens forbedrede husdyravl,
^rlig er hans navn knyttet til det efler hans gaard
opkaldte Dishley-saueslag.
Bakhshish, oprindelig pers.: gave, specielt drikke-
penge: i sidstnævnte betydning er ordet ogsaa gaaet
^ver i arabisk og tyrkisk.
Bakhulsen fbakhøjsen], Lu d ol f (1631— 1708), holl.
mannemåler, var elev af Everdingen og ud foldede en
omfattende, men njevn virksomhed. Hans billeder, som
scriig skildrer storm og oprørt hav, findes i de fleste
^tarre malerisamlinger og bragte ham ogsaa i forbin-
delse med Peter den store, der flere gange anvendte
ham som skihskonstruktør.
Bakkalaa'reu8, se Baccalaureus.
Bakkaii% se Dionysos.
Bakke (fiskeredskab).
bemelatem— bemøgtige sig
Bakke, Ole Svendsen, klokker paa Id i Smaa-
lenene, viste sig under Karl XI Ts angreb paa Norge 1716
som en tapper og gløg bondeanfører, der gjorde fienden
meget afbræk. Under en kamp i Enningedalen blev
han dødelig saaret. Da man vilde bære ham bort, sagde
han: «Lad mig ligge i Jesu navn, men gjør I eders
bedste.» Bauta over ham i hans hjembygd, reist 1898.
Bakke (liner),
fiskeredskab, lang
line, hvortil der
med en afstand af
1 å 2 favne er fæ-
stet talrige korte
linestumper (for-
tom, forsyn), hver
forsynet med en
angel.
Bakke fyrene,
sjøudtryk, dæmpe
ilden under Iged-
lerne (fyrene) ved
at skuffe kul over
og stænge trækken.
(Jfr. Bak.)
Bakke, damp-
skibsanløbssted for Strandebarm kirkebygd, paa nord-
siden af Hardangerfjordens midtre del, Strandebarm
herred. Søndre Bergenhus amt.
Bakke, herred i Lister og Mandals amt, 244 km.*
med 1453 indb.; 6.7 pr. km.* Herredet, der svarer til
Bakke sogn under Bakke prestegjeld, ligger nordenfor
Flekkefjord paa begge sider af Sira (Sireaaen) mellem
Lundevand og Siredalsvandet og paa begge sider af
sidstnævnte vand. FlekkeQord banen passerer herredets
sydvestre del, og jernbanestationen Simes ligger inden
herredet. Af arealet er 6.6 km.* aker og eng, 60 km.*
skog og 177.4 km.* udmark, snaufjeld, myr og indsjøer.
Den vigtigste næringsvei er fædrift. Langs Sira og ved
Bakke kirke er bebyggelsen tæt, ellers meget spredt.
Antagen indtægt 1906 123 570 kr., formue 607 570 kr.
Sparebank, oprettet 1878, med forvaltningskapital (1905)
116000 kr.
Bakke nonnekloster, oprettet i begyndelsen af 12
aarh., tilhørte Benediktinerordenen ; det laa ligeoverfor
Nidaros paa østsiden af Nidelvens munding. Klosterets
historie er lidet kjendt; det blev herjet under syvaars-
krigen, og klostergodset solgtes 1660. Paa klosterets
grund ligger den nuværende bydel Baklandet med Bakke
kirke i Trondl^em.
Bakkefoss, vandfald (5.2 m.) i Rauma, nær Stue-
fiaaten skydsstation, Lesje herred, Kristians amt.
Bakkehuset, et hus paa Fredriksberg i Kjøbenhavn
(i den nuværende Rahbeksallé), som i en aarrække be-
boedes af K. L. Rahbek og hans hustru Kamma. Se
forøvrigt Rahbek.
Bakkeplog, plog, hvormed der pløies i bakker, frem
og tilbage efter samme fure (se Plog).
Bakken, se Bak.
Bakker, stilbare verktøidele, hvorimellem et arbeids-
stykke kan fastspændes. Gjænge-b., stilbare klodser
med snitkanter til skjæring af gjænger.
ixi^kt. aioh b.
bemeldet ®
Demensen ®
■« ItMd.
bemerke - ^
P****^ rcnurk,
a>vfc.olncrTe -
bemerkBlng
D beCringe. be-
b«ni«faige sig.
beineldt, omtalt.
: alch b. befatte
iMXtlee ; ( jtre) re-
^ remarquer.
— (D Bemerkang f
— @ remark, observation — (f) rc-
marque f.
bemeaaen ® (af-, til-)maale;
aftnaalt.
bemidlet se formuende.
bemitleiden 0 have medllden-
hed med.
Bemme (t) f. stykke smørbrød.
bemoan (^ jamre over.
bemogeln (t) snyde.
bémol (7) m, b-mol.
bemooat Ø mosgroet (gammel).
bemlihen (t) uleilige. Be-
mtthen n. Bemlihung f. ulellig-
hed, tiestnebelse.
bemfisalgen ® nødsage.
tieniyndige — (t) bevollmAch-
tlgen — @ authorixe, empower,
oommisslon — 0 autoriser.
bemyndigelse — 0 Bevoll-
mAchtlgung, Vollmacht f; (efter b.)
per Prokura — @ authorization ;
(ftildmogt) ftill iMwer; (skriftlig)
warrant, authorily — ® autorisa-
tlon f; (fltldmagt) procuration f.
mandat m.
bemægtige sig — 0 slch be-
mflchtigcn — (e) seize (upon>, take
possession (possess one'8 seif) of —
0 s'emparer (w saisir) de, occupcr.
659
Bakkes^ erne.
ben— bénarde
Bakkes^erne (erigeron), slegt af kurvblom strede
(astersgruppen). Urter med smale, hele blade og kurve
med oftest violette, tunge-
formede hunkjønsblomster i
randen og tokjønnede, rør-
formede skiveblomster. Hos
os 3 arter, hvoraf de to er
Qeldplanter. Som haveplan-
ter dyrkes f. eks. den gul-
blomstrede, høie e. speciosus.
Bakkesund, liden norsk
havn ved Bergen.
Baklandet, se Trond-
hjem.
Bakmeis, kurv af vidjer,
bestemt til at bæres paa
ryggen.
Bakonyersvln, se S v i n e-
racer.
Bakonywald, fjeldstrøg
i nordvestlige Ungarn, fra
Gran ved Donau i sydvestlig
retning, skiller mellem den
store og lille ungarske slette,
langs Plattensjøens nordside.
Midtre del bevokset med eke- og bøkeskoge, hvor der
gaar store svinehjorder; øvrige dele opdyrket: akerland
og vinbjerge.
Bakse, flytte tunge gjenstande ved bjælp af spet.
Baksebom, bom til baksning, særlig af kanoner.
Bakterieme er en gruppe af almindelig forekom-
mende mikroskopiske planter uden bladgrønt, som for-
merer sig ved simpel, under gunstige betingelser hurtig
forløbende deling, og som faar betydning ved de store
kemiske omdannelser, de kan fremkalde ved sit stof-
skifte (forraad neise, sygdom).
Deres systematiske stilling er lidt usikker. Almindelig
regnes de til algerne (s. d.) som en særlig gruppe, «spalt-
algerne», og visse former frembyder ogsaa flere ligheder
med blaagrønne a^er, medens andre nærmer sig mug-
soppene (streptothricaceæ) og atter andre lavtstaaende
dy ref ormer, som flaggelaterne (spirochaete). Om deres
systematiske inddeling hersker endnu større uenighed.
Sedvanlig bruges betegnelsen € bakterier» som fælles-
betegnelse, og disse deles da i stav-, kugle- og skrue-
formede b. De første (bacillaceæ) kan være af forskjellig
tykkelse og længde og med forskjellig formede ender
(afrundede. afskaarne eller tilspidsede). De er oftest af
regelmæssig form; undertiden, især under ugunstige
betingelser, dannes uregelmæssige (involutions-) former
(difteribaciiler f eks.). Undertiden vokser stavene ud til
traade, hvor man først i farvede præparater kan skjelne
de enkelte baciller, eller der dannes kjeder med tydelig
adskillelse allerede i ufarvet tilstand.
Den anden gruppe (coccaceæ) dannes af forskjellig
store kugleformede b., der dog ved delingslinjer kan an-
tage lidt afvigende former (pneumokokker, gonokokker).
De kan ligge uden særlig ordning (micrococcus), i kjeder
(streptococcus) eller i hobe, der frembyder ligheder med
bomuldsballer (sarcina). Endelig kan de skrueformede
b. (spirillaceæ) være stive (spirillum) eller bøielige
Bakkes^erne— Bakterierne
660
(spirochaete). De første kan undertiden være saa korte,
at de let forveksles med krumme stave (kommabaciller.
spirillum choleræj,
Nogle b. betegnes ved særlige navne (pneumokokken
streptococcus lanceolatus, gonokokken, micrococcns gonor-
rhoeæ, meningokokken, micrococcus i ntracellularis o.s.\^,
Nogle b. er bevægelige (alle skruer, en del stave); nogle
baciller danner i sit indre en seiglivet lysbrydende spire
(cspore»), undertiden under form forandring til kølle- el.
trommestikform.
De fleste af de kjendte bakterier kan iagttages i mikro-
skop ved 5 — 800 ganges forstørrelse ; de er fra 0.5—7 fi
lange (1 fi = Viooo mm.). Der gives dog sikkert mindre,
selv ved den sterkeste forstørrelse (ca. 3000 gange) endnu
usynlige b. Lettest iagttages b. i indtørret, farvet til-
stand. Visse farvninger har diagnostisk betydning (efler
«Gram», «Ziehl Neelsen»). Den sidste anvendes saaiedes
oftest til paavisning af tuberkelbaciller.
B.s bygning er kun ufuldstændig Igendt De har
cellehinde, protoplasma og kjerne. De kan indeholde
korn f. eks. af eggehvide, fedt eller svovl. Hos nogle er
det yderste lag af hinden geléagtig omdannet til kapsel.
De bevægelige former har en eller flere svingtraade, der
kan være længere end selve b. Undertiden findes safl-
rum (vakuoler) i b. De træder tydeligst frem cfler
farvning («beltetegning» hos difteribaciiler eller tuberkel-
baciller).
Til ud vikling kræver b. næring, der ofte kan
være meget sparsom, saaiedes de ved almindelig kemisk
undersøgelse upaaviselige, opløste stoffe i destilleret vand.
Visse former trives bedst paa uorganisk næring (nitriter
og nitrater); dog fordrer de fleste i hvert fald ét organisk
stof. Til dyrkning anvendes oftest kjødsuppe, som til-
sættes kogsalt, pepton og alkali. Mange former er kræsne
og fordrer f. eks. serum eller blodfarvestof til sin vekst.
Enkelte kan man overhovedet ikke dyrke udenfor lege-
met (spedalskhed, syfilis). Næringen optages kun i opløst
tilstand; derfor er fugtighed en anden livsbetingelse.
Yderligere fordres en vis varmegrad; de sygdoms-
vækkende (patogene) former trives bedst ved legems-
varme, andre bedst ved stuetemperatur. I almindelighed
ophorer veksten ned mod frysepunktet og op mod 50°.
Man kjender dog undtagelser i begge retninger (termo-
file b. vokser f. eks. bedst ved 60—70 °).
Som andre levende væsener kræver de fleste b. ad-
gang af luftens frie surstof (aerobe b.); mange kan
dog trives uden og skaffer sig surstoffet fra dettes for-
bindelser. For enkelte former er frit surstof en gift; de
udvikles kun, naar surstoffet udelukkes (aoaérobe b.\
Nogle b. henter ikke sin energi fra en oksydation af C til
COg, men fra en oksydation af ammoniakforbindelser eller
svovlvandstof under dannelsen af nitrit eller frit svovl.
Enkelte kan tilegne sig luftens frie kvælstof (de erte-
blomstredes knoldbakterier).
B.s stofskifteprodukter er af meget forskjellig
art. De kan danne f arvestoffe (vidunder-b., den bUa
melks b., de fleste sarcinaformer m. fl.), gasa r ter
som kulsyre, svovlvandstof, methan, lysende stoffe
(fosforescerende b., der ofte vokser paa saltvandsfisk :
spiskamre), fermenter (f. eks. melkesyredannendc
peptondannende, løbeferment o. s. v.). Særlig vigtige er
ben ~ (i) (I legemet) Knochen
m: (dødning-) Gebein n; (fiske-)
Grflte f; (lem) Bein n — ^ (i lege-
met) bone; (lem) leg — (f) (knok-
kel) os m; (fiske-) aréte f; (død-
ninge-) ossements m pl; (lem)
Jamber; (ogs. paa møbel) piedm;
(pasAor- ) branche f. ben i nssen
(flg.) - ® Haare auf den Zfihnen — (e)
plenty of backbone — ® du poil.
•taa paa egne ben — (t) auf
elgenen Passen stehen — ^ stand
upon one*8 own bottom (legs) —
d) marcher tout scul. tåge be-
nene paa nakken — 0 die
Beine ln die Hand nehmen — (e)
take to one'8 heels — (?) prendre
les Jambes å son cou, courir å
toutes Jambes, benhinde — ®
Knochenhaut f — (e) periosteum —
(f) périoste m. benkløder se
bukser, benrad — 0 Gerippe,
Skeletten — (e)skeIeton — ©sque-
lette m. benskinne — ® Bein-
schiene f — (fi) <P*) greavcs — ®
(mil.) Jambiére f; (kirurg.) aUeUe f.
benved se kristtorn.
ben a4j se ret. benvei — ®
Richtwcg ra — @ short cut — ®
chemin (m) de traverse.
benaade — ® .
@ (en forbryder) pardoo: i«n nut'
favour, grace — ® fWre KrAcr «.
grader; (poHUak) amnltticr; >•"
med) gratifler.
benaadning — (P BcgBa«ti|Maf; '
— @ pardon, mcrcy - (J) gråcr f.
amnistie f.
benarbt @ arrd. sknuninrt
bénarde ® f: (■emire 0 ^-
BACILLER
Kolerabaciller i tarmindhold.
Kanel rode ved Tu ksi n.
I)iflcril)aciller (oj^ mikrokokkcr),
fra (liftcrisk bclæg.
Fnrvcl binn ved ntcthylenblant.
«La neet for mige» pncumokokker,
liftffende niellcm celler of{ Tarvet røde ved fuksin.
Mr den :ilinindeli}{e luni^ebet.rndeUes bakterie.
Miltbraiidbacillcr
nicllem millcellcr.
Soves3'gcns smitlestof.
(Tilliorer <le laveste dyr). De orinrormi|<e
«lr>'panojM)nier>- Ii((i{er melleni ro<le oj| hvide
l>lodle({emer.
.. 1^ V
/.'■-•
Materiedannende
«staphylokokkcr>
(l-i-emkalder ogHna blod-
ror}(innint(). KifU(*>r i o^
mellem celler.
Oonokokker («dr}'ppert»-bakterier).
^^r i og mellem celler. Er far>-et blaa
ved mettiylenblaat.
Tuberkelbaciller
i ophoslet slim. Bnclllerne er farvel røde
ved fuksin, slimet gront ved malakitgrønt.
Pestbacillcr mellem miltceller.
Er far\'et blaa ved methylenblaat.
lUuitr. nonk konuersationsleksikon.
H. Aschehoug & Co.
661
Bakteriologi— Baku'
662
de giftstoff Cf mange b. kan danne. Disse nærmer
sig undertiden i sammensætning alkaloiderne og kan
være Icogefaste (ptomaineri d. e. liggift); de kan dannes
ved forraadnelse at kjød og kan give anledning til for-
giftning. Oftest er det letforanderlige eggehvidelignende
stoffe, toksiner, som b. danner. Dette gjælder for de
fleste sygdomsvækkende b. (saaledes bl. a. difteri- og
stivkrampe-b.), idet disse hovedsagelig udfolder sin skade-
lige virkning gjennem giftstoffene, som de ogsaa kan
danne ved dyrkning udenfor legemet.
De fleste b. lever i naturen (sa pro fy ter); de frem-
iialder her bl. a. forraadnelse. Andre optræder ved si-
den af leilighedsvis som snyltere og sygdomsvækkere
(fakultative parasiter som stivkrampe m. fl.).
Nogle findes omvendt hyppigst som snyltere, men kan
ogsaa trives i omverdenen (kolera-b., tyfus-b.X og kun
et forholdsvis ringe antal er rene snyltere (obligate
parasiter, f. eks. tuberkel-, influenza- og spedalskheds-
bacilleo). Den sidstnævnte kan man heller ikke faa til
at vokse ved kunstig dyrkning, hvorimod dette lykkes
med mange af de øvrige.
Adskillelsen mellem de enkelte bakteriearter er ofte
meget vanskelig. Der benyttes hertil iagttagelse af form,
størrelse, bevægelighed, spiredannelse, farvningsforhold,
vekst paa forskjellige kunstige bakterienæringsstoffe,
indpodning paa dyr m. m.
B. er først iagttaget og af bildet 1675 af Leeuwenhoek
s. d.). Den første b., hvis sygdomsvækkende rolle var
sandsynlig, fandtes af Obermejer 1873 ved rekurrens-
feber. Den fundne spirochaete, der er opkaldt efler op-
dageren, findes imidlertid kun i blodet hos de syge under
feberanfaldene og forsvin der i de feber frie mellem ru m.
langribeligt bevis leveredes først for miltbrandbacillens
betydning for miltbrand i 1877 af Pasteur.
Nu er b. paavist som aarsag til de fleste smitsomme
ijgdommc (difteri, tuberkulose, tyfus, kolera, dysenteri,
iungebetændelse o. s. v.), ved andre formodes de, men
er endnu ikke iagttaget (mæslinger, kopper, skarlagens-
feber, kighoste, kusma m. fl.). Enkelte smitsomme syg-
dotnme skyldes dog mugsoppe eller visse dyreformer.
Flere b. er nyttige, saaledes nitrit- og nitrat-b. i
jorden, knold-b. i de erteblomstredes rodknolde, eddike-
syre-b., melkesyre- b., og muligens ogsaa de i menneskets
og de øvrige pattedyrs tarmkanal altid forekommende
former (b. colt communisj.
De fleste b. forekommer i jordens øverste lag; i de
dybere er mængden aftagende og nogle faa meter under
jordens overflade findes oftest ingen b. Grundvandet
er i nogle meters dybde bakteriefrit (sterilt). I vand er
niængden meget vekslende; fra grundvand til kloakvajid
med millioner af b. pr. cm.* er der saaledes alle overgange.
I godt drikkevand som Kristianias findes som regel ikke
over 100 b. pr. cm.', oftest færre. B.-mængden i luften
Cf ikke saa stor som almindelig antaget, og betydningen
af dem var tidligere meget overdrevet. Der kan dog
i nærheden af de syge undertiden findes smittebærende
kim i luften. (Se planchen.)
Bakteriologi, læren om bakterier; den grundlagdes
af Pasteur, Koch og Ferdinand Cohn.
BakterioskopT, iagttagelse af bakterier, oftest ved
mikroskopisk undersøgelse af farvede tørpræparater ;
benauet— benet
bakterierne undersøges ogsaa ofte i levende, ufarvet til-
stand, men er her langt vanskeligere at se.
BakteroTder kaldtes tidligere de bakterier, der findes
i belgplanternes rodknolde, paa grund af deres ved in-
volution forandrede form.
Bakteridse, af bakterier bevirket sygdom hos planter.
I den senere tid beskrives stedse flere saadanne; men
der er uenighed om, hvorvidt bakterierne i disse til-
fælde optræder primært, som virkelig aarsag til syg-
dommen, eller kun sekundært, som følge af en forbi-
gaaende, af andre grunde betinget sygelighed hos planterne.
1 hvert fald kan slige bakterier ofte gjøre betydelig
skade paa flere af vore kulturplanter, hvad f. eks. er
tilfældet med ctørraate», «blødraate» og «stængelraate»
hos poteter, bakteriose hos kaal, beter, tomater, hya-
cinter o. s. v.
Baktra, se næste artikel.
Ba'ktrien, i oldtiden landet omkring det øvre løb af
elven Oxus (nu Amu) indtil fjeldkjeden Hindukusj 1
syd. Ind byggerne udg jorde, sammen med bl. a. perserne
i sydvest, mederne i vest og sogdianeme i nord, den
iranske gren paa den indogermanske folkestamme. B.,
som tidligere vistnok havde hørt med til det choras-
miske rige (ved nedre løb af Oxus), og som muligens
har været skuepladsen for religionsstifteren Zoroasters
virksomhed, blev af Kyros lagt ind under en persisk
satrap med residens i Baktra, en by, som ved handels-
forbindelser naaede en meget betydningsfuld stilling.
Den blev i tidens løb erobret af mange folk og i det 13
aarh. ødelagt af Dsjingis-Khan. Her antoges Zoroaster født,
og senere var byen en af midtpunkterne for buddhismen.
Alexander den store hyggede 12 stæder i B. og bosatte
14 000 grækere der. Efterat landet var blevet forenet
med Seleukidernes rige, løsrev statholderen DIodotos
sig (250 f. Kr.) og grundlagdé det helleno-baktriske rige,
som udvidedes mod syd, medens det egentlige B. hjem-
søgtcs af tibetanere og parthere; fra de sidstnævnte til-
faldt det i 226 e. Kr. det persiske Sassanidedynasti.
Baku'. 1. Rus. guv. i Transkaukasien ved det Kaspiske
hav, 39 000 km.* med 1015 912 indb. I nord bjergfuldt
(Kaukasus med toppene Schah Dagh, 4 255 m., Basar-
diusi, 4 480 m. o. fl.), forøvrigt sletteland (Kuras og Aras'
dal), frugtbart land veksler med stepper (Mugansteppen
s. f. Kur o. fl.). Slam vulkaner, gas- og naftakilder. Aker-
brug (kom, vin), kvægalv, fiskeri, petroleumsudvinding.
Befolkning: tatarer (Vs)i lesgier, armeniere, jøder o. s. v.
2. Hovedstad i guv. B. ved en liden bugt paa sydsiden
af halvøen Apsjeron, 112 253 indb. (tatarer, armeniere,
russere, jøder, tyskere, ca. 200 skandinaver o. s. v.).
Hovedstation for den kaspiske jernbane, endepunkt for
banen Batum — Baku, fæstning med hovedstation for
den kaspiske orlogsflaade, udmerket havn med mekanisk
verksted og dokker, storartet petroleumsindustri. I nord
Tscherni Gorod (den sorte by, centrum for petroleums-
industrien), i syd Bajilow Misz (europæisk bydel). — De
fra de ældste tider bekjendte petroleumskilder ligger
væsentlig ved Balachany n. f. B. Før 1872 regjerings-
monopol, nu væsentlig i hænderne paa brødrene Nobel,
Rotschild o.fl. Produktion i 1900 ca. 6 400 mill. kg. Oljen
bliver fragtet paa jernbane og dampskibe i store cisterner
(tanks). N.ø. f. B. brændende gaskilder (ildtilbedernes
la» Mm aaboes Ul be«ge sider.
benanet w flau.
l»*aeh ^£; (høTDtMenk ; dommer-
*^; dommerne, the King'8,
tt««n*i B. overhofrrtten.
bencher $^ lauf(soIdermand.
bend ® bøie teig); spsnde (bue);
nnke (bryn); (ijeudtr.) knobe,
onderriaa (wiU; bøininj;. krog;
«»l^j ) rtJk, spant, borkholt.
beneath @ under; nede.
benebelt (t) omtaaøet.
benedeien (t) velsigne.
benedicité ® r, bordben.
beneélction @, bénédlction
® r, velsignelse: indvie]«e.
benefice @ (preste)kald.
benefice (?) m, fordel; be-
gunstigelse; len; præbende.
beneflcefbrestllling — 0 Be-
neflz>'orsteUung f — © beneflt (per-
Tormance) — ® représentation (f)
A bénéflce.
beneficence ® godgjørenhed.
beneficent godgjørende, bene-
ficlal gavnllg.
I>eneficiary @. beneficier (7)
m, kaldsindehover.
beneficier (?) vinde fordel.
benefit (e) velgjerning ; vinding,
gavn; benefice; gavne; have for-
del af.
beneste se negte.
ben en men (i) berøve; betage;
bedøve, slcb b. opføre sig. Be-
nehmen n, opførael. forstaaelse.
beneiden ® misunde.
I>encnnen ø benaevne, kalde;
fastsætte.
benet — 0 beinig, beinicht.
663
benftt— benøvne
kloster). I slutningen af 1905 svære uroligheder (kampe
mellem tatarer og armeniere). Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i St. Petersburg.
Baktinin, Michael (1814—76), rus. revolutionær
agitator. B. var søn af en velhavende godseier, blev
uddannet som officer, men tog 1838 afsked og hengav
sig paavirket af filosofiske studier til en stedse mere
yderllggaaende politisk, social og religiøs omveltnings-
fanatisme. 1841 — 49 levede han i udlandet, stadig op-
tåget af revolutionære bevægelser i forskjellige lande.
1849 blev han udleveret til Rusland og sendt til Sibirien,
hvorfra det paa eventyrlig maade lykkedes ham at
flygte 1860; over Japan kom han til London, hvor han
blev medarbeider i Alexander Herzens blad c Klokken»
(«Kolokol»). 1863 — 64 var han i Sverige. Senere traadte
han i forbindelse med Mazzini og Marx og spillede en
rolle i c Internationale», hvorfra han dog 1872 blev ude-
lukket. Hans mange brochurer og artikler har i høi grad
bidraget til udviklingen af den moderne anarkisme (s. d.).
Bal. 1. Se Dans. 2. Billardkugle.
Bal, melkekar, kolle, ringe (Hallingdal, Valdres).
Bål (n.), stræv.
Balade, havn paa østk. af Ny-Kaledonien. Australien.
Balaguer [-ger], Victor (1824—1901), sp. katalonisk
digter, historiker, politiker. Han var professor i historie,
medlem af cortes, en tid minister for kolonierne. S<}m
digter er hans navn særlig knyttet til hans kataloni-
skc digte, cTrovador de Montserrat», «Primavera del
ultimo trovador catalan» og trilogien cLos Pirineos».
Han har desuden skrevet tragedier tildels med emner
fra Kataloniens historie og noveller, hvoriblandt «Don
Juan de Serrallanga». Som historiker har han bl. a.
udgivet de kataloniske trubadurers historie, «Historia
politica y literaria de los trovadores», og Kataloniens
historie, «Historia de Catalufia».
Ba1akhi'88ar, se Balikesri.
Balakirev, Mil i (1837—), rus. musiker, en af de
betydeligste repræsentantcr for nyrussisk tonekunst i
tilslutning til Liszt og Berlioz. Fortræffelig koncert-
pianist. Han har komponeret en orientalsk klaverfantasi
«Islamey», en symfonisk digtning «Tamara», symfoni,
ouverture, musik til «Kong Lear», en samling russiske
folkesange m. v.
Balaklava, by i det sydlige Rusland, guv. Taurien,
paa kysten af halvøen Krim, 13 km. s.ø. f. Sebastopol,
1 274 indb., god havn, fiskeri og handel, besøgt badested.
Paa en fjeldtop i nærheden et kloster for St. Georg (før
stod her et Diana-tempel). Under Krimkrigen statlon for
den engelske flaade; *Vio 1854 rus. seir over englænderne.
Balalaika, et faastrenget folkeinstrument, som i Syd-
rusland og hos zigeunerne benyttes til akkompagnement
for sang og dans. Det begynder nu ogsaa i forskjellige
størrelser at komme frem i koncertsalen.
Balan, Pi e tro (1840—), ital. historieskriver, en ivrig
forsvarer af katolicismen og selv presteviet, har skrevet
«Storia d'ltalia» og en række bøger om berømte paver
og andre fremragende katoliker.
Bala'nce, i nogle sprog betegnelse for vegt(-redskab),
særlig skaalvegt. B. ogsaa d. s. s. «uroen» i et ur (s. d.).
Bala'nce el. saldo er i bogholderi forskjellen mel-
lem beløbene paa 2 ligeoverfor hinanden staaende sider
Bakunln— Ba1anoglo'88U8
664
knochlg — @ bony, osseous — ®
omeux.
benet © (m), enfoldlf; (fyr):
Idiot.
benetzen (t) v;cde, U\f\c.
benevolence © velvilje, god-
gjørenhed.
benevolent (£;> velvillig.
Bensel 0 m. knippel: laban.
benlght (e) indhylle i mørke.
benign (c). bénin (f) mild, ven*
lig; gunstig; lieldig: velgjørende;
godartet.
bénignité (f) f. benlgnity ©
velvilje. %'cnligtied; godortctlied,
velgjørende virkning.
bénir (r) %elsigne ; (ind)vic ; være
noadig; prise. béni velsignet.
bénit indviet.
bénitler (?) m, vlevandsknr.
(debet- og kredit-siden). B. tilføres paa den mindstr
side for derved at faa regnskabet udlignet. B.-konto
er bogholderiets vigtigste konto. Paa debetsiden opføres
alle værdier (eiendele) og paa kreditsiden alle gjælds-
poster samt formuen. Dette regnskab balanceres saaledes
med formuen. Handelsbalance er forskjellen mel-
lem et lands ind- og udførselsværdi i et aar. Betalings-
ba la nee er forholdet mellem tilgodehavender og for-
pligtelser ligeoverfor udlandet, naar al omsætning
medregnes (foruden handel tillige fragter, renter af laant
kapital, forsikring, reisetrafik m. m.). Balancere be-
tyder at udiigne, saldere.
Ba1aninU8, se Nøddesnudebille.
Balaniti8, forhudsdryppert, betændelse under for-
huden; er kun sjelden venerisk.
Balanog1o'88U8 er en slegt, tilhørende en liden af-
deling ormlignende dyr, enteropneusta, som af mange
forfattere an tåges at være i slegt med det primitive
hvirveldyr amfioxus og
med sækdyrene. B.s
langstrakte legeme (se
fig.) falder i tre partier,
som er adskilt ved to
dybe ringfurer. Det for-
reste parti er en pose-
formet hul snabel, som
er fyldt med vand, der
muligens kan trænge
ind gjennem en eller
to porer. Snabelen
staar ikke i forbindelse
med fordøielseska nalen.
Denne begynder først i
legemets andet, belte-
formede. sterkt sammen-
trækkelige parti, kra-
ven. Her ligger mund-
spalten ved snabelens
grund paa bugsiden. I
dette legemsparti findes
desuden paa rygsiden
en blindsæk, som fra
tarmkanalens forreste
del trænger ind i sna-
belen, og som (vistnok
med urette) er blevet Balanoglossus : e snabel, kr kra^r
sammenlignet med hvir- ^ gjeiiereglon. db og vb blcMikm
veldyrenes rygstreng I j, j^^^ kjansorgamr
forreste del af tredje
og sidste legemsparti findes paa rygsiden til begge sider
for midtlinjen en række spalter, som fører ind til et
tilsvarende antal sækformede udvidelser af fordoielses-
kanalen. Disse sækkes vægge er afstivet med et eien-
dom meligt indre skeiet. Det hele udgjør en gjelle-
tarmdan neise, et aandedrætsapparat, som ligner de
laveste hvirveldyrs. Gattet aabner sig i bagenden paa
rygsiden. — Dyrene findes i dynd og sand paa hav-
bunden og skal kunne bore gange deri med snabelen
De lader sandet passere gjennem sig og lever af de
organiske smaadele deri. B. er særkjønnet og gjennem
gaar en forvandling. Dyrene lugter af jodoform.
ben ne (?) f. slags kurv.
benttthigen ft) nøde : tnenge til.
bensin — (t) Benxln n — ■£)
benr.ine — ® benzine f.
benaoé — '?) Rensoe n — ©
gum benjamin — (t) b«>i\]oln m.
bent (e) opsat; tilbøielighcd;
(bot.) hvene.
benumbed (e) valen.
benytte — '^Obenutxen; (algaO
ogB. «ich bedicnen — -^ rnxke u»
of employ; proflt by. tiike mh>nn
tag* of. avail oiie*s seif of - *
proflter (tirer parti) de. meltrv <
proflt; nUllaer: cxploiler: mt«
bnige) abttser de; empkiyer v
aenrir de.
benævne — (t) beneonen - ■
name, eall, deslgnale — f <dt
nommer, appeller, designer, be
665
Balanophoraceæ—Balbinus
666
beobacbten— beraabe sig paa
Bnlanophoraceæ.
Balanophoraceæ, familie af meget eiendommelige
tropiske, bladgrøntløse og kjedede planter, der lever
snyltende paa andre planters rødder. De bestaar af en
knold, fra hvilken der vokser op en skjællet, løvbladløs
stængel, i hvis spids de oftest cnkjønnede blomster er
samlet. Knoldene er me-
get voksrige og har af den
grund faaet en egen
anvendelse, f. eks. hos
befolkningen paa Sun-
daøerne. De knuses
nemlig først til en deig-
lignende masse og smø-
res paa bambuspinder,
der saa tjener som et
slags fakler til belys-
ning. Den nødligncnde
frugt har kun ét frø,
hvis kim mangler kim-
blade. Familien tæller
I kun 30—40 arter, der
imidlertid er saa for-
skjellige indbyrdes, at
de fordeles paa ikke
mindre end 16 slegter.
Systematisk tilhører de de frikronede og staar nær
andre snyltere, hvoriblandt misteltenen.
Balantidltim coil, snyltende infusionsdyr, som næ-
sten konstant forekommer i tyktarmen hos svinet, sjeld-
nere hos mennesket. Af oval form, omkr. 0.05 mm.
bredt og 0.1 mm. langt.
Bålanus, se Rankefødder.
Balapur, by i Forindien, nordlige Dekan, distrikt
Berar, 10 486 indb.
Balard fbala'r], Antoine Jérdme (1802—76),
professor i kemi ved Faculté des sciences og College
de France i Paris. Opdagede 1826 grundstoffet brom i
moderluden fra kogsalt
Balart, Federico (1831—1905), sp. forfatter, har
skrevet dybt følte lyriske digte, «Dolores». Han var
desuden en begavet, kundskabsrig kritiker; af hans
æstetiske skrifter kan nævnes cEl prosaismo en el arte».
Balaruc-les-Balns [balaryk-le-b&J, landsby og bade-
sted med havn i det s.ø. Frankrige, depart. Hérault,
620 indb. Varme svovlkilder, allerede kjendt af romerne.
Ba^lasjov, by i s.ø. Rusland, guv. Saratov, ved elven
Choper, 12160 indb. (1900). Fabrikation af læder, sæbe,
talg o. s. v., kornhandel.
Balasor. 1. Distrikt i Forindien, provins Ben galen,
division Orissa, 5 350 km.* med 1071197 indb. (1901).
2. Hovedstad i distriktet, ved en elv, 10 km. fra Ben-
galske bugt, 20 880 indb. (1901), et af de første engelske
handelsfaktorier i Indien, nu af mindre betydning, da
havnen tilsandes.
Balasrubin, en lyserød smykkesten, som er en va-
rietet af ædel spinell (s. d.).
Balassa-Gyarmath [bdlasja-djarmatj, by i n. Ungarn,
hovedstad i komitat Neogråd, ved elven Eipel, 8580
indb. (1901). Vin- og frugtavl. Fredslutning 1626 mellem
østerrigeme og tyrkerne.
Balåta, i luften indtørret melkesaft af de navnlig i
Guayana og Vestindien i stor mængde voksende sapota-
og mimusops-arier, ligner i sine egenskaber kautschuk og
guttaperka. B.-melken, der i frisk tilstand tjener de ind-
fødte som næringsmiddel, kan ved tilsætning af ammoniak
holdes flydende i længere tid og benyttes da som binde-
middel ved trykning af tøi. B. anvendes dog hovedsagelig
og i stedse stigende mængde til maskinremme, der
sammenpresses af flere med b. impregnerede lag bomulds-
dug. Disse remme, som ganske har fortrængt gummi-
remme, egner sig bedre end andre for fugtige rum og
foranderlig temperatur, men taaler ikke sterk varme;
har dog vist sig at kunne taale -j- ^^ ° C.
Ba^latonsjøen, se Platten sjøen.
Balavat, en samling ruiner, ca. 28 km. sydøst for
Mosul, hvor man har udgravet paladser opført af de
assyriske konger Assurnasirpal (886 — 860 f. Kr.) og hans
eflerfølger Salmanassar II (859—825 f. Kr.), og derunder
Port fra Balavnt (bronce).
bl. a. fundet en række bronceplader med kunstfærdig
udførte basreliefer.
Balayang, by paa sydkysten af øen Luzon, Filippi-
nerne, udførsel af kaffe, 24 747 indb.
Balberg sanatorium, Faaberg, Gudbrandsdalen, under
Balbergkampen ved den gudbrandsdalske hovedvei, nær
Lillehammer og Faaberg jernbanestationer.
Balbergkampen, 660 m. høit fjeld i Faaberg, Gud-
brandsdalen. Sanatorium af samme navn paa toppen.
Udsigtstaarn med vidt rundskue. Ridevei tiltops forbi
Balberg sanatorium.
Baibi, A dr i a no (1782—1848), ital. geograf, 1808
lærer i geografi i Murano, 1811 lærer i fysik i Fermæ,
reiste senere til Lissabon, hvor han udgav statistiske
verker over Portugal (1820, 1822), var fra 1822 i Paris
og senere i Wien, udgav 1826 i Paris c Atlas ethno-
graphique du globe> og 1832 cAbrégé de géographie» ;
det sidste udkom i mange oplag og blev oversåt paa
de fleste europæiske sprog.
BalbTnus, Decimus Cælius, rom. keiser, opstillet
af senatet 238 e. Kr. sammen med Pu pien us til mod-
keiser mod Maximinus Thrax, men myrdet af soldateme
samme aar.
nævnelse — (Jl) Benennang f ~
(ej appellatlon, dcsignation — ®
«lénominaUon. appellation t ; (navn)
nom m.
beobaohten 0 iagttage. Beob-
achtung r. iagttagelse, overhol-
delse.
beordre — ^ beordern — @
order, direct — 0 commander (å);
ordonner.
béotlen (?) uvidende, smagløs;
m. menneske uden smog.
bepacken ® Izease paa.
bepanzern (i) pansre.
bepflastem $) brolægge. lægge
plaster paa.
beplante — 0 bepflanzen —
@ plant — 0 planter, beplant-
ning — 0 Bepflanrang f — 0
planUng — 0 plantation r.
bepralaed 0 forrost. ndskre- I
gen.
bepudem 0 pudre. I
bequeath ©testamentere, be- i
queather testator. |
bequem 0 bekvem.
bequemen 0 gjøre bekvem, \
lempe, sich b. lempe sig; be- i
kremme sig. i
bequemlich 0 magelig. Be- |
quemliobkeit r. magelighed; be-
hagellghed: husleilighed ; kloset.
bequeat @ arv. legat
béquette 0 r, niptang.
béquille 0 r. béquillon m.
krvkke; havehakke; stiver; galge.
bequiller gaa med krykker;
hakke: aftUve.
beraabe sig paa se paabe-
raabe.
667
Balblom.
beraad— beredskab
Balblom, knapsoløie (trol-
liu8 europæus) er en paa
fugtigere steder og i fjeldlier
i det østenfjeldske og nord-
ligste Norge alm. plante med
haanddelte blade og 1 — 3
store, iøinefaldende blomster
med ganske smaa, utydelige
kronblade skjult af de 10
— 15 store, pragtfulde, gule
bægerblade, som bøier sig
mod hinanden med spid-
serne, hvorved blomsten
bliver kugleformet. Soløie-
familien.
Ba'lbo, Cesare, greve (1789—1853), ital. forfatter og
politiker, f. i Turin, blev tidlig diplomat, først i fransk,
siden i piemontesisk tjeneste. Bidrog ved sit skrift
cSperanze d*ltalia> i høi grad til, at alle italienske
patrioter stillede sig under Sardiniens (Piemonts) og
ikke under pavens ledelse, da Italiens enhed og fri-
gjørelse skulde gjennemføres. B. deltog selv med sine
5 sønner i krigen mod Østerrige 1849.
Balbda, Vasco Nuflez de (1475 — 1517), sp. op-
dagelsesreisende, kom efter et vildt ungdomsliv fattig
og forgjældet til San Domingo og derfra til Darien
(1510). Her bemægtigede han sig regjeringen under en
opstand. 1513 drog han over Panamaeidet og opdagede
det Stille hav 25 sep. s. a., men fortrængtes af en anden
statholder. Da vila, som lod ham halshugge.
Balbriggan, havneby i østlige Irland, grevskabet
Dublin, ved den Irske sjø. 2 400 ihdb. Sjøbad, fiskeri,
saltsyderier, bekjendte strøm pevæverier.
Balch) by i det nordlige Afghanistan ved elven af
samme navn, 15000 indb. Byen ligger paa^ en frugtbar
slette, som vandes af elven, der her er delt i mange
kanaler; elven var før bielv til Amu, men nu naar den
ikke længer Amu. Silkevæverier og handel med silke.
— Det gamle Ba kt ra laa omtrent paa samme sted, og
der findes endel ruiner bevaret.
Balchen, Fredrik Glad (1815— 99), n. døvstumlærer,
aabnede, efter i udlandet og navnlig hos Moritz Hill i
Weissenfels at have sat sig ind i talemetoden ved under-
visning af døve børn, i 1848 i Kra. sin døveskole, som snart
efter fik statstilskud og i 1858 fik eget lokale paa Schafte-
løkken nær Frogner hovedgaard, hvor den forblev, indtil
Balchen 1891 traadte tilbage fra sin gjerning. B. var en
udmerket lærer, som Ikke blot har fortjenesten af at have
været den første, som hos os anvendte talemetoden
(hvilket skede tidligere end i Danmark og Sverige),
men ogsaa i høi grad forbedrede og udvidede under-
visningen. I 1871 saa han sig istand til at dimittere
til eksamen artium to af sine elever, den ene døvfødt
og den anden fuldstændig døv fra femaarsalderen, hvilke
begge fik bedste karakter.
Balck, Victor Gustaf (1844—), sv. militær og
gymnastisk forfatter (dllustrerad idrottsbok», 1886), lærer
i militærgymnastik og fegtning ved det «Kgl. gymna-
stiske centralinstitut» i Stockholm. Arbeider for det
livlige og idrætsmæssige i gymnastiken.
Balck, William (1858—), t. officer, har i de seneste
Balblom- Balderbråa
668
Baldakin.
aar gjort sig bekjendt
som taktiker og som
militærforfatter («Lehr-
buchderTaktik», 3 opl.
Berl. 1906, 6 bd.).
Baldakin, opr. en
silkeskjerm, der bares
paa 4 stænger og an-
vendtes ved fyrsters
indtog, processioner o. 1.
I den katolske kirke
bruges b. i processioner.
Dernæst bruges navnet
b. ogsaa om en himmel,
fastgjort til væggen eller
baaret af piller, over
troner, prædikestole,
senge o. a. I bygnings-
kunsten kaldes et tag
over en nische baldakin.
Den kan være fri eller baaret af konsoler eller piller.
Balder, nordisk gud, «den hvideste aas>, er ifølge
Eddaerne søn af Odin og Frigg, bor i Breidablik (den bredt
skinnende), er gift med Nanna, der døde af sorg ved hans
baalfærd ; deres søn er Forsete. Da B. har onde drømme,
tager Frigg alt og alle i ed paa ikke at ville skade ham :
kun den uanselige mistelten syntes hun var for ung
og uskyldig; den trækker Loke op og danner deraf et
vaaben, hvormed den blinde H9d dræber B. Hermod,
Odins søn, rider til Hel for at faa ham tilbage fra døds-
riget; hvis alt vil græde for B., vil Hel slippe sit bytte.
Men i en fjeldhu le græder Loke i skikkelse af jettekvinden
T9kk «tørre taarer». Han bliver til straf lænket med
sin søns tarme, og H^d bliver dræbt af Vale. Men
efter Ragnarok, naar alt ondt er forsvundet, kommer
B. tilbage — Saksos fortælling afviger sterkt herfra; B.
er forelsket i en norsk kongedatter, Nanna, der elsker
sin fosterbroder Hoder; denne kjæmper med B og
fælder ham tilsidst ved Nornernes hjælp med dvergen
Mimings sverd. — Den opr. kjerne i disse myter er
sikkert sommerens forsvindende lys. B. er en lysgud,
der er blevet personifikationen af alt rent og uskyldigt.
Sophus Bugge har i Balder-sagnet villet se en omflytning
paa nordisk grund af sagnet om den usaarlige Achilleus i
forbindelse med kristne forestillinger, og det er troligt.
at sagnet virkelig er kristelig paavirket. — En B.-dyrkelse
kjender vi intet til. Fridtjofs saga, der melder derom,
er digtet i 13 aarh., saa dens vidnesbyrd veier ikke;
men B.s navn er bevaret i mange stedsnavne (f. eks.
Baldishol i Norge; BoUerslev i Sønderjylland) og i plante-
navnet balderbråa (s. d.). — Navnet B. er oldn. baldr^
oldeng. bealdor, herre.
Sagnet er behandlet i den d. litteratur af Ewald i
«Balders død», 1773, der er bygget paa Saksos fremstil-
ling, og af Oehlenschlåger i «Baldur hin gode», 1807, der
hviler paa Snorre.
Balderbråa el. baldersbraa er et gammelt fælles-
nordisk plantenavn, i vore dage anvendt paa matricaria
inodora. Ifølge Snorre Edda ansaaes b. for den hvideste
urt (de hvide rand kroner), og Balders øienbr3m sammen-
lignes derfor med den. (Se figuren næste sp.)
beraad: være lb. — ® un-
8chlQs8i{{ sein — @ be iiresolute —
® étre irréaolu. indécis; héslter.
Se og», overveie.
beramme - ® bcraumen, an-,
festnetzen — ® Hx. appoint — ®
flxer. determiner, déslftner.
berat(h)en ® give raad. raad-
føre: droHe; (vel. ilde) faren.
beratschlagen ® raadslaa.
berauben ® berøve.
beraaschen ® beruse.
bercall (?) m, sauehus; Kristi
hjord.
berce (7) f. (bot.) bjømeicjelcs.
berceau (f) m, vugge: lysthus,
løvsal; rundbuet hvæhing.
beroer (r) >nigge; berolige, dysse
i søvn.
berceuse ® f, vuggekone, -sang;
gyngestol.
bereave © berøve.
bereavement © berøvelse;
dødsfald.
berechnen 0 beregne, slch
b. holde aftegning.
berede — ®berelten — (e)pre-
pare; (skind) dress, curry — ®
(skind) cor-
appréter; preparer;
rover.
bereden
mounted — (
bereden
indbilde.
Beredsamkelt,
® f veltalenhed.
beredskab: holde lb.-®
in Bereitschaft halten — (g) holck
^ ® beritten - (?)
'^i å cheval; monte.
t) drønte; o%*ertaIe;
Beredtheit
669
Balders drømme— Båle
670
Balders drømme (oldn. baldrs draumar el. Vegtams-
kvida, den veikjeodtes, d. e. Odins, kvad) er et kort Edda-
kvad, der fortæller, at æserne samles paa tinge paa grund
af Balders farlige drømme; derpaa rider Odin til Hel-
heim, hvor han opvækker en volve af dødssøvnen og
af hende faar Balders skjæbne at vide. B. d. er et af
de ældste og mest eiendommelige Edda-kvad; opr. har
Jet sikkert været udførligere.
Baldinucci [haldinuttii], Filippo (1624—96), ital.
kunsthistoriker, har udg. en revideret udgave af «Vasari»
og leveret flere biografier af renaissancens kunstnere.
Baldovine^tti, Alesso (1427— ca. 1500), ital. maler,
var en typisk repræsentant for den ældre renaissances
begeistrede og grundlæggende naturalister. Af hans ar-
beider er faa bevaret, hvilket tildels skyldes hans mange
eksperimenter paa^eknikens omraade.
Baldriandraaber, B.-olJe, se Valeriana.
Baldrianfamilien (valerianaceæ) (bot.) tilhører de to-
firøbladede og indbefatter urter med modsatte og gjerne
indskaame blade og kvastlignende blomsterstande. Blom-
Balderbran.
Baldrian: a blomst, b frugt med
fnok, c støvvei.
steme er usymmetriske med utydeligt bæger, efter af-
blomstringen ofte udviklet som fnok. Kronen er sam-
bladet og alm. fem-tallig, støvdrageme oftest tre, frugten
en én-frøet nød, som er fremgaaet af en tre-rummet
frugtknude, hvor kun det ene rum har frøemne. Særlig
i Middelhavslandene er der mange arter af denne familie.
Hos os er der to slegter: valeriana, hvortil hører den
ved vore skogbække og i fjeldlieme almindelig udbredte
baldrian eller vendelrod (valeriana officinalisj, som har
uligefinnede blade og lysviolette eller hvide blomster i
halvskjermformet kvast. Den aromatiske rodstok er
officinel. Den anden slegt, valerianella, er med arten
oUtoria kun meget sparsomt repræsenteret i vort land.
Ba^lduin, konger af Jerusalem. 1. B. I.« broder af
Gotfred af Bouillon, en egte type paa den tapre og
grusomme korsfarer, der i Østerland først og fremst
beredt — berettige
søgte bytte og eventyr, deltog i det første korstog, men
skilte sig snart fra hovedhæren og drog mod Edessa,
hvor den kristne befolkning valgte ham til fyrste. Han
tilbageslog sultan Kerbogas angreb og forøgede sit rige
og sine skatte ved heldige kampe. Efter broderen Got-
freds død 1100 valgtes han til konge i Jerusalem. Død
1118 paa et tog mod Ægypten. Han efterfulgtes paa
tronen af sin fætter 2. B. II, 1118—31. Efter ham
fulgte hans svigersøn Fulco til 1143. 3. Dennes søn og
eflerfølger B. III tabte Edessa, men styrede ellers dygtig.
Efter hans død 1162 begyndte rigets forfald.
Ba^lduin, latinske keisere i Konstantinopel. 1. B. I,
greve af Flandern, deltog i det 4de korstog, der endte
i Konstantinopel, hvor det datinske» keiserdøn^me op-
rettedes med B. som keiser. 2. B. II, den forriges
søstersøn, var den sidste latinske keiser; han blev for-
drevet 1261 (se Østromerske rige).
Baldung, Hans, kaldt Gr i en (1470— 1522), t. maler.
Hans talrige malerier, trtesnit og raderinger er karak-
teristiske for den kunstnerslegt, der opstod i Tyskland
samtidig med Dflrer. Fantasteri og indgaaende natur-
studier mødes i hans kunst, der undertiden har en
overdrevent spids og kantet form.
Baldwin [bå'ldwin], Evelyne Briggs (1862— X
amer. polarforsker, ansat i de Forenede staters meteoro-
logiske bureau, fulgte som meteorolog Peary paa hans
ekspedition til Nordgrønland 1893—94 og Wellmans
ekspeditlon til Frans Josefs land 1898 — 99, opdagede da
Graham Bells land, ledede 1901 Zieglers nordpolekspedi-
tion, overvintrede paa Frans Josefs land, men maatte
vende tilbage 1902.
Baldwin [hå'ldwin], James Mark (1861—), amer.
psykolog. Siden 1903 professor i filosofi og psykologi
ved John Hopkins universitet i Baltimore, fik 1897 det
danske videnskabernes selskabs guid medalje, er forfatter
af en række psykologiske verker, f. eks. «Mental devel-
opment in the child aud the race», udgiver af et filoso-
fisk leksikon og medudgiver af < Psychological review».
Baldwin [bå'ldwin], Robert (1804—58), kanadisk
politiker, arbeidede ivrig for Kanadas selvstyre. Da Eng-
land 1842 gik ind paa at indrømme Kanada dette, blev
B. det første parlamentariske ministeriums chef.
Baldwin locomotive works ibå'ldwin lokom&Hv
w9dks] i Philadelphia, verdens største lokomotivfabrik,
grundlagt af Matthias William Baldwin (1795—
1866). Han var oprindelig guldsmed, hyggede 1828 sin
første dampmaskine, 1832 sit første lokomotiv. B. 1. w.
fabrikerer over 1500 lokomotiver aarlig.
Baldyre er forvansket af ældre b o r d y r e, der stam-
mer fra fr. brodure, bord, kant; dette hører igjen til
border^ en sideform til broder, hvoraf vort brodere
(eg. forsyne med bord eller kant).
Bale [belj, John (1495—1563), eng. biskop, maatte
efter at være gaaet over til protestantismen 1540 flygte
til Tyskland. 1547 kaldte Edvard VI ham tilbage, og
gjorde ham to aar senere til biskop af Ossory i Leinster.
Ved kongens død maatte han paany flygte til Holland.
Under Elisabet vendte han tilbage og fik et præbende
i Canterbury. B. er forfatter af en engelsk litteratur-
historie og flere dramaer.
Båle fbaljy se Basel.
in rcadlncss — (J) tenir tout pret,
disponible, å la dlsposlUon.
beredt S) rdtalende.
beredvillig - ® bereltwilllg
— (e) ready, willlng, prompt — ®
erepreaaé, offldeox. bereovllllg-
hed - ® Bereltwllllgkelt f - ®
readineas. willln^ess; promptltude
— (f) bonvouloir, empressement m.
beregne — ® berechnen — @
compute, calculate — ® calcoler,
compter.
beregning — (]t) Berechnangf
— (g) computation. calculation — ®
calcul. compte m, computation f.
Berelch 0 m, omraade, rælike-
vldde.
berelchem (t) berige.
berelfen ® dække med rim-
flrost; forsyne med tøndebaand.
berigtlge (en
s) (b.
I qui
berelnlgen
retfning).
bereist — ® bereist —
mand) a great traveller —
a beaucoup voyagé.
bereit (t) beredt, rede.
bereiten ® (til)berede;
nem-, tllride.
bereits ® allerede.
berennen ® Indeslutte : storme.
gjen-
béret ® m. baret.
beretning — ® Bericht m —
@ report, account. statement — ®
rapport m, relatlon f.
berette — ® berichten — @
state, relate — (f) rapporter, re-
ferer.
berettige — 0 berechtlgen;
beAigen — @ entitle (wnrrant,
Justify) — ® autoriser.
671
berettigelse — Bericht
Baleåreme (Slyngekaster-øerne), sp. øgruppe i Middel-
havet udenfor Valencias kyst. B. (Mallorca, Menorca,
Cabrera, Conejra o. fl.) danner sammen med de Pityusiske
øer (s. d.y, Iviza og Fromentera den sp. provins Baleares
(tidligere kongeriget Mallorca), som er 5 014 km.' med
311 649 indb.; 62 pr. km.* Hovedstad Palma paa Mallorca.
Øerne er meget bjergfulde, men frugtbare, klimaet
er sundt. Næringsveie: akerbrug (korn, vin, sydfrugter
o. s. v.), kvægavl (især svin), fiskeri og handel. Befolk-
ningen er blandingsfolk, flittige, kvikke, flinke sjøfolk,
ivrige kaloliker. B. blev rom. provins 123 f. Kr. Van-
dalerne erobrede B. 426 c. Kr., araberne 798, Arago-
nien 1228.
Baien, H e n d r i k van, deu ældre (1575- 1632),
flamsk maler, udførté en mængde sirlige mytologiske
billeder, der er spredt i europæiske samlinger, mén er
især blevct bekjendt som v. Dycks førøte lærer.
Baleni't, bruges som erstatning for fiskcben. Beslaar
af en blanding af kautschuk, schjellak, magnesia og svovl.
Balestrand, herred i Nordre Bergeuhus amt, 626 km.'
med 2187 indb.; 3.5 pr. km.' Herredet, der svarer til
Balestrand prestegjeld med Tjugum, Mundal (Fjærland) og
Vangsnes sogne, ligger omtrent ved midten af Sognefjorden
med sidstnævnte sogn paa sydsiden og resten paa nord-
siden af Iiovedfjorden med dens biQorde. Herredet, der
gjennemskjæres af flere trange Qorde, hvoriblandt Fjær-
landsQorden. begrænset af steile, mægtige fjelde, der naur
op til 1 770 m. o. h., med flere vakre sne- og isbræer,
hvoriblandt Bøja-(Bøjum)bræen og Suphellebræen og med
de smilende frodige partier ved Balholmen og Vangsnes,
er et af Vestlandets vigtigste turiststrøg. Af arealet er
9 km.' aker og eng, 72 km.' skog, 328 km.' udmark,
snauQeld, myr og indsjøer, samt 117 km.' evig is og
sne. Havebrug og frugtavl (specielt æbler og pærer) staar
høit; turisttraflken (hoteldriften) er af stor betydning
for lierredet. Antagen indtægt 1906 366605 kr., formue
2158680 kr.
Balfe [bælfl Michael William (1808—70), eng.
komponist og operasanger, i sin tid meget af holdt i Eng-
land ved sine i let nyitalieusk stil skrevne operaer som
«Zigeunerpigen» (The Bohemian girl), cDe 4 Haymous-
børn> o. fl.
Balfour [b<élfu9]. 1. Arthur James B. (1848— ),
eng. statsmand, blev medlem af parlamentet 1874, valgt
af det konservative parti i Hertford. 1878—80 var han
privatsekretær hos sin onkel, lord Salisbury, sammen
med hvem han deltog i Berlinerkonferencen 1878. 1887
blev han statssekretær for Irland; B. beholdt denne
vanskelige post i 5 aar og henledede opmerksomheden
paa sig ved den energi, hvormed eden filosofiske dilet-
tant» (B. har studeret filosofi og udgivet enkelte filoso-
fiske skrifter) gjennem førte regjeringens forholdsregler
til tilveiebringelse af ro og orden paa den mishandlede ø.
1892 blev B. skatkammer-lord og underhusets leder, og da
Salisbury 1902 tråk sig tilbage, blev han Englands premier-
minister. Ligeoverfor Chamberlains cimperialistisk» pro-
tektionistiske toldpolitik søgte B. at indtage en mæglende
stilling; han omdannede 1903 sit ministerium, hvorved
Chamberlain traadte ud, men B. formaaede ikke herved
at stanse oppositionens vekst, og da partiets majoritet
i underhuset stadig svandt ind, tog han sin afsked 4
Baleåreme— Baliot
672
dec. 1905 og afløstes som
premierminister af Camp-
bell Bannerman, det li-
berale partis fører. —
2. GeraldWilliam B.
(1853 — X broder af oveii-
nævnte, siden 1885 med-
lem af parlamentet (valgt
i Leeds), eaerfulgte 1892
broderen som statssekre-
tær for Irland, hvor han
1898 gjennemførte en
kommunalforfatning efter
engelsk mønster. I 1900
blev han optaget i Salis-
burys kabinet.
Balfour [b<élfu9], Fran-
cis Maitland (1851—
82), eng. zoolog, særlig
embryolog. Forulykkede Arthur JanM
ved best. af Montblanc.
Balfour of Bourleigh [biklfu» 9u I
ander Hugh Bruce, lord (1849— X
skotske adelsfamilie Bruce, der 1716 mistj
digheden paa grund af sin deltagelse i opi
for Jakob III, men fik den tilbage, da B. 1
til lord. B. er en af lederne for det kona
i Skotland. 1895—1903 var han medlem
og Balfours kabinetter som minister for S
tråk sig tilbage 1903, da han som ivrig fl
ikke kunde billige ministeriets protektii
denser.
Balfrush, se Barferusj.
Balholmen, smukt beliggende dama
paa Sognefjordens nordre side, Balestrand 1]
der har flere store hoteller, med postaabn
station, er et meget yndet sommeropholdsate
punkt for turisttraflken i Sogn
Bali, den vestligste af de smaa Sund
Java ved Balistrædet, ca. 5 300 km.' mi
indb. Øen er bjergfuld med flere vulkaner|
Abong, 3 200 m. Øen er meget frugtbar,
ris, mais, bomuld, tobak og kaffe. Den
smaastater under hollandsk ovcrhøihed q
men med naboøen Lombok et residents;
gerne er nær beslegtet med javanesem«
modsætning til alle de omkringliggende m
som er muhammedanere, ivrige brahmadi
som hind uerne delt i kaster. — Strædel
og Lombok er meget dybt og fortsætter i
videre østover s. f. Celebes. Denne rende
en slags naturlig græuse mellen de asiat
strnliske øer.
Balikesri (Balakhissar), by i asiatisk
Lilleasien, s.v. f. Brussa, ca. 13000 indb.,
i August.
BaHol [bi'U9l], John (d. 1367). kong
Efter Alexander IITs død gjorde han m
krav paa Skotlands krone. Ved den c
Edvard Vs hjælp blev han konge 1291
kjende Edvard som sin lensherre. Da
berettigelse m rot.
bereuen ® angre (paa).
I>erg — ® BeriC m — © moun-
tain — ® mont «Kne f; (i Kengr.)
navne) mont m. bergftild, berg*
lændt — ® geblrglK — @ moun-
talnous — ^ montueux. berg-
mand — (t) Bergmann m — (e)
miner — ® mineur ro. berg-
mester — ® Bergmeister m —
@ bergmaster (I Devonshire) — ®
inspecteur (m) des mines, berg-
ryg se aas. bergverk — ® Berg-
werk n — (e) mine — (j?) mine f.
bergverksdrift — ® Bergbaa m
— © working of mines — ® ex-
ploitation (0 des mines.
Berg ® m, berg.
bergamot — ® Bergamotte f
— ® bergamot — (f) bergamote f.
berge — ® bergen, (ha) unter
Dach bringen. (Kil) einxiehen: (sig)
sich durclischlagen — @ save;
support: (avling) house, gather ln;
(seil) take in: (Blg)manage to live,
make both ends meet — ©sauver;
(avling) rentrer, serrer: (seil) ame-
ner, carguer: («lg)Jolndre lesdeax
bouts: se sauver, se tirer d'allUre.
berge ® r. (stell) bred.
bergen jp bi
berger ® m,
gére r. hp^lnd
stol. bergerif
bergeronnf
berging ~(|
- ® salving
tåge m; (kom-)
Berioht C
refent; rapport
673
Baljmont— Balkas)
674
beriohten— berolige
frigjøre sit land fira Englands overherredømme, slog
Edvard ham ved Dunbar 1296 og afsatte ham. Hans
son Edvard blev 1332 anerkjendt som konge ved eng-
lændemes hjælp; men da skotterne reiste sig mod ham,
gav han afkald paa tronen og tog ophold i England.
Baljmont, Konstantin DmitrlevitsJ (1867—),
fremragende rus. lyriker. De fleste af hans digte, der
er stemn ingsrige, mørkfarvede og fulde af fantastiske
drammebilleder, omfattes af de to i 1890 og 1904—05
udkomne samlinger. B. har oversåt til rus. Ibsens
«Gengangere» og Henrik Jægers bog om Ibsen, foruden
flere engelske og tyske digterverker.
Balk, se Bolk.
Baikan (i oldtiden Hæmos; tyrk. ord for Qeld), Qeld-
strækning paa Balkanhalvøen, grænseQeld mellem Bul-
garien i n. og Østrumelien i s., retning v. til ø., fra elven
Timok til det Sorte hav, 600 km. lang. B. deles i Vest-
Central- og Øst-B. Vest-B. fra Timok til Iskers dal,
krystallinske skifere, omgivet af sekundære og tertiære
lag. passene er blot lidet- lavere end Qeldkammen (ca.
1600 m.). Central- B. er den høieste del af B. (middel-
høide 2000 m., høieste top JumrukSal 2 385 m., Sjipka-
passet 1225 m.), krystallinske skifre, er mod syd ved
en længdespalte skilt fra lavere parallelkjeder, skraaner
mod n. Jevnt mod Bulgariens høislette. Øst-B. deles i
Sere lavere kjeder. Fra B. udspringer de fleste af Bul-
gariens elve, af Østrumeliens Maritsas n. tilløb, saaledes
f. eks. Tundsja. B.s nordside er bevokset med skog,
har streng vinter, medens sydsiden har mildt klima
iroser, nøddetrær). Flere vigtige vele fører over B.:
gjennem Bala-Konakpasset fra Orchanie til Sofia, Sjipka-
passet fra Tirnova til Kazanlyk, Kireskedi passet fra
Schumla til Karnobåd o. s. v. Som beskyttelsesmur i n. f.
europæisk Tyrki har B. spillet en rolle i flfre tyrkisk-
russiske krige (Diebitsch over Øst-B. 22—26 juli 1829,
Gurko Sjipkapasset Juli 1877 og 78, tyrk. hær fanges).
Ba'lkan. 1. Bugt paa østsiden af det Kaspiske hav,
mellem halvøerne Krasnovodsk og Dardsja. Grund og
med meget salt vand. 2. FJeldkJeder indenfor bugten i
den transkaspiske provins, indtil 1 634 m. h.
Ba'lkanhalvøen, den sydøstligste halvø i Europa, beg-
renses i n. af Save og nedre Donau, i v. af Adriaterhavet
og det Joniske hav, i s. af Middelhavet, i ø. af Ægseer-
havet, Marmara og det Sorte hav, omfatter europæisk
Tyrki, Bnlgarien med Østrumelien, Serbien, Bosnien med
Herzegovina, Montenegro, Dal matlen, Grækenland og
Dobrudsja, 580000 km' med 22V4 mill. indb. B. er
meget indskaaret af havet (kystlængde 5000 km.) og
omgivet af mange øer. Adriaterhavets kyst er i n. klippe-
kv^t med mange bugter, halvøer og øer (Dalmatien),
Isnger s. lidet indskaaret, flad, uden øer. Fra det
Joniske hav gaar ind bugteme ved Arta, Patras og Ko-
rinth; langs kysten ligger de Joniske øer; i s. Messeniske
og Lakoniske bugt, halvøen Maine med Kap Matapan, i ø.
(fra Ægæerhavet) Argos-, Ægina-, Lamia-, Volobugteme,
SaJoniki- og Orfanibugterne paa begge sider af halvøen
Chalkidiki (Kap Athos), Lagos og Sarosbugten, halvøen
Chersones ved Dardanellerstrædet o. s. v. Vi kan skjelne
mellem fire Qeldsystemer: 1. Det dinariske eller bos-
niske n.v. til s.ø. parallelt med Apenninerne: Dinariske,
bosniske, montenegrinske, nordalbaniske Qelde, øde Qeld-
plateauer, skogløse, steile Qeldskraaninger (ogsaa ved
kysten), utallige kløfter, helt aflukte dale (høieste top
Dormitor i nordlige Montenegro 2 600 m.), flere indsjøer
(Skutarisjøen). 2. Pindossystemet i syd danner først
grænsen mellem Albanien I ø. og Makedonien i v. Længst
i n. Sjar-Dagh (LJubatrin ca. 2 900 m.). Syd herfor en
høislette med flere sjøer (Okrlda, Presba o. s. v.), syd
herfor Grammosbjergene, Metsovoknuden og det egentlige
Pindos med Thessalien i ø. Thessalien er en slette, om-
givet af Qeldkjeder: Othrys i s., Olympos i n.ø. (2972 m.),
Ossa og Pelion i ø. Pelion fortsætter i s. i Mellem-
grækenland og Moreas Qelde (s. d.) med toppene Parnas
(2 459 m.) i Mellemgrækenland og Hagion Hias (2 407 m.)
i Morea. 3. I s.ø. f. Sjar-Dagh ligger Makedoniens dal-
fører om elvene Vardar, Struma og Karasu, i ø. f. den sid-
ste RhodopeQeldene, som opfylder det vestlige Rumelien,
medens det østlige Rumelien optages af Maritsas dal, der
begrænses i n. af Balkan og skilles fra det Sorte hav og
Marmarahavet ved kystQeldene Istrandsja og Tekir Dagh.
4. Gjennem høisletten ved Sofia gaar Rhodopefjeldene
mod n.ø. over i Balkansystemet, der bestaar af det egent-
lige Balkan (s. d.) med Bulgariens taffelformige høiland
i n. og af Qeldene i det østlige Serbien mellem elvene
Morava og Timok. Elve: til Save: Vrbas, Bosna, Drina
(i Bosnien), til Donau: Morava, Timok (i Serbien) og Isker
(i Bulgarlen), til Ægæerhavet: Maritsa (i Rumelien), Mesta,
Karasu, Struma og Vardar (I Makedonien), Salamvrla (oldt.
Penelos, i Thessalien), til Middelhavet: Evrotas, til det
Joniske hav: Alfelos (begge paa Morea), Aspropotamos i
Patrasbugten (Mellemgrækenland), Vlosa (1 Eplros), til
Adriaterhavet: Drin (I Albanien), Narenta.
Det smale, vestlige kystland har klima og vegetation
omtrent som Italien : rigelig regn, oliven, kastanje o. s. v.,
det Indre har kontinentalt klima som det østlige Mellem-
europa (temmelig kolde vintre) med naale- og løvskog,
dyrkning af europælske kornsorter, mals, vin, tobak o. s. v.
Det østlige er koldere og tørrere end det vestlige og
danner overgang til Sydruslands stepper. I syd mildt
klima (aarlig middeltemperatur i Athen 18.2 *', sommerens
27.3 °, vinterens 9.6 °), ofte svært tørre somre. I Græ-
kenland dyrkes ollventræet, her optræder de ceviggrønne
løvtrær», I Messenlen og paa øerne endog daddelpalmer
(med moden frugt). Den etnografisk og religiøst meget
blandede befolkning bestaar af grækere, albanesere,
rumænere, tyrkere og de forskjellige slaviske stammer,
serber, bulgarer o. s. v.
De ældste folk paa halvøen (i s.) var pelasgeme, saa
kom hellenerne i nuværende Grækenland, makedonere,
thrakere, I n.v. I Hyrer, I n.ø. geter og daker. Særlig
dakerne roman iseredes, og fra dem stammer de nuværende
rumænere. De gamle illyrer trængtes af Indvandrende
slaver mod syd, deres efterkommere er de nuværende
albanesere (s. f. Montenegro). I middelalderen Indvan-
drede slaviske folk: serber og bosniaker I n.v. I 7 aarh.
og bulgarer (opr. finsk- ta tarlsk, men senere slavlserede)
I 5 aarh. Saa kom tilslut tyrkerne (osmanerne) 1300
— 1500. Af andre mindre talrlge stammer merkes ar-
meniere (Især I de større byer), jøder og zigeunere
(se under de enkelte stater).
Balkasj, sjø I rus. Aslen, Klrgisersteppen, 274 m. o.
h., 525 km. lang, Indtll 80 km. bred, 18432 km.', største
bericllten ® underreUe; he-
tere: (iod)berelte.
beriebiigen ® beiigtige; be-
t«l« (rtjJnlBU).
oerider(»ke) - ® Berelter m.
Kniwtrell«<ln) m (0 - ® (female)
<^m-. bone-rlder, equatrlan p«r^
•"«er ~ ® *cuyer m, écuyére f;
Piqoeur.
cben 0 ittgte Ul.
22 — Illustrcret norsk
berieseln ® overrisle.
berige sig — (t) slch berelchern
— (e) enrich one'8 seif — ® B'en-
richir.
berigtige(lse) se reUeQse).
beringt 0 ringbesat.
Beritt 0 ra. deling (hestfolk);
distrikt som en har at afride.
berllne ® f, landauer.
berlue Ør. synssvækkelse.
konversallonsleksikon. I.
berme ® f. herm, voldafbats.
bernard-rhermite 0 m, snyl-
tekrebs
berne 0 f. himmelspnet. pa-
vlllon (m) en b. flag i ^mu.
bemer 0 lege himmelspnet
med; drille.
Bernstein 0 m. rav.
bero — 0 beruhen: sich gran-
den — (te) depend (on), rest (with);
be founded (npon) — 0 dépendre
(de); se fonder. (Have sit forbli-
vende) — 0 dabei sein Bewenden
haben, dabei bleiben — ® stand
over. rest, remain in abcyanæ —
0 en dcmeurer (en rester) IA.
bero: stille 1 b. se indstille.
berolige — 0 bemhigen — ®
calm (down), qniet, tranquilUze,
compose. soothe, appease — 0
675
berry— berømme
dybde indtil 15 m., uden afløb, men alligevel med ferskt
vand. Største tilløb er lli, i sydøst. De nordlige og
vestlige bredder er høiere, de østlige og sydlige lave,
sumpige og bevokset med siv. Sjøens vandspeil synker
stadig, i øst hang den saaledes før sammen med sjøeme
Sassyk-kul og Ala-kul, som nu er skilt fra den ved en
bred landstrækning.
Balke, Peder Paulsen (1804— 87), f. paa Helgeøen,
landskabsmaler, interesserede sig for anlægget af en af
Kristianias vestlige bydele: cBalkeby».
Balkon ibalkongj^ en frit fremspringende bygningsdel,
der som oftest anbringes foran en dør eller et vindu.
Strækker sig ogsaa hyppig
over store dele af en byg-
ningsfa^ade. Er oftest uden
overdækning og hviler paa
udkragede bjelker af træ,
sten og Jern eller paa kon-
soler. B. er et meget yndet
arkitektonisk motiv, især-
deleshed i de sydligere
lande, og er ofte særdeles
rigt udstyret med orna-
menter og gitterverk.
Balke— Balle
676
Bnlkon.
Balks, se Bilning.
Ball [bål], Thomas (1819—97), nordamer. billed-
hugger, opholdt sig væsentlig i Italien og udførte derfhi
en stor mængde offentlige mindesmerker for sit hjemland.
Ballade (ballata) kaldtes i Italien fra det 12 garh.
et kort, lyrisk digt, som oftest kjærlighedsdigt, sunget
til dans. Af lignende art var den franske ballade. Over-
ført til England og Skotland fik betegnelsen et andet
indhold, idet den blev anvendt paa episk-lyriske folke-
viser, stemn ingsdigte i fortællende form, ofte med fjerne
og dunkle begivenheder som grundmotiv, fantastisk op-
fattet og holdt i dystre farver. I denne retning er
balladen som kunstart udviklet videre i nyere tid paa
tysk og nordisk grund. Side om side med b. gaar
navnet romance (s. d.), der oprindelig betegnede den
spanske lyrisk-episke digtning i folkevisens toneart. Det
fortielleude element spillede en fremtrsedende rolle i
denne romance, medens i balladen i dens engelske og
skotske form stemningen var det væsentlige. Heri* har
man ogsaa for germanernes vedkommende villet danne
et skillemerke mellem de to navne; i virkeligheden
bruges de imidlertid her om hinanden om episk-lyriske
eller lyrisk-episke digte. — 1 musiken var b. oprindelig
et sangstykke af sagnmsessigt indhold, ofte med dans,
er nu eg. et med gjennemkomponeret sangstemme og
piano eller orkester udstyret balladedigt, f. eks. Schuberts
«Erlkdnig». Betegnelsen er ogsaa overført paa verker
med stort udstyr, f. eks. Gades «Elverskud», og endog
paa stykker for et enkelt instrument (Chopin, Grieg m.fl.).
Ballad-opera [btéM å'p9rd] kaldes i England en
væsentlig af folkemelodier sammensat opera, efter mønster
af John Grays «Beggars opera» (1727).
Ba'llagi, M6r(t. Moritz Bloch) (1815— 91), magy-
arisk sprogmand og forfatter, især bekjendt som forfatter
af en meget brugt magyarisk-tysk og tysk-magyarisk
ordbog, hvis 6 udgave udkom 1890. Har desuden ud-
givet en magyarisk grammatik og en samling magyariske
ordsprog og har forøvrigt virket som teologisk (prote-
stantisk) skribent. Hans søn Ala då r B. (1853— ) er
professor i historie ved universitetet i Budapest.
Ballance [béUns], John (1839— 93X ny-seelandsk
statsmand, gjennemførte, da han 1891 blev premier-
minister, sit frisindede program, hvortil bl. a. hørte
progressiv Jord- og indkomstbeskatning og kvindeos
stemmeret.
Ballanche [balå'åj, Pierre Simon (1776-1847;
fr. filosof, medlem af akademiet, skrev dels i digterisii
form («Antigone»), dels i filosofisk form om menneske-
slegtens historiske udvikling og fremstillede sine ideer
om en social gjenfødelse (palingénesie sociale).
Ballangen, dampskibsanløbssted med postaabneri ved
en liden Qord af samme navn, omtrent midtveb i Ofot-
Qorden paa dennes sydside. Sæde for A/S HaaQeldets
nedre jemfelter og Hekkelstrands marmorbrud.
Ballantrae, havneby i Skotland, grevskabet Ayr, ved
mundingen af elven Stinchar i Nordkanalen. 524 indb.
Bomuldsvæverier, laksefiskeri. ' * X nærheden ligger de
koniske klipper, 633 m. høie, fra hvilke der signaliseres
til de indgaaende fartøier.
Ballantyrie [bél9ntainj, James R. (1813— 64\ eog.
orientalist, 1841 — 61 direktør for Queens college i Be-
nares, senere bibliotekar ved East India office i London.
Har gjort sig særlig fortjent ved oversættelser af indiske
filosofiske verker.
Ballantyne [béldntain], Robert Michael (1825—
94X skotsk forfatter, meget produktiv, har skrevet gode
fortællinger for gutter, «The coral Island», «The world
of ice», «The young fur- traders» o. m. a.
Ballarat^ den næststørste by i staten Victoria^ Aa-
stralien, nordvest for Melbourne, 43 710 indb. (1901;
knudepunkt for flere Jernbanelinjer, centnim for distrik-
tets guldproduktion (1900 ca. 200 000 unzer), sæde for
en anglikansk og katolsk biskop. Byen skriver sig fn
1851, da guidet blev opdaget. I omegnen holdes en
mængde sauer, hvorfor der i byen er megen uldindustri.
Ballast, udt. ba'llast el. balla 'st, den vegt, som maa an-
bringes i et skib for at gjøre det tilstrækkelig stivt eller
manøverdygtigt. Paa seilskibe og mindre fartøier an-
vendes til b. som oftest sand, sten eller Jern (b.-Jern\
Paa mere moderne skibe bruges vand, der føres i b.-
tanker (cisterner), som enten kan være skibets dobbelte
hund eller særskilte tanker (Jemkasser), der indbygges i
skibet midtskibs, forud eller agter. — B. er vistnok et
plattysk ord, hvis første led bal betyder «slet, unyttig>.
Formerne baglast («tilbagelast») og barlast («den
blotte last»), som tidligere var hyppige og hvoraf den
sidste endnu forekommer brugt i vore dialekter og i
svensk, beror da paa folkeetymologi.
Balle, Nikolaj Edinger (1744—1816), d. biskop
B., som stod paa høiden af sin tids teologiske dannelse,
blev, da rationalismen mere og mere fik indgang i Dan-
mark, føreren i kampen mod denne, dels som forfatter,
dels ved sine bibellæsninger (der siden tryktes og solgtes
i indtil 30 000 ekspl.). Paa den anden side vilde han
gjerne imødekomme, hvad han ansaa for den nye tid«
berettigede fordringer. Derfor udarbeidede han sammen
med Bastholm en lærebog i den evangelisk-kristelige
religion, indført 1794, og i forening med flere af tidens
tninqailliser, calmer. nssurer. be-
roligende — (t) beruhigend — ®
reanuring, comfortinK; (med.) teda-
Hye, oomposing — © tranquililsant ;
calmant.
berry @ bær.
bersten (t) briste.
berth (e) ankerplada; lugar:
køleplods; aUlling.
berttcken ® besniere.
bertteksichtlgeil ® tåge hen-
syn til.
Beruf 0 m. kald. profeasion.
berafen 0(8ammen)kalde. sich
b. beraabe sig: (partc.) kaldet; kom-
petent: bekjendt.
Berufking ® r. (Ind)kaldelM:
Demhen ® bero. aaf sich
b. staa ved sit vaerd.
berahlgen 0 berolige. sUile
tiinreds. Sich be! etw. b. slaa
sig tiltaals med.
berilhiBt 0 berømt
bemse — 0 berauschen — ©
Intoxlcate, Inebriate — ® enlvrer,
griser.
beruselse — 0 Berauschen n.
Rauach m — 0 Intoxlcation, Inø-
briatlon — 0 enlvrement m.
drunk. Upsy. Intoxieated — T cd
ivre (par). Ivre (de); gris.
bemsst 0 sodet.
berygtet — 0 berUcbtlgt f
ln (of) Imd repnte, noCorloas — T
de mauvaise répulatlon ; mal tmtot
(note): décrié. dlfhm«.
beryl ®, béryl ® m. benri
berønne §« prise. roæ. be-
677
Balle— Ballonafdelinger
678
æstetiske smagsdommere «Evangelisk- kristelig psalmebog»,
autoriseret 1798.
Balle i papirhandelen = 10 ris, hvert paa 20 bøger.
Eo b. klæde er 12 stykker å ca. 10 m., en b. lærred 12
stykker å ca. 9 m., en b. læder kan variere. En b.
bomuld ligesaa: amer. bomuld 180 — 220 kg., ostindisk
140—200 kg., ægyptisk 225—300 kg. etc.
Ballenstedt, by i nordlige Tyskland, hertugdømmet
Anbalt, 5 696 indb. (1905). Ølbrygning, frugtavl, kursted
for nervesvage. — Et slot med en herlig park, i hvis
kirke Ålbrecht der Bår ligger begravet; før hertugen af
Anhalts residens.
Ballenyøeme, en liden antarktisk øgruppe syd for
Ny Seeland, 67 ^ s. br., 165 ° ø. 1. En af øerne har
en virksom vulkan. Opdaget af Balleny 1839.
Ballerina (ital.), danserinde, balletdanserinde. Bal-
le ri no, danser, balletdanser.
Bailestrem, Franz Xaver, greve af (1834—), t.
politiker, har i rigsdagen været en af centrums ledere,
deltog ivrig i kulturkampen og blev til belønning pave-
lig kammerherre. Fra 1898—1906 rigsdagens præsident;
fik 1903 sæde i det preussiske herrehus.
Ballett, en dramatisk kunstform, hvor talen erstattes
af dans, plastik og mimik, ledsaget af musik, og hvis
oprindelse gaar tilbage til oldtidens offerfester. Benyt-
tedes senere ved religiøse skuespil, men blomstrede først
for alvor frem med den italienske renaissance og fandt
snart vei til Frankrige, hvor den udvikledes til den
høieste fuldkommenhed. I Danmark indførtes b. under
Kristian IV ved festerne i anledning af den valgte tron-
følger prins Kristians formæling (1634); her gavAuguste
Boamonville (s. d.) i forrige aarh.s første halvdel b. en
s«rlig kunstnerisk og national form.
Bal(1)hom, Johann, bogtrykker i LObeck i 16
aarb., trykte 1586 en meget mangelfuld c forbedret» ud-
gave af den Iflbeckske stadsret; deraf opkom udtrykket
ballhornisere om i et skrift at indføre «forbedringer»,
^m i virkeligheden er det modsatte.
Ballia. 1. Landskab i nordlige Forindien, distrikt Be-
nares, ca. 3 000 km.' med over 900 000 indb. (over 300
pr. km.^ sletteland mellem Ganges og Gogra ; oversvøm-
melser hyppige; der dyrkes ris, hvede, erter o. s. v. 2.
Hovedstad i distriktet ved Ganges, ca. 9 000 indb.
Ballin, Albert (1857—), t. skibsreder, f. i Hamburg,
hvor han fik sin uddan neise som kjøbmand. Efter flere
aars ophold i England blev han 1886 leder af Hamburg —
Amerika-linjen, der under hans styrelse er blevet verdens
største dampskibsselskab. Blev 1900 selskabets general-
direktør.
Ballin, Joel (John) (1822—85), d. kobberstikker,
l^^e 1846 kobberstikkunsten i Leipzig og drog 1848
med understøttelse til Paris. I staalstik uddannede han
sig her sin egen manér og nød megen anseelse; kjendt
er hans reproduktion af Blochs «Tausen forsvarer
RøDDow» og Marstrands «Kristian IV paa Trefoldigheden».
Ballina [bæl^nå]^ by i nordvestlige Irland, Mayo,
Connaagbt ved elven Moy, 11 km. ovenfor dens udløb,
ca. 5000 indb. Handel med landbnigsprodukter, lakse-
fiske, sæde for en biskop.
Ballinasloe [bældnåslujy by i vestlige Irland, Galway,
Connaagbt, paa begge sider af Shannons bielv Snek, ca.
berømmelse— besaufen
I 5 000 indb. Fabrikation af vogne, læder, akerbrugsred-
skaber; kvægmarked i oktober.
! Balliol college [beiM kdUdiJ, et af Oxfords ældste
colleges, stiftet 1263. Bland t folk, der er udgaaet fra
B. c, maa nævnes Wycliffe, Southey, Matthew Arnold,
Swinbume og kardinal Manning.
Balli'8t (græ.-lat.), navn paa en kastemaskine, som
de gamle romere benyttede, som vi nu benytter kanoner;
den udslyngede stene, store blykugler og pileformede
bjelker. Projektilerue blev lagt i en rende (som paa
en armbrøst), der kunde stilles i forskjellig helding, og
blev drevet frem af en svær «buestreng».
Ballistisk, læren om projektilers bevægelse saavel i
løbet (den indre b.) som under banen i luften (den
ydre b.). Den indre b. beskjæftiger sig med krudtets
forbrænding og kraftudfoldelse samt med dets virkning
paa skytset og projektilet under banen i løbet. Den
ydre b. behandler projek tilba nens form i luften og be-
tingelseme for træfningssandsynlighed, anslagshastighed
og virkning paa maalet.
Ballisstisk pendul, et instrument til maaling af pro-
jektilers begyndelseshastighed, d. e. den afstand,
som projektilet gjennemløber i det første sekund, efterat
det har forladt løbet.
Balll8ti% røgsvagt krudt, hvis bestanddele er nitro-
glycerin, skydebomuld og nitronaftaliu. Virker kraftigere
og mere ensartet end det tidligere røggivende sortkrudt.
Krudtet har. et hornagtigt udscende; til brug i geværer
skjæres det op i smaa blade, medens det til kanoner
formes som rør. Opfundet af Alfred Nobel 1887.
BallOfl, se Luftballon.
Ballon-(]uft8kipper-)afdellnger er militære afde-
linger, hvis opgave er at sætte op luftballoner og i tilfælde
Fot. af Kylander. Fr.hald.
Drageballon ved Fredriksten ISCS.
mit - 0 berfthmt - ® æle*
i>ratcd, renowned, famed, famoot
-^^ renommé: oélélm; lllu«tre.
^ bervmnelae — ® Ruhm m —
e; cdebrity. renown — (?) ^ire f.
rmom m. renommée f, oélébiitéf.
benre - 0 berQhrai - ^
omtale) toocb on. hint at; make
an impre^on on: afliect — (2)
ioofber (åi: Oet) efflenrcr. fMler.
berøring — ® BerOhmng f —
@ toucliing. contact ; connectton —
^ oonlact, attouchemenl m; (let)
effleuremenl, (Mlement m; rap-
port m.
berøve — ® (l>e)rauben — ®
deprire of — ® priver q de qc
6ter qe å q.
beaaa — ® bcsflhen — ® aow
— (?) enaemenoer, aemer.
beaace ® f. tlggerpoee. be-
sacler m. tigger.
besMen (t) lilsaa.
besagen ® melde, udalge;
(have aU betyde, bcsagt omtalt.
ovennKvnt.
beaaigre ® syrlig.
besalgué ® f. tverøks; glas-
mesterhammer.
besamen ® tilsaa; befmgte.
Besanmast ® m. mi
besånftlgen ® berolige. d«mpe.
besat — ® beaessen. Beiesaener
m — @ (one) possessed — (f) poa-
sédé du demon.
Beeatz ® ra. besætning, pynt
Besatzung ® f. mandskab, be-
sætning.
beaaafen ®: slch b. drikke
Big Aild. besoffen drukken.
679
besoh Kdlgen — beschlafen
medføre det dertil fornødne materiel. Det ansees nemlig
nutildags nød vend igt, at den høiere troppeledelse dispo-
nerer over luftballoner; fra en saadan kan en officer
iagttage fiendens gruppering, fremrylcning m. v. og faa
indsyn i terrænfordybninger, bagom skoge o. s. v.; ved
at indmelde sine observationcr pr. telefon (ledningen
følger ballonkabelen) kan han derfor bolde ledelsen
ganske anderledes å jour med begivenhedernes gang, end
dette er muligt ved det dygtigste kavaleri, hjulryttere
o. s. v. B. kan være knyttet til fæstninger og har da
mindre bevægelighed, eller de kan være opsat som mo-
bile felta fdelinger, der skal kunne følge en armé paa
marsch. Hos os blev i 1905 til Fredriksten anskaffet en
drageballon paa grund af det vanskelig oversigtlige, be-
dækkede terræn omkring fæstningen; ballonen er nu
flyttet til Oscarsborg. Deri mod har vi, skjønt vort
terræn skulde gjøre det særlig paakrævet, ingen mobil
b.} saaledes som en flerhed af andre stater, f. eks. Rus-
land, der havde 3 b. ved den mantsjuriske armé under
krigen 1904—05. B.s organisation, se Luftballon.
Ballot, se Buys-Ballot.
Ballotéring (eng. af ball, kugle; ballot, liden valg-
kugle), fr. ballotage, hemmelig afstemning (s. d.), som
regel ved hjæip af kugler; en hvid kugle betyder da ja,
en sort nei. B. var kjendt allerede i det gamle Athen
og ved valg paa embedsmænd i nogle italienske byrepu-
bliker. Ved den 1872 besluttede Ballot act blev hem-
melig afstemning indført ved valg til parlamentet i Eng-
land. Systemet er nu almindelig indført ved politiske
valg i de fleste lande.
Ballum, landsby paa vestkysten af Slesvig, overfart
til Romø, smuk tufstenskirke. B. sogn er dansktalende,
driver akerbrug, kvægavl; kniplinger. Før 1864 jydsk
enklave.
Balluren, en stenur, der helt dækker en dalbund
paa øen Dyrø, Øksnes prestegjeld, Vesteraalen. Til B.
knytter sig flere sagn og eventyr. [Se O. Nicolaissen,
«Sagn og eventyr fra Nordland», Kristiania 1879.]
Ballycastle [bælikåsl], havneby i det nordøstlige
Irland, grevskabet Antrim, 90 km. n.v. f. Belfast. 1 480
iudb. Kulminer.
Ballymacarret, irsk havn ved Nordkanalen, Belfast
Lough.
Ballymena [bæliménB], by i n.ø. Irland, Antrim,
Ulster, ved elven Braid, med 10886 indb. (1900). Bety-
delig fabrikation af lærred ; blegerier ; i nærh. jerngruber.
Ballyshannon [bæliién^n] , by i Irland, Donegal, Ul-
ster, ved udløbet af elven Erne, ca. 3000 indb.; fiskerier.
Baltnacéda, José Manuel (1840—91), chilensk
statsmand, virkede som indenrigsminister for kirkens
adskillelse fra staten, gjennemførte civilegteskabet og
andre reformer. 1 886 blev B. præsident men blev uenig
med nattonalforsamlingcn. Da han forsøgte et statskup,
udbrød der oprør. Han havde hæren paa sin side, men
flaaden forblev tro mod forfatningen. Forfatnings partiet
under general Canto slog B.s tropper ved Conchon og
La Placilla og besatte Valparaiso. Som flygtning begik
B. selvmord i Santiago 19 sept. 1891.
Balmaln, by i staten New South Wales, Australien,
forstad til Sydney, 30881 indb. (1901); store dokker,
fabrikation af kemikalier og olje, sagbrug.
Ballot-— Balsefeiden
680
Balme [balmj, Col de, Qeldpas i Alperne mellem
Montblanc og Dent du Midi, 2204 m. høit, paa grænsen
mellem Savoien og kanton Wallis, pragtfuldt udsigtspunkt.
Balmont, Konstantin Dmitrievitsj, se Balj-
mon t.
Balmoral Castle [bælmå'r9l kasl], gael. «majestætens
sæde», slot i Skotland, Aberdeenshire, i en bjergfuld egn
ved elven Dee, blev kjøbt af prins Albert i 1848, var
dronning Victorias yndlingsopholdssted om høsten, eies
af den engelske konge.
BalneologT, læren om anvendelsen af bad under for-
skjellige sygdomme (se Bad).
Ba'l8aill, egentlig opløsninger af harpikser i flygtige
oljer, saaledes som de forekommer f. eks. hos forutræct
(terpentin); bruges ogsaa om andre tyktflydende vædsker.
f. eks. perubalsam, eller i medicinen om aromatiske
blandinger, f. eks, smertestillende balsam.
Balsaméring, kunsten at behandle et lig saaledes.
at det ikke gaar i forraadnelse. Anvendtes tidligst af
ægypterne, som ogsaa balsamerede de hellige dyr Hjer-
nen og indvoidene blev udtaget og rummene fyldt med
aromatiske stoffe. Derefter blev liget lagt i en lage.
tørret og omrullet med lærredsstrimler (se Mumie.
I senere tider balsameredes kun rangspersoner. Nu-
tildags er b. sjelden og foretages ved indsprøitning af
forraadnelseshemmende vædsker, som karbol, sublimat
formalin, i pulsaarerne ved at aabne brystkassen og
presse vædsken ind i legemets store pulsaare. Paa
denne maade bliver alle væv gjennemtrængt og derved
modstandsdygtige.
Balsaminåceæ, se Springfrøfamilien.
Balsamine (impatiens balsamina), en fra Ostindien
stammende prydplante, som i forskjellige varieteter
dyrkes i stuer og haver. Paa landsbygden hos os har
den tildels faaet en særlig anvendelse, idet et vandigt
udtræk af den bruges som saarmiddel. 1 dens hjem-
land benyttes den ogsaa til udvinding af et saarmiddel.
B. hører til springfrøfamilien.
Balsåtno, Guiseppe, se Cagliostro.
. Balsampoppel (populas balsamifera) er en nord-
amerikansk poppelart, hvis knopper, blade og k\'iste
udsveder en mellugtende harpiks. Bladene er lysere
paa undersiden, cgformede, tilspidsede og fint sagtakkede.
Hos os kun plantet. Som saadan er den almindelig til
omkring Trondhjem. Forøvrigt mod nord til Trondenes
og Tromsø og i Vaage i Gudbrandsdalen til en høide af
423 m.
Balsamtrseme (burseraceæ), en familie af tropiske
trær og buske, som er rige paa aromatiske harpikser og
balsamer, hvoraf mange har medicinsk, teknisk og øko-
nomisk anvendelse, saaledes myrrha (af balsamea myrrha\
virak (af bosiuellia-SLTieT) og elemi (af icica-arter).
Balsåmutn, se Balsam.
Balsefeiden (Baltzar-), navn paa kampen i Jåmtland
og Herjedalen under Kalmarkrigen 1611—13, eflcr don
svenske statholder i Lappmarken, Baltzar Beck, som da
besatte de to nævnte dengang endnu norske landskaber.
Svensk administration forsøgtes indført; men denne
bortfaldt atter, da B. maatte drage bort med sine tropper
(1612). Ved Knærødfreden (1613) beholdt Norge frem-
deles disse landsdele.
beschådlgen ® beskadige.
beschaffén d) tilveiebringe;
beskafTen.
besehålen ® afbarke; be-
springe. bediekke.
Beschåler (t) m. atodhingst.
beschåmen (t) besltjRinme.
beschatten ® beskygge.
beschauen 0 beskue; betragte
nøie.
beschaalich ® kontemplativ.
Beschaalichkeit f. kontempla-
tion. beskuelse.
beschåumen 0 dække med
skum.
Bescbeid Ø m. besked.
beschelden ® tildele; stevne;
give besked. Sich b. (m. gen.)
give arkald; (mit etw.) nøles med;
acy beskcden.
beschelnlgen ©attestere, krit-
tere (for). Besehelnlgung r.
skri ni. bevis, attest, kvittering.
besehenken ® give foræringer.
bescheren (t) besKJære; sHJæn-
ke. forsere. Bescherung f. foi>
æring.
besehloken ® sende bud til.
ener: sende repreesentanter til;
ordne, beskikke; passe, røgte. Be-
•ohlokung f. deltagelse: forsj-
nlng: ordning, ragt. steL
beacbiffén (?> beaeUe.
beachllft (tj sivbevokaet.
beschimmelt (t) skimlet.
besohlmpfén 0 baane. ftir^
nacnne.
beschlmen 0 beskytte, slj«r>
me.
beaohlafén 0 aore boa.
681
BalsQorden— Baluba
682
Besohlag— Beseh werde
Balsfjorden, herred i Tromsø amt, 1 222 km.' med
3128 indb.; 2.6 pr. km.* Herredet, der svarer til B.
sogn under B. prestegjeld, ligger omkring den indre
dei af den 43 km. lange Qord af samme navn, en af
amtets mægtigste og mest veirhaarde Qorde, s. f. Tromsø,
og indover til grænsen mod Sverige. 1 bunden af fjorden
staar herredet ved offentlige kjøreveie over lave, smale
eid i forbindelse med naboherredcrne Malangen og
Lyngen ved Qordene af samme navn. FJeldeue naar
op til en høide af over 1 500 m. Af arealet er 10 km.'
aker og eng, 150 km.' skog og 1062 km.' udmark, snau-
Qeld, m3rr, indsjøer, is og sne. De vigtigste nærings-
veie er fædrift og fiskeri; havnegangene er ypperlige.
Foniden iiordmænd fandtes i 1900 81 kvæner og 419
finner (lapper). Antagen indtægt 1906 290790 kr., formue
807800 kr.
Bålstad, kjendt fiskevær med 218 indb., paa syd-
spidsen af Vestvaagø, Buksnes herred, Lofoten. Stedet,
der har postkontor og telegrafstation og er dampskibs-
anløbssted, har et trandamperi og er sædet for Buksnes
sparebank, oprettet 1889.
Balta, by i v. Rusland, guv. Podolien, paa begge sider
af elven Kodyma, bielv til Bug, 23 393 indb. Industri i lys
og ^æbe, handel med levende dyr, uld o. s.v. Mange Jøder.
Balta Sound, skotsk havn paa Shetlandsøerne, Unst
(den nordligste). Postkontor, telegrafstation. Samlings-
sted for drivgarnsbaadene under det vigtige Shetlands-
fiske (sild). Anløbes hyppig af norske fartøier, særlig
fra Stavanger og Haugesund.
Baltard [baltér], Victor (1805—74), fr. arkitekt,
søn af arkitekten og kobberstikkeren Pierre Louis
B., har bl. a. bygget kirken St. Augustin og forestaaet
opførelsen af Central- hallerne i Paris.
Balthasar, en af de Hellige tre konger (s. d.).
Baitia, hos Plinius navnet paa en ø ud for «Skytiens»
kyst, hvorfra man hentede rav. Da man senere antog,
at det var en af øerne i Østersjøen (jfr. de danske
«Bclter>), fik denne navnet det Baltiske hav.
Baltic deals [båltik dilz], planker af furu eller gran
{ra Nordeuropa, særlig Østersjølandene.
Baltimore [bå'ltimå9], Georges Calvert, lord
(1582—1632), stod i høl gunst hos Jakob I og blev stats-
sekretær og peer af Irland. Jakob skjænkede ham en
del af New Foundland, hvor han forsøgte at grunde en
koloni, hvad franskmændene forhindrede. Karl I skjæn-
kede hans søn, Cecilius Calvert, landet nord for Potomac-
elven, hvor C.s broder, Leonard, grundede kolonien
Maryland, hvis hovedstad bærer slegtens adelige navn.
Baltimore [bå'ltimåd]y by i de Forenede stater, staten
Manland, ved elven Patapsco, som her vider sig ud og
danner en udmerket havn, 22 km. før dens udløb i
Chesapeakbugten; 531000 indb. Storindustri: fabrika-
tion af konserver (kjød, fisk, frugt), staal, seildug, tobak
0- s. v., slagterier, kornsilos. Udgangspunkt for 10 jern-
banelinjer; stor handel: udførsel af kornvarer, konserver,
fedcvarer, tobak o. s. v. Værdi af industriproduktionen
650 mill. kr., af udførsel 320 mill. kr. Østersfiske.
Gadcme er brede og regel mæssige, hovedgaderne er
Baltimore street, Broadway, Charles street; B. har flere
vakre parker: Clifton park, Druidhill park o. s. v., en
mængdc pragtbygninger og monumenter (Washingtons
monument). Af kirker og offentlige bygninger kan
merkes den store katolske katedral, raad huset (the City
hall), børsen, Peabody institut d. s. v. B. er sæde for
en katolsk erkebiskop (den katolske kirkes primas i
staterne), katolsk seminar og universitet; den har fire
sindssygeanstalter, mange sygehuse (deriblandt et, som
er doteret 3\'s mill. dollars af Johns Hopkins), blind- og
døvstumanstalt. Videre maa merkes Johns Hopkins
universitet (doteret 3 mill. dollars, filosofi^k og medicinsk
fakultet), en medicinsk, juridisk, apoteker- og tandlæge-
skole, to kvinde- colleges, flere biblioteker og museer (et
naturhistorisk) o. s. v. I 1682 hyggedes det første hus
paa den grund, hvor nu B. er bygget i 1729 fik byen
navn. Z febr. 1904 blev B. hjemsøgt af en voldsom ilde-
brand med en samlet skade af over 275 mill. kr. B.
havde i 1810 26144, i 1830 80 625, i 1870 267 354 og i
1903 531313 indb. Norsk vicekonsulat under general-
konsulatet i New York.
Baldschpert (før Rogerwiek), havneby i nordvestlige
Rusland, provins Estland, ved den Finske bugt, udgangs-
punkt for den baltiske jernbane, udhavn for St. Peters-
burg, naar isen stænger.
Ba^ltiske hav, d. e. Østersjøen, s. d.
Baltiske isstrøm er navnet paa en bræ, som under
endel af istiden fulgte Østersjøen. Man adskiller to saa-
danne isstrømme: 1. Den ældre b. isstrøm, hvis til-
værelse blev paavist ved fund af stenblokke fra Åland
i Sachsen, Nederlandene og Jylland. 2. Den yngre b.
isstrøm var af langt mindre udstrækning. Fra sydenden
af Oland gik den. mod v. og endte i det sydlige Kattegat
og den østlige del af Jylland.
Baltiske provinser, d. e. Østersjøprovinseme, s. d.
Baltiske sprog, d. e. litauiske sprog, s. d.
Baltiske strøm fører det temmelig ferske (ikke over
10 pct. saltholdige) vand ud af Østersjøen, medens sam-
tidig en strøm af saltere vand fra Skagerak fører vand
ind i Østersjøen. B. strøm er paa grund af våndets
ringe specifike vegt en overfladestrøm, der især i det
snævre Øresund kan være ganske sterk, langsommere
derimod i Belterne. I Skagerak gaar den over i den
norske kyststrøm (langs Norges sydkyst).
Baltistan (undertiden kaldt Lilletibet), den nordligste
del af den engelske vasalstat Kasjmir i det nordlige For-
indien, ca. 34000 km.' med ca. 60000 indb. B. ligger
om det øvre løb af Indus og er et meget høitliggende
Qeldland, opfyldt af Karakorum, hvis høieste toppe findes
her. Kun enkelte dale er beboet, men her kan der
dyrkes korn, frugt og vin, da sommeren er meget
varm. Indb. er tibetanere, af religion muhammedanere.
Baltrum. 1. Den mindste af de østfrisiske øer mel-
lem Norderney og Langeoog, provins Hannover. 2.
Landsby med havn paa øen af samme navn. 163 indb.
Postkontor, telegrafstation, redningsstation. Kystfart.
Indsamling af muslingskaller, hvoraf brændes kalk.
Baltsjik, by i Bulgarien, distrikt Varna, ved det Sorte
hav, 5137 indb., god havn, handel med kvæg og korn.
I omegnen frugt- og biavl.
Baltzarfeiden, se Balsefeiden.
Baluba, bantustamme mellem øvre Kassai og Sankuru
i Kongostaten. Hos b. som hos nabostammerne træffes
i høit udviklet form det sydlige Kongobækkens gamle,.
BeMblagØm. Besohlftsen. I
bobg. 1
betchlaeen 0 beslaa, sko; I
legge beslag paa. gut b. vel be-
vandret (I). slch b. løbe an.
blbe doiKet. blire sUmleL
beMbleichen (D liste sig Ind
^etcbleanifen 0 ftvmakynde.
Bctebleanignng ø Cakceleratlon.
besehllessen ® beslutte; slutte,
ende: lukke.
Besehliesserin 0 f. hushol-
derske.
Besehlass ø m, (be)slutnlng.
ende: forvaring.
besohmeissen 0 tilsøle.
besohmlereil 0 besmøre. til-
smøre.
beschmutzen 0 tilsmudse.
beachnelden 0 besHJwre; om-
shjiere
beacholten ø berygtet.
be8chttnng)en ø besmykke.
beschopTt 0 toppet.
beschrånken (i) indskrænke.
beachrelen 0 skrige op over;
rive ned paa, bagtale
beschreiten 0 betræde; be-
stige.
besohuhen 0 (forsyne med>
sko.
beschnldigen 0 beskylde.
besehappen Ø besrelte med
slO«el: skrabe sHJiellene af; be-
drage.
besohUtten 0 overøse, bestrø.
beachwångern ø bsevangre.
Besohweroe ø f, besvaerlig-
hed, br>'deri; klage, anke.
683
Balu'8ter— Balzac
684
besehweren — besiddelse
Balustre: A fra Santa Triiiita-kirken i
Hom. B fra domkirken i Siena. C fra
Casa de Pilatos, Sevilla.
Baluba: Husflidsgjenslande fra det sydlige Kongo-bækken.
1 og 2. Baegere. 3. Drikkehorn. 4. Bryne for baiiierknlTe, af træ.
6. Lang af farveæske.
egte bantukultur. Alle haandverk staar høitf en ud-
præget dekorativ sans gjør sig overalt gjældende, især
i træskjæreri, smedekunst samt i teppevævning, hvori
b. dog overtræffes af sine naboer bakuba og bassongo.
B. ernærer sig ved jordbrug, baseret paa slavehold.
Balu'8ter,balu-
s trade, et søile-
agtigt bærende byg-
ningsled af udbu-
get form. Benyt-
tes ved gelændere,
trapper, balkoner
o. 1. Danner ved
sin afdækning en
balustrade, der
betegner et som-
oftest i sten udført
brystvern. Er og-
saa ofte anbragt
paa flade tåge, ind-
spændt mellem po-
stamenter, dekore-
ret med vaser og
figurer.
Balutsjlstån, se Be lut sj istan.
Balzac [balza'k], Honoré de (1799—1850), fr. for-
fatter, den store banebryder inden det 19 aarh.s franske
realistiske roman. Han skildrede sin tids mennesker,
som han saa dem med deres lidenskaber, dyder og laster,
og skabte et imponerende galleri af skikkelser fra de
forskjelligste samfundskredse fra hele Frankrige og først
og sidst fra Paris, hvis urolige, brogede, sammensatte
menneskeliv var den uudtømmelige guldgrube for hans
romaner. Han var i besiddelse af stor fantasi, levende
indbildningskraft, den skarpeste iagttagelsesevne og
psykologisk blik; han var baade fin og plump, føl-
som og brutal, alvorlig og kynisk djerv, en bred,
blodfuld natur. Han var ikke stor som tænker, hans
ideer paa det politiske, sociale, religiøse felt var hverken
nye eller klare, han var heller ingen moralist, men han
var den store digter, som trængte ind til grunddrifterne
hos samtidens mennesker og blottede dem hensynsløst
Og idet han saa ind i den lidenskabelige kamp om livets
goder, saa han pengenes cen trale rolle i menneskenes
jagen efter nydelse, magt og anseelse. Som skribent
var han mindre end som digter, hans fremstilling løber
ud i detaljeret bredde,
og hans stil er ujevn og
usikker. — B. var født i
Tours, drog ung og fattig
til Paris for at blive dig-
ter, var alt fra først af
meget produktiv, men
havde ikke held med sig.
Optaget af tanken paa
at tjene penge begyndte
han at spekulere og gik
i gang med at udgive,
trykke og sælge billige
udgaver af franske klassi-
keres verker; men spe-
kulationen mislykkedes
og satte ham i bundløs
gjæld, som han stadig
kjæmpede med ud gjen-
nem aarene, og som end
mere ansporede ham i
den utrættelige forfattervirksomhed, som han fra nu af
helt og holdent kastede sig ind i med en beundrings-
værdig voldsom energi. Han gjorde først opsigt med
romanen «Le dernier Chouan ou la Bretagne en 1800>
(1829), der efterfulgtes af «Physiologie du mariage*.
«La maison du Chat-qui-pelote>, «La peau de chagrin>.
de dristige erotiske fortællinger i gammelfransk stil
«Contes drdlatiques», endvidere «Le médecin de cara-
pagne», «La femme de trente ans», «Eugénie Gran-
det», «La recherche de Tabsolu», «Le pére Goriot*
samt «Le lys dans la vallée» m. fl. 1 1836 fattede han
den storslagne plan at samle de romaner, han havde
skrevet og vilde skrive, til ét verk under titelen «La
comédie humaine», hvorigjennem han vilde give et
psykologisk billede af hele sin samtid. Verket falder i føl-
gende underafdelinger: «Scenes de la vie privée», «Scenes
de la vie de province», «Scenes de la vie parisienne».
«Scenes de la vie militaire», «Scenes de la vie politique».
Honoré de Balzac.
beschweren 0 besvære, sleh
b. klage (o%'er).
beschwichtlgen (t; bringe til
at tie. berolige dulme.
beschwlndeln ® snyde. be-
drage.
beschwlngen 0 bevinge.
beschwttren 0^ besverge.
bese - ® besehen - @ vievi-,
inspect, look over — (?) regarder;
(aller, venir) volr; examiner, vi- '
siter.
beseech @ bonraidc.
beseem (e) sømme sig for. I
besegeln x besclle; forsyne
med seil.
besegle iflg.) — (t besiegeln —
@ seal — 0 confirmer.
beseire - Ø besiegen (e)
vanquish — 0 vai nere.
beseltlgen 0 rydde afveien;
Qerne: bllægge.
besellgen 0 (lyk)sallggjare.
BesenØm, (reie)kost; Ueneste-
pige, tøs.
beset (e) omringe; beleire; ble-
kere, besetting sin skjødesynd.
beset 0 m. alle esser.
besetzen ø besætte; optage;
brolaegge.
beshrew ^ rorbaade.
besl (?) m, parre.
beslcles ® r pi. (8tang>t>rUI«r
besldde — (f beaitwa - r
poasess ; (lovspr.) occupy — ® po*-
séder.
besiddelse — ft ikaiu m.
Gand-) BeslUung f — (^paaaesskia
— 0 jKMsesaion f. s»tte sif <
b. af - (i slcfa lo den BrUti
685
Balæna— Bambus
686
«Scéoes de la vie de campagno, hvortil kommer serieme
<Études philosophiques» og «Études analytiques». Af
hans senere romaner under forskjellige af de ovenstaaende
hovedgrupper maa fremhæves «Les illusions perdues»,
«Splendeurs et miséres des courtisanes», «L'histoire de
la grandeur et de la décadence de César Birotteau»,
lUne ténébreuse affaire», «Albert Savarus»^ «Modeste
Mignon», «Béatrix», «Les parents pauyres>. . B. op-
traadte ogsaa som dramatiker, men havde ikke lykken
med sig; mest kjendt er komedien «Mercadet». I sit
sidste leveaar giftede.- han sig med den polske grevinde
fro Hanska, f. Rzewuska, en søster af den polske for-
fatter Henryk Rzewuski; de havde truffet hinanden
allerede i 1833 og stod siden i stadig brevveksling.
BalflBna, -Idæ; balæno'ptera, -idæ, se Hvaler.
Bam, by i Persien, provins Kirman, ca. 8000 indb.,
vakre haver (granatsbler) og livlig handel, 3 moskeer.
Bamako, Afnka, hovedstad i det i 1904 nyoprettede
franske kolonidistrikt Øvre Senegal-Niger, ved Niger.
Bambara, Vest-Afrika, et blandingsfolk af sudan-
negere (mande) og fulbe ved Senegals og Nigers øvre løb.
Driver et indbringende jordbnig og nogen Ij^omulds- og
metalindustri. Dannede et mægtigt muhammedansk rige
under egne konger, som residerede i Segu Sikoro ved
Niger, indtil fulbe-fanatikeren Hadj Omar 1861 erobrede
deres land, som i sin helhed kom under fransk protek-
torat 1891. Nuværende hovedstad er Bammako, hvor
Senegal— Niger jernbanen naar Niger.
Bamberg, by i nordlige Bayern, regjeringsdistrikt
Oberfranken, ved elven Regnitz og Ludvigskanalen, 45 460
indb. (1905), væsentlig katoliker. Stor tekstilindustri,
vogne, møbler, tobak, øl, store gartnerier, betydelig handel.
Knudepunkt for flere jernbaner, kvægmarkeder. Sæde
for en erkebiskop, katolsk preste- og lærerseminar,
mange skoler, sindssygeanstalt o. s. v. A f de mange kirker
maa særlig merkes den pragtfulde domkirke fra 1 1 aarh.,
restaureret 1828—37 med fire 81 m. høie taarne, talrige
gravmæler o. s. v. (se planchen Romansk bygningskunst).
Af andre bygninger merkes raadhuset, det gamle slot
«Alte Hofhaltung» (16 aarh.) o. s. v. Før hovedstad i
bispedømmet B., stiftet 1007, sekulariseret og ovcrgivet
til Bayern i 1802.
Bamberger, Ludwig (1823—99), tysk politiker og
nationaløkonom. B. deltog i den revolutionære bevægelse
1818—49, blev dømt til døden og maatte flygte. 1853
-66 ledede han et bankhus i Paris, men fik 1866 lov
til at vende tilbage til Tyskland. 1868 blev han medlem
af det tyske told parlament og 1871 af rigsdagen. Her
tilhørte han indtil 1880 det nationalliberale parti og
bekjæmpede Bismarck og katedersocialismen. Senere
traadte han over i det tysk-frisindede parti. Ogsaa
som forfatter af talrige, livlig skrevne brochurer og
artikler havde B. megen betydning.
Bambino (ital.), lidet barn, Santissimo b., Jesu-
*>arnet Benævnelsen brages -især om den prægtig klædte,
«nndei^jørende» dukke i kirken Aracoeli i Rom, fore-
stillende Jesus. Udstilles i c krybben» (præsepe, s. d.)
fra juleaften til epifaniefesten (6 jan.), hvorpaa den høi-
tidelig føres tilbage til sit kapel, som den ellers kun
forlader, naar den i lukket vogn føres rundt til syge.
Se figuren næste sp.)
be8ide<s)-beak
Bambocciader [bambottiåder], en ital. betegnelse for
lystige og grovkornede folkelivsbilleder. Navnet har de
faaet efter den hollandske folkelivsmaler Pieter de Laar,
som i Italien paa grund af sin pukkel fik øgenavnet
Bamboccio (krøblingen).
Bambola, et garvestof; se Ba b lab.
Bamboo Ibémbu], 1. Uglasserede, straagule lervarer
fra Indien. 2. Et maal paa Sumatra for kornvarer =
1.85 kg. eller for flydende varer = ca. 4 1.; i Binna
længdemaal = 4.09 m.
Eiainborough [bémb^rOjy engelsk havn, grevskabet
Northumberland. 364 indb.
Bambuk, Vest-Afrika, landskab i den franske koloni
Senegal mellem Øvre Senegal og deus bielv Faleme, op-
fyldt af Tambura-massivet, som er rigt paa jern, før
ogsaa paa guid, hvorom overdrevne beretninger til for-
skjellige tider har paavirket europæernes opdagelsesiver.
1858 under fr. protektorat. Gjennem B. gaar Senegal—
Niger-jernbanen til dens vestlige endepunkt Kayes ved
Senegal.
Bambus (bambuta) tropisk græsslegt, omfattende
omtr. 50 arter, hvoriblandt de største af alle gnes. Fra
det i løbet af flere aar udviklede, grenede rodstoksystem
udgaar lodrette stængler, som i de første aar er bløde
og ugrenede, senere bliver træagtige og sterkt grenede.
I den tropiske regntid kan saadanne unge skud vokse
op til sin fulde høide af 40 m. i løbet af 5 — 6 uger.
Blomstringen indtræder til ulige tid hos de forskjellige
arter, hos nogle først efter flere aars forløb, og den hele
samling skud kan da begynde at blomstre samtidig,
og derefter udvikles ogsaa samtidig en overvældende
mængde af de stivelsesholdige frugter til glæde for den
fattige befolkning, som indsamler og spiser dem, men i
regelen til stor skade for de omliggende marker, idet de
mange frugter i de tætte bambusplantager fremkalder
en uhyre formering af rotter og mus, som senere
spredes til alle kanter. B.- planternes økonomiske be-
tydning er ganske overordentlig stor, og utallige er de
maader, hvorpaa de an- j^^^
vendes. De unge skud spi- ^%r ^^fe-
ses, de gamle bruges til byg-
ningsmateriale, møbler osv.
Bambino.
Bambus: 1. Dens vekstmaade.
2. Blomster, blade og stamme i
større maalestok.
«»»« - % take pooenion of -
i' P^ndw poMfMion de.
bctide(t) § ved Blden af;
««««for. besilde hlmself ude
«' sig («elv).
betiedeln tj koloniwre. Be-
•Me er m. nybygner Be-
•ledelnag f. koionltaMon; ny-
byfti, koloni.
^iege @ beleire.
bealegeln (D forsegle, besegle.
bealegen 0 beæire.
Iieslgtelse — (t) Besichtlgung r
— (g) survey — ® Inspectlon, visite
f; examen m.
beaigtige — 0 beslchtigen —
@ inspect. survey — 0 visiter,
examlner, inspecter.
bésiqae 0 m, beslk (spil).
bealnde sig se betænke sig.
(tette sig. beslndelse se fatning,
sans (og samling). bes!ndig(lied)
se sindig(hed). ro.
Besing(e) ø m (f), bær.
beainnen ø: sich b. huske;
besinde, betænke sig, komme til
sig selv. Besinnung r, efter-
tanke: bevidsttied, fatning
Besltz 0 m. besiddelse, eiendom.
Besltzergrelfnng, -nahme f.
besflettelse. okkupatlon, overtagelse.
Besitztum n. eiendom.
beaitzen ø besidde.
Besltzang t) ft eiendom, be-
siddelse.
besjæle - 0 beseelcn — @
animate — 0 animer.
besk — 0 bitter, herbe -- (e^
bitter, acrld — ® amer. besk-
hed - 0 Bitterkelt. Herlie f -
beskadige-beskikke
687
Bamian— Bananplanten
688
Stammeme er som hos vore græs opbygget af hule
led, og af disse laves fortrinlige beholdere, lige fra
bægere til vaodspand og bikuber, spadserstokke, bære-
stænger, master, fløiter, solskjerme, matter, kurve, taug-
verk, papir er faa eksempler paa de forskjelligartede
sager, som fremstilles af b. En særlig omtale fortjener
det saakaldte tabaschir, hvidlige eller mørkere masser,
der samler sig ved de ældre stængelled og i hovedsagen
bestaar af kiselsyre. Hvorledes de opstaar, er ikke ganske
klart, men tabaschir er i Orienten et lægemiddel af første
rang i en mængde sygdomme af høist forskjellig natur.
I det sydlige Europa kan b. trives paa friland; hos os
dyrkes nogle arter i veksthusene, og visse af dem kan
ogsaa om sommeren udplantes i haven.
Bamian, liden by i nordøstlige Afghanistan, 2545 m.
o. h., udgangspunkt for de 6 bamianske pas over Qeld-
kjederne Hindukusj og Kui-i-Baba; gjennem et af disse
drog Alexander paa sit tog til Indien, Djingis- Khan,
Timurlenk o. fl. B.-dalen er rig paa mindesmerker og
paa mineraler.
Bamle, herred i Bratsberg amt, 288 km.* med 4 725
indb.; 17.4 pr. km.' Herredet, der svarer til en del af
B. sogn under B. prestegjeld, ligger paa vestsiden af
Langesunds- og FrierQorden. Herredet, der for den
væsentligste del er skogdækket aaslandskab, er sterkt
gjennemskaaret af smaa dalstrøg med vande og vasdrag.
Langs kysten er bebyggelsen tæt med større samlede
husklynger ved Herre (strandsted), Ombomes og Eik-
stranden. Der findes mange sagbrug, flere feldspatbrud,
og der drives en livlig istraflk. Inden herredet ligger
B. cellulosefabrik og Ødegaardens verk eller B. apatit-
gruber. Af arealet er 18 km.' aker og eng, 230 km.'
skog og 40 km.' udmark, snauQeld, indsjøer og myr.
B. sparebank pr. Aaby postaabneri. Herredets antagne
indtægt 1906 826160 kr., formue 5 625400 kr.
Bygdemaalene i B. fogderi danner et mellemtrin
mellem det egentlige Østlands og Sørlandets kystmaal
og dermed en overgang til vestnorsk i det hele. Tilslut-
ningen mod vest bestaar navnlig deri, at maalene ikke
er cligevegts-maal» (s. d.) og derfor ikke har endelsen
-a, men -e i verber som ^rai;e og hankjønsord som
hare og ikke -o eller -u, men -e i hunkjønsord som
snare. Ligheden med de østlandske kystmaal viser sig
bl. a. ved, at B. har «tyk» / og har bevaret de haarde
konsonanter. Det er i det hele temmelig modemiserede
dialekter, hvis indbyrdes lighed ikke er saa stor, som
man kunde vente.
Bamleformationen er en yngre afdeling af grund^el-
det, der danner Qeldgrundeu i kyststrøget mellem Lange-
sundsQorden og Kristiansand samt i et strøg over Numedal,
Sigdal og Krøderens omgivelser. B. bestaar af krystallin-
ske skifere, f. eks. kvartsiter, glimmerskifere, hornblende-
skifere og kordierit- og granatførende gneisbergarter. I
denne formation optræder en række nyttige mineraler
og ertse, f. eks. apatit, nikkelholdig magnetkis og jern-
ertser. Navnet kommer af Bamle, hvor formationen
er særlig karakteristisk udviklet.
Bamlesygen kaldes i Norge tildels en godartet, epi-
demisk og febril reumatisme, som især angriber
musklerne paa brystet og under ribbensranden. Tildels
forbundet med angina (s. d.), diarrhoe eller brysthinde-
betændelse («tør pleurit»). Har oftere optraadt i Norge,
bi. a. i slutten af 19 aarh., og da først omtalt i Bamle.
Bamirt, et sjeldent silikatmineral, der har faaet navn
efter sin forekomst i Bamle.
Bamo, hovedstad i distrikt af samme navn i britisk
Birma (prov. Øvre B.) ved Iravadi (24° 16' n. br.); ca.
6 000 indb., kinesere, indiere, endel indfødte fra Binna
etc. B. ligger 200 km. fra den kinesiske grænse og har
en noksaa stor garnison af indfødte og europæiske
tropper. Herfra udgaar en stor handelsvei til Kina, og
nedover elven er der dampskibsfart til Mandalay og
Rangoon. I 1868 sendte England en politisk agent did
trods protest fra kongen af Birma; dette var indled-
ningen til B.s erobring.
Bamse (bjørn) er en mindre oprindelig form af ordet
end islandsk hangsU bjørn (sml. folkesprogets bangsa, gaa
tungt og humpende), der er en aflydsform til bingse,
hunbjørn. Formen b. er omdannet efter en anden ord-
gruppe, hvortil bl. a. hører dansk bamsing, stort og fedt
kreatur, og norsk boms, tyk person eller dyr (bomsel,
tyk og fed).
Ban, M a 1 1 j a (1818—93), en af Serbiens største digtere.
Paavirket af Shakespeare har han skrevet en del dramaer,
hvoraf «Meirima eller Bosniens befrielse» er det mest be-
rømte. Var desuden en meget frugtbar politisk^skribent
Ban, se Bann.
Ban, kroatisk ord, hvis oprindelse er usikker, maaske
er det, ligesom keiser af Cæsar, afledet af navnet paa
en stor kroatisk konge. I den historiske tid er det
navnet paa statholderne i de kroatiske provinser, der
efter dem kaldes b a n a t e r. Tyrkerne erobrede de fleste
af disse b. Banatet Kroatien kom under Ungarn, h\is
konger fra den tid af udnævnte banen efter kroatemes
forslag. Under det ungarske oprør 1848 spillede banen
Jellacich (s. d.) en vigtig rolle. Nu er b. kun en civil
embedsmand.
Banal (af fr. ban, bud, forbud), tvangsmæssig. Be-
tegner i lensretten det, som lensherren paa visse betin-
gelser overlod sin vasal til benyttelse. I overført betyd-
ning: det som overlades enhver til fri af benyttelse, d.e.
dagligdags, betydningsløst, forslidt, f. eks. et b. udtrvk,
d. s. s. en banalitet.
Banan, se Bananplanten.
Banåna, Vest-Afrika, en af Kongostatens vigtigste
havne, ligger paft en sandig landtange paa nordsiden af
Kongos munding, bestaar af en gruppe faktorier og bar
en god red. Hovedstad i distriktet af samme navn.
Bananplanten el. pisangen benævnes forskj. arter
af slegten musa, som under et stort an tal former dyrkes
for frugternes skyld, de saakaldte bananer. B. er en
urtagtig vekst, som kan blive indtil 10 m. høi og er
blandt de høieste kjendte urter. Fra en underjordisk
rodstok sky der. en «falsk» stængel op, der er dannet af
de lange, fast om hinanden rullede bladskeder. Blad-
fladerne er fjernervede og indtil 4 m. lange, Vi m. brede
og hele i randen, men oftest flænget op langs nervernr
i talrige strimler, som naar helt ind til midtnerveo.
Blomsterne er smaa og enkjønnede og danner et aks,
hvor hanblomsteme sidder øverst, hunblomsteme ne-
denfor. Frugterne er bær af agurklignende form
med et tykt, seigt skal; frugtkjødet er først melet.
@ bitterncfls, acridity — (2) amer-
tume r.
beskadige — (t) beschfidlKen,
verletzen — (e) damage, injure,
hurt — (D endommager ; gåter;
léflcr.
beskadiselse — ® Bochfldi^
ung f — @ damage. ii\]ury — ®
endomraagement m.
beskaffen — (7) bescbaffen —
@ oondltloned - ® (alnsi) falt;
de telle nature; condltlonné.
beskaffen bed — ® Bescbairen-
helt f — © quallty, condltion, de-
scrlption, nature — © qualité f;
nature f: condition f. etat m.
beskatning - ® Besteuerung f
— <£) tazing, taxation. asaeianient
— ® impoaltion f: Inip6t m, taze f.
beskatte — ® beateuem — ®
(lay a) tas (apon). awera — (Dlm-
powr. (noget) fhipper d'un drolt.
besked — 0 Bescheld m — @
answer, information, dlrectlona:
word — ® réponae f; expUcation f;
renaeignement m.
beskeden — ® beKhdden —
@ modest, nnpretending, unaasa-
mlng; (maadebolden) moderate —
(?) modeste, bumble.
beskedeahed - 0 BcMheidca-
helt r - ® modcaty. hnmUlty -
0 modeslie f.
beskikke - 0 (alt hua) bc-
atellen; (ansiette) anatdlcn. bc-
«UUen; (om sldadbnen) beachddea
— @ appolnt, oommlaaioo. <i a<
andena sted) «obaUtote; (ait btau
Mt in order — ^ (udncme) noo-
mer, oonsUtoer; (UMde) <
689
Banåt— Bandak-Norsjøkanalen
690
Bnnaiiplniiten.
men bliver ved mod-
QiDgen saftfuldt og
velsmagende. De
dyrkede former
mangler frø, og for-
meringen maa derfor
ske fra rodstokken.
B.d}Tkes hovedsage-
lig i Vestindien og
paa de Kanariske
Ber. Siden 1905 er
b. blevet en betyde-
lig importartikel til
Norge. I 1906 im-
porteredes ca. 25000
bundter (å 150—200
stk.) b. til en værdi
af ca. 200000 kr.
Banåt, se Ban.
Banbury [bén-
^ri], by i midtre
England , Oxford-
shirc , ved elven
Cherwell, bielv til
Themsen, 12 968
indb. (1901). Kager
B.cakes), ost, øl o. s.v. Warwicks seier over Edvard IV 1469.
Banca, se Bangka.
Banco, se Banko.
Bancroft IbéijkråflJ. 1. George B. (1800—91),
amer. historieskriver. Besøgte som ung student univer-
siteteme i Berlin og Gdttingen. Efter 1^'emkomsten til
Amerika blev han professor i græsk og begyndte kort
efler paa det verk, der har gjort ham berømt: cDe
Forenede staters historie». Som gesandt i London fik
B. udstrakt adgang til arki verne baade i England og
Frankrige og samlede et uhyre kildemateriale til sit
hovedverk. cDe Forenede staters historie» gaar fra kolo-
Disationens begyndelse til 1783; verket bestaar af 12
bind, det første udkom
1834, det sidste 1882.
Det udmerker sig ved
forfatterens forbausende
kundskaber, der støtter
sig paa et omfattende
og paalideligt kildestu-
dium, og ved hans varme
fædrelandskjærlighed.
2. Hubert Howe B.
(1832—), amer. historie-
slu*iver, boghandler i San-
Francisco, tjente en for-
mue og grundlagde et
bibliotek, der omfatter
omtrent alt, hvad der
findes af skrifter om det
vestlige Nordamerika og
Mexico, desuden talrige
aktstykker og oldfund.
Han lod dette materiale
George Bancroft. behandle rent fabrik-
betkikkelse- ® Bcstellang f;
Anstdlung f; Schlcirang f — ®
appoiatnient — (g) nominatlon f.
beskjsftige - 0 beKhflftigen
- '^employ. oocapy — ®ooettper:
'Jrbddere) dooner da travail å;
ew taakw) préoccuper.
betkjsfligelse - ® BeKbftf-
tigaog f — @ oecapaUon employ-
°>«t, pnnoit - ® oecnpaUon f.
beskikkelse— beskrivelse
mæssig af en talrig stab af medarbeidere. Resultatet
er blevet et verk, cPacifikstaternes historie», hvoraf der
siden 1882 er udkommet henved 30 bind.
Band, se Bann.
Banda. 1. Distrikt i nordvestre Forindien, division
Allahabad, 7 928 km.' med ca. 700 000 indb., hvoraf de
fleste hinduer. 2. Hovedstad i distriktet, 22 565 indb.;
I handel med bomuld, har mange moskeer, templer og
I ruiner af paladser.
! Bandage [bandåée], se Forbinding.
I Bandager [bandåier] (elektr.) er traade af fortinnet
I messing, deltametal og siliciumbronce, som vikles omkring
I de elektriske maskiners ankere for at fastholde anker-
I viklingen og for at forhindre vindingerne fra at blive
slynget ud af ankernoteme under rotationen. Anvendes
ankere med halvt lukkede noter, kan bandagerne erstattes
med kiler af træ eller isolationsmateriale.
Bandagist [bandaitst] (fr.), forfærdiger af forbindings-
sager.
Bandak, den vestligste af de store telemarkske ind-
sjøer med vild Qeldnatur, areal 29 km.', 72 m. o. h.,
dybde 153 — 211 m., er gjennemsnitlig islagt i 94 dage
fra 17 jan. til 21 april. Den danner endepunktet for
« Bandak* Norsjøkanalen» (s. d.), og fra dens vestende ved
Dalen (Lastein) fører hovedvei over Haukelifjeld til
Hardanger.
Bandak-Norsjøkanalen kaldes det kanaliserede elve-
stykke, som forbinder Norsjø med de vesttelemarkske
indsjøer: Flaavand, Kviteseidvand og Bandak. Da Norsjø
ligger i en høide af 15 m. o. h. og de nævnte andre
indsjøer 72 m. o. h., er følgelig høideforskjellen 57 m.
Dette fald overvindes ved hjælp af ialt 15 sluser med
en gjennemsnitlig løftehøide af henimod 4 m. Disse
er anbragt paa steder, hvor faldet er samlet ved store
dambygninger. Kanalen begynder ved Ulefoss, hvor
der er 11 m. høit fald og 3 sluser. Ovenfor denne er
der dannet en rende, som dels er indsprængt i Qeldet
og dels er dannet ved hjælp af store mure og skjerme.
Renden fører kort ovenfor ud i Eidselven, som ved
Ulefossdammen her er hævet 3 m. og derved gjort
seilbar til Eidsfossen, 3 km. ovenfor. Forbi denne, der
har en høide af 10 m., føres skibene gjennem 2 sluser,
og ovenfor er der ved dammen i Eidsfossen dannet et
roligt, dybt bassin op til Vrangfoss, hvor det sterkeste
fald er samlet. Før kanaliseringsarbeiderne blev udført,
var Vrangfoss et langt, vildt stryk, men er nu ved hjælp
af en høi stendam blevet en lodret fos med 23 m.s høide.
Dammen er med fundament 37 ra. høi, har en bund-
bredde af 21 m. og en kronbredde af 4 m. Den hviler
tildels paa et af svære granitkvadre dannet hvælv, og
fundamenteringen har været et overmaade vanskeligt
teknisk arbeide, idet grundens beskaffenhed var yderst
ugunstig. Forbi Vrangfoss fører 6 sluser, der er anbragt
paa elvens høire bred. Den ene sluse anvendes dog
kun som flomsluse. Omtrent 150 m. ovenfor dammen er
atter kanalen ført ud i elven, som her før gik i et dybt
gjel mellem høie, steile Qeldvægge, men som nu, efterat
vandstanden er hævet ved Vrangfossdammen, flyder
rolig i et dybt bassin. — Høiere oppe ligger Lunde sluse
og derpaa Kjeldal sluse, begge med 3 m.s faldhøide.
Fra Kjeldal er der 2 km. op til Hogga, hvor en regu-
beskjæmme — ® betchåmen
~- (^ diflgraoe, dlahonour; (|Uøre
skamnild) abaah ; (gjøre Ulskamme)
put to ahame — 0 rendre hon-
teux: confondre, humiller; (ran-
lere) dtehonorer; (gjøre tilskamme)
■urpaaier, écllpaer.
tieskjæmraelse — ® Be-
achflmung, Schonde f, Scbimpf m
— @ shame, disgrace, dltbonoor
— (S) honte f. nflh>nt m; confu-
slon f.
beskjære — ® bcschnelden —
® clip. pare, trim, (trær) ogs.
prune. lop : (flg.) curtall, reduce —
0 rogner: (trær) taiUer, ébrancher,
(hæk) tondre; (flg.) raccourcir;
écomcr. Se ogs. tildele.
beskiæring — 0 Beschnelden
n. Beachneldung f — @ cll|H>intf
osv. — 0 rogoure f. rognement m :
taille f: tonte f: (flg.) raooourcisse-
ment m.
besk)ærme(lse) se beskyt-
te(lse).
beskrive - ® bcschrelben;
schildem — (e) describe, detail —
0 décrire. tracer; (skildre) (dé)-
pelndre.
beskrivelse — ® Beschrelbnng.
691
beskrivende— beskyttelse
leringsdam holder vand-
standen i sjøerne oven-
for paa 72 m. o. h. Ogsaa
bygningen af denne dam
voldte meget store van-
skeligheder, da man 1 å
2 m. under elveleiet stødte
paa kviksand, som fuld-
stændig maatte fjernes,
førend fundamenteringen
kunde begynde. Det ved
Hoggadammen dannede
fald, 7 m., overvindes ved
hjæip af 2 sluser, og her-
fra til Strengen, hvor
dampskibsfarten tidligere begyndte, er det 5 km. Alle
sluser i kanalen har samme dimensioner, nemlig 37.65
m.s længde, 6.9 m.s bredde og 2.59 m.s dybde. — Kanalen
hyggedes 1887 — 92 under ledelse af ingeniør G. Sætren.
Arbeidet, som kostede omtr. 3 mill. kr., er det største af
denne art i vort land og ansees som et med sjelden hydro-
teknisk dygtighed udført bygverk, der har nydt en udelt
paaskjønnelse blandt fagmænd ogsaa langt udenfor vort
Bandaksli— Bandiéra
692
80m.-
erMai
•et
Længdeprofi]
1.
»
1 r
60
"H
l^
TO.
f£^hhb
^%n
\
I
1 ^
'^^^A
"^"^im
JO
\
\
p
5B^5B5
^^
msTA
Wl^.
'Wf!^
S^^JK^!^
||-
1
- H
^
k
Ir
/>
-A"^
1
M
«
t 0
30
:£
•
1
6
1
MS
5
r 1
20
^^ o
2ci>c '^
waei^'.^-,-
!loTd»ioM
10m.o«
1
M- P
22 21 20 19 U 1
T w U H 0 U 11 10 «
(
> a
K
) s
\
(
> Km.
ÉI.
jd
*^^^t
1 IT jllr ill 1 "":'"~ ' "*■- _i
£^9*** "^
'''^'^^ta_
J^
"■^N^- ""^
Schildening f — (e) descriptlon.
account — (f) description f; peln-
ture f, over al b. - ® (iber «Ile
Beschreibunf; — (e) beyond all ex-
pression — (£) au- delA de toute ex-
pression.
beskrivende — ® bcschrelbend
— (c) deacripllve — ^ descripUf.
beskue se betragte.
beskuelse — 0 Beschaaen n,
Bandnk-Norsjøknnnlen : Sluser ved Vrangfoss.
lands grænser. Ved B. er aabnet en vandvei, der fra
Skien til Dalen, ved vestre ende af Bandak, er 105 km.
lang. Længden af det kanaliserede elvestykke fra Ulefoss
til Strengen er 22 km. Dampskibsturen fra Skien til
Dalen kan gjøres paa 7 — 8 timer, hvoraf 2'/* time
medgaar til farten gjennem kanalen. De 5 sluser ved
Vrangfoss passeres i løbet af 25 min. Gjennem kanalen
gaar der en betydelig person- og godstrafik, og den er
en af turisttrafikens hovedruter østenfjelds.
Bandaksli, dampskibsanløbssted med postaabneri og
skydsstation paa sydsiden af Bandak, hvorfra vei fører
over til Fyresdal og Nissedal.
Bandamanna saga (de sammensvornes saga), en liden
isl. saga, torfattet ved slutningen af det 12 aarh. Hand-
Beschauuntt f — (e) viewing, in-
specUon — (f) contemplation f.
beskyde — ® beschleaw^n -
@ flre upon (Inlo) — (?) lirer «ur;
canonner; bombarder: (lan^klbs)
enfller
beskygge — (t) beMhatten —
@ shade — ® om brager.
beskylde — 0 beschuldlgen,
becichtlgen, zelben — ^ aecuae (of).
Bajidak-Norsj økanalen .
lingen foregaar paa Nordlandet ved midten af 11 aarh.,
et tisdsrum, der ellers ikke behandles af sagaer, hvor\*ed
B. faar øget interesse.
Bandara. 1. Distrikt i Forindien, Centralprovinseroe,
divisionen Nagpur, 10 158 km.' med 663 578 indb. Vakkert
land, avl af ris og hvede. 2. Hovedstad i distriktet,
14 023 indb.; industri i bomulds- og metalvarer, meget
besøgt basar.
Bandaøeme, sydligste gruppe af Molukkeme, hører
til hoU. residentskab Amboina, 42 km.' med 9 334 iodb.,
hvoraf 729 europæere; bestaar af øeme Stor- Banda,
Goenoeng Api med en virksom vulkan, 520 m., og
Banda Nelra med hovedbyen Banda. Fra B. faaes det
meste af de muskat nødder, som er i handelen.
Bande, skare, især af tyve og røvere, er gjennem
tysk laant fra fransk bande.
Bande, Den sorte, se Sorte bande.
Ba'ndel, Ernst v. (1800—76), t. billedhugger, var
opfyldt af tanken om at reise et kolossalmonument
(57 m. høit) paa en Qeldtind i Teutoburger-skogen for
Tysklands heros, Cheruskeriyrsten Herman, og opnaaede
efter en aarrækkes anstrengelser at gjennemføre sin plan.
Bandelkand, landskab i det nordlige Forindien
(v. f. Bagelkand), ca. 27000 km.» med ca. V/t mill. indb.
(1901), omfatter 31 indfødte stater og endel engelske
provinser. Det er et bakket landskab med megen skog
og stor rigdom paa mineraler.
BandeMlo, Matteo (1480—1561), ital. forfatter, den
betydeligste ital. novellist i det 16 aarh., var fra Pieraout
blev dominikaner, levede i Norditalien, men bosatte sig
tilsidst i Frankrige, hvor han blev biskop i Agen. Hans
noveller, der ofte overskrider grænserne for det anstændige.
er livlig og klart skrevet og giver interessante kulturbilieder
Banderilla [-Vlja] (sp., af nylat. banderium^ fane.
banner), liden fane, benævnelse for et kort, med eo
liden fane og brogede baand forsynet spyd, som benyttes
ved tyrefegtninger.
Banderole [bådr&lj (fr.), i middelalderen den lille
fane, der som pynt var fastgjort til trompeten, nu den
med kvaster forsynede snor, hvori trompeten bæres,
ogsaa lansefane, skibsvimpel.
Bandholm, havn paa Lollands nordkyst 7 km. fn
Maribo, hvis ladeplads og toldsted B. er.
Ba'ndicut, se Punggrævling.
Bandiéra, Attilio (1811— 44) og Emilio 8.(1819-
44), brødre, ital. patrioter, f. i Venedig, tjente som ofS-
charge, tax (wlth), lay to one'8
charge — ® accnaer, Inculper (q
de qc): (gl ve skylden for) Imputer
(qc å q).
beskyldning - ® Bcachuldl-
gung r — (e) aocusaUon. ctaarga,
impataUon — ^ accusaUon. In-
culpation f: ImputaUon f.
beskylle — ® betpaien — @
water, wash — ® arroaer, baigner.
beakjrtte — ® (be)acfa&txaD -
@ protect. tmd, deTcnd; sbcHr
(fh>m) — ® protéger: iforsmn
défendre: (verne) garder.
beakyttelae — ® BcKiiotTaQf r
Schutz m — @ prolection, defcoer
patronage: sbelter — ® proittUem
f; défénae f, garde f. beskytte»-
•estOld — ØSchatfSoU - r rrv
693
Bandlneail— Bang
G94
beskjrtter— beslegtet
cerer i den østerrigske marine, hvor de søgte at vinde
sine landsmænd for Italiens befrielse. De blev angivet
og maatte flygte til Korfu. Herfra drog de med 18 led'
sagere til Kalabrien for at reise befolkningen mod den
neapolitanske regjering. De blev efter faa dages forløb
tåget tilfange og skadt paa torvet i Cosenza ; men deres død
bidrog i høi grad til at vække massen' af befolkningen.
Bandlne'111, Baccio (1493—1560), ital. billedhugger,
var sterkt paavirket af Michelangelo, med hvem han
rivaliserede, og som det var hans store maal at overgaa.
Tiltrods for heldige livsvilkaar hindrede hans urolige
natur ham ofte i at fuldende sine verker, der mere ud-
merker sig ved overdreven patos end ved kraft.
Bandl't (ital. bandito, landsforvist), landstryger, røver,
en mand, der lader sig leie til at begaa et mord. 1
Italien dannede b. et formeligt samfund med bestemte
love og vedtægter og er endnu ikke helt udryddet, se
Camorra, Mafia, Brigands.
Bandjemiasln. 1. Hollandsk residentskab paa syd-
siden af Bomeo, 374 000 km.' med ca. 700 000 indb.
(dajakker, malsgere, enkelte kinesere og europseere),
væsentlig bevokset med urskog. 2. Hovedstad i resident-
skabet ved elven Barito, 52685 indb., deraf 270 europseere,
3 400 kinesere og arabere. Husene er bygget paa pæle;
udførsel af guttaperka, tømmer, guldstøv og diamanter.
Regelmæssig dampskibsforbindelse med Batavia.
Band of hope [bænd 9v hOp], navnet paa en stor
afholdsforening for bøm i England. Stiftedes i 1855.
I 1904 fandtes der 29189 afdelinger af foreningen med
3 363 973 medlemmer. Den virker bl. a. ved udgivelse
af afholdslitteratur for bøm.
Bandol [bådå'l], fr. havn ved Middelhavet depart.
Var, 15 km. v. f. Toulon. 2 077 indb. Udførsel af vin,
oranger, grønt; dyrkning af evighedsblomster. Bødker-
industri, kystfart.
Bandola, et mangestrenget, fortn nsvis meksikansk
lutinstrument, som spilles med en hompinde.
Bandolér, det brede gehæng, som infanteristen tid-
ligere havde over skulderen, og hvortil den store pa-
tron taske var fsestet.
Bandoline, forslgellige parfumerede haarstivnings-
midler, der ofte indeholder kvædekjerne eller tragant-
gummi sammen med rosenvand.
Bandon Bridge [bdnd^n bridi], irsk havneby i grev-
skabet Cork, 21 km. s.v. f. Cork. 4 000 indb. Vigtige
markeder. Uld-, lærreds- og bomuldsfabriker.
Bandura, et slags mangestrenget citerinstrument fra
Lillerusland og Polen.
Bandy, se Hockey.
Bane, se Jernbaner og Elektriske baner.
Banegaarde, se Jembanestationer.
Baner, gammel sv. adelsslegt. Nils Eskildsson,
henrettet 1520, blev farfader til raadsherrerne Sten og
Gustaf B. Efter høiadelens brud med hertug Karl
flygtede disse til Sigismund i Polen, men udleveredes
efter dennes nederlag og halshuggedes 1660. — Johan
B. (1596—1641), Gustafs søn, feltherre, oplært i Gustaf
Adolfs skole, chef for den svenske hær i Tyskland efter
Ndrdlingen-nederlaget. 1636 seirede han ved Wittstock
og førte demæst hæren tiltrods for overmagten uskadt til
Pommern i et glimrende tilbagetog. 1639 skaffede et nyt
fremstød ham seier ved Chemnitz, Bohmen besattes, og
selve Regensburg truedes, men atter tvang fiendens over-
magt B. til at vige. Efter lykkelig at have ført hæren
til Sachsen døde B. Han er en af trediveaarskrigens
mest typiske skikkelser, drikkesyg, heftig og brutal, men
raadsnar, kjæk, en strategiens mester, hvis tilbagetog
især bærer præg af hans geni.
Banes, havn paa Cuba, Vestindien. Anløbes ofte af
norske dampfartøier for frugtlast til de Forenede stater.
BanfT [bænfj. 1. Grevskab (shirc) i nordre Skotland vod
sydkysten af MorayQorden, 1 777 km.' med 61 488 indb.
Lidt akerbrug i nord, kvægavl i syd (Grampianbjergene),
fiskeri i havet og elvene (laks). Største el ve Spey og
Deveron. 2. Hovedstad i grevskabet ved Deverons udløb i
MorayQorden, 7161 indb., stort sildefiske, handel, industri.
Banfty [ba'nfll Dezs6 (Des i d er i u s), baron (1843—),
ungarsk politiker, blev 1895 førsteminister, men gik af
feb. 1899. 1903 kastede B. sig atter ind i den politiske
strid som fører for et parti, der tilstræber Ungarns
fuldstændige adskillelse fra Østerrige, saaledes at disse to
lande kun skal være forenet ved en personalunion i
strengeste forstand.
Bang, Anthon (1809—70), n. forf. og bladudgiver,
opr. militær, men tog afsked paa grund af lamhed og
begyndte i forskjellige byer en meget produktiv forfatter-
virksomhed for menigmand, hvis betydning fik offentlig
paaskjønnelse af stortinget ved en betragtelig forhøielse
af hans pension. B. skrev bl. a. «Fortællinger for folket»
(4 rækker, 1857—64) og redigerede bl. a. «Menigmands
ven» (aarg. 1—7), «Børnenes blad» (aarg. 1—5).
Bang, Anton Christian (1 840—), n. kirkehisto-
riker og biskop, søn af gaardbrugerfolk i Nesne paa
Helgeland. Efter først at
have tåget folkeskolelærer-
eksamen begyndte han at
studere i 1860, blev teo-
logisk kandidat 1867 og
virkede derefter i flere
aar som kateket og prest.
1 1878 tog han doktor-
graden i teologi med en
afhandling <0m Christi
opstan deises historiske
virkelighed», blev to aar
derefter lærer ved uni-
versitetets praktisk-teolo-
giske seminar og ud-
nævntes i 1885 til pro-
fessor i kirkehistorie.
Blandt B.s mange viden-
skabelige arbeider maa
især frem hæves den grun-
dige monografi over H. N.
Hauge og hans samtid,
hans studier over nordisk mytologi og «Den norske kirkes
historie i det 16 aarh. (1536-1600)». Fra 1893-95 var
B. chef for kirkedepartementet og udnævntes i 1895 til
biskop i Kristiania stift.
Bang, Bernhard Lauritz Frederik (1848—),
d. læge og veterinær, siden 1892 professor i kirurgi
ved den danske veterinær- og landbohøiskole og formand
Fot af L. Szadnskl.
Anton Christian Bang.
tcctlve (prohibltion) duty — ® droK
(m) prolertear.
beskjrtter, -inde — ® Be-
•chatzerdn), Gdnncrdn) m (f) — (e)
protector. protectret; patron(ess)
— (?) protecfear m, protectiioe f;
défensear m.
beskølt - ® ScIUflhzwielMck m
— @ biacult — ® bltcnlt m (de roer).
beslaa - ® bcMhlagen - @
roount; (Itidfatte) ense; (indven-
dig) line; (paa enden) tip: (et fad)
hoop ; (med spiker) stud : (seil) furl ;
(hest) slioe — (|) garnir, rcvétir.
armer: (hest) ferrer: (med spiker >
clouter: (tilsjm) ferier, serrer, vel
beslaaet - (^ gnt beschlagen —
(e) (med penge) iined. (med lær-
dom) well grounded (equipped) —
© en fonds, å flot.
beslag — (t) Beschlflge n; Be-
schlag m — (e)monnting: (pnn dør
o. 1.) iron work, butts: (i form af
ring) hoop: (paa stok o. 1.) fer-
rule: (pao hjul) tire: (tilføs) strap- '
(ping) — ® gamiture f: femire f: • '
bandes f pi. lægge b. paa (flg.)
— ® in Anspruch nehmen — (g* ;
take up, engross, engag^ — ® oe- \
cuper, absort>er: réclamer (rattefi- i
tion de q). beslaglægse — 0
mit Beschlag t>elegen — @ seque-
ster, sequestrate. seize, place (put)
under an arrest, (lov an) embargo
(on) - (D saisir. mettre arret (lll-
$JM'. Tembargo) sur, conflsquer.
beslegtet - (t; verwandt — (e)
related. akln, allied Uo); kindred:
(ord) cognate: congenial (souls) —
® parent (de^: (ved giftermaal)
beslutning— besoin
695
Bang— Bangkok
696
i det veterinære sundhedsraadf har ved siden af en
omfattende lærergjerning udført talrige videnskabelige
arbeider, særlig over husdyrtuberkulosen og smitsom
kastning hos kvæget. Nu optaget med forsøg paa at
fremstille en vakcine mod sidstnævnte sygdom.
Bang, Cathrinus Dorotheus Olivins (1822—
98), n. litteraturhistoriker, blev 1858 efter sin af handling:
«Udsigt over den didaktiske poesis frembringelser i de
nordiske litteraturer» ansat som universitetsstipendiat i
nordisk litteratur og 1869 udnævnt til professor.
Bang, Christen Stephensen (1584—1678), kjøb-
mandssøn fra Aalborg, blev 1614 kapellan i Solum, 1621
sogneprest i Romedal. Han har forfattet opbyggelses-
bogen cChristianiæ stads beskrifuelse» (Kra. 1651) og et
stort verk cPostilla cathechetica» (Kra., Valentin Kuhn,
1650—52, 10 bd.).
Bang, Gustav (1871—), d. historiker, dr. phil. 1897
med en afhandling om den gamle danske adels forfald.
Af senere arbeider er det betydeligste «Kapitalismens
gennembrud», der skildrer maskin- og fabrikdriftens
gjennemførelse i England fra socialdemokratisk synspunkt.
Bang, Herman Joachim (1857—), d. forfatter, f.
paa Als, vandt sine første sporer som journalist. I
skjønlitteraturen vakte han, efter at have udgivet et par
mindre arbeider, stor op-
sigt med romanen « Haab-
løse slegter» (1880), der
dog paa grund af et par
vovede scener først blev
beslaglagt. Af arbeider
fra de følgende aar kan
nævnes romanerne«Stuk>,
«Tine», «Det hvide hus»,
«Mikael», «Deuden fædre-
land» samt novellesam-
lingerne «Stille eksisten-
ser» og «Under aaget».
B.s talent bevæger sig
kraftigst i yderlighederne :
det moderne, nervøse kul-
turliv, ført under stem-
ningers og oplevelsers høi-
tryk, og de stille, graa
hverdagstil værelser. Han
er sterkt paavirket af
fransk naturalisme (Balzac, Zola), og hans stil er
impressionistisk, søgende malerisk at gjengive livet ved
en tilsyneladende tilfældig ophobning af smaa træk.
Hans følelsesfuldhed kan gaa over til sødlig sentimen-
talitet, men ofte naar han at vække en dyb og blød
stemning. Hans psykologiske evne er undertiden mester-
lig, særlig hvor det gjælder at lodde dybden hos en
«stille eksistens».
Bang, Ivar (1869—), søn af ovennævnte A. Chr. B.,
læge, bekjendt ved en række arbeider over fysiologisk kemi,
i hvilket fag han 1904 ansattes som professor i Lund.
Bang, Knut Sevaldsen (1633—94), sogneprest til
Toten, en nidkjær og dygtig, men noget stridbar mand.
Han udgav en salmebog (1679) og en katekismusforklaring
(1681, udgivet paany 1865 af prof. Caspari). B. er en
af de første norske kobberstikkere, hvilket kan sees af
Herman Jonchim Bang.
det kobberstukne titelblad til Niels Thomesens «Gestus
Sapphicus» (Kra. 1661).
Bang, Niels Haarup (1857—), d. skolemand, bier
1900 viceskoledirektør i Kbh. Siden 1904 er han redak-
tør af det pædagogiske tidsskrift «Vor ungdom».
Bang, Peter Georg (1797—1861), d. politiker og
jurist, havde 1847—48 den væsentligste del i arbeidet
for at planlægge en fri forfatning; havde senere sæde i
en række ministerier og var 1854 — 56 konseilspræsident
Senere justitiarius i høiesteret.
Bang, Thomas Cathinco (1827— 1902), n.embeds-
mand, konservativ politiker. B. tog jur. embedseksamen
1849, hvorefter han indtil 1852 var sekretær for eo
kommission til undcrsøgelse af begaaede misligheder ved
Kongsberg sølvverk, traadte saa ind i indredepartementet,
hvor han hurtig avancerede, 1867 til ekspeditionschef.
1872 blev han borgermester i Drammen. Han valgtes
til byens stortingsmand 1877 og sad paa tinget indtil
1894, 1890 —91 som stortingspræsident. Imidlertid harde
han været medlem af aprilministeriet 1884 og var 1890
blevet amtmand i Buskeruds amt.
Bang, Vilhelm (1843—), d. prest og historiker, har
udgivet en del historiske fremstillinger, særlig paa det
kulturhistoriske omraade, «Præstegaardsliv», «Latinskole-
liv», «Hekseforfølgelser», «Hellige kilder».
Bangalore, hovedstad i den britiske vasalstat Mysore
el. Maisur, Forindien (det sydlige Dekan), 159046 indb.,
deraf ca. 25 000 muhammedanere og 15 000 kristne,
resten hinduer. Jernbaneknudepunkt, sæåe for den
katolske biskop for det sydlige Indien, en protestantisk
mission o. m. Byen bestaar af den gamle, tæt befolkede
bydel (Pet), og den nye engelske bydel med kirker og
offentlige bygninger samt maharadsjaens palads. Fabri-
kat ion af tepper og handel med korn og bomuld.
Bangdalsb ruget, dampsag, høvleri, trævare- og byg-
ningsforretning ved Bangsund, færgested og dampskibs-
anløbssted (post og telegraf) ved LyngsQorden i Klingen
herred. Nordre Trondhjems amt, 240 indb.
Bange [båij, Charles Thimothé Maximiliao
Valérand de (1833—), fr. oberst, konstruktør af del
nyere franske skytssystem, saavel for feltartilleriets som
for fæstningsartilleriets vedkommende.
Bangka (Banka), ø i hoU. Indien, øst for Sumatra,
skilt fra samme ved det smale B.-stræde, ca. 12000
km.* med 106 300 indb. (62 pct. malajere, 37.5 pct ki-
nesere og enkelte europæere). Bjergfuld med flere iw-
lerede fjeldtoppe. Usundt klima, skogene er udhugget
akerbruget forsømt. Vigtigste produkt er tin (aarspro-
duktion ca. 16 000 tons). Hovedstad Muntok i nordvest
Bangkok, hovedstad i Siam, ligger paa begge sider
af elven Menam, ca. 30 km. fra dens munding. Byeo
har 400 000 indb., hvoraf næsten halvparten er kinesere,
medens resten er siamesere, malajere etc, samt euro-
pæere, deriblandt endel danske og enkelte norske. Bjeo
er gjennemskaaret af kanaler, og de fleste huse, som
alle er bygget af træ eller bambus, staar paa px\t
Mange mennesker bor paa flaader ude i elven. Der tindes
en mængde pragtfulde buddhistiske templer og pagoder
og ca. 700 buddhistiske klostre. Disse huse er bygget
af sten, og det samme er tilfældet med det storartede
kongelige slot, som udgjør en bydel for sig og er
alllé (avec); (flg.) semblnble. analo-
gue (A>: (Arnes) tympathique(s).
beslutning - 0 Be«chlu8s.
EnUchluM m — (o) resolution. dc-
cision. (fast) determlnatlon — (f)
resolution. déclsion f; arrete m.
beslut8om(hed) — 0 ent-
schlossen, EnBchloasfnheit — (e) re-
soluteiness) — (J réaoIuUion) (f).
beslutte - 0 beschlicssen ; sich
entschliessen — (e) resolve. decide,
detemilne: (sig) come to a resolu-
tion, mnlic up one's mind (to) —
® décider. résoudre, ari^ter: (sig)
prendre une resolution, se décider
besmear @ besmøre.
besmitte — ® anstecken: be-
sudeln, beschmutzen, beflecken —
fe) infect, taint; poUute, deflle.
contaminate; soll — ® souiller;
entacher.
besmykke — © Ijeschdnlgen,
bemAnteln — (e) gloss over, colour.
palliate — 0 pallier; voiler.
besmøre — ® beschmieren —
(e) (be)smear — 0 enduire.
besnakke — 0 besch^atzen
— @ talk o%'er (round) — 0 en-
J6Ier, embobeliner.
besnære — ® bestricken - fi
ensoare, entrap — {£> enlaeer. ^^
dulre.
besoffén ^ bemaet.
besogne m r, arbeide, forrrt
nlng. beso(T)gneux tnengca^
besohlen ^saaie.
besolden 0 lønne, gfrr asM.
besoin 0 m. traog. bdiov-
DMKtørn).
697
Bangor— Bank
698
besom— bespreohen
omgivet af en mur; hele den indre by er ogsaa om-
givet af en mur. B. er Siams vigtigste handelsby, men
al handel er i hænderne paa kineserne og europæerne.
Norges udførsel til B. har bare en værdi af et par tusen
kr., Danmark udfører derimod for flere hundrede tusen
kr. De vigtigste udførselsartikler fra B. er ris, teaktræ,
bomuld, peber o. m. Den norske skibsfart paa B. er
stor og stigende. I 1904 var af samtlige fremmede skibe
58 pct. tyske, 19 pct. engelske og 14 pot. norske. Byen
blev det aar anløbet af 114 norske dampsklbe og 9
seilskibe med en samlet tonnage af ca. 92 000 tons. Fra
B. udgaar flere Jernbanelinjer, telegrafkabler og damp-
sklbslinjer (deriblandt en linje til Kjøbenhavn). Norsk
geoeralkonsulat for Siam.
Bangor [bængå»]. 1. By i Wales, Carnarvonshire, ved
Nenaistrædet, i en liden vakker dal, 11 269 indb. Store
skiferbrud, badested. Gammelt bispesæde, ældgammel
domkirke (525), universitetsafdeling (fakultet). 2. By i
nordlige Irland, Downshire, Ulster, fiskeri, sjøbad. 3. By i
det nordøstlige af de Forenede stater, Maine, ved elven
Penobscot, 21 850 indb., skibsverfter, udførsel af tømmer
og is; teologisk seminarium.
Bangsund, liden havn ved LyngsQorden nær Namsos.
Postkontor, telegrafstation.
Bangveolo, Central-Afrika, en af større og mindre
øer opfyldt sjø i brit. Nordøst- Rhodesia, ca. 250 km. s. f.
Tanganjika, 1 120 m. o. h. Ligger med n.-s. hovedretning
paa en flad slette, og da den er grund og har meget
lave og sumpige bredder, har den ligesom Tsad høist
fortkjellig udstrækning til de forskjellige aarstider. Dens
hovedtilløb er Tschambesi fra n.ø., og dens afløb (paa
sydbredden) er Luapula, Kongos østlige kildeelv. Op-
daget 1868 af Livingstone, som døde i Tschitambo straks
s. f B. 4 mai 1873.
Baniån, se Ba ny an.
Banim [bénimj, John (pseudonym 0'Hara) (1798—
18421. irsk forfatter, har sammen med sin broder M i-
chael B. (1796—1874) skrevet tTales of the 0'Hara
femily». hvor de har leveret interessante realistiske
skildringer fra den irske bondestands liv. John B.,
der var den mest fremtrædende af de to brødre, har
desuden skrevet den historiske roman «The Boy ne
water» og en række andre fortællinger og Michael B.
<The town of the cascades» med nye skildringer af
ink folkeliv.
Banjaluka. 1. Distrikt i sydlige Bosnien, 8 500 km.'
med 268000 indb. 2. Hovedstad i distriktet, ved elven
Vrbas, 14812 indb., hvoraf halvparten muhammedanere,
resten græsk og romersk katolske. Befæstet. Industri
i krudt og klæde, handel med tobak, korn og kvæg. 45
moskeer, garnison, ruiner af gamle romerske bad. 1
nærheden trappistklosteret Maria Stem.
Banjer, det dæk eller det rum, hvor mandskabet
paa et krigsskib bor. Paa handelsskibe betegner b.
gjeme et dæk under hoveddækket: det bruges saaledes
ofte om et midlertidigt mindre dæk, som lægges paa
tyskendæksbjelkerne til brug ved et eller andet arbeide,
for seilmageren f. eks. (ogsaa i norsk undertiden som i
dansk «en banje»). — 1 seilbaade bruges b. om et fast
gulv over ballasten, f. eks. om gulvet i storrummet
(kahytten) paa en lodsbaad.
Ba'njO, et fra Afrika til Amerika overført negerinstru-
ment, en aaben ring med trommeskind paa oversiden
og tilsat lang hals, af hvis 5 — 9 strenge den yderste er
en melodistreng, som kneppes
med tommelfingeren.
Banjoemas [banju-], resi-
dentskab paa sydkysten af Java,
ca. 5 600 km.' med 1 25 1 963 indb. ^ Bnnjo.
(225 pr. km.*), heraf 925 euro-
pæere. 1 n. og ø. bjergfuldt med mange vulkaner (Slamat
3 439 m.). Meget frugtbart, djrrkning af kaffe og en
mængde andre nytteplanter. Hovedstad B. med havnen
Tsjelatjap.
Banjoewangl, havn i nederlandsk Ostindien, øen
Java. Postkontor, telegrafstation.
Bank, bankvæsen. Ved en b. forstaaes et øko-
nomisk foretagende, som gjør sig en forretning af at
give og selv tåge kredit, først og fremst gjennem udlaan
og indlaan af penge, samt i det hele af at formidle om-
sætning af penge, værdipapirer og kreditrepræsentativer.
Den enkelte person, som driver saadan virksomhed for egen
regning, kaldes bankier og hans forretning bankiér-
firma eller bankhus, medens betegnelsen b. fortrinsvis
benyttes om de upersonlige firmaer, oftest kapitalsterke
aktieselskaber, der har forskjellig slags kreditformidling
og betalingsomsætning til opgave; en lovfæstet definition
af betegnelserne bank og bankier har man ikke i noget
lands lovgivning. Selve ordet b. er af italiensk oprin-
delse; b. (banco) var nemlig betegnelsen for den disk
eller bænk, hvorfra pengevekslerne drev sin virksomhed
paa de offentlige markedspladse i middelalderens italienske
byer. Endnu minder udtrykket c bankerot» herom;
naar en saadan pengeveksler misbrugte sin stilling eller
gjorde sig skyldig i forbrydelse, der medførte tab af
tillid, blev hans sæde slaaet istykker (banco rottoj. For-
øvrigt er baukvæsenets aner meget gamle. Bankmæssig
omsætning af penge og forvaring af betroede midler
finder man allerede i det gamle Babylon (6 aarh. f. Kr.), i
Grækenland og i Rom. Ogsaa i middelalderen og endnu
længe fremefter i tiden spillede pengevekslerne en stor
rolle, fordi myntforholdene var saa usikre. Navnlig
udviklede italienerne denne slags forretning og udbredte
den til andre lande. Efter sin oprindelse kaldtes disse
italienere lombarder; herom minder endnu Lombard
street i Londons city. Den laanevirksomhed, de særlig
foretrak, kortsigtige udlaan mod haandfaaet pant,
kom ogsaa til at gaa under navnet lombardlaan. Itali-
enerne var jødemes læremestre, men blev efterhaanden
overfløiet af dem. Jøderne led imidlertid ofte forføl-
gelser; dette opøvede deres gløghed, og de gjorde
pengene usynlige og overflødige ved hjælp af veksler.
Forøvrigt var vekselerforretning i ældre tider ofte for-
bundet med guldsmedhaandverket. Ikke sjelden mis-
brugte de gamle bankholdere sine kunders tillid, og da
lovgivningen viste sig frugtesløs herimod, blev bank-
væsenet lagt ind under staten. Den første offentlige
b. var Banco di Rialio i Venedig, oprettet 1587. Snart
fulgte Amsterdam, Hamburg og Nurnberg efter. I det
18 aarh. begynder en ny udvikling af bankvæsenet; de
italienske forbilleder og traditioner blegner, og Holland,
men navnlig England, overtager ledelsen. Aktiebankerne
r»^""» 9 aopelUme).
jesonder ® («er)egen.
Betooderheit ® r. (m
h"d: detalj.
betondera (t) «erskilt: la«r.
J««Mineii (0 besindig.
DCSOrgeB®be«grge, wmrge for;
besorglieh ® bekymret; be-
t«BkeIifr
Besorgnis 0 r. omhu ; bekym-
rlnK.
besorgt ® bekymret, sengste-
lig.
Besorgnng © f, besørgelse;
erende.
bespannen 0 spnnde for.
besparelse — ® Ersparen n.
ErsparnlBM pl — (§) sa vi ng. economy
— d) épargne, économie f.
bespatter $) overskvette.
bespeak (e) bestille, betinge sig;
søge at vinde: tyde paa.
bespew @ overapy.
bespicken 0 spnkke.
bespiegeln 0: sich b. spelle
•lg.
bespitzt 0 beruset, omtaaget.
bespornt 0 med sporer paa.
bespotte — 0 bespotten, ver-
spotten; Ifistem — (e) mock, scoff,
deride, sneer at ; blaspheme (God)
— ® se moquer de; (rei.) blas-
phémer.
bespottelse — ø Vcrspotten n.
Verspottung. I^sterung f — (e) blas-
phemy — 0 blosnhéme m.
besprecnen 0 omtale, drøne;
aftale ; læse over (en syg); anmelde
(en bog).
699
Bank
Bespreoh ung— bestechen
kommer op. Saadanne var f. eks. Englands b., gnind-
lagt 1694, og SkoUands, grundlagt 1695. De faar af-
gjørende betydning for udviklingen af det moderne
seddelbanksystem. 1 det 19 aarh. tog saa alle arter af
bankvirksomhcd et vældigt opsving, en mængde sær-
egne bankformer udviklede sig, og omraadet for b.s
virksomhed blev stadig udvidet, saaledes at det nu kan
siges, at bankvæsenet behersker det hele økonomiske
liv. 1 den aller nyeste tid er det navnlig Tyskland, som
har gaaet i spidsen. 1 1890 blev verdens samlede bank-
kraft eller forvaltningskapitalemes sum hos de banker,
der offentliggjør sine regnskaber, beregnet til omkr. 60,
i 1904 til 125 milliarder kr.
Livsnerven i den moderne bankvirksomhed er krediten;
det er gjennem banken som organ, at krediten virker
befrugtende paa samfundets økonomiske liv. Bankernes
forretninger falder derfor naturlig i tre store hoved-
grupper: 1. saadanne, ved hvilke banken selv opnaar
og benytter kredit, saaledes at den bliver skyldner for
den paa kredit modtagne kapital. Man kalder dem >
passi vforretninger; II. saadanne, ved hvilke banken y der i
kredit, saaledes at den bliver sine kunders kreditor; de i
kaldes a kt i vforretninger. Endel forretninger, ved hvilke |
banken hverken tager eller giver kredit, betegnes under- ;
tiden som indifferente.
Bankernes økonomiske funktion er at lede kapitalen i
fra indehavere, der sidder inde med den i overflod, i
som altsaa ikke udnytter den, til saadanne personer og ,
foretagender, som trænger den for økonomiske opgaver, i
og som er villig til at betale (renter til kapitalen, provision |
til banken) for denne tjeneste. Man maa imidlertid vogte
sig for at forveksle denne tjenstagtighed med velgjøren-
hed. Bankvirksomhed er kold beregning med gevinst for
banken selv for øie. Bankernes funktion i det økono-
miske liv er paa den ene side at tjene sparesansen og
kapitalopsamlingen, men de skal tillige paa den anden
side fremme initiativ og produktivt arbeide. En ufra-
vigelig grundsætning for deres virksomhed ansees det at
være, at de aldrig for egen regning indlader sig paa
foretagender af vovelig art; de kan vistnok støtte spe-
kulationen, men bør selv holde sig Qernt fra den, idet
de altid maa holde sig for øie, at de, bortseet fra den
private bankiervirksomhed, der spiller en stedse mere
tilbagetrængt rolle, i det store og hele forvalter fremmed
kapital, for en overveiende del betroede midler.
Det er navnlig paa tre maader, at en b. opnaar
fortjeneste: a. ved forskjellen mellem de høiere udlaans-
renter og de lavere indlaansrenter, b. ved provisioner eller
andre godtgjørelser, kunderne maa erlægge for at opnaa
b.s tjeneste, c. ved den kursforskjel (agio), der kan ind-
træde mellem det øieblik, da et værdipapir (f. eks. en
aktie) erhverves, og det øieblik, da den sælges. Men
før en b. kan opnaa fortjeneste, maa den have kapital.
Hvorledes skaffer den sig da midlerne til sin virksom-
hed? Jo, til en begyndelse ved sin grundkapital, der i
vore dage ofte er en betydelig, helt eller delvis indbetalt
aktiekapital (se Aktie). Grundkapitalen tjener dels
som sikkerhed for b.s kreditorer, dels som driftskapital.
Som saadan vil den dog under de moderne forhold ikke |
forslaa langt. En b. trænger en stadig fortsat tilstrøm- I
ning af penge. Den har jo nemlig saa at sige to hænder, |
700
en modtagende og en, hvormed den atter giver ud. Der
maa i denne omsætning af betroet og atter afgivet kapital
ikke indtræde nogen stans. At dette heller ikke sker,
fremgaar noksom af de blomstrende bankers aarsopgjør,
der kan opvise en særdeles stor omsætning (verdens-
institutet Deutsche Bank saaledes i 1906 nær 78 milli-
arder kr., Centralbanken for Norge i 1906 1.7 milliarder
kr., i begge tilfælde paa hovedbogens ene side).
Men hvorledes skaffer en b. sig denne stedse fornyede
tilgang af virkemidler? Jo, ved sine passiv-forretninger,
ved at tåge under sin forvaltning betroet fremmed
kapital. De vigtigsie af de herhenhørende forretnings-
arter er:
1. Indskud af kontante penge, som b. altsaa laaner
af sine kunder. Saadanne indskud modtager en b.: a.
paa folio, naar den forpligter sig til at tilbagebetale
pengene paa anfordring, altsaa naarsomhelst og uden
opsigelse; denne form anvendes i stor udstrækning af
forretningsverdenen, som paa denne maade slipper at
holde nogen større c kasse»; b. i løbende regning, saa-
kaldt kontokurantregning, hvor b. ved siden af at
modtage kundens indskud tillige foretager udbetalinger
for ham, saaledes at der opstaar et som regel fast og
varigt mellemregnskabsforhold ; c. paa sparebankvilkaar,
hvorved der forudsættes ret for b. til at kræve forud-
gaaende opsigelse, hos os oftest 3 maaneder, før de ind-
satte midler atter kan udtages; undertiden betragtes
denne opsigelse stiltiende forudsat, saaledes at b. uden
videre beregner den for denne indlaansform fastsatte
rente, naar beløbet blot har staaet inde mindst 3 maa-
neder; d. paa langsigtig opsigelse, som regel med mindst
6 maaneder, undertiden med aars varsel; endelig e. paa
forud fastsat forfaldstid, naar tilbagebetalingen skal finde
sted til et bestemt tidspunkt, i hvilket tilfælde ofte en
fast rente for det hele tidsrum omforenes. Størrelsen af
den rentefod, hvorefter b. beregner rentegodtgjørelsen for
sine indlaan, af hænger nemlig dels af indskuddets varig-
hed, dels af bankdiskontoens (se nedenf.) høide. For
indskud paa folio beregnes undertiden, f. eks. saavel af
Deutsche Reichsbank som af Englands og af Frankriges
bank ingen rente; hos os betaler b. for saadanne laan
som regel 1 å 2 pct.
2. Giro-omsætning. Giro (ital., udt. dshiro) betyder
ring eller kredsløb. Naar A. skylder B., B. C, C. D. og Dr
atter A. en sum, danner disse fordringer og gjældsposter
en ring. Staar A., B., C. og D. i forbindelse med samme b.,
kan denne formidle afgjørelsen af samtlige disse poster
uden at benytte kontanter. Dette er grundprincipet i den
saakaldte girering. Denne bestaar praktisk i den for-
retningsmæssige forenkling, at gjæld afgjøres og tilgode-
havender inddrages ved af- og tilskrivninger paa ved-
kommende firmaers konti i bankernes bøger. Ved
girovirksomheden giver banken ingen kredit, overtager
altsaa ingen risiko. Oftest foretager en b. disse overførelser
gratis, men til gjengjæld kræver den af enhver deltager
i giroforholdet et rentefrit indskud, hvis størrelse retter
sig efter omsætningernes omfang, og som kan beståa i
kontanter, veksler, anvisninger, kuponer etc. Dette krav
er grunden til, at giroforretningen regnes til de passive
kreditforretninger. Naar banker sig imellem udligner
gjældsposter og fordringer ved indbyrdes afregning, taler
Besprectaung ® f. ramtale.
rorhandllng: anmeldelae.
besprengen ® besuenke.
bespringen (t) bedskke.
besprltzen ® besprølte.
bespttlen ® bcskylle.
besser 0 bedre.
bessern (t forbedre.
best t . A @ bedst : (e) ogs. lure,
snyde.
I beståa — ® bestehen — (?)
oonslst (ln. oD. be oompoaed (of);
(vare) oontinue, endure: (eksamen)
stand. meet. pass — (7) consister
(en), te composer (de); passer (un
examen); soutenlr. subir (une
épreuve); (vare) snbsister.
bestallen ® beskikke.
bestalling - ® Bestallungf-
^ oommlsslon, patent of orøoe —
J) brevet m.
Bestand 'S) m, varlghed. be-
standlKhed: beholdning, beaætnlng.
bestanddel - ® Bcstandteil m
— @ ingredient; component. con-
stituent — ^ «lément, ingrMlent m.
bestandig - (t) besUndlg, stand-
hafl - ^ lasting: consUnt(ly) -
® pcrsévérant: permanost; oon-
stant (oonstamment). Se ogs. sta»
dlg. alUd.
bestandigtaed se sUdigtied.
bestårken 0 bestyrke, b^
knelle.
bestfltigen ® stadteste. be>
kræfte.
bestatten ø Jordteste.
Bestattang 0 r. begravelse.
bestechen ® besUkke.
701
Bank
702
Besteok— besteuem
man om clearing (af eng. clear, gjøre op, rydde I
op, klarere). Dette system skriver sig fra England,
hvor det kan forfølges tilbage til det 18 aarh.; i Tyskland
blev detlndført først 1883, men havde der allerede i 1905
naaet en saadan udvikling, at 33.8 milliarder kr. i det
ur blev afregnet gjennem de tyske bankers tolv clearlng-
kootorer aden anvendelse af kontanter.
3. Udstedelse og salg af anvisninger eller veksler paa
tilgodehavende hos b.s egne forbindelser.
4. Hediskontering af veksler, b. selv har modtaget til
diskontering fra sine kunder.
9. Modtagelse i depot, d. v. s. til forvaring i afstængte,
ild-, yand- og tyveri-sikre mm af værdi papirer af enhver
art eller kostbarheder; endelig
6. Udstedelse af seddelpenge, hvilket er en forret for
de saakaldte seddelbanker (s. d.), i Norge alene Norges
bask (s. d.).
Med de midler, bankerne saaledes paa forskjellig maade
skaffer sig, driver de sine aktiv forretninger. De vig-
tigste arter af disse er:
1. Diskontering af veksler. Herved forstaaes, at b. af-
kjøber kunden den endnu ikke forfaldne vekselfordring
mod at erlægge dens paalydende, fratrukket den for
disse forretninger særegne rente indtil forfaldsdag, den
aakaldte diskonto (s. d.). Diskonteringsforretningen spiller
i Tore dages kreditøkonomi en overordentlig betydnings-
Md rolle. Som regel betales jo ikke vareme kontant
ved afleveringen. Kjøberen indrømmes sedvansmaessig
eo kortere eller længere kredit, f. eks. i 3 maaneder.
I selgerens interesse vil det imidlertid ofte være at
skaffe sig kontantbeløbet. Dette sker gjennem diskon-
teringen. For at kunne gjøre dette maa han nyde
tekselkredit hos en b., og denne tillid vil regelmæssig
være betinget af, at banken erholder et indblik i vedkom-
mende firmas formuesforhold og forretningsførsel. Denne
kontrollerende virksomhed er nøglen til b.s magt.
Gjennem at nedsætte eller forøge diskontoen, d. v. s.
ved at gjøre pengene billigere eller dyrere, regulerer ban-
kerne pengemarkedet. Herved opnaar de indflydelse
paa alle laaneoperationer og derigjennem paa de alminde- j
Uge omsætning- og kreditforhold i landet. Ogsaa ind-
skudsrentens heide afhænger af diskontoen: jo høiere
denne er, desto større renter kan b. yde for de
•midler, de selv laaner. I lande med guldmyntfod er en
bøi diskonto en beskjrttelse mod udstrømning til udlandet
af deres guldforraad. Hos os fastsættes diskontoen af
Norges bank. Rige lande med velordnede bankforhold
har som regel en lav, kapitalfattige en høi diskonto.
2. Laan mod haandfaaet pant, ogsaa kaldt lombard-
laan. Om oprindelse til navnet paa denne laaneform
se ovenf. Pantobjektet ved disse laan kan beståa i
værdipapirer (ofte ogsaa kaldt effekter^ som aktier,
obligationer, sparebankbøger, eller i varer. Medens
pantsatte effekter simpelthen overføres i bankens besid-
delse, sker sikker hedsstillelsen ved varer, i alm. ved
overdragelsen af et lagerbevis (warrant, s. d.X en erkjen-
delse fira et med oflTentlig troværdighed udstyret lagerhus
s. d.) eller fHlager (s. d.) om, at vareme befinder sig i
dets verge. Den kan ogsaa ske ved, at b. erholder nøglen
til pantsætterens private lager udleveret, saaledes at den
til enhver tid har adgang til at kontrollere varemes
tilstedeværelse. Befinder disse sig ombord paa et skib,
er som det heder «svømmende», foregaar pantsættelsen
ved overdragelse af det for varerne udstedte konnosse-
ment (s. d.), ledsaget af forsikringspolicen. Laane-
grænsen retter sig selvfølgelig efter pantets værdi og
debitors betalingsevne, men som regel vil belaanings-
værdien aldrig dække den for objektet i handel og vandel
gjæng:^ reelle værdi, idet b. for at undgaa risiko, et
grundprincip for al bankvirksomhed, regner med en
saakaldt margin, ved hvilket udtryk man netop betegner
forskjellen mellem laaneværdi og salgsværdi. For lom-
bardlaan er renten noget høiere end diskontoen, i alminde-
lighed 1 pct. Disse laan er derfor gjeme kortsigtige;
ved den tyske rigsbank saaledes i 1905 gjennemsnitlig
kun elleve dage.
3. Laan mod pant i fast eiendom, jord og grund,
bygning eller industriel bedrift. Eiendommeligt for denne
laaneform er, at pantet, som ubevægeligt, forbliver i eie-
rens besiddelse og under hans raadighed. Disse laan be-
nævnes hypoteklaan og er langsigtige, da en fast eiendoms
eier ikke er tjent med at belaste sin eiendom med laan,
der hvad dag som helst kunde opsiges. Den herhen-
hørende art bankvirksomhed drives derfor af særlig for
dette formaal organiserede banker, benævnt hypotek-
(s. d.) eller realkredit-b. (s. d). Denne udlaansform be-
nyttes tillige ofte af private kapitalister.
4. Laan mod vekselobligationer (s. d.), en for Norge
eiendommelig laaneform, og som i stor udstrækning
finder anvendelse hos vore sparebanker. Bankens sik-
kerhed søges ved disse laan opnaaet derved, at to eller
flere, af banken godtagne personer, ved sit endossement
stiller sig som selvskyldnerkautionister for laanebeløbet.
5. Kontokurantforretninger. Her tilstaar b. sin kunde
kredit i cløbende regning» (iial. conto corrente); opgjør
gives ikke. for hver enkelt forretning, men regnskabet
holdes løbende, indtil den omforenede eller stiltiende
fastsatte regnsliabsperiode, der som regel vil afsluttes
med kalenderaaret, er udløbet. Ved opgjøret da vil det
først vise sig, hvem af parterne der er kreditor og hvem
debitor. Denne form af bankvirksomhed er egnet til at
knytte faste baand mellem bankerne og de store industrielle
og kommercielle forretninger. Renteberegningen sker
her paa en særegen maade (se Kontokurant).
6. Kjøb og salg af aktier, statsobligationer, veksler
(se Arbitrage) og andre værdipapirer samt veksling af
udenlandsk mynt, for egen regning eller pr. kommission.
7. Udstedelse af fordringer paa andre banker, f. eks.
reisekreditiver.
8. Inkassoforretninger saasom ind fordring af beløbene
for veksler og anvisninger, fakturaer og regninger.
9. Emissionsforrctninger (af lat. emittere, udsende).
Ved disse forretninger overtager b. værdipapirer, udstedt
af stat eller kommune (stats- eller kommuneobligationer)
eller af grundlæggerne af et økonomisk foretagende
(aktier, ihændehaverobligationer efter 1. af 6 aug. 1897)
i samlet mængde af ligelydende eksemplarer og til om-
forenet kurs (bankens kjøbesum) for atter at afhænde
dem til det kapitalanbringende publikum efter en høiere
kurs. Ved optagelsen af statslaan hænder det oifle paa
grund af disse forretningers omfang og de med dem for-
bundne betydelige kontante udlæg, at flere b., undertiden i
Bcateek ® n. bcsUk.
beateiien ® bnUa:
>tand. aof etw. b. bolde faat ved.
beetellen ® bcvette : beiffbelde,
dTTke: betklkhe: bcMrtt besUlle:
•ic*M. beetellt (am) ftit(med).
BcttelloBg ® r. besiiUIng:
beatraime — © bertimmen;
si< HD tteh cntMhlicaMn - @ de-
I tennlne; (om s^JiebDen) deaUne:
I (festuctte) appolnt. ø«ltle« flx ; (•!«)
I oome to a determlnaUon, (sig for)
decMe upon, (sig Ul) make up
one'8 mlnd to; (forordne) provlde
I — (2) determiner. réaoadre.arréter;
I (aiK Ul. for) te dédder A. ponr;
; (tastaaette) flxer; (om lov) preMrire.
beetemmelae — ® Bettim-
mang f, Enttchloas m ~ ® de-
terminaUon, dcstlnation; (tl^iebne)
destlny: (ølemed) purpose ; (anord-
ning) appointment : (forordning)
regulaUon; (afgjørelae) dedslon —
(D déeiaioh. determination. réaolu-
tion f: flxation f; (forordning)
reglement m. disposiUon f. bø-
•temraelseasted — ® Ort (m)
der BcsUmroung — @ iplaoe oO
destination — 0 (lieu de) dettlnaUon.
beatemt — ® bestlmmt; (om
liarakter) entschlosaen ~ @ (fast-
lat) flzed, appolnted; (nolagtig)
predse: (karakter) determined. flrm;
(•▼ar) poaitive - (2^ (affOort) déddé,
déterminé; (om karakter) 0[(b. ré»
Bolu; (vis) certain, sOr: (fast) Oxe;
(afglorende) dédslf; (naiagtig) prfr-
cU.
besteuem (t) skaUaegge.
703
bestialre— bestikkende
forskjellige lande, slaar sig sammen til et konsortium el. en
finansgruppe, der opererer i fællesskab. En flerhed af vore
norske statslaan er kommet istand paa den maade. En
egen gren af saadan laanevirksomhed er de saakaldte
konverteringer. Den bestaar i at ombytte et ældre
offentligt laan med et nyt til forandret, fordelagtigere
rentefod. — I den sidste halvdel af forrige aarh. er det
i de store industrilande blevet stedse almindeligere, at
særlig dertil oprettede b. har været medvirkende ved
grundlæggelsen af industrielle og andre økonomiske
foretagender, ved udvidelse af saadan ne, eller hvor flere
ensartede bedrifter er sammensmeltet til et nyt større
foretagende. B. paatager sig i saadanne tilfælde at skaffe
kapitalen tilveie mod aktier, som den da atter maa
sørge for at faa solgt med gevinst (overkurs, agio); i
aarene 1891 — 1900 blev der alene paa tyske industri-
papirer af emissionsbankerne ad denne vei tjent tils.
omkr. en milliard kr. Saadan tgrunder»-virksomhed kan
imidlertid være forbundet med betydelig risiko. B.
ledes ved denne let ind paa børsspekulationens og aktie-
jobberiets skraaplan, og den er ogsaa blevet mange b.s
ruin. Denne form af emissionsaffærer betragtes derfor
af mange som en af det moderne bankvæsens udvekster.
Ogsaa i bankfaget er med det moderne økonomiske
livs arbeidsdeling opgaverne blevet specialiseret, saaledes
at hver b. regelmæssig driver en enkelt eller nogle be-
slegtede arter af bankforretninger, hvilket gjerne faar
sit udtryk i bankens firmanavn. —
I Norge har bankvæsenet endnu ikke det første aarh.
bag sig. Vor første b. var nemlig Norges bank (s. d.),
oprettet som rigets seddelbank ved fundation af 14
juni 1816; i Sverige fik man et bankinstitut allerede
1656 (allerede med et kortvarigt forsøg paa seddel-
udstedelse) og i Danmark 1736. I Kra. begyndte firmaet
Ths. Joh. Heftye & søn at drive bankiervirksomhed
1818, og 1822 oprettedes Christiania sparebank. Medens
antallet af spare b. voksede raskt, Bergen, Drammen
og Trondhjem fik sine sparebanker allerede 1823, op-
rettedes de første større private handelsbanker ikke før
omkr. aarh.s midte; Kristiania b. og kreditkasse traadte
saaledes i virksom bed 1848, den Norske Creditbank
1857, Bergens privatbank 1856, Drammens privatbank
1867, NordenQeldske kreditbank, Trondhjem, 1868. Vort
største private bankinstitut er nu Centralbanken for
Norge (s. d.) med en forvaltningskapital af 64 mill. kr.
A f kom merci elle aktiebanker havde vort land ved
udgangen af 1905 89. For 85 af disse (de 4 manglende
var smaabanker) foreligger officielle statistiske opgaver
over deres virksomhed m. v. udvisende en samlet aktie-
kapital af 87.6 mill. kr., fonds af forskjellig art 22.1 mill.,
samlet forvaltningskapital 477 mill. De havde ved aarets
udgang indestaaende paa kassefolio 17.3, paa sparebank-
vilkaar og opsigelse 284.2 mill., hvoraf fra staten 8.3
mill.; beholdningen af veksler og vekselobligationer var
176.6 mill.; paa kassekredit og andre udlaan undtagen
pantobligationer var udlaant 139 mill. og paa pant-
obligationer 50 mill. kr. I aarets løb blev diskonteret pa-
pirer for 673.5 mill. (i 1903 708.4 mill.). Der blev ind-
kjøbt veksler paa udlandet for 571.4 mill. kr. (mod
gjennemsnitlig for 473.8 mill. i aarene 1900—02). Disse
bankers bruttoindtægter i aaret udgjorde 9.1 mill., netto-
Bank— Bank holldays
704
indtægten 5.4 mill. kr. — Af sparebanker fandtes, ogs2z
ved udgangen af 1905, i byer 64, paa landet 382. tils.
446. Antallet af indskydere var 790307 med et samlet
tilgodehavende af 374 mill. kr.; af indskydere med
tilgodehavende under 500 kr. var der 633 351 med eo
samlet indskudskapital af 56.8 mill. 20 pct. af ind-
skyderne eiede altsaa 85 pct. af indskudskapi talen. Spare-
bankernes egen formue udgjorde 46.5 mill. kr., den
hele sum, der henstod under deres forvaltning 422.4
mill. kr., hvoraf 47.62 pct. var disponeret ved udlaan
mod vekselobligationer, 24.82 pct. mod pantobligationer.
5.15 pct. ved veksler og 9.65 pct. anbragt i stats-,
hypotek-, kommuneobligationer el. aktier. For spare-
bankernes indretning og virksomhed haves forskrifter
i 1. af 6 juli 1897.
Foruden de nævnte b. har vi Norges hypotekbank
(s. d.), oprettet ved lov af 18 sept. 1851 for at givc landets
jordbrugerstand adgang til at erholde billige laan paa
deres eiendomme, den Norske arbeiderbrug- og bolig-
bank (s. d.), oprettet ved lov af 9 juni 1903 med for-
maal at skaffe ubemidlede laan mod kommunegaranti
til erhvervelse af arbeiderbrug, samt et par realkredit-
banker i Kra. og Trondhjem.
Bank el. banke, en undersjøisk, dyb, vid grunde i
det aabne hav med jevne skraaninger og bestaaende af
løst materiale; mange b. har en meget betydelig ad-
strækning. De fleste b. er dannet af uorganiske bestand-
dele, sand grus o. 1. (Doggerbank, New Foundlandsbank
o. S.V.), andre er dannet af organiske: musling-b., koral-b.
o. s.v. (Bahama-b. er en koralbanke af stor udstrækningl
Kjendte norske b. er Storeggen og Aktiveggen (s. d.:. —
Bankskøite og bankfisker driver fiske ude paa
bankerne. «Bank» bruges ogsaa om skybanke.
Bankdiskonto, se Diskonto og Bank.
Bankeaand, se Spiritisme.
Bankerot, se Bank, sp. 698.
Bankestok, bedding, underlag for et skib, som bygges;
Aasen: bakkestokk (Helgeland).
Banke't (fr. banquet). 1. Festmaaltid, især i offentlig
anledning. — 2. En forhøining bag et brystvern, hvor
skyttere eller kanoner har plads. B. for skyttere ligger
ca. 1.4 m. under kronen af brystvernet, saaledes at skyt-
teren lægger albuerne paa dette. — 3. En horisontal
afsats i større jord- og stenfyldninger, anbragt for at
fordele trykket paa grunden, opfange ned-
glidende materiale, i det hele øge stabiliteten.
i En opfyldt vold af jord og sten, smaa dæm-
ninger o. 1. kaldes undertiden b. Ordet er
nu ikke meget benyttet i teknisk betydning.
Banketræ, gammelt træredskab ved \'ask-
ning af tøi. Undertiden prydet med ud-
skjæringer el. motiv i karveskurd (kerbsnit),
efter traditionen da anvendt som «festar-
gaava». En mellemting mellem banketræ og
mangletræ forekommer ofte i Norge. Lige-
ledes paa Island, her ofte udstyret med den
gamle, paa middelaldermotiver udviklede,
eiendommelig islandske folkeornamentik.
Bank holldays [bctiik hå'lidéz], bank-
fridage, kaldes i England, foruden de alm.
søn- og helligdage, endel 1871 lovfæstede Bankftnr
bestialre ® m, dyrekjæmper;
djrreboft.
bestial @ ft (7) dyrisk.
bestialité ® r. bestiality (e)
dyriskhed.
bestialize fe^ i^Jøre dyrisk.
bestiasse (0 r. ræ.
bestiauz (f) m pl. kreaturer.
besticken ® brodere.
Bestie ® t. bæst, fæ.
bestige — ® be-, ersteigen —
(e) ascend — 0 monter sur; (klat-
rende) {pimpcr, gravir; (med stige)
escalader.
bestigning — 0 Bestelgung,
Erstelgung f — @ ascending osv.:
ascent, anceiulon — ® montée,
ascension f.
bestik - (l) Besteck n - (e)
case (of instruments) : (tilsji») day's
work — ® étul m, troaaae f: (til-
sjøs) point t# (de route).
bestikke — ® bestechen — @
bribe (daitllKtale) tip. (fig.) capti-
vate — 0 corrompre, gagner ; (be-
snære) séduire.
bestikkellg — ® erkfluflich.
bestechbar. bestechlich. feil — ®
oorruptlble; venal — ® corrup-
tible; vénal.
bestlkkellghed ~ (%.• KrUa^
Uch-. BestecbUchkelt f -
mptlbilily. venallty — X cw^T"
tlbilité f: vénaUté f.
bestikkelse — 0 Bestedtaof r
- (^ bribe. iMTibery - if
Hon f: séductlon f.
bestikkende — i
— @ prepoasening. eogaglnf. w>
ductive — 0 sMnlaant
705
Bankheftelser— Bann
706
hviledage for al bank-, fabrik-, told- og oppebørsels-
virksomfaed. Det er anden dag jul, paaske, pinse og
første mandag i aagust, i Skotland 1 mai og i enkelte
byer ogsaa nogle andre dage. Veksler, forfald ne paa en
b.. betales som regel dagen efter.
Bankheftelser kaldtes i Danmark en til fordel for
den 1813 oprettede rigsbank indført grandskat, hvis sær-
formaal var at skaffe banken midler til at drive sin
rirksomhed. Heftelsen knyttedes til al rigets faste eien>
dom med prioritet foran alle andre indtil 6 pot. af værdien.
DeoDe grundbyrde kunde gives form af en pantobliga-
tion. Den forrentedes med 6*/» pot, men kunde ind-
løses kontant med sølv; dog stod det eieren frit for isaa-
fald at lade sig obligationen tiltransportere til fri raadig-
hed. Da Rigsbanken 1818 overgik til Nationalbanken,
blev der givet b.s indehavere adgang til at indløse dem
med fortrinsret til at erholde aktier i banken for heftel-
sesbeløbet. De sidste b. udslettedes efter proklama 1878.
Bankier [bangkiej kaldes .en forretningsmand, som
driver almindelig bank virksom hed, smn diskontering af
veksler, handel med værdipapirer, fremmed mynt, ind-
løsning at kupons, lotterisedler m. v. (se Ban k). Denne
virksomhed er hos os ikke underkastet nogen særlov-
givning. Den, som driver vekselerer- eller bankforret-
oinger, ansees efter lov pm handelsreglstre, firma og pro-
kara af 17 mai 1890 «lige med handlende» (se l.s § 55 a).
Bankivahønen, se Hønseslegten.
Banknote, bankseddel eller pengeseddel er et af en
bank udfærdiget gjældsbevis hvis beløb udbetales ved
paakrav til ihændehaveren. 1 vort land er Norges bank
eneberettiget til at udstede b. (1. 23 april 1892 § 6).
Bank of England [bceijk 9v ingl^nd] er et af verdens
største og vigtigste bankinstituter, grundlagt 1694 som
et privat konsortium af statskreditorer efter en a f
skotlænderen W. Paterson udarbeidet plan, nu et aktie-
selskab med £ 14 553 000 aktiekapital. Den er den
engelske stats bankier og forvalter den hele statsgjæld
mod en provision, der sedvanlig udgjør omkr. £ 160 000
^rlig, medens den aarlig for sit privilegium erlægger
«•miir. £ 200 000. B. betaler ingen renter for folioind-
skud, giver ikke forskud i form af blankokredit, diskon-
terer ikke veksler paa udlandet, men udfører ellers
almindelig bankvirksomhed. B. styres af et forvaltnings-
raad paa 26 medlemmer valgt af aktionærerne ; inden
sin midte vælger styret en guvernør og en viceguvernør.
Skjønt uden eneret til udatedelse af seddelpenge har,
efterhaanden som den PeeFske banklov af 1844 (s. d.) har
«vet sine virkninger, alene B.s noter faaet betydning
som omløbsmidler.
Banko (ital. banco, bankX var i Sverige en benævnelse,
der tillagdes den saakaldte Riksens standers banes sedel-
pcoge og skillemynt til adskillelse fra samme banks
selvmynt el. specie paa den ene side og det saakaldte
Riksgåldskontors sedler paa den anden. Værdiforholdet
w: 1 riksdaler specie = 2*/a rdl. banko = 4 rdl. riks-
gald. Da den svenske rigsdag 1854 indførte decimal-
systemct i landets myntvæsen fra 1863 af, ophørte den
^rogede regning med b.-mynt som lovlig.
Bankobreve, se Post.
Bankpolltik taler man om, hvor det gjælder de
grundsætninger, efter hvilke et lands bankvirksomhed
bestllle—bestrøbe
drives, navnlig med hensyn paa dennes interesse for
staten. Den vil derfor i første række omhandle regleme
for udstedelse af pengerepræsentativer. Retten til at
udstede saadanne er i de fleste stater i nyere tid knyttet
til et enkelt bankinstitut, der trseder i et nærmere for-
hold til staten, og som derfor udstyres med særrettig-
heder, samtidig som dens virksomhed omgjærdes af lov-
fæstede forholdsregler og betryggende kontrol. For Norges
bank har man saadanne regler i 1. af 23 april 1892,
revideret ved tillægslove af 27 juli 1896, 19 mai 1900
og 14 mai 1902, hvorhos der for dens virksomhed er
udfærdiget et reglement af 16 novbr. 1892. Staten kan
imidlertid udvide sin regulerende medbestemmelsesret
ogsaa til andre banker end de rene statsbanker. Det er
f. eks. hos os skeet ved 1. om sparebanker af 6 Juli 1887,
som fastsætter normer for disse bankers organisation og
forretningsførsel, hvis overholdelse staten kontrollerer.
Om Norges hypotekbank og Norsk arbeiderbrug- og
boligbank, se art. herom. [Litt: Will. Scharling, c Bank-
polltik» (Kbh. 1900).]
Banks [bæijkg], SirJoseph(l 743—1820), eng. natur-
forsker og opdagelsesreisende. Var med paa Cook's
første reise om jorden. Efterlod sig et berømt bibliotek.
BSLtikB fbæijks], Nathaniel Prentiss (1816— 94),
nordamer. politiker og general, først bomuldsspinder,
siden redaktør og medlem af kongressen. Som ivrig mod-
stander af slaveriet deltog han i krigen 1861 — 65, i be-
gyndelsen som oberst for en bataljon frivillige. Han blev
hurtig general og førte overbefal ingen i flere træfninger.
Banlcura, hovedstad i et distrikt af samme navn i
Bengalen, Forindien, ca. 20000 indb., livlig handel.
Bankvand, et vandlag i Nordsjøen og Skagerak af en
saltholdighed af 32—34 pro mille, dannet ved opblanding
af det salte Nordsjøvand med ferskere vand fra kysteme.
Man skjelner mellem et koldere cnordligt b.» og et
varmere csydligt b.>, hvis indbyrdes forhold i udbredelse
og mægtighed an tåges at øve indflydelse paa sildens
indsig til kysterne.
Bann [bæn], elv i nordi. Irland (provinsen Ulster),
udspringer paa MourneQeldene, gaar gjennem Lough
Neagh og falder ud i Atlanterhavet ved Coleraine; 93
km. lang, rig paa laks.
Bann, oldtysk-gotisk ord, men tidlig optaget i
oldnorsk. Betyder egentlig forbud (bl. a. handels-
forbud), men brugtes senere i forskjellige anvendelser
om straf for forbudenes overtrædelse (fredløshed, bøder
o. 1.). 1 det kirkelige sprog er b. (ekskommunikation)
udelukkelse af menigheden. Paa grundlag af den hellige
skrifts ord har allerede den apost. kirke udstødt aabenlyse
syndere af menigheden, vistnok oprindelig for hele livet.
Senere tillod kirken en gjenoptagelse i menigheden efter
forskjellige bodsstrafle. Denne indrømmelse fremkaldte
flere stridigheder 6g medførte adskillige udtrædelser
(novatianismen, donatismen). Oprindelig var magten til
at lyse i b. lagt i menighedens haand, men senere gik
den over til geistligheden. 1 middelalderen skjelnede
man mellem det lille og det store bann. Det første:
udelukkelsen fra kirkens sakramenter, var en pædagogisk
forholdsregel. Det sidste (anatema, s. d.\ kirkens sværeste
straf, medførte udelukkelse fra alle kirkens goder. Den
middelalderlige kirkeret krævede, at den verdslige magt
beitille rrarer o. I.) - (D be-
<elkn - @ bopeak. order - ®
cwBBBuidtr; retenlr. Seogå.g]on,
udrette.
bestllUag ~ ® Gcachflft, Ge-
^be. Amt n: Bcstellnng f - @
<forrrtDjngi biuinen. oeeapalion.
wployment ; (sUlllntf) plaoe. oflloe:
♦wdrt. order, eomminioD — ®
<«apatkm f: (■UlHng) emploi m,
pinoe f; (of arbeide, varer) com-
mande f, ordre m. bestillings-
raand — ® Bediensteter fttij —
@ functionary — (f) employé m.
bestlmraen ® bestemme.
bestir®: b. one's seif gribe
•ig an.
bestlrnt (f) ijemebetnaet.
bestjæle — ® bestelilen — @
steal (from), rob (one of) — ® voler.
bestorme (med bønner) — ®
bestormen — @ assail, tmportune
- ® assaillir.
bestow @ (ned)Iæ(Q{e, anbringe ;
^ænke.
bestowal (e) overdragelse.
bestrafen ® (nDstraflé.
bestreiohen ® bestrjge.
bestrelten ® bestride.
bestricken ® besntere.
sl^æi
be
bestride — ® beatreiten — @
contesl, impugn, dispute. deny;
(udginer) bear, defray — (?) oon-
trster, nier; (udginer)subveniraux
(fournlr les) fVais de qc.
bestryge (med lianoner) — ®
bestreichen — (g) ralce — ® balayer.
bestræbe «lg - © sicb be-
licstreben. liemahen — @ strive,
endeavoar — (?) 8'efrorcer (de).
23 — lllustrerct norsk konversationsleksikon. I.
707
bestrebelse— bestænke
skulde drage omsorg for, at bannet ogsaa fik borgerlige
følger. Luther forkastede det store bann og anerkjendte
kun det lille som et middel til at holde aabenbare
syndere borte fra nadveren. Den reformerte kirke med
sin iver for kirketugtens gjennemførelse lagde derimod
mere vegt paa bannet.
Ba'nner, felttegn, fane; et flag, der ved hjælp af en
tverstang er anbragt paa selve fanestangen som et raa-
seil paa en mast. B. brugtes opr. som felttegn (sml.
romernes tørne») ; vikingerne kjæmpede under et b.
med billedet af Odins ravn. I Italien brugtes b. saa
store, at de maatte føres frem paa en særlig vogn,
carroccio (s. d.). 1 middelalderen afløstes b. af fanen,
men kaldtes stadig b.; hver anfører har sit b.; derved
gaar b. over til at betegne den styrke, der følger ham,
og siden en vis troppestyrke: et b. rytteri. Rigs-
bannerne (Dannebrog, Liljebanneret o. s. v.) er blevet til
i 12 og 13 aarh.
Bannesdorfy tysk havn ved Østersjøen, øen Femern,
256 indb.
Bannockbum [bæn9kb99'n], by i sydlige Skotland i
Stirlingshire ved elven Bannock med 2444 indb. (1901).
Tekstilindustri. Slag i 1314 (Robert Bruces seier over
Edvard II) og i 1488 (skotske oprøreres seier over Jakob III).
Bannu', distrikt i nordvestlige Forindien, lige ved
grænsen af Afghanistan, 10000 km' med ca. 350000 indb.
Landet gjennemstrømmes af Indus, hvis vand benyttes
til vånding. Produkter: hvede, stensalt og alun. Hoved-
stad Bannu el. Edwardsedabad.
Banque de France [bak dø f rås], Frankriges bank, er
landets statsbank og eneste seddelbank, opr. 1800 som et
aktieselskab, der eflerhaanden har undergaaet en række
betydelige kapitalforhøielser, sidst 1857 til 182.5 mill.
frc. Dens seddelomløb kan udstrækkes til 4 milliarder
fi-c. B. styres af en guvernør og 2 underguvernører,
der udnævnes af regjeringen, i forbindelse med 2 be-
styrelsesraad, der er delt i en række komiteer til vare-
tagelse ^af de forskjellige særopgaver. B. har filialer
eller kontorer i omkr. 260 byer.
Ba^ntam, residentskab i Javas vestende, 7 900 km.'' med
812170 indb. Nordkysten er flad og sumpig, i det indre
er det bjergfuldt (udslukt vulkan Karang 1778 m.). Landet
er usundt, men frugtbart, der avles ris, kaffe og sukker-
rør og drives kvægavl, fiskeri og handel. Indbyggerne
er sundanesere, som er forskjellige fra javaneserne. Den
vigtigste by er Serang.
Bantlngkur anvendtes tidligere (fremkom 1864) meget
til afmagring ved fedtsyge; tillod rigelig nydelse af
eggehvidestoffe, men kun meget ringe mængde af kul-
hydrater og forbød nydelsen af fedtstoffe, sukker og øl.
Kuren taaltes kun af kraftige personer og blev ofte mis-
brugt. Den er senere modificeret saaledes, at noget
fedtstof tillades (se Fedtsyge).
Bantry [bchntri], irsk havneby 71 km. v.s.v. tor Cork.
3040 indb. Liden havn.
Ba'lltu (Aba-ntu, mennesker, fl. af umu-ntu), stor
folkegruppe, forbundet ved sprogslegtskab, i Syd- og
Central-Åfrika, fra kaffernes og bechuanernes land i syd
til Uganda, Uelledistriktet og Kamerun i nord, hvor
grænsen mod de nærstaaende sudannegere endnu ikke med
sikkerhed kan drages. De sydligste stammer er hyrde-
Ba'nner— Ba'nzal
708
folk, de øvrige jordbrugende. Den materielle kultur
naar hos de enkelte stammegrupper ret forskjellig høide.
medens den aandelige kultur over det hele gebet karak-
teriseres ved kras shamanisme og animistiske forestil-
linger i en form, der med et lidet træffende navn almio-
delig benævnes fetischdyrkelse. Hvad der binder stam-
merne sammen, er sprogene, der staar paa et gammelt
udviklingstrin og er kjendt i et an tal af over 200. De
er usedvanlig formrige og udmerker sig ved udstrakt
brug af pronominalpræfikser, der giver hele sproggruppen
dens særpræg. Verbum og substantiv er ofte ikke
adskilt Lydinventaret er righoldigt; i enkelte dialekter
forekommer smæklyd. Sprogene deles almindelig i 3
grupper: a. en østlig (Kaffer- og Sambesisprog, Kisuaheli.
Kipokomo o. a. sprog ved østkysten); b. en midtre
(Sechuana, Tekeza o. a.); c. en vestlig (Otyiherero, Loanda-
og Kongosprog, Dualla o. a.).
Banu. rumænsk mynt = 1 fransk centime.
Banville [båvVl]^ Théodore Faullain de
(1823 — 91), fr. digter, en af parnassieme. har udgivet en
række digtsamlinger: «Les cariatides», «Les stalactitest,
«Odes funambulesques», «Les odelettes», «Les exilés>,
«Idylles prussiennes» o. a. B. har ogsaa skrevet scene-
stykker, hvoriblandt «Gringoire», og noveller. Som poet
dyrkede han den ydre skjønhed, han var en virtuos i
vers, fremhævede sterkt rimets store rolle: sine vers-
teorier har han fremsat i «Petit traité de versification
fran^aise». Har desuden skrevet «Mes souvenirs».
Banyan, en figenart (ficas bengalensis), som vokser
vildt i det sydlige Indien og ved foden af Himalaya, men
plantes almindelig i Ostindien, især ved templeme, og
udmerker sig ved sin eiendommelige vekst. Oftest optræ-
der planten
epifytisk
paa andre
trær, som
den efter-
haanden
ødelægger,
medens den
udvikler sig
til et 20—
30 m. høit
træ, hvis
nedhæn-
gende grene
danner luft*
rødder ned
i jorden, og derfra vokser atter nye stammer frem. D<rt
største kj endte eksemplar har en fælles krone, der spæn-
der over et areal af over 500 m. i omfang, og dets moder-
stamme har et omfang af 14 m.
Banyul8-8Ur-Mer [banjyhyrmær], liden by i syd
lige Frankrige, depart. Østpyrenæerne, ved en liden
bugt af Middelhavet, 3111 indb. Udmerket vin, besk^j;t
sjøbad; udfører kork og honning.
Banz, slot i Ober-Franken i Bayern, ved Mainelven
berømt for sin antikvitetssamling.
Ba'nzal (jap.), opr. hilsen, «tusen aar> (d. e. gid du
maa leve tusen aar), derefler udviklet til et udraab svj
rende til vort «hurra».
Bnnvantræet.
bestræbelse - 0 Beatreben
n; BeniQhuDg f — (e) endeavoar.
effort — ® eflrort(s) m (pl).
bestrø ® bestreaen - (g)
(bejsprinkle, (be)8trew, powder —
(f) répandre, aemer (qc) aur; par-
aemer; aaupoudrer.
bestiioken © beatykkc.
iMStttrzt ® bestyrtet.
bestyre — ® verwalten; (en
akole) ▼orstehen @ manage,
conduct, direct — ® diriger; gou-
vemer; administrer, gérer.
bestyrelse - (t) Venii'altung r;
Ulrektion f, Vorstand m ~ ©
management, dlrection, adminiatra-
tion ; (personeme) managers, board
of directors — (f) dlrection f; gou-
vernement m; admlnistration f;
exercice m; conduite r.
bestyrer(inde) — 0 Ver-
walter(in) m (f). Vorateherdn) m (f).
Direktor m, Dlrektrlce f — 0 ma-
nager; dlrector, directresa; (bo-)
trustee — (£) directeur m, directrlce
f; adminlatrateur m, adminlatra-
trice f; (forrctningafører) gérantm.
bestyrke — (t) beatårken — @
conflrm — (?) confirmer.
bestyrtelse — ® Bettorzungf
I conatemaafaMi. uudl-
— @ oonatemation.
diamay — ® i
faeUon f.
bestyrtet - ® bmtont ?
amazed. dlaooaeertcd, «tairUrtl. ^ -
maycd — (£) oonstcrné, atopefuiv
efliaré, Interdlt.
best»nke - ø baaprraitc.
bcapritzcn — @ ibe^aprlakle
(med Tle\-iand>
709
Baobab— Baraguay d^Hllllers
710
Baobab, se Adansonia.
Bapaame [bapd'm], by og tidligere fæstning i nord-
lige Frankrige, depart. Pas-de-Calais med 3113 indb.
1901;. Bom ulds varer, sæbe, sukker o. s. v. Gammelt
slot raadhus. Blodige kampe 2 og 3 jan. 1871.
Baphomet, se Ba f f om et.
Baptl'8ter, kristelig sekt, som har skilt sig fra den
ortodokse kirke væsentlig paa grund af læren om daaben.
De forkaster barnedaaben og hævder, at kun de bevidst
troende bør døbes. Endvidere lærer de som regel, at
daabeo kun maa foretages ved neddykkelse.
Baptistiske tanker kan paavises hos enkelte partier i
middelalderen. Det baptistiske samfund dannede sig
først i England i 17 aarh. 1 begyndelsen blev de haardt
forfulgt. Navnlig under Stuarterne blev mange fængs-
let, deriblandt John Bunyan, som i fængslet skrev sin
navnkundige bog «Pilgrimmenes vandring». Forfølgel-
serneophørte først ved Vilhelm lITs toleranceedikt 1689.
I dette aar samledes ndsendinger fra 100 baptistmenigheder
i London og vedtog en udførlig trosbekjendelse (i Amerika
kaldt: «Philadelphia confession»), som b. endnu for en
stor del bekjender sig til. Oprindelig var b. paavirket
af kalvinismen, men senere vandt ogsaa arminianismen
indgang hos dem. Dette gav anledning til en spaltning,
idet partikular-b. lærte, at Kristus kun døde for de ud-
valgte, medens general-b. lærte, at han døde for alle.
B. har vundet mange tilhængere baade i Europa og
navnlig i Amerika. Særlig i dette land har de atter
spaltet sig i en række mindre samfund. De vigtigste er:
Anti-Mission Baptists, som forkaster missionen,
fordi Gud uden menneskelig hjælp frelser sine udvalgte;
- Free-Will Baptists, som er arminiansk paa-
>irket og holder paa caabent nadverbord», d. e. til-
steder ogsaa ikke-b. adgang til nadveren; — Seventh
Day Baptists, som helligholder lørdagen i stedet for
sundagen: — Six Principle Baptists, som fast-
holder de i Hebr. 6, 1 — 2 nævnte led som kristen-
dommens 6 grundprinciper; — tunkerne eller tyske
b., som har ordinerede, men ulønnede prester og lægger
vegt paa overholdelsen af gammelkirkelige skikke som
fodtvartningcn og broderkysset — ogWinebrenneri-
anerne eller «Guds m e n i g h e d > (opkaldt efter Johann
Winebrenner), som hævder, at nadveren kun maa ud-
deles til bevidst troende. Baptisterne har indlagt sig
store fortjenester af arbeidet med bibelens udbredelse og
af missionen. En af deres betydeligste mænd i det
19 aarh. var den bekjendte prest C. H. Spurgeon i
London (d. 1892).
Til Norge kom baptismen først i 1857 ved en dansk
^jøroand, F. L. Rymker, der bosatte sig i Porsgrund og
i 1860 stiftede den første norske baptistmenighed. Jord-
bunden var her beredt ved den Lammerske bevægelse og
den af Lammers (s. d.) stiftede frimenighed i Skien, hvoraf
^ medlemmer i 1861 sluttede sig til b., og snart bredte
b- sig helt til Tromsø, hvor en af deres største menig-
heder dannedes i 1871. 1 1902 havde b. 35 menigheder,
fordelt paa fire distriktsforeninger, 30 kapeller og ca.
2900 medlemmer. Deres prester uddannes ved det
dansk-norske teol. seminar i Morgan Pa^rk, 111., U. S. A.
Deres hovedorgan er «Banneret». [J. M. Sellevold,
'Baptisterne i Norge», Kra. 1902.]
Besuch— besvær
Baptistérium kaldes de kuppeldækkede, runde eller
mangesidede kapeller, som fra Konstantin den stores
tid opførtes i umiddelbar nærhed af domkirkerne, og i
hvilke daabshandlingen foregik. I midten af disse ka-
peller, der næsten altid var indviede til Johannes den
døber, fandtes et større bassin, i hvilket den, som skulde
modtage daaben (baptisan ten:, maatte dukke tre
gange under våndet. Efterat barnedaaben var blevet
almindelig, traadte døbefonten i bassinets sted. Smukke
daabskapeller findes i Firenze, Parma, Pisa, Ravenna,
Rom og andre italienske byer.
Bar, Karl Ludwig v. (1836— ), t. retslærd, bekjendt
for arbeider paa strafferettens, processens og folkerettens
omraade. B. offentliggjorde i 1905 i «Die Nation» en
artikel, hvor han hævdede berettigelsen af de norske
krav i konsulatsagen (se «Norsk retstidende» 1905, s. 497).
Bar, se Bahr.
Bar (eng.), skranke, bruges i retssproget om skranken
i retssalen (the prisoner of the har^ tiltalte), ogsaa i over-
ført betydning om advokatvirksomhed og advokatstanden
(som «skranken» hos os, «barre» i Danmark, 'tbarreauT*
i fr. retssprog).
Bar, en el. et (eng. bar^ fr. tmrre), sandgrund, sand-
banke foran indløbet til en havn, særlig ved elve-
mnndinger; kan i lavvande hindre seiladsen.
Bar, persisk længdemaal = 3.50 cm.
Bar (fys.), et af V. Bjerknes og J. V. Sandstrom ind-
ført navn paa en praktisk enhed for tryk = 1 megadyn
pr. cm.* = 750 mm. kviksølvtryk =^ 'Via atmosfære.
Bar, by i vestlige Rusland, guv. Podolien, 70 km. n.
f. Mohilev, ved elven Rov, bielv til Bug, 10 614 indb.,
mest jøder. Læder, teglverker, handel. Hed tidligere
Rov. Feb. 1768 B.-konføderationen af polske adelsmænd
mod den rus. indflydelse ved kong Stanislaus' hof.
Baråba (Barabinske steppe), stor steppe i Vestsibirien,
guv. Tomsk, mellem elvene Irtisj og Ob. Mange store
saltsjøer og myrer, men ogsaa frugtbar jord og skog
(birk). En del kolonisation, akerbrug og kvægavl.
Bara Bankl, distrikt i Forindien, division Lucknow,
4 600 km.* med 1 026 800 indb. Landet er ganske fladt,
gjennemstrømmes af Ganges og Gogra og frembringer
ris, sukkerrør, hvede og opium. Hovedstad af samme
navn. 14 000 indb.
Ba'rabba8, den røver og morder, som Israels folk
efter presternes tilskyndelse opfordrede Pilatus til at
frigive, da han gav dem valget mellem ham og Jesus.
Baracoa, havneby paa nordøstkysten af Cuba, 3 000
indb. Postkontor, telegrafstation. Anløbes af talrige
norske dampfartøier. Udførsel af frugt. Spaniernes æld-
ste koloni. I nærheden har nord mænd under Otto
Sverdrups ledelse grundlagt en norsk koloni 1906. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Baradero, havn ved elven Paranå i Argentina, prov.
Buenos Ayres. 5 000 indb. Europæisk kolonisation.
Baraguay d^Hllllers [-ge' dilie], Achille (1795—
1878), fr. marskalk. Deltog i krigene 1812—14. Sluttede
sig til Bourbonerne 1814 (ogsaa i de 100 dage). Deltog
i toget til Spanien 1823 og til Alger 1830. Chef for
krigsskolen i Saint Cyr. Medlem af nationalforsamlingen
1848, konservativ. Sluttede sig til Louis Napoleon. Chef
for den franske hær i Rom 1849, for Paris' garnison 1851.
Bctneh (t) m. beaøg.
betachen ® boøge.
bctadle - ® besudeln. be-
««cken - .^ .ully, loil, deflle —
r wolller. talir.
besvangre — ® tehwflngern
« get With child, Impregnate
-^f, rendre enoeinte: engroner.
be»vare — ® bointworten:
wwidern — % answer, reply to;
I (hilMn) return : (løse) solve — ®
: répondre A; (hilsen, besøg) rendre ;
(løse) résoudre.
besvarelse — (p Beantwortung,
Erwlderung f — (^answer, reply;
solutlon — ® réponse f; solution f.
besverge ~ ® bcschwAren;
(aander) ogs. hannen — ^ (bede)
eoi^ure. adjure, bcaeecb; (aander)
coi\)urc; (bortmane) exorcist, lay
— (D ooiUurer; (aander) évoquer;
exorciaer.
besvergelse - ® Beschwdrang f
— (e) ooixjuring. exorcism. incanta-
tion — (f) éTOcatlon f; conjura-
tion f, exorclsme m.
besvime — ® in Obnmacht
fallen, obnmflchtlg werden — (^
(fall into a) swoon; (be tåken;
faint — ff^ 8'évanouir.
besvimelse — (t) Ohnmacht f
— (e) swcx>n, falnting lit — ®
évanouiaaenient in.
besvogret — ® verschwAgert
— (e) ralated by marriage — ®
alllé.
besvær — ® Beschwerde f —
•^ trouble - ® pelne f, embarras
m, futigue f. falde til besvær
— (t) zur Last sein, I&stig fallen
711
Barahona— Barbaroux
712
beswre— besyv
Udmerkede sig ved Solferino 1859. Udnævntes 1870 til
kommandant i Paris, men blev uenig med keiserinden
og afskediget. — Hans fader Louis B. d'H. (1764 —
1812) var fr. revolutionsgeneral. Var med i Italien
1796, i Ægypten 1798, i Spanien 1810 og i Rusland 1812.
Barahona, havn paa øen Haiti, Vestindien, republiken
San Domingo.
Baraka. l. (Khor B.), elv i Nordøst-Afrika, udspringer
i den ital. koloni Eritrea s.v. f. Massaua, nær den abes-
sinske grænse, rinder nord gjennem Baraka-landet ind
i det ægyp. distrikt Suakin, hvor den danner et delta i
det Røde hav, som den dog sjelden naar, da dens nedre
løb er tørt en stor del af aaret. Ca. 500 km. 2. By i
Kongostaten ved Burtongolfen paa Tanganjikasjøens
nordvestside.
Bara'kke, lettere træbygning til indkvartering af sol-
dater. Paa de norske eksercerpladse har barakken lidt
efter lidt erstattet teltet. Den nyeste er pelotons-b., delt
i fire soverum uden ovne, hver for 16 — 20 mand, og to
spiserum. De svenske b. er i regelen to-etages bygninger
med ovne, bestemt for to kompanier. De viger nu for
kasernen.
Baramula, lidet, befæstet sted i Kasjmir ved elven
Dsjelam; 40 km. nedenfor B. indsnaévres elven til en
bredde af 23 m., og den bruser afsted meliem 2 300 m.
høie, lodrette Qeldvægge (B.-passet).
Barante [harå't], AimableGuillaume Prosper
Brugiére de (1782—1866), fr. politiker og historiker,
har udgivet mange historiske arbeider; mest berømt er
den livfulde, malende skildring cDe burgundiske her-
tugers historie». Medlem af akademiet.
Baranya, komitat i Ungarn meliem Donau og Dra ve,
5133 km.* med 334 764 indb. (1900), i nord bjergfuldt,
i syd og øst fladt og frugtbart. Avl af vin (Villånyer),
hvede, frugt o. s. v.; skoge. Hovedstad FOnfkirchen (Pecs).
Barataria Bay [bærHdrid bfj, bugt i de Forenede
stater, Louisiana, v. f. Misstssippis munding, er blot til-
gjængelig for smaa fartøier.
Barateri (antagelig af et katalonisk ord barat^ løgn,
svig, eng. barr'atry\ betegner i sjøforsikringsretten feil
fra skipper og mandskabs side, hvorved skade voldes
paa forsikret skib eller ladning. Efter sjøfartslovens
§§ 248 og 249 svarer assurandøren overfor ladnings-
eieren for al saadan skade, hvad enten den er forsæt-
lig eller uagtsomt forvoldt, overfor rederen derimod
kun i visse tilfælde (§ 249, nr. 1).
Ba'rathroil, bergkløft ved Athen, i hvilken de døds-
dømte forbrydere og henrettede personers lig nedstyrtedes.
Baratiéri, Oreste (1841—1901), ital. general, general-
guvernør i kolonien Eritrea, blev slaaet af kong Menelik
af Abessinien ved Adua den 1 mars 1896.
Baraty'n8klj, Jevgenij Abramovitsj (1800—44),
rus. digter, tilhørte Puschkins kreds og var som denne
paavirket af Byron. Blandt hans større digte er «Eda»
med motiv fra Finland og cZigeunerinden» med motiv
fra de høiere russiske samfundskredse. Betydeligst var
B. i sine kortere, lyriske digte, der giver rene og sterke
udtryk for hans sinds dy be melankoli.
Barbacéna, by i sydlige Brasilien, Minas GeraOs,
1160 m. o. h., 11000 indb. Udførsel af keramikvarer,
ost, kvæg o. s. v. ; jernbaneknudepunkt.
Barbados [babédoz], brit. ø i Vestindien, den østligste
af de Smaa Antiller, ca. 140 km. ø. s.ø. f. Santa Lucia.
430 km.* med ca. 200 000 indb. (465 pr. km.^ hvoraf
90 pct. negere. Hæver sig indtil 336 m. o. h., er særlig
i 0. omgivet af koralrev, har et sundt klima, en betydelig
snkkeravl og frugtdyrkning. Hovedstad Bridgetown i
s.v. Som hovedplads for handel og skibsfart i de Smaa
Antiller er B. den vigtigste brit. besiddelse her. Opdagedes
1519 af portugiserne, blev 1605 brit.
Barbar (græ.), hos grækerne betegnelse for enhver
ikke-græsk- talende, særlig asiater, ofte med betydningen :
raa trællesjæl. Romerne optog ordet og anvendte det
om enhver ikke-græker eller -romer. Nu: raat eller
grusomt menneske. Ved barbarisme forstaar man et
feilagtigt sprogligt udtryk (særlig indblanding af fremmed-
ord i modersmaalet). — Grækerne og romerne frem-
stillede ofte i kunsten barbarer godt karakteriserede
(f. eks. den døende galler), særlig paa triumfbuer og
seierssøiler (Trajansøilen).
Ba^rbara, Den hellige, en af romerkirkens helgeu-
inder, led efter haarde pinsler martyrdøden 240 el. 306.
St. B. paakaldes særlig mod uveir; betragtes ofte som
beskytterinde af artilleriet. Hendes helgendag er 4 dec.
Ba^rbara, hos ældre logikere navn paa en slutning
med almen bekræftende over-, under- og følgesætning.
Forskjellige slags domme betegnedes ved bogstaverne
A, I, E, O, og der dannedes til støtte for hukommelsen
saadanne navne paa de forskjellige slutningsformer. at
navnets tre vokaler angav, hvilke slags domme der ud*
gjorde over-, under- og følgesætning. Disse navne for-
bandtes til latinske versramser.
Barbaréa, vinterkarse, s. d.
Barbare'8k8tateme, ældre fælles navn paa Tripolis.
Tunis, Algerie og Marokko, hvorfra i tidligere aarhun-
dreder dreves et udstrakt sjørøveri, der af de euro-
pæiske sjøfarende nationer søgtes modarbeidet ved be-
taling af et slags tribut. Disse stater kaldes ogsaa
Berberiet efter befolkningen, berberne.
Ba'rbari, Jacopo de (1445—1515), ital. maler, mod-
tog varige paavirkninger under et ophold i Numberg og
opholdt sig overveiende i Mellemeuropa, hvorfor hans
faatallige verker frembyder en eiendommelig blanding
af italiensk og tysk kunst.
Barbarisme, se Barbar.
Barbaro'88a, tilnavn til keiser Fredrik I, s. d.
Barbaro'88a, H o r u k og K h a i r-E d d i n, brødre, be-
rømte sjørøvere i 16 aarh., f. paa Lesbos. Horuk, som
raadede over en mægtig flaade, myrdede emiren i Algerie,
der havde kaldt ham til hjælp mod spanierne, og gjorde
sig til herre i hele Algerie. Efter at have slaaet spani-
erne flere gange faldt han i en kamp mod dem 1518
Khair-Eddin arvede broderens rige, som han tog til len
af sultanen i Konstantinopel. Han erobrede Tunis, roen
blev fordrevet 1535 af keiser Karl V, der indtog Tunis
og befri ede mange tusen kristne slaver. K. flygtede til
sultanen, der gjorde ham til storadmiral. Han gjorde
nu hele Middelhavet usikkert, slog keiserens admiral
Andreas Doria, indtog Castelnuovo i Dalmatien, plyn-
drede Minorca .og Nizza og gjorde tuscnder af fanger
Død i Konstantinopel 1556.
Barbaroux [-ru'], Charles Jean Marie ^1767-
— ^ be burdenaomc — (f) étre å
charge (A): Importuner (q).
besvære — (t) bcschweren —
(e) trouble, molest, vex — ® In-
commoder, importuner. besvære
sig over - d) «Ich Oberetw.be-
Bchweren — (e) complaln of — ®
se plalndre de.
besvaDring - ® Beschwerde.
Klage r — @ complalnt, grievanoe
— (f) oomplainte f. grlcf m.
besviDrlig, — (t) beschwerlich.
schwlerig. Iflstig — (el troublesome.
burdensome; (møisommelig) labo-
rious, toilsome — d) penible, flati-
gant; difScile; incommodc; Im-
portun; (byrdefnld) onéreux.
besværiighed — 0 Beschwerde,
Mfl he, Scbwierlgkeit f - (g) trouble.
inconvenience: dinicuUy; toil. hard-
sbip — (?) peine, fktigue f; dim-
culté f; incomraodité f; Impor-
tunité r.
besynderlig — ® sonderbar —
® strange, curious, ringular, odd,
queer — ® singulier, étrange; bl<
carre, curieux.
besynderllghed — ® Sonder-
barkelt T — @ partlMlarity. aln-
gularity, oddlty — ® tinfnlarit^- r.
étrangeté f; bitairerie f.
besynge — © bcsingen — «
sing. cd^mte In aong — f' cbao-
ter.
beayv: give sit b. (mrd i
laget) — 0 telnen Sent daxugetea
— @ put ln a word or tti-o. pot
ln one's (fceble) oan. ••▼ mho
one'B aay ~ (f) dåra toa moL
713
Barba'8tro— Barbléri
714
94, fr. politiker, en af girondisternes førere. Modstander
af Robespierre og bjerget, guiilotineret. Memoirer.
Barba'8tro, by 1 nordøstlige Spanien, provins Huesca
Aragonien), ved elven Vero» 7033 indb. Ler\'arer, tøier.
Riskopsaede, en gammel domkirke. I omegnen mange
haver og oliven pia ntager.
Barbauld [babåld], Anna Lætitia, f. Aikin (1743
-1825), eng. forfatterinde, vandt bifald med sine religi-
øse «Poems» og cMiscellaneous pieces in prose». Efter
at have giftet sig med en dissenterprest og oprettet en
skole skrev hun forskjellige skrifter for ungdommen,
«Devotional pieces», «Hymns in prose for children», der
vandt ikke liden popularitet, samt «Early lessons».
Barbe (barbusj, slegt af karpefamilien. Den alm. b.
tindes i Mellemenropa, men ikke hos os. Uden økono-
misk betydning. Den vældige mahasir (barbus tor)
har hjemme i Indien. Dens skjæl er saa store som en
mands haand; den veier optil 40 kg. — Fiskes, særlig
i bjergstrømme, af engelske lystfiskere.
Barbe [barbj (opr. Barbara), ø i Sa6ne ved Lyon,
yndlingsopholdssted for denne bys beboere. Ruiner af
en borg fra Karl den stores tid.
Barbecue [-kjW] kaldes paa de vestindiske øer et
svin, ristet paa spid, i Amerika en okse, tilberedt paa
samme maade. Af fr. barbe å queue, fra hoved til hale.
Barberen I Sevilla, opera af Rossini.
Barberere var ved udgangen af 18 aarh. i de fleste
norske byer saa faa, at laug neppe kunde opretholdes,
kun i Bergen var selvstændigt laug (fra 16 aarh.). Kri-
stiania havde kun 3 mestere, som regel udlændinger.
I begyodelsen af 19 aarh. var lauget forfaldt. Kirurgisk
praksis faldt bort, kun aareladning o. 1. tillaa faget.
Frisering, krølling etc. udførtes paa barberstuen. Bar-
berernes an tal voksede med bybefolkningen. 1 1866
stifledcs en b.-forening i Kra., døde bort i 1870-aarene,
slifledcs paan3' i 1896 («Kra. barber- og frisørmester-
forening»). Foreningen fik søndngsbarbering ophævct
lov " 3 1897X havde som formaal at hæve det faglige
niveaa. Foreninger er desuden oprettet i Bergen, Stavan-
ger. Trondhjem, Drammen og Smaalenene. Antallet af
mestre: Kristiania 120, Bergen 39, Trondt\jem 18 og i
det hele land ca. 400. — Fra 1907 eget fagorgan,
•Den norske barber & frisør».
Barberinl, itai. adelsslegt fra Barberino i Val d'Elsa
i Toscana. Familien kom i veiret, da et af dens med-
lemmer, Maffeo B., 1623 blev pave som Urban VIII og
snart skaffede sine slegtninge godser og høie stillinger.
Familien spillede i det 17 aarh. en stor rolle i Italiens
politik og aandelige liv; mange af samtidens stormænd,
Hugo Grotius, Galilæi o. a. har staaet i forbindelse med B.
I Rom hyggede familien det prægtige Palazzo B., hvis
kunstskatte (der findes bl. a. Rafaels «Fornarina» og
Guide Renis «Beatrice Cenci») endnu vidner om dens
rigdom og kunstsans; men ættens indsamlinger skede
tildels ogsaa paa bekostning og med ødelæggelse af ældre,
fra oldtiden reddede mindesmerker, hvorfor det hed:
quod Don fecerunt barbari, fecerunt B. Det berømte
bibliotek B. i Hom er grundlagt af pave l>bans broder-
sen Francesco.
Barbertotl, Syd- Afrika, by. i det østlige Trans vaal, ø.
f- Drakensberge, i «Gebrokenveld», ca. 220 km. v. f.
besøtning— betagethed
Delagoa Bay, hvortil jernbane. Ca. 4 000 indb. Centrum
I i Kaap-guldfeltenie. Anlagt 1883.
Barbette [-be't], kauonbænk, bruges almindelig i be-
tydning b.-taarn, d. e. et til opstilling af .skyts tjenende
pansertaarn, hvor kanonens forstykke rager ud over
taarnranden. •
Barbettetaame ['be'1-J, paa krigsr.kibe, aabne panser-
taarne, hvor kanonerne er anbragt paa dreibare skiver
og skyder over taarnkanten, «over bænk».
Barbey d'Aurevllly [barbde dorviKj, Jules Amédée
(1808—89), fr. forfatter, kritiker, romanskribent, dristig,
I raffineret, brillierende, stundom søgt paradoksal, hævdede
sig som fanatisk katolsk, optraadte samtidig som dia-
boliker og var en af forløberne for 1880- og 1890-aarenes
I dekadenter og symbolister. Hans første roman «Uamour
, impossible» (1841) fulgtes bl. a. af «Une vieille mattresse»
(1851), der som flere af hans bøger blev angrebet som
I usedelig. Samtidig gjorde han opsigt med sine udfor-
! drende, personlige litterære artikler. Hans bedste boger er
«L^ensorcelée» (1854) og «Le chevalier Destouches» (1864),
I hvis emner er hentet fra de normandiske chouanner og
I deres kampe; endvidere maa nævnes «Un prétrc marié»,
«Les diaboliques» og af hans kritiske arbeider «Les
oeuvres et les hommes. Dix-neuviéme slécle».
I Barbler [barbjé], Antoine Alexandre (1765—
1825), fr. bibliograf, var prest til 1793, senere biblioteks-
, mand i Paris, hvor han bl. a. indrettede bibliotekerne i
Fontainebleau og Louvre. Meget vigtigt i bibliografisk
henseende er hans «Dictionnaire des ouvrages anonymes
! et pseudonymes» (1806—08; ny udgave 1872—79, med
• suppl. 1889).
! Barbler [barbjé], Hcnri Auguste (1805—82), fr.
digter, gjorde stor opsigt med sine vrede, veltalende
satiriske digte «lambes», der udkom umiddelbart efter
I julirevolutionen, og hvor han angreb tidens moralske
forfald, de høiere klassers materialisme og Xapoleons-
; dyrkelsen. Hans senere digte naaede ikke op i samme
høide, nævnes kan samlingerne «11 pianto» og «Lazare»,
den første om italienske og den sidste om engelske forhold.
I Barbler [barbjéj, Paul Jules (1825—1901), fr. for-
fatter, har (oftest i forening med andre) skrevet en
mængde dramaer, lystspil og vaudeviller, «Jenny Touvri-
ére», «La loterie du mariage», «Cora ou lesclavage»
I o. s. v. Sammen med sin medarbeider Michel Carré
var han librettoforfatter ved Opera comique og har
skrevet tekster for Masse, Thomas, Meyerbeer, Gounod,
I Rubinstein, Offenbach: «Galathée», «Les noces de Jean-
nette», «Psyché», «Mignon», «Hamlet», «Faust», «Romeo
I et Juliette», «La reine de Saba» o. s. v. Hans drama
I «Jeanne d'Arc» med musik af Gounod har Sarah Bern-
hard t gjort berømt.
Barbler de Meynard [barbjé d9 mcenar], Charles
! AdrienCasimir (1827—), fr. orientalist, var attaché
ved det franske gesandtskab i Persien, senere professor
i tyrkisk og professor ved College de France i persisk.
Har udfoldct en betydelig forfattervirksomhed, bl. a.
forfattet et tyrkisk-fransk leksikon og leveret den vigtige
udgave af Masudis « Gulden ge».
Barblérl, FrancescoAsenio (1 823— 94), professor
' ved konservatoriet i Madrid, medlem af det spanske
akademi, stifter af Madrids koncertselskab, alsidig og
(^«•«taing - ® Becatsung f.
Bntand m: (paa Iwabc) Besatx ra
- '« (af kT«g) aiTe) Btock: (paa
iuabe) trimming; (mit.) garriwn;
<oinlwrd< crew — (f) (mil.) garniwn
ni ; (ombord) éqaSpage m : (af krægi
*»^M mpl; (pynt) garnlture f.
besette - 0 bcaetzra - ®
Oaiid)oecap7: (ndstyre) trim ; (rol-
•«nie; east — (g) \mll.) oocuper;
(pynte) garnir, (Icantc) l>order;
(rolleme) distribuer.
besettelse (mil.) — ®Betetzen
n, Beietzung f — (g) occupatlon —
(D occupaUon.
besøg — (t) Besuch m — ©
vlait. call - ® Vislie f.
besøge — ® l)esucben — @
Tisit, come (go) to see. call (up)on;
(et sted, ofte) IVequent; (forelaes-
I ninger) attend — (?) aller (venir)
I voir; visiter; (sted) aller dans. å;
j (kirke, skole) ft^quenter; (forelces-
j ninger) suivre. ,
I besørge — ® besorgen, ous-
1 richtcn — @ take charge of; ar^ ;
range: see (a ttiing) done — {^
I avoir (prcndre) soin de; (paatage
I sig) se chai^er de; (udrette) faire; |
I s'aoqultter de; (ordne) arranger: )
(altende) expédier; reropllr (ses
fonctions).
bet - ® Bete f (n) - ® beast
- ® bete f.
bet @ veddemaal).
beta (f) m. faKhoved).
beti&féln (f) panele; læggeguFv:
betage se berøve, betages se
gribes.
betagethed — ® Benommen-
715
betagt— betegnende
grundig musiker og forfatter, stod navnlig liøit i folke-
gunst ved sine talrige nationale syngest3'kker (zarzuelas).
Barbiériy Giovanni Francesco, se Guercino.
Ba'rblt08, et fra Lydlen til det gamle Grækenland
overført harpelignende instrument, der brugtes af digter-
sangere som Alkæos, Sappho og især Anakreon.
Barblzon f-iz6']^ fr. landsby ved Fontainebleau-skogen,
der som opholdssted for malerne Millet, Corot, Rousseau
o. a. er kommet til at spille en rolle i det moderne fri-
luftsmaleris historie.
Barbour [habs], John (ca. 1316— 96), skotsk digter,
erkediakon i Aberdeen, har skrevet det store heltedigt
«The Bruce», hvor han sang om de kampe for Skotlands
uafhængighed, som den skotske konge Robert I med
tilnavnet «the Bruce» udkjæmpede med den engelske
konge Edvard I. Digtet udmerker sig ved klarhed, egte
patos og fædrelandssind og er desuden af baade histo-
risk og sproglig interesse.
Barbu, se Arendal.
Barbu^da, eng. ø i Antillerne, n. f. Antigua. 189 km.'
med 775 indb.
Ba'rbu8, se Barbe.
Barbuske jernverk, se Nes jernverk.
Barcarole, se Barkarole.
Barcellona, by paa Sicilien, nordkysten, provins
Messina med 14 969 indb. (1901), ved elven Longano.
Silkeavl, fiskeri, væverier, svovlkilder.
Barcelona. 1. Prov. i nordøstlige Spanien, Ka talonien,
7 691 km* med 1054 541 indb., den bedst befolkede og
dyrkede provins i Spanien, i n. opfyldt af de østlige Pyre-
næer, forøvrigt mest bakkeland. Hovedelv Llobregat.
Der dyrkes hvede, vin, oliven, sydfrugter, drives kvæg-
alv i fjeldene, udvindes salt og kul, der findes skoge af
nøddetrær og kastanjer, industrien tilvirker tekstil-,
staal-, glasvarer, mel o. s. v. — 2. Hovedstad i Katalonien
og i provinsen B., ved en bugt af Middelhavet, lidt n. f.
Llobregats udløb, 533 000 indb. (1901), paa en frugtbar
slette, omgivet af villaforstæder og arbeiderkolonier.
Udmerket havn, stor industri: bomuld, silke, jern, vaa-
ben, glas, f^jance o. s. v., skibsbyggeri, største handelsby
i Spanien, indførsel 325 mill. kr., udførsel 311 mill. kr.
B. er sterkt befæstet, den gamle by har trange gader og
er omgivet af brede boulevarder; de helt moderne nye
bydele ligger i n. og n.v. Mange vakre kirker (gotisk
domkirke 1298 — 1448), klostre, stort universitet, mange
skoler, museer, biblioteker, den tidligere aragoniske konge-
borg fra 13 aarh., sæde for en biskop o. s. v. B. (ældre
navn Barcino) blev allerede grundet af karthagerne, blev
erobret af araberne, forenedes 1137 tilligemed Kata-
lonien med Aragonien. Norsk generalkonsulat for vestre
og en del af søndre Spanien (Granada, Malaga o. s. v.).
Barceldna, Sydamerika, by i Venezuela, staten
Bermudez, ved elven Neveri, 2 km. fra det Karibiske
hav, 7—8 000 indb. Havn: Guanta.
Barchaner er høie, halvmaaneformige dyner (s. d.).
De optræder i ørkener og pleier enkelte steder at van-
dre, andre steder forbliver deres form og beliggenhed
uforandret.
Barclay [bdkU], Alexander (ca. 1480—1552), eng.
forfatter, prest, har skrevet allegorien «The castle of
labour», det satiriske digt «The ship of fools» efter
Barblérl— Bardesånes
716
Sebastian Brants «Narrenschiff» og «Egloges». Sora vers-
kunstner var B. tung og ubehændig.
Barclay [bakli], Robert (1648—90), berømt kvækersk
teolog, hvis skrifter blev samlet og udgivet 1692 under
Utelen «Tnith triumphant» (ny udg. i 3 bd. 1717—18.
Det berøm teste af disse er en apologi for kvækerne.
som er oversåt paa flere europæiske sprog (paa d. 171 7'.
Barclay de Tolly, se Barkla'i de Toll i.
Barcoo [-ku] el. Coopers Creek, elv i Austra-
lien. Den kommer fra de østlige fjeldlandskaber, men
fører vand bare i regntiden. Efter et meget langt løb
gjennem stepperne falder den ud i saltsjøen Eyre. som
intet afløb har.
Bård (Bardo), landsby i Norditalien i Aostadalen ved
elven Dora Baltea. I nærheden fæstningeD B. paa et
391 m. høit Qeld. Østerrigernes heltemodige forsvar
mod de franske i 1800.
Bårdardalur, Island, en omtr. 70 km. lang dal paa
Nordlandet, gjennemstrømmet af elven Skjålfandafljot
godt bebygget, betydelig faareavl.
Barde, navn paa sangere (digtere) hos den folke-
stamme, kelterne, gallerne, der i oldtiden beboede de
britiske øer og Frankrige. De dannede en særlig stand
og var høit anseet. I Frankrige forsvinder b. med
landets latinisering, men de holder sig længe i England,
særlig i Wales, hvor bardedigtningen naar sin blomstrings-
tid i 12 aarh. Endel af denne digtning er be varet til vor
tid; det er lyriske digte af en vild og fantastisk skjen-
hed. — I midten af det 18 aarh. bragte Klopstock. der
ansaa bardedigtningen for gammeltysk heltedigtning.
navnet paa mode i Tyskland og skrev sine «Bardieter>;
omtrent samtidig udgav i England Machperson «Ossians
digte», der, dannede over fragmenter af gammel barde-
poesi, over hele Europa vakte interesse for denne digtning.
Bardehvaler, se Hvaler.
Bardenfleth, Carl Emil (1807—57), d. minister,
havde i 1848 stor del i Fredrik Virs beslutning om at
tåge et an.svarligt ministerium; justitsminister i mars-
ministeriet. Hans søn Vi 1 h e 1 m B. (1850—) var 1894—99
kirke- og indenrigsminister; nu amtmand i Vejle amt.
Barder kaldes de trekantede hornplader, som hos
bardeh vaierne fra ganen hænger lodret ned i mundhulen
paa begge sider. B.s øverste, korteste kant er fæstet til
ganen, medens de to øvrige kanter er fri; af disse er
den ydre, mod underlæben vendende kant lodretstillet
og glat, medens den indad mod mundhulen vendende
kant er skråa og sterkt fiosset. B. tjener som et sil-
apparat, idet de smaa dyr, hvoraf bardehvalerne lever
(hvalaaten), naar munden lukkes, og tungen hæves op
mellem barderækkerne, bliver siddende igjen i barde-
flossene, medens våndet drives ud mellem b. og rinder ud
gjennem mundvikerne. B. anvendes i industrien under
navn af «fiskeben». (Se forøvrigt art. Hvaler.)
Bardesånes (154—222), berømt gnostiker i kdessa i
Syrien. Sin lære søgte han at udbrede gjennem talrigf
hymner, hvoraf den hellige Efraim har bevaret enkelte,
desværre kun ganske korte brudstykker, i sine taler
mod kjætternc. Af de to gnostiske hymner i de saa-
kaldte Thomas-akter stammer ialfald den ene hoiM
sandsynlig fra B. selv. Fra en discipel af B. skriver si^
den nylig i syrisk original gjenfuudne (ca. aar 210 for-
belt f — © rapture. transport —
® Misisscment m.
betagt (i) bedaget; forfniden
(veksel).
bétail (jP) m. kTWg.
betake one'8 seif @ heg\ve
sig. ty til.
betakeln ^ tiltakle, rigge.
betakke sig (for) — (T)sich be-
danken — (e) beg to be cxcused.
I decline with thanks — ® refUser
poliment. décllner.
betalbar — (t; l>ezuhlbar — (e)
payable — (f pnyable.
betale — (£) (bc)xalilen — (e) pny
— (f) pnyer. Se ogs. gjengjælde.
undgjælde, lønne («igJ.
betaler — ® Rezahler. Znhler
m — (e^ payer -- ® poyeur m,
betaling — (t; iteznhlung, Zahl-
ung f — (g) payfmerrt), paying —
® payement m: (lon) paie f.
betasten ® r«ie paa.
betftuben ® bedøve.
betauen ® dugge.
bete (?) r. dyr: dumrian : ibonnc^
ærligt skind; bet, indsats: (nd^)
dum.
betegne — ® beceichnen: be-
deuten — (e) mark; polntout; de*
signate, Indicate: «.bctjrde»
slgnify — ® marquer: IndlqiMT
d«aigner; signlflcr.
betegnelse — (D BccHcfanofut.
Bcdeutung f — (^ deaignatloii. ii»
dieation; deacripUoa — JT lodtc»
tion f; dgnnlement m: OtsigR»
tion r.
betegnende — ® bezeicfanmd.
cbamctcritUwb — (^ slgnlAmnt .
717
Bardf II — Barferusj
718
betelllgen-bétise
fattede^ <Bog om landenes love», en dialog over fatum,
hvori forfatteren søger en løsning af problemet ora
determinisme og viljefrihed.
Bardili, Christoph Gottfried (1761—1808;, t.
Slosof, er en forløber for Hegel, idet han ligesom denne
antager muligheden af at naa en erkjendelse om verden
ad den rene tænknings vei, d. e. udlede metafysiske
sætninger af logiken.
Bardis, landsby i Ægypten, prov. Girgeh, paa venstre side
af Nilen. 781 1 indb. Fransk seier over de indfødte •,4 1799.
Bardkrak, liden krak med rygstød (Mandal barkrak).
Bardo, herred i Tromsø amt, 2 564 km.' med 1646
indb.; 0.7 pr. km.' Herredet, der svarer til B. sogn
Qoder Maalselven prestegjeld,*er et indlandsdistrikt, der
grupperer sig omkring de store dalfører Bardodalen og
Salangsdalen og strækker sig ind til grænsen mod Sverige.
Dalene er skogrige (væsentlig birk) og i de nedre og
midtre partier flade og brede, de gjen nem st rømmes af
store elve og begrænses af mægtige, ind til 1 500 m. høie
tildels snedækte Qelde. Herredet staar ved offentlige
kjøreveie i forbindelse med sjøen ved Maalsnes (Maals-
elven) i nord og ved Sjøveien (Salangen) i vest; ad Qeldr
veie kan Ofot — Gellivare-jernbanen naaes ved Vassijaure
og Tornetråsk i Sverige. Den vigtigste næringsvei er
fædrifl; havnegangene er ypperlige. Af arealet er 6 km.'
aker og eng, 270 km.' skog og 2 288 km.' udmark,
snaufjeld, myr, indsjøer, is og sne. Inden herredet lig-
ger B. sparebank, oprettet 1899, og Sætermoen eksercer-
plads, begge nær B. kirke. Herredet bebyggedes først
ved slutten af det 18 aarh. ved indflyttere væsentlig fra
Gadbrandsdalen og Østerdalen ; herom bærer bebygnings-
forhold og skikke merkbart præg. Foruden nordmænd
^'arderil900 26 kvæner og 27 finner (lapper). Antagen
indtsgt i 1906 222 650 kr., formue 585 950 kr.
Bardoelven^ en af Tromsø amts mægtigste elve, nær
70 km. lang, kommer fra det fiskerige Altevand, der
igjen liar tilløb fra flere ret store vande, hvoriblandt
Leinavandet paa grænsen mod Sverige, gjennemstrømmer
den brede, skogrige og naturskjønne Bardodal og
danner flere fosser og stryk, hvoriblandt Bardofossen
Maalselven herred), lige før den falder i Maalselven.
Elven og dalen ligger i sin væsentligste del i Bardo
herred. Tromsø amt.
Bardone, se Baryton.
Bardowieck [-vlk]^ Preussen, liden by i Hannover,
ved elven Umenau, 2137 indb.; havebrug, frøhandel,
ruiner af en stor gotisk domkirke, var en vigtig handels-
plads allerede i 9 aarh., ødelagt af Henrik Lowe (1189),
siden overfløiet af Lfibeck.
Bardun (el. bardon), taug af hamp eller jern, som
sammen med vanterne støtter stængerne, de øverste dele
af masterne. B. er fastgjort om stængernes top og gaar
noget agterover ud til skibssiden. Lensebarduner
brages paa en del mindre fartøier, under seilads med
agterlig vind.
Bardwan (Burdwan), division i nordøstlige Forindien,
prov. Bengalen, v. for Hugli og ved den Bengalske bugt,
36145 km.' med 8 244 847 indb. (d. e. 228 pr. km.'),
hvoraf 80 pot. hinduer og 12 pct. muhammedanere; frugt-
bart og veldyrket. Hovedstaden B. 35 022 indb., usundt
klima, hinduiske helligdom me.
Barebone [bæ'9b6n] parlamentet, øgenavn paa
det parlament, som Cromwell indkaldte, kort efterat
han 1653 havde opløst den sidste rest af det lange
parlament. Opkaldt efter et af medlemmerne, en ivrig
puritaner, som kaldte sig selv «Pris Gud Barebone».
Barége [haræi] (fr.), et fint, let stof af bomuld, silke
eller uld.
Barégea [baréz], berømt badested i sydvestlige
Frankrige, depart. Øvrepyrenæerne, i en dalkløft ved
elven Bastan, 1 232 m. o. h., nær (i øst) ved Luz. Varme
svovlholdige kilder (32—44 °), badeetablissementer (4 000
gjester pr. aar). Stedet tildels forladt om vinteren;
hyppige sneskred.
Bkrellly (Bareli). 1. Division i nordlige Forindien,
Nordvestprovinserne, 12 600 km.' med ca. 1200 000 indb.,
meget frugtbart. 2. Hovedstad i divisionen ved elven
Ramganga, 117 433 indb., vigtigt jernbaneknudepunkt,
har et sterkt fort, hinduiske templer og andre paladser.
BarentS) Willem, holl. opdagelsesreisende, levede i
slutten af det 16 aarh., foretog tre reiser for at komme
til Kina gjennem Nordishavet. Paa den første af disse
reiser opdagede han Novaja Semlja 10 juli 1594. Paa
den tredje reise opdagede han Bjørneøen 8 juni 1596
og Spitsbergen 1 7 juni s. a. Han kom ogsaa til Novaja
Semlja, men maatte her overvintre paa syd kysten (1596 —
97). Af 1 7 deltagere naaede de 12 i aabne baade rus. Lapp-
marken, hvor de blev tåget op af et holl. skib, medens de
5, hvoriblandt B., omkom. Først næsten 300 aar senere
blev Noviga Semljas nordkyst undersøgt af nordmændene
Elling Karlsen og Johannesen. Den første fandt i 1871
det hus, hvori B. havde overvintret, og bragte med hjem
flere efterladenskaber, deriblandt en kort skriftlig beret-
ning om B.s ekspedition. En del af det nordlige Ishav
og en 0 i s.o. f. vestre Spitsbergen er opkaldt efter B.
BarentS sjø kaldes den del af Nordishavet, som ligger
mellem Frans Josefs land, Spitsbergen, Novaja Semlja
(ø.) og Norge (s.). Paa grund af Golfstrømmen er tem-
peratur- og isforholdene her forholdsvis meget gunstige.
Barere de VIeuzac fbarær da vjøsa'k], Bertrand
(1755—1841), fr. politiker, medlem af rigsstænderne 1789.
Oprindelig konstitutionel monarkist, derefter girondist og
senere jakobiner. Forraadte koldblodig og med smukke,
lyriske talemaader («guillotinens Anakreon») sine veks-
lende parti fæller. 9 thermidor mødte han i konventet
forberedt paa at holde én tale foi', én imod Robespierre.
Traadte i Napoleons tjeneste, men uden indflydelse.
Løgnagtige memoirer.
Bare't (fr.), hovedbeklædning fra middelalderen, hue
af silke, fløil el. klæde med flad pull og bred skygge.
1 16 aarh. antog den mange forskjellige former og smyk-
kedes med prægtige broderier. Bruges endnu i nogle
lande af prester, dommere og doktorer.
Bare'tti, Giuseppe Marcan ton i o (1719—89), ital.
forfatter opholdt sig længere tid i England, var godt
inde i engelsk litteratur, udgav i Venedig det kritiske
tidsskrift «Frusta letteraria» (1763—65), hvor han fri-
modig og stridslysten tog fat paa tidens italienske digt-
ning. Af hans øvrige arbeider maa nævnes de livlige
breve fra Portugal og Spanien «Lettere famigliari», som
han ogsaa udgav paa engelsk i en større, udgave.
Barferusj, by i nordlige Persien, i nærheden af det
rbanctcristie (of> — ({) caract«ri-
stiqve: tlKttlflcatif.
betdllgen ® gjøre ddagttg.
•icb b. tåge del.
betel %, betel (f) m. betel-
J bede. holde bøn.
beteaem 0 fonlkre høltldellg.
bethltlgen (t) berlse 1 gjernln-
iRi, opryldc.
BethlltlgnnK (t) f. iverksaettelie.
Tlrkaomhed, deltagelse.
bethink ® betænke, besinde.
bethttren ® bedaare.
betlde @ time*.
betids - (i) zeltig. bei Zelten -
(gl betimes. ln good time — ® ft
temps: de bonne heure.
betimelig — ® (recht)zeltlg.
gelegen — (e' tlmely. seasonable.
^vell-timed, opportune — (?) oppor-
tun; å propos.
betimelighed - ® Rechtzeitlg-
kelt f — (e) timeliness, seaaonable-
neas — (£) opportunité t\ A-propos
m.
Beting ® r. bedidlng.
betinge sig — ø slch bedln>
gen — @ stipulate — ® se reser-
ver, betinges af se afhænge.
betinget (ros) — ® bedlngt — ©
qualifled - ® réscrvé.
betingelse — ® Bedingung f
— (e) condition, prorlso; (pl) terms;
(nødvendig egenskab) requirement,
requisite — (2) condition f; (i kon-
trakt) clause f. betingelsesvis
— ® bedingungsweise — @ con-
ditionally - ® A. sous condition.
bfttise ® r. dumhed.
betitlet— betragtn ing
719
Barfleur— Bari delle Puglle
720
betitlet - ® bciiielt - (o' m- I
led - (r) lltré. I
betjene — ® bedlenen - © i
•erve — ® servlr. betjene sig |
(af) — (D sich bedienen — @ make |
use of — ® »e Bcrvir de. i
betjening - 0 Bedienen n. '
Bedienung f — @ service; nt-
tendance — ® senice ro; (ye-
nerskali) domeatiques. gens m pl. ,
betjent - ® Bedienter m - ®
ofBcer. Ainctionary, employee — ®
employé m: agent m.
betle se tigge.
betoken (e' antyde, betegne;
%'arsle.
betØlpeln (Tj snyde.
beton - ® Beton m — (?) con-
crete. beton — (?) beton m.
betone — (t) betonen — ;?' ac-
Kaspiske hav, provins Masenderan, 60 000 indb., hoved-
marked for den pers.-rus. handel, mange basarer og
karavanseraljer. I omegnen dyrkes ris, bomuld, sukker-
rør og frugt. 22 km. fra B. ved det Kaspiske hav havnen
Mesjediser.
Barfleur [bar flå' r], havneby i nordlige Frankrige,
depart. Manche, med 1 210 indb., skibsfart, baadbyg-
ning, sjøbad. 4 km. i n. f. B. forbjerget Pointe de B.
med et 72 m. høit fyrtaarn. Her indskibede Vilhelm
Erobrer sig 1066 til England.
Barfod, Johan Kristofer Georg (1753—1829),
sv. forfatter, medarbeider ved Leopolds «Extrapost», skrev
«Mårkvårdigheter rdrande skånska adeln» (trykt 1846)
og «Mårkvårdigheter rorande Sveriges fdrhållanden 1788
—94» (trykt 1847).
Barfod, Poul Fredrik (1811—96), d. forfatter og
politiker, hvis naive fædrelandslgærlighed gav hans «For-
tællinger af fædrelandets historie» en vis digterisk skjøn-
hed, som ikke kan dække over de store mangler ved
hans mere videnskabelig anlagte «Danmarks historie
1319—1670».
Barfodmunke og -nonner, munke og nonner, som
enten gaar barfodet eller kun benytter sandaler. Frans
fra Assisi indførte denne skik, som derefter særlig fandt
sted i hans orden. Senere blev den ogsaa optaget af
andre munkeordener som f. eks. af Augustinerne.
Barfoed, Christen Thomsen (1815—89), d. kemi-
ker, titulær professor og medlem af en række inden- og
udenlandske institutioner. B. var en fortrinlig lærer og
en dygtig og ualmindelig omhyggelig og paalidelig viden-
skabsmand. Af hans skrifter har navnlig hans «Lærebog
i den analytiske kemi» (1863, 2 udg. 1880) og «De or-
ganiske stoffers kvalitative analyse» (1878, tysk udg.
1881) blivende betydning, og navnlig det sidste af disse
verker er i sin art enestaaende og i mange henseender
grundlæggende for den videnskabsgren, det omhandler.
Barfrost kan i jordbruget gjøre baade ondt og godt :
man anser det gjerne uheldigt for engene, at de uden j
snedække i længere tid er udsat for sterk vinterkulde;
derimod er det heldigt for høstsæden, at jorden kan
fryse vel til, før snedækket lægger sig. Paa åkerjord
uden plantedække gjør barfrosten ingen skade, den
skjørner jorden. — B. eller opfrost i skogbruget
vil sige, at planter særlig i 1 — 2 aars alder ved tæle-
løsningen hæves op af jorden, saa rødderne helt eller
delvis blottes. Den har ofte planternes uddøen til følge.
B. indtræfTer hyppigst i egne med kystklima, hvor jorden
ikke om vinteren til stadighed er snedækket, men under-
givet virkningerne af det ofte vekslende frost- og tøveir.
Saaning af skogfrø er af denne grund usikker i kA^stegne.
Paa fugtig eller muldrig jord er planterne mere udsat
end paa tørlænde. Et dække af jordbundsvekster mod-
virker skaden. 1 planteskoler beskyttes planterne mod
b. ved dækning med løv, mose, ris, lyng eller et lag
løs sand mellem planteraderne.
Barfrø er navnet paa en bestemt østerdalsk hustype.
Selve husets grundform er den almindelige ældre paa
landsbygden med forstue, stue og kove. Se Aarestue.
Foran stuedøren er en firkantet dørsval bygget op, under-
tiden af tømmer, oftest af stolpeverk og plankevægge.
Over svalen er saa bygget et loftsværelse af laftet tøm-
mer, der benyttedes til klædeskammer samt plads for
en seng. Navnet stammer fra det tyske Berg-fried,
der var navnet paa et vagttaarn, hvori krigsfolket laa,
foråt forsvare landet og «berge freden». Denne krigerske
glose er saa kommet ind her som navn paa den taam-
lignende opbygning i en fredelig østerdalsk hustype.
Barfrø: Østerdalsk barfrøstue.
Barfunish, se Barferusj.
Barge [bårdie], by i nordlige Italien, provins Cuneo.
ved foden af Monte Bracco, med 9 281 indb. (1901),
skiferbrud, handel. B. er en meget gammel by og bed i
romernes tid Borgæ.
Bargiel [-gtl], Wold em ar (1828— 97X professor ved
Berlins musikakademi, halvbroder af Clara Schumann.
betydelig komponist af den Schumannske skole. Symfoni.
Medea-ouverture, kammermusik, kor- og orkesterverker.
Barham [bah9m], Richard Harris (1788—1845.
eng. forfatter, prest, bekjendt for sine serier af burleske
og vittige humoristiske fortællinger paa vers og prosa
«The Ingoldsby legends», som første gang udkom mellem
aarene 1837 og 1842; senere har de været udgivet mange
gange og med illustrationer.
Barhampur, se Berhampur.
Bar-Hebræu8, se Abul-faradsch.
BarhugSt til fér eller strøelse maa efter skogloven
ikke paaheftes skog. Ældre ret dertil kan af skogeieren
forlanges afløst.
Barhveps (lophyms), en bladhvepsslegt, hvis larker
lever paa bartrær, især furu, hvis naale de fortærer.
Hos os gjør navnlig den røde furubarhveps (1. rufus.
ofte betydelig skade paa furuplantningerne ved aar efter
aar at ribbe dem for naale i den grad, at tusenvis af
planterne dør ud.
Bari, krigersk og frygtet negerstamme ved den Hvide
Nil. B. er høie af vekst, af uregelmæssig, muskuløs byg-
ning og med ansigtstræk, der afviger nogetfra den almin-
delige sudannegers. Hudfarven er usedvanlig mørk, ofte
helt sort. Af klæder bæres kun et minimum, derimod
anvendes i stor udstrækning smykker og tatovering. B.
lever af fædrift og jordbrug og er bosat i smaa lands-
byer. Den politiske ordning er nærmest patriarkalsk,
smaahøvdinger har indflydelse over sine nærmeste, men
egentlig stammeorganisation mangler.
Bari delle Puglle. 1. Provins i sydlige Italien.
Apulien, 5350 km.* med 827698 indb. (1901). Fnigtbart.
dyrkning af vin, olje, sydfrugter o. s. v., kvægavl (faar.
cent(uate): (sterkt) emphasize — ®
occentuer.
betoning — ® Betonunff f —
@ accentuatlon — ® aocent(uation)
m (0.
betrl&chtlich ® betydelig.
Betrag ® m. beløb.
betragen ® beløbe sig tu. sieh
b. opføre sig. Betragen n, op-
førscl. adfrerd.
betragte — ® betrachten - e
look at, regard. eye. oontetnpl»tr
(som) regard as, conalder — f
regarder. considérer; Gontenip)<r.
betragtning — (f) Bctrachtang (
— @ consideraUoo, oontemplation .
(refleksion) reflectioa, nMNlltaUon -
(f) considératlon. oontemplatloa f
(refleksion) médltatloa. réflrsioo (
tåge i b. - ® in Betracbt netv
721
Baiibåleii— Bark
722
salt og salpeter. 2. Hovedstad i provinsen, ved Adri-
aterhavet, 72346 indb. (1901), stor handel og skibsfart
god havn), konfiturer, likører, sæbe, lys o. s. v. Sæde
for en erkebiskop, flere skoler, 2 gamle kirker, athenæum,
museum o. s. v. Hed i romernes tid Barium, var i 10
og 1 1 aarh. hovedstad i den byzantinske provins Italien,
erobredes 1071 af Robert Guiscard, ødelagdes 1156, gjen-
opbyggedes 1161. Norsk vicekonsulat under generalkon-
salatet i Genua.
Baribalen, se Bjøme.
Barile (ital.), ældre huimaal for vin og olje i Italien;
af forskjellig størrelse i de forskjellige byer (fra 33.43 til
79.02 1). I Portugal 1 barril = 301^2 1.
Barilla. 1. Den smeltede, sodaholdige aske af for-
skjellige strandplanter. 2. Et maal for flydende og
enkelte faste varer af meget forskjelligt indhold paa
de forskjellige steder — fra nogle kg. eller liter til flere
hundrede.
Barlne [-(nj. Arvede (1840—), fr. forfatteri nde, har
vseret medarbeider ved forskjellige tidsskrifter og blade :
(Revue des deux mondes», «Journal des débats», «Le
Figan». Hun har skrevet en række studier, hvoriblandt
«Loeuvre de Jesus ouMier», «Portraits de femmes» (fru
Carlyle, George Eliot), «Étude sur les contes de Perrault»,
biografier af Bernardin de Saint-Pierre og Alfred de
Masset. «Les nevroses» (Hoifmann, Poe o. fl.).
Baring [bæring], eng. familie, udvandret fra Tysklgnd
i første halvdel af 18 aarh. Blandt dens medlemmer
har mange i sit nye fædreland spillet en fremtrædende
rolle som bankierer og politikere. 1. Francis B.
.1740—1810) grundlagde det berømte bankfirma B. bro-
thers & co. 1770; han var medlem af parlamentet og
af det Ostindiske kompanis raad og blev 1793 adlet. Af
hans 4 sønner arvede 2. Sir Thomas B. (1 772—1848)
baronettitelen og udraerkede sig som kunstsamler. 3.
Aleiander B. (1774—1848) overtog 1810 firmaet, sad
1806-35 i underhuset, hvor han var frihandelsmand,
men gik 1835 forlenet med peer-titelen ind i overhuset
som lord Ashburton, opgav frihandelsstandpunktet og
ordnede 1842 grænseforholdet mellem Kanada og de
Forenede stater. 4. Sir Francis ThornhiU B., ba-
ron af Xorthbrook (1796—1866), ældste søn af 2., sad
i undcriiuset 1826—65 som whig, var 1839—41 skatkam-
merkansler og 1849—52 marineminister: hans broder 5.
Thomas B. (1799—1873) var handelshusets chef og
direklerfor Englands bank. 6. William Bingham B.,
baron af Ashburton (1799—1864), politiker, medlem af
underhuset fra 1826, og hvis hustru (død 1857) holdt en
ber»mt litterær «salon». 7. Thomas George B., jarl af
Northbrook (født 1826), ældste søn af 4., statsmand,
vieekoDge i Indien 1872—76, marineminister i Gladstones
andel ministerium 1880— 85. 8. Edward Charles B.
1828—97), sønnesøn af 1., finansmand, husets chef, 1885
adlet som baron af Hevelstoke. 1 890 indvikledes det
vsldige verdensfirma som følge af store tab paa argen-
tinske statslaan i finansielle vanskeligheder, fra hvis
skjæbensvangre følger det kun reddedes ved mellem-
komst af Englands og af Frankriges bank, under hvis
administration det var 1892—95, hvorefter det betydelig
reducerct omdannedes til et aktieselskab. 9. Evelyn
B.. lord Gromer, 8.s broder (1841—), statsmand, reor-
betrauer n — betrilbsaiii
ganiserede 1879 Ægyptens finansvæsen og har siden 1883
været dette lands virkelige styrer som Englands agent i
Kairo. 10. John B., baron af Revelstoke (1863-),
søn af 8., er en af bankhusets nuværende ledere.
Baring-Qould [bcfringold], Sabine (1834—), eng.
prest og forfatter, bereiste 1861 Island og udgav derefter
bogen «Iceland: its scenes and sagas>. Desuden har
han skrevet historiske arbeider om middelalderens kirke-
liv og sagn historie, teologiske verker og opbyggelige skrif-
ter. Har ogsaa vundet navn som forfatter af noveller.
BaringO, Central- A frika, indsjø i brit. Øst- Afrika, pro-
tektorat under ca. 0 ° 30' n. br., ca. 170 km. n.ø. f.
Victoria Njansa, hvoraf den før antoges at være en bugt.
Er ca. 500 km.* (omtr. som Bodensjøen), 1010 m. o. h.,
uden synligt afløb, men med ferskt vand. Vakkert be-
liggende i en sænkning mellem høie Qelde og har flere
øer, som viser sig at være krater-rester.
Bårisk vindrose, se Vindrose.
Barium, se Baryum.
Ba^rlton, se Baryton.
Barj'atin8klj, Aleksander Ivanovitj (1814—79),
rus. marskalk. Udmerkede sig i Kaukasus 1835 og 1845
—53. To gange saaret; general allerede 1848. 1856 stat-
holder i Kaukasus, som han i 3 aar helt undertvang,
idet han tog Schamyl (s. d.) til fange. Afsked 1862 som
følge af nedbrudt helbred ; senere medlem af rigsraadet.
Bar-Je8U8, med tilnavnet E 1 y m a s (mager, vismand),
en jødisk gjøgler, som opholdt sig hos prokonsulen Ser-
gius Paulus og søgte at afholde ham fra at lytte til
evangeliet, som apostelen Paulus forkyndte. Til straf
herfor blev han slaaet med blindhed; Ap. gj. 13, 6 — 12.
Bark kaldes i plantens stængel og rod den del af
grundvævet, som ligger mellem huden (epidermis) og
centralcylinderen. B. bestaar væsentlig af parenkym-
celler, der i stængelen indeholder klorofylkorn. 1 daglig
tale henføres benævnelsen b. kun til træagtige planter
og betegner da de udenfor vekstlagct (kambiet) liggende
væv, som let lader sig fjerne, fordi de tynde cellevægge
i dette lag brister. B. i denne forstand omfatter imid-
lertid flere forskjellige væv. nemlig yderst hudvævet,
saa den egentlige b., yderbarken, dernæst seibast og
inderbarken med dens blødbast. som er dannet af vekst-
lagct. B. anvendes i industrien til garvning; i Middelhavs-
landene bruges hertil barken af sumak (rhuscoriaria), i
Norden ekebark og i mangel deraf gran-, furu-, birke-
bark o. a., i Rusland ogsaa pile- og orebark. Birkebark
(næver) benyttes i de nordlige lande meget til tagtæk-
ning under græstorv, desuden til sko og ransler (næver-
kunter eller -konter), i Nordamerika af indianerne til
telte, til lette kanoer, i Sibirien af tunguser og jakuter
til klædning af husvægge, i europæisk Rusland til destil-
lation af en tjæreolje, som benyttes ved beredning af
det bekjendte, eiendommelig lugtende ruslæder (juft).
Barken af kaneltræet benyttes som krydderi ; quillajabark
af qiiillaja saponaria (Chile) anvendes paa grund af sin
saponinholdighed til vaskning af farvede tøier og af uld.
1 medicinen benyttes kinabark, hvoraf alkaloidet kinin.
Bark, barkskib, et 3-mastet skib med rær paa de to
forreste master. Masternes navne er: for- el. fokkemast,
stormast og mesanmast. Paa den agterste mast føres af
seil kun mesan- og gaffeltopseil. (Se billede næste sp.)
"►«o. zieboi - @ Uke Inlo con-
ttderatlon - ® prendre en con-
•Wwailon. i b. af - ® in Be-
Incfei - @ ooMiderlng - ® en
«gdénittoB de; va.
Jcfrauem Æ) cør^e over.
"«fr&nfteln (j) overdrrppe.
«f*ny fi fomuide.
S«*™yar § forraaden.
Betreff®,
betreffen 0 trieffe, gribe; til-
stede: vedkomme.
betreiben ® (bckirive; tnm-
tkynde.
betreten® betræde; befærdet;
betuttet.
Betrleb ® m. (be)drin: forret-
ning.
betrlebsara ® drinig. vind-
Bkibelig.
betrinken ® drikke fuld.
iMtro — 0 anvertraaen — ©
conflde (st to one), commit (st to
one'8 charge), trust (one with). en-
trnst (st to) — (2) oonfler (qc ik q);
chan(er (q de); (sig tll^ 8'ouvrtr A q.
betroet — ® (person) betraut;
(stilling) verantwortungsvoll — @
(person) trusted, confldential ; (godi)
deposit. trust: (stilling) posltionof
trust — ® (homme, place) decon-
flanoe; accrédité; (gods) dép6t m.
betrofiFen ® rorbløffet. forlegen.
betroth @ trolove sig med:
udnævne (til biskop), betrothal
forlovelse.
betrllben ® bedrøve.
Betrttbnis ø f. bedrøvelse.
betrttbsam <t) bedrøvelig, sm-
gellg.
723
Betrug— betuttet
Barka— Barkdyret
724
Barkbille :
Furuniarvboreren
Stregcn tllh. paa billedet
Bnrkskib.
Barka, Nord-Afrika, en halvø ved Middelhavet mellem
den Store Syrte og Ægypten. Danner et ca. 500 m. heit,
i n. af kalk, i s. af sandsten bestaaende plateau, som
ved en brudsænkning i s. er skilt fra den Libyske ørken.
Kun i n. tilstrækkelig (vinter-)regn, derfor her frugtbart
aker- og england, tuja-skoge, oliven- og palmelunde paa
skraaningerne af Djebel el Achdar («grønne Qelde»), men
i s. en tør halfa-steppe paa overgangen til ørkenen. Er
siden 1879 et tyrk. mutessarifat, som efter hovedstaden
kaldes Ben Ghasi, ca. 150 000 km.' med ca. 300 000 indb.
(2 pr. km.^). I oldtiden en blomstrende græsk koloni,
Kjrenaika, saa kaldt efter den 631 f. Kr. af dorer
fra Thera anlagte hovedstad Kyrene, hvoraf ruiner ved
Gurena i n.
Barkald, jernbanestation (post og telegraf) ved Trond-
hjems-banen, 453 m. o. h., 178 km. fra Hamar, Lille-
Elvedalen herred, Østerdalen. I nærheden den merkelige
Qeldkløft Jutulhugget.
Barkaldfoss (Barkalden), vandfald (4 m.) i Glommen,
n^r Barkald jernbanestation, Lille- Elvedalen herred,
Hedemarkens amt.
Barkarole (ital., af barcaruola, en liden baad), en
gondoliersang, alm. i moll og % takt, er ogsaa ofte be-
nyttet i operaer, f. eks. «Othello», «Zampa», «Den
stumme», «Fra Diavolo», og endog i den rene instrumen-
talmusik (Chopin, Mendelssohn m. fl.).
Barka' S (barkasse) er den største skibsbaad paa et
orlogsskib. Den har sedvanlig dampmaskine.
Barkbiller (scolylidcCy bostrychidæ), en familie af
smaa sorte eller brunfarvede og
valseformige biller, beslegtede med
snudebillerne, men uden disses frem-
staaende snude. Larverne ligner og-
saa snudebillernes, idet de er krum-
bøiede, fodløse og blinde, blege af
farve og tyndhudede, med brunt
hornagtigt hoved. Udvikles under
barken eller i veden af bar- eller
løvtrær. Efter parringen gnaver
hunnerne saakaldte modergange,
hvori eggene lægges; de deraf udklæk-
kede larver gnaver saa senere ud fra
angiVerinMkteUsroi^'!^^^^ modcrgaugen hver sine larvegange.
hvorved der opstaar for hver enkelt art meget karak-
teristisk udseende gangformer. B.s betydning særlig
for granskogen har været meget omstridt, idet man tid-
ligere alm. tilskrev dem skylden for den ødelæggeodt
«gran tørke >, medens man i den senere tid mere og mere er
gaaet over til den anskuelse, at de ialfald som regel ikke
angriber friske trær, men kun saadannc, som af andre
grunde (storm, for sterk hugst e. 1.) er syge i forveien.
For granens vedkommende er den vigtigste art typo-
grafen (tomicus typographusj, hvis gange man finder
overalt under
barken paa om-
blæste eller paa
roden hensyg-
nende grantrær.
Under furubark
udvikles bl. a.
fur um arv-
boreren eller
skoggartncren
(hylesinus pini-
perda), der især
gjør sig bemer-
ket ved, at billen
udhuler de unge
furuskud, saa de
oft^ i stor mæng-
de falder af, hvor-
ved trærne faar
en eiendommelig
deformeret kro-
nedan neise og
skades i sin ud-
vikling. Under
barken hos løv-
trær yngler og-
saa flere arter,
baade paa ask, alm, birk, frugttrær o. fl. Blandt de
vedborende arter kan nævnes æblebarkbilleDi
(xyleborus dispar), der ofte dræber unge frugttrær vedl
at bore i stammerne.
Barkbrand, opflagning og afskalling af barken paa
træstammer som følge af for sterk solbestraaling. der
dræber det indenforltggende saftførende, delingsdygti^
cellevæv (kambium). B. forekommer særlig paa tynd-
barkede trær, der pludselig blotstilles, f. eks. i hugst-
kanter, paa fritstillede frøtrær etc. Kan virke dræbendti
paa trærne.
Barkdyret (rhytina-gigas), en i 1768 udryddet sjoko
tilhørende en egen slegt. Bebocde kysterne af Berini;N-
havet og Østsibirien og blev først opdaget 1742 af dci«|
anden Beringsekspedition. Den er beskrevet af Steller,
ekspeditionens naturforsker, og af Waxell, ekspedilioner-
næstkommanderende; den sldste har leveret de to eneste
efter selvsyn tegnede billeder af dyret. — B. havdt
væsentlig samme legemsform som de nulevende sjøkj»»r
men var større end disse (7—9 m. laug\ Halefinncr
bred, vandret; ingen baglemmer, luffeagtige forleninit-r
Hovedet mindede om en bøffels; munden tandløs, mt r
med en haard knuseplade af horn i hver kjævehalvde.
De ydre ører lidet ud viklet. Huden var merkebm
Barkbiller: Furuskud angrebel af
hylesinus piniperda. Fuld sterrelst-
Betrug ® m. bedrag(erii.
betrilgen 0 bedraf(e.
betrttgerlsch, betrUgllch 0
bedragerisk.
betrunken ® drukken.
betrygge se sikre, betryg-
gende SC tilstrækkelig. tilfreds-
stillende.
betryggelse - 0 Sichcrung f
— if) securing; security — ® assii-
rance f; garantie f.
betræde — 0 betrelen — @
sel foot on, tread on — 0 metlre
le pied sur. .Se ogs. bestige.
betræk - 0 Cberzug m - (e^
cover — 0 couverture f; ho usse T.
Se ogs. tnpet.
betrække — 0 Oberzlehen, be-
kleiden, beziehen — @ cover, tape-
stry; paper — ® couvrlr; (væg)
tendre.
betrængt — 0 bedrflngt - @
distressed. oppi*essed — 0 en peine.
en détrcsse; oppressé.
Bett 0 n. seng; leie; flodseng.
bette 0 r. bede. betterave f.
rød bede. sukkerroe.
Bettel 0 m. Bettelel f. ube-
tydelighed. bagatel; betleri.
betteln ø tigge.
beiten 0 rede seng for; ir i
tilsengs.
better @ bedre; fordd »^
magt; OTcrmand; ifor bedre, hi
beiter gj«r bedst i.
Beitler 0 m. tigger.
Beiinng J^ f. undcrfa*. i^
ding.
betttitet - (t veniuia. .
725
Barke— Barlow
726
meget tyk og haarløs, sammenlignes af Steller, med eke-
bark (deraf navnet). Under huden fandtes et tykt
spæklag. B. var et fredeligt dyr, som levede i flokke
i våndet og nærede sig af tangen ved kysterne. — Det
strandede mandskab fra Beringsekspeditionen lærte snart
at jage og nedslagte det træge dyr, hvis kjød smagte som
oksekjød. og hvis spæk lod sig smelte og bruge som smør,
og det var alene den tilfældighed, at b. netop fandtes
ved Beringsøen, hvor den medtagne ekspedition var
drevet hen, som gjorde det muligt for denne at over-
\intrc her, og som reddede den.
Rygtet om det fortrinlige næringsdyr udspredtes hurtig,
russiske fangstmænd og jægere opsøgte det og udryddede
det snart efter. 1871 fandt Nordenskjold kun hovedskaller
og andre skeletdele af b. i jordlagene ved de steder, hvor
der vel 100 aar i forveien havde været flokke af det.
Borkdyret.
Barke, At, en proces, hvorved seil, flskegarn o. a.
Dedlægges kortere eller længerc tid i et garvestof for at
gjores mere holdbare. Barkede seil anvendes mest paa
6skefartøier og andre mindre skibe.
Barkebrød er i tidligere tider ved indtrædende
hungersnød brugt som brød; sidste gang hos os under
krigen 1807—14. De indre dele af barken (af furu, birk,
alm tørredes, pulveriseredes og tilsattes lidt almindeligt
mel. hvoraf b. saa bagtes; smagte beskt.
Barken, Norra og Sddra, to smaa, sammenhængende
sjær i midtre Sverige, sydlige del af Dalarne, har gjen-
nem Kolbåcksån afløb til Målåren; elvens nedre løb
kanaJiseret (Strdmsholmskanalen).
Barker [bak9j, Robert (1739—1806), eng. maler,
Ddstillede 1788 det første panorama af Edinburgh og
blev dermed denne kunstarts grundlægger.
Barker [bdk9], Thomas Jones (1815—82), eng.
maler, var elev af Horace Vernet og udførte i hans
manér en række store slagbilleder, som i sin tid vakte
megen opmerksomhed.
Barkevikl% et brunt hornblendemineral, der har
faaet navn efter Barkevikeii ved LangesundsQorden.
Barkholt, plankegange af et træskibs yderklædning,
ret ud for dækkene, især ud for mellemdækket, førere
end de øvrige plankegange.
Barking [baking], by i sydlige England, grevskabet
Essex, med 21 547 indb. Jutespinderier; pumpeverk til
udførsel af en del af Londons renovation ud i Themsen.
Barkla'! de To'lH, Michail Bogdanovitsj (1761
—1818;, rus. marskalk. Deltog i alle rus. krige omkr.
1800. Førte 1809 efler Finlands erobring et korps
over isen paa Qvarken (den Botniske bugt) ind i Sverige.
Udcde en tid forsvaret under «fædrelandskrigen» mod
Napoleon 1812. Under de alliercdes kampe mod Napo-
leon 1813—15 var B. armékorpschef.
betty— betaen dt
Barkly, brit. Sydafrika. 1. B. East, distrikt med
hovedstad af samme navn i den nordøstlige del af Kap-
* landet mellem Witte Bergen i n. og Kathalalamba Bergen
i 0. og s. Gjennem disse fører 2. B.-pass mod s. til
Slang Hiver. 3. B. West, distrikt med hovedstad af
samme navn ved WaaFs nedre løb i Griqualand West,
ca. 30 km. n.v. f. Kimberley.
I Bar-Kochba, d. e. «stjernesønnen», et tilnavn, som
I blev givet Simon, jødernes fører i oprøret mod romerne
I 132—35. Navnet er hentet fra 4 Mos. 24, 17. Han faldt
I under beleiringen af byen Bethar.
! Barkporer, se Korkporer.
Barkskib, se Bark.
Barktome (bot.), flercellede, kraftige, spidse haar-
dannelser i barken hos visse planter, f. eks. rose, stikkels-
bær. B. tilhører, ogsaa ved sin dannelse, helt barken
og følger med denne, hvis den Qernes fra stængelen.
Barlaatn og Josafat (opr. Joasaf), roman, med
isprængte parabler, omhandlende, hvordan den indiske
prins J. omvendtes af asketen og eneboeren B. (i virke-
ligheden en kristen bearbeidelse af en buddhistisk for-
tælling om prins Siddharta, den senere Buddha). Den
græske original (fra 7 el. 8 aarh. e. Kr.) blev oversåt
dels til syrisk (og videre til arabisk), dels til slavisk,
dels til latin (ældste haandskrift fra 12 aarh.), og derfra
bl. a. til fransk (og videre til italiensk), til middelhøitysk
(og videre til oldnorsk), samt til spansk. Barlaams og
og Josaphats saga paa oldnorsk er udgivet af H. Keyser
og C. R. Unger (Kra. 1851). Norsk oversættelse ved
H. E. Kinck (Kra. 1852).
I Bar-Ie-Duc [bar-lø-dijk], by i nordlige Frankrige,
hovedstad i depart. Meuse, ved elven Ornain og den
franske østbane, 17 693 indb. Fabrikation af konflturer,
bomuldsvarer, læder, glas o. s. v., handel med konflturer
og vin, har slotsruiner, seminar, museum o. s. v.
Barle'tta, by i det sydlige Italien, prov. Bari (Apulien)
ved Adriaterhavet, 40 388 indb., fiskefangst, handel (ud-
førsel af vin, salt, korn o. s. v.), i nærheden saltverker.
B. har en vakker katedralkirke, og paa torvet et 4.5 m.
høit mindesmerke af keiser Heraclius; i nærheden slag-
marken ved Cannæ.
Barlog, maltvand, af oldn. barr, korn, byg (sml. eng.
barley) og Iggr, vædske, saft, vand (folkesproget laag,
hvoraf elvenavnet L a a g e n).
Barlow [baW], Joél (1754—1812), nordam. digter.
Han var feltprest under frihedskrigen, levede derefter i
længere tid i Paris, hvor han blev kjendt med flere af
den store revolutions ledere, skrev politiske brochurer,
slog sig paa forretninger og gjorde sit hjemland store
I tjenester. I 1805 drog han tilbage til Amerika, blev
! 1811 sendt som gesandt til Frankrige og døde i Polen,
I hvorhen han var reist for at træfl^e Napoleon. Han
har skrevet digtet «The vision of Columbus» (1787),
senere udvidet til «The Columbiad», endvidere «The
conspiracy of kings» og «The hauty pudding», hans
bedste arbeide.
Barlow [båW], Peter (1776—1862), eng. matematiker
og fysiker, professor ved militærakademiet i Woolwich.
B.s hjul er en simpel model af en elektrisk motor.
En cirkelruud kobberskive kan dreie sig om en vandret
aksel, og randen af hjulet dypper ned i kviksølv. Hju-
^'^ten é confuied. bewlldered,
pwplexal - d) ébahi. ébouriffé;
P«T)1oe.
J«thr ® brae^Jern.
betiinchen ® pudre, hvidte.
l>«tfipfélii, betupfén ® bc-
»»re: fonyne med pletter, prikker;
fagte.
l>rtvlle - ® bezweifeln - e»
*«bt - ;t, douter de.
between (?) mellem.
betwixt (e) mellem.
betyde — ® bedeuten — (g)
signlfy, mean, import, Imply, de-
note; (lade forståa) gi ve to under-
stand, intlmate — ® signifler. vou-
loir dlre; avoir de Timportance;
Importer, valoir ; donner A entcndrc
A q que: faire signe å q de.
I>etydelig — ® bedeutend —
(e) considerable — (F) consldérable.
Important.
betydning — 0 Bedeutung f;
(mening) Sinn m — (e) meaning,
signiflcation, sense: (vigtlghed) slg-
niilcance. import< ance). moment,
consequence — (?) signiflcation f;
(mening) sons m, ncception f; (yegt)
Importancc f. betydnlngsfuld
— (t) bedeutsam — (e) signlflcant.
important — ® slgniflcatif; d'une
grande importance. betydnings-
løs — ® bedeutungslos - ® in-
significant, unimportant — ® in-
signifiant; sans importance, nul.
betynge se besvære, trykke.
betændelse — ® Entzondung f
— @ & (r) inflammntion f.
betændt — ® entzQndot — (el
inOamed — ® cnflammé.
727
betenke— beundre
lets nedre del befiiider sig mellem en magnets poler.
Ledes en tilstrækkelig sterk elektrisk strøm gjennem
hjulet fra akselen til kviksølvet, vil hjulet rotere.
Barlows [bålo] sygdom el. «infantil skjørbug» (d. e.
skjørbug hos børn), se Skjørbug.
Barlus (chermes), en bladlusslegt, hvis arter kun lever
paa bartrær, især paa gran ; men de optræder i vekslende
generationsrækker ogsaa paa furu og lærketrær, idet der
finder en vandring sted med omskifte af næringsplante.
Bekjendt er de ananaslignende udvekstcr eller galdannel-
ser paa granskuddene, som granbarluseu (ch. abieiis)
frembringer; denne arts vandregeneration lever paa
lærketrær, hvis skud ofte sees helt bedækket af hvid uld,
som lusene afsondrer.
Barmakideme el. Bar mek i der ne, efterkommere
af Barmak, af en gl. pers. prestefamilie, beklædte under de
abbasidiske kalifer (fra 749 af) de høieste embeder;
under Harun-ar-Rashld (786—809) faldt de pludselig i
unaade, uden at aarsagen dertil vides med vished.
Barmen, by i Preussen, regjeringsdistrikt DQsseldorf
(Rhin provinsen) i Wupperdalen, gaar i et med Elberfeld,
156148 iudb., deles i Øvre, Mellem og Nedre B. Stor
industriby i baand, traad, siikevarer, tepper, maskiner
o. s. v. (værdi over 108 mill. kr. pr. aar), sæde for det
rhinske missionsselskab (missionshus og seminar), mange
fagskoler, museum, 11 kirker (2 katolske) o. s. v.
Barmhjertige brødre og søstre. Barmhjertige
brødre er navnet paa en romersk-katolsk hospitals-
orden, som 1540 blev stiftet af portugiseren Johannes
Ciudad, med tilnavnet «di Dio>, d. e. af Gud, og som
antog Augustins regel. Foruden de tre munkeløfter af-
lægger medlemmernc et Qerde løfte om for livstid at
pleie syge. I slutningen af 16 aarh. spaltedes ordenen
i to grene: en spansk vestindisk under en general i
Granada, og en de øvrige lande omfattende under en
general i Rom. Da Spanien mistede sin herskende
stilling, blev hele ordenen lagt ind under én general,
hvis sæde er Joh. Calybitas kloster i Rom. — Barm-
hjertige søstre er navnet paa forskjellige romersk-
katolske kvindelige ordener, som særlig ofrer sig for
syge- og fattigpleien. Den bekjendteste er Vincent inderne,
opkaldt efter stifteren Vincent de Paul. De følger en
af ham forfattet ordensregel, som 1668 blev stadfæstet
af Clemens IX. Efter denne skal søstrene pleie alle
syge, hvad sygdom de end maatte lide af, daglig staa
op kl. 4 og vise sine foresatte ubetinget lydighed. Et
livsvarigt løfte aflægges ikke; men hvert aar fornyer
søstrene sit løfte. Denne orden har bredt sig til de
fleste romersk-katolske lande.
Barmouth [bå9'miip] (eg. Abermaw), britisk havneby i
Wales ved Cardigan Bay. 2 045 indb. Jernbanest, sjøbad.
Barn* Den udviklingsperiode i menneskets levetid,
som strækker sig fra fødselen til 13 — 14de aar hos kvinden
og 15 — 16de aar hos mauden, kaldes barnealderen. Denne
indd^les igjen i to perioder: den spæde barnealder, fra
fødselen til det første tandfrembrud (7— 8de maaned),
og den senere barnealder. Den sidste tid af denne, i
hvilken kjønsfunktionerne begynder at udvikle sig, kaldes
overgangsalderen .'puberteten).
Barnabas, en Icvit fra Cypern, hed oprindelig Josef,
men flk af apostlerne navnet B.. d. e. formaningens
Barlows sygdom— Ba' mato
728
.søn. Han indtog en anseet plads i den ældste menig-
hed i Jerusalem, som han skjænkede al sin eieodom:
Ap. gj. 4, 36 — 37. Efterat han havde ført Paulus sammen
med apostlerne, arbeidede han senere sammen med ham
i Antiochia og foretog i forening med ham en missioas-
reise til Cypern, Pamfylien, Pisidien og Lykaonien.
Paulus omtaler ham senere leilighedsvis i sine breve.
1 Kor. 9, 5, Gal. 2, 13. En tradition, som gaar tilbage
til TertuUian, tilskriver ham Hebræerbrevet. Del «aa-
kaldte B. brev, som henregnes til de apostoliske fædre.
er ikke forfattet af ham.
Bamabfter, romersk-katolsk orden, stiftet 1330 af
adelsmanden Anton Maria Zaccarla med det formaal at
fremme deltagelsen i gudstjenesten og kristeligt liv i al-
mindelighed. Stadfæstet 1533 af Clemens VII. Navnet
skyldes klostret St. Barnaba, som efter en tids forløb
anvistes ordenen som bolig. Den har indlagt sig for-
tjenester ikke blot af det praktiske kirkeliv, men ogsaa
af den teologiske videnskab.
Bamard [ban^dj, Edward Emerson (1857— , amer.
astronom, blev 1888 ansat ved Lick-observatoriet 1895
professor i praktisk astronomi ved Chicagos universitet
og astronom ved Yerkes-observatoriet, opdagede Jupiters
5te maane */» 1892, varden første, der opdagede en komet
ad fotografisk vei ^Vio 1892; har opdaget 18 kometer
og omtr. 100 stjernetaager.
Barnard [ban^d], Henry (1811—1900), amer. skoU-
mand og pædagogisk forfatter (tidsskriftsartikler og bøger
I om skoleforhold og pædagoger). Fik indført tilsyn med
I offentlige skoler, forbedringer af skolebygninger; styrede
I 1867—70 «National board of education^ i Washington.
Bamard [bån^d], John Gross (1815—82). Ingeniør-
I oberst i de Forenede stater, udmerkede sig ved befæst-
i ningen af flere byer og er senere bekjendt fra sin
deltagelse i borgerkrigen.
Bamard Castle [bandd kasl], by og kursted i nord-
lige England, i Durhamshire, ved elven Tees, 4 421 indb.
(1901). Fabrikatiou af strømper, tepper o. s. v. Ruiner
af et slot fra 12 aarh.
Bamardo [banado], Thomas John (1845—1906.
eng. læge, grundlægger af en i omfang enestaaendc vel-
gjørenhedsvirksomhed med hovedsæde i London. Deone
begyndte B. 1866 med et lidet redningshjem for forældre-
løse gutter, samlet op i Londons gader. 1873 oprettede
han en lignende anstalt for piger, og ved sin død stod
han i spidscn for over 80 forskjellige instituter for red-
ning af børn og unge mennesker. Alle disse bjeni.
skoler, hospitaler og landbrugskolonier vedligeholdcs for
den største del ved gaver, der i de senere aar er strømmet
ind til stiftelserne med et samlet beløb af over 2' t mill
kr. aarlig; men alene til føde trænges over Vjt mill. kr.
aarlig. Fra B.s hjem afvises ingen, og den store filan-
trop rak at give tilbage til samfundet som arbeidsnyttifSe
mennesker over 62 000 personer, som ellers var gaaet
tilgrunde i nød, last eller forbrydelse, Stiftelserne om-
fatter i de senere aar omkr. 8 000 børn, hvoraf over
1 000 spædbørn; i 1906 optoges 2 928, og 1171 blev sendt
til kolonierne.
Ba'matO, Barnett lsaacs(1852~97), sydafr.Bnanv
mand, af jødisk afstamning. B. kom 1873 til diamant-
fei terne i Sydafrika og blev 1876 medeier i grubcr ved
betænke — ® bedenken. er-
wfigen; (en med; achenken; csig)
slch (eines andern; besinncn —
i£) conslder, think of, reflcct on;
icn med) bcstow (st) upon one;
(.sig) change one'8 mlnd, thlnk
betler of It; (sig paa) think itwice)
of, consider (oD. hesftate nbout ~
'f) réfléchlr, songer, jienser «A qc);
considérer (qc); (en med) fnire ca-
deau de qc A q; (i testamente)
laisser. léguer iqc A q) par testa-
ment ; (sig) réfléchir, délibérer. h«-
siter, (skifte sind) se i-aviser.
betenkelig — itj iiedenklicii ;
nachdenklicli — (e) criticiil, pro-
blematical, doubtrul — if}crillque
douteux; (om personen indécis. Iiési-
. tant.
betænkelighed — t) Bcdenk-
lichkeit f. Bedenken n — (e; (per-
sons) scruple. hcsitation, doubt;
(sags;doubtrblnr8s seriousness— ®
scrupnle. doute m
betenkning — 0 Bedenken n:
(sagkyndlg erkla*ring) Gutactiten n
— 'fij reflexlon, conslderation ; be-
sitation: (mening) opinion, Judg-
mont; (Indberetning) report — ®
reflexlon, délibératlon f; opinion f.
avis m ; rapport nu tåge I b.
(1) Qberlegen; Ukkei kdn Bedfowr
tragen — @ hcaltate. scniple '
héslter A. se faire un scnipo)* ^
l>eagen tV. b*ie.
beagler (£) broie. bevgM
m, taagelar.
Beule (T. f, haevelse. bjkt
benndl^ — i bewuodrrn '«
admire - ® admlrer
729
Bamaul—Barneforslkring
730
Kimberley. Hurtig svang han sig op, grundlagdc 1880
sammen med en tidligere nd vandret broder firmaet
6. brothers i London og 1881 B. diamond mining co. i
Kimberley. Efter en heftig konkurrance sammensmeltedes
dette 1888 med det af Gccil Rhodes (s. d.) ledede «De
Beers co.>. Hans begavelse for dristige spekulationer
fik no luft under vingerne, og han blev en af hoved-
mændene for den vældige svindel, der kulminerede i
(the kaffir boom» 1895. Forøvrigt var han en af Syd-
afrikas populæreste mænd. Paa en reise til England
sprang han i sindsforvirring overbord.
Barnaiil. 1. Distrikt i sydvestlige Sibirien, guv.
Tomsk, gjennemstrømmes af Ob, 125 730 km.' med
395344 indb. (1897). 2. Hovedstad i distriktet ved Ob,
inlagtnSO. 29 408 indb. (1897), midtpunkt for bergverks-
driften i Alta!, smeltehytter for guid og sølv (keiserlige),
mineralogisk museum, bergskole. Klimaet er udpræget
oplandsklima, aarlig middeltemperatur 0.4 ^, januar-
temperatur -=- 19 °, julitemperatur -|- 19.5 °.
Baraave [-nåv]^ Antoine Pierre Joseph Marie
1761—93), fr. politiker, i 1789 deputeret for Grenoble,
nrig modstander af Tancien regime: efterhaanden kjølig
overfor revolutionen ; forbindelse med hoffet efter 10 aug.
!T92; mistænkt. dømt til døden og guillotineret. Memoirer.
Bårnay, Ludwig (1842— ), t. skuespiller, virkede i
Mn ungdom ved østerrigske teatre, senere bl. a. i Wei-
Bur og Hamburg, deltog derefter i grundlæggelsen af
Deotsches Theater i Berlin (1883), ledede 1887—94
Berliner Theater og tråk sig derpaa tilbage til privat-
livet og offentliggjorde sine erindringer (1903). 1905
blev B. direktør for det kgl. skuespilhus i Berlin.
Barneaayl, et sted, hvor arbeiderklassen kan sende
bern fra 3—7 aarsalderen for nogle timers ophold og
tilsyn ora dagen, alm. fra 9—4. Findes i de fleste byer.
Bernene undervises i forskjellig haandgjerning passende
for alderen. Nogle asyler krævcr, at mad medbringes,
andre giver alt frit. Understøttes privat.
Barneblblioteker, se næste artikel.
Barnebogsam Unger har en temmelig gammel historie
som elevbiblioteker ved skoleme. Efterhvert som den
egentlige barnelitteratur har tiltaget i omfang og betyd-
niDg. har behovet for en speciel fagmæssig ledelse gjort
sig mere og mere gjældende og har ført til oprettelsen
af egne afdelinger for børn ved folkebibliotekerne eller
sel?stændige barnebogsamlinger, ofte i forbindelse med
lasesale. 1 de Forenede stater, hvor der siden 1901
gives en to-aarig skole for uddan neise af kvindelige
barnebibliotekarer (i forbindelse med Camegie-biblioteket
i Pittsburg, Pa.), drives barnebogsamlingerne efter en
videre plan, idet børnene søges paavirket ogsaa ved fore-
drag, ndstilling af kunst o. 1.
1 Norge har staten siden 1891 aarlig givet en bevilg-
ning'for tiden 10 000 kr.), hvoraf ydes bidrag i beløb
fra 10—50 kr. til bogsamlinger ved folkeskolen paa lan-
<Jet og i de mindre byer. Bogsamlingerne staar under
skolestyrernes tilsyn. For at opnaa statsbidrag maa til-
veiebringes et tilsvarende stedligt bidrag. Siden opret-
telsen af «Centralstyret for de norske barne- og ungdoms-
biblioteker» i 1896 er der kommet mere fart i barne-
bibliotekssagen hos os. Centralstyrets medlemmer op-
natvnes af kirkedepartementet og af fællesstyret for
benadrer • - -i. Bc^'anderer m
^- • «dmirer — (^ admtrateur m.
^beundring-® Bewundming f-
-«I A if admirntion f. benndriogs-
vxrdtg - 't bewundernstvert,
-wardi,( -Q: k.(t admlrnble.
Miirbaren 1 opdyrke.
^ricaaden :'i, dokttmentere.
bearlaaben i£. perniittere.
Benrlaubung 0 r. permission.
beurre (^ m, smør: p«nge;
(ulovIlf{) fordel.
beurrée © r. smørbrød.
beurrier (f) m, smørhnndler;
smørbut; a4) smør-.
I>ettniére (?) f. smørsælgerskc;
smørmerne.
benrrlne (?) r, kunstsmør, mar-
garin.
beundrer— l>evandret
«Norges lærerforening». Det virker for oprettelse af
skolebogsamlinger og for tilveiebringelse af god barne-
litteratur. Det udsender jevnlig kataloger over barne-
litteratur. Sidste hovedkatalog udkom i januar 1905 og
omfatter 590 bøger. Samtlige statsunderstøttede barne-
bogsamlinger (for tiden omtr. 2 200) danner en lands-
I organisation, som staar under Centralstyrets ledelse.
Barnedaab, se D a a b.
Bamedomstole (children*8 courts, juvenile courts), en
amer. betegnelse for domstole, som særlig er beskjæftiget
med strafbare handlinger forøvet af børn eller ganske
unge mennesker. Se Værgeraad.
Barnefader, fader til et udenfor egteskab født
barn. Den myndighed, som mod tager anmeldelse om
et saadant barns fødsel (som regel sognepresten), skal
efter norsk ret straks underrette den opgivne fader.
Begjæres bidragsresolution af moderen, skal amt-
manden ved resolutionens udfærdigelse forelægge den
opgivne fader en frist, inden hvilken han skal an-
lægge søgsmaal for at ft*alægge sig paterniteten. Saa-
dant søgsmaal (paternitetssag), der ogsaa kan anlægges«
uden at resolution er udfærdiget, behandles som privat
politisag, og parterne er pligtige til personligt møde.
Dommen erklærer enten, at vedkommende skal ansees
for eller ikke ansees for at være barnets fader, eller at
dette skal afgjøres ved faderens eller moderens ed. Ved
saadan dom er kun afgjort, at den opgivne fader efter
naturens orden kan være barnets fader og derfor er
pligtig til at betale underholdningsbidrag, men ikke, at
han virkelig er det. Urigtig opgivelse af b. straffes
efter straffelovens § 166 eller § 189. En b. har regel-
mæssig ingen myndighed over barnet, ligesom der
gjensidig ingen arveret er, medmindre barnet er lyst
i kuld og kjøn. B.s pligt overfor barnet bestaar
kun i at betale underholdningsbidrag til barnets fyldte
15 eller undtagelscsvis 18 aar. Bidragets størrelse fast-
sættes af amtmanden; det kan inddrives ved udpant-
ning og modvillig undladelse af at betale samme kan
straffes efter løsgjængerlovens § 27, naar denne sættes
i kraft, ligesom b. efter amtmandens bestemmelse kan
indsættes paa tvangsarbeide (kronarbeide) indtil 3 maa-
neder. Særlige forholdsregler kan træfTes for at sikre
opfyldelse af underholdningspligten ved udvandring.
Barneforsikring er forsikringsvirksomhed til fordel
for barn, som har mistet sin forsørger. Da samfundet
ikke tilsteder, at noget af dets medlemmer gaar tilgrunde
umiddelbart af mangel paa det til livsopholdet nødven-
digste, træder det, hvor familieforsørgeren er faldt fra.
støttende til. Dette bliver imidlertid fattigforsørgelsens
nødhjælp. Lovgivningen har derfor paalagt visse klasser
af borgere, f. eks. embedsmænd, ad forsikringsmæssig vei
at drage omsorg for sine efterladte (sml. Enkepension,
Enkekasse). Det samme maal kan ogsaa opnaaes ved
hjælp af forsikringsindretninger, der overtager en saadan
form af forsikring, hvor det tegnede beløb forfalder enten
med en aarlig rate (opdragelsesforsikring) eller en gang for
alle(udstyrsforsikring); flere norske livsforsikringselskaber
arbeider med saadanne forsikringsformer. Saadan privat
b. vil imidlertid kun komme en ringe del af folket til-
gode, og aller mindst arbeiderstanden, der bedst kunde
trænge en saadan betryggelse ogsaa af den grund, at
bedømme, rur- I
l>enrteileii (£
dere.
Beurteilung D r. bedømmelse,
recenslon.
Bente (?) r. bytte.
Beutel OO m. pui;g. pose; mel-
sigte.
beutel n (T; sigte. aich beu-
tein slaa folder, pose sig.
Bentier (T) m. hanskemager.
I>e Vaagen — ® gewogen — ^
graclously (rnvourably) dlsposed
(towards) — (f) blenvelllant ; bien
disposé (envers, poiir).
bevaagenhed — (t. Gewogen-
helt f — ^ favour, good groccs —
© blenTeillanoe, faveur f, bonnes
grAces f pl.
bevandret — (Tj be^vandert —
® well versed, oonversant. faml-
731
bevare— bevidst
familiefaderen her er mest udsat for farer. I den seneste
tid har man derfor tåget sigte paa at indføre b. som
en ny form af socialforsikring. Dette er navnlig skeet
i Tyskland, hvor spørsmaalet om b.s indordnen i rigs-
forsikringssystemet er blevet aktuelt, efterat toldloven
af 25 decbr. 1902 foreskriver, at der af de toldindtægter,
som falder paa . endel i loven opregnede varer, skal
afsættes et fond til forsikring af enker og faderløse.
Et forslag til lov, indeholdende nærmere bestemmelser
om forvaltningen af dette «Hinterbliebenen-Versicherungs-
fond» er af den tyske regjering 19 febr. 1907 forelagt
rigsdagen, og sagen dermed bragt sin virkeliggjørelse et
godt skridt nærmere.
Barnehaver (t. Kindergarten), efter en i 1837 af Fr.
F'r6bel (s. d.) oprettet opdragelsesanstalt for børn før
den skolepligtige alder, hvis maal var at give dem
en til deres alder svarende sysselsættelse, der kunde
styrke deres legeme, skjærpe deres iagttagelse, ud-
viklc deres medfødte virksomhedstrang og samtidig
bringe dem ind under en naturlig disciplin. Leg, haand-
gjerning og sang anvendtes i denne første opdragelse.
Ligesom planterne vokser op under gartnerens omhygge-
lige pleie, saaledes skulde børnene udvikles i overens-
stemmelse med sin natur under kjærlig og kyndig vei-
ledning. Deraf navnet. Barnehaverne, som oprindelig
var tænkt at skulle staa i organisk forbindelse med den
almindelige skole, er nu som regel særskilte anstalter.
De findes udbredt i alle lande, ogsaa hos os, og er
efterhaanden blevet mere og mere planmæssig ordnet,
især efterat der er oprettet særegne seminarer til ud-
dannelse af lærerinder for dette formaal. I den senere
tid har især de Forenede stater i Amerika gaaet i spidsen
for arbeidet for barnehavernes fulkommengjørelse.
Bamehjeni) opdragelsesanstalt for hjemløse og for-
sømte børn. Findes oprettet privat i de fleste byer og
i enkelte landdistrikter. Nogle b. optager spædbørn,
andre børn fra 2-aarsalderen til konfirmationen. Under-
støttes alm. af legater, brændevinssamlag og privat. For
omstreiferbørn findes særskilte hjem.
Bamehjælpsdag, karnevalsagtig festdag til indtægt
for de forskjellige velgjørenhedsanstalter for barn. Første
gang arrangeret i Norge (Kristiania) efter dansk forbillede
7 juni 1906. Indbragte ca. 58 000 kr. Flere norske byer
fulgte eksemplet.
Barnekow, Christen (1556^-1612), d. adelsmand;
skal efter et, dog formentlig upaalideligt, sagn have
ofret sit liv for at redde Kristian IVs i kampen paa
Skjållinge hede.
Barnekrybbe, et sted, hvor fattige mødre, naar de
selv gaar i dagarbeide, kan bringe sine smaabørn (fra
4 — 5 uger til 4 — 5-aarsalderen) om morgenen og hente
dem igjen om aftenen. Findes i alle større byer. Op-
rettet og underholdt privat, tildels ved tilskud fra
brændevinssamlag. En ubetydelig afgift erlægges. Sml.
Barneasyler.
Barnemord, drab af et nyfødt, udenfor egteskab
født barn, forøvet af barnets moder under fødselen eller
inden et døgn efter denne. Saadant drab straffes
mildere end andet drab (straffelovens § 234), dels paa
grund af den ved fødselsakten fremkaldte sindstilstand,
dels paa grund af moderens ulykkelige stilling og den
Barnehaver— Barnepleie
732
deri liggende fristelse til forbrydelsen. Anden persons
medvirkning til b. straff^es som almindeligt drab udeo
nogen formildelse.
Barnepleie. For barnets trivsel er det nødvendig
at det lige fra fødselen underkastes den omhyggeligste
pleie. Saa snart barnet er født, og naviingen er fore-
tåget, bliver barnet vasket og renset af i et varmt bad
Derefter bliver navlestumpen forbundet med en lap tor.
steril gaze, ofte fortil ved et navlebind. Denne forbinding
maa holdes tør, og derfor maa barnet ikke bades, men
kun vaskes i de første 14 dage, til navlen er overbudet.
Herefter bades barnet hver dag. I den første maaned
skal våndets temperatur være omtr. 37 ° C, derefter mel-
lem 24—28 ° C. Badet gives bedst om aftenen. Huden
skal tørres med et mygt haandklæde, ikke gnides sterkt.
Barnets paaklædning skal være varm og maa ikke hindre
fri bevægelse af arme og ben. Svøb er ikke nødvendigt
og maa i alle tilfælde være løst. Kjoler er at foretrække.
Klædedragten skal være enkel: en uldtrøie, en lærreds-
skjorte, aaben fortil, en langærmet trøie. aaben bagtil,
og en lærredsbleie; under denne en anden bleie. lagt
firkantet sammen, et gummistykke og et firkantet uldtøi-
stykke. Naar bleien er vaad, maa den skiftes og vaskes;
man maa ikke nøies med at tørre den. Barnet skal
ligge i ro og maa kun tåges op, naar det skal steiles
eller have noget at spise. Der maa ikke leges med det.
Naar det skriger, er det i regelen, fordi bleien er
vaad, og da skal den skiftes, men ellers maa man
ikke tåge barnet op, fordi det skriger. Barnet skal
straks lægges i en seng, ikke i vugge, i de første dage
paa en pude, senere paa en madras med en tynd pude
under hovedet. I de første dage varmedunk (flasker
maa aldrig benyttes). Proppen maa bindes fast og
dunken indhyiles i et uldent stykke. Ansigtet skal være
utildækket, lyset skader ikke. Luften i værelset skal
være frisk, temperaturen 18° C. Om sommeren kan
barnet komme ud efter 3dje uge; barn født senhøstes, forst
naar sneen er gaaet af aaserne. Barnet maa aldrig ligj^e
med vaad eller uren bleie, heller ikke naar det sover.
Det har i regelen afføring 1 — 2 gange daglig; denne skal
være gullig, tynd, jevn, omtrent som en udgnedet egge*
blomme. Grøn afføring tyder paa fordøielscsforstyrrelser.
Den bedste ernæring er die hos moderen, og enhver
moder bør gjøre alt, hvad hun kan, for at kunne giv?
sit barn die, med mindre hun lider af tuberkulose, knrft
blodmangel, sukkersyge eller anden svær sygdom. Saa
snart moderen har hvilet ud efter fødselen, skal barnet
lægges til brystet. Er der ingen melk, giver man de
første dage lidt sukkervand. 1 de første 8 dage skai
det have bryst hver 2den time om dagen og hver 4— Mt
time om natten. Derefter hver 3dje time om dagen o<; I
gang om natten. Barnet maa straks vænnes til re^l
mæssige maaltider. Man maa ikke lade det falde i
søvn ved brystet. Man maa aldrig lægge det til brvsttt
i utide, fordi det skriger, og man skal vække det. nauT
det skal have die. Brystvorterne skal vaskes for o|.
efter dieglvningen med rent vand. Barnet maa veies en
gang om ugen og skal tiltage med 150—250 gr. liver u|:t'
Som regel skal barnet ikke have anden føde end bryst-
melk i de første 8 — 9 maaneder. Ofte maa man d*»*,
fra 7de maaned give det lidt anden føde til hjælp {mclt^
IJar (wIth) — ® verse; au courant
bevare — ® bewahren. ver-
Vr-ahren; (skjerme) bchOten — (e)
kecp, prcRerve; (God) save (the
king !) — (f) garder, conserver ; imod
notfet) preserver (de).
bevarelse - (t Bewahrung,
Krhaltung f — (e) preservatlon -
(f) préser\-atlon f.
bevel (c) skjæv (vinkel).
bevendt se fat.
beverage ® dråk.
beverte — ® l>ewlrten - <e)
entertain, trpat — ® tratter; re-
galer (de).
bevertning — X Bewiriung f
— @ ontertainnient - ® traite-
ment, régal m.
bevidne — (t) bezeugen; (atte-
stere) bcscheinigen — (g) (stadfieste)
testif}-, certJO'. attesl; (for retten)
bear witness. depose (to); (udtale)
express — ® témoigner, attester,
certifier; (udtrykke) exprlmer;
(laegge for dagen) témoigner.
bevldnelae — :T' Beuugnng.
Beschelnigung f — (e) attestation;
exprcsslon — ® attestation f; pro-
testation f: ezprrssioo f; tétno-t
nage m.
bevldat: v»re sig nofet b.
— ® sich etnnr S. bewvsst «tu
(g) be consdoDB of — ^ avoir ei >
science de. bevldatlss — i 1«^
wusstloas — (e) UDCooacioas, «ros-
less, Inaensible — (f) san» manBj*>
sance; é>-anouI. bevidstløsbed
- (t) Bewnisatloolfkrlt f e ar-
733
Barnepsykologi— Bamkrug
734
bevidsthed— bevogte
velling, øllebrød, eg). I de første to aar er barnets
hovednæring melkemad, ved siden lieraf kan det, naar
det er omkr. 1 aar gl., faa lidt franskbrød med smør,
let kjød- og fislcemad.
Kan moderen ikke give bryst, eller skal barnet have
kunstig ernæring, maa denne ske ved komelk, som
maa blandes med vand. I første uge gives lidt mere
vand end melk, saa resten af første maaned lige dele
rand og melk. I anden maaned stiger man til 2 dele
melk til 1 del vand, i løbet af 3dje maaned til 3 dele
melk til 1 del vand, i 4 — 5te maaned 4 dele melk til 1
del vand, i 6 — 7de maaned 5 dele melk til 1 del vand og
herefler ren melk. Forøgelsen af meikemængden bør
ikke ske pludselig, men gradvis, langsomt, i løbet af flere
dage. Til hver portion sættes V» — 1 teskefuld stødt melis.
Man skal altid anvende sød melk, om muligt kontrol-
kret barnemelk. Bedst sker den kunstige ernæring ved
Soxhiets apparat. Kan dette ikke benyttes, koger man
melken, saa snart man faar den hjem, i 10 min. og
opbevarer den i en ren krukke, godt tildækket paa et
kjøligt sted, om sommeren helst i en iskasse. Efter
fløiagtig afmaaling blandes melken og våndet i flasken,
som gives et opkog og afkjøles. Flasken maa renses
meget omhyggelig ved skylning med varmt vand. Taate-
smukken, i hvilken der med en naal er brændt et hul
indenfra udåd), maa renses og koges, og hver gang, den
€r bnigt, vrænges den, vaskes og opbe vares i rent vand.
Barnet skal have flasken efter samme regler som
ovenfor omtalt ved diegivningen. Hvert maaltid skal i
bc^vndclsen være paa omtr. 50 — 100 gr., stigende cfter-
haanden, saaledes at barnet, naar det er V) star gammelt,
faar 1 liter melk daglig.
Barnepsykologi. Rousseau har i sin «Emile» givet
bidrag til forstaaelsen af barnenaturen ; han har vakt
interesse for «barnet» som saadant. Men planmæssige
andersegelser over b. er af nyere datum. Mme Necker
de Saussure (1766 — 1841) tager i sit verk «L'éducation
progressive», bog II, kap. 1 til orde baade for studiet af
de enkelte børns udvikling lige fra fødselen og for et
^mmenlignende studium af børn paa opdragelsesanstalter.
Den moderne barnepsykologi har slaaet ind paa begge
disse veie, den biografiske og den statistiske. Hoved-
verket blandt den første slags er W. Frey er, «Die Seele
des Kindes», 1 udg. 1881. Blandt de statistiske under-
sogelser kan nævnes Hartmann, «Analyse des kindlichen
Oedankenkreises», og Stanley Hall, «Contents of childreu's
niinds> m. fl. Paa fransk findes verker af Perez og
<x)mpayTé, paa engelsk af Darwin, M. W. Shinn, J. M.
Baldwin, J. Sully. F. Tracy har i «The psychology of
chiidhood» givet en samlet oversigt.over hovedresultater og
en international bibliografi. I Tyskland, i England og især
i Amerika findes særlige foreninger og tidsskrifter for b.
Barnerim og barnesange har sit udspring i barne-
kammeret og paa Icgepladsen. De har «gjort seg sjøl» ;
ingen ved naar, hvor eller af hvem de er skabt. De
er særlig godt skikket til hjælp ved barneopdragelsen.
D« har meget ofte historisk, kulturhistorisk eller endog
religiøs interesse. Mange bærer merker af høi alder.
.Adskillige viser tydelig sin udenlandske oprindelse; andre
er et fælieseie for de fleste kulturfolk, uden at deres
egentlige hjemstavn kan paapeges. Nye b. bliver stadig
til under leg. Af nyere b. findes en hel del, som ofte
synges med begjærlighed en tid. Men efterhaanden glem-
mes de for at give plads for de gamle rim, som altid
synes at øve lige stor tiltrækning, vistnok fordi tekst og
melodi ligger barnet ganske anderledes nær end i de nye.
Barnes [banz], William (1800—86), eng. digter,
sprogmand, prest, har leveret mange sprogvidenskabelige
afhandlinger, men er særlig bekjendt for sine udmerkedc
digte i dialekt fra folkelivet i Dorsetshire. Den første
samling «Poems of rural life in the Dorset dialect» ud-
kom 1844 og fulgtes af to nye samlinger i 1857 og 1863.
Barnes [bånz], sydvestlig forstad til London paa
høire side af Themsen, 17 822 indb. (1901). I nærheden
ligger slottet Barnes Eims.
Bameske anvendes som maal for med ici n til børn.
Indeholder 10 cm."
Barnesygdomme kaldes de sygdomme, som særlig
optræder i barnealderen; forsaavidt de, hvad hyppigst
er tilfældet, skyldes smittestoffe, angriber de rigtignok
fort væk ogsaa ældre individer. Til b. regnes f. eks. mæs-
linger, kig hoste, kusma, skarlagensfeber; paa
grund af sin forkjærlighed for barnealderen regnes ogsaa
hid den saakaldte «barnelamhed» (a kut polyomyelit,
skyldes vistnok ligeledes et smittestof). Af samme grund
henføres tildels ogsaa difteri og visse diarrhoer
(«spædbarnsdiarrhoer>) til b. Af andre b. nævnes
engelsk syge («rakit»). Se ellers under de enkelte
sygdomme. — I figurlig forstand: de første vanskeligheder
ved et foretagendes trivsel.
Barnet [bandt], liden by i sydlige England, Hertford-
shire, nord for London, er sammen med East B., Chip-
ping B. og New B. en gruppe forstæder til London med
14175 indb. I nærheden er en obelisk til minde om
Edvard I Vs seier over Warwick (1471).
Barnett [båtiBt], Samuel Augustus (1 844— ), eng.
prest og filantrop. Sammen med sin hustru (f. 1851), der
spiller en fremtrædende rolle gjennem sit sociale arbeide»
har han tåget initiativet til en række socialreformatoriske
foretagender i Østlondon. 1893 fremlagde egteparret sit
program herfor i «Practicable socialism». 1884 fik B.
grundlagt Toynbee Hall, en institution for sociale under-
søgelser og oplysningsvirksomhed i hjertet af Londons
proletarkvarterer. Denne har han ledet, indtil han 1906
blev udnævnt til prest ved Westminster-kirken i London.
Bame-udveksling, International (i. Kinder-
austaiisch\ nyere pædagogisk bevægelse, navnlig i Frank-
rige og Tyskland. Dens formaal er at formidle udveksling
mellem to lande af barn og unge mennesker, tilhørende
gjensidig nogenlundé ligestillede familier og samfundslag,
for at give de unge anledning til at fuldstændiggjøre
sin uddannelse og udvide sin synskreds ved ophold
under betryggende forhold i et fremmed land. Tankens
planmæssige gjennemførelse skyldes den franske prof.
Toni-Mathieu.
Bar'nevelt, se Oldenbamevelt.
Barnevllle [bamdvVl] (B.-sur-Mer), liden flekke med
havn i det nordvestlige Frankrige ved en bugt af Kanalen.
920 indb. Mineralkilde. Handel med de britiske nor-
manniske øer. Postkontor, telegraf- og jernbanestation.
Barnkrug, landsby i Tyskland med havn ved Elben.
430 indb. Jernbanestation.
«oosdousne». insensibiUty - ®
P'^ r de la oonnaismnce ; éva-
Boniaement m.
bevidsthed — (i) Bewiustaein
•»; B«inoang f - !§ conaciousness ;
*n«s pl — ® oomcienoe f ide
•ol-m*me.; connaiasanæ f.
bWlgC - (t) bewllligen - @
««at GODcede, vole — ® accorder ;
I (privll^um) conoéder; (om rigs-
dag) voter.
bevilgning - 0 Bewilligung f
^ (g) grant, rote — ® vote m;
crédlt m.
bevinget — G) IwflQgelt, be-
schwingt — (e) winged — (f) allé.
bevirke — ® bewirken. ver-
umaehen — (e) eflTect, work, bring
about — (f) falre, produlre; cniiser.
bevis — ® Bewels. Scheln m
— @ proof, evidenoe; argument;
(-førelse) demonstraUon ; (mod-
tagelses-) receipt, acqulttance — ®
preuve f; (tegn) marque f; (-førelse)
démonstration f: (-grund) argu-
ment m; (kvittering) re^u m, qult-
tance f.
bevise — (t) bewelsen; (vise)
erweiscn, crzeigen — (e) prove.
demonstrate, make good, show;
(ære) do, confer on - (?) prouver :
(mat.) démontrer; Clieggc fordagenV
falre preuve de, faire volr; (vise»
gjøre) falre, rendre.
bevislig — ® bewelsllch, erwels-
llch — (gl demonstrable,. evident
® prouvable, démontrable.
bevogte — X bewnchen — (t)
bevogt ni ng— bevaegel ae
735
Barnsley — Barometer
736
Barnsley [bénzli], by i nordlige England, Yorkshire,
med 41 086 indb. (1901). Kul- og jerngruber, industri i
lærred, staaltraad, silke, papir, glas o. s. v.
Bamstaple [bansOplJ, by i sydvestl. England, Devon-
sliire, ved elven Taw, 13 km. fra dens munding i
Bristolkanalen, 14137 indb. (1901). Skibsverfter, fabri-
kation af serge, klæde o. s. v.
BsLmumfbdnom], PhineasTaylor(1810— 91),amer.
reklamemager, begyndte som foreviser af et museum,
men vandt sit store ry som impresario for Jenny Lind
(1847 — 50), hvorved han tjente '/« mill. dollars. Han
tabte sin formue ved spekulationer, men tjente snart
en ny, og har faaet navnet «humbugens konge>. Skrev
bl. a. sin «Autobiographv» (Xew York 1854 og 1888).
Baroccio [barå'må], Federigo (1528—1612), ital.
maler, stod under indflydelse af en række af høirenais-
sancens mestere, særlig Correggio, hvis manér han under-
tiden skuffende har efterlignet. Hans mange bibelske bil-
leder nød ry for andagt og ynde, men virker nu sødlige
og maniererte. Altertavlen i Valle kirke, Sætersdalen,
er antagelig af B.
Baroche [bara' i], Pierre Jules (1802—70), fr.
politiker. Under julikongedømmet ivrig venstre, men
brød efter februarrevolutionen med sit parti, støttede
Louis Napoleon og gjennemførte 1850 som indenrigs-
minister love mod forsamlingsfrihed, om indskrænkning
af valgret og pressefrihed. Under Napoleon III flere
gange minister.
Bardda. l . Brit. vasalstat i det vestlige Forindien, prov.
Gudsjarat. 121 305 km.' med 1 950 927 indb. Landet er
en frugtbar slette, hvor der dyrkes korn, bomuld, opium,
tobak og sukkerrør, og hvor der drives opdræt af kvæg
og heste. Lidt industri (pottemagerier og knivfabriker).
Fyrsten kaldes gaekvar. — 2. Hovedstad i landet, 103782
indb., har stygge huse, men vakre parker og offentlige
bygninger. I nærheden et palads med store rigdomme
af juveler.
Barogråf , selvregistrerende barometer ; oftest et
aneroidbarometer (se Barometer), hvis viser skriver
paa et i ruter inddelt papir, der er lagt om en cylinder,
som dreies rundt ved et urverk. Den tegnede linje
kaldes et barogram og viser barometerhøiden til en-
hver tid indenfor det tidsrum, apparatet har været igang.
Barogram, se Ba ro gr a f.
Baro'k kaldes i stilhist. den maleriske, som regel utidig
miskjendte retning, der behersker det 17 aarh. og beteg-
ner overgangsperioden mellem rena issa nee (s. d.) og
rokoko (s. d.). Den heg. som en naturlig fortsættelse af
senrenaissancens brede og maleriske former (Michelangelo
er ofte kaldt dens fader) og udvikler sig mod en stadig
roere pompøs og svulmende karakter. 1 arkitekturen
behersker Antonio da Sangallo, Vignola og Giacomo della
Porta dens første, Maderna, Bernini og Borromini dens
senere periode. Skulpturen og tildels malerkunsten har
en tilsvarende dekorativ og pragtfuld stilvirkning, der
giver periodens store byg\'erker en glimrende, sluttet
karakter. Til Norden kom b. under Kristian IV over
Holland, hvor den havde et mere borgerligt præg; i Norge
faar den sit mest karakteristiske udtryk i altertavler og
i byernes og landets haandverk (se planchen Ba rok).
(Sc billedet næste sp.)
watch, guard — (fj garder, sur-
veillcr.
bevoktning - ^; Bewachung f;
Aursicht r — @ wntch. guard. cu-
fltody — ® gurde, sun^elllance f.
bevokset - (tT: bcwachscn - (e)
overgrown, oremin - (f) couvert.
bevttlkern i; befolke.
bevollmilchtigen (t; i>eruid-
ma?gtlgc.
be vor (t; rm-fend).
bevormunden (]) være eller
agere formynder for.
bevorrechten tj privilegere.
bevorstehen (t forestaa.
bevortheiien '\i forfordele.
bevorzugen (tj foretræklce, bc-
gu natige.
bévue (f) f, misgreb. bommert.
bevy (e) sverm.
Barometer, lufttryksmaaler. Det første barometer
konstrueredes i 1643 af Toricelli i Florens. Han tc^
et glasrør, der var omtrent 80 cm. langt og tilsmeltet i den
ene ende, fyldte det med kviksølv, lukkede med en finger
for den aabne ende og bragte denne ned under kvik-
sølv i en større skaal. Naar han tog fingeren bort, viste
det sig, at kviksølvet ikke længer vilde fylde hele røret.
En del flød ud i skaalen, og kviksølvets top i røret blev
staaende i en høide over dets overflade i skaalen. der
var omkring 76 cm. Over kviksølvtoppen var nu aabeo-
bart et rum, der var frit for luft (Toricellis tomme mm
eller vakuum). Kviksølvsøilen i røret trykker ved sin
vegt ligesaa sterkt paa kviksølvet i skaalen, som luftens
(atmosfærens) vegt eller spændkraft gjør det Den lod-
rette afstand mellem kviksølvtoppen og kviksølvets over-
flade i skaalen er et maal for luftens tryk. Den kaldes
barometerhøiden (barometerstand) og maales paa
en maalestok (skala, i mm. eller eng. tommer), der er
anbragt langs barometerrøret og staar lodret. Denne form
for barometret kaldes kapselbarometer. I hævert-
barometeret er glasrørets aabne ende bøiet om opad.
hvorved skaalen eller kapselen kan undværes. Barome-
terhøiden er høideforskjellen mellem kviksølvtoppene i
begge grene. Sjøbarometeret er et kviksølvbarometer
med fast bund i kapselen og en indsnævring i roret.
Iijunli: SiiUrisHcl i K^rlvuiicrklosU-ret udenfor t^f^ntulii
ivelmu f») finn (\j armer,
bevægc — i hcwt^tn: regi>n
y \wi\i\ slk: 1 rørninji' Ji>rJu«*;
|?<1|? nw*v - [ininuvoir^ reiiiiier;
^rrPir (1^1 f^n^aiiVfjir ; nltpndHr^
^tniilHr: rriin 111 ?n(Jrt|f<M*i dHeif-
MiiMÉ^r bcvoiggrund i. ne*
wi^ggruml nx
ment ~ (f!i moljr ni,
bevilge I i|e (fi
let mi^rublr ; let bu i li
1^) miiibllr, mftuftlile,
bevsgeUf hed — %
ktfl r - -i' rnorahtei]e«i
bllU.V - it' iTioJ^itU^^ f
737
Barotnétertnlnimuin— Barras
738
hvorved <pumpning> i sjøgang forhindres. Aneroid-
barometeret bestaar af en flad, lufttom æske med
elastiske bunde, der trykkes mod hinanden ved stigende
lafltn'k og gaar fra hinanden ved faldende lufttryk.
Disse bevægelser overføres paa en viser, der paa en skala
udviser lufttrykkets størrelse (naar instrum. er berigtiget).
Barométerniinlmutn, det geometriske sted for det
laveste lufttryk i en niveauflade f. eks. havfladen. Kan
ogsaa betyde den laveste barometerstand inden et vist
tidsrum paa et enkelt sted.
Baron, af baro (middelalderlatin), der betyder mand,
bruges i lenstiden oprindelig i samme betydning som
homo og betegner vasallen. Senere betegner det den
store b., der igjen har vasaller under sig, men selv staar
umiddelbart under kongen eller keiseren. I England gik
det over til at betegne overhusets verdslige medlemmer
og er i nyere tid tilligc fællestitel for de almindelige lor-
der, der ikke har høiere titler. I Tyskland betød titelen
længe, at indehaveren var friherre, d. e. stod umid-
delbart under riget og keiseren. Til Danmark kom
titelen. da Kristian V 1671 ophøiede 31 mænd til grever
og baroner, som skulde danne en høiadel, udmerket ved
store særrettigheder. Til et baroni skulde høre 1000
tønder hartkorn.
Barone% eng. adelstitel, stiftet 1611 af Jakob I. En
b. har ingen politiske særrettigheder, men fører titelen
Sir etterfulgt af fornavnet (Sir Robert eller Sir R. Peel,
ildrig Sir Peel) og hans hustru er Lady, i tiltale My-
lady. Baronettitelen er arvelig.
Baronius, Cæsar (1538—1607), kardinal og kirke-
historiker, f. i Sora i Kampanien, har vundet et berømt
navn som kirkehistoriker ved sit store verk: cAnnales
ecclesiastici» (Kirkelige aarbøger), som i 12 bd. fortæller
kirkens historie fra Jesu fødsel til aar 1198 (1 udg.
Kom 1588—1607; bedste udg. Lucca 1738—57). Det
er rettet mod sit protestantiske sidestykke: «De Magde-
burgske centurier».
E^ro^sma, planteslegt, som staar nær orangeveksterne
og ligesom disse er rig paa æteriske oljer. Af sydafri-
kanske arter, især b. betuUna, indhøstes de af kamfer
og peberraynte sterkt duftende blade, der forekommer i
handelen som «bukkoblade» og tildels anvendes i medi-
cinen. Andre arter blade leverer hottentot-te.
Baro't8e el. Marotse, brit. Syd-Afrika, en Bantu-
stamme under 15 — 16 ° s. br. ved Sambesi*s øvre, n. — s.,
løb. hvor dalen er særdeles frugtbar paa grund af de
aarlige oversvømmelser. Behersker sammen med Ma-
bunda-stammen et mægtigt, egentlig af Makololo-høv-
dingen Sebituane stiftet rige, Marotse- Mabunda-riget,
som strækker sig fra Kuando's sammenløb med Sam-
besi i s. til vandskillet mellem Kongo og Sambesi i n.
Kra slutten af 90-aarene anerkjender kong Levanika
britisk overhøihed, og Barotse-land er en provins af
Nordvest- Rhodesia protektorat.
BarotsJ, se Broach.
Barqueiro, sp. havn ved Atlanterhavet, prov, Corufla.
BarqulsimétOy hovedstad i staten af samme navn i
Venezuela (Sydamerika^ ved elven B., 32 000 indb., anlagt
1522, ødelagt ved jordskjælv 1812, senere gjenopbygget.
Barr, by i Elsass-Lothringen, Nedre Elsass, ved foden
af Vogeseme, ca. 5 000 indb. Bet. læder- og uldindustri.
bewairnen— bewerkstelligen
I Barra, by i Italien, prov. Neapel, ca. 12 000 indb.
I Vin- og frugtavl, silkeindustri, kursted.
i Barrabas, se Barabbas.
I Barrackpur, by i eng. Forindien, præsidentskab Ben-
galen, 26 km. nord for Kalkutta, ved Huglis østre bred,
I 18000 indb. Store infanterikaserner, villaer for euro-
pæerne i Kalkutta, vicekongens sommerresidens.
I Barracouta^ havn i asiatisk Rusland ved det Japan-
I ske hav. N. br. 39° 2', ø. 1. 140^ 19'.
I Barrafra'nca, by paa Sicilien, prov. Cassanissetta,
I med ca. 9000 indb. I nærheden vin- og olivenavl.
I Barra^nco er en dyb slugt paa øen Palma (en af de
Kanariske øer). Den er udgravet af vand i den af løse
I bergarter bestaaende vulkankegle og sætter det oprindelig
til alle sider lukkede krater i forbindelse med uden-
I verdenen. Krateret (el. kraterdalen) benævnes caldera.
I Kløften og dalen er typiske for vulkaner, der har faaet
sin form forandret ved erosion, og derfor bruges navnene
b. og caldera overalt om slige dannelser.
Barrande /^&ara'£//, Joachim de, baron (1799—1883),
fr. palæontolog, flygtede efter julirevolutionen til Bohmen,
hvor han døde. Er kjendt for sit fremragende arbeide
om den siluriske formation i Bohmen.
Barranqullla, største havn i den sydamerikanske
I forbundsrepublik Columbia ved en arm af Magdalena-
elven og udgangspunkt for dampskibsfarten paa denne
elv. 20 000 indb. Forbundet ved en jernbane med
I havnen Sabanilla, aarlig vareomsætning 20 mill. kr.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Barrante's, Vicente (1829—), sp. forfatter og poli-
tiker, medlem af det spanske akademi, var som ung i
sine satiriske skrifter meget radikal, tilhørte senere det
moderate parti; har skrevet romaner og noveller og en
meget læst digtsamling: «Balladas espaAolast.
Barras [bara']^ Paul Jean Francois Nicolas
de, greve (1755—1829), fr. politiker. Efter et udsvævende
og ødselt ungdomsliv sluttede han sig til revolutionen,
blev ivrig jakobiner; var leder af den haarde under-
trykkelse af opstanden i Toulon. 9. Thermidor komman-
dant i Paris, greb Robes-
pierre. Medlem af di-
rektoriet. Det var B.,
som satte igjennem, at
Bonaparte blev valgt til
overgeneral i Italien, og
forberedte derved repu-
blikens undergang. Selv
blev han fortrængt, da
Bonaparte gjorde stats-
kupet 18 brumaire 1799.
Førte stort hus; i hans
salon kom tidens be-
rømteste mænd og kvin-
der. Under konsulatet
brød han med Bona-
parte. Var senere lidet
fremtrædende. Efterlod
vigtige memoirer, som
længe blev hemmelig-
holdt Udg. af G. Duruy,
Paris 1895—96, 4 bind.
P. J. F. N. Ban-as.
slir: motion) exerdM; (slnds-)
^latlon, emotioa, ezcitement —
i nwuTement m ; (gestn>) gesle m ;
fig • émotion f: aUendiiuement
«n. Twe, uro) a|{iUtion I, trouble m.
bewaffnen ® (be)væbDe.
bewahren ^ brr«re.
bewihren ^ berlae. beknefle,
*aevie. tfch b. siam sin prare, ^se
^i som. iMwUirt piwret. sikker.
Bewilhrtheit ® f. paalidellg-
hed.
bewall @ Jamre over, hegnede.
bewaldet (t) skogkledt.
bewilltigen (t) faa bugt med.
Bewttltigung (t) f. overvln-
delse.
bewandert 0 bevandret.
bewandt ® beskaffen, bei ao
b.er Saehe som sagen staor.
Bewandtnis 0 f, sammen-
hæng.
beware @ vogte sig.
bewegen ® bevsege; (op)røre.
beweglioh 0 bevaegelig. be-
wegliohe Habe r, løsøre.
bewehren (t) bevæbne.
beweiden 0 græsse paa.
Beweis 0 m, bevis.
bewelsen 1 ibe>vise.
beweislich ø bevislig.
beweissen (t) hvidte.
bewenden 0 bero, iiave sit
rorblivendc.
bewerben ø: sich b. ansøge;
beile. n-i.
Bewerber Ø m. ansøger ; frier ;
kandidat.
bewerfen ø kaste paa.
bewerkstelligen 0 iverksiette.
24 — lUastreret norsk konversationsleksikon. I.
739
bewerten— bexeugen
Barre [bad], by i de Forenede stater, i staten Vermont,
med 8 448 indb. Fabrikation af landbrugsmaskiner.
Barre, sand- elter grusbanke, se Bar.
Barre (fr.), eng. bar, eg. stang af bvilketsomhelst
materiale, dernæst et stykke støbt guid eller sølv, som
oftest i form af en kort stang eller blok. Saadanne
benyttes i stor udstrækning af seddelbankerne som be-
holdning af deres metalliske valuta, undertiden ogsaa ved
store betalinger. De veies og fingehalten paastemples.
Barrelro, havneby i Portugal ved Tejos vestre bred
ligeoverfor Lissabon. 4 620 indb. Postkontor, telegraf-
station, saltdamme. Udgangspunkt for den portugisiske
sydbanc. Anløbes hyppig af norske fartøier.
Barrel [bdkrsl], eng. maal for øl = 36 imperialgallons
= 163.564488 liter; endvidere vegt af forskjellig størrelse
for forskjellige varer f. eks. for smør 224 eng. pund, for
sæbe 256 % for hvedemel 196 % for rosiner 112 ^;
1 barrel sild = 1200 stykker. I de Forenede stater er
en barrel saltkjød, flesk eller fisk = 200 % 1 barrel ris
= 200 «.
Barren grounds [bærdn graundz]^ landstrækning i
brit. Nordamerika. Strækker sig fra Churchill-elven mod
n.v. til Ishavet, er mest nøgne stenflader, delvis begroet
med mos, sjøer og myrer; hist og her dvergbirk og pil.
Der er meget vildt og fisk, beboes af Tinnéh-indianere.
Barren lands [bærdn lændz] (fr. Mauvaises terres),
ufrugtbare strækninger i Nordamerika, f. eks. ved White
River, nedre Yellowstone etc.
Barrenøen [bær^n-J, iiden ubeboet ø i den Bengalske
bugt, 58 km. ø. f. Andamanøerne, har en ca. 300 m. høi
vulkankegle, som hvert 10de minut udsender vand- og
svovldampe.
Barres /T^ar**/, Maurice (1862—), fr.forf., intelligent,
subtil, paradoksal, fremtrædende dekadent, hævdede i sine
første bøger den absolute dyrkelse af jeget, «egotismen :
«Sous Toeil des barbåres» (1888), «Un homme libre» (1889),
«Le jardin de Bérénice» (1890), «L'ennemi des lois» (1893).
Fra slutningen af 1880-aarene kastede han sig ind i
politiken og har gjort sig bemerket som boulaugist,
nationalist og antisemit, optraadte som saadan mod
Dreyfusprocessens revision. Af arbeider fra hans senere
politiske periode kan nævnes «Le roman de Ténergie
nationale» (1897—1902), der bestaar af tre dele: «Les
deracinés», «L'appel au soldat» og «Leurs figures».
Barrett, Elizabeth, se Browning.
Barrhead [bdhed], by i midtre Skotiand, Reufrew-
shire, 11 km. s.v. f. Glasgow, 9 855 indb. Kul- og jern-
gruber, væverier, maskiiifabrikation.
Barrlas [baria'], Felix Joseph (1822—1904), fr.
maler, har udført en række store historiske billeder i
den traditionelle klassiske smag. Hans søn Louis
Ernest B. (1841—1905) vandt ved sine karakterfulde
skulpturgrupper ry som en af de bedste franske billed-
huggere før Rod ins tid. (Kunstmuseet i Kra. eier en
afstøbning af «Den første begravelse».)
Barrle [bdbri], James Matthew (1860—), skotsk
forfatter, har i sine fortællinger leveret gode folkelivs-
skildringer fra sit hjemland, «Auld light idylls», «When
a man's single», «A window in thrums», «The little
minister», «Margaret Ogilvy», «Sentimental Tommy»,
«Tommy and Grizel», «The little white hird».
Barre— Barros
740
Barriere [bariær], Jean Francois (1786—1868). fr.
forfatter og journalist. I en aarrække medarbeider ved
«Journal des débats» ; historiske anmeldelser og studier.
Udgav en stor samling memoirer fra revolutionstideo
(47 bind).
Barriere ^ftanærj, Th éo dore (1823— 77), fr. forfatter,
anseet dramatiker, med sikker sans for det komiske, har.
tildels under samarbeide med andre dramatiske for-
fattere, skrevet en mængde skuespil; blandt de me^t
kjendte er «Les filles de marbre», «Les faux bonshom-
mes», «Le feu au couvent», «Malheur aux vaincus».
Barriére-rev [bariér-J, se Koral rev.
Barriéretraktaten fbariér-J sluttedes 1709 mellem
England og Holland og gik ud paa, at Holland skulde besætte
en række fæstninger i Belglen, de spanske Nederlaode.
for at sætte en skranke for Frankriges erobringslyster.
1715, da Østerrige var blevet herre i Belgien, maatte
keiseren fornye b., desuden blev Schelde spærrct for
seilads fra Nordsjøen til Antwerpen. Josef II gjorde
1781 forsøg paa at faa Schelde-spærringen ophævet; dette
mislykkedes; derimod opnaaede han ved Frankriges
mægling, at hollænderne forlod barriere- fæst ni ngeme. Ved
Pariserfreden 1815 maatte Frankrige forpiigte sig til at
betale en sum penge til disse fæstningers gjenopbyggelse.
Da Belgien 1830 blev skilt fra Holland, blev de sløifet.
Barrikader . anlægges til hurtig spærring af gader
m. m. De dan des af gjenstande, som hurtig kan skaffes
tilveie, f. eks. tømmer, møbler, vogne, og de forsynes
ofte med banket og skydeskaar. B.-k a m p e forekommer
i regelen kun ved borgerlige uroligheder med gadekampe.
det virksomste middel til ødelæggelse af b. er beskyd-
ning med kanoner.
Barrili, Antonio Giulio (1836—), ital. forfatter,
deltog i krigene mod Østerrige og i Garibaldis tog mod
Rom, redaktør, en tid medlem af deputeretkammeret 13.
har været en dygtig og produktiv forfatter af romaner
og noveller; til de bedste og kunstnerisk betydeligste
hører «Capitano Dodero», «Santa Cecilia», «Semiraraide».
«Come un sogno», «Val d'olivi», «L'olmo c l*edera».
Barrlngton [béringtnj, havneby i brit. Nordamerika.
prov. Nova Scotia, 260 km. s.v. f. Halifax ved Kap Sable
800 indb. Postkontor, telegrafstation. Fiskeri og baad-
bygning.
Ba'rrlo8. 1. Justo Rufino B. (1835—85), valgt
1876 til Guatemalas præsident, og gjenvalgt 1880, styrcde
despotisk, men dygtig og søgte at faa Mellemamerikas
stater til at slutte sig sammen til et forbund som
Nordamerikas Forenede stater. Faldt 1885 under dtr
paany udbrudte uroligheder. 2. Jose Maria Regna
B. (1856—98), forannævntes brodersøn, blev 1892 præ-
sident, opkastede sig til diktator for at beholde magteu.
men blev myrdet i de følgende partikampe.
Barrlque [barVk], gammelt fr. vinmaal i Bordeaux
= 228 liter. 1 tonneau (fad) = 4 barriques (oksehoveder
å 6 tier^ons eller 120 veltes; 1 barrlque = 30 vcltc^
1 velte =^ 7.61 liter (regnes i regelen for 7.6 liter:. ,
Barrister [bdrists], eng. advokat, som procedenpr j
sagerne for retten (sml. Attorney, Sollicitor\ iW
høieste dommere tåges som regel blandt barristers.
Barros, Jo&o de (1496—1570), port. historieskriver
Som guvernør i Guinea og generaltolddirektor i Ostindicn
bewerten t^j Uksere. skaUe.
bewickeln t) omvikle.
bewllder («) rare vild, forvllde.
bewilligen ft) bevilge, tllstaa.
Bewllligung ® f. bevligninf(,
tllladelse.
bewiIlkomm(n>en ^ ønske
velkofnmen.
bewlnden Ctj omvikle, surre.
bewlrken ® bevirke.
bewlrten (Tj beverte; huse.
bewirtachafteil ® drive, be-
styre.
Bewirtschaftung d) r. dria.
bestyrelse.
bewitch (e^ forhekse.
bewohneh <t^, bebo.
Bewohnerschaft (t) r, beboere.
bewttlken X dække med skyer.
bewundern t; beundre.
Bewurf (T. m. (kalk)puds.
Bewusst jt; m. vidende; KJend-
skab.
bewuast d bevldst: bek|endt.
omtalt. Bewusatsein n, bevldst-
hed; sans og samling.
beyond ^ hinsides; ndover.
bezahlbar 0 betalbar.
bezahlen (i) betale
bezilhmen (t) tømme; tølle.
bezahnen, bezlhnen t mt
syne med tKoder. (udHamtc.
bezaabem (t fortrxUe.
bezechen 0: slch b. ttmsv
^^zeichnen J. betegne, mrrt'
bezelgen (t; lbe>Tiae. brudie
bezel (e) kapsel.
bezeugen ® bevldne, rorhkrr.
(beMte.
741
Barrot— Barselseng
742
beziolit(ig)en— bl
havde han leilighed til at samle materiale til sit store
verk om portugisernes opdagelse og erobring af Indien.
De første bind, «Asia», udkom i Lissabon 1552; de gaar
fra 1412—1515. De sidste bind, der gaar til 1539,
udkom først efter hans død.
Barrot [barå'J, Camille Hyacinthe Odilon
(1791—1873). fr. statsmand. Banede som de liberales
ordfører under restaurationen vei for julirevolutioqen.
Ønskede «et kongedømme med republfkanske institu-
tioner». Blev efterhaanden ogsaa modstander af Juli-
koogedømmet og bidrog mod sin vilje til februarrevolu-
tionen (ønskede altid reformer, ikke revolution). Støttede
som førsteminister Louis Napoleons romerske politik og
reaktionære skolelovforslag. Statskupet Vis 1851 drev
ham bort fra det offentlige liv. Vigtige memoirer.
Barrow [bæroj, Isaac (1630—77), eng. teolog og
matematiker, studerede i Cambridge, hvor han 1661
efter en udenlandsreise blev professor i græsk, senere i
matematik, til han 1669 overgav professoratet til sin elev
Ne^ioD. Hans berømmelse skyldes hans matematiske
arbeider, hvor han er en af de betydeligste banebrydere
for differential- og integralregningen, samt hans optiske
arbeider.
Barrow [bderd], S i r J o h n (1764—1848), eng. reisende
og geograf, reiste 1792 som privatsekretær hos den ki-
nesiske gesandt til Kina og senere til Kaplandet, blev i
IS04 sekretær i det engelske admiralitet. Han har skrevet
«Travels to China» (1804), «Travels in Southern Africa»
1801-03), «Travels to Cochinchina» o. fl.
Barrowhead [bérOhed], eng. havn ved den Irske sjø,
D.br. 54° 7'.
Barrow-ln-Fumess [bero in /5»'/ie»/, by i nordvest!.
England. Lancashire, ligeoverfor øen Walney, 57 586 indb.
11901). Store jern- og staal verker, skibsverfter, fabrika-
tion af jute, store dokanlæg. B. var for 60 aar siden
en liden fiskerby. Norsk vicekonsulat under general-
konsulatet i London.
Barrowstrædet [bérO-], sund i arktisk Nordamerika
onder 74 ° n. br., fra øst til vest, mellem Norddcvon og
Fdrryøeme i nord, Nordsomerset i syd, forbinder Lan-
castersund med Melvillesund ; opkaldt efter John B.
Barry [bdkri], Sir Charles (1795—1817), eng. arki-
tekt, studerede i Italien og bereiste Orienten. Har
bygget flere større offentlige bygverk, hvoraf merkes den
nye parlamentsbygning i den senere gotiske stil. Denne
blev fuldført af hans søn, Edward, der ogsaa var en
bekjendt arkitekt.
Barry [b<k'ri], Sir John Wol fe (1836—), eng. inge-
niør, har bygget Towerbroen og talrige jernbaner i Eng-
land og andre lande og adskillige dokker.
Barry [béri], havneby i sydlige Wales, s.v. f. Cardiff,
Glamorganshire, 27 030 indb. (1901). Omfatter Barry-
Docks og B.-lsland. Udførsel af kul og metaller.
Barry Cornwall [bdri kå'nwål], se Procter, B. W.
B&rryggene, ggmnotidæ, aalelignende ferskvandsfiske
fra det tropiske Amerika. Mangler rygflnne og bugfinne,
men har en lang gatfinne. — Gymnotus electricus, den
«elektriske aal», er omtr. 2 m. Alm. i Brasilien. Organet,
hvori elektriciteten udvikles, ligger i hver side af dyrets
meget lange hale og er at betragte som en omdannet del
af halens sidemuskuiatur.
Bars, komitat i nordvestlige Ungarn, ved venstre
Donaubred, 2 673 km.' med 165122 indb. (slovaker,
magyarer, tyskere), i n. bjergfuldt og rigt paa metaller
(guid, sølv, kobber, jern, bly), i s. fladt og frugtbart.
Avl af mais, vin, tobak o. s. v., i n. ogsaa kvægavl og
skogbrug. Hovedstad: Aranyos-Maréth.
Barsac, liden by i sydvestlige Frankrige, depart
Gironde, paa venstre bred af Garonne. Her produceres
b.-vin, en hvid bordeauxvin af stort ry.
Barsebftcky sv. havn ved Øresund, MalmOhus lån.
Barsel, eg. barns-øl, gilde ved et barns daab; deraf
betydningen barnefødsel.
Barselfeber, febris puerperalis^ er en infektionssyg-
dom, som opstaar under eller efter fødselen og udgaar
fra fødselsveiene. I tidligere tid optraadte b. i hef-
tige epidemier, især i fødselsstiftelser. Man dannede
sig forskjellige teorier om aarsagen. Først wienerlægen
Semmelweis paaviste 1847, at det dreiede sig om ind-
førelse af smitte udenfra. Midlerne til at forhindre denne
var for Semmelweis vaskning af hænder og instrumenter
i sæbevand og en klorkalkopløsning ; men metoden slog
først gjennem, da Listers antiseptik var fremkommet
(se Antiseptik). Siden da er b. blevet en forholdsvis
sjelden og ikke saa ondartet sygdom. Som aarsag til
sygdommen opstiller man nu forskjellige bakterier, som
indføres i fødselsveiene ved undersøgelser under fødselen
eller ved fødselsoperationer eller ved mangelfuld renslig-
hed under behandlingen af barselkvinden. Gjennem de
talrige saar, som fremkommer selv ved en normalt for-
løbende fødsel og endnu mere, hvor der har været
kunstig hjælp, er der talrige indgangsporte for infektions-
stoffet. Saarene bliver, urene. Der kommer betændelse
i livmoderens slimhinde og i livmoderens væv. Herfra
breder lidelsen sig ud i bindevævet omkring livmoderen,
tildels ogsaa til bughinden. Der kommer betændelse i
blodaarer og lymfekar, og i ondartede tilfælde afficeres
næsten alle organer, hjertet, nyreme, lungerne o. s. v.
Den hyppigste form af b. optræder 2 — 4de dag efter
fødselen. Der kommer feber, ofte indledet med frys-
ning. Afsondringen fra kjønsorganerne bliver ofte ilde-
lugtende. Livmoderen holder sig stor, vil ikke trække sig
sammen. Den bliver øm. Der kommer smerter i under-
livet paa grund af betændelsen i livmoderen og bug-
hinden. Ofte kommer der aarebetændelse i et eller begge
ben, som regel begyndende oppe i leggen eller oppe i
bækkenet. Særlig faretruende symptomer er en bughinde-
betændelse og hjertelidelse. Feberen er i de sværere for-
mer høl og er ofte forbundet med gjentagne frostanfald.
De lettere tilfælde af b. forløber gunstig, men er dog
ofte, særlig naar der kommer aarebetændelse, langvarige.
De svære tilfælde ender i regelen med døden. Behand-
lingen er navnlig forebyggende. Det gjælder om paa
alle maader, ved gjennem ført antiseptik og renslighed at
undgaa infektion under fødselen og i barselsengen.
Barselflod, lokkier, afsondring fra kjønsdelene i den
første tid efter fødselen. I de første 3 — 4 dage er den rød
paa grund af iblandet blod, derefter bliver den mere
kjødvandslignende (blandet b.), fra 8de dag er den gulagtig,
tyk (hvid b.). Efter 3 — 4 ugers forløb taber b. sig.
Barselseng, puerperium, det tidsrum, som medgaar
til, at den kvindelige organisme, nærlig kjønsorganerne,
beziclit(ig)en ® beskylde.
oezieblMir $ som kan henføres
(til*; bvoii man flytter Ind: er-
•««Wrfig. nur bar b. kun mod
BontaDL
bexieben ® (oTer)tnekke ; flytte
>«i I: bcMge; forskrive; trække
«*»Jael): oppelMere. heve (tfage);
J«fare. referere Ul. sleh b.
^yt hensyn (sigte) Ul. sieh anf
einen b. beraabe sig paa, henholde
sig til. der Bezogene trassaten.
bezie(eiit)lioh 0 som har
hensyn tli; henholdsvis.
Beziehung ® f, betrækning;
indflytning: forskrivning; oppe-
bære! se ; hentydni ng : henseende ;
forhold, forbindelse. oeziehungS-
welse (bezw.) henholdsvis, re-
spektive.
beziffern Ø nummerere.
Bezirk Ø^m, distrikt, omraade.
bezoar @ besoar(8ten).
Bezug ® m, (beHræk, overtnek ;
forskrivning; Indflytning; hensyn;
hensyntagen ; henhold. BezugS-
quelle f, stedet hvorfra man for-
skriver varer, bezttgsweise hen-
holdsvis.
bezwecken 0 tilslgte.
I bezweiféln ® betvile.
bezwingen 0 betvinge.
beære — 0 beehren — @ ho-
nour — ® honorer.
bi: lægge, ligge bi — Øbel-
legen, -li^en — © lay to. He to
(by) — 0 mettre, étre å la cape.
Staa bi se bistaa.
bi — 0 Biene, lm me f - ®
bee — 0 abeille f. biavl — ©
743
Barstad— Barth
744
bi— bibliotek
efter overstaaet fødsel vender tilbage til den normale
tilstand. Som regel varer det ca. 6 uger; i de første
12 — 14 dage maa kvinden holde sengen. Ved behandlin-
gen kommer det først og fremst an paa ikke at udsætte
barselkvinden for infektion (se Barselfeber).
Barstad, Hans Jakob (1845—), n. officer, oberst-
løitnant, krigshistorisk samler og forfatter. Har udgivet
«Bergens forsvar i 1801 og 1807—14», «Leirdølernes
saga» og «Norges landforsvar 1604—1643» (Videnskabs-
selskabets skrifter 1905, nr. 3).
Bar-SUr-Aube [bar8yrå'bj, hovedstad i arrondissement
af samme navn i nordøstlige Frankrige, depart. Aube,
paa høire bred af Aube og ved den franske østbane;
4 587 indb. Bomuldsvæverier o. s. v., handel. To træf-
ninger 'Vi og "/« 1814 mellem de allierede og de franske.
Bart [ba^, Jean (1650—1702), fr. sjøhelt, i hollandsk
tjeneste under Ruyter 1667, senere i fransk. En vovehals,
der som kaperkaptein øvede mangen dristig daad (især
i 1694, da han forsvarede en stor flaade med korn, kjøbt
i Danmark, mod hollænderne). Frankriges Tordenskjold.
Bartels, Adolf (1862—), t. forfatter, blandt for-
kjæmperne for den nyeste tyske retning «Heimatkunst»,
har skrevet digte, dramatiske arbeider, romaner, littera-
turkritiske studier; nævnes kan hans fortællinger paa
vers «Aus der meerumschlun genen Heimat», det komiske
epos «Der dumme Teufel», de historiske romaner «Die
Dithmarscher» og «Dietrich Sebrandt», den dramatiske
trilogi «Martin Luther», den litteraturkritiske oversigt
«Die deutsche Dichtung der Gegenwart» og «Geschichte
der deutschen Literatur».
BartelSy Hans von (1856 — ), t. maler, har ved sine
akvareller fra Nordsjøens kyster faaet navn som en af
nutidens første akvarelmalere.
Bartensteln, by i østlige Preussen, regjeringsdistrikt
KOnigsberg, ved Alle, 7 071 indb. (1905). Maskinfabri-
kation, møller, bryggerier, korn- og kvæghandel.
Bartet [barte' J, Jeanne Julie (eg. R egn au It)
(1854 — ), fr. skuespillerinde, har især spillet damer aJT
den fine verden. Blev 1880 medlem af Theatre fran9ais.
Bartfeld (Bartfå), Ungarn, komitat Såros, en af dets
ældste byer, med 6102 indb. (mest slovaker). I nær-
heden badestedet B. med flere alkaliske og jernholdige
kilder, dels til drikning, dels til bad, bruges mod blod-
mangel, fordøielsesbesværligheder o. 1.
Barth, Agnar Johannes (1871 — ), n. skogkyndig.
B. har siden 1901 været skogforvalter i NordenQeldske
skoginspektorat og har desuden en aarrække været be-
styrer af skogskolen paa Stenkjær. Sammen med Thv.
Kiær har han 1902—06 udgivet «Forstligt tidsskrift».
B. har under udgivelse en «Skogbrugslære», hvis 2 del,
«Hugstsystemerne og skogens naturlige fornyelse» ud-
kom 1905.
Barth, Carl Wilh. Bøckmann (1847—), n. maler,
var opr. sjøofficer, men forlod marinen og uddannede
sig under Gude til en dygtig og populær marinemaler.
(«Norsk lods» i Kunstmuseet i Kra.).
Barth, Heinrich (1821—65), oldtidsforsker og geograf,
tillige en af det 19 aarh.s berømteste Afrika-reisende,
foretog 1845 — 47 en geografisk-arkæologisk forsknings-
reise gjennem Nord-Afrika fra Marokko til Ægypten,
derfra opover Nilen til Wadi Haifa og gjennem ørkenen
til det Røde hav, tilbage gjennem Syrien og Lilleasien
(«Wanderungen durch die Kustenlånder des Mittelmeers
1845—47», Berlin 1849). Sammen med Richardson og
Overweg, som begge døde underveis, foretog B. 1849—
55 sin store reise gjennem Nord-Afrikas indre, som blev
epokegjørende i Afrikas opdagelseshistorie. 1 løbet af
6 aar tilbagelagde han næsten 20000 km., trængle fra
Tripolis tvers gjennem det midtre Sahara til Air og
Bornu, undersøgte Adamaua, Bagirmi og Wadai, opda-
gede Haussa- staterne Gando og Massina og elven Bcnué.
som han paa vi ste ikke kom fra Tsad, undersøgte om-
hyggelig denne sjøs store sydlige tilløb Schari. Efter
7 maaneders ophold i Timbuktu drog B. tilbage gjennem
Sahara over Marsuk til Tripolis. Efter i kort tid at
have fuldført sit store reisevcrk («Reisen und Entdcck-
ungen in Nord- und Zentralafrika 1849 — 55», I — V, Gotha
1857 flg.) foretog B. 1858 en arkæologisk ekspedition i
det nordlige Lilleasien. 1863 blev han professor i geo-
grafi ved Berlins universitet efter sin 1859 afdøde lærer
Karl Ritter. Har desuden foretaget mindre reiser i
Spanien, Tyrkiet, Italien, Dalmatien og Montenegro.
Barth, JakobBøckmann (1822—92), n. forstmester.
B. tog i 1846 juridisk embedseksamen og fungerede der-
efter nogle aar som
sorenskriverfuldmægtig i
Guldalen og i Lofoten og
Vesteraalen. Erholdt i
1852 statsstipendium til
uddannelse i forstviden-
skab, som han studerede
ved akademiet i Tharand,
Sachsen. Bereiste 1855
— 60 paa offentlig bekost-
ning samtlige større skog-
trakter i Norge og frem-
satte derefter forslag om
oprettelse af det norske
forstvæsen m. m. Ved
dettes organisation i 1860
ansattes B. som' forst-
mester i Kristians amt.
Var i 1859 medlem af
den kgl. skogkommission,
paa hvis forslag skog-
loven af 1863 er bygget.
B. var en produktiv forfatter saavel paa det forst\iden-
skabelige og jagtzoologiske som paa det religionsfilosofiske
omraade: «Den norske natur» (1856 og 1879), «Om al*
mindingsskovene» (1857), «Om skovene i deres forhold til
nationaloeconomien» (1857), «Veiledning i det vigtigste af
den norske skovhuusholdning» (1864), «Optegnelser fra mit
jægerliv» (1865), «Skovsagen» (1871), «Erfaringer fra jagten
paa det mindre vildt i Norge» (1874), «Naturskildringer
og optegnelser fra mit jæger- og reiseliv» (1877), < Norges
fulglevildt og jagten paa samme» (1881) o. s. v. I vort lands
skogbrugshistorie staar han som en foregangsmand.
Barth, Theodor (1849—), t. liberal politiker, stifter
af ugebladet «Die Nation», har været medlem af den
tyske rigsdag med afbrydelser siden 1881. Har bl. a.
I skrevet «Der sozialistische Zukunftsstaat» og «Amerika-
I nische Wirtschaftsleben».
(Fot. af InKPT Barth
Jakob Bøckmann Barth.
Bienenzucht f — @ bee^cultnre,
apiculture — ® éducatlon f, él^e
(f), dea abellles, apiculture f. bi-
kube — ® Blenenkorb m — ©
be«-hlve, skep — ff) mehe f.
W- I subst. - ol Neben ©
by-, seoondary, subordinate — ®
secondaire, nccesaoire.
bials^skraa, sHJiev; m, skraa-
hed, smicvlied; omvei; omsvøb.
løbe skraat ; søge
bialaer
udflugter.
bias @ hang; partlskhed; forud
indtage.
bib (e) (8lkle)«miekke; (vb) pimpe.
bibegreb — ® Nebenbcgrlflr m
— @ Implied (seoondary) notion
— ^ Idéc (f) acoessoire.
bibeholde — (t) belbehalten —
(g) keep, rctaln — ® conaenrer, gar-
der; malntenir.
blbeholdeUe — 0 Beibchal-
tung f — (e) retcntloh — (D con-
servatlon f; malntlen m.
bibel — ® Bibel f — (c) & $
Bible m. bibelhlatorie — ø
blbllsche Geschichte f — @ bibli-
cal (Bible) history — (?) histoire (0
sacrée, sainte. blbelsprog — ®
Bibelspnich m — (g text ; scripitunb
sentenæ — ^ Terset m ; teste m
bibelet ® m. nlpagJcnsitaiMl.
snnrreplberl.
bil>elak — 0 bibHadi --
bibllcal. scriptural — (£) båbUquc
Blber 0 m, bterrr.
biberon ® m. taatcflaske.
bibliotek - 0 BlbUoCbek f
@ libraiT — ^ bibliothéqne f
745
Barth— Barton
746
Barth, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stralsund, ved
Barthes udløb i Barther-Bodden, en strandsjø, som staar
i forbindelse med Østersjøen; 7345 indb. Skibsbygning,
skibsfart og handel.
Barthélemy [barielmV] , AugusteMarseille(l 796
-1867), fr. digter, satiriker, slu-ev sammen med sin ven
Mér}'. rettede vittige og heftige anfald mod st3rret under
Bourbonerne og Ludvig Filip, «La Villéliade», «L'insur-
rection», ugeskriflet «Nemesis», og forherligede Napoleon, I
(Napoleon en Egypte». Han lod sig imidlertid kjøbe af |
regjeringen og kom dermed i miskredit. Ogsaa under det
andet keiserdømme optraadte han som politisk digter.
Barthélemy [-i], JeanJacques (1 71 6— 95), fr. lærd,
især berømt for den for sin tid udmerkede «Voyage du
jeane Anacharsis en Gréce», en livlig, alsidig skildring
af den græske oldtids kunst, samfunds- og aandsliv.
Barthélemy Saint-Hllaire [-i smilæ'r], J u 1 e s (1805 j
-95), fr. lærd og politiker, en grundig kjeuder af græsk |
og sanskrit, har leveret en faldstændig oversættelse af !
Aristoteles samt arbeider om buddhismen, Muhammed,
Koranen og Vedaerne. Ivrig liberal (moderat) politiker
fra 1827—48. Tog efter statskupet Vu 1851 sin afsked
som professor og direktør for College de France. 1880
udenrigsminister i Ferrys ministerium.
Barthez [bartæ'»], Paul Joseph (1734—1806), fr.
lege, f. i Montpellier, hvor han var lærer i medicin ved
universitetet og blev en af de berømtéste franske læger
i slutningen af det 18 aarh.
Barthold, Friedrich Wilhelm (1799—1858), t.
historiker, d. som professor i Greifswald. Hans betyde-
\\p\.t arbeider er «Geschichte der deutschen Stådte und
des deutschen Burgertums», «Geschichte der deutschen
Hansa» og «Geschichte des grossen deutschen Kriges vom
Tode Gustav Adolfs ab>.
Bartho'ldl, Frédéric Auguste (1834—1904), fr.
billedhugger, harudførten række patriotiske grupper, men
^r især blevet bekjendt ved sin kolossalstatue «Friheden»
1886), der tjener som fyrtaarn ved indløbet til New York.
Bartholln. 1. Caspar B. (1585—1629), professor i
medicin og teologi ved Kjøbenhavns universitet, har
rundet et navn ved sit verk «Institutiones anatomicæ».
2. Thomas B. (1616—80), søn af Caspar B., blev 1647
professor i matematik i Kbh. og 1648 i anatomi, i
hvilken stilling han gjorde flere betydelige opdagelser;
saaledes var han den første, der paaviste ductns iharicus
hos mennesket (se Menneskets anatomi). Forøvrigt
kom han i strid med flere lærde, bl. a. med Olof Rud-
l>eck (s. d.), der havde seet lymfekarrene før B., men
denne har været klar over opdagelsens rækkevidde, hvad
Olof Rudbeck neppe var. B. var en glimrende begavet
mand og opnaaede stort ry som anatom ved sine under-
sflgelser og sine talrige skrifter. 3. Thomas B. (1659
—90), søn af Th. B.. professor i historie, kgl. antiquarius
0. m. a., var en flittig mand, hvis store latinske verk
om de gamle danskes dødsforagt vidner om sjelden indsigt
> den gamle nordiske litteratur. Han efterlod sig store
^mlinger af haandskrifter, især til Danmarks og Norges
kirkehistorie før reformationen.
Bartholomé, P a u 1 A 1 b e r t (1848—), fr. billedhugger,
var oprindelig maler, men gik uden andre forudsæt-
ninger under forsøget paa at reise sin hustru et grav-
blbllotekar — ø Bibllotbekar
«n - w llbrailaii — ® blbllothé-
bibringe - Ø beibringen - (e)
fkondskab) imtil Into, impart to ;
"»r; iaflfct — (f) (saar) falre;
f«*«l. porter; (kundskiib) nppren-
dre, aneigær.
bibnlons i^lndsngende; svam-
pel.
bibllS® m : de b. lumpen, ussel.
blcentenary ® tohundredaars-
(fest).
bicephaloua @ tvehovedet.
bleeps 0 m, bølemuskel.
biohe (?) r. hind. bichette r.
ung hind.
Dlchord @ tostrenget.
bichof (?) m. bisp (drlk\
biohon (?) m. skjødehund.
blbliotekar-bide
mæle over til skulpturen. Hans hovedverk «Monument
aux morts» er reist paa Pére-Lachaise-kirkegaarden i
Paris af byen og den franske stat (afsløret 1899).
Bartholomæus (d. e. søn af Tholmai), en af Jesu 12
apostler (Matt. 10, 3; Mark. 3, 18; Luk. 6, 14; Ap. gj. 1, 13).
Han er uden tvil den samme, som i Joh. 1, 45 ff. og 21,
2 nævnes Nathanael. Traditionen henlægger hans senere
missionsvirksomhed dels til Indien, dels til Armenien.
Bartholomæusnatten el. blodbryllupet i Paris,
natten til St. Bartholomæus' dag 24 aug. 1572. Til Henrik
af Bourbons, de franske reformertes overhoveds bryllup
med Karl IX's søster Margrete var de fornemste huge-
notter fra hele Frankrige, deriblandt admiral Coligny,
kommet til Paris. Som følge af uvilje og mistænksom-
hed mod Coligny besluttede kongens moder. Katharina
af Medici, efter et mislykket mordforsøg paa denne, at
lade alle hugenotter dræbe; B. blev saa Coligny og
omtr. 2 000 andre hugenotter myrdet i Paris ; eksemplet
fulgtes i provinserne, saa tallet paa de myrdede steg til
20 000. Udaaden vandt overhovedet sterkt bifald inden
den katolske kirke (paven, Filip II). [Litt. : Otto Anders-
sen, <De franske huguenotter» (Kra. 1907).]
Barthou [hariO], Jean Louis (1862—), fr. politiker,
blev 1889 medlem af deputeretkamret, 1894 minister for
de offentlige arbeider, 1896—98 i udenrigsminister og
1906 paany minister for de offentlige arbeider.
Bartlett [batletj, John Russell (1805—86), amer.
etnograf, historiker og sprogforsker. 1850—53 bereiste
han som medlem af den amer.-mexikanske grænsekom-
mission Texas, Ny Mexico, Arizona og Kalifornien og
leverede fra denne reise fortrinlige skildringer af syd-
vestens indianere. 1848 udkom hans «Dictionary of
Americanisms».
Bartmflnnchen, se Skjeggemand.
Ba^rtoli, Adolf o (1833—94), ital. litteraturhistoriker,
professor i Firenze. Hans hovedverk er den store, lærde,
fortjenstfulde «Storia della letteratura italiana».
Ba'rtoH (Bartolo), Taddeodi (ca. 1366—1422),
ital. maler, udførte en række fresker i Pisa, Perugia og
Siena, som savner den sienesiske skoles inderlighed,
men udmerker sig ved meget liv og kraft.
Bartolinl, Lorenzo (1777—1850), ital. billedhugger,
blev af Napoleon sendt til Carrara for at grundlægge en
billedhuggerskole der. Fulgte Napoleon til Elba. Blev
efter keiserens død direktør ved akademiet i Florens.
Han har øvet indflydelse paa ital. skulptur ved sine be-
stræbelser for at frigjøre den fra ældre overlevering.
Bartolomtnéo, Fra (ogsaa Baccio della Port a)
(1475—1517), ital. maler, blev som ung dybt grebet af
Savonarolas forkyndelse, opgav alle verdslige og mytolo-
giske emner og gik ved mesterens tilfangetagelse i kloster.
Han har udført en række betydelige andagtsbilleder,
som staar Rafaels nær og udmerker sig ved følelse,
Gnhed i linjen og en klart gjennemført komposition.
Bartolo'zzl, Francesco (1728—1813), itaL kobber-
stikker og miniaturmaler, vandt berømmelse ved sine
talrige, væsentlig i punktermanér udførte stik efter gamle
mestre og blev efter at have virket som hofkobberstikker
i London direktør for akademiet i Lissabon.
Barton [batn], Clara (1830—), amerikanerinde,
ofrede sig for pleien af syge og saarede under borger-
bichonner (£) krølle; pynte.
bleker (^ mundhugges, bides;
flagre, spille, sitre. biokerer
tnettebroder. blckerlng kjævl.
bicolore ® totarvet.
biooque ^ f, hundehul, rønne.
bicycle @ & 0 m. cykel ^
bicyolette ® f.
bicycllat '^, bicycliste (?) m.
cvklist.
bid — (Tj Biss m — (g) bite;
(paa bfdsel) bit — (?) coup (m) de
dent; Unsekt-, omi-) piqOrc f;
(paa bidsel) embouchure f. Se
ogs. bite.
bid ^^ byde; bede; bud (paa
auktion). bid fair tegne til.
tegne bra. bidding bud.
bide — ^S) beissen; (b. ener)
schnappen; lb. en an kurz ab-
747
bide-bielv
krigen, sluttede sig under den fransk-tyske krig til det
Røde kors, og har under kampen paa Cuba og i boer-
krigen ledet det Røde kors* arbeide. Hun har skrevet
«History of the Red cross in peace and war> (1898).
Barton [båtn], Sir Edmund (1849—), austr. stats-
mand, arbeidede for dannelsen af et australsk statsforbund
og blev, da dette kom istand (1901), dets første premiermi-
nister. 1902 del tog han i kolonikonferencen i England
og blev ved denne leilighed adlet.
Barton. 1. B. upon Humber [båtn-opn-hvmbd] ,
liden by i østlige Ehgland, i Lincolnshire ved Humber,
ligeoverfor Hull, 5 671 indb., teglverker, malt- og korn-
handel. 2. B. on Irwell [båtn-ån-^d' ivel] , i nordlige
England, Lancashire, ved Irwell, 9 km. v. f. Manchester.
Over Irwell fører her en akvædukt, Brigdewaterkanalen
(s. d.). B. er nu en del af byen Eccles (s. d.).
Bartoszewlcz [barta' ieuitå], J u 1 i an (1821— 70), polsk
historiker, gymnasielærer og senere overbibliotekar i
Warschau. Hans historiske arbeider, der bærer præg
af grundigt kildestudium, omfatter væsentlig større og
mindre afsnit af Polens og kirkens historie. Det vigtigste
af dem, «Polens ældste historie», udkom efter hans død.
Han skrev ogsaa en polsk litteraturhistorie.
Bårtpur (Baratpur, Burtpore). 1. Brit. vasalstat i
Radsjputana, 5113 km.* med 626120 indb. (vsesentlig
hinduer), lavland, frugtbart paa grund af indbyggernes
flid (kunstig vånding). 2. Hovedstad i staten ved BadsJ-
putanajembanen, 42 997 indb. (1901). Maharadsjaen,
som har en indtægt af 5 — 6 mill. kr., residerer her i et
stort palads.
Bartrsfrø benyttes i stor maalestok ved skogdyrk-
ning og er en kurant handelsvare. For frø af alm.
gran og furu er sat en indførselstold af henholdsvis kr.
1.00 og 2.00 pr. kg. Frø af træarter, der ikke er vildt-
voksende i Norge, kan derimod indføres toldfrit. For
udvinding og salg af b. er anlagt flere offentlige klæng-
anstalter (Hamar, Voss, Stenkjær, Namsos, Saltdalen m.
fl. st). Prisen pr. kg,, prima kvalitet (80 — 90 pct. gro-
barhed), varierer mellem kr. 3.50 og 5.00 for gran og
kr. 10.00 og 16.00 for furu.
Bartsch, Johann Adam Bern hard von (1757 —
1821), t. kobberstikker og kunstforfatter, har udført en
stor mængde stik, særlig efter hollandske billeder, men
er især blevet bekjendt gjennem sin store ræsonnerende
katalog «Le peintre graveur» (21 bd. 1803 — 21), der er
grundlæggende for studiet af ældre raderekunst.
Bartsch, Karl (1832—88), fremragende tysik Glolog
og litteraturhistoriker, 1858 — 71 professor i Rostock, 1871
professor i Heidelberg; udgav ældre tyske digterverker,
bl. a. «Nibelungenlied» og «Kudrun», og proven^alske
verker, skrev afhandlinger om tysk og romansk litteratur,
oversatte «Nibelungenlied» og Dantes «Divina commedia»;
skrev ogsaa selv digte.
Bartschia alpina er en over hele landet alm. Qeld-
plante med mørkegrønne blade, de øverste med et an-
strøg af violet. Blomsterne er læbeformede og violette,
samlede i de øvre bladhjørner. Maskeblomstrede.
Bartskjær, se Badskjær.
BSLTttelot [bat9hU], Edmund Musgrave (1859—
88), eng. officer, gjorde tjeneste i Afghanistan (1880—81),
i Ægypton og Sudan (1882—87), deltog i Stanleys ekspe-
Barton— Baryumnitrat
748
fertlgen : (om vaaben, kulde) schnel-
den — @ bite; (om knlvo. 1.) cut;
(en af) snub one up short; (efter)
snåp at — (?) mordre; (Insekt,
orm) plquer ; (negle) ranger ; (kunne
B^jfiere) couper, troncher; (vind)
plquer. couper: (en af) envoyer
promener.
bide © bie paa.
bident ® m, fork.
bidental (e) tvetandet.
bidet (?) m, liden hest; aflangt
vaakebækken.
bidevind — ø bel dem Winde
- - @ cloae-hauled, by the (on a)
wind — ® au plua pré«.
bidonØm. feltnaake; kogekar.
bidrag ~ (t) Beitrag m — @
contribution, (tegnet) subscription
— (f) contribution f; contingent
dition til undsætning af Emin pasha og myrdedes som
kommandant over den ved Aruwimi-elven efterladte styrke.
Banichy Nerijas søn, var profeten Jeremias* trofaste
discipel, som nedskrev hans taler og stod ham bi under
hans trængsler. Under B.s navn er to skrifter bcvaret
af hvilke dog intet er forfattet af ham. B.s bog, som
indeholder formaninger og trøsteord til de landflygtige,
er et apokryft skrift fra makkabæertiden eller fra Ve&pa-
sians tid. B.s apokalypse, som indeholder en række frem-
tidssyner, er forfattet efter Jerusalems erobring aar 70 e. Kr.
Baruél, Jean Guiilaume Euchaire (1849—
1901), anseet sproglærer, forfatter af en fransk gramma tik,
har sammen med prof. Sundby udgivet en udmerket
dansk-fransk ordbog.
Barwood [båwud], se Gamwood.
Bary, Heinrich Anton de, se De Bary.
Baryce^ntrlsk, som angaar tyngdepunktet. B. regler,
alm. kaldt Guldins regler: en omdreiningsflades areal
er Hg den beskrivende linjes længde gange den vei.
linjens tyngdepunkt beskriver. Og: et omdreining
legemes volum er lig den beskrivende flades areal gange
den vei, fladens tyngdepunkt beskriver.
Barye [bari'J, Antoine Louis (1795—1875), fr. bil-
ledhugger, har udført en række glimrende grupper af
vilde dyr, som ved fremstillingens liv og intensitet og
den klare, gjennemarbeidede form, der undertiden vidner
om, at han oprindelig var guldsmed, maa regnes bland t
det bedste i den moderne franske kunst.
Baryty mineral, se Bariumoksyd.
Ba' ry ton (græ., dyb tone), er den mandlige sang-
stemme mellem tenor og bas, alm. med omfiang fra
store G til enstrøgne f. Eflersom klang og omfang
nærmer sig yderstemmerne, taler man om tenor-b. og
bas-b. B. var ogsaa et tidligere meget benyttet stort
violininstrument (viola di bardone), med 5 — 7 strenge
over gribebrettet og under en hel række til at kneppen
med tommelfingeren. Man har ogsaa b.-horn
eller b.- k 1 a r i n e t. Den før benyttede b.-nøgie <^:~^"
var en F-nøgle, som med sine punkter angav ^ ■ i
noten f paa systemets 3dje linje.
Baryum (Ba = 137.4) er et metal, der ofte forekom-
mer i naturen i forskjellige forbindelser, saasom ta ngspat
(barymsulfat) og wi the rit (barymkarbonat); i tri tilstand
forekommer det ikke. B. kan fremstilles ved elektrolyse
af smeltet barymklorid. B. er guldgult, blødt som bly.
og dets egenvegt ligger mellem 3.75 og 4.0; det oksyderes
let i luften.
Barythydrat, d. s. s. baryumhydroksyd.
Baryumhydroksyd (barythydrat), kemisk forbindelse
af baryum, surstof og vandstof (Ba(OH)aX dannes ved
indvirkning af vand paa baryumoksyd (BaO + H^O -- Ba
(OH)^); opløst i vand (barytvand) reagerer det basisk c»j;
anvendes meget i den kemiske analyse.
Baryutnkarbonat (kulsur baryt), kemisk forbindebe
af baryum, kulstof og surstof (BaCOj), findes i naturen
som wi the r it.
Baryumklorld (klorbaryum), kemisk forbindelse af
baryum og klor (BaGlg); letopløseligt i vand, benyttes t
den kemiske analyse.
Baryumnitrat (saltpetersur baryt), kemisk forb. af ba-
ryum, kvælstof og surstof (Ba(NOs)g); letopløseligt i vstnå
m; (tegnet) aouscriptlon f. bi-
dragsyder — (i) Beitrager m —
(g) contributor; subacriber — (D
contributant m.
bidrage — ® beitragen - ®
contribute; (fig.) be oonducive to,
instrumental ln — ® contribuer
(concourir) å; alder A.
bidsel — ® Gebiss n - ©bit
I — ® mors m.
bidsk - ^^ bisalg, beinåg
snapplsh — (S) har^ncvx.
bldsle — \^ Cattf)BåiuneD <
brldle - (£/ brlder.
ble •« vente
bleder 0 br«, retskaJfcn. Bit-
dennann m. i
blegen ® b«ie^
b«iellg. smidig; følelig.
bielv M btflod.
749
Baryumoksyd (baryt), kemisk forbindelse af baryum
og surstof (BaO), dannes ved gledning af baryumnitrat;
graahvidt pulver, se Baryumhydroksyd og Baryum-
superoksy d.
Baryumsuperoksyd, kemisk forbindelse af baryum
og surstof (BaOg), opstaar ved ophedning af baryum-
oksyd (BaO) til en mørk rødglødhede i en strøm af tør
luft. Det anvendes til fremstilling af vandstofsuperoksyd.
Baryumsalte (barytsalte), er i regelen tungt- eller
oopløselige i vand, men opløselige i fortyndet saltsyre
eller salpetersyre; herfra undtages dog særlig baryum-
sulfat, der er uopløseligt i de almindelige, fortyndede
syrer. De opløselige b. er giftige.
Baryumsulfat (svovlsur baryt), kemisk forbindelse af
baryum, svovl og surstof (BaSO^), forekommer i naturen
som tungspat. Det fremstilles ved fældning af en opløs-
ning af et baryumsalt med svovlsyre; hvidt pulver, uop-
løseligt i vand og syrer (dog opløseligt i koncentreret
svovlsyre), anvendes som malerfarve, permanenthvidt.
Baryumsulfid (svovlbaryum), kemisk forbindelse af
bar\iim og svovl (BaS), dannes ved glødning af baryum-
sulfat med kul. Det er et hvidt pulver, der tjener til
fremstilling af de opløselige baryumsalte, idet disse faaes
ved opløsning af b. i de respektive syrer.
Barøen, en 13.30 km.* stor ø med fyr af samme
na\Ti ved indløbet til Ofotfjorden, Lødingen herred, Nord-
lands amt.
Barøsund, sund i s.v. Finland, guvemement Nyland,
Ingø skjærgaard. Sundet passeres af dampskibene mel-
lem Stockholm og Helsingfors, det er dybt, men temme-
lig kroget og omgivet af skogbevoksede IJelde, som styrter
sig brat ned mod sundet.
Bas (rimeligvis af græ. basis, grundlag), den dybeste
mandlige sangstemme, alm. fm store F, undertiden endog
Dede fra kon traokt aven, op til enstrøgne e. B. betegner
ogsaa den dybeste tone i en akkord eller stemme i en
komposition. Bassi betegner i instrumentalmusik celloer
og kontrabasser underet. B. bruges ogsaa i forbindelse
med enkelte instrumenter, f. eks. b.-klarinet, b.-basun.
Bas, formand, især i et flskerselskab (dernæst ogsaa
om en, som udmerker sig fremfor andre, «han er basen»),
er laant fra plattysk bas, formand, mester, eg. et laanord
for «farbroder» (brugt som hædrende titel for ældre folk).
Basa^lt) en grønsort eller graasort, haard og seig
eruptiv dagbergart fra tertiær- og kvartærtiden. Den er
saa finkornet, at kun mikroskopet kan
vise dens bestanddele, feldspat (plagioklas),
som kan være erstattet af nefelin eller
Icucit, samt augit og magnetjern, desuden
ofte olivin. Findes hyppig paa Færøerne,
Island, Nord-Grønland, Skotland, Irland
og Tyskland. Findes dels som enkelt-
staaende kuppel- eller kugleformede bjerge,
dels i spalter, hvor den er trængt ind i
smeltet tilstand, og dels fladt udbredt som
dækker. Optræder hyppig søileformet i
5 — 6-sidede, regelmæssige prismer, f. eks.
i Fingalshulen (s. d.). Har anvendelse
som bygningssten. (Se ogsaa billede næste sp.)
Basån kaldes i det gamle testamente em landstræk-
ning est for Genesarets sjø mellem Hermon og Jarmuk
Baryumoksyd— Ba'8chHk 750
bien— bifaa
i nord og syd og i øst begrænset af Haurans fjelde.
Tilhørte Manasse stamme. («Ofrerne i B.>, d. e. de mæg-
tige der). Er af vulkansk oprindelse; frugtbar (hvedeavl).
Basar (bazarX i orientalske byer et torv eller en
bred gade, overdækket eller udstyret med aabne haller,
hvor alleslags varer er udstillet tilsalgs. I Europa for-
ikiMit.
Bnsar.
staar man med b. en sammenhængende række mindre
butiker (som basarerne i Kra.) eller en enkelt butik,
hvor en mængde forskjelligartede varer sælges. Ordet
anvendes ogsaa om midlertidige udsalg, anordnet i vel-
dædigt eller andet øiemed.
Bas-Breton [babrøld'], se Bretonsk sprog og
litteratur.
Baschet/^^aleV,
Armand (1829—
86), fr. forfatter.
Hans hovedverk,
«Les princes de
TEurope au 16
siécle d'aprés les
rapports des am-
bassadeur^ véneti-
ens», er en frugt af
interessante studier
i Venedigs arkiver.
Baschi-bozuk-
ker, se Basji-
b o s u k e r.
Ba'8Chlik , en
hætte af tøi eller
skind, som kan
trækkes over den
alm. hoved bedæk-
•ning, saa at hals,
øren og det meste
af ansigtet dækkes
mod kulde og sno.
Tilladt som vinter-
plag for officerer. Basaltklippe: Lots huslru», St. Helena.
Wen (f) godt. vel ; meget ; gjerne.
«n. Td. bedste: fordel; formue.
ff>^ b. qne slUønt. aussi b.
q. sMvelKmi. si b. q. I den grad
at Uen-dire m, talefærdiKhed.
Wen«fttre ra. velvarre. bien-
nlsaaee f. «odKiørenhed. bien-
ninnt god-, velgjørende, bien-
rait m. veitfjeming. bienfklteur
ra. -faitrlce f, wlgjurertlnde).
bietl-fonds m. fn*undeiendom.
bienheureux (iyk)sai{g. bien-
séance f, (veDonstændlghed. sem-
melighed; pl god tone. bien-
séant (vel)ansta*ndig, sømmelig.
bientOt snart, bienveillanoe f.
velvilje, gunst, bienvei Uant vel-
villig, étre le (la) bienvenu(e)
viere vellcommen. bienvenue f,
velkom8t(hiIsen).
Biene (t) f. bi.
biennal (f), biennial ^ to-
aaritf.
Bier 0 n, øl.
bier (e), blére (?) f, (lig)baare:
(D OgS. (lig)ltlstC.
biére ® f. øl.
bierhverv — ® Ncbener\v-erb
m — @ extra source of proflt —
(7) metier (m) accessolre.
skjene. Biesfllege
blesen t
f. kleg.
Blest (i! n. brest.
Blest(mllch) ® m (f), ble-
stings (e) pl. raamelk. curds
of b. (c) kalvedans.
bleien (tii)byde, fVembyde.
bifag — (t) Nebenfach n — (e)
secondary branch (of knowledge) —
(D branciie f (science f) secondaJre.
751
bifald-bigue
Base, se Baser.
Base-ball [bes-hål], et amer. boldspil med boldtræ og
en tung og haard bold. Det egentlige spil foregaar paa
et kvadrat (the diamond) med 30 meters sider. I hvert
hjørne staar det ene partis spillere. Den ene (the
batsman) skal slaa holden, som kastes mod boldtræet
af mod partiets pitcher, saa haardt og «vrient» som
muligt. Naar the batsman faar slag paa bolden, løber
hans medspillere langs firkanten, hvor de har fristed i
hvert hjørne. Udenfor disse kan de «brændes». Det kom-
mer altsaa an paa at slaa holden længst mulig væk, saa
man trygt kan løbe firkanten rundt, d. e. gjøre run. —
Spillets oprindelse er et gammelt amerikansk spil «one
old eat». Den første base-ball-klub stiftedes i New York
1845; i 1859 dannedes «The national association of
base-ball players», i 1871 «The national association of
Professional base-ball players». En flink pitcher kan
i Amerika tjene 20 — 30 000 kr. i sæsonen.
Båsedow, Johann Bernhard (1723 — 90), t. pædagog,
en tid professor ved akademiet i Sorø, af^kediget paa
grund af fritænkerske anskuelser. Hovedmand blandt
«filantroperne», der vilde forme opdragelsen i praksis
efter Rousseaus teorier. B.s skole, «Philantropinum» i
Dessau, lovede glimrende opdragelsesresultater og dobbelt
saa hurtig fremgang som andre skoler, men skuffede
forventningerne, og B. forlod den efter 2 aar. Hans bog
«Ele;ientarwerk» var beregnet paa som eneste skolebog
at lære børnene naturen og menneskelivet og dermed
moral og naturlig religion at kjende. Sund legemlig
opdragelse, undervisning grundet paa iagttagelse af tin-
gene i naturen, interesse for samtiden og nyttige kund-
skaber var de Basedowske teoriers hovedfortrin, svag-
heden var spred thed og for lidet grundigt arbeide.
Basedows sygdom, beskrevet 1840 af den tyske
læge B. De mest fremtrædende symptomer er hurtig
puls, svulst af skjoldbruskkjertlen (struma) og fremstaa-
ende øine. Aarsagen er ikke nøie kjendt. Helbredelse
er mulig; bl. a. benytter man et eget slags serum mod
sygdommen. Oftest er dog udsigterne for en fuldstændig
helbredelse tvilsomme.
Basel, Schweiz, i nordvest paa græusen mod Elsass
og Baden. B. er navn dels paa byen B., dels paa
kanton B. Stadt, dels paa kanton B. Land. Hele dette
omraade udgjør 460 km.* med 180 700 indb., væsentlig
tysktalende (ca. 70 pct. protestanter, 29 pct. katoliker, 1 pct.
jøder). Den nordlige del hører til Rhindalen (Rhinen
er omraadets nordgrænse), den sydlige del er aasland
(Hauenstein 1 100 m.). Der dyrkes korn (hvede), frugt
og grønsager, vin; i syd drives kvægavl. Salt udvindes
ved Angst og Schweizerhall, betydelig industri. Det
deles i to kantoner: B. Land, 422 km.* med 68 500
indb. (162 pr. km.*), hovedstad Liestal, demokratisk
forfatning siden 1892, og B. Stadt, 36 km.* med
112 000 indb., som foruden tre smaa landsbyer paa
høire side af Rhinen bestaar af byen Basel, som
ligger paa begge sider af Rhinen ved rhinknæet og.
har 128 OUO indb. Stor industri: silkebaand (værdi 40
mill. frc. pr. aar), silketøier, papir, sæbe, kemikalier,
maskiner o. s. v. Stor handel (50 pct. af landets ud-
førsel); centrum af byen er gammelt med krumme, kro-
gede gader, de ydre dele regel mæ.ssige med vakre villaer
Base— Basidiomycetes
752
og haver. Universitet, udmerkede skoler. Af bygninger
merkes den gotiske Munster (kirke fra 1010 — 19, restau-
reret), raadhus (1508 — 27), gamle brønde, portc o. s. v
Missions- og bibelselskab. Meget demokratisk forfatning.
B. nævnes første gang i 374, blev biskopsæde i 7 aarh..
B.-koncilet i Munsterens kor (1431—49) (s. d.), 1795
B.-freden mellem Frankrige og Preussen. Kanton B.
tiltraadte det schweiziske forbund i 1501, 1832—33 deltes
kantonet efter forudgaaende rivninger. Norsk \icekon-
sulat under generalkonsulatet i ZQrich.
Basel-koncilet (1431—49), som blev sammenkaldt
af Pave Martin V og traadte sammen under hans efler-
følger Eugenius IV, formede sit program i 3 punkter:
udryddelse af kjætteriet, fred i kristenheden og sedelig
reformation. Sluttede efter mange forhandlinger forlig
med en del af husiterne i Bohmen. Forøvrigt blev
arbeidet lammet af den stadige strid mellem koncilet
og paven om overhøihedsretten. Begge parter søgte at
vinde den græske kirke for sig, som paa den tid var
villig til union. Da paven seirede, opiøste han koncilet
i Basel og henlagde det til Ferrara Dette svarede med
at afsætte Eugenius IV og vælge en ny pave, Felix V.
Dog kunde det i længden ikke gjennemføre kampen
med Rom. 1443 maatte mødet henlægges til Lausanne.
Efterhaanden beg>'ndte de verdslige fyrster, som oprin-
delig havde støttet koncilet, at svigte det, og da Felix
V nedlagde sit embede, maatte koncilet beslutte sin
egen opløsning.
Baser kaldes i kemieu forbindelser, bestaaende af et
metal, surstof og vandstof, der sammen med en s}Te
danner et salt under udtrædelse af vand. Visse atom-
grupper, som ammonium, NH^., kan spille metallets
rolle. En vandig opløsning af en base farver rødt lak-
muspapir blaat og har ofte en ludagtig smag. Som
eksempler paa b. kan nævnes natriumh3'droksyd, NaOH.
kalciumhydroksyd, Ca(0H)2, og ammoniumhydroksvd.
(NH^)qH.
Basere (græ. basis, grundlag), grundlægge, støtte sig
paa, bygge paa.
Basford, fabrikby i England, i Nottinghamshire ved
Leen, bielv til Trent, 39 947 indb. (1901). Hovedplad^
for fabrikation af kniplinger og bomuldsstrømper; spin>
derier og blegerier.
Bashahr, se Basjar.
Bashom, et forældet slags bassethorn med omfang
fra store til trestrøgne c.
Basicitét betegner en syres større eller mindre ind-
hold af basiske vandstofatomer, hvor>'ed igjen forstaaes
de vandstofatomer, der kan erstattes af metal, enten
direkte eller ved omsætning med en base, hvorved op-
staar et salt. Salpetersyre, HNOg, er saaledes en basisk,
svovlsyre. Hg SO 4, tobasisk og fosforsyre, H3PO4.
trebasisk.
Basidie, b.-sporer, se Basidiomycetes.
Basidiomycetes, en af de to store klasser, hvori de
høiere soppe (mycomycetes) deles. De har oavn efter de
moderceller, b a s i d i e r, hvorpaa deres formeringsorganer.
sporerne, dannes. Hos de egentlige b. er basidiernc
leølleformede og udelte og vokser i sin øvre ende ud i
fire tynde spidser, som hver afsnører en spore, v basidie-
sporen. Hos en anden og mindre underafdeling, proto-b.
bifald — (t; Beifall m — (e)
approbntion, npproval; applause;
(samtykke) consent. assent — (?)
approbatlon f; (samtykke) consente-
ment, assenUment m; (applaus)
applaudlssement m , acclama-
llon f.
bifalde — (t) billlgen. geneh-
migen — (e) approve (of), assent
— (f) approuver.
I bifarious (e) tvefoldig: tve-
tydig; toradet.
I bilTer ® sliTge, slette.
I bifFln(e) (?) m (f) kludesam-
I Icr{ake\
I bifFure (?) f, streg.
bIfPiPe (?) m. fade.
blflod -- l, Nebenfluss m — o^
tributnry, afQuent — (?) affluent m.
biformed 1^ tveformet.
bifteck ® m. bif.
bifurcatTon re.i&® f. tvcspalt-
ning, tvegrening.
bis (é) tyk, svær; vlgtlg; flild:
svanger.
bigami — ® Bigamie. Doppel-
ehe f — le) bigamy — (e) bigamie f.
bigarade (?) r. bitter pomerans.
bigarrer (f) gjøre broget.
bigarrure (£) f. brogethed.
biggin ^' bamelue.
biiht te
bight te bugt.
bigle (f^ m. støver.
bigaeSB @ Btørrelae. lykfcHv.
bignon ® m, fiskcjgam. ruw
bigot d), bigoted 6t} bigot.
bigoterie (^ f. blgotrjr -
pietisten. skinheUlghed.
bigre! ® fbr fknden!
I bigue (D f. buk ^kT«Q>.
753
BasTlan— Basilias Valentinas
754
deles basidierne før sporedannelsen ved tver- el. længde-
vægge. Herhen hører bl. a. brandsoppe og rustsoppe.
Til de egentlige b. hører et stort antal forholdsvis let
iøinefaldende soppe, som lever paa Jordbunden i skog og
mark eller paa andre planter. Sporerne udvikles hos
dem paa særegne frugtlegemer, og det er disse, som er
direkte synlige. Hos de fleste arter frigjøres sporerne
fra frugtlegemets underside, saaledes hos de saakaldte
hatsoppe, hos rørsop og pigsop; hos køllesoppene deri-
mod beklæder det sporedannende lag det kølleformede
eller korallignende frugtlegemes overflade, medens bug-
soppene danner sporerne i det boldformede frugtlegemes
indre. Talrige af de egentlige b. er spiselige, saaledes
for kun at nævne nogle af de bedst kjendte: cham-
pigDons, risker, blæksop og kantareller; andre er giftige,
som f. eks. fluesop.
Bastian, ø, se Suluøerne.
Basilicata (nu Potenza), provins i Syditalien, strækker
sig fra det Tyrrenske hav i v. til Tarantobugten i ø.,
9900 km.* med ca. 550 000 indb. B. er et bjerglandskab,
som sænker sig langsomt ned mod Tarantobugten.
Forsemt jordbrug (lidt hvede, vin, lakrisavl o. s. v.),
kvægavl i fjeldene, mineralkilder (i oldt. Lucanien).
Basilldes, aleksandrinsk gnostiker, levede i første
halvdel af 2 aarh. Hau og hans disciple udviklede
onder paaberaabelse af hemmelige overleveringer fra
apostelen Matthias et gnostisk system, som særlig søgte
al forklare det ondes oprindelse.
Basilier- [-lié] Magelssen, Ida (1846— X f. i Finland,
uddanoet som sangerinde ved Pariserkonservatoriet og
affru Nissen Saloman i St. Petersburg, har med held
optraadt ved koneerter og i operaer paa flere steder i
Europa, særlig i Skandinavien. I 1875 var hun knyttet
til Josephsons operaforetagende paa Chra. teater (t Bar-
beren i Sevilla», «Faust», «Regimentets datter» m. fl.).
Virker nu som sang-
lærerinde i Kra.
Basilika er op-
rindelig en græsk,
af romerne forbe-
dret bygniugsform
for forsamlings- og
retslokaler. Grund-
planeneren aflang
firkant med søiler
<ieltitre. IPompeji
findes en godt be-
dret b.. ligesom
der fandtes flere
berømte b. i Rom.
Senere gik ordet
over til at betegne
den kristne kirke-
bygning. Man har
tidligere antaget,
at den kristne b.
stammede fra det
an tike forsamlings-
hus. Den nyere
forskning synes at
havepaavist,atden
Basilika : 1. S. Pietro in Vincoli. Rom. Typisk
^aodplan med tllfølet tvcrslcib og selcundære
apslder. 2. S. Godehard i Hildesheim. AD apsis.
B. B' aekunda?re aptider. C liøialter. D blskops-
trone. G tverskib. H langskib. I. V taarne.
J, J' sidcskibe. M vestre apsis. N omgang om
hovedapsis. O, O smaa apsidcr.
bllOtt 'g å ffi m. Juvel.
bljoaterie ® f, Juvelerarbeide;
nijMsager.
biiontier ® m, Javeler. galan-
tmbandler.
Wlag - ® Beilage f- @ vou-
f^. appendix. (Ul brev) inclosure
~ C piece (0 ajoatée, annexe,
induw f.
bilan ® m, Bilanz (i) r, (i-egn-
skabs) balance.
bilateral e). bilateral (F) to-
sidet.
bilberry ^ blaabær.
bilboquetifj m. kuglespil. fnng-
kugle krolpind; hyldemarvsdukke.
Bild (X) n. billede.
bilden (t) danne, forme, ud-
gjøre, geblldet dannet.
biK-wig-bill
kristne b. i lighed med det græske tempel har udviklet sig af
privatboligen. At den store antike b. senere har paavirket
den kristne, maa dog antages. De fleste af de gammel-
kristelige b. findes i Rom og Ravenna og bestaar af
kor, tre- eller femdelt skib, med fladt træloft. Typen
blev grundlæggende for senere tiders kirkeplaner. Selv-
følgelig udvikledes senere anlægget med taarne, sidealtere
og hvælvet tag, men typen, det langstrakte (latinske) kors,
holdt sig i vesterlandene i modsætning til de østerlandske
anlæg paa grundlag af det græske Andreas-kors. I vore
større middelalderske kirker gaar b.-formen med tyde-
lighed igjen. I nyere tid sees atter den rene b.-form
uden taarn oftere anvendt; et prægtigt eksempel her-
paa er f. eks. Bonifaciuskirken i Munchen, færdig 1850.
Basili^sk (basilis-
CU8 americanus) , en
leguan fra Mellem-
amerika, 1 m. lang,
grøn med mørkere
tverbaand paa ryg
og hale. Som de fle-
ste større leguaner
er den, særlig han-
nen, udstyret med
eiendommelige hud-
dan neiser. Den er
planteædende og gan-
ske uskadelig. Fær-
des i trærne ved el-
vene og kan svømme.
Lægger indtil 20 eg
og anbringer dem i
et eller andet skjult
jordhul. I folketroen er b. «konge over alle slanger»,
da den dræber dem som alt andet levende med sin
aande og sit blik.
BasiHus den store (ca. 330—79), biskop af Cæsarea,
grundede efter at have studeret i Konstantinopel og
Athen et munkesamfund. Blev 370 biskop i sin fødeby.
B. er en af oldkirkens ypperste mænd. Som tilhænger
af den nicænske trosbekjendelse modsatte han sig med
kraft den arianske keisers forsøg paa at faa arianismen
anerkjendt. Han har havt stor betydning for munke-
væsencts udbredelse, liturgien og den kirkelige fattigpleie,
som han paa mønstergyldig maade organiserede. Hans
skrifter er udgivet i 3 bd. Paris 1721—30 (aftrykt hos
Migne, «Patrologia græca», bd. 29—32).
Basilias, byzantinske keisere. 1. B. 1, makedoneren,
søn af en bonde, fik tjeneste ved de keiserlige stalde og
vandt Michael llTs gunst, udnævntes 866 til Cæsar, lod
aaret efter keiseren myrde og indtog hans plads. B.
styredc godt og sparsommelig og stansede arabernes
fremtrængen. Død 886. Hans dynasti besad magten i
omtr. 200 aar. — 2. B. 11 (976—1025), en af rigets største
keisere, overvandt de frygtede bulgarer og udvidede
atter rigets grænser til Donau.
Basiliiis Valentinas, pseudonym for en tysk bene-
diktinermunk, der levede i anden halvdel af 15 aarh.
og vandt et stort navn som alkymist. Udmerkede sig
ved ualmindelige praktiske kemiskc kundskaber, har
navnlig udvidet kjendskabet til antimon og hermed
BasUtsk.
bildende - (t) bildend - ®
plastic — 0 piastique.
bildlich il) billedlig.
Bildner :i) m. billedhugger,
kunstner.
Bildnis $; f, billede, portræt.
bildsam (t^ som kan Tormes;
udviklingsdyittig; bøielig.
Bildung (t) r, dannelse; form.
bile (e) & (f) r. galde.
bilge @ bug (paa tønde, skibs-
skrog).
bilialre (F), biliary @ galde-.
bilieux 0, biliouB (r) galdesyg.
bilk (cl narre, snyde.
bill (c) bile. (strids)øks: hakke;
(skriftl.) klage; veksel; lovforslag;
fortegnelse; regning; plakat; sed-
del; dokument, sl^øde; neb; vb
nebbes; hugge.
billard-billet
755
Baslm— Basra
756
beslegtede grundstoffe; var den første, der fremstillede
blysukker (blyacetat) og synes ogsaa at være saltsyrens
første fremstiller.
Basim. 1. Distrikt i Forindien, prov. Berar, 7 700
km.' med ca. 360 000 indb. Dyrkning af bomuld og
hvede, rigdom paa skog og jernmalm. 2. Hovedstad i
distriktet med 13 000 indb.
Basingstoke [bésiQstOk], by i sydlige England, Hamp-
shire, 9 793 indb. ; Jernbaneknudepunkt. Fabrikation af
landbrugsmaskiner, handel med korn, malt og tømmer.
Basis. 1. (Arkit.). Grundlaget for et bygverk eller
nærmest dettes ydre markering. Betegner som oftest
fodstykket for et bærende bygningsled, en søile, pille
eller pilaster. Dette er ofte rigt uddannet med profiler.
2. (Mat). Grundfladen i en cylinder, kegle o. s. v. Ved
logaritmer (s. d.) d. s. s. grundtal. 3. (Milit.) Operations-b.
benævnes et omraade, der tjener som udgangspunkt for
en hærs eller flaades operationer, og hvorfra den faar
sine tilførsler (erstatning) af proviant, ammunition, perso-
nel, kul m. v. B. maa derfor tillands ved gode kommu-
nikationer, særlig jernbaner, staa i forbindelse med den
opererende armé. Hvis b. ikke er befæstet i fred, sørger
man snarest for at anlægge befæstninger til støtte for
de tropper, der efterlades til dækning af b., og som repli
for arméen, om dens operationer skulde mislykkes.
Basjar (Bashahr), eng. vasalstat i nordvestlige For-
'indien, prov. Pandsjab, høit jjeldland, gjennemstrømmet
af elven Satledsj, 8 590 km.* med 75 000 indb. Gjennem-
gangsland til Tibet, regjeres af en fyrste, som residerer
i Rampur.
BasJI-bosu^ker betegnede oprindelig irregulært tyr-
kisk infanteri, hvervet i Albanien og Lilleasien blandt
det osmaniske riges mest. krigerske stammer. Betyder,
direkte oversåt: som har revet af sig hovedet, d. e. gal-
ning. Blev senere betegnelse for en mand, der er istand
til den mest oprørende grusomhed. Bruges i romaner
ofte populært som betegnelse for den tyrkiske soldat
overhovedet.
Basji-øeme, se Batan-øerne.
Basker el. vasker (sp. vaskongados, i sit eget sprog:
euscaldunak), efterkommere af de gamle iberer, meget
gammelt, etnologisk og sproglig fuldkommen alenestaa-
ende folk paa begge sider af Pyrenæerne, i Frankrige
i depart. Nedrepyrenæerne, i Spanien i Navarra og
de Baskiske provinser, 6 å 700 000. B. er kraftige,
kjække, frihedselskende folk, som elsker sit fædreland
og søger at verne om sine nationale rettigheder og
egenheder. De har saaledes bevaret sin dragt: luen
(boina), den korte bluse o. s. v., den eiendommelige
husbygning, sproget (8 dialekter), danse, sange, lege o. 1.
Før var de kjække sjøfolk; nu lever de som fiskere ved
kysten, som bønder (med akerbruk og fædrift) inde i
landet, driver ogsaa industri; mange tager tjeneste som
sjauere o. 1. i nærliggende byer.
De gamle vasconer boede paa romernes tid i Navarra,
erobrede siden de Baskiske provinser og en del af det
franske Aquitanien, holdt sig uafhængige af araberne,
Navarra eget kongerige 920, hvoraf senere landsdelen n. f.
Pyrenæerne kom til Frankrige, resten til Spanien. De
spanske b. har længe søgt at hævde sine særrettigheder
(fueros); for at bevare disse sluttede de sig i 1833 til
billard - (i) Blllord n - g
bllHortU - (r) billard.
bille — (ty Kflfer ni - - ie] cha-
fer, beetle — (jT) escarbol m ; co-
léoptérc ra.
bille (f) r. billardbal : (marmor-,
sten)kuglc; kjevle; rodskud.
billebarré © stribet.
billebaude X': ^ la b. hulter
til bulter.
billede — (t) Bild n — ©
imai{e. picture; portrait; (sind-)
emblem, symbol; (billedl. udtr.>
trope, flgure, metaphor — ^ Image
f; portrait, tableuu m; (paa mynt)
emgie f; (sind-) symbole m; (bil-
ledl. udtr.) métnphore. figure f.
billedhugger — CO Bildhauer m
— ;^ sculptor, statuary -- (?) sculp-
teur m. billedhuggerarbeide
Don Carlos og deltog ogsaa i opstanden 1872 — 76; i 1876
mistede de omtrent ganske sine fueros, og mange af dem
har derfor udvandret (Sydamerika).
Basket ball [basket bål], amer. boldspil, spilles pu
græsvold af to partier med en stor bold. Temmelig
voldsomt.
Bas-Kiliou, havn i fr. Kongo, Vest-Afrika. Telegrafst
Baskfrtsjev, Maria Constantinovna (1860—84.
rus. malerinde, fik en glimrende og mangesidig opdra-
geise og opnaaedei sit korte, feterede liv at udføre eo
række lovende billeder. Hendes gjennem opveksten
med stort talent og oprigtighed førte c Journal > (udg.
1890) er det dog, som vil sikre hende et blivende navn.
Baskiske provinser, tre sp. provinser Biscaya, Gai-
puzcoa og Alava inderst i den Biskajiske bugt, 7100 km.'
med over 500 000 indb. (Se ovenfor: Basker og under
de enkelte provinser.)
Baskisk sprog og litteratur. Baskisk el. euskara,
der alm. ansees for at være en fortsættelse af de gamle
iberers sprog, er i sin bygning sterkt afvigende fra de
øvrige sprog i Europa, og det er endnu uafgjort, om der
findes tilknytningspunkter udenfor Europa. Foruden
religiøse skrifter, blandt hvilke Sei^arragas oversættelse
af det nye testamente (1571) er det vigtigste sprogmindes-
merke, findes der en ganske rig folkelitteratur, hvor bl. a.
dramaet er eiendommelig udviklet.
Basme, et fed eller afdeling i en væv bestaaende af
20 traade eller i vadmelsvæv af 20 par, der saaledes svarer
til 20 rum i vævkammen.
Basmo skanse hører til de smaa verker, som i
ældre tid var opført langs den sydlige del af græoseo
mod Sverige. Den laa en halv mil nord for Rødenes
kirke paa den gamle vei, som fra T6cksmark over
Kroksund førte nordover mod Høland.
Basnøglen er en F-nøgle, som med sine c\i p-
punkter angiver noten f paa systemets 4de linje. ?' f
Sammenlign Bar yton-nøglen.
Basra (Bassora), by i asiatisk Tyrki, vilsget Basra,
paa vestsiden af elven Sjat-el-Arab, 90 km. fra dens
niundhifi x di^Ji Persiske bugt, 18 000 indb, <ij;jN*.
Jivlif^ handeJ mi^d uld. d Adler, sesam o. s. w l>[»nfr
ti Btlileutiitfrur^jelt f - i?i scrplp-
tu ri', 4-jincd «urji, cnrvlni( - fi)
siculphiri.' I biUedhuggeirkiinat
— \ \\\\i\\v.\\\^v\,v\n\\ t - D? -K^lllpHi
Utrt:, *<t;iiUEJir\ r Arulplure f,
i^tiilniLiLEX'' in. blLiedvløtti! Jse
bLllcdlift L bUitUcIi ©
rjiinralhf, tttptJiphnH(«A) f?> I4IJ>
biller % no
billet Ij HlUrl n. KMp ''
ifi tJchrt; il»r*vj nptt - f) i*ii
billct £1 å 1/ m. UIH. ««åM
@ nit, kvarticr; ^ eø^ C^*'
tet»*
757
Basrellef— Ba88-8trædet
758
elven dampskibforbindelse med Bagdad ved Tigris, an*
løbssted for flere dampskibsiinjer i den Persiske bugt.
Bagdadbanen passerer lidt i s. f. B. og sender et side-
spor til byen. — 15 km. mod s.v. ligger ruinerne af
det gamle B., som blev anlagt i 636 og naaede sin største
blomstring under Abbasiderne. Det gamle B. spiller i
f Tusen og én nat» den største rolle næst Bagdad.
Basrellef [bariUéf], se Re.licf.
Bass, se Lakseabor.
Ba'ssa, se Pas ha.
Ba^ssal, skogbevokset dal i det sydlige Arkadien, tæt
ved Figalia, med betydelige ruiner af et stort dorisk
tempel for Apollon, bygget af Iktinos (s. d.); en marmor-
frise (amazonekampe i relief) er siden 1811 i British
maseum.
Bassam (Grand B.), fransk havn paa Elfenbenskysten,
Vest-Afrika, ved høire bred af en elv af samme navn.
Betydelig handel med kokosolje og Jordnødder. Fort
Nemours. Norske fartoier laster ofte i denne havn.
Bassåno (eg. da Ponte), Jacopo da (1510—92), ital.
maler, studerede i Venedig og har under indflydelse af
Tizian udført en række store billeder, hvor dog de bi-
belske motiver kun tjener som paaskud for en fri be-
handling af folke- og dyreliv. Fra hans og sønnerne
Francesco (1547—91), Le an dro (1560— 1623), Giam-
battista (1553—1613) og Girolamos (1560—1622)
Terksted spredtes hans billeder i original og eflerligning
orer hele Europa. (Et i Kunstindustrimuseet i Kra.)
Bassåno, by i Norditalien, prov. Vicenza (Venetien),
red elven Brenta, med 6482 indb. (1901). Fabrikation
tf lervarer, silke o. s. v., dyrkning af vin, oliven, tobak.
B. har gamle mure og et gammelt kastel. Bonapartes
seier over østerrigerne 8 sep. 1796.
Basse er en betegnelse for tykke, plumpe dyr og per-
soner; i oldnorsk brugtes bassi dels om bjørn dels
om vildsvin. Til den sidste anvendelse hører vel vild-
basse. Ellers har man ordet i skarnbasse samt
brumlebasse, buldrebasse, spradebasse.
Bassein. 1. By paa Forindiens vestkyst, lidt nord
for Bombay, 10 400 indb., god .havn. 2. By af samme
DavQ i eng. Bagindien, præsidentskab Nedre Birma,
ved en arm af Iravadi, 100 km. ovenfor mundingen,
31864 indb. Rismøller, udførsel af ris, et fort, mange
pagoder; indb. mest buddhister. Norsk vicekonsulat
noder konsulatet i Rangoon.
Basselin /'fwr«/«7, O li vier, fr. visedigter i det 15
aarh., møller fra Vau de Vire i Normandi, bekjendt for
sine muntre, friske sange om vinens glæder. Hans viser
ble\' kaldt «vaudevires», hvoraf senere er dannet ordet
vaudeville, der bl. a. er blevet benyttet som navn paa
livlige syngestykker. Af B.s vaudevires er kun nogle
faa bcvaret; den samling, som tidligere gik under hans
navn, stammer fra advokaten Jean le Houx fra Vire.
Basseralle hører til dansk «slang» og betyder i al-
mindelighed en gemytlig sammenkomst med rigelig be-
vertning, især af drikkevarer. Ogsaa undertiden i betyd-
ning af «faddersladder». Ordet stammer fra italiensk
passerajo, eg. spurvekvidder.
Bassermann, Ernst (1854—), t. politiker, blev 1893
medlem af rigsdagen og sluttede sig til det national-
liberale parti, i hvis bestyrelse han indtraadte 19U5.
bllletier-bllægKe
Basses-Alpes [basdlp], depart. i sydøstlige Frank-
rige, paa grænsen mod Italien (før Haute-Provence),
7 000 km.* med 125 000 indb.; hovedstad Digne. Meget
bjergfuldt, især i øst (Alperne), i vest elven Durances
dal. Der dyrkes lidt hvede og poteter, i syd vin og
sydfrugter; kvægavl (især faar), endel skog, brunkul,
mineralkilder; betydelig produktion af trøfler. Alpevei
til Italien over Gol de Larche.
Basses-Pyrénées [baspirene'], depart. i sydvestlige
Frankrige, ved den Biskajiske bugt (v.), skilt fra Spanien
ved Pyrenæerne (s.), 7 700 km.* med 430 000 indb., hvoraf
115 000 basker. Hovedstad Pau, vigtigste havn Bayonne.
Bakkeland med dybe dale paa nordskraaningen af Pyre-
næerne, med liøie Qelde i syd (Pic du Midi d'Ossau).
Hovedelv Adour. Jordbrug (mais, hvede« vin* frugt
o. s. v.), kvægavl (faar, muldyr, svin o. s. v.), skogbrug,
metaller og mineralkilder, industri (jern, papir, væverier
o. s. v.); temmelig stor udvandring.
Ba8se% en ældre, alm. 3-strenget mellemting mellem
cello og kontrabas. B.-horn er et næsten helt for-
ældet, langt, bølet træblæseinstrument af klang lig en
altklarinet, med omfang fra store til trestrøgne f. Be-
nyttet bl. a. af Mozart og Mendelssohn.
Basse-terre [baster] . l. By i Vestindien, hovedstad
paa den eng. ø St. Christoph, 9 962 indb. Aaben red,
forsvaret af tre forter. Udførsel af salt, sukker, ingefær
o. s. v. 2. By i Vestindien, hovedstad paa den franske
0 Guadeloupe med 7838 indb.; aaben red, seminar,
arsenal o. s. v. Fortet Richepanse og to batterier for-
svarer byen.
Basse vuovdde, paa norsk Helligskogen, skogstue
ved SkieSam Jokka, en arm af Tana, paa grænsen mod
Finland, Karasjok herred. Finmarkens amt.
Ba'ssi, Lu i gi (1766—1825), udmerket ital. sanger ved
operaen i Prag, hvor Mozart skrev Don Juans parti
for ham.
Ba'ssia, se Sapotaceer.
Bassin [baséng] (geol.), se Bækken.
Ba'sso Contl'nao, fortløbende b., en instrumental-
stemme, som næsten uafbrudt fulgte de andre mere
figurerede sangstemmer i kirkekompositioner. Ogsaa en
basstemme, som medvirker i det hele musikstykke, samt
en med sifre forsynet grundbas til akkompagnement af
recitativer. Sml. Generalbas.
Bassomplerre [bas6pjæ'r], Francois de (1579—
1646), marskalk af Frankrige, deltog i Richelieus tjeneste
i kampen om La Rochelle 1629, men blev 1631 for
rænker mod Richelieu indespærret i Bastillen, hvor han
sad, til Richelieu døde (1642). Interessante memoirer.
Ba'8SO ostinåto, haardnakket bas, en kort figur,
som stadig gjentager sig i et musikstykke, medens de
andre stemmer bevæger sig frit. Eks. indledningskoret
til Handels «Susanna».
Bass Rock [bås råk]^ IJeldø ved Skotlands østkyst,
lige overfor North Berwick; paa øen, som er ubeboet,
staar et gammelt taarn (før statsfængsel), som kun er
tilgjængeligt ved stiger. Mange sjøfugle hækker paa øen.
Bass-straedety strædet mellem Australiens sydkyst
og øen Tasmanien, ca. 200 km. bredt, indsnævres ved
flere øer. I v. Huntersøerne og Kingsø, i ø. Kentsøerne
og Flindersø. Ganske livlig trafik gjennem strædet.
Ulletier ® m. toldskriver.
Mllette ® f. toldkvlttering;
hdcn seddel; (Ted}pinde; lakris-
Blllet-
Mllettvr - ® Billeteur,
verkiofer. •dnnebmer m — @
«oney-tater, Ucket cterk, booUng-
"«* - ^raoerear. oootr6learm;
«•dgng».) biUetenr m.
MUevetée ® f. tOernesptnd.
billiards © blllard.
billig — ® billig, wohlfeil —
(e) cheap; (rimelig) equitoble, fair.
Just ; (pris) moderate, reasonable
— (S (rimelig) équltoble. Juste;
légiUme, raisonnable; (ikke dyr)
modéré, modique. iå) bon marché.
billige — ® billigen - @ ap-
prove of, assent to -- (^ approuver;
oonsentir å.
billigelse — ® BiUigung r —
@ approbation, approval — ® ap-
probation T; consentement m.
billighed — ø Biiiigkcit r -
@ clieapness, economy; (flg.) equi-
tableness, falrness -- (f) modéra-
tion f (du prix); bon morcbé m;
(fig.) équité, Justice f.
billion
billion
— ® Billion f
f) trillion m.
(£)
billon ® m. skillemynt: af-
skanret vinatok; pløiestrlmmel.
blllot © m. blok. klods.
billow @ bølge (subst og vb).
billy«fencer ® skrabhandlcr.
bllly*SOat ^ i^edebuk.
Bilsenkraut (t) n, Imlmeurt.
bllægge — 0 beilegen.schlicliten
— @ acUust, compose, make up —
0 accommoder, arranger; terminer.
759
bi iKggelse— binde
telegrafkabel mellem Victoria og Tasmanien. Opdagedes
1797 af Bass, efter hvem det er opkaldt.
Bast, se B ub ast is.
Bast kaldes i botaniken det mest fuldkomne af
piantelegemets mekanisk virkende cellevæv, livorved or-
ganerne opnaar modstandsdygtighed mod beining. B.
bcstaar af lange, i begge ender tilspidsede celler med
sterkt fortykkede vægge og et oftest luftfyldt, trangt
cellerum. B.-cellerne er gjerne samlet i bundter, der
ligger i barken ud mod plantedelens omkreds, eller
slutter sig nærmere til karstrengene. Nogle eks. paa
b.-cellernes længde i mm. hos forskjellige vekster skal
anføres: hos lin indtil 40, hos hamp 5 — 55, nesle indtil
77 og hos ramiplanten (boehmeria nivea), der af alle
planter har de længste b.-celler, 60 — 250. B. af et stort
antal planter har gjennem tiderne faaet forskjellig tek-
nisk anvendelse, saaledes til spindemateriale (lin, hamp,
nesle, agave o. m. fl.), til taugverk og fletverk, til børster
og koste, som bindemateriale (linde- og raphiabast, den
sidste af palmen raphia ruffia).
Ba^Sta er som udraabsord laant fra ital. basta, det er
nok, nutid af bastare, strække til, hvoraf bastant er
nutidsparticip. — B., den tredje matador i Thombre,
er sp. bastOf eg. as de bastos, kløver- es.
Basta' rd. 1. Uegte barn. I den tidligere middelalder
var b.-navnet ikke vanærende (Vilhelm Erobrer kaldes
«Vilhelm Bastard» og Jean de Dunois <b. af Orleans»).
I den senere middelalder blev b.s sociale stilling for-
værret. Undtagelser blev dog gjort for adelig b. Fyrstelige
b. fik som oftest en høi adelstitel. Fra disse stammer flere
høiadelige slegter. 2. (Zool. og bot.). Hybrid, afkom af
individer, hørende til forskj. varieteter, arter eller slegter
(varietets-, arts-, slegts-b.). Forekommer i naturen i flere
plante- og enkelte dyregrupper (f. eks. hønsefuglene),
men frembringes især ved kunst og spiller stor rolle i
dyre- og planteavlen. Medens mange slags b. er lidet
levedygtige, kan andre, særlig plante-b., udvikle sig
meget kraftig, endog kraftigere end forældrene; dette
sidste staar delvis i forbindelse med, at mange b., særlig
saadanne mellem Qerntstaaende arter, er helt eller næsten
sterile, d. e. de kan ikke frembringe befrugtningsdygtige
kjønsceller (f. eks. muldyr); mange andre b. er dog
fuldt forplantningsdygtige, selv b. af fjernere slegtninge
(f. eks. hund og ulv). Af særlig interesse er studiet af
arveligheden (s. d.) hos b.; denne ytrer sig gjerne paa
forskjellig maade i den første og i de senere genera tioner.
Man maa studere hver enkelt karakter for sig, saaledes
som den viser sig hos hver af forældrene (f. eks. farve,
form af frø, bygning af horn, af haners kamme o. 1.).
Som regel viser det sig, at alle individer af første gene-
ration er omtrent lige; deres enkelte karakterer kan
enten være en blanding af forældrenes, eller de kan
være nedarvet «rent» fra den ene af forældrene. Saa-
danne karakterer, som kommer igjen hos alle eller
næsten alle individer af første generation, kaldes her-
skende (dominerende), medens den tilsvarende karakter
hos den anden af forældrene. som er undertrykt hos
afkommet, kaldes vigende (recessiv). Lader man nu
individerne af første generation forplante sig indbyrdes,
saa viser det sig, at den recessive karakter atter dukker
op, saaledes at i almindelighed Va af afkommet besidder
Bast— Bastholm
760
den rent, og den er nu konstant ar\'elig hos alle
senere efterkommere af disse individer (se Men dels
love). Dette forhold er af den største betydning ved
dyre- og planteavl; for fuldt ud at kunne udnytte det
til frembringelsen af bestemte konstante krydsnings-
varieteter maa man føre nøiagtig stambog paa alle
individer og holde de enkelte kuld isoleret.
I modsætning til dyrea vieren vil planteavleren. sær-
lig blomsteravleren, der netop sætter pris paa sterkt
vekslende sorter, derimod især benj^tte varietetsbastar-
dernes anden og følgende generation; bestemte særlig
foretrukne nye sorter vil han kunne fæstne ved passende
udvalg eller formere ad ukjønnet vei. Ved siden af
stor praktisk betydning har bastarderingsspørsmaalet
tillige en ikke ringe teoretisk interesse, og saa indviklede
disse forhold end er, synes der dog efterhaanden at kunne
bringes rede paa dem. Et mere rationelt studium af b.
skriver sig fra 1860, da østerrigeren Mendel publicerede
sine berømte undersøgelser om krydsning af forskjellige
ertesorter. Men det er dog først i den allerseoeste tid,
studiet rigtig har tåget fart, ledet af forskere som
hollænderen Hugo de Vries, englændcren Bateson, ame-
rikaneren Burbank og i Danmark prof. W. Johannsen.
Bastardnattergalen (hippolais hippolaisj, eneste hos
os levende repræsentant for sin slegt, tilhørende san-
gernes familie af sangfuglenes orden. Høide indtil 15
cm. Nebbet ved foden bredt og nedtrykt og med rette
sider, brunt paa oversiden, gulagtigt paa undersiden.
Begge kjøn lige, farven paa oversiden graagrøo, paa
undersiden gul med svagt grønskjær. Synes hos os at
tiltage i hyppighed og. udbredelse, hækker i de fleste
løvskoge i den sydlige og vestlige del af landet op til
Nordlandsgrænsen. Kommer til os, efterat løvtrærne er
sprunget ud, trækker sydover i slutten af august. Holder
mest til oppe i trækronerne. Sangen eiendommelig, høi
og sterk, overordentlig afvekslende, ofte meget vakker;
man gjenkjender i den toner og lokkelyd fra andre af
egnens f ugle, som spurve, trost, svaler, hakkespetter,
endog skriker, falk og gjøk. B. lever særlig af lar\'er.
Bygger kunstfærdige reder, gjerne i buske og mindre
trær, inde ved stammen; rederne er aabne, dybt skaal-
formede, paa ydersiden gjerne klædt med hvid birke-
næver. Eggene vakre, blegrøde med smaa mørke
pletter eller stri ber, ca. 2 cm. lange.
Bastards (Bastaards), sydafrikansk blandingsrace, for-
nemmelig i Griqualand og andre egne af Kapkolonien.
opstaaet ved hottentotternes berøring med europseerne.
Basta^mer el. peukiner, old tysk folk ved ø\Te
Weichsel; grundede i 3 aarh. f. Kr. en nybygd i Peuke
i Donaus delta; kjæmpede mod Rom sammen med
Perseus, Mithridates og goterne; keiser Probus flyttede
279 e. Kr. 100 000 b. til Thrakien; siden gik de vistnok
op i goterne.
Bastél) udsigtspunkt i sachsiske Schweiz paa El ben %
høire bred mellem Rathen og Wchlen, hæver sig steilt
over elven og er 170 m. høit.
Bastholm, Christian (1740—1819), d. prest, kgl
konfessionarius og af sin samtid høit anseet prædikant
Hans «Geistlige talekonst» (1775) anvender den gamle
retoriks midler i prædikenen. B., der endte som rationa-
list, fremkaldte ved sit «Forsøg til en forbedret plan i
bilæggelse — (t) Bellegang r
-- @ adjustment, arrangement —
(f; accommodement, arroni;cment m.
bimbelot (?) m, (stykke) legc-
tøi.
bimétallisnie © m, dobbelt-
myntrod.
bimmeln (t) ringe, kime.
Bimsstein ([) m. pimpsten.
bin @ bing. kasse.
blnage (r) m. omplølning; an-
den messelæsnlng.
binard ® m, blokvogn.
binary (e) bestaaende af to.
bind — (tj Binde f; (af bog)
Band m; (paa bog) Deckel m —
(e) tie. llgature; (forbinding) ban-
dage : ( paa )x)g> l>inding : ' (af et verk)
volume — ® bande f; (om pan-
den, for øinene) bandeau m; (for-
binding) bandage m; écharpe f;
(af bog) volume, tome m; (paa
bog) rei i ure f.
bind (e) binde; forpligte; for-
stoppe: stivne.
bind (e) humleranke.
binde — (t) binden; (kranse)
winden — @ bind, tie; (kranse)
make — ®lier; attacher; (kranse)
tresser, binde an (med) — ®
anbinden — (g) etifage in cucitrst
enter the lists — (^ s'attaqner a . v
mesurer (avec). UBdettde t
bindend — ^ obligatory f
obllgatolre. bindegal t r^
send — >^) raving mad - r fo«
A Uer. blndeled - f Btnd^ttd
n — ® (oonnecUng) link r llea
m. Dindenlddel — ji Biode>
raittel n — ® cement. inedium
761
Bastia— Bastø
Binde— biograf
den udvortes gudsd3nrkelse> (1785) den store «liturgiske
feide- med et utal af skrifter for og imod.
Bastia, by paa nordkysten af Korsika, 25 425 indb.
Jernbane til Ajaccio. Skibsbygning, fabrikation af tobak,
likører, makaroni o. s. v., handel med vin, olje og syd-
frugter, antimongruber. B. er amfiteatralsk bygget, har
krumme, snævre gader, naar undtages en 1 km. lang
boulevard; den er garnisonsby og har fæstningsverker fra
den genuesiske tid, desuden en domkirke og en billed-
støtte af Napoleon 1.
Bastian, Adolf (1826—1905), t. etnograf og folke-
psykolog, skaberen af Berlins store Museum fflr Volker-
kande. Mellem 1851 og sin død gjorde han 9 verdens-
reiser af tilsammen 25 aars varighed. 1866 udnævntes
han til professor i Berlin, deltog siden i grundlæggelsen
af Berlins «Gesellschafl fQr Anthropologie» og af flere
tidsskrifter, bl. a. «Zeitschrift fur Ethnologie». Hans
forfattervirksomhed var meget omfattende og særlig i
1860-aarene af grundlæggende betydning for etnografien.
Bastian [bæ'sti9n], Henry Carlton (1837—), pro-
fessor i London i patologisk anatomi. Har skrevet af-
handlinger om livets oprindelse og har her forsvaret
^neratio spontanea (s. d.), hvilket vakte stor modstand
i Frankrige og Tyskland.
Bastiat [bastia'], Frédéric(1801 —50), fr. økonomisk
forfatter og agitator. Begeistret for Rich. Cobden (s. d.)
(^ hans frihandelsfelttog optog B. de sidste fem aar af
sit liv med stort held en glimrende ført kamp mod
beskyttelsespoli tiken og soeialismen i Frankrige. Han
strøede om sig med smaabøger og artikler, pikant og
bestikkende skrevet, men videnskabelig ganske overfla-
diske. Sluttelig sammenarbeidede han sine ideer til et
stwre verk om cde økonomiske harmoniers system»
1850), som han dog ikke rak at afslutte. B.s skrifter
fik en uhyre udbredelse ogsaa i oversættelser; de var
med sin fladbundede optimisme liflig manna for det
liberale borgerskab rundt om i landene. Det saa i B.
sin profet. Udenfor Frankrige er hans indflydelse nu
helt henveiret, men hans virksomhed har betydelig
historisk interesse.
Bastidc [hasUdJy Jules (1800—79), fr. journalist og
politiker. I sin ungdom ivrig karbonarier (s. d.). Som
medlem af en revolutionær forening dødsdømt i 1832;
undslap fra fængslet til England. 1848 udenrigsminister.
Skrev senere cLa république et Tltalie en 1848» og et
verk om religionskrigene.
Bastien-Lepage [ba8ti&'-l9pdi]. Jules (1848—84),
fr. maler, har udført en række udmerkede folkelivsbil-
leder og portrarter, som fik stor indflydelse paa det
moderne friluftsmalens udvikling.
Bastille [basiifjf eg. fæstning; navnet bruges særlig om
l^ris kastel, opf. i 14 aarh. Bs grundplan var rektangulær;
i hvert hjørne et rundt taarn og paa hver af langsiderne
2 runde taame. Rundt om borgen en dyb grav. 1 taar-
nene 80 fangerum, deraf 40 underjordiske (til statsfanger).
I 17 og 18 aarh. indespærredes en mængde mennesker,
som af politiske eller andre grunde var kongen, hans
ministre og yndlinge ubehagelige. En kgl. ordre ;lettre
de cachet) udcn nogen art rettergang var nok. For alle
frisindede var B. derfor et symbol paa det lovløse enevælde.
Jevnet med jorden 14 og 15 juli 1789. (Se billede næste sp.)
Bnstioii: nb flniiker. be facer,
ad begyndelse nf kurtiner.
Bastilleii. Efter tegning fra Ludvig XVs tid.
Bastingage, gammeldags sjøudtryk, skanseklædning
(paa orlogsskibe).
Bastidner kaldes ved fæstninger, der er anlagt efler
det nu forældede bastionssystem, de længst fremsprin-
gende dele af hoved volden. £n b. begrænses af 4 rette
linjer, af hvilke de to yder-
ste nærmest bastionsspidsen
kaldes fa oe r, de to andre
flanker; den linje, som
forbinder to nabo-b., kal-
des kurt in en. Beskyd-
ningen af forterrænet sker
hovedsagelig fra skyts paa
faceme, medens skyts eller
infanteri paa flankerne an-
vendes til bestrygning af
den del af fæstningsgraven,
som ligger foran kurtinen
og nabo-b.
Bastonnåde (fr.), stokkeprygl; i Orienten slag med en
stok el. læderrem paa fodsaalerne. Er officielt afskaffet
i Tyrkiet, men anvendes endnu i Persien.
Bastu, se Bad.
Bastø i Kristianiafjorden, 2 — 3 km. fra Horten, har
et areal af 19 500 ar, hvoraf 6 900 dyrket, resten skog
og havn. Øen indkjøbtes 1898 af staten for 95 000 kr.
til strengere skolehjem for forsømte gutter
(1. om forsømte børn af Ve 1896 § 28).
1 dette skolehjem anbringes alene ældre, minst 12 aar
gamle gutter, som har forøvet grovere forbrydelser eller
paa anden maade vist sig i særlig grad sedelig forkomne.
Til anstalten overføres derhos fra de mildere skolehjem
(se Skolehjem) gutter, som der har gjort sig skyldige
i forbrydelser, rømning, gjenstridighed el. 1. Eleverne
undervises i folkeskolens fag og faar desuden en praktisk
uddannelse (i jordbrug og flere slags haandverk). De
kan beholdes indtil det fyldte 21 aar. — Anstalten er
anlagt efter det saakaldte familiesystem. I passende af-
stand omkring et hovedanlæg med økonomibygning (med
fælles spisesal), skole- og verkstedbygning, bestyrerbolig^
f Ilen. dimnt m. blndestreg
^ Bindesbich m — @ hjrpben —
fi tralt (m) d'anion. tiret m.
madevæv - 0 Btndegewcbe n
- <? fibroas (coanecUTe) liwue —
r Usso (m) coqJoncUr.
Binde t f, bind. linning.
BlHdfiideil ® m, liysslng.
bjading Q) bind paa bog
bladingaVerk - 0 Fach-,
Bindeweric n — @ tnme worit,
brlck-nogglng — (7) cloisonnage m.
bine ^ slyngende støngel.
bine ® r. haklie.
biner (r) ompløie ; hyppe ; præ-
ke 2 gange.
binet (D m, lyseplade.
binette (?) f. h^-ppejem.
blng(e) — ® Kiste f. Kasten m
- (e) hutch, bin — ® hache f.
Bingelkraut ® n. bingelurt.
binne - (t) Barin f ® she-
benr — ® ourse f.
binnen 0 Inden; i sammen-
sietn. indre.
binoole @ dobbeltkikkeH.
binoole m m. lorgnet.
binocttlaire (?). binocular (e)
med el. for begge oi ne.
binoir (f) m. (let) plog.
binOme ® m. binomial ^
(mat.) toleddet størrelse ; @ ogs. adj
toleddet.
binoter ® pleie.
Binse (£] f. siv.
binsiohl, binsig 0 sivagtig;
sivbevokset. Binsicht n. sivkrat.
biograf — Ij Biograph m — (g)
blographer — (0 biographe m.
763
biografi— biscotte
landhusholdningsbygninger m. v. er opført flere sær-
skilte hjem for gutterne, hvert med plads for 30 gutter
og familiebolig for en funktionær som husfader. Da de
tre første hjem var færdige i sep. 1900, toges skolehjem-
met i brug. Siden er yderligere bygget to saadanne
1^'em og senere skal opføres et sjette. Til byggeanlægget
har i 1898 — 1906 ialt været bevilget ca. 570 000 kr.
Siden anstaltens aabning har den til Vi 1907 ialt havt
364 elever. Heraf er 134 udskrevet endelig og 80 paa
prøve. Skolehjem mets budget for 1906—07 forudsætter
et statstilskud af ca. 50 000 kr. og et elevantal af 150.
Af l^emstavnskommunerne betales 40 øre daglig pr. elev.
Basun— Batavia
764
Bastø skolehjem.
Basun (ital. trombone), et dybt, fuldtonende messing-
instrument. Enten træk-b., hvis toner forandres ved at
trække rørene ud og ind^ eller den mindre storslagne
ventil-b., der spilles med klapper. Deles efter sin dybde
i bas-b., al t-b. og tenor-b. B. er ogsaa navnet paa
en orgelstemme.
BasutO, et bantu-folk i brit. Syd- Afrika, den østlige
gren af betschuanerne, dels bosat i de tidligere boer-
stater og især i B.-land. Ca. 1828 organiseredes B. til et
slags statssamfund af den politisk og militært begavede
høvding Moschesch, som beseirede Matabele-stammen og
gjentagne gange slog englænderne. Men under stridig-
heder med Oranje-boerne gik B.-riget tilbage,ogMoschesch
anerkjendte selv Englands overhøihed 1868. Siden den
tid styres B.-land som et brit. protektorat. Det omgives
i v. og n.v. af Oranje-kolonien (grænse Kaledon-elv), i s.
og s.ø. af Kapkolonien, i n.ø. af Natal (østgrænse Katha-
lamba-bjergene). 26 700 km.' med ca. 350000 indb.
(12 pr. km.*), hvoraf kun ca. 700 europæere. Gjennem-
strømmes af Oranje-elvens øvre løb og er opfyldt af
Qelde, Maluti og Kathalambas forgreninger (indtil 3 350
m.). Vel skikket til fædrift og akerbrug, men har lidt
meget af kvægpesten. B.-land indtager en meget fri
stilling ligeoverfor den britiske krone, da det er spærret
for kolon isation og er at betragte som en B.-reservation delt
mellem 7 høvdinger under en brit. kommissær i Maseru.
Bat el. ti kal, siamesisk sølvmynt = kr. 2.33. Ogsaa
handelsvegt== 15.12 gr.
Batabåno (Batavano\ havneby paa sydvestkysten af
øen Cuba, 46 km. s. f. Havana og ved jernbane for-
bundet med denne by. Blomstrende handel, kaffeplan-
tager. 6 000 indb. Postkontor, telegrafstation.
Batak, se Battak.
Batala (Butala), by i nordvestlige Forindien, prov.
Pandsjab, ca. 25 000 indb. Industri i bomuld og læder;
evangelisk missionsstation.
Batalha [bataUjaJ, by i Portugal, prov. Estremadura,
distrikt Leiria, ved elven Lis, 3 869 indb. Berømt for
biografi — (t) Blographle f -
@ bioftraphy — (F) bio^rophie f.
biologi - (t) HIologle f - (e) blo-
logy - (f) blolofjie f.
blparoUB @ som reder to unger.
bipartition (e: tvedel ing.
blped C^. bipéde ® m. to-
føddet dyr.
bipennate (e). bipenné 0 to-
vinget.
bique (?) r, gjed.
biquet (f) m. kid: guldvegt.
birambrot ® m. øiogbred.
blrch fe) birk; vb rise.
bird @ fugl; range fugl. bird-
Cherry heg. bird'8-eye (bot.)
adonis, bird'8-eye-view fugle-
persjwkllv.
bire (f) r, garnruse.
biréme (^ r. toradaaret skib.
sit dominikaner-kloster, Santa Maria da B. el. Vittoria.
en stor normannisk-gotisk sandstensbygning, opført til
minde om Johannes I af Portugals seier over Johan I
af Kastilien ved det nærliggende Åljubarrota (14 aug. 1385.
Bataljon, indtil det seneste infanteriets grundeohed
i fegtning, bestaar af 4 kompanier (England 8) og
tæller med krigsstyrke overalt ca. 1 000 mand. 1 det
sidste regnes kompaniet af enkelte for fegtningsen heden.
B. er i Norge i krig og fred den administrative enhed
og bestyrer selvstændig regnskabsvæsenet og udrust-
ningen, mandskabskontrollen og mobiliseringen. I andre
lande er regimentet, der tæller 3—4 bataljoner, den
administrative enhed.
Batam (Batang), ø ved sydspidsen af halvøen Malakka.
s. f. Singapore, hører til hollandsk residentskab Riou,
420 km.*; flad, frugtbar, skogrig.
Batang, se Batam.
Bata^nga, Vest-Afrika, folk og land i den sydvestlige
del af tysk Kamerun med 2 kystpladse. Store- (i s.) og
Lille-Batanga (i n.\ hvor missionstationer og faktoricr.
Bata^ngas, by paa sydkysten af øen Luzon, Filip-
pinerne, med 39 400 indb., hovedstad i prov. af samme
navn; udførsel af kaffe.
Batanøerne, den nordligste gruppe af FilippiDcme,
mellem Luzon og Formosa, 330 km.* med ca. 9000
indb., malajer. Dyrkning af jams og batater. Tilberer
de Forenede stater.
Batate (batatis edulis), oprindelig centralamerikansk
plante af vindelfamilien, nu en af de mest dyrkede tro-
piske og subtropiske næringsplanter, der ved kulturen
er varieret saa meget, at den oprindelige stamform neppe
længere kan paavises. De nævestore, knoldformede eller
mere langstrakte rødder, «batater», indeholder rigelig
stivelse og sukker (deraf navnet «søde poteter»' og er
derfor et fortrinligt næringsmiddel. I flere af Amerikas
lande, f. eks. Brasilien, udgjør b. ved siden af mais sla-
vernes eneste næring. Ved gjæring af dem fremstilles i
Vestindien den berusende drik moh by eller marm oda.
Batåver, oldtysk folk paa øen Batavia (nu Betuwe i
Rhindeltaet, koloni fra chatterne (Hessen); kom under
Augustus i forbund med Rom, ydede især sjøfolk of
ryttere. Claud. Civilis vakte et farligt oprør mod Rom,
men det kuedes aar 71 e. Kr. Siden 5 aarh. opslagtcs
b. af franker. 1 lærd stil er b. d. s. s. LoUændere Jfr.
Bataviske republik).
Batavia, de germanske batavers land (mellem Rhinen
og Waal), senere latinsk navn for Holland.
Batavia, hovedstad i holl. Ostindien, ligger paa Ja\'as
nordkyst (6° s. b.), ved en af koraløer beskyttet bugt
ved udløbet af elven T.sjilivung; 115 887 indb. (1901
hvoraf ca. 78 000 indfødte, 27 000 kinesere, 9 000 euro-
pæere og 2 000 arabere. Byens klima er meget varmt o^
regnfuldt (middeltemp. 25.9 °, koldeste maaned jan. 25.3 .
nedbørhøide over 1 800 mm.). 1 den gamle by bor der
bare indfødte, europæerne bor i de nye bydele Molen
vliet og Weltevreden, hvor der er villamæssig bebyggelx
med pene parker. Omkring forstæderne er der stort
rismarker og kokosplantager. B. har nogen industri
(pottemagerier, kalkbrænderier, garverier etc), men deo
er først og fremst handelsby med stor udførsel af kaffe
sukker, tobak, ris, krydderier og tin. Elven maa stadii;
Birke © f. birk. Birkhahn
m, -huhn n, -wild n. aarhane.
aarhene, aarhøns.
blrloir (?) m, vindussvely. -krog.
Hirne Ø f, pære.
birschen 0 jage.
birth (e) fodnel. herkomst.
bis (D (Ind)Ul: førend. bisher,
-jetzt, -lang hidUi.
bis (T) : pain (m) b. algtet brød.
bis D dacapo.
bisage ^ m. omritrvnintt
bisafeul(e) © mCr. oldcfatler
-moder.
Bisam (t) m. moskus, de«iT>rr
bisbille (t) r. tnrtte.
Bisohof ® m, biskop : bisp
bisoomu (^ underlift. rar.
bisCOtte ® r. karrli^
763
Batavla— Ba't|u8jkov
766
biseult— blsquain
opmudres, hvorfor der nu er bygget eu stor ny havn
7 km. fra byen, forbundet med denne ved jernbane og
kanal. I nærheden er ogsaa en stor flydedok. Byens
skibsfart er temmelig betydelig, men norske skibe har
ikke stor andel deri. I 1903 ankom der til hele Java
22 norske skibe med en drægtighed af 24 139 tons. I
byen fiodes der en mængde skoler og flere lærde sel-
skaber. Her residerer generalguvernøren og den høieste
militærmyndighed for holl. Ostindien, en katolsk erke-
biskop etc. Norsk generalkonsulat for holl. Ostindien.
B. er ogsaa hovedstad i et residentskab af samme navn,
6730 km.* stort med 1 268 073 indb. (d. e. 188 pr. km.*),
broraf 76000 kinesere og 10 000 europæere.
Batavia by i de Forenede stater, staten New York, med
9180 indb. (1901); jernbaneknudep., stort blindeinstitut.
Batavia, lærredsvævet tøi af silke alene eller af silke
9^ bomuld eller uld.
Batavlske republik kaldtes Holland, da det 1795
forencdes med Frankrige som en republik efler fr. møn-
ster. 1806 blev den B. r. til kongeriget Holland under
Napoleons broder Ludvig. Navnet «batavisk» fik repu-
bliken efler bataverne (s. d.).
Bati>ie [batbfj, Anselme Polycarpe (1828—87),
fr. politiker og nationaløkonom, var fra 1865 professor i
Paris og blev 1871 medlem af nationalforsamlingen, hvor
han optraadte som republikens hidsige modstander og
«rn taJsmand for Orleanisterne. 1873 var han et halvt
ur kirkeminister, ind valgtes 1876 i senatet. Han har
skrevet en god haandbog i nationaløkonomi (1864) og et
Jtort verk om offentlig administrativ ret i Frankrige
8 bd, 2 udg. 1885).
Bates [bélsj. Henry Walter (1825—92), eng. natur-
forsker og samler, der særlig har bereist og studeret
Sydamerika.
Batgaon, by i ostindisk uafhængig stat Nepal, 1200
m.o.h., ca. 30 000 indb. Byen, som har brahmanske og
buddhistiske skoler og er tilholdssted for den hinduiske
i^te bat, kaldes ogsaa Darmaputra, «lovbyen».
Bath [bapj, 1. By i sydvestlige England, Somerset-
shire, ved elven Avon, 49 839 indb. B. er en af Eng-
lands vakreste byer, baade paa grund af sin beliggeiihed
og sine gader, parker og huse af hvid saudsten. Berømt
badested med varme kilder (40 — 48 °), som særlig læger
ischias, gigt o, s. v. (25000 gjester pr. aar); prægtig
kursal. Levninger af romerske bad (aquæ solis J. B.,
som er biskopsæde, har en gotisk domkirke og et smukt
raadhus (1775). 2. By i de Forenede stater, staten Maine,
ved Kennebec-elven, 10 477 indb., skibsbyggeri, handel.
Bathmetaly messing tilsat med ca. Vs zink; bruges
til smykker, knapper, lysestager o. 1.
Bathométer (bathy meler) (græ.), dybdemaaler, instru-
ment til maaling af store havdybder; se Lod.
Batfaorden [bap-J, se Ordener.
Bithoii, berømt adelsslegt i Siebenburgen. 1. Stefan B.
(1503-86) blev 1571, eflerat huset Zapolya var uddøet,
valgt til fyrste i Siebenburgen, men afstod dette land til
sin broder Christof, da han selv ved at egte Anna
Jagellona blev konge i Polen (efter Henrik af Valois)
1576. (Sc Polens hist.) 2. Sigismund B. fulgte 1586
sin fader Christof som fyrste i Siebenburgen. 3. Elisa-
beth B., gift med den ungarske greve Nådasdy, er be-
rygtet for sin grusomhed. Hun lod tappe blodet af unge
piger for at forøge sin skjønhed ved at bade sig i det.
1610 blev hun indespærret.
Bath^aeba, Davids dronning, som han egtede efler at
have ladet hendes mand hetiteren Urias dræbe. Hun
blev moder til Salomo, 2 Sam. 11, 2—12. 24.
Bathurat [bæ'p^st], eng. familienavn og adelstitel.
1. Allen B., jarl af B. (1684—1775), en ivrig tory, var
som medlem af overhuset en modstander af Walpole.
Blev 1742 minister og 1757 skatmester hos prinsen af
Wales. B., der 1772 blev ophøiet til jarl, var ven af sin
tids betydeligste digtere. 2. Henry B., 3dje jarl af B.
(1762—1834), fra 1828 premierminister, udmerkede sig
ved sit had til Frankrige og til Napoleon. Det var B.,
som satte Hudson Lowe til guvernør paa St. Helena.
Bathurst [bæ'p9stj. 1. By i Sydafrika, Kapkolonien,
hovedstad i distrikt af samme navn. 2. By i Vest-
Afrika, hovedstad i brit. Gambia paa øen St. Mary
nær elven Gamblas munding, 8 800 indb. ; udfører jord-
nødder, voks og huder. 3. By i staten New South
Wales, Australien, inde i landet ved de Blaa bjerge,
9 227 indb. ; kvæghandel. Industriskole, hospital. I nær-
heden guid-, sølv- og kobbergruber. 4. By i brit.
Nordamerika, prov. New Brunswick, 3 000 indb. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Montreal.
Bathybius (d. e. det i dybet levende) har man kaldt
et eiendom meligt, slimet stof, som er blevet fundet i paa
sterk spiritus op be vårede prøver af hvidt dybhavsslam,
indesluttende skalrester af mikroskopiske skabninger.
Ligner af udseende meget protoplasma og ansaaes en tid
for det «urslim», hvorfra alt levende paa jorden havde
udviklet sig. Blev særlig undersøgt af Challengerekspedi-
tionen, hvorved det viste sig, at det ikke er tilstede i
friske bundprøver. Bestaar i virkeligheden af gips, som
udfældes af sjøvandet ved sterk alkohol.
Bathy meter, se Bathométer.
Batlgnolles [batinå'lj, tidligere egen by og kommune
nær Paris, nu et arrondissement i Paris.
Batlscaw, havn i britisk Nordamerika, ved St. Lorenz-
elvens munding. Betydelige jernverker. Postkontor, tele-
grafstation.
Batl^sty de fineste gjennemskinnende lærredsorter
vævet af bedste sort lintraad; forfærdiges smukkest i det
nordøstlige Frankrige og i Belglen. Billige eflerlign Inger
er c a m b r i c eller kammerdug og skotsk b. (b.-
musseliu), som væves af bomuldstraad.
Ba'tjan (Batsjan), ø i Molukkerne, ø. for Celebes og
s.v. for Dsjilolo, 2 367 km.' med 12—13 000 indb., mest
muhammedanere. Øen er bjergfuld, skogrig og frugtbar.
Der findes sagopalmer, guid og stenkul. B. og nogle
nærliggende smaaøer staar under en sultan, som betaler
skat til Holland. Hovedstad Amasing.
Ba'tju8jka (russ), «lille fader», tiltale især til poper.
Ba^tjusjkov, Konstantin Ni kolajevi tsj (1787
— 1855), rus. digter, deltog i den finske krig 1809 og i
Napoleonskrigene. Han var elegiker og romantiker, hans
ideal var Torquato Tasso, om hvem han har skrevet
digtet «Den døende Tasso». Af hans øvrige digte kan
nævnes «Vennens skygge», «Erindringerne», «Adskillelse»
og «Tauris». Hans melankoli gik tidlig over til uhel-
bredelig sindssyge.
blMait@å®m, beskølt, kav-
'*'«; a«1a»«ret porcelken
Wm t f. nordostviad.
Disean i'^' ra. akraa kant ; rand.
Maeanter (f) randslibe: for-
Wtect 1? hrcdele.
Waerif; blive iort (korn); farve om.
Wiet ® m. mørk skogdue;
bisette @ r. tarvelig knipling.
bistaop ^ biskop: bisp (drik);
løber (i schuk). blshopric bispe-
dømme.
bisidder — 0 Beisltzer m —
(g) assessor, Judge lateral — (e) as-
blsk @ kransuppe.
biskop — 0 Bischof m
bisbop — (?) évéque m.
biskoppelig — ® blschofllch
— (e) episcopal — OD épiscopal.
blsmag — ® Beigeschmack m
— @ by-taste, smack — ® godt
(m) particulier, arrlére-goAt.
bismer ~ (i) Bescmer, Descm
m — @ steel yard — ® romaine f.
bismuth © & (?) m, vismut.
bisonokse — (l) Bison m—@
ft \f) bison m.
bisonne © f. graat f6rl«erred.
bisp (drik) — (t) Bischof m —
@ bishop — (?) bichof m.
bispedømme — fOBistumn —
(e) blshopric, dioccse. see ; episcopate
— (t) évéché. diocése m. bispe-
sæde — ® Bischofssitz m — @
episcopal resldence — ® slége (m)
episcopal ; évéché m.
blsquain 0 m. faaresklnd.
767
bisque— biting
Ba'tka, Richard (1868—), t. musikkritiker, redaktør
af «Kunstwart», særlig bekjendt ved skrifter som «Aus
der Musik- und Theaterwelt», «Musikalische Streifzuge»,
biografier over Bach og Schumann m. v.
Batlery Creek [hcktldri krik], havn i de Forenede
stater, staten Virginia, ved Atlanterhavet.
Batley [bætli], by i nordøstlige England, Yorkshire,
12 km. s.v. for Leeds, 30 321 indb. (1901). Midtpunkt
for fabrikation af shoddy (s. d.) og tøi til soldater. B.
har en gammel kirke og en teknisk skole.
Batman [bdtm^n], John (1800—40), grundlægger af
den australske koloni Victoria. B., som var født i Para-
metta i New South Wales, var lederen af de under-
handlinger med de vilde, ved hvilke den grund blev
overdraget, som nu Melbourne er bygget paa (1835).
Batna', fr. Nord- Afrika, by i det østlige Algerie, prov.
Constantine, ca. 100 km. s. f. byen Constantine, 1040 m.
o. h. Strategisk vigtigt punkt ved jernbanen til Biskra.
Ca. 4 800 indb. Herfra besøges det ca. 20 km. i ø. be-
liggende Timgad, «Afrikas Pompeji», hvor storartede
ruiner af den romerske by Thamugadia.
Batnfjordsøren, dampskibsanløbssted ved bunden
af den lille Batnfjord, syd for Kristiansund, Øre herred,
Romsdals amt. Fra B. fører hovedvei over Batnfjord.s-
eidet til Molde, en rute, der benyttes adskillig for at
undgaa farten over Hustadviken.
Batokoplommer, madagaskarplommer, er de spise-
lige, saftige, men sure frugter af et par med melontræet
beslegtede arter af slegten flacourtia, som hører hjemme
og d3rrkes i Afrika og det sydligere Asien.
Baton-Rouge [batd' mi], by i de Forenede stater,
hovedstad i staten Louisiana ved Mississippi, 11 269 indb.
Handel med bomuld. B., som har et universitet, er
bekjendt fra general Williams tapre forsvar i den amer.
borgerkrig, aug. 1862.
Batra'chia, se Padder.
Batrachomyomachfa (græ., «Krigen mellem froskene
og musene»), lidet komisk græsk heltedigt, parodi paa
« Iliaden >; gik i oldtiden under Homers navn, men maa
være langt yngre; er ifølge sandsynligere kilde forfattet
af Pigres fra Halikarnas (omkr. 480 f. Kr.), broder af
dronning Artemisia af Karien.
Batrun, havneby i asiatisk Tyrki, prov. Syrien, 24 km.
s. f. Tripolis. 2 500 indb. ; silkehandel, vinavl. Postkontor.
Battak (Batak) el. Batta, malajisk folk i det nord-
lige Sumatras indre, dels uafhængigt, dels underkastet
hollænderne. B. er smaa af vekst, men vel proportio-
nerede, kraftige og udholdende. De bor i pælehuse i
befæstede landsbyer og ernærer sig fornemmelig ved
jordbrug. De eier en rig, gammel litteratur, samlet i
manuskripter, der holdes høit i ære. Analfabeter gives
ikke. Merkeligt er det, at antropofagi hos dette kultiverede
folk er lovfæstet. Den, der gribes i legemlig krænkelse af
landsbyforstanderens hustru, i natligt tyveri eller i lands-
forræderi, dømmes til, ligesom krigsfanger, at opædes.
Battenberg, Alexander af, se Alexander af B.
Battenberg, lidet sted i Preussen, regjeringskreds
Wiesbaden. I nærheden slottet Kellerburg. Ti telen prins
og prinsesse af B. erholdt prins Alexander af Hessens
morganatiske gemalinde, Julie a f B. (født Hauke) og
deres børn (se Alexander a f B., fyrste af Bulgarien).
Ba^tka- Baku kahn
768
Battens er norsk skaaren trælast af en bestemt dimen-
sion (tykkelse 6.5 å 7.7 cm., bredde 15.5 å 18 cm.\
Batteri. 1. Fegtningsenheden ved feltartilleriet og
betegner i almindelighed et antal kanoner, der ledes
under ét. Et moderne fei t-b. bestaar af 4 — 6 kanoner.
10—12 ammunitionsvogne, 130—180 mand og 130—190
heste. Det kommanderes af en kaptein. Tidligere
var kanonantallet større og ammunitionsforsyningen
mindre. — B. er ogsaa navnet paa den befæstning, h^-ori
et antal kanoner er anbragt. Ved sterkere anlæg lindes
tvervolde mellem kanoneme, haandmagasin for ammuni-
tionen, overdækkede rum for betjeningen og observatioDs-
plads for chefen. Ved permanente anlæg staar kononeme
nu oftest i pansertaarne. 2. Opr. benævnelsen paa
det eller de dæk (rum) ombord i krigsskibe, hvor skytset
var opstillet side om side i kanonporte (b.-installatioo.
Nutildags opstilles skytset i almindelighed parvis eUer
enkeltvis i pansrede taarne eller kasemater, hvorfor be-
nævnelsen b. mere og mere gaar af brug. B. benyttes
almindeligst nu om det samlede artilleri ombord. 3. Se
Akkumulatorbatteri.
Battersea [bdeUsi], del af London (før eget sogn i
S.V., ved Themsen, danner sammen med Clapham en
parlamentsvalgkreds. B. har en berømt park og en ar-
beiderbydel med mange smaa huse.
Batteux [batd'], Charles (1713—80), fr. prest og
skribent, hvis æstetiske arbeider øvede indflydelse i
Tyskland (se Gottsched).
Batthyåny, berømt magnatfamilie i Ungarn. 1. Cazi-
mirz B., greve (1807—54), sluttede sig til det liberale
parti; del tog 1848 med hæder i frihedskrigen og ble\
efter uafhængighedserkl æringen udenrigsminister i Kos-
suths ministerium. Efter katastrofen ved Vilagos flyg-
tede B. til Tyrkiet og derfra til Frankrige; død i Paris
2. Lajos B., greve (1809—49), sluttede sig ligeledes til
frihedspartiet og blev 1848 førsteminister i det ungarske
ministerium. Han vilde imidlertid ikke bryde med
Østerrige og indgav sin dimission; han deltog en kort
tid i frihedskrigen, forsøgte saa igjen at mægle mellem
keiseren og ungarerne, men opnaaede kun at blive
arresteret. Han dømtes til at hænges, men undgik denne
død ved at tilføie sig et saar i halsen. Man naiede sig
da med at skyde ham. 3. Theodor B., greve (1859—,
marineofficer, siden 1889 politiker, en af førerne for
forfatningspartiet.
Battle [bfétl], by i sydlige England, Sussexshire med
2 996 indb. Store krudtfabriker. I nærheden ruiner af
det prægtige benediktiner-kloster Battle-Abbe\% bygget af
Vilhelm Erobreren til minde om slaget ved Hastinjss
(1066).
Battle-Creek [bcktl krik], by i de Forenede stater,
staten Michigan, ved Kalamanza-elven, 18 563 indb. (19(Ki
Fabrikation af landbmgsmaskiner, møller; i nærheden
sandstensbrud.
Battu'ta (ital.), taktslag. Ritmo di tre (quatro) battuk
betegner en hovedr3rtme af 3 (4) sammenhængende takter
(scherzoen i Beethovens 9de symfoni).
Batu khan, mongolsk fyrste (d. 1256); førte over
kommandoen i det seierrige felttog mod Rusland (1237—
40) og overvandt 1241 i Ungarn Fredrik den stridbart^
af Østerrige.
bisque (?) f. 15 points fonid:
krebscsappe; aergrelse.
Bias ® m. bid.
blssac (f) m, tvereæk.
bissard 0 m, slgtebrod.
BiSBohen (t) n, smule; bite.
blsseotion (f) f, halvering.
Bissen (^ m. bite.
hisser (f) forlange, gi ve da capo.
bissexe iD tveKJønnct.
bissexte d] m. skuddag.
blssextil (f) skud-.
blssextile (e) skudaar.
blssig ® bidsk.
blstaa, -Stand se hjælpe. bjælp.
bister — ® grimmlg — ®
grim, gruflT, stern — (£) faronche.
bistoquet (?) m. pinde<8pil).
bistouri (r; m, bistoury ©
operationskniv.
bistoumer (D (ror)drele: bøle.
bistre (?) m. sodsTierte.
bisweilen © sommetider.
biSKtnlng — 0 NebensaU m
— © subordinate claose, propo-
sltlon — (?) propositton (n sub-
ordonnée.
bisætte - ® belsetzen — ®
deposit in a vault — (f) dépoaer
dans le caveau.
bit @ mnndbld : Mte ; (Tb) bMOc
bitch ® tievc. tiape
bite — ® Bisaen m. BIsBciMa a
- ® bit. morael - 0 bouobéc f
moræan m.
bite @ bide: narre. Sb bU
bite In lnd«etae.
biting - ® Nebcnaadie f-e
matter of Moondary Importanc* -
769
Batnm— Baner
770
Batum. 1. Distrikt i rus. Transkaukasien, gov. Kutals,
Ted det Sorte hav, 3 000 km.* med 44 000 indb. 2. Hoved-
stad i distriktet B., ved det Sorte hav og Baku— Tiflis—
B-banen med 28512 indb. (armeniere, georgier, russere,
tatarer, tyrkere o. s. v.). Ud merket havn, udførsel af
petroleum, salt, tømmer, manganerts o. s. v., fabrikation
af petroleumsbeholdere. B., som er befæstet garnisonsby og
sæde for eo viceguvernør, blev tyrk. i 17 aarh., rus. 1878.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Odessa.
Banck, Karl Wilhelm (1808—77), professor ved
mosikakademiet i Stockholm, bekjendt ved sin «Haand-
bof; i musikhistorie», «Ålmindelig musiklære» m. fl.
Baudelaire [bådlærj, Charles Pierre (1821—67),
fr. digler, begyndte som kunstkritiker, skrev mesterlige
overssttelser af Edgar Poes fortællinger og udgav 1857
sin berømte digtsAmling «Les fleurs du mah, for hvilken
han straks blev sat under tiltale, hvad der endte med,
it han for seks af samlingens digte blev dømt for
krænkelse af sedelig-
heden. Blandt hans
senere arbeider er «Les
paradis artiflciels» og
«Petits poémes en pro-
se * . Han henfaldt efter-
haanden til nydelsen af
haschich, blev rammet
af hjerneslag og hen-
levede den sidste tid af
sit liv under afasi og
delvis lamhed. B.s digt-
ning er en pragtfuld
blomst sprunget frem
af moderne overcivilisa-
tion. Hans digterfysio-
gnomi er præget af re-
ligiøs mysticisme og
smertelig, vellystig, ner-
vøs sensualisme, der
slaar over i det perverse,
ledsaget af livstræthed
og angstfuld tomhedsfolelse. Sterkt fremtrædende er det
'sataiiiske> element, han saa det onde som det naturlige
hos mennesket, hans digte bevæger sig i særlig grad i
det hånlige, uhyggelige; samtidig var han skjønheds-
dyrkcr, men den skjønhed, som foresvævede ham, var
ikke den levende naturs, men den ved kunst frembragte
skjønhed. Han brød sig ikke om de enkle følelser,
inen greb de mest sammensatte sansefomemmelser, som
han opløste og søgte at give det intenst nøiagtige, nuance-
rige udtryk. Han var forløber for de senere tiders deka-
denter og symbolister og har i det hele øvet stor ind-
flydelse baade inden Frankriges og andre landes litteratur.
Baudin ibådét'], Charles (1792—1854), fr. admiral.
Idmerkedc sig allerede 1812, tilbød forgjæves efter Wa-
terloo Napoleon at føre ham gjennem de engelske kryd-
dere. Intervenerede 1848 i den neapolitanske revolution.
Bandin [badet'], Eugene (1853—), fr. socialist, var
porcellænsarbeider, blev 16 aar gl. dømt til fængsel paa
gnind af sociali.stisk agitation og maatte 1871 flygte som
kommunard. B. blev benaadet 1881, blev 1889 parlaments-
medlem og var minister for de off. arbeider 1899—1902.
Charles Pierre Baudelaire.
Wtord (i) m, tkibsniandflfUirn.
Nttellden - ® wlnxig (klein)
~ €) Uny, wce: dlmfnnUTe - (?)
«'«t ortll. peUoL
Bitte ^ r, Mimodnlng. Imd.
^ Wtte ® f, Mtta @ pl. (anket).
Wtten®bede: indbyde bitte!
*w M« «od : Ja tak ; ingen aani
Mtter - @ bitter, berb -
bitter: (amag o. 1.) acrid — (D
amer, algre, Acre, accriac; (om
flcndakab) achamé.
bitter 8b - ® Bitter m - © (a
glaae of) bitten — 0 amer, bitter m.
bltterhed - ® Bltterkeit f - (g)
bittemeaa, acrlmony — © amer-
turoe. ai|{reur f.
bitterlla - ® bitterilch - ©
bltterly — ©amérement; (pleurer)
25 — niustreret norsk konversationsleksikon. I.
bitord— bizarre
Baudl88in, WolfHeinrichv. U 579— 1646), t. gene-
ral, deltog under Fredrik af Pfalz i slaget ved det Hvide
bjerg 1620. 1625 gik han i dansk tjeneste, kjæmpede
tappert under Kristian IV, men holdt saa slet mandstugt
paa tilbagetoget gjennem Jylland, at han blev afskediget.
1629 gik han i svensk tjeneste og udmerkede sig i
trediveaarskrigen. Gik 1635 i tjeneste hos kurfyrsten af
Sachsen, men blev haardt saaret ved beleiringen af
Magdeburg (juni 1636) og maatte gaa over i diplomatisk
virk.somhed.
Bauditz, Sophus Gustav (1850—), d. forfatter,
slog 1889 igjennem med en novellecyklus «P^ortæl Unger
fra skovridergaarden»; romaner som «Krøniker fra gar-
nisonsbyen» (1892) og «Hjortholm» (1896) forøgede i de
følgende aar sin forfatters popularitet. Der gaar en lys
og elskværdig tone gjennem B.s arbeider, uden at de
dog røber noget dyberegaaende syn paa livet; høiest
naar han i sine naturskildringer, som er friske og
karakteristiske.
Baudrillart fbådrijår], Henri JosephLéou(1821
— 92), fr. socialøkonom, universitetslærer og forfatter af
en rskke værdifulde skrifter. Blandt disse er at merke
en fængslende «Luksuslens historie» (4 bd. 1878 — 80) og
en fortræfTelig skildring af «Frankriges landbefolkning»
(3 bd. 1880—88).
Baudry [bådrV], Paul Jacques Aimé (1828—86),
fr. maler, var en elegant og dygtig, men noget akademisk
I kunstner, der særlig er blevet bekjendt ved de store
I tagmalerier i Operaen i Paris.
, Bauer, Bruno (1809—82), t. kritisk teolog. Efter
at være blevet privatdocent i Bonn begyndte han en
radikal kritik af den evangeliske overlevering, der for-
kastedes som et produkt af «urevangelisten Markus'
selvbevidsthed». 1842 blev retten til at holde teologiske
forelæsninger berøvet ham. Derefter bosatte han sig
i Rixdorf ved Berlin, hvor han skrev talrige historiske
og senere ogsaa bibelkritiske arbeider.
Bauer, Caroline (1828—), f. i LQtjenburg, Holsten,
blev i 1855 lærerinde ved fru Autenrieths pigeinstitut i
Kra. 1861—69 egen pigeskole i Drammen. 1869 overtog
hun Autenrieths pigeskole i Kra., som fra 1872 fik hendes
navn og fra 1877 ud videdes med en «skole for voksne ele-
vers videre uddannelse», nærmest beregnet paa vordende
lærerinder; fra 1879 fik den middelskoleeksamensret.
Hun indehavde denne skole til 1892, da den blev over-
taget af J. K. Berle.
Bauer, Caroline (1807—78), t. skuespillerinde, de-
buterede 1822 i Karlsruhe, optraadte 1824—29 j Berlin,
blev 1829 morganatisk gift med prins Leopold af Koburg,
men vendte tilbage til teatret, da han blev konge i
Belglen 1831. 1835—44 var hun knyttet til hofteatret i
Dresden, men egtede saa en polsk greve Broel- Plater og
levede senere i Schweiz. Hun har skrevet sine teater-
erindringer, og efter hendes død udkom «Aus dem Leben
einer Verstorbenen» (Berlin 1878 — 80), der vakte stor
opsigt.
Bauer, Georg, se Agricola, Georg.
Bauer, Louis Agricola (1865—), fra 1899 ansat i
Washington ved «U. S. coast & geod. survey», redigerer
siden 1896 det Internationale tidsskrift «Terrestrial
magnetism & atmospheric electricity».
I å chaudcs larmes; exoenlvement
(ftnold).
bitter-salt le) engelsk salt.
Blttganfi (I) m, processlon.
Bittgesuon n. banskrlft *
BittsteUer 0 m, ansøger, sup-
plikant.
bitten (F) m, slUmlknegt.
bitume (D m, bltumen @ as-
falt, Jordbeg.
blvaane i
bivalve (o) musling; toskallet:
toklappet.
biveau (f) m, vinkdmaaler.
bivole © r. skillevei.
blvonac ® & (f) m. blvonak.
bivouao (g), bivouaquer (?)
leire sig.
bizard % nellik.
bizarre ® besynderlig.
771
bizarrerie— blaa
Bauernfeind, Carl Maximilian von (1818—94),
fra 1846 professor i geodæsi og ingeniørvidenskab ved
MQnchens tekniske høiskole, senere høiskolens direktør,
har bl. a. skrevet en bckjendt bog: «Elemente der
Vermessungskunde».
Bauernfeld, Eduard von (1802—90), østerr. for-
fatter, har særlig gjort sig bekjendt som produktiv og
talentfuld lystspildigter, var i besiddelse af vid og lune,
havde et sikkert greb paa skildringen af de høiere sam-
fundskredse, berørte ogsaa dagens spørsmaal. Blandt
de bedste og mest kjendte af hans stykker er «Die Be-
kenntnisse», «Burgerlich und romantisch», «Grossjåhrig»,
«Krisen» f «Aus der Gesellschaft», «Moderne Jugend».
Baug) forreste del af et skib. B. betegner ogsaa
skibets runding paa siderne forud (styrbords og bagbords
baug). B.-baand, svære knær, af jern eller træ, som
til styrkelse af skibets baug og sider lægges fra baug-
sprydets underkant paa den indenbords klædning ned til
banjerdækket.
Baugspryd (ogsaa udt. -sprøit), sjøudtr.. et rundholt
omtrent saa tykt som en mast, ligger i skråa stilling et
stykke ud over skibets
forstævn ; dets forlæn-
gelse dannes af kl>rver-
bommen (s. d.). B. og
kl3rverbom kan ogsaa
gjøres af ét stykke træ.
Til b. befæstes forskjel-
lige stag for fokkemast
og mærsestang. B. fast-
K^ boltes til stævnen og an-
^ dre af skibets faste dele.
I underkant støttes det
a. Bnugspr>'d. b. Bnugstag, vaterstag. nedover til stævnen med
baugstag og vaterstag.
og J. Bauhin, s. d.
Bauhih [båhæ'], Caspar (1560—1624), botaniker og
mediciner, f. i Basel, vandt et stort navn som anatom
og har paavist den Bauhinske klap (valvula Bimhini)
mellem tynd- og tyktarm. Ogsaa hans botaniske ar-
beider er betydelige. — Hans broder Johann B. (1541 —
J613), læge, var ogsaa bekjendt som botaniker.
Bauhl/nia (opkaldt efter C. og J. Bauhin), en 150 arter
stor, tropisk slegt af belgplan-
ternes orden. De er altid træ-
agtige og oftest lianer, som
klatrer høit op imellem ur-
skogens trær ved hjælp af ran-
ker. Stænglerne er flade, af
eiendommelig, anomal bygning
og ofte bølgede paa en merkelig
maade, hvilket har skaffet dem
navnet «abetrapper». Enkelte
arter anvendes i troperne som
lægemidler.
Bau'ki8, se Filemon.
Baumann, Elisabeth, se
Jerichau.
Baumann , Hans Adolf
Victor (1870 — ), n. marine-
officer, næstkommanderende og Rnuhinia.
Bauemfeind— Baumgartner
772
Bauh., bot. forkortelse for C.
fører af «Fram» under den Sverdrupske (2den «Fram»-
ekspedition 1898 — 1902 (s. d.), hvor alle observationer og
bestikopgjør vedkommende skibet blev udført af H.
Han foretog talrige slædeture for at bestemme længde
og bredde for mere fremtrædende punkter; detalj maalin);
har han foretaget bl. a. af B.s-fjord (stor fjord paa
Kong Oscars land, 77 — 78° n. b., ind fra Norskebugten .
hvor han opdagede kulleier rige paa forsteninger B
begyndte koffardifart 1886, gik ind i marinen 1889. blev
kaptein 1900.
Baumann, Oskar (1864— 99), fremragende østenigsk
Afrika -reisende og geograf. Deltog 1885 i Lenzs Emin
pasha-ekspedition opover Kongo til Stanley Falls, hvor
han paa grund af sygdom maatte vende om; besøgte
paa hjemveien 1886 den spanske ø Fernando P6o. Tog
1888 del 1 Meyers ekspedition til Kilimandjaro, uoder-
søgte 1890 landet Usambara og Pore* bj ergene, gjen-
nemforskede 1891—93 den nordlige del af tj^k Osl-
Afrika helt til Nilens kildeegne mellem Victoria- og
Tanganjika-sjø. Siden 1896 var han østerrigsk-ungank
konsul paa Sansibar. — Efter B. er opkaldt B. spitze
i tysk Togo-land og B.-golf paa Victoria-sjøens øslkvst
i tysk Øst- Afrika.
Baumbach, Max (1859—), t. billedhugger, elev af
R. Begås, i hvis smag han har udført en række officielle
billedhuggerverker (bl. a. i Sicgesallé, Berlin], der har
skaffet ham udmerkelse som professor og medlem af
akademiet i Berlin.
Baumbach, Rudolf (1840— 1905), t. digler, et egtc
lyrisk talent, let og livsglad, gjorde sig bemerket med
sin poetiske fortælling «Zlatorog» og slog igjennem med
sine bekjendte «Lieder eines fahrenden Gesellen* .1878.
udgav derefter den fine digtning «Frau Holde» .1880.
«Spielmannslieder», «Abenteuer und Schwånke* m. m .
hvor han viste baade stemning og evne til at gribc tonen
fra gamle folkeviser og historier.
Baumé /Mmé?/, A n t o i n e (1 728—1804), apoteker i Pari^
opfandt areometerskalaer, som endnu bruges. For væd-
sker lettere end vand svarer 10° B. til specifik vegt -
1, og gradtallene stiger for aftagende vegt. For vædsker
tungere end vand svarer 0 ° B. til specifik vegt — 1. «K
gradtallene stiger for tiltagende vegt.
Baumgartner, Alexander (1841—), t. litteratur-
historiker, f. i Schweiz, bosat i Holland, har bl. a. leveirt
en lærd «Geschichte der Weltliteratur», end videre arbeidt-r
over den hollandske digter «Joost van den Vondel> (^
over «Lessings religl6ser Entwickelungsgang» og ^Goethe
Sein Leben und seine Werke». Han har bl. a. ogsai
studeret skandinavisk litteratur og skrevet «Nordisctie
Fahrten», reiseskildringer fra Island og Skandinavien
Baumgartner, Andreas von (1793—1865, esterr
naturforsker og statsmand, redigerede 1826—37 «Zeit-
schrifl fflr Phys. und MatHematik» og var 1848-w
østerrigsk minister.
Baumgartner, GallusJakob (1797— 1869), scli\»Ti
zisk politiker, blev 1825 medlem af raadet i St. Gall<i
var virksom ved forfatningens omdannelse i demokratis^
aand og blev St. Gallens præsident (landammann <<
kantonens repræsentant paa forbundsdagen, hvor han wr
en ivrig modstander af det katolske kleresi, ind til lun
1841 brød med sin fortid og gav sig til at arbeide ur
bizarrerie <f) r. besynderllghed.
bjeffe - (t) kUnen. belfern -
^J.*'P.~ ® Japper.
bjelde - ® Schelle f - ®
Jingle. litUe beil — 0 grelot m:
clochette, sonette f; (ko-) sonnaille f.
bjelke - ® Balken m - ej
beam. (stor) balk — (f; poutre f;
(tag-) solive r.
bjerg M berg.
blerR - ® Birke f - @ birch
— (f) boaleau m.
bjørn — 0 BAr m — @ bear
— (£) ours m: (aKtron.) Ourae f.
bjørnebær — 0 Bflrentraabe f
— (e) bearberry — ($) raisin (m)
d'ourB.
blaa - 0 blaa - @ blue:
(ener slag) black - 0 bleu ; (hlm-
mel-) azuré, d'azar: (af kalde)
▼lolet; (erter slag) poché, en oom-
pote. blaabær - 0 Hcldelbeere f
- (e) bllberry. whorUeberry - iX)
myrtiiie f. blaaklokke - ®
rundblilttrtge Glockenblume f —
Æ) bluebell — 0 campanule fCbleue).
blaakraake - 0 Saatkrflhe r -
@ rook — 0 fheux m. blaa-
mandag - 0 blaaer Mootag —
% Saint Mondav - f WpH «*•'
Lundl. blaaskjæl - T ^^
muachel f — ^ mu«»H
moule f. blaaaort - t bi»^
schwarz — @ bluisb hlaek
0 (d'an) bleu nolrAtre. W»»*
Btrønpe — 0 Blaiwtmmpf m
g) blue-atocklng - f b«k-l>Jw «
blaasyre — 0 Biausåarr r - *•
prunic add — 0 acåde '»' P^*
773
Baun— Bavian
774
jesuiterne. 1847 fordreves han fra landet, men vendte
1848 tilbage, erklærede sig for den nye forbundsregjering
og blev paa ny landammann i St. Gallen. Han har skrevet
«Die Schweiz in ihren Kåmpfen und Umgestaltungen».
Baun, vedstabel paa høider, hvilke tændtes som vare-
tegn ved fienders ankomst, er en dansk form af det oldn.
Mlrn. tegn, merke, der igjen er identisk med ba ake, s. d.
Baunagar. 1. Britisk tributstat i Forindien, præsi-
deatskab Bombay, 7 407 km.' med 464 671 indb. (1891),
avl af bomuld. 2. Hovedstad i staten paa halvøen
Kathiavar ved Cambaybugten, 57 653 indb. (1891, van-
skelig tilgjængelig havn, bomuldsindustri og handel
med bomuld.
Baur, Ferdinand Christian (1792—1860), t.
protestantisk teolog, blev 1826 professor i historisk
teologi i Tubingen og virkede i dette embede til sin
åød. B.s teologiske betydning beror paa at have ind-
iedet en historisk undersøgelse af kristendommen ud
fra indre grunde. Hans egen historiske betragtning var
bestemt af den hegelske filosofi. Fra denne havde han
laant det treleddede skema, gjennem hvilket han lærte,
at kristendommen havde udviklet sig. Oprindelig her-
skede en jødekristelig-nomistisk retning, repræsenteret af
de 12 apostler. I modsætning til denne fremkom en
hedningekristelig-lovfri retning med Paulus. Disse be-
kjæmpede en tid hinanden, indtil de omsider forenedes
i den katolske kirke. De nytestamentlige skrifter, af
hvilke B. kun anerkjendte Romerbrevet de to breve til
Korinthieme og Galaterbrevet samt Johannes' aabenbaring
som apostoliske, er de litterære vidnesbyrd om denne
ndMklingsgang. B. samlede mange disciple, med hvem
ban dannede den saakaldte TQbingerskole, som navnlig
bbrastrede fra 1835—48. Nu har denne opfatning i
det væsentlige kun historisk interesse.
Baus, norsk ord for «stolt, kjæk», eg. svulmende (sml.
tbaasen, svulme).
Banschinger. l. Johann B. (1834—93), t. mate-
matiker og bygningstekniker, blev 1868 professor ved
den tekniske hølskole i Munchen, hvor han konstruerede
sindrige apparater til prøvning af byggematerialers styrke
0. vv. Han har skrevet adskillige verker. — 2. Julius
B. 1860 — \ t. astronom, søn af ovenst., blev 1886 obser-
^tor i Munchen, 1896 professor ved universitetet i
Berlin. Er ogsaa direktør for det astronomiske regne-
institut i Berlin.
Bant er opr. det engelske bouif about (omkring, rundt).
Et skib «gaar baut», «gjør baut», naar det styres op
mod \inden og ved hjælp af sin fart (og ved manøvre-
ring med seilene) bringes til at gaa rundt i en bue, saa
det tilsidst faar vinden ind fra den anden side; denne
maade at vende paa kaldes at «stagvende» («gaa over
stag»}. At baute (krydse) er at seile frem i siksak
paa skråa mod vinden og saa nær dennes retning som
muligt («bidevind», s. d.). En b. (eller et slag) kaldes
det stykke, man seiler mellem hver gang, man vender.
Bauta, en sproglig ganske urigtig fork. af bautasten.
Bautain /M/*7, Louis Eugene Marie (1796—
1867), fr. romersk-katolsk teolog, f. i Paris, blev 1816
professor ved gymnasiet og nogle aar efter ved universi-
tetet i Strassburg. Da han lærte, at fornuften ikke
t^n bevise Guds tilværelse og sjælens udødelighed og
biaalig-blad
forkastede den skolastiske filosofis metode, kom han i
strid med sin kirkelige øvrighed. Omsider lod han sig
bevæge til at tilbagekalde sin lære og drog dcrefter til
Paris, hvor han levede som høit anseet prest og lærer
til sin død.
Bautasten, oldn. betegnelse
for utilliuggen mindesten af obe-
liskform, anvendtes som grav-
minde allerede i broncealderen,
men blev særlig almindelig i
vikingetiden. B. er aldrig for-
synet med indskrift, men har
undertiden enkelte indridsede
figurer, f eks. kors. I Norge og
Sverige er b. almindelige, i
Danmark sjeldnere, vel fordi
passende materiale der savne-
des. I vor tid er skikken gjen-
optaget, og b. anvendes ofte som
gravmonumenter eller minde-
støtter.
Bautzen, by i kongeriget
Sachsen, ved elven Spree, 29418
indb., jembaneknudepunkt
( Dresden — G6rlitz ). Betydelig
industri : uid- og klædesvarer,
papir, jern, maskiner, betydelig
handel. B. er omgivet af gamle
mure med taarne, vakkert raad-
hus, domkirke, slottet Ortenburg,
mange skoler, garnison. Na]>o-
leons seier over russere og
preussere 20—21 mai 1813.
Banx, Les [le båj, landsby
i sydøstlige Frankrige, depart.
Bouches-du-Rhdne (Provence),
ved foden af et fjeld, 200 indb., ser med sine huse, sin
gamle fæstning og mure ud som en middelaldersk by;
slot fra 11 aarh. og kirke fra 12 aarh. I trubadurtiden
var baronerne af B. en af Provences bekjendteste slegter.
Bauxi't el. beauxi't, mineral, som tindes i rode, gule
eller hvide kornagtige eller leragtige masser og hoved-
sagelig bestaar af aluminiumhydroksyd forurenset med
større eller mindre mængder af Jernsilikat. Det anvendes
til fremstilling af aluminium og aluminiumforbindeiser
samt til ildfaste lervarer. Mineralet har sit navn efter
byen Baux i sydøstlige Frankrige, hvor den vigtigste
forekomst findes.
Bavåria (lat. navn for Bayern) kaldes en kolossalstatue
(figuren vel 20 m.) med indvendige trappeanlæg, der, ud-
ført af Schwanthaler, i 1850 blev afsløret ved MQnchen.
Bavai [bavæ']^ by i nordlige Frankrige, depart. Nord,
ved nordbanen, 1910 indb. (1901). Jern- og kobberhytter,
su kkerfabri kation. B. er nerviernes gamle hovedstad
Bagacum; i den romerske keisertid var den en af det
belgiske Gallieiis største byer, hvorfra der førte syv veie;
her findes endnu indskrifter, ruiner af bad, vandled-
ninger o. s. v.
Bavian, mand, der er sat til vagt i en baad, medens
resten af besætningen er borte.
Bavian, landsby i tyrk. Asien, vilajet Mosul, 30 km.
iKot. af Ltz. L. Bryn. Larvik.)
Bautasten, 7'/i alen høi, ved
Hasle i Tjølling, Jarlsberg.
Kaldes nu «Halvdan Hvit-
bcins bautasten*.
»lque. blaavels - (D blåne Ane-
»«» - @ blue anemone - (?)
»>*P«lknie f.
blaaiig, blaaactlg - ® biau-
0«h - *) bloifth - ® bleuAtre.
blaane - ®blau werden, win:
J^h blånen - @ beoome. look
Ww - ^ demiir bien. blenlr.
Diaar m ttnr. kaste en blaar
1 øiaeoe - ® «im. Sand In die
Auffen - streaen — (^ throw dust
Into one'» eyes — ® jeter de la
poudre aux yeux de q.
blab @ udplapre; sladre.
blaoh Ønad. Blachfrost m.
barft-ost.
black ^ sort ; neger : (vb) svierte.
black-amoor morian. blaok-
ball udelukke (ved afstemnlng) =
blaokbottler (?). black-beetle
kakerlak. bUck-berrybJømebmr.
blaok-blrd aorttrost. black(-)
board vieKtavie. blaok-oo<pk
aarhane. black-currant soleier,
black-friar sortebroder. domlni-
kaner. black-lead blyant, black-
mail slkkerbedsafgin. black-
pudding blodpølse, blacksmith
grovsmed, blackthom slaape-
torn.
blaoken @ sværte: fomoørkcs.
blackguard (e) tOofellst. pøbel.
blackfng ® blanksvwrte.
blacklsn 0 sortladen.
blaoknesB @ sorthed.
blad - ® Blått n: (kniv-) Klinge
f; (aare-) Schaufel f; (avls) Zeitung f
— @ leaf; (kniv-, aare-, sag-) blade;
(avls) (new8)paper — (?) feulUe f;
(I bog) feuillet m; (kniv-, sag-)
775
bladder— blaireau
0. f. Mosul. Gamle assyriske relieffer hugget ud 1 Qeldet
og en indskrift fra kong Sanheribs tid (705—681 f. Kr.).
Bavianer CcynocephalusJ hører til hundeaberne, har
en lang snude, kraftig tandbesætning og vel udviklede
kindposer. Store, sterkt farvede sædeknuder, halen hos
nogle arter lang, hos andre kort. For- og baglemmer
er omtrent lige lange, hænderne vel ud viklet og
sterke. B. lever i Afrikas og Årabiens klippeegne, oftest
sammen i store flokke. Er dristige og vilde. — Noglc
af de vigtigste arter er mandrillen (c. mormon), babuinen
(c. babuin) og hamadryas-b. (papio hamadryas), som
opnaar menneskestørrelse. B. spiller en stor rolle i
folkesagnene i de egne, hvor de lever, og de gamle
ægyptere ærede dem, balsamerede og maiede dem. Se
planche Aber.
. Bawean (Lubok), hollandsk ø n. f. Java, ca. 200 km.'
med 30 000 indb. (JavanesereX bjergfuld, men ganske frugt-
bar. Beboerne lever mest af sjøfart og handel. Vigtigste
by er Sangkapura med 6 700 indb.
BaXy Ernest Belfort (1854 — ), eng. socialøkonomisk
og filosofisk forfatter. B. har studeret filosofi bl. a. i
Tyskland og er advokat. Sammen med socialidealisten
William Morris grundlagde han 1885 de moderate socia-
listers sammenslutning, «The socialist league», fra hvil-
ken han senere skilte sig ud for at gaa over til social-
demokraterne. B. har i bøger og presse udfoldet en
fmgtbar forfottervirksomhed i socialhistoriske og social-
etiske emner; han er en aandfuld og kundskabsrig kri-
tiker og en udmefket skribent.
Baxter lbæ'xtd], Richard (1615—91), eng. nonkonfor-
mistisk prest, blev 1641 prest i Kidderminster, hvor en
stor menighed blomstrede op. Han sluttede sig til den
puritanske reisning under Cromwell og tjente tre aar
som feltkapellan i parlamentshæren. Under en heftig
sygdom i 1647 paabegyndte han sin berømte bog «De
helliges evige hvile», som udkom 1649 (dansk overs. Kbh.
1846). Da uniformitetsakten udkom (1662), traadte han
ud af statskirken og blev gjenstand for mange forfølgelser.
Bay, Edvard (1867—), d. zoolog, tog del i den
Sverdrupske polarekspedition 1898—1902.
BayamO) by paa østsiden af øen Cuba ved en bielv
til Rio Canto og kanalen B.; dyrkning af sukkerrør.
Bayard [bajår], Jean (1796—1853), fr. forfatter, en
af Scribes medarbeidere, skrev ogsaa sammen med fiere
andre, har leveret en mængde lettere lystspil, «Le pére
de la débutante» («Hun skal debutere»), «Le gamin de
Paris», «La fille de Tavare», «La perle des maris», «Un
fils de familie», «Le mari å la campagne», «Pas de
fumée sans feu», den komiske opera «La fille du regi-
ment» o. s. v. Flere af disse stykker er spillet paa
norske scener.
Bayard [bajdr], Pierre du Terrail (1476—1524),
«ridderen uden frygt og dadel», fr. hærfører, ud merkede
sig ved snarraadigt mod i franskmændenes krige i Italien.
Efter slaget ved Marignano 1515 modtog Frants I ridder-
slaget af ham. B. er typen paa den frygtløse, høviske ridder.
Bayard [baVddJ, Thomas Francis (1828—98),
norda mer. politiker, var 1880 og 1884 kandidat til præ-
sidentværdigheden. Da Cleveland seirede, blev B.
udenrigsminister (1885 — 89). Tilhørte som politiker
demokraterne.
Bavianer— Bayern
776
lame f: (aare-) pale f; (aTls) Jour-
nal m, feuiiie f. (synge, spille)
fra bladet — ® vom BlaUe —
(£) Off: at (Hnt) altfht - (?) å livre
ouvert. bladet har vendt sig
- 0 da» Blatt bat «leh gewendet
— ^ the tables have tumed — ®
la chanæ (le vent) a toumé. tåge
bladet fra munden — (£) keln
Blatt vor den Mund nehmen — (g)
tpeak out, speak one'a mind — (D
trancher le mot: parler flranche-
ment. bladlus — (D Blattlaus f
— (e) plantlouae, pueeron, aphis —
® pueeron m.
bladder (e) bleere.
blade - ® blftitem - @ turn
over the leavea — (?) feullleter.
blade ^) blad: rask. flot fyr.
blade*bone skulderblad.
Bay city [be sVtiJ, by i de Forenede stater, staten
Michigan, ved Saginaw-elven, lidt ovenf. dennes udiøb i
Huronsjøen, 27 628 indb. (1900). Sagbrug, saltverker
fiskeri, udførsel af saltfisk, skibsfart.
Bayer, Johann Christoffer (1738—1812), blomster-
maler, f. i NArnberg, indkaldt til Danmark 1768. Fion
danica-stellets dekoratør.
Bayer, Johannes (1 572-- 1625), t astronom og ad-
vokat, udgav i sin «Uranometria» (1603) de første himmel-
karter, hvor alle af Tyge Brahe observerede stjerner
optoges og betegnedes ved græske og latinske bogstarer.
begyndende forfra i hvert stjernebillede, hvilke betegDciser
end nu bruges.
Bayern, kongerige i sydlige Tyskland, bestaar af to
dele : det egentlige B. og Pfalz. Det eg. B. ligger mellem
Østerrige (s. og ø.), Baden, Wurttembcrg, Hessen v.).
Preussen, Thtlringen, Sachsen (n.), Pfalz mellem Baden,
Elsass, Hessen og Preussen. Kongerigets størrelse er
75 871 km.* med 6 513000 indb. (86 pr. km.*). L«ngst i
s. er landet opfyldt af de nordlige kalkalper. Det er
naturskjønne egne med høie IJelde, dybe dale, rivende
elve og blaa sjøer. V. f. Lech ligger Allgåueralperne
(høieste top Hochvogel 2 600 m.), mellem Lech og Inn
de Bayerske Alper (Zugspitze, Tysklands høieste top.
2 964 m.), i sydøstlige hjørne Berchtesgadener Alperne
(Watzmann 2 714 m.). Ved Alpernes nordlige fod er der
store skoge, græsgange, myrer (Moorenj og flere større
indsjøer, dalene er fladere, IJeldene lavere. Disse egne
udgjør den sydlige del af den Sch wabisk- Bayerske bøi-
slette (middelhøide 5 h 600 m.), et bølgeformigt høiland.
som skraaner jevnt nedad mod Donaus dal. Høisletten
er bedækket med løse jordlag (sand, kalk, rullesten o. s. v .
I de brede dale er der akerland og store myrer; flademe
mellem dalene er mest tørt græsland (Heiden). — Landet
n. f. Donau hører til det mellemeuropæiske aasland. Det
gjennemskjæres af flere som regel skogklædte fjeldkjeder
(aaser) med hovedretning s. — n. Længst i ø. (ved gr«n-
sen af Bdhmen) B6hmerwald (Arber 1500 ro), som mod
n. gaar over i Fichtelgebirge (Schneeberg 1 100 m.) og
Frankenwald (mod ThOringen), længer v. Frank iske Jun.
Franken h5he, Steigerwald (s. f. Main) og Hassberge n. f.
samme) og endelig længst i n.v. Hohe Rdhn (mod Preus-
sen) og Spessart (mod Hessen). Mellem BdhmenK-ald og
Frankiske Jura ligger Øvre Pfalz, v. f. Frankiske Jun
Franken: Mellem- Franken i s., Øvre og Nedre Franken I
Mains dal. Pfalz ligger ø. f. Rhinen. Østlige del hører
til Rhindalen, frugtbart lavland, og begrænses i ø. af
Hardts steile vægge, længst v. Pfalzer-bergland (HinterpfaU
og mellem dette og Hardt sækningen ved Kaiserslauterr
Det meste af B. hører til Donaus elvomraade: bielve fra $■
Uler, Wertach, Lech (mellem Uler og Lech Schwabea.
Isar med tilløb fra Ammer- og WOrmsjøen og Inn ro«d
tilløb Amm fra Chiem.sjøen og Salzach (Kdntgsee
landet om Isar og Inn er det eg. B. (øvre og nednr :
bielve fra n.: AltmQhl (Nedre Franken) og Nab 'A^^
Pfalz). I n. har vi Mains elvomraade : Øvre, Nedre ofl
en del af Mellem Franken. Bielve fra s. Tauber H
Regnitz, fra n. frankisk Saale og Rodach. Pfalz hører til
Rhinens omraade. — Klima: Rhinens og Mains dak
er varmest, Alpe-egnene og høisletten koldest (MQocbra
middeltemperatur 7.4°), regnmængden er størst i s. og*
bladen - ® BlAttern D - @ tur-
ning over the leaves — (?) feulllet-
tepient m.
blafard (C' bleg. trusten, mat.
blaffe, blafire — ® fiackern —
@ fllcker: nutter, flap - ® Tadl-
ler: flamboyer.
blafTen ® tiim,
blague (?) r. tobakspung; hum-
bug; pralerl, løgn; trada.
blaguer (f) pnda. ljv«.
blaguenr ® m. httmbognwfff
pral hans. bivre.
Blahe ® r.
t
bltthen
lene): bnege. sich
Bllihsiicht f. tromoMsvce.
blairean ® m, grwUaf
(malflr)pe»cl.
bbBtaW
777
Bayern
778
— Næringsveie: 90 pct. produktivt land, heraf 40.2
pct aker og have, 17.1 pct. england, 3.5 pct. havnegange
og 32.5 pct. skog. Der avles: alm. kornsorter (2 7 mill.
tons). hø (6.2 mill. tons), poteter, humle, vin (815 000
bl.\ frugt og grønsager (Rhin og Maindalen), turnips,
hamp, sukkerroer, tobak o. & v. Der var i 1904 ca.
400000 heste, 3.5 mill. okser og kjør, 680 000 faar,
1.86 mill. svin, en del gjeder, høns, ænder og bier. —
Der er adskillig skog, særlig s. f. Donau, i B5hmerwald,
Spessart aarlig afkastning 60 mill. kr., */s er statsskoge,
's privatskoge. Der udvindes noget stenkul (1.2 mill.
tons), jern (170000 tons), stensalt, litografskifer o. s. v.,
flere mineralkilder (Kissingen o. s. v.). — Industri
betydelig i flere byer, Schwaben, Mellem-Franken, Pfalz
Q. s. v. Produktion: staalvarer, øl (17 mill. hl., særlig i
Munchen, Nflmberg, Erlangen, Kulmhach), tekstilvarer,
flås, maskiner, trævarer, papir, legetøi (N dm berg, FQrth),
blyaater, kemikalier o. s. v. Største industribyer: NQrn-
berg. Furth, MQncheh, Augsburg. — Handelen er be-
tydelig og befo'"drcs ved seilbare elve, kanaler (Ludwigs-
kanalen mellem -Donau og Main), veie og Jernbaner
7205 km., væsentlig statsbaner). Vigtigste handelsbyer:
Nurnberg, Munchen, Augsburg, Hof, Bamberg, Regens-
burg. — Af befolkningen er 70 pct. katoliker (s.
^ ø.\ 29 pct. protestanter (Franken, Pfalz); man regner,
at ca. 46 pct. lever af jordbrug o. s. v., 32 pct. af industri
berg\'erksdrift), 10 pct. af handel. Der er tre hoved-
dialekter: frankisk (Franken og Pfalz), bayrisk (Øvre
Pfalz og Øvre og Nedre Bayern (Isar og Inn) og schwa-
bisk (Schwaben, o. f. Lech). Tættest befolket er Pfalz
Of Mellem-Franken, tyndest Øvre Pfalz og Nedre Bayern. I
-Der er 3 univerMteter (Munchen, Erlangen, WQrzburg),
I teknisk høiskole, 1 akademi for bildende kunst (MAn-
chrnV mange gymnasier og andre almenskoler, fagskoler,
rige kunstsamlinger i Munchen og Niirnberg o. s. v.
B. hører fra 1871 med til det Tyske rige, men har
flere særrettigheder. Forfatningen (af 26 mai 1818) er
indskrænket monarkisk. Kongen deler magten med
landdagen, som har to kamre (K. der Reichsråte og K.
der Abgeordneten). Landet deles i 8 regjeringskredse:
Rhinpfalz, Øvre Pfalz, Øvre, Mellem, Nedre Franken,
0\Te og Nedre Bayern og Schwaben. Budgettet er to-
aarigt: indtægt og udgift for 1904/05 ca. 425 mill. kr.,
statsgjæld (væsentlig Jernbanegjæld) 1 660 mill. kr. — Den
bayerske hær udgjør en selvstændig del af den tyske rigs-
hær og kommanderes i fredstid af B.s konge, i krigstid af
den tyske keiser. Den hører til 4 armékorps af rigshæren.
Historie. B. er den ældste af de tyske stater. Da
romerne paa Augustus' tid naaede disse egne, beboede
en keltisk stamme, vindelicierne, landet mellem Donau
og Alpeme, Inn- og Boden.sjøen. Paa folkevandringstiden
loges landet i besiddelse af germanske stammer, der
havdc boet i B5hmen' og her antaget navnet b o j o v a-
rer. Heraf landets navn Bojovarien, der i tidens
iøb er blevet til B. Deres hertuger kom snart i af-
haengighcd af frankerne, og da den sidste hertug, Tassilo,
forsegle at trodse Karl den store, blev han afsat og sat
i kloster 788. Under Karolingerne blomstrede B. op,
men led meget ved magyarernes herjinger. Da Karolin-
gerne uddøde, fik B. sin egen hertug under keiserens
lensheihed. 1070—1180 indehavde welferne hertug-
blak— blande
værdigheden i B., men da den berømteste af welferne,
Henrik L6we, 1180 blev erklæret i rigets akt, skjænkede
Fr. Barbarossa B. som len til pfalzgreve Otto af Wittels-
bach, der blev stamfader til det nu regjerende hus.
Ottos søn fik tillige Rhinpfalz. Senere deltes hu.set i to
linjer, den bayerske og den pfalziske, af hvilke den
sidste omsider beholdt kurværdigheden. Ved trediveaars*
krigens begyndelse regjerede kurfyrst Fredrik i F>falz,
Hertug Maxi mi lian i B. Da de protestantiske fyrster
indgik en union under Fredrik af Pfalz* ledelse, dan-
nede Maximilian, som var fanatisk katolik, som modvegt
den katolske liga. Kort efter løsrev b6hmerne sig fra
Østerrige og valgte Fredrik til konge; men Maximilian
kom keiseren til hjælp. Fredriks hær blev slaaet ved
det Hvide bjerg, keiseren lod ham erklære i rigets akt,
fratog ham hans lande og gav Maximilian Øvrepfalz
tilligemed kurværdigheden^ som han beholdt ved den
westfalske fred. Rhinpfalz blev gjort til et 8de kur-
fyrstendømme og tilbagegivet den ulykkelige Fredriks
søn. B. havde nu fred i 50 aar, men blev saa indviklet
i den spanske arvefølgekrig 1700—1714, da dets kur-
fyrste tog parti for Ludvig XIV. Efter slaget ved Hoch-
stådt besatte østerrigeme landet, og kurfyrsten erklæredes
for afsat, men fik dog ved freden sit land tilbage. 1740
var Karl Albrecht kurfyrste i B. Han mente sig arve-
berettiget til Østerrige, og Frankrige støttede hans krav
i den østerrigske arvefølgekrig 1740—45. Kari Albrecht
opnaaede endogsaa at blive kronet til tysk keiser 1742;
men Marie Theresias tropper fordrev ham fra hans land,
som atter blev hjemsøgt af krigen. Han døde 1744. og
hans søn, Maximilian Josef, sluttede fred med Østerrige.
1777 uddøde den bayerske linje med Maximilian Jo<«ef,
og B. gik i arv til kurfyrsten af Pfalz. Karl Theodor.
Saaledes forenedes atter Pfalz og B. efter at have været
adskilt i over 400 aar. Da Karl Theodor vilde afstaa
Nedre- B. til Østerrige, satte Fredrik II af Preussen sig
deri mod, og det kom til en kort krig. den bayerske arve-
følgekrig. Den franske revolulion og Napoleon fik en
afgjørende indflydelse paa B.s skjæbne. Ved freden i
Lunéville 1801 mistede B. landet v. f. Rhinen, men fik
rigelig erstatning i inddragné bispedømmer og sluttede
sig fra da af nøle til Frankrige. Dette fik ogsaa ind-
flydelse paa landets indre styrelse: klostrene ophævedes,
jesuiterne fordreves, der indførtes religionsfrihed, hoveri
og tiende afskaffedes; arméen blev omdannet efter fransk
mønster. 1805 deltog B. i koalitionskrigen paa Frank-
riges side og fik til løn bl. a. Tyrol, Passau, Euch.stådt
og et stykke af Schwaben. 1806 antog Maximilian IV
Josef kongenavn som Maximilian I ; B. tiltraadte Rhin-
forbundet og forpligtede sig til at stille tropper til Napo-
leons krige Lidt efter lidt kjølnede Napoleons soldater-
udskrivninger den begeistring for Frankrige og dets
keiser, som landets stadige vekst havde vakt i B., og
kort før slaget ved Leipzig sluttede det sig til hans fiender.
Ved Wienerkongressen maatte B. afstaa de fra Østerrige
erhvervede lande, men fik igjen Rhinpfalz, som Frank-
rige maatte afstaa, saaledes at B. beholdt omtr. den ud-
strækning, Napoleon havde skaffet det. B. var den første
tyske stat, der fik en fri forfatning (1818). Ludvig I
(1825—48) regjerede ogsaa i begyndelsen ganske frisindet;
men da han blev uenig med sit ministerium, tog han
blak, blakket - ® rahl, ftilb
-^fillow. pale: (om hett) dun
- C' fttnrt, pftie; (hest) aobére;
'out) terne.
Wtken(f)o«^rnBe.
Blaker ^im luHMcatane, lampet
blamable ©Tblåraable ®
blameS. blåne (f) r. dade].
blame ®. blamer ® dadle.
blano (^ hTld; blaiik. m. hvld
mand; hvld fanre, sminke: (egge)-
hvlde; æntram. maal. b. de
ehanx hvldtekalk. b. de zlnk
zinkhvfdt. b. de balelne hval-
nr blano«bec m, granakolllng.
blaneta (S) blegeCs).
blanchåtre, blanohet (7) hrid-
Ug. blanohet m. allkeklaede. filt-
undrrlag; traske.
blanche (D r, hvld kvinde.
blanohenr (?) r. hvidbed.
blanohir ® hvidte: vaske:
blege: rense: polere; blive hvid;
skumme: sminke.
bianohissage ®m. vask(lng);
rensning, polering: vaskeløn.
blanohissense (?) r, ^
blanc-nanger ® ■»• mandel-
fh>mage.
blano^selng (?) m blanket
bland @ mild. bild.
blande — 0 (ver)mlschen, men-
gen — @ mlx, mlngle. blend: (kort)
shume; (metaller) alloy, amalga-
mate; (sig op i) meddle in wIth
— (JO meler, mélanger: (metaller)
'allier; (dyreracer) crolaer: (kort)
779
blanding— blaserthed
et nj-t, der var yderst reaktionært.
Ministeriet havde støtte i den u vidende,
af presterne paavirkede bondestand.
Alligevel blev det styrtet. Dette skyld-
tes kongens elskerinde, danserinden
Lola Mentez. Da ministeriet nemlig
ikke Vilde godkjende hendes ophøielse
i adelsstanden, tog kongen et liberalt
ministerium, der var mere føieligt. Det
kom i den anledning til forskjellige op-
tøier i Munchen, og dette i forbindelse
med revolutionen i Paris bevægede kon-
gen til at abdicere. Sønnen Maximilian II
(1848—64) var moderat frisindet, og der
vedtoges en valglov, der gjaldt til 1906.
Han eflerfulgtes af sønnen Ludvig II
(1864—86). Paa dette tidspunkt var
en krig mellem Østerrige og Preus<(en
uundgaaelig. 1866 stillede B sig paa
Østerriges side. Bayrerne forsegte at
forsvare Mainlinjen, men blev efter tapper modstand
beseiret. Da Bismarck ønskede at vinde B.s hjælp til
kampen mod Frankrige, fik det en billig fred. Af frygt
for, at Napoleon ønskede at erobre Rhinpfalz, indgik B.
en alliancetraktat med Preussen, skjønt flertallet af be-
folkningen var afgjort preusserfiendtligt. Da Frankrige
1870 erklærede Preussen krig, vandt alligevel følelsen af,
at Tyskland udadtil var en enhed, overhaand. De tyske
seire, hvori de tapre Bayrere havde sin del, fremkaldte
stor begeistring i B. Det var den bayerske konge, der
i Versailles lod foreslaa at udraabe den preussiske konge
til Tysklands keiser, og 21 januar 1871 vedtog B.s lov-
givende forsamling landets tilslutning til det Tyske rige.
B. har dog bevaret mere af sin suverænitet end de
andre tyske stater, det er ogsaa det land, hvor uviljen
mod Preussen ulmer sterkest. Paa rigsdagen hører fler-
tallet af B.s repræ.sentanter til centrum. I landets indre
styrelse er det ligeledes de ultramontane, der har over-
laget, og de har tvunget regjeringen til at gjøre reak-
tionen vigtige indrømmelser. Socialismen har vundet
stor udbredelse og har faaet reprsesentanter i deputeret-
kamret, og misfornøielsen med de store militærudgifter
er vokset. 1906 er der vedtaget en valglov, der indfører
direkte valg og alm. stemmeret. 13 juni 1886 druknede
kong Ludvig sig i Starnbergersjøen. Hans broder kong
Otto er sindssvag, hvorfor farbroderen prins Luitpold
siden har været landets regent.
Bayersk øl, se 01.
Bayeux [bajø], by i nordlige Frankrige, hovedstad i
arrondissementet B., 8 km. fra havet ved elven Aure og
den franske vestbane, 7 806 indb. Industri i porcellæn
og kniplinger, handel. Gotisk domkirke (13 aarh.), gamle
huse (14—16 aarh), bibliotek.
Bayeux- tapetet /^6a/ø'-y (el. teppet), en kirkeprydelse
for domkirken i Bayeux, er et 70.34 m. langt, 0.50 cm.
bredt stykke lærred, hvorpaa der er broderet ialt 72
scener, som fremstiller Vilhelm Erobrerens tog til Eng-
land i 1066. Først fortælles togets forhistorie, særlig
Harald Godvinssøns besøg i Normandi, derefter hertug
Vilhelms forberedelser, og beretningen afsluttes med en
meget livlig fremstilling af slaget ved Hastings. Billederne
Bayersk øl— Bayonne
780
Bayeux-tapetet (brudstykke).
ledsages hele tiden af latinsk tekst. Paa tvers falder
tapetet i tre dele, idet hovedfortællingen optager et midt-
parii paa 33 '/i cm., medens to border, en oventil og
en nedentil, rummer mere dekorative fremsi illinger af
fabeldyr o. 1. Broderiet er gi vet i otte forskjellige faner;
men disse er ikke anvendt naturalistisk; heste kan
saaledes have forskjellig farvede ben. Derimod er teg-
ningen kraftig og livfuld. Tapetet indtager et udpræget
normannisk standpunkt. Det er utvilsomt omtrent saro-
tidigt med de skildrede begivenheder, sand syn lig\'is ar-
beidet efter bestilling af biskop Odo af Bayeux. Vilhelm
Erobrerens halvbroder. Det har den største betydning
for vort kjendskab til den ældre middelalders brugs-
gjenstande, skibe, vaaben, klædedragt o. s. v. Det op-
bevares nu i B.s bymuseum.
Bayle (bæl), Pierre (1647—1706), fr. tænker. Da
hans skarpe tanke ikke følte sig tilfredsstil let af deo
reformerte dogmatik, gik han over til katolicismen, som
han dog snart forlod. Han kastede sig særlig over stu-
diet af Cartesius' filosofi og var 1681—93 professor i
filosofi i Rotterdam. Hans hovedverk er «Dictionnaire
historique et critique». I dette søger han at \ise deo
dybe kløft mellem aabenbaringen og fornuften. Di!>se
kan ikke forenes, men mennesket bør paa grund af for-
nuftens uformuenhed bøie sig for aabenbaringen.
Bayly [béU/, Ada Ellen (d. 1903), eng. forfatterinde.
pseudonymet Edna Lyall, har skrevet meget læste fortffl-
linger: «Donovan, a modem Englishman»(1882), «Wetwo».
«In the golden days». «Knight-errant», «Wayfaring men».
«Doreen», «In spite of all», «A hardy Norseman> o. fl.
Bay n et, havn paa syd kysten af republiken Haiti.
Vestindien.
Bayolje, en æterisk olje, der' udvindies i Vestindien
af forskjellige p//nen/a-arter; den er gul, men bliver brun
i luften og lugter som nellikolje. B a y r o m faaes i
Vestindien ved at destillere bladene med rom.
Bayona, havneby i det nordvestlige Spanien, prov
Pontevedra, ved en bugt af Atlanterhavet, 4 316 indb
God havn for mindre skibe. Fiskeri.
Bayonne [hajå'n]y by i sydvestlige Frankrige, arn>n-
dissementets hovedstad i depart. Basses- Pyrennécs ved
battre. méler: (vand 1 vin) oouper.
tremper: (uordentII|{) brouiller.
entreméler. (fl|{ ) oonrondre.
blanding — (X) MiMhung f,
Gemlsch n — @ mixlnft osv.: (In-
ter)rolxture, compound, blend, (rln-
geaKtende) medley; (metal-) alloy,
amalgamntlon — (f) mélange m;
mlxtlon f; (metal-) alliage m.
biandneaa ^ blldhed.
blandt — ® zwlachen. unter —
@ among(st) — (|) parml, entre.
blank — ® blank: glAnzend —
($) thlnlng. bright — ® (rejluisant.
brillant: blanc: poll.
blank ® blank: blottet.
blank (e) blank; bleg; tom;
rim/H; blanket; blanko: nite; hvld
plet: maal.
blanke — ® blank machen.
polieren. wichten — (e) polish,
brighten. bomish, Airblsh: dean
(boots) — (r)polir: (nacUDfourbir:
(stuvler) eirer.
blanket - ® Blankett n - @ form,
blank — (f) modéle. blanc seing m.
blanket (e) uldteppe: diekke
med teppe; lege hiromelspriet. i
blankaværte - ® Wlctaae r
— @ blacking — ® drage m. |
blanqnette 0 r. aommerpcTr
hvld drue. vin: mgoat.
Blaae (D f. bUwv. boble. %abir
blemme.
blaaen 0 bUeM, puste
blaaeret - 0 biaaiert - '
bla^. Jaded. sat«l — (f blaie.
blaaerthed - ® Blaaiertheit '
- @ state or being sat^d - ^f blase^
ment m, etat (m) blaaé.
781
Bayonne— Bché
782
sammenløbet af elvene Nive og Adour, 5 km. fra Atlanter-
havet, 27 601 indb. Sterk fæstning (citadel bygget af
Vauban 1680), jembaneknudepunkt; udførsel af brænde-
\in. tømmer, skinker (B.-skinker), o. s. v.; handel med
brændevin, flasker, likør, chokolade o. s. v. Gammel
domkirke (13—15 aarh.^ gammelt og nyt slot. B. bed i
oldtiden Lapurdum, hørte i middelalderen til Aquitanien,
blev fransk 1451. 1 B. gav Karl IV afkald paa den spanske
krone 5 mai 1808. Norsk vicekonsulat under general-
konsulatet i Paris.
Bayonne [bajén], by i nordøstlige af de Forenede
stater, staten New Jersey, i nærheden af Jersey City, ca.
19000 indb.; kemikalier, petroleumsraffinaderier.
Bayreuth [bairøiij, by paa ca. 30 000 indb. i det
bayerske Ober- Franken ved Røde Main» verdensberømt
ved det Wagnerske «Festspielhaus», hvilket Wagner opr.
havde tænkt sig som et tempel for alle banebrydende
tyske musikalske sceneverker, men som sluttelig blev
bestemt for ham alene. Huset er grundet paa planer
af Gustav Semper efter Wagners egne ideer, og indret-
Dingen staar paa bøiden af datidens teknik. Det har
Bayreuth : Wagncrtealret.
1730 amfiteatralsk, halvcirkelformig opstigende tilskuer-
pladse, uden etager eller loger, og overdækket orkester.
Gmndstenen blev lagt i 1872, og i 1876 aabnedes det
med «Niebelungenring», som opr. var forbeholdt dette
teater, men senere er frigi vet. Derimod kan «Parsifal»
1S82) ikke op føres andetsteds. I nærheden ligger Wag-
ners villa «Wahnfried», hvor han ligger begravet.
Bay-Robert8 [be'rå'b9ts], havneby i brit. Nordame-
rika paa østsiden af øen New Foundland ved Conception
Bay, 2600 indb. Driver torskefiskerier ved Labrador,
aiiløbes hyppig af norske skibe.
Bayrom, se Bayolje.
Bay Verte havn i brit. Nordamerika, prov. New Bruns-
^^ick. Anløbes hyppig af norske dampfartøier.
Baza (Basti), by i sydlige Spanien, prov. Granada
^ed elven B., 12 770 indb. (1900). Avl af og handel
med vin, frugt, hamp; svovlkilde. Fra maurernes tid
levninger af mure, et slot o. s. v. Gotisk kirke.
Bazaine [bazænj, Francois Achille (1811—88),
fr. marskalk. Udmerkede sig tidlig som tapper og
kløgtig offlcer (i Spanien og Afrika), general i 40*aars-
aldereo og deltog med berømmelse i Krimkrigen og den
blaafSemi— blazon
italienske krig. 1863 — 67 kommanderede han de franske
tropper i Mexico; blev marskalk i 1864. Fremskyndede
ved sine rænker keiser Maximilians fald. Aug. 1870 over-
general over Rhinarméen. Da foreningen med Mac Mahons
hær ikke lykkedes (kampe 14 — 18 aug. : Colombey — Novilly,
Mars-la-Tour, Gravelotte), maatte han trække sig ind i
Metz, der blev indesluttet af tyskerne. Proviantmangel
og sygdomme i hæren nødte ham til at kapitulere 27 okt.
Hele hæren (170 000 mand) krigsfanger. Beskyldt for
uduelighed, af Gambetta endog for forræderi. Anklaget
1872, 1873 dødsdømt; straffen dog formildet til 20 aars
fængsel. Flygtede 1874. Død i fattigdom i Madrid.
[Litt.: A.Motzfeldt, «Marskalk Bazaines proces» (Kra. 1885).]
Bazalgette [bézdlget], Sir Joseph William (1819
—91), eng. ingeniør, anlagde 1858—88 Londons kloak-
system, 90 eng. mil med en bekostning af 8 mill. £, og
udførte flere andre mægtige ingeniørarbeider. Adlet 1874.
Bazar, se Basar.
Bazard [bazdrj, Saint Amand (1791—1832), var
den aandelig bedst rustede af de unge mænd, der blev
vundet for socialfilosofen og religionsstifteren Henri de
Saint-Simons (s. d.) lære. B. var glødende idealist og
en agitatorisk kraft; 1820 organiserede han det hemme-
lige revolutionære Karbonariernes(ckulbrændernes^) sam-
fund, der flk forgreninger over hele Frankrige. Han
dømtes til døden, men undslap, opgav saa revolutions-
mageriet og blev Saint-Simonist. 1828—29 holdt han i
Paris en række forelæsninger over «Den Saint- Simon-
istiske lære» (udgivet i 2 bd. 1828—30), som herigjennem
videre udformedes og erholdt videnskabelig rygrad. Ved
sin rationalisme kom imidlertid B. paa kant med skolens
overhoved, Prosper Enfantin, og han tråk sig krænket
tilbage fra den hele bevægelse, som snart gik tilgrunde
i sværmeri. B. er ved sit verk en af socialismens be-
tydeligste forløbere.
Bazellles [bazc^jj, landsby i nordvestlige Frankrige, de-
part. Ardenneme, nær Sedan. Kamp 1 sept. 1870 mellem
bayrere og franskmæud (en episode af slaget ved Sedan).
Bazin [bazås']. Rene Francois Nicolas Marie
(1853 — ), fr. forfatter, en alvorlig, fin skribent, gjorde
sig bemerket ved sine skildringer fra landsbygden og
sine breve fra reiser i Italien og Spanien. Hans mest
anseede bog, romanen «La terre qui meurt» (1899),
foregaar bland t bønder i Vendée og er en i al sin ro
gribende skildring af brydningen mellem den gamle
slegt, som hænger med rodfæstet kjærlighed ved fædrenes
jord, og ungdommen, som slaar vrag paa at dyrke
hjemmejorden og forlader den. I «Le guide de Tem-
pereur» og «Les Oberlé» er scenen Elsass. Blandt hans
øvrige arbeider er «Une tache d'encre>, «De toute son
ame», «Contes de bonne Perrette».
Ba'zzl, Giovanni Antonio de*, (kaldt Sodoma)
(ca. 1477 — 1549), ital. maler, var sterkt paavirket af
Lionardo, hvem han ligner i kolorit og opfatning. skjønt
hans store produktion har et noget overfladisk præg.
Hans hovedverk «Alexanders og Roxanes bryllup» (villa
Farnesina, Rom) skaffede ham optagelse i ridderstanden ;
forøvrigt var han gjenstand for stadig opmerksomhed
paa grund af sin ekstravagante personlighed.
B. C., b a s s o c o n t i n u o.
Bché., bot. forkortelse for B o u c h é, P. F. (s. d.).
blMfféml - ® Blaaphemie.
UKCTung f - @ blMphemy - ®
l>l«ph*fne m.
blatfemisk - ® blaapbemisch.
«ottttlåtlerllch - @ blfuphemous
- ® blasiibémateor.
b atlg, blaalcht 0 bivret.
blaton (^ m, vuU>eii(skjoId);
NraUUk.
blaaonner (?) mole. forklare
vaabrntlOold : ba|{tale.
blaapheme @. blaaphémer
® (betpoUe.
blass ® bleft; vag.
BlilsseØr, bleghed: blU; blls-
høne.
blMsslich ® blegladen.
blast @ ▼indstød: kornbrand,
meldraie : (lande)plagc smitte
Vb svide, brænde: smitte, «de-
laegge: bortminere. blast-fnrnace
masovn
blatérer ® bnege; skryde.
blatier (f) m. kornhandler.
Blått 0 n. blad.
blatte (f) r, kakerlak.
Slåtter ® f. blemme; pl, (bøme)-
kopper.
Dlatterlg ® nild af blemmer.
bltttterlg 0 fuld af blade.
blilttem 0 blade.
BiattertelK 0 m, butterdeig.
blau 0 blån. blauer Dunst
m, blaar U øinene).
Blllue 0 f, blna far\c
blauen 0: sich b. blaane.
blaze 0 blus; blis: blink (pna
træ); blusse; blinke (trær).
blazon 0 forklare viinbensIOold ;
783
blé-bleie(r)n
B. C. L., forkortelse for Bachelor of civ il law,
den Ijveste grad ved det juridiske fakultet I England,
se Bachelor.
Bde'l]luili, en gjennemskinnelig, mat, rødlig eller
brunlig gummiharpiks, som paa grund af sin lugt be-
nyttes til forfalskning af myrrha.
Bdellostoma, se Slimaal.
B-dur, se Toneart.
Be, kem. tegn for beryllium.
Beach [bm/, Sir M. E. Hicks-, se Hicks-Beach.
Beachport [bfUpåH], havn i Sydaustralien. Post-
kontor, telegrafstation.
Beachy Head [bitéi bed], 170 m. høit, steilt forbjerg
paa Englands syd kyst, Sussexshire, med fyrtaarn (nyt
fra 19U2) og signalstation. Fransk seier (tilsjøs) over
den eng.-holl. fluade ^^h 1690.
Beaconsfleld [békdnzflld] , Benjamin Disraeli,
jarl af (1804—81), eng. statsmand og skribent, søn af
litteraturhistorikeren Isaac dMsraeli, en mand af jødisk
æt. Da B. D. blev født,
led jøderne i England
under den samme sociale
fordomsfuldhed som an-
denstedfS i Europa, uag-
tet deres menneskerettig-
heder var officielt aner-
kjendt. Disse forhold fik
afgjørende betydning for
B. D.s udvikling. Istedet-
for at blive sendt til et af
de sedvanlige «colleges»,
som hans samtidige be-
søgte, fik han sin opdra-
gelse i hjemmet hos sin
fritænkerske fader i en
kreds af radikale politi-
kere og filosofer udenfor
den officielle magtsfære.
Hans «kritisk -negative
evner» skjød i disse om-
givelser villig vekst, og i
sin frodige fantasi formede han sine tanker og følelser til
et trodsigt, ud fordrende angreb paa det bestaaende sam-
fund. 21 anr gml., medens han endnu indtog en beskeden
plads paa et sagførerkontor, offentliggjorde han sin roman
«Vivian Grey», som vakte en eksempelløs opsigt og navnlig
gjorde aristokratiet rasende. Under denne storm forlod
B. D. England, og da han 3 aar efter kom tilhage,.
ofTentliggjorde han yderligere tre andre romaner, deri-
blandt «Contarini Fleming». Denne roman aander i
lighed med «Vivian Grey» et intenst begjær efter magt
og ry (power and farne), og i begge hævdes, at man den for
at naa det høieste bare behøver én ting: «mod, ublandet
fuldstændigt mod». Denne grundopfatning tog B. D.
med sig fra litteraturen ind i politiken. hvor han debu-
terede som valgkandidat for byen Wycombe med et
radikalt program, som bragte ham ikke mindre end fire
nederlag, helt til han i 1837 fattede den beslutning at
gaa over til toryerne. Hans første optræden i parla-
mentet blev en begivenhed lige meget paa grund af hans
ekscentriske manerer og klædedragt som paa grund af
B. C. L— Bear Lake
784
Bencoiisfield.
hans originale ideer og hans dristige paradokser; men
det blev snart klart, at man stod overfor en mand med
sikkert voksende indfiydelse. De bevægede forhold i
begyndelscn af 1840-aarene, som staar i forbinde)^
med kornlovenes ophævelse, kaldte B. D. frem i for-
grunden af det offentlige liv, og efter Peels fald i 1846
er han at betragte som det konservative partis fører.
Under Lord Derbys kortvarige ministerier i 1852 og 1859
var B. D. finansminister og vakte navnlig første gang op-
merksomhed ved sine reformforslag, som senere blev delvis
realiseret af hans modstandere. I 1868 blev han første-
minister; men til hans store skuffelse lykkedes det ham
ikke at realisere sine mange indenrigske reformplaner. og
først i 1874 lykkedes det ham atter at komme til magten
væsentlig som en følge af nationens stigende uvilje med
den spcigfærdige udenrigspolitik, som Gladstone havde
ført. De følgende seks aar betegner de mest glimrende
i hans liv. Med en svær majoritet i ryggen kjender
han sig endelig engang efter lange tan ta lusk valer i be-
siddelse af virkelig magt. Han redder Tyrkiet ad af
Bismarcks, Ruslands og Østerriges klør, skaffer England
Cypern og Suezkanalens aktier, sender prinsen af Wales
til Orienten, fordi «man maa paavirke Asien gjennem dets
indbildningskraft», og gjør Victoria til keiserinde af
Indien. Til gjengjæld blev han selv i denne tid (1876i
ophøiet til jarl af Beaconsfield. Høidepunktet af hans stor-
hed var Ixjemkomsten fra Berlinerkongressen i 1878, da
han blev hyldet i London som en triumfator. 1 1880 \-ar
fortryllelsen brudt, og hans ministerium faldt og det
følgende aar døde han fuld af skuffelse og beklagelse
over Gladstones fredsvenlige sydafrikanske politik. H
er ligesom alle usedvanlige, sammensatte naturer blevet
bedømt høist forskjellig, navnlig i England, hvor der er
en voksende litteratur om hans liv og gjerning. Paa
dansk er han skildret af G. Brandes, «Benjamin Dbraeli>.
Kbh. 1878.
Beaconsfleld [békdnzfrid] , liden by I England.
Buckinghamshire, 13 km. fra Windsor. Digteren B.
Waller og Edmund Burke ligger begravet her. B. Dis
raell fik 1876 titelen jarl af B.
Beaconsfleld [bék^nzfJIdJ, før af boerne kaldt Du
Toits Pan, britisk Syd- Afrika, by i Kapkolonien
(Griqualand West), lige ved siden af diamantdistrikteti
hovedstad Kimberley, ca. 5 km. fra Oranjekoloniens
vestgrænse, med ca. 10 000 indb., for det meste indfødte
arbeidere i de nærliggende diamantgruber.
Beånus (ny lat.), grønskolling. Tidligere ved tyske
universiteter navn paa en nybagt student (rus), uerfarent,
dumdristigt menneske.
Beard [bUd], George Miller (1839— 82\ berømt
læge ved universitetet i New York, har især beskjæftiget
sig med nervesygdomme ; mest bekjendt ved sin bog
«American nervousness, with its causes and coasequences>
Beardsley [bfadzli], Aubrey V i ne. (1872— 98, eng
tegner, tilhører den kreds, hvis aandelige fører var Oscar
Wilde, og har i en række glimrende og paradoksale
tegninger givct udtryk for retningens raffinerede og deka-
dente ideer. [Litt.: R. Klein, «A. B.» i «Die Kunst» (1902
Bear Haven [bæ^ he'v9n], ø med havn (2 115 indb
i Bintry Bay, Irland. Se Bantry.
Bear Lake [bæ9 lik], se Bjørnesjøen.
udspredc. skildre ; udbasunere ; pry-
de: heraldik.
blé ® m, (hvede)kom; korn-
åker.
bleach (e) blege(8).
bleak (e^(ma)kold. trist, ødslig.
blear-eyed (é) surøiet.
bleat (^ briFge. brægen.
bleb @ blemme.
Blech ® n, bllk: penge; vrøvl.
blechen ® punge ud.
Blechner, Blechachlilger,
••chmied (t) m, blikkenslager.
blecken 0 vise, blotte.
bleed @ bløde: oarelade.
bleg — '1) bleich, blass — @
pale. pallld ~(f)pAle: (llg-) blémc.
blegaot - (i, Bleichsucht r - Te)
green sickncsH, chlorosls — (f) pAIcs
couleurs f pl; chiorose f.
blege — 0 blelchen — (e) bleach
— (f) blanehir.
bieghed - 0 Blasse f - (e)
paleness. wanness — (D pAleur f:
teint (m) pAle.
blegne — ø erblassen. er-
blelchcn — (o) grow (turn) pale:
fade - (f) pållr. blémlr.
Blei (v. n. bly. Blelatlfl m.
BId-
blyant blelrecht lodrrt.
wage r. waterpas.
blelben (t) (fbDbiive.
bleioh ii) bleg.
Blelohe (t) r. blcghed: bkørplMK
blelchen ® bieg^s)
Blel(h)e 0 m. brasen.
bielen 0 plombere, lodde.
blele(r)n 'X' ar bly; Mytm*
trykkende.
785
Beam - Beaumarchais
786
bléne-bllk
Béarn [beår el. bedrn], tidligere provins i s.v. Frankrige
ved foden af Vestpyrenæerne, østlige del af depart. Nedre-
pjrenæerne, 4400 km.' Kvsegavl, dyrkning af vin og
mais, udvinding af jern, lærredsfabri kation. Hovedstad
Pau, Karl Johans fødested. Béarneriie er beslegtet med
fascognerne, har ogsaa flere traek fælles med baskerne,
som satte sig fast her i 6 aarh. B. havdc sin egen
vicomte fra 819, kom 1290 under greverne af Foix |
og med Henrik IV, som var født her, i 1589 under >
Frankrige.
Beatifikatidn, saligprisning. I romerkirken kan paven
erklære en afdød, som har udmerket sig ved heroiske
dyder og undergjerninger, salig (heatus, heata). En
saadao maa, eller skal, paakaldes og vises særlig ære-
frygt. [ regelen maa der først hengaa 50 aar efter
Tedkommendes død. B. er nu alttd forudsætningen for
kanonisationen, d. e. ophoielsen til helgenværdigheden.
Beaten [bitn], David (1494—1546). kardinal og sUts-
mand, erkebiskop af St. Andrews og den skotske kirkes
primas, arbeidede paa enhver maade paa at udrydde
protestanterne. Hans grusomhcd mod disse og politiske
sjmpati for Frankrige og antipati mod England gjorde
ham almindelig forhadt. Blev dræbt i sit bispepalads.
Beatrice [-tritie], se Dånte.
Beatrice [bVitrisJy by i de Forenede stater, staten
Xebraska. ved Blue River. 7 875 indb. Jernbaneknude-
ponkt. Handel med kvæg, stenbrud.
Beatus, se Beatifikation.
Beåtus possidens (lat., clykkelig er den, som har
besiddelsen»), udtryk for den fordel, som besiddelsen af
en ting giver i retstrætter (sml. Besiddelse).
Beaacalre [bakår], by i sydvestlige Frankrige, depart.
(ianl, ved Rhones høirc bred ligeoverfor Tarascon, med
hvem det er forenet ved en hængebro, 9 143 indb.
Kanal (B.- kanalen) til Aigues Mortes ved Middelhavet.
Indostri i læder, pottemagervarer, lærred o. s. v. Messe
(Magdalena messe), før meget stor, nu mindre, dog endnu
omsætning for ca. 20 mill. frc, salg af olje, vin, syd-
fnigter, silke. Hed i oldt. Ugernum; det nuværende
navn kommer af slottet Helium Quadrum, en af huge-
nottcrnes sikkerhedspladse.
Beauce [båx], gammelt landskab i midtre Frankrige,
Orleannais, mellem Loire og Seine, frugtbart kalkpiateau
(Paris' kornkaramer), ca. 7 750 km.*, før skogbevokset.
Beboerne, der kaldes beaucerons, driver kornavl, faareavl.
Beaufort/65'/l?//, Henry (1377—1447), eng. kardinal,
halvbroder af Henrik IV, blev 1397 biskop af Lincoln,
senere af Winchester, deltog 1417 i kirkemødet i Kon-
stanz, hvor han var virksom for Martin Vs valg til
pave; til belønning blev B. kardinal. Da Henrik V døde,
blev B. formynder for den lille Henrik VI; han laa
idelig i strid med regenten i England, hertugen af Glou-
cesler. Da paven gav B. det hverv at samle penge til
et korstog mod husiterne, brugte han pengene til
kampen mod Jeanne d'Arc og var formand for den dom-
stol, som dømte hende til døden 1431.
Beaufort [båfå'r], 1. By i Frankrige, depart. Maine
€t Loire; slotsruiner; fabrikation af seildug. 2. By i
Frankrige, depart. Savoie; fabrikation af ost.
Beaufort [b&fit]. 1. By i de Forenede stater, stoten
Nordcarolina ved Newports udløb, tømmer udførsel. 2.
By i de Forenede stater, staten Sydcarolina, fosfatudførsel.
3. Distrikt i Kapkolonien, 16 508 km* med 9 239 indb.
Beauforts [båfå'r/ vindskala, opstillet af den en-
gelske admiral B., betegner vindens styrke eller fart og
seilføring for et llnjeskib fra midten af den første halv-
del af det 19 aarh., klos bidevind, godt fuldt seil. De
til B.s skalas 12 grader svarende vind hastigheder (v.h.) i
m. pr. sekund er:
B.ssk. v.h. I B.s.sk. v.h. B.s »k. v.h.
0
0—0.5 1
4
6—8
8
17-21
1
0.5—2 1
5
8—11 f
9
21—25
2
2—4
6
11—14
10
25—29
3
4-6
7
14—17 I
11
29—33
B.s skala 12, orkan, over 33 m. p.s. Storm begynderved 9.
Beaugency [båiåst], by i midtre Frankrige, depart.
Loiret, ved Loire- og Orleansbanen; 3 367 indb. Industri
i læder, eddike, bryggerier o. s. v.; gammelt raadhus,
slot med taarn fra 11 aarh., gammel stenbro over elven,
gammel kirke. Kampe i decbr. 1870 mellem tyskere og
franskmænd (under Chanzy).
Beauhamais [båarnæ'], 1. Alexandre, vicomte
af B. (1760 — 94). fr. politiker. Deltog i den amerikanske
frihedskrig. 1789 en af adelens repræsentanter i rigs-
stænderne; liberal; sluttede sig til tredjestanden og gav
•afkald paa sine adelsprivilegier den navnkundige 4 aug.
Som formand for nationalforsamlingen i J791 meddelte
han kongens flugt med de ord: «Kongen er reist. Saa
gaar vi over til dagsordenen.» Gik senere til hæren ved
Rhinen, var her uheldig; blev beskyldt for forræderi og
guillotineret. Hans fraskilte hustru Josephine eglede
senere Bonaparte (Napoleon). — 2. Eugene de B., se
Leuchtenberg. — 3. Francois, marki af B.(1756—
1823), broder af næstforeg. Konservativ. Emigrerede 1792.
Opfordrede førstekonsulen (Bonaparte) til at gjenindsætte
Bourbonerne. Senere en tid i keiser Napoleons tjeneste
som gesandt i Madrid, men snart afskediget. — 4.
Hortense Eugénie de B., se Hortens e. — 5.
Josephine de B., se Josephine.
Beaujolais [bdiåldb], landskab i sydøstlige Frank-
rige, før generalguvernementet Lyonnais, mellem Loire
og Sa6ne, hører nu til depart. Loire og Rhdne; udmerket
vin (B.-vin), tekstilindustri. Byer: Beaujeu, Viilefranche,
Belleville o. s. v.
Beaulleu fbålju], eng. havn ved Kanalen, ligeoverfor
øen Wight. 870 indb. Postkontor, telegrafstation.
Beauly [bå'Uj, havn i Skotland, grevskabet Inverness,
ved mundingen af en elv af samme navn. 879 indb.
Postkontor, telegrafstation.
Beaumanolr [båmanwar], Philippe de Remi,
sire de, fr. retslærd fra 13 aarh.; forfatter af «Coutumes
de Beauvoisis» (bedstc udgave ved Salmon, 1899 — 190U).
Beaumarchais [båmarickj, Pierre Augustin Ca>
ron de (1732—99), fr. forfatter, en livlig, stridbar, slag-
færdig aand, eventyrlig anlagt i stor stil, i sine skrifter
en af bancbryderne for den franske revolutlon. Han
var kongelig urmager og musiklærer for Ludvig XVs
døtre, kjøbte adelskab, kastede sig ind i spekulationcr.
blev millionær, søgte under en proces at bestikke dom-
meren og gjorde, da han tabte sagen, stor skandale ved
at trække bestikkelseshistorien frem. Hans veltalende,
vittige, skarpe cMémoires» (1774—75), hvor han hen-
b erne ® oiir)blei{.
biémir ^ biegne.
blemith § (saette) kllk (pu);
1.^. tkarank.
blend 1^ blande (sig).
blende (min.) - ® Blende f -
*? * ® blende f.
® blinde, bisnde.
(D lespe.
' velsigne.
blessedness (e) lyksallghed.
biesser ® saare; trykke; foi^
biessing (e) velsignelse.
blesanre {f) r. saar; knenkelse.
biet 0 blød, overmoden.
biette ® r. viidspinat.
bien (f) blaa. m, blaa farve;
blaat (stof); blaa flek; telegram;
daarllg rødvin.
Biene! $) m, banketr»,
bleuen ® banke, prygle.
blenir (?) blaane.
BliekØm. flieknst. bllk; blink.
Blickfeuer n, blinkfyr.
bllcken 0 skue; glimte
blid - ®mlld. sann -(e) mild.
gentle; blnnd -^doux; bon. blid-
gjøre — (t) besAnftlgen - @ soften,
mltlgate — (f) apalser, (r)adouctr.
blldhed - ® Milde. SanRhelt r
— (s) mildnesa, gentleness; bland-
nesa; pladdlty — (?) douceur f.
blight (§) brand (paa planter);
ruin, odelteggelse : svide, ruinere.
bllk I 0 Blick m - (^ look.
glanoe — ® regard; (flygtigt) coup
(m) d*æil; (smegtende) æillade f.
bllk II ~ (D Blech n - (^ white
iron, tin(plate); shcct-metal — (f)
787
Rcnumnrchnis.
bllkkenalager-blink
vendte sig med sin sag til det store publikum, blottede
korruptionen i den franske retsforvaltning og formede
sig til et voldsomt angreb. Han blev fradømt sine bor-
gerlige rettigheder, men
dommen blev snart op-
hævet. 1 1775 fik han
opført den første af sine
to berømte komedier « Le
barbier de Séville» og i
1 784 den anden < Le mari-
age de Figaro», de bedste
fr. komedier i det 18 aarli.
De er merkelige ved sin
livfulde handling, sit vid
og sin revolutionære ten-
dens, der særlig træder
frem i det sidste stykke,
hvor han haaner og an-
griber fødselsadelen og
det herskende system.
B.s senere skrifter var
uden større betyd n.; han
ofrede sig væsentlig for
store, dristige forretnings-
spekulationer, der endte
, med fuldstændig ruin.
Beaumaris [bdm€^ris], by i England, Wales, hoved-
stad paa øen Anglesey, 2 326 indb., god havn. sjøhandel,
badested; slotsruiner fra Edvard Vs tid.
Beatimé, se B a u m é.
Beaumont [båmd'], F ra neis (1584—1616), og Flet-
cher, John (1579—1625), eng. forfattere, fremragende
dramatikere, .Shakespeares yngre samtidige, har sammen
skrevet en række tragedier og komedier, der ofte er
udmerkede ved fantasi, patos, fin lyrik og interessant
handling, medens kompositionen stundom er noget løs,
og menneskeskildringen tildels savner klarhed og fast-
hed: «The maid's tragedy>, «Philaster», «A king and no
king>, «The knight of the burning pestle», «The wild-
goosc chase% m. fl. De var paavirket af Shakespeare og
blev i sin tid sat ligesaa høit som han.
Beaumont [båmd'], Jean Baptiste Élie de, se
Élie de Beaumont, J. B.
Beaumont [båmd']. l. B.-sur-Oise, by i nord-
vestlige Frankrige, depart. Seinc-et-Oise, ved elven Oise,
industri i glas, ost (fromage de Brie): handel. 2. B.-en-
Argonne, by i nordøstlige Frankrige, depart. Ardenner,
nær Sedan, tysk seier over franskmændene '"/a 1870.
3. By i de Forenede stater, staten Texas, ved Nexese-
elven, 9 427 indb.; betydelig petroleumsudvinding.
Beaune [bån], by i østlige -Frankrige, depart. Cdte
d'Or, 13 887 indb., handel med burgundervin (mange
udmerkede sorter), vinavl, industri ; berømt hospital (fra
13 aarh.), gammel kirke (se planche Romansk byg-
ningskunst).
Beaune-la- Holande [bån la råhVd], by i midtre
Frankrige, depart. Loiret, 45 km. n.ø. for Orleans, "/n
1870 seirede 10de preussiske armékorps her over to
korpser af den franske Loire-armc.
Beaunis [bånVJy Henri Étienne (1830—), fr.
psykolog, deltog som overlægc i den fransk-tyske krig
Beaumaris— Bebel
788
1870—71 og ledede 1889—92 det franske laboratorium
for fysiologisk psykologi ved Sorbonne. Skrev bl. a.
«Nouveaux elements de physiologie humaine» '1876; og
«Le somnambulisme provoqué» (1886).
Beauregard ibårga'r], Pierre Gustave To utant
(1818—93), amer. general. Da borgerkrigen udbred
1861, blev han brigadegeneral i sydstatsarméen; han
vandt seieren ved Bull- Run og blev general, men maatte
siden afgive overkommandoen til Robert Lee. Som
kommandant i Charleston ledede han 1863 forsv-aret
med stor dygtighed og vandt derefter flere seire uden
dog at kunne hindre Shermans fremrykning.
Beauvais [båvæ'], by i nordlige Frankrige, depart.
Oise, ved foreningen af elvene Thérain og Avelon. 2030O
indb. (1901). Industri (gobelinsfabrik fra 1664, noil.
knapper, børster o. s. v.); bispesæde, garnisonsby, mange
gamle b3*gninger (St. Etienne-kirken, en storartet ufuld-
endt domkirke, raadhus. huse med gavler til gaden\
B. var bellovakernes hovedstad; tappert forsvar mod
Karl den dristige af Burgund (monument i 1851 over
Jeanne Hachette, der anførte kvinderne).
Beauvolr-SUr-Mer [båpumr-syr-mær], by i det vest-
lige Frankrige, depart. Vendée, 55 km. n.v. f. Sables
dOlonne. 2 600 indb. Byen laa tidligere ved ha^-et.
nu 4 km. fra dette og er ved kanalen Cahouette i for-
bindelse med dette. Liden, men god havn. Fiskeri,
østersfangst. Tilvirkning af salt. Postkontor, telegrafstation.
Beauvois [bovwa], Eugene (1835—), fr. historiker
og arkseolog. Har beskjæftiget sig meget med nordisk
historie og bl. a. oversåt paa fransk Allens haandbog i
Danmarks historie; endvidere norske eventyr og for-
tællinger af A.sbjørnsen, Bjørnson o. a. Hans hovedverk
er «Histoire légendaire des Francs et des Bourgondes
aux 3 et 4 siécles», Paris 1867.
Beaver Dam [btv9 dæm], by i de Forenede stater,
staten Visconsin, 5128 indb. (1900); jernbaneknudepuukt.
maskinindustri.
Beaver Falls [biv^ fålz], by i de Forenede stater,
staten Pennsylvanien, ved elven Shenangos fald, 5 km.
ovenfor dens udløb i
Ohio. 10054 indb., jern-,
glas- og lervareindustri.
Beavers (Beaver-
t e e n) [bfv3z, bw9ftn],
langhaaret, grovt bom-
uldstøi, der farvet eller
trykt bruges til under-
for i klæder eller til
billige vinterklæder.
. Bebeck, vakker bugt
i europæisk Tyrki ved
Bosporus (oldtidens Che-
lae) ; ved bugten ligger et
palads «Humajun Abad»,
fordum laa her den tyr-
kiske sultans og flere tyr
kiske stormænds slotte.
Bebel, Ferdinand
August (1840—), det t.
socialdemokratis parla-
mentariske fører, f. i Ferdinand August BeN-l
Inme. reullle. plaque (D de métnl ;
(Jern-) tdic f: fcr( )b]anc m blik-
tal — (t) bicchernes Kachen((eschirr
n. Blechwaren pl — ,e) tin articles
— it) vases. UKtensiles (m pl) en
fer-blanc.
blikkenslager — t niechner,
Klempner ra — (e' tin niun. tinker
— (f) ferblantier ni
blind - fil blind - e blind;
Talse (alorm); blank, mock (door);
fond (love); implicit (obedience) —
(f) aveuf{Ie; (Hkjult) cache; (alarm,
dor) faux ; ilvdighed) passiT i
blinde - (t)' im Blinden, blind-
Ungn — (e) in the dark. blind-
folded; (flg.) blindly, heedlessly —
(f) A Taveugle, en aveiigle. aveuglé-
ment. blindebuk — t Blinde-
kuh r — le; blind fnan's buff. blind
Harry ~ (f) colln-malUard ra.
blindemand — (i) der Blinde —
(e) the blind man, duraray - ®
mort ni. blindtami — i* Blind-
darm m — lé^ blind gut — (f)
cécum ra.
blind x *■ S'^ blind; «c ogs.
blinde, blxende; sKJenn; Jalousle.
rulgardin ; xkalketKJul. Bllnd-
•chleiche <t r. Htaalomi. bllnd-
féld (e) 1 blinde; binde rorøinear
blind-WOrm y ataakirm.
blinde — 0 blenden - e blioJ
— '/) a^-eugler.
biindhed - t Blindhrit f -
ei blindneaa. cecity — if ceril^ '
blink 1 w glimt. Med •>or«'
— ti Bllnxeln n — e twiakk -
(T) din m (d'a>nt. blinkfyr - <
Blickfeuer n — ,^e^ rp\«hlng •lnlrr>
789
Beberbeck— Becker
790
blink-bloater
KoId; har siden 1862 med fremragende dygtighed forfægtet
sit partis sag. Fra 1871 har han med kortere afbrydeiser
været rigsdagsmand, 1881 — 91 tillige medlem af Sachsens
landdag. Ved rigsdag.svalgene jan. 1907 hørte han blandt
de gjenvalgte. B. er en altid slagfærdig debattant og
lader ingen leilighed til at bære vaaben paa regjeringen
gaa unyttet; han hører til rigsdagens hyppigst op-
trædende og helst hørte talere, for tiden særlig naar han
krydser klinge med Bulow. Under et ordskifte med
rig^kansleren 26 febr. 1907 afgav han den erklæring, at
socialdemokraternes maal ikke er at undergrave den nu
bestaaende samfundsorden. B. er en frugtbar forfatter.
Overordentlig udbredt er hans verk «Die Frau und der
Socialismus» (1883) og programbrochuren «Unsere Ziele»
<I871), begge i talrige oplag og mange oversættelser. B.s
fr}'gtløse og hensynsfri agitation har 1872 og 1886 ind-
bragt ham 3'/s aars fængselsstraf for høiforræderi. Af
borgerligt erhverv er han dreiermester og i besiddelse
af en ikke ubetydelig formue, delvis ved testament
skjffnket ham af en begeistret tilhænger.
Beberbeck, preussisk stu teri i Hessen Nassau.
Becancour, havn i brit Nordamerika, ved St. Lorenz-
elvcn, prov. Quebec, 137 km. s.v. f. Quebec, 2 300 indb.
Postkontor, telegrafstation.
Beccarl, Odoardo (1843—), ital. botaniker. Har
forelaget flere studiereiser i troperne, hvorfra han har
medbragt store plantesamlinger. Er udgiver af verket
'Malesia», en floristisk beskrivelse af det malajiske ørige.
Beccarfa, Cesare, marki (1738—94), ital. strafl'erets-
teoretiker og nattonaløkonom, skrev 26 aar gl. anonymt
sit epokegjørende verk «Om forbrydelser og straffe»
1764; paa faa aar i 32 italienske oplag; dansk overs.
Ted A. C. Alstrup 1796—98), hvori han veltalende be-
kjxmpede det dengang herskende grusomme straffesystem
og navnlig den udstrakte anvendelse af dødsstraffen. B.
bar hovedfortjenesten af, at mere humane principer for
straffelovgivningen brød igjennem. Ogsaa hans national-
økonomiske forelæsninger, holdt 1769 — 71 (udgivet 1804),
er forud for sin tid. I sin opfatning stod B. de franske
eocyklopædister nær.
Becclee, by i østlige England, Suffolkshire, ved den
seilbare elv Waveney, 6 898 indb. (1901). Fabrikation af
malt, handel med kul, korn, malt; vakker gotisk kirke.
Bech, Frederik Julius (1758— 1822), n. prest, vir-
kede først som lærer i Norge, var en kort tid sogneprest
til St. Knuds kirke i Odense og tog doktorgraden. 1 1805
udnamites han til biskop i Akershus stift. B. tilhørte tidens
rationalistiske retning; han arbeidede ivrig paa skole-
og fattigvæsenets forbedring, var vicepræces i «Selskabet
for Norges vel», medlem af universitetskommissionen m.m.
Ogsaa i politiken forsøgte han at gjøre sig gjældende,
men nød ringe tillid paa grund af sin holdningsløshed.
B.var medlem af det overordentlige storting i 1814. Først
en begeistret tilhænger af Kristian Fredrik endte han med
at blive Karl Johans og svenskernes advokat i Norge.
B. bar adgivet mange taler og skrifter af pædagogisk art. -
Becher, Johann Joachim (1635—82(85?)), t. alky-
mist og læge, har havt en vis betydning som finans-
politiker, idet han er en af grundlæggerne af merkantil-
systemet (s. d.), Hgesom hans teoretiske betragtning over
stoffenes sammensætning fik betydning udover øieblikket.
Ifølge B. bestaar uorganiske stoffe af tre «jordarter»,
den «glasdannende», den «merkurialske» og den «brænd-
bare», der bevirker stoffenes evne til at smelte, for-
dampe og brænde. B. antog. at naar stoffene brænder,
gaar den brændbare jordart («terra pingvis») bort, og
lagde derved grunden til flogistonteorien, der udvikledes
af Stabl og gjennem det meste af det 18 aarh. gjorde
studiet af kemi den største nytte.
Bechsteln, Fr. W. Karl (1826—1900), t. piano-
fabrikant, grundlagde 1856 i Berlin en pianofabrik, som
fra en ringe begyndelse eflerhaanden er vokset til at
fabrikere over 4 000 instrumenter om aaret. Især nyder
fabrikens koncertflygcler stor anseelse.
Bechstein, Ludwig (1801—60), t. forfatter, meget
produktiv, men ikke betydelig som poet og roman-
skribent, har indlagt sig størst fortjeneste ved sine eventyr-
samlinger, hvoriblandt den meget populære «Deutsches
Mårchenbuch».
Bechuana, se Betsjuanaland.
Beck, Adolf (nordmand), dømtes i 1896 i England
paa grund af forveksling med en anden person til 7 aars
strafarbeide, udstod denne straf og dømtes 1904 paany
paa grund af samme feiltagelse. Nu opklaredes forveks-
lingen; B. blev firifunden og udbetalt en erstatning af
den eng. stat. Sagen, som vakte en vis opsigt, gjorde
spørsmaalet om indførelse af en appeldomstol i straffe-
sager aktuelt og ledede til forandringer i saa henseende
i den engelske lovgivning.
Beck, HansJohannesChristian (1861—), ballet-
dirigent og solodanser ved det kgl. teater i Kbh., vakte
stor opmerksomhed ved sine i koreografisk henseende
ypperlige præstationer, senere ogsaa ved y deiser, der
stod høit i mimisk-dramatisk henseende.
Beck, Johan Vilhelm (1829—1901), d. prest og
formand for «Kirkelig forening for indre ' mission i Dan-
mark», har ved sin djerve folkelige veltalenhed vakt
kristeligt liv i vide kredse og ved sit store organ isations-
talent ledet og styret en række institutioner i indre-
missionens tjeneste. Har udgivet flere prækensam Unger
samt en selvbiografi, «Erindringer fra mit liv».
Beck, Karl(1817— 79), østerr. digter, af ungarsk-jødisk
afstamning. B. var en af de politiske frihedsdigtere fra
tiden før 1848; han optraadte som de fattiges og jødernes
talsmand; det bedste i hans digte er skildringerne af
Ungarns natur og folk. Nævnes kan samlingerne «Nåchte.
Gepanzerte Lieder», «Der fahrende Poet», «Stille Lieder»,
«Lieder vom armen Manne», «Aus der Heimat», «Still
und bewegt» og hans roman paa vers «Janko, der un-
garische Rosshirt».
Beckenham [hékn^m], forstad til London, Kentshire,
10 km. s.s.ø. f. Themsen Bridge, 26 331 indb., se London.
Becker, Albert (1834—99), senest dirigent ved dom-
koret i Berlin, har som komponist vundet et anseet
navn, særlig ved en prisbelønnet symfoni og en stor
messe i B-moU.
Becker, August (1821—87), t. maler, hørte til de
dusseldorfere, som under indflydelse af det sværmeri,
de unge norske kunstnere vakte for vort land i Tyskland,
har malet en række store landskaber fra Norges natur.
Becker, Jean (1836—84), ypperlig t. violinvirtuos,
i nogle aar bosat i Firenze, hvor han stiftede den be-
ofttjnuj light - 0 fcu el. phon
(<"' i (clipae.
blink II - d) Zentrum n - @
boj» eye. Ihe white - ® blanc m.
blink |) blinke; skimte (flwm);
™«»» wagt; bøle af for: blink.
«llmL
blinke - ® blinken, blitzen.
MSittdn; acfaimmern ; (med ølnene)
o«^ twlnkern - jK)gleam. twinkle.
glimmer; (med ølnene) ogs. blink
— ® briller, resplendir; (Ainkle)
étlnceler; (med ølnene) cllgner.
blinken - ® Blinken. Blitzen,
Bllnzeln n — (g) twinkling «wv. —
® brlllement. resplendlaaement m :
étlnoellement m ; cllgn(ot)ement m.
blis — ® BlflsM f. Stem m —
@ blaze — ® marque (f) en tete;
pelote r.
bliss @ ayk)Ballghed.
blisset — (t) mit einer Blflflae,
ei nem Stem gezelchnet — ve) blazed.
With a blaze on the forehead —
® marqué en tete.
blister @ blemme; Ongge) trvk-
plaster (paa); hæve sig I blemmer.
blithe (e) (liv8)glad, lystig.
Blitz (t)m. lyn. I sammensaetn.
aga. pokkers.
blitzen 0 lyne: blinke.
blive — i; werden; (forblive)
bleiben — le) be; (forblive) stav.
stop, rcinaln. tarry; (blive til) he-
conie, turn, grow, get - (T) étret
(bUve Ul) dcvenir; (forblive) de-
meurer. rester, blivende ae varig.
bloat (c; blfese op; trutne.
bloater (o) letsaltet røgesild.
791
Becker— Beda
792
bloe--b1od
rømte cFlorentinerk vartet», som indtil 1880 holdt kon-
certer rundt i verden, saaledes i Kra. 1878. Sennen
Hugo B. (1864—), professor i Frankfurt a. M., er en be-
gavet cellist og komponist, som ogsaa har optraadt i Kra.
Becker, Karl Friederich(1777— 1806), t. historiker,
forfatter af flere historiske skrifter bl. a. «Weltgeschichte
far Kinder und Kinderlehrer», 9 bd., Berlin 1801—05,
der har oplevet mange udgaver og er blevet fortsat og
bearbeidet af andre historilcere. En dansk oversættelse
«Beckers verdenshistorie» har opnaaet 3 oplag.
Becker, Karl Ludwig Friedrich (1820—1900), t.
genre- og historiemaler, har under indflydelse af den
gamle venetianske kunst udført en række billeder fra
den tyske renaissance, der sikrede ham stor popularitet
og stillingen som præsident for kunstakademiet i Berlin.
Becker, Ni kol aus (1809—45), t. digter, forfatter af
den bekjendte, populære sang «Sie sollen ihn nicht haben,
den freien deutschen Rhein» (1840), som blev besvaret
fra fransk side bl. a. af de M usset og Lamartine. B.s
øvrige vers var uden betydning.
Becker, Wilhelm Adolf (1796--1846), t. arkæolog,
professor i Leipzig, har skrevet «Gallus, oder rSmische
Szenen aus der Zett Augustus» og «Charikles, Bilder
altgriechischer Sitte» samt paabegyndte «Handbuch der
rOmischen Altertumer», der fortsattes af Marquardt s. d.).
Beckerath, Hermann v. (1801— 70), t. politiker,
bankier, valgtes 1848 til medlem af parlamentet i Frank-
furt og var med at overbringe. den preussiske konge det
tilbud om den tyske keiserkrone, som dengang (1849)
ikke blev mod tåget. 1849 — 51 var han medlem a f Preus-
sens andet kammer, hvor han ihærdig søgte at bekjæmpe
reaktionen.
Becket, Thomas å (1118—70), Henrik Us kansler
og fra 1162 erkebiskop af Canterbury. Som saadan
satte han sig som formaal at forsvare kirkens ret og
frihed overfor kongen. Da denne paa synoden i Clarendon
1164 havde sat sit kirkepolitiske program igjen nem,
negtede B. at anerkjendc synodens beslutninger og flyg-
tede til Frankrige. 1170 kom et forlig istand. hvorefter
B. vendte tilbage til England. Da striden snart igjen
brød ud, drog flre riddere efter en ubesindig ytring af
kongen til Canterbury og dræbte B. foran St. Benedicts
alter aftenen ^^jit 1170. To aar efter blev han kanoniseret,
og kongen maatte gjøre ofTentlig kirkebod ved hans grav.
Beckford fbékftd], William (1760—1844), eng. for-
fatter. Hans litterære debut, «Biographical memoirs of
extraordinary painters», fulgtes snart af flere reise-
skildringer og romaner. Hans hovedverk, «The history
of the caliph Vathek» (1786—87), en fantasirig og sar-
kastisk østerlandsk fortælling, har øvet stor indflydelse
paa Byrons digtning.
Beckman, Anders Fredrik (1812— 94), sv. biskop.
Efter at have indehavt forskjellige geistlige og teologiske
embeder blev han 1851 professor i systematisk teologi
ved universitetet i Upsala. 1864 biskop i Herndnand
og 1875 biskop i Skara. B. har ud foldet en rig forfatter-
virksomhed («Nya testamentets låra om Kristi guddom»,
«Om den eviga osaligheten», «Om betydelsen af Kristi
fSrsoning») og vundet et anseet navn i den svenske kirlce.
Beckman, Ernst (1850—), sv. forfatter og politiker,
søn af A. F. B. Efter et fleraarigt udenlandsophold op-
traadte han fra 1876 som redaktør, rigsdagsmand og
pædagog i kamp for afhold, folkeoplysning. arbeider-
spørsmaal. kravet om almindelig stemmeret, toldfrihed for
levnetsmidler o. s. v. Har udgivet flere digtsamlinger.
Beckske linje, se Oldenborgske hus.
Beckum, by i v. Preussen, kreds Monster, ved Werse-
elven, 7 048 indb. (1905). Jernbaneknudepunkt; kalk-
brud, strontiumgruber.
Beckx, Pierre Jean (1795— 1887), jesuitergcncrtl,
f. i Belglen, blev 1847 prokurator for provinsen Østerrige.
Da ordenen blev forjaget 1848, drog han til Belgien.
men kunde atter 1852 vende tilbage til Østerrige. Blev
1853 ordenens general. Som saadan har han med stor
dygtighed ledet ordenen og navnlig interesseret sig for
dens arbeide i protestantiske lande.
Becque [btrkj. Henry Francois (1837—99), fr.
forfatter, dramatiker, havde længe adskillig modgang.
slog først igjennem med det bel^endte dystre familie-
drama «Les corbeaux», som det efter flere aars forgjæves
forsøg lykkedes ham at faa opført i 1882. Af hans øvrige,
faa stykker maa nævnes «La navette» og «La parisienne».
B. var udpræget realist med et skarpt pessimistisk syn
paa menneskene.
Becquer [bekker], GustavoAdolfo (1836— 70\ sp.
digter, tilhørte en slegt, som oprindelig stammede Cra
Tyskland, maatte hele sit korte liv kjæmpe med sygdom
og nød. Hans fantasifulde beretninger, der minder om
den tyske digter E. T. A. Hoffmann, og hans stemnings-
fulde, drømmerige, musikalske vers «Rimas», der tildeU
minder om Heine, viser en egte poetisk begavelse og
giver ham en fremskudt plads blandt spanske digtere
i det 19 aarh.
Becquerel [bækrdkl], AntoineCésar(l 788—1878,.
fr. fysiker, fra 1837 prof. ved Musée d'histoire naturelle,
arbeidede især med elektriske og elektromagnetiske pro-
blemer og skrev en «Traité de l*électricité et de magne-
tisme» 17 bd. — Alexandre Edmond B. (1820—91,
fr. fysiker, søn af forannævnte A. C. B., fulgte 1878 sin
fader i stillingen ved det naturhistoriske museum, har
bl. a. gjort vigtige undersøgelser af fosforescensen og af
solspektret. — Antoine Henri B. (1852 — ), fr. fysiker,
søn af forannævnte A. E. B., blev 1892 prof. ved det
naturhistoriske museum og er fra 1895 prof. ved Pariss
polytekniske høiskole. Han har især studeret elektricitet
og elektrooptik og opdagede 1896 « Becquerel-straalerae»
(se Radioaktivitet), hvorfor han 1903 fik halvdelen
af Nobels pris for fysik.
Becse [bætiæ]. 1. By og markedsplads i Ungara.
komitat Bacs Bodrog, ved høire bred af Theis« 18863
indb. (magyarer og serber). Fiskeri, kornhandel. He-
der egentlig Gammel eller Serbisk B. 2. Ny eller Tyri
B., by i Ungarn, komitat Torontål, ved Theis's venstit
bred, 7 752 indb. (magyarer og serber). Handel med
korn, frugt og tobak.
Becskerek (Nagy el, Stora B.) [nadj-btkUkæræk], by
i Ungarn, hovedstad i komitat Torontål, ved elven Begi.
26407 indb. (1900). Jernbaneknudepunkt; vin- og silke-
avl, korn- og kvæghandel.
Beda (674—735) med tilnavnet «den ærværdige», bier
opdragetibenediktinerklosteretMonkwearmouthogtraadte
som ung ind i klosteret Jarrow, hvor han levede til sio
bloc ® m, blok ; masM ; kaserne-
«rrest.
blocallle ® r. muratensbrokker.
block © blok; kvartal; hin-
dring, stansning; sperre, blokere.
biockade^blokertng; blokere.
bl5cken ® (ud)blokke.
blockhead (^) dosmer.
Blockhana (t) n, blockhans
Cf) m, blOCk-houae (e) blokhus.
blockieren ® blokere.
b loens C9 ni. blokering.
blod — (i) Blut n ; (fyrstel.) Ge-
blQt n — (g) blood; (størknet) gore
— if) sang m. Søtte ondt blod
— (t) bOses Blut machen — @
make bad blood, breed lil-blood
- ® irriter, aigrir les esprits.
med koldt blod — Ø mit kaltem
Blate - (£) ln oold biood — ® de
sang froid. blodaare — 0 blut-
ader f — @ vein — 0 velne f.
blodbad — 0 Blutbad n — @
camage, slaughter, masoacre — ©
camage. maasacre m. blodbøK
- (?) Blutbuche f - © bloody beech
— 0 hélre (m) rouge fonoé. blod-
fattig — 0 blutarm — ® blood-
less, annmic — (?) ezsangue. ané-
mique. blodflod — 0 Blutfluas
m — (g) bemonrhage — ^, flox m
de sang. blodnaogel - t Riot-
mangel m — ^ bloodlmnnw
anæmia, exoangnlnity — i7> inaDqur
(m) de sang; anémle f. blodprof
— g Bltttpfh>prni — ;e'tlminibis
— ® thronibe m. bmrlf - «
blutreleh. TollblAtlg - e^pMbnnr
— ^ sanguln. bledskan - t
f — ^ laecal f
793
Bédarieux— Bedæknlng
794
b15de— blomstring
død. Han ofrede sig helt for sine studier og skrev
eD række skrifter, prækener, helgen biografier, salmer,
arbeider om tidsregningen og grammatik, samt kom-
mentarer til bibelen. B.s berømteste arbeide er «Eng-
lands kirkehistorie» (oversåt paa dansk 1864) i 5 beger.
Hans samlede verker er udgivet af Giles 1843 — 44 og
i Mignes «Patrologia> bd. 90—95.
Bédarienx [bedariø'], by i Frankrige, depart Hérault,
ved elven Orb og sydbanen, 6106 indb. (1901). Fabri-
kation af klæde, lieder, lim. papir o. s. v.; handel med
tømmer, vin og korn; arkitektskole.
Bedding. 1. Det underlag m. v., hvorpaa et skib
staar, naar det er under bygning. B., indrettet for land-
sstning af skibe, kaldes o p h a 1 i n g s-b. el. s 1 i p. 2 Se
Beiting. 3. Underlag af planker, ved el. 1., som
lægges i bunden af et skib for at beskytte lasten mod
Tand. Kaldes ogsaa underlag eller, med et engelsk
ord. dun nage.
Bede, se Bedekølle.
Bededag. Det var fra gammel tid af skik i kirken
at holde bods- og bededage f. eks. i anledning af store
Qlykicer. Denne skik blev bevaret efter reformationen.
Ved forordning af 27 mars 1686 blev disse afløst af en
almindelig «faste-, bods- og bededag», som henlagdes til
Qerde fredag efter paaske.
Bedegnare, se Galler.
Bedekølle, dansk, faarelaar (af bede, gildet væder).
Bedemænd, kommunale bestillingsmænd. som i gamle
dage (indtil Iste halvdel af 19 aarh.) anvendtes til at
overbringe indbydelser til barnedaab, begravelser og
brylluper.
Bederem, se Te fill in.
Bedeslag kaldes de 3 gange 3 klokkeslag, hvormed
ringning afsluttes, og hvorved tænkes paa den hellige tre-
cQighed. Klokkeringning er opfordring til bøn, deraf navnet.
Bedford [he'df9d], Johan Plantagenet, hertug af
1390— 1435X eng. feltherre og statsmand. Medens hans
broder Henrik V kjæmpede i Frankrige, var B. regent i
England, hvor han kjæmpede heldig mod skotterne og
beseirede en fransk flaade. Efter Henrik Vs død var
B. regent i Frankrige og bragte ved en række heldige
kampe størstedelen af Frankrige i englændernes magt,
indtil hans uenighed med burgunderne og Jeanne d'Arcs
optræden ganske forandrede stillingen. Under freds-
fortiandlingerne i Rouen døde B.
Bedford [be'dfid], eng. heriugtitel, der siden 1694
indchavcs af familien Russell.
Bedford [bédfidj. 1. Grevskab i sydøstlige England,
1200 km.* med 170000 indb., gjennemstrømmes af elven
Oase, fladt, leret; akerbrug. kvægavl, fabrikation af tegl-
sten, straafletning. 2. Hovedstad i grevskabet, ved Ouse,
35 U4 indb.; fabrikation af landbrugsma.^kiner, straaflet-
ning, handel med kvæg og korn. Rig latinskole; monu-
ment af Bunyan, som fødtes i det nærliggende Elston.
Bedford [bt'dfid], britisk Syd-Afrika, by i distrikt af
»mme navn i deo østlige del af Kapkolonien ved Great
Fish Rivers midtre løb med ca. 1 200 indb.
Beding, se Bedding.
Bedlatn [bédUm] (eg. Betlehem), navn paa et berømt
sindssygeasyl i London, før et kloster, «Vorherres af Betle-
hem», grundet 1246, ved klosterets ophævelse skjænket
byen London og indrettet til sindssygeasyl. Navnet bruges
ogsaa i England om sindssygeanstalter i almindelighed.
Deraf b e d 1 a m i t, galehuslem.
Bedllngton lhe'dlintJ^n], England, by i Northumber-
land, et stykke ovenfor mundingen af Blythelven, 19 000
indb. Kulgruber, metalindustri.
Bedloe'8 Island [bédWz aiUnd], ogsaa Liberty Island,
liden ø i de Forenede stater, ved Hudson-elvens munding
i New Yorks havn. Her reistes 1 886 Bartholdis frihedsstøtte.
Bedlt-el-Faklh (cde lærdes hus»), by i sydvestlige
Arabien, tyrk. vilajet Jemen. 50 km. n. f. Hodeda, ca.
8000 indb.; handel med kaffe og perler, et af jordens
bedekte steder.
Bedrageri, den forbry deise ved hjælp af vildfarelse
at forlede nogen til en handling eller undladelse, hvor^
ved der voldes ham formuestab (straffelovens § 270).
Ved siden af denne bestemmelse haves særskilte straffe-
bud for akt ie- og børssvi ndel (§ 273), k red i t-b.
(§ 274), restaurations- og billetsvindel (§§402
—403), auktionssvindel (§ 402). Der har været
anket over, at straffelovens dcfinition af b., som er den i
moderne strafferet sedvanlige, er for indskrænket, og at
den gamle straffelov var at foretrække, hvorefler det
var nok, at man udsatte en anden for tab ved «be-
dragersk adfærd».
Bedsja (Bedscha), nordøstafrikansk folkegruppe, n. f.
Abessinien mellem Nilen og det Røde hav, sandsynligvis
af hamitisk rod. De omvendtes tidlig til Islam, blev
snart dens fanatiske tilhængere og kaldte sig selv arabere,
af hvilken grund de længe betragtedes som indvandrede
fra Arabien. Ved siden af arabisk taler de sit eget
gamle sprog, To-bedåwie. Renest repræsenteres gruppen
af Bischarin, Hadendoa, Beni- Ammer, Ababde (s. d.) og
Baggara, der alle er typiske hyrdefolk.
Bedstemand, andenstyrmand uden styrmandseksamen
(mest paa mindre skibe). Han fører kommandoen over
styrbords vagt paa kapteinens vegne (se Vagt) og gjør
tjeneste som andenstyrmand ved det almindelige skibs-
arbeide, men deltager ikke i navigeringen, observationer,
bestikopgjør og denslags.
Beduiner (arab. bedåwi,
fl. bedu, ørken boere), fæl-
lesbetegnelse for de mu-
hammedanske nomade-
stammer, fortrinsvis af
arabisk afstamning. i
Arabien, Syrien og Meso-
potamien samt i Nord-
A frika, hvor betegnelsen
ligeledes anvendes paa
maurer- og berberstam-
mer i det vestlige Sahara.
Bedworth [bédw9ap],
by i midtre England,
Warwickshire, øst for
Birmingham; kulgruber,
masovne.
Bedæknlng. l. (Astron.). Et himmellegemes usynlig-
gjørelse ved. at en anden klode midlertidig træder foran
det. Fiksstjerner bedækkes ofte af maanen, og da en
saadan b. kan iagttages ogsaa af iagttagere, der er langt
Beduiner.
incwte m. blodstlliende — ft^
bInUUUend - ^ blood-stopplng.
«<yptic - ® bémostatlque, styp-
tiqoe. blodtørstig - ® biut-
dQrftig - @ bloodthiraty. sangnl-
nanr. bloody-mlndcd — ® avide
•l!*r*)deMng; aan^lnaire: (gram)
blMe 0 svag. tl«v; undaelig.
fonagl: enfoldig.
Biddhelt, BlOdlgkeit (ij r.
aløvhed, svaghed, forsagthed.
blodig — ® blutlg - (e) bloody,
(blodbcaudlet) gory — ® sanglant ;
■aignant; (blodbettaenket) ensang-
lanté.
Blttdainn (t) m. nandnvaghed.
sløvhed.
blok - ® Block m — (^ block,
log; (skomagen) booMrce (?)
bloc m; blllot m; (hatte- > fbrme T;
(støvle-) cmbaucholr m; (Ul^øs)
poulie f.
blttken (t) mvkre. bnege.
bloinkaal - (t) Blumenkohl m
— @ caullflower - ® chou(x)-
fleur(8) m (pl).
blomme se plomme, blomst.
blomst — (t) Bl urne f, (paa
tne) BlQtc f - lg) flower. blossom.
(blomstring) bloom - ® fleur f.
blomstre — (t) blohcn - - ^e^
flower, blossom. bloom, blow;
(flg.) flourish - (F) fleurir. blom-
strende (flg ) - (,t) blahend - [e)
florid, flourishlng, blooming — (T)
florissant.
blomstring - 0 BlOhen n.
Blote f — 'c) flowering osv. — (?)
fleuralson. floralson f.
795
Bedøvelse— Beemaert
796
blond-blotte
fjernede fra hinanden, kan sledernes længdeforskjel heraf
udledes. Maanen bedækker ogsaa solen (solformørkelse)
eller planeter; en planet dækker undertiden en anden planet.
2. (Milit.). En troppeafdeling, der skal beskytte enkelte
personer, f. eks. høiere cbefer, eller andre troppeafdelin-
ger, som trænkolonner eller artilleri, der ikke selv har
midler til effektivt at afverge fiendtlige angreb. B. tåges
derfor af kavaleri eller infanteri. Efter krigen i Mant-
sjuriet 1904 — 05 anser russerne det nødvendigt under
marsch at afdele 1 infanterikompani pr. feltbatteri, Hge-
som der altid under fegtning beordres egne afdelinger
som artilleribedækning. Det sidste er ikke almindeligt
hos os, idet de andre vaaben ansees æresforpligtet til
ikke at lade artilleriet i stikken. 3. Se Husdyravl.
Bedøvelse, en ved visse midler fremkaldt tilstand af
følcl.sesløshed. Hvis b. er fuldstændig, universel, indtræder
der tillige bevidstløshed, som ved indaanding af kloro-
form, æter eller kvælstofoksydul (€lystgas>). Ved lokal b.
bliver kun en bestemt region bedøvet. B. kan ogsaa frem-
kaldes ved sterk læsion af hjernen (se Hjernerystelse).
Beecher [bTtés], Henry W ard (1813—87), amer.
prest, sidst i Brooklyn i New York. Ved sin mægtige
veltalenhed samlede han altid store skarer om sin præ-
kestol. Han tog virksom del i de politiske kampe og
arbeidede ivrig for slaveriets afskaffelse, maadeholds-
sagen og andre spørsmaal. Blandt hans mange skrifter
kan nævnes: «Star papers» (1855), «New star papers»
(1858), «Lectures to young men» (1844), «Aids to prayer»
(1864), «Yale lectures on preaching» (3 bd. 1872—74)
og «The life of Jesus the Christ» (2 bd. 1871—91).
Beecher [bVtSoJ, Ly man (1775—1863), amer. prest,
var en energisk modstander af unitarismen og har
indlagt sig fortjenester af bekjæmpelsen af duelvæsenet
og drukkenskaben. Hans selvbiografi og breve udkom
1864, udgivet af hans søn.
Beecher Stowe [bitå^-sto] , Harriet Elisabeth
(1811 — 96), amerikansk forfatterinde, udgav 1852 sin
berømte tendensroman
«UncleTom's cabin», det
mest betydningsfulde lit-
terære angreb paa neger-
slaveriet. Bogen vakte
enorm opsigt baade i
Amerika og Europa og
fik meget stor indfiydelse
som i ikke ringe grad
medvirkende til udbrud-
det af den nordameri-
kanske borgerkrig. Den
er et kunstnerisk svagt
arbeide, men dens varme
menneskekjærlighed har
bevaret dens store popu-
laritet. Af forfatterindens
senere arbeider kan mer-
kes «The ministeres woo-
ing», «Oldtown folks» og
det meget uheldige skrift
« Lady Byron vindicated » .
Beechey [bilåi], Frederick William (1796—1856),
eng. sjøfarende og opdager, deltog i Franklins arktiske
Harriet Beecher Stowe.
ekspedition 1818, Parrys 1819, undersøgte 1825—28
Amerikas nordkyst fra Beringsstrædet til Kap Barrow, blev
admiral 1854. Af hans skrifter kan nævnes: «Narrative
of a voyage to the Pacific and Behring's Strait» f London
1831, 2 bd.).
Beecheyøeme [bhii-], nogle smaa øer i Nordishavet
n. f. Amerika, i Lancastersund, 74° 39' n. br., depot-
sted for polarfarere, overvintringssted for Franklln 1845.
22—23 aug. 1903 laa «Gjøa»-ekspeditionen for anker her
og godtgjorde ved en række magnetiske obser\'ationer den
magnetiske pols beliggenhed i distriktet søndenfor øeme.
Beefeaters [bifit^z] (eng.), oksekjødspisere, spegende
øgenavn paa de 100 livgardister, som gjør tjeneste i
Londons Tower i dragter fra 16 aarh. Demæst c^saa
øgenavn for englænderne i almindelighed.
Beelzebub (Beelzebul), forekommer Matt. 10, 25; 12.
24. 27, Mark. 3, 22; Luk. 11, 15. 18 f. som na\ni for
dæmonernes øverste, satan. Navnets betydning er om-
stridt. B. (d. e. «fiuernes Baal») forekommer 2 Kong. 1.
2. 3. 16 som navn paa en filistæisk afgud, som dyrkedes i
Ekron. Beelzebul kan maaske oversættes «husets herre ».
Beer, Adolf (1831— 1902), østerr. historiker, politiker
og skolemand, har som ministeriets konsulent medvirket
til folke- og realskolens organisation. 1873 blev han
medlem af deputeretkammeret, hvor han bekjæmpede
de klerikales skolepolitik; 1877 blev han medlem af
herrehuset. Blandt hans bøger kan nævnes «Allgemeinr
Geschichtc des Welthandels», 4 bd. 1860—84.
Beer, Anders (1801— 63X n. fabrikant, grundlæg^r
af garv^eriindustrien i vort land. Anlagde i aarene 184U—
42 det første garveri for saalelæder i Flekkefjord, som
senere har været denne industris centrum. B. var den
første, som benyttede ekebarkning istcdetfor den tidligere
birkebarkning, og var ligeledes den første, som anvendte
importerede (amerikanske) huder istedetfor indenlandske.
Beer, Jens Henrik (1823—1902), kgL fuldmægtig.
har oprettet 1 legat paa 50 000 kr. og 1 paa 25 0ii0 kr.
til fordel for henholdsvis Nationalgalleriet og Skulptur-
museet i Kra. Legaterne bestyres af Kunstmuseets di
rektion og anvendes til indkjøb af fremragende malerier
eller kunstverker udført i marmor eller bronce, for
trinsvis af norske kunstnere.
Beer, Michael (1800—33), t. forfatter af jødisk slc^,
en fin, ideelt anlagt natur. Hans betydeligste arbeidt
er tragedien «Der Paria», hvor han taler jødemcs sag.
desuden kan nævnes dramaet «Struensee».
Beer, Wilhelm (1797—1850). t. astronom, søn af en
rig bankier og broder af komponisten Meyerbeer, blev
oplært til handelen, men fik ved bekjendtskab med deo
unge Mådlér lyst iil astronomiske studier og byggetid
et lidet observatorium ved sin villa i Thiergarten. Her
udførte han sammen med Mådler den første fuldstændi(^
maanetopografi.
Beeren Elland, se Bjørn øen.
Beernaert [be'rnårtj, Auguste Marie Francois
(1829—), belg. statsmand, advokat i BrQssel. 1873 mini
ster for de offentlige arbeider i det klerikale kabinet
Malou. 1878 tråk han sig tilbage og blev atter advokiit
i Brussel, indtil han 1884 ved de klerikales valgseier
igjen blev minister; oktober s. a. blev han ministerpnr-
sident. Som minister gjennemførie han 1893 — 94 for
blond — (t) blond — (e) fair
<-hairetl. -complexloned) — (?)
bhmd.
blonder (pi) — ® Blonden,
Seldenspitzen pl — (e;- (silke-) blond-
lace; threud (cottonf edginf( lace —
(f) blondes, dentclles (f pl) de sole.
blondine — (Ij BlondUn)e f —
^e) ftilrl f(lrl, blonde — ■.£) blon-
de In )e f.
blood (e) blod. blood-letting
iiareladnlng.
bloody (c) blodig.
bloom @ blomnKrlng); blomstre.
bloomy (o) blomstrende.
bloquer (r)blokere; fylde; give
husarrest.
bl088 0 blottet, bar; alene. kun.
Bltfsae X f. nøgcnhed. barbed;
blottelse.
blttaaen 0 blotte.
bloaaom [v) blomst; sætte
blomst.
blot - ® blots - (^ bare.
naked; (adv) only, mcrely — (f)
nu, découvert ; pur ; (adv) ne . . . que ;
aeulement. blotstille sIg — ø
sleh blossstellen — (e) expose one's
■el f, lay one*s seif oprn — (?)««
compromettre ; donner prise.
blot (e) plette: tørre racd tnrk
papir; (8kam)flek; oTerstngnim
blotstillet brikke.
blotch fe^ nek : stor blemme
blotte — (t) entblAeaen. enttiAnrr
— (e) (lay) bare, denude; nneo^^T
(one*s head^: betray: (»tg' eipov
one'8 seif — (f) décuurrir; mettir
å nu; (rabe) dévoilcr. re^rlr-
(sig) se compromettre. blottet
797
Beers— Beffroi
798
Ludwig van Beethoven.
fatningsrevtsionen« men tråk sig tilbage i mars 1894.
1895—1900 var han præsident i deputeretkammeret og
deltog i fredskonferencen i Haag 1899.
Beers [ben]. Jan van (1821—88), flamsk digter, skrev
udmerkede, melodiøse vers, bløde og følelsesfulde, efter-
haanden mandigere og alvorligere: «Jongelingsdroomen>,
«Levcnsbeelden», «Gevoel en leven», cRijzende blaren».
De har været afstor betydning for den flamske bevægelse.
Beers Z^&fr»/, Jan van (1852—), belgisk maler, be-
j^ndte sin virksomhed ved en række grelt virkende
billeder med uhyggelige motiver, men er senere slaaet
over i en pikant og temmelig letfærdig genre.
Beethoven [belhofenj, Ludwig van (1770—1827),
af nederlandsk slegt, søn af en forfalden og letlivet
tfnorsanger ved kurfyrstens kapel i Bonn, levede i
hjemmet under forhold, som sterkt udviklede hans af
oaturen sære og grublende sindsstemning, der i enkelte i
iff noder af hans liv ?ilog ud i selvmordstanker. Hans '
^*vi.fcli- omg^iug var dog [jen atlerbedste, og da han, efler
1^* wnoit^ ii;ir at lm ve virket som kapelmusiker i Bonn, i
itiig tn Wien. kr>m hun hurtig ind i de allerhøicste
nod allerede I levende live den største anseelse
siom it^resborfiei' af byen. fulgt til graven af
20000 mennesker. Nogen
fastlønnet stilling havde
han ikke, men levede af
sine verker og sin virk-
somhed som lærer og
koncertgiver, ligesom han
tildels fik understøttelse
a f velyndere. De sids te
leveaar tilbragte han i
ensomhed, efterat en gam-
mel ørelidelse ganske
havde tåget overhaand
og fra 1812 gjort ham
fuldstændig døv, ligesom
han ogsaa blev oprevet af
forholdet til sin broder-
søn og dennes moder
samt økonomiske bekym-
ringer. Han er den ny-
ere instrumentalmusiks
største mester, ikke i ydre
virtuositet som Berlioz og
Hich. Strauss, men ved indholdets alsidige vælde. Ligesom
de religiøse følelser naaede sin høide hos Bach, naaede
de almenmenneskelige sin høide hos B. Som Bach staar
han paa skillet raellem to epoker, idet han bragte den
<^ne til sin afslutning samtidig med, at han hyggede en
helt ny grundmur for sine efterfølgere. Han var en
overmægtig skaberaand i en tidsalder, der fik sit særpræg
af den Transke revolution, Napoleons omveltningsproces
^mt mænd som Kant, Goethe, Schiller, Heine, Mozart,
Haydn. Selv var han en begeistret frihedsven, og den
store Kroica-symfoni var efter impuls af marskalk Berna-
dotte oprindelig tænkt som et musikalsk verdensepos
om Napoleon, da B. før statskupet i ham saa en menne-
skehedens befrier. Man pleier i B.s liv at antyde en
deling i 3 perioder, af hvilke den første til 1800 betegnes
^m den Haydn-Mozartske, den anden gaar til 1815
(far) - 't;, entbldnt (m. gen.) —
" dwtitute, devoid (of) — ® dénué,
<l«t«taé. piiTé (de).
blottelM - (t) EntbldMung f;
BItee r - f) baiing osv; destltu-
«<w; betniyal; exposure — ® dé-
n<imfnt m.
blotdng-paper @ tnekpaplr.
blottlr ®: se b. krybe aam-
"»««. Krtte sig paa hnk.
blouse @ ft ® r. bluse; (bil-
lard)hul.
blonaer (?) gjøre en bal; slaa
paa pauke «e S. Torlebe sig.
blow (é) slag. stød; spyCflueeg);
(bloinster)flor ; blæse ; spnenge.
blown forpustet; ud<iprungen.
blubber @ (hvalHipæk ; manxet.
Vb flæbe. blubber-llp tyk læbe.
bindgeon @ svolk.
blottelse— blnførdlghed
med de mange monumentale verker fra op. 21 — 100, og
den tredje omfatter messen, den Ode symfoni og de saa-
kaldte <gale> strygekvartetter. Det er dog en overfladisk
deling. B.s hovedverker var 9 symfonier, orkesterfantasi,
ouverturer, danse, violinkoncert, violinromance, 10 vio-
linsonater og en straalende række kammermusik af for-
skjellig art forresten, kantater, operaen «Fidelio» med
3 ouverturer, en næsten uoverskuelig samling af enkelt-
og flerstemmige vokal verker m. v. Af denne vældige
produktion rager især «Eroica», skjæbnesymfonien og
den 9de symfoni høit op. B. var af hjerte og natur sym-
foniker langt mere end vokalkomponist. Han bragte
ingen revolution i de ydre midler, idet han ligesom
Haydn og Mozart hyggede videre med strygekvartetten
som kjerne. Men han forstørrede formerne, fornyede og
mangfoldigg jorde de rytmiske udtryks midler, omstøbte
lovene for modulation, harmoni og orkestral farvelæg-
ning i en grad, som kan regnes lige med en omveltning.
Medens Haydn og Mozart havde talt et mere æstetisk
skjønhedssøgende sprog, talte B. i et verdenssprog om
den hele menneskehed. Ogsaa for klaverets og violinens
kunst betegner hans verker et kjæmpeskridt fremover
mod vor tids. Selv var han en fortræfi'elig klaverspiller.
[Biografier af Ulibischeff, Marx, Wasielewski, Nohl, Thayer
m. fl.]
Beets [bélsl, Nikolaas (1814—1903), holl. digter,
professor i kirkehistorie, begyndte som romantiker og
paavirket af Byron, men vandt sit ry og sin store popu-
laritet med sine skisser i prosa, cCamera obscura> (1835),
der er sprunget ud af det nationale holl. liv og lyser
af elskværdig satire og humor. Han har ogsaa skrevet
gode digte, der udmerker sig ved finhed, inderlighed og
lyst lune; særlig maa
frem hæves hans digte fra
familie- og folkelivet.
Befana (af Hpifania),
i ital. folketradition en
kvindelig gud, som paa
Epifania-dagen (Hellig tre
konger) belønner de gode
og .straffer de stygge børn.
Befaren, "h a 1 v b e-
faren matros har været
i udenrigs fart i 24 mdr.
efter fyldte 15 aar, hel-
befaren i 36 maaneder.
Indenrigs fart med fartøi
over 20 tons kan dog og-
saa medregnes delvis, saa
at den udenrigs fartstid
nedsættes til henholdsvis
20 og 30 mdr.
Beffroi [befrwåj {fr.\
hovedtaarnet ved de
middelalderlige borg-
anlæg. Betegnelsen er
ogsaa gaaet over paa
byernes klokketaarne.
Heder paa eng. b e 1 f r y,
paa tysk Bergfried,
paa norsk barfrø (s.d.).
Befl'roi.
blue ($) blaa; blaat; (pl) tung-
nindighed; nedstemt, flau, flad;
gjøre blaa; blaane. true blue
egte; streng; stok-( konservativ).
blue-bottle knopurt. blu«-
•tocking blaastrømpe
blue» — ® sich schfiraen — (^
blush — (t; awir bonte, rotiglr
(de).
bluet (D m, kornblomst.
binette ® r, gnist; sprudlende
Yittlgt dlgt.
blnlf (^) hoven, barsk; ligefVeni.
nalarlig; steil, brat; Qeldva^
blufterdig — (t; schamhafl.
verschflmt, zQchtig — (e) basbful.
modest, coy — ® pudique, décent,
chaste.
bluførdighed — (T; Verschflmt-
heit. Schamhanigkeit f — (e) bash-
799
bltthen— blusse
Befolkning. Befolkningslærcn (demografi, populationi-
slik) henter sit materiale fra statistiken. Der fiades her
to forskjellige rækker af statistiske kilder. For det første
folketællingcrnc, der fortælicr om forholdene paa
et bestemt tidspunkt (folkemængde, dens fordeling efter
alder, kjøn m. m.). For det andet opgaverne over de
nnrlige bevægelser i folkemængden (fødsler, dødsfald,
ind- og udvandring m. v.). Folketællinger er af meget
gammel oprindelse og kjcndes fra den tidligste historie
(Jødeland, Rom). I middelalderen blev der neppe gjort
nogen folketælling, men i det 16 og 17 aarh. kjendes de
fra enkelte lande. Fea sidste halvdel af det 18 aarh. er
de almindelige, om end de benyttede metoder fra forst
af var mindre fuldkomne. Sverige har allerede tidlig
(1748) forholdsvis fuldstændige oppaver.
FoIketÆllingerne gaar i Norge tiibage til 1769. For
den tid, som ligger længere tiibage, er man henvist til
mere eller mindre løse skjøn over folketallet. Ved aaret
1349 eller før den store pest er Norges folkemængde
anslaaet til ca. 300 000, iberegnet de senere tabte pro-
vinser; efter pesten gik antallet ned til ca. 200 000, men
var ved aaret 1500 atter naaet op til ca. 300 000, i 1600 til
400 000. i 1700 til 504 000, i 1800 til 883 000 og i 1900
til 2 243 000. For 1664—66 og følgende aar samt for
1701 har man ved beregningerne havt holdepunkter i
optagne mandtal over mænd over en bestemt alder.
Ifølge de hidtil afholdte almindelige folketællinger har
Norges folkemængde udgjort:
15 aug. 1769 723 618 (dertil ca. 4 000 hvervede milit.)
883 449
886 374 (for lavt beregnet til vel 900 000)
1 051 318
1 194 827
1 328 471
1 490 047
1 701 756
1 813 424
2 000 917
2 240 032.
For de aar, der ligger meil em hver folketælling, altsaa
almindelig 10 aar, ud tindes folkemængden tilnærmelses-
vis gjennem beregning.
I forhold til sit areal er vort land meget tyndt be-
folket, idet der alene falder 7 indb. paa hver km.' i
gjennemsnit. Dette er lidt mindre end i Finland, noget
mindre end i Sverige (11 Vs) og betydelig lavere end i
de øvrige europæiske lande (Rusland 20, Danmark 63,
Schweiz 80, Tyskland 104, Storbritannien 132, Belglen
227 pr. km.'). Stor forskjel er der mellem de forskjellige
dele af landet. Tættest er befolkningen i de tre amter om
Kristianiafjorden (Akershus med Kristiania, Smaalenene
og Jarlsberg og Larvik) med 53 pr. km.'; den sterkeste
modsætning danner Finmarken med ikke fuldt 1 pr. km.'
Som i andre lande er ogsaa hos os bybefolkningen
i sterkt stigende, medens tilvekstprocenten i landdistrik-
terne er langt svagere. I 1900 levede 627 650 personer
i byerne og 1 612 382 i landdistrikteme. Bortseet fra ud-
videlser til tog byernes folkemængde i de 40 aar 1860 — 1900
med 2.36 pct. aarlig, landdistrikternes alene med 0.42 pct.
I 1900 fandtes der ialt 430 279 familiehushold-
n i n g e r i landet med ca. 5 personer i hver. Dertil
Befolkning
800
kommer 1 324 ekstrahusholdninger (asyler, hospitaler
o. s. v.) og 83 005 enslige personer, logerende o. 1.
Fordelingen efter kjøn stillede sig i samme aar saa-
ledes: 1085 691 mænd og 1155 169 kvinder, altsaa eo
betydelig overvegt af kvinder. Paa 1 000 mænd falder
1 064 kvinder. Norge hører til de lande, hvor overskuddet
af kvinder er allerstørst. I Sverige var overskuddet 49.
i Danmark 53. Sterkest repra»enteret er forøvrigt kviD-
derne i byerne (182 mod 46 i bygderne i overskud pr
1000 mænd). End nu større er forskjellen, naar man
alene holder sig til voksne personer.
Hvorledes b. fordeler sig efter alder, er af stor be-
tydning, da dette vil bestemme forholdet mellem dea
arbeidende del af b. og den del, der forsørges gjennem
andres arbeide. Procentvis stillede forholdet i Norge
sig i 1900 saaledes:
1 feb. 1801
30 apr. 1815
27 nov,
29 nov.
31
1825
1835
31
31
31
1 jan
dec. 1845
dec. 1855
dec. 1865
dec. 1875
1891
dec. 1900
Tulness, modesty. oojmess, pudlcity
- (?) pudeur, décenoe, chnsteté f.
blfinen g) blomstre.
blulsh (e) blaalig
Blume (t) f, blomst; balespids;
^vintns) buket. >Blumenkohl m,
blomkaal.
blnmig (t) rig paa blomster;
blomstret.
Blumlst 0 m, blomstergartner,
-Mender.
blond — 0 Schlumroer m,
SchlAfchen n -- © wlnk, nap —
® (petit) somme m.
blunde — ® schlummem —
Ce) nap, dose, slumbcr - 0 aom-
meiller.
blunder (g) bomre; bommert.
biunderbusa muskedonner.
Alders-
Mænd.
Kvinder.
Tib.
grupper.
Pct.
Pct.
I»ct.
0—15
18.05
17.38
35.43
15—30
11.71
12.99
24.70
30—45
7.49
9.04
16.53
45-60
5.75
6.70
12.45
60-90
4.97
5.84
10.81
90 og derover
0.03
0.06
0.09
47.99
52.01
100.00
Udviklingen har gaaet i den retning, at den middel-
aldrende slegt (30 — 60) forholdsvis er gaaet tiibage, medens
den yngre og ældre slegt er steget. Blandt andre mo-
menter spiller ogsaa udvandringen her ind.
Med hensyn til egteskabelig stilling (civilstand)
i 1900 blandt personer over 15 aar var:
Mænd. Kvinder. Tils.
Ugifte 285 813 318 558 604 371
Gifte 357 137 360 221 717 358
Separerede 417 588 .1 005
Skilte 316 485 801
I enkesUnd 40 289 88 566 128 855
683 972 768 418 1452 390
Foruden de her omtalte opgaver bringer folketsUio-
gerne ogsaa andre oplysninger (om nationalitet, blindcj
døvstumme, sindssyge, trosbekjendelse m. m.).
De aarlige forskyvninger i folkemængden gjennem til-
vekst og afgang belyses i statistiken over folkemseng-
dens bevægelse. Herunder falder egtevielser, fødsler,
dødsfald, ind- og udvandring.
Antallet afegteskaber, der indgaaes, veksler i Nor^
noksaa meget fra aar til aar, bl. a. paa grund af åt
økonomiske forhold. I 1899 var tallet helt oppe i 15 50U.
men er siden sunket til 13 200 i 1905. I gjennemsnit
for 1896—1900 var tallet 14 794 og for 1901—05 13890
Giftermaalshyppigheden er i Norge temmelig liden, naar
sammenligning sker med andre lande i Europa, og des
har været aftagende. 1 Norge som i de øvrige skaDdini-
viske lande gifter man sig senere end i Europa o\fT-
hovedet, men i de senere aar er dog denne forskjd
blevet mere udjevnet, idet procentforholdet af gifte marod
i ung alder har været stigende. Dette hænger sammen meé
industriens ud vikling; thi tidlige egteskaber forekommer
meget hyppigere blandt fabrik- og bergverksarbeidere eod
blandt andre arbeidere og i andre livsstillinger.
biunderer, binnderhead dum-
rian, kloda.
blunke — 0 blinzcln - @
wink — © ditfner de Tæll.
blant S sløv; ligefrem. u|{enert ;
b1«v«>, døve; (slang) penge.
bl ur © (skam)flek; plette,
alUnmme ; gjøre uklart (bm syn).
Dlurt out 0 buse ud med.
blU8 se lid, namme. fakkel.
bloM — <S) Kittel m. Blw '
— @ amock-fbock, blouse, biem*
— 0^ blouæ r.
BIOm 0 f. lyr.
blUMl — ® SdumHhaflijM
— @ shame — ®i
Se ogs. skamdde.
binsh @
blnaae — q
glQhcn, errAten
801
Befragtning
802
Fødsler. Det aarlige antal fødsler veksler mellem
62 og 66 tusen eller 30 pr. 1 000 indb. I forhold til
folkemæDgden er procenten omtr. som i Danmark, men
høicre end i Sverige. Forøvrigt er den lavere end i
Europa i det hele. Fødslerne viser ogsaa en svagt fal-
dende tendens. Maksimum af fødsler pr. aar i forrige aar-
hundrede var 35 og det laveste tal 22, men saa lavt naar
det ikke uden i aar, hvor der hersker nød eller trange tider.
Frugtbarheden blandt gifte kvinder er som bekjendt
meget forskjellig efter alderen. Frugtbarhedens maksimum
iodtræder i det 17 — 18de aar, og den synker med kvin-
dens stigende alder. Ogsaa mandens alder øver sin ind-
flydelse, idet de høieste procenttal af fødsler fremkommer,
hvor begge egtefæller er ganske unge. Der fødes flere gutter
end piger, omtrent i forholdet 1067 : 1000, men forholdet
udjcvnes senere paa grimd af den større dødelighed blandt
gutter. Børn, fødte udenfor egteskab («uegte»), udgjorde
1901—05 7.06 pot. af samtlige levende fødte. Forholdet
har i de senere aartier forbedret sig noget, idet procenten
i begyndelsen af 70-aarene vsir 9. I England, Irland,
Nederlandene og Schweiz var procenten lavere end i
Norge, i andre lande regelmæssig høiere.
Dødsfald. Dødelighedspromillen udgjorde 1901—05
14.6. Der er intet land, som har saa lav dødelighed som
Norge, Sverige alene undtaget, hvor den tildels har været
lidt mindre (efter de sidste opgaver, der foreligger, er den
nu lidt høiere). Den betydelige nedgang, som har fundet
sted i dødeligheden gjennem tiderne, er et vigtigt vidnes-
byrd om folkets fremgai»g i økonomiske kaar, i oplys-
ning samt om en forbedret sundhedspleie. Sammenligner
vi forholdene nu med tiden for 70 aar siden, vil vi finde,
at især barncdødeligheden er formindsket, nemlig med Vs
for børn under 10 aar, samt for aldersklasserne mellem 50
og 70 aar med V*. I aldersklasserne 10—20 og 20—30 aar
er derimod dødeligheden steget, og mellem 30 — 40 aar er
forholdet uforandret. Se ogsaa Dødelighcdstabeller.
Indvandringen til Norge er forholdsvis ubetyde-
lig. Flertallet af indvandrere er svensker, men tallet
svinger noksaa sterkt fra aar til andet efter tiderne.
1 hvert af aarene 1898 og 1899 kom der over 2 000 sven-
sker her til landet, men siden er tallet gaaet ned til
mindre end det halve. Medens der i aarene 1891-1900
i gjennemsnit indvandrede 1 743 svensker, var den
gjennemsnitlige indvandring fra andre lande 719. Dertil
kommer imidlertid tilbagevandring af personer, der tid-
ligere er ud vandret til Amerika. Denne er for aarene 1891
— 1900 anslaaet til 20 å 30 000, altsaa ca. 2 500 pr. aar.
Af desto større betydning erudvandringen. I for-
hold til folkemængden er denne større end i alle andre
europæiske lande undtagen Irland. Fra 1836—1905 ud-
vandrede ialt 622 000 personer, hvoraf den altoverveiende
del er gaaet til Amerikas Forenede stater. Ud vandringen
til Amerika kan dateres fra 1825, da sluppen «Restaura-
tionen» med 52 mennesker seilede fra Stavanger til
det nye land. 1 de nærmest paafølgende aar reiste der
dog kun faa, men i 1836 gik to brigger fra Stavanger,
og fra nu af gaar der nogle hundrede udvaudrere hvert
aar, og tallet voksede til 4 000 i 1848. Sit høidepunkt
naaede udvandringen til Amerika i begyndelsen af 1880-
aarene og var høiest i 1882 (28788 personer). Ligeledes
indtraadte der en sterk stigning i begyndelsen af dette
<i anslgtet) glow, flush; (b. op)
flure up — ® flanib(oy)er; (b. op)
•'enflammer; (rødme) rougir.
bluster® larme, braake; larm.
Bl ut ® n. blod. Blutbann
m, hals- og haandsret. Blnt-
bruder m, fosterbroder. Blut-
eget m, blodigle; blodsuger. BInt-
Cerfist n. skafot. blutjung
26 — Illustreret norsk
blottende ung. blutwenig over-
maade I idet.
BIUt(h)e ® f. blomst; blom-
ster; blomstring, blaue B. nyiin.
bluten (t) bløde; undgjælde.
bluteau ® m. sigt. bluter
sigte.
bly — ® Blei n — ® lead -
® plomb m. bly- — ® bleiern
— (g) leaden — ® de plomb. bly-
konvcrsationsleksikon. I.
bluster— blændverk
aarhhndrede (høiest i 1903 med 24 998 personer). For-
uden til Amerikas Forenede stater ud vandrer en del til
andre oversjøiske lande (Sydamerika, Syd-Afrika, Øst-
Asien). 1 de senere aar er et ikke ubetydeligt antal reist
til britisk Nordamerika (Klondyke, Kanada). Udvandrin-
gen til Australien var størst i 1872 (jfr. Australien).
Henved */• af udvandrerne er mænd. Forholdsvis ster-
kest optræder udvandringen blandt unge personer og
allersterkest i alderen 20—25 aar. Den største del af ud-
vandrerne har været knyttet til jordbruget, derefter føl-
ger sjøfolk, dagarbeidere og haandverksarbeidere. Blandt
fabrikarbeidere er udvandringen mindre.
Med fødsler, dødsfald, ind- og udvandring er nævnt
de forhold, hvoraf bevægelsen i folkemængden af hænger.
Undersøger man tilveksten i de forskjellige landsdele i
løbet af det 19 anrh., vil man finde, at stigningsprocenten
er høiest nordenfjelds og paa Østlandet og lavest paa Op-
landene. I denne tilvekst maa man se en maalestok for
de fremskridt, som finder sted i den produktive virksom-
hed. I vort land har tilveksten i løbet af de sidste 20 aar
været mindre end i Danmafk, men større end i Sverige.
(Om faren for overbefolkning se Malthus, Robert.)
Befragtning. Befragter (eng. charteret) kaldes
den, der i henhold til den derom indgaaede kontrakt
(certeparti) afsender varer (lovligt kjøbmandsgods) ad
sjøveie med anden mand tilhørende fartøi. Som anden
part i befragtningskontrakten eller certepartiet (eng
charter-party), det almindelige udtryk, som kjendes af
alle skibsfartinteresserede nationer, benævnes skibets eier
boftfragter. Foruden parternes navne indeholder
certepartiet skibets navn, hjemsted, drægtighed, bære-
evne, klasse o. s. v., lade- og lossested, den betingede
fragt, bestemmelser om liggedage og overliggedage og
godtgjørelse for ophold over den stipulerede tid med
forskjellige undtagelser ; cndvidere et mindre eller større
antal klausuler, der som oftest henviser til stedlige
koutumer. Fragtkontrakten kan gjælde for en eller
flere reiser. I sin almindelighed kan rederen holde
sig til ladningen for den omakkorderede fragt; men
det hænder ogsaa, at man bliver skuffet heri, med-
mindre man ved certeparti og konnossement i klare
og tydelige udtryk har sikret sig, at vedkommende
modtager har at erlægge den omstipulercde fragt ved
lastens udlevering eller stille sikkerhed for samme.
Største fare for ikke hos modtageren at erholde fragten
udsætter man sig under de saakaldte tidsbefragtninger
(eng. iime-charier8\ hvor befragteren i certepartierne har
adgang til at viderebefragte (eng. stibcharter) fartoiet til
tredjeperson eller personer. Er tidsbefragteren uveder-
heftig, og denne paa forhaand har erholdt eller paa
anden maade disponeret over fragten, og vedkommende
modtager af godset kan dokumentere, at fragten allerede
er udbetalt, har rederen kun at holde sig til den op-
rindelige befragter, med hvem fragtkontrakten er oprettet.
I sin almindelighed afsluttes certepartiet gjennem mæg-
lere, befragtningsagenter som mellemmænd, tildels er
der flere mellemmænd. Ved oprettelse af certepartiet
bør man nøie paase, at skibets virkelige dødvegtskapacitet
opgives, enten det gjælder tunge eller lette varer, især
naar det gjælder tidsbefragtning for dampskibe. At man
opgiver nøigagtig dets bæreevne, kulforbrug af de for-
vand - - (D Bleiwasscr n - (^
Goulnrd'8 extract - ® eau (D
blanche.
blyant — ØBleistinm: (mine-
ralet) Wasserblel n — (g) lend-
pencil; (min.) plumbago — ®
crayon m; (min.) molybdéne f.
blyg se blufærdlg.
blæk ® Tinte. Dinte f - (e)
ink — ® enere f. blækhua —
® Tintenfass n — @ inkhorn,
inkstand — ® cncrier m. blæk-
•prut — ® TIntenflsch m — @
cuttle-fish — ® séche f.
blænde — ® blenden — @
daxzie - (?) ébloulr.
blændlygte — ® Blendlateme
f — ^ dork lantern - ® lanterne
(D sourde.
blændverk — ® Blendwerk n
803
bløre— bløde
skjellige sorter, fart og dybgaaende. I den daglige praksis
viser det sig ofte, at der opstaar tvist herom. Det hæn-
der ogsaa undertiden, at rederen, naar han ikke paa
forhaand kan regne sig til den virkelige fragt, bortfragter
skibet en rouche, en vis sum for en bestemt reise, det
saakaldte 1 u m p s u m-c h a r t c r. Der er indbragt forslag
for «The international law association» om at arbeide for
indførelse af ensartede, klare og tydelige udtryk i certe-
partierne, som ikke kan misforstaaes af nogen af parterne.
Befrugtnlng. l. (Zool.). B.s natur og betydning har
været gjenstand for menneskenes betragtninger fra de
ældste tider af; det har da særlig været forholdene lios
mennesket og de høiere dyr, som har fanget den største
interesse. Om disse har det altid været kjendt, at begge
kjøn maa virke sammen for at frembringe afkom. Ældre
tiders kjendskab til b. var meget overfladisk, og man
nærcde tildels ganske fantastiske forestillinger om dens
natur, lige til i Harveys skrift «De generatione animalium»
(1651) en virkelig naturvidenskabelig opfatning af b.s
væsen grundlægges. Med sit «omne vivum ex ovo> (alt
levende af et eg) slog han fast, at ethvert levende væsen
har sin oprindelse fra et i moderdyrets legeme dannet eg.
Befrugtnlng
804
Bofnigtniiig: Seks stadier nf et pattedyregs bcfrugtning
(skcmatisk fremstillet), æk. egkjerne; sk. sæd kjerne.
Hannens betydning for befrugtningen antog Harvey alene
beroede paa, at sædvædsken pirrede egget til vekst.
Faa aar efler fremkomsten af Harveys arbeide paaviste
Leeuwenhoeks elev van Hammen (1677) talrige smaa
bevægelige traade i sædvædsken; disse traade opfattede
han som snyltere og kaldte dem derfor sæddyrene
(spermatozoa). Først et aarh. senere (1786) lykkedes det
Lazaro Spalanzani at bevise, at det netop var disse
sædtraade, hvem den befrugtende kraft tilkom, idet sæd-
vædsken var uvirksom, naar disse traade frafiltreredes.
Trods de nævnte erfaringers store betydning manglede
dog endnu grundlaget for en virkelig forstaaelse af b.s
natur; dette grundlag skabtes først ved cellelæren og
paavisningen af, at saavel egget som sædtraaden er at
opfatte som celler, der i alt væsentligt stemmer overens
med legemets øvrige celler, omend deres forskjellige
rolle under befrugtningen og af kommets første udvikling
har paatrykt dem et indbyrdes forskjelligt og fra
andre celler afvigende præg. — Det modne eg kan have
meget forskjellig størrelse: fra et fugleeg til et fiskeeg
- ® i
ble
illusion. delusion, phantom
illusion f, mirage m.
«lære — (t) Blåse f; (blemme)
Pustel m; (flg.) GroMthuer m (e)
• luft-) bubble; (vnblc) blister, ve-
sicle; (urin-) bladder; (i Jern; flaw,
<1 gins) bleb; (flg.) braggcr - (f)
bulle f (d'air); (lilcmmc) ampoule,
clochef; (urin-) vessie f ; (flg.) fan-
farun, vnntnrd m.
blæae — 0 blåsen, weben ; (b
ad) eim. wa» pfeircn - @ blow;
sound (the trumpet); (ad) not care
a pin for (£) souffler; (upei-n.)
faire du vent; i.mus.) Jouer de:
(b. adl se moquer de: (b. ud)
éteindi-c iln cliandelle). blæse-
belg - (t) Blåsebalg m — (?) (pair
ofl kiellows — (F) soufflet m.
biæst — (t) Wind m — ©
eller til det mikroskopiske eg hos pattedyr og mennesket,
men i hovedsagen er det bygget ligt hos alle dyr.
Det er en enkelt, oftest kugleformet celle, som udåd
begrænses af en klar, tynd binde, eghinden. Ef^ets
hovedmasse bestaar af protoplasma, og i dette lig^r
der et lidet, rundt legeme, cellekjernen. Sædlegememe,
I «spermatozoerne», findes i mængde i sædvædsken. Deres
form er meget forskjellig hos forskjellige dyr; hos de
fleste (saaledes ogsaa hos mennesket) bestaar de dog af
I et saakaldt hoved og en hale. Ogsaa sæd legemet er
I efter sin udvikling at opfatte som en enkelt celle, som
dog er overordentlig liden, sammenlignet med egget, og
som næsten helt mangler protoplasma. Det bestaar
I væsentlig af en cellekjerne (hovedet) og et krafligt flim-
I merhaar (halen). Anbringes et modent eg, f. eks. af en
fisk, under mikroskopet og tilsættes der sæd af samme
, dyreart, vil sædlegemerne omsværme egget og trækkes
I ind mod det; alle vil søge at trænge gjennem eghinden.
men dette lykkes kun for et enkelt Saa snart dette
I er skeet, hører eggets tiltrækning paa de andre sæd-
I legemer ganske op. Efterat spermatozoen er trængt
i gjennem eghinden, af kastes halen, og kun hovedet be-
vares. Sædlegemets hoved svulmer nu op og antager
kugleform, og der ud vikles a f dets kromatinsubstans se
art. Celle) et kjernenet, som ligner egkjernens. Senere
tiltager ligheden mellem egkjernen og sædlegemets
hoved saa sterkt, at de bliver lige store og faar samme
udseende. Paa dette stadium nærmer de sig tæt op til
hinanden. — Omformnlngen fortsættes. Kromatioet
samler sig til et hos de forskjellige dyr forskjelligt aotal
sammenbøiede, frie smaastave, kromosomer, og en fin
binde, som hidtil har været tilstede baade om egkjernen
og sædkjernen (hovedet), opløses. — Af kromosomerne
er der lige mange i eg- og sædkjernen ; men i begge findes
kun det halve af det for artens øvrige celler karakteri-
stiske antal; eg og spermatozo er saaledes at betragtc
som celler med halve kjerner. De to grupper kromo-
somer lægger sig derefter op til hinanden og forener
sig til en stor fælleskjerne, den saakaldte furingv
kjerne. Denne' skilles atter i to kjerner, som hvcrr er
sammensat halvt af sædkjernens kromatinsubstans oe
halvt af egkjernens. — Saaledes kommer hver af de to
nye celler, som danner sig om de to nye cellekjerner,
til at indeholde en ligelig blanding af hånlige og hunligr
kjerneelementer. Hermed er b. færdig, og ved videre
celledelinger dannes efterhaandeu et foster. B. be%ta;ir
altsaa i en forening af hånlige og hunlige kjeusceller
navnlig af deres kjerner. Ved b. er eg- og sædkjenir
lige vigtige, og de forholder sig paa ganske samme maadi
Afkommet kommer saaledes til i lige grad at skylcc
fader- og moderorganismen sin tilblivelse, og det er ikke
et produkt af én aC dem, såkledes som tllhængem^
baade af den spermatistiske og den ovistiske teori antoji
2. (Bot.). B. bestaar ogsaa hos planterne i en sam-
mensmeltning af to celler, hvon'ed der dannes 'p
ny celle, som giver ophavet til et nyt individ. B
opfattes som en kjønslig akt, den ene af de sammec
smeltende celler regnes for hånlig, den anden for hunlit
Den enkleste form af b. finder vi hos endel alger uc
soppe. Ved denne, den saakaldte kopulation, er de i
celler, som forener sig, ialfald tilsyneladende, lige. H< ^
wind, blast: (flg.) Aiss
m: tflg.) bruit m.
blød — ® weich. sann — g)
soft; amooth, delicate (slcint; mbl-
low (colours) — ® mou; doux:
(hud) délicat; (tøl) moelleux. lægge
I b. — 0 in die Welche legen,
en^-eichen — (g) soak, steep — (£)
tremper.
blødmgtlg - ® welchlich -
vent I © effemlnate. enerralecl f r» -
eOéminé.
blødactighed ^ Weirhii--'
keit f — le) efftniinacv — X *'*
lesse r.
bløddyr - ® Wcichtirr -
MoUuske f — ^ polpj antm» .
mollusk - (^ niollusqtxr n^
bløde — (^ biuten — M^> b1n>>
® saigner.
805
Befæstningskunsten
806
blødgjøre— board
enkelte f. eks. deu i ferskvand saa almindelige traad-
formede grønalge, spirogyra, afviger de kopulerende celler
ikke fra traadens øvrige celler. Kopulationen sker mel-
lem to celler, tilhørende hvert sit individ. Efterat der
har dannet sig en forhindende kanal mellem cellerne,
vandrer den ene celles indhold gjennem kanalen ind i
den anden celle (opfattes som hunlig) og smelter sammen
med dennes indhold. Den nye masse bliver efter at
have a fru n det sig og omgi vet sig med en væg til en
spore, som ved spiringen danner et n3't individ. Hos
andre alger (f. eks. uloibrix) frigjøres kjønscellernc fra
moderplanten og bevæger sig ved svingtraade som smaa,
nogne celler i det omgivende vand,
hvor kopulationen sker. — Ved den
egentlige b. er der tydelig forskjel
paa kjønscellernc. De hunlige, eg-
cellerne, er kuglerunde, ikke selv-
bevægelige og større end de hånlige,
spermatozoiderne, der kan bevæge
sig i vand ved lijælp af svinghaar.
Hos blæretangen (fiicus) dannes eg-
cellerne i et lidet antal i oogonier,
spermatozoiderne i stort antal i an-
thertdier; b. foregaar i våndet, efter-
at kjønscellernc er frigjort fra sine
beholdere. M oserne og karspore-
planterne udvikler ogsaa talrige
spermatozoider i antheridier, medens
Befruktning: Refriigtning hos en blomsterplante:
^«'^d med spirende A. Støvrørets tpids med den hånlige cellekjerne,
stoiitoni paa arref. Ht sk. er trængt ind i egcellen. B. Den hånlige
»t*nTOr er naaet frem til kjerne bar nærmet sig egccllens kjerne, ek.
frøemneL C. De to kjerner smelter sammen til en ny, kk.
egcellernes autal er reduceret til én i hvert archegonium ;
dettes øvre del er en kortere eller længere «hals>, hvis
aksiale parti i moden tilstand bestaar af en slimmasse,
som modtager og leder spermatozoiderne ned til eg-
celleo. der befinder sig i archegoniets nedre, udvidede
*bugdcl>. — I alle de nævnte tilfælde maa der være
vand tilstede, hvori de ved svingtraade bevægelige
spermatozoider kan naa hen til egcellen eller den mod-
tagende slimmasse. Anderledes hos blomsterplanterne:
den hånlige celle er her indesluttet i støvkornet, eg-
cellen i frøemnet, og her maa først foregaa en be-
støvning, hvorved støvkornene føres fra støvdragerne
ti! arret paa spidsen af den frugtknude, hvori frøemnet
tindes (hos de nøgenfrøede, der har aabne frugtblade,
fores støvkornet direkte til frøemnemunden). Paa arret
«spiren støvkornet, det vil sige, der vokser et støvrør
frem. I hvilket den hånlige cellekjerne vandrer ud, og
med stm^røret, som gjennem griflen arbeider sig ned til
frugtknuderummet, føres den hen til egmunden og videre
ned til den i frøemnets embryosæk værende egcelle,
hvormed den smelter sammen. De hånlige celler er
hos blomsterplanterne ikke selvbevægelige, undtagen hos
en del nøgenfrøede (c^xadeer, ginkgo), hvor der er virke-
lige spermatozoider. B- er saaledes i sit væsen ens
gjennem hele planteriget. Det hele indiiold fra de to
kjønnede celler smelter sammen, cytoplasma med cyto-
plasma, kjerne med kjerne. 1 vore dage ansees de
sidste at spille den vigtigste rolle ved b. paa grund af
sin bygning og de eiendommelige foreteelser, som de er
underkastet. Det første resultat af b. er, at den bcfrugtede
celle omgivcs med en væg, hvorefter det nye individ
fremstaar ved delinger af denne nye celle (se artiklerne
Celledannelse og Frøemne).
Befæstningskunsten lærer, hvorledes man ved anlæg
af befæstninger kan gjøre et terrænafsnit skikket for
forsvar, idet man søger at opnaa størst mulig virkning
af sin egen ild, samtidig som egne tropper m. v. skaffes
dækning mod modstanderens beskydning. Ved hensigts-
mæssig anlagte befæstninger vil en forsvarer, selv om
hans tropper er underlegne i antal eller manøverdygtig-
hed, kunne have udsigt til med held at optage kampen
med en endog betydelig sterkere modstander. Jo kraf-
tigere en befæstning er, og jo bedre den er udstyret
med tekniske hjælpemidler, desto mindre troppestyrke
vil den i almindelighed tiltrænge som besætning, og
desto flere tropper vil derved kunne frigjøres for det
mobile forsvar, d. e. til anvendelse paa det sted, hvor
fienden rykker frem med sine hovedkræfter. Allerede i
fi*ed anlægges derfor permanente befæstninger langs
grænsen ved punkter, hvor denne passeres af jernbaner
og større veie, der kan forudsættes at ville blive be-
nyttet af en fiende som indmarschlinjer, eller ved ind-
løb til vigtige byer og havne o. s. v. Permanente be-
fæstninger bliver enten sprængte ned i Qeld eller udstyret
med tykke jordbrystvern ; skytset anbringes fortrinsvis
i dreibare pansertaarne, der ofte ogsaa kan sænkes og
hæves; det ansees nutildags for utilraadeligt at anbringe
skyts i aabne batterier, naar de kan blive udsat for
beskydning fra høiereliggende punkter paa nært hold
eller fra grovt skibsskyts. medmindre batterierne ligger
i betydelig høide over havet. Som stormiiindring an-
ordnes ved landfæstninger foran brystvernet en dyb og
bred grav, der enten fyldes med vand eller gives steil
for- og bagside. Til beskyttelse for besætning, ammuni-
tion, proviant m. v. anlægges bombesikre runi, der enten
ved sin beliggenhed er unddraget for beskydning eller
er forsynet med tag og vægge, som kan modstaa længere
tids beskydning med svært artilleri. Endvidere hører til
en permanent befæstnings udstyr lyskastere (projektorer)
til belysning af forterrænet om natten samt en luft-
ballon, hvis fæstningens omgivelser er lidet overskuelige.
For anlægget af større permanente befæstninger har
der i tidens løb været anvendt forskjellige systemer,
der efter sit mest karakteristiske konstruktionsled be-
nævnes bastions-, tenalje- og kaponiére-systemerne.
Som permanente maa ogsaa regnes de forberedte ar-
tilleri placements («batterier»), der i de senere aar er
anordnet paa flere steder i vort land, og som er be-
stemt til at besættes med feltarméens felt- eller posi-
tionsbatterier. Paa tilsvarende punkter pleier man ellers,
naar man ikke har havt anledning til at bygge perma-
nente befæstninger, i krigens løb at anordne provi-
soriske befæstninger, hvor bombesikkerhed søges op-
_ blødgjøre — ® erweichen —
e »ften. moUify — ® rendre
inoo. (r.>amolUr: (flg.) fléchlr, al-
Irodrir.
blødhed — (f) Weichheit f;
paa hjernen) Himerweichang f —
i soflness; soncning (of the brain)
I mollene, douceur f: déli-
catwse f; .paa hjernen) imbécilité f.
blødhjertet — ® weichherzig
— (g) son, tenderhearted — ®
tendre, sensible.
blødkogt — (t) weieh gesotten
— @ son-boiled — (?) å la coque.
blødning — ® Blutung f ~
@ bleeding — (f) saigneraent m.
bo -• ® wohnen — @ live,
dwell. reside. Uilleie) lodge — (f)
demeurer, habiter ; loger, étre loge ;
(.konger o. 1.) i*ésider.
bo I : Søtte bo ~ 0 sich hflus-
lich niederlassen — ® scttle, estab-
llsh one'8 seif — ® entrer en
ménage; s'établir.
bo II — ® Nachlosa m, Masse f;
Verlassenschaft f — (g) cstate —
(f) succession f; bilan m; biens
m pl.
boa — ® Bon f — ® boa —
® boa m.
boar ® galt.
board ® bord, bret; vregtavle;
kost(penge); randsbord : kommis-
sion; (Hjøudtr.) slag, baut; pap;
perm; (vb) bordklædc; borde,
entre: give kost. sætte paa fodcr;
være i kost (hos), board-game
bretspil. boardinK-houae pen-
siomat). boarding<«ohool kost-
skole, board-wagea kostpenge.
807
boast— bod
naaet ved anvendelse af beton og jordvolde, støttet med
jcrnbjelker eller solid træverk. Feltbefæstningcr
(skanser, skyttergrave, kanongrave) udføres af tropperne
selv af forhaan den væren de materiale og med verktøi,
som dels bæres af soldaternc (bver anden infanterist
har 1 «portativt» verktøi), dels kjøres; feltbefæstnin-
gerne anordnes paa punkter, der som regel kun forbi-
gaaende har betydning for krigsførselen, dels i forsvars-
stillinger, dels for at hævde et erobret afsnit. Den
forfærdelige virkning af nutidens artilleri-, gevær- og
mitraljøseild har i overordentlig grad øget betydningen af,
at tropperne er vel øvet i udførelsen af saadanne arbeider.
Ogsaa ved feltbefæstninger anordnes overdækkede rum,
ofte under brystvernet ; som stormhindere anvendes for-
hugninger, pigtraad, ulvegrave, fladderminer m. v.
Beg, residuum ved destillation af trætjære og af stcn-
kulstjære, mørkebrunt til sort, noget klæbrigt; specifik
vegt 1.07—1.10. Førstnævnte anvendes af skomagerc
til styrkning af tranden til cbegsøm», stenkulsbeget be-
nyttes som kunstig asfalt, begge ved kalfatring af skibe.
Brygger b. el. bayer-b., et gulbrunt el. graagult stof,
er ikke b. i norsk forstand, men enten en sammen-
smeltning af kolofonium med linolje eller (det egentlige
bayer-b.) kvae, renset og befriet for indeholdt vand
ved smeltning og kogning; benyttes til «begning» af ølfade.
Beg, se Bey.
Bega, Cornelis (1620—64), holl. maler, var elev af
A. v. Ostade og har efter hans mønster udført en række
lystige og grovkornede skildringer af holl. folkeliv.
Begare'111, Antonio (ca. 1490-1565), ital. billed-
hugger, har udført en række friske og yndige grupper
i brændt ler, som minder noget om Correggios kunst.
De fleste tindes i hans fødeby Modena.
Begås, t3'sk kunstnerfamilie, hvis stamfader Karl B.
(1794 — 1854) var en overordentlig smidig og produktiv
maler, der efterhaanden
sluttede sig til alle le-
dende strømninger og ud-
førte store og anseede
arbeider i dem alle. En
lignende smidighed og ar-
beidskraft er gaaet i arv
til hans fire sønner, som
ogsaa er kunstnere. Den
mest bekjendte, billed-
huggeren Reinhold B.
(1831—), har udført en
stor mængde grupper af
en svulmende og pompøs
karakter. Hans kunst
har i stor udstrækning
været tåget i keiserens og
offentlighedens tjeneste ;
han har saaledes øvet
afgjørende indfly-
Beg— Begdnla
808
Hcnihold Begns.
del.se paa udsmykningen
af Siegesallée i Berlin.
Broderen Karl B. (1845—) har under indflydelse af
Reinhold udført en række dygtige billedhuggerverker.
Begblende, seUranbegerts.
Begeistring (ildhu) er dels betegnelsen for en øie-
blikkelig følelsestilstand af sterk beundring, henrykkelser
el. 1., som giver sig tilkjendc i nffektytringer, dels for
den varige iver for og kjærlighed til en sag. som man
er blevet ideelt grebet af.
Begenot, lokalt navn paa ledningsgarnet (landgamet i
en kilenot.
Beginer, et kvindeligt romersk-katolsk samfund.
som vistnok er stiftet af Lambert le Béghe, prest i Liégr
(d. 1187). De kvinder, som blev vakt ved hans pra*-
kener, flyttede sammen for at leve et fællesliv i bøn o;;
barmhjertighed. I regelen dannede deres bygninger en
liden karre, omgi vet af høie mure (begingaarde). De af-
I lagde ingen løfter, men ordnede sig som et frit samfund.
I der levede af sine hænders gjerning under en styrers
I ledelse. Deres blomstringstid falder i 12 og 13 aarh .
; da de udbredte sig over Frankrige, Tyskland og Nedcr-
landene. I 13 og 14 aarh. forfaldt discipltnen. i^ de
blev tillige anklaget for dovenskab og kjætteri (d. e for
at hylde den frie aands brødre og søstres panteistiske
meninger). Dette fremkaldte flere forfølgelser. Ved n-
formationen blev de fleste begingaarde omdannet til
hospitaler. Kun i Belgien og Holland har de holdt sig.
Begineraa, se Berginneraa.
Bégles [bægljj by i sydvestlige Frankrige, depart.
Gironde, ved Garonne, 12104 indb. (1901), nær Bordcanx.
Fabrikation af fyrstikker; mineralkilde; gammel kirke.
Begna, et af Drammensvasdragets (Dramsvasdrageb.
mægtigste tilløb, udspringer paa FileQeld, gjennem-
strømmer Valdres' hoveddalføre, samt Begndalen og
Aadalen og falder ved Hønefoss i Randselven. Tnder
sit løb udvider den sig flere steder til store indsjoer
(Vangsmjøsen, SlidreQorden, Strandefjorden, Sperillen m. fl.
og danner mange vakre fosser, hvoriblandt Fosseimfoss og
Faslefoss i Valdres, Eidefoss i Begndalen og Hofsfoss ot^
Hønefoss, straks før den falder i Randselven. Blandt den^^
tilløb kan nævnes vasdraget gjennem Østre Slidre og
Aabjøra, der kommer fra Tisleivandet m. fl. vande. Den
har et nedslagsdistrikt paa 4921 km.' I 1900 nedfløtedes
gjennem Begna 261 987 tylvter tømmer. Fra Sperillen
til Hønefoss (gjennem Aadalen) benævnes den i alminde-
lighed Aadalselven. Oprindelig har vistnok navnet H
kun betegnet elven i dens løb gjennem Bagn (Begndalen
Begndalen, Begnas dalføre mellem Bagn (Søndre
Aurdal) og Sperillen; før Valdresbancn blev færdig, gik
trafiken til Valdres og over FileQeld for en stor del
gjennem denne dal.
Omtrent midt i da-
len annekskirke og
postaabneri af sam-
me navn.
Begdnia, over 400
arter stor planteslegt
af den helkronede,
tropiske familie be-
goniaceæ, som ellers
kun omfatter et snes
arter. B. er urter el-
ler halvbuske med
rodstok eller knolde,
skjæve blade og sær-
kjønnede blomster.
Begonia.
boast ® prale, sln-}de (aD; |
pral. skryd.
beat @ baad; føre i baad; be- |
fnre med bnad.
boating (e) baadfaH.
boatswain @ bnndsmand.
bob (e) nof^et dinglende, (stykke)
liængestHit ; pendelvegt : agnmark :
ryk, stød; omkvied; kort paryk;
ub> bevæge (sig) med el rjk;
afstubbe
dingle:
kniplestnk:
smække til :
flftke.
bobbin (e) spole:
traadlidse.
bobéche (?) f. lysmancliet.
bobine Ø r, si>ole; sneide.
bobiner (?) spole.
boble - 0 Blase f — (e) bubble
— (?) bulle r idalr); boiilllon m.
Vb — ® wallen, sleden, brodeln.
Blåsen trelben — @ bubble - ®
bouilllr: boulllonner
bobo (?) m. smerte, let onde.
bobstaya ® vaterstag.
bob-tailed @ stubmmpet.
bocaffe © m. lund.
bocal (?) m. glaskar; akvarium ;
l\'8kugle; (mus.) mundstykke.
bocard (?) m. knusemaskine.
Book (tj m, buk: kran, ram-
buk; roarbnekker: btimmtrt
boekbelnig stivbent. st^Kfav
Bockabentelel r. pedanten.
bock (f) m. glas øl.
bod I — i Laden m. Budr •
— @ booth. stall; (butik> shop
(?) bnraque, boutlque f.
bod II se mulkt og bedrii«.
(Relig.) — ® Busae f-^ paunc
— $) péniience f. raade bo4
809
Begravelse— Begravelseskasser
810
bode— bog
Som prydplanter dyrkes en mængde arter, dels for de
store, smukt tegnede og farvede blades skyld, dels for
blomsternes, hvoraf nogle har forholdsvis store, men
faa, medens andre har mindre, men til gjengjæld saa
mange flere og desuden blomstrer i lang tid. Eien-
dommelig for slegten er ogsaa en rigdom paa haarformer,
som bidrager til at give bladene smukke lysvjrkninger.
Ved krydsning er frem^taaet en mængde kulturformer,
som er yndede prydplanter i stue og paa friland.
Begravelse betegner som oftest et ligs nedsættelse i
jorden, men bruges ogsaa om andre maader at anbringe
det paa. De fleste folkeslag begraver sine lig under
^isse ceremonier og paa maader, som af hænger af deres
forestillinger om livet efter dødes; bare nogle faa lavt-
slaaende folk kaster ligene bort. Hyppigst er begravelse
i jorden, f. eks. langs veiene, eller ogsaa i huler. Ligets
brænding før b. har været en til alle tider udbredt skik.
Eokelte folkeslag spiser ligene for at tilegne sig den af-
\éfdiLK gode egenskaber; andre Ifr^ger dem op i høie trær
e fortære dem; atter andre kaster
fremkaldte en over-
igene for at bevare
og M 11 m i e). Oræ-
kerne og romerne
begra vede sine dø-
de med stor høitid,
ofte ledsaget af ofre,
gjestebud og fest-
spil; dehavde, lige-
som ogsaa andre
folk, som f. eks. ki-
neserne, store fami-
liegravpladse, som
holdtes høit i hæ-
der. Begravelses-
skikkene i Nordens
oldtid veksler med
tidsperioderne. I
sten alderen lagdes
liget ubrændt i
gravkamre af sten,
broncealderen der-
liegravelsc: Homcrsk kolunibnrium.
slut en stor fare for sundheden. Murede grave eller
stenkister, afpasset efter ligets omrids, er eiendomme-
lige for middelalderen ; saadanne grave flndes i Trond-
hjems domkirke. B. i jorden udcn forudgaaende 1 i g-
brænding (s. d.) er i nutiden overalt den hyppigste
fremgangsmaade til fjernelse af lig. Den medfører en
langsom opløsning af legemsstoffene. Kulden og de
dannede forraadnelsesstoffes egen hemmende virkning
paa formuldningens videre fremadskriden giver anled-
ning til, at opløsningen trækker længere ud, end den
vilde have gjort under luftens frie adgang. Kr jord-
bunden porøs, indtræder tilintetgjørelsen raskere, end
det vil blive tilfældet ved ler eller nærværelse afgrund-
vand. Der dannes tilslut kulsyre, simple kvælstoffor-
bindelser og vand. Sundhedsfarlige mikrober vil snart
gaa til grunde og kan høist fortsætte sin tilværelse et
par aar, og de antages almindelig ikke at kunne naa
jordoverfladen. Våndet i nærliggende brønde kan ved
uheldig beliggenhed af gravene og derved følgende mangel-
fuld filtrering af grund våndet blive forurenset med ligenes
opløsningsprodukter. Ved hensigtmæssig dræning af b.-
pladse kan dette modarbeides. I norske byer maa kirke-
gaarde ikke anlægges indenfor den til bebyggelse regu-
og ofle forekommer samlede b.;
imod forekommer mest enkeltgrave, efterhaanden ind-
feres ligbrænding, og asken og de brændte ben blev
da lagt i en lerurne, som nedsattes i jorden. Lig-
brænding fortsattes i jernalderen:, men veksler i den
yngre jernalder med b. med ubrændt lig, hvor graven
udstyredes rigt med den afdødes vanlige vaaben, brugs-
redskaber og kostbarheder. Det var i Norden til alle
tider skik at hædre fremragende afdøde ved gravminder,
som store gravhauge, stensætninger, bautastene.
KriMendommen optog b. i huler fra jøderne; senere
anvendtes jord-b. og efterhaanden udviklede jordfæstelsen
sig til en vigtig religiøs handling udført af geistligheden.
Gravstedeme samledes omkring kirkerne paa kirkegaarden,
eller hvis den afdøde var særlig fremragende, indrettedes
graven under kirkegulvet. I den første kristne tid var
ligbrænding tilladt, men blev senere forbudt som he-
densk. 1 middelalderen og langt ind i den nyere tid blev
b. i selve kirkebygningerne stadig hyppigere og var til-
Begravelse: Gravgoden i PonipeJI.
lerede del af byen. Udenfor kirkegaard maa begravelse
ikke finde sted uden kongens tilladelse. Siden 1805
har det været forbudt at indrette gravsteder i kirkerne.
Hver grav skal forbeholdes en plads af 2.4 m. længde
og 1.2 m. bredde. Gravens dybde bestemmes af helse-
raadet. Dog skal kistens øverste kant ligge mindst 1 m.
under jordens overflade. Ethvert begravet lig skal i
regelen hvile urørt i jorden i 20 aar, hvilken frist dog
med kongens samtykke kan nedsættes til 15 aar. For
gravsteder erlægges i almindelighed ikke betaling. For
fæste af særskilt gravsted, eller naar grav ønskes bevaret
udover 20 aar, kan der herfor kræves betaling efter
fastsat vedtægt (1. » 8 1897).
Begravelseskasser er ved sammenskud af forenings-
medlemmer tilveiebragte fond, som regel særskilt knyttet
til en arbeiderforening eller anden association med fag-
lige formaal. Deres opgave er at sikre sine medlemmers
efterladte et bidrag til den afdødes anstændige begravelse.
I 1885 fandtes der i Norge 220 å 240 saadanne arbeider-b..
I»a - i abl>e]fen ~ @ remedy.
•nwnd — ^ remedier å; reparer,
nfdresiCT-. bodførdig - (t; buss-
ffTtig - e\ penitent — ® pénl-
«enl. repentaDt.
bode 1^ bebude, varale.
Boden ® m, band, grund;
jnnfcbund;; gulv; lofKrum).
bodloc Qi (snor-. kJolc}liv.
bodlly g legemlig.
bodine ® f. (skibR)HJel.
bodkin g (bogtr>kker)nnl.
bodmeri - 1; Bodmerei f -
ie) bottom r>' — (f) pret (in) A la
grosse (oventure.).
body ©legeme; hoveddel; per-
son; samfund, forsamling; masse.
body-guards pl. liv\'agt.
Boe ® f, vindstød. byge.
bænf (f) m, okse; oksekjød.
bog — ® Buch n - (e) book :
quire (of paper) — ® livre m;
(gnmmel, brugt) bouquinm; main
f (de papier). bogblnder ' - (D
Buchbinder m — ^ bookbinder -^-
© reiieur m. bogblnder] — (t)
Buchbinderei f — @ bookbinding
— ® reliure f. bogføre — ®
buchen — @ enter, book — (if)
passer écriture de, prendre note
de. noter, boghandel — (t)(ab8tr.)
Buchhnndel m,(konkr.» Buchhand-
lung f — (* bfKik-tmde. h(x>k~
seiling trade; (butik) book-(selIer"sV
shop — ^Ilbrairie f. boghand-
ler — ® Buchhflndler ra — (e)-
booksdler - (f) libruire m. bog-
holder — ® Buchhalter, -fQhrer
m — el book-keeper — ® teneur
ini) de llvres. bogholdeH — ®
bdg— bohave
811
Begreb— Behn
812
fra og om hvilke oplysninger forelaa. Den anden parla-
mentariske arbeiderkommission anstillede 1902 under-
søgelser for at bringe paa det rene, hvorledes forholdene
i denne sag dengang var; det lykkedes imidlertid heller
ikke da at erholde de for en paalidelig og udtømmende
statistik nødvendige opgaver. Antallet kunde dog an-
slaaes til omkr. 300. Hertil er senere kommet endel
nye. I disse tal er ikke medregnet to større b. af særlig
interesse: «Lægernes begra velsesforening» og «De norske
presters begravelsesforening*.
Begreb kaldes en forestilling, der er saa klar og
bestemt, at den kan indgaa som led i sikre domme.
I sprogene betegnes b. ved ord. For at afklare en fore-
stilling til et b., analyserer man den i dens enkelte be-
standdele og kan i en eller flere domme, der kaldes en
deflnition. fastslaa resultatet af denne analyse. Ved
stadig at have deflnitionen at ty tilbage til, kan man
sikre sig bestandig at bruge ordet som tegn for samme
forestilling el. forestillingsgruppe. Passer b. (definitionen)
paa flere ting, kaldes disse tilsammen b.s omfang, me-
dens de fælles egenskaber eller merker, der er anført i
deflnitioncn, kaldes b.s indhold, og b. selv et almen-b.
Dannes en deflnition ved, at man til et almen-b. føier
endnu nogle merker, faaes et underordnet almen-b., der
kaldes arts-b., medens det overordnede da kaldes slegts-b.
o. s. v. Jo mere b.s-indholdet forøges, des mindre bliver
omfanget, og omvendt. Ved sideordnede b. forstaaes
arts-b., der er dannet ved afændring af samme fælles-
merke, «inddelingsgrunden», under samme nærmest over-
ordnede sleg(s-b. Alle inddelinger er logisk seet lige
berettigede, naar blot samme inddelingsgrund overholdes
helt igjcnnem. Sikkerhed for, at en inddeling om-
fatter alle underafdelinger, opnaaes ved stadig at tvedele
i to kontradiktorisk modsatte b., f. eks. dyr med lunger
og udcn lunger: de sidste i dyr med gjeller og uden
gjeller o. s. v., idet den sidste (negative) bestemmelse
nitid vil rumme alle endnu ikke nævnte eller tænkte
tllfælde. I en udredning af b.s indbyrdes forhold til
hinanden bcstaar al bedømmelse og slutning, og læren
herom, logiken, kan udfornies paa to forskjellige maader,
cftersom det særlig er b.s indhold eller omfang, der
lægges til grund for dommene. <OmfangsIogik» haves f. eks.
i K. Kromans «Tanke og sjælclære>, «indholdslogik» i
H. Høffdings «Formel logik>.
Begrædelsernes bog, klagesange, et gammeltesta-
mentligt skrift, bestaaende af fem sange, som skildrer
sorgen over Jerusalems erobring og ødelæggeLse. Man
har, vist nok med urette, tillagt profeten Jeremias skriftet.
Begsten, en glasagtig, mørk eruptivbergart, der er
dannet ved en forholdsvis hurtig afkjøling af den vul-
kanske magma. Den hestaar af en vandholdig masse,
som kun ved meget sterk forstørrelse viser krystallinske
udskillelser. Forekommer i vulkanske egne paa flere
steder, bl. a. paa Island.
Begulner, se B e g i n e r.
Begum, ind. fyrstinde; titel for kvinder af høi rang.
Begyndelseshastighed, se Ba 1 li st i k.
Behaim, Martin (ca. 1459 — 1506), t. sjøfarer og geograf,
f. i Nurnberg, d. i Lissabon, reiste 1480 til Flandern og
derfra til Azorerne, ledsagede 1484 — 86 den port. admiral
Diego C&o paa en opdagelsesreise langs vestkysten af Afrika,
var medlem af en junta, som var nedsat for at beregne
astronomiske tabeller, boede 1486 — 90 paa Azorerne,
1491 — 93 i Nurnberg, hvor han forfærdigede sin berømte
globus, som endnu er bevaret, 1494 — 1506 atter paa
Azorerne og i Lissabon. I 1890 reistes et mindes-
merke for ham i Nurnberg.
Beham, Bart hel (1502—40), t. maler og kobber-
, stikker, har. dels paavirket af DQrer, dels under ind-
; flydelse af den italienske kunst, udført en række skarpe
i og fine kobberstik, der sikrer ham en førerstilling blandt
. de tyske «Kleinmeister». Særlig bekjendt er hans
friske og morsomme omamentale stik. (To maiede por-
træter i Kunstmusæet i Kra.) — Broderen Hans Sebald
I B. (1500—50) arbeidede i samme retning; høiest er han
i naaet i de store træsnit med motiver fra det daglige
' liv. Begge kunstnere staar paa grænsen mellem den
> strengere ældre tyske og den senere renaissancekunst.
Behar, se Bahar.
Behar [bchd^]. l. Provins i Forindien, residentskab
! Bengalen, syd for Nepal. 114 300 km.* med ca. 24 mill.
I indb., hvoraf 80 pct. hinduer, 15 pct. muhammedanere,
I 14 000 kristne. Frugtbart sletteland omkring Ganges,
mange kanaler. Der d^Tkes ris, opium og indigo. B.
hed før Maghada. Her optraadte Buddha i 6 aarh. f.
! Kr., hovedsæde for buddhismen til 800 e. Kr., da denne
! fortrængtes af brahmanismen. B. erobredes 1525 af
stormogulen og kom 1765 under ostin disk- engelsk kom-
pani. Mange klosterruiner; navnet B. betyder kloster.
2. By i provinsen B., ca. 45 000 indb.; industri i silke
og bomuld.
Behemot omtales Job 40, 15 fl", som et mægtigt dyr.
' Nogle har ment, at navnet betegner flodhesten, andre
' mener, at det betegner et mytologisk uh3rre.
I Behennødder, de vingede, hasselnødstore frø af
I pepperrodtræet (^moringa oleifera), et ostindisk træ, som
, dyrkes i alle tropelande. Af frøene, der har været brugt
I som lægemiddel, vindes behen- el. ben olje, som ud-
I merker sig ved ikke at blive harsk, og som benyttes til
, smurning af finere maskiner (urmagerolje).
Behe'ra, ægyp. provins i Nil-deltaet v. f. Nilens vest-
lige (Bosette) arm. 10 780 km.*, hvoraf 2 477 km.-
I kulturland, med ca. 650 000 indb. (ca. 60 pr. km.'.
, Hovedstad Damanhur, ca. 55 km. ø.s.ø. f. Alexandria.
; med ca. 35 000 indb;
Behlstan (senere Behistun og BisutOn), landsby i
det persiske Kurdistan; i nærheden en klippe, i hvis
! steile afglattede side er indhugget et basrelief bl. a. frem-
I stillende Dareios I (ca. 500 f. Kr.), som træder den falske
Smerdes under fødder; den vedføiede kileindskrift, hvori
' Dareios i gam mel- persisk, susisk og babylonisk sprog
I beretter om sin undertrykkelse af forskjellige forseg paa
oprør, er første gang offentliggjort i 1851 af Bawlinson.
Behm, Ernst (1830—84), t. geograf traadte ind i
J. Perthes geografiske anstalt i Gotha i 1856, grundede i
I 1866 «Geographisches Jahrbuch», var fra 1878 medredaktør
af Petermanns«Mitteilungen>,hvisperiodiske«tillægsbefle>.
i det anseede statistiske verk «Die Bevolkerung der Erde*
I han, sammen med H.Wagner, allerede havde grundet 1872.
Ledede fra 1876 den statistiske del af «Gotha-kalenderen».
I Behn, Aphra, f. Johnson (1640—89), eng. forfatterinde.
I voksede op i Surinam, udmerkede sig baade ved skjøn-
BuchhoUiirif;. -rflhriing f — @
book-kerpinK (?) tcniirc (O des
IhTcs. bogorm 0 BAcher-
wunn m (el IxKtk-worm — ®
nianf{eur 'in) de Ilvres: nil {ni' de
bibliothéquc. bogtrykker -- 0
Biichdrucker m - ^ printer, typo-
grapher - - 'fj imprinieur. lypo-
Kraphe ni. bogtrykkeri -'- ®
BiichdruckeiTi f — (e) printin((
offlce (house) — T" iiuprimerie f.
bdg (pnn dyr* ® Bu({ ni.
Schulter f-t» shoulder — (?)
épnule f.
bog (e" nnr. to be bogged
xynke ned li en myr-, bog-oean
biikkeblnd. bog-berry tmnebier.
bog-WOrt «tklntryte.
DOgen t ni, bue; nrk (papir).
bogey 1' buseninnd; skræmme.
bogflnke — t Buchflnke m -
■e) chnninch - (J) pinson m.
boggle (e^ \\ge tllbngo. akrn^m-
mes.
boggy (• m>rlændt.
bognei (f) ni, en!tpa'nder(vof;ni.
boghvede — (t) Buclnvrizen ni
-- @ buckwiieat — ^ (ble nV
sarniKin.
bogig t buet.
bogatav - 0 Buchstabe m —
*'' letter, chamcter — \J. lettre f.
(tyiMijfr ) carnet ^re, tyi>e m: (stort'
(lettre) capitale, mi\JaBCuIe, (lidrt
(lettre I niinuacule.
bogataveiig ~ 0 buchstflbiich
- Æ) liternl - 0 littéral.
bohave - t Hausmtm. Hnut-
i(eriVt. Mobiliar n - - (^ fumlturr
— (f mobilier m; meubles m pl.
813
Béhrend— Beieren
814
hed og begavelse, blev af Karl II benyttet som politisk
spion i Holland. Hendes mest bekjendte bog er den
mod negerslaveriet rettede, varmhjertede tendensroman
«Oroonoko, or The royal slave». Hendes skuespil er
smittet af den uanstændige tone, som gjorde sig gjæl-
dende i den tids engelske dramatik.
Behrend, P e 1 1 e r W i 1 1 i a m (1861 — ), kontorchef ved
Kjøbenhavns vergeraad, musikalsk medarbeider i «Poli-
tiken>, «Illustreret tidende», Salmonsens konvcrsations-
leksikon m. v., har, foruden biografier af danske musi-
kere, sammen med Hortense Panum udgivet en heist
fortjenstfuld illustreret musikhistorie i to bind, det
eneste tidsmæssige og udtømmende verk af den art i
Skandinavien.
Behrens, Bertha (1850— ), t. forfatterinde, pseudonym
W. Heimburg, har skrevet en række romaner og noveller,
der har fundet mange læsere: «Aus dem Leben meiner
alten Freundin^, «Lumpenmullers Lieschen», «Eine
onbedeutende Frau», «Mamsel UnnQtz» m. v.
Behrens, Conrad (1836—1905), bekjendt sv. sanger
med klangfuld, fortræfTelig uddannet bas, begyndte i ung
alder en osteforretning i Stockholm, hvor han derpaa
1862 debuterede ved og siden i flere aar var knyttet til
operaen. Paa sine senere omfattende reiser som sanger
og impresario gjestede han mange gange Norge, især
ivra., saaledes med Christina Nilsson i 1876, Wieniawski
og Trebein i 1877 og senest i 1900, ligesom han har
optraadt i operaer paa teatrene i Kra.
Behrens, Johan Didrik (1820—90), organisator af
den flerstemmige norske mandssang, stifter af Studen-
ternes , Handelsstandens
og Haandverkernes sang-
foreninger i Kra. i aarene
omkr. 1845 og siden i
hele sit liv knyttet til
denne gren af musiklivet.
Han var nærmest auto-
didakt, men eiede en
energi og begeistring, som
gjorde ham til banner-
fører for mandssangen i
hele landet. Han var in-
struktør i flere foreninger,
lærer ved offentlige og
private instituter, reiste i
flere aar for at undervise
almueskolelærere, ind-
førte forbedringer i skole-
sangen og vakte i 1858
(Kol. af Fredrik Klem.) strideu om Salmesangen.
Jnhnn Didrik Hehreiis. I sine omfattende samlin-
ger af mandssange, ca. 30
bind, hvori flere af vore bedste korsange først kom
frem, nedlagde han et betydelig! arbeide som arrangør
og teksloversætter.
Behring, Emil Adolf von (1854—), t. bakterio-
log, siden 1895 professor i medicin i Marburg. Blev
adlet 1901 og fik samme aar Nobel-præniien. Han er
blevet verdensberømt ved sin paavisning af, at der
> serum (blodvandet) hos d3T, der indsprøites med
en opløsning af difteribacillens giftstoffe, «toksiner».
Emil Adolf von Behring.
Bohéme— bold
optræder modgifte, «antitoksiner», som uskadeliggjør
toksineme. Han har videre paavist, at antitoksinerne
! ansamles i serum i stigende mængder, jo længere man
I inden visse grænser sprøiter vedkommende dyr med
I toksineme. Endelig har han ved paa denne maade at
I fremstille et antitoksin -
; rigt hesteserum godtgjort,
at det ved indsprøitning
i under huden hos menne-
' sker formaar at helbrede
' disse for difteri. Denne
«serumterapis» overor-
dentlig gunstige virkning
paa dødeligheden af dif-
teri betegner et af de
største fremskridt i vor
tids medicin. Derimod
er virkningen af det saa-
kaldte <antitetanus-(stiv-
krampe-) serum» og de
fleste andre «antisera»
endnu tvilsom. — B. har
ogsaa oflentliggjort vig-
tige undersøgelser om tu-
berkulosen; hidtil er dis-
ses praktiske bærevidde
usikker.
Beian, dampskibsanløbssted, telegrafstation m. v. paa
den sydvestlige spids af Fosenhalvocn ved indløbet til
Trond hjemsfjorden.
Belegar, lokalt navn paa ledningsgjærde af sten eller
træ til en faststaaende fiskeindretning i elv.
Belegam, lokalt navn paa ledningsgarnet (landgarnet)
i en kilenot eller lignende fiskeindretning.
Beierelven (Storaaen), en af Nordlands mægtigste
el ve, udspringer fra Svartisens bræpartier, gjennem-
strømmer Beierdalen og falder ud i bunden af Beier-
fjorden (Beieren). Den modtager flere store tilløb (Toll-
aaen, Graataaen og Arstadaaen) og danner flere fosser
(hvoriblandt Høgfossen og Storfossen). I sit nedre parti
er den bred og rolig flydende. Længde ca. 54 km.
Beieren, herred i Nordlands amt, s. f. Bodø, 1 231
km.' med 1790 indb.; 1.4 pr. km.' Herredet, der svarer
til B. prestegjeld og sogn, ligger omkring fjorden af
samme navn og paa begge sider af den over 5 mil lange,
skogrige, i sit øVre parti trange og vilde Beierdal med
sidedale. Herredet, der gjennemstrømmes af mange
stride og vandrige elve, hvoriblandt Beierelven, er især
i sit sydvestre parti, hvor det støder mod Svartisen, et
vildt Qeldlandskab med betydelige snebræer og mægtige
fjelde, der naar op til henimod 1600 m. 106 km.'
(omtr. V/ia af herredet) er dækket af evig is og sne
Skogen, der tidligere bestod af furu, bestaar nu mest af
birk; det meste af den gjenværende furuskog eies af
staten. Den væsentlige bebygning er i dalens nedre
fladc og anbnere del. Fædrift, akerbrug og skogdrift er
de vigtigste næringsveie. Inden herredet er der adskil-
lige metal forekomster (jern, kobberkis, nikkel, blyglans
og zink), der dog endnu ikke har ført til nogen bedrift.
Af befolkningen er (1905) 15 finner (lapper). Antagen
indtægt 1906 229 890 kr., formue 415 000 kr.
Bohéme (f) f. Bohemia (gj
Bohemian @. bohemlen ff)
»*nmk; bohmer; zlgalner; ®
"^ udsvipvende person.
Bohle X f, planke, bohlen
W*fMc med planker.
Bohne ^ f. benne,
oohnen 0 bone. blanke.
Bohnhaae ® f. bønhos. fusker.
bohren 0 bore.
Bohrer ® m. bor.
Bohrwurm 0 m. preleomi.
Bole ® r, bøie.
boll@kogc; kog; bvld. boller
Kledel
boire (?) drikke; opsugc. m.
drikke(n\
bois 0 m, skog, lund ; trse ; ved ;
gevir.
boloage (?) m. boloerle r.
panel.
boiser (?) (be^plante.
boisseau ® m. sKJeppc; knlple-
brel; cjilnder; tloshat.
bolsseller ® m. bødker.
bolsson ® m, drik.
boisterous (e^ braakende.
botte (?) f, æske. skrin.
bolter (D halte.
boiteux ® halt
bokse — 11) boxen — @ box
— (?) (se» boxer.
bol d) m, bolle, skaal: pille.
bolag — ® AktiengesellschnH f
— (e^ company, partnership — (?,)
compagnie, société f.
bold - ® Ball in - © ball -
(?) balle f: (rod-) ballon m; (fig.>
Jouet m ; i.spll^ paume r. boldtrse
815
bold— boltre
Beierfjorden (Beieren), en ca. 10 km. laog, kroget og
tildels meget trang fjord, der fra den gren af Saltfjorden,
der skiller Sandliornøen fra fastlandet, skjærer sig ind i
Beieren herred i østlig retning. Den deles ved trange
sund (ved Færrissundet er ijorden kun ca. 60 m. bred)
i flere bassiner, af hvilke det inderste er det største.
Bredderne er steile og glatskurede, især mod nord og
øst. Fjorden er bekjendt for sine vakre jettegryder.
Beiertindeme (Smaatindeme), en række vakre tinder,
af hvilke den høieste er 1 329 m., ved bunden af Sør-
fjorden, mellem denne og Beierfjorden, paa grænsen
mellem Gildeskaal og Beieren herreder, Nordlands amt.
Beige [bæijy et slags graa, brun eller sort serge vævet
af naturlig farvet kamgarn ; kom oprindellg fra provinsen
Poitou i Vestfrankrige. B. benyttes til damekjoler.
Beijeren, Abraham van (1620— ca. 75), holl. maler,
har udført fortræffelige, nu forholdsvis sjelden fore-
kommende stillebensbilleder, som særlig udmerker sig
ved behandlingen af sine glinsende fiske.
Beljerland (Hoeksche Waard), ø i Maasmundingeme i
SydhoUand, frugtbar jord, dyrkning af vin. Flere lands-
byer, hvoraf Alt B., 5962 indb., er den største.
Beijershamn, sv. havn paa øen Oland.
Beilstelfl, Friedrich Conrad (1838—1906), rus.
kemiker, 1886 professor i kemi ved det teknologiske in-
stitut i St. Petersburg. Har arbeidet med organisk kemi,
men fremfor alt udgivet sin cHandbuch der organischen
Chemie» (1881—83; 3 udg. 1893—1906), et verk, som er
temmelig enestaaende i videnskabelig haandbogslitteratur
og som i uberegnelig grad har fremmet studiet af org. kemi.
Belra, prov. i Portugal mellem Atlanterhavet, Spanien,
provinserne Minho, Tras os Montes, Alemtejo og Estre-
madura, ca. 24000 km.* med 1515834 indb.; lavland ved
kysten, bjergfuldt i n.v. (Sierra Estrélla). Der dyrkes
korn, vin, sydfrugter o. s. v., kvægavl især faar og svin
(Lissabonskinker). Udvinding af salt; mineralkilder.
Hovedstad Coimbra.
Beira, Sydøst-Afrika, by i den port. prov. Mosam-
bik, ved Pungveelvens munding, under ca. 20 ° s. br.
Hedt og regnfuldt klima. B., som 1904 havde 7 200
indb., er i rask udvikling, da den er udgangspunkt for
den korteste jernbanelinje til Syd-Rhodesias hovedstad
Salisbury i det guldrige Maschona-lands indre.
Belram, se Bai ram.
Beirut, by i tyrk. Asien, Syrien, vilajet B., ved Mid-
delhavet, ca. 120000 indb., muhammedanere, græsk-kat
og romersk-kat. i omtrent samme tal, 25000 maroniter,
jøder, grækere og nogle tusen andre europæere. B. har
en vakker beliggenhed paa en skraaning ud mod havet.
I omegnen dyrkes korn, tobak og silke. B. er Syriens
vigtigste havneby. Den har siden 1893 en ny god havn
og er forbundet med Damaskus og det indre Syrien ved
en jernbane, som overskrider baade Libanon og Anti-
libanon; hele det indre Syriens handel med udlandet
gaar derfor over byen. Raasilke er den vigtigste ud-
førselsvare. B. er sæde for den maronitiske erkebiskop
og for flere andre religionssamfunds biskoper, flere euro-
pæiske generalkonsulater, et norsk vicekonsulat (under
generalkonsulatet i Konstantinopel); har en mængde
kirker, moskeer og skoler, et jesuitisk universitet og en
amerikansk mission.
BeierQorden— Beitstaden
816
Beiser, se Beisning.
Beisfjorden, en arm af Ofotfjorden, hvis ydre bassin
danner den rummelige Narvikbavn: den indre 8 km
lange egentlige B,, der ved en trang, grand strøm er
forbundet med Narvikbavn, er smal med steile, tildels
skogbevoksede bredder. I bunden af fjorden gaardklynge
af samme navn.
Beisning. 1. B. afmetaller. Jern behandles med
fortyndet syre for at renses for glødskal eller rust og
faa en blank overflade. Enten skal denne bibeholdes
eller straks overtrækkes med andre metaller (kobber.
tin, zink) eller maies. Syren maa efter b. fjernes om-
hyggelig ved skylling med vand, eventuelt vaskniDg
med kalkmelk. Messing forbeises i fortyndet svovls\7e
eller kogende vinstensopløsning og efterbcises for at opnaa
høi guldglans i sterk salpetersyre. Rødlige kobberselv-
legeringer beises i svovlsyre og vinstensopløsning, hvoned
kobberet alene opløses og overfladen bliver sølvhvid. Paa
lignende maade bliver blege guldsølvlegeringer og rødlige
guldkobberlegeringer rent guldfarvede. — 2. B. af trx
og tøier. Ved paastrygning eller dypning impregDeres
overfladen med salte (lerjord-, krom-, jern-, tin-, antimon-
salte) eller andre kemikalier, f. eks. garvestof, som hefter
sterkt til fibrene og indgaar uopløselige farvede forbin-
delser med forskjellige saavel naturlige som kunstige
farvestoffe (beisfarvestoffe). Et farvestof kan ogsaa under-
tiden bruges som beis for et andet og derved gi ve en
anden farve. De impregnerede gjenstå nde overstryges med
eller dyppes i farveopløsningerne. — 3 B. af saakorn er
et godt middel mod en sygdom, som kaldes brand (sotaks ,
og som angriber kornarterne, tildels ogsaa græsarter. Denne
sygdoms aarsag er en sop, brandsoppen, hvis sporer hefter
ved saakornet. B. bestaar i at omgivc eller fugte kornet
med en giftig vædske, der dræber sopsporeme uden at
skade kornets spireevne. Som saadanne vædsker eller
beisningsmiddel er tidligere mest brugt en blaastenv
opløsning (kobbersulfat) af bestemt styrke; i det senere
bruges oftere en opløsning af det saakaldte cerespulver.
Beit, Alfred (1853—1906), sydafrikansk finansmand
af jødisk slegt, f. i Hamburg, kom til at arbeide under
Cecil Rhodes, som fandt en trofast hjælper i B., der som
direktør i «Chartered company» stod bag Jameson 1893
og derved gav stødet til boerkrigen. B. udfoldede en stor
virksomhed i minedistrikteme i Syd-Afrika og var mange-
millionær ved sin død.
Beite, græsgang, sml. dansk bede, oldn. beita, ladi
græs.se (eg. dade bide»).
Beite, forspand (tvebeite, tvespand), sml. oldn. beite.
lægge bidsel paa (eg. «lade bide»).
Beitel, hugjern, meisel.
Beiteski (beitski), stok, som ved tømmervægge om
slutter dør- «Iler vindusaabningerne og tjener til at fa^t
holde de enkelte tømmerstokke, der somoftest er ind-
fældt i denne. Beitaskia, en opretstaaende 20—31)
cm. bred planke i de gamle røgovnstuer i Sogn. Den
adskiller dørene fra stova til koven og til skolet.
Beiting, sjøudtr., dansk bedding el. beding, er et sterkt
stillas af ekebjelker forud i et skib; b. tjener især lit
støtte for ankerspillet, bratspillet.
Beitstaden, herred i Nordre Trondhjems amt. 45»
km.* med 2 946 indb.; 6.4 pr. km.' Herredet, der svart r
- ® BallhoU m - @ bat. racket
- ® battolr ni.
bold © kjæk. c^erv.
boldness '^. djerxhcd ; frækhed.
bolduc (?) m. silkesnor.
bole — t, buhlen - ^) have
llllcit inlercourse — (£) étrc Tamant
«le. faire Tamour å.
bole v trirstamme, bul.
bolet (f) m, boletttS ^i tnesop,
rørsvainp.
bolig - ® Wohnung f - ©
dwelling, habitation, «bode - £
demeure, habitation f; ileiligh.)
logement, logis m ; (større) apparte-
ment m; (herskabelig) h6tel m.
boll (s) fy«belg.
bolle I - 0 Bowle f — (e)
bowl, basin -- (f; bol ni.
bolle II (mad) - ® Kloaa m;
(hvede-) Wecke r — ® bun, niurøn ;
dumpling — (f) boulette f; brl-
oche f.
Bolle ® r. løg. knold.
bttllern ® salutere; lamie.
Bollwerk (D n. bolverk.
bolster se pude.
bolster (e) dang) pude; undei>>
støtte med puder; støtte.
bolt - ® Bolzeo m teihJ'
Iron pin — (J) inagle' bouk* .
cheville T; idar) verrou m.
bolt (s) pil: bolt: hn «kl
sigte; stnnge: lænkebiode; «>»•>''
hel: sigte; underaøge. drøAr. r>'
afMted: rakt, llge: buras.
boltor ^. frafklden. rfwr<
sigtemaskine.
boltre sig - ® »kh !umnir'r
817
Beit8tadf}ordeii— Beklædning
818
til Solberg og Malme sogne under B. prestegjeld, ligger
omkring BeitstadQorden og Beitstadsundet. Den væsent-
lige bcbygning er langs Qorden, hvor der findes mange
vakre gaarde; forøvrigt er herredet et skogklædt aasland-
skab med høider op til 600 m., gjennemskaaret af mange
smaa vasdrag. Jordbrug og skogdrift er hovednærings-
veie: der findes flere meierier og mange sagbrug. Paa
gaarden Nordre Rones er en svineavlsstation for Nordre
Trondhjems amt. Inden herredet er B. sparebank, op-
rettet 1858, og Malme sogns sparekasse. An tågen ind-
txgt 1906 313 280 kr., formue 1681000 kr.
Beitstadflorden, fællesnavn paa den del af Trond-
bjemsfjorden, der ligger indenfor Skarnsundet. Mod
sydvest udsender den en lang, smal arm, Verrasundet,
og mod nord en ligeledes trang arm, Beitstadsundet, der
ved Malme bøler mod øst, og hvis inderste bredere
parti benævnes Hjellebotn. Den østlige bugt af B. be-
nævnes i alm. Stenkjærljorden.
BeJ, se Bey.
Beja /i&e4'a7, i oldtiden Pax Julia, by i Portugal, provins
Alcmtejo, ved jernbanen Lissabon — Faro, 8 895 indb.;
fabrikation af fajanse, oljeavl; sæde for en biskop; lev-
ninger af en romersk vandledning.
Be]3Lr[be'liar], by i Spanien, provins Salamanca (Leon)
ved Rio-Frio, 903 m. o. h., 9 488 indb.; handel med
skinker (B.-skinker) og uld, fabrikation af klæde ; gamle
befæstningsverker og gammelt slot.
Beke [blk], Charles Tilsto ne (1800—74), eng.
reisende og geograf, bereiste sammen med Moore Palæ-
Uioa. hvor de anstillede de første undersøgelser an-
gende det Døde havs depression. Besøgte gjentagne
^nge Åbessinicn, først 1840 som deltager i Harris' eks-
pedition, da B. udforskede Godjam og de ukjendte egne
ixngere i syd, derpaa 1865 som leder af den mislykkede
eiispedition for at befri engelske fanger. Foretog endelig
1873 en reise til Ægypten og det Røde hav. B. tog ivrig
del i diskussionen om aktuelle geografiske emner særlig
spersmaalet om Nilens kilder, som han foreslog at søge
fra østkysten af. Har bl. a. skrevet «Abessinia» (London
1S46, og cThe sources of the Nile> (London 1860).
Bekes [békei], 1. Ung. komitat, øst for Theis, 3 558
kra.* med 278 731 indb. (magyarcr, slovaker), frugtbart
sletteland, som ofte lider af oversvømmelser (elven
Koros' arme). Dyrkning af hvede, tobak, vin o. s. v.;
kvægavl (heste, faar o. s. v.); fisk. 2. By ved Hvide og
Sorte Kords forening, 25 483 indb. Dampmøller, korn-
handel, frugtavl.
Bekes-Csaba [beka tådbaj, by i Ungarn, komitat
Bekes ved en kanal til den Hvide Kdr6s og jernbane til
Budapest, 37 547 indb. (magyarer og slovaker). Avl af
vin og hamp, handel med korn, kvæg, vin o. s. v.;
garnisonsby.
Bekjendelse (jur.), se Tilstaaclse; (teol.), se
Trosbekjendelse.
Bekjendelsesskiifter, se Symbolske bøger.
Bekjendere, se Confessores.
Bekkasinfugle (scolopacidæ), familie af vadefuglenes
orden. Nebbet langt, ret og smalt, ved roden sammen-
tr>'kt fra siderne, udåd mere rundt, spidsen haard,
fonBvrigt mygt ' og følsomt. Næseaabningerne smaa, be-
liggende ved nebroden. Øinene store, liggende langt
bolverk— bomb»
I tilbage, lige over øreaabningerne. Halen kort. Benene
I temmelig lange. Fortæme skilt lige til roden, bagtaa
, tilstede. Kjønnene som regel lige i farve, hunnen ofte
noget større end hannen. B. lever i fugtige skogmarker
eller paa aabne pladse nær myrer og sumpige krat. De
er for det meste natlige fugle. Deres næring bestaar
hovedsagelig af insekter, larver, orme og smaa snegle,
som de finder frem af den bløde bund med sit følsomme
neb. Om vaaren foranstalter bannerne ofte et slags leg.
De fleste b. lever i polygami. Hunnen lægger sine 4
pæreformige eg paa marken. B. tilhører fornemmelig de
nordlige tempererede strøg; de er trækfugle. Paa grund
af sit lækre kjød er b. et meget efterstræbt jagtvildt.
Til denne familie henføres 2 slegter : bekkasinslegten
(telmatias) og rugdeslegten (scolopax).
Bekkasifijagt er tilladt fra og med 16 aug. til og
med 14 mars (1. '* 5 1902 § 17).
Bekkasinslegten (telmatias) (se Bekkasinfugle),
vadefugle med langstrakt krop, sammentrykt fra si-
derne; hoved og nakke med langsgaaende sorte baand,
nebspidsen noget af-
fladet. Slegten om-
fatter 20 arter ud-
bredt over hele. jor-
den ; hos os følgende
tre arter: Dobbelt-
bekk a s i n (/. major),
paa oversiden brun-
og sortspraglet med
langsgaaende rust-
gule baand, hovedet
paa oversiden sort
med et smalt brun-
gult baand langs midten, et bredere baand af samme far^^e
over øiet. Undersiden graaiivid med mørke tverbaand og
flekker. Nebbet lyst kjødfarvet med mørkspids; fødderne
grøngraa. Længdc ca. 290 mm. Dobbelt-bekkasinen hæk-
ker i det n. Europa; om vinteren holder den til i Afrika.
Findes helt op til Tromsø. Hannerne leger om vaaren i
mørkningen paa aabne pladse. Dobbelt-bekkasinen jages for
hund ; åen trykker som regel haardt og har en jevn flugt.
— Enkelt-bckkasinen, mækregauk, raagjeit, myr-
snipe (t. galUnago), ligner meget foreg. art, ad skilles dog
let fra denne, bl. a. ved, at bugen er hvid, uden flekker,
samt ved nebbets grønagtige farve. Enkelt-bekkasinen
er udbredt over den gamle verdens nordlige lande, helt
til Japan mod øst forekommer hos os helt op til den
rus. grænse og overvintrer ofte ved vor sydvestkyst.
Den holder kun til paa sumpige steder og lever i
éngifte. Enkelt-bekkasinen er vanskelig at skyde, da
den flyver hurtig op og kaster sig i siksak til siderne. —
Sm a a-b ek kas in en, halvenkelt-bekkasinen (t. galli-
nula), paa oversiden brun- og sortspraglet med grøn
metalglans. Længde omkr. 210 mm. Udbredelse som
foreg. arter, men sjeldnere end disse. Ret talrig under
høsttrækket i det sydl. Norge; hækker sandsynligvis paa
høifjeldet og overvintrer ikke sjelden ved kysten.
Bekken (piatti cinelUJ, to messingskiver, som alm.
forbindes med stortrommen og slaaes mod hinanden.
Beklædnlng anvendes bl. a. ved befæstningsarbeider
for at forhindre, at en jordskraaning raser ned, som
-. ^-^^yik-.
Dobbelt- bekkasin.
" f roll, ijunbol — (g se rouler;
w trémoQvser.
bolverk - (tj Bollwerk n : Kai.
'•amm m. .Schi&linde f — @ pier,
*barf; ifl,;) bulw»rk - ©(tllsj*»)
•ii|ae f: quai ro : (luil.j bastion m ;
fif boalerard, remfkart m.
Bolzen 1: m, bolt. nagle; pil.
OOBH I - 'i Schlag. Weber .
Uv-. Glelibamn, Baam m — ®
bar; (paa vei) turn-pike. toll-bar
— (2) barriere f; (port-) barre f;
(tiOTne-) chalne T; (sadel-) an;on in ;
(vogn-) Iraverse f; (viever-) en-
souple f. sætte bom for — 0
elnen Pflock davorsteckcn — (^
put a stop to — (^ mettre obstacle d.
bom II — (^ Fehlschuss m —
@ miss — ® coup (m) manqué.
bomb (s) bombe.
I bombance (f) f. vellevnet.
bombardement 0 Bom-
bardement n ~ ie) bombaixlment
i — (r) bombardement m.
bombardere — 0 bombar-
I dieren — ^ bonibard, shell ; (spø-
gende> pelt — ® bombarder.
I bombasin (tøi) — t^Bombasin
m — ® bombnzine — ® bom-
basin m.
bombast — ØBombnst,Schwulst
m — (£) bombast, rant. Tustiun
0 boursouflnge m, emphasc r,
pathos m.
bombastisk - ® bombastlscli.
schwQlstig — 0 bombastic, high-
sounding — 0 emphatique. bour-
souflé.
bombe — T, Bombe f — ©
Shell - 0 bombe f.
bombe— bondagc
819
Bel— Beleiring
820
skal vffre steilere, end at jorden vil staa af sig selv(natur-
ligt anlæg), eller for at gjøre brystvernets yderside Hg
det omgivende terræn. Som beklædningsmateriale an-
vendes ved feltbefæstninger græstorv, bord, ris, faskiner
eller skansekurve; ved permanente verker bniges mur-
verk af granit eller beton.
Bel} «herre», babyl. gudenavn, hyppig anvendt om
Babylons gud Marduk (jfr. Babylonien og Baal).
Historien om B. i Babel og om dragen i Babel er senere
forfattede tillæg til Daniels bog.
Bela, konger af Ungarn. 1. B. I stødte 1061 sin bro-
der Andreas fra tronen ved polakkernes hjælp. Hans
regjering var fredelig udadtil, indadtil bragte han orden
tilveie og befæstede kristendommen; d. 1063. 2. B. IV,
konge fra 1235, hævdede seicrrig kronens ret overfor
stormændene og tilbageviste med held den t. keiser
Fredrik 11. s fordringer paa lenshøiheden over Ungarn.
Derimod maatte han efter tapper modstand vige for
mongolerne, da disse 1241 veltede ind over Ungarn.
Da mongolerne havde forladt landet, arbeidede han
med stor dygtighed paa at ophjælpe de frygtelig herjede
egne, opbyggede og befæstede byerne og hyggede kirker;
d. 1270.
Belag, et gjestebudsdistrikt paa landet i Norge, en be-
stemt begrænset kreds af gaarde, hvor man gjensidig ind-
byder (beder) hinanden til bryllups og især til begravelse
(paa enkelte steder ogsaa til julegjestebud). B. og grænden
falder ofte sammen; i tvilstilfælde heder det gjerne, at
man skal «bede grænden».
Belastning, l. B. er den vegt eller paavirkning,
som et bygverk f. eks. en søile, en bro eller et gulv er
beregnet paa at skulle bære eller være udsat for. Man
skjelner mellem konstruktionens egenvegt og belastningen,
der er den mere eller mindre tilfældige ydre paavirkning. ,
Belastningen bestaar foruden af «nyttelasten», nemlig
det, som konstruktionen har til formaal at bære, ogsaa
af andre paavirkninger, som uden at være nyttige maa
tåges i betragtning, da de er uundgaaelige (f. eks. ved
en bro henholdsvis togets vegt og vindtrykket). Styrken
af vedkommende bygningsdel maa være tilstrækkelig til
med sikkerhed at kunne modstaa den samlede paavirk-
ning af egenvegtcn og belastningen. B.s-prøve af en
konstruktion anstilles, hvor man af en eller anden
grund ikke har fuld tillid til konstruktionens beregning,
udførelse eller materiale. 2. (Elektrotekn.). B. er den
elektriske eller mekaniske effekt (s. d.) udtrykt i kilo- \
watt (kw.) eller hestekræfter (hk.), som en elektrisk
dynamomaskine eller motor afgivcr. Ved dynamo- i
maskiner med konstant spænding angives b. ogsaa ofte |
i ampere (s. d.). Indeholder den strømkreds, hvortil i
dynamomaskinen afgiver strøm, selvinduktlon, kaldes '
ved vekselstrømsanlæg b. «induktiv», i modsat fald «in-
duktionsfri». 3. B. anvendes i medicinen som udtryk
for en ved arv erhvervet disposition til sygdom. En
mand med mange sindssyge slegtninge siges at være
belastet med hensyn til sindssygdom.
Belasco, David (1862—), nordamer. forfatter, fra
San-Francisco, har gjort lykke med en række skuespil
i melodramatisk retning, «May Blossom», «The girl I
left bchind me% • Madame Butterfly», «The darling of
the gods^ m. fl.
Belbes el. B e 1 b e i s,» Ægypten, by i prov. Scharkie
i Nil-deltaets nordøstlige del, ca. 45 km. n.n.o. f. Kairo.
med ca. 12 000 indb.
Belchen, høieste top i Feldberggnippen i Schwarz-
wald, 1415 m. høi, vid udsigt; B.-passet, som er 1119
m. o. h., fører fra Wissenthal til Munsterthal.
Belcher [béltå9l Edward (1799—1877), eng. sjø-
ofOcer, ledsagede i 1825 Beechey til Behringsstrædet.
foretog en jordomseiling 1836—42, ledede 1852-54 en
ekspedition for at opsøge Franklin, hvor han maatte
efterlade 4 af sine 5 skibe i isen. 1872 blev han admi-
ral. A f hans skrifter merkes: «Narrative of a voyage
round the world» (1843) og «The last of the arctic
voyages in search of Franklin» (1855).
Belcredl, Richard (1823—1902), østerr. slats-
mand, blev 1864 statholder i Bohmen. Var som med-
lem af rigsraadet (fra 1861) strengt konser>'ativ, ble\
1865 ministerpræsident. B. og hans kollega, grev
Eszterhazy, søgte af al kraft at bekjæmpe liberalismen
og fremme adelens og kirkens interesser. Osterriges
nederlag 1866 gjorde det nødvendigt for regjeringen at
opgive denne politik; det gjaldt at udsone partierne og
imødekomme ungarernes fordringer; B. maatte gaa af
og efterfulgtes af Beust (febr. 1867).
Beldenak, se Andersen, Jens.
Bele. 1. N. sagnkonge i Fridtjofs saga. 2. Jette, som
Frøy dræbte.
Beleiring af en fæstning indledes gjerne med fæst
ningens fuldstændige indeslutning eller cemering ''s. d.
Naar derigjennem dens forbindelse med udenverdenen
er fuldstændig afbrudt iverksættes angrcbet mod den
valgte angrebsfront, der ved en moderne fortfæstning
(s. d.) oftest vil omfatte mindst 2 detacherede forter.
Efter beleiringsparkernes oprettelsc anordnes paa af-
stande af 4 km. eller mere en første artilleristil-
ling, hvori man optager kampen med fortemes sk\is
m. v., saaledes at angrebsinfanteriet kan trænge ind paa
ialfald 1 km.s afstand og heranlægge første parallel.
der udgjøres af sterke forskansninger for infanteri o»;
mitra^*øser, og som kan have mange km.s udstrækning i
længde. Dækket mod udfald fra fsestningen ved denm
parallel søger man dcreflcr at bringe artilleriet nærmen-
ind mod forterne i en anden artilleristilling
her udkjæmpes hovedkampen for at fordrive fortenu*>
skytsbetjening og forberede stormen ved at skyde brcscht
i voldene. Snarest mulig fortsætter infanteriet ved in-
geniørsoldaters hjælp sin fremtrængen, idet man fra førstt
parallel graver flere løbegrave (approcher, sappcr* frem-
over i skråa retning og i siksak, foråt de ikke ska)
kunne besk3'des langsefter fra forterne; paa passendt*
steder forbindes efterhaanden approcherne ved anlæg a'
en anden og en tredje parallel. I parallclcmr
anordnes, oftest under brystvernet, overdækkede run-
til skjul for besætningen, forbindi ngspladse. ammun:
tionsrum o. s. v. Hvis fæstningsfronten er udstyrel mei^
underjordisk minesystem (s. d.), vil angriberen efler an
lægget af tredje parallel være tvunget til at optage deo
«underjordiske krig» ; hvis ikke, graver han sig gjennem
glaciset foran fæstningsgraven frem til dennes forside «v
afvcnter saa resultatet af artilleriets brescheskydning
Er denne lykkedes. saa at der er dannet en ganglur
bombe {f r. binnbo: Klas^bal-
lon; sii(nnlkiih')o: ' 4 lltev >in.
bomber r hwlve ; hIuu buler;
ni HU siK: pr3i(lc.
bombonne X f, nnnko ; flnkon :
oljekandc.
bombyx f m, silkcnrni.
bomme — ^X"' frhlpn. rehl schies-
iwn iwerfeni -- (e) nil»» ithe mark^
— if) mnnquer (wn «nip).
bommert - ® Schnltzer m -
@ blunder — ^) ruute. bévue f.
bommesi - Ø naumseide f,
Futterbnrchent n — c fust inn —
vf) f utal ne f.
bomolje - t Buumdl n - |g)
olive oil - (?) hulle «f» dollvcs.
bomre — A> elnen Schnitzer
mnchen, Hchnitzern — ^e' blunder
— vt' fnire une fnute (bévue^.
bomuld — (t) BaumwoUe f —
(g) cot ton — (j^ coton m.
bon (f; f{od. skikkelig, m. Kod
egenskab; anvisnintf. de bonne
iieure tidlig. å la bonne
heure! lad gaa. tout de bon
for alvor, alvorlig talt.
bonace (f) r, rindstille.
bonasse {fj godQottet.
bonasna (e^ urokse.
bonbon (f) m. sukkcrUri.
bonbonniére r r. buob-»
«ske: dukkestue.
bon-ohrétlen (?> m. «tor p.v «
bond (et baand. forpIMlrhc
obllgation; iKnkebunden: \,rKSt«
(toldtoplag: girt obllgatitui ^«-
bond-man tnel.
bond (!) m. apnmg. sart.
bondmge ^ tnridom.
821 Beleiringsartilleri— Belglca-ekspeditlonen 822
aahning i volden (bresche), trængcr angriberen over '
graven og gaar .til storm gjcnnem breschen; gravover- ,
gangen hører imidlertid til de vanslieligste foretagender |
ved en beleiring, da den maa foregaa under flankerende
ild fra kaponiérer (s. d.). som aldrig mangler ved mo-
derne befæstninger. Ofte er ogsaa graven fyldt med
vand, saa at der over den maa bygges dæmning eller i
bro. forinden stormen kan foretages. Ligeoverfor meget !
sterke feltstillinger kan man undertiden blive nødt til at
benytte en noget tilsvarende fremgangsmaade, saaledes
som tyskerne ved Dybbøl 1864. delvis ogsaa japanerne ved
Mukden 1905. En instruktiv beskr. af en moderne b. er
B. W. Nørregaard, «Port Arthurs beleiring» (Kra. 1905).
Beleiringsartilleri er bestemt til at virke mod de
sterkeste permanente befæstninger, pansertaarne, granit
og beton, og omfatter derfor meget grovere skytstyper
end felt- og positionsartilleriet. Før japanernes belei-
ring af Port Arthur 1904 ansaaes et kaliber af 15 cm.
passende for kanoner til den egentlige frontalbcskydning
og 21 cm. for haubitser og morterer til beskydning af
overdækkede rum m. v.; japanerne anvendte imidlertid
adskillige 28 cm. haubitser, der saaledes var af samme
størrelse som de, vi har paa Oscarsborg. De havde en
skudvidde af 9 km. og en projektilvegt af 240 kg. Vi
har intet beleiringsartilleri.
Beleiringspark omfatter alt materiel, som tiltrænges
^cd en beleiring: artillerimateriel med ammunition, in-
geniørmateriel (skansetøi) til anordning af skanser, kom-
munikationer (forbi ndelsesgra ve) og approcher (sapper,
lebegrave) m. v. Til b. henhører ogsaa laboratorium og
verksteder samt materiel for anlæg af feltjernbaner,
kontraminering o. s. v.
Beleiringstilstand, en moderne form for diktatur,
der i visse lande kan proklameres af statsoverhovedet
under urolige forhold, fremkaldt ved ydre eller indre
farer, og hvis væsentligste kjendemerke er, at forvaltning
og retspleie i stor udstrækning overgaar fra civile til
militære myndigheder. Ofte bliver under b. visse dele
af forfatningen midlertidig sat ud af kraft og den bor-
gerlige straffelov afløst af militærstraffeloven. Man taler
om den cstore» eller «lille» b. efter arten og omfanget
af de forandringer, som gjøres i den sedvanlige tilstand.
Hos os har man ingen bestemmelser om b.
Belem. l. Forstad til Lissabon i v. (før selvstændig
kommune). 2. Officielt navn (Santa Maria de B.) paa
hovedstaden i staten Para, Brasilien (se Para).
Belemniter, en uddød gruppe af de 10-armede
blækspruter. De havde et af flere dele bestaaende skal
beliggende i dyrets indre. Af disse dele flnder man
oftest kun en kalkpig, rostnim, der er cylindrisk, til-
spidset i den bagre ende og med en kegleformig ud-
hulning i den forreste. B. levede i jura- og kridttiden
og er \igtige ledefossiler for flere af disse tiders lag.
Belfast [bet fast]. 1. Irland, by i landskabet Ulster,
grevskabet Antrim, ved mundingen af elven Lagan i
IWfastbugten (B. Lough), 350 000 indb. B. er den vig-
tigste by i hele Nordirland, baade for sin industri og
Mn handel. Spinde- og vævindustri grundedes i denne
egn af flygtede hugenotter i slutningen af det 17 aarh.
Især staar liniudustrien (blegningen) høit. Stort skibs-
^vggeri. Betydelig indførsel af hvede, mais, lin. Ud-
bonde— bonne-dame
førselen sker ligesom fra de andre irske havne for en
stor del over Storbritanniens udførselshavne (Liverpool,
Glasgow o. a.). Norsk vicekonsulat under konsulatet i
Dublin. I 1906 blev B. anløbet af skibe med en samlet
tonnage af ca. 2.7 mill. tons. B. har som de fleste irske
sjøbyer en vakker beliggenhed. B. er hovedsædet for de
irske presbyterianere (St. Enochs kirke), katolikerne har
bl. a. den statelige St. Patrick-kirke. Den botaniske have
frembyder et fuldstændigt billede af Irlands flora.
2. Nordamerika, by i de Forenede stater, staten Maine,
midt paa kysten, ved Penobscot Bai. Ca. 5000 indb.
Udmerket havn.
Belfort [be få' r]. Frankrige. 1. Territorium ved græn-
sen af Elsass (af hvilket det var en del før krigen
1870— 71) og Schweiz, 608 km.*, 92 000 indb. 2. Terri-
toriets hovedstad, 30 000 indb., ved «den burgundiske
port» mellem les Vosges (Vogeserne) og Jura, derfor
saavcl vigtigt handelsknudepunkt som fremforalt vigtig
fæstning, ved en af indgangene til Frankrige. Især be-
rømt ved oberst Denferts heltemodige forsvar '/u 1870 —
^Va 71. Det lykkedes de franske fredsunderhandlere at
erholde B. tilbagegivet til Frankrige, dog ikke før krigs-
erstatningen var betalt, aug. 1873.
Belg. 1. (Bot.). Enbladet, enrummet kapsel, som ved
modningen aabnes baade i ryg- og bugsømmen, f. eks.
hos ert, vikke, bønne. 2. (Mus.). Ved instrumenter som
orgel, harmonium, trækspil, lirekasse den sæk, der op-
samler og skaffer luft til piberne. Konstruktionen er
forskjellig. B.-huset ligger ofte udenfor orgelhuset. Til
betjening af dets b. bruges en særskilt b.-træder.
Belgard [-gart], Preussen, by i Pommern, 8 600 indb.,
ved Persante, i landet indenfor Kolberg og Ii5slin. In-
dustri, hestehandel.
Belgaum. l. Distrikt i sydlige Forindien, præsident-
skab Bombay, 12 061 km.* med over 1 mill. indb., fladt
med enkelte isolerede fjeld toppe, gjennemstrømmet af
Krisjna. Dyrkning af ris og bomuld, kvægavl, store skoge,
industri i papir og tøier. 2. Hovedstad i distriktet B.,
befæstet og med garnison, 36 878 indb.
Belgerne, det gamle hovedfolk i det belgiske Gallien,
landet mellem Seine og Rhinen. Kort før Cæsar havde
B. tillige sat sig fast i det sydligste Britannien. B. talte
keltisk som de øvrige galler, havde samme skikke, men
var mere barbariske. Strabon anslaar deres vaaben-
mandskab til 1 mill. B. i Gallien kuedes efter tapper
modstand af Cæsar og roman iseredcs; keltisk sprog om-
tales ved Mosel i 4 aarh. e. Kr. B. i Britannien kuedes
under keiser Claudius og udryddedes siden af angel-
sachserne.
Belgica, stræde i Sydishavet mellem Danco land og
Palmer arkipel, udforsket af <Belgica»-ekspeditionen (s.d.).
Belgica-ekspeditionen udgik i aug. 1897 fra Ant-
werpen. «Belgica» førtes af den belgiske sjøofficer A.
de Gerlache, førstestyrmand var nordmanden Roald
Amundsen. Febr. 1898 saaes Alcxanderland (s. f. Syd-
amerika, 70° v. 1. Grw.), 16dc naaedes 71° 35' s. br.
under 89° 10' v. 1. Først jan. 1899 kom skibet ud af
isen og naaede i mars Punta Arenas ved Magellan-
strædet i Chile. B.s udforskninger strakte sig fra Syd-
schetlandsøerne vestover gjenncm Belgicastrædet forbi
Alcxanderland.
bonde - iX- Bauer m — @
P<™anl, farmrr; (selveier-) yeoman,
fTTfholder; (I schak) paw-n — ®
paj^jn in; «i schak) pion m.
bondegaard - ® Bauerhof m
- » farm: flreehold eatalc - ®
frnne f. bondettandeii — ®
der Baaemstand — @ the peasan-
try, yeomanri- — ^ (etat (m) de»)
P»yvms m pl.
bonde ® r, spuns, prop, stig-
bord.
bonder (?) fylde til randen;
stuve Tuld.
bondir ® hoppe, .springe.
bondon (?) m, spuns; appetlt-
ost.
bondsk — 0 bfluriscii
boorlsh, clownish, rustic
rustre. rustaud.
-i
bone — ® bohnen — @ polish,
rub wilh bec's-wax — (^ frotter;
eirer.
bone @ ben ; gjenstand af ben :
ivb) sa'tte flskeben I kjoleliv, spiler
I paraply; tnge benene ud af.
bon-fire ;e> gltedesblus.
bonheur (f) m, lykke. held.
bonhomie (f) f, godmodighed;
enfoldighed.
bonhomme (?) m. godmodig,
skikellg, enfoldig fyr; (bot.) kongs-
lys.
boni (f) m, overskud.
bonifier (^ forl>edre; godtgjøi-e.
boniment Øm, reklame; hum-
bug.
bonne (?) f, barnepigc.
bonne-dame (?) f, (bot.) svine-
melde.
823
bonne-main —boraks
Belglen, et af Europas mindste kongeriger, mellem
Tyskland, Frankrige, Nederlandene og Nordsjøen, omtr.
under 50° n. br. og 5 ° ø. 1. for Grw. 29 456 km.*,
7 075 000 indb., 240 pr. km.* — Den største del af B.
hører til den samme lave slette som Nederlaudene.
Slettelandet begrænses af Maas og dens tilløb Sambre
og udgjør Nedrebelgien med hovedelv Schelde. Store
dele af sletten er marskland og maa beskyttes ved dæm-
ninger mod oversvømmelse; herved dannes de saakaldte
polders (s. d.). Jordsmonnet er dels diluvialt sand, dels
alluvial frugtbar marsklere. B.s lille stykke kyst ved
det sydligste af Nordsjøen, af længde omtrent som Jæ-
Belgien
824
i Nederlandene. Schelde (fr. Escaut) har i B. tilløbene
Lys, Dender ogRupel; Maas (fr. Meuse) modtager Sambre
og Ourthe med Vesdre og Arabléve. Baade Schelde og
Maas er farbare og er forbundet med talrige kanaler.
B. falder i en flerhed af naturlige landskaber: Flandern
mellem Schelde og havet, Waas (Waes) mellem Schelde
nordenfor Gent og grænsen af Nederlandene, Kempen
(Campine) langs grænsen af Nederlandene e. f. Antwerpen,
med store myrer især i det nordlige af Limburg, Hage-
land n.ø. f. Brussel, det vallonske Brabant, Hennegau
(Hainaut), Marlagne (Sambre-Maasland) i n., Fagne i s.,
begge mellem Maas og Sambre, Coudroz i n., Famenne
derens (mellem Egersund og Tungenes), løber ret som
en strcg med en uafbrudt række duner. Syd for Maas
og Sambre hæver sig Ovrebelgien, opfyldt af den vest-
lige del af de rhinske skiferfjeldc : Ardennerne (s. d.) og
Hohe Venn. Øvrebelgien hører til Maas' vanddistrikt.
Her naar det høieste punkt, Baraque Michel (i Hohe
Venn, ved grænsen, s.ø. f. Verviers), 675 m. Baade Schelde
og Maas kommer fra Frankrige og har sine mundinger
i s., begge mellem Maas og Ourthe, Ardennes og syd-
østligst Hautes Fagnes (Hohe Venn, dog ikke fjeldet af
samme navn), høividde søndenfor Ardennerne. — Klimaet
er mildt kystklima med hyppig regn og fremherskende
sydvestvinde, om vinteren ofte storme.
B. ud merker sig ved sin sjeldne folketæthed, som er
større end i nogen europæisk stat, og som er temmelig
jevn udover det hele land, naar undtages provinsen
bonne-maln ® r. clrikkepenKe.
bonnement^i-cnt ud, ligcrmu.
bonnet (e) (damohat ; slan hat-
ten ned I pnnden paa.
bonnet (f) m, lue ; (dameikapiie ;
netraave: møtrik: stovlekruve;
laag, dækscl. gros b. matador,
storkar.
bonneterie (f) f, Htrøm|K>væveri :
garn- og trikotagevnrer, -liundel.
bonneteur (f) m, bondefanger.
bon nette ® r. Ueseii.
bonny @ staut. gild.
bonte (?) f. godtied.
bony © benet, knoklet.
booby \§) tiavsule; dumrian,
klods.
book ve) bog ; bogføre : abonnere.
boom é; bom ; dron ; drøne
hult.
boon (e) naade(gave).
boor @ bondeknold.
boose, booze @ svire.
Boot (t) n. baad.
boot v' 1 støvle: gjemme, rum,
forskind ti vogn): irorc støvler.
boot @ 11: to b. ovenikjobet.
booth @ rjælebod.
boot-jack te stovleknegt.
boot les 8 (e) Irugteslos.
tK>Ot8 støvlepudser, bud (i ho-
tel*. B. Askeladden.
booty @ bytte.
bo*peep s) tateleg.
bopæl SC bolig.
bor — ® Bohrer m ~ ® bore,
(til nietal) drill ; (lidet vrid-) gimlet ;
• stort) auger — ® foret m.
boraks — ® Borax m — ® borax
— ® borax m ; borate lm) de soude.
825
Belglen
826
Luxemburg og Canipincn. Indvandiingen, som i det
sidstc aar har været nogct over 30 000, viser et ovcr-
skud over udvandriogen, som har holdt sig lidt under
30000. En linje fra det sydlige af provinsen Vest-
Flandern til det nordlige af provinsen Luttich betegner
græosen mellem den flamsk talende og den vallonsk
(fransk) talende del af befolkningen. Ved aarhundred-
skiflet talte 42.2 pot. af i>efoIkningen flamsk, 38.5 pct.
fransk og 0.4 pct. tysk, mere end et af disse sprog 13.7
pct., intet af dem (herunder medregnet barn under 2 aar)
5.2 pct. Flamsk og vallonsk er af lovgivningen llge-
stilleide sprog. Befolkningen hører niesten udelukkende
til den romersk-katolske kirke (erkebiskop i Mecheln
(Malines)), idet der kun tælles 20000 protestanter og
4000 jøder. Over V/ 9 mill. hører til den industridri-
Tende stand. Folkeoplysningen staar adskillig tilbage,
idet der kommer 19 analfabeter paa 100 (af personer over
8 aar). De 4 universiteter er de to rigsuniversiteter i
Gent og Luttich, det frie universitet i Brussel og det
katholske i Lowen. Der flndes talrige undervisnings-
anstalter for den praktiske bedrift (landbrug, teknik,
handelX høit anseede kunstskoler og kunstsamlinger.
Baade landbrug og industri har i B. naaet en høi ud-
vikling. '& af hefolkning|en er sysselsat i landbruget;
akerlandet udgjør over 2^/t mill. ha., udstykket i talrige
smaa velstelte gaardsbrug. Foruden fodervekster. rug,
havre og hvede er lin og sukkerroer ogsaa vigtige
dyrkninger, lin især i Lys' vanddistrikt med handelsmidt-
pankt i Courtrai. Kvægbestanden udgjøres især af kjør
og svin. Den belgiske industri støtter sig bl. a. til rige
forekomster af jern og kul. Ogsaa zink forekommer i
større mængde. Stenkul udvindes især i distrikterne
omkring Mons og Charleroi, jern omkring Lflttich og
Namur, zink ved Moresnet nær Verviers. Af stenkul omtr.
23 mill. tons i 122 gruher med 140 000 arbeidere, af jern-
malm over 200 000 tons. ! industrien er det spinderierne
og væ\*erierne, som indtager den første plads, fornemme-
lig lin- og uldvarefabrikerne, de første i Tournai og
Goarlrai, de sidste i Verviers. Gent er midtpunktet for
bomuldsindustrien, Brussel er kjendt for sine kniplinger.
Hovedsædet for metalindustrien er LQttich (Lidge); i
Serai ng har det berømte flrma Cockerill en betydelig
tilvirkning af bl. a. dampmaskiner. — B.s indenrigs-
handel viser en konstant udvikling svarende til stignin-
gen i landets almindelige velstand; men paa grund af
B.S geografiske beliggenhed er det udenrigshandelen, og
da især transithandelen, som har den største betydning.
I virkeligheden kan B. siges at være kommissionær for
en stor del af Tysklands, Frankriges og Englands handel,
og vsrdien af de varemængder, som aar om andet pas-
serer ad og ind over B., beløber sig til enorme summer.
1 lebct af første 10-aarsperiodc (1831—40) af B.s eksistens
som selvstændig stat udgjorde den aarlige gjemiemsnits-
værdi af transitvarer ca. 17 mill. kr. For tiden beløber den
sig til henved 890 mill. kr. og udgjorde eksempelvis i
1904 ca. 1 167 mill. kr. B.s sjøfart er trods den store
tonnagemasse, som aarlig klarerer ud og ind i landets
forskjellige havne, speciclt Antwerpen, praktisk talt uden
betydning. — De vigtigste byer er BrCissel (Bruxelles),
Antwerpen (Anvers^ Luttich (Liége), Gent (Gand), Mecheln
(Malines), BrQgge (Bruges).
bord— bore
Efter grundloven af 1831, revideret 1893, er B. et
konstitutionelt kongedømme. Folkerepræsentationen ud-
gjøres af et senat paa 110 medlemmer, valgt dels di-
rekte, dels indirekte for en periode af 8 aar, og et
andetkammer paa 166 medlemmer (1 for hvert 40 000
indb.), valgt for en periode af 4 aar, begge valg efter
forholdssystemet. Residensstad er Brussel (Bruxelles).
Statsbudgettet balancerer med noget over 400 mill. kr.
Statsgjælden er 2V^s milliard kr. Om Kougostaten og
B.s rettigheder overfor denne, s. d.
Historie. Aar 57 f. Kr. erobredes B. af Cæsar:
det beboedes da af belger (s. d.). Under navnet Gallia
Belgica var det en af de 4 provinser, hvori det romerske
Gallien var delt; denne provins var dog langt større
end det nuværende B., idet den omfattede landet mellem
Rhinen, Nordsjøen, Seinen og Marne. Paa folkevandrin-
gernes tid blev B. erobret af frankerne og hørte siden
tilligemed Holland til Frankerriget. Ved forliget i Ver-
dun 843 kom den vestlige del (Artois og Flandern) til
Frankrige, medens resten tilfaldt Lothar. I lenstiden
opløstes baade Holland og B. i en mængde grevskaber
og hertugdømmer, hvis navne endnu er bevaret: Bra-
bant, Limburg, Hennegau, Luxemburg o. s. v. Omsider
kom Artois og Flandern 1384 til Burgund, og det lyk-
kedes de burgundiske hertuger ved kjøb, arv og gifler-
maal at erhverve hele Holland og B. eller, som de nu
kaldtes, Nederlandene. Paa dette tidspunkt var disse
lande allerede berømt for sin rigdom, der skyldtes
deres handel og vidt fremskredne industri (klæde, tepper,
vaaben). De velhavende og frihedselskende byer gjorde
oftere opstand mod de burgundiske hertuger, og disse
maatte ind rømme nederlænderne et vist selvstyre. Da
Karl var faldt ved Nancy 1477, tilfaldt Nederlandene
den tyske keiser Maximilian, som var gift med Karls
datter Maria. Under hans efterfølger Karl V reiste
specielt Gent sig til oprør (1539), men først Filip ITs
tyranni og katolske fanatisme fremkaldte den neder-
landske frihedskrig, som endte med de nordlige pro-
vinsers fuldstændige løsrivelse fra Spanien (unionen i
Utrecht 1579), medens det lykkedes statholderen Alex-
ander Farnese at bevare de sydlige, det nuværende
B., for Filip. Kort før sin død (1598) ovcrlod Filip B.
som et hertugdømme til sin datter Isabella og hendes
mand Albrecht VII af Østerrige, men ved den barnløse
Albrechts død kom landet igjen til Spanien. Ved den
westfalske fred 1648 fik Holland, der uafbrudt havdc
fortsat krigen med Spanien, nogle smaa stykker af det
nordlige B. og fik desuden ret til at spærre adgangen
fra Nordsjøen til Schelde for B.s handelsskibe.
Under Ludvig XIV*s krige med Østerrige og Holland
led B. meget, da det i regelen maatte afgive valplads
for de kjæmpende; desuden maatte det svage Spanien
flere gange afstaa strækninger af B. til Frankrige. Ved
freden til Utrecht 1713, der endte den spanske arve-
følgekrig, tilfaldt B. Østerrige under navn af de øster-
rigske Nederlande; Holland, der havde haabet at er-
hverve en del af B., maatte nøies med retten til at
holde en række fæstninger besatte (se Barriéretrak-
taten). Under den østerrigske arvefølgekrig (1740 — 48)
led B. igjen meget under franskmændenes invasion, men
fik derefter en række lykkelige aar. Landets fremgang
bord - ® Tiich m : (planke)
8^0 - ©Uble: (planke) board.
'af farn ai gna) deal - ® table
f: larbfids.. skrive-) établl, bureau
m: (p)anke) planche f. gJøre
nat bord - ® rvlnen Thch
"*«**n — ® make dear work (a
«*«n Reid} - (2) faiK table rase
'roaiioo nette), bordbøn - ®
Tueh^fbrt n - @ grace - ® (far
ina<len) bénédiclté m; (efter ma-
den) grAcea f pl. borddame —
® Nachbarin (f) bel TIach - @
dlnner partner — ® voinlae f (de
table).
bord (kant paa tøi) — ® Borte
m — Æ) border, edge, trimming —
® bord m, bordure f; (tresse) ga-
lon m.
Bord ® m. rand, kant, ræling.
bord (f) m, (8kib8)8ide; kant;
bred; (hattc)skygge ; bord. brem.
bordage © m, (9kibs)planke ;
(bord>kliedning; kantning.
borde ltil!\JBs) — ® borden —
(e) board, Iny nlongside — ® abor-
dcr.
bordée ®f. gint lag; (sjøudtr.)
slag, baut.
borde! - ® Bordell n - @
brothel. bawdy- house — (£) malson
(f) pnblique (de tolérance^.
border @ kant; grænse; (vb)
grænse (til); kante; begi rense.
border (f) kante; seile langs;
bordklaede: lægge ud (aarerne).
bordereau'^ ra, fortegnelse.
bordieren (t) garnere.
bordure (f) r. bord, kont.
bore — ® bohren — @ bore.
bore— borkig
827
Belglen
828
var betydelig baade materielt og aandelig: 1772 opret-
tedes videnskabernes akademi. 1780 besteg Josef II
Osterrij^cs trone. Det lykkedes ham at faa ophævet
Barrieretraktaten, men ikke Scheldes spærring. Da han
Vilde bringe styrelsei^ i B. i samklang med styrelsen i
Østerrigc og indføre andre forandringer, blev hans planer
mødt med en uaf hængighedserklæring og væbnet modstand
(1788), og forst to aar efter blev det østerrigske herre-
dømme atter oprettet. Det revolutionærc Frankriges
betydningsfulde seier ved Jemappes (s. d.) ledede til B.s
erobring (1794), og ved fredsslutninger ne i Campo-Formio
1797 og Lune ville 1801 forenedes B. fuldstiendig med
Frankrige, deltes i 10 departementer og fik love og in-
stitutioncr fælles med dette land.
Efter Napoleons fald blev magterne paa Wienerkon-
gresscn enige om at forene Holland og B. for paa den
maade at danne en sterk stat ved Frankriges nord-
grænse. Hollands regent, prins Vilhelm af Oranien,
som nu kaldte sig Vilhelm I af Nederlandene, lod i
løbet af sommeren 1815 ved hjælp af en kommission
af fremragende hollændere og belgere udarbeide en hel-
statsforfatuing for de to lande, som bl. a. indeholdt en
bestemmelse om et lige antal deputerede til den fælles
nationalforsamling, uagtet B. paa dette tidspunkt liavde
en befolkning paa over 1 mill. flere end Holland. 24
aug. s. a. aflagde Vilhelm ed til forfatningen; men da
selve forfatningsudkastet i mellemtiden var blevet særdeles
ugunstig modtaget i indt1\'del.sesrige kredse i B., inde-
holdt foreningen lige fra beg^ndelsen af spiren til sin
egen undergang. Den følgende 15-aars unionstid mellem
Holland og B. er derfor fuld af stadige rivninger, som
dels er at føre tilbage til historisk-politiske, social-
religiøse og sproglige modsætninger hos de to folk, dels
til paaviselige feilgreb fra hollandsk side. Under disse
omstændigheder blev B.s betydningsfulde materielle og
kulturelle fremgang i unionstiden et naturligt led i dets
nationale bestræbelser, og som et resultat af julirevolu-
tionen i Frankrige i 1830 kom høsten s. a. den belgiske
revolution, som endte med opløsningen af unionen mel-
lem Holland og B. og oprettelsen af kongeriget B. under
Leopold I (tidligere prins af Sachsen- Koburg) efter valg
af nationatforsamlingen. Denne begivenhed (juni 1831)
blev i nov. s. a. efterfulgt af en garanti fra stormagternes
side om stedsevarig neutralitet for B. Da kongen af
Holland ikke vilde bøie sig for den nye tingenes tilstand,
kom det til en kort krig mellem Holland og B., som
imidlertid blev afsluttet i løbet af 1832 ved fransk ind-
blanding til B.s fordel. Først 7 aar efter fulgte Hollands
officielle anerkjendelse af B.s uafhængighed. — B.s hi-
storie siden 1832 er en uafbrudt fredsperiode, som i
korthed kan skisseres saaledes: I det nærmeste tiaar
efter revolutionen af 1830 var der ingen tydelige parti-
grænser tilstede, og de to ministerier, som fylder denne
periode, betegnes derfor i den belgiske historie som
«samlingsregjeringer» (minisléres unionistes). Efter et kort
forsøg med et ensartet liberalt ministerium (1840—41)
vendte man i aarene 1841 — 46 atter tilbage til samlings-
regjeringer; men siden har der udelukkende været parti-
regjeringer. I løbet af disse seksti aar har det liberale parti
været ved magten fra 1847—55, 1857—70 og 1878—84.
Det konservative parti («katolikerne*; har været inde i
ptrrce; (i metal) drill ; (isænk) run
down — (f) foi-cr; i)*rccr; liHienki
c»uler bas.
bore (?) bore : pluj^e, kjede ; bor-
hul: kaliber; kjedelig fyr ting),
plageaand.
boreal (e). boreal i|) nordlig,
nord-.
boreas @, Borée ® m, nor>
denvind.
borg se slot, firstning.
borg se kredit.
Borg 0 m. gult.
borge — ® borgen; ifor) bur-
gen, einstehen, lianen — (e) borrow ;
(kreditere) credit, triiHt ; (for) vouch
(.answer;; bail — (f) emprunter iqc
A qi; (kreditere) donner A crédll,
Taire crédilde; (ror)cnutionner<q),
gnrnntlr (qc); it-pondre de.
1846 vda det første gang dannede regjering); endvidere i
aarene 1855—57, 1870—78, 1884 til april 1907, da der paa
spørsmaalet om grubeloven indtraadte en ministerkrise.
som i dette øieblik (april 1907) endnu ikke er løst De
mest fremtrædende partiførere i samme tidsrum er paa
liberal side Charles Rogier og Frere-Orban og paa konserva-
tiv side Beernaert og Woeste. De spørsmaal, som især har
vakt bevægelse, er folkeskoleundervisuingen og stemme-
retten, som begge har en særdeles indviklet historie.
Med hensyn til den første faar det være tilstrækkeligt
at fastslaa, at det konservative parti ved loven af 1895
atter har lagt folkeskolen paa den tvungne religions-
undervisnings grund i modsætning til de liberale og
arbeiderpartiet, hvis program er «konfessioosløse> skoler.
Hvad den anden post angaar. har det vistnok(]893) lykkes
at gjennemføre alm. stemmeret for mænd ;i staten); men
da der samtidig hersker pluralitetsvalg, kan spørsmaalet
endnu ikke siges at være helt løst. — V^ed siden af de
to ledende partier, katolikerne og de liberale, spiller
socialisterne en stor rolle, specielt siden 1886, da B.
rystedes af svære arbeideruroligheder, som maatte dæm-
pes med militær. Fra dette aar, som i almindeligbed
regnes for det mest kritiske i B.s nyeste historie, daterer
sig praktisk talt hele det sociale lovgivningsarbeide.
Ved de sidste valg (1906) gjorde de liberale stor frem-
gang, delvis paa socialisternes bekostning. [Litt. : Moke.
tHistoire de Belgique» (Gent 1881, 7 udg.); Poullet,
«Histoire politique interne» (2 bd. 1892); «Archives
Belges, revue critique dhistoriographie nationale» (ndg.
af Kurth, Liege 1899 flF.).j
Kunst. Den belgiske kunst har i nyere tid staaet i
nært afhængighedsforhold til den franske. Ved beg;>'n-
delsen af det 19 aarh. afspeiler den trofast de klassisi-
stiske strømninger, som udgaar fra David, og efter juli-
revolutionen gaar den i Delaroches mere romantiske
skole. Først fra omkr. 1850 kan man tale om et selv-
stændigt belgisk maleri. Under indflydelse af Courbet
udvikles der en moderne, alvorlig folkelivsskildring, hvis
betydeligste repræsentant er De Groux. Landskabskun-
sten staar i gjæld til den franske impressionisme, og det
mondæne maleri, som har vundet en veikjen dt udøver
i Alfr. Stevens, er ud viklet lige meget under indtryk af
livet i Paris som i Brussel. 1 maleren og billedhuggeren
Constantin Meuniers storskaarne skildringer fra gru-
berne har den belgiske kunst ved aarh.s slutning givet
sig sit betydeligste og mest nationale udtryk.
Litteratur. B.s litteratur er skrevet dels paa fransk
dels paa flamsk og dels paa vallonsk. Den flamske bevæ-
gelse, hvis maal har været at hævde det flamske sprog ved
siden af det franske, begyndte i 1840-aarene. Bevægei-
sens første, energiske leder var publicisten J. F.Willems.
Ved hans side stod en række digtere. blandt dem den
begeistrede, urolige Theodoor vah Rijswijk, endvidenr
Prudens van Duyse og K. L. Ledeganck. Samtidig skrt\
den udmerkede forfatter Hendrik Conscience sine romaner
og noveller, og Charles de Coster gav i sin betydningsfulde
bog om Uylenspiegel udtryk for den flamske karakter-
væsen. Elegikeren Oetave Pirmez var præget af fran>k
aand; derimod flk den flamske retning nye dyrkere i
den varme, patriotiske digter J. M. Dautzenberg, den
fine lyriker Jan van Beers, poeterne J. de Geyter.
borgen se knution, garanti.
borgen J} loane. tåge el. give
paa kredit.
borger — ® Burger ni — ©
Citizen — (?) i byboer) bourgeois ni;
^»iniH-) cittiyen ni. borgerkrig
— ij) Bflrgerkrieg in — @ civil
wnr — 0 guen-c (f) ei vi le. bor-
germester - 0 UQrgemieixter ni
— ® mayor — ® mnire ni.
borgerlig - X bOrKcriidi -
@ civil, cItIc — r bourgiK>i»: ni.l
civique.
borgne (£) m. enolet maiid
mangeiruld, uunarlig.
boring — (D Bohren n. Bohmn.
r — ® boring - (Jj forage m.
Borke ;ti r. Imrk; «Korpe r**
saar).
borklg :1 barket.
829
Belgiojoso— Belisårius
830
Franz de Cort, vHramanuel Hiel, Jan van Droogen-
broeck, de to søstre Hosalie og Virginie Loveling, som
har skrevet baade vers og noveller, den meget virk-
somme, frisindede forfatter Julius Vuylsteke og noget
senere i den talentfulde digter Pol ^e Mont og Helene
Swarth. Fra begyndelsen af 1880aarene og til nu har
fransk indflydelse gjort sig sterkt gjældende, baade
parnassiernes kunst og naturalismen, symbolismen og
mysticismen har øvet virkning. Det har været en meget
rig litterær periode. Blandt forfattere i dette tidsrum
maa nævnes romanforfatteren og novellisten Camille
Lemonnier, en af de betydeligste mænd i B.s litteratur;
den mangesidige Edmond Ficard; de undertryktes liden-
^kabelige talsmand Georges Eekhoud; den magtfulde,
eiendommelige lyriker Émile Verhaeren ; endvidere
Eugene Dcmolder, der har flyttet bibelens historier over
paa flamsk grund: drømmens og tusmørkets intime poet
Georges Hodenbach; symbolisten og den menneskelige
angstfornem meises digter Maurice Maeterlinck; den milde,
religiøse mystiker Max Elskamp og den filosofiske
mystiker Victor Remonchamps; dernæst de belgiske
parnassiere, dyrkere af forrnens skjønhed, Albert Giraud,
Ivan Gilkin, Vaiere Gille, Émile van Arenberg og den
fine elegiker Fernand Severin ; endvidere den katolske
forfatter Pol Demade, ironikeren Leon Donnay, novelli-
sten Cyriel Buysse og dramatikeren H. de Marez. —
!vjm den tredje betydelige lilteraturbevægelse i B. maa
nxvncs den vallonske, som daterer sig fra 1850-aarene,
og som har hjemme i den sydøstlige del af landet.
rijennem denne litteratur gaar d^r en eiendommelig
rrvolutionær tone, skabt i et folk med grænsevagt-
traditioner — de første til at reise sig, til at slaas, til at
lide, de sidste til at glemme. Valloniens gamle klang-
fulde sprog, som har et næsten gammelfransk præg, er
niologisk meget interessant, og det erkjendes, at det til-
forer B.s franske litteratur en sterk og frisk strømning,
iklie mindre værdifuld end den flamske.
Belgiojoso [beldiojoso] , Gris tina, f. Trivulzio
\m—l\\ ital. forfatterinde. 1828 gift med fyrst B.
levede hun dog mest for uig i Milano og Paris, helliget
litteratur og kamp for et frit, samlet I tallen. 1848 støt-
tede hun Milano-oprorct, forvistes og tabte sine godser.
1855—56 gav et orientophold hende stof til en række
reiseskildringer paa fransk. 1857 fik hun godserne til-
bage, agiteredc kraftig i frihedsaaret 1859 (bladet «Perse-
veranza>'; men tråk sig fra 1860 mere ud af aktiv politik.
Belgkapsel, enbladet, enrummet kapsel, som ved
modningen aabnes i bugsømmen; er oftest «delfrugt» i
en sammensat frugt, f. eks. bækkeblomst, pæon, mjødurt.
Belgplanterne (leguminosæ), orden af de frikronede,
hvis særkjende er den enbladede, enrummede støvvei,
(ler som regel udvikles til en belg. Hertil de tre familier
cæsalpiniaceer, mimoscfamilien og de erteblomstrede,
"* d. B. har for landbruget, næst græsarterne, størst
betydning blandt plantefamilierne. Allerede i oldtiden
dyrkedes enkelte arter af dem, men først i de sidste
aarhundreder er dyrkningen blevet almindelig, og den
^'flges stadig udvidet paa grund af disse planters fortrin-
ligc egenskaber: stort næringsindhold, god dæknings-
evne og skaansomhed ligeoverfor jorden. Den sidste af
disse egenskaber maa tildels bcgrundcs i belgplanternes
Boni £ ni. kflde, brønd.
bonie f. f. Kr;rn«e<!iteni; mlle-
iwl: aMser(sten).
borner(?)bc^rænse: indskricnke.»
bornerthed - t) Bornierthell,
•WvrhrSnktheit f — ® narrow-
'««indedncM - (^ élmitesse (f)
'I eiiprll.
bonioyer (?) betraf^te nøle;
l'»r«:ndteiT: afstikke.
Born— bortførelse
I evne til, ved hjælp af samlivsforhold med visse bakterier,
at tilegne sig luftens frie kvælstof (se K vælstofassi-
milation). — Alle kulturformerne blandt b. tilhører
I familien erteblomstrede (papUionaceæ) og vil blive om-
\ talt nærmere der. De vigtigstc af dem er ert, vikke,
bønne, rødkløver, hvidkløver, alsikekløver, lupin og
sneglebelg.
Belgrad (serb. Beograd), Serbien, hovedstad, ved Saves
! iløb i Donau, 70000 indb., hvoraf femteparten er frem-
mede, mest fra Østerrig-Ungarn. Byens beliggenhed gjør
den til en vigtig handclsplads og til et strategisk vigtigt
punkt. 70 km. nedenfor B. aabner Moravas dal sig,
hovedindmarsch- linjen paa Balkanhalvøen i n. B. har
derfor ofte været beleiret. Allerede i romertiden laa
' her en befæstet plads, Singidunum. Efter et par belei-
ringer af tyrkerne i det 15 aarh. blev byen erobret af
disse 152 1, men blev senere gjentagne gange fravristet dem,
indtil den 1867 blev hovedstad i det uafhængige Serbien.
borough % vnlftkreda, hyuleP.
borrow ® Inune (til %\^).
borsyre — 'T Borsflure r - @
hydric bomte — (?) neide uii) Im>-
rlquc.
Børse ® f, bors; pen((epiin((.
Borst (t) m. revne, spru-k.
Borste ® r, bust.
borste(l)n 0 reise bu8t : revne.
borstig X; børstet, biiHtet; ^ruv.
Belgmd.
Belgravia, sydlige del af Westend i London, øst for
Chelsea, med elegante huse, gader o. s. v., alt bygget i
de sidste aartider; 55812 indb. (1901).
Belial (Beliar, Bcrial) (d. e. det som ikke nytter, ond-
skab) er i 2 Kor. 6, 15 et navn paa satan.
Bélidor [belulå'r], Bernard ForOt de (1698—
1761), f. i Katalonien, d. i Paris som direktor for arse-
nalet og chef for minørbrigaden. Oprindelig professor i
matcmatik og hydraulik ved aiiilleriskolen i La Fere,
senere officer. Hans studier og forsøg over krudtminers
virkning ledede til anvendelsen af de saakaldte overladede
ovne og blev grundlæggende for den moderne minekrig.
Bellsårlus (505—65), den østromerske keiser Justi-
nians feltherre, kjæmpede (mest heldig) mod perserne
529—32, dæmpede en opstand i Konstantinopel 532; 534
styrtede han vandalernes herredømme i Afrika, erobrede
535 Sicilien, 536 — 40 størstedelen af I tallen i kamp mod
østgoterne, men kaldtes tilbage af Justinian, der nærede
mistro til ham; 544—48 kjæmpede han paany mod øst-
goterne; 559 slog han bulgarerne; blev 562 anklaget for
deltagelse i en sammensvergelse og fængslet, men snart løs-
ladt (beretningen om, at han blev blindet, er uhistorisk).
bort — ® (hln)weg, fort — (e)
away, off — (^ loln; d*lci, de lA;
en.
borte — (t) weg, fort: dahin;
abwesend — $] away, absent ; lost,
gone, off — (f) (fravierende) absent ;
(reist, gaaet o. 1.) parti, sorti ; (for-
svunden) disparu; (Ixirtkoninien)
perdu, égaré.
Borte (t) r, bord, kantebaand;
«aion; tresse. Bortenmacher
in. possement mager.
bortest se fjern.
bortforpakte -- ® ven)achten
— @ farm, rent, let, lease out -
(f) affermer; donner A fenne.
bortføre iflygtemed) — ® ent-
fOhi-en — @ run away (elo|iej wltli
— (t) enlever: ravir.
bortførelse - "t Entfflhrungf
831
Belize— Bellegarde
832
bortlede— bosat
Belize [beltz], by i Mellemamerika, hovedstad i kolo-
nien britisk Honduras, 9000 indb., handel med mahogni,
blaatræ og andre træsorter, flere europæiske konsuler.
Norsk konsulat under generalkonsulatet i Havana.
Belje, brøle, skrigc (sml. tysk bellen, gjø, eng. M/,
skrige, om hjorten).
Bell, AlexanderGraham(l 847—), f. i Edinburgh,
søn af nedennævnte A. M. Bell, begyndte som lærer for
døve børn, kom 1870 til Kanada og blev der professor
i sprogets fysiologi i Boston. Hans sysselsættelse ved
døves undervisning bragte ham ind paa de undersøgelser,
som ledede til opfindelsen af telefonen (1875), for hvilken
han fik det franske akademis Voltapris, og hvorpaa han
senere fik sit patent stadfæstet ved dom af unionens
høiesterct. Harogsaa sam-
men med Sumner Tainter
opfundet fotofonen eller
radiofonen og har bidra-
get meget til ud vikling af
de aeroplane drager, som
nu synes at skulle spille
en rolle i luftskibsfarten.
B. har været hovedman-
den for talemetodens ud-
bredelse i de Forenede
stater og faaet oprettet en
mængde smaa dagskoler
for døve som modsætning
til de store instituter.
For Volta prisen og med
tilskud af egne midler
oprettede han i Washing-
ton, hvor han har boet
siden 1881, i 1880-aarene
det saakaldteVoltabureau,
som har til formaal over
hele verden at indhente og udbrede oplysninger angaa-
ende de døve, og som eier et stort bibliotek og betyde-
lige samlinger vedkommende dem.
Bell, Alexander Melville (1819—1906), skotsk
fonetiker,, holdt forelæsninger ved universitetet i Edin-
burgh 1843 — 65 og derefter ved University college i Lon-
don, blev saa professor i filologi og lingvislik ved uni-
versitetet i Kingston, Kanadn, og flyttede 1881 til Wa-
shington. Han er opfinder af «visible speech», et system
af lydtegn, som mere udtømmende og detaljeret end
bogstaverne betegner sproglydenes art og kvalitet, og
har bl. a. udgivct «Principles of phonetics». For hans
efterladte formue skal der oprettes et seminar for døve-
lærere i de Forenede stater.
Bell, Andreur (1753—1838), skotsk prest, senere
vaisenhusforstander i Madras. Anvendte i vaisenhus-
skolen flinke elever som hjælpere i undervisningen og
slog senere hjemme i England sterkt til l)'d for denne
«indbyrdes undervisning». Først da pædagogen Lancaster
omtrent samtidig, uafhængig af B., anvendte metoden,
vakte den almindelig opnierksomhed, og B. hædredes
ved begravelse i Westminster abbedi.
Bell, Sir Charles (1774—1842), berømt eng. læge,
som særlig har gjort sig bekjendt ved sine studier over
nervesystemet. Var fra 1828 en kort tid professor i
Alexander Gmham Bell.
fysiologi ved universitetet i London, senere fra 1835 i
kirurgi i Edinburgh.
Bellado'nnablade, af atropa belladonna (tolanacetr),
en urt med flcraarig rod, den hører hjemme i Syd- og
Mellem-Europa. Bladene er helrandede, fjærncrvede, skjøre
og tynde; paa begge bladsider sees med lupe talrtge
hvide prikker; lugter narkotisk, smager bittert. OfHci-
nelle i den norske farmakopø. Anvendes i medicinen
paa grund af bladenes indhold af alkaloidcrne hyoscyamin
respektive atropin (s. d.).
Bellagio [-ddid], liden by i Norditalien, prov. Como,
ligger henrivende ved Comosjøen paa landtungen mellem
bugten ved Como og Lecco. Pragtfulde hoteller og
villaer (Villa Serbelloni, Melzi o. a).
Bellaire [belæ^], by i de Forenede stater, staten Ohio,
ved elven Ohio, 9912 indb. ; glasverker, i nærheden kul-
miner, kalkbrud, brændbar naturgas.
Bellakola (Bilchula), nutkastamme i det sydlige britisk
Kolumbia.
Bellamy [bél^mi], Edward (1850—98), amer. forfatter,
berømt navnlig ved den merkelige utopi «Looklng back-
ward 2000— 1887» (1888; dansk udg. ved Fr. Winkel-Horn
«Anno 2000—1889», Kbh. 1889), som i lyse farxer ud-
maler et socialistisk organiseret fremtidssamfund. I
løbet af faa aar udkom denne bog i sit hjemland i over
V'j mill. eksemplarer. Et slags fortsættelse af den har
B. gi vet i romanen «Lighed» (1897), som dog ikke naar
sin forgjænger i skildringens kraft og anskuelighed.
Bellamy f-mej], Jacob us (1757—86), holl. digtcr,
gjorde stor lykke ined «Gesangen mijner jeugd» og
«Vaderlandsche gesangen ^ men erindres nu væsentlig
som forfatter af den følelsesfulde, rørende fortælling
«Roosje».
BellamiTn, Robert (1542—1721), lærd jesuit, f. i
Toscana, d. i Rom som kardinal. Bekjendt ved sit skrift
om forskjellen mellem katolicismen og protestantismen,
i hvilket han forsvarede pavens ufeilbarhed og overhøihed
over fyrsterne.
Bellary (Balhari). 1. Distrikt i Forindien. præsidcnt-
skab Madras, 15192 km.' med 947 214 indb. (1901). Det
er et tørt og skogløst høisletteland. hvor der findes en
mængde vilde dyr. Der findes megen mineralrigdom og
kvægholdet er stort, men der er lidet akerbrug. Oflc
er der hungersnød og herjende epidemier. Flere jern-
banelinjer. — 2. Hovedstad i distriktet, 57 700 indb.
befæstet by, missionstation.
Bellåtrlx, stjernen y af 2den størrelse i stjernebilledet
Orion, betegner den venstre, vestlig beliggende skulder
Bella Vista, by i Sydamerika, Argentina, staten Cor
rientes ved elven Paranå, ca. 3 000 indb., dampskibs-
station; handel med trævarer, sukker, tobak o. s. v.
Belle-Alliance [btl-aljå^s], forpagtergaard i Belgicn.
provins Sydbrabant^ ved veien fra Brfissel til Genappc
Tyskerne kalder slaget ved Waterloo (lidt nordligere; for
slaget ved B.-A.
Bellegarde [belgdrd], 1. By i sydøstlige Frankrige
depart. Ain, ved Rhone og Paris — Middclhavsbanen
Skibsfart paa Rhone; ved Perte du Rh6ne et fjcldpa.^.
som Rhone passerer. 2. Fæstning i sydlige Frankrige.
depart. Østpyrenæerne, forsvarer veien over Le Perlui*
(til Katalonicn).
— @ clopeinenl — ® enlévement,
ravisscmcnt m.
bortlede — ® ab-, weg-, foH-
leiten — (e) (vnnd) drain off: (en
flod. tnnker) divert ; (mistanke) ward
off — ® délourner, écarter; éloig-
ncr; (vundj deriver.
bortre »c fjern.
bortreist — (t; abgereist. ver-
reist — @ gone away, departed —
(JT) en voyage. absent.
bortrydde — øliinwcgschaffen.
wegrfiumen, beseitigen — @ clear
away, reniove — (f) enlever; (liin-
dring) lever, écaiier.
bortse fra — ® von et w. ab-
sehen — (e) aet aside ; (bortseet fra)
apart ftx>nx — (f) falre abstraclion
de.
bortskjæint - ® verdorben —
e) spoilcd — (f) gAté.
~ bortvende: med bortvendt
ansigt — ^ mit abgewendetem
Gesichte — @ with hi» face turned
away — (?) le visage détourné.
bortvise - ® foH-, obweiaen
— @ dismiss. turn away; nject —
(f! rcnvoyer, rebuter, refuser.
bortvisning - ® Fort-, Ab-
fvelsen n, Abweisung f — le) <fi»-
mlasal, rejectlon — ® rrn\TM r»
TpttM m; rebut ni.
bøse ® ond. ftlmi; daar^a
slnL Bttsewicht m. sJiurk, a
ding. bttswilllg ondskab^rakl
bosat, boslddeBde — iT ^rohn
han, angeaesaen. aenhan - e rew
dent. Rettled, establlshed — J" tk>
mlcilié. établi: deineuranl.
833
Belle-Ile— Bellman
834
Belle-Ile [bæltl], ø i Atlanterhavet ved sydkysten
af Bretagne, depart. Morbihan, 85 km.* med 9 771 indb.,
bjergfuld. Indb. lever af akerbrug, fangst af sardiner,
tunfisk og hummer. Hovedstad Le Palais.
Belle-Isle [baWl], Charles Louis Auguste Fou-
quet, greve, senere hertug af (1684—1761), fr. hærfører.
Ivrig for at faa Frankrige til at gaa mod Maria Theresia
i den østerrigste arvefølgekrig. Overanfører for den fran-
ske hær. Dristig og raadsnar, beundret og æret af sin samtid.
Belle-Isle [belail]. 1. Stræde mellem Labrador og
øen New Foundland (Nordamerika), 100 km. langt, 18
km. bredt, forbinder Atlanterhavet med St. Lawrence-
bugten. 2. 0 ved B.-I.-strædets vestlige indløb med
redningsstation for skibbrudne.
Bellennann, Friederich (1795— 1874), ligesom fa-
deren direktør for et gymnasium i Berlin, særlig bekjendt
ved sit hovedverk om græske tonerækker og noteskrift
og andre verker om gammelgræsk musik. Sønnen
Heinrich B. (1832—1903), professor i musik ved uni- 1
versitetet i Berlin, medlem af Kunstakademiet, har i sine I
skrifter særlig beslgæftiget sig med middelalderens musik. '
Bellerdfon (el. f on tes), i de græske sagn en korin- |
thisk kongesøn; paa grund af et vaadedrab flygtede han ,
til kong Proitos i Tiryns. Da han forsmaaede dennes i
hustru Anteias kjærlighed, bagtalte hun ham, saa han |
blev sendt til lobates i Lykien med et hemmeligt brev, ,
hvori denne opford redes til at lade B. dræbe. lobates
sendte ham saa mod Chimæra (s. d.), som han overvandt
ved sin vingede hest Pegasos (s. å,\ hvorefler lobates
tog ham til svigersøn. Da han senere vilde svinge sig
op til himmelen paa Pegasos, kastede hesten ham af, og
han sloges af gudeme med blindhed (sml. det danske
Amled-sagn).
Belles-Amours [bælzamår], havn i britisk Nord-
amerika, Labrador.
Bellevllle [hælvVl]. l. Bydel af Paris, før 1860 egen
kommune, nord for kirkrgaarden Pére-Lachaise, 54 272
indb. 2. B. [be'lvil]^ by i de Forenede stater, statenlllinois,
17 484 indb.; jernbaneknudepunkt, kulgruber, fabriker.
3. By i Kanada, Ontario, ved en bugt af Ontariosjøen,
9117 indb. Livlig handel; universitet, døvstumskole.
Bellevue [bælvy'J («smuk udsigt»), alm. brugt navn
paa lystslotte og smukke udsigtspunkter (ital. Belve-
dere). Særlig bekjendt er lystslottet B. ved veien fra
Sedan til Donchéry; her blev kapitulationen efter slaget
ved Sedan undertegnet '/» 1870.
Be'lll, Giuseppe Gioachino (1791—1863), ital.
digter, blev tidlig forældreløs, havde i mange aar meget
at kjæmpe med. Sit ry har han vundet ved sine
talrige sonetter med ypperlige skildringer af folkelivet
i Rom, skrevet i livlig, farverig romersk dialekt. Han
skrev ogsaa skarpe politiske sonetter mod det pavelige I
styre under Gregor XVI. ,
Belliard [bæljå'r], Augustin Daniel, greve af
(1769—1832), fr. general. Udmerkede sig 1796 i Italien
og blev ved Arcole udnævnt til brigadegeneral. Viste j
den største energi under det russiske felttog og i 1813 {
og 1814. Hyldede Ludvig XVIII, men sveg ham i de 100 i
dage. Derefter en tid fængslet. Som Ludvig Filips ge- |
sandt i BrQssel var han virksom for Holland og Belglens |
endelige adskilielse. Memoirer. j
boaemge— botanik
Belling) skind af foden paa et dyr, i Nordland ogsaa
leg eller skaft paa støvler, leggen paa strømper. Des-
uden er «bellinger» det norske navn paa finnernes vinter-
gamascher, som forfærdiges af skindet paa renens ben.
Bellingen (Bellingkampene), 1115 m. hølt Qeld ved
Bellingmoen jernbanestoppested i Østerdalen, Lille-Elve-
dalen herred.
Bellingham [bélinh^m], bugt fra det Stille hav i
Amerikas Forenede stater, staten Washington, skyder sig
ind fra Georgiastrædet mellem fastlandet og øen Van-
couver. Her forekommer rige brunkulslag, der bearbeides.
Kullene udføres fra havnen Whatcom.
Bellingshausen, Fabian v. (1778—1852), rus. sjø-
mand, d. som guvernør i Kronstadt. B. foretog 1819 —
21 en ekspedition til Sydishavet, trængte frem til 70^
s. br. og opdagede Alexanderland og Peterøen.
Bellini, berømt kunstnerfamilie, som har havt stor
betydning for udviklingen af den venetianske malerkunst.
Af stamfaderen Jacopo B.s (ca. 1400—64) arbeider er
faa bevaret. Hans ældste søn Gentile B. (1426—1507)
vandt hurtig stor anseelse i Venedig, hvor han udførte
en række store vægbilleder til Dogepaladset og andre
offentlige bygninger, der giver et udmerket billede af
livet under republikens blomstringstid. Under indtryk
af et ophold hos sultanen, til hvem han modtog kaldelse,
anvender han ofte orientalske typer i sine bibelske bil-
leder. Bærer hans kunst endnu præg af noget haardt
og ubehjælpsomt, blev broderen Giovanni B. (ca.
1.428 — 1516) den, som skulde gi ve den venetianske kunst
sin harmoniske, maleriske karakter. Udmerket og al-
sidig uddannet indførte han oljetekniken i Venedig og
malte en række billeder, der vel ikke udmerker sig ved
straalende fantasi, men ved fuldendt harmoni og malerisk
mesterskab. Fra hans atelier er Tizian, Giorgione og
andre toneangivende venetianske malere udgaaet.
Belllni, Vincenzo (1802— 35X fra Sicilien, en i sin
tid verdensberømt komponist, hvis operaer som «Normat,
«La Sonambula», «Puritanerne» m. fl. med første rangs
kunstnere i hovedpartierne henrykte den halve verden
med sine følelsesfulde og indsmigrende melodier.
Bellinzdna (tysk B el le nz), by idet sydlige Schweiz,
hovedstad i kanton Tessin ved elven Tessin, St. Gott-
hardbanen, veiene over St. Gotthard og St. Bernhard;
4 949 indb., befæstet, strategisk vigtig som nøglen til
ovennævnte passager.
Be^llis, se Tusenfryd.
BelH't, et i Sverige opfundet sprængstof, der i det
væsentlige, ligesom securit, bestaar af ammoniumnitrat
og dimitrobenzol.
Bellman, Carl Michael (1740—95), sv. digter
(«Sveriges Anakreon»), f. i Stockholm, viste tidlig sine
poetiske anlæg. Efter at have prøvet forskjellige stillinger,
som han ikke passede for og derfor maatte opgive, blev
B. ved Gustaf lITs gunst 1776 sekretær i tallotteriet med
en løn af 3000 rdl. kobbermynt og fik titel af hofsekretær.
Ved 25- aarsalderen begynder B. den digtning, som har
sikret ham et verdensry, og fra de følgende aar stammer
de fleste af «Fredmans epistlar» og en stor del af «Fred-
mans sanger». Ved 30- aarsalderen staar han paa sin
middagshøide. Oprindelig har B. neppe tænkt paa at
udgive disse digte, som var skrevet for venne- og familie-
boseage (je) (ander)skog, tæl
bladhantf.
bSsehen® gjøre «kraa. B5sch-
nng r. skraanlng.
boah @ kanstsmør; (tomt) snak ;
skitw.
boahaft (D oncKskabsfuld).
Bosheit r, ondskob, arrigskab.
boaket (s). BoakettØn, boa-
qnet ® m, lund, løTgang.
27 — Illustreret norsk
boaom (c) barm.
boas @ kOI ; bosse ; sinke.
boaaage (g) & ©m, fremspring
af mursten, udkraget sten.
bosae (?) f, pukkel; svukt;
knop, knold; ophøiet arbeide.
Bosael ø r, keglekugle.
bosaeler (?) bosscre.
boaaelé 0 bulet, puklet.
boaaeln ® spille kegler; pusle.
konversationsleksikon. I.
boaaieren (D bosaere: model-
lere!
bosser (?) stoppe (taug).
bossette ® r. bukkel ; udvekst.
bossoir (?) m. kranbjelke.
bossu 0 pukkelrygget.
bossuer (|) slaa buler i.
bossy (g) kulet; bosseret.
bosætte sig — ® sich nieder-
lassen (ansiedeln) — @ establish
one's id r. wttle, take up one's
abode — ® s'élabllr. se Bxer.
bosættelse — ® Ansiedelung r
— @ establishment, settlement,
domiciliatlon — ® etablissement
m.
bot ®: pied (m) b. (menneske
med) klumpfod.
botanik - ® BoUnik f - ®
bctany — ® bctanique f.
835
botaniker— bottom
kredsen, og hvori dalevende personer ugenert ind førtes,
endog med navns nævnelse, f. eks. hovedfiguren, den for-
ulykkede hofurmager Fredman, korporal Mollberg, Movitz^
Ulla Winblad o. fl. Viserne udbredtes i afskrifter og
udkom i skillingstryk, saa at hans digtning var almindelig
kjendt i begyndelsen af 1770-aarene. Efter endel mindre
betydelige arbeider udkommer 1790 «Fredmans epistlar»,
ialt 82, de allerfleste fra tiden 1766—74, med de udødelige
billeder af folkeliv og natur fra Stockholm og nærmeste
omegn; gjennem de staaende personer fremkommer en
forbindelse mellem de enkelte digte, saa at man med en
vis ret har kaldt det et «lyrisk epos». At fremhæve
enkelte af disse digte er næsten umuligt; de er i sin art
noget af det ypperste i verdenslitteraturen og eier stadig
den samme magt over læsere og tilhørere. 1791 kom
«Fredmans sanger», hvis indhold er mere forskjelligartet,
«bacchanalhske» digte, drikkeviser (deriblandt mange med
bibelske emner), f. eks. «Så lunkom vi så småningom»,
pastoraler, komiske digte, f. eks. «Magistraten i Telje»
o. m. a. B.s sidste leveaar var ulykkelige; selv var han
syg og hans økonomiske forhold elendige. B. eier en
evne til at gjengive baade
naturens og menneskers
stemninger som faa andre.
Og selv om man kan paa-
vise forbilleder, maa man
indrømme ham fuld ori-
ginalitet; han omplanter
paa svensk jord, hvad
han har lært i udlandet,
saa det bliver egte natio-
nalt; han ved at lægge
et eiendommeligt humor
over de forkomne eksi-
stenser, han skildrer.
Skjønt man ikke maa
gjøre ham til ét med
Fredman, maa han have
følt noget lignende, som
han lader denne udtale,
f. eks. i < Aek, du min mo-
der, såg hvem dig sande».
Derfor er hans digtning
blevct saa personlig og
egte B. var ikke egentlig komponist, men vel en af alle
tiders største tonedigtere. De melodier, han brugte, var
barndomsminder og hidrørte mest fra franske chansons
og gammel dansemusik. Men hans fine poctisk-musikalske
sans forstod smidig at tilpasse og omstøbe dette musikstof ;
deraf den dybe sammensmeltning af ord og toner i B.s
sange, der har gjort dem til smaa kunstverker, hvis for-
tolkning stadig har begeistrede dyrkere (Scholander.
Par Bricole). B.s ven, musikeren Åhlstr6m optegnede og
arrangerede melodierne. Den bedste nyere udgavc er
E. Drakes. [Litt.: Atterbom, «Svenska siare och skalder»,
VI, 1; Erdmann, «C. M. Bellman^. Om oprindelsen til
Bellman-melodierne se Ad. Lindgren, «Musikalska studier»,
1896.]
Bellmansdagen, 26 juli (selskabet «Par Bricole» af
slørede 26 juli 1829 Bvstroms buste af B. paa Djurgården
i Stockholm).
Bellmansdagen— Belino'iite
836
Cnrl Michnel Rellmnn.
Bello [he'ljå), Andres (1781—1865), sp.-amer. digter
og statsmand, indkaldtes 1829 til Chile og udrettede som
statssekretær i udenrigsministeriet overordentlig meget for
landets politiske og kulturelle udvikling. Han er Syd-
amerikas største lyriker, i besiddelse af en sjelden fornem
og elegant stil og har desuden skrevet udmerkede foliie-
retslige og filologiske verker.
SeWo^Viet [bæloge']y Dominique Francois Lauis,
baron Hoget de (1796—1872), fr. officer og arkæolog.
har navnlig beskjæftiget sig med hertugdømmet Burgunds
ældste historie og Frankriges tidligere befolkning.
Be'Uo Horizo'nte, by i Brasilien, siden 1898 hoved-
stad i staten Minas Geraes, 850 m. o. h., ca. 25 000 iodb.
Da den tidligere hovedstad, Ouro Preto, laa paa et
ugunstigt sted, anlagdes i n.ø., paa den anden side af
Serra do Espinha, B. H. (1898). Den er nu en vakker
by med store regjeringsbygninger, sygehus, museer o. s. v.
Belldna^ romernes krigsgudinde, søster (el. datter; af
Mars. Tempel paa Marsmarken (udenfor Roms bygrænse ,
i hvilket senatet forhandlede med fremmede gesandter
og andre, som ikke maatte betræde Rom.
Belloram, havneplads i britisk Nordamerika, prov.
New Foundland. 1 787 indb. Telegrafstation.
Bellot [bælå'J, JosephRenc (1826—53), fr. sjøofBcer,
gjorde flere togter i Sydhavet, del tog 1851—52 som næst-
kommanderende i Kennedys ekspedition for at finde
Franklin; paa en anden reise i Nordishavet med damp-
skibet «Phønix» under Inglefield omkom B. ved et
ulykkestilfælde. B.-strædet mellem Boothia Felix og Nord-
somerset opdagedes paa denne reise og opkaldtes efter B.
Bellows [be'l6s], Henry Whitney (1814—82, amer.
prest i New York ved kongregationalistemes hovedkirke,
redaktør af det liberale unitarierbtad «Christian inquirer».
Betydelig taler, forfatter af leilighedsskrifter af statsviden-
skabeligt og socialt indhold. Efter en reise til Europa
skrev han «The old world in its new face» (New York
1868). En samling af hans «Sermons and addresses>
udkom i Boston 1882.
Belloy [bælwå], Pierre Laurent Buirctte de
(1727 — 75), fr. forfatter, skuespiller, skrev dramaer, for-
lod de klassiske emner og behandlede bl. a. nationalt
historisk stof. Mest kjendt er «Le siége de Calais>
«Gaston et Bayard» og «Pierre le cruel».
Bell Rock [bel rok] (KlokkeQeldet), ogsaa Inch Cape.
farligt skjær paa østkysten af Skotland udenfor Tay
fjordens munding, rager kun ved laveste ebbe op over
havfiaden, med et 37 m. høit i 1811 opført fyrtaam.
Be'lluill (lat), krig; b. omnium contra omnes, krif
ført af alle mod alle, den engelske filosof Hobbes' betegne!»
af menneskehedens urtilstand før samfundets dannelNe
Belluno. 1. Provins i nordøstlige Italien, landskab
Venezien, 3 349 km.' med 192 800 indb.; bjergland otc
kring elven Piave; kvægavl, skogdrift, metalrigdomni^
2. Hovedstad i prov. B., ved Piave, 6652 (kommunen 18 TT
indb. Handel med tømmer og vin; bispesæde; bekjeiKi'
ved sin vandledning (fra Monte Serva).
Belmez, by i sydlige Spanien, proWns Cordoba. yt^\
elven Guadiato, bielv til Guadalquivir, 8 987 indb.
Sierra Morena; kulgruber.
Belmo^nte. 1. Havneby i sydlige Italien, pro\ic^
Cosenza, med en vakker beliggenhed ved MiddelhaM-"
botaniker - (T, Botaniker m
@ botanUt — (f) botanistc m.
botanisere — 0 botaniiticrcn
— @ botanize. herborize — if) her-
boriser.
botch @ hævelsc ; lap : makvcrk ;
lappe; bertvnge med svuller.
botcher (e) lappcskomn^er,
-skrædder; fusker.
Bote (T; m, (sende)bud.
botemiddel - 0 (ieftenmittel.
Heilmittel n - @ remedy - 0
reméde m.
both @ begge. b. . . . and
baade . . . og.
bother ® pinge; vidtlønighed,
plunder, botheration vmvl.
botmilsslg (T) berskende. Bot-
mMssigkeit r, hcn-cdnmme.
Botechaft 0 f, budnkab; ge-
sandtskab. Botsohafter m. ge-
sandt.
Btfttcher 0 m. bødker. Btftt-
cherei f, bødkerhanndwrk, -verk-
fited.
botte 0 f. knippe: bundl;
støvle; hvtster; Tad. tønde; stod,
udfuld.
botteler 0 binde i knipper,
bundte.
botter 0 give støvler p*:> ^^
Btø\ier.
Bottich {T m. stort kar.
bottine 0 r, dame-. ■snufrrsis'\ k
bOttle g) naske; fVlde pt>» f
sker. bottle-head, bottl«>»oac
vaagebval.
bottom ^ oedcTSte del. ^r *-
bund. gnind ; dal ; akib ; «t xrVr >*
holdenhed; sirtte band I; gmnde -
837
Beloch— Bela'ts]l8tafi
838
bottomry-bouffée
4 910 indb. Telegrafstation, jernbanestation. 2. Havne-
plads i Brasilien, staten Bahia. Postkontor, telegrafstation.
Beloch, Julius Alwin (1854—), t. historiker, blev
1879 professor i historie ved Roms universitet. B. har
behandlet Italiens og Grækenlands oldtid og udgivet en
række verker, der ud merker sig ved lærdom, men ogsaa
ofte ved meget dristige hypoteser. 1880 udkom tDer itali-
enische Bund unter Roms Hegemonie», 1886 «Die Bevol-
kerung der griechisch-romischen Welt»; mest bekjendt
er. hans «Storia greca» (1891, oversåt paa tysk 1893—97).
Beloit [bélåVt], by i de Forenede stater, staten
Wisconsin, ved Rock River, 10 436 indb.; fabrikation af
akerbrugsredskaber, Jemstøberier; B. college.
Belon [b9lo'], Pierre (1518—64), fr. zoolog, har stor
fortjeneste af det zoologiske studiums gjenoplivelse, selv
om hans verker (om vanddyr og fugle) er meget usyste-
matiske. B. foretog omfattende videnskabelige reiser i
Grækenland, LiUeasien, Palæstina og Ægypten.
Belone, se Horngjel.
Belot /6dM7, Adolphe (1829—90), fr. forfatter, gjorde
sig først bemerket med den friske karakterkomedie
"Le testament de César Girodot», skrev siden foruden
skuespil ogsaa romaner, der ikke altid er anstændige,
« Mademoiselle Giraud ma femme», «La femme de feu»,
cLes mystéres mondains», «La Venus de Gordes» o. s. v.
Belovår (Bjelovar). 1. Komitat i Kroatien-Slavonien,
5 048 km.* med 302 209 indb. (kroater, serber), i n.ø. og
i midten skogklædte aaser, ellers fladt; avl af hvede,
tobak, vin, frugt. 2. Hovedstad i komitatet, 5 773 indb. ;
kornhandel ; garnisonsby.
Below, Georg von (1858—), t. historiker, blev 1891
professor i Mflnster, siden i Marburg og(1901)i Tflbingen.
B. har navnlig studeret middelalderens tyske forfatnings-
historie. Blandt hans skrifter merkes: «Die Entstehung
der deutschen Stadtgemeinde» (1889), «Das altere deutsche
Slådtewesen und Bflrgertum» (1898), 1896 udgav han
«Das Duell und der germanische Ehrbegriff>, et polemisk
skrift, rettet mod det tyske duel-uvæsen.
Belper [bt'lp9], by i England, Dcrbyshire, ved Der-
went, bielv til Trent, 10 934 indb. Industri i bomuld,
strømper, maskiner og hansker; i nærheden kulgruber.
Belsazar, el. bedre: Belshassar, babyl. Bélshar-
usur, «Bel skjerme kongen!», søn af den sidste nybaby-
loniske konge Naboned og anfører for den af Kyros i 538
slagne babyloniske hær. Ifølge den langt senere (ca. 165
f. Kr.) forfattede Daniels bog (kap. 5) var B. selv konge.
Belsheim, Johannes (1829—), n. teolog, var først
lærer, derpaa 1864 — 75 prest og har siden været bosat i
Kra., sysselsat med videnskabelige studier særlig ved-
rørende bibelens tekst og historie, idet han siden 1880
har havt en aarlig understøttelse dertil af stortinget.
Med stipendium har han ogsaa gjort flere reiser til
u den landske biblioteker for at undersøge og udgive
gamle bibelhaandskrifter, navnlig af den latinske over-
sættelse før Hieronymus (f. eks. Codex aurens, udg. 1878).
Ved siden heraf har han udgivet en lang række populær-
teologiske skrifter, mest om bibelske emner, saaledes:
«Om bibelen, dens opbevaring,oversættelse og udbredelse»,
3 udg. 1884, samt oversættelser af kirkelige klassikere saa-
som Thomas å Kem pis, «Om Kristi efterfølgelse», 2 udg. 1891.
Belt el. Beiten (lat. A/are baliicum, d. e. det Baltiske
1>OttOfDry @ bodmeri.
bone ® m, buk; Inederfluske.
bonean (?) m. røgehyUe, -rist;
•sjau. larm.
ttoucaner
l^cvre larm.
boucanler
boueassin ^ .... —
boucau (f) tn, havneløb,
boucaut (£) m, Tastage.
jage bøfler; røge;
m, bøfTelJægei*.
m, bommesi.
bouohe (?) r, mund; aabning.
gab: munding.
bouchée (?) f, mundfuld, bid.
boucher (?) tilstoppe; korke.
bouohé indsknpnket.
boucher (t) m, slagter.
boucherie (f) f, slagteH. slag-
terbutik.
bouchon ® m, kork; hotel-
iskilt): bylt.
hav), gammelt, dog endnu i 16 aarh. brugt navn paa
Kattegat el. Kattegat og Østersjøen tilsammen. Beltissund,
d. e. Beltets sund, er en tilsvarende betegnelse for Store-
belt, som sammen med Lillebelt nu alene fører navnet B.
Belte. 1. Bruges i geografien som oversættclse nf
græ. zone (s. d.). 2. 1 mat. er b. den del af en kugleflade,
der afskjæres mellem to parallcle cirkler. 3. En rem af
tøi, læder eller metal, der holder dragten sammen om
midjen. Det har til alle tider været sterkt udsmykket.
1 vore middelalderske diplomer nævnes b. af baade guid
og sølv, og i vor gamle folkekunsts b. er mange middel-
alderske motiver bevaret. Flere af de gamle b. hører til
vor guldsmedkunsts bedste arbeider.
Beltedyr (dasypodidae), familie af gumlemes orden
(s. d.). Kroppens overside dækket af pladeformede horn-
skjæl, under hvilke store hudforbeninger. Skjællene
danner over ryggens midtparti flere (3 — 12) tverrækker,
adskilt fra hinanden ved bløde, ofte haarbesatte hud-
partier. Svarende til ryggens forreste og bagerste del
ligger skjællene tættere op til hinanden, og benplademe
er sammensmeltet til et for- og et bagskjold, medens de
under tverrækkerne danner et til disse svarende antal
benede halvringe midt over ryggen. Lignende skjæl
findes ogsaa paa hovedets overside, paa lemmerne og
halen; bugsiden deriraod mangler s^jæl og er haar-
klædt. Endel b. kan rulle sig sammen som pindsvin.
B. har et aflangt hoved, smaa øine og lange ører, lave
ben med sterke, lange klør. Tænderne ret talrige,
danner dog ingen sluttet række, de er af cylindrisk
form og mangler rod. — B. er gravende dyr, lever
væsentlig af insekter. Kropslængden som regel 50 — 70
cm.; den største art 1 m. Lever i Syd- og Mellem-
amerika, en enkelt art, det nibeltede b. gaar dog helt
op til Texas. — Beslegtet med b. er de uddøde skjold-
dyr (glyptodontia) (s. d.).
Beltespænding, en lige ind i det 19 aarh. brugelig
tvekamp blandt norske bønder, bestod deri, at de kjæm-
pende stilledes ryg mod ryg og omspændtes med et stort
belte, hvorpaa de huggede løs paa hinanden med sine
tolleknive, indtil den ene segnede om. [Sml. bl. a. J. Moes
digt «Fanitullen», L. Daae, «Norske bygdesagn». I, 150.]
Beltråml, Eugen lo (1835—1900), ital. matematiker,
var først ingeniør og blev derefter universitetslærer, sidst
i Pavia. Hans arbeider er væsentlig knyttet til geome-
trien og særlig til undersøgelser vedrørende fladers bøining.
Beltrami, Giulio Cesare (1779—1855), ital. rei-
sende, maatte som karbonarier flygte til Amerika 1821,
deltog her i Longs ekspedition, som skulde finde Missis-
sippis kilder, skiltes fra ekspeditionen og fandt senere kil-
derne alene (1823); reiste senere til Mexico, vendte tilbage
til Europa 1827. Han har udgivet «La découverte des
sources du Mississippi» (1824), «Le Mexique» (1830) o. fl.
Belu't8]l8tan (Balutsjistan), sydøstlige del af Irans
høiland, mellem Persien i v., Afghanistan i n., Indien i
0. og det Indiske hav i s., er ca. 367 000 km.* med ca.
850 000 indb. (1901). Fra den lidet indskaarne kyst
hæver landet sig terrasseformig op til en tør høislette,
som ved nordgrænsen delvis er dækket af store myrer,
ved vestgrænsen er en ren ørken (det gamle Gedrosia,
hvor en del af Alexander den stores hær omkom). Oppe
paa sletten løber en hel del parallele fjcldkjeder, som
bouchonner (?) gnide (en hest).
bouchot (f) m, flskegjærde.
kunstig østembanke.
lK»UCle(7)f, Bpænde; ring; eie;
løkke; krølle.
boucler (?) (rorsyne med) spæn-
de; ringe (dyr); sperre, lukke inde;
slaa løkke pnn; krølle (sig).
lM>ucUer © m. skjold.
bouder (£) surmule.
bondill <|) m, blodpølse; rund
vadsa>k ; (tobaks)rul ; (huar)lok :
spiral (J ær; lunte.
boudoir (e) & ff) m. (dame)kabinet.
boue (D f, søle; smuds; bund-
fald; materie.
bonée 0 f. (anker)bøie.
lK>ueuX (f) sølet.
bouffée ® f. (vind)stød: kval-
me; anfnld; opstod.
839
bonffér— bouleverser
forener sig i landskabet Dsjalavan og her naar en høide
af 3 270 m. Nordenfor disse fjelde gaar paa østgrænsen
Solimanfjeldenef som naar en heide af 2 430 m. Mellem
begge fjeldsystemer er det vigtige Bolanpas. Den sydlige
del af landet er gjennemskaaret af dybe dale, hvis elve,
Dasjt, Hingol, Purali o. fl., naar havet, men hele det
indre er uden afleb; elvene munder ud i store myrer
eller saltsjøer. — Klimaet er koldt om vinteren, varmt
om sommeren; hovedstaden Kelats middeltemperatur er
12.6 ^ i jan. 2.6'', i juli 22.9''. Nedbøren er meget
liden, blot 2 — 300 mm. (mest sommerregn). Derfor
kjæmper ogsaa akerbruget med store vanskeligheder.
Hvor det er muligt at bruge kunstig vånding, i det indre,
trives frugttrær og dyrkes korn, ved kysten dyrkes dadler,
hvede, ris og mais, tobak og bomuld. kvægavlen er
vigtigere, der holdes heste og sauer, medens kameler er
transportdyr. — Indbyggerne er dels belutsjer, som er
et iransk folk, dels brahuier, som er beslegtet med
dravidcrne i Dekan. Alle er af religion sunnitiske mu-
hammedanere. Hovedstaden er Kelat (2 060 m. o h.).
Til Quetta i n. fører der jernbane gjennem Bolanpasset
fra Indusdalen. — En del af B. er ren britisk besiddelse,
den øvrige (største) del staar nominelt under khanen 1
Kelat. 1 1839 rykkede englænderne ind i landet, og fra
1876 af har khanen mistet al virkelig magt og faar nu
pension af England.
Belvedere (ital.)(<smukudsigt>, fr. Bellevue), navn paa
flere lystslotte o. 1. Bekjendt er B. i Wien samt Cortile
di B., en fløi af Vatikanet i Rom, med kunstsamlinger
(c Apollo fra B.>) og det pavelige bibliotek.
Belvedere Campomoro, havn paa den franske ø
Korsika, 390 indb.
Belysning. Al b. beror paa stoffenes evne til ved
høi temperatur at udsende lyse varmestraaler, d. e. saa-
danne, som giver øiet lysindtryk. Ved begyndende op-
varmning udsender legemerne mørke varmestraaler. Ved
omtr. 500 ° C. faaes det første lysindtryk. Farven er
rød; der udsendes i begyndelsen næsten kun røde og
orange straaler (se Spektrum). Med stigende tempera-
tur udsendes efterhaanden flere og flere af de øvrige
farvestraaler: gule, grønne, blaa og violette, saaledes at
det samlede lysindtryk nærmer sig til hvidt (sollyset). —
Evnen til at udsende lyse varmestraaler stiger sterkt
med temperaturen og sterkere end evnen til at udsende
mørke. Kl ar heden, d. e. lysmængden pr. fladeenhed,
vokser ved rødglødhede med 30te potens af den absolute
temperatur (s. d.), ved hvidglødhede med 14de og høiere
oppe med li2te potens.
\'ed faste legemer er den aller største del af udstraalings-
energien mørke varmestraaler, selv ved sterkeste hvid-
glødhede er endnu ikke 1 pot. af udstraalingen lys, i
vore lysende flammer ikke 1 pro mille. Men det gjælder
om at lade legemerne gløde ved høi temperatur for at
faa saa meget som muligt af energien forvandlet til lys.
Øiet er forskjellig modtageligt for de enkelte farve-
indtryk. Følsomheden overfor de røde, orange, gule,
grønne, blaa og violette straaler forholder sig som:
12 : 140 : 280 : 1 000 : 680 : 16. Grønt lys sanses altsaa ster-
kest; men den kunstige b. maa saa meget som muligt
have sollysets hvide karakter. I alle vore flammer, kul-
traadsglødelamper og alm. buelamper er det glødende
Belvedere— Belysning
840
boilffér (?) oppuste; hæve sig.
bouffi (D oppustet ; hoven ; svul-
stig.
boulfon ® m, bi^as. Adj Inv-
komisk.
bouffdnnerie ® f. gjøgl.
bouge ® in, skiddent kammer:
svinesti: udbugning.
bougeoir(?)m, lyseplade, -stage.
bouger © rare sig.
I bough © (Større) gren.
I bougie (t f. lys-
: bougon (?) sær.
bOUgre (f) m, lumpen person;
' sodomlt.
' boulllabalsse (?) r, fiskesuppe.
I boulH D m, (kogt) suppekjød.
I bouillie ^ r. (melke)grod.
I bouillir ® koge, syde.
I bouilloire (^ r. (te)kjedel.
kulpartikler, som lyser. I buelamperne naaes den med
kulstof høieste opnaaelige temperatur og økonomi, idet
kulstoffet fordamper. — Andre stoffe udsender forholds-
vis flere lyse varmestraaler end kulstoffet og er derfor
bedre egnede til belysning, naar de kan taale høie tem-
peraturer. Saadanne stoffe er f. eks. platin, anvendt i
de første elektr. glødelamper, og flere .sjeldnere metaller:
osmium, iridium, tantal, wolfram, zirkon, som benyttes
i de nyeste elektr. glødelamper med tilsvarende navne.
Nogle stoffe udsender forholdsvis flere grønne og blaa
straaler (mest økonomiske), de saakaldte selektive straalere,
f. eks. oksyderne af metallerne magnesium og yttrium,
af hvilke Nernst-lampens glødelegeme bestaar, og thorium-
og ceriumoksyd, som udgjør Auer-nettenes masse i for-
holdet omtr. 99 pct. thorium og omtr. 1 pct. cerium.
Glødende dampe udsender farvet lys, d. e. straaler af
enkelte farver, og forholdet mellem lyse og mørke varme-
straaler er gunstigere end ved faste legemers straaling.
Heraf benytter man sig i den nye elektr. kviksølvlampe
eller Cooper- Hewitts lampe, hvor kviksølvdamp gløder
med grønt lys. Endvidere i flammekulbuelamperne, hvis
kulstænger indeholder flygtige salte, som gløder i lysbuen.
— Lysets kemiske virkninger søges ofte fremkaldt ved
kunstigt lys (fotografering, kopiering, lysbehandling). Her-
til kan kun bruges lysgivere, som udsender mange kemlsk
virksomme (ultra violette) straaler saasom acetylenlys,
magnesiumlys, buelamper og særlig kviksølvlampen. —
SKjerme og kupler (speile, linser og prismer) benyttes
med stor kunst til formaalstjenlig fordeling af lysgivernes
udstraaling, saaledes at lyset enten samles i bestemte
retninger, f. eks. ned mod en arbeidsplads, eller spredes
ligelig udover rummet. De indsuger som oftest meget
betydelige lysmængder (optil 40 pct.), som derved tabes.
Man søger altid saavidt mulig at skjule selve lyskilden
for direkte beskuen, som virker blendende. Jo mere
ligelig lyset fordeles, desto smukkere virker det. Man
tilstræber derfor stadig mere det «diffuse» el. spredte
lys, som navnlig opnaaes ved den indirekte b. 1 mod-
sætning til ved direkte b. skjules her lysgiveren fuld-
stændig, medens lyset kastes mod store hvide flader, f.
eks. loft og vægge, hvorfra det atter fordeles jevnt over
rummet. Pragtfulde lysvirkninger uden skarpe skygger
kan derved opnaaes. Bruges mest i store rum. — Om
maaling af lysstyrke og b. samt om lysenheder og flade-
belysning se Lysmaaling.
Historie: 1 aartusender havde menneskene kun olje-
lamper og fakler, hvis lys er rødgult og glansløst paa
grund af den lave flammetemperatur. Voks- og talglys
opkom omtrent ved Kr. f. Først mod slutningen af 18
aarh. begyndte forbedringerne i den kunstige b. Lamper
med glas 1783. Stenkulgas omtr. 1800. Haarde talgl^^s
og stearinlys efter 1800. Henimod midten af 19 aarh.
fremkom paraffin og parafflnoljer, og steuoljen (petroleum)
skabte efter 1859 almindelig god b. i hjemmene. L.am-
perne forbedredes, den moderne «lyshunger» begyndte,
gasverkerne maatte stadig forbedre gasens lysevne. Efter
1880 trængte elektriciteten frem og syntes at skulle seire
overalt. Da kom Auer-lyset 1891 og acetylenlyset 1894.
Dette sidste spiller kun liden rolle, elektricitet og Auer-
lys udvikler sig i hidsig konkurrance og synes at be-
herske fremtidens belysningsteknik.
bouillon - ® Bouiiion r - @
beef-tea — ® Iiouillon, consommé m.
bouillon (D m, boble; kog-
(nlng) : bouillon ; puf (paa kjoler).
bouillonner ® koge, boble;
sætte puf paa (tøl).
boulale © r. birkelund.
boulanger (?) m, bager. Vb
båge, elte.
boulangerie ® r, bngeri.
\ f, kugle: hoved: kup-
bonle I
pel.
bouleau ® m. birk.
bOUledOgue ® m, bulbldcr.
boalet (f) m, kanonlKugle : kodo.
bonlette ® r. (ilden) kugir:
bolle : (pl) dumheder.
boulevard ® m. boH-crk:
boulevard.
bouleverser ® ^-ende op o^
841
Belz— Benares
842
Nedenfor gives en samlet fremstilling af belysnings-
arternes nuværende økonomiske og sanitære standpunkt
varme- og kulsyreudvikling) med de anførte priser og
varmeevner som grundlag. Omregning til andre priser
vil da være let. Forøvrigt henvises til specialartiklerne
for de enkelte belysningsarter.
, Gram 1 «
Ivstime. lystime.i Hefiier- IwiV^f"
Belysningsart.
Stearinlys
Stenkulgas: Snitbr.
— Argandbr. . .
— Regenerativbr.
— Alm. Auerbr.
— Invertbrænder
— (.Redsle presgas]
Luftgas: Auer-br.
Acetylen : Aabne blus
— Auer-brænder
Petroleum: Alm.br.
— Stueglødebr. .
— Store glødebr.
Spiritusglødelys . ,
Hektr. kultrådlampe
Xernst- lampe . . .
(Kmiumlampe . . .
Tantallampe ....
(Hramlampe ....
Zirkonlampe . . .
Wolframlampe . .
Baelys'
Flammekulbuelys *
' Sfærisk lysstyrke
8.0 gr.
10.0 liter
8.0 >
3.0 >
1.5 >
1.0 >
0.6 >
2.0 >
0.7 »
0.2 >
2.5-4.0 gr.
0.8-1.0 »
I 0.25 >
1.5 >
3 Watt
1.5
1.5
1.7
ca. 1.0
; » 1.0
I 1.0
I 0.23
75
50
40
!ca.23 I
10.4 I
8.3 <
1160
160
128
15
3.1
48
7.5
1.5
24
5.0
1.0
16
3.0
0.6
10
6.0
1.5
44
9.0
2.8
98
2.6
0.8
28
30-48
7 5-12.0
50-80
9.6-12
2.4-3
10-20
3
0.75
5
10.7
2.9
128
2.6
0
105
1.3
0
52
1.3
0
52
1.4
0
59
1.1
0
42
0.8
0
35
0.8
0
35
0.8
Spor
35
0.2
»
7
de øvrige middelhorizonlal.
I m.^ stenkulgas = 5 000 kal. 1 m.* acetylen =13 000
bl. 1 m.' luftgas = 3 000 kal. 1 kg. petroleum = 12 000
kal. 1 kg. stearin = 9 300 kal. 1 kg. spiritus 100 pct. =
'4)00 kal. 1 kilowatt-time = 864 kal.
Knl.pr.øre
Belysningsgas 15 øre pr. kubikmeter 315
Kogegas
Acetylen
Luftgas
Petroleum
Stearin ■ lys)
Spiritus
Eleklricitet
10
140
22
20
145
63
35
471
90
134
kilogram 600
— >— 64
liter 100 pct. = ca. 750 gr. 88
kilowatt-time 25
Belz, by i Frankrige, depart. Morbihan, 25 km. ø.s.ø. f.
Lorient ved Etelbugt. Ca. 3000 indb. Stenbrud.
Belzdni, Giovanni Battista (1778—1823), ital.
reisende og oldforsker, kom efter en bevæget, eventyrlig
ungdom i 1815 til Ægypten, hvor han for engelske
penge foretog omfattende forskningsreiser, undersøgte
for første gang vigtige historiske mindesmerker og gjorde
Høe fund, nu i British museum, London.
Belegge, l. Fastgjøre et taljereb el. sytaug saaledes,
at det ikke gaar op efter at være stivhalet. 2. Takle
tampen, enden af et tang ved en surring af tyndt garn,
»a at tauget ikke trevler sig op. Se Takle. 3. For-
teie en baad.
bonlinø— bonrgeois
Bem, J6zef (1791—1850), polsk general, deltog som
ganske ung i Danzigs forsvar og traadte 1815 i polsk
statstjeneste, som han dog 1825 opgav af uationale og
personlige grunde. I oprøret 1830—31 avancerede han til
general. 116 aar flakkede han planløst om, til Wiener-
oprøret 1848 brød ud. Da det var kvalt, viede han Ungarns
sag sin klinge og vandt flere seire over østerrigerne, men
nederlagene ved Scliåssburg og Temesvar (juli — aug. 1849)
afgjorde oprørets skjæbne. B. flygtede til Tyrkiet, hvor
han ansattes i hæren og gik over til muhammedanismen.
Død i Haleb. B. var en fuldblods polak, urolig og
glødende, hvem det var en pligt at kjæmpe for frihedens
sag overalt.
Be'mbo, Pietro (1470—1547), ital.digter, historiker
og filolog, der viede «sin ungdom til elskov, sin mand-
dom til muserne, sin alderdom til religionen», opholdt
sig ved forskjellige ital. hoffer, indtil han 1539 slog sig
ned i Rom, hvor han blev kardinal. Hans skrifter
(«Historiæ Venetæ», tProse», t Lettere», cRime» o. a.)
vidner om smag og talent, men savner originalitet.
Bembrldge [bémbridi]^ eng. havn paa øen Wight. Ca.
1 000 indb. Postkontor, telegrafstation, jernbanestation.
Bemmel, Eugene van, baron (1824—80), belgisk
forfatter og litteraturhistoriker, fra 1849 professor i fr.
litteraturhistorie ved universitetet i BrOssel. Udgav for-
uden mange andre verker «Patria Belgica».
Ben (hebr.), arab. ibn, søn; føies, sammen med fade-
rens navn, til personnavne for nærmere at betegne ved-
kommende; svarer altsaa formelt til vore navne paa -sen.
F. eks. Azarjah b. Nathan, A. søn af N. (cA. Nathansen»).
Ben, i de keltiske høiskottcrs og irers sprog, bjerg-
top; f. eks. Ben Nevis; i f r. pen i Apenninerne.
Ben er dels betegnelse for b.-v æ v, dels for knokler,
dels for lemmer (se disse art.).
Benaadning, eftergivelse el. formildelse af idømt el.
vedtaget straf, meddelt af kongen i statsraad (grl.s § 20).
I rigsretssager kan alene livstftraf eftergives ved b. Ingen
er pligtig at modtage b. Ved b. kan alene straffe og
tillægsstraffe eftergives el. formildes, derimod ikke andre
følger af dommen (sagsomkostninger, erstatning til den
fornærmede, mortiflkation o. s. v.). I hvillcen udstræk-
ning b. kan gjøres afhængig af betingelser, er tvilsomt;
sikkert er, at ved b. kan istedetfor den idømte sættes
andre i den borgerlige straffelov hjemlede straffe, ogsaa
betinget straf.
Benares, by i Forindien, paa den nordre bred af Ganges,
203 095 indb. (1901), 'A hinduer, ^/a muhammedanere
og ca. 1 000 kristne. B. er fra de ældste tider midt-
punktet for brahmansk lærdom, er binduernes helligste
by og mest berømte valfartssted. Hid kommer hinduiske
pilgrimme fra alle kanter for at vaske sig i det hellige
vand fra Ganges eller for at dø ved den liellige elv. I
gadernc færdes der en mængde tiggere, fakirer og hellige
okser. Der findes over 1 400 hindutempler og 272 mo-
skeer. Naar undtages den engelske bydel, er imidlertid
byen styg med elendige huse og skidne gader. B. har
temmelig stor industri, der fabrikeres silkevarer, sjaler,
guid- og sølvsager etc. Der er livlig dampskibstrafik
paa elven, og flere jernbanelinjer krydser hverandre i
byen. — B. er hovedstad i en division af samme
navn, 26 971 km.' med 5 032 502 indb. (1901), mest
n«I paa; forslyTTv. omstyrte;
bringe od af fatning.
boBline ® r. boline.
boalingrla ® ro, grmplmi.
boolon ff) m, bolt, nagle.
boBlot (A trlTvIig. m, tykaak.
boiiaee@qninge. fare: dandre;
<*omincre: prale, lyre; hop. spring;
<lank; skryd, lø^.
toaad @ gnenæ; hop. apring;
begriense ; hoppe, springe, b. f6r
bestemt til (et sted).
bonndary @ gnense.
bonnty @ gavmildlted; gave;
pnerale; hvervepenge.
bonqnet ® m, buket; (vinens)
boaquet; busk, dusk; blomsten af
nqnetin ® m, stenbuk.
bonqnin (7) m, mundstykke;
gammel buk; gammel bog.
bouquinerfe ® r. aniikvar-
liandel.
inquiniste ® m, antikvar-
boghandler.
bonrbe ® r, dynd, morads.
bourbier ® m. morads, pøl ;
slem sag, stilling.
bourdalon ® m, hattesnor.
bourde ® f. løgn ; laOstiver.
bonrdon ® m, pilgrimsstav;
bønnestage ; basstrcng ; stor klokke;
hamle.
bourdonner ® summe, brum-
me; snurre; kime.
bourg ® m. Hekke.
bonrgeols.(g m, borger; prln-
cipnl, mester. A4J borgerlig.
bonrgeoisle— bonsilUge
843
Benave^nte— Be'nda
844
Benares: Manikarnikn Ghnt.
hinduer. Landet er gjennemstrømmet af Ganges, er
fladt og frugtbart.
Benave'nte, Jacinto (1866—), sp. forfatter, meget
produktiv og begavet dramatiker, fin psykolog, spirituel,
moderne. Hans mest berømte stykker er «Gente conoctda»,
«Lagobemadora», «Amordeamar« og «Alma triumfante».
Benbecula, ø paa nordvestsiden af Skotland, ydre
række af Hebriderne, 65 km.' med 1 600 væsentlig gæ-
liske indb. I 0. bjergfuld og sandet i v. frugtbar; flere
fiskerige sjøer, god havn paa østsiden (Loch Uskavagh).
Fiskeri og tilberedning af tangaske.
Benbetændelse, ostitig. 1. Den a ku te b. kan op-
staa ved læsion af ben med tilkommende infektion med
betændelsesvækkende bakterier, f. eks. ved aabent ben-
brud, eller derved at en betændelse f. eks. om en tand
eller i et lcd forplanter sig over paa benet; eller b.
kan repræsentere en komplikation ved en infektions-
sygdom, f. eks. tyfus. Den farligste form af b. op-
træder som en akut, infektiøs sygdom, ofte uden kjendt
udgangspunkt. Den angriber som regel benmarven i
nærheden af epifyselinjernc (se Menneskets ana-
tomi) og kaldes osteomyelitis acuia. Sygdommen, der
hyppigst optræder pludselig hos børn og unge menne-
sker, medfører ofte døden, eller den giver anledning
til hendøen og udstøden gjennem materiedannelse af
større eller mindre stykker af benet (sekvester). Den
kroniske b. har hyppigst sin aarsag i tuberkulose og
syfilis og ytrer sig derved, at benvævet afdør, samtidig
med at der optræder sygelige nydannelser i samme.
2. Hos husdyrene optræder den akute b. med materie-
dannelse og afdøeu af benet under lignende forhold
som hos menneskene. Den farlige osteomyelitis acuta
kjendes dog ikke (er kun seet hos aber); derimod er
aktinomykose og tuberkulose hyppige lidelser i knok-
lerne hos husdyrene.
Benblødhed, se Engelsk syge og Osteomalaci.
Benbrud (fracturaj opstaar i regelen ved vold uden-
fra (fald, spring, stød o. s. v.). Vi skjelner mellem
almindelige (simple) og aabne (komplicerede) b. Ved
de simple b. er to eller flere benstykker bragt ud
af sin normale sammenhæng og stilling, men huden
holder; ved de komplicerede b. er der læsion af
huden, enten ved indvirkning af den saarende kraft
(f. eks. en kugle), eller ved at de spidse benender inden-
fra har gjennemboret huden. Herved bliver der en mulig-
hed for infektion, hvorved der kan opstaa meget farlige
tilstande. Et b. kjendes paa, at der er en synlig bøining
BcMibrud: Aabeut (kompliceret) benbrud.
og forkortelse af lemmet, en unaturlig bevægelighed paa
brudstedet. Ved forsøg paa bevægelse føles en haard
skraben («krepitation»), og der kommer heftige smerter
paa brudstedet. — B. heler ved, at der ved bruden dernc
danner sig ny bensubstans (callus). I regelen varer det
3 — 6 uger, inden der kommer fasthed, og ofte meget
længere, inden der kommer fuld førlighed af det brukne
Benbrud: Brud af spon>en.
ben. Hyppigst brækkes spolbenet i nærheden af haand-
leddet, dernæst legbenet i nærheden af foden eller noget
høiere oppe paa benet. — B. behandles ved at bringe
vedk. ben i den naturlige stilling og ved skinner og bind
(gips) at holde dem i denne. Senere gives massage, under-
tiden, hvor forskyvningen er ringe, gives denne straks.
BenckendorfT, se Benkendorf.
Bencoolen, se Bengkoelen.
Benczur [bensur], Julius (1844—), ung. maler,
uddannet i Munchen som elev af Piloty, hvis skole han
fortsætter paa en karakteristisk, baade glimrende og
overfladisk maade. Mest bekjendt er han blevet ved
sine virtuosmæssige, lidt frivole rokokobilleder.
Be'nda, Franz (1709—86), fra Bohmen, betydelig
violin virtuos, koncertmester hos Fredrik II af Preussen,
bonrgeoisie (7) r. bon{ersknb.
-stand.
bourgeon (D m, knop: flli|)ens.
bourgeonner (fj knoppes : slaa
ud.
bourgeron (f) m, inrbeids^bluse.
bourrade (d r. stød i siden.
bourrasque (f) f, (vind)stød;
anrald; overhnIin({.
bourre © r. uld(hnar); f\-ld:
forladning.
bourreau (fj m, iiøddei : plage-
aand.
bourrée(?)r, risknipiie; vagtH-
Jagt ; bondcdans.
DOurrelet (f) m. hivrekrnns,
-pude ; faldhot ; udstoppet list ;
fold, pose, (strømpe «aul; bajonet-
ring.
bourrelier (f) m. sadelmager.
bourre r ® (ud stoppe; sa>tle
forladning i : knubse.
bourriche (f) r, kun-.
bourrique (?) r. hunn>8el; fte.
bourru (?) ujevn; ulden. haaret ;
ugiirrct ; gnetten, ni, brumbasse.
DOurse (fj r, (pengepung: fri-
plads, stipendium ; børs ; haarpung ;
kaningarn.
bourslcoter (D jobbe.
boursier ® m, fHelev; sti-
pendiat; børsmand, -spekulant.
boursouflage (?) m, bombast.
bonrsouflé^ oppustet, ho\-en ;
svulstig.
bousculer (^ pufTe; vende op
og ned paa.
bouslllage
makverk.
m, lerklining:
845
Bendeke— Benedlctsson
846
addannede en række dygtige elever og efterlod mange
afholdte kompositioner, væsentlig soloarbeider, og studie-
verker for violin. — En nær slegtning, Georg B. (1721 —
95. kapelmester i Gotha, senere musikdirektør i Ham-
burg, vandt særlig opmerksomhed som skaber af de
første tyske melodramaer, «Ariadne», cMedea» m. fl.
Bendeke, Claus (1763—1828), eidsvoldsmand, mødte
paa rigsforsamlingen 1814 som Iste repræsentant for
Hedemarkens amt, hvor han da var amtmand. B. ud-
nævntes 1816 til assessor i Kristiansands stiftsoverret,
hvor han 1823 blev justitiarius.
Bendemann, Eduard Jul. Friedr. (1811—89),
t. maler, blev sin lærer W. v. Schadows efterfølger som
direktør for akademiet i Dfisseldorf, hvor han nød stor
anseelse for sine religiøse og historiske billeder. Be-
kjendte er ogsaa hans fresker i slottet i Dresden.
Bender, Wilhelm Friedrich (1845— 1901), t. teo-
log og filosof, blev 1876 professor i teologi i Bonn. Da
hans tale ved reformationsfesten i 1883, «Reformation
and Kirchentum>, vakte anstød i kirkelige kredse, for-
lod han det teologiske fakultet og overtog et filosoflsk
professorat. Hans betydeligste skrift er <Das Weseu
der Religion und die Grundgesetze der Kirclienbildung»
A opl. Bonn 1888).
Bender, by i sydvestlige Rusland, guvernemcnt Bess-
irabien, kreds Bender, ved elven Dnjestr, sterk fæstning,
ca. 40000 indb., hvoraf mange jøder. Teglverker; handel
med træ, kvæg, korn. Belgendt ved Karl XI Ts ophold
1709—11 (Karl XU hoede egentlig i en nærliggende
landsby Warnitza); russisk 1812.
Bender Abbas, by i det sydlige Persien ved den
Persiske bugt (paa nord-siden af Horrausstrædet), ca.
(000 indb., mest arabere; god havn, dampskibsforbin-
delse med Indien, Busjer (Abusjer) og Basra, handel med
indiske og persiske varer. Havde før større betydning
«nd nu (veie til Kirman og Sjiras i det indre Persien).
Bender Eregll, se Er egl i.
Bendlgo (før Sandhurst), by i Australien, staten Victoria,
DV, for Melbourne, 31020 indb. (1901). I nærheden rige
guldgraber (produktion 1900: 209 614 unzer), bryggerier
og jemstøberier. Her er en katolsk biskop, mange kir-
ker, skoler, hospital og botanisk have.
Be^ndln» by i vestlige Rusland, guvernement Piotrkov
(fer polsk), nær Galizien og Schlesien, 9 200 indb. (over
halvparten jøder), zinkgruber, kromfabrik.
BendUen, Bendix Edvard Reutz (1838—), be-
styrer af Tanks skole i Bergen, har i en række af aar været
knyttet til de historisk- videnskabelige institutioner i sin
fødeby Bergen, hvis lokalhistorie han indgaaende har stu-
derel; desuden forf. af talrige antikvariske af handlinger.
Bendixson, Ivar Otto (1861—), sv. matematiker,
fra 1900 prof. ved den tekniske høiskole i Stockholm.
Haos vigtigste matematiske arbeider angaar punkt-
niængder og differentialligninger.
Bendl, Karel (1838—97), musikdirektør i Prag,
nyder i Bohmen megen anseelse, særlig som komponist
af talrige cechiske nationale operaer, sange, kristelige
konerker, kammermusik.
Bendorf, by i Preussen, kredsen Koblenz. 5 974 indb.
;1905;. Berg>'erker, betydelig industri.
Bendz. l. Henrik Carl Bang B. (1806—82), d.
boussole— bow
anatom, virkede som læge, indtil han 1837 blev lærer
ved veterinærskolen i anatomi og fysiologi, hvilke fag
han allerede tidlig havde viet sin interesse og bl. a.
studeret under en 2-aarig udenlandsreise. B. var en
fremragende lærer, og hans store cHaandbog i hus-
pattedyrenes alm. og fysiologiske qnatomi», der udkom
i 5 tykke bind, var et for sin tid banebrydende verk.
2. Jacob Christian Bang B. (1802—58), broder af
ovennævnte, er bekjendt for sine studier over den
ægyptiske øiensygdom. 3. Wilhelm Ferdinand B.
(1804 — 32), d. maler, broder af ovenst., har efterladt sig
endel portræter, flere genrebilleder og nogle landskaber.
Bene (lat.), godt, vel.
Béneeke, Georg Friedrich (1762—1844), t. ger-
manist, blev 1814 prof. i GOttingen. og udfoldede en om-
fattende virksomhed. Foruden talrige udgaver af gam-
meltyske tekster har han bl. a. udgivet c Beitrage zur
Kentnis der altdeutschen Sprache und Litteratur» og
paabegyndt c Mittelhochdeutsches WOrterbuch», afsluttet
af W. Mailer og Zarncke.
Bénedek, Ludwig von (1804—81) østerr. ge-
neral. Efler at have undertrykt et oprør i Galizien
deltog han i krigen mod Piemont, udmerkedc sig ved
Nåvara; 1849 Igæmpede han mod ungarerne, 1859 ud-
merkede han sig i slaget ved Solferino og blev udnævnt
til feltmarskalk. 1866 blev han stillet i spidsen for
hæren i B6hmen og Måhren, men skuffede her den
tillid, man havde til hans fcltherreevner. Man gav
hans mangel paa initiativ skylden for nederlagene ved
Sadowa; han blev stillet for en krigsret, men sagen
mod ham blev hævet paa keiserens forlangende. B. fik
dog sin afsked og tog bolig i Gratz.
Benéden. 1. Pierre Joseph van B. (1809-94),
belg. zoolog. Har skrevet om hvirveldyr, f. eks. om
hvaler, men har dog givet sig mest af med lavere dyr
og navnlig studeret indvoldsormencs biologi og udvik-
lingshistorie. 2. Edouard van B. (1846—), søn af
ovenst , berømt embryolog, prof. i zoologi og sammen-
lign, anatomi i Liége.
Benede^ttl, Vincent de (1817—1900), fr. diplomat.
1864 gesandt i Berlin. Forhandlede i juli 1870 i Ems
med kong Wilhelm 1 om den hohcnzollerske tronkandi-
datur i Spanien, der blev den umiddelbare anledning
til den fransk-tyske krig. Udgav 1871 tMa mission en
Prusse» og 1895 cEssais diplomatiques».
Be'nedlct, Sir Julius (1804—85), t. komponist,
elev af Weber og Hummel, fik sit egentlige hjem i Eng-
land, hvor han som pianovirtuos, komponist af flere
operaer, kantater, symfonier og leder af de populære
mandagskoncerter spillede en meget fremtrædende rolle
i Londons musikliv og opnaaede de høieste udmerkelser.
Han gjorde ogsaa mange koncertreiser med andre be-
rømte kunstnere soh^ Jenny Lind, Malibran, Bériot.
Benedlctsson, Victoria Maria, f. Bruzelius(1850—
88), sv. forfatterinde, har under navnet Ernst Ahlgren
skrevet en række noveller og fortællinger med motiv
fra Skåne, hvori hun viser en betydelig iagttagelsesevne
og et skarpt blik for psykologiske eiendommeligheder.
Hendes fremstilling er heldig, ofte med udpræget hu-
moristisk sans. Af noveller kan nævnes samlingerne
cFråu Skåne», «Folklif och små bcråttelser», ligesom
bOQUole ® f, kompas.
boat i^ vending; dvst, tbaske>-
^f to boat Ohip gon baut.
"Oot ® ra, ende; spids; dop-
^*. Ittp: stamp.
bostade ig r. grille: spydigiicd.
bonte fl r. tande; kortseske.
boate-å-port®m. Iiavnefoged.
boutefev (?) m, luntestang:
nwliner.
bonteille ® f, flaske.
bouterolleØr, dopsko; nøgle-
Indsnit.
boute-selle (?) r. signal til op-
sadling.
boutique ®r, butik; verksted;
(kram-, flske-)klste; knivskede.
bolltoir®m, trjne; virk^em:
pudsekniv. COup (m) de b. spy-
dighed.
bonton ® m.knop: filipens; knap;
tiaandtag: dop: knude; slgtekom.
boutonner ® knoppes; slan
ud; knappe.
bontonnerie © f. knapfabrika-
tion, -handel.
boutonniére (f) f, knaphul.
bouture®r. nnlskud: stikling.
bouveau, bonveiet, bouvil-
lon © m, oksekalv.
bon vier (f) m, kva?gdriver;
fjøsmand.
bonvreuil ® ra. dompap.
bovenbramseil — ® Ober^
bramsegel n — @ royal — (^ ca-
catois m.
bovine © & (F) kvæg-.
bow (e) beie (sig); bukke; buk:
baug; bue; los sløife. bowllne
boline.
bowels— brao«
847
Benedikt— Benéke
848
hun forfattede et par større romaner, cPengar» og cFru
Marianne». Hun endte selv sine dage i Kjøbenhavn.
Efter hendes død har Axel Lundegård udgivet hen-
des litterære efterladenskab, deriblandt den interessante
tSjålf biografi», udarbeidet paa grundlag af hendes breve
og optegnelser.
Benedikt er navnet paa 14 paver. B. I, 574—78.
B. II, 683—85. B. Ill, 855—58. B. IV, 900—03.
B. V, 964. R VI, 972—74. B. VII, 974—83. B. VIII,
1012 — 24, hed opr. Teofylakt, søn af greven af Tuscu-
lum. 1014 kronede han Henrik II i Rom. Kort efter
afholdtes eu synode, som indskjærpede forskjellige re-
former. 1016 tilføiede han araberne et afgjørende
nederlag. 1022 deltog han med Henrik II i synoden i
Pavia, som bl. a. forbød presterne egteskab. — B. IX,
1033—48, brodersøn af B. VIII, blev ved sin faders
anstrengelser og penge 10 aar gammel valgt til pave.
Han førte et saa skamløst liv, at romerne 1044 forjog
ham og valgte en mod pave, Sil vester III. Vistnok be-
seirede B. IX denne, men fandt det dog klogest at ned-
lægge sit embede og solgte pavestolen for omtr. 1000
pund sølv til Johan Gratian (Gregor VI). Paa synoden
i Sutri 1046 lod Henrik III alle tre paver afsætte. —
B. X, 1058—59. B. XI, 1303—04. B. XII, 1334—42, hed
opr. Jacques Fournier, f. i Languedoc. Han blev cister-
ciensermunk, senere biskop og kardinal. Som pave
residerede han i Avignon. Han indførte strengere tugt
i kirke og klostre. Det lykkedes ham ikke at slutte
forlig med den tyske keiser Ludvig IV, tildels paa
grund af sin afhængighed af den franske konge
Filip VI. — B. XIII, 1394—1417, blev afsat af kirke-
mødeme i Pisa og Konstanz og betragtes af romer-
kirken som skismatiker; derfor bærer ogsaa en anden
pave navnet B. XIII, 1724—30. — B. XIV, 1740—58,
hed opr. Prosper Laurentius Lambertini. Han viste sig
som en dygtig og forhandlingsvenlig diplomat. Hans
mildhed vakte navnlig jesuiternes mishag, som yderlfgere
fortørnedes, da han fordømte deres missionspraksis.
1750 af holdt han under stor tilstrømning af pilgrimme
et jubelaar i Rom. Han interesserede sig meget for
viden skabelige studier og har udgivet betydelige kirke-
historiske arbeider.
Benedikt fra Nursia, munkefader, f. i slutningen
af 5 aarh., følte tidlig lede ved verdenslivet og søgte,
kun ledsaget af sin amme, ud i bjergene for at leve
som eneboer. Snart skilte han sig fra hende og levede
derefter tre aar alene i en grotte i nærheden af Lubiaco.
Efterhaanden samlede mange disciple sig om ham, saa at
han kunde grunde 12 smaa klostre, hvert med 12 munke.
Omtrent 529 grundcde han det berømte kloster paa
Monte- Cassino, der betragtes som Benediktinerordenens
moderkloster. Her gav han sin navnkundige munkeregel.
Hans dødsaar kan ikke bestemt angives. Hans søster
Scholastica var ligeledes en berømt helgeninde. Pave
Gregor den stores levnetsskildring af ham er den vig-
tigste kilde til hans liv.
Benediktinerlikør, berømt likør, der tidligere bare
fabrikeredes i benediktinerklosteret i Fécamp (i fransk
depart. Nedre Seine).
Benediktinerordenen, den mest udbredtc munke-
orden i Vesten, er stiftet af ovennævnte Benedikt fra
Nursia og følger hans regel. Efter en grundig prøvelse
og et etaarigt noviciat maa munken aflægge løftet om
fattigdom, cølibat, blivende ophold i klosteret og ube-
tinget lydighed mod abbeden og regelen. Abbeden har
absolut magt, selv om han i vigtige spørsmaal kan iod-
hente brødrenes raad. Forøvrigt ud merker regelen sig
ved sit forstandige maadehold. Munkenes dag er nøiagtig
delt mellem andagtsøvelser, legemligt arbeide og stadier.
Benediktinerne har indlagt sig store fortjenester af mis-
sionen og bredte sig snart over hele Europa. Senere
indtraadte forfaldsperioder, som forskjellige reformationer
søgte at raade bod paa. Ogsaa af videnskaben har
B. indlagt sig store fortjenester. Ordenen kom til Dan-
mark med Ansgar og fik mange klostre. Angaaende B.s
virksomhed i Norge se Bakke nonnekloster og
M u n k e 1 i v.
Benedikfinertidsel (onicus benedidus), sydeuropæisk.
vestasiatisk kurvblomstret plante af tidselgruppcn, der
bruges til fremstilling af bitre essenser.
Benediktidn, velsignelse, betegner i romerkirken den
høitidelige bøn om og tildelelse af Guds velsignelse til
mennesker, som skal indvies til særlige livsforhold, eller
helligelse af de gjenstande, som skal benyttes til guds-
tjenestlig brug. Tre gange om aaret, skjærtorsdag,
paaskedag og Kristi himmelfartsdag, giver paven b. til
alle (urbi et orbi),
Benedix, Ro deri ch (1811— 73X t. forfatter, skue-
spiller, teaterdirektør, vandt stor popularitet med sine
mange lystspil, der har sin styrke i situationskomik og
sikker teatereffekt, men forøvrigt ikke naar høit: «Dok-
tor Wespe», «Das Gef&ngnis», «Der Vetter», «Der Storen-
fried», «Die zårtlichen Verwandten», « Aschenbr6del> o. s. v.
Benefice, dramatisk forestilling til indtægt for en
til et teater eller teaterselskab knyttet person (bene-
ficiantenX som oppebærer indtægten, helt eller delvis,
af forestillingen.
Beneflceret gods, jordegods, hvis brug eller af kast-
ning udgjør en del af en embedsmands løn. Ved salg
af det geistligheden beneflcerede gods er dannet oplys-
ningsvæsenets fond, med en kapital af over 20 milli-
oner kroner.
Benef)'ciuni (fl. beneficia), romerretsligt udtryk
for at betegne visse lem pelser i den strenge ret, som i
enkelte forhold tilstodes. De vigtigste er b. inventarii.
arvingens ret til at fragaa gjæld med forbehold af an*,
hvis boet giver overskud, b. divisionis, b. ordinis
(sml. Forløfte), b. competentiæ, skyldnerens ret
til ved udlæg og i konkurs at fordre visse gjenstande
undtaget (se hos os lov 29 mars 1890 og lov 27 juli
1896). — B. bruges ogsaa om bevilling af fri sagførsel
(b. paupertatis, b. processus gratuiti). Bevil-
ling hertil gives hos os af justitsdepartementet Bene-
flceret sag, sag, hvori saadan bevilling er meddelt. —
1 middelalderens latin betegner b. lenet i dets egenskab
af indtægtskilde for lensmanden; i modsætning til b
betegnedes den dermed forbundne kreds af forretninger
I som of f i ei um. Tilsvarende udtryksraaade ogsaa ved
geistlige stillinger.
Benéke, Friedrich Eduard (1798—1854), t. filo-
sof, optraadte i filosofiens spekulative periode som tal»-
mand for en «ny psykologi», erfaringspsykologien. Llgesom
bowela (e) pl. Indvolde.
bower @ lysthus; krananker.
bowl @ bolle; skeblod: pibe-
hoved; kugle; rulle; trille; slaa
(bold).
Bowle 0 r. pun&ch(eboIIc).
bowling @ kegle-. cricketspll.
bowllng-green gnesvoid (til
iieglespll).
DOWSprit §r bfitn^pryd.
bowstring ® buestreng; stran-
gulere.
box @ buksbom; nnke; kasse;
aflukke; spiltnug; kuskesiede; bøs-
sing; øreflk. Vb bokse; liegge i
irske, kasse; fike.
boxer © bokse.
boy (^ gut: Jungmand.
boyau ^ ra, tarm; fele; (pumpe)-
slange; gren af løbegrav.
boyer (?) m. transportbaad.
boyhood @ guttealder.
boyish (§) gutteagtlg.
boykotte — ® boykottleren —
© boycott — ® boycotter.
bm — 0 brav — @ honest,
worthy; (adv) nol amlss — 0
brave, honnéte, bon; (adv) bien.
braadyb — 0 plouilch tief.
abscbassig — @ abrapUy deep -
0 subitemenl profond.
braaaint — 0 j«bxornitf - •
hot-headed, haaty — ® coMriqar
fougocux. emporté.
braat se bnending.
braatajø — 0 siunr»«iie r -
^ sarge — Sjt coop (m) de mer
brabble @ l^aeTl ; krangle.
braoe ® støtte;
849 Benevente— Bengalsk sprog og litteratur
850
Herbart hyggede han pædagogiske teorier paa sin psy-
kologi. Særlig værdifuld er hans undersøgelse af, hvad
sjælelige «evner> vil sige, og hvorledes de udvikles.
Hovedverker: «Piychologische Skizzen» (1825—27) og
«Erziehungs- und Unterrichtslehre» (1835—36 og senere).
Benevente, by i det sydøstlige Brasilien, p>ovins
Espiritu Santo, ved mundingen af elven af samme navn.
3000 indb. God havn. Handel med sukker, bomuld,
mais og ris.
Beneve'nto (Benevent), Italien. 1. Provins i Kam-
innieD, 2118 km.^ 260000 indb., 123 pr. km.' 2. Pro-
Tinsens hovedstad, 55 km. n.ø. f. Neapel, ved Sabato og
Calore, 170 m. o. h , 18000 indb. B. er det gamle Bene-
ventum ved Via Appia. Den til ære for Trajan i 115
e. Kr. hyggede triumfbue hører til oldtidens vakreste
og bedst bevarede mindesmerker. B. har været skue-
pladseo for mange krigsbegivenheder, blandt hvilke kan
nævnes romernes seier over Pyrrhos 275 f. Kr. og kong
Manfreds fald 1266 e. Kr. I begyndelsen af middel-
alderen var B. et longobardisk hertugdømme; derefter
stod det under paven lige indtil 1860, med undtagelse
if en kort tid (1806— 15X da det tilhørte Talleyrand.
Bene vixit, qui bene la'tuit, eden har levet godt,
som har levet ubemerket», ei tat af Ovid ; korrekt lyder
det: bene qui latuit, bene vixit
Bene^voli, O ra z i o (1602—72), ital. kapelmester, ansat
ved Peterskirken og Vatikanet, en af mnsikhistoriens
største mestere i kontrapunkt; hyggede endog korverker
for 30 stemmer eller 12 forskjellige 4-stemmige kor.
Benfedt udsmeltes af friske knokler eller udtrækkes
if gamle ben med benzin. Det er ofte brunligt, inde-
Iwlder noget valksæbe og frie fedtsyrer; anvendes til
fibrikation af lys og billigere sæber.
Benfey, Theodor (1809—81), t. orientalist og sprog-
forsker. Af hans mange forslgellige arbeider kan an-
føres «Griechisches Wurzellexikon> (1839—42), tDie
penischen Keilinschriften» (1847) og en oversættelse af
Panthatantra med indledning (1859).
Benfisk fteleosteij har sit navn af, at skelettet er for-
benet. Hvirvleme er vel udviklet og bærer kraftige
ribben. Hvirvellegememe er fortil og hagt il sterkt
odhulet. Gjennem hele hvirvelsøilen strækker sig en
sammenhængende chorda. Under den opadbøiede chorda-
ende ligger de sidste hvirvlers pladeformede nedre buer,
som, fordi de gaar i flugt med hvirvelrækken og bærer
de midterste haleflnnestraaler, tilsyneladende danner
hvirvelsøilens afslutning (homocerk hale). De fleste b.
bar tynde benplader, saakaldte skjæl, i huden. Paa
hver side af hovedet findes bagtil en rummelig gjelle-
huie. som indeslutter fire gjeller. Gjellehulen er udåd
dskket af gjellelaaget, en af bendele støttet, mægtig
hudfold, som udgaar fra tungebensbuen. B. har en
svømmchlære; denne staar enten ved en kanal, den
saakaldte luflgang, i forbindelse med spiserøret eller
raavesækken (physostome b.), eller kanalen er kun
tilstede i fosterlivet og forsvinder senere (a physo-
stome h.}. Hjertekeglen mellem den store pulsaare-
svulst og hjertet er lidet udviklet og har i regelen kun
^t sæt klapper; hos en enkelt sildeart findes dog to sæt.
Tannen hår ingen spiralfold, og hunnen mangler MQller-
ske gange. Ved disse tre eiendommeligheder adskiller
braeelet— brale
b. sig fra ganoider og lungefiske, som tidligere regnedes
med til b. — B. findes kun i jordens yngre lag, optræder
først i kridtUden.
Bengålen, største og folkerigeste landskab (saakaldt
cløitnant-guvemement») i eng. Ostindien, ca. 500000 km.*
med ca. 78 Vs mill. indb., heraf lydstater ca. 100 000 km.*
med 3 700 000 indb. B. ligger omkring det nedre løb af
Ganges og Brahmaputra. De to elve danner et over
15 000 km.* stort delta, bestaaende af sumpige øer
(Sunderbands), vaesentlig bevokset med skog og krat
(jungle), tigerens og giftslangernes hjem. I s.v. f. deltaet
er landet bjergfuldt og ligesaa allerl^ngst i n.; men
ellers er det en frugtbar lavslette. Klimaet er meget
bedt (middeltemperatur 23—27 °) og usundt (kolera,
febre) samt meget fugtigt med regntid juni— okt. Der
dyrkes en mængde kulturplanter: ris, hvede, indigo,
bomuld, opium, te, jute, sukker, silke, betel og krydderier;
ogsaa husdyrholdet er betydeligt. Der findes kul, salt,
jern og kobber. Der er store jute- og bomuldsspinderier,
væverier og andre fabriker. Handelen er betydelig;
jernbanenettet har en samlet længde af ca. 4 000 km.,
paa elvene og de mange kanaler er der livlig skibsfart.
Af indbyggerne er ca. 50 mill. brahmadyrkere (hinduer),
ca. 25 mill. muhammedanere, bare henimod 300000 er
kristne. Indb. taler bengalisproget, er mørkfar\'ede, vel-
voksne, intelligente og flittige jorddyrkere. B. styres af
en løitnant-guvemør og omfatter fire provinser: det
egentlige Bengalen, Behar, Orissa, Chutia Nagpur. Største
by er Kalkutta, som er hele keiserdømmet Indiens
hovedstad. Provinsen Bengalen blev i 1905 for forvalt-
ningens skyld delt i to, hvilket bevirkede uroligheder
blandt befolkningen.
Bengali, se Bengalsk sprog og litteratur.
Bengali't, se Isolationsmaterialcr.
Bengalske bugt, stor havbugt af det Indiske hav
mellem For- og Bagindien. I bngtens sydvestlige del
ligger øen Ceylon, i østlige del Andaman- og Nikobar-
øerne. Kysteme er lave og mangler gode havne. I
bugten udn^under følgende større elve: Ganges, Brah-
maputra, Iravadi, Saluen, Godavary og Kistna (Krisjna).
Bengalsk lys, en sort fyrverkeri med sterkt lysende
farvet flamme. Den særlige farvevirkning fremkommer
ved til de i almindelige fyrverkeri sager forekommende
brændbare og surstofafgivende stoffe at tilsætte visse
metalsalte eller metaloksyder. Strontiumforbindelser
giver saaledes en rød flamme, kobberforbindelser en blaa.
Bengalsk sprog og litteratur. Det b. sprog, der
tales af 36 mill. mennesker, i Bengalen og delvis i Assam,
nedstammer, ligesom den b. skrift, fra sanskrit. Af
studiet af det b. sprog har navnlig den engelske mis-
sionær og indolog William Carey (d. 1834) gjort sig for-
tjent. — Af b. forfattere i ældre tid kan nævnes Bld-
shapati Thikur (14 aarh.) og Tshandidas (15 aarh.).
Forøvrigt omfatter den b. litteratur en mængde over-
sættelser fra sanskrit, hindostansk, persisk og engelsk.
Det store indiske nationalepos Ramayana oversattes til
b. i 16 aarh., og eposet Mahabharata i 17 aarh. Endnu
henter mange b. forfattere motiver og sproglig paavirk-
ning fra den gamle sanskrit litteratur. Men overfor disse
c sanskrit ister» staar i senere tid, da europæisk indfly-
delse har gjort sig gjældende, en nyere retning, «angli-
par; (pl) biikMs«ler;
a|«odlr.ibrw. Vb foratøtte; stnun-
M- spmdc: >tyrke: braw.
braeelet @ a (2) m. annbMnd.
>>raeh 0 brak. Brachvogel
Braehe ,
braelieii
brachial @ åt
biakuuirfc.
lade Ugge
brak;
Braohs(e) 0 m (D. brasen.
brmohylogie ® r. braohylogy
® lynditf kortbed.
Brmek ® n (m), udsknd. vmggiodM.
Braok(e) ® m (O. stører, spor-
hund.
bracken (t) kassere.
bracket @ konsol; krumtøm-
mer; liden vaegfast bcenk; (kva-
dratisk) klammer.
brackig ®. brackiah @ brak
(om vand).
braconnier 0 m. krybskytte.
braotée 0 r. dvkblad.
bradapil - ® Bratspili n - ®
windlass — ^ cabestan, vlrevaut m.
brag — ® Gekrach, Krachen n
— @ crash, crack — ® craquement,
flracas, éclat m.
brag @ skryde.
brage — ® krachen — (g) crash
— ® craquer ; éclater (avec n-acas).
BrMgen OD m* i\Jeme.
braggart (e) skrydhals; fæl tfl
at kj-te.
bragne (?) r (^øudtr.) brog.
brta (Il m, IJiere: snare.
braid @ sno, nette; besatte
med snorer; (fhikke)snor.
brale ® f. bleie ; (^Jøudtr.) krave.
851
brall ler— bramseil
cisterne», som bevæger sig i en mere moderne sfære;
den repræsenteres fornemmelig af novellisterne Pshari
Tshand Mitra og Bankima Tshandra Tstiattopadhshasha,
satirikeren Kaliprasanna Singh og dramatikeren Dina-
bandhu Mitra. Ogsaa gjenoplivelsen af den folkelige
digtning har bidraget til at trænge den tidligere ene-
raadende stive arkaiserende retning i litteraturen tilbage.
Ben Ghasi, Nordøst-Afrika, hovedstad i det tyrk.
mutessarifat B., paa vestkysten af halvøen Barka ved
den Store Syrte under ca. 32 ° n. br. B. liavde tidligere
en livlig karavan-handel over Kufra-oaserne med det
indre Afrika, særlig Wadai, og tillige en livlig sjøhandel
med Italien. Men paa begge omraadcr har der i den
senere tid været tilbagegang, saa at B. nu kun har ca.
6 000 indb. I uærheden ruiner af oldtidens Bereiiice.
Be^ngel, JohannAlbrecht(l 687— 1 752), t. teolog,
var 1713 — 41 lærer ved klosterskolen i Denkendorf i
Wurttemberg, senere prælat (biskop). B. hører til den
gamle pietismes ædleste skikkelser, endnu berømt som
bibelfortolker («Gnomon novi testamenti») og som den,
der har lagt grunden til en videnskabelig bedømmelse
af de nytestamentlige haandskrifter. Ved megen syslen
med Joh.s aabenb. kom han til det resultat, at herrens
gjenkomst skulde ske 1836, hvad mange wurttembergske
pietister sikkert ventede.
Bengerd, se Berengaria.
Bengkoeleily hollandsk residentskab paa sydvest-
kysten af Sumatra, 24 440 km.' med ca. 160000 indb.,
frugtbart, men usundt, producerer krydderier og ris. Til-
hørte oprindelig England, som 1825 byttede det bort
mod besiddelser paa Malakkakysten. Hovedstaden * af
samme navn har 7 707 indb. (1900), var før en betydelig
handelsby, men er nu i forfald.
Benglas el. melkeglas, opalglas, alabastglas
er hvidt, ugjennemsigtigt glas, fremkommet ved ind-
smeltning af kryolit, fcldspat, tinoksyd, benaske o. s. v.
Bengt Algotsson (d. 1360), sv. stormand, hertug af
Finland og Halland, statholder i Skåne. Som modstander
af stormændene og som Magnus Erikssons yndling og
gjenstand for nærgaaende beskyldninger blev han for-
jaget 1356. Under et forsøg paa at komme tilbage blev
han myrdet i Skåne.
Bengt Magnusson (d. 1294), sv. stormand, lagmand
i Ostergotland og rigsraad. Han var anden gang gift
med Sigrid eden fagre». Et sagn har urigtig gjort
Birger jarl til hans broder og ladet B. egte den lav-
ættede Sigrid mod jarlens ønske (emnet for Hedbergs
«Brolloppet på Ulfåsa»). Gjennom datteren Ingeborg
blev B. morfader til den hellige Birgitta.
Bengtsson, Sven (1843—). sv. ku nsthaand verker,
har med glimrende teknisk dygtighed udført en række
arbeider i træ og metal, som har sikret ham stor an-
seelse og fundct en udstrakt anvendelse saavel til kirke-
lig som verdslig brug.
Benguella, Vest-Afrika, distrikt i den port. koloni
Angola mellem ca. 12 og 15° s. br., n. f.' Mossamedes
og s. f. Loanda- og Lunda-distrikterne. 250 000 km.'
med ca. 470 000 indb. (1.8 pr. km.*). Hovedstaden San
Filippo de B. har en malerisk, amfiteatralsk beliggenhed
i en usund skogrig kystegn med vakre haveanlæg« men
daarlig havn. Ca. 2 000 indb., men i stadig vekst. For-
Ben Ghasi— Beninnegere
852
visningssted og tidligere slavehandelens midtpunkt, nu
centrum for gummi-handelen (ca. 2 mill. kg. aarligl da-
uden udførsel af elfenben og voks. Fra B. fører en rei
til Biké i det indre, og fra den nærliggende Lobito-bugt
anlægges en jernbane over B. til Katanga i KongostateD.
— Etter B. benævnes den nordgaaende «kolde» havstrøm
langs Syd-Afrikas vestkyst.
Benhinde, perios/ei/m, se Benvæv. B.-betændelsc
kan optræde akut og kronisk under samme forhold som
benbetændelse (s. d.). En særegen form optræder paa
skinnebenet efter særlige anstrengelser, navnlig hos soldater.
Bénly gammelarb. banu, forbi ndelsesformen af hanoRa,
fl. af arab. ibn, søn (jfr. Ben), anvendes til at danoe
familie- og stammenavne, f. eks. Banti Håshim, Beni Amer.
Bénl (Veni). 1. Elv i Sydamerika (Bolivia), udsprin|^
paa østsiden af Andcrne og forener sig med Mamore. en
af Madeiras kildeelve. 2. Depart. i republiken Bolivia,
omkring elven B., 264 456 km.' med 31680 indb., hvoraf
ca. 6 000 Vilde indianere. Længst i sydvest fjelde, for-
øvrigt et stort lavland, væsentlig bevokset med urskog
og lidet kjendt. Akerbrug er den vigtigste næringsvei.
Hovedstad Trinidad (de Mojos), 5 230 indb.
Beni Asra, folkestamme i vestre Arabien, bjergland-
skabet Asir. Sagnet beretter, at de mænd af stammen.
som elskede en kvinde, maatte dø; digterisk behandlet
af H. Heine og Carl von Vincenti.
Benicarlé, by i Spanien, provins Castellon (Valencia .
ved Middelhavet. 7 251 indb. God havn, udførsel af
rødvin (spansk rødvin) og johannisbrød.
Benlcia, by i det vestlige af de Forenede stater, staten
Kalifornien, n.ø. for San- Francisco, ved San- Francisco-
bugten, 2 751 indb., før statens hovedstad. God havn.
unionsarsenal og store verksteder.
Benidorm, havneby i det østlige Spanien, ved Middel-
havet, provins Alicante. 3 600 indb. Kystfart Sardin-
og tunfiskeri. Telegrafstation.
Beni Hassan, landsby i Mellemægypten paa Nilens
østlige bred, ca. 230 km. s. f. Kairo. Berømt for sine
39, hølt oppe i steile klipper udhugne gravkamre fra
det 12te dynastis tid (2380-2167 f. Kr.) med overordent-
lig interessante billeder og indskrifter.
Benin, Vest- Anrika. 1. Bugt paa øvre GaineakysteD
v. f. Nigers delta. 2. Kyst, land og by (B. city) indenfor
denne bugt i britisk Syd- Nigerias
Western division, hvor ogsaa
Nigers vestlige delta-arm kaldes
River B., ved hvis munding den
lille by New B. ligger. Frugt-
bart sumpland med et for euro-
pæere meget usundt tropeklima.
Britisk 1885.
Benlnnegere bebor det l^ugt-
bare, men meget usunde lagune-
distrikt vest for Nigerdeltaet paa
Guineakysten. Ved en eng. straffe-
ekspedition mod hovedstaden 1897,
før hvilken tid den gjennem aar-
hundreder havdc været lukket for
europæere, opdagedes minder fra
en eiendommelig ældre kultur,
hvis blomstring faldt i det 16
Benin negere: Hovrd a
broiice.
bralller 0 skraale.
braln @ hjerne; ipl) begnvelse,
foi-stand; slaa hjernen ind paa.
bralnless enfoldig.
bralre (f) sknde lom tcselK
braise X) c. kuliid: gløder.
bralser (D stege, stue lover
kulIld).
braisiére ® r, stegegr>de; kul-
slukker.
brak (udyrket) — ® brach - @
Tallow — (?) en friche, en Jachére.
brakmark — (?;. Brach feid n —
@ fallow-fleld — (f) fViche, Jachére f.
brak (om sjo» - ® bracklg -
(e) brackish — (?) sauniAti^e.
brake @ brcgne(vokset sted);
krat ; lin-. hami>ebraak ; purope-
stang: eltetraug; bremse; brak-
har>'.
bram — (l) Prunk m — (S)
ostentatious display, show — ®
faste m, pompe f, apparat ni.
bramfH — (t) pmnklos — ®
unostentatious — ® sans faste;
simple.
Bramarbas (D m, storskryder.
bramble @ bringebær-, bjfl
barr-. tornebusk; bjeiigfinke.
Brftme ® f. Indfiitninit. hm
bramer (I) skrige «om hi<x\
bramme — 0 prunken, pra
gen — @ tnned) boast •malvr '
sbow) of. dlaplav — t <mrd f*."
parade iélalage>de. brammca^
— {© pmnkend, pran^nad, prakk«J
— @ ostentatious — ^ fastnw
ponipeux.
bramseil — (D BrutBei(t4 n
853
Benlncasa hispida— Bennet
854
Bcninncgere : Broncegruppe.
og det 17 aarhun-
drcdc, og som om-
tales i gamle, ind-
til de sidste aar
upaaagtede portu-
gisiske og holland-
ske kilder. En stor
mængde kunstver-
ker af bronce og
elfenben bragtes til
England og spred-
tes derfra snart
over hele Europa.
Broncerne (se bil-
lederne) fremstiller
scener fra livet i
Benin, kultushand-
linger, fabeldyr,
fremmede folke-
typer o. s.v. og om-
fatter gjenstå nde,
hvis oprindelige
bestemmelse er
ukjendt. B. skiller
sig nutildags lidet
fra de omboende
negere.
Benlncasa hispida, en i det tropiske Asien hjemme-
hørende plante af græskarfamilien, der dyrkes paa grund
af de store, velsmagende frugter.
Benisafy havn i Algerie, depart. Oran. Postkontor,
telegrafstation. Norske dampfartøier, der er i fart paa
Italien og Sydfrankrige, anløber hyppig B.
Beni Suef, Ægypten, hovedstad i den mellem-ægjrp-
prov. B., ved Nilens vestlige bred, 30 m. o. h., ca. 100
km. s. f. Kairo, med ca. 15 000 indb. Vigtig handelsby
og jernbanestation. Havn ved Nilen for det frugtbare
distrikt Medinet el Fajum i n.v. Store bomuldsspinderier.
Benjamin («høire haands søn»), den yngste af
patriarken Jakobs 12 sønner. Hans fødsel kostede
hans moder Rakel livet, 1. Mos. 35, 16—20. Stammen
R. besad et lidet, men frugtbart land mcllem stammerne
Efraim og Juda. Dommernes bog (kap. 19 — 20) beretter
om, hvorledes de øvrige stammer afstraffede B. paa grund
af en voldsdaad i Gibea. Til B.s stamme hørte kong
Saul og apostelen Paulus (Rom. 11, 1; Filipp. 3, 5).
Benjamin ben Jona, fra Tudela i Navarra, jødisk
reisende, d. 1173, gjennemreiste 1165 — 73 Sydeuropa,
Syrien, Palæstina, Persien, Jemen og Ægypten, udgav
en hebraisk reisebeskrivelse, oversåt paa mange sprog,
som indeholder interessante skildringer af vedkommende
landes kultur. Ud merket senere udgave er «The itinear>'
of B. o. T.» af Asher (1840).
Benk, Johannes (1844—), østerr. billedhugger,
virker i Wien, hvor han har udført en række udmerkede
<iekorative arbeider til næsten alle de offentlige bygninger,
som er opført i den sidste menneskealder.
Benkendorf. 1. Alexander, greve af B. (1783—
1844), rus. general, var under Nikolai I chef for det
liemmelige politi og besad en umaadelig indflydelse;
han har skabt Ruslands hemmelige politi væseii. — 2.
brmn— brander
Alexander B., greve (1 849 — ), rus. diplomat, begyndte
den diplomatiske lobebane i Wien som legationssekretær,
blev 1897 gesandt i Kjøbenbavn og 1903 i London.
Benkestok, n. adelsslegt, der optræder i midten af
det 15 aarh. og uddør rimeligvis ved midten af det 17.
Slegten eiede i sin tid meget jordegods paa Vestlandet
og i Nordland. Blandt dens medlemmer er hr. Trond
Tord sen B. til Talgø, n. rigsraad ca. 1500, gift med'
Ingeborg af slegten Smør. — Hans sønnesøn Trond R.
til Melø og Hananger, der var gift med Anne Jonsdatter
Haar og døde 1588 som foged paa Bergenhus, efterlod
sig en række døtre, der paa spindesiden forplantede
slegten i familierne Bernhoft, Gyntersberg, Schiønnebølle
o. n. [Litt.: W. Brandt, «Slægten Benkestok», Kra. 1904.]
Benkoelen, se R e n g k o e 1 e n.
Benkul (bensort), kul af ben (knokler), anvendes i
grovknust tilstand paa grund af sin store porøsitet især
til filtrering af sukkersaften og er navnlig i roesukker-
fabrikerne et uerstatteligt middel hertil; først ved dettes
anvendelse har roesukkerindustrien fuldt ud kunnet
konkurrere med rørsukkerfabrikationen. Efter benyt-
telsen kan b. «gjenoplives» ved behandling med svage
syrer, gjæring, vaskning og glødning i dertil indrettede ovne.
Benlliure y Gil [i hilj, José (1855—), sp. maler,
behandler med fin kolorit og glimrende virkning dels
spansk folkeliv, dels fantastiske emner.
Ben Macdhui(Muich-duui), top i Skotland, Cairngorm-
gruppen i Grampianijeldene, 1309 m., næsthøieste top i
Storbritannien.
Benmely pulveriserede dyreknokler, er paa grund af
sit indhold af kvælstof og fosforsyre et vigtigt gjødnings-
stof. Benene affedtes først ved hjælp af benzin eller ud-
koges under tryk, hvorved vindes baade fedt og lim.
Derefter knuses og males de i en ben mølle og kan
da direkte anvendes som gjødning. Kraftigere eller hur-
tigere gjødende virkning har man søgt at opnaa ved at
behandle b. med svovls3rre paa lignende maade, som de
mineralske fosfater omdannes til superfosfat
Benndorf, Otto (1838 -), t. klassisk arkæolog og kunst-
historiker, direktør for «Østerr. Archaeologisches Institut»
i Wien fra dets stiftelse i 1898, tidligere universitetspro-
fessor sammesteds. Har deltaget i arkæologiske ekspedi-
tioner i Lilleasien, særlig Lyklen og Karicn, samt planlagt
og delvis ledet udgravningernc i Efesus (1895 — 1905).
Benneche, Hans Andreas (1811 — 93), f. i Trond-
hjem, kjøbmand i Kra., har oprettet en række legater
og stiftelser i videnskabelige, kunstneriske og veldædigc
øiemed. Han har nemlig skjænket universitetet 80 000
kr., videnskabsselskaberne i Kra. og Trondbjem hen-
holdsvis 80 000 og 20 000 kr., Skulpturmuseet i Kra.
40 000 kr., <H. A. R.s legat for norsk kunst» 80 000 kr.,
Diakonisseanstalten i Kra. 20 000 kr.. Kra. barnehjem
40 000 kr., Kra. blindeinstitut 40 000 kr., samt tre legater
til nærmere bestemte klasser af trængcnde i Trondhjem
paa tilsammen omtrent 315 000 kr.
Bennet [-næ'U], Vilhelm (1680—1740), sv. officer af
skotsk æt. Udmerkede sig i Karl X irs polske og russiske
felttog samt under Stenbock ved Helsingborg 1710. Spil-
lede 1718 en rolle for Ulrikka Eleonoras tronbestigelse
og afkald paa cnevældet. Indtog under stændcrkampenc
en mæglende stilling.
@ topgallant sall — ® C volle (f) de)
perroquct.
brån ^ ft ® m. kli.
brancard ® ra, bwréarm;
votfnstaog; hmmn.
branch ®, branche (?) r,
Ifren; fag, branche, afdeling; bi-
elv, arm: @ ot^. forgrene sig.
brancher ® uette sig paa en
gren; klynge op; forgrene.
branchies ® f pl. gjeller.
brand — (t) Brand m ; Feuer n;
Hitze f — (e) (Ire, conflagratlon ;
ibrændende »tykke træ) (flre)brand
— Y ) feu, incendie ra ; (briendende
træstykke) brandon, tison ra.
braiidtolk — ® Feuerleute ra pl
. — ® firemen — ;f; porapiers m pl.
braadgnl — ®'brandgelb — @
orange-coloured — (f) (d'un) Jaune
tirant aur le rouge, brandstifter
— ® Brondstlfler m — @ Incen-
dinry — ''fi Incendlaire m.
Brand (t) ra, brand ; brændlng ;
koldbrand. Brandeisen n, lld-
buk; briendejern. Brandente f,
fagergaas. Brandfuchs m . brand-
nev; rødbrun hest; rus (i 2. se-
mester). Brand leder n, blnd-
saalelieder. Brandlegerra.brand-
stifter. Brandmal n, bnende-
merkc.
brand @ bnendende vedstykke :
merke, sort : brwnderaerke ; briende
merke i. brand-new splitter ny.
brande (fi f, lyngbusk, -hel.
brandebourg 'f) m, snor-
besætning.
branden ® br>-des, syde.
brander — 0 Kalauer m, Wort-
855
Bennett— Bent
856
brmndet— brmss
Bennett [be'n9t], James Gordon (1795—1872),
amer. journalist, men skotsk af fødsel. 1835 grundlagde
B. bladet «New York Herald», som hurtig blev et af
Amerikas mest udbredte blade, og som gjorde sin eier
til en hovedrig mand. 1869 udsendte han den dengang
ukjendte journalist Henry M. Stanley (s. d.) «for at finde
Livingstone» (s. d.). — Hans søn James Gordon B.
junior (1841 — ) har fortsat i faderens spor. Han ud-
sendte saaledes 1874 Stanley paa en ny Afrikafærd, der
fik stor geografisk og politisk betydning.
Bennett [be'ndt], JohnHughes (1812—75), eng. læge,
f. i London. Prof. i medicin i Edinburgh. Udgav en meget
udbredt lærebog: «Clinical lectures on the practice of
medicus». Beskrev først leucocytæmien.
Bennett [be'ndt], Thomas (1814—98), grundlæggeren
af B.s turist-bureau i Kra. B. kom 1848 til Norge fra
Danmark, virkede som sproglærer, litterat, agent og
boghandler. Efterhaanden udviklede der sig af denne
virksomhed et særlig paa engelske reisende beregnet
«Touristoffice», som i høi grad har bidraget til reise-
livets opkomst i Norge. Bureauet ledes nu af hans sønner.
Bennett ^frc'n*f7, SirWilliam Sterndale(1816— 75),
en af Englands betydeligste komponister, æresdoktor,
ophøiet i ridderstand for sine fortjenester af engelsk
musikliv, stifter af Bachselskabet i London. Har kompo-
neret klaverkoncerter, sonater, kammermusik, korverker,
ouverturer, symfoni, oratorium, alt sterkt paavirket af
Mendelssohn.
Benne'tter, Johan Jakob (1822—1904), n. maler,
fik i modsætning til sine samtidige sin uddannelse ikke
i Tyskland, men i Frankrige. Levede i sine senere aar
i Sole kirke paa Jæderen. Med koloristisk finfølelse
har han udført en række marinebilleder. Hans hoved-
verk «Sjøslag ved Madagaskar» tilhører Kunstmuseet i
Kristiania.
Bennettøen, ø i Nordishavet, n. f. de Nysibiriske øer,
beskrevet af baron Toll, 200 km.^ høieste punkt 1 500 m.
Der findes rensdyr og enkelte fuglearter.
Ben Nevis [hen'evit], top i Skotland, Gram pianQ eld ene,
grevskab Inverness, 1343 m. høit (høieste top i Stor-
britannien); toppen bestaar af porfyr. Meteorologisk
observatorium siden 1883.
Bennlch, Nils Axel Gustafsson (1817—1904), sv.
embedsmand og økonomisk politiker. B. indlagde sig
store fortjenester ved sit arbeide for en friere nærings-
og handelslovgivning. 1864 blev han adlet; 1865—88
var han generaltolddirektør, 1866—92 medlem af rigs-
dagens første kammer, hvor han bl. a. indtrængende
advarcdc mod mellemrigslovens opsigelse.
Bennichshof, havneplads i Slesvig- Holst en, Øster-
sjøen, ved FlensburgQord.
Bennlgsen. l. Alexander Levin von B., greve
(1809—93), t. statsmand, søn af L. A. T. B., gjennemførte
som chef for et liberalt ministerium (1848 — 50) en ny
forfatning. Var 1851—55 formand for Iste kammer, fra
1864—66 for 2det, valgt af welferne sad han 1881—84
i den tyske rigsdag. — 2. Levin Adolph Theophil
von B. (1745—1826), rus. general af tysk fødsel. Op-
lært i syvaarskrigen, 1773 i rus. tjeneste, deltog i tsar
Pauls mord 1801, kommanderede ved Eylau 1806 og
Friedland 1807. Blev greve under slaget ved Leipzig.
Bennigsen, Rudolfvon (1824— 1902X t statsmaod.
f. i LOneburg, blev 1857 medlem af Hannovers landdag,
hvor han var oppositionens fører. Han arbeidede for
Tysklands enhed under Preussens ledelse og sagte 1866
at holde Hannover udenfor krigen. Efter krigen slut-
tede han sig til Preussen og valgtes 1867 ind i Preussens
2det kammer og blev fører for det nationalliberale parti.
Han blev medlem af den nordtyske rigsdag og efter
1870 af den tyske rigsdag. Her virkede B. for den nye
hærordning og den nye fælles tyske retsordning; 1873
— 79 var han formand i det preuss. 2det kammer; død
som overpræsident for provinsen Hannover.
Bennlngton [be'nintn], by i de Forenede stater, staten
Vermont, 8 033 indb. (1900). Fabrikation af strømper
og sjaler. Amerikanerne seirede her over englændemc
"/8 1777.
BenoTdgas (luft- el. aérogengas) bestaar af alm. atmo-
sfærisk luft mere eller mindre mættet med dampe af
letflygtige benziner (s. d.), som solin, gasolin, hexan o. I.
1 m.' b. indeholder i almindelighed omtr. 250 gr. benzin-
damp og udvikler omtr. 3 000 kal., særlig fed gas indtil
5 000 kal. Tungere end atmosfærisk luft. Egnet saavel
til belysning (bedst Auer- lys) som til kogebrug og gas-
maskiner. Dens virkefelt er husanlæg og smaabyer.
som er for smaa til stenkulgasverk, hvor den konkurrerer
med acetylenen (se tabellen under Belysning).
Benolt de SaJnte More [b^nwd dø s& md'r], gammel-
fr. digter fra det 12 aarh., forfatter til et i middelalderen
meget læst verk «Le roman de Troje», en fremstilling
af de homeriske sagn i middelalderligt klædebon. Kr
rimeligvis ogsaa forfatter til en stor versificeret krønike
om de normanniske hertuger.
Benolt [bdnwd], Peter (1834— 1901^ direktør for
Antwerpens musikkonservatorium, fører for den nation ale
flamske bevægelse i Belglens musikliv, har ved stort
anlangte korverker til flamsk tekst som «Krigen»,
«Schelde», «Flanderns kunstnerry», oratoriet «Lucifer»,
syngestykker, tedeum o. m. a. lagt et betydeligt talent
for dagen. Ogsaa i skrift har han støttet den nationale
bevægelse.
Bensaar (ulcus cruris) opstaar i regelen som feige af
blodaareknuder paa benene. De er meget kroniske i sit
forløb, kan give anledning til sterke smerter og vil ofte
have vanskelig for at helbredes.
Bensberg, by i vestre Preussen, kreds K61n, 10 41(^
indb. Fabrikation af svovlsyre, dynamit o. s. v., zink-
hytte, jern-, bly-, zink- og sølvgruber i nærheden; gammelt
slot, som nu er sygehus, medens et nyere slot bruge«
til krigsskole.
Benson [benzen], Edward Frederick (1867—.
eng. forfatter, novellist i satirisk retning: «Dodo», «The
Rubicon», «Mammon and co.», «The book of months» o, fl
Benson, SimonConstantin (1828—), bekjendt st.
tandlæge, stifter af «Skandinavisk tandlægeforening» . 1866
Bent, James Theodore (1852—97), eng. arkæolof
og reisende. Foretog siden 1877 i arkawlogisk øierard
flere reiser, som ogsaa blev af vigtighed i geografisk
henseende. Han har saaledes besøgt San Marino, Gne~
kenland, Kykladerne, Lilleasien, Bahreinøeme, S>*d-
Arabien, Abessinien og Syd- Afrika. Mest bekjendt er
hans undersøgelser af de af Mauch 1871 gjenopdagede
»plel n — @ quibble, pun — ®
calembour m.
brandet — ® gestrpin — ®
strlped, Btreakcd — (ih rayé.
brandicht, brandig ©svidd;
rustent (kom).
brandiller rf) dingle, slingre;
flagre, se b. gynge.
brandir(r). brandish(^ svinge.
brandon (f; m, (halm>rakkel ;
brtcndende stykke.
Brandons 0 r, hnending.
brandy (e) brændevin.
brån le (^ m, bevagelse, sted,
Impuls; ringdans: hiengckøic.
branlequeue (t) r, vips^Jert.
branler (r; svinge raed, ry»*«;
vakle.
Branntwein ® m, bnvndevin.
branny ® kUagtig.
brant (e) bmndgaas.
braqne {^ m, fuglehund; gal-
braquer (f) rette (skyU); (lnd>-
stille.
bras (?) m, ami; magt.-
brase bak — 0 back bmssen
— % brace aback ~ (DbrasMraur
le mAt.
braae ii se stege.
braser (f) kidde.
brasier (fr m. koiiid. gWiirr
kulbiekken.
braslller ^ rMe; hw. funklr
(ora har).
bras*le-eor|M (f: latte r å
b. brydekamp.
brass ^malm, meaaing. fy«-h-
bcd.
857
Benth.— Benue
858
sydafrikanske ruiuer ved Zimbabve og andre steder i
Maschona-land. Han har bl. a. skrevet «The ruined cities
of Mashona-land> (London 1892) og «Southern Arabia»
(London 1900).
Benth., bot. forkortelse for B e n t h a m, G.
Bentham [be'np9m], George (1800—84), eng. bota-
niker, bekjendt som en af sin tids bedste plantekjendere.
Hans vigtigste arbeide er det sammen med Sir Josef
Hooker udgivne «Genera plantarum», en udførlig be-
skrivelse af de fanerogame planteslegter.
Bentham [be'np9m], J c r e m y (1 747—1832), eng. rets-
lærd, nationaløkonom og moralfilosof, er mest Kjendt som
forfegter af den saakaldte nyttelære (utilitarisme), der
opstiller «den størst mulige lykke for det størst mulige
an tal», ikke blot som det maal, mod hvilket al politisk
lovgivning bør stile, men ogsaa som den maalestok,
hvorefter alle handlinger overhovedet bør bedømmes.
B. selv mente, at hvert enkelt individs velforstaaede
interesse (egoisme) er i overensstemmelse med almen-
veilet; senere tilhængere af princtpet har hævdet, at dets
godkjendelse forudsætter uinteresseret sympati for andre.
B.S lære har sterkt paavirket Stuart Mill, der af sin fader
blev opdraget i dens aand.
Bentinck, eng. adelsfamilie, opr. fra Pfalz; men ind-
N^odret til England fra Nederlandene. 1. Johann Wil-
helm B., Vilhelm af Oraniens fortrolige ven, fulgte 1688
denne til England, hvor han blev greve af Portland. Senere
fik familien hertugværdigheden. — 2. William Henry
Cavendish B., 3dje hertug af Portland, var først whig
og blev skatkammerlord. Skræmt af den franske revo-
lution gik han over til toryerne, blev medlem af Pitts
ministerium og var 1807 — 09 paany skatkammerlord. —
3. William Charles Cavendish B. (1774—1839)
rar 1803 — 05 guvernør i Madras, siden minister paa
Sicilien hos Ferdinand IV af Neapel. 1812 gav han Si-
ciiieD en fri forfatning. 1813 — 14 var han admiral
orer den engelske Middelhavsfiaade og gjenoprettede
1814 republiken Genua, men kunde ikke hindre, at den
indleromedes i Sardinien. 1828 — 35 var han general-
gavernør i Indien, hvor han gjorde sig fortjent ved at
forbyde enkers brænding og indførte andre gavnlige re-
former. — 4. George Frederic Cavendish Scott
B. blev 1827 medlem af underhuset, først liberal, siden
tory. Da Peel vilde opgive korntolden, l^alp B. Disraeli
med at styrte ham. B. er mest berømt som sportsmand
og rytter. — En yngre gren af de pfalziske Béntincker
fik ved gifterraaal store besiddelser i Oldenburg og blev
tj^ske rigsgrever.
Bentley [be'nmj, Riehard (1662—1742), berømt
eng. niolog, d. I Cambridge som professor i teologi; ud-
gav flere latinske forfattere, navnlig Horats og Terents,
skrev en vigtig afhandling om breve fra oldtiden, hvis
Qegthed han delvis paaviste. Hans udgaver viser stor
kritisk evne.
Bentley [be'ntU], W. Holman (1855—1905), eng.
roL«»ionær, en af Kongomissionens pionerer. Har udgivet
en ordbog med 14 000 ord i Kongosproget og en gram-
matik, har oversåt det nye testamente samt udgivet et
par større verker om de indfødte og deres liv. Paa
hans station Wathen var der ved hans død 800 kristne.
Tilhørte baptistmissionen.
brassard — brinnen
Benton [be'ntn], Thomas Hart (1782—1858), nord-
amer. statsmand. Efter at have tjent en kort tid i hæren
blev han redaktør i St. Louis og 1820 medlem af kon-
gressen som senator for Missouri. Paa den tid begyndte
den store indvandring fra Europa, og B. virkede for at
lede strømmen udover egnene v. f. Mississippi bl. a. ved
at tilbyde nybyggerne billig jord (først vedtaget 1862).
I kongressen tog han ivrig del i debatten om alle
vigtige spørsmaal« og hans landsmænd valgte ham 5 gange
til senator (30 aar); han var modstander af slaveriets
undertrykkelse, men vilde ikke have det udstrakt til nord-
staterne. Hans uaf hængighed af partierne skaffede ham
mange fiender. B. har udgivet et udtog af kongressens
forhandlinger (15 bd.) og 2 bd. erindringer.
Bentræ, den til dreierbrug anvendte, meget fine og
tætte ved af led ved (lonicera xylosteum). Den har tydelige
aarringe, men meget smaa, først med lupen synlige ved-
kar og meget tæt bygning; den regnes for den seigeste
af de mellemeuropætske vedsorter.
Bentse brug ved Akerselven, en af de første papir-
fabriker i landet, anlagdes i slutningen af 17 aarh. af
Ole Bentsen, indrettede 1863 Norges første træsliberi;
papirfabriken er nu nedlagt, og brugct bortleies til for-
skjelligartet smaaindustri.
Bentsen, Halvor Andreas (1825— 91), n. politiker,
repræsenterede sin fødeby Kragerø paa stortingene 1865
—73 og Bratsberg amt 1880—85; i disse aar var han
odelstingspræsident. B. var en af aktorerne i rigsretten
1883—84. Han tilhørte den grundtvigiansk farvede del
af venstre. Han har udgivet en samling digte.
Bentsjordtlnd, et 1246 m. hølt, steilt Ijeld noget
søndenfor Tromsø paa Halvøeo mellem BalsQorden og
Malangen.
Bentzen, Got fr ed Eugen (1852—), n. læge, var
1891—93 medicinaldirektør; siden febr. 1894 stadsfysikus
i Kristiania. Har som saadan udfoldet fremragende
organisatoriske evner og har væsentlige fortjenester ved-
rørende den hygieniske side af byens bygningslov og
dens næringsmiddelhygiene. Han er ivrig afholdsmand
og er efterhaanden blevet en af de mest bekjendte og
aktive norske modstandere af den lægekontrol med de
prostituerede kvinder, som indgaar i det saakaldte regle-
mentaristiske system. Fik som student Skjelderups guld-
medalje for af handlingen « Leddefladernes og de synovi*
ale hinders histologiske bygning».
Bentzon [bétzdj, Therese, pseudonym for Blanc,
Marie Therese.
Benue (Binue) el. Tse h ad da. Vest- Afrika, østlige*
bielv til Niger, udspringer i en høide af 1260 m. o. h.
paa Hossere Ubaka*s basalt- plateau i landskabet Ngaum-
dere i den tyske koloni Kamerun, hvis nordlige del,
Adamaua, B. gjennemløber i en bue mod n. og n.v.
Derpaa strømmer B. med vestsyd vestlig hovedretning
gjennem brit. Nord-Nigerias østlige distrikter Upper B.
og Lower B. og falder i Niger ved Lokoja efter et løb
paa ca. 1 400 km. Dens største bielv er Faro med Mao
Deo fra s., dens interessanteste er Mao Kebi fra ø., som
gjennem Tuburi-sjøen ved en bifurkation staar i for-
bindelse med Scharis vestlige bielv Logone. B. er en
af Afrikas mest brugbare vandveie, farbar for dampskibe
ca. 800 km. til Faros iløb (i det indre Sudan s. f. Tsad-
l^rassard (f) m, armskinne.
-bind; (saTge)flor (om armen).
brasse Ifj f. fam ; sTømmetag.
bratsée f. favnftild.
brasaea (D. braaaer (F) (til-
sjø) bnne.
Brmssen ® m. (xool.) bnnen.
braaaer ^ brygge; maske.
brassear m, brygger; ølsælger
nesUaratør.
brasalére (f) f. livslykke; snør-
\\y; luereiMcIe.
braaain Cf)m. bryggekar; bryg.
braaaoir (f) m, mæskestang.
braaay @ messingagtig; fWck.
brat — (i) steil, absctiflssig. JAh,
schroff — @ steep, precipitous —
(?) escarpé, raide; å pic. Se ogs.
braa.
brat @ unge.
bråten (t) stege(s).
Bråten 0 m, steg.
brathed - ® Abschaasigkeit.
SchrofTheit r — @ steepneas — (?)
éscarpement m.
bratach — ® Bratsctie f — ©
viola, tenor violin — (?) alto m;
basse (f) de vloIln.
Brau, Brån 0 m, bryg.
Brauch (t) m, (skik og) brug.
branohøn ® bmge, pleie; be-
høve.
Bråne ® r. øienbryn.
brauen 0 bn-gge.
~ nnha
n, brj'g-
Bran-, Brånhana i
gerl.
brann 0 brun.
Bråune 0 f, brun farve : hals-
betændelse.
brannen 0 bruneis).
859
Braus— brayer
sjøen), hvor den er ca. 800 m. bred og i flomtiden 3 m.
dyb. Den tilfører Niger 12 å 15 000 km.' vand pr. sek.,
en vandmængde større end hovedelvens. Dens munding
opdagedes af Lander 1830, dens øvre løb af Barth 1851,
den beseiledes første gang af Baikie 1854, men er først
nøicre undcrsøgt af Flegel 1879—85.
Benurt (ononis)^ slegt af de erteblomstrede. Urter
eller halvbuske med oftest 3-koblede bladc og lyserøde
blomster i bladhjørnerne. Hos os tre arter, hvoraf de
to sjeldne, medens den stinkende h. Co. hircina) er
alm. udbredt i de sydlige egne af landet.
Benved, se Kristtorn.
Benvæv hører til de saakaldte støtte- og bindevæv,
forekommer kun hos hvirveldyrene og altid som bestemt
formede dele, de saakaldte ben eller knokler, hvoraf
skelettet er opbygget. Som de øvrige støttevæv bestaar b.
af celler, de saakaldte benceller, og af en li mgi vende
mellemsubstans, benbrusken eller den bløde ben*
substans (osseln), hvori der er i nd leiret en betydelig
mængde uorganiske bestanddele, ben jorden eller den
haarde bensubstans. Forholdet mellem bensubstansens
organiske og uorganiske bestanddele veksler efter dyrenes
art og alder; hos mennesket udgjør de organiske (lim-
givende) dele 33 — 35 pct., de uorganiske 65—67 pct. ; af
disse er hovedmassen (84 pct.) fosforsur kalk, resten be-
staar væsentlig af kulsur kalk, fluorkalcium, fosforsur
magnesia, klornatrium og soda. B. bliver ved den inderlige
forening af organisk og uorganisk substans samtidig haardt
og elastisk; det har en meget høi bæreevne (22 gange saa
stor som sandstenens og dobbelt saa stor som eketræets).
For at studere b.s mikroskopiske bygning maa
man enten slibe tynde plader af den tørrede bensubstans,
som er befriet for de organiske bestanddele, eller ogsaa
udtrække de uorganiske dele (dekalcinere benet), hvorved
benet bliver blødt og kan skjæres i t^^nde snit. Ben-
cellerne har mandelform og ligger indleiret i mellem-
substansen i smaa hulrum, de saakaldte benlegemer;
de staar ved Gne udløbere, som i de saakaldte benkanaler
gjennemsætter mellemsubstansen, i indbyrdes forbindelse
med hinanden. Mellemsubstansen er anordnet i tynde
blade, benlamellerne; efter disses anordning adskiller
man to slags ben, den kompakte og den spongiøse
(svampede) bensubstans. Ved undersøgelse af et tversnit
af kompakt ben fra et af legemets lange knokler
sees lamellerne at være koncentrisk ordnet omkring
kanaler (Haver'ske kanaler), som forløber efter benets
længdeakse, og som i det friske ben fører blodkar
og lidt bindevæv og saaledes tjener bensubstansens ernæ-
ring. Udåd og ind mod marvhulen er lamellerne anordnet
parallelt med benets ydre og indre flade. Marvhulen
indeslutter den gule benmarv. 1 den spongiøse ben-
substans, som væsentlig opbygger legemets korte ben,
ligger lamellerne langt mindre tæt; de danner her et
mere uregelmæssigt bjelkeverk, som omslutter talrige,
med rød benmarv fyldte rum. I begge slags bensubstans
er lamellerne anordnet paa den mest hensigtsmæssige
maade, saa at de giver knoklerne den størst mulige mod-
standskraft mod de kræfter, som stadig virker paa dem.
Alle knokler er omgivet af en stram bindevævshinde,
b e n h i n d e n (periosteum), som fører talrige aarer og
er af den største betydning for benvævets ernæring.
Benurt— Benzelius
860
Ogsaa benmarven bidrager til ernæringen. — Som særlige
modifikationer af benvævet kan merkes vævet i fiskenes
skjæl samt tandbenet (se disse art.).
Ben dannelsen (ossifi kationen) foregaar dels i brusk,
dels i bindevæv. Paa tidligere trin af fosterud vi klingen
er der intet ben i legemet ; skelettet bestaar da af smaa
bruskstykkcr og af bindevæv. Bendannelsen i brusk
sker derved, at der fra den omgivende bindevævshinde
(perichondriet) trænger bindevæv med blodkar ind i
brusken, som gjennemgaar eiendommelige forandringer,
forkalkes og tilsidst fortæres, medens en række af de
udenfra kommende bindevævsceller, osteoblasterne
(bendannende celler) afsætter haard bensubstans omkring
sig og bliver til benceller; det første b. dannes saaledes
som et uregelmæssigt bjelkeverk midt inde i brusken:
samtidig sker der ogsaa bendannelse paa bruskens over-
flade direkte fra perichondriet. — Den først dannede
bensubstans er i flere henseender ufuldkommen og resor-
beres efterhaanden atter, medens der sker en stadig
nydannelse af mere hensigtsmæssig anordnet substans. —
Bendannelsen i bindevæv sker i princlpet paa samme
maade som den i brusk, idet osteoblaster opbygger ung
bensubstans, medens bindevævet selv forkalkes og for-
tæres.— Bendannelsen begynder i de bruskede knokler paa
ganske bestemte steder, de saakaldte forbeningscentrer.
og til forskjelig tid for de forskjellige knokler. Hos
mennesket beg3'nder den først i nøkkelbenene og under-
kjæven. Den fuldstændige forbening af alle knokler er
hos mennesket først tilendebragt ved 25-aarsalderen.
Benwell [he'nwel], by i nordlige England, Northumber-
landshire, ved elven Tyne, 3 km. fra Newcastle, 18 437
indb.; stenkulsgruber.
Benz, Karl (1844—), t ingeniør, anlagde 1872 et irerk-
sted i Mannheim og grundede 1889 firmaet Benz & Co. til
fremstilling af motorer og motorvogne: 1899 omdannet
til aktieselskab. Hans eksplosionsmotorer har >iindet
stor udbredelse.
Benzaldehyd, bittermandelolje, kemisk forb. af kul-
stof, vandstof og surstof, C^H^O, er et aldehyd, der o|)-
staar ved indvirkning af emulsin paa amygdalin (s. d >
og derfor findes i bittermandelvand (s. d.); i større maale-
stok fremstilles b. af toluol og anvendes i farvestof-
tekniken, især til fremstil-
ling af malakitgrønt. B. er
en farveløs vædske, kogep.
1 79 °, sp. v. 1 .05. Oksyderes
let til ijenzoesyre.
BenzéHus, sv. lærd slegt.
1. Erik B. den ældre (1632
—1709), erkebiskop. Knyt-
tedes efter studiereiser i
udlandet til Upsala univer-
sitet 1665, 1687 biskop i
Strångnås, 1700 erkebiskop.
Var kronprins Karl (XI)*s
religionslærer og virksom
deltager i Karl XFs reorga-
nisation af den sv. kirke
gjennem en kirkelov, kirke-
haandbog, katekismus, sal-
mebog og bibeloversættelse. Erik Benzelius den yngrt»
Braus |T) m, brus, sus, stui.
Brausche (t) r. kai.
Brause 0 f. vandkande ; dusch.
brausen 0 bruse; pruste.
Brausehahn m. brushane.
Brausekopf m, brushoved.
Brauaelimonade r, brus.
Brauaewind m. frisk r^T.
Braut ® f. brud; kjæreste, forlo-
vede. Brautjungfer f, brudepige.
braute se skrjde.
bråutlich 0 brude-; Jomn-ueliK.
brav 0 bru; f{Ja>v; kjæk: snil.
bravache Y; ni, skrydhals.
bravade (f; f. pralende trusel.
bravade (e) pral.
brave ® & f> bra, gjæv, kJæk,
tapper; topiJer ninnd, slngsbixider,
@ ogs. Btori>raler.
brave @, braver (jf) trodse.
bravery @ topperhed.
bravo ( interj) — 0 bravo — @
bravo, O! brave — (f, bravo.
bravo 0 & f) m^ bandit.
bravur — 0 Bravour f — ®
braver>' — (f,' brnvoure f. bravur*
nnmer — 0 Brnvourarle f. -stflck
n — (e' bntvura — i f; air, niouroenu
(ni) de brnvoure.
brawl @ ftkraale : kiRmrrs: dun-
(om vand) : skraal ; klammeri ; <J^'«
bomuldatøi.
brawn @ i^nltelOMl : <Kri«ee-«^ \Xt
muskellOød. -kran. «wre mi»k>rT
(flg) arm.
Oray ^ «flnHtiKle: »Knilile •»'t
irseH skryde: skrald. drtvn: «til-
den; skraaning; nbkaUet ria^
brayer ix U»w».
861
Benzelstlema— Benzon
862
2. Erik B. den yngre (1675—1743), søn af forann. Efter
indgaaende studier udenlands, hvor hans sans for gamle
haaodskrifter vaktes, blev han 1702 bibliotekar og 1723
prof. i Upsala, 1726 biskop i G6teborg og 1731 i Lin-
køping, 1742 erkebiskop. Hans vidcnskabelige virksom-
bed satte dybe spor; hans udgavcr («Monum. vetera ec-
clesiæ Suiogotbicæ», «Diarium Vazstenense») var møn-
stenærdigc, og han er skaber af «Vetenskapssocieteten» i
fpsala 1719. Han var en. ypperlig taler og som politiker
en afhatternes ledere. 3. Henrik B. (1689—1 758), opholdt
sig hos Karl XII i Bender, 1714—15 i Konstantinopel.
Vendte hjem 1718 efter lange reiser, 1747 erkebiskop. —
4. Jakob B. (1683—1747), broder af forann. 1744 erke-
biskop. Ivrig tilhænger af hattepartiet.
BenzeUtiema, L a r s (l 759—1808), sv. marineløitnant,
fattede under krigen med Rusland 1789 den fantastiske
idé ved hjælp af et handelsskib at sprænge en ved
Kjøbenhavn indefrossen russisk flaade i luften. Planen
blev opdaget og B dødsdømt, men paa keiserindens for-
ben benaadet med livsvarigt fængsel. Han løslodes dog
1796 og drog hjem til Sverige.
Benzidin, kemisk forb. af kulstof, vandstof og kvæl-
«tof (C^aHisNa), er en aromatisk forbindelse, der har
brakter af et amin og opstaar ved opvarmning af hydrazo-
t)enzol med saltsyre. Farveløst, krystallinsk stof, tungt-
opløseligt i koldt vand. Anvendes til fremstilling af
farvestoffe, f. eks. kongorødt og krysamin.
Benzin. 1. Tjær e-b. (opløsningsnafta), destillater af
stenkultjære. Enten c lette tjæreoljer» med kogepunkt
105— 170° eller kunden del af dem, som destillerer ved
140-170°, sp. v. omtr. 0.9. Bruges til tøirensning og
som oplesningsmiddel for harpikser og kautschuk. Sidst-
ns^Tite opløses kun af tjærenafta. — 2. Petroleum-b.,
forskjellige letflygtige destillater af raapetroleum fra 40 —
160°. Ofte adskilles følgende merker:
Petroleumsæter (gasolin,
keroselen, canadol) . kogep. 40— 70°, sp. v. 0.64— 0.65
Benzin . . 70—120° t 0.7
Ligroin . 120-135° » 0.73
Putzøl » 130—160° > 0.74—0.75
(.Eteren» bruges under forskjellige navne, f. eks. hexan
til luft- eller benoidgas (s. d.). Øvrige anvendelser: plet-
vand. fedtekstraktion, motorer, belysningsvædske, opløs-
ningsmiddel og erstatning for terpentin i lak-, fernis-
"g oljefarveindustrien. TJære-b. og petroleum-b. adskilles
ved: egenvegten, lugten, opløsningsevnen for harpikser
størst for tjærenafta) samt forholdet til salpetersyre, af hvil-
ken petroleum-b. ikke angribes, medens tjære-b. nitreres.
Benzoé, en vellugtende harpiks, der faaes ved frivillig
udflydea og ved indsnit i barken af træet styrax benzoin
eller andre «/yraæ-arter, der vokser i Bagindieh og paa
Sundaøcrne og ogsaa dyrkes flere steder derover. Den
frivillig udflydte harpiks stivner i luften til større eller
mindre mandelformede stykker, ved indsnit dannes for-
udeo «mandler» tillige en mørkere brunlig eller graalig
grundmassc. Den bedste b. faaes fra den nordlige del af
Siam : den gaar i handelen under navn af S i a m-b., har
en vaniljelignende lugt og indeh. indtil 38 pct. fri b.-syre.
Su mat r a-b, indeholder tillige eller udelukkende kanel-
s)Te, hvorfor lugten er afvigende fra Siam-b.s. B. bru-
ges til røgelser, parfumer og forskjellige lægemidler.
brayer— Breohe
Benzoédraaber (benzoctinktur) er et spirituøst ud-
træk af Siam-benzoe.
Benzoéfedt fremstilles ved svinefedts behandling med
pulveriseret Siam-benzoé, hvorved det bliver mere hold-
bart og bedre egnet til gnundlag for salver.
Benzoéharpiks, se Benz oe.
Benzoésyre, kemisk forb. af kulstof, vandstof og sur-
stof (C^HeO,), er en organisk syre, som tidligere især
blev fremstillet af benzoéharpiks enten ved sublimation
eller paa anden maade, nu ogsaa af hippursyre og af
toluol. Den af benzoéharpiks vundne syre er i regelen
ikke ganske ren, men indeholder noget af en æterisk
olje, der giver den en eiendommelig lugt. B. faaes som
hvide, glinsende krystallinske blade eller naalc, er tungt-
opløselig i koldt vand, smelter ved 121° og forflygtiges
med vanddampe. Spaltes ved sterk ophedning til benzol
og kulsyre. B. anvendes i farvestofindustrien og paa flere
andre maader. I mediciuen anvendes den ved sublima-
tion af benzoéharpiks. Benzoyl er navnet for b.s
«radikal», C^HgO. Benzoylklorid, C^HnOCl, farve-
løs vædske, kogep. 198°, fremstilles af b. og fosforklorid,
har mange anvendelser i kemien.
Benzoésyresulfinid, d. s. s. S a k k a r i n.
Benzol, kemisk forb. af kulstof og vandstof (CøHe),
er et kulvandstof, som faaes ved destillation af stenkul-
tjære (s. d.). Fremstilledes paa denne maade 1842 af
Leigh efter 1825 at være opdaget af Faraday (som be-
standdel af oljegas). B. er en farveløs vædske. kogep.
80.4°, smeltep. 5.4°, sp. v. 0.9; uopløselig i vand, let-
opløselig i alkohol og æter. Opløser selv let jod, svovl,
fosfor, fedtstoffe, flygtige oljer, harpikser o. m. a. Brænder
let og med sterkt sodende flamme. B. kan fremstilles
paa forskjellige maader, men erholdes fabrikmæssig ude-
lukkende af tjære ved gjentagne omhyggelige destilla-
tioner. Indeholder i raa tilstand tbiofen. B. benyttedes
oprindelig mest som pletvand (Bronners pletvand), men
er nu til dette brug erstattet af benzin (ogsaa b. kaldtes
oprindelig benzin). Nu anvendes b. hovedsagelig i den
kemiske industri til fremstilling af forskjellige kemiske
forbindelser, navnlig nitro-b., hvoraf atter fremstilles
anilin og en mængde andre stoffe, der har stor betyd-
ning, navnlig i farvestofindustrien.
Benzolderi vater kaldes de «aromatiske forbindelser»,
der afledes af benzol, idet de indeholder 6 kulstofatomer,
der er bundet til hverandre paa samme maade, som
tilfældet er i benzol, CeHe, hvad enten de paagjældende
stoffe fremspilles af benzol eller ikke.
Benzon, Carl Otto Valdemar (1856—), d. dra-
matisk forfatter. Hans første arbeide, den lille pro-
verbe «Surrogater» (1882), indtager ved sin fine ironi
og elskværdige følsomhed, og de samme egenskaber An-
des hos det noget senere fremkomne «Tilfældigheder».
B.s betydeligste verk er helaftensskuespillet cEn skan-
dale» (1886), der satiriserer over det kjøbenhavnske
selskab.
Benzon, Jakob (1688—1775), blev vicestatholder i
Norge fra 1750 og virkelig statholder fra 1770, men af-
sattes allerede aaret efter af Struensee. Han var en er-
faren embedsmand. meget agtet og afholdt i Norge. Af
hans store jordegods dannedes ved testamente to stam-
huse (nu stamhuset B. i Jylland).
briyer rm, brokbiiand: f«n«-,
brajrette t f, bakacspHt.
brayon f m, feide,
braze (id lodde: meitsinisbeslaa :
'H- forihaprde.
brtzen <g malm-, messing-;
brazier @ g|ørtler. kobber-
Brazil-nnt ® nnranød.
Brazil-WOOd $) brasilietræ.
breach © brud; breschc.
bread ® bred. bread-tree
brødfrugttrtp.
breadth @ bredde.
break @ br\-de, bnekke; brinte ;
tæmnie: gjøre ralllt; brud: aab-
ning; afbrydelse; (tnnke)9treg;
rrembnid; bremse.
break-down @ snmmcnstyrt-
ning; tilintetgjørelse.
breaker ^ overtneder; dres-
sør; brantsjø, brænding.
hreakfast @ (spise) rrokost.
breakneck @ halsbnvkkende
(ste<I. fald).
breakwater (e) boIgebr>der.
bream @ ikooI.i brasen,
breast® br>-Ht; stemme sig i mod.
breath @ aande(drag, -driet);
luftning: mundsveir.
breathe (e) uånde, puste: lade
(en hest) puste ud. *
breath less (p\ «åndeløs.
brebis f> f. fanr. snu.
Brechbarkelt ® r, si^ørhed.
Brechbohnen (t) pl. stang-
bønner.
Breohe (t) f, hørbrnge.
bréche— breeching
863
Benzopurpurin— Berberin
864
Benzopurpurfn 4 B., et rødt azofarvestof, der dannes
ved kobling af diazoteret tolidin med naftionsyre. B.
er natriumsaltet af den derved dannede syre. Benyttes
meget i farveriet, idet det er opløseligt navnlig i varmt
vand og i denne oplosning v^d tilsætning af soda eller
sæbe og salte (navnlig glaubersalt) farver ubeiset bom-
uld smukt rød.
Benzovl, benzoylklorid, se Benzolsyre.
BeotUK (røde indianere), uddød indianerstamme, der
beboede det nordi. New Foundland. Deres antropologiske
og etnografiske stilling er uklar ; i deres sprog er paavist
algonkinelementer, men ogsaa spredte eskimoiske ord.
Beovulf, oldeng. heltekvad med nordisk stof, optegnet
i 7 aarli. Den «geatiske» helt B. fælder danekongen
Hrodgars (Roars) forfølger, troldet Grendel; deltager i
sin konge Hygelac's ulykkelige tog mod hatvarjerne ved
Rliinen (historisk: aar 515), arver hans trone og falder
mod en drage. Indskudt er kampe mellcm geater (s. d.)
og svear, mellem daner og hadubarder etc. Fraseet trold-
kampe etc. er stoffet historisk og af høi værdi. Danmark
har æren for B.s fremdragelse; første udg. ved Thorkelin
1786, første oversæt, ved Grundtvig 1826. [Litt.: Rønning,
«Beovulfs-kvadet», 1883.]
Béranger [beråié], Pierre Jean de (1780—1857),
fr. digter, voksede op i fattige forhold og tjente sit
brød i meget beskedne
stillinger. Han fandt som
poet efter nogen famlen
sit felt i* den sangbare,
folkelige vise, skrev lette
og letsindige drikkeviser
og sentimentale sange,
indtil Napoleons fald og
restaurationen førte ham
ind i det, der skulde blive
hans specielle genre og
skabe hans ry og store
popularitet, den politiske
vise. 1 friske og djerve
sange, præget af borger-
Hghed, frihedsfølelse og
Napoleonsbeundring, an-
greb han Bourbonernes
styre , blev gjentagne
gange dømt til fængsel og
bøder, men fortsatte lige
uforfærdet; hans sange var paa alles læbef og bidrog
gjennem den stemning, de vakte, til julirevolutionen,
men ogsaa til det andet keiserdømmes oprettelse.
Berår, provins i eng. keiserdømme Indien, n. f.
vasnlstaten Haidarabad, ca. 46 000 km.' med 2 750 000
indb. (1901), væscntlig hinduer, blot 300 000 muhamme-
danere. I nord og syd Ijeldkjeder, i midten en frugtbar
lavslette, gjennemstrømmet af elven Puma. Frugtbar
jord, meget betydelig bomuldsavl. B. hører direkte
under generalguvernøren og styres af en kommissionær,
blev engelsk i 1853.
Beråt (arab.), « diplom >, et dokument, udstedt af den
regjerende fyrste, som giver den dermed forsynede visse
rettigheder. 1 Tyrkict faar f. eks. de fremmede konsuler
et b. samtidig med eksckvaturet (fermån).
Pierre Jean de Béranger.
Berat, by i europæisk Tyrki, vilajet Janina (Albanien^
12 000 indb., hvoraf V« grækere. Dyrkning af vin og
oliven, græsk erkebiskop, paa en nærliggende Ijeldhøick
et forfaldent kastel.
Beraun (dechisk Beraunka). 1. Elv i Bdhmen. ud-
springer paa Bdhmen^^ald og falder ud i Moldan kort
ovenfor Prag, 225 km. 2. By i Bdhmen, ved Litavas
udløb i elven B., 9 363 indb.; bomuldsvarer, sukker o,
s. v., i nærheden knlgruber, kalkovne og valfartsstedet
St Johann unter den Feisen.
Berber (el-Mekerif), Nordøst-Afrika, by i prov. B. i
Nubien paa Nilens høire bred mellem 5te katarakt og
Atbaras munding under 18° n. br., 349 m.o.h., roedca.
10000 indb. Vigtig handelsby ved jernbanen til Khartum
og ved den 1906 aabnede jernbane fra B. gjennem den
Nubiske ørken til Port Sudan ved det Røde hav, en
jernbane, som vil faa den allerstørste betydning for
landene ved den øvre Nil. Besat af Mahdien i 1880-
aarene, gjenerobret af englænderne 1897.
Berber, stor hamitisk folkegruppe i Nord- Afrika,
rimeligvis indvandret i en tidlig forhistorisk tid enten
fra øst eller maaske fra Pyrenæerhalvøen over Gibraltar-
strædet I hvert fald har b. i al historisk tid beboet
Atlaslandene, Syrtelandskaberne og Sahara til Nildalen
i øst og Sudan i syd og har altid, under sine Qeid- c^
ørkenlandes isolerende indflydelse, vist en merkelig race-
seighed ligeovcrfor de mange invasioner, selv ligeoverfor
den arabiske i det 7 aarh., som dog blev religiøst og
politisk bestemmende for Nord- Afrika. I de lavere egne
er dog b. ofte opblandet med arabere (de med Ulad be-
nævnte stammer synes at være mere arabiske, de med
Beni at staa b. nærmere). Ligesom sine forfædre i old-
tiden, libyerne (maurer, numider, mazyer, gætuler, gara-
manter o. a.), er b. høie, kraftige folk med lysere hud-
farve og ædel legemsbygning, i almindelighed godmodige,
flittige og nøisomme. B., hvis antal rimeligvis kan an-
slaaes til 3 å 4 mill., deles i flere stammer, hvoraf kan
nævnes schelluk, amazig og breber i Marokko, kabyler
i Algerie og Tunis, imoschag el. (arab.) tuareg i Saharas
oaser, som alle taler dialekter af det gamle b.-sprog.
tuareg-amazig-sproget, hvori hos kabyleme en rig folke-
litteratur; hos tuareg findes ogsaa en egen, af de gamle
libyske stenindskrifter fremgaaet skrift, tifinag. Navnet
b. er (efter H. Kiepert) en arabisk forvanske ing af
barbari (lat.), den romerske fællesbenævnelse for disse
nordafrikanske folk, som af araberne ogsaa kaldtes
qabåll, d. e. nomadestammer, deraf det franske kabyles^
(Se planchen Folkeracer.)
Be^rbera, Øst- Afrika, hovedstad og vigtig handelsby
i britisk Somaliland ved Adenbugtens sydkyst t lanc^
skabet Guban. Udgangspunkt for tre karavanveie ti)
det indre. Udførsel af strudseQær, skind, gummi, elfec-
ben. Britisk 1884.
Berberidåceæ, se Berberis familien.
Berberiet, Nordvest-Afrika, er en fællesbetegnclse fnr
Marokko, Algerie, Tunis og Tripolis, dannet af folke-
navnet berber (s. d.). Da disse lande i 16 aarh. af de
osmaniske tyrker organiseredes til de frygtede sjørøver
stater, kom navnet Barbariet i brug istedetfor B.. c«^
staterne kaldtes ofte Barbareskerne.
Berberin, et alkaloid, der uddrages af roden paa
bréohe (f; r, bresche. hul ; sknar ;
skar.
brechen (\) brirkke. br>-de:
briste. gebrochen nedbrudt ;
gebrokken.
brechet r m. br>-8tben.
bréchetelle r r, kringle.
Brechfllege ^t) r. spynuc.
Breohruhr (t; r. kolerine.
bred «cy — ®brell — ^ei broad.
wIde; (om stil) diffUse — (f large;
difTUs; (i sin tale> prolixe.
bred sb — (t) Ufer n. Rand in
— (e) border, edge. margin; (flod-)
bank, (hav-) shore — X ^flod-, sje-,
hav-) bord ra. rive f, rivage m;
(flud b.) plage f, isnndet) greve f.
bredfuld - ® gerom bis an den
Rand — (g) brimful — tf rempll
Jusqu'au bord, tout plein.
bredde - 0 Brette f - ®
breadth; (stilens) diffUseness; (geo-
gr.) latitude — (f) largeur f; car-
rure f (des épaules); (geogr.) lati-
tude f; (i skrin, tale) ampleur,
proiixité f. breddegrad — ®
Breite(n)grad m — @ degree of
latitude — ;£ (degré (ra) de) lati-
tude.
brede (dugen) — ® breiten —
@ spread — r meltre. Se
bredonille (^ r, nut i tn^
tråk). AdJ med ufomettet %a^
bredouiller X* piodre, trmi-
stamme, tale utydelig.
breech @ bagdd. bandt «t>kir
▼b kl«!de I bukacr. breccfc— p^
kniebukaer.
breechlflg @ slrambuks ; 1*<'
rem U sirietøi^
865
Be^rberisfamillen— Berengar
866
breeeh loading— brenéohe
berberis, hvdrastis o. fl.; gult, krystallinsk, meget bittert
pulver, opløseligt i vand og alkohol, bruges som farve-
stof og tillige i medicinen (f eks. mod dysenteri).
Be^rberisfamilien (berheridaceæ) omfatter buske eller
fleraarige urter med ofte sammensatte blade, frikronede
h\oms\eT i klase og bærfrugt. Den mest kjendte af de
otte slegter er b. Denne har to slags skud, langskud
med blade, der er omdannet til 3- el. 5-delte tome, og
i disses hjørner blomstrende kortskud med tætsiddende,
hele og tantlede blade. De gule blomster har 6 bæger-
blade og 6 kronblade, de sidste med honninggjemmer
ved grunden. Bestøvnings-
forholdene er her ganske
^ a* interessante. Støvtraadene
er nemlig pirrelige ved
grunden og bevæger sig
ved berøring indover, og
da støvknapperne desuden
aabner sig paa indersl-
den, vil et honningsøgende
insekt let faa blomster-
støvet drysset over sig og
saaledes kunne overføre
det til næste blomst. Hos
os én art, b, uulgaris, men
kun i det sydlige af landet.
Den har tildels været brugt
til levende hegn. Men da
den er bærer af en rustform,
der angriber kornarterne,
bør den ikke dyrkes i nær-
heden af kornåkrene, men
udryddes. Flere b.-arter er
vakre prydplanter, der dyr-
kes i haven, særlig skattet
som saadan er blod-b.
(var. atropurpured), med
brunrøde blade.
Berblce f-bfs]. Sydamerika. 1. Distrikt i eng. Guy-
ana, østlige del af denne koloni, 4 000 km.' med 15176
tDdb.. fer hollandsk koloni, engelsk 1815. Hovedstad,
New Amsterdam ved udløbet af elven B. 2. Elv i eng.
Guyana, munder ud i Atlanterhavet, men spærres af en
revle med kun 2 m. vand i ebbetiden. Det øvre løb er
opfyldt af stryk, og kun mindre skibe kan derfor an-
løbe elven. Langt oppe i denne findes den tropiske
plante Victoria regia,
Berby, gaard ved bunden af Iddef] orden, Id herred,
^jendt fra Norges krigshistorie. Paa gaarden, hvortil
b^rer sag, mølle og stenhuggeri, er siden 1899 Smaa-
lenenes praktiske jenteskole, 20 elever.
BerceaM' /&(Frsø'z/ (fr.), vuggesang med og uden ord.
Berchem (Berghem), Nicolaes (Claes) Pietersz
(1620—83), hoU. maler og raderer, har udført en række,
tidligere meget beundrede, elegante landskaber med
hyrder og kvæg. Hans lidt rutinerede kunst staar ikke
paa høide med det bedste holl. dyremaleri. (Et billede
i Kunstmuseet i Kra.)
Berchem, B.-lez-Anvers^ el. Berghem, forstad
til Antwerpen, med et fort; ca. 15 000 indb.; fabrikation
af voksdug, stivelse, tobak.
Berberis vulgaris: a blomst forfra,
t'biglhi: b atørrti; e ttngtaUmd:
d fngi, ^cnoemskaaret paa langi.
Berchet [birket], Giovanni (1783—1851), ital. digter,
patriotisk lyriker, flygtede efter urolighederne i 1821 til
udlandet, vendte tilbage 1848. Hans digte aandede af
harmfuldt had mod den tids fremmedherredømme i Italien ;
blandt de mest kjendte var «I profughi di Farga», ell
romito del Cenisio», cGrido air Italia».
Berchtesgaden. l. Landskab i sydøstlige Bayern,
kreds Øvre-B., 400 km.' med 10046 indb. (1900). Landet
er opfyldt af høie Qelde (Salzburgeralpeme, høieste top
Watzmann, 2 714 m.). Tre hoveddale: Seethal med
K6nigssee, Wimbach- og Hinterseethal, alle bidale til
Salzachdalen. Kvægavl, skogbrug, ud vin ding af salt,
mange turister. 2. Kursted i landskabet B., 550 m. o.h.,
2 634 indb., stort saltverk (Tuval), træskjæreri; slotte,
vakre private villaer; meget besøgt luftkursted. Norske
digtere, særlig H. Ibsen og J. Lie, har opholdt sig meget i B.
Berckheyde, JobAdrianz (1630—93), og broderen
Gerrit Adrianz B. (1638—98), holl. malere, var
sandsynligvis elever af Franz Hals. De arbeidede ofte
sammen og har udført en stor mængde byprospekter
og arkitekturbilleder.
Berck-sur-mer [berksyrmærj, by i nordlige Frank-
rige, depart. Pas-de-Calais, 2 km. fra Kanalen, beskyttet
af dyneme, 7 799 indb. (1901). Sild- og makrelfiske,
fabrikation af seildug, sk:bsverfter. Sjøbad; hospital for
kjertelsyge børn.
Berdalsstabburet, karakteristisk stabbur fra Vinje i
Telemarken, af gammel type, opført i det 18 aarh. og
af kong Oscar II indkjøbt og flyttet til hans samlinger
paa Bygdø. Tilhører nu den norske stat, under Norsk
folkemuseums tilsyn.
Berdalssæteren (Berdalshytten), Ilden, men god
turiststation ved IJeldveien mellem Fortun og Aardal,
nordvest for Austabottind (Horungerne).
BerdFtsJev (Berdyczev), by i Rusland, guv. Kiev ved
elven Gnilopjat, 53 728 indb., hvoraf mange jøder. Store
aarsmarkeder og livlig handel (heste, okser, korn, pelsverk,
huder o. s. v.). Tobaksfabriker, farverier.
Berd)a'n8k, by i Sydrusland, guv. Taurien, ved elven
Berdas udløb i det Asovske hav, 27 249 indb., udmerket
havn, stor handel med og udførsel af hvede, hamp, smør,
uld, huder, salt og fisk.
Beregy komitat i Ungarn paa grænsen mod Galizien,
3 724 km.' med 207 647 indb., magyarer og ruthener
(jøder). I n. bjergfuldt, i s. sletteland; hvede, rug, tøm-
mer, vin o. s. v. produceres, store skoge og meget vildt,
fisk i elve (Theis) og myrer; jernerts, porcellænsjord.
Beregowaja, havneplads i asiatisk Rusland ved det
Sorte hav.
Beregszåsz [bireksås], Ungarn, hovedstad i guv. B.,
9609 indb. (væsentlig magyarer), ved den ung. nordbane.
Berendt, Gottlieb (1836—), t. geolog, professor i
Berlin, hører til de første forkjæmpere for glacial teorien.
Var leder af de geologisk-agronomiske kartarbeider i
Preussen og bar udgivet fiere arbeider om provinsen
Preussens geologi.
Berengår, longobardiske konger. 1. B. I, dattersøn
af Ludvig den fromme, 888 kronet til longobardisk
konge, 916 til keiser. 923 tilintetgjorde Rudolf af Bur-
gund hans magt. Myrdet 924. — 2. B. II (af Ivrea), B.
Ps svigerson, longobardisk konge efter Lothar (d. 950).
breechloading ® ba^adnings-.
breed@a(v)le; opdnette. fostre;
op&ntjfi^ oddanne ; ftvtnhringe.
»ol<fc; yn|{l«: afkom. race.
breedlag^ a(T)I: opdragelae.
breeze @ brt»; opetyr; aske;
Itl^: rh inæ.
bref r; kort: Ilden; adv kort
MRt m, (paTeligt) brev; kjøpas.
Bregen ® m, tierne.
28 — niostreret norsk
_ le — ® Farrenkraut n —
(g) tern, brake — (f) fougére f.
bréhaigne (?) gold.
Brei (t) m, grød, velling.
breit 0 bred. breitopurlg
bredsporet; storanudet.
Breite ® f. bredde; vidde;
Uaadrag.
bretten (D (ud)brede.
brelan (f)m, trekort; splUehus.
konversBtionsleksikon. I.
brelauder ® Qaae.
brelle 0 r, dritX tømmer.
breloque (?) r, urlOedestas.
dingeldangel; trommealgnal. bre-
loquer dingle.
brem — ® Verbrfimung f, Be-
satz m — ® border, edging, trim-
ming — (r) bordure, gamiture f.
bréme ® f. (zool.) brasen.
bremme se kante.
brems — ® Bremse. Biesfll«ge
f — @ gadfly, horsefly, hornet —
(£) taon, æstre m.
bremse — 0 Bremse r — @
(III heste) bamacles; (til vogn) brake,
skld — 0 tnin m; (hesteklemme)
tord-nez m.
bremse vb — 0 bremsen — ®
brake — 0 serrer le(s) fiieln(8).
brenéche 0 r, (ung) pæremæt.
J
867
brennen— brev
Dennes enke, Adelheid, paakaldte, for at undgaa egteskab
med B.s søo, Otto Vs hjælp, og B. anerkjendte dennes
overhøihed. 961 gjorde Ottos Italiafærd ende paa hans
grusomme regimente. 966 døde han som tysk fange.
Berengar fra Tours (d. 1088), berømt middel-
alderlig teolog, f. i begyndelsen af 11 aarh., sandsynligvis
i Tours. 1040 blev han forstander for domskolen i
denne by. Da han i nadverlæren forkastede tanken om
elementernes forvandling, blev han indviklet i mange
stridigheder. Flere synoder fordømte hans opfattelse, og
B. maatte gjentagne gange tilbagekalde.
Berengaria^ d. dronning, datter af den portugisiske
konge Sancho I og formentlig født efter 1192; egtede
1214 den d. konge Valdemar Seier, hvem hun fødte en
datter og tre sønner, Erik, Abel og Kristoffer; døde alle-
rede 1227. Fortællingerne om hendes store skjønhed
bekræftedes, da man i 1855 aabnede hendes grav i Ring-
sted, medens intet af, hvad der berettes om hendes hov-
mod og haardl^ertethed (eden onde Bengerd») finder
nogen støtte i historien.
Berenike. l. B. II, gift med kong Ptolemæus III
Euergetes af Ægypten ; for at skaffe sin mand seier i en
krig ofrede hnn sit skjønne haar til Afrodite (se B.s
hoved haar). 2. B., datter af Herodes Agrippa I (s. d.),
den romerske keiser Titus' frille.
Berenike. 1. I oldtiden handelsstad i Kyrenaika i
Libyen ved den Store S3rrte, nu Bengasi; opkaldt efter
Ptolemæus IlPs dronning B. 2. I oldtiden sjøstad i
Ægypten ved det Røde hav; ruiner ved Sikket Bender.
Berenikes hovedhaar (Coma Berenices), stjerne-
billede mellem Bootes og Løven, kjendelig ved en spredt
samling af svage stjerner i forlængelsen af en tænkt linje
fra den yderste seerne i Karlsvognens stang gjennem
stjernen Karl IFs hjerte.
Berens, Hermann Johannes (1826—80), tyskfødt
sv. musiker, professor i komposition ved Stockholms
musikkonservatorium, lærer for Karl XVs familie, har
særlig vundet anerkjendelse ved operaen «Violetta» og
flere operetter. — Sønnen Herman B. (1862—) er ogsaa
afholdt i Stockholm som kapelmester og lærer.
Berenson [be'rin8n], Bernhard (1865—), amer.
kunsthistoriker, har vundet et navn ved sine indgaaende
og paa nye metoder hyggede studier fra den florentinske
malerkunst.
Berent, Waclaw [va^tslaf] (1873—), polsk roman-
forfattter. Blandt hans arbeider merkes «Préchno»
(c Mudder»), der i en kraftig stil fremstiller den moderne
dekadence i slaviske og tyske storbytyper, særlig blandt
kunstnere.
Beresford [be'resfid]. Lord Charles William
De la Po er (1846 — ), eng. admiral og politiker, udmer-
kede sig ved bombardementet paa Alexandria 1882, avan-
cerede hurtig og blev 1903 chef for den eng. kanalflaade.
Paa hans initiativ oprettedes en admiralstab, der har
bidraget meget til den eng. flaades udvikling i de sidste
10 aar. For flaadens udvidelse har B. ogsaa virket som
politisk taler og skribent.
Beresford [be'resfdd], William Car r (1768— 1854),
viscount, eng. general, undertrykte 1800 det irske oprør,
indtog 1805 Buenos Ayres, maatte kort efter overgi ve
byen, men undslap fra fangenskabet. Siden kjæmpede
Berengar— Berg
868
han i Spanien og blev overgeneral for den portugisiske
hær. 1812 — 13 førte han et armékorps under WelHngtoa
og udmerkede sig især ved Salamanca. 1823 vendte
han tilbage til England, hvor han udnævntes til viscoant
og var generalfelttøimester til 1830.
Bere'sina, Rusland, bielv til Dnjepr, 570 km. lang
(dommen), kommer fra indsjødistriktet s. f. Duoa, med
hvilken elv B.-kanalen danner en særlig for tømmer-
transporten vigtig forbindelse (Riga — Kherson). B. erbletret
navnkundig ved den franske storarmés overgang 26—28
nov. paa tilbagetoget i 1812.
Bere'SOV, by i nordvestlige Sibirien, guv. Tobolsk.
hovedstad i kredsen B., ved elven Sosva (bielv til Ob).
1 073 indb. Handel med pelsverk og fisk. Meget kotdt
et af de strengeste forvisningssteder (Mensjikov og Oster
mann døde her).
Bere'80V8k, by i østlige Rusland, guv. Perm, i Ural-
l}eldene, med ca. 10000 indb., midtpunkt i et stort
gulddistrikt. I 1897 blev udvundet over 1 000 kg. gald,
hvoraf meget blev udvasket af elven Beresovska.
Bere^zin, Ilja N i kola je vitj (1818—96), rus. ori-
entalist og reisende, foretog i 1842 — 45 en reise gjenoem
Persien, Mesopotamien, Syrien og Ægypten, 1848 en
forskningsreise i Sibirien, undersøgte i 1852 ruineme af
byen Bulgar, blev i 1855 professor i orientalske sprog i
St. Petersburg. Af skrifter merkes den orientalske afde-
ling af en rus. encyklopædi t Reise i det nordre Persien».
«Det persiske sprogs grammatik» o. fl.
Berg, Christen (1827—91), d. politiker. Valgtes i
1866 til folketingsrepræsentant fra Holding, hvor han
var lærer, og gjenvalgtes senere herfra lige til sio død.
Var i 1870 med at stifte «det forenede venstre> med
folketingsparlamentarismen som program og blev snart
venstres fører. I 1870-aarene udførte han et vældigt
agitatorisk og organisatorisk politisk arbeide. Grondlagde
bl. a. over et halvt snes blade: «Den Berg'ske presse».
Han ledede modstanden mod Kjøben havns befæstning
og provisorismen og bekjæmpede ministeriet Estnip med
den saakaldte «visnepolitik». I 1883 valgtes han til
folketingets formand, men gik af i 1887, da hans parti
sprængtes.
Berg, Fr ants (1500—91), biskop, f. i Odense, bestemt
for Franciskanerordenen, men paavirkedes i Rostock af
Luthers lære, blev efter reformationen sogneprest i Kbh
og 1548 superintendent i Oslo og Hamar stifL 1580 af-
traadte han atter embedet til fordel for sin svigersøa
den beKjendte Jens Nielssøn (s. d.). B. var hølt agtet i
Norge og nød stor yndest hos Fredrik II. Hans portrst
findes i Vor Frelsers kirke i Kra.
Berg, Frid tjuv (1851—), sv. skolcmand, blev UK
lærer ved Stockholms folkeskole. Med fremrageode
dygtighed og stor pædagogisk interesse arbeidede ha:
særlig for at gjøre folkeskolen til «bottenskola» for dG
høiere skole. Blev 1891 repræsentant i 2dra kamman?
for Stockholm, hvor han sluttede sig til det libcraU
parti, og blev i 1905 chef for ecklesiastik-departementr.
i det StaafiTske ministerium. Ved dettes afgang i ma^
1906 gik B. tilbage til sin stilling i folkeskolen. Hu
er for tiden redaktør af «Svensk låraretidning».
Berg, Friedrich Wilhelm Rembert, rus. Fe dor
Fedorovitsj (1790—1874), greve, rus. general, deltoi
brennen ^ bmnde.
BrennOl ® n, lampeolje.
brenzeln © lugte, smage svidd.
brenzlls svidd.
brésifler (?) farve rød; gM
Istykker, sprækkc.
bret — (t) Breit n - ® board;
(bakke) tray - (?) planclie f; (bakke)
plateau, cabaret ni ; (dam-) damler
m: (schak-) échiqaier m; (tavl-)
tabller m.
bret (I bog) - ® Eselsohr n -
@ dog's-ear — (?) come f. bret-
spil — ® Brettoplel n — @ drauglits,
chess — (?) (Jcu (m) de) trictrac m.
brétalller (?) tnekke blank for
et godt ord.
bretauder ^ klippe i^evnt;
studse.
bretelte 0 f, swle; sælhund-
gam.
brethren (e) brødre (i aanden.
embeds-).
Brett ® n. bret; tavle; Qtel;
bylde. hooh ans B. kommen.
komme hølt paa stråa, ans dem
B. schlagen vippe af pinden.
brette — ® umbiegen, -brechen;
(opsmøge) achOrzen — @ turn up,
down; double up — (f lop f
trousaer, relever; (ned) rabattrr
brette (2) r, huggert.
bretteler (pudtakke; tkn^r^
brettenr (£) m. slaøsbrodrr
breuil (S)m. indelakkeitUd^r
brenvage ^ m. Qaefrdrik.
brev — ® Brief m - f Wi*?
missive, (mindre) note - f Mttt i
épftre f: blUct m. brevkiMi
869
Berg
870
i den tyrk. krig 1828—29, var 1854—61 generalguvernør
i Finland og blev 1863 statholder i Polen, hvor han med
hensynsløs strenghed dæmpede opstanden. Udnævntes
1866 Ul feltmarskalk.
Berg, GeorgVilhelm (1 839— ), sv. historisk forsker,
bureauchef ved Bergslagsbanen i G6teborg, har indlagt
sig stor fortjeneste ved sine undersøgelser af svenske
grave og verksteder fra stenalderen, samt slotte (ruinen
paa Hagnhildsholmen, Elfsborg, Olsborg) og klostre (Kong-
helle og Dragsmark) i G5teborgs og Bohus lån. Han er
en af stifterne af dettes «fornminnesforening», i hvis
skrifter hans arbeider for en stor del er trykt. B. har
ogsaa udgivet flere andre betydelige historiske verker,
deriblandt «G6teborgs åldre teatrar» (3 bd.) og <Sam-
lingar till Goteborgs historia» (2 bd.).
Berg, Gunnar (1863—93), n. maler; studerede i
Dusseldorf, Berlin og Paris. I sine billeder fra sit hjem-
sted, Lofoten, naaede han i sit korte liv ikke til hel
selvstændig udvikling, men er paavirket af Otto Sinding.
Berg, Hagbart Sc hytte (1860—), n. arkitekt, ud-
dannet ved Trondhjems tekn. skole og Hannovers tekn.
hoiskole. Har bygget forskjellige bygninger i Skien, bl. a.
den nye kirke. Fagerborg kirke i Kra. og deltaget i
gjenreisningen af Aalesund efter branden 1904.
Berg, Hans Johan Fredrik (1813— 74), n.akvarel-
maler, udførte under sine langvarige ophold i udlandet
bl. a. en samling kopier efter gamle mestere, som i sin
tid under sterk strid blev indkjøbt af Nationalgalleriet,
hvorfra den senere er overført til universitetets kunst-
historiske samling.
Berg, Harald (1823—95), en af den norske industris
foregangsmænd, overtog 1854 sammen med et par andre
Christiania glasmagasin, som under hans paapasselige og
toitiativrige ledelse udviklede sig til en efter norske
forhold overmaade betydelig forretning. Dennes hoved-
grene er tilvirkning ved fem forskjellige glasverker af
vindusglas, flasker, krystalvarer, lamper, ogsaa i ikke
rioge udstrækning til udførsel. Firmaet optager i sin
helhed for sine udsalg og kontorer en af Kristianias
største og mest tidsmæssige forretningsgaarde. Det be-
hersker fuldstændig saavel produktion som salg af alle
slags kurante glasvarer i Norge.
Berg, Jens Christian (1775—1852), n. historie-
forsker og jurist, justitiarius i Kra. stiftsoverret, medlem
af stortinget 1814 m. m., i 1816—17 norsk kommissær i
Kjøbenhavn ved opgjøret med Danmark, fra 1833 medlem
af administrationen for Kra. bankafdeling, tog afsked 1844
paa gnind af et benbrud. B. besad et for sin tid ene-
*itaaende grundigt kjendskab til Norges historie efter
reformationen. Han har udgivet mange vigtige aktstyk-
ker, forsynet med lærde anmerkninger, særlig i «Bud-
stikken» og «Samlinger til det norske folks sprog og
historie», men kun ét selvstændigt historisk skrift, «Om
Norges staaende hær», Kra. 1830. B.s bibliotek blev
solgt. Hans betydelige haandskrevne samlinger blev delt
mellem universitetsbiblioteket og rigsarkivet.
Berg, Karl Alfred (1857—), dirigent for studenter-
sangforeningen med studenterkapel og kapelmester ved
universitetet i Lund, har ledet alle lundensernes sanger-
tog i flere aar, senest til Amerika i 1904, og har ogsaa
gjort sig bemerket som komponist.
brevet— brider.
Berg, Lorens (1862 — ), n. lokalhistoriker, lærer i
Kra., har skrevet skolebøger og behandlet Andebus og
det øvrige Vestfolds historie, topografi og jordegodsforhold.
Berg, Magnus (1666—1739), n. billedskjærer, blev ved
U. F. Gyldenløves hjælp uddannet som maler under liof-
skildreren Peder Andersen i Kbh., men slog først igjennem
ved sine elfenbensarbeider, som næsten alle er udført i hans
senere aar. I smaa relieffer lykkes det ham her til fuldkom-
menhed at give udtryk for barokens fri og pompøse stil-
følelse. Størsteparien af hans arbeider, som overveiende
behandler mytologiske og bibelske emner, flndes paa
Rosenborg slot i Kbh. (Et i Kunstindustrimuseet, Kra.)
Magnus Berg: Adam og Evn.
(Skaaret I elfenben. Rosenborg tlot. l^øbenhaTn.)
Berg, Patrokles Fredrik Grundt (1832—), n.
kavalerioberst, bekjendt som en af vori lands dygtigste
ryttere. Med et nøie kjendskab til hestens anatomi,
fysiologi og bevægelseslære forener han megen rytter-
indsigt og en sjelden dygtighed som dressør.
Berg, Søren (1851—), gaardbruger i Hof i Solør.
Bekjendt som meierimand, særlig for frembringelse af
fortrinlige ostesorier, men endnu mere som svineop-
drætter; hans besætning af yorkshiresvin tør betegnes
som fremragende, ikke blot efter norsk maalestok.
Berg, en del af preuss, prov. Rheinland, omfattende
bl. a. det vigtige fabrikdistrikt i Wupperdalen med by-
erne Barmen og Elberield, var i middelalderen et selv-
stændigt heriugdømme. 1380 forenedes det med JQlich
og senere med Kleve (s. d.). Ved forliget efter den
«julich-kleveske arvestrid > (1609—14) tilfald t Kleve Bran-
denburg, medens Julich og B. gik over til en heriug af
Pfalz-Neuburg. Under Ludvig XIV*s foriølgelse af pro-
testanterne udvandrede en mængde af disse til B. og
lagde grunden til den senere blomstrende industri. 1806
blev landet afstaaet til Frankrige; Napoleon gav det
tilligemed Kleve og andre distrikter som et storhertug-
dømme- til sin svoger Murat. Da denne blev konge i
t/ Poat-, Kormpondenz-, Brief-
l»rte r - @ poBt-card - ® carte
f' postale, brevveksling — ffi
Brtefwechnel. -Terkebr m — @
«»T«^)ondcnoe — (f) oorrcspon-
danee f.
brevet (^ m. patent; besUlllnK:
diplom.
brevet @ titulær (rang).
breveter ® patentere.
m. breviary @,
bønnebog: @ ogs.
bréviaire (
Brevier (t) n,
udtog.
brevier ® (typ.) petit.
brevig @ lcort(rattet)hed.
brew @ brygge; være i gjære.
brewage bryg. brewer brygger.
Brezel ® r, Iningle.
briar Q nypetorn.
bribe @ bestililcedse).
bribery @ bestikkelse.
Ic-å-orac (?)
gammelt
bric-å-1
éknmmel.
brick (gimursten, tegl; „
med mursten. briok-layer murer.
brick (f) m. brig. brick-école
m, skolesklb.
bricole ®r. kastemasklne ; Ul-
bageslag; sæle; vindusstrop; træ-
skorem; gam, net.
bricoler (?) tåge (en bal) i nak-
ken; gaa krogveie.
bricotean (?) m. trædebret
bridal (§ bryllups-, brude-.
bride © brud. bridegroom
brudgom.
blide ® r. tøile; strop. hempe;
Jernring.
brider (^ (op)tømme; tøile;
binde fast; stramme.
871
Berg— Bergbor
bridewell-brikke
Neapel, gav Napoleon det til kongen af Hollands umyn-
dige søn. Ved Wienerkongressen 1815 blev det forenet
med Preussen.
Berg, herred i Tromsø amt, 281 km.* med 1002
indb.; 3.8 pr. km.* Herredet, der svarer til B. preste-
gjeld og sogn, ligger paa udsiden af Senjen, sydvest for
Tromsø. Det har en lang kystlinje mod Nordishavet,
sterkt indskaaret af i mundingen brede fjorde, der som
oftest smalner af mod bunden. Bredderne er steile og
nøgne og giver liden plads for bebyggelse. Indlandet
er oversaaet med vande og gjennemskaaret af dalfører.
Fjeldene naar op til en høide af over 1 000 m. Af are-
alet er ca. 2 km.* aker og eng, 2 km.* skog, 267 km.*
udmark, snauQeld. indsjøer, myr og sne. Befolkningen
lever af fiskeri; foruden det vanlige fiske drives et be-
ty deligt kveitefiske. Inden herredet ligger McQord og
Bergsfjord fiskevær ved Qordene af samme navn, samt
Havn fiskevær, der samtlige tillige er dampskibsanløbs-
steder med postaabnerier. Ved Havn laa Senjens nikkel-
verk. Af befolkningen er (1900) 29 kvæner, 36 finner
(lapper) og resten nordmænd. Antagen indtægt (1906)
169 545 kr., formue 284 000 kr.
Berg, herred i Smaalenenes amt, 256 km.* med 5115
indb.; 20.6 pr. km.* Af befolkningen er 894 svensker.
Herredet, der svarer til B. prestegjeld med B.,
Asak og Rokke sogne, ligger umiddelbart nord for
Fredrikshald og begrænses i syd af Svinesund, Tiste-
dalselven og Stenselven; det bestaar af et midtre vel-
dyrket bakkestrøg med nordenforliggende skogklædte '
aaspartier og et søndenforliggende Qeldparti mellem |
Røsneskilen og Svinesund med steile bredder mod sidst- j
hævnte sund. Den vlgtigste næringsvei er jordbruget
(melkeproduktionen), havebruget har ogsaa adskillig og i
voksende betydning. Paa gaarden Mo i Rokke er der
en svineavlsstation. Inden herredet er adskillig fabrik-
drift (Haldens tændstikfabrik, A/S Ankers træsliberi.
Norsk gardinfabrik m. fl.). Sponviken strandsted og
Svinesund færgested ligger begge inden herredet. An-
tagen indtægt 1906 1306 525 kr., formue 8 364 600.
Berg. 1. B. bruges i betydningen Qeldgrund, hel el.
sammenhængende stenmasse, f. eks. i talemaaden «nakne
berget>. 2. Ordet b. bruges ogsaa i betydning af bergart,
f. eks. graaberg, haardt berg. Sml. Bjerg.
Bergalgne [bærgæH'], Abel (1838—88), fr. orienUlist
og sprogforsker. Blev 1868 docent i sanskrit ved «École
pratique des hautes études>, senere professor i sanskrit
og sammenlignende sprogvidenskab. Han har skrevet
forskjellige arbeider om sammenlignende indoeuropæisk
grammatik, men er mest kjendt som Veda-forsker.
Bergamasker, se næste artikel.
Be^rgamOy Italien. 1. Provins i det nordlige Lom-
bardi, 2 759 km.*, 476000 indb., 173 pr. km.* Berga-
maskerne er plumpe, men slu og taler en egen raa
dialekt. 2. Provinsens hovedstad, 50 km. n.ø. f. Milano,
ligger vakkert ved sammenstødet af de to dale Valle
Brambana og Valle Seriana, 250—360 m. o. h., 47 000
indb. En livlig industriel by med interessante byg- og
kunstverker (det gamle palads Broletto, kirken Santa Maria
med Donicettis grav. det pragtfulde kapel Colleoni etc.).
Bergaino'tolJe, den grønliggule æteriske olje af en
orangeart, citrus bergamia, der dyrkes flere steder i Mid-
872
delhavslandene. Indvindingen af olje finder især sted
ved Reggis paa Kalabriens kyst ved at rive frugteroe
mod en med kobberstifter besat trævalse, hvorved skil
lets oUekjertler brister, og oljen flyder nd: en simplere
vare faaes ved destillation.
Berganio'tter (efter byen Bergamah i Lilleasien
1. B. anvendes hos os mest som navn paa en sort nind-
agtige pærer, som i den ydre form mere ligner æbler.
med en indbugtning ved stilken som disse. 2. B. eller
b.-appelsiner kaldes frugterne af en i Sydeoropa og
Vestindien dyrket varietet (bergamia) af appelsintneet. De
er kugle- el. pæreformede, mindre end de alm. appelsiner.
Bergarter (geol.). Ved en b. forstaaes et aggregat af
et eller flere mineraler, naar dette udgjør en væscDtlig
bestanddel af jordskorpen. B. kan efter sin dannelse
inddeles paa følgende maade:
1. Masseformigeb.;de kaldes ogsaa magma-b..
eruptive eller plutoniske b. De har i smeltet til-
stand trængt op fra en større dybde og har ved alkjøling
stivnet paa jordens overflade eller i større eller mindre
dybde under denne. Har de størknet i større dybde.
kaldes de eruptive dyb-b. De kommer frem i
dagen ved, at de overliggende b. eroderes væk. Har
derimod de flydende stenmasser trængt helt op til over*
fladen, faar man eruptive dag-b; har de endelig
trængt op i en spalte, faaes gang-b. Efter sit indhold
af kiselsyre deles de eruptive b. i sure eller a eide b.
med en kiselsyregehalt fra 76 — 77 pot ned til 67—60 pct-
neutrale eller intermediære fra 67 — 60 pct til
52—50 pct. og de basiske fra 52—50 pct til 45—44
pct.; b., der holder mere kiselsyre end de sure. kaldes
ultrasure, de der holder mindre end de basiske,
kaldes ultrabasiske.
2. Klastiske b. eller mekaniske b., fordi det er
forskjellige mekaniske processer, der ved deres dannelse
har sorteret materialet. De deles i : a. De i vand afsatte
lagdelte b., som kaldes sedimentære b. b. Dei lull
afsatte lagdelte b., de æoliske b. c. De ved isens bjælp
afsatte b., moræner og dermed beslegtede dannelser,
d. Breccier, der bestaar af sammenkittede skarpkan-
tede b.-brudstykker, som er fremkommet enten ved eks-
plosive eruptioner eller ved, at b. er opknust langs en
forkastningsspalte.
3. Kemiske udfældninger, f. eks. gips, stensalt.
4. Organiske b., dannet ved organismers hjælp; de
kan dels være afsat paa tørt land, dels i vand.
Inden hver af disse 4 grupper har vi dels primære
b., d. v. s. b., som fik sit nuværende præg samtidig med
sin dannelse, dels sekundære b., d. v. s. b., som efter
sin dannelse har undergaaet forandringer, metamor-
foser; de kaldes ogsaa omvandlede eller m e ta m o r-
foserede b. Herved kan de primære b. fuldstæodifi
forandre karakter; baade eruptive og sedimentære li
kan saaledes gaa over til krystallinske skifere og gneiser
Se forøvrigt Metamorfose.
Bergblaat var oprindelig fint malet og slemmet kob-
berlazur, men fremstilles nu ved fældning af en opld»-
ning af kobbervitriol med soda og natronhydrat og sam-
menrivning af det fugtige bundfald med kalk: i tørret
tilstand er det himmelblaat.
Bergbor, se Bor og Boring.
bridewell © tukthus.
bridge (g) bro; nseseryg; (vio-
lin)8toI: slna bro over.
bridle @ bidsel: bldsle; teile.
b. up kneise.
bridon Cf) m, bridoon (§) trense ;
® og», hagedug.
brie ff) m. slags ost.
Brief 0 m. brev. Briefbote
ra. postbud. Briefeinwurf m.
postkasse. Briefinarke r. M-
merke.
brief ® kort ; udtog ; i-etsordre ;
bevilling til indsamling af bidrag;
paveligt brev; forfatte et udtog af.
briévement (7) 1 faa ord.
briéveté f, korttied.
brig - ® Brigg f - (?) brig -
(?) brick m.
brigade - ® Brigade f — @
& (?) brigade f.
brigadier @ & ® m. brigade-
general; (£) o^. korporal ; patruye-
forer.
brigand ® & (?) m, røver.
brigandage (g) & ^ m. ra^-eri.
brlgantiii if) i", brlgantlne;
feltseng, brigantine f. brigseil.
bright @ blank.
brigliten @ blive el. iO«^
blank. klar.
briglltneaa (d klarhcd. Ki«»-
kl«gl.
brignole </; r, svedske.
brigue rf} r. tntrtgn-. kabale
brtgner ^ Intrigrrr: ttaf^t
efler.
brikke - ® hAUrmcr Telkr
(1 spil) StelD m - @ woodfopUif
BERGEN
^^n^zzz fise^rssEi!^
f^K^
luu^t aAfl^s
<j-
^
!=-■
Z ]
"i
w 1
1
w d
1
m J
lir-
0»«Li--«^^|,-^>
873
Bergbrud— Bergen
874
brill— bringeb»r
Bergbrud, bergfrue (saxifraga cotyledon) er en
art af bergsildrefamilien, som paa grund af sin rige, om
hvid syren mindende blomsterstand let tiltrækker sig
opmerksomheden. Dens spadeformede blade er tykke,
stive og kjedede med smaa kalkafsondrende gruber langs
den takkede rand. De er samlet til en tæt roset ved
blomsterstandens grund. B. vokser i bratte klipperifter,
i vort land mest i de lavere Qeldegne, især i Bergens
og Trondhjems stifter. Ellers er der store lakuner i
denne arts udbredelse, idet den udenfor Norden først
træfTes igjen i det sydlige Schweiz og længere syd,
medens den i mellemliggende lande mangler eller kun
Gndes plantet.
Berge, Abraham Theodor (1851—), n. politiker,
var lærer fra sit 16 aar
og indtil 1904, da han
blev udnævnt til lens-
mand i sin hjembygd
Vanse; ved siden af har
han drevet gaardsbrug og
skibsrederi. Kom tidlig
ind i det politiske liv
og har indehavt mange
kommunale hverv.
1892—94 og 1898—1906
var han stortingsmand
(venstre) fra Lister. Den
7 november 1906 blev
han udnævnt til stats-
raad og overtog finans-
I departementet. B. har
I altid med stor indsigt
) og et sundt og praktisk
(Fot. af L. szacinski.) skjøu arbeidet for at
fremme en demokratisk
reformpolitik.
Berge, Richard (1881—), n. forfatter, lærer, af gam-
mel tclemarkisk bondeæt, derfor tidlig fortrolig med
og interesseret for norsk bondetradition, folkekunst og
Kttehistorie, i hvilke emner han har gjort betydelige
samlinger, hvoraf han hidtil har udgivet: «Norsk vise-
fugg^ (1904), €Storegut> (1906).
Bergedorf. 1. Hamburgsk amt mellem Elben og
Bille, 87 km.' med 23 728 indb. (1901^ frugtbart marsk-
land med dyrkning af grønsager og frugt, 4 sogne («Vier-
lande^). 2. By ved elven Bille i amtet B., 10 250 indb.;
fabrikation af øl, læder, tagsten, handel med frø og planter.
Indbyggerne i amtet B. stammer fra holl. kolonister i
12 aarh. og har bevaret sin eiendommelige klædedragt.
Bergbom, Kaarlo Juhani (1843—), direktør for
det finske teater i Helsingfors siden dets oprettelse 1872,
W offentliggjort nogle dramaer og en af handling om
det tyske historiske drama (1868).
Bergelmer, i nord. mytologi en jette, søn af Prud-
gelmer, f. før jordens skabelse; da alle andre jetter
druknede i Ymes blod, bergede han sig i en kvernkasse
eller en hul træstamme (en baad?).
Bergeløn. Den, som berger et skib, der befinder sig
i en farefuld stilling, dets ladning eller noget, som har
hert skibet til, har ret til at faa godtgjørelse. Kan
parteme ikke enes om b.s størrelse, bliver denne at
Abrnham Berge
bestemme af retten; overstiger værdien ikke 500 kr.,
fastsættes dog beløbet af amtmanden. Se sjøfartsloven
af 20 juli 1893 og lov om stranding og vrag af s. d.
Bergembedsmsnd. En bergmester er ansat i
hvert af Norges 5 bergdistrikter (østre søndenfjeldske,
vestre søndenQeldske, trondhjemske, Tromsø, Finmarken).
Han har at føre tilsyn med, at distriktets gruber drives
bergmæssig, udstede mutingsbreve, foretage udmaal, med-
dele fristbevilling m. v. Af g e s c h w o r n e r e er der to,
en for østre og vestre søndenQeldske og en for trond-
hjemske og Tromsø (1907). De er bergmestrenes under-
ordnede og stedfortrædere (instruks af ^'^n 1885, jfr.
resol. af *Vio s. a. og "/» 1903).
Bergen, Arent, se Berntsen, Arent.
Bergen, Hans Hansen (d. 1653 el. 54), n. skibstøm-
mermand, som i 1633 udvandrede over Holland til Ny
Amsterdam (New York) og fra hvem der stammer en
talrig og indflydelsesrig familie i de Forenede stater.
[Litt.: J. G. Bergen, «The Bergen family», Albany 1876.]
Bergen (oldn. BJ9rgvin, d. e. græsgang mellem Qel-
dene), Norges næststørste by (72 251 indb. i 1900; i 1906
er i ndbyggera utallet opgivet til 82000),
Vestlandets handels- og kulturcentrum,
ligger inden Søndre Bergenhus amts
omraade, men har egen overøvrighed
(stiftamtmand). B. ligger vakkert rundt
ByQordens arme (PuddeQorden og
Vaagen), omgivet af høle, steile Qelde,
der nu lidt efter lidt klædes af naale-
skog (plantninger). Traditionen nævner
7 Qelde, men der er ikke fuld enighed
om, hvilke disse er; oftest nævnes dog
SanviksQcld, FløiQeldet (Fløien), Blaa- Bergens byvaaben.
manden, Aalreken (udtales Ulrikken), raarnet mIy; bunden
Løvstakken, DamsgaardQcld og Lyder- biaa; kronen guid.
horn. — B. anlagdes af Olav Kyrre
omkring aar 1070 paa den gamle kongsgaard Aalrek-
stads (nu Aarstad) grund ved Vaagen. Den blev efter-
haanden Norges vigtigste by og en af mange frem-
mede (især tyskere og engelskmænd) søgt handelsstad.
De norske konger opholdt sig hyppig længere tid i
byen, og de første kroninger af landets konger foregik
her. Under borgerkrigene i det 12 og 13 aarh. var B.
ofte skueplads for vilde kampe. Handelen gik mere og
mere over paa tyske hænder, særlig efterat det tyske
Hanseforbund omkring aar 1350 i B. havde oprettet et
af sine 4 kontorer, hvorfra handelen (specielt fiske-
handelen) paa det nordlige og vestlige Norge beherskedes
i et tidsrum af over 200 aar. Ogsaa de tyske haand-
verkere dannede en egen korporation, der sluttede sig
nær til kontoret. I slutten af det 14 og begyndelsen
af det 15 aarh. plyndrede tyske sjørøvere (Vitalinerne
el. Vitaliebrødrene) B. og dens indfødte borgere gjen-
tagne gange. Hanseaterne stod paa denne tid paa
høiden af sin magt og beherskede fuldstændig byen.
I det 16 aarh., efter Hanseaternes nederlag i grevefeiden,
begyndte Hanseforbundets magt at aftage, de blev stillet
under norsk lov og fik i 1560 sine rettigheder nøie fast-
slaact, og lidt efter lidt vokste der frem et indfødt handels-
borgerskab. Hanseforbundet opløstes i 1630; kontoret
vedblev dog endnu en tid at beståa, og først i 1764
< apU) man, pleoe — (^ aiaieUe (f)
de bois; (dam-) dame f. (sctiak-)
Pi«c« r. 'bonde) pfon; (domino-)
*»nilno m.
brill (e) slctvar; pl (hests) øien-
haar.
briller - ® Briller - (gspec-
tsdes, glasMs - ® Innettes f pL
brilleslange - ® Brillenscblange
' - « hooded snake, cobra de
Capella — (f; serpent (m) A lunettes.
Drillant (fl m. glans; sleben
diamant.
brillanter (fj dIamantsHbe :
glve glans.
briller (?) glimre, straale.
brilliancy (e) glans.
brIlHant ^ glimrende: (sb)
brillant.
brim (e) brem, kant; riiutteV
skygge; fylde tilranden, brlmftll
bredfuld.
brimbale (fi r, pumpestang.
brimer [t) plage, pine (ny elev).
brimstone (e) svovl.
brin X '"• skud, spire: trevl;
smule.
brinborion (tj m, nips, snurre-
piberi.
brindille (r) r. kvist.
brind(l)ed e) stribet. spettet.
brine r) saltvand, i^øvand;
Ilegge i (sult)lage.
bringe — d) bringen - (e) bring;
take, fetch — f porter, apporter:
(hidi amener, (bort) emmener;
mettre (en danger, en Aireur, en
ordre, en sOreté^.
bringebær — ® Himbeere r —
e^ raspberry — (T) frambolsc f.
bringne- briste
875
Bergen
876
blev den sidstc tyske stue solgt til en norsk borger.
Siden har B. længe holdt sig som Norges første handels-
by, og først langt ud i det 19 aarh. blev den overfløiet
af Kristiania (i første halvdel af det 17 aarh. regnedes
B.s handel at overgaa Kjøbenhavns).
Det gamle B. var meget rigt paa kirker og klostre,
særlig kan nævnes Munkeliv kloster paa Nordnes (den
bydel, hvor dette kloster laa, benævnes fremdeles Klo-
steret). Af gamle kirker, som end nu er i brug, kan næv-
nes Domkirken, oprindelig en franciskanerkirke fra det
13 aarh., Mariakirken (Tyskekirken) fra det 12 aarh. (den
tilhørte 1408—1766 det tyske kontor) og Korskirken.
(nord for) Tyskebryggen ligger den gamle fæstning Bergen-
hus, der nu ingensomhelst betydning har som fæstning,
idet byens forsvar mod sjøen er overtaget af længere frem-
skudte nye fæstningsverker (se Bergens befæstninger).
Inden Bergenhus' volde ligger det høie Rosenkrans
taarn (benævnes i almindelighed Valkendorfstaarnet).
paabegyndt i det 13 og fuldført i sin nuværende skik-
kelse af Erik Rosenkrans i det 16 aarh.; fra taamet er
en glimrende udsigt over byen og havnen. I tilknyt-
ning til Rosenkranstaamet ligger kommandantboligen
«slottet». Nær kommandantboligen ligger Kongehallen
(benævnes i almindelighed Haakonshallen). Denne byg-
Bergen seet fra veien til Fløien.
(Pot. af K. Knudsen.)
Af nyere kirker har B. Johanneskirken. nær Museet; Ny-
kirken paa Nordnes og Sandvi4{skirken i Sandviken samt
en katolsk (St. Pauli) kirke paa Nygaard. B.s ældste be-
byggelse (Tyskebryggen) paa østsiden af Vaagen med de
store træhuse fra det hanseatiske kontors tid forsvinder
nu efter hvert og erstattes med murgaarde, ved hvis
byggemaadc man dog tilstræber at faa bevaret noget af
Tyskcbryggens gamle ydre. Den sydligste stue (Finne-
gaarden) er bibeholdt i sin oprindclige form; her er det
hanseatiske museum. I 1702 nedbrændte Tyskebryggen,
men den gjenopbyggedes i sin gamle skikkelse. Udenfor
ning, der er opført af Haakon Haakonssøn i det 13
aarh., er nu restaureret og tænkes indredet som fésthal.
Paa Bergenhus' grund laa fordum den store Kristkirke
(fuldført 1190), katedral for det vestenfjeldske og kon-
gernes kroningskirke ; fremdeles den lille Kristkirke og
Apostelkirken (en efterligning af det berømte «la sainte
chapelle» i Paris). Bag (i nordøst for) Bergenhus paa
en med gamle prægtige trær bevokset høide ligger det
lille fort Sverresborg, paa det sted, hvor kong Sverre
havde sin borg. Rundt Bergenhus fører vei med havne-
anlæg. — Paa den anden side af Vaagen, paa det tieie-
bringue Td r. stykke.
briny @ sult.
brio ® m. (flg.) Ild, Hv.
briocne (t f. hvedebrød(bolle);
bommert.
briqne (TJ f. munten. tegl.
briqnet ifi m, fyrt»! ; infanteri-
sabel.
briqneterie (f) f. teglverk.
bris — (t) Briese f - (e) breeze
- ® brise f.
bris (?) m, brud: \Tag.
brisac (?) m, rivihjel.
brisant ~^ir) m, blindt sl^ær;
bnending; bolgebryder.
briscard (rj m, gammel hugaf.
brise (?) f, splint.
brise-courant (r) m. strøm-
bryder.
brisées (£} f pl, afbrudte grene:
Jagtmark.
brise-glace (f) m, Isbyder.
briser (f) knuse, br>'dc ; knække ;
sprwnge: karde; la^e (tøl) sammen.
brise-tout (?i m, sliphiendt
person.
brise-vent (f) m. vIndsKJerm.
brisk ie) livlig; f^rig; opmuntrc.
opllve.
briska (?) m, reiaevogn.
brisling — ® Sprott m — e^
sprat — ® esprot m.
brisoir (^ m. hampbrage.
brisqne (£) r. koHspil: tr\imr;
yencstesnor.
brist se mangel.
briste — ® bcrsten. breoticn :
(bryde ud) auabrechen — @ burst.
crack, break; split his sides i^-lth
Uvcn4c litkke; T^nktkifkun
Marin- kirken:, VplktMidtirrBtuurii, 1 >sk€ Itrvfj^^c-n. Mldt^nte rækkr: Ludvig Holber^gb itntue,
Kedpnte f ;rkke : rH*linJn(f»bjj(nlnriPn, F-lnkotorvet med burarn.
Snmt]i|£«' bnietlcr roloftrafcret a( K. Einuduci, Bergen.
'rorvH. Ole Hull* stntur.
J
877
Bergen
878
ste punkt af Nordnes, ligger ligeledes en gammel nu
nedlagt fæstning Fredriksberg, der er gaaet over i kom-
munens eie, og hvor der er indrettet brandvagtstue
og meteorologisk station. Paa Nordneshalvøens nordlige
pynt, hvor der tidligere var batterianlæg, er nu en
vakker liden park. Det nuværende B. har en stor ud-
strækning i nord — syd, fra Sandviken til Nygaardsbroen
(broen over strømmen mellem Store Lunggaards (Lunge-
gaards) vand og PuddeQorden) og er ved Vaagen og
Store og Lille Lunggaardsvand delt i en østlig og en
vestlig bydel. Paa grund af terrænets beskafTenhed
er, særlig i de ældre bydele, bebyggelsen meget uregel-
msessig og gaderne (smugene) tildels meget trange og
steile. I den centrale, flade bydel, mellem Vaagen og
Lunggaardsvandene, med torvet og de store almenninger
(Torvalmenning og Vaagsalmenning), er gaderne brede
og husene moderne; her ligger de fleste offentlige og
kommunale bygninger (posthus, børsen med telegraf-
kontor, politistation, brandstation, raadhus, bankerne,
flere skoler, de fleste hoteller, den permanente udstillings-
bygning, jembanestationen). Paa nord- og østsiden af
Store Lunggaardsvand, søndenfor den gamle «stadsport»,
er Kalfaret med sine mange vakre trævillaer i smilende
omgivelser; her Ugger ogsaa to store hospitaler, af hvilke
pleiestiftelse nr. 1 fremdeles er for spedalske, det andet,
Lungegaardshospitalet, kommunalt sygehus. Paa sydsiden
af Lunggaardsvandene, mellem disse og PuddeQorden,
ligger bydelen Nygaard med tildels moderne bebyggelse;
specielt er strøget omkring den nye, smukke Nygaards-
park vakkert bebygget med moderne villaer i mur og
træ. I denne bydel ligger Bergens museum domine-
rende paa en høide. Museet, der grundlagdes i 1825,
blev færdigt i 1865 og udvidedes i 1898. Samlingeme
er særdeles righoldige, saavel oldsamlingen som den
zoologiske. Søndenfor Nygaardsparken ved PuddeQorden
ligger marinens station paa en liden flad ø, Holmen;
her er ogsaa den biologiske station med akvarium og
sælpark. Fra den centrale bydel ved torvet fører den
iiWige handelsgade Strandgaden udover mod Nordnes.
I denne bydel, der hyppig har været hjemsøgt af ilde-
brande, er bebyggelsen tildels gammel og uregelmæssig
og gaderne trange. Den første bebyggelse paa Strandsiden
(Stranden] foregik i det 14 aarh., da nordmændene for-
trængtes did af de tyske kjøbmænd. Flere aabne pladse
«almenninger) gjør dog ildsfaren mindre. Her ligger Ny-
kirken, sjømandshjemmet og toldboden og videre paa Nord-
nes «Sjømandshuset», Nordnesparken og sjømandsskolen.
Paa den store' aabne plads Engen er nu B.s nye teater
nnder opførelse ; her ligger klublokalet < Logen >s betydelige
bygning, sygehuset og det gamle teater. Øst f. Bergenhus
og Tyskebryggen er den gamle bydel Dræggen med
Qvregaden (opr. byens hovedgade) og arbeiderkvartererne
Stølen og Skansen opefter FløiQeldet. Udenfor (nord for)
Dræggen strækker Sandviken sig (væsentlig arbeider-
kvarterer), og n. f. Sandviken ligger det store kommunale
sindssygeasyl Neevengaarden. Fløien med en del af
SandviksQeldet og Blaamanden hører byen til, og opefter
disse fjelde fører flere prægtige veianlæg (Fjeld veien,
Fløiveien, Blaamandsveien), hvorfra er henrivende udsigt
over by og Qord. Omtrent midt oppe i Qeldskraaningen
er Skansemyrens lege- og sportsplads. Byens vigtigste
brlstle— Brocken
havn Vaagen er trang, og de derværende kaier og bryg-
ger, hvoriblandt ny kai ved den indre del af Tyske-
bryggen og nye tidsmæssige kaianlæg med pakhuse paa
Strandsiden, kan neppe for en fremtid tilfredsstille be-
hovet for kaiplads. Betydelige kaianlleg er derfor i en
nær fremtid forudsat bygget paa PuddeQordsiden, der
forudsættes bragt i forbindelse med Jernbanen. Ogsaa i
Store Lunggaardsvand er havneanlæg paatænkt. Linje-
valget for Bergensbanen (s. d.) er endnu ikke fastslaaet;
sandsynligvis bliver dog lii\jen lagt fra Minde (station
paa Vossebanen) langs Store Lunggaardsvands syd- og
østbred. — I B. er flere skoler, hvoriblandt latinskolen
(katedralskolen) med gymnasium (offentligt), Hambro's
skole, Tanks handels- og realskole, handelsgymnasium,
musikakademi, teknisk skole, industriskole, sjømands-
skole, maskinistskole, underofficersskole, en flerhed af
folkeskoler, pigeskoler og smaaskoler. Byen har folke-
bibliotek (se Bergens offentlige bibliotek), hvor-
til ny bygning er under opførelse. I den permanente
udstillingsbygning er Vestlandske kunstindustrimuseum
med vakre og righoldige samlinger, Bergens billedgalleri
og kunstforeningen. I B. udkommer 5 større aviser
(«Bergens aftenblad>,« Bergens tidende», «Annoncetidende»,
«Morgenavisen» og «Arbeidet» foruden flere mindre). For-
uden gasverk har B. elektricitetsverk, drevet med damp,
og byen er tildels oplyst med elektricitet. Elektrisk kraft-
overføring fra det byen tilhørende Samnanger vasdrag
er sandsynligvis umiddelbart forestaaende. Elektriske
sporvogne forbinder de forskjellige bydele, og elektriske
, færger og dampskibe befarer Vaagen, Lunggaardsvandene
og PuddeQorden.
Saa langt tilbage stedet nævnes, har ombytningen af
vore vestlige og nordlige landsdeles produktoverskud af
sjøbedriften været knyttet til B.; endnu idag er om-
sætningen af tørfisk, sild, tran, rogn og klipflsk puls-
aaren i byens næringsliv og flskeriprodukterne omtrent
dens eneste udførselsartikler. Eksportværdien androg i
1904 til 25 226 800 kr., indførselen til 56 299 700 kr. og
indførselstolden til 3 954 579 kr. I 1906 indførtes ved
B.s toldbod bl. a. af kjød, flesk, smult og margarin
6 721 728 kg., af kaffe og te 2 635 975 kg., af kornvarer
195 391546 kg., af sukker og sirup 1015 028 kg., af
tobak 127 094 kg., af vin 57 361 kg., af salt 400000 hl.
og af stenkul 2 515 624 hl. foruden andre kolonialvarer,
raamaterialer og industriprodukter. — Fra midten af det
18 til midten af 19 aarh. stod B. forholdsvis stille. Ind-
byggerantallet androg i 1750 til 19 000, i 1770 kun til
14 000, i 1800 var der 18 000, i 1815 kun 17 000 og først
i 1825 naaes 20 000 indb. Fra 1850, da byen tæller 24 000
indb., vokser tallet og naar i 1875 38 500, i 1880 43000,
i 1890 53 686, i 1900 72 250 og nu (1907) omtr. 82000.
i I 1850-aarene aabnedes der regelmæssige dampsklbsruter
I baade langs kysten og til udlandet, og B. er nu ende-
station for en hel række af vigtige ruter (Englandsruten,
Rotterdamruten, hurtigrute paa Nordland, ruten til Kra.
m. fl.). I de sidste 25 aar har B. byttet sin gamle seil-
skibsflaade om med dampskibe, og byens rederivirksom-
hed er tiltaget saa betydelig, at den ved udgangen af
1906 sad inde med Norges største dampskibsflaade,
nemlig 291 skibe med 359122 reglstertons drægtig-
hed, medens seilskibsflaaden er reduceret til 23 far-
bagbter). bunt out (laaghlng).
bunt into (teara) — (?) (gaa istyk-
k«r) (te) rompre ; (revne) w fendre,
enerer : ispringe) éclater; (ølne)
«'étefndre; fondre (en larmes).
écUter (de rin;).
brlstle <e! bast. stiTt haar. stritte.
brlsare '?) f. brud; kmek.
brltfak - (D--brittisch - @
Britteh - (f) annals, britannlque.
brittle ® sKJør.
brlze @ kleg.
bro - ® BrQcke f - ® bridge
— (D pont m.
broach @ tåge bol paa; be-
gynde; bringe paa bane.
broad ® bred.
broaden @ gjøre, blive bredere.
broadsword ® huggert.
broad-wlae @ ener bredden,
broc ^ m, laagkms.
brooade @ brokade.
brocanter OD sjakre.
brocard ^ m, spydighed.
brocart m m, brokade.
brocattelle ® r. ucgte brokade.
broccoli @ italiensk rosenkaal.
brocke (?) r. spld; naal; (strik-
ke)plnde; brosche; syl; tap; sti R;
bogtand; første gevir.
brocker ® r. indsy, -virke,
-vKve ; hefte ; af]aske ; sko (en heat);
plugge; sætte skud.
brochet (?) m, gjedde.
brockette ® r. Ildet spld.
brockure (?) f, (Indvnvet) møn-
ster; heftnlng; brochure.
brOokelig ® siyør. sprad.
brOokeln ® smuldre.
Brooken 0 m, brokke, smule.
879
Bergen— Bergensbanen
880
brookeii--brok
tøicr over 75 tons brutto med en samlet tonnage af i
8 230 tons brutto. Trods den betydelige tonnage be- |
sørges dog den største del af saavel eksporten som im- ,
porten væsentligst af fremmede skibe, medens byens I
egen flaade for den overveiende del søger beskjæf- i
tigelse i oversjøisk fart. I laste- og fyrafgifter for 1904
erlagdes 284 192 kr. Bergensk kapital er tildels ogsaa
engageret i en ikke saa ganske ubetydelig industri-
virksomhed; men dels paa grund af topografiske for-
hold, dels paa grund af gammel, trang bebyggelse har
denne væsentligst sæde i de nærmeste distrikter af
Søndre Bergenhus, f. eks. den meget betydelige møUe-
Industri, tekstilfabrikerne, den største del af de store
mekaniske verksteder og Jernskibsbyggerier samt støbe-
rier (i Laksevaag og Solheimsviken) og en stor del af
smørfabrikeme. Inden byens grænser findes dog bl. a.
2 skibsverksteder. — Foruden af en afdeling af Norges
bank og Norges hypotekbanks laanekontor besørges byens
kapitalomsætning af 2 aktiebanker (B.s privatbank og
B.s kreditbank) med en aktiekapital af 8 000 000 kr.
og som pr. 31 decbr. 1905 forvaltede indlaansmidler
og andre forpligtelser af tilsammen 71846334 kr., og
2 sparebanker med samlet forvaltningskapital pr. 31
decbr. 1906 af kr. 22160 622,41. Byens 2 brandforsik-
ringsselskaber havde tilsammen løbende risikoer for
egen regning pr. 31 decbr. 1905 af 91009 589 kr. Ifølge
skatteligningen udgjorde den samlede antagne indtægt
for 1906 27 211350 kr., formuen 106 594 000 kr. Eien-
domsværdien er 113 000 000 kr. B.s kommunale bud-
get er paa omkr. 4 500 000 kr. Indtægts- og formues-
skatten udlignes med 1 776 000 kr., eiendomsskatten med
888 000 kr. (1907). — Selsk. for norske fiskeriers fremme
har sit sæde i B., og fiskeridirektoriatet er ogsaa henlagt
hid. I de senere aar er B. blevet et knudepunkt for turist-
trafiken paa Vestlandet, og byen frembyder i turisttiden
et særdeles livligt og malerisk skue med sterk trafik i
by og paa havn. Som en eiendommelighed ved livet i
B. bør nævnes guttekorpserne (buekorpserne), af hvilke
Dræggens, Nordnes og Nygaards er de største og ældste.
— B., der er sæde for biskopen i Bergens stift, udgjør
et (stifts-)provsti med 6 sogne. Den har 4 stortings-
repræsentanter. (Se kart og billedbilag.) [Litt.: Edvard
Edvardssøn, «Bergens beskrivelse», kildeskriftet til Hol-
bergs «Bergens beskrivelse» (1737), L. Sagen og H. Foss,
«Bergens beskrivelse» (1824), Y. Nielsen, «Bergens historie»
(1877) og skrifter udgivet af B.s historiske forening.]
Bergen, by i Belglen, se Mons.
Bergen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stralsund
(Pommern), midt paa øen ROgen, 4 005 indb. Akerbrug
og kvægavl, fabrikation af læder. Gammel kirke; i øst
toppen Rugard (98 m.) med ruinerne af en borg.
Bergennus amt. Søndre og Nordre, se Søndre
Bergenhus amt og Nordre Bergenhus amt.
Bergenhus fæstning, se Bergen.
Bergen op Zoom [-z6m], by i Holland, prov. Nord-
brabant, ved elven Zooms udløb i Schelde (østre løb), 13 633
indb. (1900). Teglverker, handel med ansjos, østersavl. Tid-
ligere sterk fæstning, blev ofte beleiret: 1622 af Spinola,
1747 af den tr. marskalk Løwendahl, 1795 af Pichegru.
Bergens aftenblad har længe været Vestlandets
ledende høireavis. Bladet grundlagdes 1880. Dets chef-
redaktører har været Chr. v. Krogh 1880, 1880—88 K.
Sauerzapff, 1890—98 Thorstein Diesen og Chr. Michelet
siden 1898. I 1889 sammensmeltedes med B. a. det
i 1765 grundlagte avertissementsblad «Bergens adresse-
contoirs efterretninger». Det udgaar 6 gange ugentlig.
Bergensbanen, hvormed forstaaes jernbanelinjen fra
Bergen til Kra., er for tiden kun aabnet for regelinæssig
drift paa strækningerne nærmest Bergen og Kra., nemlig
mellem Bergen og Voss 107 km. og paa fælleslinjen med
Nordbanen strækningen Kristiania — Roa 58 km. Den
øvrige del af banen er under bygning og ventes i sin
helhed først aabnet for drift i 1910 el. 1911. Ti! M}t-
dalen, 50 km. fra Voss, foregaar sommerdrift siden 1906..
Parcellen Bergen — Voss, som blev fastslaaet ved stortings-
beslutning af 9 juni 1875 og aabnedes for trafik 11 juli
1883, blev bygget som smalsporet bane, 1.067 m. spor-
vidde, men da B. i sin helhed besluttedes bygget normal-
(bred)sporet, maatte Bergen — Vossbanen ombygges (stor-
tingsbesl. af 2 juni 1898). Banen trafikeres nu fra 11 aug.
1904 som normalsporet bane. Parcellen Kristiania— Roa.
en del af Nordbanen, blev fastslaaet vedstortingsbesl. af
1 og 2 mars 1894 og aabnedes for trafik 20 decbr. 1900.
Efterat Bergen — Vossbanen var besluttet, hcngik der
henved 19 aar, førend dens fortsættelse fastsloges. i
hvilken tid der paagik uaf brudte undersøgelser og førtes
en skarp strid angaaende den hensigtsmæssigste linje-
retning, idet hovedsagelig 3 forskjellige hovedalternativer,
hvert med et utal af underaltemativer gjorde sig gjæl-
dende, nemlig: 1. SogneQordsalternativeme med hoved-
retning fra Voss over Stalheim til SogneQord og laogs
denne til Aurland el. Lærdal for videre enten gjennem
Steinbergdalen over Gjeiteryggen at naa Hallingdal el.
gjennem Lærdal over Nystuen at naa Valdres. 2. Hard-
angerQordsaltemati verne med hovedretning fra Voss til
Ulvik og langs HardangerQord til ØiQord, hvorfra søn-
denom Hardangerjøkelen til Hallingdal el. Numedal, el.
fra ØiQord sydover Hardangervidden til Telemarken og
Kongsberg. 3. Midtfjeldsaltemativet, der var det kor-
teste, men til gjengjæld fik den længste og høieste fjeld-
overgang, med hovedretning fra Voss op Raundalen med
en 5.3 km. lang tunnel under Gravehalsen og Urhovde-
Qeld til Myrdal og Moldaadalen op til Taugevand (1296
m. o. h.) og videre gjennem Finse med Hallingskanet
i nord og Hardangerjøkelen i syd frem til Ustedal og
videre gjennem Hallingdal over Hønefoss og Randsfjord
frem til Roa station paa Nordbanen. — Det sidste al-
ternativ, der blev det endelig valgte, havde mange mod-
standere, idet der i lang tid gjorde sig meget overdrevne
meninger gjældende med hensyn til vanskelighederne
ved at bygge og endmere trafikere en jernbanelinje,
der under vore klimatiske forhold skulde føres op til
en høide af ca. 1 300 m. o. h. og i henved 200 km s
længde, fra Vold i Raundalen til Tufte i Ustedal. \ilde
føre over ubeboet høifjcld. De vidtløflige forarbeider
medførte, at det egentlige jernbanearbeide Cog da kun |
for et enkelt arbeides vedk., nemlig den 5.3 km. lange
tunnel under Urhovdefjeld) først kunde paabeg}'ndes
høsten 1895, og for den øvrige banelinje først 3 til 5 aar
senere. — B.s fortsættelse fra Voss til Taugevand ^72 km.
fastsloges ved stortingsbesl. af 5 mars 1894 og fortsætt eisen
fra Taugevand til Roa paa Nordbanen ved stortingsbesl.
brocken ® brwkke I smaa
■tykkrr.
brocoll (?) m. npftrgeakaal.
brod — (t) Stachel m — (e) sUng
— (p altfuillon m.
Brooel, Brodem, Broden ®
m, damp, danst.
brodekin (e). brodeqnln (^ å,
if) m, halvatøvlr.
broder — (jf) Bruder m — @
brother — ø ftén m. broder-
mord(eiO® Bmdennord m, -mOr-
der m - ® fVatricidc - © fHitricide
m. broderparten — 0 der
I^wentell — @ the Ilon's share —
(?) la part du lion.
brodere — (t) stlcken — (g) em-
brolder — (f) broder.
broderi - ® SUckerel r - ;ei
embroldery — ® broderie,
serie f.
Upii-
broderllg - ® brOderilch - (£)
brotherly, fratemal — (|) fhitcmel.
broderakab — ©BruderKhaft
r — @ brother-hood, fttitemlt}' —
(?) (con)ft«temlt« f.
brogue (f)Wk sko; Irikakeent
broget — ® bttot. schccklg —
(g) pled, motley, yarlcgated, chcque-
red: ifandj
— I? bigaiTé. bariok.
r. kJoawmasUne.
broll (^opaUr, tumult; itner*'
paa rist broiler urosUner, mt
brok - ® Broch m - •? na-
ture, bemia - ® bcmler. brok;
bind - ® Bmchband n - -^
tmsB, sDapcnaorj-, banlal baoda«r
- X' bandte «m^ b«nil«Jrr.
Iirayvr m.
BERGENSBANEN. I.
Jtctna^fr f : Z.Soo oeo
() verst : Banens hrnfidcproni. Anden ra-kke : Strandeclv bro v<?d Voss. — Tnuj?evnnd. Tredje rickke: Finse stntion, 1230 m. o. hav«it.
Nederst: Nvjinnrd. I njerheden af Haiigastol slation. (Den holeste fjcldgaard med fnsl lieixielse I landet). — Parti fra Hoixliing»ri«krlen/
BERGENSBANEN. II.
.^ . W SC M^J* 2^ /o^ «
1. • /^ y^
i\f>. — "•>■ ^ . 1— <( — v ■ \ — '-^
Øvrrrt: Kart over linnen. I midten: lm Vossevangen. — VnlnehulHkleven med «dkomsl til Mjidal stiill(in; stat ionsb\ gni ngcn sees «vei-sl.
Nederst: Laaghellen'and med ^Snnla-.
881 Bergens befæstninger— Bergens nationale scene 882
brokade— broqnart
2 juni 1898. B. bygges som normalsporet, 1.435 m. spor-
ide, og har i retning mod Kra. en maksimumsstigning
21.5 pro mille (1:467*) og i retning mod Bergen 20
0 mille fl : 50). Mindste kurveradius er 250 m. und-
ren paa strækningen Bergen — Voss, hvor undtagelses-
1 forekommer kurveradier ned til 188 m. Skinne-
gten er paa parcellerne Bergen — Voss og Aal — Roa
rtsat til 25 kg. pr. m., medens den paa høiQelds-
rækningen Voss — Aal og fælleslinjen med Nordbanen,
ristiania — Roa, er 30 kg. pr. m. Paa grund af det van-
elige terræn har banen en række interessante ingeniør-
beider. specielt bro- og tunnelarbeider, ligesom den
"er høifjeldet paa grund af sneforholdene paa lange
rækninger er indbygget med snegallerier. Banens høie-
t punkt ligger 1 301 m. o. h. En stor del af banens
Der bygges som stenbroer, hvoraf de to største er
D over Hallingdalselven ved Svenkerud mellem Nes
( Gol stationer med 45 m. lysaabning og Strandeelv-
!D straks østenfor Voss station med 41 m. lysaabning.
f tunneller findes i det hele 178 stykker med sammen-
gt længde 36 682 m., hvoraf paa vestsiden af høide-
loktet 119 stk. med tilsammen 27176 m.s længde og
^ østsiden af høidepunktet 59 stk. med tilsammen
koe m.s længde. De længste tunneller er: Tunnellen
jmnem Urhovdefjeld mellem Opset og M3rrdal stationer
|Gravehalstunnellen»), 5 311 m. lang, tunnellen gjennem
^ungahøgda i Moldaadal, 1 593 m., og Haversting-
tanellen mellem Gulsvik og Lunner stationer, 2 290 m.,
k>raf de to første paa vestsiden og den sidste paa
Itsiden af høidepunktet.
Banens kostende fra Bergen til Roa vil antagelig
Dmme til at udgjøre mellem 53 og 54 mill. kr., og
Kdtages fælleslinjen med Nordbanen, vil B. i sin helhed
omme til at koste henved 60 mill. kr. Da den forbinder
indets to største trafikcentra og forkorter reisetiden meil.
isse til ca. \/4 af dampskibsturen rundt kysten, antages
[ at faa stor betydning for reiselivet og paa grund af
Irt storartede natursceneri, specielt langs høifjeldsover-
Migen, at ville bidrage mægtig til turistlivets fremme.
Banen ligger i ca. 100 km.s længde, fra LJosanaa i
bundal til Jeilo i Ustedal, over naaleskogsgrænsen og
ca. 50 km.s længde, fra Kleivene i Moldaadal til Ny-
^stjern ved Ustevand, over al trævegetation. Den
IQ saaledes paa en længere strækning end nogen hidtil
^gget bane føre over øde høiQeldspartier med udsigt
B mægtige fjelde og evige snegletscher, af hvilke
Ihrdangerjøkelen, Hallingskar\'et og Vosseskavlen er de
isieste og betydeligste (Se planche I og II.)
Bergens befæstninger er fællesnavnet paa de i
IWOaarene ved indseilingerne til Bergen anlagte fæst-
siogsverker. Blandt de befæstede punkter kan nævnes
Kvarven ved det søndre og Hellen med Sandviks-
rjeld ved det nordre indløb, samt længere ude ved
Lille-Bergen og Hagelsu nd og ved H erlø. Ved
Bravdal, indenfor Kvarven, er barakkeetablissement med
l^lig for kommandant og øvrigt befal under opførelse.
Bergens fundats, en oversigt over Bergens historie fra
de ældste tider indtil anden halvdel af det 16 aarh.,
forfattet af fogden paa Lysekloster, Herluf Lauritssøn,
on^. 1580: trykt i N. Nicolay sens «Norsk magasin», I.
ergens kalvskind (BJ9rgynjar kalfskinn) er en
fortegnelse over kirkegods o. 1. i Bergens bispedømme i
det 14 aarh., udgivet af P. A. Munch (Kra. 1843). Origi-
nalen findes i den Arnamagnæanske samling i Kjøbenhavn.
Bergens museum (stiftet 1825) staar under ledelse
af en bestyrelse, valgt af muséforeningcn og tiltraadt af
to medlemmer opnævnt af kirkedepartementet. Ind-
tægterne udgjøres af bidrag af staten, samlaget og spare-
banken, samt medlemskontingent o. s. v. Kommunen ved-
j ligeholder bygningerne. Desuden er til museet knyttet
I en række fond, hvis renter særlig anvendes til viden-
skabelige øiemed. Under museets administration ligger,
foruden naturhistoriske og historisk-antikvaristiske sam-
linger, et bibliotek (henimod 40000 bind), en botanisk
have med plantehus og en biologisk station med akva-
rium. Ved museet af holdes «foredrag for hvermand»
(arbeiderakademi), havforsknings- og andre kurser. Af
publikationer udgiver museet en videnskabelig «Aarbog»,
«Meeresfauna von Bergen», «Crustacea of Norway» (af
G. O. Sårs), en række større monografier i 4to, samt det
populær naturvidenskabelige tidsskrift «Naturen».
BergeiLs museum.
(Fot. af K. Knudsen.)
Bergens nationale scene aabnedes 2 januar 1850.
Dens oprettelse er et udslag af den nationale bevægelse,
som vaktes i 1840-aarene, og hvis kraftigste talsmand
var Henrik Wergeland. Hans hævdelse af norsk be-
gavelses og norsk sprogs ret til eneherredømme paa
norsk scene vandt den sterkeste gjenklang i Bergen,
hvor interessen for dramatisk kunst stedse havde været
levende, men hvor man indtil aarhundredets midte kun
havde seet danske som professionelle skuespillere. —
Tanken om oprettelsen af et nationalt teater i Bergen fik
sin begeistrede bærer i Ole Bull; ved hans side stod som
den ledende og arbeidende kraft maleren, senere prest i
Steigen, Frederik (Fritz) Nikolai Jensen. Det lykkedes
disse to at samle en trup begyndere, blandt hvilke der
fandtes saa betydelige talenter som Johannes Finne Brun,
jomfru Louise Gulbrandsen (senere fru Brun) og madame
Benedikte Hundevadt. — Af kunstnere, hvis dramatiske
løbebane aabnedes ved Bergens første nationale scene,
kan nævnes: jomfru Lucie Johannesen (fru Wolf), Jakob
Prom, Andreas Isachsen og Georg Krohn. — Som scene-
ledere virkede bl. a. Henrik Ibsen og Bjørnstjerne
brokade - d) Brokal m - ®
^"^ - f brocarl m.
Droker.^m«^er:auktlonorlu8,
«Dkawitor.
brokker (pi) - Ø Brochen -
^ franmrot», scraiM, bite - ®
"|*««M, fragmenU. débris m pl;
Wbes r pl (de utin).
brolr
v^
>l^£e
p«wr.
brolæggerjomfm — © Hand-
ramme, Jungfer f — @ pavlng-
beetle - (?) hie, demoiselle f.
brolægning — ® Pnastern —
@jpaveraent — ® pave m.
Brombeere © r. bjørnebær.
bromkaUnm —0 Bromkalium
n — (§) bromide of poUiBslum. po-
taasic bromide — ® bromure (f)
de potaMlum.
bronee — 0 Bronze r — (ei
bronze, (hard^brau — (^ bronze m.
broncheØf, broiic1iia,broii-
chiæ le) pl, lunrørsgreme).
bronoher ir snuble; røre sig:
knv.
Dronkit — 0 Bronchitis, Brust-
brflune f — (e) bronchitis — ii,i
bronchite f.
I bronze @ & i^i f, bronce(flgur.
• fnn'e); @ ogs. broncere; harrde.
bronzer (fi. bronzieren 0
broncere ; svierte, (sol)brune. bron-
zier 0 m, broncestobcr.
broooh (^ broschc.
brood (e)(ud)ruge; yngel; kuld.
I brook ^ bæk.
broom i^ gyvel: lime.
broqnart Q^ m, enaarig l\Jort.
broquer— brouter
883 Bergens off. bibliotek— Berger og Fosseklevens fabr. 884
Bjørnson. Henrik Ibsen blev i 1851 ansat «for at assistere
teatret som forfatter», senere ogsaa som instruktør.
I 5Vs aar var han knyttet til Bergen og leverede i denne
tid som teaterdigter «Sankthansnatten», «Fru Inger til
Østeraad», «Gildet paa Solhaug» og «Olaf Liljekrands»,
der saaledes alle har faaet sin første opførelse paa
B. n. s. — Bjørnstjerne Bjørnson ledede teatret fra 1857
til 1859 og indlagde sig stor fortjeneste ikke mindst ved
fremførelsen af Oehlenschlågers tragedier.
Vanskelige økonomiske forhold tvang efter 13 aars for-
løb B. n. s. til at indstille sin virksomhed. 17 mai 1863
gav den sin sidste forestilling. Men den havde som
landets moderscene gjort sin store gjerning: den havde
bevist, at norsk dramatisk kunst var en mulighed, at
den norske nation eiede de egenskaber, der betinger den
sceniske kunstner, og ved dens arbeide havde norsk
talesprog faaet hjemstavnsret paa teatret og blevet organ
for dets kunst. — Ideen om et norsk nationalteater var
bragt saa langt frem, at den aldrig siden kunde dø, —
og de fleste af de kunstnere, ved hvilke hovedstadens
nationale scene kan siges at være grundet, er blevet
skabt af B. n. s.[T. Blanc]. — I 1863 til 1876 spillede frem-
mede, mest danske, trupper i Bergen. Da reiste der
sig ved 70-aarenes begyndelse en lignende bevægelse
som den, der i 1850 havde ledet til den første nationale
scenes oprettelse, og 25 oktbr. 1876 aabnedes B. n. s.
paany. — Teatrets leder og instruktør var Nils Wich-
strøm (d. 1879), og blandt de skuespillere, han samlede
om sig, var fru Fredrikke Nielsen, Fredrik Garmann og
Bernt Johannessen. Af de mange betydelige kunstnere,
som har bcgyndt sin skuespillervirksomhed ved Bergens
anden nationale scene, kan nævnes: Gustav Thomassen,
Severin Roald, Johanne Juell (fru Dybwad), fru Didi
Heiberg, Egil Eide, Halvdan Christensen. Mellem de
hyppig skiftende ledere af B. n. s. tindes Gunnar Heiberg
(1884—88), Irgens-Hansen (1890—95), Olaf Hansson (1895
—99), Gustav Thomassen (1900—05). Fra 1905 har Anton
Heiberg været B. n. s.s chef. Et nyt tidsmæssigt teater
med 760 siddepladse, tegnet af arkitekt Einar Ose. Schou
og beregnet at koste omkr. 650 000 kr., er nu under op-
førelse paa den store, aabne plads Engen. [Se T. Blanc,
«Norges første nationale scene»; Marie Bull, «Minder fra
Bergens første nationale scene»; «Festskrift i anledning
af den nationale scenes jubilæumi».]
Bergens offentlige bibliotek, grundlagt 1874 ved
indkjøb af P. Botten-Hansens efterladte samlinger, hvortil
midlerne var indsamlet privat. Nu ca. 90 000 bd. med
et udlaan af 284 651 bd. (1906). 1899—1905 blev der
indsamlet 100 000 kr. til en ny biblioteksbygning, hvis
M mnim 111' iniiini w H
•fa ai « 1^ gJlQ^-f^
Fasadetegning til Bergens offentlige biblioteks n}'e bygning.
(Af arkitekt O. Nordhagen.)
opførelse ventes paabegyndt efter arkitekt O. Nordhageos
udkast B. o. b. har modtaget betydelige pengebeløb af
konsul Chr. Børs, og ved testamente har dr. Edvard
Grieg og frue skjænket sine musikalier. bøger, mana-
skripter etc. til biblioteket.
Bergens sommer er sommeren 1198, der hengik
under stadige kampe og beleiringer mellem birkebeiner (^
bagler i Bergen. 10 aug. tændte baglerne ild paa bjeo,
som for en vaesentlig del lagdes i aske med seks kiricer.
Bergens stift, det vestligste af Norges seks stifter
(bispedømmer), omfatter b€^e Bergenhosamteme og
det hidtilværende Søndmør fogderi af Romsdals amt
Det deles i 15 provstier med 76 prestegjeld og 7 bj-
menigheder (Bergen og Aalesund).
Bergens tidende er venstres hovedorgan i det resten-
fjeldske Norge, grundlagt 1868 af John Lund og bog-
trykker Eide. Fra 1894 sammensluttedes det med den
1854 oprettede «Bergensposten». Dets chelredaktørcr
var 1869—71 D. Habel, 1872—94 Olav Lofthus (1874-
83 i forening med L. Holst), siden 1894 F. B. HenrikÅsen.
Det udgaar om aftenen 6 gange ugentlig.
Berger, Alfred, friherre von (1853—). t. teater-
direktør, overtog 1899 ledelsen af Hamburger teater. Har
skrevet forskjellige æstetiske og dramaturgiske arbeider^
Berger, Johan Christian (1803— 71X sv. maler
og officer, har under indflydelse af Turner adført efl
række virkningsfulde landskaber fra den svenske k>'st
(«Parti fra Gotland» i Kunstmuseet i Kra.)
Berger, Henning (1872—), sv. forfatter, le^'ede 1891
— 99 i Amerika og udgav efter sin hjemkomst en saml i ni
I fortællinger «Dår ute» (1901) og romanen «YsaU» ,1905|
med emner fra Amerika. 1906 udkom <Dr6mmen om hel
vetet». B. skriver elegant og udmerker sig ved en harti|
og klar opfattelse; hans arbeider minder om kinemato
grafens skiftende billeder, men savner psykologisk dybde
Berger, Johann Nepomuk(l 845 — X berømt schak
spiller, lærer ved Handelsakademiet i Graz. Har skrevd
«Das Schachproblem» (Leipz. 1884), «Theorie und Praxl
der Endspiele» (Leipz. 1890) og « Katechismus des Schach
spiels» (Leipz. 1891).
Berger, Ossian (1849—), fremragende sv. jurist
politiker, var 1892 — 98 herredshøvding i Kristianssta
1898—1902 justitieombudsmand. Med den indflydel;
dette høie embede gav, formaaede han at gjennemføi
en række liberale reformer i strafferetspleien og strå
lovgivningen. 1902 traadte B. ind i den 2den Bostr6m'sl
regjering. 1 1905 gik han tilbage til embedet som justi
ombudsmand; 1906 blev han medlem af første kamm
Han er tilhænger af den alm. stemmeret med forholdsl
valg og staar nu som en af det svenske liberale saralin:
partis mest fremskudte mænd. Det var ogsaa paa Hi
anbefaling, at Sverige sluttede sig til Bemerkonventione^
om litterær og kunstnerisk eiendomsret.
Berger, Wilhelm (1861— ), hofkapelmester og pn^
fessor i Meiningen, har skrevet mange afholdte san^i
pianostykker, symfonier, korverker, kammermusik
Berger og Fosseklevens fabrlker, bomulds- ^
uldspinderi med væveri og far\'eri, paa vestsiden ^
Drammens- (Drams-) Qorden ved dennes munding. Strøoh
men herred, Jarlsberg og Larviks amt. Berger fabnkxr
anlagdes 1881, Fosseklevens 1889. Ved fabrikeme b«-
broquer ® iuptte (flsk> paa krog.
Brosame 0 m. brødkrumme,
«mulr.
Brtfsohen (t) n. kalvebrlssel.
brosse if) f. bonte; kost; pen-
wl; haardusk.
brosser (r) børste (o^a flg.) ;
«trlgle; skurr: nt>tterr.
brosseur J) m, skopudser : op-
brossier (f m. børstenblnder.
Brot ^ n, brød; top(sukker).
Brtftohen 0 n, rundstykke.
broth (^gr>'nsod: (amerik.) sne-
sørpe-
brothel @ bordel.
brother ^ broder, brother-
german kjødelig broder.
brou (ir) m. hams ; (Inteij ) hu ! i\J !
brottiulies (t f pl. indvolde.
brouée ^ f. støvregn, rask.
brouet 0 m. suppe.
brouette (f) r. trillebør.
brouhaha (r) ro. tummel.
brottillamini (?) m. uorden:
virvar.
brouillard (?) m, taage; kl«d-
(debog). papier (m) b. trsekpaplr.
brottille ® f. uenlghed.
brouiiler (?) m« (sammen);
plumre; fordaerw; fortirrr: «Hv
splid iroellcm. ae b. blivr t*^
virret: blive uvenner: blive ourtL
brottiilon (?) (m) aroUiert iw«^-
klad.
brouir ^ «fcvtde.
brottsaallles (t* r pt. krat onc
bront ® m, ungt skad.
bronter (^(af>gnesae; br«k)««rj
(gren>.
885
Bergerac— Bergh
886
broa tille— brug
skjæfliges ialt ca. 800 mand, hvoraf ca. 300 fa.ste arbei-
dere, der bor i vel indredede arbeiderboliger med have
fto familier i hver bygning). Fabriken har egen skole,
egen læge etc.
Bergerne [bæri9ra'k]y Savinien Cyrano de (1619
-55). fr. forfatter, fra Gascogne, officer, belgendt for sine
mange dueller, hvis aarsag ofte var spot med hans ufor-
melige næse. Han har skrevet tragedier og komedier,
hvoriblandt <Le pedant joué», samt de fantasifulde,
satiriske prosaarbeider «Voyagc dans la lune» og «Histoire
comique des etats et empires du soleil», der har tjent
som forbilleder for Swift, Holberg og Voltaire. B.s liv
er med romantisk frihed benyttet af E. de Rostand i det
rersificerede drama «Cyrano de Bergerac».
Bergerac [bærUra'k], by i sydvestlige Frankrige,
depart. Dordogne, ved elven Dordogne, 12834 indb. (1901).
Fabrikation af papir og jern, handel med vin og trøfler;
før betydelig større. Religionsfk*ed "/s 1577.
Bergerat [bæri9råj, Auguste Émile (1845—), fr.
forfatter, gjorde sig bemerket som kronikør i «Figaro»
ander pseudonymet Caliban, led som dramatiker i lang
tid nederlag, har senere havt mere held med sig; særlig
opmerksomhed vakte dramaet «Plus que reine» (1899),
hvis emne er Napoleons skilsmisse.
Bergflette, ogsaa kaldt vedbende el. efeu (hedera
helixj, en vakker busk med lange stængler, der ved
hjæip af særegne hefterødder klatrer opad klipper, trær
dier andre støttende gjenstande, som den dækker med
Moe tykke, glinsende, slgønt formede blade. Disse er
3-5-lappede, eller paa de blomstrende grene udelte.
De grønlige, uanselige blomster, der er samlet i skjerme,
springer først ud sent paa høsten, og de sorte bær modnes
rflerfolgende vaar. Hos os kun i de sydligste kystej^ne.
Bergfolk kaldes i den norske folketro de overnatur-
lige væsener, som tænkes boende i tjelde. I norrøn
litteratur betegner bergbi!ii d. s. s. jotun og er vistnok
oprindelig opfattet som en personifi kation af naturkræf-
terne. Men det var ogsaa alm. tro, at menneskene efter
deden gik ind i tjelde. Her viser sig da en sammen-
blanding med haugfolk, som egentlig betegner de afdøde
'Oldn. haugbui om den hauglagte afdøde, sml. nyn.
haugebondel, I nutidens folketro flyder b. paa
mange maader over i haugfolk og underjordiske,
tta at ikke alene jutuler, riser og trold tænkes at bo i
berget raen ogsaa huldre og tusser. Bergfolkets verden
«varer til menneskets. Der findes bergkonge, -dronning,
-kjærring o. s. v. De er meget rige, og i deres boliger
glimrer det af guid og sølv. De er dels venlige, dels
fiendtlige mod menneskene, søger ofte at lokke dem ind
til sig i berget og kan faa børn med dem; flere af de
^mle kjæmper sagdes at være af troldæt. Bergmanden
^t. Bergmånnchen) Igendes overalt i det nordlige Europa
som et væsen, der oftest tænkes at holde til i gruberne
og sedv-anlig søger at hindre arbeiderne fra at røve Qeldets
skatte. Se Huldren, Haugfolk, J utuler, Trold.
Bergfrihed betegner fri ret for enhver til at skjærpe
og mute paa ertser og metaller samt at anlægge berg-
verker. 1 Norge er bergfriheden ved lov af 1903 ind-
skrænket til kun at gjælde landets egne borgere.
Bergfrue, se Bergbrud.
Bergfsste er dele af et ertsleiested, som man under
af bygningen af en gru be lader staa igjen for at under-
støtte siderne eller tåget i arbeidsrummet.
Berggreen, Andreas Peter (1801—80), d. kompo-
nist og musikpædagog, har væsentlig komponeret i mindre
former og har i sine folkelige og religiøse smaa melodier
lagt for dagen megen epigrammatisk evne.
Berggren, Sven (1837—), sv. botaniker, f. i Skåne,
blev efter at have været docent (1866 — 81) og ekstraordi-
nær professor (1881—83) i Upsala professor i Lund, fra
hvilken stilling han tog afsked i 1902. Deltog i de
svenske arktiske ekspeditioner til Spitsbergen 1868 og
Grønland 1870. samt foretog i 1870-aarene en verdens-
omseiling. Har bl. a. leveret flere arbeider over moser
samt floristiske beskrivelser af arktiske egne o. a. st.
Berggrønt er fint malet og slemmet malakit, det
benyttes som malerfarve, men erstattes hyppigst af et
kunstprodukt, som faaes ved at fælde en opiøsning af
kobbervitriol med soda eller kalk under tilsætning af
vinsten (brunsvigergrønt).
Berggylte (labrus bergyltaj tilhører læbefiskene (s. d.),
kan blive over */« meter, optræder dels i en grønlig,
dels i en gulbrun farvevarietet, har 3 pigstraaler i anal-
finnen og mindst 19 i rygfinnen. Forekommer langs
Norges sydkyst op til TrondhjemsQorden ; fanges oftere,
men er ikke gjenstand for specielt fiskeri. Sydover ud-
bredt til Middelhavet.
Bergh, Christian Wilhelm (1814—73), n. officer,
major i ingeniørbrigaden, ansattes 1852 som indredeparte-
mentets veiassistent og ^__^_
konstitueredes 1864 i det
da nyoprettede veidirek-
tørembede, som han be-
klædte til sin død. B. var
en mere end almindelig
vel udstyret. initiativrig
og arbeidskraftig person-
lighed, hvis virksomhed
for det norske veivæsens
udvikling har været epoke-
gjørende. Før B.s tid fore-
gik veibygningen her i
landet efter forældede
metoder uden system og
oversigt. B. indførte en
helt igjennem teknisk og
systematisk behandling af
veiprojckterne med ind-
gaaende studium af trafik-
forhold, trace, veibredde, Chr. Wilh. Bergh,
bygningsmaade, - behand- ^^'^^ °"'^» •' ^' ««*"•" ''"'^^' ^^'^
ling af alternativer m. v., forinden man skred til bygning;
de af ham optrukne grundlii\jer har ogsaa senere i det
vsesentlige været fulgt i statens veivæsen. 1 begyndelsen
af 1860-aftrene var B. tillige leder af jernbaneunder-
søgelserne, og han har ogsaa paa dette felt indlagt sig
betydelig fortjeneste. Ca. 5 km. ovenfor Lillehammer,
ved den gudbrandsdalske hovedvei, der delvis er om-
bygget af B., staar en bautasten til minde om ham, reist
af veiingeniører 1875.
Bergh, Christopher Anker (1764— 1825), fra Sørum
prestegjeld i Akershus amt, officer, generalauditør for den
$ r. knop; kvas;
bnmtille
wTow el bnrn. browbeat im-
pooere (Ted bliitre blikke).
brown @ brun; (pl) brunt,
brane farver ; brune; broncere.
browaUh @ brunlig.
browa-ctOttt © slaga poHer.
browte ® afbide unge sknd o. 1.
broyer r, knnae. atwle.
broyon ® m, rlvekugle ; iræve)-
aaka.
bru (f) f. svigerdatter.
bruant (f) m, gulspurv.
Bruch (£) ni, myr ; brud ; revne ;
brok; brak; fallit.
bruchig (t mj-rlirndt.
briichlgftj revnet; sprad. slOør.
Brttoke %) r. bro. briickeii
slaa bro.
Brilokner ø m. bromand.
brud — (t) Bruch m — (e) breacb,
rupture, fracture — (?) rupture f;
(ben-) fV*acturcr; 'paa segl) bris m;
(•(lade) cassure f; (flg.) violation f.
brOd — ® Bniut f - ® bride
— (fj fiancée f; nouvelle mariée f.
brude- — ® Hochseita-. Braut- —
(e) bridal. nuptial. wedding — 'f)
nuptial: ... de noæs.
Bruder (i) m, broder.
brudgom — <X) Brftutigam — @
bridegroom — (f) flancé m ; nouveau
marié m.
brudstykke — (t) BruchatOck n
— (o) å, (1) fV^ment m.
brug — 0 Gebrauch m; (akik)
Brauch ro : (fabrik, verk) Wirtachafl
f, Betrieb m — @ uae, employment ;
(akik> practiæ. cttstom.
887
bruge— brfiloir
n. hær, 1814 for sjøetaten, var i besiddelse af megen
juridisk indsigt og nød stor anseelse for sin dygtighed.
Han deltog i mødet paa Eidsvolds verk og overdroges at
udarbeide et udkast til grundlov sammen med pr of.
Sverdrup, var medlem af lovkommissionen og repræsen-
terede Kra. paa stortinget 1815 — 16, hvor han blev præ-
sident i lagtinget.
Bergh, Haakon Ludvig (1865—), n. skuespiller,
ved Chra. teater, fra National teatrets oprettelse i 1899
knyttet til dette, causeur, god sangstemme, har ogsaa udg.
nogle samlinger med skisser i den letteste komiske genre.
Bergh, Hallvard Ellestad (1850—), n. forfatter,
lærer, har med undtagelse af et ophold i Amerika til-
bragt sin meste tid i V^aldres og Hallingdal og har op-
tegnet og udgivet en mængde af disse dalførers eventyr,
sagn og folketraditioner; desuden har han skrevet bame-
og ungdomsbøger; flere af hans skrifter er udkommet
baade paa landsmaal og rigsmaal. Skrifter: «Folke-
eventyr og sagn fra Valdres og Hallingdal» (4 smigr.
1879—86), «Julekagerne» (1899), «Fraa Qord og lid og
Qell» etc. (1903), «Ferdi til verdsens ende» (5 udg. 1905).
Bergh, Johan Edvard (1828—80), sv. maler, elev
af Gude, professor ved akademiet i Stockholm, har udført
en række fine skildringer af sv. natur. Særlig populære
er hans birkeskoge. («Birkeskog» i Kunstmuseet, Kra.)
Bergh, Johannes (1837—1906), n. jurist, fra 1862
advokat i Kristiania, 1893
— 1904 regjeringsadvokat.
B. nød stor anseelse som
skarpsindig og veltalende
jurist; fra 1883—84 var
han de for rigsretten an-
klagede statsraaders for-
svarer, og hans indlæg
i denne sag er det om-
fangsrigeste, der kjen-
des i norsk retspraksis.
I politik var B. (navnlig
efter 1883) konservativ.
Han var medredaktør af
«Ugeblad for lovkyndig-
hed^ (1861—71) og af
«Tidsskrift for retsviden-
skab> (1888 flg); i disse
ofTent ligg jorde han en
række værdifulde juridi-
ske afhandlinger («Om
den saak. hjemmelspligt i
kontraktsforhold», 1867, «Om gjæsteretsbeh.», 1894 etc.)-
Bergh, Ludvig Sofus Hud ol f (1824—), d. læge
(syfilis og hudsygdomme). Som zoolog har B. skrevet
flere vigtige afhandlinger: om de nøgne gjelleaandende
snegle etc. Har polemiseret mod videnskabsselsk. i Kbh.
Bergh, Richard ^1858 — ), sv. maler, søn af oven-
nævnte J. E. B., har indtaget en fremskudt stilling bl.
del moderne gjennembruds mænd i Sverige. Hans im-
pressionistiske kunst er intelligent og solid og naar i en
række portræter meget høit. Ogsaa et par interessante
afhandlinger foreligger fra hans haand.
Bergh, Rudolf Sofus (1859—), d. embryolog og
histolog. 1890 doccnt ved Kjøbenhavns universitet i
Bergh — Berglif oss
888
(Fot. ar Kude.)
Johannes Bergh.
(manu)ractor}' — © UMige, emploi
m : (skik) ogs. ooutume. prntique r.
iverk) fabriqur. usinc f.
bnige — (i) f{cbrouchen: (bru-
gm) .silte «eln — ,<*! u»e, einploy:
(penge) spend: (bnif(e«i be the
custum; (brugt) second hand iclu-
the») — (f> einployer, »e seoir de;
(list, mugt) user de; (|>enge> dépen-
ser; (bruges* étre d'uiiage, en usnge.
embryologi og histologi samt forstander for universitetets
histologiske laboratorium. Har udgivet to af sine fore-
læsningsrækker. den ene om alm. embryologi, den anden
om den dyriske celle og det simple dyriske væv. Lever
nu i Tyskland, hvor han ofrer sig for musiken.
Berghald kaldes ved gruber de hauge af uholdigtel.
fattigt gods, som man kaster bort og ikke kan tilgodegjøre.
Berghamn, sv. havneplads i Stockholms skjærgaard
paa Rummaron. Lodsstation.
Berghaus, Heinrich (1797—1884), t. geograf, bl. a.
udgiver(1838) a f det banebrydende «Physikalischer Atlas»
i 90 blade. — Hermann B.( 1828—90), t. kartograf, broder-
søn af førstnævnte, ansat i Justus Perthes geogr. institut i
Gotha, udgiver af talrige kartverker, hvor særlig natur i
forholdene kommer frem. Bekjendt er bl. a. hans «Chart
of the world», et færdsels- og kolonikart.
Berghem, Nicolaes, se Berchem.
Bergianska stiftelsen, en testamentarisk gave, som
i 1784 skjænkedes det sv. videnskabsakademi af P. J.
Bergius (s. d.). Den bestod foruden af en større penge-
sum ogsaa af et bibliotek, væsentlig af botanisk indhold,
et herbarium samt af en større eiendom, Bergielund ved
Karlbergsalléen i Stockholm. Her grundedes i 1791 den
«Bergianska trådgarden», der efter testators ønske skulde
være en «schola f6r horticulturen i riket», men ved
siden heraf ogsaa en naturvidenskabelig, særlig botanisk
institution. Efter næsten et hundredaars forløb solgtes
det gamle Bergielund, og haven flyttedes i 1885 til eien-
dommen Haga Frescati ved Brunnsviken. Først efter
overflytningen blev haven en i vidensk. forstand botanisk
have (en stor del er fremdeles viet det praktiske).
Berginneraa, navnet paa den underste raa paa kryds-
masten (den agterste mast paa fuldriggede skibe). Ber-
ginneseil el. berginne kaldes seilet paa b.-raaen;
faa .skibe bruger b.-seil.
Bergius, Peter Jonas il 730— 1790), sv. læge, var
varmt interesseret for botanik og testamenterede til
videnskabsakademiet sin vakre eiendom ved Karlbergs-
alléen i Stockholm, hvor der efter hans bestemmelse
skulde oprettes en skole til uddannelse af gartnere. Se
Bergianska stiftelsen.
Bergk, Theodor (1812—81), t. filolog, f. i Leipzig,
professor ved flere tyske universiteter, d. i Ragaz. Udgav
bl.a. «Poetæ lyrici Græci» (en samling af de græske lyrikere)
og skrev en betydelig græsk litteraturhistorie.
Bergknap, fællesbetegnelse for endel arter af slegten
fedum (s. d.).
Bergkork, en tæt asbestmasse af korklignende lethcd.
i regelen af gulhvid farve. B. forekommer hos os ved
Mugnatinden i Jotunheimen; man har forsøgt at arbeide
pibehoveder, cigarmundstykker etc. af den.
Bergkrystal, en krystallinsk form af mineralet
kvarts (s. d.).
Berglaks (kul mule el. lysing, merlucius merlucius)
tilhører torskefiskene (s. d.), adskiller sig let fra de
egentlige torskearter ved blot at have 2 rj^gfinner og 2
analfinner; bliver henimod V It m. — Fanges i stort
antal af trawlfiskerne i Nordsjøen, i Norge op til Lofoten,
sydover til Middelhavet.
Berglifoss, vandfald (10 m.) i Nidelvens (Nisserelven
bielv Fyreselven, Nissedal Herred, Bratsberg amt.
brugelig — (tJ brnuchbar. ge-
brAuchlich — e lit for use. usable
servicenble. efHcient — if' utile,
utillMible; ^sklk og brug) d'u8age,
en usnge; (ord o. I.> usité: lulm.»
usuel, commun.
bruønofl (r) m. bhKirersken.
BrUne (£) r. mua. suppe.
br U hen a, skolde.
Brlihi (£) m, sumpig kratskog, myr.
bruiner (f) duskregne. ruske.
bruir ('r> gjennemdampe.
bniire it; bruse, suse; rasle.
bniise «e kvu'ste: knuse smaat :
kvarstelse; stødt sted.
bruisiner (t skm-e (malt).
bmlt 0 m, larm: staak; op-
ha>ve]ser, vrøvl; oplob; opsigt: rygte.
braie-maison T m. brnnd-
stiner.
brfile-pourpoint (?): å b.-p.
lige i ansJgtet.
brfiler (fj brænde; (aDsvidc.
brfilerie ir;f. bnendevinabr»^.
deri.
brfilis (^ m. afbrtradt strsek-
ning. braate.
brUllen (r, brøle, raute.
brfiloir r m, kalfebnender.
889
Bergljot— Bergret
890
Bergljot) datter af Haakon jarl, gift med Einar
Tambarskjælver, en modig og ætstolt kvinde, der søgte
at hevne sin mand og sin søn Eindride, som Harald
Haardraade havde myrdet. Hun er heltinden i Bjørn-
sons digt af samme navn.
Berglæder, en Isederlignende asbestart, der hos os
forekommer bl. a. ved Kongsberg.
Bergman, Johan (1864—), sv. klassisk filolog, nu
lektor i Norrkdping. B. har ivrig deltaget i af holdsbe-
>^elsen baade med pen og ord og er ogsaa kjendt som
en af den intemationale goodtemplarordens mest frem-
ragende, virksomme og kampivrige mænd. «Nykterhets-
rorelsens vårldshistoria>, 1900 (bl. a. ogsaa udgivet paa
tysk), bør især nævnes som et originalt og eicndom-
meligt skrift, til hvis affattelse B. netop havde ud merkede
forudsætninger.
Bergman, Torbern Olof (1 735— 84), fremragende
sv. kemiker, professor i kemi, mineralogi, farmaci og
fjsik i Upsala, gjorde sig især fortjent ved at ud vikle
den analytiske kemi, som skylder ham mange nye me-
toder og i det hele tåget af B. blev behandlet systematisk.
Ved anvendelse af sine analytiske kundskaber har B.
fodvidere paa en maade grundlagt den kemiske mineralogi
<jg den geologiske kemi. Endelig har B. gjennem klart
fomiuierede betragtninger over den kemiske «affinitet»,
der ytrer sig ved kemiske forbindelsers dannelser og
opløsninger, ikke blot fremmet udviklingen af begrebet
afSnitet, men ogsaa bidraget til at høine den videnskabe-
li|e karakter af datidens kemi. B.s afhandlinger er ud-
^vet samlet under titelen «Opuscula physica et chemica».
Bergmand kaldes den, som arbeider i eller ved en
pbe; ordet bruges ogsaa om dem, der er kyndige i
bergN-erksdrifl. Efter arbeidets art gives dem, der arbei-
der i en grube, forskjellige benævnelser. Ved Kongsberg
bldes de egentlige minerere borhauere; skakthauere
ff de. som arbeider med tømring i skakten, og sauber-
i^negte kaldes de, som transporterer ud den løsrevne
^en. Stiger er en ops3rnsmand i gruben; ved pukverket
kaldes han opser. Overstiger er den tekniske leder af en
r^be, skiktmester er regnskabsføreren, bergprober
(ien, som undersøger malmens kemiske indhold. Den
l^mle bergmandsdragt, der tildels endnu bruges, bestaar
af en sterkt rynket bluse, den saakaldte kittel, af fløiel el.
sort lærred, en filthat uden bremmer samt et bagskind,
det saakaldte aschlæder, til beskyttelse af benklædeme.
Bergmand, se Bergfolk.
Bergmann, E r n s t v. (1836—1907), bekjendt t. kirurg,
der navnlig har virket ved universitetskliniken i Berlin.
Han har forfattet en mængde verker.
Bergmann, Julius (1840—1904), t. filosof, professor
i Ronigsberg 1872, i Marburg 1875. B. er i sin filosofi
sterkt paavirket af Fichtes gnindtanker, har udgivet en
«Geschichte der Philosophie» (2 bd. 1892—93), «Reine
Logik» (1879) o. fl.
Bergmel, en af kulsur kalk bestaaende hvid mellig-
nende masse, som især findes i stenbruddene ved Nan-
teire i nærheden af Paris. Ogsaa infusoriejord betegnes
ofte ved dette navn.
Bergmelk, i vand udslemmet, tyktflydende grød af
pulver, der bestaar af kalciumkarbonat og findes som
afsætning ved kalkgange eller kalkholdige kilder.
brfilot— bninat
Bergneb (labrus rupestris) tilhører læbefiskene (s. d.),
12—17 cm. ]., oftest brunlig med blaahvid bug, let kjen-
dclig ved en sort flek ved overkanten paa hver side af
halerodcn. Meget almindelig langs Norges sydkyst, op
til Trondhjemsfjorden ; anvendes undertiden til agn.
Sydover udbredt til Middelhavet og Sortehavet.
Bergning (berging), tilsjøs, arbeide for at redde
menneskeliv, skib eller ladning. Redning af menneske-
liv paaskjønnes almindelig af regjeringen i de reddedes
hjemland, enten ved redningsmedalje eller ved gaver.
For bergning af gods betales bergeløn, enten efter
overenskomst, eller paa anden maade. Se Bergeløn.
Bergningsselskaber findes rundt om i verden, se Lloyds
Calender 1906, side XXXV.
Berg- og dalvlnd blæser i Qelddale paa varme,
rolige solskinsdage. Om dagen blæser vinden opover
dalen og lierne, og der dannes kumulus-skyer paa fjeld-
toppene. Om natten blæser vinden nedover dalen.
Bergolje, en benævnelse, der bruges for petroleum (s. d.).
Bergqvara, sv. havneby ved Kalmarsund. Havnen
er god, anløbes regelmæssig af kystbaade. Postkontor,
telegrafstation, told- og lodsstation.
Bergret* Om retten til de i jordens skjød gjemte
metaller, ertser og nyttige mineraler har de forskjellige
lande sine love; læren om disse love og i det hel^ læren
om lovene om bergverksdriften kaldes b. Lovene om
bergverksdriften kan deles i 3 store grupper: Efter
engelsk ret følger ertser og metaller og de n3rttige
mineraler overhovedet (dog med enkelte undtagelser)
med den grund, hvorunder de ligger. Eiendomsretten
i overfladen medfører ret til alle mineraler under
samme. Efler fransk ret har staten ikke udtrykkelig
tillagt sig eiendomsretten til metaller og ertser, men
gruber kan ikke drives uden efter en koncessionsakt fra
regjeringen. Det staar staten eller regjeringen frit for
at give koncession til den, som har de bedste betingel-
ser for at udnytte ertsforekomsterne. Grundeieren har
ret til en godtgjørelse, som bestemmes i koncessionen.
Efter tysk ret og efter norsk ret har enhver lov til
at søge efter ertser og metaller paa anden mands grund,
hvis han iagttager lovens bestemmelser. Han kan ogsaa
gjennembryde overfladen for at søge efter metaller og
ertser, og dette kaldes at skj ærpe. De ertser og metaller,
som skjærpereu finder, bliver efter loven hans, saa efter
denne ret tilhører metallerne og ertserne den første
finder. Dette beror paa den opfatning, at metallerne
og ertserne egentlig tilhører staten, er et regale, men
staten har givet dem til den første finder, hvis han
iagttager lovens forskrifter. I denne ret er der senere
i Norge gjort den indskrænkning, at retten til at slgærpe
og til at erhverve ret til at drive bergverksdrift ved
skjærpning kun tilkommer norske statsborgere. Her
skal særlig omtales den norske b. Den norske lov ang.
bergverksdriften er af 14 juli 1842, og saa er der nogle
mindre tillægslove. Efter den er det enhver tillad t at
skjærpe paa anden mands grund efter metaller og ertser,
naar han iagttager visse i loven bestemte regler. Det
sted, hvor han kan skjærpe, er indskrænket til ud-
marken; paa indmark maa han have grundeierens til-
ladelse. Den, som har gjort et fund, skal skriftlig
underrette stedets lensmand, der paa anmeldelsen
brtlot (?) m, brander (sklb):
fr*d«for»tTrrer; pnnseh.
brnmåire (?) m, taagemMned
bmmc (f) f. (tyk) taage.
Drnmenx (fj taaget, disl^
Branmbftr ® m, bamse:
bramlcbttHc.
Bmmnibas T, m. bas!
bmnime - |) bmmmen - ®
ørowl; (flg.) gnirable — (?) groti-
der; grogner; grommeler (entre
ses dents).
Brum meisen (t) n, mund-
harpe.
brummen — (?) Gebmmm n —
@ growl — (f) grondement m;
grommellement m.
brummeil (I) brumme, summe ;
sidde 1 fsengsel.
Brummfliese (t) r. spyflue.
Brummkrelsel (t) ra. bmm-
basse.
Brummschildel (^. m, «tøm-
mermnend».
brun — (f) braun — (^ brown
— (ti brun; (hest) bal(-brun\
brune — (ti bi*flunen — @ ^em)-
brown — 0 brunir.
brunellé (f) f. plomme.
brunette — (t) Brunette f — ($)
brunette — (f) brune(tte) f.
brunir (f) brune: beise; polere.
brunlacSen, brunlig — (t)
brftunlich — (e) brownish — (?)
brunåtre; (host) so ure.
BrUnne it) f. brj^ixie.
Brunnen (i) m, brand; (mine-
ralsk) kilde.
brunst — (t) Brunn. Brunst f
brunstig—bmsqnerie
891
Bergryt— Bergsildre
892
skriver, hvad aar, dag og time anmeldelsen kom ham I
ihænde. Han beholder da retten til sit fund i 18 maa-
neder; hvis det er gamle skjærp og gruber, i 6 maaneder.
Efter denne tid skal han hos bergmesteren, som statens
repræsentant, forlange udstedt et dokument, hvorved
han faar eicndomsret til sit fund. Dette dokument
kaldes mutingsbrev, og den, som begjærer det ud-
stedt, kaldes muter. Mute er et tysk ord, som egentlig
betyder begjære, forlange, og det, man begjærer, er, at
et saadant dokument, mutingsbrevet, udstedes. Alle
ertser og metaller er efter vor lov gjenstand for muting,
undtagen myr- og sjømalm, alluvialt guid, sølv- og guid-
førende gange i Sandsvær, Flesberg og Eker prestegjeld;
endelig maa bergverksdrift paa ædle metaller paa statens
eiendommc i Finmarkens amt kun udøves paa de be-
tingelser, som kongen bestemmer. Ved metaller for-
staaes alle de i naturen forekommende gedigne tunge
metaller, og ved ertser alle de mineraler og bergarter,
der indeholder et tungt metal. Grundeieren kan del-
tage i driften med ^'lo. Den, som har faaet mutings-
brev, kan mod erstatning faa udvist den plads, han
behøver i dagen, til sin drift, ligesom til at faa vand
til drivkraft, hvis dette vand ikke benyttes til andre
anlæg. Denne ret gjælder kun grubedriften, ikke hytte-
driften. Muteren kan forlange sig tilmaalt et felt, inden-
for hvilket han er eneberettiget til drift paa mutbare
mineraler. Paa regelmæssige leiesteder, der gaar i en
bestemt retning, faar han i længde 150 favne (282.33 m.),
og i bredde faar han anvisningens hele mægtighed el.
tykkelse og desuden 3Vs favn til hver side af samme.
Disse grænser følger ertsleieforekomsten paa dybet. Er
ertsforekomsten uregelmæssig, faar han en firkant af
kvadratindhold indtil 2 500 favne (8857 m.'). Det til-
maalte felt kaldes et udmaal, og hvert saadant ud-
maal udgjør en bergverkseiendom. Det er pligt for
muteren at drive denne bergverkseiendom, hvis ikke,
falder den i det fri, som det heder. Sker det, saa kan
en anden anmelde og mute forekomsten. Imidlertid
kan grubens eier hos bergmesteren forlange frist-
be vi Iling eller tilladelse til i en vis tid at lade gru-
ben henligge ubearbeidet, men da maa der være vsesent-
lige hindringer for driften, hvilke hindringer ikke kan
tillægges grubeeieren, men maa hidrøre fra særegne og
forbigaaende omstændigheder ved grubens drift eller
ertsemes benyttelse. Fristbevillingen gjælder aar og
dag, det vil sige 1 aar og 6 uger. Bergmesterens be-
slutning kan, af hvem det maatte interessere, underkastes
afgjørelse ved kgl. resolution. Hvert udmaal udgjør,
som uævnt, en bergverkseiendom, og hvert udmaal skal
efter loven holdes i drift. Samme person kan anmelde
og mute saa mange anvisninger, han vil, og faa udmaal
paa dem. Før 1890 var det største antal udmaal, som
en enkelt person havde forlangt, 26, men i de senere
aar begyndte udenlandske og senere indenlandske skjær-
pere at mute paa 300 til 400 steder i samme egn og at
bemægtige sig hele ertsdistr ikter, idet de kun drev paa
et eller et par udmaal ad gangen, og der udstedtes frist-
bevillinger i hundredevis, eller der foregik, hvad man
kalder en spærring af feltet ved hjælp af fristbevillinger,
hvilket ikke stemmer med lovens aand og grundprineip,
hvorefter ertserne skal udnyttes. Dette er en af aar-
sageme til, at man ved nye love har søgt at indskrænkf
udlændingemes adgang til at mute og drive bei^gverksdrifl
Den første bergverkslov for Norge er skrevet paa tysk
og udstedt af Kristian III i Odense den 9 juni 1539,
den er trykt i april 1540 og indeholder 106 artikler.
Den er aldrig oversåt og har til titel: tBei^ordnuni;
des loblichen newen Bergkwergs auff dem Golmbcrgk
in Kdnigreich Norwegen». Golmbergk er Guldne^ i
Telemarken, hvor kongen havde begyndt en bergverks-
drift paa kobber. Denne bergordning er merkværdig^
fordi den indeholder bestemmelser, der i høi grad ligner
bestemmelser i den nugjældende lov, og det er i virke-
Ugheden den sedvaneret, som udviklede sig i Tyskland
i middelalderen, som ligger til grund for vor bergrerks-
lovgivning. Senere gaves ret til bergverksdrift i Norge
ved privilegier, og der meddeltes berg\'erkseieme saa-
kaldte circumferencerettigheder med ret til malme, elve
og især til skog, ligesom der blev paalagt bøndeme
inden circumferencen den pligt at levere kul. Den
sidste pligt blev først ophævet ved lov af 1 jol i 1816.
[Litt.: Amund Helland, t Norsk bergret med udsigt over
andre landes bergverkslovgivning».]
Bergryt, stenvelter, se Stenvelterslegten.
Bergsalt, se Sten sa It.
Bergsdalen, trangt dalføre, der fra Dale station paa
Vossebanen i sydøstlig retning fører op til Hamlegrø*
våndet; storartet veianlæg, færdig til Røidland, dalens
øverste gaard, 1906. Dalen gjennemstrømmes af Bergs-
dalselven, der udspringer fra Hamlegrøvandet og
falder i Dalevaagen, en bugt af SørQorden.
BergsQord, Igendt handelssted med trankogeri, klip-
fisksalteri og guanofabrik ved Nordre B., en arm af Lopp-
havet, Loppen og ØksQord herred, Finmarkens amt.
Stedet, der er dampskibsanløbssted med postaabneri, har
en god havn.
Bergsildre (saxifraga), slegt af b.-familien, med 5-
tallige blomster, 2 frugtblade og 2-nimmet kapsel. A f
de 14 arter, som findes i vort land, er de allerfleste kun
smaa urter. Mange af. dem har bladrosetter ved grun-
den. Ikke mindre end 10 arter er fjeldplanter, der oftest
har iøinefaldende blomster
af forskjellig farve. Hvide
blomster har bl. a. berg-
brud {«. cotgledon), snesil-
dren (s. nivalis)^ stjeme-
sildren (s. stellaris) og
tuesildren (s. cæspitosa),
medens rødsildren (s. op-
positifolid) har rød-violette,
gulsildren (s. aizoirfesj gul- ^ - «'^ <
brune blomster. I lav- p.^v \^ iif>"(''W"x
landet vokser de to hvid- ^^^t^^j^'^ w^' T
blomstrede arter, nyresildre
f*, granulata) og trefinger-
sildre(s./rjc/ac/i//i7es). Flere
arter af denne slegt dyrkes
som prydplanter, saaledes,
for kun at nævne et par
eksempler, den fra Østasien
stammende vakre hænge-
plante ». sarmentosa, der SyresWdre (saxi fragå granulati
— (?) rut. ruUing — (?) chaleur f;
(hjort) mt m.
brunstig — ø bronstig — @
ruttlog, in heat — (£; en chaleur.
en rut.
brunt @ (kampens) hede ; kraft-
anstrengelse.
Brunz(e) ø m (n urin.
brus se SUA.
brus len drik> — 1^ Brauae-
limonade f — @ aerated waters —
(?) limonade (f) gazeuse.
bruse — ® brausen. rauscben ;
wallen; (b. op) auffabren — @
effervesoe, ftt>th, foam ; (havet) roar.
rush ; (b. op) fly out, flre up — ®
muglr, fMmir; (gjære) fermenter,
(skumme) mousser; (b. op) s'em-
porter, prendre feu. brushaoe
(zool.) — (i) Streit-, Kampfhahn m
— @ ruff — (D combattant m.
brushoved — ® Braoaekopr.
-wind m — @ hot-headed penon
— ® tete (f) chande; étourdi,
éoer>elé m.
brush @ børste; malerkost;
risved; krat; basketag; rafvebale:
(aOlMrste; streife; itryge (abted).
b. up opflffe.
brusk - (^ Knorpel m - -
grlsUe. oarUlage — ^ ewrtiUgr :*:^
bruskagtlg, bmaket - i
kOQrpelartig, -Icht, .|j — @ grtrtr»
earUlaglnoos — (7) ou-tili^Max.
brusque (f) pludMli^ nwoid
bartk, opbruaends.
brusquer (f) ovcrfbæ; &aa-
•kTode.
brusqaerie ® f, b«raU»cd.
893
Bergsildrefamillen— Bergverksdrift
894
Brust— bryde
(Pot af J. Undcgaard.)
Brynjulf Bergslien.
har runde, haarede, hvidnervede blade, som er • røde |
paa nndersideDf og smaa hvide blomster, endvidere de i
i Sydeuropa hjemmehørende arter, porcellænsblomsten
(s. umbrosa) og den lille fine, sterkt tuede s. hypnoides,
hvilken sidste ogsaa nylig er fundet vildtvoksende et
sted i vert land (Kinn i SøndQord).
Bergsildrefamillen (saxifragaceæj indbefatter urter
med spredte blade samt tolgønnede, regelmaessige, |
friJironede og 4 — 5-tallige blomster. Kronbladene og
støvdrageme er festet i randen af en skaalformig ud-
videt blomsterbund. Kapselfrugt. Hos os 3 slegter:
bergsildre (saxifraga), maiguld (chrgsosplenium) og jaa-
blom (parnassia) (s. d.) B. opfattes nu oftest kun som
ta underfamilie af saxifragactæ, hvortil da ogsaa ribs-
bmilien regnes.
Bergskole, en læreanstalt for at uddanne unge berg-
mænd til underordnede funktionærer ved bergverkeme
isom stiger til andre opsynsmænd). Hos os haves en
bergskole paa Kongsberg, der i toaarige kurser oplærer
deverne saavel praktisk som teoretisk. I Sverige haves
faergskoler i Falun og Filipstad.
Bergslagen, Sverige, bruges som betegnelse for Da-
laroes mindre, sydøstlige del, Nedre Dalarne. Blandt
Inktens rige jernmalmfelter er Bispbergs og Grånges-
bei^. Her ligger Sveriges største jernverk, Domnarfvet,
Korsnås sagbrug og Falun med Sveriges vigtigste kobber-
pbe. Bergslags fogderi er den tilstødende del af Vfist-
lanland. Bergslagernas jårnvåg, Bergslagsbanan, kal-
des linjen fra Gdteborg til Falun langs vestsiden af Vånem,
Ted Mellerud optagende Smaalenene — Dalsland-banen.
Bergslien, Brynjulf Larsen (1830—98), n. billed-
boggcr (fra gaarden B. paa Voss ved sydenden af Vangs-
vandet), uddanuet ved
ly øbenhavns akademi, ud-
foldede senere en meget
betydelig virksomhed her
hjemme. Statueme af
Karl Johan, Wergeland,
Asbjørnsen og Johs. Brun
i Kristiania skyldes hans
frugtbare begavelse. Af
det pompøse og fyldige i
hans kunst giver udkastet
til t Kristian Kvart» i
Kunstmuseet et indtryk.
— Broderen Knud L a r-
sen B. (1827—), som har
udført en række histori-
ske billeder og portræter,
fortsatte en tidlangEckers-
bergs malerskole i Kra.
Hans hovedverk, t Oscar
irs kroning i Trondhjem»,
findes paa Kra. slot.
Bergstrand, Vilhelm Alexander (1850—91), sv.
journalist og politiker. Fra 1874, da han indtraadte i
«Nya dagligt allehanda», og indtil sin død var han en
af sit lands dygtigste, men tillige mest hensynsløse presse-
mend. Særlig opmerksomhed og paa mange hold ogsaa
harme vakte en række i brochureform udgivne indlæg
fra hans pen i unionsstriden. De har forfattermerket
cMarcellus» og blev, ialfald i Norge, betragtet med
uvi^e; skriftet cDen norske konflikten» (1882) blev her
i landet endog forbudt, hvad der var at gjøre det altfor
megen ære. Siden 1885 var B. sit blads chefredaktør.
I økonomiske spørsmaal repræsenterede han det A. O.
Wallenbergske bankkonsortium.
Bergstrdm, Per Axel (1823—93), sv. stats- og em-
bedsmand, der foruden forskjellige embeder har indehavt
en mængde kommunale og politiske hven'. I andet
kammer gjorde han sig (1867 — 78) bemerket ved sit store
frisind, og som statsraad (1870 — 75) har han fortjenester
af jernveienes udvikling. 1888 var han justitsminister.
Bergstrdm, Richard (1828—93), sv. biblioteksmand,
har især gjort sig fortjent ved folkloristiske arbeider og
undersøgelser, hvoraf maa frcmhæves den af ham i for-
ening med musikeren L. H6ijer besørgede udgave af
Geijers og Afzelius' «Svenska folkvisor» og hans syslen
med svensk religiøs folkedigtning.
Bergstuer, arbeidernes kasernelignende huse ved
gruber. Paa Kongsberg kaldes b. zekkenhuse.
BergSøe, Carl Vilhelm Otto (1835—), d. forfatter,
var oprindelig zoolog, men en øiensygdom hemmede
tidlig hans videnskabelige virksomhed; dog vandt han
doktorgraden 1864. Udgavl866 «Fra Piazza del Popolo»,
der vakte enorm opsigt ved sine uforbeholdne skildringer
fra datidens Kjøbenhavn, ved sin vilde fantasi og sine
brogede billeder fra Italien, som forf. kjendte gjennem
lange ophold. Af andre fortællinger kan nævnes «Fra
den gamle fabrik» (1869).
Berg|>6rslivåll, gaard paa Islands sydkyst i Vestr-
Landeyjar; her hoede Njåll I>orgeirsson (s. d.).
Bergtfære, se Asfalt og Petroleum.
Bergues [hærg], by i nordlige Frankrige, depart
Nord, ved Dunkerque-kanalen, 5 227 indb. Handel med
korn og andre landbrugsprodukter; befæstet med fire
forter, vakkert gammelt taarn fra 16 aarh.
Bergumer liav, indsjø i Holland, prov. Friesland, 15
km. øst for Leeuwarden, 11 km. i omkreds, fiskerig.
Bergverlcsdrift er indbegrebet af de arbeider, hvor-
ved de nyttige mineraler og ertser udvindes og forædles.
De arbeider, hvorved disse udtages af jordskorpen, kal-
des gr ub ed rift (s. d.), de, hvorved mineralerne paa
mekanisk maade bliver adskilt fra hinanden og befriet
for værdiløse bestanddele, kaldes o p b e r e d n i n g (s. d.)
og de, hvorved de i ertseme indeholdte metaller frem-
stilles ved kemiske processer, kaldes hyttedrift (s. d.).
B. er en af de ældste industrigrene. Allerede ægyp-
terne og ass3rrerne drev b. flere tusen aar f. Kr. Det
er sandsynligt, at den første b. væsentlig bestod i at
nedsmelte de metaller, som forekommer i naturen som
gedigne, men allerede tidlig i oldtiden kjendte man til
saadanne metaller, der kun forekommer kemisk bundet
til andre stoffe. I Mosebøgeme omtales saaledes følgende
metaller: guid, sølv, kobber, jern, tin og bly. Om
fønikerne vides, at de var dygtige i metaludvinding og
bragte denne kunst til Grækenland, hvor b. naaede en
betydelig udvikling. Særlig berømte er sølvgruberne ved
Laurion, hvor man antager, at der er udtaget over 2
mill. tons bly med mere end 8 mill. kg. sølv. Berg-
verkeme her gav Athen en betydelig statsindtægt, og
under Temistokles udrustedes for den indtægt, driften
Jjit (D f, bryrtUlTBty kke. anørliT.
wfiitea ® : aieh b. bryste aig.
Brfittnog ® f, brystvern.
Brut d) f. adrngnlng; yngel.
orntbiene f. drone.
brnt ® Tild, raa; ubearbeidet;
Jn«no(-i. (bete) bmte f, dyr;
bmtal - ® & @ * ® brutal,
brntaliter (?• behandle raat.
brutalité ® r. bmtality ©
dyiiskbed; raahed.
bmte ® nfomufUg, dyrisk ; raa ;
dyr: umenneske.
brilten 0 ruge.
brutto — (D brutto — (e) bmte,
gross — 0 brut, ort.
bruyant (^ larmende.
bruyére ^ f, lyng(hei). ooq
(m) de b. tiur.
bryone ®f, bryony (g) galde-
bær.
bryde — (t) (zer)brecben ; (ogs.
bry) quAlen, plagen; (sig om)
sich um etw. bekOmmem, sich
an etw. kebren; (brydes) ringen
— (g) break; (bry) plague, trouble,
annoy; (sit hoved) puzzle, rack
(one's brains): (bry sig om) eare
about (for), mind; (brydes) wresUe
— (D rompre, casser, briser; (ed
o. 1.) violer; (sit ord) manquer A;
(ft«m) s'élancer, sortir (brusque-
ment), (dag) poindre; (op) partir»
se mettre en marche; (løs) éclater.
fondre; (bry sig om) se sonder ;
(brydes) lutter, brydekamp —
0 Ringen n. Rlngkampf m — (g^
wrestling-mateh — i?) lutte f.
bryder— brynesten
895
Bergverksdrift
896
gav, ikke mindre eiid 200 skibe. — Ogsaa i Spanien
var der i oldtiden en betydelig b. Alene i distriktet
omkring Kartagena skal ca. 40 000 arbeidere have været
bcskjæftiget i bergverkerne, og de levninger, som endnu
findes af disse grubers afbygning og maskiner, vidner
om en betydelig kyndighed.
Efter folkevandringerne og Romerrigets undergang for-
faldt efterhaanden de af romerne i provinserne drevne
gruber, men b. udvikledes istedet i andre lande. Saa-
ledes anlagdes allerede i det 10 aarh. bergverker i Harzen
i Tyskland, hvor det ældste verk antages at være Goslar
ved Rammelsberg. Nogen tid derefter berettes ogsaa
om bergverker i Bdhmen og Sachsen. Et sterkt stød
fremad fik b., efterat Agricola i 1556 havde udgivet sin
berømte bog <De re metallica», der blev et rationelt
grundlag, hvorpaa man kunde bygge videre. Fra Tysk-
land udbrcdte den kunst at bygge gruber og tilgode-
gjøre malme sig videre, og for en del skyldes det ogsaa
indkaldte tyske bergmænd, at flere af vore ældste berg-
verker blev oprettet. — I de nordiske lande havde man
fra gammel tid af forstaaet at smelte jern af myrmalm,
hvorom allerede tLandnåmabék» ved at berette, men
om en ordnet egentlig b. her haves ikke beretninger,
førend Falun kobberverk nævnes i 1268.
I Norge blev der i slutten af det 15 og begyndelsen
af 16 aarh. gjort et par forsøg med b. i Sandsvær og i
det Trondhjemske, men ingen af disse forsøg, ligesaa
lidt som et nogen tid senere paa at igangsætte et kobber-
verk ved Guldnes i Seljord, ledede til noget gunstigt re-
sultat. Et par jernverker, der arbeidede med malm ud-
taget af gruber, blev ogsaa oprettet i det 16 aarh., men
i det hele tåget fik ikke b. nogen nævneværdig betyd-
ning hos os før i det 17 aarh. Som næringsvei fik den
først betydning under Kristian IVs regjeringstid, da
forekomsterne ved Kongsberg og Røros blev opdaget
og tåget i drift. Foruden det sidstnævnte verk optoges
ogsaa paa denne tid flere andre kobberverker, hvoraf kan
nævnes Kvikne el. Inset verk, Ytterøens verk, Sellsverket
i Gudbrandsdalen, Lilledals verk i Kvinnherred og kort
efter Løkkens el. Meldalens verk. Ved midten af det
1 7 aarh. oprettedes desuden flere jernverker, saa der ved
udgangen af aarhundredet var en betydelig b., idet der
da foruden Kongsberg søl\'verk var 3 større kobberverker,
Røros, Meldalen og Kvikne, samt flere jernverker, hvoraf de
betydeligere var Nes, Bol vik, Fossum, Ulefoss, Fritzø, Eids-
foss,Hassel, Dikkemark, Bærum, Hakedal, Eidsvold, Lesje
og Mostadmarken (i det Trondhjemske). B. begunstigedes
meget af kongernc ved betydelige privilegier. — I hele
det 18 aarh. indtog b. en ganske fremskudt plads som
næringsvei, og den aarlige produktionsværdi steg jevnt
fra VU mill. til 3 mill. kr. To kobberverker, Selbu og
Foldalen, der optoges i dette aarh., fik en ganske stor
betydning, og bl. andre verker, som sattes i drift, var
der flere jernverker (Egeland, Moss, Froland, Odalen)
samt et koboltverk, Modum blaafarveverk. — Ved Kongs-
berg sølvverk var der i den sidste del af 18 aarh. en
meget sterk drift med over 2 000 arbeidere og i 1771
endog ca. 4 000 arbeidere, men driften var ikke lønnende,
saa man i 1804 besluttede at indstille samme. En liden
drift, væsentlig for privat regning, fortsattes imidlertid
til 1815, da stortinget vedtog, at staten atter skulde
gjenoptage verket; men med det forsøg, som derefter
gjordes for offentlig regning, gik det ikke godt, hvor-
efter stortinget i 1830 besluttede at sælge verket ved
auktion. Salget blev det imidlertid ikke noget af. o%
da man i 1832 stødte* paa saa rige anbmd, at disse i
løbet af et par aar betalte verkets underskud lige fra
1816, gjenoptog staten atter verket med fornyet kraft.
Udbyttet var derpaa meget stort lige til 1860, da den
gjennemsnitlige aarlige produktionsværdi oftest udgjordc
900 000 å 950 000 kr. og nettooverskuddet 600000 kr.
Fra 1860 til 1890 var udbyttet noget mindre, men
verket gav ogsaa disse aar overskud. 1 alt har sølv-
verket 1815—90 levcret 310 000 kg. sølv til en værdi af
henimod 48 mill. kr. og havt et nettooverskud af næsteo
22 mill. kr. For at betrygge driften i fremtiden op-
lagdes i 1850-aarene et driftsfond af 4 mill. kr. I slutten
af forrige aarh. var deri mod sølvverkets stilling mindre
god, idet sølvpriseme sank ned til mindre end det halve
af, hvad de var før 1870-aarene. 1 de sidste aar har
imidlertid sølvverkets stilling atter forbedret sig; pro-
duktionen i 1906 var 6 977 kg. sølv. Foruden ved
statens sølvverk har der ogsaa i nærheden af Kongsberg
været nogen privat drift paa sølv. Af andre sølv^xrker i
landet kan nævnes Svenningdalen verk i Vefsen, hvor
der var drift i 1880aarene. — Ogsaa for vore øvrige
bergverker var begyndelsen af det 19 aarh. i det hele
tåget en nedgangstid, idet produktionsværdien roeliem
1810 og 1820 sank ned til ca. iVt mill. kr. eller omtr.
det halve af, hvad den var ved udgangen af det 18 aarh.
Bedriften hævede sig dog nogenlunde snart og skred
jevnt fremover til midten af aarh. I det 19 aarh. har
det særlig været vore kobberverker, som har havt betyd-
ning. Røros kobberverk har saaledes den hele tid været
i drift, og fra verket anlagdes i 1644 til 19O0 har den
samlede produktion udgjort henimod 76 000 tons kobber,
hvortil fra 1886 ogsaa kommer ca. ^,U mill. tons ek&-
porteret svovlkis med et kobberindhold af omtr. 7000
tons. Nettoudbyttet af verket antages i alt at have be-
løbet sig til 36 mill. kr., hvortil kommer i tiende og
andre afgifter til staten ca. 16 mill. kr. I de sidste
aar har verkets aarlige produktion været ca. 700 tons
kobber, og driftsoverskuddet for 1906 var 466 000 kr.
Af andre ældre kobberverker, hvor driften fortsattes i
foregaaende aarh., kan nævnes Meldals verk, Selbu el
Meråker verk og Foldals verk. I den sidste halvdel ai
aarh. var det imidlertid under synkende kobbcrpriser
en vanskelig tid for de gamle kobberverker, saa de flest<
maatte nedlægges. Egentlig har kun Røros verk, der
blev fuldstændig moderniseret i 1880- og 90-aArent.
været istand til med held at optage konkurrancen. Fr.
1860-aarene fik imidlertid flere af kobber>'erkeme en be
tydelig biindtægt i udførselcn af kobberfattig svovlkiv
Efterspørselen efter denne erts medførte desuden, al
flere gruber optoges. Saaledes var der 1865 — 94 en be-
tydelig drift ved Visnes paa Karmøen og af andrr
svovlkisverker kan nævnes Varaldsøen i Hardanf^r, Ytter
øen, Killingdal og Kjøli i Guldalen m. fl. Landets san
lede aarlige produktion af svovlkis gik i 1870-aarrne or
til henimod 80 000 tons, og henved 900 mand ^-ar b«-
skjæftiget ved driften. Af større betydning har værrt
Sulitelma verk, der blev optaget i 1887. Det er nu v<irt
bryder — (i, Ringer m — !j ^
ler — (r) lutteur m.
bryderi — (t) Beschwerde, Mflhe
f — @ trouble, bothcr — it' pel ne f.
brydning — T; Bruch m, Brech-
ung f — (£ breaking osv.: wrest-
ling; (flg) conflict; (iysstruiilernes)
rerroction — (f. nipture f, cassement.
brisement m; (lys-) réfraction f.
brysom se bcsvtcrlig.
bryg — (?) Gebrflu, Brflu n —
@ brewing — (?) brassin m.
brygge vb - Ø brauen — @
brew — (f) brasser.
brygge sb — ft) Quoi, Kni m,
" ■" " ■ " te) wl
Scliiflrbraclce f
vh«rf._ quay,
(udiøbende) pier, Jetty — (f) quai
m. jeiée f. bry ggcsj auer - ®
Hafenarbeiter m — le^ quay porter,
lumper — (^ homme (m) du port.
brygger — (i) Brauer m — ®
brewer — (?) brasseur ra.
bryggeri — ® Branerei f, Br«u-
haus n — (g) brewery — (?) bras-
serie r.
brygnlng — (t) Brauen n — @
brewing — ^ brassage m.
bryllup - (jCi Hoehselt r - ®
wedding, nuptials — (fl nooes f pl,
mariage m.
bryn — 'J^ Augenbraoe f -
eyebrow — (C «oureH m-
brynde — ip Bnu»t f - ?
heat, passion — <?< ardcfur. éb*
leur f.
bryoe — (tj wetsen — « »b>'
sharpen — ^ alguiser.
brynesten — (i Wrixatem >^'
— (e) whetalone — f» pierr*- r •
alguiaer.
897
Bergverksdrift
898
brynje— bnDlcvogn
største bcrg\'erk og beskjæfliger for tiden mere end
1 500 arbeidere. Foruden ved dette verk liar der i den
nordligste del af landet været en ganske betydelig drift
paa kobber og svovlkis ved Alten verk (1830 — 78\ der
atter for en tid siden er gjenoptaget^ samt ved Bosmo
verk, Birtevarre i Lyngen, Kvænangen m. fl. st. Fore-
komsterne giver formodning om, at ogsaa denne gren
af b. vil have en betydelig fremtid i vore nordligste
landsdele. Ogsaa i Telemarken har der været drevet
adskillige kobbergruber, der imidlertid er af en anden
type end de nordenQeldske kober- og svovlkisforekomster.
Det betydeligste kobberverk i Telemarken har været
Aamdals verk, der med afbrydelser er drevet fra 1691.
Medens driften af vore kobberverker i det hele tåget
har ha\i en betydelig fremgang i det sidste aarh., idet
produktionsværdien er steget fra 1 mill. til 4 mill. kr.
og arbeidernes antal fra 1000 til 2 000 mand, er deri-
mod de gamle jernverker gaaet tilbage. De fleste af disse
fortsatte i den første del af det 19 aarh. sin drift temme-
lig uforandret og leverede et produkt, som stod i høi
anseelse. Produktionen naaede sit høidepunkt i 1841 —
50, da den beløb sig til omtr. 9800 tons aarlig, men
væsentlig paa grund af fattige malme, dyr transport og
stigende priser paa trækul blev fra midten af aarhun-
dredet det ene jernverk efter det andet nedlagt, et par
allerede i 1850-aarene, de fleste i 1860-aarene og nogle
først i 1870-aarene. Kun ét af vore gamle jernverker,
nemlig Nes, er fremdeles i drift. I den senere tid er
derimod interessen mere knyttet til nogle mægtigejern-
forekomster i den nordlige del af landet, hvor der er
planer oppe om at igangsætte en meget betydelig drift.
Saaledes ved forekomsterne i Dunderlandsdalen, Melø i
Bjarkø, Ofoten, Salangen og Sydvaranger. Ogsaa paa
flere af de gamle kjendte jemforekomster i den sydlige
del af landet, saaledes ved gniberne i Arendalstrakten
og ved Norsjø, er der i de sidste aar udvundet endel
malm, som er eksporteret uden at blive forædlet her i
landet. Hertil kommer ogsaa den transit, som over
Narvik eksporteres fra svenske jemforekomster, og som
i 1906 var 1-593132 tons. Paa titanjernsten har der
været drevet adskillig drift i nærheden af Kgersund og
Sogndal. — Af vor b. paa andre metaller har især
Den gjennemsnitlige aarlige produktlonsværdi af Norges sainlede bergverksdrift (i tusen kroner).
1876-80 .
lWl-85 .
1886-90 .
1891-95 .
1896-1900
1901-05 .
Sølv.
I
I
Kobber og
svovlkis.
Nikkel.
Jern.
Fint
selv.
Sølv
erts.
— ' Guid. , Kobolt.
logstaal. ^°*™
'^S^' Malm. IplJig^,; Malm;
Andre
'metaller!
I og
ertser.
I Apatit.
625 ,
836 I
709 ;
450 I
373
478 I
45 ,
111
58 I
46 I
19
7
29
19
12
36
I
796 1 424
381 2 122
338 , 1 408
635 I 1 101
1 122 I 2 320
1 387 , 5 000
I
877
532
235
222
15
195
50
21
14
7
89
230
129
48
48
16
307
255
127 I
110
112 i
87
52
19
1
40
352
3
17
67
25
37
80 I
363
965
593
171
81
93
Feld-
spat.
96
150
153
137
216
295
Den aarlige prodnktionsmBngde af den norske bergverksdrift 1901—05 (f tusen kg.).
Sølv.
(juld og:
I guld-
sølv
1901 5.68
1902 , 6.22
1903 I 7.27
1904 I 8.06
1905 7.10
erts. sliger.
Kobber.
digl'i
kobber '
Svovl-
Nikkel.
Fint Sølv- I holdiae Færdigt I »«„i^ I kis. Hytte- i w„i^
PH, ' ;Tr«"5 knhiJi. I Malm. «»=» l^...ti..i,.l Malm.
'produkt!
Zink og
bly-
malm.
Jern.
Rujern ' iti„i.«
log slanl : Malm.
519
471
481
1297
1570
400
1 125
237 ;
Z i
1073
1348
1383
1342
1 153
40 726 101 894'
40 499 121 247
135 417
I 36 891
I 37 045
129 939
133 603
162 012!
40
60
75
73
77
2 018
4 040
5 670
5 352
5 477
90
30
335
42
4 241
637
987
947
745
727
42 252
53 675
53 476
45 328
46 582
Apntit.
738
2 295
1 795
1456
2 522
Verdens-produktionen (1 tusen kg.).
I
Feld-
spat.
18 323
19 591
18 590
20 835
22 508
Guid.
1895 J 299
1896 ,: 305
1897 357
1898 432
1899 , 462
1900 383
1901 395
1902 445
1903 490
1904 510
Sølv.
Kobber.
Bly.
5 211
354 000 •
638
5 232
398 000
677
5 696
426 000
702
5 259
456 000
798
5 213
491 000
784
5 400
502 000
836
5 382
529 000
846
5 194
540 000 ;
873
5 302
581 000 1
873
5 340
639 000
927
000
000
000
000
000
000
000
000
000
000
Zink.
417 000
424 000
443 000
469 000
489 000
478 000
507 000
545 000
571 000
625 000
Nikkel.
388
427
758
898
855
526
810
739
850
000
Alumi-
nium.
1426
1 789
3 394
4 034
6 098
7 810
7 810
8 112
8 250
8 750
I Kviksølv. ' Jern og staal. Stenkul.
4 066
4 020
4 328
4 137
3 803
3 326
3 121
4 073
3 696
3 967
46 527 000
49 449 000
54 116 000
60 130 000
67 242 000
68 327 000
72 400 000
79 316 000
83 412 000
89 971000
580
597
633
665
723
765
790
804
882
867
186 000
677 000
343 000
521 000
618 000
158 000
349 000
115 000
865 000
020 000
brynje - (t) Hamisch. Pnnzer
n« - ?i coat of tnail. cuirass - (jT;
Mubert m: cotte (f) de mallles;
«Hir»» r.
^ brytoiB - f) liesehwerlich -
* troobl«om* - Y) penible, fntl-
«ant.
brytt - I Brust f - ei breant.
aest - r poitrlne f: (kvindellgt)
•nnm. brystbillede - (t) Brust-
29 — Illustrcret norsk
bild n — (e> bust — (t) buste m.
brystvern — (D Brusiwehr f —
@ breast-work, pompet — ifl para-
pet m. brystvorte — (t) Bmst-
warze f — \^) nipple — vf . mamelon
m: bout m (de «eim.
bryste sig — t, slch brflsten,
sleh In die Brust werFen — (e) bridle
up; (af) bonst — :(; se renf^orger,
se pavoner; (nf) se vanter (de).
konversationsleksikon. I.
(t) Gletsclier m — (c)
(f) glacier m; (sne-)
bræ —
glacier —
névé m.
bræge - ® bldken. blfllien -
bleat - (f) béler.
brækjern — 0 Brecheisen n —
(e^ iron crow, crow-bar — ® le-
vier m.
brBkke — ® brechen: (b. sig)
sicli erbreclien — le} break; (sig)
vomlt — (?) rompre. casser, briser ;
(sig) vomir. ^
bnDkmiddel — (t) Brechmittel
n — @ emetio -- :f) vomitif,
émétlqae m.
brækning — '^ Erbrechen n
— (el vomiting — (f) vomlssement m.
l>r»kvogn — ® Bremswagen
m — (e) brake-van — (f) wagon-
f^ln m.
899
brasndbar— brød
driften paa nikkel liavt betydning. Forekomsten af
nikkelholdige malme hos os blev paavist omkr. 1840 og
gav stødet til anlæg af flere nikkelverker. De vigtigste af
disse var Ringerike, Espedalen^ Bamle, Rom (Askim),
Sigdal, Evje, Skjækerdalen (Værdalen) og Senjen, hvoraf
flere gav meget godt udbytte, og i 1870-aarene var en-
dog et aar den samlede produktionsværdi oppe i
3 mill. kr. Efterat der senere indtraadte prisfald paa
metallet, blev imidlertid de fleste af disse verker indstillet
i 1880-aarene, og for tiden er kun ét nikkelverk i drift.
Driften paa koboltmalm ved Modums blaafarveverk var
i den første halvdel af 19 aarh. meget betydelig, og i
1830-aarene var endog dette verk vort største bergverk,
der beskjæftigede over 1 000 arbeidere, men senere under
synkende konjunkturer blev driften betydelig indskræn-
ket, indtil den helt stansede i 1898. — Der har hos os
gjentagne gange været forsogt b. paa guid. Den betyde-
ligste drift har været ved Eidsvolds guldverk, der op-
toges i 1758 for statens regning. Men baade da og senere
har driften her gaaet med bétydeligt underskud. Videre
er der forsøgt b. paa guid ved Aardal i Sogn, paa Bømmel-
øen, et par steder i Telemarken samt paa alluviale fore-
komster i Finmarken, men ingen af disse forsøg har
givet noget gunstigt resultat. — Nogle bly- og zinkgruber
har ogsaa været forsøgt. En zinkgrube dreves i 1880-
aarenc i Saude i Ryfylke. En af de betydeligste zink-
forekomster, som kjendes i vort land, synes at være
den ved Grua paa Hadeland, hvorpaa der nu skal igang-
sættes en større drift. Endvidere har vi havt drift paa
endel andre ertser: kromjernsten (i FeragsQeldene ved
Røros), rutil, molybdænglans og torit. — Af større betyd-
ning har været b. paa apatit og feldspat og nogle andre
mineraler, der ikke henregnes til ertserne. Apatit drives
paa nogle forekomster i Bamletrakten, hvorfra der i
begyndelsen af 1880-aarene aarlig udførtes vel 8 000
tons til en værdi af hen i mod 1 mill. kr. Feldspat er
drevet paa flere steder, og den samlede produktion har
i et enkelt aar (1891) været 12 257 tons til en værdi af
214 500 kr. Ogsaa endel glimmer og kvarts er udvundet.
— Kul forekommer i Norge kun paa et lidet felt paa
Andøen, hvor der er lag tilhørende juraformationen.
Kullene fandtes i 1867, men hidtil er der ikke kommet
nogen drift i stand.
I 1906 var der ved b. beskjæftiget omtr. 6 500 ar-
beidere og produktionsværdien kan anslaaes til 9 mill.
kr. B. er saaledes for tiden en ganske vigtig næringsvei
og har hidtil hos os aldrig været af saa stor betydning
som nu. En hel del nye foretagender, samt store ny-
anlæg ved flere af de allerede før nævnte. tildels meget
mægtige malmforekomster, i de nordlige landsdele, og
videre gjenoptagelse af Foldals og Meldals verk, op-
tagelse af Rustvangen gruber i Kvikne og Tønset m. fl.,
giver gode løfter for norsk b. i de nærmest kommende aar.
Af foranstaaende tabeller, der opgiver den aarlige
produktion og produktionsværdi af de forskjellige me-
taller, vil man kunne danne sig en forestilling om ud-
viklingen af den norske b. i løbet af de sidste 30 aar.
Til sammenligning flndes ogsaa en tabel over den aar-
lige verdcnsproduktion af en del metaller.
Bergfin, landsby i Schweiz, kanton Graubunden, paa
en halvø mellem to alpestrømme, 1389 m. o. h., neden-
Bergfin— Beii-beri
900
for landsbyen Berguner Steinas vilde fjeldkløfl. gjeniifra-
strømmet af elven Albula.
Berhampur (Barhampur). 1. By i eng. Ostindien.
prov. Bengalen, ved elven Bagirathi, 25 000 indb. 2. B\
i eng. Ostindien, prov. Madras, 25 000 indb. 3. Barhan-
pur el. Burhanpur, by i midtre Ostindien, division
Narbada ved elven Tapti ; fabrikation af silketøier, handel;
afstaaet 1860 til englænderne, over 30000 indb.
Beii-beii betegner 1. en sygdom blandt den fast-
boende befolkning i tropiske og subtropiske lande, wm
særlig angriber kraftige mænd, og hvis vassentligste kjen-
demerke er tegn paa lidelser i lemmernes nerver neu-
riter») med smerter samt mere eller mindre udtalt felel-
sesløshed i huden og lammelser i musklerne.
fornemmelig paa leggene. Paa sidstnævnte optræder til-
lige lidt hævelse paa grund af vatersot, medens deri-
mod vatersotten kun sjelden er sterkere udtalt og ud-
bredt over større dele af kroppen. I modsætning til
disse tilfælde af saakaldt tvaad» b.-b. svinder hos enkelte
andre patienter legemet ind til «skind og ben» paagnind
af en skrumpning af muskulaturen, saakaldt «tør> b.-b. Åf
andre symptomer merkes kortpustenhed og hjertebank
paa grund af en hjertesvækkelse, der stundom uveDtet
og trods et ellers godartet forløb pludselig kan fremkalde
døden. Sygdommen er bl. a. hyppig i Sydamerika. Bag-
indien, holl. Ostindien og det sydlige Kina; ligeledes i
Japan, hvor den kaldes «kak-ke>. Europæere kan an-
gribes, men forholdsvis sjelden; saa meget merkeligere
var en epidemi i Richmond sindssygeasyl ved Dublin
1894 — 98. Denne sygdoms aarsagsforhold er meget uklare.
Da den i tilslutning til et i 1884 indført nyt kostrc^u-
lativ er aftaget særdeles betydelig paa den japanske oriogs-
flaade, og da den meget hyppig udbryder i fængsler.
troppeafdelinger og under andre forhold, hvor de an-
grebne har fælles husholdning, har mange søgt sygdom-
mens aarsag i en eller anden feil ved maden, særlig i
en utilstrækkelig føde (japanske militærlæger) eller i be-
dærvede næringsmidler, fremfor alt bedæn'ct ris. Men
iagttagelser paa den hollandsk-indiske flaade stemmer
ikke med dem paa den japanske, og man har ofle seel.
at f. eks. to kuld fanger eller to arbeidslag har faaet samme
kost. medens kun det ene er angrebet af sygdommen.
Hertil kommer, at de angrebne ikke bedres paatagelig
ved en forandring af kosten, men nok ved en forandring
af opholdssted. Derfor antager mange, at s3'gdommen
skyldes et smittestof, som er bundet til visse lokaliteter
og herfra kanskc tildels kan overføres gjenuem foden.
men ogsaa paa anden vis.
Ligeoverfor denne «egte» b.-b. staar 2. den saakaidte
skibs-b.-b., som i de sidste ca. 10 — 15 aar har op-
traadt forholdsvis hyppig paa europæiske og ikke mindsS
norske handel.sskibe. Under dette navn skjuler sig mu-
ligens flere .sygdomme. Nogle tilfælde. men dette er
de ulige sjeldneste, er som den tegte* sygdom forbuih
det med neuriter (følelsesløshed og lammelser; og c»
arbeidsudygtighed, som selv under de bedste forh<>U
pleier at vare i maanedsvis. I det overveiende anla) til-
fælde ytrer imidlertid skibs-b.-b. sig kun ved en svæk
kelse, der vistnok i overensstemmelse med den «egt^
sygdom tildels kan fremkalde pludselige døilsfald vri
hjertelammelse, men i modsætning til samme paa dee
brændbar — ® brennbar —
(e) & (t) combustible inflammable.
braendbarhed — (t)Brennbnr-
kelt f — (e) inflammability, com-
bustibilitv — it) innammabilité,
combustiblllté f.
brænde — 0 brcnncn — @
bum: (Iig)cT«niate; (kirurf(J caute-
rize: (te({Uten) bake: 'bnendevin)
distil: ikafTe) roast — (.r brOler:
(brændevin) distiller; (tegl) cuire;
{saar) cautériser.
brændemerke — 0 Brand-
mal n — (g) brand, sti((ma — r
sUgmate m, flétriiisure f. Vb — (t)
brnndmarken — .e" brnnd, stigma-
tl«e — 'fl Btlgnintiser, flétrlr.
bmnde sb, se brændsel.
braender (paa lumpe) — 0
Brenner m — i*' burner — (fi bec m.
brænd(e)vfli — ØBmnntwein
m — (c^ spirits, brand v — (J) eau-
de-vle r.
brændglas — 0 Brennglas n
— e} burning-, sun-glaas — 0 verre
(m) urdent.
brændpunkt — (t) Brennpunkt
m — .el focus — t| fo3'er m.
braending — ø Brennen n.
Brand m; (mod klippe) Brandnng f
— ie) burning ost.: 'mod lir-
•arf. breaker» — ,f brtlenwot .
OST.; (mod k]lppr> brlsaDl ro
bnendsel — t Breooik^ii -
Feucning f — ^ firemoMl. d
firing — 0 bots lm) de cfcaoft*.-
combustible m.
brød - ^. BroC n - r t«-
(enkelt b.i loaf tofbread - M- ■
m. brødfHigttr» - i >♦
901
Berider— Berkeley
902
ene side ikke er forbundet med neuriter og paa den
anden side frembyder en sterkt udtalt vatersot paa
føddeme og leggene eller tillige opover eller over hele
kroppen. Denne form bedres eller helbredes gjennem-
gaaende paafaldende hurtig, f. eks. inden 8 — 14 dage,
eflerat de angrebne iland eller af et forbiseilende skib
har faaet fersk proviant, særlig ferske grønsager el.
poteter, men ogsaa ferskt kjød el. friske eg. Kommer
hertil, at sygdommen næsten kun optræder paa seil-
skibe paa langfart, d. e. under forhold, hvor det gaar
lang tid, inden man faar fersk proviant, medens sygdom-
men omtrent ikke optræder paa dampskibe i de samme
ruter, er der al grund til at opfatte denne lidelse som
en form el. slegtning af skjørbug. Derimod er spørs-
maalet om, hvad der betinger, at kost, som ikke er
fersk, kan fremkalde sygdommen, endnu ligesaa paa det
urene som skjørbugens aarsager overhovedct. Foreløbig
skylder somme paa en altfor udstrakt brug af hermetiske
fixlemidler, andre paa det daarlige bløde brød, man
hyppig benytter paa langfart; men for den sags skyld
kan kanske ogsaa de tørrede poteter, man ofte bruger
paa lange sjøreiser, tildels bære skylden.
Berider, hestedressør, specielt en, hvis hovedbeskjæf-
tigelse det er at tilride, d. e. dressere heste for ridning.
Brages ogsaa om dem, som i cirkusmanegen udfører
mere eller mindre kunstfærdige øvelser med en dresseret
hest (kunstberidere).
Bering, Vitus Jonassen (1681—1741), d. sjømand,
f i Horsens, kom i rus. tjeneste og gjorde 1725 — 41 tre
rtiser i det efter ham opkaldte hav. I 1728 udforskede
tun strædct mellem Asien og Amerika, «Beringsstrædet»,
ngi 1741 nord vestkysten af Amerika, men strandede paa
tilbageveicn paa «Beringsøen» og døde der.
Beringshavet er den nordligste del af Stillehavet n.
f Aleuterne mellem Asien og Amerika (Alaska); det for-
bindes med Nordishavet ved Beringsstrædet. Størrelsen
er 2V4 mill. km.' Det blev opdaget 1648 af ko.sakken
Desjnev og beskrevet 100 aar senere af Bering. Det er
meget rigt paa forskjellige sælarter, og engelskmændene
kanadierne), amerikanerne og russerne gjorde derfor
jllt fordring paa eneret til at fiske og jage der. Ved
fli international voldgiflsret i Paris 1893 blev det afgjort,
at Beringshavet er, udcnfor den sedvanlige territorial-
pvnse. aabent for alle nationer.
Beringshav-spørsmaalet, et folkeretsligt strids-
^panmaal, der opstod ved Nordamerikas Forenede
faters krav paa eneret til sælhundfangst i Berings-
havet. Da i 1887 en toldkutter tilhørende de Forenede
^ter negtede et kanadisk fartøi at drive sælfangst i
dftte hav, førtes der lange forhandlinger mellem de
Forenede stater og den britiske regjering, indtil de
fnedes om at indbringc sagen for en voldgifLsret, der i
1892 traadte sammen i Paris. V^ed voldgiftskjendelse
af 15 aug. 1893 blev de Forenede staters krav under-
lijeodt. Paa grundlag af denne voldgiftskjendel.se er de
Forenede stater og England kommet til cnighed ang.
fawteminelser om sælhundfangstcn udenfor territorial-
}9^nsen for at beskytte sælhundene i Beringshavet mod
udryddelse. Senere har ogsaa enkelte andre stater
sluttet sig til den engelsk-amerikanske aftale.
Beringskjold, Magnus (1721 — 1804), danskfødt
brøde— babiseh
kjøbmand i LQbeck, 1756 udnævnt til hofraad hos her-
tugen af Holsten-Gottorp, 1758 adlet af keiseren. Var
en tid med Karl Peter Ulrik i Rusland, men forlod
dette land og begyndte at kjøbe landeiendomme i
Danmark. En strid om kjøb af krongods paa Møen
vakte hans bad mod Struensee, og han blev hoved m anden
i sammensvergelsen mod denne 1772. Af Guldberg ansaa
han sig ikke tilstrækkelig belønnet; denne lod ham 1781
arrestere paa en løs anklage, hvorefter han holdtes
fængslet til 1796, 1785—96 paa Bergenhus; sine sidste
aar levede han i Stavanger.
Beringsstrædet) stræde mellem Asien og Nordamerika,
forbinder Nordishavet med Stillehavet, mindste bredde
80 km., største dybde 90 m. Midt i strædet ligger Dio-
medesøerne. Passeredes første gang af kosakken Desjnev
(1648), saa af Bering (1728) og Cook (1778). Cook fast-
slog, at det skilte Asien fra Amerika.
Beringsøen, 0 i s. Beringshav 0. f. Kamtsjatka,
1 593 km.' med 670 indb.; nøgen, men rig paa sæler
og havoterc. Det amer. Alaskakompani har jagtret og
handelsstation paa øen. Bering døde her 8 decbr. 1741.
Bériot fberjå'], Charles de (1802—70), belg. violln-
virtuos, i sin tid meget berømt og af holdt. prf)fessor senest
ved konser\'atorict i Bruxelles, g. m. sangerinden Malibran-
Garcia, hovedet for den belgiske violinskole, hvorfra bl. a.
udgik Prume, Vicuxtemps, Leonard, har komponeret en
mængde virtuosmusik og studieverker. Døde blind og
delvis lam.
Be'rislav, by i s. Rusland, guvernement Cherson,
ved elven Dnjepr, 12 081 indb. (1900); handel med
korn og træ.
Berja [hérHa], by i s. Spanien, provins Almeria,
ved foden af Sierra de Gador. 13 224 indb. (1900); bly-
gruber, fabrikatlon af papir og lærred, vinavl.
Berkeley [b9'kli el. bå'dkli], George (1684—1753),
skarpsindig eng. filosof, studerede i Dublin (bl. a Lockcs
og Descartes* verker), blev 1721 prest i Irland, var en
tid i Amerika og vilde oprette et universitet paa Ber-
mudasøerne, 1734 — 52 biskop af Cloyne. I sin filosofi
bygger han paa Descartes og Locke. Det eneste, der er
os givet med umiddelbar vished, er vore forestillinger,
der alle stammer fra sanseindtryk. Disse maa have en
aarsag; men at slutte, at der eksisterer en til disse ind-
tryk svarende legemlig verden, er uberettiget. Den ydre
aarsag til de forestillinger, der uden vor vilje opstaar i
vor bevldsthed, maa søges i en vilje udenfor vor, i en
almægtig aand, som dels direkte paavirker vor, og dels
lader de enkelte aander indbyrdes veksclvirke med hin-
andcn. Hovedverker: «New theory of vision» (1709),
«Principles «f knowledge» (1710) og «Dialogues between
Hylas and Philonous» (1713), hvilken sidste er oversåt
paa norsk under titelen: «Natur og aand». B. har havt
stor betydning for den senere filosofi, særlig for Humc
og J. Stuart Mill; i psykologien ved sin forklaring af
ru m forestill i ngernes opstaaen og sin teori om almen-
forestillingcrnc (de abstrakte begreber).
Berkeley [b9'kli el. ba'3kli]. l. By i England, Glou-
cestershire, 6 277 indb. (kommune), producerer gloucester-
ost. Jenners fødested (1749). 2. By i de Forenede
stater, staten Kalifornien, ved San-Franciscobugten, 13 214
indb. (1900), her er Kalifomiens universitet, flyttet did
frochtbanm m - lo) bread-fVuit-tree
~ C Tbre (m) A pain ; Jnquler m.
brødfade m ernære, brødnld
- (i. Broloeld m — (g) (profeasJonnl)
{J^»«y - t JaJousle (f) de metier.
DTidstndiain — it) Brotstudlum n
~ «■ profeslonal study — (1) gagne-
Nn m.
br»de - ^1 Venehen n, Schuld f
" «■ fault. blame, guUt — ^ fante
r, péché, tort ni; (i rctnsproget)
délit m. brødefnld - (ty schuld-
voll. 'beladen — (e) foulty, guilty,
culpnble — (jr) coupnble.
brøk — (i) Bruch m — © frac-
tlon — (i) Traction f.
brøl — (t) Gcbrflll n — (ie) roar,
bellow — (f) muglsaement, bcugle-
ment, niglssement ni.
brøle — (0 brflllen — @ roar.
bellow — ® mugir, beuglcr : (leve,
tiger) rugir. brøl(e)abe — (t) BrOll-
afle m — i«) preacber monkey —
(f) burleur ni.
brønd — ff) Bmnnen ni — @
well — ® pults m.
brøstrældig w forfalden.
brøstholden — (t) beelntrfich-
tigt - (g) prejudlced - (f) lésé.
buanderie ® f. vaskeri.
bubale © m, (afrikansk) anti-
lope.
bubble (^ boble; falskt skin;
skyde bobler; narre, lure.
Bube 0 m, gut; knegt.
bube ^ f, blemme.
BUberel ® f. skurkestreg.
BUbin (f; f, tøs.
bUbisch 0 gutteagtig; slyngel-
«gtig.
903
bubo— buclcet
fra det kort søndenfor liggende Oakland, med 300 lærere
og 4 000 studenter (1902) og med observatorium (Lick
observatoriet) paa det 75 km. i s. liggende Mt. Hamilton.
Berkhampstead Ib9'k9msted], by i Mellem- England,
Hcrtfordshire, 5 219 indb. (1901), ved Grand Junction
kanal; fabrikation af trævarer, kurvfletning; digteren
Cowpers fødested.
Berkovitza (Berkovica), by i det nordvestlige Bul-
garien ved Balkans (Stara Planinas) nordlige skraaning,
5 000 indb., handel med huder og silke.
Berks (Berkshire) [Udks, bJkSi^J, grevskab i sydlige
England paa høire bred af Themsen, 1870 km.* med
254 931 indb., bakket sletteland med høider til 300 m.
(White Horse Hill 272 m.), White Horsedalen er meget
frugtbar (i nord), i syd >Vindsors park. Vigtigste nærings-
veie akerbrug og fædrift (svin, ost bekjendte).
Berlat (Berlad), by i Rumænien, nedre Moldau, ved
elven B., bielv til Sereth, 24 484 indb. Kornhandel og
brændevinsbrænderier.
Berlepsch, August, friherre von (1818—77), t. land-
mand og biavler, opfandt de kunstige vokstavler og skrev
flere udbredte verker om biavl.
Berlepsch, Hans Eduard von (1852—), t. kunst-
historiker, har særlig behandlet t. renaissancekunst og
arkitektur.
Berlepsch, Hans Hermann, friherre von (1843—),
t. statsmand og social politiker, 1889 overpræsident for
Rhinprovinsen og 1890 — 96 preussisk handelsminister.
B. ledede den i 1890 sammenkaldtc internat, arbeider-
beskyttelseskonference i Berlin. Han har tåget initiativet
til talrige social pol i tiske reformer, til grundlæggelsen af
det betydningsfulde «Gesellschaft fQr soziale Reform» og
til oprettelsen af et tysk rigsarbeidsbureau, ligcsom han
mere end nogen anden medvirkede til de tyske handels-
trak taters afslutning i 1890-aarenes begyndelse.
Berlevaag, betydcligt fiskevær med 72 beboede huse
og 410 indb., ved en liden bugt i den nordvestlige del
af Varangerhalvøen, Tanen herred. Finmarkens amt. I
vaarfisket Ugger der 4 — 600 mand; endnu bruges mest
fembøringer med 4 — 5 mands besætning. Havnen ligger
aaben for nordlige og østlige vinde. Stedet, der har post
og telegraf, er dampskibsanløbssted; der er trandamperi
(medicintran) og kapel af samme navn som flskeværet.
Be^rlichingen, Gdtz v. (omtr. 1480—1562), berømt
tysk ridder, f. i Wflrttemberg. Fra sit slot Homberg
ved Neckar plyndrede han kjobmændene paa riddervis
og blev i den anledning to gange erklæret i rigets akt.
1519 hjalp han hertug Ulrich af Wurttemberg mod det
schwabiske byforbund. Under bondekrigen tvang bøn-
derne ham til at være deres anfører, men han forlod
dem hurtig og indesluttede sig paa sin borg. Senere
dcltog han i Karl Vs tog mod tyrkerne og mod Frank-
rige 1544. Gdtz døde paa Homberg. Da han i en kamp
havde mistet sin høire haand, lod han sig lave en kunstig
jcrnhaand; deraf hans tilnavn «Gdtz mit der eisernen
Hand». Han har selv forfattet sin levnetsbeskrivelse:
kildeskriftet for Goethes skuespil «G6tz v. B.».
Berlin, Johan Daniel (1710—75), tyskfødt for-
træffelig orgelspiller og grundig musikteoretiker, kompo-
nist og forfatter, senest organist i Trondhjem, hvor han
ogsaa var ovcrbranddirektør.
Berkhampstead— Berlin
904
Berlin, Nils Johan (1812—91). sv. kemiker. 1845
ekstraordinær professor i farmakologi ved universitetet
i Lund, 1847 professor i kemi og mineralogi, 1862 i
medicinsk og fysiologisk kemi sammesteds. Forfatter af
en række meget skattede læse- og lærcbøger saavel af
videnskabelig som af mere populær eller rent elementær
art. Hans cLårobok i naturlåran» udkom i 13 oplag
(425 000 ekspl.), overs, til norsk (5 opl.), dansk (4 opl. etc.
Berlin, hovedstad i det Tyske rige og i kongeriget
Preussen, ligger paa begge sider af elven Spree paa ca.
52° 30' n b. og 13"" 24' 0. I. Byen omfatter en flade
af 63.35 km.' (Kristiania 16.55 km.') og har 2 04(12-22
indb. (1905). Det er Europas 3dje største by, efter
London og Paris. Byen har i det 19 aarh. ha\1 en
meget sterk vekst. I 1816 var folketallet knapt 200000.
i 1850 ca. V/« mill., i 1890 over V't mill. Omkring B.
ligger der en hel del selvstændige kommuner, som er
helt vokset sammen med byen, f. eks. Charlottenburg.
og regnes alle disse med, bliver «Stor- Berlins» folketal
over 2Vs mill. Af det eg. B.s indb. er 1 704 627 pro-
testanter, 223 948 katoliker og 98 892 jøder. Skjønt
jøderne saaledes blot er 5 pot. af hele befolkningen,
spiller de dog en meget stor rolle, da de eier en hel
del af byens største forretninger, banker, aviser etc.
B. er en meget regelmæssig og ensformig bygget by.
Gaderne er brede og skjærer hverandre oftest retvinklet.
Der tindes kun faa boulevarder i lighed med de parisiske
Men gaderne er ypperlig brolagt, og de holdes mønster-
værdig rene. Husene er 5 — 6 etages kaserner, bygget
af mursten; bare offentlige bygninger og finere privat-
huse er bygget af naturlig sten. Da byens fladerum er
lidet, bliver den meget tæt bebygget, paa hver km.' bor
der over 32 000 mennesker (i Kristiania knapt 14(HJ0.
I det indre B. er der faa parker, men i de ydre bydele
er der mange vakre anlæg.
Til orientering i byen er det praktisk at gaa ud fra
«Unter den Linden» (Under lindetrærne). Fra en plads.
hvor slottet, den nye domkirke og et stort kunst-
museum ligger, strækker denne 60 m. brede gade sig
i ø.-v. retning til Brandenburger Thor i en længde af
1 km. Den har flere kjørebaner, ridebane etc. og er
beplantet med flere rækker lindetrær. Vakre bygninger
ved Unter den Linden er operaen, det kgl. bibliotek,
universitetet, tøihu.set og flere store hoteller. Lige ved
begyndelsen af gaden staar en rytterstatue af Fredrik II.
Lodret paa Unter den Linden gaar den 3 km. lange
Friedrichstrasse, en af de største forretningsgader med
store butiker. En anden stor forretningsgade er Lcip-
zigerstrasse, parallel Unter den Linden s. f. den. Den
ender i v. paa Potsdamerplatz, hvor gadetrafiken kanskc
er aller livligst. Unter den Linden slutter i v. ved Bran-
denburger Thor, men fortsættes vestenfor denne gjen
nem den storartede park Thiergarten,- som optager et
fladerum af 2V> km.', d. e. 2 500 norske maal. I par
kens nordøstre hjørne ligger rigsdagsbygningen, tK
udenfor den er reist en statue af Bismarck. I nærhedet.
staar Siegessåule, reist til minde om tyskq seierri|;r
krige, og fra denne gaar sydover gjennem parken Siegt-^-
allee, af keiser Wilhelm II sm3*kket med 32 marmor
grupper af hans forfædre. S. f. Thiergarten bor B.s rie
folk i pragtfulde huse af sandsten. Arbeiderbefolkningi-t
bubo @. bubOfl (f) m. lyskcbyld.
bubonocele (e). bubonocéle
(f j f, lyitkebrok.
buccal (e) å. if) kind-. kja*ve-.
buccaneer, buccanier^sja-
rover.
buccin ^ m. trompetmusling.
Buch ® n. bog.
Buchampfer, -klee ® ra.
gjøkesyrc.
Buohe ($ r. bøk.
bflohe (f) r, vedtnr, -kubbe;
nrbcidsbænk; 8tra*v; slagsmaal.
BUchel ® f, bøkenød.
buohen, bUchen ii) bøketræs-.
buchen (t) bogrøre.
bOoher (f} m. vedskjul; baal.
bflcher (f; tilhugge; pr>-gle;
slide, klemme ()nn.
bQoheron {f} m, vedhugger.
Buchflnk ® m, bogfinke.
Buckkohl ® m. (bot.) svæve.
Buchs(bauin) (t)m, buksbom.
BUchse ® f, bøsse.
Buohstabe ® m. bogstav.
buchstabieren 0 stave.
Bucht (t) f. bugt, krag.
buchten (T; bugtc.
buchtig (t) bugtet.
Buchweizen ® m. boghvede.
back 'e^ bøgelod; daah;. -
han af gjed. faar, kanin, h.i-^
(vb) båge; pulverisrre: parre ^t,
Buckel ® m. pakkel; n>; '
bule. bukkel, lok.
back(e)llg, bockllcht i p ^
krfrygget.
bttcken (D bøte. bukke.
buoket e spand. pos: ^Jl"
SkOTl.
KART OVER BERLIN
^(ir^^nf^ *^*>J
1:33000
Metei-,
-^%
w c -
.-j^'--.
fi^Åi
I ' u^i vi.^ -1^1 ^^ — ' r. Jf 'Jf
iK\%
.' JJ/T kfl. Slot
1 Uff -j: yfujteutri
^ V^'Mrj ■■ ■ —
L^n Vir F -^a ttta n - "-
H- I/n loffjitet^f
Ifl /"or Ad w M^jfA./
11 /iiffjhankffi
t^ Drf uifr ir^i. Opi^t^vJiNJ
BfafjcftAf Tfairr-
ff Srtfi/Urfen/t-^t
-f '' ^ff-fijtKonioT
2* - yaturkiftidf
-*i.<c
BERLIN
4.
5.
,>jJii4
•.ÉlLL^
"»n
r^
TlSf ' ? t .
1. Unter den Linden. 2. Rigsdagsbygniiigen med Bismarckmonumentet. 3. Den nye domkirke. 4. Siegessaule.
5. Den elektriske høibane. Bro over Anhnlterbancn ved Trebbinerstrasse. 6. Brandenburger Tlior. 7. Tøihuset.
905
Berlin— Berllnerkongressen
906
hor i byens nordlige og østlige del, hvor gaderne er
indrammet af triste leiekasemer i uendelig række.
B. er Tysklands største fabrikby, mere end halv-
parten af befolkningen lever af haandverk og industri.
De vigtigstc industrigrene er jernstøberierf maskinfabriker
og elektriske fabriker (Allgemeine Elektricitåtsgesellschaft,
Siemens, begge verdensfirmaer). Videre kan nævnes fa-
briker for klæder og tøier (bare i damekaaber for næsten
100 mill. kr. aarl.), tobak, sukker, spiritus, kemikalier,
lædervarer, kirurgiske og fysikalske instrumenter, porcel-
læn, ølbryggerier, bogtrykkerier, litografiske anstalter
o. m m. Handelen er den næstvigtigste næringsvei.
B. er midtpunktet i Europas jernbanenet med direkte
linjer til næsten alle hovedstæder i Europa. Desuden
er B. forbundet med alle Tysklands store el ve ved ka-
naler, og derved bliver den ogsaa en stor sjøhandelsby.
Inde i byen er trafiken meget livlig, omend selve gade-
trafiken ikke er saa stor som i London og Paris. Spor-
veisnettet er fortræfTeligt, og desuden er der en mængde
omnibuslinjer. Rundt byen fører en ringjernbane, og
tvers igjennem den gaar Stadtbahn og elektrisk «høibane».
Samtidig som B. er blevet Tysklands største industri-
og handelsby, er den ogsaa blevet midtpunktet i lan-
dets aandsliv. Universitetet er det største i Tyskland.
Det har lærere inden alle optænkelige videnskabsgrene
og (i 1906) ca. 9 000 studenter. Mange udlændinger
studerer her, deriblandt ogsaa adskillige nordmænd.
Det kgl. bibliotek i B. er Tysklands største; det har
over 1 mill. bind. Videre er der i B. høiskoler og
akademier for alt muligt, og naturligvis en mængde
skoler. Folkeskolerne har 225 000 elever. — IB. ud-
kommer der o\-er 1 000 aviser og tidsskrifter. Der
iindes store kunstsamlinger, og stat og kommune gjør
de største anstrengelser for i denne hensende at hæve
byen op i samme høide som dens ældre søstre blandt
verdensb verne. Storartede museer er især Altes Mu-
seum (gammel kunst) og Pergamisches Museum med
en mængde sager fra det gamle Pergamon. Der findes
mange «Denkmåler» (mindesmerker) paa gader og pladse,
men de fleste er af liden interesse og fremstiller mest
konger og generaler. Teatre findes i et antal af omtr.
20. De vigtigste er operaen, det kgl. skuespilhus. Les-
singteatret, Deutsches Teater, Schillerteatret etc. Medens
Wien før var centrum for tysk skuespilkunst, er det nu B.
Paa teatrene spilles alle landes skuespil; Ibsen indtager
en fremtrædende plads. Ogsaa inden musiklivet er B.
blevet den ledende tyske by. — Berlinerne er i det hele
meget fornøielseslystne. Der findes et utal af varie-
teer, restau rat ioner og kafeer. De vældige «ølpaladser»
Bier-palåste) er stadig fyldt med drikkende og spisende
folk. og paa gaderne er der et sterkt, men ikke netop
tiltalende liv hele natten igjennem. — B. er paa alle
omraader blevet, hvad dens borgere har strævet efter,
en verdensby. Der hersker i B. et brusende liv, den
har forlængst overfløiet Wien som tysk kulturcentrum,
og den tid er maaske ikke Qern, da den i indbyggertal
vil naa Paris. — B. styres af 2 borgermestre, 34 by-
raader og et kommunestyre paa 144 medlemmer. Bud-
gettet balancerer (1902/03) med 100 mill. kr. I byens
tjeneste er der 20 000 mennesker; politiet har en styrke
af omtr. 7 000 mand, som holder stram militær orden.
buokle^bne
Som rigshovedstad er B. keiserens residens. Han bor
dog den største del af aaret i Potsdam. B. er videre
samlingssted for forbundsraad og rigsdag og for den
preussiske landdag. Næsten alle stater har legationer
og konsulater i B., deriblandt ogsaa Norge (gesandt-
* skab og generalkonsulat). — B. har en vældig garnison;
i gadelivet spiller uniformen en stor rolle.
Omegn. B. ligger paa en stor sandslette, som ofte
er meget trist af udseende. Blot i v. henimod Potsdam
og Spandau er det vakkert, især i GrQnewald, en lidt
kuperet naaleskog, som ligger omkring Havel. GrQnewald
er berlinernes vigtigste sommerudfiugtssted. Imellem
Potsdam og Spandau og endda længer nord er Havel
bred som en indsjø, og her drives der meget lystseilads.
Historie. De ældste bydele Kdlln og Berlin (ven-
disk navn) fik byrettigheder ca. 1240. De to forenede
byer blev ca. 1400 med i Hansaforbundet. I 1448 blev
byen residens for landets fyrste. Den store kurfyrste
gjorde meget for byen, som gik sterkt frem i det 17
aarh.s sidste del paa grund af indvandring af franske
hugenotter. B. blev nu Preussens hovedstad og udvidede
sig sterkt under Fredrik I og Fredrik II. Den er flere
gange blevet beleiret og indtaget af østerrigere, russere og
franskmænd. Dens vekst i 19 aarh. er beskrevet ovenfor,
(Se plan og planche.)
BerHn [biUn], Nordamerika. 1. By i Kanada, On-
tario, mellem Ontario- og Huron-sjøerne, 10 000 indb.,
fabriker. 2. By i Wisconsin, ved Foxelven, v. f. Winne-
bago* sjøen, sagbrug. 3. By i New Hampshire, ved den
nordlige fod af White Mountains og Mt. Washington,
ved Androscogginelvens fosser, med væverier.
Berllnerblaat, blaat farvestof, fandt tidligere udstrakt
anvendelse til malerfarve, tøifarvning, tapet- og tøitr>'k
samt blæk. Er nu delvis fortrængt af ultramarin og tjære-
farver. Lys- og syreegte. Ødelægges af alkaliske opløsnin-
ger. Finere sorter kaldes ofte «pariserblaat». Vand-
uopløseligt b. fremstilles ved fældning af et jern-
oksydsalt med ferrocyankalium. «Turnbulls blaat»
faaes derimod ved at fælde et jernoksydulsalt med ferri-
cyankalium. I farverierne frembringes det paa selve
fibrene, og paa samme proces beror lystryk(s. d.). Vand-
opløseligt b. faaes f. eks. med forrocy an kalium og
underskud af et jernoksydsalt.
Berllnerkongressen af holdtes fra 13 juni— 13 juli
1878 af repræsentanter for Europas seks stormagter samt
Tyrkiet efter Tysklands indbydelse; dens hensigt var at
revidere de ved freden til San Stefano (3 mars 1878) fat-
tede beslutninger. B., hvis ledende mænd var Bismarck
og Beaconsfield, resulterede i den saakaldte Berlincrfred,
ved hvilken Rumænien, Serbien og Montenegro erklære-
des^ for uaf hængige, Bulgarien deltes i et selvstændigt,
men under Tyrkiet skatskyldigt fyrstendømme og en
under sultanens overhøihed stillet provins, Østrumelien,
Rusland tilkjendtes Bessarabien og et stykke af Armenien,
medens Østerrigc fik ret til at besættc Bosnien og
Herzegovina; England havde allerede tidligere ved en
hemmelig traktat med Tyrkiet sikret sig Cypern. Rus-
land, hvis fornemste repræsentant var rigskansleren
GortschakofT, ansaa sig ved disse beslutninger sterkt for-
fordelt, idet det blev tvunget tilbage fra flere af de ved
St. Stefano-traktaten ensidig opnaaede fordele.
bnekle @ (ficste med) spvndc :
kmlle, lok.
bnckler :e) sKJold.
B&ckling^® m. bak: rageslld.
buck-mast re) bakenøddcr.
bnckram (e) dve^f, stivt Iicrred;
Mlv.
bnckskin © hjorteakind.
bncktbom e) troldheg.
bucoliCve\ bucoliquerf) hyrde-
iniessig: (^ ogH. hvrdedigt.
bud - 0 (Bcndc ) Bote m; (bibelsk)
Gebot n : (befaling) Gchciss n, Befehl
ra; (auktions-) Anerbieten n — %
(befaling) commanddnent), order;
(frende) mrssage; (sende-) messen-
ger; (hiotel-) bearer; (auktions-) bid-
(ding) — if; commandement. ordre,
précepte m ; (auktions-) mise, (sur)-
ench^rc f: (sende-) messager, en-
voyé, porteur m; (kontor-) j^ar^n
m. sende bud efter — ^i nach
ei nem schicken — (e) send for —
(?) envoyer chercher.
bud (e) knop; knoppes, spire.
Bude ® f. bod; hybel.
budeie — 0 Mllchmfidchen n
— l|) milkmuid — (f) vachére,
trayeuse f.
budge <e)
budget -
budget - ®
budget (ei
budskab
richt f — (o)
m; (tidende)
bue - (t)
GewOlbe n -
nrch ; (drkel
røre sig, gaa sin vei.
- (0 Budget n — (e)
budget m.
pose, taske; budget.
- ® Botschaft, Nach-
tidings — (f) message
nouvelle f.
Bogen m : (i bygverk)
- '^1 Low; (hvæh'lng)
) nrc; (krum \\n^e\
bnée— Bag
907
Berliner Lokalanzelger— Bern
908
Berliner Lokalanzelger, sterkt udbredt tysk nyheds-
avis, der udgaar to gange daglig iindtagen søndag, da
det kun udgaar som morgenavis. Dets grundlægger og
udgivcr er Aug. Scherl (s. d.)- Bladet, der 1907 udgaar
i sin 25de aargang, er upolitisk. Det beg>'ndte som
«kjøkkenavis», men læses nu selv i de allerhøieste kredse.
Det har vundet sit ry ved sine førstehaands telegraflske
og andre nyheder.
Berliner Tageblatt, tysk frisindet daglig avis, ud-
givet af Rudof Mosse, grundlagt 1872. Dets daglige oplag
er 1907 op til 120 000 ekspl.; det ledsages af en række,
delvis illustreredc tillægsbladc. Bladet har en betydelig
indfly deise, ikke mindst som organ for de finansielle og
litterære jødekredse.
Berling, Johan Carl Ernst (1812—71), d. blad-
mand, arvede et trykkeri, fra hvilket «Berlingske tidende»
udg. Til sin ungdomsven prins Fredrik (senere Fredrik VI)
overlod han sin frille Louise Rasmussen, der efter 1848
blev grevinde Danner (s. d.), medens B. blev kammer-
herre og generalintendant for civillisten. Begge øvede
til sine tider stor politisk indflydelse.
Berlingske tidende, et af Danmarks ældstc dagblade,
udsendte sit første nummer den 3 jan. 1749. Det hed
dengang <i Kjøbenhavnske danske post- tidender» og blev
udgivet af og trykt hos hofbogtrykker Ernst Berling, hvis
etterkommere endnu den dag idag eier og udgiver bladet.
Berlioz [berljd'], Hector (1803—69), fr. komponist,
skabte den senere af Liszt og mange andre symfoni-
kere knæsatte udførlig beskrivende pn)grammusik, i
hvilken han ogsaa anvendte den idée fixc, som var
forløberen for Wagners Icdemotivsystem. Han var ved
siden af Victor Hugo en af de genialeste førere for
den nyromantiske bevægelse omkr. 1820, da det æste-
tisk skjønne afløstes af flammende farver, slaaende mod-
sætninger og voldsom lidenskab. B. gav derfor afkald
paa en fast afsluttct form til fordel for den slaaende
storhed og egenartethed i verkerne, den utæmmet lidcn-
skabelige frie fantasi. I orkestrets kunst var han et
geni, som har vist veien for alle senere instrumental-
mestrc. Men hans verker vakte mere sensation end
virkelig anerkjendelse, og han er endnu en omstridt
mand. Han døde næsten glemt og i dybestc mismod.
Efter 1870, da det gjaldt at finde en franskmand som
modvegt mod Wagner, skabtes hans egentlige berøm-
melse. Hovedverkerne er en stor fantastisk symfoni med
sære og vilde billeder fra en kunstners (hans eget) liv,
fortsættclsen i melologen «Lelio». ouverture til «Kong
Lear». s3'mfonien «Harold en Italie» med obligat viola (for
Paganini), rekviem, operaen «Benvenuto Cellini», sym-
fonien «Romeo et .Juliette» i 8 afsnit, tedeum, trilogien
«Kristi barndom», de dram. arbeider «Trojanerne» og
«Beatrice og Benedict». [Biografier af JuUien, Hippeau
Tiersot og Louis.]
Berlitz school [boUts skul] er navnet paa en under-
visning i fremmede sprog. grundlagt af tyskeren M. D.
Berlitz i New York 1878. Der fmdes nu over 200 filialer
omkring i verden (i Norge i Kra., Bergen og Trond hjem).
Undervisningsmetoden er den «direkte», d. e. oversættclse
benyttes ikke, al brug af modersmaalet er udelukket, og
der undervises kun af indfødtc lærere. Et særligt sæt
lærebøgcr er udarbeidet til denne under>'isning.
Berlo^k, forvanskning af fr. breloque, ørenring. smaa-
sager, nipsgjenstande af elfenben, raetal, porcellæn el. 1..
som hænges ved urkjeder. Kom i brug i slutningen
af 18 aarh.
Berme, en vandret afsats, som, særlig ved feltbefæst-
ninger, anordnes ved jordskraaninger for at hindre, at
de raser ud. Mere specielt er b. den afsats, der som
regel anbringes paa indre brys tvernskraan ing 0.3 m.
under ildlinjen for at tjene som støtte for skj-tterncs
albuer under skydning samt til opla?gningaf patroner oi.
Berméo, by i nordlige Spanicn, prov. Bisca^^a, ved en
vik af Biskajiske bugt. 9061 indb. Fiskeri, udfører fiske-
konser>'er. I nærheden stort fyrtaarn.
Bermondsey [b9'm9nzi], del af London, sydøstlige
bred af Themsen, tilhørte før Surreyshire, 130760 indb.
(1901). Markeder for huder og læder, mange gan-erier
og læderhandlere.
Bermudas-øerne, i Atlanterhavet, paa høiden af
Savannah, 1 000 km. s. f. Nova Scotia, en gruppe af 3—
400 smaaøer og skjær, som hører til britisk Amerika.
Kun 20 er beboet, 50 km.' med 17 500 indb. (6 400 hvidc.
de øvrige negere og mulatter), 319 pr. km.* Ho%'cdstad
Hamilton, 2 200 indb. Øerne hører til et koralrev, snm
er det nordligste paa jorden. Flere af øerne er hverandre
saa nære, at der gaar broer mellem dem. Lagunen har
en dybde af 9 — 11 m. og danner med de vanskelige til-
gange en ypperlig beskyttet red. Vigtig flaadestafion.
med dok o. s. v. En fast stationcret st3'rke paa 5(H)*)
mand. Kongevalgt guvernør med kongevalgtc raader o^
folkevalgt repræsentation paa 36 medlemmer. Hoved
produktion er forskjellig slags frugt og grønsager. s<ini
eksporteres til de Forenede stater og Kanada. Telegraf kab-
ler til Nova Scotia og Jamaica. Herligt kursted. Øerne opda-
gedes af spanieren Juan Bermudez 1502, kolonisercdes 1612
efter admiral Somers' skibbrud der, blev 1679 brit. koloni.
Bermudez, stat i sydamer, forbundsrepublik Venezuela
mellem Karaibiske hav (Atlanterhavet) i n. og Orinoco i s. :
83 582 km.* med 362 600 indb. Producerer kakao. kafTe.
tobak, bomuld, far>''etræ o. s. v. Hovedstad Barcelona.
Bern, et i gammel nordisk og tysk digtning jevnlig
forekommende navn paa Verona (« Didrik af Bern*, d. e.
Theodorik den store af Verona).
Bern, Schweiz. l. Kanton i v., omkr. Aare, fra Hwi-
alperne til Jura, 6 888 km.*, 5 900 000 indb., 85 pr. kni.=
Befolkningen er væsentlig tysk (100 000 franskmænd og
protestantisk (14 pct. katoliker). B. falder i tre dele: a.
Berner Oberland, Øvre B., hvor Berneralperne (s. d.) hævcr
sig til 4 300 m. Her ligger nogle af de vigtigste samlings-
steder for reiselivet i Schweiz: Interlaken, Grindelwald.
Lauterbrunnen o. s. v. Her drives betydeligt træskjæreri
(Brienz) og kvægavl (Simmenthal med kvægmarked i Erlen-
bach). b. Mittelland, Midtre B., dal- og aasland paa
Schweizer-høisletten. Korn-, ja endog vinavl, kvægavl
(Emmenthal, med ostemarked i Langnau). c. Berner Jura.
den «nye» del af kanton B. (før 1814 en del af bis|K'-
dømmet Basel), Juralandskab med vakre Qeldr\-gge, hoit-
liggende længdedale, græskla^lte aaser. Bct^^deligt urmagcri
(Bonfol, Prunstrut); jerngruber ved Delémont. — 2. Hoved-
stad i kanton B., forbundshovedstad i Schweiz ('fra 184S
af ), ved Aare, 550 ra. o. h., 50 m. over Aare, 72 000 indb
En af Schweiz' vakreste byer, vigtigt jembaneknud«v
curve — ^J} ore m; courb(ur)c f;
(hvirlvinf() voOte T; (bn>-) nrche T:
(violin-) archet ni. buegang —
(t) Bogrngang m — (e) arcude,
nluzza, portico — f aivadc f.
bueskytte — Ji Bogenschatze m
— (e) archer, Ixjwmon — (f) ar-
chiT ni.
buée r r, damp.
buet — x gelK>gen, bogen rormig.
ge>vAIbt — (e) liowed, cui-^cd, ar-
ched. arcuate — 'X arqtié, (reV
oourbe; voiité.
bufT @ semsklæder : brungul
(far\'e); licderkvruds ; det blotte
skind.
bulFalo e , BIlfTel iT< m, bolTel.
bOfFeln i slide tungt.
buffet — ® Bflflett n : Anricht-
tlsch m; Schrank m — e^ slde-
boord: rcfVeshment-room — X j
bufTet ni, crédence f. I
buffet ^e^ buffet: puf; puflir. |
buffet .f ni. buffet; (orgel-, i
lirc)kas9e.
bufn e X m, bøffeUlflNler} ; stryge- |
rem : I{ederbr>'i^e.
BUffler 0' ra, læsehest. >
buffoon vc" bivJns. gjøgler, buf-
foonery gjogi. i
bug — ® Bauch m — «- b*;!
obdomen. pauneti; (pna Tm€i: b :.
-- ® ventre m : (tyk max^rt |-kan<»r
(paa aeil) fbnd. creus m. huf
htndebetsndelse — .t fUt.rr
rellentzandang f ~ e p«riloni(-<'
- f péritonitc f. bagtaler
0 Baochredner m — «• »rntnJ«
quist — r rentriloque m.
Bug t m. krumning: bauit' >*• -
909
Be'mabel— Berner
910
Bern: Urtaaruet.
punkt, dog ingen betydelig handelsby mere. Forbunds-
paladset, «Bjørncgraven». Universitet. Norsk konsul.
Byen B. anlagdes 1191 og blev midtpunktet for et vest-
schweizisk forbund. 1 det 14 aarh. forbandt det sig med
skogkantonerne. I det 17 aarh. udviklede der sig i
B. en aristokratisk forfatning, hvor cpatricierne» herskede;
den gav i 1831 plads for en demokratisk forfatning.
Navnet B. har været afledet af t. Bår, bjørn (en bjørn i
bnaabenet), vistnok med tvilsom ret.
Be'mabel, Ercole (om tr. 1620— 87), kapelmester i
Rom, regnes blandt det 1 7 aarh.s største harmonikei^e.
Messer, madrigaler, motetter, operaer.
Bernadotte, se Karl XIV Johan.
Bernadotte, Oscar Carl August (1859—), sv.
prins, næstældste søn af Oscar 11, uddannet som sjøoffieer
og som saadan 1903 avanceret til viceadmiral, men tog
endnu s. a. afsked for at ofre sig for en af pietistisk
religiøsitet farvet lægprædikant-virksomhed. Han blev
13 mars 1888 gift med hoffrøken Ebba Henriette Munck
af Fulkila (f. 1858). Som følge af sit egteskab med en
dame af ikke fyrstelig stand maatte B. afstaa fra sine
rettigheder som medlem af kongehuset og erholdt som
privatmand titelen prins B. ■
Bemadotte-tilbudet, den alm. betegnelse for den
anmodning, som stortinget i sin adresse 7 juni 1905
rettede til kong Oscar II om at tillade en prins af det
bug— Bnhne
Bernadottc'skc hus, med opgi velse a f sin arveret til
Sverige, at bestige Norges trone. B.-t. blev endelig af-
slaaet af kong Oscar i en skrivelse af 26 okt. 1905.
Berna'lda, by i Italien, provins Potenza, ved elven
Basento, 2 km. fra Taren tobugten, 6 776 indb.; avl af
korn og safran.
Bernard [bærndr], Claude (1813— 78), fr. læge, pro-
fessor i fysiologi ved Sorbonne i Paris. Navnlig bekjendt
for sine undersøgelser af nervesystemets fysiologi og
petologi og af de forskjellige organers, leverens, bugspyt-
kjertelens o. s. v., sekretioner. Paaviste, at der ved li-
delser i bunden af 4dc nyreventrikel kom sukker i urinen.
Bernard [bærndr]. Tri stan (1866—), fr. forfatter,
humorist, kronikør, har vundet navn som komedieforfatter
med «Les pieds nickelés», <L'Anglais tel qu'on le perle»,
«La mariée du Touring club» og «L'an'aire Mathieu». Af
hans øvrige arbeider kan nævnes de morsomme historier
«Contes de Pantruche et d'ailleurs» samt romanerne
«Mémoires d'un jeune homme range» og »Un mari paci-
fique», hvor han har vist sig baade som humorist og
skarp iagttager.
Bemarda^kes, D e m e t r i o s (1 834— \ nygræ. digter.
en tid professor i historie, har skrevet de satiriske og
komiske digte «Graomyomachia» og «Peridromos», legen-
den «Eikasia» samt dramaerne «Maria Doxnpatri^, «K^^p-
seliderne», «Merope», «Kyra Phrosgne>, «Fausta».
Bernardin de St. Pierre [bcernardåi' dø s& pjoprj,
se St. Pierre.
Bernardino, San, se st. Be rn ha r din.
Be'rnau, by i Preussen, regjeringsdistrikt Potsdam
(Brandenburg), ved jernbanen Stettin- Berlin, 8 346 indb.
Industri i uld, silke og hansker; stor gotisk kirke (1519).
Husi ternes nederlag 1432.
Be'maaer, Agnes, datter af en barber i Augsburg.
Albrecht III af Bayern egtcde hende, men hans fader,
hertug Ernst, lod hende under sønnens fravær anklage
for troiddom og drukne i Donau 1435. Albrecht lod hende
1447 høitidelig bisætte i Straubing. Baade folkevisen og
moderne digtning har besunget Agnes og Albrechts elskov.
[C. J. Behrens, «Agnes Bernauer», Kbh. 1906.]
Bemay [bernæjj by i nordlige Frankrige, depart. Eurc
(Normandi), 6 789 indb. Industri. Store markeder for
heste, korn og uld. Flere smukke gamle bygninger.
Bemburg, by i Tyskland, hértugdømmet Anhalt, ved
Saale, 34 431 indb. Fabrikation af soda, klorkalium, jern,
maskiner, sukker, papir, sprit o. s. v. Før 1448 residens
for den ældre Bernburglinje, 1603 — 1863 for den yngre.
Gammelt slot.
Berner, Axel Olaf (1842—1906), liar som meieri-
mester først i Selskabet for Norge vels tjeneste, siden i
statens, havt megen fortjeneste af melke- og kreaturstellets
opkomst i Norge.
Berner, Carl Christian (1841—), n. politiker,
stortingspræsident, f. i Kristiania. Han studeredc real-
fag og blev lærer; 1874 — 91 var han direktør for den
nyoprettede tekniske skole i Bergen. Her blev B.s
politiske interesse vakt. Som en af det bergenske ven-
stres mest fremtrædende kræfter tog han 1886 sæde
i stortinget, hvor han snart tildrog sig opmerksomhed
.som en med kundskaber og indsigt vel funderet, pole-
misk anlagt, uforfærdet, logisk rammende og behændig
bug^^ ræfjgedyr.
bagbear le; bua(s)^inand.
BQgel (i) 111. bøile.
bfigeln (i) stnge.
bugger vi aodomit.
bagle e bøfTcl; Jagt-. signal-
horn; <glas>perle.
bugle Tj m. signalhorn.
bugloM e;. buglosse iX) f.
'bot.) uksetun^.
bugne — (T' sich beugen (biegen);
strotzen; schwellen — t?) bulge,
bend ; l>elly — (f) ne courber, (se)
plier, fléchir; (xvulmc) s'enfler, se
gonfler.
bugsere — ® bugsieren — e)
tow, tug — t?' renioixjuer.
Bugspriet (t) n, buugspn-d.
bugt — (t) krflramung. Wlnd-
ung f; Bucht T, Mcerbusen ni —
(e) bend. turn, cur\'e, swecp, wln-
ding: (hav-)gulf. bay; (taug-) bight
— (f) (krumn.) courbure. sinuosité
f; coude. détnur m: (bav-) goire
m. baie f; (vik) anse F. faa bugt
med se raade med.
bugte sig — It) sich krOmnien
(winden) — lei bend, turn, wind,
nieander — (f. se courber; (vei,
elv) faire des coudes ; serpenter.
Krflm-
sinuo-
bugtning — ® Windung,
mung f — le) windlng osv.,
sl ty — ® sinuosité. courbure f.
B11h(e)l It) ni, tiaug.
Buhle (tj ni. elsker; f, elsker-
inde. frille.
buhlen 0 bole: beile.
BubUchaft ® f, elsko>-5iiandel.
Buhne (t) f, slæbested, skibsbro.
pak\'erk.
Btthne— bakser
911
Berner— Bernhard
912
(Fot. «f Hilfling-Rasmuaaen.)
Carl Christian Bemer.
debattant; et vidnesbyrd
om hans hurtig opnaaede
anseelse var hans valg til
præsident i odelstinget
allerede i den følgende
tingperiode 1 890 — 91.
Som oppositionens leder
i denne tid fremlagde han
21 febr. 1891 forslag til
en efter ham benævnt
dagsorden, hvis vedtagelse
førte til ministeriet Stangs
afgang og som en natur-
ligfølgetil hans indtræden
i Steens første ministe-
rium af 6 mars s.a., efter-
at han selv med rigtig
vurdering af den politi-
ske stilling havde af-
slaaet at danne regjering.
Sammen med ministeriet
gik han af som statsraad 2 mai 1893. Ved valgene
1894 valgtes han atter fira Bergen for 1895—97 og
gjenvalgtes for de to perioder 1898—1903. Til stor-
tinget 1904—06 valgtes han fra Sarpsborg, hvorfra han,
under hævdelse af venstres program, men samtidig
i nær tilslutning til ministeriet, gjenvalgtes ogsaa for
indeværende periode (1906 — 09). Paa stortinget har han
siden 1898 til stadighed indtaget stillingen som en af
dets præsidenter og forøvrigt været betroet dets høiestc
tillidshverv ; hans raad og medvirkning ved regjerings-
dannelser ligesom i det hele ved alle vigtige politiske
afgjørelser er altid blevet indhentet. Fremforalt har B.
spillet en fremtrædende rolle i de senere aars unionspolitik
og i de begivenheder, der førte til aktionen af 1905. Saa-
ledes var han i hint aar bl. a. specialkomiteens ordfører,
indtog præsidentpladsen i stortinget 7 juni, var en af
Norges delegerede ved Karlstadforhandlingerne og deltog
som ordfører i stortingsdeputationen til Kjøbenhavn 20
nov., ligesom han var medlem af stortingets kronings-
deputation 1906. Hans forudsætninger til værdig og
taktfuldt at repræsentere nationalforsamlingen ved disse
og andre anledninger har stedse fra alle sider været
anerkjendt, ikke mindre end hans mangesidige og af en
paalidelig hukommelse støttede politiske erfaring, gjennem-
trængende skarpsindighed og letflydende, slebne og klare
veltalenhed. 1899 blev B. udnævnt til embetet som
stempletpapirforvalter.
Berner, Hagbard Emanuel (1839—), n. embeds-
mand, publicist, socialøkonom og politiker, blev kand.
jur. 1863, var 1869—79 chefredaktør for det kort før
hans tiltrædelse grundlagte radikale «Dagbladet», sad 1880
— 88 som repræsentant for Akershus amt paa stortinget,
hvor han bl. a. var budgetkomiteens ordfører. 1871 blev
han valgt til statsrevisor og var 1884—1902 stortings-
valgt medlem af hypotekbankens direktion. Siden 1898
har han været borgermester i Kristiania. B. har stedse
været en ligesaa nidkjær og initiativrig som frygtløs
reform ven. Han stiftede 1868 «Det norske samlaget»,
hvis formand han var i 10 aar; 1879 fremsatte han for
odelstinget forslaget om at Ijerne unionsmcrket af Norges
flag; han er ogsaa en
af foregangsmændene for
kvindesagen i vort land
og var 1884 en af stifterne
af «Norsk kvindesagsfor-
ening». Gjennem blad-
opsæt, af handlinger og
foredrag har han, i kraft
af journalistisk opøvelse
i hurtig at tilegne sig og
bearbeide ethvert emne,
i aarenes løb leveret en
række reformforslag og
udrcdninger af aktuelle
spørsmaal. Senest har
han i et foredrag holdt i
«Statsøkonomisk forening»
tåget ordet for indførelse
af skat paa utjent værdi-
forøgelse af grundeiendom
i Kristiania.
(Fot. «f L. Szadnsld.)
Hagbard Emanuel Berner
Berner, Søren Hjalmar Normann (1850— ), f.
i Hadsel. Efter i 7 aar at have været bylæge og i 2V't
aar sekretær ved Kra. sundhedskommission har han
siden 1 jan. 1890 været sundhedsinspektør ved samme;
fra 1892—94 var han i ca. 20 maaneder konstitueret som
stadsfysikus. Har gjort en række studier af Kra. bys
dødelighedsforhold samt talrige og indgaaende under-
søgelser af byens verkstedshygiene, hvis betydelige finem-
skridt i væsentlig grad skyldes ham.
Berneralpeme, en del af Vestalpeme i Schweiz, fra
Grimselpas (2164 m.) til Genfersjøen, mellcm Rhones dal
i syd og Å ares dal i nord. De deles af Gem mi passet
(2 329 m.) i en østlig mægtigere del, med Finsteraarhom.
4 275 m., Aletschhorn, 4 200 m , Afdnch, Eiger og det
vakre Jungfrau m. fl. tinder paa omtr. 4 000 m s høide.
og en vestlig del, hvis høieste toppe er 1000 m. lavere.
Blandt de store jøkler, som B. bærer, er Aletschgletscheren
den længste i Schweiz. Nordheldet med dets dalfører
udgjør Berner Oberland (se Bern).
Bemer-Klause, se Veronescrpas.
Bemerkonventionen. International kouvention om
beskyttelse af den litterære og kunstneriske eiendomsret.
De kontraherende lande danner en union, Bernemnionen,
stiftet 1886. Den tiltraadtes straks af Frankrige, Tysk-
land, Storbritannien, Spanien, Italien, Schweiz og Belgien.
Senere er den bl. a. tiltraadt af Norge (1896), Danmark
(1903) og Sverige (1904). Efter konventionen skal for-
fattere og kunstnere, der er undersaatter i et af unionens
lande, i de andre stater nyde samme ret for sine verker,
som vedkommende landes love indrømmer landets egne
undersaatter. Dog kan beskyttelsen ikke vare længere
i fremmede lande end i hjemlandet. Konventionens l>e-
stem meiser har ogsaa anvendelse paa udgivere af litte-
rære og kunstneriske verker, der er offentliggjort i et af
unionens lande, selv om forfatteren eller kunstneren til-
hører et land, der ikke er deltager i unionen.
Berner-Oberland, se Bern.
Bernhard fra Clairvaux(1090— 1153), fremragende
middelalderlig fr. teolog, traadte 1113 tilligemed flerr
venner og slegtninge ind i klosteret Citeaux, blev 111 j
Bllbne ^ f. stillads; tribune;
Mene. BOhnenwand f, kulisse.
buhund — ® SdiAfertiund m
— (e) stiepherd's dog, colley — (T;
ciiien (m) de berger.
bul Id (e) bygge; bygning(8ninade);
snit, fn^on.
buts ff) m. bultsbom : ginttetræ.
buissaie r. buksbomliælt.
buisBon iD m, busk; krat.
butsBonnier®: falre Técole
buiBsonniére skulke.
buk 1 - (?) Bock m (ogs. Holz-,
Kutsch-. Ramm) — (e) (gjede) he-,
ram-goat : (sau-) rnm : (raa ) buck ;
(kuske-) box; (hoppe 1).) play at
leap-frog. (staa) proffer a back —
(f) bouc m : (raa-) chevreull m :
(kuske-) sl^ge m (du cocher): (hop-
pe b.) Jouer au cheval fondu;
(staa) faire la courte échelle å q.
buk II (bøining) - 0 Verbeu-
gung f. BQckling m — (e) bow —
(f) Inclination. révérencc f, salut m.
buket — (t) Strauss m — (e)
bouquet, nosegay — (?) bouquet m.
bukke (sig) — ® sich bOcken
(vemeigen, verl>eugen): (b. under)
unterliegen, erliegen — (g) bow.
bend the hend; stoop; (b. undrr
succumb — (?) Vinclloer : sr bai»rr
(under) succomber.
buksbom — f Buchxbaain m
— (e) box — ^f} buls m
biikser - (i) Hoar^m r ipi» -
(^ trousers. pantaloons. <cla|(}t|{ta}«->
pants, brveciies. sraall-dothe» - f
(lange, dame-) pantalon m ; ikortr.
knæ-) culolte f.
913
Bernhard— Beminl
914
bulb— bul ne
Bernhard fra Clairvaux.
(Ener et maleri i Clairvaux.)
abbed for dattcrklosteret i
Clairvaux. Ved sin inder-
lige fromhed og sine store
gaver blev han en af
tidens ledende kirkelige
personligheder. Cisterci-
enserordenens anseelse og
udbredelse skyldtes ham
mere end nogcn anden.
Da det 1130 kom til et
paveligt schisma, lykke-
des det B. at afgjøre dette
til fordel for pave Inno-
cens II. Senere blev hans
discipel Eugen 111 pave.
1146 begyndte han at ar-
beide for det andet kors-
tog. Det skyldtes hans
mægtige veltalenhed, at
den tyske konge Konrad III
tog korset. B.bekjæmpede
Abailards teologi og var en ivrig modstander af kjætterne.
Blev allerede 1174 ophøiet til helgen. 1830 blev han en
af romerkirkens tdoctores ecchsiæ*.
Bernhard, hertug af Sachsen- Weimar (1604—39),
yngste søn af hertug Johan III af Sachsen- Weimar, be-
rømt liærfører i trediveaarskrigen. Da Gustaf Adolf
landede i Tyskland, sluttede B. sig straks til ham og
blev oberst for kongens livregiment. Han deltog med
^tor tapperhed i den mislykkede storm paa Wallensteins
leir ved NQmberg og førte i slaget ved Lfltzen (6 nov.
1(>32) venstre fløi af Gustaf Adolfs hær. Da kongen var
falden, overtog B. kommandoen, fornyede angrebet og
ferte hæren til den afgjørende seier og fordrev inden
aarets udgang Wallenstein fra Sachsen. Oxenstjerna gav
ham overbefal ingen over hæren i Franken, og her søgte
B nu at danne sig et hertugdømme af de erobrede
geistlige lande; men da han og Horn, som havde forenet
^ine sterkt svækkede hære, havde lidt nederlaget ved
Nordlingen 1634, maatte B. trække sig over paa den
Venstre Rhinbred. B. indlod sig nu i underhandlinger
med I^ichelieu, og det aftaltes, at Frankrige skulde be-
tale ham 4 mill. fres. om aaret, mod at han skulde be-
kjæmpe keiseren med en hær paa 18 000 mand. B. drev
keiserens tropper ud af Rhindalen, erobrede fæstningen
Breisach og sikrede sig derved besiddelsen af Elsass,
wm han efter hemmelig aftale med Richelieu skulde
beholde som et selvstændigt hertugdømme. Da døde
han pludselig; Richelieu tog hans tropper i Frankriges
tjeneste, og Frankrige fik ved denne leilighed Elsass,
som det beholdt ved freden 1648.
Bernhard, St. og Lille St., se Sankt Bernhard.
Bemhardl, Theodor v. (1802—82), t. nationaløko-
nom og historiker, hvis bekjendteste verk er en kritik .over
nationaløkonomiens, navnlig Ricardos principer. Blandt
hans historiske arbeider merkes «Denkwardigkeiten aus
dem I^ben des nissischcn Generals K. F. v. Toll».
Bemhardt [bærn&'r], Sarah (eg. Rosine Bernard)
1844—). berømt fr. skuespillerinde, f. i Paris, uegte
datter af en tysk Jødinde og en fransk adelsmand. Kom
15 aar gl. paa konservatoriet og debutercde 1862 paa
Sarah Bernhardt.
Théåtre-ft*an(ais i Racines
«Iflgenia i Aulis», uden
at det lykkedes hende
at slaa igjennem. Først
1867 vakte hun paaOdéon
stor opsigt i en række
roller (bl. a. i <Kean> og
cKong Lear>) og blév 1872
engageret til Theåtre-
fran(ais, hvor hun i cle
følgende otte aar spillede
en mængde store roller og
gjorde sit navn verdens-
berømt som en af vor
tids største tragiske skuc-
spillerinder. 1880 brød
hun sin kontrakt med
teatret og har siden dels
spillet paa og ledet for-
skjellige parisiske teatre,
deis foretaget store turneer hele verden over. Er i febr.
1907 ansat som lærer i skuespilkunst ved konservatoriet.
— Ogsaa som billedhuggerinde og forf. har S. B. forsøgt sig.
Bemhelm, Ernst (1850—), t. historiker, siden 1883
professor i historie i Greifswald. B. har bl. a. skrevet
«Zur Geschichte des Wormserkonkordats». Hans vigtigste
arbeider har handlet om historieforskningens metode;
blandt disse arbeider merkes «Geschichtsforschung und
Geschichtsphilosofle> og især hans «Lehrbuch der histori-
schen Metode» (1889, 3 opl. 1902).
Be^ml, Francesco (1497—1535), ital. digter, traadte
ind i den geistlige stand, blev tåget afdage ved gift, da
han ikke vilde laane sig som redskab til et giftmord.
Hans cOrlando rifatto» er en formfuldendt, satiriserende
omarbeidelse af Boiardos «Orlando innamorato»; den
fortrængte i lang tid originalen. Hans burlesk-satiriske
digte er lette, elegante, vittig spottende og frivole.
Bemina, bjerggruppe i Graubundner (de rætiske) AI-
peme, paa grænsen af Schweiz og Italien, mellem En-
gadin (Øvre Inn) og Veltlin (Øvre Adda). Piz Bernina
4052 m., P. Rose^ [rosedsj], 3 943 m. I ost fører veien
over Beminapasset, 2 364 m., fra Engadin gjennem
Puschlav til Veltlin.
Beminl, Giovanni Lorenzo (1598—1680), ital.
billedhugger, arkitekt og maler, kom ved sin omfattende
virksomhed og den centrale stilling, han i menneske-
aldre indtog ved pavernes hof, til at øve en grundlæg-
gende indflydelse paa den italienske barok. Hans tekniske
færdighed som billedhugger var enestaaende og drev ham
fra det ene raffinement over i det andet; en række af
Roms fontæner, pragtfulde gravmæler over paver i Peters-
kirken og tilslut statuen af Sta Theresia, som han ansaa
for sit hovedverk, blev toneangivende for tidens hele
manér og maleriske behandlingsmaade. I arkitekturen
(Palazzo Barberini, søilegangen ved Peterspladsen) gjen-
nemførte han med glimrende beregning kunstige per-
spektiviske virkninger. 1665 modtog han fra Ludvig XIV
en kaldelse til Frankrige, hvor hans reise lignede et
triumftog. Til B.s omfattende arbeider hører betegnende
nok en række teaterdekorationer, for hvilke han i sam-
tiden nød stort ry.
bulb !?.. buibe ® f. (bloraster)-
N; (irie)«ble; ® vb «velle ud; (?)
oji». taod-, hnarrod.
bnlbider - ® BnllenbelMer m
- * balldog — ® boaledogue m.
balder «e Urm, brag, dren.
^ bule I - (D Buckel, Beule f -
>■_ paa metalaager) (eni)bosa(raent);
•sTuisj) bomp, lamp, protnbemnoe ;
li hat) knock - ® bone f.
bule II se kneipe.
bulse 1^ bug, bule: atna ttem.
bulk (c) størrelse, masse, hoved-
styrke, majoritet; ladning: udbyg-
ning. Vb tnge stor plads.
bulky (c) svier, diger.
bull @ okse; paveligt segl. bulle:
bommert.
Bulle 0 f. bulle; m, okse.
bulle (?) r. bulle: boble; blem-
me, papier (m) b. konceptpaplr.
bul let (e) kugle.
bullern (t) larme, buldre.
bull-finch (e) dompap.
bulllon (e) guid i stænger;
metalTorraad.
bullock (e) (gjeldk>kse.
bull-ratier, -terrier (f) m.
rottehund.
bull's eye © patentglas. koøie:
(astr.) Aldebaran: blindlygte: blink.
bull-trout (e) laksørret.
bul ly (e) storskrj^der. slaasl^æm-
pe; tyrannisere, ki^onere; braake.
dominere.
bulmeurt — ® sciiwarzes Bil-
senkraut n — (e) hcnbane — (?)
Juscfuiaume f.
bulne — X schwAren; (b. ud)
J
Bttlte-BOndel
915
Bemis— Bemstorff
916
Bemls [bernf], Fran^oisJoachim de Pierre de
(1715 — 94), kardinal og fr. minister, madame Pompadours
yndling og cfter hendes ønske ivrig for Frankriges del-
tagelse i syvaarskrigcn imod Fredrik II af Preussen.
Blev senere sendt som gesandt til Rom for at udvirke
Jesuiterordenens ophævelse.
Bernoullll [-nvjV] el. Bern ou 11 i f-nuUj, en familie
i Basel, stammende fra Antwerpen; den har frembragt
en lang rækkc fremragende lærde, særlig matematikere.
Familiens blomstring falder i det tidsrum, da den af
Leibnitz og Newton indførte difTerential- og integral-
regning gav matematiken et sterkt opsving og stillede
en mængde nye opgaver, til hvis løsning familien B. har
bidraget meget væsentlig. Dens mest fremragende medlem-
mer er: — 1. Jakob B. (1654—1706), professor i Basel
fra 1687. Han fandt de Bernoulliske tal, der finder
betydelig anvendelse i den høiere analyse, og har givet
grundlaget for sandsynlighedsregningen. — 2. Johann
B. (1667 — 1748), forcg.s yngre broder og efterfølger som
professor i Basel, var Leibnitz' ivrige forkjæmper i stri-
den med Newton og fortsatte striden efler Leibnitz' død
med stor dygtighed. Af hans bidrag til matematikens
udvikling maa nævnes «de virtuelle hastigheders prineip».
Han studerede tillige medicin. — 3. Nikolai B. (1687
— 1759), J. B.s brodersøn, studerede jus og mate-
matik, fandt betingelsen for intcgrabiliteten af diffcrential-
ligninger af Iste orden og leveredc ypperlige ting i sand-
synlighedsregningen. — 4. Daniel B. (1700 — 82), søn
af Johann B., studerede medicin, men stod i matematik
paa høide med de ældre af slegten. Efter et ophold i
St. Petersburg kom hån til Basel, hvor han døde som
professor i fysik. Ved sin hydrodynamik skabte han en
helt ny videnskab og arbeidede ellers med held paa for-
skjellige omraader af matematiken og fysiken.
Bernstein, Ed u ard (1850—), t. socialdemokrat, f. i
Berlin, hoede som landflygtig mest i London indtil 1901,
blev 1902 medlem af den tyske rigsdag, hvor han straks
kom til at spille en fremtrædende rolle som leder af
sit partis moderate fløi. B. er skaberen af den «revisi-
onistiske» retning inden socialismen, navnlig ved sin
bog cDie Voraussetzungen der Sozialismus und die Auf-
gaben der Sozialdcmokratic» (1899). B. mener, at det
moderne socialdemokrat! for at blive et virkelig politisk
og positivt handledygtigt parti maa løsgjøre sig fra den
stive doktrinarisme, det har tåget i arv efter Karl
Marx. Hovedorganet for hans retning er «Soziali^ische
Monatsheftc» i Berlin.
Bernstein, Elsa, f. Porges (1866—), t. forfatteri n de,
pseudonym Ernst Rosmer, var en tid skuespillerinde,
har bl. a. skrevet det naturalistiske drama «Wir drei»,
det dramatiske eventyr «K5nigskinder> med musik af
Humperdingk og mysteriet «Mutter Maria».
Bernstein, Hen ri (1876—), fr. forfatter, har vakt
opmerksomhed .som dygtig dramatiker, først med det
dristige stykke «Le marché» (1901), der etterfulgtes bl, a.
af «Le détour» og <Lc bercail» samt «La rafale» (1905)
og «La griffe» (1906), hans to mest bekjcndte arbeider.
Bernsten, d. s. s. rav (s. d.).
BernstorfP (opr. Bemdesdorp), en nordtysk landadels-
slegt, der først i 18 aarh. hævede sig til større anseelse.
Johan Hartvig Ernst B. (1 712—72) gav først slegten
større ry. Hau traadte ind i dansk statstjeneste og gik
1733 som envoyé til Kursachsen; fra 1737 \'ar han Dan-
mark-Norges gesandt ved rigsdagen i Regensburg, iig
endelig udnævntes han 1744 til gesandt i Paris. Som
saadan bidrog han til den tilnærmelse mellem Danmark
og Frankrige, der hidførte mageskiftetraktaten af 1750.
ved hvilken Danmark kom overens med den yngre Hoi-
sten-Gottorpske linje om dennes krav paa Slesvig ug
Holsten. I 1751 traadte han definitivt i dansk tje-
neste og overtog en ministerpost, der gav ham styrel-
sen ikke blot af den udenrigske politik, men snart
ogsaa af vigtige sider af landets indre forhold. Han^
udenrigske politik havde to store maal: at bringe det
holsten-gottorpske spørsmaal til en endelig løsning og at
holde Danmark-Norge udenfor det 18 aarh.s store krige.
Først efter B.s død, i 1773, traadte det holstenske mage>
skifte i kraft. Til beskyttelse af neutralitet og handel
under krigene afsluttede han 1756 et væbnet neutrali-
tetsforbund med Sverige. Struensees stigende magt med-
førte B.s fald; ^*/o 1770 blev han afskediget og ievede
sin sidste tid paa Wotersen i Hamburg. I 1767\-arB..
hans broder og dennes sønner blevet optaget i den
danske grevestand, og af brodersønneme var inden 1770
Andreas Peter B. (1735—97) traadt i dansk tjeneste.
Allerede i 16-aarsalderen havde denne bestemt sig for
at gjøre den beundrede farbroders liv til sit. Dervs
karakterer havde stor lighed, begge udmeriiede sig vod
udpræget pligtfølelse, arbeidsomhed og en ærlig religi-
øsitet, der dog var mest fremtrædende hos A. P. B.
begge havde den sindets overordentlige ligevegt, der er
betingelsen for et vedholdende arbeide, og som hos begge
skabte en rolig selvfølelse. Efter Struensees fald blev
A. P. B. i 1773 udenrigsminister; som saadan fastholdt
han det af farbroderen indledede venskabelige forhold
til Rusland, der syntes nødvendigt overfor den svenske
konge Gustaf IITs fiendtlige sindelag mod Danmark.
Under den nordamer. frihedskrig tiltraadte B. 1 780 et at
Rusland foreslaaet væbnet neutralitetsforbund. men
blev kort efler styrtet af Guldberg (^»/ii 1780), Men da
i 1784 kronprins Fredrik planlagde sit statskup. segtes
ogsaa raad hos B., der opholdt sig paa sine godser i
Holsten, og umiddelbart efter regjeringsforandringen 14
april kaldtes B. tilbage, hvorefter han lige til sin død 1797
var Danmarks ledende minister. I denne tid gjennem-
føries de store landboreformer. Styrelsen af de indre for-
hold var præget af stort frisind, og i forholdet til her
tugdømmerne søgte B. at bygge paa og styrke det slesvig
holstenske ridderskabs loyalilet; men mest glinirend<
var hans ledelse af udenrigspolitiken ; han viste, at ei
stat med ringe magtmidler dog kan optræde med va^rdig-
hed og fasthed under de vanskeligste forhold, naar der
iagttager en urokkelig neutralitet. Den altfor sterke a f
hængighed af Rusland, der havde været følgen af mage
skiftetraktaten, var det eneste noget tvilsomme punkt
men i de sidste aar søgte B. noget at mindske deo ni
og det væbnede neutralitetsforbund, han sluttede mc
Sverige 1794, da alle stormagter opfordrede til deltagetv
i krigen mod det revolutionære Frankrige, fremkaldt,
tillige skandinaviske tanker og følelser saavel i Sverta
som i Danmark.
Af A. P. B.s sønner blev Kristian GyntherJJ. Tf
alch werfen, verquellen — (?) swell,
foster — suppurer, R'ulcérer; (ud)
se gonfler.
Blllte 0 f. Blllten m, tue.
bulwark @ bolverk, bastion;
vb forskanse.
bummeln .t) dingle: drive
dunk,
Bummeltag ø m. blaaman-
Bummelzug ® m, langsomt
(blandet) totf.
bump (t) stød: bule; støde,
dunke.
bumper (ol bredfuldt gins.
bumpkln (^ klods. slamp.
bums I - 0 bums! — (e) bump!
bong: dash! slåp! — if pouf!
patatras! pon! v'lan!
blimsen 0 bumse, dumi^c.
bun (ol (h%'ede)boIIe.
bunch (ol knippe, klase; staa
ud.
bund — 0 Boden, Grund m —
(o> bottom; (i tøl) ground(work) ;
(fjoi*d-) Inner end, head — ® fond
m; (flaske-) cul m. i bund Og
grund — 0 in Grund und Boden —
@ utterly, radlcally - (f) de fond
en comble, tout å falt. bundfald
I - 0 Niederaciila«. BodemaU
Hefen pl — (ei •ediniml, «kfn-^
preclpttate. grounds — f An
residu, sediment m; (grums m^^
ta.
Bund 0 n. bundt. knippa
Bund 0 m. forbuDd: p^»'
turban: linning.
'Bttndel (D n, bnadle f u:!.'.
bylt: @ ogik pakke maumnirn.
917
Bernstorff slot— Bert
918
--1835) 1797 faderens efterfølger som udenrigsminister, og
Joachim Frederik B. (1771— 1835) 1800 direktor for
udenrigsministeriet; begge var dygtige diplomater, dog
uden faderens overlegenhed. Fredrik VI's tiltagende
vilje til selv at tåge bestemmelse om alt uden at høre
sine ministres raad gjorde stillingen som dansk minister
lidet attraaværdig, og i 1810 nedlagde begge brødre sine
embeder. I 1814 var de Danmarks repræsentanter paa
Wienerkongressen, derefter forblev J. F. B. i Wien som
dansk gesandt, medens K. G. B. 1818 definitivt traadte
ud af dansk tjeneste og blev preussisk udenrigsmin ister
til 1831:. [Aage Fries, < BernstorfTcrne og Danmark 1750
-1135», bd. I: «Slægtens traditioner og fomdsætninger»
Kbh. 1903, Leipzig 1905). Samme, «Bernstorffske papirer.
Idvalgle breve og optegnelser vedrørende Familien B.
1732-1835)», I, Kbh. og Kra. 1904.]
Bernstorir slot, 8 km. n. f. Kjøbenhavn, bygget 1 762
-64 af Jardin for Johan Hartvig Bernstorff. Fra 1848
Ktatseicndom, i en aarrække Kristian IX's sommerresi-
dens, nu prinsebolig.
Berntsen, A rent, med tilnavnet Bergen (1610—80),
topograOsk-statistisk forfatter, f. i Bergen, død i Kbh.,
hvor han 1648 blev raadstueskriver, 1669 raadmand;
udgav i 1656 det udførlige verk «Danmarckis og Norgis
fnictbar herlighed», en af de ældste topogr.-stat. beskri-
vflser af Danmark og Norge.
Bemward, blev 992 biskop af Hildesheim. Han ind-
bi^de sig fortjenester ved at befæste sin bispestad, og
navnlig ved sin iver for videnskab og kunst. Den af
luni byggede Mikaelskirke er en af de bedste af de ældre
romanske basilikaer. Død 1022 og kanoniseret 1193.
Berdsos, babylonisk historieskriver og prest, skrev
omkr. 279 f. Kr. Babyloniens historie paa græsk efler ori-
ginale aktstykker i de babyloniske arkiver. Græske og
nimerske historikere vurderede B. høit, og navnlig sidste
del af verket synes at have været meget paalideligt.
^t er nu tabt og findcs kun i brudstykker hos Josephos
o;; Euscbios.
Berre [bær]. 1. Etang de B., strandsjø i sydlige
Frankrige, depart. Bouches-du-RhAne, n.v. for Marseille,
<a. 150 km.', staar i forbindelse med Middelhavet ved
Bouc-kanalen. Sjøen er skilt fra havet ved en fjeldryg,
% kunde godt omdannes til en god havn ; men kanalen
«r for grund ; dens bredder er frugtbare (vin og oliven).
^ Hy ved Etang de B.; sjøsalt, sydfrugter.
Berriedale [béridel], havneplads i Skotland ved
Nordsjøen, grevskabet Caithness. 1113 indb.
Berragnete f-géte], Al on so (1480—1561), sp. maler,
Hlledh ugger og arkitekt, var elev af Michelangelo og
optog saavel dennes alsidighed som hans pompøse stil.
I ut i^emland, hvor han indførte den ital. renaissance,
udfoldede B. en stor virksomhed. Hans rige plastiske
udsmykning af bygverkerne blev grundlæggende for den
sp. renaissance-arkitektur.
Bemim, Hans Jacob Larsen (1854—), n. post-
mand, bestyrer af Kra. omkarteringskontor, har skrevet
den meget fortjenstfulde «Norges posthistorie», hvoraf
«r udkoramet 1647—1719 (1902), 1720—1814 (1906).
Berry [ber(J, Charles Ferdinand, hertug af (1778
— 1820, næstældste .søn af greven af Artois (Karl X).
Hans ældre broder var barnløs, og det bourbonske
Bttndnts— bureau
dynastis fremtid var derfor knyttet til ham og hans
afkom. Ægtede 1816 en neapolitansk prinsesse Caroline
(1798—1870). Deres to første børn døde som ganske
smaa og kun en datter levede, da hertugen ^'/s 1820
blev myrdet af en sadelmagersvend Louvel. Dynastiets
fremtid syntes ødelagt. Da fødte hertuginden '^/ø 1820
en søn, Henrik («V»), «miraklets søn», besunget af Hugo
og Lamartine (se C h a m b o r d). Efter julirevolutionen
forsøgte den energiske hertuginde at vække en opstand
i Bretagne. Efter et nederlag i V^endée holdt hun sig
skjult i Nantes i 5 maaneder, men blev saa grebet og
fængslet. Legitimisterne rasede mod regjeringen, indtil
det oplystes, at hertuginden, sonr var hemmelig gift med
en italiener, havde født en søn i fængslet. Derefter var
hun ufarlig for Ludvig Filip, og hun blev da losladt.
Berry el. Ber r i [berf]. Frankrige, landskab i det
midtre, s. f. Loire, nu depart. Indre og Cher, 11 513 km.',
522 000 indb., 130—140 m.o.h. Deles i Brenne, Boischaut,
Champagne, Sologne og Sancerrois. Indbyggerne (l)erri-
chons) driver metalindustri, pottemageri og glastil virk-
ning. Byer Chåteauroux og Bourges. Den sidste ligger
ved Berrykanalen, som, 253 km. lang og 1.5 m. dyb,
sammen med Cher danner strengen i Loire-buen mellem
Nevers og Tours.
Berryer [berje'j, Antoine Pierre (1790— 1868\ fr.
advokat og politiker, liberal legitimist, bekjæmpede
Ludvig Filip og forsvarede i politiske retssager ofte re-
gjeringens modstandere (saaledes i 1840 Louis Napo-
leon). Søgte at hindre statskupet i 1851. Under Napo-
leon III ivrig for at forsone Bourboner og Orléansister.
Berrykanalen [bert-], se Berry.
Bersagllerl [bersaljéri] (ital. bersaglio, skive), den
ital. armés ^ægerkorps, stammer fra den sardinskc hær
(1836). Bestaar nu af 12 regimenter å 3 bataljoner.
Berserk (oldn. berserkr), egentlig betegnelse for de i
bjørnefelde klædte krigere, en vi Id kriger, der fik an-
fald af et eiendommeligt raseri, «gik berserkergang»,
hvorunder han optraadte som et vildt dyr (tudede som
en hund, aad gløder o. a. I.), men paa samme tid gik
frem med uimodstaaelig styrke. Man har ment, at disse
anfald skyldtes nydelse af den giftige fluesop (Schflbeler,
«Viridarium norvegicum», s. 224 ff.).
Berse'zlo, V i 1 1 o r i o (1830—1900), iUl. forfatter, poli-
tiker, har skrevet gode skuespil, hvoraf det mest be-
kjendte «Miserie d' monsCl Travet» er i piemontesisk
dialekt; videre kan nævnes «Una bolla di sapone», «Le
ciarle assassine», «1 supplicanti», «Un pugno incognito».
Han har desuden skrevet fortællinger, hvoriblandt skil-
dringer fra Piemont «Novelliere contemporaneo», kritiker
og et historisk arbeide om Victor Emanuels regjering.
Berson, Art ur (1859—), t. meteorolog og luft-
skipper, prof. ved det meteor.-aeronaut. observatorium
i Lindenberg. Steg i 1901 op med «Preussen» til 10500
m., en høide, som ikke tidligere var naaet. Udg. sam-
men med B. Aszmann «Wissensch. Luftfahrten» (Braun-
schweig 1899—1900, 3 b.).
Bert [bærjy Paul (1833—86), fr. politiker og fysiolog.
Mest bekjendt for sin politiske virksomhed som ven af
Gambetta. Havde stor indflydel.se paa skolevæsenets
udvikling. Som undervisningsminister 1881 — 82 opret-
tede han nye universiteter. Døde som minister i Tonkin.
Bilndnis (tj f. forbund, pakt.
bandafbnrandt se forbunds-
bundt - 0 Bund. BQndel n -
«• bundle, buneh — ® paquet m;
'knippe) boHc f.
bundte -- ® bandeln - (ei
bundle — 'if) mettre en paquets.
en buttes.
btiog {§) spuns; spunse.
bungalow (e) sommerhus.
bnngle @ fu«kc: (ror)kludre;
bommert.
bunlon @ tricl.
bunk se bule.
bunk (c^ fast køie; tørne Ind.
bunke se haua.
bunt ® broffet.
buntmager— ® Kiirschner m —
@ ftarrler, skinner — ® pelletier m.
buoy @ bølo ; holde Hot : flyde.
buoyancy^opdrin; ftvidigiied.
buoyant (ei letnydende : freidig.
bupreste (r) r, pragtbiiie.
bur — (Tl Bauer n. Kång m —
(g) cage — ® enge f; (flwe-) veil-
ere f.
bur (e) se burr.
buraliste (i: m, stempletpapir-,
tobaksforhandler: kollekter.
burde — ® massen, sollen —
@ ought to — (J> devoir; falloir.
Bilrde ® f. byrde.
burden (e) ber. byrde; (skibs)
drægtighed; omkvaed: betynge,
trakke.
Bilre (t) f, pudevar.
bure [fl r. skakt; vadmel.
bureau ^ ft ® m. skrivepult;
kontor; iX' ogs. komité.
919
bureaakrat— bursal
Af hans arbeider kan nævnes «Livet og livsfunktioncrnc»
(oversåt paa dansk af F. Levison, 1882).
Berthelot [bertdlo'], Marcel lin Pierre Eugene
(1827— 1907), fremragende fr. kemiker, prof. ved College
de France, blev først kjendt gjennem sine undersøgelser
over glycerinets forbindelser og udførte senere en række
udmerkede undersøgelser over de organiske forbindelsers
syntese (d. e. dannelse af grundstofTene), samlet beskrevet
i B.s «Chimie organique, fondée sur la synthése» (1860).
Hans egentlige livsverk er dog de omfattende termo-
kemiske undersøgelser, som findes meddelt samlet i
hans «Mécanique chimiquc, fondée sur la thermochimie».
Forøvrigt har B. udvist en
ualmindelig alsidighed,
hvorom saavel større ver-
ker af B. («Les origenes
de ralchimie», 1885,
«Chimie des anciens»,
1889) som Ulrige af hand-
linger i periodiske skrifter
vid ner. En tid lang virke-
de B. som undervisnings-
minister. Ved B.s 70-aars
fødselsdagydede kemikere
af alle nationaliteter ham
en samlet hyldest, og en
medalje, som akademiet
kan tildele betydelige ke-
mikere, bærer B.s navn.
Sammen med sin hustru,
hvis død indtraf umiddel-
bart forud for hans egen,
blev han bisat i Pantheon i Paris 25 mars 1907.
Berthelsdorf, by i kongeriget Sachsen, kreds Bautzen,
1869 indb., eies af brødremenigheden, sæde for dens be-
styrelse, redningshjem for kvinder. Forskjellig industri.
Berthler ^frer//V/, Alexandre, hertug af Neuchåtel,
fyrste af Wagram (1753— 1815), fr. hærfører. Deltog i den
amerikanske frihedskrig. Skjønt han under revolutionen
viste sig kongetro, blev han dog baade benyttet og for-
fremmet af konventet. Sluttede sig allerede 1796 nær
til Bonaparte. 1799 krigsminister, 1809 fyrste af Wagram.
Sluttede sig 1814 til Bourbonerne. Begivenhederne 1815
gjorde ham sindsforvirret. Døde ved selvmord.
Berthler-en-bas [bærtjé-å-ba], havneby i brit. Nord-
amerika. Prov. Quebec ved St. Lawrenceelvens høire
bred. 1 400 indb. Handel med kom og tommer. Postk.
Berthold fra Regensburg (d. 1272), en af middel-
alderens største folkeprædikanter, tilhørte franciskaner-
klosteret i Regensburg. Begyndte omkr. 1250 sin virksom-
hed som omreisende prædikant. Kronisternc beretter om,
hvorledes kirkerne ikke kunde rumme de store skarer,
som strømmede sammen for at lytte til hans drastiske,
billedrige forkyndelse.
Berthollet [bertålé], Claude Louis (1748 — 1822),
fr. kemiker, fremragende baade teknisk og teoretisk, ud-
førte udmerkede arbeider over ammoniak, blaasyre svovl-
vandstof, klorsurt kali og den praktiske anvendelse af
klor. Af hans skrifter maa særlig nævnes «Essai de
statiquc chimiquc» (1803), der først i den senere tid er
skattet cfter sit værd, fordi den deri fremholdte anskuelse
Berthelot— Bertram rod
920
Berlhelot-medalj en .
(Udført af J. C. Chaplaln.)
er grundlagct for den nu saa vigtige massevirkningslov ;s. d. ,
Af sin samtid hædredes B. høit, saavel under Napoleon.
hvem han fulgte til Ægypten, som senere. I hans sidste
leveaar samledes fremragende videnskabsmænd hos ham
til regelmæssige sammenkomster, om hvilke meddelelser
udgaves under titelen «Mémoires de la société d'Arceuil>
(1807—17).
Bertholletifa, se Paranødder.
Berthon [b^pn], Edward Lyon (1813— 99;. eng.
prest, men væsentlig bekjendt for sine opfindelser paa
det maritime omraade: en tobladet propel, et logge
apparat samt klapbaade. Disse sidste, som har været
adskillig anvendt, bestaar af sterk, dobbelt seildug med
kjøl, stævner og langskibsgaaende spanter af træ.
Berthoud [bærtåj, se Burgdorf.
Be'rti, Domenico (1820—97), ital. statsmand og filo-
sof, professor i filosofi, deputeret, undervisningsmi-
nister, handelsminister, har udgivet forskjellige skrifter
bl. a. om flere af renaissancetidens berømte mænd: D»-
pernicus, Galilæi, Giordano Bruno o. fl., ligeledes en
bog om Cavour.
Bertillon/^bcprfi/o7. 1. Louis AdolpheB. (1821-83.
fr. læge og statistiker, en af grundlæggerne af den mo-
derne videnskabelige befolkningslære (demografi), deltog
1876 i . oprettelsen af den antropologiske skole i Paris.
hvor han ogsaa holdt forelæsninger; 1880 blev han cbef
for byen Paris' statistiske bureau. Hans hovedverk er
det fortræffclige «Démographie flgurée de la France>
(1874), der ledsages af et stort atlas over landets be-
folkningsforhold, behandlet frsi helt nye synspunkter.
Han advarede sine landsmænd mod anvendelsen af «to-
barns-systemet». — 2. Hans søn Jacques B. (1851 -f
blev faderens efterfølger som chef for Paris' statistiske
bureau og fortsætter arbeidet med at bygge op en
demografisk videnskab; deltog i 1899 i det internationale
statistiske instituts konference i Kra., er ivrig nøgter-
hedsven. — 3. En anden søn Al phon se B. (1853- .
antropolog, er ophavsmand til det system af antropo-
logiske maalinger. som danner grundlaget for den nu i
alle kulturlande indførte f^mgangsmaade for signale-
ment og identificering af forbrydere, den saakaldte
Bert i Hon age. (Se figurerne næste side.)
BertLn fbertéé']. 1. Louis Francois B, kaldt den
ældre (B. l'ainé) (1766—1841), fransk bladmand, kjebte
1799 sammen med sin broder eiendomsretten til den t
1789 grundlagte «Journal des débats», hvis uafhængigf
holdning snart kom konsul-regjeringen paatvers. 1801-
04 var B. som følge heraf landflygtig. Paa keiserens be
faling omdøbtes bladet herefter til «Journal de Tempire*
indtil 1814, da det fik sit gamle navn tilbage og ble'
konservativt. Bladet nyder fremdeles stor intemationi!
anseelse for moderation og fomcmhed. Talrige viden
skabsmænd skriver i det gamle blad, hvis indflydelv
staar i omvendt forhold til dets udbredelse. — 2. Loui*
Francois B. de Vaux (1771—1842), foreg.s broder
grundlagde 1801 et bankhus, blev 1815 deputeret for Pari^
1827 medlem af statens raad (conseiller d'etat\ spilled-
under julimonarkiet en politisk rolle og blev 1830 ud
nævnt til pair.
Bertramrod (radix pyreihri), de tørrede rødder ^'
den til astersgruppen i de kurvblomstrede horende u"
bureaukrat — ® Rureauknit
m — (e) bureaucrat — (f) bureau-
crote ni.
bureaukrati — ® Bureuukratie
f — (e) bureaucmcy — Tf bureau-
crat ie r.
burette (r) r, oljeflaske; knndc.
Burg (f) f, borg.
burgau (r; m, iierlemoWmusling).
BUrge (tj m. kautionist.
bllrgen (t; gaa i borgen for.
B11rger(^rn, borger. BUrger-
•teig m, fortaug.
burgess (e) borger, repæscntnnt ;
bydoramer.
tmrggrave (e) borggreve.
burgll le} M borough.
burglar (p) indbrudstyv.
burglary (e) indbrudistyverl).
burgle @ gjere indbnid i.
burgrave (?) m. horggreye,
BUrgsohaft 0 f, borgen, kau-
tion.
burial (fi) begrarelae.
burin @ & ^ m. gmvstlkke.
buriner ® sUkke. gravere;
skildre i skarpe Inek; rense fbr
vinsten: prente.
burleaque (£)&(?) lavkomlsk;
@ ogs. parodi; parodiere.
burly (d dlfer; plmnp.
bum @i brsende; brmodsaar
burniah © polere: bU«e bUck
glans.
burr @ borre; «reflip; bm<^
knop. ring.
burrook @ rusedam 1 rh
borrOW @ (kanins) hute <n •
gange under jorden.
borsal ® ekatrMkat-
921
Bertrand— Berwlck
922
anacgclus officinarum, der dyrkes ved Odense og i om- I
egnen af Magdeburg. Den flndes Ikke vildtvoksende og |
synes at være en kulturform af den nordafrikanske |
a. pyrethrum, hvis rødder ogsaa gaar i handelen som j
italiensk b. i modsætning til den førstnævnte tysk b. I
Begge droger er uden lugt, men af modby delig skarp |
og brændende smag og fremkalder ved tygning sterk i
spytafsondring. Indeholder alkaloidet pyrethrin og bruges |
som lægemiddel. '
Bertrand /frær/rd7. Hen ri Gratien (1773— 1844), fr. ,
hærfører. Udmerkede sig i Ægypten 1798 og vandt der I
Bonapartes venskab. Efler Aus teri i tz Napoleons adjutant.
Som udmerket ingeniør hyggede han i 1809 Donaubroen
og blev derfor udnævnt til greve. Var Napoleon tro til
det sidstc og fulgte ham til Elba og St. Helena. Efter
1830 liberal deputeret. Var i 1840 med paa at føre
keiserens lig til Frankrige. Memoirer.
Bertrand [bærtrå'], Joseph Lo uisFran(ois (1822
-1900), fr. matematiker, blev 1862 professor ved College
Hertillons maalinger. (Ener A. B., «Identification anthropométrique».)
I- Maallnjf af høiden*; 2. af favnmaalet ; 3. af overkroppen : 4. af hovedets
la>Rfde: 5. af hovedbredde: 6. af høire ørea længde; 7. a f yenstre fods
t^ofde: 8. af venstre langfinger; 9. «f venstre underarms længde.
bursar— buskads
de France, fra 1856 medlem af akademiet og siden 1874
dets sekretær. Hans arbeider omfatter forskjellige grene
af den høiere matematik.
Bertrand de Bom [bærirå' d9 hårn] (omkr. 1140—
omkr. 1215), proven9alsk ridder og trubadur, kampglad
og hensynsløs, der i snart ildfulde snart bidcnde spotske
digte (sirventes) hidsede sin lensherre Rikard Løvehjerte
til kamp og bedrift. Gik som gammel mand i kloster.
Ogsaa elskovsdigtning. [Litt.: Dietz, «Leben u.Werke der
Troubadours.]
BenifjOrdur, Island, en 22 km. lang Qord paa øst-
kysten; paa Qordens sydside handelsstedet Djtipivogur.
* Bériini, Aha Raihån Muhammed ibn Ahmed
al- (973— 1048X arab. lærd, levede længerc tid i Hyr-
kanien (s. f. det Kaspiske hav) og senere i Ghasna (130 km.
s.v. f. Kabul). Har bl. a. forfattet en kronologi vedrørende
orientalske folk og et verk over Indiens historie, reli-
gioner og seder.
Beruselse paa offentligt sted straffes nu i Norge efter
mange politivedtægter, men vil, naar løsgjængerloven
sættes i kraft, være strafbar overalt i riget, ligesom da
ogsaa b. paa privat sted vil være strafbar, naar den
berusede forulemper omgivelseme eller volder fare for
husfæller eller andre. Efter denne lov kan personer,
som dømmes til fængsel for b., og som er forfaldne til
drukkenskab, anbringes i tvangsarbeidshus eller dranker-
asyl. — Ved strafbare handlinger, forøvet under saadan
grad af b., at tilregneligheden udelukkes, gjælder: har
nogen drukket sig drukken for at forøve handlingen,
ansees han som tilregnelig; er han ellers ved egen skyld
blevet beruset, dømmes han for uagtsomhed, hvis hand-
lingen er strafbar, ogsaa naar den forøves af uagtsomhed.
— Den strafformildelse, som kan ske ved formindsket
tilregnelighed, kommer i intet tilfælde til anvendelse ved
selvforskyldt b. — Lignende bestemmelser findes i de
fleste fremmede love med hensyn til den fuldstændige b.
[Se straffelovkommissionens udkast (1896), motiver, s. 73,
note 1, jfr. s. 97, Iste sp.]
Be'rwald, Franz (1796—1868), omvekslende violinist
i hofkapellct i Stockholm, leder af et ortopædisk institut
i Berlin, glasverksdisponent i sv. Norrland, senest lærer
i komposition ved konservatoriet i Stockholm, i det hele
en særling, som dog regnes for en af Sveriges betydeligste
komponister. Han skrev den første sv. helopera, «Estrella
di Soria», kantaten c Gustaf Adolf ved Lfltzen» o. a.,
c Erindring om de norske l}elde> for orkester, «Alfeleg»,
symfonier, kammermusik.
Berwlck [berik], Jacques Fits-James, hertug
af (1671— 1734), uegte søn af Jakob II af England og
Marlboroughs søster Arabella Churchill. Efter Jakob IKs
mislykkede tog til Irland traadte han i fransk tjeneste.
Dygtig, men haard feltherre, især i den spanske arve-
følgekrig. Fransk anfører i den polske tronfølgekrig.
Memoirer (til 1705), udgivet 1777.
Berwlck [berik], grevskab i sydøstlige Skotland,
1 202 km.' med 30 816 indb. I n. er B. opfyldt af nøgne
skiferQelde (Lammermuir Hills), i s. er det et frugtbart
sletteland (Merse). Hovedelv Tweed, som er grænseelv
mod England med bielvene Lauder og Blackadder. 80 pct.
af landet er aker og eng; der drives især stor faareavl.
Fiskeri, bomuldsindustri. Hovedstad Duns.
bnrtar ,9) (unlvcTslteU)lmettor,
skotu) stipendleret student.
Bar8eta(e) 0 m, gut: svend;
•ludent; oppasaer.
bnrschenhaft ® studentikos.
Bnrsctaenschaft ® r. studen-
lerfoiToing.
bortt (i^ tniste; spnenge: ud-,
rrcmbnid; sprsmgning; skrald.
BQrste 0 r. bwate.
bttraten ® børste.
burt ® pigvar.
bnry^) begrave.
BOrzel 0 m, s^ert, gump.
busard (r) m, glente.
BuBCb (t) m. busk; dusk.
Busehklepper, -reiter m. stl-
mand.
BUsohel ® m (n) bundt. knippe.
buse ud med — (I) mit etwas
herausplatzen — (e) bl urt out —
(?) laisser échapper. lAcher.
buse (?) r. musvaag; tulling;
raøllerende; (1 grube) luAgang.
buser (?) te sig rjollet.
bus(8)einand - 0 Popanz m ;
(i næsen) Butzen m — (e) bug-bear
— 0 croque-mltalne. ogre m; or-
dure (f> du nes, monre f.
Busen Øm, bugt; bryst, barm.
Busenfk*eund m, tijertensvcn.
busk — 0 Strauch. Busch m
— 0 bush, shrub — (parbrisseau,
arbustc. buisson m. DUSkmand
— 0 Buschmann m — @ Bush-
man -— 0 Bochismane m.
buskads — 0 GebOsch n —
0 thicket. shrubbery — 0 brous-
sailles f pl. fonrré, talllis m.
923
buskap— butlk
Berwlck on Tweed [berik a/i twld], by i nordlige Eng-
land, Northumberlandshire, ved elven Tweeds munding,
13 437 indb. (1901). Jernstøberier, skibsverfler, fiskeri af
laks og hummer, kulhandel. En gammel stenbro fra
17 aarh. og en jernbanebro (bygget af Stephenson) fører
over Tweed. Byen er den nordligste i England og var
før en vigtig grænsefa^tning og et stridens æble mellem
England og Skotland (den indlemmedes i England 1885).
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i London.,
Bery'l, et mineral, som bestaar af aluminium og be-'
rylliumsilikat og danner sekssidigc prisma tiske krystaller.
Mineralet er meget haardt og sedvanlig grønfarvet. En-
kelte smukt farvede varieteter anvendes som smykke-
stene, medens den almindelige b. ikke har nogen særlig
anvendelse og forekommer ikke saa sjelden; hos os paa
flere steder, saaledes f. eks. i store krystaller i nærheden
af Moss. En egen gjennemsigtig smuk varietet er sma-
ragd, der er en af de aller kostbareste ædelstene, som
især findes i Sibirien, Columbia samt i Australien, og
hos os forekommer nær Minne ved sydenden af Mjøsen.
Blaaagtig grønne ædle beryller kaldes akvamariner.
En ganske vakker berylvarietet er ogsaa fundet ved
Fykanaaga ved Svartisen.
Bery'lHuin (Be = 9.1) hører til de sjeldnere meUller;
det forekommer ikke frit i naturen, men i flere forbin-
delser, navnlig som silikat. Smaragd er et naturligt
forekommende b.-aluminiumsilikat (3BeO, AlgO,, 6SiOg).
B. er sølvhvidt, sp. v. 1.85, og det holder sig godt i
luften; det angribes ikke af vand, men opløses let af
saltsyre og svovlsyre, derimod ikke af salpetersyre.
BerzéllUS, J6ns Jakob (1779—1848), berømt sv.
kemiker. B.s hovedfortj eneste er, at han bestemte grund-
stofTenes atomvcgt, som er
grundlaget for alle kemiske
beregninger og for betragt-
ninger over stofTenes sam-
mensætning; nøie sammen-
hængende hermed er B.s
bidrag til læren om stoffe-
nes bestemte sammensæt-
ning og de «konstante pro-
portioner». Disse arbeider,
der ligesom hans elektro-
kemiske teori og hans ud-
vikling af begreberne syre,
base og salt nødvendigvis
væsentlig maatte være af
uorganisk natur, omfatter
et uhyre stort og paalide-
ligt, i sit anlæg og sin ud-
førclsc næsten enestaaende
mesterligt eksperimentelt
materiale, der i forbindelse med den genialitet, hvormed
det benyttedes af B., skabte denne en i moderne viden-
skabs historie ellers næsten ukjendt førerstilling. Trods
B.s energiske kamp for sin elektrokemiske teori for-
maaede den dog ikke i længden at hævde sin plads.
Kn omfattende litterær produktion i periodiske skrifter
var den naturlige folge af B.s videnskabelige eksperimen-
talarbeide. Desuden udgav han fra 1821 til sin død sine
aarsberetninger over fremskridt paa kemiens og fysikens
Berwick on Tweed— Beseler
924
JOns Jnkob Berzelius.
omraade (27 bd.). Endvidere skrev B. en fortrinlig o^
meget omfattende lærebog i kemi.
Berøringselektficltet, se Elektricitet.
Bes = A, noten H med t^ foran.
BeS} ægyptisk gud eller dæmon, tilhører en kla^vv
væsener, der kan sammenlignes med grækemes satyrer;
de har et latter\'ækkende udseende, og maa underholde
guderne med musik og dans. Dog er de ogsaa istand
til at yde beskyttelse mod de onde magter; man stillede
derfor deres billeder op i husene, hængte dem om
halsen eller anbragte dem paa toiletgjenstande o s. v.
I den græske epoke optræder B. ogsaa som kriger med
sverd og skjold og som de dødes beskytter.
Besan^on [bøzåso']^ by i sydvestlige Frankrige, hoved-
stad i depart. Doubs ved elven Doubs, 55 362 indb. 1901 .
Fabri kation af maskiner, tøier, støbegods, porcellæn <ig
særlig ure (i depart. Doubs produceres 400 000 ure af
13000 arbeidere hvert aar). Handel med vin, ure, jeni.
træ o. s. v. B. er en vakker by med rette, brede gader.
parker o. s. v., gammel domkirke fra 11 aarh.; siden
1870—71 en fæstning af første rang, sa^lc for komman-
doen over 7 armékorps, for en erkebiskop, universitet
(3 fakulteter), mange fagskoler, bibliotek, museer, hospital
o. s. v. B. hed i romernes tid Vesontio, sequanenies
hovedstad; senere hovedstad for grevskabet Burgund
(Franche-Comté), 1100 tysk, 1648 spansk, 1679 franNk
B. er fødested for mange berømte mænd som Victor
Hugo, Proudhon o. fl.
Besant [be'zænt], Annie, f . Wood (1847—), eng. for
fatterinde. Var tidligere forkjæmper for kvindesagen og
radikale sociale ideer. Blev 1889 discipel af Mm. Bla-
vatsky (s. d.) og har senere udfoldet en omfattende virk-
somhed i skrift og tale for at udbrede teosofleo; hun
er medudgiver af «Theosophical review».
Besant [be'zæni], Sir Walter (1836—1901), eng.
forfatter, begyndte som litteraturhistoriker, skrev studier
over ældre fr. litteratur, leverede arbeider vedrørende
Palæstina og senere vedrørende Londons historie, men
er mest kjendt for sine gode fortællinger og romaner:
tTlie golden butterfly», « Ready money Mortiboy>. der
begge er skrevet sammen med James Hice (d. 1882, end-
videre «The revolt of man>, «All sorts and conditions
of men», «Dorothy Forster», «The childrcn of Gibeon^.
«Forfaithandfreedom», «Armorel of Lyonnesse». tBcyond
the dreams of avarice» o. s. v. Han var i besiddelse af
menneskekjærlighed, forstand og humor; stundom gjonii
tendensen sig sterkt gjældende i hans bøger.
Besboro^dko, Aleksander Andrej ev itsj :i74i
— 99), rus. statsmand. Stod i høi gunst og nød sto*
indflydelsc under Katharina II og keiser Paul, af h>ilker
sidste han ophøiedes til fyrste og rigskansler. Deitog
de vigtigere begivenheder under nævnte herskere.
Beschnitt, Johannes (1825—80), kantor og lærer
Stettin, bekj. ved sine sange for mandskor, især «Ossian
Beseler, Wilhelm Hartweg (1806— 84 \ advok*
i Slesvig 1829, blev snart ivrig tilhænger af den sles\if
holstenske bevægelse og var i mars 1848 en af oprBn-t*
ledere. 1849 — 51 udgjorde B. og Heventlow det af ai
tralmagten i Frankfurt udnævnte statholderskab. EHc
oprørets afslutning levede B. i Tyskland uden at spi'i:
nogen politisk rolle. — Bnideren Karl Georg Chr
buskap - 0 Viehstapel. -stand
m — (e) II ve stock — (f) beslloux m pl.
buskin (e) koturne.
buss — ® PfHerachen n — (e)
quid (of tobacco) — (?) chiquc f
(de tobac).
buss (e) kys(se). smaskce); større
sildehaad.
Bussard (t) m. musvaag.
Busse ® f. bøde: bod.
bOssen 0 bøde.
Bllsser S) m, en bodrnxUg.
busserul — (t) KlnderschCIrze t
— (e) smock-firock. Jumper — ®
sarrau m.
Bussgeld ® n. bøde.
bust — (i) Uorsle f - (?) bristle
- ® soie f. reise bust - ®
sich borsten, sich strAuben — (e)
bristle up — (f) se hérisser.
bust @. buste (D m, oTerkrop ;
buste; (); ogs. roslnkaase.
bustard @ trapgaas.
bustle @ havetravlt; travlbed.
kav.
busy (e) travl. flittig; syaselsaette.
but a^I — (Listumpf— @stubby
— (f) émousaé, épointé. Se mut.
but Sb - Deckelgefåts n - (e)
tub — ® tinette f.
bat ^ nodti^efl: hvis ik.^
men. all b. aaagodtaom. nm**^
bat (2) m, mmal ; hensigL ^ <
b. lige. em.
bnteher 0 slagtcr: «is»*)^
batcbenr slagtcri.
bute ® r. Tirkejern.
buter (n stolte: «MiTe. «t^
(flg.), se D. å T«re ofMal pM
butik — 0 Laden m - ^ t^t'^
925
Beseggen— Beskrivelse
926
butan— Batz(eii)
stoph B. (1809—88) forlod allerede 1833 hertugdømmerne,
da han ikke vilde aflægge ed til den danske konge; var
senere juridisk professor i Basel og Berlin og fra 1875
medlem af det preussiske herrehus. Udgav 1841 Lorn-
sens skrift « Unionsverfassung Dåncmarks iind Schleswig-
Holsteins».
Beseggen, se Besseggen.
Besiddelse. Det faktiske herredømme over en ting
har i retslivet i mange henseender betydning. Man be-
nytter derom udtrykket b., i hvilket udtryk intet ligger
udtalt om forholdets retlige berettigelse (man taler derfor
om t^-vens b. af kosterne ligesaagodt som om en eiers
b. af sine ting). B.-begrebet har været af de mest om-
skrevne og omtvistede i retslitteraturen, uden at dog
striden eller mangelen af en alm. anerkjendt definition
har havt synderlig uheldige følger. — Man sondrer
mellem tings-b., d. e. et saadant almindeligt herre-
dømme over en ting, der tilkommer en eier, og ret-
tigheds-b., hvor der alene foreligger en begrænset
raaden over en ting (f. eks. udøvelse af en hugstret). —
B. i eget navn, d. e. b., hvor besidderen fremtræder
som eier (uden hensyn til, om han virkelig er det); b. i
fremmed navn, d. e. b., hvor man besiddcr tingen for
en anden (laan, leie, fund af hittegods). — Umiddelbar
b., d. e. det direkte herredømjne ► over tingen i eget eller
fremmed navn; middel bar b., d. e. b. formidlet gjen-
nem en anden (f. eks. gjennem en laantager, leietager).
Visse af b.s retsvirkninger kommer den middelbare b.
tilgode (f. eks. hævd). — Blandt b.s retsvirkninger
ffter norsk ret merkes: besidderen har ret til at kræve dom,
&r han opgiver sin b., er berettiget til nødverge, er kompe-
ttDt sag\'older, behøver ikke for at beholde tingen at bevise
sn materielle berettigelse, men sagsøgeren maa bevise sin
bedre ret, kan under visse vilkaar kræve en ting ud-
Weret uden at bevise anden adkomst end tidligere b.,
har i mange tilfælde ret til tingens af kastning og frugter,
kan blive ansvarlig for skade, som tingen forvolder. —
Videre er b. betingelse for hævd og tilbageholdelsesret.
Endelig kan b.-forholdet have betydning ved stiftelse
K ophør af eiendomsret og begrænsede tinglige rettig-
heder (f. eks. ved haandpant), og det er afgjørende for
sondringen mellem tyveri og underslag. — Forsmellig
fra b. er i h æ n d e h a v e 1 s e, hvor der vistnok foreligger
(0 adgang til faktisk raaden over tingen, men hvor
^ne foregaar under saadanne omstændigheder, at den
^rkelige bcsidders herredømme ikke bortfalder (tjeneste-
fclks raaden over husbondens gjenstande, benyttelse af
^er paa en læsesal o. s. v.).
Besifret bas (generalbasskrift), den i ældre noteskrift
ned tal og fortegn forsynedc grundbas til nærmere an-
givelse af musikstykkets intervaller og harmonier.
Besigtelse bruges navnlig i sjøretten om syn og
^j«o, foretaget i visse former, f. eks. til afgjørelse af
<^ skibs sjødygtighed, skade paa skib eller ladning o. s. v.
Som regel udføres b. hos os af sjøretten.
Besigue [bøzfg], fr., et fra Poitou stammende kort-
spil, som i 1 8 aarh. var meget yndet i England og Frank-
^t^ og nu paany er blevet moderne. Spilles af to
personer med to spil kort fra syvcrne og opefler. Øverste
kort i talonen er trumf.
Beskatning, se Skatter.
Beskeler, af det tyske Beschåler, hingst.
Beskelersyge, ondartet b., en kronisk, oftest
dødelig sygdom hos heste, lokaliseret som saar paa
mønsorganernes slimhinde; derfra fremkaldes almen-
infektion med blærer paa huden, svind af muskler og
fremadskridende lamheder. B. er smitsom, overføres
ved parringen og skyldes en protozo (encellet dyre-
organisme), trypanosoma equiperdum. Findes ikke hos
, os. Godartet b., akut, smitsomt blæreudslet paa
I genitalierne hos hest og kvæg. Optræder ogsaa i Norge.
I Besklder, navn paa enkelte dele af Karpaterne.
I Vest-B., grænseQelde mellem Ungarn, Måhren, Schlesien
I og Galizien fra Oders kilder til Poprads dal. Hertil hører
den høie fjeldgruppe Babiagora (1 725 m.) og Jablunka-
passet (enkelte regner V.-B. blot til sidste pas). Øst-B.,
Karpaternes skogbevoksede klipperyg mellem Galizien
og Ungarn fra Poprad-dalen (v.) til Vcreczkepasset (ø.),
(se Karpaterne).
Beskikkelse bruges i retssproget dels om opnævnelser
til forskjellige hverv (b. af verge, af forsvarer), dels om
det forhold, at man vidnefast (hovedsagelig gjennem
stevnevidner) giver en anden en meddelelse eller af-
fordrer ham en erklæring.
Beskjæring anvendes i havebruget paa trærnes saavel
top som rod, paa frugttrær saavel som prydtrær. B. af
frugttrær er brugt fra de ældste tider; den har til for-
maal at give trærne en heldig form, at regulere veksten
og frugtbarheden samt f^mbrlnge fuldkomnere frugter.
Den maa udføres systematisk og med omhu og forud-
sætter grundigt kjendskab til lovene for vekstorganernes
virksomhed. Alm. regler for b. kan ikke gives i faa
ord, den maa udføres slig, at alle gjenværende grene
skaffes lys og luft. Jo mere det maal, man tilsigter,
afviger fra træets natur, jo vanskeligere er b.
BeskOW, Bernhard von (1796—1868), sv. digter, de-
buterede 1818 med «Vitterhetsforsdk», foretog derpaa
et par længere udenlandsreiser og gjorde bckjendtskab
med mange af samtidens berømtheder, hvoraf nogle,
som Oehlenschlåger og Tieck, stod i venskabsforhold til
ham hele hans øvrige liv. Med Tegner og Leopold som
forbilleder besang han Sveriges historie i næsten for
pragtfulde vers; der er ikke synderlig originalitet, men
stor formende evne. B. har ogsaa skrevet dramatiske
digte, «Erik XIV», «Torkel Knutsson», operaen «Ryno»
(med musik af Brendler og kronprins Oscar) o. m. a.
B.s biografier, som han skrev for akademiet, vidner om
megen smag og indtrængen i emnet, men er til sine
tider vel panegyriske. B. blev medlem af akademiet, adledes
og beklædte en række høie hofembeder; hans efterladte
formue tilfaldt for størstedelen akademiet.
Beskow, Gustaf Emanuel (1834—99), sv. prest
og pædagog, blev 1868 prest ved Blasieholmskirken i
Stockholm, hvis opførelse væsentlig skyldtes ham. B.,
som senere blev kgl. hofprædikant og en tid var medlem
afrigsdagens2det kammer, er forfatter af mange skrifter,
af hvilke flere har vundet vid udbredelse.
Beskrivelse kaldes en sproglig fremstilling, der til-
stræber at give et anskueligt billede ved enkeltvis og
planmæssig at meddele alle gjenstandens væ.sentlige og
karakteristiske egenskaber. B. adskiller sig fra defini-
tion, der nøies med saa kort som mulig at angive det
'«merik.) store — ® magasin m;
'^KMl) bontlque f.
I^ntin (?) m. bytte: odbytte.
bBttner ® gjøre bytte.
batler % I^Kldennfleter.
Dotor © m. en heireni^: tøl-
per, kiods. batorderie f. tølper-
■«U|h«d.
Batt(e) ® m (O flyndre.
bntt @ tyk-, rodende; ^ænae-
•HJel; skive: stød: fad;paotl»dcr;
gnente (til).
Btttte © r, bøtte.
butte(7)f, haug; skydevoId,.-Bkfve.
Bnttel j) f. flaske.
Bilttel ®in. bøddel; poUtlbéUent.
Biittelel ® f. tengMl.
Butter 0 r, smør. Butter-
hemme f. stykke smørbrød.
Buttermiloh f. mememelk.
butter® smør; smøre, butter-
boat sanoeskaal. butter-OUp
soleie, smørblomst. butter-fly
somroerfagl. butter-mllk kjerne-
melk.
butter ® hyppe; snable (hest).
buttet — ® untersetzt. drall:
dlck — ® chubby, dumpy - ®
dodu. potelé.
Biittner ® m.
buttOOk (e) bagdel.
buttoir ^ m, hyppeplog.
button (e) knap; knop; knappe.
buttrese @ kontrefort, mod-
pUle; støtte ved skroapllle.
but(t)-ehaft (e) pil.
butty @ (arbeider)formattd ; ka-
merat.
Butz(en) (D m. tande; HJeme-
hus; vaag (i ølet); busemand (I
Butzkopf— byg
927
Beskyttelse— Bessastadir
928
antal kjendemerker, som er nødvendige og tilstrækkelige
for at skjelne gjenstanden (eller begrebet) fra alle andre.
Fra forklaring adskiller b. sig ved ikke at anføre aar-
sageu til egenskaberne, uden forsaavidt dette bidrager
til at gjøre billedet af tingen, som den er, mere anskue-
ligt. Beslegtet med b. er fortælling; jo mere denne,
foruden at meddele, hvad der er skeet, lægger vegt paa
at udmale, hvorledes det er skeet, des mere glider
fortællingen over i b.
Beskyttelse er i socialøkonomien den fælles beteg-
nelse for saadanne forholdsregler, der gaar ud paa at
verne eller støtte indenlandsk virksomhed eller eien-
dom ligeoverfor konkurrance fra udlandet. Antager
bestræbelserne herfor form af en bevidst planmæssig
fulgt økonomisk politik, siges b.s-systemet (pro- ;
tektionismen) at være bragt i anvendelse. Dette er ,
siden 1905 tilfældet i vort land, idet vort nationale >
arbeide ydes en moderat b. gjennem toidsatser og en
hemsko søges lagt paa udlændingers adgang til at slaa
under sig vorc naturgivne rigdomskilder. B.s modsæt-
ning er fri handel, fri konkurrance i det Internationale
samkvem. Som socialøkonomisk prineip er b. overordent-
lig omstridt (sml. Frihandel). Det 20 aarh. er i de
fleste kulturstater begyndt under b.s tegn. Kampen om
næringsinteresserne, saavel inden det enkelte land som
mellem staterne indbyrdes, er .traadt stedse mere i
forgrunden, og herunder har b. skridt for skridt gjort
sig til herre over lovgivning og næringspolitik.
BeskyttelsesUghed, se Mimicry.
Beskyttelsestold, se To id.
Beskølter er skibsbrød bågt af hvede- eller rugmel
uden salttilsætning; de tørres grundig. B. danner haarde,
flngertykke, gjerne runde, flade kager, der kan holde
sig meget længe.
Beslaa er at fastgjøre et seil, efterat det er nedhalet
eller opgivet (halet til masten eller raaen), ved hjælp af
seisinger, tynde taugcnder.
Beslag, forsterkninger af metal til gjenstande af træ,
f. eks. døre, vinduer, møbler o. s. v., hvortil de fæstes
ved hjælp af spiker eller skruer. Ordet b. bruges ogsaa
om sko paa hcstehove.
Beslag (b e s I a g 1 æ g g e 1 s e). I en straffesag kan ting,
der antages at være af betydning som bevismidler eller
at burde inddrages (kjendes forbrudte), eller som af den
fornærmede kan kræves udleveret, beslaglægges. Til b.
af ting, som ikke godvillig udleveres, kræves rettens be-
slutning, men ved fare ved ophold kan b. ske efter paa-
talemyndighedens ordre eller endog uden samme. I
begge sidste tilfælde skal retten uopholdelig afgjøre b.s
lovlighed. Hvorledes der endelig skal forholdes med de
beslaglagte gjenstande, afgjøres i hvert fald ved sagens
slutning. Er ting beslaglagt for at inddrages, kan strafTe-
sag anlægges blot for at afgjøre, om inddragning skal
ske. — Om beslag af breve og telegrammer gjælder
særlige regler (strafTeproceslovcns §§ 217 — 219).
Beslaglære, fag i dyrlægevidenskaben, omhandler
læren om hovens bygning og midlerne til dens bevarelse
under hestens brug; indbcfatter saaledes alt vedrørende
hovplcien og hovheslaget saavel under normale som
sygelige forhold (sygebeslag). — Foruden af dyrlægen
fordres kjendskab til b. tillige afbeslagsmeden, naar
han skal bestride den haandverksmæssige udforelse af
beslaget («beslag-kunsten») tilfredsstillende; faget er derfor
ogsaa i en noget populariserct form indgaaet som led i
beslagsmedenes uddannelse.
Beslutning forudsætter en forudgaaende over\'eiels<r
og betegner afslutningen paa den under overveielsen
herskende uvished. Den sjælelige akt, hvorved dette
sker, indbefatter foruden domsakten, hvorved* den ^-aigte
handling stemples som den, der skal udferes, tillige
den jegets eiendommelige hengivelse i valget, som ikke
nærmere kan beskrives; se Forsæt.
Beslutningsdygtighed. Hvor afgjørelsen er henlagt
til myndigheder, bestaaende af flere medlemmer, krzvcs
i alm., at et bestemt antal maa være tilstede, foråt øl-
dige beslutninger kan fattes (foråt forsamlingen skal
være beslutningsdygtig). Efter grl.s § 29 maa
mere end halvparten være tilstede i statsniadet, og efler
§ 73 to tredjedele i stortinget og dets afdelinger. Efter
formandskabslovene maa i formandskabsmødeme over
halvparten af formændene være tilstede og i herreds- og
bystyremøderne over halvparten saavel af formænd som
af repræsentanter; paa amtstingene maa mindst to tredje-
dele af de stemmeberettigede være tilstede.
Besnard [bænår], Paul Albert (1860 — \ fr. maler,
er oprindelig udgaaet fra den akademiske leir, meo har
vundet sin berømmelse som en raffineret, udpræget mo-
derne impressionist. Han er ikke dyb hverken som
kolorist eller menneskeskildrer, men behandler med %id
og elegance særlig nutidens pariserinde. Nydelige pa-
steller og fortræffelige raderinger.
Besobra'SOV, Wladimir Paulowitsj (1828-81).
rus. socialøkonom og politiker, har i en række verker
leveret udmerkede bidrag til den økonomiske udvikliiigs
historie i Rusland, navnlig i det paa fransk udkomne
verk «Studier vedrørende Ruslands nationale økonomi»
(2 bd. 1882—86) samt i bøgeir over finans- og beskatnlnj^-
væsen, jordkredit og landbrugsspørsmaal.
Besoekl, se Bes uk i.
Bessaker, en god, liden havn med telegrafstalion
m. v. nord for Brandsfjorden paa Fosenhalvøens ve»t-
kyst, Roan herred.
Bessarabien, Rusland, sydvestligste guvememenL
mellem Dnjestr, Pruth, Donau og det Sorte hav. 45 63'i
km.*, 1935 000 indb., 42 pr. km.* I nord aasland.
syd steppeland. Ved det Sorte hav rige saltsjøer. lie-
folkningen er meget blandet (rumæner, bulgiuvr, græker.
tatarer, russer). Landbruget er den væsentlige nærings-
vei. Hovedstad Kisjinev [kisjinjof], B. er kommet
under Rusland i løbet af det 19 aarh. (fredsslutninger
1812, 1829. 1878).
Bessarlon, Johannes (1395—1472), erkebiskop
Nicæa, senere kardinal i Rom, virkede for en forenin,
af den græske og den romersk-katolske kirke og eflf
Konstantinopels erobring af tyrkerne for et korstog mc
disse. Interesserede sig ogsaa sterkt for den klassist^
gammelgræske kultur.
Bessastadir, Island, gaard paa Alptanes nær Reykj»
vik, tilhørte Snorre Sturlason, kom efter hans morr
i kong Haakons eie, blev derefter bolig for befaling
mandcn, senere for amtmanden paa Island. 1805->
var den islandske lærde skole paa B. Nu privateie.
næMn); slag, bums; sknemme-
billede; bu8(s)einand = Butzen-
mann m.
Butzkopf 0 m. spækhugger.
buvable ® drikkclig.
buvard (f) m, trækpuplr.
buverie (r) f. drikkelag, -hal.
buvetier '(i) m, vert.
buvette (g r, fornrisknlngs-
lokale.
buvoter (?) nippe, pimpe.
buxom ^ stout og rask.
buy @ kjøbe.
buzz (g) summe; !i viske om;
summen, hvisken.
bUZZard ^ musvaag.
by — (t) Stadt f - ©town, city
- (t) ville f. bybud - ® Dlensl-
mnnn m — (e) (tickeMporter.commis-
sionnaire — 0 commissionnaire m.
by @ nier(ved). hos ; forbi : via ;
af. ved; ifølge; pr.; inden. b.
itself isolere! ; i og for sig. b.
one's seif paa egen hsand. b.
the b. i forbigaaende. b. and b.
snart, straks, by-corner afkrog.
let bygenes be bygenes lad
gjemt være glemt, by-oeurs M-
stunder, by-plaoe afhul. by-
word mundheld. ordsprog.
byde m befUe, tndbsndc. it
byde (gjøre bad) — ø bieta
gl bid - (D lUre ane encbm.
bydende — ® (tooei gebtec.
iseh; (oMlveodlgbed) drintfted -
— (^ comnundlng, impence^
(nødvendigbad) lmpenitl«« - t
tmpérlcux: (nødvcndighed' af*i«^
byg — ® Gente f - « bar f-
~ 4) orgB f.
929
Besse paa Knaben— Bestalling
930
Besse paa Knaben, n. bondehelgen. I Fjotland
prestegjeld, fortælles om H., at han kunde hænge
sine vanter paa solstraalerne ligesom Hellig- Anders i
Slagelse. Da dette engang slog feil for B., viste grunden
sig at være, at han havde forsømt at tåge op et aks,
som laa i veien. 1 Fjotland paavises «Bessestolen», en
fordybning i berget, hvor B. hver morgen holdt bøn.
'L Daae, «Norges helgener».]
Bességes [beséi], by i sydøstlige Frankrige, depart.
Gard, ved elven Céze, bielv til Rhoue, 8 418 indb. Kul-
og jerngruber, jernverker og glashytter. Ved våndets
indtrængen i gruberne store ulykker i 1861 og 1869.
Besseggen («Peer Gynt»: Gjendineggen), skarp fjeldryg,
der adskiller Bessvand fra Gjende i Jotunheimen; mod
Gjende, der ligger ca. 400 m. lavere, er Qeldsiden stupende
Besiivand.
Besseggen.
Gjende.
hrat. Langs efter eggen fører en gangsti, som ikke bør
benvttes af svimle folk.
Bessel, Friedrich Wilhelm (1784—1846), frem-
ragende t. astronom, f. i Minden, d. i Konigsberg, hvor han
fra 1810 var prof. i astronomi. B. var den første, der fandt
afstanden til en fiksstjerne (61 i Svanen); udviklede grund-
laget for reduktioner af alle astron. iagttagelser og gav bl. a.
væsentlige bidrag til udviklingen af den høiere geodiesi.
Han har skrevet henimod 400 større og mindre arbeider.
Bessels, Emil (1847— 88X t naturforsker og nordpols-
farer. videnskabelig deltager i den amer. polarekspedition
under Hall 1871—73. Paa en tidligere ishavsfærd (1869)
havde B. paavist Golfstrømmen ø. f. Spitsbergen.
Be^ssemer, Sir Henry (1813— 98X eng. ingeniør,
bekjendt som op fin der af den sure Bessemer-proces, pa-
tenteret i 1855. B. solgte i løbet af tre uger udøvelses-
rttten til flere jernverker for et samlet beløb af Vi mill. kr.
Processen viste sig imidlertid dengang ikke brugbar.
Først ved senere forbedringer (Gdranson) blev den alm.
anvendt og B. hædret som den store foregangsmand.
<Se billede næste sp.)
Be^ssemer-processen, den sure, er en færsknings-
proccs, hvorved raajern (rujern), som har lidet fosfor-
indhold, omdannes til staal ved bortbrænding af silicium,
mangan, svovl, kulstof etc. Flydende raajern bringes
ind
bygd— byrde
i en «konverter», en pæreformet, oventil aaben.
svingbar beholder af jernplader med ildfast foring af
lerholdig kvartssand. Luft tilføres under tryk gjennem
huller i bunden (ca. 150 af 15 mm. diameter) og strømmer
op gjennem jernet. Først oksyderes silicium og gaar
over i slaggen, tilsidst kulstoffet i jernet. Herved om-
dannes dette til staal, som
paa grund a f den store
varmemængde, der ud-
vikles, holder sig Hydende.
Under processen, som er
tilendebragt i ca. 15 mi-
nuter, staar der en sterkt
lysende flamme ud af den
øvre aabning. Flammens
farve angiver processens
gang. En beholder op-
tager 10 — 15 tons jern.
Udtømningen foregaar
gjennem den øvre aab-
ning ved svingning af be-
holderen. Før tømningen
tilsættes speiljern el. 1. for
at bevirke desoksydation
og kulstoftilførsel (s. d.).
Ang. den basiske proces,
se Thomas-processen.
Sir Henry Bessemer.
Besserne, i oldtiden folk i det nordøstlige Trakien
(hovedstad Uskudama), omtalt af Herodot, 72 f. Kr.
underkastet af romerne og 60 f. Kr. ordnet i præfek-
turet Bessica.
Besshelm, turisthotel paa midtre Besssæter ved vest-
siden af Øvre Sjodalsvand, Jotunheimen.
Besshø, et 2312 m. høit fjeld i Jotunheimen, n. f. Gjende.
Bessléres /^bc«/æ'r7, Jean Baptiste (1768— 1813),
fr. ryttergeneral, udmerkcde sig ved Rivoli, i Ægypten,
ved Marengo, Austerlitz, Jena, Friedland. 1804 marskalk.
1808 hertug af Istrien. Var 1808 i Spanien. Bidrog
meget til seieren ved Wagram 1809. Chef for garden.
Var med i Rusland. Faldt aftenen før slaget ved Lutzen
1813. Napoleons trofaste ven. [Litt: Lacroix, «Les
maréchaux de Napoleon» (1896).]
Be880'now, PeterAleksejevitsj (1828—98), rus.
sprogforsker. Var 1867 — 79 bibliotekar ved universitetet
i Moskva og senere professor i slavisk filologi i Charkow.
Har indlagt sig store fortjenester ved sine studier over
russisk og sydslavisk sprog og filologi og har udgivet flere
samlinger af russiske, serbiske og bulgariske folkeviser
samt litteraturhistoriske artikler og biografier over sla-
viske lærde.
Be'S808, pers. satrap i Baktrien under kong Dareios III
Kodomannos; myrdede 330 f. Kr. kong Dareios, opkastede
sig til konge (Artaxerxes IV) og vilde forsvare Baktrien
mod Alexander den store, men blev af sine egne folk
udleverct til denne og korsfæstet 328.
Bestalling er det dokument, som indeholder en em-
bedsmands udnævnelse (jfr. A n s æ 1 1 e I s e). Den indløses
med et gebyr, der udgjør 10 pct. af et aars gage eller,
ved udnævnelse til embede med høiere gage, af den for-
øgede indtægt. Gebyret maatte tidligere betales fuldt ud
med én gang. Dette gjælder fremdeles (1907) for geistlige
bygd se egn.
byge ab - (t) Schauer m. (Ul-
«Jw B6 f — ^ shower; (vfnd-)
*l««ll; (torden*) thunderatorm —
Cf) oQd«e. avene f; (hagl-, sne-)
fiboolée f; (tllitjM) rarale f. grain
m.
byge Tb se bøge.
bygge - ty bauen - (§) build.
«ntttrncl - J) bAUr. construlre.
bygmester — ® Baumeister m
— @ (master) builder, architect —
(?) architecte m.
bygning (konkr.) — (t) GebAude
n : (legems-) KOrperbau m — ^
buildlng. structure, ediflce; (legema-)
ftrame, make — (?) bAtiment m.
malson f; (pragt-) édiflce m; (le-
gema-) structure. stature f. VIDre
under b. — ® im Bau begriffen
sein — ^ be buildlng. be being
bul It — Jp étre en constructlon.
bygsel — ® Pachtung f — (e)
lease(-hold) —If) ball m. ferme f.
bygsle — (t) (ver)pachten — ®
(take on) lease — ® prendre (don-
ner) å ball (å ferme).
byld — ® GcschwQr n — ®
boil, blain — © abcés, ulcére m.
bylt — ® BOndel n — @ bundle,
pa red - ^ paquct m.
byrd - ® Gcburt f - @ birth,
desrånt — (?) naissance, orlglnc.
extraction f.
byrde - ® BQrde. I.ast f - ^
burden, load, charge — (f) fardeau
m; charge f. byrdefuld — ®
beschwerilch, Iflstig — @ burden-
some, onerous — Q^ onéreux.
30 — Ulustreret norsk konvcrsatioiisleksikon. I.
931
bytte— båDrc
Bestialitet— Bestøvning
932
embedsmænd, medens det ifølge kgl. resol. af ^° s 1906
fremtidig bliver at indeholde i gagen med '/n maanedlig,
forsaavidt angaar civile, militære og civilmilitære embeds-
mænd. Staar man i embedet i kortere tid end 1 aar^
svares gebyret efter den tid, hvori man har fungeret.
Gebyrerne danner b.s-geby rernes fond, der anvendes
til understøttelse af embedsmænds enker og døtre. I
1906 uddeltes heraf 30 360 kr. til 514 personer. Se ogsaa
(x r a t i f i k a t i o n s f o n d e t.
< Bestialitet, dyrisk raahed. Grimen bestialitatis,
utugtig omgjængelse med dyr (strafTelovens § 213, 2 led).
Bestiårius. 1. I det gamle Rom navn paa en, der
Ea arenaen kjæmpcde mod de vi Ide dyr. — 2. Teologi sk-
[>raliserende «naturhistorie» (ogsaa med navnet «Fysio-
jus»), opr. skrevet paa græsk, men oversåt paa et utal
af sprog: beretter om sande eller opdigtede egenskaber
hos virkelige eller fabel-dyr og udtyder disse egenskaber.
Bestikk. 1. Etui til instrumenter (tegue-b., læge-b.).
2. (Sjøudtr.). Før man taber land af sigte, peiler
(s. d.) man dette og bestemmer der\'ed nøiagtig det sted,
hvor man er i øieblikket. Med dette sted som udgangs-
punkt udregner man da senere ved b.-beregningen, hvilken
længde- og breddegrad man er kommet til. Bestik-
opgjøret foretages sedvanlig hver middag af kaptein og
styrmand. Naar veiret er klart, gjør man stadig obser\'a-
tioner(s. d.)og kontrollerer og berigtiger derved sit bestik.
— Bestikbcregn ingen hviler paa beregning af retvinklede tri-
angler. Naar man i én retning seiler fra ét punkt til et
andet (henholdsvis «affarende plads» og «paakommende
plads»), seiler man i almindelighed paa én gang ud fra
en meridian og fra en parallelcirkel. Der dannes et ret-
vinklet triangel, hvor hypotenusen er det udseilte stykke,
distanccn; denne beregnes ved loggen (s d.) o. s. v.
Den ene katet (langs meridianen gjennem «affarende
plads>) bliver da den forandrede bredde (nord — syd), og
den anden katet (langs parallelcirkelen gjennem «paa-
kommende plads») bliver af v i g n i n g e n, den forandrede
længde (øst — vest). Retningen, som man har seilet i, danner
en vinkel med meridianen (og med parallelcirkelen), og
denne vinkel kalder man kursen. Ved hjælp af kurs
og distance kan man da let beregne trianglet; denne
beregning behøver man ikke selv at udføre, da man har
triangeltabeller, b.-tabeUer, med rubriker for de for-
skjellige kurser og distancer. — Har man seilet i flere
forskjellige retninger, foretager man beregningen for dem
alle under ét ved addition eller subtraktion ; dette kaldes
undertiden at «koble kurser». Da længdegraderne bliver
mindre, jo nærmere man kommer polcrne, maa der her
en særlig beregning til. Se ogsaa Midd el bred de. Egent-
lig ligger trianglerne ikke i et plan ; paa grund af jordens
størrelse vil feilen dog blive ubetydelig. — Som ovenfor
nævnt maa man ved enhver leilighed støtte sine bereg-
ninger til observationer ; hvor våndet er grundt nok,
kan man ogsaa delvis bruge loddet (s. d.) for at skafTe
sig stcdsbestcmmelser. Feil i bestikket foraarsages bl. a.
af strøm, som man ikke kan beregne, feil ved logge-
apparatet m. m.
Bestikkelse. Modtagelse af b. straffes, naar en of-
fentlig tjenestemand modtager uberettigede fordele eller
løfte derom vidende om, at de gives eller tilsiges
for at øve indflydelse paa hans optræden i tjenestean-
liggender, selv om han ikke søges paavirket til pligt-
stridige handlinger eller undladelser. I sidste fald ind-
træder dog strengere straf. At gi ve b. straffes, naar
man ved ydelse af eller tilsagn om fordele søger at for-
måa en offentlig tjenestemand til uretma!ssig at foretare
eller undlade en tjenestehandling.
Bestilling anvendes i almindelighed som betegnelse
paa enhver frivillig overtaget offentlig tjenestestilling.
som ikke er embede. Stillingens indehaver er bestil-
ling s m a n d. Disse udtryk bruges ogsaa udenfor statstje-
nesten, saaledes særlig om kommunale stillinger og tjeneste-
mænd. Se forøvrigt Ansættelse, Afsked.
Bestraaling, se Isolat ion.
Bestrygende eller raserende siger man. at et
skydevaabens kuglebane er for et maal af en vis høide
(i alm. en staaende mand, 1.7 m.), naar projekti let under
sin gang i luften ikke hæver sig mere end maaWt^
høide over marken. Jo større beg\'ndelsesbastighedeD
er, desto længere bliver den raserende bane, og de^to
større bliver træfsandsynligheden, idet feil i afstands-
bedømmelsen der\'ed faar mindre betydning: man Iæg},«er
derfor ved moderne haandskydevaaben den største \egt
paa at kunne opnaa lang rasance. Den raderende bane
er ved vort armégevær 600 m. Ved forandring af pn»-
jektilformen (fransk *D»-projektil, tysk «S»-Geschois
har man i den aller sidste tid opnaaet over 900 m
rasance. — Et terrænstrøg er bestrøget fra en forsvars-
stilling, naar der ikke findes døde vinkler i fordyb-
ninger el. bag forhøininger, hvor fienden er dækket mod
forsvarerens ild.
Bestum, jernbanestation med megen omliggende be-
byggelse, 4 km. vest for Kristiania, Aker herred. Sam-
men med de nærliggende bebyggede strøg, Lilleaker og
Schlægerbraaten, har den 1466 indb.
BestU'sjev, Aleksander Aleksandrovitsj pseud.
A. Marlinskij) (1797—1837), rus. forfatter og kritiker
Deltog 1825 i dekabristernes sammensvergelse, hvorfi>r
han for>'istes til Sibirien. Overfortes senere til Kaukasus
hvor han faldt. Udgav fra 1823—25 sammen med Rylejev
almanaken « Polarstjernen » og skrev .senere en række
noveller med naturskildringer og folkelivsbilleder fra
Kaukasus, hvorved han crhver\^ede sig overordentlig
popularitet.
Bestu'sjev-Rja'niin, Aleksej Petrovitsj f 1693
— 1766), rus. greve, statsmand. Efter at have vaTet
gesandt i Kjøbcnhavn og Hamburg blev han medlem af
rigsraadet og kansler under keiserinde Elisabeth. I^edede
soni .saadan i 16 aar Ruslands udenrigspolitik. Stmi
følge af intriger under den preus. syvaarskrig QemedfN
han, men blev atter tåget til naade af Katharina II o^
udnævnt til feltmarskalk.
Bestu's)ev-Rja'niin, Konstantin Nikolajevitvj
(182«— 97), rus. historiker, professor i russisk historie \
Petersburg (1865 — 82) og ordfører i «Slaviske velgjøren-
hedsselskab» samt medlem af russisk videnskabsakademi
Hovedverk: «Ruslands historie til slutningen af det 13
aarh.» (3 bind) med en udførlig oversigt over kildcror
til Ruslands historie.
Bestøvning, støvkomets overføring fra støvdragern-
paa støvveiens ar, eller hos de nøgenfrøede paa fn«emnc
mundcn. B. kan dels forcgaa mellem den samme blom<v*-
bytte Sb - 0 (krigs-) Beute f:
Tausch m — ® (krigs) booty,
npoll, i>rey; exchnnge — (f) (krigs-)
' butln m. proie f, (Ulsjøs) prise,
capture f; (é)change m.
bytte vb — ® tnuwhen: (b.
bort) vertauschen — ,c' (exjchange.
barter — ® changer; (udveksle)
échanger; (skifte) changer de
bæger — (i) Becher. ibot.) Kelch
m — (c) cup, beaker, goblet: cha-
lice — (f) gobelet m, timbale f;
(bot.) cnllce m.
blDk - ® Bach m - @ brook.
rill — (f) ruissenu m.
baDkken — :t> Becken n — @
(metal-) basin: (i anatomi) pelvis
— (?) bnsnin m.
bændel - (t) schmales Band n
— @ tape — (f j ruveur. bandelette f.
biDndelorni — ® Bandwurm m
— (e) tape-worm — S) ver (m)
solltaire; ténla m.
blDnk - ® Bank r — ® bench ;
(skole-) form — (?) bane m.
blDnke (bringe Ul siede) - ®
sum SItzen bringen; (b. sig) sich
niederlasaen — (e) sent. bench —
® falre asseoir q : (b. sig) s'aM«olr.
blDnke (gjøre lige) — ® geråde
macfaen — ^ Btralglileii — f dt*
mr. rendre drolt
bær — ® Beere f - * t*—
- ® bale r.
blDre — ® Ingen, «odboaf
ertrageB, Tertratfen: ib. over r**
Nachalcht mit dm. babcn : b. «•
ad) verfahrea. tich benehaiT
@ bear, carry; (taale^i
rer; (kber) wear; ib.
933
Besuki— Bete
934
biDst— b«ie
støvknapper og ar, selv-b., eller støvkornene fra en
blomst overføres til en andens ar, fremmcd-b. Det
sidste maa nødvendig>'is findc sted, naar blomsterne er
særkjønnede, men forekommer ogsaa alm. hos tvekjøns-
blomster. Nogle planter, f. eks. byg, havre, er altid selv-
bestøvere, og det samme gjælder for de saakaldte kleisto-
game («lukkede») blomster hos f. eks. viol. Andre er
derimod tselvsterile», d. e. selv-b. bevirker aldrig en paa-
følgende befrugtning; atter andre kan som nødhjælp
bestøve sig selv, men resultatet bliver færre frø og mindre
kraftigt af kom, end hvis fremmed-b. finder sted. Hos en
stor mængde tvekjønnede blomster er selv-b. udelukket,
fordi blomsten er bygget saaledes, at støvkornene umulig
kan overføres paa arret alene ved tyngden, eller fordi
støvet er modent og forlader støvknappen, etterat eller
førend arret er i stand til at modtage det; i sidste
tilfælde er selv-b. dog ikke helt udelukket. (Jfr. artiklerne
Dikogami. Herkogami og Heterostyli.) 1 alle
disse tilfælde forekommer altsaa fremmed-b., og da
støvkornene ikke er selvbevægeligc, maa planten have
assistance af forskjellige hjælpere, som særlig er vinden,
insekterne og våndet (jfr. art. Fremmedbestøvning.
Besuki, residentskab i det østlige Java, ca. 10 000
km.' med ca. 750 000 indb. (1895). Der avles ris, kafTc
og sukker. Hovedstad af samme navn ved Madurabugten.
Besvangrelse. Efter norsk ret strafTcs en mand, naar
han uden gyldig grund vægrer sig for at egtc en kvinde, som
er besvangret af ham efter hans fyldte 21de aar under
vitterlig forlovelse eller i tillid til givet egteskabsløfte.
Derimod kan han ikke tvinges til egteskab, ligesaalidt
som den besvangrede kvinde med virkning kan nedlægge
forbud mod hans egteskab med en anden. Selv om intet
egteskabsløfte er givet, har besvangreren efter strfl.s §§
240 og 241 visse pligter overfor den besvangrede kvinde,
iivis tilsidesættelse kan medføre strafansvar. Om for-
ældres og husbondsfolks pligter overfor svangre kvinder,
der tilhører deres husstand, haves bestemmelser i strfl.s
§§ 388 og 389. (Se Barnefader.)
Besvergelse kaldes brugen af visse ord, formularer,
tegn eller handlinger til at frembringe overnaturlige
virkninger. Gjennem besvergelsen opnaar man at be-
fale over aander og naturkræfter, saa man kan benytte
dem i sin tjeneste eller hindre dem fra at gjøre skade.
Besvergeren kan helbrede og paaføre sygdomme, frcm-
og bortmane djævle o. s. v. 1 oldtiden var babylonerne,
kaldæerne og ægypterne kjendt som besvergere, og mid-
delalderens kristelige besvergelseskunst stammer fra Ori-
enten. De gamle nordboere kjendte tryllesange, galdrar.
Troen paa b. forekommer hos alle naturfolk og er endnu
ikke paa langt nær uddød hos kulturfolkene. 1 Norden
er en mængde besvergelsesformularer samlet i svarte-
bøgerne. Se Cksorkisme, Svartebøger, Cyprianus.
Besvimelse, se Afmagt.
Besætning. l. (Krigsvidensk.). Paa en befæstning om-
fatter b. de troppeafdelinger, som tiltrænges til dennes
direkte forsvar; ved permanente befæstninger anvendes
ofte dertil mindre feltdygtige tropper, landstorm og
reservetropper. I fredstid har en fæstning i alm. ikke
€ak\ krigs-b., men en mindre sikkerhcds-b., hvis styrke
bestemmes saaledes, at den kan afvcrge overraskende
anfald, udføre de første armeringsarbeider o. s. v. Sikker-
bear wlth: (b. sig ad) act. bebave
— (D porter: supporter, soutenlr;
(b. over med) étre indulgent en-
vers; (b. sig ad) faire, aglr. 8'y
prendre. blDrebør — (t) Trag^
bahre f — @ hand-barrow — ®
civiére f.
blDSt — (tj Bestle f - ^ beast.
brute — ® bråte f. animal m.
blDve — ® beben, zlttern — @
tremble, shake, qaake, qutver —
(T) trembler. fWmlr.
blDver — 't; Bl ber m — @
beaver — (?) castor m
bøddel - ^ Henker. .Scharf-
rlchter m (c) hangman, execu-
tloner — (f) bourreau m.
bøde sb — (t) Geldstrafe. -busse f
— (e) fine, penalty - (^ amende f.
Vb - (t) bassen; (istandsiette) aus-
heds-b. paa vore fæstninger uddannes tillige til under-
befal. — 2. (Marine og sjøv.). De til tjeneste ombord i
handelsskibe paamønstrede, i orlogsskibe kommanderede
mandskaber. B.s størrelse paa et større seilskib eller et
middels stort dampskib i fragtfart er omkring 20 mand.
De største krig.sskibe har optil 900 mands b. — 3. (Landbr.)
B. er gaardens husdyr af alle slags : hest, fæ. svin, sau,
gjed o. s. v. (se H u s d y r h o 1 d). Husdyr-b. er et nød-
vendigt led i landbrugsbedriften. dens værdi repræsen-
terer en større del af gaardbrugerens driftskapital. —
4. B. paa en kjole, damehat el. 1., pynt, helst af et andet
stof end det, hvoraf vedkommende plag er forfærdiget.
Bet (fr. béle\ i kortspil indsats, navnlig for et tabt
spil. Blive b., d. e. tabe sit spil.
Beta, det andet bogstav i det græske alfabet; som
taltegn = 2.
Beta, se Beter.
Beta'fo(« mange hustage»), by i den folkerige Betafodal,
Madagaskars indland. Her anlagde missionær Engh den
første n. missionsstation 1867. Menigheden bestaar af
10 620 medlemmer. 69 skoler er i virksomhed med
2 512 elever.
Beta-graut, gammel gudbrandsdalsk ret, stegt flesk
blandet med grød.
BetallngSStansning er efter konkurslovens §4 konkurs-
grund overfor handelsmænd og visse andre forretnings-
drivende. Til b. fordres enten erklæring for, at man
har stanset sine betalinger, eller undladelse af at betale
forfaldne løbende forretningsforpligtelser, hvis prompte
afgjørelse man i forretningslivet venter.
BetanzoS} gammel by (romernes Flavium Brigantium)
i nordvestlige Spanien, provins Corufla (Galicien), nær
havet. 8 948 indb.; vin- og kornhandel, fiskeri.
Bete (bela), slegt af meldefamilien ; glatte urter med en
kraftig pælerod og meget uanselige, grønne blomster i
smaa knipper opover en fælles akse. Af den alm. b.
(b. vulgaris), .som nu kjendes som strandplante (dog
ikke hos os), er der ved dyrkning i tidernes løb opstaaet
flere vigtige næringsplanter; dis.se er alle
to-aarige og frembringer det første aar ro-
den med en krans af blade i toppen og
næste aar blomst og frugt, som væsentlig
dannes paa bekostning af den i rod og
blade opsamlede reservenæring. B. høstes
derfor efter første sommer undtagen ved
frøavl. De dyrkede varieteter kan henføres
til to grupper, eftersom dyrkningen sker
for bladenes eller for nidens skyld. Til
den første hører b 1 a d-b., mangold (var.
cicla), den har tynd rod, men store blade,
der stues som kaal, medens de tykke blad-
stilke kan spises som asparges. Den dyrkes
væsentlig i Mellem-Kuropa og er uden be-
tydning i Norge, hvor den dog har været
kjendt i mere end 100 aar. Hos den anden
type er det roden, som svulmer op og
bliver rig paa næringsstoffe; herhen hører
sukker-b., rød-b. og fodcr-b. Dyrkningen
af sukkcr-b. cl. -roen (var. saccharifera) fik i
Mellem-Europa især fremgang i beg. af det
19 aarh. paa grund af de dengang raadende Sukkerbete.
besMm. flicken; (b. paa) abhelfen
— (cj (istandsvttc) mend. patch,
botch; (udrede) pay (a fine); (b.
for) sufler for: (b. paa) supply,
remedy — (f) (udbedre) raccom-
moder; (udrede) payer d'araende;
(b. for) expier: (b. paa) porter
reroéde (remédier> å. reparer.
bødker - ® Bdttcher. Fass-
binder ra — @ cooper — ® tonnclter.
bøffel - ® BOfTel ra - (e)
buffalo — (f) buflle ra.
bøgc - (t) beucben — (e) buck
— fj lesslver.
bøle — It) bfeffen. bcugen — e)
bend. bow : (vb) inflecl — (?) piler,
courl>or: fléchir; baisser (la tete);
(grnm.' d^llner. coi\Juguer.
bøle sb — (t Koie. Ankerbole f
— (e) buoy — f bouée f.
bøielig— bflnfaldelse
935
Betelpalme— BethlehemFter
936
høie sukkerpriser. B.s sukkergchalt var da kun 5 — 7 pct..
men er nu efter lange tiders forædling af planteu steget
til 18 — 20 pct. Sukker b. dyrkes nu i mange former og
i stor maalestok i Mellem- Europa, i Danmark og det
sydl. Sverige. Dens dyrkniug kan, ligesom ogsaa foder-b.s,
i Norge kun betegnes som forsøgsvis; de stiller begge
store krav til jordens beskaffenhed og bearbeidning samt
til sommer\'armen. Foder-b. el. runkelroen (var. cam-
pesiris) dyrkes i jordbruget og giver et for melke- og
fededyr udmerket foder. Den i husholdningen anvendte
rød-b. (var. cruenta) har rødfarvet saft i rodens celler,
der bruges til far\'ning af uegte frugtsaft. Rød-b. dyrkes
i mange varieteter og langt mod nord, hos os som have-
vekst, tildels ogsaa som prydplante. — B. lider af flere
sygdomme: «rodbrand» bevirkes af forskjellige snylte-
soppe (pythiunij phomOf rhizocioniaj og bakterier, lige-
som rødderne ogsaa angribcs af «skurv» samt af bete-
aalen (heierodera schachtii), der ved at udsuge rødderne
bevirker misvekst og saakaldt «roetræthed» hos jorden.
Paa bladene optræder b.-rust (uromyces betæ), b.-skim-
mel (peronospora schachtii) m. fl. snyltesoppe.
Betelpalme el. arekapalme (areca catechu) hører
hjemme paa Sundaøcrne, men dyrkes tilligc i hele Ost-
indien i stor maalestok
for frøenes skyld, de
>\^ittV "^SKL^''i'V>' '^^i^ saakaldte arcka- eller
?^*^^tt ^WÉf/^^^*"^^ betelnødder. B. er en
C; -\''mn'"m-^gin'-- indtil 17 m. høi palme
^^^"""^^SmIUtÆ^^ ' med en krone af mcter-
lange, linncde, mørke-
grønne blade i spidsen
af den høist V« m. tykke
stamme. De tætblom-
strede stande hænger
ned mellem bladene og
faar senere orangerøde,
énfrøede bær af stør-
Hetelpnlmc.
Grene og nød af betelpalme.
reise som et hønseeg; kjødet er trevlet og uspiseligt,
derimod bruges de haarde, marmorerede frø i huudrede-
tusender af centner aarlig til beteltygniug (s. d.). —
Sammen med andre arter af slegten areca dyrkes b.
og.saa som prydplante, men fordrer noget for høi tem-
peratur til at trives som stueplante.
Betelpepper (piper betle), en i de indo-malajiske egne
vildtvoksendc og dyrket art af pepperfamilien. Om dens
anvendelse se næste artikel.
I Beteltygtling er et nydelsesmiddel, som i Ostindieti
og omliggende egne anvendes ligesaa alm. som tobakken
hos os. Til b. benyttes frø af betelpalmen katcku o^
læsket kalk, hvilke dele rulles ind i friske blade af
betelpepper. Den derved dannede lille pakke puttes sa;i
hel ind i munden. Alle de til b. nødvendige dele fert r
en b.-t>'gger altid med sig. De ivrigste tyggere kan bru}:.-
indtil 30 betelblade og 10 betelpalmefrø om dagen. li.
antages at være uskadelig, muligens ogsaa sund. Ved h
faar man parfumeret aandc, gule læber og sorte t«nder.
Beth (hebr.; arab. bait), hus, plads; forekommer i k kt-
sjelden i stedsbetegnelser, f. eks. Bethel, gudshus. Bethle-
hem, brødhus. Bethesda, naadeplads o. 1.
Bethania. l. Liden by paa ostskraaniagen af Oljt-
bjerget, hvor Lazarus og hans søstre Martha og Maria
hoede. Fra B. foregik Jesu indtog i Jerusalem Mark
11). Her hoede fari.sæeren Simon den spedalske, i hvis
hus Jesus salvedes af synderinden (Matt. 26. 6), og herfra
f6r Jesus til himmels (Luk. 24, 50). Det nuværende
El-Asarijeh, Lazarus' by, er et fattigt, lidet sted. h\or
traditionen viser Lazarus' hus og grav. 2. By nær ved
Jordan i Peræa i Gads stamme, hvor Johannes den dober
lærte og døbte (Joh. 1, 28).
Bethel (rettere Bet e'l), cGuds hus>. hed oprindelig
Lus, men blev kaldt B. af Jakob, da han her i drømrot
saa himmelstigen (1 Mos. 28), gammel kanaanæisk by n.
f. Jerusalem ved veien til Sikem. I dommernes tid stod
arken en tid i B. Nævnes ikke i det nye testamente.
Nu en landsby Betin.
Bethe^sda^ «naadens hus>, dam ved Faareporten i
Jerusalem, hvis vand undertiden havde en langende
kraft. Jesus helbredede her en syg (Joh. b). Den var
omgivet af 5 buegange, der tjente til opholdssted for
de syge, som ventede paa helbredelse.
Bethe^sda, by i vestlige England, Carnavonshire
(Wales), ved elven Ogven, 5 281 indb. (1901); skiferbrud.
Bethfage, «figenhus», by ved Oljebjerget (Matt. 21, 1 .
paa veien fra Jerusalem til Bethania. Stedet for dens
beliggenhed kan nu ikke paavises.
Be'thlehem, «brødhus», tidligere E fra ta, <det frugt-
bare», by i Palæstina omtr. 10 km. s. f. Jerusalem.
Byen kaldes ogsaa B. J u d a til adskillelse fra det andet
B. i Galilæa i Sebulons stamme. I nærheden vises det
sted, hvor Bakel døde og ligger begravet. I B. b<iede
Boas, der egtede Ruth, den er Davids fødeby og kaldes
derfor «Davids by» (Luk. 2, 4). Mikas profeti i.V 1
opfyldtes ved Jesu fødsel i B. (Matt. 2, Luk. 2 . Kon-
stantin den store lod bygge en (endnu bevaret) pragtfuld
basilika over den hule, som allerede i 2 aarli angaxo
som fødestedet. Det nuværende Beit-Lachm har
omtr. 5 000 indb., mest kristne, der dyrker olje og vin.
forfærdiger rosenkranse, krucifikser, krybber o. 1. af tne.
perlemor o. s. v. og hpvedsagelig lever af de besøgende
Be^thleheitl, by i de Forenede stater, staten Pennsyi-
vanien, ved elven Lehigh, bielv til Delaware. 7 293 indb
Metalfabrikation, hernhuterkoloni (anlagt 1741; med uni-
versitet, hernhutiske skoler og anstalter (teologisk seminar
Bethlehem! 'te r har været navnet paa tre romersk
katolske ordener: en engelsk, som omtales i 1257 i Cam
bridge; en ridderorden, stiftet 1459 af Pius II med dii
opgave at stanse tyrkernes fremgang; og en span^^
bøielig — (i) biejtsam — (e' flex-
Iblc. pllable. pllanl - (?) néxible.
souple, plinble.
bølelighed — T Bicftsnmkcit f
— i'^ nexlblllly, pllubnUy. pllanc>-
— f flexibilité, souplcsse f.
beile — ti Bogci m — ^: bow
— fj nnncau. cnimpon m.
bøining — [h Bie({ung. Krflm-
niung, Windung f — ^c" bending
osv.; (grnmj inflection — (f,i (re)-
courbcmenl, fléchisscmcnt m ;
(krumn ) courbure f; (grnm.) flex-
lon f.
bøk — (ij Buche f - @ boech
— f hélre m.
bølge sb — X Welle; istor)
Wogc f — e) wave — <tj onde,
vaguc f ; (hav-) fiol m, lame f.
Vb — (X) wogen, wallcn — (e) wave.
undulate : (haar) flow, (barm) heove
— (t) rouler des vagues ; (flg ) on-
doyer, onduler: (barm) palpiter.
bølgegang — (tj Wellengang m
— (e) swell, aea — (f, mer (f) agitée,
houle r.
bøling se boskap.
bøn - <t; Bitte f; (til Gud) Gebet
n — ^ prayer; (paakaldelse) aup-
plication ; (Indstxundig) aolicitatlon ;
I (anmodning) rtqucst — f pri»^ i
(anmodning) demande r. (inJt' (^
gende) instanoe f; (\din}»( ^^
pUcation r. bønfalde • •
flehen — e entreat. be«wcb.
plore — if ' iroplorrr (qc «tt* »
supplier, coixjurer (q de («Irr .*-
bønfildeUe — i Anfirv
— ^^ entrraty. appeal - f "-
ploration f. bøOBørc
937
Be'thlefi— Betschaaner-landet
938
hospitalsorden : B.-ordeuen af Guatemala, som blev stiftet
omtr. 1650 med det formaal at pleie syge.
Be^thlen, Gabriel, kaldt B. Gabor, fyrste af Sieben-
burgen ;1580— 1629). Selv kalvinist sluttede B. forbund
med bohmerne 1618, idet ban haabede at kunne erhverve
Tngarns krone ved Habsburgernes fald. Slaget ved det
Hvide bjerg fandt imidlertid sted, inden B. fik sat sig
i bevægelse; aaret efter erobrede han hele Ungarn og
beleirede Wien, men sluttede saa fred med keiseren mod
at beholde nogle dele af Ungarn. Siden forbandt han
sig med Kristian IV, og efter dennes nederlag førte
Maiisfeld resterne af sin hær ned til Ungarn for at for-
ene sig med B.. der imidlertid sluttede fred og lod Mans-
feld i stikken. B. døde barnløs.
Bethnal Green [be'pn9l grin], bydel i østlige London,
Middlesexsbire, 129 680 indb. Silkeindustri, oprindelig
indført af hugenotllygtninge. B. G. museum er en under-
afdeling af South Kensington-museet.
BethsaTda, «fiskehus». 1. By ved den vestlige bred
af Genesarets sjø, apostlerne Peters, Andreas og Filips
fødeby. — 2. By længere mod nord, nær Jordans udløb
i Genesarets sjø. paa den østlige bred, fik af tetrarken
Filip navnet Julias efter Augustus' datter Julia, nu
ruinemc Et-Tell. I nærheden heraf skal bespisningen
af de 5 000 have fundet sted (Luk. 9, 10). Muligvis er
begge b^^er identiske.
Bethsur, «klippehus», by i Palæstina paa Juda bjerge
ved veien mellem Jerusalem og Hebron. Blev befæstct
allerede af Rehabeam, senere endnu sterkere af Makka-
bæeme Judas og Simon. Josephos omtaler den som Judæas
Nterkeste fæstnin^.
Béthnne [betynj. 1. A. J. de B., se Cha rost. —
2. Maximilien de B., se Sully.
Béthune [betynjj by i nordlige Frankrige, depart.
Pas-de-Calais, 12 404 indb. Sæbe, salt, olje, sukker
o. 5. v., kornhandel. Taarn fra 14 aarh., arrondissements-
hovedstad, hørte i middelalderen til Flandern, fransk 1713.
Betingede straffe. Det er en i de senere aar stadig
voksende erkjendelse, at det i mange tilfælde overfor
leilighedsforbryderc og navnlig overfor førstegangsfor-
brydere ikke vil være nødvendigt for samfundsbeskyt-
telsen at straffe, og at straf derfor i saadanne til-
fælde kun vikle være en unødvendig og skadelig tilføielsc
af lidelse. Man har da søgt en form, der paa den ene
side byder større retsbeskyttelse end den blotte und-
bdelse af at paatale og paa den anden side giver for-
bnderen et motiv til ikke at forgaa sig paany. Dette har
man søgt naaet ved b. s. — De b. s. har sin oprindelse i
df Forenede stater, men har i løbet af de sidste aar-
tier gaaet sin seiersgang over omtrent hele den civilisercde
verden. Kjernen i de b. s. er, at man ikke for en for-
brydelse .simpelthen undlader paatale eller straf, men
man sætter forbryderen en frist med løfte om, at hvis
han i denne tid ikke forgaar sig paany, vil han slippe
at blive straffet. I modsat fald vil han lide straf baade
for den nye og gamle forgaaelse. Man kjender væsentlig
3 former for gjennemførelsen af denne tanke: 1. Be-
tinget udsættelse af straffeforfølgningen. I dette tilfælde
afsiges ingen straffedom (det alm. engelsk-amerikanske
system). 2. Betinget udsættelse af straffuldbyrdelsen.
I dette tilfælde afsiges sedvanlig straffedom, men dennes
bønlig— bøtte
fuldbyrdelse udsættes (det belgisk-franske system). 3.
Betinget benaadning (det tyske system). — Hos os kan
alle tre former benyttes, idet paatalemyndigheden be-
tinget kan udsætte forfølgningen, retten kan afsige betinget
straffedom, og kongen kan gi ve betinget benaadning.
Udsættelsen kan tillige gjøres betinget af, at den skyl-
dige betaler den fornærmede erstatning. B. s. indførtes
i norsk ret ved lov af 2 mai 1894.
Betingelse. Som regel kan en ret eller forpligtelse
gjøres afhængig af en hvilkensomhelst b. Man taler
om suspensiv (opsættende) b., naar den betingede
retsvirkning først skal træde i virksomhcd ved b.s ind-
træden (A. lover B. 1000 kr., hvis han faar solgt et
skjærp), men om r e s o 1 u t i v (a f b r y d v n d e) b., naar
den betingede retsvirkning skal ophørc med b.s indtræden
(A. lover B. 500 kr. aarlig, indtil hun bliver gift).
Betleri, se Tigg er i.
Betol} et pulverformet medikament af naftolforbin-
delserne. Anvendes ved gigtfeber, blære- og tarmlidelser.
Beton [bei6'l er en blanding af puksten og cement-
mørtel (cement og sand tilsat vand), der paa grund af
cementens hærdnlng efter kortere eller længere tids hen-
staaen i luft eller vand danner en sammenhængende, fast
masse. Istedetfor puksten anvendes ogsaa naturlig smaa-
sten, singel el. 1. I god b. er hvert mellemrum mellem
sandkornene netop udfyldt med cement, og hvert mellem-
rum mellem de enkelte pukstene netop udfyldt med
mørtel. B. anbringes i former med bord- eller planke-
vægge, som efter hærdningen fjernes. Er b. vandrig
(støbe-b.)» vil den af sig selv udfylde formen; er den for-
holdsvis tør (stampe- b.), maa den stampes for at undgaa
hulheder. B. anvendtes tidligere mest til fundamen-
teringer og arbeider under vand, hvortil den er vel skikket.
Nu bruges b. i stor udstrækning til snart sagt alle slags
konstruktioncr, som ellers maatte udføres af sten, træ el.
jern. Denne store anvendelighed er yderligere øget der-
ved, at b. forsterkes ved passende jernindlæg (arme ret
b.). B. i sig selv er langt svagere mod stræk end mod
tryk, og jern maa derfor indlægges overalt, hvor stræk-
spændinger kan opstaa. Armeret b. udføres efter for-
skjellige systemer benævnt efter opfindcrne Monier, Hen-
nebique o. fl., se de særskilte art.
Betoning, se A keent.
BetSChuaner, bantufolk i det indre af Syd-Afrika,
mellem Oranjeelven og Sambesi, vest for de beslegtede
kaffer, der ligesom hottentotterne i nyere tid har for-
trængt dem fra den sydlige del af deres hjemland. B.
er mørkere end kafferne, svagere bygget og mindre kri-
gerske, men til gjengjæld modtageligere for kulturpaa-
virkning. De ernærer, sig navnlig ved kvægavl ; det ube-
tydelige jordbrug er meget primitivt. De forstaar at
udvinde jern af malmen og er dygtige smede. Deres
sprog er sechuana (se art. Bantu).
BetSChuaner-landet, brit. Syd-Afrika, omfatter det
af vest-betschuanerne el. bakalahari beboede indre Syd-
Afrika mellem Oranje's midtre løb i s. og Sambesi og
dens bielv Kvando i n., i v. begrænset af tysk Sydvest-
Afrika, i ø. af Oranje-kolonien, Transvaal- kolonien og
Syd-Bhodesia. Vistnok omfatter B. størstedelen af den
saakaldte Kalahari-ørken, hvor vandmangelen er stor,
særlig i v. og n.; men forresten er B. sjelden egentlig
hftren — e. grunt (a prnyer, o pe-
lHion\ hear, listen to — ff) ex-
aocfr. bønhørelae — (t; Ep-
hAronjj r — if) grantlnK osv. —
r fUDcement m. bøfiskHft —
i Blltsehrin f — »e petltlon - (?)
«ippliqoe. petltlon f: (Jarid.) re-
(?n«t« f.
b«nlig — (t) Hehentllch - ® sup-
pHant. imploring — (f) suppllant.
bønne — (tMiohncf — (e) bean
— (f/ féve f, haiicot ni; f{rain m
(de cafe).
bør I — t Barde, I^at f — @
borden — i f; fardeaa m, charge r.
bør II — ganstiger Wlnd m — (g
fair wlnd — if,i vent (m) Tavorable.
bør III se trillebør.
børa — ® Bfinie f — (e^ ex-
change, 'change — (?} boursc f.
børste - © BOrste f — ,e)
brush — (X) brosse f.
børste vb — ® bOrsten, (støv-
ler) wichsen — (e) brush; (stø^ier)
clean. polish — [i) broaser; (støv-
ler) décrotter, eirer.
bøsse - nj BOchse f: (gevær)
Flinte f • - (e) box : (gevær) gun —
(fj bolte; (fattig-) trone m; (spare-)
tirellre f; (gevier) fnsil m. Spytte
i bøssen — Ø ln die Baehse
blåsen roasaen — (e) be bled — (f>
cracher au bassi n. bøssemager
— ® Bflchsenmacher m — ve) gun-
maker — ;f". armurier m.
bøtte — (t) Kabel. BAttlch. El-
mer m — (e^ tub. coop ; pall, bucket
— (£) cuvc f. cuveau, baquet m;
seau m.
939
9*— eaboMcr
ørken, mest steppeland med adskillige kilder og fragt-
bare oaser. Derfor væsentlig kun skikket til kvægavl.
Da udvandrere fra Transvaal 1882 i B. stiftede to nj^e
Boer- kolonier, Stclla-iand og Goosen, fandt England det
nødvendigt at hindre en fortsat tilnærmelse mellem tysk
Syd vest- Afrika og Boer-repub liker ne, da denne kunde
blive farlig for det brit. herredømmes udvidelse mod n.
Den brit. regjering erklærede 1884—89 hele B. for brit.
interesse-omraade. Administrativt deles B. i to dele. 1.
Bech u ana- Land, den mindste del, i s. til elvene
Molopo og Nosob i n., 133 442 km.' (som Rumænien)
med 84 472 indb. (1904) (0.6 pr. km.*), livoraf ca. 10 000
hvide. Erklæredes 1885 for brit. kronkoloni, men er
ftSL 1 895 en del^f Kapkolonien. 2. Bechuana-Protec-
torate, den nordlige, største del, 648 400 km.'(omtr. .som
Østerrige-Ungarn) med 120 776 indb. (1904) (0.2 pr. km.*),
hvoraf ca. 1 000 hvide. Forvaltedes før af British South
Africa company, men udskiltes efter flere B.-høvdingers
anmodning 1895 som et eget administrationsomraade.
Betsiboka, Madagaskar, stor elv i øens nordlige del,
opstaar af to kildeelve, hvoraf den østlige udspringer n.
f., den vestlige og længste, Ipoka, s. f. hovedstaden Tana-
narivo. Flyder mod n. ud i Majungabugten, hvor den
under 16^ s. br. danner et stort delta. Ca. 480 km. lang,
farbar for grundtgaaende fartøier 145 km.
Bettina, se Arnim. A. K.
Be'ttO, Bernardino di, se Pint u rie c hi o.
Betllla, betulaceæ, se Birk.
Bétuwe (før Insula Batavorum), landskab i Holland,
prov. Geldern, omflydt af Hhinens arme Waal og Leck,
marskland, 270 km.*, de gamle batavers l\jemland.
Betændelse er en sygelig tilstand, der fremkommer
ved skadelig indvirkning paa de levende væv. B. kan
ytre sig a k u t, oftest under de fire klassiske symptomer
rubor, calor, tumor, dolor (rødme, hede, hævelse og
smerte) og beror paa udvidning af karrene, udsvcdning
gjenncm karvæggenc af blodvand og udvandring af hvide
blodlegemer. Eller b. kan være kronisk og mere
snigende, uden de nævnte kjendemerker. Den ytrer
sig da væsentlig ved n>'dan neise af bindevæv. Ud-
svcdning af blodvæske og udvandriog af hvide blod-
legemer træder her mere i baggrunden. B. fremkaldes
oftest af bakterier, der ved sin nær\'ærelse og sine
stofskifteprodukter særlig fremkalder udvandrlngen af
de hvide blodlegemer. Den kan desuden fremkaldes
af lys, varme, ætsmidler o. s. v. B. optræder under
mange forskjellige former, som dels er afhængige af
dens sæde, dels af dens aarsag. Dens hyppigste ud-
gangspunkt er ofte overseede .smaasaar i huden. Gjen-
nem disse trænger der ind bakterier og fremkalder en
b., der kan holde sig paa stedet og give anledning til
dannelsen af en byld; eller b. kan forplantes opover lymfe-
karrene og viser sig da undertiden som røde striber
langs disses forløb («lymfangit»), ligesom ogsaa de til-
svarende lymfekjertler kan angribcs. Bakterierne kan
enten ad denne omvei eller undertiden direkte gaa over
i blodet og fremkalder her en saakaldt blodforgiftning.
Under b. føres en kamp mellem de indtrængte bak-
terier og de levende væv, især de udvandrede hvide
blodlegemer, der kan optage, fordøie og derved tilintet-
gjøre mange bakterier i sit indre. Paa slimhinder giver
Betsiboka— Beveland
940
b. anledning til udsvedning dels af slim, dels af materie
(pus), dels af fibrin (i lungeblærerne ved lunge-b. og
dannelse af et «belæg» (f. eks. paa mandlerne ved difteri .
I lukkede huler bevirker b. undertiden udsvedning af
større mængder b.s-vædske (bn'sthinde-b., led-b. o. s \ .
Særlige former af b. er rosen, barselfeber o. s.v. Kroniske
former af b. findes ved tuberkulose, s\'filis, alkoholi.sme.
Brights svgdom m. fl.
Beukeisz (Bdkel), Willcm (d. 1449), hollænder. be
rømt for sin epokegjørende opfindelse (1438) af en salte-
metode for sild; ogsaa ved røgn ingen af sild indførtc
han betydelige forbedringer (bokling, d. e. røget sild.
opkaldt efter B.)
Beulé [bøle], Charles Erneste (1826— 74). fr. jm-
litlker og arkæolog. Gjorde vigtige fund ved udgrav-
ninger i Athen og i Karthago. Professor 1854.. 1871 med-
lem af nationalforsamlingen (høire centrum, orléanist
Thiers' modstander). 1873 en kort tid indenrigsminister.
Dræbte sig selv 1874. Forfatter af talrige arkæologiske
og historiske arbeider.
Beurreus, Dionysius (1511—67), Erik XIVs lærer.
f. i Frankrige, d. ved Upsala. Kundskabsrig og indsmig
rende forstod han at sætte sig fast i Eriks yndest. h\v\
rigsraad og rigsrentemester og vandt en indflydelse. som
han især søgte at ud nytte til fordel for kalvinismen
Han faldt som et ofTer for kongens vanvid. idet han
blev dræbt under et forsøg paa at berolige ham efter
Sture-mordet.
Beast, Friedrich Ferdinand, greve (1809—86.
sachsisk og østcrrigsk statsmand. Blev 1848 gesandt i
Berlin og 1849 indenrigsminister og ministerchef i Sachsen.
Under revolutionen s. a. flygtcde han med kongen til
K5nigstein. Da preussiske tropper havde gjenopreltet
ordenen, styrede han Sachsen i strengt konservativ aand.
Han søgte at faa mellemstaterne til at slutte sig sammen
til en gruppe, der kunde danne en modvegt mod Preussen
og Østerrige. 1864 søgte B. paa Londonerkonferencen
at hindre, at Preussen og Østerrige delte de erobrede
lande. Bismarck ansaa B. for sin farligste modstander.
og da Sachsen 1866 havde sluttet sig til Østerrige. negtede
Bismarck ved fredsforhandl! ngerne at underhandle mett
B., der da maatte gaa af. — B. gik nu til Østerrige:
Franz Josef, som haabede ved hans hjælp at gjcnnem-
føre udsoningen med Ungarn, gjorde ham til sin uden-
rigsminister. Paa B.s tilskyndelse gav keiseren Ungarn
et selvstændigt ministerium og lod sig krone som
Ungarns konge. B. gjennemførte den nye hærordning
og andre vigtige love. 1870 var han ikke utilbøielig til
at støtte Frankrige, men Frankriges forhastede krigs-
erklæring og paafølgende nederlag beviegede Østerrige til
at holde sig neutralt. 1871 gik B. af; han blev medlem
af Østerriges Iste kammer og var siden gesandt i London
og Paris. Han har udgivet sine memoirer.
Beuthen [boit^n], l. Øvre B., by i Preussen, kreds
Oppeln (Schlesien), nær den polske grænse, 51 404 indl)-
(1901), et midtpunkt for den schlesiske jernindustri ogkx^n;-
verksdrift, i nærheden kul-, zink-, bly- og galmei-gruInT.
2. N e d r e B., by i Preussen, kreds Liegnitz (Schlesien ,
ved Oder, ca. 4 000 indb. Fabrikation af kur\-e. vina\!
Slot, som tilhører fyrsterne af Karolath-B.
Beveland, Nord-B. og Syd-B., to øer i Scheldi^
(a ifi se celo.
9a r her. hid; nua!
oab c" & Cf^ ni, dniuche.
cabal v\ cabale r r. kabbuin:
knbale, intrige; e' o{(h. Intrif{ere.
eabaler if Hmeile nmker.
oaban r. m. rc({nkappe.
oabane T f, liytte; rugekasse;
kaninbur.
oabaner (i) bygge hytter ; hvælve
(bnad).
cabaret r m, vertBhQs; stel.
service; graaaislk.
cabaretier r m. vcrtshus-
hnlder.
cabas Y m, Uwrv: gammel
hat.
oabbage f' knuKhoved); sætte
hoved (om kuul).
oabeatan (f) m. (gang)spil.
eabillaod f m. torsk.
oabln e'. cablne >1r> r, kah}'t:
hytte.
cabinet >>- & <'r' m, kablnet:
skab: I f ogs. praksis, kundekreds;
Biimling.
oable .0. oåble r m. kabel;
(c^ ogs. Tæste med kabel; telegra-
fere.
eåbler (t flHte tang: ine<kftt>«'
gjennem kabel.
eabman le^ draachekask.
r f. ho^^ed: ihc^r-
f m, ivdelsim : jiie..
eaboetaon
•tm.
oabooae <• kabj-s.
oaboaae r r. kakjMftnKt: tru*
eaboaaer ;r slaa boirr f.
941
Bever— Bevidsthed
942
(ieilxi, vestlige Holland, prov. Zeeland, 442 km.* Nord-B.
har græsgange, dyrkning af krap. Syd-B. har græsgange,
dyrkning af hvede, byg og rug, var i middelalderen be-
kjendt for sin frugtbarhed, ødelagdes delvis ved store
oversvømmelser i IG aarh.
Bever el. bæ ver (casior fiber), den eneste nulevende
representant for den til gnaverne horende b.-familie (casto-
ridæ). Legemet undersætsigt, noget plumpt paa grund af
bagknjppens kraftige udvikling; længde vel 1 m. Halsen
kort. ikke tydelig afsat fra kroppen og hovedet, som er
forholdsvis lidet. Snuden stump, øinene smaa, ørene
næsten skjult i pelsen, kan under dykningen lukkes.
Hiendommelig er b.s hale, som ved roden er rund og
haarklædt, men derefter fladtrykt med skarpe kanter og
dækket af hornagtige overhudsskjæl, mel lem hvilke spar-
somme haar. Baglemmerne sterkere udviklct end for-
iemmerne og med svømmehud mellem tærne, forlem-
merne med kraftige klor. Pelsen næsten ensfarvet brun-
rod. — B. var tidligere udbredt over største delen af
Europa, det nordlige og mellemste Asien samt Nord-
amerika. Sterkt efterstræbt paa grund af sin pels, sit
velsmagende kjød (halen ansaaes som en delikatesse) samt
bevergjellen har b. i de sidste menneskealdre aftaget be-
Bever.
tydelig i anta], og dens forekomst er nu i Europa ind-
skrænket til spredte lokaliteter i Tyskland, Sydfrankrige,
Kusland samt det sydlige Norge. Hos os findes kolonier
ved Nisserelveii i Aamli og i Drangedal ved Kragerøelven ;
enkelte familier paatræflfes ogsaa paa andre steder i
Kristiansands stift. I større antal forekommer b. endnu
i Sihirien og i Kanada. — B. er et fredeligt og forsigtigt
dyr: den skyr de trakter, hvor mennesker bor, og færdes
for det me.ste ude om natten; forfølges den, søger den
Mn redning ved flugt. Paa land galopperer den tungt,
men i våndet bevæger den sig med stor lethed. B. lever
i éngifte. Om vaaren føder hunnen omtr. 5 blinde unger;
disse er først i 3dje aar forplantningsdygtige. — B.s næring
bestaar af barken og de unge grene af forskjellige løvtrær,
^rlig asp, birk, ek, alm og pil. Da den ikke kan klatre,
maa den for at skaffe sig sin føde fælde trærne. Her-
under tjener dens mægtig udviklede gnavetænder den
M)m øks. Med dis.se afgnaver den, siddende paa bag-
lemmerne og støttende sig paa halen, stammerne et st\'kke
over jorden. Paa */* time formaar en b. at fælde et træ
ca boter— cachot
af 15—20 cm.s diam. — Merkeligst ved b er dens eien-
dommelige bygverker. Paa steder, hvor den ofte bliver
forstyrret, graver den sig kun huler, som ved gange
munder under vandfladen. Hvor den kan leve uforstyrret,
opfører den derimod runde eller aflange hytter, som
kan være optil et par m. liøie og flere ni. lange og brede
Disse hytter er bygget af stammer, kviste, jord og enkelte
stenc, væggene er ofte fodtykke; paa gulvet, som er jevnt
og slet, reder b. sin seng af tørt græs. Undertiden er
hytten delt i 2 rum, den er ogsaa forsynet med 2 ud-
gange. Hytten beboes kun af én familie. Foruden disse
hytter bygger b., hvor den lever i større kolonier,
dæmninger, hvorved den kan regulere vandstanden i.
de vasdrag, hvor den holder til, samt graver kanaler
fra skogene til vasdragene for lettere at kunne transportere
tømmeret. — Paa grund af sin hele levevis er b., hvor
den optræder i større antal, et skadedyr for løvskogen.
B. er hos os helt fredet.
Beveren [be' f-], by i Belglen, prov. Østflandern, ved
jernbanen Antwerpen— Gent, 9 232 indb. (1900). Knip-
linger, lærred, træsko.
Bevergjel (casloreum) kaldes de tørrede kjertelpunge,
som findes hos beveren mellem kjønsorganerne og tarm-
aabn ingen. De er pæreformet, parvis forenet ved sin
bagre ende, indtil 12 cm. lange og 4 cm. brede. Indholdet,
som i frisk tilstand er flydende, er efter tørringen sprødt,
harpiksagtigt, af brun farve og af bitter smag. Anvendtes
tidligere i medicinen som middel mod kramper, nu lidet
brugt. Hos os officinel.
Beverin, top i Adulagruppen (Midtalperne), schwei-
zisk kanton Graubunden, ca. 3 000 m. høi.
Beverley [bévdli], by i nordlige England, Yorkshire,
13185 indb. Akerbrugsredskaber og forvcstoffe, handel
med kul, korn o. s. v. Gammel domkirke, katolsk biskop.
Beverly [bév^U], by i de Forenede stater, staten Mas-
sachusetts, 13 884 indb. Skotøifabriker, fabrikation af
læder, fiskeri.
Beverrotte, nordamer. f fiber zibethicusj, se Bisam-
rotte, .sydamer, (myopoiamus coypii), gnavcr af en
oters størrelse, forekommer særlig i sumpene ved La
Plata og dens bielve. Dens fine pels har en smuk
brun far\'e og gaar i handelen under navnet < amerikan.sk
oterskind». Halen lang, ligner en rottes; hovedet fladt,
fort il afstumpet. De korte fødder er forsynet med svøm-
mehud mellem tærne. B. lever parvis i huler ved elve-
bredderne, svømmer godt, men dykker daarlig. Jages
for pelsens skyld.
Beverwijk, by i Nederlandene, prov. Nord Holland,
5 348 indb., gartnerier. I nærh. badestedet Wijk aan Zee.
Bevidsthed er i videste betydning fællesmerket for
alle forestillinger, følelser og viljetilstande, iigesom ud-
strækning i rummet er fællesmerke for alt legemlig!.
1 snævrere betydning betegnes sjælelige tilstande som
bevidste, naar individet ikke blot har dem, men (ved
refleksion) udtrykkelig erkjender, at det har dem. —
Hvorvidt b. og sjæleliv falder sammen, er et uløst
problem. Det b.s-liv, vi kjender, er knyttet til hjerne-
processer; men de sjælelige fænomener synes ofte med-
bestemte af processer, der ikke naar over «bevidsthedens
terskel». Man har derfor antaget ubevidst eller under-
bevidst sjæleliv. Ogsaa de gradvise overgangsformer, der
caboter r seile, handle paa |
k}»ten.
cabotin r m. komediant,
caboulot f; m. Itneipe.
cabre r «T, icnm. bule.
cabrer r : se c. steile.
cabri Ti m, kid.
cabriole e & (?: f, kapriol.
cabrioier r,' iO»»T bukkespring,
cabriolet ej å. X' «n. enspien-
den-o({n: ia>st; liaandjern. COU-
teau (m) å C. kniv med flere blade.
ciørlon (f;, m. klami)e.
cab*8tancl' e: lioldeplads. '
CabUB I f; m. iiovedkaal.
oacao c) & r: m. kukuo.
oacardér (f snadre (){uas).
cacatois (f; m, kakadue; hoven-
brani(8eil ).
cachalot Ctj m. knskeiot.
cache T) r. skjulested.
cache-caohe (T) m: jouer å
C.>c. lege tficmsel.
caChectrc ei fordænet (blod),
cachemireirm.kaschemirisjul).
cachemite r f, ka^jot.
cache-nez /; m. halstorkltedc.
cache-platS if) m. fadlaag.
cacher >|; skjule.
cacheron <i^ m, seilgum.
cacllet [f) m. segl, signet : prwg;
(abonhements)hillet. COuHr le C.
give timer ude.
cache-tampon r m. tampen
bnender.
cacheter (?i forsegle.
cachette ri r. skjul(ested). en
C. i smug.
cachin nation (e) skoggerlatter.
cachot x ni< kusjot.
943
eaohottier — oaduc
kan findes mellem klar b. og dyb søvn, gjør det vanskeligt
at drage en skarp grænse.
Bevidstløshed, en tilstand, hvori evnen til at op-
fatte indtryk og foretage viljesytringer er ophævet. Den
skyldes sygelige tilstande i hjernen. Kortvarig b. (be-
svimelse) kan indtrædc paa grund af mangelfuld blod-
forsyning i hjernen, oftest hos svage, blodfattige individer,
f. eks. kvinder i pubertetsaarene. Langvarigere b. kan
være mindre dyb, saalcdes at deq syge ved sterke irrita-
menter, kraftig tiltale, kan vækkes eller ialfald bringes
til at reagere for straks igjen at synke hen (soporj,
eller dybere, saa at den syge ikke ved nogen paavirkning
kan bringes til at reagere (coma). I regelen ligger han
da slapt hen med lukkede øine og snorkende aandedræt,
men kan i andre tilfælde være urolig, fantaserende. B.
kan indtrædc ved organiske hjemesygdomme (hjerne-
rystelse, hjernebetæn deise, svulster) og ved almensyg-
domme, under hvilke der dannes og ophobes giftige
stoffe i organismen (febrile Infektionssygdomme, sukker-
syge, nyresygdomme), endvidere ved forgiftning med ke-
miske gifte; den almindeligste aarsag til b. er beruselse
ved alkohol.
Bevilgning. Efter grl. tilkommer det stortinget at
bevilge de til statsudgifterne fornødne pengemidler. —
Efter formandskabslovene har herreds- og bystyrerne
bevilgningsretten i kommunerne, og amtstinget forsaa-
vidt amtskommunen angaar.
Bevilling bruges om en række bemyndigelser, til-
ladelser, dispensationer og begunstigelser af indbyrdes
meget forskjellig art, som meddeles af offentlige myndig-
heder (f. eks. statftborgerrets-b., sagfører-b., nærings-b.,
processuelle b., skilsmisse-b. o. s. v.). Dels er de kurante,
dels er de afhængige af hvert enkelt tilfældes beskaffen-
hed, dels gives de mod betaling, dels gratis, hovedsagelig
meddeles de af administrative myndigheder, men ogsaa
af folkevalgte korporationer (f. eks. b. til salg og skjænk-
ning af rusdrikke). B. kan hos os kun gives med hjem-
mel i gjældende ret Cgrl.s § 95). Personlige eller arvelige
forrettigheder kan efter grl. ikke tilstaaes nogen, ligesaa-
lidt som nye og bestandige indskrænkninger i nærings-
friheden kan tilstedes.
Bevingede ord, se Ci tater.
Bevis. 1. (Log.). B. kaldes den godtgjørelse af en paa-
stands gyldighed, som opaaes ved at gjøre den til
følgesætning i en rigtig slutning ud fra forudsætninger
(præmisser, argumenter, b.-grunde), hvis rigtighed er gi vet.
Inddirekte kan en paastand bevises gjennem ugyldigheden
af den kontradiktorisk modsatte paastand eller af alle
andre tænkelige muligheder. Et b. er induktivt, naar
en doms almene g\'ldighed bevises ud af dens gyldighed i
samtlige enkelte tilfælde, deduktivt, naar paastanden
(gjennem en syllogisme; vises at være indbefattet i en
mere omfattende dom, hvis g>'Idighed er givet. Higtig-
heden af et b. beror paa, at forudsætningerne er sikre,
ut de ikke selv forudsætter det, som skulde bevises
(cirkel-b.)v at følgcsætnfngen med logi.sk nødvendighed
fremgaar af dem, og at denne virkelig falder sammen med
eller i hvert fald indbefatter i sig den paastand, der skulde
bevises. — 2. (Jur.). B. bruges i retssproget dels for at be-
tegne de grunde, hvorpaa domstolen bygger sin antagelse
om tilværelsen eller ikke-tilværelsen af en kjendsgjerning
Bevidstløshed— Bevægelse
944
af betydning for sagen, dels om selve bevisførelsen, deh
endelig om bevisresultatet (der foreligger bevis for A.^
skyld). B. føres i forslgellige former (de forskjellige
bevismidler, f. eks. vidner, sagkyndige, tiltaltes for-
klaring, granskning o. s. v.), der alle har det fællesmerke.
at de er egnet til at paavirkc domstolens overbeWsninj;
angaaende en retlig betydningsfuld kjendsgjernings til-
værelse. Oprindelig førtes heviset ved rent ydre kjeads-
gjerninger, der ingen indre forbindelse havde med sagen,
f. eks. jernbyrd og tvekamp (den formelle b.-teori ,
derpaa var i lang tid herskende den legale b.-teori.
hvorefter loven ved bestemte regler om de forskjellige
bevismidlers art og vegt søgte at binde bcvisbedøm meisen i
den tanke derved at opnaa større ensartethed og tr>'ghed
(f. eks. <to vidner samstemmige og udi een ting»). Endelig
er ved retsudviklingen gjennemført den fri b.-teori,
hvorefter det alene kommer an paa, om domstolen ved
det ft^mførte bevismateriale i hvert enkelt tilfælde er
blevet overbevist (straffeproceslovens § 349). — B.-amid-
delbarhed, det princip, at man altid bør søge b. ført
i sin oprindeligste form (f. eks. personlig af hørelse af vid-
nerne istedetfor dokumentation af deres skriftlige for-
klaringer), er hos os med visse undtagelser gjennemført
i straffesager ved hovedforhandlingen for meddoms- og
lagmandsret, men gjælder ikke i civile sager, og heller
.ikke ved straffesagers paadøm meise af forhørsretten og
høiesteret. — B.-byrde. Den siges at have b.-byrden
for en kjendsgjerning, som faar rettens afgjørelse imod
sig, hvis han ikke beviser kjendsg jern ingen. I civile
sager kan man om end med store modifikationer sige. at
b.-byrden paahviler sagsøgeren; i straffesager paahviler. med
faa undtagelser, b. for tiltaltes skyld paatalemyndigheden.
Bevisbyrde, se Bevis.
Bevæbning, se Vaaben.
Bevægelse. Et legeme el. et punkt siges at være i b..
naar det forandrer sin plads i rummet. B.-læren hører ind
under mckaniken og kan deles i kinematik og dynamik.
K i n e m a t i k eller f o r o n o m i er den rene b.-lære;
her betragtes b. alene i forhold til rummet og tiden og
uafhængig af begrebet kraft. Som selvstændig videnskab
pleier man at føre den tilbage til A. M. Ampere (1834i.
De simpleste b. er forskyvning (transIation\ dreining
(rotation), og skruing (torsion), d. e. b., hvor\-ed et legeme
dreier sig om en akse samtidig med, at det forskyves
langs denne akse. — Et punkts b. er bestemt, naar man
kan angive dets bane og plads i banen til enhver tid.
Man kan da beregne dets hastighed (s. d.) og acce-
leration (s. d.) til enhver tid. — Alle b. iagttager vi
som relative, d. v. s. vi iagttager Icgemernes plads-
forandring i forhold . til et system, der ansees som
fastliggende. Vi betragter jcrnbanetogets b. i forhold til
jorden. Men denne dreier sig om sin akse og bevæger
sig rundt solen, og endog solen bevæger sig i forhold
til fiksstjernerne. Det er et spørsmaaL om der over-
hovedet eksisterer nogetsomhelst fastliggende system,
noget absolut rum. Kcwton gik uden videre ud f ni.
at det eksisterede. Kant benegtedc det kategorisk. I vore
dage er spørsmaalet vakt paany. Efler Maxwells elek-
tromagnetiske teori antages rummet opfyldt af en «fast-
liggende» æter (s. d.), som forplanter de elektriske oif:
magnetiske kræfter og derved ogsaa 13'set gjennem rummet.
cachottier (t) m, hemmelig-
hedfkræmmer.
caokle ^) kogle; akravlc; kag-
len, skravl.
cacographie ® f. eaoography
(c) slet bogstavering.
cacophonie (fj r, cacophony
<q) mislyd.
cactier ®. cactua .V & Ct ">.
kaktus.
oad (c) (slang) oranibuskonduk-
tør; visergat: dagdriver: filister.
cadaatre^r; mjordebog: matri-
kulering, cadaatrer skyidiuptte.
cadaver [e\ cadavre (f; m,
kadaver, lig. "
caddy ei tedaase.
cadeau 'J) m, forwring; gove;
sving, snirkel.
cadenas (r m. luengelaas.
cadence fo) & ® r. tonefald:
rytme, tokt; fodlag.
cadencer (£) give tonefald, tokt.
cadet (r) m. yngste søn; yngre
broder, je aois son. qadot d'|in
an Jeg er et aar yngre end ham.
cadette (?) f, yngre (yngste)
datter, søster; stenhclle.
oadge fe) snige, snylte.
oadger (e) tor\'h*krr; soyltfr.
plottenslager.
cadran (r: m. (ar-. soi-Hkhr
komposrose.
eadratnre .r r. (ur^xrrk.
cadre (t) m. ramme; katirr
køie pl. (hærens) ruller.
Oadrer «f: pasae. stemnte.
eadue ;r nildefiprdig; ntræM-x
Ugjidig. mal (nO C. epilrpftt.
945
Bevægelse— Bewlck
946
Vi skulde nu vente at kunne iagttage elektriske, mag-
netiske eller optiske virkninger af den ponderable materies
b. i forhold til den fastliggende æter, f. eks. virkning af
jordklodens b. i verdensrommet paa lysets gang i vore
optiske instrumenter. Lysets aberration kan vanskelig
forklares uden ved at antage æteren fastliggende. Andre
fænomener er vanskeligere at forene med antagelsen. H.
A. Lorentz, Nobelpristagercn fra 1902, har ved en meget
elegant fuldstændig teori forsøgt at bringe alle elektriske
og optiske fænomener i samklang med den fastliggende
æter. Men der har været visse vanskeligheder, og disses
antal har tiltaget, efterat vi i katode- og Becquerel-
straaler har faaet nye midler til at prøve teorien. Stil-
lingen er for øieblikket den, at teorien om den fast-
liggende æter kanske maa falde, og det vil betyde en
vældig omveltning i de nu herskende fysiske grund-
begreber. — Den anvendte kinematik befatter sig med
studiet af maskindeles b., f. eks. Watts parallelogram,
tandhjuls-b., sveiv-b., rulling, b. af baandkjeder (stang-
syslemer), mekaniske apparater som pantograf, ekstrak-
ter 0. s. v.
Dynamiken behandler b. i forbindelse med de
aarsager, som bevirker forandringer i b. (kræftcr). Grund-
iaget er givet af Galilei («Discorsi», 1638), som paaviste
ummenhængen mellem kraft og acceleration. Paa Galileis
taoker hyggede Newton sin lære («Principia», 1687), som
danner grundlaget for de senere tiders mekanik. Efter
It have opstillet en del definitioner : masse eller mængde
if stof i et legeme = produktet af tæthed og volum,
et legemes b.s -mængde =^ produktet af hastigbed
H masse, et legemes træghed = dets evne til at gjøre
modstand mod hastighedsforandringer, ydre kraft
- en aarsag, som forandrer et legemes b.-tilstand,
npstiller Newton sine tre berømte aksiomer eller love
for b.i 1. Ethvert legeme forbliver i sin tilstand, enten
af ro eller af jevn retlinjet b., saalænge det ikke af ydre
kræfter tvinges til at forandre denne sin tilstand. 2. En
forandring i et legemes b.s-mængde er proportional med
den ydre bevægende kraft og foregaar i den retning, i
h\ ilken denne kraft virker. 3. Reaktionen (mod kraften)
er altid Hg aktionen (kraften) og dens retning modsat
dennes, eller: de kræfter, to legemer gjensidig øver mod
bioanden, er altid lige store og modsat rettet. Den
brstc af disse love gaar under navn af Galileis trægheds-
prindp. Paa grund af disse Newtons love ud vi klede
d Alembert sit princip for beregning af massers b. under
paavirkning af kræfler, og af dette princip udledede
endelig Lagrange sine b.-lign Inger, som maaske er dyna-
mikens vigtigste hjælpemiddel. Dynamiken kommer til
anvendelse i astronomien ved beregning af planet-b.
^y s- v., i utallige opgaver i matematisk fysik, ved bc-
n?gning af maskin- og bygningskonstruktioner o. s. v.
Newtons love for b. er oversåt paa dansk og udgivet af
C. Christiansen, Kjøbenhavn 1877.
Bevægelse. l. (Psykol.). De sjælelige tilstande giver
s'g kun gjennem b af og i den legemlige organisme til-
kjende for ydre iagttagelse. Studiet af viljens psykologi
er, særlig af A. Bain, bragt i nøie forbindelse med studiet
af de forskjellige arter af legemlig aktivitet, automatiske,
refleksraæssige, instinktmæssige og vilkaarlige b. Medens
sjælelivets fænomener, som de frem træder for den indre
oadnoée— ealllou
iagttagelse, af psykologerne er behandlet under syns-
punktet og betegnelsen «tilstande», der søgtes analyseret
i sine «elementer», har dansken C. Lambek i «Sjælelig
bevægelseslære», I — III, 1901—06, anvendt begrebet b. paa
selve de sjælelige fænomener. — 2. (Æstet.). B. kan
ligesom linjer give betragteren en æstetisk (begjærfri)
lyst, f. eks. ved rytme eller ynde, hvilken nærmest
beror paa, at b. udføres uden kraflspilde, d. e. unyttige
bibevægelser eller andre tegn paa anstrengelse.
BevægeUer, Planternes, er enten uafhængige af
livsvirksomheden og betegnes da som fysiske eller
kommer istand ved processer i levende celler og kaldes
da vitale. Til de første hører de saakaldte hygro-
skopiske b., som udføres af mange modne og tørre
plantedele, f. eks. sporehuse, kapsler, der aabner sig i
tørt og lukker sig i fugtigt veir. Cellerne i disse dele
reagerer uensartet saavel overfor vandoptagclsen som
under fordampningen i den tørre luft, og ved den spæn-
ding, som derved opstaar, fremkommer bevægelsen. De
vitale b. er af meget forskjellig art. En stedbevægelse
(«lokomotorisk b.») af hele planteindi videt tindes kun
hos lavtstaaende former, som f. eks. troldsmørret, hvis
smørlignende protoplasmamasser «kryber» henover raadne
træstubber i skogen. Lokomotorisk b. har ogsaa algernes
og soppenes svermesporer, samt spermatozoiderne hos
moser og karsporeplanter. B. er i disse tilfælde altid
bundet til vand og foregaar ved hjælp af særlige organer,
som kaldes .svingtraade el. cilier.
Hos fastsiddende planter kjendes et stort antal former
af b., der enten foregaar ved planternes vekst («vekst-b.*)
eller udføres af helt udvoksede plantedele («variations-b.»).
I de fleste tilfælde fremkaldes denne slags b. af ydre
forhold, som lys, varme, fugtighed, tyngdekraften etc.
og resultatet af bevægelserne er, at plantedelene kommer
til at indtage en bestemt stilling i forhold til paavirk-
ningens retning. Videre herom under specialartiklerne
Foto-, T e r m o-, Hydro- og G e o t r o p i s m e, samt
Søvn bevægelse r.
BevægeUesfysiologl el. «fysiologisk mekanik» kaldes
den gren af fysiologien, som anvender mekaniken paa
undersøgelse af synlige bevægelser, fornemmelig ledbe-
vægelser i dyrenes (og menneskets) legeme.
Bevæggrund (motiv) kaldes saadanne følelsesbetonede
forestillinger, som bestemmer viljen til at iverksætte eller
ophøre med en handling, fatte eller opgive beslutningen
om en fremtidig handling (forsæt). B. til at afholde sig
fra en handling kaldes kvietiver. Hvor baade motiver
og kvietiver eller forskjellige b. samtidig optræder
i strid med hinanden, indtræder overveielse og valg.
Bevidstheden om ikke at være bundet af en enkelt
bevæggrund føles som «fri bed».
Bevftring er den svenske hærs vernepligtige. Øvelses-
tiden var tidligere kun meget ringe, men ved loven af
1901 er tjenestetiden nu for kavaleri, feltartilleri og felt-
ingeniører 365 .dage, rekrutskole 281 og 2 indkoldeLser
å 42 dage i 2det og 3dje aar. og for resten 240 dage.
150 rekrutskole og 3 indkaldclser å 30 dage i 2det, 3dje
og 4de aar.
Bewick [bjuikj, Thomas (1753—1828), eng. xylograf,
er skaberen af det moderne træsnit, «tonsnittet». — I
mod.sætning til det ældrc. rent lineære træsnit og kobber-
cadocée ^ m. oaduoeoa (e)
nerknntav. heroldstav.
eadneité fr f, faldefienlighcd
alErldlj^hed; a)(yldigbed.
cafkrd (r. hyklesSsk. in. hyk-
W; sladderhank, cafarder hykle,
sbdrv.
«*fé é. & (?) m. kafé; (?1 ogs.
katk.
caféier ^ m, kaffebusk; kaffe-
plantageeier. oaféiére f. kaffe-
plantage.
oafetier (?) ni. knfévert. café-
tiére r. knfévertindc; kaffekande.
Cag'(je) erte.
oage (e) ft (f) r, bur: (e) ogs.
Slette I bur; (f) ogs. trnpp^ang;
(nr)kaftse; stanltraadgitter.
cagnard (f) luddoven. ro. do-
ven hund.
eagneax (f) (m) kalvbent (per-
son).
cagnotte iD r, pulje.
oagOt (r) skinhelllg. ra, hykler.
cagoterie-^r, oagotfame -m,
skinhelllghed.
cague d) r. hollandsk smakke,
kogg.
cahier (?) ro. (Btile)bog, hefte;
bogark.
cahoter (n skumple.
oahotte (f) f, rønne.
cailie (?) f, vagtei.
caillé (r) m. tykmelk.
cailler(f<: se c. løbe sammen,
•urne.
cailleter (f) skraale. præke.
caillette (g r, kallun; vrovle-
bøtte; stormfugl.
caiUou (f) m, flintcsten.
947
eaillouter— ealcinatlon
stikket frembringes alle schatteringer her ved korte lys-
linjer, som indridses i skyggepartierne.
Bex [béjy by i Schweiz. kanton Pays de Vaud, nær
Rhone, 390 m. o. h., 4 500 indb. Deilig natur, sundt klima,
svovl- og saltkilder, luftkursted (april — nov.): druekur,
vallekur; 2 000 kurgjester pr. aar. Saltverker.
Bexhill (B.-on-sea), by i England, østlige Sussexshire,
8 km. s.v. f. Hastings, 12 210 indb.; jernholdige kilder,
badested.
Bey (bei, beg\ tyrk., d. e. herre, en titel (ringere end
<pasha>, men høiere end «efendi»), der altid nævnes
efler navnet, og som tillægges fornemme indfødte (f. eks.
pashaernes sønner) og udlændinger samt høierc militære
og civile embedsmænd.
Beyer, Absalon Pederssøn, se Absalon Pe-
der ss øn.
Beyerifick, Martinus W i 1 1 c m (1 851 — ), professor
i mikrobiologi ved teknisk høiskole i Delft, er udenfor
lægernes kreds nut idens betydeligste bakteriolog. Hans
arbeider over bakterierncs stofskifte, særlig deres forhold
overfor surstof, over melkebakterier, over jordbakterier
m. m. har været af stor betydning. Særlig bckjendt er
ban som den, der først paaviste et smittestof af flltrer-
bare «usynlige mikrober* (ved tobakkens mosaiksygdom);
det er desuden ham, der løste spørsmaalet om «bak-
teroidernes» betydning som kvælstofopsamlerc ved belg-
planters knolddannelser.
Beyerleln, Franz Adam (1871—), t. forfatter, slog
igjennem med niilitærromanen cJena oder Sedan > (1903),
der vakte stor opsigt baade i og udenfor Tyskland. Blandt
hans øvrige arbeiderer militærskuespillet «Zapfenstreich».
Beyle/frcp/y, Marie Henri (1783—1842), fr. forfatter,
pseudonymet Stendhal, aandelig ætling af det 18 aarh.s
filosofer, i religiøs henseende ateist, som moralfllosof
epikuræer og som forfatter psykolog, i saa henseende en
af de merkeligste i det 19 aarh. Ulykkelige forhold i
hans barndom fremkaldte hos ham mistillid til menne-
skene og bragte ham til at lægge skjul paa sin naturs
følsomhed. Som ung deltog han i Napoleonskrigene, var
med ved Mareng(^ Jena, under toget til Rusland og de
efterfølgende kampe i Tyskland, levede siden et isoleret,
tilbagetrukket liv, for en stor del i Italien. Hans første
litterære arbeider var nogle musiker-biografier, studien
«Racine et Shakespeare», endel skildringer fra Italien og
den analyserende studie «Physiologic de Tamour». Hans
hovedverker er de to romaner «Le rouge et le noir»
(1831) og «La chartreuse de Parme» (1839), der begge
behandler tiden umiddelbart efter Napoleons fald. B. var
ingen fremragende artist, men en overmaade skarp og fin
psykolog, han trængte ind i følelses- og bevidsthedslivet,
analyserede de forskjellige foreteelser, føiede dem sammen
og granskede de sjæleiige love. Han har øvet stor ind-
flydelse paa eftertiden, har saaledes paavirket Mériméc,
Taine og af yngre ps3'kologer Paul Bourget. Af hans
autobiografiske optegnelser er udgivet flere samlinger.
Beypur, by i det sydvestlige Forindien, paa Malabar-
kysten, lidt s. f. Calicut, ca. 7 000 indb. ; skibsbyggeri og
handel med trælast.
Beyrich, Heinrich Ernst (1815—96), t. geolog og
palæontolog, professor i Berlin, fortjent ved udgivelse
af et geologisk kart over Tyskland.
Bex— Bettthy
948
Beyschlag, Johann Heinrich Chris to ph
Willibald (1823—1900), t. protestantisk teolog, er fur
fatter af en række teologiske verker og beg>'ndte ISTfi
udgivelsen af «Deutsch-evangelische Blåtter». Hans I»'
«Aus dem Leben eines Friihvollendeten» om en afded
I broder udkom i mange oplag.
Beza, Théodore (1519—1605), Calvins efterfolger wni
leder af kirken i Gen f, besluttede efter en alvorlig
sygdom at hellige sit liv til reformationen. Blev 15j9
prest og professor i Genf. Han sluttede sig ganske
til Calvin og forsvarede med dygtighed hans laAtyfi
baade med mund og pen. 1561 drog han til FraDkrigt-
for at virke for reformationen og var protestantfrnes
talsmand ved religionssamtalerne i Poissy (sep. 1561 t^
St. Germain (jan. 1562). Da de reformatoriske bestrar*
beiser viste sig frugtesløse, vendte han tilbage til Genf.
1564 blev han Calvins efterfølger som styrer af kirken.
som han ledede i hans aand.
Bezdån, by i Ungarn, komitat Bacs-Bodrog. ca. 9000
indb. (magyarer og tyskere); oljemøllcr, kornhandel avl
af hamp, raps og poteter.
Béziers [bezjær], by i sydøstlige Frankrige, depart.
Hérault (Languedoc), ved elven Orb og Canal du Midi.
49186 indb. (1901). Likører og brændevin, handel med
vin (Frontignan, Lunel o. s. v.), brændevin, kom og kvr^;.
Frugtbar omegn. Gammel bro over Orb, ruiner af et
teater fra romertiden (romernes Beterræ^; edelagdes i
albigenserkrigene 1209.
Bezoårgjeden (capra ægagrus) lever i Forasieo og
paa Kreta. Bjergdyr. Ligner en stenbuk, er som denne
noget større end tamgjeden og har mægtige, knininie
horn. Efterstræbtes tidligere for de eiendommelige be-
zoarkuglers skyld, der dannes i dens mavesæk, og s)m
tilskreves helbredende virkninger.
BezoSrrod, roden af vis.se dors/en la-årter ; morbær-
familien), der i Sydamerika anvendes som lægemiddol
mod slangcbid.
Bezold, Carl (1859—), t. orientalist, navnlig assyrio-
log, professor i Heidelberg; blandt hans skrifter kan
merkes «Die Achåmenideninschriften» (1882). «Cataloguc
of the cuneiform tablets in the Kouyunjik coUection
of the British museum I— V» (1889—99;. 'Ninive und
Babylon» (2 bd., 1903), «Die babylonisch-assyrischen
Keilinschriflen und ihre Bedeutung fur das Alte Te^t.>
(1904); udgav '^Orientalische Studien», festskrift for Tli
Noldeke (1906).
Bezold, Friedrich von (1848—), t. historiker
blev 1884 professor i historie i Brlangen. 1896 i Bonn
Blandt hans verker merkes «Kdnig Sigmund und dit
Heichskriege gegen die Hussiten» (3 bd. 1872-77 n^
hans aandfulde arbeide, <Zur Geschichte der deutsclien
Reformation» (1890; i Onckens «Algemeine Gcschichti
in Einzeldarstellungen»).
Bezzenberger, A d a 1 b e r t (1851 — ;, t sprogforsker
professor i sammenlignende sprog\iden.skab i K6nigsben«
Har særlig studeret litauisk og lettisk og udgiver sides
1876 tidsskriftet «Beitrage zur Kunde der indogcnnanh
schen Sprachen».
Bedthy, Od6n (1819— 96X ungarsk forfatter, roe^r:
produktiv, gjorde særlig lykke med flere af sine l^-sbp-l
«Steffen Kobor» o. a.
caiUouter fX< makadamisere.
ealUouteur r m, veiarbeider.
caYque r m, et bIhKs baad.
calrn '^ ntenroH.
caiase (f r. knsse: tromme.
oaiasier ;f; m. kusserer.
caiMOn ;c" & (f; m, krudtvogn:
ammunitionskiste; s;enkkusse; i^r
ogs. Dru%iuntkiMte.
caltlff (V lumpen fyr.
cajole @, oajoler x smigre,
smiske Tor.
cajolerie r f. cajolery e*
smiger, smisking.
caiute x, r, kahyt: keie.
cake @ knge ; klabbe sig sammen.
cal (f; m. haui*d liud, triel.
calabar e si>>irisk ekorn.
calabaah c flaskegru-skar;
griesknrfliiske.
ealala (r> m, (grønt)kur\'.
calalson t m, dybgaaende.
calame r m. skriverør.
calamine e> kiselgalmel, zlnk-
glas.
calamlnt e' bakkemynte.
calamité ff r. calamity ,e^
ulykke, eiendighed.
calamlteux ir. calamltoua
;e' ulyksalig, bedrøvelig.
oalandre r r. (t«i>niUe; 'ji^
lerke: konibllle.
ealandrer f rulle itai<.
calaah «^ kaleache^ogn<; ib»
hwtle.
caloair« r . ealcareoos
kalk-: T' o^Cs. m. kalkberi- >' *
ealear e fHttca%-n.
ealelnatloa o A f r. r.'k. »
aing.
949
Bedthy— Biarritz
950
Bedthy, Zoltån (1848—), ungarsk forfatter, littera-
turhistoriker, professor i æstetik, søn af foregaaende.
Han har skrevet One, psykologiske noveller, teaterkritiker,
meget anseede litterære af handlinger og en udmerket
QQgarsk litteraturhistorie.
Bhagalpur, se Baghalpur.
Bhagavad-gita, «den helliges sang» (findcs i 6 bog
af det indiske epos «Mahåbhårata»), et religions-filosoflsk
læredigt ikke tidligere end 3 aarh. f. Kr.)^ foredraget af
Krbhna for fyrst Ardshuna; det forherliger Vishnu som
det høieste væsen.
Bhagavata-Purana, se Pu ran a.
Bhagirathi, se Bagirathi.
Bhamo, se Ba mo.
Bhandara, se Ban dåra.
Bhang (farm.), se Hamp.
Bhar, se Bahar.
Bhartpur, se Bartpur.
Bhartrihåri (antagelig 7 aarh. e. Kr.), angivelig for-
fotteren af en samling indiske ordsprog, der deles i 3
tcenturier» (sanskrit caiakd), den første af erotisk ind-
bold. den anden omfattende leveregler og den tredje
omhandlende forsagelse.
Bhåskara med tilnavnet Acårya (den lærde), indisk
astronom, f. 1114 e. Kr., fuldendte 1150 et stort læredigt
<>m matematik og astronomi, som ansaaes for den bedste
systematiske lærebog i dette fag og var bygget paa et
;f Krahmagupta 500 aar tidligere forfattet skrift.
Bhat, kaste af sangere og fortællere i det nord ves t-
lisV Forindien; deres anseelse, tidligere meget stor, er
Ju i stadig aftagende.
Bhatgong, se Ba t gong.
Bhavabhuti, berømt indisk dramatiker (ca. 700 e. Kr.).
Af hans 3 bevarede dramaer henter de 2, « Mahavlratsha-
nta> ;<den store helts hændelser») og «Uttararåmatsha-
nb> '.Rama^s videre hændelser»), sit stof fra eposet
•Råmåyana»; det tredje, «Målatlmadhava» skildrer ly'ær-
hgliedsforholdet mellem Midhava og Målatl (Indicns
Romeo og Julie).
Bhavnagar (Bhaunagar), se Baunagar.
Bhlkshu («tigger»), betegnelse navnlig for de buddh-
istiske tiggermunke.
Bhiler (Bheels), kolariske stammer i Vindhyabjergene
<H tilgrsensende egne af Gudsjerat og Radsjputana,
Forindien, sterkt blandede levninger af Indiens førariske
folkning. Af arierne blev de forjaget fra sletten, hvor
de var bosat, til høilandet, hvor de lever af jagt, tildels
^S^a af akerbrug. Blandt b. findes intet kastevæsen.
Bhilsa, se Bilsa.
Bhima, se B i m a.
Bhiwani, se Bi va ni.
Bhopal, se B o p a 1.
Bhot, se Butan.
Bhownagree fbau'nægri], Sir Mancherjee Mer-
^anjee ;1851— ), f. i Bombay, af indisk herkomst,
advokat og siden 1895 medlem af det engelske under-
Iiua. Adledes under den store ind. udstilling i London
1S86. hvor han var kommissær for Indien.
BhudsJ (Bhuj), se Budsj.
Bhusawal, se Busawal.
Bhutan, se Butan.
ealoine— oalfkt
Bi, kemisk tegn for vismut.
Bi, sjoudtr., det samme ord b i, som ellers mest brages
i sammensætninger, betyder «ved> («ved vinden», se
Bidevind; t. bei, hoH. by). At 1 æ g g e bi, dreie bi,
lidet brugt i Norge, er at styre et skib til vinden og
delvis bakke dets seil, saa det gjør liden eller ingen fart.
Sml. Kaste bak og Kaste paa.
Bi- (lat), d. s. s. to-, tve- (bicolor, tofarvet^.
Bia'fra-bagteil, Vest-Afrika, den østlige del af de to
bugter, hvori Niger-deltaet deler Guinea-bugtens inderste
parti, i n. omgi vet af brit. Syd- Nigerias lave, sumpige og
usunde kystland, i ø. af tysk Kameruns og spansk Gui-
neas klippekyster. I B. ligger inderst den sp. ø Fcrnando
P6o og længere s. den portugisiske ø Uha do Principe.
Biåla. 1. Grænseelv mellem Galizien og østerrigsk
Schlesien, kommer fra Beskidernc og falder ud i Weichsel.
2. By i østerrigsk Galizien, ved elven B., 8 257 indb.
Industri i klæde, maskiner, vogne o. s. v.; handel med
klæde og svin. 3. By (Bjelaj i v. Rusland, rus.-polsk
guvernement Siedlce, ved elven Krxna, ca. 15 000 indb.;
kornhandel.
Blalowiez-skogen, stor skog i v. Rusland, 1276 km.',
i guvernementet Grodno. Høislette, i n. vande og elve:
Naren Ljesna. I skogen findes endnu bisonokser, som
er fredlyst, og hjørne, ulve, vildsvin, elg. Midt i
skogen byen Bialowieza med et keiserligt jagtslot.
Bialystok, se Bjelostok.
Biancavilla [-vVlja], by i sydl. Italien, provins Catania
(Sicilien),ved Etnas sydskraaning, 13 409 indb.; avl af korn,
•bomuld og frugt, grundlagdes 1480 som albanisk koloni.
Bianchi [bjdijkij, Lu i gi (1856—), siden 1886 ansat
som professor i matematik i Pisa. Hans hovedarbeider
angaar geometrien. Han redigerer det anseede tidsskrift
cAmali di matem».
Bianchi [bjånki], Nicomede (1818-86), ital. histo-
riker. Deltog 1848 i oprørct i Modena. 1871 piemon-
tesisk arkivdirektør, forfatter til det grundige «Storia
documentata della diplomazia europea in Italia 1814 —
61», 8 bd.
Bianchi-Oiovini ft/djjiti difo'w/ii7, Aurelio (1799—
1862), ital. forfatter. Urolig og polemisk anlagt, som
journalist og politiker arbeidende for Italiens samling og
frigjørelse førte han et omtumlet, ulykkeligt liv. Blandt
hans verker kan nævnes «Storia dé Papi».
Bianchifli IbJåtjkUni], Francesco (1662—1729),
bibliotekar hos kardinal Ottoboni, senere pavelig kammer-
herre og sekretær ved kalender-kongregat ionen. Den
angivelse for Venus-rotationen, omtr. 24 dage, B. udledede
af sine iagttagelser 1726, tillægges ikke længer noget værd.
Bia^nco, Andrea, venetiansk geograf i det 15 aarh.,
bekjendt for sit atlas af 1436.
BiSird [bjår], Auguste Francois (1798—1882), fr.
genremaler, født og uddannet i Lyon. Hans malerier
behandler enten emner hentet fra hans reiser til fjerne
lande (saavel Syden som Nordishavslandene), hvorved han
grundlagde den etnografiske genre i maleriet, dels bestaar
de af humoristiske genrebilleder fra smaaborgerlivet.
Sin reise til Brasilien har han beskrevet i en bog «Deux
années au Brésil» (1862).
Biarritz, Frankrige, badested ved Gascognebugten,
7 km. s. f. Adours munding, i depart. Nedrepyrenæerne,
ealeloefe . calelner Crj forkalke,
calcol r m, (ud-, bc)rcgnln|{;
OentyKdomj.
calciilAble ei å. X bervgnellK.
calcnlate e . ealculer ® md-,
caleuladon ié) beregning, over-
caleolenx i, calonloua (e)
»J< afsten; gruset.
ealoulUB (i'i (nyre)sten : regning.
caldron ,o. stor KJedel.
cafe ir;r. lust. sklbsrum; istop-
pe)kile. bedding.
calé (tj rig; mngelig liensiwngt:
stiv 1 sine lekser.
oalebasse (fi f. flnskegræskar;
grvskarflaske.
oaléche (f r, kalesche.
cale^on f m, underbukser.
calefaeient ,e^ varmende mid-
del.
oaléfaotlon ^r r. ophedning.
calefactory (e bedende, op-
varmende.
calefy (ei opvarme(s).
calembour ifj ra, ordspii. vits.
calendar .e . calendrler (f} m.
almanak. kalender; e' ogs. ind-
reglstrere.
omlender ,§ varm presse ; presse,
vatre.
calentore ,? hidsig feber.
calepin (f> m, notisbog.
caler (tj nedfire, str^ge (seil);
KJøIiiale (straf): stikke (dybt, om
skib); drive dank; afstive, bremse.
calf i.e kalv: (tykiieg.
calfat r m. kalfatrer; kalfater-
Jern. calfater kalfatre.
oalfeutrer— calmer
951
Bias— Blbelhaandskrifter
952
13000 indb. Tidligere l(un en ubetydelig fiskerb}' kom B. i
ry under Napoleon III og besøges nu af ca. 10 000 gjester.
Blas (omtr. 570 f. Kr.) fra PHene i Jonien nævnes
som en af Grækenlands saakaldtc syv vise. Man tillægger
ham den udtalelse: «Jeg bærer alt mit med mig» (lat.
Omnia mea mecum poTio\ som han skal have sagt, da
hans medborgere flygtede ud af sin beleirede by og søgte
at redde sine eiendelc.
Biavl, se Bier.
Bibån (flertal af arab. hah, port), navn paa flere
lokaliteter i Nord-Afrika. Mest bekjendt er det berømte
trange B.-pas i Algerie, ogsaa kaldt Jernporten, ind-
gangen til «La grande Kabylie», i den vestlige del af
prov. Constantine paa veien fra Alger til Setif, 438 m.
o. h., omgivet af ca. 700 m. hoie, steile Qeldvægge. Før
det franske herredømme kunde B. kun passeres mod en
afgift til de vilde bjergstammer, nu fører baade vei og
jernbane gjennem fjeldkløften.
Bibån el Moluk (eg. «kongegravenes porte»), Øvre-
Ægypten, kaldes en fjeld kløft ved Theben paa venstre
(vestre) Nilbred, 3V« km. v. n.v. f. landsbyen Kurnak med
de berømte i klippen indhugne faraoner-grave fra midten
af det 2 aartusen f. Kr. og senere.
Bibars I, ægyp. mameluksultan (1260—77), oprindelig
turkmensk slave, var en fremragende hersker og snedig
politiker, men troløs og grusom. Islam skylder B. over-
maade meget, idet han slog mongolerne i Syrien, betvang
Assassinerne og gav de kristne korsfarerstater dødsstødet
ved at erobre deres vigtigste borge.
Bibbiéna, Bernardo Dovizi da (1470— 1520), ital.
forfatter, kardinal, bekjendt for sin komedie «Calandra»,
hvis intrige er hentet fra Plautus' komedie «Menæchmi»;
den gjorde i sin tid stor lykke.
Bibel (af det græske ord biblia, bøgerne), «bogen»,
«bøgernes bog>, indeholder det gamle og nye testamentes
hellige skrifter. Disse er kanoniske for de kristne, d. e.
regel og rettesnor for lære og liv. Navnet testamente, d. e.
pakt, stammer fra den latinske bibelovers. Vulgata.
Den ældste kristne kirkes b. var det gamle testa-
mente, som overtoges fra jødedommen. I denne er det
gamle testamentes indhold bestemt forskjelligt. De palæsti-
nensiske jøders b. indeholdt 24 skrifter, som deltes i tre
hovedgrupper: I. Loven (thora), d. e. de 5 Moscbøger,
II. Profeterne (nebim), sonl atter falder i to klasser: de
forreste, d. e. Josva, Dommerne, Samuel og Kongernes
bog, og de bagerste, d. e. Esaias, Jeremtas, Kzekiel og de
12 profeters bog, og III. «Skrifterne», d. e. Krønikernes
bog, Salmeme, Job, Ordsprogene, Ruth, Høisangen, Prædi-
keren. Klagesangene, Ester, Daniel og Esras (d. c. Esras-
Nehemias). Disse skrifter er senest i slutningen af 2 eller
begyndelsen af 1 aarh. f. Kr. samlet til en kanon. De
alexandrinske jøder fulgte ikke denne inddeling, men
ophørte med at skjelne mellem profeterne og «skrifterne»
og regnede en del af de apokryfe skrifter med til disse.
De nytestamentlige forfattere følger den palæstinensiske
kanon, men citerer og hentyder samtidig til flere ukano-
niske skrifter. I oldtiden var de forskjellige kirkers op-
fatning delt, idet nogle fulgte den palæstinensiske, andre
den alexandrinske kanon. Først Hicronymus og Augustin
bragte denne usikkerhed til afslutning, idet den gammel-
testamentlige kanons indhold paa synoderne i Hippo (393)
og Karthago (397) bestemtes til at omfatte de ovennx^-ntr
24 skrifter samt flere apokryfer. Til denne opfatning har
romerkirken sluttet sig. idet Trien ti nerkoncilet fast^hig.
at alle apokryfe skrifter skulde anerkjendes som kano-
niske med undtagelse af 3 og 4 Esras og Manasses bøD.
som man satte efter det nye testamente som et Ulla?g
til bibelen. Paa synoden i Jerusalem 1672 har deo
græske kirke sluttet sig til den romerske opfatning
Den lutherske kirke anerkjender kun den palæstinensiske
kanons skrifter som kanoniske, men giver de apoknie
skrifter plads i bibelen som et tillæg til disse. Den
reformerte kirke har deri mod efter nogen vaklen gan^c
Qernet apokryferne af bibelen. — Samtlige skrifter i det
gamle testamente er skrevet paa hebraisk med undtagelse
af mindre stykker i Daniel (2, 4—7. 28 og Esras l>ig
(4, 6-8. 18; 7, 12—26), som er paa aramæisk.
Det nye testamente indeholder 27 skrifter: de \
evangelier, Apostlernes gj.. 13 breve af Paulus, Hebnrer-
brevet, Jakobs brev, 1 og 2 Peters brev, 1,2 og 3 Johannes
brev, Judas' brev og Johannes aabenbaring. Disse skrif-
ter er først efterhaanden samlet til en kanon. Den
første menighed henholdt sig til apostlernes undervisning
og den apostoliske tradition. Da denne imidlertid be-
gyndte at blive usikker, bl. a. paa grund af gnostikernes
forfalskninger, førtes man naturlig til at Isrgge hoved-
vegten paa apostlernes og den apostoliske tids skrifliii^e
efterladenskaber. Allerede ved slutningen af 2 aarh.
har vi fra de forskjelligste egne af kirken vidne^byrd
om en kanon, bestaaende af de 4 evangelier, Apostlernes
gj., Paulus' breve, 1 Peters brev og 1 Johannes' brev.
De øvrige skrifter var derimod omstridt. Paa synoderne
i Hippo (393) og Karthago (397) blev ogsaa disse aner-
kjendt som kanoniske, hvorved det nye testamente fik sin
nuværende skikkelse. Paa Trientinerkoncilet har romer-
kirken sluttet sig hertil. Luther optog ligeledes alle de
nytestamentlige skrifter i sin b.-oversættelse. roen for-
synede dem med forord, hvori han kritiseredc enkelte
af dem (særlig Jakobs brev og Johannes* aabenbaring.
som ikke syntes ham at stemme med hans religiøse gnind-
betragtning. Alle de nytestamentlige skrifter er affattet paa
græsk; dog er mulig Matthæus evangelium opr. skre\et
paa hebraisk. [F. Buhl. «Den gammeltestamentlige skrift-
overlevering», Kbh. 1885; L. W. Schat- Petersen, «Indled^
ning til det nye testamente», Kbh. 1899.]
Bibelforbud. 1 oldkirken var det almindetigt. at
lægfolk læste den hellige skrift. Denne skik tabte si.
efterhaanden i middelalderen, bl. a. fordi latinen bie^
det offlcielle kirkesprog. Da valdenseme, kathareme m
andre retninger begyndte at benytte skriften polemi^l
mod kirken, udstedte forskjellige kirkemøder, f. eks ;
Toulouse 1229 og Tarragona 1234. forbud mod, at Iffgfol.-
besad bibelen paa modersmaalet. Det samme gjenta
synoden i Oxford 1408 overfor Wiclifs oversætlelsc. D«\
tillader romerkirken i almindellghed brugen af kirke!.
autoriserede bibler, . ofte forsynet med forklaren»;
noter. Flere paver har derimod forkastet de e\'angcli^t'
bibelselskabers virksomhed.
Blbelhaandskrifter. De oprindellge haandskriar
til det gamle testamente var ruller af skind og pap)r^
jfr. Jerem. 36, 14. Ved synagogetjenesten har denne ftr
holdt sig, medens man foroiTigt vistnok omtr. paa Kn<
calfeutrer (ir) tirtte.
oaliber (e). calibre (C^' a (D
m, knilbcr.
calibrate(e. calibrerr: maaic
\idden ar.
calioe (?; m. (nnd%'er)knlk ;
(bIomster)bief{er.
calico fe', calicot .? m. knliko:
(f o{{s. butikbctjent.
ealifourchon (?): åe. over-
skrævH.
cålin ff kjælen, IndsmiKit^nde.
cåliner fi kjn-k* for, smigre.
cålfneHe/ r. Kjæleri: sleskcri.
ealinot (?) in< dummcpeter.
calinotade r. erkedumhed.
oallMOn if' m. niandelkn|{e.
oaliathenics <e^ pl. fransk
l(ymnastlk. onstnndsøvelser.
calktjp) kalkere; kalftitre; skjær-
pe, skarpsko; (sb) (i8)brodde.
calkin (r) hake paa hestesko.
oall Tel kalde; vække; lyse for
(i kirken); raabe; se indom: an>
løbe ; (sb) kalden, raab(en); opraab;
krav ; indkaldelse ; kald ; tIbU, kort
bcsøg: signal.
calleox (fl. calloaa (^ haard-
hudet.
oallMité (f r. callodtv
haardhttdethed.
callOW (e^ QmtIm.
oalm ie!< rollK. stille: «b '
sUlle: (rb) berollife. stille. L
calme r m. m, «tnhed « -
stille; (a^]) rollK. nUlle.
ealmer \f) beroiifte: a-^--
lirgxe sig.
953
Bibelkritlk— Blbeloversættelser
954
tid gik over til bogformen. Det hebraiske alfabet inde-
holdt kua konsonanter; først i 7 — 8 aarh. e. Kr. har
jødiske lærde, massoreterne, tilføiet vokaler. De ældste
bevarede haandskrifter til det gamle testamente (et babylo-
nisk haandskrift til de senere profeter fra 916 og et
haandskrift til hele det gamle testamente fra 1010) er for-
holdsvis seue. Dette skyldes den omstændighed, at
JHderne tilintetgjorde de opslidte haandskrifter for at
Mkre dem mod profanation. Vigttge hjælpemidler til at
bestemme det gamle testamentes tekst er fremdeles tekst-
overleveringen i jødiske verker og de gamle oversættelser.
De ældste trykte udgaver af det gamle testamente er
Salmerne fra 1477 og hele det gamle testamente fira 1488.
De oprindelige haandskrifter til det nye testamente er
i;aaet tabt. De har vistnok været ruller skrevet paa papyrus,
og senere paa pergament. I det første aarh. e. Kr. afløstes
rulleformen af bogform. De ældste bevarede haandskrifter
til det nye testamente er fra 4 og 5 aarh. Vigtige tekstkritiske
lijælpemidler er desuden de gamle oversættelser og cita-
tenie hos kirkefædrene. Vor nuværende kapitelinddeling
skriver sig fra 13 aarh.; vor versinddeling indførtes af
Robert Stephanus i hans udgaveaf 1551. De ældste trykte
udgaver af det nye testamente i grundteksten er Complu-
tenserpolyglotten (1522) og Erasmus' 5 udgaver (1516—35).
Den anden af disse benyttede Luther til sin oversættelse.
Bibelkritlk kalder man den videnskabelige prøvelse
af de traditionelle anskuelser om bibelen. Den gaar ud
paa at bestemme bibelens oprindelige tekst (tekstkritik)
^ undersøge de bibelske bøgers egthed, resp. deres
«^rindelse og sammensætning, deres religiøse og historiske
nird iitterærkritik, kildekritik, høiere kritik). Da den
nndersøgelse, som vedrører bogernes egthed og historiske
troværdighed, er skikket til at paakalde den almindeligste
interesse, er det den, som populært forstaaes ved navnet
b. Fremgaaet især af oplysningstiden har b. tåget sit
største opsving i det 19 aarh., og hovedpunkterne i dens
advikliDg betegnes for det nye testamentes vedk. ved
uvnet F. C. Baur og den fra ham udgaaede Tubinger-
skole af Baurs verker kan særlig nævnes hans «Paulus»)
*^ for det gamle testamentes vedk. ved navnene Graf og
Wellhausen, hvis arbeider om Israels historie («Prole-
Ipinena zur Geschichte Israels», 5 Aufl. 1899) og om
Koiebegeme (cKomposition des Hexateuchs», 3 Aufl.1899)
bir vakt den sterste opsigt og strid.
Blbeloversættelser. De ældste overs, af det gamle
tntamente fra hebraisk er : den alexandrinske overs,
^ptoaginta, s. d.), den latinske overs. (Vulgata, overs.
af Hieronymus i 4 aarh.X de jødiske targumer (gjen-
givelse af bibelen paa aramæisk) og den syriske overs.
i'eshittha. d. e. den simple, fra ^ eller 3 aarh.). De
^'i^tigste ældste overs, af det nye testamente fra græsk
ct: de syriske overs. (Curetons fragmenter, d. e. nogle
fragmenter af evangeliet udgivet af Cureton, og Peshittha),
deægyptiske overs, (den nedreægyptiske, ogsaa kaldt
den koptiske fra 2 aarh., og den sahidiske, d. e. den
ovrcaejfjpliske, som kun haves i fragmenter), den æthi-
0 piske overs, fra Nubien og Abessinien fra 4 eller 5
aarb., de latinske overs. («Itala», d. e. de gamle latinske
oven. fra Afrika og Italien, og Vulgata) og den gotiske
overs, overs, af biskop Ulfilas i 4 aarh.). Efter oldtidens
slutning blev bibelen efterhaanden oversåt paa alle
ealomniateur— camard
europæiske sprog. — K n g 1 a n d. Der er bevarct frag-
menter af en angelsachsisk b. Den første fuldstændige
b. er Wiclifs overs, fra Vulgata, som udkom 1382. De første
trykte udgaver er W. Tyndales overs, af det nye testa-
mente efter gnindsproget (1525). Den første fuldstændige
b. er M. Coverdales (1535). 1568 udkom den saakaldte
«Biskopernes bibel», som i revidcret udgave(1611) under
navn af «den autoriserede bibel» har holdt sig som kirke-
bibel indtil vore dage. Den nyeste reviderede engelske b.
er overs, af det nye testamente (1881), af det gamle testa-
mente (1885) og af apokryferne (1895). En selvstændig
engelsk b. er givet af Ferrar Fenton i forening med flere:
«The twentieth century New testament» (1898—1901). —
Tyskland. Fragmenter af gamle tyske b. er bevaret.
i Fra slutningen af middelalderen har man flere fuldstæn-
dige overs, fra Vulgata. Den første trykte bibel udkom
1466 i Strassburg. Luthers navnkundige overs, efter den
hebraiske og græske grundtekst fuldendtes 1534; det nye
I testamente udkom 1522. Denne overs, blev lagt til grund
for mange af de lutherske landskirkers b. I 19 aarh.
blev den underkastet en revision. 1867 udkom det nye
testamente, 1883 det gamle testamente og 1892 en endelig
revision. Af nyere selvstændige tyske b. maa nævnes
E. Kautzschs overs, af det gamle testamente (2 udg. 1896) og
I C. Weizsåckers overs, af det nye testamente (9 opl. 1904). —
Frankrige. Den ældste fuldstændige b. er fra Ludvig
den helliges tid. 1530 udkom Le Févrcs overs, væsentlig
efter Vulgata. 1535 udkom Pierre Roberts (Olivetanus)
overs., som i en revideret udgave af 1588 blev de franske
protestanters kirkebibel. Senere blev den i det mindste
i Frankrige afløst af Ostervalds overs, af 1744. Den prote-
stantiske kirkebibel er udkommet i revideret overs. : det nye
testamente 1872 ved H. Oltramare og det gamle testamente
1874 ved L. Segond. — Norge. Indtil 1814 havde Norge
samme b. som Danmark. 1819 udkom en revideret overs,
af kirkebibelen, ved Bech, Hersleb, Stenersen, Pa vels og
Sigwardt (ny udg. 1830 ved Hersleb og af det nye testa-
mente 1873 ved Skaar). Paa det Norske bibelselskabs
initiativ udarb. (ved Thistedahl, Kaurin. C. A. Holmboe,
Dietrichson, Caspari, Nissen og Johnson) en fuldstændig
ny overs, af det gamle testamente, som udkom 1851—76,
i revideret udg. 1876—87 og atter efter en ny revision 1891.
Samme selskab har foranstaltet en ny overs, af det nye
testamente, som udkom 1904, udarb. af en kommission,
af hvilken Bugge, Caspari, Johnson, Blix, Bang, Odland og
J. Storm har været medlemmer. En overs, af det nye
testamente paa norsk folkemaal er efter forarbeider af
Aasen, Belsheim, Skard m. fl. udgivet af E. Blix (1889).
Fyrste Mosebok, umsett [av Seippel], udk. 1905. Ved Skaars
foranstaltning udk. den finske bibelovcrs. i sin helhed 1895.
— Danmark. Overs, af forskj. bibelske skrifter fra slutn.
af middelalderen er bevaret. 1524 udk. det nye testamente
første gang i dansk overs, ved Hans Mikkelsen og Chr.
Winter. 1529 udkom Chr. Pedersens overs, af det nye testa-
mente. 1550 kom den saakaldte (Kristian IITs bibel»,
udarbeidet af Chr. Pedersen paa grundlag af Luthers
overs. 1607 udgav H. P. Resen en ny b. efter grund-
sprogene, som 1647 blev revideret af H. Svane. Denne
ligger til grund for den nuværende autoriserede overs. Det
nye testamente blev revideret 1819, det gamle testamente
1871. De vigtigste selvstændige b. i 19 aarh. er udgivet
calomniatenr (£) bag^askende.
• bagvasker.
calomnie |} r. bagvaskelw.
calomoier fj baforaake.
calorlc e; Tarmestof.
calorie I r, varmeenhed.
ealorlfére f) m, ▼armeapparat.
caiorillc eu caloriflqae ®
oalorlmeter (ci, calorlmétre
(f) m. vurmemaaler.
calot iD m, hattebund; sklfei^
blok; liden kile. kloda.
oalotard, calotin i|} m, aort-
VJoIe (prest).
oalotte(r, r, kalot: hue; preste-
; sl»n|{; ørefik.
i calqne (?) m, kopi; KJcanem-
tqpaing. calouer kalkere; kopi-
ere, calqooir m, kalkersUn.
oalumnlate (e) bagvaske. ca-
Inmnlator bagtaler.
oalumny (e^ bagtalelæ.
Calvaire {T) m, Calvary ®
Golgata.
calve (^ kalve.
calviUe ili r. kalville. Jordæble.
calvitle (?) f. calvlty (e) akai-
dethed.
camaYeu ® m. graat, ensrar%-et
maleri; smagløat teaterstykke.
oamail (r> m, (geistlig) kaabe;
(dame)overstykke.
oamarade (jr) m, kamerat.
oamard (f) (m) brak-, stump-
na'9et (person).
955
Bibelselskaber— Bibliofil
956
eamarl I la— oamom i le
Titelblad Ul den første danske bibelovers. («Kristian IIIs bibel >).
af C. H. Kalkar m. fl. medarbeidere (1845—47) og J. C.
Lindberg (1837— 56). Overs, af det nye testamente er givet
af T. S. Rørdam (2 iidg. 1894). Prøveovers. til en revision
af den autoriserede overs, af A. S. Poulsen og J. L. Ussing
(2 udg. 1897) og J. Jacobsen og G. Koch (1906). [C. J.
Brandt, «Udsigt over de danske bibelovers. historie»,
Kbh. 1889.] — Sverige. Forskjellige overs, er bevarede
fra middelalderen. 1526 udkom den første svenske overs,
af det nye testamente ved Olaus Pelri, og 1541 en overs,
af hele bibelen ved Laurentius Petri. 1703 udkom den
saakaldte Karl XI Ts bibel, som endnu er Sveriges offi-
cielle kirkebibel. Den er gjentagne gange blevet revideret.
1882 udkom en ny overs, af det nye testamente ved A. N.
Sundberg, C. A. Toren og M. Johansson. 1898 fulgtes
denne af en ny overs, af det gamle testamente (revideret
udgave 1903) ved A. N. Sundberg, M. Johansson,
W. Rudin, Es. Tegner og J. Personne. — Finland.
M. Agricola udgav 1548 en overs, af det nye testamente
og senere overs, af flere gammeltestamentlige skrifter.
Den første fuldstændige b. udkom 1642; en ny revi-
deret udgave blev trykt 1685 i Åbo. En revideret finsk
b. udkom 1859 ved A. W. Ingman. — Island. 1540
blev det nye testamente overs, af Oddur Gottskålksson
og 1584 hele bibelen af biskop Gudbrandr Thorlaksson.
Paa det Islandske bibelselskabs initiativ er en ny overs,
af det nye testamente udkommet 1825—27 og en ny
revision af hele bibelen 1841 og 1859. (Se forøvrlgt
meste artikel.)
Bibelselskaber er foreninger til bibelens udbredelv.
I begyndelsen af 18 aarh. stifledes flere saadanne, vom
i regelen tillige var missions- og traktatselskaber. Deres
hovedvirksomhed falder i 19 aarh. 1804 stiftedes i Lon-
don det Britiske og udenlandskc b. Dets formui
er <at udbrede de hellige skrifter i den autoriserede
engelske overs, uden menneskelige tilsætninger, anmerii-
ninger og forklaringer, og at hjælpe fremmede lande til
anskaffelsen af skrifterne paa modersmaalet». Det har
udfoldet en mægtig virksomhed. Ifølge beretningeo for
juni maaned 1906 har selskabet ladet bibelen over^tte
paa mere end 400 sprog; dets samlede skrifludbredelse
siden dets stiftelse er 198 515 199 ekspl. Det har fremdeles
dels direkte, dels inddirekte givet stødet til dannelsen
af b. i andre lande: Basel (1804), Berlin (1806), Finland.
Wurttemberg og Paris (1812), Holland, Sverige (181.V og
New York (1816) o. s. v. Det Norske b. blev stiftet
1816 og har ifølge den 90de aarsberetning (1905 siden da
udbredt 1219 330 hellige skrifter. Det Danske b blev
stiftet 1814. Ifølge 89de aarsberetning for 1906 har det
siden dets stiftelse udbredt ialt 1 037 327 hellige skrifter
Begge disse selskaber har desuden indlagt sig fortjeneste
ved at foranstalte nye forbedrede bibelovers. :s. d. .
Biberachy Wurttemberg, by i Donaukredsen, ved Kivs.
tilløb til Donau fra syd, 9 000 indb.
Bibemelle, pi m pin elle Cpolerium sanguisorba)^
en til rosefamilien horende urt, tidligere brugt som læge
middel. Dens blade, som hele vinteren igjennem holder
sig grønne, anvendes i Mellemeuropa til salat. Er ikk^
vildtvoksende hos os.
Biberg, Nils Fredrik (1776— 1827), sv. filosof, pro^
fessor ved universitetet i Upsala. Hans filosofiske fore-
læsninger dreier sig især om rets- og samfundslære. han
udgav en «Lårobok i den filosofiska kriminalråtten». al
andre skrifter et om «Grekemas episka och tra^skn
skaldekonst, sedd ur dess rellgiosa synspunkt». «Om
falsk og sann liberalism» (1823).
Bibe'sco. l. Dimitri Barbo B. (1801— 69, rumænsk
fyrste, adopteret af sin onkel fyrst Stirbey. hvis navn
han antog; deltog 1821 i Ypsilantis oprør og senere i
udarbeidelsen af det «organiske reglement». Valgtei
af sultanen til ho.spodar i Valakiet (1849—56. — 2
Georg B. (1804—73), broder af foreg. styrtede fyrs
Alex. Ghika og efterfulgte ham som hospodar i Valakiet
Han gjennemførte betydelige reformer og ha?vedc told-
grænsen mod Moldau. men paa grund af hans sterki
afbængighed af Rusland tvang en opstand ham til ad
nedlægge regjeringen. — 3. Georg B. (1834—). sen a(
foreg., fr. officer, har bl. a. skrevet «Campagne de 1870» (ij
«Au Mexique 1861».
Bi'blia pau'perum, d. e. «bibel for fattige», kalda
en i middelalderen meget udbredt samling af bibeNki
billeder. Den kjendes fra 13 aarh. af og findes tnkt
træsnit for den egentlige bogtrykkerkunsts opfindelsf
(se B lok bøger). Paa hver side findes fire portnetff
af bibelske personligheder og tre billeder, et nytestamen'
ligt mellem to gammeltest. «typer». Latinske skriflstedr
(tilsidst ogsaa tyske) findes tilføiet.
Bibliofil (græ., «bogelsker»), en interesseret bogsamlrf.
hvad enten hans intere.sse væsentlig beror paa begern:^
udstjT eller paa deres indhold.
camarilla (1) r. hofklik.
camber (e) konveks bue; (ajø-
udtr.) katteryg.
cambist ' (e) bankier, veksel-
kyndig.
cambouis (f) m, (gammel) smø-
relse, olje.
cambré (f) krum. buet.
cambrer f) krumme, bøie.
cambrlc (e; knmmerdug.
cambrioleur ifj m. Indbmdstyw
cambuae (r) r. proviantkammer;
kneipe, cambusier m, proviant-
rorvalter.
came (f) r. hævekam (paa lijul).
camée ir m, kame.
camel (•! kamel.
caméléon Tj m. kamæleon;
vægelsindet menneske.
camelopard {e) gi mf.
camelot (rj m, kamelot (toi):
gadesælger, avisgut.
camelote Cti r, (elendigt) krom,
skrap.
camelotier (?) m, kramhand-
ler; daarligt papir.
CameO (e) ædelsten med op-
hølede figurer.
cameraliatlca (ej pl, finan»-
vldcnskab.
fMM-f
camérliagae (f
kammerherre.
oamion if' m. ftngt-. bk>iT&
malerpotte. caiBlonnear >
fVagtekuak.
camlsole fr, nnderlreir vn
C. de force spirndtnile
camlet .e' kamelot.
oamomlle .e\ eamoaiille ^
gaawblom, kamille.
957
Bibliograf!
958
Bibliografi, en efter biblioteksmæssige principer ud-
ført beskrivelse af bøger. Beskrivelsen kan være ind-
skrænket til en korrekt angivelse af forfatternavn, titel,
trykkested, trykkeaar og format (sideantal), men omfatter
ofie ogsaa indholdsangivelse, litterære og typografiske
opijsninger, angivelse af den specielle samler\'ærdi (sjel-
deohed. auktionspriser) o. s. v. En særegen art af bi-
bliografisk litteratur danner de saakaldte forfatterleksika,
livor det bibliografiske materiel forekommer indordnct
under de enkelte forfatteres biografier («bio-b.»).
B. over hele verdenslitteraturen findcs ikke ; selv kata-
logeme fra de største biblioteker (særlig da Bibliotbéque
oationale i Paris og Library of the British museum)
danner her kun smaa tilløb. Et omfattende forfatter-
leksikon har man i Jochers «AUgemeines Gelchrten-
Lexikon> (1750—51), forts, af Adelung (1784-87), Roter-
mund .1810—19) og Gunther (1897). Flere bibliografiske
verker })ehandler sjeldne og dyrebare bøger, saaledes
især Brunet. «Manuel du libraire et de Tamateur de
livrcs" (5 udg. 1860—65) med «Supplement» (1878—80),
og Graesse, «Trésor de livres rares et précieux (1859—69).
Den ældstc trykte litteratur har været behandlet af talrige
bil)liografer i større verker, hvoraf fremhævcs Panzer.
Anuales typographici ad a. 1536» (1792— 1803\ og Hain,
«Repertorium bibliographicum ad a. 1500> (1820—38)
med Ondices» af Burger (1891) og supplementer af
Copingcr (1895—1902) og Heichling (1905—07).
Af intcrnationale kataloger inden enkelte fag haves
flere. Et produkt af nutidens kooperative tendenser er
«aledes 'International catalogue of scientific litcrature.
Pablislied for the International council by the Royal
wiety of London > (1902 ff.), i 17 forskjellige afdelinger.
iVriodiske publikationer af lignende art for andre viden*
*aberharman i «Bibliographic agricole» (1905 ff.), «Revue
del ingénieur et index technique» (1898 ff.), «Internationale
Bihiiogniphie der Kunstwissen.scliaft 1902 ff.» (1903 ff.).
Af de forskjellige nationalbibliografier skal enkelte af
de iRtydeligste nævnes. Af tyske: Heinsius, «AUgemeines
Bucherlexikon der von 1 700 erschienenen Bucher» (bd.
1-19. 1812 — 94); Hinrich, «Verzeichnis der im dcutschen
Bochandel neu erschienenen und neu aufgelegtcn Bucher»
1797- dato); Georg og Ost, < Sch lagwort- Katalog» (1889 0.);
«Bibliographie der deutschen Zeitschriften-Literatur»
1*H7 ff.). Af franske: Quérard, «La France littéraire»
1^27—64) og sammes «La litterature fran^ai.se contem-
poralne» (1840—57); Lorenz, «Catalogue general de la
librairie fran^aise contemporaine» (1867 ff.). Af engelske:
Uwndes, «The bibliographerVs manual of English litera-
tori» (1869); Allibone, «Critical dlctionary of Engli.sh
litrrature» (1859—71) med «Supplement» (1891); «The
English catalogue of books 1835—1900» (1864-1901).
Af amerikanske : Evans, «American bibliography 1639 —
17.>0>:i903— 04); «American catalogue» (1880 ff.); Poole,
*Index to periodical litcrature*, 3 opi. med supple-
mentbd. (1882— 1905).
l>e betydeligste arbeider inden norsk b. er: Pettersen,
«Bibliotheca Nor\'egica. Bd. I. Norsk boglcxikon 1643—
1813» (hefte 1—2, 1899—1901; hefte 3 [sidste] under
tnkning); bd. II. «Skrifter om Norge, normænd og norske
forhold i udlandets literatur» (samling 1, nr. 1—3000),
1907; «Norsk bogfortegnelse» 1814—47 (1848), 1848—65
camp— cmnoel
(1870), 1866—72 (1877), register for 1848—65 og 1866—
72 (1880), 1873—82 (1885) med register (1887), 1883—90
(1892), 1891—1902 (1902); «Norsk bogfortegnelse, udg.
af Universitets-biblioteket» (aarlig siden 1883); «Aars-
katalog over norsk litteratur, udg. af den Norske bog-
handlerforening* (aarlig siden 1903); Bøtten- Hansen, cLa
Norvége Htteraire» (1868); Halvorsen, «Norsk forfatter-
lexlkon 1814—80» (1881— ff.; fra bd. 5. slutn., redige-
ret af Koht). Norske special-b.. har man bl. a. i Petter-
sens «Udlændingers reiser i Norge» (1897); [Schweigaard],
«Bibliografisk fortegnelse over skrifter og af handlinger
vedrørende Norges topografisk-historlsk-statistiske be-
skrivelse» (1897); «Katalog over Norges geografiske op-
maalings norske landkartsamling», ved Sejersted (1904);
Munthe, «Oversigt over, hvad der findes af bidrag til
norske slægters historie i den før 1904 trykte litteratur»
(1906); Halvorsen, «Bibliografi.ske oplysninger til Henrik
Ibsens verker» (1901); «Holberglilteratur i det Deich-
manske bibliothek», ved Nyhuus (1906).
Af dansk b. vedrører en stor del Norge, saaledes især
«Bibliotheca Danica, s\'stematisk fortegnelse over den
danske litteratur 1482—1830» (1877—1902) og Nyerup og
Kraft, «Almindeligt litteraturlexicon for Danmark, Norge
og Island» (1818—20). Af en større «Dansk bogfortegnelse»
er hidindtil (1861—1903) under forskjellige redaktører
udkommet 5 bd., omfattende perioden 1841 — 1900; en
mindre bogfortegnelse med samme titel udgives aarlig
af G. E. C. Gad (1861 ff.). Desuden kan merkes Erslew,
«Almindeligt forfatter- lexikon for Danmark med bilande
1814—53» (1843—68) og «Aarsberetninger og meddelelser
fra det Store kgl. bibliothek» (1870— 98}, hvoraf bd. 1—2
Indeholder en udførlig fortegnelse over den danske trykte
litteratur før 1550. Af special-b. af interesse for Norge
skal, udenom de forskjellige Holberg-b , kun nævnes den
«Fortegnelse over historisk litteratur», som aarlig ind-
tages i dansk «Historisk tidsskrift». Islands b. er leveret
i Lidderdales «Catalogue of books printed in Iceland
1578—1880 in the British museum» (1885} med supple-
menter af Fiske (1886 — 90); aarlige islandske bogforteg-
nelser gives desuden som tillæg til «Dansk bogfortegnelse».
En b. over sagalitteraturen har man i Mobius' «Catalogus
librorum Islandicorum et Norvcgicorum » (1856), forts, i
hans «V^erzeichniss der auf dem Gebiete der altnordi-
schen Sprache erschienenen Schriften» (1880). Grønlands
og Færøernes b. leveres i Lauridsens « Bibliographia Groen-
landica» (1890) og Paturssous «Færøyskt bokatal» (1905).
Af almindelige svenske b. kan nævnes Linnstmms
«Svenskt boklexikon for 1830—65» (1867—84), forts, i
«Svensk bokkatalog» for 1866—75 (1878), 1876—85 (1890),
1886—95 (1898—1900) samt den aarlige udkomne «Års-
katalog f&r svenska bokhandeln» (1855 ff.). Af de talrige
svenske special-b. findes flere i «Kungl. bibliotekets
handlingar» (1879 — 1905); for de øvriges vedkommende
henvises til Lundstedts «Aper9u de la principale littera-
ture bibliographlque de la Sudde» (1900).
I Finland har man bl. a. «Katalog ofver den svenska
literaturen i Finland samt arbeten paa fråmmandc språk
af finlåndska f6rfattare eller utgifna i Finland» 1886—90
(1892), 1891—95 (1897), 1896-1900 (1902); Vasenius.
«La litterature finnoise, catalogue alphabétique et systc-
matlque 1544 — 1877» (1878) med supplementer.
camp é at m. Mr; ;g ok».
«T«f. Ii«e I leir.
campagaard ifnm) londboer;
Bndlift. bondsk.
canpagne %< r. land: felttog.
campagnol ,r< m, mnrkmaa.
campalKn le)relttofC ligge i felten.
campane if f. klokkrformlgt
irat
canpaaiform © kiokkeformlg.
oampanile (jh r. klokketnnrn.
campanule I r, kiokke<bloinBt).
camper (f) leire: slna leir.
camphor ^e\ camphre ;f; m,
kamfer.
camphorate f*^. camphrer (f)
kamftv.
oampos f) m, mnnnedslov.
oamusf cm) bmknieseK person).
can (£) knnde: kon.
canalUe '-'f: f, pak. mk. canail-
lerle f. sjofelhed.
canal ie^ & \(} m, kanal; rør.
canapé if' m, (mindre) sofa;
stykke smørbnMl me<i paalæg.
canard (r) m, andrik: avisand.
oanarder rrbeskydeCfWisiOui):
synge, bliese falskt.'
oanardiére (r. r, andedam;
skydesmul; Jagtgevær.
canarl :r m, kanarifugl.
canary (e) kanarisk.
canaaae .f; m. canaster ,c^,
canaatre 'V m. kanaster; (f: ogs.
te-, tobaksdunse.
cancan (f) m. ophævelser; kan-
kan: (pl) sladder.
eancel 'e^ overstrrge, stryge;
kassere; ophievc.
959
cancellariat— caniculaire
[Fortegnelser over bibliografisk litteratur har man i
Pctzholdts «Bibliotheca bibliographica» (1866), Steins
«Manuel de bibliographie générale (1897X Joscphsons
«Bibliographies of bibliography» (1901) o. fl. skrifter.]
Bibliomån (græ., «bogsværmerv), en bibliofil, hvis kjær-
lighed til bøger er gaaet over til lidenskab (b i b 1 i o m a n i),
som han paa enhver vis søger at tilfredsstille. Biblio-
mån ien har ført til de høie priser,' som betales for de
ældste bibeludgaver, fersteudg. af klassikere, bøger fra
enkelte trykkerier (Aldo Manuzio^s i Venedig, Elzeviremes
i Leyden), bøger i pragtfulde bind (som J. Groliers) o. s. v.
Bibliotek, en til offentlig eller privat afbenyttelse
opstillet samling af bøger. B.s historie er saa gammel
som bøgernes, og der har bestaaet store .samlinger baade
af assyriske kileskrifltavler og ægyptiske papyrusruller.
Ptolemæernes b. i Alexandria og keiser- b. i Rom i old-
tiden, kloster-b. og arabernes samlinger i middelalderen
skisserer udviklingen indtil bogtrykkerkunstens opfln-
delse i det 15aarh. I den nyere tid og særlig i de sidste
hundrede aar har b. i antal og størrelse naaet et trin,
som er uden tidligere sidestykke.
De største b. i verden er (rækkefølgen ikke absolut
paalidelig) Bibliothéque nationale i Paris (ea. 3 000 000
bd., 250 000 karter og 102 000 haandsk rifter), Library cf
the British mu.seum (ca. 2 000 000 bd. og 55 000 haand-
skrifter) samt 5, hvis størrelse varierer mellem 1 og 2
mill. bd.: Keiserlige offentlige bibliotek i St. Petersburg,
Library of congress i Washington, K6nigliche Bibiothek
i Berlin, K6nigliche Hof- und Staatsbibliothek i Munchen
og New York public library i New York. I de senere
aar har særl'g de Forenede stater indtaget en ledende
stilling paa b.s omraade, idet offentlige myndigheder
og private rigmænd har kappedes om at oprette b. og
udstyre dem overdaadig med penge. En enkelt af lan-
dets pengefyrster, Carnegie, har indtil nytaar 1907 givet
tilsammen 32 197 441 $ til b. i de Forenede stater. De
amerikanske folke-b., som tager sigte paa alle befolk-
ningslag, ogsaa de høiere, lægger overordentlig vegt paa
Bibliomån— Bibliotek
Bibliotek: Grundplan af et amer. filial-bibliotek (Httsbur^h
a aobne hylder (25000 bd.); b haandbibliotek og kontor for bibliotrtura:
c Ixesesal for TokBnc ; d udlaansrum : e toilette : f Iieaoal for btn ; ( I
børnencs haandbibliotek ; h udlaansdisk. Rundt raeggene bylder. bnkc.
varmeapparater o. lign.
at gjøre bøgerne let tilgjængelige for publikum og følges
heri trolig af landets vidensk. b. 1903 gaves der ifolge
officiel optælling i de Forenede stater 6869 folke-, skole-
og forenings-b. med tils. 54.4 mill. bd. og 9.3 mill. hefter.
I Storbritanniens b.s-historie er især at merke en lov.
vedlaget i parlamentet 1850 efter forslag af W. E«-arts.
hvoretter kommunerne gives adgang til at indkræ\*e en
særskilt b.-skat til oprettelsc og drift af folke-b. nu 1
penny for hvert £ af den skatbare formue (rateable value .
De fleste af rigets 1 341 offentlige b. i 1902 (med tils.
18 470 000 bd.) var folke-b.. oprettet cfler denne parla-
mentsbeslutning. Tyskland udmerker sig ved sine n\ange
righoldige videnskabelige b. I «Jahrbuch der dcutsclien
Bibliotheken» for 1905 nævnes 172 b. væsentlig af denne
art med tils. 21 208 100 bd. foruden specialsamlinger
(manuskripter, karter o. 1.). Dertil kommer saa hoved-
massen af folke-b. samt forenings- og skole-b.. hvoro\er
der savnes statistik.
De betydeligste norske b. i 1906—07 er følgende:
Bibliotek: Vdleveriiigssal i Chieagos offentlige bibliotek
Navn.
Størrelse.
Vediigeh.
og for-
øgelHc.
Perso-
nale.
Lønniii
ger
Bind.
Kr.
Kr
Universitetsbiblioteket .
428 000
40 800
14
34 651»
Trondhjems videnskabs-
sclskabs bibliotek . .
120 000
4 800
2
1 m*
Bergens off. bibliotek
(folkebibliotek) ....
, 90 000
4 000
7
8100
Deichmanske bibliotek
(folkebibliotek) ....
85 000
15 000
19
19 595
Bergens museums bibl.
41 000 1
5 000
2
156"
Stortingets bibliotek . .
40 000 '
3 000
2
4 4H-.
Trondhjems folkebibl. .
17 000
7 610
5
AVI'
Nobelkomiteens bibl. .
9 750
9 000
3
TtJ^"»
Kristiania kunstindustri
museums bibliotek .
5 450,
2 644
2
2 3J
cancellariat ^Sj ")• kannler-
værdlghcd.
cancer (e) & f m, (ustron.)
Krebsen; (med.) krært.
cancerouB ©, cancereux (rj
cancre if m. taskekmbbe;
Rinke; gntcri)ind: fattift djwvel.
cancrelas, cancrelat x >n.
Jtnkcrlak.
cancrine (e) krabbcngtlg.
candélabre (() m. candela-
brum ^ armntagc, kandelaber.
candent u» hvidglødcnde.
candeur ^fj f. oprigtlghed;
(s|(pl<i)renhed.
candl ® m, kandis; (ndj) kan-
discret.
candid (c). candide f opHgtig:
anl>en, jcrlig.
candidat (f) m. candldate (e)
kandidat.
candied t^ kandlæret.
candle p; lys. candlestiok
lysestage.
candoor «o^ oprigtlghed.
candy(*8aKar) (e) kandis.
cane (e) rør; spaserstok; Jule
op.
cane X- <*> ihun)and.
caneter (¥ Tndte; anadrr.
eaneton fi m. caaettt
andunge.
cane vas i' m. kaocTas. *^^J
udkast; rootlT. tema.
canevette f r. flaskHur
eanezOO f m. ^damcHnt
oaniehe (• m. pudri huod
oaaieulaire f : Jours c.<««
oanieular daya e' hamleda» «^
961
Bibliotekar— Bibliotéksvidenskab
962
Canloule —oanoter
Til folke-b. uddeler staten aarlig gjennem kirkedeparte-
mentet ca. 20 000 kr. til anskaffelse af bøger efler en af
departementet udarbeidet katalog. Antallet afstatsunder-
stottede folkebogsamlinger for aarct 1905 opgives til 710,
hvoraf 435 havde et sammenlagt ndlaan af 971 299 bd.,
hvoraf dog over halvparten falder paa Kra. og kun
232805 paa landdistrikterne. Udlaanet fra rigets samtlige
folke-b. 1905 kan efter dette med sandsynli|^ed anslaaes
til 1.3 å 1.4 mill. bd. — Staten bevilger desuden aarlig
10000 kr. til skolebogsamlinger paa landet og i de mindre
byer samt 7 000 kr. til Centralstyret for de norske barne-
og ungdoms-b. [Se Fischer, Heiberg og Nyhuus, «Folke-
bogsamlinger i Norge» (1901) og art. af Nyhuus i «Kort-
fattet redegjørelse for skoleforholdene i de nordiske lande
1900-05» (1905).]
I Danmark er det Store kgl. b. i KJøbenhavn med sine
650000 bd. og 20000 haandskrifter landets national-b.
Det flyttede sommeren 1906 ind i en ny bygning. Ved
siden af dette maa nævnes KJøbenhavns universitets-b.
,325000 bd., 150000 disseHatser og 6500 haandskrifter),
Statsb. i Aarhus (200000 bd.; bygning fra 1902), samt 4
stifls-b. i Roskilde, Maribo, Aall>org og Odense (størrelse
meilem 15000 og 40 000 bd.). Af danske folke-b. er
Kjøbenhavns de betydeligste. De er 8 i tallet og ekspe-
derede 1905/06 et udlaan paa 371 000 bd., hvortil svarede
en udgifl af 38 160 kr. Udenfor Kjøbenhavn er der ca.
550 folke-b., som for den største del eies og drives af
foreninger. 1905 havde 528 af disse tilsammen ca. 286 000
bd. og ca. 611000 udlaan med en samlet kommunal
understøttelse af 12 000 kr. Et statstilskud paa 19 000 kr.
.1906 07) fordeles gjennem «Statens komité til under-
støttelse af bogsam Unger» dels direkte, dels i form af
\andre-b. Ved siden heraf virker «Udvalget for folke-
oplysoingens fremme» (statstilskud 20000 kr.) ved ud-
l^ivelse af gode bøger, som det gratis eller meget billig
lilstiller folkebogsamlingeme.
Sverige har sine 4 største videnskabelige b. i Kungl.
biblioteket i Stockhqlm (ca. 380000 bd.), Universitets-b. i
Tpsala og Lund (henholdsvis ca. 350 000 og 200 000 bd.)
satnt Gdteborgs stadsb. (ca. 100 000 bd.). Af special b. ind-
tager Karolinska institutets b. (40 000 bd. medicinsk litte-
ntur; og Vetenskapsakademiens (90 000 bd. foruden smaa-
skrifter) en høi rang. Siden 1906 har staten aarlig bevilget
0^)000 kr. direkte til folke-b. og 10 000 kr. til foreninger,
som paa en eller anden vis befordrer folke-b. Særlig for-
tjente i denne retning er studenterforeningernc Heimdal og
Verdandi i Upsala. som har udsendt folkeskrifter, møn-
sterkataloger og vandre-b.
Bibliotekar bruges i de nordiske lande som titel paa
lederen af et bibliotek eller en afdelingschef ved de
starre landsbiblioteker. Den gamle anskuelse, at hvilken-
wmhelst videnskabsmand var en dueltg b., er opgivet,
og en faglig uddannelse kraves nu overalt. I de skandi-
navi.skc lande er denne knyttet til volontørtjeneste eller
arbeide i lavtlønnede stillinger ved de større biblio-
teker, uden at der dog fra statens side er truffet regu-
lerende bestemmelser om forholdet. (I Finland er der
dog nu (1907) af hensyn til folkebibliotekerne bestemt,
at der ved seminarierne skal gives undervisning i
biblioteksteknik.) — I Amerikas Forenede stater er der
^iden 1887 oprettet flere biblioteksskoler, hvoraf den
ældste er staten New Yorks i Albany med et- og to-
aarige kurser, bygget paa studenteksamen. De kvinde-
lige elever er der som ved de andre amerikanske
biblioteksskoler i majoritet. — I Tyskland skjelnes der
strengt meilem høiere, c midlere» og lavere biblioteks-
tjeneste. Til den høiere uddannes man i Preussen ved
et to-aarigt biblioteksstudium i GAttingen, bygget paa
embedseksamen. Et lignende studium fordres i Bayern,
hvor kurset er knyttet til Kgl. Hof- und Staatsbfbiio-
thek i Mflnchen. For den midlere bibliotekstjeneste er
der to private skoler i Berlin ledet af prof. dr. Wolfstieg
og prof. dr. Hottinger. Der er hidindtil kun optaget
damer og der fordres omtrent de forkundskaber, man
erhverver paa en høiere pigeskole. — I Frankrige har
der siden 1879 og 1893 været krævet en fageksamen af
kandidater til stillinger ved universitetsbibliotekerne. I
den sidste tid har forholdet ogsaa ved de øvrige biblio-
teker været oppe til behandling, og den afsluttende
komitébetænkning gaar ud paa et fast 6-maanedligt
kursus paa grundlag af embedseksamen ved et dertil
bestemt større bibliotek. — I de fleste lande har biblio-
tekareme sluttet sig sammen i forbund for at dyrke
fælles interesser gjennem sammenkomster og publika-
tioner. I sammenhæng med denne bevægelse har der
været afholdt flere Internationale bibliotekskongresser
(London 1877 og 1897, Paris 1900, St. Louis 1904).
Blbliotéksvldenskab omfatter den teoretiske behand-
ling af alle de spørsmaal, som umiddelbart angaar et
bibliotek: dets organisation, administration, funktion og
historie. Den første systematiske lærelx>g i faget er
Schrettingers «Lehrbuch der Bibliothek-Wissenschaft»
(1808-29), etterfulgt af Molbechs «Om offentlige biblio-
theker, bibliothekarer og det, man har kaldet bibliothek-
videnskab» (1828—29). Disse skrifter giver dog kun
omrids, da de største fremskridt har fundet sted i den
sidste menneskealder. Særlig har nutidens krav paa, at
bøgerne skal gjøres let tilgjængelige for publikum, affødt
mange problemer, som har stillet den saakaldte biblio-
teksteknik i forgrunden og i dennes høie udvikling tildels
fundet sin løsning. Bibliotekers bygning og indredning,
udlaanssystemer, opstilling og katalogisering o. s. v. er i
stor udslrækning ført over i nye spor. Ikke mindst
har udviklingen kommet folkebibliotekerne tilgode, som
ved raske ekspeditionsmetoder («aabne hylder», indikator),
filialer, udlaansstationer og vandrebiblloteker har mange-
doblet sit effektive virkefelt. Af den rige moderne
litteratur over disse emner kan nævnes: Graesel, «Hand-
buch der Bibliothekslehre» (2 opl. 1902), Greenwood,
«Public libraries» (4 opl. 1891), og Brown, «Manual of
library economy» (1907). Specielle emner er behandlet i
«Library association series» (1892 — 96) og i «Library
series» (1897 flf.), hvoraf kan fremhæves Burgoynes «Li-
brary construction, architecturc. fittings and furniture»
(1897). (Banebrydende arbeider af Dziatzko, Gutter, Dewey
o. fl. vil findes nævnt under art. Katalogisering.)
— Vigtige. bidrag til b. gives i talrigc fagtidsskrifter som
«Library journal» (New York 1876 flf.), «Public libraries»
(Chicago 1896 ff.), «Library world» (London 1898 ff.),
«Library association record» (London 1899 ff.), «Le biblio-
graphe moderne» (Paris 1897 flf.), «Centralblatt fOr Biblio-
thekswesen» (Leipzig 1884 ff.), «Blåtter fOr Volks-biblio-
Canicole e\ Canicnle (?) r.
huQdntJemen : :f,ogi. hondcdagene.
caaif r m. lommekniv.
canin 1r>. oanine (g) hunde-.
(dent fl canlpe (^ f. canine
tooth ^i olentiind.
eanister (^) ilden korv: daiue.
caniveao f;ni, rendestenMten.
canker >' linen : tære pan, for-
oan(n)amelle (?) r, sukkerrar.
oanne 0 f, rør; («paaerMok.
oanneberge (?) r. tranebær.
canneler (t) rifle, kannelere.
oannelle (f) r, (tønde)tap. hane;
kanel.
eannelure (|) f. nire. stribe.
cannetllle (f) r, kantllje; for-
tølvet messlngtraad.
caanette (?) f. (tønde)tap. hane;
spole; (kande) øl.
oannier (t)m, «tokkefabrikant;
rørstolmager.
oannon (e) kanon: «kyts.
oaany (e) bra. snil.
canoe Ce) kano.
eiinon (e) & (f)m. kanon, rette-
snor; @ ogs. stor trykskrin; kan-
nik.
canon (j^ m, kanon; skyts:
(gevær)løb; vievspole; bukseben.
canonesa (c) stlftsdame.
oanonieala' (c) pl. ornat.
eanonioat ® m. kannikembede.
oanopy ^ tronhlmmel.
oanoroua ® klingende, melo-
diøs.
oanot (?) m, baad.
oaaoter (?) g|øre rotare.
31 — lllustreret norsk konversationsleksikon. I.
963
canotier— cany
theken und Lesehallen» (Leipzig 1899 fT.) o. s. v. I de
skandinaviske lande har man «Folkbibliotel^bladet»,
red. af Hirscti (Stiini. 1903 tr.\ «For folke- og skolebog-
samlinger», red. af Fischer og Rolfsen (Kra. 1907) o, fl.
Bibliotek for de tusen hjem, n. forlagsforetagende,
stiftet 1887 af Joh. Sørensen. Ophørte 1898 efter at
have udsendt noget over 100 bd.
BibSBger kaldes udenfor bægeret staaende blade, som
har lighed med bægerets, men iøvrigt kan have forskjellig
morfologisk værdi (f. eks. hos katost, mure).
Bie Harbour [bik ha^'bi], havneplads i brit. Nord-
amerika ved St. Lawrence River, provins Quebec. 600
in db. Postkontor, telegrafstation.
Biceps (lat ), «tvehovedet». 1. Tilnavn til guden Janus,
s. d. 2. 1 anatomien en betegnelse for en muskel med
to hoveder. Saadanne findes paa overarmen og laaret
{se Menneskets anatomi).
Blcétre [bisétrd], by i Frankrige, depart. Seine, 1 km.
s. f. Paris, 5 500 indb. Stor sindssygeanstalt og fattig-
hus med iall 3 000 senge; før et ridderslot, dernæst hjem
for invalider, indtil 1837 tillige fængsel for dødsdømte
forbrydere (rædselscener sept. 1792). I B. er ogsaa skoler
for abnorme.
Bichat ^fr«a7, Marie Fran9ois Xavier(1771—
1802), fr. læge, særlig berømt ved sine studier over de
forskjellige vævs histologiske bygning. Hans vigtigste
verker er «Anatomie générale» og cRecherches sur la
vie et la mort».
Bico'me8y planteorden, hvortil bl. a. lyngfamilien og
vintergrønfamilien hører. Navnet b. refererer sig til to
hornlignende vedhæng paa støvknapperne hos et par af
familieme.
Bicycle [baVsikel], se Cycler.
Bidy bidsel, rundt, oftest paa midten bevægeligt jern-
stykke, som lægges i hestens mund og tjener til at styre
dyret. B. med tilhørende lædertøi kaldes hod el ag.
Bidassoa (Vidassoa), elv i n. Spanien, provins Navarra,
udspringer paa sydsiden af Pyrenæerne og falder ud i
Biscayabugten, 72 km. Paa en strækning af 20 km.
danner den grænsen mellem Frankrige og Spanien og
over dens munding fører en jernbanebro. Paa Fasan-
øen i B.s munding sluttedes den pyrenæiske fred 1659.
Biddeford [bVddfidJ, by i de Forenede stater, staten
Maine, ved elven Saco, overfor byen Saco, 8 km. fra
havet, 16 145 indb. Industri i bomuld og sagbrug, som
drives af det 15 m. høie vandfald i elven.
Biddle [bidl], John (1615—62), ofte kaldt «unitar-
ismens fader», f. i Wotton-under-Edge i Gloucestershire
i England. Hans angreb paa kirkens lære om den Hel-
ligaands pcrsonlighed og treenigheden bevirkede, at han
gjentagne gange blev fængslet og straffet.
Bideford [bi'd9f^dj, by i sydøstlige England, Devon-
shire, ved elven Torridge (som munder i Barnstaple eller
Bideford Bay ved indgangen til Bristolkanalen); 8 754
indb. Fabrikation af fajanse, læder, lærred ; kulhandel.
I nærheden badestedet Westward Ho.
Bidenkap, Johan Lauritz (1828—92;, n. læge. Fra
1867 til sin død stadsfysikus og tillige 1868—88 overlæge
og klinisk lærer ved rigshospitalets hudsygeafdcling i
Kristiania. Indlagde sig store fortjenester ved den over-
legne maade, hvorpaa han organ iserede modarbeidelsen
Bibiioték for de tusen h]em— Bléfve
964
af de smitsomme sygdomme i Kristiania. Som hua-
patolog fordømte B. kviksølvbchandling ved syfilis, roen
var tildels en tilhænger af «syfilisationen» og «unitets-
læren» (jfr. under C. W. Boeck). B. var en fremragende
tegner; flere af ham udførte kunstneriske plancher af
hudens sygdomme opbevares endnu paa rigshospitalets
hudsygeafdcling. I det offentlige liv indtog han en frem-
skudt plads blandt sin tids «radikale».
Bi'dens, se Brøndsaks.
Bidevind. Naar et skib seiler saa nær op mod vio-
den som muligt, uden at seilene skjevrer (staar levende.
d. e. blafrer) el. staar bak, siges det at seile b. Støm^
raaseilere kan under b.-seilads ikke komme nærmere lin-
dens retning en 6 kompasstreger, 67Vs '^^ mindre raa-
seilere dog 5 — 5Vs* og snciseilere og seiibaade indtil 4
streger. Se Baute og Bagbord.
Bidevindseilere (physaliæj, slegt af biæremaneternes
orden (s. d.). Luftsækken barnehovedstor, langstrakt og
pæreformet, udfylder hele centralkanalen; smukt fånet.
Alle enkeltdyr fæstet paa sækkens underside: dækskjæl
mangler, svømmeklokker ligesaa, hvorfor kolonierne driver
passivt om i havoverfladen. Fangtraadene kan blive mauge
meter lange og er sterkt brændende. B. har hjemme i
varmere have (f. eks. Middelhavet).
Bidla (n., udt. bila, hele), beile, fri. Bidli, bidlcgut.
frierens følgesvend.
Bidpai (Pidpai, Pilpai) nævnes af araberne som for-
fatter af den berømte indiske fabelsamling « Pantshatan-
tra» («de fem bøger»), som blev oversåt til det persiske
pehlevisprog og derfra videre (af Ibn al-Muqaffa, i 8 aarh.
til arabisk (hvorfra en oversættelse til tysk er forelaget
af nordmanden prof. C. A. Holmboe, Kra. 1832).
Bidsel, se Bid.
Bidsjapur, by i det sydlige Forindien, ca. 24 000
indb. B. var i det 16 — 18 aarh. hovedstad i et af Jussuf
stiftet muhammedansk rige B. og skal have ha\i 1 mill.
indb. Fra denne tid er bevaret storartede ruiner, deri-
blandt et af Jussuf bygget fort med 109 taarne, en moj^ké,
et mausoleum o. m.; enkelte afruinerne er restaureret -
B. er ogsaa navnet paa et distrikt, 14 680 km.' stort med
735 000 indb.
Biebrich(B.-Mosbach), by i Preussen, kreds Wiesbaden
(Nassau), ved Rhinen, 15 048 indb. Kemisk industri,
jernstøberier. Vakkert slot med park fra 18 aarh.. 1744
— 1840 residens for hertugerne af Nassau. fødested f<»r
den nuværende sv. dronning Sofia.
Biedermann, Friedrich Karl (1812— 1901\ t
forfatter og politiker, professor i Leipzig, udgav «Monat-
schrift fQr Litteratur und 5ffentliches Leben» o. fl. a
tidsskrifter og tog ivrig del i Sachsens politik. B. virketli
for smaastaternes tilslutning til Preussen: 1848 var han
medlem af parlamentet i Frankfurt, 1870 medlem af
den tyske rigsdag, hvor han tilhørte det nationalliberak
parti. Blandt hans verker merkes «Deutsche Phil»-
sophie von Kant bis auf unsere Zeit».
Biedert, Philipp (1847—), læge i Worms, fruglbaf
forfatter, særlig i emner vedrørende emæringsfysiolo;
og -terapi samt barnesygdomme.
BiéIVe [bjæv], Édouard de (1809—82. belgisk h:
storiemaler. Hans hovedverk er «Den nederland^kr
adels kompromis 1566» i raadhuset i Brussel.
canotier (f) m. roer.
cant (e) stille paa kant: tale
klynkende, afTckteret : hykle; «eige
(gjare bud) ved auktion : klynkende,
hykkelsk tale : Jargon . H-asemageri.
oantatrice (f) r, sangerinde.
canteen @ feltflaske : marke-
tenteri.
canter (e) (ride i) kort galop:
klynkende fyr, hykler.
eantharide (f; r. eantharla
10^ spansk flue.
canthua .e^ ft (f; m, øiekrog.
canttcles i^ei pl, Salomos hoisang.
cantiléne if; r, vise.
cantine r; r. marketenteri;
flaskeror: feltkufTert.
cantinier if; m, marketenter.
cantiqae (in m. lovsang, salme.
cantle ic) stykke, stub.
canto (c) sang: diskant.
canton (e) & (f) m. kanton: di-
strikt: felt (i skjold): @ ogs. Ind-
dele. kanton nere.
cantonnade (?) f. kulisserara.
cantonner (r> kantonnere; ligøe
1 kantonnement.
oantonnier (^> m. veiarbeider.
caant (f:> m (eanuae n stlke-
arbeidercske).
oanVM (e) groM Inrrrd «
dug: kanevas: icil.
canvasa If) drvRp. underbv-
h verve stemmer, aub«kribeistr
drøftelse; stemme-, subsknbtn'
samling.
can vaaseens <g spildaKsbak>>
ean vasser @ stemme-. *^'-
skribentsamler; valgtiestyrer.
cany @ mrbevokset. *
965
Biehl-Bier
966
Biehl, Charlotte Dorothea (1731—88), d. for-
fatterinde, skrev i Destouche's moralsk rørende stil en
række komedier, der en tid gjorde megen lykke; desuden
oversatte hun «Don Quixote». Størst interesse har dog
de < Historiske breve» om kong Kristian VII og skildrin-
gen af regjeringsforandringerne i 1772 og særlig den i
1784. hvilke hun nedskrev paa Johan BQlows opfordring
og som først i aarene 1865 — 67 er blevet bekjendt, da de
tryktes i (dansk) «Historisk tidsskrift», III r., 4—5 bd.;
ny og paalideligere udg. af Bobé 1901.
Biel (Bienne), by i Schweiz, kanton Bern, ved nord-
østlige ende af Bieler sjø, 442 m. o. h., 22 1 1 1 indb. Fabrika-
tion af ure, tobak, læder o. s. v.; handel; turistby.
Schwabmuseet med fund fra de gamle pælebygninger.
I nærheden luftkurstedet Magglingen.
Biéla, W i 1 h e 1 m vo n (1 782—1856), østerr. astronom,
(icltog som officer i flere felttog og blev pladskommandant
i Rovigo. B. opdagede 1826 den efter ham opk. komet,
hvis bane han beregnede, og desuden to andre kometer.
Bielefeld [bilefelt], by i Preussen, kredsby i prov.West-
falen. kreds Minden, ved elven Lutter nær Teutoburger-
skogen. 63 046 indb. Fabr. af damask, lærred, færdigsyet
linned, silke og fløilsvæverier, symaskiner, glas, tobak,
læder o. s. v. I omegnen store blegerier. Epileptikeran-
stalten Bethel i forstaden Gadderbaum. Fæstningen
Sparenbcrg, som nu er museum. Før 1609 hovedstad i
grevskabct Ravensberg.
Bielersjøen [biler-], indsjø i Schweiz, kanton Bern,
16 km. lang, 42 kro.' stor, dybde indtil 75 m., 432 m. o. h.
Tilløb: Zihl fra Neuchatellersjø, Suze, en del af Aar
gjcnnem Hagneckkanalen. Afløb nu gjennem Aarkanalen
til Aar. Levninger af pælebygninger. Paa Petersøen
^)gte Rousseau 1765 et tilflugtssted.
BieIitz/'ftr/iYz7(eech. Bilsko), by i Østcrrige, prov. Schle-
Men ved elven Biala, ligeoverfor byen B. i Galizien, 16 597
indb. (mest tyskere). Store uldspinderier, fabrikation af
maskiner, møbler, papir o. s. v. Garnison, gammelt slot.
Bielke, norsk-dansk adelsslegt, se Bjelke.
Bleike, sv. adelsslegt, som regner sin oprindelse fra
13. aarh. Først med Ture pedersson (d. 1577) og
bans tre brodersønner optoges slegtsnavnet B. — 1 . H o-
genskild Nilsson B. (1538— 1605), rigsraad 1566,
friherre 1569 og statholder paa Stockholm slot 1589.
Skjønt tilhørende høiadelen var han forsigtig og stod sig
pÅi med magthaverne. Han støttede Johan 11 Ts liturgi
og tilraadede Sigismunds katolske opdragelse og valg til
polsk konge. Knyttet til denne blev han sammen med
høiadelen hertug Karls modstander, men hans klogskab
^Iste ham fra at dele skjæbne med sine fæller, som
henrettedes i Linkøping 1600. Harmfuld indlod H. sig
nu i brevveksling med sine landflygtigc standsfæller,
men gav her\'ed Karl IX beviser ihænde og halshuggedes.
~2. Ture Nilsson B. (1547—1600), broder af foran n.,
blev 1586 rigsraad. Udmerket begavet og høitdannet
blev han en af høiadelens førere, men hans forbindelse
med Sigismund kostede ham aar 1600 hovedet. 3. Klås
Nilsson B., broder af de to forann., var en meget rig,
nien ikke fremragende mand; han undgik døden 1600,
men forvistes 1606 og vendte 1616 tilbage. Han wlt be-
svogret med Johan III, idet han var gift med 4. Elsa B.,
en søster af 5. G u n i 1 1 a B. (1 568—97), datter af rigsraad
canzonet— capitalne
Johan Axelsson B.; hun blev i 1585 gift med kong Johan.
— 6. Sten Svantesson B., d. 1638, blev 1636 gene-
rallegat i Tyskland. — 7. Sten Nilsson B. (1624—84),
rigsskatmester. Underhandlede med Danmark 1658 og
60, var yndet af Karl XI og en fiende af Frankrige. —
8. Nils Turesson B. (1644—1716), forann.s broder-
søn, er en af ættens berømteste sønner. Hjemvendt
fra udlandet havde^ han for en stor del æren af seieren
ved Lund 1676. Han blev generalløitnant, men drog
atter i fremmed tjeneste, stormede 1685 Pest og var med
ved Mohaey 1687. Blev s. a. greve og hjemkaldtes.
Kongelig raad, generalguvernør over Pommern og felt-
marskalk stod han høit i kongens yndest, indtil B.s fran-
ske sympatier kjølnede den. Dog først under Karl
XII flk B.s modstandere bugt med ham. Dømt for en
del forseelser fra ære, liv og gods benaadedes han vel
med livet, men tråk sig som en slagen mand tilbage til
de godser, han havde faaet lov til at beholde. — 9.
Axel Gabr. B., greve (1800— 77), tesamenterede staten
sine rige kunstsamlinger.
Bie^lla, I tall en, by i prov. Novara, Piemont, ved foden
af Alperne, 15 000 indb.; hovedsædet for det piemon-
tesiske uldvæveri.
Bielski, Martin, se Bjelskij.
Bien-Hoa. 1. Provins i fr. Bagindien, distrikt Saigon,
8 856 km.* med ca. 100 000 indb. (væsentlig anamiter).
I s. Qeldland, i n. sletteland. Elv: Donnai. Skogbrug,
avl af sukker og ris. 2. Hovedstad i provinsen, 23 km.
n.ø. f. Saigon, ca. 20 000 indb. Tilvirkning af møbler.
Bienne, toaarige, siges de urter at være, hvis levetid
strækker sig over to aar. Den første sommer benyttes
til dannelsen af rodsystemet og de assimilerende dele,
bladene, medens den sidstc sommer væsentlig er viet
blomster- og frugtsætn ingen.
Bier (apidæ), en familie af de aarevingede insekter
(s. d.) med mange slegter og arter, hvoraf henved 150
norske. De fleste samler ind honning og blomsterstøv
for sin yngel, hvorved de ogsaa gjør stor nytte ved be-
støvning af blomsterne. Honningen slikker de i sig fra
blomsternes honninggjemmer med sin lange tunge, og
blomsterstøvet fæster sig til deres lodne krop, hvorfra
det opsamles enten i baller paa bagfødderne i den dertil
indrettede «kurv» eller hos andre paa undersiden af
bagkropsringene. Der findes baade enlige og sel-
skabelige b. Hos de første er der kun han- og hun-b.,
og hver enkelt hun danner i jord, murverk eller træ
sine egne yngelceller, hvori den lægger eg sammen med
forraad af blomsterstøv og honning til føde for larverne.
Blandtde enlige b. findes dog ogsaa adskillige «snylte-b.>,
der ikke selv sørger for sit afkom, men lægger sine eg
i andres reder. De selskabelige b.s samfund bestaar
foruden af hanner og hunner ogsaa af carbeids-b.», d. e.
ufrugtbarc hunner, der har til opgave at udføre alt det
nødvendige arbeide for samfundets bestaaen, baade bygge-
arbeide, indsamling af forraad og opfødning af yngelen.
Til disse hører humlerne (s. d.) og honningbien
(apis meWfica). Denne sidste har helt fra den graa old-
tid været gjenstand for kunstig avl for voksets og hon-
ningens skyld Oprindelig hjemmehørende i Middelhavs-
landene er den forlængst i forskjellige afartcr udbredt
overalt i verden, hvor biavl kan drives. I hver bikube
canzonet @ liden sanf^
eaoutchouc 'f) A Q) m, kaut-
«chuk; vhkdæder.
cap @hBc; kappe: hælte; (^o-
ufttr.) anelhoved. (vb) bedække.
*^ her c. at Uegg^ sine garn
od efler,
cap fl m. stievn: forbjerg. de
Pied en c. fm top til taa.
capability o) evne. dueUghed.
capable (e) & (f: tstand (til);
modtagelig (for): duellg. dygtlg.
capacious @ rumraelig, om-
Tattende.
capacitate (e) sætte istand (til).
capacity (e) minadstrnkning;
lasteevne: modtagclighed ; ydeevne;
egenskab, stand.
oapara^on (7) m. caparison
(e) liestedækken.
oape ® kap, forbjerg.
cape (f) f, (liætte)kappe . kyse.
capelan (g) ft Ø m. lodde,
dvergtorsk.
capeline Cf) f. kyse; hoved-
bandage.
caper -hoppe, danse; kapriol;
kapers.
capercailzie @ tiur.
capias @ arrestbefallng, ekseka*
tionsdekret.
capillalre (^. capillary @
haarformlg, liaarfln, haar^: (t) ogs.
m. (bot.) venushaar, (zool.) haar-
orm ; (S) ogs. haarmr.
oapflotade (f) f. opstegt steg.
capion (f) m. stævn.
capitalne (r) m, feltherre; kap-
tein.
967
capltal — capriole
CI* der kun én forplantningsdygtig hun, «dronningen» el.
«viseren», som ikke gjør andet end lægge eg, et veks-
lende antal hanbier eller «droner» og op til 30—40 000
arbeids-b. Disse sidstc samler ind honning og blomster-
støv, producerer voks gjennem bagkropsringene og bygger
deraf vokskagerne med de bekjendte 6-kantede celler,
der benyttes dels til eglægning og opfødning af yngelen
og dels til opbevaring af de indsamlede forraad. Dron-
ningen befrugtes kun én gang i sit liv, hvoretter dronerne
udkastes af kuben som overflødige («droneslaget»), og
eglægningen begynder. I løbet af en sommer kan en
dronning lægge ca. 300 000 eg. I de noget større og
videre saakaldte «droneceller» lægges ubefrugtede eg,
hvoråf udvikles udelukkende dix)ner; af de befrugtede
eg udvikles arbeids-b., naar de lægges i almindelige <ar-
beiderceller», men derimod dronninger, naar de lægges
i særskilte store, dertil indrettede «dronningceller», og
de deri udklækkede larver fodres rigeligere. Naar der
bliver 2 eller flere dronninger, «svermer» bierne, idet
bifolket deler sig i to partier, hvoraf det ene sammen
med den gamle dronning i en tæt sverm forlader kuben
og slaar sig ned et andet sted. Det gjælder da for bi-
skjotteren at have i beredskab en tom kube at indfange
svermen i. Kraftige bifolk kan udsende flere sverme i
sommerens løb, hvoraf den første kaldes «forsverm», de
senere «eftersverme». Kun dronningen og arbeids-b. kan
stikke; bannerne er brødløse, hvilket er tilfældet hos alle
stikkende aarevingede insekter. Blandt b.s sygdomme maa
nævnes «bipest», bevirket af en bakterie (bacillus alveo-
taris), der dræber yngelen, saa den raadner bort. Af
andre bifiender kan merkes bilus, bimøl, hvepse og myrer
.samt talgokser og mus om vinteren.
Om biavlen i Norge i gamle dage er kun lidet bekjendt;
men da den var betydelig i nabolandene, var den det vel
ogsaa her. Honning anvendtes inden Amerikas opdagelse
som senere sukker og sirup; den benyttedes desuden
ved tilberedning af mjød. Og af vokset brugtes aarlig
store mængder til lys. Ved optællingen i 1890 var der
i Norge 17 219 bikuber, og i 1900 21645. Siden opfin-
delsen af den bevægelige tavlebygning (pastor Dzierzon
i Tyskland i 1845), slyngemaskinen (major v. Hruschka,
Østerrige i 1865) og de kunstige voksmellemvægge (snedker
Mehring, Tyskland i 1857) er biavlen blevet revolutioneret.
Det er ikke længcr nødvendigt som før at dræbe b., man
faar saa meget mere og finere honning, udbyttet af biavlen
bliver 2 å 3 gange saa stort. Norge er det land, hvor
biavl drives længst mod nord; Mosjøen det nordligste
sted. Heldigst stillet for biavl er Vestland, Østland og
Sørlandet Den fineste og meste honning faar man paa
Oplandene; thi der er hvidkloveren honningkilden, og
denne plante er ubetinget nummer 1 baade med hensyn
til honningens kvalitet og mængde. Derncest kommer
honning af lind og saa af de forskjellige skogplanter og
frugtbuske. Af frugttræblomst høstes lidet honning. Som
rigeligst ydende honningplante staar ved siden af hvid-
kloveren lyngen, røslyngcn, men dens honning er tarvelig,
mest skikket til bagvcrk. Daarligst af al honning er
bladhonning, udsondret paa trærnes blade, og bladlus-
honning, udsprøitet af bladlusen. Heldigst stillet med
hensyn til overvintringen er Vestlandet og delvis kysten
af Sørlandet; thi der kan b. én el. flere gange om vinteren
Bierbaum— Biesbosch
968
flyve ud til renselse. Den norske honning eraf udenland-
ske autoriteter erklæret for at staa fuldstændig paa høidc
med den bedste, som eksisterer, ja, for tildels at have en
finere aroma end al anden; dette sidste, fordi blomsten»:
saa høit mod nord har en sterkere aroma end andeUtcds
Det største udbytte, som kjendes af ea enkelt kube i
Norge, opnaaedes i 1 906 i Smaalenene, idet en biavlsixrer
der af ét bifolk fik omtr. 103 kg. og af et andet 100.
I Som gjennemsnitsudbytte pr. overvintret kube turde maa
, vel uden overdrivelse i gunstige egne i Norge sætte 15
kg. honning og dertil lidt voks. Honningpriserne varierer
mellem kr. 1.00 og kr. 1.50 pr. kg. Vokset fra 3 til 4 kr.
pr. kg. Ogsaa forvokset, hvormed b. tilkitter aabnioger.
har værd. Man skraber det af, elter det sammen til kog-
ler, som i en liden bønnes størrelse paa ovnen bliver til
deilig røgelse. Statistiken viser, at indførsel af honoiog
og voks stiger. I 1906 indførtes 49 480 kg. honning og
18 970 kg. voks. — De norske b. er i iøbet af de mange
aarh. blevet svækket ved indavl, formerer sig derfor
slet. Af den grund opfrisker man dem nu med godt
resultat med b. fra Qeldene i Krain, hede-b. og italienske
b. — I de ældste tider dreves biavl i afsagede kubber af
hule trær, lerrør og kasser. Senere kom halmkuber, paa
hvilke man i senere tider satte skattekuber med rammer
for at høste overskuddet uden at dræbe b. Men nu
gaar ogsaa i Norge rammekuben seiersgangen; thi i denne
er b. til alle tider og i alle maader under biskjetterens
kontrol, og man hoster mere af den. Halmkuber kan an-
befales til at faa sverme af, til forsendelse og til ^-andring
med b. samt til brug for folk, som ikke har tid til ind-
gaaende stel med b. — I omtr. 20 aar har vi havt «Norsk
biavlsforening» med flere lokalforeninger. Den udgiver
«Tidsskrift for biskjøtseb. (Se planche Bier.)
Bierbaum [blr-J, OttoJulius (1865—), t. digter. bl.
de mere bemerkedié i 1890-aarenes bevægeiser, naturalist.
senere symbolist, udgav «Modemer Musenalmanach».
grundlagde kunst tidsskriftet «Pan». Hans lyrik er frisk,
djerv, ogsaa følsom, stundom noget tilgjort naiv, tildels
arkaiserende: samlingen «Nemt, Prouwe, disen Kranz»
(1894). Hans romaner tilhører den moderne groteske
genre: «Die Freiersfahrten und Freiersmeinungen des
weiberfeindlichen Herm Pankrazius Graunzer», «Stilpc>.
Bierfreund /frfr-J^ Lorentz Kristian Theodor
(1855—1906), d. forfatter, mest kjendt som kunsthistoriker
(«Rembrandt», «Florents», I — II). Han var en kunst-
elskende og selvstændig forsker, dog ofte for fantasirig
Bierman [blr-J, Adolph (1842->), n.-amer., kom til
Amerika i 1 9aarsalderen, gik ind i Nordstatemes arme.
tjente i kompani I, 24de Wisconsin volunteers hele borger
krigen tilende og deltog med ære i træfningerne ved
Perrysville, Ky. og Murfreesboro, Tenn. Bosatte sig i
Rochester, Minn. og har indehavt flere offentlige embeder
Bierstadt [blr-J, Albert (1830—1902), amer. land
skabsmaler, tysker af fødsel, uddannet i Dusseldorf
Maiede særlig vilde Qeldlandskaber i stor maalestok.
Biervliet [blrftTl], havneby i Holland, 15 km. «. i
Oostburg, ved Scheldes vestlige arm. 2 200 indfo.
Biesbosch [bis-] (het Bergsche Veid), et la\*t myrd
elvelandskab i Holland mellem provinsen Syd- Holland <u
Nord-Brabant ved Maas* munding, ovenfor HollandM.-^
Diep, 200 km.* B. opstod ved digebmd af Maas 18-1»
capltal (e) å. d) hoved-. vigtl|{st.
døds ; stor (bogstnv): (c) o^s. ypper-
lig. Sb m, kapital; i;é) o|js. Itupitwl.
capltal (v), capitale (i^ r.
hovedstnd: stur bogstav.
capitatlon (é) & Ct) r. kopskat
caplteux (f) som gaar til hovedet.
capiton (0 m. floksilke.
capitonner ff) polstre.
capltulaire f), capltular ©
henhørende til et domkapitcl. Sb
m, domkapitelsforordning.
capitulate (é). capituler (r)
kapitulere ' (jt) ogs. afllndc sig (med).
capitulatton (e) å. (rj f, over-
givelse: iX) ogs. haandfiestnlng.
capoch @ hætte.
capen (^ kapun.
capon [D m, ki^on; sladder-
hank; pcngeudluaner.
capon ner (é) vise sig felg;
sladre; katte (anker).
capon niere (^ r. skydegrav.
caporal (i) m, korporal.
oapot <o) (gjøre) kaput (1 plquet).
capot (r; ra. kappe; BUfflørkasae;
(a<U) mat (i spil); betuttet, fkire
capOl icantre.
capote (f; f. regn-, feltkappe;
kysehat; kalesche; røghætte.
eap-paper re^graai pokpjpt-
capper i^ hucmaiøpr
Cåpre if r. kapers.
eaprice '^.> a r, m. lane. ioa*^ •
eapricleux t. caprictow
luneAald.
eapricorae ^f m. ^astnon. '^t
buk.
caprlole .e krumspriml. '•'
spring.
BIAVL
Drone.
Dronning.
Arbeidsbi.
Kunsllavlc
Solvokssmelter
Zinkafsperringsgittcr.
Dolhes røgpuster.
Forklaring til yngellavle: Yngcllavle, to gange forstørret; A eg; B, C. D, K, F larvemes vekst de fem første døgn; G Imlvt, H helt
lukket celle; I, K cellelagets afgnavning; L aaben, M lukket dronningcelle; N larven i den nylig forseglede celle; O arbeidspuppe.
969
Bif-Biisk
970
nov. 1421, hvorved 72 byer ødelagdes. Flere øer i B. er
nu inddigetf og flere landsbyer gjenopbygget.
Bif (af eng. beaf, oksekjød), mindre stykker oksekjød,
helst af mørbraden eller fileten, raskt, men skarpt
brunet og serveret, dels med løg, dels med koldt smør
chateaubriand).
Bifilår, dobbelttraadet, kaldes ophængning af svingende
dele (magnetnaale o. 1.) ved to lige lange adskilte traade,
som i ligevegtsstillingen er parallele. Svingningerne bliver
i det væsentlige uaf hængige af elastiske kræfter. — B.
vikling af traaden paa sneller til elektrisk modstands-
maaling bestaar i, at de to halvdele af traaden vikles i
modsatte retninger, og tjener til at befri snellerne for
selvindaktion.
Bifrpst, «den bævende vei>, i nordisk mytologi den
bro (regnbuen), som fører til gudemes himmelborg,
Aasgaard.
Bifnrkation (lat., eg. gaffel-deling) betegner i den
fysiske geografi en naturlig vandforbindelse mellem 2
selvstændige elvesystemer. B. i egentligste forstand er
elve-b. eller elve-blanding« som finder sted, naar en elv
et eller andet sted i sit løb deler sig og sender en arm
over til en naboelv. Man har et udmerket eksempel
herpaa i svensk Norrland, hvor Torne-alf straks ovenfor
Junosuando sender Tåråndd-ålf mod s. til Kalis-ålf; det
mest berømte eksempel viser Orinoco (I Sydamerika),
som 500 km. fra sit udspring sender Casiquiare til Ama-
sonas bielv Rio Negro. Almindeligere er sjø-b. eller
v.ind-deling, som bestaar deri, at en sjø el. myr har afløb
til to forskjellige elvesystemer, f. eks. Lesjeskogens vand
paa Dovre, som har afløb gjennem Rauma mod n.v. og
Laagen mod s.ø., eller Tuburi-sjøen i Sudan paa grænsen
af tysk Kamerun og fransk Kongo, som har afløb mod
v. til Benue og mod ø. til Schari.
Bigami, tvegifte, den forbrydelse at indgaa egteskab,
der er ogyldigt paa grund af tidligere egteskab (straffe-
lovens § 220).
Bigan (Vigan), havneby i Ostindien, Filippinerne, øen
I.U7.on. 340 km. n.v. f. Manila.
Bigarådier, pomeranser, s. d.
Big Black River [big blæk n'v9j, bielv fra vest til
Mississippi i staten Mississippi, 640 km. lang, falder ud
j*ndenfor Vicksburg.
Bigelow [bigeld], 1. John B. (1817—). nordamer.
f<^rfatter og diplomat, 1865 gesandt i Paris. I^ostea var
vanskelig paa grund af Napoleon IITs lyst til at hjælpe
Sydstaterne, hvad B. afvergede. 1866 vendte han tilbage
til Amerika og blev redaktør af tNew York Times», B.
har skrevet flere historiske arbeider og bl. a. udgivet
Franklins selvbiografi, som han opdagede i Frankrige. —
2. Poultncy B. (1855—), søn af ovennævnte, nord-
amer. forfatter, gjorde sig bemerket ved at forelage en
eventyrlig jordomseiling i en seilbaad. Siden beseilede
han i kano endel af Europas elve, bl. a. Ruslands, fra
hvilket land han blev udvist. Som krigskorrespondent
paa Cuba 1898 kritiserede han skarpt den amerikanske
hærledelse. Blandt hans skrifter merkes «The border-
iand of czar and kaiser» (1894), «The children of the
nations» 1901), «White mans Africa» (1897).
Biggeluobal (paa norsk Lien), IQeldstue ved færdsels-
veien mellem Alten og Koutokeino, Finmarken.
eapron— caqner
Bighorn, se Arga li.
Big Hom Mountains [bighå^nmauntinz], Nordame-
rika, parti af Rocky Mountains mellem Big Horn River
og Powder River, bielve til Yellowstone, i de Forenede
stater, Wyoming, isolerede, skogklædte, gjennemskaaret
I af caflons (elvegjel): høieste top 4 100 m.; i s.ø. petroleum.
Big Hom River [bighå9nri'v9j, bielv til Yellowstone-
elven, udspringer paa Wind River Range i Wyoming,
munder ud ved Big Horn City, ca. 800 km. lang.
Bignon fbiHå'], Louis Pierre Édouard, baron
af (1771—1841), fr. diplomat og historiker. Havde under
Napoleon I vigtige diplomatiske og administrative hverv
i Tyskland og Polen. I de 100 dage udenrigsminister.
Virksom liberal politiker til sin død. Interessante hist.
arbeider, særlig «Frankriges historie under Napoleon I>.
Bignoniaceæ, tropisk plantefamilie, hvis omtr. 500
arter oftest er trær eller buske. I systematisk henseende
staar familien nær de maskeblomstrede med store, smukke,
uregelmæssige blomster. Frugten er i regelen en kapsel
med bredvingede frø. De fleste er klatrende lianer med
en eiendommelig bygget stængel. Som prydplanter sees
fra Danmark af og sydover den nordamerikanske catalpa
syringæfoUa, et træ med store, hjerteformede bladc og
store, topforroede stande af hvide, gul- og brunplettede
blomster; den fodlange, krummede kapsel har gi vet
planten navnet trompettræ. Som espalier sees under-
tiden eccremocarpus scaber med smukke, orangerøde
blomster. Til b. hører ogsaa det vestindisk-sydameri-
kanske kalabastræ, crescentia cujete, hvis frugter ikke
er kapsler, men hovedstore bær med et tørt yderlag,
der egner sig fortrinlig til drikke- og opbevaringskar og
ofte forsynes med udskjæringer paa ydersiden; saften
af bæret bruges som aftøringsmiddel.
Bigorre [bigå'rj, landskab i sydvestlige Frankrige,
udgjør størstedelen af depart. Øvre Pyrenæerne. Udmerket
vin, mange badesteder. Hovedstad Tarbes. B. har sit
navn af en folkestamme bigerroncs, som hoede der i
oldtiden, og efter hvilke der er mange levninger. Efter
mange gange at have skiftet herrer forenedes det i 1589
med Frankrige gjennem Henrik IV.
Bihår, se Behå r.
Bi har, kom i tat i Ungarn paa grænsen af Sieben-
burgcn, 10 962 km.* med 573 813 indb. (magyarer, ru-
mæner). Bjergland i øst, tildels myret sletteland i vest,
gjennemstrømmet af K6rds' kildeelve. Akerbrug: hvede,
mais, tobak, frugt, vin; kvægavl: hornkvæg, svin; berg-
verksdrift: kobber, bly o. s. v. Hovedstad Grosswardein.
Bihari, Alexander (1856—1906), ungarsk maler; ud-
dannct i Paris. Hans folkelivsbilleder, der særlig be-
handler livet i Szolnok- egnen, er snart af en humoristisk,
snart af en alvorlig karakter.
Bihé, Syd vest- Afrika, landskab i den port koloni
Angola (distriktet Benguellas nordlige del) i Kuanzas,
Kunenes og Kubangos kildeegn, paa en frugtbar høislette,
med sundt klima. Hovedstaden B., som nu i alminde-
lighcd kaldes Ecovongo, er en vigtig handelsplads, før
et centrum for slavehandelen. Indbyggerne, bihefios, en
blanding af portugisere og indfødte, er intelligente og
driftige handelsfolk.
Biisk, by i Sibirien, guvernementet Tomsk, lidt i
nord for AltaTbjcrgene, hovedstad i kredsen B.,' nær
capron .fi m. aniinn^ordbcer.
capsicnm ^ spansk peber.
capsixe @ kantrv; endevende;
capstan ic\ (ftang)spii.
captalalre (f;, capsular @
uiiMcIformlK.
eapsule @ ét ^ r. knpsei: ®
**- fæn|(hæUe.
captain e) kaptein: feltherre:
tiovetlmand.
captatlon © & iT; r. indsmig-
ring, besnan-ing.
capter (r tiisnige sig.
captieux (tj, oaptlous fe) under-
fundig.- ^ ogs. vanskelig, gnetten.
captif if) ro, captlve (el (krigs)-
fange: (a^J) fangen (i krig); if^togs.
bunden.
captivate (e^. captlver (?) (flg.)
fængsle, Indtage.
captivité (i) f. captlvity (e)
fangenskab.
capture (e) & (?) f. tllfange-
-tagelBc; indtagelse; prise.
capturer (?) opbringe, (op)-
snappc.
capuce (f) r. (mnnke)hætte.
capuctae (f f, kyse.
eapnctain@hættekaabe; kapu-
ciner<munk): knppedue.
capuchon rn m, hætte, kabuds.
capucin (?; m, kapucinermank.
capucine if) f, kapucincmonnc;
bedesøster: brondkarsc: ring (om
geværløb); tømmerblyanl.
caqne (f) f. tønde.
eaqner (r) gjøre (sild) ren ; ned-
Ilegge I tønder.
oaqnet— oarboniser
971
Bijapur— Blidt
972
sammenløbet af elvene Bija og Katun (Obs kildeclve),
ca. 17 000 indb. (1897). Akerbrug, fædrift og handel
med Kina. Distriktet B. er ca. 126 000 km.' og har
334 000 indb. (1897).
Bijapur, se Bidsjapur.
Bljou, l)ijouterivarer [bizå, biiuiri'-] kaldes
mindre smykker af guid, sølv, tambak, aluminium,
bronce, staal eller legeringer: de er ofte besat med
perler eller ædelstenc.
Bik, i visse landsdele navn paa et hjælperedskab ved
garn- eller notfiske, beregnet paa at jage fisk ind i fiske-
redskabet. Det bestaar af et kop- eller skaalformet træ-
stykkc, fæstet i enden af et 1 å V/j m. langt skaft;
under brugen stødes bikken kraftig ned i våndet med
hulningen vendt nedad.
Blkaner. l. Vasalstat i nordvestlige Forindien, land-
skab Hadsjputana, 57 859 km.' med 584 627 indb. Det
meste af landet er en øde sandørken, i n.ø. frugtbart.
Kvægavl. 2. Hovedstad i staten B. i en tør, stenet egn,
er sterkt befæstet og har 53 075 indb. Fabrikation af
uldtepper og sukkervarer.
Blkarbonat er et surt kulsurt salt, f. eks. NaHCOg,
surt kulsurt natron eller natriumbikarbonat.
Blke'la8, Demctrios (1835—), nygræsk forfatter,
har skrevet digte, fortællinger, deriblandt den bekjendte
«Lukes Låras» med skildringer fra den græske fiiheds-
krigs tid, endvidere oversættelser af Shakespeare og H. C.
Andersen samt politiske, historiske og æstctiske studier,
bl. a. om nygræsk litteratur.
Biknop, a d v c n t i v k u o p, en knop uden støtteblad
og uden bestemt plads og stilling i forhold til andre
knopper. B. kan foruden paa stængler ogsaa opstaa paa
rødder og blade og paa gamle, saavelsom unge dele. Paa
beskadigedc stammer, f. eks. af ek og lind, udvikles b.
til «vanskud», paa rødder danner de rodskud, saaledes
f. eks. hos asp, lovetand o. fl. B. paa bladene har flere
bregner og nogle faa blomsterplanter, saaledes cngkarsen
(cardamine pratensis). Se forøvrigt art. Hodskud og
Formering.
Bikollateral, .se Kars treng.
Bikonkav, indhulet paa begge sider, bikonveks,
udhvælvet paa begge sider, se Linser.
Bikrone kaldes de udvekster, som kronbladene har
hos endel planter, f. eks. tjæreblomst og pragtstjerne.
Bikse (n.), stormand, kakse.
Bikube, se Bier.
Bil (n.), mellemrum, tidsrum. Oldn. bil. Ogsaa i danske
og svenske dialekter.
Bilabial, « dobbel tlæbelyd», kaldes en lyd, til hvis
frembringelse begge læber bruges, f. eks. p, b.
Bilager (t. Beilager) var middelalderens br>'llups-
ceremoni: brud og brudgom besteg i vidners nærvær
det fæl les egteskabelige leie. Selv efterat den kirkelige
vielse var kommet mere i brug, vedblev b. at være den
egentlige egtcskabs- og retsstiftende ceremoni; derfor
var det, hvor fyrster tcg tilegte ved stedfortræder. nød-
vendig!, at denne ceremoni fuldbyrdedcs, idet stedfortræ-
dcren i vidners paasyn et øieblik hvilede ved brudens side.
Bilateral, se Akse.
Bilbåo, baskisk Ibaizabel, by i nordvestlige Spanien,
hovedstad i prov. Viscaya, paa begge sider af elven
caquet vTin, ka{(l(in((): sladder:
snakketøi.
caqneter Ir kaf(le; sladre.
caquette j r, nskebnijc.
caquenr (X; m, sildcsalter;
slldekniv.
car 1^ kjierrc : (amer.) ijembane)-
^'ogn; gondol; triumr-, stridsvogn.
carYi thl, for.
carabe ijj m, lølieblllc.
carabé if m, mv.
carabin ve, carabine (f, r.
karabin.
carabin if ) m. mcdicinsk student.
carablneer £), carabinier r)
ro, karabinier.
carablner (?) rifle (^^naben).
caraco (D m, livstykke.
caraoole (f) f, spiral: sving-
ning (med hest).
Nervion, 12 km. ovenfor dens udløb 1 B.-bugten. 83306
indb. (1900; 1870 ca. 20 000). Stor handels- og industrib}
Udførsel sif jernmalm (1900 for 55 mill. pesetas,, fabril^a-
tion af jern, papir, læder, seildug o. s. v. Store reguk-
ringsarbeider ved havnen siden 1878, befæstet udha^n
ved udløbet af Nervion, skibsvcrfter. Mange jernbaner.
sæde for en guvernør, mange konsuler. I nærh. store jom-
malmleier. Norsk konsulat. — B. har flere gange udholdt
beleiringer, sidste gang under Karlistkrigehe 1873-74
Bilboquet [bilbokéj (fr. bille, kuglc). 1. Legetøi Ih-
staaende af en kugle, der ved en snor er fastgjort til
en kort stok, hvis ene ende er forsynet med et lidet
bæger. Ved en rask haandbcvægelse kastes kuglen i veiret
og opfanges i bægeret. 2. Tumling, med bly i bundrn
3. Forgylderverktøi.
Bilbrev, skibsbygningsattest udfærdiget af notarius
publicus i henhold til en for ham afgivet forklaring fra
bestyreren for det verft eller verksted, hvor skibet er
bygget. B. skal indcholde oplysning om, hvor skibet er
bygget, bygningsaaret, skibets art, drægtighed og maal.
eier m. m. Se lov om registrering af skibe af 4 mai
1901 § 37 og kgl. resol. af 23 juli 1902.
Bilde, slcgten, se Bille.
Bildende kunst er en benævnelse paa de grene nf
kunsten, hvis ideer udt rykkes i materielle former i
flader eller som legemer), og som gjennem øiet virker
paa den æstetiske følelse. Heri indgaar malerkunst,
billedhiiggerkunst og bygningskunst ; i snævrere forstand
ofte ikke den sidste.
Bildende kunstneres styre er en af de norslwe
bildende kunstnere hvert 3dje aar valgt komité paa sy\
medlemmer; er af kirkedepartementet anerkjendt som
administrativ komite for statens ku nstudstil tinger. De-
partementet kan henvende sig til komiteen i kunstneri-
ske spørsmaal.
Bilderdijk, Willem (1756—1831). nederlandsk digler,
blandt de mest fremtrædende, var i religiøs henseende
udpræget ortodoks, i politisk yderlig reaktionær. levedc
mange aar i landflygtighed under det franske styre fra
1795. Han var fuld af modsætninger, kraftig og selvfor-
herligende, bitter og klagende, et ensomt, lidet sympatisk
menneske. Som digter var han ofte hoi travende og lang
men ogsaa værdig og kraftig, naaede længst i beskrivenile
poesi, overmaade produktiv, lyriker, epiker og drama-
tiker; nævnes bør oden «Napoleon», det ufuldendte epos
«De ondergang de eerste wareld» og hans bedste verk
«De ziekte der gcleerdem, desuden det historiske arbeide
«Geschiedenis des vaderlands». Hans anden hustni.
Katharina Wilhelmina, f.Schweickhardt (1777— 1830 skre\
sammen med ham, men ogsaa selvstændig.
Bildt (d.-n. adelsslegt, som ved Bohuslens afstaaelse l))e\
svensk). 1. Didrik Anders Gillis B. (1820-94.
sv. militær, diplomat, stutsmand, 1864 friherre, 1874— ^<'
gesandt i Berlin, 1875 generalløitnant. Som politiker
bemerket ved veltalenhed og forsvarsiver. 1888— ^'
statsminister. — 2. Karl Nils Daniel B. (1850— . S4.
af foreg., sv. diplomat. Har virket i London. I'an^
Berlin, Washington og Wien. 1886 kabinetssekretar
Fra 1889 gesandt i Rom. Norges og Sveriges rcpnrse»
tant paa fredskonferencen i Haag 1899; medlem afakj
de mi et. Er kjendt som historisk forfatter.
caractére(r)m, bogstav; t^iic; j
pnr}(: karakter: titel.
caractériser if) karakterisere. |
caractéristique (t) karakter-
istisk.
carafé (fj f. karafTel.
carafon ® m. KJvlespand;
liden karnfTel.
oaramei (e) & (t) m, karamel.
carapace '^ & (£) f. rygaHJold.
Cmrmt e å. /■ m, karal.
eju*avaii «^^ eanivaae -
karavane.
oarbon (f<. earbone '
kulstof.
carbonate e: Jt r m. kubwi v>
carbonlc e. carbonlqve
kulsar.
earboniser r. carboalxc
forkulle.
973
Bile- Bille
974
Bile er en bred øks, som bruges ved finere tilhugning
af tømmer. IMadet, som gaar paa tangs af skaftet, har
en svagt buet og ensidig tilsleben eg. Skaftet viser ofte
noget ud til siden.
Biléam, profet fra Pethor ved Eufrat (4 Mos. 22—24).
Da Moabs konge Balak fordrede, at han skulde forbande
israeliterne paa deres tog til Palæstlna under Moses,
velsignede B. dem, advaret af herrens engel. Æselet,
som han red paa («B.sæsel>), talte til ham, hvorved han
blev opmerksom paa engelens nærvær.
Biledsjik, by i Lilleasien øst for Brussa, ved en bielv
til Salcaria, 10 500 indb. (armeniere og tyrker). Avl af
silke og vin, indvinding af merskum. Slottet B. var
osmanernes første erobring i det østromerske rige.
Biled-ul-dajerid (Bila<t-el-dsjerid, daddellandet) kald-
tes før hele den sydlige skraaning af AtlasQeldene, nu
blot skraaningen i det sydlige Tunis mellem shotts Gharsa
og El-dsjerid. Paa denne strækning er der 2000 hektar
oaser med ca. 1 mill. daddelpalmer. Mange ruiner fra
romernes og arabernes tid. I det sidste er der boret
mange artesiske brønde her.
Bilfærdigt kaldes et skib, naar det er færdigt fra
skibsbygmesterens haand med alle nagelfaste gjenstande,
mr. master, spryd og rundholter m. v., saaledes at rig-
j;ingen kan begynde.
Biiguer [bVlger], Paul Rudolf von (1815—40), t.
^chakspiller, paabeg. den efter ham opkaldte «Haandbog
ischakspil» (fuldført af Heydebrand und der Låsa, 7 opl.
af Schallopp, Leipzig 1891), det største og mest ind-
Kaaende verk over schakspillets teori.
Bilidt og Lahellemoen, tæt bebyggede strøg i Glem-
minge herred, nord for Fredrikstad, straks udenfor by-
grxiisen. paa Glommens vestside. 1195 indb.
BilTn, by i Østerrige, Bohmen, kreds Dux, ved elven
Biela, 7 km. fra Teplitz, 7 871 indb. Mineralvand (Bili-
ner surbrønd, B. pastiller). I nærheden basaltklipper
Bilinerstenen), fj^rsterne I^bkowitz' slot.
Bilis (lat), galde.
Bill, i engelsk retssprog et udtryk, som har forskjel-
lige betydninger. Den sedvanlige betydning af b. (uden
noget tillæg) er regning. B. of exchange, veksel, b
of lading, konnossement, b. of tonnage, maalebrev.
I 5traffesager bruges b. om anklagejuryens (the grand
jurg) tiltalebeslutninger. Ved de grovere forbrydelser
undtagen mord og drab, hvor tiltalen som regel reises
ved en coroner's inquest) indleverer klageren et forslag
til tiltalebeslutning (indictment) til anklagejuryen, som
derpaa hører anklagevidnerne og efler en prima facie
undersøgelse beslutter, enten at sagen skal indbringes
for den dømmende jury, eller at anklagen skal afvises.
I første fald paategner formanden the indictment ordene
(a true bill>, i sidste fald «no true bilb. 1 statsretten
Wtegner b. of parliament forslag til parlamentet.
Man sondrer mellem public b., forslag til almindelige
love og til budget, der efter praksis altid indbringes af
regjeringen, og private b., forslag fra regjeringen eller
private angaaende anliggender væsentlig af administrativ
natur. Et lovforslag, der er fremsat for et af husene,
bliver først undergivet en foreløbig behandling (Iste
i<Tsningi. senere drøftes forslagets almindelige principer
2den læsning), hvorefter sa|en regelmæssig gaar til behand-
carbonnade <t* r. karbonade
earboy -e. med flelverk omA
vundrn baJlon.
carbanele e< karbunkel ; brnnd-
b>ld.
carbare ft) f. carburet (c)
kuIforbindelscT
carcan Ci^ m, halnjcrn, • smykke;
liabestok; «klndmær.
carcaae, carcasa >e\ car-
oasse '?) f, andsel ; benrad : skroft ;
ri o((B. (haUe-, paraply- )fitel; fiske-
kurv.
earoel-lamp (e) moderatør-
lampe.
careinoma e , caroinome (fj
m, kreefKbyld).
card le^ kort; (kompas)rose;
karde, oård-board karton.
cardamlne 'f. f, engknrse.
carbonnade— earefki I
ling af en komité. Som saadan kan dog hele huset fungere,
og dette sker meget hyppig. Sagen gaar derefter tilbage
til huset, hvor loven efter 3dje læsning i tilfælde ved-
tages. Det vedtagne lovforslag undergives tilsvarende
behandling i det andet hus. Endelig forelægges lovfor-
slaget kongen til stadfæstelse. Den saaledes stadfestede
b. kaldes ad of parliament B. of rights kaldes to
parlamentsbeslutninger af 1627 og 1689, hvorved parla-
mentets rettigheder overfor kronen fastslaaes, og rets-
pleiens uafhængighed sikres. B. ofattainder, parla-
mentsbeslutninger, hvorved parlamentet under og efter
politiske stridigheder ilagde personer strenge straffe for
deres politiske optræden, ofte uden bevis og udén at give
de anklagede anledning til at forsvare sig. Siden det
17 aarh. har ingen b. of a. været vedtaget.
Billard [biljard], af fr. bille, kugle, et kuglespil, der
spilles paa et rektangulært bord, hvis plade(alm. af skifer)
er betrukket med grønt klæde og omgivet af en elastisk
ramme (bandet). Man spiller med elfenbenskugler
(baller), der stødes ved tilspidsede stokke (køer, fr.
queue) med læder paa spidsen. B.-bordet har seks huller,
ét i hvert hjørne og ét midt paa hver langside («Karo-
1 i n e-b.»), eller er uden huller (k a r a m b o l-b). Hver
af deltagerne har sin bal («spiller»). Det gjælder om,
ved hjælp af spilleren, at «gjøre» en anden bal (d. e.
støde den i hul) eller at støde den mod kegler eller at
træffe den, saa at spilleren gaar i hul («forløber»); dette
er tilfældet i Karoline, A la guerre, Kegler, Blanche
Polidore o. fl. I karambolspillet gjælder det om med
spilleren at ramme en anden bal, saaledes at spilleren
derpaa kolliderer med en tredje bal. Der er forøvrigt
en mængde forskjellige variationer af spil, og øvede
spillere kan opnaa en overordentlig færdighed og sikker-
hed. B. skal være opfundet i det 16 aarh. i Italicn,
kom paa moden i 17 aarh. i Frankrige og spilles nu
over hele den civiliserede verden.
Billaud-Varennes [bijovardnj, Jean Nicolas
(1756—1819), fr. politiker, ivrig jakobiner. Ophidsede
til septembermyrderierne og virkede for oprettelsen af
revolutionstribunalet. Medlem af konventet; terrorist;
hidførte Dantons fald, siden ogsaa Robespierres, men
blev selv 1795 deporteret til Guyana. Levede 1816—19
paa Haiti.
Bille, d. adelsslegt) hvis vaaben og navn kan forfølges
tilbage til 13 aarh., men som først bliver mere frem-
trædende i 15 aarh. — 1. Claus B. (1490— 1558) deltog
med stor tapperhed i Kristian ITs kamp med Sverige,
fik 1528 Bahus slot i forlening, bragte 1532 Norge til-
bage til foreningen med Danmark og sad under greve-
feiden saagodtsom uafhængig paa det uindtagelige Bahus;
meget tidlig sluttede han sig til Kristian III. — 2. Eske
B. (1480—1552) optoges efter at have været lensmand
paa Kjøbenhavn og Hagenskov 1523 i rigsraadet og fik
1529 Bergen til len. Herfra søgte han med kraft at
modarbeide alle norske oprørsbevægelser ; men da han
1534 reiste til kongevalg i Danmark, blev han tåget til-
fange af Iflbeckerne og slåp først fri i nov. 1535. Han
sluttede sig nu, skjønt selv katolik, til Kristian III og
virkede med stor iver for denne i Norge, men vendte
1537 tilbage til Qanmark, hvor han 1547 udnævntes til
rigshof mester.
cardamom (e), cardamome
f m, kardemomme.
cardasse X' f. karde.
(Barde (r.- r, spiselig bludner^-e;
karde( borre).
carder T> karde.
cardiac @. cardiaque if < (m),
hjertestyrkende (middel).
cardialgie (f) f. cardialgy (e)
knrdialffl.
Cardinal le) ft ® ho^-edCsagelig)-;
sb m, kardinal.
cardon (f) m, cardoon @ vild
drtlskok.
eare (?) (om)8org: bry sig om.
careen (e) Kjølhale; krængc
lover),
career le) kapløb(sbane); karriere;
løbe hastig.
oarefnl (e) omhyggelig.
975
eareleM— cmrmliiatlf
Bille, Carl Steen Andersen (1828—98), d. journa-
list og politiker, i mange aar redaktør af d. c Dagbladet»
og den første, der søgte at praktisere moderne enropæisk
journalistik i Danmark. 1878 lykkedes det B., som paa
den tid var korrespondent til «Times», ved sine eng.
forbindelser at krydse de bestræl)eiser for at hemme
indførselen af dansk kvæg til England, der dengang var
oppe, og som, hvis de var blevet gjennemført, vilde
have været til stor skade for dansk tlaadbrug.- B^, som
1881 — 84 var d. ministerresident I de Forenede stater,
blev efter sin l\jemkomst amtmand i Holbæk amt.
Bille, Ove (d. 1565), den sidste katolske biskop i
Aarhus og den betydeligste og agtværdigste af samtidens
høiere geistlighed i Danmark; 1537 hensat i ærefuldt
fængsel, indtil han gav afkald paa katolicismen. Han
fik da Skovkloster (Herlufsholm) som len. Omgang med
P. Palladius førte ham til evangelisk tro.
Bille. 1. Steen Andersen B. (1751-1833), d. ad-
miral, var 1807 under Kjøbenhavns beleiring af englæn-
derne chef for sjøforsvaret og hindrede bombardement
fra sjøsiden ; traf alle foranstaltninger tit, at den danske
flaade kunde sænkes hellere end at blive udieveret til
englænderne, men ventede forgjæves paa ordre hertil;
negtede saa demonstrativt at underskrive kapitulationen.
Søgte efter 1807 at reorganisere den danske sjømagt. —
2. Steen Andersen B. (1797—1883), ovenn.s søn, d.
viceadmiral. Deltog i krigen 1848—50; marineminister
1852-54 og 1860-63.
Billeddyrkelse. Den ældste kristne kirke stillede
sig overveiende afvisende overfor religiøs kunst, skjønt
den, som katakombemes billeder viser, ikke principielt
forkastede denne. Efterat kirken i 4 aarh. havde seiret,
begyndte den i stadig stigende grad at tåge kunsten i
sin tjeneste. Navnlig i den orientalske kirke vandt bil-
lederne, i ndgang, og blev her ofte gjenstand for en dyr-
kelse, som undertiden antog ganske overtroiske former.
Da flere græske keisere skred ind heri mod, udbrød den
saakaldte b i 1 1 e d s t r i d. Keisernes forsøg paa at ud-
rydde billederne blev imidlertid uden resultat. Paa sy-
noden i Nicæa 787 vandt billedvennerne en delvis «eier,
idet det blev fastslaaet, at der burde vises billederne
ærefrygt, men ikke ydes dem den dyrkelse, som alene
tilkommer Gud. Senere forsøg paa at sætte grænser for
den overdrevne ærefrygt for billederne forblev resultat-
løse. I den vestlige kirke fastholdt man i almindelighed
billedernes nytte, idet de betød det samme for det me-
nige folk som den hellige skrift for dem, der kunde
læse. I middelalderen forbandt der sig megen overtro
med den folkelige fromheds forhold til billederne, da
denne ofte ikke var istand til at skjelne mellem ære-
frygt og dyrkeKse. Paa reformationstiden medførte for-
argelsen over helgenbillederne og nidkjærheden for det
rene evangelium flere billedstorme. Borgerne trængte
ind i kirkerne og ødelagdc ofte skaanselsløst de kirkelige
prydelser (saaledes blev Frue kirke i Kbh. plyndret 3dje
juledag 1525). 1 almindelighed gik den reformerte kirke
radikalere frem mod billederne, medens ialfald Luther
væsentlig betragtede dem under synspunktet af adiafora.
[Jens Skielderup, «En christelig undervisning», Kbh.
1572, optrykt Kra. 1905; Schwarzlose, «Der Bilderstreit»,
Gotha 1890]
Bille— Billedhuggerkunst
976
Billede. 1. (Filos.). I modsætning til følelses- og\iljes-
tilstande kaldes sanseindtryk, især synsindtryk, samt
erindringer, der er bygget af saadanne, paa grund af
sin klarhed og anskuelighed for bevidstheds-b. Enkelte
forfattere (f. eks. Kroman) bruger bet^nelsen om fore-
stillinger fra alle sanseomraader. Til abstrakte begreber
(al menforestilli liger) svarer ikke et enkelt bevidstheds-b..
men et ord («lyd-b.»), der for erindringen fremkalderen
række enkelt- b. som repræsen tanter for (el. eksempler paa
begrebet. 2. (Optisk). Hvis P er et lysende punkt, og der
i dets omgivelser findes legemer, som bryder eller reflek-
terer lyset (speil, linser, prismer o. 1.), kan del harade.
at der gjennem et andet punkt Q kommer til at gaa
flere straaler. Da siges Q at være et optisk b. af P.
B. kaldes reelt, hvis lysstraalerne virkelig skjærer liver-
andre, derimod virtuelt, hvis det er straalernes forlæn-
gelser bagud, som skjærer hverandre. B. af en gjenstand
er sammensat af b. af gjenstandens enkelte pankter.
Et plant speil, en kikkert, en lupe giver virtuelle b..
en laterna magica, et fotografiapparat reelle. Reelle b
kan opfanges paa en skjerm, virtuelle ikke.
Billedhuggerkunst (skulptur, plastik), den gren af
kunsten, som i fast stof (ler, gips, træ. sten, ben, roetal
gjengiver et væsen eller en gjenstand af den organiske
natur i hele dens form eller i en del af dens former (relief .
Som ud viklet kunst optræder b. først i Ægypten. Den
ægyptiske b., der udmerker sig ved sin tekniske over-
legenhed, er strengt bundet af arkitektoniske og dekorative
hensyn. Rundfigurer som reliefflgurer bevæger sig altid
efter et lodret plan tænkt gjennem figuren fra ryg til
forside (Julius Langes «frontalitetslov»). De konveo-
tionelle, stive gude- og fyrstestatuer er majestætiskc, ofle
præget af eleganse og ynde; de mere folkelige fra den
ældre tid (ca. 2500 f. Kr.) og fra den «saitiske» efterblom-
string (700 — 525 f. Kr.) viser en forbausende realisme
og individuel karakteristik («Landsby fogden» i Gtseh.
«Skriveren» i Louvre, portræthoveder i Berlin og Kbh.
— B. i Mesopotamien, den gamle babyloniske el. kal-
dæiske b. (udgravninger ved Tello og Susa, i Louvre, fra
meil. 3000 og 2000 f. Kr.) og den assyriske tliotta og
Layards udgravninger ved Ninive, i Louvre og British
museum; 9—7 aarh. f. Kr.) staar paa lignende udviklings-
trin som den ægyptiske. Merkelige ved sin skarpe natur-
iagttagelse er dyrefremstillingerne paa assyriske relieffer
(se Babylon ien og pl. Babylonisk- assyt isk kunst:. —
Persisk b. (550—330 f. Kr.; udgravninger ved Susa og
Persepolis) viser assyrisk paavirkntng (glasseret teglstens-
relief af bueskyttere i Louvre). — I Grækenland blom-
strede samtidig med den ægyptiske og mesopotamiske
kunst den mykeniske (3 — 2 aartusen f. Kr.; blom-
stringstid 1500—1200 f. Kr.). Det eneste større skulptur-
arbeide fra denne tid er «Løveporten» i Mykene. Den
h e 1 1 e n i s k e kunst begynder efter de folkeforskyvninger.
som afsluttedes med dorernes vandringer (ca. 1100 f. Kr.
Hos grækerne naar kunsten, særlig b., til den høie.<^1e
ud vikl ing, der begyndte med gudebilleder i idealiserede
mennesketyper. Verkerne af den ældste græ. b., den
arkaiske (900—475 f. Kr.) er endnu stive og vidner
om forbilleder i træ. Store fremskridt i bevægelse o^
legemsbygning viser denne tids hovedverk, gavlgruppemc
fra templet paa Ægina (i Munchen; efter 480 f. Kr.\ der
careless (e) skjødesløs.
caréme (f; m. (fasteUid: sam-
ling fnsteprækener. oaréme-
prenant rn, fnstclnvnsdagcne ;
rastelttvnsnor.
caréne (r) r, KjøUhaiing): midt-
skib. caréner Kjølhale.
caresa @, caresse ® r, kj^er-
legn.
caresa ^i. careaser (f; Kjær-
tegne.
caret (?) udelndelseslegn : A-
oaret (fjm. rulte, vinde; (zool.)
karet te.
cargaison x C< cargo (e) lod-
ning.
carfluer (f) reve (seil).
carTrf) m. knrri.
carieatnre (o) & x r ^Tænge-
billede: ie) ogs. karikere = oari-
caturer Cf).
carie (nr, caries ©liencdder;
(f) ogs. omistukkenlied. (bot.) rust.
caricr (?) ongribe, bringe i for-
raadnelw.
cariilon (|) m, klokkespil, -ring-
ning, carlllonner kime, ringe
ind.
Carinttaia @ KAmthen.
cariin (?) t
carilngue (f) t, kitHsvia.
oariOCK 'le) hushliM. flsJtrlim
carmafnole (e" a r r. y^i-
binerdans.
carme (f) m. earaeUte
Icarmellten munk ).
carialn if m. kArmlnnsdi.
carmlnatlf f m.caniiiAati«c
<^ (middel) rood vinde.
977
Billedhuggerkunst
978
carmlne— earp
fremstiller grækemes og trojanernes kampe (se Æ g i n e-
terne). Den græ. b.s klassiske periode (475—275
f. Kr.) kan deles i to epoker. Den første varer fra persei^
krigene til den peloponnesiske krig (475—404 f. Kr.). Det
første verk af monumental b. fra denne tid er gavlgrup-
peme fra Zeustemplet i Olympia (fuldendt ca. 456; 1
Dresden ; se Olympia). Der skjelnes mellem to hoved-
skoler, den idealistiske, attiske,! Athen, og den realistiske,
arg i v i s ke. Grækemes beutidring^fopmeiMKskelegemets
skjønhed affødte talrige atletstatuer, hvor cfrontalitets-
loven» helt er overvundet. Hertil hører atheneren Myrons
(Diskoskaster> (ca. 460; kopi i Rom). Endnu friere og
dristigere som bevægelsesmotiv er Paianos fra Mendes'
(Nike» (ca. 421; i Olympia), det første eks. paa en
randfigur fremstillet som svævende. Den attiske skoles
største mester var Fidias (500—432 f. Kr.), hvis kunst er
prffget af kraft, harmoni og religiøs høihed. Han ledede
arbeidet ved gjenopførelsen af Parthenon -templet, der
var ødelagt af perserne (se Parthenon), og hvis
skalpturarbeider (British museum) ialfald er udført
under hans ledelse. Fidias' mesterverker «Athene Par-
thenos» (kopi se billede sp. 545) og tZeus» i Olympia-
templet, begge udført i guid og elfenben (kryselefantine),
er tabt. I spidsen for den argi viske skole stod
Polyklet (ca. 450—400 f. Kr.), der lagde stor vegt
paa de harmoniske forhold i menneskelegemet. Hans
«Lansebærer» ansaaes som mønster (kanon) herfor. Den
anden klassiske epoke varer fra den peloponnesiske krig
til diadokertiden (404—275 f. Kr.). Den græske filosofi
medførte i b. nye udtryk for legemlige og sjælelige til-
stande. Dette viser sig i den n y-a 1 1 i s k e skole allerede
i Kefisodotos' «Irene med Pl utos» (freden og rigdommen;
kopi i MQnchen), hvor drømmeri og ømhed har faaet
udtryk. I de verker, der kjendes af Skopas (ca. 394 —360;
Ravlfigurer fra templet i Tegea), er ansigtsudtrykket liden-
skabeligt, næsten smerteligt. Praxiteles' (omkring 370—
330 f. Kr.) arbeider, væsentlig ungdommelige skikkelser,
udmerker sig ved ynde og sjælfuldt udtryk. Det eneste
originalverk, som haves af ham, er « Hermes med Dionysos-
bamet» (marmor), der blev fundet i Olympia 1877. Af
flere af hans andre verker kan paaviscs en række romerske
kopier. Hvorvidt «Niobe» og hendes døtre, der rammes
af Apollons og Arlemis' pile fantike kopier i Florens,
Bom og Louvre), skal tillægges Skopas eller Praxiteles,
stredes der allerede i oldtiden om. Ogsaa den berømte
«Apollon fra Belvedere» i Vatikanet (se billede sp. 380)
og <Artemis fra Versailles» i Louvre (se billede sp. 491)
er arbeider af den ny-attiske skole. Den argi viske
skoles hovedmester var Lysippos (ca. 350—300 f. Kr.).
Han arbeidede i bronce og reagerede mod den attiske
betoning af det folelsesfulde. Hans atleter er slanke
og elegante; cfter hans «kanon» er legemerne otte gange
hovcdets længde mod syv gange efler Polyklets (kopi af
«Apoxyomenos» i Vatikanet). Til Lysippos' skole henføres
*Nike fra Samotrake» (Louvre; 306 f. Kr.), hvor bevægelse
og draperibehandling er lige ypperWge. — I de ri jer, som
Alexander den stores efterfølgere, diadokerne, havde grun-
det, fik den græ. kunst en efterblomstring, den saakaldte
hellenistiske kunst (275—27 f. Kr.). Den aabncde nye
veie for b., bl. a. i portnetskulptur og landskabsrelieffer.
Den gav særlig udtryk for heftig legemlig o^ sjælelig
bevægelse, lldenskab og lidelse. Skolen i Pergamon
forsmaaede ikke at udødeliggjøre de i krig overvundne
barbarer. Kong Attalos lod ca. 240 f. Kr. udføre bronce-
statuer til minde om sin seier over gallerne. Marmor-
kopier af disse er «Galleren, som dræber sig efler først
at have dræbt sin hustru» og den «Døende galler» (feil-
agtig kaldt «Døende gladiator» ; begge i Rom). Eu menes II
(197—159 f. Kr.) reiste i Pergamon et kolossalt tempel-
lignende marmoraUer for Zeus (nu. i Berlin) til minde om
sine seire. Den noget grovt hugne, men virkningsfulde
og lidenskabelig bevægede frise i høit relief forestiller
kamp mellem guder og giganter. Det mest populære græ-
ske skulpturverk, den herlige «Venus (Afrodite) fra Milo»
(i Louvre; fundet paa øen Melos 1820; se billede sp. 120),
antages nu almindelig at være fra ca. 100 f. Kr. og at
være en omdannelse efler en original af Skopas; andre
henfører den fremdeles til Fidias' skole. Skolen paa
Rhodos skyldes den berømte «Laokoon-gruppe» i
Vatikanet (se billede sp. 132), der giver det sterkeste
udtr3'k for heftig lidelse; ligelcdes «Den farnesiske tyr»
(i Neapel; se billede sp. 381). «Den medicelske. Venus»
er sandsynligvis en hellenistisk omdannelse af Praxiteles*
knidiske Afrodite. — Den romerske b. bestod dels
i kopiering af græ. b., dels i originale historiske frem-
stillinger (f. eks. reliefferne med Jerusalems ødelæggelse
paa Titus-buen) og portnetskulptur (se billede sp. 570).
1 sin realisme, sin forkjærlighed for det individuelt
karakteristiske, sin foragt for det abstrakte og typiske
er den rom. b. den grrc. helt modsat. — En lig-
nende paavirkning fra Grækenland ved siden af natio-
nal realisme viser den etruskiske b. (især terra-
kotta- og broncearbeider). — Den oldkristeligc b.
(til aar 1000; særlig marmorsarkofager) levede væsentlig
paa antike former. Kristendommen med dens foragt
for «kjødet», med dens ensidige spiritualisme og for-
herligelse af lidelsen, var ikke gunstig for b.; de nognc
figurer fortrængtes af paaklædte, sansen for menneske-
legemets skjønhed gik tabt og dermed kjendskabet til
dets bygning og evnen til at afbilde det. Hovedvegten
lagdes paa bygningskunsten, paa kirkerne. — Dette for-
hold fortsættes i middelalderen. Den romanske b.
(1000—1250, i Frankrige til 1200) staar væsentlig i byg-
ningskunstens tjeneste; den er bygget paa romersk kunst
med tilsætning af orientalsk (gjennem korstogene og
handelsforbindelser); den er dekorativ, konventionel, udeu
kjendskab til naturen. — Derimod er den gotiske b.
(1250—1500, i Frankrige fra 1200, i Italien til 1420, da
renaissancen der begynder) sterk realistisk og b^-gger paa
naturiagttagelse (domkirkerne i Paris, Amiens, Heims,
Chaiires). Den franske gotiks madonnastatuer har ofte
en sjelden ynde og friskhed. I Italien blev den gotiske
naturalisme forædlet ved studierne af antiken. Niccol6
Pisanos(ca. 1206— 80)prækestol i baptisterict i Pisa (1260)
viser sterk paavirkning af antike sarkofager i Pisas Campo
Santo. Hans søn Giovanni Pisano (ca. 1250— ca. 1328) giver
b. en ny retning ved naturalisme, dramatisk liv og liden-
skabelig bevægelse. — Under renaissancen naar b.
i Italien gjennem studium af naturen og antik kunst
som gjennem de enkelte kunstneres sterke individuelle
ud vikling en ny glansperiode. Regyndelsen gjøres i
Florens af Lorenzo Ghiberti (1381 — 1455) med hans
eamlne @ karmln.
carna«e @ A ® m, blodbad;
.^< ogi. (hundenes part aO fnldet
vildt.
carnal @ ig»delig.
carnaMier ® kjødmlende.
caraaaslére r. jatfttaske.
caroation @ tt^r. KJadfane:
^ ogt. havenclllk.
camaval ® m, fastelavnsUd.
eame fr; r, kant : daariigt Kjød ;
raier.
carnet ® m. notisebog.
earnler (t) m, Jagttaskc.
camival @ karneval.
earnivore ''f), cami vorens
1^) lOødasdende
oamosité (7) f. camoalty @
HJødudvekst.
Camy @ smiske.
carob ^) Johnnnesbrodtræ.
caroane (f) r, mær.
oarol^ lo%'sang: lovsynge.
caronade ® r, skibskanon.
caroncnle (?) r, KJødudvekst;
karunkel.
carotid @, oarotlde iD r. hals-
pulsaare.
carotiqne (?) lidende af sove-
carotte (?) f, gulerod: skrøne;
(tohaks)rul : a^l ildrød.
carotter (r) spille forsigtig:
slaa en plade; slaa for penge.
caronbe, caronge (r) f, johan-
nesbrød.
carousal (e) (drikkr)lag.
caronse (e) pokulere.
carp (c). carpe (f) f, karpe;
carpenter— carrier
979
Billedskjæring— Billedstøbning
980
broncedøre til baptisteriet i Florens (1405—52), der
vidner om en høit udviklet skjønhedssans. Den geniale
Donatello (1386 — 1466) danner med sin sterke natura-
lisme en fuldstændig modsætning til den klassiske antike
b., men er i slegt med moderne kunstnere som Rodin
og Meunier. Hans elev Verrocchio (1486—88), Leonardo
da Vincis lærer, skyldes renaissnncens bedste rytterstatue
«Colleoni» i Venedig, der endog overgaar Donatellos
«Gattamelata» i Padua. Marmorbilledhuggerne Desiderio
da Settignano (1428-64), Mino da Fiesole (1431—84), An-
tonio Rosellino (1427— ca. 78), Benedetto da Majano (1442
—97) og Francesco Laurana (ca. 1450— ca. 1500) skyldes
især fine portrætbuster samt altere og gravmæler. Medens
næsten alle disse kunstnere er florentinere, fremstod i
Siena Jacopo della Quercia (1374—1438), hvis drUmatlsk
bevægede kunst end nu har be varet noget af den gotiske
karakter. Luca della Robbia (1400—82) skabte i sine
yndefulde madonnarelieflfer af farvet og glasseret ler en
kunstgenre, der fortsattes indtil 1530 af hans slegtninge
Giovanni og Andrea. Høidepunktet i renaissancens b.
dannes af Michelangelo (1475 — 1564), hvis vældige kunst
blev skjæbnesvanger for dens efterlignere. Blandt hans
efterfølgere var guldsmeden Benvenuto Cellini (1500 — 71)
og Giovanni da Bologna (1524—1608). Den franske
rcnaissance-b. er paavirket af den italienske, men inde-
holder sterke nation ale elementer. Dens former er
slanke, elegante og sirlige. Da den særlig er knyttet til
udsmykningen af slottet Fontainebleau, gaar den under
navn af Fontainebleau-skolen (Jean Goujon, 1515 — ca. 65,
og Germain Pilon, 1535—90). — I Tyskland blomstrede
især træskulpturen. endnu gotisk i sit præg (smukke
madonnafigurer af Veit Stoss, 1440 — 1533), men ogsaa
stenskulptur (Adam Kraft i NArnberg (1450—1507) og
Tilmann RiemenschneideriWurzberg (1460—1531)). Peler
Vischer i NQrnberg (1454—1529; hovedverk cSebaldus-
graven» i N(irnberg) staar i sin bronceskulptur renais-
sancen nærmere. — Den stil, der som følge af kunstnerisk
forfald bliver herskende cftcr Michelangelos død, kaldes
b arok (fra ca. 1600). Dens dygtigste repræsentant i b. er
italieneren Bernini (1598—1680). I Frankrige følges han
af Pierre Puget (1622—94) og Girardon (1630—1715), hvis
portræter særlig er gode. — I det 18 aarh. ud førtes
glimrende, livagtig portrætskulptur af franskmændene
Pigalle (1714—85) og Houdon (1741—28; f. eks. Houdons
<Voltaire>), medens Clodion (1738 — 181 4) i b. repræsenterer
boudoir-rokokoen. Baroken fortsættes i Tyskland af
Andreas Schiater (1664—1714) og Raphael Donner (1692—
1741; hans fleste verker i Wien). — Henimod slutningen
af det 18 aarh. begyndte en reaktion mod barokens og
rokokoens unatur og manierisme, og man tog atter antiken
til forbillede (ny-klassicisme). Som teoretiker gik
Winckelmann i spidsen. Denne noget blodfattige efter-
ligning efter antiken repræsenteres i Italien af Canova
(1757—1822), i Tyskland af Dannecker (1758-1841), i
England af Flaxman (1755—1826), i Sverige af Sergei
(1740—1814) og i Danmark af Thorvaldsen (1770—1844).
— Den ældste norske billcdfremstilling forekommer
enkeltvis i jernalderens grave. Det er antiken, der har paa-
virket (se under Brakteater). Der nævnes ogsaa i den
ældre litteratur, at hovene havde udskaarne fremstillinger
af guderne. Med kristendommen kom landet i intim fprb.
med de sydlige kulturlande, og denne tids menneskefrem-
stilling, der hyggede paa antiken, naaede til os. Vi har
flere tildels gode arbeider i træ, sten og metal i denne
tids ceremonielle byzantinsk-romanske stil. Unggotiken
bragte liv ind i figurbehandl ingen, hvad en række træ-
staluer viser. Et typisk eksempel er skulpturerne ved
søndre korportal i Trondhjems domkirke. Paa faraden
findes en række arbeider i høigotikens mere maade-
holdne stil. Arbeiderne her hører til tidens mesterverker
Det 15 aarh.s ofte lidt fantastiske og samtidig realisti-
ske menneskefremstilling studeres hos os for en stor
del gjennem nordtysk og flandersk importarbeide.
skjønt man ogsaa kan gaa ud fra, at der herhjemme
er arbeidet adskillig i den senmiddelalderske stil. Fra
renaissanceaarhandredet er der lidet skulptur i Norge.
Lidt ved domkirken i Trondhjem og ved Rosenkrans-
taarnet i Bergen samt nogle gravstene er vist de hoved-
sagelige spor, medens billedskjæring i det 17 aarh. tog
stort opsving. En række mestere har arbeidet i de for-
skjellige byer, og deres arbeider studeres nu i kirkc-
inventaret. I vore gamle ovnsplader findes en norsk
reliefkunst, der ofte staar meget høit. De følger tidens
stil, en broget barok, med en indviklet ornamentik. I>et
18 aarh.s billedkunst studeres paa samme omraader i
vort kirkeinventar og paa vore ovnmodeller Ludvig XI Vs
stil, regentstil, rokoko og Ludvig XVFs stil kan alle for-
følges tildels i meget gode arbeider. Omend uden store
navne, saa var det ikke uden en betydelig tradition, at
den norske b. i det 19 aarh. traadte frem blandt de
«frie kunster». — For b. i det 19 aarh. henvises fore^r.
til artiklerne om de enkelte kunstnere, særlig Kude.
Ba rye, Carpeaux, Rodin, Meunier og Vigeland.
Billedskjæring, se Billed huggerkunst og Træ
skj ærerkunst.
Billedskrift, primitivt meddelelsesmiddel, hvor\-ed
begivenheder, bud o. 1. overføres i skriftlig form ved
hjælp af realistiske eller mere eller mindre konventio-
naliserede billeder og tegn, hvis betydning hviler paa
overenskomst. I de fleste lande kjendcs b. fra oldtidens
petroglyfer (helleristninger fra Skandinaviens bronce-
alder). Den har i nutiden en vid udbredelse blandt
naturfolkene. Af australnegerne anvendes den saaledes
paa budstikker, vesteskimoerne ridsede ved dens hjælp
beretninger om merkelige hændelser i elfenben; men
høiest stod b. hos de nordamer. indianere, særlig hos
irokeser og algonkinstammer, hos hvem den havde ud-
viklet sig til et primitivt skriftsystem. Her oplostes
fremstillingen i sine vigtigste elementer, som vistnok
endnu for det meste gjengaves ved objektiv afbildning.
Men allerede paa opdagelsernes tid var man dog naact
til at nedskrive begreber, talværdier o. s. v. i konven-
tionelle, almindelig antagne tegn. I de mexikanske
skriftsystemer var begyndelsen til en stavelses og bog-
stavskrift gjort; det samme gjælder formodentlig Paaske-
øens billedskrift. Det maa antages, at en videre udvik-
ling paa et lignende grundlag repræsenteres af den
ægyptiske hieroglyfskrift og gammelkinesisk.
Billedstorm, se Billeddyrkelse.
Billedstøbning. Egentlig b. forekommer i ældre tid
i Norge kun ved vore jernverker, der i sin ovnfabrika-
tion har udviklet en virkelig norsk reliefkunst. Oe
(el of{R. hnve naget al udsn^tte (paa^;
(?) ogs. hanndled.
carpenter (e) tømmermand.
carpentry @ tøm ring, tøm-
mer(mand8haand)vork.
Carpet (e) teppe teppeliegge.
on the C. paa tapetet, paa tale.
carpet-bag vadsiek. carpet-
knight stuehelt, damemes Jens.
carpeting (gnlv)tepper.
carpier (f) m, karpedam.
carquoia (f) m. (pne)kogger.
carre (f) f. overdel: skulder-
stykke, (bred) snude (paa skotøl).
carré (f) firkantet; bestemt;
dygtlg. m. firkant; (trappe )arsat8;
(oracerB)messe ; (mat.) kvadrattal,
2den potens.
carrean ® m, firkant, nide;
ruder(korf): flise; plade; stengulv;
pude; pressejern.
carrée (f; r. raa(seii).
carrefour (f) m, korsvei ; gade-
t\|øme, plads.
carreler ||; belægge med fliser;
flikke.
carreiet (?) m, ruglegam; sile-
ramme; rødspwtte.
carrément (^ med rene ord.
earrer (7) gjøre firkantet; cif-
hole I 2den potens; opstille 1 kam.
•e c. br>-ste sig.
carriage (e) traAnport: «^«n
lavet.
carriek 'f) m. kappe mrd^.
carrier (^ fragtekiiaii.c.- plfeM
breTdue.
carrier (f) m. sienbrydrr. car-
riere f, stenbnid.
NORSK BILLEDVÆVNING
BALDIS HOLTE PPET
Tepjjc med mannedsfrcmstillingcr fni linklishol kirke, 12 aarh, I Kristiania Kuiistiiidustrimuseum.
i ti n. konvers.leks.
BKILKUNE
rdfort cfler (ierh. Muiithes kartoa.
//. Aschehoug S: Co.
BILLEDVÆVNING.
Z
s^t: -^
i
981
Billedvæg-Bllling
982
carriere - oart-wrigtat
ældste ciselerede norske oviie har Kristian IVs mono-
gram med flotte fremstillinger fra bibelhistorien. I
nyere tid har Drammens Jernstøberi og E. Poleszynski
(Kra. kunst- og metalstøberi) udført støbn ingen af vore
større statuer.
Teknik. B. udføres i en form af ler, sand eller
metal. Formen, der gjerne lages over modellen, er som
regel sammensat a f flere dele. Er modellen meget kom-
pliceret, sønderskjæres den, og de enkelte dele stobes
for sig og sammenloddcs siden. For nt spare metal og
indskrænke vegten støbes rundflgurer som regel hule.
Der maa da inde i formen anbringes en «kjerne» (af
Jer eller lignende stof). Mellemrummet mcllem kjernen
og formen bliver ved stobningen udfyldt af det flydende
metal. For at holde kjernen ude fra formens inderside
støttes den ved metalstænger. Naar større arbeider skal
støbes i ét stykke, anbringes i formen et system af
lianaler. der dels skal danne tilløb for metallet, dels
afløb for luften. Efter støbn ingen karer man kjernen
ud og fjerner merkerne efter sammenføininger, kanalerne
og de stænger, som har støttet kjernen. Til denne
pudsning kommer desuden ofte en finere bearbeidelse
af overfladen, ved ciselering, patinering o. s. v. Hvor
der ikke kræves mere end ét støbt eksemplar af mo-
dellen, kan man anvende «voksudsmeitnings-metoden»
(a eire perdiic). Modellen udføres da i voks, lagt i et
passende lag over en kjerne. Naar voksmodellen er
færdig. dækkes den af et lag ler eller lignende stof, der
tjener som form. Ved ophedning smelter vokset og
rinder ud; i dets sted heldes det smeltede metal ind og
fylder mellemrummet mellem kjernen og formen. Naar
formen er slaaet Istykker, har man en i mindste enkelt-
heder nøiagtig kopi i metal af voksmodellen, som altsaa
er gaaet tabt. Denne støbningsmetode, der var den
vanlige i oldtiden, under renaissancen og i Kina, er i
nyere tid delvis gjenoptaget til kunststøbning.
Billedvæg. Bemaling af væggen, forekommer tidlig.
Det er et led i boligens æstetik. Væggen er altid følt
trylckende, og man har med kunst søgt at overvinde
denne følelse. Af antikcns b. er de pompeianske væg-
malerier mest bekjendt. Baade middelalderen og renais-
sancen har beriømtc b. Fra middelalderen her i landet
er den bcdst bevarede i Torpe kirke. Ogsaa renaissance
b- maa hos os hovedsagelig søges i kirkernc, hvor bl. a.
Kidborg og Dale har gode malerier. Fra det 1 8 aarh. er
b. i privathuse i Kra. samt Peder Aadnes' paa Ringerike
og I^nd mest bekjendt.
Billedvaevnlng nævnes allerede i Eddaen, hvor Gud-
run væver i teppe Sigurds bedrifter. Hos nordboerne
over i England .synes b. at være ganske alm. Det er
muligt, at vi i vore stavkirkeportalers Sigurd-fremsttllinger
liar motiver fra denne vævning. Til Europas ældste
teppcvævning hører vort teppe fra Baldishol kirke fra
det 12 aarh. I vore kilder nævnes andre middelalderske
billedtepper, men intet er bevaret. Renaissancen frem-
bragte i Norge en sterk b., hvoraf flere motiver synes
at gaa ind i den senmiddelalderskc tankekreds. Denne
b. har været spredt over det hele land, enkelte af frem-
bringelseme er nær ind paa den almindelige europæiskc
smag, andre har faaet en sterkere bygdekarakter. Især
synes b. fra Gudbrandsdalen og Hallingdal at eie dette.
Flere af motiverne hænger sammen med bogillustrationer.
Et norsk teppe fra Bohuslen har saaledes i vævning
overført titelbladet fra Kristian IlTs bibel. Udover i
17 og 18 aarh. degenererer bygdernes b. Den sterkere
dekorative retning, som kunsten i det 19 aarh.s slutning
tog, fik ogsaa betydning for b. Gerliard Munthe har for
b. skabt en række kartoner i en egen personlig dekorativ
stil, der baade eier noget af fortid og nutid. Fru Frida
Hansen aabncde i 1889 et billcdvæveri i Stavanger, samt
tDet norske billedvæveri» i Kra. 1897, hvis største ar-
beider er de bekjendte «rigstepper». Flere af fru Frida
Hansens komposilioner findes i udenlandske museer.
Det NordenQeldske kunstindustrimuseum har et billed-
væveri, der liar fremstillet en hel serie af Munthes
kompositioner. (Se planche Norsk billedvævning.)
Biller (coleopleraj, en overordentlig artrig insektorden,
karakteriseret ved fuldstændig forvandling, bidemund og
to par vinger, hvoraf de forreste er omdannet til vinge-
dækker. Disse er fæstet til første brystring, det store
bevægelige chalsskjold» (proUiorax), støder som oftest
sammen i en lige linje efter ryggen og beskytter som
et dække bagkroppens overside og de klare gjennem-
sigtige fly vevinger, der er fæstet til anden brystring og
under hvilen ligger sammenfoldet under vingedækkernc.
Undertiden kan flyvevingernc mangle og vingedækkerne
være sammenvokset. 1 det hele tåget varierer de for-
skjellige legemsdele ligesom størrelsen og legemsformcn
overordentlig alt efter arternes forskjellige levevis enten
som rovdyr, aadselædere, planteædere, land- eller vand-
dyro. s.v. (Se planche næste side.) Det samme gjælder
larverne, der er af høist varierende udseende i overens-
stemmelse med sin forskjellige levevis. Som regel har
de tre par brystfødder; endel, der ikke lever frit, men
inde i planterne, er dog fodløse og ligner forsaavidt
mark; men næsten altid har de dog et tydelig afsat,
hornagtigt hoved med bidemund. — Pupperne er hvide
eller gulagtige og tyndhudede, og anlægget til den vor-
dende billes legemsdele sees tydelig udenpaa dem. — Man
kjender af b. henved 150 000 arter, hvoraf 15 000 euro-
pæiske. Her i landet kjendes for tiden henved 3 000
arter. Paa grund af, at b. er lettere at behandle og
holdbarere end de fleste andre insekter, er det fortrins-
vis disse, der samles af amatører. — Mange af de plantc-
ædende arter er af stor økonomisk betydning som skade-
lige for kultur- og nyttevekster baade i land-, have- og
skogbruget, medens de, der nærer sig af rov, regnes for
n3rttige, da de bidrager til at bekjæmpe mange af de
skadelige arter. I medicinen bruges endel blæretræk-
kende arter, navnlig den saakaldte «spanske flue» (s. d.),
som i virkeligheden er en bille.
BiUighed betegner i modsætning til den strenge ret,
hvad der efter en sags specielle omstændigheder kan
være rimeligt. I de nye skadeserstatningsregler, som
ikrafttrædelsesloven til straffeloven indeholder, er retten
i adskillige tilfælde paalagt at tåge hensyn til, hvad den
finder billigt, saaledes ved erstatning for skade af ikke-
økonomisk art, ved erstatning for tab af forsørger og
ved erstatning for handlinger, forøvede af formuende
børn og utilregnelige.
Billing, Axel Gottfrid Leonard (1841—), sv.
biskop og teologisk forfatter. 1881 professor 1 Lund,
carriere (f) r. løb(ebane).
carriole in r. karioi.
carrion e. aadael.
carrosse 't) r, karet; karosse.
carrossier ff) m, karetmager.
-b«t.
carrot ie) gulenxl: ildnfd.
earrousel ® m, kamsselridt.
pisds.
carrnre :f) f, skulderbredde.
carry @ bære ; bringe ; f(J<^nnein-
føre : erobre ; opførc sig. carrying
trade fhigtfart.
- cart (e) l^cerre ; føre paa kjærre.
carte > f; r. karton; kort; blllet;
spiseseddel. C.-lettre f, lukket
brevkort. e.-maodat r, post-
anvisning.
cartel (e) & (r) m, overenskomst
om ud veksling af fanger; paria -
mentærskib; (f) ogs. udfordring(s-
brev): dekorativ indfatning; vægur.
cartllage ,c) ft (f) m, brask.
oavton ;fj m, pop; (pap)æske;
mappe.
cartonner ;f) indbinde i pap,
hefte.
cartonnier (f^ m, papmager.
-handler.
carton re) fortegning, karton.
cartoucta (e\ cartonche (f) f.
skulpturornament ; løbepas ; kar^
dætske, patron.
carte uohier (?) m, cartou-
Ctaiérc f. patrontaske.
cartridge (e) patron, kardietske.
C.-paper karduspaplr.
eartulaire (£) ro. cartulary
@ arkiv; @ ogs. geistlig arkivar.
eart-wnght @ vognmager.
983
Biller
984
11 12 13
2K
30
Biller: 1. Fiolet jordløber (carabus violaceus), forstørret. 2. Larve af løbebille. 3. Sort løber (feronia nigra). 4. Hedhoroet Ubr"
(harpalus ruficornixj. 5. Vnndkalv (acilius sulcotus). 6 Vandbille (hydrobius fuscipesj. 7. Hvirvler (gyrinus natator). 8. Korl
vinget rovbille (staphylinus cæsareus). 9. Sort aadselbille (sUpha atrata). 10. Aadselgraver (necrophorus uespilloj. 11. Fleska
klanner (d^rmestes lardarmst). 12. Pillebille (byrrhiis pilula) 13. Studsbille (hinter unicolor). 14. Tordivel (g^trupes steirorariu^>
15. Møgtorbist (aphodius fimetariusj. IG. Guldtorbist (cetonia aurata). 17. Dødningeur fanobium perlinaxj. 18. Ertsfarvct smrltirr
Celater æneusj. 19. Blødbille fcantharis obscuraj. 20. Melbille fienebrio molitorj. 21. Graiisnudebille (hylobius abietis). 21 S«h
glinsende løvsniidebille (phyllohius argcntatusj. 23. Barkbille ftomicus iypographusj . 24. Træbuk frhagium mordaxj. 25. Tunim^r
niand facanthocinns ædilisj. 26. Rødbrun guldbille fchrysomela staphyleaj . 27. Poppelbladbille ^Zina populij. 28. Jordlopp'
Chaltica oleraceaj. 29. Syvprikket marihøne fcoccinella septempunctataj. 30. Fjorten plettet marihøne (halyzia qnatuordecimguttatn
985
Billingen— Bimøl
986
earnncle— caaqne
1884 biskop i Våsterås. Deltager i kirkemøderne 1878,
1883, 1888 og 1893, samt medlem i kirkelovkommissionen
1891—92. 1889 medlem af Iste kammer, optaget af
konstitutionelle og kulturelle spørsmaal, især kirkelige;
konservativ og høikirkelig.
Billingen er et ca. 300 m. høit, for sin interessante
geologiske bygning bekjendt fjeldplateau i Vesterg6tland.
Billings, John Shaw (1838—), amer. læge og bi-
biioteksmand. Foruden talrige medicinske afhandlinger
har han udgivet c Index-catalogue of the Library of the
Surgeon-generars office» (1880 ff.) og i samarbeide med
R. Fletcher en aarlig medicinsk bibliografi « Index medicus»
(1879—95; 1903 ff.). B. er siden 1896 direktør for New
York public library.
Billingsberg, skanse paa H isingen ved Gdteborg, an-
lagt af Tord Bonde efter Elfsborgs tab 1455. Aar 1700
opførtes her en ny skanse.
Billion = en million millioner. I Frankrige betegner
I). det samme som milliard = tusen millioner.
Billiton, 0 i holl. Ostindien mellem Sumatra og Bomeo,
4594 km.' med 43368 indb. (1900), hvoraf ca. 100 euro-
pæere og 12 000 kinesere. Disse sidste arbeider i øens
rige tingruber. Foruden tin udføres sago, krydderier,
gummi, tømmer o. m. — Den vigtigste by er Padang
paa vestkysten.
Billon fbijd'], fællesnavn for nikkelmynterne i Schweiz.
Billot [bijd'J, Jean Baptiste (1828—), fr. ofScer.
Deltog i kampene i Algerie og i Mexico og med megen
hæder i krigen 1870 — 71. 1875 udnævnt til senator paa
livstid. Krigsminister 1882—83 og 1896—98 (i Mélines
ministerium). Dreyfusfiende.
Billotte [bijå't]. Rene (1846—), fr. maler, fremragende
repræsentant for det moderne stemningsmaleri^der skildrer
skumringstimernes, solnedgangens og maaneskinnets poesi.
Billeder i Luxembourgmuseet og Berlins nationalgalleri.
Billroth, Christian Albert Theodor (1829— 94),
tlæge. Efter at have studeret kirurgi i Wien, Paris og
Berlin, blev B. 1860 professor i kirurgi i ZQrich og
fra 1867 i Wien. Har udgivet talrige kirurgiske skrifter
og angivet flere opera tionsmetoder.
Bilma, omtr. midt i Nord-Afrika, den vigtigste oaseby
i Kauar-oasen i Sahara ved karavanveien fra Tripolis
til Tsadsjøen (ca. 500 km. n. f. denne), 305 m. o. h.
Har store stensaltleier, hvorfra store dele af det saltfattige
Sudan forsynes. Ligger indenfor fransk interesseomraade.
Biloxi, havneby i de Forenede stater, staten Missis-
sippi ved den Mexikanske golf. 3200 indb.
Bilsa, by i Forindien, vasalstaten Gwalior, ca. 10 000
indb. 1 nærheden er der store ruiner af buddhistiske
mindesmerker med indskrifter. I byen staar et stort
hindutempel.
Bilston [bi'lst9nj, by i midtre England, StafTordshirc,
nær Wolverhampton, 24 034 indb. Jernvarer, særlig
cmaljerede og lakerede blikvarer; kulgi*uber; stenbrud.
Biltong, kjød (helst faarekjød), tørret i solen, benyttes
meget a f boerne paa reiser og i felt.
Bilus (brauta coeca), en blind, vingeløs flue, nærmest
l>es]egtet med lusfluerne; lever som snylter fastklamret
til honningbier. Hunnen er larvefødende.
Bilæggerovn, en gammeldags ovn, hvor indfyringen
ligger udenfor det lokale, der skal opvarmes; man op-
Bilæggerovn fra 1699. Hassel verk.
naar altsaa ingen ventilation ved den, hvorimod en
saadan ovn kan opvarme to lokaler. Typen er meget
almindelig i den gamle norske ovnfabrikation, tindes i
skytningsstuerne paa Tyskebryggcn og benyttes endnu
paa Jædereu.
Bima, bielv til Kistna i Dekan (Forindien), udspringer
paa Vestgatsfjeldene og falder efter et 600 km. langt løb
ud i Kistna.
Bima^ havneby i nederlandsk Ostindien paa øen Sum-
bava. Handel med sapantræ og voks.
Bimaane. se Bi sol.
Bimetallisme, se Myntfod.
Biminis, havn i britisk Vestindien, Bahamaøernc.
Bimlipatam, havneby i britisk Forindien, prov. Madras
ved elven Bengal, 8 700 indb. Betydelig kystfart.
Bimyre (mutUla), eiendommelig hvepseform, der lever
i andre hvepsers eller biers reder. Hunnerne er vinge-
løse og ligner myrer en del, men kjendes let fra disse
ved deres brogede haarbeklædning. Hannerne er vingede.
B. lægger eg paa larveme i det bo, hvor de holder til;
b.-larven æder sig ind i vertlarven, der dog naar til at
forpuppe sig, men saa dør; og i dette puppehylster ud-
vikler b.-lar\'en sig til puppe. B. stikker slemt og løber
hurtig. Forekommer sjelden i Norge.
Bimøl (galleria mellonella), et for bierne meget skadeligt
møl af pyralidernes familie. Hunnen opsøgerved nattetid
camnGle @ kjsdtvobt.
carve %) udsKJere; sKJære for;
va-lge.
canrl ^. m. karve.
eas (fj m, tiirjclde. fald; Mtf;
kasut: nødtørfL flire o. de
fO«ire vKsen nf.
casanler (D (m) tUemmnld-
d^nde; sluegriB.
oaaaque (f) f, Jockeyjakke; (vid)
overKJoIe.
oaacade (e) ft (D f, vandfald.
oase (e) I futteral; kosae; bestik,
etui; (vb)overtrække; lieggc i hylster.
case (e) Il forhold, tilfælde, til-
stand : kasus ; sag. c.-book syge-
Joumol.
case (f) f, hytte; afdeling; ru*
brik; baas.
oaséeux (f), caseous (e) ost-
agtJg.
oasemate @ & (f)f, bombefast
hvælving.
oasement @ (hængseDvindu.
caser ® stille paa plads.
casem @. caseme (r) f, ka-
serne.
caaemer ® lægge (ligge) i ka-
serne; bo paa skolen.
cash @ kasse; kontanter: hæve
penge paa: betale (en veksel).
cashier @ kasserer : kassere.
oasier (ip m, reol (paa skrive-
bord).
casilleux (f) sKJør.
casing (e) overtrfek(ning).
cask ^ fad. ftistnge.
casket ^ (smykke)8krin.
casque ® ft ® r. hjelm.
987
easquette— castellan
bikuber for at lægge eg i dem, medens biernc hviler,
og den saaledes undgaar deres opmerksomhcd. Larverne
er hvidagtige, lever af voks, æder sig gange ind i kagerne,
fylderdem med spind og ekskrementer; forpupper sig til-
sidst i et langstrakt, sterkt og giilagtlgt spind. Undertiden
er larverne saa talrige i en kube, at biernc forlader den.
Binche fbééSj, by i Belgien, prov. Hennegau, ved elven
Haine, 11350 indb. Fabrikation af kniplinger, fajanse
og glasvarer.
Bind er lange smale stykker af gaze, flonel, lærred
o. a., som anvendes til at fastholde en anlagt forbinding
eller bandage eller til at støtte en svag legemsdel.
Elastiske b. er dannet af kautschuk eller af gummi-
impregnercde stoffe.
Bindalen, herred i Nordlands amt, 1498 km.' med
2 553 indb.; 1.8 pr. km.' Herredet, der er det sydligste
i amtet,, svarer til B. prestegjeld med Vassaas og Solstad
sogne og ligger omkring BindalsQorden og dennes arme,
hvoriblandt TosenQorden (Tosen). Den vestligste del af
herredet bestaar af lave, træbare, for det meste ubeboede
smaa øer og skjær, den østlige del af vildc fjeldtrakter
med toppe optil en høide af 1 100 m. (et enkelt fjeld
1 220 m.), mange vande og flere elve, hvoriblandt Bindals-
aaen (eller Aabjøra). Den midtre del er sterkt gjennem-
skaaret af fjorde og opfyldt af vande. Terrænet er her
smaakuperet og skogklædt. Den væsentligc bcbygning
findes i dette parti. Af arealet er 1 km.' dækket af
evig sne og is. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(fædrift), skogsbrug og fiskeri. 1 bunden af losenfjorden
foregaar tildels godt sildefiske. Desudcn drives baad-
byggeri af nordlandsbaade (Bindalstypen^; der findes
flere sagbrug. Sparebank, oprettet 1907. Antngen formue
1906 555 600 kr., indtægt 256 265 kr.
Bindalsaaen, 59 km. lung elv i Bindalen herred,
Nordlands amt, udspringer fra en række vande øst for
Tosenfjordeu ved vandskillet mod Namsen; den flyder
først i sydvestlig, senere i vestlig, noget nordlig retning
og falder ud i Osan, en bugt af BindalsQorden ved Bin-
dalen kirke. Den benævnes i sit øvre parti Aabjøra, i
sit nedre Aaen, er fiskerig (laks og ørret) og danner straks
efler udløbet af Aabjørvandet Bratfossen (11 m.); ned-
slagsdistrikt 516 km.'
Bindalseidet, et 2.5 km. langt, lavt eid, hvorover
forer ofTentlig kjørevei, der forbinder den indre del af
Bindalsfjorden med Kjella (en arm af BindalsQorden ved
mundingen), Bindalen herred, Nordlands amt.
Bindalsfjorden, 26 m. lang, sterkt forgrenet og kroget
fjord, der skjærer østover, senere sydover, ind i Bindalen
herred, Nordland. 1 sit ydre parti udsender den en
arm (Ursfjorden) mod nordøst; den midtre del er sterkt
bugtet og opfyldt af mange tildels store øer; fra sit
inderste parti udsender den mod nordøst den 33 km. lange,
trange Tosenfjord (Tosen) og mod sydvest Sørfjorden.
Langs de skogklædte bredder er adskillig bebygning.
Bindebue mellem noter paa samme tonetrin betegner,
at kun den første skal anslaaes og føres videre over paa
den (de) senere. Bruges ogsaa til at forbinde flere takter
til en musikalsk sætning.
Bindehinde, b.betæn deise, se Øiet.
Bindemidler, stoffe af flydende el. deigformet be-
skafl'enhed, med stor sammenhængskraft (kohæsion) og
Binche— Bindingsverk
988
tillige med saa stor klæbningsevne (adhæsion) til visse
legemer, at de, anbragt mellem dem, binder dem fast
sammen. De vigtigste b. er lim, gummi, dekstrin, har-
piks, tjære, kalk, cement, mørtel, gips, olje, eggehvide o. a.
Bindeord, konjunktion, se Ordklasser.
Binder-Krieglstein, Karl von (1869—), friherre,
østerrigsk og preussisk officer og militærforfatter, deltog
bl. a. i udarbeidelsen af den østerr. og preuss, general-
stabs arbeider om krigene i det 18 aarh. Disse tillige-
med flere andre krigshistoriske verker vidner om for-
fatterens sjeldne historiske evner. Var krigskorrespondent
under den russisk-japanske krig i Mantsjuriet.
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner (1800
— 56), d. arkitekt, fik sin uddannelse gjennem talrige
reiser i udlandet, tildels under paavirkning af den ret-
ning, som arbeidede for en nøiere tilslutning til aanden
i græsk kunst og for en rigere anvendelse af farver i
arkitekturen. Som B.s hovedverk maa nævnes cThor-
valdsens museum», vistnok det originaleste og person-
ligste d. bygverk. Ogsaa i sine gravmæler og i sin møbel-
tegning viser B. sin sterkt fremtrædende dekorative sans.
Bindesbøll, Thorvald (1846—), d. arkitekt, søn
af M. G. B., har arvet sin faders dekorative sans. B., der
har beskjæftiget sig meget med kunstindustri, har i kera-
mik frembragt betydelige ting. Han har ogsaa bygget
huse i rige farver.
Bindevsv hører til de saakaldte støttevæv. Man
adskiller 3 arter. 1. Det geleagtige b., som hos høierc
d3T er lidet udbredt (f. eks. i navlesnoren hos fostret; i
benmarven som følge af tærende sygdomme). 2. Det
retikulære b., som navnlig findes i kjertler. 3. Det
fibrillære b., som bestaar af en grundsubstans af binde-
vævstraade, som er samlet i bundter, der ogsaa kan
indeholde elastiske traade, og af celler af uregelmæssig
polygonal stjernedannet form. Cellcme kan indeholde
farvekorn, pigmentceller, som f. eks. findes i øiet. Andre
indeholder fedt, fedtceller, og hvis disse er tilstede i
rigelig mængde, dannes fedtvæv. B. findes navnlig under
huden, det subkutane b., men ogsaa i organerne sam-
menholdende disses enkelte dele. B. bliver ofte sæde
for betændelse. I det subkutane b. opstaar denne i regelen
ved infektion, idet der trænger ind bakterier gjennem
læsion af huden, stik, rifter o. s. v. Hvis betændelsen
holder sig begrænset, dannes en byld, absces, under de
sedvanlige symptomer (se Betændelse); spreder be-
tændelsen sig i det løse væv, kaldes dette en flegmonc.
Binding, Karl (1841—), t. kriminalist, særlig kjendt
ved sit hovedverk «Die Normen und ihre Cbertretung».
Hovedsynspunktet i hans Normen-teori er den ensidige
fremhævelse af de bag og til grund for straffelovene lig-
gende uskrevne retssætninger («normer»).
Bindingsverk, en vægkonstruktion, der er udført
som et sammentømret rammeverk, hvor mellemrummene
er udfyldt af let murverk eller et andet materiale. Heraf
udviklede sig i den senere middelalder en særegen byg-
gemaade, hvorunder rammeverket blev afTaset og ofte
meget rigt udstyret med udskjæringer. Bliver nu mindre
benyttet og da nærmest ved landlige bygninger, villaer
o. s. v. I bycrne er konstruktionren nu ofte forbudt i byg-
ningslovene. I den norske bygningskunst har en lignende
konstruktion spillet en stor rolle, idet de gamle stave-
casquette ® r. knsket.
cassant ® sKJor; m, Bkibs-
ka viing.
oassatloii (f) f, kanation; af-
sarttelse.
casse ® f, pande. kar: skri 1 1-
kasse; kassia; aønderbrydning;
brudflade.
casae-cæur (f) m. hjerteknuser.
oaaae-COU m, halsbraekkende tted.
hønsestige : forroven rytter, oasse*
noisette(8) m. nøddeknækker.
oasae-téte m. klubbe, kølle; ho-
vedbrud : traettende stol : sterk vin.
caaser® slaa Istykker, knække;
bryde: tr»tte, sviekke; kassere,
annullere: aTsiotte.
caaserolle ® r, kasserolle.
cassette (?) f, skrin.
oassia (f) m. solbær^rum).
oassock Q prestekjole.
oassole (^ f, llmpotte.
casson (F) m, glasskaar : kakao-,
sukkerklump.
caasonnade^ f, puddersukker.
eassowary @ kasuar.
cassure ® r. brud, knæk.
east (e) kaste: frelde, domme;
beregne: afgire (stemme): støbe;
I fordele (roller); forme bI^: knste
sig (om træ); (^Jøodtr.) falde af;
(sb) kast; støbnlDg, (8tabe>rorm :
i art, pneg. s^Jrer.
I castacnette ® f. castmnet («y
kastngnette.
caataway @ kaaaeret Ung. for-
I stødt person
caste ® & (?) f. kaste; klasse,
caatellan @ slotskommandant.
989
Bing— Binzer
990
bygninger er udført paa en lignende maade, men med
reisverk af træplanker mellem rammeverket. Konstruk-
tionen er ogsaa overført og videre udviklet ved den mo-
derne bygningskunst idet man her meget benytter et Jern-
ramineverk udmuret med teglsten. En lignende konstruk-
tion anvendes saaledfes ved de amerikanske tskyskrabere».
Bing. 1. Jens 8.(1681—1751), d. læge, f. i Norge,
havde en betydelig praksis i Kbh. Testamcnterede uni-
versitetet i denne by en større pengesum som legat. 2.
Jens Vilhelm B. (1707— 54), læge, brodersøn af ovenn.,
f. i Norge. Kirurg og fødselshjælper i Kbh. Opfandt en
fødselstang, som vandt stor anerkjendelse.
Bing, Just Johan (1866—), n. litteraturhistoriker,
dr. philos. (1894), stiftsarkivar i Bergen (1903), har ud-
givet «Tider og idealer», studier i fransk poesi og maler-
kunst, «Norske digte og digtere», endvidere kortfattede
arbeider over «Norsk litteraturhistorie» og «Europas
litteraturhistorie i det 19 aarh.».
Bing, Kristian Magdalon (1802-), f. i Bergen,
overretssagfører smst., medstifter (1890) af Bergens turist-
forening og redaktør af de første aarg. af dens aarbog;
han har ogsaa skrevet de bergenske guttekorpsers hi-
storie: «Guttekorpseme i Bergen» (1889), «Dræggens bue-
korps» (1906).
Bing, Lars Hess (1761 — 1819), n. sorenskriver og
topografisk forfatter, hvis betydeligste skrift er «Beskri-
velse over kongeriget Norge, øerne Island og Færøerne
samt Grønland» m. v. (1796), som er meget oversigtlig
og hændig (892 s. i 8vo) og var en nyttig haandbog for
sin tid, men førøvrigt temmelig ukritisk og uselvstændig.
Bing, Nicolai Christian (1835—99), n. ingeniør,
oddannet i Hannover, dcrpaa ansat i havncvæsenet, grund-
lagde 1870 «Bings bjergnings;- og dykkerkompani», som
han efterhaanden oparbeidede til stor høidc, og som ved
B.5 tiltagende sygelighed i 1892 omdannedes til aktie-
selskabet «Det norske bjergnings- og dykkerkompani».
Binge er en i stald eller fjøs ved delevvgge begrænset
afdeling, hvori dyrene gaar løse (føl-b., kalve-b. o. s. v.).
Bingen, by i Tyskland, storhertugdømmet Hessen, ved
elven Nahes udløb i Rhinen, 9 600 indb. (1901). Betydelig
nnavl (Scharlachberger), fabrikation af tobak, stivelse,
skibsfart (paa Rhinen) og handel. 1 nærheden borgen
Klopp, nu gjenopbyggct, og Rochusberg med Rochusberg-
kapellct. Udenfor B. danner Rhinen strømhvirvlcn B.
Loch. hvis undervandsklipper før var farlige, men nu er
sprængt bort. Paa en ø midt i elven staar her «Die
Måuseturm», i hvilket erkebiskop Hatto II af Mainz skal
være blevet opspist af mus (969). B. skal være grundet
af Drustts, som 13 f. Kr. hyggede et kastel og en bro
her (Drususbroen endnu bevaret). Senere var B. fri rigs-
stad, var nogle aar fransk og blev hessisk 1815.
Binger, L o u i s G u s t a v e (1856— ), fr. Afrikareisende.
Varsom ung officer beskjæftiget med topografiske arbeider
i Senegambien og Sudan. Gjennemforskede paa sin store
reise 1887 — 89 fra Bammako til Grand Bassam Mandingo-
landet og de dengang endnu ukjendte landstrøg mellem
ØvTe Niger og Elfenbenskysten, besøgte landet og byen
Koog ved Comoes øvre løb og paaviste, at de saakaldte
Kongbjerge, som man hidtil havde anseet for mægtige
randbjerge parallele med Øvre Guineas kyst, kun var
lavere Qeldstrøg med meridional hovedretning. Paa
caatellated— eatarrh
denne reise havde B. ved traktater med flere høvdinger
betydelig udvidet Frankriges overhøihed i disse egne.
Som guvernør over den fr. koloni Elfenbenskysten, hvis
hovedstad Binger v ille er opkaldt efter B., blev han
1892 den franske leder af en britisk- fransk grænseregu-
leringskommission.
Binghamton [hVn^mtn], by i de Forenede stater,
staten New York, ved elven Chenangos udløb i Susque-
hanna, 39 647 indb. Fabriker, drankerasyl, handel med
mel, tømmer, kul og jern.
Bingley [bVnli], by i nordlige England, Yorkshire,
ved elven Aire, n.v. f. Bradford, 1H448 indb.; fabrikation
af kamgarn og uldvarer.
Bingse (n.), hunbjørn, beslegtet med islandsk bangsi,
hanbjørn (til folkesprogets bingsa, bangsa, gaa tungt og
humpende).
Bingsfoss, vandfald (7 m.) i Glommen, røndenfor
Blaker jernbanestation.
Bing51 Dagh («de tusen sjøers Qeld»), udslukt vulkan i
Armenien, s. for Erzerum, Aras' kilder, bøieste top 3283 m.
Binhovdknatten, fjeld med udmerket udsigt, belig-
gende mellem Etnedalen og Valdres, øst for Aurdal
jernbanestation.
Binic, havneby i Frankrige, ved Atlanterhavet, ved
bugten St. Brieux 2 200 indb.
Binne (n.), hunbjørn, oldn.birna, hunkjøn til bjørn.
Binocle, kikkert til brug for begge øine samtidig,
alm. benyttet som teaterkikkert. Ogsaa d. s. s. lorgnet.
Binolculær, «med to øine». Ved b. syn dannes et
billede i hvert øie. Disse to billeder opfattes i bevidst-
heden som ét. Men da de er lidt forskjellige, fordi
gjenstandene sees fra forskjellige sider med de to øine,
giver det b. syn et indtryk af relief eller dybde, som
mangler ved syn med kun ét øie.
Binom (mat.), et algebraisk udtryk, som bcstaar af
to led, forbundne med -f eller — , f. eks. a -f fr eller
a — b. Newtons binomial formel giver udviklingcn
af en potens af et binom: (a -|- &)" =^ a" -f n a" ^ b -\-
n(n—i)
an-2t,2 +
n(ii— 1) (n— a)
all 353 -I-.... Eriiethclt
1.2"' " ^ 1 .2.3
og positivt tal, stanser udviklingen af sig selv, naar der
er dannet n -f 1 led. Er n ikke hel og positiv, stanser
udviklingen ikke, og der opstaar en binomisk række,
som er konvergerende, naar talværdien af b er mindre
end talværdien af a. Denne rækkes konvergens er først
strengt undersøgt for alle tilfælde af N. H. Abel.
Bintang, 0 i Rionøgruppen syd for Malakka (s. d.).
Biniie, se Benue.
Binyre (glandula suprarenalisj, et lidet kjertelagtigt
organ, som ligger over den øverste ende af nyren. Den
er forholdsvis betydelig større hos fosteret end hos det
voksne individ. Om b.s opgave vides intet sikkert.
Nogle mener, at b. har den opgave at uskadeliggjøre
visse giftstoffe, som dannes i organismen f. eks. ved
muskel virksomheden. Tillige danner b. maaske nogle
stoffe af fysiologisk betydning. Se forøvrigt A d d i s o n s
sygdom og Adrenalin.
Binzer, Ludvig Jacob (1746—1811), d.offlcer, lagde
grundstenen til en organisation af generalstaben, som
hvis skaber han nævnes. Var 1788 i Norge for at etablere
en ny jægerafdeling c Norske jægerkorps».
castellated @ indebygfet;
taanwt. krenelerct.
caster @ ilden fluke: trinM
■Doder mabel); rollefordeler, re-
caatigate ® revve. tagte.
cattliic @ kastolng: ■tøbnlng:
pi. >t*bc«ods: («41) ■om g3«r ud-
tiagel.
caat-iron @ ttob^crn.
castle @ borg. Blot: (ichak)
taam; (vb) rokere (1 schak).
castling («) utldlgt foster, abort.
castorig) & ® m. biever.
oastoreum @. oaatoréum ®
m. bferergjel.
castor-oil @ lakserolje.
castrat (?) m. kastrat.
castrate @ kastrere.
oastrel (e) taarnfalk.
eaaual @, casuel ODtilfieldig:
® ogs. m, sportel ; akcidenser.
caaualité ® f. caanalty ®
tllfVeldigtied: ^ ogs. dødsfald; ha-
vaH.
eat ® kat; (vb) katte (anker).
oatacIysiB @. cataolysme ®
m, stor orersvøinraelse.
catafalqne (§) & ® m. lig-
stillada.
oatalogne @ & ® m, katalog ; ig^
ogs. katalogisere ^ cataloguer ^.
cataplasm @. oataplasme
® m. (grød)omsIag.
oatapult (<$, oatapulte (f) f.
blide.
oataract ©. oataraote ® f.
fos: den graa stær.
catarrh @. catarrbe ® ra.
katar. forkjølelse.
991
Binær— Bfon
992
catch— cattle
Binær. 1. (Kem.). B. kaldes en forbindelse af to grund-
stoffe eller radikaler. 2. I), bruges i algebraen i ud-
trykket «binære former», d. e. hele, rationelle og homogene
polynomer i to variable størrelser.
Bio- (græ. bios, liv), i sammensatte ord, livs-.
Biobio. 1. Elv i Chile, udspringer paa Anderne og
falder ud i det Stille hav nær La Concepcion, 370 km.
Den er ikke seilbar mere end ca. 30 km. fra mundingen.
2. Provins i Chile paa begge sider af elven B., 13 587 km.'
med 102 006 indb. (1901). I ø. høit Qeldland (Anderne,
vulkantoppe, 2972 m.). Sundt klima, akerbrug, kvægavl,
paa høiderne vinavl, adskillig skog. Hovedstad Los Angeles.
Biogén er en betegnelse for den evolutionistiske an-
skuelse, at de forandringer, som hvert menneskeindivid
eller hvert dyreindivid undergaar fra eg til fuldbaaren,
i hurtige, knappe træk gjengiver den samme udvikling,
som det, navnlig paa grundlag af palæontologiske studier,
maa antages, at den slegt, som individet tilhører, lang-
somt har gjennemløbet.
Biograf (græ.), levnetsskildrer, forfatter af en biografi
(s. d.). I nyeste tid ogsaa brugt for kinematograf (s. d).
Biografi (græ., levnetsbeskrivelse) omfatter baade den
nøgne opregning af de ydre begivenheder i en persons
liv og en selvstændig skildring, hvori karakterudvikling
og aarsagssammenhæng klargjøres. B. har afgivet stof
for veltalenheden, saaledes lovtalen (panegyrik) og nekro-
logen, mindeord over en afdød. Ligprækener, som i
Danmark-Norge havde sin glansperiode i det 17 aarh.,
er ogsaa delvis af biografisk art. En b., hvori en person
skildrer sit eget levnet, kaldes auto-b. (sel v-b.), som igjen
glider over i memoiren, naar skildringen af milieuet og
tidshistorien fremtræder som det væsentlige. B. indtager
en bred plads i saavel ældre som nyere historieskrivning.
Mere eller mindre fyldige biografiske opiysninger findes
i de under Bibliografi nævnte forfatterleksika. Af
egentlige biografiske samlinger fremhæves: Michaud,
«Biographie universelle, ancienne et moderne», t. 1 — 45
(1843—65); Hoefer, «Nouvelle biographie générale», 1. 1—46
(1855 — 66). Desuden af nationale biografier udenom
Skandinavien : «Allgemeine deutsche Biographie», Bd.
1—49 (1875—1904), «Deutsches Zeitgenossenlexikon»
(1905); Wurzbach, « Biographisches Lexikon des Kaiser-
thums Oesterreich», Th. 1—60 (1856—1901); Stephen og
Lee, «Dictionary of national biography», vol. 1 — 63 og
Suppl. 1—3 (London 1885—1904); «Who's who: annual
biographical dictionary» (London 1897 fT.); «Who's who
in America» (1899 ff.); «Appletons cyclopædia of Ameri-
can biography», vol. 1—6 (1900).
Af norske biografiske samlinger kan nævnes «Portræter
af mærkellge nordmænd» (1852—53); Tønsberg, «Norsk
portræt-galleri» (1877) og Gran, «Nordmænd i det 19
aarh.» (1902 fT.) samt 25-aars-studenternes festskrift (aar-
lig siden 1893). Norske politikere er biografisk behand-
let af Botten- Hansen (Eidsvolds-galleri, 1856—57), Hegg-
tveit (eidsvoldsmænd, 1888} og Lindstøl (storting.smænd,
1892). Over Norges geistlighed haves bl. a. skrifter af
Bang (reformationsaarh. 1897), Erlandsen (Trondhjem
og Tromsø stifter, 1844 og 1857), Lampe (Bergens stift,
1895—96), Lange (den nulevende geistlighed, 1906),
Svendsen (Kristiania og Hamar stifter; haandskr. paa
universitetsbiblioteket) samt Thrap (19 aarh., 1884—90).
Biografiske samlinger over andre befoikningsklasser er
leveret af Anker (generaler, 1885), Benzen (dyrli^er.
1890), Flood (apotekere og farmacenter, 1889— 90X Kiær
(læger, 1888 — 90) o. fl. — Af vore nabolandes rige biogr.
litteratur er at merke: Bricka, «Dansk biografisk lexikooi.
bd. 1—19 (1887—1905); Lund, «Danske maiede portræten,
bd. 1 fr. (1895 fr.); Palmblad, «Biographiskt lexikon ofrer
namnkunnige svenske mån», bd. 1 — 23 (1835—57), med
forts, af Wieselgren o. fl., «Svenskt biografiskt lexikon
Ny fd^d», bd. 1—10 (1857—92), samt Hofberg, «Svenskt
biografiskt handlexikon», bd. 1—2 (nyt opL 1906) 4^ det
paa Tullbergs forlag udg. «Svenskt portrått^lleri» (189& ff.
— Skandinaver i udlandet er behandlet i Nelsons «Historr
of Scandinavians and successful Scandinavians in the United
states» (1901), Hartmanns «Skandinaver i Syd-Afrika>
(1900) og Jenssen-Tuschs «Skandinaver i Congo» (1902— 05 ,
Biologi er i ordets videste betydning læren oov de
levende væsener, om deres bygning, udvikling og livs-
virksomhed. I snævrere betydning betegner b. læren om
organismernes livsytringer og disses forhold til omgivcl-
serne. Denne «specielle b.» beslgæfliger sig særlig med
spørsmaal, som vedrører organismernes udbredelse over
jorden, klimaets og jordbundens indflydelse paa deres
bygning og levevis, samt organismernes indbyrdes forhold.
Biologisk rensning af Icloakvand liestaar deri, at
man nyttiggjør de i samme indeholdte mllcroskopiske
væsener, særlig bakterier, til at formindske mængden af
dets organiske forurensninger. I praksis foregaar denne
rensning oftest i to faser. Først lader man kloakvandet
staa i flere timer, op til et døgn, i en beholder eller
kum (saakaldt septic tank\ hvor de an aerobe bakterier
(s. d.) spalter og opløser en stor del af de uopløste o. a.
organiske stoffe under dannelse af gasarter. Derfra ledes
våndet ved en automatisk virkende indretning over paa
et «filter», som er opbygget af stykker af koks eller
slagger, og som har en stor overflade, saa luften har let
adgafig til mcllemrummene mellem koks- og slaggstyk-
keme. Her udsættes de organiske stoffe for de surstof-
tilførende aerobe bakteriers (s. d.) oksyderende rirk-
somhed. Ofte lader man våndet passere to filtre. Mellem
hver fyldning maa filtrene en stund luftes ud for at
give bakterierne leilighed til at optage njrt surstof fra
luften. Våndets spredning paa filtrene sker gjennem
rør, som er forsynet med smaa huller, og som er an-
bragt ovenpaa filtermassen. Foruden disse saakaldte
kon ta kt filtre anvendes ogsaa saakaldte kontinaer-
lige filtre, hvor våndet risler langsomt ned gjennem
smaa taarne el. 1. med koks- el. slaggstykker, hvor luften
stadig har adgang. Herved opnaaes, at filtret kan virke
uden hvileperioder. — Reduktionen af de organiske stoffe
anslaaes i et hensigtsmæssig anlagt og drevet septic-tank-
anlæg til 50 — 75 pct. Denne fremgangsmaade virker
derimod ikke paa eventuelle smittestoffe.
Bf on. 1. Græ. bukolisk digter, f. i Smyma; levede
en tid paa Sicilien ; var samtidig med og ven og discipcl
af Theokrit (s. d.), levede altsaa omkring 275 f. Kr,; dade
ung (forgivet); bevaret af ham er en del sentimentale
bukoliske digte, betydeligst en klage over Adonis* død.
— 2. B. fra Borysthenis (ved Dnjeprs udIøbX kynisk
filosof i 3 aarh. f. Kr.; skrev (ikke bevarede) satiriske
digte (flere i samtaleform).
catch @ fanf(e. Kri be. snappe.
Indhente : smitte ; (tb) greb : fangst ;
smitte, catch-fly tjiereblonisf.
catchup (e) champignonsauce.
oatchv (^ ttakaandet; in*l8k.
catécnéte (f) m, catechist @
kateket.
cateehise ©. catéchlser 0
kntekixerc.
oategorical @. catégorique
® kategorisk; ubeUnget. bestemt.
oater-ie) skaffe føde (til): fira (i
kort, temlngspll) c-COOSln fllie-
firtter. oaterer provlantakaffer,
messeforstander.
caterpillar (e) larve, kaalorm.
caterwaul @ gaule (om kat).
oates (e) pl. kost; liekkerler
cathartic @. cathartiqoe ®
afDvrcnde.
cat-head @ kmnbjelke.
cathedral @, cathédrale ®
f, domkirke.
catheter @, cathéter © m,
slags sonde.
oat-hole © (^Jøudtr.) rarpe-
klyds.
Catholic @. catolique ® k»-
tolsk: (sb m) katolik; @ogB. libe-
ral; (^ ogs. unlversel.
catbolteité ® f. (kaloliå ret
troenhed; den katolBke verden.
eathoHooa Q oniTeffvalmMér.
cati ® m. appretar. gtaes.
catin i?)f. talte: m.afl«bsdi«r^
oatir (I) apprvtere.
eatkin ^ (boi.) rakle.
oatllaff 0 tweggel diaseUioe»^
knlT.
cattle (^
993
Biord-Birgi^tta
994
Blord, adverbium, se Ordklasser.
Biot[bjå%Jtan Baptiste (1774—1862), fr. fysiker,
matematiker og astronom, 1800 professor ved . College
de France i Paris, 1804 ved observatoriet, maalte lydens
hastighed i faste legemer, luftarternes lysbrydning (sam-
men med Arago), opdagede det cirkulært polariserede
lys, fandt, hvorledes polarisationsplanets dreining i suk-
keropløsninger kan benyttes til sukkerbestemmelse m. m.
Biot-Savarts [bjå savars] lov. En lang, retlinjet elektr.
strøm paavirker en magnetpol, der befinder sig i en af-
stand Tra ledningen, som er liden i forhold til ledningens
længde, med en kraft, som er omvendt proportional med
afstandcD. Denne vigtige lov er fundet af J. B. Biot og F.
Savart og meddeltes Pariserakademiet i okt. og dec. 1820.
Bipest, se Bier.
Biplanéter, seSatelliter, Drabanter, Maaner.
Bir (arab.)> kilde, brønd, bruges ofte i sammen-
sætninger med et appellativ eller et egennavn til at
betegne stationer ved karavaneveiene i arab. lande.
Biran [birå'J, Maine de, se Maine de Bi ran.
Birbhum (Beerbhoom, sanskrit Virabhumi, heltenes
land), distrikt i Forindien, provinsen Bengalen, s. for
Ganges, 4548 km.' med 902 280 indb. (1901) (mest hinduer);
dyrkning af ris og silke; jern- og kulleier samt varme
kilder. I over 2000 aar har der her været kampe mellem
de ariske hinduer og urbeboerne (sml. Virabhumi).
Birch, Holger, pseud. for Meyn, Antonette.
Birch [b9tij, Samuel (1813—85), engelsk arkæolog og
sprogforsker, fra 1861 direktør for de arkæolog. og etnogr.
samlinger i British museum; hans udstrakte filolog.
studier omfattede bl. a. kinesisk, assyrisk og ægyptisk.
Bircherod, Jens (1658— 1708), biskop i Aalborg, har
faaet blivende betydning ved sine historiske af handlinger
og samlinger. Navnlig er hans dagboger en meget be-
nyttet historisk kilde (udtog udg. af Molbech 1846).
Birch-PfeifTer, Charlotte, f. Pfeiffer (1800-68X t.
skucspillerinde og forfatterinde, debuterede paa scenen
13 aar gamniel, spillede siden tragiske elskerinderoUer,
gjorde stor lykke rundt om i Tyskland. Hun har
skrevet en mængde teaterstykker, uden kunstnerisk
værd. men med populær sceneeffekt, for en stor del
beart)eidelser af fremmede romaner; de vandt i lang tid
almindeligt bifald: «Die Gunstlinge», tDer G16ckner von
Notre-I)ame>, tNacht und Morgen», «Die Grille», «Die
Waise aus Lowood» o. s. v.
Birch-Reichenwald. 1. Christian B.-R. (1814—
91), n. embedsmand og politiker, amtmand i Smaalenene
1S47, fra 1855 i Akershus. Han repræsenterede Moss
paa stortinget 1848 og 1854, Kristiania 1862—66. Som
statsraad 1858 — 61 spillede han en fremtrædende rolle
ved sin nationale holdning i de skarpe unionelle bryd-
ninger, som spørsmaalet om statholderpostens ophævelse
og rigsaktens revision fremkaldte; han delte her stand-
punkt med sin kollega og svoger Ketil Motzfeldt. 1869
-89 var B.-R. sorenskriver i Aker. 2. Peter B.-R.
(1843—98), foreg.s søn, politiker, var høiesteretsadvokat
i Kra., da han 1881 blev udnævnt til ekspeditionschef
for fængselsvæsenet i justitsdepartementet; 1889—91 og
1894—95 var lian medlem af E. Stangs Iste og 2det mini-
sterium (chef for indredepartementet). Efler sin udtræden
anden gang blev han udnævnt til borgermester i Kristiania.
oauohcmar— oantlonoer
Birckner, Michael Gottlieb (1756— 98), d. prest,
gjorde sig særlig kjendt og agtet som det politiske fri-
sinds talsmand i litteraturen («Om trykkefriheden og
dens love», 1797). Blandt datidens danske teologer var
han kantianismens eneste talsmand.
Bird lb99d], William (ca. 1543—1623), hoforganist hos
dronning Elisabeth i England, «musikens fader», ansees
som en af dette lands betydeligste kirkekompon ister.
Birger Brosa (d. 1202), svearnes jarl, tilhørte den
berømte Folkungeæt og var gift med Birgitta, datter af
den norske konge Harald Gille og enke efter den danske
prins Magnus Henriksson. Paa grund af slegtskabet med
Birgitta fik Eystein Meyla og Sverre Sigurdssøn beskyttelse
og' støtte hos B. Da B.s datter Ingegerd egtede Sverker
Karlsson, blev denne uden modstand konge efter Knut
Erikssons død 1195, sly ønt den sidste havde sønner.
Birger jarl a f Bjælbo, brodersøn af foregaaende,
jarl 1248, egtede kong Erik Erikssons søster Ingeborg.
Da kongen døde, blev B.s ældste søn Valdemar hans
efterfølger (1250), men B. vedblev dog at have den virke-
lige magt til sin død (1266). Han var en begavet hersker.
1249 sikrede han Sveriges magt i det sydvestlige Finland
ved Tavastehus' anlæggelse, Stockholm befæstedes, og en
række love søgte at høine folkets kultur. B. var gift
to gange ; af børnene af første cgteskab var Richiza, som
blev gift med Haakon den unge.
Birger Magnusson (1280—1321), konge af Sverige
1290—1313, søn af Magnus Ladulås. Da B. M., som 1298
blev myndig og gift med Erik Menveds søster Margrete,
havde ryddet sin trofaste ven, Torgils Knutsson, af veien,
blev han et bytte for sine yngre brødre, Erik og Valde-
mar, der fangede ham. Erik Menved mæglede dog forlig
1310, og landet deltes, men den mistænksomme B. M.
lokkede 1318 sine brødre til Nyk6ping slot og lod dem
der dø af sult. Forjaget tyede B. til Danmark.
Birger, Hugo, egentlig Petterson (1854—87), sv.
maler, uddannet ved Stockholms akademi og derpaa i
Paris, hvor han tilegnede sig den moderne franske kunsts
farvevirtuositet. Han viste sig i sin korte kunstnerbane
som en dygtig kolorist og lysmaler. De fleste af hans
arbeider findes i privateie i Gdteborg.
Birgi'tta, den hellige (omkf. 1303—73), f. paa Finstad
i Uppland af adelig slegt, blev 1316 gift med Ulf Gud-
marsson, lagmand i Ncrike (d. 1344), med hvem hun fik
8 børn. Allerede som barn havde hun syner. I sit egte-
skabs tid levede hun i virksom fromhed. Kanniken magi-
ster Matthias af Linkøping førte hende ind i tidens mystik
og pietisme. Som enke bosatte hun sig ved Alvastra kloster
og levede i streng askese. Her fik hun sine aabenba-
relser, der blev udgivet paa latin af magister Matthias
og Alfons af Jaén. Under et besøg paa Vadstena slot fik
hun af frelseren dikteret reglerne for en ny klosterorden.
Hun drog da (1349) til Rom. Forfaldet dér oprørte hende,
og hun besvor paven i Avignon om at vende tilbage til
Rom, hvor hun ventede paa ham. Først 1367 kom han
og stadfæstede 1370 hendes orden. Hun døde i Rom.
B. er ingen forløber for reform a tionen, men en repræsen-
tant for udprægede romersk-katolske anskuelser. Hendes
karakters storlied, hendes frimodighed og hendes klog-
skab gjør hende til en af Nordens merkeligste kvinden
Hun er ogsaa Nordens største digter i middelalderen.
f. aanag; reta-
) foraareage.
oansalité ® r, oansality (g)
aanagsforhold.
cause (e) ft
sag: sag.
cause®, causeri
Tolde.
causer (?) paisiare; pludre.
causcrle m r. passiar.
causeur ® snaksom ; m, prat-
32 — lUustreret norsk konversationsleksikon. I.
eanctaenar ff) m, mare.
candal © ft ® hale-,
candate @. caudé ® me
hale.
candrette ® r. (fiske)garo.
canf g hyttefad.
canl ® tarmenet; seiershoe.
canliferoiis @ med stiengel.
canliflower @ blomkaal.
canaal @A(D kaasal.
mager; causeri forfatter, causeuse
f, kanapé for to.
causeway, cansey (e) chaussee.
oaustio @. caustique D et-
sende; bidende.
causticité ® f. oaustlclty ©
etsekran; bitterhed.
cautéle ® f. forbehold.
canteleux ® forslagen.
cauter @, cautére ® m,
brtcnd^em; ® ogs. fontanelle.
oautériser 0. cauterlze @
(ud)braende; ® ogs. sætte en fon-
Unelle.
caution @ ft ® f, kauUon.
slkkerhed; forsigtighed ; ® ogs. ad-
▼aracl ; advare ; ff) ogs. kautionist.
cautionner (flkautionere, inde-
staa for.
995
cautious— cédrat
1391 blev hun kauoniseret. Paa kirkemøderne i Konstanz
og Basel angrebes hendes aabenbarelser, men angrebene
og hidsigelserne mod hendes kanonisation blev slaaet til
jorden. [cUppenbarelser», udg. af Klemming; Fr. Hamme-
rich, cDen hellige Birgitta» ; C. Bildt i tOrd och bild» 1896.]
Birgittinerordenen, klosterorden, hvis regler den
hellige Birgitta mente at have faaet af frelseren under
et besøg paa Vadstena slot. Det officielle navn er cVor
Frelsers orden». Regelen er fuld af symbolske træk.
Munke og nonner skal bo i samme kloster, adskilte ved
en mur, ialt 85, 60 nonner og 25 munke. Hovedklosteret
var Vadstena. Snart kom der klostre rundt om i Europa.
I Danmark Maribo og Mariager. I Norge fik ordenen over-
ladt det rige benediktlnerklbster Munkeliv ved Bergen.
Biri, herred i Kristians amt, 406 km.' med 4837
indb.; 12.5 pr. km.' Herredet, der svarer til Biri preste-
gjeld med Biri og Snertingdalen sogne, ligger paa vest-
siden af MJøsen, nord for Gjøvik; det gjennemskjæres
af 2 store dalfører i retning øst— vest. Sydligst Snerting-
dalen, der i sit østlige parti benævnes Redalen, og
nordligst Biri's hoveddalføre. Nordsiden af begge disse
dalfører bestaar af veldyrket bakketerræn, sydskraanin-
gerne er derimod bratte skoglier. Langs Mjøsens bred
(Biristranden) er ligeledes veldyrkede bakkepartier med
tildels store gaarde. Imellem dalførerne er skogklædte
aas- og myrstrøg med høider opimod 900 m. Gjennem
Snertingdalen fører bakket bygdevei over til Torpen ved
Dokkas dalføre. De vigtigste næringsveie er jordbrug
med skogdrift. Der drives ogsaa nogen fabrikdrift (flere
sag- og møllebrug, 2 teglverker, 1 ostefabrik, 2 karde-
fabriker, 1 blikvarefabrik). Der findes 3 meierier. Herredet
har egen sparebank, oprettet 1857, og egen brandkasse.
Antagen formue 1906 4 504 000 kr., indtægt 800 065 kr.
Biri glasverk, i B. herred, nær kirken af samme
navn, paa Mjøsens vestside. Det anlagdes i 1761 af det
Sorte eller Octroyerede norske kompani (Fabrikkom-
paniet). Driften begyndte i 1766. Verket gik i 1775
over til statseiendom, men solgtes i 1824 til et partici-
pantselskab. Der fabrikeredes væsentlig vindusglas og
flasker. Driften stansede i 1877 og har senere ikke været
gjcnoptaget, men bygningerne staar fremdeles.
Birk (betulajy slegt af birkefamilien, trær eller buske
med tætblomstrede rakler og aromatiske harpikskjertler
paa de unge grene og blade. Hanraklerne er betydelig
større end hunraklerne, som sidder paa egne, smaa,
bladede sideskud. Blomster og blade sprætter samtidig om
vaaren. Af vore tre arter er lavland s-b. (b, verrucosaj
og fjeld-b. (b. odorataj vore vigtigste skogdannende
løvtrær. De har begge, ialfald i yngre alder, en glat
bark, hvilket skriver sig fra, at det yderste, hvide korklag,
«næveren», der er lagdelt efter aarstil veksten, er elastisk
og strækkes med, eftersom stammen vokser i tykkelse.
Den hvide farve er betinget af cellernes luftindhold.
Fjeld-b., som er udbredt gjennem hele landet, danner paa
Qeldsideme ovenfor bartrærnes grænse det saakaldte birke-
belte; den anden art tilhører kun de lavere egne, søn-
denfor Trondhjems stift. — B. er et værdifuldt nyttetræ.
Veden anvendes til brænde og som materiale til møbler
etc. Særlig skattet er til sidstnævnte brug den saakaldte
val-b., hos hvilken der paa grund af aarringenes uregel-
mæssighed og forvredne forløb fremkommer eiendomme-
Birgittinerordenen— Birkebeiner
996
cautious @ fonfgtig.
cavalcade (e) & ® r, rjtter-
optog.
oavale (?) r, hoppe.
cavalene ® f, eavalry ©
rylleri.
cavalier @ & (f) m. rytter:
kavaler; kavalenmæsaig; overmodig:
@ ogB, ridder; (?) og*, kavaleriet;
aprlnger (schak).
cave @ liule: ® r. l^elder; vin-
forsyning; indsats; (adj) hul.
caveat (e) (lovudtr.) indsigelae:
(amerik.) patentbeskrlvelse.
cave9on (f; m, cavesson (e)
kapsun.
oavée 9) t hulvel.
caver £ (lid)hule; (i Feglning)
trskke kroppfen til >lg; sætte en
indsats.
Birk.
lige og virkningsfulde tegnin-
ger i veden. — Næveren an-
vendes til underlag under
torven paa torvtage, til næ-
verskrukker o. a. D v e r g-b.,
kjærringris, rape (b. nand) er
en i vore Qeldegne almindelig
liden busk under meterhøide
med runde, neglstore, tykke
og rundtakkede blade og op-
rette rakler. I træløse trakter
tjener den tildels som brænde. V;:^
Birk betegnede under Nor- S^~
ges forening med Danmark
et særskilt slags jurisdiktions-
distrikt. I Danmark erholdt
adelen i stor udstrækning
birkeret med adgang til at
trække befolkningen bort fra
de almindelige domstole ind
for en af birkepatronen ansat
og af ham afhængig birke-
d om mer. 1 Norge tilkom
saadan birkeret kun grev-
skaberne Laurvig og Jarlsberg og baroniet Roseodal
samt nogle faa adelige sædegaarde. Denne ret blev op-
hævet ved adelsloven af 1 aug. 1821 sammen med hals-
og haandsretten samt sigte- og sagefaldsretten.
Birkaaker, gaardklynge med kapel af samme navn
i Rennebu herred, der hvor veien gjennem Orkedalen
tager af fra Opdal — Støren- veien. 427 m. o. h.
Birka, se Bjorko.
Birkebeiner (oldn. birkibeinar) var oprindelig et
spottenavn paa den oprørsflok, som 1174 sluttede sig
til Eystein Meyla og 1177 led nederlag paa Re ved Tøns-
berg, hvor Eystein Meyla faldt. Levningerne af flokkeo
flygtede til Vermland, hvor de tog Sverre til forer. Han
fandt støtte i Sverige og Trøndelagen og uddannede sine
b. til en ud merket staaende hær, som snart viste sig det
almindelige landsforsvar fuldstændig overlegen. I spidsen
for dette blev kong Magnus Erlingssøn slaaet paa Kalv-
skindet (ved Nidaros) 1179, hvor hans fader, Eriing
Skakke, faldt, aaret efter paa llevoldene (ved Nidaros . i
1181 og 1183 ved Bergen. 1184 faldt endelig Magnus
Erlingssøn i sjøslaget ved Fimreite i Sognefjorden.
Sverre og hans krigere var nu herrer i landet, og b. var
allerede et hædersnavn, der længe bevaredes som parti-
navn for dem, som holdt paa Sverre og hans æt. Ho
række nye oprørsflokke (kuvlunger, øslgegger o. a.) reiste
sig mod seierherrerne, men blev hver i sin tur over-
vundet. Farligst var baglerne (s. d.). Kampen mellem
disse og b. fortsattes ogsaa efter Sverres død (1202), indtit
der i 1208 blev indgaaet forlig, saaledes at b. og deres
konge Inge Baardssøn beholdt magten i den største del
af landet og lenshøiheden over det øvrige. Da baglerne
derpaa i 1218 underkastede sig Sverres sønnesøn, Haakon
Haakonssøn, og de mindre oprørsflokke (slitunger. ribb-
unger) opløstes, blev ogsaa navnet b. overflødigt; det
optoges vel atter af kongens mænd under hertug Skules
oprør, men faldt derefter bort som partinavn og brugtr»
kun i betydning af veteraner. B.s historiske rolle blev
cavern @, oavemeØf, hule.
caverneax ®. cavemous @
tald ar liuler; hul.
cavil @ cliikanere. kritisere;
spidsflndiglied, sofisteri.
cavin (f) m, hulvel. grav.
cavité (?) r. cavity ® bulhed.
hulning.
oaw @ skrige (om ravn).
cayenne (£) f, kaseme(skib).
oe (D deDdie).
eeaae @ opbOTv.
æcl (?) dette <hcr).
céoité (g) r ecclty «e blind.
hed.
Oede @, ceder ® afstaa. orrr-
drage; vlge. give efter.
ceder — Q Ceder. Zedcr f -
@ eedar — ® cédre n.
cédrat Æ) m. sttkabtne<.
997
Birkedal— Birkes
998
saalcdes den at tjene som et redskab i Sverres og hans
eflerfølgeres haand til gmndlæggelsen af det sterke, arve-
lige norske kongedømme.
Birkedal, Schøller Vilhelm Parelius (1809—
92), d. prest, Mynstersog Martensens discipel, viste sig i
sin prestegjerning ^om . en nidkjær mand med en magt-
fuld, sterkt vækkende forkyndelse. Deltog meget i offent-
lige forhandlinger om baade kirkelige og nationale spørs-
maal og havde ofte sammensted med autoriteterne. Af
politiske grunde fik han 1865 sin afsked. Men hans venner
dannede da en fri menighed, der efter valgmenigheds-
loven 1868 blev Danmarks første valgmenighed. B. hørte
baade kirkelig og politisk til den grundtvigske høire fløi.
Foraden mange stridsskrifter har han udg. to postiller,
en andagtsbog, salmer, versificerede livserindringer o. s. v.
Birkefamfllen (betulaceæ), af de tofrøbladedes klasse,
indbefatter trær og buske med enkjønnede, nøgne eller
med utydeligt blomsterdække udstyrede blomster, sam-
let i rakler, og nødfrugt. Han- og hunraklerne findes
paa samme individ. Vindbestøvning. Familien bestaar
af to grupper, til den ene hører bl. a. slegten hassel, til
den anden birk og or. De fleste arter har sin udbredelse
i den nordlige temperede og kolde zone.
Birkeland, Michael (1830—96), n. historiker og
politiker, indtraadte 1856 i kirkedepartementet, 1863
bureauchef for arkivkontoret. Da dette 1875 udskiltes
som et selvstændigt rigsarkiv, blev B. landets første rigs-
arkivar. Han udg. «Kildeskriftfondets» publikationer, og
skrev en del værdifulde af handlinger, saasom «Selskabet
for Norges vel 1809—29» (1861), cDet norske postvæsen
i dets oprindelse og første begyndelse» (1887), samt tal-
rige bidrag til den politiske dagspresse. B. var stifter af
den «Norske historiske forening». Fra 1869 var B. et
Wrksomt medlem af Kra. kommunestyre, og 1880 — 85
sad han paa stortinget. B. var en ivrig tilhænger af
skandinavismen og tilhørte forøvrigt det yderste høire.
Han saa med bitterhed og harme paa den udvikling, der
forte til det store rigsretsopgjør i 1883 — 84, og han be-
tegnede samtiden som <en forfaldets og nedgangens tid».
Birkeland, Olaf Kristian Bernhard (1867—),
n. fysiker, f. i Kristiania,
student 1885, cand. real.
1890, lærer ved Aars og
Voss's skole, universitets-
stipendiat 1 893, professor
i fysik ved universitetet
fra 1898. Som universitets-
stipendiat studerede han
flere aar i udlandet, for-
nemmelig under Poincaré,
Picard og Appell i Paris
og Hertz i Bonn. Senere
har han gjentagne gange
i studieøiemed reist i
udlandet. Af hans viden-
skabelige arbeider skal
nævnes løsningen af de
Maxweirske ligninger for
det elektromagnetiske felt,
eksperimentelle under-
søgelser af katodestraaler
(Fot. af L. Szacinskl.)
O. K. B. Birkeland.
cédrie (^ r. cederharpiks.
ceil % lacKge lon.
ceiling @ lon; foring, garne-
rlDg,
ceindre ® omblnde, -KJorde.
-«5»e.
cdntrer ® surre (sklb).
ceinture {$) r. belte; linning;
beltested, ceinturon m. belte,
tebacng.
eela ® det der.
céladon ® m, smegtende elsker ;
bleggrøn fnrve.
celandine ® svaleurt.
celature @ gravørkunst.
celebrate^. célébrer® høi-
tideligholde: prise, love
oelebratlon (e\ célébratlon
® f, hoitideligholdelse; ©ogs. pris,
berømmelse.
cédrie— ceilulaire
samt de stort anlagte undersøgelser af nordlyset og
af solpletterne. Navnlig de sidste har vakt megen op-
merksomhed blandt videnskabsmænd ogsaa i udlandet.
Til forklaring af nordlyset har B. opstillet den hypo-
tese, at det fremkaldes af katodestraaler. som udgaar
fra solen og indsuges mod jordens magnetiske poler.
Solplettemes mere eller mindre talrige optræden mener
han retter sig efter den vekslende størrelse af resul-
tanten af planeternes tiltrækningskræfter. For at stu*
dere nordlyset foretog han 1899—1900 en ekspedition
til Finmarken og vinteren 1902—03 en ny ekspedition
med stationer i Finmarken, paa Island, Spitsbergen og
Novaja Semlja. I de sidste aar har han sammen med
ingeniør Sam. Eyde udarbeidet en meget lovende metode
til fremstilling i det store af det saak. ckalksalpeter» (s.d.).
Birkeland, Omund Bjørnson (1785—1857), undcr-
jæger ved det Vesterlenske infanteriregiment, valgtes af
dette til anden repræsentant til rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814. Senere var han gaardbruger i Konsmo,
Nordre Undal.
Birkelandsfoss, vandfald (5.4 m.) i Otteraaen (Otra),
Evje herred, Nedenes amt.
Birkenes, herred i Nedenes amt, 238 km." med 1 890
indb.; 8.3 pr. km.* Herredet, der svarer til Birkenes
prestegjeld og sogn, ligger paa begge sider af Topdals-
(Tovdals)elven n.v. f. Lillesand. Topdalen (Tovdalen) med
elven af samme navn gjennemskjærer herredet i retning
sjv. — n.ø. og deler det i to afsnit. Den væsentlige be-
bygning findes i dalens sydlige fladere og aabnere parti
og omkring Flakksvand, hvor Lillesand banen har sin
endestation. Nordenfor Flakksvand, der ligger paa en
høide af 22 m., er dalen trang med steile sider og spredt
bebygning. Forøvrigt er herredet et smaakuperet skog-
distrikt, med høider opimod 400 m., opfyldt af talrige
smaavande og gjennemskaaret af mange smaabække, der
flyder mod Topdalselven. Af arealet er 7.5 km.' aker
og eng, 200 kn).' skog og 30.5 km.' snauQeld, indsjøer
og myr. Skogen (furu og gran) er meget veksterlig, og
skogbrug er, ved siden af jordbrug, de vigtigste nærings-
veie. Der findes adskillige sagbrug, en torvstrøfabrik og en
kalkfabrik. Herredet har egen sparebank, oprettet 1860.
Antagen formue 1906 2 800050 kr., indtægt 289 855 kr.
Birkenfeld. 1. Fyrstendømme i Tyskland, storhertug-
dømmet Oldenburg, enklave i Rhinprovinsen, 503 km.'
med 43 409 indb. Bjergfuldt; akerbrug, kvægavl, agat-
sliberier (Oberstein), uegte bijouterier, jernmalm. 2.
Hovedstad i fyrstendømmet ved elven Nahe, ca. 2 500
indb.; handel med kvæg, lidt industri. I nærheden det
forfaldne slot B., før sæde for hertugerne af Pfalz-B.
Birkenhead [b^kdnhedj, by i nordvestlige England,
Chesshire, paa venstre bred af elven Mersey, ligeoverfor
Liverpool og forbundet med denne ved en jernbane-
tunnel under elven; 110 926 indb. Storartede dokker
(201 ha.) og kaier (16 km. lange). Skibsbyggerier.
Birkeolje (b.-ljæreolje, b.-tjære), rus. daggert el.
degut, fremstilles ved tør destillation især i Rusland
af birkens rod, bark, hovedsagelig af næveren, se Bark;
ved beredning af ruslæder indgnides oljen paa skindenes
kjødside.
Birkes er valmuefrø, der bruges som krydderi paa
franskbrød.
I célébrité (f) f. celebrity ®
berømmelse; l>erømthed.
oéler ®. dølge, fortie.
céleri (?) m. celery @ selleri.
celérlte ® f, celerlty ® hastig-
hed.
celeste ®, celestlal @ him-
melsk.
celibacy (e), célibat 0 m.
I ugift stand, oéllbataire® ugift;
m, pebersvend.
cellar @ kjelder, cellarage
l^elderrum, kjelderleie. cellaret
flaskefér.
celle - ® Zelle f - ® cell -
® cellule f; (mørk) cacbot m.
cellier (f) m, madbod.
cellulaire (f), cellular @ ceile-
formlg, celle-.
oelul— centennlal
999
Birket— Birma
1000
Birket, forbindelsesformen af det arab. birka, indsjø,
f. eks. B. Mariut, indsjøen Mariut (det gl. Mareotis s. f.
Alexandria).
Birket Kariin (Karunsjøen), Mellem-Ægypten, saltsjø
i Fajum-depressionen (-r- 45 m.), 37 km. v. f. Nilen, 60 km.
s. f. Giseh. Staar ved Bahr Jussuf i forbindelse med Nilen.
B. er den sidste rest af den glammel-ægyptiske Møris-sjø.
Birma (eng. Burma), prov. af det britisk-indiske
keiserrige, 686 000 km.' med lOVs mill. indb. (15 pr.
km.'). B. omfatter den vestlige del af Bagindien og
grænser i v. til den Bengalske bugt, Bengalen og Assam,
i n. til Tibet, i ø. til Kina, Laos og Siam og i s. til
Siam og Malakka. 1 naturlig henseende kan landet
deles i tre partier. I v. gaar der en hel del Qeldkjeder
i meridional retning, som grener sig ud fra Himalaja og
gaar sydover langs den Bengalske bugt. Længst i n.
heder disse fjelde Patkoiljcldene, længer i s. langs den
Bengalske bugt ArakanQeldene. I midten af landet er
der et stort lavland gjennemstrømmet af Iravadi og
dens bielve samt elven Sittang. Iravadi falder ud i
Martabanbugten og danner ved sit udløb et vældigt delta,
som før var myret og
bevokset med urskog og
junglekrat, men som nu
er opdyrket. 1 den øst-
lige del af landet er der
lignende meridionale fjeld-
kjeder som i den vestlige,
og gjennem en stor dal
løber her elven Saluen
parallel med Iravadi. —
Klimaet er tropisk, dén
varmeste maaned er april
^(29®), den koldeste januar
(22—23°). Hegnmængden
er stor og falder om som-
meren. Ude ved kysten
er baade varmen og regn-
mængden størst, og her er
klimaet meget usundt for
europæerne. Landet har en yppig plantevekst og store
urskoge. De alm. tner er dipterocarpus-, ficus- og magnolia-
arter, teaktræ og palmer. Dyreverdenen er tropisk. Af
pattedyr tindes aber, tigere, elefanter, oksearter o. fl., og der
er en vrimmel af fugle, krybdyr (giftslanger, aligatorer)
og insekter. Den vigtigste næringsvei er akerbrug; af
korn dyrkes ris først og fremst, dernæst hvede og mais,
andre kulturplanter er sukkerrør, te, tobak og bomuld.
Kvægavlen spiller liden rolle. Landet er rigt paa me-
taller og mineraler: guid, sølv, jern, bly og kobber,
stenkul, marmor og ædelstene; men disse rigdomme ud-
nyttes lidet. Større betydning har produktionen af petro-
leum. Engelskmændene har bygget rismøller, sagbrug
og skibsverfter. Handelen i det indre formidles ved de
mange seilbare elve. 1 den senere tid er der ogsaa
bygget en del jernbaner, saaledes fører en linje fra
Rangun over Mandalay lige til det nordligste af landet,
og jernbanenettet udvides stadig (nu ca. 1 600 km.). Til
udlandet udføres ris, teaktræ, bomuld, kautschuk o. m.,
i aaret 1904 til en værdi af 150 mill. kr.; samtidig ind-
førtes der varer for ca. 100 mill. kr. Der er ingen di-
Birmnner.
celai ® den.
cement — (£) Gement m (n) —
(g) cement — (?j ei ment m.
cemetery @ kirkegaard.
oénacle ^; m. nadversalen.
cendre ^ f. aske. cendré
atkefarveL cendrée f. apun-e-
hagl. cendrier m. askeskuf; aske-
beger, cendrillon m. askeladd.
céne ® f, nadver.
rekte liandelsomsætning med Norge. Den største sjø-
handelsby er Rangun i Iravadis delta, hvor der er norsic
konsulat; andre handelsbyer er Akyab. Bassein og Moul-
mein, alle med norske vicekonsulater. I skibsfirten
paa B. har Norge den tredje plads (efter England og
Tyskland). I 1904 ankom til B. 1138 skibe, drægtighed
2129 830 tons, deraf var 92 skibe, drægtighed 101983
tons, norske. Befolkningen, som kaldes birmanere.
er fremgaaetved en blanding af kinesere, malaiere, hinduer
o. fl. Foruden de eg. birmanere findes andre folkeslag,
karener, katsjiner, sjanfolk etc. Birmaneme er velvoksoe
og livlige folk, men de staar tilbage for kineserne og
hinduerne i arbeidsdygtighed. De roses for sin gjest-
frihed, omgjængelighed og høflighed, men beskyldes for
at være løgnagtige og upaalidelige. De bor i hase af
bambus og træ, spiser ris, frugt og fisk, drikker vand
og klæder sig som regel yderst enkelt. De fleste mænd
har bare én kone, dog er flerkoneri tilladt; kvindens
stilling er forholdsvis gunstig. Folket er delt i 7 strengt
adskilte klasser. Sproget er et enstavelsessprog, og de
grammatiske forhold udtrykkes ved ordstillingen. Man
regner 90 pct. buddhister, resten er muhammedanere,
hinduere, kristne (150 000) og dyretilbedere. De buddh-
istiske prester har stor indflydelse. De bor som munke
i klostre og lever dels af klostergodserne, dels af at tigge.
I klostrene lærer de fleste gutter at læse og skrive.
Foruden disse klosterskoler findes der endel skoler op-
rettet af den eng. regjering og de forskjellige missions-
selskaber. — B. udgjør en del af keiserdømmet Indien
og styres af en ^lieutenant governor* og et raad paa 9
medlemmer; siden 1900 har landet sin egen overdomstol.
Landet har gjort store fremskridt i den senere tid, og
dets finanser er udmerkede. — Det deles politisk i tre
hoveddele: 1. Nedre B. (Lower Burma), som omfatter
kystlandskaberne Arakan, Tenasserim, Pegu etc, til-
sammen ca. 220 000 km.' med ca. 5 370 000 indb. (1901.
2. Øvre B. (Upper Burma), den mellemste og nordligste
del af Iravadis dal, 318000 km.* med 3 850 000 indb., og
3. Sjanstaterne i øst, 148 000 km.' med ca. 1600000
indb. — Historie. Birmanerne skal være indvandret
dels fra nord (Indien), dels fra syd langs elvene. Alt
tidlig skal der have været et stort rige i Øvre B. med
byen Pagan (ved elven Chindvins munding i Iravadi
til hovedstad. Denne by skal være blevet ødelagt af
kineserne ca. aar 500 e. Kr., og i lang tid fremover var
der stadige kampe mellem B. og Kina. I det 16 aarh.
kom Øvre B., som da havde byen Ava (s. d.) til hoved-
stad, under riget Pegu (ved Iravadis munding), men ca.
1750 rev det sig løs og erobrede lidt efter lidt kyst-
landskaberne Pegu, Tenasserim og Arakan. Snart opkom
der grænsestridigheder mellem B. og England. I første
og anden birmanske krig 1826 og 1852 erobrede England
kystprovinserne, og det birmanske rige kom bare til at
beståa af Øvre B. med byen Mandalay (ved Iravadi til
hovedstad. I B. var der stadig uroligheder, og kongerne
undertrykte folket. Den sidste konge, Thibau (Thevi.
var en grusom tyran, og da han søgte tilnærmelse til
Frankrige og lagde vanskeligheder iveien for engelsk
handel, lod England i den tredje birmanske krig sin^
tropper rykke ind i Mandalay, og 1 jan. 1886 blev landet
inddraget under britisk Indien.
cenobite @. cénobite (F) m,
klostermunk.
cens (T) m, census; forpagtnlngs-
afglft.
oensé (r) anseet for. censé-
ment antaftelig.
censer (c) røgelsekar.
censeur (f) m. censor @ cen-
sor; dommer, kritiker; (7) ogs. bank-
kontrollør; inspektør (ved skole).
censorious @ dadlesyg.
oensual @ mandUls-.
censurable de) & ^ dadel-
værdig.
oensure (e) & ® f . dadel ; cen-
sur, bedømmelse, kritik; dlsclpU-
næratrar; (e) ofts. dadle.
censurer [tj bedømme; dadle,
fordømme.
cent (e) & (F) hundrede; cent
(mynt), per c ^, pour c. '
procent.
centalne ® r. (en) loo stakke
hundrede aar; bindsel.
eentaurée 0 r, ceBtasrjr -
knopnrt.
centenalre ®. oentenanr •
handred«arlf( ; im^ hundredaaraf»'.
Centeanial le) handrcdaaHx
1001
Birmingham— Biscaya
1002
Birmingham [bSminh^m] , 1. By i midtre England
ved elvene Tame og Rea, 528181 indb. (1902), med for-
stxderne adskillig mere. Englands vigtigste fabrikby
narat Manchester. B.s industri omfatter særlig metal-
varer: maskiner, geværer, verktøi, velocipeder, spiker,
naale, skruer, staalpenne o. s. v., guid-, sølv-, broncevarer.
Desuden kan nævnes glasvarer, papier-machévarer, keml-
kalier. Værdien af aarsproduktionen er ca. 150 mill.
kr. (100 000 arbeidere). B. ligger i nærheden af store
jern- og kulgruber og danner midtpunktet for et net af
kanaler og jernbaner. Den cen trale del af B. har trange,
snævre gader, mange fabriker o. s. v.; forstæderne er
smukkere bebygget, særlig Edgbaston (B.s Westend) med
fabrikeiernes smukke villaer og haver. B. er sæde for
en katolsk og en anglikansk biskop, den gotiske Martins-
kirke er fra 13 aarh. Af nye bygninger merkes raad-
\\\isei (i græsk stil), den umaadelige torvhal, New Street
banegaarden, justitspaladset, universitetet, børsen, kom-
børsen o. s. v. Byen har 10 parker, Aston park den
største med Aston hall, mange skoler (universitet, Queen's
college o. s. \.\ videnskabelige samfund, museer, fire
teatre, mange velgjørenhedsanstalter og sygehuse. — B.
er en ny by, som væsentlig er vokset op i de sidste
aarhundreder. Den havde aar 1700 15 000 indb., 1800
70000 indb. og i 1900 med forstæder over 600 000. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i London. 2. By i
de Forenede stater, staten Alabama, 38 415 indb., hvoraf
40 pct. farvede. Stor jernindustri. Kul- og jerngruber,
jernbaneknudepunkt.
Bimey [bini], James Gillespie (1792—1857),
amer. politiker, abolitionist. Blev 1837 sekretær i
(American an ti- sla very society» og var f Liberty party >s
abolitionistemes) kandidat til præsidentværdigheden i
1840 og 1844.
Birod, adventivrod, er enhver rod, som ikke er hoved-
red, s. d. Hos karsporeplanter og de fleste enfrøbladede
planter gaar hovedroden snart tilgrunde, og birødderne,
som vokser frem fra stængelens grund, ofte i stort antal,
er hos de udvoksede planter de eneste rødder. Ogsaa
hos de tofrøbladede er birødder hyppige; de dannes her
paa stængler, især underjordiske, eller i sjeldne tilfælde
paa blade, f. eks. begoniablade, der sættes som stiklinger.
Biron [hiro']. 1. Armand de Gontaut B., fr.
marskalk under religionskrigene, faldt 1 592. — 2. Charles
B., 1562— 1602), søn af foreg., fr. hærfører. Først i Henrik
IVs tjeneste. Ubændlg selvfølelse førte ham til forbund
med kongens fiender og i 1600 til mordforsøg paa kongen.
Blev anklaget for hølforræderi, dødsdømt og henrettet
i Bastillen. — 3. Armand Louis B., hertug af Lauzun
1747—93), fr. officer. Efter at have ødslet bort sin formue
deltog han i den nordam. frihedskrig. 1789 medlem af
rigsstænderne. Skulde 1793 som general undertrykke
Vendée-opstanden, men blev afsat, anklaget for hølfor-
ræderi og guillotineret.
Biron. 1. Ernst Johann B., hertug af Kurland
(1690-1770). Borgerlig født (BOhren) kom han til enke-
hertuginde Anna Ivanovnas hof og vandt hendes gunst.
Som keiserinde (1730 — 40) skabte hun ham en mægtig
stilling. Han blev tysk greve af B. og 1737, da Kettler-
«ttcn uddøde, hertug af Kurland. Efter Annas død styr-
tedes han pludselig og forvistes til Sibirien. Elisabeth
eenteaimal ®. centéalmal,
centiéme (D hundrededel*.
centime (?) m. Vu» rnmc
ceatlped @ skaalorm, skolo-
pender.
centner - ® Centner m (n) -
% bondrcdweiftht, cut. - ® quln-
Ul m.
cento (?'. centoo (D m. lap-
verk, kompilatloo.
central Inere — ®ceniralisieren
— @ oentmllze — (£) oentraliser.
centre (c) & ® m, centmm:
© o^. Tb. Ugge ei. anbringe i et
centmm: koncentnsre sig.
centrifuge (f) centriftigal.
centripéte Q) centripetal.
oentaple @ & ® hundredfoldig.
centapler (T. oentaple (e) øge
til det hundreddobbeite.
centesimal— cereoloth
lod ham vende tilbage, men først 1763 fik han Kurland
tilbage. — 2. Peter B., hertug af Kurland og Sagan
(1724—1800), foreg.s søn, som 1769 overtog landet og
var optaget af kamp med stænderne, indtil Kurland ved
Polens oprør 1795 blev ham aftvunget og indlemmet i
Rusland.
Birsay [b^'si], havn i Skotland, Orknøemc, ved
B.-bugten. Ca. 1700 indb. Postkontor, telegraf statiou.
Blrsk, by i sydøstlige Rusland, guv. Ufa, ved elven
Bjelsga, ca. 9000 indb. Fabrikation af trævarer for
markedet i N isj nei- Novgorod.
Blrtavarre kobberverk anlagdes kort efterat der
omkring midten af 1890-aarene var opdaget malmfore-
komster ved bunden af KaaQorden, en arm af Lyngen-
fjorden. Lyngen herred, Tromsø amt. Der er flere gruber,
som delvis ligger meget vanskelig til og i betydelig høide
o. h., men som tildels fører rig malm i betydelig mæg-
tighed. Gruberne eies af cThe venture corporation ltd.».
Verket blev drevet med vel 100 arbeidere til 1903, da for-
skjellige uheld gjorde, at driften for en tid maatte ind-
stilles, men er nu atter optaget. Ved Kaafjordens hund
er B. dampskibsanløbssted og postaabneri, tillige ud-
skibningsplads for kobbermalmen.
Bis i noteskrift betegner, at det saaledes angivne
skal gjentages.
Bisaccia [bizåtSa], by i Italien, prov. Avellino, i Apen-
ninerne, 7 439 indb. (1901). Svovlkilde; romerske ruiner.
Bisacquino, Sicilien, by i distriktet Corleone, prov.
Palermo, 10000 indb.
Bisam, se Moskus.
Bisamrotte, 1. Nordamerikansk b., moskusrotte,
kanadisk beverrotte (fiber zibethicus)^ alm. udbredt over
næsten hele Nordamerika, gnaverafstudsm usenes gruppe,
af størrelse som en stor rotte med lang fladtrykt hale,
besat med sparsomme, stive børstehaar. Pelsen bestaar
af en fin, tæt og blød pelsuld, dækket af lange glinsende
dækhaar. Farven paa ryggen brun, paa bugen graalig.
I nærheden af tarmaabningen findes en kjertel, som af-
sondrcr en oljeagtig substans af sterk moskuslugt. —
Sterkt jaget pelsdyr; holder til ved ferskvand; kan taale
megen efterstræbelse, da den formerer sig sterkt. Kaldes
af indianerne cbeverens lille broder» og minder ogsaa
i levemaade om beveren. — 2. Australsk b. (hgdro-
mys chrysogaster)y hører til gnavernes musegruppe. A f
størrelse som en grævlinghund. Holder til ved våndet
og lever væsentlig af fisk og krebsdyr. Adskiller sig fra
andre gnavere ved sit ringe antal kindtænder; den har
nemlig kun én stor og én liden knudret kindtand i
hver kjæveside.
Bisamskind er de brune, paa bugen graa, ca. 30 cm.
lange skind afbisamrotten (fiber zibethicus), der fanges
i millionvis ved de nordamerikanske indsjøer. De be-
nævnes ondatros og er eiendommelige ved en svag
moskuslugt. Uldhaarene er faste, dækhaarene 4 cm.
lange. Lysere skind bliver gjerne c blendet», d. e. farvet
paa haarenes spids.
Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestlige del af
de tre Baskiske provinser i Spanien, 2 200 km.' med ca.
240 000 indb., en af Spaniens bedst befolkede provinser.
I syd er landet bjergfuldt (de Kantabriske fjelde), i nord
(ved kysten) fladere, i vest bakkeland. Hovedelv Nervion.
Century (^ aarhundrede.
cep (D m, vinstok.
cependant ® ImidlerUd. dog.
céphalalgle ® f, cephalalgy
@ hovedpine.
céraste 0 m, hornslange.
cérat ® m, cerate @ voks-
salve.
cerceau (?) m, t«ndebaand;
ang; bølle.
cercle (?) m, cirkel; omrande;
klub; tondehsand.
cercleux (f) m, klubmedlem.
cercueil ^j m, iigkiste.
cere (c) hrstryge med roka.
cereal @. céréal ® kom-:
@ pl. kornsorter.
cerebral^, cerebral (^hjer^
ne-.
cerecloth @ voksdug.
ceremoni— cespitous
1003
Blscayerhval— Biskop
1004
Klimaet er mildt og fugtigt, dog kan varmen ofte være
trykkende i de trange dale. Der dyrkes sydfrugter, vin
og grønsager (korn maa indføres); af husdyr holdes særlig
faar og gjeder. Der er rige jernmalmleier (somorrostro),
bly, kobber o. s. v. — Industri (jern, uld, læder o. s. v.),
handel, skibsfart og fiskeri. Indb. er mest basker (s. d.).
Hovedstaden er Bilbao (s. d.).
Blscayerhval, nordkaperen, se Hvaler.
Biscayiske bugt (Spanske hav), bugt af Atlanterhavet
mellem Spaniens nordlige kyst og Frankriges vestlige
kyst. I s. og i midten er den dybest, langs Frankriges
kyster er den grundere. En varm Atlanterhavsstrøm
(Rennelstrømmen) gaar langs nordkysten af Spanien og
bøier om langs Frankriges vestkyst. Storme og oprørt
hav er meget hyypige i den B. b.
Bisceglle [bistiéije], havneby i sj^dlige Italien, prov.
Bari, ved Adriaterhavet, 30 885 indb. (1901). Vin-, oljeavl,
salpetergruber. Biskopsæde, gammel domkirke (12 aarh.),
hed i romertiden Vigiliæ.
Bischarin, se Beds ja.
Brschof, Karl Gustav (1792—1870), t. geolog,
professor i kemi og teknologi i Bonn; maa betragtes
som skaberen af den kemiske geologi. Foruden en række
afhandlinger over speciclle emner har han skrevet en
stor haandbog i kemisk geologi, der indeholder et over-
ordentlig stort antal analyser af mineraler og bergarter.
Bischoif, Theodor Ludwig Wilh. (1807—82), t.
anatom og fysiolpg, som navnlig har gjort sig bekjendt ved
sine undcrsøgelser om udviklingshistorien og ernæringen.
Bischweiler, by i t\'sk rigsland Elsass-Lothringen,
Nedre Elsass, ved elven Moder (bielv til Rhinen), 7 897
indb. Industri i jute, lærred, hansker, sæbe o. s. v.,
humleavl, handel (tobak, vin o. s. v.).
Bis dat, qui ei' to dat, «den giver to gange, som
giver hurtig», lat. ordsprog, hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
Bise'rta (fr. Bizerte), Tunis, ny fransk krigshavn nær
Afrikas nordligste punkt, Kap Blanc. Af den 150 km.'
store, 9 — 12 m. dybe, fiskerige B.-strandsjø er der med
rimelige omkostninger skabt en storartet krigshavn, som
er forbundet med havet ved en kanal, hvor det sterkt
befæstede B. er anlagt, med ca. 25 000 indb. Beliggende
ved det smale Pantellaria-stræde, som forbinder det vest-
lige Middelhavsbækkcn med det østlige, vil B., som skal
danne en modvegt mod Malta (britisk), faa en større be-
tydning for Frankriges magtstilling ved Middelhavet end
Toulon og har derfor skræmt Italien til lignende for-
holdsregler paa Sicilien. Omegnen er godt djTket og
kan levere masser af grøntsager, frugt og blomster til
Frankrige. Ved en sidelinje fra Djedeide er B. forbundet
med Tunis' to hovedjernbanelinjer mod v. og s. B.s han-
delshavn aabnedcs 1905, krigshavnen antages færdig 1909.
Bishop [MS^p], Sir Henry Rowley (1786—1855),
professor i musik senest i Oxford, en af Englands mest
af hold te komponister, gift med den bekjendte koncert-
sangerinde Anna Riviére, nød i sit hjemland stor anseelse
ved sine baletter, sange og operaer, deriblandt «Clari»,
hvori den berømte folkevise «Home, sweet home».
Bishop Auekland [MS^p å'klJnd], by i nordøstlige
England, Durhamshire, ved elven Wear, 11966 indb.
(1901), maskinfabrikation, kulgruber, gammelt biskoppe-
ligt palads i en stor park.
Bishop Hill [b{i9p hil] kolonien, et religiøst- kom-
munistisk samfund, grundlagt af den svenske sværmer
Erik Janson i Henry county, Illinois 1846. Til dette
havde ogsaa eu del norske sluttet sig. Opløst 1862; som
eflerspil fulgte en bekjendt retssag, der forst endte 1879.
[M. A. Mikkelsen, «The Bishop Hill colony», Baltimore 1892.]
Bishop Stortford [b{S9p ståa'tf9d], by i sydøstlige
England, Hertfordshire, ved elven Stort, 7 143 indb. (1901).
Bryggerier, garverier, handel med korn og malt.
Bisidder bruges i praksis som betegnelse for de to
dommere, der efter opnævnelse af justitsdcpartementet
sammen med lagmanden danner retten (i modsætning
til lagretten) i de norske lagmandsretter.
Biskajiske bugt, se Biscayiske bugt.
Biskop (græ. episkopos, tilsynsmand), er et kirkeligt
embedsnavn. I det nye testamente omtales ofte bi-
skoper ved siden af presbytere (Ap. gj. 20, 17 og 28;
Tit. 1, 5 og 7, jfr. Fil. 1, 1; 1 Tim. 3, 1 flf). Om disse
navne betegner det samme embede, eller om biskoperne
er høiere eller lavere embedsmænd end presbyterne, er
der strid om. Det vårede imidlertid ikke længe, inden
det monarkiske episkopat udviklede sig i kirken. I be-
gyndclsen af 2 aarh. har vi i Ignatius' breve vidnesbyrd
om de tre embeder: b., presbytere og diakoner, som en
fast kirkelig ordning Kampen mod gnostikere og hære-
tikere bidrog yderligcre til at befæste bispestillingens
magt. Efter midten af 3 aarh. tabte lægfolket cflerhaan-
den ganske indflydelsen paa kirkens styrelse, som ude-
lukkende lagdes i b.s haand. I begyndelsen var disse
væsentlig ligestillede. Dog indtog b. af Rom allerede
tidlig en særstilling, som efterhaanden førte til, at han
som pave (s. d.) anerkjendtes som hele kirkens overhoved.
Den romersk-katolske opfatning gaar ud paa, at b. er
apostlernes efterfølgere, som gjennem den apostoliske
sukcession (s. d.) er dclagtige i den samme Helligaand,
som disse eiede. Bispes! i Ilingen er det fornemste kirke-
lige embede. Betingelserne for at overtage det er: cgtc
fødsel, 30 aars alder, videnskabelig dygtlghed og sedelige
fortrin. B.s særskilte forretninger er ordination, kon-
firmation, tilberedelsen af den hellige salve, indvielsen
af res sacræ, f. eks. kirkeindvielse, indvielsen af abbeder
og abbedisser og salvningen af konger; udøvelsc af
regjeringsmyndighed over stiftet, doms- og dispensations-
ret i kirkelige sager o.s.v.; fører ærestitelen reverendissinius,
pligter at bo i stiftet og at indsende indberetninger til
pavestolen. Udnævnelsen af b. har i romerkirken givet
anledning til megen strid. I almindelighcd finder den
sted ved samvirken mellem domkapitlerne, pavestolen
og den verdslige magt. — I de evangeliske kirkesamfund
blev bispeembedet, bortseet fra den anglikanske og den
svenske kirke, enten afskaffet eller skiftede ganske karak-
ter. I den lutherske kirke førte udviklingen til, at kirkens
øverste styrelse blev overdraget til statens verdslige over-
hoved, der bctragtcdes som høieste b. (sumepiskopatet).
B.s geistlige magt blev dels henlagt til konsistorier, dels
til superintendenter, som i regelen traadte i b.s sted.
Andre landskirker, f. eks. den dansk-norske, gjenoptog
dog snart b.-titelen. Norges første evangeliske b. var
magister Geblc Pederssøn (Bergen), der ordineredes af
reformatoren Bugenhagen i 1537. Norge har nu seks
b., som udnævnes af kongen efter indstilling af samtlige
ceremoni — (t) Ccrcmonle f —
@ ceremony — (f) cérémonlc f.
ceremonial (e). cérémonial
(fj ceremoniel.
cérémonieux ®. ceremonl-
OU8 (e) ceremoniel; formrigtig.
-streng, aflv.
Cerevis 0 n, studenterhue.
ccrf (?; m. hjort.
cerfeiiil ® m. kjervel.
cerf-volant ® m. ekhjort;
(popir)drage.
oerise ® f. kirsebær: (a^J)
kirsebanrød.
cerne (?) m, ring.
cerner ® omringe.
certain @ & (F) sikker, vis; ©
ogs. m. fost kurs.
oertainty (é) sikkerhed.
certes ® sandelig, tilvisse.
certificat ® m. oertiflcate (e)
I attest, bevldnelse.
I certlfier (?). certify @ atte-
stere, bekrieHe.
I certitude (e) ft (?) f. vistied,
' Bikkertied.
' cerumen (e) & (?) m. ørevoks.
' ceruse (g). céruse (?) f, bly-
I hvldt.
cervaison (?) f, hjorte(jagt)tid.
I cerveau(?)m, bjerne; forstand.
cervelatpølse — ® Ccrv«]at-
I wurst f — @ saveloy — ® oer^-e-
I las m.
cervelet (F) m, den lille tierne.
I oervelle f!' f. lijeme.
cervical (e) & (f; hals-, nakke>.
1 cervine (o) i^orte-.
I cervoise © r. øl.
i cespitous (e) gnestonr-.
1005
Biskop— Bismarck
1006
cessatfon— chagrin
laudets provster, vedkommende stifts faste geistlighed og
de teologiske professorer. I de norsk-luthcrske kirkesam-
fund i Amerika er denne titel ikke bibeholdt; det til-
svarende embede bestyres af en dertil valgt «formand».
Biskop el. bisp er en blanding af rødvin, sukker
og bispessens (ekstrakt af friske pomeranser).
Biskoppelige kirke, se Anglikanske kirke.
Biskra (lat. Bescera), Algerie, depart. Constantine, by
ved den sydlige fod af Store Atlas paa overgangen til
Sahara, ved EI Kantara's elveleie, 120 m. o. h., med ca.
8 000 indb. Ved udstrakte
vandledningsarbeiderogtal-
rige artesiske brønde er B.s
omegn omdannet til frugt-
bart kulturland (ca. 160 000
daddelpalmer, 6 000 oliven-
trær). B. er endepunktet
for jernbanen fra Constan-
tine (240 km., 8 timer) og
har paa grund af ørkenens
umiddelbare nærhed livlig
turisttrafik. Paa grund af
sin rene, tørre ørkenluft
^er B., som ved Atlas be-
^ skyttes mod nordenvinden,
særlig skikket som vinter-
sanatorium. Militærstation.
Fransk 1844.
Biskra-knude, en s. og ø. f. Middelhavet endemisk hud-
sygdom med bylder og saar, særlig paa hænder og ansigt.
Biskuit [biskoit], et først i Kngland fabrikmæssig
fremstillet bagverk af mel, sukker, eg og krydderier. Det
hollandske navn bes kø it er (s. d.) bruges om skibs-
bred. I porcellænsindustrien bruges navnet om den
uglasserede masse, der anvendes til figurer.
Bislag, et lidet forrum, der gjerne anbringes foran
udgangsdørene for at forhindre direkte træk. Benyttes
meget paa landet særlig foran kjøkkenets udgangsdør, hvor
det samtidig tjener til opbevaringssted for kar og husgeraad.
Cng kvin de fra Biskra.
Bislag paa Bjølstad i Gudbrandsdalen.
Bismarck, Herbert von (1849—1904), fyrste, t.
diplomat, søn af Otto v. B., deltog i den fransk-tyske krig
og blev haardt saaret vSå Mars-la-Tour. Sidøn blev B.
diplomat og gjorde tjeneste i Dresden, MQnchen, London,
St. Petersburg og Haag. felev 1886 statssekretær i uden-
cetiation @ftØr, stnnsCnlng^i
opbar.
cciM ® f. ophør.
cester \T} ophøre. stanse.
cettiofi .g ft ® r. nfstnaelse,
overdrivelse.
ceM-pool © slamkiste I kloak.
eeste^ m. cestas @ kamp-
hanske; @ o^. belte.
cétnre (?) r. cæsur.
cetacea ® pl. cétacés ® m
pl hvnldyr.
chable (?) m, (heise)tnug. chab-
ler hale, heise.
chabler ii) slaa ned (valnødder).
chablis m. vlndfald.
chabot ^ ra. (zool.) ulke.
Cbacal © m, (zool.) ^akal.
cbaconne ® r, slutningsdans.
chacun (?) (en)hyer.
rigsministeriet, 1888 udnævnte keiser Friedrich ham til
statsminister i Preussen. Da faderen 1890 nedlagde sine
cmbeder, traadte ogsaa H. v. B. ud af statstjenesten. B.
blev tre gange valgt til medlem af den tyske rigsdag, hvor
han tilhørte det tysk- konservative parti.
Bismarck, Otto Eduard Leopold, fyrste af
(1815—98), t. stutsmand, skaberen af den moderne tyske
rigsenhed. Født paa godset Schånhauscn i Brandenburg
af adelige forældre røbede han tidlig usedvanlige evner
og anlæg. Efter et bevæget studenterliv i Gdttingen
(1834 — 37), en kort karriere som preussisk embedsmand
og derefter en del aars fri og ubundne godseierliv traadte
han i 1847 ind i det offentlige liv som medlem af den
preussiske landdag. Her gjorde han sig straks bemerket
ved sin udpræget konser^'ative holdning, og i den storm-
fulde tid i de nærmest følgende aar optræder han som
en lidenskabelig forsvarer af den preussiske kongemagts
suverænitet og stiller sig som en jette iveien for den
sociale revolution af 1848. Han er lige overbevist om
det repræsentative styres umulighed som om det ørkes-
løse i at forsøge at regjere efter parlamentariske grund-
sætninger. Ved denne optrædcn skafTede han sig
personlig en indflydelsesrig stilling i landdagen, men
gjorde det samtidig umuligt for den daværende konge
af Preussen (Fredrik Wilhelm IV), som i et og alt delte
den Bismarckskc opfatning, at lade Preussen tåge ledelsen
i Tyskland ved det første forsøg paa rigets samling i
1849. Da Preussen aaret efter forsøgte at stille sig i
spidsen for samlingstanken, var det for sent. Mægtigerc
kræfter, deriblandt Østerrige, stillede sig iveien, og B.^
som saa, at Tysklands enhed paa den tid ikke kunde
gjennemføres ved Preussen, og ikke vilde, at det skulde
ske ved andre, satte sig ligeledes bestenit imod preusser-
kongens forhastede enhedsbestræbelser. Det var i denne
tid, han formede det bekjendte program om Tysklands
samling ved Preussen, som ligger til grund for hele hans
politik fremover til enheds verkets gjennemførelse i 1871.
I 1852 traadte B. ind som preussisk gesandt i for-
bundsdagen i Frankfurt, og i de otte aar til og med
1859, som han opholder sig her, forbereder han sig for
sin historiske opgave. Han holder indad og udåd et
skarpt øie med alle politiske, sociale og økonomiske
foreteelser, og midt i en diplomatisk verden, som endnu
levede paa Metternichske og Talleyrandske traditioner,
ser han et nyt Europa og fremfor alt et nyt Tyskland
stige over historiens horisont. Hans breve fra disse aar
giver næsten uudtømmelige bidrag i saa henseende ved
sine rammende karakteristiker og malende skildringer
og fremfor alt ved den suveræne fordomsfrihed, som
gaar som et friskt veir gjennem dem.
Efter at have været gesandt i St. Petersburg fra vaaren
1859 til vaaren 1862 og derefter en kort tid gesandt i
Paris blev B. i sep. 1862 hjem kaldt af den nye konge
af Preussen, Wilhelm 1, som aaret iforveien havde be-
steget tronen. Uagtet B. havde tåget sine gesandtskabs-
aar nærmest som en hviletid, havde han dog holdt et
vaagent øie med gangen i den europæiske udenrigspolitik,
og da han nu Blev kaldt til at overtage stillingen som
ministerchef og lidenrigsminister, havde han straks sit
program paa det rene. Fremfor alt gjaldt det at sætte hær-
organisationen igjennem overfor landdagen, og da denne
Chafe (e) gnide; opiire; lergre
sig; skamflles; hidsighed, rergrelse ;
sknmflllng.
chafer (e) balje: oldenborre.
Chafery (g) hammer\-erk.
chalf (e) avner ; hakkelse; nfTald;
gjon.
chafHnch % bogfinke.
Chaffy ® avnet; indholdslos.
(m) polisk, snu
ehafinK-dish @ fyrfad. cha-
fing-gear skamnilngsgods.
cnafouin ® (m) polisk
(person).
chagrin — ® Chagrin m — (c)
shagreen — (f) chngrin m.
chagrin ® & (ir) m, sorg. kum-
mer, «ergrelse; (?) ogs. bedrevet;
{ergerlig.
chagrin— chalumeau
1007
Bismarck— Bismarck-arkipelet
1008
forsamling søgte at fastholde sIq bevilgningsmyndighed,
maatte organ isat ionen gjennemføres ved et forfatnings-
brud paa trods af landdagen. B. betænkte sig ikke paa
at bidføre denne konflikt, og da han havde sat sin vilje
igjcnnem, gik han løs paa sin næste opgave: T3rsklands
nydannelse uden Østerrige. Efter at have sikret sig
Ruslands passivitet ved Preussens neutrale holdning
under oprøret i Polen, krydsede B. Østerriges planer, da
det paa fyrstekongressen i Frankfurt 1863 for sidste
gang forsøgte at tåge hegemoniet i Tyskland. Derefter
knuste han sukcessivt Danmark i 1864, Østerrige i 1866
og Frankrige i 1870 gjennem en række begivenheder, som
maa studeres i specialartikler vedkommende dette tidsrum.
Som resultatet af disse begivenheder kan nævnes: I 1864
annekteringen af de gamle danske hertugdømmer Holsten
og Slesvig, som skaffede Preussen en landudvidelse paa
70000 km.'; i 1866 indlemmelsen af Hannover, Kurhessen,
Nassau og Frankfurt am Main i Preussen samt grund-
læggelsen af det nordtyske forbund; i 1871 oprettelsen af
det Tyske keiserrige ved kong Wilhelm af Preussens pro-
klamering som tysk keiser i speilgalleriet i Versailles
18 jan. s. a. Til løn for
disse usedvanlige fortje-
nester affædrelandet blev
B. ved rigsdagens første
sammentrseden efter kri-
gen med Frankrige (22
mars 1871) af keiseren
udnævnt til fyrste og ved
siden deraf til rigets første
rigskansler. — B.s politik
efter 1871 kan i sine store
træk skisseres saaledes:
Paa det udenrigske om-
raade var hans bestræ-
belser rettet paa at op-
retholde freden i Europa.
Til fremme af dette for-
maal stiftede han i 1872
det første trekeiserfor-
bund, bestaaende af Tysk-
land, Østerrige og Rus-
land. Frankriges hurtige
gjenreisning efter krigen
vakte imidlertid den største ængstelse i Tyskland, og i
1875 var situationen en tid saa spændt, at et fredsbrud
kunde ventes, hvad dag det skulde være. Da var det.
Rusland svigtede sin allierede ved- at tåge standpunkt
til fordel for Frankrige med det resultat, at krigen blev
nfverget. Denne optrædcn fra Ruslands side var aarsagen
til, at U. paa Berlinerkongressen (s. d.) i 1878 tog sig
saa lunkent af Ruslands interesser, at det første trekeiser-
forbund ikke mere lod sig fornye. Istedet sluttede B. i
1879 et separatforbund med Østerrige, som i 1883 blev til-
traadt af Italien og i 1887 blev offlcielt proklameret som
det tremagtsforbund, som endnu bestaar i det mindste
i navnet. Endelig maa som en betydningsfuld, om end
meget omstridt side ved B.s udenrigspolitik, nævnes
gru nd læggelsen af den tyske kolonialpolitik. — Paa det
indenrigslie omraade maa B.s politik betegnes som epoke-
gjørende mere ved sine negative end ved sine positive
Otto v. Bismarck.
chagrin (e). chagrlner (?)
n»n{re. knvnke.
Chain (c). chaTne (jr) r. iienke.
kjede, kjetting: if ngs. alavetrans-
]iort : (e) ogt. iænke, forene.
chafnage (f) m. kjedemaiinng:
hjelkeverk (i bvgnlng).
chafnette (r^ r. ildet Kjede.
chatnon i^ri m. (kjede^ed;
hoidednig.
Obair (e) (lære-, tale-HtoI: for>
Biede; dirigent (= chairman);
(vb) bære paa guldstol.
chair (f) r. kjed.
chairCvr r, prækestol. kateder;
lærestol.
chaise (c) enspændt, tohjulet
kalesche.
chaise (f^ f. stol: portechaise.
chaland (f^ m I. elvepram, liegter.
resultater. I den lange og bitre «kulturkamp», som 6.
indledede mod den katolske kirke ved indbringelsen af
de berømte «mailove» (s. d.) i 1873, var det Rom, som
tilslut blev den seirende, og forgjæves søgte han at mod-
arbeide socialisteme gjennem et socialt lovgivningsarbeide
af betydelig rækkevidde. For at ophjælpe finanseme
foretog han i 1878 en brat overgang fra frihandelspolitik
til protektionisme, som har faaet betydning langt udover
Tysklands grænser.
I mars 1888 afgik keiser Wilhelm I ved døden og 99
dage efter fulgte hans søn, keiser Friedrich ham i graven.
Keiser Wilhelm ITs tronbestigelse gjorde foreløbig iogen
forandring i B.s almægtige stilling; men henved to aar
senere kom det til et opsigtsvækkende brud, hvis hi-
storiske sammenhæng endnu ikke er tilstrækkelig belvst
men som 18 mars 1890 ledede til B.s tilbagetræden fn
det offentlige liv. Efter denne begivenhcd levede han
endnu i 8 aar paa sit herresæde Friedrichsruh i nrr-
heden af Hamburg som en afgjort fiende af det nye
styre og lod ofte sin bitterhed faa luft i skarpe udfald
mod «den nye kurs>. Hans død, som indtraf 31 juli 1898
under et af keiser Wilhelms aarlige besøg i Norge, ledede
til, at keiseren afbrød sin reise og hastede hjem for at
vise den store afdøde den sidste ære.
B. vil til alle tider regnes blandt de mest epokegjørende
genier i verdenshistorien. Hans overstrømmende livs-
kraft, hans ubændige vilje, hans enestaaende evne til at
opfatte specielt de svage sider ved sine omgivelser, alt
dette maatte paa forhaand gjøre ham til en næsten
uovervindelig modstander. Føler vi hertil hans sterke
realisme, hans hensynsløse ligegyldighed overfor alle
konventionelle former, hans kraftige, billedrige sprog
med klangbund i folkedybet, forstaar vi, hvorledes han
kunde blive den han blev, summen af de største og mest
typiske kræfter i tysk historie. — Om B.s livsgjerning
er der en litteratur, som i omfang bare har sidestykke
i Napoleonslitteraturen, og hvori hans memoirer. taler
og breve indtager den første plads. Paa norsk er han
bl. a. skildret af S. Ibsen («Mænd og magter», Kra.
1894), ligesom hans død gav anledning til en række
nekrologer og karakteristiker i pressen.
Bismarck, hovedstad i Nord Dakota og Burleigh co.,
ved Nordpacificbanen paa
østsiden af Missourielven,
som er seilbar 1 200 eng.
mil ovenfor byen for
baade paa optil 700tons;
vigtigt handelscentrum ;
grundlagt 1873; 3 319
indb. (1900).
Bismarck - arkipelet
(før Ny-Britannien), t. ø-
gruppe øst for Ny-Guinea,
lidt syd for ækvator.
Fladeindholdet ca. 47 000
km,' De største øer er N y-
Pommern (Ny-Britan-
nien, Birara). 25000 km.',
Ny-Mecklenburg (Ny-
Irland, TorabaraX 13 000
km.', Ny-Hannover og
Bisniarck-arkipelet : Iiidfødt fn
Utuan, Duke of York.
chaland (f) m II. kande.
cbalcograpby @ kobbersUk-
kerkunst.
chaldron @ et kulmaal.
chåle (^ m, ftjnl.
Chalet @ & \J' m. seterhytte.
Chaleur ® f. varme: Iver;
brynde, chaleureux varm. Ivrig,
lidenskobelii;.
challce (^ baeger, kalk.
0halk@ kridt: kridtalreic krtJt»
ohallenfe @ (ud>rordrinK. •»■
raab; udskydelae («f Jorynurod
(ad)rordre; anmabe; odskvde.
ebaloir®: II ne ni'ea ckaat
Jeg er lige skI.
obalon (F) m. dvenol
chalOUpe f r. baad. srbalop
cbalanean / m. rar. stm
ivrfUlte.
1009
Bismarckbnint— Bisschop
1010
chalut— ohampignon
Admiralitetsøerne. Nogle af de mindre øer er koral-
øer, men de større er bjergfulde med Qelde af over 1 200
m.s høide (paa Ny-Pommern). Floraen og faunaen ligner
Ny-Guineas og Australiens, saaledes findes der kængu-
nier og kasuarer. Store urskoge dækker det meste af
oerne. Indbyggeme, hvis tal anslaaes til omtr. 200 000,
er papuer (som paa Ny-Guinea); de er fiendtligsindede
overfor earopæeme og er end nu delvis menneskeædere.
I 1904 fandtes der 320 hvide paa øerne, deraf 203 ty-
skere. Udførselen bestaar af kopra, bomuld, kaffe, tre-
pang o. s. v. til et beløb (i 1903) af henimod 900 000
kr, medens der samtidig indførtes for henimod 2 mill.
kr. Dampskibsfart med Sydney, Hongkong, Singapore. —
Opdaget 1616 af Le Maire og Schou ten. Tyskerne be-
gyndte fra 1872 af at nedsætte sig paa øerne, som blev
overlaget af det tyske Ny-Guineakompani i 1885, af
det Tyske rige i 1899.
Bismarckbrunt (vesuvin, manchesterbrunt), et brunt
azofarvestof, der faaes ved indvirkning af salpetersyrling
paa saltsurt metafenylendiamin. Dets dannelse benyttes
ogsaasom reaktion for salpetersyrling i vand. lai^QQoPci.
salpetersyrling er nok til at give en tydelig farve ved til-
sætning af en opløsning af metafenylendiamin i svovlsyre.
Bismer, vegt, som ved veiningen holdes i haanden,
og hvortil kun benyttes ét lod. Den almindelige b. er
en to-armet
vegtstangmed
fast ophæng-
ningspunkt ;
loddet forsky-
ves paa den
i ' i I I ^ene arm, ind-
til der er lige-
vegt. — Paa
den saakaldte
nordiske b.,
som fra gml.
tid bruges i
Skandioarien.
BIsmervegl. Skotland og
paa Orknøerne, er loddets plads fast, og ophængnings-
punktet forskyves, indtil der er ligevegt.
Bismerpnndy ældre handelsvegt i Norge og Danmark,
- 12 pund (s. d.).
Bisn (n.), vidunder. Egentlig c varsel» (sml. oldn. bysna,
varsle, idet vidunderlige tildragelser opfattedes som
ranler om noget fremtidigt.
Bisol el. b 1 m a a n e opstaar, hvor sol- eller maane-
ringe (s. d.) rører eller skjærer hinanden, og sees over og
under, tilhøire og tilvenstre for solen eller maanen, naar
disses lys brydes af de i luften svævende fine iskrystailer.
De førsle ligner solen, de sidste er regnbuefarvedc.
Bison, okseslegt med hvælvet pande, korte horn
og sver forkrop, rødbrunt, kruset, tæt haarlag; langt,
bæagende slgeg fra hagen helt til forbenene. To nu-
levendc, meget nær beslegtede arter. — 1. Den euro-
pæiske b. (bos bison). 1 oldtiden og middelalderen
alm. i skogene i hele Mellemeuropa ; enkelte levninger
fandet i danske myrer. Nu findes den kun i Kaukasus
(vildj og i tsarens private jagtdistrikt i Polen, hvor der
antagelig lever henimod 1 000 stk. — 2. Den ameri-
±
f
kanske b. (bos americanus, amerikanernes tbuffalo»),
steppedyr; har holdt til paa Nordamerikas vidtstrakte
prærier. Før 1869 var der millioner af dem, men
efterat^en første pacifikbane («Union pacific railway»)og
senere mange andre linjer var blevet aabnet, begyndte
en sterk rovjagt paa dyrene, som nedskjødes i tusenvis
fra waggonerne. Nu efter knapt 40 aars forløb er der
1 000 dyr i live. — Baade den europæiske b. og den
amerikanske b. giver med tamkvæg et frugtbart af kom ;
men bastarderne er økonomisk seet værdiløse. — Rime-
ligvis vil b. snart dø helt ud, da de fredede dyr viser
tydelige degenerationstegn og navnlig mangel paa lyst
og evne til at formere sig, muligvis som følge af den
nødtvungne indavls svækkendc virkninger.
Bispedømme (diøcese, stift), er det omraade, som en
biskop styrer. 1 den ældste kirke havde som regel hver
menighed sin egen biskop. Efterhaanden blev det almin-
deligt, at menigheder paa landet blev styrede af pres-
bytere under den nærmeste biskops overhøihed. Herved
lagdes grunden til den senere stiftsinddeling, som over-
alt gjennemførtes som led i kirkens organisation. I den
romerske kirke træfTer paven bestemmelse med hensyn
til nye b.s oprettelse eller omordning af de bestaaende,
idet dog statens medvirken som regel udkræves. Norge
har seks b. : Kristiania, Hamar (ved reformationen slaaet
sammen med Oslo, gjenoprettet 1864), Kristiansand (der
fra 1682 traadte istedetfor Stavanger), Bergen, Trond-
hjem og Tromsø (oprettet 1803). I 1152, da den norske
kirke blev ophøiet til egen kirkeprovins under erke-
biskopen i Nidaros, omfattede denne 11 b., hvoraf 5 i
selve Norge og 2 paa Island: Nidaros, Bergen, Stavanger,
Oslo, Hamar, Færøerne, Skaalholt og Hole (paa Island),
Grønland, Orknøerne med Hjaltland, Suderøerne med
Man. Den danske kirke har 8 b.: Sjælland, Fyen, Lol-
land-Falster (oprettet 1803), Aalborg, Viborg, Aarhu.s,
Ribe og Island. Sverige har 12 b. : Upsala (som er erke-
bispens sæde). Lund, G5teborg, Linkoping. Skara, StrSng-
nås, Våsterås, Vexio, Kalmar, Hern6sand og Visby. 1
jan. 1904 blev det nordlige Norrland et eget stift med
bispesæde i Luleå; samtidig blev det besluttet, at Kalmar
og Vexid ved embedsvakancc skulde forenes til ét stift.
Bispehtie, bispering, bispestav udgjør sammen
med brystkorset den romersk-katolske biskops embcdstegn,
som overrækkes ham ved hans ind vielse; benyttes van-
ligvis ikke i de protestantiske og reformerte kirker, dog
anvendes f. eks. i den norske kirke brystkorset som
værdighedstegn for biskopen. B. (græ. mitra\ oprindeiig
en efterligning af den jødiske yppersteprests hovedbe-
dækning, er eiendommelig ved de to, foran og bag, op-
løbende horn. Bisperingen bæres paa høire haands pege-
finger, symboliserer trolovelsen med kirken. Bispestaven
(krumstav), vanligvis af ædelt metal, øverst krumbøiet som
en hyrdestav, er symbol paa biskopens hyrdevirksomhed.
BiS8åg08-øeme (port. Ilhas dos B.), Ve.st-Afrika, en
gruppe af ca. 30 øer i port. Guinea udenfor Rio de Geba's
æstuarium. B. er lave, ikke vulkanske og for det meste
smaa (den største Ilha de Orango). Hovedstad Bolama.
Bissau (Biss&o), Vest-Afrika, fort og hovedstad i port.
Guinea, paa høire (nordi.) bred af Rio de Geba*s æstuarium.
Bisschop, Christoffel (1828—), hoU. genremaler;
uddannet i Delft og Paris. Han maler væsentlig folke-
chalnt ® m. trawl.
ehamade @ A (?) r. kapHula-
tioaatlgaaJ.
chanaJller ^: se c. slaas,
skjendes, chanudllis m. slags-
mul, skjenderi.
chamarrer (D bremme; be-
•«(tc; oTerivsse. chamarrnref,
lamagles) besvtnlng. pynt.
ehtoibellan ® m, chamber-
laln @ kammerherre ; @ ogs. orer-
Uener; kremner.
chambcr (g), cbambre (f) r,
▼lerelse; kammer; ret. ohambcr-
Riald ® stuepige. chamber-
praotice ® forretninger som Ju-
ridisk konsulent.
chambrelan ® m. hjemme-
arbeider, fusker.
chambrer ®bo sammen: gire
sluearrest; tåge en tilside.
chambriére (f) f. stuepige ; be-
riderplsk.
chameau ^m, kamel: kamel-
haar. chamelierm. kameldriver.
chamelle f. liamclhoppe.
chameleon @ kamæleon.
chamfer (Sl fure. rifle (vb&sb).
chamois © ft ® m. gemse;
gemse-, semsk-laeder. chamoiser
(r semske, cbamoiseur (f) m,
semsgarver.
champ (e) tygge.
champ ;r m. mark : felt. sur
le C. paa stedet; straks.
champalsn @ slette.
champart ® m. korntiendc.
champétre ® landlig.
champignon — 0 Champignon
champignon— chandelle
1011
Bissen— Bitterjord
1012
livsbillcder og interiører fra Friesland. I sin Icolorit er
han paavirliet af Pieter de Hooch og andre af det 17
aarh.s malere som Rembrandt og Nicolaes Maes.
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm (1836—),
d. billedhugger, søn og elev af ncdennævnte H. V. B.,
professor, medlem af akademiet; boede længe i Italicn.
B. har formet flere af de statuer, som giver Kjøbenhavn
sit præg(«Absalon» paa raadhuset, «Absalon» paa Amager-
torv o. a.); har desuden modelleret buster og statuer af
Ibsen, H. V. Bissen, Tietgen, grev Frijs samt fantasifigurer
og dyrestatuer. Hans nænsomme haand og udprægede
skjønhedssans har gjort ham til en af Danmarks mest
yndede kunstnere.
Bissen, Herman Vilhelm (1798— 1868), d. billed-
hugger, opholdt sig 1823—35 i Rom i nær forbindelse
med Thorvaldsen, for hvem han arbeidede og bl. a. ud-
førte skissen til Guttenberg-monumentet. Akademimed-
lem, professor og siden direktør ved akademiet. B. har
for den danske stat udført talrige bestillinger, f. eks.
figurerne paa universite-
tet, «Moses» foran Frue-
kirke , « Oehlenschlager >
foran teatret. Hans mest
kjendte statue er dog
sikkert «Landsoldaten» i
Fredericia; her har han
aflagt det klassiske klæde-
bon, og verket har sin
store betydning som et
af de første «nation ale»
verker. En gruppe af hans
senere statuer, Filoktet,
Achillcs, Orestes, er mer-
kelige ved sit udtryk for
store sjælelige følelser og
naar ud over Thorvaldsen.
Kunstmuseet og Glypto-
teket i Kjøbenhavn inde-
holder store samlinger af
B.s verker. Han yndede
sterke, kraftige linjer og
karakteriserede ypperlig.
Bisson [biso'], Alexandre Charles Auguste
(1848 — ), fr. forfatter, har skrevet en række lystige, løs-
slupne komedier og farcer: «Un voyage d*agrément»,
«Rue PIgalle 115», «Le député de Bombignac», «Les
surprises du divorce», «Feu Toupinel», «Monsieur le
directeur», «Le contr61eur des wagons-lits», «Chateau
historique» o. s. v.
Bister, en brun farve, 1. som fremkommer ved spe-
ciel behandling af sod, helst bøkesod; 2. en forbindelse
af mangan og surstof, ogsaa kaldt mineralsk b.
Bistran, (^ech. Bystré, by i distriktet Polifka i
Bohmen, paa grænsen af Måhren, 2 100 indb. Godset
B. (22.8 km.*) tilhører keiseren af Østerrige.
Bi'stritz. 1. (Besztercze). By i Ungarn, hovedstad i
komitatet B.-Naszod, ved elven Bistritza, 10 873 indb.
(magyarer, tyskere, rumænere). Mølleindustrl, handel.
2. B. am Hoste in, by i Østerrige, kredsen Hollenschau
(Miihren), i nærheden fjeldet Hostein, møbelfabrik. 3.
(Bistritza). Bielv til Elben, i B6hmen. 4. Bielv til
Herman Vilhelm Bissen.
Sereth, udspringer paa Karpaterne, rinder gjenncra
Bukovina og Moldau, 280 km.
Bisættelse af Hg er den høitidelighed, som undcr-
tiden finder sted, naar liget ikke skal begraves paa døds-
stedets kirkegaard. Isaafald finder nemlig de vanlige
begra velsesceremonier sted inden ligets afsendelse til be-
gravelsesstedet.
Bit (oldn. bitij er navnet paa enhver af de tverbjelker.
der ved tåget gaar fra den ene langvæg til den anden of;
støtter disse. Bi ti, de store tverbjelker, som i vore
middelalderhaller og gamle bondehuse bandt de to lang-
vægge sammen.
Bitihorn, et 1 600 m. høit mod øst og syd steilt Qeld
i Jotunheimen, ved kjøreveien sydøst for Bygdin. Bestiges
let i 2 — 3 timer. Mod s. sees Suletind, Gausta, i v. Kolde-
dalstinderne, Horungerne, i n. Beshø, Nautgarstind, i ø.
de gudbrandsdalske Qeldvidder. B. hører geol. sammen
med Synshorn i n.
Bitlis. 1. Vilajet i t3rrk. Armenien, v. f. Vansjøcn, ci.
27 000 km.' med 398 700 indb. Høitliggende land med
sundt klima (meget kold vinter). Akerbrug og kvægavl
skog mangler. 2. Hovedstad i vilajetet, 1 554 m. o. h.. ved
elven B., bielv til Tigris, og ved veien Trapezunt — Erzemra
— Mosul, ca. 25 000 indb. (*/» muhammedanere, '/t kristne.
Væverier og farverier, betydelig handel, stor basar, mange
moskeer, kirker og klostre. B. skal være anl. af Alexander
den store. Massakrer paa armentske kristne okt. 1895.
Bitoner, se Aliquottoner.
Bito'ntO, by i sydlige Italien, prov. Bari (Apulien,
9 km. fra havet, 30 652 indb. (1901). Fabrikation af
olje, vinavl (Zagarello), handel. Biskopsæde, gammel
kirke, gotisk palads, den gamle, centrale by er omgivet med
mure. I oldtiden Butuntum. Spansk seier over østcr-
rigerne "A 1734, hvorved Neapel igjen kom under Spanien.
Bitre midler. Ved -b. m. O^t. amara) forstaaes i
medicinen bittcrtsmagende plantestofTe, der har den egen-
skab at fremkalde forøget udskillelse af mave- og tarm-
saften. Enkelte b. m. indeholder tillige æteriske oljer og
har derved antiseptiske egenskaber. B. m. anvendes
som appetitvækkende og fordøielsesbefordrende midler
ved sygdomme, ved hvilke særlig maveposens virksomhed
ernedsat(se Dyspepsi). Virkningen indtraedcr først cfler
ca. Vs time, og b. m. skal derfor nydes en stund for
maaltidet. De hos os mest brugte b. m. er kvassia,
gentianarod, malurt (absinth) samt humle.
BitSCh, by i tysk rigsland Elsass-Lothringen. ved
elven Horn og Vogesernes skraaning, 3 640 indb. (1901 \
Fabrikation af skotøi. Paa en brat fjeldhøide i nærheden
en gammel fæstning fra middelalderen, som holdt sig
under hele krigen 1870 — 71, restaureret 1887.
Bitter, Carl Hermann (1813—1885), fremragende
tysk statsmand, rcgjeringspræsident i Slesvig og finans-
minister, har skrevet en række værdifulde musikhistoriske
verker om Bach, Mozart, Gluck, Handel.
Bitter, likør tilsat bitre stoffe som angostura. alot\
gentiana, pomerans og kinabark.
Bitterfeld, by i Preussen, regjeringsdistrikt Merse^
burg (prov. Sachsen), ved elven Mulde, 11 839 indb. 1901
Fabrikation af drænrør, tagpap, kulbriketter o. s. ^
Brunkulgruber.
Bitterjord, se Magnesium.
m -- © mushroom — (?) cham-
plgnon m.
champignon Cf\ m. ogs. iy\ (i
lys); knag.
champion (e) & (?) m. kjæm-
pe(r); Torregter; indehuver nf me-
Mterskab; (e) ogx. vb. rorfegte.
Champlonnat Y m, mcsterskab.
champlt (?) m, hittebnrn.
champlever x"' udhævc.
ch am pl ure (?) f. n-ostskade.
Chan^ard (?) m. heldig gris.
chance @ & ® r, udsigt: til-
Tældighed, lykketræf; @ oga. træffé
til nt: tiirældlg.
chancel (e) kor.
chanceler (?) vakle.
chancelier t m. chancellor
(e) kansler; CXj ogs. aekretær.
chanoellement (?) m. vakten,
sllngring.
chancellerle (?) r, kancelli.
chance-medley @ vaade-, nod-
vergedrab.
chancery (e) kancelUret.
chanceux x usikker, vovelig.
chancir (S) mugne, skimle.
chancre (e) & (?) m, chanker.
chancreux 0, chaacrons «
cbankros.
obandelenr if r. krndcHiDf^
cbandelier (e) Ij^rkroæ:
m, lyseatage: rf-rklæde- ; b**'
støber.
chandelle (Df.«talirir«: °^^
dryp. tenlr la c gj«^ ^^^'^
I tjeneste. Ghandellerie r. b^
i støberi.
1013
Bitterllng— Bizet
1014
Bitterllng (r hodeus^amar us), karpe^skj 5 cm. lang,
med bittert smagende kjød. Merkelige formcringsforhold :
hunnen har et langt læggerør og anbringer dermed sine
eg i danimuslin;;er, et par eg i hver musling. Hannen
indfinder sig samtidig og gyder sæd ind gjennem den
aabning i muslingens kapperand, hvorigjennem denne
stadig indsuger friskt vand for aandedrættets skyld. —
Af de befrugtede eg udvikler sig larver, som forankres
mellem muslingens gjelleblade ved hjælp af haker, som
vokser ud fra blommesækken. — Naar blommen er op-
brugt, forlader den unge fisk sin vert igjennem dennes
<kIoakrør>.
Bittermandel, se Mandeltræ.
BIttemiandelolje, se Benzaldehyd.
Bittermandeloljegrønt (malakitgrønt, victoriagrønt),
et grønt trifenylmetanfarvestof, der faaes ved ophed-
ning af bittermandelolje med dimetylanilin. Anvendes
diætylanilin, faaes brillantgrønt (ætylgrønt), der er
mere gulagtlgt end det første. Farver uld smukt grøn.
BIttemiandelvand fremstilles ved destillation med
vand af bitre mandler, der ved presning er befriet for
den indeholdte fede olje.
Bittersalt, eng. salt, se Magnesium.
BItter-s)øeme, Ægypten, en ca. 35 km. lang, af et
større nordligt og et mindre sydligt bassin bestaaende
salbijø (saltholdighed 5.37 pct.) i Suez-eidets sydlige del.
Opr. en fra Rødehavet fraskilt bugt, som lidt efter lidt
tørkede ind til en depression paa -f- 10 m., er B. nu
gjenforenet med dette ved Suez-kanalen, som (1869) er
ført gjennem B.
Bitterspat er en benævnelse, der bruges for begge
de nærstaaende mineraler magnesit og dolomit (s. d.).
Bitterstoffe kaldes forskjellige bittert smagende, i
regelen krystallinske, i vand uopløselige, organiske plante-
stofTe af ukjendt eller indviklet kemisk bygning, f. eks.
santonin og kantaridin.
Bittervande kaldes mineralvande med over ^'l pct.
magnesiumsulfat (s. d.); i regelen indeholder de tillige
andre magnesiumsalte samt kogsalt. De virker afførende
ved at forhindre resorptionen af vand fra tarmen. De
mest brugte kilder ligger i Østerrig-Ungarn (POlina,
Hunyadi-Janos o. fl.).
Bitiinien benyttes i mineralogien som betegnelse for
de visse mineraler og bergarter gjennemtrængende or-
ganiske stoffe, som i regelen har en beg- eller tjæreagtig
beskaffenhed. Mineraler eller bergarter, som er impreg-
neret med b., siges at være bituminøse(f. eks. bitumi-
nos kalksten, skifer o. s. v.). Bituminøse skifere benyttes
undertiden til fremstilling af gas eller tjæreolje.
Biturifger, gammel keltisk stamme i Frankrige. Navnet
lever videre i byen Bourges og den 1789 ophævede prov.
Berry. En del af b. skal have deltaget i den keltiske
folkevandring til Norditalien i 4 aarh. f. Kr.
Bitynien, i oldtiden navn paa et landskab i det n.v.
Mlleasien ved Marmarahavet (Propontis) og det Sorte
hav (Pontos ruxeinos). Landet var frugtbart og skogrigt;
der produceredes skibstømmer, vin og figener, desuden
marmor. Beboerne var thyner og bitliyner, thrakiske
stammer; de vigtigste byer Nikomedeia, anlagt af kong
Nikomedcs I, Nikaia (s. d.) og Kalchedon (græ. koloni).
— En tid stod B. under Lydien, derefter underkastedes
chandler— chantlcleer
det af Kyros under Persien. Senere gjorde indfødte
herskere sig uafhængige og holdt sig ogsaa mod Alex-
ander den store; en af dem Nikomedes 1 (d. 246) gjorde
sig til konge i B. Dette rige bestod under hans efter-
følgere til 74 f. Kr., da Nikomedes III før sin død tcsta-
menterede sit rige til romerne, der- under LucuUus tog
det i besiddelse (se art. Nikomedes og Prusias).
Bi'tzlus, Albert (1797—1854), schweizisk forfatter,
pseudonymet Jeremias Gotthelf, prest, indflydelsesrig
politiker, bekjendt for sine fortællinger fra schweizisk
bondeliv, skrevet i dialekt og med moraliserende tendens:
c Bauernspiegel oder Lebensgeschichte des Jeremias Gott-
helf von ihm selbst berichtett, «Wie Uli, der Knecht
glQcklich wardt, «Leiden und Frenden eines Schul-
meisters» o. a.
Biter er reduccrede tær. Navnet anvendes i almin-
delighed kun, naar talen er om klov- el. hovdyr. —
Hos svinene og drøvtyggerne er det anden og femte taa,
som er b.; hos svinene er reduktionen mindre frem-
skredet end hos drøvtyggerne; blandt disse mangler
giraffen og kamelerne begge b. Den nulevende hest er
det entøte hovdyr, som kun har én taa, og den har ikke
engang rester af andre tær. Hos uddøde heste fandtes
deri mod b.
Bivalver, se Muslinger.
Blvua'k. En militærafdeling siges at ligge i b., naar
den under hvile ikke kan bringes i hus (kvarter, kan-
ton nement), men maa slaa sig ned i fri luft. Der kan
bivuakeres uden eller med skjermtelte; disse er bl. a.
hos os flremandstelte, hvoraf hver infanterist og ingeniør-
soldat bærer V/4; kavaleristen har teltet paa hesten,
medens det kjøres ved artilleri og træn. For bivua-
kering om vinteren sammensætter vore tropper som regel
sine teltduge til telthytter for 16 — 20 mand, hvori hele
natten vedligeholdes baal; dog benyttes ogsaa sne- og
barhytter. Hyppig bivuakering sl ider sterkt paa trop-
pernes sundhed, deres beklædning o. s. v. og anvendes
derfor kun, naar det ikke kan undgaaes.
Blvanl, by i Forindien, prov. Pandsjab, 35 487 indb.
(1901); handel med sukker, krydderier og metaller.
Blvasjøen, den største indsjø i Japan, ligger i den
S3'dlige del af hovedøen Hondo (Nippon), lidt n. f. Kioto.
Størrelsen er omtr. som Genfersjøen, største længde 60
km., bredde 20 km. Dens afløb falder ud i bugten ved
Osaka. Efter sagnet skal sjøen være opstaaet ved et
jordskjælv ca. 300 aar f. Kr.
Bfxlo, Girolamo Nino (1821—73), ital. general.
Deltog 1848 i revolutionen og 1859 i frihedskampen,
hvor han udmerkede sig og blev obcrstløitnant. Som
general i kgl. ital. tjeneste deltog han 1866 i Custozza-
slaget. Har været medlem af kamrene og i sine sidste
aar arbeidet for den ital. handelsflaadcs opkomst.
Blza'r, fr. og ital., besynderlig, afstikkende, urimelig.
Bizarrerl, b. adfærd, b. paafund.
Bizet [bizd], med antaget fornavn Georges (1838
— 75), en af Frankriges fineste og aandrigeste opcrakoni-
ponister, viste tidlig glimrende evner og fik 1857 Romer-
prlscn. Hoved verkerne er c Perlefiskerne», «Djamileh»,
romersaiten for orkester, musik tii Daudets skuespil
<L'Arlesienne», senere omdannet til en orkestersulte,
fine romancer og fremforalt c Carmen» (1875), hvori den
cliandler % høker; handler,
cliandlery btufaoldningBvarer.
chanfrein ® m, forhored (pno
bMt: Qsrbittk.
chaoge (^ & ® m. forandring.
•I^ine. ombytte ; børs : ® ogs. smaa-
P^p' % ogs. vekselbank; kurs.
change («;, changer ® for-
■ndre (sig), bytte, skifte, veksle.
cliangeable @ ft ® foranderlig.
changeling © bytting.
Changement ® m, forandring,
omskirtning.
changer @ vekseler.
changeur (?) m, vekselmægler.
channel (g) elvefar; (naturlig)
kanal; rifle; danne en rende 1;
rifle, kannelere.
Chanolive ® m, kannik.
chanson ^ f, vise. sang; (pl)
snak, vrøvl, chan Sønner synge
smeede viser om. chanson nette
f. Ilden vise. chansonnier m,
visedigter; visebog.
chant (g) & ® m. sang. melodi ;
@ ogs. besynge.
chantage (?) m. pengeudpres-
ning.
chanteau (f) m. brødsknik;
rest af tøi; spjeld; hjulfelge.
chantepleure ® f, tragt ; hnne ;
nflølnliul.
chanter ® (bc)synge; kvidre;
gale.
chanterelle (f) f, lokkefugi:
kvint.
chanteur m, chanteuse f,
sanger(inde).
chantlcleer @ kykcllky(hnne).
chantier— chapler
1015
Bizzoze'ro— Bjarmeland
1016
Georges Bizet.
tragiske og den komiske opera er smeltet sammen.
Han var her en foregangsmand for de yngre langt under-
legne «Veristert og har med støtte af Berlioz* og Davids
varme, vekslende orkestration overført noget af Wagners
teknik til den franske scene. Hans musik fængsler ved
eggende, egenartede, pi-
kant harmoniserede og
modulerede melodien
sprudlende rytmer og
eiendommelig stedfarve.
Han viser ogsaa en be-
tydelig evne til virkelig
musikalsk karakterteg-
ning og slaar ved en
fuldt bevidst, næsten hen-
synsløs realisme, idet
Carmen virkelig var ment
som en fabrikjente med
fillede strømper og skjørt.
Derfor faldt operaen og-
saa igjennem, og det
var først, efterat Carmen
er omgjort til en silke-
raslendeballetfigur, at den
har vundet sin verdens-
berømmelse. [Biografier
af Pigot og Bellaigue.]
Blzzoze'ro, Gi ul i o (1846—1901), professor i almin-
delig patologi i Turin. Navnlig bekjendt for sine studier
over blod; grundede cArchivio per le scienze mediche».
BIdrenklou, Mattias (opr. Mylonius) (1607—71),
sv. lærd statsmand. 1637 professor i Upsala, fra 1640
i statstjenesten, virkede som diplomat i Munster og Osna-
bruck, i Polen under Karl X, ved keiservalget og Rhin-
forbundets dannelse 1658. Som rigsraad (fra 1664) til-
hænger af Sveriges anti-franske politik (forbindelse med
England 1665, tripelalliancen 1668).
Bløm, Ludvig Marinus (1835 — ), n.-amer. prest,
blev 1861 prejit i Manitowoc, Wisconsin, senere i Minne-
sota, var i flere aar den Norske synodes sekretær. Ud-
traadte af synoden 1887 og deltog i stiftelsen af den
Forenede kirke.
Bløm, Nils Andreas (1807—87), n. prest senest i
Nordre Aurdal, var i andet egteskab girt med Henrik
Wergelands enke, arbeidede for oprettelse af barneasyler
og andre samfundsgavnlige anstalter og foreninger, udgav
cAsyltidende» (1842—43) og «Børnevennen» (1843—50).
BJaaen, Sætersdalens høiestliggende heiegaard med
turiststation, nær grænsen mod Bratsberg paa fjeld veien
fra Breivik (Breive) i Sætersdalen til Haukeli i Bratsberg.
Bjarkemaal har navn efter den danske sagnhelt
Bødvar Bjarke, en af Rolv Krakes tolv berserker. Digtet
skildrer Rolvs sidstc kamp. Det begynder med Hjaltes
og Bjarkes opraab til kjæmperne og kaldes derfor ogsaa
Huskarlahvot. I slaget ved Stiklestad kvad Tormod
Kolbrunarskald digtet for Olav den helliges mænd.
Dets indhold kjendes af Sakses latinske omskrivning og
af sagaen om Rolv Krake. Dets forfattelsestid kan ikke
nærmere angives.
Bjarkø, herred i Tromsø amt, 131 km.' med 1 765
indb.; 13.6 pr. km.* Herredet, der svarer til B. preste-
gjeld og sogn, ligger n. f. Harstad paa østsiden af Ands-
fjorden og bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt H.
Sandsøen, en større del af Grytø og en mindre af Senjen
Af arealet er 3.3 km.' aker og eng, 3 km.' skog og 124.7
km.' udmark, snauQeld og indsjøer. Fjeldet Senjehesten paa
Senjen naar op til en høide af 300 m., forøvrigt er ocmc
træfattige med lidet udprægede og ikke synderlig heie
fjelde. Fiskeri er den vigtigste næringsvei, og der finde^
flere mindre fiskevær, hvoriblandt Steinvær, Sjursvik og
Melovær. I 1904 var udbyttet af skreifisket 31 343 kr„
samlet udbytte af fiskerieme 34 248 kr. Paa B. og Melo
er tranbrænderi. Inden herredet er flere jernmalmfore-
komster, hvoriblandt Nordlandske malmfelters gruber paa
B. og Melø gruber (Nordiska grufaktiebolaget). Ved sidst-
nævnte grube produceredes i 1906 13 000 tons jernmalm
og beskjæftigedes 40 mand. B. sparebank oprettet 1902.
Antagen formue 1906 475 600 kr., indtægt 265 775 kr.
Bjarkø, en 16 km.' stor ø i B. herred, Tromsø amt.
688 indb. Den var helt tilbage til 10 aarh. sæde for
mægtige høvdinger, hvorom se Bjarkø ætt en. A f for-
dums glans er nu intet andet spor end nogle gravhauge.
B)arkøret (oldn. Biarkeyiarrétir) brages i vor gamle
ret om de paa handelspladsene (l^jøbstæder, markeder,
fiskevær o. 1.) gjældende, specielle bestemmelser, dels om-
handlende sjø- og handelsret, dels af lokalt, politimæs-
sigt indhold. Allerede i det 12 aarh. synes B. at være
optegnet. Oprindelig har teksten maaske blot omfattet
sjø- og handelsretten, men den er i hvert fald senere
udvidet ved optagelse af væsentlige dele af den øvrige
paa kjøbstadsforholdene anvendelige ret (saaledes i Nida-
ros, hvor B. i det væsentlige gjengiver den almindelige
Frostatingsret, anvendt paa denne kjobstad). — Magnus
Lagabøter lod i tilslutning til landsloven udarbeide eu
by lo v, hvilken vedtoges i Bergen 1276 og derpaa med
lokale ændringer i de øvrige byer.
BJarkøStten, navn paa en høit anseet, et par gange
gjennem kvindeled fortsat norsk middelaldersk æt. hvis
ældste, mere bekjendte mand var Tore Hund. Gjennem
dennes datter kom Bjarkø over til en gren af Arnunge-
ætten (s. d), der uddøde paa mandslinjen 1183, hvorpaa
hovedsædet ved giflermaal kom til lagmanden Bjarne
Maardssøn, stamfaderen til den yngre b. Hans sønnesens
søn, baronen Bjarne Erlingssøn, som ved egteskab med
Margrete Nikolausdatter blev eier ogsaa af Giske, var en af
de mest fremtrædende medlemmer af formynderstyrelsen
under Erik 11 og anvendtes i flere vigtige diplomatiske
sendelser. Hans store eiendomme deltes ved hans død.
men forenedes atter af brodersønnen Erling Vidkunsson.
der hertil ogsaa føiede sin moderarv, Stovreim. Erling
Vidkunssøn var drotsete 1323—32. Ved sin død 1355
efterlod han sig kun døtre; den ene af disse, Ingeborg,
bragte Bjarkø og Giske til sin egtefælle, Sigurd Ha^^thors-
søn, Haakon Vs dattersøn.
Bjarmeland) bj armer forekommer ofte i sagacrne
som navne paa landet og folket s. og s.ø. for det Hvide
hav og langs Dvina. De tilsvarende finske ord, Pirrma
og permalaiseif betegner dog kun to smaa stammer per-
mer og syrjæner) og disses hjemsted ved elven Karoa
læng?re ind i Rusland. Nordmændeue har imidlertiJ
tåget disse navne i en langt videre betydning og an
vendt dem paa de finske kareler ved Dvina og Hvidehavet
chantier ® m. tondebuk; op-
lagsplads; vcrrt.
Ctiantågnole (nr, træklodapaa
spxerrcverk.
chantllly (fj m, (lødeskum.
chantonner ir nynne.
chantoumer ® svei fe.
chantre (?) m, kontor, kirke-
sanifer. klokker: sanger, digter.
chanvre (F) m. hamp.
chaos (le) & (?) m. kaos. virvar.
chaotic (e). chaotique © ka-
otisk.
chap e; spriekkc, revne ; spraek;
især pl kjeft, flab; f>r.
chape (e) krog. ring; dopsko.
chape (ri r. korkaabe; lang; (tekn.)
kappe; overtrnek. hylster; biok.
Chapeau ®m. hat; (blomster)
kmns.
chapel (e) dissenterkirke ; typo-
graflbrening. C.-of-ease anneks-
kirke.
chapelain (f) m, kapellan.
chapeler (?) rive (brød).
chapelier (i) m, hatteroager.
chapelle ^ r. kupel; ktik. parti.
chapellerie (?) r. hattemogeri.
bu ndt magerrorretn ing.
chapelure d) r. revet brød.
chaperon @ a ® m. rurti-
hovedtøi; anstaDdadiuiw ; e <*
ledsage (en yngre dame) uxn u-
skytterinde; ® ogs. rnurtag; ar»
chaperon ner ® rorsyoe -^^
skraatag; ledsag.
chapfallen % Ung i amistH
modralden.
chapler ® m. Ikfarik&nt 1'
skab Ul korkaabcr.
1017
Bjarne Erlingssøn— Bjelke
1018
chapitean— ctaardon
Det i sagaenie bevarede navn paa bjarmemes gudebillede,
Jomali, er da ogsaa et finsk (JumalaJ, ikke et permisk
ord. De gamle bjarmer drev stor handel ; østerlandenes
varer førtes ned til dem paa de store elve, langs hvilke
der opstod vigtige stapelpladse, som Kolmogori ved Dvi-
nas munding, noget ovenfor Arkangel. Ottar (s. d.) for-
teller i sin reiseberetning fra det 9 aarh., at bjarmerne
boede i et vel bebygget og frugtbart land og talte et
sprog, som han syntes lignede lappisk. Rygtet om deres
rigdom lokkede snart nordmændeue til hærtog; sagaerne
ved at fortælle om flere saadanne bjarmelandsfærder. I
1026 plyndrede saaledes Tore Hund af Bjarkø og hans
reisefæller bjarmernes begravelsesplads og deres guld-
smykkede Jumalabillede. Det sidste kjendte herjetog
foretoges 1222. I det 13 og 14 aarh. maatte bjarmerne
forsvare sin uafhængighed mod russerne i Novgorod,
som trængte frem skridt for skridt, anlagde klostre, ud-
bredte kristendommen og tilsidst vandt et fuldstændigt
herredømme i disse egne (ca. 1400).
Bjarne Erllngssøn, se Bjarkøætten.
Bjarne Herjulfssøn, islænding, dreves paa en reise
til Grønland (ved aar 1000) ud af kursen af en norden-
storm og fik to gange øie paa fremmed skogbevokset
land uden Qelde, men gik ikke fra borde; fik saa bør
og naaede Grønland efter 6 dages seilads. Ved at følge
hans anvisning opdagede Leif den hepne (s. d.) Vinland.
Det land, B. sidst saa, maa vel søges paa Nordamerikas
estre kyst mellem 40 — 50 breddegrad.
Bjarne Kolbeinsson var biskop paa Orknøerne
1190-1222. Bekjendt dels gjennem sine reiser til Norge,
under hvilke han bl. a. optraadte som mægler for kong
Sverre, dels for sin drapa om slaget i Hjørungavaag
1*S6). Ogsaa et ordsprogsdigt tillægges almindelig ham.
Bjarae Maardssøn, se Bjarkøætten.
Bjel.., bjela . ., bjelo, rus. adjektiv: hvid; polsk
bial, serbisk bel (f. eks. i Belgrad : den hvide by).
Bjeldef uglen, blaastrubesangeren, se Rødstjert-
slegten.
Bjelev (Belev), by i midtre Rusland, guv. Tula, ved
«iven Oka, 9 567 indb. Handel med korn, hamp, talg
os. v.; industri. 19 kirker og 2 klostre.
Bjelgi (Bjeloi), by i vestlige Rusland, guv. Smolensk,
ved elven Olscba, bielv til DQna, 6 965 indb. Handel
æed korn, uld og læder paa Østersjøprovinseme.
Bjeigorod, «hvide byt. 1. By i Rusland, guv. Kursk,
ved elven Donets, 21 850 indb. Industri og handel med
Wer, lys. kalk o. s. v. ; 3 markeder. Erkebiskop. 2. En
del af Moskva (s. d.). 3. Slavisk navn paa byen Akjer-
«nan (s. d.).
Bjellna, by i nordøstlige Bosnien, mellem Drina og
^va, 9 732 indb. (væsentltg muhammedanere). Handel
raed korn og kvæg, militærstation.
Bjeirnski), Vissarion Grigorjevitsj (1810—
^K fremragende rus. litteraturkritiker. Har øvet en
betydelig indflydelse paa den rus. litteraturs udvikling
Hge til vore dage, navnlig som redaktør af den kriti-
ske afdeling af tidsskriftet «Atjétschestvennye sapiski»
'>Fædrelandske annaler»), idet han i løbet af 7 aar i
større afhandlinger kritisk gjennemgik alle vigtigere rus.
forfatteres verker til og med Puschkin. Arbeidede her-
under ogsaa ivrig for udbredelsen af filosofen Hegels
ideer. Ikke mindst indflydelse øvede hans personlige
omgang med Dostojevskij, Gogolj, Turgenjef m. fl.
Bjelke, adelsslegt, udbredt i Danmark og Norge. Den
norske grens stamfader er dansken JcnsTillufssøn B.
(d. 1 559), som blev gift med Lucia Henriksdatter (Gylden-
løve) og saaledes kom i besiddelse af Østraat, der senere
stadig var slegtens hovedsæde. — J. T.s sønnesøn, Jens
AagessønB.(l 580 — 1 659), eiede foruden Østraat en række
andre store sædegaarde over hele Norge (Ellinggaard, Sande,
Herrebrøden, Tøicn, Hovinsholm, Kanestrøm, Storfosen
o. m. fl.) med tilliggende bondegods og var Norges rigeste
godseier paa sin tid. Fra 1614 til sin død var J. A. B.
Norges kansler og havde som saadan baade med rets-
pleien og lovgivningen at bestille. 1633 opnaaede han
at faa det store Bergenhus len, som han i 1641 om-
byttede med Stavanger. Han var der\'ed stillet i klasse
med de danske lensherrer i Norge og fjernede sig nu
noget fra den øvrige norske adel, hvis fører han hidtil
stedse havde været i dens kamp for større rettigheder.
J. A. B., der var en hæderlig, erfaren og jevnt d^^gtig em-
bedsmand, har ogsaa skrevet digte, som dog alle er meget
slette; heller ikke hans forarbeide til en revision af det
norske lovverk har .".ynderlig værdi. — Jørgen B.
(1621 — 96), officer, søn af foreg., del tog i Hannibals-
feiden og gik senere i udenlandsk krigstjeneste. Efter
hjemkomsten blev han i 1651 medlem af kommissionen
til undersøgelse af Hannibal Sehesteds forhold i Norge og
fik Agdesiden til len. Han viste sig her meget virksom
og fik bl. a. oprettet Lindesnes fyr. Ved krigens ud-
brud 1657 udnævutes han til generalkommissær og over-
tog den militære kommando i Trondhjem; han samlede
straks 2 500 mand og fordrev de svenske tropper fra
Jemtland; derefter beleirede og indtog han Frosd skanse,
men maatte saa drage sydover for at møde et svensk
indfald i Bohuslen. Det heldige og dygtig udførte tog
til Jemtland beundredes med rette af samtiden og ikke
mindst af den svenske krigerkonge Karl Gustaf. I 1658
udnævntes J. B. til generalløitnant over militsen i Norge.
Han troede ikke paa fredens varighed og gik straks
igang med at forberede alt til en ny krig. Da saa freds-
bruddet kom, tog han hele den øverste ledelse i sin
haand og førte krigen efter en nøie gjennemtænkt plan.
I det nordenQeldske forberedte han det angreb, ved
hvilket svenskerne dreves ud af Trondhjems by og len,
som saaledes reddedes for Norge. 1 1659 slog han med
en liden, usselt klædt og ilde medtagen troppeafdeling
(650 mand) den overlegne svenske hær ved Halden og
bemægtigede sig Bohuslen, og da svenskerne kom igjen
med forsterkninger, tråk han sig tilbage til Halden og
tilføiede dem her et nyt nederlag. Efter statsforandringen
blev J. B. rigsraad og medlem af flere kollegier; men
han følte sig forurettet ved, at en anden (Claus Ahlefeld)
blev kommanderende general i Norge. Ved sin selv-
bevidsthed og sin fritalenhed paadrog han sig Gylden-
løves uvilje og benyttedes ikke i den skaanske krig.
Derimod sluttede han sig nøie til Griffenfeldt, og tog
aabent parti for ham ved hans fald. Derved paadrog
han sig kongens unaade, afskedigedes fra de høle stil-
linger, han havde faaet af Griffenfeldt og sendtes som
amtmand til Kallundborg. Hans økonomiske forhold
var meget trykket, saa han eflerhaanden maatte skille
chapitean (f) m, kaplUel; op-
»U: hjelm (paa kolbe).
chapltre ® m. kapitel, cha-
pttrer beae en teksten.
cbaplaln @ (felt-, fengMls-,
ho f-. skJb»)prwt.
cliaplet ^ (ix>sen)krans.
chapon (J^ m. kapun ; un^ skud;
bradsUTe. chaponner knpunere.
chappy :^ sprukken.
chapter^ kapitel.
ctaaque ©hver.
char @ rjeldørret; arbeide (for
daglen): brænde (træ til kul): be-
hogtfc.
char ® m. (tot^julet) vogn.
charabia 0 m, kaudervælsk.
Character ^ karakter; skrifl-
(tegn); egenskab, stilling; skuds-
maal: rolle.
karakteri-
ud-
characterlatic @
stlsk; kjendemerke.
characterize @ præge:
merke, viere betegnende for.
charade ® & (7) f, stavelse-
gaade; ordsprogsleg.
charan^on (D m. kombilie.
charbon ® m. kul ; brandbyld ;
brand (1 kom), charbonnage
m, kulgrube. charbonnée f.
kulskisse. charbonner forkulle;
male kulsort. svserte. charbon-
nier m, kulbriender, -handler;
kulskur. -skib, -lemper. char-
bonniére f. icuimile.
charcoal (c) triekul.
ctaarcuter (f) si^Kre op (i^ød).
charcuterie ® f. fede>-are-,
delikatcsaeforretning ; fedevarer.
chardon (7) m, tistel.
1019
chardonneret— charivarl
sig ved sit store jordegods. — - Ove B. (d. 1679), Jørgen
B.s broder, 1648 — 66 lensmand i Bergen, siden stiftamt-
maud i Trondbjem, efterfulgte faderen som Norges riges
kansler og blev geheimeraad. O. B. ansaaes for en af
sin tids bedste jurister.
Bjelke, Henrik (1615—83), d. rigsadmiral. Efter
reiser og udenlandsk krigstjeneste deltog B. i svenske-
krigen 1644—45, hvor han blev Hannibal Sehesteds
næstkommanderende i Norge; i krigene 1657—60 førte
han den danske flaade og kjæmpede gjentagne gange
heldig med svenskerne. Ved forfatningsforandringen
1660 skal B. sterkt have støttet kongen; senere er hans
stilling noget uklar, da han ialfald fortsatte sit venska-
belige forhold til Korfits Ulfeldt. 1662 blev han rigs-
admiral og beholdt til sin død stillingen som den danske
sjømagts øverste leder.
Bjelke, sv. adelsslegt, se B i e 1 k e.
Bjelke kaldes rette træstammer, der er tilhugget med
omtrent rektangulært tversnit. De kan være fuld-
kantede med skarpe kanter eller vandkantede,
hvor hjørnerne tildels er den oprindelige periferi. Hol-
landske b. er fuldkantede ved roden, men kun tilhugget
paa to sider paa toppen. Skotske b. er store, franske
b. mindre. B. benyttes som bygningstømmer. Benæv-
nelsen anvendes ogsaa i skogdistrikterne for de stammer,
der kan tilhugges til b.
Bjelkehoved, den yderste del af bjelken, der ofte
stikker udenfor væggen og er forsiret med udskjæringer,
ofte i form af et dyre- eller menneskehoved. Især i den
middelalderlige bygningskunst spiller dette motiv en stor
rolle, særlig ved konstruktloner i træ eller bindings-
verk. Ligger b. indmuret i væggen, maa det skaffes
lufttilgang og isoleres, mod fugtighed for ikke at udssj^ttes
for at raadne.
Bjelkelag. Etageme i en bygning adskilles ved et
mellemlag, der somoftest hviler paa bjelker. Denne
konstruktion kaldes et , b. Tidligere brugtes hertil
udelukkende træbjelker, der af en tømmerstok ud-
huggedes til et rektangulært tversnit. For at bære
mere stilles dette altid paa høi kant. Over bjelkerne
lægges gulvplankerne ; under dem anbringes under-
klædningen af bord og mellem disse et saakaldt mellem-
gulv af hun bord med et paafyldt lag af ler, sand eller
et andet isolerende og lyddæmpende stof. Bjelkerne
fordeles regelmcessig i bestemte afstande fra hinanden
og maa intetsteds støde direkte mod skorstenspiberne.
Foran disse indskydes derfor en saakaldt veksel. Bliver
afstanden mellem de bjelkebærende vægge for stor, an-
bringes mellem disse en bærer (t dragert), hvorpaa bjel-
kerne hviler. Dimensionerne afhænger af den fritbærende
længde. I den senere tid anbringes bjelkerne ofte efter
amerikansk skik ganske tæt og bestaar da gjerne af
planker paa høi kant. I moderne bygninger benyttes
meget ofte bjelker af valset jern eller staal, især ved
bygninger, hvor særlig soliditet eller ildsikkerhed er
ønskelig. Mellem jernbjelkerne spændes da gjerne mu-
rede kapper eller en hvælvkonstruktion i beton eller
jern-cement.
Bjelkenstjerna, KlasHansson (1 61 5— 62), sv. sjø-
helt. Del tog 1644 i slaget ved Femern og den sv. flaades
undslippen fra Kielerfjord. Samme aar admiralløitnant.
Bjelke— BJelosto'k
1020
1652 friherre, 1653 rigsraad, 1654 admiral. Udmerkede
sig senere bl. a. i slaget i Øresund 1658, men paadrog
sig et saar, som blev hans bane.
Bjellaanes, gaard i Dunderlandsdalen, Mo herred.
Nordlands amt, hvorfra Qeldvei fører over til Saltdalen.
Bjellaavasstuen, telegrafstue ved nordenden af Nordre
Bjellaavand (705 m. o. h.) paa Qeldovergangen mellem
Dunderlandsdalen (Rånen) og Saltdalen i Nordland.
Bjelland, Christian (1858—), n. fabrikeier og eks-
portør. Efterat B. i 1882 i Stavanger sammen med
Endre Grønnestad havde dannet firmaet Chr. B. & co.
og derefter i løbet af 1880-aarene specielt havde stnderet
metoden for nedlægning af ansjos, grundlagde firmaet i
1889 en liden fabrik i denne branche. Denne artikel
har i aarenes løb gjort firmanavnet Chr. B. & co. ver-
denskjendt og er nu sammen med preserverede fiskeboller
firmaets hoved artikel. I den travleste sæsontid knexer
ansjosnedlægningen ca. l'/4 million brisling og 120000
æsker og fabrikationen af fiskeboller ca. 12 000 kg. fisk
og 5 000 liter melk, alt pr. dag. Foruden hovedanlaeggct
i Stavanger har Chr. B. & co. filialer i Skudenes, Lyse-
kil, G5teborg og Hamburg.
Bjelland, herred i Lister og Mandals amt, 165 km.^
med 907 indb.; 5.7 pr. km.* Herredet, der svarer til
B. sogn af B. prestegjeld, ligger i Mandalen (Maadab-
elvens dalføre) ca. 55 km. fra kysten. Dalbunden. der
ligger i en høide af 100—180 m. o. h., er trang og
gjennemstrømmes af Mandalselven, paa hvis vestre bred,
langs chausseen, den væsentlige bebyggelse findes. Her-
redet er forøvrigt et af smaa vasdrag og dalfører sterkt
gjennemskaaret heilandskab med adskillige heigaarde.
Ved B. kirke er veiknudepunkt, idet hovedveien her
krydses af en vei, der gaar mod vest til Undalen og en
mod øst til Sætersdalen (Hægeland jembanestation.. .\f
arealet er 6.2 km.' aker og eng, 70 km.' skog og 88.8
km.' udmark, snaufjeld, myr og indsjøer. Skogen, der
er meget veksterlig, bestaar væsentlig af gran og furu
samt birk. Staten eier skog til en værdi af 14 000 kr.
Foruden akerbrug er fanlrift og skogbrug de vigtigste
næringsveie. Der findes endel sagbrug. Inden herredet
ligger B. og Grindum sparebank, oprettet 1864, og H.
og Grindum brandforsikringsforening, oprettet 1893.
Antagen formue 1906 1243 250 kr., indtægt 139 535 kr.
Folkemængden er siden forrige folketælling (1891) gaaet
tilbage med 65 indb.
Bje'lo, se Bjel...
Bje'lol, se Bjel gi.
Bje'loje o'zero (hvide sjø), sjø i Rusland, guv. Novgorod.
1 125 km.', fiskerig, optager Kovzja og Kema, afløb til
Volga gjennem Sjeksna; i s.ø. er anlagt den 66 km. lange
Bjeloserkiske kanal. Efter storm faar sjøen hvid fiar%e,
da den har hvid mergelbund.
Bjelopo'lje, by i Rusland, guv. Charkov, ved elvene
Vyra og Kryga, 15 223 indb. Tilvirkning af brændevin.
læder o. s. v., akerbrug, handel; grundlagt 1672.
Bjel08e'rsk, by i Rusland, guv. Novgorod, ved .sjwn
Bjeloje ozero, 6 012 indb. Fiskeri, fabrikation af \jxK.
lys o. s. v. 1 nærheden kulgruber.
Bjelosto'k (polsk Bialystok), by i vestlige Rusland
guv. Grodno, ved elven Biala, 63 927 indb., hvoraf man^
jøder. Stor klædefabrikation, handel med klæde, old-
chardonneret ® m. sUlliu.
chardonnet ® m. døntolpe.
chardonnette (?) f, kile; vild
artiskok.
Charfreltag ^ m. lanj^fredag.
Charwoche (t) f. deo •tille
uge,
charge @ omsorg; opsyn. le-
delse, kontrol ; betroet f{ods : byrde,
omkostning, pris; beskyldning;
formaning; ladning: angrab; vaa-
benmerke. Vb paalsegge; over-
drage; beskylde, lægge til last;
lade; angribe.
charge (?) f, ladning; byrde,
nragt. læs; hverv; stilling; byrde,
besvan-; forpllgtelse ; ugunstig om-
stxcndighed ; overdrivelse, karika-
tur; angreb.
chargé © m: c. d*aff'alre8
forrettende gesandt. C. de conrs
ekstraordinær professor.
charger (£) lade: laste: lasse
paa ; rekommandere ; stoppe (plbe);
overdrage. paal«gge ; overliesae :
beskylde; vidne Imod; overdrive,
karikere; skrue op; angribe.
charger (e) ogs. offloershest.
charitiess ^ varaomhed.
charlot(£'slridavTign: flivbjUø
(herBka]M)vogD.
Ctaariot (D m. (arbHdsn<3.
kfirrre; Karlsvognen.
oharltable ^ it f. vdvtiiw
barmhjertig; godglørende.
charlté (?) f. eliaritjr 5^ har--
l^ertigbcd; gDdglOTmhcd : ~almiv«r
charivari (S m. kattemat**
1021
BJelovesherskogen— Bjerknes
1022
varer, korn, trævarer. Sterk fæstning. Smukt slot til-
hørende greveme Branicki. Før polsk provins, saa eget
voivoddømme, preassisk 1795, russisk 1807 (Napoleons
gave fil keiser Alexander). Jødemyrderier sommeren 1906.
Bjelovesherskogen, se Biatowiczskogen.
Bje^ovodsk, by i Rusland, guv. Charkov, ca 14 000
indb.; trankogeri.
Bjelsk, by i vestlige Rusland, guv. Grodno, ved elven
Bjeljanka (bielv til Narev), 7461 indb.; 5 aarlige markeder,
handel med korn, kvægo.s.v. Før hovedstad i polsk land-
skab Podlachien, preus. 1795, rus. 1807 (se Bj el os tok).
Bjelskij, Martin (1494—1575), polsk historieskriver.
Eflerat han som adelsmand havde deltagct i en række
krige, slog han sig ned paa sit gods. B. var den første,
som skrev Polens historie paa polsk istedetfor paa latin.
Bjelyj o'strov (den hvide ø), ø i Nordishavet n. f.
halvøen Jalmal og skilt fra denne ved Malyginstrædet. Stør-
relse 1500—1850 km.' Øen bestaar af fin sand og hæver
sig bare 3 m. o. h., væsentlig bevokset med mos og lav.
BJe^Izy, by i sydlige Rusland, kredsstad i guv. Bess-
arabien ved elven Reut, 18 526 indb. Kvægmarkeder.
Bjerg bruges sammen med aas og hei om mindre
forhøininger af jordoverfladen, hvor denne bestaar af
fjeldgnind. Se forøvrigt Berg og Fjeld.
Bjergand, se Dykandslegten.
Bjergartilleri er mobilt artilleri, hvis skytskonstruk-
tion og organisation er særlig beregnet paa anvendelse
i bjergterræn. Dets skyts maa derfor være lettere be-
vægeligt end feltskyts, er gjeme af mindre kaliber og
mindre vegt, men derfor ogsaa af mindre effekt. Hos
01 er bjergskytset opsat efter det saakaldte kjerresystem,
(i. v. s. kanon med forstilling trækkes af 2 heste (tan-
dem), de øvrige kjøretøier af 1 hest. I udiandet an-
vendes oftest kløvsystemet, d. v. s. skytsets enkelte
dele, der let kan adskilles og igjen sammensættes, an-
bringes paa lastdyrets (oftest muldyrs) ryg, ligeledes alt
det øvrige udstyr. Vi har 4 bjergbatterier, hvert paa
6 stkr. 6.5 cm.s kanoner, der dog ikke er fuldt moderne,
2 batterier i Bergen og 2 i Kristiansand. B. er foreslaaet
oprettet i den nordlige del af landet eller eventuel flyt-
ciog af de nuværende batterier derop.
Bjergblaat, se Bergblaat.
Bjerggrønt, se Berggrønt.
Bjerge, bjergeløn, bjergning, se Berge, Berge-
lon, Bergnin g.
Bjerget (la montagne), navn paa en gruppe radikale
revolutionsmænd i Nationalkonventet 1792 og følgende
^1 fordi de sad paa de høicste pladse i forsamlings-
nlen fmodsat la plaine, sletten, girondisterne). Til b.
herte Danton, Robespierre, Marat, Saint-Just o. fl. Ved
^^rgisk samhold forstod gruppen at gjøre sig ufor-
holdsmæssig sterkt gjældende i forsamlingen ligesom de
*'eJ organiserede jakobinere rundt om i landet. Efter
Robespierres fald 1794 tabte b. sin betydning.
Bjergfink, se Finkeslegten.
BJergkjcde, se Fjeld kjede.
Bjerglerke, se Lerker.
Bjergprækenen, den tale i Matt. 5—7 og (i kortere
form) Luk. 6, 20—49, som Jesus holdt paa et bjerg i
Galilæa (efter Luk. paa en slette), og hvormed han be-
g>'ndte sin offentlige messianske virksomhed.
oharlatan— oharrier
B)ergsted, se Stavanger.
BJergsyge (Qeldsyge), en sygelig tilstand, som iagttages
i større høider over havet (ved bestigning af Qeldc og i
luftballoner). Symptomerne er hovedpine, aandedræts-
besværligheder, psykisk depression og blødninger (fra
ørene, i øienlaagenes slimhinde o. a.).
B)ergugle, se Hubro.
Bjerknes, Carl Anton (1825—1903), n. fysiker, f. i
Kra., bergkandidat 1848, kronprinsens guldmedalje 1852,
studercde 1855—56 i Paris og Gdttingen, det sidste sted
under Lejeune-Dirichlet, lektor i anvendt matematik 1861,
professor 1866 og fra 1869
professor i ren matematik.
B.s livsverk var paavis-
uingen af de merkelige
analogier mellem magne-
tiske og elektriske kræfler
paa den ene side og paa
den anden side den hydro-
dynamiske kraftvirkning
mellem kugler, naar de
samtidig pulserer (d. e.
periodisk forandrer vo-
lum) i en vædske. 1868
fremlagde han de første
resultater paa naturfor-
skermødet i Kra. og be-
kræftede dem senere ved
eksperimenter, som han
fremviste i Paris i 1879
og paa den elektriske ud-
stilling sammesteds 1881,
da han tilkjendtes udstillingens høieste udmerkelse. ' B.
offentliggjorde selv ikke meget om sine opdagelscr; disse
er beskrevet af hans søn og medarbeider den nedenfor
nævnte V. B. (s. d.). — B. udgav 1880 den første udførlige
biografi af N. H. Abel, og B.s eget liv er skildret af sønnen
V. H. i Kra. videnskabsselskabs forh. for 1903, nr. 7.
Bjerknes, Vilhelm Friman Koren (1862—), n.
fysiker, søn af forannævnte C. A. B., student 1880, cand.
real. 1888, . i udiandet
1 889— 91 , doktorgraden
1892, lærer og senere
professor ved Stockholms
høiskole 1 893— 1907, først
i mekanik og matema-
tisk fysik, senere i eks-
perimentalfysik. Fra 1907
professor i mekanik og
matematisk fysik ved
Kra. universitet, efterat
stortinget havde bevilget
høieste professorløn for
ham. — B. arbeider i
moderne elektricitetslærc
og i hydrodynamik. Me-
gen opmerksomhed vakte
hans forklaring af den
«multiple resonanst ved jj
elektriske svingninger;
hans formler til bestem-
Carl Anton Bjerknes.
(Fot. ar John Hertzberg. Stockh.)
V. F. K. Bjerknes.
pibekoDcert. charivarisser holde
•«ven: gfve en en plbekoncert.
charlatan - ® CharUtan m
e durlatan. qoack, mounte-
*»nk - (5 charlatan m.
Cliarle«*8 Waln @ KarU-
eharlock ^ åkersennep,
charfotte (£) f. «blekage.
charm ^Ur>llemlddel; trylleri.
sterk tlltnekning. (pl) yndlgheder;
forhekse, fortrylle; borttrylle.
charme (?) m, fortryllelse, trold-
dom; ynde; avntMk.
Charmer ® fortrjUe; tæmme;
bort mane.
charmille ® f. (avnb«k)hsek.
lysthus.
charnaiKre (f) m. støver.
charnel ® kjødelig; sanselig.
ohamel-honse © benhus.
chamier (?) m, kjodhammer;
benhus.
chamiére ® f, hængselded).
chamu (?) kjødAild.
charogne (|) f. aadsel.
charpente (^ f, tommervcrk;
skeiet: plan.
charpenter (?) tømre; skjære
daarlig for.
charpentler (^ m. tommer^
mand; sprekhugger.
charpi — (?) Charpie f — (g)
lint — {^ chnrpie f.
charrée ® r. udiudet oske.
charretier ® m. kj.-crrekusk ;
n*agtcniaml.
charrette (?) f, kjrerrc.
charrier (?) kjorc. trnnsportere;
1023
charrlére— chasseur
mclsc af de Hertz'skc instrumenters fundamental-
konstantcr (svingetid og dæmpning) ved hjælp af elek*
triske resonansforsøg er i brug ved praktisk- videnskabelige
undersøgelser for traadløs telegraf. — I hydrodynamiken
har B. udarbeidet og udgivet sin faders arbeider (2 bd.
1900—02), og i «Fields of force», forelæsninger holdt
ved Columbia universitet i New York, har han givet
faderens resultater og beviser en langt større alminde-
lighed og enkelhcd. Gjennem disse arbeider er han
kommet ind paa dynamisk meteorologi og liydrografi,
som for tiden er gjenstand for hans undersøgelser.
Bjerkreim, herred i Stavanger amt, 693 km.' med
1761 indb.; 2.8 pr. km.^ Herredet der svarer til B.
sogn under Helleland prestegjeld, ligger n. f. Egersund.
Det er et indlandsherred. opryldt af tal rige vande (ialt
54 km.* ferskvand) og gjennemskaaret af flere ret store
vasdrag, hvoriblandt Tengselven, der deler herredet i 2
afsuit, af hvilke det østlige atter opdeles ved 3 parallele
dalfører i retning sydvest— nordøst, nordligst Maudalen
med Birkedalsvandet, i midten Østreimdalen med Østreim-
vandet og sydligst Ørsdalcn med Ørsdalsvandet (11 km.',
66 m. o. h.). Det vestlige parti, der er opfyldt af smaa,
lave aaser, danner overgang til det flade Jæderen. Det
høieste Qeld er Svartevassknuden (960 m. o. h.). Langs
vasdragene er der noget birkeskog. Fædrift (faareavl)
er ved siden af akerbrug den vigtigste næringsvei. Der
findes nogle benmøller og 2 mindre træskofabriker. «The
British molybdænit comp. Itd.t (eng.) har aabnet drift
paa molybdænglans og wolframit i Ørsdalen, omtr. 6 km.
øst for den østre ende af det 17 km. lange Ørsdalsvand
Herredet har egen spapebank, oprettet 1859. Antagen
formue 1906 1200 800 kr., indtægt 209 805 kr.
B)e'niede kirke, Sjællands eneste rundkirke, ligger
n.ø. for Sorø ved hovedgaarden Bjernede. Den tilhører
ligesom Fjenneslev kirke Sorø akademi og er reist af
Sune Ebbesen (i 12 aarh.). Den er bcdst kjendt i sin
ældre skikkelse, da den lignede en bispehue; efter 1892
har den igjen sin oprindelige skikkelse, kegletag med
ottekantet taarn og spir og to stokverk.
Bjerregaard, Henrik Anker (1792—1842), n. for-
fatter, f. paa Ringsaker, døde som høiesteretsassessor.
Han var i politisk henseende frihedsbegeistret og opposi-
tionsmand, vandt 1820 den af grosserer i Kra. Marcus
Pløen gjennem cSelskabet for Norges vel» opstillede
præmie for den bedste nationalsang med sit digt «Sønner
af Norge» (den «kronede» nationalsang). B.s litterære
bedrift blev imidlertid syngestykket «Fjeldeventyret»
(1825), der udmerker sig baade ved sin tidsfarve og sin
friske komik i skildring af mennesker og situationer, og
som med Valdemar Thranes musik har bevaret sin po-
pularitet lige til vore dage. B. tråk sig tidlig tilbage
som forfatter; merkes bør dog foruden «Fjeldeventj^ret»
de tre digte, som «Morgenbladet» offentliggjorde kort
eftcr hans død under titelen «Bjerregaards svanesange»;
de viser et. skuffet sinds mørke melankoli. B. blev 1831
gift med den lovende skucspillerinde Henriette Hansen
(1814 — 92), der forlod scenen, da hun blev B.s hustru.
B)esjezk, by i Rusland, guv. Tver, ved elven Mologa
(bielv til Volga), 9 090 indb. Fabrikation af Ijaaer, sage
o. s. v. ; handel med korn og kvæg, lærred o. s. v. Stort
invalidehospital.
Bjerkreim— Bjdrck
1024
BJoreia, elv, der udspringer paa Hardangervidden ved
grænsen mod Buskerud, flyder i nordvestlig, senere vest-
lig retning og falder i EidQordvandet, der igjen har
afløb til Eidfjorden, en gren af Hardangerfjorden. Deo
modtager flere tilløb fra Hardangerjøkelen, hvoribkndl
Leira og Isdøla og danner den bekjendte Vøringsfoss (s. d.
Bjoreldalshytten, turisthytte midt oppe paa Hardan
gervidden paa elven Bjoreias nordre bred, straks efter
foreningen med Svinta elv, ved turistveien mellem Laa-
garliberget (Laagliberget) turisthytte i Dagalien, Name-
dal, og Eidfjord i Hardanger.
BJovulf, se Beovulf.
Bjugn, herred i Søndre Trondt^ems amt, 89 km.^
med 1240 indb.; 14.8 pr. km.' Herredet, der svarer
til Bjugn prestegjeld og sogn, ligger omkring den iDdre
del af Bjugnfjorden, der i østlig retning skjærer ind i
Fosenhalvøen, straks nord for TrondhjemsQordens mun-
ding. Ved bunden af fjorden er jorden godt opdyriet
og bebyggelsen tæt; forøvrigt er herredet smaakuperet
med skogfattige (tildels skogbare) aaser, der naar op til
en høide af henimod 300 m., derimellem store mvr-
partier (torvmyrer) Og smaa vande. Skogen er sterkt
medtaget. Der findes et meieri og nogle møllebnig.
Bjugnfjorden er en af landets bedste sildeQorde, og her-
redets vigtigste næringsvei er da ogsaa fiskeri. Herredet
har egen sparebank, oprettet 1891. Antagen formue
1906 523 450 kr., indtægt 123 530 kr.
BjugnQorden, en 13 km. lang, i mundingen bred Qord,
der i østlig retning skjærer ind i Fosenhalvøen, nord for
Trondhjemsijorden. Den er en af landets bedste sUdeQorde ;
flsket foregaar væsentlig i hundedagene. I 1895 op-
flskedes der 79750 hl. af 3 500 fiskere; i 1903 50000 hi.
fedsiid af 950 fiskere.
BJardklabb, fyrtaarn i Sverige paa en fremspringende
klippe i den Botniske bugt mellem Skellefteå og Umeå.
Indenfor fyret ligger Bjur6ns havn med lodsslation og
noget længere inde byen Bjur6n.
. Bjøberg, god Qeldstue med skydsstation, flere byg-
^ ninger, i Hemsedal herred ved hovedveien fra Hallingdal
' til Borgund (Lærdal). 1 013 m. o. h.
Bjølsen valsemølle ved Kra., anlagt 1884 af G. Martin-
sen og P. M. Eckersberg. Efter sidstnævntes død i 1902 er
Joh. Martinsen, førstnævntes søn, indtraadt i firmaet Pro-
duktionen, som oprindelig udgjorde ca. 300 sække (å 100
kg.) pr. døgn, udgjør nu (1907) 2 000 sække i døgnet.
Bjølstad, gaard i Hedalen anneks, Vaage herred.
Gudbransdalen, en af dalens største jordeiendomme med
store skogvidder, samlet skyld 73.40 mark. Fra sidste halv-
del af det 1 5 aarh. ættegaard for den gamle adelige familie
Bratt, hvoraf eierne af B. gjennem 300 aar bar na%iiet
Tord Tordsøn. Slegten, der er vidt forgrenet til dalens
øvrige storgaarde og fremdeles har gaarden i eie, gik
ved det 16 aarh.s slutning helt over i bondestanden. R.
der for tiden er sommerpensionat, har Interessante rester
af ældre bebyggelse. (Se billede til art Bislag. — I
B. kapel merkelige planker af en stavkirke fra ca. llv<>
Bjølvefoss, se Aal vik foss.
Bj5rck, Gustaf Oskar (1860— ), sv. maler, uddar
net ved kunstakademiet i Stockholm. Har malet folkt-
livsbilleder, nogle landskaber, men især portræter. Tu
ligere paavirket af G. v. Rosen og danske kunstnere, isjrr
<oni elv) føre med sig; gaa op (i
isløsningen).
charriére ® f. kjørevei.
charroi ® m, kjørsel.
charron (f) ra, lijulmand.
charrue CD f. plog.
charry fe) trwkul»-.
chart (e) tabel : kart; knrtliegge.
charte (f) r, charter (e) akt-
stykke, dokument ; fHlicdsbrev.
privilegium ; haandfæstnlng; (e) ogs.
priviiegere ; (bort)fragte.
charteOpartle ^ r, charter-
party @ certeparti, fragtkontrakt.
charthouse @ l^estiklugnr.
chartll (£) m, høvogn; vogn-
skur.
chartography ® karttegning.
chartreux (f) m, karteuser-
munk; blaagraa kat.
chartrier ® m. arkiv.
char-woman (e) skarekone.
chary @ forsigtig, spanom-
melig.
Chas (?) m. naaleole; blylod;
(væ\*er)klister.
chase (e), chaase ® f, jagi-
(felt): vlldt : @ ogs. forstykke paa
kanon ; Jage ; ^ c^. spillerum ; fart.
chasm @ kløft.
Chåaae ® r. rdikTlcakriD :- ^
fatning; øic.
chaaaé ® m, aidctrln I itas.*
ehasM-avant (^ m. mi^-t-
formaod.
ebaaøelas (R m. hvid dmr
etaasM-marae (^ m. 6akm%'
hnrtlgaellendø flakeiiMad.
ehaaser (D Jage: driw.
chasaear 0 m.
1025
Bjørke— Bjøme
1026
Kroyer, har han senere i det realistiske genre- og por-
trætmaJeri udviklet sig til fuld selvstændighed.
Bjørke, inderste dampskibsanløbssted i Hjørand-
Qorden, Søndmør. Herfra fører offentlig kjørevei over
til Austefjorden^ en arm af VoldsQorden.
Bjørkedalseldet, et nogle og tyve km. bredt eid,
pashøide 416 m. o. h., mellem NordQordens arm
EidsQorden og Voldsfjordens arm KilsQorden. Her er
nu kjørevei, der altsaa forbinder Søndmør og NordQord.
Bjørkelangen, indsjø i Høland herred, Akershus;
4.20 km.\ 125 m. o. h. Urskog— Høland-banen gaar langs
våndets vestre bred ; ca. 2 km. nord for dets nordre ende
ligger Bjørkelangen jembanestation.
Bjdrklund, Johan Gustaf (1846—1903), sv. filo-
sof, beklædte ingen officiel stilling, men levede for sine
studier, der dels angik samfundslære : «Om nationernas
samman våxningt (1887), «Freds- och afvåpningsfrågan»
(1895), dels naturfilosofi: «Om fdrhållandet mellan sjal
och kropp» (1894), «Om d5den och uppstAndelsen Mn
celiårans synpunkt» (1900). B. forener streng natur-
videnskabelig metode med filosofisk idealisme i sin
verdeosopfatning.
Bjdrkd i Målåren var i den tidligste middelalder et
vigtigt handels- og kulturcentrum. Her laa byen Birka,
hvor Aosgar i 830 første gang prædikede kristendommen
i Nprden. Bytomten er dækket af et 1—2 V» m. dybt
lag af «sort» jord, farvet af kul fra de gamle ildsteder;
dette «kulturlag» fra vikingetiden indeholder talrige old-
sager, dyreben af ca. 50 forskjellige arter, spor af tømmer-
huse og lerklinte hytter. Ved byen findes den ældste
kristelige begravelsesplads i Norden ; gravene har hverken
hauge eller stensætninger; ligene ligger i kister eller tøm-
rede grave. Udenfor byen er det største kjendte gravfelt
fra yngre jernalder, over 2000 hauge med brændte lig i
lerurner og ubrændte lig i kister. Udgravningerne paa B.,
ledet af dr. Hjalmar Stolpe, har stor arkæologisk interesse.
Bjdrlln, Gustaf (1845—), sv. general og forfatter,
fra 1903 øverstbefalende paa Gotland. Har udgivet flere
tildels ensidig farvede arbeider over krigsvidenskabelige
og historiske emner (bl. a. «Kriget i Norge 1814 efter
samtidas vittnesbdrd», 1893) og har redigeret tidsskriftet
«Svenske soldaten».
Bj6rllng, Emanuel Gabriel (1808- 72),f. i Våsterås,
m af Sveriges mest fremragende pædagoger, virkede i
en lang aarrække som rektor i sin fødeby. Han har
skrevet fortrinlige matematiske skoleboger, der benyttes
nieget desuden forskjellige tidsskriftsartikler.
Bjørlykke, Knud Olai (1860—), n. geolog, overlærer
i geologi ved Norges landbrugshøiskole, dr. philos. (1907).
Har tidligere været ansat ved Norges geologiske under-
^gdse. Han har udgivet et geologisk kart over Kristiania
hy, lærebøger i geologi og mineralogi samt flere arbeider
om de løse afleiringer og om det centrale Norges geologi.
Bjørn, Nils Andreas, se Biørn.
Bjørn (astr.), to stjernebilleder paa nordhimmelen, altid
over horisonten i vore nordlige egne. Store B. (Ursa
niojor) omfatter de under navnet «Karlsvognen» kjendte
5.W klare stjerner i ryg og hale foruden mange svagere,
deriblandt de tre stjernepar i poteme. Den mellemste
stjerne i vognstangen er en i kikkert let opløselig smuk
dobbcltstjernc (Mizar), i hvis nærhed sees en allerede
otaassle— chattar
for blotte øine synlig mindre stjerne (Alcor), tidligere
kaldt «Prøveren» (af menneskets synskraft). — Lille B.
CU. minorj dannes væsentlig af syv stjerner, en for-
mindsket kopi af Karlsvognen, hvor den yderste i halen
(stangen) er Polarstjernen.
Bjøme (ursidae), en familie af rovdyrenes orden;
stor, gjeme noget plump krop, kort hale, smaa ører,
kraftige lemmer og fem rette tær med lange klør, som
ikke kan trækkes ind. Under gangen trseder b. paa hele
saalen. Altædende dyr; i overensstemmelse hermed er
deres sagtænder smaa, ofte falder de ud hos de voksne
dyr, rovtanden er ligesom de vel udviklede, bagenfor-
liggende knudetænder bredkronet og indrettet til sønder^
maling af føden. B.-familien er temmelig artsfattig; dens
geografiske udbredelse derimod ret stor.
Den almindelige land-b. (ursus arctos) varierer
betydelig i størrelse og -særlig i farve: fra sortbrun til
lys graabrun. Man skjelner derfor mellem flere under-
Den brune bjørn (ursus arctos).
arter, som brun b. sort b., Libanons.b. o. s. v. Land-b.
er Europas største og sterkeste rovdyr. Længde indtil
2 m., skulderhøide indtil 1.25 m. Den er for lang tid
siden udryddet i England og de mere tætbebyggede dele
af Europas fastland, men findes i skogrige bjergegne helt
ned til Pyrenæeme, Grækenland og Kaukasus. Hos os
forekommer den endnu ret talrig, saavel s. som n. for
Dovre, og ligeledes i Mellem- og Nordsveriges skogtrakter.
Forøvrigt er land-b. udbredt over de mellemste og nord-
lige dele af Asien. Som regel er land-b. et frede! igt dyr,
som væsentlig nærer sig af bær, saftige rødder og urter,
insektlarver, myrer og honning; i mangel af saadan
føde søger den sig dog større bytte som faar, kvæg og
heste og kan, naar den først faar smag paa varmblodige
dyrs kjød, gjøre stort ugagn. Som saalegjænger staar
den i hurtighed tilbage for de rovdyr, som gaar paa
tærne; dog formaar den i sit løb med lethed at indhente
chaatle ® r. rædake I «iet.
^ m, (Tindiu)nunme.
chasaolr ® m. drivbolt.
chaste ® a ® kysk.
ehasten («) tnKte, rcvse.
chaateté ® f. chastity @
kjskbed.
chastiae (e) tngte. rerae.
chaatisemeiit @ revselw.
chasnble ({) f. messehagel.
chat @ passiar; smaasnakka;
kvist, pinde.
chat © m, kat; rakle; draetf.
chAtalgne ® r. kastanje. chA-
talgnierm, kastai^etne. chAtaln
(m), kasta^Jebrun (farve).
chat-cervier ® m. brun gaupe.
chAteau (f) m, borg, slot; herre-
saede.
cHAtelaln ® m, borgherre.
-greve; slotsforvalter.
ohat-huant ® m, natugle.
chåtier (D tugte. revse; (flg.) flie.
ctaatlére ® r. kattehul; afløbs-
hul; kighul; kattefselde.
chAiiment ® m, tugtelse, rev-
ohatoiement ® m, chatoy-
ment @ farvespil.
Ctaatonner (D Indfatte(diamant).
ohatouiller ® kildre, cha-
toullleux kilden.
chatoyer ® spille (om farver).
ohat-pard (D m. panter.
ctafttrer ® gilde.
■ @ 1
chattals u
chatter @ klapre; skratte;
skravle; klapring; skravl, chat-
ter-box skravlebøtte.
33 — niustreret norsk konversationsleksikon. 1.
chatty — chausser
1027
B)drneborg— Bjørne-elven
1028
et menneske. Den klatrer let i fjeldene, ogsaa i trær,
herunder holder den altid bagenden vendt nedad. B.
lurer sig ikke som de fleste andre rovdyr paa sit bytte,
men angriber, stolende paa sin styrke; denne er ogsaa
saa betydelig, at dyret gaaende opreist paa baglemmerne
kan bære en ko med forlemmerne. Naar den anfalder
kvæget» reiser den sig oftest paa baglemmerne og slaar
sit bytte til jorden med en af forlabberne. Som regel
angriber landb. ikke mennesket ; men overraskes den, saa
flugt er umulig, er den ved sine skarpe tænder og sine
kraftige labber en farlig modstander. Her i Norden opsøger
land-b. mod vinteren et ensomt sted til vinterleie, oftest en
Qeldkløft, en hule eller en plads under et nedfaldent træ,
eller den bygger sig selv af grene og kviste et hi, som den
forer med mos og lyng. Her lægger land-b. sig saa i vinter-
søvn; under denne tager den ikke næring til sig, men
tærer paa sit huld. Jo lavere temperaturen er, jo fastere
er b.s søvn. Skræmmes den ud af sit hi, opsøger den et
nyt. Hos os gaar land-b. i hi i okt. el. nov. og forlader
det i april el. mai, alt efter temperaturen. Brunsttiden
Isbjørn (ursus maritimusj.
falder om høsten. I jan. el. febr. føder hunnen i sit hi
1 — 3 (sjeldnere 4) unger, neppe større end rotter, som
i 4 uger er blinde og i 4 maaneder dier moderen; denne
viser stor ømhed for ungerne, som følger den om som-
meren, ofte i selskab med ældre kuld. Ved femaars-
alderen er land-b. forplantningsdygtig. — B. trives ofte
godt i fangenskab og formerer sig under dette. Saavel
dens pels som ciens kjød værdsættes høit. Jagt paa b. er
fri for enhver norsk borger. Skudpræmie 25 kr. 1901 — 05
udbetaltes gjennemsn. præmier for 40 b. — Nær beslegtet
med land-b. er Nordamerikas g r a a b. (ursus horribilis),
som er noget større og har kraftigere klør. Den lever
i de vestlige stater og beskrives som et farligt rovdyr,
som uden foranledning ogsaa angriber mennesket. — Bari-
balen (ursus americanus), som ligeledes lever i Nord-
amerika, er noget mindre end den graa b. og har kortere
poter; farven sortglinsende, paa siderne af snuden bleg-
gul. B. klatrer med stor dygtighed; et godmodigt dyr,
som kun yderst sjelden angriber mennesket. — Den m a-
lajiske b. (ursus malayanusj har et kort, bredt hoved,
store poter med lange klør og en kort, tæt haarbedsk-
ning. Planteæder. Dens hjem er Nepal, Bagindien og
flere af det mal^jiske arkipels øer. — Hvid-b. el. is-b
(ursus maritimus) er den største af alle b. Længde
2.5—2.8 m. Vegt indtil 800 kg. Farven h\id, md
alderen gulagtig, snudespidsen og klørne sorte. Kroppen
mere langstrakt end hos land-b., halsen slankere, halen
længere, snuden kortere og hovedet mere rundt. Hvid-
b.s hjem er polarhavets kyster, øer og is. Da dens
fodsaaler, modsat hvad tilfældet er hos land-b., er haar*
klædt, bevæger den sig med stor lethed paa iseo. lige-
ledes svømmer og dykker den udmerket. Dens føde
bestaar hovedsagelig af sæl, som den ofte fanger med
stor list, samt fisk og sjøfugl, som den overfalder paa
rugepladsene. Hvid-b. er kjendt for sin store nysgjerrig-
hed. Mennesket angriber den ugjerne, som regel søger
den sin redning ved flugt. Da hvid-b. har nok af føde
hele vinteren, ligger den ikke i hi. — I mange henseender
afvigende fra de ovenfor nævnte b. er læbe-b. (anus
labiatus) fra Indien, som udmerker sig ved sin lange
næse, sine lange, hængende, meget bevægelige læber. som
kan danne en slags snabel, og ved sin mangel paa for-
tænder i overkjæven. Kroppen kort, benene lave, fanen
sort med en hvid plet paa brystet. Lever af planteføde
samt insekter og mindre hvirveldyr. — En merkelig b. er
ailuropus melanoleucus fra Tibet, af størrelse som laod-b.
Hvid med sorte tegninger. — Af uddøde former kan næ\nes
hul e-b. (ursus spelæas), som levede i Mellemeuropa
sammen med den saakaldte neanderthalrace af mennesket
BJ5meborg (finsk Pori), gammel by i Finland, ÅboB.
lån, ved Kumo-elv, 12 km. ovenfor dens mnnding. 15886
indb. (1903) (væsentlig finner). Sjøfart, handel og industri.
Havn Råfsd, 25 km. fra byen. Udførsel væsentlig af tøm-
mer og havre. Fabrikation af asfalt, bomuldsvarer,
fyrstikker, sagbrug, brændevinsbrænderier, bryggerier.
4 nov. 1895 jernbane fra Tammersfors til B. Flere skoler.
B. regiment bekjendt fra cFånrik Ståls sågner». Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Helsingfors.
Bjdmeborgemes marsch, nu med ord af Runeberg,
tidligere af Topelius, har sit navn fra bjdmeborgemes
finske regiment. Melodien, der antagelig er fransk o%
hjemført af russiske tropper, er ikke, som antaget den
samme som i Fredmans epistel nr. 51, der er den norske
folkemelodi til cBor jeg paa det høie Qeld>. Derimod
findes den i visebøger fra 1700 og i en heroisk ballet
cAcis og Galateat.
Bjørnebær er et fællesnavn for endel arter af den
til rosefamilien hørende slegt ruhus. De er alle buske,
med koblede blade, sortrøde til sorte frugter, som ikke af
sig selv løsner fra frugtbunden, hvide eller lyserøde kron-
blade, der er længere end bægerbladene, og de fleste er for-
synet med skarpe og stive barktome. De danner ved
disse egenskaber en vel begrænset gruppe af ^u^Ils-slegteo.
B. findes hos os i ca. 10 gode arter, hvis udbredelse Xsxr
falder i de sydligste kystegne.
B)øme-elven el. Bjørnesjø-elven, Nordamerika.
Kanada, afløb for Store Bjømesjø (Keith Bay), munder
i Mackenzie-elven ved Fort Norman.
BJøme-elven (Bear River), Nordamerika, Idaho <iik
Utah, tilløb til Store Saltsjø.
chatty @ prtitsom.
chattwood (e) pindeved.
chaud (r) varm, hed; lldenska-
b«Ug, ivrift; løbsk; brunsUg: (m)
varme. hede. chaude f, glohede,
glcxining.
chaudiére (?) r, (stor) i^edei.
chaudronØm, kjedel; hakke-
brel.
chaudronnler(?)m.kobbersmed.
chaufFage (D m, opvarmning;
fyri ng(smateri ale).
chauife (f) r, ophedning; fyre-
rum.
chauffé-assiettes (^ m, tal-
lerkenvarmer. chaulfe-pieds m,
rod pose.
chaulTer (?) varme, fyre: for-
følge.
chaulferette (?) f, fodvarmer.
chaulferle ® f, csm: drivovn.
ctaanlfeur (|) m, (yrbøder.
chauf6ur(?;im, kalkovn. chan-
foumerle f. kalkbrandcri.
chauler ®, gjøde, vande med
kalk: kalke.
chaumage (?) m, hMUlden.
chanme ® m. stråa; stub(mork);
ogs. (straatsekt) hytte = chan*
miére f.
ehansae ® f. tkoldrrbM»*
flltrerpow: (pl) bokaar.
ohansaée — ØCbautwr. D«mo
wegm — ^eaose-way — if" ciw*n-
chansae-pled ® m.
chansaer d) toge. tnekk* %kv
tøl) paa : sy (skotøf) Ul : paaar. bor .
a«tte sig noget i tioTedeC.
1029
Bjørn e^orden— Bjørnson
1030
ctaausse-trape— cheep
BjømeQorden, en bred Ijord søndenfor Bergeo, mod
n. og 0. begrænset af fastland, mod s. af Tysnesøen og
øen Reksteren, mod v. af Hofteren med flere øer. Ind i
fastlandet sender den flere arme, af hvilke den største
er den mod nordøst gaaende brede FaseQord, der fort-
setter i den lange, smale Samnangerfjord, hvis inderste
parti benævnes AadlandsQorden.
Bjømehnl, sjøudtr., firkantet hul i merset, ét paa
hver side. I gamle dage, da man brugte store mers,
kunde en mand gaa op gjennem b.
BJømekam (blechnum spicant), en bland t lyngen i
vore kystegne alm. bregneart, hvis kamlignende blade er
smale, stive og glinsende samt enkeltfinnede med hel-
randede finner. De sporebærende blade rager noget op
over de golde og har smalere finner end disse.
Bjømekjeks (heracleum), slegt af de skjermblomstrede ;
meget høie urter med flnnede blade og grønlige eller hvide
blomster i store rigtblomstrende og ofte uregelmæssige
skjerme. Hos os h. sphondylium med to underarter.
Bjømekleven, storartet veianlæg øverst i Romsdalen.
Bjømekrebs (scgllarus), lO-benet krebs, almindelig
i Middelhavet. Skjoldet tykt, bredt og fladt. Andet par
felehorn korte og pladeformige. Ingen klosakse. Larven,
som forlader egget paa mysis-stadiet, er gjennemsigtig
og flad trykt, skjoldet dækker ikke hele kroppen, hiden
er lidet udviklet ; larven svømmer om i havets overflade
ved fire tynde spaltede ben. Den er saa forskjellig fra
de voksne, at den er blevet anseet som en særlig
krebsdyrslegt («bladkrebs» el. «phyllosoma»).
Bjørnemos (polytrichuni), slegt af bladmoser, stivt
oprette moser med langhaaret hætte over det i stænge-
lens spids værende sporehus. Endel af arterne hører
blandt vore almindeligste skogmoser.
B]ømes)øen (Bear Lake), sjø i britisk Nordamerika,
100 km. 0. f. Mackenzie-elven, under polarkredsen, 18170
km ■^ 75 m. o. h. Afløb gjennem Store Bjørne-elv, bielv
til Mackcnzie. Nær udløbet fort Franklin og ved mun-
ningen fort Norman. Fra okt.— juli bedækket med et
t} kt islag. Øde omgivelser.
Bjømetfeneste stammer fra La Fontaines bekjendte
&bel om bjørnen, som knuste sin herres hoved, da den
Vilde jage en flue bort fra hans næse (fabelens hjem er
Indien, hvor den fortælles om en abe).
BJømetrOy overtroiske forestillinger om bjørnen. I
dm gammelnordiske, finske (lappiske) og slaviske folketro
Uev bjørnen betragtet som et høiere, helligt væsen. Den
«ges at have «12 mands styrke og 10 mands vet». Hos de
gunle nordmænd er der spor af, at den har været dyrket.
Bjømevashytten, turisthytte ø. f. Bykle i Sæters-
dalen, paa nordsiden af Bjømevandet ved Qeldveien mel-
len Sætersdalen (gaarden Flateland) ogTelemarken (Dalen).
Bjømeøen, Beeren Eiland eller Cherryøen, der ligger
' Nordisliavet paa 74*/»° n. br. og 19° ø. 1. for Grw.,
225 km. s. f. Sydkap paa Spitsbergen, er 173 km.' stor.
'^n Dorlige halvdel er et bølgeformigt lavland, ca. 40 m.
0- h.. af kulførende sandsten, oversaaet med smaa, grunde
sjeer. Den søndre del er 200—400 m. høi og bestaar af
^Idre bergarter, især kalkstene og skifere, med Elias
sjo. der har fisk. Paa østsiden ligger taffelbjerget
Mount Misery med tre pyramideformige toppe. Trekroner,
hvoraf den høieste er 536 m. og bestaar af skifere af
ariassystemet, medens Mt. Miserys stupbratte sider be-
staar af horisontale kalklag af perm- og karbonsystemet.
Rundt hele øen falder fjeldet gjennemgaaende stupbrat
i sjøen. Paa grund af det varme Atlanterhavsvainds
nærhed er klimaet forholdsvis mildt. Middeltemperaturen
er -7- 5°. De varmeste maaneder, juni — aug., har en
middeltemperatur af -^- 3°. Bræer forekommer ikke.
Vegetationen er meget fattig, kun 45 arter karplanter.
Faunaen er ogsaa formfattig. Af pattedyr findes kun
polarræven og om vinteren isbjørnen. Hvalrossen er
udryddet. Masser af fulgle hækker paa øen. B. opda-
gedes af Willem Barents 1596 og er udforsket af A. E.
Nordenskjdld 1868, Nathorst 1898 og J. G. Andersson
1899. Tromsø fiskeriforening er eier af det af Sivert
Tobiesen ved Nordhavnen i 1865 hyggede hus, der
repareredes 1901, og ligesaa af den ved Russehavnen
beliggende stue, der imidlertid nu er faldt sammen.
Ved Hvalrosbugten (Olgahafen) ligger Ingebrigtsens hval-
fangeretablisement. Ved denne bugt (saavel som ved
Sydhavnen og Kulbugten) opsatte Th. Lerner 1899 en
liden bordhytte (2X2 m.) merket «Station des Deutschen
Seeflscherei- Vereins» .
Bjørn Farmand, d.e. reisende kjøbmand, søn af Harald
Haarfagre, var konge i Vestfold, hvor han blev over-
faldt og dræbt af sin halvbroder Erik Blodøkse paa
kongsgaarden Sæheim (Sem) ved Tønsberg ca. 927. Hans
gravhaug, Farmandshaugen, vises endnu ved Jarlsberg.
B. F.s sønnesøns søn var Olav den hellige.
Bjørn Jernslde kaldes dels 1. en af Ragnar Lodbroks
sønner, der dog ikke synes at være blot en sagnskikkelse,
eftersom der i aarene omkring 860 nævnes en viking-
høvding B. J., der herjede paa Vestfhinkriges kyst og
endog gjorde tog ind i Middelhavet; dels 2. Harald Kesjas
ældste søn, der trods faderens frafald med stor trofast-
hed bistod sinfarbroder Erik Emune i kampen for at
hevne Knud Lavards drab. Ved Onsild bro (1132) reddede
B. J. Eriks liv; alligevel lod denne ham 1134 drukne i
Slien, da han frygtede ham som tronprætendent.
BJdmklou, Mattias, se Bi5renklou.
Bjømsjøen i Aker herred, et af Nordmarkens vakreste
vande, 16 km. n. f. Kra., 337 m. o. h., lV« km.* Skog-
bevoksede bredder; i n. Kikut (600 m.). I oset i sydenden
ved Bjørnholt stor dambygning. Kjørevei fra Maridalen.
B. er scenen for Asbjørnsens <En nat i Nordmarken».
Bjørns markedsplads (dampskibsanløbssted og post-
aabneri) paa østsiden af øen Dønna, Herø herred. Her
er Nordlands største handelsstevne i begyndelsen af hvert
aars juli maaned.
Bjørnson, Bjørn (1859 — ), n. skuespiller, scene-
instruktør og teaterchef, søn af Bjørnstjerne B., begyndte
som komponist, men gik derpaa ind som elev af den
keiserlige skuespillerskole i Wien, debuterede dersteds
1880, kom samme aar til hertugen af Meiningens teater-
selskab, hvor han efterhaanden blev betroet store roller,
studerede dernæst fransk skuespilkunst og spillede ved
Hamburger Stadttheater. I 1884 blev B. ansat som
sceneinstruktør og skuespiller ved Christiania* theater;
han blev her den nye, friske kraft, som satte liv i vore
teaterforhold. Efterat han 1893 havde forladt denne
stilling, spillede han i Kjøbenhavn og blev 1895 instruk-
tør ved Dagmarteatret dersteds, men blev 1899 chef for
diaBMe-tmpe
olT«ak«; fodangel.
coanssrtte ® f, halTstiwnpe.
■ok.
chaatsoii (Dm, lok; gyinnii-
Ulksko.
chavMiire (?) f. fod-, skotøl.
chanve(^8kaJdct: tmr. chan-
ve^Ottria f. fUgKermas.
m, rsBv^,
Ohauvin (?) (m).krakftpatriot(isk}.
chauvir (7): c. des oreilles
spldse øren.
chanx (S) f. kalk.
Cbavlrer (?) kuldseile; vende
op og ned paa.
Ctaeap (g) billig; godtkjøb»-;
letlriøbt.
cneapen @ byde (tinge) paa;
slaa af paa.
cheat®snyde; snydeii; bedrager.
chebec (?) m, middelhavabaad.
Ctaeck (§) hindring. stansCning).
afbræk ; merke. kviUerIng, udgangs-
billet; anvisning; hindre, stagge,
hemme: Irettesætte; bide af ; revi-
dere; kontrollere. keep ln C.
holde i schak.
ohecker @ gjøre nidet; bringe
afveksling i ; schakbret ; dambrlkke:
tavlet arbeide, checkered veks-
lende, broget
cheekleas (§) ustyrlig.
oheckmate (e) (gjøre) schakmat.
check-roll (§ liste over tjener-
skab.
cheek (e) klnd; (slang) portion,
luns; uforskammethed. C. by
)owl 1 fortrolig nierhed.
cheep © kvidre.
ctaeer— ohéneau
1031
Bjørnson
1032
(Fot. af Karl Anderson.)
Bjørn Bjørnson.
det . nye Nationalteater i
Kra., til hvis oprettelse
han i særlig grad havde
virket med stor dygtighed
og utrættelig energi. Som
skuespiller er B. lyrisk,
letbevægelig, livfuld. Bl.
hans roller kan nævnes
Peer Gynt, Sigurd Slembe
i dramaerne af samme
navn, Riis i <En hanske»,
professor Tygesen i «Geo-
grafi og kjærlighed», Paul
Lange i «Paul Lange og
Tora Parsbcrg». Størst
betydning har B. imid-
lertid havt som scene-
instruktør og teaterleder;
han har her været den
altid energiske, belivende
kraft, som har forenet et
for det sceniske med en
fantasifuldt og sikkert blik
fyrig arbeidsiver. B. har ogsaa optraadt som forfatter;
skuespillet «Johanne» (1898) gjorde megen lykke paa
Christiania theatcr.
Bjørnson, Bjørnstjerne n. digter, f. 8 dec. 1832 i
Kvikne i Østerdalen, hvor hans fader Peder B. var prest;
men alt da han var 6 aar gl., flyttede familien til Nessets
prestegaard i Romsdalen. I denne Norges naturskjønneste
bygd fik B. de bestemmende barndomsindtryk blandt en
befolkning, som skal være en af landets gløggeste. 11 aar
gl. blev han sendt til Molde latinskole; han var ikke
noget skolelys og havde mere moro af at læse Snorre,
Asbjørnsen, Scott, Marryat, Ingemann og Wergeland end
Madvig. Meget tidlig kom baade hans organisatoriske
evner og hans oppositionelle temperament tilsyne; han
stiftede skoleforeninger og prækede revolution; i 1848
flammede han af begeistring og vilde have Lamartine til
præsident for den franske republik. — Da han ikke
orkede sig gjennem alle latinskolens 7 klasser, drog han
^ i 1850 til Kra. for hos
* Heltberg at skyde gjen-
vei til universitetet. 1852
blev han student med non
og reiste derefter hjem
til Romsdalen, hvor han
blev noget over ét aar. —
Trods det mindre heldige
eksamensresultat havde
udbyttet af hans to-aarige
Kristiania-ophold dog
været betydeligt ; han
havde truffet sammen med
mænd som Ibsen, Jonas
Lie, Vinje, han havde væ- -
ret oppe i politisk røre af
forskjellig art, nye aands-
kilder havde aabnet sig
for ham (Oehlenschlåger,
Bjørnstjerne Bjørnson. Welhaven, Heiberg, Gold-
(Ener litofn^fi fVa 1859.) schmidt,foIkeviserne), han
havde selv optraadt som forfatter, havde skrevet flere skQ^
spil, ja havde endog faaet ét antaget til opførelse paa Chra.
theater («Valborg»), men havde været moden nok til selv
at tåge det tilbage. — Hjemme paa Nesset levede han i
intimt samliv med romsdølerne og uddybede paa mange
maader sit kjendskab til bøndeme. 1853 kom han tilbage
til Kra., hvor han me^et snart opgav universitetsstudiene
for at leve af sin pen; han skrev fortællinger, bogan-
meldelser og teaterkritiker i aviseme, førte an i «teater-
slaget» den 6 mai 1856 og var i det hele allerede tilstede lidt
overalt, lydhør og kamplysten som han var. Sommeren
1856 var han med paa studentertoget til Upsala, hvor
mange slags indtryk stormede ind paa ham, og efter
hjemkomsten skrev han paa 14 dage «Mellem slageoei.
og reiste til Kjøbenhavn med det ferdige stykke i koffer-
ten: «jeg vilde blive digter». — I Kjøbenhavn sprang hans
geni ud i fuld blomst; det vældede ud af ham. Deo kreds
af intelligente mænd, han færdedes blandt, var ganske
betaget af hans indfalds uudtømmelige overflod, hans
originale meninger, hans fortællertalent og hans vid-
underlige evne til at omgjøre alt til poesi. Han øste
ud af sin sjæls rigdom, men samtidig modtog han ogsaa
meget, tog dybe og grundlæggende indtryk af den danske
romantik, fik sit medfødte lyse livssyn styrket gjennem
Grundtvig og sin psykologiske sans uddybet ved stadium
af Søren Kierkegaard. — Da B. høsten 1857 kom tilbage
til Kra., satte han sit navn paa «lUustreret folkeblad*,
som han tidligere havde redigeret anonymt, og begyndte
i sit blad straks trykningen af «Synnøve Solbakken». —
Vinteren samme aar overtog han efter Ibsen ledelsen
af den nationale scene i Bergen, hvor han blev i henved
to aar og ikke lod sig nøie med at være en glimrende
sceneinstruktør; han instruerede ogsaa de bergenske
borgere paa andre omraader, dels som redaktør af
«Bergensposten», dels som folketaler, og det lykkedes
virkelig den 26-aarige digter til spidsborgemes usigelige
forargelse at blive den, som bestemte de bergenske
stortingsvalg i det vigtige aar 1859. Efter denne bedrift
reiste han tilbage til Kra., hvor han fortsatte sin politiske
kampagne som medredaktør i «Aftenbladet» og slog vel-
dige slag i statholderstriden ; hvilke følelser det var, som
laa paa bunden af hans politiske kamp, ser vi klarest i
hans geniale fædrelandssang («Ja vi elsker» X som brast
ud af ham i dette kampaar. — Men hans fædrelands-
kjærlighed hindrede dog ikke, at han gik omkring med
længsler efter videre horisonter, og i 1860 fik han endelig
tilfredsstillet den higen «over de høie Qelde», som han
havde sunget saa vakkert om i «Arne» (Bergen 18o8
Efter at have udsendt «Smaastykker», hvoriblandt <£o
glad gut», drog han i 1860 med reisestipendium over
Kjøbenhavn til Italien. Her opholdt han sig noget over
et aar, fordybet i studier af italiensk kunst og historie
indtil han vaaren 1862 drog nordover; endnu et aar
blev han hjemmefra, i Frankrige og Tyskland, sugende
i sig en rigdom af indtryk og kundskab, og først vaaref
1863 satte han foden paa hjemlig grund efter tre aan
udlændighed. Tre rige aar, ikke blot gjennem det. h»^
havde modtaget, men ogsaa gjennem det, han havck
frembragt; i dem falder «Kong Sverre», den vældu?
trilogi «Sigurd Slembe» og det straalende «Maria Stua;'
i Skotland». — Kort tid efter B.s hjemkomst indtraf l.
cheer (e) ansi^sudtryk; stem-
ning; bevertning; btraldsraab; op-
muntre; raabe tiurra for. C. up
fatte mod. cHeerful fVeidIg, glad.
cheerless glKdesløg. cheerly,
cheery glad, lyntig.
cheese @ ost. cheese-farm
ysteri, aummer c-f. sæter.
cheese-lep løbcmave. kj«ae.
Cheese-monger fedevarehandler.
Chef - ® Ctief m - © chief,
head ; (for handelshus) principal —
Q) chef m : commandant m.
chef (D m, chef, overlioved;
hoved; (hoved)punlct. afsnit, para-
graf; begyndelse, (for)ende.
chef-d*æuvre (f) m, mester-
stylilie, -verk.
chef-Ueu ® m, provinshoved-
stad.
chef>ouvrler ® m. formand,
verksmester.
chelem (f) m. slem (1 whist).
chélidolne ® f, svaleort.
chemln ® m, (lande)vet.
cheminée ® f, kamin; akor-
sten; lampeglas; skakt.
cheminer ® vandre, gaa; være
i god gjænge.
chemise (D f, skjorte, serk; omslag.
chemisette (f) t. u^^^u*
s^Jortebrvst.
Chenilst @ kemikcr. thf
mlstry kemi.
chenal ® m. »eiil«b. mt%>>
m«IIeb«ek; tagrende.
Chenapan (f) m,\madmtr! ger ' >^
ctaenavaro ® m. groT t :
ctaéne ® m. ek.
chénean ® m. u^rmde
1033
Bjørnson
1034
ohéne-marin— ohevalerie
tragiske begivenheder i Danmark, som kastede en mørk
skygge over hele Skandinavien; ligesom Ibsen saaledes
var ogsaa B. ivrig skandinav, og Danmarks skjæbne
fy Id te hans hjerte med dyb sorg, saa han i et par aar
saa sig ude af stand til at samle sig om en digterisk
opgave. Istedetfor begyndte han at beskjæftige sig med
«prosaiske teateranliggender», og fra nytaar 1865 blev
han ansat som «bestyrer af det sceniske og artistiske» ved
Christiania theater. Trods den glimrende maade, hvorpaa
han løste den opgave, han her havde paataget sig, fra-
traadte han dog allerede i 1867 sin stilling som følge
af stridigheder med direktionen. Imidlertid havde han
aaret i forveien overtaget redaktionen af «Norsk folke-
blad», som under hans ledelse snart blev valpladsen
for heftige politiske kampe. Af digtning kom der ikke
stort i disse aar: «De nygifte» (1865) og «Fiskerjenten»
(1868); men saa kom i 1870 «Digte og sange» og «Arnljot
Gelline». — Ser vi tilbage paa B.s rige digteriske pro-
duktion i disse 15 aar (1856 — 70), finder vi, at hoved-
massen falder i to leier: en række norske bondefortæl-
linger og en anden række norske historiske skuespil.
Litteraturhistorisk scet betegner B. paa begge disse om-
raader en fortsættelse og en uddybelse af den herskende
litterære retning, som mødte ham, da han første gang
kom til Kra. i 1850, og hvis indhold var givet gjennem
det nationalromantiske gjennembrud i 1840-aarene. Dette
udelukker naturligvis ikke, at han bragte meget nyt;
før ham havde de norske bønder i litteraturen hoved-
sagelig kun været lovprist og omtalt; i bondenovellerne
fremtræder de for første gang som gjenstanden for
menneskeskildringen, og den maade, hvorpaa dette skede,
bar ikke blot vidnesbyrd om et originalt digtergeni,
men ogsaa om et dybt kjendskab til væsentlige sider af
det norske folks karakter. Med geniets lykke havde B.
straks fundet den form, han havde brug for; intet kunde
bedre male norske bønders ordknappe væsen end
sagastilens ordsproglige tæthed. — B.s historiske skue-
spil har vistnok delvis sine rødder i Oehlenschlågers
tragedier, men hertil kommer direkte paavirkning fra
Snorre, impulser fra den norske historiske skole og
studiet af de norske bønder, og B.s høvdingeskikkelser
fik derfor i sin bratte barskhed en ganske anderledes
norrøn karakter end Oehlenschlågers rundmundede helte.
— Foruden fortællinger og skuespil skrev B. i disse 15 aar
ogsaa en hel del lyriske digte, hvoraf mange som «Arn-
Ijots længsel mod havet», «Prinsessen» o. a. utvilsomt hører
til de skjønneste, som endnu er skrevet paa norsk sprog.
— I enkelte af de senere digtninge inden denne periode
merker vi ligesom en længsel udover den cmnekreds, som
var begrænset tfl bønder og vikinger (saaledes navnlig i
«De nygifte» og «Fiskerjenten»), og det skulde da heller
ikke vare mange aar, før B. naaede frem til en ny verden.
Fra 1870—75 var en digterisk hviletid, der kom ikke
andet fra ham end «Sigurd Jorsalfar» og «Brude-
slaatten», som begge kun var virtuosnummere paa de
gamle strenge. Men desto haardere arbeidede han
paa sin udvikling; i disse aar tilegnede han sig under
kamp og i strid mod gamle idealer et nyt syn paa
livet og verden; en strøm af nye tanker, hvis retning
her kun kan angives med et par navne: Strauss-^
Darwin — Spencer, fossede ind over ham, og den bar-
netro, han hidtil tillids-
fuldt havde levet i, røg
med i løbet. — 1 1875 var
efter et par aars mod-
nende ophold i Italien det
nye blevet produktivt i
ham, og han oplevede sin
«anden ungdom», som
trods hans 75 aar varer
endnu den dag idag. —
Siden 1875 er B. i sin
digtning aldrig kommet
tilbage til bønderne eller
vikingerne; alle hans ver-
ker foregaar herefter i
nutiden og handler om
bymennesker; i en lang
række af skuespil, ro-
maner og fortællinger
(«Redaktøren», «En fallit»
(1875), «Kongen» (1877),
• Bjørnsyerne Bjørnson.
(Efter fotografi tta IMO-aareDe.)
«Leonarda», «Det ny system» (1879), «En handske»,
«Over ævne I» (1883), «Geografi og kjærlighed» (1885X
«Over ævne II» (1895), «Paul Lange og Tora Parsberg»
(1898), «Laboremns» (1901), «Paa Storhove» (1902), «Dag-
lannet» (1904). — «Magnhild» (1877), «Det fiager i byen
og paa havnen» (1884), «Paa Guds veie» (1889), «Nye
fortællinger» (1893), «Mary» (1906)) har han behandlet
de fleste af tidens brændende spørsmaal, og i regelen,
omend ikke altid, med en slig kunstnerisk kraft, at
spørsmaalene omsættes i menneskeskjæbner, der ikke
forstrækkes eller karikeres i tendensernes sold. — I den
tale, hvormed B. modtog Nobelprisen (1903), udtalte han
bl. a.: «Victor Hugo er min mand. Inde i hans glans-
fnlde fantasi er følelsen af livets overskud det farve-
givende. Mange taler om hans feil Ja. Men for
mig blaases disse feil allesammen væk af det vældige
livspust i ham.» Med denne følelse er det ogsaa, man
staar ligeoverfor B.; alle indvendinger mod ham blaases
væk af livspusten i ham. I over 50 aar har han været
midtpunktet i det norske
folk, den bevægende kraft
i dets liv, har sunget dets
kjærlighed, tolket dets
sorger, pisket dets laster,
har henrevet og egget,
splittet og samlet, snart
en forargelsens klippe,
snart et samlingens merke,
altid den frygtløsc for-
kynder, som skabte nye
værdier, frugtbar gjæring,
ufred og vekst. Om han
var nær eller fjern, i Rom
eller Amerika, i MOnchen
eller paa Aulestad, altid
vaagede han over hver
bevægelse i det hjemlige
liv, pegte og raabte, tram-
pede ned eller hegnede, Bjørnstjerne Bjørnson.
Slog hul 1 partivæggene, (ener fotoijrafl «f Knrl Anderson lfl02.)
ohéne-marln (?)m. blæretang.
chenet CO m. iidbuk.
chéoeviére (?) f. hampeaker.
chénevis m. hompefrø.
ohenll (2) m, hundehus.
chenllle ® f, fiøilsagtig snor;
kaalorm; bjelmbusk.
chenu (f) (m) prima (varer).
cheptel ^ m, kvfegforpagt-
ning; forpagtet kvaeg.
chéque (?) m. bankanvlsning.
chequer @ se checker.
cher (f) kjær; d>T.
chercher ® søge, lede efter.
aller C. hente.
chére ® r, kost. levemaade.
chérir (f), cherish (e) elske
inderlig, pleie med omhu.
Oherry (e) kirsetMer<rød).
Chert ® helleflint.
cherté (?) f. dyrtid.
cherup Q kvidre.
chervil @ KJ«nreI.
Chervls (p m. sukkerrod.
cheslip (§ skrukketrold.
cheas (e) schak.
chessman @ schakbrikke.
Cheat @ kiste; brysUkasse) ;
laegge i kiste. c. of drawers
dragkiste, kommode.
chestnut (<e) kastaix]e(brun).
Cbétif (?) ringe, ussel.
Cheval ® m. hest ; (pl) kavaleri,
rytteri.
chevaler ® nrstive ; la>gge paa
underlag.
ohevaleresque (?) ridderlig.
chevalerle ® r. riddcrskab.
-stand, -viesen.
1035
ehevalet— ohew
ubekvem og omstridt. Stort eller lidet, han har været
allestedsnærværende. I kunst, religion, moral, skole,
politik (bare for at nævne de største sager: vetostriden,
flagsagen, stemmeretssagen og eget udenrigsstyre), overalt
er der merker efter ham. [Litteratur: Halvorsen, «Norsk
forfatter-lexikon», Collin, «Bjørnstjerne Bjørnson» (1902
— 07, 2 bd.), «Bjørnstjerne Bjørnson; festskrift i anled-
ning af hans 70-aars fødselsdag» med Hamsuns ypperlige
digt, artikler af Brandes, Sårs etc. etc.]
Bjørnson, I ngeborg (Gina Oselio)(1858— ), n. opera-
sangerinde, elev af fru Stenhammar, Fritz Arlberg og
fru Marchesi, debutercde 1879 paa Stockholms opera i
«La Favorita», 1883 i Padua som Azucena i «Trovatore»,
har siden optraadt paa flere udenlandske operascener, i
Budapest, Scala i Milano,
Kjøbenhavn, Stockholm,
Berlin m. v., og overalt
vakt anerkjendelse ved sin
pragtfulde stemme og dra-
matiske fremstilling, lige-
som hun har foretaget tal-
rige koncertreiser i Tysk-
land, Rusland, Italien,
Skandinavien. Efter sit
giftermaal med teaterchef
B. har hun virket i Kra.
som koncertsangerinde,
sanglærerinde og opera-
sangerinde i partier som
«Carmen», Margaretha i
Gounods < Faust» og Boitos
«Mefistofeles». Andre af
hendes operapartier er
Elisabeth i «Tannhåuser»,
Desdemona i Verdis
«Othello»,Valkyrien m.fl.
Bjørnson— Blaabær
1036
(Fot. af Karl Anderson.)
Ingeborg Bjørnson (Gina Osclio).
Bjdmståhl, Jakob Jonas (1731—79), sv. reisende,
blev paa en udcnlandsreise gjenncm Europas hovedlande
til Tyrkiet og Grækenland udnævnt til professor i de
orientalske sprog i Lund, men døde i Saloniki, inden
han kunde tiltræde pladsen. Hans senere udgivne breve
indcholder vigtige litterære oplysninger.
Bjørnstad, Nedre, større gaard ved Lalmsvandet i
Vaage, i over 300 aar sædet for en af bygdens storbonde-
ætter. Har en særdeles interessant og stilfuld bebyggelse
med udprægede typer paa bygningsstil i Nordre Gud-
brandsdalen fra det 17 og 18 aarh. Samtlige gamle
bygninger vil antagelig i en nær fremtid blive indlemmet
i de Sandvigske samlinger paa Lillehammer (s. d.).
Bjørn Stallare, kong Olav Haraldssøns høit betroede
mand, svor efter dennes flugt kong Knut og Haakon Jarl
den yngre troskabsed mod store pengegaver, men angrede
efter sidstnævntes død sit frafald, opsøgte Olav i Garda-
rike, fik hans tilgivelse og faldt ved hans side paa Stiklestad.
Bj6rnstjema. 1. Magnus Fredrik Ferdinand
B. (1779—1847), sv. greve og officer, kjæmpede under
Adlercreutz i Finland 1808, hvor han høstede ære i
mange slag og sluttede Olkijoki-konventionen. Var ven
af statsomveltningen 1809, blev 1812 oberst, deltog 1813
i de nordtyske felttog og Leipzig-slaget, var med i Hol-
sten og hinsides Rhinen 1814, men kaldtes saa til Norge,
hvor han havde kommandoen ved Glemminge og slattede
konventionen til Moss. 1826 greve, 1843 general. 1828
— 46 minister i London. Har udgivet flere skrifter, hvor-
af enkelte af statsøkonomisk indhold. — 2. Oscar
Magnus Fredrik B. (1819— 1905), sv. militær og sUts^
mand, søn af foreg. Har varetaget diplomatiske hverr
i Konstantinopel og Kjøbenhavn og som envoyé i St
Petersburg ft*emmet sv. handel paa Rusland. Har virket i
politik og havt mange tillidshverv. 1865 oberst, 1871
generalmsgor, 1872 — 80 udenrigsminister. I unionspoli-
tiken stillede B. sig afvisende overfor alle norske krav.
Bjømsundy fiskevær med stort moloanlæg (over-
slagssum 162150 kr.) paa nogle smaa øer sydvest for
Hust ad viken, Frænen herred, Romsdals amt Der op-
fiskedes i 1904 321 tusen stykker skrei af 443 fiskert.
Ved Nordre B. er fyr med lysvidde 15 og 12* '« kvart-
mil, henholdsvis for hvidt og rødt lys, og lysstyrke
2 360 og 590 normallys. Stedet har postaabneri og damp-
skibsanløbssted ; 425 indb.
Bjørviken, se Kristiania.
B. L., fork. for lat. baccalaureus legum^ eng. bachelor
of laws^ den laveste grad ved Englands juridiske fakul-
teter. Ogsaa d. s. s. lat. benevole lector^ gunstige læser.
Blaa baand er et totalaf holdsselskab, der efter eng.
forbillede siftedes i Kra. 1882. Efterhaanden oprettedes
flere saadanne foreninger, som i 1885 samledes underet
hovedstyre. Det har til formaal paa kristelig gnind at
modarbeide drukkenskaben og nydelsen af berusende
drikke. Som saadanne regner det alene vædsker, der
bevislig indeholder over 2 pct. alkohol, en grænse som
med hovedstyrets tilladelse kan sættes uoget rummeligere
for hjemmebrygget øl og hjemmelavede bær- og frugt-
vine. Selskabet bestod i 1905 af 43 foreninger. Det har
nu (1907) 4 250 medlemmer. Kra. lokalforening aabnede
1890 et natteherberge for mænd.
Blaa blomst, «Die blaue Wunderblume», var i gamle
tyske eventyr navnet paa en undergjorende blomst, som
gjorde den, der fandt den, klartseende og aabenbarede
for ham skjulte skatte. Romantikeren Novalis anvendte
«den blaa blomst» symbolsk i sin roman «Heinrichvon
Ofterdingen». Udtrykket er siden gaaet over til at be-
tegne det ideal eller den ideale lykke, mod hvilken
romantikernes længsel var rettet, og har demæst været
brugt for at symbolisere selve romantiken.
Blaabogianere, religiøst parti paa Vestlandet, kaldt
saa efter en bog af haugianeren P. Amlie, der i 1872
skrev mod den lønnede lægmandsvirksomhed og mod
Rosenius' nyevangeliske lære. 1 modsætning til denne
retning vil b. fastholde den ældre haugian ismes strenghed
i læren om boden og omvendelsen.
Blaabuk, gammelt søndfjordsk yndlingsnavn for de
runde, maiede øltanker (ølkande med tud paa siden.
Naar kjøgemesteren havde læst bordbønnen ved bryllups-
bordet, steg «kjeldermanden» op af kjelderlemmen i
stuegulvet med den fyldte b. i armen.
Blaabær (vaccinium myrtiUus), art af lyngfamilieo.
Liden, opret, grenet busk med kantede aarsskud, cgfor-
mede og sagtakkede blade, som falder af mod vinteren
Blomsterne, der er enlige i bladhjømeme, har krukki
formig, grønlig rød krone. Bærene, som er sorte, blaa
duggede og indvendig røde, har foruden i hushold-
chevalet ® m, træhest; buk:
staflTeli.
ctaevalier (e) & (f) m, ridder.
chevauchée (f) r, inspekUons-
ridt.
chevaucher (?) ride; krjdses.
chev6che (f) f. natugJe.
chevelu (f) (]ong)haarat.
chevelure (f) f. haaiK vekst);
(komet)hale; (rod)trevler, uid.
chever (7) sllbe hul. konkav.
Chevet (f) m. hovedgjærde.
-pude; korbygnlng. épéc (f) de
C. kjephest.
chevétre ® m, Kjævebind;
stlkbjelke.
cheveu ® m, haar.
cheville (f) f. nagle: (fig.) ho>
vedpenon; ankel; (pl) (bjorte)tak-
ker; fyidekalk. étre en C. vaere
i mellemhaanden.
cheviller ® bolte. (ra8t)nagle.
chévre (D r. gjed ; (tekn.) vinde,
buk; garnpaeler. cbevrean m.
kid; gjedeskind.
chévrefeullle ® m, kapri-
folium.
chevrette (?) f, raaChind); neke;
trefod; ildbuk.
chevrenll ® m, raahuk.
Chevron ® m. (UeneUetoor
(herald.) sparre: (flske>leg.
ohevronnage ® m, spam^
verk.
chevroter ^ faa kid: nntr.
Chevrotln $ m. OKnkustajort
ehevrotine x r d>Tfha|{L
ehew @ tygge; »kr«a. p«o«
paa.
1037
Blaabærekstrakt— Blaa kors
1038
r^-Mh
^^
Blaabær.
ningeo ogsaa faaet nogen
anvendelse i medicinen (se
nyeste artikel).
Blaabærekstrakt, det
vandige og inddampede
udtræk af blaabær, brugos
tildels mod sukkersyge ;
tvilsom nytte.
Blaabøger (eng. blue
books) kaldes efter om-
slagets farve de trykte do-
kumenter, som forelægges
det engelske parlament. De
kan indebolde diplomatiske
aktstykker udredninger fra
en eller anden gren af for-
valtningen, indberetninger
fra en kommission, bilag til
et af de to huses forhandlinger o. s.v. og afgiver et værdlfuldt
materiale til belysning af det britiske riges politiske, øko-
nomiske, administrative eller sociale forhold og har ofte
international interesse. Siden 1835 har de været at faa
i boghandelen. I Frankrige kaldes de tilsvarende publi-
kationer <gule>, i Tyskland <hvide>, i Østerrige og Spa-
nien <røde> og i Italien «grønne» bøger.
Blaafarve, se Smalte.
BIaaf]eld, meget almindeligt navn paa et fjeld, der
paa afstand virker blaalig. Eksempelvis nævnes B.
;;i 290 m.) vest for Svenningdalen, Vefsen herred, Nordland ;
B. (1 520 m.) paa grænsen mellem Jølster (SøndQord) og
Gloppen (Nordfjord); B. (1 506 m.) syd for Vik i Sogn,
paa grænsen mellem Nordre og Søndre Bergenhus amt;
B. i Gudbrandsdalen, paa dalens vestside, mellem Sjoa
og Vinstra, Nordre Fron herred.
Blaa Qelde, navn paa flere Qeldkjeder. 1. I det syd-
østlige Australien (s. d.). 2. I det nordlige Jamaica. 3.
En del af Apalachian Mountains i Pennsylvanien (østl.
Forenede stater). 4. En høi og lidet kjendt kjede i
Oregon (Forenede stater) mellem Columbia og Snake River.
Blaa grotte (grotta azurraj, Italien, hule med sta-
laktiter paa nordsiden af øen Capri (Neapel-bugten), 2 — 3
km. v. f. Marina. Aabningen er 1 m. høi, i baad i rolig sjø
bn man ro ind, hvor hvælvet hæver sig 12 m. over våndet,
hvis dybde er 15 m. Hulens længde er 54 m., største
bredde 34 m. Lysbrydningen giver alt en azurblaa farve.
Den allerede i oldtiden kjendte hule blev gjenfundet 1826.
Blaahal (carcharias glaucus), 3 — 5, optil 7.5 m. lang.
Kroppen meget slank, ryggen blaagraa el. mørkeblaa,
sideme og bugen lysere, finnerne mørkfarvet, de lange
brystfinner næsten sorte. Tænderne trekantede, store og
skarpe. B. er en firygtet rovfisk, som ogsaa angrtber menne-
sker 1 kaldes ogsaa cmenneskeæderen»). Den haren meget
vid udbredelse, idet den findes saavel i de tropiske og
tempererede dele af Atlanterhavet som i det Indiske og
Stille ocean samt i Middelhavet. Et enkelt eksemplar
fanget lige udenfor Kristiania fæstningsbrygge i 1883.
Blaahom, flere steder forekommende navn paa spidse,
steile fjelde i de søndmørske alper. Eksempelvis nævnes
B. (1 506 m.) vest for SunnelvsQorden i Stranden herred,
Sendmør, B. (1 371 m.) paa sydsiden af Norangsfjorden
i Hjømndfjord, Søndmør, og B. i Geiranger, s. f. Maraak.
chez— ohift^r
Blaahval, se Hvaler.
Blaahø, ret almindeligt fjeldnavn i den centrale del
af det sydlige Norge, betegner afrundede paa afstand
blaaltgvirkende Qelde. Eksempelvis nævnes B. i Opdal
herred, et af Troldheimens høieste fjelde (1 680 m.\ og
B. i Dovre herred øst for F6k^uen.
Blaalrisk, jernspurv (atcentor modularis), eneste
hos os levende repræsentant for den til sangernes familie
hørende jernspurvslegt (accentor). — Oversiden rustbrun
med sorte pletter, hovedet, halsen og brystet mørkegraa,
bugen lysegraa, halen mørkebrun, fødderne brungule.
Længde 150—160 mm. Findes i hele Europa, hos os
helt op til Sydvaranger; lever i naaleskogene, nærer sig
af insekter og frø, synger godt. Trækfugl. Redet bygges
af mos i granbuske; eggene, 5—6 i antal, blaagrønne,
optil vel 20 mm. lange.
Blaaisen, 1 485 m. høit sneQeld, med steile, snebare
styrtninger mod nord, nordøst og sydvest, s. f. Sildvik
ved Ofotbanen; kan ikke sees fra denne.
Blaakampen, et 1 614 m. høit fjeld straks ø. f. Ron-
dane, Sollien herred. Hedemarkens amt.
Blaakjæft, sebastes daciylopterus, art rødfiskel. uer(s.d.).
Blaak)ælk el. blaastrubesanger, se Rødstjert-
slegten.
Blaaklokke, se Klokkefamilien.
Blaaknap, se Kareborrc familien.
Blaaknude, en slags dobbeltknude, er forvansket af
folkesprogets braaknut (af oldn. bregéa, brd, svinge,
flette, sno).
Blaakoplering, metode til re produktion af tegninger,
hvorved originalens sorte linjer paa kopien fremtræder
hvide paa blaa grund. B. foregaar ved, at lyset falder
gjennem originalen paa derunder anbragt særlig præpa-
reret lysfølsomt papir. Belysningen, som varer fra nogle
minutter indtil omtr. V» time, paavirker kun de dele af
det præparerede papir, der ikke dækkes af originalens
linjer. Efter belysningen udvaskes kopien i vand, hvor-
ved det lysfølsomme stof Qernes fra de ikke belyste
linjer, medens de belyste partier bliver blaa. Kopien
kan da tørres og uden at tåge skade udsættes for lysets
indvirkning. Foråt kopien skal blive skarp, maa origi-
nalen være tegnet med tusch paa gjennemsigtigt papir
eller lærred, endvidere maa tegningen presses tæt ned
mod det præparerede papir. Man benytter i regelen en
kopiramme med forside af glas, hvorpaa lægges først
originalen, derefter kopipapiret, saa et stykke filt og
endelig en bagklædning, hvorefler det hele spænde;»
sammen. I mangel af dagslys kan man meget godt
kopiere ved elektrisk lys. Kopipapiret, alm. hvidt papir,
lærred el. 1., præpareres før brugen ved overstrygning
med en opløsning af f. eks. 12 dele rødt blodludsalt
(ferridcyankalium) og 10 dele citronsur jernoksydammo-
niak i 160 dele vand, eventuelt med tilsætning af gummi,
hvorved paastrygningen lettere bliver jevn.
Blaa kors, Det, er navnet paa en i Genéve 1877
stiftet forening for at modarbeide alkoholmisbrug. Fore-
ningen, hvis merke er et blaat kors paa hvid bund,
paalægger totalafhold som pligt. Den vandt snart inter-
national udbredelse og omredigerede 1886 sine 8 grund-
regler herefter. Den er senere overfløiet af de fra Amerika
udgaaede sammenslutninger med samme formaal.
ches (g bos.
chiaase ø f, ((luekkarn; (roe-
taliskuio.
chic ^ m. BTing. eleganse ; flot,
Qoitf. fiks.
chieane @ ft © f. lovtnekkeri,
kneb. @ og», vringle: Øogs. strid,
tnrtte.
ehieaner ® brage kneb; chlka-
ohiohe ©kneben, ringe, fattig;
karrig. poTs (m pl) chiohea slags
^rter.
chlcken @ kylling.
ohickory @. chicorée 0 f,
clkorie.
chicot ® m, stub, stump, splint.
chlooter sKJendes.
chien ® m, hund ; (gevær)hane ;
(a41) baard, gjerrig; dum, ueffen.
ohlde @ skjende paa.
chief (g) Tørste, fornemst; hoved-
(mand), anfører.
chieflain @ høvding.
Chlendeot ® m. kveke; tang;
knude.
ohler (7) skide.
chiife ® f, klud : tyndt tøi, flor.
chiffon ® m, klud. lap; (pi)
damepynt.
chilfonler @ chiflbniére.
ohiffbnner ® forkrølle; for-
Jaske; aergre.
chiffbnnier (D m. klodesamler.
chiffbnnlére f. kludesamlerske;
chiffbnlére.
chlin^ (f) m. (tal)tegn; sum;
sifTlerskrifl; (vare)merke; navnetræk.
chlft*er ® (be)regne ; nif<tierere;
skrive med lønskrift. ^ "
chignon— ohlonrme
1039
Blaakraake— Blaas^eme
1040
Blaakraake, se Kraakeslegten.
Blåkulla (n. Blaakollen) kaldes i Sverige de Qelde,
hvor man troede, at heksene roødtes for at holde fest.
Navnet B. om heksenes mødested har sin eg. rod i de
gamle forestillinger om trold og uvætter boende i Qerne
blaanende fjelde (jfr. eventymavnet «Berget det blaa»).
Mest bekjendt er B. paa øen Jungfrun i Kalmarsund. I
Norge er heksenes mødested (foruden Blaakollen) Lyder-
horn ved Bergen, DovreQeld, Domen i Finmarken, Hekken-
Qeld (d. e. Hekla) paa Island o. fl. I Danmark er møde-
stedet HekkenQeld eller Blocksberg (s. d.), paa Island
Vaia kirke. De tider, paa hvilke heksene mødtes, var
især Valborgsnatten (1 mai), paaske, jonsok og julen.
Heksene red til B. paa kosteskaft, sopelimer, bagstefløier,
husdyr, ja undertiden paa mennesker, eller de skabte
sig om til f ugle eller dyr. Ved festen paa B. var <yæ-
velen tilstede, og heksene viste ham sin hyldest; der
blev holdt orgier med mad og drik, dans og spil og
alskens udsvævelser. Troen paa et saadant mødested
(trollaping) for troldkvinder møder os allerede i de nor-
røne fornaldarsagaer, hvor ridtet til mødestedet kaldes
gandreid. Se Hekse.
Blaakvarts, en blaagraa sandstenslignende kvartsit
som optræder i det cen trale Norge. Det største felt
findes ved Tonsaasen. Den tilhører her kambrium, idet
den ligger under olenellusafdelingen. Paa Hardanger-
vidda findes en yngre b., som ligger over dictyonema-
skiferen, er altsaa af undersilurisk alder.
Blaaland kaldte de nord. folk i middelalderen Afrika;
blaamænd var navn paa negerne; hvor de omtales,
berettes der altid om deres overnaturlige styrke og vildhed.
Blaalange el.birkelange, molva birkelange, se La n g e.
Blaaler, ler af blaagraa farve; det træffes gjerne et
stykke under jordoverfladen, hvor luften ikke har kunnet
trænge ned. Udsat for luften bliver det brunt eller
brunflekket. Farven skriver sig fra jemforbindelser
(jernoksydul). Det er som oftest hav-ler, men kan ogsaa
være moræne-ler eller ferskvands-ler. Det seige, fine b.
kaldes ogsaa «blaalumst.
Blaalyng, se Lyngfamilien.
Blaamage (spinax niger), se Svarthaa.
Blaa mandag (fridag, som arbeidere tager sig) er eg.
betegnelse for mandag i paaskeugen, paa hvilken de katol-
ske kirker behængtes med blaa tepper; denne dag var
alm. fridag.
Blaamanden, noksaa hyppig forekommende Qeld navn.
Eksempelvis nævnes: 1. B., mellem SkjerstadQordefls
bundogrigsgrænsen, n. f. Sulitelma, i Fauske herred, Nord-
lands amt. 1 571 m. høl Qeldtop, der stikker op af den
ca. 1 norsk kvadratmil store snebræ Blaamandsisen,
som strækker sig helt ind mod den svenske grænse.
Mod sydvest er en ca. 180 m. steil styrtning, der giver
Qeldet dets karakteristiske form. — 2. B. ved Bergen,
n. f. (bag) Fløifjeldet, ca. 560 m. høi, uden karakteristisk
form. Der fører kjørevei (Fjeldveien) over Fløien ind
mod dette ijeld. — 3. B. (Store B.), 1 045 m. høit, vakkert
formet Qeld paa søndre Kvaløen, v. f. Tromsø by.
Blaamelse, se Meiseslegten.
Blaamusllng, se Blaa skjæl.
Blaatnyra. 1. Spøgende navn paa havet, «at pløie
b.>. I Bergens stift ogsaa «storemyri». 2. Ifølge Henrik
Wergeland navn paa en myr i Aasnes i Solør, hvor Gahn
led nederlag i 1808 (slaget ved Trangen), besunget af
Wergeland i en folkevise 1832, «Blaamyra, ballade...»:
stedet antages at være Stensmyren. — Blaamyr bniges
(ifølge Ross* ordbog) i Telemarken om en «stor, næstm
planteløs og sort sump».
Blaane. Forskjellige blaa farvepulvere bruges til at
give hvidt tøi, garn, papir, sukker m. m. et blaalift
skjær. Som oftest har disse stoffe en gulagtig tone.
som dækkes af den blaalige. Ved ovennævnte gjea-
stande bruges mest ultramarin (s. d.).
Blaa Nil, se Nilen.
Blaar, se Stry. — Kaste en b. i øinene iode-
holder en forvanskning af t Bleer, Plårr, øienforbUeo-
delse, taage for øinene. Talemaaden har sin oprindelse
i de narkotiske dampe, som spillede en saa fremtrædende
rolle i middelalderens heliseri og aandebesvergelse.
Blaaregn (wisiaria sinensis), almindelig kaldt glgcine,
en i Kina og Mongoliet hjemmehørende busk af de erte-
blomstredes familie med uligeflnnede blade og store, Maa
blomster i hængende Idaser, der i form minder om
guldregnens. B. har slyngende stængler og er en meget
smuk espalierplante.
Blaaræv, en varietet af Qeldræven (se R æve), som
i modsætning til den alm. form ikke bliver hvid om
vinteren, men hvis pels det hele aar er graabran med
blaa glans.
Blaaskavlen, et 1 773 m. høit Qeld ø. f. Aurlands-
Qorden i Sogn, hvis top er bedækket med evig sne
(se derhos Higravstinderne).
Blaaskjeg, ridder (fr. chevalier Barhe-Bleu\ helten
i et ft*. eventyr (fortalt af Perrault). B. var meget rig,
men hæslig med stort blaat slgeg. Han dræbte seks
hustruer efter hverandre, da de trods hans forbud be-
traadte et hemmeligt værelse. Han skulde netop dnebe
den syvende, da han overraskedes af hendes tre brødre,
som dræbte ham og bemægtigede sig hans skatte.
Blaaskjæl (mytilus eduUs), De to skal lige sterkt
hvælvet, næsten trekantede, med den tilspidsede «navle»
siddende ved forenden. Farven blaa eller brnnsort, paa
den indvendige side blaahvid. Lever i det nordlige
Atlanterhav, fra Ishavet til Middelhavet. Meget talrig
langs hele vor kyst; sidder fastheftet paa Qeldbonden,
stene, pæle o. 1. tæt under overfladen. Foden lang.
orangegul, indeholder en kjertel (byssuskjertel), ved hvis
sekret dyret fastheftes til underlaget. Anvendes saavel
til føde som til agn. Naar de lever i stillestaacnde.
bedærvet vand, kan der afleires giftige stoffe i deres lever.
(Indre bygning se Muslinger.)
Blaasot (morbus cæruleus), en sterk blaafarvning
(cyanose, s. d.) af huden og slimhinderne, der forekommer
ved visse hjertefeil, specielt ved forsnævring af lunge-
pulsaaren, hvorved det venøse blods afløb fra høire
hjertehalvdel hindres, og blodet derfor opdæmmes i høirr
hjertehalvdel og i blodaarerne og haarkamettet. Er som
oftest medfødt.
Blaaspol, se Asp.
Blaastaal el. b 1 a a s k a a r, hannen af labrus mix/iis.
se Læbefisk.
Blaasten, d. s. s. kobbervitriol.
Blaastjerne (asier iripolium), se As te r.
chignon @ ft (D m. nakkehaar,
cbi^on.
eliilblain © frostbyld.
Ohild @ barn. cllildbed bar-
•elaentf.
childermas-day ® bamedagen
<28 dccbr.).
ohildhood @ barndom.
Olllldlsh © barnagtig.
Chlldlike © barnlig.
chiliad © (aar)tuMnde.
ohlll © kjølig; frysende; ned-
slagen ; kuldc(gysnlng); lOølne, (fig.)
nedslaa.
chllllness © kulsing; kjølig-
hed.
chilly ©Kjølig; kuIdsKJier.
ctalmb © lagg (paa tonde).
chime © kiming, klokkespil;
stemme sammen, kime; lagg.
chimera ©, chimére ® r.
kimaere.
cliimerlcal ©, chimériqne
(7) fantastisk.
ohimle ® r. kemt. ehlmlque
kemisk. chimiste m. kemiker.
ctalmney © skorsten.
ohina © poroellæn. Cliinalnk
tusch.
ctainch © væggelus.
chinche ^ f, stinkdyr.
ehlnoouKB © ugboéie.
ohlne © rygbeo; bngfe op i
rygbenet
ehinolserie (^ f. (kinesisk* nJps.
eilink © spnekke (sabst otf «b .
klirre.
ehlnt(z) © (mabelMrts.
chionrme (Di
1041 Blaastrubesanger— Blackfeet-indlanere 1042
Blaastrnbesanger el. blaakjælk, se Rødstjert-
slegten.
Blaastrømpe, spottende benævnelse paa kvinderf der
giver sig af med litterær virksomhed, stammer fra et
lærd selskab af begge kjøn, som opr. stiftedes i Venedig
(ander navnet cDela calza»), kom til Paris 1590, til England
1780. Spotnavnet har nu omtr. tabt sin kurs, da antallet
af forfatterinder er tiltaget saa sterkt, at denne virksom-
hed ikke længer kan ansees som ualmindelig for kvinder.
Blaasymre, se Anemone.
Blaasyre, d. s. s. cyanvandstof, se Cyan.
Blaasølv, d. s. s. sølvglans (s. d.).
Blaataam, det gamle Kjøbenhavns slots hovedtaam,
stod nær ved Kristiansborg. Paa den egentlige taarn-
bygning, som oprin-
delig havde blytag,
deraf navnet B., satte
Kristian IV et høit
kobbertækket spir,
prydet med tre for-
gyldte kroner. I den
skikkelse er B. kjendt
fra billeder. B., der
fra gammel tid var
fangetaam, er be-
kjendt især fra
Leonora Christina
Ulfeldts livstragedie
s. d.). B. blev ned-
revet 1732 sammen
med resten af slotlet
for at give plads for
Kristiansborg.
Blaat blod, om
fornem byrd, stam-
mer antagelig fra
Spanien paa mau-
rernes tid, da man
ved sangre azul be-
tegnede den blonde
vestgotiske adel med
gjennemsigtig hud i
modsætning til de
mørke maurer.
Blaatræ,seKam-
pesche.
Blaavandshuker
Jyllands vestpunkt,
det skarpe hjørne,
bvor kysten dreier
fra nord. B. dækkes
af lave klitter, men har en grundvold af fast sandsten og
modstaar derfor godt havet. Indenfor pynten er i 1901
opført et fyrtaarn, 40 m. høit, der lyser 5 mil ud over
det farlige Horns rev. Her er redningsstation.
Blaavels, se Anemone.
Blacas d' Aulps [blakadd'p], Pierre Louis Jean
Casimir, hertug af (1771—1839), fr. diplomat. Under
revolutionen ivrig royalist. Emigrant. 1814 Ludvig XVIirs
husminister; bærer hovedansvaret for mange feilgreb.
Senere benyttet som diplomat i Rom og Neapel. Neg-
chlp— oholr
Fulgte Karl X
Blaataani.
tede 1830 at aflægge ed til Ludvig Filip,
i landflygtighed.
Blache, Christian Vigilius (1838—), d. maler,
titulær professor. B. er sjømsder og anseet for sin ædrue-
lige, nøiagtige gjengivelse af våndet og luften; hans bil-
leder indeholder ofte en livfuld begivenhed.
Black [MækJ, Adam (1784—1874), skotsk politiker
og forlægger, grundlagde sit forlag i Edinburgh sammen
med broderen Charles B. (1807), overtog 1827 forlaget
af cEncyclopædia Britannica» (s. d.) og har bl. a. Walter
Scotts verker paa forlag. 1891 flyttedes forlaget til London.
Black [blæk], Greene V. (1836—), amer. læge og tand-
læge, bl. a. bekjendt ved verker om tændernes anatomi, om
tandhulernes præparering for indlægningaf metalplomber
og om det saakaldte plomberingsamalgam. Bestyrer
tandlægeafdelingen ved Northwestern university i Chicago.
Black [blækjy Joseph (1728—99), skotsk kemiker,
1756—66 professor i anatomi og kemi i Glasgow, der-
efter i Edinburgh. B. var en fremragende kemiker, der
udførte betydningsfulde undersøgelser over luflartcrne,
især over kulsyren og dennes forbindelser. Opdagede
1762 den «latente varmet.
Black [blæk], William (1841—98), skotsk forfatter,
en tid journalist, behandlede i sine romaner ofte emner
fra Skotland, slog igjennem med «A daughter of Heth>
(1871) og befæstede straks sin popularitet med «The strange
adventures of a Phaetont og «A princess of Thule». Af
hans senere talrige og af holdte bøger kan nævnes : « Madcap
Violet», «Macleod of Dåre», «White wings», «Sunrise»,
«White heather»,. «Donald «Ross of Heimra».
Black-and-tan [blæk 9n tænj, terrier, seHunderaccr.
Black and white [blæk 9n waVtJ, illustreret eng.
ugeblad, grundet 1891, særlig bekjendt ved sit billedstof.
Blandt dets medarbeidere findes mænd som Herkomer
og Max Cooper; af dets litterære medarbeidere kan nævnes
A. C. Swinburne, Bret Harte, Kipling, Stevenson, nord-
manden Brækstad o. m. a.
Black bass [blæk], se La k se ab or.
Blackbum [blæ'kb9n], England, fabrikby i Lanca-
shire, indenfor Preston, ved Darwen, tilløb fra s. til
Ribble, og ved Aire-kanalen mellem Leeds og Preston,
130000 indb. B. ligger paa det store kulfelt v. f. det
Penninske aasdrag og har betydelig bomuldsvævning.
Blackburne [blæ'kbdn],
James Harry (1842—),
eng. schakspiller, der siden
1860-aarene har udmerket
sig i talrige turneringer;
især kjendt for sine blind-
spll, hvor kun Pillsbury
(s. d.) er hans mester.
Blackfeet-indlanere
[blækflt-J, algonkinstamme
mellem øvre Missouri og
Saskatchewan paa begge
sider af den kanad.-amer.
grænse. Af understam-
merne Kena og Piegan /^ Ij
lever end nu omtr. 2 000 i^
Montana (Blackfeet Agency),
noget flere i Kanada. Blackfeet indianer.
chip @ fllae (sig) op ; spaan ;
<pl. slang) mynL
chiper (?) barke; lirarte.
chipie (^ r. snerpe.
chipolata (£) f, ragont med løg.
chipoter ® prate; slcjendes.
chique ® f, skrandobaii); sand-
loppe.
ehlqaeoande (£) f. knips paa
Dsnen.
chiqner ^ skråa ; æde.
ctaiqnet Q) m, stykke, taar.
chlqueter OD kradse (uld); mar-
morere.
etalragra (e). chiragre ® f,
gigt i hiendeme.
cbiromancle ® r. chiro-
mancy @ klromanUk, haand-
spaadom.
Chlrp @ kvidre; kvidder.
chirurgien ® m. kirurg.
chlsel (e) meisel; meisle.
ohlt (e) spire : unge; brev, billet.
chitchat ® passiar.
chitteriings kallun.
ctaiure ® r, nueskam.
chivalrous (fi) ridderlig, chl-
valry rldderskab, -ligtied.
chioroae ® f, cnloroais (e)
blegsot.
choc ® m, (sammen)stød ; an-
greb, indhug.
Ohock ^) kile. klods.
chocolat (£) m. chocolate ©
chokolade.
chæur ^ m. kor: korsang.
Ohoice (e) valg: (flg.) kjerne,
blomst ; udsøgt. choiceness ud-
søgtbed.
choir @ kor.
1043
Black Hlll8-Blad
1044
choir— choneronte
Black Hills [blæk hilz], <de sorte aaser>, Nord-
amerikaf mellem Cheyenne (Beile Fourche) og dens tilløb
South Fork, mellem South Dakota og Wyoming, mar-
kerede, skogklædte, maleriske Qelde, som hæver sig ind-
til 2 350 m. (Harney Peak) op fra sletten. Rige guid- (og
sølv)miner opdagedes 1874.
Blackie [blæ'ki], John Stuart (1809—95), skotsk
digter og filolog, f. i Glasgow, studerede i Skotland, senere
i Tyskland og Italien; 1841 professor i Aberdeen, 1852 i
Edinburgh. 1882 opgav han sin stilling. Skrev digte,
oversatte Goethes «Faust», Aischylos, «Iliaden»; forfattede
talrige filologiske verker; kjæmpede for skotsk nationalitet
og fik oprettet en lærestol i keltisk i Edinburgh.
Blackmore [hlæ'kmåd], Richard Doddridge
(1825—1900), eng. forfatter, vandt efter nogen famlen ry
med den fine roman «Lorna Doone» (1869), der har op-
naaet stor popularitet. Blandt hans øvrige fortællinger
er «The maid of Sker», «Christowell», «Perlycross».
Black Mountains [blæk mau'ntinz], Nordamerika,
den høieste del af Blue Ridge, som igjen er en af fjeld-
gruppeme i de Apalachiske bjerge (s. d.). I B. M., som
hæver sig i Nord Carolina henimod grænsen af Tennessee,
naar de Apalachiske bjerge sin største høide, 2 044 m.,
Mount Mitchell.
BlackpOOl [blæ'kpul], England, havneby og bade-
sted i Lancashire ved den Irske sjø, 47 000 indb.
Black River [blæk ri'v9], navn paa flere elve i
Nordamerika. B. R. i staten New York munder i On-
tariosjøen noget s. f. St. Lawrence-elvens udløb af sjøen.
Den har et kort, men stridt og vandrigt løb. B. R. i
staten Arkansas er et tilløb til White River, som munder
i Mississippi ovenfor „elven Arkansas.
Blackrock [blæk-råk], Irland, by ved den s. bred
af Dublinbugten, 11 km. udenfor Dublin, 9 000 indb.
Blackstad, Johan (1832—1904), n. jurist, var fra
1874 — 83 amtmand i Finmarken, stortingsmand fra
1880—85, blev 1889 udnævnt til lagmand og forrettede
fra 1891 til sin død med en kort afbrydelse som rigs-
advokat (indtil 1901 kst.). B. indlagde sig navnlig stor
fortjeneste ved den maade, hvorpaa han satte juryloven
ud i livet som lagmand, en stilling, hvortil han ved
sin praktiske dygtighed, udprægede sunde sans og
fremragende evne som retsadministrator var fortrinlig
skikket.
Blackstone [blæ'kstdn], William (1723—80), eng.
jurist, forfatter af det betydningsfulde, endnu uundværlige
verk «Commentaries on the laws of England», hvis
udgivelse afsluttedes 1768 (og senere er kommet i mang-
foldige udgaver og bearbeidelser).
Blackwater [blæ'kwåtJ]. l. England, elv i Essex,
mundingen, det Qordlignende elvegab, 30 km. n. f.
Themsens, er bekjendt for sine østers. 2. Irland, største
elv i syd, fra fjeldene i Kerry østover gjennem Cork
og Waterford, hvor den bøier mod s. og danner Youghal
Bai. 160 km. lang.
Blackwell /^b/cp'A'u;a/7, Elizabeth (1821— ), eng.-amer.
læge, f. i Bristol. Studerede under mange vanskelig-
heder medicin i Amerika og er den første kvinde, som
har faaet diplom som læge i de Forenede stater. Prakti-
serede i New York, hvor hun oprettede et hospital.
Vendte tilbage til England og bosatte sig 1868 i London.
Blackwood [blæ'kwud], William (1776—1 834), grun-
dede 1804 en boghandel i Edinburgh og startede 1817
«Blackwood'smagazine>, som han selv ledede. — Søddcd
John B. (1818—79) overtog 1840 ledelsen af forlageU
afdeling i London, «B. & sons», og blev 1845 ndgiver af
« Black wood's magazine»; kjendt som George Eliots for-
lægger.
Blad, en af plantens fire grundorganer. Hos de lavere
planter, alger, sop bg en del moser, er der ingen virke-
lige b., medens de øvrige planter besidder saadanne.
B. udgaar fra stængelen og har i modsætning til denne
kun en begrænset vekst. Med b. mener man i alm. tale
løv-b. — Yd re bygning. B. kan beståa af: 1. b.-focL
2. b.-stilk og 3. b.-plade. B.-foden er den nederste med
stængelen forbundne del, der kan være svagt udpneget
eller uddannet som b.-skede, f. eks. hos græs og de
skjermblomstrede ; i andre tilfælde er den ud viklet i fonn
af to smaa, frie b., aksel-b., som sidder et paa hver
side af b.-stilkens grund (f. eks. ert), og ofte med særlige
funktioner, især den at beskytte de unge anlæg i knop-
pen. B.-stilken kan mangle, og b. kaldes da siddende.
B.-pladen er gjerne tynd og flad med en udpræget ovcr-
og underside, hvilket sidste viser sig tydeligst i den
Tversnil af el løvblad,
ep hudvær, st spalteaabning. pl pallssaderæv. sp srampTscv.
anatomiske bygning (se nedenfor). Kun hos de kant-
stillede (f. eks. iris) og lodrette b. (siv) er der ingen for-
skjel paa de to sider, som i disse tilfælde bliver ligelig
belyst, medens de b., som i skraastilling eller vandret
gaar ud fra stængelen, faar en meget forskjellig belys-
ning paa de to flader. B.-pladen er fors3^net med nener.
som tilføres den fra stængelen. Disse, som viser si^
tydeligst paa b.s underside, har et forskjelligt løb i b..
hvoreftcr dette kaldes ligenervet (græs), naar neneme
er parallele indb^Tdes og med b.-randen og først nærmer
sig hinanden mod b.s spids. Er b. kort i forhold til
bredden, vil denne type gaa over i den buenervcde
(konval). H a a n d n e r v e t er b., naar flere (oftest 3. 5.
7, 9) omtrent lige sterke nerver fra b.-pladens grund
løber ud i denne i divergerende retning (f. eks. løn ,
medens det fjærnervede b. haren sterk midtnerN-e, hvor-
fra de øvrige nerver udgaar som sidenerver fek). Af
de med b. udstyrede planter er det kun hos le^e^-
moserne, at disse mangler nerver. — Af det store anta!
b.-former skal her kun nævnes nogle af de alminde-
ligste (se figurerne): linjeformet (1), egforraet (2). lancct-
formet (3), ovalt (4), nyreformet (5), hjerteformet »•
pilformet (7), spydformet (8). B.-randen kan være he.
choir (?) raide.
Cholsir (?) (ud)vælge, kaare.
choix m. (ud)valg.
choke @ artiskokstol : kviele(s):
Ulstoppe ; stanse, staa last. C.-pear
sur pære ; stikpille. choker kvak-
ler; stram halsdug.
choler @ galde; vrede.
cholérique ® m, kolerapatient.
Chdmage (£) ra. høiUdellgbol-
deise : hviletid ; arbeidsstansnlng.
chdmer ® feriere; gaa ledig;
streike: ligge brak; feire.
cheese (e) vælge.
chep @ bakke (op); springe om ;
afhugget stykke, kolelet; spraek;
HJwve, 10 æn.
chepe (?) f. krus. chepine f,
halvflaske. -Ilter, chopl nette f,
pægl.
chepper © snuble.
chepping (g) stor og lubben;
springende (om vind). C.-blOCk
huggestabbe.
cneqner (^ støde; fornærme.
cheral (e) & (D kor-.
chord (g) strengl akinrd ; (gfeom.)
korde; ssette strenge paa.
cherégraphe (^ m, ballet-
mester.
Chorion @ focterhlode.
choriste ^ m. choriatcr •
korsanger.
chorograpber ^ k«rttcf{iMT
Chorus <£) 4 (D m. kor.
ohOM ® r. Ung, SM-
ohOB (D m, kaal; alaife. rcn^
choaart (f) m, sløraKie.
cboacaa (t) m. kale.
choaeroate (^ r, surkaaL
1045
Blad— Bladfødder
1046
eller indskaaret. Efter indskjæringernes dybde og
b.-afsnittenes natur kaldes b. t and et eller takket
(5 og 6), lappet (grunde indsnit, brede afsnit, 9 og 10),
fliget, naar indsnittene naar over halvveis ind i b.-
pladen (11), delt, naar de naar næsten helt ind (12),
sammensat, naar indsnittene deler b. i smaa-b., f. eks.
hestekastanje (koblet b., 13) og rose (finnet b., 14).
Som alm. regel kan siges, at de indskaarne b. tilhører de
tofrebladede og bregnerne, medens moser, naaletrær og
de enfrøbladede (oftest) har hele b. — Indre bygning
(se figuren). B. har 1. yderst et hudvæv, som begræn-
ser og besk3rtter det udadtil, væsentlig mod sterk for-
dampning, 2. grundvæv, <b.-kjød>, som danner b.s
Blad: 1. Linjeformet. 2. Egformet. 3. Lancetformet. 4. Ovalt.
5 Nyreformet. 6. Hjerteformet. 7. Pilformet. 8. Spydformet.
9 Fjærlappet. 10. Haandlappet. 11. HaandHiget. 12. Fjærdelt.
13. Syvkoblet. 14. Uligefinnet.
masse, og hvori 3. ledningsvævet, som enerver», kar-
strenge (s. d.), har sit forløb. Hudvævet bestaar af ét
cellelag, yderst dækket af kutikula, mangler b.-grønt og
har spalteaabninger (s. d.), i størst mængde dog paa b.s
underside. I grundvævet kan man oftest udskille dels
cylindriske, langstrakte celler, som staar vinkelret og tæt
sammen mod b. -oversidens hud og danner det saakaldte
palissadevæv, dels afrundede eller uregelmæssige celler
med luftrum mellem sig; disse danner det porøse svamp-
væ\'. som grænser op til undersidens hud. Begge væv
har b.-grøntkorn, palissadevævet dog flest; heraf kommer
det, at b. oftest er blegere paa under- end paa oversiden.
chonette— chronlele
Palissadevævet er det vaesentlige sæde for kulsyreassi-
milationen (s. d.). Luftens kulsyre tilføres palissadecellerne
hovedsagelig fra svampvævets luftrum, som gjennem
spalteaabningerne staar i direkte forbindelse med den
ydre luft. De organiske stoffe, som ved kulsyreassimilatio-
nen opstaar i palissadevævet, ledes fra dette gjennem
svampvævet til karstrengene og med dem videre rundt i
plantelegemet. Svampvævet staar fortrinsvis i aande-
drættets og fordampningens tjeneste. Foruden løv-b.
hører der til planteskuddet ogsaa: lav-b., høi-b. og blom-
stens forskjellige b. (se disse art.), der dog, som i nyere
tid (Goebel) paavist, kun er omformede (metamorfoserede)
løv-b.
Blad, den skjærende del af forskjellige slags verktøi
(knivblad, sagblad o. s. v.), navnlig hvis denne del er
tynd og flad. Ogsaa i almindelighed en tynd plade
af træ, metal el. 1. (bladguld, bladsølv o. s. v.).
Blad, Vandrende, se Vandrende blad.
Bladar, arlignende merker, som fremkommer paa
træagtige planters grene, naar bladene fældes.
Bladbiller (chrysomelidæ), ogsaa kaldt lø vb ill er eller
guldbiller, smaa biller med kort og hvælvet, oval indtil
næsten halvkugleformet krop, somoftest skinnende metal-
farvet. Lever baade som larver og som fuldt udviklede
paa trær, buske eller urter, hvis blade de ofte skelet-
terer aldeles. Eksempelvis nævnes poppellø v billen
(linapopuli) paa poppel og asp, den blaa og den grønne
oreløvbille (agelastica alni og lina ænea) paa or,
heggens løvbille (gonioctena pallida) paa heg,
pilens løvbille (phyllodecia vitellinæ) paa pilearter
0. s. v. Herhen hører ogsaa den berygtede amerikanske
koloradobille (s. d.) eller potetbille, de for baade
land- og havebrug skadelige jordlopper (s. d.), de eien-
dommelig formede skjoldbiller (cassida) og løn-
hoveder (crypiocephalus) j ssnnt sivbukkene (donacia),
der lever paa vandplanter.
Bladfod, se Blad.
Bladfonner, se Blad.
Bladfseste, det sted paa stængelen, hvorfra bladet
udgaar.
Bladfødder (phyllopodd), en orden af smaakrebs; for
det meste dyr paa nogle cm.s længde, hvis krop bestaar
af talrige segmenter. Hovedet bærer et par sideøine, et
pandeøie, to par følehorn samt svagt udviklede munddele.
Hvert kropsled bærer et par bløde, bladlignende lemmer,
som samtidig tjener som gjeller og fødder; bevægelsen
halvt svømmende, halvt krybende. Legemets bagerste led
lemmeløse. .— B. lever for det meste i damme og smaa
pytter, forekommer ikke i havet. Deres eg er istand til
at taale indtørring uden at tabe sin evne til udvikling.
Formerin- , c
gen er ofte _ ^
partheno-
genetisk.
— HerUl
hører tre
slegter :
1. Slegten
branchipus
mednøgen Bladfødder: Branchipus stagnalis.
krop uden o øle ; d tarm ; c tUerte ; a*-a* fønte og andet par følehorn.
chonette 0 f. ugle.
chon-flear ® m. blomkaal.
choBfliqaer ® ftuke.
ehongh © alpekraake.
choaqoet (D m, (^Jøndtr.) æwl-
hoTcd.
ehoa-navet ® m, kaalrod. c-
rave m, kaalrabl.
cbonriner (^ dolke, chonri-
oear m, rakker.
choyer (?) verne om ; diegge for.
chreme © m, salveolje, chré-
mean m, daabslne.
ohrétien ® (m), kristen, kriste-
lig, chrétienté f. kristenhed.
chrism @ den hellige oUe.
chrismation salving.
Christ ® & ® m, Kristus.
Christen ©døbe. christenlng
daab.
Christian (e) kristen, kristelig.
C. name døl)cnavn.
christianlser ®, christia-
nlze ® kristne.
ohristianisme(Dm, christia-
nity {^ kristendom.
Christmas (e) jul.
chromate @ & (f) m. kromsurt
salt.
chromatic @, chromatique
0 farve-; (mus.) kromatisk.
chromo(llthographle) (^ m
(f), farve-, oljetryk.
ohronic(al) @, ohronlqae (f)
kronisk; (?) ogs. f krønike; (scan-
dalense) slodderhistorie ; by-, dags-
nyt (i avis).
Ohronlcle © krønike: ned-
sJirive. optegne.
1047
BIndfødder: Apus cancriformis.
ehronicler— ci-devant
ethvert skjold ; 10—12
par lemmer og lang rund
hale. B. siagnalis, 1 — 2
cm. lang, i bække og
pytter. 2. Slegten apus
med bredt rygskjold, som
dækker størsteparten af
den sterkt flad trykte
krop. 3. Slegten estheria
med toklappet skjold,
som helt omslutter det
fra side til anden sam-
mentrykte legeme ; dan-
ner overgangen til d a p h-
niernes orden (s. d.).
Bladgrønt, klorofyl,
det farvestof, som giver
planterne deres grønne
farve. Den væsentlige be-
standdel af b. er det
grønne farvestof, det
egentlige b., men foruden
dette er der altid ogsaa et eller flere gule farvestofTe
tilstede. B. findes hos alle planter undtagen soppene;
det er næsten altid bundet til bestemt formede proto-
plasmatiske legemer, bladgrøn tlegemer (s. d.). En nød-
vendig betingelse for b.s dannelse er lyset; udelukkes
dette, dannes kun de gnle farvestoffe, noget som let kan
iagttages paa planter, som vokser i mørke. Mangler der
planten jern, bliver den ogsaa gulagtig, da b. ikke kan
opstaa uden dette stof.
Bladgrønt-, klorofyi-tegemer er fan^Iegemer, som
bestaar af en protoplasmatisk grund masse og af farve-
stoffet bladgrønt. De er oftest saakaldte bladgrønt-
korn, i, e. runde seet fra fladen, linseformede seet fra
siden. Kun hos en del alger og nogle levermoser har
de andre former, som plader, baand, s^emeformede
legemer etc. B. formerer sig ved tvedeling, men opstaar
Ara først af af farveløse protoplasmalegemer (leukoplaster),
som er tilstede i meget unge plantedele (i kimen) eller
i organer, som er ubelyst, f. eks. potetknolden ; først
ved lysets tilgang sker omdannelsen til b., idet der da
opstaar bladgrønt i leukoplasteme. I b. foregaar kul-
syreassim ilåt ionen (s. d.), ved denne dannes der organisk
stof, som krystalliserer ud som stivelsekorn i b. — Der
er flere eksempler paa, at b. kan have afvigende farver.
Hos talrige alger er saaledes bladgrøntet skjult af andre
farvestoffe, saaledes hos rødalgeme af et rødt, hos brun-
algeme af et brunt og hos de blaagrønne alger af et
blaagrønt farvestof. Hos endel gulbladede varieteter af
blomsterplanter, f. eks. hyld, er de gule farvestoffe i b.
tilstede i større mængder end det grønne og præger
bladenes farve. Under fnigters modning kan der dannes
andre farvestoffe i bladgrpnt-kornene, f. eks. det røde;
et udmerket eks/ herpaa er nypen, som i ung tilstand
er grøn, men ved modningen bliver rød.
Bladguld, bl ad SØ I v er de meget tynde (ca. 0.0001
mm. tykke) guid- og sølvplader, der bruges til forgyld-
ning og forsølvning. Metallet behandles først med
hammer og valser, og tilsidst hamres det mellem lag
af guldslagerhud, der er et præparat af oksens blind-
Bladgrønt— Bladmosaik
1048
tarm. Af tambak og tin fremstilles uegte bladguld og
•sølv. Indpakningen sker i smaa bøger af silkepapir,
deraf navnet b o g g u 1 d. Affaldet rives ud til metalliske
farver.
Bladhvepse (tenthredinidæ) skiller sig fra alle andre
hvepse ved, at bagkroppen ikke er stilket, men sammen-
vokset i hele sin bredde med bryststykket Hunnerne
har en læggebrod, hvormed gjøres huller i blade, stængler
eller grene for eglægningen. Larveme lever som oftest
først paa bladene og ligner sommerfugllarver, men har
indtil 22 fødder og kun ét punktøie paa hver side tf
hovedet. Talrige arter, hvoraf flere skadelige; for skogen
har særlig b a r h v e p s e n e (s. d.)' betydning.
Bladkaal, se Ka al.
Bladkjød, se Blad.
Bladklatrere benævnes en del med svage stengler
udstyrede planter, der kan < klatre > i høiden ved hjælp
af følsomme gribetraade, som udgaar fra bladspidsen.
Eks. : vikker og erter.
Blådkrebs, se Bjørnekrebs.
Bladleie, bladets leie i knoppen. B. kan være fladt
udbredt som hos vidjerne, sammenlagt, naar bladets
to halvdele er klappet sammen om midtnerven som
permerne paa en bog (lind), foldet som hos marikaabe
og rhabarber, i n d r u 1 1 e t, naar, som hos poppel, blad-
randene er rullet ind mod den konkave oversides midte,
tilbagerullet, naar de er rullet mod undersidens midte
(azalea), spiral formig indrullet som hos bregner
o. s. v. I sammensatte og dybt indskaame blade dækker
de smaa afsnit hinanden paa bestemt maade. Knoppens
forskjellige blade dækker desuden hinanden og bøier
sig beskyttende over stængelspidsen. Se ogsaa artikelen
Knopleie.
Bladlopper (psyllidæ) ligner smaa cikader, men er
i virkeligheden nærmest beslegtede med bladlus. Nogle
af dem, f. eks. pæresugeren (psylla piricola), afgiver
«honningdug» ganske som virkelige bladlus, og nogle dan-
ner galler. De er vingede. Hos os gjør navnlig æble-
s u g e r e n (psylla mali) skade paa æbletrær ved i masse-
vis at udsuge roden af blomsterstilkene, saa at blomsteme
visner bort.
Bladlus (aphidæ)y vingede eller uvingede, tyndhu-
dede plantelus, der med sit sugerør suger saft af plan-
terne og i form af flydende ekskrementer udsprøiter den
saakaldte «honningdug», som paa grund af sin søde smag
med begjærlighed suges af myreme. Formerer sig par-
thenogenetisk generation efter generation sommeren igjen-
nem; først om høsten fremkommer hanner og hunner,
hvilke sidste efter befrugtningen lægger overvintrende
eg, der udklækkes om vaaren til levendefødende «ammer*.
De fleste planter har sine bladlusarter. Navnlig i tørre
og varme somre formerer b. sig sterkt og kan gjøre
betydelig skade baade i m&rk og have, ligesom de er et
besværligt utøi paa forskjeRige potteplanter.
Bladlusløve, larven til guldøiet (ehrysopa), se
Guldøie.
Bladmave, se Drøvtyggere.
Bladmaveforstoppelse, forstoppelse (hindring af
indholdets passage) i bladmaven hos kvæget
Bladmosaik (bot.) kaldes en eiendommelig anordn iojL'
af et skuds blade, hvorved disse, tiltrods for at de er
chronicler @, chronlqnenr
® m. krønikeskriver; opteKner; ®
ogs. referent, reporter.
chrysalide ® f. chrysalU @
Cbno (e) orbuk.
Chnbby @ (tyk og) lubben.
chnchoter CO hviske.
chuck (§) klukke : slaa let ; kluk :
snut (kjæleord); klap.
chnckle^ klukke: kjæle; klok-
kende latter. C.-head tykhoved.
dumrian.
Chuflry (e) pluskindet.
cham (e) kamerat, kontubemal ;
dele værelse.
chomp (ei træklods. kubbe.
chnrcn @ kirke.
clmrl @ bonde(slamp), tølper.
Obnrlish bondsk, tølperagtig.
chnrn @ lierne (sb og vb).
cbnrr-worin (e) jordkrebs.
Cbut ® hys, tys! m, hysaen.
chute (^ r. fald; fiasko.
chnter ® gjore fiasko; hyaae
(ad).
chyle ® & ® m, næringssafl.
chyme (g) & 0 m. maTerelllng.
cl ® her.
cible © r, skive.
oiboale<tte) ® r. chaior.f-
(purre-)løtf.
cicatrtee @ 4 (^ r. clemtrtx
© «r.
elcérole ^ r. slags graa crtv*
Ciclndelle (D r. aøndbille.
elder - 0 adcr. ObsMrvin m
— (e) dder — (f) eldre m.
Cl*devailt ^ fbranCstaaendr
tidligere, fbrtaenl værende).
1049
Bladmoser— Blair
1050
del — einqnantalne
aligestore og sidder i forskjellig høide paa stængelen, dog
kan blive belyst paa samme maade. De smaa blade
udnytter mellemrummene mellem de større, hvorved der
dannes en ofte rosetlignende flade. Udmerkede eksempler
paa b. byder bøk, alm, løn og urternes bladrosetter.
Bladmoser (musci frondosQ^ den ene af de to klas-
ser, hvori moserne deles. De har oftest opret stængel,
som er ens udviklet paa alle sider, og udelte, gjerne
med tydelig midtnerve udstyrede blade. De stilkede
sporehase, som i spidsen bærer en hætte, er kapselagtige
og aabner sig i regelen ved et laag. — Flere tusen
arter, udbredt over hele jorden og paa de forskjelligste
lokaliteter.
Bladnerver, se Blad.
Bladplade, se Blad.
Bladplanter, gartnensk betegnelse for saadanne pryd-
planter, der dyrkes alene eller fortrinsvis for løvets skyld.
Mange b. er fortrinlige til dekorationsplanter i vore væ-
relser, saaledes flere palme- og bregnearter, aralia-, aspi-
distra-, begonia- arter, cissus, drageblodstræ, monstera,
caladium o. s. v. Andre finder anvendelse i haver og
sammenstilles ofte til cbladgrupper», hvor tillige blade-
nes farver bidrager til en smuk og eiendommelig virk-
ning; her kan nævnes canna, ricinus, melde, beter, berg-
knap, tagløg, dimorphantus og musa.
Bladptide, et hos nogle planter paa overgangen mel-
lem bladstilken og stængelen opsvulmet parti. Hos stik-
kelsbærbusken er der paa b. en oftest grenet torn.
Bladrosetter er meget kortleddede skud, med en
straaleformig anordning af bladene. I b. sidder de største
blade yderst, hvorpaa bladene aftager i størrelse mod'
rosettens midtpunkt, hvor stængelspidsen er. Ved denne
ordning opnaaes, at alle blade bliver belyst. De vakreste
rosetter dannes af stilkløse blade, eks. løvetand, kjæmpe.
B. er meget almindelige hos Qeldplanterne.
Bladrødt, det røde farvestof, som om høsten farver
mange trærs og buskes løv (f. eks. vildvin). B. anvendes
desuden som fællesbenævnelse for kronbladenes røde og
blaa farver (anthocyanj. Som b. regnes ogsaa den røde
fan'e paa undersiden af mange planters blade, f. eks.
vandlilje, alpefiol. B. er hidtil kun lidet studeret.
Bladskede, se Blad.
Bladskurv, et fællesnavn for forskjellige slags skurv-
lignende udslet paa bladene af trær og andre planter,
bevirket enten af mikroskopisk smaa galmidder (acariasis
el. phytoptosis paa pæreblade) eller af snyltesoppe (skurv-
flekker paa æble- og pæreblade o. 1.).
Bladspor kaldes de karstrenge, som fra stængelen
bflier ud i bladet.
Bladstilk, se Blad.
Bladstilllng. Bladene er ordnede paa stængelen efter
visse regler. Staar flere blade paa samme høide og med
samme mellemrum, er de kransstillede; bladene i
den efterfølgende krans staar ud for mellemrummene
mellem bladene i den første krans og saa fremdeles.
Stængelen har altsaa dobbelt saa mange lodrette rækker
af blade, som der er blade i hver krans, f. eks. nerium.
Er der kun to blade i hver krans, er bladene mod-
satte, f. eks. ask. Staar bladene enkeltvis paa stængelen,
er de spredte; den linje, der kan tænkes lagt opad
stængelen forbindende alle bladfæsterne, vil være en skrue-
linje, og stillingen angives ved en
brøk, som er lig den indbyrdes
afstand mellem bladene, naar de
projiceres til samme plan, udtrykt
i dele af stængel periferien. De
hyppigst forekommende brøker er
V«, S'«, V5, V«, Vi., v«, »•/•-
Hos-
m
BladstilliQgen s/s.
staaende figur skal belyse b. '/s,
og det vil sees, at bladene staar
i otte lodrette (med romertal be-
tegnede) rækker, og at afstanden
mellem to paa hinanden følgende
blade (f. eks. nr. 1 og 2) netop er
'/» af periferien. Af figuren sees
endvidere, at der mellem blad 1
og blad 9 (det nærmest lodrette
over blad 1) er 3 skruevindinger
og 8 stængelled. — Blade med b.
^/s kaldes afvekslende. Læren
om b. benævnes phyllotaxi.
Bladsølv, se Bladguld.
Bladtare, se Alger.
Bladtome, til torne omdannede
dele af bladet. Hos kristtorn er
det f. eks. bladtænderne, som er
ble vet til torne, medens det hos
arter af acacia o. a. er akselbladene.
Blaeu [blau], holl. slegt af lærde
kartografer, saaledes Willem B.
(1571—1638) og hans søn Jo an
B. (1600^73), som begge har udført anseede atlaser.
Bla^godat, se Gora Blagodat.,
BlagOv)e's)ts)ensk, by i Sibirién, paa Amurs nordre
bred ved dens sammenløb med Seja, ca. 33 000 indb.
(1897). Skoler, bibliotek, afdeling af rigsbanken, jem-
støberier, møller etc. Livlig dampskibsfart paa elven og
stor handel med te og korn. B. er anlagt 1856 og er
fra 1858 af hovedstad i prov. Amur. Bombarderet uden
virkning af kineserne i juli 1900.
Blaine [bien], James Gillespie (1830—93), nord-
amer. statsmand, blev 1859 medlem af Maines lovgivende
forsamling, var 1862 — 76 medlem af repræsentan ternes
hus og fra 1876 senator. Paa kongressen var han virk-
som for, at de konfødererede stater efter krigen gjenop-
toges som medlemmer af unionen. 1876 og 1880 var
han det republikanske partis kandidat ved prassident-
valget, men beseiredes først af Haye, siden af Garfield.
Garfield gjorde B. til statssekretær, men Garfields snart
paafølgende mord gjorde, at B. kun beklædte denne
post i to maaneder. 1884 var B. atter sit partis præsi-
dentkandidat, men beseiredes af Cleveland. Under præ-
sident Harrison blev B. igjen statssekretær og virkede
som saadan for en nærmere sammenslutning af alle
Amerikas stater. B. var i toldspørsmaal ivrig protek-
tionist. Han har udgivet sine politiske memoirer: «Twenty
years of congress», 2 bd. 1884 — 86.
Blainville [blåévi'1], fr. havn ved Atlanterhavet, depart.
Manche, 1525 indb. Postkontor, telegrafstation, jern-
banes ta tion.
Blalr [blæ9], Hugh (1718—1800), skotsk forfatter,
prest, berømt som prædikant, professor i retorik og
ciel ® m, himmel : klima.
cierae $ m. lijerte.
<^ale (g r. cikade.
cigar - ® agarre f - @ cigar
- (p cigare m.
clgaret - ® agaretle f - @ &
® dgaretle f.
cigogne ® f, stork ; krum løfte-
«lang.
clgalS ®r, gkamtyde. telsiuepe.
cil (D m, (øien)haar.
cilice ® m, bodssl^orte.
oiller ® blinke.
clmaise ® f, kamis.
eime ® r. top, tinde.
clmean ® m, trætop.
Clineilt © m, cement
cimenter
fante.
clmeterre I
kit.
cementere ; be-
I m, kmmsabel.
cimetiére ® f, kirkegaard.
clmler © m, t^Jelmprydelae;
laarstykke.
cinabre © m, sinnober.
cincenelle (D f, strækline.
cincture (e) belte.
cl n der © sinder.
oinéraire (?}, cinerary @ aske-.
cineration @ forbrændlng til
oske.
oingler (r) slaa (med pisk). Jule;
seile; udhamre.
cinglon ® m, piskesmeld.
clnnabar (g) sinnober.
cinnafn(oin)e ® m, cinna-
mon @ kanel.
cing (D fem; femte; ra. feratal,
femmer.
oinqnantalne ® f. 50 stykker;
1051
cinquante— circonstance
litteratar, forsvarede Macphersons ossianske digte og
evede ikke liden indflydelse med sine æstetiske fore-
læsninger, «Leetures on rhetoric», <Belles-lettres>.
Blake [blek], Robert (1598—1657), eng. admiral,
blev 1640 medlem af det korte parlament; da krigen
udbrød, stillede han sig paa parlamentets side, blev
oberst for et regiment af independenter og udmerkede
sig. 1649 satte Cromwell ham i spidsen for parlamen-
tets flaade. B. beseirede prins Rupert og forjog hans
skibe fra Kanalen. I krigen med Holland 1652—54
kjæmpede han mod Tromp og Cornelius Witt og over-
vandt Tromp i det afgjørende slag ved Hoofden. Siden
viste han det engelske flag i Middelhavet, overvandt
sjørøverne og ydmygede paven. Sin kjækkestc bedrift
udførte han i krigen med Spanien, da han 1657 seilede
ind i den sterkt befæstede havn ved St.a Cruz, ødelagde
den spanske flaade og erobrede seks store csølvskibe».
Paa veien hjem til England døde han ud for Plymouth.
Hans Hg blev bisat i Westminster.
Blake /^b/c3t7, William (1757—1827), eng.digter, maler
og raderer, ekscentrisk, mystiker, paa grænsen til det
abnorme. Han har bl. a. skrevet c Songs of innocence»,
«Songs of experience» og «The prophetic books». — B.
illustrerede sine egne verker med raderinger, som han
dels trykte i farver, dels farvelagde med haanden.
Ogsaa teksten skrev og udførte han paa samme maade.
Han digtede, tegnede, etsede og trykte selv sine bøger
og gjorde herigjennem bogen til et helstøbt dekorativt
kunstverk. Ved den store kløft mellem vilje og evne
hos ham blev hans kunstneriske verker dog altid noget
dilettantiske. Han har ogsaa illustreret Youngs «Night
thoughts», Blairs «Grave», Jobs bog. Dånte o. m. Histo-
risk er han interessant som forløber dels for Will. Morris'
bogkanst, dels for malerpoeter som Rossetti og fantasi-
kunstnere som Klinger, Watts o. a. [Litt.: R. Garnett,
«William Blake» (1895).]
Blakeney [blikni], lidet eng. havnested ved Nordsjøen.
810 indb. Postkontor, telegrafstation.
Blaker Jernbanestation ved Glommen, paa Kongs-
vingerbanen (42 km. fra Kra.).
Blaker skanse paa Glommens østlige bred, tæt ved
Blaker jernbanestation, grundlagt 1683 af feltmarskalk-
løitnant G. W. Wedel som et led i den første syste-
matiske befæstning af Glommenlinjen, skulde sikre det
vigtige færgested Blaker sund. Den blev flere gange ned-
lagt, atter gjenoptaget og delvis ombygget, indtil den
1820 blev endelig evakueret og 1893 solgt. Oberst
A. A. Prætorius med 600 mand forsvarede sig her med
held 6—17 deo. 1718 mod 4 000 svensker. I April
1808 besatte svenskerne Blaker uden modstand, men
maatte rømme den to dage senere. 1814 havde skansen
bcsætning, men blev da ikke angrebet.
Blakiston [blékistn], Archibald Charles (kaldt
Hugh) (1875—1906), eng. journalist, fra 1901 af med-
arbeider ved den udenrigspolitiske afdeling i redaktionen
af «Times». I 1905 besøgte han to gange Norge og
Sverige for at studere disse landes politik og indbyrdes
forhold under og efter unionens opløsning. Hans tele-
grammer og artikler bidrog til at retlede den Inter-
nationale opinion.
Blakkaaen (-aaga), ca. 42 km. lang, strid bræelv, der
Blake— Blanc
1052
udspringer og næres ved talrige tilløb fra den sydøstlige
del af Svartisens snemasser, flyder i sydvestlig retniDg
og falder i Langvandet, der igjen har afløb til Ranelven.
Nedslagsdistrikt 271 km.' Den har en blakk, gal-graa
farve, deraf navnet.
Blakkaatind, l 302 m. høi, spids fjeldtop i den syd-
østlige del af Svartisen, Mo herred. Den rager saaridt
op af sneen.
Blakstad (Blakkestad), sanatorium ved B.-(Blakkestad
bogen paa KristianiaQordens vestside, s.ø. for Asker jern-
banestation, Asker herred. Gaarden nævnes i det ISaarfa.
Blanc [blå], Auguste Alexandre Charles
(1813—82), fr. kunstforfatter, hovedredaktør af «Gaxette
des beaux-arts» 1859—70 og hovedmedarbeider ved *Hi-
stoire des peintres de tontes lesécoles» (14 bd., 1849—75.
Af hans specialverker kan nævnes hans monografier oTer
Rembrandt (1853 ; 2 udg. 1873) og Ingres (1870 ; 2 udg. 1873 .
Blanc [blå], Jean Joseph Charles Louis
(1812—82), fr. politiker og historiker, begyndte som jour-
nalist. Hans berømteste bog «Arbeidets organ isatioD>.
der først fremkom i form af en række bladartlklerflSIO;
blev epokegjørende, fordi den gav socialismen et greit
formuleret program. B. vilde, med afskaffelse af deu
fri konkurrance, have produktionen overført til stats-
understøttede arbeidersamlag, hvorved kapitalist- og mel-
lemmandsklassen efterhvert skulde forsvinde. Sin popu-
laritet befæstede B. ved det historiske opgjør med deo
nærmest foregaaende tid (1830—40) i det glimrende,
men partiske verk «Ti aars historie» (Paris 1841—44.
der bidrog til at berede jordbunden for fcbruarrevoln-
tionen. Denne bragte B. i forgrunden; han blev medlem
af regjeringen, foreslog oprettelsen af et ministeriom for
sociale og økonomiske fremskridt og blev formand i den
af regjeringen nedsatte arbeiderkommission. Han havde
ikke skyld i «nationalverkstedemes» (s. d.) dundrende
fiasko, men skabte sig mange fiender og maatte fiygte
juni s. a. til Belglen. Han bosatte sig senere i London,
hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed, skrev bl. a.
det endnu værdifulde hovedverk «Den franske re\'oiu-
tions historie». Efter keiserdømmets fald i 1870 vendte
B. tilbage til Paris, indvalgtes i nationalforsamlingen.
hvor han sluttede sig til yderste venstre, men tog bestemt
afstand fra kommunen og dens udskeielser. Hans ind-
flydelse blev dog efter denne tid ringe. Tiden var tebet
fra ham og hans idealistisk-naive socialisme.
Blanc [blå], Marie Therese, f. de Solms (1840-.
fr. forfatterinde, pseudonymet Therese Bentzon, har
vundet anseelse med sine gode fortællinger, hvor hun
ofte har behandlet kvindesagen, «Un divorce», «Unc vie
manquée», «Un remords», «Tony» o. a. Hun har ogsaa
optraadt som litterær essayist
Blanc, Th ar al d Høy er up (1838— ), n. teaterhisto-
riker, f. i Bergen, protokolsekretær i høiesteret har
leveret teaterkritiker og litteraturanmeldelser i forskjellige
aviser, illustrerede blade og tidsskrifter: «Kra. intelligens-
sedler», «Aftenposten», «Ny illustreret tidende» m. fl-
Hans bøger «Norges første nationale scene- (1884), der
omhandler Bergens teater fra 1850 — 63, og «Christiania
theaters historie» (1899), der omfatter tidsrummet 1827
—77, er to fortjenstfUlde samlerarbeider. 1906 udkom
«Henrik Ibsen og Christiania theater 1850 — 99».
60-iiara alder; guldbnllup. 50-aars<
Jubllæum.
olnquante ® femti.
cinquantenaire (F) m, ao-aars-
Jabilæum; SO-aarig person ; dO-aars-
Jubllar.
cinquantiéme © (m), femti*
ende<den.
clnquléme (f) femte; m. femte-
del; sjette etage; elev I femte
klasse; f, femte klasse.
cintre ® m, bue(form), liTæl-
vlng.
cintrer (f) hvælve, bue.
clpaye (f) m. (indiske sepoy.
cipher |£) nul; navnemerke;
sifferskrin: regne.
cippe (?) f. hal\'9«lle (uden ka-
pital).
cirage (g m. blankpudalng. bo-
ning; blanksvierte.
circle © clrkel. kreds; kredae;
omfatte. ch-clet Uden cirkel,
ring.
circoncire (^ omsKjKre. clr-
concision f, omskjærelse.
circonférence (^ f, periferi;
omkreds, omfang.
clrconflexe (f) m. drkamfleka.
clreonlocation ^ f, oomwb.
dreonscriptlon ^ f. oeasknv
oing; begnenanln^.
eireonacHre ^omskriTe: »'-
begrxnw; Indakravnke.
circonspect (?) fonigtig cJr-
eonspectioii f. fortigtiftheii.
clrconstaiiee ^ r. oiDsianid^^
bed. forbold. ciroonstaoder
berette oautsadrllg.
1053
Blanc— Blanding
Blanc, Kap (arab. Ras el. Abiad, det hvide forbjerg),
Afrikas nordligste punkt under 37 ° 20' n. br., ca. 5 km.
n. f. Biserta i Tunis.
Blanc, Le [l9 blå], se Le Blanc.
Blanca, n. og sv. dronning, datter af grev Johan af
Namur, blev 1335 gift med kong Magnus Erikssøn (cSmek>).
HuQ var vakker og forstandig, men ilde likt af det sven-
ske aristokrati, som, utvilsomt med urette, beskyldte
hende for at have forgivet sin søn Erik, da denne under et
oprar mod sin fader pludselig døde 1359. I sine sidste
leveaar boede hun paa Tønsberghus i Norge, hvor hun
døde 1363. Hendes anden søn var den norske konge
Haakon VI.
Blanca afKastilien(d. 1252), fr. dronning, gift med
Lud\ig VIII, moder til Ludvig IX, den hellige, hvis for-
mynderinde hun var, indtil han blev voksen. Med klog
energi kuede hun de oprørske baroner og fæstnede konge-
magten. Vedblev til sin død at være sin søns raadgiverinde.
Blanca. 1. Havneby i det sydøstlige Spanien ved
Segnra, prov. Murcia, ca. 4 000 indb. Postk., telegrafst.
2. 0 med havn udenfor Argentina.
Blanca Peak [pfk], Nordamerika, høieste Qeldtop i
Rocky Mountains og i Nordamerika (Alaska undtagen),
hæver sig i Sangre de Cristo-kjeden paa Colorado-
plateauet, s.v. f. Puebla, 4 386 m. høi.
Blancavilla (Biancavilla), Sicilien, by i prov. Catania,
ved s.v.-foden af Etna, 13 000 indb.
Blanc-Eriksen, Magda (1879—), n. skuespillerinde,
debuterede 1901 paa Bergens nationale scene, hvor hun
senere har virket. Allerede ved sin debut, som Agnete
i Amalie Skrams skuespil af samme navn, erobrede hun
sig en fremskudt plads og har siden den tid hørt til Ber-
gens teaters betydeligste kunstnerinder. Med afgjort
I held har hun løst en række store opgaver inden det
alvorlige karakterfag: Fru Inger i «Fru Inger til Østraat>,
Rebekka i «Rosmershohn», Martha Bernick i «Samfun-
dets støtter». Agnes i «Brand», Leonarda, Klara i «Over
svne» og Ragnhild i «Svend Dyrings hus», hører til
hendes mest karakteristiske præstationer og viser arten
og omfanget af hendes talent.
Blanchard [blååa'r], Francois el. Jean-Pierre
11753—1809), fr. luftskipper. Gik op første gang 1784,
foretog aaret efter sammen med amerikaneren Jefferies
en balionfart fra Dover til Calais. Rammedes paa en luft-
reise af apopleksi, faldt ud af gondolen og døde et aar
efler. Var den første, som benyttede faldskjerm.
Blanche [blåi]. August Theodor (1811—68), sv.
forf., gik efter at have tåget juridisk eksamen embeds-
veien, men udfoldede samtidig en omfattende skribent-
virksorahed. Vakte en del opsigt som politisk forfatter,
men slog snart ind paa den skjønlitterære bane, debu-
terede som dramatiker 1843 («Positivhataren») og slog
sterkt an; hans henved 40 dramatiske arbeider er af
høist forskjelligt værd. Bekjendt er «Ett resande teater-
sållskap» (1848). B. har ogsaa skrevet flere romaner og
fortællinger, hvoraf «Bilder ur verkligheten» maa frem-
hxves; heri er den kjendte serie «Hyrkuskensberåttelser».
De fremkom i «Illustrerad tidning», som B. redigerede
1857—63. I sine senere aar deltog B. ivrig i det politi-
ske liv. Han var en af de faa svenske politikere, som
tog Norges parti i statholderstriden. Under et besøg i
1054
circonvenir— circnmvallatlon
Norge 1860 var han gjenstand for megen opmerksomhed.
I norsk overs, er udk. « Udvalgte arbeider» I— V (1890—93).
Blanche [blåS], Jacques Emile (1861—), fr.
maler. Elev af Gervex. Hans flotte portræter af ele-
gante pariserinder viser paavirkntng af engelsk kunst som
Gainsboroughs. Hans billede af Fritz Thaulow og familie
(udstillet paa «Salonen» 1896) flndes i Luxembourgmuseet.
Blanchette [blatjie't]. 1. De to forreste staalQære
i korsetter. 2. Et slags fransk hvidvin. 3. Betegnelse
for en art piemontesiske trøfler.
Blanc manger [blå måié] (fr.), «hvid mad», d. e. eg.
al slags melkemad i dennes egenskab af fastespise; nu
især en kold efterret, som tilberedes paa forskjellige
maader, men i det væsentlige bestaar af fløde, sukker,
vanilje og gelatine.
Blanco, Antonio Guzman, se Guzman Blanco.
Blanco, se Blanko.
Blanco, Kap, to forbjerge i Vest- Afrika. 1. Omfrent
midt paa Marokkos vestkyst under 33° 10' n. br., 30
km. s. f. Um-er-Rebias munding. 2. Paa Saharas kyst
under 20 ° 48 ' n. br., den sydligste spids af en 50 km.
lang, 10 km. bred, mod s. udstikkende halvø, som er
delet mellem den spanske koloni Rio da Oro og det franske
interesseomraade.
Blanco Qarcia, Francisco (1864—), sp. litteratur-
historiker, munk, professor, har skrevet «La literatura
espafiola en el siglo XIX» (1891), et ukritisk og fordoms-
fuldt verk, men et kildeskrift ved sin rigdom paa fak-
tiske oplysninger.
Blanda-smør, grød, kogt af sur, brusten melk, som
tilsættes potetesstappe. Spises kold til varm suppe.
Gudbrandsdalsk ret.
Bland [blænd], Richard Parks (1835—99), nordamer.
politiker. B. begyndte som dagarbeider, blev advokat»
senere rig grubeeier, 1872 kongresmedlem og 1875 for-
mand i en komité for bergverksanliggender. Som saadan
optraadte han med agitatorisk kraft for fri og ubegrænset
udmyntning af sølv og flk vedtaget den efter ham op-
kaldte lov (se Blån d-b i 1 1). B. var demokrat og fik
1896 et stort an tal stemmer til præsidentværdigheden,
men traadte tilbage til fordel for W. J. Bryan.
Bland-blU [blænd-] kaldes efter forslagstilleren R. P.
Bland (s. d.) den i 1878 vedtagne lov om de Forenede sta-
ters myntvassen. Unionen havde 1873 besluttet at antage
guldmyntfod, men endnu inden denne reform blev gjen-
nemført, tog landets sølvproduktion en uanet rask vekst.
Tilhængerne af den dobbelte myntfod, «sølvmændene»,
udfoldede da al sin indflydelse for at faa denne bibe-
holdt. Ved B. naaede de meget nær sit maal; denne
lov paalagde nemlig regjeringen hver maaned at indkjøbe
sølv for mindst 2 og indtil 4 mill. dollars og at udmynte
det efter et engang for alle fastsat værdiforhold mellem
guid og sølv (1 : 16). Prisen paa det hvide metal sank
imidlertid stadig, medens de værdiforringede sølvdollars
ophobede sig i myntens kjeldere. De heraf opstaaede
ulemper søgte Sherman-billen 1890 forgjæves at rette paa.
Først 1900 fik unionen sit pengeveesen bragt i orden.
Blanding kalder man et produkt, der i modsætning
til forholdene ved den kemiske forbindelse indeholder
sine forskjellige bestanddele i mere eller mindre vilkaar-
lige mængdeforhold. I en mekanisk b., f. eks. alm.
clrconveBlr (£) forlokke, be-
»n«re.
cireonTolatioii ® r, (omMrel-
nlntf.
drcait @ 4 ® m. omkreds;
omtipi: (e) oøB. kredsløb. rundrdse;
^retKklistrikt; omfang.
eircaitoas % vldtlønig.
eircaity % omvei.
circalalre ®. clrcuiar @
(cirkel)rund ; kreda-; sb f, nind-
skrlvelac. clrkulære.
clrcalarity @ cirkelform.
olrculate @. circnler (?) viere
I omleb. cirkulere; (§ ogs. lade
eirkulere.
clroamcUe ©omsKJære. clr-
enmclsion omskjærelse.
circnmference (e) periferi ; om-
fang.
circumlocution ® omskriv-
ning; omsvøb.
circuinnavlgate ® omselle.
oironmnavigatlon @ & (D f .
(JordJoroseiling.
cironmposltion (e) kredsstil-
ling.
ciroumrotation ® omdreining.
circnmsoribe (e) indskrænke,
begrænse. clrcuoiscrlptioil
grænaer; Indskrænknlng, begræns-
ning.
circnmspect @ forsigtig.
clrcnmstance @ omstændlg-
hed; bringe I en vis stilling.
circuinstantial @ omstænde-
lig; Indlde-; blomstændlghed. cir«
CttRlstantiality omstændellghed.
cireumvallation © omskant-
nlng.
1055
olreumvent— cltat
krudt, kan de enkelte bestanddele (f. eks. kul, svovl og
salpeter) eftervises ved tilstrækkelig forstørring, men i
en homogen b. er dette ikke tilfældet, f. eks. i b. af
luftarter, i opløsninger, sammensmeltede masser o. 1. I de
sidste antages derfor selve bestanddelenes molekyler at
være blandet om hverandre.
Blandlngsregning el. al li gat ions regning, regne-
metode, ved hvilken man f. eks. finder, 1 hvilket forhold
to eller flere sorter af en vare maa blandes for at frem-
stille en sort til en bestemt mellempris. Anvendes bl. a.
ved metallegeringer.
Blandkorn, blandsæd kaldes to eller flere arter af
vaarssed, dyrket i blanding. Man opnaar ved denne
dyrkningsmaade tildels de samme fordele som ved plante-
veksling: udnyttelse af for^*ellige planteegenskaber.
Det, som hos os egentlig kaldes b., er blandingen byg
og havre. Heraf avles i Norge aar om andet omkr.
300000 hl., tidligere mere. Andre blandinger er erter
og havre, der dyrkes saavel til modning som til grøn-
høstning. I engkulturen benyttes ofte en meget righol-
dig blandsæd (frøblanding) for at skaffe tæt og varig eng.
Blandow, t. havn paa øen Hugen, n. br. 54 "^ 35'.
Blandsæd, se Blandkorn.
Blånes, by i Spanien, prov. Gerona, havn ved Middel-
havet, ca. 5 000 indb. Postkontor, jembanestation.
Blangstrup, J o h a n C h r i s t i a n (1 857 — ), d. forfatter,
officer, journalist. Studerede teologi, afbrød studierne
for at blive officer. Skrev bl. a. «Christian VII og Caroline
Mathilde» (2 opl. 1891). Chefredaktør af «Salmonsens
konversationsleksikon» fra 1891; siden 1902 redaktør af
«Berlingske tidende».
Blank (sjøudtr.), hvid, om fyr, lanterne, i modsætning
til farvet (rødt, grønt) lys.
Blankaholm, sv. havn ved Østersjøen, Gåsfjården.
Blankenberg(he), Belglen, fiskerby og meget besøgt
badested i Vestflandern mellem Ostende og Schelde-
mundingen, 6000 indb.
Blankenburg, Tyskland. 1. B. am Harz, by i Braun-
schweig ved nordranden af Harz, 11 000 indb. I ø. hæver
sig Teufelsmauer, et sandstensfjelddrag. 2. B. i Thuringen,
liden by i Schwarzburg- Rudolstadt, ved indgangen til
Schwarza-dalen.
Blankenése, Holsten, landsby ved Elben, straks neden-
for Altona, 5 000 indb. Mange hamburgere har landsteder
her. Skibsfart, Nordsjøfiskeri.
Blankenham, havneplads i Holland ved Zuidersjø,
prov. Overijssel.
Blankest (af fr. blanc, hvid). 1. En ikke udfyldt el.
ikke underskrevet trykt formular til dokumenter af for-
slgellige slags, f. eks. veksler, leiekontrakter, regnskabs-
papirer o. s. v. — 2. I myntfabrikationen den uprægede
metalplade af myntens størrelse, vegt og finhed.
Blankets [bldtjkstsj, hvide sengetepper af uld; de har
gjerne farvede striber i kanterne.
Blanke vaaben er haandvaaben, der bruges i haand-
gemæng, mand mod mand, til hug og stød. 1 brug
værende hugvaaben : sabler og pallasker (ved kavaleriet),
stodvaaben: bajonetter (ved infanteriet) og lanser (ved
kavaleriet). Hos os bruges ved kavaleriet kun sabler.
Aflagte b. v.: øks, kaarde, sverd, spyd, partisan, helle-
bard m. fl.
Blandlngsregning— Blanqui
1056
Blanko (ital.; eg. bianco, hvid, ren, sp. blanco\ aaben.
ikke udfyldt. B.-akcept. 1. En veksels antagelse, oden
at akceptanten skylder beløbet. 2. En ander disse oin-
stændigheder akcepteret veksel. B.-e ndossementpai
veksler og konnossementer bestaar kun af den over-
dragendes (endossentens) underskrift paa dokumentets
bagside uden at opgive dens navn, til hvem dokumentet
overdrages (endossatar). Over underskriften lades et
aabent, hvidt rum (deraf navnet), som vekseleieren ifølge
vekselloven er berettiget til at udfylde ved inds«tiehe
af endossatarens navn. B.-kredit, aaben, paa personlig
tillid grundet pengekredit uden sikkerhed. B.-fnld-
m a g t, en underskreven fuldmagt med aabne steder i
teksten, som kan udfyldes af den befuldnu^igede, for
hvis navn ogsaa kan være ladet plads aaben. B.-salg
og -kjøb, skinsalg, hvorved der kun spekuleres paa
prisemes eller kursernes falden eller stigen, uden at ved-
kommende vare eller værdipapir virkelig leveres eller
overtages.
Blankslibning, se Polering.
Blanksværte bruges til at give skotøi en blank,
sort overflade. Melasse, bensort, svovlsyre, dekstrin
(stivelsegummi) og lidt olje etc. blandes og paldtes enten
som en blød masse i daaser eller heldes udrørt med
vand eller brændevin paa flasker. Det paaføres og gnides
blankt med børster. En sværte, der bliver blank uden
gnidning, kaldes skocréme; denne indehoider oftest
karnaubavoks, parafin og terpentinolje.
Blank verse [blænk U9s], i eng. poesi betegnelse for
et femfodet jambisk versemaal, hovedsagelig med mand-
lig udgang, d. e. endende med en betonet stavelse, og
uden rim. Anvendt fiørste gang i midten af 16 aarfa. c^
senere af Marlowe i hans dramaer. Fik kort elter almen
gyldighed som dramatisk versemaal ved Shakespeare og
hans samtidiges anvendelse af det. I dansk-norsk dra-
matisk digtning benyttedes den rimfri, femfodede jambe
første gang af Ewald i «Balders død>.
Blanqul /ib/dJ^r/. l. Jer6meAdolpheB.(1798— 1858.
fr. socialøkonom, 1833 professor i Paris, 1846—48 deputeret
Ved hyppige reiser i mange lande udvidede han sin sya^-
kreds ; han var kosmopolitt frihandler, kundskabsrig, en ud-
merket skribent og forelæser. Banebrydende betydning
havde hans «Nationaløkonomiens historie» (1838), der^-ar
den første videnskabelige udredning af emnet og endnu.
skjønt feilfuld, af interesse. Historisk værdi har o|^aa
hans bog om arbeiderspørsmaalet, «Les classes onvriéres
en France> (1848). I dansk overs, foreligger det nu helt for-
ældede «Grundrids af den politiske økonomi» (Kbh. 1858.
opr. skrevet 1826). 2. Louis August e B. (1805— 81 s
foreg.s broder, fr. revolutionær politiker. Var fra sin tid-
lige ungdom idelig paafærde for at stifte sammensvergelser
og forberede oprørsforsøg mod den monarkiske rcgje-
ringsform med det maal for øie at indføre det radikale,
republikanske og ateistiske demokrati. Disse bestræbelser
skaffede ham saa mange og lange fængselsophoid ;tils
34 aar), at man har gi vet ham tilnavnet «den indesper-
rede» («FEnfermé»). Han var en naiv og glødende
entusiast, der selvopofrende Igæmpede for sin sag med
fanatismens mest halsstarrige uforsonlighed. Da keiser-
dømmet var styrtet, forsøgte han at organisere et folke-
ligt diktatur. Den nye republik tog ham derfor endoa
clrcumvent © overliste, be-
dratfe.
circumvolve (e) omdrele. clr-
cnmvolotioil omdreining.
eire (F) f. voksCIys); lak.
oirer (f) bone, pudse. tolle
olrée voksdug. cireur m. sko-
pudser. clrier m, (voks)ly8e8taber,
-handler.
Cirkel - ø Krels, Zlrkel m -
(g) circle — (?) cercle m.
cirkul»re — 0 Zlrkulår. Zlr-
kulurlschrelben) n — (§) eircnlar
- ff) circulalre f.
cirkns — ^ Zlrkus m — ©
circus, ring — ® clrque m.
ciroéne (D m, voksplaster.
eiron (?) m, mldde.
cirque @ & (£) m, drkus.
clrre 0 m, slyngtraad; Me-,
sHlegtraad.
cirnre (?) f. vokaovertnek.
eisalUe ® f. (mynt)aflkld: (pl)
bllk-, havesaks. oisalller klippe
(mynt) Itu : plbe (kniver oev.).
olseau (^m, meisel; (pl) saks.
oiseler (£) (ud)melsle, udhagge.
cUelnre (?) f, clseleret arlielde.
cisoir © m. (galdsmed)8aks.
eist @ stenkiaUk
eit fi) tpldsborgcr.
cltaiel @. eltadelle r r. et.-
del. testnlng.
eitedin ® m. ld«fastadBboer.
oltant - 0 KUtfer m - *
plalntlff — (?) deaMndenr a
eitat - ØGltatn - (jtldtalitx
quotatlon — (?) HtaUoo f; ;
(m) dté.
1057
Blansko— Blechen
1058
en sidste gang i forvaring (indtil 1879). [Litt.: En yp-
perlig biografi af B. foreligger i G. Geffroy, cL'Enfermé>,
Paris 1897.]
Blansko, Måhren, landsby ved Zwittawa, 18 km. n. f.
Brunn, 3 000 for det meste tsjekiske indb.
Blantyre [blæntai'9], brit. Central-Afnka protektorat,
befæstet by ca. 120 km. s. f. Njassa-sjøen, ca. 20 km. ø. f.
Shires midtre løb, med hvem den har forbindelse ved
jernbane til Chiromo, der kan betragtes som B.s havn,
1050 m. o. h. Opr. skotsk missionsstation, anlagt 1876.
Blaps, se Dødningebiller.
Bla'8CO Ibadez [iva'nje8j, Vicente (1867—), sp.
forfatter, en af sit hjemlands mest fremtrædende mo-
derne romanskribenter, intens og farverig, har skrevet
«Flor de mayo> (1896), «Entre narrai\{os», cArroz y
tartana», «Gaflas ybarro», «La catedral», «El intruso» o. fl.
Blaséret kaldes den, der ved overdreven nydelse, især af
aestetisk art, er blevet aandelig sløvet, ligegyldig, livstræt
Blåsewitz, kongeriget Sachsen, forsUd til Dresden,
noget høiere oppe ved venstre Elb-bred, 8 000 indb.
Talrige landsteder.
Blasfemi er det tekniske udtryk for gudsbespottelse.
Efter straffeloven af 22 mai 1902 § 142 straffes den, som
offentlig driver spot med eller forhaaner nogen tros-
bekjendelse, hvis udøvelse her i riget er tilstedet, eller
som medvirker hertil, med bøder eller med hefte eller
fængsel indtil seks maaneder.
Blasieholmen, en del af Stockholm, ø. f. Kungstråd-
gården, tidligere en holme, nu en halvø mellem Norrstr6m
og Nybroviken med bro forenet med Skeppsholmen.
lier ligger det tidligere norske ministerhotcl, endvidere
Nationalmuseum og Grand hotel.
Blasius, den hellige, biskop i Kappadokien, blev
martyr 316. Han er i visse egne af Tyskland skyts-
helgen for homblæseme.
Bla'snavat8, Milivoj Pctrovitsj (1826— 73), ser-
bisk general og statsmand. Serbien skylder ham opret-
telsen af krigsakademiet i Belgrad, af arsenal, krudtia-
briker o. s. v., samt hærens reorganisation 1865. Da fyrst
Michail Obrenovitsj var myrdet, fungerede B. en tid som
regent. Efter Milans indkaldelse var han premierminister.
Blaaon [blazd'] (fr.). 1. Vaabenskjold. 2. Heraldik.
— Blasonnére, beskrive et vaaben efter de heraldiske
Kgler og med de heraldiske udtryk.
Blaas, Friedrich (1843— X t. filolog, f. i Osnabrflck;
studerede klassisk filologi, 1876 professor i klassisk filo-
logi i Kiel, 1892 i Halle. Hans hovedverk er «Die attische
Beredsamkeit» ; besørgede talrige udgaver a| attiske talere,
af Aristoteles skrift om Athen og Bakkylides; i de senere
av har han (foruden meget andet) udgivet flere skrifter
^ det nye testamente i kritiske udgaver samt studier
over «Odysseen».
Blaatode^rm, se Blastula.
Blastoidéer kaldes en afdeling af fossile sjøliljer,
navnlig fra kulformationen. Deres stilk var i regelen
kort og spinkel; bevægelige arme fandtes ikke, arm-
grenene var befæstet i fem straaleformet ordnede, blad-
formede felter.
Bla^stulastadlet el. hulkuglestadiet kaldes det
udviklingsstadium, da det unge fosteranlæg kun bestaar
af et enkelt lag af celler (blastodermen), som omslutter
citation— elvlsme
et hulrum, den saakaldte kløvningshule, der som regel
er fyldt med vædske (se Foster).
Blatta, se Kakerlakker.
Blau, Otto Hermann (1828—79), blev 1852 atUché
ved det preussiske gesandtskab i Konstantinopel; foretog
siden en reise gjennem Persien; udnævntes 1870 til tysk
generalkonsul for Bosnien og Herzegowina og forflyttedes
siden til Odessa. Blandt hans skrifter kan merkes:
«Kommerzielle Zustånde Persiens> (1858), «Reisen in
Bosnien und der Herzegowina> (1877), «Bosnisch-tOrkische
Sprachdenkmåler» (1868).
Blauds [blås] piller, Jempiller, hvis hovedbestanddel
er kulsurt jernoksydul. Den oprindelige formel hidrører
fra den franske læge Blaud (1831).
Blaumflller, Theobald Edvard Julius (1851—),
d. forfatter og prest, vakte først opmerksomhed med en
bibelsk digtning «Saul, tanker og billeder» (1886). 1894
udkom den episke digtning «Agnete og havmanden», en
Interessant moderne udformning af et gammelt motiv
og i en form, der falder overordentlig let Samme for-
melle virtuositet gjenfindes ogsaa i B.s senere bøger,
af hvilke kan nævnes «Dronning hjerteløs», en krønike,
og digtsamlingen «Manddom» (begge 1900); sidstnævnte
arbeide er sikkert digterens betydeligste; navnlig digt-
rækken om Spinoza er tankedyb og lødig poesi.
Blava't8ky, Helena Petrovna, f. Hahn (1831—91),
rus. teosof og forfatterinde. Vakte allerede som barn
adskillig opmerksomhed blandt sine nærmeste paa grund
af sine merkelige psykiske evner og anlæg. Eiter nogle
aars forberedende studier af okkulte videnskaber i Indien
og Tibet og flere aars reiser i de forskjellige verdensdele
stiftede hun i 1875 sammen med oberst Olcott det
teosofiske samfund, hvis ledende aand hun var til sin
død. Hun var en vældig kraft og en storslagen intelligens
med urokkelig tro paa sin mission og teosofiens sag.
Herom vidner hendes skrifter og fremfor alt hendes
mægtige hovedverk «The secret doctrine» (1888), der er
teosofiens fornemste kodeks og er blevet kildeskrift for
en mængde teosofisk litteratur.
Blavet, Frankrige, elv tvers over Bretagne, munder i
bugten ved Lorient.
Blaydon [blédn], England, fabrikby i Durham ved
Tyne ovenfor Newcastle, 20000 indb.
Blaye [blæ]. Frankrige, befæstet by og havn i depart.
Gironde, ved den nordre bred af Gironde, 5 000 indb.
Vin- og kornhandel, indførsel af petroleum. Landskabet
omkr. B. kaldes Blayais.
Blaze de Bury [blaz dø byrf], Ange Henri
(1813—88), fr. forfatter, kritiker, interesserede sig for t.
litteratur, oversatte Goethes «Faust» og skrev «Écrivains
et poétes de TAllemagne», «Les écrivains modernes de
TAUemagne», har ogsaa leveret historiske arbeider og
studier over samtidens musikere.
Blech, Leo (1871—), t. komponist, kapelmester i Prag,
elev af Bargiel og Humperdinck, har især vundet anseelse
ved flere operaer, hvori et helt moderne instrumentalt
ndstyr er forenet med folkelige melodier.
Blechen, Karl Eduard Ferdinand (1798— 1840X
t. maler. Bestemte sig først sent til at blive maler,
studerede ved Berlinerakademiet, men uddannede sig
ved selvstændigt naturstudium. Hans første billeder er
citation © & ® f. staevning:
cUat anrønel.
cjte ® atarme; dtere.
cité I) r, borgenkab; by. stad;
cilylnrarter (I by).
citer (?) «Ueme; citere, paabe-
raabe aig.
citere - ® dUeren — (g) quote
- X' dter.
citérieur ^ dennesidig.
citerne ® f. cisterne.
cithar(e) (D m. citer.
eltizen ®, oitoyen ®m, bor-
citrate ® ro. dtronsurt salt.
citric ®. citriqne ® citron-.
citrin (?), citrine @ dtrongul.
oitronnelle (D r. (bot.) dtronel :
dtronllmonade.
oitronllle (?) f. gneskar.
cltnil @ vandmelon.
cittern @ dter.
city @ stor by; stlftastadL
cive<tte) ® r. purrdøg.
clvet (£),cl vette (f) r, desmerdcat).
oivet ® m. ragout.
clvio @ by-, borger-.
dviére ® r, bærebør. baare.
Civll (e) & (i) borgerlig; dTili.
seret, høflig.
elvlUan @ romerretskyndig;
dvilist.
civlllsere — (D dviUsieren —
® dvilize - ® clTillser.
eivilist - ® Clvilist m — @
civilian — ® bourgeois, civil m.
clWilté ® r. dvllity ® høf.
lighed.
clvique ® borgerlig.
civUme (Q m, borgeraand.
34 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
1059
Blechnum— Blehr
1060
elabaud— elamorons
fantastiske og romantiske. Ferst ved et ophold i Itallen
1827 aabnedes hans øine for lys* og luftvirkninger. Ved
sine iagttagelser af lyse skygger, ved sine fremstillinger
af eiendommelige lysvirkninger, ved sin kolorits kraft
og finhed blev han allerede i 1830-aarene grunderen af
den nyere retning i Berlinerskolens landskabsmaleri.
Blechnum, se Bjørnekam.
Bleek/^^/éJt/^Wilhelm Heinr.lmmanuel (1827—
75), t sprogforsker, reiste 1855 til Syd- Afrika for at stu-
dere de indfødtes sprog og skikke og levede senere som
bibliotekar i Kapstaden. Hans hovedverk er «Compara-
tive grammar of South-African languages> (I — Il London
1862 og 1869, ufuldendt).
BlefarftiSy ekzem i øienlaagsranden. Der er svulst
og rødme; øienhaarene er klistret sammen ved skjæl el.
skorper, og under disse kan der omkr. haarrøddeme
være smaa dybe saar. Øienhaarene kan falde ud og i
forsømte tilfælde gaa fUldstændig tilgrunde.
Blefåron (græ.), øielaag.
Ble^eld, et af det sydøstlige Norges høieste (1370 m.)
og mest kjendte Qelde, bestaar af to svagt skraanende,
afrundede toppe, af hvilke den sydvestligste og høieste
sees videnom og er et udmerket udsigtspunkt; ligger i
Gransherred, ø. f. Tinnsjøen paa grænsen mellem Brats*
berg og Buskerud amter.
Blegekalk, se K 1 o r k a 1 k.
Blegevædske, se næste artikel.
Blegning. 1. B. kaldes afTarvningsprocesser, ved hvilke
ikke ønskede farver fjernes. B. kan bero paa : a. oksyda-
tion enten med ozon el. surstof, udviklet af oksyderende
stoffe, f. eks. vandstofsuperoksyd, klorvand ; b. at blege-
midlet direkte indgaar ufarvede kemiske forbindelser
med farvestoffene, f. eks. svovlsyrling, klor; c. lysets
kemiske virkning, som destruerer farvestoffene. Som
oftest kombinationer af ovennævnte virkninger. G r æ s-b.
Tøiet fugtes og udsættes for lys og luft. Der dannes
smaa mængder ozon og vandstofsuperoksyd, og desuden
virker lyset. Anvendes endnu navnlig til lærred samt
til voks og heg. Kunstig b. erstatter i tekstilindustrien
i udstrakt maalestok grses-b. Til u 1 d og s i 1 k e anvendes
svovlsyrling, vandstofsuperoksyd, ozon og natriumhydro-
sulfit (NaHSOa), til bom u Id, lin, ogsaa vaske tø i
samt papir mest klorholdige vædsker, svage opløsninger
af klorkalk eller andre underklorsyrlige salte, f. eks.
af natron (eau de Labarraque), af kali (eau de Javelle),
af magnesia eller leijord. Meget bruges disse vædsker
firemstillet ved elektrolyse. Blegesoda er oftest en
blanding af soda og underklorsyrligt natrium. Klor-b.
indledes ved kogning med ganske svag natronlud; den
forringer altid farvernes st3rrke betydelig, og overskud af
klor maa omhyggelig Qernes ved skylning eller behand-
ling med «antiklor» (natriumthiosulfat, NagSgOg). Til
elfenben, horn, Qær, voks m. m. bruges meget en svag
opløsning af vandstofsuperoksyd. Elfenben kan ogsaa
gjennemtrænges med terpentinolje, som optager surstof
af luften og danner ozon dcraf. Af andre oksyderende
blegemidler nævnes: baryum- og natriumsuperoksyd,
overmangansure og kromsure salte. B. af vædsker, f.
eks. sukkersaft, oljer, sker mest ved filtration gjennem
benkul, ogsaa gjennem en vis sort magnesiaholdigt ler.
Virkningen er her dels kemisk, f. eks. oksydation, dels
mekanisk (tilbageholdelse af smudsstoffe m. m.}. Olje
bleges ogsaa i lys. B. af farver foretages som prøve paa
lysegthed saavel med sollys som med kunstig belysning.
Restauration af gamle malerier sker bl. a. ved b. med
vandstofsuperoksyd, som oksyderer sort svovlblv sc
B ly h vidt) til hvidt blysulfat — 2. B.i havebruget er
en dyrkningsmaade, som tjener til at frembringe merr
bløde, slgøre, velsmagende, farveløse skud eller blade
end de seige, bitre, grønne plantedele, som tiltrækkes i
lyset. B. foregaar altid i mørke, som skaffes tilveie
enten ved dækning med fremmede emner (jord, blomster-
potter o. 1.) eller ved at binde plantens ydre skad uåeo-
om de indre, yngre, vedblivende farveløse dele. Brokes
kun overfor et ringe antal kulturplanter, asparges, cikohe.
løvetand, salat, selleri (s. d.).
Blegesoda, se Blegning 1.
BlegSOt, kl or ose. 1. (Med.). En oftest hos unge
piger i 14—20 aars alderen optrædende sygdom, h\H
nærmere aarsag er ubekjendt. Den optræder ofte temme-
lig pludselig hos forhen sunde kvinder og fors\inder
efter nogle ugers eller maaneders førleb ; undertiden
kommer der flere anfald. De alm. symptomer er mat-
hed og træthed, hovedpine, trykken i hjerteholen og
menstruationsforstyrrelser. Der er bleghed af hud og
slimhinder. Ved undersøgelse af blodet paavises sjelden
forandring i blodlegememes antal, men en formindskelse
af blodfarvestoffet (hæmoglobin). Behandlingen gaar
væsentligst ud paa at skaffe patienten under gode for-
hold, frisk luft og god ernæring, passende, men ikke
overdreven motion. Af medikamenter er hovedmidlet jern.
2. (Vetr.). B. kaldes hos husdyrene den sygelige tiktand.
som fremkommer ved flere forskjellige kroniske i regelen
parasitære sygdomme, hvorved de mest fremtrKdende
symptomer er afmagring og blodfattigdom i forbindelse
med mere eller mindre udtalt vattersot. B. sees hyppigst
hos faaret ved den saak. leveriktesygdom (disiomatosis).
som angriber d3rrene, naar de færdes paa sure enge og
inficeres med leverikten (distomum hepaticum)^ der tnen-
ger ind i leverens galdegange, hvor den fremkaJdcr
betændelse og ødelæggelse af levervævet. Sygdommen
optra^er ogsaa hos gjeden og oksen, men er her ikke
saa ondartet som hos faaret. B. kan ogsaa optræde ved
sygdomme af ikke parasitær natur, f. eks. ved kroniske
ernæringssygdomme. — 3. (Bot). B. hos planter er en
sygdom, som ytrer sig ved hvide eller bleggule. svagelige
skud. De syge planter gaar inden lang tid tilgrunde.
Skyldes mangel paa Jern, hvilket grundstof er nødven digt
til bladgrøntets dannelse. Ogsaa kulde og lysmangel
fremkalder blegsottige planter.
Blehr. 1. Otto Albert B. (1847— ), n. politiker, f
paa Hedemarken. Den i 80-aarenes begyndelse sterke
politiske bevægelse fandt i B. en kampberedt for det
offentlige liv varmt interesseret og venstres sag troftst
hengiven deltager. Med dygtighed og eftertryk deltog han
i valgkampen 1882 og blev selv valgt Ara Nordre Bcrgen-
hus, som han repræsenterede 1883 — 88. Paa stortinget
blev B. fra første færd af anerkjendt som en af de indflv-
delscsrigeste repræsentanter, og han fik sede i protoko)-
komitéen, hvis opgave det i 1883 blev at granske mini-
steriet Selmers konstitutionelle politik. Han blev en Jtf
aktorerne i rigsretten mod dette og har siden den tid
clabaud ® m. (8por)hnnd; sint
Kjøter; skraalhals. ohapean (m)
(en) o« hat med nedfaldende
•kyffie.
elabander ® gjø sint; skrige
op.
olaek (e) klapre, rasle; skravle;
klapring. skrangling : skravl.
Olaie (f) r. vidjenetning: harpe.
claim @ kraeve. fordre; krav.
fordring; (amer.) Jord(eiendoni).
Olaimant prætendent.
olair (?) klar. lys: tydelig; m.
klarhed. skin; (pl) lyse partier.
tirer an c. afklare.
Clalret (?) lys (om vin); m, lyn
rødvin; bleg ædelsten.
olalre-voie d) f. stakit, gitter.
•emer å C.-V. saa tyndt.
clairiére (?) r. lysning, aabent
sted.
olair-obscur (^ m, halvmørke,
graat 1 graat.
clairon (?) m, (signal)hom ; hora-
blaeser.
elairsemé (?) spredt, sparsom.
clairvoyance ® r, klarsyn,
ftiemsynthed. clairvoyant klai^.
ftiemsynt.
elam®miiallnic;h
me; klaebe ftnt; ftmge paa lim|fc^
eiamber @ klyv«.
elamer (^ nwbe. skrigr.
Ciamøar (g r. raab. aknal
oiamenz $: ebaaae tr cU-
measo klaplagt.
elammy g klidarig. klam.
eiamoroBs ^c) akrigcnds. «cm-
1061
Blei-Bleke
1062
været en af sit partis ledende mænd. Som saadan kom
han til at tåge fremtrædende del i arbeidet for gjennem-
førelsen af de mange reformer, som kom paa dags-
ordenen efter det gamle høirestyres fald, bl. a. juryloven
og straffeloven. Ved stortingsvalgene 1888 dreves B.
midlertidig ud af den aktive politik og blev, efter en
kort tids konstitution som foged, 1889 lagmand i Haa-
logaland. Da Steen dannede sit første ministerium af
6 mars 1891 søgte han støtte hos B., som overtog stil-
lingen som statsminister i Stockholm. Sammen med
den øvrige regjering gik han af 2 mai 1893 og blev nu
lagmand i Oslo, 1894 tlllige medlem af hypotekbankens
direktion (indtil 1898). Desuden var han medlem af
unionskomitéen 1895 — 98 og arbeidede her for oprettelse
af eget undenrigsstyre. 1895 — 97 og for den følgende
valgperiode valgtes han paa stortinget fra Nordlands amt.
Ved dannelsen af Steens andet ministerium gik imid-
lertid B. paany som statsminister til Stockholm, hvor
han forblev, indtil han 21 april 1902 afløste Steen som
ministerchef. B. fik un-
der sin virksomhed i
Sveriges hovedstad under
vanskelige forhold anled-
ning til i flere henseender
at berede jordbunden for
den politik, som senere
førte til unionens spræng-
ning. Medens B. var
ministerchef fandt de af-
gjørende unionelle kon-
sulatforhandlinger sted,
og han fik her bl. a.
bestemmende betydning
ved formuleringen af den
overenskomst mellem de
norske og de svenske for-
handlere («kommunikeet
af 24 mars 1903»), ved
hvilken underhandlin-
geme atter kom i gjænge
efter faktisk at have været
afbrudt. B. gik af som ministerchef 21 okt. 1903, da
Hagerups samlingsregjering kom til roret; han konstitu-
eredes fra 1905 som stiftamtmand i Kra. Senere har
han søgt at virke for venstrepartiets gjenreisning. Han
stillede sig som kandidat for dette parti ved valgene i
1906 oden at naa frem. — 2. R a n d i M a r i e B., f. Nielsen
1851—), gift med foreg. O. A. B., repræsenterede i det
oorske ministerhotel i Stockholm paa en maade, der
todbragte hende megen anerlgendelse. Har tåget virksom
del i arbeidet for kvindesagens fremme; flere aar som
formand i € Norsk kvindesagsforening» ; ligeledes er hun
formand i den norske gruppe af «Kvindemes verdens-
fredsforbund», har derhos tåget ledende del i arbeidet
for at opnaa stemmeret for kvinder i kommune og stat.
Allerede 1889 havde fru B. faaet igang den første norske
billcdvævskole (i Sogn), og 1897 deltog hun i grundlæ^elsen
af Norsk billedvæveri (se H a n s e n, Frida), ligesom hun
ellers stadig har viet udvlklingen af praktisk kvindegjeming,
hnsflid, kvindelig opdragelse sin kyndighed og interesse,
bl. a. ved en brochure om «Den praktiske linje>.
(Fot. af Karl Anderaon.)
Otto Albert Blehr.
clamour— elarine
Blely norsk ord for kile (oldn. blegdi). En sideform
er bløig.
Bleia, flere steder forekommende navn paa høie sne-
dækkede Qelde paa Vestlandet (bleie, dug, sneflek).
Eksempelvis nævnes B. (1 694 m.) paa sydsiden af Sogne-
Qorden, vest for Lærdalsøren, med en 2.4 km.' stor
snefonn, sees fra Qorden ; B. syd for Maristuen i Borgund
herred, en lang afplattet, snedækket fjeldryg med flere
toppe, har en 3.6 km.' stor snebræ; B. (1318 m.) syd
for FørdeQorden i SøndQord. — Paa andre kanter af
landet bruges b., tildels i forvansket form, om smaa,
flade, opryddede aker- og engstykker.
Bleiberg, Østerrige, bergstad i Kåmthen, i Alpeme,
mellem nedre Draudalen og Gaildalen, v. f. Villach,
900 m. o. h., 700 indb.; betydelig udvinding af bly.
Bleibtreu, Georg (1828—92), t slagmaler. Elev af
Th. Hildebrandt, fulgte med de preus. tropper i krigen
mod Danmark 1864, mod Østerrige 1866 og mod Frank-
rige 1870 og har udført en række, i Tyskland meget
beundrede slagbilleder. I Berlins nationalgalleri findes
«Overgangen til Als *•/« 1864» og «Slaget ved KOnig-
gråtz »/7 1866».
Bleibtreu, Karl (1859—), t. forfatter, foreg.s søn,
var med sit skrift «Revolution der Literatur> (1886) en
af de mest frem trædende i den tids bevægelse blandt
Tysklands litterære ungdom, men er senere traadt sterkt
i baggrunden. Han har været overmaade produktiv
og har forsøgt sig paa de forskjelligste felter, nemlig
som lyriker («Lyrisches Tagebuch», «Welt und Wille»,
«Kosmische Lieder»), naturalistisk novellist («Schlechte
Gesellschaft») og romanforfatter («Grdssenwahn»), end-
videre som dramatiker, litteraturforsker etc. Mest be-
Igendt er hans slagskildringer.
Blelchrdder, bankierflrma i Berlin, grundlagt 1803
af Samuel B. (d. 1855), under hvis søn Ge r son B.
(1822—93) huset vokste til et af de betydeligste i sit
slags. Allerede 1828 var flrmaet traadt i intim forbin-
delse med huset Rothschild; de to huse kom derfor
ofte til at operere sammen. Fra 1850 af begyndte B.
at spille en rolle i Preussens finanshistorie, og i 1865
skaffede det regjeringen midleme til at føre krigen med
Østerrige. Ved Bismarcks tillid støttedes B.s stillfng
yderligere. G. B. optoges 1872 i adelsstanden. Firmaet
er efter hans død fortsat af familiens medlemmer.
Blelkarfoss, to tæt efter hinanden følgende vandfald
(30.2 og 6.8 m.) i Namsen, lidt nedenfor dens udløb af
Namsvandet, Grong herred, Nordre Trondhjems amt.
Blekastad, Sigurd Ivarson (1848—97), n. poli-
tiker, landhandler og gaardbruger i Vaage, repræsenterede
1883—97 Kristians amt paa Stortinget, hvor han tilhørte
det rene venstre. B.s navn som politiker er særlig
knyttet til den efter ham benævnte (men af O. Blehr
affattede) dagsorden paa stortinget 1888; den udtalte
mistillid til J. Sverdrups regjering, debatteredes 27 feb.
— 2 mars anførte aar, men blev forkastet. B. havde
fortjenester af, at Gudbrandsdalsbanen kom istand.
Bleke (blege). 1. Lokalt navn paa sjøørret. 2. Endnu
ikke forplan tningsdygtig smaaørret, i alm. af 20 — 30
cm.s længde, som om høsten fra sjøen søger opover
elvene. B. kaldes ogsaa blankøre, høs t-b. og feil-
agtig lakseyngel.
Clanour © akrlg(e). skraaKe).
damp @ k1amp(e); faslklampe.
•krampe.
clampin ® m. efternøler, sinke:
adbaiM.
, clandestin ®, clandestlne
é< hemmelig. I smag.
Clang @ klirre, klang.
elangor (e) klang, skrald.
clangons ® klirrende.
Clanic (e) kllrre(n). raale(n).
olap @ slaa mod hinanden;
applaudere; smitte; smeld, skrald :
applaus; dryppert.
clapet 0 m, klaf, ventil.
olapier ® m, kaninhus.
Olaplr (?) skrige (kanin); (se)
kry be i sl^ul.
Clapoter ® plaske, skvulpe.
Clapper (e) klapper; ventil;
klokkeknebel.
Olapper © smekke med tungen.
Olapperclaw @ slaas, klores.
Clap-trap @ (beregnet paa
teater)e<rekt.
daque (f) f. dask, klask: klak
(i teater); m, chapeaubas. cllques
et daques r pl. pakkenelliker.
olaqiiemarer (f) indesperre.
olaquer (?) smelde: klaske; dø.
Olaqnet (g m. mølleklapper.
claqueur (?) m, (leiet) klapper.
Claret @ rødvin.
dariåoation («e) 4 ® r. (aO-
klaring.
Olarifler (8 klarekjedel.
olarifler ®. darify © (afV
klarc(8).
darine (?) r. bjelde.
1063
olarinette— olé
Bleklnge, Sverige, landskab og lån i Gotaland, syd-
østhjørnet, 3 015 km.' (mindste lån i Sverige), 150 000
indb., 50 pr. km.' I n. (c skogsbygden») ligner B. det
tilstødende Småland, en 100 m. høi vidde med en bel
del smaasjøer. Det midtre B. er et frugtbart landskab
med talrige, ofte løvskogklædte smaaberg. Kystlandet er
en tætbefolket akerbrugsbygd, som regnes for den vak-
reste egn i det sydlige Sverige («Sveriges trådgard»).
Betydelig potetesdyrkning for brænderierne, laksefiske i
elvene («MOrrum>-laks), fiske ogsaa i skjærgaarden. Vig-
tige stenbrud. Flere elve («åer»), alle fra Småland,
skjærer sine dale tvers over landet. Byer: Karlskrona,
Karlsbamn, Solvesborg og Ronneby. B., som i det 11
aarh. var erobret af Danmark, kom tilbage til Sverige
ved freden i Roskilde 1658.
Blekkesteln, en flad opretstaaende helle foran ilden
i den gamle aarestue. Den skulde beskytte aarens aabne
ild mod «blekken» eller vindstødene fra døren.
Blemmyer, sandsynligvis et bedsjafolk, der i tidlig
historisk tid beboede ørkenstrækningerne og Nildalen
s. f. Ægypten. Som nutidens bedsjaer var de nomadi-
serende hyrdestammer. B. gjorde hyppige indfald i
Ægypten, førte ligeledes senere, efterat romerne havde
underlagt sig landet, langvarige kampe med disse og af-
tvang dem sluttelig en aarlig tribut
Blende kaldes i mineralogien endel svovlertser med
sterk glans. Zink-b. (s. d.) benævnes undertiden for-
kortet kun b.
Blende, blending. Naar man fra mørke pludselig
kommer ud i sterkt lys, taaler man ikke straks dette;
man ser daarlig og maa skygge for øinene. Dette beror
formentlig paa de kemisk virkende (blaa) lysstraalers
indvirkning paa den lysømfindtlige substans i nethinden
(synspurpuret), der er rigeligst tilstede i den udhvilede
nethinde. Virkningen er derfor sterkest i lys, som er
rigt paa kemisk virkende straaler, saaledes som f. eks.
det fra en hvid sneflade reflekterede lys (se S n e b 1 i n d-
hed) eller det elektriske buelys.
Blende, l. At farve alene spidsen af haarene paa
pelsverk; gjøres ofte med imitationer. — 2. (Arkit.), se
Blind.
Blender, ring i kikkert, mikroskop, fotografiapparat
o. s. v., som tjener til at udestænge de straaler, som vilde
træfife linseme nærmest randen, og som paa grund af
den sfæriske afvigelse vilde gjøre billedet uskarpt.
Blendéring, mindre overdækket rum, hvori man
fin der besk3rttelse mod fiendtlig ild.
Blendskaal, drikkeskaal af træ med skaft, som altid
efter brugen hængtes paa den indvendige bred af stampen.
Gudbrandsdalen .
Blendstamp, kar, hvori myseblande. Dens sedvanlige
plads var paa den korte bænk indenfor stuedøren, ved
klevevæggen, tildels ogsaa mellem døren og fremskabet.
Gudbrandsdalen. .
Blendverk, en iagttagelse, som ved nærmere prøve
viser sig at være i strid med virkeligheden. Se forøvrigt
Illusion.
Blenheim, havneby paa Ny-Seeland, sydøen.
Blenheim Park, med slot, ved Woodstock i Oxford-
shire, gave fra dronning Anna til Marlborough for seieren
13 aug. 1704 ved B., d. e. Blindheim ved Hochstådt i Bayern.
Blekinge— Bllcher
1064
Clarinette (?) f, klarineUblmer).
darion Ce) trompet.
clari(o)liet (e) klarlnct.
Clarté (f) r. skin; klarhed.
Olarv (é) salvie.
clasn (e) klaske, stede sammen;
sammenstod. kollision.
dasp (u) hegie ; spående ; Tavntng;
(vb) holde sammen, fast ; Tavne,
omfatte. C.-knife foldekniv.
class ^. olasse (?) f. klame.
dass (e), dasser iD sætte i
klasse, klasslficere.
dassic (£), classlqne (F) klas-
sisk.
datter (e) klapre; skravle;
klirre med; klapring.
daude (t) dum: m, fæ.
dause (g) & fr) f, klausul.
punkt; (e) ogs. sætning.
Blenker, Ludwig (1812—63), t. revolutionsmand,
siden nordamer. general, traadte 1832 ind i den bayer-
ske legion, der fulgte kong Otto til Grækenland, vendte
1837 tilbage og blev kjøbmand. 1849 fik han befalingen
over oprørsarméen i Pfalz; da prcusseme rykkede frem,
maatte han flygte til Baden og siden til Schweiz, hvorfra
han i sept. s. a. udvandrede til Amerika. Da krigen her
udbrød 1861, blev han oberst i Nordstaternes armé,
deltog i slaget ved Bull Run og blev general. Efter
slaget ved Cross Keys 1862 blev han kaldt til Washing-
ton og døde snart efter.
Blennerhasset [blen9h^'sit] , Lady Charlotte,
f. grevinde Leyden (1843 — ), t. forfatterinde, æresdoktor
ved universitetet i Munchen, fin og interessant essayist
har leveret bidrag i «Deutsche Rundschau». Mest be-
kjendt er hendes biografier over «Frau von Staél» og
«Talleyrand» ; forøvrigt har hun i en række studier be-
handlet emner fra forskjellige landes litteratur og historie.
Bennlldæ, langstrakte pigfinnefiskc med lang ryg- og
gatfinne samt smaa bugfinner, som sidder foran bryst-
finnerne. Skjællene smaa. Hertil hører former som
aalekonen, havkatten o. fl.
Bles, Hendrik met de, i Italien kaldt Civetta (ca.
1480 — ca. 1521), nederlandsk maler. Uddannet under
Patinirs indflydelse; arbeidede i Italien og i Nederlandene;
malte portræter, landskaber med stalTage og bibelske
fremstillinger, i liden maalestok, men omhyggelig udført
Bleskestadmoen, turisthytte øst for Suldalsvandet
Suldal herred, Stavanger amt, paa Qeldveien mellem
Breivik (Breive) i Sætersdalen og Roaldkvam ved Suldals-
vandet. Opført af Stavanger turistforening.
Blessing, Peter (1829—82), n. prest, blev 1869
lærer ved det praktisk-teologiske seminar i Kra., 1875
sogneprest til Saude, 1878 res. kap. til domkirken i
Stavanger, hvor han døde. Baade som prædikant og
forfatter af opbyggelsesbøger nød B. stor anseelse. Redi-
gerede 1855 — 65 «Norsk missionstidende».
Blessington, Marguerite, grevinde af B., f. Power
(1789 — 1849), eng. forfatterinde, traf paa en af sine uden-
landsreiser Byron og blev hans beundrer og forsvarer
(«Conversations with Lord Byron»). Hendes salon i
Paris og senere i England var besøgt af flere af tidens
mest fremtrædende mænd, baade landsmænd og fremmede.
Blandt hendes talrige fortælUnger er «The victims of
society» (1837). Hendes svigerson og uadskillelige ven
var den bekjendte politiske karikaturtegner grev Alfred
d*Orsay.
Bletonfsme, bletoni'st, se Ønskekvist.
Bleil [blø]^ bruges som betegnelse for mange blaa
farvetofle. B. d. Lyon, det første blaa rosanilinfarvestof.
B. fonfe, dybt blaat. B. mourant, mat blaat.
Blicher-Clausen, Jenny, se Clausen, Jenny
Blicher-.
Blich, Theodor (1863—), n. skuespiller, f. i Øde-
mark, debuterede 1896 paa Bergens teater, var derefter
ved Fahlstrøms Centralteater og blev ved Nationalteatrets
oprettelse i 1899 Icnyttet til dette. Af roller kan nævnes
byfoged Stockmann i «En folkefiende», grosserer Werle i
«Vildanden» og godseier Ulf heim i «Naar vi døde vaagner».
Blicher, Steen Steensen (1782—1848), d. digter,
kom til verden i Vium, «paa skillet mellem heden og
dansolr (?) m, (arkitekt.) alut-
sten.
claustral @ & (?) klosierlig.
claustration ® r. indesperrlng.
olavate<d) (c! klubbcformig.
clavean qf) m, slutsten; faare-
kopper.
Clavecln (f) m. klaver.
clavicle (c), clavicnle (?) f.
kraveben.
Olavier (?) m, klaviatur; nøgle
hank.
Claviger @ nagle-, klubt>ebvrfr.
olaw (e) klo; klore.
Olay @ lerCJord).
daymore <e) siagsverd.
olayon ® m. vlc^efletnini;:
(8auc)roid. clayonnage m. h«f(n.
clé ® m, se eler.
1065
Bilda— Blinde plet
1066
marken». Tog teologisk eksamen 1809 og overtog efter
et mislykket forseg i skolegjemiDgen et par aar senere
forpagtningen af faderens prestegaard i Randlev. Her
nedsank familien hurtig i den økonomiske elendighed,
hvoraf den aldrig skulde hæve sig. 1819 blev B.. prest
i Torniog, sin bardomsegn. Herfra offentliggjorde han
1823 de sraaa «jydske røverhistorier», der er hans novel-
digtnings første spire. Aaret efter fulgte «En landsby-
degns dagbog». Forflyttet til Spentrup 1825 grundede
han et tidsskrift, «Nordlyset», hvis 12 bd. (1827—29)
indeholder mange af hans belgendteste fortællinger:
«Røverstuen», «liosekræmmeren», «Præsten i Vejlby»,
(Keltriogliv», «Telse» o. s. v. Hertil kom senere i «Sam-
lede noveller» (1833—36) «Marie» og «Fjorten dage i Jyl-
land». Endnu maa nævnes «De tre helligaftener», men
først og fremst «EBindstouw» (1842), 13 digte og prosa-
fortællinger i jydsk maal, lagt i munden paa bønder,
der en aften er samlet i sin bindestue. Novellernes tone
er som regel elegisk, svarende til den mørkladne hede
og de Vilde klitteegne,
hvor forf. færdes. I en
særlig række, « Peer spille-
mands historier», er
stemningen freidigere. B.s
digtning vakte i begyn-
delsen ikke stor opmerk-
somhed, tiltrods for den
største anerlgendelse fk*a
en saa kyndig kritiker
som P. L. Møller. Men
nu er B.s navn et af de
populæreste i dansk litte-
ratur. Hans fortællinger
er ogsaa blandt det be-
tydeligste i den realisti-
ske periode, der omkr.
1825 afløser den egent-
lige Oehlenschlågerske ro-
mantik. — Dagens og
tidens spørsmaal interes-
serede B. sterkt. Han
var ivrig for hedemes
beplantning og mosemes kultivering, optraadte ved alle
leiligheder som de svages og fortryktes talsmand; først
og fremst laa bondens fuldstændige frigjørelse ham paa
sinde. I hele dette reformarbeide mødte ham dog lige
saa lidet som i sin digtergjeming den forstaaelse, der
iiunde holde modet oppe hos ham under sygdom, for-
tvilede huslige forhold og økonomisk elendighed. — [Aa-
kjær, J., «St. St. B.s livstragedie», Kbh. 1903—04, 3 bd.]
Blida, Nord-Afrika, befæstet by i Algerie (depart.
Alger), i en særdeles frugtbar egn ved foden af Lille
Tell) Atlas, 30 km. s.v. f. Alger, 260 m. o. h. med 29 000
indb. (1904). Forbundet med hovedstaden ved jernbane.
Fransk 1839.
Blide, det norske navn paa middelalderens kastema-
skiner (skyts), der tildels var efterligninger af romernes
ballister (s. d.).
Blidemaaned, gammelt navn for februar, sigter til
at vciret da klarner op.
BHgh [blai], William (1753—1817), eng. sjøfarer.
Steen Steensen Blicher.
elean— elfent
deltog i Cooks sidste verdensomseiling 1776 — 79, var
1806 — 08 guvernør over Ny Sydwales, senere admiral.
Har skrevet (1792) «Voyage to the South Sea», en be-
retning om en skibs- og baadfærd fra Tahiti til Batavia.
Bllk, tyndt udvalset eller udhamret bøielig plade at
metal, mest jern, zink, messing eller kobber. I daglig
tale forstaaes ved b. fortinnet jern-b., hvid-b. Galva-
niseret jern-b. har et overtræk af zink. Jern-b. uden
overtræk benævnes «sort b.>. Bølge-b. er sort eller oftere
galvaniseret jern-b., som er riflet paa den ene kant; det
benyttes til tagbeklædning.
Bllkinstmmenter el. messinginstrumenter, fæl-
lesnavn for alle blæseinstr. af metal.
Blikkenslagerarbeide omfatter fremstillingen af de
forsjelligste gjenstande af blik, men bruges mest alene
om forarbeidelsen af gjenstande af fortinnet jernblik ved
haandarbeide.
Blikvarer fremstilles ved hamring paa passende am-
bolte (drivning), naar kobber- el. messing-blik benyttes,
iøvrigt ved valsning til cylinder- el. kcgleform, ved bøi-
ning i mere eller mindre skarp vinkel og ombøining af
kanten. Tillige anvendes presning mellem stempler, som
har tilsvarende form, saa de bøier blikpladen mellem sig
(stansning, s. d.), til fremstilling af ornamenter og mindre
enkle former. Ved omdreiningsformer trykkes blikket
lidt efter lidt tæt mod en mod el, medens begge er i
omdreining, hvilket udføres ved polerstaal. Delene for-
bindes ved lodning eller falsning. Vareme bliver ofte
lakeret, emaljeret eller paatrykkes billeder o. 1., hvilket
ogsaa udføres paa den plane plade før bearbeidelsen.
Af stor betydning er fi*emstillingen af b. for hermetik-
industrien, hvor de anvendes som bokser el. æsker, mest
af fortinnet jernblik. Laaget fæstes lufttæt, nu mest ved
falsning i særegne falsemaskiner (s. d.) og forsynes ofte
med linjer (svækningslinjer), som letter aabningen. I
Norge er flere blikvarefabriker med betydelig produktion.
Bliksølv, se Sølv.
Blind, Karl (1826—1907), t. revolutionsmand, deltog
1848 med Struve i revolutionen i Baden, sendtes af det
republikanske parti til Paris for at faa den fr, repnbliks
anerkjendelse af oprørsregjeringerne i Pfalz og Baden.
Louis Napoleon udviste ham paa grund af hans forbin-
delser med Ledsu-Rollin ; B. flygtede til Brussel, siden
til London, hvor han levede som journalist; han stod i
forbindelse med alle landes fremragende frihedsmænd
og Igæmpede for sine ideer i Englands, Tysklands, Italiens
og Amerikas blade.
Blind, se Blindhed.
Blind (arkit.), en betegnelse i bygningskunsten for en
aabning, der kun er antydet, f. eks. et b.-vindu, b.-arkade
o. s. v. Heraf udtrykket blende el. blinding, der
betegner en let tilbagespringende flade.
Blindemand. l. Betegner i kortspil den manglende
fjerdemand, hvis kort spilles aabne af en af de tre
spillere. 2. (Sjøudtr.) Middagsmaden deles i portioner
(«lonser»), og en af mandskabet bestemmer, uden at se
portionerne, hvem der skal have hver enkelt (han «kingser»,
som det heder; eng. change). Han kaldes b.
Blinde plet, den, kaldes et begrænset parti af syns-
feltet, beliggende 12 — 17° udenfor det fikserede punkt.
Det svarer til synsnervens indtrædelsessted i oiet og er
clean !g ren: reme. deanly
rrnitlii;). eleanse rense, pudae.
clear f) klar. lys; ren: (adv)
Kanske, belt; (vb) klare; rydde;
reose: klarere; tjene netto ; klarne;
biiTe fH: iikvtdere. clearance
^told)kIarering ; nettofor^eneste ;
neaJlaation.
eleat i?) klamp<e).
cleave'@k]aebc; klø\'e; kløvne.
clef ®m. nøgle; spjeld; skråe;
bolt.
4:left (c) kløvet; klon; (ved)skl.
deg (e) klcg.
clémence (?) f. clemeney @
mildhed, skaansomhed. dement
(?) mild. naadlg.
Clench @ knytte, knibe sam-
men.
deiiche<tte) (£) f, dørklinke.
clepsydre (?) f. vandur.
clerc (?) m. klerk ; skriver, kon-
torist.
clergé (Z) m, clergy (§) geist-
Ilghed. clersyman (e) prest.
clerical (^clérical (^ geist-
lig; klerikal.
Clerk <£) skriver, kontorist.
parish c. klokker, clerkshlp
kontoristpost, klokkerbestllling.
deromancy @ spaadom ved
terningkast.
elever (e) flink, djgtig; (amer.
ogs.) snil. hyggelig.
dew (e) nøste; ledetraad; (^|ø-
udt.) sKJødbarm.
Click @ tikke; tikken: spærhake.
dicket (e) dørhammer. -klinke.
Client (e) &(?)m. klient, ellen-
tage fe), clientéle (D f. klientel.
1067
ellfr— cliqnette
blindt, fordi dette sted mangler nervetraadenes ende-
organer.
Bllnderaa (sjøudtr.), horisontal, tverskibs under baug-
sprydet; ferte i gamle dage et seil, blindeseilet;
tjente senere til at udspile klyvergaierne (taug, som
støtter klyverbommen). Bruges ikke nu.
Blindetindervisning i særegne skoler begyndte med
Valentin Hauys skole for 12 blinde børn i Paris 1784.
Det blev straks fra første færd af slaaet fast, at den
mundtlige fortælling og foredraget maatte være principet
for barneskolen, og at haandgjerning, haandverk og
musik maatte blive de fag, hvori de ældre blinde op-
lærtes. Maalet, som ialfald for de bedst begavede blinde
skulde naaes, maatte være selvstændighed ved eget ar-
beide og dermed tilintetgjørelse af tiggeriets forbandelse,
der hidtil havde hvilet som en, som man troede, uaf-
vendelig skjæbne over de blinde. Som hjælp ved under-
visningen for at kunne sætte de blinde istand til at læse
paa egen haand opfandt allerede Hafly en reliefskrift,
som de blinde kunde læse ved at føle bogstaverne (op-
høiede latinske bogstaver), men senere opfandt Louis
Braille (s. d.) et alfabet i ophøiede punkter; efter dette
system kan bogstaverne, tallene samt alle noter og musik-
tegn fremstilles ved kombinationer af flg. 6 punkter: jj.
Bllnderaa— Bllndhed
1068
g
i
Denne blindeskrift bruges nu næsten overalt. — For at
kunne skrive almindelig skrift (med blyant) bruger de
blinde forskjellige apparater, hvori bogstavformernes
konturer dannes ved hjælp af forskyvelige smaafigurer i
linjalramme; et saadant er det af cand. teol. Guldberg
opfundne blyantskriftapparat.
Begyndelsen til en organiseret omsorg for Norges
blinde skede i 1858, da der stiftedes en c Forening for.
blinde*, der straks vandt saa stor tilslutning, at den
ved hjælp af de indkomne bidrag og med nogen offent-
lig støtte saa sig istand til allerede i 1861 at oprette et
blindeinstitut i Kra. beregnet paa 40 elever, først i leiet
lokale, men fra 1867 i en for øiemedet opført bygning.
Elevantallet voksede raskt, især efterat det ved abnorm-
skoleloven af 8 juni 1881 var fastsat skoletvang for alle
landets blinde i alderen 9 — 21 aar. Ved denne lovs
ikrafttræden i 1886 oprettedes ogsaa en blindeskole i
Trondhjem. Denne skole, der i 1893 midlertidig over-
flyttedes til den da nylig nedlagte lærerskoles lokaler i
Klæbu, vil om faa aar vende tilbage til Trondhjem, hvor
tomt er indkjøbt og nye bygninger er planlagt for den.
Begge skoler har tilsammen ca. 140 elever og 24 lærere
og lærerinder; de drives helt for statens regning og staar
under offentlig kontrol. Undervisningen omfatter for-
uden folkeskolens sedvanlige fag ogsaa musik og for-
skjellige haandverk som kurvmageri, skomageri, snedkeri,
dreining, rørsæde- og mattefletning samt for de kvinde-
lige elever strikning, vævning, søm og listeskoarbeide.
Kursets varighed er ordinært otte aar, og omkostnin-
gerne ved elevernes skolegang fordeles saaledes, at staten
bestrider de egentlige undervisningsudgifter, medens
vedk. hjemstavnskommune og amt bekoster deres under-
hold og beklædning, naar forældrene ikke kan overtale
forsørgelsen. I henhold til en af stortinget i 1905 fattet
beslutning vil der med blindeskolen i Trondhjem blive
kombineret en arbeidsskole for voksne blinde mænd fra
det hele land, medens en tilsvarende skole for voksne
blinde piger vil blive oprettet i Kra. Fomden de to
offentlige blindeskoler driver blindemissionen cU» i Kra.
med aarligt bidrag af staten og «Foreningen for bliode*
en arbeidsskole og hjem for voksne blinde piger, hvor
der undervises i de sedvanlige arbeidsfag samt trykkes
og indbindes reliefbøger. Blindemissionen udgiver ogsaa
et relieftrykt tidsskrift, der i almindelighed uddeles og
tilsendes de blinde gratis. For paa forskjellig maade at
støtte de blinde, som efter endt kursus forlader skoleme
og paa hjemstedet skal nyttiggjøre sig, hvad de har
lært, oprettedes der i 1903 en «Forening til selvbjælp
for Norges blinde». Den private offervillighed er i stor
maalestok kommet vore blinde tilgode, idet der i de ca.
50 aar, som er forløbet, siden blindeforeningen stiftedes.
er slgænket dem til skoler, fripladse og hjælp til sek-
l^ælp større og mindre legater, der tilsammen repræsen-
terer en kapital paa ca. 800 000 kr.
Bllndhed. Praktisk kalder man den for blind, der
ikke har gangsyn, d. e. ikke ser nok til at kunne gaa
uden at føle sig for, medens fra videnskabeligt stand-
punkt kun den betragtes som blind, der ikke bar lys-
s a n s, d. e. ikke kan skjelne melle m lys og mørke med
noget af øinene. Aarsagerne til b. er dels medfødt
dels, og i langt overveiende grad, erhvervet. Blandt
disse sidste er de hyppigste «nyfødtes øienbetændelscf.
der skyldes smitte af spædbarnets øine under selve fød-
selen med inflcerende sekret fra moderens kjønsorganer.
og senere i barnealderen skrofulose homhindelldelser;
i den ældre alder læsioner af begge øine eller af det
ene, naar derefter udvikles sympatisk betændelse af det
andet; endvidere synsnervelidelser, fremkaldt ved hjeme-
og rygmarvssygdomme; hos gamle folk graa stær d. e.
fordunkling af øiets linse) og glaukom. I visse lande
spiller trakom (ægyptisk øiensyge) og kopper en over-
ordentlig stor rolle som b.s-aarsag. Da adskillige af netop
de hyppigste b.s-aarsager lader sig Qeme ved hygieniske,
forebyggende forholdsregler eller rettidig sagkyndig be-
handling, bliver antallet af blinde i et land et nogen-
lunde udtryk for høiden af dets kultur.
Ifølge blindestatistiken fandtes ved aaret 1890 blandt
100 000 indb. i Europa 80—100 blinde. Tallet varierer
betydelig i de forskjellige lande; det er størst i lande
med store, tyndtbefolkede, fattige distrikter med mange
infektionssygdomme og faa læger (Rusland har saaledes
tallet 210), mindst i lande med velhavende befolkning
og gode forbindelsesmidler (Holland 44). For Skandi-
naviens vedk. er paavist en betydelig aftagen i den senere
tid; saaledes var antallet af blinde blandt 100 000 indb
i 1890 i 1900
I Norge 128 87
- Danmark 53 44
- Sverige 83 67
- Finland 153 119
clifT (é) Oelflskrent. stup. cliflTy
brntlændt, knauset.
cligne-musette ® f, gjemsel.
cligner (f) : c. des yeux blun-
ke, clignoter blunke; myse.
climacteric (e) kritisk aar.
olimat (jt)m, cllmate {^ klima.
cllmatériqne (f) klimukterisk,
kritisk.
Cllmb (e) klyve, klatre; (be)8tlge.
Olimber slyngplante.
Clime (e) (poet.) Jordstrøg.
olln © m: C. d'«Bll blunk;
haandvendlng. border å C. klink-
'clinch (e) klinke: stadfæste;
(gjøre) ankerstik. clincher af-
gjørende argument. 1 sammen-
sictn. klink-.
Clinfoc (?) m, (sjøudtr.) fai
" ^ Z - - - ""■
klaebende.'"
eling ^ klynge (sig), clingy
cllnic (e) sengeliggende (patlent);
klinisk.
clinlqne (?) klinisk; f. kllnlk.
Cllnk (p) klirre med; klirren.
Clinker (e) klinke (mnrsten).
cllnqaant @ & (j[) m. flitter-
(stas).
Clip /e) (be)kllppr.
Clipper @. klipper iskib). elifh
ping mageloa.
eliqae (^ t (f) t, klik.
Cliquet (S) m« apirrtaake. pat
•ncller.
Oliqaeter ^ klapre. kUrrr.
rasle, cllqnetis m, klirring, ras-
ling; (de mots) ordbram.
eliquette (^ r. kastaKnet.
1069
Blindheim— Blister
1070
Blindheim, se Hdchstådt.
Bllndheimsætteiiy n. lendemandsæt fra Søndmør,
hvor en af de to Blindheimsgaarde, sandsynligvis B. paa
Oksenøen indenfor Borgund, var dens hovedsæde. Ættens
ældste historie er dunkel; men i det 12 aarh., da den
?ar beslegtet med Reinsætten, spillede den en stor rolle.
Et af dens medlemmer, Hallkell Huuk, bragte Harald
Gille til Norge, og hans to sønner, Simon Skaalp
og Jon, giftedes hver med sin datter af denne konge.
Under de senere politiske stridigheder tog ættens med*
lemmer forskjelligt parti. Den uddøde i 13 aarh.
Blinding, se Blind.
Blinding, skjult nagle, som forbinder to Qæle, f. eks.
i et langbord el. stavene i et kar.
BllndmilS (spalcuc), muldvarpagtige, blinde eller halv-
blinde gnavere; gnaver gange i jorden og lever af plante-
føde. En art (spalax typhlus)^ som er 20 cm. lang, har
hjemme i det sydøstlige Europa; andre arter lever i
Åsien og Afrika.
Blindramme. Naar et oljemaleri skal udføres paa
lærred, maa dette først udspændes paa en b., d. e. en
ramme af træ, som ved kiler i hjørneme kan udvides
noget hvorved lærredet strammes. B. med det derpaa
siddende maleri indsættes i den eg. (synlige) rammes fals.
Blindskjær, skjær under vandfladen.
Blindtarm (cæcum), det første stykke af tyktarmen
indtil stedet, hvor tyndtarmen udmunder i den (se
Menneskets anatomi). Paa b.s nederste ende sidder
en liden tarmagtig udvekst, omtrent saa stor som en lille-
finger, og denne, den saakaldte appendix vermicularis el.
processus vermiformis, er det, som bliver sædet for b.-
betændelsen (appendicitis). Aarsagen til b.-betændelse
er en infektion, hvis foranledning ofte ikke kan paavises. I
mange tilfælde er den forplantet fra en betændelse i cæcum,
hvorfor den ofte optræder som komplikation til en tarm-
katarrh. I andre tilfælde synes det, som om en i appen-
dix dannet haard ekskrementklump («fækalsten») har
givet anledning til retention i appendix og dermed frem-
kaldt anfaldet. Den almindelige folketro, at fremmed-
legemer, som f. eks. frugtkjerner, kan sætte sig fast i
appendix og foranledige b.-betændelse, er derimod urig-
tig. — Sygdommen begynder ofte pludselig, i regelen
med sterke smerter i høire side af underlivets nederste
del samt feber og i mange tilfælde brækning Ofte for-
lober anfaldet let og helbredes i faa dage, men efterlader
disposition til nye anfald. Hvis betændelsen breder sig
udenfor b., eller hvis der gaar hul paa appendix og dens
inficerende indhold flyder ud i bughulen, kommer der
tegn paa bughindebetændelse. — Sygdommen er ofte farlig.
Behandlingen er i de senere aar mere og mere blevet
kirurgisk, navnlig for alvorlige tilfælde og for tilbagefald.
BlindtarmforstOppelse (blindtarmkolik), langvari-
gere forstoppelse især hos ældre heste. Kan bl. a. opstaa
ved tilstopning (emboli, s. d.) i tarmens pulsaarer ved
løsrevne smaadele af blodkoagler i tarmkanalens hoved-
pulsaare (forreste krøspulsaare), fremkaldt ved c larven»
af den som fuldt ud viklet i hestens tyktarm levende
palissadeorm, sirongylus armaius, hørende til de egte
rundorme (nematoda).
Blindtryk kaldes den forsiringsmaade af skind paa
bogbind, hvorved ornamenterne presses ind i skindet
cllMe— ClOM
uden guid eller farve. Ved fremstillingen fugtes skindet,
og mønsteret indpresses med opvarmede stempler af
messing eller jern. Som følge af opvarmningen af det
fugtede skind faar stedet, hvor stemplet er sat, noget
mørkere farve end skindet og som følge af trykket glans.
Bllndtrs, det træ, der i finere møbler dækkes af
fineren.
Blingse, se Skjele.
Blinke (tømmer), Igendeliggjøre de til hugst bestemte
trær. Sker alm. med en cblinkeøks», hvis hammer
bærer et for vedkommende skogeier særskilt stempel-
merke, der indslaaes i stammen, efterat en barkflage er
borthugget. Der sættes alm. to «blinkemerker» paa
træet, ét i ca. 1.3 m.s høide og ét ckontrolmerke» saa
langt ned paa stubben som muligt. Undertiden blinkes
trærne ved maling eller et grundtgaaende korsrids 1 barken
ved hjælp af eø «barkridser».
Blinken, kortvarig tillukning af øiet ved sammen-
trækning af øienlaagenes ringmuskel. Tjener til beskyt-
telse for og rensning af øiet og til befordring af taa-
rernes afledning til næsen.
Blinkhinden (membrana nictitans)^ en hos krybdyr,
fugle og mange pattedyr i den indre øiekrog, indenfor
de egentlige øielaag liggende hudfold. Hos de to først-
nævnte hvirveldyrklasser er b. vel udviklet og kan træk-
kes frem foran hornhinden, hos pattedyrene er den
derimod mindre udviklet, hos mennesket kun tilstede
som en liden slimhindefold (plica semilunaris).
Bllnning, se Kleg.
Blisgaas, se Gaaseslegten.
Blishøne, sothøne, rørhøne (fulica atra), eneste
hos os levende repræsentant for den til sumphønsene
hørende b.-slegt (fulica). — Hovedet og halsen sorte,
farven forøvrigt mørk skifergraa. ArmQærene i spidsen
hvide. Øiets regnbuehinde (iris) sterkt rød. Nebbet blaa-
hvidt, kraftigt; nebryggen fortsætter sig over paapanden,
hvor den danner en nøgen tgevn flade. Fødderne blaa-
graa, kraftige, sidder langt tilbage, er nøgne til kort oven-
for hælleddet; fortærne lange, paa begge sider kantet
med en bred, ved leddene indsnøret hudfold. Kjønnene
lige. Længde omkr. 400 mm. — B. findes over største-
delen af Europa, Asien og det nordlige Afrika. Hækker
hos os paa Jæderen og Listerlandet, træffés dog ogsaa,
særlig om vaaren, langs hele kysten. B. er en trækfugl,
kommer til os i slutten af april og forlader os i okt.
Dens levevis ligner mere en svømmefugls end en vaders.
Den holder til i stillestaaende ferskvand med rig vege-
tation; svømmer godt og nærer sig af vandplanter og
smaa vanddyr. Sit rede bygger den flydende paa våndet
eller paa stranden, tæt nede ved våndet. Eggene, omkr.
10 i antal, er graagule med talrige smaa sorte pletter,
vel 50 mm. lange. — B.s kjød er lidet velsmagende, seigt
og tranholdigt.
Bliss Harbour [-håbd], lasteplads i Kanada, prov.
New Brunswick.
Blister (d.) er betegnelsen for et i veterinærmedicinen
anvendt trækmiddel (linimentum irritans ciim euphorbio),
hvis virksomste bestanddel er pulveriseret spanskflue.
Denne indeholder nemlig et sterkt irriterende stof (can-
tharidin), der ved indgnidning paa huden fremkalder
blæredannelse. .
eUsse ® f, vi4je-, kurWletnlng.
disser omflette.
cliver f> tpalte (diomftnter).
cloak % kappe, kaabe; skalke-
tkjal: iføre kappe; tilhylle, e.-bac
▼adask.
cloche (?) f. cloek ® klokke;
(£ ogk vable.
clocher (?) halte.
clocher ® m. (klrke)taarn ;
Bogn; tO«nutavn. eourse (f) au
O. hinderridt.
cloohetOll ® m. Ildet klokke-
taam.
clochette (D f. (ilden) klokke;
klokkeblomst.
olod @ (Jord)klunip ; klampe
sig. O.-hopper bondeknold.
elog @ belemre(s), brj', hindre;
klabbe sig Baramen: klampe, hin-
drende paahnng; tnetøflfel.
clolson (t) r. sklllevicg.
elolster ©, cloltre d) m.
kloster.
cloister @. cloftrer (f) inde-
sperre, sætte i kloster.
clonlc @ rykvis, sprellende.
Cloplner ii) humpe afsted.
cloporte (D m, bænkeblder;
portner.
elore (^ lukke; indhegne; af-
slutte.
dos (£) m, (indhegnet) have,
eng.
dose @ lukke; (inde)slutte ; foi^
eneCs). c. wlth gaa ind paa; sb
ende; indhegning; a^J lukket:
indesluttet; kvalm; nær; fortrolig;
1071
oloserie— eloy
Blix, Elias (1836—1902), n. professor og salmedigter,
bondesøn fra Gildeskaal i Nordland. Han gjennemgik
først Tromsø seminar, men begyndte saa at læse til
artium og blev student 1860, teologisk kandidat 1866.
Efterat han i 1871—72 med offentligt stipendium havde
opholdt sig i Tyskland for at studere semitiske sprog
og gammeltestamentlig teologi, blev han i 1873 universi-
tetsstipendiat i disse fag, tog i 1876 den filosofiske dok-
torgrad med en af handling om cDe vigtigste udtryk for
herre og fyrste i de semitiske sprog» og blev 1879 ud-
nævnt til ekstraordinær professor i hebraisk. Som poli-
tisk interesseret venstremand traadte han 1884 som kirke-
statsraad ind i det Sverdrupske ministerium, men vendte
1889 atter tilbage til sin stilling ved universitetet, hvor
han efter prof. Casparis død ogsaa blev overdraget fore-
læsningeme i gammeltestamentlig eksegese. I teologisk
henseende indtog B. et afgjort konservativt standpunkt.
Uden at udfolde nogen videnskabelig produktivitet sad
han vistnok inde med udstrakte kundskaber som semitist.
Større betydning har han
dog havt som salmedigter
og bibelovepsætter paa
landsmaalet. I 1869—75
udkom hans cNokre sal-
mar, gamle og nye», dels
originale, dels oversatte
(2 forøgede udgave 1883),
og i 1892 blev hans
salmesamling autoriseret
til brug ved siden af de
ældre salmebøger, hvor
menigheden vedtager det.
Desuden har B. arbeidet
med at oversætte bibelen
paa landsmaal, og i den
1890 udkomne oversæt-
telse af det nye testa-
mente har han havt den
væsentligste andel. I B.s
salmer «smelter tros-
varme, inderlighed og
sprogligt udtryk sammen i en ofte sublim form».
Bllx, Peter Andreas (1831—1901), n. arkitekt og
ingeniør, har særlig som arkitekt paa flere omraader
ydet fremragende arbeide, og hans virksomhed til beva-
ring og gjenreisning af middelalderlige bygverk vil for
alle tider sikre ham et fortjent navn. B. fik sin uddan-
nelse ved Hannovers polytechnicum og ansattes ved sin
hjemkomst i jernbanevæsenet. Her har han 1873—78 ud-
ført alle stationsbygninger paa Rørosbanen, Jæderbanen og
Smaalensbanen. I 1880 overtog han ledelsen af Haakons-
hallens og Bergens domkirkes restauration efter arkitekt
Christies planer. Ligeledes har han ledet opførelsen af
Bergens børsbygning og leveret tegninger til flere byg-
verk i Bergen og omegn. Størst betydning havde dog hans
selvstændige arbeider for at undersøge og bevare vore for-
tidsmindesmerker. Saaledes har han paa eget initiativ og
bekostning restaureret Hopperstad (Hoprekstad) samt Hove
kirker i Sogn, der nu staar som perler blandt vore mid-
delalderlige bygverk, i enhver henseende behandlet med
sjelden pietet og forstaaelse. I sine senere leveaar ofrede
Bllx-Bloch
1072
(Fot af L, Forbech.)
Elias Blix.
nøiagtlg. C.-flsted paaholdende.
c.-hauled bidevind, c.-season
ft«dning8tid. C.-StOOl natBtoI.
Closerie (F) f. liden bondegaard :
(taet) Hetverlt.
oloset @ Icaramer, Itabinct;
have for Big under flre øine.
elosh (e) Btivbenethed.
Closure @ lultnlng; slutning.
clot (e) (størknet) Iclump; løbe
sammen, storltne.
cloth (]e) klæde: dug: ornat:
(geistlig) stand.
clothe (e) (be)klæde.
Clothes (e^ pl, klaxler.
Clothier ^ @ klædernbrikant,
-handler: (amer.) «-valker.
Clothing (o) gangkhedcr.
clottings (e;. fl, klumpet uld.
B. sig særlig for en grundlæggende undersøgelse af Akers-
hus slot, for hvis gjenreisning han har udarbeidet om-
fattende planer i flere alternativer. Disse er offentlig-
gjort i et pragtverk, som han udgav paa egen bekostning.
Ogsaa ruineme paa Valdisholm i Glommen samt Steos-
holmen i Mjøsen har han undersøgt og beskrevet i et
eget lidet verk. B. har altid vist en varm interesse
for sin stands interesser, han er saaledes stifter af den
«Norske ingeniør- og arkitektforening» og har i læogere
tid ledet udgivelsen af foreningens første tidsskrift.
Blix, Ragnvald (1882—), n. karikaturtegner, søn af
prof. E. Blix. Har tegnet for «Tyrihans» og efter at have
bosat sig i Paris i 1903 for franske blade («Le journal >.
«Le rire>», «La vie parisienne» o. fl.). Har udgivet bef-
terne <Karikaturer> (Kbh. 1904), «Broderfolkenes farvel»
(Kra. 1905) og «Le voile tombe> (Paris 1907).
Bllxencrone. Etatsraad, justitiarius og medlem af
«slotsloven> Hans Blix adledes 15 april 1712 med
dette navn. Han var en mægtig mand og stor jorde-
godseier, der boede paa Ullevaal ved Kra., men som i
1728 blev afsat fra alle sine embeder «formedelst egen-
nyttighed>. Slegten uddøde med hans søn re^ments-
kvartermester Hans B., der forsvandt udeolands.
BHxen-Finecke, Karl Fredrik Axel Bror (1822-
73), d. politiker, tilhørte en opr. pommersk slegt, der havde
erhvervet godser i Sverige og Danmark og var blevet baroni-
seret. Han begyndte 1850 at optræde i dansk politik som
konservativ helstatsmand og var et par aar folketingsmand.
B.-F. egtede 1854 prinsesse Augusta af Hessen, en søster
af den senere dronning Luise. 1857 foreslog B.-F. i en
piece «Skandinavismen praktisk» en gjensidig adoption
af de to nordiske kongehuse; han nærmede sig samtidig
stedse mere bondevenneme. I bondevenne-ministenet
Rottwitt 1859 — 60 gik han ind som udenrigsminister.
I 1863, da B.-F. saa de farer, som truede, søgte han.
men uden resultat, ved et brev til Bismarck at afverge
konflikten. I 1864 tråk B.-F. sig tilbage fra politiken og
var hele den sidste del af sit liv lidende af sygdom.
B.-F. var en uomtvistelig begavelse, men noget usammen-
hængende og efifektjagende, ikke viljesterk eller udhol-
dende nok til virkelig at kunne faa politisk indflydelse.
Blixenskiold. Slegten bar oprindelig navnet' Blix
og optræder under dette i slutten af det 16 aarh. i Oslo:
herfra kom den senere til Fredrikshald, hvor flere af
dens medlemmer drev store trælastforretninger. Tho-
mas B. (d. 1756), der var gift med Maria Colbjømsdatter,
søster af de bekjendte brødre Colbjørnscn, adledes 18
dec. 1749, og som «et besynderligt ærestegn» blev Fredriks-
halds vaaben, den jernklædte mand, optaget i hans adels-
skjold. Slegten uddøde med hans to døtre.
Blizzard [blVzdd], i Nordamerika, navnlig v. f. Mis-
sissippi, benævnelse for nordlige snestorme med sterk
kulde ; n o r t h e r, saa sterkt frygtet i Texas, er en fort-
sættelse af denne, der synes at udgaa fra de arktiske egne.
Bloch, Andreas (1860—), n. maler og tegner. Blev
i 17-aars alderen elev af Knut Bergsliens tegneskole og
fik samtidig ansættelse som tegner i et vittighedsblad.
I begyndelsen af 1880-aarene studerede han i Dusseldorf
under prof. Jansen. B. har i de sidste tyve aar illustreret
en række norske bøger, især historiske og krigshistoriske
arbeider, og samtidig udført tegninger til vittighcdsbladet
Clotty @ klumpet.
cldture(r)r. hegn. gjærde; (an-
slutning.
clou (?)m, spiker; laanekontor;
fængsel; glansnummer; (deglrofle)
kr>cldernellik; blodbyld.
cloud @ sky; aare (I sten);
overtr»kke(s) med skyer. O.-berry
mnlte. cloudy skyet; mørk;
aaret.
olouer ® spikre (fkst): p«n*
s«tte. eloaeter bealaa. eloac-
tier m. splkersm«d.
clough (^ kløft; ftodxrgL
clOUt @ klad. lap; lapr«-
(vulg.) tørke til en.
Clove ® (krydder)Delllk.
elever e^ kløver.
down (g) klovn: bonde«kDi4d
cloy e^ (o\-er>mjette. -Cyidr.
1073
Bloch— Blod
1074
«Korsaren». Som kostumetegner ved Nationalteatret
har han bidraget meget til stilfuldt og korrekt udstyr
ved opsstniogen af historiske stykker.
Bloch, Anna Kristine, f. Lindemann (1868— X <i.
skuespillerinde, fra 1885 knyttet til det Kgl. teater i Kbh.,
blandt hvis bedste støtter hun regnes. Hendes specialitet
er de ganske unge piger, hendes glansrolle Trine Rar i
«Aprilsnarrene»; optræder forøvrigt ogsaa i karakter-
roUer. Fra B. har ogsaa gjestet Kristiania.
Bloch, Carl Heinrich (1834—90), d. maler, lagde
sig i begyndelsen efter folkelivsbilleder og viste her
baade lane og elskværdig opfattelse. Fra 1859 levede
han en række af aar i udlandet, paavirket navnlig af
Italiens store mestere, og sendte 1863 l\jem «Samson i
trædemøllen» (Kunstmuseet i Kbh.), som skaffede ham
niegen anseelse. 1865 malte han det store billede «Kristus
opvækker Jairus* datter» (Kunstmuseet i Kbh.) og kort
efter for kong Georg af Grækenland sit ypperste verk
«Den befriede Prometheus», hvis alvorlige, sl^ønne fore-
drag med dets symbol
overalt gjorde et sterkt
indtryk. B. blev medlem
af akademiet og fik tal-
rige bestillinger, bl. a. paa
23 bibelske billeder til
bedestolen paa Fredriks-
borg; de fuldførtes fra
1866-80. 1871 udstillede
han et af sine berømte-
ste billeder «Kristian II i
fængsel», hvis stille be-
drøvede stemning atter
vandt ham venner. For-
uden disse store billeder
har B. malet en mængde
smaa genrebilleder, i rege-
len præget af et ualm.
lune og med motiver dels
hjemmefra, dels fra Italien,
samt en mængde portræter.
I sine sidste aar belg æftigede han sig meget med raderinger.
Bloch, Jan (1836—1902), polsk fmansmand og freds-
ven. Ved industriforetagender, bankforretninger og jem-
banespekulationer erhvervede B. en betydelig formue,
men fik ved siden af tid til økonomiske og politiske
studier og kunde 1875 udgive et større verk om «Jern-
banemes betydning for Ruslands økonomiske udvikling»,
som indbragte ham en fransk prisbelønning. Overordent-
H opsigt vakte hans vældige kompilation «Fremtidens
krig fra teknisk, økonomisk og politisk synspunkt» (6
bd., rus., t. og fr. udg. 1898—99); han blev en af freds-
bevægelsens internationalt mest bemerkede personlig-
heder, ikke mindst derved, at hans forfatterskab antages
at have medvirket til Nikolai Ws beslutning om at ind-
bjde til fredskongressen i Haag 1899.
Bloch, Oscar Thorvald (1847—), d. kirurg, over-
kirurg ved det kgl. Frederiks hospital i Kbh. til 1904.
Hans kliniske forelæsninger udgives nu: «Chirurgien».
Hans populær- videnskabelige verk «Om døden» (1903;
2 bd.) er meget læst, ogsaa i Norge. Fra 1904 professor
i operativ kirurgi ved Kbh.s universitet.
Carl Heinrich Bloch.
(Efter sdvportræt i UfBclerne.)
coyére— ooalltlon
Bloch, William Edvard (1845—), d. forfatter og
sceneinstruktør, til 1893 ansat ved det Kgl. teater i Kbh.
Har dels alene, dels i samarbeide med andre skrevet en
del studenterkomedier og skuespil. Professor B., hvis
specialitet som instruktør er Holberg'ske stykker, assi-
sterede i 1906 Nationalteatret ved indstuderingen af
«Gert Westphaler».
Block, Maurice (1816—91), fr. socialøkonom og stati-
stiker, f. i Berlin. B. blev naturaliseret Aranskmand, var
1843 — 61 ansat ved det statistiske centralbureau i Paris
og blev 1880 medlem af insti tutet. Han var en frugtbar
forfatter inden alle omraader af de sociale og økonomiske
videnskaber; navnlig berigede han disse med nyttige og
praktiske haand- og opslagsbøger. Hans hovedverk er
en udmerket oversigt i 2 bd. over «Socialøkonomiens
fremskridt efter Adam Smiths tid» (Paris 1890). Han
var konservativ frihandelsmand, kritiserede bittert ikke
blot socialismen, men ogsaa den moderne arbeidervenlige
socialpolitik.
Blocksberg kaldes i Tyskland flere Qelde, hvor heksene
mødes for at holde fest, især Valborgs- natten. Berøm-
test er det i Goethes «Faust» omtalte Brocken i Harzen.
Disse Qelde er næsten alle gamle hedenske offersteder.
Da kristendommen var trængt ind, ansaaes B. som det
sted, hvor man hemmelig ofrede til de gamle guder.
Allerede i 15 aarh. optræder B. som heksenes forsam-
lingssted, men troen paa hekseridtet til B. var særlig
almindelig i det 16 og 17 aarh. Jfi*. Blå ku Ila.
Blod er kun tilsyneladende en 9\
ensartet rød vædske ; under mikro-
skopet viser det sig at beståa af
en svagt gulfarvet, klar vædske, b.-
plasma, i hvilken der svømmer
overordentlig talrige smaa dels røde,
dels farveløse b.-legemer. B.- ^
mængden udgjør omtr. ^ af legems- n\
" ir ^
Røde blodlegemer.
vegten ; en mand af 65 kg.s vegt har
altsaa omtr. 5 kg. (= 5 liter) b. Dets
specifike vegt er omtr. 1.050—1.065,
dets reaktion alkalisk. Hvis det fra en aare udstrømmende
b. opsamles i et iskoldt glaskar og sættes i kulden i nogle
timer, synker b.-legememe tilbunds, og i den klare
b.-vædske, b.-plasmaet, udfælder der sig derpaa en gelé-
agtig masse, fibrin, som lidt efter lidt skrumper sam-
men til en fastere klump. Den udskilte klare vædske
over denne kaldes b.-serum (s. d.). Denne proces kaldes
b.s koagulation el. levr ing. Hvis koagulationen
foregaar ved alm. temperatur, gaar den hurtigere for sig;
b.-legememe faar da ikke tid til at synke tilbunds.
men indesluttes i fibrinmassen, som derved danner det
sedvanlige røde b.-koagel eller b.-levre. Den samme
proces kan ogsaa under visse sygelige tilstande foregaa i
levende live inde i b.-aarerne, hvorved der dannes en
b.-prop (s. d.). — Af røde b.-legemer findes der omtr.
5 mill. pr. kubikmm. b. hos mænd og 4 Vs mill. hos
kvinder. De dannes væsentlig i benmarven. De er
bikonkave, myntformede legemer uden kjerne og maaler
omtr. xn^oo ^^- * diameter. De bestaar for en væsentlig
del af et rødt, jernholdigt farvestof, hæmoglobin, der
er et eggehvidestof og har den kemiske egenskab at op-
tage i sig en meget stor mængde surstof, naar det kom-
cloyére (f) r, mteraknrv; kurv
clnb {e? klub ; klubbe ; (pl) kløver
li kort): kontingent: tkyde mri-
nien.
cinb-foot ® klumplod.
clnbUst @. clnbiate ® m.
UubmedJem.
cinb-law @ neveretten.
clnb-mosø @ (bot.) kraakefod.
Cluck (e) klukke.
clump @ kloda, kubbe; (tm)-
klynge.
clumay (e) klodset.
duster (e) klynge, klose; vokse
I klynge, klase.
clutch (e) grlbe (om); greb, tag;
(pl) blør.
dutter (e) opstyr, støl; støle,
kave.
olyater @, olystére ® m.
klyster(appnrat).
eoacta @ karet; manuduktør;
Hjøre i karet : mannducere. coacta-
man kusk.
ooactif (?) tvingende, tvangs-.
coaction r, tvang.
coadjuteur (D m. coadjutor
@ medhjielper.
coagnlate (§). coagnler (?)
størkne, løbe sammen.
coal Q (forsyne med. Indtage)
kul. C.-nata sel.
coaleaoe @ vokse, smelte sam-
men, coaleacencc sammen-
smeltning.
coalltion (e) & © r, forening,
forbund.
ooaptation— coctaer
1075
Blod— Blodbrækning
1076
mer i berøring med luften (i lungerne), og med lethed
at afspalte igjen dette surstoff naar b. i legemets haar-
karnet kommer i berøring med legemets surstoffattige
væv (dissociabel forbindelse, s. d.). Paa samme maade
optager bæmoglobinet i baarkarnettet kulsyre, der ved
stofskiftet er dannet i legemets væv, og afgiver igjen
denne kulsyre til den kulsyrefattige luft i lungerne. Det
surstofrige bæmoglobin i det b., som gjennem puls-
aarerne er paa vei fra lungerne til baarkarnettet, er
lyserødt (oksy-bæmoglobin), medens det surstoffattige
bæmoglobin i det b., der fra baarkarnettet strømmer gjen-
nem b.-aarerne til lungerne, er mørkt, kirsebærrødt (redu-
ceret bæmoglobin). — Ved visse sygdomme (blegsot,
anæmi) er dels antallet af røde b.-legemer formindsket,
dels deres gebalt paa bæmoglobin mindre end normalt
og b. derved forringet i kvalitet; derimod er mængden
af b. ikke formidsket. — De farveløse, bvide b.-legemer
(leukocytber) er runde celler med én eller flere kjerner.
Der findes omtr. 10 000 pr. kubikmm. b. De dannes
væsentlig i milten og lymfekjertlerne og findes ikke alene
i b., men ogsaa i lymfen. De er i besiddelse af egen-
bevægelighed («amøboid bevægeligbed»). Ved betændelse
(s. d.) f. eks. paa grund af en bakterieinfektion vandrer
de bvide b.-legemer ud af karrene og samler sig i
mængde i vævet, bvor de sammen med vævssaften
danner materie (pus). De bar den egenskab at kunne
optage i sig og tildels opløse alslags smaapartikler, som
de kommer i berøring med, f. eks. bakterier (fagocgthose),
og sandsynligvis optræder de ved betændelser ved bjælp
af denne sin fagocytboseevne som et af legemets forsvars-
midler overfor sygdomssvækkende bakterier. — En anden
form af farveløse b.-legemer er b.-pladerne, der spiller
en rolle ved b.s koagulation, men bvis forbold forøvrigt
er lidet kjendt. — B.-s e r u m indebolder eggehvidestoffe
(serumalbumin og serumglobulin), der koagulerer ved ca.
70 ° C, samt salte, væsentlig klornatrium (ca. 0.8 pct.).
Under forløbet af mange infektionssygdomme udvikler
der sig i b.-serum egenskaber, som beskytter legemet mod
ny infektion med samme bakterieart (se Immunitet.)
B.s kr ed sl øb. B. er i uafladelig be-
vægelse i aarerne (blodk arrene).
Hjertet tjener som et pumpeverk,
der suger b. ind fra blodaarerne
(v e n e r n e) og driver det ud gjennem
pulsaarerne (arterierneX eller
egentlig som to saadanne pumper,
idet bøire og venstre balvdel af bjer-
tet (b) er belt adskilt fra bverandre.
Det mørke, kulsyrerige b., som fra
b.-aarerne kommer ind i bøire
bjertebalvdel (g), drives derfra ind i
lungcpulsaarerne (b), som for
grener sig til baarfine grene (kapillær-
kar) i lungeblærernes vægge (lunge-
baarkarnettet (a)). Her kommer b.
i berøring med aandedrætsluften og
afgiver kulsyre samt optager surstof,
bvorved det bliver lyserødt (af
oksy-hæmoglobin). Derfra strøm-
mer b. tilbage til bjcrtet, til dettes
Blodets kredslob. venstre balvdel (f). Dette kredsløb
--'*-^
gjennem lungerne kaldes det lille kredsløb. Fra
venstre bjertebalvdel drives derpaa b. ud gjennem den
store bovedpulsaare (aorta) (i), der forgrener sig over hele
legemet til et baarkarnet (1), i bvis fine grene b. kom-
mer i berøring med legemets væv (muskler, nervevsr.
bud o. s. v.) og afgiver til dem de fra fordøielsesorganenie
opsugede næringsstofiSe* samt surstof, hvorved det igjeo
bliver mørkt (af reduceret bæmoglobin), samt optager
kulsyre. Fra baarkarnettet samler b. sig igjen i b.-
aarerne (k), der munder ind i bøire bjertebalvdel det
store kredsløb. B.-kredsløbet beskreves første gang
(1628) i sin belbed af englænderen Tora. Harvey (s. d
(Se Puls og Menneskets anatomi.)
Blod (folklore), baade af mennesker og dyr, har spfl-
let en overordentlig stor rolle i menneskets overtro til
alle tider. B. blev anseet som bærer af livet og antoges
at bave en forsonende, belivende, helbredende og under-
gjørende virkning. 1 de forskjellige religioner er b.
blevet tillagt stor betydning som middel til at afTeode
gudernes vrede og vinde deres gunst Nydelse af men-
neske-b. ved religiøse ceremonier bar været almindelig
(ogsaa hos enkelte kristne sekter) og har boldt sig til
den sidste tid. Homer lader skyggerne fra underver-
denen faa liv ved at drikke faare-b.; de gamle nord-
mænd troede at kunne overføre paa sig et vildt dyn
mod ved at drikke b. af det. I folkemedicinen er b.
blevet anvendt som middel mod mange sygdomme (f.
eks. epilepsi). For særlig virksomt ansaa man b. af
henrettede og menstrual-b. Det omskabte menneske
faar sin skikkelse igjen ved at nyde menneske-b.; paa
samme maade kan elskov opvækkes. Svartebøger, som
skrives, og kontrakter med den onde bør undertegnes
med b. Fostbroderskab sluttedes ved at blande b. Som
retslig bevismiddel blev b. brugt, idet man antog, at deo
dræbtes saar begyndte at bløde, naar morderen kom
ham nær.
Blodaarer, vener, de aarer, som fører blodet fra
legemet til hjertet. Se forø\Tigt Aare og Menneskets
anatomi.
BlodafPøring fremkommer, naar der fra et sted i
mave-tarmkanalen optræder en blødning. Findes denne i
mavesækken eller i den øverste del af tarmkanalen, \i\
blodet dekomponeres og blandes med ekskrementeme. som
bliver sorte, tjæreagtige. Ved blødning i den neder^'
del af tarmkanalen findes blodet som blodklumper i af-
føringen eller som blodstriber udenpaa denne, saaledes
som det sees ved bæmorrhoider. — Se ogsaa Blodgang.
Blodaker (aram.-græ. akeldamach), en aker nær Jeru-
salem, som presteme kjøbte for Judas' forræderløn til
begravelsesplads for fremmede (Matt. 27, 7). S. f. Hinnoms
dal ved «det onde raads bjerg» vises endnu en mark,
som skal være denne b.
Blodarmod, se Anæmi.
Blod, blaat, se Blaat blod.
Blodbrækning (hæmatemesis), opkastning af blod.
enten som en mørk, flydende eller klumpet masse i
modsætning til blodet ved blodspytning) eller som en mere
grumset («kaffegrud»), er et symptom paa en alvorlig
lidelse i mavesækken (mavesaar eller mavckræfl^ D*"-^
foreløbige behandling er ro og smaa isstykker, som ned
svelges, samt absolut diæt.
COaptation @ sammen-, til-
pasning.
COarse (e) grov, raa.
coasaer (?) itvæiike.
coassurance (f) r. gjensidig
forsiltring.
COast (e) kyst; seile langs ky-
sten,
coasting @ kystparti, o.-pllot
l^endtmand.
coat (e) flrak ; belæg ; pels ; ham :
(of arms) vaabenslfjold, (of mail)
panserskjorte; klæde; bela?gge,
overtnekke. COating lielæg ; over-
træk.
coax (e) godsnakke (med).
cob de) tioved(formet gjenstand),
klump; stor kar: mange.
cobalt (e) ft (?) m, kobolt.
CObaye (£) m, marsvin.
cobble @ flikke, lappe, cob-
bier lappeskomager ; ftisker; isvin
at drikke gjennem et stråa.
COble w lakaeranger(baad).
CObweb @ kingel væv.
cocagne (?) r. alarafrenland.
måt (m) de c. sj^ttendemaLstang.
cocarde (?) f, kokarde: (hatte)
sløife; hoved. cocardler m.
kjæk fyr, soldat.
cocasae (?) grinagtig.
COCCiferona @ bierbærwd^
coccinelle (?) f. («ooi.^ msnrf •
coctae (?) m. dilifeDoe; ae*^
postskib.
ooctaenllle (?) f. kocixiuU^
(farve): sKloldlas.
coctaer ® gjøre indsnit. ba»
(ogs. cActaer) bMljrkke (om Itrti*
COChcr (?) m, kvak.
1077
Blodbyld— ^Blodmad
1078
coctaére— cock-pit
Blodbyld, lægmandsudtryk for en byld i huden med
sterk betændelsesagtig blodoverfyldning omkring («kong»,
stor furunkel eller absces).
Blodbøk, varietet af vor almindelige bøk med dybt
mørkerøde blade; tilsvarende varietet haves af flere
andre trær, f. eks. hassel; de tinder endel anvendelse
som pr3'dplanter og frembringer god farvevirkning ved
sammenstilling med lysløvede trær.
Blod-Egil, ifølge «Knytlingasaga» en mand af mægtig
dansk æt, blev af Knut den hellige udnævnt til høvding
paa Bornholm. Efter en kamp med venderne dråk han
af øllet, hvori der var løbet blod, og fik derfor sit navn
B.-E. Da han trods kongens paabud ikke skriftede sin
synd og tilmed drev vikingefterd, blev han afsat, men
levede fremdeles paa Bornholm. Saa forsvandt imidler-
tid et stort norsk kjøbmandsskib, og da Olav Kyrre bad
sin svoger Knut undersøge, hvordan dette var gaaet til,
viste det sig, at det var B.-E., som havde plyndret det
og derpaa brændt det med hele mandskabet. Knut lod
ham saa hænge.
Blodforgiftning, et lægmandsudtryk for en fra et
saar adgaaet infektion. Naar der f. eks. fra et stik-
eller snitsaar paa haanden sees rødme i omkredsen og
rede striber opover armen, et tegn paa, at infektionen
breder sig med lymfekarrene (Igmfangit), tales der om
b. Som oftest stanser infektionen ved de nærmeste
lymfekjertler (f. eks. i akselhulen), undertiden gaar den
videre. Det første tilfælde kan vistnok ledsages af høi
feber og svær afkræftelse, men helbredes dog i løbet af
forholdsvis kort tid, medens det sidste tilfælde (det
populære: sygdommen er gaaet over i blodet) er en livs-
farlig tilstand (se P y æ m i).
Blodfuldhed (plethora), en sygelig tilstand, som
grand til hvilken man tidligere antog en forøgelse af
blodmængden. En saadan er neppe tilstede, i alle til-
fælde ikke varig. Det synes snarere at dreie sig om en
abnorm fordeling af blodet, ofte i forbindelse med hjerte-
hypertrofi, med deraf følgende lokal blodoverfyldning af
nsse organer som lijernen, huden o. a. Personer, som
lider af b., har derfor et særligt udseende, idet huden
er svulmende med sterk karfyldning især i ansigtet.
Der er i regelen sterkt udviklet fedme. Der er tilbøie-
lighed til 1^'ertebanken, svimmelhed, susen for ørene,
hæmorrhoider. Tilstanden skyldes i mange tilfælde en
for rigelig optagelse af næringsmidler og findes derfor
oftest hos sterke spisere.
Blodgang (dysenteri), en sygdom, hvis smittestof endnu
ikke altid er sikkert paavist; tildels dreier det sig vistnok
ora \isse former af amøber. B. optræder navnlig i de
sydlige og tropiske lande, i de nordligere er den sjelden.
Den optræder ofte epidemisk, navnlig hvor de hygieni-
ske forhold er slette, som under krige, i fængsler o. s. v.
Smitten synes oftest at indføres med drikkevandet og
bredes ved ekskremen terne. Den har sit sæde i tyk-
tarmen, hvis slimhinde er sæde for sterk betændelse.
Hovedsymptomet er en voldsom diarrhoe, ofte 40 — 50 gange
eller mere i døgnet. Afføringen er blandet med slim og
blod og materie og ledsaget af sterke smerter. Almen-
befmdendet er sterkt lidende. Under epidemier kan
dødeligheden være stor. Undertiden bliver sygdommen
kronisk og kan strække sig over aar.
cochére (f): porte (f) c. ind-
kjsrwlaport.
coehet (f) m. hanekylling.
cochevis ® m. toplerke.
COChineal @ skarlagenrødt
rarvettor.
cochleary, cochleate(d) ®
«ocglehosdannet.
cochléaria (f) m, siOørbugsnrt.
cochoir ø m. baandknlv.
OOOtaon (?) m. svin(emød); (de
mer) (n)i8e; (acy) svinsk.
coctaonnaille ® r, sul ; svineavl.
coctaonner (f) faa griser: søle.
slurve.
coctaonnet (D m. grisunge;
(tolvkantet) terning.
COCk (e) hane; kran; tunge,
viser; (bø)8aate; stette til veirs,
kneise (med), spldse; spænde;
Blodgjødning, kunstgjødning, der fremstilles af tørret
blod af husdyrene, ofte dog tilsat mindre værdifulde
stoffe. Indholdet af plantenæringsstoffe er derfor meget
varierende; i regelen er b. dog for dyr, idet kvælstof,
der er det vigtigste værdistof deri, kan faaes i billigere
og i lettere opløselig form i andre kunstgjødninger som
chilesalpeter o. 1.
Blodheien, se Avaldsnes.
Blodhoste (hæmoptyse), blodsp3rtning, er som oftest
foraarsaget af en blødning i lungerne og i de fleste til-
fælde et symptom paa lungetuberkulose. Blodfarvet op-
spyt kan dog ogsaa forekomme ved andre lungesygdomme
(lungebetændelse, lungeinfarkt, t^ertesygdomme). I mod-
sætning til det opkastede blod ved blodbrækning (s. d.)
er det ophostede blod lyserødt og skummende. Den
foreløbige behandling er absolut ro, smaa isstykker i
munden, ispose paa brystet og hostestillende midler.
Undertiden sees god virkning efter en spiseskefuld kjøk-
kensalt, sgm sluges ned med lidt vand.
Blodhevn er den hevn, som en dræbt persons slegt-
ninge udøver ved at dræbe banemanden selv eller nogen
af hans paarørende. Den er meget alm. hos folk paa
lavere kulturtrin og ansaaes hos de gamle nordboer endog
som en hellig pligt, en opfatning, som ogsaa fandt ud-
tryk i den ældste lovgivning. Kun langsomt lykkedes
det stat og kirke at faa b. afskaffet, saaledes i Norge
eg. først mod slutten af Haakon Haakonssøns regjering.
(Se ogsaa Vendetta.)
Blodigle (hirudo officinalis). Der findes to arter.
Den graa eller tyske b. er paa rygsiden olivengrøn
med seks livlig rustrøde, sortplettede striber, paa bug-
siden gulgrøn med sorte pletter og striber. Den grønne
eller ungarske b. er paa rygsiden sortgrøn med seks
gulrøde, sortplettede striber, paa bugsiden olivengrøn,
sortrandet, uden pletter eller striber. I begge dyrets
ender findes sugeskaale. Den mindste angiver hoved-
enden. Her findes tre smaa skarpe «tænder», hvormed
b. kan bide hul i huden. Den kan opsuge en forholdsvis
betydelig mængde blod. B. anvendes nu, da man kjender
faren for den infektion, der kan udgaa fra saaret, meget
sjelden. Tidligere anvendtes b. som aflcdende ved be-
tændelser. Den t kunstige b.» er et nu ikke mere an-
vendt apparat, som skulde erstatte b. Det bestod af en
liden kniv og en liden sugepumpe.
Blodkar, se Menneskets anatomi.
Blodkongestion, en sygelig forøget blodoverfyldning
til et organ, t^indes navnlig som symptom ved hjerte-
sygdomme, men kan ogsaa findes ved visse nervøse
lidelser, særlig hos saakaldte «blodfulde» (s. d.) individer,
og beror da paa en forstyrrelse i virkningen af blod-
karrenes nerver.
Blodkredsløb, se Blod.
Blodludsalt, se Cyan.
Blodlus (schizoneura lanigera), en bladlusart, der suger
paa æbletrærnes grene og derved frembringer kræft-
agtige saar og svulster paa disse. Udskiller paa ryggen
et hvidt uldlignende vokssekret, der bedækker lusene.
Meget skadelig, men trives heldigvis ikke her i landet.
Blodmad. Blandt de eggehvidestofrige næringsmidler
er slagtedyrenes blod det billigste. B. egner sig derfor
særlig som folkenæringsmiddel. Størstedelen af egge-
brette op, sætte paa snur; afVette
kamphaner, a choek-and-bnll
(•tory) ammestuefortælling.
eockade @ kokarde.
COCkatOO ^ kakadue.
cookatrioe (e) basilisk.
cock-ctaafer @ oldenborre.
cocker (e) dægge for; elsker af
hanekampe; fuglehund.
OOCkerel ® hanekylling.
COCket (e) toldpas.
cock-taorse @ HJephest.
COCkle (s) (bot.) klinte; raigræs;
t^ertemusling; rynke, kruse (sig).
C.-atalrs vindeltrappe.
COCk-loft (e) mørkeloft.
cockney (e) bymenneske, bjem-
fødlng. is. londoner.
COOk-pit (e) hanekampplads;
(^Jøudtr.) lasaret.
1079
oock-roaota— coercltif
hviden er blodets røde farvestof (hæmoglobin). Dette
indeholder jern i en form, som let kommer organismen
tilgode. Blod har omtrent samme eggehvidemængde som
^jød (18 pct.)f men ikke fedt og kulhydrater. Disse til-
sættes derfor under tillavningen (nyretalg, mel, gryn og
sakker). Svineblod ansees for bedst. De tider er forbi,
da der herskede fordom mod b. Hos os spises den mest
som klub, pølse og pudding.
Blodmel, fint pulveriseret blodgjødning (s. d.).
Blodomløb, se Blod.
Blodpenge. 1. Penge, der modtages som løn for at
udføre et mord. 2. Den belønning, som (især i England)
i 17 — 18 og begyndelsen af 19 aarh. angiver og vidner
fik i forskjellige kriminalsager. 3. I Matt. 27, 6 kaldes
Judas' forræderløn b.
Blodpis. 1. (Med.) (hæmaturi). Udtømmelse af blod
sammen med urinen. Aarsagen er en blødning fra nyreme,
blæren eller urinrøret, i regelen begrundet i betændelse,
sten- eller svulstdannelse paa disse steder, eller i en
traumatisk læsion af disse organer. I andre tilfælde
indeholder urinen ikke blod som saadant, men kun op-
løst blodfarvestof (hæmoglohinuri)^ særlig under ind-
flydelse af visse gifte (klorsur kali, arsenik o. fl.). I
tropeme, specielt Ægypten, forekommer endemisk en
b.-sygdom, der beror paa irritation af urinveiene ved en
parasit (dutomum hæmotobium). — 2. (Vetr.). Rød-
syge, rausot, hæmoglobinuri. En ofte dødelig
sygdom hos kvæget med udskillelse af opløst blodfarve-
stof i urinen. Hyppig i Norge. Skyldes en blodlegeme-
snylter, protozo (s. d.), piroplasma bigeminum^ først paa-
vist af Babes 1888. Overførelse af smittestoffet sker ved
forskjellige arter af midden ixodes, hos os sands3mligvis
ved i. hexagonus («flaat»). I vort land er der ydet bidrag
til svgdommens belysning af dsrrlæge A. Kragerud.
Blodplader, se Blod.
Blodplasma, se Blod.
Blodprop (thrombe). Koagulation af blodet i levende
live inde i hjertet eller i et blodkar (hyppigst en blod-
aare, sjelden i pulsaarer) kan indtræde, hvis der er be-
tændelse i aarevæggen Caarebetændelse), eller hvis
blodcirkulationen er meget langsom paa grund af svæk-
ket hjertevirksomhed. Der afleirer sig da en paa aarens
væg fasthængende fast masse af fibrin og blodlegemer,
som kan fylde karret helt og fuldstændig hindre blod-
cirkulationen gjennem det. — Den samme proces er det,
som foregaar, naar blødningen fra et snitsaar stanser af
sig selv; de overskaarne blodkar lukker sig ved hjælp
af en b. — Af en saadan b. kan der f. eks. ved en rask
bevægelse løsne et stykke, som da vil svømme videre
med veneblodet til hjertet og derfra til lungerne; er
stykket stort, kan det tilstoppe en hel lungepulsaare, og
døden indtræder da pludselig, medens en liden b. kun
giver anledning til en begrænset lidelse (infarkt). — Fra
venstre hjertehalvdel kan en b. gaa ud i pulsaarerne og
stanse blodtilførselen til vedkommende legemsdel, f. eks.
til en del af hjernen. Denne del kan dø hen.
Blodpølse, se Blodmad.
Blodregn og blod sne. Med regn eller sne falder
undertiden et støv, hvis farve er rød, brun eller rødbrun.
Det kommer ofte fra Qerne egne, baaret af de øvre
luftstrømme, som fra Nord-Afrika til Italien og Alpeme,
Blodmel— Blodstansning
1080
OOOk-roach ($\ kokerlak.
COOkspur (§) banespore; slags
hagtorn.
COOkaure @ skraasikker.
COOk«wain (e) kvartermester
(paa band).
COektail (g) hest som bærer
halen hølt.
. eoeky 'e) nmevis, nebbet.
COCO OD ™* kokas(nød); lakrls-
vand; eg; sko; fyr.
COCOa (e) kokuspalme; kakao.
COCOdés (f' m. udhaler.
oocodette ® r. kokotte.
COCOn (f) m, COCOOfl (e) puppe-
hylster, kokon.
COCOner ^ spinde sig Ind.
eoCOtier (t) m, kokuspalme.
til Madeira og Kanarieme. Ansaaes tidligere tildels som
et ondt varsel.
Blodrensende midler, i regelen afførende stoffe, som
ved sin virkning skulde «fortynde og rense» blodet. De
anvendtes tidligere meget, navnlig ved byldcr og andet
udslet; nu kun sjelden. Blodrensende te er en blan-
ding af knuste enebær, blade af bukkeblad og sennesblade.
Blodribs (ribes sanguineum), en til ribsfamilien hø-
rende prydbusk, som stammer fra Nordamerika.
Blodrod, tepperod, se Mure.
Blodserum («blodvand>X se Serum.
Blodskam, utugt mellem slegtninge i op- og nedsti-
gende linje eller mellem søskende, straffes efter n. straffe-
lovs § 207. — B.s-børn kan ikke vinde arveret eiter
fader eller fædrene frænder ved at lyses i kald og
Igøn (se Arvefølge).
Blodsne, se Blodregn.
Blodspor. Ved efterforskning i anledning af mord of^
drab kan undersøgelsen af blodsporene, deres form. ad-
bredelsc og beliggenhed paa det sted, hvor forbrydelseo
er begaaet, eller paa de gjenstande, hvormed gjernings-
manden eller offeret har været i berøring, ofte være af
stor betydning, og det er derfor af megen vigtighed, at
saadanne merker bevares uforandret, indtil den sagkjn-
dige undersøgelse er foretaget. Til paavisning af blod
har man et fuldstændig sikkert middel i den kemisk-
mikroskopiske hæminreaktion. Som et foreløbigt, orien-
terende prøvemiddel er vandstofhyperoksydopløsning
meget anvendelig. En saadan opløsning giver i berøring
med blod en meget karakteristisk skumdannelse. For
at skille menneskeblod fra dyreblod benytter man en
af Uhlenhut og andre udarbeidet metode, der beror
derpaa, at man af kaniner, som i løbet af et vist tlds-
rum har været indsprøitet med blod af en dyreart, er-
holder et serum, som giver et bundfald ved at blandes
med blod af samme dyreart Efter indsprøitning af
kaniner med menneskeblod giver altsaa deres semm
reaktion med menneskeblod, efter indsprøitning af
hundeblod reaktion med hundeblod o. s. v.
Blodspytning, se Blodhoste.
Blodstansning. Naar et saar bløder, sker b. i rege-
len bedst ved at trykke saaret fast til med ren gaze
eller vat og anlægge en fast forbinding paa det (kom-
pression). Dette er altid nok, hvis blødningen kommer
fra en blodaare, men ikke altid, hvis den kommer fra
en pulsaare. Man kan da tillige snøre et (helst elastisk',
bind omkring det saarede lem ovenfor saaret nær-
mere l^ertet, saa at blodtilførselen til det saarede blod-
kar hindres; en saadan sammensnøring maa dog beist
ligge et par timer. — Undertiden kan man stanse blød-
ning paa hænder eller fødder bare ved at løfte ved-
kommende legemsdel høit i veiret hvorved blodtrykket
formindskes. — 1 kirurgien foregaar b. ved at gribe
blodkarrene med tænger og ombindc («underbinde» ' dem
med traad. — Endelig anvendes ogsaa blodstillendc
midler (stgptica, hæmostatica), saadanne, som enten
bevirker koagulation af blodet og thrombedannelse i d<.
blødende kar (klorjern), eller som ved indvirkning paa
karvæggens muskulatur bringer karret til at trække sic
sammen (adrenalin). Meget varmt (50^ C.) eller iskold:
vand har en lignende virkning. Andre stoffe ergotin.
OOCOtta ® r, kokotte; betæn-
delse i ølenlasgene; kMserolle.
COCtile @ bågt. bnendt. stegt.
COCtion (e) ft 0 r. kogning; 0
ogi. fordøielse.
COCU (?) m, lianrel.
COd @ belg; (tesUkeDpang:
torsk, kabliau = COd-flata.
COde (e) & (D ID. lovbog.
codger i^ gnier ; gammel sterling.
if». codify 'f- k»i«; -
flære.
CO-efReiency -^ medrirkntr^
eo-efneieat ^^ncdrirteiKir
ooeree i^ tvinge,
ble®
coerelbL.
coerdon ^^,
tvang. Indsknenknimg.
ooerottif ®.
tvingende, li-angs-.
itrykkrt.c.
1081
Blodstensmalm— Blokade
1082
hydrastis o. s. v.) tåges ind og frembringec gjennem kar-
nérverne en lignende, men usikker virkning. Den blø-
dende legemsdel skal holdes i absolut ro, hvorved
thrombedannelsen i blodkarrene begunstiges.
Blodstensmalm bruges tildels ved jernverkerne som
benævnelse af jernglansmalm (s. d.).
Blodstigning, se Blodkongestion.
Blodstillende midler, se Blodstansning.
Blodstyrtningy sterk, pludselig optrædende blødning
fra lungerne (se Blodhoste) eller mavesækken (se
Blodbrækning). Aarsagen er i regelen tuberkulose
for lungemes, mavesaar for mavesækkens vedkommende.
Blodsved. 1. (Med.). Hos hysteriske personer kan
der paa grund af forstyrrelser i nervesystemet og deraf
følgende abnorm indvirkning paa blodkarrene sees blod-
fånet sved. 2. (Vetr.). B. er en, navnlig hos ædle
heste af og til forekommende eiendommelig form af
draabeformige smaablødninger paa huden. Betegnelsen
b. er uheldig, da lidelsen, der iøvrigt er ret gaadefuld,
intet har med sved at gjøre.
Blodtransfusion, indsprøitning af blod fra et menne-
ske i et andet menneskes blodaarer, anvendtes tidligere
af og til for at erstatte store blodtab eller for at ind-
føre friske blodlegemer ved visse forgiftninger (kuloksyd-
forgiftning). B. er nu fuldstændig forladt, dels fordi den
var besværlig at udføre og medførte stor fare, særlig fare
for hæmolyse (s. d.) og udbredt thrombedannelse (s. d.), og
dels fordi nytten derved i mange tilfælde var proble-
matisk og den samme effekt i hvert fald efter blodtab
kan opnaaes ved intravenøs eller subkutan indsprøitning
af en saakaldt «fysiologisk» kogsaltopløsning, d. e. en
kogsaltopløsning paa 0.8 pct., svarende til blodets salt-
gehalt. — Transfusion af dyreblod i saa stor mængde,
at det skulde kunne gjøre nogen nytte, medfører livs-
fare og har aldrig været praktisk anvendt.
Blodtrykket i de store arterier hos mennesket an-
tages at svare til omtrent 140 — 160 mm. kviksølv og af-
tager mod periferien for i veneme at nærme sig til og
tilsidst gaa ned under 0. B. kan maales ved hjælp af
et manometer, der sættes ind i en større arterie (kymograf),
eller ved forskjellige sindrig konstruerede «tonometere»,
der anbringes udenpaa huden over en arterie.
Blodudtrædning, se Blødning.
Blodvand («blodserum»), se Serum.
Blodvidne, martyr.
Blodøre, hos hunden, en blodudtrædning (hæmatom)
i det løse bindevæv mellem ørebrusken og huden.
Blodøm. I vikingetiden brugte man som en for
en fiende særlig vanærende dødsmaade at «riste b.»,
d. e. skjære ribbenene løse fra ryggen og trække lungerne
ud 'gjennem aabningen.
Bloemart [blumartj, Abraham (1564—1651), hoU.
maler og raderer, en af de betydeligste italieniserende
hollandske malere. Malte bibelske og mytologiske bil-
leder, landskaber med staffage og portræter. Af hans
mange elever er de belgendteste : Jan Both, Poelenburg
og Honthorst. Af hans fire sønner, som alle var kunst-
nere, var Cornelius B. (1603—80) den betydeligste.
Bloemfontein, brit. Syd-Afrika, hovedstad i Oranje-
kolonien. før i boer-republiken Orai^e Vrystaat, 30 km.
s. f Medder River, 1377 m. o. h., med ca. 12 000 indb.
cæur— ootaere
Ligger ved jernbanen Port Elizabeth — Pretoria, som fra
B. sender en sidelinje mod øst til Ladybrand. Bekjendt
for sit varme, tørre, særdeles sunde indlandsklima, som
har vist sig særlig gunstigt for brystsvage.
Blols [blwajf Frankrige, hovedstad i depart. Loir-et-
Cher, Orleannais, ved Loire, mellem Orleans og Tours,
76 m. o. h., 22 000 indb. Slottet hører til Frankriges
vakreste historiske mindesmerker. Eddik- og hanske-
fabrikation. B. (Blesae), hovedstad i grevskabet Blaisois
tilfaldt 1498 kronen.
Blok, Petrus Johannes (1 855—), hoU. historiker,
studerede i Leyden, professor 1884 i Groningen, 1894 i
Leyden. Blandt hans verker bør nævnes: «Eene hol-
landsche stad in de middeleeurven» (1883) og «Geschie-
denis van het nederlandsche volk» (5 bd. 1892—1901).
Blok) af træ eller jern, med én, to, tre eller fire
runde skiver af pokkenholt eller jern, som et taug
(løberen) løber over. Skiven dreier sig om en nagle,
alm. af jern; aabningen, som skiven sidder i, kaldes gat,
s k i v g a t, og det
ydre af b., som
omslutter skiven,
kaldes huset.
Omkring en træ-
b. ligger ofte en
st rop af taug;
denne hviler i en
hulrand , g r ø-
pingen. Jern-b.
er noget ander-
ledes indrettet.
En patent-b.
har ruller om
naglen, som for-
mindsker friktio-
nen. En kløttre
(klode) er en
ganske enkel b.,
som bare bestaar
af en rund træ-
klods med et hul
gjennem, uden
skive. — To b. med taug kaldes talje (takkel, gjein);
se disse ord.
Blokade kaldes en fremmed magts afsperring af en
egn eller et sted, saaledes at alt almindeligt samkvem
med udenverdenen stanses. B. af sjøveien til havne og
kyststrækninger er af speciel folkeretslig betydning. Alm.
b. er kun mulig ligeoverfor fiendtligt territorium i krigs-
tid. Neutrale magter har ikke handelsfrihed med blo-
kerede havne og kyster, og de skibe, som ikke respek-
terer b., kan tåges som god prise. Norske skibsfisrere
er ved kgl. kundgjørelse af 30 april 1904 forbudt at
søge at trænge ind i blokeret havn. Ifølge Pariserdeklara-
tionen af 16 april 1856 maa b. for at være forbindende
være effektiv, d. e. tilstrækkelig maritim styrke maa
virkelig hindre adkomsten. Endvidere skål b. være
notificeret, saavel ved diplomatisk meddelelse fra
vedk. stats regjering til de neutrale magter som fra
chefen for den blokerende styrke til vedk. havnes autori-
teter. Neutrale fartøier faar i regelen en vis frist til
Blok : 1 og 2 enkelt og dobbelt blek med
taugstrop; 3 og 4 samme med jerustrop;
5 metalblok; 6 kasteblok; 7 patentblok;
8 skjødblok; 9 stjerteblok; 10 flolinblok.
cænrDm, bJerte;mod; midte;
hjerteblad; IOerne(hus); Hjerneved.
par cænr udenad.
CO^val {^) samtiditf.
co-exiat Ifi), coexiater ® be-
«tu ftamtidig.
coffee @ kaffe, c.-room kafé.
coffcr V!, eofrre ff) m, kiste.
kM»«. Skrin. cofTre-rort (?) m.
pengeskab. COlFrer putte i bul-
let. eoffret m. skrin: feske.
eoffin (e) (liK)ki8te; krsemmer-
bus; lægge i (lig)klsle.
cofldéjuMeur d) m, med-
kautioniat.
COg (e) rorfnlske (terning); be-
Btette med takker; tand (paa t^ul).
COgency @ styrke. overl>evi9en-
de kraft. COgent tvingende.
COgitate (g) tænke. pønae. CO-
gltanve tænksom.
cognaaaeCQ f. (bot) vlld kvae.
cognate (o) besiegtet. cogna-
tiofi slegtskab (paa mødrene side).
cogne (f) m, konstabel.
cognée (f) r, (stor)øk8. cogner
slaa ind ; støde ; prygle.
COgnition @ erHJendelse.
Cpgnlzance @ kundskab; Ju-
risdiktion ; retslig undenøgelae.
foriaør.
cognomen @ tilnavn.
COgnovIt @ indstevntes erHJen-
delse (a r klagens berettigelse).
cohabit (e), eohabiter (?) bo,
leve sammen.
cotaabltation @ & (?) r, samliv.
cotaere @ hænge sammen. CO-
taérence (f) r, coherency («)
1083
eotaesion— coir
at løbe ud af de blokerede havne. — Ved «fredelig b.»
forstaaes, at en stat søger at fremtvinge indrømmelser
eller opreisning af en anden stat ved uden at erklære
denne stat krig at blokere dens kyst eller en eller flere
af dens havne. Retten til at opbringe fartøier, som
krænker saadan b., er omstridt. Folkeretsinsti tutet ud-
taler sig i 1887 for, at disse b.-brydere skal kunne tåges
i midlertidig forvaring uden ved frigivelsen at have ret
til erstatning; England hævder at kunne opbringe dem.
Blokadebryder, skib, almindeligvis hurtiggaaende,
der gjennemtrænger eller søger at gjennemtrænge en
havns blokade. Hvis saadant lykkes gjentagende, regnes
blokaden ikke som effektiv.
Blokbøger kaldes de ved træsnit fremstillede bøger
fra tiden før og kort efter de bevægelige typers opfin-
delse. Da fremgangsmaaden betingede et ensidigt tryk,
maatte to og to blade klæbes sammen for at skaffe sam-
menhængende tekst. De opbevarede b. er gjeme af
folkeligt indhold med talrige illustrationer og kort tekst
som «Dødedanse», «Biblia pauperum» (s. d.) o. s. v.
Blokere. 1. Ved militære midler at afsperre en
fremmed magts territorium (fæstning, havn m. v.) fra
samkvem med udenverdenen (se Blokade). — 2. At
sætte en type omvendt (J) for at antyde, at det mang-
lende bogstav senere vil blive indsat. — 3. At hindre
en arbeidsgiver fra at faa arbeidere for derigjennem at
tvinge ham til eftergivenhed. (Smlg. Boycotting.)
Blokfonner, større stempler, udskaaret i træ, der
bruges til trykning af tøi, voksdug og tapeter.
Blokhus, en til vagthold og forsvar opført bygning
af træ eller sten; tag og vægge beskyttet mod beskyd-
ning ved jorddækning. Moderne b. er indrettet for in-
fanteribesætning, mitraljøser eller smaat skyts og udføres
i regelen provisorisk umiddelbart før eller under en
krig. De anvendes saavel
til selvstændigt forsvar som
til støtte for andre for-
skansninger (gravforsvar,
se Kaponiérer). Betyd-
ningsfuld var englændernes
anvendelse af b. i sidste del
af Boerkrigen (1899—1902)
paa etappelinjer og ved
pacificering af landet. — I
ældre tid havde solid laf-
tede tømmer-b. tilstrække-
lig modstandskraft (heraf navnet), og de anvendtes da
selv ved permanente fæstninger. Ved de provisorisk be-
fæstede «posteringer» i vore skogrige grænsetrakter spil-
lede de laftede b. under tidligere tiders krige med Sverige
en fremtrædende rolle. De var i regelen kun indrettet
for infanteriforsvar, undertiden ogsaa for kanoner.
Blokhus, d. badested i Jylland ved Skagerak; har
redningsstation ; lidt fiskeri.
Blokkebær, se Lyngfamilien.
Blokskib, ældre, afrigget, forankret krigsfartøi, der tid-
ligere anvendtes til forsvar af havne, indløb el. 1., altsaa
et slags flydende batteri. B. brugtes f. eks. i slaget paa
Kjøbenhavns red 2 april 1801.
Bloksystem (bloksignalsystem), først anvendt i Eng-
land. Benyttes især paa dobbeltsporede jernbanestræk-
Blokådebryder— Blom
1084
Blokhus: a skydehuller.
ninger for at jnuliggjøre afsendelsen af mange tog med
korte mellemrum og uden fare for, at de paa strækningen
mellem to stationer skal indhente og paalgøre hiDanden.
Banelinjen mellem stationerne deles i to eller flere blok-
intervaller ved etablering af blokposter, udstyret mrd
signalmaster (bloksignaler) og i indbyrdes telegrafisk for-
bindelse. Denne forbindelse kan enten blot fremkalde
et avertissementssignal, hvorefler blokposten stiller sit
mastesignal, eller den medfører en saadan mekanisk af-
hængighed, at mastesignalet ikke kan trækkes til stil-
lingen «fH bane», med mindre det i forveien er udlest
(deblokeret) ad elektrisk vei af naboblokposten. som
derved samtidig blokerer sit eget signal. Saa længe et
tog bevæger sig over et blokinterval, er dette sperret
ved stopsignal for alle følgende tog, til naboblokpostni
har meldt toget ude af intervallet. Paa enkeltsporede
strækninger hindres paa lignende maade ved b., baade
at togene kjører mod hinanden og indhenter hinanden
De apparater, hvorigjennem de elektriske meldinger
træder synlig frem for blokposten, kaldes blokapparater;
de forekommer i mange forskjellige konstmktioner.
hvoraf hos os særlig er kjendt system Siemens & Halske.
Bloktind, en spids Qeldtop (1032 m.) s. f. TjongsQordeD
i Rødø herred, Nordlands amt.
Blokzijl (Blokzyl), havneby i Nederlandene ved Zai-
dersjøen.
Blom, Christian (1782—1861), n. assurancedircktør
og skibsreder, har bl. a. skrevet musiken til Bjerregaards
«kronede» norske nationalsang «Sønner af Norge> (1820.
Tekst og musik blev efter priskonkurrance belønnet med
100 spd. hver. Broderen Fredrik B. (1769—1806, dt»d
i Vestindien, var en bekjendt violinist.
Blom, Gustav Peter (1785— 1869), n. embedsmand.
politiker og historiker. B. blev sorenskriver 1810 og
sendtes 1814 som 2den repræsentant for Jarlsberg til
Eidsvold, hvor han sluttede sig til det Wedel^ske unions-
parti. Hans dagbog herfra (offentliggjort i «Historisk
tidsskrift» 3 r., 1 bd., 1888) er interessant. 1826 ble\ B.
byfoged i Drammen og var 1831 — 57 amtmand i Buske
rud. Han repræsenterede Drammen paa aUe storting
1830—48, undtagen 1845. Han havde her betydelig
andel i en række af de største og vigtigste lovarbeider
fra hin tid. B. bidrog meget til at gjøre Norge kjendt
i udlandet ved sine verker «Das K6nigreich Nor^egen,
statistisch beschrieben» (1843) og «Geschichte der Staats
verånderung Norwegens» (1858, n. udg. 1860). Forfatter
af den anonyme, kulturhistorisk interessante novelle
«Før og nu».
Blom, Hans Ørn (1817—85), foreg.s sen, n. forfatter,
en tidlang ekstraskriver i finansdept., deltog som fri-
villig i den dansk- tyske krig i 1848. 1 brochoren
«Upartisk betragtning af vor litteratur» (1840) viste han
sig som ivrig tilhænger af Wergeland. B.s digte o^
og noveller er uden betydning, derimod spillede hans
teaterstykker trods sin ufuldkommenhed en vis rolle i
en paa dette omraade fattig tid; han gjorde særlig
lykke med vaudevillen «Tordenskjold» (1847). I anledning
af hans entusiastiske rimbrev til Vilhelm Wiehe, dj
denne forlod Christiania theater, skrev Ibsen sit b^
kjendte digt «Aabent brev. Til digteren H. 0. Blom
(1859).
sammenhfeng. coherent (e), oo-
hérent 0 sammenhængende.
COhesion (e) sammenbæng.
COtaéalon (f) r. kohæslon.
COhealve (ei sammenhængende.
cohobate ^é\ cohober (D de-
stillere flere gange, rektiflcere.
cohort (e). cohorte © r, ko-
hort, skare.
COhue © f, sverm; virvar.
COi (f) rolig, stille.
COif (e^ hue (særlig den Juridiske
doktor-).
coiffe ® r, kappe; hue; fOr;
seieraskjorte.
coiffer ® Uidække hovedet;
frisere; klæde (om hovedtøi). se
C. ogs. drikke sig paa en pisk.
se C. de vtere indtaget i.
COiffeur (D m, frisør.
I f. kappe, haarpynt ;
coiffiire I
frisure.
colen(e) (p) (stiDkile.
COilie) opkveile; (taug)kveil.
colfi @ mynt ; pnege, mynte ;
lage. smede, dlgte.
COln (f) m, kile: (mynt)stempel.
præg: hjørne, (af)krog.
coinage iV) prægning, royntning;
opdigtclse.
ooinolde (el eotncider
tneflfe. falde sammen.
coinciden(»e tfi. ooTncidence
(2) f. sammenftiW: samroentnrf
coinefdent ^ coTooideiit '
sammenfaldende, kongrueat
OOTng ^ m. (bot) kvar.
COTon (X) m. kHfon.
COir (e^ kair. koknsbast. 4aa|-
verk.
1085
Blom— Blomst
1086
Blom, Otto Emanuel (1830—1903), d. offlcer og
krigshistoriker. Har skrevet en mængde afhandlinger
om artilleriets teknik og anvendelsen af skydekunstens
teori i praksis. Vandt 1862 det t Norske militære tids-
skrifts> guldmedalje for besvarelse af kaliberspørsmaalet.
Blom, Peter (1828— X n. geistlig og forfatter, f. i
Drammeo, cand. teol. 1854, 1858 — 64 prest ved den norsk-
sveDske legation i Konstantinopel, derefter sogneprest til
Valle (indtil 1880) og siden til Vardal og Hunn. For-
uden endel andagtsbøger og digte har B. skrevet
fæDgslende skildringer fra Østerland (1870 og 1875) og
værdifulde topografiske arbeider om Valle (1895) og Var-
dal (1899). B. studerede i sin ungdom musik; af hans
kompositioner, tildels til egne digte, har endel været
offeDtlig opført.
Blomberg, Knut Hugo (1850—), sv. jurist, professor
ved Upsala universitet, har bl. a. forfattet fremstillingen
af de tre nordiske landes forvaltningsret i c Nordisk rets-
encyklopædi».
BJomesholm, gl. adelig sædegaard i Skee sogn, Bohus-
lån, blev gruodet 1625 af den holstenske adelsmand
Anders Blome, som dog snart igjen solgte den til Gerlof
Nettelhorst, kansleren Jens Bjelkes svoger. Efter land-
skabets afstaaelse til Sverige kjøbtes B. med tilliggende
gods (10 fuldgaarde i Skee sogn) af den bekjendte sv. gene-
ralguvernør i lenet, Rutger von Ascheberg.
Blomkaal, se Ka al.
Blomkaalsop (sparassis crispa), tilhørende køllesop-
pene, en spiselig og meget velsmagende sopart af indtil
et menneskehoveds størrelse; den ligner af udseende
biomkaal, hvoraf navnet. B. er hos os kun fundet paa
Svanø ved Bergen og paa Haaøen ved Drøbak.
Blomkarse (tropæolum majus) af familien tropæola-
ceæ (s. d.\ en paa grund af sin lange, klatrende stængel,
sine slgoldformede, smukt tegnede blade og store, orange-
gule blomster meget yndet prydplante, som i slutten af
det 17 aarh. indførtes til Europa fra Peru. De unge
frngter og blomsterknopper, der smager som karse, bra-
ges som kapers.
Blommaert, Philipp (1809—71), belgisk forfatter,
ved siden af J. F. Willems en af de mest fremtrædende
forkjæmpere for den flamske bevægelse, har udgivet gamle
flamske digtninge og i sit verk «Aloude geschiedenis der
belgen of nederduitschers» hævdet flamlændernes kul-
turelle opgave. Denne tanke om et Nedertyskland er
ogsaa gjort gjældende af Julius Langbehn (s. d.) i hans
bekjendte «Rembrandt als erzieher».
Blommer, NilsJohanOIsson (1816—53), sv. ma-
ler. Malte især romantiske billeder af svensk natur
befolket med havfruer, alfer og andre sagnvæsener.
Minder om Moritz von Schwind. Han døde, før han
var naaet frem til fuld udvikling som kunstner.
Blommesækken, fostervedhæng hos hvirveldyrene.
Danner hos dyr med blommerige eg et reservoir for
fosterets næringsblomme og aftager i størrelse, efter-
som denne forbruges under ud viklingen. Hos de placen-
tale pattedyr er b. lidet udviklet og maa nærmest ansees
(oro et rudimentært organ. — B. staar altid i kommuni-
iation med tarmen (gjennem den saak. tarmnavle). Hos
ironioterne (s. d.), hvor ogsaa en allantois (s. d.) ud-
ikles, ligger b. altid foran denne.
colt— eollant
Blomst er et i forplantningens tjeneste omdannet skud
eller spids af et skud. En fuldstændig b. bestaar af en
aksedel, blomsterbunden (frugtbunden), der bærer
4 slags blade: bæger-, kron-, støv- og f rugtblade.
Bægerbladene er hyppigst forholdsvis faste, bredere ne-
dentil end oventil, grønne og assimilerende; deres op-
gave er mest at beskytte de indenfor liggende organer i
knoppen. Kronbladene derimod er oftest tynde og fine
med livlige, ikke grønne farver, indeholder ofte flygtig
olje og kan ved sine iøinefaldende far\''er eller ved
lugten henlede insektemes opmerksomhed paa b.;
Skematisk fremstilling af undersædig (H), omkringsædig (P)
og oversædig (E) blomst.
« blomaterbund ; b baegerblade ; k kronblade ; st støvbicrere ; f •t«vvel.
ved farvelinjer eller haarbremme veiledes dyrene ofte
yderligere til at finde honninggjemmerne. I modsæt-
ning til bægerbladene er kronbladene smalest neden-
til og denne smale del, neglen, er ofte skarp i den
brede, øvre del, pia den. Bæger- og kronbladene kan
hver især vokse sammen, og der dannes da kortere
eller længere «rør», som oventil gaar over i en «krave»
med i regelen samme antal flige, som der er sammen-
voksede blade. Overgangsstedet mellem rør og krave
kaldes «svelget». Hos begge blad-
sæt kan træffes «sporer», kræm-
merhusformede udkrængninger,
der oftest er gjemmesteder for
blomsterhonning. «Bikrone» kal-
des indkrængninger af kronbla-
dene; de kan være ret store og
Undersædig
blomst.
Omkringsædig
blomst.
Oversædig
blomst.
fremstaaende. Bæger og krone kaldes tilsammen blom-
sterdække (perigon), og naar de som her beskrevet er
forskjellig udformet, tales der om dobbelt blomster-
dække, i modsætning til enkelt blomsterdække, der
eoit te alamge, kyle; kosteskive.
COitioii (e) samleie
cojoniasanoe (D f, fælles ny-
lelse, brug.
eoke (f; m, eokea @ pl. koks.
col X; m. hals; pas; krave; sn lp.
colander ® dørslag.
colatnre (n f. aftiling.
colback ® m, lodden (busar)-
nc
col-cravate (?) m, slips.
cold (e) kold; kulde; flrysning;
forHjølelse, snue.
coldlata @ Hjølig.
COle (e) (bot.) raps.
colégataire^ m (f), medaning.
COléoptére ® m, vlngedrokket
Insekt, bille.
colére (?) f, vrede.
oolérique ® kolerisk.
COlic (e) kollk.
OOliflcnet (?) m. (nlps)ting.
COlignon ® m. droschekusk.
colima90n © m. snegl (med
bus).
colin ® m, vandhøne.
colin-maillard ® ni,bllndebuk.
colin-tampon ff) m: «'en
soucier comme de c. give no-
get en god dag.
oolique (?) r, kolik.
COlla (?) m, kolli: pakke.
collaborate (e). oollaborer ©
være medarbeider: medvirke.
collaborateur ® m. coliabo*
rater (e) medarbeider.
collaooration © f, samarbeide;
medvirkning.
oollant ® klæbrig ; stram, snæ*
1087
coUapse— oollégue
betegner to ensdannede bladsæt, eller at kun det ene er
kommet til udvikling. Mangler en b. blomsterdækkef er
b. nøgen. Støvbladeneer bladformede kun hos ganske
enkelte planter; i regelen er de støvbærere, med en
nedre traadformet «støvtraad», der paa sin spids bærer
en cstøvknap>f hvori «støvkornene»; golde støvbærere
kaldes «staminodier» (jfr. art. Støvblad). Ogsaa frugt-
bladene er kun sjelden bladformede, men danner
oftest ved sammenvoksning en eller flere stø v veie,
hver bestaaende af en «frugtknude», hvori eggene sidder,
en eller flere «grifler» og et an tal «ar» svarende til tallet
af de sammenvoksede blade (jfr. art. F r u g t b 1 a d). Er
baade støvblade og frugtblade tilstede i b., er den
«tvekjønnet», mangler det ene kjøn, er den «særlyønnet»
og da henholdsvis «hun-b.» el. «han-b.». B.s «sædighed»
af hænger af udviklingen af blomsterbunden. Hæver denne
sig kegleformig op fra b.s midte, saa blomsterdækket og
støvbærerne tilsyneladende er fæstet under blomster-
bunden, kaldes b. «undersædig»; sidder blomsterdækket
og støvbærerne paa randen af en skive- el. krukkeformet
blomsterbund, er blomsten «omkringsædig», og støweien
sidder da frit i midten afunderbægeret, som blomster-
bunden i dette tilfælde kaldes. Vokser underbægeret
derimod sammen med frugtknuden, fremkommer den
«oversædige» b.; blomsterdække og støvblade sidder her
over frugtknuden (jfr. figurerne). Bladene i b.s fire
bladsæt er hyppigst kransstillet, sjeldnere skruestillet ;
oftest staar bladene i en krans ud for mellemrummene
af nabokredsens. Tallet af blade i den enkelte krans er
forskjelligt, hos enfrøbladede er 3, hos tofrøbladede 4 og
5 almindeligst, men der forekommer ogsaa andre tal
enten i alle eller i enkelte bladkredse, ligesom der kan
være mere end en kreds af samme bladform (oftest af
støvbladene); tallet af frugtblade er derimod ofte redu-
ceret. I henseende til bladenes indbyrdes stilling i b.
tales om «regelmæssige» og «uregelmæssige» b. Hos de
første er bladene i hver kreds ensdannet og stillet med
samme mellemrum; b. bliver i dette tilfælde flersymme-
trisk ; herfra undtages dog saadanne som katost, hvis
kronblade hver for sig er skjæve, medens den hele b.
dog gjør et regelmæssigt indtryk. Uregelmæssige b. er i
regelen énsym metriske (f. eks. erteblomstrede), sjelden
ganske usymmetriske (canna).
Blomster, kunstige, efterligninger af naturlige b., er
en vigtig gren indenfor modeindustrien og gjenstand for
fabrikation i det store i Berlin, Paris, Wien o. fl. steder.
Tidligere fremstilledes især fantasi-b., men nu søger
man at komme de naturlige b. saa nær som muligt. —
De simpleste kunstige b. fremstilles af papir, de finere
af kautschuk, batist, silkeflor, taft, fløiel o. a. tøier.
Bladene udhugges med særlige Jern og gaaes efter med
saksen, aarer og ribber frembringes ved stempler, der
er graveret i den ønskede form, ligesom kronbladene
bøies med varme jern. Støvdragere og grifler laves af
silke- el. bomuldstraade, der ved dypning i en limop-
løsning faar den nødvendige stivhed, stilken af glødet
jerntraad, overtrukket med papir el. silke. De fineste
sorter farves forst, efterat de er færdige, og den natur-
lige b.s lugt efterlignes ved hjælp af æteriske oljer.
Blomsterbund, se Blomst.
Blomsterdyr, se Koral dy r.
Blomster— Blomsterstand
1088
Blomsterdække, se Blomst
Blomsterflue, se Anthomyla.
Blomsterkop, blomsterstanden hos vortemelk, s. d.
Blomsterløg kaldes i daglig tale de underjordiske,
vegetative formeringsorganer af en del prydplanter, hrad-
enten de er virkelige løg, som hos arter af liljefamilien
og narcisfamilien, eller de er knolde, som hos arterne af
ranunkelfamilien. Dyrkningen af b.s-veksterne foregaar
i størst maalestok i Holland, især i Haarlem, hvorfra
der aarlig udføres store mængder af b.
Blomstermaaned, i den norske almanak fra 1816
og i de svenske fra 1749 navnet paa mai maaned.
Blomstermalerl, som særegen kunstgren, stammer
fra Holland, hvor det i det 17 aarh. bragtes til sin største
høide af mestere som Jan Brueghel (1568—1625), Jan
Davidz de Heem (1606— 83X Abraham Mignon (1640-
79), WiUem van Aelst (1626—70), Rachel Ruysch (1664
—1754) og Jan van Huysum (1682—1749).
Blomsterplanter (phanerogamæ)^ den ene store
hovedgruppe af planterne, nemlig de, som har blomster
og formerer sig ved frø, i modsætning til de blom-
sterløse planter (cryptogamæ), som mangler blomster
og formerer sig ved sporer.
Blomstersivene (juncaginaceæ), en familie af enfrø-
bladede, hvoraf blomstersiv (scheuzeria) vokser hist
og her i vore m3rrer og trehage (triglochin) er alm.
ved strandbredder og paa sumpige steder.
Blomstersprog kaldes den fm Orienten stammende
kunst (sel am) at kunne meddele tanker og følelser
hemmelig til andre ved hjælp af blomster. Opfandet
af haremskvinder. Det østerlandske b. grunder sig paa
blomsternes navne, det vesterlandske derimod paa en
mere el. mindre vilkaarlig valgt symbolsk betydning.
som tillægges de forskjellige blomster. Allerede i mid-
delalderen var liljen symbol paa renhed og nskrid,
rosen paa kjærlighed og glæde. Farven var is«r det
bestemmende, grønt betydde haab, gult glæde og rigdom.
sort sorg o. s. fr. Blomster anvendes ogsaa som sjrmbol
for et folk, et fyrstehus etc, f. eks. liycn (fleur de lyt),
Bourbon'ernes kjendte vaaben. [Charlotte de Latoor,
«Le langage des fleurs», 13 bd., Paris 1881.]
Blomsterstand, en samling blomster, som er saa-
ledes anordnet i forhold til hinanden, at de odgjør et
afsluttet hele og danner en vel begrænset del af planten.
En b. repræsenterer et i forplantningens tjeneste staaende
Aks Klaso
af kjæmpe. of hyrdetasJK
COliapse (e) falde (trykkes) •am-
men; snmmenrald: krach.
COllar (o) krave; halabaand.
klave: snip; stavtøi; vb jfribe ved
kraven: paaltrfUCe balabaand osv.
C.*bone kraveben.
COllate (o) Jevnføre; induette
prest.
coUateral (e\ collatéral ®
Jevnsides, ifjslde-; bl-; sideslegtning.
COliateur ff; m. kaldsherre.
COllation (e! & ® f, sammen-
lif(ning; ydelse, overdragelse; for-
friskning.
collationner (r) sammenligne;
indtage en forfViskning.
COllator (e) en som konfererer;
kaldslierre.
colle (f) f, klister; løgn.
colleague @ kollega.
COllect ^ samle (sig); merke.
OOllecte (f) r. kollekt; Indkne-
velse.
colieeteur 0 m. collector
@ (ind)samler.
collectif 0. collectlve le)
samlet, fælles.
COllection Col ft ® f. (indlsam-
Hng.
collectionner (7) samle.
OOllegatary @ mcdardng
oollege ^ colléce f r. ^^
Icgium, korponlkMi; lau^. b^^
▼ersIteKsafdcUn|): hmkn tkok
OOUeflan § kolkgtenedlii'
student
OOllégieB (?) m. skotogoL
OOlleilate ^) aka«iemlsk . sti/i»-
koUeglerocdleis.
collégue (£) m. kollega.
1089
Blomsterur— Bloomfleld
1090
skudsystcm, hvis akse har eiendom melige forgrenings-
former, og hvis bhide er sterkt metamorfoseret. For-
uden blomstens fire forskjellige slags blade har b. ogsaa
høiblade; disse kaldes dækblade« hvis de støtter en blomst,
men forblade, hvis de sidder paa selve blomsterstilken.
I morfologisk henseende er der to hovedgrupper af b.:
racemøse og cymøse. Hos de første grener hoved-
aksen sig sterkere end sideakserne. Af de racemøse b.
er følgende de vigtigste: 1. Klasen, som har stilkedc
blomster paa en forlænget hovedakse, f. eks. hyrdetaske.
2. Akset med siddende blomster paa en forlænget hoved-
akse, f. eks. kjæmpe. Er aksen tyk og kjødet, kaldes
akset kolbe, f. eks. hos myrkongle (callå), dersom akset
efter afblomstringen falder af som et hele. kaldes det
rakle, f. eks. birk, hassel. 3. Hoved har kort hoved-
akse og siddende blomster (kløver). Er hovedet ved
basis omgivet af en samling høiblade (svøb), kaldes det
kurv (løvetand). 4. Skjermen har stilkede blomster,
som udgaar fra en meget kort hovedakse (primula).
Skjerm nf primula.
Kvast nf arve.
Hos de cymøse b. grener sideakserne sig sterkere end
de relative hovedakser, som udvikler en endeblomst.
Herhen hører f. eks.: 1. Kvast: d. e. hver relative
hovedakse frembringer to grene (arve). 2. Enarmede
kvaste: d. e. hver relative hovedakse faar kun én gren
v forglemmigei). Efter grenens stilling opstaar forskjellige
slags kvaste.
Blomsterur (bot.). Hos enkelte planter aabner og lukker
blomsterne sig paa en bestemt tid af dagen. Ved sam-
menstilling af flere saadanne vekster, hvis aabning og
lukning i forhold til hinanden falder til forskjellig tid
paa dagen, er det lykkedes at konstruere saakaldte b.
Linné er den første, som har sammenstillet et saadant.
Blomstrand, Christian Wilhelm (1826—97), sv.
kemiker, 1856 adjunkt ved universitetet i Lund, deltog
1861 i en ekspedition til Spitsbergen. 1862—95 N. J.
Berlins efterfølger som professor i kemi (og mineralogi)
i Lund. B. har udført talrige vidensk. undersøgelser.
især over uorganiske emner, og analyseret mange, især
skandinaviske, mineralier. Var desuden ualmindelig be-
læst og deltog med iver i sin tids videnskabelige diskus-
sioner. Nævnes kan hans verk «Chemie der Jetztzeit»
(1869), som endnu har betydning for nye generationers
forstaaelse af brydningen mellem anskuelserne om de
kemiske forbindelsers bygning ved valensbegrebets ind-
coller— collualon
' forelse. samt den saakaldte < Blomstrand- Jørgensenske
teori» om metalammoniakforbindelsernes bygning, der i
de sidste ca. 15 aar har været et af den uorganiske
kemis sterkest diskuterede emner.
Blond (fr.), lys af haar og hudfarve; blond in, lys-
I haaret mand ; blondine, lyshaaret kvinde.
Blondel de NécUe [blodél c/a neél], fr. digter fra
I 12 aarh. Efter sagnet vandrede han rundt som sanger
I for at finde den fangne Richard Løvetijerte, indtil han
I endelig paa slottet Duncastein hørte ham svare fra
I brystvernet operaen «Richard Løvehjerte» af Gritry).
Blondel [bloddel], Georges (1856—). fr. handelspoli-
tiker og nationaløkonom, f. i Dijon, studerede flere aar
i Tyskland, hvis økonomiske forhold han neie kjender,
professor efterhaanden i Lyon. Lille og Paris. Han har
skrevet en mængde afhandlinger og bøger, bl. a. om
Tysklands landøkonomiske og industrielle forhold, om
I told- og handelspolitik i de store industrilande og om
I sit fædrelands konkurrance-evne paa verdensmarkedet.
Blonder, benævnelse for simplere sorter kniplinger,
I oftest af raa- el. halvsilke: hekles ogsaa af andre raastofTe.
Blondin [blodet'], Charles (1824—97), fr. linedanser,
; der eg. hed Jean Fran9ois Gravelet. Gik flere
gange over Niagara paa en line .50 m. over faldet, sidste
gang 1860 paa stylter. Besogte senere alle Europas
større byer.
I Blondlot [bldlå], Prosper Rene (1849—), fr.
fysiker, fra 1886 professor ved det naturvidenskabellge
fakultet i Nancy, har fornemmelig arbeidet paa elektri-
citetslærens omraade (Hertz'ske bølger, røntgenstraaler
o. s. v.). I 1902 mente han at have paavist, at røntgen-
straaler var polariserede, men kom senere til det resultat,
at det ikke var røntgenstraaler, han havde arbeidet med,
men et nyt slags straaler, som han kaldte N-straaler
(efter NancyX og som han mente at kunne paavise der-
ved, at de skulde bringe en liden, nogle mm. stor plade
belagt med fosforescerende svovlkalcium til at lyse ster-
kere. Carpcntier mente at kunne paavise, at saadanne
N-straaler udsendtes fra mennesker og dyr. idet de op-
stod ved livsprocesserne. Tyske og engelske fysikere,
som forgjæves har søgt at eftergjøre B.s forsøg, stiller
sig skeptisk overfor dem, og ogsaa i Frankrige er de
mødt med tvil, medens paa den anden side mange af
Frankriges me.st fremragende fysikere har ancrkjendt
forsøgene, ligesom B.i 1904 tildeltes det franske videnskabs-
akademis pris paa 50 000 frc. for sine fysiske arbeider.
Bloomerdragt [blumo-], kvindedragt, væsentlig som
I den mandlige, med nogen ændring, indført af Amalia
Bloomer (1817 — 94), som 1850 i Nordamcrika forsøgte
at afskaffe skjørtet og erstatte det med benklæder
(petticoat reform). Moder afholdtes, og Bloomerforeninger
dannedes i Amerika og England: men efterhaanden syg-
nede bevægelsen hen.
Bloomfleld [blumpld], Maurice (18.')5— ), amer.
indolog, f. i Biditz i Østerrige, udvandrede i 1867. Blev
1881 professor i sanskrit og sammenlignende sprogforsk-
' ning ved Johns Hopkins' universitet i Baltimore og har
I udgivet indiske tekster i engelske og tyske samlerverkcr.
\ B. er medlem af direktionen for «American Oriental
I society» og ansees som autoritet navnlig i spørsmaal
\ vedk. Veda-litleraturen.
coiler 0 klistre, lime : bringe
i klemme; idømme (skole)arre8l ;
klare (vin): tidde stramt.
COllerette (tj f. pibekrave.
COllet ® m, krave, slag; snare;
kamstykke.
COileter 0 tåge i kmven. ved
vingcbenet: scftte snarer. Se C.
slaas.
coUeur (i) m. tapetserer; eksa-
minator.
COlley te; batiund.
COlllde % kollidere.
collier (e) kulgraver. -handler,
-skib.
collier f?) m, balsbaand. -KJede;
beile.
COlliery (e) kulgmbe. -handel,
-fart.
I eolline (f; r. haug.
COlliquatlf ® opiøsende.
colllquatlon e) & (?; r. opiøs-
ning, smeltning.
I COlllsion e & (? r. sammen-
I sted.
' COl location ^ f. fordringsplads
i rækken i konkursix».
' COllop@(k)nd)stykke, strimmel.
COlloque X' m. konference.
colloquer (f) anbringe: prakke
noget paa en : give nummer i kon-
kursbos ordensnekke.
COlloquIal te) dagligtale-. COl-
loqulallam hverdagsHgt ord. ven-
ding, colloquy samtale.
coUude (£). colluder (?) spille
under dzckke.
collualon (e)&® r, (hemmelig)
forstaaelse, aftole.
35 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
1091
Bloomfield— Blumenbach
1092
colly— colporter
Bloomfield [blåmfTld], Robert (1766—1823). eng. j
digter^ ernærede sig som skomager, gjorde lykke med ,
sin elskværdige digtning «The farmeres boy». AT hans |
øvrige arbeider kan nævnes «Rural tales».
Bloomfield [blumfrid], navn paa en flerhed af smaa |
byer i de Forenede stater i Amerika.
Bloomington fblWmiijtan], Nordamerika, Forenede
stater. 1. By i Illinois midt imellem Chicago og St
Louis, 23 000 indb., en driftig industriby med kulminer,
et vigtigt jernveismidtpunkt, (wesleyansk) universitet.
2. By i Indiana, s. f. Indianapolis, 6 500 indb., universitet.
B15t er hos de germanske folk navnet paa ofring, offer-
hoitid; at blote betyder dels at ofre til guderne, dels
at dyrke dem. — I sagaerne betyder blotmand en
hedning, der dyrker æserne, jfr. Blot- Sven. — Offer-
dyrets blod opsamledes i særlige kar, blotboller. —
At fælde blotspaan var at spikke træfliser for der-
Igjennem at søge oplysning om fremtiden. [B. Keyser,
«Samlede af handlinger», s. 373.]
B15t-Sven, sv. konge, benyttede sig (omtr. 1080) af
sin svoger kong Inges forsøg paa at udrydde hedenskabet
bland t svearne til at tåge magten, hvorefter han gjen-
oprettede gudedyrkelsen (deraf tilnavnet). Tre aar efter
kom Inge dog tilbage og fældede ham ved hans gaard.
Blouét fbluél Paul (1848—1903), fr. forfatter, pseu-
donymet Max 0'Rell, var med som ofRcer i den fransk-
tyske krig i 1870, tog senere afsked som militær, opholdt
sig i længere tid i England, blev berømt ved sine skil-
dringer af engelskmænd og engelske forhold, udvidede
sit felt ved reiser til Amerika og engelske kolonier.
De mest kjendte af hans bøger er «John Bull et son tie»,
«Jonathan et son continent», «La maison John Bull et ci«».
Blowitz, Heinrich Stephan Oppert, kaldt
de B. (1825—1903), fr.-eng. journalist, f. i Bohmen.
B. blev 1874 korrespondent for «Times» i Paris og
opnaaede hurtig at blive verdenskjendt som pressemand,
navnlig som uforlignelig reporter. Hans styrke var en
sjelden evne til at vinde og vedligeholde forbindelser
med ledende personligheder. Hans erindringer, «My
memoirs» (1903), hvoraf «Mellem fyrster og diplomater»
(Kra. 1904) er en forkortet norsk overs., blev nærmest en
litterær skuffelse.
Bludov, Dmitri Nikolajevitsj (1785—1864), greve,
rus. statsmand, stod i høl gunst hos Nikolai I og Alex-
ander II; 1832 indenrigs-, 1839 justitsminister, 1861 for-
mand i rigsraadet, tog efter 1842 væsentlig del i foran-
staltningerne til den i 1861 endelig fastslaaede ophævelse
af livegenskabet.
Bluefields [blufildz]. l. Havneplads paa vestsiden af
øen Jamaica, Vestindien. Anløbes hyppig af norske
dampere i frugtfarten. 2. Havneplads i Centralamerika,
republiken Nicaragua, ved det Karibiske hav. Anløbes
ofte af norske dampere i fru^- og kvægfart.
Blufi^ Harbour [blnf hab»], havneplads paa Ny-
Seeland, Sydøen.
Blufi^s fblDfs], de i terrasser opstigende tertiære pia- |
teauer langs Mississippi ovenfor dens egentlige delta, be- !
grænsende dens oversvøm melsesomraade paa østsiden som I
en sammenhængende vold, paa vestsiden som skilte høider. I
Bluhme, Christian Albrecht (1794—1866), d. |
politiker. Blev 1848 handelsminister i marsministeriet, |
men traadte ud i nov. s. a. Som direktør for Øre-
sunds toldkammer (1850 — 58) ledede B. de forhand-
linger, der 1857 førte til øresundtoldens aflosning.
Okt. 1851 blev han udenrigsminister og forberedte over-
gangen til helstatspolitiken, idet han med Preussen
og Østerrige traf de skjæbnesvangre aftaler af 1851 og
1852, der nødvendiggjorde en fællesforfatning og juni-
grundlovens indskrænkning til kun at have gyldighed
for kongerigets særlige anliggender. Da B. i 1852 blev
førstem i nister, gjennemførte han ved bondevennernes
hjælp hær- og toldenheden og tildels den fælles ane-
følgeordning, men da han ikke vilde gaa med paa helt at
udelukke rigsdagen fra medvirkning ved fællesforfatniii-
gens gjennemforelse, overgav han april 1853 første-
ministerposten til A. S. Ørsted. Han blev dog staaende
som udenrigsminister og hævdede Danmarks neutralitet
i Krimkrigen; dec. 1854 gik hele ministeriet af Juli
1864 kaldtes B. atter til første- og udenrigsminister, men
havde nu blot at afslutte freden i Wien. Da dernæst
forfatningssporsmaalet skulde løses, veg B. nov. IKGo
pladsen for ministeriet Frijs.
Blum. 1. Robert B. (1807— 48). t. politisk agitator
og skribent, blev 1848 fører for demokratiet i Sachsen,
indvalgtes i forparlamentet og siden i rigsforsamlingen
i Frankfurt, hvor han blev en af venstres førere. I sept.
1848 sendtes han til Wien for at tilkjendegive borgerne
venstres bifald. Da han her deltog i barrikadekampen,
blev han ved byens overgivelse skudt paa Windischgråtz
befaling. Hans død vakte stor forbitrelse i Tyskland.
— 2. Hans B. (1841—), søn af ovenst., advokat og 1867
— 70 medlem af den nordtyske rigsdag, 1871 — 78 redak-
tør af «Die Grenzboten», har udgivet «Furst Bismarck
und seine Zeit» (7 bd. 1894—99: og en biografi af
faderen.
Blumauer, Aloys (1755—98), østerr. digter, jesuit.
senere offentlig censor, bekjendt for sin travesti af Vergils
Æneidc (1784). Han viste i sine digte berøringspunkter
med Wieland, men var plumpere end denne.
Blumenau. 1. Ungarn (ung. Lamacs), liden landsby
ved Pressburg. 22 juli 1866 sidste fegtning i den preus.-
østerr. krig. 2. Brasilien, distrikt og by i staten Santa
Catharina i Itajahy's dal, 6 500 km.', 86 000 indb.. den
mest blomstrende af tyske kolonisationer i Sydbrasilien.
grundet af Hermann B. 1850. Udførsel af landbrugs-
produkter. Byen B. ligger ca. 80 km. op fra mundingen
af den farbare Iti^ahy.
Blumenbach, Johann Friedrich (1752 — 1840), be-
tydelig t. læge og zoolog. Har særlig indlagt sig fortje-
nester af den komparative anatomi («Handbuch d. vcr-
gleichenden Anatomie u. Physiologie», 1804). Tilhørte
den Albr. v. Haller* ske retning og opfattede som denne
den komparative anatomi væsentligst som en hjælpe-
videnskab for fysiologien, der gjennem organernes for-
skjellige udformning hos rækker af dyr kunde give
vink om disse organers fysiologiske grundeiendommeli:4
heder. Derimod havde B. ikke som sin store samtidige.
Cuvier. nogen forstaaelse af den komparative anatomis
betydning for en godt begrundet systematisk opstillitu
af dyreriget og endnu mindre nogen forestilling som nu-
tidens om dens store fylogenetiske værdi for udrcd-
ningen af dyrenes afstamningsforhold.
colly (^ kiilsod: fæhund.
collyre d) m, collyrinm ®
•iensalvc.
oolmater (^ fylde op.
COlombage ^ m, bjelkeverk.
colombe X; C due: bjelke; (bød-
kers) høvleblok. COlombelle f.
dueunge, colombier in, dueslag;
galleri. COlombin ni. skogdue;
lort. colombine f. duemeg.
colon (e), C01on(f)m. tyktarm;
(?) ogs. orsnlt, led.
colon (r) m, kolonist; forpagter.
COlonel v(*' & CO ni. oberst. CO-
loneicy, -ship «V obersts rang.
(compagnle) colonelle \^ r.
Uvkompani.
COloniaU (e) pl, kolonialvarer.
colonie ® r. colony e) ny-
bygge, koloni.
coloniaer (?), eolonize 'p' ko- |
Ionisere. .
eolonnade @ & ^ f. søilegang.
colonne (f) r, solle. stolpe, støtte, |
pille; kolonne.
colophane (f) f, colophony I
@ (violin)harpiks. |
COlorer (f) farve; besmykke. I
colorier kolorere. coLoria m. I
kolorit; farveblanding. |
coloaae ® m.colossus ;e^ kn'^^
COlonr (c) farve: anslmg. U:"
paaskud: pl. fane: (vb) fnrvc. jJi**"
en vis sandsynlighed : rødme.
COlOUrable § (tilsyneladrnd<(
antagelig, rimelig.
COlour-man (§) rar%'chandl«^r
COlOUr-aergeant'^ fanejunkrr
colporter ® kolportere: uJ-
brede.
1093
Blumenthal— Bl&cher
1U94
Blumenthal, Leonhard, greve af (1810—1900).
deltog som general Bonins stabschef i felttoget mod
Danmark 1849. 1864 var han prins Friedrich Karls
stabschef og havde væsentlig del i ledelsen af stormen
paa Dybbøl og overgangen til Als. Efter krigen blev
hao brigadegeneral. 1866 og 1870 — 71 var han stabschef
hos kronprinsen af Preussen, udmerkede sig ved Kdnig-
gråtz og Sedan ved sine kloge dispositioner, blev efter
krigen doteret med 450 000 mk., udnævnt til chef for 4
armékorps, blev greve og generalfeltmarskalk.
Blnmenthal, Oskar (1852—), t. forfatter, gjorde sig
bemerket ved sine strenge teaterkritiker i «Berliner
Tageblatt>, var fra 1888—98 direktør for Lesslngteatrct
i Berlin, har vist sig som talentfuld epigramdigter (sam-
lingerne 'Aus heiterem Himmel» og «Aufrichtigkeiten»),
skrov i 1880-aarene fransk paavirkede skucspil, der gjorde
lykke ved sikker teknik, god dialog og vittige indfald
Der Probepfeil», «Der grosse Glocke», «Ein Tropfen
Gift-. Senere har han mest lavet farcer bl. a. sammen
med Gustav Kadelburg.
Bluntschli, Johann Kaspar(1808— 81), schweizisk-
tysk retslærd, blev i ung alder professor i sin fødeby
Zurich og deltog meget i Schweiz' politik. Misfornøiet
med den politiske udvikling forlod B. Schweiz og blev
professor ved universiteterne i Miinchen og Heidelberg.
Ogsaa i Tysklands politik deltog B., men udøvede sam-
tidig en rig og omfattende forfattervirksomhed, der ud-
merker sig ved aandfuldhed og grundighed. Hans hoved-
verker angaar folkeret, politik og statsret. Sammen med
Bråter udgav B. cDeutsches Staatsw5rterbuch».
Bluse, klædningsstykke, som sidder løst om over-
kroppen. Oprindelig i skjorteform med livbelte (bruges
af engelske og franske arbeidere), nu ogsaa om et kortere
plag som matros-b. el. dame-b., der kun naar til livet.
Blusse (sjøudtr.), give lyssignal, f. eks. efter lods.
Hertil bruges et slags kost eller væge af bomuldsgarn.
som vædes i terpentin eller parafin.
Bly er et metal (kem. tegn: P5 = 206.4), der sjelden
forekommer metallisk i naturen, men mest som svovl-
bly ^blyglans) og fremstilles af dette ved røstning eller
''ed sammensmeltning med jern, hvorved svovlet, som har
større affinitet til jern, forener sig med dette. Ved disse
fremgangsmaader faaes det såakaldte verkbly, der er
urent og ofte indeholder sølv (se A f d r i v n i n g). B. raf-
fineres ved en oksydationsproces, som fortrinsvis angriber
forurensaingerne. B. er et graablaat, meget blødt og
Kigt metal; smp. 330° C, sp. v. 11.4. I luften taber
det sin glans, idet der paa overfladen danner sig et lag
blysubokfiyd. Ved samtidig paavirkning af luft og vand
dannes giftige blykarbonater (b 1 y h v i d t). Ved glødning
I luften dannes bly aske, en pulveriormig blanding
if bly og blyoksyd. — B. anvendes i form af støbte og
ierefler valsede plader til tagtskning og til beklædning
tf beholdere, som skal være lufttætte eller syrebestan-
lige. Bly rø r presses ved hydraulisk tryk gjennem en
ingformig aabning og anvendes til afløbsrør samt til
)eklæd Iling af elektriske kabler. Blyhagl fremstilles ved
t lade smeltet b. (med en liden tilsætning af arsenik)
alde gjennem et solid fra en saadan høide, at blyet
tivner under faldet. Naar undtages til plader, traad og
ør samt rudeindfatninger og projektiler, anvendes b.
oolporteur— combnation
I sjelden i ren tilstand, men legeret med andre metaller
I (se under Legeringe r^
Blyacetat, eddikesurt bIyoksyd,blysukker Pb(Cs H ,02)9 .
I 3HgO, faaes som et hvidt, krystallinsk, i vand letop-
I løseligt stof ved at opløse blyoksyd i en blanding af
' eddikesyre og vand og inddampe opløsningen til krystal-
j lisation. Kan forene sig med forskjellige mængder bly-
oksyd til €anhydrobasiske> blyacetater, af hvis vandige
I opløsning ved til ledning af kulsyre udskilles bly karbonat
I (blyhvidt). Den vandige opløsning af et af disse salte
kaldes blyeddike. Blyvand er blyeddike, for-
tyndet med noget vand og spiritus. Eddikesyrens bly-
saltc anvendes paa mange maader i kemien, bl. a. ved
fremstillingen af visse blysalt^ (f. eks. blyhvidt) eller
eddikesure salte (f. eks. aluminiumacetat). Blyeddike og
blyvand benyttes som lægemidler.
Blyant, l. (Mineral.), d. s. s. grafit (s. d.). — 2. Op-
rindelig benyttedes, naar man skulde skrive paa tykt
papir, legeringer af bly og tin. Nu anvendes grafit.
B.-fabrikationen falder i tre dele: a. fremstillingen af
grafitstifterne, b. træindfatningens fabrikation og c.
begges forening og bearbeidelse til færdigt produkt.
Grafiten bliver først malet og slemmet og derefter blan-
det med ler i forskellige forhold. Jo mere ler der
tilsættes, desto haardere bliver b., og desto lysere
streg giver den. Den fremkomne plastiske deig presses
til traadlignende, bløde stave af rundt, kvadratisk, seks-
kantet eller fladrektangulært tversnit og skjæres derpaa
op i den forønskede længde, rettes ud, tørres og brændes
i lufttæt lukkede, ildfaste lerkapsler. Til indfatning be-
nyttes til fineste b. den vellugtende, brune floridaceder,
endvidere til middelsfine det vestindiske cedertræ eller
saakaldt sukkerkassetræ og til billigere b. løn, asp og
hvidbøk. Veden opskjæres i tynde bretter af længde
som b. og af bredde svarende til seks enkelte b.; de
høvles glatte paa den ene side, hvorpaa der udskjæres
seks fordybninger svarende til stifternes enten halve eller
hele tversnit. Efterat stifterne er indlagt, lægges der
saa et nyt bret med eller uden fordybninger ovenpaa.
Baade stifterne og bretterne er i forveien overstrøget med
lidt lim. Det hele indlægges saa i presser og tørres.
Egne høvl- eller fræsemaskiner opskjærer derefter de
sammenlagte bretter til enkelte b., der tilsidst poleres,
afskjæres glat i enderne og paatrykkes firmamerke.
B. betegnes efter stigende haarhed med num mere fra
1 — 5, hvor høieste nr. er haardest. Fine tegne-b. frem-
stilles forøvrigt i en hel række haardhedsnuancer, f. eks.
L. & C. Hartmuth's «kohinoor» i HHHH— H, F (midlere
haardhed), B— BBBB (blødere sorter).
Blyanttræ (juniperus virginiana)^ et fra Nordamerika
stammende træ, tilhørende samme slegt som eneren.
Dets rødbrune, vellugtende ved, der gaar under navn af
falskt el. rødt cedertræ, anvendes til' blyanter, men ogsaa
til cigarkasser o. a. Den bekjendte blyantfabrikant
Faber z. Stein ved Niirnberg bruger aarlig omkr. 6000
centner af dette slags træ. B. dyrkes ogsaa i Europa,
især i Tyskland, som prydtræ.
Blyaske, se Bly.
Bl&cher, Gebhard Leberecht v., fyrste afWahl-
statt (1742—1819), preus. feltherre, gik tkllig ind i svensk,
siden i preus. tjeneste, men tog afsked 1770, traadte i
eolportenr ® m. skneppe-
•odler. Isser kolportør.
eoUtaff el tNcrestanic.*
colt «>; fole; uog galniag; tamp.
eolter ^i lanjOern 1 plog.
coltiBta -e] ftalen. kipen.
COlUfoot ^) (bot) hestehov,
columbary' ;c dueslag.
colombine (e) duefarvct: (bot.)
I colnmn («e) aøile ; kolonne ; spalte.
; OOiza (e) & (?) m, akerkaal, raps.
coma I f) ft (i) m, aovesyge: (e)
ogs. taagedickke (om komet); (bot.)
dusk.
comate @ dusket. lodden.
I comateux (f), comatoae, oo-
matoua (e) sovesyg.
comb ^ vokskage: 1.454 hl.;
I kam; vb kj«mme, karde.
COmbat (e) & iD m. kamp.
combat te), combattre (?)
m«mpe. (be)strlde.
combe (^ r. Qelddal.
combien (?) (i) hvor meget,
mange.
combination >i^. comblnai-
SOn ® r, forbindelse : kombinatlon.
coRibine (e). comblner (£) for^
binde, forene (sig), kombinere.
oombing @ mæmnlng; pl. af-
l^iem(met haar).
COmble (?) m, topmaal; høide-
punkt: tag(verk); pl. kvist; a^J
topmaalt.
combler ® (ud)ryide; overøse
med.
COmbuatlbie (§)&(?) bnend-
bar; sb m, brændbart stof.
combuation ^) A (f) r, for-
1095
come— commandtter
1787 paany ind i hæren. I felttoget mod Frankrige ud-
merkede han sig som rytteranfører. I slaget ved Auerstådt
førte han det preus. rytteri, udmerkede sig især paa til-
bagetoget ved at samle resterne af hæren og føre den
mod nord under stadig kamp med den forfølgende
Bernadotte, der endelig tvang ham til at overgive sig i
LQbeck. I den følgende tid tog B. ivrig del i Preussens
bestræbelser for at afryste Napoleons aag. 1813 fik han
overkommandoen over den schlesiske armé, der forenede
sig med russerne, kjæmpede ved Lutzen og Bautzen og
vandt seieren ved Haynau. Efter udløbet af vaaben-
stilstanden slog han Macdonald ved Katzbach og deltog
med største hsnler i slagi^ ved Leipzig (16—19 okt. 1813).
I januar førte han den • forsterkede preus. armé ind i
Frankrige og beseirede sammen med russerne Napoleon,
der dog først gav tabt, da hans generaler begyndte at
svigte ham. B., der efter slaget ved Leipzig var blevet
feltmarskalk, blev efter krigen ophøiet til f3T$te af
Wahlstatt. Efter Napoleons tilbagekomst fik B. atter be-
falingen over den preus. armé, der rykkede ind i Belgien
for at forene sig med englænderne under Wellington.
Napoleon kastede sig over B. og slog ham ved Ligny
16 Juni 1815. To dage efter angreb Napoleon Wellington
og havde allerede halvveis beseiret denne, da B., der
med utrættelig iver havde samlet sin halvt ødelagte armé
og uden ophold var marscheret til valpladsen, ankom
og vendte Napoleons seier til et almindeligt nederlag.
Blyeddike, se Bly acetat.
Bl3rfdlie er udvalsede, papirtynde blade af bly; be-
nyttes bl. a. til indpakning af te.
Blyforgfftnlng, Den akute b. er sjelden. Den viser
sig som en heftig mave-tarmbetændelse. Modgift er
svovlsure alkalier (glaubersalt, engelsk salt), eggehvide
eller melk. Den kroniske b. optræder navnlig hos arbei-
dere, som beskjæfliger sig med blyforbindelser, blyhvidt,
møi^e (typografer, malere o. a.). De alm. symptomer
er en blaalig stribe paa tandkjødet langs tænderne
(blyrand), heftige tarmkoliker («malerkolik»), haardt ind-
trukket underliv, forstoppelse, nervelidclser med paaføl-
gende muskellamheder, hyppigst i fingrenes strække-
muskler, hjernelidelser med heftig hovedpine og kramper.
Endelig er der en forbindelse mellem den kroniske b. og
gigt og en form af kronisk nyrebetændelse. Efterat fabrik-
og verkstedshygienen er forbedret, og efterat blyarbeiderne
har lært aldrig at spise uden forst at vaske sig, fore-
kommer sygdommen sjeldnere.
Bly glans, den vigtigste blyerts, bestaar af bly sulfid
med ca. 86 pct. bly, men indeholder desuden ofte lidt
jern, kobber, zink, antimon o. a. metaller. Vigtigere er
det, at næsten al blyglans pleier at indeholde en liden
mængde sølv, saa den tillige er en af de vigtigste sølv-
ertser. Sølvgehalten veksler fra nogle hundrededele
eller tusendele af en pct. op til 2 pct., i almindelighed
dog mellem 0.01 og 0.3 pct. B. er blygraa, ugjennem-
sigtig, med sterk metalglans og krystalliserer i det regu-
lære system. Den er tung (sp. v. 7.5) og blød, saa den
med lethed ridses af en kniv. Forekommer i drivværdig
mængde paa en mængde steder, saaledes ved Sala i
i Sverige, Harzen, Erzgebirge, Kårnthen, flere steder i
England, Frankrige, Spanien, de Forenede stater, Mexico,
Sydamerika o. s. v. I Norge findes blyglans bl. a. st.
Blyeddike— Blytt
1096
oprør, forvlr-
splre (om
brcendinK, brand ;
ring.
come ® komme
mall). C. Dy faa.
comedlan (e). comédlen (?) m.
Hkucapiller.
comédie (?) r, comedy (e) ko-
medie.
COmely le) pen. twkkelig.
comestlble e) & (r) spiselig.
comet :e), cométe (?) f. komet :
(f) ogs. haleraket; (smalt) baand.
eomfit (e) konfekt.
comfort e) st^Tke. trøst(e);
bygge, velvære; behogeligiied.
COnifol*tftble t^; trøstelig; be-
hagelig, hyggelig: trivelig.
comforter é; trøster; skjerf.
conifk*ey lei valurt.
coRiic 1^. comique (i komisk,
ved Konnerud nær Drammen, paa Hadeland og i Svenning-
dalen i Nordland.
Blyglas, se Glas.
Blyhvidt, malerfarve, kjendt lige fra oldtiden. Basisk
kulsurt blyoksyd af noget vekslende sammensætning,
84—87 pct. blyoksyd, 11 — 14 pct. kulsyre, 1 — 2 pct. vand.
Fremstilles ved paa forskjellig maade at udsætte bly-
plader for indvirkning af eddikesyredamp, vanddamp og
kulsyre. Der dannes basisk eddikesurt blyoksyd, som
atter omdannes af kulsyren til b. (holl. og tysk metode).
Fremstilles ogsaa ved fældning af blyoksyd opløst i
eddikesyre med kulsyre (fransk metode). Giftigt. Sværtcs
i svovlvandstofholdig luft (sort svovlbly). Deraf gamle
maleriers mørke tone (se Bl egn ing). Besidder meget
stor dækkraft. Forfalskes med tungspat, kridt, gips m.m.
Blykamre (piombi), nu Qernede mm under blytaget
paa Dogepaladset i Venedig, sterkt ophedet af solen. De
brugtes fra slutningen af 16 aarh. som varetægtsfængsler
for politiske forbrydere.
Bl&mner, Hugo (1844—), t. arkæolog, 1877 prof. i
klassisk filologi ved universitetet i Zurich, bekjendt ved
sine verker om romernes og grækernes kunstindustri:
«Technologie u. Terminologie der Gewerbe und Kunste
bei Griechen und Rdmern» (1874—87, 4 bd.), cDas Kunst-
gewerbe im Alterthum» (1884—85, 2 bd.) etc.
Blyoksyd. De vigtigste b. er: 1. blyoksyd (PbO) eller
«sølverglød», 2. mønje (Pb 3O4), 3. blysuperoksyd (PbOj).
Bly plaster fi*emstilles ved at koge o^e med sølverglød
(blyoksyd) under stadig tilsætning af vand. Naar for-
sæbningen er tilendebragt Q^mes det dannede glycerin
ved udvaskning med vand, hvorpaa plasteret befries for
vand og mulig uopløst sølverglød.
Bly salte af de alm. uorganiske syrer er med und-
tagelse af nitratet uopløselige i vand. De vigtigste i
teknisk henseende er klorbly, blykarbonat (blyhvidt) og
blysilikat (blyglas, se Glas).
Blysand, se Kvit mele.
Blysukker, se Bly acetat.
Blyth [blaipj, South B., havneby i det nordøstlige
England; North umberland ved B.s munding i Nordsjøen.
Bl&thner, Julius
Ferdinand (1824—),
grundlagde i 1853 i Leip-
zig en pianofabrik. som
har vundet verdensanse-
elsc. Tilvirkning indtil
jan. 1906 ca. 69 000 in-
strumenter. En speciali-
tet er cAlikvotflygelet»,
med to sæt strenge, hvoraf
det overliggende alene
klinger med for at for-
sterke klangen.
Blytt. 1. Axel Gud-
brand B. (1843—98), n.
botaniker, efternævntes
søn, f. i Kra. 1880 ekstra-
ordinær professor i bota-
nik. Paa grundlag af de
rige samlinger og manu- (Fotaf R.Oyeam
skripter, som hans fader Axel Gudbrand Blytt.
morsom; 0 ogs. m. komiker; ko-
mik.
COmlcea (?j mpl, folkeforsam-
ling: landbrugsmøde.
COmma 0 m. afsnit; kolon.
command (e\ commander
® kommandere; beherske; befa-
ling: kommando: (?) ogs. bestille,
rekvirere.
commande(? f, bestilling, ordre.
commandcment (^ ra. ooib'
mandmcnt (^i bud. befaling.
contmander (e) (an)forer: :tii-
^Jøs) kaptelnløltnant.
commanderie ® f. komtnn
commandlte ® f: (aociété
en) C. kommandltaelskab.
oommandlter (g sictte penjfe
i; forstnekke.
1097
Blyvand— Blæk
1098
1'fterlod, og eget materiale fortsatte B. dennes paabeg>'ndte
verk, «Norges flora», hvoraf 2det bind udkom i 1874, 34Je og
sidste bind i 1876. B. foretog talrige reiser i de forskjel-
lige egne af Norge og erhvervede sig herunder et ene-
staaende gnindigt kjendskab til karplanternc og deres
udbredelse i vort land. Paa basis heraf og efter
flere aars studier over norske torvmyrer udgav lian i
1876 '-Forseg til en tlieori om indvandringen af Norges
flora under vexlende regnfulde og tørre tider» («Nyt
magasin for naturvidenskaben », bind 21), hvilken
teori vakte opsigt langt ud over landets grænser. Under
disse studier kom han til at streife ind paa det geolo-
giske og ogsaa paa det meteorologiske og rent astrono-
miske gebet, hvor hans interesser senere kom til at dvæle,
og hvor flere af hans arbeider fra denne tid bevæger <
sig. 1 1877—78 foretog B. en videnskabelig studiereise I
til Gottingen og Strassburg, hvor han særlig studerede |
mykologi. Efter tilbagekomsten skrev han flere af hand- |
Unger om udbredelsen af vore soparter. — Af hans I
øvrige skrifter kan nævnes «Bidrag til kundskaben om |
karplantemes udbredelse
i Norge» (flere, til forskjel- 1
lig tid udkomne arbeider)
og hans lokalbeskrivelser |
af floraen i endel af landets
egne. — 2. Matt hias
NumsenB.(1789— 1862), ,
bekjendt n. botaniker, |
studerede en tid lovkyn- |
dighed, men giksnart over
til botan iken. i hvijketfag |
han blev ordinær profes-
sor 1837. B. foretog mange
reiser og studerede ivrig
landets planter, over
hvilke han ogsaa har
levcret en række af-
handlinger. Han be-
gyndte tillige udgivel-
(Fot.afWorm-Prter.en.) '«^ »^ *Norges flora»,
Matlhias Numsen Blytt. hvoraf første bind udk.
1861.
Bljrvand, vandig-spirituøs opløsning af bly edd i ke ;
alm. brugt til omslag efter stød, ved overfladiske saar
<i. 1: se Blyacetat.
Blyvitridl, se Angl es it.
Blyzinnober, se Mønje.
Blædning, forstligt afvirkningssystem, hvis maal er at
frembringe skoge, hvor alle aldersklasser forekommer
blandede stamme- el. gruppevis om hverandre over hele
skogarealet. I dette øiemed koncentreres ikke hugsten
paa mindre strækninger, som ved andre systemer, men
Hele skogen overfares med hugst i korte perioder af
5—20 aar («blædningstid»). Efter udiøbet af en periode
vender hugsten tilbage til første aars hugststrækning og
saa fremdeles. Ved hugsten;' der træffer trærne enkeltvis
eller i mindre grupper, borttages principielt kun sygelige
og feilagtige trær samt de hugstmodne stammer og kun
saa mange, som hensynet til den gjenstaaende skogs
luivikling, jordbundens bevarelse eller skogens selvfor-
vngelse paa ethvert sted tilsiger det. B. er ingen be-
comme— commettre
standsliusholdning, men en individskjøtsel, som tillader
en intensiv udnyttelse af trærnes vekstenergi. Den byder
mange fordele med hensyn til skogens reproduktion,
beskyttelse mod skader af saavel organisk som uorganisk
natur, større masseproduktion m. m. Egner sig ud-
merket for de norske skoge, særlig granskogene. Er
den eneste brugbare hugstmaade i Qeldskoge (vernskoge),
kystskoge og skoge paa de nordligste breddegrader.
Blædningsgalring (t. Plenterdurchfonhmg), et af
prof. Borggreve opfundet tyndingshugstsystem. Medens
tyndlngshugsten (s. d.) i en jevnalderlig skogbestand
ellers som regel kun træflfer de helt undertrykte og be-
herskede stammer til gunst for de herskende og domi-
nerende trær, lægger b. omvendt vegten paa at Qerne
disse sidste (samt de aldeles undertrykte) for derved at
fremhjælpe de hidtil beherskede, men endnu udviklings-
dygtige stammer. B. er paa samme tid en bestandspleie
og en langsom hovedafvirkning. [Litt.: Borggreve, «Die
Holzzucht», U. Wallmo, «Rationel skogsafverkning», A.
Barth, «Skogbrugslære I».]
Bla&k. Vædske, som benyttes til at frembringe skrift-
tegn, Kjendt i de ældste kulturlande Ægypten og Kina, be-
stod mest af sod udrørt med bindemiddel (tusch) og har
holdt sig udmerket i de endnu bevarede oldskrifter. Man
brugte ogsaa udrørte farvepulvere (zinnober, mønje, okker)
eller far\'ede plante- og dyresafter (sepia, purpur, drage-
blod, alizarin, orseille o. 1.). Ligeledes kjendtes guid- og
sølv-b. — I beg>'ndelsen af middelalderen opkom jern-
gallus-b. Gallussyre danner farveløse, vandopløselige
jernoksydulsalte, hvis opiøsninger let oksyderes og ud-
skiller sorte bundfald af jernoksydsaltene. Jerngallus-b.
bestaar af en saadan farveløs opløsning, fremstillet af
galæbleudtræk og jernvitriol, hvortil er sat et eller andet
farvestof (det primære) for at gjøre skriften synlig, ind-
til jernoksydsaltene i papiret har oksyderet sig til de
dybt sorte oksydsalte. Der danner sig altid noget sort
bundfald i b., derfor tilsættes lidt gummi eller glycerin
for at holde det svævende. Ligeledes tilsættes lidt fri
syre, som hemmer oksydationen, samt salicylsyre eller
karbol mod mug. Alizarin-b. er jerngallus-b. med
indigosulfonsyre som primært farvestof, der tillige hem-
mer oksydationen. B 1 a a t r æ-b. fremstilles af jernsalte
og blaatræekstrakt, som indeholder farvestofTet hæma-
toksylin, der danner sorte jernforbindelser. Talrige vand-
opløselige tjærefarver bruges til fremstilling af vaske-
uegte b.-sorter. Ligesaa berlinerblaat. Kopier-b.
er særlig koncentreret skrive-b. med sterkere tilsætning
af gummi og glycerin. Dokument- eller sikker-
heds-b. bestaar mest af flnt kulstof eller udtræk af
brunkul (kasselerbrunt) med skjellak, gummi, boraks og
vandglas. Hektograf-b. er meget koncentrerede
anilinfarveopløsninger med glycerin. Litograf-b. er
fedtholdige opiøsninger af harpiks- og vokssæber (se
Litografi). Sympatetisk b. er opløsning af de
mest forskjellige kemikalier, som giver usynlig skrift,
der ved en eller anden efterbehandling (med varme, lys
eller kemikalier) bliver varigt eller forhigaaende synligt.
Merk e-b. bestaar mest af sølvsalte (helvedessten) som
farvende bestanddel. B. -pul ve re er blandinger af ke-
mikalier, som med vand giver færdigt b. B.-stifter
bestaar af graflt, kridt, kaolin o. 1. med farvestof. En ideal
comme t (Ilge)aom; saaaotn;
)vor; koiy siden, da; netop som.
commemoraiaon (f) r. minde-
commemorate c feire.
eommemoration ié\ commé-
moration ® f, itiulcommelse.
nindefest
eommémorer T mindc om,
mtale.
commence o\ commenoer
® bcgynde.
commenoement e< & ® m,
l>egyndelse ; le) of(8. promotionsdag.
commend (o^ rose, anbefole.
commendable rosvwrdig. com-
mendation ros, anbefaling, hilsen.
commensurable (i)å.(t kom-
mensurabel.
COmnient p' gjøre (sine) be-
merlcninger, slcrive anmerlcninger;
bemericning. Itonimentar.
comment ® hvorledes; bvad
(behager)? bvad (for noget)!
cofnineiitaire Cf) m, oommen-
tary e' kommentar, fortolkning.
cofiiinenter (?) fortolke, for-
klare: skumle over.
COmtnérage (fj m, (fadder)-
sladder. folkesnak.
cnmmeree (^ å. (f) m, sam-
kvem : handel ; (?) ogs. handels-
stand.
COmmercial fe' ft (f) handels-,
merkantil.
COmiBére(f; f. gudmoder; slsd-
dermaerrlng.
commettant 0 m, kommittent :
mandant; vælger.
commettre ® begaa; betro:
1099
commination— commodious
b.-sortf som flyder let, er uskadelig for pen og papir, taaler
lang opbevaring og giver uforgjængelig skrift, kjendes
ikke. Afbleget skrift af Jern-b. kan opfriskes med garve-
udtræk eller ved omdannelse af jernet til berlinerblaat.
Blæksop (coprinus)f en sopslegt, bos hvilken frugt-
legemet ved sporernes modning gaar over til en blæk-
agtig vædske, som er farvet af de sorte sporer. Naar
de er unge, er fnigtlegemerne lyse, ofte hvide, ten-,
valse- eller klokkeformede og hos mange arter bcklædt med
skjæl. Af de store arter spises de unge frugtlegemer, og en-
kelte, f. eks. c. comatus, er meget velsmagende. B.
vokser mest paa gjødsel eller sterkt gjødslet mark.
Btekspniter (cephalopoda), den høicst organiserede
klasse inden bløddyrenes række. B.s legeme (se fig.) er
bilateralt symmetrisk og falder i to, ved en indsnøring
^^ fra hinanden skilte afsnit:
hovedet og kroppen eller
indvoldssækken. Hovedet
bærer mundaabningen, som
er omgivet af en krans af
fangarme, samt et par store
øine. Kroppen er ofte lang
og tilspidset mod bagenden.
Den er omgivet af blød-
dyrenes karakteristiske hud-
fold, kappen, som paa over-
siden er sammenvokset med
indvoldssækken, men paa
undersiden begrænser den
rummelige kappehule ;
denne kommunicerer langs
hovedets bagre rand gjen-
nem den saakaldte kappe-
spalte med udenverdenen.
I bunden af kappehulen
findes to eller fire gjeller,
i hulen aabner sig tarmen,
nyrerne, kjønskjertlen samt
den eiendommelige blæk-
Igertel, efter hvis blæklig-
nende afsondringsprodukt,
Blæksop— Blækspmter
1100
tarmen aabner sig paa dyrets underside i kappehulen
der findes en mavesæk, en stor lever, som regel ogsaa
spytkjertler. Nervesystemet udmerkcr sig ved. at de
store nerveknuder er rykket tæt sammen omkring spi<^
røret. Øinene opnaar en betydelig størrelse og hy^
mange former en meget høi udvikling. Ogsaa lugte-of;
høreorganer er tilstede. Hjertet bestaar af et hjertekammer
og saa mange forkamre. som der findes gjeller. B. er
særkjønnede. Eggene er temmelig store. Ungeme gjen
nemløber ingen forvandling. B. er rovdyr, som tilhører
havet. Mange b. træffes stim vis paa det aabne hav.
andre lever ved kysterne. — Man deler b. i to ordener
1. Nautilerne el. de firegjellede b. (telrabranchiatn
repræsenteres nu alene af én slegt, nautilus, hvoraf der
i det Indiske og Stille ocean findes fire arter. Har talrij-c
Skrmatisk fremstilling af en
blækspruts bygning.
H hoved ; 0 «ie : Ar arme ; M mund-
aabning ; K kappen : Kh kappehuleo :
Ta tarmkanal ; Ma maTesæk : A anal-
aabnlng; Bl blæktiek.- G gjelle: Tr
tragten. Det Ind- og nditrømmende
Tand* retning er onKlvet ved pile.
F et stykke af en Onne: Sk skallet; som udtømmes, naar dyrene
.,.- . . .. «. ... . ___. ^^^^ ^.^ j ^^^^^ klassen har
sit navn. 1 kappehulens
yderste del findes videre et
tragtformigt, muskuløst rør,
den saak. tragt, hvis ene aabning munder i kappehulen,
medens den anden stikker frem under kappens rand og
aabner sig foran denne. — Det vand, som tjener aan-
dingen, føres ind i kappehulen gjennem kappespalten,
men presses atter ud gjennem tragten; herved skydes
dyret bagover gjennem våndet. — Oprindelig besad vist-
nok alle b. ligesom sneglene et skal, som dækkede ind-
voldssækken. Hos de nulevende former er skallet kun
hos faa arter tiUtede i denne form (nautilus), xlet er
for det meste rudimentært og ligger inde i dyrenes krop,
eller det mangler helt. Huden er slimet og viser stor
evne til farveveksling, beroende paa underhudens rigdom
paa pigmentceller. Mundaabningen er forsynet med to
kraftige hornkjæver, som har form af et omvendt pape-
goieneb; i mundhulen findes en raspetunge. Ende-
niækspnitcr : Sautilus.
tentakellignende arme uden sugeskaale, fire gjeller, et ydrt.
spiralsnoet, kamret skal, enkelt hyggede øine og eo Irai^
som ikke danner noget rør, men en sammenrullet plade.
blæksæk mangler. Gruppen var i tidligere jordperioder
repræsenteret ved tal rige former og naaede i silartiden
høidepunktet af sin udvikling. —
2. Egte b. eller to-gjellede b.
(dibranchiata) har 8 — 10 arme,
en rørformet tragt, to gjeller og
blæksæk. Skallet indesluttet i
kroppen, rudimentært, kan ogsaa
mangle. Armene besidder stor
kraft, paa sin mod munden vend-
ende flade er de besat med suge-
skaale. Hos bannerne er én, eller
sjeldnere to arme, i større eller
mindre grad omdannet og traadt
i parringens tjeneste. 1 visse til-
fælde indesluttes denne arm i en
sæk før parringen og løsrives
under parringen fra dyret og
fores, indesluttende kjønsstofTene,
over i hunnens kappehule. Her
kan den bevare sin bevægelighcd
gjennem en tid og opfattedes lUækspruier: Akk.r
derfor først som en snyltende (onwiatostrepheiU^ar
dyreform (heclocotylus). Efter »/. naturlig si«rrclv
Rfctte til noget ; uclsætte (for): kom-
promittere, ae c. avec indladc »ig
med.
commination (e) trusel.
comminute d^ (fln)knii8e.
COmmis (?) m, kontorist, ossl-
stent: ekspeditør; handelsbetjent.
C.(-)voyageur handelsrelHende.
COmmiserate ^ei ynkes over.
commiseration e;. commi-
sération ® r. deltagelse, med-
lidenhed.
commiasaire (f)m. commia-
•ary 'e) knmmissxer, Aildmit^tif{.
COmmiasariat @ intcndnntur.
commission «e) & (f) r. kom-
mission ; hver\' ; provlslon ; '^ of{s.
udovelse; overdragelse; patent (sipr-
liK oflicersbrev»; give en et hver>'.
gire ruldmagt.
commiaaionnaire (?) m. by-
bud: speditør.
commiaaionner (?) befbld-
mxegtige; bestille.
commiaaure i^ & OD ^ s«ni-
menføining.
commit (<>) betro; begaa; blot-
stille: arrestere, commltment,
committal arrestatlon.
oommlttee .e^ komité: M^'*
der.
commodat (T) m. laaa. coa^
modataire m. laanUger.
con mode ® twkvcm. o*^
omgjængelig; OTerbarrende: f •
mode.
eommodiona r bekvem -
melig.
1101
Blænker— Blæreomi
1102
armenes antal adskilles otte- og ti-armede b. (octopoda,
liecapoda). kt otte-armede b. kan nævncs papir-
snekken (argonauia) (s. d.). Til de ti-armede b.,
som har en mere langstrakt form og er dygtigere svøm-
mere end de otte-armede, hører bl. a. sjømunkene
slegten architeulhisy, hvis krop bliver 6 m. og armene
optil lim. lange. Videre hører herhen den i europæiske
have alm. sepia officinalis^ kjendt for sit tykke kalkskal
fos sepiæ), samt akke rn (ommatostrephes todarusjy
alm. ved vore kyster og hyppig anvendt til agn.
Blænker, d. betegnelse for soldater i for-(efter-)patrulje
og sidepatrulje^ der af en marscherende troppeafdeling
udsendes nærmest mod fienden (se Avantgarde).
Blære. 1. (Med.). Anatomisk betegnelse for sæk-
formede organer i legemet, som urin-b., galde-b., sæd-b.,
fiskenes svømme-b. (s. d.). 2. (Teknol.). Ved støb-
ning af forskjellige metaller danner der sig b. i massen,
enten som ved staal. fordi indeholdte urenheder i varmen
udvikler gasarter, eller som ved kobber, fordi det smel-
tede metal formaar at opsuge luftarter, der ved størk-
ningen atter udskilles.
Blærebetændelse (cystitis), betændelse i urinblærens
siimhinde. Aarsagen er infektion med betændelsesvæk-
kende bakterier, enten udenfra gjennem urinrøret ved
betændelse i dette eller ved indførelse af urene instru-
menter i blæren, eller indenfra, fra blodet eller nyrcrne,
i tilslutning til infektiøse processer i andre organer,
oftest i svelget, hvorfra bakterierne kan være trængt
ind i blodkarrcne. Ofte foranlediges b.s udbrud ved
fugtighed og kulde, «forkjølelse». En særlig ondartet b.
foraarsages a f tuberkelbaciller. — Hovedsymptomet ved
b er hyppig og smertefuld vandladning. Urinen bliver
uklar ved tilblanding af materie (se Betændelse),
faar ofte alkalisk reaktion og stinkende lugt, især hvis
der er nogen hindring for fuldstændig tømning af urin-
blæren (se Prostatahy pertrofi). Behandlingen gaar
ml paa at skaane den syge siimhinde ved at fortynde
urinen ' melkediæt, vanddrikning) samt at hemme bak-
teriernes udvikling ved udskylling af blæren og ved
antiseptiske midler, der dels tåges indvendig og udskilles
gjennem nyrerne med urinen (balsamica, salicylpræpa-
rater o. s. v.), dels indsproites i urinblæren (sølvnitrat,
borsyre).
Blærefistel er en abnorm fistelagtig forbindelse mel-
lem urinblæren og legemets overflade eller underlivets
hulrum. Aarsagen kan være en læsion, f. eks. et opera-
tionssaar efter blæreoperation, der ikke lukker sig fuld-
stændig. Hos kvindcn kan læsionen opstaa under fød-
selen ved fosterhovedets tryk paa blæren ; fistelen kommer
da til at gaa mellem blæren og moderskeden eller liv-
moderen. Aarsagen kan ogsaa være betændelser omkring
bhfrevæggen, .som derved bliver gjennembrudt f. eks.
ved blindtarmbetændelse, eller kræftagtige lidelser, som
mler sig gjennem blærevæggen enten inde fra blæren
?ller fra en tarm. Der kommer da fistelgang mellem
iisse to organer, hvilket har til følge, at der udtømmes
'kskremcnter med urinen. B. kan ogsaa forekomme
>om medfødt misdannelse.
Blærefødder (thrips), bitte smaa insekter med smal
Lrop. sugende niunddele og foddernc endende i en liden
ilære. Ufuldstændig forvandling: i fuldkommen tilstand
commodité ® f. mBgelighed ;
eiiaf^plighed : pl. kloset.
commodlty [é) ( handels )vare.
Commodore \é} (UI^m) kom-
lodor; kommandøHkaplein); kon-
!>Jerende skib.
common (e; almindelig; simpel;
Hies : almenning. C. senso prak-
»k omclømme. sund Tontand.
Dxnmonage fiellesrel; sambeite.
commonalty borgerlige, com-
moner en borgerlig; sameier;
student af 2den klasse (Oxford).
COmmonplace fortersket (frase).
c. book notisebog. commons
pl. borgerlige folk. the (house
of) C. underhuset. short C.
smal kost.
COmmonwealth e^ :ilmenvel;
stnt: republik.
commodité— communlant
I oftest fire klare, fryndsede vinger. Flere skadelige arter
baade paa korn og græs (hvor de frembringer «hvidaks»),
belgplanter etc. samt paa potteplanter i drivhuse. Under
masseoptræden kan de blive generende ved at slaa sig
ned i mængde paa ansigt og hænder, hvor de bevirker
I ubehagelig kløe. Da dette leilighedsvis har indtruffet
under en koleraepidemi, har man med urette sat dem
I i forbindelse dermed og kaldt dem «kolerafiuer».
Blærehalskjertlen (prostata) har omtrent form og
I størrelse som en moden kastanje. Den ligger lige foran
I urinblærens udmundingsaabning, idet urinrøret gaar
' gjennem b. Desuden gjennembores den af de to sæd-
I kanaler (se Menneskets anatomi). Den er bygget som
I en kjertel og har sin udførselsgang til urinrøret. Den
afsondrer et tyndt, melkeagtigt sekret, som har en karak-
teristisk lugt og er en ganske uundværlig del af sæd-
i vædsken, idet det er en betingelse for sædkimernes liv og
I bevægelighed. B. er derfor ligesaa uundværlig for for-
plantningen som testiklerne. B. er ofte sædet for syg-
domme, dels for betændelsesagtige, især gonorrhoiske,
! og dels en slags nydannelse, den hos ældre folk meget
• udbredte prostatahypertrofi. Denne bestaar i en
I ofte meget betydelig forstørrelse af kjertlen, som foran-
I lediger vanskelighed ved fuldstændig tømning af blæren
og dermed følgende blærelidelser og fordrer indgribende
eller meget besværlig behandling (kateterisation).
I Blærekatarrh, se Blærebetændelse.
Blæremanster (siphoiwphora), orden tilhørende
. coelentera ternes dyrerække. Pragtfulde dyrekolonier,
I som minder om blomsterguirlandere og svømmer frit
i om i havet. De dels glasklare,
dels livlig farvede enkelte dyr
bæres af en fælles stamme, som
ender i en luftsæk (1), denne
betinger koloniens lodrette stil-
ling i våndet. B. er bekjendt for
den udtalte arbeidsdeling, som
bestaar mellem koloniens Indi-
vider. Disse optræder under føl-
gende hovedformer : 1. Svøm me-
le lokke r (s), som har sit leie
under luftsækken og ved sin (
sammentrækning driver kolonien
frem gjennem våndet. 2. Er-
næringspolyper (n), rørfor-
mede individer, med mundaabning
og en meget lang, med talrige
neslecellcr besat fangtraad (f) ved
sin basis. 3. Følere CO, mundløse
Individer, rigt besat med nesle-
celler. 4. Kjønsin d ivid er,
paa hvilke kjønscellerne udvikles, samt endelig 5.
Dækskjæl fd), sterkt omdannede, pladelignende indi-
vider, som tjener til at beskytte de andre vigtige indi-
vider. — Hos de forskjellige arter af b. kan de for-
skjellige individers antal og anordning variere meget,
ligesom ogsaa enkelte af de nævnte former kan
mangle. — B. lever særlig i de varmere have, hos os
er enkelte mindre arter almindelige. (Smlg. artikelen
B i d e v i n d s s e i 1 e r.)
Blæreorm, se Bændelorme.
Blæremanætkoloni
(nectalia loligo).
I luftsaek ; s sviimmeklokke :
t føler ; f fangtraade med
nesleoeller: nernaeringspolyp;
d diekslOiel.
com motion (je) sterk bevaegelse;
optøier.
COmmotlon (?) f. rystelse.
COmmuer (X) formilde (straO.
commun (?j fælles; almindelig.
offentlig: simpel; m, fællesskab:
mrengden, massen ; tjenerskab ; pl.
udbygning, tjenerbygning, kloset.
le sene C. den sunde fornuR. Heu
(m) C. staaende udtr>'k, frase, flause.
COmmunal ^ ft ® kommunal.
communaux iri m pl. (bya) fæi-
lesmark.
communauté ^)r. fwllesskab;
samfund.
eommune ® samtale fortrolig-
communed) f. kommune.
commnniant^ m. commnni-
cant (s) altergfest.
1103
Blærerodfatnilieti— Blødbiller
communicable @ & (f) med-
dele! ig.
communicate (e) meddele ;
staa. furtte sig i forbindelse (med);
gaa til alters.
communicatif ? . communl-
cative ® meddelsom.
communication (e) & f f.
meddelelse: rorbindelse. samrterd-
scKsmiddcl).
communier f; gaa til alters:
gWe sakramentet.
COmmunion (e) & t ^ (kirke)-
sarofund; altergang; (£) og», for-
bindelse, samkvem.
communiqué (fj m. (oniciel)
meddelelse.
communiquer f meddele;
overfflre; omgaacs. staa 1 forbin-
deise.
commnnleable— eompagnie
Blærerodfatnilieti (utriculariaceæ), en de maske- ;
blomstrede Dærstaaende, særlig tropisk familie, som om- I
fatter omkr. 250 arter fleraarige, insektædende vand- og I
sumpplanter, hvoraf de fleste hører til slegten blære- '
rod. De fire norske arter af denne slegt er alle rod- j
løse urter, som driver om i myrpytter og ferskvand;
de smukke, gule, uregelmæssige blomster hæves op over |
våndet paa en kort aksedel, bladene er nedsænkede, I
findelte med eiendommelige blærer, hvori optages og
fordøies smaa vanddyr, som ved en indgaaende klap i
blæren forhindres fra at slippe ud af sit fængsel. —
Til familien hører ogsaa slegten tættegræs (s. d.).
Blærerust (peridermium strobi), en paa stammer og
grene af weymouthsfuru optrædende skaalrust, der dan-
ner hvide hindeagtige blærer fyldt med gult sporepulver.
Deraf smittes ri&e«-arter, navnlig solbær, hvor rust-
soppens sommer- og vintersporer fcronartium ribicola)
udvikler sig paa undersiden af bladene.
Blærestetl. I det største antal tilfælde dreier det sig
om nyresten (s. d.), som er passeret ned i urinblæren og
ved nye afleiringer bliver større og antager den for b.
karakteristiske form. Men b. kan ogsaa dannes i selve
blæren. Betingelsen er. at der findes formede elemen- \
ter, i regelen celler, om hvilke de i urinen tildels i ab-
norm mængde tilstedeværende salte kan samle sig. De !
forskjellige diateser, navnlig urinsyrediatesen, spiller ogsaa !
en stor rolle. B. træffes meget hyppigere hos manden
end hos kvinden. De findes ikke saa sjelden hos bom. !
De hyppigste former er uratsten, der væsentligst be- I
staar af urinsyre og urinsure salte, fosfats ten '
(fosforsur kalk og fosforsur ammoniak-magnesia), oksa- |
latsten og cystinsten. Formen af stenen er i re- I
gelen rundagtig. Ofte er der flere konkrementer, og
formen bliver da mere uregelmæssig med gnidnings-
facetter. — Saalænge stenen er liden, giver den ofte
ingen symptomer. I regelen foranlediger den dog blære-
betændelse. Undertiden kan den sætte sig fast i blære-
udgangsaabningen og give sterke smerter, som ofte lo-
kaliseres til den yderste del af urinrøret. Ved større !
sten og navnlig naar overfladen er ujevn, kommer der I
smerter, især ved bevægelse, navnlig ved pludselige stød |
og rystelser, f. eks. ved kjørsel paa ujevn vei. Der
kommer ogsaa hyppig trang til vandladning om dagen, .
men i)<ke om natten, hvis patienten ligger i ro, og I
noksaa ofte er urinen om dagen blandet med blod. I
Behandlingen maa gaa ud paa at Qerne stenen enten i
ved at knuse den og skylle de smaa stykker ud eller |
ved en operation. ved hvilken blæren aabnes, i rege- |
len gjennem underlivsvæggen (sectio alta), og stenen
fjernes hel. I
Blæretatlg, se Alger. i
Blsretrs (colutea arborescens), sydeuropæisk busk af
de erteblomstredes familie med store gule blomster
og sterkt oppustede beige. Den og etpar mindre arter
benyttes som prydbuske.
Blæsebelg, et apparat til frembringelse af en luft-
strøm f. eks. til en smedje-esse. ved hvilket en belg udvides
og trykkes sammen, saa den afvekslende suger luft ind
og presser den ud i en ledning, som fører den til for-
brugsstedet.
Blæseinstrutnenter, fællesnavn for alle orkester-
1104
instrumenter, som blæses med munden, hvad enten de
er af metal som horn, trompet o. s. v. eller af træ (ben)
som fløite, oboe o. s. v.
Blæsetnaskitie benyttes til befordring af luft el.
andre gasarter derved, at en bevæget maskindel bevirker
en trykforandring. Stempel-b. har frem- og tilbage-
gaaende stempel og anvendes for lufttilførsel til raajems-
ovne o. 1. De kan
være meget store
og befordre 20—
40000 m.* luft pr.
time. De drives
ved damp- el. gas-
maskiner paa 1 000
hestekræfter og
derover. Kapsel-
b. har roterende
stempler og benyt-
tes for lufttilførsel
til støberi-smelte-
ovne, smedje-esser
o. 1. Hertil anven-
des ogsaa c e n t r i-
fugalvifter(s.d.).
Ved en skru e-b.
eller skruevifte
sættes en aksel
med et vingehjul
i omdreining, saa
vingeme driver luf-
ten i aksiel retning
gjennem en rør-
aabning. De benyttes særlig til bortskaffelse af for-
urenset luft gjennem væggen af et rum.
Blæsepibe, se Glas.
Blsserør, et rør med mundstykke og fin spids. be-
nyttes til at blæse en flamme skarpt hen paa det sted,
der skal opvarmes. B. anvendes f. eks. ved lodning af
metalgjenstande med slaglod. Bag loddestedet anbringes
et stykke trækul, som kommer i glød, hvon-ed tempera-
turen forøges. B.-analysen (udviklet af Berzelius) er
en kvalitativ _
analyse og ti«
foregaarvedat
udsætte prø-
ven, der an-
bringes paa et stykke trækul, for en b.-flamme. Paa
trækullet vil der da fremkomme et beslag, af hvis ud-
seende man kan slutte sig til prøvens beskaffenhed.
Blæst, se Vind.
Blødbiller (cantharidæ), en familie af biller med
ganske mygt og bøieligt hudskelet og vingedækker. hvor-
for de til gjengjæld beskytter sig mod fiender ved at
afsondre en skarp vædske. Lar\'erne lever i jorden
af rov; viser sig undertiden paa sneen om vinteren.
Billerne har ogsaa i almindelighed været anseet for at
være hovedsagelig insektædende; men specielt en en-
kelt art. caniharis obscura, gjør hos os navnlig paa
Vestlandet stor skade paa frugttrærnes blomster, som
den i store skarer aldeles ødelægger (se planche Biller,
sp. 983 -84).
Blæsemnskiiie : Centrifugalvifle
Blæse rø r.
community (c) fællesskab ; sam-
fund.
commutable \^ afhicndelig.
commutateur ' (D m, strøm-
vender.
commutatlf (?;. commutative
@ ombyttelig. bytte-.
COmmutation (e) & (?) f. om-
skiftelse, forandring; udveksllng,
istra fs) formildeise.
COmmute(s) ombytte; udvekde.
formilde (straf).
eompacité ® f, fasthed. tsethed
COmpact ® & ® fast. tiPt. snn'
mendnengt : ^ ogs. overenskoni<'l
fast sammenfole : forene.
OOmpagne X r. veninde. I<^^
sagerinde.
compagnie (f) r. company ^
selskab: kompani.
1105
Bløddy r— Blødning
1106
comiiagnoii— compatible
Bløddyr (moUusca), en af dyrerigets hovedstammer,
omfatter dyr med uleddet krop og blød, slimet, paa
nøgne steder som regel flimmerklædt hud. Legemets
hovedmasse dannes af den tyndvæggede indvoldssæk,
som indeholder tarm, lever, hjerte, nyrer og forplantnings-
organer, og som hos de fleste b. forlil gaar over i et tydeligt
hoved, som bærer mundaabningen samt et par øine
og følehorn. Paa undersiden er kropsvæggen udviklet
til en uparret muskuløs f od, .som tjener som bevægelses-
organ. Paa rygsiden danner kropsvæggen som regel en
uparret el. parret (muslinger) fold, den saak. kappe,
som, naar den er vel udviklet, omslutter størstedelen af
dyret, saaledes at der mellem kroppen og kappen dannes
en lommeagtig hulhed, kappehulen; i denne ligger
hos de fleste b. karrige gjeller, hos landformer virker
den derimod .som en slags lunge. Paa sin udvendige
side er kappen dækket af et epithel, som har evnen til
at danne et fast, kalkholdigt skal, som tjener de bløde
dele til beskyttelse; hvor kappen er parret, er skallet det
ogsaa. — Hvad b.s indre bygning angaar, bestaar nerve-
systemet af tre par ganglier, forbundet med hinanden
ved nervestrenge ; det første par el. hjernegang-
lierne ligger over svelget og sender ner\'er til øine
og følehorn; under tarmen, lige mod foden, ligger fod-
ganglierne, som staar i forbindelse med de saak.
høreblærer, længere bag under tarmen ligger indvolds-
ganglierne med nerver til indvoldene og til et eien-
dommeligt organ, som ligger i kappehulens væg og op-
fattes som lugteorgan. Alt efter dyrets b^^gning kan de
tre gangliepar ligge langt fra hverandre eller tæt sammen
og ogsaa forøvrigt vise et «vekslende indbyrdes forhold. —
Tarmkanalen har egen mund- og gataabning og viser
gjerne et ud videt parti (en mavesæk). Der flndes ofte
spytkjertler, som udtømmes i mundhulen, samt altid en
veludviklet lever, som tømmes i mavesækken. I mund-
hulens hund flndes hos de fleste b. (dog ikke muslin-
gerne) en eiendommelig raspetunge (radiila), beklædt
med en tynd, fast binde, som bærer tverrækker af fine
bagudrettede chitintænder. — Hjertet ligger paa ryg-
siden og fører renset (arterielt) blod, det bestaar af et
hjertekammer og et el. to (i et enkelt tilfælde fire) for-
kammere (eftersom gjellerne er parret el. ikke). Der
flndes altid egne arterier og vener, et fuldstændig sluttet
kredsløb med haarkarnet flndes dog kun hos blæk-
spruterne. Hjertet er omsluttet af en hjertesæk, som er
at opfatte som en rest af den forøvrigt sterkt tilbage-
dannede kropshule; den staar i aaben forbindelse med
nyrerne og forplantningskjertlernes indre. — Nyrekana-
lerne (el. Bojanus' organer) er som regel tilstede som
ét par, hos visse som to par og hos sneglene paa grund
af ensidig tilbagedannelsc alene som én kanal; de mun-
dcr med en flimmertragt i hjertesækken og med sin
anden aabning i kappehulen. — Forplantnings kjert-
Icn er enten parret el. uparret, kan være særkjønnet
el. tvekjønnet. Der forekommer ofte kompliceret hyg-
gede bikjertlcr og eiendommelige parringsorganer. —
Formeringen er hos b. altid kjønnet. Eggene er gjerne
blommerige el. omgivet af eggehvide, som udskilles i
egne kjertler, de afsættes gjerne mange sammen i klum-
per. — De fleste b. gjennemgaar en forvandling: de for-
skjellige former har en fælles eiendommelig larvcform
(den saak. veligerlarve). som svømmer frit omkring i
våndet og er af stor betydning for b.s udbredelse, da
mange af dis.se fører et fastsiddende el. ialfald lidet be-
vægeligt liv. B. omfatter en stor mængde former. De
flndes ogsaa i betydelige mængder i tidligere jordlag og
spiller en stor rolle som ledefossiler. De fleste b. lever
i havet, en del i ferskvand, færre paa land. B. deles i
flre klasser : 1 . U r m o 1 1 u s k e r, 2. s n e g le, 3. mus-
linger, 4. blækspruter(se disse art.).
Blødehjul. Rens-
ning af brugte fla-
sker indledes ved en
udblødning i varmt
vand. B. er et lang-
somt roterende hjul
med mange celler.
Flaskerne stikkes ind
i cellerne og bevæges
med hjulet gjen-
nem våndet, hvorved
udblødningen iverk-
sattes.
Blødere er per-
soner, som har en
paafaldende stor til-
bøielighed til blød-
ning enten uden paa-
viselig aarsag el. efter
forholdsvis smaa læ- .,...,.
sioner De lider af Bledehjul.
den saak. blødersygdom, hæmofili. Denne lidelse
er i regelen medfødt og i de fleste tilfælde arvelig, ofte
med merkelige spring. Mænd, som stammer fra en
bløderfamilie og som selv er b., avler med sunde, ikke
til bløderfamilie horende kvinder i regelen ikke hæmo-
flle børn, og hvis mændene ikke er b., er børnene
saagodtsom altid sunde. Kvinder, som stammer fra en
bløderfamilie, har derimod, ogsaa naar de ikke selv er
b., næsten altid nogle hæmoflle børn. I det hele træfles
hæmofllien hyppigst hos det mandlige kjøn. Aarsagen
til sygdommen er ganske ukjendt. Det mest frem-
trædende symptom er den sterke blødning fra en for-
holdsvis ringe læsion. Og da denne trod.ser alle de
sedvanlige blodstansende midler, medfører en liden
læsion eller et lidet saar f. eks. efter en tands udtræk-
ning ofte døden.
Blødflnneflske (anacanihini), underorden af benfiske,
med bløde, bøielige straaler i ryg-, gat- og bugfinner;
svømmeblæren (hvor den flndes) uden luftgang, bugfln-
nerne siddende paa struben el. brystet. - Til b. horer
omkring 400 levende arter, heraf tilhører omkring 50
Skandinaviens fauna; eks.: torskeflskene, flyndrene, lan-
gen, laken o. s. v.
Blødning (hæmorrhagi). 1. (Med.). B. skyldes enten en
bristning i karvæggen eller en udvandring af rode blod-
legemer gjennem denne. Den første form er den almin-
deligste og praktisk mest betydningsfulde. Ved b. fra en
pulsaare, arteriel b., sprøiter der frem en kraftig straale af
lyserødt blod; fra en overskaaret blodaare strømmer det
mørke blod jevnt ud uden at sproite. Hvis b. foregaar
i vævet uden at komme gjennem overfladen, dannes der
compagnon ® m. eompanion
@ kamerat; Icdsaf(er: tyv\ (F) ogs.
(baandTerkerysvend ; @ ogs. kahyts-
kappe.
COnpmrable ^ & (fj sammen-
Ugnellg.
comparaison (?) r. compari-
•on @ sammenligning; (gram.)
koraparaUon.
comparattre ^1 møde (for
retten). COmparant m. kom-
parent.
comparatif t/'. comparative
^ sammenlignende.
compare (e^. comparer %
sammenligne, beyond C. (g) uden
sammenligning.
comparse t ni «n. statist-
Unde).
compart © afdele.
ccm parti ment ® m. com-
partment © afdeling. mm. fag,
felt; kupé.
compartitioii (e) (af)del(ing>.
compamtion (f) f. møde ifor
retten).
COmpas (?) m. passer; kompas.
compass ic^ omkreds, omfang:
kompas; pl. passer; omringe, -gi ve;
pønse paa; i%'erksa>tte.
compaaser (? afmaale. -cirkle.
COmpaasé afmaalt. stiv.
compasslon (e) & 'tj r. med-
lldenhed.
compass-timber ^ kmmtøm-
mer.
compatibllité ^ f. compati-
bility ® forenelighed.
compatible ® & ^ forenelig.
1107
oompatlr— complacenee
en blodudtrædelse eller blodinfiltration i dette.
Blodinfiltrationerne i det løse bindevæv kaldes ekky-
moser eller, især naar de skinner gjennem huden, sugil-
la ti on er, der, efterhaanden som blodvædsken opsuges,
antager en blaalig, brunlig, grønlig, guUig farve paa
grund af hæmoglobinets spaltning. Udbredte mindre,
skarpt begrænsede b. i huden kaldes purpura, de ganske
smaa petekkier. Se iøvrigt B I o d a f fø ring, Blodbræk-
ning, Blodhoste, Blodstyrtn ing. Hjerneblød-
ning. B 1 o d s t a n s n i n g o. s. v. — 2. (Bot.). B. kaldes
en eiendommelig vædskeudskillelse, som finder sted hos
flere træagtige som urteagtige planter under visse betin-
gelser. Dersom man overskjserer stængclen nedenfor bla-
dene, i nærheden af roden, vil der fra saarfladen kortere
eller længere tid flyde vædske ud/ planten «bløder». Be-
tragter man snitfladen med en lupe, vil man kunne se, at
vædsken kommer ud gjennem karrene. Denne b. kan være
meget sterk, f. eks. hos mais, humle og om vaaren, før
bladene er udfoldet, hos birk, og nogle andre trær.
B.s- vædsken er i alm. en meget tynd opløsning, men
kan ogsaa som hos birk være rig paa anorganiske som
paa opløste organiske stoffe, især sukker, hvilke nærings-
stoffe er bestemt for de bristende knopper. B. foregaar
paa den maade, at roden optager vædske fra jorden,
hvilken vædske saa af rodens levende celler presses ind
i karrene og gjennem dem op til saaret og videre ud af
dette. Den kraft, hvorme<} vædskeudpresningen fra roden
foregaar, kaldes rod trykket (s. d.).
Bidndués, Island, havn paa nordsiden ved Hilnaf}6r-
dur. Undertiden sperret af is om vaaren.
B* M. [bi em], eng. forkortelse for bachelor of medi-
cine, den laveste medicinske grad.
B-moll toneart har 5 t^*er som fortegn, nemlig for h,
e, a, d, g. B.-akkord er b, des, f.
B* IM* V., forkortelse for Beaia Maria virgo (lat.), den
hellige jomfru Maria.
B'nai berith (eng. Independent order of B. B.\ <for-
bundsbrødrene», jødisk selskab stiftet i de Forenede
stater 1843 af tyske israeliter; med motto: «velgjø-
renhed, broderkjærlighed og enighed». Tæller 60 loger
med 35 000 medlemmer, spredt over hele verden.
Bo bruges juridisk for at betegne et retssubjckts for-
muesmasse (rettigheder og forpligtelser), saaledes i for-
bi ndelserne dødsbo, konkursbo, akkordforhand-
lingsboo. s. v. — Boslod bruges nu som betegnelse
for den del af fællesboet, som eies af hver af egtefæl-
lerne i et egteskab med formuesfællesskab.
Boa, slangeformig pelskrave for damer.
Boabdil (Abu Abdallah Muhammed), den sidste emir
i Granada. Fordrev (1442) sin fader Abul Hasan Ali,
men blev selv slaaet og fanget af Ferdinand den katolske
ved Lucena. B. slåp fri mod vasaled og kjæmpede i
flere aar mod sin fader og sin farbroder Ibn Saad el
Zagal, før han gjen vandt tronen (1487). Derpaa bekri-
gedes han stadig af Ferdinand og Isabella og forsvarede
tappert Granada (1491 — 92). Efter Granadas fald drog
han til Fez, hvor han døde, antagelig 1518.
Boa constri'ctor, se Kvælerslange.
Boadicea, rettere Boudicca, dronning over et britisk
folk, icenerne, reiste, forbitret over romernes undertryk-
kelser, aar 62 eft. Kr. sit folk til et oprør, der greb vidt
B15ndu68— Boberg
1108
om sig. London blev erobret og 70 000 romere dræbte.
Legaten Suetonius Paullinus undertvang omsider op-
rørerne, og B. tog sig afdage ved gift.
Boas. I Ruths bog fortælles, at den rige B. i BethI^
hem egtede moabiterinden Ruth og ved hende blev stam-
fader til David. B. (styrke) kald tes den ene af kobber-
støtterne ved indgangen til Salomos tempel (2. Krøn. 3J7.
Boas, Eduard (1815—53), t. forfatter, en tid kjøb-
mand, har bl. a. skrevet reiseskildringen «In Skandina-
vien. Nordlichter» (1844) og litteraturhistoriske arbeider:
«Schiller und Goethe in Xenienkampf», «Schillers und
Goethes Xenienmanuskript», «Schillers Jugendjahre> o. fl.
Boas, Franz (1858—), t. etnograf, antropolog og
lingvist, professor ved Columbia university i New York.
Hans omfattende forskninger i det arktiske Nordamerika
og i brit. Columbia hører til den moderne amerikani-
stiks betydeligste arbeider. Han er for tiden den viden-
skabelige leder af Jesup-ekspeditionen, der ved feltunder-
søgelser og sammenlignende etnografiske stadier søger
at klarlægge slegtskabsforholdet mellem Nordvest-
Amerikas og Nordøst-Asiens folk.
Boas, Johan Erik Vest i (1855—), professor i zoo-
logi ved den kgl. veterinær- og landbrugshøiskole i Kj»-
benhaVn. Zoologisk lærebogsforfatter, navnlig af den
store «Lærebog i zoologi for studerende > (overs, paa tysk
og af «Dansk forstzoologi» ; har tidligere skrevet skole-
boger og mindre bøger om skadelige insekter i danske
haver m. m. samt udgivet forskjellige skrifter om olden-
borren. Omfattende videnskabelig produktion, væsentlig
af ren komparativ anatomisk art, f. eks. om klodan-
nelsen hos pattedyr, aandedræitsorganer hos padder og
lungefiske, eller af mere systematisk morfologisk art^ f. eks.
om dekapodernes slegtsforhold eller undersøgelserne over
vingesneglene. Holdt en række foredrag over udviklings-
læren i Kra. 1906.
Boavi'sta, Vest- Afrika, den østligste af de Kapverdiske
øer (port.), ca. 560 km. v.n.v. f. Kap Verde. 594 km.',
sandig, ufrugtbar, vanskelig tilgjængelig paa grund af
talrige rev og sandbanker.
Bob el. Bobby, øgenavn paa politi betjente i lyndon.
Bobadilla, E m i 1 i o (1866—), sp. kritiker og forfatter,
pseudonymet Fray Candil. Han er som kritiker kund-
skabsrig og frimodig, hans vaaben er den skarpe
satire. Som forfatter har han skrevet gode digte.
«Fiebres», «Vortice», og romaner «Novelas en germen»
og «A fugeo lentot.
Bo'bbinet el. tyll, løst vævet stof med 4- el. 6-kantede
aabninger, fremstillet ved sammenslyngning af 3 sæt
traade, særlig af silke eller bomuld. Mønster-b. med
mønstre paa glat grund anvendes til gardiner.
Bobbio, Italien, liden by i prov. Pavia« ved Trebbia.
engang et berømt abbedi.
Bober, preus. Schlesien, bielv til Oder, udspringer i
Riesengebirge ø. f. Schneekoppe. Berygtet for sin leie flom.
Boberg, Gustaf Ferdinand (1860—), sv. arkitekt.
Studerede ved Stockholms tekn. liøiskole og kunstaka-
demiets arkitekturafdeling, hvorfra han ved afgangeo
tilkjendtes den kgl. medalje. Har foretaget talrige studie-
reiser. Sammen med arkitekterne Wickman og Ring-
strom leverede han de originale udkast til rigsdagsbyg-
ning paa Riddarhohnen og rigsbankshus paa Helgeands-
compatlr (p røle mcdlidpnhed : I
stemme (med). |
compatissance^ r, medfølelse.
compatriot ^e). compatriote I
(f< m. landsmand. [
compeer (e) ligemnnd. '
COmpel lt-V(frcni)lvlnge, |
compellatory (e) tvungen. ,
eompendleux (f), compen-
dious (e^ kortfattet. udtugAvis.
oompendlnm @ & (D m, ud-
tog, haandbog.
oompensate (e). compenser
® opveie, erstatte.
compensatlon © & ® f. godt-
gjørelse, fyidest.
COmpérage © m. fadderskab;
hemmelig forstaaelse.
COmpére © m. fadder; fatler.
kamerat; fyr; (hemmelig) med-
hjælper.
compete @ konkurrere.
COmpétence (f) f. befolelse. be-
rettigelse; sagkundskab.
oompetency (<$ tllstrwkkellg-
hed; adkomme; kompetente.
COmpetent @ passende, tll-
strækkellg: kompetent = CORI"
pétent ^,.
tilkomme.
compéter (D
høre under (å).
compétiteur ® m. eonpcti'
tor ^ medbeiler, konkurrent.
competltion @, eonpétitioo
\^ f. konkurrance.
complle®. compiter^t) wo^-
sammenskriTe, -plukke.
complaoenee» complaceacy
(S) tlinpcdshed; forekuromenbed
1109
Bobine— Bocca' rdo
1110
holmen. Har bygget udstillingsbygninger i Stockholm 1897
og Paris 1900. Af hans øvrige talrige arbeider indtager
det nye posthus i Stockholm en flremragende plads.
Bobine. 1. Det paa en selfactoxspindemaskines spin-
del i koniske lag opviklede traadlegeme, ogsaa kaldt cop,
hvis form ikke ødelægges, naar det aftages spindelen.
2. Smal spole med traad anbragt i skyttel for bobbinet-
vævning.
Bo'brikov, Nikolai Ivanovitsj (1839—1904), rus.
general og generalguvernør i Finland. Efter at have faaet
sin første uddannelse i et kadetkorps gjennemgik han
generalstabsakademiet og tjenstgjorde derefter i flere
generalstabsstillinger. Blev i mars 1898 medlem af det
øverste krigsraad, hvorefter han i august s. a. udnævntes
til Finlands generalguvernør. Som saadan fik han til
opgave energisk at gjennemføre storfyrstendømmets
russificering og administrative forening med keiserriget.
Herunder foretoges mangt et skridt, som stred mod
Finlands, af keiseren anerkjendte forfatning. Indled-
ningen var udfærdigelsen af et manifest ^Vs 1899, der
faktisk suspenderede landdagens lovgivende myndighed.
Trykkefriheden indskrænkedes ved en streng censur,
breve aabnedes, foreningsfriheden ophævedes, idet der
til afholdelse endogsaa af videnskabelige forhandlinger
krævedes samtykke af B. I senatet, der lod sig laane
til gjennemførelsen af B.s «reformer», blev russisk offi-
cielt sprog, høiere embedsmænd, som ikke talte russisk,
fjernedes og erstattedes med russere. Da saa B. i 1903
fik omtrent diktatorisk magt, begyndte udvisninger og
deportationer; der indførtes russisk pastvang o. s. v. B.s
hensynsløshed vakte indignation over hele den civiliserede
verden. Tilslut blev han 3/16 juni 1904 skudt af finnen
E. Schauman, som derpaa skjød sig selv.
Bo'brinez, Rusland, by i guv. Chersson, 60 km. s. f.
JeHssawetgrad, 14 000 indb.; tobaksavl, korn- og kvæg-
handel.
B6brka [båbka], Østerrige, liden by i Galizien, 35
km. s. 0. f. Lemberg.
BobruMsk, Rusland, by ogvigtig fæstning i guv. Minsk,
ved Beresina, 138 m. o. h., 35 000 indb.; korn- og tøm-
merhandel.
Bobrzy'nski, M ichal (1849-), f. i Krakau, blev 1877
professor i tysk og gammel polsk ret i Krakau og 1885
medlem af den østerrigske rigsdag. Siden 1890 præsident
for skoleraadet i Galizien. Hovedverk «Dzieje Polski»
(Polens historie), hvori han fremholder de indre feil i
staten som hovedaarsag til Polens fald.
Bocage/bd/rdi/^ManoelMariaBarbosa du (1765
1805), port. digter. Hans liberale anskuelser bragte ham
flere gange paa kant med de styrende. Han har skrevet
ud merkede vers, særlig bckjendt er hans sonetter. Sam-
men med sine efterfølgere danner han overgangen fra
klassicismen til den senere nationale digterskole.
Bocage [båkai]. Frankrige. 1. Skogklædt aaslandskab
i Normandi, paa halvøen Cotention, mellem Caen og
Avranches, med hovedstaden Vire og høider paa 360 m.
2. Landskab i Bretagne, med hovedstaden Vitre, ø. f.
Rennes. 3. Landskab i Vendée.
Boccaccio f-kåtSåJ, Giovanni (1313—75). ital.
forfatter, skaber af den italienske prosa, den første
moderne novellist, var fra Firenze, hvor hans fader var
complain— eompliant
kjøbmand; hans moder var firansk. Han blev først ud-
dannet for handelen, drog 1330 til Neapel, hvor han op-
holdt sig i flere aar, opgav handelen, studerede retsviden-
skab, men ofrede sig endelig helt for sin forfatt ervirk-
somhed og sine studier af klassisk litteratur. I Neapel
kom han snart til at færdes i de forfinede og frivole
hof kredse blandt digtere og lærde og forelskede sig i en
gift dame, en uegte datter af kong Robert, Maria, som
han har besunget og foreviget i sin digtning under navnet
Fiammetta. Fra begyndelsen af 1340-aarene levede han
mest i Firenze, hvor han flere gange blev anvendt i
diplomatiske erender, men væsentlig arbeidede med sine
skrifter og klassiske studier og viste sig særlig virksom
for udbredelsen af kjendskabet til græsk digtning og
kultur. Han var en god ven af Petrarca, beundrede
Dånte og fik i sine sidste leveaar det ærefulde hverv at
holde offentlige forelæsninger over dennes «Divina com-
media». B.s første arbeide, romanen «Filocolo», der er
bygget over den gamle franske digtning om «Floire et
Blanchefleur», er epokegjørende som prosaroman, men
betegner begynderstadiet i hans kunst. Med «Ameto»,
der er skrevet dels i prosa og dels paa vers, blev han
forløber for de senere dyrkere af hyrdedigtningen. 1 sin
«Amorosa Fiammetta» skabte han en fin psykologisk
kjærlighedsroman. Men det verk, som til alle tider har
stillet ham blandt verdenslitteraturens mest kjendte mænd,
er hans «Decamerone» (1353). Det er en samling af 100
noveller, indfattet i én, ypperlig fremhævende ramme:
endel unge, fornemme dajner og herrer flygter fra det
af pest hjemsøgte Firenze og slaar sig ned paa en villa
i nærheden, hvor de daglig samles (i løbet af 10 dage,
deraf navnet «Decameronc») og korter tiden med at for-
tælle. Emnerne er for en stor del laant, bl. a. fra de
franske «fabliaux», men B. har gi vet dem den kunst-
neriske udformning. Novellerne udmerker sig ved stor
friskhed og naturlighed og samtidig ved sin glimrende
stil; de er af meget forskjellig art, tragiske, rørende,
komiske, djervt sanselige; de giver ypperlige tidsbilleder
og menneskeskildringer baade fra de høiere samfunds-
kredse og, i særlig grad, fra folkets brede lag; fremstil-
lingen er ofte gjennemstrømmet af dybt humor eller
gjennemskinnet af skarp ironi, som navnlig blotter geist-
ligheden og ubarml\jertig gjør den til gjenstand for spot.
B.s poetiske arbeider var heller ikke uden betydning.
Hans allegoriske «Amorosa visione» er skrevet i terziner,
derimod har han i heltedigtet «La Tcseide» saavelsom
i den betydeligere digtning «Filostrato» og i det fine,
yndefulde hyrdedigt «Il ninfale fiesolano» anvendt den
skjønne versform ottave rime, som senere blev optaget
af de store italienske epikere, gjennem hvis digtning det
er blevet saa berømt. Af B.s verker maa forøvrigt nævnes
hans «Vita di Dånte» og «Commento sopra la commedia
di Dånte». Han skrev desuden flere i sin tid meget
anseede haandbøger og andre skrifter paa latin.
Boccaccio [-kåtSåJ, operette af Suppe.
Bo^cca de']la verita (ital.), sandhedens mund, navn
paa en mægtig antik maske i kirken S. Maria in Cosmedin
i Rom. Sagnet fortalte om den. at romerne brugte den
ved edsaflæggelse. Den svergende stak sin haand i
maskens mund, der i tilfælde af mened holdt den fast.
Bocca'rdo, Gi ro lam 0(1829—1904). it. socialøkonom
complaceilt (vel)behagellg: til-
freds.
eonplain ® klage: knage.
complainanty eompialner kla-
eomplaint ®, eomplalnte ®
r, klage; ® ogs. cygdom.
eomplaire ® gjøre til behag,
•e C. flnde behag (i).
complaisance @&® f, artig-
hed, følellghed. forekommenhed ;
(?) ogB. velbehag, selvbehag.
oomplaisant (g) & ® artig,
følelig, forekommende: (F)m, øien-
^ener.
eomplant ®m, (▼ln)plantning.
oomplenent (e). complément
(^ m. udfyidning, tillagg; komple-
ment: ^ ogs. ftild bemanding.
oomplémentalre (?). comple-
mentary ig) udtyldende.
eomplet(r). oomplete© ftaid-
stsndig. fuldtallig. komplet.
complete @, compléter (f)
fUIdstændlgtfJøre, fuldende.
COmplétif 0 udfyidende.
completion @ fUldendelse.
complex©. complexe t) som-
menaat; indviklet.
complexion @ & (f) f. konsti-
tution, natur; temperament: @
ogs. ansigtsfarve, udseende.
complexlonné ® bygget, skabt.
complexité (?) f, complexlty
ie) sammensathed ; indviklet be-
skaflTenhed.
oonpliance @ Indrømmelse.
indvilgeise; føielighed.
eompliant @ følelig.
lill
oomplicate— oomposé
og historiker. Ved sin kjernefulde «Hnandbog i politisk
økonomi» (3 bd. 1853, senere i mange udg.) bidrog han
meget til at gjenopvække interessen for denne videnskab
i Italien. Han indtager et formidlende standpunkt mel-
lem de liberale og de socialistiske retninger. B. redi-
gerede 3dje rsekke af det omfangsrige og værdifulde
samlervcrk «Biblioteca dell* economista^ (1874 flg.). B.
deltog ogsaa i det politiske liv, blev 1877 senator.
Bocca chiusa [kiusa] eller con Ca) l>- ch. (ital.), med
lukket mund, nynnende sang uden ord, især som akkom-
pagnement til et soloparti i korsang, f. eks. Kjerulfs
«Solvirkning».
Bocca Tigris, navn paa den brede munding af Kan-
tonelven i Kina. Indenfor mundingen ligger Tigerøen,
paa hvilken Kanton er anlagt. Sterke befæstninger. B. T.
fører ud til en dyb og bred havbugt, paa hvis vestside
ligger den port. by Macao, paa østsiden Hongkong.
Bocche [bå'kkej di Ca'ttaro, Cattaro-(s. dObugten,
sydligst i Dalmatien, vakker, i]ordlignende bugt med
gode havne, beskyttet af forter. Europas regnrigeste
trakt, Krivosije, paa nordsiden af bugten, hvor Crkvice,
1 100 m. o. h., opviser en aarlig gjennemsnitsregnhøide
paa 4500 mm. (i aaret 1901 endog 6135 mm.).
Boccherini [bakke-] y Lu i gi (1743—1805), meget
anseet ital. komponist, kammermusiker og hofkapel-
mester i Madrid, titulær hofkomponist hos Fredrik
Wilhelm II af Preussen, ven og beundrer af Haydn,
udmerkede sig ved friskhed, melodirigdom, opflndelses-
evne samt stor harmonisk og teknisk sikkerhed. Han
skrev flere hundrede verker, især kammermusik. sym-
foni, messe, kantate, opera m. v.
Bocchetta [båkke'ita], Italien, pas i de liguriske
Apenniner mellem Genua og Novi, 780 m. o. h. De to
nævnte byer er nu forbundet med jernbane gjennem
tunnelen ved Ronco.
Bo^cchus I af Mauritanien. se Jugurtha.
Boccia [bå'tia], et i Italien og Syd-Frankrige meget
udbredt kuglespil, der spilles ar to partier. Først ud-
kastes en kugle (leggo) som maal, og spillernes opgave
er da at bringe sine kugler saa nær til denne som muligt.
Det antal kugler, det ene parti faar nærmere ved leggo
end den nærmeste af modpartiets, angiver antallet af de
i hver omgang opnanede points. Spillet fortsættes, til
den ene af parterne har naact en i forveien fastsat
sum (10, 20 el. 25). — Kuglerne har en diameter af omtr.
10 cm., og hvert parti spiller med sin farve. — 1 de
senere aar er b. blevet en yndet sommeradsprcdelse og-
saa under nordligere breddegrader.
Bochåra, se Buchara.
Bo^chnia, Østerrige, by i Galizien. 36 km. s.ø. f.
Krakau. 10 000 indb., hvoriblandt mange jøder. Stort
stensaltvcrk.
Boreholt, Preussen, by i Westfalen, nær grænsen af
Nederlandene, 24 000 indb., som driver bomuldsindustri,
jernstøberi og bryggeri.
Bochsa /MJ^sa'), Robert Nikolai Charles (1789
— 1856), regnes for den bedste harpevirtuos; hofmusikus
hos Napoleon I, Ludvig XVIII og dronning Victoria,
spillede ogsaa en betydelig rolle i Kjøbcnhavn omkr.
1850. Skrev en mængde kompositioner og et grund-
læggende læreverk over harpespillet.
Bocca chiusa— Bod
1112
Bochutn, Preussen, by i Westfalen, mellem Ruhr og
Lippe, 118 000 indb., hvoraf omtrent lige mange kato-
liker og protestanter. Midtpunkt for den westfalske
industri, store støbe^taalsfabriker («Bochumer Vcrein»
med 1 1 000 arbeidere) og kulgruber.
Bock, Carl Alfred (1849—), n. naturforsker og op-
dagelsesreisende, drog i 1878 med understøttelse af en
eng. rigmand til de ostindiske øer for at studere de^e^
dyreliv. Han besøgte først Sumatra, saa i 1879 Borneo.
Som leder for en ekspedition udrustet af den hollandske
generalguvernør landede han paa østsiden af øen og reiste
i fem maaneder i det ukjendte indre. 1881 foretog han
en ny reise til det næsten ukjendte nordlige Siam og
Laos, understøttet af kongen af Siam, som stillede ele-
fanter, elvebaade m. m. til hans raadighed. Blev i 188fi
udnævnt til norsk-svensk vicekonsul i Sjanghai, i 1893
til generalkonsul sammesteds. Han tog afsked 1903.
Den største del af hans samlinger fin des i museer i
London, endel ogsaa i det etnografiske museum i Kra.
(nogle sjeldne Buddhafigurer). Skrev cHovedjægeme paa
Borneov og «Templer og elefanter» (udkommet paa norsk,
svensk, engelsk og hollandsk) og «Orientalske eventyr*.
Bock, Franz (1823— 99), t. kirkelig arkarolog. katolsk
prest. Studerede særlig Rhinegnens middelalderske
mindcfsmerker og grundlagde flere fabriker for kirkellgt
inventar i middelalderske mønstre. Blandt hans verker
bør nævnes «Geschichte der liturgischen Gewånder des
Mittelalters», 3 bd.. Bonn 1861—71.
Bock, Hieronymus (1498—1554), t. botaniker, en
af «botanikens fædre», d. som protestantisk prest og
læge. Hovedverk: «Neu Kreuterbuch» (1551).
Bockbier, alle slags sterkt ind brygget bayersk ol.
Bockenheim, før egen by, ø. f. Frankfurt am Main,
nu indlemmet i Frankfurt a. M.
Bockhold, Johann, se Johan af Le y den.
Bo'ck8beutel. 1. Korthalsede flasker af sammentr>-kt
kugleform for Steinvine. 2. Navn paa Steinvine.
Bocskay, Stefan (1556— 1606), fyrste af Siebenburgen.
Rudolf ITs optræden mod protestantismen i Ungarn
reiste dettes adel til kamp 1604, og B. blev opstandens
leder. Det lykkedes ham snart at slaa og fordrive de
keiserlige tropper, og han valgtes til fyrste af Ungarn og
Siebenburgen. Da Rudolf II bøiede sig og sluttede fred
i Wien 1606, anerkjendtes B. som fyrste af Siebenburgen
og herre over en del ungarske komitater, men døde s. a.
Bod (pønitense) betegner i almindelighed omvendelse
fra synden. I det kirkelige sprog blev ordet eflerhaanden
indskrænket til at betegne den kristnes anger og sorg
over synden. Allerede tidlig trængte den lære igjennem
i oldkirken, at der i daaben kun skjænkes tilgivelse
for de før denne begaaede synder. Hvis derimod en
kristen synder efter daaben, kan han kun \inde synds-
forladelse ved b. Forøvrigt var opfattelsen af b. for-
skjellig. Den almindeligste betragtning gik ud paa. at
kristne, som havde gjort sig skyldig i grove synder, f
eks. afgudsdyrkelse, egteskabsbrud, mord o. 1.. forst
efter en længere bodstid, i hvilken de som bod f ær-
d i g c maatte bevise egtheden af sin anger, kunde gjen-
optages i menigheden. 1 middelalderen blev b.
betragtet som et sakrament. Det bestod af tre hoved-
I afsnit: Hjertets sønderknuselse og sorg over synden.
COmplleate @ fon-lkle; sam-
mensat.
compllcation (e) & (t f. forvik-
ling: tllstødende syKdom; (<^ ogs.
forbicdelfte, sammensætning.
complice ri (m) medskyldig.
complioité '|j f, compliclty
(e) delogtlglied, medskyldiglied.
OOmplies (?) f j)I. aftensang.
' '^ - 'f m, kom-
pliment: (e) ogs. komplimentere =
compllnenter (f).
compllquer (t) forvlkle.
complot (e) & (?' m. koraplot,
anslag.
complot el. comploter ^
oomplies (?) f pl. a
oompliment (e) &
sammenrotte sig.
eonply (é' gaa
vllge li*.
ind (paa), ind-
oompo ® fortkud paa maaneds-
hjTC.
conpon (fj m. (flrkanteU felt.
coinponction (?) r, anger.
COnponé (?) Inddelt I felter.
oomponent @ som udgjør en
del; bestanddel.
comport (g) stemme (med),
1 (til).
eomporter (f Ullade. mt c.
opføre sig.
oomposant ® m,
compoae (§i.
sammensiette ;
forfatte: komp*
Jeme: (typ.) aaette; (g ogi
llge. se o. ®pMUgealg«
beataa (af): (lnd)i«lte sig <
conpoaé®m.i
daiwe. udgjarc
1113
Bod— Boden
1114
den mundtlige bekjendelse af synden, d. e. skriflemaalet
s. d.';, og absolutionen (s. d.)« som bestod i, at presten i
kraft af sin embedsmyndighed tilgav syndens skyld og
evige straf. Derimod maatte den enkelte selv gjøre fyl-
dest for syndens timelige straffe ved at udføre de for-
skjellige bodsgjerninger, f. eks. bøn. faste og almisser,
som paalagdes af presten. Luther forkastede denne
lære og hævdede, at det afgjørende i b. er troen, som
griber Guds forjættelse om naade. Det er ikke den
menneskelige sønderknuselse over synden, men hjertets
tillid til Guds naade, som skjænker mennesket fred.
Den lutherske lære om b. er nærmere udviklet i «Confes.
Aug.>, art. XII, i «Apologien for den augsb. konfes.»,
art. V, og i de «Schmalkaldiske arUkler>, III, art. Ul.
Desaakaldte bods- og bededage er visse af kirken fast-
, satte dage, paa hvilke kristne særlig skal betænke og sørge
over sine synder, f. eks. ved faste (s. d.). Disse var enten
aarlig tilbagevendende eller udskreves paa grund af store
folkeulykker, f. eks. pest Bodssalmerer navnet paa syv
af de gammeltestamentlige salmer: 6. 32, 38, 51, 102, 130, 143.
Bod, se Bø der.
Boddetl, navn paa strandsjøer og bugter i den vest-
lige del af Østersjøen, f. eks. Greifswalder B., Jas-
m under B. De har for det meste en rundagtig form
og er fremkommet ved overskylling af havet.
Boddike el. bud dike, liden daase med laag, et
nedertysk ord svarende til sv. burk (sml. m a d d i k e,
mark, læddik, (lomme)lerke).
Bodding, Paul Olaf (1865—), n. missionsprest,
cand. teol. 1889, reiste samme aars høst til Santalistan,
hvor han nu bestyrer Mohulpahari station. B. har ned-
lagt et stort arbeide i bibelens oversættelse til santali
og udarbeider for tiden en ordbog i dette sprog. Har
tilstillet det etnografiske museum i Kra. værdifulde sam-
linger fra Santalistan. Medlem af videnskabsselsk. i Kra.
Udg. 1904 «Missionens nødvendighed og velsignelse».
Bode, Johann Elert (1747—1826), t. astronom, var
direktør for observatoriet i Berlin og stod ved sin enorme
foffattervirksomhed som sit lands hovedrepræsentant for
astronomien. Hans stjernekarter er nu forældet, men
hans «Anleitung zur Kenntniss des gestimten Himmels»
opnaaede megen udbredelse i talrige nye oplag. B. grun-
dede og udgav vedblivende den høit anseedé astrono-
miske tJahrbuch». Om den af Titius i Wittenberg
fundne regel for planetafstandene skrev B. saa meget,
at regelen sedvanlig kaldes «Bodes lov». Denne tal-
stige ser saaledes ud:
444444444
3 6 12 24 _ 48 96 192 384
4 7 10 16 C28) 52 100 (196) (388)
V 9 6 Cf © 2i h $ ^
Ved at dividere de udkomne summer med 10 faaes
temmelig nær planeternes middelafstande tnt solen, men
regelen brister ved Neptun. Formelen for det nte led
4 ^ ;i X 2"-*) gjælder ikke for det første led.
Bode, Wilhelm (1845—), fremragende t. kunsthisto-
riker, «nutidens første empiriske kunstforsker». Oprin-
delig jurist staar han som kunsthistoriker i første række
blandt de nyere forskere, der ved billedkritik har kastet
nyt lys over den hollandske malerkunsts historie. Især
compoaéflis— eomprimer
har han store fortjenester som Rembrandt- forsker. Rem-
brandts kunstneriske udvikling har han paa grundlæg-
gende maade skildret i «Studien zur Geschichte der
hollåndischen Malerei» (1883). Rembrandts kjendte male-
rier har han sammen med Hofstede de Groot udgivet i
fotogravurer og med noter i kjæmpeverket c Rembrandt.
Beschreibendes Verzeichnis seiner Gemålde» (Paris 1897
— 1905, 8 bd.). Mere populær er hans smukke bog
«Rembrandt und seine Zeitgenossen> (1906). Ogsaa
inden den italienske kunst har B. ydet fremragende
arbeide, især for den italienske renaissanceplastiks ved-
kommende («Italienische Bildhauer der Renaissance»,
1887, «Florentiner Bildhauer der Renaissance», 1902,
«Denkmåler der Renaissanceskulptur Toscanas», 1892 —
1905, 557 plancher med tekst). Han har omarbeidet
Burchardts bevendte «Cicerone». Paa det italienske
maleris omraade er dog hans anskuelser blevet kraftig
angrebet bl. a. af den banebrydende italienske billed-
kritiker Morelli (Lermolieff). Han har ogsaa behandlet
andre forskelligartede emner som tysk plastik, asiatiske
tepper o. s. v. B.s kunsthistoriske skrifter udmerker
sig ved stor lærdom og sagkundskab, skarp kritisk sans
og alsidig og objektiv betragtningsmaade; hans stil er
tør, men rammende. B. er ogsaa en af sin tids første
samlere og museumsledere. Som direktør for Berlins
galleri af gamle mestere og derpaa for det i 1904 aab-
nede Kaiser Friedrich- Museum har han fortjenesten af
i kort tid at have skaffet den tyske rigshovedstad en
kunstsamling, der kan maale sig med de største byers
langt ældre samlinger. Berlinersamlingen udmerker sig
særlig ved sin alsidighed, idet de forskjelligste skoler
og mestere findes repræsenteret. Ved stadige nyerhver-
velser og udskilning af mindre gode sager gaar den
al tid fremad i kvalitet. Museumsteknisk og ved sin
smagfulde ordning er den mønstergyldig. Det ledende
princip ved ordningen er æstetisk og ikke historisk-an-
tikvarisk. Fra 1906 er B. desuden generaldirektør for
de kgl. kunstsamlinger i Berlin.
Bodega (sp.), kjælder, vinhus; vinhøst; varemagasin
(i sjøhavne).
Bodelschwingh, Friedrich von (1831—), t. social
organisator og praktisk filantrop. 1 sin ungdom var B..
der tilhører en politisk høitstaaende familie, prest i
Paris, virkede 1864 — 72 i Westfalen og deltog i krigene
1864, 1866 og 1870 som feltprest. Dette bevægede liv
blev ført ind i et nyt spor, idet han fra 1873 søgte at
gjennemføre et stort anlagt redningsverk. Han vilde
gjengive samfundet de talrige forkomne og mislykkede
individer, der l\jemløse streifer om som landstrygere og
altid er nær ved at bukke under i tilværelseskampen,
ved at lære dem arbeide, pligtfølelse, disciplin, selv-
agtelse. Han blev saaledes skaberen af Tysklands ar-
beidskolonier. som har faaet forbilledlig betydning. Den
første, kaldt Wilhelmsdorf, blev anlagt ved Bielefeld
1882. Indtil 1906 var der oprettet ialt 33 med plads
for omkr. 4 200 personer.
Boden, sterk fortfæstning i det nordlige Sverige om-
lu-ing det sted, hvor Norra stambanan passerer Lule elf,
vel 30 km. fra dennes udløb i den Botniske bugt ved
Luleå og ca. 110 km. (i ret linje) fra den finske grænse.
Eftersom den finske jernbane nærmede sig Sveriges
composées ® r pi, kurrblom-
«trrde.
com poser ® forfatter; koni-
ponkt.
composfteur (?) m. komponist;
«etler: mietfler.
compomtloii @ a ® r, um-
mensætnlng : afltettelae : komposi-
iton; stil: rorll|{.
CompOSltor ® ssetter.
CORIpOtt ^1 & ® ra. kompoAt-
(gjødael).
oompasare @ ro. fatning.
compote (?) f. kompot.
compound (e) Mmmenuette:
lage: bllægge: forliges: akkordere:
sammensat: blanding, sammensiet-
nlng: likør. C. intereat rentes-
rente, compounder miegler;
okkordafslutter.
comprehend @. oomprendre
(?; indbcfatte. omfatte; forståa, be-
grlbe.
eomprebenaible 'p. compré-
hensible (?) fattellg: forstaaelig.
comprehension (e). compré-
hension (r> f. {ind)begreb: fatte-
evne.
comprehenslve e omfattende:
sammentrængt.
coapreas le). compreaae (?)
f, (med.) kompresse.
compreaa (ei sammentrykke.
-trwnge.
compreasible (s) & <|) sammen-
tr>'kkellg.
COmpresaion @ &. 'tj t sam-
mentrykning; tryk.
oomprimer (f; sammentrykke;
undertrykke, d^vmpe.
1115
comprisal— compute
nordgrænse ved Tornea, og russerne derved fik lettere
adgang til at sende tropper mod Norrland, meldte kravet
paa en fæstning i denne landsdel sig stadig sterkere.
De svenske stridskræfter nord paa er forholdsvis svage
og spredt over et stort omraade. Skulde de hindre en
invasion, saa at forsterkninger kunde naa frem i ret tid,
maatte de kunne støtte sig til befæstninger. Disse maatte
ligge ved Norrlands vigtigste forsvarslinje, Lule elf, og det
maatte da blive ved B., hvor, bortseet fra kystveien, samt-
lige landeveie og jernbaner i denne landsdel løber sammen,
og hvor foruden jernbanebroen forefindes den eneste veibro
over elvens nedre del. Hertil kom, at forholdene ved B. i
taktisk henseende er meget heldige. Siden 1900 er her
paabegyndt anlæg af et dobbelt brohoved (s. d.) med en
række forter paa høiderne rundt brostedet, fornemmelig
paa elvens østside. Forterne, der ligger indtil 6 km. fra
Bodenbach— Bodin
1116
Skisse t ntaal€stok 1-200000 aver ^Bodert fcBstnzna.
Bodeu fæstning.
iiinanden og 4 — 6 km. fra broerne, er nedsprængt i fjeld
•og har sine kanoner anbragt i pansertaarue. Fæstningen
var oprindelig beregnet at skulle koste 8.7 mill. kr.; men
ved en senere udredning har det vist sig, at der kræves
Arel 17 mill. kr. Sidste bevilgning er forudsat givet i
1910. Privatmænd og en kvindeforening har foræret
•staten fæstningsgrundene. Bygning af store kaserner
for Ijesætningen er delvis afsluttet. Besætningen skal beståa
iif 1 infanteriregiment, 6 fæstningsartillerikompanier, 4
ingeniørkompanier, hvortil kommer 3 feltkanon- og 2
felthaubitsbatterier; endvidere hallon- og lyskasterafdeling.
1 krig kommer endelig til reserve- og depottropper. [Jfr.
P. H. Castberg, «Ældre og nyere udtalelser vedrørende
Sveriges faste forsvar», 1902.J
Bodenbach, Bdhmen, by ved Elben, 137 m. o. h.,
nær grænsen, 10 000 (tyske) indb.; vigtig told- og jern-
banestation (Dresden— Prag — Wien), fabriker.
Bodensjøen (lat. Lacus brigantinus, fr. Lac de Con-
stance), mcUem Schweiz (kantonerne Thurgau og St.
Gallen), Østerrige (Vorarlberg), Tyskland (Bayern, Wurttem-
berg, Baden), i Rhinvasdraget, hvor dette fra Alperne
I træder ud i høisletten, 400 m. o. h., 70 km. lang, 13
I km. paa det bredeste, 538 km.', 252 m. paa det dybeste.
, Egent for B. er det saakaldte cRahsz», en uregelmæssig
uforklarlig opsvulmning af våndet og den svære sjøgang
under føhnvinden. B. fryser sjelden tij i hele sin ud-
strækning. I vest deler sjøen sig i Cberlingersee og
Untersee. B. danner en livlig handelsvei. Jernbane-
endepunkterne ved dens bredder, Rommsliorn. Fricdrichs-
hafen, Rohrschach, Konstanz, er forbundet dels ved damp-
skibe, dampfærger og ctrajektskibe», dels ved jernbaner
langs bredden. Rigt fiskeri. B. har sit navn efter den
keiserlige borg Bodman, som laa ved nonivesthjørnet.
Talrige «pælebygninger» er fundet ved bredderne.
Bodenstedt, Friedrich Martin von (1819— 92;,
t. digter, opholdt sig som ung nogle aar i Rusland og
Kaukasien, var redaktør af flere blade i Tyskland, blev
1854 professor i slaviske sprog og slavisk litteratur i
MQnchen og i 1858 professor i gammelengelsk litteratur.
ledede fra 1867 — 69 hofteatret i Meiningen, blev her
adlet, var siden bosat paa forskjellige steder, sidst i en
længere aarrække i Wiesbaden. B. var et stort form-
talent, men ingen betydelig digter. Hans gratiøse og
friske «Lieder des Mirza SchafTy» (1851) har opnaaet en
I næsten enestaaende popularitet; hans øvrige lyrik, hvori-
I blandt «Aus dem Nachlass des Mirza Schafry> (1874;,
I vakte mindre opmerksomhed. Af hans episke digtningc
i kan nævnes «Ada, die Lesghierin» (1853) og «Epische
I Dichtungen» (1862), der indeholder fine ting. Hans
I dramaer og fortællinger er ikke af større betydning.
I Deri mod har han gjort sig særlig bekjendt som ud-
\ merket oversætter (Puschkin, Lermontov og andre rus-
I siske digtere, russiske folkeviser, Hafis, Omar Chajjåm.
I Shakespeare o. fl.). Han har ogsaa leveret litterære
; studier, bl. a. vedrørende Shakespeare og hans samtidige.
I og udgivet sine livserindringer.
I Bodes lov, se Bode, Johann Elert.
' Bodfærdige, se B o d.
I Bodil, datter af den jydske stormand Thrugot, gift
I med Erik Eiegod, hvem hun fødte sønnen Knut (Lavard).
B. ledsagede kongen paa hans pilgrimsfærd; efter hans
død paa Cypern fortsatte hun reisen, til døden rammede
hende selv paa Oljebjergct udenfor Jerusalem (1103).
Bodin [hådåkj, Jean (1530-96), fr. retslærd og for-
fatter. Hævdede i sine skrifter (især «Staten» 1578) en
sterk, næsten enevældig kongemagts naturlighed og nød-
vendighed, idet han saa staten som en videre ud vikl ing
af familien, hvor faderen eller egtemanden er det absolute
overhoved. Alt skal bøie sig for staten, ogsaa kirken.
! B. tiiliørte «politikernes» parti, der bekjæmpede den
I religiøse fanatisme under den franske religionskrig. Hans
I «Staten» er ofte ble vet sammenlignet med Aristoteles'
I «Politik» og Montesquieus «Lovenes aand».
I Bodin, herred i Nordlands amt, 535 km.' med 4 755
I indb. ; 9.4 pr. km.* Herredet, der svarer til Bodin preste-
I gjeld med Bodin og Strømmen sogne, omfatter strøget
I omkring Saltfjorden med udenforliggende øer, øgrupper
I og vær (hvoriblandt nævnes Landegode, Tennholmerne.
comprisal (9) indbeøreb.
COm prise ;e) indb«fatte.
compromeitre (f), compro-
mit (e) komproniUtere, blotstille:
sætte poa spil.
compromis (?) m. compro-
mise (e) (overenskomst om) vold-
gin: forlig; kompromis: ,e< ogs.
bilar|(ge; kompromittere.
compromlssalre ® m. void-
ffiftsmand.
COmptabllité (f) r. regnsknbs-
førsel. eomptable regnskabs-
førende. -pHgtig; ansvarlig: m.
kassebetjent.
COmptant (f; kontant; m, kon-
tanter.
OOmpte (f) m. ibe)regning, tel-
ling; beløb; fordel: bekomst:
I konto; regnskab. COmpte(-)oou-
I rant kontokurant.
I compter ® tælle: (be)regne:
anse (for); gjøre op ; agte ; regnes med.
I compte-rendu (£< m. beretning :
I anmeldelse.
COmptoir (X ra. disk; kasse-
I (kontor); faktori.
I COmpulser (ir) gjennemse.
compulsion ® & (f' r. tvang.
oompttlsory @ tvungen.
OOmpunctlon ^samvUtigtieds-
nag.
eompurgation @ bekrænetse
ved ed. compurgator meded»*
mand.
COmptttatlon (3 ft (D r. berrg-
nlng.
compute (^. oompttter r be-
regne.
1117
Bodio— Bodø
1118
Givær, Briksvær, Steinsvær og Helligvær). Paa den flade
myrlændte halvø ved Saltfjordens munding, paa Qordens
nordside, ligger kjøbstaden Bodø, Rønvik sindssygeasyl.
Bodio hovedkirke og Tromsø stifts land bra gsskole. N.ø.
f. Bodø paa Løpsfjeldet og Rønvikfjeldet er turisthytter,
hvorfra glimrende rundskue. Mellem de i SaltQorden
liggende øer (Strømøen og Godøen) og fastlandet er flere
sterke tidevandsstrømme (Sundstrømmen, Godøstrømmen
og den berygtede Saltstrøm). Paa Knaplundø (el. God-
ven) ved Saltstrømmen er en granitsøile til minde om
Oscar irs besøg i 1873. Terrænet omkring fjorden er
smaakuperet og myret og sparsomt klædt med
smaabirk (enkelte steder furu). Mod n.ø. og s. hæver
landet sig til mægtige fjeldpartier med vakre tinder
(Børvastinderne, 1 180 m., i s., og Steigtind, 796 m., i n.).
I disse partier ligger de store vande (Hegmovand, Vatne-
vand og Soløivand); herredet har et samlet areal ferskvand
paa 40 km.' Inden herredet foregaar som regel et godt
sildefiske, særlig er Hopen (en liden arm af Saltfjorden)
en god sildefjord. Ved værene, der tillige er dun- og
eg\'ær, drives et godt Ixjemmetiske. Jordbruget (specielt
fædriften) er i god fremgang, og der tindes inden herre-
det flere meierier. (Jfr. Bodømyren.) Paa Hops-
fjeldet, n. f. Saltfjorden, har i flere aar været drevet
prøvedrift paa kobber (kobberkis og magnetkis). Inden
herredet ligger Bertnes uidvarefabrik (anlagt 1900). An-
tagen indtægt 1906 607 380 kr., formue 1548 000 kr.
Bodio, Luigi (1840—), ital. statistiker, 1872—1901
chcf for I tallens statistiske centralbureau i Rom, fra
1885 tillige generalsekretær for det efter hans initiativ
oprettede «Institut international de statistique». Han
udgav 1869 et større arbeide om forholdet mellem stati-
stik og socialøkonomi, redigerede 1877—82 det ansecde
Archivio di statistica» og siden 1886 nævnte instituts
Bulletin». Han har udfoldet et frugtbart og inden
faget høit vurderet forfatterskab.
Bodlcy/^Wd/i7, John Edward Courtenay(1853— ),
eng. advokat og forfatter, har bl. a. skrevet: «France»,
1 bd., cThe revolution and modem France», 2 bd.,
«The parliamentary system» (1898), <L'anglomanie et
les traditions franjaises» (1899), tThe coronation of
Kdward VII» (1903).
Bodley [bå'dli], Sir Thomas (1544—1612), eng.
stats- og videnskabsmand, benyttedes af dronning Elisa-
beth til forskjellige sendelser til europæiske hoffer, ogsaa
til Danmark. 1597 forlod han statstjenesten og viede
derefter sit liv til udvidelsen af universitetsbiblioteket i
Oxford, som efter ham kaldes det Bodleyanske bibliotek.
Bodmer, Johann Jakob (1698—1783). schweizisk-
tysk forfatter, professor i helvetisk historie i Zurich.
Sammen med Breitinger og nogle andre venner grund-
lagde han 1721 efter forbillede af Addisons «Spectator»
ugeskriftet «Die Discourse der Mahler», hvormed den
egentlige litterære kritik i Tyskland tog sin begyndelsc,
og fortsatte med æstetiske og kritiske skrifter, lagde sig
efter engelsk litteratur, særlig Milton, og blev ved siden
af Breitinger sjælen i zurichernes bekjendte strid med
Gottsched og leipzigerne, der endte med ziirichernes seier.
I modsætning til Gottsched, der mest støttede sig til
fransk digtning og docerede det forstandsmæssige og
formelt regelbundne i poesien, hævdede B. fantasien og
eomrade— con cert
indholdet. Han har spillet en rolle som forløber og
talsmand for en ny tid. Som digter var han uden be-
tydning, hans epos «Die Noachide» er paavirket foruden af
Homer og Milton ogsaa af hans yngre samtidige Klopstock.
Bodmeri, eng. botiomry, betyder laan, som skibs
føreren optager mod pant i skibet. Ved b.-laan forstaaes
altsaa pantforskrivning af skibet. Selve dokumentet be-
nævnes b.-brev, eng. bottomry bond. Naar en skibsreder
modvillig tvinges til at anløbe nødhavn for at reparere
og ikke kan tilveiebringe de hertil nødvendige penge,
har han at ty til b.-laan, med andre ord pantsætte
skibet. Dette kan ogsaa gjøres med fragt og last; i
sidstnævnte tilfælde kaldes det egentlig respondentia bond,
men benævnelsen b. benyttes dog sedvanlig ogsaa i dette
tilfælde. Tilbagebetaling af et b.-laan gjøres afhængig
af skibets ankomst i god behold til bestemmelsesstedet.
Gaar skibet tilgrunde, taber laanegiveren sine penge. Da
følgelig den, som yder b.-laan, løber en stor risiko, bliver
præmien gjerne høi. Disse b.-laan stammer fra gamle
dage og benyttes sjelden nutildags, idet assurance samt
de forbedrede kommunikationer mere og mere har for-
trængt denne maade at tilveiebringe penge paa.
Bodom, Erik (1829—79), n. landskabsmaler. Ud-
dannet først ved tegneskolen i Kra., senere under Gude,
hvem han i 1850 fulgte til Dusseldorf. Malte i 1852 sit
første større billede, «Motiv fra Bondhusdalen», som blev
kjøbt af en engelskmand og nu er i Bridgewater gallery
i London. B. tilhører den ældre kreds af norske Dussel-
dorfere, hans opfatning er romantisk, hans motiver oftest
fra Østlandets dystre skogtrakter. Hans senere arbeider
er svagere og maniererede paa grund af forsømt natur-
studium. Repræsenteret i Kunstmuseet i Kra. ved «Fra
Nordmarken». Hovedverker: «Bautastene ved stranden»
(1866), «Høifjeldsbilledc* (1866), «Øde og tomt efter
sortedøden (1870).
Bodonf, Giambattista (1740—1813), ital. bog-
trykker og stempelskjærer. Som bestyrer af hertugen
af Parmas hofbogtrykkeri og selvstændig haandverker
udsendte han en række fremragende typografiske ar-
beider, hvoraf især nogle klassikerudgaver staar paa
høide med bogtrykkerkunstens bedste frembringelser.
Bodsdage, se Bod.
Bodsfætlgslet er opført i aarene 1844—51 paa Aake-
bergløkken, som dengang laa udenfor, men nu er ind-
lemmet i Kristiania. Cellefængsel med plads til omtrent
240 fanger. Det er bygget panoptisk, d. v. s. at man
fra fængslets central hal har oversigt over samtlige tre
cellefløies midtgange og gjennem alle tre etager, idet de
to øverste etager har gallerier istedetfor tætte koridor-
gulve. Det optager mandsfangcr, som er ilagt straf af
fængsel i seks maaneder eller derover, og som er under
24 aar, samt i visse tilfælde ogsaa ældre mandsfnnger
(regler af 30 dec. 1904, midlertidig ændret 22 mars og
8 mai 1907).
Bodssalmer, se Bod.
Bodvar BJarke, se Bjarkemaal.
Bodø, kjøbstad i Nordlands amt med 4 877 indb.,
ligger paa en fra den ytre del af SaltQordens nordlige
bred mod s.v. udstikkende flad og myrlændt halvø.
Allerede i begyndelsen af det 19 aarli. fandtes her paa
den nu landfaste lille ø Hundholmen en samling mindre
COmmde @ kamerat.
comte 0 m, greve,
comte ^ m. grevRkab.
comtesse ^ r. grevinde.
con (e) Btndere; læae (paa).
concassé ® m. stadt pepper.
eoBcasser ^ kniue, støde.
coBcatenate @ sammenl^ede.
concave ^ ft (f) konkav; (g)
oga. (vb) hule; hulhed, hvrelving
= eoncavité®f. concavity (e^.
concavo*concave (e) indhui
paa begge sider
oonceal ©sKlule. dølge, con-
cealment skjul^ested); forUelse
concede @, concéder (f) ind-
rømme; tilstaa; bevilge.
COncelt (eirorestnilng: Indfald;
indblldskhedr
conoeive (c^. ooncevolr (f)
undfonge ; fatte, taenke sig ; udkaste
(plan); afTatte: forståa.
concent (e) samklang.
concentrate (e), concentrer
© konoentrere, sammendrage.
COncept® m. forestilling, begreb
conceptacle 9) m. flrøhus.
conceptible ® fattelig.
oonceptlf ®istaod til at fatte.
conception (e) & (f^i f, und-
fangelse; forestilling, b^reb; op-
fattelae(sevne); tanke.
concern (e), concemer (?)
angaa, vedkomme: (e) ogs. anlig-
gende, sag. foretagende; interesse.
OOncemed ve" urolig, bekymret;
deltagende.
COncert (g) & (?) m, forstnaelse.
overenaatemmeise ; konccrt.
1119
Bodøgaard— Bodøsagen
1120
concert— eonclusif
Boilo.
'Fot.ar Loolse Bngira •
huse og et af kjøbmænd i Trondhjem oprettet flskeri-
oghandelsetablisscment(«Trondbjemske faktori»). 1 1816
fik stedet handelsrettighedcr som kjøbstad: men det er
dog først i de sidste aartider, at byen har tåget et større
opsving, særlig foranlediget ved de rige sommersildflskerier,
som har fundet sted udcnfor B. Endnu saa sent som i 1 865
havdc saaledes B. blot 519 indb. Til beskyttelse af hav-
nen er i de sidste aar opført en stor molo i forbindelse
med kaianlæg. I B. findes foruden folkeskolen en høiere
offentlig almenskole med realgymnasium, flere banker
(en afdeling af Norges bank, oprettet 1875; Bodø spare-
bank, oprettet 1859, og Nordlands privatbank, oprettet
1893), amtssygehus, fiskerimuseum m. v. Byen, der er
sæde for Saltens dampskibsselskab, staar i livlig damp-
skibsforbindelse saavel med de nærliggende Qorde som
med de fjernere egne af landet. — 1 1904 beløb laste-
c)g fyrafgifterne sig til 27 000 kr. og toldindtægternc til
255 467 kr. (i 1905 var toldindtægterne 278 920 kr.). B.
havde pr. 1 jan. 1905 12 dampskibe paa tilsammen 1892
tons og 14 seilskibe paa 527 tons. Udførselen bestaar
vR?scntIig af fisk og fiskeprodukter. I 1904 udførles
■r baftgrunden : r*d .
nederste halrpgirt pT
baggmnden: blaa.
Bodø omegn.
87 990 kg. tørfisk, 89 280 kg. saltet fisk
og 2 682 hl. saltet sild. I B. findes et
skibsverft med mekanisk verksted og
en del fabriker, hvoriblandt Nordlands
preser\ing co., nogle mineralvandfabri-
ker og en oljeklædefabrik. Assurance-
summen for bygninger var i 1906
6 601140 kr. Antagen indtægt 1906
1 398 800 kr., formue 3 252 000 kr. B.
har et folkebibliotek, og der udkom-
mer flere aviser. Den er den sydligste
af de nord for polarcirkelen liggende *^<^'« byvaab^u
norske byer; midnatsolen sees i over ^,*°' ^***''"^,^|!l?'
en maaned (juni-juli), og mørketiden gSd?*ba2en. srikt
varer i ca. 14 dage (dec). B., der er ok øverste tuiipari
sæde for amtmanden i Nordlands amt,
er eget prestegjeld; den vælger stor-
tingsmand sammen med Narvik.
Bodøgaard) en stor gaard, et par km. ø. f. Bode, der
fra det 17 aarh. af var bopæl for lensherren i Nordland.
Paa gaarden, der nu er i Bernhoft-slegtens eie, findes
mange oldtidslevninger.
Bodømyren (Hernesmyren), en stor dyrkbar myr-
strækning straks s.ø. f. Bodø, der i de senere aar er
tåget under opdyrkning, specielt af Tromsø stifts land-
brugsskole og Rønvik asyl, der begge Ugger tæt ved.
Bodøsagen indlededes med, at en finlænder, I. C.
Gerss, angivelig repræsentant for et londonsk firma,
Everth&søn, i 1815 med regjeringens tilladelse nedsatte
sig paa Hundholmen og Nyholmen ved Bodø for at drive
handel paa Nordland. Forretningen syntes til en begyn-
delse lovende; men hans konkurrent, det trondhjemske
handelsetablissement, eieren af Hundholmen, forstod at
lægge ham hindringer iveien og medvirkede til, at han
i 1818 blev udkastet af statens huse paa Nyholmen.
Gerss forenede sig derefter med John Everth, medlem
af det førnævnte handelshus, og gav sig sammen med
ham til at drive smugleri i stor stil i Lofoten og ved
concert (ei, concerter (fj «f-
tale.
COncertlna (e) slaijs finere tnrk-
•pil.
COncertO le A (?) m. koncert-
n lim mer.
concession ri'' & (f r. bevii-
linit; IndrømmelHe, lilstnaelse.
concessionnalre (?) r. kon-
censionsindehover.
coneh @ konkylie.
conchite (e) & 0 ^ skaldyrs-
Torstening.
concierge (?) m & f. portner-
(ske); portier: borgfoged: fange-
vogler.
conclle (?> m. kirkeforsamling.
COnciliate (g) vinde: forsone.
COnciliateur if forsonende;
m. fforligs^mægler.
eonciliation®&(^
conciliator @ mn>gler, fheds-
) f, forsoning.
stifter.
concilier © forsone, forlige;
u4Je>'ne; forene; skafle. se C. q
vinde for sig.
concis (t. ooncUe @ kort-
(fallet), fyndig.
conciseness {e«. concislon (?)
f. kort(fattet)hed. ^
COnelalon @ bortskjsrin^
COncltoyen (^ m, OMdbaqfrr
eonclave ^ ft (^ m. kaovtina-
lernes formamirng.
eonclnant 0 (ovcr^beHaMKSe
afJUarende.
conclude le: eonelare if ^mc-
sluUe^luttc: nedUcggepMoteod p«»
conolualf (^, eoaclasive «^
slaUendc; (e) otfft. «flØcfviMle.
1121
Boeck
1122
conclnalon— concretlon
Bodø. Da øvrigheden paa det sidstnævnte sted skred
ind, gjorde Everth væbnet modstand. Han blev da
grebet og arresteret, men snart igjen løsladt mod kaution.
Siden lokkede han nogle af vagtmandskabet ombord paa
sit skib, sperrede dem inde, opbrød pakhusene, bemæg-
tigede sig endel a f de beslaglagte varer og seilede til
Hngland. Vagtfolkeue satte han ombord i en elendig
baad, saa de saavidt reddede sig iland. — 1 England
havde hans venner allerede skaffet ham en forslagen
advokat i F. G. Denowan. Denne henvendte sig til den
britiske gesandt i Stockholm, lord Strangford, som straks
i en note til den svensk-norske udenrigsminister, grev
Engestrom, krævede forklaringer angaaende den engelske
kjøbmands arrestation. Engestr5m henvendte sig til
den norske statsraadsafdeling, men fik først et halvt aar
senere de nødvendige oplysninger, som han da straks
lod forelægge for den engelske regjering med paastand
paa, at Everth skulde blive straffet og tilforpligtes at
give fuld erstatning for sine meriter i Norge. Nu krævede
man imidlertid fra eng. side beskyttelse for de af Everth
i Norge efterladte varer under paaskud af, at de ikke
tilhørte ham, men forskjellige andre eiere, særlig en
londonsk kjøbmand Stead, som i den anledning kom til
Bodø. Samtidig indfandt Denowan sig i Kra. for at
kræve varerne udleveret. Her lykkedes det ham at faa
en departementsembedsmand til at bringe ham alle i
departementet værende papirer til sagens oplysning,
hvilke han ekscerperede og ben3rttede til omfattende
dokumentforfalskninger. Imidlertid støttede den engelske
regjering kravet om varernes udlevering med den paa-
stand, at deres beslaglæggelse var aldeles «stridende mod
folkerettens principer», og fremkom med voldsomme be-
skyldninger mod norske embedsmænd i Nordland. Man
troede nu at burde komme modparten imøde, og i kom-
bineret statsraad i Stockholm 25 okt. 1819 resolveredes,
at varerne skulde udleveres mod garanti. Men neppe
var denne indrømmelsc givet, før der fra engelsk side
fremsattes vidtgaaende krav paa skadeserstatning ikke
alene for Stead, men ogsaa for Everth & søn, og disse
krav gjordes med den største skarphed gjældende af to
nye gesandter i Stockholm, St. George og Fitzgerald.
Bag det hele stod Denowan, som med sine falske doku-
menter vildledte baade gesandterne og den engelske re-
gjering. Denne, som frygtede et angreb i parlamentet
for forsømmelighed med hensyn til varetagelsen af eng.
undersaatters interesser, truede tilsidst baade Norge og
Sverige med repressalier, hvis man ikke straks gik ind
paa de fremsatte fordringer. Den vildc i tilfælde af
fortsat vægring udestænge begge rigers trælasthandel fra
det Britiske rige ved høie toldsatser. Herfor fandt uden-
rigsministeren at maatte bøie sig, og paa hans indstilling
resolverede kongen, at der skulde aabnes underhand-
linger for at faa sagen bilagt med det gode. Det
paalagdes derpaa den norske statssekretær Holst at for-
handle med Denowan. Holst kjæmpede kraftig mod de
engelske krav; men det var allerede forsent, og skjønt
han ikke kunde bevæges til at indrømme englændernes
ret, maatte han paa regjeringens befaling indgaa paa
følgende overenskomst med Denowan: at tiltale mod de
skyldige skulde bortfalde, beslaglæggelsen af varerne op-
hæves, et kontant beløb af 2 500 £ straks udbetales og
toldfrihed tilstaaes i 4 aar indtil et beløb af i5 500 £.
Til den retslige undersøgelse af vedkommende embeds-
mænds forhold (hvilke alle frifandtes) medgik desuden
mindst kr. 120 000. — Sagens uheldige udfald vakte med
rette stor opsigt og harme rundt om i Norge, og uviljen
vendte sig især mod udenrigsministeren, grev Engestrom,
hvis forhold til B. sikkert er blevet for strengt bedømt.
Dog er der begaaet feil baade fra svensk og norsk side,
og hovedfeilen var. at sagen i det hele toges op til diplo-
matisk behandling istedetfor straks at henvises til dom-
stolene. — Den nævnte kjøbmand Stead søgte senere at
bevise sin udelagtighed i Everths og Denowans forbry-
delser, og da en del af disse herrers brevveksling faldt
i hans haand, reiste han til Kra. dermed for at godtgjøre
sin uskyldighed, uden at man her vilde befatte sig nær-
mere med ham. Der blev dog indledet underhandlinger
med den engelske regjering om en fornyet undersøgelse;
men skjønt den syntes at erkjende, at der var begaaet
uredeligheder, afslog den dog tilsidst sagens gjenoptagelse,
vel af hensyn til de anseede mænd inden det engelske
diplomati, som var indviklet i den. [Litt.: «Bodøsagen»,
udg. efter stortingets beslutning af P. Holst (Kra. 1827),
Yngvar Nielsen, «Bodøsagen» (Kra. 1897), «Aktstykker om
Bodøsagen», udg.afY.Nielsen(«Hist. saml.», 1-11,1900-07).]
Boeck, C a r 1 W i 1 h e 1 m (1808—75), n. læge, blev 1851
professor i medicin i Kra. Hans studier om spedalskheden
sammen med Danielssen
(s.d.) (1847 norsk og 1848
fr. udg.) danner det klas-
siske grundlag for ethvert
senere studium af denne
sygdom og har opnaaet
verdensberømmelse. 1
1850-aarene optraadte B.
som en ivrig tilhænger af
den af Auzias-Turenne i
Frankrige og Sperino i
Italien indførte behand-
ling af syfilis med «syfilisa-
tion». Uagtet metoden var
baseret paa den feilagtige
«unistiske» anskuelse, d.e.
at den bløde og haarde
chankers smittestoffe
skulde være variationcr
af samme virus, medførte
B.s autoritet og den over-
bevisning samt overlegne
dygtighed, hvormed han forfægtede sine anskuelser, at hans
arbeider herom vakte stor opsigt over hele Europa. Hans
hovedarbeide «Recherches sur la syphilis» (Kra. 1862)
og «Undersøgelser angaaende syfilis» (Kra. 1875) blev udg.
paa den norske stats bekostning. Udenfor Norge vandt
dog syfilisationsbehandlingen ikke saa mange tilliængere.
Som fuldt overbevist om dens nytte var B. en modstan-
der af at behandle syfilis med kviksølv.
Boeck, Christian Peter Bianco (1798—1877),
n. naturforsker, blev 1828 lektor i veterinærmedicin ved
den paatænkte norske veterinærskole; da denne ikke
realiseredes, ansattes han i 1840 som professor i fysiologi,
komparativ anatomi og veterinærmedicin i Kra. Har
Carl Wilhelm Boeck.
conclusion e) & (?) r. (oDslat-
nin^; (amerik.) beslutnln((.
conclttSiveness @ afgjørende
bes ku fTeti bed .
concoct (e) rordele; bringe til
modeohed; udklække.
coneombre 'f; m. agurk.
concoinltancy vi*' ledsagelse:
sa m menhseng.
coticomltant @ & if) ledsa-
36 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
gende. medvirkende; @ ogs. led-
sager.
COncordfe)endrRrgtighed: over-
ensstemmelse; itarmoni.
concordance @ & (?) r, overens-
stemmelse; harmoni; cbibeDkon-
kordans.
concordat <tj in< konkordat;
akkord, concordataire m, fal-
lent, som opnaar akkord.
concorder <T) stemme overens.
concourir (f) konvergere: falde
sammen; medvirke; konkurrere.
concours ® m. concourse
(e) tnengsel. tilløb: (f) ogs. snm-
menstod; konvergering; bistand;
konkurrance; udstilling.
concréfier ® fortætte.
concrement, concrescence
(e) sammenvoksning, fast masse.
COncret if), COncrete (c) sam-
menvokset, fast : konkret : benævnt
(tal); sb m. fast legeme: (det) kon-
kret(e); @ ogs. hærdc(s); størkne,
tykne; gjcrre tyk.
concréter (r) : se c. størkne.
conoretion @. concrétion
(f) f, fast. klumpet legeme ; fortæt-
ning, størkning.
1123
concublnage— condeseend
været en af den norske medicinske videnskabs fremskudte
mænd, hvis viden med rette har været betegnet som
encyklopædisk. Han var bl. a. den første, som undersøgte
organisk væv i polariseret lys, ligesom han for de af ham
konstruerede fysiologiske apparater, særlig for sin meget
ben3rttede blodtryksmaaler (kymografion), i 1855 belønne-
des med Pariserudstillingens guldmedalje. Har ogsaa
grundlagt Kristiania universitets zootomiske museum og
fysiologiske samling. B. var endvidere den første norske
videnskabsmand, der foretog plantefysiologiske forsøg (om
planternes «indsugning og uddunstning af vand»), ligesom
han ogsaa udgav afhandlinger om forskjellige algers ud-
viklingshistorie. — Sammen med geol. Keilhau henledede
han i 1820 samtidens opmerksomhed paa Jotunheimen.
Boeck, Cæsar- Peter Møller (1845—), n. læge,
har siden 1889 som over-
læge og siden 1895 som
professor i medicin fore-
staaet rigshospitalets hud*
sygeafdeling i Kristiania.
Han indtager baade som
lærer og som videnskabs-
mand en fremskudt stil-
ling; bl. a. har hans
undersøgelser om tuber-
kulosens udsletsformer
(eksantemer) vakt megen
opmerksomhed (Kra.1897;
senere paa tysk). For af-
handlingen om «Sjeldnere
hudsygdommei Norge» fik
B. en belønning af Boeck-
Danielsséns legat. Var en
af grundlæggerne af «Tids-
skrift for praktisk medi-
cin» (1880—88).
Boeck, Jonas Axel (1833—73), n. naturforsker,
studerede specielt zoologi, universitetsstipendiat fra 1864.
Erholdt den kgl. guldmedalje for en fremstilling af de
indenlandske amfipoder og deres naturhistorie; jurymand
ved flere fiskeriudstillinger; forfattede flere arbeider ved-
kommende vore fiskerier, særlig om silden.
Boeck, Thorvald Olaf (1835—1901), kgl. fuld-
mægtig, bibliofil og eier af det største norske privat-
bibliotek i det 19 aarh. I 1899 solgte B. sit bibliotek
til videnskabsselskabet i Trondhjem, hvorved det, for-
synet med B.s *ex libris* vil bevares samlet; biblioteket
talte da over 30 000 bd. væsentlig norsk og dansk historie,
haandskrifter og breve af den allerstørste interesse for
norsk litteraturhistorie. B. har bl. a. udgivet «Geistlig
stat og kalender for kongeriget Norge» (2 udg. 1874),
«Efterretninger om geistlige embeder* (1870—71), «Be-
retning om hans majestæt kong Oscar ITs regjerings-
jubilæum i Norge» (1899).
Boeclérus, Johann Heinrich (1611— 72), t. lærd. Fra
sin professorpost i Strassburg kaldtes han af dronning
Christina til Sverige, blev 1648 professor i Upsala, 1659
rigshistoriograf (skriftet «Historia belli Sueco-danici»).
Hans overmod undergravede dog hans stilling, saa han
maatte vende tilbage til Strassburg. Død dér.
Boédrotnia i Athen, fest til ære for Apollon Boedro-
Boeck—^ Boerkrigen
1124
(Fot. af Rude.)
C. F. M. Boeck.
I mios («som iler til hjælp under kampraab»), feiret den
I 7 boedromion (tredje maaned i det attiske aar, d. t.
I sidste halvdel af sept. og første halvdel af okt.); efler 490
I var b. væsentlig en mindefest for slaget ved MarathoD.
Boéllmann, Leon (1862— 97X organist i Paris, bekjendt
orgelvirtuos, der ogsaa har komponeret værdifulde verker.
Boetl, Haldor E. (1851—), n.-amer. politiker, f. i
Søndre Aurdal, kom til Minnesota 1868, arbeidede som
farmer og lærer og tog aktiv del i organ isat ionen af
«Farmers' alliance» (s. d.). Valgtes i 1892 af folkepartiet
til medlem af kongressen. Har siden 1895 udgivet uge-
bladet «Fergus Falls globe».
Boen el. Buen, herregaard i Tveid herred ved Kri-
stiansand, der gjennem flere generationer har tilhørt
familien Hegermann. Gaarden, der har et herregaards-
mæssigt præg, er opført i 1808 af konsul Daniel Isachsen
efter tegning af oberstløitnant Fangen. Til gaarden hører
et bekjendt laksefiske, særskilt skyldsat for 60.22 mark.
hvor der i gamle dage aarlig kunde fanges 4 000 laks.
Boere'8CU, Basilio (1830—83), rumænsk statsmand.
Studerede jus i Paris, deltog som journalist i revolutionen
i 1848. Efter sin tilbagekomst til Bukarest grnndede
han avisen «National». En tid professor i handelsret
Var gjentagne gange medlem af ministeriet og arbeidede
ivrig for Donauf3rrstendømmemes forening og anerkjen-
deise som selvstændig stat.
Boerhaave, Hermann (1668—1738), hollandsk pro-
fessor i medicin, botanik, praktisk medicin og kemi.
Holdt ogsaa af fremmede sterkt besøgte forelæsninger.
Verdensberømt ved sine , to arbeider: « Institutiones etc.>
og «Aphorismi etc». Hans system er nærmest iatrome-
kanisk: fordøielsen er resultat af mekaniske kræfter.
betændelse en følge af gnidning i de fineste arterier etc.
Forbedrede den kliniske undervisning. Nøie iagttagelse
ved sygesengen nødvendig; man burde følge naturens
helbredelsesbestræbelser ved at Qeme, hvad der hindrede;
rigtig diæt og motion vigtig. Tog sig sterkt af Linné
under dennes ungdomsophold i Holland.
Boerkrigen kaldes den krig, som boerstateme den
Sydafrikanske republik (Transvaal) og Oranjefristaten
førte med det Britiske rige 1899—1902. Den umiddel-
bare foranledning til krigen skyldtes spørsmaalet om de
saak. uitlænderes stilling (stemmerets- og skatteforhold «
som blev aktuelt i sydafrikansk politik mellem 1896 og
1899 som følge af Jamesons raid (s. d.). Endnu saa
sent som vaaren 1899 ansaa det overveiende flertal af
det engelske folk krig udelukket paa dette spørsmaal:
imidlertid tilspidsedes konflikten snart i den grad. at
der 1 juni 1899 blev aabnet underhandlioger mellem
det Britiske riges repræsentant Sir Alfred Mil ner og
præsident Kryger. Under disse underhandlinger, som i
første række angik stemmeretsspørsmaalet, lykkedes d^
at faa Krager med paa Englands krav om, at uitlændeme
skulde have stemmeret efter fem aars ophold i landet;
men da England derefter stillede nye, svævende fordrin-
ger, som Kruger fandt indebar farlige konsekvenser for
republikens sikkerhed, og der samtidig afsendtes be-
tydelige troppemasser til Sydafrika, forlangte Transvaals
regjering i en note af 9 okt, at England skulde formulere
sine krav bestemt og indstille videre troppeforsendelser
til Sydafrika; hvis ikke vilde afslaget blive opfattet som
concublnage ® & (?) m, kon-
kubinat.
cononbine @ & (t f. konku-
bine.
concupiscence (e) & (?} r, (kjø-
delift) attrao. begiær. COncu-
piscent (e^ & (t' lysten.
concur @ stemme; medvirke.
concurremment (t i TaWen-
skab, omknp.
concurrence (e) & 0 r. sam-
mentræf: ligeberettigelse; (e) ogs.
samstemmighed: medvirkning; ^
ogt. kappestrid.
concurrencer (f) konkurrere
med.
concurrencler (?) m. konkur-
rent.
concurrent ®&(f) med-.sam-
I virkende; (?) ogs. konkurrerende;
m, konkurrent; @ ogt. medvir-
kende aarsag.
concuMlon @ rystelse.
concussion ® f. pengeudpws-
ning.
condamnation (^ r, condem-
nation (eidomfældelse; TorkasteUe;
slraf.
condamner (?j. condenn (e)
domfelde; forkaste; id
klaere ui^adjgtig.
condensation @ a |> r. fat-
tætding; aammentnenKUied.
condens<at)e (^, coadeBaer
(D fortaette (sig).
condenaer e). eoadenaevr
® m. fortjetter, kondensator.
condeaeend ^ oondescea*
dre (^ nedlade sig.
1125
en krigserklæring. — Den krig, som nu begyndte, og som
overalt blev opfattet som en verdensbegivenhed af rang,
var i begyndelsen overordentlig ganstig for boerne. I
løbet af høsten 1899 gik de med undtagelse af neder-
laget ved Elandslaagte, som imidlertid ikke fik nogen
betydning for deres fremrykning i Natal, praktisk talt
fra seier til seier. Under sine fremragende førere Joubert,
Botha, De Wet, Cronje og Delarey m. fl. slog de engelsk-
niændene under general White ved Lombards kop og
Nicholsons nek (30 okt.), Gatacre ved Stormberg (10 dec),
Lord Methuen ved Magersfontein (11 dec), hvor bl. a.
«det skandinaviske korps» udmerkede sig paa boernes
side, og endelig general Buller ved Colenso (15 dec).
De tre sidstnævnte slag, som alle blev leveret i løbet af
en eneste uge (the black week, d. e. eden sorte uge>),
gjorde England klar over krigens art og rækkevidde, og
over hele linjen merkedes dette gjennembrud i den
offentlige mening. I virkeligheden blev hele krigen or-
ganiseret fra nyt af og ledelsen lagt over i nye hænder.
Buller, som hidtil havde været overgeneral, maatte vige
pladsen for Lord Roberts med Lord Kitchener som stabs-
chef. Den nye overgeneral, som begyndte sin frem-
Okning 10 febr. 1900, indførte en fuldstændig ny taktik,
hvor\'ed han overraskede og omringede Cronje, der
havde ventet sig et af de gamle frontangreb, som engelsk-
mændene hidtil havde fortsat med paa trods af al er-
faring. Denne begivenhed, som fandt sted ved Paarde-
berg 27 febr., hvor Cronje blev tåget tilfange med 5500
mand, løste floken. Allerede 15 febr. havde Lord Roberts'
fremrykning sat engelskmændene istand til at undsætte
Kiniberley; i dagene omkring 1 mars fulgte undsætnin-
geo af Ladysmith og endelig 17 mai undsætningen af
Mafeking. Alle disse byer var blevet indesluttet i oktober
1S99, og specielt havde Ladysmith kostet engelskmændene
blodige tab, sidst ved Spion kop 22 jan., boernes sidste
betydelige seier i denne krig. — Imidlertid fortsatte Lord
Roberts veien nordover fra Paardeberg og holdt 13 mars
sit indtog i Bloemfontein, Oranjefristatens hovedstad.
Opholdet her vårede henved seks uger, hvorunder Lord
Roberts blev alvorlig foruroliget af De Wet,» der efter
en større seierrig træfning ved Sannahs post (31 mars)
satte sig i besiddelse af vandledningen til Bloemfontein,
som han afskar med den følge, at der udbrød en enterisk
feber i den britiske okkupationshær, som kostede over
1000 mand livet af vel 8000 syge. 1 mai brød Lord
I^oberts op fra Bloemfontein og holdt, efler underveis at
have erklæret Oranjefristaten annekteret under navn af
«Oranjeflodkolonien>, efter en marsch paa 330 km., hvor-
under han praktisk talt ikke stødte paa nogen modstand,
sit indtog i Pretoria (5 juni). Den Sydafrik. republik
annekteredes under navnet Transvaal, medens præsident
Krager, som efter hovedstadens fald ledede regjeringen
fra et jernbanetog, som stadig stod med dampen oppe,
noget senere maatte søge ud af landet, hvorefler han
over Delagoa Bay indskibede sig til Europa ombord paa
et hollandsk krigsskib. — Med indtagelsen af Pretoria
gaar krigen over fra en regulær krig til en guerillakrig,
som hele tiden blev ført med den mest beundringsvær-
dige udholdenhed fra boernes side, og hvorunder navnlig
De Wet flere gange tilføiede briterne alvorlige tab. I
dec. 1900 traadte Lord Roberts tilbage og overlod resten
Boers 1126
condeacendanoe— oonfabulate
af arbeidet til Lord Kitchener, og udpaa vaaren 1901
blev der indledet fredsunderhandlinger mellem denne og
general Botha. Da imidlertid den engelske regjering
paa en uklog maade strammede Englands fordringer,
gik forhandlingerne istykker, og krigen blev atter gjcn-
optaget. I dette krigens sidste aar (mars 1901—02) havde
den karakter af en fuldstændig udryddelseskrig, hvori
navnlig ckoncentrationsleirene» (s. d.) med sin dødelig-
hedsprocent af optil 400 pr. 1000 (af bøm døde 11000
i disse leire i løbet af 1901) og «farmbrændingerne»
slog samtiden med forfærdelse og vakte levende protest
ogsaa i England. Under disse omstændigheder kom freden
i Vereeniging 31 mai 1902 som en befrielse for begge
parter. Boerrepublikerne gik med paa at opgive sin na-
tionale uafhængighed og lade sig indlemme i det brit.
verdensrige, mod at England sikrede dem bl. a. indre
selvstyre og lige ret for det hollandske som for det
britiske sprog. Dette løfte er nu (1907) indfriet. [Litt.:
J. AUum, «Boerne og deres kampei». Kra. 1901; S. C.
Hammer, «Boerkrigens historie», Kra. 1902; H. Koht,
«Transvaal og burarne». Kra. 1899. — Paa engelsk har
krigen skabt en bindsterk litteratur, hvoraf «Times» 's
«History of the war in South Africa» er den paalide-
ligste og Conan Doyles «The great Boer war» den mest
populære fremstilling.]
Boers el. bur*er (holl., «bønder») kaldes den del af
Syd- Afrikas indfødte hvide befolkning, som siden 1652 har
udviklet sig af holl. kolonister med tilsætning af nord-
ty.skere (27 pct.) og franske hugenotter (17 pct.). Allerede
1602 kom de første holl. til Kap, hvor Jan van Riebeck
1652 foWrev portugiserne og ved Tafelbugten grundede
den første holl. koloni som en gjennemgangsstation til
Indien. Men kvægavlen nødvendiggjorde landudvidelse,
som opnaaedes 1659 ved den føi*ste krig med hotten-
totterne, der lidt efter lidt blev undertvunget og absor-
beret i det vestlige Kapland, medens buskmændene
(bosjemans) blev udryddet eller forjaget derfra. Imidler-
tid havde stigende misnøie med det hollandsk-ostindiske
kompani drevet stadig flere b. til vandring («trek») mod
øst, hvor disse «trek-b.» (1688) mødte en ny og farligere
fiende i kafferne, med hvem de første kampe begyndte
1737. Efter flere opstande havde b. 1795 proklameret
Kap som en af kompaniet uafhængig republik; men da
kolonisterne (dengang kun ca. 20 000) samtidig truedes
med en udryddelseskrig fra de indfødtes side, mødte
den første britiske annektion samme aar ingen nævne-
værdig modstand. Efter Kaplandets endelige afstaaelse
1806 havde England gjennemført endel reformer, men
samtidig paalagt b. skat. Dette vakte misnøie, som til-
tog sterkt ved den overilede og hensynsløse maade,
hvorpaa parlamentets beslutning om slaveriets ophævelse
gjennemførtes ligeoverfor b. 1834. Da iverksatte b., som
med forkjærlighed kaldte sig «afrikaander», sit første
store «trek» 1834 — 36 for paa denne maade at unddrage
sig britisk herredømme. Men 1836 vedtog parlamentet
«The Cap of Good Hope punishment act», ifølge hvilken
ogsaa trekboerne fremdeles var at betragte som britiske
undersaatter og de nye af dem besatte landomraader
som britisk territorium. Denne forskjel i opfatning
præger og forklarer Syd-Afrikas nyere historie. Paa
grund af kaffernes modstand i øst var b. i store skarer
eondeaeendance (?) r, con-
detcension @ nedladenbed.
eondign © fortjent.
condignlty @ forUeneate.
COndiment ^ & (f) m. kryd-
deri, taus. condimenter (£)
krydre.
condlsciple © ft (?) m. med-
discipel.
condltioil © A (?) r, stilling.
tilstand: (vil)liaar; forhold; betin-
gelse; @ ogs. betinge (sig). aHale.
conditlonal (e). condltionnel
ifj betinget; betingende; it) m, lion-
ditionalis.
condltionner (j) gjøre tilpas.
condolatory © itondolance-.
COndole @ Icondolere.
condoléanced^' f. condolenee
® Itondolation.
condone ® tiigive.
conduce @ bidrage, yene (til).
conduct (e) førelse. ledelse;
talet; opførael; vb føre. lede.
conducteur ® m. conductor
@ fører, leder: konduktør.
conductibilité (?) f, ledbarhed.
condnlre ifi føn. lede, styre,
se C. opføre sig.
condnit (g) & (?) m. (lednings)-
rør: kanal.
condnite (?) f, rørelse, ledelse;
opsyn; opførsel; ledning(srør).
oondyle (e) & (f) m. bentioved.
cone (e\ ~bOne (?) m, kegle;
kongle: kégleanekke.
confabulate (^. confabuler
(?) passiare, confabulation (e)
& r?; f. passiar.
1127
eonfection— conflant
vandret mod nord over Oranjeelvens midtre og øvre løb.
Her fandt de et efler afrikanske forhold noksaa velordnet
statssamfund i de østlige, med hollandske elementer
allerede sterkt opblandedc Griqua-hotten totters land.
Derfrq drog andre skarer videre mod nord til landet
mellem Vaal og Limpopo, hvor de efter haarde kampe
med matabelehøvdingen Mosilikatse 1837 fik sin første
landerhvervelse. En anden flok b. havde 1838 beseiret
zuluhøvdingen Dingan og stiftet republiken Natal, som
imidlertid blev erklæret for britisk kronkoloni 1843.
Samme skjæbne rammede 1847 det af b. besatte land
mellem Oranje og Vaal. Dette førte til en opstand under
Pretorius; men efter Kap-guvernøren Harry Smiths seier
ved Boomplats 29 aug. 1848 førte Pretorius den største
del af b. over Vaal, hvor England ved Sand River kon-
ventionen 17 jan. 1852 indrømmede ham ret til at grund-
lægge en uaf hængig stat, som styrkedes ved indvandring
af Natal-b. og nye skarer fra syd. Den nye stat, som
kaldtes «Transvaal Republik» el. <De Zuid-Afrikaansche
Republik», blev først 1858 forfatningsmæssig ordnet efter
sammenslutning af alt land mellem Vaal og Limpopo.
Da England netop paa denne tid blev indviklet i lang-
varige og farlige krige med kafferne, saa det sig nødt
til ogsaa at rømme landet mellem Vaal og Oranje, hvor
den anden b.-republik proklamcrcdcs 1854 under navnet
«Oranje Vrystaat>. I de følgende 50 aar falder b.s hi-
storie sammen med de to b.>staters (s. d.), fra 1900, efter
disses annektion, med britisk Syd-Afrikas. — B. er først
og fremst bønder, hvis vigtigste eiendom er hjorder af
storfæ og sauer; de fører som regel et noksaa prosaisk
liv i primitive omgivelser paa Syd-Afrikas ensformige
steppeplateauer. De har ikke alene bevaret de særlig
hollandske folketræk; disse har snarere udviklet sig
endnu skarpere under de forhold, som har skabt b.-typen.
Denne karakteriseres ved en ubetvingelig uafhængigheds-
følelse, ved seig udholdenhed, ved tapperhed og snar-
raadighed i fare, ved streng religiøsitet og puritansk
enkelhed i seder, ved en udpræget konservatisme og
sterk vedhængen ved hus og hjem, paa den anden side
ved stivsind, paastaaelighed og en vis træghed. —
Ved b.-krigens udbrud (11 okt. 1899) var b.s antal i
Syd-Afrika (ifølge Langhans) ca. 645 000 mod ca. 245 000
af britisk nationalitet og ca. 70 000 andre hvide. Paa
faa undtagclscr nær (i portugisisk Vest-Afrika og tysk
Syd vest- Afrika) tilhører nu samtlige b. britisk Syd-Afrika,
hvor de fremdeles udgjør hovedmassen af den hvide
befolkning.
Boéthfus, Anicius Manlius Torquatus Seve-
rin us (omtr. 475 — 525), rom. statsmand og filosof, f. i
Rom ; studerede som ung i Athen (filosofi og matematik),
510 konsul i Rom, skattet af Theoderik (s. d.), men
senere mistænkt for sammensvergelse mod ham, inde-
sperret og senere henrettet i Pavia. 1 fængslet skrev
han «Om filosofiens trøst», hvor han støttede sig til den
antike filosofi (kristen?); desuden har han oversåt og
bearbeidet græske matematiske og filosofiske skrifter
(navnlig af Aristoteles) og fik derved stor betydning for
middelalderens videnskab.
Boéthius, Simon Johannes (1850—), sv. histo-
riker og universitetslærer, dr. phil. og docent i Upsala
1877, prof. extraord. 1899. Studerede 1885—86 som
Boéthfus— Bog
1128
eonfection (?) f. for-, udfaTdi-
gvUe: fterdigHyede bekhfdninf^s-
f(]enAtande : beklanlningsniat^usin ;
latverge.
eonfection (?. konfekt, con-
fectioner konditor.
confectionner ^ for, -udfær-
dige. confectionneurm, skntxl-
der.
confederacy, confedera-
tion (el. confédératlon ff) f,
forbund.
confederate ®. confédéra-
tif (f) forbunden, forbunds-; (e)
ogs forbundsfielle = confédéré
f; ni.
confer ^> tildele: raadføre sig;
konferere.
conference ®. conference
Cf) f, randsiogning ; konferance.
stipendiat i Frankrige, et ophold, som senere affødte
hans verk om den franske revolution. Fra 1891 medlem
af andet kammer; beskyttelses- og forsvarsvenlig, samt
ivrig for folkeoplysning. B. har bl. a. studeret Sveriges
historie i slutningen af 16 aarh. og sammen med Teng-
berg skrevet om tiden 1718 — 1809 i «Sveriges historia
från åldsta tid till våra dagar».
Boéthos fra Kalchedon, græ. billedhugger og bronce-
støber (fra Karthago?), 3 el. 2 aarh. f. Kr. Hans berøm-
teste verk er «Gutten, som griber gaasen om halsen»
(marmorkopi. i Paris og MQnchen), en af oldtidens yp-
perligste genrefremstillinger. Ogsaa «Tornudtrækkeren»
(bedste kopi paa Kapitolium i Rom) tillægges ham.
Bofarik, se Bufarik.
Bofors, sv. kanonstøberi og jernverk ved Timelvens
udløb i Mdckelnsj5 i Vermland. Verket, hvis ældstc
privilegier daterer sig fra 1646, har i løbet af de par
sidste aarh. gaaet gjennem forskjellige hænder, indtil det
i 1873 blev overtaget af aktiebolaget B.-Gullspång. 1
1894 blev det solgt til Alfred Nobel. Med sine svære
udvidelser i de sidste 30 aar er B. nu Sveriges vigtigste
jernverk med en arbeidsstyrke paa ca. 800 personer og
en aarlig fabrikationsværdi paa over 2 mill. kr.
Bog (slavisk. Gud), forekommer ofte i navne, f. eks.
Bogdan, Teodor, Bjelbog, den hvide Gud o. s. v.
Hænger muligens sammen med ordet for rigdom.
Bog er samme ord som oldn. båk, bog; opr. betegnedes
herved en tavle af bøketræ, hvorpaa runerne indridsedes.
Nu betegner b. en samling af
trykte, beskrevne eller rene
blade, sammenheftet langs den
ene kant. Adskiller sig ved
sit omfang fra et dokument
(diplom, brev) og en piece
(€smaatryk>). B. bruges ogsaa
overført som betegnelse paa et
afsnit af et verk og i handels-
sproget (24 ark skrivpapir el.
25 ark trykpapir og 12—25
ark bladguld eller bladsølv).
Den ældste Igendte litteratur
findes optegnet paa sammen-
rullede papyrusblade(Ægypten,
Grækenland, Rom) og paa ler-
tavler (Assyrien). Pergament,
tilberedt af huder, kjendes
ogsaa meget tidlig som skrive-
materiale hos israeliterne og
grækerne og fortrængte fra det
3 — 4 aarh. til middelalderens
slutning de øvrige stoffe til
at skrive paa. Paa grund af
sin kost barbed anvendtes det
hyppig to gange, idet den æl-
dre skrift raderedes væk (se
Palimpsest). Til breve og
mindre optegnelser anvendtes i oldtid og middelalder træ-
plader betrukket med voks. Endog enkelte bøger af saa-
danne plader er bevaret, saaledesen notisebog fra ca. 1300
fundet 1885 i en kirke i Sogn. Mangfoldiggjørelsen af bøger
besørgedes i oldtiden af slaver og i middelalderen væsent-
Helllg buddhistisk bog.
conférencier (fj m. foredrags-
holder: vb holde foredrag.
conférer (^sammenligne; over-
drage; forhandle.
COnferve ^ f, traadalge.
confés r : mourir c. dø bod-
f;i>i*dig.
confess <c), confesser (f) tll-
stan. beHjende: skrifte.
confesse ® f, skrifte.
confessenr ® m. confessor
@ skriftefader; bckjender.
COnfesslon @ & ® r. tilstaaclse.
beKjendelse: skrifteimaal).
confessional, confession-
box @, oonfessionnal X- *"•
skriftestoK
oonfiance © r. (tiDiid: ^«4^^
tillid.
conflant ® (sehOUllidsfuUi.
1129
Bog— Bogbinderi
1130
confidant(e)— confirmator
Ijg af munke, men kom i et nyt stadium ved bogtrykker-
kunstcns opfindelse i det 15 aarh. (se B og trykk er-
kunst). Noget før denne tid var pergament traadt i
baggrunden for det nye og billigere stof kludepapir, hvis
tilvirkning Europa havde lært fra Kina gjennem araberne.
Med papirets anvendelse kom de endnu brugeligc format-
betegnelser: patent, naar arkene ikke er sammenfoldet,
folio (f), kvart (4«), oktav (8°), duodez (12°), sedez (IB»),
naar de er sammenfoldet henholdsvis 1, 2, 4, 6 og 8 gange.
I begyndclsen var folio det hyppigst anvendte format for
senere periodevis at vige plads for de mindre formater.
I vore dage er oktav det sedvanlige, der kun fraviges i
speclelle tilfælde (aviser, atlaser, luksusudgaver, planche-
verker o. 1.).
Bog, betegnelse for husdyrenes skulder.
Bogardusmølle, kvern til finmaling af tyktflydende
stoffe, mineraler, farvestoffe o. s. v. med ribbede jern-
skiver istf. stene.
Boga^tzky, Karl Heinrich v. (1690— 1774), t. for-
fatter af opbyggelsesskrifter, f. i Jankowe i Schlesien.
I sin ungdom blev han sterkt grebet af pietismen, særlig
under paavirkning af Francke og Freylinghausen. Skjønt
han paa grund af sin skrøbelige helbred ikke kunde
overtage en prestegjerning, kom han dog til at øve en
stor gjerning, dels som privat sjælesørger, dels som for-
fatter af opbyggelsesskrifter og salmer. Hans bckjendteste
bog er den «Gyldne skatkistes som er oversåt paa
flere sprog.
Bogatu'yr, i rus. sagn betegnelse for en kjæk, ung,
kraftig og behændig kriger. Ordet, der antagelig er af
tatarisk oprindel.se, kan oversættes med: helt.
Bogbinder, Ambrosius, søn af nedennævnte Hans
B., hvis kjøbmandsforretning han fortsatte, blev tidlig
og sterkt grebet af den lutherske lære. dertil stedse
mere en bitter fiende af den adelsreaktion, som havde
magten under Fredrik I. 1529 blev han borgermester
i Kjøbenhavn og ind ledede nu som fører for det demo-
kratisk-lutherske parti, hvis tal under indflydelse af Hans
Tausens prækencr stedse øgedes, en række angreb paa
katolikerne, der kulminerede med billedstormen i Frue
kirke tredje juledag 1530. 1531 blev A. B. fjernet fra
raadet, mistænkt for forbindelse med Kristian II, der
var landet i Norge, og som A. B. allerede 1526 havde
besøgt i Nederlandene. Fredrik Ts død bragte aaben
kamp: sammen med den malmøske borgermester Jørgen
Koch udkastede A. B. planen om Kristian ITs gjenind-
^ættelse og Kjøbenhavns og Malmøs optagelse i Hanse-
forbundet som frie rigsstæder. Under Kjøbenhavns be-
leiring viste A. B. en jernhaard udholdenhed; da byen
153C blev overgi vet, fik han vistnok Kristian IITs til-
givelse, men gjorde faa dage efter ende paa sit liv.
Bogbinder, Hans Mcissenheim (—1515?), d.
kjobmand, var 1503—1511 borgermester i Kjøbenhavn.
Saa stor pris satte kong Hans paa denne dygtige borger
og hans hustru, at han endogsaa mod al sedvane ønskede
sin søn, den unge prins Kristian (senere Kristian II),
anbragt i deres hus; prinsens ophold her blev vistnok
paa grund af hans vanskelige natur kun af meget kort
varighed. men har dog formentlig ikke været uden ind-
flydelse paa udviklingen af hans karakter og anskuelser.
Bogblnderi. Historie. Bogbindet er i sin form
udgaact fra de romerske konsulers notisbøger, der dan-
nedes af udskaarne elfenbensplader, hvis inderside var
forsynet med etvokslag. hvori skriften ridsedes (diptycha
consiilariaj. Teknisk nedstammer det fra de romerske
codiccs, der bestod af sammenheftede pergamentblade.
Tidligere havde man som bøger anvendt papyrusruller,
der opbevaredes i cylinderformcde kapsler. Som bind
paa de gamle codices anvendtes træplader, hvorpaa
diptychernes elfenbensplader anbragtes. Gjennem middel-
alderen ødsledes der med pragtfuldt udstyr særlig paa
biblers og messebogers bind: i midten anbragtes gjerne
en udskaaren elfenbensplade, deromkring guid- og sølv-
plader besat med ædelstene og bjergkrystaller (diptycha
ecclesiastica). Hertil kom siden drevet guldsmedarbeide,
emaljearbeide og pergamentmalerier. Disse bind, der gaar
under navn afmunkebind, var indtil det 10 aarh. holdt
i byzantinsk stil, men gik fra den tid over i romansk stil.
Til enklere bind brugtes s k i n d b i n d, der allerede om-
tales i det 9 aarh. Til kirkeligt brug forsynedes de gjerne
med store metalbeslag. Deres udsmykning bestod ellers
oftest i gotiske ornamenter iblindtryk udført med stemp-
ler, senere med rulle (roulette). Da bøger efter bogtrykker-
kunstens opfindelse blev almindeligere, blev bindene tarve-
ligere. Dog har der ogsaa efter denne tid været udført
pragtfuldt udstyrede bind. Stødet hertil blev givet i Venedig
af bogfirmaet Aldi, hvis bind viser orientalsk paavirkning.
Det samme gjør de eiendommelige bogbind, der udførtes
for den pragtelskende ungarske konge Mathias Corvinus,
de saakaldte «corvinen. 1 renaissancetiden udviklede
der sig særlig i I tallen og Frankrige pragtfulde bind,
dekoreret med baandverksornamenter i haandforgyldning
og indlægning af forskjelligfarvet læder. Særlig berømt
er de bind af denne slags, der udførtes for den franske
bogsamler Grolier (G r o 1 i e r-b ind) og for de italienske
bogsamlere Maioli (Maioli-bind) og Canivarius. Fra
det 16 aarh. findes bogbindere, der er blevet berømte,
saaledes i Frankrige Tory, hvis bind er i Maioli-genren,
og brødrene Nicolas og Clovis Eve, Henrik IITs og hans
efterfølgeres bogbindere. Karakteristisk for Eve-bindene
er deres dekoration med strømønstre. I det 17 aarh.
udmerker sig bogbinderen Le Gascons kniplingslignende
dekorationer og i det 17 og 18 aarh. familien Le Monier,
hvis blomsterdekorationer viser paavirkning af kinesisk
ornamentik. I England benyttedes fra renaissancetiden
ved siden af blindtrykte læderbind ofte bind trukket med
fløil, brokade og broderier, med hjørner og beslag af ædelt
metal. I nutiden udføres kunstneriske bogbind især i Frank-
rige, England og Danmark. — Den første bogbinder, som
nævnes hertillands, var Steffen B., der ved kongebrev
(1575) blev antaget som bogfører for kapitlet i Oslo. 1632
tillod kapitlet bogbinder Anders Pedersen i Kra. «frem-
for nogen anden at holde danske bøger for den gemene
mand», dog med forpligtelse at indbinde bøger for «Trivial-
skolen». En bemerkelsesværdig mand af faget var Hans
I Hoff, som foruden at være bogiFører og bogbinder (bevil-
I ling af 7 mars 1654) tillige aabnede trykkeri og forlags-
I boghandel. Hans virksomhed fortsattes af enken og
I svigersønnen W. Wedemann. I Bergen erholdt bogbinder
I Fredrik Richter 29 mai 1622 bevilling til at holde off.
boglade. 1627 — 28 var han bosat i Stavanger. Joachim
I Thønne (Tune) erholdt 20 mai 1668 bevilling som eneste
coflfidant(e) @, confident ®
ni. fortrolig.
confide @, confler ® betro :
njcre tillid.
confldence ® (selv)tiiiid. for-
trolighed.
confldence ® r. fortrolig med-
deiflae.
COnfldent fe) (Belv)tlllid8rald,
slliker.
confidentlal ©. confidentiel
® fortrolig,
conflgurate (e) forme (stille)
sig, antnge aspelct.
COnflguratlon @ & (?) f, an-
ordning, form; aspekt.
conflgure (e). conflgurer ©
ordne, forme.
conflne®, conflner (?) grænse
(op til): Indesperre: (e) ogs. ind-
skrænke; (f) ogs. forvise.
confines ® pl. confins (?) m
pl. grrense.
confinement ^ & ® m, inde-
sperring: (§} ogs. indskrienkning;
nedkomst: (?) ogs. forvisning.
eonflner (e) grænseboer; mel-
lemting.
conflre (?) sylte, nedlægge. con-
flt overmoden: safvelselsfuld.
confirm ^. confirmer (?) be-
styrke, bekrn:fte, stadfieste; kon-
firmere.
confirmatlon © & (?) f. b<^-
kræftelse, stadfæstelse : konflrma-
tion.
confirmator @ bekræner: at-
testant.
1131
eonfiseate— confoond
boghandler og bogbinder i Trondhjem. Kristiania og
Bergen havde i midten af det 17 aarh. 3 bogbindere
hver, Trondlijem 2. B. var længe forbundet med bog-
handel, hvortil ret meddeltes ved Icgl. bevilling. Dette
forhold holdt sig ud gjennem 18 aarh. (Ved reskript af
30 jan. 1686 blev monopol paa boghandel ophævet, men
det forhindrede ikke, at regjeringen senere bevilgede
privilegium paa boghandel og b.) I slutningen af det
18 og begyndelsen af det 19 aarh. blev boghandelen ud-
skilt; dog beholdt bogbinderne fremdeles længe retten
til salg af salmebøger, andagtsbøger o. 1. I det 18 aarh.
erholdt en bogbinder tilladelse til at anlsegge en spænde-
fabrik i Kristiania. Ogsaa enkelte bogtrykkcrier drev b.
Presten Niels Wulfsberg, der i 1808 oprette^e trykkeri
i Kristiania, havde ved siden heraf et b., hvorfra han
bl. a. leverede fine saffians bind. I 1830-aarene var
der i Kristiania 9 bogbindere (der alle tillige havde
salg af bøger) med ca. 35 svende. « Bogbindersvcndenes
syge- og hjælpefond i Christiania» oprettcdes 1832.
Fondet administreredes af mestre og svende i forening
og bestod lige til 1880-aarene. Noget senere oprettedes
særskilte foreninger for mestre og svende. Kristiania
har nu (1907) 45 b., Bergen 20, Trondhjem og Stavanger
12, og det hele land 175.
Tekn i k. Naar bogens ark fra trykkeriet er bragt
til bogbinderen, bliver de ved falsning sammenbrettet:
ved én gangs sammenbretning til 4-sidet folio, ved to
ganges til 8-sidet kvart, ved tre ganges til 16-sidet oktav.
Efterat arkene er ordnet i rækkefølge (kollationeret)og
sammenpresset følger den for bogens soliditet vigtige
heftning. Heftetraadene slynges om heftebindene,
snore eller baand, der ligger tvert over ryggen og holder
arkene sammen. Heftebindene anbragtes tidligere som
ophøiede tvcrbaand udenpaa ryggen; paa nyere bøger
er de som regel anbragt i furer, der er saget paa tvers
af ryggen. Den ældre fremgå ngsmaade er som vanlig den
solideste. Hvor ophøiede bind forekommer paa moderne
bøger, er de som regel falske og tjener kun til pynt.
De gamle heftebind gjordes af pergament, læderstrimer
eller sener (deraf paa fransk betegnelsen /ler/s, sener,
for heftebind); de gjøres nu gjerne af hampesnore.
Bindenes ender fæstes til bogbindets sider enten ved at
drages igjennem disse eller kun ved fastliming af de
opfiltrede ender. Til at fæste bogen til bogbindet tjener
desuden forsatsen, der ogsaa har til opgave at danne
en overgang fra bogens bind til dens blade. Efter heft-
ningen overpensles ryggen med lim og rundes ved om-
bankning eller lades flad som paa gamle bind. Ved
presning af bogens sider, men ikke af ryggen, frem-
bringes den fals, hvori bindets stive sider passer ind,
saa de i bredden ikke rager frem foran ryggen. Derpaa
følger beskjæringen, der udføres ved en egen maskine.
Til bindets sider anvendes papplader, der ved orientalsk
indflydelse kom i brug i Europa ved renaissancen, medens
man tidligere havde anvendt træplader. Tidligere klæ-
bedes rygskindet til den heftede ryg (fast ryg), hvad der
som regel ikke er tilfælde paa nyere bøger (løs ryg).
De faste r3'gge er de solideste; med løs ryg kan
bogen lettere slaaes op. Øverst og nederst paa ryggen
anbringes en kapital, der oprindelig havde konstruktiv
betydning, idet heftetraadene slyngedes om den. Den
Bogdano'vit8j
1132
skal helst være flettet i haanden af farvede silke-
traade, men vanlig anvendes nu hertil kun daarligt
fabrikarbeide. Bogens sn it lades enten hvidt eller far>'es
med pensel og glættes med glættand. Farven kan c^saa
stænkes ellør sprænges paa med en børste. Mere arbeide
medfører snittets marmorering, der udføres ved en op-
løsning af karagenmose, hvori er dryppet oksegalde tilsat
med farve. Farveopløsningerne svømmer paa overfladeD
og breder sig i flekker som olje paa vand. Dyppet mod
dette farvelag viser snittet mønstre af farveflekker. Far-
verne kan ved kunst ordnes regelmæssig: ved at føre en
marmorérkam henover opløsningens overflade faar man
saaledes kammarmoret. Andre mønstre er paafugl-
marmor, buketmarmor o. s. v. Ved at ovcrstrygc snit
eller forsats- og overtrækpapir med klister tilsat med
farve og heri ridse figurer erholdes klistermarmor. Ved
forgyldning af snittet overstryges det først med en
blanding af eggehvide og bolus og blankes derpaa med
børste. Derpaa paaklæbes bladguld ved hjælp af tynd
eggehvide og glættes. Praktisk er det ialfald at lade
topsnittet forgylde, da støv ikke hefter ved guid. Guld-
snittet kan forsires med mønstre ved puntsering og
farver. Ved ilædergjøringen overtrækkes bogbindets
ydersider enten helt med skind (helbind), eller skind
anbringes kun paa ryggen og, om man vil, paa hjørneme
(halvbind). I sidste tilfælde dækkes den øvrige del af
bindets ydersider med et overiræk af papir eller shirting.
Ti tel trykningen udføres som regel i guid ved hjælp af
bladguld, der klæbes ved gelatin og eggehvide og trykkes
med opvarmede metaltyper. Til dekoration af skind bind
bruges mest blindtryk eller trykning i guid, der udføres
med fileter til linjer og stempler til figurer. Der kan
ogsaa indlægges mønstre af forskjelligfarvet skind (læder-
mosaik). — De lædersorier, der mest bruges til bogbind
er: gjedelæder, der efter sine oprindelsessteder gaar
under forskjellige navne som marroquin (fra Marokko ,
korduan (fra Cordova), saffian (fra havnestaden Safi i
Persien); kalvelæder, som præpareret med birkeolje
gaar under navn af ruslæder; faarelæder, svinelæder.
sælskind. Hertil kommer pergament, der er ugar%*et
dyrehud, som er skavet, indrevet med kridt og slebet
med pimpesten. Chagrin (af det persiske ord sågåri,
læder) er læder, som ved behandling er gi vet en
kunstig ru overflade (narv). Ved kunstig præparatioa
(f. eks. presning) gives daarligere skindsorter som
faareskind ofte udseende af kostbarere og solidere
skind. Efterligningerne kan være saa skuffende, at egt-
heden kun lader sig afgjøre med mikroskopets hjælp.
Det meste af det læder, som efter 1830 er fremstillet til
bogbind, er uholdbart, hvad der dels skyldes garvnings-
metoderne, dels den ødelæggende behandling med svovl-
syre ved farvningen, dels spaltning og presning, hvor>'ed
læderets fibrer ødelægges. Medens godt læder yder stor
modstand mod slitage, har shirting den fordel, at den
ikke som læderet angribes af gasarter og røgfyldt lufU
der indeholder svovlsyrling. I de sidste aar har man
i England begyndt med rationel behandling ved frem-
stilling af læder til bogbind.
Bogdano^vitsJ. 1. Ippolyt Fedorovitsj B.^1743
— 1802), rus. digter, død som rigsarkivar i Moskva. For-
fattede bl. a. det komiske epos cDuschenka» og udgav
confiscate (e). conflsquer ®
konflskere.
conflscation ® & © f. kon-
flskation.
conflteor ® m, syndsbekjen-
delse.
COnflture ® r, syltetøi; kon-
fekt.
conflagration @ & ® f . (stor)
brand; (f) ogs. omveltning.
i conflict ®, conflit (D m. riv-
ning; sammenstød : @ ogs. stode
I sammen, stride.
confluence ® sammenløb,
I aamot; tilstrømning.
I confluent @ & (?) m, aamot;
(a4J)8ammenflvdende : (e) ogs. bielv.
COnfluer ^ løbe sammen.
COnfondre (r) blande ; forveksle ;
tilintetgjøre, forstyrre; gjøre til
skamme, gjøre flau; forvirre; for-
bløffe.
conform (g), conformer OD
afpasse, indrette. danne; @ ogs.
tind)relte sig (eHer) = se C. (å) (f).
conformable @ overensstem-
mende* skikket; følelig.
conforination @ ft ® f . byg-
ning, form; (g) ogs. overensstem-
melse.
COnfomieØllgelydeiMSe; lovvr-
ensMemmende. svarende (til .
conformlté (f) r. eoBfomlty
(§) overensstemmda«.
COOfort ® m, kotnfoK.
conforter ® styrke.
confottnd (^
forveksle : bringe I forrlrrtng. coa-
fonnded forvirret;
Infernalsk, «fordømt».
1133
Bo'gdo-Lama— Boghandel
1134
eonfratemel — eonglobation
paa Katharina IFs opfordring en værdifuld samling rus.
ordsprog(1785). Hans samlede verker udkom 1809 i 6 bd.
2. Modest IvanovitsJ B. (1805—82), foreg.s bro-
dersøn, rus. krigshistoriker, deltog som officer i det polske
felttog 1831, fra 1839 professor ved militærakademiet i
St. Petersburg. Har skildret krigen 1812—14 og Krim-
krigen samt Alexanders Vs regjering.
Bo^gdo-Lama» se Lama.
Bo'gdo-Ola% en del af Qeldkjeden Tiansjan i det midtre
Asicn n. f. byen Turfan. De heleste toppe er over 4 000
m.. og ret i syd (ved Turfan) er der en «depression»,
som ligger 130 m. lavere end havfladen.
Bogense, Fyens mindste kjøbstad, 2 448 indb., ligger
paa en lav strandslette, omgivet, som en marskby, af
sumpe og inddiget eng med kanaler og pumpemøller. B.
er endepunkt for en 1828 aabnet bane fra Odense.
Bogesundy det nuværende Ulricehamn, skueplads
for slaget ved B. 19 jan. 1520, som udkjæmpedes paa
og ved den islagte sjø Åsunden. Den danske hær, ført
af Otto Krumpen, seirede, Sten Sture den yngre saaredes
dødelig i slagets begyndelse. Veien til det indre af
Sverige var dermed aabnet.
Bogiink, se Finkeslegten.
Bogførse], se Bogholderi.
Bogglani [bådi-], Guido (1861—1902), ital. maler
og etnograf, reiste i slutten af 1880-aarene til Paraguay,
hvor han studerede Chacos indianerstammer. Blev dræbt
af en indianer. Udg. : « Viaggi d'un artista nelF America
roeridionali. I: Caduvei» (1895) og «Compendio de ethno-
graphia Paraguaya modema» (1900).
Bogguld, se Bladguld.
Boghaandverk. Heri indgaar alt haandverksmæssigt
arbeide, der kræves til fremstillingen af en bog: papir-
fabrikation, tegning og støbning af skrift, fremstilling af
klichéer og plader, trykning, heftning og indbinding (se
Bogbinderi).
I Boghande], handel med litterære arbeider. Allerede
i oldtiden kjendtes b. I slutningen af 6 aarh. f. Kr.
blomstrede b. i Grækenland og fandt derfra veien til
de græske kolonier. I 5 aarh. f. Kr. begyndte oprettelsen
af de egentlige biblioteker, i Alexandria f. eks. fandtes
tidlig store offentlige biblioteker (700000 bd.). Fra
Grækenland bredte græsk kultur sig til Romerriget,
hvor bøgernes udbredelse lettedes gjennem de talrige
embedsmænds brevbud, der samtidig var en art kom-
missionærer for boghandlerne. Mangfoldiggjørelse af
skriftlige arbeider skede i oldtiden paa den maade, at
forfatteren lod slaver tåge kopier af de verker, man
ønskede mangfoldiggjort, ofte dikterede man til 100
slaver paa én gang. BogruUerne blev saa bragt til torvs,
hvor de udraabtes, eller man stillede dem frem paa
gaderne til beskuelse. Endnu kjendes enkelte boghandler-
forlæggernavne fra den tidligste tid, f. eks. brødrene
Sosii, der var Horats' «forlæggere», og Atticus, Ciceros
ven og «forlægger». Friserne varierede efter verkernes
udstyr og afskrivningens nøiagtighed, og de egentlige ud-
gifter ved fremstillingen bestod hovedsagelig i anskaffel-
sen af papyrus, paa hvilken der var høi told. Forfatter-
honorar kjendtes saagodtsom ikke, man skrev for at
vinde ære og berømmelse, og afskriverne, slaverne, var
ulønnet. I middelalderen optræder istedetfor slaver
lønnede afskrivere, og i klostrene begynder munkene at
beskjæftige sig med afskrivningsarbeide, som de dyrkede
meget ivrig, og ved bytte af haandskrifter skabte de en
berigende vekselvirkning. Omkring aaret 1275 blev for-
handlerne stillet under kontrol af universiteterne og de
lærde anstalter for at fremme en ensartet afskrivning
og større paalidelighed ; derved blev boghandlerne nær-
mest mellemhandlere, og der blev nu sat faste pri-
ser for udleien af de originale skrifter. Bogtrykker-
kunsten indvarslede en hel ny tid for b. Det vårede
dog længe, inden de trykte bøger fortrængte de haand-
skrevne, det var blevet en forfængelighedssag at samle
paa haandskrifter. Men det vårede selvfølgelig kun en
tid. Med de trykte bøgers f^mkomst følger større salg,
og deraf fremgaar kolportagehandelen, der navnlig,
somme steder udelukkende, dreves ved kirke- og markeds-
fester og ved de store aarlige messer. Tyskland blev
tidlig foregangslandet og Leipzig midtpunktet for hele
Nordeuropas b.
B. i Norge. Af trykte bøger blev der under for-
eningen med Danmark kun frembragt faa i vort land.
Sansen for studier og læsning var ringe og vanskelig at
tilfredsstille: høiere skoler og biblioteker savnedes, sam-
færdselen var yderst tungvindt. ■ De kundskabssøgende
og frembringende aander gik til Danmark, landet fik sit
videnskabelige og litterære centrum i Kjøbenhavn, og
sammen med bogsproget blev litteraturen fælles med
Danmark. Byerne flest var for smaa til at kunne bære
nogen fast og selvstændig b., og de bøger, som alligevel
spredtes, fandt sin vei til læserne gjennem omreisende
cbogførere» eller kommissionærer, som drev bogsalg ved
siden af anden virksomhed. At saadanne folk ikke desto
mindre kunde opnaa en efter omstændighederne merke-
lig stor afsætning bevidnes f. eks. af Holberg, der giver
Trondhjem lovord for at være eden bedste by efter
proportion i Danmark og Norge at kjøbe bøger». Den
første faste b. i Norge oprettedes 1771 i Bergen af F.
Beyer, hvis firma endnu bestaar. 1 slutningen af for-
eningstiden opstaar i en række byer boghandlere, der
dog for at klare sig som regel drev bogtrykkeri virksom-
hed ved siden af ; et levedygtigt foretagende af denne
art blev i 1812 grundlagt af Christopher Grøndahl, det
nuværende firma Grøndahl &, søn i Kra. Ved universi-
tetets oprettelse 1811 og adskillelsen fra Danmark var
forudsætningerne for, at b. kunde udvikle sig paa hjem-
lig grund givet; men forholdene var endnu længe saa
fattige og smaa, at foretagsomheden paa dette omraade
blev staaende i stampe. Først da det nyvakte nationale
liv fik sit afgjørende gjennembrud i den kamp- og
gjæringstid, som Wergeland og Welhaven indleder,
blev der grojord ogsaa for b. Efter forholdenes medfør
blev denne ganske overveiende knyttet til hoved-
staden. Her oprettedes efterhaanden en række, tildels
endnu bestaaende firmaer, saaledes 1829 J. W. Cappelen,
1832 Johan Dahl (s. d.), Wergelands og Welhavens for-
lægger, 1839 P. T. MalUng, 1843 M. W. Feilberg, 1845
den stort anlagte foregangsmand Chr. Tønsberg (s. d.),
1852 J. Dybwad, for blot at nævne de mere frem-
trædende af de ældre navne, som herefter kom til at spille
en rolle. Ved aarh.s midte var der saaledes opstaaet en
fagmæssig uddannet norsk boghandlerstand. Dens re-
confHitemel (?) kollegial.
confHiteriilté (F) r, confra-
temitv ® broderakab.
confrére (fi m, kollega; (pl)
laug = confirérie f.
eonfront @. confronter (f)
møde {ansigt Ul ansigt). tUa fiendt-
lig orerfor; konfhmtere; sammen-
ligne.
conftis ® fordrret; flau.
COnfiiae ©sammenblande; for-
virre.
confuslon @ & (r) r, broget
blanding; forvirring; skamfUldhed;
nederlag, ruin.
COOfiite @ gjendrive.
COngéØm. afsked; orlov; per-
mlssion; sjøpns; opslgelse.
congeal @, congeler ® (lade)
størkne, stivne, fryse.
eongédler (f) afskcdlge; per-
mittere; afmønstre; affærdlge; glve
en kurv.
congelatlon @, congélation
(?) f, størkning, fVysnlng.
congener ^ slegtsfølle. con-
génére (^ beslegtet.
congenlal (§). coogénlal (^
(aands)be8legtet ; stemmende (med).
congénlallté (H r. eongenl-
allty @ aandsslegtskab.
congenltal @, congénltal ®
medfødt.
conger (^ havaal.
congestlon @ & (?) f. biod-
tllstrømnlng.
conglotHB ® sammenrulle.
conglobation (^ f, ophobnlng
(af beviser).
conglober— conlc
1135
Bogheadku]— Bogholderi
1136
præsentanter i Kra. grundlagde 1851 den t Norske bog-
handlerforening», som efterhaanden fik tilslutning over
(let hele land, og som blev af stor betydning ved at
indføre faste og betryggende regler for bogliandlervirk-
somheden. Den økonomiske afmattelse i 1860-aarene med-
førte for den norske forlags-b. en tilbagegang, hvis efter-
virkninger endnu er merkbare. Den fik udslag i, at en
flerhed af de i den følgende menneskealder opstaaende
skjonlitterære forfattere, deriblandt de største med Bjørn-
son og Ibsen i spidsen, tyede til dansk forlag. Norske
tiltag paa dette omraade fik derved længe uovervindelige
vanskeligheder at kjæmpe med. Imidlertid grundlagde
1867 Albert Cammermeyer en snart meget omfangsrig
sortiments- og forlags-b.; 1906 solgtes forlaget til Gylden-
dalske boghandel. Nordiske forlag, Kbh. 1872 oprettedes
firmaet H. Aschehoug & co., der især fra omkr. 1890 har
faaet stor betydning. Fra 1890-aarene er der kommet ny
fart i norsk forlagsvirksomhed, som støttes af en i landets
samtlige byer og de vigtigste knudepunkter paa landet
repræsenteret, vel organ iseret sortiments-b., og som tager
vekst af den nationale strømning i sprogudvikling og
kultur forøvrigt. Med udviklingen fulgte, at interesserne
inden de to arter af b. ikke altid kunde forblive ens-
artede; for at varetage sine særopgaver har landets for-
læggere inden den regulære b. 1895 stiftet den t Norske
forlæggerforening». Ved siden af den regulære b. drives
der en betydelig kolportage-b. For en særlig organiseret
antikvar-b. er der i vort land ikke hidtil et tilstrækkelig
omfattende marked
Bogheadku! [bå'ghed'] er en mørkebrun stenkulsort,
der er meget bituminøs og let brændbar, hvorfor den
anvendes til fremstilling af lysgas og lysoljer (paraffin, I
solarolje og fotogen). Ved den tørre destillation giver b. |
lidet koks. Brydes i Skotland paa Hebriderne m. fl. st.
Bogholderi (bogførsd), den planmæssige, efter visse
regler udførtc regnskabsførsel i en forretning. Det tjener
til naarsomhelst at skaffe et hurtigt og paalideligt over-
blik over forretningens gang, midlernes anvendelse, regn-
skabsforholdet til andre og forretningsformuens tilstand
og stilling, samt giver forretningens leder de oplysninger,
han trænger for at træffe sine dispositioner. Oprindelig
bestod b. kun af én bog, hvori forretningsmanden'for
at støtte sin hukommelse nedskrev alle forandringer med
formuen cfterhvert, som de fandt sted. Med handelens
ud vikling steg fordringerne til b., og den berømte fran-
ciskanermunk og matematiker Luca Paciolo udgav i 1494
i Venedig en matematisk afhandling, som indeholder
en klar fremstilling af det siden den tid og indtil vore
dage alm. anvendte saakaldte dobbelte eller itali-
enske b.-system. Efter dette oprettes for hver eiendel
i forretningen et regnskab (konto) i hovedbogen, og hver
forandring med formuen bogføres to gange (dobbelt), en
gang paa gjælds-(debet-)siden af den konto, som mod-
tager noget eller for hvilken der er gjort udlæg, og en
gang paa fordrings-(kredit-)siden af den konto, som leve-
rer noget. Kontierne inddeles i konti for personer (per-
sonlige konti) og i upersonlige konti, der igjen ind-
deles i gjenstands-, gjælds-, gevinst- og tabs-konti og
lijælpe-konti. Personlige konti er f. eks. de konti, man
oprcttcr for chefen, saasom kapitalkonto, husholdnings-
konto, konti for kunder og banker, man arbeider med.
conglober (f) ophnbe.
cofiglomérAt (f) m, conglo-
tnerate (q\ iuiminenhn)j«t mnsHc;
{«.•) oj(s. snnimendynget.
conglomerate ^. conglo-
mérer (f) s.nmmenhobe.
conglomération ^r. Minmen-
hobning.
conglutinant ® lukkende, he-
lende (snarmiddel;.
conglutlnate®. conglutiner
t sammcnklæbe; (e) oftfi. vokse,
gro sammen: snmmenlimet. -vokset.
congl Uti nation (e) & (f) r. sam-
menliming, -kla>bnlng; siimmen-
gronlng.
congratnlale e^. congratuler
(J) lykønske.
congratulatlon % & (f) r. lyk-
ønskning.
eller den for alle forretningsforbindelser oprettede fælles
konto pro diverse. Gjenstandskonti er f. eks. kassa-, veksel-,
vare-konto o. s. v. Som gjældskonti kan nævnes akcept-
og pantegjælds-konto og som gevinst- og tabs-konti rente-,
provisions-, agio-konto. De i det dobbelte b. brugte
bøger inddeles i hoved- og bibøger. Hovedbøgeme er
uundværlige dels af praktiske grunde og dels, fordi loven
kræver, at de skal føres. Hertil hører memorial eller
dagbog, hvori indføres alle forandringer med formuen,
forsaavidt de ikke vedkommer kontante penge, kassa-
bog, som paa venstre (debet-) side viser alle indgaaede
og paa høire (kredit-) side alle udgaaede kontante beløb.
samt hovedbog, som viser paa de der oprettede forskjel-
lige konti værdiomsætningen af de forskjellige eiendele
og de ved omsætningen opnaaede resultater (fortjeneste
eller tab). Kassabog og memorial føres daglig, men ind-
førsel i hovedbogen fra disse bøger sker hos os i regelen
en gang om maaneden, hvorved der benyttes en journal,
i hvilken memorialens og kassabogens poster samles og
sammentrækkes. Af bibøger kan nævnes reskontro, som
indeholder regnskaberne med alle personer, 1 a g e r b o g.
en sammenstilling af de forskjellige varers kvantitative
omsætning, vekselbog, som viser omsætningen af de
veksler, forretningen eier eller har eiet, tratte- -el. ak-
ceptbog, som giver en oversigt over de veksler, som
forretningen er forpligtet til at betale o. s. v. Hvert aar
skal forretningsmanden optage sin status, d. e. en for-
tegnelse over sine eiendele (aktiva) og sin gjæld (passiva'
og indføre den med sin underskrijft i hovedbogen eller i
en særskilt statusbog. Det dobbelte b. har som kontrol-
indretninger den saakaldte summationsprøve (kassa-
bogens debet- og kreditsum, tillagt memorialens sum
giver journalens sum) og den saakaldte raabalance
(summen af alle hovedbogens debetsummer maa være Hg
samme bogs kreditsummer samt journalens sum). Des-
uden viser det dobbelte b. paa hovédhogens forskjellige
konti de enkelte eiendeles omsætning og de derved op-
naaede resultater (fortjeneste eller tabX som samles paa
en egen gevinst- og tabskonto, samt tillige den oprinde-
lige forretningsformues forandringer, dens forøgelsc eller
formindskelse (brutto- fortjeneste eller -tab). Da det dob-
belte b. kræver meget arbeide, bruges i mindre forret-
ninger, som let overskues, det for saadanne faldtud be-
tryggende, saakaldte enkelte b.-system, hvorved der
ikke benyttes upersonlige konti. Det dobbelte b.s res-
kontro er det enkelte b.s hovedbog, som viser andns
gjæld til og deres fordringer hos forretningen samt den
med dem havte omsætning. Det dobbelte b.s journal
findes ikke i det enkelte, idet posterne fores umiddelbart
fra kassabog og memorial i hovedbogen. Bibøger kan
her føres i samme udstrækning som ved det dobbelte b-.
kun at disse i regelen ved siden af de enkelte eiendeles
kvantitative omsætning tillige viser værdiomsætningen
og i dette øiemed forsynes med pengekolonner for delvb
at erstatte det dobbelte b.s upersonlige konti. Dette er
f. eks. tilfældet i lager-, veksel-, akceptbogen o. s. v.
Dette system er enklere, mere tids- og arbeidsbesparende
(derkræves kun én postering ved hver formuesforandrin^
end det dobbelte, men er til gjengjæld omtrent uden
kontroll ndretninger og viser ved afslutningen ikke samlet
fortjeneste og tab ved de enkelte eiendeles omsætning
COngre ® m, hax^nal.
congréganiste (?) m, I«g-
broder.
congregate % samle<s).
eongregation (g) (for-, nnisam-
ling, mentghed.
congrégattion © r, brodenknb:
(kardinaDrorsoraling.
congregatlonaliat (e) indepen-
dent.
congréa (£) m. eongress *
kongres.
congm (?\ congraOBS •«' pas-
sende, kongruent.
COngnieBt ^ owmwtem-
roende. aammenriUdcnde, kongru-
ent.
congmité (f) r. eongrvlty •■
overensstemmelse; kongromsw
conie ^. eonlqne f ^«^^
1137
Boghvede— Bogkunst
1138
conifér— coujuratlon
samt forretningens rene (netto-) fortjeneste eller tab,
som i det dobbelte b. fremkommer som forskjel mellem
gevinst- og tabskontos debet- og kreditside. — Dette er
b.s to hovedarter. Alle andre saakaldte nye b.-systemer
er kun afarter eller kombinationer af disse hovedsyste-
mer, tildels med en anden anordning af konti, bøger
eller poster. Saaledes er det saakaldte amerikanske
b.- eller rubriksystem et tabellarisk arrangement af det
dobbelte b.s journal, hvorved hovedbogen bliver over-
flødig, og som naarsomhelst viser hovedbogens raabalance.
Det franske og engelske b. fører posterne fra den hos
os benyttede memorial, som ogsaa indholder kassapo-
sterne, hver dag lige ind i hovedbogen. Bogen kaldes i
England <your/ia/>, medens man i Frankrige ofte benytter
særskilte journaler (kassa-, kjøbs-, salgs-, vekseljournal
o. s. v.). — Ved de forskjellige næringsgrene har b. for
disse særlig nødvendige og vigtige konti og bibøger, og
der skjelnes derfor mellem f. eks. b. i bank-, vare-,
trælast-. assuranceforetninger o. 1., b. for fabrik, land-
l)rug, haandverk, bergverk, skibsrederi o. 1. — 1 den
nyere tid har man forsøgt at af passe det dobbelte b.
paa statsregnskabsvæsenet ved det saakaldte ka mer a-
listiskc el. kamerat- og det konstante b., hvorved
statsbudgettet. statens indtægter, udgifter og formuen
bogføres efter doppikeus (det dobbelte b.s) regler. — Be-
stemmelserne om b. indeholdes i 1. af 3 juni 1874 § 5:
Handelsmænd eller de, som driver fabrik, bergverk el.
skibsrederi (som hovednæring), er pligtige til saadan bog-
førsel, at forretningens gang og midlernes anvendelse kan
erfares. 1 det mindstc skal der føres dagbog (memorial)
og kassabog samt hovedbog. Status skal aarlig opgjøres.
Er virksomheden ubetydelig, er det tilstrækkeligt, at der
føres kassabog og en bog over gjæld og tilgodehavende,
og at status opgjøres. — Udviklingen gaar i retning af
ud videt bogførselspligt og fuldstændigere . bogførsel. —
Litt: Udlandets litt. er særdeles righoldig. Blandt
norske verker om b. kan nævnes: Polaczek, «Det norske
b.>, 2 opl. (1905) og «B.-opgaver>, 4 opl. (1902), Horven,
«Praktisk rubriksystem» (1897 og 1904), Bjercke, «Rog-
holderiet» (1893), Madsen og Lea, «Lærebog i bogholderi»,
Bergen 1898.]
Boghvede (fagopyrum), slegt af skedeknæfa milten,
étaarige urter med opret, ofte rødlig stængel, hjerte-
eller pil-formede blade og klaseligncnde blomsterstand.
Blomsterdækket er fem- bladet, der er otte støvdragere,
og frugten er en trekantet nød. Frøh viden er stor og
melrig. Flere arter, alle hjemmehørende i Asien, hvor
der fra gammel tid af har været drevet b.-kultur. To
arter af b. er især gjenstand for dyrkning, almindelig b.
r/", esculentnm) og tartarisk b. (f. tartaricum). Japansk
kjæmpe-b. (f. elatum) er især dyrket som grønfoder.
Dyrkningsbetingelserne er ens for alle arter, alle kroker
varm. let, sandblandet jord, alle er nøisomme med hen-
syn til gjødsling, ømtaalige overfor frost. B. er vistnok
prøvet i Norge som kulturplante, men har som saadan
ingen betydning.
Boghvedeudslet ffagopijrismus), hududslet i form af
erytcm (hyperæmi i huden), ofte med erytematøs be-
tændelse samt blæreudslet paa de angrebne partier.
B. skyldes optagelse af boghvede (polygonum fagopynim)
og andre polggoniim-arier ; angriber de ufarvede hud-
partier, dog kun under solens paavirkning. Aarsagen er
formodentlig snyltesoppe paa bogh veden, hvilke overføres
paa huden. Angriber h\'ppigst faar og svin. B. ytrer
sig ved kløe, hævelse i huden, undertiden ner\'etilfælde.
Bogie [båggi] kaldes en understilling, hvori aksler paa
jernbanevogne og lokomotiver fæstes, og som kan dreie
sig om en tap i forhold til vognens øvrige understilling,
saaledes at hjulene gjør mindre modstand i kurverne;
man opnaar herved, at der gaar mindre slid baade af
hjul og skinner. Medens de alm. jernbanevogne med 4
el. 6 hjul kun kan have en begrænset længde, idet af-
standen mellem akslerne ikke maa være for stor, foråt
ikke modstanden i kurverne skal blive for stor, kan
man i b.-vogne naa en betydelig større længde. Hjulene
samles i grupper paa 2 el. 3 par ved hver ende af vog-
nen. Akslerne er stift forbundet med bogien, der atter
er forbundet med den faste understilling ved en tap;
ved en kurve kan hver akselgruppe saaledes indstille sig
for sig. B. anvendes især til salon-, spise- og sovevogne,
men vinder forøvrigt stadig større indgang, fordi vognen
løber langt behageligere og især støder mindre end de
alm. vogne. — B.-lokomotiverne har i regelen kun en
b. foran, medens de bagerste hjul har sine akselleier i
den faste ramme.
Boglslav (Bugislav), hertuger af Pommern af slavisk
æt. 1. B. 1 fik hertugværdigheden af Fredrik Barbarossa,
der siden eggede ham til at angribe Knut VI af Danmark.
Absalon overraskede hans flaade ved HQgen og tilføiede ham
et nederlag (2 pinsedag 1184), og B. maatte derefter hylde
Knut som sin lensherre. — 2. B. IX var fætter til Erik
af Pommern, som forgjæves søgte at sikre ham tron-
følgen i de tre nordiske riger- — 3. B. X (hertug 1474—
1523) var en dygtig regent, der gjorde ende paa adelens
selvraadighed. — 4. B. XIV var Pommerns sidste hertug.
Wallenstein herjede hans land og tvang ham til at del-
tage i Stralsunds beleiring 1628. Senere maatte B. slutte
forbund med Gustaf Adolf, der tvang ham til at give
Sverige arveret til Pommern, skjønt Brandenburg ifølge
ældre aftaler havde arveret til landet, naar B.s slegt
uddøde. B. døde 1637.
Bogkunst* Boghaandverket kan som det meste haand-
verk hæves til kunst. Boghaandvcrkeren kan enten selv
være kunstner eller til sit arbeide benytte kunstneres
medvirken, dels til arbeidstegninger for bogtryk (typer,
initialer og andre bogforsi ringer) og bogbind med dertil
hørende udstyr, dels til tegninger, der direkte reprodu-
ceres (illustrationer, vignetter, bogomslag o. s. v.). Til
reproduktionen benyttes nu mest fotografisk-mekanisk
fremgangsmaade, medens man tidligere anvendte træ-
snit, kobberstik, raderinger, litografier o. s. v. De gamle
venctianske træsnit, der næsten helt er udført i kontur-
tegning, udmerker sig ved dekorativ enkclhed og kraft,
det 18 aarh.s franske stukne og raderede illustrationer og
vignetter af Eisen, Moreau le jeune, Cochin. Gravclot,
Saint-Aubin, Gillot o. a. ved sin flnhed og ynde. Før
bogtrykkerkunstens opflndelse anvendtes megen kunst
paa de haandskrevne bøgers udstyr. Bogstaverne feg-
nedes sirlig paa pergament, initialerne udførtes i farve
og guid med rige ornamenter. Hertil kom ofte fint
maiede illustrationer (se Miniature r), der dreves til
en høit udvikict kunst, hvoraf senere stafFeli-maleriet
dannet. COnlcs @ kcglesnit-
Isere.
conifer |§). conlfére ® m.
naaletnr.
conifére ø. eonlferons @
konglehærende.
conifonn 9} kcKl^fonnlg.
COflJectaral (d ft (D f(rundet
paa fonnodning: gjetnings-.
conjecture (e) & (f) r. formod-
ning, gjetning; le) ogs. formode. I
gjette -^ conjecturer (?). ]
conjoln (e), conjoindre ®
forene, forbinde. !
con}oifit © & © forbunden, I
forenet: (f) ogR. m (f; egtefælle.
conjonctif (?) forbindende, bin- I
de-. cofijonction f, forbin- i
deise; lionjunlftion.
conjuficture ® f. (sammenV |
træf; leilighed; sagemes stilling;
Iconjunliturer.
conjugaison (f) f, konjugation.
coniugal (e) & (?) egteskabelig.
conjugate ©, conjugué (f)
(bot.) parvis siddende; forenet; @
ogs. (ord) af samme ordfamilie.
conjugate (e). conjuguer (?)
konjugere.
conjunctlon (g) forbindelse;
konjunktion. cohjlinctive for-
bindende, coniunctly 1 forening.
COn|lincture @ forening, for-
bindelse; leilighed. tidspunkt.
COnJungo (^ m. vie]se(sformu-
lar); bryllup.
conjurateur (^ m, (aande)-
liesverger.
conjuratlon (e) & ® f. (aande)be-
svergelse ; (?) ogs. sammensvergelse.
eonjure— connublal
1139
Boglamhed— Bogstad
1140
fremgik. (For kunstnerisk udstyrede bogbind se Bog- |
binderi.) Stor fortjeneste af moderne bagers udstyr
har især englænderen William Morris ha\'t (se M o r r i s). ,
Som prøver paa norsk b. kan nævnes Snorre Sturlasøns i
«Kongesagaer», illustreret af Gerb. Munthe, Chr. Krohg, ;
Erik Werenskiold m. fl. (1899, J. M. Stenersen & co.s forlag)
og «Norge i det 19 aarh.» (1900, Alb. Cammermeyers forlag).
Til fremme af norsk b. stiftedes i 1900 «Forening for
norsk bogkunst», der virker ved udgivelse af kunstnerisk
udstyrede bøger, møder, foredrag, udstillinger, konkur-
rancer o. s. v. Som foreningens første publikation ud-
kom i 1904 «Draumkvæde», hvortil saavel illustrationer
som skrift, bind, forsats o. s. v. er udfort efter tegninger
af Gerh. Munthe. Som publikation nr. 2 udkom i 1907
«Fru Emerentze Munchs erindringer» med bogforsiringer
af Thorolf Holmboe. Fra 1905 er foreningen traadt i
bytteforbindelse med «Forening for boghaandverk» i
Kjøbenhavn, saaledes at begge foreningers medlemmer
erholder de bøger, som foreningerne vekselvis udgiver
hvert andet aar. Den danske forening udgav i 1905 St.
St. Blichers «Brudstykker af en landsbydegns dagbog».
Boglamhed, en halthed hos heste af forskjellige aar-
sager: reumatisme, lammelse af visse nerver til skulde-
rens muskler, trombose (blodprop) i forlemmets stam-
pulsaare etc.
Bog] 118 (støvlus, troctes pulsatoTius\ ganske I idet, ca.
1.5 mm. langt, tyndhudet ogvingeløst, luslignende insekt,
der lever blandt støv og smuds, gamle papirer, insekt-
samlinger o. s. v.
Bognor, England, badested ved Kanalen paa den v.
del af Sussex' kyst, 10 km. øst for Selsea Bill, 6200 indb.
Bogodu'chov, Rusland, by i guv. Charkov ved Merla,
50 km.n.v. f. Charkov, 11000 indb. Gar\'erier, læderhandel.
BogolJe'pov, Nikolai Pavlovitsj (1847—1901),
rus. jurist og pædagog, blev 1876 docent og 1881 prof. i
romersk rei i Moskva. Efter Deljanovs død 1898 kultus-
minister. Trods sin humanitet svaredc han ikke til de
forventninger, som fra mange hold stillcdes til ham, og
han faldt for et attentat 1901.
BogomTler (gudsvennerne), kirkelig sekt i Bulgarien
og naboegne. Dens første spor gaar tilbage til begyn-
delsen af 12 aarh. Læren var manikæisk: Gud frem-
bragte to principer, Satanael og Logos. Det første
gjorde oprør mod ham og skabte den materielle verden
i modsætning til den oprindelige aandelige verden. Skjønt
mennesket modtog aandcn fra Gud, holdtes det dog i
trældom af Satanael, indtil Logos (Jesus) virkede befrielse.
B.s sedelære gik ud paa at indskjærpc kamp mod verden.
De krævede streng askese, forkastede egteskab, nydelsen
af kjød, billeder og kirkens sakramenter. Optagelsen i i
samfundet skede ved en særlig hemmelighedsfuld ind- ,
vielse. Trods mange forfølgelser holdt denne sekt sig |
dog til 15 og 16 aarh. |
Bogorodlzk, Rusland, by i guv. Tula, 55 km. s.ø. f. Tula. i
Bogorodsk, navn paa mange byer i Rusland, efter I
kirker, indviet til gudsmoderen (bogorédiza). ,
Bogorodzica [sifsa] (d. e. Guds moder), polsk
Mariahymne fra middelalderen, der brugtes som et slags
nationalsang. Den er en af Polens ældste litteratur- '
minder, var vidt udbredt i haandskrifter, først trykt
omkr. 1500. I
BogOSy hamitisk stamme paa høilandet n. f. Abessinien,
under ital. overhøihed. Endel har bevaret den abessin-
ske kristendom, endel er muhammedanere.
Bogoslo^vsky navn paa flere byer i Rusland, saaledes
f. eks. to i guv. Peron. B. ved Sinara, 90 km. s. f. Jekaterin-
burg, og B. ved Turja, 430 km. n. f. Jekaterinburg. den
sidste et tidligere vigtigt kobberverk.
Bogota (SanU Fé de B.), Sydamerika, hovedstad i
republiken Columbia, depart. Cundinamarca, 120000 indb.
B. ligger i Østkordiljerne, paa en høislette 2610 m. o. h.,
4^'l° n. f. ækvator. B. er en af Sydamerikas vakreste
byer, har et sundt, behageligt klima, nedbørmængde
omtrent som Bergen. Hjemsøgt af jordskjælv, hvorfor
husene kun har to etager. Talrige kirker, universitet,
observatorium. Jernbaneforbindelse med Magdalenaelven
(Jirardot), paatænkt fortsat til havnen Bahia del Choco
ved Stillehavet. B. er anlagt 1538 af de spanske erob-
rere og opkaldt efter den over\'undne indianerhøvding
Bagotta, med tilsætningen Santa Fé, d. e. den hellige tro.
Bogs (eng.), sumpige myrer, særlig i Irland; ogsaa
spotnavn for irlændernc.
Bogsjø (søndre), indsjø i Smaalenene paa grænsen
mod Sverige, 183 m. o. h., 2.2 km.' eller omtrent halv-
parten ligger i Norge, den anden halvpart i Sverige.
Paa smaaøer i sjøen er to rigsgrænserøser. B. har afløb
(grænseelv) til Kornsjø. Straks n.v. f. Søndre B. ligger
den lille Nordre B.
Bogskjærene (Bogskåren), Østersjøen, omtr. 50 km.
s. f. Ålands-øeme, til hvilken øgruppe de regnes. Paa
Vestre eller Lille B. er der 1882 opført et fyr.
Bogskorplon (chelifer cancroides), den mest kjendte
mosskorpion (s. d.); 3 mm. lang. Da kroppen er sterkt
fladtrykt, kan b. leve mellem bladene i gamle bøger,
hvor den nærer sig af midder og boglus.
Bogstad, hcrregaard i Vestre Akers herred ved Kra.
Oprindelig krongods, der i 1649 sammen med Vækkerø
Bogstad hcrregaard.
(Ener tegnlug nf Th. Holmboe.)
Og noglc andre gaarde ved Bogstad våndet, blev over-
draget sorenskriveren i Aker Morten Lauritzen (Uglai
som vederlag for pcngelaan i krigens tid. Senere er-
hvervede han paa lignende maade en række andre eien-
domme i Aker og Bærum, saa at han ved sin ^ed 1665
eiede omtrent hele Sørkedalen. Hans svigersøn raad-
mand i Kra. Peder Leuch overtog hans vidtløftlge cien-
domme, som han yderligere forøgede og arronderede ved
COfl}ure (e). COn|urer (D be-
sverge: sammensverge sig.
coniuré (?) m. (mecDsammen-
svoren.
COnk (e) snydeskaft (næse).
connaissafice(f) r. (be)kjend(t>-
skab, kundskab; bevidsthed.
connalssement (f; m. rragt-
brev.
connaisseur (£} m. kjender.
COnnattre (g) kjende: kunne;
skjelne; dømme. SS C. å Torstaa
sig paa.
connascence @ samUdig fød-
sel; sammenvoksning.
con nate @. conné (?) (bot.)
sammenvokset ; ^ ogs. sam-, med-
rødt.
COnnatural @ naturbeslegtet :
medfødt.
connect @ forbinde.
connection @ forbindelse.
COnnective @ forbindende;
bindeled. ord.
connétable (?) m. konnetabel;
rigsfeltherre. connétablle f. mar-
skalksret.
connexe (rj forbundet, con-
nexion f, forbindelse, sammen-
hæng. connoxité f, sammenhæng.
connlvsnce @. connivence
(^ f. seen gjennem fingre med.
connive at @, conniveråff
lukke olnene for. c. avec f
spille under dekke med.
connolsseur @ KJender.
connote @ Indbefktte, have bi-
betydning af.
connubial @ egteakabelig.
1141
Bogstav— Bogtrykkerkunst
1142
indkjøb af store skogstrækninger paa Krokskogen og i
Bærum. Efler Peder Leuchs død i 1693 eiedes B. af
hans søn stadskaptein Morten Leuch (d. 1717), og dennes
driftige enke Karen MQller (d. 1756) udvidede skogarealet,
idet hun erb vervede den østlige del af Nordmarken og
andre skogeiendom me. Hendes søn Morten Leuch overtog
nu godset som han yderligere udvidede ved kjøb af Asker,
Tanum og Haslum kirkers gods, men hans enke, Mathia
Collett der senere egtede Bernt Anker, solgte 1775 den hele
eiendom for 90 000 rdl. til Peder Anker, den senere stats-
minister. Efter ham fik hans svigersøn grev Herman
Wedel Jarlsberg B., og paa skiftet efter ham og grevinden
i 1849 overtog yngste søn baron Herman W. J. B. gaard,
medens de store skoge fulgte Bærums jernverk og tilfaldt
den mellemste af sønnerne baron Harald W. J. Gaarden
eies nu af baron Herman W. J.s søn, Herman W. J.
Den nuværende herskabelige bebyggelse af B. skriver
sig væsentlig fra Peder Ankers tid, ligesom mesteparten
afde værdifulde kunstgjenstande og malerier af italienske
mestere, der pryder gaardens mange smukt udstyrede
værelser.
Bogstav er en fællesgermansk betegnelse for det lat.
alfabets tegn. c Stave» kaldes runetegnene paa grund af
sin rette form.
Bogstavregning, regning med størrelser (tal, rum-
størrelser, funktioner o. s. v.), som betegnes med bog-
staver. Disses talværdi kan være ganske vilkaarlig eller
underkastet visse betingelser. B. blev opfundet af fransk-
manden Viéte (Vieta) i sidste halvdel af det 16 aarh.
og er nu et uundværligt hjælpemiddel i den høiere
matematik.
Bogstavrim (alliteration) kaldes rim, der opstaar ved,
at samme (el. lignende) lyd gjentages i begyndelsen af
betonede stavelser ; ved medlyd kræves samme lyd,
medens derimod alle selvlyd danner b. B. anvendes
som metrisk princip i den oldgermanske (oldn.-islandske)
digtning; i senere poesi benyttes det navnlig for at
foroge versets musikalske velklang. B. findes i en
række ældgamle folkelige vendinger og ordsprog, f. eks.
i «Jydske lov>s indledning cmed lov skal /and bygges»,
i Peder I^ales ordsprog <nød lærer nøgen kone at spinde».
Bogtind, 1 236 m. høi, vakker tind med Ilden snebræ,
wdvest for Misværljorden, paa grænsen mellem Beieren,
Bodin og Skjerstad herreder, Nordland.
Bogtrykkerfarve (-sværte) bestaar væsentlig af gam-
mel, længe kogt linolje, hvori for sort farves vedk. er revet
kjonreg og tilsat indigo eller berlinerblaat. Andre farver
fremstilles ved tilsætning af mineral- og tjærcfarver.
God b. er en af hovedbetingelserne for et vellykket tryk.
Bogtrykkerkunst. Langt tilbage i tiden, adskillige
aarhundreder før bogtrykkerkunstens opfindelse, kan man
spore dens forløbere: udskjæring af figurer og inskrip-
tioner i trætavler og trykning med disse tavler paa tøi og
andre stoffe ; allerede nogle af oldtidens kulturfolk, f. eks.
egyptere og kinesere, anvendte denne fremgå ngsmaade.
Men selve bogtrykkerkunsten, kunsten at støbe typerne
enkeltvis af metal, samle de enkelte typer til ord, linjer
og sider, trykke disse i en presse og efter endt trykning
igjen bruge de samme typer til andre ord, linjer o. s. v.,
den er ikke ældre end fra omkr. midten af 15 aarh.
Som allerede antydet, er bogtrykkerkunsten ikke en
conold— consecratlofi
enkelt, men en hel kjede af opfindelser, og naar man
ved, hvilken stor nøiagtighed hver enkelt type maa
have for at svare til sit brug, forstaar man, at der for-
uden den geniale tanke, som kunde fostre selve opfin-
delsen, tillige maatte et mekanisk geni til for at bringe
den til udfiørelse. Med fuldkommen historisk sikkerhed
kan det ikke siges, hvor og af hvem opfindelsen er gjort,
saa meget mindre, som de første trykte bøger, man
kjender, ikke bærer noget trykkested. End nu den dag
idag strides Holland og Tyskland om æren af at have
fostret opfinderen; hollænderne kjæmper i saa hen-
seende for sin landsmand Coster, medens tyskerne
hævder, at opfindelsen skyldes Gutenberg. Næsten alle
nyere forskere helder til den sidste opfatning, og det
synes i hvert fald uimodsigelig bevist, at Gutenberg har
opfundet støbeinstrumentet for metaltyperne, en opfin-
delse uden hvilken man neppe kan tale om bogtrykker-
kunst. Der foreligger fra aarene 1454 og 1455 bøger,
som man med sikkerhed tror at kunne henføre til
Gutenbergs trykkeri, og allerede ved 1460 har han
trykt et saa omfattende arbeide som bibelen i stort
tospaltet folioformat, et smukt og omhyggeligt tryk-
arbeide, som viser, hvor fuldkommen kunsten allerede
dcngang var, hvor omhyggelig stemplerne til typerne
var skaaret, hvor ud merket farven var tilberedt og
hvor godt man var herre over arbeidet i den primi-
tive træpresse, der brugtes til h \ Ktrni^t-tr. TTlifU.^. «.-iler
datidens forhold, trængte
den betydningsfulde op-
findelse rundt i sit hjem- |
land og ud over dets græn-
ser. Allerede 1464 begyndte
man at trykke bøger i
Italien, hvor en senere
berømt Venezia-bogtrykker,
Nicolas Jenson, lod skjære
en fortrinlig antikvatype.
Til Frankrige naaede bog-
trykkerkunsten , saavidt
man ved, 1468, og nogle
faa aar senere begyndte
man at trykke bøger i
England. — 1 bogtrykker-
kunstens første tid var det .. , . ,
ikke ualmindeligl, at dens Bogtrykkerkunst : Initial fn.
j rt M.M. j» i il «Breviarium Nidrosiense* med
udøvere flyttede med sit ^^^^^^ ,.„„j,^„ ^p^^,^ ,5,9^
trykkeri fra sted til sted,
hvor der var brug for deres virksomhed. Sverige fik sin
første bogtrykker omtrent samtidig med Danmark 1482.
B. i Norge. Presten og forfatteren Christen Stephen-
scn Bang (s. d.) gav stødet til oprettelsen af det første
tr3'kkeri i Norge. Han overtalte en dansk bogtrykker Tyge
Nielsen til at flytte til Kristiania, væsentlig for at trykke
«Postilla catechetica». I 1643 trykte han tre mindre
arbeider: «Encke-suck>» tEn merkelig vjse» og «En
ny allmanach». Overenskomsten med Bang opfyldtes
ikke, hvorfor denne i 1644 satte sig i besiddelse af
trykkeriet. Bang tilbød domkapitlet trykkeriet, men
dette satte sig i forb. med universitetsbogtrykker Mel-
chior Martzan i Kjøbenhavn og sendte i 1647 et trykkeri
med to svende til Kristiania. I mai 1650 afhændede
eonoid Te), oonoYde ® m,
k«<l«fonnet legeme.
conopée (?) m, myggenet.
conque ® r. musllngskal : a^et;
•rrhulhed.
conqner @. oonquérlr ®
«robre; @ ogs. (be)aeire.
<^onqaenlble ® overvlndelig.
lodtajlellg.
conquérant (f) ra, conqueror
@ erobrer, seierherre.
conquest (c). conquéte ® f,
erobring.
eonquét ® m : acquéts et con-
quétS pl. erhvervelse til fællesbo.
consacrer ® (ind)vte, hellige;
fustslaa.
con san guln ® som bar sam-
me fader.
consangulneoua (e) beslegtet.
conaansulnlté (f) r. eonsan-
guinity @ blodsslegtsliab (paa
fjedrene side).
conaclence (je) ft 0 f. sam-
vittighed: bevidsthed.
conaciencienx (f), consclen-
tious (e) samvittighedsrold.
conacient ® bevidst; klar.
COnscionable @ samvltUgheds-
fuld, billig.
conacious ® bevidst.
conscrlpt (§, conacrit ® m.
ndskrevet mandskab. reknit.
conscription ® ft (?) f, ud-
skrlTning.
COnaecmte @ (Ind)vte ; kanoni-
sere.
consecratlon (§). conaécra-
1143
Bogtrykkerkunst
consecution —con serve
Martzan trykkeriet til Valcntin Kuhn, som fortsatte ar-
beidet med postillen til sin død 1654. Paa biskop Stoek-
fletlis initiativ kom i 1056 en ny bogtrykker, Michel
Tho mesen, fra Kjøbenhavn til Kristiania. Han afsluttede
trykningen af Bangs verk 1665. Det udgjør ca. 9000 sider
og er et af de største trykverker, som er udført i Norge. —
Indtil 1809 havde Kristiania kun et eneste bogtrykkeri,
hvis forskjellige eiere, foruden de før nævnte, optræder i
følgende orden: Wilh. Wedemann, 1688— 1718, W.s enke
til 1745 (trykkeriet laa i Haadhusgaden 20, nuv. 22), Jens
Andersen Berg, 1751 — 58, Samuel Conrad Schwach (kom
fra Pommern, blev gift med Bergs enke og erholdt privi-
legium 8 sept. 1758), til 1781, Jens Ørbek Berg, til 1802,
Bergs enke, til 1806, og N. J. Berg, som i 1815 solgte
trykkeriet til Waisenhuset. 1 Bergen erholdt Peter Poul-
sen Nørvig privilegium 21 febr. 1721. Han begyndte at
trykke en ugentlig avis «Ridende Mercurius», som blev
stanset af myndighederne, da den ord til andet var en
gjengivelse af Wielandts «Relationer» i Kbh. I Trondhjem
erholdt J. Chr. Winding privilegium 13 febr. 1739. 1 Kri-
stiansand fik Andr. Swane privilegium 2 juni 1779. Bog-
trykkerne paa den tid havde meget vanskelig for at slaa
sig igjennem. Det var derfor intet under, at bogtrykker
S. C. Schwach i Kristiania forsøgtc at konkurrere med de
danske forlæggere, der drev god forretning med aviser
i Norge. I 1763 begj^ndte han udgivelsen af «Norske
intelligenz-seddeler». Snart fulgte de andre byer efter
(jfr. Adresseavisen). — Trykningen udførtes med
træhaand presser og var meget primitiv, da der kun kunde
trykkes én side ad gangen. «Cristianssand.ske ugeblade>s
første nummer blev, efter sigende, trykt paa en tobaks-
presse. Sværten paasmurtes trykformen ved hjælp af
baller (tamponer). Haandvalsen kom ikke i brug i
Kra. før ca. 1825. Bogtrykkerne forskrev da en tysker
for at lære dem valsestøbning. En bogtr>'kker maatte
ogsaa kunne lave sværte. Mange af vore ældre bøger
vidner om, at dette ofte mislykkedes, idet overflødig |
linolje ved daarlig sammenblanding flød ud over papiret
og gjorde skriften ulæselig. Fra det 18 aarh.s begyndelse
benyttedes delvis norsk papir fra fabriker ved Akers-
elven. — Den første jernhaandpresse kom hid i 1830
fra Hoffmann i Hamburg. I 1840 kom den første hurtig-
presse fra Huttemeier i Kbh. I smaabyerne brugtes
haandpresser langt op i 1880-aarene. En snedker Hansen
i Kra., «Boglrykkersnedkeren», hyggede i 1830—40 en
hel del træhaandpresser, der spredtes ud over landet.
De første aargange af «Skillingsmagazinct» blev trykt paa
en saadan presse. Kun én side kunde trykkes ad gangen,
og da oplaget var over 2 000, blev der saalcdcs 16 000
tryk. Hurtigpressen blev væscntlig drevet med haand-
kraft; enkelte steder med vandkraft, saaledes «Adresse-
avisen» i Trondhjem og Monsens trykkeri i Kragerø. —
1 1906 indførtes til Norge skriftmateriel for 156 700 kr.
n905:109500kr.),klichéeretc.:34 338kr.(1905: 18300 kr.),
trykfarveir 96 000 kr. (1905: 91800kr.): hertil kommer
told etc. 11 okt. 1906 vedtoges (ifølge lov af 29 juni 1894)
svendeprøver for bogtrykkerfaget. Af den i Norge udg.
typogr. litteratur merkes Devold, «Haandbog i bogtrykker-
kun.sten» (Bergen 1863), H. Scheibler, «Om bogtryk
og korrekturlæsning» (1888), «Lære- og mønsterbog for
typografer» (1886), «Haandbog i det moderne reklame-
1144
væsen» (1898) og F. P. Schulze. «Hjælpebog for verks- 04
avissættere» (1906). 1892 udg. Chr. Thori-aldsen det forste
grafiske fagblad i Norge: «Nordisk trykkeritidendo. der
nu udgives af den «Norske bogtrA'kkerforening> i Kra
Den første foreningsdannelse af typografer i Kra. fandt
sted 19 sept. 1819, da * Bogtrykkernes sygekasse> stif-
tedes. Den gik i nov. 1893 over til den «Typografiske
forening», der slifledes 23 juli 1872. 22 april 1876 od-
kom det første nummer af foreningens organ. «Typo-
grafiske meddelelser». 1 april 1885 stiftcdes landssvendt>
foreningen <( Norsk centralforening for bogtr>'kkere». fijan
1884 traadte principalerne i Kra. sammen og stiftede dta
«Norske bogtrykkerforening», og den 17 sept. 1906 dano^
des landsforeningen af samme navn, bestaaende af 7
distriktsforeninger. 1862 begyndte uddannelsen af de
første kvindelige sættere i Kra. 1830 havde Kra. 15 bofi-
trykkerier, 35 haandpresser og 95 arbeidere. Oktober
1906 havde Norge 270 trykkerier (Kra. 81X 316 hurtii;
presser, 426 digel trykpresser. 19 rotationspresser. 3&
sættemaskiner og 2250 (Kra. 1182) arbeidere.
Bogtrykkets teknik. Bogtrykkerens første ar-
beide ved fremstillingen af en bog er satsen, der
enten kan udføres som haandarbeide eller ved hjælp
af sættemaskine. Ved haandsats er typerne anbngt
i en kasse med mange smaa mm (fag), et til h^ert
forekommende bogstav eller tegn. Kassen stilles paa en
A I B C D E
R S I T , U ' V
W X
2 3 4 5 6 7 8
H
å é i 6 , 11
ft I e I I I 0 ' a
a é \
- I Å I i\
(E æ
z . •
q Udsl
& (^cJ
Skyde- ,
liiXler.
IdHlut-
ninger
Hnlv-
' itefirter
I I K ' L ' M N . O P (,»
Z Lk 0 Å ' 0 C K 1
9 0 • t
6 u I a I é
æ ■ 0 w ! J
? !••
j :
i p
L'd%lat-
niOicrr
Idslul-
fl Gffirlrr
KTadn-
Sættcknsspns inddellng.
skråa pult (reolen), manuskriptet anbringes paa ka>^eo
ved hjælp af tenaklen og fastholdes med en klemmi'
(devisoren). I venstre haand holder sætteren vinkil-
haken, et instrument, der kan indstilles eflcr den læogtK-.
bogens linjer skal have. Sætteren tager nu de enkelte
typer én for én og samler dem i vinkelhaken til nni
og linjer. Typerne er ca. 2* 1 cm. lange metallegemer
paa enden af hvilke bogstavbilledet staar i relicf nicu
omvendt tegning. Paa hver type er et eller flere Nm.j
indsnit (signaturen) som merke for. hvorledes ty|K-
skal vendes for at staa rigtig i satsen. Den tekni^«>
benævnelse for typerne er skrift, og alle typer afc('>
tlon if) f. indvielsc: 'c^ og», kano-
nisering, apoteose.
cofisecution (c) følge-, slut-
ningsrække.
consécutif ^. consecutive
© ptm hinanden rølgrnde.
COflsell øm, mod: konsulent; |
beslutning; rnndHrorsannling. .
COnseiller (f^ m, raudglver; I
rnndsmedlem. ,
conselller ^tj (tiliraade.
consent (e), consentement
(f) m. samt3'kke.
consent (e". consentir ® sam-
tykke, indvilge.
con sen tan eou 8 (e) stemmende
(med).
consentient (e) snmstemmlg.
consei^uenee^ e. consé-
quence (i r. resultat, folge: foigc-
I slutning: betydning, vlgtighed. Ind-
flydelse.
' consequent (s) følgende; følge-
(slutning).
conséquent^følgerigtig. kon-
sekvent: ni, følgeslutnlng: (gram.)
foigesÆtning ; (mnt.) 2det led.
conservateur (f) m, conser-
vator @ opholder, vedligeholder :
opsynsmand.
conservatlon ^r A f ' ^
holdclse. bevarelse.
eonservatoire r. coBsenra-
tory © bevarendrr be«k?t»<^*
sb m, koaaenratfiiriiun ; e fifs ^-
bevaringBstcd : drirhas.
conserve e* ^ r. drfw^tk!
pl. udenverker: pl. Gurredebnlir
pl, hermellk. henkoKte satfier.
conserve .e, consenrer '
1145
Bogtrykkerkunst
1146
artet snit og størrelse kaldes en skrift. — Naar et ord
i satsen er slattet, sættes en type, der ikke bærer noget
bogstavbillede og tillige er kortere end de andre, derved
fremkommer det aabne rum (spatium) mellem ordene.
Disse blinde typer, der forefindes i forskjellige tykkelser,
kaldes udslutninger, og ved hjælp af dem afpasses (ud-
sluttes) alle fulde linjer til éns længde, ligesom afbrudte
linjer (udgange) ved hjælp af større udslutninger ud-
fyldes til samme længde som de øvrige linjer. Naar
vinkelhaken er fyldt, flyttes linjerne derfra over i en
ramme (skibet), og naar her er samlet en side (en
kolumne), ombindes denne stramt med en snor; den
kan da flyttes bort for at give plads for den næste;
paa denne maade fortsættes, indtil et ark er sat færdigt;
saa gaar arket til korrekturpressen, hvor det første af-
tryk tåges for at sendes til forfatteren eller korrektur-
læseren. De feil, der findes ved korrekturlæsningen,
rettes af sætteren, som med et syllignendc instrument
(aalen) eller en pincet udpiller de feilagtige bogstaver eller
ord af satsen og erstatter dem med andre; foretager
forfatteren større
ændringer i kor-
rekturen, saa at
satsen maa for-
skyves gjennem
flere linjer eller
endog fra den
ene side til den
anden, maa sæt-
teren igjen tåge
linjerne op i
vinkelhaken for
at ordne og til-
passe dem i ny
skikkelse, et bryd-
somt og dyrt ar-
beide. Har ar-
ket passeret saa
mange korrektu-
rer, som forfatte-
ren ønsker, og
af ham erklæret
færdigt til tryk-
ning, foregaar
denne, og der-
efter følger aflæg-
ningen, d. e. sæt-
teren lægger igjen
typerne tilbage i
kassens forskjellige rum for at bruge dem til et andet
arbeide. Satsen til aviser, tidsskrifter o. 1. sættes ikke
straks sammen til færdige sider, men afleveres fra sætte-
ren i løse stykker, der senere ordnes af en dertil bestemt
arbeider. Denne ordning kaldes ombrækning.
Sættemaskiner. Fra begyndelsen af det 1 9 aarh.
og indtil vore dage, altsaa henved 100 aar, er der ofret
et stort aandeligt arbeide fra talrige opfinderes side og
i millionvis af kroner paa at fremstille en sættcmaskine,
der med besparelse i tid og arbeidsudgifter kunde op-
tagc sættcrens møisommelige arbeide. Først i de sidste
snes aar er problemet løst paa en nogenlunde fuld-
Vinkelhnke.
Skib.
conslder— consistance
kom men maade, idet en tysk urmagcrsvend, Ottmar
Mergenthaler, fandt paa at forene støbningen af typerne
og sætningen i én maskines virksomhed; i aaret 1884
blev hans sætte- støbemaskine, der fik navnet «Linotype»,
færdig til at tåges i brug, efterat han havde ofret flere
aars ihærdigt arbeide paa dens konstruktion. Da denne
form for sættemaskine nu er den raadende, skal dens
virkemaade kort omtales her. Som navnet «Linotype»
angiver, støbes der paa maskinen ikke enkelte typer,
men hele sammenhængende linjer, og til sætning bruges
ikke selve typerne, men deres støbeform (matricerne) ;
disse er anbragt i smaa rum øverst i maskinen, og
efterhaanden som sætteren, der sidder foran et klaviatur
som det, der bruges paa en skrivemaskine, berører kla-
viaturets forskjellige tangenter, udløses de paagjældende
matricer én for én, løber ned gjennem render, som ud-
munder omtrent paa samme sted, og føres ved hjælp
af en roterende rem til vinkelhaken; her dannes da af
matricerne de ord, som sætteren aflæser paa det foran
ham anbragte manuskript. Vinkelhaken kan ligesom
haandsætterens vinkelhake indstilles til enhver ønskelig
linjelængde, og naar en linje næsten er fyldt, lyder en
liden alarmklokke; sætteren maa da enten fuldende det
begyndte ord, hvis der er plads dertil, eller afbryde
med en bindestreg. Naar linjen er fyldt, trykker sæt-
teren paa et haandtag, hvorved den sindrige støbe-
mekanisme sættes igang; linjen føres niJ hen til støbe-
apparatet, hvor den ved hjælp af et tryk paa nogle smaa
kileformede udslutninger, der under sætningen er anbragt
mellem hvert ord, udspændes til sin fulde nøiagtige
længde. Fra en beholder med smeltet metal sprøites
det nødvendige kvantum af dette gjennem en liden
aabning (støbemunden) ind mod matricen, og linjen er
støbt færdig; støbemunden er nøiagtig justeret cfter den
tykkelse, linjens kegcl skal have. Den støbte linje størk-
ner næsten øieblikkelig, et par knive høvler de smaa
ujevnhedcr fra støbningen bort, og linjen skyves ved
hjælp af et lidet stempel ud i «skibet», hvor de efter
hverandre støbte linjer samles, flyttes væk af en med-
hjælper og ordnes til sider eller spalter. Saa snart
støbningen er tilendebragt, gribes matricerne af en løfte-
stang og føres op til maskinens top, hvor aflæggerstangen
ligger. En endeløs skrue fører matricerne, der hver er
forsynet med sine særegne indsnit, omtrent som paa en
yale-laas, henad aflæggerstangen, og saa snart en ma-
trice naar ud for nedløbsrenden til det rum, hvor den
horer hjemme, finder den paa aflæggerstangen udsnit,
der svarer til dens tænder, falder ned paa sin plads og
er igjen færdig til et nyt kredslob. Sætteren har imid-
lertid sat videre, uafhængig af støbeprocessen, og den
ene linje efter den anden vandrer i hurtig rækkefølge
den beskrevne vei til skibet. — Paa samme maade som
her beskrevet virker ogsaa de to andre kjendte linje-
støbemaskiner: «Typograph», konstrueret 1888 af ameri-
kanerne Rogers og Bright, og «Monoline», konstrueret
1893 af amerikaneren Scudder; derimod ligger et noget
andet princip til grund for de nyere satsstøbemaskiner,
af hvilke man til dato kjender tre: «Monotype», kon-
strueret af amerikaneren Goodson, samt den af ungarerne
Meray og Rozår konstruerede « Elektroty pograph » . Der
foregaar ved disse maskiner ikke nogen egentlig sats,
< op befare. vedlikeholde; sylte,
prpscnere: @ of{s. syltet ftmgt; ®
ogs. beholde paa (hat el. 1.).
eonslder @, eonsidérer ®
betragte, overveie, betsenke; taøe
i betraktning; agte. skatte.
consJderable (i), considér-
able CO betydelig.
considérAOt ® m, præmisse.
motiv.
considerate @. considéré (£)
betænksom, onitienksom ; (e) spee.
hensynsflild.
consideration ^ui. consldéra-
tion (?) r. tietragtning. betænknlng.
overveielse; hensyn; ogtelse; (g)
ogs. vederlag.
consign (e), consigner© sende
i konsignation ; overdrage, depo-
nere; optegne; (mil.) konsignere;
give stuearrest.
conaignataire (F) m. con-
sign ee (é) varemodtoger; Ct og%.
medundertegner.
consignateur (?) m, varearsen-
der.
consignation © r. conalgn-
ment (e) overdragelse, deponering;
konsignation ; depositum.
COnaigne ® r, instruks; stue-
arrest ; bagagerum. (portier-) C.
m, portskriver.
COnsiat el. COnsister ® be-
ståa (i. aD.
eonsistance (?) f. consi-
stence, con sisten cy .f' rasthed,
tæthed ; varighed ; @ ogs. sammen-
horng. konsekvens; (£) ogs. tiltro;
omfang, størrelse.
conslstant— eonsort
1147
Bogtrykkerkunst
1148
Rotationspresse.
hverken af typer eller matricer; men idet klaviaturets
tangenter anslaaes, stempler en liden staalstift huller (for-
skjellige for hver type) i en tynd papirstrimmel, som
derefter oprulles paa en liden akse eller spole. Den
saaledes opruUede strimmel danner altsaa en art manu-
skript, i hvilket linjerne ved en sindrig mekanisme er
ordnet i den ønskede længde, og naar manuskript-
rullen er færdig, spændes den paa støbemaskinen, der
da ved at gribe ind i papirstrimlens huller mekanisk
støber de paagjældendc typer i ordnede linjer, dog ikke
hver linje i et sammenhængende stykke, men hver en-
kelt type for sig, saa at typerne efter endt trykning
kan bruges til almindelig haandsats.
Trykning. Naar et ark sats er færdigt, d. e. baade
sat og korrigeret, kan det «udskydes» i pressen. Hvad
der paa én gang trykkes i en presse, kaldes en «form>,
og formens udskydning bestaar i, at arkets forskjellige
sider anbringes i pressen i den orden, som er nød-
vendig, foråt de kan komme til at indtage sin rette
plads paa det trykte ark. Hosstaaende skema viser,
hvorledes siderne i et ark oktav (16 sider) udskydes,
og det vil let sees, at naar arket, efter at være trykt
paa den ene side, vendes saaledes, at første side fal-
der bag paa anden o. s. v., vil der blive to lige eksem-
plarer, hvert paa 16 sider. — Naar siderne er anbragt
i pressen, lægges om hele formen en ramme, mellem
siderne lægges udfyldningsmateriel (steger), svarende
til den aabning, der paa det trykte ark skal være mel-
lem siderne for at danne margen i bogen. Snorene
Qernes derefter fra siderne, som nu kan skyves
tæt og nøiagtig ind til stegerne, formen fastskrues i
rammen* og derpaa tåges det første af-
tryk, revisionen, der omhyggelig gjennein-
sees for at kontrollere, om alle rettelser
i forfatterens sidste korrektur er rigtig
udført, om siderne staar i dén rette
orden, samt om intet har forskudt sig
eller er faldt ud ved udskydningen. Er
alt dette efterseet og mulige mangler
afhjulpet, kan trykkerens egentlige ar-
beide begj^nde. — I over halvfjerdc hun-
drede aar efter bogtrykkerkunstens op-
findelse foregik al trykning paa den saa-
kaldte haandpresse, og selv om der i
tidernes løb indfortes forskjellige for-
bedringer saavel ved pressens konstruk-
tion som ved arbeidets udførelse, saa
staar hele denne trykmaade for nulidens
betragtning som altfor primitiv og lang-
som. Det var først indforelsen af cylindcr-
hurtigpressen , opfundet af tyrkeren
Friedrich Konig i begyndelsen af forrige
aarh., der bragte en rivende fremgang i
trykningens teknik, og dette maskin-
system anvendes endnu den dag idag til
den aldeles overveiende del af det egent-
lige bogtryk, medens de senere opfundne
digeltrykpresser bruges til mindre arbei-
der. Paa en cylinderpresse kan trykkes
1000 — 1500 ark i timen, medens man
paa haand pressen neppe naaede saa
mange tryk om dagen. Ved digeltrykpresseme sker
trykningen paa hele formens flade samtidig ligesom
ved haandpressen, og disse presser kan derfor. Irods
deres sterke bygning, kun anvendes til former i min-
dre formater. — Med hensyn til hurtighed overgaaes
den omtalte cylinderpresse langt af rotationsmaskineme,
af hvilke den første konstnieredes af en englænder
ved navn Walter og toges i brug af londonerbladet
cTimes> omkring 1870; nu trykkes saa godt som alle
aviser med stort oplag paa lignende maskiner. Naar
satsen skal trykkes paa en rotationspresse, maa den forst
«e
9«
-
=
5
2
s
«e
2
-
«
-
Udskydning af 16 sider.
consistant (f), consistent (ci
fast, tæt; te) ogs. konsekvent.
oonslstoire (F) m, consistory
(e) konsistorium: kirkeraad.
conaolatloii ve) & ® r. trast;
0 ogt. hjertestyrkning (dram): ar-
gjørende parti, løb.
ConSOle le) & 0 f. konsol.
console (e), consoler ®
troste.
consolidate (e) consolider fri
gjøre Tast. tnt; konsolidere; liele,
Iipge; (§) ogs. blive Tast, hærdes.
COnsolidation (e) & (fj r, kon-
solidering; heling.
COnsols Cé) pl. konsolidcrede
engelske statspapirer.
consommateur d) m. (rcl.)
fuldbyrder; forbruger: (karé)gjest.
consommation {tj f, ruidb>T-
delse; forbrug; fortxering; (nadver-
brødets) nydelse.
consommé ® m. bouillon.
consommé (?) fUldkommen,
fuldendt; erke-.
consommer (?) Mdende. nild-
byrde: forbruge, fortære; koge ud
(10 od).
consomptlofi ® f, fortæring.
(nad\-erbnNlels) nydelar; mc^
tæring.
consonanee @ å. <l r. %mæ
klang.
eonsonant ^} a (^ iwnBofi»^^
samstemmende.
conaonantiicas •$ ovvrr»
ttcmmelw.
conaonne (f) (f) ko«uDiMBt r^
COnaort ® kjunerat. («glr-fff-Ov
BOGTRYKKERI
Ir
mn
r
P ^
I h ifS^
:5ijS^
\
Hn iim?ilerI-BaL Del uf en tri-kkrH-Mil. ArpmJilngs-mm (med hydraulltli pruM).
^InLcrlør^r fm L»«l Malllnpke lKigtryltk«rii KrifttlantfiJ
Stereotypt-rumH.
1149
Bogtræ—Bohr
1150
(Kn «r de
Kromotypipresse.
hTorpaa nmrv. leksikon med karter og plancher trykkes.)
stereotyperes (d. e. afstøbes i bly), og de støbte plader
spændes paa valser, der ved rotationen føres mod andre
valser, beklædt med papir eller filt, og mellem disse valser
løber papiret, der afhaspesafen under maskinen anbragt
rulle. Idet papirstrimlen i susende fart passerer mellem
valserne, sker trykket, maskinen besørger overskjæringen
og falsningen, og bladet kommer ud færdig til omdeling.
En rotationsmaskine gjør 15 — 20 000 tryk i timen, og
da den ofte virker som dobbeltmaskine (med dobbelt
form), præsterer den 30 — 40 000 færdigtrykte aviser i timen.
(Se planche Bogtrykkeri.)
Bogtræ, den
forreste del af en
hestesæle. Norsk
folkekunst ud-
styrer b. med
en eiendommelig,
rig ornamentik.
Acantus- motivet
forekommer ofte,
\-arieret med for-
skjellige stilarter.
Bogasla^wskl»
Albert von
(1834—), t. gene-
ralløitnant og
mililærforfatter,
deltog i krigene
1864, 1866 og
1870—71. For-
uden en mængde
afhaodlinger om
taktiske og stra-
tegiske emner har
han bl. a. skre-
vet «Der Zug der Engldnder gegen Kopenhagen».
Bogatschiitz, by i preus. Schlesien, 7 000 indb.
kulgruber og zinkhytter.
Bogtræ og høvre.
consorts — constltuant
Bogø, s. f. Sjælland, skilt fra Møen ved det grunde far-
vand «Letten», fra Falster ved Grønsund, er omtr. 13 km.',
med 1 196 indb. V4 af befolkningen lever af skibsfart.
Bohaltl [båa'], by i Frankrige, depart. Aisne, 20 km.
n.ø. f. St. Quentin. 6 500 indb. Sjalfabriker.
Bohéme [boæm] er et fransk ord for en zigeuner-
bande (eg. Bdhmen). Betydningen «kreds af personer
uden fast sysselsættelse og af et uregelmæssigt levesæt»
fik ordet gjennem Murgers «Scenes de la vie de Bohéme»
(1848). Hos os bruges det ogsaa om personer enkeltvis,
svarende til fransk bohemlen (eg. en b5hmer eller zigeuner).
Bohémia, lat. navn for B5hmen.
Bohemund (omtr. 1060—1111), hertug af Tarent, Ro-
bert Guiscards ældste søn, en af hovedførerne i det første
korstog (1096—99). Antiochias erobring 1098 skyldtes
B., og ved sin snedighed erhvervede han byen som selv-
stændigt fyrstendømme. Med stor tapperhed. men lidet
held bekjæmpede han tyrkerne, var deres krigsfange i
flere aar, drog saa til Rom og Frankrige for at samle
en ny korstogshær, med hvilken han forgjæves beleirede
Durazzo (1108) for at hevne sig paa den byzantinske
keiser. — Hans efterkommere bar navnet B. og herskede
over Antiochia, indtil mameluksultanen Bibars I 1268
erobrede den fra B. VI.
Bohlin, Karl Petrus Theodor (1860—), sv. astro-
nom, f. i Stockholm, studerede astronomi i Upsala, blev
assistent 1880, docent ved universitetet i Upsala 1881, ob-
servator i Stockholm 1884, astronom ved regneinstitutet i
Berlin 1891—93, professor og direktør for observatoriet
i Stockholm 1B97. B. har undersøgt Euckes komet og
skrevet af handlinger paa den kosmiske mekaniks omraade.
Bohn, Henry George (1796—1884), eng.forf.og for-
lægger, skrev «Origin and progress of printing» (1857) og
«Biography and bibliography of Shakespeare» (1863) m. m.
og udgav forskj. godtkjøbsserier af fremragende forfattere.
Bohnstedt, Ludwig (1822— 85), fremragende t. arki-
tekt. Studerede i Berlin, men blev tidlig kaldt til Rus-
land, hvor han opførte raadhuset i St. Petersburg samt
talrige palæer og blev udnævnt til professor ved kunst-
akademiet. Vandt i 1872 Iste præmie ved konkurrancen
til rigsdagsbygning i Berlin.
Bohd], 0 blandt Filippinerne, Asien, mellem Cebu og
Mindanao, 3 250 km.' med omtr. 270 000 indb. Øen er
opfyldt af lave fjelde, har megen skog og producerer ris
samt noget guid.
Bohr, Christian Frederik Gottfried (1773—
1832), n. skolemand, d. af fødsel. B. kom 1790 fra
Danmark og slog sig frem som musiker og lærer først
paa Fredrikshald, senere i Fredrikstad, hvor han var
organist. 1797 flyttede han til Bergen. Her kom han
til at spille en betydningsfuld rolle som pædagog; 1802
stiftede han den første n. søndagsskole for læregutter,
1806, sammen med L. Sagen, Bergens realskole, 1826 en
paa «Lancastermetoden» baseret «almueskole» for gutter
og 1827 en haandgjerningsskole for piger. Fra 1825
var han overlærer ved byens katedralskole; tillige vir-
kede han som. musiker, amatørastronom og observator.
Foruden en mængde lærebøger^ i regning og aritmetik
skrev B. endel astronomiske afhandlinger.
Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil
(1855—), d. fysiolog, 1890 professor i fysiologi ved
gemaldnde); (vb) leve (faerdes) sam-
men, omgaaes (med).
consorta CD ni pl. konaorter.
COnspicuoua (e) iøinefaldende,
let kjendelig.
conspiraey ®, consplnitlon
it) f. tammensvergelM.
conspinitor, consplrer ^..
consplrateur ® m. (med)sam-
mensYoren.
eonsplre ($^, conaplrer ®
sammensverge sig; medvirke.
COnspuer (f) haane.
constable lej (politi)koD8tabel ;
konnétable, rigsmarskalk.
constabttlary (e) politikorps;
konstabel-.
Constance (7) r, constancy
(e) ved-, udholdenhed, bestandlg-
hed.
COnstant (s) ft ® bestandig,
stadig, fast, standhaftig.
constater ® konstatere; godt-
gjøre.
conatellation (?) & ® f. stjerne-
billede; konstellotion.
conatellé ® stjemesaaet ; stjer-
nedannet.
constemation © & ® f, be-
styrtelse; skrsek.
conatemer (f) gjøre bestyrtet.
constipate (e), constiper (J)
forstoppe.
constipation (v) & ® f . for-
stoppelse.
constltnant 0, constituent
® dannende, udgjørende; grund-
lovgivende; @ ogs. bestanddel:
vielger, mandant; principal.
1151
eonstfltuante— eonstrietive
Kjøbenhavns universitet. Har leveret fremragende ar-
beider om aandedrættets og blodets fysiologi.
Bohus (opr. Bagahus, Bahus), gammel n. grænscfæst-
ning paa en holme (Bagaholmen, gammel tingplads) i
G6taelvens nordlige arm (Nordreelv), hvor denne gaar
ud fra hovedelven. Den anlagdes 1308 af Haakon V
Magnussen som en træborg, efterat den længere nede i
elven liggende borg, Ragnhildsholmen (s. d.), var faldt
i den sv. hertug Eriks hænder. Stedet var heldig valgt,
da man herfra kunde beherske seiladsen paa Gdtaelv.
Istedetfor træborgen kom der snart et slot af sten, som
senere udvidedes, indtil det i 15 aarh. var Norges ster-
keste fæstning. Den beleiredes af Kristian II 1531 og
gjentagne gange af de svenske under syvaarskrigen
(1563 — 70) saavelsom under Hannibalsfeiden (1645), men
altid forgjæves. Overhovedct er B. aldrig blevet indtaget
af flender; men paa grund af Danmarks nederlag i krigen
med Karl Gustaf afstodes fæstningen tilligemed lenet
ved Roskildefreden 1658 og overleveredes 18 mars 1658.
Under den skaanske krig beleiredes den af nordmændene
under Gyldenløve, blev derpaa yderligcre forsterket og
var 1680 — 1700 landshøvdingcsæde; men derefter tabte
den hurtig sin betydning og nedlagdes 1786. Under
krigen 1788 søgte nordmændene at sætte sig fast i den,
hvorfor det senere tillodes Kungelfs borgere at bryde
sten af slottet, hvis ruiner dog blev fredet af Karl
Johan. En stor del af de borttagne stene er i den
allersidste tid opsøgt og lagt til båge, og ruinen frem-
byder derfor nu et endnu mere imponerende skue end
for nogle aar siden. — B. lån, nu sv., tidligere n.
grænselandskab, strækker sig fra Svinesund og IddeQord
til Gotaelvens munding, 150 km. langt, mod vest be-
grænset af Skagerak, mod øst af Dalsland samt mod
øst og syd af Vestergotland, fra hvilket det skilles ved
Gotaelven. Størrelsen er ca. 4 500 km.', dets nuværende
indbyggerantal ca. 200 000. Landskabet bestaar af en
stor, nøgen og sterkt sønderrevet skjærgaard og det
indre noget skogbevokste bjergland, hvis Qelde dog intet-
steds naar høiere end 180 m. o. h. De største og vig-
tigste øer er Orousl, Tjorn og H isingen. Forøvrigt karak-
teriseres landskabet ved dybt indtrængende havbugter
(Dynekilen, GuUmaren, Hakefjord o. s. v.), en mængde
sjøer og, foruden Gotaelv, flere mindre vasdrag (Qvistrum
elv m. fl.). De vigtigste næringsveie er flskeri, sjøfart
og akerbrug. Foruden de gamle byer Kungelf, Marstrand
og Uddevalla har nu ogsaa Str5mstad og Lysekil kjøb-
stadrettigheder. Hertil kommer en række bymæssig be-
byggede strandsteder. — B. 1. hører til de ældste bebyg-
gede landskaber i Norden og hed oprindelig Ragnariki.
Man finder her en mængde interessante levninger fra
den forhistoriske tid, sten-, bronce- og jernaldergrave i
stort antal, helleristninger, bygdeborge m. m. I senere
historisk tid kaldes de tre sydlige fogderier(Hisingen, Oroust
og Tjorn samt Indland) Elvesyssel, de to nordlige (Nord- og
Sondervikcn) Ranrike. I slutningen af middelalderen af-
løses dogdetsidste navn afVigen, medens Elvesyssel efter-
haanden ombyttedes med «Bahus len», som endnu i det
16 aarh. kun betegner de tre .søndre fogderier og først
senere udstrækkes til hele landskabet. Dettes historie
er rig og vekslende. Vore ældste konger opholdt sig
ofte her. Paa Gotaelv var der en livlig færdsel, og langs
Bohus— Bollly
1152
constltuante (f) r, {(rundiov-
Kivende forsamllnK.
constituency {^ vælgere. val^;-
Icredft.
constituer (t. constitute ,e
udKjorc; besklkkr, udnævnc: ind-
ret te; tfrundl.-iijge : Tustsirtte. bicn
COnstltué [T] ar god konstitution.
se C. (?) melde nlg som.
COnstitutif r som ud((jor, be-
Krunder. titre (m) C de retslig
ndkomsttii. loi,charte (D con-
Stittttive grundlov.
constitution ^e & (T; r, indrct-
ninfC reglement: (stats)rorratninf(,
grundlov; liesknflTenhed ; beskik-
kelse.
constltutional e, constltii-
tionnel Cf) grund lovsmnvsig: med-
r»dt. naturlig; (f m, tith.-rnger of
den anlagdes paa n. side efterhaanden en række borge.
Lindholmen paa H isingen, Kastellet i Konghelle. Hago-
hildsholmen tæt ved og endelig Bohus. I middelalderen
var B. 1. sædet for flere klostre (Kastelle og Drapmark
samt to minoriterklostre i Konghelle og Marstrand
Flere anseedc lendemænd boede her, bl. a. under
Magnus Barfod den mægtige Sveinke Steinarssøn ng d<rn
fra borgerkrigene bekjendte Asbjørn Jonssøn af Tjorn. I
16 og 17 aarh. liavde B. 1. en række, tildels betydeli];-e
adelige sædegaarde, særlig Moland (nu Morlanda), Vrem.
Lundsby, Aaby, Strøm, Blomesholm m. fl. Landskabet
led meget under syvaarskrigen og Kalmarkrigen, da store
dele deraf brændtes af svenskerne, samt under Hanni-
balsfeiden; men dets befolkning forblev altid Norge tro.
om den end efter afstaaelsen villig sluttede sig 111 Sverige
Dets historie har fra sv. side været gjort til gjenstand
for en særdeles indgaaende granskning, se især «Bidrag
till kånnedom om Goteborgs og Bohus låns forntidv
minncn och historia». Fra n. side er fremkommet
Ose. Alb. Johnsen, cBohuslens eiendomsforhold* (Kra.
1905) m. m.
Boleldleu [bwajeldiø'], Francois Adrien (1775
— 1834), fr. komponist, begyndte som korsanger ved dom-
kirken i Rouen og studerede musik under organisten.
Broche. Var i syv aar hofkapelmester i St. Petersburg,
senere prof. ved Pariserkonservatorict, elev af Cherubini.
blev i Paris optaget i pianofabrikant Erards hus og vandt
efterhaanden et anseet navn som komponist, særlig ved
operaerne «Kalifen af Bagdad» og cDen lille Rodhætte».
Verdensberømt blev han ved den paa skotske motiver
hyggede opera cDen hvide dame», der ogsaa danner den
høieste blomstring for den franske opera comique, hvis
særegne stil han her ypperlig forener med en let teknik
og formens renhed hos Cherubini og tyske klassikere som
Mozart, aandrig og ridderlig samtidig. «Den hvide dame
gik i Paris 1876 for 1367de gang. B. døde af strobe-
tæring.
Bolleau-Despréaux [bwalådepreå'], Nicolas .1636
— 1711), fr. digter, en kritisk, forstandsklar aand. hæv-
dede, at kun det sande er skjønt. Som sin forgjænger
Malherbe lagde han sterk vegt paa versets formelle
korrekthed og formede og fastslog i sin berømte «Lårt
poétique» (1674) de regler, som allerede dengang blev
praktiseret i fransk digtning, og som fra nu af blev
rettesnor gjennem hele den franske klassicisme, deri-
blandt regelen om handlingens, stedets og tidens enbed
i dramaet. B. stod hoffet nær og øvede stor indflvdelse
i litterære spørsmaal ved sin frimodighed og ærligbed;
han forsvarede Moliére kraftig og djervt mod de angreb.
som denne var udsat for. Hans overdrevne smigrerier
ligeoverfor Ludvig XIV viser, at han var en mand af
sin tid. Han var lidet produktiv; baade i «Lårt por-
tique» og i sine «Satires» og «Epltres» tog ban Horats
til mønster; han har desuden skrevet det komiske helte-
digt «Le lutrin» (1678) og nogle kritiske og satirisk<r
skrifter i prosa. Der er henved 400 forskjellige udga\-«rr
af hans «CEuvres complétes» ; den sidste af ham selv be-
sørgede udkom 1701. Den bedste udgave er beserget y
Berriat Saint-Prix.
Boilly [bwajV], Louis Léopold (1761—1845:, fr
maler. Hans oljemalerier, akvareller og tegninger fm
konstitut ionen — conatitutlo-
naliat A
constltutionnallté ® u grund-
lo^-smmsighcd.
constitutive (^ ad|U«iTnde.
væsentliff; rastsA»ttendr.
COflstrain t>' indsnare; sam-
menprease: tvlni^e.
constraint ,e< tTanKismlddel).
constrictyCOiistrlBKie «* ir»*
ke sammen, snare ttrlmee ir»d
conatrietear vf) m. constric-
tor .e^ krslettslangei; e o^^ btr»
muskel.
constrlction f a f r. «.
mensnoriiM(.
conatrictive j^c, eonstrin-
geot :e) a ^ samineiniMrrc^.l-
blndendc.
1153
BoTna— ^Boito
1154
hverdagslivet under revolutionstiden og keiserdømmet
har større kulturhistorisk end kunstnerisk værd. Hans
portræter af Robespierre og Camille Desmoulins findes
i «Musée Carnavalet» i Paris.
BoTna (sp.), baskisk hue, de kariistiske troppers
kjendemerke.
Bolotlen (Bøotien), landskab i oldtidens Grækenland
(omtr. 2 600 km.^ begrænset mod n. af det opuntiske
l.okris og Euboiasundet (Euripos), mod s.ø. af Attika,
mod s. af Megaris og den Korintiske bugt, mod v. af
Fokis. Landet er væsentlig et lavland, omgi vet af rand-
bjerge (mod s.v. Helikon, mod s.ø. Kithairon). Talrige
elve gjennomstrømmer B., navnlig Kefisos og Asopos;
den første af disse danner sjøen Kopais (s. d.), som man
allerede i forhistorisk tid skaffede afløb til Euboiasun-
det. B.s klima er barskt om vinteren, usundt og feber-
bringende om sommeren. Jorden var (og er) frugtbar
og gav i oldtiden frugt, grønsager, vin og hvede; andre
produkter: marmor, salt, bygningstømmer, udmerket
kvæg, fortræffelige heste. Vigtigstebyer: Theben, Thespiai,
Plataiai (Platææ) og Tanagra. — Som urbefolkning nævnes
ralDyerne (s. d.); Theben siges at være grundet af fø-
nikiske nybyggere (se Kad mos). Omtr. 1100 f. Kr.
indvandrede fra Thessalien de æoliske boioter, der under-
kastede sig landet og gav det navn. Stæderne i B. dan-
nede et forbund, hvis enkelte byer var meget selvstæn-
dige; forfatningen i de fleste byer var aristokratisk. I
perserkrigene sluttede B. sig til perserne (se dog P 1 a-
taiai), i den peloponesiske krig kjæmpede B. mod Athen.
Sin glansperiode havde B. under Epaminondas og Pelo-
pidas (s. d.). 171 f. Kr. blev forbundet opløst af romerne.
Boioterne regnedes i oldtiden for plumpe og uciviliserede
(«molboer»). Født i B. var Hesiodos, Pindar og Plutarch,
men ingen betydelig kunster (om boiotisk kunstindustri
se Tanagra).
Bols-Brulés [bwa-brylé] (Half-Breeds), efterkommere
af fr. kanadiere og indianske kvinder, navnlig i Dominion
of Canada og i de nordv. egne af de Forenede stater.
Bols de Boulogne [bwa-d9'biilå'n]y Boulogne-skogen,
fr., stor vakker park umiddelbart v. f. Paris, n. f. byen
BouIognc-sur-Seine. Den indeslutter en botanisk- zoologisk
have (Jardin d^acclimatation) og to veddeløbsbaner
(hippodrome de Longchamp og h. d*Auteuil).
BoisdefTre [bwadæ'fr], Raoul Francois Ch. le
Mo ut on de (1839— X fr. officer. Blev 1894 chef for
den store generalstab og var i denne stilling Dreyfus'
og Dreyfusardernes hensynsløse modstander. Modsatte
sig Dreyfus- processens revision først underhaanden (1896)
og senere officielt under Esterhazy- og Zola-processen
(1897—98); da oberst Henrys falsknerier kom for dagen
i aug. 1898, blev hans stilling uholdbar. Han fik sin
afsked 1 sep. 1898.
Boise f båizj, by i de Forenede stater, hovedstad i staten
Idaho, ved B.-elven, en bielv til Snake River; 5 957 indb.
(1900). Militærstat. I nærheden rige guldgruber. Husene
opvarmes med varmt vand, som faaes fra varme kilder.
BoisguiUébert [bwagilbær], PierrelePesantde
(1646 — 1714), fr. økonomisk forfatter, var embedsmand i
sin fødeby Roucn. Anonymt skrev han bl. a. de to for
hans fædrelands økonomiske historie overordentlig vig-
tige verker «Detail de la France» (1695) og «Factum de
construct—cofi same
la France» (1707), lidenskabelige anklageskrifter mod det
herskende finanssystem og navnlig mod de for statens
økonomi saa ruinerende skatteforpagtere. B.s maal var
en retfærdigere skattefordeling ; alvorlig advarede han
mod at udsuge bondestanden. Han skrev ogsaa teore-
tiske af handlinger om nationalvelstandens kilder og viser
sig heri ved sin betoning af Jordbrugets betydning som en
forløber for fysiokraterne. B.s lære betegner en kraftig
reaktion mod merkantilismens ensidige handelspolitik.
Bolsot, Lodewyk van (—1576), holl. admiral, en
af Nederlandenes mest berømte mænd fra frihedskrigen
mod Spanien. Han vandt en afgjørende seier over den
spanske flaade (75 ski be) ved Reimerswaal i nærheden
af Bergen op Zoom (jan. 1574). I okt. samme aar und-
satte han Leiden. Dæniningerne mod havet var da aabnct,
og B. seilede med sine galeier og pramme over aker og
eng. B. omkom under et forsøg paa at undsætte Zierikzee.
Boisrobert [bwaråbær], Francois Le Métel de
(1592 — 1662), fr. professor, var først advokat, -men traadte
under pave Urban VllTs beskyttelse over i kirkens tje-
neste. Om kort tid kom B. i forbindelse med Richelieu
og fremsatte for denne tanken om at oprette det franske
akademi. Udarb. anon^^mt Richelieus dramatiske udkast.
Bolsserée [bwasré], Sulpice (1783—1854), og hans
broder Melchior B. (1756— 1851), to tyske kunstfor-
skere fra K61n, som har indlagt sig stor fortjeneste ved
sine bestræbelser for at samle og bevare især arbeider
af den ældre tyske malerskole. Kong Ludvig I a f Bayern
kjøbte deres værdifulde samling og indlemmede den i
Mflnchens pinakotek. S. B. udgav 1822 — 31 et pragt-
verk over domkirken i K51n.
Bolssler [bwasjé], Marie Louis Gaston (1823—),
fr. historiker; f. i Ntmes, studerede i Paris; professor i
retorik og klassisk litteratur ved École normale;
1876 medlem af akademiet. Forfatter til smagfulde
lærde skrifter om emner fra den klassiske oldtid, f. eks.
cCicéron et ses amis>, «La religion d*Auguste aux Anto-
nius», «Promenades archéologiques», «Rome, Pompéi»,
«Virgile, Horace», «La fin du paganisme», «Tacite».
Boissy d'Ang]a8 [bwasi dangla], Fran9ois An-
toine, greve af (1756— 1826), fr. politiker og forfatter.
Medlem af rigsstænderne 1789 og tilhørte der de konsti-
tutionelles gruppe. I konventet var han talsmand for
maadehold. Som medlem af de yngres raad beskyldtes
han for monarkiske meninger og blev landsforvist 1797.
Flygtede til England. Kaldt hjem af Napoleon. 1814 i
Ludvig XVIirs tjeneste. Sluttede sig i de 100 dage til
Napoleon. Derefter paany til Ludvig XVIII.
BoitO, Arrigo (1842—), ital. komponist og for-
fatter, er som operakomponist et mellemled mellem
Verdi og de senere ital. «Verister». Hans berømte opera
«Mefistofeles» til egen tekst efler Goethes «Faust» faldt
i 1868 fuldstændig igjennem i Milano, men vandt efter
en omarbeidelse 1875 verdensry ved sin egenartede me-
lodiske og harmoniske rigdom (Kra. 1883 og 93). Andre
verker er «Orestiade» og «Nero». B. er i sit hjemland
ogsaa meget anseet som novellist, kritiker og forfatter
af operatekster, f. eks. til «Gioconda» og til Verdis
«Othello» og «Falstaff».
BoltO, Gam il lo (1836—), ital. kunstforfatter og arki-
tekt. Blev 1860 professor i arkitektur ved Brera i
conatruct ©, conatrnlre (D
^ffi«> opf«r«, konstruere.
construetenr ® m, konstruk-
tw: bytester.
construeilon ® & ® f. byg-
□in^. konstruktion ; <§) og», fortolk-
ning, mening.
eonstructlonal (g), fortolk-
ning»-, constmctlonaliat for-
tolker af aktstykke.
37 — lUustreret norsk
COnstructive @ ordnende, for-
bindende, bygnings-; som fnaes
frem ved fortolkning.
construe ie;i fortolke, udlægge.
constuprate @ voldtage. kr«nke.
conaubstantlal @ iigeartet,
af samme natur.
conaubatantiation @ vanens-
enhed; KrlsU legemlige tilstede-
værelse i nadveren.
konvcrsationsleksikon. I.
conauetudlnary fe) ritual for
almindelige andagtsøvelser.
COnsuTage @ konsulatafglft.
consulafre ®, conauiar<y)
@ konsulardsk).
conaulat ® m, consulate ®
konsulat.
oonsulahip @ konsnlembede.
consult ®. conaulter ® raad-
spørge; raadslaa; lage hensyn til.
coiiaultatlf (?). consultative
© raadglvende.
COnsultatiOfl ® & (?) f. raad-
slagning; raadforsel; (konsulents)
betænkning.
consulte (D f, (politisk) raad.
COnsultateur (f:> m, konsulent.
consume @. conaumer (?)
fortære; ødelægge, hentære; bruge
op.
con su mmate — contømilP.CAtln
1155
BoJado'r— Bojsen
1156
Milano, hvor han saavel som i Padua ogsaa har optraadt
som udøvende arkitekt. Han har skrevet om arkitek-
tur, stilhistorie, moderne maleri, Leonardo og Michel-
angelo o. s. v.
BoJado'r, Kap, Vest- Afrika, bekjendt, 20 m. heit sand-
stens-forbjerg paa Sahara's kyst ved den spanske koloni
Rio de Oro's nordgrænse under 26° 10' n. br. B., som
er omgivet af brede sandbanker og talrige undervands-
skjær med frygtelig brænding og sterk strøm, gjaldt
længe for Jordens vestligste punkt og ansaaes som en
uovervindelig hindring for skibsfartens fortsættelse. Vist-
nok omseilet allerede i 13 og 14 aarh. af genuesere og
franske normanqer. Først 1432 lykkedes det portugisørne
(Gil Eannes) at omseile det farlige forbjerg.
Bojatl, Bukovina, landsby ø. f. Czernowitz, nær nord-
bredden af Pruth, 6 700 indb.
Bojanus' organ, se Blød dyr.
Bojar (af nogle udiedet af det slav. boi, strid, kamp;
derfor d. s. s. kriger; sml. dog sideformen boljarinmagnat).
Bojarerne i Rusland indehavde i ældre tider de høieste
embeder og udgjorde de regjerende fyrsters nærmeste
omgivelser. De var altsaa rigets stormænd. I Moskva-
riget dannede de et eget raad, bojardumaen. Efter-
haanden blev standens magt mindre og forsvandt helt
i Peter den stores tid. Ordet bojar in i forkortet
form ba rin anvendes i Rusland med samme betydning
som vort herre. Sml. det franske monsieur,
BoJa'rdo, Matteo Maria, greve af Scandiano (ca.
1434—94), ital. digter, statsmand, knyttet til hertug-
familien d'Este i Ferrara. Hans hovedverk er det store,
ridderlige epos cOrlando innamorato», hvortil emnet er
hentet fra Sagnene om Karl den store og hans paladiner.
Digtet er en række fantasifulde og paa poetiske skjøn-
heder rige billeder og beretninger; det motiv, som har
givet det n^vn, er Orlandos (Rolands) kjærlighed til den
skjønne, hedenske prinsesse Angelica. Det var ikke af-
sluttet, da B. døde; traaden blev tåget op af Ariosto i
hans cOrlando furioso»; det blev omarbeidet af Francesco
Bern i, og denne omarbeidelse fortrængte i lang tid origi-
nalen. B. var ogsaa betydelig som lyriker, «Sonetti e
canzoni», og har skrevet
komedien cTimone» efler
Lukians dialog.
Boj6r,Johan(l872— ),
n. forfatter, debuterede i
midten af 1890-aarene
med et par dramatiske
studier og en bondelivs-
skildring i den gjængse
realistiske manér. Han
vakte betydelig opmerk-
somhed med den store
satiriske samfundsroman
tEt folketog» (1896), hvor
han i brede træk og med
grel tendensiøs under-
stregning giver et mørkt
billede af det norske
bondesamfund. Sociale
romaner i lignende aand
og med samme morali-
(Fot. «f Hilding Raamuwen.)
Johan Bojer.
serende tendens er de følgende cDen evige krig» og € Moder
Lea». Med den gribende fortælling cEn pilgrimsgang» vin-
der B. frem til en mere digterisk beaandet og psykologisk
fremstilling, og i romanen c Troens magt» (1903) har han
ydet sit bedste verk. Hans skuespil «^Theodora» og
«Brutus» indeholder effcktfulde scener, men i sin ab-
strakte og ideologiske udformning virker de lidet over-
bevisende. Ogsaa som eventyrdigter har B. forsøgt sig.
men uden synderligt held.
BoJer, en gammel keltisk stamme; udgik Ifølge Li vias
fra Mellemgallien og bosatte sig i Bdhmen, oprindelif
Boihaemum ; en del naaede helt til Lilleasien (se Ga later.
Navnet arvedes af baireme, opr. boivarii, hvilke afløste
b. i Bdhmen, før de besatte Bayern.
Bojesen, Ernst Severin Jens (1849— ), d. forlagv
boghandler, begyndte 1889 selvstændig forlagsvirksomhed.
som senere (1 jan. 1896) overgik til aktieselskab under
navn af det Nordiske forlag, der endelig 1903 sluttedes
sammen med Gyldendalske boghandel, hvor B. nu er
direktør. B. har vist sig som en ualmindelig foretagsom
mand, i besiddelse af gode ideer og evne til at finde
folk til at udføre dem.
Bojobæske, ubeboet stue (oprindelig poststue) ca. 40
km. i s.ø. for Alten ved sommerveien (den tidligere
postvei) mellem Alten og Karasjok, paa grænsen mellem
Karasjok og Kistrand herreder i Finmarkens amt.
Bo Jonsson (Grip) (d. 1386), sv. stormand. Spillede
en rolle ved Albrecht af Mecklenburgs indkaldelse som
modkonge mod Magnus Erikssøn og hans søn Haakon og
blev sjælen i stormændenes politik. Da disse 1371 tvang
Albrecht og Haakon til forlig, fik de frit spil med den
svage konge. B. J. blev drost 1375, lagmand i Finland
1378, og hans forleninger voksede. Foruden hele Finland
var det halve Sverige hans. Ofte laa han i strid med
kongen, og grisk og tøilesløs øgede han sine besiddelser
ved vold og mord. Liget af sin første hustru, der døde
før en nedkomst, skal han have ladet opskjære for at
vise fosterets liv, hvorved han selv vilde blive retmæs-
sig arving. Kong Albrecht forsøgte at optnede som for-
mynder for B. J.s enke og børn for at komme i besid-
delse af det rige bo. Men hans planer krydsedes af de
mægtige stormænd, som B. J. havde indsat til formyndere.
Dette overgreb fik stor betydning. Det bragte endelig
baandet mellem Albrecht og stormændene til at briste,
og disse indkaldte dronning Margrete.
Bojsen, Frederik Engelhart (1841—), d. politiker,
grundlagde 1865 folkehøiskolen paa Rødkilde ved Stege
paa Møen. Valgtes 1869 ind i folketinget og blev siden
bestandig gjenvalgt, til han 1901 tråk sig tilbage. B.
tilhørte først det «nationale venstre», siden «det forenede
venstre». 1870 kom han ind i finansud valget, var fra
1872 dets formand i en lang aarrække og har som saa-
dan øvet stor indflydelse paa finanslovene. Som fører
for den moderate gruppe lykkedes det ham 1881 at
gjennemføre hærlovsreformen og den militære straffelov.
Da Hørup og Berg skiltes 1884, blev Berg og B. førerne
for «det danske venstre», og B. blev 1887 folketingets
første viceformand. Fra 1890 gjennemførte han ved over-
enskomst med landsting og regjering en række reformer
øl- og sukkerloven, alderdomsunderstøttelsesloven o. fl .
og ved forliget 1894 gjennemførte han den første regel -
eonaummate !^ ruidende, fuld-
byrde; fUldendt.
COnaummation (e) Aildendelse,
fUldb}Tde]M; ende.
consumption @ fortæring:
forødelM; forbrug; tæring.
conaumptlve @ (for) tærende,
ødelæggende; svindsottig. con-
sumptlveness anlæg til tæring.
contabescenceø f. hentæring.
eontact (e) & (?) m, berøring;
kontaltt.
oontagieux, contagifére (f),
contagious (c) smttaom, sraitte-
(bære)nde.
contagion (<e) ft (?) f. smitte-
(stof).
contagionner (f) smitte.
contagiosité (r) f. smitsomhed.
contafln @ Indeholde, mmme;
nfholde sig.
contaminate @, eontamlner
d) smitte, t>erænge.
contamination ® r. smitte.
conte ®m. eventyr, fortælling.
COntemn @ ringeagte, forsmaa.
contemplate @, contempler
0 beskue, betragte; gruble, tænke
paa.
eontemplatear ® m.
templator @ beskner. betn^«T
grubler.
contemplatlf ®. eoBteaipla-
ti ve @ beskuende, kontctnpUt*
eontemplatioB ® a (f; f . be-
skndse. tietmgtolng.
eontemporain f), centctpo
'^ samUdig.
1157
Bokelsohn— Boldinl
1158
mæssige finanslov siden 1884. Har leveret flere bidrag
til Møens historie.
Bokelsohn, Johann, se Johan af Leyden.
Boker [båk»], George Henry (1823—90), nord-
amer. digter, diplomat, en tid bosat i Konstantinopel og
St. Petersburg. Han vandt anerkjendelse og gjorde til-
dels lykke med sine tragedier «Calaynos» (1848) og «Fran-
cesca da Rimini»; videre kan nævnes dramaerne cAnne
Boleyn» og «Leonor de Guzman». Han havde ogsaa
talent som lyriker, men blev her lidet paaagtet; hans
bedste vers er hans sonetter.
Bokhara, se Buchara.
Békmentafélag, Hid islenzka, se Islenzka bék-
roentafélag, Hid.
Bokn, herred i Stavanger amt, 47 km.* med 789
iodb.; 17.5 pr. km.' Herredet, der svarer til B. sogn
af Tysvær prestegjeld, ligger paa nordsiden af B.-Qorden
i dennes y^ del og bestaar udelukkende af øer, hvori-
blandt Store og Lille B. Øeme er træbare og bestaar
vesentlig af snauQeld med smaa dyrkede aker- og myr-
flekker indimellem. Store B. er 39 km.' stor og paa
den bor 590 af herredets indb.; dens høieste top er det
kjendte sjømerke B. (Boch van See), 279 m. o. h., der
sees viden om. Paa denne ø ved sundet mellem Store
og Lille B. (Boknesundet) ligger det gamle handelssted
Føresvik, dampskibsanløbssted og postaabneri; her er
ogsaa sognets kirke og et f3T. Befolkningen lever af
jordbmg (faareavl) og fiskeri. Udbyttet af fedsildfiske-
rierne var for B. og Tysvær tilsammen i 1903 15 000
kr., det samlede udbytte af fiskerierne 20 000 kr. Her-
redets antagne indtægt i aaret 1906 var 88 660 kr., for-
muen 506 090 kr.
Boknfjordetl, den sydligste af Norges store vest-
landske Qorde, gaar som en bred og dyb havarm ind
mellem Karmøen og Tungenes (nordvest for Stavanger).
1 sit ytre parti er den opfyldt af store eer, hvoraf i
den sydlige del kan nævnes Mosterø, Rennesø, Finnø og
Ombo m. fl., og i den nordlige Store og Lille Bokn.
Fjorden har forskjellige navne i de forskjellige strøg;
den egentlige B. er saaledes Qordstykket mellem øeme
Rennesø og Bokn. Længer inde forgrener Qorden sig
sterkt og sender arme i flere retninger tildels meget
langt ind i landet, særlig kan nævnes SandsQorden med
Saude- og HylsQorden i n., og Høgs- og LyseQorden i s.
Boks, d. s. s. binge (s. d.).
Boksning, nævekamp, stammer fra England, hvor
< selvforsvarets «die kunst» (the noble art of selfdefence)
er blevet øvet i adskillige hundrede aar. En engelsk
adclsmand, markien af Queensbury, der levede omkr.
1800, fik fastslaaet bestemte regler for b., og hans lov-
iidkast danner grundlaget for de regler, som gjælder
den dag idag (1907). Der kjæmpes i omgange paa 2
ei. 3 minutter med mellemrum paa V> el. 1 minut.
Beseiret er den, der selv erklærer sig overvundet eller,
efler at være slaaet i gulvet, ikke formaar at
reise sig eftcr 10 sekunders forløb. Er der ikke naaet
noget afgjørende resultat efter et i forveien aftalt be-
stemt antal omgange (10, 15, 20 el. 25), afgjør dom-
merne, hvem seieren skal tilkjendes. I engelsk b. er det
kan tilladt at støde eller slaa med knyttet haand; spark
eller slag med hovedet er forbudt. Paa hænderne bæres
contemporafléité— eontezture
udstoppede hansker, der skal have en bestemt vegt.
Ved professionelle kampe er hanskerne lettere end ved
amatørkampene. Slagene eller stødene rettes fortrinsvis
mod siden af underkjæven eller hjertekulen, da man
derved har mest udsigt til at slaa modstanderen be-
vidstløs. Alle slag under beltestedet er forbudt. Det
hænder sjelden, at boksere, der er slaaet bevidstløse
ved slag ovenfor beltet, har mén deraf udover nogle
faa minutter. I b. spiller styrken ikke saa stor rolle
som udholdenheden og hurtigheden; navnlig gjælder det
at være let til bens for at undvige modstanderens slag.
«Den bedste danser er den bedste bokser», siger et
gammelt engelsk ord. B. bar fra England bredt sig til
alle lande, hvor de øvrige engelske idrætter, navnlig
boldspillene, har vundet indpas. I Frankrige øves fransk
b. (la sauate), i hvilken spark er tilladt. Da den franske
b. ifølge sagens natur er langt farligere end den engelske,
har den kun ringe udbredelse og øves mere som en
slags gymnastik, under hvilken angrebene kun markeres,
men ikke føres helt ud.
Bo], Ferdinand (1616—80), hoU. maler og raderer.
En af Rembrandts betydeligste elever og efterlignere,
særlig i sine portræter paavirket af Rembrandts ung-
domsarbeider. Hans historiske billeder viser undertiden
en lignende paa virkning, men nærmer sig ofte mere den
herskende akademisk-italieniserende retning. Ogsaa hans
raderinger er paavirket af Rem brandt.
Bol el. bøle (n.), bolig, gaard paa landet; men ogsaa
rede, f. eks. hvepse-b., humle-b., museb.
Bola, 2 — 4 kastekugler, ophængt i enden af ligesaa
mange omtr. meterlange, sammenbundne remme. Finder
anvendelse som jagtvaaben hos pampasindianere og pata-
goniere, i nyere tid ogsaa hos gauchoer.
Bolag (sv.), enhver paa aftale grundet sammenslutning
for at drive økonomisk virksomhed. Ak ti e-b., aktie-
selskab; i handels-b. er alle deltagerne personlig an-
svarlige.
Bolama, se Bissagosøerne.
Bolan, Qeldpas i det nordlige Belutsjistan, i Hala-
fjeldene, fører fra Dadar til Quetta (1 710 m.). GJennem
passet gaar en jernbane, som kommer fra Indien, og en
vei, åom ved Quetta deler sig i to, en til Kandahar og
en til Kelat.
Bolbec [bålba'k], Frankrige, by i depart. Seine in-
férieure, n. f. mundingen af Seine, 11000 indb. Bom-
uldsiodustri.
Bolbjerg, forbjerg paa nordvestkysten af Jylland,
ved Vesterhavet B. er bygget op af den saakaldte lim-
sten; en 120 m. ude i havet kneisende kalktop (Skareklit)
viser, hvor langt ud kysten har gaaet.
Bo'lchov, Rusland, by i gnv. Orel, ved Nugr, bielv
(v.) til Oka, 21 000 indb. Hampavl og industri.
Bolder-aa, rus. landsby med havn i guv. Lifland ved
DAnas udløb i Rigabugten.
Boldhus, se Boldspil.
Boldlnl, Giovanni (1845—), ital. maler, studeredc
i Florens og London og bosatte sig 1872 i Paris. Hans
psykologiske skarpsyn, hans raffinement og elegante,
virtuosmæssige malemaade bar gjort ham til en blæn-
dende fremstiller af den aristokratiske verden, særlig
portræter af damer og børn.
contemporanélté ® r, moi-
tidlitbed.
contempt @ ringmgt. con-
temtible ronigteii|.
contempteur ® >"• fongter.
eontemptuons @ baansk.
contenance d) f, ramfang.
fladciodbold; holdning. sUllIng:
fatning.
contend @ stride, IjKrnpe.
eontenlr ® Indeholde, mmme ;
holde t tmnnie; ticmme.
content ©a (f) tiiftvds: (gags.
Ulfredsstllledse).
content @ indhold, rumrong.
contentement (?) m. content-
ment @ tllfredshed, tUfredsstll-
lelse.
contenter ® tilfredestllle.
contentieuz ® omstridt; m,
tvistemaal.
contentlon ® r, oontentlon
@ strid ; anspapndcls^, onstrengelse.
eontentlous © ttrldbor.
eentenu ® m, indhold.
conter ® fortælle.
conteat (e). eonteater ® be-
stride: stride(8): (e)ogs. strid, tvist.
conte8table(g;&® omtvistelig.
conteatatlon ® a (f) f . strid,
tvist.
conteste ® f: sana c. upao-
tvllellg.
COnteur ® m, fortieller: no-
velle-, eventyrdigter.
contezt @, contexte ® m,
sammenhaeng; tekst, indhold.
COntexture @ a ® f. sammen-
8«tning. sammenhteng.
contlgn— con ton rner
1159
Boldkaster— Boltg
1160
Boldkaster (pilobolus crystalUnus), en raugsop af fa- I
tnilien mucoraceæ, meget liden, men dog synlig for det !
blotte øic. Dens traadfine mycelium findes i gjødsel,
og fra det vokser sporehusene frem, der paa stilke rager
op over underlaget. Sporehuset ser ud som en liden
flad hat paa spidsen af den kugleformede frugtbærer.
Som følge af en stadig safttilstrømning til frugtbæreren
bliver trykket paa væggen mellem denne og sporehuset
saa stort, at dette tilsidst sprænges af, hvilket sker
saa voldsomt, at sporehuset kan slynges bort i en
høide indtil 300 gange saa stor som plantens. Sporerne
overføres der\'ed paa de omvoksende planter og bringes,
naar disse spises af et dyr, ned i dettes fordøielseskanal
for senere at «udsaaes» med ekskremen terne.
Boldsptl omtales i verdenslitteraturen første gang i
«Odysseenes 6 sang, hvor Odysseus efter at være drevet
op paa stranden i faiakernes land træffer kongedatteren
Nausikaa ifærd med at spille bold med sine terner. B.
dannede et led i grækernes legemlige opdragelse, og ro-
merne havde senere i sine badeanstalter en speciel af-
deling for b., sfæristertum. Bolden var i regelen af
læder, udstoppet med haar. I oldtiden har b. rime-
ligvis hyppigst været øvet som gribe-leg, ofte i for-
bindelse med dans og sang. — I den skandinaviske old-
tid dreves med stor iver et b., der kaldtes knattleikrf
d. e. eg. knottleg, fordi bolden var haard, formodentlig
af træ. Bevidnet er dette b. dels ved en række frag-
mentariske skildringer i de islandske familiesagaer, dels
ved norske gaardsnavne: men sandsyiiHgvis har legen
været udbredt over hele Norden. Med den dansk-norske
indvandring tør den herfra igjen være kommet over til
de Britiske øer, hvor nærbeslegtede variationer af den
cndnu kjendtes i det 17 aarh. og i Qernere afledninger
øves den dag idag («hockey», «bandy», «hurling»).
Meget nær bcslcgtet synes ogsaa at være det kanadiske,
oprindelig af de nordøstligste indianerstammer drevne
b. «lacrosse» (se Ebbe Hertzberg, « Nordboernes gamle b.»
i «Festskrift til L. Daae», 1904). Knattlegen krævede en
større jevn mark som legeplads og spilledes derfor paa
Island med stor forkjærlighed om vinteren paa isen.
Der var 1 bold, men hver deltager havde sit boldtræ,
og de spillende var fordelt paa 2 lige sterke partier,
hvis kamp om bolden gik ud paa at bringe den ud (især
ved løbende at «bære» den) gjennem det af modpartiet
forsvarede maal (jfr. nutidens foot-ball). Legen gav ikke
sjelden anledning til voldsomme optrin, drab og ælte-
feider. — .1 den senere middelalder forekommer ogsaa
i Norden et b. med en blødere bold («sopp», deraf
«soppleg>), hvilket imidlertid synes indført fra sydligere
lande. — Paa renaissancetiden var b. (jeu de paumes)
yndet ved hofferne i Italien, Frankrige, Tyskland og
England og øvedes i b o 1 d h u s e. Ogsaa til Kjøbenhavns
slot hørte et boldhus. Medens b. delvis gaar af mode
i det øvrige Europa, holdt dog tyskernes Schlachtball,
franskmændenes å-la-longue, det gotlandske spil park,
finnernes fyra slag og nordmændenes og danskernes lang-
bold sig, om end spredt, og ligeledes har der sikkert i
England, Skotland og Irland været en ubrudt rækkefølge
i udviklingen fra fortidens spil, deriblandt tennis, rounders
ng hurling, til nutidens lawn-tennis, golf, hockey, bandy,
cricket, foot-ball og polo (s. d.), hvilke spil alle i de
cOntigu ®. contiguous (e) til-
stodendc, tilitrænaende.
contiguYté (f) r, contiguity (c)
ttlgrienaning. berørelse.
continence @ & ® r. nfhoi-
denhcd. kyskhed.
COntlnent @ & (?; nfholdende.
kysk ; sb ni, Tastlnnd.
contingence (f) r. contin-
gency (c) ttlfældighed. eventualitet;
berøring.
con tin gent (e) & ® mnllg. tll-
fipldlg; sb m. bidmg. kontingent;
(o) ogB. eventualitet.
con ti nu D sammenhængcnde,
Tortløbende. å la COntinue i
længden.
continual @, continuel (?)
uophørlig. bestnndlg.
sidste aartier af 19 aarh. har bredt sig fra England til
Mellemeuropa og Skandinavien. De amer. spil, basket-
ball (s. d.) og base-ball (s. d.), en tydelig afstamning fra
cricket, har derimod kun liden udbredelsc udenfor de
Forenede stater.
Boldtlte, se Brokfuglslegten.
Bolero, fællesbenævnelse for de sp. nationaldanse:
cachucha, jota aragonesa, el ole, fandango, la sagui-
dilla o. fl. a. Danses af ét el. flere par, ei ole af en
enkelt danserinde. Takten, mest 'At slaaes af de dan-
sende med kastagnetter til akkompagnement af gui tarer
og tamburiner. — B. benyttes ogsaa som betegnelse for
damehat og jakke af spansk snit.
Boleslav, konger af Polen. 1. B. IChrobry (den
tapre), den eg. opretter af det polske rige. 1002 erob-
rede han Lausitz og Meissen samt indehavde B5hmen
en kort tid. Hans vældc naaede Østersjøen, hvor han.
sagaernes Burislav, kom i berøring med Svein Tjuge*
skjeg og Olav Trygvesøn. Han var ivrig kristen; døde
som konge 1025. — 2. B. II Smialy (deo dristige,
1058 — 81, var meget krigersk. Han unddrog Polen
fra Tysklands overhøihed og lod sig krone som kongtr
1076: men hans grusomhed gjorde ham forhadt, og han
blev forjaget og døde i landfl^^gtighed 1083. — 3. U. 111
Krzywousty (skjævmund), 1102—39, udvidede riget
med Pommern, som han indtog og lod kristne. Derimod
fandt han sig i Tysklands overhøihed.
BolétuS) se Rø r sop.
Boleyn [bu' lin] ^ Anna, se Anna B o 1 e y n.
Bolgår, Franz (1852— X ungarsk politiker, 1873-81
officer, siden udgiver af militære tidsskrifter, 1889 re-
daktør af cBudapester Tageblatt». 189G blev han som
tilliænger af Apponyi medlem af rigsdagcn. 1905— no
var han 2den viceformand i deputeretkammcret og 190B
statssekretær i Honvedministeriet.
Bolga^ry (Bulgary, Bolgar), Rusland, landsby nær
Volga mellem Kasan Simbirsk, noget nedenfor Kamas
udløb i Volga. B. var engang hovedstaden i det gamle
bulgariske rige i det østlige Rusland (s. d.).
Bolgen, en 2.4 km.' stor ø med en spids, skarp. 33^
m. høi ijeldtop ved dampskibsleden i Melø herred, Nord-
land. Paa øen, der er dampskibsanløbssted med pos^t-
aabneri, bor 103 mennesker i 14 huse.
Bolgråd, Rusland, by i det sydligste af Bessarabicn.
ved Jalpuchs iløb i Jalpuch- sjøen, 12 400 indb.
Bolt) by i Lilleasien, vilajet Kastamuni. 50 km. Inden-
for Sortehavsk3'sten, 11000 indb. Oldtidens Bithynium
el. Claudiopolis.
Bolt (farm.), store piller af indtil 5 grams vegt.
Bollde, se Ildkugle.
Boltg. De første menneskelige boliger har været huler
gravet ud i jorden eller skur, nødtørftig flettet sammen
af grene og tækkct med mos. torv eller blade, saalede>
som de vilde fulkestammer endnu benytter dem. Med
den tiltagende civilisation har kunsten at opføre be-
kvemme og smukke boliger udviklet sig i de forskjellige
egne og himmelstrøg, afpasset efter klimaet og bebærnes
kulturstandpunkt og hele levevis. I de sydlige lande
er boligernc mere aabne og luftige, forsynet med ind-
vendige skyggefulde gaardsrum. 1 de nordlige egne ir
de mere lukket og indrettet med lune mm, der lettere
continuance @. contlnua-
tion © & ® r. ved bli ven. fortsiet-
telse.
continue (e). contlnuer ®
rortfiættc(8). bllre ved, vedvare; 00
OgB. rorlænge.
continuité 0 f, contlnnlty
(e) sarmmenliaeng, Tortsat række.
continuoua (e) mmmeobæn-
I gende, uafbrudt.
contoraioa (7) r. eoatortion
@ iror)nidnlng.
contoralonner ® vricic «:s:
gjorc grimaser.
contort ;f^ sno sammen.
COntOUr ^ * (f m. omridv
COntOurner If tegae l on«rKl».
krumme, bøle; fordreie: sik* %*i
rundt om.
1161
Boliglaan— BolTvar
1162
kan holdes varme. Som typer paa den første art kan
nævnes de gamle græske og romerske huse, der havde
en enkelt og næsten vindusløs side udåd, men som indad
ofte udfoldede stor rigdom med sine forskjellige værelser
grupperet om smukke aabne gaardsrum og haver. Lig-
nende anlæg benyttes endnu i hele Orienten og delvis i
de sydlige europæiske egne. I de nordlige lande har
der paa grundlag af de gamle bjelkehuse udvikiet sig
en anden b.-type med talrige vinduer, der vender udåd,
medens kun de underordnede rum er anordnet indad
mod de smaa og tarvelige gaardsrum. Forøvrigt har den
stigende kultur med de forskjelligartede forhold medført,
at b.-typerne har udvikiet sig paa den mest mange-
artede maade i by og paa land og inden de forskjellige
stænder. — I den senere lid har b.-forholdene overalt
været omfattet med megen interesse, og de fleste samfund
har ved egne love og bestemmelser søgt at sikre opførelsen
af sunde og hensigtsmæssige b. Saaledes har alle større
byer sine specielle bygningslove, og paa landet gjælder og-
saa enkelte bestemte regler for boligernes anlæg. Det er
særlig de ubemidlede klasser, som man gjennem offentlige
foranstaltninger har søgt at sikre gode b.>forhoId, i byerne
i reglen ved at opføre store, sammenhængende b.-kom-
plekser og paa landet ved at opføre smaa, enkle og bil-
lige arbeiderboliger (s. d. og Egne hjem).
Boliglaan kaldes saadanne, som regel for laantageren
paa særlig gunstige betingelser, ydede laan, som af stat,
kommune, offentlige institutioner, sparebanker eller særlig
for øiemedet oprettede banker ydes private til opførelse
af boliger, navnlig beregnet paa den egentlige arbeider-
befolkning og en enkelt familie. Ydelse af saadanne
laan er en i vore dage i mange lande i stor udstræk-
ning anvendt socialpolitisk forholdsregel. I Tyskland
havde saaledes rigsforsikringsfor\'altningens fonds indtil
udgangen af 1903 anvendt tilsammen 118.4 mill. mark
paa denne maade; desuden stiller postvæsenet, jernbane-
administrationen og andre institutioner store summer
til raadighed for b. til sit underordnede personale. I
Belglen anvender «Caisse générale d*épargne et de retraite»
en del af sine betydelige kapitaler til forbedring af
ubemidledes boligforiiold, indtil 1902 51.4 mill. fres.
I England og Amerika ydes saadanne laan navnlig ved
formidling af kooperative sammenslutninger, building
societies. I Frankrige gives vistnok talrige foreninger til
sagens fremme, men alligevel er i dette land hidtil lidet
udrettet for den. I Danmark har man paa dette om-
raade en forbilledlig udvikiet foreniogsvirksomhed, ud-
gaact fra den 1865 efter initiativ af læge F. F. Ulrik stif-
tede f Arbeidernes byggeforening» i Kjøbenliavn. I Norge
er en lignende form af hypotekvirksomhed, beregnet paa
smaafolk, blevet organiseret ved den ved lov af 9 juni
1903 oprettede Norsk arbeiderbrug- og boligbank (s. d.).
Bolin, Andreas Vilhelm (1835—), finsk filosof,
f. i St. Petersburg, tog doktorgraden i Helsingfors, hvor
han blev professor i filosofi, senere bibliotekar og en
tid teaterdirektør. B. har paa reiser skaffet sig kjend-
skab til mange lande og skrevet en bog om c Europas
statslif og filosofiens praktiska låror» i 2 bd. Som filo-
sof er han særlig paavirket af Feuerbach, om hvem han
har udgivet et verk paa tysk. Af filosofiske emner har
han paa svensk udgivet bøger om familien, om viljens
oontraband—oontraire
frihed samt en række «Studier och foredrag». Desuden
har han skrevet tidsskriftsartikler om litterære emner og
udgivet en svensk bearbeidelse af Shakespeares drama-
tiske verker.
Boli'nder, Jean (1813—99), sv. fabrikeier, anlagde
1845 sammen med broderen Karl Gerhard B. <B.s
mekaniska verkstad» i Stockholm, der 1873 gik over
til et aktieselskab. 1905 sysselsatte det omkr. 850 ar-
beidere. Der fabrikeres maskiner til forarbeidelse af træ,
petroleumsmotorer, dampkjedler og dampmaskiner, kom-
furer og kakkelovne. Af komfurer tilvirkes aarlig omkr.
6 000 stykker.
Boline (sjøudtr.), et taug, hvormed den foiTeste kant
af et raaseil strækkes forover under bidevindsseilads, saa
at seilet staar saa fladt som muligt. Før skrevet (som
i d.) «bugline». — Bolinsprøit (d. buglinsprude) for-
binder b. med seilet.
Boltngbroke [båniqbrok], Henry St. John, vis-
count af (1678—1751), eng. statsmand og forfatter. Som
moderat tory sluttede B. sig til Marlborough, der 1704
gjorde ham til krigsminister. Da whiggerne fik magten
(1708), tråk han sig tilbage og hengav sig til sine studier,
men blev 1710 udenrigsminister i et nyt torymin ister ium.
Ved løfte om at ville udsone ham med toryerne fik han
Marlborough til at holde sig uvirksom, medens han selv
hemmelig drev fredsunderhandlinger med Ludvig XIV.
1712 blev Marlborough kaldt hjem og anklaget for
underslæb; samtidig drog B. til Paris og enedes her med
kong Ludvig om freden. Til løn for hans virksomhed
gjorde dronning Anna ham til viscount af B. 1714 blev
han førsteminister; men da han efter dronningens død
indlod sig i underhandlinger med prætendenten Jakob III,
blev hnn anklaget for høiforræderi og maatte flygte til
Frankrige, hvor han levede som privatmand i 9 aar.
Walpole gav ham lov til at vende tilbage; men han fik
ikke sæde i overhuset igjen. Som forfatter var B. for-
løber for encyklopædisterne. Mest kjendt er hans «Let-
ters on the study of history»; hans «Correspondence»
er vigtig for tidsalderens historie.
Boltntineånu, Dimitrie (1826—72), rumænsk digter.
Grundede 1848 et demokratisk tidsskrift, proskriberedes
1849, men kom tilbage og udnævntes 1864 under fyrst
Cusa til ku Itusmi nister, hvilket embede han indehavde
i tre maaneder. B.s lyriske digte nyder stor anseelse i
hans fædreland.
Bolivar, Simon (1783—1830), Sydamerikas befrier,
deltog under Miranda i opstanden i Venezuela 1810,
men blev slaaet af Monteverde og flygtede til Curacao.
1812 udbrød oprøret paany, B. forjog Monteverde og
blev diktator i Venezuela 1814. I juni blev han igjen
forjaget, men vendte snart tilbage og befriede Venezuela
gjennem flere aars kampe. 1819 udnævnte en kongres
B. til diktator i Venezuela, og med dette forenedes Ny-
Granada under det fælles navn Columbia. Efter seieren
ved Carabobo 1821 var Columbia fuldstændig uafhæn-
gigt og B.s general, Sucre, kunde nu forjage spanierne
fra Peru, der valgte B. til diktator og opkaldte den
østlige del af landet (Bolivia) efter befrieren. 1826
sammenkaldte B. en sydamer, kongres til Panama; hans
store plan var at danne en union for hele Sydamerika,
men kun et forsvarsforbund blev sluttet. Som præsi-
contrabaBd@ ulovlig, forbndt :
kontrabande. COntrabandltt
«rouføer.
' eOfltmct@vb,aainnientr»kke(s).
indsnievrea ; tilegne sig. fatte, stifte.
Indgaa. pandrage sig: kontrahere;
slutte (overenskomBt).
contract (e) sb, overenskomst,
kontrakt.
contracter<£l. (anslutte, indgaa;
paadrage sig, paatage sig; sam-
mentrrekke.
contraetibillty ®. oontrae-
ti lite ® f. sammenti-iekkelighed.
COntraotioil @ & (g) r. sammen-
trækning.
contractor le) kontrahent; leve-
rnndor; abonnent.
contractnef (i) kontraktmæsslg.
oontractnre (D f, indsnievring:
muskeistivhed.
contradlct (c) modsige; be-
negle. dementere.
contradicteur (f) m, modpnrt
som gjør indslgelse.
contradiction @ &®f, (selv)-
modslgelse. modstrid. modsætning.
contradlctolre ®. contra-
dlctory (?) modslgende, beneg-
tende; stridende, uforenelig (med);
sb m. modsætning.
contradlstingttlth (^ adskilie
modsfetnl ngsvis.
oontraindre (f) tvinge, nøde.
COntraint tvungen, stiv. genert.
contrainte ^ f, tvang(smiddel);
eksekutionsordre: afsoning; stivhed.
contraire (7) modsat, modstri-
dende; ugunstig, au C. tvertimod.,
1163
Bolivar— Bolivia
1164
coBtralto— contre-cænr
dent styrede B. med stor kraft og uegennytte, men be-
skyldtes for monarkiske planer; Peru og Bolivia afsatte
ham 1827, og general Paez gjorde sig uafhængig i Vene-
zuela. April 1830 nedlagde han derfor magten og døde
kort efter.
BolTvar, Sydamerika. 1. Depart. i republiken Co-
lumbia, mellem det Karibiske hav og Magdalenaelven,
63 810 km.* med 227 000 indb., 3 pr. km.' Kakao- og mais-
avl. De vigtigste byer er havnene Cartagena (hovedstad)
og Barranquilla. 2. Stat i republiken Venezuela, den
midtre del af Venezuela, fra v. til ø., søndenfor Orinoco
og dens tiiløb Caparro og Apure, 230 493 km.' med 55 000
indb., 0.25 pr. km.' Staten bed før Sucre. Hovedstad
Ciudad B. ved Orinoco. 3. Provins i republiken Ecu-
ador, paa Andesbjergenes vestskraaning (en af de saa-
kaldte «høilandsprovinser»), med 43 000 indb., hoved-
staden Guaranda v. f. Chimborazo.
Bolivar, myntenhed i republiken Venezuela, af nomi-
nel værdi 1 frc. (72 øre) og delt i 100 centimos. Der
præges ikke mindre kurantmynt end stykker paa 5 boli-
vares (ogsaa kaldt en venezolano).
BolTvia(Repiiblica Boliviana), Sydamerika, stat, 1 226 600
km.', 1 734 000 indb., 1.4 pr. km.' B. er som nabostaten
Paraguay uden kyst. — Natur. B. bestaar af to meget
forskjellige dele, høilandet i Andesbjergene i v. og lav-
landet i 0. Høilandet er den mindste, men vigtigste af
de to dele, lavlandet, som er den største del, er endnu
Ildet udnyttet og lidet befolket. I B. ligger Andesbjer-
genes centrale og bredeste del. HovedQeldet danner her
høisletter paa 4 — 5 000 m.s høide. De begrænses i v. af
Vestkordiljeme, af hvilke en rad store vulkaner ligger inden-
for B.s grænse, deriblandt Vestkordiljemes høieste bjerge
og vulkaner: Sajama, 6415 m., Isluga, 5200 m., Lirima,
5 830 m., Oyagua, 5 860 m., Licancaur (i sydvestl^jørnet),
6 000 m. Huallatiri, 6 000 ra., mellem Sajama og Isluga,
er ikke vulkansk. Forbi Isluga gaar veien fra høisletten
ned til Stillehavet (ved Pisagua) gjennem Pichuta-passet,
og nordenom Oyagua jernbanelinjen Oruro — Ascotan —
Antofagasta. Den ene høislctte er det store bolivianske
plateau, Puna de B. el. P. de Oruro, mellem Vest- og
Østkordiljerne, et bølgeformet land med høidedrag fra n.
til s. Det begyndcr i n. ved Titicaca- .sjøen og fortsætter
i s. over i det nordvestlige Argentina. Det er 3 — 5 000
m. høit, har talrige sjøer, saltleier og sumpe, men intet
vasdrag af betydning. Titicaca-sjøen (200 km. lang, 60
km. bred, 8 331 km.', 3 854 m. o. h.), hvis østre del
falder indenfor B., har gjennem Dcsaguadero-elven afløb
til Aullagas (Laguna Pampa A., s. d.) el. Poopé (L. P. de
P.). Østkordiljerne kaldes i n. Cordillera Real og bærer
de vældige toppe Sorata el. Illampu, 6 617 m. (ø. f.
Titicaca-sjøen), og lllimani, 6 405 m. I disse bolivianske
Østkordiljer ligger en anden høislette, mellem 18 og 22**
s. br., 200—350 km. bred, sænkende sig fra v. (3 000 m.)
mod 0. (2000 m.), begrænset i n. af Sierra de Cochabamba,
i s. af Sierra de Victoria og andre høidedrag. Denne østlige
høislette, yungaen, gjennemskaaret af frugtbare dale,
udgjør statens kjerne og samler størstcdeiei\ af dens
befolkning (Potosi, Sucre). Her udspringer en mængde
elve, som enten løber til Pilcomayo mod s.ø. eller til
Madeiraelvcns klldeeive Rio Grande, Mamoré og Beni i
n. Klimaet er paa punaen koldt og raat, tempera-
COntraltO @ & © m. alKstem-
me).
contrarier (?) modarbcide, hin-
dre: ærgre, erte.
contrariété ® r. contrariety
•c) modsigelse. modaartning, mod-
strid; (|) oga. rortradellghed.
contrary ($) modsat. i strid
(med); modsartning. Oil the C.
tverttmod.
contraat (e). contratte ® m,
tnods«etnIng, kontrast.
contraat (c), contraater ®
staa i modsætnlng. stikke af; stille
1 modsætnlng, fremhreve.
contrat 0 m, kontrakt.
contravene^modvirke; over-
triede.
contravention le} a (T) f. over-
triedelse. brud.
turen naar om sommeren ikke over 20° og synker om
vinteren til -i- 10 **, selv i de lavere dele vokser intet
træ. Men de store malmrigdomine har trukket en for-
holds\is talrig befolkning hidop. Allerede i de høiere
dalfører træffes et mildere klima og et rigere planteliv,
i de lavere dalfører vokser alle den tempererede zones
kulturplanter; her findes store skoge, rige paa cinchona-
arter. Paa yungaen er klima, plante- og dyreliv som i
det indre af Brasilien. Af befolkningen er 50 pct
indianere, 12 pct. hvide, 27 pct. mestiser, 0.3 pct. negere.
De hvide, kreolerne, stammer fra de spanske erobrere:
de udgjør bybefolkningen. Indianerne er dels civili-
sercde, for en stor del kristne, fastboende smaabøndcr.
hovedsagelig hørende til de gamle inkafolk kitsjuaeme
og aimaraerne, dels lever de som jægere og fiskere,
chiquitoerne o. a. i n., tupi-guaranierne i s. De talrige
mestiser (tildels choloser, eg. blanding af mestis og neger;
er særlig det politisk urolige element i dette af borger-
krige hjemsøgte land. Oplysningen staar meget la\*t, om
der end i den senere tid er paaviselige fremskridt. Af
den optalte befolkning i 1900 (1633 610) havde 1086559
personer i alderen over syv
aar Ikke modtaget nogen
undervisning. Der findes
flere (sy\') universiteter, men
de har Ilden betydning. In-
gen nævneværdig litteratur.
Dagspressen er under det
middelmaadige. Befolkningen
er væsentlig katolsk, 100000
hedninger. Næringsveie.
Landet har mange naturlige
hjælpekilder, men drifts-
maade og udnyttelse lader
meget tilbage at ønske. Pu-
naen frembringer byg, poteter (
og qutnoa (af hvis frø hages ^-
brød), lavere nede modnes
hvede, mais og europæiske
havevekster. Den bol i v. kautschuk, hvis ud vinding nu er
landets vigtigste indtægtskilde, regnes til den fioeste, som
frembringes; den udskibes fra den brasilianske by Pari.
Kvægholdet er utilstrækkeligt, kvæg indføres fra Argen-
tina. Landets rigdomskilde er bergverksdriften. Uden-
for Nordamerika og Australien er B. jordens største
sølvproducerende omraade (1904: 190000 kg.X Mineme
ved Potosi, som opdagedcs 1545 og gjorde Pem til en
saa værdifuld besiddelse for spanierne, hører til B. Men
hverken sølv- eller (endnu mindre) guldprodu kt ionen kan
maale sig med, hvad den har været. En væsentlig del af
sølvet kommer nu fra minerne ved Huanchaca ;s.v. f.
Potosi, i Østkordiljernes rand). Andre forekomster er
kobber, tin, vismut, bly, kviluølv. B.s handelsomsætning
(ind- og udførsel) opgives til omtr. 60 mill. kr. (1904..
Færdselsvæsenet er lidet udviklet. Ovenfor er
nævnt jernbanelinjen Oruro — Ascotan. Andre linjer
er dels under bygning, dels projekteret. Udførselen
gaar væsentlig denne vei, altsaa til den chilenske havn
Antofagasta, tildels ogsaa over havnene Arica (Chile) og
Mollendo (Peru), i den senere tid dog ogsaa elvcveien
østover (Amasonelven, Parana). De vigtigste byer er
Boliviansk indianer.
ooatre OD imod, op til. par o.
derlrood; til gjengjæld.
contre-anilral (f) m, kontre-
admiral.
contre-balancer ® opreie.
contrebande ® r, amugleri;
•mugiergods. eontrebandler m,
smugler(sklb).
contrebaaae ® f. kontrabat
(sist).
coBtre-boataat ® m. aUrtte*.
•tnebepille. eontre-bottfeer ar-
stire. støtte.
eontre-calqner (D ta«e om-
vendt aftryk a f.
eontreearrer ® modsrfaeide.
krydae.
eontre-chåaaia ® m. flobbcit
vindu.
eoatre-Meor ^ m. barnrf.
1165
Bolivtano— Bologna
1166
oontre-coup— contrafort
La Paz, Cochachamba, Potosi, Sucre, Oruro, Tarija, Santa
Cruz, Trinidad, eivehavnene Puerto Suarez og Villa Bella.
I 1899 aabnedes en ny havn, Puerto Alonso, nu kaldt
Acre, ved elven Acre, tilløb til Purus (Amasonelven).
Forfatningen er dateret 28 okt. 1880. Priesiden-
ten vælges for fire aar ved direkte folkevalg. Den lov-
givende myndighed indehaves af en kongres i to kamre,
senatet og deputeretkammeret. De 16 senatorer vælges
for seks aar, de 72 deputerede for fire aar. Diæt 300
bolivianos maanedlig, session høist 3 maaneder, over-
ordentlige sessioner for særlige anliggender. For stemme-
ret kræves, at man kan læse og skrive. Republiken er
delt i 9 departementer, 57 provinser og 595 kantoner.
Hovedstaden, som skifter med de politiske partiers magt,
er nu Sucre. — Historie. Indtil 1776 horte dette land
under navnet Øvreperu til vicekongedømmet Peru, senere
til vicekongedømmet Argentina. 1 1809 begyndte oprøret
mod Spanien, men først i 1825, efter general Sucres
seier ved Ayacucho 1824, kunde landets uafhængighed
proklameres, idet det til ære for frihedshelten Simon
Bolivar antog navnet B. Efter den uheldige krig mod
Chile 1879—80 tabte B. sin kyst, saaledes bl. a. havnen
Antofagasta. I april 1905 er den endelige grænseordning
vedtaget hvorefter Chile har forpligtet sig til at bygge
en jernbane fra Arica til La Paz. Grænsestridigheder
med Peru og Brasillen (om Acré-distriktet) har i hoved-
sagen fiindet sin afgjørelse i 1903—04. I det sidste
Qerdedels aarh. har B. omsider nydt fordelen af længerc
perioder af indre fred.
Boltvlåno (eg. peso b.), siden 1863 myntenhed i
Bolivia. B., der udpræges i sølv, svarede oprindelig til
en værdi af 5 fres. (kr. 3.60), men dens kurs har været
vaklende, undertiden under det halve af den paalydende
værdl. En b. deles i 10 reales eller 100 centimos.
Bolk (balk), i ældre nordisk retssprog betegnelse for
lovafsnit, hvor indbyrdes sammenhængende emner er
behandlet. Balk bruges i Sverige end nu som betegnelse
for landslovens forskjellige hovedafsnit.
Bolk, plankevæg mellem to ko-baaser (baas-b.)-
Bolkesjø, sanatorium ved et lidet vand af samme
navn paa veien mellem Kongsberg og Tinnoset (Tinnsjøen),
Gransherred, Bratsberg amt. Fra sanatoriet vid udsigt,
bl. a. sees Gausta, LiQeld og BleQeld.
Boll, Franz (1867—), t. filolog, 1903 professor i
Wurzburg, har bl. a. udgivet cSphåra, neue griechischc
Texte und Untersuchungen zur Gescliichte der griechi-
schen Stembilder» (Leipzig 1903) og er medudg. af «Cata-
logus codicum astrologum Græcorum» (BrQssel 1898 ff.).
Boll, Franz Christian (1849—79), t. fysiolog, f. i
Neubrandenburg, 1873 prof. i fysiologi i Rom. Bekjendt
for sine histologiske arbeider, særlig over synspurpuret.
Boll, Reinholdt Fredrik (1825—97), n. marine-
maler, uddannet ved Kjøbenhavns kunstakademi og fra
1850 under veiledning af Vilhelm Melby. Hans besøg i
Dusseldorf i 1855 har ikke havt nogen indflydelse paa
hans kunst. Han har med forkjærlighed skildret havet
og den norske kyst.
Bollandrster er et efter Joh. Bolland (1596—1665)
opkaldt jesuitisk selskab, som udgiver cActa sanctorum»,
d. e. biografier af belgenerne. I aarene 1643 — 1794
udkom 53 bind. En ny serie begyndte 1837.
Bolle, se Ølbolle.
Botninger, Otto (1843—80), t.læge, prof. i alm. pato-
logi og patologisk anatomi i MQnchen. Forfatter til en
del videnskabclige af handlinger, særlig cAtJasund Grund-
riss der påthol. Anatomie», 1896. Stifter af cDeutsche
Zeitschrift fflr Thiermedizin und vergleich. Pathologie».
Bolmen, Sverige, største indsjø i Småland, i sydvest,
183 Vs km.', afløb Bolmån (tilløb til Lagan). I B. ligger
en af Sveriges største indsjø-øer, den vakre Bolmsdn,
15 km. lang og 4 km. bred, med mange oldfund.
Ek>logna [båla' nja], Giovanni da, eg. Jean Boulogne
fra Douai i Flandern (1529—1608), flamsk-ital. billed-
hugger. Uddannet som saadan i Flandern kom han
25 aar gammel til Italien og bosatte sig 1553 i Florens.
Han er paavirket af Michelangelo, men er dog den af hans
efterfølgere, som holdt sig mest fri for manér. Hans
broncefigurer ud merker sig ved sin dekorative silhouette-
virkning, der navnlig lader dem tåge sig smukt ud i fri-
luft. Hovedverker af ham er tSabbinerindemes rov»
(1583) i Loggia de' Lanzi i Florens og «Merkur» i Museo
Nazionale sammesteds (1564). Bedst er hans fontæner:
cNeptunfontænen» i Bologna (1563—67), de to fontæner
i BObolihaven i Florens (1576 og 1585) og den c Badende
Venus» i Villa Petraja.
Bologna [båla' nja], Italien. 1. Provins i landskabet
Emilia i (den tidligere provins) Romngøi, 3752 km.*
Bologna: Portico dei seni.
med 542 000 indb., 144 pr. km.*, i nord slette, gjennem-
strømmet' af tilløb til Po, i syd fjeld (Apennineme).
Silke- og kvægavl, hamp af fineste kvalitet. 2. Provin-
sens hovedstad (det ældgamle Felsina, efter erobringen af
de keltiske bojer kaldt Bononia), ved foden af Apenni-
neme, mellem Rcno, Aposa og Savena, 152 000 indb.
B. betegner et overordentlig vigtigt veikryds, hvor (før
Genua blev forbundet med Posletten ved jernbanetunnel)
alle veie fra nord samledes, for atter at grene sig ud
mod syd, dels over Apennineme til Toscana, dels langs
plade (I kamin), å O. ugjeme,
nødig.
cofitre-conp (Dm, tllbageUag;
eflervirlcning. par C. indireltte.
contredanse ® f, turdans.
COfltre-dater ® omdatere.
contre-défBnse ® r. begn.
coiitre-digne®r. fordfemning.
cofitredlre ® modsig»; stride
imod.
COntredlt (f) m. modslgelse.
oontrée ® r. egn. strøg.
contre-écnange (r) m, bytte,
magesiilfle.
contre-épreuve (?) r. anrj-ic;
mat enerligning; Icontraprøve.
contre-examlner © itrjdsfor-
høre.
contrefafon (?) r. ulovlig efter-
lignlng; eflertrylc. contrefacteur
m. efterglører, eflertrylilcer. OOII-
trefaction r. eflerglørelse. for-
falsltning. contrefafre eflerabe,
lioplere; fordreie: eflertryltlie, for-
falske, contrefaiseur m, efier-
aber. COntrefait fordreiet ; efter-
gjort: vanskabt.
contre-fenétre ® f, dobbelt-
vindu.
contre-fermer (?) lukke ud-
vendig Tnk.
eontre-fBU (D m. plade (i ka-
min); modild.
contre-fiche (£) f. sUver.
eontre-fll ®: å c. den gale
vei, forljert.
COntrefort (?) m, stiver, strsebe-.
støttepille; (indvendig) kappe (i
skotøi); (Qelds) udløber.
contre-fbasé— contre-poil
1167
Bologneserflaske— Bolt
1168
Adriaterhavet. I den senere tid er B., som altid har
været et strategisk vigtigt punkt, ydermere styrket ved
flere i vid omkreds liggende forter. B. er et hovedsaede
for silkespindipg og -vævning, for tilvirkning af kunstige
blomster, straahatte og glas. Byens midtpunkt er de to
store aabne pladse: Piazza Vittorio Emanuele og Piazza
del Nettuno med Neptunsbrønden (af Giovanni da Bologna)
fra midten af det 16 aarh. Hovedkirken er San Petronio.
I den vakre gotiske Mercanzia har handelskammeret sit
sæde. De mest paafaldende bygverker i B. er de to
slgæve taarne, bygget i beg. af det 12 aarh. Byens
værdifulde malerisamling indeholder bl. a. billeder af
Guido Reni, Raffael («Den hellige Cecilie») og Francesco
Francia. Men særlig berømt er B. for sit universitet,
det ældste af alle, som fører sin grundlæggelse helt tilbage
til Theodosius den store (425), men som hvis eg. stiftelses-
aar regnes enten 10K8 eller 1158. Det havde i middel-
alderen tusender af studerende. Aar 189 f. Kr. blev B.
romersk koloni. Under de t3'sk-romerske keisere blev
B. fristad og kjæmpede sammen med guelfeme og paven
mod keiser Fredrik II, hvis søn Enzio (Heinz) efter slaget
ved Fossalta 1249 holdtes fangen i B. til sin død. Fra
1506 hørte B. til KirkesUten, indtil det i 1860 sluttede
sig til Sardinien og det nye kongerige Italien.
Bologneserflaske [bålånjéser-], flaske af tykt glas,
som efter blæsningen er hurtig afkjølet. Den taaler
sterke stød, men springer itu i smaabeter, naar den
ridses, f. eks. med et skarpt sandkorn.
Bologneserhand [bålånjeser-], se Hunderacer.
Bologneserspat [bålånjeser-j, en straalig varietet af
mineralet tungspat (s. d.), der forekommer i Monte Paterno
ved Bologna.
Bolognestsk [bålånjesisk] (el. bononisk) lyssten,
et fosforescerende stof, som væsentlig bestaar af svovl-
barium. Dets fosforescerende egenskab skal være op-
daget 1602 af en skomager i Bologna (lat. Bononia). Se
Fosforescens.
Boiométery et af Langley 1881 opfundet apparat til
'maaling af varmestraaler^ intensitet. Straalerne falder
paa en metaltraad, opvarraer den og forandrer derved
dens elektriske ledningsmodstand. Modstandsforandringen
maalesved galvanometer. Med de fineste instrumenter
kan man iagttage temperaturforandringer paa nogle
timilliontedels grad Celsius.
Bolor-tag var før navnet paa den vældige fjeldkjede,
' som ligger mellem Pamir og det sydvestlige af Vest-
Turkestan. Høieste top Mustagata, 7 860 m.
Bolséna^ Italien, by i den nordligste del af prov. Roma,
ved nordenden af B.-sjøen (omtr. hvor de to ældre byer
Volsinii laa), 3300 indb. Vinavl. Etruskiske oldtidslevnin-
ger. B.-sjøen, som ligger 300 m. o. h., er 115 km.*, den
vakreste og største af indsjøerne i denne egn^ sandsyn-
ligvis en kratersjø. Øerne Bisentina og Martana. Afløb
Marta forbi Corntto i det Tyrrhenske hav. Til minde
om «underet ved B.», den «blødende» hostie, 1263, ind-
stiftede pave Urban IV «Kristi legems fest».
Bolson de MapTtnl, Mexico, en af saltsjøer og myrer
opfyldt 20 000 km.' stor sænkning (1 000 m. o. h.) i den
nordlige del af høilandet.
Bolstad, Jens Martin (1858—1905), n. konsul.
1888 tilforordn. generalkonsul i Argentina. Herfra blev
han som befuldmægtlget minister ad hoc sendt i diplo-
matiske missioner 1892 til Brasilien, særlig for at virke
for en forbedret ordning af de dengang fortvilede sanitære
forhold i Santos, 1894 til Columbia og Venezuela, 1895
til Chile, hvorefter han 1896 blev udnævnt til general-
I konsul i Rio Janeiro. B. skrev «Det italienske skibs-
rederis vilkaar» (1904) og «Paa maurisk grund» J90d.
Bolster, et tætvævet, kipret tøi af bomuld, lin eller
jute eller blandinger heraf; har ofte blaa eller røde
tverstriber og benyttes til træk paa nnderdyner, pnder
• og madrasser, hvilke derfor ogsaa selv ofte betegnes
I som «bolstre».
Bolsward, Nederlandene, indlandsby i prov. Friesland.
! s.ø. f. Harlingen, 6500 indb. Engang medlem af Hansa-
forbundet og en meget betydelig by. Lin- og aldindustrl
kvæghandel. Sjelden vakker gotisk kirke.
Bolswert. 1. Bo é ti us a B. (1580— 1634), hoU. kob-
berstikker, især bekjendt for sine stik efter Rubens' male-
rier. 2. Sc hel te a B. (1586—1659), holl. kobberstikker.
' broder til foreg., en af de ypperligste Rubens-stikkere.
Brødrene B.s samlede verker udgjør ca. 550 blade.
Bolsø, herred i Romsdals amt, 272 km.* med 3 569
I indb.; 13.4 pr. km.* Herredet, der svarer til B. preste-
gjeld med B., Røvik og Kleine sogne, ligger omkr. Molde-
og FaneQorden. Hovedkirken laa indtil for nogle aar
siden paa den lille ø B. (deraf herredets navn); ny kirke
er nu opført paa fastlandet, straks ø. f. Molde. Moldes
omegn, særlig partiet langs FaneQorden (Fanestranden ,
er kjendt for sin naturskjønhed. Her ligger en række
vakre villaer i ft*odige omgivelser. Udsigten sydover
med MoldeQorden i forgrunden og Romdals og Send-
mørs alper i baggrunden er storslagen. Langs Fane-
stranden, fører hovedvei gjennem veldyrkede strøg til
gaarden Hjælset, hvor den deler sig i en gren over
Batnfjordseidet og en gjennem Osdalen. Straks v. f.
Molde ligger det store Reknes sanatorium for tuberkulose.
Jordbrug og fiskeri er de vigtigste næringsveie; der
drives ogsaa en del baadbyggeri, en del istrafik, og nær
Molde findes et par mindre fabriker. B. sparebank,
oprettet 1863, forvaltningskapital pr. '/i 1906 183 922 kr.
Antagen indtægt 1906 429 570 kr., formue 1996500 kf.
Bolt, n. adelsslegt fra den senere middelalder, fik først
i det 14 og 15 aarh. nogen større betydning. Ag m and
Bergthorssøn B. var rigsraad og dronning Margretas
bctroede mand. Om Amund Sigurdssøn B., se
Amund S. — Aslak Hartvigssøn B., n. erkebiskop,
blev i 1407 biskop i Oslo, aaret efter i Bergen. I 1428
cpostuleredes» han til erkebiskop i Nidaros, raodtog
1430 pavens konfirmation herpaa og fik titelen edet
pavelige sædes legat». A. B. istandbragte et register over
erkestolens eiendomme og indtægter, den bekjendte
c Aslak Bolts jordebog», et vigtigt historisk kildeskrift.
Af hensyn til sin betydelige handel stillede han sig venlig
til Hanseaterne i Bergen og vilde ikke gaa med paa
energiske forholdsregler mod disse. Sin myndighed over
de øvrige bisper hævdede han ved af holdelse af provin-
cialsynoder. A. B. spillede ved flere leiligheder en
vigtig politisk rolle. Efter Kristoffer af Bayems dod
var han først med paa at vælge Kristian I til n. konge.
men erklærede straks efter, at han var blevet tvunget
dertil, og sluttede sig til Karl Knutssøn. som han eod4^
con tre-f oase (^ m. ydergrav.
contre-håtier 0 m, stei^ebuk.
contre-jour (f) m. svngt belyst
sted. å C. (raed ryggen) Imod
lyset.
oontre-latte (f) r, stottelvgte.
contre-lettre (f) f. hemmelig
koDtraordre.
contre-ligne ® r. skansegrnv.
COntremaftre ® m, verks-
mester, rormand; baadsmondsmot.
contremander (r; give kontra-
ordre; afbestllle; afsij{e.
contremarque 0 f. kontra-,
kontrolmerke ; udgangsblllet. con-
tremarqneur m. kontrollør (ved
udgang).
contre-mot (f) m, svar (paa
fcltranb); rescrvcreltraab.
contre-mur (£) m. støttemur.
contre-note © r. svamote.
contre-partle ®f, modstykke,
'modsjetning : modsat mening; re-
vanchepartl: (mus.) modstemme.
contre-paaaatlon (f) f. oon-
tre-paaaement m. vekselristomo.
contre-paaaer ® risiomere
(veksel).
contre-pente ® r, skraanlng;
f}eldakrent.
I eontre-péterie ® f. saiikkm
I bagvendt.
contre*pétltioB ^, r. mi^i-
andragende.
ooBtre-pled ® m. u«>ietodtr.
baglirags «por: nortet iiioda«t.
eoBtre-poida ^ m. modTvrr.
eontre*poll (S): å c moa bar-
rene, luven; bagreodt.
1169
Bolt— Bom
1170
contre-pointer— contrevallatlon
kronede i Trondhjems domkirke (nov. 1449). Han var
da en meget gammel mand og døde kort efter.
Bolt (tekn.), en cylindrisk maskindel af metal med
hoved i den ene ende og stængsel i den anden. Stængselet
kan være en løs skive og en gjennem b. gaaende pinde el.
kile. Skru e-b. har skruegjænger og skruemor (møtrik),
ved hvis dreining fastspændingen af de stykker, som skal
holdes sammen ved b., foregaar. B. er glat (uden gjænger)
paa den del, som gaar gjennem b.-hullerne. Fig. 1 viser
en alm. skrue-b. med seks- el. firkantet hoved og skrue-
mor. Fig. a er en b., som anvendes til at fæste beslag
paa træ. Firkanten under hovedet trænger ind i træet og
hindrer boltens dreining. Fig. b er en hjulring-b. med
forsænket hoved til at fæste hjulringe paa træfælger.
Fig. 3 er en fundament-b. med pyramideformet hoved,
som fastkiles og derefter faststøbes med bly, svovl el.
cement i et hul i den sten, hvori b. skal sidde fast.
Fig. 2 er en øieb.
Bolter: Se forklaring i teksten.
Bolt (sjøudtr.), fordobling til styrkelse af seilet, hvor
dette særlig trænges, i hjørner, ved kanterne, ved revene
(skjød-b., nok-b., fod-b. o. s. v.).
Bolte, Johannes (1858—), t. litteraturforsker, har
dyrket nylatinsk og ældre tysk digtning ra. m. Blandt
hans arbeider er «Der Bauer im deutschen Lied», <Die
Singspiele der englischen Komddianten» og «Das Dan-
ziger Theater im 16 und 17 Jahrh.».
Bolton (B. le Moors [b6'lt9n-U-mudz]), England, by i
Lancashire, 180000 indb. B., som ligger paa det store
kulfelt vest for de Penninske aaser, er en af de vigtigste
af de her liggende fabrikbyer for bomuldsvarcr, med (1900)
5 mill. spindler. Ogsaa tilvirkning nf spinde- og væv-
ningsraaskiner.
Bo^ltzius, Fredrik August (1836— ), sv. prædikant
og helbreder. Efter at have oplevet et religiøst gjennem-
brud, optraadte han som prædikant og mente tilligc at
kunne helbrede syge, som havde troen, ved bøn og salv-
nlng med olje (jfr. Jak. 5, 14 — 15). Hans virksomhed
gjorde hans navn berømt i vide kredse og fremkaldte
en ivrig drøftelse. [Sc herom €. H. N. Steffen, «Vittnes-
bord om helbregdagdrelse ^enom tron», 2 udg. 1895; E.
Thorelius, «Boltzianismen, skandinavisk kulturbild», Karl-
stad 1888.]
Boltzmann, Ludwig (1844—1906), østerr. fysiker,
efterhaanden professor ved^universiteterne i Graz (1869),
Wien (1873), Graz (1876), Mfknchen (1889), Wien (1894),
Leipzig (1900) og Wien (1902). Sine arbeider over kinetisk
gasteori samlede han i to bind, som regnes for et standard-
verk paa sit omraade. Forøvrigt har han arbeidet med
den Maxweirske elektrodynamik, samt mekanik. Efter
Helmholtz regnedes han for Tysklands mest fremragende
teoretiske fysiker. Hans talrige populære af handlinger,
som netop er udgivet samlet, er høist originale og aand-
fulde. Han endte frivillig sit liv under et ophold i
Duino ved G6rz.
Bolungarvtk, vigtigt fiskerlcie i nordvestlige Island,
nær Isafjordur. Foruden den faste befolknings huse fin-
des en stor mængde boder, hvor de tilreisende fiskere
bor i fisketiden. Til B. søger fiskere fra hele egnen om
den store Qord IsaQardardjiip (s. fl*)*
BolllS, en jernholdig, finkornet lerart, som har
været kjendt og benyttet siden oldtiden. Efter farven
og finhedsgraden har b. havt forskjellige anvendelser.
Hvid b., som flndes navnlig i Tyskland og Bdhmen,
bruges f. eks. til bortf]erning af fedtflekker, til kit og
de simplere sorter som pibeler. Rød b. bruges som
polermiddel. Gul b., navnlig fra Frankrige, bruges som
pudsemiddel. Ved glødning bliver farven rød og stoffet
gaar da under navn af polerrødt. En brun b. er terra
di Siena fra Italien, der har anvendelse som maler-
farve. I oldtiden kaldtes b. tildels terra lemnia.
Terra sigillata var smaa b.-stykker med signetaftryk,
som tillagdes medicinske egenskaber.
Bolverk betegner i havnebygningen en trækonstruk- \
tion af tømmer og planker, benyttet som forstøtning af
terrænet langs havnelinjen. Udtrykket benyttes mest
om cgammelt b.», som bringes for dagen ved gravnings-
eller mudringsarbeider.
Bolvtks el. Volds jernverk ligger ved Voldsfjorden
i Solum herred i Nedre Telemarken. Det blev optaget
1692 af assessor Halvor Borse, der s. a. fik privilegier
med 1 mils cirkumference, og var i drift til 1865.
Efter Borse indchavdes verket af hans svigerson, ken-
ferensraad Herman Leopoldus Løvenskiold, i hvis familie
det forblev til midten af 1840-aarenc, da det gik over
til familien Flood, i hvis eie det var til slutten af 1860-
aarene. Verket, der havde betydelige skogc, har senere
været eiet af flere interessentselskaber. Den herskabe-
lige bebyggelse skriver sig delvis fra Halvor Borscs tid.
Bolæme, en gruppe mindre øer i den vestlige del
af Kristian iaQorden udenfor Nøtterø. Paa øerne, der er
bcvoksct med naaleskog, er der gode græsgange; der
bor en del lodscr og fiskere.
Bom. 1. (Sjøudtr.). En rund spire til at udspænde
seil eller anden Hg med; bruges mest under et seil:
mesan-b., stor-b., læseil-b. o. s. v. Bommen bruges
særlig ofte om b. under storseilet paa en jagt, seilbaad
m. m.; paa skibe mest om klyverbommen, baugsprydets
fortsættelse. — B.-seil, seil med b. under. — B.-løfter,
taug fra masten til (mesan)bommcns agterende, som b.
kan løftes op med. — B.-talje, talje, som støtter en
stor-b. eller mesan-b. forover under lens, naar bommen
er meget affiret. — B. er laant fra nedert. og holl. bém
(boom), træ, træstang, sml. t. Baum. — 2. (Gymn.). Kort
b., en planke paa høikant, afrundet oventil. Lang b.,
to sammenlimede planker, fæstet i rænder; flyttes med
haand eller ved balancevegter. Benyttes til hævbevæ-
gelser, sprang, balancering og mange andre øvelser. —
3. Valse i vævstolen, hvorpaa rendingstraadene (ren-
contre-polnter ® sy. stikke
paa begge sider; rette (skyts) imod.
contre-porte ® r. dobtieitdør.
contre-poser (f) indføre galt.
contre-positlon r, nrigtig poste-
contre-regarder ® betragte
fra den modvitte side; se lg]en
paa.
contre-salnt
m. svarsalut.
contrescarpe ® f. (mil.) kon-
tresknrpe.
eontreaelns (f) m, kontrasig-
natur, medunderskrift.
contreaens (f) m, misforstaaeise,
feil (1 stil); gal betydning; menings-
løstied: den forlrjerte ende, kant.
contre-Blgnaf (f) m, svarsignal.
contresigner (f) kontrasignere;
skriye afsenderens navn ndenpaa
konvoi ut.
contre-tallle (£) f, krydsschat-
tering.
oontre-tempa ® m. streg i
regningen, uheld; (mus.) kontra-
tempo; (i fegtn.) atempostød ; plud-
seligt sidespring (liest). å C. i
utide; ubeleilig.
contre-tenant (f) m. modstan-
der.
contre-terraaae (?) f, afsats
(paa terrasse).
contre-timbre ® m, kontrol-
stempel. COntre-timbrer stemple.
contre-tlrer ® tåge kontra-
aftrvk af.
contrevallation (T) f. (mil.)
indeslutningslinje.
1171
€ODtre-velDe— oontrol
dings-b.) eller det vævede stof (tøi-b.) er opviklet. —
4. (Veivæsen.) TU anlæg eller vedligehold af en-
kelte veie og især broer opkræves der en afgift af de
trafikerende. I det øiemed er sed vanligvis anbragt et
stængsel (b.); den afgift, som erlægges for passagen,
kaldes som regel b.-penge. 1 udlandet anvendtes tid-
ligere meget og anvendes paa enkelte steder endnu b. I
Norge var det tidligere tillagt enkelte personer ret til
at opkræve saadan afgift ved bestemte offentlige broer.
Disse privilegier er nu bortfaldt, og den gjældende vei-
lovgivning giver ikke adgang til at paalægge nogen afgift.
Der flndes eksempler (Porsgrund) paa, at b.-penge endnu
opkræves i Norge.
Boma^ Syd vest- AfHka, hovedstad i distriktet af samme
navn i Kongo-staten, paa nordsiden af Kongos brede
munding, ca. 75 km. fra havet. Da Kongo her er seilbar
for de største skibe, er B. ved siden af Banana Kongo-
staten s vigtigste handelsby og tillige saede for dens re-
gjering. Havde i 1903 379 hvide indb.
Bomarsand} rus. fæstning paa Ålandseerne; blev
under Krimkrigen angrebet af en engelsk flaade (der
medførte fransk landgangsmandskab) og indtaget efter
6 dages beskydning. Ved Pariserfreden 1856 maatte
Rusland gaa ind paa ikke mere at have befæstede anlæg
paa Ålandsøerne.
4 Bomba^ • kong, et smædenavn, som kong Ferdinand II
af Begge Sicilier paadrog sig, da han for at kue det sici-
lianske oprør lod Messina bombardere 7 — 9 sep. 1848.
Bombaad (fra eng. biim-boat), ogsaa skrevet bum-
baad, baad, som i mange fremmede lande seiler ud til
skibe paa havnen med madvarer m. m. Kaldes ogsaa
«kadreierbaad».
BombacSæ, silkebomuldstræme, tropisk, især syd-
amerikansk familie omfattende lidt over 100 arter, der
alle er trær. Familien er nærbeslegtet med katost-
familien, hvorunder den ogsaa henføres af nogle forfat-
tere. Mange af dens medlemmer er store trær med
mægtige, tøndeformet fortykkede stammer, men meget
let ved. Blomsterne er store og smukke, lignende kat-
oslens, frugten oftest en kapsel, der indvendig er sterkt
behaaret, medens frøene er glatte. Af de herhenhørende
arter skal kun nævnes boababtræet (se Adansonia).
Bomba' rd (t. Pommer), en forældet gruppe blæseinstru-
mcnter af forskjellig størrelse, af hvilke Oboe og Fagot
har udviklet sig.
Bomba' rde, navn paa de ældste kanoner.
Boma— Bombe
1172
Bombarden fra Gent (15 aarh.).
Bombardement [-mang], heftig beskydning af en
fæstning, hvorunder man stræber efter at skyde vigtigere
bygninger i brand. Hensigten er, bl. a. gjennem den
skræk, som derved udbredes blandt den civile befolk-
ning, at faa kommandanten til at overgive sig.
Bombarder, opr. betjeningsmandskabet ved en bom-
barde, senere d. s. s. overkonstabel (korporal) ved artille-
riet. Navnet gik af brug i midten a f forrige aarh.
Bombarddn, et stort messinginstrument med tre
klaffer og dyb tone, til forsterkning af basunen, erstattes
hyppig af bastuba.
Bombasin [sæng], et glat eller kipret stof, oftest af
faareuld eller som tidligere ogsaa af silke.
Bomba'8t (af middelalderlig lat. bombaxy bomuld;.
ordskvalder, svulstige fraser uden indhold. Bomba-
stisk, høitravende. svulstig.
Bomba' stua, se Paracelsus.
Bo'mbax, slegt af bombaceæ^ med ca. 50 væsentlig i
Sydamerika l^emmehørende arter. Af enkelte af disse,
f. eks. b. malabaricum, bruges frugtemes indvendige
haarbeklædning som udstopningsmateriale, «bombaxuld,
silkebomuld».
Bombay [båmbij, by i Forindien, ligger paa en ø
ved vestkysten. Niest Kalkutta det brit. Indiens største
by med 776 000 indb. (1901), hvoraf ca. 12 500 europæere.
Folkemængden er dog aftaget meget i de senere aar, da
byen har været sterkt l^emsøgt af pest; i 1891 var ind-
byggerantallet 821 764; altsaa er det paa 10 aau* for-
mindsket med ca. 46 000. B. har en pragtfuld europæisk
bydel med store bygninger og vakre aabne pladse, men
den indfødte bydel (Black town) har trange, skidne gader
og er meget usund, netop et arnested for pest Siden
aabningen af Suezkanalen er B.s betydning som handels-
stad vokset sterkt, men denstaar dog endfMi tllbage far
Kalkutta. I 1904 indførtes der varer for omtr. 400 milL
kr., medjBUs der udførtes for ca. 534 mill. kr.; de vigtig-
ste udførselsvarer er først og fremst bomuld, opium og
hvede, demsest indigo og ris. Til Norge udførtes intet
derimod indføries fra Norge for ca. 700000 kr., hvoraf
fyrstikker for 300 000 kr. og trælast for 140 000 kr. Samme
aar ankom der fra udlandet 887 skibe paa tilsammen
1666871 tons; heraf var 29 paa tils. 28 342 tons norske.
B. er sæde for en guvernør. Her ligger ogsaa et af
Indiens største universiteter med ca. 1400 studenter f 1904 .
Der udkommer mange aviser i byen, deriblandt Indiens
mest udbredte dagblad. Norsk konsulat B. er hoved-
stad i et præsidentskab af samme navn. Dette omfatter
Indiens vestkyst fra Belutsjistans grænse og sydover og
har et fladeindhold af ca. 490000 km.* med ca. 25S
mill. indb. (1901); heraf kommer ca. 170000 km.* med
6 900 000 indb. paa indfødte vasalsUter. FolkeUllet er
aftaget meget i de senere aar (siden 1891 med ca. 1* i mill.'
paa grund af pestens herjinger; mange mennesker er
ogsaa omkommet af hungersnød, da høsten ofte har
slaaet feil paa grund af tørke. De fleste af indbyggeme
er i religiøs henseende hinduer (20 mill.). Af muhamme-
danere er der 4 600 000 og af kristne 220 000. Den nord-
lige del af landet omkring Indus' delta er et fladt tørt
og ufrugtbart land. Længere syd ligger der langs kysten
en stribe med meget frugtbart land, som ind mod land
begrænses af de vestlige Gatsfjelde; indenfor disse danner
landet en tør høislctte. Det er mange steder nødvendigt
at bruge kunstig vånding paa markeme. Der djrrkcs
korn (hvede og ris), bomuld, indigo, sukkerrør etc. Der
er temmelig megen bomuldsindustri ; de fleste fabriker
findes i byen B.
Bombe. 1. Artilleriprojektil, som nu ikke bruges
længer. Det var runde Jernkugler, fyldt med knidt
som bragtes til at eksplodere og sprænge b., naar den
contre-veine (f; r. uheld.
contrevenlr (f): c. å over-
trirdr. br>'de.
contrévent {fj m, skodde; nf-
stivcr (mod vind).
contre-vérlté (it) r, usandhcd;
Ironi.
contre-vislte ® r, kontrol-
cn^rsyn.
contre-voie (£) r. sidespor, galt
spor.
contribuable (?) (m), skaUe-
pHgtlg.
contribner ©, contrtbnte ®
betale sin skat; bidrage (til).
contributaire ® (m). contri-
butary © bidragsydende ; skat-
skyldig.
eoBtribntlf (7), contribntive
(e) skatte-; bidragende.
contribntion @*®f, bidrag;
(krigs-, bnind)skat. mettreå C.(£)
lade bidrage ; brandskatte ; udnytte.
contributor @ bidrogsyder;
roedari>eider.
oontrister (?) bedrave.
contrit ®. coDtrlte @ i
knust, bodfærdig.
oontrtHoii ® a (^ r.
knuselse
eoatrivaace @ <
medium.
OODtrlve@flndcpaa. odUenke
lykke* (i al . . .).
eontrlver ^opfindv. ophavk-
roand).
oontrol (j». eontrftle f m
@ oøk tva^. tadakrvok-
1173
Bombycidæ— Bomuld
1174
oon trAlement— con venan ee
faldt ned, idet der i b. var anbragt et brandrør eller en
lunte, hvorved krudtet antændtcs. < B. havde ofte 2 han-
ker for lettere at haandteres ved ladningen. De blev
udskudt af glatløbede noorterer med smiEui ladninger og
stor elevation (udgangsvinkel); kuglebanen blev derved
meget krum, saa at de faldt næsten lodret ned ; b. egnede
sig derfor bedst til beskydning af overdækkede mm og
maal bag dækninger. — B.-sikre rum anordnes ved
befæstninger for at skaffe ly mod fiendens beskydning
for besætning, ammunition, proviant, forbi ndingspladse
m. v. Foråt et rum skal kunne ansees for b.-sikkert,
regner man, at tåget maa have en tykkelse af mindst
2 m. fast Qeld eller beton eller 8—10 m. jord med til-
svarende tykke vægge. — 2 (Geol.). Vulkanske b. er
rundagtige, draabe- eller egformede, næve- til hovedstore
lavaklumper. De opstaar ved, at lava i halvtflydende
tilstand rives med af de fra krateret voldsomt undvigende
dampe og størkner i luften. Lavamassen kommer i en
hurtig roterende bevægelse og faar af den grund draabeform.
Bombycidæ (bombyx), se Spindere.
Bo'mbyx, se Spindere.
Bomerke, eiendomsmerke, en af simple geometriske
tegn sammensat figur, der i tidligere dage anbragtes paa
huse, arbeids-
redskaber og
husgeraad og
ofte tillige tjente
som navnunder-
skrift og blev
anbragt i under-
skriverens sigil.
Hvorvidt b.
fulgte gaarden
(buen), slegten
eller personen,
er endnu ikke
tilstrækkelig
ud redet, men
man synes nær-
mest at antage, at merket har fulgt gaarden og dens
eier. [Litt.: «Foreningen til norske fortidsmindesmerkers
bevaring» (1901). Peder Asmundstad, «Bumerker» (1902),
Fred. B. Wallem, «En indlcdning i studiet af nordiske
bemerker».] — Ogsaa andre germanske folk kjender b.,
se Homeyer, «Die Haus- und Hofmarken» (1870), hoved-
verket om emnet.
Bomhoff, Karl Gcther (1842—), n. bankmand, ud-
dannede sig som farmaceut og industrikemiker, i hvilken
egenskab han 1868 knyttedes til en fabrik i Dresden.
Efter nogle aars ophold her og reiser i forskjellige lande
vendte han tilbage til Norge og anlagde i 1870*aarenes
begyndelse en fabWk for frem^illipg af Jo4 og kalisalte
af sjøtang, en dengang hertillands ny industri. Derhos
var han efterhaanden deltager i flere andre industrielle
foretagender, i nogle aar bl. a. som direktør for Trond-
hjems mekaniske verksted. 1884 valgtes han af stortin-
get til direktør for Norges bank i Trondhjem og blev,
da bankloven af 1892 traadtc ikraft, udnævnt til dens
chefdirektør, efter hovedsaedets flytning 1 Jan. 1897 i Kra.
I Trondhjem deltog B. i byens kommunale anliggender
og var 1895 — 97 en af dens repræscntanter paa stor-
Segl med bomerke
fra 1366. Oslo.
Segl med bomerke fra
1420. Sande, Jarlsberg.
(Fot. af Hiining Rasmussen.)
Karl Gether Bomhoff.
tinget. B. har oftere i
pressen og ved foredrag
ydel bidrag til belysning
af nationaløkonomiske og
finansielle spørsmaal.
Bomme , madskrin,
madæske, af aflang eller
rundagtig form.
Bommel eller Zalt
Bomme], Nederlandene,
by i Gelderland, ved syd-
bredden af Waal, paa den
af Waal og Maas dannede
0 Bom meler Waard, 4 000
indb.
Bommesi, kipret bom-
uldstøi, der ved opkrads-
ning er gjort laaddent.
^molje, se 0 1 i v e n-
olje.
Bompenge, se Bom.
Bomseil, se Bom.
Bomuld er haar paa bomuldsplantens frø. Haarene
er 20—50 mm. lange, 0.02 mm. brede, encellede. Celle-
væggen bestaar af ren cellulose og er udvendig beklaedt
med en hud. Haaret har fladt hulrum og en vreden
form, hvorved det under mikroskopet let kjendes fra
andre spindeflbre. Ved mercerisering, behandling
med sterk natronlud, mister b. overhuden og antager
et silkelignende udseende. Et enkelt haar taaler en
belastning af 2.5—4.5 kg. og har en brudlængde (s. d.)
af 27 km. for de bedste sorter, men kun 7.5 km. for
ostindisk. De teknisk vigtigste sorter er: Nord-
amerikanskb., deriblandt
de bedste sorter Sea- Island
el. lang Georgia, kort Georgia,
Louissiana, Virginia o. s. v.;
sydamerikansk b. er i
almindelighed meget god, sær-
lig brasiliansk, tildels ogsaa
middels god; vestindisk
b. er næsten ligesaa god som
de foran nævn te, men slet
renset; ostindisk b. min-
dre god, kort og uren; ben-
galsk b. er den mindst gode
af alle sorter; levantiner
b. fra europæisk og asiatisk
Tyrki er middelsgod; afri-
kansk b. er af forskjellig
kvalitet.
B.s-høstens udbytte an-
givet i miU. baller å 200—300
kg. sees af følgende tabel:
Bomuld seet gjeiin. mikroskop.
A bomuldshaar; d vredne partier:
I hulrum; s tyk kant: e spids. t
umoden (dfid) bomuld. — B med
kobberoksydammonlak behandlet
bomuld med spnengt overhud, c.
C't%-ersnlt af bomuldshaar.
Ost- a.vvr.ipn Brasilienl Samlet
indien. ^«yP*®"- og andre.j udbytte.
0.4
0.5
0.7
I
0.2
0.3
0.9
9
12
15
nlDg: trinife. beherske; f«re kon-
trol med: ij) ogs. kontrolkontor,
Ueaters) bllletkontor; kritik; pnsve-
stempel: (pl) (roll.) styrke-, kon-
daiteliste.
COntrOiement ® m. kontrol-
ler! ng.
contrOler ® kontrollere; kriti-
sere; stemple.
contrAlenr (2) m, oontroller
(e) kontroller; ® ogs. kritiker; kon-
trolapparat; ^ ogs. styrer, beher-
sker.
controverse
versy @ polemik.
controversial
strids-.
controverter _
contumace ® r. (jur.)
bilreise; (a^J) udebleven.
f) f. contro-
(e) polemisk,
strides om.
ude-
COntumacious @ haardnakket.
trodsig; (Jur.) orerhørig. contu-
macy haardnakkethed; trods;
overbørighed.
COntumeliouB (e) fomwrmelig.
haansk. eontumely (for)baa-
n(el8e).
contuae @, contnBionner ©
stede, knuse, kvieste, forslaa.
COntuaion (g) & ® r, kvæstelse.
eonundrnm ® (ordsplDgaade.
COnvalncre ® orertyde (om).
convalescence @ a (D r, re-
konvaiescens. oonvalescent @
å. (?) I bedring; sb m, rekonvale-
soent.
convenable ® beleilig; (veD-
anstændig; heflig.
convenance ©r. overensstem-
melse; konveniens; bekvemmelig-
convene— conversion
1175
Bomuldsfløtl— Bon
1176
B. er en af verdensmarkedets hovedartikler og omsættes
især gjennem b.-børserne i New York og Manchester.
— Indførselen til Norge har været i stadig stigende fra
2.66 mill. kg. i 1895 til 3.03 mill. kg. i 1905, men prisen
pr. kg. har været meget varierende, fra kr. 0.66 pr. kg.
i 1895 til kr. 1.12 pr. kg. i 1904, da den samlede ind-
førsel udgjorde 2.8 mill. kg. til en værdi af 3.2 mill. kr.
I 1905 var værdien blot 2.66 mill. kr. trods den større
indførselsmængde.
B.s behandling for fremstilling af traad.
Allerede paa dyrkningsstedet skilles b. (haarene) fra
frøene, ved at b. i en egrenermaskine rives af frøene,
som holdes tilbage af en rist eller et valsepar. Frøene
udgjør ca. 70 pct. efter vegt. B. sammenpresses til
baller, saa at 100 kg. ved amerikansk b. indtager et rum
af 0.3 m.*, ved ostindisk b. alene 0.14 m.* Behand-
lingen i fabriken foregaar saaledes : 1. Løs gjøring
udføres ved, at ballen opdeles lagvis og behandles mellem
riflede valser i en ballebryder. 2. Lagring af de en-
kelte sorter for sig og blanding af de sorter, som skal
sammenarbeides. 3. Rensning for frørester, blade etc.
foregaar i en aabner, hvori b. slaaes af jernpinder
mod en rist, som frødelene passerer, medens b. føres
videre af en luftstrøm. Denne Qcrner samtidig støvet
ud gjennem en roterende trommel, hvorpaa b. aflagres
for at aftages som et va ti ag. 4. Opdeling. Hertil
benyttes en slagmaskine el. battcur, hvori b. tilføres
mellem to valser, som samtidig holder vatlaget fast, saa
den ud mellem valserne førte del kan bearbeides af en
slagvinde, som har et omdreiningstal af 12 — 1500 pr. min.
Herved udsættes b. for slag af jernlinjaler; langhaaret b.
gives 6 — 8 slag pr. fremmadet cm. vatlag, korthaaret
indtil 24 slag pr. cm. Herved opdeles b. jevnt og be-
fries ved luftudsugning for støv. 5. Karding (s. d.).
Denne bevirker adskiilelse af de enkelte b;-haar og
parallellægning af disse. B.-vatlaget omdannes paa
kardemaskinen (s. d.) til et tyndt flor, som omformes til
et baand og aflagres i en blikkande. 6. Strækning
og sammenlægning. Flere b.-baand føres mellem
valsepar, som roterer med forskjellig hastighed, saa baan-
dene strækkes og haarene lægges parallele, samtidig med
at en udjevning foregaar ved foreningen af flere baand
til ét. 7. Sp in ding (s. d.). For b. benyttes saavel
forspindemaskiner som finspindemaskiner. — I Norge
flndes 9 b.-spinderier, tildels med væverier. Det
største spinderi har 37 000 spindler. Antal b.s-spindler
i verden antoges 1877 at udgjøre 70 mill., 1895 ca. 94 mill.
og 1901 111 mill., af disse havde England 50, Nordamerika
20, Tyskland 8.4, Rusland 6,9 og Frankrige 5 milL —
Nummereringen af b.-traad er sedvanlig engelsk.
Nummeret angiver, hvormange hæspler å 840 yards til-
sammen veier et engelsk pund, el. hvormange længder
å 1690 m. tilsammen veier 1 kg. No. 60 betegner saaledes,
at 60 X 1690 = ca. 100 000 m. traad veier 1 kg.
Botnuldsfløil, se Flø il.
Bomuldsfrøkager er et biprodukt ved oljeudpres-
ningen af bomuldsfrø, det er rester af dette frø i kage-
form. Kagerne bruges som foder, helst findelt som mel.
De betegnes enten som a f s k a 1 1 e d e el. u a f s k a 1 1 e d e,
eftersom frøet før presningen var berøvet sit skal eller
ikke. Skalterne ikke alene forringer kagernes nærings-
indhold, men kan endog gjøre dem farlige at benytte,
navnlig ved at fremkalde forstoppelse hos dyret. — Af-
skallede b. er et kvælstofrigt, sundt og godt kraflfoder,
der i stor udstrækning anvendes til melkekjør.
Bomuldsfrøoljey cottonolje, vindes ved udpres-
ning af de afskallede bomuldsfrø og paafølgende rensning.
Det er en straagul olje, hvis smag ligner olivenoljens,
som derfor forfalskes med den ; forøvrigt brages bomuldv
oljen til fremstilling af sæbe og til lignende teknisk
brug. Ved af kjøl ing udskilles «bomuldsstearin».
Bomuldsgarn, se Garn.
Bomaldsplanten, forskjellige arter af slegten goay-
piuniy som horer til katostfamilien og særlig adskiller
sig fra katost ved at have kapsel med talrige frø, hvi<>
overflade er tæt besat med lange, hvide haar. De arter
gossypium, som især dyrkes for bomuldsudvindingens
skyld er g. herbaceum, barbadense og arboreum med
sine forskjellige kulturformer. G. herbacenm har været
dyrket i Ostindien og Arabien i over halvtredje tusen
aar og overførtes 1774 til Nordamerika; en af dens >-aric-
teter (g. religiosum) har gul frøuld («nanking>). Bomulds-
djrrkning finder sted overalt i troperne. Kapselen er tre-
et, femrummet, og naar den
springer op, danner alle de
til samme rum hørende frø
en ved de lange sammenfll-
trede haar sammenhængende
masse. De næsten kugle-
runde frø indeholder megen
fed olje, som udvindes af de
afskallede frø ved presning
og gaar i handelen under
navn af bomuldsfrø- el.,
cott onolje(s. d.). De pres-
sede frø, pressekagen, bruges
som kreaturfoder.
Bomuldsspinding, se
Spind ing.
Bomuldstøier fremstilles i en mængde arter og kvali-
teter. Om vævningen se Vævning. Benyttes bomu Id sam-
men med uld el. silke, kaldes tøiet halv uldent og
halv silke tøi. Lærredsvævedeb. kan være tætte,
halvaabne eller klare. Til tæt te b. hører lærred, kjole>
tøier og forklædetøier (flerfarvede), sirts (med paatr>^kt
farve), kambrik el. kammerdug af traad nr. 36 — 96 og
2 400—5 500 traade pr. 1 m. bredde, shirting af traad
nr. 16—60 og 1800—3 200 traade pr. 0.7 m. bredde.
Halvaabne eL klare b. er museliu, mull, linou.
batist. Gazevævede b. er tarlatan, tyll, bobbinet c^
canevas. Diagonalvævede b. er bomesie. croisc.
drill, mug og satin (s. d). Fløilsvævet b. (se Foil
kaldes manchesterfløil eller velveteen. Jaquardvævede
b. er damask og pike. Efterbehandling af b. efter væv-
ningen SC Appretur.
Bon [bo] (fl. bons), fr., anvisning (eg. bon potir, f*od
for et vist beløb), særlig paa statskassen eller statsbank
I Frankrige kom 1824 i brug bons du irésor, skatkarnmer-
anvisninger, udstedt af regjeringen med 3, 6 el. 12 maa-
neders betalingsfrist i tilfælde af forbigaaendc penge-
mangel i det øiemed at dække statens forpligtelser:
de var rentebærende og kunde endosseres. Lignende
Bomuldskapsel.
hed: (ogs. pl) Børoinelighed ; høflig-
hed.
convene @ træde sammen;
Indkalde.
convenience @ passeiighed,
beleilighed; bekyemhed. con-
venient passende, egnet ; bekvem,
beleilig.
convenir (?) (å) onstoa: til-
komme; tiltale; (gram.) rette sig
elter; (de) blive enige om; Ind-
rømme, tikitaa.
convent (e) kloster.
conventicle^. conventicule
(?) m, konventikci.
conventioil (e) & (?) f, overens-
komst: konvent; (e) ogs. sammen-
koiltBt; (?) pl, bestemmelser; (ved-
tagen) forudsjctning.
conventlonal (e), conven-
tionnel (?) vedlaget ; konventlonel ;
® ogs. (m) konvents(medlem)-.
conventual @, conventnel
(?) klosterllg; @og». mnnk, nonne.
converge @. converger (^
løbc sammen til ett punkt.
conversable © selskabelig.
underholdende.
con versant® bevandret; l^em-
me (i).
coBversatlon ^ Jt (f i r. s^r •
Ule; (§) ogs. omgang.
converaamione ^ aoirfte.
OOn verse ^ konvvrsere; sai^-
kTem; (log. A mat.) omreodt sari-
ning).
converaer (^' anderboide «å^
(med); (mil.) s%in^
oon version ^ 4 f) r. for.nT>-
dring; omTeodelse; ftfinfaln^: «
1177
Bon— Banaparte
1178
gjældsforskrivninger kjendes i Belgien, Nederlandene,
England, Tyskland og Rusland.
Bon, Kap (arab. Ras Addar), Tunis' nordøstligste for-
bjerg, paa halvøen mellem Tunis- bugten og Hammamet-
bugten, under 37 ° o. br.
B5na (lat, flertal af bonum\ gods, formue. B. a c q u i-
s i t a, erhvervet gods ; b. adventitia, tilkommet gods ;
b. dotalia, medgift; b. bered i tar i a, arvegods; b.
i m m o b i 1 i a, urørligt gods ; b. m o b i 1 i a, rørligt gods,
løsøre; b. paraphernalia, gods, som hustruen be-
sidder ud over, hvad hun medbragte i egteskabet; b.
vacantia, herreløst gods.
Bona, se Bdne.
Bonaccl-Brunamo^ntl fbåna'tii'J, A 1 i n d a, f. Bonacci
(1842—), ital. digterindc, udgav 14 aar gl. sin første digt-
samling og har siden vundet stor anseelse med sine
fine, formfuldendtc vers.
Bona Déa (lat, «gode gudindeO* hos romerne en frugt-
barhedsgudinde, gift med (el. datter af) Faunus, ofte
kaldt Fauna eller identificeret Maia og Ops; hendes
tempel i Rom laa paa Aventinerhøien ; hendes hovedfest
feiredes i konsuls el. prætors hus under vestalindernes
medvirken; ingen mand maatte være tilstede.
Bona f ide, lat., i god tro, ærlig og oprigtig; bona
fides, god tro.
Bonalre [bånér]^ Vestindien, en af de smaa Antiller,
udenfor Venezuelas kyst, hører til nederlandsk Vestin-
dien. kolonien Curacao, 335 km.', GOOO indb. Kvægavl
og saltudvinding.
Bona'ld. 1. Louis Gabriel Ambroise, vicomte
de B. (1754—1840), fr. rom.-kat. filosof. Under revolu-
tionen flygtede han til Heidelberg, hvor han skrev sit
første betydelige verk: «Théorie du pouvoir politique
et religieux» (3 bd. 1796). Under Napoleon vendte han
til båge til Frankrige og ledede en tid sammen med
Chateaubriand udgivelsen af det royalistiske tidsskrift:
c.Mcrcure de France». Under Bourbonerne blev han be-
troet vigtige embeder og blev pair og vicomte. 1830
vægrede han sig ved at aflægge ed til det nye dynasti
og tråk sig tilbage til sit gods, hvor han døde. B. er
en a f de betydeligste repræsentanter for den kirkelige
og politiske reaktion. Hans samlede skrifter udkom i
Paris 1859 (3 bd.). [Se Victor de Bonald, «De la vie et
des écrits du vicomte de B.>, 2 udg. 1853.] — 2. Louis
Jacques Maurice de B. (1787—1870), foreg.s søn,
blev 1839 erkebiskop af Lyon og 1841 kardinal.
Bona offllcia kaldes i folkeretten en mægling, som
en eller flere udenforstaaende stater foretager i en op-
staact strid mellem to magter. — I den paa freds-
kongressen i Haag i 1899 vedtagne overen.skomst om
fredelig bilæggelse af Internationale stridigheder, der er
tiltraadt af de fleste stater (hvoriblandt ogsaa Norge),
findcs bl. a. bestemmelser om b. o. Retten til at tilbyde
saadan skal tilkomme de udenfor striden staaende par-
ter endog under fiendtlighedernes gang, og udøvelsen
nf denne ret kan aldrig af en af de tvistende parter
betrngtcs som en lidet venligsindet handling. — Hvor
omstændighederne tillader det, har signaturmagterne
vedtaget at anbefale anvendelse af en særlig form af
mægling. I tilfælde af en alvorlig uenighed, som truer
freden, vælger de stridende parter hver en magt, som
con vert— oonvolnté
skal træde i forbindelse med den paa den anden side
valgte i hensigt at hindre et brud paa det fredelige for-
hold. «Saalænge dette opdrag, hvis tidsudstrækning i
mangel af modsat bestemmelse ikke kan overskride 30
dage, varer, skal de tvistende stater ophørc med enhver
direkte forbindelse ang. striden, og denne betragtes som
udelukkende henskudt under de mæglende parter» (art. 8).
Bonaparte (Buonaparte). l.CarloMaria(l 746—85),
korsikansk adelsmand og sagfører. Efter i nogen tid at
have tilhørt det korsikanske uafhængighedsparti (Paoli)
anerkjendte han 1769 det franske herredømme. Virkede
utrættelig for at skaffe sine børn stipendier og stillinger
i Frankrige og støttedes heri af sin energiske hustru
2. Maria Letizia B., f. Ramolino (1750—1836, gift
1764), der tilhørte en gammel, ganske velhavende korsi-
kansk adelsslegt. Hun var en dygtig kvinde, som satte
alt ind paa at sikre sine mange (8) børns fremtid. Re-
volutionen aabnede dem uventede udsigter, men en tid
saa det alligevel meget mørkt ud. 1793 maatte hun flygte
fra Korsika, fordi familien havde svigtet uaf hængigheds-
partiet. En tid levede hun i den yderste fattigdom i
Toulon og Marseille, indtil den næstældste søns glimrende
karriere skabte hende gode livsvilkaar. 1796 flyttede
hun til Paris og levede her i 18 aar som interesseret,
men aldrig blændet iagttagerske af sønnens eventyrlige
livsløb. Omgivet af al mulig pragt («Madame Mere»,
keisermoder) bevarede hun selv sine gamle tarvelige livs-
vaner og sparede, hvad hun kunde, af sine store ind-
tægter. «Hvem ved, om jeg ikke en gang bliver nødt
til at give alle disse konger brødet.» 1814 drog hun
til Rom, derfra til Elba, hvor Napoleon drøftede sine
undvigelsesplaner med hende. Efter Waterloo drog hun
igjen til Rom. Hendes sidste aar var triste. Flere af
hendes børn og børnebørn døde, hun selv blev lam og
næsten blind, inden hun døde, over 85 aar gl. Børn:
3. Joseph B. (1768—1844). Gik paa skole i Autun og
tænkte paa at blive officer, da faderens død i 1785
nødte ham, den ældste søn, til at vende hjem til Korsika
for at hjæipe moderen og de mange søskende. 1 en
fart fik han en juridisk . eksamen og nedsatte sig som
sagfører i Bastia. 1793 maatte hele familien paa grund
af brud med patrioterne og deres leder Paoli flygte til
Frankrige, hvor de i nogen tid led nød, indtil forbin-
delser med ledende mænd i Frankrige (f. eks. Robes-
pierres broder) bragte dem bedre kaar. Napoleon blev
general. Joseph egtede i 1794 Julie Clary, datter af en
rig kjøbmand i Marseille. Robespierres fald bragte Na-
poleon i nød, saa han maatte ty til sin rigt gifte broder,
«det heldige bæst». Snart vendtes forholdet dog om;
Joseph modtog støtte og stillinger af sin yngre broder.
Han blev medlem af de yngres raad, men spillede i be-
gyndelsen ingen rolle, levede helst paa et gods, han havde
kjøbt nær ved Paris, men fulgte omhyggelig begiven-
hederne og underholdt en fortrolig og hemmelig brev-
veksling med Napoleon, medens denne var i Ægypten.
Brumaire-statskupets heldige udfald skyldtes for en stor
del Joseph. I de følgende aar deltog han i flere diploma-
tiske arbeider (freden i Luneville, konkordatet, freden i
Amiens). Han udnævntes til tronarving for det tilfælde,
at Napoleon skulde dø barnløs. 1806 blev han konge i
Nea pel, hvor han tildels vandt aristokratiet ved sin elsk-
of{s. ombytning, omvendt sætning.
eonvert @. eonvertlr ^ for-
vandle, forandre; omvende : (o^ ogs.
omvende sig, forvandles ; omvendt ;
<X) ogs. omsætte, veksle.
cofivez ^, convexe (t) kon-
veks. coB vexité ® r. eon vexlty
«• konwksltet; éi ogs. konveks
letfrme.
convey @ transportere; over-
drage : meddele, conveyance
transpoiiCmiddel): overdmgelses-
dokument. conveyancer doku-
mentopsÆtter. COflveyer over-
bringer, befordrer.
COnvlot (e) overføre; (strafV
f»Ide: strafTnngc.
ooiivlctlon (e) & (?) f. overbevis-
ning; @ ogs. overførelse, (straf)-
fseldelse.
COnvlctlsin @ deportatlons-
systemct.
'con vier ® Invitere; tilskynde.
COnvlnce (e) overbevise.
con vi ve (fj m ft r. gjest.
convivial © selskabellg.
convooation ® & (?) f, sam-
men-. Indkaldelse ; (e) spee. (preste)-
m«de: unlversitetssenat (Oxford).
coavoilDm. konvoi; tog. con-
volement m. konvoiering.
convoiter ® begjære, attraa
convoitiae f. attraa.
COnvoke (§ sammenknlde.
convolnté® spiral form lg. con
volute(d) £) sammenrullet, con
VOlution @ sanraienrulling; vin
ding, fold.
eoBvolvule— coopery
1179
Bonaparte
1180
værdighed og sin gavmildhed, men hvor hans slilHng
dog stadig var utryg, og li vor der næsten uophørlig Isjæm-
pedes mellem de franske tropper og de indfødte, saa lan-
det lcd, uden at Josephs mange liberale og humane love
hjalp videre. 1808 kaldte Napoleon ham tii konge i Spa-
nien ; Nea pel overlodcs Murat, og franske soldater banede
Joseph vei til Madrid. Han var dog kun skyggekonge;
de franske generaler lystrede bare Napoleons ordrer» og
uden den franske hær vilde hans stilling have været ganske
uholdbar. Overalt reiste den af prester og munke opfana-
tisercde befolkning sig mod det franske herredømme, og
da de franske tropper i 1813 fik andet at gjøre, maatte
Joseph forlade Spanien. Efter Waterloo drog Joseph til
Nordamerika, hvor han, formuende som han var, tog
ophold paa Moreaus tidligere eiendom i Delaware. Efter
hertugen af Reichstadts (Napoleon II) død 1832 optraadte
han som prætendent og opholdt sig nogle aar i England.
De sidste aar af sit liv boede han i Italien. 1862 blev
hans lig ført til Invalidekirken i Paris. Memoirer. —
4. Napoleon B., se Napoleon. — 5. Lucien B.
(1775—1840). Skolegang i Autun og Brienne. 1795 ved
Napoleons hjælp krigskommissær i Nederlandene og paa
Korsika. 1798 medlem af de yngres raad. Han og Jo-
seph B. arbeidede her for Napoleons planer. 1799 for-
mand for forsamlingen. 18 brumaire var det L. B.s
koldblodige og snarraadige optræden, der afgjorde stats-
kupets heldige forlob. Da han ikke kunde bringe den
oprørte og forbitrede forsamling til ro, forlod han salen,
ilede hen til de udenfor forsamlede soldater og opfor-
drede dem til at komme sin general (Napoleon), som
man vilde myrde, til hjælp. Ved denne overrumpling
opnaaede han soldaternes indgriben og statskupets gjen-
nemførelse. Var senere ivrig for æreslegionens oprettelse
og for konkordatet med paven, men vakte Napoleons
vrede, da han 1802 efter sin første hustrus død afslog
at egte en ham af førstekonsulen foreslaaet fyrstinde og
i stedet giftede sig med en borgerlig født kvindc. I
1807 afslog han tilbudet om at blive konge i Spanien,
da dette forudsatte, at han lod sig skille fra sin hustru,
og forholdet til keiseren blev efterhaanden saa spændt,
at L. B. 1810 besluttede at flygte til Amerika. Paa
flugten blev han opsnappet af en engelsk krydser og
ført i engelsk krigsfangenskab. Han blev først fri 1814,
og efter et kort ophold i Rom drog han, efter Napoleons
flugt fra Elba, til Paris, hvor han blev medlem af pairs-
kammeret. Efter Waterloo raadede han forgjæves Na-
poleon til at opløse kamrene og gribe diktaturet og
forsøgte efter Napoleons tronfrasigelse at faa kongen af
Rom udraabt til keiser og selv at blive formynder og
regent. Paa tilbagereisen til Rom 1815 blev han i Turin
fængslet af en østerrigsk general, men blev paa pavens
bøn snart igjen løsladt. Levede senere mest i Italien.
Arkæolog og forfatter. Memoirer. —^6. Marie Anne
Elisa B. (1777—1820). Opdraget i Saint-Cyr. Under
familiens trængselsaar i Sydfrankrige blev hun forlovet
med en fattig og evneløs korsikansk officer, Fclice Bac-
ciochi (s. d.), som hun, imod Napoleons ønske, ogsaa
giftede sig med 1797. Samlede under konsulatet en
kreds af forfattere og kunstnere i sit hjem. 1805 fyrst-
inde af Lucca og Piombiuo, som hun st3rrede med dyg-
tighed. Hendes evner og hendes lette seder skaffede
hende tilnavnet Luccas Semiramis. 1809 storfaertuginde
af Toscana. Levede efter 1814 i Bologna og Triest. —
7. Louis (Ludvig) B. (1778— 1846). Kom 1793 til Frank-
rige og blev uddannet til ofQcer. Tidlige udsvæ\'eher
undergravedc hans helbred og handlekraft Kan ugjeme
modtog han 1806 den hollandske kongekrone. Med ikke
ringe iver og dygtighed søgte han at gjennemføre prak-
tiske reformer (kriminal- og civillovbog, vegt og maal
efter fransk mønster), men fastlandssperringen ødelagde
landets velstand, og Napoleons krav paa store rustninger
forværrede yderligere tilstanden. Ludvig blev mere og
mere utilfreds med forholdene og Napoleon mere og
mere forbitret over lempelser i fastlandssperringen. 1810
nedlagde Ludvig regjeringen, indsatte sin hustru Hor-
tense, f. Beauhamais, Napoleons steddatter, til regent-
inde i sin umyndige søns navn og forlod saa landet
Levede senere mest i Italien optaget af historisk for-
fattervirks^omhed. Negtede 1815 at modtage pairs\'ærdig-
heden af Napoleon. Hans egteskab med Hortense var
ulykkeligt Skilsmisse 1815. Blandt hans historiske
arbeider maa især fremhæves et verk om Hollands hi-
storie og statsforfatning i 3 bind, der udkom 1820, og
flere skrifter om Napoleons historie (bl. a. et modskrifl
mod Walter Scott). Hortense fødte Ludvig 3 senner,
af hvilke den yngste var Napoleon III (s. d.). — 8.
(Carlotta) Marie Pauline B. (1780— 1825), forlod
med dep øvrige familie Korsika 1793. Efter trængsels-
tiden 1793—95 begyndte beilere at melde sig til deo
unge Napoleon Bonapartes straalende skjønne søster,
saaledes Napoleons tidligere velynder Fréron, hvem ogsaa
Pauline var forelsket i. Napoleon modsatte sig dette
egteskab, og i 1797 forlovedes Pauline med general
Duphat, der imidlertid blev myrdet i Rom kort efter.
Skjøn og letfærdig trøstede Pauline sig snart over denne
nye sorg og egtede i Paris i 1801 general Leclerc, der
døde allerede 1802. 1803 egtede hun Camillo Borghese,
af gammel romersk adel, men egteskabet opløstes snart.
I Rom stod hun (nøgen) model for Ganova (Venus
victrix). Hun var Napoleons yndlingssøster. 1814 stil-
lede hun alt, hvad hun eiede, til hans raadighed og
fulgte ham til Elba. Før Waterloo gav hun ham sine
juveler, som man bagefter fandt i hans vogn. Hun døde
i Florens. — 9. Marie Annunziata Caroline 8.
(1782—1839). Egtede i 1800 general Murat, der i 1806
blev storhertug af Berg-Cleve og i 1808 konge af Nea pel.
Hun var sin mand fuldstændig overlegen. Den oster-
rigske minister Metternich, der 1806—09 var gesandt i
Paris, var meget ind tåget i hende og forsøgte paa Wiener-
kongressen at frelse Murats kongestilling, men forgjæves.
Efter 1815 levede Caroline i omegnen af Triest. — 10.
Jérdme B. (1784—1860). Uddannet i Franknge til
sjøofficer. Deltog i flere sjøtogter og 1806—07 i krigen
mod Preussen. 1807 konge af Westfalen. Lod sig efter
Napoleons ønske 1806 skille fra sin hustru Elisabeths f.
Patterson, datter af en nordamerikansk kjøbmand, og
egtede 1807 en wQrtembergsk prinsesse. Som regent
var han magelig, uden interesse fbr stort andet end sine
fornøielser. Deltog uden hæder i felttogene 1809 og
1812—13. Efter 1815 levede J. B. dels i Østerrige, dels i
Italien og længtes efter at faa komme tilbage til Franknge.
Ludvig Filips regjering tillod det endelig i 1847. Efter
convolvttle (D m, convol-
volua @ & © m. (bot.) vindel.
convoquer ® ind-, sammen-
kalde.
convoy ®, convoyer (?) kon-
voiere, eskortere ; @ ogs. ledsagelse ;
tilførselstransport : eskorte.
convulae (e). convulter (T)
samnientmkke krampaglig; (c) ogs.
ryste.
convuUif ®, convnlaive @
krampagtig.
convulBion (g) A ® f, krampc-
trseknlng: @ flg. rystelse, br>'d-
nlng.
COny de) kanin.
COO (e) kurre.
cooey (e) hauke; houking.
cook (^ koge; Inge mad; kok-
(ke). cookery madstel, kjøkken.
cool @ Kjølig, sval : koldblodig;
flot. freidig: lOøIighed; (ar)10»I«<B).
COOlie @ indisk flauer.
cool nesa @ lO«Ugtied; kold-
blodigbed: flotlied, nvidigbcd.
COOm ©gammel snuirelse; kul-
støv. sod.
coop ® hønsebor; Indcatænge,
-slutte.
Cooper © bødker; lagge (kar).
oo*operAiit ^ "TT'*"**'^*" *'
samvirke: medvirke.
ocM>porstrar
r d deitagcer.
medarbeider; ® ogs. mcdrirkcndr.
COOpératlf (g) aamvirkendc: t*i-
les, andela-. ooK>peniti«« r.
coopératfon (£) r,
medvirkning.
coopery © i
1181
Bonapard^ster— Bonde
1182
co-optmtlon -eopnlate
februarrevolutionen blev han guvernør for Invalidepaladset.
— 11. Louis Lucien 8.(1813—91), sprogforsker, ud-
gav 1857 en oversættelse af parablen om «saamanden»
i 72 europæfske sprog og dialekter. Speciel kjender af
baskisk. — 12. Roland B. (1858—), tog afsked som
ofBcer 1883; har senere foretaget forskjellige forsknings-
reiser bl. a. til Finmarken, hvor han har studeret lap-
pemes seder og skikke og skildret sine indtryk paa
engelsk i «Notes on the I^pps of Finmark > (1886).
Bonaparti'8ter, det parti, som ønsker dynastiet
Bonaparte i spidsen for Frankriges styrelse. Dets virk-
somhed, som sporedes straks efter 1814, muliggjorde
Napoleons triumftog gjennem Frankrige efter flugten
fra Elba 1815 og senere Napoleon II Fs keiserdømme.
Eller keiserprinsens død (1879) blev prins Napoleon (søn
af Jérdme Bonaparte) b.s chef. Hans demokratiske,
republikanske og antiklerikale sympatier har imidlertid
bragt splittelse i partiet, og de konservative og klerikale
Bonapartister har sluttet sig til hans søn Victor. Repu-
blikens voksende fasthed og styrke har dog trængt hele
den bonapartistiske bevcegelse sterkt tilbage, og siden
Boulangers dage har den ingen betydning havt.
Bonaventura (1221-74), Franciskanerordenens ypper-
ste teolog, traadte omkr. 1238 ind i den hellige Frans*
orden og vandt snart et anseet navn ved sin ydmyghed, nid-
kjærhed og sine glimrende evner. Blev senere lærer
ved høiskolen i Paris og 1257 sin ordens general, 1273
kardinal og biskop af Albano. 1274 var han tilstede
paa unionskoncilet i Lyon, men døde under dette.
1482 blev han kanoniseret som helgen og 1587 optaget
i de store kirkelæreres tal. Eftertiden hædrede ham
med tilnavnet doctor seraphicus. I sin teologi forener
B. skolastisk lærdom med mystisk fromhed og asketisk
iver. Gjentagne gange forsvarede han med pennen sin
orden og Igæmpede ligeledes for mariaandagterne, cøH-
batet og andre yndlingslærdomme. Blandt hans skrifter
er, foruden hans dogmatik, «Breviloquium», navnlig en
levnetsbeskrivelse af den hellige Frans blevet berømt.
Bonchatnp [bdiå'], Charles Melchior Arthur,
marki af (1760—93), fr. ofQcer. Deltog i den nord-
amerikanske frihedskrig. Var kaptein i den franske hær
ved revolutionens udbrud. Streng royalist. Deltog i
Vendée-kampene mod revolutionen og faldt i en blodig
kamp ved Chollet.
Boncompagnl ['pa'fii]y Bal d ar csso (1821—94), ital.
matematiker af familien Piombino. Han har gjort sig
fortjent ved uden pekuniær fordel at udgive ældre
matematiske forfatteres verker og ved sine matematisk-
historiske undersøgelser.
Bond [bånd], 1. George Phillips B. (1826—65),
amer. astroqom, søn af nedenst., opdagede 1848 paa
observatoriet i Cambridge (Mass.) Saturns 7de maane
(Hyperion) og 1850 den mørke Satum-ring (Crépe-ringen),
ligesom det her første gang lykkedes at fotografere en
dobbeltstjerne. — 2.WilliamC ranch B.(l 790-1 859),
ligeledes bekjendt amer. astronom, var første direktør
ved ovennævnte observatorium, kaldt Harvard college
obscrvatory.
Bondalen, et vakkert dalføre, hvorigjennem der fører
offentltg kjørevei, som forbinder HjørundQord med Vol-
den og Ørsten i Søndmør. Pashøiden er 271 m.
Bonde (eg. den boende) betegner nu den almindelige
gaardbruger i modsætning til godseieren, kjøbstadsmanden
el. husmanden. I oldtiden tilhørte gaardbrugeren by-
samfundet, og først i den romerske keisertid, da al jor-
den samledes paa store godseieres hændcr, udviklede
der sig en egen akerdyrkende landbostand, de halvfrie
eller endog helt ufrie c o 1 o n i. Efter folkevandringen laa
ogsaa de frie germanske bønder under for stormændene,
blev disses fæstere og kom efterhaanden i et persouligt
og arveligt afhængighedsforhold til sine herrer, som de
maatte yde vilkaarlige afgifter og hoveri. I korstogs-
tiden (11—13 aarh.) fæstnedes afgifterne dog ved sed-
vanen og sank i værdi paa grund af prisstigningen.
Hoveriet erstattedes ofte af en pengeafgift, og de ufrie
akerdyrkere kjøbte sig friheden; men allerede i middel-
alderens slutning stansede fremgangen. Staten og gods-
eierne lagde i forening stedse større b3rrder paa bønderne»
og da disse gjorde oprør (i Frankrige 1358, i England
1381, i Tyskland omkr. 1500, særlig 1525), laa de over-
alt under for fyrster og adel. Derefter begyndte en vir-
kelig undcrkuelse. I det østlige Tyskland og i de slaviske
lande indførtes endog livegenskabet, en ny af hængigheds-
form, som lignede den gamle trældom. Først anden
halvdel af det 18 aarh. bragte atter nogcn fremgang.
Fysiokrateme i Frankrige (ved 1750) fremholdt aker-
brugets store økonomiske betydning, og det oplyste ene-
vælde søgte at skaffe bønderne større personlig fi*ihed
og udbrede selveiendom. Udenfor Danmark lykkedes
dette dog kun daarlig paa grund af godseiernes mod-
stand. Først den store revolution frigjorde helt bonde-
standen i Frankrige; i Preussen skede det samme under
Stein 1808, i de øvrige tyske lande efter 1848. I Rusland
ophævedes livegenskabet 1861 af Alexander II. En fra
den alm. afvigende udvikling foregik i England, hvor
jorden dreves af Me forpagtere, samt i Italien, hvor
den eiedes af byernes borgere. En fri selveiende bonde-
stand holdt sig kun i Schweiz, Tyrol, Holland, Ditmar-
sken samt i Norge og Sverige.
I Norden var b. i oldtiden et hædersnavn for enhver
fri mand. Over ham stod konger og høvdinger, dybt
under ham trællene. B. var paa en gang kriger og jord-
dyrker. Ogsaa leilændingerne var personlig frie. I alle
tre nordiske lande bidrog dog bl. a. trællenes frigjørelse
til at trykke bondestanden ned fra dens tidligere anseede
stilling, medens det kirkelige og verdslige storgods's ud-
vikling i middelalderen forøgede antallet af leilændinger
i Norge, navnlig vesten- og nordenljelds, hvor aristo-
kratiet var sterkest. De store godseieres forsøg paa at
skabe nye, større afgifter end den almindelige landskyld
modarbeidedes dog virksomt af lovgivningen. Samtidig
med denne ophobning af landets jord paa godseiernes
hænder skede en endnu sterkere under konge og kirke.
Ved den sorte død indtraadte i disse forhold forsaavidt
en forandring, som det voldsomt formindskede antal af
b. gjorde efterspørgselen efter leiejord liden, men om-
vendt efter leilændinger stor. Skjønt lovene ikke Igendte
livsfæste, blev dette nu i praksis almindeligt, da saavel
jorddrotten som leilændingen i regelen var bedst tjent
dermed. Ved de nye stænders udvikling i det 16 aarh.
øgedes dog atter trykket paa bondestanden, der klagede
høilydt over de nye stigende afgifter, som nu paalagdes
co-optatlon @, cooptatioii
® f. sapplerinøivalg.
co-ordinate @. coordonner
® sideordne: @ og^ sideordnet.
Ub) IcoordlOAt.
co-ordlnatioii @, coordlna-
tloa ® f. sidestilllng.
eop@lop. hoved: ^mcyllnder;
(slang) fakke. ftui.
eopain (£) m. (8lcoIe)lcaaierat.
COpartager ® dele imellem sig.
eope (^ bovedliedælcning; hvæl-
▼ing: Icorltaalie; (vb) Itappes.
copeau ® m, (iiøTDspaan.
Copenhagen ®, Copenhagne
(Z) igøbenhavn.
oophosia @ døThed.
eopie(?)f, af-, rensliiin; manu-
sliript; enerligning; aflrylc. C-
lettrea m, Icopibog.
eopler @ afblnlTer; plaglator;
lioplblyant.
COpler ® icnslcrive: slcrive af;
erierll^e, Icopiere.
copienz ^, ooplona (§) over-
flødig, rigelig.
COpiste ® afskriver; enerligner.
copper (e) kobber(dank. -lOedel.
(pl) -tøi); (slang) politikonstabel:
kobberforbude. copperaa Jern-
vitriol. Copper*head(zool.)lan8e-
slange : sydstatsven. COppcr-
worm pæleorm.
eoppice @ smaaskog. copse
smaaskog; beklippe, besl^iere.
copter (f) kime (med).
copula®. eopule®f, kopula.
bindeord.
copulate @ parre sig.
copuUtlf— coquetry
1183
Bonde— Bondekrtg
1184
den. Men ogsaa dennegang traadte lovgivningen hjæl-
pende til, og omsider naaede man til at opstille faste
regler for jordleien, som var lidet gunstige for jord-
drotterne (forordning af 5 febr. 1685). Disse begyndte
derfor at afhænde sit leilændingsgods, samtidig med
at krongodsets salg skabte en mængde nye selveiere.
Medens der saaledes endnu ved 1650 kun var ca. 10 —
12 000 odelsbønder mod 25—30 000 leiiændinger, var
ved 1750 selveierne i flertal. 1 vore dage er knapt Vto
af Norges jord dyrket af leilændinger. Denne eien-
dommelige udvikling har vcdligeholdt den n. b.s selv-
følelse og betydning i samfundet. I det 17 aarh. deltog
han i stændermøderne. Ved Eidsvoldsforfatningen fik
han den politiske magt. Bevidsthcden herom traadte
fra 1833 stedse sterkere frem i stortingets sammensæt-
ning og holdning. 1836 afskaffedes c landskatten» (en
grundbyrde); 1837 organiscredes det kommunale selv-
styre. Endelig har den almindelige vernepligts indførelse
1854 og andre love udslettet de sidstc spor af særbyrder
for b.-standen. Paa Norges senere politiske udvikling
har b. havt en bestemmende indflydelsc. Venstre-
partiet har i sin kjerne været et b.- parti. — Ogsaa i
Danmark laa bonden allerede i middclaldei*en tildels
under for aristokratiet, men bevarede dog en ret taalelig
stilling indtil henimod tidsrummets slutning (se navnlig
Joh.s Steenstrups skrifter). Vornedskabet indførtes i det
15 aarh. paa Sjælland ogsmaaøerne. Kristian ITs reformer
afskaffedes ved hans fald, og bøndernes egne forsøg paa at
frigjøre sig med vaabenmagt blev slaaet til jorden under
grevefeiden. I det 16—18 aarh. blev bondens kaar stadig
værre. Selveiendommen forsvandt næsten helt, og stavns-
baandet, som omfattede hele kongeriget, indførtes 1733.
Hoveriet øgedes vilkaarlig, og godseieren havde ret til
at tiltale og straffe bonden, endog korporlig (træhest
m. m.). Men efter Guldbergs fald indførtes store refor-
mer. Stavnsbaandet ophævedes 1788; hoveriet bortfaldt;
landsbyfællesskabet afskaffedes, og bønderne flyttede ud
til egne gaardc. Siden gik bondestanden raskt fremad.
Ved den alm. vernepligts og den fri forfatnings indførelse
(1848 og 1849) ophævedes ogsaa her al standsforskjel. —
I Sverige formaaedc aristokratiet trods flere forsøg
ikke at undertrykke bønderne, som efter reisningen
under Engelbrekt Engelbrektson mod Erik af Pommern
og unionen med Danmark kom til at spille en vigtig
politisk rolle. Saavcl Sturernc som Gustaf Vasa støttede
sig til den svenske bondcalmue, der altid var rede til
at kjæmpe mod de fremmede undertrykkere. Ogsaa paa
rigsdagen, hvor den mødte som rigets fjerde stand, af-
gjorde dens stemme ofte landets skjæbne. Ved forøgel-
sen af adelsgodset i det 17 aarh. syntes faren for, at
bonden skulde tabe sin frihed, vel ogsaa i Sverige nær,
men forsvandt fuldstændig ved Karl XVs reduktion.
Repræsentationsreformen 1866 ophævede endelig stands-
adskillelsen og forøgede bøndernes politiske indflydelse.
Bonde, sv. adelsslegt — 1. Tord B. (d. 1329), rigs-
raad. — 2. Karl Knutsson B., Sveriges konge (s. d.).
Slcgten deltes senere i en friherrelig og en grevelig
gren. — 3. Gustaf B. d. æ. (1620—67), statsmand.
Rigsraad 1653. var fredelig sindet og mod Karl X's
polske krig. Hans finansielle evner kom dog denne til
stor nytte. 1655 medlem af reduktionskollegiet, med
hvis formand Klås Fleming han dog var i strid. 1660
rigsskatmester og medlem af formynderstyrelsen. Hans
stræben gik ud paa fortsat reduktion, orden og spar-
somhed, samt ophjælp af landets næringsliv. Han
Vilde gjøre Sverige uafhængigt af udlandets subsidier
og bevare freden. Snart ødelagde imidlertid regjeringens
ødsle, hoiadelige tendenser resultaterne af hans virk-
somhed. Hele hans hushold ningsplan omstyrtedes. -
4. Gustaf B. d. y. (1682—1764), lærd, rigsraad, sønne-
søn af ovenn.; rigt dannet, bekjendt for sin uegennyttighed
og hæderlighed steg han hurtig. 1721 præsident i berg-
koUegiet, 1727 rigsraad. Han støttede trofast A. Hom
og delte hans fald 1739. I den første halvdel af 1740-
aarené, da hatternes magt vaklede, var der udsigt til en
politisk rolle for G., men han bøiede af. 1761 medlem
af huernes raad. Han har efterladt en række historiske
verker, hvoriblandt en skildring af Sveriges historie
under Ulrika Eleonora og Fredrik I. — 5. Gustaf
Tro] le- B. (1773 — 1855), hofmand og mæcen, sønneson
af ovenn., 1823 «ofverstekammarjunkare». Som indehaver
af Trolleholm i Skåne følede han navnet Trolle til sit
eget. Ivrig kunstven, der paa Såfstaholm i Sddermanland
skabte rige bog- og kunstsamlinger og gavmildt støttede
videnskab og kunst. — 6. Karl B. (1648—99, son
af Gustaf B. d. æ., 1674—78 sv. minister i Paris, med-
lem af reduktionskommissionen, 1695 kgl. raad. Deltog
i Ryswijk- kongressen. Afsluttede for sin død forbundet
mellem Sverige og England. — 7. Karl Karlson B.
(1850—), friherre, hofmand, politiker. Kom 1888 ind i
2det kammer. Er frihandler og medlem af det liberale
samlingsparti. Siden 1895 indehaver af Eriksbergs fidei-
kommis. Har udg. flere hist. skrifter, bl. a. Hedvig
Elisabet Charlottas bekjendte «Dagbok». B. er ogsaa
censor ved Dramatiska teatem.
Bondefred benævnes de overenskomster, der særlig
under krigene i det 16 og 17 aarh. sluttedes mellem
bønderne i de nordiske rigers grænselandskaber, og hvor-
ved de gjensidig sikrede hinanden fred og venskabelig
samfærdsel trods krigstilstanden. Saadanne overens-
komster blev oprettet mellem norske og svenske bønder
saavel under Kristian 2 (1519) som senere under syv-
aarskrigen (1563—70) og krigen 1643—46. maaske o(^a
under Kalmarkrigen (161 1—13). Mellem Skåne og Halland
sluttedes en bondefred endnu saa sent som i 1676.
Bondegaard, se Bygningskunst.
Bondehelgen (benævnelsen skyldes L. L. Daae ' er en
hellig mand, som ikke har vundet historisk betydning,
men som af al muen i en enkelt eller i flere bygder er
blevet anseet for hellig, og hvis dage maaske endog er
ihukommet ved messe i en og anden kirke. De af
disse helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme
i Telemarken (se Besse paa Knaben).
Bondekrig kaldes alm. den store tyske bondeopstand
1525. 1 Tyskland havde der siden korstogstidcn været
en jevn opgang i bøndernes kaar, men henimod slat
ningen af 15 aarh. indtraadte en stansning. Adelen
forøgede sine fordringer, og den voksende fyrstemagt
forsterkede skattetrykket. Dette fremkaldte overalt en
voksende gjæring, som gav sig luft i spredte opstande
Luthers fremtræden forøgede gjæringen, bønderne læste
i bibelen og forlangte, idet de støttede sig til den heliis'^
copulatif (?). copulative ^)
binde-; (e) ogs. bindeord.
copulåtion @ & (?) r. parrinf;.
samleie.
COp-waste e; spoIenfTald.
COpy :e)nrskrlfl; nftrjlc, ekscm-
plnr; fonkrin: ninn\iskript; kon-
cept(pDptr); nrskrive ; kopiere, efler-
llKne. c.-head rorskrin. c.-hold
lellændlngeforhoid. -gods. c.-hol-
I der lellændlng. COpylSt kopist;
I afskriver; plagiator. copyright
(sikre sig ved) Torlagsret.
coq (jf) m, hane; han af Tugle;
sklbskok C.-å-1'åne pølsesnnk.
coque (?) r, (egge-, nøddehkal:
kapsel; skrog; lok; slølTe; knude.
eoquellcot (?) m, valmue.
coqueliner (f) gale.
coqaelourde (?) r, (bot.) ko-
bjelde.
coqueluche (?) r. yndling: ene
hnne i kurven ; (zool.) sivspurvhan;
kighoste.
coquemolle (?) r, krakmandel.
coq uer (?) angi ve, melde.
coqueret ® ra. Jodekirsebær.
coqnerlco (?) (m). kykeliky.
coquerle ® f. sklbskjøkken.
eoquet ;?:•, eoqaeter f kokn
tere. lefle (for).
ooqnet ®, eoqnettish e Ln-
ket; nydelig, fiks; ^m. kokrt fyr
ooquette e) A (^ r, kuke«tc. <
ogs. botanlserkaaae.
coquetierr, m, egge-. Q«rkr«-
handler: eggeglas.
coquetry @. eoqnetterie f
f. koketteri : ^ ogs. elcfance, sma.
1185
Bondepraktlka— Bonheur
1186
skrift, at behandles som frie; ved deltagelsen i krigene
hnvde mange bønder som landsknegte lært vaabenbrug
og eggede, naar de vendte hjem, sine standsfæller til
at af kaste sit aag. 1.525 udbrød hovedopstanden i
Algau i Sydbayern. Adskillige adclsmænd og de mindre
stæder gjorde fælles sag med bønderne, der opstillede
sine fordringer i 12 artikler. Opstanden bredte sig
hurtig til hele Sydtyskland, og da den fanatiske sværmer
Thomas iMunzer blev bøndernes leder, antog den en
voldsommere karakter. Han prækede udryddelse af
adelen og fér frem med mord og brand mod enhver,
som ikke vilde lyde ham. I denne skikkelse maatte
bevægelsen fremkalde rædsel og afsky. Luther, der først
havde raadet til at imødekomme bøndernes fordringer,
blev bange for, at reformationen skulde faa skyld for
bøndernes udskeielser, og opfordrede fyrsterne til at
«slaa bønderne ned som gale hunde». Fyrsterne behøvede
ingen opfordring. Kurfyrst Johan af Sachsen, landgrev
Filip af Hessen o. a. havde samlet en hær af krigs-
vaiite landsknegte, med hvilken de 15 mai 1525 angreb
Miinzer ved Frankenhausen og vandt en let seier. Munzer
selv blev fanget, lagt paa pinebænken og henrettet. Ogsaa
i Elsass og Schwaben bukkede bønderne under for fyr-
sterne, og overalt tog disse en frygtelig hevn. Henret-
telser, piskning, udredelse af svære brandskatter blev
de overvundne bønders lod. [Litt.: Zimmermann, <AIlg.
(ieschichte des grøssen Bauernkrieges».}
Bondepraktlka^ i de gamle almanakker rimede eller
urimede raad og anvisninger for bonden, med tilføielse
af veirtegn, merkedage i denne henseende, veir- og høst-
spaadomme, f eks.: «Thorres tø giver frossent korn og
raaddent hø>, «Mathis (24 feb.) byder is; er der ingen
is, gjør han is>, cVettnætt (17 okt.) maa du vente mig
.sneen), fyribod (28 okt.) kommer jeg vist; kommer jeg
ikke før helgemes (1 nov.), da bøier jeg bar og kvist» o.s.v.
Bonderet er betegnelsen for den norske landbefolk-
nings sedvaneret overhovedet, og desudeu for den nye
selvstændige gren af retsvidenskaben, som har disse rets-
regler til gnindlag. Prof. Absalon Taranger er den første,
som har begyndt et systematisk studium af vore bønders
eiendommelige retsliv, og han har fastslaaet navnet b.
[bønderne selv bruger paa flere steder navnet «heimerett».
Se ogsaa Leiekreaturer, Lotbrug og Skaplag.)
Bondesen, Ingvor Andreas Nicolai (1844—), d.
forfatter og skolemand, debuterede 1877 med den hi-
storiske fortælling «Styrismanden og hans brud», og
det meste af hans følgende produktion behandler enten
historiske emner eller bøndernes liv i nutiden; hans
betydeligste bog er «Skovstrup folk» (1885). B. fortæller
livfuldt, friskt og naturlig og med et vist folkeligt lune.
Bondeson, August Leonard (1854—1907), sv. for-
fatter, læge i GOteborg, har skrevet viser, især i sin
hjemegns dialekt (hallandsk), og forfattet flere fortællin-
ger, som viser humor og en betydelig evne til <at træffe
sømmet paa hodet». Høiest naar han i «Skollårare John
Chronschougs memoarer» (2 bd., 1897, 1904), hvor han
med kostelig naivetet lader denne fortælle sine oplevelser.
Bondevenbevægelsen i Norge indlededes af Jaabæk
ved stiftelsen af organisationen « Bondeven nerne» (1865)
med hovedsæde i Mandal og talrige forgreninger udover
det hele land. Jaabæk var selv formand. Bevægelsen
eoqueur-corde
gik især ud paa at udjevne klasseforskjellen, at mod-
arbeide embedsmandsstyret og < pengearistokratiet».
Dens slagord var «sparsomhed i statshusholdningen» :
embedernes antal skulde forringes, gagerne sættes ned
o. s. v. 1 politisk henseende krævedes en sterkt udvidet,
omend ingen almindelig stemmeret. Bevægelsens organ var
Jaabæks blad «Folketidende», hvis nærgaaende kritik
var meget frygtet. Efterhaanden gik bondevennerne op
i venstrepartiet, hvis leder var Johan Sverdrup.
Bondevennemes selskab, d. selskab, stiftet 1846
med det formaal at virke for bondestandens emanci-
patiou og borgerlige ligestillethed med de andre sam-
fundsklasser. Fik i den grundlovgi vende rigsforsamling
(1849) stor indflydelse paa grundlovens karakter og spillede
i 1850-aarene en stor rolle paa rigsdagen. men opløstes
lidt efter lidt i slutn. af 1860 aarene.
Bondhlisbrsen, en vakker arm af Folgefonnen paa
dennes vestside op for Sundal ved Maurangerfjorden.
Bondone, Giotto di, se Giotto.
Bdne el. B o n a (Hippona). 1 . Nordvest-Afrika, vigtig sjo-
handelsstad i Algerie, depart. Constantinc, ved bugten af
samme navn, med 36 993 indb. (1901). Er Algeries ven-
ligste og mest europæiske by, omgivet af velstelte haver
og vinbjerge. Har en af Middelhavets bedste havne med
udførsel af produkter fra det østlige Constantine, hvortil
jernbane. 2 km. i sydvest ruiner af den fønikiske by
Hippo, senere Numider-kongen Masinissa*s residens Hippo
Regius, i den rom. keisertid sæde for prokonsul og biskop
(Augustin). Ødelagt i 7 aarh. Fransk 1832. 2. Se Bon i.
Bone er at gi ve træ en politur med voks. An-
vendes især ved de saakaldle parketgulve, som efter at
være renskuret og godt tørret indgnides med bone-
voks (blanding af smeltet voks og terpen ti nolje) el.
vokssæbe. Glansen frembringes med en børste.
Boner, Ulrich (i det 14 aarh.), schweizisk forfatter,
munk, har skrevet en samling klare og muntre fabler,
«Der Edelstein», som blev trykt i Bamberg 1461 og er
den første trykte tyske bog.
Boness, se B o r r o w s t o u n n e s s.
BonghI [bo'ngiJ, Ruggero (1828—95), ilal. videnskabs-
mand og politiker. 1848 i diplomatisk tjeneste i Hom
og dercfter i Firenze, men
landsforvist som liberal
1849. 1 Sardinien i berø-
ring med Manzoni og op-
taget af græske studier.
1859 prof. i Milano; fra
nu af næsten uafbrudt
til 1890 sæde i deputeret-
kammeret. 1871 til Neapel,
redaktør af «Unita nazio-
nale». Tilhørte det gam-
melliberale parti; 1874 —
76 undervisningsminister.
1891 forsæde paa freds-
kongressen i Rom. Af
hans store, forskjellig-
artede forfatterskab kan
nævnes «Storia di Roma».
Bonheur/^frd/iøV/, Rosa
(1822—99), fr. dyremaler-
Hosa Bonheur.
coqueur (f) m, angiver, spion.
coquillade ^j r, toplerke.
coq nil lage (f) m, musling ; kon-
kylie.
coqnilleØ r. konkylie: (snegle)-
hiis: skal; (stuing i) skjæl: støbe-
skal, kugleform. coquliller m.
konkvliesamllng: muslingbnnke.
coquin d) (m), coqulne (D.
slyngel, tøs: skoier; slyngelagtig.
COquinerie f. slyngelngtlghed.
cor (f) m. (vn]d)horn(ist^; ligtorn;
takke (pan hjort).
corali ® m. coral (?) koral.
coralller ® skrige (ravn).
corafUeur ® m, koralflsker-
(baad).
corban @ fattigbøsse.
COrbeau (f) m. ravn: (tilsjøs)
38 — lllustrcret norsk konversalionsleksikon. I.
entrebro ; udkraget sten ; sortklædt
munk.
Corbeille®r. kurv; brudegave
itn brudgom), corbeillée r. kur>-
Aild.
COrbel @ (ark.) akantuskur%';
bjelkehoved ; nische : udkrage (sten).
corbillard (?) m. ligvogn.
COrbillon (fl m, Ilden kurr;
I (tilsjøs) brødbakke; slags panteleg.
corbln (?) m: canne (D å c.
kr>'kkrstok.
corblne (£) r. sortkraake.
cord (?) snor; Tavnived); lokke-
middel: (vb) snare; Tavnsætte.
cordage (^&®f. snorer, taug-
(verk): (f) ogs. Tavnssetning.
COrde ® r, strikke, taug; (ten-
nis)net; Tavn (ved); itobnks)rul;
traad (i klæde); (bue)streng.
1187
cordeau— coiiandre
inde. Hendes dyr i landskaber er malt med mandig kraft.
Som de øvrige efterfølgere af dyremaleren Troyon naar
hun dog ikke op mod denne. Hendes billeder har vundet
et stort publikum og har særlig fundet kjøbere i Amerika.
Boni, Celebes, fyrstendømme under Nederlandenes
overhøihed paa halvøcn v. f. bugten ved B., 9 750 km.*,
70 000 indb.
Bonifaclo [-fa'tSd], Korsika, kystby nær øens sydspids,
4000 indb. God, men ikke let tilgjængelig havn. Østers-
og koralfangst. Anlagt 830 af Bonifacius fra Pisa. —
B.-strædet (Bocche di B.), sundet mellem Korsika og
Sardinicn, i oldtiden Taphros (grav), et tilnavn opstaaet i
3 aarh. e. Kr. Fretum Gallicum har ikke naaet synderlig
udbredelse. Paa det smaleste 11 km. bredt. Flere øer
og mange skjær i farvandet.
Bonrøclus, paver. B. 1, 418-22. — B. II, 530-
32. — B. ni, 607. — B, IV, 608—15. — B. V, 619—25.
— B. VI, 896. — B. VII, 974; 984—85. — B. VIII, 1294
— 1303, hed opr. Benedikt Gaetani. Som pave greb han
med myndig haand ind i de politiske stridigheder ikke
blot i Italien, men i hele Europa. I striden mellem
den danske konge Erik Menved og erkebiskopen Jens
Grand stillede han sig paa dennes side og idømte kongen
en betydelig pengebod, som dog blev adskillig nedsat.
Derimod fik hans strid med Filip den smukke af Frankrige
for paven skjæbnesvangrQ følger. Trods pavens protest
havde kongen begyndt at paalæggc geistligheden skat.
Tilsidst besluttede B. at lyse kongen i ban, men blev
forinden 7 sep. 1303 overfaldt i Anagni af kongens
partifæller og i to dage holdt fangen paa sit slot. Faa
uger efter døde han af græm meise herover. Denne
strid blev vendepunktet i den staaende middelalderske
rivalisation mellem pavemagt og fyrstemagt. For den
kanoniske rcts udvikling har B. havt betydning ved at
udarbeide den saakaldte liber sexius. Ligeledes har han
lagt grunden til Roms berømte universitet: Sapienza.
— B. IX, 1389—1404, hed opr. Peter Tomacelli. Sam-
tidig med ham var Clemens VII pave i Avignon, og
B. IX forsøgte forgjæves at faa skismaet hævet. Ved
sin havesyge, ncpotisme og handel med jubilæumsaflad
bevirkede han, at uviljen mod pavedømmet steg i vide
kredse.
Bonlfactus, Clemens, pseudonym for Asbjørnsen, P.C.
Bonlfatlus, Tysklands apostel, opr. Winfred el.
Wynfrith, f. i en angeisachsisk siegt mellem 675 og
683. B. blev tidlig munk og aabenbarede snart sine
store evner som prædikant og praktisk kirkeleder. Efter
et mislykket forsøg paa at missionere blandt friserne,
arbeidede han som pavelig missionær i Thuringen, blandt
friserne og i Hessen. 722 blev han bispeviet i Rom,
og optog derefter paany sin gjerning i Hessen, Thuringen
og Ba3'ern. Overalt hyggede han kirker og klostre og
søgte samtidig at føre de bestaaende kirker til lydighed
mod Rom. 732 blev han under et ophold i Rom erke-
biskop. Det lykkedes ham i hovedsagen at organisere
den tyske kirke. I slutningen af sit liv gjorde han to
missionsreiser til friserne. Paa den sidste af disse blev
han dræbt af hedningerne 5 juni 755.
Bonifazio dei Pi ta ti, kaldt B. 1 Veronese (Iste
halvdel af 16 aarh.), ital. maler af den venetianske skole.
Uddannet under paavirkning af Palmas og Giorgiones
Boni— Bontteiing
1188
verker. Han er blevet kaldt den venetianske skoles
mest «glimrende» kolorist (Morelli). Hans billeder med
bibelske motiver er i virkeligheden genrebilleder. der
fi-emstiller det samtidige rige venetianske liv. Hans
bedste billeder findes i akademiet i Venedig (f. eks.
«Den rige mand og Lazarus»). Et andet hovedverk er
«Moses optages af våndet» i Brera i Milano. — Den
nyere kritik (særlig Morelli) har tillagt flere billeder,
der gaar under hans navn, andre, yngre medlemmer af
familien B.: B. II Veronese (1497-1553) og B. III Vene*
ziano (1525—157?).
Bofllhgton [bå'ningUn], Richard Parkes (1801
— 28), eng. maler, er paavirket af Constable; var
elev af Gros og ven af Delacroix. I sine iandskabs-
akvareller fra Normandie, Picardie og senere fra Venedig,
hvori hans iagttagelse af lys, luft og himmel er gjengivet
i lyse, lette toner, viser ham som en fra kunstner. Hans
historiske scener kan i farvens lyskraft sidestilles med
Delacroix'. Saavel ved sin egen kunst som navnlig ved
at foranledige Constable og andre eng. nialere til at ud-
stille paa Salonen i Paris har han i kunsthistorien for-
tjenesten af at have foraarsaget den paavirkning af eng.
malerkunst paa den fr., der blev spiren til den vigtige
maleriske retning, som har faaet navn af «le paysage
intime» (Corot, Rousseau, Dupré o. s. v.).
Boninøeme, en liden vulkansk ørække i Stillehavet
s. for Japan, mellem 26° 30' og 27° 45' n. br., ialt
ikke 100 km.* af størrelse og med ca. 4 500 indb. Frugt-
bare, sukkerrør, indigo og sago er hovedprodukteme. Af
Vilde landdyr tindes der ikke andre end flaggermus og
nogle f ugle. — Japanerne brugte øerne fra slutten af 16
aarh. som forbryderkoloni, men opgav dem senere igjen.
Hollænderne Tasman og Quast var de første europæejne.
som besøgte dem. De blev senere annekterct først af
England, saa af Rusland, men engelskmændene opgav
sine rettigheder i 1861, da japanerne begyndte at sende
kolonister did, og fra 1876 er administrationen japansk.
Bdnts avibus (lat), «med gode fugle», under gunstige
varsler.
Boni't (orcynopsis pelamis), makrelfisk, i slegt med
tunfisken, findes hyppig i det Stille og det Indiske hav
samt i Atlanterhavets varme strøg; er undtagelsesvis
truffet i Kattegat. Rovfisk, der navnlig jager efler fl yve-
fiskene og springer op af våndet efter disse. Bliver 70
— 80 cm. lang.
Bonitéring. 1. (Landbrug.) Bedømmelse af jord-
hundens godhed, dens bonitet. At bonitere er
altsaa at dømme om godheden. Et jordstykkes værdi
bestemmes af dets bonitet og udstrækning, beli^enhed
m. m. Bedømmelsen af værdien kaldes vurdering
(taksation), og jordvurdering finder ofte sted og har
fundet sted fra de ældste tider. Saaledes iiyppig ved
salg eller overdragelse af jordeiendom, ligeledes altid
ved fastsættelse af jordens skatteevne, der bar fundet
sit udtryk ved dens skyldsætning. Men navnlig wd
udskiftning af jord finder en omhyggelig b. strd.
idet ethvert bestemt stykke jord, der er gjenstand f«>r
udskiftningen, af de dertil opnævnte skjønsmænd heti>
sættes til en bestemt klasse eller grad. Bedste slag^
jord henregnes til første klasse eller grad 1, de mindn.
gode gives graden 1.1, 1.2, 1.3 o. s. v. op til 100. Fak-
COrdean (?) m, (maaIc)snor.
corde(le)r (p tvlnde. sno.
cordelette (f) r, tynd snor.
COrdelier 05 m, ft^nciskaner-
(mnnk).
cordellne (f) r, cg. jnrc (paa tøl).
COrdelle (r) r. (tiliOøs) trækline.
corder (£) splnde (hamp. tobnk);
favns^Dtle. corderie f, reberbane.
cordial le &(?; hjertelig; hjerte-.
marestyrkende ; ni. styrkende mid-
del : Ilkor, cordlalité i^ f, cor-
diality (c) hjertelighed.
cordler (f) m. rebslager.
cordiform ø, cordiforme ®
hjerterormig.
COrdon (F) m, snor; (mil.) afsper-
ringslinje: rand (paa mynt), cor*
donner (t) dreie. sno.
cordonnerle ® r. skomager-
haandverk, -verksted.
cordonnier® m, cordwainer
V', skomager.
^ cordouan (fi m, cordovan @
korduan.
oorduroy @ slags tykt, sterkt
bomuldstøi.
core Cl Indre, kjerne<hus); (tele-
graO lednlntfstniad : lllg.> l^lcrlcrvxi
udtage ^eni«(has) af.
eorégeilce®r. medreømttk ib
corégent (2) m. eo-receat .
medrrgent
corellKionnalre ix. m. tr*^
telle.
corlace (f), coriaoeoaa «•
Iffideragtig. corlaelté (T f. s«t|;n v
coriandre ® m (boL) korUtkt»-'
1189
Bonitet— Bonnet
1190
coricide— corneter
torer, hvortil der nu tåges hensyn ved b. er: madjordens
beskaffenhed og dybde, undergrunden, heldningsforhol-
dene, beliggenheden m. m. — 2. (Skogbrug.) Ved b. af
skoggrund, der indgaar som led i forarbeiderne til en-
hver forstlig driftsplan eller som grundlag for skogeien-
dommes værdsættelse (ved kjøb og salg, i beskatnings-
og ekspropriationsøiemed), benyttes i regelen en b.s-skala
omfattende fem (undt. ti) bonitetsklasser : I — II— III —
IV— V eller 1— (0.9)— 0.8— (0.7)— 0.6— (0.5)— 0.4— (0.3)—
0.2 — (0.1). Den sidste betegnelse i tiendedele har den
fordel, at den let tillader en reduktion af de forskjellige
bonitetsklassers arealer til normalboniteten (1). Ved den
praktiske adførelse af b. klassificeres de forskjellige skog- |
grundsafdelinger enten helt skjønsmæssig under hensyn- |
tågen til de forhaandenværende vekstfaktorer: humus- ;
lagets tykkelse, undergrundens næringsbeskaffenhed, det
løse jordlags mægtighed, fugtighedsforholdene, jordbun-
dens plantedække, ekspositionen og terræn forholdene
m. m., eller ogsaa benyttes den paa grunden staaende
skog, der indcn visse grænser kan betragtes som vekst-
faktorernes resultant, som maalestok for b., hvorved bo-
nitetsklassen angives efter forholdet mellem bestoknin-
gens alder og gjennemsnitshøide eller normalkubikmasse
pr. fladeenhed. Denne sidste metode, der maa støttes
til særskilte, for vedk. landomraade paa resultatet af
undersøgelser opstillede b.s-tabeller, emanciperer sig vist-
nok fra det individuelle skjøns subjektivitet, men har
den mangel, at bestokningens vekstforhold slet ikke al-
tid er et korrekt udtryk for grundens produktionsevne
(f. eks. ved forudgaaende feilagtig skogbehandling, ved
tilstedeværelse af en for jordarten u.skikket træart m. m.).
Paa grund heraf og vanskeligheden ved at opstillc brug-
bare b.s-tabeller benyttes i praksis mest den skjøns-
ma^sigc metode. Man skiller ved skoggrunds-b. under-
tiden mellem normal og konkret bonitet, ved hvilken
sidste forstaaes den bonitet, jordbunden for øieblikket
besidder. Denne kan, som til eks. ved forhaandenværende
forsumpning, jordbundsforvildning m. m., være betydelig
ringere end grundens normalbonitet. For praktiske øie-
med angives alm. kun den konkrete bonitet.
Bonitet (lat), eg. god beskafTenhed Qfr. Bon i tering),
dernæst omtrent d. s. s. kvalitet, uden hensyn til, om
den er god eller ei.
Bonitz, Hermann (1814—88), t. filolog, udgav skrif-
ter af Aristoteles og afhandlinger om Aristoteles og
Platon; 1849 — 67 professor i Wien og virksom der
for en reform af de lærde skoler, senere ansat i det
preus. kultusministerium og hovedmanden for en skole-
ordifing for Preussen.
Bonivard fbomva'r], Francois de (1496—1570),
schweizisk statsmand, berømt for sit dygtige og ud hol-
dende forsvar af sin fødeby Genfs frihed mod her-
tugerne af Savoyen. Sad 1530—36 fangen i et under-
jordisk fængsel i borgen Chillon ved Genfer.sjøen. Be-
friet af berneme. Besunget af Byron (fangen paa Chillon).
Bon marché [bdmarSé] (fr.), godt kjøb, billig pris;
navn paa stormagasiner, f. eks. Au b. m. i Paris.
Bonn, Preussen, by i prov. Rhinland, ved Rhincns
vestlige bred (bro 1898), 82 000 indb., for det meste
katoliker. B. er særlig kjendt for sit universitet, som i
antal lærere og studerende kun staar tilbage for Berlins
blnndt Preussens universiteter. Det er grundet 1818 og
universitetsbygn ingen er det gamle slot, hvor kurbi-
skopen af Kdln residerede. Universitetets naturhistoriske
museum og det med universitetet forenede landbrugs-
akademi ligger i det lille Poppelsdorf straks s. f. B. B.
har jernstøberi og maskinfabrik, jutespinderi og -væveri,
kemisk industri. MQnsterkirken, bygget i det 11 — 13
aarh., er en af de prægtigste kirke fra den senromanske
tid. — Bonna el. Castra Bonnensia er en af de ældste
romerske borge ved Rhinen. B. fik dog først betydning,
efterat kurerkepiskopen af Koln 9pslog sin residens
her. I B. er Beethoven født (1770). Beethoven-museum.
Bonnard [båndr], Abel, fr. forfatter, har med sine
digte «Les familiers» vakt opmerksomhed som en ypper-
lig verskunstner.
Bonnat [bana'], Leon Joseph Florcntin (1833—),
fr. maler. Hans 4æreaar under F. Madrazo i Madrid
blev afgjørende for hans kunstneriske udvikling; senere
studcrede han i Paris under Cogniet og i Rom. I emner,
modeller, i sin næsten brutale naturalisme og de vold-
somme modsætninger mellem lys og skygge staar han
spanieren Ribera og neapolitaneren Caravaggio nær, lige-
som han ogsaa har lært af Velasquez. I sine nøgterne,
ærlige portræter viser han større sans for mandig kraft
end kvindelig ynde. Han har portrætteret en række af
sin samtids berømte mænd, som f. eks. Taine, Renan,
Hugo, Dumas, Thiers, Pastcur, Puvis de Chavannes o. fl.
Bonnat., ved zoologiske navne forkortelse for Bon-
naterre, fr. naturforsker (1752—1804). Skrev særlig
om hvirveldyrene.
Bonnesen, Carl Johan (1868—), d. billedhugger,
meget produktiv. Hans emner er snart eksotiske men-
neske- og dyretyper («Hunerne til hest», «Indianeren»,
«Malayen og hans bøffel»), snart dyre- og rytterportrætcr.
Bonnet ^ftdncp/, Charles de (1720—93), schweizisk
naturforsker og filosof. Har givet et meget Væsentligt
bidrag til læren om formering gjennem afvekslende
generationer, idet han 1745 fandt, at der hos bladlus
forekommer to slags hunner, af hvilke den ene forplan-
ter sig ad kjønnet, den
anden ad ukjønnet vei.
Forøvrigt er B. mest
kjendt for sin anskuelse
om, at alle dyr dannede
en sammenhængende ud-
viklingsrække (den en-
radede ordning i mod-
sætning til den moderne,
træagtig grenede ordning),
hvad der i sin tid fandt
megen tilslutning og ty-
delig kan spores i den
senere embryologiske
teori om gjennemganf^s-
stadiernc (se herom art.
Meckel, Rathke og
R. E. v. Båer), men nu
er ganske forladt. B.
.søgte at forene den kri-
stelige aabenbaring og
den empiriske forsknings Charles de Bonnet.
coricide ®in.- middel mod lig-
tome.
COrk (^ kork(eprop); (til)koike;
srærle med bnendt kork. C-
screw korketnekker.
corme (?) f, rognebier. cor-
mier m. rogn.
connoran ® m. cormorant
(ej '.«tor) «karr.
com 1^ kom: ligtom: spnenge
paa
rikl
(kjød. nsk). c.-crake aker-
cornard ® m. hanrei; trang-
brystet.
corne (£) f, horn; følehorn;
(bot.) spore: spids; hjome. knæk.
æselørc ; (tilsjes) gaffel ; (plog)stJert :
hov. klov ; vorte.
cornea @, cornée (f) f, hom-
hindc. cornelllard, corneillon
® m, kraakeange. corneille f,
kraake.
cornéite (?) f, homh i ndebet .«en-
delse.
comemuse (e) ft ® f, sække-
plbe; ® ogs, vom.
corner ® vinkel, hjørne, kant.
krok: snip; srette til va^, maal-
binde. C.^wisc diagonalt.
corner (?) anspore ; udbasunere;
stange; bøle om et I^Jørne paa;
bliese i horn; stonne; stinke.
COmet ® & ® m. (mus.) lidet
horn; (g) ogs. rytterfwnrik: (f) ogs.
hornblaser = COrneter(e); høre-
rør; (teming)bn^cr; blækhorn;
knem merh us : blod kop ; 1 ysesl u k-
ker; farveskrin, cornetcy (§) fæn-
rik))ost.
corneter (£> kopsætte.
1191
Bonnet— Bonstetten
1192
oomette— coronet
resultater (« Palingéiiésie philosophique», 2 bd., Genfl769)
og blev derfor angrebet af Voltaire.
Bonnet [båné]. Jules (1820—92), fr. kirkehistoriker,
fra 1865 til sin dod sekretær for selskabet «La société
d'histoire du protestantisme fran^ais». 1 flere verker
bar ban givet betydningsfulde bidrag til den franske
reformations historie.
Bonnet(te) (sjoudtr.\ del af seilet, som er fæstet til
paa underkant, og som kan løses fra, naar man vil for-
mindske seilet. Nu lidct brugt.
Bonne% forbøining, dannet af sandsække, jord eller
sten ovenpaa en fæstnings brystvern for at skaffe dæk-
ning for folkenes hoved og skuldre, der under ildgiv-
ningen kommer over brystvernet; mellem bonnetterne
bliver der skydeskaar.
Bonnetable [-abl], Frankrige, by i depart. Sarthe,
30 km. n.ø. for Le Mans. 3 000 indb. Gammelt slot.
hM^/i
•'•smi^i'?\^^^^mfi
Slottet Ronnetnble.
Bonneval [bånva'l], Claude Alexandre, greve af
(1675—1747), fr. offlcer, dygtig, tapper, men lunefuld og
kort for hovedet. Gik under den spanske arvefølgekrig
fra fr. over i østerr. krigstjeneste og kjæmpede under
prins Eugen mod Frankrige. Maatte 1729 forlade Øster-
rige og gik nu til Tyrkict, hvor han 1730 gik over til
Islam. Organiserede det tyrkiske artilleri, blev pasha
og indflydelsesrig politisk raadgiver. Ledede med dyg-
tighed kampen mod Østerrige og Rusland 1736 og blev
berømt under navnet Achmed pasha.
Bonnevie, Jacob Aall (1838—1904), n. skolemand,
forsikringskyndig og politiker, blev 1872 skoledirektør
for Trondhjems stift. Han repræsenterede 1880—89 og
1891 Trondhjem, 1892—94 Fredrikstad og 1895—97 Ne-
denes amt paa stortinget. 1889 — 91 var han medlem
af Emil Stangs første regjering og chef for kirkedepar-
tementet. B. gik ind i det politiske liv som udpræget
konservativ, men blev efterhvert mere moderat Valgt !
som modstander af forslaget om statsraadernes adgang
til stortinget, endte han som tilhænger af denne reform I
og af parlamentarismens indførelse. Efterat stortingets !
høire, moderate og en større del af venstre ved dagsorde- I
nen af 7 juni 1895 havde samlet sig om at aabne under-
handlinger med Sverige angaaendc oprettelsc af eget
norsk konsulatvæsen og en reform af udenrigsstyret,
blev B. overdraget at danne den nye regjering, der skulde
afløse den anden Stang'ske. Hans forsøg hcrpaa mislyk-
kedes imidlertid. 1894 blev B. direktør for Enkekassen,
hvis virksomhed under hans ledelse blev rcorganij»cret og
betydelig ud videt. B. havde fremtrædendc andel i de i
hans stortingstid besluttede skole- og undervisn i ngsrefor-
mer. Han skrev en række sterkt benyttede læreboger
og en del økonomiske og politiske af handlinger og foredrag
Bonnevillesjøen [båtwd-] er navnet paa en stor
indsjø, som under istiden fandtes i ørkenen mellem
Sierra Nevada og Klippebjergene i Nordamerika. Den
store Saltsjø er en liden rest af den. Dens holeste \-aiid-
stand er markeret ved vel udviklede terrasser i en hoidc
af 330 m. over Saltsjøens nuværende overfladc.
Bonnier [bånje']. Adolf (1806—67), sv. boghandler.
grundlagde en sortiments- og forlagsboghandel i G6tc
borg, senere i Stockholm. Hans søn og cflerfolgcr
Isidor Adolf B. (1848—) solgte sortimentsafdelingen
(1875), men drev forlaget videre til 1904, da det ved
kjøb gik ind i det af Adolf B.s broder. Albert B
(1820 — 1900), grundlagte firma, som der%'ed blev et af
Skandinaviens største forlag.
Bonny, Vest- Afrika. 1. Bred elvemunding paa Ovre
Guineakysten i brit. Syd Nigeria, staar i forbindelse med
Nigers østlige delta-arm. 2. Distrikt og by ved 1. i en
sumpig og usund egn, hovedmarkedet for Vest- Afrikas
handel med palmeolje.
Bononcini [-téini], Giovanni Bathista (ant. 1672
— 1752). anseet ital. komponist, der virkede flere steder
rundt i Europa, Wien, Rom, Berlin. Paris, Venedig o^
London, hvor han ved den ital. opera rivaliscredc med
Handel. Ogsaa en dygtig cellist. 20 operaer og flere
andre verker.
Bononia, lat. navn paa den etruskiske by Felsina.
det senere Bologna.
Bononisk fosfor, se Bolognesisk lyssten.
Bonorum ce'8Sio (lat.), i romerretten skyldnerens
frivillige opgiven af sit bo til konkurs. — B. possessio
(lat.), i romerretten den ved prætors virksomhed for-
midlede udvidede arver«t efler jus honoraritim i mod
sætning til hereditas (arveret efler jus civile).
Bono^rva, Sardinien, indlandsby i prov. Sassari. 40
km. s.ø. f. Sassari. 7 000 indb. Vinavl. Mineralske kilder.
Bonpland [boplå'], Aimé (1773—1858), fr. boUniker.
ledsagede A. v. Humboldt paa reiser i Spanien og Ame-
rika, hvorfra han medbragte store samlinger af planter,
deriblandt over 3 000 nye arter. Ved hjemkomsten i
1804 flk han af Napoleon I ledelsen af de keiserlige
botaniske haver i Navarra og Malmaison, over hvilke
han udgav en beskrivelse. Efter Napoleons fald reiste
han atter til Amerika, hvor han tilbragte resten af sit
liv. Han udnævntes i 1816 til professor i natur^iden
skabernc i Buenos Ayres, nedsatte sig senere som lægc
ved Piratinielvens munding i Brasilien og var derefler
en tid bosat i Uruguay, beskjæftiget med appelsindyrk-
ning og faareavl. B. foretog to studiereiser til Paraguay,
hvor han 1820 an lagde en koloni. Denne blev dog snart
ødelagt af diktatoren dr. Francia, og B. holdtes i fængsel
i 8 aar. B.s anmerkninger til det under reiseme sam-
lede herbarium er offentliggjort af Kunth i «Nova genera
et species plantarum> (1815—25).
Bonstetten, Karl Victor von (1745—1832). schwci
zisk tysk forfatter, en meget bereist og studeret mand
har bl. a. skrevet «Briefe uber ein schweizerisches Hir-
cornette X' r. nnt-, morftcnkoppe;
(bot.) marimjelde; splitdnff. stander;
stnndart: m. kornet: rnncjunkcr.
COrn-flOOr (e) hmve.
cornlce io). corniche ® f.
kurnis, ( krans if^eslms;
cornlchon (fj m. «lUIen) sylle-
ai^urk; dumrian.
COrnlform e hornformljt. cor-
nigerous hornbærendc.
cornlllon ® m. kraakeunge;
kaie.
cornlst e, cornlste ® m.
hornbla^scr.
cornu (f) liornet; tosket, dum:
kantet, blé (m) C. meldrøie.
COrnu-COpla e) overHødiglieds-
hom.
cornue (?) f. retort. cornuet
m. hakke: krumknge.
cornutO (c) hanrei.
corny @ hornhaard, -stiv; kor-
net; kornholdig. raaltrig.
corol(la) (e). corolle (fj r.
(blomster)krone.
corollary (c^ korollar, tillicgs-
slutning.
corona ^ vaterbord; (anat. å.
bot.) krone.
eoronaire ®. coroaary •
kranadannet.
eoronal ^ A :f pande- c v>
krone-, kronings-; isar-; pandrb.-.-
krans.
OOronation (fi kroninn.
COroner (e) kronem repncv >
tant e.'s Inqnest Ugaiiue.
eoronet e adela-, grrvrkn»!»-
krone af hov.
1193
Bontoux— Booth
1194
tenland» (1782), «Cber Nationalbilduug», tVoyage sur
la scene des six derniers livres de TEnéide, suivi de
quelques observations sur le Latium moderne», tLa
Scandinavie et les Ålpes» samt endel filosofiske arbeider
i populær form.
Bontoux [bottij, Paul Eugene (1824—1904), fr. fi-
nansmand, grundlagde 1878 den tkatolske» bank «Union
gcnérale», hvis opgave skulde være at koncentrere den
klerikale verdens pengemidler som en modvegt mod det
jødiske finansvælde (Rothschild). Foretagendet udartede
hurtig til kriminel svindel og gik 1882 skandaløst over-
styr. Tusender af familier mistede herved sin formue.
B. blev dømt til 5 aars fængsel, men flygtede. 1888 ud-
gav han et forsvarsskrift.
Bonum (lat.), det gode, gods. Summum b., det
heieste gode; b. publicum, statseiendom, statens vel,
cui bo no? til gavn for hvem? i hvilket øiemed? Flertal
bona (s. d.).
Bonus, fællesbetegnelse for en delvis udbetaling af
en virksomheds overskud til forretningskunder. Ved
livsforsikring er b. de forsikredes andel i den ge-
vinst, sclskabet har havt paa rente og dødelighed. B.
kan enten udbetales for hvert aar eller for flere aar
ad gangen. Udbetalingen kan ske i form af kontanter
eller i form af afdrag paa præmien eller i form af for-
høielse af forsikringssummen. Reglerne herom er for-
skjellige i de forskj. selskaber. Ved bankvirksomhed
er b. en form for ekstragodtgjørelse af rente og indskud.
I Norge har saadan b. hidtil ikke vundet indpas. I
Danmark derimod anvendes den. Mest anvendt er dog
b. i den kooperative (andels-, samvirke-)forretning.
idet medlemmerne, som gjør sine indkjøb eller salg
gjeonem forretningen til dagens priser, ved aarsopgjøret
tildeles en rimelig andel i udbyttet. Navnlig i de eng.
og andre landes forbrugsforeninger spiller en saadan b.
en betyd n in gsfuld rolle.
Bonvalot [bdvalåj, Pierre Gabriel Edouard
(1853 — \ fr. opdagelsesreisende i Asien, gik vinteren
1887 sammen med sin landsmand Capers over Pamir,
en aldrig tidligere tilbagelagt lige vei fra rus. Turkestan
til Indien. 1889 — 90 ledede B. prins Henrik af Orleans'
ekspedition i Centralasien og trængte fra Kuldsja frem
over Tiensjan til Lobnor, besteg Altyn-Tag, drog midt-
vinters gjennem Tibet til Tengri-nor, uden dog at faa
adgang til Lhassa, og naaede høsten 1890 Hanoi i Tong-
king. B. har i flere arbeider skildret sine reiser.
Bonvicino [-vminå], Alessandro, kaldt Moretto
da Brescia (ca. 1498 — 1554), ital. maler af skolen i Brescia.
Han staar den venetianske skole nær og udviklede sig
under paavirkning af Romanino, Tizian og Rafael. Eien-
dommelig for hans kolorit er en sølvgraa tone, der i
hans senere aar bliver noget kjølig, ligesom det ofte
skorter hans vemodigstille figurer noget paa livsvarme.
Som Palma fremstiller han med forkjærlighed skjønne
kvinder i rige dragter. Hans smukkeste arbeider findes
i Brescia. Særlig maa fremhæves hans «Hellige Justina»
i Wien.
Bonze (porlug. honso, kines. fan-sang), europæernes
betegnelse for buddhistiske geistlige i Østasien.
Bookmaker [biikmekoj, en person, der søger sin
fortjeneste paa vcddeløbsbanen ved at holde tildels store
corporal — correctloii
summer i veddemaal. B. holder imod den løbende hest
og støtter sig herunder paa sit særlige kjendskab til de
deltagende heste, om hvis kvaliflkationer og chanser
han fører optegnelser i sin bog (heraf navnet). Enten
optræder b. for egen regning, eller han er agent for en
paa den slags veddemaal bascret forretning, hvoraf der
i udlandet specielt. i England findes en hel del.
Book of common prayer [buk dv kå'm9n præo],
se Anglikanske kirke.
Boom, Belglen, landsby i prov. Antwerpen, 15 km.
s. f. Antwerpen, ved Rupel. 16 000 indb. Foruden
megen anden industri betydeligt skibsbyggeri.
Boomerang, se Bumerang.
Boone [bUn], Daniel (1735—1820), amer. kolonist,
indlagde sig store fortjenester af Kentuckys udforskning
og bebyggelse; bekjendt for sine kampe med indianerne.
Boone [bun]y Richard (1849—), amer. skolemand,
1899 superintendent for Cincinnatis skolevæsen, har bl. a.
forfattet «History of education in the United States»
(1889) og «History of education in Indiana» (1890).
Booneville fbunvil], navn paa flere byer i de For-
enede stater, saaledes B. i staten Arkansas, B. i Colorado,
B. i Mississippi.
Boonville [bunviljy de Forenede stater, navn paa flere
byer, bl. a. B. i Missouri, ved elven Missouri. 6 000
indb. Opkaldt efter Daniel Boon (s. d.). 17 juli 1861
seirede her unionstropperne over sydstaternes tropper.
Bootes, stjernebillede paa nordhimmelen nær Karls-
vognen, der engang kaldtes «de 7 okser», hvoraf navnet
B., som betyder «oksedriver^^ ; kaldes ogsaa «Bjørnc-
vogter» efter stjernen Arcturus (s. d.), mod hvilken
Karlsvognens stang peger. B. sta a r som en tro vogter
op (i 0.) og gaar sent ned (i v.).
Booth [bup], Charles (1840—), eng. demograf, sta-
tistiker og social politiker, 1892 — 94 præsident for «Royal
statistical society», fra 1904 medlem af «Privy council».
Englands og navnlig Londons fattigbefolkning, dennes
økonomiske, sociale og religiøse forhold har B. skildret
med beundringsværdig grundighed i det mægtige verk
«Life and labour of the people in London», der udkom
i 17 bd. 1889—1903. Ved sine undersøgelser fik han
fastslaaet, at en tredjedel af verdensbyens indvaanere
lever i fattigdom eller nød. B. er levende interesseret
for indførelse af fri og almindelig alderdomsforsikring
og har fremsat sine anskuelser herom i «Pauperism and
endowment of old age> (1892), «The aged pooD» (1894) og
'^Old age pensions)> (1899). Han har ogsaa været politisk
virksom for Chamberlains imperialistiske handelspolitik.
Booth [biip], Edwin Thomas (1833—93), norda mer.
skuespiller, søn af skuespilleren Junius Brutus B.
(1796—1853), spillede 18 aar gl. med held titelrollcn i
«Richard III» og udmerkede sig ogsaa senere som Shake-
speare-fortolker. Efter turneer i Australien og Europa
grundede han i New York sit eget teater, der særlig
dyrkede Shakespeare. — Hans broder John W ilkes
B. (1839 — 65), der ligeledes var en betydelig skuespiller,
har vundet herostratisk ry ved mordet paa Lincoln 14
april 1865. B. blev skudt i Virginia 26 april s. a.
Booth [bUp], William (1829—), eng. religiøs folke-
vækker og social reformator, frelsesarmeens grundlægger,
var oprindelig metodist, virkede fra 1846 som lægpræ-
corpoml 'jc)&® m, messedug;
f of(s. korporal : legems-, legemlig.
corporalité (f) r, corporality
e Irgemlighed.
r irKHiiiiniivu.
COrporate Gr) Inkorporerct. dan-
nende et lang. ~ body O. Juridisk
person.
corporatioil ^ korpornUon.
Joridisk person, the '^
og formandskab.
e C. magistrat
corporation (f) f. korporatlon.
COrporeal (e) legemlig.
corporéité (f) r. corporelty
(e) legemlighed.
corporel (?) legemlig, legems-.
corporlfler (f) legemliggjøre.
COrpOSant @ blanlvs, st. Eims
ild.
corps :éi korps, personale.
corps (f) m, legeme; krop; liv (i
klæder); tæthed, fasthed; styrke;
koniorution ; stnnd ; personale ;
ski*og; hoveddel af noget.
corpse (g) I lg.
corpulence (c) & (f) f, oorpu-
lency (e) korpulence. Tedme. cor-
pulent @ & (?) korpulent.
oorpuscle (£>. corpuacule rr)
m. atom; @ ogs. celle.
oorradiate (e) ferene sig. straale
sammen.
correct (g) & ® ret, rigtig; (e) ogs.
rette (paa) ; forebygge, modvirke.
correcteur vf3 m, corrector
(e) tugtemester, forbedrer, hemmer;
korrekturleser.
correctif (?) m, mildnende ud-
tryk.
correotlon @ & (7) f, forbe-
1195
eorrectlonnel le— oorroy er
dikant blev prcsteviet 1853. Tidlig begyndte han at
vffkkc opmerksomhcd ved sin ekscentriske religiøse op-
træden og forkyndelsesmaade, og da man forsøgte at
lægge ham hindringer iveien, traadte han ud af metodist-
samfundet og begyndte, bistaaet af sin hustru (1829 — 90),
at «evangelisere» paa egen haan^, fra 1865 i Londons
Whitechapel blandt verdensbyens dybest sunkne be-
folkning. Her fremtraadte 1877 frelsesarméen (s. d.) som
selvstændig religiøs og social politisk organisation med
B. som selvskreven leder eller, som han kaldte sig,
«general». Hans forkyndelse og sociale virksomhcd har
været fulgt af en storartet fremgang; med genialt blik
har han forstaaet at udnytte netop de midler, der
appellerer til fantasi og følelse hos masserne. De er
grovkornet enkle, men ligeoverfor deres praktiske virk-
ningsfuldhed har enhver kritik prellet af. Hvorledes
han har tænkt sig det sociale redningsverk organiseret
med asyler, arbeidsanvisning, jordbrugskolonier, udvan-
dringsformidling m. m., udvikler han mere livfuldt end
overbevisende i et større verk, «In darkest England and
the way out> (London 1890). For at overvaage og styrke
sin nu verdensomspændendc organisation har han fore-
taget talrige reiser, har saaledes ofte været i Norge, sidste
gang feb. 1907, umiddelbart før han tiltraadte en reise
rundt jorden over Kanada, de Forenede stater, Japan og
Indien, bl. a. for at udvide sine emigrantkolonier og søge
erh vervet 1 mill. £ til realisation af sine sociale planer.
Boothia Felix [bupi9 filiks], Nordamerika, halvø
paa nordkysten, ved et smalt eid, B.-eidet, forbundet
med fastlandet mellem B. Golf i ø., Franklinstrædet i
v., skilt fra den nordenfor liggende ø Somerset ved
Bellotstrædet. Halvøen opdagedes af John Ross 1830
og opkaldtes efter ekspeditiouens bekoster, den rige
brændevinskjøbmand Felix Booth i London. Paa halv-
øens vestkyst fandt James Clarke Ross 1831 den mag-
netiske nordpol (s. d. og Amundsen, Roald).
Bootle [hutl], England, by i Lancashire, ved mun-
d ingen af Mersey, 5 km. nedenfor Liverpool, in den for
Liverpools havneomraade, 63 000 indb. Skibsfart, industri.
Bopal, brit. vasalstat i Central-Indien, omkr. 17 750
km.' med 1267 526 indb. (1901). Landet opfyldes af
Vindhynfj eldene og danner i det hele en høislette; syd-
grænsen dannes af elven Narbada. Landet er i de sidste
100 aar blevet styret af en kvinde; hun betaler en tribut af
360000 kr. om aaret. Hovedstaden B. har ca. 70 000 indb.
Boppy Franz (1791—1864), berømt t. sprogforsker,
grundlæggeren af den indoeuropæiske sammenlignende
sprogvidenskab. Hans hovedverk «Vergleichende Gram-
matik des Sanskrit, Send, Armenischen, Griechischen,
Lateinischen, Litauischen, AUslavischen, Gotischen und
Deutschcn» (1833—52) er den første sammenhængende
fremslilling af disse sprogs indbyrdcs slcgtskabsforhold
med forklaring af de forskjellige formers oprindelse og
udvikling. Et forarbeide dertil er hans epokegjørende
af handling om konjugationen i de samme sprog (1816).
Desuden bidrog han ved flere arbeider betydelig til san-
skrilstudiets fremme.
Boppard [bå'part]y Preussen, by i Rhinprovinsen, ved
Rhinens venstre bred ovenfor Koblenz, 6 000 indb. I
nærheden Marienberg, en af Tysklands ældste vandkur-
anstalter, engang et benediktinerkloster.
Boothia Felix— Bor
1196
•dring. rettelse ;Btrar,tugtelBe; 'Ij ogs.
Itorrekthed.
correctionnelle 0 f. politi-
retten.
correetive © rorbedrende ; ret-
tende ; modvirliende ; straffe-, bote-
middel.
correetness ^> rigtigiied ; nøi-
ngtlghed. feiirrihed.
COrrelate (e; modstylcke.
corrélatif .f:, correlative (^
indbyrdes tilsvarende el. nrhienglge.
correlation @, corrélatlon
(f) f, veksel roriiold. -virkning.
correspond e\ correspondre
(f) svare, passe (til), stemme (med);
staa i forbindelse; korrespondere.
correspondance ® f, oorre-
spondence (e) overensstemmelse:
Bopyrus, se I so pod er.
Bopæl. En persons b. har i jur. henseende i mange
tilfælde betydning, f. eks. for erhvervelse af statsborgerret.
for spørsmaalet om verneting, for udø\'e]sen af offentlige
rettigheder, navnlig stemmeret, for beskatning o. s. v.
Spørsmaalet, hvor en person har b., afgjøres efter en
konkret bedømmelse af hvert enkelt tilfælde under hen
syntagen til det retsforhold, for hvilket det har betydning.
Bor er et grundstof (B, 11.0), der regnes til metal-
loiderne. Det findes ikke frit i naturen, men i forbin-
delse med vandstof og surstof som b.-syre, Hg BO,, og
som borsure salte, borater. B. fremstilles ved ophed-
ning af b.-syreanhydrid med magniumpulver, B^O, +
3Mg = 2B -f- 3MgO ; saaledes fremstillet er b. et amorft,
grønligbrunt pulver af sp. v. 2.45. Ved smeltning af
dette amorfe b. med aluminium i en graGtdigel og med
et lag af kulpulver til beskyttelse mod luftens paavirk-
ning opløses b. i det smeltede aluminium og udskiller
sig ved afkjølingen krystallinsk; opløses nu aluminiumet
i en syre, faaes b.-krystaller tilbage, under visse om-
stændigheder i diamantlignende former, b.-diamanter.
Disse sidste bestaar dog ikke af rent b., men indeholder
altid tillige aluminium og kulstof. B. kan ophedes i den
elektriske ovn uden at smelte; ophedes det i luften, an-
tændes det ved 700 ° og brænder til b.-syreanhydrid ; i
surstof antændes det allerede ved lavere temperatur, og
forbrændingen er her ledsaget af et blendende lysfæno-
men. B. er et af de faa grundstofTe, der direkte kan
forene sig med kvælstof, idet det ved ophedning i kvæl-
stof danner b.-kvælstof, BN.
Bor og boremaskiner. Ved boring fremstilles et
cylindrisk hul, idet boret, som i enden har en skjæ-
rende eg, dreies rundt og samtidig trykkes mod arbeids-
stykket. B. er i udrettet saaledes,
at der bliver plads til spaanerne,
undertiden saaledes, at disse ved
selve omdreiningen føres ud af
hullet. — Til boring i m e t a 1 be-
nyttes mest spids-b. og spiral-b.
Spids-b. dannes ved at udhamre
en staalstang og derefter tilslibe
Spimlbor
for nietal.
Bordril.
Bor\*indc
Borskrahlo.
forbindelse; brevveksling; ^ ogs.
tilslutning ; skudsmaal.
correapondant ® m, corre-
Spondent (e) korrespondent; han-
delsven; (f< ogs. kurator.
COrridbr ^ & ® m. korridor.
corrlger (?) rette, forbedre;
mildne; straffe, tugte.
COrroborant (e^ & ^ (m) styr-
kende (middel).
corroborate @. corroborcr
© Btadfzeste. bestyrke.
COrrode % gnave, tiere pax
corroder ® etse, fortørre.
corrompre Ø «delægge; be-
stikke; forfalske; narre (Ia>der>.
corrosion @ A ® r, (bortwts-
ning, fortiering.
COrroycr (f; ganre ; udrBre, elle.
skrubhøvle. corroyeur m, garver.
1197
Bora— Bora'88U8
1198
den i enden, saa der fremkommer to skråa egge. Bore-
hallets bund bliver derved konisk. Spiral-b. har to skråa
egge nedentil, formet ved at en rund staalstang slibes
nedentil efter en stump kegleflade, og at der ud-
fræses to steile, dy be skruegjængcr
langsefter stangen. Til udboring
af cylindere bruges en hor-
st a n g med indstillelige løse staal.
Mindre b. fastgjøres under brugen
i en dr il, d. e. en slank skrue,
som oventil er dreielig fæstet i et
haandtag, hvorved boret trykkes
ind mod arbeidsstykket, og som
bP dreies rundt ved at bevæge et an-
det haandtag, der som skruemor
slutter om den slanke skrue. Større
b. anbringes i en borvinde el.
Boremaskine * ®° haandboremaskine med
a. b trappeakiver; c pio- tandlijulsudveksling. Ofte auvcudes
nen; d borespindeien : g en borskralde, et apparat med
hoandhjui; h autom.ti.k gperhjul Og sperhake, hvorved b.
tilspænding:kbaandsving. S . •* * j. i j j. • *
wnTvirkerpaaettandhjSi ^reies peHodisk ved at svmge et
og tandBtang til at hieve haandtag frem og til båge. I verk-
og aænke planen : m rem- steder anvendes fortrinsvis bore-
1"^' ^m^ maskiner, hvor b. anbringes i
Hp en borpatron paa (^den af
b.-spin delen, som er lagret i
stativet. B.-spindelens omdreiende
bevægelse overfores fra en rem-
— skive, som ogsaa kan bevirke b.s
aksielle forskyvning mod arbeids-
stykket. Dette anbringes paa et
vertikalt stilbart bord. Aksielfor-
skyvn ingen kan ogsaa foregaa ved
haandkråft ved hjælp af haandhjul
eller arm. Omdreiningshastigheden
kan forandres efter b.s diameter.
— Ved boring i de fleste metaller
undtagen støbejern og messing er
det nødvendigt at smøre b. med
olje eller sæbevand, dels for at af-
kjøle det, dels for at hindre spaa-
nerne i at sætte sig fast.
Til boring i træ anvendes mest
centrums-b. og s piral-b. Cen-
trums-b. til træ har en central
spids eller en konisk skrue og til
den ene side en lodret kniv, som
renskjærer hullets omkreds, til
^ den anden side en vandret eg, som
Bor med Tømmer- udskjærer spaanerne. Man har og-
stilbar tiind mands- »»» indstillelige centrums-b., hvor-
for træ. bor ^®" hullets diameter kan forandres.
Spiral-b. til træ tildannes af en
vredct rektangulær staalstang. Lange saadanne kaldes
tømmermand s-b. el. n a v e r. Centrums-b. anbringes i
en borvinde. Spiral-b. ender oventil med en tap til ind-
sætning i en borvinde el. en boremaskine, eller de har
et øie, hvorigjennem stikkes en tverstok. (Jfr. Boring.)
Bora, Katharina von (1499—1552), Luthers hu-
stru, blev 10 aar gammel sendt til cistercienserklosteret
;
Katharina von Bora.
eorrugate— eoamographe
Nimtzsch og 16 aar gammel ind viet til nonne. Grebet
af reform at ionens tanker flygtede hun sammen med 8
andre nonner natten mellem 4 og 5 april 1523 til
Wittenberg, hvor hun kom i huset hos byskriveren
Filip Reichenbach. 13 juni
1525 egtede hun Luther,
med hvem hun levede i et
lykkeligt egteskab. [Litt.:
Meurer,« Katharina v. Bora».
Udg. ved A. F. W. J. Prytz
(1883).]
Bora, kold nordenvind
paa kysten af den nord-
østlige del af Adriater-
havet (Triest, ogsaa paa øst-
kysten af Sortehavet). Er
en kastevind, der ofte blæ-
ser i sterke byger, tildels
som storm. Den har sin
oprindelse fra de inden-
for kysten liggende høi-
lande, der i tilfælde af B.
er forholdsvis sterkt af-
kjølet.
Borås, Sverige, by i Våstergotland, Ålfsborgs lån, ved
Viska n, jernbanekryds, 17 000 indb. Teknisk skole med
vævningsafdeling, haandverksskole. Hovedkvarter for
Ålfsborgs regiment. Midtpunkt tidligere for omegnens
betydelige husflid, nu for en stor fabrikvirksomhed, sær-
lig i lin-, uld- og bomuldsvarer («B.-varer», der ogsaa
afsættes i Norge, især tidligere ved omvankende handels-
karte), ogsaa farvning, garvning og bryggerivirksomhed.
I 1903 havde B. 90 fabriker med over 4 000 arbeidere :
produktionsværdi over 17 mill. kroner.
Boracrt, et mineral, der bestaar af magnesiumborat
med magnesiumklorid. Danner smaa farvel øse, regulære
krystaller. Ofte er den lidt forurenset af andre stoffe
og er da graafarvet. Mineralet er haardt, saa det ikke
kan ridses af kniven. Forekommer sammen med gips
flere steder i Tyskland. Har navnlig været videnskabelig
behandlet af franskmandcn Mallard og tyskeren Klein.
Bo råk, den «skinnende» (boråk) hvide eventyrhest,
paa hvilken Muhammed skal have foretaget sit natlige
ridt gjennem luften fra Mekka til Jerusalems tempel og
gjennem de syv himle. Ifølge traditionen havde den
kvindeansigt, hestekrop og paafuglhale.
Bdraks. l. Et natriumsalt af borsyren (Na^B^O^-f
lOHgO). Findes dels naturligt, f. eks. i Kalifornien og
paa Ceylon, dels vindes det af naturlig borsyre eller af
forskjellige mineraler, boronatrocalcit, borocalcit
og boracit, ved kogning med kulsurt og surt. natrium.
Anvendes til a. letsmeltelige glassorter, emalje, glassur og
porcellænsfarver, b. ved smeltning og lodning af metaller,
idet smeltet b. opløser metaloksyder og derved frem-
kalder rene metalfladcr og beskytter dem mod oksydation,
c. .som tilsætning til glausstivelsc og sæbe, samt d. i
fernis- og lakindustrien, idet vandig b.-opløsning opløser
schellak, ligesom e. borsyre i medicincn. 2. Se Storaks.
Bora'ssU8, slegt af palmefamilien. tt. flabeUiformis,
alm. viftepalme, palmyra-, vinpalme, er en indtil 20 m. høi
palme, som spiller en meget vigtig rolle for Ostindiens folk.
eorrugate (e) nrnke.
corrupt (^ fordærve; besUkke;
raadne: bntikkellg, fordærvet.
corraptlble (£)&(£) forgjænge-
lig: besUkkellg.
cormptioil (e) & ff; f, ødelæg-
gelae. fordasrvelse, forraadnelse ;
bestikkelighed, bestikkelse.
corsage ® m, kjoleliv; ovei^
krop.
corsair ®. corsalre (?)
corsé ® grov (tøi); sterk (vin).
COrselet @ & ® m, brjstpanaer.
corset ^&(f)m, snørliv, korset.
cortége (£) m, følge; (op)tog;
slæng.
COrtical @ & (?) barkngtig.
coruscate (e) glimte.
coruscation ^&(Dr. glimt(<Ai).
COrvée (?) r. hoveri (arbeide);
sild, mas.
corvette @ & (f) f , korket.
corymb @. corymbe © m.
(bot.) halvskjerm.
coryphée (fj m, korfører. fore-
gangsmand.
COSher ei snylte hos.
cosine ^e kosinus.
coametic @, cosmétlque (?)
(m), forskjønnende (middel); (?) f.
skjønhedsplele.
co8mic(al) ®. cosmique ®
kosmisk, verdens-.
cosmogonie (?) f. coamogony
@ lære om verdens oprindelse.
eoamographe (f' m. cosmo-
grapher ^ verdensbeskrlver.
cosmographie (^ r. cosmo-
graphy ® verdenst>eskrivelse.
1199
cosmopolitaln— coter
Frugtenie, som ligner kokosnødder, er et uundværligt
næringsmiddel i disse egne; frugtstandens stilk giver ved
indsnit en saft, der tjener som vin, af saften udvindes
desuden ogsaa sukker, det saakaldte jaggara- el. lontar-
sukker. Af stammens marv faaes sago. De gamle stam-
mer leverer en sort, haard ved, hvoraf opføres huse og
laves brugsgjenstande. Bladene bruges til tagtækning
og forskjell i gslags kurv- og fletarbeide. Paa Malabar-
kysten har de unge blade, som er hvidagtige, anvendelse
som skrivepapir, hvorpaa der skrives med jerngriCler.
Borbeck, Preussen, by i prov. Rhinland, 4 km. n.v.
f. Essen, 42 000 indb. Rige stenkulsgruber, jernverk.
Borch, Christopher (1817—96), n. billedhugger,
studercdc som ornament- og billedskjærcr ved kunst-
akademiet i Kjøbenhavn, gjorde studiereiser til Wien,
Munchen, Paris og Kdln og var en tid elev af den ældre
Bissen i Kbh. Udstillede sine første arbeider i Kristiania
kunstforening 1849. Han udførte derefter (1849—52)
relieffer af tFridtjofs saga» og dekorative hoveder for
Oscarshal samt ornamenter for universitetet og Vor
frelsers kirke. Udførte Christie-statuen i bronce for Bergen.
Løverne foran stortinget er hugget af strafarbeidere under
B.s veiledning. I Kunstmuseet i Kra. er han repræsen-
teret ved «Jeftas datter» i marmor.
Borch, Gas ton (1871—), n. komponist og cellist,
elev af Masscnet og Johan Svendsen, har virket som
orkesterdirigent, bl. a. for «Kra. filharmoniske selskab»
og musikforeningen i Bergen og har skrevet sangc, kan-
tater, et cnakts musikdrama «Silvia», eveutyr-operaen
«Østenfor sol» m. m.
Borch, Ole (Oluf) (1626—90), d. lægc og filolog, 1659
professor i filologi, botanik og kemi. 1660 — 66 reiste
han i udlandct, blev 1667 medicus regius, 1681 univer-
sitetsbibliotekar og 1686 høiesteretsassessor. B. anvendte
sin formue til oprettelscn af B.s k o 1 1 e g i u m, en fri-
bolig for 16 studerende. Desuden efterlod han hertil
sine samlinger og sit bibliotek, der senere er brændt.
— B. har forfattet en hel del filologiske verker paa
latin og har fortjeneste af kemiens historie og medicinen.
[Litt.: E. F. Koch, «Oluf Borch», Kbh. 1866.]
Borchers, Wilhelm (1856—), t. metallurg, 1899
professor i metallurgi i Aachen, har bl. a koustru-
eret elektriske ovne til metalud vinding. B. har fast-
slaaet nogle af bctingclserne for dannelsen af grafit og
diamant af amorft kulstof. Har bl. a. skrevet «Elektro-
mctallurgic» (3 opl. 1902 — 03), er sammen med Nernst
udgiver af «Zeitschrift fur Elektrochemic» og er eneud-
giver af tidsskriftet «Metallurgie».
Borchgrevink, Axel (1830— 1902), n. overingeniør, stu-
derede ved den polytekniske skole i Karlsruhe, ansattes
1860 ved Skienskanalens anlæg, blev i 1861 kanalens
driftsbestyrer og senere flødningsinspektør i Skiensvas-
draget, hvilke stillinger han indehavde til sin død, og i
hvilke han indlagde sig store fortjenester. Bidrog des-
uden væsentlig til anlægget af Bandak— Norsjokanalen
og. Drammen — Skiensbanen.
Borchgrevink, Carsten (1864—), n. naturforsker
og sydpolreisende. Udvandrede i 1888 til Australien,
hvor han arbeidede som landmaaler og lærer i naturfag.
I 1894 drog han med den norske hvalfanger «Antarctic» til
sydpolarlnndct. Efter at have holdt foredrag ved den
Borbeck— Borda
1200
cosmopolitaln (f)(ni). cosmo-
politan {e}. cosmopolite i<e<Si(f)
(m\ vcrdensborgerdlg).
COSSe (f) r. be][i: (tilsjos) kaus.
cosser ir) st.inge.
COSSet (c^Inm opTmlt med Trcm-
med melk: kjtvlcdæ^^e.
COSSOil 0 m, bark-orm: korn-
bille: un^t vinskud.
COSSU f; rigtbærende (erter):
r]|(, elegant.
COSt (e) koste(nde).
COStal ic) & (f) ribbens-.
COStean ;oi skja^pe (ener me-
taller).
coater<monger) (e) rrugt-,
griinthandler.
COStive (e) hnardlivet. forstop-
pet COStiveness haordt Hv.
6te Internationale geografiske kongres i London 1895. &k
han i England penge til en sydpolekspedition. Han
reiste fra London 1898 paa «Southern Cross» .n. skib
og mest n. mandskab). Overvintrede først af alle paa
det antarktiske fastland og kom i 1900 til 78 ° 50' s. br.,
den til da opnaaede største sydlige bredde. Bestemte
ogsaa beliggenheden af den magnetiske sydpol. I 1 902 blev
han af det geografiske selskab i Washington sendt til
Martinique for at studere det store vulkanudbrud. —
Sine reiser har han beskrevet i «First on the Antarctic
continent» og «Nærmest sydpolen 1900> (ogsaa t. udg.
Royal society, London, har udgivet hans videnskabcligi
iagttagelser.
Borchgrevink, Christian Døderlein (1841- .
n. missionsprcst, refste 1869 ud i det norske missionv
selskabs tjeneste til Madagaskar. Virkede først som
lægemissionær i Tananarivo. Overtog samtidig en del af
undervisningen ved det teologiske seminar samt tog virk-
som del i udarbeidelsen af lære- og læsebøger og i overs,
af et udvalg kirkesalmer. I 1888 valgtes B. til ttlsjmv
mand for den store indlandsmission, hvortil senere ogsaa
ostkystmissionen er henlagt. Denne stilling beklæder
han fremdeles. B. har udgivet «Kortfattet oversigt over
Madagaskar, dets folk og mission» (1885), «Fire foredrag
om de sidste begivenheder paa Madagaskar og missionens
nærværen,de udsigter> (1900X «Hedningemissionens op-
gave og udsigter i det 20 aarh.» (1901). — Hans hustru.
Johanna B., f. Wang (1836—), er stifter og leder af et
stort pigeasyl i Tananarivo. Har udgivet «Fra pigeas>let
i An tananarivo» (1885).
Borchgrevink, Sophie Augusta Pauline, f. Klou-
man (1846— ), fra 1888 af ansat som bestyrerinde for
den «Kvindelige industriskole i Kra.», oprettet 1875 af
«Foreningen (af 1861) til fremme af kvindelig haand-
verksdrift» efter initiativ af dennes formand, kaptein
Just Gude Smith, og fra 1 april overtaget af Kra. kom-
mune og staten i forening. Skolen har under fru B.s
ledelse vundet megen anseelse og udviklet sig til et be-
lydeligt omfang. Fru B. var 1902—04 medlem af Kra
kommunestyre.
Borchsenius, Otto Frederik Christian Wil-
helm (1844 — ), d. forfatter, oprindelig paavirket af
G. Brandes; .senere, som redaktør af «Morgenbladet- og
medredaktør af «Dannebrog», en ivrig modstander af den
Brandes'ske bevægelse. — B. har virket for udbredelsen
af kjendskabet til svensk litteratur og har foruden Fra
fyrrerne», en række værdifulde af handlinger, udgivet
flere bind litteraturhistoriske afhandlinger.
Bord (sjøudtr.), skibsside; bord om bord, om to
skibc, side om side. Deraf i borde, ude i siden af
skibet eller baaden; roret ligger i borde, roret
(rorpinden) er dreiet til den ene side; hardt i borde,
sml. «hardt i læ». Gaa fra borde, forlade skibet.
Bord, skaaren trælast af mindre dimensioner .sed-
vanlig fra V 2 — 1*/2 eng. tomme tykke (1.3—4 cm.) og 4- 1»
eng. tomme brede (10 — 23 cm.)).
Borda fbårda']^ Jean Charles de ; 1733— 99, fr.
matematiker og officer, var først ingeniør, men gik oxer
til marinen. B. maa regnes for grundlægger af den fran-
ske skibsbygningsskole. Desuden gjorde han sig bekjendt
ved en række videnskabelige arbeider og blev tidlig med-
I costtinesa @ kostbarbed.
COStly dyr.
COStume (e) & ® m. kostume.
dragt. COStumer (f) kostumere.
coatumier (f) m, teaterskræddcr;
garderobefor\'aUer.
cot ©hytte, stue; kve; (finger)-
smok; bnrncseng, vugge, køle; (pl)
slags engelske sengetepper.
COte ^ f, bldmg, andel: over-
slag; (dokuments) nooittwr: inu|*T(
knrsliste.
cAte © f. ribben : ribbe: sirib.
bakke, aas; kyst. C. å C. stdeom <•>■
eOté ®in, side; ]Mrtl ; rt4i*i.t«
kant.
COtean (|) m, bakke. bauiL
cAtelette (f) r, koidec kart. v
nåde; (pl) bakkenb«rler
coter f) namerere. rubnæTT
1201
Bordalen— Bo rdone
1202
coterie— couard
lem af akademiet. Han har bestemt længden af sekund-
pendelen ved en ny og nøiagtig metode og deltog sam-
men med andre franske lærde i grundlæggelscn af
raetersystemet.
Bordalen, l. Et trangt høitliggende dalføre med
bratte sider, der fra østre ende af Vangsvandet, Voss,
skjærer sydover. Gjennem den ganske tæt bebyggede
dal fører l^ørevei til den sydligste gaard (Rogn), derfra
er Qeldvei over til Folkedal i Granvin, Hardanger. 2.
Et sæterdalføre i Vinje herred, Telemarken, n. f. Haukeli-
veien, parallelt med denne og adskilt fra den ved en
fjeldryg. Dalføret har tidligere været beboet.
Borddans. Allerede i oldtiden vidstc man (i Kina,
Indien o. a. st.), at et bord kunde sættes i en eien-
dommelig dreiende, samtidig fremadskridende bevægelse,
naar flere personer tog plads om det, lagde hænderne
paa det saaledes, at deres fingerspidser berørte hinanden,
og med en vis spænding ventede paa, at det skulde
sætte sig igang. Omkr. 1850 blev b. atter moderne (fra
Nordamerika) ; spiritisterne optog b. eller rettere bord-
bankning i sit system som et meddelelsesmiddel for
de afdødes aander til de efterlevende. En tid blev b.
en meget yndet selskabsleg; men den alm. interesse
for den tabte sig hurtig; hos spiritisterne nyder b. dog
end nu stor anseelse, og den spiritistiske litteratur derom
er rig. Den videnskabelige forklaring af fænomenet er
den, at det skyldes ubevidste muskelsammentrækningcr
hos de assisterende.
Borddisk (n.), trætallerken, brikke.
Borde. 1. Af <bord>, skibsside, og er ensbetydende |
med dette: det andet borde. Se Bord. 2. Man
border et skib ved at lægge sin egen farkost langs
siden og gaa ombord.
Bordeaux /^frdrcfd 7^ Frankrige, by (hovedstad) i depart.
Gironde (i Guyenne), paa Garonnes v. bred, 100 km. fra
mundingen, 2U km. ovenfor Dordognes iløb og Gironde-
æstuariets begyndelse, 258 000 indb. B. har længe været
hoved pladsen for Frankriges vincksport. Navigations-
forholdene er vanskelige for store skibe, som kun kan
naa op under høivande, de største losser i forhavnen
Pauillac. Byen er bygget paa fladt terræn. I en længde
af 7 km. strækker prægtige kaier sig langs elven, over
hvilken bro til forstaden La Bastide. I den n. del af {
elvehavnen er anlagt Bassin å Flot, dok med sluseverk
og høivandsniveau. Byens forretningsliv samler sig især
om den cen trale Rue Judafque. 1 den nordligste del af
byen ligger de vældige vin lågere. Gjennem B. forsendcs
nyfundlandsklipfisken til Spanien og Italien. Betydelig
nedlægning af sardiner. Eksport af østers fra Arcachon-
bugten (s. d.), hvor Europas største østersbanker (s. d.),
hvorfra fangsten bringes paa jernbane til B. Andre vig-
tige artikler i B.s handel er huder, tømmer, kolonialvarer,
grønsager, frugter. Betydelig industri. Norsk konsulat
under legationen i Paris. Norges skibsfart paa B. er
minket i de senere aar. — Det romerske Burdigala er
opvokset paa stedet for et ældre keltisk anlæg. Hjem-
søgt under folkevandringerne af vandaler, goter, franker,
senere af normannerne, er det først under Ludvig XI,
men fornemmelig Frants I, byen naar sin gamle glans
igjen. Under revolut ionen led B. meget som girondister-
nes hovedplads, og Napoleons behandling af B. gjorde.
at B. var den første større by, som sluttede sig til «re-
stauratiouen». 1871 mødte her den nationalforsamling,
som vedtog fredsafslutn ingen med Tyskland. — B. er en
vakker by med mange prægtige kirker o. n. bygninger.
I sin tid gjaldt «det store teater « i B. for at være
Europas vakreste. Fra romertiden er der kun bevaret
en del af et amfiteater. Universitet af 1441. Sjømands-
skole, høiere fagskole for handel og industri.
Bordeaux /Mrcfd7 (farvestof), se Azofarvcstoffe.
Bordeauxvine fbårdå'-], udmerkede, fuldt udgjærcde
og meget holdbare, hvide eller røde franske vine, der
faaes fra depart. Gironde og enkelte tilstødende egne; de
udskibes gjerne over Bordeaux. B. indeholder gjennem-
snitlig 8 (vegt)pct. alkohol og 2.4 pot. ekstrakt. Bekjendte
sorter røde B. er Chateau LaFite, Chateau Latour, Cha-
teau Margaux, Chåteaux Haut-Brion, Palmer, Pontet-Canet
etc. Gode sorter hvide B. er Sauterne-vine. Benævnes
ofte efler de enkelte kommuner. Se forøvrigt Vine.
Bordeauxvædske [bårdå'-], en sprøltcvædske mod
sopsygdomme paa frugttrær og andre planter. Laves
af kobbervitriol (blaasten), kalk og vand ; kaldes derfor
ogsaa kobberkalkvædskc eller, naar ogsaa sukker til-
sættes, kobbersukkerkalkvædske. Kom først i brug i
Frankrige mod sopsygdom paa vinranken, men benyttes
nu meget baade i den gamle og den nye verden mod
forskjellige snyltesoppe baade i mark og have.
Bordell, offentligt hus; jfr. Prost it ution.
Bordereau [bårdrå'], betegnelse for en liste, som
indeholder en specificeret fortegnelse over dokumenter
og papirer, som følger med en sag (se ogsaa Dreyf us).
Border states [bå9'dd sleis], Nordamerika, «grænsc-
stater», i sin tid navn paa de nordlige slavestater Dela-
ware, Maryland, Kentucky, Missouri og Virginia, som
imidlertid alle undtagen den sidstnævnte sluttede sig til
nordstaterne under borgerkrigen.
Bordeyri, Island, liden handelsplads ved Hrutafjordur
paa Nordlandet.
Bordfylde, se Ba ad.
Bordgang, bord, bordhoide i en 1)aad. En baad med
seks bordgange, d. e. med seks bord paa hver side.
Bordighéra, Italien, kystby i prov. Ligurien, distriktet
Porto Maurizio, i den vestlige del af Riviera di Ponente,
nær grænsen mod Frankrige, 4 700 indb. Vakker belig-
genhed, lunt klima, prægtige palmelunde.
Bording, Anders Christensen (1619—77), d.
digter, fortsætter den af Arrebo begyndte kunstdigtning,
ligesom han optager hyrdedigtn ingen, hvis betydeligste
danske repræsentant han er. Størst betydning har han
som «leilighedsdigtningens fader».
Bordkrak, smal bænk foran langbordet.
Bordpgni [-åni], Marco (1788—1856), udmerket itaL
tenorsanger, professor ved Pariserkonservatoriet, hvor
han uddannede en råekkc sangerinder af første rang.
Bordone, Paris (1500—71), venetiansk maler. Malte
mytologiske, allegoriske og bibelske emner, men er gjen-
nemgaaende bedst i sine ideal portræter af smukke damer,
hvor han fort.sætter Tizians og Palmas kunst. Han
ynder rødt haar og rødlige gevandter mod grønt landskab.
Han er dog som kolorist mindre betydelig end de to
nævnte kunstnere, overdriver f. eks. modsætningen mel-
lem blendende hvid hud og næsten hektisk rosenrødt
notere ipris. kure). OOté anskre-
ven.
coterie ® r, klub; klik.
cotcare ^ aflruidsuld.
cotiiarii @, cothurne © m.
kot urne.
cotillon (<e) & (f) m. kotiljong:
0 ogft. Bklørt; kvindfolk.
cotir (£) stade (frugt).
cotiaation (fi r. bidrag, se
cotiser skyde summen.
cotisaure (F) f. flek poa fWigt.
COton 0 m, bomuld; fnug, dun.
cotonnade (£) r. (mønstret)
bomuldstøi.
COtonncrie (f) r. bomuldsfnbrik.
-plantning.
cdtoyer ;é^ reise langsmed;
streife.
COtre (?) m, kutter.
COtret (f) m, flidet ris)knippe:
pinde.
cotswold iei sauegr inder.
cottage (o & co m. (liden) villa ;
@ ogs. stue, tiytte.
COtte (£' f. skjørt; la?rredsbukser.
C. d'amies vnubenkjole. C. de
mai 11 es panserserk, ringbryi^e
eotton @ bomuldisgarn, -traad);
lampevæge; sætte lu; forene sig.
forliges imed). C.-graSS myruld.
C.-mlll bomuldsspinderi.
cotyledon A cotylédon (£)
m, kim-, frøblad.
COU (f) m. bals; nakke; (bals)-
linning; Ide pied) vrist. C.-rouge
m, rødkjelk.
couard (£) (m). feig. kujon.
couardise r. feighcd.
1203
coueh— eonler
paa kinder, albuer o. s. v. Karakteristisk for hans ge-
vandter er deres tættc, smaakrusede folder og <changeante>
toner, væsentlig i lilla og rosa. B. arbeidede mest i
Venedig, men ogsaa i Augsburg, hvorhen han blev kaldt
af Pugger, og i Paris, hvor han ved Frants Vs liof skulde
male dets smukke damer (ingen af disse billeder kjendes).
Hans hovedverk er « Fiskeren overrækker S. Marcus' ring
til dogen» i akademiet i Venedig. Dette billede, der
gjengiver en folkelegen de, er blevet kaldt «det skjønneste
ceremonibillede, som er malt». Det ypperlig kompone-
rede og konserverede billede er et koloristisk mesterverk
bl. a. i sammenstillingen og behandlingen af de forskjel-
lige røde toner i dogens og seuatorernes dragter.
Bordring (16—18 aarh.), forarbeidet af metal og med
fødder. Paa denne ring sattes madkjedlen paa spisebordet.
Bordstol, bordfod, hvorpaa bordet hviler.
Bordsætning, saa mange gjester, som faar rum ved
langbordet. Ved de mange «bordsæt» maatte kjøgeme-
steren udvise omtcenksomhed og takt.
Bordun. nu en dækket orgelstemmeaf svag, hul klang.
Bordvei, bordene i en baad, i modsætning til ban-
dene (spanterne); ogsaa d. s. s. bordgang (s. d.).
Bordø, den største af Norderøerne blandt Færøernc,
95 km.* med 690 indb.: paa vestkysten ligger handels-
pladsen Klaksvik.
Boreas, hos grækcrne (og romerne) nordenvinden,
som bragte dem klar himmel og kulde; dyrket som gud,
søn af Astraios og Eos, tænkt boende i en hule i Haimos-
kjeden; bortførte kong Erechtheus' datter Oreithyia, der
fødte ham sønnerne Zetes og Kalais (s. d.)) kaldt Bore-
ademe; dyrkedes i Athen som den, der havde ødelagt
Xerxes' flaade.
Borebiller (anobiidæ), smaa valseformige biller, der
ligner barkbillerne, og hvis hvidagtige, krumbøiede, med
6 fødder forsynede larver borer gange i tørt træ, saa-
som vægge og møbler, hvor\ed de ofte gjør stor skade.
Frembringer den eiendommelige tikkende lyd i gamle
huse, der har gi vet anledning til navnene «væggesmed»
og «dødningur».
Borel [bårdel], Émile (1871—), fr. matematiker, fra
1897 lærer ved École normale i Paris, har gjort sig
bekjendt ved arbeider i funktionslæren, udgivet haand-
bøger i høiere matematik og virket for reform af den
elementære underAisning i matematik i skolerne bl. a.
ved at udgive lærebøger, hvis anlæg afviger sterkt fra
det traditionelle.
Bore! [bårél], Henri (1869—), holl. forf. og sinolog,
var nogle aar kinesisk tolk i nederlandsk Indien og har
skrevet «Wejsheid en Schoonheid in China» o. fl. romaner
og noveller: «Het Jongetje», «Het Recht der Liefde»,
« Lcvenshonger» m. fl. En del af dem er oversåt paa tysk.
Bore! d*Hauterive [bårdel dåtrlv], Joseph Petrus
(1809—59), fr. digter, en af romantikerne, lidenskabelig,
udfordrende, republikansk- og frihedssindet; han slog
aldrig igjen nem og led ofte nød. Merkes kan digtsam-
lingen «Rhapsodies», de grelle noveller «Champavert,
con tes immoraux» og den store roman «Madame Puti-
phnr», hvor han har behandlet Madame de Pompadour
og hendes tid.
Bore^lli, Giovanni Alfonso (1608—79), ital. læge
og matematiker, var professor i Messina og siden i Pisa
Bordring— Borg
1204
og opholdt sig de sidste aar af sit liv i Rom. Han var
den første, som anvendte vegtstangsprincipet paa under-
søgelse af dyrenes bevægelser og udfandt perabolske og
elliptiske kometbaner.
Boremaskiner, se Bor og Boring.
BoremttsHnger, muslinger, hos hvem de forenede
siphoner (se Muslinger) overgaar kroppen i stør-
relse, saa at dyrene faar ormform ; skalklappeme er rudi-
mentære, men dyrene er ofte indesluttet i kalkrør, som
er udskilt fra overhuden og ligner rørormenes skaller:
borer gange i træ og sten. Vigtigst er den saakaldte
p æ 1 e o r m (teredo navalis), som lever i træverk i havet
hvor den borer gange, som udfores med kalk: gjør
megen skade paa skibe og havneanlæg; tillægges skylden
for de store dæmningsbrud i Holland i det 18 og 19 aarfa.
Boresvampe (vida), smaa kiselsvampe, som borer
forgrenede gange i kalksten, koraller og muslingskaller.
Gangene aabner sig paa overfladen med fine huller og
er udfyldt af svampens bløde dele. — En art (v. typiea)
er almindelig i østersskaller.
Borg) Oscar (1851—), dirigent for Iste akershusiske
infanteribrigades musikkorps i Fredrikshald og for flere
andre korpser og foreninger der, uddannet ved musik-
akademiet i Stockholm, tidligere medlem af forskjellige
orkestre i Sverige og Danmark; har skrevet en række
populære kompositioner for militærmusik, kor og solo-
stemmer.
Borg. 1. Per Aron B. (1776—1839), sv. døvstum-
og blindelærer, var allerede tidlig kommet paa den tauke,
at man burde gjøre noget for de døvstumme og blinde
i Sverige. 1807 var han begyndt at undervise en blind
kvinde, og 1809 oprettede han i sit eget hjem en skole
for døvstumme og blinde, hvortil han snart fik stats-
understøttelse, og heraf voksede «Ofra Manilla» og «Man-
hem» frem. B.s store dygtighed tvang al modstand til
at give efter, og hans ry bredte sig over hele Europa,
saa at han endog maatte paatage sig at indrette et lig-
nende institut i Lissabon. — 2. OssianEdmuudB.
(1812 — 92), søn af ovenn., studerede medicin, men blev
ved faderens død hans efterfølger som direktør og første-
lærer ved institutet. Han opnaaede at faa blinde- og
døvslumundervisn ingen adskilt og har store fortje-
nester nf svensk døvstumundervisning.
Borg, nu Sarpsborg, blev anlagt af Olav den hellige
paa tangen straks nordenfor fossen Sarpen (i Glomraen .
Af B. kommer navnene Borgarsyssel (s. d.i og
Borgarting (s. d.).
Borg. Den ældste form for en middelaldersk b. wr
et taarn omgivet af en ringmur, og dette enkle anlaeg
var oprindelig ikke meget forskjelligt fra mange af
de forhistoriske bygde-b. (s. d.). Efterhaanden som b.-
anlæggene udvikledes, samledes indenfor murene byg-
ninger til forskjelligt brug, beboelsesrum, oplagsrura,
verksteder, kapel o. s. v., oftest omgivende en b.-gaard.
Hovedtaarnet var b.s centrale bygning, dens sterkeste
del (derfor ofte kaldt «kjernen»). Dets grundplan
var dels rund, dels fire- el. flersidig; ofte havde taar-
net mange stokverk med trappeforbindflse, som del-
vis kunde afbrydes, naar taarnet blev stormet, og for-
svarerne efterhaanden tråk sig tilbage til taarnets øverste
del. Porten var næst efler hovedtaarnet b.-anlapggeu
COUCh (e) læfWe; alTatte (skrift-
lif!): {(uskc (papir): operere for;
(sb) loibienk; mnltlag: grund (paa
maleri). C.-graas kveke.
couchant r m. vest : (adj) ned-
guaende (sol). cllien(m)c. fugle-
hund.
couche (1) f. (barseDseng. leie*,
bleie; nedkomst: lag; mistbænk;
geværanslug. C. llgneuse aarring.
COUCher (f) Iiegge: bøle. ifaa
til at) helde; 8tr>'ge (Tarve) paa:
sy paa; sætte (indsats); overnatte,
sove; optegne. ae c. Iirgge sig;
(om solen) gaa ned.
COUCher (D m. gaaen tilsengs;
(sol^nedgang; nattelogl : leie, seng-
klxeder; llggen(de stilling).
coucou (i, m. gjøg; gnav (spil):
tar%'elig vogn.
coude ® m, albue; (pludaelig)
beining, coudée f, albuelængde.
coudoirm. armlæne condoyer
puffe; stadig søge; berøre.
COUdre (?) sy, hefte (sammen);
nagle fast. COUSU ogs. koparret.
coudrier rr) m, haawl.
oouenne ^ f. skorpe, svor.
OOUette 0 f. dyne.
coulfe © f, kurv.
eoagar ;e». covgaar th m
kttguar.
COUgh @ boate (ab & vb;.
coafant (f) Hydende: kaUat.
ooule ® r. «nyderi. étre å la
O. være godt Imlc I.
coulée ^ r. støbniQf : «mrlici
maste ; skråa. samawiiharniEenar
skrift: (dyrs> gangsti.
COnler(f}sile: bage<t^): atabe.
1205
Borg— Borgen
1206
vigtigstc led og blev gjerne derfor bcfæstet ved et eget
porttaarn; portaabningen blev beskyttet ved faldgitter.
Murene kunde forsterkes ved murtaarne, og paa mur-
kronen løb en vægtergang hvorfhi besætningen bag en
brystning med skydeskaar kunde forsvare b. B. blev i
almindelighed anlagt paa steder, som af naturen var
vel skikket til forsvar, saaledes særlig paa steile knauser,
paa fjeldspidser, høie nes, øer og holmer. Tilgangen
sperredes ved mindre forsvarsanlæg, ved volde og ved
grave med broer, som kunde afkastes eller opheises
(vindebroer). Terræu forholdene fremtvang ofte betyde-
lige uregelmæssigheder i anlægget, særlig ved b , anlagt
paa høider; mere regelmæssige typer forekommer f. eks.
ved mange af de danske b., som er anlagt paa øer, i
sumpe eller myrer. I Norge var de ældste b. af træ;
kong Sverre hyggede flere træ-b. ved Nidaros og Bergen
(Zion, Sverrcsborg). Senere anvendtes undertiden tegl-
sten, som paa Slotsfjeldet ved Tønsberg, men det van-
ligste materiale i vort land, som i udlandet, var fra
Haakon Haakonssøns tid sten. De vigtigste b.-anlæg i
Norge er Akershus (s. d.), Bergenhus, Bohus (s. d.) og
Stenviksholm (s. d.), sidstnævnte er den yngste norske b.
Mod middelalderens slutning tabte b. mere og mere sin
betydning i forsvarsøiemed og afløstes af rene fæst-
ningsanlæg.
Borg (udt. borj), sjøudtr., et stykke smekkert taug,
som bændes paa et andet taug (f. eks. et lig), der er
brækket eller skamfilet (helt eller delvis afslidt), for at
styrke dette. I dansk bruges b. om den kjetting, som
en underraa hænger i (norsk: længe).
Borgå, Finland (finsk Porvoo), by i Nylands lån, ved
mundingen af elven af sammen navn i en vik af den
Finske bugt, 5 500 indb. Industri, udførsel af trævarer,
tidligere et betydeligt skibsrederi. B. er anlagt i den
sidste halvdel af middelalderen, har gjennemgaaet mange
herjinger i krigene med Rusland. I B. mødte landtdagen
1809, hvor tsar Alexander I stadfæstede Finlands poli-
tiske rettigheder. 1 B. virkede Runeberg, som var lektor
ved B. gymnasium.
Borgaard, Albert (1659—1751), d. offlcer, eng. gene-
ralløitnant, gjorde fra sin ungdom krigstjeneste i for-
skjellige lande og kom 1692 i engelsk tjeneste. Her ud-
merkede han sig i krigen med Frankrige, og i den spanske
arvefølgekrig førte han overbefalingen over det engelske
artilleri i hæren i Spanien. Det engelske artilleri fik
senere efter hans forslag en ny og tidssvarende ordning.
Blev 1739 generalløitnant.
Borgaard, Carl Peter (1801—68), d. forfatter, vir-
kede navnlig som journalist. 1851 — 63 var han direktør
for Christiania teater, for hvilket han oversatte og be-
arbeidede en række skuespil.
Borgarfjdrdur, Island, omtr. 25 km. lang og fra 4 til 7
km. bred Qord paa vestlandet. Det indre af fjorden er
efterhaanden blevet opfyldt af grus og ler fra elven H vitaa,
der falder ud i den. Paa nordsiden handelspladsen
Bråkarpollur.
Borgarsyssel (af Borg) indbefattede i middelalderen
det nuværende Smaalenenes amt undtagen Enningedalen
(Ranrike syssel) og Morsudal (Oslo syssel). B. deltes i 16
skibreder, som nogenlunde svarede til de nuværende
herreder, men ofle bar andre navne. Det hørte juridisk
ooulenr— eonnter
under Borgarting, kirkelig under Oslo bispedømme
(Sarpsborg og Eidsberg provsti). Paa Borg og Vald in s-
holmen i Glommen var der befæstninger. Navnet B.
fortrængtes i det 16 og 17 aarh. af Smaalenene.
Borgarting, det yngste af Norges fire lagting (B.,
Eidsivating, Gulating, Frostating), havde sit navn efter
tingstedet i kjøbstaden Borg (nu Sarpsborg) og ind-
befattede kystdistrikterne fra landets østgrænse omtrent
til det nuværende Risør. 1 juryloven optoges B. som
navn paa et af de oprettede lagdømmer (senere H.
og Agder). — B.s-loven, de i B. gjældende retsrcgler.
Af B.-l. er alene kristenretten bevaret i tre tildels defekte
haandskrifter fra begyndelsen af det 14 aarh.
Borge, herred i Smaalenenes amt, 78 km.' med
6767 indb., hvoraf 839 svensker; 88.7 pr. km.' Herredet,
der er et af amtets tættest befolkede, svarer til B. preste-
gjeld med B. og Torsnes sogne, og ligger paa vestsiden
af Glommen syd for Sarpsborg og øst for Fredrikstad.
Den nordlige del af herredet bestaar væsentlig af vel-
dyrkcde bakkestrøg med lave skogaaser, af hvilke den
høieste er Borgevarde (116 m.), øst for B. kirke. Den
sydlige del, der er sterkt indskaaret af grunde bugter
(kiler), hvoriblandt Tosekilen og Neskilen, bestaar for
det meste af lave, skogklædte aaser. Ved Tosekilen ligger
den store gaard Tose (Torsø) og længere inde, ved
Hunnebugten, Tosekilens bad, anlagt 1871. Ved Neskilen
ligger den store gaard Nes (opr. sædegaard som Tose).
Paa strækningen langs Glommens østre bred er der
adskillige fabriker med tæt bebygning (Lisleby, Torp,
Moumstranden og Gretnes). Inden herredet er en be-
tydelig fabrikdrift og stenindustri (12 teglverker, 4 granit-
brud, en større belgisk fabrik for udvinding og frem-
stilling af metaller, med en kapital paa 2150 000 fres.,
m. fl.). Jordbruget staar høit. B. sparebank, oprettet
1900, forvaltningskapital pr. 1 januar 1906 123 331 kr.
Antagen indtægt 1906 1996 683 kr., formue 6 836 900 kr.
Borge, herred i Nordlands amt 257 km.' med 4481
indb.; 18.2 pr. km.' Herredet, der svarer til B. preste-
gjeld med B. og Valberg sogne, omfatter den nordvest-
lige del af Vestvaagø i Lofoten med udenforliggende oer
og. holmer. A f arealet er 3.5 km.' aker og eng, 0.4 km.'
skog og resten (253 km.') snauQeld, udmark, indsjøer og
vand. Den midtre del af herredet er fladt, tildels myr-
lændt og opfyldt af store vande og grunde havbugter
(poller); den vestlige del, der vender ud mod havet, be-
staar af steile Qeldpartier med høider optil 752 m. ; den
østlige del, der vender ud mod VestQorden, har ligeledes
steile fjeldsider mod Qorden. Der er gode græsgange,
findes noget løvskog og adskillig dyrkbar myr. Forøvrigt
er hovednæringsveien fiskeri. Der opfiskedcs i 1903 af
523 fiskere 248 000 stykker skrei til en værdi af 60 890
kr.; samme aar gav fedsildfisket et udbytte af 3870 kr.
Inden herredet findes flere fiskevær (tillige dun- og egvær),
hvoribl. nævnes: Borgvær (med Kalvær), Eggum, Sandø
og Høines, Kvalnes. Antagen formue 1906 730 700 kr.,
indtægt 365 900 kr.
Borgejorde, Tormod K n u d s e n, se K n u d s e n, T.
Borgen, Hans Fredrik Henri k sen (1852— 1907).
n. maler, uddannct under Morten Muller og Bergslien og
senere i Paris. Sluttede sig i 1880-aarene til frilufts-
malerne. Hans høstlandskaber fra østlandsbygder er et
bore iaarnk; (A fond) gjøre ende
pcui. mloere; (lade) gilde; putte;
tilbringe: flyde, •trømnae; Iseklce;
drj-ppc; synke; forløbe (tid).
conienr (^ f, fanre; tmmf;
kjødfarve; pra^. anstrøg.
conleovre® f. snog; knenkelse.
eonleuvrine f, feltslange (kanon).
couliøse ® f, rende, fals; skyve-
vindu; kulisse: boendel.
couloirØm, sil, dørslag: kor-
ridor.
COulpe 0 f. synd. skyld.
council (e) raad(sforsamling).
COuncillor raadsberre.
COunsel (e) mad (som gives);
raadslagnlng : raadgiver. Juridisk
konsulent; (tlDraade.
COniit@t«He; anse for; (med)-
taelles: gjøre regning (paa); tælling.
tal: (klage)punkt ; greve.
countenance (e) aasyn: fat-
ning; gunst; opmuntre, støtte.
COunter @ regnskatMbolder;
tællemaskine; regnepenge: disk;
bringe (paa hest); bagstykke (paa
skotøi); niod(sat): (aOparere. COUn-
teraot modvlrke. neutralisere.
connterbalance opveie; mod-
vegt. countercurrent modstrøm.
OOnnterfeit eftergløre; eftergjort
(gjenstand); (poet.) billede. COun-
termand tilbngekalde (ordre): af-
bestille. eountermarch front-
forandring. COunterpane senge-
teppe, counterpart gjenpart.
eounterpoise opveie; modvpgt.
counterslgn kontrasignere; kon-
trasignatur; feltrnab. COUnter-
J
countes8~coupe-t£te
1207
Borgen— Borger
1208
bidrag til karakteristik af norsk landskab, men vidner
ikke om nogen særlig personlig opfatning.
Borgen, Martinus (1834—), n. missionsprest, ordi-
neredcs 1865, ankom 1867 til Madagaskar, bestyrede flere
aar station, deltog i den komité, som af de forskjellige
missionsselskaber var nedsat for at revidere oversættelsen
af bibelen paa madagassisk. Bestyrede 1873 — 82 et gutte-
asyl deriide. Efter en hviletid i Norge ansattes B. i
1885 i Zulu-missionen, hvor han virkede til 1901.
Borgen, retsudtryk for sikkerhedsstillelse, bruges
navnlig om sikkerhedsstillelse for at afverge varetægts-
fængsel (se straflfeprocesloven §§ 246 ff.).
Borgenfjorden (Borgen), en mod nord gaaende arm
af Trondhjemsljorden mellem Inderøen og Sparbu.
Fjorden, der er ca. 10 km. lang, staar ved et kun ca.
100 m. bredt sund (Strømmen), hvorover fører vcibro, i
forbindelse med TrondhjemsQorden.
Borger kaldes med et fra tysk optaget ord, der opr.
betegnede det enkelte medlem af besætningen paa en borg
og først sent har fortrængt det danske kjøbstadmand, by-
m anden i modsætning til landboen ; medens nu enhver ved
indflytning i b3'en bliver borger der, d. e. fuldtberettiget
medlem af bysamfundet, krævedes i ældre tid særlig
erhvervelsc af b.-ret. — Foråt indcn for et folk byer
og en bybefolkning skal danne sig, kræves en vis frem-
skreden samfundsudvikling. Klarest viser dette sig hos
de nordeuropæiske folk, som allerede træder ind i hi-
storien paa overgangen til fast bosidden og akerdyrk-
ning. Paa dette primitive trin danner hver husholdning
en økonomisk enhed for sig; i hver husstand bryfrges og
hages, slagtes og væves o. s. v. til eget behov; med de
ringe fordringer, som stilles til livet, behøves ingen sterk
tilførsel af varer udenfra. Efterhaanden udløses dog en
del af disse virksomheder som særlige erhverv; blandt
nordgermanerne, ligcsom blandt grækerne i oldtiden, iagt-
tages dette tidligst for smedehaandverkets vedkommende.
Men størst betydning lik uldvæveriet, der blev grund-
laget for de engelske, nordfranske og flanderske byers
opblomstren i den tidlige middelalder. Ved siden af
haandverkcrne (uldvævere, far%'ere, valkere) dannede der
sig i disse byer en klasse af kjøbmænd, der reiste og
solgte varen. Til den saaledes opstaaede bybefolkning
sluttede sig bågere og slagtere, skomagere og bryggere;
jo mere byen ud videde sig, des mere overtog den ogsaa
forsyningen af det omgivende landdistrikt, som til gjen-
gjæld forsyiiede borgerne med de nødvendige nkerbrugs-
produkter. Snninien kom byen og dens landdistrikt
til at danne en okonomi.sk enhed, som ved handelsvirk-
somhedcns udvikling og bymændcnes energi snart kom
i kommerciel forbindelse ogsaa med fjernere egne. Under
middelalderens primitive tendens til at tildele hvert
befolkningselement sin bestemt afgrænsede virksomhed,
førte denne naturlige udvikling til, at b3'befolkningen,
borgerne, for sig krævede eneret til handel og haand-
verk, og at bybefolkningen, eftersom dette krav vandt
anerkjendelse, iidsondrede sig som en særskilt b.-stand.
I de tidligere romerske dele af Europa fremskyndedes
denne udvikling væsentlig ved, at handelen ug haand-
verket i de romerske byer ingensinde helt var stanset.
Venezia og andre italienske byer stod i ret livlig han-
delsforbindelse med det østromerske rige og senere med
de arabiske riger i Nord-A frika. ITnder korstogene
skaffede de sig nye markeder paa den syriske kyst.
hvor karavaneveiene fra Indien udmundede. Lige til
det 16 aarh. stod dog dette sydeuropæiske handelsom*
raade skarpt adskilt fra det nordeuropæiske, om end
siden 1318 Brugge og i det indre Tyskland Augsburg
dannede fælles markeder. Denne bybefolknings stilling
indenfor det omgivende samfund blev under den videre
udvikling ret foi*skjellig. I de lande, hvor statsmagten
var meget svag, som i Italien og Tyskland, blev byerne
ganske uaf hængige under egen valgt øvrighed (rigsstæder\
i Italien undertvang byerne endog det omliggende land
og dannede ganske frie republiker, hvor magten dog
efterhaanden gled bort fra b. selv og over til tyranslegter.
saa at republiken blev et fyrstendømme. Hvor stats-
magten var sterkere, indtraadte b. derimod som en stand
jevnsides adel og geistlighed og opnaaede snart som saa-
dan ogsaa betydelige politiske rettigheder. I England
tilkaldtes 1265 udsendinge fra byerne sammen med ud-
sendlnge fra grevskaberne til parlamentet, og disse
udgjorde fra nu af underhuset i modsætning til det
høiadelige overhus. I alle lande bevaredes i rigsfor-
samlingerne stænderinddelingeD. 1302 sammenkaldtes i
Frankrige første gang rigsstændcrne, og i det 14 aarh.
var b.-standens indflydelsc her meget stor; senere svæk-
kedes den under den fremvoksende kongemagt, som,
efterat den havdc faaet sig bevilget en fast skat, snart
ophørte med at indkalde stænderforsamlingen. Ogsaa i
Spanien, i de tyske enkeltstater og i de nordiske riger
dannede b.-standen en særskilt afdeling af rigsforsamlin-
gerne, indtil de overalt fortrængtes af enevældet. Med
dettes seier tabte b.-standen ganske vist sin politiske
betydning; men socialt og økonomisk vedblev den at gaa
frem, og selv i staternes styrelse vinder borgerlige ind-
flydelse og magt ved siden af adelige. I det 17 og i heg.
af det 18 aarh. bøiede b.-standen sig villig for absolu-
tismen; men derpaa vaktes dens misnøie med denne
reg jeringsform ; oplysningslitteraturens angreb paa ene-
vældet fandt bedst gjenklang i b.-klassen, og i den
franske revolution var det den, som gik i spidsen. Skjønt
revolutioncn ophævede den gamle stænderinddeling og
udvidede begrebet b. til at omfatte ikke blot den egent-
lige bybefolkning, men alle samfundets politisk berettigede
medlemmer, kom den dog til at aabne veien til en ny
politisk indflydelsc netop for b.-standen. Dette viser sig
bedst i tiden nærmest efter julirevolutionen 1830, da den vel-
havende b. -stand (bourgeoisiet) faar magten i Vest-Europa.
særlig i Frankrige. Siden har den efterhaanden maattet dele
den, dels med bønderne, dels med arbeiderne. I Norden
naaede b.-standen ikke i middelalderen frem til en saa-
dan betydning som i Syd- og Mellem-Europas lande.
Hanseaterne satte sig tidlig fast i alle de større byer og
bemægtigede sig udenrigshandelen, og da deres ovcr-
mægtige stilling tilsidst blev brudt, især som en feige
' af de store opdagelser, som flyttede centret for stor-
handelen til Europas vestkyst, maatte den indfodte
b.-stand i Norden kjæmpe forst med hollænderne og
derpaa med englænderne. Den udviklede sig derfor
sent, og skjønt den deltog som rigsstand i stænder-
møderne, opnaaede den ikke nogen synderlig politisk
indflydelsc, ikke engang i Sverige, hvor stænderforsam-
aink rors«nke; foraipnknintf.
countcr-tenor alt. countervail
holde stangen; raodvegt.
COUntess (e\ grevinde.
country i^c)' land: terræn. C-
box lidet inndKted. countryman
*«nd<A)mand. C.-shlp kystTorer.
"«ount-wheel (é) ganghjui (I
■r).
mty (ei grevskab, amt.
coup (?) m. slag. stød, stlk. hug;
sanr; skud: ulykke; udspil (kort),
træk (schak), kast; handling, streg;
kup; slurk, taar; gang. tOut å Ct
pludaelig. å c. sQr sikkerlig.
COUpable®(m). skyldig; straf-
bar.
coupant (f) m. eg, skarp kant.
COUpe (r) r bæger; skaai: snlt:
tømmerhugst; caraur: «Hagen (kort).
COUpé^m, slags kjøretoi; for-
reste ardeling a f diligence.
coupe-gorge (fj m. røverhule.
coupe-jarret m, stimand.
coupé-lit (fl m. sovevogn.
COUpelle (f) r, askedigel; (til-
sj»s) ladeskyfTel. COUpeller af-
drive (metaller).
coupe-papier (?) m. papirkniv.
couper iXl skjære, hugge (ar.
I overl; klippe: fnlde; bide ion
vind); afbr>'de (bro), stanse; sperre,
I stikke (kort): sp«cdc(Tinn Ulskjarp
I (tøi); være skarp; loge mf (kort>:
tåge en gjenvei. C. COurt å af-
bryde: sætte en stopper fbr.
couperoae (?) r, fliipens.
coupe-téte ii)m, bøddel. san>
ter å C. hoppe buk.
1209
Borger— Borgermester
1210
coupeur— courir
lingen dog spillede en større rolle end i noget andet af '
de nordiske lande. I Danmark vaagnede b.-standens |
politiske interesse først kort før 1660; men dens bad
til adelen gjorde den til et villigt redskab i kongens
liaand til indførelsen af enevældet. Først i det 19 aarh.
kom b.-standen atter til at spille en politisk rolle, særlig
ved den frie forfatnings og de første frisindede reformers
indførelse, idet de liberale ideer fandt sine fleste til-
hængere blandt den oplyste befolkning i byerne. — I
Norge kaldtes byernes indvaanere i middelalderen
hirjarmenn (d. e. bymænd, af oldn. bær, gaard, by).
For at blive medlem af bysamfundet maatte man fra
omkr. 1300 sverge byen troskabsed og lade sit navn
indfore i «stadens bymænds bog». B. udøvede et
vist selvstyre, dels gjennem by m ød et (bæjarmdtj,
hvor alle borgere havde ret til at møde, dels gjennem
ra a det, som repræscnterede b.-skabet og fik sin for-
rnand i b.-mesteren. Denne ordning holdt sig i det
væsentlige lige til enevældets indførelse. — Byernes be-
t\'dning var i den første del af middelalderen i vekst;
gjennem nyere undersøgelser er det godtgjort, at de i
det 13 aarh. har kunnet opvise tilsprang til en professionel
handelsstand, som drev handel paa udlandet, særlig Eng-
land. Men allerede i anden halvdel af det nævnte aarh.
grundedes LQbecks handelsvælde i Bergen og Hostocks i
Tønsberg og Oslo, og i løbet af det 14 — 15 aarh. laa
den norske b.-stand helt under for de fremmede, som
elterhaanden samlede al udenrigshandelen under sig og
endog tiltog sig en væsentlig del af detaljhandelen med
bønderne. Til at knække den norske bybefolknings
modstandskraft bidrog i høi grad den økonomiske ned-
gang, som fulgte paa den store mandedød, og de første
unionskongers forsømmelse af at hævde de norske
b.s ret og interesser ligeoverfor Hanseaterne. Først
omkr. 1500 spores atter nogen fremgang, som fortsætter
sig i den følgende tid. Efter grevefeiden trænges Hanse-
aterne tilbage; fiskehandelen paa Nordland gled ud af
deres hænder til fordel særlig for det norske b.-skab i
Bergen. Samtidig faar trælasthan delens fremgang den
største betydning for udviklingen af Østlandets b.-stand,
særlig efter 1662, da den ved lov koncentreredes i
byerne. Ved samme tid lukkede navigationsaktens op-
rettelse (1651) de engelske havne for hollændernes fragt-
fart og aabnede til gjengjæld et nyt stort felt for den '
norske trælasteksport paa England. I løbet af det 18 ^
aarh. gik den norske b.-stand sterkt frem saavel i antal
som i velstand og dannelse. Bylivet paavirkedes, for-
uden fra Danmark, især fra Holland og England. Den
velslaaende del af b.-klassen følte sig nær knyttet til
embedsmændene. Det var inden den, at kravene paa
en større selvstændighed for Norge først reistes, og det
var den, som ydede de største ofre ved opreltelsen af
det norske universitet. Sammen med embedsstanden
deltog den i frigjørelsesverket i 1814 og gik senere i
spidsen for flere vigtige økonomiske reformer; men nogen
stor eller varig politisk rolle kom den ikke til at spille,
idet grundloven lagde den politiske magt i landet hos
bønderne.
Borger, akademisk, se Akademisk borger.
Borgerbrev meddeler borgerskab som haandverker
i kjøbstæderne, som handlende i kjøbstæder og ladesteder
Borgerdaadsmedaljen.
Og som fører af skib. Det udstedes af magistraten paa
visse i lovgivningen nærmere omhandlede betingelser og
gives kun til mænd. Kvinder kan istedet erholde nærings-
brev paa handel og haandverk (1. **/« 1894).
Borgerdaadsmedaljen er stiftet ved kgl. rcsol. af
10 april 1819, oprindelig bestemt for udmcrkct flid og
dueliglicd ved forligelsesvæsenet
og andre lignende ombud samt
for borgerlige fortjenester af riget,
ved kgl. resol. af 13 april 1844
ogsaa bestemt for nidkjær embeds-
førelse og anden fortjenstlig virk-
somhed af hvilkensomhelst art,
saavel som for enkelt udmerket
daad. B. bar Carl Johans bryst-
billede, indtil dette ved kgl. resol.
af 11 febr. 1907 blev ombyttet
med Haakon Virs. B. har to
klasser. Iste af guid, 2den af
sølv.
Borgered, den ed, som tid-
ligere affbrdredes den, der erholdt
kjøbstad borgerskab (oph. ved lov
af 22 mai 1875).
Borgerhout, Belgien, østlig
forstad til Antwerpen, 38 000 indb.
Tobaksfabriker og farverier.
Borgerkrans (lat. corona ciuica), en krans af ekeløv,
der gaves den romer, der i et slag reddede en med-
borgers liv; med b. var forskjellige æresrettigheder for-
bundet (sæde i nærheden af senatorerne ved off. lege).
Borgerlig bruges i retssproget i forskjellige betyd-
ninger. Dels bruges det i modsætning til militær
(saaledes i udtrykket «almindelig b. straffelov»), dels i
samme betydning som ei vil i modsætning til kriminel
(se f. eks. straffelovens § 449, <b. sager»), dels ogsaa omtr.
i samme betydning som privatretlig («b. retskrav>
i samme lovs 32 kap.). Smlg. Borgerligt egteskab.
BorgerHg død. I Frankrige ansaaes efter Code pénal
art. 18 den, der var dømt til livsvarigt strafarbeide eller
deportation, som b. d. med den følge, at hans formue
fordeltes mellem hans arvinger eller beslaglagdes, og han
selv blev berøvet juridisk handledygtighcd. Den b. d.
ophævedes 1854. Jfr. Fredløshed.
Borgerligt aar, d. s. s. tropisk aar, se Aar.
Borgerligt egteskab, egteskab indgaaet for verdslig
øvrighed. — Efter norsk ret kan b. e. ikke indgaaes, naar
begge tilhører statskirken, medmindre vielsen foretages
af diplomatisk eller konsulær tjenestemand i udlandet
(1. 12 juni 1906 og resol. 30 juni 1906), i hvilket sidste
tilfælde b. e. kan stiftes ogsaa mellem medlemmer
af statskirken. — Der har hos os været reist bestræbel-
ser for at gjøre b. e. valgfrit eller, som i flere fremmede
lande, tvungent ogsaa for statskirkens medlemmer.
Borgermester, en fra Tyskland overført betegnelse
for borgerskabets administrative chef (svarende til fr.
maire, eng. mayor). Oprindelig valgt af borgerne selv,
gik han mangesteds. saaledes ogsaa i Danmark og Norge,
efterhaanden over til en kongelig ansat embedsmand
(«magistrat*)- I nutiden udøves magistratsforretningerne
i Fredrikshald, Fredrikstad, Drammen, Kristiansand og
coupeur (f) m. tllsHJ»rer; vin-
hf)stcr; lommetj*^'.
COuple (e) ft (D f . kobbel, par;
é< pl. spurrer; koble (sammen) --
coupler 0 : /?; og«. spant : element.
COuplet (e^ rimende linjepar.
couplet $ m. strofe, kuplet:
h.-mgsel.
COupole ® f. kuppel.
coupon (£) m, kupon; rest (af tol).
COupure (f) r. (ind,snit; ujevn-
hed; l>eskjrering (nf tekst).
COur ® f. hoflstot); opvnrtning,
kur; domstol, ret; ganrd(splads).
courage (c) & (?) m. mod.
courageux (T). courageou8(e
modig.
COUrant (?) løbende; gangbar;
kurant: ni. strøm(ning): lob; (luH-)
træk; dagens pris. 6tre au C.
v:ere inde i. COurante f. diarrhoe.
courantille (r) f, drivgarn.
courbature (f) f, stivhed (i lem-
merne).
courbe (r;, krum : f. kurve: (sjø-
udtr.) knæ.
courber (?) krumme, bøie;
segne, bugne.
courbure ?/ f. krumning, botning.
COUreau (?)m. Ixegter: løb (ka-
nal).
coureur (?) m, (huri{g)Iøber :
udhaler: liereden speider.
courge (?) f, grieskar: aag (til
spande).
courier (e) kurer.
COUrir il) løbe. springe, fare.
strømme; gaa (rygte). grassere;
1211
eonrlia— oourtine
Stavanger af én, i Trondt^'en3 af to, i Bergen af tre og i
Kra. af fire b. Heraf er én i Trondhjem og én i Kra. adjun-
geret b., som i Kra. udelukkende styrer fattigvæsenets
anliggender. B. i Drammen er tillige notarius publicus
og skifteforvalter, den ene af b. i Bergen er auktions-
forvalter. Ved lov af 15 april 1893 bestemtes, at til
amtmænd og b., hvem der ikke er tillagt dømmende
myndighed, kan udnævnes mænd uden juridisk eksamen.
Denne bestemmelse har endnu (juli 1907) ikke fundet
praktisk anvendelse for b.
Borgersen, Borger (1836—), n. træskjærer, f. i Bø,
Telemarken, flyttede 1853 til Kra., hvor han skar en
række ølkrus, daaser, skrin, dolke. Han var en af de
første, der med sine fint udskaarne arbeider henledede
opmerksomheden paa den merkelige kunstsans, der end-
nu var levende blandt vore bønder. — John B. (1863 — ),
ovenn.s søn, har i en række af aar været bosat i Kra.,
især beskjæftiget med dekorative arbeider og møbler
med en ofte paa romanske motiver bygget ornamentik
(«dragestil»).
Borgerskab. l. Betegnelse for en bys borgere som
samlet enhed. — 2. En af øvrigheden meddelt bemyndi-
gelse til at drive visse næringer, som ikke er fri for alle og
enhver. Man kjender hos os handels-, h a a n d v e r k s-
og skipper-b. B. meddeles af magistraten og betin-
gelserne er i alm., at vedk. er indvaaner af riget, myndig
og ikke er dømt for vanærende forbrydelser eller fra-
dømt retten til at øve vedk. næring (strfl.s § 29 nr. 5).
For haandverks-b. kræves aflæggelse af prøve, for skip-
per-b. besiddelse af skippercertifikat. Kvinder erholder
istedetfor b. næringsbrev paa handel og haandverk. —
Udøvelse af næring, hvortil b. er nødvendigt, uden saa-
dant straffes efter strfl.s § 332.
Borgerskole. Under indflydelse af oplysningstidens
ideer opkom der i det 18 aarh. krav paa at skaffe
byernes borgerstand en for dens behov mere passende
høiere skolegang end latinskolerne. Der oprettedes da
i de forskjellige lande, saaledes ogsaa her i Norge, saa-
kaldte b., i hvilke praktiske fag som skrivning, regning,
bogholderi samt nyere sprog og naturkundskab viedes
særlig opmerksomhed. Efter byernes størrelse var b.s
organisation meget forskjellig, nogle var høiere realskoler
som i Kra. og Trondhjem, andre snarest kun høiere
nlmuskolcr. Ved omordningen af vort høiere skolevæsen
ifølge lov af 1869 gik disse skoler efterhaanden over til
at blive kommunale eller kommunestøttede middelskoler.
Borgerstand, se Borger.
Borgervsbning. I mange europæiske lande har
kjøbstædernes borgerskab, særlig i forrige aarh., havt
forpligtelse til at danne væbnede afdelinger til ordens-
vern og forsvar for byen. 1 Norge og Danmark fan d tes
b. forholdsvis tidlig. Borgernes deltagelse i Kjøbenhavns
forsvar 1658 — 60 er berømt. Bergens borgere deltog med
hæder i Trondhjems befrielse 15C4 og undsætningen af
Akershus 1567 samt i kampen paa Bergens vaag 1665.
Fredrikshalds borgerskab har gjort sig udødeligt i grænsc-
krigene mellem 1658 og 1814. Ved den norske hærs
oprcttclsc 1628 var der tilsammen 14 kjøbstadskompa-
nier i 9 norske byer; siden øgedes antallet. 1 krigstid,
speciclt 1808 og 1814, oprettede flere byer desuden fri-
villige korpser. B. blev i Norge ophævet 1881.
Borgersen— Borghése
1212
seile, st 3rre ; Jage; eflertragte; gjen-
nemstreire: besøge (liltig.
courlis (fl m (zool.) spo%'e.
couronne (f) r. krans; krone;
(nstron.) ring.
COuronner (?) (om-. be)kranse;
prisbelønne; krone; (mil.) brsiette.
courre (f) jage; stnekke ud.
courrier (f; m, kurer; po»t-
( rører, -vogn), kurrespondnnce.
courroie (?) f. rem.
corroncer ® oprøre. cour*
rotlX ni. >Tede.
cours 0 m, course @ løb.
Tart, strom; (nstron.) hsne; forlob;
gangbarhfd; kurs; Torelirsning.
kursus: (e) ogs. kur; ret (mad);
dyst; fremgungsmaade ; vandel;
middel; (pl) underseil; kvindens
perioder; Jage (efter).
Borgestad, stor herskabelig bebygget gaard i Gjerpen
herred, n. f. Porsgrund ved Skiensbanen med JembaDe-
stoppcsted af samme navn. Gaarden hørte oprindelig
til Gjerpen s provstigods, men kjøbtes af en Skiensmand
(Gjert Klausen) i 1648. I 1788 fik gaarden indskibnings-
rettigheder i lighed med Porsgrund; den eiedes dengang
af Jacob Aall. Til gaarden, der nu eies af fhv. statsraad
Gunnar Knudsen, er knyttet en betydelig fabrikdrift: B.
teglverk og chamottefabrik og Borgestad holmens sagbmg
og hovleri. 1 1904 opførtes B. kapel. B. er det første
sted i Norge, hvor der gjordes forsøg med tobaksdyricniog.
Borgesyssel, betegnelse i middelalderen paa distriktet
omkring Borg (Sarpsborg), omtrent svarende til det nu-
værende Smaalenenes amt. Betegnelsen bruges endnu
i geistlig inddeling (Øvre og Nedre B. provsti).
Borggreve, Bernhard (1836—), overforstmester
i Wiesbaden; tidligere professor og direktør for forst-
akademiet i MCinchen, har i flere henseender havt bane-
brydende indflydelse paa den forstvidenskabelige ud vik-
ling. Særlig kjendt som opfinder af «blspdningsgalringen»
(s. d.). Af hans mange forstlitterære arbeider er «Die
Holzzucht> og «Die Forstabschåtzungt de vigtigste.
. Borggreve, i middelalderen i Tyskland navnet paa
den, der førte kommando og havde den øverste rets-
myndighed i en rigsborg og dertil hørende land-
distrikt. Ofte, f. eks. i Nurnberg, gik embedet som b.
over til at blive et arveligt fyrsten døm me.
Borghése, fornem ital. slegt, knyttet til Siena c^
derefter til Rom. — Ca mil lo B., 1605 pave (Paul V:.
— Francesco B., foreg.s broder, 1607 pavens over-
general. — Marc Antonio B., * deres brodersen, fik
1605 fyrstendømmet Sulmona. — Paolo B., foreg.^
søn, fik Hossano med sin hustru Olympia Aldobrandini.
hvorefter slegtens anden søn bar titel af Aldobrandini.
— Marc Antonio B. (1730—1800) opnaaede ved egte-
skab med Marianna Salviati hertugdømmet SaUiati.
1798 senator i den romerske republik. — Camillo
Filippo Ludovico B. (1775—1832), foreg.s sen, gift
med Napoleons søster, Pauline, fr. prins og general, 1808
generalguvernør i Nordvestitalien. Skilt fra Pauline
efter svogerens fald. — F r a n c e s c o B. af Aldobrandini
(1776—1839), foreg.s broder, fr. generalmajor. — Paolo
B. (1845 —\ foreg.s sønnesøn, ødelagde slegtens formue
og bortsolgte dens berømte kunstsamlinger.
Borghése. l. PalazzoB., etafdepragtfuldesterenais-
sancepaladser i Hom. Opført (1590—1610) for familien
B. af Martino Lunghi den ældrc og fortsat af Flaminio
Ponzio. Særlig smuk er buegangen i den indre gaard.
I den berømte malerisamling findes bl. a. Rafaels «Grav-
lægning», Correggios «Danaé» og Tizians «Himmelske
og jordiske kjærlighed». — 2. Villa B., familien B.s lyst-
slot, udenfor Porta del Popolo i Rom, bygget i det 17
aarh. af kardinal Scipio B. Bekjendt for sin samling af
antike marmorstatuer. De vigtigste af disse blev i 1806
af Napoleon 1 bragt til Paris, hvor de fleste endnu findes,
idet kun en mindre del, trods bestemmelsen i 1815. blev
tilbngeleveret til familien. Mest berømt af disse er den
«Borghesiske fægter» (nu i Louvre) i udfaldsstilling. for-
modentlig mod en rytter. Den realistiske, ypperlig modcl-
lerede figur er merket med kunstneren efesieren Agasias'
navn og skriver sig sandsynligvis fra ca. aar 100 f. Kr.
course (?) r, (kap)løb; uddagt;
strei Hog; kaperftirt.
eoursicr ® m. grniger.
court @ bag-. borg)gaard ; hof;
opvartning: ret(slokule); B«ge nt
vinde: fri (til). C.-card herrekort.
court ^D kort ; knap ; pludaelig.
courtage (f) ra, mieglerforret-
ning, -gebyr.
conrtaad ® stnbranipet: n.
Ilden ■prap».
eonrteous @ artig.
conrtepointe (£i r. ist okket
sengeteppe.
conrtesy @ h«fli|(bed; knik«:
(vb) neie.
courtler <e) hormand.
courtier .r m, ro«rglcr.
courtlne r r. (aei^e>CNnb.^ lu
1213
Bprghesiske f ægter— Borgund
12U
Borghésiske fægter, se Agasias og Borghese 2.
Borgholm, Sverige, by i Kalmar lån, paa vestkysten
af Oland, 1000 indb. B. er grundet 1816, men her
laa tidligere en ckdping» Borgehamn. B. udskiber korn,
kreaturer og kalk. Det er et meget søgt sundhedssted.
B.S s 1 o t nu i ruiner, men under restaurering, ligger paa
høiderne over byen; det omtales allerede 1280 og var i
hine tider et stridens æble mellem svensker og dansker.
Borghorst, Preussen, liden by i prov. Westfalen, 20
km. n.v. f. MQnster.
Borgia [bo'rdia], spansk-ital. adelsslegt. 1 . R o d r i g o
B., se Alexander VI. — 2. Cesare B. (1476—1507),
foreg.s søn, blev biskop og kardinal, værdigheder, han 1498
frasagde sig. Han egtede Charlotte d'Albret af Navarra,
fik af Ludvig XII hertugdømmet Valent i nois 1497. C. B.s
store plan var underkuelsen af Mellemitaliens smaa-
fyrster og dannelse af et hertugdømme der. For at naa
dette skyede han intet. Tidligere havde han fordrevet
sin søsters mand Sforza; broderen Juan B.s lig fandtes i
Tiberen, og C. B. gik for at være morderen; 1500 lod
han sin søsters anden mand kvæle. Med samme gru-
somhed, men med stor begavelse arbeidede han for sin ynd-
lingsplan, og by efter by faldt i hans vold, han blev hertug
af Romagna, og maalet var næsten naaet, da alt styrtede
sammen. Alexander VI døde (aug. 1503), C. B. blev syg,
og kort efter besteg slegtens fiende Julius II pavestolen.
C. B. flygtedé til Neapel, førtes derfra som fange til
Spanien, men undslap 1506 til Navarra og faldt der i
sin svogers tjeneste. C. B. er forbilledet for Machiavellis
«II principe». — 3. Juan B., hertug af Gandia, foreg.s
broder, fik 1495 Benevent, Pontecorvo og Terracina
som hertugdømme. Gift med en slegtning af Aragoniens
kongehus, Maria Enriques. Kjæmpede for paven mod
Orsinieme, men blev slaaet 1497 og s. a. fun det død i
Tiberen. — 4. LucreziaB. (1480—1519) glimrede ved
sin ynde og aand. Gift første gang med Gian Francesco
Sforza, skilt 1497, gift 1498 med Alfons II af Neapels
uegte søn. Alfons af Bisceglie, der 1500 kvaltes paa
Cesare B.s bud. L. B. egtede 1501 Alfons af Este, der 1505
ar\'ede Ferrara, hvor hun levede resten af sit liv om-
gi vet af kunstnere og digtere. Har hun end ikke helt
undgaaet smitte fra sine ryggesløse omgivelser, er dog
hendes bagvaskeres billede af hende sterkt forvansket.
— 5. Stefano 8.(1731—1804), 1789 kardinal, 1797
diktator i Rom, men forvist af franskmændene. Kom
med Pius VII tilbage til Rom. Død paa veien til Napo-
leons kroning. Bekjendt som arkæolog og mæcen.
Bo'rgl8 kaldes i bogtrykkerkunsten en skriftart, der
staar niellem petit og korpus.
Bo rgjorde, Tormod Knudsen, se Knudsen, T.
Borg! om, Sol on (1866—), amer. billedhugger. Dansk
af fødsel, opvokset paa prærien, forsøgte sig som maler,
studerede ved akademiet i Cincinnati og hos Frémiet i
Paris, bosat i New York. Hans specialitet er heste, som
han fra barndommen har studeret i frihed og fremstiller
med stor umiddelbarhed og meget liv. Til udstillingcn i
St. Louis 1904 leverede han fire monumentale fontæne-
grnpper. Har ogsaa fremstillet bøfler, kjæmpende okser etc.
BorgO, navn paa flere steder i Ttrol og Italien. 1. B.
San Donnino, Italien, by i prov. Parma, ved Stirone,
20 km. v. f. Parma, 5 000 indb.; med en vakker katedral-
conrtlMin © m. bormand.
COUrtisane ® f. kurtisane.
courtiser ® smigre: kurtisere.
courtling @ bofsnog.
courtois ©høflig, eourtoisie
f, høfligbed. galanteri.
conrtship @ frieri.
conrt-yard @ gaardsrum.
conseuse ® r, syerske; hefte-
maskine.
oousln (g) ft ® m. couslne ®
f, fretter, kusine: (?) m. ogs. myg.
coussin d) m, pude.
COflt (D m, omkostnIng(er).
couteau (?) m, kniv; daggert
= ooutelas (?) m.
eouteller (^ m. knlvsmed.
COttiellerie r, staalvarefabrlk.
COflter (f) koste : volde (besvær).
COUtll (t m, bolster.
coortisaii—oonvoir
kirke. 2. B. San Dalmazzo, prov. Cuneo, 10 km. s. f.
Cuneo. 3. B. San Sepolcro, prov. Arezzo (Toskana),
ved Tiber, 9 000 indb., o. fl.
Borgognone/-9d/id'fie7, AmbrogiodiStefanoda
Fos sa no, kaldt B. (ca. 1440-1524), ital. maler af den
lombardiske skole. Sandsynligvis elev af Vicenzo Foppa
den ældre. Arbeidede i Milano, Pavia og det nærliggende
Certosa (hvis dekoration han ansees for hovedmanden for;
1486 — 94), desuden i Lodi og Bergamo. Han danner over-
gangen fra den ældrc lombardiske kunst til Leonardo. 1 sine
andagtsbilleder viser han mere følelse end kraft og liv.
BorgotarO) Italien, by i den sydvestlige del af prov.
Parma, ved Taro, tilløb til Po.
Borgstrøm, Hjalmar (1864—), n. komponist, har
skrevet en symfoni (Musikforeningen i Kra. 1890), musik
til Bjørnsons salme <Hvem er du med tusen navn»,
operaerne «Thora paa Rimol» og «Fiskeren» til egne
tekster, to strygekvartetter, violinromance med orkester,
mange sangc, klaverstykker og violinkompositioner, en
symfonisk digtning «Hamlet» (Kra. 1904) og «Jesus i
Gethsemane» (Kra. 1905), i hvilke verker han fremtræder
som en egenartet og udprægct programmusiker.
Borgu, Vest-Afrika, Bariba el. barbarnegernes rige
v. f. Niger under 9 — 11 ° n. br., nu delt mellcm fransk
Dahome i v. og brit. Nord-Nigeria i ø., hvor rigets tid-
ligere hovedstad Bussa ved Niger.
Borgund, herred i Sogn, Nordre Bergenhus amt, 578
km.* med 765 indb.; 1.36 pr. km.* Herredet, der svarer
til B. sogn af Lærdal prestegjeld, er et indlandsdistrikt,
der ligger omkr. det trange B.-dalføre (Lærdalens øverste
del) og strækker sig opover mod FileQeld og Hemsedals-
Qeldene paa grænsen mod Kristians og Buskerud amter.
Dalen, der i sit nederste parti er trang og vild med
steile, mægtige Qcldsider, bliver længer oppe bredere med
slakere sider og tættere bebygning ; den gjennemstrømmeil
af den flskerige Lærdalselv. Fra hoveddalføret gaar flere
trange Qelddale, gjennemstrømmet af rivende Qeldbække,
i forskjellige retninger ind i de vilde høiQeldstrakter,
der udgjor herredets største del. Den høieste top, Jøkel-
eggcn, grænsepunkt mellem 3 amter (Nordre Bergenhus,
Buskerud og Kristians), naar op til en høide af 1 914 m.
9.8 km.* af arealet er dækket af evig sne og is; forøvrigt er
3.2 km.* aker og eng, 32 km.* skog (væsentlig birk) og resten
542.8 km.* udmark, snauQeld, myr, indsjøer, sne og is.
Gjennem dalføret gaar den lærdalske hovedvei, der ved
Borlo (omtr. midt i herredet) deler sig i en gren, der
følger hovedalføret forbi Maristuen skydsstation og sana-
torium over Filefjeld (pashøide 1 004 m.) til Valdres,
og en vei gjennem Morkedalen, forbi Breistølen skyds-
station, gjennem Hemsedal til Hallingdal (pashøide 1155
m.). Den vigtigste næringsvei er fædrift; der drives ogsaa
tamrenavl. Inden herredet er gjort adskillige oldtidsfund
(fra sten alderen og den ældre og yngre jernalder). An-
tagen formue 1905 396 000 kr., indtægt 90 000 kr.
Borgund, herred paa Søndmøre i Romsdals amt, 202
km.* med 7036 indb.; 36.18 pr. km.* Herredet, der svarer
til B. prestegjeld med B. og Giske sogne, omfatter strøget
omkr. Aalesund. Kun 42 km.* er fastland, resten er øer
(ialt 152), blandt hvilke Godø, Giske, Valderø, Ellingsø,
Nørve, H Issen og dele af Sula og Yksenø. Omtrent
der, hvor nu B. kirke ligger, var der i middelalderen
COUtre d) m, plofyem. vedøks.
OOUtnme 0 f, sedvane. COU-
tumf er (m) sedvanlig; sedvnneret.
couture ® f, (skrædder)Bøm ;
ar; sammenføining. Tuge.
COUturler @ & (^ m. dnrae-
skrædder.
oouvain © m, (lnsekts)eg, yngel.
couvée (?; r. rede fuld; kuld.
couvent ® m, kloster.
conver® (udh-uge; ruge over;
ulme, gjiere.
eonvcrcle © m, laag.
couvcrt ® m. ly; konvolut;
opdæknlng for enkelt person.
eou verture (f f, betræk, dieksel;
(senge)topi)e : bind; tag; dicknlng.
oouvet ® ra. varmebtekken.
COUVOir (?) m, rugcmaskine.
1215
couvre-chef — crab
et meget besøgt handelssted. (Den gamle stenkirke
brændte 13 april 1904.) Af herredet er 30 km.*
aker og eng, 10 km.' skog, resten udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer. Der tindes adskillig uopdvrket, men
d3'rkbar jord og ikke faa torvmyrer. Kjeldene naar op
til en høide af 780 m. Paa Valderø tindes flere fjeldhuler,
hvoriblandt den 140 m. lange Skjonghule. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrifl) og fiskeri. Der flndes
flere meierier. I 1903 opflskedes inden herredet af 1029
fiskere i 173 baadc 362 000 stykker skrei til en værdi
af 138 660 kr. Desuden drives et bctydeligt sildefiske.
Der er en del tranbrænderier og nogen fabrikdrift i
nærheden af Aalesund (trikotagefabrik og not-, garn- og
snørefabriker). Inden herredet er mange fyre og flere
fiskevær. Antagen indtægt 1906 1062 230 kr., formue
4 577 900 kr. — Ved kgl. resol. af 16 juli 1907 er herredet
tilladt delt i to: H. herred og Giske herred.
Borgund (Borgundøen), en 11 km' stor ø i Fjelberg
herred, Søndre Bergenhus amt. Paa øen, der ved et
trangt sund er skilt fra Fjelbergøen, bor der 277 menne-
sker i 53 huse.
Borgund stavkirke i Borgund herred (Lærdal), Nor-
y, dre Bergenhus, be-
vares .som en anti-
kvitet efter at være
blevet befriet for
nyere tilsætninger.
Den antages opført
i tiden 1150—1200
og var indviet til
apostelen Andreas.
Den indkjøbtes i
1868 af staten for
6 400 kr. og over-
droges til «Forenin-
gen til norske for-
tidsmindesmerkers
^^-^-bevaring» med for-
ij^^. pligtelse til at holde
^j^^ <'cn vedlige. Kirken,
Y^ der er vel vedlige-
" ^^% holdt, giver et typisk
billede af de gamle
norske stavkirker og
er meget seværdig.
Borgvær, et af de stør.ste vær paa Lofotens udside,
ligger paa nogle mindre øer udcnfor Vestvaagos nordvest-
lige kyst. Borge herred. Der opfiskedes i 1903 47 000
stykker skrei af 105 fiskere. Været er ogsaa et godt
fuglevær, hvor der f. eks. i 1896 samledes 85 kg. dun
(urenset). 3 010 maageeg, 2 350 skarveg m. m. Stedet er
dampskibsanløbssted med postaabneri og telegrafstation.
Borhauere kaldes ved bergverkerne de arbeidere,
som er bcskjæftigct med bergsprængn ingen.
Borhaug, en tæt husklynge (53 huse, 254 indb."* ved
havet i den vestlige del af det flade Lister, Vanse herred.
Til stedet hører baadhavn med moloanlæg.
Boring i jord og sten foretages i forskjellige øie-
med, dels for at danne huller for sprængning og dels
for at naa ned til større dybder i berglagene. Den sidst-
nævnte slags b. gjøres enten af rent videnskabelige hen-
Borgund— Boring
1216
Borgund slnvkirkc.
couvre-chef r m, hoved-
bek1:(Hlnint{.
couvre-feu ($) m, aflensitjnul :
ildskjerm.
COUVrir (f) (be)dækkc. tilhylle;
<l)c)kl{ede; overdove; tjukkc.
COVe Ce) bugl ; hvwlviii((.
covenant «>) dndgun en) pngt.
covenantee, covenanter kon-
trnhcnt.
cover (e) (boMickke. beskytte;
omrntte; betræk, hylster; (brev)om-
slng; perm, bind; laag; maske;
difkning.
COVerlet Te) nengeteppe.
COVert (c) (bc)dækket ; (jur.) gift
(om kvinde); ly, Hmiithul; d.a^kfjær.
COVertly hemmelig, lumsk
coverture c^ (mlU diekning;
konestnnd.
syn eller ogsaa af mere praktiske, som f. eks. forunder-
søgelser i anledning af bygningsarbeider, undersøgelse af
nyttige stenarter (f. eks. kulleier) eller for at skaffe tilveie
drikkevand (aiiesisk brønd-b,), udvinde petroleum el. 1. —
Det enkleste og almindeligste redskab, som anvendes ved
sten-b., er bergbor. Dette forarbeides af godt staal til
en cylindrisk stang, som nedentil har en meiselformig til-
spidsning og i den øvre ende ofte er fire- eller ottekantet
foråt den skal falde bedre i haanden- Paa boret slaaes
med en hammer, der af bergmændene kaldes feisel. Ved
den saakaldte enkeltmands-b. er det samme mand, der
fører saavel boret som hammeren, medens ved tomands-b.
én holder boret og en anden fører hammeren. Hnkelt-
mands-b. anvendes for det meste i grubeme, medens
tomands-b. er den sedvanlige metode i aabne skjæringer
og ved anden minering i dagen. Med stigende arbeids-
priser fremkom spørsmaalet om konstruktton af særegne
maskiner for b. Dei> første praktisk anvendbare ber^-
boremaskine var den, som i 1861 konstmeredes af
Sommeiller, og som brugtes i Mont Cenis-tunnelen. Senere
er der fremkommet en mængde forskjellige konstruk-
tioner af boremaskiner. Drivkraften ved disse kan være
damp el. vandkraft, men almindeligst komprimeret luft
eller elektricitet. I gruber og tunneler foretrækkes ofte
komprimeret luft, idet man herved har den fordel sam-
tidig at faa tilførsel af frisk luft til arbcidsstederne.
Med hensyn til maaden, hvorpaa boremaskineme arbeider,
er der to systemer: maskiner, der virker ved stod, og
maskiner med dreiende bor. Den viesentligste bestand-
del af stødmaskinerne, som er de almindeligst benyttede,
er en C3iinder, hvori der bevæger sig et stempel, hvortil
selve boret er fæstet. Ved at komprimeret luft, som
i alm. har et tryk af 4 — 6 atmosfærer, slippes til og af-
vekslende faar virke paa den ene og anden side af stemp-
let, sættes dette og boret i en frem- og tilbagegaaende
bevægelse. For hver saadan bevægelse vrides boret en
lidcn vinkel om sin akse, saa meiseleggen skifter stilling.
Af stødmaskiner med komprimeret luft som drivkraft haves
bl. a. konstruktioner Ferroux* (anv. ved Gotthard-tunnelen .
Dubois- Francois', Darlingtons m.fl. Af maskiner med drei-
ende bor har en, der er konstrueret af tyskeren Brandt
og som drives ved vandtryk, adskillig udbredelse. Mo
enkel og god boremaskine, som har faaet indpas i
Amerika, er Ingersolls. Af de elektriske boremaskiner
merkes særlig to typer: Siemens & Halskes, hvori boren
gives en frem- og tilbagegaaende bevægelse der\*ed. at
den ved sterke spiralfjære er fæstet til en vev, som
bevæges ved en elektromotor, samt Union Elektrieit^ts
Gesellschafts, hvori en til boren fæstet jernkjeme be-
væges i to solenoider. Den hovedsageligste fordring til
konstruktionen af boremaskiner er, at disse maa beståa
af forholdsvis faa og enkle maskindele, som gjøres s;ia
solide, at man mindst mulig udsættes' for at maattc
foretage reparationer paa arbeidsstedeme. Desuden maa
mnskinerne, særlig naar de skal anvendes i gruber, være
let transportable, idet arbeidsstedeme her stadig flyttes
I Norge er boremaskiner anvendt ved flere af vore berg-
verker samt i enkelte af de største jernbanetunneler.
— Til b. i fast berg har man i den senere tid me«.i
fordel anvendt den saakaldte diamantbor. Herved for-
staaes en hul cylinder, der nederst ender I en staalring.
covet («'^ tragte efter. beile til.
covetou8(ness) begja?rlig(hed).
havesygiei.
COVey fe) kuld (af vlldt).
COW (o) ko; kue. C.-bane sels-
næpe. c.-bcrry tyttebtcr.
COward ^ kujon; feig. CO-
wardlce feighed.
cower V synke i kn.x*. krj-be
sammen.
OOwl @ muakehættp. -kuttf
r^hat.
COW-pOX % kokopprr.
COWalip le^ Marie Dai;l«b«^nt'
COXal (?) bofle-.
COXCOmb fe) laps. narrifas
ooy le) blyg. eoynesa nr i
seligbed.
crab ;e^>. ermbe (^ m. krai>t<>
(e^ ogs. Tildn^le; (slai;» gai^c^,^:
1217
Boris Qleb— Bo'rneo
1218
hvortil er fæsiet en krans af diamanter. Til dette brug
er anvendt sorte diamanter, som findes i Brasilien. Ved
dreining af boret fremkommer et ringformigt hul og
indenfor bliver staaende igjen en stenkjerne, som efler-
hvert brækkes af og løftes op. Diamant- bor anvendes
væsentlig til dy be b.« hvortil man ogsaa har kon-
strueret forskjellige andre apparater og maskiner. En
a f de enkleste dybboringsmetoder er den saakaldte
kinesiske taug-b. Apparatet er her en meiselformig
tilspidset jernstang, der er fæstet til et taug. Eftersom
tauget heises op' og falder ned, frembringes ved borets
stød lidt efter lidt et hul. Paa denne maade har kine-
serne naaet ned til dybder af ca. 1 000 m. Dyb-b.
med taug er ogsaa meget anvendt i Amerika ved b.
efter petroleum. 1 Europa anvendes sedvanligvis istedet-
for taug et system af sammenkoblede jernstænger, som
bringes i en op- og nedadgaaende bevægelse ved hjælp
af en vegtstang, der i almindelighed drives med damp-
kraft. Til manøvrering af apparaterne maa bygges høie
stilladser og endog taarne. Renskningen af hullet for
borslammet sker almindelig ved særegne hertil konstru-
erede pumpeindretninger eller ved udspyling med en
vandstrøm, der under sterkt tryk presses ned gjennem
den rørformigc borstang. — Ved dyb-b. er man ved
Speerenberg syd for Berlin naaet ned til 1 272 m.s dybde.
Hos os har man foretaget dyb-b. til over 100 m.s dybde
paa Jæderen. Videre er der til undersøgelse af kulleierne
udfort dyb-b. paa Andøen, samt ogsaa foretaget ganske
dybe b. i Værdalen, Stjørdalen og Guldalen m. fl. st.
for at bringe rede paa undergrundens beskaffenhed.
Boris Qleb) rus. kapel og prestegaard paa et landstykke
i Syd Varanger, vestenfor Pasvi keiven, altsaa paa den for-
øvrigt norske side af elven, kort ovenfor Elvenes. Nær
kapellet, i hvilket der holdes græsk-rus. gudstjeneste,
ligger den egentlige helligdom, en Ilden uanselig hytte,
som forhen benyttedes til gudstjenesten. Hid skal Boris
og Gleb (s. d.) have flygtet, og ved grænseoverenskomsten
af 1826 forbeholdt Rusland sig landstykket med hytten,
som var blevet et søgt valfartssted. Presten i B. G. tjenst-
gjør ogsaa i det rus. f kapel» ved Neidenfossen.
Bori's Qodttnov Fedorovitsj (1552—1605), rus.
tsar. Vandt stor indjflydelse under Ivan IV og blev under
dennes svage søn tsar Fedor, med hvem han formælede
sin søster, næsten eneraadende. Med søsterens bistand
valgtes lun efter Fedors død 1598 til tsar. Hans regje-
ringstid blev kort og urolig. Døde under et oprør.
Borisogle'bsk, Rusland, by i det sydlige af guv.
Tambov, ved Voronas iløb i Choper, 230 km. v. f. Saratov,
22 000 indb. Markeder, kornhandel.
Bori'sov, Rusland, by i guv. Minsk ved Beresina,
70 km. n.ø. f. Minsk; 15 000 indb. 15 km. ovenfor B.,
ved Studjenka, gik den store franske hær 1812 over elven.
Bori80'vka, Rusland, navn paa flere byer, saaledes
en i guv. Kursk, ved Vorsskla, 130 km. s. f. Kursk, 16 000
indb. Tilvirkning af helgenbilleder.
Borja [bå'ria], Spanien, by i prov. Zaragoza, mellem
Ebro og Sierra del Moncayo, 6000 indb.
Borkenstein, Karl Frederik (1779-1839), f. i
Hannover, var først i hannovcransk krigstjeneste, men
traadte 1804 ind i den danske armé som løitnant i ar-
tilleriet. 1811 forflyttedes han til Norge, hvor han døde
grinebider; grinet = crabbed©.
craber ^ vandra! te.
cmb-flan @ taskekrabbe.
crab-lonae @ fladius.
crabstick <e) knortestok.
crac(ll) ® m, krach.
crachat ® m, spj^tdeklyse);
ordensBtJeme.
cracher (£) spytte (op, ud);
sprute (pen); slaa om sig med.
cralier— eramoisl
som oberst. Som lærer i artilleri m. v. ved krigsskolen
(landkadetkorpset) og den militære høiskole samt ved
sin omfattende militærvidenskabelige forfattervirksomhed
flk han her sterk indflydelse saavel paa den teoretiske
som praktiske militære udvikling. «Versuch zu eineni
Lehrgebåude der theoret.- prakt. Artillerie-Wissenschafl»
(Berlin 1822) maa betegnes som hans litterære hovedverk.
Borket (n.), gulbrun (især om heste). Ordet hører
til «bark».
Borka, frugtbar oasegruppe i det østlige Sahara paa
sydskraaningen af TibestiQeldene under 17«--18° n. br.
indenfor den franske interessesfære. Ca. 16 000 km.'
med ca. 10 000 indb. (tibbu). Hovedstad Jin (190 m.
o. h.) er et knudepunkt for kara van veiene til Fezzan,
Wadai, Kufra og Sudan.
Borkum, Preussen, ø i Nordsjøen, den vestligste af
de østfrisiske øer, provins Hannover, udenfor Dollart-
bugten, mellem Wester- og Oster- Ems, af hvilke den
sidste 1170 har delt B. i to dele, det gjenværende B.,
36 km.\ 8 km. langt, 4 km. bredt, og Bant, af hvilket
nu kun øen Juist er tilbage. B. har over 2 000 indb.
B. er den eneste af øerne, som har gammelt marsk-
jordsmon og derfor aker og eng. Meget besøgt sjøbad c-
sted, redningsstation, to fyre.
Bomiann, August Edwin (1851—), t forfatter,
bekjendt for sine fornøielige digte og humoresker i leip-
zigerdialekt, «Mei Leipzig low' ich mir», «Leipz'ger
Allerlei», «BifT, Baff, Buff!>, «I nu heern Se mal», «De
Såck'sche Schweiz». Han har ogsaa skrevet humoristi-
ske digte paa høitysk og leveret adskillige bidrsig i
Bacon-Shakespearestriden.
Bo'nnio, by i Italien, ved elven Adda og den alpe-
vei, som over Stelviopasset (Stilfser Joch) fører over til
Tirol (Vintschgau). Omtr. 2 000 indb. I nærheden
flere alt i romertiden berømte varme kilder (34—39°).
Meget besøgt bad, reumatisme og hudsygdommc.
Bom, Bertran de, se Bertran de Born.
Boma, by i Tyskland, kongeriget Sachsen, s.ø. f. Leip-
zig, ved elven Wyhra. 8423 indb. (1900). Megen industri.
Bome, Max von dem (1826—94), anseet t. fiske-
avler. Oprin delig uddannet som geolog drev han siden
1870 omfattende fiskeavl paa sit gods Berneuchen i Pom-
mern. Har indført flere udenlandske fiskesorter saa-
som black bass (de til Norge indførte individer af denne
er leveret af ham), konstrueret flere meget anvendte
udklækningsapparater og skrevet talrige bøger og bro-
churer om fiskeavl og fiskeri.
Bo'rneo, Ostindien, den største af Sundaøeme og
(efter Grønland og Ny Guinea) jordens tredje største ø,
758122 km.' (med omliggende smaaøer = den Skandi-
naviske halvø) med ca. 1800 000 indb. (ca. 2.5 pr. km.').
B. er ved en undersjøisk skokkel i v. og s. forbundet
med Bagindien, Sumatra og Java, hvorfra den skilles
ved grunde farvande : det Sydkinesiske hav (ca. 520 km.
paa det smaleste), Karimatastrædet (ca. 200 km.) og
Javasjøen (ca. 320 km.). Ved undersjøiske rj^gge er B.
i n. og 0. ogsaa forbundet med Filippinerne og Celebes,
hvorfra den forøvrigt skilles ved Sulu- og Celebessjøens
dybe (indtil ca. 5 000 m.) kulper og ved det grunde,
paa det smaleste kun 110 km. brede Makassarstræde.
B., som halveres af ækvator, danner en uregelmæssig
orachoir (2D m. spyttebakke.
tenir le c. føre det store ord.
crack @ slaa revner (i): smelde
med; udbnnunere; knage; kyte;
smeld, spræk: (mand med) «en
skrue løs^; nmvisgut; favoHthest;
førsterangs.
cracker @ sprænger: kythals;
skrøne ; knaldbonbon ; kavring.
crackle @ sprage.
crackling @ spragen; stegl
fleskesvor.
cradle (e) vugge<gave); sygeseng;
bro paa ophalerbedding; (vb) (hegge
1) vugge.
craft @ kunst, haandverk ; list;
(water-) farkost. OVatty listig.
crag @ (jeldknat. craggy
knauset.
crafe (f) f. kridt.
craindre ® (be)ftTgte, vwre
bekymret for.
crainte ® f, (ære)frygt.
craintif (f) frygtsom.
cram @ (ved) sprænglresning
(tilegnede kundskaber); skrøne;
proppe fuld; sprænglrose. C.-full
proppende fUld.
cramoisi ® (m). karmosin-
rød(t).
39 — Itlustreret norsk kon versa tionsleksikon. I.
1219
Bornert— Bomholmere
1220
cramp— orasse
femkant med noget større meridional end vest-estlig
udstrækning (mellem Kap Sampanmangio under 7^3'
n. br. og Kap Selatan under 4° 10' s. br. er en afstand
af ca. 1250 km.). I modsætning til de fleste andre ost-
indiske øer danner B. en kompakt landmasse med for-
holdsvis liden kystudvikling, mere utilgjængelig og derfor
mindre kjendt end de andre øer. B. bestaar af et Qeld-
skelet, som danner en orografisk analogi til Celebes og
Halmahera, og af store frugtbare, ofte sumpige lavsletter,
som udbreder sig mellem dets grene (Kapoewas-, Muller-,
Schwaner-, Meratusbjergene). Det centrale fjcldparti,
som naar sin største høidc i n. (Kini Balu 4175 m.),
bestaar af krystallinske skifere fra de ældste geologiske
perioder, medens lavsletterne stammer fra tertiærtiden
eller er alluvial-land, som fremdeles dannes. Disse lav-
sletter gjennemstrømmes af vandrige elve, som fra det
centrale vandskille straaler ud i alle retninger (Mahakam
mod 0., Barito s., Kapoewas og Rejang v., ca. 800 å
1 000 km. lange). — B. har et egte tropeklima med jevn
høi temperatur (26—27 ° aarlig middelvarme) og rigelig
nedbør (2 å 4 000 mm.). Som følge heraf har B. et rigt
])lante- og dyreliv, som ved siden af adskillige eien-
dommelige former dog i det store og hele viser over-
ensstemmelse med Syd-Asicn, hvormed B. i en tidligere
geologisk periode har været sammenhængende. Fra
kystens kulturland, hvor krydderier, tobak. kaffe, sago,
homuld, sukker, kakao etc. dyrkes, breder sig over hele
øen vældige tropiske urskoge med tæt underskog og tal-
rige kjæmpetrær i mange særdeles værdifulde arter,
hist og her afbrudt af græsstepper og savanner. Her
lever talrige fugle, krybdyr og insekter, men ogsaa ca.
150 forskjellige pattedyr, deriblandt flere af de høiest
staaende arter (orang-utang-aben, vilde okser og hjorter,
elefant næsehorn, tapir o. 1.). — B.s mineralrigdom er
betydelig: kul (paa øen Labuan i n. og i holl. H.), pe-
troleum, jern, kobber, ogsaa guid og diamanter. — B.s
indfødte, hvoraf ingen er negritos, tilhører den maligiske
races vestlige gren og falder i to dele, (1) en i antal langt
over\'eiende urbefolkning (væsentlig dayak'er), der beher-
skes af (2) de egentlige, muhammedanske malajer, i senere
tid indvandret fra de andre Sundaøer og væsentlig bosat
paa kysterne og langs elvene, hvor de har havt 30 — 40 sta-
ter (den ældste og største Brunei fra 13 aarh.). Desuden
i alle byer kinesere og høist et par tusen europæere. —
1521 besøgte to af Magellans skibe Brunei (deraf B.s
navn). 1598 kom hollænderne, og fra begyndelsen af 17
aarh. havde baade disse og 'englænderne smaa faktoricr
paa kysterne. Hollænderne var alene her fra 1814 til
1846. Da fik England øen Labuan (78 km.' med (1901)
8 411 indb., 108 pr. km.') og 1888 protektoratet over
Nord-B. (80 561 km.' med (1905) 160 000 indb.) og over
sultanaterne Brunei (21000 km.' med ca. 100 000 indb.)
og Saravak (103 221 km.' med ca. 500 000 indb.). Holl.
B. falder i tre provinser: Vest-B. (145195 km.' med
(1900) 413 067 indb.) og Syd- og Øst-B. (408145 km.'
med (1900) 716 822 indb). B.s vigtigste byer er de holl.
Bandjermassin (51830 indb. i 1900) i syd, Samarinda
(ca. 10000 indb.) i øst, Pontianak (ca. 20 000 indb.)
i vest og i brit. B. Saravak eller Kutsching (ca. 20 000
indb.), Brunei i vest, Snndakan i Nord-B. og Victoria
paa Labuan.
oramp @, orampe (F) m, kram-
pe (tekn. & med.): (ei ogs. akranke;
murnnker; (skomagen) krumblok:
holde ftnmraenpresset. hindre: Tast»
Hkrue; Mvtte paa knirablok; plage
med krampe.
crampon (?) m, krampe; brod
<paa hestesko). cramponner
fiestemed kramper; brodde, skja-r-
pe (hest); snappe.
Bornert (fr. borne, grænse), begrænset i aaodelig hen-
seende, snæversynt. B o r n e r t h e d, sneversynthed.
Bomet [bårnck], Jean Baptiste Édouard (1828—.
fr. botaniker, dr. med., har udgivet flere af handlinger
om alger og fik i 1891 for sine arbeider den store guld-
medalje af «Linnean society» i London. Var bl. a. med-
lem af viden skabsselskaberne i Stockholm og Upsala.
Bomhak, Konrad (1861—), t. jurist og socialpoli-
tiker, siden 1898 professor ved Berlins universitet har
bl. a. skrevet «Geschichte des preussischen Ven*-aItuDgs-
rechts» (3 bd. 1884—86), en meget benyttet haandbog.
«Die deutsche Sozialgesetzgebung» (1890, senere flere
oplag), suppleret med «Das deutsche Arbeiterrecht
(1892), en «AUgemeine Staatslehre> (1896) og «Preussische
Staats- und Rechtsgeschichte» (1903).
Bornholm, d. ø i Østersjøen, 40 km. s.ø. f. Skåne,
587 km.', 40 885 indb. I modsætning til det øvrige
Danmark er den bygget af gran it og gamle geologiske
Qeldlag. Størstedelen af det indre, som i Rytterkn^en
hæver sig til 162 m. o. h., danner en bakket, sanddækket
temmelig ufrugtbar grund, cHøilyngen». 1 cSydlandet-
gaar der langs kysten en stribe lavere land, bygget af
yngre, løse lag, som særlig mod sydøstspidsen slutter
med sandklitter. Paa disse og særlig i de indre heder,
i «Almindingen», blev der i 1800-aarene foretaget store
I træplantninger, saa øen nu har omkr. 80 km.' skog.
I hvoraf omkr. 8 pct. er uproduktivt. Jordbruget er den
I vigtigste levevei. Brugene er selveiergaarde, ikke som
I almindelig ellers i Danmark samlet i landsbyer; store
\ herregaarde mangler. Fiskeriet, særlig efter sild, er
vigtigt og har samlet bebyggelsen ved kysten i mange
fiskerleier. Drift paa granit, kaolin, ler, tidligere ogsaa
jurakul ved vestkysten, betinger adskillig industri. En
række mindre byer, almindelig paa .1 — 2 000 indb., har
udviklet sig, navnlig ved østkystens havne. B.s største
by Rønne, ca. 9 000 indb., ligger paa sydøstspidsen. En
jernbane fører herfra tversover øen forbi Aakirkeby til
den næststørste by, Neksø. — Bs forhistorie er usedvan-
lig nøie kjendt gjennem amtmand E. Vedels mange-
aarige undersøgelser. Øen viser sig allerede i stenalderen
tæt befolket ved kysten, og bosætningen naaede t bronce-
alderen saa langt ind mod Høilyngen, som opdyrk-
ningen gik i forrige aarh. B. har havt en sammen-
hængende, selvstændig .udvikling og synes særlig i
begyndelsen af vor tidsregning at have spillet en frem-
trædende rolle. Først sent blev B. nærmere kn^^tet til
det øvrige Danmark. Dialekten er skaansk. B. kom
efter kristendommens indførelse efterhaanden helt ind
under erkebispestolen i Lund, og først Kristian II bragte
det direkte under kronen. Efter hans fordrivelse var
B. i 50 aar pantsat til Lubeck, til 1575. B. blev ved
Roskildefreden i 1658 afstaaet til Sverige, men da freden
blev brudt, reiste bornholmerne sig under ledelse af presten
Povl Hausen Anker, kaptein Jens Kofod og borgermestrene
i Hassel og Rønne, overraskede den svage svenske be-
sætning og overgav igjen sin ø til den danske konge,
som beholdt den ved freden 1660.
Bomholmere, «Møllerianerne», er navnet paa eii
religiøs bevægelse, som har sit udspring i den ny-
evangeliske retning i Sverige og i Danmark udgik
fra Bornholm. Den tidligere smed Christian Møller o^;
crampoons (e) pl. bjelkeankcre:
brodder (under sko).
cran (?) m, skure, hak; hnl (i rem).
oranage te) kranret, -argin.
cranberry (e' tranebær.
cranch i^; knase; kramme (sam-
men).
crane le) trane; kran; hæve,
lone. c.-ffy myhank. crane's-
blU (bot.) storkeneb.
oråne ® m, cranlum @ hjer^
neskal.
cråne (f) (m). KJwk (fyr); vlnd-
beutel; skrydende; kolossal, crå-
ner (t) va-re Btor paa det.
crank (c* krumtap; sveiv; bei-
ning, bugt ; ordspil ; (a4J) rank.
cranny Æ) spnek ; slaa spratkker.
crapaud ^ m. padde, cra-
paudallle r, krapyl, pak.
crape <^ nor; Wb) krepf».
crapnle (£i r. fyideri : p«t.
craque (t f. røvcrhiaiarie.
oraquer | r. kna^. kmrt^r
lyve. skryde; rive af (f^-rstik .
oraah e rabalder : krmeh : gro* t
lanred.
crassameot ^ Uodkafe.
crasse (f) lyk ; akiddea. fn «
r, smuda; tarvelig *lrc(; kmfc^^.
1221
Bornhdved— Borre
1222
nordmanden Traasdahl arbeidede for den, og i 1869 stif-
tedes en «Luthersk missionsforening til evangeliets
fremme», som er retningens officielle navn. Den ønsker
ikke at udtræde af folkekirken, men kun at virke for
en renere kristendomsopfatning. Dens lære gaar ud paa
at betone Guds ubetingede frie naade. Kristus har en
gang for alle fuldbyrdet frelsen, saa at der intet som
helst kræves af menneskene. Forskjellen mellcm troende
og vantro er kun, at de første ved, at de er Guds børn,
medens de sidste er uvidende herom.
Bornhdved, landsby i Tyskland, Holsten, mellem
Kiel og Lubeck. I 1227 slag, hvor Valdemar Seier blev
overvundet af greverne af Holsten og Schwerin. I 1813
kamp mellem svensker og dansker, hvori begge parter
tilskrev sig seieren.
Bomler [bårnje'], Henri de (1825—1901), fr. for-
fatter, produktiv dramatiker. Af hans verker kau nævnes
«La fille du Roland» (1875), der gjorde stor lykke, end-
videre «Les noces d'Attila>, «L'apåtre>, «France dabord»
:1899). Han blev ogsaa paaskjønnet som lyriker.
Bomu, Nord-Afrika, før uafhængig negerstat i Sudan
v. og s.v. for Tsad -sjøen, mellem staterne Sokoto i v. og
Bagirmi i ø. med ubestemte grænser mod n. og s. B.s areal
angi ves forskjellig, fra ca. 150 000 til 250000 km.^ ind-
byggerantallet i almindelighed til ca. 5 mill. Naar undtages
enkelte fjeldstreg i s. og v., er B. en lavslette, som langsomt
sænker sig ned mod Tsad, og som gjennemstrømmes af
denne sjes to vigtigste tilløb, Schari med Logonc fra
s. paa grænsen mod Bagirmi og Komadugu fra v. B.
har et egte tropeklima med jevn høi temperatur (28 ° C.
aarlig middelvarme) og en udpræget regntid (juni — sep.).
I n., paa overgangen til Sahara er B. et tyndt befolket
steppeland, som snart gaar over i vidtstrakte veldyrkede
savanner med tættere befolkning, kun længst i s. har B.
urskog. Overalt udfolder sig et rigt dyreliv af de sed-
vanlige afrikanske arter. Som landene om Tsad i det
hele har heller ikke B. en ensartet befolkning; den be-
staaraf forskjellige stammer: tibbu, fulbe, negere, arabere
og blandinger af disse. B. indtager et forholdsvis høit
standpunkt, særlig med hensyn til materiel kultur og
politisk organisation, og synes en tid endog at have havt
en virkelig folkerepræsentation. B.s historie kan paa
en maade føres tilbage til 9 aarh., da B.s dynasti grund-
lagdes i det n.ø. f. Tsad liggende Kanem, som gjennem
lange tider var rigets tyngdepunkt, indtil det i slutten
af 14 aarh. flyttedes til B. Riget havde glansperioder i
slutten af 15 og 16 aarh., men gik saa tilbage paa grund
af stadige angreb af fulbe- sta mm er, som erobrede B.s
hovedstad 1809. Fra Kanem reddedes B., som gjen-
erobredes fra fulbe og fik en ny glanstid i midten af
19 aarh. under scheik Omar (1847—82), hvis hovedstad
blev Kuka ved Tsad. 1894 erobredes B. af en arabisk
eventyrer Rdbak, som forlagde sin residens fra Kuka til
det sundere Dikoa s.ø. f. Tsad. Råbak, som fra 1897
var i stadig, ofte seierrig kamp mod de fra forskjellige
kanter fremtrængende franskmænd, blev 1899 slaaet af
Gentil og 1900 af Lamy, som tilligemed RAbak faldt i
kampen. B. er nu delt mellem Tyskland (Kamerun)
i øst. Frankrige (Sudan) i nord og England (Nord-
Nigeria), som har den midtre og største del (prov. Nord-
og Syd-B.).
crate— oreative
I Bomd, 0 i Gullmarfjorden i Bohuslen med den sv.
I hydrografisk-biologiske kommissions depot- og under-
I søgelsesstation.
Boro-Budor, monumentalt buddhatempel paa Java
I fra omtr. 1000 e. Kr. B.-B. er pyramideformet i 6 store
I afsatser, ved foden 157 m.', 36 m. høit og prydet med
over 400 kolossalstatuer af Buddha og mange relieffer
med scener af hans liv. Paa toppen er bygget 72 ka-
peller (dagop).
Borodin, Alexander (1834—87), rus. komponist,
af kaukasisk fyrsteslegt, professor i kemi i St. Peters-
burg, var sammen med Cui, Balakirev, Rimski Korsa-
kow og Moussorgski fører for den ungrussiske tone-
kunst, som tilstræbte at bringe den dramatiske musik
bort baade fra den fransk-italicnske opera og Wagner
^fi ^y&*^ ^^^ P^A hcl^ national grund som musik, der
ogsaa uden tekst kan virke gjennem fængslende harmo-
nier, kunstrigt kontrapunkt og farver ig orkestration.
Disse ny russeres musik er karakteristisk ved sin skarpe
modsætning mellem mørkt vemod og barok lystighed,
egenartede rytmer og melodier i de gamle tonearter. B.
har skrevet et par symfonier, en symfonisk digtning,
-«Steppeskitser fra Mellemasien>, strygek vartet ter, klaver-
suite, sange, operaen «Fyrst Igor» m. fl.
Borodino, liden by i Rusland, 140 km. v. f. Moskva.
Her stod 7 sep. 1812 et blodigt slag mellem russerne
under Kutusov og Napoleon. Slaget var i virkeligheden
uafgjort, men russerne drog sig tilbage til Moskva, som
Napoleon senere rykkede ind i.
Boronatrokalci^t, et vandholdigt natrium- kalcium-
borat, som findes i mængde ved saltsumpene i Columbus-
distriktet i Nevada sammen med andre saltmineraler.
Findes desuden ogsaa i Sydamerika, Vest- Afrika m. fl st.
Bororo% jægerstamme i Centralbrasilien. I horder
streifer de om i skoglandet mellem Parana og Paraguay
og viser liden modtagelighed for kulturpaavirkning. Ind-
til for faa aar siden var de af kolonisterne frygtet for
sine røverske overfald. Den brasilianske regjerings for-
søg paa at samle dem i landsbyer og at opiære dem i
jordbrug er kun delvis lykkedes. I sproglig henseende
staar b. isoleret.
Borough [bD'r6jy betegner i England oprindelig et
befæstet sted («borg»), dernæst et sted med kjøbstadrettig-
heder, og endelig de byer, der ved den tidligere valg-
maade havde ret til at vælge medlemmer til parlamentet.
Rotten boroughs brugtes som navn paa byer, der
trods sit lille indbyggerantal dog havde beholdt sin ret
til at sende et medlem til parlamentet. Deres valgret
bortfaldt ved reformen i 1832.
Borovrtsji, by i Rusland, guv. Novgorod, mellem
St. Petersburg og Moskva, ved elven Msta, som der dan-
ner flere stryk. 9421 indb. (1897). Livlig industri og
stor handel med korn og læder. I omegnen kul, kalk
og svovlkis.
Bo^rovsk, by i Rusland, guv. Kaluga, 90 km. s.v. f.
Moskva, 8 407 indb. (1897). Handel med korn, hamp
og læder.
Borraginacéæ, se Rubladede.
Borr^, herred i Jarlsberg og Larviks amt, 64 km.'
med 2 976 indb., hvoraf 225 svensker; 47.9 pr. km.*
Herredet, der svarer til Nykirke sogn og den største del
crasser tllamuclse, fcdte. cras-
senx (m) smndsig; gjerrli; (knark).
crmte (^ stor pakkurv.
erater (e), oratére ^ m. krater;
X og». Bkaal, kumme.
crannch ^ knoM, knaske.
cravache ® f. (ride)piak.
cravat (e). cravate © r, hals-
bind; halskrave.
crave ^, knere; hige efler.
craven le) kujon.
Craw (e)' (rugle)kro. c.-flsh
krebs — cray-flsh.
crawl (e) krabbe, krnvle. krjbe(n\
Indhegning for fisk (ved kysten).
crayére (^ r. kridtbrud.
crayon @ tegnekridt; kridt-
tegning; skitsere.
crayon ® m, blyant; (tegne)-
maner; tegning, c.-ardoisc grilTel.
crmze® knuse, flnstøde; bringe
i vildrede; gjøre (bære sig som)
forrykt; forrykthed; mani. cra-
zedness, craziness brøstftvldig-
hed: forrykthed. crazy brøst-
ftvlditf: forrykt.
créance (f) f. tiltro; fordring.
lettre(s) (r (pl)) de c. kreditiv.
créancier m. kreditor.
creak (^ knirke(n). knage(n).
cream ® fløde ; skumme fløden
af; s«tte fløde.
crease (e) fold(e), bret(te).
create ^ skabe.
créateur ij) (m). creator ©
skaber; ® ogs. skabende.
creation @. création (7) f.
skalielse: @ ogs. udnævnelse.
Creative (e) skabende.
1223
creature— orématolre
Borre— Borromftusforenlng
1224
Borregaard: Fm de nyere fabriknnlæg.
en betydelig fabrik-
drift, idet der til B.
brug hører cellulose-
fabrik, papirfabrikk car-
bidfabrik, elektricitets-
verk, molle, mekanisk
verk og teglverk. Bra-
get eies nu af et engelsk
selskab cThe Kellner
Partington paper pulp
co. limited» (s. d.)- Til
stedet hører en gam-
mel brændevtnsret;
efterat Sarpsborg sam-
lag nedstemtes i 1897
har B. været stedets
eneste brænde\insfor-
handler med en om-
sætning f. eks. i 1 906 07
af 103631 liter.
af B. sogn under B. prestegjeld, ligger paa Kristiania-
fjordens vestside omkring Horten og Aasgaardstrand. I
det nordlige parti, v. f. Horten, er terrænet smaakuperct'
med skogaaser op til 124 m. Her ligger det 4.5 km.
lange, smale Borrevand i en høide af 10 m. o. h. Den syd-
lige del af herredet bestaar af et temmelig flat plateau
i en høide af 50 — 60 m., afvekslende dyrket mark og
skog. Herredet gjennemskjæres af Grevskabsbanen med
sidegren til Horten. Den vigtigste næringsvei er jord-
brug med havebrug (kirsebær); desuden noget fabrik-
drift (Ganestad jernstøberi og mekaniske verksted, Fal-
kenberg brug med uldspinderi, væveri og farveri). Ved
fjorden v. f. Horten ligger den store gaard Falkensten.
Til herredet hører øen Bastø i Kristianiafjorden med
fyr og skolehjem. Antagen formue 1906 3 025 800 kr.,
indtægt 599 837 kr.
Borre (lappa), slegt af de kurvblomstredes familie,
grove, høie urter, let kjendelige paa det kuglerunde
kurvsvøb, der er besat med lange, i spidsen hakekrum-
mede «pigge», som let fæster sig ved forbigaaende
mennesker og dyr. Blomsterne er røde, bladene er store,
brede og hele. Hos os 4 arter, alle i det sydlige af
landet, kun den ene, /. minor, er almindelig. Red-
derne er officinelle. En art, /. edulis, spises i Japan og
paa Java.
Borreby (d. e. borgby), Sjællands merkeligste hcrre-
gaard, opført midt i 16 aarh. af kansler Johan Friis,
nær ved Skælskør, er et interessant eksempel paa re-
naissancetidens befæstningskunst.
Borrebæk, Johan Henrik (1 860— ), n. forfatter,
juridisk kandidat 1884, overretssagfører, har skrevet fine
smaaskisser om dyre- og plantelivet i skog og mark:
«Fugl og trær» (1900).
BorregaArd, oprindelig en adelig sædegaard Borgar-
gerdi, opkaldt efter den nærliggende kjøbstad Borg (det
nuværende Sarpsborg) ved Sarpsfossen, Tune herred,
Smaalenenes amt. 1702 fandt her en stor jordudglidning
(lerfald) sted, hvorved den gamle herregaard med 14
mennesker og mange husdyr fuldstændig forsvandt i
dybet; eieren med frue og barn reddedes. Til stedet,
der ligger helt omsluttet af Sarpsborg by, er nu knyttet
creature (e). creature ^i f.
skabnlng.
crécelle (?) f. skralde.
créche H r, krybbe; osyl.
credence @ tillid, letter of
C. kiTditlv.
credence ^r, r, onretningsbord.
credential (e) kreditiv, legltiraa-
tion.
credlble fe) troverdig.
credlt ^i^. crédlt (fj m. ind-
flydelse; llliid; kredit (side); (c)
ogH. fu-sle lid 111; kreditere; (?) ogs.
bevilgning.
creditable c ogtværdig; <vre-
ruld.
créditeur (?) m, credltor ^e;
kreditor.
credo e). Credo (?) m. tros-
bekJendelHC.
Borregaardsretten, se Borregaard og Brænde
vi nshandel.
Borrlng, Laurits Stephan (1799— 1884), d. sprog-
lærer, forfatter til tidligere meget benyttede ordbøger
og læreboger i fransk. Sendtes 1848 — 49 til Paris for
der gjennem pressen at gjøre det franske publikum
bekjendt med danske forhold.
. Borromélske øer, en gruppe af fire øer i Lago
Maggiore, Italien, ret ud for byen Fallanza. De er af
naturen golde, men i 1671 blev de ved tilførsel af jord
frugtbargjort og har nu en deilig natur. De største øer
er Isola beila og Isola madre med prægtigt slot og stor-
artede haver. Tilhører familien Borromeo.
BorroméO, Carlo (1538—84), greve, erkebiskop og
kardinal. Da hans morbroder blev pave (Pius IV'.
gjorde han B., kun 22 aar gammel, til erkebiskop i
Milano og kardinal. Det skyldtes for en stor del ham.
at Trientinerkoncilet afsluttede sit arbeide. Senere vir-
kede han for udgivelsen af tCatechismus romanus*, farc-
bogen og messebogen. 1566 drog han fra Rom til
Milano og arbeidede nu med kraft og myndighed paa
at høine kirkens stilling og gjennemføre en streng kirke-
tugt blandt geistligheden og i klostrene. Ved sin gav-
mildhed og sit uforfærdede mod f. eks. under pesten
1576 vandt han befolkningens kjærlighed. Med stor
iver forfulgte han protestantismen og uddannede særlige
prester til at drive propaganda i Schweiz. Et prægtigt
mindesmerke er reist for ham i Milanos domkirke. 1610
blev han kanoniseret; helgendag 4 nov.
Borrotnini, Francesco (1599 — 1667). ital. arkitekt
og billedhugger, har opført flere større bygverk i en
meget sterkt udpræget barokstil, bl. a. kirken ved uni-
versitetet i Rom og St. Agnese paa Piazza Na vona
sammesteds.
Borrotnftusforening, romersk-katolsk forening 'op-
kaldt efter den hellige Carlo Borromeo), som virker for
udbredelsen af god litteratur af opbyggelig, belærende
og underholdende indhold, stiftedes 1844 og begA-ndte
aaret efter sin virksomhed. Dens hovedsæde er Bonn
Siden 1903 udgiver den «Borromausblatterfur Bibliothekv
und Biicherwesen».
crednlous @ let-
® r. credullty ®
crédule (^
troende.
crédulité
lettroenhed.
creed e (tro9)bekJendelse.
creek (g vik. bugt. krumning.
creep $) kry be: hare en krib-
lende rornemmelse.
créer (f; «kabe: opfinde, Btirte:
udstede (aktier;; kreere ^roUe s«
C. qc «kaffe sig noget
crémaillére (f r. grriiekro;;
oreraate (e^ brwnde jig
crémateur (2) m. li^nriMlim:<%
o^-n.
crematlon ^. crémation *'
r. ligbræadlng.
crématoire ® ligbrarndiof;»-.
RI, krematorinm.
1225
Borrow— Boscotrecåse
1226
Borrow [bå'r6], George (1803—81), eng. reisende
og forfatter, kastede sig tidlig over studiet af fremmede
sprog (liar bl. a. oversåt digte af Oehlenschlåger og Ewald)
og foretog flere lange reiser, saaledes 1833 som agent
for det britiske bibelselskab. Særlig fortjeneste har
han havt af sine undersøgelser af zigeunerne og deres
sprog, f. eks. cThe Zincali» (1841 om de spanske zigeu-
nere) og en ordbog over de engelske zigeuneres sprog
1874).
Borrowstounness [bå'r98taune's] (i alm. forkortet til
Boness), havneby i Skotland, ved Firth of Forth, v. f.
Edinburgh, 9100 indb. (1901). Udførsel af kul og jern-
malm. Norsk vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh.
Borsa, by i Ungarn, ved elven Visso, bielv til Theis,
helt oppe i Karpateme, 665 m. o. h. Omtr. 6 500 indb.,
rumæner og tyskere. Bly- og kobb^rgruber.
Borsig, Johann Karl Friedrich August (1804
— 54), t. fabrikeier, oprettede en maskinfabrik i Berlin,
hvor der navnlig hyggedes lokomotiver. Fabriken over-
glk til hans eneste søn Albert B. (1829—78), som
fortsatte og ud videde bedriften. 1862 oprettede han
Borsigverket i Øvre Schlesien (kulminer, masovne, valse-
og hammerverk). Hans sønner Arnold B. (d. 1897) og
ErnstB. overtog ledelsen 1894. 1897 traadte Konrad B.
til. 1896—98 hyggedes en ny fabrik i Tegel. Her be-
skjæftiges omkr. 4500 og i Øvre Schlesien omkr. 7500
arbeidere.
BorsFppa, gl.-babyl. by ved Eufrats vestlige bred,
lige i nærheden af Babylon. B. var et sæde for lærdom,
navnlig astronomi; dets gud Nabu (Nebo), lærdommens
gud. dyrkedes i et tempel, hvortil hørte et taarn, som
nu danner en mægttgruin, bekjendt under navnet Birs
Nimrud (jfr. Babelstaarnet).
Borsna', by i Rusland, guv. Tsjernigov (Vest-Rusland),
12 458 indb. (1897). 1 omegnen dyrkes tobak.
Borsod, komitat i det nordlige Ungarn, n.ø. f. Buda-
pest. 3 428 km.* med 225 194 indb. (1900), hvoraf 95
pct. magyarer, 4 pct. slovaker og 1 pct. tyskere. 1 n.
et optil 1 000 m. høit fjeldland, i s. et frugtbart, delvis
sumpigt sletteland. Hovedstad Miskolcz.
Borsyre (Hg BO») vindes i Toscana af de berømte
«fumarsder», d: e. dampkilder, som indeholder b. Dam-
pene ledes i vand, som senere inddampes ved de natur-
lige dampes varme, hvorved syren udkrystalliserer i
smukke blade. Fremstilles ogsaa af boraks og andre
mineraler ved spaltning med svovl- el. saltsyre. Er
svagt antiseptisk og bruges derfor i medicinen (borvand
2 — 4 pct. opløsning) samt til konservering af levnets-
midler, hvilket dog i de fleste lande er forbudt. Finder
ogsaa lignende anvendelse i industrien som boraks.
Borthen, LyderMust (1847—), n. læge i Trondhjem.
Har foretaget en række specialundersøgelser om øiensyg-
domme, bl. a. om farvesansen (doktorafhandling 1885).
Resul taterne af hans med statsbidrag foretagne studier
af spedalskes øienlidelser er nedlagt i to større, fortrin-
lig illustrerede, paa tysk skrevne verker.
Bortkiéwicz, Ladislaus von (1868—), professor
i statistik ved universitetet i Berlin, behandler i sine
verker den statistiske metode, særlig fra matematisk syns-
punkt. Af hans skrifter nævnes «Die mittlere Lebens-
dauer» (1893) og «Das Gesetz der kleinen Zahlen» (1898).
oréme-créte
Bortnia^nskf, Di mi tri (1751—1825), keiserlig ka-
pelmester i Rusland, statsraad, gjorde sit kapel til et
mønsterkor og skrev for det en mængde salmer, en messe
o. a., som ved sin enkle inderlighed og skjønne, klare,
gammelrussiske stil ind tager en høi rang.
Boru'88la, nylat. navn paa Preussen.
Borwick [bå'nk], Leonard (1868—), fremragende
eng. pianist, elev af Clara Schumann, har paa sine ud-
strakte koncertreiser gjort sig bemerket ved gjennem-
sigtig klart foredrag og rafflneret anslag. Kra. 1898 og 1903.
Bory de Saint Vincent [båri ds »et v&så'], Jean B a p-
tiste Marcellin (1780—1846), fr. naturforsker, officer
og politiker, bekjendt for sine forskningsreiser paa afri-
kanske øer og i Algerie.
Boryslav, by i Østerrigc, Galizien, ved foden af Kar-
paterne s.v. f. Lemberg. 11 631 indb. (1900). Petroleums-
kilder.
Bory^sthenes. 1. I oldtiden navn paa Dnjepr (s. d.).
— 2. B. el. -nis, d. s. s. Olbia, by nær Dnjeprs munding.
Borøen, en 3.4 km.' stor ø i Dybvaag herred, Nede-
nes amt. Den nordlige del af øen er opiyidt af smaa
skogklædte fjeldknauser (69 m.); den sydlige tæt bebygede
del er flad. lalt bor der 598 mennesker i 117 huse.
Paa øen er der post-, telegraf-, lods- og toldstation. Lokal-
dampskibet til Tvedestrand korresponderer ved B. med
kystbaadene.
Bos [bass] (lat), det systematiske slegtsnavn for ok-
serne (se Okser).
Bosa, by paa Sardinien (Italien), ved vestkysten, 6 846
indb. (1901). Bispesæde med domkirke. Usund omegn,
rig avl af vin og oliven.
Bosboom, Anna Louisa Geertruida, f. Tous-
saint (1812-86), holl. forfatteri n de, gift med maleren
Jan B. (1817—91), har skrevet en række noget brede,
men iøvrigt ud merkede romaner, hvor hun viste grun-
dighed og stor evne til at gribe fjerne tiders mennesker
og forhold. Blandt de mest kjendte er «De graaf van
Devonshire» (1838), «De Engelschen te Rome> og særlig
«Het huis Lauernesse».
Boscån Almogavér, Juan (ca. 1495—1542), sp.
digtcr, begyndte efter tilskyndelse af den venezianske
gesandt Andrea Navagiero at efterligne de italienske dig-
tere og anvende deres versformer. Han var ikke i be-
siddelse af nogen større originalitet, men han var et fint
talent og staar gjennem sin italienske paavirkning som
indleder af en ny tid i spansk digtning.
Bosch, Hieronymus (ca. 1462—1516), holl. maler;
har navn efter sit fødested s^Hertogenbosch. En af de
første repræsentanter for en fantastisk-dæmonisk maler-
kunst, der væsentlig bæres af en barok fantasi, og hvis
emner især bestaar i alskens uhyrer, troldpak og djævle-
tøi. Et vanligt sujet er saaledes «Antonius* fristelser»
og «HelvedestrafTe». B. er malerisk udgaaet fra van
Eyck'erne og har paavirket Peeter Brueghel den ældre.
Han er bedst repræsentcret i Madrid (Filip II samlede
ivrig paa hans billeder), desuden i Wien, Antwerpen,
Briissel og Nurnberg.
Boscoreale, by i Italien, s. f. Vesuv, ved foden af
Qeldet, 9 340 indb. (1901). Ved udgravn ing er her gjort
flere storartede fund.
Boscotrecase, by i Italien, s. f. Vesuv og v. f. Bos-
créine (?) f, flode; blomaten af
Dof^et; krem; auppe; likør; po-
made: adj kremtful.
crenate(d) i§ (bot.) tagget.
eréneau (f) m. murtinde, skyde-
erenelated @ kreneleret.
eréneler ® krenelcre; rifle
(kant af mynt).
crénelure (?) r. ud-. indskjæ-
ring.
Creole @, oréole ® m (f), kre-
olerdnde).
oreosote (e). créosote ® f.
kreosot.
crepe ® m, krep(flor): f, pande-
kage. créper kruse, kreppe.
crépine (f) f, ftynse.
créplr (?) pudse (mur).
crep!tate(e), crépiter(r) knitre.
orepltation, (e). crépltatloii
0 f, knitring.
crépuscnlaire (r), crepusou-
lar, crepusculous @ skumrings-;
(JD ogs. m, (zool.) tusmørkesvermer.
crépnsoule (?) m, skumring.
creacent (^ voksende (maone);
balvmaane ; halmind aaben plads.
oress (g), cresson (g m. (bot.)
karse.
cresset (e) lyrgryde; begfakkel
paa stativ.
crest (e) kam; (pryde med)
IXjelmbusk; toppe sig (bølger). C-
ftillen rent modfalden.
crétaeé ®. oretaceous (e)
kridtagtlg. -rig.
Cr6te ® r. kam; Qærbusk; ryg.top.
1227
Cretin— criminal
coreale, 10 254 indb. (1901). Byen er omgivet af store
lavamarker, som skyldes et udbrud i 1822.
Bo8COvich/^i;i7l7, Ruggiero Guiseppe(1711— 87X
ital. matematiker og astronom. Han begyndte som pro-
fessor i matematik, men indrettede senere et observa-
torium i Milano; var 10 aar i Paris, vendte 1783 tilbage.
Hans hovedarbeider angaar sol pletterne og kometbaner.
Han deltog i maaling af en meridianbue.
Bosekop, se Bossekop.
B08e'lH, Paolo (1838—), ital. politiker, advokat og
professor. Traadte fra 1870 ind i det politiske liv som
repræsentant for Savona. Særlig økonomiske sager
fængslede ham. 1881 bevirkede han oprettelsen af et
raad for handelsflaaden, hvis formand han selv blev.
1888 — 91 var han udenrigsminister i Crispis kabiuet.
Har skrevet cLe droit maritime en Italie».
Bosio, Francois Joseph (1769—1845), fr. billed-
hugger. Elev af Pajou, paavirket af Canova. Bedst i
sine gjengivelser af ungdommelige legemer som nymfen
cSalmacis» og den unge «Hyacintos» (begge i Louvre).
Han har ogsaa udført relieffet paa Venddmesøilen og fir-
spandet paa Are du Carrousel i Paris.
BosHdsmand, retsudtryk for at betegne en person,
som er husvild (af oldn. sUta bti, ophæve hushold-
ningen). Eier af bortbygslet gaard kan udsige lei-
lændingen til fraflyttelse, naar han er b. og selv vil
bo paa gaarden, og derhos selv har bortfæstet gaarden
til Icilændingen. I visse tilfælde har en odelsmand, som
er b., samme ret overfor leilænding paa indløst odels-
gods. Bygselsummen maa i begge tilfælde tilbagebetales.
Bosna, elv i Bosnien, hvorefter landet har navn. Ud-
springer i nærheden af Sarajevo og falder efter et 200
km. langt løb i Save.
Bosnia^ker, indbyggerne i Bosnien. Under Fredrik
II af Preussen benævnelse paa det lette, med lanser
bevæbnede rytteri.
Bo'8nien (tyrk. og serb. Bosna), landskab i den n.v.
del af Balkanhalvøen, forhen tyrkisk provins, nu under
forvaltning af den øs terrig- ungarske regjering, 41 908
km.*, 1361868 Indb. (1895), 32 pr. km.* Natur. B.
hører til det saakaldte karstland (s. d.), kalkfjelds-høi-
landct mellem de Juliske alper og det Dinariske fjeld-
strøg. Elven Bosna deler fjeldlandet i en v. og ø. del.
Begge dele bestaar af talrige indbyrdes parallele fjeld-
vidder (planiner), som stryger fra n.v. til s.ø. og inde-
slutter mange længdedale. I den v. del naar Vlasid
Planina, mellem Bosna og Vrbas, 1 919 m., og længere
s. hæver sig paa d^t vidtstrakte Vranicaplanina, v. f.
Sarajevo, Lo(^ika 2107 m. Sletter (poljer) tindes kun
langs Save, den største fra Save opover langs bielven
Vrbas helt til Banjaluka. Af landets talrige elve løber
de fleste til Save, grænseelven i n.: Una, Vrbas, Ukrina,
Bosna og Drina. Kun faa sjøer, men talrige myrer.
Sundt klima, kolde vintere, milde sommere, tilstrækkelig
nedbør. De høieste Qeldtoppe bærer evig sne. Især i
v. blæser ofte bora*en (s. d.) og scirocco'en (jug). Be-
folkningen, bosniakerne, er af serbisk nationalitet og
taler serbisk. Der findes endel (GOOO) saakaldte span-
joler (fra Spanien), 16 000 zigøinere, 8 000 jøder samt
grupper af albanesere og, især i byerne, tyrkere. Efter
trosbekjendclsen er 43 pct. (670 000) græsk-ortodokse.
Boscovich— Bospdrus
1228
35 pct. (550 000) muhammedanere og 21 pct (334000
katoliker. Efter tyrkernes erobring af landet gik adelen
over til islam for at £aa beholde sine godser; det samme
gjorde byboerne, hvorfor vi her træflfer de vestligste
moskeer i Europa, smaabønderne(rsgaerne) forblev kristne,
men indtog en underkuet stilling som forpagtere 'kineter
hos de muhammedanske godseiere. I den nyere tid er
deres stilling forbedret. I det hele har landet og folket
vundet betydelig ved at underlægges østerr. styre. Saa-
ledes ogsaa folkeundervisningen, skjønt endnu ikke 9(i
pct. af folket kan læse. Næringsveie. Næsten halv-
delen af landet er skogbedækket. De store statsskoge
er rene urskoge. Jordsmonet er meget frugthart. men
landbruget lidet fremskredet. 88 pct. af befolkningen
tilhører den akerdyrkende stand. Af komsorterne er mais
hovedproduktet. I nyere tid er indført dyrkning af
sukkerroer. Der dyrkes tobak (statsmonopol), der høstes
en mængde frugt, især plommer. Vidtstrakte beiter be-
gunstiger fædriften, som yder en stor del af landets
udførsel (heste, kjør, sauer, saueskind, tarmer). Berg-
verksdrift, hovedsagelig for statens regning, har tåget sig
op i det mineralrige land (jern- og kobbermalme, brun-
kul). Industrien er endnu væsentlig indskrænket til
hjemmearbeide og haandverk for det nødvendigste behov.
Der udføres dog tepper, særlig uldtepper. Der er i den
sidste tid gjort en begyndelse med fabrikanlæg i papir-.
tobakstilvirkning, ølbryggerier o. a. Landet hører til
det østerrig-ungarske toldomraade; handelsomsætningen
havde i 1904 en værdi af 185 mill. østerr. kr., summeu
omtrent lige fordelt paa ind- og udførsel. landet har
nu (1905) 1100 km. jernvcie, hovedlinjen forbindende
Ungarn og Kroatien med Adriaterhavet, gaar fra Bnxl
over Sarajevo til Ragusa, hovedsagelig i Bosnas og Na-
rentas dalfører. Byer: Sarajevo, hovedstad, Travnik.
Jaice, engang residens for kongen af Bosnien, Banjaluka.
Biha^, Donja, Tuzla, samtlige, undtagen Jaice, hoved-
byerne i distrikterne af samme navn. — B. var i old-
tiden en del af Illyrien. Som romersk proWns horte
det først til Pannonien, senere til Dalmatien. Kfler
folkevandringerne stod det snart under serbisk, snart
under kroatisk overhøihed. 1376 lod banen Tvartko
sig udraabe til konge af B. 1401 erobredes B. af tyr-
kerne, som ved freden i Karlovitz 1699 fik sin besid-
delsesret udtrykkelig stadfæstet. I 1875 brød som flere
gange tidligere en opstand ud, som sultanen imidlertid
dennegang ikke kunde faa bugt med, og i 1878 bestemte
derfor Berlinerkongressen, at B. skulde besættes og for-
valtes af Østerrig-Ungarn. B. danner sammen med
Herzegovina (s. d.), ogsaa kaldt Øvrebosnien, tde okku-
perede provinser B. og Herzegovina», og disse to distrikter
slutter sig baade efter natur og historie nøie sammen,
hvorfor de som oftest behandles under ét.
Bosporånske rige, i oldtiden navnet paa endel
landskaber ved det kimmeriske Bosporus (nu strædet
ved Kertsch i Syd- Rusland), oprindelig anlagt af græ-
kerne. Fra 438 f. Kr. til 365 e. Kr. stod B. r. under
egne fyrster, som dog siden 63 f. Kr. var halvt af hængige
af Rom.
Bosp5ril8 (græ. Bosporos, tyrk. Boghas) eller stræde!
ved Konstantinopel, sundet mellem Balkanhalvuen **a
Lilleasien. forbindende Marmarasjøen med Sortehavet.
Cretin @, crétin ® m. kre-
tiner; idiot.
crétonne ft^ r. kreton (stof).
oretons (jr) m pl. fedtaflTuld.
oreuser ^r) f(rave, iud)tiu1e.
creuset r; m, digel.
oreux (f) liul; mnger; m. hul-
licd ; fordybning ; (stemmes) dybde ;
statieform.
crevaisofi ^\ r, død.
crevasse (f) f. revne, kløft.
crevasser (faa til at) sprække.
oréve-cæur (?) m, (hJerte)sorg.
crevcr (f) revne, sprrokke: l)rj'-
de løs; krepere: sprænge: stikke
ud (einene pan).
crevette (?) f. neke.
crew © mandskab.
crewelwork (e) uldgarnsbro-
deri.
cri {() m. raab. skrlg.
criard (?) skrigende; grel; m.
skraalhals. dette (f) C. e klatgjirld.
Crib (o) krybbe, baas: barne-
seng; binge; baasbinde; ligge sam-
menstuvet. 0.'biter grincbider.
cribble (e) komsold; sælde.
crib1e(f;m. sigt. sold. cribler
sigte ; gjcnnemhulle ; oversaa (med).
cric d) m. donkraft.
cricket (e' sirls; krikeUpil: Ij^
krak: spille krlcket.
cri-cri 0 m. Siril.
criée © r. olfenUlg au kt ion
crier (|). crleur ^ m. udraabrr
crier (£} raabc, skrliee.
orierle \l> f. skriKing.
crime (|i & (f) ni. Ibrbrxdielw
oriminal ^. crloitBel t m .
forbr^-dcrsk; rorbrrder.
1229
Bosquet— Bossuet
30 km. langt, * s— 2'/» km. bredt, 20—50, høist 120 m.
dybt. B. er i tertlærtiden, da Europa endnu var land-
fast med Asien, dannet som en elveerosionsdal, som saa
senere er sunket under hav. Strømmen i strædet er
naroten bestandig udgaaende fra Sortehavet til Marmara-
sjøen. Det nordre indløb er forsynet med fyrene Ru-
meli og Anadoli Fenér og beskyttet af talrige forter og
batterier. De maleriske bredder med steile, op til 250 m.
høie skrænter, bærer en næsten sammenhængende bebyg-
gelse af byer og borge, slotte (f. eks. Dolma-Bagtsje,
Jildiskiosk, sultanens residensslot) og landsteder. B. er
kaldt Konstantinopels «hovedgade». Indenfor den s. ind-
gang danner B. en vik, det cGyldne horn»; paa begge
sider af denne ligger Konstantinopel med sine forstieder.
Ligeoverfor ligger paa den asiatiske side Skutari. Hvor
nu ruinerne Rumeli-Hisar og Anadoli-Hisar ligger, gik
Dareios 513 f. Kr. over med sin hær, paa en skibsbro.
I Therapia har flere af stormagternes udsendinge sine
sommerboliger. — B., det K i m m i r i s k e B., var i old-
^M
^^^^^- ^*^ SU^^fl^^^^^^^^l
^^
-J^y^^r:
^Bj^^^^j^^^^ '
* '
1230
criminalist— critére
Redigerer tidsskriftet cArchives
Bosporus ved Kanlidsclin.
tiden ogsaa navn paa det nuværende KafTastræde eller
Strædet ved Kertsch og Jenikale, mellem Krim og fast-
landet, mcllem Sortehavet og det Asovske hav.
Bosquet [båskfé], Pierre Francois Joseph (1810
—61), fr. officer. Tjente fra 1834 i Alger og deltog med
liædcr som brigadegeneral i kampene mod kabylernc 1851.
Deltog i Krimkrigen (seieren ved Alma). Saaret; maatte
forlade Krim før krigens slutning. Interessante breve.
Bosra (Bostra), by (ca. 1000 indb.) i Hauran, paa øst-
siden af Jordan, ca 120 km. s. f. Damaskus; var engang
hovedstad i den romerske provins Arabia (blomstrede
navnlig under Trajan), blev senere erkebispesæde; paa
korstogenes tid fandtes her en overordentlig sterk fæstning.
Bo8Sage/'Msaf/(fr.), murverk af huggen sten, hvor hver
kvader springer frem med en ru bearbeidet overflade.
Bosscha, Johannes (1831—), holl. fysiker, 1873—
78 professor og 1878—85 direktør ved den polytekniske
høiskole i Delft, fra 1885 sekretær i det hollandske
videnskabsselskab. Han har gjort fortræffelige arbeider i
forskjellige grene af fysiken og har (1855) angivet et sy-
stem til duplex-telegrafl.
ncerlandaises».
Bosse, Alma, se Fahlstrøm, Alma.
Bosse, Dagmar, se Møller, Dagmar.
Bosse, Harriet Sofie (1878—), n., senere sv. skue-
spillerinde, f. i Kristiania, spillede 1896—98 ved Fahl-
strøms Central teater i Kra. og horte til dette teaters
bedste kræfter. Fra 1899 har hun været knyttet til
stockholmske scener (Dramatiska teatern, Svenska
teatern), hvor hendes intelligente og temperamentfulde
kunst har stillet hende i første række. Hun har med
stort held spillet Hedvig i cVildanden», Puk i cEn som-
mernatsdrøm», Julie i «Romeo og Jullet, flere skikkelser
i Strindbergs stykker, Melisande i Maeterlincks «Pelléas
og Melisande» o. m. a. roller. I 1901 blev hun gift med
forf. August Strindberg; i 1904 blev dette egteskab opløst.
Bossekop (opr. Bossogoppe, Hvalbugten), ved bun-
den af AltenQorden og lige ved Alten kirke, med 44
beboelseshuse og 289 indb., det vigtigste handelssted ved
AltenQorden, Alten herred. Finmarkens amt. Her holdes
fra gammel tid af aarlig 2 markeder, et i december og
et i mars, hvor der foregaar en betydelig omsætning af
vildt (ryper og renkjød) samt af renskind, skaller og
pæske, der føres hid fra Kautokeino og Karasjok og fra
de tilstødende bygder i Finland og Sverige. Værdien af
omsætningen opgives i de senere aar for marsmarkedet
til ca. 50 000 kr. og for decembermarkcdet til ca. 64 000
kr. Dette er det eneste af Finmarkens markeder, der
endnu har nogen betydning. Stedet, der har isfri havn,
er dampskibsanløbsstcd med post og telegraf. Her findes
sygehus, amtsskole og sparebank; og sorenskriver, prest,
distriktslæge, lensmand, amtsagronom og skogforvalter bor
paa stedet. Der er gode tørrepladse for klipfisk; 2 tran-
brænderier. Fra B. udgaar fjeldveien (postveien) til
Kautokeino.
Bossére, at forme i voks el. 1. blødt stof. Bosseringen
udføres enten med hændernc eller ved «bossergrifler».
Renaissancekunstnerne benyttede den særlig til modeller
for billedhuggerarbeider og medaljer.
Bo^ssl, Enrico (1861—), ital. musiker, direktør for
konservatoriet i Bologna, fremragende komponist, har
skrevet en symfonisk kon-
cert, en opera, kantaten
«Det tabte Paradis» o. a.,
dcriblandt det anseede kor-
verk « Caniicum caniiconim »
(«Høisangen»).
Bossuet [båsudé], Jac-
ques Benigne (1627 —
1704), fr. katolsk-teologisk
filosof og biskop, først af
Cordova, senere af Meaux,
var tidlig moden og stu-
derede bibelen og kirkens
historie. Protestantismen
bekjæmpede han ivrig og
hævdede paa alle punkter
traditionens og autoritetens
ret, endog overfor paven,
da denne var i strid med
Ludvig XIV. B. støttede Jacques Benigne Bossuet.
criminalist (c). criminaliste
.f m. kriminalist.
crimiiiAlité (f) r. orimlnality
@ strafbarhed.
criminate @ aniclage: beA-i&c
ens aliyld.
crimination @ anklage.
crimp f£) kruse; knitw; kul-
agent. hyrebas.
crimple (g) kruse, krølle.
crimson (§) (rarve) karmosin-
rød(t); rødme dybt.
crin (f) m. (dyre-, særl. heste)haar.
Crinated @ liaaret.
cringe (e) kr>'be (sammen): kry-
beri.
criniére (t) f. manke; rjiorbusk ;
(t>ølge)kam; lokker.
crinkle (c)bugte, sno (sig); sno-
ning.
Crinoline (e) & (?) r, krinoline
cripple @ krøbling; skamfere.
orique (^ f, vik.
oriquet (r) m. (zool.) græshop-
pe; siris; øg; svækling: landvin.
crise vf; f. crisis @ krise.
crisp ^ kruset; sprød; kruse,
krølle (sig).
crispatlon Ct) f, sammentriek-
ning. krusning.
crisper ® sammentrrckke (sig).
kruse(s): irritere.
Crispy ^ kruset; sprød.
crisser ;r) sl^an-e tænder.
cristal it) m, krystaldegeme).
oristallerie r. krystalfabri kation.
Cristallin krvstalklar; m. krystal-
linse.
critére, -terium (fi m, cri-
terion (e) kjendemerke.
1231
Bossut— Boston
1232
critic— croftre
ogsaa det absolute kongedømmes autoritet,- og som lærer
for kronprinsen (dauphinen) foranledigede han klassiker-
udgaver <an usum delphini» (er blevet et staaende udtryk
for tillempede skoleudg.). Om kongedømmet skrev han i
« La politique tirée des propres paroles de lEcriture sainte».
Andre bekjendte verker af ham er <De la connaissance
de Dieu et de soi-méme> og «Discours sur Thistoire
universellet samt hans sidste verk «Elevations å Dieu
sur les mystéres de la religion chretienne», et af den
katolske teologis hovedverker.
Bossut [båsij], Charles (1730—1814), fr. mate-
matiker, studerede først teologi og blev «abbét, derefter
matematik, hvori han blev professor 1752 i Meziéres,
men mistede sin stilling ved revolutionen ; under keiser-
dømmet blev han professor ved den polytekniske skole.
Han udgav en række matematiske og astronomiske
arbeider samt Pascals verker.
Bossvandet, et 6.2 km.' stort, langt og smalt Qeldvand,
v. f. hoveddalføret, Bykle, Sætersdalen. Langs våndet (540
m. o. h.) ligger flere Qeldgaarde og sætre, hvoriblandt
Bratteli ved vestenden, der er udgangspunkt for Qeld-
overgange til Suldal, Aardal og Lyse i Stavanger amt.
Bostedsbaand. Efter grundloven maa den, som fra en
valgkreds skal vælges til stortingsmand, være stemmeberet-
tiget i det valgdistrikt, hvortil valgkredsen hører. Und-
tagelse gjælder alene for forhenværende statsministre og
statsraader, der kan vælges fra hvilkensomhelst valgkreds.
Bostkast, et Ildet hængeskab høit oppe paa væggen.
Det havde istedetfor dør en cirkelrund aabning; i dette
skab havde børsten sin faste plads. Lige under b.s
bund var anbragt en Ilden rul, hvorover langhaandklædet
var hængt. B. kaldtes derfor ogsaa handklædekast.
B. havde sin faste plads mellem stuedøren og kleve-
væggen. Gudbrandsdalen.
Boston [båstnj. 1. Nordåmerika, hovedstaden og den
største by i Massachusetts i de Forenede stater og hoved-
'byen i Nyenglandstaterne, ved det Indersteaf Massachusetts
Bay. 600 000 indb. (1750: 25 000, 1822: 50 000. 1900:
561 000). B. bestaar eg. af flere byer omkring B. Harbour
og langs Charles River: Gamle B. (det eg. B.), Øst-B. paa
Noddle's ø paa den anden side af havnen, Syd-B., Charles-
town (med mindestøtten paa Bunker Hill, skuepladsen
for det første sammenstød, eg. paa Breed's Hill, i friheds-
krigen 17 juni 1775) samt forstæderne Brighton i v.,
Roxbury og Vest Roxbury i s.v. og Dorchester i s.
Af parkerne kan nævnes Common P. i- Gamle B. og
Franklin P. i Vest Roxbury. B. har en af staternes
vakreste biblioteksbygninger. Udmerket teknisk skole,
Harvard universitets medicinske afdeling og B. universitet,
det romersk-katolske B. college, og mange andre kultur-
institutioncr («Amerikas Athen»). B. er forbundet med
byen Cambridge ved flere broer over Charles R. Blandt
forretningsgadcrne er Washington Street en af de folk-
somste gader i nogen by i Europa og. Amerika. En
pryd for B.s villastrøg er det rige vildvin- og efeuløv,
som dækker husene. B. har en udmerket havn og af
de talrlge byer i det omliggende land er over t^^ve ikke
længere borte end en times jernbanefart. B. er Nyeng-
lands hovedmarked for uld, udfører fødevarer til Europa
og har en udstrakt kysthandel med New York, Savan-
nah og Vestindien. B. er Nyenglands pengecentrum og
den vigtigste udførselsby i de Forenede stater for læder
og lædervarer. B. har ikke saa bekvem forbindelse med
indlandet som New York, selv ikke efterat der, i 1875,
er ført jernbane gjennem Hoosac-fjeldene i det vestlige
af Massachusetts. B. er derfor gaaet forbi som handelsby
af New York. Af staternes samlede handelsomsætn ing falder
(1906) 7 pct. paa B. 1 den udenrigske fart er her det
norske flag nr. 3. 1905 afgik fra B.: Engelske damp-
skibe 704, seilskibe 432, amerikanske henholdsvis 131 og
35, norske 125 og 10. B.s vigtigste industrielle speciali-
teter er sukker og klæde. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i New York.
Historie. Efter forskjellige kolonianlæg (Plymouth,
Salem, Charlestown) vandrede de puritanske «pilgrims-
fædre» den 17 sep. 1630 over til halvøen Trimountain
(de tre høider), senere Tremont, indianernes Shaw-
mutt. Her opstod B., som fik sit navn efter den by i
England, hvorfra flere af kolonisterne, blandt dem guver-
nør Winthrop og deres første mand Isaac Johnston, skrev
Boston: Treenighedskirken.
sig. Under frihcdskrigen spillede B. en vigtig rolle.
Allerede 1770 var der et blodigt folkeopløb mod de
engelske soldater (B.- massakren). 16 dec. 1773 foregik
den berømte udkastning af de engelske teladninger paa
B.s havn. 17 mars 1776 tog Washington B. tilbage fra
englænderne. B. er Franklins fødeby (1706). — 2. Eng-
land, by i Lincolnshire, ved elven Whitham, 5 km. oven-
for dens munding i The Wast, 16 000 indb. Byen har
i ældre tider været kongedømmets hovedhavn, i sin tid
meget søgt af hanseatiske skibe, ogsaa norske skibe drev
handel her i gammel tid. B. driver dybhavsfiske med
en flaade paa 40 trawlere, skibsbyggeri. Adskillig indu-
stri. Indførsel af trælast, granit, udforsel af kul og
landbrugsredskaber. Norsk vicekonsulat under general-
konsulatet i London.
Boston er et spil, som spilles af fire personer med
13 kort hver. Der trækkes et kort, som bliver bed ste
critlc(e\ critique(f3m. kritiker.
critical :jc). critlque (r) kritisk.
crltlcise (e). critiquer r kri-
tisere.
critlclsni (e). critlque (e) &®
r. kritlk.
croak {§] kv.-vkke; skrifte (ravn)
— croas8er(£i; knurredn. croa-
''er (e) knurrepotte; ulykkesprofet.
croc iT; m, liake, krog. C-en-
jambe spænden ben.
croohet © hækleltøi): hækllng.
croohet (r) m. krog, hake;
hæklenaal; dirk; krumning; hjør-
netand; pl, klammer; pl. pande-
krøller.
crocheter (f) dirke op.
crocheteur i^ m. Indbrudstyv.
crochetier (^ m, hegtemager.
crochn ifi kroget.
orockery (e) stcntoi.
crOCOdlle ,e) & (f) m, krokodille.
crocus (e) safran.
oroft (?) hjemeng.
crolre (?) tro.
croisade ® f, korstog.
crolse i? korsbroder.
crolsé ® m, korsfarer.
croisée ® f. TinduCarammen
velsKlel.
crolser (f; l«gge oTerkors. (over)
skjære; slaaenatreg cn'er; krjdae.
crolsiére (f) f. kr>'d8togt : (jernbJ
overskj tering.
croissant © (m). tUlageode
(maane); havesaks; ildtelstaliv.
croft ® m, tilvekst (of kvnnji,
croftre (f) vokse.
1233
Bostonrt— Bostrdm
1234
farve. Den anden søsterkulør bliver bedre og de andre
simpel, og farveme slaar hinanden. Hver spiller sættcr
en stambet, som skrives i en rubrikr hvor senere
beter tilføies eller udslettes. Meldingeme er pas eller
1. b., hvorved søsterkuløren skal gjøre 5 stik; 2. petite
misdre; ingen stik; spilleren kan bortlægge et kort;
3. seks; 4. grande misere, 0 stik; intet kort bortlægges;
5. syv: 6. grande misere force (som" nr. 4); 7. otte;
8. ni: 9. petite misere ouverte, 0 stik; et kort bort-
lægges, og kortene lægges aabent; 10. ti; 11. grande
misere ouverte, 0 stik, intet kort bortlægges og kortene
lægges aabent; 12. elleve; 13. grande misdre ouverte
force (som nr. 11); 14. tolv; 15. tretten. 1 misére-
spil er ingen trumf. I alle trumfspil kan der vælges
«grandissimo» istedetfor trumf. 1 trumfspil kan melderen
forlange hjælp («whist») af en anden spiller. I b.
skal da de to sammen gjøre 8 stik (5 + 3), i seks 10
stik (6 -f 4) o. s. v. Hver spiller er ansvarlig for sine
stik, hvis der tabes. Spilleren bestemmer selv farven,
hvori der skal spilles. Dersom ingen vil være whist,
kan søsterfarven lægge sig paa en bet eller spille alene.
Betalingen sker efter en tabel.
BostonFt, en væsentlig af feldspat (natronfeldspat) be-
staaende gangbergart. Findes oftest sammen med kamp-
ton it, bl. a. paa Gran.
Bostrdm, Christoffer Jacob (1797—1866), sv.
filosof. Allerede i skoletiden var B.s interesse for filo-
sofi blevet vakt, og ved universitetet i Upsala studerede
han først filosofi og efter endt magister kon ferens ogsaa
teologi. 1827 blev han docent i filosofi og øvede som
saadan en sterk indfiydelse paa sine tilhørere. Efter
en tid at have været lærer for de kongelige børn blev
han atter universitetslærer og udnævntes 1842 til ordi-
nær professor, en stilling, som han bcklædte til 1863.
Sin betydning i Sveriges aandsliv har han især havt ved
sine mundtlige foredrag, mindre ved sine skrifter, der
for en stor del er affattede paa latin. Bostromianismen
er en idealistisk personlighedsfilosofi, der indtager en
selvstændig stilling i den spekulative filosofis historie,
idel B. endnu mere end Hegel søger at hæve sig over
begreber, der er hentede fra den endelige erfaringsverden.
Hans lære, der ikke let kan fremstilles i faa ord, er i
Norge skildret af W. Dons, «Om bostrdmianismen». Kra.
1874, en fremstilling, som dog er blevet skarpt tilbage-
vist af udgiveren af B.s verker, H. Edfeldt i Upsala.
Bostrdm, Erik Gustaf Bernhard (1842—1907),
sv. statsmand, udgik fra godseierklassen og beholdt altid
et præg af dens livssyn og interesser. 1863 arvede han
fideikommisset Ostanå i Sodre Roslag, hvor han snart
blev overlæsset med kommunale og politiske hverv.
1875 — 93 var han valgkredsens reprsesentant i riksdagens
andet kammer. Her sluttede han sig til centrum, men
kom samtidig i kraft af sine agrarinteresser paa en god
fod med landtmannapartiet. Da dette 1888 splittedes,
gik han ind i det «nye» landtmannaparti som dettes
største politiske kraft. Sit navn vandt han i 1880-
aarenes toldstrid som ndpræget beskyttelsesmand og
sterkt benyttet deltager i riksdagens komitéarbeide. 1891
blev han regjeringschef og blev med en kort afbrydelse
siddende som saadan indtil 1905. Han blev imidlertid
ikke den protektionistiske og doktrinært konservative
croix— crosv
herre, man havde ventet at finde i ham. Han lod sig
ikke hefte af sine grundsætninger; hans kundskaber var
sterkt begrænset, og hans syn rak ikke vidt, men hos ham
var fordomsfrihed parret med et sundt, praktisk omdømme,
megen verdensklogskab og politisk erfaring, en fin tæft,
en djervhed, som aldrig svigtede, og evnen til at udnytte
enhver situation. Han skiftede standpunkt, ikke over-
bevisning. Han kom som bevidst rcalpolitiker og opportu-
nist til at bane vei for den moderne liberalisme i svensk
politik og blev selv ikke uberørt af dens første luftninger.
Hans toldpolitik vekslede med de politiske konjunkturer;
1892 satte han korntolden ned, 1895 drev han den atter
i veiret. Forsvarsspørsmaalet fik han 1892 løst ved at
drive igjennem en ny hærordning baseret paa udvidet
tjenestetid, «de nittio dagarne», og den længe ønskede
afskrivning af grundskatterne. 1899 opnaaede han en
effektiv udvidelse af flaaden og 1900 anlægget af Boden-
befæstningerne. Unionspolitiken blev prøvestenen for
hans statsmandsevne. Men her led han sit nederlag.
Hans tanke var sikkerlig
at komme til et opgjør
og en varig ordning med
Norge. Det syntes en
tidlang at skulle lykkes.
Nordmændene slog atter
ind paa forhandlingsveien.
Men samtidig opstod der
i Sverige en sterk bevæ-
gelse for en «uopholdelig
og fuldstændig revision af
unionsbestemmelserne»
(«tvångsrevisionismen»),
hvilket satte ondt blod i
Norge. Flaglovens ende-
lige vedtagelse var følgen,
og i erkjendelse af, at
yderligere modstand mod
dens gjennemførelse vilde |
være frugtesløs, ofrede
B. sin udenrigsminister
Douglas, førstekammerets
kraftigste repræsentant i regjeringen, for selv at overtage
udenrigsministerporteføljen og kundgjøre Norges beslut-
ning om unionsmerkets fjernelse af handelsflaget. 12 sep.
1900 gik B. af, men allerede i juli 1902 blev magten atter
lagt i hans haand med fuld frihed til selv at vælge sine
kolleger. Den merkelig liberale liste, han bød, virkede
som en overraskelse. Hans vlgtigste indrepolitiske be-
drifter denne gang var en betydningsfuld reform af landets
skolevæsen og bestræbelser for stemmeretsspørsmaalets
løsning. Men af størst betydning var ogsaa i disse aar
unionspolitiken. B.s nølen med at efterkomme de løfter,
der laa i kommunikeet af 24 mars 1903 angaaende de
enslydende love, fremkaldte i Norge tvil om oprigtig-
heden af hans gode vilje. Disse tvil forekom bestyrket,
da Lagerheim 7 nov. 1904, ikke frivillig, traadte tilbage
som udenrigsminister, og fuld vished om, at B. havde
opgivet tanken om at vise Norge imødekommenhed, fik
man, da han 9 dec. s. sT. fremlagde sit forslag til saa-
danne love. Det indeholdt Sveriges for Norge uantage-
lige betingelser i de 6 «lydrigepunkter». Norge blev her-
(Fot nfFIormun. Stockh.)
K. G. B. Bostrflm.
croix ff. f, kon; parerplade;
årer* f'mynt»).
cromlech (e) & (f) m. atenkreds.
cromome (?) m. krurahorn.
crone e ignening.
crAne [f] m, kran.
cronv ve} fortrolig r^n.
crook $) kroft^vel). krumning:
krumstar: kramme (sig), crooked
kruget, krum(met).
croofl (e) nyn(ae).
crop (§) ( rugle) kro; grøde, høst;
afatubbe, arskji^re.
cropper (e) kropdue; Fald, flasko.
croquade (f) f. skisse.
croquant (i) sprød; m. brusk.
croque(-)au(-)sel ®: å la c.
med salt til; med hud og haar.
croqnembouche ® m, sukker-
kugle.
oroque-mitaine (?)m, buB(8)e-
mand.
croque-mort (f) m, llgbwrer.
croquer (f knase, knirke ; icde,
sluge; udelade: skitsere.
croquet @ & (f) m. kroket; (?)
ogs. mandelbrød.
croquette J) r. riskage; frika-
delle.
croquignole (?) r. ntetestyver;
peppernød.
croquls (m). skis«e. udkost.
crosler (c) bispestav.
cross @ kryds, kors; bastard;
(paa) tvers, tver, gnetten : som gaar
en imod. cross-accident streg
i regningen. cro88-bar tvertne.
cross-bill korsneb. oros8«breed
krydse (kvæg). cross«CUt benvei.
1235
Boswell— Botaniske haver
1236
erosse— em
ved drevet ind paa den bane, som førte til 7 juni 1905.
B.s politiske stilling blev uholdbar, og allerede 13 april
tråk han sig tilbage som ministerchef, dagen før valgt
til kansler for rigets universiteter. Efter unionens op-
løsning udtalte han sig for et hurtigt og betingelsesfrit
opgjør med Norge. [Litt. : V. Spångberg, « E. G. BostrSm
till Ostanå», Stockholm 1905.]
Boswell [bå'zwel], James (1740—95), eng. forfatter,
ven og beundrer af Samuel Johnson, over hvem han har
skrevet den udførlige biografi «Life of Samuel Johnson»,
der er hans hovedverk og det, som har bevaret hans navn.
Bo8we'llia, seBalsamtræme.
Bosworth [hå'zwdp], liden by i England, Leicester-
shire, omtr. 20 km. v. f. Leicester. I nærheden stod i
1485 et slag, hvor Richard III blev beseiret af Henrik
Tudor, som paa slagmarken blev udraabt til konge
under navnet Henrik VII.
Bot (hott), sjøudtr., er det holl, nedert. hot, som
betyder ende af taug; at gi ve bot, lang bot, f. eks.
om at stikke ud paa et ankertaUg, drægtaug.
Botanik er videnskaben om planterne. — Eftersom
studiet af planterne er skredet frem, er b. i tidernes løb
blevet spaltet i et antal grene, der har faaet specielle navne.
Af dem skal her nævnes: Plantemorfologien, som
behandler planternes bygning, den ydre (eg. plantemor-
fologi) saa vel som den indre (planteanatomi), plante-
fysiologien, læren om planternes ernæring, vekst og
formering, samt ydre faktorers, f. eks. tyngdekraftens,
lysets indflydelse paa plantelegemet, endvidere plante-
biologien, der søger at udrede forholdet mellem
planterne og deres omgivelser. Andre grene af b. er
plantesystematiken, der beskriver de enkelte arter
og deres indbyrdes slegtskab og paa basis af det natur-
lige slegtskab ordner dem og forener dem i et system.
Plantegeografien handler om planternes forde-
ling paa jorden og lovene herfor, plantepatologien
behandler planternes sygdomme. Plantepalæonto-
logi er læren om de fossile planter og deres optræden
under de forskjellige geologiske tidsrum.
Det botaniske studium blev dyrket allerede i oldtiden,
af Aristoteles, hvis botaniske skrifter dog er gaaet tabt,
og af dennes elev Theofrast (ca. 300 f. Kr.), som beskrev
500 plantearter, ledsaget af filosofiske betragtninger over
planternes natur og opstaaen. I det første aarh. e. Kr.
ievede Dioskorides og Plinius den ældre, hvis verker
især beskjæftiger sig med planternes medicinske egen-
skaber og deres undergjørende virkninger. Fra denne tid
af og helt indtil det 16 aarh. er det næsten udelukkende
arabiske lærde, som giver sig af med plantebeskrivelser,
medens man ellers nøiede sig med at filosofere over det
materiale, som forelaa i de gamle forfatteres skrifter.
Ved midten af det 16 aarh. blev der brudt nye veie for det
botaniske studium. Der fremstod paa denne tid flere
forskere, især tyskere, schweizere og nedcrlændere, som
frigjorde sig fra den gamle skoles autoritet og vendte
tilbage til naturen selv som den egentlige læremester.
Blandt disse kan nævnes Hieronymus Bock (1498 — 1554)
og Kaspar Bauhin (1560 — 1624J, der er den første, som
klart har udskilt fra hinanden begreberne slegt og art.
— Som grundlægger af den videnskabelige plantesyste-
matik ansees Andrea Cæsalpino (1519—1603), som grun-
dede sit system paa frugternes og frøenes bygning og
inddelte planteriget i trær og urter. Carl v. Linné ,1707
— 78) er egentlig den, som har bragt orden og klarhed
i plantesystematiken. Han har indført den saakaldte
«binominære nomenklatur», d. e. hver art faar to navne,
hvoraf det første betegner slegten. Dernæst formede
han skarpe diagnoser saavel for slegterne som for hver
eneste indtil da bekjendt planteart og opstiUede (1751
et naturligt system indeholdende 64 familier af de høiere
planter. Dog er det ikke Linné, men A. de Jassieu.
som i 1789 beskrev 100 plantefamilier, der almlndelig
gjælder som grundlæggeren af det naturlige system.
Linné opstiUede desuden ogsaa et kunstigt system med
klasser og ordener efter støvbærernes og støweieoes
forhold i blomsten, c Linnes system», der fremdeles er
meget anvendt som hjælpemiddel ved pia ntebest em meiser.
De betydeligste plantesystematikere i den seneste tid er
for blomsterplanternes vedkommende tyskerne J. Hao-
stein, A. W. Eichler og A. Engler og af cngelskmænd
J. D. Hooker og G. Bentham og endelig hoUænderen
H. de Vries, hvilken sidste i vore dage er særlig bekjendt for
sine eksperimentelle undersøgelser over arternes opstaaen.
Planteanatomien grundlagdes i slutningen af det
17 aarh., da italieneren Malpighi og engelskmanden Grew.
begge i 1671, udgav sine første arbeider herover. I løbet
af det 18 aarh. blev imidlertid disse forskeres verker
næsten glemt, og planteanatomien havde ingen dyrkere,
da den væsentligste interesse samlede sig om den op-
blomstrende plantesystematik. Omkring 1830 gjenop-
toges studiet af planternes indre bygning af Hugo >od
Mohl (1805 — 72), og senere er der opstaaet mange store
forskere, som i høi grad har fremmet denne gren af den
botaniske videnskab, saaledes, for kun at na?vne nogle
faa af disse, C. Någeli (d. 1891), Schwendcner, Haber-
landt og Strasburger. Den sidste har leveret banebr\'-
dende arbeider over plantecellens bygning og ud vikling
og isærdeleshed over cellekjernens forhold under celle-
delingen og ved kjønscellernes dannelse som ved befrukt-
ningen. — Den første videnskabelige plantefysiologier
engelskmanden Stephan Hales (d. 1761). Plantefysiolo-
gien kunde imidlertid ikke naa større fremskridt, fw
man gjennem kemien havde lært at kjende de stoffe,
som opbyggcr planten. Sammen med den kemiske vi-
denskab begyndte plantefysiologien at udvikles i slut-
ningen af det 18 aarh., da hoUænderen Ingen-Houss i 177?
ved forsøg paa viste, at planterne aandede, og at deres
grønne dele assimilerede luftens kulsyre under udskil-
lelse af surstof. Den paafølgende tid var dog atter en
gold tid, indtil ved det 19 aarh.s midte en blomstrini;s-
tid for plantefysiologien indlededes med Liebig og Sachs
Plantegeografien er grundlagt af Alexander \.
Humboldt i begyndelsen af forrige aarh. Tl 804 \ Af
senere, større plantegeografer skal særlig nævnes schwci-
zeren A. de CandoUe og tyskeren A. Grisebach. Kn
egen gren er den økologiske plantegeografi eller læren
om plantesamfundenes udvikling i forhold til ompvel-
serne; denne er grundet af en af nntidens største Ixv
tanikere, E. Warming i I^øbenhavn. Det samme felt
er ogsaa bearbeidet af tyskeren Schimper.
Botaniske haver, haver, som anlægges væsentlig fi»r
det videnskabelige botaniske studiums skyld eller for jt
cross-examination krydsrorhør.
cros8'fish korstrold. ' cross-
grained mod anrcrne; ((rinet,
gnetten.
crosse ((j r, hiKpc-, krurastav:
kolbe.
crosser r hundse.
crossette (f; r. nnæf{ger.
croSSlng V> (|;ade)<)verskja<ring.
crotchet e.< klommer: grille.
I crotte © r, >øle: møg. orotter
, tilsøle.
crouoh (e) huke sig ned.
I crouler tr styrte sammen.
I croup p (ft (f) m. strubehoste.
croup (e). croupe (£ f. kors-
lag. kr}'ds.
croupeton8<r: å C. pna huk.
croupier (ei & Ct) \n\\ (spllle)-
bankøra assistent.
crouplére X' r halerem; agtei^
trosse.
croiipir(j^ forkomme; stagnere;
ra ad ne.
croQte (f) r, skorpe; bete brød;
(med.) skurv; klatmaleri.
crow (e) krnake; (hane)gal; gale:
kyte. C.>bar Jemredskab. C.-
berry krækling.
orowd % sanimentncnge ; over-
f^ide; tnenge ind paa; «iiii>lr
mængde.
crowféot (^1 tmørblom. ai«l«^
crown f kmiw, krcMte .oyts. x t-
femkroDcstykke : iliaUe)pnl ; n-w
€.-law straffeloT.
croyable ® trolt^ croyaaee
r. (Umro: aaskuclsc.
om •!; raa; grel; ufort^n*..-.
å e. paa bare hadcn.
1237
Botaniske laboratorier— Bothwell
1238
orA— cmteh
skafTe materiale til den botaniske undervisning. De b. h.
er oftest knyttet til universiteterne eller til større lære-
indretninger. 1 de b. h. er planterne ordnet efter et
eller andet videnskabeligt systenr; i vor tid liegges mest
et naturligt system til grund, hvorved beslegtede arter
grupperes sammen. Men i moderne haver er der gjerne
ogsaa ved siden heraf særlige afdelinger, hvor planterne
er ordnet efter andre principer; saaledes kan der være
«biologiske», «geografiske» el. a. plantegrupper, bestaaende
af arter, der i biologisk henseende staar hinanden nær,
eller som stammer fra samme egne af jorden. Til de
fleste b. h. hører ogsaa veksthuse, hvor især tropernes
ømtaalige planter opelskes. De ældste b. h. er de itali-
enske, som anlagdes udelukkende til hjælp ved universi-
tetsunder\'isningen. Allerede i begyndelsen af det 14
aarh. er den b. h. i Salerno anlagt. Den ældste have
udenfor Italien er den i Leiden i Holland fra 1577,
hvorefter fulgte Montpellier i Frankrige og Heidelberg i
Tyskland, begge fra 1593. I Norden er Kjøbenhavns b. h.
ældst, anlagt i første halvdel af det 17 aarh. I vort
land er der kun én større b. h., nemlig universitetets,
beliggende paa Tøien. Denne, der er grundlagt 1815 af
gartner Siebke, er i de sidste aar under omordning
cfler nyere tiders metoder. Mindre, nye haveanlæg er
der i Bergen og ved Aas (1901). De største og mest
mønstergyldige b. h. i Europa er for tiden anlæggene i
Kew. nær London, og i Berlin. I de tropiske egne fin-
des der ogsaa flere b. h., af hvilke særlig den i Buiten-
zorg paa Java er berømt.
Botaniske laboratorier, vidcnskabelige indretninger
for studiet af botanikens forskjellige grene, især anatomi
og fysiologi. B. 1. er gjerne knyttet til universiteterne
eller andre høiere læreanstalter. Hos os er der to b. 1.,
begge af ny datum: universitetes b. 1. oprettet 1895 og
det b. I. ved Norges landbrugshøiskole, anlagt 1901, og
indrettet særlig for plantefysiologiske arbeider.
Botaniske museer, videnskabelige institutioner til
opbevaring af botaniske samlinger. Disse bcstaar mest
af pressede planter i herbarier, af tørrede plantedele
som frø, træstammer etc. eller af planter, konserveret
paa spiritus. I Norge er der flere b. m., hvoraf det
største er universitetets, som indeholder mange værdi-
fulde samlinger, saaledes prof. M. N. Blytts herbarium
paa ca. 40 000 arter og prof. Schubelers samlinger, flere
tusen planter, opstillet paa glas og visende især disses medi-
cinske og tekniske anvendelse. Mindre b. m. er der ogsaa i
Bergen, Trondhjem, Tromsø og ved Norges landbrugs-
høiskole.
Botany Bay [bå't9ni be], bugt paa østkysten af Au-
stralien, 8 km. s. f. Sydney, opdaget 1770 af Cook og
opkaldt efter sin planterigdom. Den blev anbefalet som
et |>assende sted for en forbryderkoloni, men blev senere
opgivet som saadan.
Both, Jan (ca. 1610 — 52), hoU. maler og raderer.
Hn dygtig og produktiv kunstner, der tilhører den af ital.
kunst paavirkede retning i holl. landskabsmaleri. Elev
af Abraham Bloemaert, studerede senere i Rom, hvor
han blev sterkt paavirket af Claude Lorrain. Har for-
trinsvis malt landskaber fra Italien med smukke belys-
ninger, især i solnedgangens rødgyldne lys. Af hans 15
raderinger er ogsaa de fleste landskaber.
Louis Bothn.
Bote und Bock (indehaver Hugo Bock), et i 1838
i Berlin grundlagt bekjendt musikforlag, der særlig har
virket for billige udgaver af klassikere.
Botha, Louis (1862—), boergeneral og premier-
minister i Transvaal-
kolonien, deltog i kam-
pen ved Talana hill (okt.
1899) og blev ved Lukas
Meyers sygdom chef for
Tugela-stillingen mod
Buller, hvem han slog
ved Colenso, Spion kop
og Vaalkranz. Ved Jou-
berts død (mars 1900)
blev han overgeneral og
ledede derefter hele boer-
krigen. Efter freden drog
han til England og ar-
beidede for forstaaelsc
mellem boere og englæn-
dere. Blev febr. 1907
I premierminister i Trans-
vaalkolonien , efterat
I denne 1906 havde faaet
selvstyre, og deltog (april
1907) i den 4 eng. kolon i-
konferance i London.
Bothne. 1. Thrond Jonson B. (1835—1907), f. i
Vikør, udgav «Fredrikshalds tilskuer» 1867 — 75, udvan-
I drede, var 1875 — 82 lærer ved Luther college, Decorah, la.,
I og har senere virket som redaktør for «Norden», «Skandi-
naven» og «Decorahposten». Har udgivet «Kort udsigt
over det lutherske kirkearbeide blandt nordmændene i
I Amerika», Chicago 1898. 2. Gisle B. (1860— ), søn af
! foreg.. n.-amer. filolog, udvandrede 1876, lærer i norsk
I og græsk ved Luther college. 1907 ansat i den norske
I professorpost ved Minnesotas statsuniversitet.
Bothner, Harald (1850 — ), n. embedsmand og poli-
I tiker, f. i Fredrikshald, tilh. slegten Botner (s. d.), blev efter
at have været sagfører først i Sarpsborg 1878 — 80, senere i
; Fredrikshald. 1889 statsadvokat i Stavanger, 1896 soren-
I skriver i Stjør- og Værdalen. B. indvalgtes som Iste
repræsentant for Nordre Trondhjems amt paa stortinget
for 1903 — 06 og tilhørte her det radikale venstre, som
hvis repræsentant han gik ind i det Michelsen-Løvland-
ske ministerium af 11 mars 1905, hvilket han senere har
tilhørt, oftest som chef for justitsdepartementet.
Bothrioce'phalus, se Bændelorme.
Bothwell [bå'pwelj, JamesHepburn, jarl af (1 537
— 78), .skotsk adelsmand, bekjendt ved sit forhold til
Maria Stuart. B., der var en stridbar herre, blev af
sine fiender flere gange fordrevet fra Skotland, var bl. a. i
Danmark, hvor han trolovede sig med en norsk adelsdame,
som han siden forlod. Maria Stuart kaldte ham tilbage 1 565.
Efter drabet paa Ricio sluttede hun sig nær til B., der
havde gjort indtryk paa hende ved sin tapperhed. Da
hendes mand Darnley blev sprængt i luften, udpegte
rygtet B. som drabsmand. Da Maria Stuart alligevel
kort efter egtedc B., der havde bortført hende, rimelig-
vis med hendes samtykke, til et af sine slotte, blev
skotterne harme: hendes modstandere reiste et oprør,
crfi (?) m. afgrøde.
cruauté (t r. grusomlied.
eruche \?j r. krukke; tul.
erucial (e) ft (?) koredannet.
kryfls-; e ogs skarp, streng, slaa-
ende (eksempel).
emcible !?;> digel.
crucifer(6us) (e). crncifére
(? korsblomstret.
cruciflement, -ftment (?) m.
cruoiflxlon (^& f r. komraMttelse.
crucifler ^\ cruci^ e) korsra>ste.
cruciflx (e) & r m. krucmks.
crude(ne8s) i^) nia(hedi.
crudité (f) f. crudity (e) rnahed ;
noget uFordøieligt : ufordoielighed.
crQe (f) r. vekst.
cruel (e)&(?) grusom, cruelty
@ grusomhed.
cruet-stand (e) bordopsats.
cruise @ krjdse; krydstogt.
cruiser kr>-dser.
cmmb @ (brødhmule, krumme;
opsmule. crnmble smule: (oph
smuldre(s).
orumple (^ rorkrelle(s).
crupper (e) korsr>-g; (ln>gge)
halerem (paa).
crusade (?) (drage paa) korstog.
cruset (e) digel.
crush (e) klemmens), kryste;
knuse: sammenpresning.
crust ^) (bedække med) skorpe :
sætte skorpe.
crustacés (?) m pl. crusta-
ceans (g) pl. krebsdyr.
crusty (e) skorpet; barsk, gnetten.
crutoh @ krykke: (tilsjøs) gaf-
feUscepter).
1239
Bothwell— Botten-Hansen
1240
ory— ouisine
og Maria Stuart maatte* flygte til England. B., som
Maria Stuart havde gjort til jarl af Orknøerne, begav
sig did, men blev fordrevet. Stormen førte hans skib
til Norge, hvor han efter sin i Bergen levende trolovedes
anmeldelse blev arresteret og ført til Danmark, hvor
Fredrik II holdt ham fangen paa Dragsholm slot til
hans død.
Bothwell [bå'pwelj, by i Skotland, Lanarkshire, ved
Clyde, 10 km. s.ø. f. Glasgow, 2 400 indb. (1901). Store
ruiner efter slottet B., hvortil Bothwell bortførte Maria
Stuart. Ved B.- broen over Clyde seirede hertugen af
Monmouth 1679 over de skotske puritanere (covenanters).
Botn, en i fast fjeld udgravet kort dal, hvis indre
ende har et halvcirkelformet horisontalsnit med steile,
ofte lodrette sider. Bunden er dybest længst inde og
her findes derfor en liden sjø el. en bræ. B. er dannet
af bræer, idet disse har gravet botnen ud, dels virket
som transportmiddel for det materiale, som er løs-
sprængt af frosten. B. findes især i de hoieste fjeldegne.
Sækkedale ender paa samme maade som b., men er
længere.
Botne, herred i Jarlsberg og Larviks amt, 87 km.'
med 2 517 indb., hvoraf 142 svensker; 29.6 pr. km.* Her-
redet, der svarer til B. prestegjeld med B. og Hillestad
sogne, ligger omkring Holmestrand. Terrænet, der falder
steilt ned mod Qorden, danner et temmelig fladt veldyrket
plateau (100 — 120 m. o. h.) vest for byen. Gjennem
dette strøggaar Holmestrand— Vittingfossbanen og hoved-
veien til Sandsvær og Kongsberg. Ved Hillestad jern-
banestation kommer Tønsberg — Eidsfossbanen ind paa
førstnævnte bane. Terrænet forøvrigt bestaar af skog-
klædte aaser, der naar op i en høidc af 604 m. Ved
siden af jordbrug (med havebrug) er der adskillig
fabrikdrift. Langs kysten fører jernbanelinjen Dram-
men— Skien. Herredet har egen sparebank, oprettet 1854.
Antagen formue 1906 3 487 175 kr., indtægt 496 143 kr.
Botnen, Isak Nilsen, n. felemaker, fra Vikør i
Hardanger, død omkr. 1780, kan antagelig betragtes som
den oprindelige hardangcrfeles fader, idet han med uden-
landske violiner som forbillede skabte en ny type og
udstyrede den med understrenge, perlemor og snitverk.
Sin kunst havde han efter sagnet lært af fanden. Hans
feler spredtes over hele Vestlandet til Telemarken. —
Sønnen Trond B. tør betragtes som skaberen af den
nuværende hardangerfcle.
Botner, n. slegt fra gaarden B. i Høland, der efler
traditionen skal have været af gammel adel. Slegtsgaarden
B. var i 500 aar (fra 1329) gjennem 21 led i B.-familiens eie.
28 juni 1765 blev gaardens daværende eier, generaladju-
tant Andreas Gudbrandsen B., efter indgiven ansøg-
ning optaget i adelsstanden. Da han imidlertid døde ugift
i 1784, uddøde den nyadlede slegt med ham. Den nu-
levende slegt B., hvortil bl. a. statsraad Harald B. hører,
nedstammer paa spindesiden fra den adelige slegt.
Botokuder (aymores), gesstamme i de skogdækkede
fjeldtrakter ved Rio Doee i det østlige Brasilien, paa
opdagelsernes tid bosat nærmere kysten. B. er lavt-
staaende samlere, paa stadig vandring. De undgaar be-
røring med brasilianerne, med hvem de tidligere levede
i dødeligt fiendskab. Antropofagi var ikke ukjendt
blandt dem. Benævnelscn b. erholdt de efter sit eien-
Botokudkvinde.
dommeligste smykke, en
stor spundslignende læ-
beskive (botoque). Se
ogsaa planchen Menn e*
skeracer I.
Botry^chium, se
Marinøgel.
Botryomykdse, en
hos hesten temmelig
hyppig forekommende
kronisk forløbende saar-
infektionssygdom, hvor-
ved der udvikler sig
svulstagtige bindevævs-
nydannelser med bylder
og fistler (b o t r y o m y-
komer). Aarsagen er
en bestemt bakterie (mi-
crococcus asco formans) f ogsaa kaldt botryomyce-
soppen. Lidelsen udgaar ofte fra kastrationssaar.
«sædstrengssvulster», eller fra smaasaar fremkaldt af
sæletøiet, «bringebylder».
Botrytls, se Drueskimmel.
Botsåris, Marko (1788—1823), græ. frihcdshelt af
en berømt suliotslegt, forsvarede tappert Mesolonglii
(1822 — 23), blev udnævnt af nationalforsamliogcn til
militærguvernør i Vest-Grækenland og erobrede Lepanto.
Med 350 sulioter overfaldt han en tyrkisk afdeling paa
4 500 og faldt efter et frygteligt blodbad.
Bo^tta, Carlo Guiseppe Guiglielmo (1766-
1837), ital. historiker. 1792 blev B. fængslet i Turin
paa grund af revolutionær agitation. Befriet 1794 af
franskmændene, militærlæge hos disse. 1799 sæåe i
Piemonts provisoriske regjering; 1803 (efler Piemonts ind-
lemmelse i Frankrige) i den lovgivende forsamling, hvor
hans opposition vakte Napoleons vrede. 1814 rektor
i Nancy, 1817 i Rouen. 1822 afsked. Optoges mere og
mere af historisk forfattervirksomhed, af hvilken kan
nævnes et verk om den nordamerikanske frihedskrig og
et om Italiens historie 1789—1814.
Bo'tta, Paul Émile (1802—70), fr. arkæolog og
reisende. Som fr. konsul i Mosul gjorde han 1843 de
første udgravninger i Ninives ruiner, fortsatte senrre
udgravningen i Khorsabad, hvor han fandt kong Sargens
palads og førte talrige monumenter derfra til Louvre.
Sine opdagelser offentliggjorde han i «Monuments de
Ninive», Paris 1847—50, 5 bd.
BottégO, Vittorio (1861—97), ital. forskningsreisende,
bereiste i 1890-aarene egnene s. f. Abessinien (Jubaland
trakten om Rudolfsjøen), blev dræbt af somalierne.
Botten-Hansen, Paul (1824—69). n. bibliograf og
litterat. Opvokset i smaa kaar i Seil i Gudbrandsdalen
blev han student 1847, assistent ved rigsarkivet 1856,
amanuensis ved universitetsbiblioteket 1860 og biblii>-
tekar sammesteds 1864. Redigerede 1851 sammen med
Ibsen og Vinje det merkelige blad «Andhrimncr» o^
derefter 1851—66 «Illustreret nyhedsblad». som inde-
holder meget stof af blivende værd, ikke mindst B.-H i
fortrinlige boganmeldelser. B.-H. har iøvrigt skrevet ikke
faa biografier og en udmerket bibliografisk oversigt o\rr
den norske litteratur 1800—67: «La Norvége litléraire
cry (e) (ucDraabe, skrige; grtpcle;
{(ive hals: raab, skrig; glnm. los.
crypt (g;, crypte ® f, krypt.
cryptographie r f. crypto-
graphy (ei lønskrin.
crystal i:e) krystaUglns). cry-
Stallize krystallisere (sigl
Cllb @ unge; yngle.
cubage \ij. m, cubature e) &
(?; f, nimrang(sinonling).
Ottbe (e^&®in, terning: kubik-
tnl. SdU^ potens; (e) ogs kubere =
cuber ©.
CUbit @ forarm; eng. alen.
CUCkold le) (glore Ul) banrel.
cuckoo (D g\ak.
cttcumber Oe) agurk.
cuourblte (£, & (D r, destlller-
kolbe; ('t> ogs. graskar.
Cud ei drøv.
cudden (e) (zool.) sel.
OUddle ® ligge lunt og trygt: l^fele.
cudgel (slaa med) i^ep: bryde
(sit hoved).
CUe !e; hale; (nakke)pl8k; stik-
ord; vink: (billard)kø.
oneiller (?) f, ske.
cueillir (f) samle (ind), hmte.
cufP (c) pufTe; omtnmle; slaas;
opslag (paa aerme), manket.
onlr (?) m. hud .
cnirass (fi, eat
kyrads. panser.
euirasser (^ pansre.
onirasaier @ A ® m. k^
radser.
cuire (i) koge. sIcCe. bare
modne: bnende; svie, smcrla.
cnlsise ^ r. m»khrn: mK^
dagning). e.-poéle f. kogrnva
1241
Bottesini— Boucher
1242
B.-H.s private hjem, hvor hans righoldige bibliotek fyldte
alle vægge, var en aarrække samlingsstedet for en kreds
af litterært eller videnskabeligt fremtrædende mænd
(«Hollænderne»), Ibsen, Asbjørnsen, Ludv. Daae o. fl.
Bottesini, Giovanni (1823—^89), bekjendt ital. vir-
tuos for kontrabas, kapelmestcr og operadirekter paa
flere steder, konser\'atoriedirektør i Parma, besøgte Kra.
1877 sammen med Madm. Arldt, Padilla og Wieniawski.
Ogsaa komponist.
Botticelll [-tielU], Sandrb di Mariano di Vanni
Filip ep 1, kaldt B. (1444 — 1510), florentinsk maler.
Først elev af guldsmeden B., efter hvem han har faaet
navn. og derpaa af Fra Filippo Lippi; uddannet ved
paavirkning af Antonio Pollainolo og Verrocchio; arbei-
dede væsentlig i Florens, 1481—82 i Rom og 1474—75
i Pisa. Den eiendommelige stemning og charme ved
B.s kunst ligger vsesentlig i hans figurers egne type, i
deres ynde og udtryksfuldc bevægelser, i hans naive,
kydske opfatning, i hans intense følelse og rige, poetiske
fantasi. Hans udtryksmiddel er væsentlig linjen, som
han giver rigt liv, bevægelse og udtryksfuldhed (f. eks.
Hotticelli: De tre gratier (af« Prima vera- i akademiet i Florens).
i hænder). Farven spiller derimod en underordnet rolle;
den tjener i høiden til at forhøie linjespillct. Han er
kanske endnu mindre egentlig kolorist end de fleste
andre florentinske malere. Af religiøse billeder har han
malt en række stille, tungsindige ungpigeagtigc madon-
naer, tronende mellem kjerter og roser og omgivet af
yndefulde haIv\'oksne engle (i ITfflzierne, Pitt i -galleriet,
Berlin, London o. s. v.). Han var blandt de forste re-
naissancekunstnere, der under indflydelse af humanismen
ogsaa malte verdslige allegoriske og mytologiske mo-
tiver: de vigtigste af disse er allegorien af vaaren («Pri-
mavcra»; akademiet i Florens), hvis eventyrslemning
forheles ved dets blaaliggrønne maaneskinstone, og «Venus'
fødsel» (Uffizicrne), begge malt for Lorenzo di Medicis
Villa di Castello efter motiver fra et festdigt. B. over-
driver undertiden den heftige bevægelse i llnjernc, saa
den bliver til en ubehagelig uro; dette er tilfælde med
freskerne i det Sixtinske kapel i Rom og delvis i «Bag-
cuisse — culti våte
vaskelsen» (Ufllzierne; motivet efter en beskrivelse af et
maleri af den græske maler Apelles). En beundrings-
vierdig prøve paa hans portrætkunst har man i «Kon-
gernes tilbedelse > (Uffizierne), hvor medlemmer af fami-
lien Medici er afbildet. Savonarolas optræden og død
gjorde et dybt indtryk paa B.s følsomme natur. Han
henfaldt efter den tid til religiøse grublerier, malte kun
lidet og syslede væsentlig med sine illustrationer til
Dantes «Di vina commedia», hvoraf de fleste (84 penne-
tegninger) findes i kobberstiksamlingen i Berlin (udgivet
af Lipmann). Tidens store konflikt mellem humanisme
og kristendom har sat sit dybe præg i B.s liv og kunst.
Den af Mediceeme tidligere saa begunstigede kunstner
skal være død syg og fattig. Hans kunst er særlig ble-
vet høit beundret i anden halvdel af det 19 aarh.,
navnlig i England, hvor han ogsaa fik indflydelse paa
tidens malerkunst, især paa «Prærafaeliterne».
Bottlenose [bå'iln6s], se Hvaler.
Botlliske bugt, den nordligste del af Østersjøen,
skiller Sverige fra Finland, strækker sig fra Ålandsøerne
nordover i en længde af omtr. 650 km. og med en bredde
fra 100—250 km. Den nordlige del kaldes Bottenviken,
den sydlige Bottenhavet; disse to dele forbindes ved
Kvarken. Våndet i B. b. er meget lidet salt, da en
mængde store svenske og finske elve rinder ud i den.
Dybden er liden og seiladsen vanskeliggjøres ved en
mængde øer og skjær. Om vinteren ophører skibsfarten,
da våndet fryser.
Botvid, sv. helgen, levede i 11 eller 12 aarh. Le-
genden beretter, hvorledes han blev kristen i England
og derefter vendte tilbage til Sverige for at vidne om
kristendommen baade med mund og liv. Han blev dræbt
paa Rogd i S^^dermannaskåren af en vendisk fange, som
lian havde loskjøbt for at sende ham til sit hjem. Han
blev siden ofte kaldt Sddermanlands anden apostel.
Botzaris, se Bot saris.
Boucanfers [bukanjé], ogsaa kaldt Flibustiers, et
sjørøverforbund paa Haiti i 17 aarh. De forste b. var
franskmænd, der sluttede sig sammen for at drive kaperi.
Deres væsentligste organisation bestod i gjensidig bistand
mod den fælles fiende spanierne, og støttet af Frank-
rige og England blev de en frygtet sjømagt, der plyn-
drede hele byer som 1683 Vera Cruz og 1697 Cartagena.
Omkr. aar 1700 opgav England at støtte dem, hvorefter
det stadig siden gik tilbage for dem.
Bouchardon [buiardo'], Ed me (1698—1762), fr.
billedhugger, elev af den yngre Coustou, udførte den før
berømte, i 1792 ødelagte rytterstatue af Ludvig XV paa
Place du Louis XV (Place de la Concorde) og apostel-
statuernc i hovedskibet i St. Sulpice i Paris. Under et
ophold i Stockholm udførte han Gustaf Vasas statue
foran ridderhuset og dekorative arbeider i Stockholms
slot. Hans bedste arbeider er genreskulptur, f. eks. med
amoriner.
Boucher fbuåé], F ran 90 is (1703—70), fr. maler,
elev af Francois le Moine. Studerede i tre aar i Rom
efter Guido Reni og Francesco Albani. Vendte 1731 til-
bage til Paris, blev direktør for kunstakademiet og efter
Vanloos død første hofmalcr. B. er malerkunstens mest
typiske repræsentant for rokokoen, for dens gratie og
lethed som for dens ovcrfladiskhed og unatur. Hans
cuitinlerm, kok; kogebog. ent-
■iniére f. kokke(plKe); «trgepande.
cuitse X ^ laar.
cuitson X' f< kogning; steg-
ning, bagning; (tcgl)bnending =
cuite f; svie.
caittre X m» P«<iant.
cuivre (f, m. kobber, cuivrer
(fonkobre. culvrerle r. kobbcrtei.
cul (2) m, ende. gump; bund;
fod: agterQiel. -speil. C.-de-jatte
krobling. C-de-lampe slags roset;
slutningsvignet. C.-Oe-sac blind-
gnde.
CUlasse (T' f. (mil.) bundstykke.
oulbute (^ r, kolbøUc; banke-
rot. CUlbuter slaa en kolbøtte;
spille bankerot; (kuld)kastc.
CUler (?j bakke; grundstøde.
Culiére f, halerem.
oull (e) sanke; pl, udskudatøm-
mer.
cullet @ glasskaar.
CuUlon (el (bot.) marihaand.
CUlm (e) stråa; glanskul.
culminate (c). culmlner (?)
kulminere, culmination ® & (f)
kulmination.
cn1ot(?}m. underdel: bundfnld.
Cttlotte (F) r. (korte) bukter.
OUlotter give bukser paa ; indrøge
(pibe).
culpabillté (?) r. onlpability
® strafskyldighed.
CUlprit e^ skyldig, forbryder.
cult (Cl. Culte (i) m, (guds)-
dyrkelse.
cultlvate <?". cultiver(Ddyrke;
lægge sig ener; danne, udvikle.
1243
Boucher— Bouillon
1244
onttlvatenr— cure
mangesidighed i emnevalg og hans uh3Te produktion
tjente heller ikke til at disciplinere hans lette og flotte
behandling af form og farve. Som saa helt børn af sin
tid vil derfor hans malerier med amoriner og smaa
buttede franske nymfer, gudinder og hyrdinder bevare
sin interesse som stil og dekoration, ikke som lødig
malerkunst. Hans fleste og bedste arbeider er i Louvre;
hovedverker af ham ogsaa i national museet i Stockholm.
Boucher de Crévecoeur de Perthes [buSé d9
krævkø'rd9pært], Jacques (1788—1868), fr. videnskabs-
mand og alsidig forfatter, grundlagde studiet af den palæo-
litiske stenalder ved sine undersøgelser af betyd nings-
fulde fund af stenredskaber og andre kulturlevninger i j
tertiære og tidlig kvartære diluviallag i Sommedalen. I
Bouches-du-Rhdne [bui-dy-rån] («Rhones mundin- ,
ger»), depart. i det sydlige Frankrige, langs Middel- '
havet og omkr. Rhone, 5 248 km.' med 734 347 indb.
(1901); af indb. er 100 000 italienere. V. f. Rhone ligger i
Ile de la Camargue, en lav, sumpig og usund slette, ø. i
f. Rhone er la Gran. en stenet slette; længer øst er
landet opfyldt af lave aaser; ude ved kysten er der I
store strandsjøer («etangs»). Klimaet er tørt og varmt, '
nedbøren liden, og landet er derfor blot frugtbart langs ■
elvene eller paa steder, hvor der vandes kunstig. Her !
dyrkes der vin, olje, sydfrugter, silke etc. Der holdes
heste og sauer i store mængder. I fjeldene er der kul,
kalk, gips m. m. Flere bekjendte mineralkilder (Aix);
strandsjøerne giver salt. Vigtigste by er Marseille.
Bouchor [buiå'r], Maurice (1855—), fr. digter,
gjorde sig allerede ganske ung bemerket ved sine vers.
Han har bevæget sig fra de glade, muntre toner til reli-
giøs mystik, har bl. a. udgivet cLes chansons joyeuses»,
cLes poémes de Tamour et de la mer>, «Le Faust mo-
derne», «Con tes parisiens en vers», «L*aurore», «Les
symboles». Han har desuden gjort forsøg med at gjen-
oplive middelalderens mysterier og skrevet dramatiske
arbeider.
Boué [bue'], Ami (1794—1881), fr. geolog. Studerede
i Genf, Paris, Berlin og Edinburgh, hvorpaa han foretog
talrige reiser i Mellem- og Sydeuropa. Han bosatte sig
saa i Paris, men flyttede senere til Wien, hvor han døde.
Har udgivet en mængde reisebeskrivelser og geologiske
af handlinger.
Bouet-WHlaunfez [buæ-vilåméz], L o u i s É d o u a r d,
greve af (1808—71), fr. sjøofflcer. Indtil 1850 væsentlig
optaget af administrative og militære opgaver i Vest-
Afrika. Under Krimkrigen chef for generalstaben. Fik
1870 overkommandoen over den til Østersjøen udsendte
flaade, men kunde intet udrette. Forfatter af krigs-
videnskabelige arbeider.
Bouffes parisiens fbufparisjcé'], operetteteater i Paris
1827. Her virkede Jacques Offenbach 1855—66, og hans
berømte operetter er for største delen først opført her.
Boufflers [bu flæ' r], Louis Francois, hertug af
(1644—1711), fr. hærfører i Ludvig XlVs krige. Mar-
skalk, hertug og pair af Frankrige. Berømt for sit for-
svar af Naumur 1695.
Boufflers [buflé], Stanislas, chevalier de (1738—
1815), fr. digter, feltmarskalk, statholder i Senegal, gjorde
sig bemerket ved sin aandrighed og sine letfærdige elskovs-
digte, glimrede i selskabslivet som damernes helt. Han
var medlem af nationalforsamlingen 1789, emtgrereile
1792 til Preussen, men vendte tilbage under Napole<»n
Fortællingen «A line, reine de Golconde* er mest kjendt
af det, han har skrevet.
Bougaln ville [bugéévi'1], Louis Antoinc (1729—
1811), fr. sjøfarer, tjente som adjutant hos markien af
Montcalm i Kanada. Han foretog i 1766—69 den første
franske jordomseiling. Efter ham er nedenn. ø B. opkaldt.
Døde som admiral.
Bougainville [bug&vi'l], den største af Salomonsøerne.
n.o. f. Australicn. Frugtbar, vulkansk, Qelde af indtil
3100 m. o. h. Tilhører i navnet Tyskland, men koloni-
sering er for tiden umulig paa grund af indb3*ggemos
vildhed.
Bougie [buiV] (arab. Budschajah), Nord vest- Afrika,
befæstet hovedstad i distrikt af samme navn i Algerie,
depart. Gonstantine, med en udmerket havn i en sniuk
egn, omtr. midt mellem Alger og Philippeville, med
(1901) 14 522 indb. (4100 europæere}. Havneby for del
østlige kabylerland, hvormed B. er forbundet ved jern-
bane til Beni Mansur. Udførsel nf fosfat, olje, grøn-
sager, frugt og vin.
Bougle [buiV], kirurgisk instrument, som anvendes
til undersøgelse af urinrøret og til behandling af for-
snævringer i dette. Almindeligst er elastiske b., lavet
af et fletverk af silke overtrukket med lak og tilspidset
i den ene ende. Metal-b. er forarbeidet af staal el. nysølv.
Begge slags b. forefindes i forskjellig størrelse med jevnt
tiltagende tykkelse.
Bouguer [buge'], Pierre (1698—1758;, fr. matema-
tiker og fysiker, deltog 1735 — 44 i gradmaalinger i Peru.
skrev et berømt verk om jordens flgur, opfandt helio-
meteret, studerede metallers udvidelse ved varme, lys-
brydning, lysmaaling o. s. v.
Bouguereau [bugrå'], William Adolphe(l 825—
1905), fr. maler. Hans mytologiske og religiøse billeder,
der er akademisk korrekte, men upersonlige og sodlig
sentimentale, har vundet mer beundring blandt det store
publikum end blandt kjendere. Hans hovedverk «Venus
triumf» (1879) og «Vierge consolatrice» (1877) findcs i
Luxembourg-museet i Paris.
Bouilhet [bujæ'J, Louis Hyacinthe (1822—69,
fr. digter. Flauberts gode ven, udsøgt og fornem i sin
kunst, blev bekjendt ved sit digt «Melaenis» (1851 , hvis
emne er hentet fra den romerske keisertid, og udgav
derefter «Les fossiles», en fantasifuld poetisk skildriu};
fra den forhistoriske tid, samt de fine digte «Poesien,
festons et astragales». B. har ogsaa skrevet dramaer
paa vers, «Madame de Montarcy», «Hélénc Pcyron», «l-a
conjuration dAmboise» o. fl.; de udmerker sig ved smuk
fremstilling, men er ikke betydelige.
Boulllé [bujé], Francois GlaudeAmour, marki
af (1739—1800), fr. officer. Deltog i den preussiske
syvaarskrig og viste senere stor dygtighed som guvernør
i franske kolonier og som general i den franske hær i
revolutionens første aar. Understøttede Lud\ig XVI*^
flugtforsøg 1791, blev dødsdømt for høiforræderi, men
det lykkedes ham at flygte til udlandet. Memoirrr.
Bouillon [bujo'], Gotfred af, se Gotfred.
Bouillon [bujd'], Belglen, et lidet Qeld- og skog-
landskab i Ardenneme, i det sydligste af prov. Luxem-
cultlvateur (?j m, eultivator
@ (Jorcl)dyrker; ploghnrv.
culti vallon ^e) (op)dyrkning;
(ud)dannelse, kultur.
CUlture @ & (ir) r. dyrkninK,
avl: dannelse.
culver @ due.
cumbent e; liggende.
oumber v- belemre, bry. cum-
brous br>'Boni.
cnmnlate @. eumuler ® op-
dynf{e. forene.
cumulation @ sammendyng-
ning; (?) T, Torcning af embeder.
cunéiforme (r), cun(e)lfonn
® kiledannct.
cunning lo) UsKig).
cup (e) bu'ger; (med.) kop ; sætte
kopper.
cupboard ® skab.
CUpel (e) afdrlvningsKledel ; af-
drive.
cupide (?) gjerrig, begjærlig.
cupldité (?) r. cupldity (e) gjer-
righed. bef^rorlighed.
cupola ((^ kuppel.
cupreous ^. ouprique ®
kobber-.
cur (e) kjeter.
curable 'c) & (^i helbredelig.
euracy (e) kapellani.
cnrate (f^ kapellan.
Curatelle (?) r. ronnyodrr^kn-i
cnrateur {r m. eurator «
kurator, verge; tMstrrvr.
ourb (s^ t>aand, talle; mile: bn» .^
Indfatning: tøile,«t«Kge: tndlattr
CUrd(s) ^ (pli oal; dra« r
CUrdle l«bc sammen; j^le.
cnre @ A (£) f. aygebduodi.-.»
1245
Bouilly— Bounty øerne
1246
burg, 385 km.', 22 000 indb. Udskiltes fra grevskabet
Ardennerne som len for hertug Gotfred af Nedre Lo-
tringen (Gotfred af Bouillon). B. skiftede flere gange
herrer, stod bl. a. en tid lang under Frankrige. Hoved-
staden i landskabet heder ogsaa B., ligger ved elven
Samoi, 13 km. n.ø. f. Sedan. 3 000 indb.
Bouilly [biijV], Jean Nicolas (1763—1842), fr. for-
fatter, gjorde sig fortjent af skolevæsenet og folkeopdra-
gelsen, fik tilnavnet poHe lacrymal paa grund af sin
sentimentalitet. Blandt hans skrifter for ungdommen
kan nævnes «Contes å ma fille > og «Conseils å ma fille »
samt af hans mange dramatiske arbeider «Les deux
journées» (1800) og «Une folie».
Boulalnvflliers [bulcéviljé] , Hen ri, greve af (1658—
1722), fr. historiker, der i sit hovedverk *0m Frankriges
gamle st3rrelsesformer> hævdede den franske adels ned-
stamning fra de frie franker og dens historiske ret til
at lede landets styrelse. Bogen er rettet baade mod
enevælde og demokrati.
Boulanger [bulaSé], Georges Ernest Jean
Marie (1837—91), fr. officer. Deltog med hæder i
Frankriges forskjellige krige fra 1857 til 1870/71; blev
1884 divisionsgeneral og 1886 krigsminister i Freycinets
ministerium. Her hævdede han energisk sin autoritet
overfor officererne og gjorde sig yndet af de menige
paa grund af mange smaa praktiske reformer i forplei-
ning og tjeneste; virkede ogsaa ivrig for hele forsvars-
vjesenets udvikling (Lebel- geværet) og for at vække og
fæstne franskmændenes tillid til hæren. Ved Freycinets
afgang 2 dec. 1886 gik han over i Goblets kabinet. Det
daværende spændte forhold til Tyskland foraarsaget ved
den saakaldte Schnåbele-afTære (s. d.) skjøv B. i forgrunden
paa en maade, som i mai 1887 hidførte ministeriets
fald. 1 1888, efterat han paa grund af sine politiske
manøvrer havde været nødt til at tåge afsked, dannedes
med B. som chef et parti (Boulangister), oprindelig
bestaaende af radikale venstremænd, som var misfornøiet
med den bestaaende forfatning, og af patriotligaens folk.
Gjentagne valgseire vidnede om hans uhyre popularitet,
OR regjeringen reiste endelig 4 april 1889 anklage mod ham
for «sammensvergelse og attentat mod statens sikkerhed».
I dette afgjørende øieblik svigtede B. alle tilhængeres
og Iijælperes forventninger: Istedetfor at vove statskup,
flygtede han til Brussel, hvor han to aar senere, trykket
af økonomiske vanskeligheder endte sit liv ved selvmord
paa sin elskerindes grav.
Boulangister [bulåiister], se Boulanger.
Boulay de la Meurthe [bulædlamø'rt], Autoine
Jacques Claude Joseph, greve af (1761—1840),
liberal fr. statsmand. Hjalp, kjed af direktorialregje-
ringens vilkaarlighed, Napoleon ved brumaire-statskupet
1799. Deltog ivrig i udarbeidelsen af code civil og andre
organisationsarbeider. Høit skattet af Napoleon og trofast
mod ham. Memoirer og hist. verker, særlig om England.
Boulder [b&ld»], Nordamerika, by i de Forenede
stater, Colorado, 40 km. n. f. Denver, ved en gren af
Union pacific-banen. 30 km. vestligere gaar jernbanen
i B.-passet (3535 m.) gjennem Colorado- el. Front-fjeldene.
Boulenger [bulåie'1 Hippolyte (1837—74), belg.
maler. Grunderen af det intime landskabsmaleri i Belglen
(Tervueren- skolen); paavirket a f Barbizon-skolen.
ouré— onstard
Boulle [bul], André Charles (1642— 1 732), berømt
fr. møbelkunstner, Ludvig XlVs hofsnedker. B.s møbler
er i barok stil. Karakteristisk for dem er den udstrakte
anvendelse af indl^gt arbeide (marketeri) af forskjellige
slags træsorter, skildpadde, metal, elfenben o. s. v. ; hertil
kommer ofte forgyldte broncebeslag. Den møbelstil, som
herved skal være grundet af B., fortsattes af hans 4 sønner.
Møbler af denne art gaar under navn af «Boulle-arbeider^.
BouIIearbeide.
Boulogne (-sur-mer) [bulåfi-syr-mær], by i Frank-
rige, Normandie, ved Lianes munding i Calais-strædet,
49 949 indb. (1901). B. er en af de vigtigstc franske sjø-
byer. Elvemundingen er omdannet til en havn, som
ved sluser staar i forbindelse med havet, og desuden er
der bygget store moloer. Med hensyn til udenrigsk
skibsfart er B. nr. 4 af Frankriges byer ; norske skibe del-
tager dog blot lidet i skibsfarten her, i 1904 besøgtes byen
af 58 norske skibe paa 18 778 tons. Som handelsby er B.
nr. 6 i Frankrige; udenrigshandelen beløb sig i 1905 til
437 mill. frc. (over 300 mill. kr.). B. er desuden hoved-
station for det franske fiskeri ved Island og New Found-
land, og ligeledes er det et besøgt badested. En af de
korteste overfartsveie til England fører over B. (27»
times sjøtur til Folkestone). I B. er der navigations-
skole, ofTentligt bibliotek, museum etc. Norsk vice-
konsulat. Omtr. 3 km. n. f. byen staar La colonne de
la grande armée, en 53 m. høi marmorstøtte med Na-
poleons statue til minde om den af Napoleon oprcttede
Boulogne-leir (1803 — 05) i anledning af den projekterede
landgang i England.
Boulogne (-sur-Seine) [buldn-syr-sæn], forstad til
Paris, men egen kommune, ved Seine v. f. Paris, 44416
indb. (1901). Nord for B. ligger Bulogneskogen mellem
Seine og Paris' mur. I byen B. er der mange fabriker
og mange vakre villaer.
Boulton [båltnjy Matthew (1728— 1809), eng. meka-
niker, oprettede en stor fabrlk paa Soho ved Birming-
ham, gik 1768 i kompani med J. Watt (s. d.) og hyggede
sammen med ham en række dampmaskiner af forbedret
konstruktion, deriblandt en myntprægemaskine drevet
med dampkraft. B. opfandt ogsaa en metode til for-
gyldning af gips.
Bountyøeme [bau'nti], øgruppe 0. f. Ny-Secland,
bestaar af 24 ubeboede øer af et fladeindhold ca. 13 km.'
kur: omsorg: (e) ogs. kurere; salte
fkjndi; helbredes; (?) ogs. preste-
kald.^aard.
curé ;/) m, sogneprest.
cure-dent ® m. tnndstlkker.
curée (f) r. hundenes paii af
vildtet.
curcr ff; rense, opmudre.
curfew ;^) anenklokke.
curieux (?). curions (e) nys-
gjerrig; underlig; @ ogs. interes-
seret.
curlosité (?) f. curlosity (e)
nysgjerrighed, sjeldenhed, sevær-
dighed.
curiousness (ei nøiagtlghed.
interesse.
curl (e) krølle; kruse (sig).
CUrrant e) ribs. korint.
currency (e) kurs; gangbar mynt.
current (^ gangbar, gyldig.
currloulum @ løbebane, kur-
sus.
currler (e) garver, ourry be-
rede (skind), strigle (hest); (koge i)
karry; frikasse med karry.
curse (c) (ror)bande; forbandelse.
cursif (f), cursive @ hurtig,
kursiv, cursive (e) & (?) f. kursiv-
skrirt.
cursory @ hastig, flygtig.
curtail (g) afstubbe. beskjtere.
curtain ® gardin, forhreng:
teppe (i teater); portiere.
ourve (e) krum; kurve, krum-
ning; krumme (sig).
curviligne (r), curvlllneal (g)
krum] Intet.
CUShlon (e) pude.
CUStard ^ eggemelk. '
custode— cypri n
1247
Bouquet— Bourg
1248
Bouquet [buké], D o ra M a r t i n (l 685 — 1 754), fr. bene-
diktinermunk af Saint-Maur-kongregationen, flittig og
lærd historiker. Begyndte udgivelsen af den store sam-
ling af kildeskrifter til Frankriges historie: cRecueil des
historiens des Gaules et de la France», hvoraf der 1738
— 1904 er udkommct 24 store foliobind.
Bouquet [buké], se Buket.
Bourbaki [burbaki], Charles Denis Sauter (1816
— 97), fr. officer. Udmerkede sig i krigene i Afrika og
i Krimkrigen, især ved stormen paa Malakof-fortet 1855.
1857 divisionsgeneral og deltog med hæder i den itali-
enske krig 1859 (Solferino). Deltog i 1870 i slagene ved
Metz. 25 sep. 1870 undkom han forklædt fra den be-
leirede fæstning og tog siden med iver, men uden held
del i flere forseg paa at bryde tyskernes overmagt. De
fortvilede forhold i krigens sidste uger, som tilslut tvang
den af ham kommanderede franske østarmé over paa
schweizisk grund, gik B. saa nær til hjerte, at han begik
et selvmordsforsøg, som en tid lang lod ham svæve melkm
liv og død.
Bourbon [burbd], gammel fr. adelsslegt, der kan følges
tilbage til 10 aarh. 113 aarh. gik navnet ved egteskab mel-
lem Beatrice af B. og en søn af Ludvig IX over paa en yngre
gren af den kapetingiske kongeslegt, der var arveberettiget
til Frankriges krone næst efter den med kongehuset
nærmere beslegtede sidelinje Valois, der regjerede 1328 —
1589. Af den vidtforgrenede slegt skal her kun omtales
to hovedlinjer: en ældre, der blomstrede i 14 og 15
aarh.; denne slegts sidste ætling, Susanne, egtede 1505
sin fætter, Karl, greve af Montpensier, senere conné-
table af Frankrige, ved hvis død 1527 linjen uddøde,
(se Karl a f B. 1), og en yngre linje, B.-Venddme.
Anton a f B., hertug af Vendéme, egtede 1548 Jeanne
d^Albret og blev ved dette egteskab konge af Navarra.
Hans yngre broder var Karl, kardinal af B. (se Karl
af B. 2.). Hans søn Henrik (IV) blev efter slegten
Valois' uddøen (1589) konge i Frankrige og stamfader
til de franske, spanske, neapolitanskc og parmesiske
Bourboner. — a. I Frankrige regjerede slegten 1589
(1593)— 1792, i 1814 oft 1815—30, linjen uddøde 1883
med greven af Chambord (s. d.). — b. I Spanien regjerer
slegten endnu. 1 kraft af den barnløse Habsburger
Karl ITs testamente blev Ludvig XIVs sønnesøn Filip
(V) konge af Spanien 1700. To gange har slegten været
fordrevet, først i Napoleonstiden (Joseph), senere 1868 —
.75. — c. Ved freden i Wien 1738 fik Filip Vs yngre
søn Don Carlos Neapel og Sicilien, og slegten regjerede
her til 1860 (se Murat). — d. I Parma regjerede slegten
1731--38 og 1748--1859.
Bourbon [burbd']. 1. Karl af B. (1490—1527),
greve af Montpensier. Egtede 1505 Susanne af B. og
blev ved dette giftermaal den største fyrstelige gods-
besidder i Europa. Barndomsven af Frants I, der ved
sin tronbestigelse 1515 gjorde ham til connétable. Bi-
drog væsentlig til seieren ved Marignon 1515 og forblev
derefter som vicekonge i Milano, hvor han kjæmpede
heldig med keiser Maximilian. Medens han opholdt sig
i Italien, kjølnede Frants Ts venskab for ham, især ved
moderen, Louise af Savoyens intriger. Ved Susanne af
B.s død 1521 gjorde Louise af Savoyen krav paa hendes
tidligere gods. En proces mellem hende og Karl af B.
gik denne imod, og krænket og forbitret kn3rttede hao
forræderske forbindelser med keiser Karl V: Frankrige
skulde deles mellem Karl V, Henrik VIII af England og
Karl af B. Planeme røbedes og blev til intet. Kari
gik i Karl Vs tjeneste og seirede ved Pavia 1525 over
sin konge og sine landsmænd. Faldt 6 mai 1527 under
stormen paa Rom. — 2. Karl af B. (1523—90), kaldt
kardinalen af B. Ivrig katollk. Blev, eflerat Henrik 111
i 1589 var blevet myrdet, af Guisernes parti adraabt til
konge (cKarl X>), men fik ingen betydning.
Bourbon [burbd'], ø, se Reunion.
Bourbon, P a 1 a i s [pale burbd], slot i Paris, opfort i
1770-aarene af erkehertuginden af Bourbon. 1790 stats-
eie. Har siden da næsten stadig huset parlamentariske
forsamlinger. Siden 1879 holder deputeretkammeret
sine møder her.
Bourbonnais [burbånæ] (Borbonensis ager). Frank-
rige, gammel provins i midten af landet, delt i Sologne
B. og Limagnc B. og senere fordelt paa depart. Allier og
Cher, omtr. 8 000 km.* Hovedstad var efterhaandeo
Bourbon TArchambault og Moulins. B.. som efter at
have tilhørt forskjellige atter var hjemfalden til kroneo,
blev tildelt en yngre søn af Ludvig IX og ophøiet
til hertugdømme, senere tildelt huset Bourbon -Condé.
som havde det indtil revolutionen.
Bourbonne-les-Bains [burbdn-læ-bæ]. Frankrige,
by i depart. Haute Marne, ved Apance, 15 km. ø. n.ø. f.
Langres, 272 m. o. h., 4 000 indb. Berømt badested
med 50 — 60 ° varme saltkilder.
Bourbonske familietraktat, et forbund, der 1761
efter initiativ af Choiseul (s. d.) sluttedes i Paris mellem
alle de bourbonske dynastier i Europa (Frankrige, Spa-
nien, Neapel- Sicilien) til gjensidig sikring af dynastiemes
landomraader. Stod, trods nederlag, ved magt lige til
revolutionen.
Bourdaloue [burdalu], Louis (1632—1704:, fr.
jesuitprædikant. Hans store veltalenhed bevirkede, at
han 1670 blev hofprædikant hos Ludvig XIV. Efter op-
hævelsen af det nautiske edikt (s. d.) i 1685 blev han
1686 sendt til Languedoc for at omvende protestanter,
et hverv, som han forøvrigt udførte med et for den tid
sjeldent maadehold. Døde i Paris.
Bourdon [burdd], Sébastieh (1616—71), fr. maler,
der har udført historie-, landskabs-, genrebi lieder, por-
træter og kobberstik. Uddannede sig i Rom under
Claude Lorrain og studerede Carracci og Nic. Pous5in.
Var med at grunde det franske kunstakademi i 1648.
Fulgte i 1652 dronning Christinas kaldelse til Sverij^c.
hvor han udførte hendes og andres portræter. Hans
farve er frisk, men hans tegning mangelfuld. Bedst
repræsenteret i Louvre (med 17 arbeider).
Bourée [bure], Fédéric Albe ri (1838— ), fr. diplo-
mat, 1880 gesandt i Peking. Sluttede en overenskomst
med Kina, som forkastedes af den franske regjering,
hvorefter der udbrød krig mellem Kina og Frankrige
1885—86 gesandt i Danmark.
Bourg [biir], Frankrige, flere byer. 1 . Le B.-d e-P é a g e
[bur-dd-peåi] y depart. Drdme, ved Isére, 20 km. ovcnf.
dens iløb i Rhone, 4 300 indb. Silkeavl. 2. B.-en-
Vire^se [burg-å-bréi],\io\'eåsXaiå i depart. Ain, det gamle
landskab Bresse, ved Reyssouse, 19 000 indb. Filip deo
opsynsmand ;
custodian (e) kon-
custode ®
alterrorhæng.
«er\'ntor, beatyi-er.
CUStody (e) Forvaring, orrest.
CUStom @ (seiDvane; sogning,
told. customer kunde.
cut @ (tiDsl^ærc. hugge: klippe;
slit)e: tnge nf (kort): forbigått.
cutané (?\ cutaneous le^ hud-.
CUtlass Ce) huggert.
cntler @ knivsmcd. cutlery
knlvsmcdarbclde ; sKJterende red-
skaber.
CUtlet le) kotelct.
cutpurse (e) lommetyv'.
cut-throat © morder, bandlt.
cuver ® gjære (vin).
cykkel - ^. l^ad n - fe & (f)
(bi)cycle m, (?) ogs. bicyclette f.
cyklist — ® Radttehrer m -
@ bicycllst — (i) cycllste m (f).
cyklon — (?) Cyklon m — ®ft
(?) cyclone f.
cylinder (g), cylindre ® m.
cyllnder, valse.
cyllndrisk — ® cylinderfOrmig.
cylindrisch - @ cyllndric(al) — (|)
cylindrique.
cymlial @. cymbales f xjé
(mus.) bielikeo.
cynic (s). cyoiqne $ <(n\ kv-
nisk. kyniker, eyalelsm ■«. c>-
niame (J) m, kynisme, frarkbed
cynoaure % (astroa.^ den nwt
Bjørn.
oyprea — @ Cyprcs» f - -
cypreas — (f cypréa m.
cyprln $ m, ksrpe.
1249
Bourgelat— Bourignon
1250
cytise— dafTodil
smukkes lierømte mausnleum. Mineral vnndfabrik, handel
med korn, vin kvæg.
Bourgelat [burzlå], Claude (1712—79), fr. dyrlæge,
var oprindelig militær, men fik som chef for rytter-
skolen i Lyon interesse for hestens sygdomrae og studerede
veterinærvæsen. Oprettede 1762 en veteri nærskole i
L3*on, den første i Europa, hvor den danske dyrlæge
V. Chr. Abildgaard fik sin første uddannelse. B. blev
senere direktør for veteri nærskolen i Alfort ved Paris.
Bourgeois [buriwå], Émile (1857—), fr. historiker.
Efter studier ved École xies Chartes i Paris og ved
universitetet i Leipzig blev han 1885 professor i L3*on.
Blandt hans meget forskjelligartede arbeider kan mer-
kes «Manuel historique de politique étrangére», I — II,
1893—98.
Bourgeois [buriwå], Leon Victor Auguste
(1851—), fr. politiker og jurist. Allerede 1882 præfekt
i Tårn. 1887 politipræfekt i Paris i den kritiske tid,
da Grévy gik af som præsident. 1888 valgt som Bou-
langers modkandidat til deputeret for Marne. Sluttede
sig til det radikale venstre. Oftere minister, saaledes
undervisningsminister 1890 (vigtige folkcskolereformer),
justitsminister under Panaroaaffæren 1893. 1895 selv
clief for et radikalt ministerium, der dog aaret efter
maatte gaa af efter en mislykket konflikt med senatet. Har
siden i en aarrække været formand i deputeretkammeret
og en klpg og virksom deltager i fredskonferencen i Haag.
Bourgeois [buriwå], se Borgis.
Bourgeoisie [buråoasi] (fr ), eg. borgerstanden, navn-
lij; under «borgerkongedømmet» i Frankrige 1830—48.
Senere benyttes ordet især af socialisterne og gjerne
med lidt odiøs bibetydning som betegnelse for den vel-
havende og velnærede del af befolkningen fra middel-
st anden og opover, der sidder inde med «kapitalen», og
som derfor «udbytter» arbeiderstanden eller proletari-
atet. Ordet begynder at gaa af brug.
Bourges [burt], Frankrige, hovedstad i dcpart. Cher,
i den fordums prov. Berry, ved Aurons og Ydvres aamot,
46 500 indb. Tilvirkning af klæde og knive. B., som
ligger paa et pluteau ikke langt fra Frankriges geometriske
midtpunkt, er efter krigen 1870—71 udseet til Frankriges
arsenal og midtpunkt for nationalforsvaret og har derfor
A
■v
Bourges: Hotel Jacques Coeur.
faaet store militærtekniskc anstalter: kanonstøberi. nr
tilleriskole, magasiner. Byen har kornmøller, bryggerier,
tilvirker klæde, læder, knive. Nær byen ligger de
store metallurgiske verker ved Maziéres. Handel med
korn, vin, uld, hamp. — B. er det keltiske Avari-
cum (efter elven Avara, nu Auron), som blev ødelagt af
Cæsar, men af Augustus gjort til Aquitaniens hovedstad
og kaldt Bituricæ (efter bityrigerne, i hvis land det laa,
af hvilket navn baade navnet Berry og B. har udviklct
sig). Dets centrale beliggenhed har skaffet det æren af
ikke mindre end 17 kongresser; mest kjendt er mødet
1438, som udstedte den «pragmatiske sanktion» (om
den gallikanske kirkes uafhængighed). Her findes lev-
ninger baade af de gallo-romanske og middelalderske
mure. Den gotiske katedral St. Etienne (bygget 1190 —
1324) er en af Frankriges vakreste kirker. Finansmandcn
Jacques Coeurs hus (fra det 15 aarh.) er nu raadhus.
Bourget [buriæ'], Paul (1852—), fr. forfatter, udgav
først flere samlinger digte, optraadte derefter som essayist
med den bekjendte bog «Essais de psychologie contem-
poraine^ (1884). Omtrent samtidig udkom romanen
«L'irrcparable», der med ganske korte mellemrum efter-
fulgtes af «Cruelle énigme», *Un crime d'amour», «André
Cornélis», «Mensonges», «Le disciplei, «Notre coeur»,
«La terre promise>, «Cosmopolis» o. fl. iMed disse verker
var B. blevet en af de mest fremtrædende ledere for
den psykologiske retning inden den moderne franske
roman. Hau viste sig som den fndgaaende gransker af
tidens kulturmenneskers .««jælstilstande og som en fin
kunstner, hvis pessimisme, sentimentalitet og sensualisme
var typisk for tiden. Senere er moralisten i ham traadt
mere frem, han har behandlet tidens sociale og religiøse
spørsmaal i reaktionær og katolsk retning: «L'étapc**
(1902), «Un dlvorce». Foruden andre essays og romaner
end de ovenfor nævnte har B. ogsaa skrevet en række
noveller samt de to bøger fra Italien og Nordamerika.
«Sensations d'Italie)> og «Outre-Mer».
Bourget, Lac du [lak dy buriæ'], ind.sjø i Frank-
rige, Savoyen, s. f. Genfersjøen, 238 m. o. h., 17 km.
lang, 2 — 3 km. bred, omtr. 45 km.', ved den korte
Saviérekanal forbundet med Rhone. Det er en vakker
sjø omgivet af høie fjelde. Ved nprdenden ligger slottet
Chatillon, lige ø. f. sjøen badestedet Ai.\-les- Bains, ved
sydenden landsbyen Bourget, hvoraf navnet.
Bourget, Le [lø buriw'], by i Frankrige, 11 kra. n.ø.
f. Paris, 2 868 indb. (1901). Uuder Paris' beleiring 1870
skueplads for flere blodige kampe, særlig 30 okt. og 21
dec, hvorved mange fransk mænd blev fanget.
Bourgogne fburgå'nj, se Burgund.
Bourgoin [burgwcb']^ Frankrige, by i depart. Isere,
ved Bhones bielv Bourbre. 6 000 indb. Silkeavl,
silke- o. a. industri. Til B. støder umiddelbart lands-
byen Jallieu, 4 000 indb., med silkevæveri, papirfabrik.
Langsmed Bourbre strækker sig de nu tildels tørlagte
B.-myrer, 6 500 ha.
Bourguignon [burgino'], se Courtois, J.
Bourignon [burind'], Antoinette (1616—80), fr.
religiøs svermerske. Allerede tidlig mente hun at se syner
og modtage aabenbaringer, som kaldte hende til at for-
nye evangeliets rene aand i kirken. 20 aar gammel
flygtede hun fra sit hjem for at undgaa et egteskab.
cvtise d) m. guldretfn.
cOlibat - (D Cdlibat m (n) -
(^ cclibacy - (f) célibat m.
da — ® da, als. weil: (adv)
dann. denn — (^ then. when, ns
— (i) lorsque. quand, comme, puls-
que: (adv) alora.
daab — ® Taufe f — @ bap-
lism, christening — (D bnptéme m.
daadyr — (1) Damthier n — @
( rallow) deer : (hannen) buck, (hun-
nen) doe — (f) daim m, dalne r.
daane se besvime.
daarlig — OD schlecht — (é) bad,
worthless; poorly — (?) mauvais.
dépravé; mal(ade), indlsposé.
daase — ® Uose r — @ box
— ® bolte r.
daasemlkkel ~®Tropr. Ein-
fallspinsel m — (e) soft fellow,
nincompnop — ® nials, nigaud m.
dab <e) (give et) let slag.
dabel (t) tllllge, desuden.
dabot (f; m, polltiprærekt.
dacapO — 0 dacapo — ^e) A ®
encore, bis.
Daoh ® n, tag.
Dachs ® m. grævling(ehund).
Dachtel ® f, lusing.
Daohung 0 f, tækning, tag.
dada (?) m, kjephest.
daddel - ® Dattel r-^) dute
— ff) datte f.
dadel — ® Tadel m - (§ I.la-
me. blemish -^ (?) blåme m. ren-
sure r. dadle — (g tadeln (e)
blame — ff) blAmer.
dadurch (t) der\'ed.
dalTodil @ paaskelilje.
40 — Illustreret norsk konversationsleksikon. I.
1251
dafOr— dainty
Største delen af sit liv flakkede hun om i forskjellige
lande, Frankrige, Nederlandene, Tyskland og Sønderjyl-
land, for at virke for sine religiøse ideer. Pierre Poiret
har udg. hendes samlede skrifter (Amsterdam 1679—84).
Bourke ^dur/:7, Richard Southwell, jarl af Mayo,
se Mayo.
Bounnont [burmo'], Louis Auguste Victorde
G h a i s n e s, greve af (1773—1846), fr. ofilcer. Oprindelig
royalist, men gik 1810 ind i den franske hær og del tog
med dygtighed i felttogene 1812—14. Gik 1814 over
til Bourbonerne; men da Ludvig XVIII ikke paaskjønnede
ham, sluttede han sig paany til Napoleon. Deltog i krigs-
raadet ved Ligny, hvor han ilk kunskab om Napoleons
planer, og forlod ham 14 juni og sluttede sig til Ludvig
XVIII. 1823 og 1824 fr. overgeneral i Spanien, 1829
krigsminister. 1830 ledede han felttoget mod Alger. Juli-
revolutionen afbrød hans karriere i Frankrige. Virkede
senere for Dom Miguel i Portugal og Carlisterne i Spanien.
Boarnemouth [hå9'nm9p], England, by i Hampshire,
ved Kanalen, udenfor (v.) Poole Harbour, 47 000 indb.
(1861: 1900, 1881: 17 000). Først i midten af 19 aarh.
naaede B. sit ry som sundhedssted.
Boumoni'ty et mineral, som er et sammensat sulfid
af bly, kobber og antimon. Krystalliserer rombisk i
smukke former. Far\'en er staalgraa og glansen sterkt
metallisk. Forekommer sammen med andre bly og kob-
!)erertser flere steder, f. eks. i Harzen, Nassau, BOhmen,
Cornwall, Ungarn, Mexico og Sydamerika.
Bournonville [burnovVl], AntoineAuguste (1805
— 79), d. balletmester og balletkomponist, debuterede 8 aar
gl. paa det Kgl. teater i Kbh. i balletten tLagertha», blev
kgl. danser 1823, men reiste 1824 til Paris, hvor han
1826 debuterede paa den store opera og engageredes
som solodanser. 1830 knyttedes han paany til det Kgl.
teater som solodanser og balletmester. I denne stilling
virkede han helt til 1877, fraregnet 6 aar i fremmede
teatres tjeneste (Stockholm og Wien). Som danser var
B. i besiddelse af udmerkede egenskaber baade i mimisk
og koreografisk henseende, men det var dog navnlig
som balletkomponist, at han blev teatret til uvurderlig
nytte. B. har komponeret 42 balletter etc. Mange af
hans verker, c Valdemar», «Et folkesagn», «Valkyrien»,
«Thrymskviden», «Napoli», «Brudefærden i Hardanger»
o. s. v., vil leve som vidnesbyrd om en betydelig og for
den danske scene eiendommelig kunstart. I tre bind:
«Mit teaterliv» har ban givet et udmerket bidrag til teater-
historien i midten af forrige aarh.
Bourrée [bure], gammel fransk dans (^A taktX ligner
gavotten, men har et hurtigere tempo; skal stamme fra
Auvergne og findes ikke sjelden i Bachs suiter.
Bourrienne /^&uryæ'/i7, Louis Antoine Fa uvel et
de (1769—1834), fr. diplomat. Gik, sammen med Napo-
leon, i militærskolen i Brienne. 1797 Napoleons sekretær;
fulgte ham til Ægypten. 1804 gesandt i Hamburg. Hans
stadige uredelighed i pengesager hidførte et brud med
Napoleon. 1814 politipræfekt i Paris under Ludvig
XVIII og 1815 minister. Ivrig reaktionær. Ved juli-
revolutionen mistede han sin formue og blev sindssyg.
Upaalidelige memoirer («Memoires sur Napoleon», 1829
— 31, 10 b.). Jfr. Boulay de La Meurthe, «Bourrienne et
ses erreurs (1830).
Bourke— Boats
1252
Boarrier [burjé], André (1852—), fr. prest blev
1875 prest i den romersk- kat kirke, men forlod 1895
denne af samvittighedsgrunde og gik over til protestan-
tismen. Han er en af de ledende mænd i arbeidet paa
den franske kirkes reformation. 1897 — 1906 var han
prest for den evangeliske menighed i Sévres udenfor
Paris. Siden 1897 er han udgiver af bladet «Le chré-
tien fran^ais».
Boursault [burså']. Ed me (1638— 1701X fr. forfatter,
skrev tragedier og komedier, laa i strid med Moliére og
Boileau. Han var i besiddelse af satirisk evne og humor
og er særlig bel^endt for sine komedier «Le Mercure
galant», «Ésope å la ville» og «Ésope å la cour>. Des-
uden maa nævnes hans «Lettres de respect, d'obligation
et d*amour».
Boartanger Moor el. B.-heide, en stor myrstrsk-
ning paa grænsen mcllem Nederlandene (Drente, Gro-
ningen) og Preussen (Hannover), i tidligere dage util-
gjængelig og uanvendelig, nu for en stor del tørlagt eng.
Bouscat, Le [lø buska], by i Frankrige, forstad til
Bordeaux, n. f. denne by, 10 446 indb. (1901). Byen haren
mængde vakre villaer, tilhørende folk fra Bordeaux, en
kapløbsbane, badeanstalt etc.
Bousslnganlt [busétgå], Jean Baptiste Joseph
Dieudonné (1802—87), fr. kemiker, professor i Lyon
og Paris, statens tilsynshavende med landbniget Frank-
riges betydeligste akerdyrkningsfysiolog og -kemiker i
det 19 aarh. Paa sit gods Bechelbronn i Elsass ind-
rettede han det ældste forsøgslaboratorium, hvor han
arbeidede med saavel plante- og dyrefysiologiske som
agrikulturelle opgaver : husdyrenes og planternes emsring.
foderstoffes næringsværdi, kilderne til planternes kvæl-
stof etc. Han skrev bl.a. «Agronomie, chimie agricole et
physiologie» i 8 bind (Paris 1860—91; overs, paa tysk.
BOU88U [busjj], by i Belglen, prov. Hainaut s'v. f.
Mons, 10 932 indb. (1900). Stor industri, suklter- og
glasfabrlker, jern- og kobberverk I omegnen kul- og
kalkgruber.
Bonterwek, Friedrich (1766— 1828X t filosof,
professor i GOttingen, forfatter af verker om æstetik og
filosofi, f. eks. «Idee einer allgemeiner Apodiktik» og
«Geschichte der neueren Poesie». For B. er psykologisk
selviagttagelse grundlaget for al erkjendelse, ogsaa af
den ydre verden.
Boutmy [bumV], Émile (1835—), fr. forfatter, op-
rettede efter krigen 1870 — 71 Ecole libre des sciences
politiques efter samraad med H. Taine. Her under-
vistes i finansvidenskab, nationaløkonomi, diplomatlens
historie o. s. v. Skolen udviklede sig hurtig og har havt
indflydelse paa universitetsundervisningen baade i og
udenfor Frankrige. B. har bL a. skrevet «Essai d^une
psychologle politique des peuple anglais au XIX siécle»
(1901) og «Elements d'une psychologle politique du peuple
i americain» (1902).
Bonts, Dierick (ca. 1415—75), nederlandsk maler.
' Paavirket af Roger van der Weyden. Udmerker sig ved
I en fin karakteristik og omhyggelig udførelse, ved en
; lysende klarhcd og dyb glød i farven. Hans hovedverker
1 er to altertavler i St. Pierre i Louvain, forestillende «St.
I Erasmi martyrdød» (1463) og «Nadveren» (1467); floi-
i ene til sidstnævnte arbeider findes i Berlin og Munchen
dafttr (t) derfor.
dag — ® T«g m — ® day —
(?) jour m. dagarbeiae — ®
Tagarbeit f — ^ day work (la-
bour) — ® travall (m) de jour.
dagblad - ® Tageblatt n - (e-
daily (poper) — (?) Journal m. dag-
bog — (l) Tagebuch n — ® diary.
Journal — (fj Journal m. dagdri-
ver — ® Tagedieb m — @ Id ler
— (f) ruinéant(c) m (f), daggry
— (t) MorgendAmnierung f — (g)
dawn, daybrenk — (?) point (m) du
jour.
dagegen ø deri mod.
dages — ^ tågen — @ dawn
— (/; SC falrc Jour.
daggerfcl. dague^r, daggert,
dolk ; ® yi\, (hjorts første) takker.
daggle (g) gjore vaad, tilsmiidse.
daglig - 0 tfigllch - (j»l daily,
quotidlan — (f) de tous les Joun,
quotldlen. dagligdags — ® all-
tflglich — (e) commonplace — (^
banal, trivial, dagligstue — (tj
Wohnstube f, -zlmmer n — @ sit-
ting-room. parlour — (?) salon m.
daguet (f) m. spidsi^jort.
daheim :t/ hjemme.
daher ® derfra: derfor.
dahin 0 derhen: død og bortr.
dahlnten, •er bag
dahlen 0 sludre, sp^ge
dahlia § a if m. Daklie t f.
georgine.
daigner (^ bekremmc alg ttl
wre saa snll at.
daim (£; m. daiae f.
dainty ^ Isekkcr. fin.
liekkarbisken.
1253
Bouts-rimés— Bowne
1254
BoatS-rimés [bu-rimé], opgivne enderim, hvorpaa der
laves vers. Yndet underholdning, især blandt précieuses
(s. d.) i 17 aarh.
Boutwell [bau'twel], George Se wall (1818>-1905),
nordamer. statsmand, oprindelig advokat, 1851 som
demokrat guvernør i Massachusetts, gik 1854 over til
republikanerne, hvis leder i Massachusetts han blev;
1862 medlem af kongressen, og da Grant blev præsident
(1869), finansminister, arbeidede i beskyttelsesvenlig ret-
ning og mindskede statsgjælden. 1873 — 77 senator. Blandt
hans skrifter maa merkes cWhy I am a republican:
history of the republican party» (1884).
Bouvet-øen [bovæ-J, ø i det sydlige Atlanterhav s. f.
Afrika, omtrent 52 '/i ° s. br. og 3Vt ° ø. 1. Det er en
ganske liden ø af vulkansk natur; høieste fjeld er 935
m. o. h. Den er ubeboet og ubeboelig. Den blev op*
daget 1739 af Bouvet og i 1898 gjenftindet af den tyske
Valdiviaekspedition.
Bouvier [buviéj, Au guste (1826—93), schweizisk
protestantisk teolog, studerede under Neander i Berlin,
blev 1861 professor i apologetik og praktisk teologi i
Genf, 1865 i dogmatik. B. arbeidede i Neanders og
Schleiermachers aand paa at hidføre forstaaelse og for-
dragelighed mellem de forskjellige protestantiske ret-
ninger. Hans skrifter er væsentlig af praktisk eller
opbyggeljg art.
Bouvines [buvVn], Frankrige, liden by i depart.
Nord, 10 km. s.ø. f. Lille. Berømt slag 1214, da Filip
August af Frankrige slog de forenede keiser Otto IV,
greven af Flandern og kong Johan af England.
Bovbjerg, en ca. 40 m. høi lerbanke i Ringkjøbing
amt paa det mest udsatte punkt paa Jyllands vestkyst.
Siden 1878 er her et førsteklasses fyr, hvis taarn er
25.7 m.
Boven*, sjøudtr., betyder øvre (holl., nedert. boven,
smlg. eng. abové) og bruges i forskjellige sammensætninger.
B.-b r a m s e i 1, paa b.-b ramraaen, er seilet over
bramseilet og er det femte raaseil fra dækket. B.-bram-
seil kaldes ogsaa ofte røil (eng. royal). B.-b ra m-
stangen er fortsættelsen af bramstangen eller den
øverste del af den. B.-l æ s e i 1, merselæseil, laraeil (s. d.)
ud for mersseilet; nu lidet brugeligt.
Bovino, Italien, by i prov. Foggia, 30 km. s.v. f.
Foggia, 8000 indb. Slag 1734.
Bovinæ, se Ok se r ne.
Bo'vio, Giovanni (1841—1903), ital. politiker og
videnskabsmand, professor i retshistorie i Neapel og
forfatter af en del retsvidenskabelige verker, samt en
bog om Giordano Bruno. 1879 kom han som deputeret
ind i praktisk politik, hvor hans plads er blandt de
mest udpræget radikale; tillige har B. gjort sig bemerket
som en bitter fiende af pavemagten.
BowaMlius. 1. Karl Erik Alexander B. (1849—),
sv. videnskabsmand. Dr. phil., docent i Upsala 1875,
samt ansat ved zoologisk museum. Har foretaget viden-
skabelige reiser i Sverige og rundt om paa kloden og
skrevet en del etnografiske, zoologiske og arkæologiske
verker. Har stor fortjeneste af ordningen af det bio-
logiske museum i Upsala (1893). — 2. Robert Maurits
B. (1817—1902). foreg.s fader, sv. hist. og embedsmand.
1842 dr. phil., docent i Upsala og ansat ved rigsarkivet.
Bowiekniv.
dairy— Damm
Fra 1845 i Stockholm, 1874—82 rigsarkivar. Har udgivet
«Meddelelser fra rigsarkivet», I — VI. Paa latin har B.
skrevet et verk om regjeringsformen 1634 og et om sv.
adel i 17 aarh. Blandt hans øvrige skrifter kan nævnes
tBerattelse om riksdagen i Stockholm 1713 — 14», som
blev prisbelønnet af akademiet.
Bowen [b69n], Herbert Wol cot t (1856—), nord-
amer. diplomat 1890 de Forenede staters konsul (1895
generalkonsul) i Barcelona, 1899—1901 minister i Teheran,
derefter i Caracas, hvor han spillede en fremtrædende
rolle under Venezuelas konflikt med England, Tyskland,
Italien og flere europæiske magter 1902—03; det lyk-
kedes ham at faa spørsmaalet løst ved et forslag om
voldgift (feb. 1903).
Bowiekniv [b&i-], særegen jagtkniv, opkaldt efter
oberst Tim Bowie (d. 1836), en bekjendt jæger og fegter i
Nordamerikas syd-
stater. Bæres of-
test i en skede paa
brvstet.
Bovt\e[b6le]. 1.
Fad («bolle») til
punsch el.l., ogsaa
benævnelse for ved-
kommende drik.
Vin-b. laves især af rødvin el. hvidvin med tilsætning af
jordbær, ferskener, ananas og krydderier. Laves ogsaa
af porter, ale og champagne. 2. Se Kricket.
Bowley [béli], Arthur Lyon (1869—), eng. stati-
stiker, professor ved universitetet i London, har udført
forijenstfulde undersøgelser angaaende arbeidslønnens
bevægelse i det sidste aarhundrede («Changes in average
wages between 1860 and 1891», prisbelønnet af «Royal
statistical society» og indtaget i selskabets tidsskrift for
1895; i samme tidsskrift 1898—1906 er en række fortsatte
undersøgelser om samme emne for landbrug og forskjellige
industrigrene). Udgav 1901 «Elements of statistics%
hvori særlig behandles statistikens metode.
Bowling [b6'Uij], eng. kuglespil; boldspil; se ogsaa
Kricket. — Bowling-green [b&liQgrTn], græsplæn
til boldspil.
Bowling-green [b&liijgrTnJf Nordamerika, navn paa
flere byer i de Forenede stater, bl. a. B. i Kentucky,
hvor Big Barren River begynder at blive farbar, ved
jernbanen mellem Louisville og Nashville, 8 200 indb.
Handel med tømmer og tobak. Ogden college, Potter
college for kvinder, St. Columbo^s acadcmy.
Bowls [b6lz]y se Bowling.
Bowman [bom9n], Sir William (1816—92), eng.
læge, 1848—56 prof. i fysiologi og alm. og patologisk
anatomi, 1877 consulting surgeon og vicepræsident ved
London ophtalmic hospital. 1880 præsident for de for-
enede kongerigers oftalmologiske selskab. 1884 baronet.
Berømt for arbeider i mikroskopisk anatomi (ciliær-
musklerne, nyrerne, tverstribede muskler) og øienlæge-
videnskab (løsning af nethinden, stær, taareflod).
Bowne [baun], Borden Parker (1847—), nord-
amer. filosof, blev efter studier i Halle og G6ttingen
1876 prof. i fllosoQ i Boston og har udviklet en baade
rationalistisk og idealistisk teisme («Studies in theism»,
1879; «Philosophy of theism», 1887, «Theism», 1902).
dairy© meieri, d.-maid budeie.
dala @ a (?) m. baldakin; (T)
ogs. lørtaf;. lysthus.
dal - (t) Tbal n - © valley.
vale. dale — ® Tallée f, vallon ni.
dale - 0 sinken - ^ aink.
Ko down — ® desoendre. {s'a)-
balaMT.
daler — 0 Tbaler m — ® dol-
lar — (f) écu m.
spllde tiden med
. dalmatlque ®
daily ® f]ai
bagateller.
dalmatioa
r, messedragt
daltonism (e). daltonisme®
m, fanrebllndhed.
dam I — (t) Dam(en)splel n —
(e) dranghts pl — d) dames f pl.
dambnkke — (t) Damenstein m
— (£) drauglitsman — 0 pion m.
dambret — ® Damenbrett n —
@ dranght-board — (?) damler m.
dam II — ® Teich m — (^
pond — ® élang m.
dam (^ hun (af dyr): molo.
damase (e) skade.
damals ® dengang.
damask — (D Da mast m — (e)
damask — 0 damaaCsé) m.
dame — 0 Dame f — (e) lady :
(i kort) queen — 0 dame f. dame-
ven — 0 Damen freund m — @
ladies' man — 0 dameret m.
Damhirsch 0 m, daadyr.
dftmlach, dftmlich ø dum.
dame-Jeanne 0 r. kurveflaike,
dunk.
Damm 0 m, dæmning. dige;
cliaussé: form. auf dem D. paa
benene, i bedste relgaacnde.
1255
dilm men— dank
Af hans filosofiske verker kan merkes: «Metaphysics»
(1882 og 1898), «Theory of thought and knowfedge»
(1887), «Principles of ethics» (1892) foruden flere mindre
teologisk- filosofiske afliandlinger, der alle gaar i rationa-
listisk retning.
Bowring [baårin], John (1792—1872), eng. diplo-
mat og forfatter, kjøbmandssøn fra Exeter, oprindelig
bestemt til handelen, var et stort sprogtaleut og fik ved
reiser i Europa stor indsigt i de forskjellige landes litte-
ratur, som han gjorde sine landsmænd kjcndt med
gjennem ypperlige oversættelser fra nordisk, tysk og
slavisk digtning (især folkeviser). Hau stod tænkeren
Bentham nær og har udgivet hans verker i 10 bind.
Regjeringen gav ham det hverv at undersøge flere frem-
mede landes regnskabsvæscn, og hans indberetninger
dannede grundlaget for omordningen af det dengang for-
ældede engelske statsregnskabsvæsen ; siden fik han det
hverv at undersøge handelsforholdene i Frankrige, Schwciz
og Italien. 1835—37 og 1841—48 var han medlem af
parlamentet og ivrig forkjæmper for frihandelen. 1849
blev han konsul i Kanton og 1854 guvernør i Hongkong:
som saadan lod han 1856 paa egen haand Kanton bom-
bardere. Dette skridt vakte nogen uvilje hjemme, men
Palmerston billigede hans færd, og han blev først hjem-
kaldt 1859. 1877 udkom hans «Autobiographical recol-
lections».
Box, firskaaret tømmer, væsentlig af mindre dimen-
sioner.
Box calf [båks kaf], et slags kromgarvet overlæder.
Boxeme kaldes et selskab, der i 1900 organiseredes
i det nordlige Kina i missionær- og fremmedfiendtlig
hensigt. Fremkomsten af et saadant forbund begunsti-
gedes i høi grad af missionærernes ofte uheldige op-
træden og de europæiske stormagters krav paa konces-
sioner. Enkekeiserinden Tze-Hsi og det mantsjuriske
parti ved hoffet ledet af prins Tuan støttede hemmelig
bevægelsen, og adskillige missionærer dræbtes; 20 juni
blev den tyske gesandt v. Ketteler myrdet, hvorefter de
europæiske legationer i Peking blev angrebet og beleiret
i 8 uger. Stormagterne enedes om at sende et fælles
ek.speditionskorps paa omtr. 20 000 mand, der efter haarde
kampe befriede de omtr. 600 indesluttede europæere
(14 aug. 1900). Peking blev derpaa holdt besat, til freden
undertegnedes 7 sep. 1901, hvorved Kina bl. a. forplig-
tede sig til en skadeserstatning paa 64 000 000 £.
Boxhagen-Rummelsburg, Preussen, forstad smæssig
bebyggelse ø. f. Berlin, ved Sprees n. bred, tilsammen
17 000 indb.
Boxtel, Nederlandene, by i Nordbrabant, ved Dommel,
11 km. s. f. s^Hcrtogenbosch, 6 700 indb. Her slog fransk-
mændene 1794 de forbundne englændere og hollænderc.
Boyacå, Sydamerika, depart. i Colombia mellem
Magdaleneelven og Meta, 9 215 km.', 350 000 indb., 40
pr. km.* Gjennemskjæres af Østkodiljerne. Befolkningen
driver dels landbrug, dels bergverksdrift. Hovedstad
Tunja, 10 000 indb., største by er Chiquinquira. Byen
B. 30 km. s.ø. f. Tunja, hvor Bolivar i 1819 beseirede
den spanske general Morillo, 7 000 indb.
Boyce [båjsj, William (1710—79), eng. komponist,
organist ved <king's chapeb, især kjendt som udgiver af
de store samlerverker <^Cathedral music* og -Lyra
Bowring— Boyesen
1256
dttmmen 0 dæmme; brolii'gf{e.
Dllmnier(ung) ® m (D. tus-
mørke.
Dttmmerling ® m. anensvcr-
mer.
dttmmernø dænirc; morknes;
halvsove.
damn •^), damner © furdom-
me: (^ ogs. rorkaste; udpibe.
damnable (g) & (r) fordømmelig.
rorkasteiig. damnatlon ic) & (^i r.
fordømmelse.
damp — ® Dampf m — (e) va-
Eaur, steam — ® vapeur f. damp-
aad, -skib — i) Darapfboot n
, — (e) steamboat, steamer — (fj
I (bateau (m) A) vapeur. steamer m.
I damp (e) rugtlg(bed). skodde:
I Tugte, kjølc; dæmpe, ncdslaa.
I damper @ dæmper; spjeld.
Britannica». B. er som personlighed blandt de betydeligste
i det 18 aarh.s engelske musikliv.
Boycotting, atboycotte (eng.), en i 1880 opkommet
benævnelse paa en fremgangsmaade første gang bragt
i anvendelse af irske bønder ligeoverfor den engelske
godsforvalter kaptein Boycott (1832—97), og som bestaar
deri, at vedkommende (politisk eller socialt mislikte
person eller firma systematisk søges hindret i sin øko-
nomiske bedrift. Ingen tillades at gaa i hans tjeneste,
ingen maa kjøbe af ham eller sælge til ham; man maa
overhovedet ikke have nogensomhelst befatning med den.
der saaledes af sine fiender lyses utlæg. Undertiden
ledsages udesperringen af personlig og voldelig forfølgelse,
som tilfældet var med den mand, hvis navn er gaaet
over i den socialpolitiske sprogbrug. B. er ikke sjelden
anvendt af fagforeningerne som middel i deres kamp
mod en arbeidsherre eller en industriel bedrift.
Boye, Adolph Engelbert(1784— 1851), d. forfatter,
især kjendt som udgiver af Holberg («Holbergiana ,
1832 — 35) og Wessel; han polemiserede (under navnet
Peter Wegner) skarpt mod Baggesen, da denne foreslog
at «renskrivev Holbergs komedier, ligesom han senere
under Oehlenschlågerfeiden bekjæmpede ham under andre
holbergske pseudonymer.
Boye, Caspar Johannes (1791—1853), d. prest
og digter, født paa Kongsberg, digtede som student
et harmgiødende digt i anledning af Norges afstaaelse.
blev seminarlærer paa Jonstrup 1818, prest i Søllerod
1826, i Helsingør 1835 og 1847 sogneprest ved garnisons-
kirken i Kbh., hvor han døde af kolera. Medens han \ar
paa Jonstrup, udfoldede han en stor dramatisk produk-
tion uden virkeligt værd. Ligeledes optraadte han som
digter af romancer: «Kirkeklokken i Farum» og hans
«Sang for danske» (i tragedien «Svend Grathe» \ *Dcr
er et land» er de eneste endnu kjendte. Han var i sin tid
en meget yndet salmedigter, og i den saakaldte cKonvents-
salmebog> er han lige saa sterkt repræsenteret som
Brorson eller Grundtvig.
Boyen, Leopold Hermann Ludwigvon ;;i771-
1848), preus. general, var 1808 Scharnhorst behjælpelig
med at reorganisere den preus. hær; 1813 — 14 var han
chef for 3dje armékorps* generalstab og 1814 — 19 krigs-
minister; 1841 — 47 var B. atter krigsminister og mini-
steriets chef.
Boyer fbivajé], Jean Pierre (1776—1850), præsi-
dent paa Haiti, var mulat og blev foijaget af Toussaint
Louverture (s. d.), men kora tilbage med Leclercs ekv
pedition 1802. B. hjalp Petion at grundlægge en mulat-
republik paa den sydlige del af øen, blev præsident
efter ham 1818 og 1822 over hele øen. Han ordnede
flnansvæsen og forvaltning med stor dygtighed, men
despotisk og opnaaede 1825 Frankriges anerkjendelse af
Haitis uafhængighed. 1843 blev han fordrevet og åro^
til Frankrige.
Boyesen, Hjalmar Hjorth (1848—95), nordamer.
forfatter, f. i Fredriksvern i Norge, student fra Kristiania
universitet, udvandrede 1869 til Amerika, blev i 1H81
professor i tysk og senere i germanske sprog og littera-
turer ved «Columbia college» i New York. Han har
gjort sig bemerket som forfatter af fortællinger og litte-
rære afliandlinger. Hans første fortælling «Gunnar
dam son @ svedakeplomme.
dance (e), danse; dans.
dandelion (ej løvetand.
dander, dandriff, dandmfT
@ nas.
dandin (?) m, klodsmajor.
dandiner (f) sjangle.
dandle (e) gynge; HJsertrgne.
dandy @ å. ij) m. laps.
daneben (t) desuden.
danger ^. å, i
dangereuz (£
farlig.
) m. fare.
danfCToas
dangle @ llade) dingle: dilte
danlsme — ® Danieismm m
— @ Dantoåun — (^ daniscnc m.
dank: drhre d. — ij) uoiImjt-
sdileadern - .f loaf. idle — tf, flintr
Dank (t; m. tak; luunppri«.
dank i^- fugtig.
1257
Boyle— Bråviken
1258
(1874) foregaar i Norge og er paavirket af Bjørnsons
bondefortællinger; «Falconberg» skildrer forhold i et
norsk nybygge i Amerika; tSocial strugglers» behandler
ligeledes amerikanske forhold. Blandt hans samlinger
a f mindre fortællingcr er «Tales from two hemispheres»,
«Uka on the hill-top and other tales», «Norseland tales»
og blandt hans kritiske arbeider «Goethe and Schiller,
wilh a commentary on Faust», «Essay on German litera-
ture». «A commentary on the writings of Henrik Ibsen»
og «Essays on Scandinavian literature».
Boyle fbåilj, Robert (1627-91), eng. naturforsker,
gik paa skolen i Eton, reiste fra sit 12te til 18de aar i
Frankrige, Schweiz og Italien, studerede i Florens Gali-
leis verker og apparater. Han var en af de første med-
lemmer af «Royal society». 1662 udgav han en bog.
Den skeptiske kemiker^. hvori han drog tilfelts mod
guldmagernes teorier og hævdedc kemien som en ren
erfaringsvidenskab. Han gav den moderne definition af
det kemiskc begreb grundstof eller element, ligesom han
skjelnede mellem blanding og kemisk forbindelse; ved |
sindrige eksperimenter søgte han at forklare forbræn-
dingen, men tydede ikke sine iagttagelser rigtig. 1660
opdagede han den berømte lov, som almindelig bærer
navn efter Mariotte, der uafhængig af B. fandt loven 16
aar senere, og som kan udtales saaledes: en luftmasses
volum formindskes i samme forhold, som dens tryk for-
øges. — B. dyrkede ogsaa sproglige, historiske og teo-
logiske studier.
Boyle fbåil], Roger, jarl af Orrery (1621—79), eng.
statsmand, var under den eng. revolution oprindelig
Karl Ts tilhænger, men gik over til Cromwell og hjalp
ham med Irlands undertvingelse. Efter Cromwells død
arbeidede han for Karl ITs hjemkaldelse. B. er tillige
forfatter af romanen «Parthenissa» og flere skuespil.
Boyne [båin], Irland, elv gjennem Kildare og Meath,
ud i den Irske sjø kort nedenfor Drogheda, 100 km.
lang. En obelisk 5 km. fra Drogheda angiver stedet
for slaget ved B. (ved Olbriden) 1690 mellem Jakob II
og Vilhelm III af Oranien.
Boz, pseudonym for Dickens, Charles.
Bo'zen, Østerrige, by i Tirol, ved Talfers og Eisaks
aaniot kort ovenf. Etsch, 265 m. o. h., 13 600 indh.,
heraf 1500 italienere. Sydtirols vigtigstc handelsplads
for vin, frugt, grønsager. Hinsides Talfer ligger forstaden
Gries, et søgt sundhedssted.
Bo'zzaiis Markos, se Botsaris.
Br., kem. tegn for Brom.
Bra, Italien, by i prov. Cuneo, Piemont, ved Stura,
mellem Cuneo og Asti. 16 000 indb. Vin-, silke- og korn-
avl. Kirken Santa Chiara i prægtig barokstil bygget 1742.
Braad (paa insekter), se Brod.
Braad (sjø), se Bro t.
Braak (brage), et redskab af lange træstænger, hvor-
paa hør og lin skilles.
Braanaastad (Gudbrandsdalen), af oldn. bruni, brand:
det sted i peisen, hvor veden forbrænder, og som begrænses
af omnkinnerne og aaren, hvorved den danner en skjæv
firkant. Den er i regelen muret af smaa stene. med
mæsket ler.
Braanaastein (Gudbrandsdalen), en kegleformet 30—
45 cm. høi sten, der indfældes indcrst i braanaastaden
dankbar (I) tnknemmcUft.
danken (t; takke, betakke sig.
Danmark - (t) Dflncmark n
— (e) Denmnrk — (i) le Dnneraark.
dann (t) deniun: dentfang. d.
nnd wann nu og da.
danne — (t) bilden, fonnen -
e form. shape: enltivate. polish,
refine — (f) former, faconner; cul-
Uver; falre; foumlr; étnblir.
dankbar— darken
(s. d.) for at beskytte de nederste stene i omnkinnerne
mod forbrænding.
Braasot, bradsot, sprengen, snaresyge (gastromycosis
ovis), en smitsom, dræbende, hæmorrhagisk betændelse
i loben hos faar. ikke lidet udbredt paa Vestlandet.
Studeret af C. O. Jensen, Kbh., og dyrlæge 1. Nielsen,
Bergen, der har paavist en bakterie, baciUus gastromy-
cosis ovis, som den sandsynlige aarsag, og fremstillet en
beskyttende vakcine. B. hører til vor husdyrlovs «ond-
artede smitsom me sygdomme».
Braastad, Fredrik (1847—), n.-amer. forretnings-
mand, f. i Gudbrandsdalen, kom 1868 til Michigan og
bosatte sig kort efter i Ishpeming. Var i flere aar
knyttet til jernmineindustrien og havde her som kom-
pagnon den bekjendte senator Mark Hanna. Valgtes i
1890 af demokraterne til statskasserer for Michigan.
Braate, ældre fællesnordisk betegnelse for en dynge
fældede trær, en forhugning f. eks. i militært øiemed;
nu benævnehse paa en rydning i skogen, oprindelig
gjerne fremkommet ved b.-brænding. I daglig tale (<en
hel braate») nærmest mængde.
Braatebrænding er en gammel maade at rydde jord
paa. I mange skogbyder blev den helt til ned i 1850-aarene
meget brugt i forbindelse med rugavl. Braatelandet
valgtes i det tætteste og frodigste granholt paa tør mark.
Midtsommers blev her al skog fældet, og trærnes største
grene afkvistedes. Næste sommer sattes der ild paa.
Træstammerne brændte ikke helt op; de tyndeste tog
man til gjærde omkring braaten, de sværere stokke an-
vendtes til ved («sodved»). Dagen efter brændingen,
medens asken endnu var løs, saaede man gjerne rugen.
Kom der nu en god regnskur, trængtes intet mere arbeide;
holdt deri mod tørveiret sig, karede man rugen ned i
asken med en kroget trægren. Braaterugen «bolede» sig
svært ud, saa der af et frøkorn blev en hel krans af
rugstraa. Om høsten lod man heste beite paa rug-
listen. Den tredje sommer blev rugen skaaret med
skjyru. Senere vokste der godt hø paa braaten ; den be-
nyttedcs først som slaattemark, senere som havnehage.
Især for potetesdyrkning blev almindelig, avledes der
ogsaa næper i braaterne; braatenæperne var store og
flade; Naar. der nu tales om at brænde braate, menes
dermed kun opbrænding af skogaffald paa almindeligt
rydningsland. [Dr. Erich Pontoppidan i «Norges naturlige
historie»; Kristian Østberg i «Morgenbladet» 1901 og 1902.]
Braavallaslaget skal ifølge sagnhistorien have staaet
mellem den danske konge Harald Hildetand og den
svenske konge Ring paa Braavellir (Braavallahede), vi.st-
nok landskabet indenfor Bråviken; fortællingen herom
findes dels hos Sakse, dels i oldislandsk fremstilling.
Harald foranlediger kampen (egget dertil af Brune, d. e.
Odin) for ikke at dø straadød, og der opstaar et slag,
hvortil Norden aldrig saa magen; det endes først, da
Harald ved et kølleslag bliver dræbt af sin kjøresvcnd
Brune. Harald bliver haughigt af Hing. B., der spiller
en stor rolle i P. A. Munchs historiske hypoteser og af
ham henlagdes til aarene omkr. 730, ansees af yngre
forskere nærmest som uhistorisk.
Bråviken, Sverige, vik af Østersjøen, 45 km. lang,
mellem Ostergdtland og Sodermanland, optagcr Motala
strøm, ved hvis munding ligger Norrkoping.
dannelse — ft) Biidung f - - (?)
educatlon. good brceding — (|)
éducatlon. culture f.
(von) dannen it; derfm.
dans — Vi Tan/, m — cj dance,
dancing — fj dnnse f.
dans ^; i : om (om tiden) : paa.
danse - X tanzen — e) dance
— 1^' danser. , ,
danser, -ånde — ø Tflnzerm. | haandpengc.
-In f — e) dancer — :T) danseur
m, danseu!ie f.
dansk — ® dflnisch — .e) Da-
nish — (?) danois.
danske — iT) Dane m - (5)
Dane — (?) Danois m.
dapple (c) spættet; 8pn>tte.
daråuf (h derpaa.
D(a)raufgabe i
r. -geld n.
darben t; lide nød, trang.
dard 0 m. (I(aste)spyd; harpun;
(zool.) brod.
darder (f ramme med (luiste)-
spyd. harpunere.
dåre a\ turde; udfordre. d.-
devil vaiigehnls.
dark i^ moritie). darkness
mørlte.
darken @ formorlce; mørltne.
1259
darlegcn— date
Braban^onne [brabåså'n], belg. revolutionssang fra
1830 med omkvæd La mitraille a brise V orange sur
Varbre de la Uberté, muslk af sangeren Campenhout,
tekst af skuespilleren Déchet.
Braban% landskab, af hvilket den ene del, Nord-B.,
ligger i Nederlandene, den anden, Syd-B. (el. kun kaldt
B.), i Belglen. 1. Syd-(Zuid-)B., prov. midt i Belglen
(idet den nordlige del af det belgiske B. nu danner prov.
Antwerpen), 3 283 km.', 1366400 indb., 416 pr. km.',
Belglens tættest befolkede prov. Fladt, frugtbart land,
hvor baade landbrug og mangartet fabrikdrift blomstrer.
Elvene Dyle og Senne. Hovedstad BrQssel (Bruxelles).
Indb. er katoliker, i n. flamlændere, i s. valloner. 2.
Nord-(Noord-)B., prov. ved Nederlandenes sydgrænse,
5128 km.*, 590000 indb., 115 pr. km.* Fladt land. dels
frugtbart, dels hede og myr, gjennemskjæres af Maas,
Dommel og Aa og talrige kanaler. Udmerket Jordbrug
og kvægstel. Betydelig industri i bomuld, huder, ler-
varer. Hovedby s'Hertogenbosch.
Historie. B. hørte til Gallia Bclgica og var beboet
af kelter og germaner. Besat af franker i 3 aarh. I
middelalderen under Lothringen, éfter dettes deling 954
Nedrelothringen ; men fra 12 aarh. blev navnet B. dog
herskende. Fyrst Johan I feiede Umburg til B. 1288.
Johan II oprettede en stænderforfatning 1312, og landets
privilegier bekræftedes. Johan III foregede og samlede
dem i den gyldne bulle 1349. Med ham uddøde (1355)
ætten paa mandssiden. Datteren Johanna egtede her-
tugen af Luxemburg, men derefter tilfaldt B. først en
side-, demæst hovedlinjen af huset Burgund. Marias
giftermaal med Maximilian (1477) knyttede landet til
Østerrige; 1556 gled Nederlandene fra den østerrigske
over til den spanske gren af Habsburgerne. Friheds-
krigen sprængte B. i Nord- og Syd-B. Det første kom
under de nordlige Nederlande (1648). Østerrige fik de
spanske Nederlande 1713. 1745—48 holdt Frankrige
dem besat, men erhvervede dem først 1794 (formelt
1797) og delte dem i departementer. Kongeriget Holland
(1810—14) forenede B. igjen. 1715 deltes det i tre dele:
Nord-, Syd-B. og Antwerpen, hvoraf de to sidste ved
oprøret 1830 gled ind under Belglen. Derimod bevarede
Holland Nord-B. B. er altsaa endnu delt efter friheds-
krigens skillelinjer.
Brabænk, sjøndtr. (dansk bradebænk\ sted hvor skibe
kjølhales og istandsættes.
Bracciano [brattdnå], Italien, by i prov. Roma, ved
B.-sjøen, 0. f. CiviUvecchia, 4 000 indb. Prægtigt slot
fra 1480. B.-sjøen (i oldt. Lacus Sabatinus), 56 km.*, 164
m. o. h., en kratersjø, har afløb mod s. gjennem Arrone.
Brace [bres], Charles Lo ring (1826—90), araer,
menneskeven og forfatter, kom under studium af fæng-
selsvæsen og socialt redningsarbeide til erlgendelse af,
at det først og fremst gjaldt at slaa vern om børnene, i
hvilket øiemed han 1853 grundlagde cChildren*s aid
society» til at virke ved herberger, hjem, søndagsskoler,
læsestuer, sparekasser o. s. v. Hans foretagender antog
efterhaanden et storartet omfang. 1856 besøgte B. Norge
og Sverige og udgav herom de fengslende skildringer
cThe Norsefolk» (1857); skrev desuden flere verker om
fattigforsørgelse og forbryderiskhed.
Brachet [braSé], Au guste (1845—98), fr. sprogforsker.
Brabangonne— Bradford
1260
darlegen Ø rnmlægge, godt-
gjøre.
Darlehen (T) n. (ud)laan.
darleihen (t) laane ud.
darling @ yndling, kjielcdægge.
Darm ft) m, tarm.
darn ^ stoppe, darner stoppe-
naal.
Darre (i) f. tark ; tørreorn : tæ-
ring.
darren (t) tørke.
Darrsucht (t) r. tering.
darstellen 0 fVemstiiie.
dart (e) kastespyd; (zool.) suge-
mund; kaste, slynge: fnre afsted.
darthun 0 bevise, godtgjøre.
dartre (?) m. niipens.
darum 0 derom: derfor.
damnter Ø derunder; der-
iblandt.
forfatter til de for sin tid ret betydelige arbeider
«Grammaire historique de la langue fran^aise» (1867:
13 udg. 1875) og cDict. étymologique de la langue fran-
9aise> (1870; 7 udg. 1875).
Brachiopdda, se Armfødder.
Brachvogel [-fo-J, A I b e r t E m i l (l 824— 78), t. forf..
særlig bekjendt for sit effektfulde skuespil cNarciss»
(1857), der er bygget over Diderots dialog «Le neveu de
Rameau». Det har havt stor og langvarig scenelykke.
Hans næste dygtige drama «Adalbert vom Babenberge»
slog ikke saa godt an; det samme gjælder hans øvrige,
senere dramaer. B. har ogsaa skrevet en hel del romaner.
«Friedemann Bach» o. s. v., desuden noveller, lyriske
digte og Berlins kgl. teaters historie.
Brachy. . . [-ky] (græ.), kori . . . (alm. i sammensæt-
ninger).
Brachycefål, se Kortskalle.
Brachygraf 1, stenografi.
Brachypddiutn, slegt af græsfamilien, høie gra» med
haaredc, flade blade og akslignende blomsterstand. Begge
vore arter, b. pinnatum og b. silvaticum, holder sig ude-
lukende paa forholdsvis varme og tørre steder i de syd-
lige dele af landet.
Brachystokrdnisk kurve, se Cykloide.
Bachvanu se Krabber.
Brackwede, Preussen, by i Westfalen, 4 km. s. f.
Bielefeld, paa sydskraaningen af Osning (Tcutoburger-
skogen), 8 300 indb. Industri i lin o. a.
Braconidæ, en familie af snyltehvepse (s. d.) med
kun én tilbageløbende nerve paa forringene. Herhen
hører bl. a. slegten microgasier, hvoraf en art, m. glome-
ralus^ snylter i kaalmark, en anden, m. nemorum, i
furuspinderlarver. De voksne snyltelarver borer sig ud
gjennem huden paa sit dræbte offer og spinder sig ind
i hvide eller gulagtige kokoner udenpaa samme, i alm.
i stort antal.
Bra'ctea, høiblad (s. d.).
Bractéola, forblad (s. d.).
Braddock [bræ'dJkJ, Nordamerika. by i Pennsyl-
vanien, ved Monongahela-elven, 15 km. ø. f. Pittsburg.
1600(X indb. Jern- og staallndustri.
Braddon [brddn], Mary Elisabeth, fru Maxwell
(1837 — ), eng. forfatterinde, har skrevet en mængde
meget læste, sensationelle underholdningsromaner: ^Lady
Audley's secret», «Aurora Floyd», <Eleanor*s victory».
«John Marchmonfs legacy», «Henry Dunbar» o. s. v.
Bradford [bræ'dfid], William (1590—1697), eng.
puritaner, anfører for den første skare af independenter,
der søgte et fristed for sin religion i den nye verden.
Under Elisabeth var de flygtet til Holland. 1620 lan-
dede 41 af disse «pilgrimsfædre» med sine familier i
Massachusetts, hvor de under store besværligheder gnin-
dede en koloni, som de kaldte Plymouth efter den sidste
engelske by, de havde havt i sigte; deres fører B. blev
koloniens guvernør.
Bradford [brdsdfid]. 1. England, by i West Riding,
Yorkshire, midt inde i Nordengland mellem aaserne v. f.
Leeds, ved Bradford Beck, tilløb til den lidt nordenfor
B. løbende Aireelv, ved en gren af Airekanalen (Leeds—
Preston), 288 500 indb. B. er midtpunktet for alslags
tilvirkning af kamgarn. Store silke-, fløils- og plyscb<
Dasein 0 n. tiKnan-Wærclse.
dasein Ø være tilstede; elwiBtere.
dash (£) Icaste : knute r ødelegge;
opspaede: akvwtte; udføre 1 en
fart; styrte (sig); (8ammen)stsNl:
stans: anstrøg; rask beviegelae;
l^ækhed: tankestreg.
dashing @ rask. flot, felende.
dask - 0 Klapps. Sciilag m -
^ slåp — 0 tape f. Uloche f.
daske — 0 klappaen :
schlenkcm — ^ slåp : dangle, flap
- 0 Up<ot)er: pendtUcr.
dass ^ (saa) at. foråt.
Dassel ® f. brenne.
date (s) a 0 I, dalam. Uda-
pankt; (& datere (sig).
date ^. datte (£i f. DattftI t
f, daddel.
1261
Bradlaugh— Brage Boddason
1262
datere - ® datteren - ® date
- ff) mettre la date A, dater.
dativ - ® Dativ m - @ da-
tive - ® datlf m.
datter - ® Tochter f - @
daughter - ® fille f. datter-
datter - © Enkclln f - (g) grand-
daughter - ff) petite-fllle f. dat-
tersøn - ® Tochteraon. Enkel
m - lg) ftrandaon — ® petit- flis m.
datum — ® Datum n — (e)
date — ® date r, quantiéme m.
til dato — ® bis lieute - (e) up
to the present date — ® Ju8qu'A
ce Jour.
daub (e) tilkline. (tlDsmøre;
smøreri.
Daube (Tj r, (tøndetetav.
dauber (g dampe (kjød); bag-
tale.
fabriker (I Manningham). Fra 1891 har B. havt en kon-
ditioDerings(prøvnlngs)anstalt for uldvarer. Jerngruber
og jernverker, masldn verksteder, kulgruber i og omkring
byen, jernverkerne saaledes ved Bowley og Low Moor.
Tæl ved B. ved Aire ligger mønsterbyen Saltaire med
de af Titus Salt anlagte store alpakafabriker. 2. B.-o n-
Avon, England, by i Wiltshire, ved Avon, 15 km. oven-
for Bath, 4 500 indb. Den merkelige angelsachsiske St.
Lawrence-kirke, bygget af Aldhelm i det 8 aarh. Til-
virkning af kasimir og fint klæde. 3. B., Nordamerika,
by i Pennsylvanien nær statens nordgrænse, i et rigt
oljedistrikt, 15 000 indb.
Bradlangh [bræ'dlå], Charles (1833—91), eng. fri-
tænker og politiker, først kontorist hos en kulhandler,
siden en tid hvervet dragon, indtil han 1854 fik en liden
arv. B. var tidlig begyndt at tvile om kristendommens
sandhed og udgav allerede 1850 sit første flyveskrift mod
kristendommen og fortsatte nu sin fritænkerske agitation
som taler paa folkemøder og ved skrifter (under merke
Ikoooklastes, d. e. billedstormeren); bl. a. merkes: «Heresy,
Its utilily and morality» (1870), cThe freethinker's text-
book> (1876) og cFruits of philosophy» (1877). B. op- ;
traadte tillige som radikal politiker; blev 1880 valgt
som parlamentsmedlem for Northampton. Da han ikke
vilde aflægge den forlangte ed, men kun afgive en er-
klæring, negtede huset at godkjende hans valg; da han
siden tilbød eden, blev han afvist som ateist. Striden
vårede i 8 aar, da han stadig blev gjenvalgt, og først i
1886 fik han adgang til at aflægge eden. 1888 vedtog
begge huse B.s forslag om at tillade medlemmer, der
enten som fritænkere eller af religiøse grunde ikke vilde
aflægge ed, at afgive et løfte.
Bradley [bræ'dU], James (1692—1762), sin tids
største astronomiske observator, var først prest, stude-
rede senere astronomi, blev 1721 professor ved universi-
tetet i Oxford og 1742 kgl. astronom i Greenwich. B.
opdagede aberrationen og nutationen, men har vundet
størst navn ved sine fiksstjerneobservationcr.
Bradshaw [brdkdåå], George(1801— 53), ophavsmand
til de første kommunikationstabeller for Englands jern-
baner, <B.s railway time tables» (1839), som fra 1841 udkom
som cB.s monthly railway guide». Snart ud videde B.
sine praktiske tabeller ogsaa til fastlandets jernbanenet.
B. var kvæker og fredsven, støttede Cobden og Elihu
Burdtt. Han døde af kolera paa en reise i Norge.
Bfådshaw [bræ'dié], John (1600—59), eng. repu-
blikaner, formand for den domstol, der 1649 dømte Karl
I til døden, siden præsident i statsraadet, men afsat
1653, da han opponerede mod Cromwell. Richard
Cromwell gjenindsatte ham, og da han døde, blev hans
Ug bisat i Westminster. Karl II lod det opgrave, op-
hænge i en galge og halshugge.
Bradwardine [bræ'dw9din], Thomas af (1290—
1349), eng. teolog, erkebiskop af Canterbury. I modsæt-
ning til tidens pelagianske aandsretning søgte B. at slaa
til lyd for Augustins teologi. Eftertiden hædrede ham
med tilnavnet doctor profundus. Ogsaa som matema-
tiker og astronom har han havt betydning.
Bradylally et ved visse hjernesygdomme optrædende
symptom, som viser sig ved langsom, vanskelig artikula-
tion af stemmen.
datere— davørende
Braekeleer, Ferd in de (1792—1883), belg. maler.
Efter først at have efterlignet de gamle malere Terborg,
Pieter de Hoogh og Vermeer van Delft overførte B. deres
intime genre paa moderne emner og gjengav de samme
fine lys- og farvevirkninger i en teknik, der efterhaanden
kom pointillisternes nærmere og nærmere.
Bra'ga, Joaquim Theophilo Fernando (1843— ),
port. digter, litteraturhistoriker, professor i moderne
litteratur, ivrig politiker, republikaner, i filosofisk hen-
seende positivist. Har som forfatter været overmaade
produktiv, skrevet gode digte, men særlig indlagt sig
fortjeneste med sine litteraturhistoriske skrifter, deri-
blandt det store verk «Historia da litteratura portugueza»,
og sine arbeider vedrørende gamle folkeviser og sagn m. v.
Bra'ga, Portugal. 1. Distrik i prov. Entre Minho-e-
Douro, 2738 km.*, 357 000 indb., 130 pr. km.* — 2. Distrik-
tets hovedstad, 45 km. n.ø. f. Porto, 24 000 indb. B., det
gamle Bracara Augusta, er en gammeldags udseende by,
omgivet af volde, med stor fæstning, maleriske gamle
huse, en statelig domkirke, erkebiskoppeligt slot. Erke-
biskopen af B. gjør sin kollega i Toledo rangen stridig
som «spaniernes primas». B. var hovedstad i svevernes
rige og har engang ogsaa været residens for kongerne af
Portugal. Tilvirkning af knive, skydevaaben og smykke-
sager. Nær B. kirken Bom Jesus do Monte, et berømt
valfartssted.
Braga^n^a, regjerende dynasti i Portugal 1640—1853
og i Brasilien indtil 1889, nedstammer oprindelig fra
Capetingerne, idet Hugo Gapets sønnesøns sønnesøn,
Henrik af Burgund, blev greve af Portugal (1094—1112)
og stamfader til det burgundiske hus i Portugal (1094—
1580), hvoraf B. er en uegte sidelinje. Stamfaderen til
dynastiet B. er Alfons, hertug af B. (d. 1461), en naturlig
søn af kong Johan I af Portugal. Da det burgundiske
hus uddode med Henrik II, gjorde Johan af B., gift
med Katarina af Guimaraens, Henrik Ws broderdatter,
fordring paa tronen, men afvistes af Filip II, og Spanien
annekterede Portugal 1580 — 1640. Først hans sønnesøn
lykkedes det at afkaste det spanske aag ved opstanden
1640 og grunde det nye kongehus. Den regjerende
mandslinje uddøde 1853 med Maria II da Gloria, gift
med Ferdinand af Sachsen-Koburg, men descendenter af
hendes farbroder blomstrer i landflygtighed. I Brasilien
blev Johan VFs søn Pedro I keiser 1822, men allerede
hans søn Pedro II blev forjaget 1889.
Braga^n^. l. Portugal, -distrikt i prov. Traz-os-
Montes, 6669 km.*, 185 000 indb., 28 pr. km.* — 2.
Hovedstad i prov. Traz-os-Montes, i den nordøstlige del
af prov., 5 500 indb. Over byen hæver sig en fæstning.
huset B.s stamborg. — 3. Brasilien, to byer, den ene i
staten Para, henimod nordk3r9ten ø. f. Tocantins, 18 000
indb., den anden i staten S. Paulo, 80 km. n. f. S. Paulo,
10 000 indb. Sukkerfabriker.
Brage, en af æserne, søn af Odin, gift med Idun, er
sandsynlig alt i den hedenske tid opfattet som skalde-
guden, men dette skyldes sikkert ogsaa sammenblanding
med skalden Brage. B. har ingen selvstændig virksom-
hed som gud, idet Odin allerede er skaldegud. I
«Grfmnismål» kaldes B. «bedst af alle skålde».
Brage Boddason, den gamle, er den ældste norske
skald, af hvem der er overleveret kvad. At han maa
dauer-
Dauer ® f, varighed.
haft varig.
danem 0 i (vedl vare.
dauem S n rortr>'de. ynke(8).
Daumen (t) m. tommedflnger).
Dailinling (t) m. tommellden.
Danne ® f. dun.
daunt ^ skræmme.
danphin(e) ®m (D. danphin-
(eaa) @ kronprinsCesse); © ogs.
delfin.
Daua ® n, ca. to (i kort. ter-
nlngapil).
davantage (£) (endnu) mere:
Icengere (om Ud).
david (^øudtr.) - 0 David,
Davit m — (e) davit — (?) davier m.
daværende — (t) damaiig — (e)
of (at) that time. then — ® d'alorB.
1263
dawn— débåoher
have været en historisk person, synes at fremgaa af
hans kvad, der er knyttet til historiske høvdinger (hans
Ragnarsdrapa beskriver et skjold, som Ragnar Lodbrok
havde skjænket ham, og han maa saa have levet i be-
gyndelsen af det 9 aarh. Der har været reist tvil om
saa vel hans historiskhed som om hans kvads egthed
(bl. a. af S. Bugge), men under alle omstændigheder
tyder kvadenes formelle egenskaber paa, at de maa være
forfattet før noget andet nu opbevaret kvad.
Bragebæger (oldn. bragarfnll), det heitidelige bæger,
som man tømte samtidig med aflæggelsen af et løfte om
en stordaad, ved de gilder (især arveøl), man feirede til
minde om berømte afdøde, idet man lagde haanden paa
en guden Frøy helliget galt.
Bragernes og Bragerncsaasen, se Drammen.
Bragg [bræ'gj, Braxton (1815—76), amer. general,
udmerkede sig i krigen mod Mexico og blev oberstløit-
nant. 1856 tråk han sig tilbage, men traadte, da borger-
krigen udbrød, ind i sydstatsarméen som generalmajor
og blev efter slaget ved Shiloh 1862 en tid hærens øverste
chef; siden fik han kommando over hæren i Tennessee;
han seirede i sept. 1863 ved Chickamauga, men beseiredes
i nov. s. a. af Grant ved Chattanooga og maatte trække
sig tilbage til Georgia.
Bragstad, Ole Sivert (1868—), n. elektroingeniør
og professor ved den tekniske høiskole i Karlsruhe.
Undervisningsfag: elektriske baner, vekselstrøm. For-
fatter af «Beitrag zur Theorie und Untersuchung der
asyncronen Unterphasenmotoren» samt «Schaltungen
und Konstruktionen aus dem Gebiete der elektrischen
Bahnen». Bl. a. indehaver af patent paa en kaskade-
omformer, der har faaet betydelig udbredelse.
Brahe, d. adelsslegt, der med sikkerhed kan føres
tilbage til slutningen af 14 aarh. og som oprindelig hørte
lijemme i Halland og Skåne. Paa dronning Mnrgretes
tid nævnes to brødre, Thorkild og Aksel B.; fra den
førstes datter nedstammer de svenske B.; den sidstes
sønnesøns sønner var brødrene Tyge og Aksel B. Tyge
R.s børnebørn var astronomen Tyge B., Sofie B. og Sten
R., som blev stamfader til de fyenske B., der uddode 1 786.
Brahe, Karen (1657—1736), d. adelsdame, viste tid-
lig sans for boglig syssel og begyndte at samle bøger.
1681 arvede hun sin faster Anne Gjøes store bogsamling,
som hun betydelig forøgede. 1716 oprettede hun et
Irøkcnkloster i Odense og skjænkede til dette sit bibliotek,
rigt paa .sjeldne gamle danske boger og haandskrifter.
Brahe, Tyge(Tycho) (1546—1601), d. astronom, skulde
blive diplomat, men begyndte at studere astronomi. For
at faa ham væk fra dette for en adelsmand mindre passende
studium sendtes han til Leipzig. B. fortsatte imidlertid
sine astron. studier og havde allerede da paa det rene, at
skulde man faa vide, enten den gamle ptolemaios'ske ver-
densanskuelse eller den nye kopernikanske var den rette,
maatte man ikke blot læse de gamles bøger, men først
og fremst grundig studere himlen. Da dette maatte ske
ved lijælp af mangelfulde instrumenter, var det nød-
vendigt at faa vide, hvilke feil de var beheftet med;
kun der\'ed kunde man opnaa brugbare resultater.
Herved blev B. den reformator i a.stronomien, man saa
høilig trængle til. Og til dette sit store kald forberedte
han sig under sit udenlandsophold, saa at han, da den
Bragebæger— Brahe
1264
nye stjerne viste sig i 1572, stod fuldt rustet til at be-
stemme alt fra nyt af : at gjøre op igjen det hele arbeide,
som Hipparch og Ptolemaios havde gjort: d.v.s.at bringe
orden i astronomien. Den nye stjernes plads blev be-
bestemt med en af samtiden uanet nøiagtighed. B. paa-
viste, at den var en fiksstjerne, og da den ikke >iste
spor af parallakse, maatte den befinde sig langt udcnfor
maanens bane. Di.sse banebrydende resultater meddeler
han i sin bog «De nova stella» (1573), Næste vinter
holdt han ved universitetet talrig besøgte forelæsninger
over astronomi; men saa vilde han, for at faa arbeidsro,
vende Danmark ryggen. Hans ry var allerede da saa
stort, at noget maatte gjøres for at knytte ham fast til
fædrelandet. Kong Fredrik II gav ham øen Hveen. og
her virkede B. fra 1576 til 1597, hyggede sit prægtige
Uranienborg (1576—80) og sit underjordiske Stjemeborg
(1584—85), udstyrede disse to obser\»atorier med i all
28 af ham selv konstruerede og af ham selv paa det
mest omhyggelige undersøgte mægtige instrumenter.
Fra alle lande strømmede
virkelystne mænd til for
at være hans assistenter.
Og da det hele arbeide
var saa omtænksomt ar-
rangeret , produceredes
der I disse aar, B. her
skede paa Hveen som en
«konge blandt astrono-
merne», en saadan masse
planmæssig udførteobser-
vationer, at noget lig-
nende først blev gjort
igjen om et par hundrede
aar. Meii herligheden vå-
rede kun i 20 aar; saa
drog B. bort fra Danmark
og bosatte sig i Bohmen.
Da B. forlod Danmark,
var hans livsverk fuld- ^>«^ *^'^''^-
endt, og da han tog med sig sine obser\'ationer og havde
det held i Kepler at finde en efterfølger, der var denne
mægtige opgave voksen, blev alle de rige frugter af
arbeidet paa Hveen eftertidens eie. Noget fik B. selv
bearbeidet og har meddelt sine resultater i «Astronomi»
instauratæ progymnasmata», I — II (1598, 1603) og i
«Epistolæ nstronomicæ» (1596); sine instrumenter har
han beskrevet i «Astronomiæ instauratæ mechanica» (1598 :
men det meste og det betydeligste blev udført af Kepler.
B. har leveret banebr>'dcnde arbeider i alle dele af astro-
nomien. I fysisk astronomi er han opdager af maanens
variation, dens aarlige ligning, foranderligheden af dens
banes heldning og uregelmæssigheden i knudeliojens
bevægelse. I sfærisk astronomi er han den første syste-
matiske undersøger af refraktionen og paaviste vildfarelsen
om præcessionens foranderlighed og om en uregelmæssig
aftagen a f ekliptikens heldning mod ækvator. I teo-
retisk astronomi beviste han, at kometerne er himmel-
legemer og ijtke fænomener i vor atmosfære. I praktisk
astronomi er han den første, som lærte at behandle et
instrument som et ufuldkomment redskab, hvis uund-
gaaelige feil man maa bestemme, derfor er hans stjeme-
dawn (e! rop)rincie, gry ; daggry.
day i(>) d.ig, tid. d.-dream
lunslot.
daze e blonde.
dazzlé (é) blendende glans:
blende.
de - (?) sle — .c) they — ff) ces,
ceux, cellcK.
De (lillaleord) — (l) Sle — ol
\t)U — (f) VOU8.
de (f) af, fra : efler; for; i ; med ;
om : over ; paa ; til ; ved.
dé(f)m. terning: brikke: mynt-
stempel : fingerbøl.
deacon (e) diakon: fattigfor-
stander. prestens mcdhja«lper,
dead e) (nOdod: fuldstændig;
mat (om fiirve) den roligste (mør-
keste) lid. d.-fnarch sorgemnrsch.
deaden (e^ dærnpe; gjøre flau.
deadly (e) dødelig, dræbeode.
dead-nettle io} (bot.) tvetand.
deaf (e) døv: dump d« and
dumb, deaf-mute døvstum.
deafen ie^ (bc)dove: dzempe.
deafness é^ døvtied.
deal (e) trorklele; give li kort):
handle: have befatning med;
mægle: del (i forb. med good, great>;
kortgivning; bord ^af gran, furu).
dealer @ Hjobmand. haodlcT.
miegler: kortgirrr.
dealing ^ befatning, forbin-
delw, færd.
dean (e) (stins)pTOvat: dekanas-
dear ei djT. hja?r; dyrt.
dearth (g) dyrtid; goldbed.
deaftfa @ dad>sf)idd>.
deathly V dødelig.
débåoher (f) nnage prcwanlng.
1265
Brahe— Brahmaner
1266
katalog den nøiagtigste i den ferteleskopiske tid. B.
opstillede et nyt verdenssystem, der er et sindrigt kom-
promis mellem det gamle og det nye og dannede et
naturligt overgangstrin til det kopernikanske, som først
fik sin videnskabelige begrundelse, da Kepler af B.s
Marsobservationer havde fundct lovene for planeternes
bevægelse, og Newton havde vist, at disse love er en
naturlig følge af gravitationsloven. — B. vil til alle tider
iiævnes som en af de største astronomer; hans plads er
ved siden af Hipparch, Ptolemaios, Kopernikus og Bessel.
Selv kaldte han sig kun Tycho Brahe Danus, d. e. T. B.
hin danske.
Brahe, sv. adelsslegt og ridderhusets ældste greveslegt,
nedstammende fravæbneren Magnus Laurentsson til Tårna
i Sodermanland (d. før 1456). 1. Per B. den ældre, søn
af Gustaf Vasas svoger Joakim, som halshuggedes 1520.
Som barn delte han moderens danske fangenskab og
ophold i udlandet, men hjemkaldtes 1534. 1540 stat-
holder i Stockholm, 1544 rigsraad og lagmand i Upland.
1552 ridder, 1561 rigshofmester, øverste geheimeraad,
greve. Varetog flere diplomatiske hverv og var en af
landets styrere under Erik XlVs sindssygdom. Forlod
dog denne og blev hertugernes mand. 1569 rigsdrost
og statholder i Norrland, men faldt senere i unaade
baade hos hertug Karl og kong Johan. Han har efter-
ladt et interessant skrift: «Huusholds-book fdr ungt
adelsfolk». — 2. Erik B. (.1552—1614). ovenn.s søn, var
knyttet til Sigismund, 1587 overhofmester hos denne;
virkede s. a. for hans valg i Polen. 1594 rigsraad og
statholder i Stockholm, men afeat af hertug Karl. Del-
tog ved Stångebro, men udsonede sig 1599 med hertugen.
Drog 1603 til udlandet. — 3. Magnus B. (1564—1633),
ovenn.s broder. 1590 kammerherre hos Sigismund, men
fraloM i Karls tjeneste. 1597 befalingsmand over Nerike
og Orebro, 1598 mellemmand mellem hertugen og Sigis-
mund, 1599 lagmand i Upland og Vestnorrland. 1600
medlem af undersøgelseskommissionen i Linkøping, 1602
rigs- og kancelliraad, rigsmarsk. 1611 rigsdrost. — 4.
Abraham B. (1569—1630), ovenn s broder. Fønst i
Karls tjeneste, dernæst hos Sigismund, hvis banner han
bar ved Stångebro. Udsonedes med hertugen, 1599 ge-
sandt i Danmark, 1600 statholder i Norrland, 1602 rigs-
og kancelliraad, lagmand i Vestmanland og Dalarne.
1607—22 kansler for Upsula universitet, 1614 medlem
af Svea hofret. En slags dagbog, «Abraham B.s tidebok»,
er bevaret fra hans haand. — 5. Per B. den yngre
1602-80), ovenn.s søn. Knyttet til Gustaf Adolf, til
hvis nærmeste kreds han hørte. Han viste baade ind-
sigt og tapperhed i Gustaf Adolfs og Karl X's krige,
men især i fredens sysler udfoldede hans evner sig. 1630
rigsraad og lagmand, 1629—30 landmarskalk. Ledede
fredsforhandlingcrne med Polen 1635. Generalguvernør
over Finland 1637—40, 1648—54, og dette saa længe
tilbage til cgrevens tid» som et lyspunkt. Utrættelig
virkede han for landets materielle opkomst og folkets
aandelige udvikling. Åbo universitet reistes 1640 paa
hans initiativ, og han blev dets kansler. 1641 rigsdrost
og medlem af den første formyndcrregjering, ligesom
1660 af den anden. Hans indflydelse og anseelse var
^tor. Han var en udpræget aristokrat, der paa Vising-
horg førte et prægtigt hof, men tillige en virksom og
r. isløsning, tøre-
débåcle
raid.
débåcler (f) (sjoudtr.) romme;
nabne; gna op (is).
débåclenr (?) m. hamebctjent.
déballer OD pakke ud, udstille
^arcr: nritlftde.
débandade ® r. opiøsning.
uorden.
débander ® nedspænde (gevær-
hane). toge bindet af; (mil ) op-
luse sig.
débanquer ® (i spil) sprænge
en(s banli).
débaptiser (?) døbe om. se d.
skifte navn.
debar e^ iidest:t>n|(e. -lukke;
nrskjære.
débarboniller (?) vaske (sig);
klare sig.
débåcle-débåtir
hæderlig natur. — 6. Nils B. (1604—32), ovenn.s
broder. Uddannede sig i Gustaf Adolfs felttog og var
et af den svenske hærs mest lovende feltherreemner.
1631 chef for det gule regiment, udmerkede sig ved
WQrzburgs erobring 1631 og ilk sit banesaar ved LQtzen
1632. — 7. Ebba B. (1596— 1674), datter af Magnus B.
Da hun som ung pige var ved dronningens hof, fattede
Gustaf Adolf en heftig kjærlighed til hende; men det
lykkedes enkedronning Christine og A. Oxenstjema at
forpurre et giftermaal, og hun egtede Jakob de la Gardie.
— 8. N ils B. (1633—99), søn af Nils B. Deltog i krigen
1657. 1660 generalløitnant, oberst ved garden, vice-
admiral, admiralitetsraad og rigsraad. Karl XTs reduk-
tion rammede ham haardt (slegten B. tilhører overhovedet
fra dette tidspunkt ikke kredsen af de rigeste svenske
adelsætter), og 1682 mistede han sæde i rigsraadet. —
9. Erik B. (1722— 56), foreg.s sønnesøns søn, militær.
Under rigsdagen 1756 tog han del i hofpartiets sammen-
svergelse til fordel for kongemagten. Planen blev røbet, og
B. blev henrettet paa Biddarholmen. — 10. Magnus B.
(1790—1844), 1822 souschef ved hestgarden, 1830 general-
løitnant, 1834 rigsmarskalk. Som en af hoffets spidser
og særlig yndet af Karl XIV Johan, til hvem han straks
ved hans ankomst til Sverige havde sluttet sig, blev han
angrebet af de liberale, skjønt han fuldt ud var en
hædersmand.
Brahe, Preussen, vestre tilløb til Weichsel, fra smaa-
sjøegnen paa grænsen mellem Vest- Preussen og Pommern,
forbi Bromberg, hvor den bliver farbar, ud i Weichsel
ved dennes vestligste hjørne. Brombergkanalen forbinder
B. med Netze-Oder.
Brahestad, Finland, by i Osterbotten, Uleåborgs
lån, 60 km. s. f. Uleåborg, 3 300 indb. B. anlagdes med
navnet Salo af Per Brahe 1649. Afsætningsmarked for
landbrugs- og skogprodukter fra et vidtstrakt omraade.
P^n tidlang Finlands første skibsrederiby. Men den bri-
tiske flaades herjing 1854 gav byen et knæk, af hvilket
den først begyndte at hæve sig efter jernveisforbin deisen
med landsnettet (1902).
Brahetrolleborg, d. herregaard, paa Fyen, 10 km.
nø. f. Faaborg, var i Valdemarstiden et cistercienser-
kloster (Holme kloster).
Brahm, Otto (1856—), t. litteraturhistoriker og tea-
terleder. deltog 1889 i grundlæggelsen af Freie Buhne
i Berlin, blev 1892 leder af Deutsches Theater og
1897 Blumenthals efterfølger som leder af Lessingteatret
i Berlin. Har bl. a. skrevet cH. v. Kleist» (1884, 3 opl.
1892) og cSchillcr» (1—2 bd. 1888—92).
Brahma var oprindelig i det gamle Indien betegnelse
for en hellig potens, en mystisk tryllekraft, som «brah-
mancrne» mentes at sidde inde med, og ved hvis hjælp
de kunde vinde magt endog over guderne. Herfra naaede
man videre til forestillingen om b. som det absolute,
den centrale altbelivende verdenskraft eller verdenssjæl.
Dette abstrakte, spekulative begrcb personificeredes i
folkereligionen til en høiestc gud B., verdens skaber og
styrer; han fremstilles med fire ansigter og fire arme.
Brahmaner (braminer, sanskrit bråhmana) benævnes
medlem mernc af den indiske kaste, som ved siden af
den adelige krigerkaste har høicst rang. Som eneste
indehavere af den mystiske kraft brahma (s. d.), hvor\'ed
débarder (?) losse.
debark re), débarquer © ud-
skibe; gaa Unnd; (?) ogs. afskedige;
(jernb.) stige ud.
debarkation (e). débarque-
ment (?) m, udsklbning: landgang.
débarras ® m. befrielse, let-
telse.
débarrasser i?; beM. rydde
for; skille af med.
debase (ei nedværdige, Tordær-
ve, forringe, forfalske.
debat - (t) Debatte f - ^ de-
bate — \|) débnt m.
debatable ««cD omtviKteiig.
débåter (t) tåge (kløv)sndcl a f.
debatere~— (t' debatticren —
(^ debate — (^j debattre, discuter,
débåtir (£) tr«>kke traakletraa-
dene ud a f.
debanoh— débolre
1267
Brahamani^sme— Braid
1268
irian sattes istan d til at overvinde farerne ved samkvem
med guder og aander, var de selvskrevne som prester
og uundværlige ved offerhandlingerne. De har end-
videre udmerket sig som dfgtere og som lærde; de har
optraadt som astrologer og læger og derigjennem vundet
betydelig indflydelse. De formaaede ogsaa at overvinde
den fare, som en stund truede dem fra buddhismen;
denne maatte sluttelig fortrække fra Forindien. Derimod
rokkedes deres magtstilling under det muhammedanske og
senere under det engelske regime. Nutildags (da man
anslaar deres antal til lOVt mill.) er en hel del af dem
tiggere; andre finder beskjæftigelse som Jordarbeidere;
nogle har lært sig engelsk og fundet anvendelse som
lærere og underordnede embedsmænd.
Brahmani^sme kaldes den anden store fase af den
religiøse udvikling i Indlen; dens rødder kan følges til-
bage til det foregaaende trin, Vedareligionen. Allerede
i Rigveda viser sig spor af, at tænkningen har begyndt
at frigjøre sig fra traditionen; de gamle gudenavne Indra
og Varuna strækker ikke længer til, man taler om væren
og ikkeværen. I b. føres spekulationen videre; den
rækker frem til forestillingen om brahma (s. d.), der
tænkes som en substans, der befinder sig i evig ro; alt
udgaar fra den, den er i alle ting (der siges, at den ligner
saltklumpen. som har opløst sig i vand), og alt stræber
sluttelig tilbage til den; verden er alene et skin-
billede, som kun tilsyneladende eksisterer ved siden af
brahma. Ogsaa mennesket er efter sit inderste væsen
identisk med brahma (dfniaii, Jeg, selv, d. e. brahma):
tat tvam asi, det er dig. Den som er trængt frem til
denne erkjendelse, er frigjort, forløst. De andre holdes
fængslet til verden gjennem sjælevandringen: efter døden
gjenfødes mennesket stadig paany til en tilværelse, hvis
kvalitet afhænger af vedkommendes tidligere gode eller
onde gjerninger (lians «liarman»). Ogsaa denne lære er
ældgammel i Indien, men har vel først fra 8 aarh. f. Kr.
af (men altsaa dog allerede længe før Buddha) faaet sin
fulde udformning. B., som ved siden af sin spekulative
filosofi omfattede troen paa de mange guder og tilmed
gjorde offertjenesten rigere og mere kompliceret end før,
saa en tid sin magtstilling truet af buddhismen. Sluttelig
blev dog b. den seirende, men i en noget ændret form :
ny-b. eller hinduismen (med ca. 150 mill. tilhængere). Ogsaa
i denne form mødes vi af forestillingen om den mystiske
opgaaen i alvæsenet. Men blandt de mange guddom-
melige væsener, som man dog fremdeles tror paa, træder
nu de to, Vishnu indkarneret i Krishna (den indiske
Herakles) og Siva (den indiske Dionysos), i forgrunden
og ovcrstraaler den gud Brahma, som allerede før
Buddha's tid var fremgaaet af det abstrakte begreb
brahma. Med sine talløse religiøse kaster og sekter er
ny-b. et tro speilbillede af hinduracen med dens mange af-
skygninger og nuancer. — En reformation indenfor b.
forsøgtes af Ram Mahun Roy; i 1814 optraadte han i
Kalkutta og stiftede foreningen cBrahma-samådsh», i
hvilken en spekulativ filosofisk retning søger nærmere
at udvikle de moralske og deistiske bestanddele indenfor
religionen; herunder har man ogsaa vist sig modtagelig
for paavirkning af kristelige ideer.
Brahmaptitra, elv i Asien, begynder i det vestlige
TiJjet i egnen om Manasarovars sjøer, flyder i østlig
retning nord for Himalaja under flere navne: Tamdsjan-
chamba, Matsjang og Sangpo. Efter et løb paa ca. 1 7O0
km. bøier den mod s.ø. og gjennembryder under navnet
Dihong fjeldene i en kløft, som aldrig har været betraadt
af europæere. Saa gaar den i s.v. retning gjennem
Assam og derpaa ind i den bengalske stette, hvor den
forener sig med Ganges. De to forenede elve danner
ved sit udløb et vældigt delta. B. er ligesom Ganges en
for hinduerne hellig elv. Dens længde er ca. 3 000 km.,
og den har en meget betydelig vandføring. Det nedre
løb er seilbart indtil fjeldene.
Bråhma-samådsh, se Brahmanisme.
Brahminer, se Brahmaner.
Brahms, Johannes (1833—1897), t. komponist, son
af en gjestgiver i Hamburg, begyndte med at komponere
marscher og spille piano paa kafeer, indtil en altfor vel-
ment avisartikel i 1853 gjorde hans navn berømt. Vir-
kede som kordirigent og lærer hos fyrsten af Lippe-
Detmold. dirigerede Singakademiets koncerter i Wien.
senere i Hamburg, Zflrich,
Baden -Baden og atter i
Wien, hvor han blev og
bl. a. dirigerede i «Gesell-
schaft der Musikfreunde».
Hans egentlige gjennem-
brud kom med cEin
deutsches Requiem» i an-
ledning af moderens død.
Fraregnet operaen stræk-
ker hans kompositions-
virksomhed sig omtrent
over alle musikens om-
raader: fire symfonier,
«Schillers Nånie», tPar-
cernes sang», koncerter,
overturer, en masse kam-
mermusik, en mængde
sangc, de ungarske dan.se,
korverker og meget andet
indtil et anUl af 120 op.
B. var medlem af musik-
akademiet i Berlin og det
franske institut, æresdoktor i Breslau og Cambridge
Han begyndte som Schumanns elev, men blev efter-
haanden en slags Efterbeethbven, der satte den rent
musikalske skjønhedsstemning og kunstferdige opbyg-
ning af toneverket som maal. B. er fremdeles en om-
stridt mand, og sikkert er det, at han tidt og ofte
mindre virker ved inspiration end ved konstruktion o^
viljearbeide. Men meget i hans kunst, især i hans
sange og kammermusikens andre former, staar over-
ordentlig høit. Hanslick og Bfilow var blandt hans største
beundrere.
Brahui, nomadefolk i det østlige Belutsj istan og i
de tilgrænsende egne af Forindien. Dets sproglige og
antropologiske stilling uklar; det opfattes sedvanlig som
den dravidiske folkestammes yderste forpost mod n.v
B. er overveiende schiiter og delt i et stort antal stam-
mer. Herskerfamilien i Belutsjistan hører til b.
Braid [bred], James (1795—1860), eng. læge, er
grundlægger af den videnskabelige forklaring af hypno-
Johannes Brahms.
debauch (e). debaucher ®
forlede: ® (ypec.) faa til at streike,
se d. (?) skeie ud.
debauch(ery) (e). debauche
(f) f, udskeielser. rangel.
debauohé(e) (7) m (O. debau*
Chee (e) forfaldent menneske.
debaucher (c;. debaucheur,
•euse 0 m (D, rorføreriske).
debentare (e) gjældtbevis: (jern-
bane-, kommune)obligatloner.
debet - (t) Debet. Soll n - (£)
dcbll - (f) restance f.
débile ® svag. affwldig.
debilitate (e). débifiter ®
svække
débilité (?) r. debility (e) svag-
bed, affa'ldiRhcd
debit (e). débit (£) m, debet-
(side): ® ogs. (ud)salg; roredrag(t-
raaade): (e) ogs. debitere, belaate.
debiter (^ sælge: udsprede;
hugge til, skjære op; foredrage;
glve til bedste: debitere.
debitere — ® debllleren — Q
(carr>' (placc) to onc'8) deblt — (^
debiter.
debitor — ® Debitor. Schuld-
ner m — @ dcbtoar — ;?
m. -trlce f.
déblai (2) m. adgrsLTDiDit. r} i-
nlng: pl, fyid. Jord.
déblatérer (^ al^ekk od.
déblayer ® rydde.
déblayeor (f m. rTdaiogmaf^
débloqneril beiH forbkA«^
débolre®», (bitter enainu<
aknlTelK.
1269
Brai'la— Bramsen
1270
tismeii, i sin tid kaldt braidisme. Skrev «Neurypno-
logy» (1843), «Magic, witchcraft etc.» (3 udg. 1852) etc.
BraFla, Rum«nien, by ved Donaus vestlige bred,
15 km. ovenfor dens sidste knæ ved Galatz, 60 000 indb.
Betydelig udførsel af hvede, talg, kjød og uld. Før 1883
var B. frihavn. Fra enden af det 16 til enden af det
18 aarh. tilhørte byen tyrkerne.
Braille [braj], Louis (1806—52), fr. blindelærer og
selv blind, opfandt den efter ham opkaldte blindeskrift
(se Blindeundervisning), som de blinde kan læse
ved beføling; den har vundet almindelig indgang. Der
er nu endogsaa bygget skrivemaskiner tfl denne skrift,
og der er opfundet et stenografisk system for den.
Braine- le -comte lbræn'U'kd't], flamsk s'Graven-
Brakel, Bclgien, by i prov. Hainaut (Hennegau) ved Senne,
mellem Mons og Brussel, 9 000 indb. Stenbrud; smør-
handel.
Brainerd [brén^d], Nordamerika, by i de Forenede
stater, Minnesota, ved Missisippi og Nordpacifikbanen,
7500 indb. Jernindustri, korn- og tømmerhandel.
Braintree [brintn]. 1. England, liden indlandsby
i Essex, ved Blackwater, 55 km. n.ø. f. London, 5 000
iodb. Tilvirkning af flor, silke, børster m. m. 2. Nord-
amerika, by i Massachusetts, 16 km. s.ø. f. Boston, nær
Massachusetts-bugten, 6 000 indb. Industri.
Brak (af t. brechen, at bryde) betegner, at Jorden brydes
eller arbeides om sommeren uden at bære grøde (sumar-
pleie, øiaaker). Helt er dette dog kun tilfældc ved ren
b., ikke ved benyttet eller h a 1 v b., hvor Jorden bærer
grøafoder el. 1. samme aar, den b.-behandles. Den
rene b.s hovedformaal er at renske åkeren for ugræs,
h\-ad der Jo er lettest at gjøre, naar den ingen grøde
bærer; desuden kan forskjellige grundforbedringsarbeider,
som grøflning, dybgravning og stenreskning foretages.
1'græsset udryddes paa b.-akeren ved gjentagne pløininger
og har\'ninger, derpaa gjødsles og saaes høstsæd (rug el.
hvede). Ved benyttet b. tåges først en grønfoderavling,
før jorden b.-arbeides og tilsaaes med høstsæd. Ren b.
passer bedst, hvor der er store akervidder og mindre
let tilgang paa gjødsel. Den søges ogsaa undgaact ved
at dyrke trodrensende» rodvekster.
Brake, ener, s. d.
Brake, Oldenburg, by ved Wesers vestlige bred, mellem
Bremen og mundingen, 5000 indb. Skibsrederi, rebslageri.
Brakmark, se Brak.
Brakteat (af lat. bractea, tyndt blik) er i numisma-
tiken betegnelse for en mynt af sølvblik med præg bare
paa den ene side; saadanne b. tilhører middelalderen;
brugtcs ogscia i Norge. — I den nordiske forhistoriske
arkæologi betegner b. efterlig-
ninger i guldblil^ af byzantinske
mynter fra 4 — 5 aarh. De brug-
tes som smykker og er blandt
de mest karakteristiske oldsager
fra Nordens mellemjernalder.
Paa b. sees plumpe og forvan-
skede efterligninger af mynter-
nes keiserbilleder og indskrifter,
andre figurer antages at fore-
stille nordiske gudcskikkelser
Brakteat fra Vadstena. med attributer og symbolske
débolser— débourrer
tegn. Runer forekommer hyppig, hele den ældre rune
række saaledes paa den vakre b. fra Vadstena (se fig.).
Brakvand, vand af liden saltgehalt, dannes ved blan-
ding mellem ferskvand (el ve-, regn-) og det salte oceanvand.
B. findes i vekslende mængder i overfladen af Qordene
og langs kysten. Hele Østersjøen bestaar af b. (salt-
gehalt 0—1 pct.).
Bram- (sjøudtr.), kun i sammensætninger. B.-seilet,
paa b.-raaen, er det Qerde raaseil fra dækket, nærmest
over mersseilene. Til b.-seilet hører b.-fald, b.-skjød
o. s. v. B.-s tang er det tredje (øverste) led af en mast ;
undermasten fortsættes af mersestangen, og denne igjen
af b.-stangen; der hvor disse to sidste er fæstet sammen,
er b.-s a 1 i n g e n. af krydslagte eketræstykker (se S a 1 i n g).
B.-stangen støttes af b.-s tåget, b.-vantet, b.-bar-
dunen. — B.-seil (holl. bramzeil) betyder vistnok eg.
tprunkseil» : sml. eng. top-gallant. B.-s e i 1 s b r i s (b.-seils-
kuling), saa sterk vind, at et skib kan føre b.-seil.
B.-riggen er b.-stangen og riggen paa den. — Boveu-
bramseil, se Boven.
Bramah fbrdma], Joseph (1749—1814), eng. meka-
niker og ingeniør, opfandt 1786 vandklosettet og 1796
den hydrauliske presse.
Brama^nte, eg. DonatoLazzari (1444—1514), be-
rømt ital. bygmester. Kom 1476 til Milano, hvor han
for Ludovico il Moro udførte forsicjellige bygverker, bl. a.
det smukke kor og tverskib til St. Maria della Grazie.
Drog 1500 til Rom, hvor pave Julius II benyttede ham
meget, saaledes til ombygning af Peterskirken, til op-
førelse af de lange forbindelsesbygninger mellem Vati-
kanet og Belvedere samt til bygningen af det smukke
gaardsrum i Vatikanet, «Corte di S. Damaso», hvis øverste
arkaderække Rafael smykkede med emner fra bibelen.
Har ogsaa bygget paladset La cancellaria og kirken S.
Pietro in Montorio. B. regnes til sin tids største mestere.
Hans arbeider er udført i enkle, rene stilformer i antik aand.
Bramantino, eg. Bartolomeo Suardi (1470—
1535), ital. bygmester og maler. Var oprindelig Bra-
mantes medhjælper, heraf navnet, Lille Bramante. Har
bl. a. bygget forhallen til kirken St. Nazaro samt malt
freskobilledet af Madonna med engle i Brera, Milano.
Itgeledes tilbedelsen af Kristusbarnet i det ambrosianske
bibliotek • sa m mesteds.
Brama'rba8 (fr. bratner, sp. bramar, skrige), skryder,
praler.
Brambach, Caspar Joseph (1833 — 1902), t. kom-
ponist, virkede i Kdln og Bonn og vandt anseelse ved
sine korverker, cSangen om Rhinen», «Lorely», «Colum-
bus», «Prometheus» m. v.
Brambeck, Axel Ed v. (1843—), sv. billedhugger.
Hans statuer «Psyke» og «Sorg» viser fint naturstudium
og smuk formbehandling. 1 «Kristi fristelse» (1882) er
han gaaet ind paa monumentalskulpturens omraade.
Bramgaas, se Gaasefamilien.
Braminer, se B r a ti m a n e r.
Bramsen, Henry (1878—), betydelig d. cellist, kgl.
kammermusikus, gift med den norske koncertsangerinde
Martha Sandal (s. d.).
Bramsen, Ludvig Ernest (1 847—), d. forsikrings-
mand, politiker og socialøkonom, udgav i 1880-aarene
forskjellige verker om sociallovgivning. I 1889 var han
déboiser ff) aftkoge. rydde.
debolter ® forvride. ae d.
Kaa af led; f(aa op 1 limingen.
débonder (D tåge tappen af;
lebe tom (tende): stroniine ud,
over. skalle sig luft = se d.
débondonner ® tege apansen af.
débonnaire ® godmodig, fh>m.
débord ® m, rand (af mynt);
▼el kant
débordé (f) udsrævende.
débordement (S) m. oTcrsvøm-
melie: (ord)strøm-. iflendtligt) ind-
fald; udsvævelser.
déborder ® sprætte op. tåge
kanten af; ruge frem over; over-
fløie; oversvømme; ctilsjøs) sætte
af, støde fra.
débotter ® trække sine støvler
af.
debonoh (je), déboucher (f)
(mil.) rykke ft«m fra deBlé ; (f) ogs.
trække (flaske) op; rense; munde ud.
débonohé (?) m, (smal) udgang:
udmundlng; udvei; marked.
déboucler © spænde op, aabne;
løslade.
débouler (?) rulle ned (af).
débonlonner (?) rive nagleme
ud af.
débouquer (D selle ud gjennem
løbet.
débourber (D opmudre. trække
op af mudderet.
débonrre-pipe (^ m, pibe-
kradser.
débourrer ® rense; (mil.) tåge
forladningen ud af. se d. banke
sin plbe ud; faa skik paa sig.
1271
débours— décacheter
en af Danmarks 3 repræsentanter ved arbeiderkonferen-
cen i Berlin. Som folketingsmand i 1892—98 virkede
han bl. a. for ulykkesforsikringsloven af 1898. I 1900
— 01 var han indenrigsminister og gjennemførte da
fabrikloven af 1901. 1906 var han medstifter af og blev
formand for c Dansk forening for arbeiderbeskyttelse».
Bramsnes vig, Danmark, Isefjorden s. f. Holbæk
fjord og Ourø. Paa vestkysten en torpedo- forsøgsstation.
Branca, As can i o (1840—), ital. statsmand. Efter
juridiske studier ivrig optaget af journalistik, vandt ry
ved skriftet <Le crédit et la banque internationale»
(1867). 1870 medlem af kammeret, gik 1885 over til oppo-
sitionen. Da Crispi faldt 1891, blev B. under Rudini
(1891 — 93) minister for de offentlige arbeider.
Branchiosau'ru8, den mest oprindelige af de til
stegocefalerne (s. d.) hørende slegter. Lignede af udsecnde
de nulcvende salamandre og gjennemgik ligesom disse
en forvandling. Men b. minder i flere henseender om
krj'^bdyrene og er visselig en mellemform mellem disse
og padderne. Findes i kultidens og den permiske tids
lag i Tyskland, Frankrige og England.
Branchio'8toma, se Lancetfisk.
Branchipus, se Blad fød der.
Brand [brænd], Henry William Bouverie,
viscount af Hampton (1814—92), eng. politiker, først
privatsckretær hos ministeren Grey, 1852—84 medlem
af underhuset; 1855—58 skatkammerlord og 1859—66
ministeriets «indpisker», 1872 — 84 underhusets formand.
Brand, Jan Hendrik (1823—88), præsident i Oranje-
fristaten (1863—83), en karakterfast og fremsynt poli-
tiker. B. forte en heldig krig mod basutoerne 1865
— 69, afslog 1871 præsidiet i den sydafrikanske republik
for ikke at udæske England og kunde som følge af sin
strenge neutralitet mægle mellem England og Trans-
vaal 1881.
Brand. 1 . (Med., veter.)* se Koldbrand, Gangræn.
2. (Bot.). Plantesygdomme, som fremkaldes ved angreb
af brandsop (s. d.). 3. (Arkit.). Se Brån dr.
Brandånus (Brandan), irsk abbed, d. omtr. 576, vandt
stort ry for sin Iromhed. Et senere sagn tillagde ham
en eventyrlig reise mod vest for at finde paradiset. Han
seilede rundt i flere aar og oplevede mange vidunder-
lige ting, indtil han endelig fandt paradisets ø. Dette
sagn, der rummer mange forskjellige baade keltiske og
fremmede motiver, blev behandlet i et latinsk digt, der
i 12 aarh. oversattes paa fransk og flere andre sprog.
Brandbu, herred i Kristians amt, 471 km.* med 5054
indb. (hvoraf 24 svensker); 12.6 pr. km.*; svarer til B.
prestegjeld med B^Nes) og Tingelstad sogne. Herredet,
der ligger omkring Randsfjorden i dens midtre del. er et
skogdistrikt med et veldyrket bakkeparti i ø. f. Rands-
fjorden, omkring Røikenviken og ved B. kirke. Paa
Randsfjordens vestside er kun en strimmel langs fjorden
opdyrket. Gjøvikbanen passerer gjenncm herredet. Ved
B. jcrnbanestation er apotek og meieri med meieriskole.
Det høieste fjeld er Kvitingen (721 m.); B.-kampen
(514 m.) er et glimrende udslgtspunkt. 1 Røikenviken
er bebyggelsen tæt. Indcn herredet findes 1 brænderi,
1 træsliberi og flere sag- og møllebrug. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. Antagen indtægt
1906 834 600 kr., formue 6118 900 kr.
Bramsnes vig— Brandenburg
1272
I Brandbyld. 1. (Med.). Stor byld eller gruppe af saa-
danne (karbunkel; kaldtes tidligere ogsaa anthraks
hvilket ord dog nu kun bruges til at betegne sygdommen
miltbrand, s. d.). Begynder som en stor, fast, rød in-
filtration i huden og underhudsvævet, oftest i nakken
eller paa ryggen ; efterhaanden kommer der smaa huller
i huden, hvoraf der udtommes pus og henfaldende vaev-
masser, undertiden i stor udstrækning, saa at der kom-
mer bety del igt substanstab (deraf navnet). Sygdommen
kan helbredes i løbet af en maaneds tid: men under-
tiden, især hos ældre folk, hos patienter med sukker-
syge eller andre svækkende sygdomme, indtræder der
en almindelig infektion, som kan medføre døden. —
2. (Veter.). B. er hos husdyrene den sedvanlige hetegnehe
for den af en bestemt bakterie (nekrosebaeillen^ frem-
kaldte vævsbetændelse med bortdøen af større eller min-
dre hudpartier paa den nederste del af lemmerne. Set-s
hyppigst hos hesten, hvor lidelsen ofte udgaar fra hud-
sprækker i kodebøiningen (muk-b.), hos kvæget fra saar
og sprækker mellem klovene (klov-b.). B. er meget
smertefuld, og kan, naar den gaar i dybden og angriber
led eller seneskeder, blive meget alvorlig for djrrets liv.
Behandlingen, der bestaar i fugtigvarme, desinficerende
omslag, tilstræber en hurtig udskillelse af det bortdøde
væv(ægten). Nekrosebacillen er paavist af Bang og Loeffler
(uafhængig af hinanden).
Branddug (fumago vågans s. capnodium saUcinttmj,
en til ascomyceterne (s. d.) hørende sop, der ofte ind-
flnder sig som et sodagtigt belæg paa bladene af baade
trær, buske og urtagtige planter, naar disse er gjort
klæbrige af den fra bladlusene udsondrede «honningduj^».
hvori soppens sporer spirer. Den lever ikke parasitisk.
men skader dog planterne, specielt humlen, ved at berøve
dem lys og luft og derved hindre dannelsen af bladgrønt.
Brandenburg, Friedrich Wilhelm, greve af
(1792—1850), prens, general og statsmand, uegtc sen af
kong Fredrik Vilhelm II, udmerkede sig i felttoget
1812—15; blev 1839 general. 1848 blev han chef for
det prens, ministerium og var et villigt redskab for
reaktionen. Rigsdagen blev forlagt til byen Brandenburg og
kort efter opløst ; derefter gjenoprettede han regjeringens
myndighed ved at erklære Berlin i belciringstilstand.
Siden arbeidede han ivrig paa at styrke Preussens magt-
stilling. 1850 underhandlede han paa Preussens v^De
med keiser Nikolaus I i Warschau for at undgaa to
truende krig med Østerrige. B. døde efter sigende af
græm meise over Preussens diplomatiske nederlag. Den
virkelige sammenhæng fremgaar af SybeKs tGraf B. in
Warschau» (cHist. Zeitschr.», 1887).
Brandenburg, Preussen, provins, mellem Oders -^4
Elbens midtre løb, mellem Mecklenburg og Sach^^o.-^.
omkring Spree, 39 838 km.*, 3 530 000 indb.. 89 pr. km
Sandigt jordsmon, derfor for en stor del furuskog. iK-i
sydlige flade del, Sprccwald, har prægtigc ekcirær <<
fortræffelige græsgange for storfæ (Spree wald- smør \ Htr
bor end nu lausitzer- vender, med sit gamle sprog og ^^
gamle dragt. Den n.v. del, der Mark el. Mark U i
Mittelmark, er preusserrigets kjerne, hvcw Albrechl liir
Bår grundede det tyske herredømme midt il^landt slavt n t
efter hvis herskersæde ved Havel, Brennabor <af li' '
furuskog) navnet B. dannedes. B. deles i regjerinL>
débours (?) m pl. udiæg = dé-
boursé ff) m.
déboursement (fj m. udbeta-
linf^. rorstrækning.
débourser (n punge ud.
débout Cr oprcist, paa benene.
débouterl;): d. q. de sa de-
mande ntViBe en» sng.
débontonner ifi knnppc op.
débralllé (r) 'hnlvmMgen; unn-
stændig: m, nogenhed, unnstændtg-
hed; sjusket morgendrngt.
débraillerCf): sed. blotte sig.
débridée (f; r. Htaldpenge.
débrider (f) nfbldsle; raste:
hflHpe (aO; løsne bnandet om. se d.
skynde sig.
débris (i) m (mest pl), stumper,
stykker; ruiner; vrag.
débroniller © udrede; bringe
1 orden: greie.
débrutir (?) arsiibc.
débrutlssement (?) m, afsllb-
nlng.
debt (e) fCJæld.
debtor (o) debitor, skyldner.
débfloher (^ Jage op: forlade
sit leie.
débusquer © fordrive.
debut (f) m. (spilt farete kati
debut: iiegyndelse.
debntere - -f. debatierer - <
make ooe's debut ion the «I^-.v
come out — (?) debuter.
defa © paa denne sicie. '•r
hos os. d. et delå tnm o^ *
båge.
décacheter (?) bratkke, h- '
(brcT).
1273
Brandenburg— Brandes
1274
decad(e)— decay
distrikterne Frankfurt og Potsdam. Byer: de kcis.-kgl.
residcnsbyer, Berlin, hvor provinsiallanddagen møder,
ojj Potsdam, hvor provinsial-overpræsidenten har sit sæde,
samt Frankfurt a. d. Oder. — Historie. Efter folke-
vandringen trængte slaviske stammer frem fra øst og bosatte
sig i det nuværende B. Henrik Fuglefænger erobrede lan-
det, og hans søn Otto 1 oprettede bispedømmerne Havelberg
og B. Venderne reiste sig imidlertid, fordrev de kristne
og var igjen herrer i landet, indtil Konrad 111 1134
forlenede Albrecht der Bår, stamfaderen til det askaniske
hus. med B. Han undertvang slaverne, grundlagde
Berlin og indkaldte kolonister fra Holland og Vest-
Tyskland, saa at landet blev sterkt germaniseret. Sla-
verne blev livegne. Da huset Askanius uddøde, herjedes
landet af krig og adelsfeider. 1356 blev det ophøiet til
et kurfyrstendømme. 1415 gav keiser Sigismund B.
til borggreven afNurnberg, Fredrik afHohenzollern, stam-
fader til det nuv. preus. kongehus. Johan Sigismund, kur-
fyrste 1608—19, arvede JQlich og Berg. Da Luther
fremstod, sluttede kurfyrstcn i B. sig hurtig til reforma-
tioncn; det samme gjorde hans slegtntng, Albrecht af
B , der var stormester for de tyske ridderes orden, og
skabtc sig derved af ordenens lande et arveligt hertu^-
domme Preussen, som han tog i len af Polen. 1618
uddøde Albrechts slegl, og Preussen forenedes med B.
Johan Sigismunds sønnesøn, Fredrik Vilhelm, den tstore
kurfyrstc», bidrog især til B.s storhed. Ved den west-
fnlske fred fik han 1648 Bagpommern, Magdeburg, Hal-
herstadt og Minden, og 1660 fik han Preussen fritaget
for lensforholdet til Polen. Ved at indkalde fremmede
haandverkere og aabne sit land for de fordrevne huge-
notter ophjalp han desuden B. paa mange maader.
Hans sønnesøn Fredrik arvede Kleve og antog 1713
n.ivnet konge af Preussen, og fra nu af falder B.s hi-
storie sammen med Preussens, af hvilket rige det nu
udgjør prov. B. [Litt.: F. Voigt, «Gesch. des branden-
burgisch-preussischen Staats».]
Brandenburg, by i prov. B., paa begge sider af Havel,
33 km. v. f. Potsdam, 51 000 indb. Tilvirkning af kam-
garn, uldtøier m. m. B. skal være grundet af de slaviske
viltser og kaldtes af dem Brennaborskogsbjerget. 928
indtoges B. af den tyske konge Henrik I, men skiftede
gjentagne gange herskere, indtil Albrecht der Bår 1161
opslog sin residens der.
Brander, en vittighed, i regelen beroende paa et ordspil,
en ord fordreining eller ordafiedning, der let kan opfattes.
Eg. skib fyldt med brændstof til at antænde fiendtlige skibe.
Brandes, Carl Edvard Cohen (1847—), d. for-
fatter og politiker. Studerede i sin ungdom østerlandsk
filologi (han blev dr. phil. 1879), men ofrede sig snart
ganske for litteraturen. 1 tilslutning til den af broderen
Cf. B. reiste litterære bevægelse skrev han i 1870-aarene
mest teaterartikler, hvori for første gang i nordisk littera-
tur den moderne kritiks sjælegranskning anvendes paa
skuespilkunsten. Artiklerne er samlet i «Dansk skuespil-
kunst» (1880) og tFremmed skuespilkunst» (1881). Et
senere dramaturgisk arbeide fra hans haand er «Holberg og
hans scene» (1898), der behandler en række holberg-
fnrestillinger og holbergskuespillere fra det Kgl. teater i
Kbh. B.s politiske løbebane begyndte, da han i 1878
ved en fest, som frisiudede danske mænd gav for Bjørn-
son, holdt en tale, hvori han foreslog samarbeide mellcm
«det litterære venstre» og det store politiske venstreparti.
Alliancen kom istand, og B. valgtes i 1880 ind i folke-
tinget. Samtidig blev han medredaktør i partiets hoved-
organ «Morgenbladet». Da alliancen i 1884 sprængtes,
stiftede han sammen med Hørup «Politiken» og har
gjeniicm dette blad øvet en betydelig indflydelse paa
dansk litteratur og teater. Litteratur og politik er for
ham nøic forbundne aandsmagter, og dette i forbindelse
med hans udprægede partifølelse har gjort hans af
grundige kundskaber og ubestrideligt talent baarne
kritiske virksomhed noget ensidig. Han gik i 1904 ud af
< Politiken »s redaktion og valgtes 1906 ind i landstinget.
— Som skjønlitterær forfatter har B. især virket som
dramatiker. Hans skuespil
«Et besøg» (1882), «En for-
lovelse» (1884), «Under lo-
ven» (1891) o. fl. henter
sine emner fra det kjøben-
havnske borgerskabs liv,
som han skildrer med ind-
• trængende forstaaelse og
I usvigelig sanddruhed. Han
har ogsaa, skjønt med rin-
gere held, dyrket roma-
nen, f. eks. «Lykkens blænd-
verk» (1898). I de senere
aar har han leveret nogle
kunstnerisk formede over-
sættelser af gammeltesta-
mentlige skrifter: «Jesaja»
(1902), «Salmerne» (1905)
og «Job og priedikeren»
(1906).
Brandes, Ernst Immanuel Cohen (1844—92),
d. nationaløkonomisk forfatter, broder til E. og G B.,
udgav «Samfundsspørgsmaal» (1885), navnlig om befolk-
nings- og værdilæren. B.s stil var klar, livlig og letlæst.
Brandes, Georg Morris Cohen (1842—). d. for-
fatter, af jødisk slegt. Hans tidligste udvikling bestemtes
af de to magter, som dengang var eneraadende i dansk
aandsliv: Hegelsk — Kierkegaardsk spekulation og Hei-
bergsk æstetik. Under paavirkning af den selvstændige
tænker H. Brochner kom han dog snart i modsætning
til den herskende ortodoksi. Længere holdt han fast
ved den Heibergske æstetik. Ud fra denne finder han
f. eks. ikke Ibsens «Peer Gynt» saa harmonisk, skjøn og
opløftende, som et sandt digterverk maa være. I de
artikler, han i 1860-aarene skrev (samlet i «Æsthetiske
studier», 1868, og «Kritiker og portrætter», 1870), merkes
dog en stadig stigende misnøie med de hjemlige litterære
tilstande, og samtidig bliver paavirkningen fra engelsk
og fransk aandsliv altid sterkere. — Et fuldstændigt
gjennembrud foregik under hans første pariserophold
1866 — 67. Han tilegnede sig da Taines af den moderne
naturforskning udsprungne syn paa kritiken som en
vidcnskab, der rent naturhistorisk behandler kunstverket,
paa samme maade som botanikeren behandler en plante.
Overalt efterspores aarsagssammenhængen, kunstverket
sees som produkt af race og samfundsforhold, og kunst-
nerens herskende evne ud ledes af de iagttagne kjcnds-
Kdvard Brån des.
decad(e) @. décade (D r, de-
kade: ti aar.
decadence (e), décadence ®
r. rorfald, tilbagegang.
decadent (r) dekadent.
decagon @, décagone (^ ni.
Ukant.
décalMer (f) pakke ud.
décalitre (f) m. dekaliter; høi
hat.
decalogue (e^. décalogue ®
ra, de tt bud.
décalotter (?) afdække.
décalquer ® overrøre, aftrykke.
decamétre (f) m. dekameter.
decamp (e). décamper (D (mil )
bryde op. pitige af.
decant (e), décanter (f) ar-
beide, klare.
decanter (e) vinkaraffel.
décapeler ® aftakie.
déoaper® pudse (metal blankt);
omseile en pynt.
decapltate (e;. décapiter (?)
halshugge; (|) ogs. brøkke. hugge
toppen af.
deoapitatlon @. décapita-
tion (?) f. balshugning.
décarcasser (?): se d. slide
(og Blæbe).
décarrelage ® m, opbrv-dning
(af heller).
décarrer ^j pigge af: friflndc.
décatir ® krympe, dekatere.
décavage {fj m, jammer, elen-
dighed.
déci^ver ijj blanke, ruinere
decay (^ rorfalde. visne, randne;
forfald, udarmelse, forraadnelsc.
1275
decease— déohard
gjerninger. Der kan saaledes ikke blive spørsmaal om
godt eller ondt i teologisk betydning. For denne be-
tragtning kan et kunstverk ligesaa lidet som en plante
være moralsk eller umoralsk. B. disputerede for doktor-
graden (1870) med «Den franske æsthetik i vore dage.
Én af handling om H.Taine». Samtidig lærte han engelsk
positivistisk filosofi at kjende. Istedetfor golde spekula-
tioner bød denne praktisk arbeide og kamp for menneske-
ligt fremskridt. Han oversatte (1869) Mills bog «Kvin-
dens underkuelse» og et par aar senere samme forfatters
bog om nytte- og lykkemoralen. Sociale interesser vaktes
hos ham, og fra nu af ser han kampen for litteraturens
og aandslivets frigjørelse som et uadskilleligt lcd i ar-
beidet for det hele samfunds udvikling. — B.s store
udenlandsreise 1870 — 71 førte ham midt ud i det aande-
lige røre i Europa og sammen med saa betydelige mænd
som Mill, Taine og Renan. Al hans ulmende kritik over
hjemlige forhold og tilstande slaar ud. Straks efter
hjemkomsten begyndte han 3 nov. 1871 paa sine fore-
læsninger over hovedstrøm-
ninger i det 19 aarh.s litte-
ratur. Planen er at frem-
stille «reaktionen mod det
1 8 aarh.s tanker og følelses-
liv og frem skrid tsidéernes
tilbagevenden i stedse høi-
ere stigende bølger». Den
danske litteratur var blevet
staaende ved reaktionen, og
«hovedarbeidet vil da blive
gjennem en mangfoldighed
af kanaler at lede de strøm-
ninger, som har sit udspring
i revolutionenogfremskrid-
tet, herind og stanse reak-
tionen paa de punkter, hvor
dens opgave historisk er
endt». Underbehandlingen
af den europæiske litteratur
er blikket stadig vendt mod nordiske forhold, som be-
lyses og angribes uden skaansel. Dogmetro, protestantisk
moral og det samfundsmæssige egteskab fremstilles som
produkt af race og klima, men frakjendes absolut værdi.
Politisk og social ufrihed afsløres og bekjæmpes. Det er
let forstaaeligt, at forelæsningerne vakte forbitret mod-
sigelse, men til gjengjæld sluttede en række betydelige
litterære kræfter sig med begeistring om den unge kri-
tiker. Bevægelsen forplantede sig til de andre nordiske
lande, ældre forfattere som Bjørnson og Ibsen modtog
sterke impulser fra den, yngre som Kielland, Elster og
Garborg og i Sverige Strindberg skyldte den sine første
sterke indtryk. — 1872 var «Emigrantlitteraturen» ud-
kommet, 1873 «Romantiken i Tyskland», 1874 «Reak-
tionen i Frankrige», 1875 «Naturalismen i England».
Først 1882 udkom «Den romantiske skole i Frankrige»
og 1890 «Det unge Tyskland». 1877 havde B. forladt
landet og bosat sig i Berlin. Efterhaanden var diskus-
sionen fra sagerne gledet over paa personerne, og disse
forfulgtes med en blanding af smaalighed og fanatisme
af alle magthavernc. De negtede saaledes B. haard-
nakket et professorat i æstetik. En række monografier
Brandes
1276
Georg Brandes.
fra disse aar: «Søren Kierkegaard», de pietetsfuldc i
«Danske digtere» (1877), «Esaias Tegner» (1878), «Disraeli-
og «Lassalle» (1881) viser mindre polemikeren end den
forening af en kritiker, en psykolog og en digter. som
kjendetegner B. i hans bedste verker. Videnskabelig
anvendelige haandbøger er de ikke. Trods B.s store
viden er hans subjektivitet for udpræget, hans tempera-
ment for kunstnerisk hertil. — I 1883 vendte B. Ulbagc
En kreds venner sikrede ham en aarlig sum, der svarede
til en professorgage. Forholdene var nu ikke saa
lidet forandret. En rig litteratur havde hans virksom hed
fremkaldt, der var sluttet forbund mellem «det litterære
venstre» og det politiske venstreparti, og der tilfaldt
bam saaledes med én gang en betydelig magtstilliog.
som han siden har befæstet og udvidet Foruden talrige
indlæg i dagens spørsmaal og anmeldelser af nordisk og
fremmed litteratur har han siden sin hjemkomst udgivet
«Det moderne gjennembruds mænd», «Mennesker o;
verker» (1883), «Ludvig Holberg, et festsknft» (1884.
«Indtryk fra Rusland», «Indtryk fra Polen» (1888), flcrt
samlinger «Essays» og endelig det store trebinds verk
om Shakespeare (1895), maaske hans betydeligste litte-
rære bedrift. I de seneste aar har han under titelen
«Skikkelser og tanker» samlet sine avisartikler (3 bind,
udgivet og delvis omarb. sine verker, «Samlede skrifter»
(1899—1906, 17 bind), og begyndt at skrive sin selv-
biografi, hvoraf første del udkom 1905. — Hvad Bs
udvikling angaar, er han med aarene kommet mere og
mere bort fra 1870-aarenes nytte- og lykkefilosofi c^ hen-
imod en gjennemført induvidualisme, der ser maalet i
personlighedens frieste udfoldelse. Overfor demokratiske
lighedsbestræbelser har han med Nietzsche hæ\'det det
store menneske som kulturens maal og kilde. B.s friheds-
trang og retssans har i de senere aar gi vet sig et varm-
hjertet udtryk i hans agitation i tale og skrifl til fordeJ
for undertrykte folkeslag, søndeijyder, polakker, finner
o. s. v. Hans hyppige reiser, hans bekjendtskab med
tidens betydeligste mænd har skabt ham en stilling som
en slags mellemmand mellem Norden og Europa. B s
personlighcd har været ligesaa omstridt som hans tanker
Han kan baade henrive og frastøde i lige hei grad
Endnu staar han som et modsigelsens tegn, hvis liv ng
gjerning neppe helt kan vurderes og overskues, og som
heller ikke er fy Idestgj ørende behandlet. 1902 blev B.
af det første venstreministerium udnævnt til professor.
— B. har gjentagne gange besøgt Norge. Vinteren 187(>
holdt han i Studentersamfundet foredrag om Kierkegaard.
Universitetet havde ved denne anledning negtet bam
lokale. Da han næste gang kom igjen i 1880, lauste han
over den franske poesis historie 1830—40, denne gan^;
paa universitetet. Siden har han oftere holdt foredrag
i Kristiania, ligesom han har leveret talrige bidrag til
den norske dagspresse. 1 slutten af 1870- og begyndelsen
af 1880-aarene skrev han i «Dagbladet». Senere har
han skrevet i «Verdens gang».
Brandes, Johann Christian (1735—99), t. forfatter,
dramatiker, skuespiller, knyttet til forskjellige trupper, i
nogle aar direktør for Hamburgs teater. Af hans ]yst.spii
kan nævnes «DerSchein betrQgt», «DerGasthof, oder Trau
schau, wem!», «Der Graf von Olsbach». «Der geadcl!e
Kaufmann»; desuden melodramaet «Ariadne auf Nasm-
decease © dødelig årgang; ar-
gas ved døden.
décéder (r) dø.
deceit (e) bedrag, list. deceit-
ful listig, falslc.
deceivable @ let at bedrage.
deceive (e) bedrage. slcuffe.
decelver \e) bedrager, forfører.
décélement (f) m. afsløring.
déceler (t) røbo, forraade.
december — ® Dezember m
— (e) december — (f) décembrem.
d^cence ® f. decency (e) søm-
meliglied, ærbarhed.
décennal d), decenolal (e) ti-
aar(l)ig.
decent ®. décent ® anstæn-
dig, ærbar.
décentraliser (?). decentra-
lize (e) decentralisere.
deception ©, déceptloii ®f.
(sanse)bedrag ; skuffelM.
deceptive, deceptory @ sifuf-
fende.
décercler (f) tåge baaodet af
(tønde etc.).
décernement (r) m, KJendebe.
décemer® beslutte, paabyde:
Ul kjende.
décés ® m, død(Bfnld).
décevoir ® akoife. i
déchafnement f m. imia^-*
déchatner (f «uppe w»: r.
hidM. ae d. raae.
Dechant Øm. clekairiu';d.v
provat
déchanter f
déchard ® m. rkttig djæ%cL
1277
Brandes— Brandforsikring
1278
decharge— déchouer
Brandes, Marthe Joséphine Brunschwig
(1862—), fr. skuespillerinde ved Vaudeville og Comedie-
fran9aise. En af hendes bedste roller er Hedda Gabler.
Brandfeber, ofte dødelig febersygdom hos heste med
blødninger (petechier) i næseslimhinden og hævelser
(ødemer) især paa hoved og lemmer. Aarsagsforholdene
uklare; lidelsen antages dog at skyldes en streptokok.
Brandforsikring er den form af forsikringsvirk-
somheden (se Forsikring), som har til opgave at
yde erstatning for økonomiske tab som folge af ilde-
brand. Af elementærforsikririgen 'er b. den vigtfgste,
næst sjøforsikring tillige den ældste forsikringsform.
Dens oprindelse kan føres tilbage til middelalderens
«gilder» (s. d.). Overgangen til den mere moderne b.
skede omkring midten af det 18 aarh. Almindelig
bygningsforsikring indførtes ved oprettelsen af den
<Alm. brandforsikringsindretning» i 1767 for det hele land
med undtagelse af Kra., som i 1753 havde faaet sin
egen kasse, og almindelig løsøreforsi kring i 1838 ved
stiftelsen af det «Norske brandassuranceselskab» i Bergen.
B. omfatter i alm. skade forvoldt ved ildebrand, for-
anstaltninger i anledning af ildebrand, saasom slukning,
nedrivning, udf]3rtning og redning, ved lynnedslag, selv
om dette ikke tænder, samt ved eksplosion af belysnings-
gas, efter speciel overenskomst tillige ved eksplosion af
anden art. Skade, forvoldt ved krig, fiendtlige indfald,
borgerlige uroligheder, oprør, vulkanske udbrud eller
jordskjelv erstattes ikke. (Se dog nedenfor om Brand-
kassen.) B. gjælder kun det direkte tab ved gjen-
standenes ødelceggelse eller beskadigelse. Indirekte øko-
nomiske følger deraf, saasom tab af fortjeneste, løbende
udgifters u produktivitet o. 1. er ikke indbefattet uden
efter særskilt aftale (se C ho mage fors i kring). B.
udøves for tiden af følgende foreninger og selskaber:
den «Almindelige brandforsikringsindretning», vort lands
eneste offentlige b.s-anstalt, i daglig tale kaldt «Brand-
kassen», oprettct som nævnt ved kgl. forordning i 1767
og omorganiseret ved lov af 19 aug. 1845. Det er en
under offentlig bestyrelse staaen«k gjensidig forening
med to regnskabsmæssig adskilte afdelinger, en for
landet og en for byeme, hvor fast eiendom med und-
tagelse af visse meget ildsfarlige anlæg, saasom krudt-
møllcr o. 1., kan forlanges forsilu^t efter forhaandstakst.
Brandkassens forsikring, som kun kan afbrydes ved op-
sigelse fra forsikringstagerens side med eventuelle pant-
haveres samtykke, gjælder ogsaa skader forvoldt ved
krig, borgerlige uroligheder eller oprør, dog med for-
behold af indretningens ret'til regres hos staten eller
andre. Kgl. proposition angaaende ny lov for indret-
ningen foreligger for indeværende storting (1907). Ca. 220
gjensidige foi*eninger, hvoraf «Akershus brandassurance-
forening for bygninger» er den, største. Disse foreninger
forsikrer udelukkende paa landsbygden, dels fast eller
løs eiendom alene, dels begge dele. 6 aktieselskaber,
nemlig: «Christiania alm. brand forsikringsselskab», ogsaa
kaldt «Storebrand» (opr. 1847), «Norge» (Drammen 1857),
«Trondhjems brand forsikringsselskab» (1863). «Bergens
brandforsikringsselskab» (1866), «Norden» (Kra. 1867) og
«Vesta» (Bergen 1880). «Indboforsikringsforeningen» i
Bergen (opr. 1886) repræsenterer en mellemform mellem
aktieselskabs- og gjensidighedsformen. 28 udenlandske
aktieselskaber. Samtlige aktieselskaber tilhører en i 1876
stiftet tarifforening, hvis formaal det er ved bindende
tarifer og forsikringsregler at holde b. i et sundt spor.
Disse selskaber og foreningers løbende forsikringssum
ved udgangen af 1905 samt den i aaret oppebaarne
præmie vil sees af nedenstaaende tabel. For at give
et indtryk af udviklingen i de sidste 10 aar tilføies de
tilsvarende tal for 1895. — De private foreninger og
selskabers forsikring afsluttes ved udstedelsen af en
forsikringskontrakt, police (s. d.), indeholdendc de for
parterne, forsikringstageren paa den ene side og for-
sikringsgiveren, selskabet eller foreningen, paa den anden,
gjældende specielle og almindelige forsikringsvilkaar.
De sidste er gjerne trykt paa selve policeblanketten,
da de udgjør grundlaget for enhver b. — B. er i høiere
grad end nogen anden forsikring betinget af, at virk-
somheden har et vist omfang, og at risikoen staar i det
rette forhold hertil. Den rationelle b.. bygger derfor
sin virksomhed paa visse paa forhaand fastsatte maksi-
mumsbeløb, hvorigjennem det tab, som paa én gang
kan lides for egen regning, søges begrænset (maksimaler).
Maksimumsbeløb fastsættes dels for en enkelt bygning,
fabrik, oplag, dels for en samling af bygninger, et eller
flere kvartaler, dels for en hel by. Da imidlertid det
beløb, som en forsikringstager ønsker at tegne forsikring
for. ofte vil være større, end et selskab kan overtage for
egen regning, spiller i b. reassurancen (se Gjenforsik-
ring) en vigtig rolle. Udnyttelsen af reassuranceprin-
cipet er den rationelle b.s særkjende. Mere end to
trec^edele af al reassurance den hele verden over falder,
beregnet efter den for reassurance afgivne præmie, paa
b. Brandkassen anvender ikke reassurance. De norske
aktieselskaber derimod afgiver aarlig ca. 60 pct. af sin
bruttopræmie til reassurance (reassurancerabatten ikke
medregnet), et forhold, som flnder sin forklaring i den
katastroferisiko, som vore træbyer indebærer, og den
deraf nødvendiggjorte sterke begrænsning af maksi-
maleme. Denne katastroferisiko giver den norske
b.-bedrift en mere end almindelig hazardiøs karakter.
De senere aar har særlig været rige paa saakaldte «by-
brande», brande, hvorved en hel by eller større dele
af en by ødelægges, idet der i tidsrummet fra 1881 —
1904 indtraf 23 saadanne med et tab for Brandkassen
af ca. 28 mill. kr. og for de private selskaber af ca. 19
mill. kr. Den største af disse. Aalesundsbranden i 1904,
kostede alene Brandkassen 9Vs mill- kr. og foranledigede
udskrivning af en ekstraordinær kontingent svarende
til 6 halvaars ordinær kontingent. De private selskaber
betalte i anledning af samme brand ca. 57» mill. kr.
De norske b.-sclskabers overskud skyldes væsentlig rente-
indtægten af det indbetalte grundfond og de fra tidligere
gode aar oplagte fonds. De norske aktieselskabers sam-
lede aktiva udgjorde ved udgangen af 1905 9 944 282 kr.
Benteindtægten var samme aar 411 000 kr. Selskabernes
grundfond udgjør tilsammen 17.2 mill. kr., hvoraf 4.55
mill. kr. er indbetalt. — B.s betydning er i vore dage
almindelig erlgendt. Paa b. passer bedre end paa nogen
anden forsikring den karakteristik, som den bekjendte
nationaløkonom Phillippovich har givet af forsikringen
i sin almindelighed som en kapitalbevareude, kapital-
dannende, en indtægtssikrende og indtægtsbevarende
decharge - ® Decharge f -
^ discharge - ® decharge f.
decharge ® r. aflcsning. (nd)-
>o«ning: aflyring, salve; lettelse;
IHKJendclsc: godkjendelse, decharge;
loBseplads; afløb: afferlng.
decharger ® aflæsæ. (udHosse;
^ffyn; tåge patronen ud af; ud-
««. leUe; fHtage; Tidne (tilgunst)
for en; tømme; farve af.
décharner ® gjøre mager. 1
sHJæmme.
déchasser 0 slaa (plugger o. 1.) '
ud. I
déchailSSer ® trække skotølel af. .
déchaussoir (JO m. (tandløges) \
kniv. I
déche (f) r. pengeforlegenhed. ,
déchéance(^f. afsættelse: for-
tabelse. |
m, tab, svind; pl,
gjøre (haar)
déohet
affald.
décheveler
tufset.
déchiffrable ®som kan tydes.
déohift-ere — 0 dechlMeren,
entzilTem — @ declpher — ® dé-
chiiTrer.
déchiqueter (f) udslOnre. ud-
tunge; sønderflænge.
déchlqueture ® f, udsi^æring,.
tunge.
déohirant ® hjertesl^aerende ;
øredøvende.
déchlrer (f) rive istykker; op-
hugge; bagtale: smerte, pine.
déohirure ® f. rin. flænge.
déchoir (f) synke, dale; forfnlde^
d. de qc. miste nc^et.
déchouer ® bringe flot.
1279
deohrl stian ize—deolaration
foranstaltning. Ved b. kan produktionen holdes i regel-
mæssig gang, den styrker krediten og balancerer derved
baade individets og samfundets økonomi. Ved den ind-
flydelse, som b.s udøvere har anledning til at gjore
gjjeldendc paa foranstaltninger til forebyggelse og be-*
kjæmpelse af ildsvaadc, brandsluknings-, bygnings- og
regulcHngsvsescn m. m., kan det siges, at b. har bidraget
betydelig til nationalformuens bevaring.
Brandgavl— Brandrøk
1280
Forsikringssum
1'ræmie
1895 I 19U.~> 18».i
i 1000 kr. i 10(» kr kr.
De norske nkliesclsknber^
IiulhoforHikriiigsforenin- \ 521 223 775 472 I 2 338 34l>
gen i Bergen } '
Den Alm. bmndforslk-
ringsindretnhig:
Kjebstadsnfd«>lingen . ... 616781
Lnndafdelingen 329 587
Akershus hnmdassurance-
forenlng 137 G90 .
De mindre gjensidige
brandforsikringsroren. .
986276 1714 9.52
431 453 : 440 1U6
1.58142 122880
310 439 407.371 270000
1905
kr.
3 526971
2.554 475
610610
169336
.3.50000'
Herlil kommer de uden-
landske aktieselskahcr .
' Approk-simativt.
Det bemerkes,
2280 720 3 150 714 , 6 566 284 , «J 011 422
at tallene for de norske selskaber til-
lige omfatter deres udcnlandsice forretning.
Brandgavl (og brandmur) opføres mod nabobygning
eller som afdeling i større bygninger af iVs stens (35
cm.) mur, uden aabninger; skal rage 30 cm. over tag-
fladen. Afhænger af en mindste lovlig afstand fra nabo
(i alm. 4 m.) eller af bygningens størrelse og art.
Brandgods (sjøudtr.), d., om mindre skibmandsgods
(udslidt, kasseret taugverk).
Brandgranater, særlig konstruerede, med en brand-
sats fyldte artilleriprojektiier, som før anvendtes for at
skyde træbygninger o. 1. i brand. Nutidens almindeiige
granater og granatkardætsker benyttes ogsaa med ganske
^od brandvirkning.
Brandgulv (sv. hrandbotten) kaldes loftgulvet i en
bygning, naar det er udført modstandsdygtigt mod ild- og
vandskade under loftsbrand.
Brandis» Christian August (1790— 1867), t. filolog
og filosof, professor i Bonn, tog doktorgraden i filosofi
i Kbh. og holdt forelæsninger der, drog derefter til
Tyskland, hvor han virkede som universitetslærer og
som udgiver af tidsskrifter og verker angaaende græsk-
romersk filologi, historie og filosofi.
Brandkluft, ogsaa brån ds ta v (Gudbrandsdalen), et
jernredskab, hvormed der kares i branderne paa peisen.
Brandkorps, se Brandvæsen.
Brandllnjer kaldes de 10-20 m. brede belter, der 1
naaleskog snauhugges med passende afstand for at hin-
dre udbredelsen af skogbrand. De beplantes ofte med
løvtrær (birk), som i beløvet tilstand yder et godt vern
mod fremtrængcnde ild. Marken holdes i b. i sommer-
tiden fri for kvist og andre brændbare emner. Naar
jernbaner føres gjennem naaleskog, renhugges ofte b.
paa begge sider af linjen, og marken pløics af og til for
at holdes vegetationsfri. B. kan ogsaa hensigtsmæssig
tilsaaes med fleraarige fodervekster. Naar b. lades
1915 720 2758714 4886284 | 7211422
I ' '
365000 392000 11680000 1800000'
' ubevokset, gjør de tillige nytte som veie, og under driv-
jagter opstllles skytterkjeden i dem.
Brandmur, se Brandgavl.
Brandmus» se Mus.
Brandon [brændnj. 1. England, by dels i Sufi^olk
I og dels i Norfolk, ved Lille Ouse (B.-elven), 6 000 indb.
I Korn-, trælast-, kulforretninger. Omsætning afkanin&kind
I 2. England, by i Durham, 5. km. sv. f. Durham, 15 6<^i
[ indb. Kulgruber. jernverk. 3. Kanada, by i Manitoba.
' paa høire bred af Assiniboina, hvor denne overskjært^
I af den kanadiske pacifikbane som byen sk3'lder sin
I opkomst (anlagt 1881), 6 000 indb. Kornhandel.
Brandpily et projektil, som for skyde vaabnenes op-
I findelsc anvendtes til at frembringe brand i bygnin;«t:r.
I skibe eller krigsmateriel. B. udkastedes af en kuste-
maskine ; bag spidsen havde den en fordybning, der ^-ar
fyldt med brændbar sats.
Brandpletter, en art grave fra den ældre jernalder
(omkr. aar 400 f. Kr. til 500 e. Kr.). De kjendes særlig
fra Bornholm, hvor over 3 000 er undersøgt, men of;saa
fra det øvrige Danmark, og bestaar af en liden ford\b-
ning i jorden, stundom ganske flad, ofte omkr. - s m.
dyb, hvori er henlagt resterne fra ligbaalet.
Brandr kaldes paa oldn. den yderste udsmykning af
skibenes stavne og husenes taggavle. I sagaernc omtale>.
en række b., rigt udstyret med dragehoved, tyrchoved.
«en yngling holdende paa en spændt bue og pil» o. s. \
Lsær maa dragehovederne, der da var bemalet, have
givet skibenes stavne og husenes gavle et ganske fanta-
stisk udseende. Paa stavkirker og norske relikvieskrin
ser man disse b., ligesom denne udsmykningsskik endnu
lever igjen paa bondegaarde.
Brandraketter, se Raketter.
Brandredskaber omfatter sluknings- og rednings-
materiel af enhver art til bekjæmpelse af skadeild samt
redning af liv og eiendom ved saadan: slanger med
straalerør og kuplinger, direkte fra brandkumme ellci
hydranter paa try kledninger eller fra sprøiter for damp-
cl. benzindrift, komiske sprøiter med kulsyretryk eller
haandkraftpumper. Transportable eller stationære rwi-
ningsstiger, redningsapparater, røgmasker med luflpum^K*
eller komprimeret surstof. Vandtaarne for meget høie
bygninger sættes i forbindelse med en eller flere dam|>-
sprøiter, rettes vertikalt til en betydelig hoide og diri-
geres nedenfra gaden. Sjødampsprøiter for brand |»aj
havnen.
Brandr Jénsson (d. 1264), isl. lærd og geistlig, abbed
i I>ykkvlbær 1247, 1263* biskop i Hole, oversatte et
fransk heltedigt om Alexander, paa islandsk < Alexander»-
saga» og «Gydingasdgur»; B. J. nød stor anseelse baado
for sin lærdom og for sine egenskaber som høvding o^
var meget afholdt.
Brandrud, Andreas (1868—), n. ktrkehistorikfr.
blev teologisk kandidat 1892, assistent ved rigsarkivct
1896 og udnævntes 1897 efter offentlig konkurrance hl. a
med dr. A. Aall (s. d.) til professor i teologi med s«rli.s
forpligtelse til at foredrage kirke- og dogmehistorie. A*
hans publikationer kan nævnes en monografi over de.^
norske jesuit «Kloster- Lasse» (1896) og en « Kirkehistorit
for g^^mnasier og høiere skoler» (1904).
Brandrøk (Enno Rustung), se Rustung.
dechristianize (^ nfkristne.
decide (e!. déciderX' affijore;
bestemme, beslutte.
dccider (e) opmand.
deciduous (e) afTaldendc.
déciiler (f) nabne (ens oine).
décimable (tj tiendepligtig.
de.cXinai - :t Deximaic f — (i)
dci-imnl — (f; décimale f.
décimateur :i) m. tiendecier.
decimere — ® dezimieren —
(g) declmate — ® décimer.
decipher @ (udHyde.
décisif (?). decisive ® argjø-
rende, bestemt.
decision (e). décision (?) f.
arifJørelKe. kjendelsc; bestemthed.
deck (fi) dvk; d:ekke. pryde.
Deckbett 0 n. overdyne.
loft:
paa
Decke 0 r. diekke. teppe:
bind.
Deckel iT; m, laag; bind
en bo({.
decken 0 dække: tække.
Decker (\) m, (tof(Uækker
Deckzeug it; n, dækketni.
declaim (g). déclamer ^j de-
klamere; ivre. tordne.
deolaination ^. déelamatioa
® r. deklamatlon. klingende f»^
déclamatoire (f). deeUau*
tory ^ deklaraatorisk: t»itn-
vende.
deolarable ^ paaviaeltn.
déclaratif, déclaratoire '
deolaratlve, declarmtory ^■
erklnrende. forklarende.
declaration ^. décimmtioa
1281
Brandrør— Brandsop
1282
Brandrør tjener til at antænde sprængladningen i
sprængfyldte kanon projek tiler, enten naar disse støder
an mod marken eller en gjenstand (i terrænet, paa sjøenX
nedslagssprængning, eller medens projektilet befinder sig
i luften, luftsprængning. B. til nedslagssprængning kal-
des perkussionsrør og bruges i sprænggranater, i
almindelighed indskruet i disses spids, og i (halv)panser-
^ranater, indskruet i granatens bagre ende (bund-
perkussionsrør). Fig. 1 viser et alm. perkussionsrør og flg.
2 et bundperkussionsrør, i brug hos os. Det alm. prineip
for saadanne b. er, at der inde i et rørform igt legeme (a)
findes en med tændsats (t) forsynet løber (b), som holdes
fast før skudløsningen (af en opsplittet ring (c) el. ring og
fjær), men som ved denne bliver fri, idet ringen farer tilbage
over løberen (røret armeres) og ved projektilets anslag
slaar mod en tændspids (d). For brisantprpjektiler (s. d.)
raaa der i regelen foruden den alm. perkussionsindretning
haves en særlig anordning med kraftigere tændsats
(detonator). For projektiler, der skal bevirke størst
mulig ødelæggelse af døde maal, og som derfor først bør
springe efler indtrængelsen, gives p^rkuiisioniiTorct en
retarderet antændelse (enten ved mekanisk anordning
eller en indskudt særskilt sat^, der bruger en vis be-
regnet tid til forbrænding). B. til lu ft,^præ ligning kaldea
t i d s-b., der dog nu er gaaet a f Jjrug og er crnti^ttel a f
det dobbeltvirkende h^ {lygnaii kuldt efihed!i'
røret), der kan bevirke projektilets sprængning i tt
bestemt punkt i banen eller ved an.slagel. 1 fi^;. 3 og 4
vises vort 19 sek. dobbeltvirkondo b. for ft?Ukiinoner,
Paa lignende maade som ved ptTkussionsrørets armiTing
Fig. 3.
Fig. 4.
declare— decollation
er her anordnet en konkussionsindretning (1), der tænder
b. ved skudløsningen (ved mundladningskanoner blev b.
direkte antændt af den fra kanonens ladning forbi pro-
jektilet strømmende krudtgas). Fra konkussionsindret-
ningen slaar ilden gjennem kanaler ned til satsskivernes
(2) satsriller (3), der er fyldt med en komprimeret sort-
krudtsats, hvis brændetid man kjender. Den ene sats-
skive er stilbar, saalcdes at dens satsrille brænder den
indstillede tid, før ilden slaar ned i b.s krudtkammer (4),
hvorfra den gaar videre til projektilets sprængladning.
Den stilbare satsskive har inddeling i sekunder (ved
kasteskyts) eller oftest i meter, afstandsinddeling, be-
regnet efter projektilets flyvetid paa de forskjellige af-
stande. Perkussionsindretningen (5) bevirker antændelse
ved anslaget, hvis projektilet ikke har sprunget i luften.
At indstille den stilbare satsskive paa et bestemt tal
kaldes at tempere b. Hertil bruges hos os en ganske
enkel tcmperingsstift eller i den sidste tid automatisk
temperingsnøgle, der er et apparat, som selv er forsynet
med temperingsinddeling, og som én gang for alle kan
indstilles for temperingen, hvad der er af betydning
under skydning i mørke og under hurtigskydning.
Endvidere haves mekaniske b., der eksempelvis kan
grunde sig paa et urverk, sat i gang ved projektilets
rotation eller ved fjære, der udløses ved skudløsningen,
eller ogsaa paa vædskers udstrømningshastighed (hydrau-
liske rør), og som efter en vis tids forløb bevirker pro-
jektilets sprængning. Disse b. maa imidlertid siges endnu
at befinde sig paa forsøgsstadiet.
Brandsaar, se Forbrænding.
Brandseggfoss, vandfald (5 m.) i Ogna, Ogndalen
herred, Nordre Trondhjems amt.
Brandskat, den ydelse, som en i landet indtrængende
fiende lader befolkningen udrede under trudsel om ellers
at afbrænde og ødelægge byer og gaarde.
Brandskorpe, se Forbrænding.
Brandsop (nstilaginaceæ) er navnet paa en familie
af basidiesoppene. Alle b. er snyltere og foraarsager
sygdomme eller ødelæggelser hos verten, som, naar und-
tages én art, altid er en urtagtig plante. Sopsporeme
angriber vertplanten i dens unge alder og danner et
traadet sopmycelium, som vokser med verten og breder
sig i den, indtil blomsterne anlægges; da stanser soppen
sin længdevekst og gaar i stedet over til at danne for-
meringsorganer, der som oftest opstaar i vertens blom-
sterdele. Disse sporer, som udvikles inde i myceliets
hyfer, kaldes brandsporer eller basidiefrugter og er tyk-
væggede og mørkfarvede. Sporemasserne ser ved mod-
ningen ud som et sort pulver, der bliver synligt ved, at
de af vertplantens celler, som omgiver sporerne, sprænges.
Flere b. hører til vore skadeligste snyltesoppe, saaledes
først og fremst de arter, som angriber kornsorteme og
frembringer de sorte aks («brandaks», «sotaks» el. «kulaks»)
paa byg og havre (særlig ustilago) og hvede (ustilago og
tilletia). Kornene forvandles til et brunsort sodlignende
pulver bestaaende af soppens talløse sporer. Eksempelvis
anrettede b. i Sverige i 1889 skade for ca. 15 mill. kr.
(Bekjæmpes ved afsopning (s. d.) af saakornet.) En del b.
angriber blomsterdelene eller de vegetative dele af foder-
græssene eller andre urter; af de sidstnævnte kan nævnes
ustilago tragopogonis, som hos os er meget alm. paa gjede-
i
f. erklæring: beHJendtgJmrelse;
o^. klageskrift.
declare ©. déclarer (?) er-
klære; bel^endttfiaire; angive.
déclasaer (^ stryge af (sjøV
milen; ophæve klasieforsKJel.
déolencher ^ lukke op.
declenaion @ høfligt afslag;
(gram.) dekllnatlon.
déclic ®m, aperhake, rambuk.
41 — Illustreret norsk
déolin (f) m. decline (^ af-
tagen(de), hensvlnden ; nedgang,
forfald, heldning.
déciinaison © f. deolinatlon
© deklination ; nedgang; afVlgelse;
misvisning.
déclinant ® synkende, svin-
dende.
decline @, décliner © iielde;
afVlge; aflage; forfalde; afklaa;
konversatJonsleksikon. I.
I deklinere; (e) (^. bøie nedad;
sege at undgua.
décllquer® ramme (pæler) ned.
déclive <D, decllvous @ skraa-
nende.
decllvité (?) f. declivity ®
bakkeheld.
déclore (?) tåge gjærdet ned.
déclouer ® løsne, tåge ud ; ind-
løse.
déoocher ©afskyde. udslynge.
deooct @ afkoge; fordøie.
decoctiire Æ) afkog.
decoctlon @. décootlon (?) f,
ark<^ning: dekokt.
déoolffér © forpjuske (haar);
tåge hovedtøiet af. tåge haaret ned.
décolérer (?) blire bild Iglen.
deoollatlon @. déoollatloi»
(?) f. halshugnlng.
1283
déeoller— déconvenue
skjeg, hvis blomster den ødelægger og istedet fylder
kurvdækket med sit sorte sporepulver.
Brandsprølte, brandstige, se Brandvæsen.
Brandstiftelse, se Forbrydelser, almenfarlige.
Brandsøen, en 12 km.' stor ø med 1344 indb. i
Nordre Bergenhus amt. Øen er ved en nordsydgaaende
bugt opdelt i en østlig og en vestlig del. Paa nordsiden
af den vestlige del ligger ladestedet Florø, hvis ind-
byggerantal er iberegnet ovenstaaende opgave.
Brandt, E n e vo 1 d (1738—72), d. adelsmand, hofmand,
blev 1764 udnævnt til assessor i høiesteret, eflerat han
allerede i 1760 var blevet kammerjunker. Snart opgav
han ganske embedsveien for hof karrieren. Et ubesindigt
angreb paa Kristian VI Vs yndling, grev Holck, bragte
ham en kort landsforvisning; men Stmensee skaffede ham
paany adgang til hoffet og udnævnte ham (nov. 1771) til
grand mattre de la garderobe med det hverv at fore et
stadigt opsyn med kongen under dennes tiltagende sinds-
sygdom. B. belønnedes desuden med 60 000 rdl. og greve-
titelen, men var alligevel misfomøiet og neppe helt paa-
lidelig. 17 jan. 1772 blev han fængslet sammen med
Struensee; at han engang havde pryglet kongen, gjordes
til en frygtelig forbry deise, og 28 april fuldb^Tdedes
hans dødsdom.
Brandt, Fredrik Peter (1825—91), n. retshistori-
kcr, 1849 universitetsstipendiat, 1862—90 professor i lov-
kyndighed. B.s retshistoriske arbeider, først i en del
spredte afhandlinger i tidsskrifter, eflerhaanden stedse
mere uddybet i en originalt præget og frisk mundtlig
universitetsundervisning, sluttelig samlet i hans hoved-
verk «Forelæsninger over den norske retshistorie» (2 bd..
Kra. 1880 — 83) giver en klar og indgaaende oversigt over
den norske retsudvikling. I anerkjendelse heraf blev han
1872 æresdoktor i Mflnchen. Et betydningsfuldt verk
var ogsaa «Tingsretten» (1866, 2 udg. 1878). B. havde en
hovedandel i vasdragsloven af 1 juli 1887.
Brandt, Johann Friedrich von (1802—79), t.
botaniker (beskrivende systematiker) og zoolog (hvirvel-
dyr), virkede i mange aar som professor i sammenlig-
nende anatomi i St. Petersburg.
Brandt, Kristian Kornelius Hagemann (1859— ),
n. læge. Universitetsstipendiat 1900—05. Efterfulgte i
1906 Schønberg som professor i fødselsvidenskab og
kvindesygdomme, paa hvilket felt han i en aarrække
har ud foldet en alsidig, klar og vaabenfør virksomhed
som forsker. Har bl. a. været en foregangsmand i under-
søgelserne paa det «ektopiske» svangerskabs omraade.
Brandt, Peter Andreas (1792—1862), n. litterat,
tegner og naturforsker, drog 1834 til Brasilien, som
han bereiste sammen med den danske zoolog P. W.
Lund, til hvis verk «Brasiliens dyreverden før sidste
jordomveltning» (Kbh. 1841 — 43) han leverede bidrag,
navnlig tegninger. B. vendte aldrig tilbage til Norge.
Før sin afreise havde han 1834 grundlagt det ill. uge-
blad «Skilling-magazinet» (s. d.), som dog først begyndte
at udkomme fra det følgende aar (1835 — 91).
Brandt, Thure (1819—95), sv. massør, opr. officer.
Begyndte 1861 at behandle kvindelige underlivsli deiser
med massage og gymnastik. Metoden er fremstillet i
hans «Behandlung weiblicher Geschlechtskrankheiten»
(1891).
Brandsprølte- Brandvæsen
1284
Brandt, Wilhclmjne Andresine (1827—), n.
slegtskyndig og personalhistoriker, har med stor flid
samlet og udgivet et større antal stamtavler over norsk-
slegter, bl. a. Lossius og B. (1863), Ellerhusen og Gørbitz
(1866), Sundt (1867), Meyer (1871), Brucnech og Stabell
(1872), Ameln (1884), Benkestok (1904). Oppebærer sideo
1903 en statsunderstøttelse.
Brandtelegraf, se Brandvæsen.
Brandval, herred i Hedemarkens amt, 587 km.' med
3 625 indb. (194 udiændinge, deraf 184 svensker;; 6.6
pr. km.' Svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet
der ligger nord for Kongsvinger paa begge sider af
Glommen, strækker sig mod øst helt ind til grænsen
mod Sverige (B. Finskog). Paa begge sider af Glommen
og ved indsjøen Nuguren er terrænet temmelig fladt og
vel bebygget og dyrket, forøvrigt er bebyggelsen meget
spredt indover Finskogene. Glommen danner flere fosser,
hvoriblandt Norsfossen; dens bredder er sterkt udsatte
for elvebrud og oversvømmelser; til forebyggelse heraf
er store forbygninger flere steder udført. Af arealet
er 25 km.' aker og eng, 360 km.' skog (naaleskog\ 37
km.' ferskvand, resten snauQeld og myr. Herredet er
en skogbygd med veksterlig, men tildels sterkt hugget
skog; omtrent V* af skogen eies udenfor herredet (f. eks.
Lillestrøm dampsag og høvleri med skogeiendom me til
værdi 160 000 kr.). Af større eiendomme forøvrigt kan
nævnes sko^aarden Hofoss (88.89 skyldmark), forst-
kandidat Løvenskiolds skogeiendomme (240 000 kr.^ m. fl.
Her findes flere, tildels store, sag- og møUebrug. Gjennem
herredet gaar Kongsvinger — Flisenbanen og hovedvei til
Vermland i Sverige. Ramsø gruber, der tilhørte Odalens
jernverk, ligger inden dette herred. Grubeme har ikke
været drevet siden 1877. Herredet har egen sparebank,
oprettet 1890. Antagen indtægt 1906 617 570 kr., for-
mue 5 242 900 kr.
Brand ventil kaldes en i forbindelse med vandledning
anbragt ventil, udelukkende bestemt til dæmpning af
ildebrand og derfor forsjmet med kupling el. 1., hvor-
paa en brandslange med straalerør kan anbringes. B.
til anbringelse i en bygnings indre er i regelen bygget
som en almindelig stoppekran og hyppigst forsynet med
paaskruet slange og kan da benyttes af hvem som helst.
En anden og mere sammensat konstruktion har de paa
gaderne med en vis indbyrdes afstand paa byens vand-
ledningsnet anbragte b., der er bestemt til kun at be-
nyttes af brandvæsenet. De kan enten være helt for-
sænket under gadens niveau (brandkum) eller rage frpin
over dette (hydrant). Fælles for begge b.-typer er, af
hensyn til faren for frysning, selve ventilens anbringelse
i frostfri dybde. Den overjordiske b. vinder ved sin
tilgjængelighed i den nyere tid mere og mere ind pas.
B. kan i en bygning være indrettet til automatisk at træde
i virksomhed ved en udbrydende brand (se Sprinkler.
Brandvæsen. Til b. regnes alt, hvad der paa for-
haand organiseres eller skaffes ad offentlig eller pri^-at
vei for at skjerme liv og eiendom mod lldsvaade, altsaa
sluknings- og redningsvæsen. En ligesaa vigtig opgave
har b. deri, at det maa søge at forebygge skadeild.
Dette sker: 1. ved eftersyn og kontrol af, hvorledes de
i saadant øiemed givne love og bestemmelser overholdes
(brandpoliti), 2. ved at arbeide for almindelig ildsikker-
déeoller ® rive af. løs.
décolleté (?) m, negenhed;
décolleter ^: sed. kisede «ig
udringeL
decoloration ©, décolora-
tlon ® f. falmen; falmethed.
déoolorer © affarve; falme.
décombrer ^ r}-ddc.
déoombrea © m pi, morbrot;
ruiner.
décommander (?) afbestllle;
aflyse.
decompoae @, déoompoaer
0 opløse, dekomponere, se d. ®
tabe fatningen.
decompoaite © dobbelt sam-
mensat.
décompoaition ® f, opiøsning,
forvitring.
decomponnd (g) atter
■sette; dobbelt sammensat.
décompte (D m, fHidng. kon-
traregnlng.
décompter ® trsekke trm.
déconcerter (?) bringe nd af
fatning.
déconflt ® insolvent
déconflture (2) f. insolvens,
fallit.
déconaeliler ^ ftvrmadc.
déconaideratlon ® r. vu-
ry(gte).
déconaidérer (D brio^e i vanr? .
déoonatltiié S) daariig. osmL
déeontenmnoe (£) f. bcstTrteise.
fbrvirring.
déeontenaiicer ® brii^e qA
af fatning.
déeonvenne ® f, ahdd.
BRANDVÆSEN
Automobil-stige med kulsyrebeholder.
Røghjelm med surstofbeholder.
Materiel Ul brandvsesen Tru Vereinigte Feuerwehrj?erflte-Fnbriken. Berlin.
Stige i opreist stand.
1285
Brandvæsen
1286
hedf saavei for den enkelte bygning som for samlinger
af saadanne. B. knyttes saaledes nøie til politi- og
bygningsvæscn. — Det vårede længe, inden man lærte
metodisk at kjæmpe mod skadeildens beljinger. For-
holdsregler og slukningsredskaber var yderst tarvelige
lige til midten af forrige aarhundrede. I «sigen var, at
ilden ødelagde med niesten ubunden magt, selvfølgelig
mest i byerne. Eftersom disse vokste og blev rigere, blev
tabene større og frygteligere. For at raade bod berpaa
udstedtes de saakaldte brandanordninger, og det er fra
disses fremkomst, man kan beg3mde at regne med en
mere planmæssig organisation af byernes b. og bygnings-
forhold. Allerede aar 1619 udstedtes for Norge en foi^
ordning, bvorefter alle byer paalagdes at ansætte borger-
mester og raad, der bl. a. ogsaa havde at sørge for et
b.; men der blev ikke ofret meget penge eller arbeide
derpaa. Trondbjem fik en særskilt brandandordning 30
nov. 1689, ifølge hvilken der opsattes et brandkorps paa
64 mand under en branddirektør. En lignende forord-
ning fulgte for Bergen 16 mai 1707 og endelig for Kra.
14 feb. 1714. En almindelig brandanordning af 18 aug.
1767 fastsatte, at hver by i landet skulde organisere et
b. under en branddirektør samt anskaffe forsjellige
slukningsredskaber o. a. De gamle brandanordninger
har i mangt og meget gjældt llge til vore dage. De
søges nu (1907) afløst af en almindelig brandlov. Ifølge
brandanordningerne udskreves de saakaldte «borgerlige»
brandkorpser. Disse korpser dannedes af haandverks-
borgere og deres svende. Da man havde liden tilførsel
paa vand og kun var henvist til haandkraftsprøiter,
maatte korpserne gjøres meget mandsterke. De ind-
deltes i «sprøitekorps», «nedbryderkorps» og «vand-
langerkorps», i sig selv meget betegnende navne. Kra.
borgerlige brandkorps blev ophævet ved lov af 30 mai
1894; de eksisterer fremdeles i flere byer, dog væsent-
ligst paa papiret. — De udskrevne brandkorpser var tunge
apparater at arbeide med og sene at tromme sammen.
Paa samme tid som tjenesten var byrdefuld for mand-
skaberne. fik de selvfølgelig ogsaa liden øvelse som
brandmænd. Man blev mere og mere klar over, at
disse brandkorpser ikke var tilstrækkelige for byernes
sikkerhed, og gik over til at holde fastlønnede og stadig
tjenstgjørende korpser, organiseret efter militært
monster. Kristiania fik sit faste brandkorps 1861,
Bergen og Trondl^em 1863. De faste brandkorpsers
befal og mandskab fordeles paa flere brandstationer,
hvis udstyr og beliggenhed af hænger af de stedlige for-
hold. Inden hver station deles besætningen i vagt-
skifter, saaledes at omtr. V< kan have fri ad gangen.
Paa stationerne er alt indrettet med øieblikkelig udryk-
ning for øie. Man bør gaa ud fra, at den første hjælp
skal være fremme paa hvert punkt senest 5 minutter
efter modtagen melding, medens forsterkning kommer
efterhvert fra de nærmeste stationer. Af den allerstørste
vigtighed er et godt telegraf- og alarmeringssystem, det
er brandvæsenets hovednerve, idet hurtig hjælp er mange-
dobbelt hjælp. Øieblikkelig, sikkert og uden hindringer
skal brand kunde meldes. Samtidig skal brandstedets
beliggenhed angi ves, altsammen uden unødig foruroligelse
af byens indvaanere. Alle disse fordele er opnaaet
ved den elektriske telegraf. Gru nd laget for nutidens
décor— découvert
brandtelegraf skyldes Siemens & Hallske, der i 1865 tog
morseapparatet i brandtelegrafens tjeneste. Fra forskjel-
lige punkter inden et omraade forbindes meldestationer
(brandalarm) med et eller flere morseapparater paa brand-
stationen. Hver meldestation har sit eget telegraftegn
bestaaende af streger og punkter. Telegraferingen fore-
gaar ved hjælp af et urverk, som kan sættes igang af
hvemsomhelst. Brandsignalet, der samtidig høres som
ringning ved meldestationen og paa brandstationen,
gjentages i regelen automatisk 6 gange. Straks det er
forstaaet paa brandstationen, telegraferes meldingen der-
fra til samtlige eller enkelte stationer, bvorefter udryk-
ning foregaar efter fastsat reglement. — Samtidig med
oprettelse af faste brandkorpser lagdes stort arbeide i
forbedring af vandverkeme. Byerne blev forsynet med
et net af trykledninger i jernrør, nedlagt efter viden-
skabelige principer. Derefter har byernes sluknings-
væsen fuldstændig skiftet karakter. De gamle tungvindte
haandkraftsprøiter er for det meste afløst af slanger,
der forbindes direkte med vandledningen i brandkummer
eller i overjordiske brandstændere (hydranter). Paa
steder, hvor forholdene ikke giver adgang til anlæg af
ledninger med tilstrækkelig stort tryk, maa man ty til
dampsprøiter eller fremdeles beholde haandkraflpumperne,
medens vandledningsnettet ialfald i større byer maa
forbindes med pumpeverker og vandtaame. Dampkraften
blev ikke tåget i brandvæsenets tjeneste før 1829. Dette
aar konstruerede Braithwaites i London den første damp-
sprøite. 1858 fulgte Shand Mason & co. sammesteds
eksemplet. Fra denne tid er disse maskiner blevet al-
mindelige og konstrueres nu i de fleste industrilande.
Vanskeligheden laa væsentlig i kjedelkonstruktionen, idet
der forlanges hurtigst mulig og sterk dampudvikling,
medens samtidig maskinens totalvegt bør være mindst
mulig. Kra. fik sin første dampsprøite (sjødampsprøite)
1870 og landdampsprøiter 1875. — I de senere aar har
man forsøgt at gjøre sig uafhængig af dampkjedlen,
idet man som drivkraft for pumpeverket bruger en
benzinmotor. Det samme kan opnaaes med elektrisk
motor, men en saadan kan kun sættes igang, hvor man
har en elektrisk sterkstrøm (sporveisledninger o. 1.). Ke-
miske sprøiter medfører en vandbeholder paa indtil
500 1., der drives i veiret med komprimeret kulsyre. De
kan være nyttige til at indlede slukningsarbeidet, medens
dampsprøiteme gjøres klar, og vil i mange mindre brand-
tilfælde strække til, saaledes af megen nytte, hvor vand-
trykket i ledningerne ikke er høit nok. Foruden de
almindelig brugte smaa trykpumper («assurancesprøiter»)
gives der en mangfoldighed af smaa kemiske sprøiter
(ekstinktører) beregnet for husbrug. Siden 1902 har
man flere steder indført automobildrift og saaledes søgt
at erstatte hestetrækket. Den elektriske drivkraft synes
at være den for b. mest tjenlige. Man venter endnu
paa det fuldkommen paalidelige akkumulatorbatteri,
ligesom stedlige og klimatiske forhold vil være bestem-
mende for brugen af automobiler til brandudrykning. —
Slangerne, som nu spiller en hovedrolle i sluknings-
væsenet, og uden hvilke man ikke vilde kunne udrette
meget, skal være opfundet af van der Heyde, d. i Amster-
dam omkr. 1712. De første slanger var syet sammen
af seildug. 1720 opfandt væveren Beck i Leipzig de
décor (?) m. dekoraUon.
decorate @ pryde, dekorere,
décorateur (?) m. decorator
dckonitar.
décoratlf (?). decorative ® de-
koratlon»-. dekorativ.
decoration ^. déooration (£)
r. dekoraUon(Barbcide).
decoroas @ sømmelig.
décorder ® optrevle.
déoorer(f) dekorere,(ud)smykke.
decorner^ glatte hjørnerne ud.
decorticatlon @. décortica-
tion ® f, afskallintf, -barking.
decorum @. décorum (^ m,
(vel )nn8tændlgtied.
découcher ® sove ude (paa
n^mmed sted).
découdre d) sprætte af, op.
en d. tnekke blank, duellere.
déconleraent (^ m, udflod.
déconler (?) flyde, stramme;
hidrøre.
déoonper (?) (ud)BHJære, ud-
kllppe; fremhæve.
déconpler ® slippe (hundene)
løs.
découpure © f, udsl^æring,
udklipning.
décourager (£) gjøre modløs,
forknyt.
déoonronner(?) berøve kronen,
aftætte.
déooura (f) m, aftagen(de).
déoouau ® usamraenhængende.
découanre (£) f, raknet søm;
flenge.
découvert (f) m, deficit, å d.
1287
découverte— déoroit
vævede slanger. 1847 forfærdigede Beuringer i Hannover
de første fuldkommen tætte slanger med gummibelæg
indvendig. Til sammenføining af slangerne brugtes før
skruekuplinger, nu næsten overalt de moderne «øiebliks-
kuplinger», der tættes af selve vandtrykket ved hjæip af
indvendige gummipakninger. Af en moderne kupling
forlanges, at den skal kunne sættes sammen med ét
greb og være lig for begge ender af slangen. — Af red-
ningsmateriel maa fortrinsvis nævnes de transportable
stiger. Ogsaa disse er i de senere aar kombineret med
automobil og kan derved gjøres betydelig sværere, altsaa
høiere end de, som kjøres med heste, hvis trækkraft er
mere begrænset. Stigernes reisning foregaar enten med
haandkraft eller med komprimeret kulsyre. De nyeste
stiger er forsynet med dreiemekanisme i horisontalplanet,
hvorved opnaaes stor manøverdygtighed. Foruden de
transportable stiger medfører brandvæsenet flere lettere
smaastiger, særlig hakestiger, der hænges op i vindus-
karmene, og hvorved man lidt efter lidt kan række op
i de høiereliggende etager. Af de mange forskjellige
andre redningsapparater kan nævnes liner, redningssække,
redningsseil, røgmasker med luftpumpe eller surstof-
beholder, forbindingssager og enkle medikamenter til
første hjælp i ulykkestilfælde. — En meget væsentlig
spore til den gjennemgribende forbedring af vore byers
b. har oprettelsen og den senere udvikling af landets
Almindelige brandkasse været. Gjennem lovbestemmelser
har Brandkassen faaet magt til at nedsætte brandkontin-
genten indtil 50 pot. som vederlag for særegne foranstalt-
ninger til forebyggelse eller formindskelse af brandfare,
eller i modsat fald forhøielse af kontingenten. Hermed
har man gjort det til et klart økonomisk spørsmaal,
hvorledes en by ordner sit b. — Angaaende b. i vore
byer henvises til: «Beskrivelse over vandverkeme og
brandvæsenet i de forskjellige norske kjøbstæder og lade-
steder m. v.>, separataflryk af «Norsk teknisk tidsskrift»
1885, samt «Oversigt over norske byers og ladesteders
vandverks- og slukningsvæsen», udarbeidet af direktør
J. Ødegaard (1906).
Paa landet findes kun undtagelsesvis et ordnet b.
Vistnok paabyder de fleste private assuranceselskaber,
at der skal holdes brandspand, stiger og assurancesprøite,
og kredsvis findes stationeret 2- eller 4-mands haand-
sprøiter, der skal rykke ud i brandtilfælde inden kredsen.
Men dette slukningsvæsen er lidet effektivt. Paa bymæssig
bebyggede steder paa landet er brandvæsenet derimod
oftest organiseret nogenlunde tilfredsstillende, forsaavidt
der paa stedet findes vandverk. I regelen har man dog kun
frivillige brand korpser. (Se planchen Brandredskaber.)
Brandywlne Creek [brdbndiwain krik], Nordamerika,
elv i Pennsylvanien, munder i Delaware-elven. Ved bred-
deme af B. slog Howe Washington 1777.
Bra^nestønde er i Drammens opiand benævnelsen
paa det tidligere lovbestemte tøndemaal (8 skjepper å 18
potter); andetsteds siges gjerne bytønde el. stads-
tønde. Modsætningen er bygdetønde. s. d.
Branford [brdnfid], Nordamerika, liden indlandsby
i de Forenede stater, Florida, ved Suwannee-elven, jern-
banen Gainesville — Live Oak.
Brangwyn [brdenwin]. Frank (1867—), flamsk-eng.
maler, f. i Brugge af eng. forældre, bosat i London. Hans
Brandywlne Creek—Brantlng
1288
billeder fra Orienten med dens brogede folkeliv udmerker
sig ved sin lysende kolorit, sin egenartede brede, lette
teknik og sin dekorative holdning. Han har ogsaa
arbeidet med helt dekorativ kunst og kunstindustri,
samt udført tegninger og raderinger med motiver fra
moderne storbyer.
Branlcki, Jan Klemens, greve af (1688— 177U
polsk statsmand, besad stor indflydelse under August 111
og var efter hans død (1763) endog opstillet som kongsemne,
men ved russiske troppers hjælp seirede Czartoryskieme
paa rlgsdagen 1764 og fik B. landsforvist. Han flygtede
til Ungarn, men vendte hjem igjen, da hans svoger
St. Poniatowski kort efter valgtes til konge (1764).
Bra^nkovics [-viti], Georg (1427—56), fyrste af
Serbien, førte en vaklende politik mellem Ungarn og
Tyrkiet. 1439 erobrede SulUn Murad II hele Serbien.
og B. maatte fiygte til Ungarn. 1443 fik han magten
igjen ved ungarsk hjælp, men tabte stadig terræn over-
for tyrkerne, som 3 aar efter hans død fuldstændig
underlagde sig landet.
Branly [bræ'nli], Edouard (1844—), fr. fysiker, fra
1876 professor ved det katolske universitet i Paris, mest
bekjendt ved undersøgelser af metalpulveres elektriske
ledningsevne, hvilke førte til opfindelsen af den saakaldte
«kohærer», som ben3rttes i radiotelegrafien.
Brann, Markus (1849—), jødisk historiker, professor
ved det jødlsk-teol. seminarium 1 Breslau, udgiver siden
1892 «Monatsschrift fur Gesch. u. Wiss. des Judentums»
og har skrevet «Gesch. der Juden u. ihrer Litteratur»
(1—2, 1893—94) og «Gesch. der Juden in Schlesien»
(1—3, 1895—1901).
Brant, Sebastian (1457—1521), t. digter, retslærd.
knyttet til universitetet i Basel, senere byslcriver i sio
fødeby Strassburg. Det verk, som har gjort hans navn
berømt, er den satiriske, moraliserende digtning «Das
Narrenschiff», hvor han i djerv, folkelig, bred finemstilling
med stor menneskekundskab og klart blik for det liv,
som bevægede sig omkring ham, har tåget fat paa alle
tidens forhold. B. er herigjennem skaber af reforma-
tionsperiodens første betydelige tyske digtning og af et
verk, som har stort værd for forstaaelsen af den tids
liv. Digtet fik straks stor udbredelse; den kraftige,
eiendommelige strassburgerprædikant Geiler von Kaisers*
berg anvendte det som stof til en række prækener, der
er ud merkede kommentarer. Det blev udstyret med
træsnit og var inden ikke ret længe blevet en viritelig
folkebog, der gjennem oversættelser ogsaa blev udbredt
i andre lande.
Brantford [bréntfid], Kanada, liden by i Ontario,
ved Grand River, tilløb til Eriesjøen, 30 km. v. f. Hamil-
ton, 16 600 indb. Maskintilvirkning. Navn efter indi-
anerhøvdingen Josef Brant.
Branting, Karl Hjalmar (1860—), sv. socialdemo-
kratisk partifører, studerede først matematlk og astro-
nomi for at blive videnskabsmand, men afbrød disse
studier og kastede sig over arbeiderspørsmaal og social-
politik. 1886—92 og siden 1897 har han været redakti*r
af «Socialdemokraten», der under hans af talent, kund-
skab og politisk kløgt baarne ledelse har opnaaet megeo
udbredelse og indflydelse. 1896 blev han indvalgt i
rigsdagen som en af Stockholms repræsentantcr, og haa
med bart hoved; 1 fri luft; uden
da'knlng.
découverte ® f, opd«geI«e;
rekognoaceririf;.
découvreur (f) m, opdager.
découvrir (fj taf(e dækket. laa-
get af; blotte, lrpg}{c for dagen;
raa øie paa.
decoy (?) lokke<mad). lokkefugl.
décrasser f; rense, ufslibe.
deorease ® formindskedae),
anage(n).
décréditer (£) bringe i mls-
kredit.
decree (e) forordning; hjendelae;
paabyde, forordne.
décrépir (j[) skrabe pudsen af
(mur).
decrepit (e). décrépit ® af-
fa-ldig.
décréplter Qf) knitre, nitte.
decrepitude (g), déorépitade
® f. afTteldlghed.
deorescent @ aftagende.
décret ®m, forordning; (paaV
bud.
deoretal ® forordning!*-): sam-
ling af pavelige forordninger.
décréter (f) forordne, befUe.
decretory (g) afgjørende.
décri (p m. Tsmy. mlakredit
deorial ^ riven oed pu.
déorier ^ deory ^ riv« wtf
paa: gjøre berygtel.
décrtre (f) bcOaive.
déeroeher ® ti^ ned •■'
knag. krog).
déerolasaaee ® U décr»U>
■ement m. aftagenu
décrolt (?) ana^rode.
1289
Branting— Braslllen
1290
har her, stadig gjenvalgt, med kraft og fremgang kjæmpet
for sine ideer. B. er en udmerket taler og agitator,
behersket og smidig som debatant, klar i udtryk og
varmt begeistret. Han har ydet værdifuld medvirkning
til gjennemførelsen af de
senere aars socialpolitiske
lovgivningsarbeider og til
stemmeretsreformen 1 907.
B. er uomstridt det sven-
ske socialdemokratis mest
fremragende personlig-
hed; han har tåget be-
stemt afstand fra den
anarkisk farvede «ung-
socialisme», som i de par
sidste aar har faaet ind-
pas i Sverige. — B.s hu-
stru, Anna Matilda
GharlottaB., f.Jåderin
(1865— ), gift med B. 1884,
har under forfatternavnet
Rene udgivet en række
fortællinger, der fængsler
(Fot. af Ferd. Fiodin.stockh.) ved Sin kraftige kolorit
Karl Hjalmar Brantlng. ^g ^^^^^^ realisme.
Branting, Lars Gabriel (1799—1881), sv. gymnast,
P. H. L4ogs hjælper, senere lærer ved det gymnastiske
centralinstitut og dettes forstander efter Lings død. B.
har især betydning for sygegymnastiken, som han ud-
viklede paa grundlag af Lings system.
Brantdme [bråtå'm]y Pierre de Bourdcilles de
(ca. 1527—1614), fr.forf., opdraget ved hoffet hos dronning
Margarete af Navarra, Frants Ts søster, deltog i kampene
mod hugenotter og tyrker, blev kammerherre, tråk sig
som ældre tilbage til det abbedi, som han havde faaet
efter en broder. Hans berømte cMémoirest, der først
udkom længe efter hans død, giver en livfuld og util-
hyllet fremstilling af samtidens liv: cVles des hommes
illustres et grands capitaines fran^ais et étrangers», «Vies
des dames illustres», «Vies des dames galan tes > o. s. v.
Bras (sjøudtr.), taug hvormed rærne i et skib hales
fra den ene side til den anden i horisontal retning. 1
hver raanok (raa-ende) er en b. fastg jort ; den har taljer
for at kunne hales lettere (se Rig). B. paa fokkemasten
kaldes for-b., paa stormasten agter-b. (og paa kryds-
masten kryds-b.). Forøvrigt har hver b. navn efter
sin raa: stor-b., fokke-b., storebram-b, o. s. v. —
At brase er at svinge rærne ved at hale i b. paa den
ene side og slakke b. paa den anden; «brase fuldt»,
<b. bak» (s. d.). «Brase firkant», gammeldags, stille
rærne tvers over skibet (kaldes nu at «skvære», af eng.
square, firkantet, tverskibs). At brase op, brase an,
iægge rærne saa meget langskibs som muligt, til bide-
vindsseilads.
Braae, at se Bras.
Brasen, Hans Ole (1849—), d. maler, elev af aka-
demiet, har i Paris studeret under Bonnat. Har malet
dyr, genrebilleder, portrætter og landskaber, de sidste
ofte med motiver fra Sørup ved Esrom sjø.
Brasen (abramis brama), en af de største og værdi-
fuldeste af de til karpefamilien hørende norske fiskearter.
déeroltre— dédir e
adskiller sig fira de øvrige arter navnlig ved sin lange
analfinne og meget liøie, fra siderne sterkt sammentrykte
legemsforni. Er alm. udbredt over Mellemeuropa og
store dele af Sverige; men er hos os indskrænket til
elve og vande i landets sydøstlige, lavtliggende egne,
hvor den paa sine steder er talrig. Den gaar mod v.
til Jarlsberg, mod n. til henimod Elverum. B. opnaar hos
os en vegt af omkring 4 kg., i andre lande adskillig mere.
.BraserOy sp. metalbækken, som fyldt med glødende
kul benyttedes til at opvarme værelser. Stilledes ofte
paa en trefod. Bruges nu kun i Spanien og Italien.
Brasldas, spartansk feltherre i den peloponnesiske
krig; drog efter nederlagene ved Pylos med en hær til
Chalkidike for at svække Athen ved at angribe dets
forbundsfæller; efter at have havt megen fremgang
kjæmpede han heldig mod Kleon 422 ved Amfipolis,
men døde af sine saar.
Brasilianske nødder, se Paranødder.
Brasillen (Estados-Unidos do Brazil), Sydamerika,
republik, 8 528 218 (efter en ny planimetrisk beregning
8468 950) km.*, 17 371000 indb., 2.1 pr. km.* Dertil
kommer Acré-territoriet, 191860 km.', 70 000 indb. B.,
som er den største stat i Sydamerika, næsten ligesaa
stor som alle de øvrige tilsammen, grænser til alle de
øvrige stater og lande undtagen Chile. Grænserne mod
Peru, Bolivia og Colombia er ikke opgaaet, men skal
rette sig efter overenskomsterne af 1904. B. omfatter
1. Aitaasonsletten (undtagen bremmen ved Andesbjergenes
fod) og 2. det brasilianske bjergland. Amasonsletten,
B.S nordligste del, strækker sig fra Andesbjergenes østlige
fod uden afbrydelse til havet, en strækning paa 3 — 4000
km. Med en høide ved Pongo de Manseriche af 180
m. o. h. og en længde i luftlinjen derfra til havet paa
3 500 km. faar sletten en gjennemsnitlig heldning af
1 : 20 000. Sletten dækkes af en sammenhængende tro-
pisk urskog med palmer og lianer (træagtige slyngvekster),
hvorfor den ogsaa kaldes Selvas (s. d.), d. v. s. skogene.
Det brasilianske bjergland, B.s sydlige del, 3 mill. km.'
stort, er 300—1000 m. o. h. Det er opbygget af granit,
gneis, syenit og giimmerskifer, med overdækning hoved-
sagelig af sandsten. Nær kysten løber hen over plateauet
Qelddrag parallele med denne, mod n. ender de i en
afstand af 200 km. fra Amazonas, mod v. naar de til
Guaporé (grænsen af Bolivia), mod s. til Parana. Som
bjerglandets kystrande kan nævnes Serra do Mar (iige
ved kysten, mellem Rio og Santos, OrgelQeldet 2 230 m.),
længere syd og Qernere fra kysten Serra do Paranapia-
caba og atter nærmere Serra Geral. Parahyba do Suls
frugtbare dal skiller, i n.v. for Rio de Janeiro, S. do
Mar fra Serra da Mantiqueira, hvis nordlige fortsættelse
sammenfattes som S. do Espinhaco (Rygrad-Qeldet).
KystQeldene skilles fra det egentlige plateau, de saakaldte
Campos, ved Rio S&o Francisco. I s. rækker B. ogsaa ind
over Pampas. — B. hører hovedsagelig til 4 vanddistrikter:
1. Amasonelvens (s. d.) i n. Amasonelvefi tilhører i en
længde af 3 000 km. B. og modtager inden dets grænser
nogle af sine største tilløb, f. eks. Rio Negro, Madeira
og Tocantins. 2. Rio Paranahyba, den vigtigste af de
elve, som løber af fra nordheldet af det brasilianske
høiland, 1040 km., 670 km. farbar, med tilløbene
Gurgueia og Pianhy. 3. Rio S. Francisco, den største
décrottre(?)aa*|(c: synke, falde.
décrotte-pled, déerottolr ®
m, ftkrabfjern.
décrotter ® pudse. børate.
décrottenr m m. skopadaer.
décrottoire ® r. skobønte.
décrae ® r, (Taoda) nåden.
décaire ® fortynde.
déeulotter ®: m d. trakke
■ine benklaeder af.
deeumbence, -cy @ llggcn<de
stilling).
deenmbent @ ligKende.
decnple @, déenpleØ tidob-
belt.
decuaaate @, décussé (D
(boU) konaUUet.
decnaaation ®. décuaaatlon
(2) f. krydanlng (af straaler o. L).
décuver ® helde (vin) om.
dédaigner ® lade haant om.
Ikke bry sig om at.
dédadgnenz (Z) haanlig; knibsk.
dédaJn ® m. rlngeagt. haan.
dédaller (?) brække op.
dedana ® ind(e): m. indre.
dedeoorous ^) vanærende.
dédioace (D f. dedlcatIoB ®
indvlelse: tilegneiw.
dedioate @. dédier ® ind-
vle; tilegne.
dédieatoire (?) tllegnelaea-.
dedicere — (^ dedizleren. wld-
men — @ dedicate — ® dédier.
dedikatlon - ® Dedikation.
Wldmung f - @ dedication - (S)
dédicace f.
dédire ®: ae d. gaa fra sit
ord, benegte; give afkald paa
1291
dédit-défalllant
elv i det østlige B., 2 900 km. lang. 4. Parana- Paraguay
i s. Foruden disse er der endel kortere elve, som løber
lige ud i Atlanterhavet. Amasonelvens vanddistrikt ud-
merker sig ved store sjøer, som egentlig er udvidelser
af elveleierne. Paa høilandet er der ogsaa talrige sjøer.
Klima. B. falder indenfor 3 klimatstrøg, det tropiske
i n., det subtropiske i midten og det tempererede 1 s.
Det tropiske regn og passatregnen udgyder sig rigelig
over hele slettelandet i n. (Para 1800 mm., Manaos 1400
mm., Iquitos ved Amasonelven i Peru 2620 mm.). Kyst-
Qeldene tager derimod af for sydøstpassatens regntilførsel,
saaledes at høilandet indenfor paa mange steder kun
dækkes af savanner, d. v. s. stepper med spredte trær.
I Para har den kjøligste maaned, februar, en middel-
temp. af +26 ° C, den varmeste, november, -|- 27.7 ° C, og
først i den sydlige, tempererede del af landet optræder
væscntlig lavere temperaturer, hvilket dog ogsaa kan
være tilfælde i de indre dele af landet s. f. Amazonas,
hvor der en enkelt gang kan forekomme kuldegrader.
Nord- og Midt-B. hjemsøges i den første del af aaret
af epidemiske sygdomme, til hvilke efter 1849 ogsaa
hører den gule feber, som da overførtes fra Vestindien.
Plantelivet er overordentlig rigt De et formeligt fletverk
dannende urskoge indeholder 120 anvendelige slags trær,
blandt hvilke f. eks. jakaranda og mahogni er vel kjendte.
Af seringueiraen faaes kautschuk, af braza-træet farvestof.
Særlig er carnauba-paimen nyttig. Talrige medicinal-
planter. Dyreverdenen udmerker sig ved en mængde
fuglearter med pragtfuldt farvet Qærbedækning. Egne
for B. er tukan og kolibri. B.s største pattedyr er tapir-
svinet, der ligesom dovendyret hører hjemme i trope-
tykningen. Blandt krybdyrene møder vi alligator, boa
constrictor og skildpadder; desuden talrige fiske (i Ama-
zonas 2 000 arter), men fremfor alt er insektverdenen rig.
Befolkningen er meget blandet. Henimod halvdelen
er hvide (kreoler, oprindelig portugisere), halvindianere
(mestiser) 4 Vs mill., negere 2 mill. og rene indianere iV/i
mill. I de nordlige provinser er indianerne særlig tal-
rige, i de midtre kystprovinser (Pernambuco — Mlnos)
negerne, i kystbyerne folk af europæisk byrd. Sproget
er det portugisiske, i s. dog ligesaa meget tysk. Befolk-
ningen er tættest i kystlandet, særlig i prov. Rio de
Janeiro (13 pr. km.'), Magoas, Pernambuco, Sergipe,
Ceara og S. Paulo, meget grissen i Goyaz, Matto Grosso
og Amazonas (i de to sidste kun 0.07 pr. km.'), i det
hele i Amasonstaterne. Indvandringen har i de sidste
halvhundrede aar udgjort adskillig over 2 mill. menne-
sker, hvoraf 1 mill. italienere. Vi mill. portugisere, V*
mill. spaniere, henimod 100 000 tyskere, som fornemmelig
har slaaet sig ned i sydprovinsen Rio Grande do Sul.
Under keiserdømmet var den romersk-katolske religion
statsreligion, men efter republikens indforelse er stat og
kirke skilt, og fuldstændig religlonslighed erklæret. Der
tælles omtr. 150 000 protestanter. Nogen statistik over
oplysningsforholdene foreligger ikke. 1888 ophævedes
slaveriet. — B. er en landbrugsstat, skjønt endnu kun
en Ilden del af det store land er under dyrkning. Hoved-
produktet er kaffe, dernæst sukker, tobak bomuld, raaté,
kautschuk, tømmer, kakao. B. frembringer ^U af jordens
hele kaffehøst, idet det i de forløbne aar af dette aarh.
har leveret fra 10—15 mill. sække å 60 kg. aarlig. Staten
Braslllen
1292
SSLo Paulo frembringer ligesaa meget som hele det ø\Tigc
B. Udførselen, for hvilken Santos, demæst Rio er
hovedbyeme, løber op i en værdi af 3 — 400 mill. kr. aar-
lig. Tobak produceres især i Bahia, kautschuk kommer
fra Amasondalen. I Rio Grande do Sul er kvægstellet
vigtigt, med store slagterier i Pelotas. Der udføres tørret
kjød, talg, huder. Rige fund af kul bl. a. i Rio Grande
do Sul, af guid i Minas Geraes, hvis gruber ved Ouro
Prato drives af engelske selskaber (en af et fransk), ogsaa
af andre metaller og mineraler, diamanter (i Minas Geraes.
udførsel aftagende) og andre smykkestene. I ældre tider
var bergverksdriften B.s. vigtigste næringsgren, og guidet
fra B. Portugals store rigdomskilde. Tekstilindustri og
garverier i Rio og andre hyer. Tysk bryggerivirksomhed.
Storhandelen er mest i fremmedes hænder. Kun brasili-
anske skibe faar deltage i kyst- og elvetrafiken. Ind-
førselens værdi (bomuIdsstofTe, metal varer, kul, korn
o. a.) udg jorde i 1904 omtr. 500 mill. kr., udførselen
800 mill. kr. I handelen paa B. deltager fornemmelig
de Forenede stater og England, dernæst Tyskland, Frank-
rige, Argentina og Portugal. Hovedhavne er Santos,
Rio de Janeiro, Para, Bahia, Pernambuco. Andre vigtige
havne er Porto Alegre, Maceio, Cuyaba. Jernbanerne
har (1904) en længde af 17 000 km., de vigtigste er
Central-banen fra Rio de Janeiro til Minas Geraes og
S. Paulo, Mogyana-banen (Minas Geraes), Leopoldina og
Bahia Central. . Hovedstad er Rio de Janeiro; en ny
forbundshovedstad er udseet i staten Goy^az. — B.s kyst
opdagedes 1500 af portugiseren Cabral, og B. tilhørte i
den følgende tid hovedsagelig Portugal. I 1807 flygtede
den port. kongefamilie til B. I 1815 erklæredes kolonien
for et kongedømme, og da hoffet i 1821 var vendt til-
bage til Europa, udraabte 1822 en nationalforsamltng
kong Johan af Portugals ældste søn Dom Pedro til keiser
af B. 1889 omstyrtedes keiserdømmet, og B. erklæredes
for republik under titelen Brasiliens forenede stater.
Hver af de ældre provinser danner en stat, som styrer
de fleste anliggender temmelig uafhængig af central-
regjeringen. Denne bestaar af en nationalkongres, med
to kammere. Den sammentræder hver 3 mai. De depu-
teredes kammer tæller 212 medlemmer, valgte for 3 aar
direkte, 1 for hver 70000 indb. Senatet tæller 63 med-
lemmer, som vælges direkte, 3 for hver stat, for 9 aar.
Præsidenten vælges hvert 4de aars 1 mars for 4 aar
direkte af folket, ligesaa vicepræsidenten, som tillige
bliver senatets præsident. — Myntenheden er milreis
(å 1 000 reis), å pari = kr. 2.04. — Sit navn fik B. efter
rødfarvetræet, som allerede i 1503 bragtes til Europa,
og som af de indfødte kaldtes ibirapitanga, nidtræ, af
portugiserne braza, glød.
Historie. Opdageren af B. er portugiseren Cabral,
som paa en reise til Indien landede i nærheden af det
nuværende Porto Seguro og tog landet i besiddelse for
kongen af Portugal, idet han gav det navnet llha da Vera
Cruz ; dette forandredes dog snart til B. paa grund af den
mængde farvetræ (brazil), som fandtes i det nye land.
I begyndelsen anvendtes B. mest som deportationssted
for forbrydere, men efterhaanden grundedes mange
kolonier langs kysten, og indførelsen af negerslaver tog
fart. 1549 anlagde generalguvernøren Thomé de Souza
Bahia, som var hovedstad indtil 1762. Paa hans tid
dédit ® m. ft^gaaelse; tilbage-
knldelsc; bod for brud paa ord.
dédommagement ® m, er-
statning.
dédommager ® holde skades-
løs, godtgjøre.
dedorer (f) tåge forgyldningen af.
dédoubler © kløve (i to);
sprætte foret ud; tåge forhudning
af (sklb).
deduoe ® udiede.
deducement @ udledning. slut-
ning.
deducible @ som lader sig ud-
iede. slutte.
deducive (e) udiedende, slut-
tende.
deduct (e) n-adrage.
déduotlf (D. deductive @ de-
duktiv, udiedelig.
dednctlon (e), dédnctlon ®
f. udledning, slutning; ardrag, ra-
bat.
deed @ gjerning, daad; doku-
ment. skjøde; tilskjøde. overdrage.
deem @ regne, anse for; mene,
tænke.
deep @ dyb.
deepen (e) uddybe; gJ«Fre
kere, fordybe(s).
deer (^ dyr af hjortealegtro.
déeaae (fi r. gudlnde.
dtlette; sl^i
udtlette
déeaae
deface
beskadige.
defkoement
makulering.
défftcher ® blidKJore.
défaillanæ (f) f. bøsTimeise.
défalUant (^ afmar^tig,
ende; (Jur.) udebleven.
1293
Braslllen
1294
indvandrede en del jesuiter, hvis mission bidrog meget
til kolonisationen ; bl. a. anlagde de 1554 Sfto Paulo.
Midt i 16 aarh. søgte franskmændene at nedsætte sig
omkring elven Rio de Janeiro, men 1567 fordrev general-
guvernør Mem de Så dem og grundede byen Rio de
Janeiro. Under Portugals forening med Spanien (1580 —
1640) erobrede hoUænderne Bahia 1624 og Pernambuco
1630, hvor de fik en blomstrende koloni, som Portugal
først gjen vandt 1654 ved Englands hjælp. Ved freden
1661 opgav Holland helt B. mod at faa Ceylon og Celebes.
Efler 1640 fortsattes koloniseringen; navnlig Paulisterne
trængte langt frem mod s. og i det indre. Derved kom
de i strid med Jesuiteme, som modarbeidede slaveriet
og besad store indianerkolonier i Paraguay og omkring
Paranå. Ved jesuiternes fordrivelse 1759 delte Spanien
og Portugal deres «missiones» imellem sig; men først
ved S. Ildefbnsotraktaten 1777 fastsattes B.s grænser
mod s., idet Portugal beholdt provinserne Sta. Catha-
rina og Rio Grande do Sul og Spanien fik Uruguay.
Overfor B. anvendte Portugal det sedvanlige merkanti-
llstiske prineip: den størst mulige udbytning af dets
koloniale rigdomme, især guid- og diamantminer, medens
enhver selvstændighed i aandelig og kommerciel hen-
seende blev undertrykt og al handel forbeholdt moder-
landet. Følgen af dette udsugningssystem blev ogsaa,
at da B. sidst i 18 aarh. gik betydelig frem i aandelig
kultur, vaagnede nationalfølelsen, og en sterk uafhæn-
gighedstrang gjorde sig gjældende. Endelig, da Johan
VI forjaget af Napoleon 1807 forlagde residensen til
Rio de Janeiro, aabnedes havnene for fri handel med
andre nationer, og B. fik titel af kongerige. 1816
vendte dog Johan VI tilbage til Portugal og efterlod sin
søn Dom Pedro i B. De portug. cortes vilde nu paany
styre B. paa samme maade som før, men national-
bevægelsen blev for sterk. Dom Pedro erklærede B.s
uafhængighed og udraabtes til keiser 1822. Han blev
dog som portugiser aldrig populær, trods en meget fri
forfatning han gav 1824, og heller ikke l3'kkedes det
ham at faa gjennemført en ordnet og fast forvaltning;
tvertimod viste der sig en tydelig tendens til at opløse
landet i smaastater. Han forlod derfor B. og efterfulg-
tes af sin 6-aarige søn. Dom Pedro II (1831—89). Under
hans formynderskab ændredes forfatningen 1834; hver
provins fik lovgivende forsamlinger og udstrakt selv-
styre, saa at B. blev et føderativt keiserdømme af 20
stater og rigets enhed bevaret. I perioden 1850 — 89
skede der betydelige fremskridt paa alle omraader,
handelen udvikledes og finanserne kom i orden trods
en blodig krig med Paraguay 1865 — 70, hvorved B.
sikrede sig fri skibsfart paa La Plataelven. Pedro II
regjerede i det hele dygtig og gjorde meget for at ophjælpe
sit land. Under hans fravær paa en reise i Europa
1888 fik hans datter Isabella temmelig pludselig slaveriet
ophævet uden nogen erstatning til eierne. Dette vakte
stort misnøie blandt mange, navnlig planterne; hertil
kom utilfredsheden med den strengt centraliserende
forvaltning af provinserne samt en stadig voksende re-
volutionær propaganda. En revolution ledet af Deodoro
da Fonseca udbrød, Dom Pedro landsforvistes og Fonseca
blev præsident (1889—91). Stat og kirke blev nu adskilt
1890 og en ny forfatning givet 24 febr. 1891, men Fon-
déftUlUr-défBotivfté
secas misstyre af finanserne og militaristiske diktatur
vakte opstande mod ham, saa han maatte fratræde og
afløstes af Floriano Peixoto (1891—94). Denne fortsatte
det vilkaarlige regimente, hvorfor de sydlige stater og
fiaaden under admiral da Melho gjorde oprør og be-
leirede Rio de Janeiro et halvt aar. Peixoto blev ganske
vist herre over opstanden 1894, men maatte samme aar gaa
af. Prudente de MoraSs Barros (1894 — 98), bekjæmpede
militarismen, korruptionen og følgerne af den daarlige
administration siden 1889, men hindredes meget af den
store Jagun^os-opstand, ledet af Antonio Conselheiro,
en merkelig eventyrer, som tilslut faldt i sept. 1897.
Dr. Campos Salles (1898—1902) stræbte ligeledes at re-
organisere finanser og forvaltning, hvilket arbeide fort-
sattes af hans efterfølger Rodrigues Al ves (1902 — 06),
saa at man nu tør haabe, at B. gaar en fredeligere ud-
vikling imøde. Den nuværende præsident Affonso Penna
tiltraadte 15 nov. 1906.
Litteratur. Bs litteratur faldt i lang tid sammen
med den portugisiske og blev først mere selvstændig i
løbet af det 19 aarh. Blandt det 17 aarh.s digtere var den
urolige, skarpe, hensynsløse satiriker Gregorio de Mattos
og lyrikeren Manoel Botelho de Oliveira, der var paa-
virket af de spanske gongorister. I første halvdel af
det 18 aarh. levede den begavede komediedigter, jøden
Antonio José da Silva. Hos hans samtidige, epikeren
Manoel de Santa Maria Itaparica, var der en strømning
mod det nationale. Denne tendens blev dog først tyde-
lig hos digterne i sidste halvdel af det 18 aarh. Kort
etterat arkadiernes selskab var stiftet i moderlandet, fik
Brasilien sit cArcadia ultramarina» (1763). Denne tids
mest fremtrædende digtere var fra provinsen Minas-
Geraes, der særlig var arnestedet for uafhængigheds-
idéen. De udg jorde en national digterskole, «poetas
mineiros» : epikerne José de Santa Rita DurSo og José
Basilio da Gama, der begge behandlede emner fra euro-
pæernes erobringer i Sydamerika, endvidere den tanke-
og stemningsfine elegiske lyriker Thomas Antonio Gon-
zaga, lyrikeren Claudio Manoel da Costa, der var paavirket
af de gamle italienske digtere, og den erotiske lyriker
Ignacio da Silva Alvarenga. I begyndelsen af det 19
aarh. spillede det religiøse element en fremtrædende
rolle gjen nem de to digtere Antonio Pereira de Souza
Caldas og Frei Francisco de Sfto Carlos. Den nationale
tendens gjorde sig gjældende i de patriotiske digte af
José da Natividade Saldanha og José Bonifacio de Andrade
e Silva samt hos Francisco Vilella Barbosa. A f andre
forfattere kan nævnes Marianno José Pereira da Fonseca
med sine maksimer. En ny retning, den national-roman-
tiskc skole, indlededes af den mangesidige Domingos
José Gon^alves de Magalhftes, Brasiliens mest bekjendte
digter; den fortsattes bl. a. af lyrikeren og epikeren
Manoel de Araujo Porto- Alegre og den særlig talent-
fulde lyriker, epiker og dramatiker Antonio Gon^alves
Dias samt senere af lyrikeren og kritikeren Tobias Bar-
reto de Menezes. I 1870-aarene trængte som i Europa
den realistiske retning igjennem. Det betydeligste navn
er her digteren og littera tu rhistorikeren Sylvio Romero.
Blandt de øvrige talrige forfattere og kritikere, som
sluttede sig til denne retning, maa særlig nævnes roman-
forfatteren José Martiniano de Alencar.
défkil lir ® besvime: STlgte; uddø.
défalre ©UUntetggøre; oplne;
lage af: ophære; aftette: Ulføle
nederlag, se d* gaa op ; gaa istyk-
ker: blWe doven (vin); klade alg
«r; skille sig ved.
défaite^r. nederlag; paasknd;
(rarere) aftaetning.
defaleate @, défalquer ®
«fdrage.
defaloatlon (g), défaioatlon
® f. afdrag.
defkmatlon (e> bogvaskelae.
defamatory (g) bagvaskende,
æreknenkende.
defame ^ batftale.
defaalt (e). défant (?) m. man-
gel; feil: (Jur.) udebllvelse; ©ogs.
udebUve fra retten; svigte.
defaulter (e) forsømmelig be-
stilllngsmand; underslaaer.
dénveur ® f. unaade; mis-
kredit.
défavorable ® ugunstig, unaa-
dig.
defeaaanee ® annullering, op-
ha^else.
defieat @ (tilføie) nederlag;
gjøre ugyldig; tillntetg]øre(Ise).
defeoate §) klare, rense.
defeet Æ) fell, lyde, skade.
défectif®, defeotlve® man-
gelAild, ttfttldstsendlg.
defBCtion @, défectlon ® f,
frafald.
défectivité ® f, deféctive-
neas @ uftildstændlghed, mangel-
nildhed.
1295
déféctnenz— déflanee
Brasllletræ, gult b., gultræ, er den til gulfarvniug
brugte ved- af maclura tinctoria, et i Rrasilien hjemme-
hørende træ af morbærfamilien. Navnene anvendes
imidlertid ogsaa paa en nordamerikansk art af samme
slegt, m. aurantiaca.
Brask, Hans (1464—1538), sv. biskop, en kraftig og
klog mand, der som overbevist katolik blev reforma-
tionens betydeligste modstander i Sverige. Gjennem sit
bogtrykkeri bekjæmpede han lutheranerne litterært, og
ved henvendelser til konge og erkebiskop søgte han at
faa et forbund ud virket. Betegnende er hans udbrud
overfor nogle upplandske degnc: «Båttre bade Paulus
blifvit brander, ån han skulle varda af hvar man kånder».
Den bekjendte historie om, at B. som medlem af rigs-
raadet skulde have stukket en lap under sit segl med
paaskrift: «Till denna besegling (Gustaf Trolles afsættelse)
år jag nodd och tvungen» og derved frelste sit liv under
Stockholms blodbad, er neppe historisk. Efter rigsdagen
i Vesterås 1527 drog han til Danzig. Døde i et cistercienser-
kloster i G nesen.
Braskenidfoss, vandfald (7 m.) i Glommen, Vaaler
herred, Hedemarkens amt.
Brasmer, lokalnavn for brasen.
Brasseur du Bourbourg [brasør-dy-burbur] (1814
— 74), fr. geistlig, af hvis talrige skrifter om amerikansk
historie og etnografi flere har blivende betydning. Han
virkede først i Kanada, senere i Mexico og Central-
amerika, hvor landets gamle kulturer vandt hans inter-
esse. Han udgav en række mexikanske og centralamer.
kildeskrifter.
Brassey [bråsi], Thomas (1836—), eng. lord, poli-
tiker og økonomisk forfatter, sad 1865 — 86 som liberal
i underhuset, autoritet i jernbane-, skibsfarts- og arbeider-
spørsmaal, 1880 admiralitetslord i Gladstones ministerium,
1886 ophøiet til peer, 1895—1900 guvernør i Victoria.
Paa grundlag af optegnelser af faderen T. B. (1805—70),
der var fremragende ingeniør og entreprenør, udgav
han flere værdifulde skrifter om arbeiderspørsmaal, og
har selv bl. a. forfattet det store verk «The British navy,
its strenght and resources» (6 bd., 1882—89); han har
derhos siden 1886 været redaktør af «The naval annual».
— Hans hustru Annie B. (1840—87) har vundet et godt
navn som forfatterinde af en række fængslende og under-
holdende skildringer fra reiser foretaget sammen med
manden paa hans 3'acht «Sunbeam».
Bra^sslca, se Kaal.
Brassin, Louis (1840—84), t. pianovirtuos og kom-
ponist, professor ved konservatorierne i Berlin, Brussel,
St. Petersburg. Ogsaa broderen L e o p o 1 d B. var en be-
kjendt pianovirtuos. En anden broder Gerhard B. er
en ud merket violinist.
Bratberg, Sivert Paulsen (1780—1816), skole-
lærer og gaardbruger i Beitstaden, var 1814 medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold som tredje repræsentant
for Nordre Trondhjems amt.
Bratbost, Karl Mikael (1861— 1904), n. tenorsangcr,
opr. gardist i Stockholm, hvor han med støtte af kong
Oscar II blev uddannet af Hallstrom og Odman, debu-
terede 1886 paa operaen 1 «Wilhelm Tell», en tid ved
Lindbergs selsHab i Gdteborg, har flere gange optraadt
i Kra. i «La favorita», «Pajazzo» ra. fl.
Brasllletræ— Bratsberg amt
1296
Bratianu. 1. Dimitri B. (1818— X rumænsk stats-
mand, deltog i den rumænske revolution 1848, flygtede
til England og vendte 1857 tilbage. B. var minister
1867—68, derpaa gesandt i Konstantinopel og 1881
ministerpræsident. — 2. Joan B. (1822 — 91), rumænsk
statsmand, broder af forann., en af lederne af den mm.
revolution 1848, flygtede til Paris og vendte hjem 1857.
B. virkede for Moldaus og Vallakiets forening 1859, var
førsteminister 1876—88 (undtagen 1881) og fik Rumænien
ophøiet til kongerige 1881. Han arbeidede for en for-
bedring af bøndernes kaar, udvidelse af stemmeretten og
bygning af jernbaner.
Bratland, Jacob (1859—1906), n. maler, f. i Bergen.
Studerede fra 1883 af i Munchen ved akademiet og under
prof. L6fl'tz og fra 1887 af i Paris under Bouguereau og
Robert Fleury. Hans første større billede «Lang venten»
udstilledes paa Salonen 1888. <En vaagenat» fik medalje
paa verdensudstillingen i Paris 1889. Under et ophold
paa Vestlandet malte han «Kirkefolk» og «En lignings-
kommission» (begge udstillet paa Chicagoudstill ingen
1893). «Søndag» (1891) findes i Kunstmuseet. Meget
populært blev «Ung moder» (udstillet 1894).
Bratlandsdalen, et trangt og vildt dalføre mellem
Røldal i Søndre Bergenhus og Suldal i Stavanger amt med
storartet veianlæg. Dalen gjenncmstrømmes af Bratlands-
elven, der kommer fra Røldalsvand og falder i Suldalsvand.
Bratlie, Jens Kri-
stian Meinich(1856— ),
n. militær og politiker,
tog høiskolens afgangs-
eksamen 1880, juridisk
embedseksamen 1885 og
blev 1889 udnævnt til eks-
peditionschef i forsvars-
departementet. 1898 blev
han generalkrigskommis-
sær, og til embedet som
saadan fik han 1906 til-
lagt stillingen som general-
advokat for armeens rets-
væsen. B. har siden 1900
siddet paa stortinget som
repræsentant for Kra.; her
har han været forman d i
militærkomiteen, medlem
af specialkomitéen i 1905
og siden 1906 odelstings-
præsident. Hans omfat-
tende indsigt i alle militære spørsmaal 1 forening med en
betydelig arbeidskraft, greie talegaver og en fmk slagferd ig-
hed i debatten har gi vet ham stor indfiydelse i det parla-
mentariske liv; han hører som politiker til stortingets mest
skarptskaame fysiognomier. Uden at være nogen doktri-
nær partimand er han udpræget konservativ i sin gmnd-
anskuelse. B. er forf. af en del militærvidensk. af handlinger.
Bratsberg amt strækker sig fra Langesund i s.ø.
til henimod Hardangervidda i n.v. Fladelndholdet er
15189 km.', hvoraf 6.4 km.' falder paa byeme. Det
samlede indbyggerantal (1900) er 99 052, heraf er 73 265
landbefolkning og 25 787 bybefolkning (Skien, Porsgnind.
Brevik, Kragerø, Langesund og Stathelle). Befolkningstæt-
(FoL af L. ForiwciL>
K. M. Bratlie.
défectaeuz ® mangeinild, de-
fekt.
défectuosité ®f. mangel, fell.
defence @, défenae ® f, foi^
svar; ® ogs. forbud; fender; stød-
tænder.
defend @, défendre ® for-
svare; beskytte; © ogs. forbyde.
se d. ® undslaa sig; bcnegte;
fragaa.
défendeur, -dereaae ® m (O.
Indstevnte.
défDn(d)s ® m: bois en d.
flredet skog.
defenaatlve @ bcskyttelsea-
middel; (for)blnd(ing).
defenalbie @ som kan foi^
svares.
défenaenr ® m. forsvarer.
défenaif ®, defensive ® da-
fensiv.
defensor — 0 Defensor. Ver-
teidiger m — @ counsel for the
defensc — (?) défenseur m.
déféqner (?) afklare.
defer (e) udsøtte; henskyde
(onder andenmands dom).
déférenee (?) f. føieligbed. mr-
bødlghed.
défférer ® ovi
glve efter.
deférentlal @ «rlwdi^
défierler (A gjare loa (seil).
déférrer ® tåge ahonin^en af ;
løslade; kappe (anker).
défealller ^ «fblAdr.
dell (2) m« odlbrdrin^
deflanoe @ tnada.
déSaam ® r« mMro.
1297
Bratsberg— Braun
1298
hed i landdistriktet er 4.8 pr. km.' (amtets tættest be- '
folkede herred er Solom med 27.7 pr. km.', det tyndest 1
befolkede er Rauland med 0.57 pr. km.*). Folkemængdeii
er i tidsrammet 1895—1900 tilUget med 7 000. Af fiade-
indholdet er 48.2 km.' øer (i et antal af 501), resten er
fastland. 382 km.' eller ca. 2.5 pct. opgives at være
aker og eng, 5 673 km.' eller ca. 37 pct. skog og resten
ca. 60 pct. udmark, snauQeld, myr og indsjøer (ferskvand
ialt 1040 km.*). Saavel i topografisk henseende som
henseet til livsvilkaar falder B. amt naturlig i to afsnit:
1. Strøgene ved kysten og omkring Skien eller det
tidligere B a m 1 e fogderi og 2. det store indlandsdistrikt
Telemarken, der udgjør 12 790 km.' eller ca. Vs af det
hele amt. Telemarken har længe været kjendt som en
af landets naturskjønneste egne, særlig luu*akteriseret ved
sine mange store vande i vakre omgivelser. Gjennem
dette strøg fører Norsjø-Bandakkanalen og veien over
HaukeliQeld, der forbinder dette amt med Stavanger og
S. Bergenhus amter. Af Qelde kan nævnes Gausta, 1890
m., og af fosse Rjukan med 105 m. faldhøide. De vigtigste
næringsveie er fædrift, skogbrag og fabrikdrift. Fiedriften
staar høit særlig i det egentlige Telemarken (telemarks-
kvæget). Inden amtet fandtes (1900) 19 meierier, der
modtog 6 611958 kg. melk. Ved amtets toldsteder ud-
førtes (1900) 289 610 m.' trælast, og der nedfløtedes ialt
253 715 tylvter tømmer. Staten tier skog inden amtet
til en værdi af over 1 mill. kr. Langs de store vasdrag
ved Tinne- og Skienselven og mellem Skien og Porsgrund
er i de senere aar blomstret frem en livlig fabrikvirk-
somhed (Notodden, Skotfoss, Union m. m. fi.), og selve
Rjukan er under udbygning til industrielt brug. Inden
amtet foregaar ogsaa nogen bergverksdrift (Aamdals kob-
berverk, Ulefoss jernverk, Ødegaardens apatitverk m. fl.).
Fiskeriet (væsentlig makrelfiske) har mindre betydning;
samlet udbytte (1904) 359 246 kr. Af amtets mandlige
befolkning over 15 aar opgives (1900) 15 035 at være
beskjæftiget med landbonæring (jordbrug og skogdrift),
3 040 med bergverks- og fabrikdrift, 243 med fiskeri og
543 i sjøfart. Af landbefolkningen opgives (1900) 673
mænd og 438 kvinder at være svenske, 32 og 17 danske
og 40 og 14 tyskere. Antal skyldsatte eiendomme (1906)
opgives til 11 910 med en samlet matrikulskyld af 29 370
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2 284 kr.,
altsaa samlet jordværdi 67 081 080 kr. Der fandtes 1904
25 sparebanker. Retslig er amtet delt i to politimester-
distrikter (tidligere 3 fogderier), 6 sorenskriverier og 24
lensmandsdistrikter. I geistlig henseende hører amtet
under Kristiansands stift og omfatter 5 provstier med
tilsammen 28 prestegjeld. Militært er amtet distrikt
for Telemarkens bataljoner under Kristiansandske brigade
(eksercerplads Graatenmoen ved Skien). Fra amtets land-
distrikter (og ladesteder) vælges 4 stortingrepræsentanter.
Amtets navn, der skriver sig fra Bratsberg gaard, i sin
tid sæde for lensmanden, er af den af kirkedepartementet
1902 nedsatte navnekomité foreslaaet forandret til Skiens
syssel (en minoritet foreslaar Telemorks sysel).
Bratsberg herregaard i Gjerpen herred, Bratsberg
amt, tilhørte i det 12 aarh. Gregorius Dagssøn og hans
æt. 1156 overfaldt kong Eystein ham her og brændte
gaarden. 1398 laa B. under det nærliggende Gimsø kloster
og var senere efter klosterets brand i 1546 sæde for lens-
deflant— deflectlofi
herrerne i B. len. I 1662 solgtes gaarden sammen med
klosterets øvrige eiendomme til Jens Bjelke og hen laa
under dette indtil 1828, da den ved Didrik von Cappelens
død gik over til hans svigersøn konsul Christopher Blom,
i hvis families eie B. nu var, indtil gaarden 1904 solgtes
til den nuværende eier, amtmand Viggo Ullmann. 1 1783
opdagedes vestenfor gaarden paa det saakaldte Kapitels-
bjerg ruinerne af et gammelt kapel, som rimeligvis havde
ligget i ruiner siden B. gaard brændte i 1156. Ruinerne
er nu skjænket «Foreningen til norske fortidsmindes-
merkers bevaring».
Bratsch, viola da braccio (armviolin) 1 modsætning
til v. d. gamba (benviolin), lidt større og stemt en kvint
dybere end violinen, oktaven over celloen c, g, d, a.
Stemmen skrives med altnøgle.
BratSpll (sjøudtr.), indretning til at hive op ankeret
med. Forud i skibet, tverskibs, i agterkant af bakken,
ligger en svær rund valse af eketræ, kubben, som i
begge ender er fæstet i beitingen (s. d.), hvor den kan
svinge sig om en tap. Paler (s. d.) hindrer kubben i
at bevæge sig den gale vei. Ankerkjettingen gaar ind
gjennem klyset (s. d.) og et par gange rundt om kubben,
og naar kubben dreies rundt, hales kjettingen ind. Paa
jagter og andre mindre fartøier kan man dreie kubben
rundt ved at stikke en spak (sterk træstang) ind i nogle
huller i kubben og bende (trykke) spaken ned, saa skifte
spaken til et andet hul o. s. v. Paa større skibe har
man et eget apparat med tandhjul og mekanisk ud veks-
ling og dreier kubben rundt ved hjælp af to store vegt-
stænger, en til hver side, som afvekslende trykkes ned
(pumpespil). Undertiden kan b. bevæges ved hjælp af
en egen indretning paa gangspillet. Paa dampskibe og
store seilskibe med donkeymaskine (hjælpe-dampmaskine)
brages dampkraft. — Navnet b., neder-t. bråtspil, holl.
braadspily stammer egentlig fra ældre holl. braadspit,
stegespid (kubben sammenlignet med en steg paa spid,
som vendes).
Bratt, en gammel, oprindelig adelig familie, maaske
en gren af en endnu levende sv. familie af samme navn.
Den har fra først af levet i Bergen, hvorfra den tidlig i
15 aarh. er indflyttet til Nordre Gudbrandsdalen med
Bjølstad (s. d.) som ættegaard. Førte adeligt vaaben til
omkr. midten af det 16 aarh. og er siden gaaet over i
bondestanden. Meget udbredt til storgaarde i Gudbrands-
dalen og for en del paa Hedemarken, Toten og Land.
Brattemdfoss, vandfald (21.3 m.) i Numedalslaagens
bielv Verja i grænsen mellem Rollag og Nore herreder,
Buskerud amt.
Bratdngsborg, herresæde s. paa Samsø. I nærheden
voldstedet af Gammel B., hvor Marsk Stig skal have boet.
Bratværhavet, kaldes havstykket v. f. den store flade
0 Smølen n. f. Kristiansund, Romsdals amt.
Brauer, Ernst (1851—), t. maskiningeniør, professor
1883 i Darmstadt, 1892 i Karlsruhe, hvor han leder
høiskolens maskintekniske laboratorium. Har konstrueret
den Brauerske bremse til maskin maalinger, ligesom han
er forfatter af flere verker om vegtkonstruktion, tur-
bineteori o. a.
Braun, Alexander (1805—77), t. boUniker, f. i
Regensburg, professor i botanlk, først i Freiburg, saa i
Giessen og endelig fra 1851 indtil sin død i Berlin, hvor
dellmnt @ ndfordrende. titxUig.
déliant ® mistroisk.
délleeler ® Imc op..
deflcieney (g) (kaaw)nuuigel ;
lakane. bnL
deflelent (g) oUlstnekkeUg,
deficit - ® Dcflxit D - (g) de-
flcit. delicfeocy - ® deficit. d«>
couTert m.
défler ®. defy Q) udlordre.
trodse. ae d. de (£) ilike stole
paa: vogte sig for.
déflgcr ® gjøre Øydende, smelte.
déflgarer (?) Tanslre, fordreie;
forvanske.
deflle @. défllé ® m. pas;
(forbi)defllerlng; @ ogs. besmitte;
defilere.
defllenent ® besiniit«lB«w
defiler ® trække af en snor;
defilere.
deflnable @. déflnlaøable ®
som kan defineres.
define @. définir® afgraense,
definere, forklare.
déflni ®, deflnite (S) bestemt
déflnltlf ®. deflnitive © be-
stemt, endelig.
definitlon ®. déflnltloii ® f.
definltion.
defiagrable @ forbrsendellg.
defiagrate @ forbrænde. af-
brsende.
defiagratlon @, déflagratioa
(2) f. afbraending.
défléchir ®. defiect ® bøie
tu side. afbøie.
defieotloa (
déllenralaon — dégagé
1299
Braun— Braunschweig
1300
han tillige var direktør for den botaniske have. B. var
især plantemorfolog og systematiker, og hans arbeider
paa begge disse omraader har tildels været banebrydende.
Hans naturlige plantesystem (offentliggjort 1864) er
grundlaget for de i vor tid mest anvendte systemer.
Braun, Karl (1822—93), t. politiker og forfatter,
valgtes 1849 ind i landdagen i Nassau, hvor han arbei-
dede for en tilnærmelse til Preussen. Var i 1866 efter
Nassau's erobring virksom ved ordningen af landets ind-
lemmelse i Preussen. Han blev medlem af den preus.
landdag og siden af den første rigsdag; tilhørte det
nationalliberale parti, men var en modstander af Bismarcks
toldpolitik. B. var tillige en frugtbar forfatter af reise-
skildringer, noveller og skildringer af det tyske «Klein-
staaterei».
Braun, Karl Ferdinand (1850—), t. fysiker, pro-
fessor i Marburg (1877), Strassburg (1880), Karlsruhe
(1883), Tubingen (1885) og i Strassburg fra 1895. Han
har forfattet en mængde afhandlinger, især om varme
og elektricltet. Mest bekjendt er hans arbeide paa ud-
viklingen af radiotelegrafien, idet han har udarbeidet et
system for afsendelse af signaler ved elektriske bølger
gjennem Jorden (eller våndet), ligesom han har angivet en
brugbar metode til ved hjælp af resonans at sende hoved-
sagclig et slags bølger fra en antenne (1898). Denne
metode er 1 principet meget nær den, som senere Mar-
coni har indført ved sit system.
Braun, Vilhelm August Detlof v. (1813—60),
sv. digter, debuterede 1837 med c Dikter», der vandt
bifald, og udgav senere nogle andre digtsamlinger samt
en række kalendere med digte, fortællinger og dramatiske
udkast og et par bind fortællinger og reiseerindringer.
Hans forfatterskab udmerker sig ved en ofte noget grov-
kornet spøg, bag hvilken der dog ligger dybt alvor. B.
var en fortræfTelig leilighedsdigter, der i sjelden grad
forstod at give sig selv i sine digte.
Braunau, Østerrige. 1. By i Bohmen, nær grænsen
mod Schlesien, ø. f. Henschenerfjeld, 7 600 indb., næsten
alle tyske. Industri. Lukningen af protestanternes kirke
i B. (dec. 1617) gav den nærmeste foranledning til tredive-
aarskrigen. 2. By i Øvre Østerrige, ved Inn, nedenfor
iløbet af Salzach, 4 000 indb. Klokkestøberi. Her lod
Napoleon boghandleren Palm skyde 1806.
Braune, Wilhelm (1850—), t. sprogforsker, blev
1877 professor i Leipzig, flyttede 1880 til Gie.ssen og
1888 til Heidelberg. Ud merkede arbeider om sydger-
manske sprog (gotisk grammatik 1880, oldhøitysk gram-
matik 1886) og litteratur, dertil redaktør af «Sammlung
kurzer Gramm, germanischer Dialekte», «Neudrucke
deutschcr Literaturwerke des XVI und XVII Jahrh.» og
(med H. Paul) «Beitr. zur Gesch. deutscher Sprache und
Literatur» (1874 flg.).
BraunFt, et mørkt mineral, som overveiende bestaar
af manganoksyd. Krystalliserer tetragonalt og forekommer
sammen med andre manganmineraler. Hos os f. eks. i
Botnedal i Telemarken.
Braunsberg, Preussen, by i Østpreussen, ved den
farbare Passarge, ovenfor dens munding i Das frische
Haff, mellem Konigsberg og Elbing, 12 500 indb., hvoraf
4 000 protestanter. Det herværende katolske akademi
(lyceum hosianum) er egentlig en gjenoplivelse af den
af biskop Hosius 1568 oprettede presteskole, hvis opgave
skulde være at uddanne missionærer til Nordens tilbagc-
erobring for den katolske kirke. B. var i sin tid svensk
besiddelse.
Braunschweig, Tyskland, hertugdømme, mellem Aller
og Weser, i omegnen a f Harz, udstykket i tre større og
fem smaa omraader, tilsammen 3 672 km.^ V/s mill.
indb. (mest lutheranere), 133 pr. km.' Den nordlige
frugtbare del, tildels et bølgeformet land, gaar over i
Liineburgerheden n. f. Aller. De to sydlige dele hører
til Harz (Wurmberg 968 m.) og WcserQeldene. Elve:
Oker og Leine, tilløb til Aller. Hovednæringerne er
landbrug, særlig kvægstel og fragtavl, grubedrift i Harz
(brunkul, asfalt, Jernmalm o. a.) og en del industri
(sukkerfabriker, ølbryggerier, brænderier). Store skoge.
Hovedstad B. — Oprindelig dannede B. (grundet af
Bruno af Sachsen, navnets engelske form er det opr.
Brunswick) en del af hertugdømmet Sachsen, men blev
1235 eget hertugdømme (B. og Luneburg), idet det allerede,
da Henrik Love blev berøvet sine øvrige lande, var skilt
fra Sachsen. Senere indtraadte gjentagne familieforgre-
ninger og dermed sammenhængende delinger af den
welfiske families lande. Den sidste hertug af B., en af de
rigeste tyske fyrster, døde 1884, og fra 1885 har B. været
styret af en regent. Den nærmeste arving, hertug Ernst
August af Cumberland, søn af den i 1866 detroniserede
konge af Hannover, er erklæret udelukket fra overtagelsen
af hertugdømmet, fordi han fra først af negtede at op-
give sit krav paa tronen i Hannover. Ved regentskiftet
1907 afviste den braunschweigske landdag en overens-
komst med familien Cumberland. — Hovedstaden B., ved
Oker, 136 400 indb. Den gamle by, bygget i typisk tysk
stil, er omgivet af parker, de gamle fæstningsvolde. 1
katedralen (af 1172) Henrik Loves grav. Residensslottet
med sjeldne samlinger af kunstgjenstande. I B. er mu-
sikeren Spohr (1784) og matematikeren Gauss (1777) født
og Lessing død (1781). Vigtigt jutespinderi og anden
industri. B. ligger, hvor handelsveien fra Hamburg til
Leipzig krydsede veien fra Rhinen til Elben, og det var
en af hovedpladsene i Hanseforbundet.
Historie. Det nuværende hertugdømme B. var en
del af sachsernes land. Da Henrik L6vc mistede Sach-
sen, beholdt han B. 1252 deltes landet, og der opstod
to linjer, den ældre braunschweigske og den
ældre luneburgske linje; den første deltes atter
i tre linjer: Grubenhagen, Gottingen og Wolfenbuttel.
Den ældre luneburgske linje og linjerne Grubenhagen c^
Gottingen uddøde 1369, 1596 og 1463, og linjen Wolfen-
buttel arvede den ældre luneburgske linjes land 1369.
Ved deling af disse sammenbragte lande opstod igjen
den mellemste linje B. og den melleraste linje B.
Luneburg. Omsider forenedes alle lande undtagen Wol-
fenbuttel ved arv, men deltes saa igjen 1569, hvor\'ed
der opstod to nye linjer : den ny linje B.-L u n e b u r g.
hvorfra de hannoverske kurfyrster og det engelske konge-
hus nedstammer, og linjen B.-Ltlneburg Dannenberg.
Den første antog navnet Hannover, den sidste, efter
at have arvet Wolfenbuttel, navnet B.-W olfenbattel.
hvis hertugelige linje uddøde 1884. Af regenteme i
B.-Wolfenbuttel merkes Ferdinand Albrecht, fader til
Fredrik V af Danmarks (Juliane Marie) og Fredrik 11
défleuralaon ® f. deflora-
tlon fe) afbIonistrin|{.
déflbration (f) f. forførelse.
knenkelse.
deflorer®, deflour@ forføre,
kråen ke; ® ogs. berøve ny hedens
interesse; ©ogs. tåge blomsten af.
défoncer ^ slaa bunden ud af,
knuse; spadevende; opbløde,-l^øre.
deforoe @ (jo**.) forholde.
defbrtn @, déférmer ® van-
skabe. skjicrame; forvanske.
déformance, -atlon ® f. de*
formity (e) vanskabthed.
défonir (?) grave op.
défrai ^ m, underhold.
déft-atcbir ® betage fl-lsk-
heden.
defraud © besvige.
defray ©, défrayer ® be-
stride (omkostningeme): under-
holde.
defrayal © bestrldelse.
défricher (?) opdyrke, rydde.
défricheur (?) m, nybygger,
rydningsmand.
défringner ® klaede af.
défriper Oh glatte.
défrlaer $ forpjuske.
déft-onoer (D glatte.
déflroqae (£) f.
déflroqaer
steret, kirken.
défralter ® piakke
af.
deft © b«hæod{g. nrt
defiinct g, dérant (
défiiner ® aflakle.
dégagé
(UIiUm) klar.
aflagt M.
trade od mt klo-
aM«L
1301
Brau'8ewetter~Bréal
1302
af Preussens dronninger. Ferdinand Albrechts søn,
Ferdinand af B., udmerkede sig i syvaarskrigen, anførte
den preus. hær, der 1792 brød ind i Frankrige, men
dreves tilbage med stort tab, og anførte igjen den
preus. hær i slaget ved Auerstådt, hvor han blev
dødelig saaret. Napoleon indlemmede B. i kongeriget
Westfalen, men efter slaget ved Leipzig gjenoprettedes
hertugdømmet. 1830 udbrød der opstand i B., det
hertugelige slot blev stukket i brand, og hertugen maatte
ilygte. 1832 fik B. en mere frisindet forfatning, og 1844
ttltraadte det den tyske toldunion. 1866 sluttede re-
gjeringen sig til Preussen, og de braunschw. tropper
deltog i krigen 1870—71 bl. a. ved Metz. Da hertugen,
Wilhelm, var ugift, skulde B. efter hans død tilfalde
Hannover, men da hertugen af Cumberland ikke vilde
give afkald paa sin ret til Hannover, blev denne arve-
følge umulig af hensyn til Preussen. Der blev da ved
en grundlovsændring vedtaget en lov om et regentskab,
der traadte i kraft 1884 ved hertug Wilhelms død. Til
regent valgte man prins Albrecht af Preussen. Da denne
dode 1906, søgte hertugen af Cumberland at skaffe sin
næstældste søn tronen i B. ved at lade ham for sit ved-
kommende give afkald paa al ret til Hannover. Men
da keiser Wilhelm H ikke har villet give sit samtykke
til denne ordning, har landdagen 29 mai 1907 valgt
hertug Johann Albrecht af Mecklenburg-Schwerin til B.s
fremtidige regent. [Litt: v. Heinemann, cGeschiclite von
B. und Hannover» (Gotha 1882—92, 3 bd.).]
Brau^sewetter, Ernst (1863— 1904), t. oversætter og
essayist, har særlig interesseret sig for de skandinaviske
landes moderne litteratur, udgav «Nordiske Meister-
novellen» (1896) og «Finland im Bilde seiner Dichtung I
und seine Dichter» (1899). Blandt norske forfattere har
han leveret oversættelser af Ibsen, Lie, Garborg o. fl.
Brava, Afrika. 1. Kystby (ogsaa kaldt Barava) i den
ital. koloni Somalia, 44 ° ø. 1., 3 000 indb., mest somaliere. B.
hørte efter overenskomsten af 1886 til de stationer, som
forbeholdtes sultanen af Sansibar, som tidligere havde
holdt besætning der. Men i 1892 — 93 overdroges det
sammen med nogle af de øvrige pladse til Italien.
Handel med Indien og Arabien. 2. Den sydvestligste af
de Kapverdiske øer, 56.5 km.', 10 000 indb. Frugtbart
aasland, de Kapverdiske øers «paradis». Hovedby
Såo-Jofto-Batista.
Brave vestenvlnde kaldes de stadige, friske til
sterke vinde fra s.v., v. til n.v., der blæser rundt jorden
paa havet omkring den 40de sydlige breddegrad og
længere syd indtil 60 ° eller pakisen. Af stor betydning |
for seilskibsfarten.
Bravo, Luis Gonzalez, se Gonzalez, Bravo.
Bravo. 1. (Ital.). Fortrinlig, udmerket, bifaldsraab:
forsterket bravissimo. 2. (Flert. bravf), betegnelse i
Italien for dem, som lader sig leie til udførelse af dum-
dristige handlinger, forbrydelser (d. s. s. bandit). Hos
muhammedanerne de frivillige, som før kampen be-
rusede sig med opium og derpaa blindt styrtede sig i
enhver fare.
Bravur, betegner i musiken overlegen kunstfærdighed.
Con bravura, med ild og fyrighed i foredraget. B.-
s tykke, b.-arie er nummere, saa nærmest er anlagt
for ydre teknisk færdighed.
dégagement— dégorger
Bray [bræ'], Otto Camillus Hugo, greve af B.
Steinburg (1807—99), bayr. statsmand, var Bayems
udenrigsminister 1847 og 1848—49, derpaa gesandt i
St. Petersburg og Wien og 1870 paany udenrigsminister;
som saadan undertegnede han 23 nov. i Versailles over-
enskomsten om Bayems tilslutning til det nye tyske rige.
Braya, slegt af de korsblomstredes familie. I de
nordligste egne af vort land vokser, især i urer, den
lille art b, alpinOj med lyserøde blomster i halvskjerm-
lignende klase og rødfiolette skulper. Andre arter af
denne slegt findes ikke ho» os.
Brayéra, slegt af rosefamilien. Herhen b. anthel-
mintica^ et abyssinsk træ, hvis tørrede og pulveriserede
blomsterstand e har faaet anvendelse i medicinen som
ormdrivende middel («kusso»).
Brazil [bræzVl], Nordamerika, by i Indiana, 30 km.
n.ø. f. Terre Haute, 8 000 indb. Jernindustri, kulgruber.
Brazlaw, Rusland, by i Podolien, ved Bug.
Brazza, Pierre Savorgnan de, greve (1852—1905),
fr. Afrika-reisende, grundlægger af Frankriges herre-
dømme ved Kongo. Gjorde som ung officer tjeneste I
Senegal og Gabon i fr. Vest-Afrika og undersøgte 1876—
78 Ogowe-elvens betydning for handelen med det indre
land. B. fulgte Ogowe, saalænge den var seilbar, og
trængte derpaa frem til flere elve med østl. og sydøstl.
løb, som viste sig at være bielve til den af Stanley
netop opdagede Kongo. Af handelspolitiske hensyn blev
B. allerede 1879 udsendt af Frankriges regjering for ved
anlæg af stationer at istandbringe en forbindelse mellem
Ogowes øvre løb (hvor Franceville anlagdes) og Kongo,
som B. naaede ved Stanley Pool sept. 1880 straks før
Stanley, som efter opdrag af Leopold II var underveis i
lignende hensigt. Ved en traktat med høvdingen Makoko
af okt. 1880 afstod denne Stanley Pools nordlige bred,
hvor stationen Brazzaville anlagdes, til Frankrige, hvis
herredømme ved Kongos nedre løb derved var sikret.
B. udsendtes atter 1883 og var 1888 — 94 generalguvernør
i fr. Kongo.
Brazza (i middelalderen Brattia, slav. Brac), Østerrige,
den største af de dalmatiske øer i Adriaterhavet, skilt
fra fastlandet ved Canale della B., 394 km.', 24 500 indb.,
mest serb.-kroater. Hovedby San Pietro, 3 000 indb.,
paa nordkysten. Havnebyen Milna, 4 700 indb., paa
sydkysten. Der avles frugt, som oliven, flgen, og vin;
der br^^des marmor.
Brazzaville [brazavVl], Sydvest-Afrika, station i
fransk Kongo ved Stanley Pools n.v. bred, 330 m. o. h.
med ca. 5 000 indb. Norsk konsulat for fransk Kongo
og Kongostaten.
Breka [brrtschka], Bosnien, by ved Save, mellem Bosna
og Drina, 97 m. o. h., 6000 indb., vigtig handelsplads for
Posavina-landskabet.
Breakwater [bre'kwåt^], se Molo.
Bréal [breål], Michel (1832—), fr. sprogforsker,
studerede i Berlin hos Bopp, hvis «Vergl. Grammatik»
han senere (1866 — 74) oversatte paa fransk med for-
trinlige indledninger, og blev 1866 ansat ved College
de France som prof. i sammenlignende sprogvidenskab.
Af hans mange forskjellige arbeider, der omfatter saavel
indoeuropæisk mytologi og religionsvidenskab som lin-
gvistik, specielt de italiske sprog, kan fremhæves hans
dégagement (jt) m. Indløsning,
opfyldelse: frigjørelse; naturllghed;
løDKang.
dégager ® indft'1, opfylde ; befri.
dégalner (r) trække blank.
dégainenr (?) m. slagsbroder.
déganter (f) tnekke hanskerne
af.
dégarnlr ® blotte; tømme,
rydde: aftakle.
dégåt ® m, ødelæggelae, skade,
lohir ® tilhugge; sllbe
dégauoi
af, polere.
dégauchiasement
hugning.
dégazoner (£): ae d.
græsset; blive skaldet
dégel ® m. tø(yeir).
dégelé (?) m, kadaver.
dégeier (i) tø (op), tine; smelte; dø.
m, til-
mlste
degeneratlon — ® Entartung
f — @ degeneraUon, degeneracy —
® dégénératlon. dégénéresoence f.
degenerere — ® entarten —
@ degenerate — (?) degenerer.
Degen 0 m. kaarde.
dégingander (?) : se d. slingre.
Rangle.
degllnguer (?) rive af, itu.
dégiuerd) slippe M ftvllmpinden.
déglutltlon (£). déglntitlon d)
r. nrnkning
Clégobiller ® briekke sig.
dégolser (£) fortaelle. lire af.
dégommer (^ give løbepas;
skeie ud; drietie.
dégonfler ® tømme, se d.
skrumpe ind; skaffe sig luft.
dégorgeoir ® m. afløb(srende).
dégorger (?) kaste op, udskylle;
1303
dégotter— dégringolade
hovedverk: «Les tables Eugubines» (1875), den første
grundige behandling af det cimbriske sprog, og hans
aandfulde «Essai de se'mantique> (3 udg. 1904).
Breccle [breiåi], se Bergart.
Breche [bræSeJ^ se Bresche.
Bréche de Roland, La [bræå do råla'], Holands-
passet, et 2 800 m. h. ijeldskar i Pyrenæerne, 40 m. bredt,
1 km. langt, omgivet af høie klippevægge, mellem
Gavamie- dalen i Frankrige og Broto-dalen i Spanien,
v. f. Mont Perdu.
Brechln [brékin], Skotland, by i Forfarshire, ved Esk,
10 km. ovf. dens munding i Montrosebugten, 9000 indb.
Linspinderi, papirfabrikation, lærreds- og seildugsvævning.
Brecke, Hans Thorvald (1847—75), n. studenter-
forfatter, 1873 edsvoren fuldmægtig hos byfogden i sin
fødeby Drammen. Skrev, oftest i fællesskab med andre,
foruden enkelte kvikke viser og sange, en række i Stu-
dentersamfundet opførte komedier og smaa farcer, der
alt udmérkede sig ved spillende, men eleveret vid og
lune (den fornøieligste var ubetinget «Naar pressen fører
krig», 1868). Erkjendtes alment for vor bedste evne i
denne genre. Bjørnson viede ham i sine «Digte og sange»
et mindedigt.
Brecklnridge [brikinridi], John Cabell (1821—
75), nordamer. general, studerede jus, blev medlem af
kongressen og 1856 vicepræsident i de Forenede stater.
Som saadan arbeidede han med den kommende krig
for øie paa at væbne Sydstaterne, mens han lod Nord-
staternes krigsmateriel forfalde. Indtraadte ved borger-
krigens udbrud som brigadegeneral i de konfødereredes
hær og vandt en seier ved Newmarket i Virginia. Flygtede
efter Richmonds indtagelse til Europa, men vendte til-
bage 1868.
Brecknock [bréknåk] (Brecon), England, by i det
indre af det sydlige Wales, ved Usk, 6000 indb. Flanel-
og hattefabrikation. Hovedstad i B.-shire, v. f. Glamor-
gan og Monmouth, 1862 km.^ 60 000 indb., 32 pr. km.'
Breda, Karl Fredrik von (1759— 1818), sv. maler.
Fremragende kolorist, der repræsenterer eng. skole i sv.
portrætkunst ; elev af Reynolds, hvis portræt han har
malet (1791; Konstakademien), men endnu sterkere
paavirket af Gainsborough. Opholdt sig i England fra
1787 til 1796. Hans portræter udmerker sig ved en
bred malerisk behandling og sin dekorative koloristiske
virkning: gjeme bleg karnation og kjølige toner i figu-
rens dragt mod en farverig landskabsbaggrund. Til
hans mest typiske billeder hører portræterne af hans
fader, af hans søstersønner de Roh og af skuespillerinden
Teresa Vandoni (Nationalmuseum i Stockholm). Omkr.
aar 1800 var han modemaleren, der malte saavel offi-
cielle portræter som idylliske familiegrupper. Billederne
fra hans sidste aar er tørre og konventionelle.
Breda, OlausJensen (1853 — ), n.-amer. skolemand,
udvandrede 1873, blev cand. teol. fra Concordia seminar
1875 og prest i St. Paul, Minnesota. Han blev i 1884
udnævnt til professor i «skandinavisk» ved Minnesota
statsuniversitet, en stilling som han beklædte, indtil han
1898 vendte tilbage til Norge.
Breda', Nederlandene, by og tidligere fæstning i prov.
Nordbrabant, ved Mark, ved jernbanen Vlissingen — Wesel,
27000 indb. Den omkringliggende B.-hede er nu tildels
Breecle— Bredde
1304
opdyrket. Tøi- og teppevævericr. 1566 undertegnedes
i B. det saakaldte «kompromis», som blev grundlaget
for den nederlandske frihedskamp. 1667 fredslutningen
i B. under svensk mægling mellem England paa den
ene side og Holland samt dettes forbundne Frankrige
og Danmark-Norge paa den anden. Forgjæves gjorde
her den sidstnævnte magt forsøg paa at faa tilbage til
Norge Orkn- og Shetlandsøerne.
Bredahl, ChristianHviid(l 784—1860), d. digter.
studerede først teologi, men opgav det og udgav i 1819
første del af sine «Dramatiske scener». Handlingen er
henlagt til et keiserdømme paa maanen; den herskende
lidenskab i disse scener er kampen mod uretten, og B.
hudfletter i dem menneskenes usselhed og smaalighed.
Bogen gjorde ingen lykke. Den af Shakespeare paa-
virkede form og det trodsige frisind, der fylder sceneme,
faldt ikke i den tids smag. B. udgav senere 2 — 6 del
(1820—33). 1824 kjøbte han en gaard ved Sorø, mea
levede hele sit liv i stor fattigdom. I 1849 opførte det
Kgl. teater hans sørgespil « Knud Svendsøn» (endnu utiyktX
men det gjorde ingen lykke, og i 1892 spillede det danske
studentersamfunds firie teater hans «Dram. scener». Den
steile og stridbare digter var, ifølge en ytring til G.
Brandes, den eneste danske digter, Ibsen følte^sig til-
trukket af.
Bredal, Iver Frederik (1800—64), d. musiker
af norsk herkomst, elev af Kuhlau, 1834 koncertmester,
1850 syngemester ved det Kgl. teater. Af hans kom-
positioner, der en tid var meget yndet, er nu kua
syngestykket «Bruden fra Lammermoor» kjendt af navn.
Bredal, Niels Krog (1733—78), n. forfatter, f. i
Trondhjem. Med et par syngestykker banede B. sig vei
til at blive borgermester i TrondI^*em, men opgav 1770
embedet og blev 1771 direktør for det Kgl. teater i
Kjøbenhavn. Han skrev selv syngestykket «Tronfølgen
i Sidon» (musik af Sarti), der ved opførelsen gjorde
lykke, men blev haardt medtaget i P. Rosenstaad-Goiskes
«Dramatiske journal». Til hevn skrev B. et «efterspil»,
«Den dramatiske journal», ved hvis opførelse det kom
til slagsmaal mellem officereme, der holdt med B., og
studenterne, der holdt med R.-Goiske, hvilket gav an-
ledning til stiftelsen af «Norske selskab», da nordmæn-
dene mente, at det hele skyldtes national uvilje.
Bredberg, BengtGustaf (1 797— 1873X sv. kemiker
og metallurg, hvem mange betydningsfulde forbedringer
ved metodeme til udsmeltning af sølv, kobber og nikkel
skyldes. B. var 1816 — 31 lærer ved Falu bei^gsskola,
1836—49 bergmester i Nya Kopparbergets distrikt, 1842
medlem af Vetenskapsakademien. Har skrevet for-
skjellige af handlinger over metallurgiske emner.
Bredde. 1. (Astron.). En stjernes nordlige el. sydlige
vinkelafstand fra ekliptiken. For en planet eller komet
kan b. være geocentrisk eller heliocentrisk, etter-
som den gjælder for en tænkt iagttager i jordens eller
i solens midtpunkt. — 2. (Geogr.). Et steds afstand fra
ækvator, maalt paa meridianen gjennem stedet, altsaa
udtrykt ved meridianbuen mellem ækvator og stedets
bredde- eller parallelcirkel, eller ved vinkelen mellem
stedets vertikallinje og ækvators plan, udtrykt i grader,
b.-grader, fra 0—90°. En b.- eller parallelcirkel er
en paa jordkuglen tænkt med ækvator parallel cirkel
; flyde over. se d. udtøm-
mes: udgyde sig.
dégotter 0 sti kke ud, overtrumfe.
dégouler (?) tåge af.
dégouliner 0 flyde (langsomt).
dégourdi CO (m) ronlagcn(t ho-
ved): kuldalaaet.
dégonrdir © opUve, varme.
dégourdissement (f) m. op-
llvntng; kuldalaaing.
dégoflt ® m, vicmmclae; (pl)
fortrwdellghed.
dégofltant (F) modbydellg. vam-
mel.
dégoOté (?) krmen.
dégoftter ®give afsmag, virke
frastødende paa; kjede.
dégonttant (f) driwaad. dé-
gOUtter dryppe.
degradere — ® degradiercn.
herabaetzen — @ degrade — (?)
degrader, (mil.) caaser.
degradering — ® Degradler-
ung, Herabaetrang — % degrada-
Uoo — 0 dégradatlon f.
dégrafer ® begte op.
dégraiaser ® skumme fedtei
af; tåge flekker af, renae; plukke
(for penge): skrabe.
dégraveler '^
reoM (nir).
dégravoyer (D
renae, ndakyllc.
degré(^Bi. degree^trin: grad.
dégréer ® anaUe. MleS*gøe.
dégrever (f) letta (for a^R ,
dégrlngolmde ® r, i
koald. fald. bankeroL
goler nille, nitscba aad; «w ard:
falde: bcagaele.
1305
Breddelndeks—Bregner
1306
dégriser— deln
mellem «ekvator og et af polpunkterne. — Udtrykket
b. i denne betydning skriver sig fra oldtiden, for hvis
indskrænkede kjendskab ialfald den beboede jordflade
fortonede sig som en skive med længdeudstrækning
v. — 0., b. n. — s. Se forøvrigt Stedbestemmelse.
Breddeindeks (antrop.), se Indeks.
Bredero, Gerbrant Adriaenszoon (1585—1618),
nederl. forfatter, særlig belgendt for sine lystspil cHet
Moortje», der er bygget over «Eunuchus» af Terents,
og «Jerolimo, de spaansche Brabander» (1618), hvis stof
er hentet fra den spanske roman cLazarillo de Tormes»
af Mendoza, men omsat paa nederlandsk grund. B. var
i besiddelse af humor, udpræget sans for det folkelige
og evne til god og komisk karaktertegning. Mindre
heldig var han med sine tragikomedier. Som lyriker
har han skrevet «Het boertigh-liedtboeck», «De groote
bron der minnen», «Andachtigh liedt-boeck».
Brederode, Henrik van, greve (1531—68), neder-
lænder, en af lederne i de adeliges forband, det saa-
kaldte kompromis (nov. 1565), og overbringeren af deres
adresse til den spanske statholderinde, Margrete af Parma
(5 april 1566).
Bredevandet, se Stavanger.
Bredflab (lophius piscatorius), se Marulke.
Bredfok, se Brei f ok.
BredFchin, Theodor Alexandrovitsj (1831—
1904), rus. astronom; fra 1859—68 assistent ved
observatoriet i Moskva, 1873 direktør smst., 1890—05
direktør for observatoriet i Pulkova; har undersøgt de
periodiske stjemeskud og fremsat hypoteser om dan-
nelsen af komethaler og om soUegemets natur.
Brédius, Abraham (1855—), holl. kunsthistoriker.
Oprindelig uddannet som musiker bestemte han sig
paa en rekreationsreise i Italien til at studere kunst-
historie og studerede særlig under A. Fischer og W. Bode.
Blev underdirektør ved Rijksmuseet i Amsterdam og
1889 direktør for billedgalleriet i Mauritshuis i Haag.
Ved sin billedkritik og især ved sine arkivstudier har
han kastet nyt lys over den holl. malerkunsts historie,
hvis bedste Igender han tør ansees at være. Han har
udgivet saavel videnskabelige kataloger som store pragt-
verker over gallerierne i Amsterdam og Haag («Die
Meisterwerke des Riksmuseums in Amsterdam>, Mun-
chen 1887—89, og «Die Meisterwerke der kgl. Gemålde-
galerie im Haag», smst. 1890). Han er medudgiver af
tidsskriftet «Oud Holland», der er hovedorganet for den
holl. kunstforskning.
Bredning kaldes de ved snævre sunde forbundne sjø-
lignende udvidelser af LimQorden (s. d.).
Bredow, Preussen, by, som i 1900 blev indlemmet i
Stettin. Her ligger det store mekaniske verksted og
skibsbyggeri «Vulcan», som beskjæf tiger 4000 arbeidere.
Bredsdorif, Jacob Hornemann (1790—1841), d.
natur- og sprogforsker. Han har gjort ypperlige lyd-
undersøgelser af det danske sprog og skrevet forstandig
om runeskriftens oprindelse og om den germanske sprog-
stammes grene. Hans opfatning af sproghistorie er
merkelig lidet forældet (se særlig «Om aarsageme til
sprogenes forandringer», Roskilde 1821, ny udgave ved
Vilh. Thomsen 1886, og hans af handling «Om sproget
paa de danske øer i beg. af det 12 aarh.» fra 1831).
Bredside, sjøudtr., et skibs sider i modsætning til baug
og agterende. Artilleristisk udtryk for det antal kanoner
i et krigsskibs batteri, der kan skyde til samme side.
Bredsted, Hans Christian (1829—95), d. gartner,
drev i sit gartneri ved Odense en omfattende forsøgs-
virksomhed med nyere, uprøvede frugtsorter. Hoved-
summen af sit livs erfaringer nedlagde han i «Haandbog
i dansk pomologi», 1890—96, der for træfrugtsorternes
vedkommende er hovedverket i dansk litteratur.
Brée, Mattheus Ignatius van (1773—1839), be-
kjendt belgisk historiemaler, elev af Regemorier i Ant-
werpen og Vincent i Paris. Fra 1827 direktør for aka-
demiet i Antwerpen. Hans kunst indførte i Belgien den
David'ske retning, hvis svagheder den har. Hovedverk:
«Rubens's død» (1804, museet i Antwerpen).
Bre'feld, Oscar (1839—), t. botaniker, f. ved Mfln-
ster, siden 1878 professor, først ved forstakademiet i
Eberswalde, saa i Munster og endelig fra 1898 — 1905
ved akademiet i Breslau. B. har leveret banebrydende
arbeider om soppenes morfologi og systematik og har
paa basis af resultaterne af sine i stor maalestok drevne
dyrkningsforsøg opstillet et nyt og meget anerkjendt
sopsystem, hvori der er lagt særlig vegt paa frugtform-
emes morfologi.
BrSgentved, sjællandsk herregaard, s.ø. for Haslev,
i slegten Moltkes eie.
Bregenz (rom.' Brigantium), Østerrige, hovedstaden i
kronlandet Vorarlberg, ved Bodensjøens s.ø. hjørne,
400 m. o. h., 7 600 indb. Sæde for Vorarlbergs landdag. —
BregenzerWald, Qeldbygd i Algåueralperne, gjennem-
strømmet af B. Ach. Hovedplads Bezan,* 1000 indb.
Bregner (filicinæ), klasse af karsporeplanterne. De
nulevende former har mest underjordisk og lidet for-
grenet stamme. Kun i tropeme findes der arter
med oveijordisk stamme, «bregnetrær», indtil over
10 m. høle og med en krans af store blade i toppen.
Bladene udgaar frsL stængelens spids og er i ung tilstand
spiralformig indrullet; hos mange b. trænger bladene
lang tid til sin ud vi kling, indtil flere aar. I almindelig-
hed er b.s blade smukt indsnittet med grovere eller
finere, ofte særdeles vakkert formede smaa-afsniL Paa
bladene, oftest paa ner\'erne, dannes formeringsorganeme,
sporerne, i sporehuse (sporangier), der sidder sammen i
mere eller mindre adskilte hobe, «sori», paa hver sin
lille forhøining; hos de fleste b. er sori dækket af en
binde, «sløret». Dettes forhold til sorus danner i syste-
matisk henseende et vigtigt skjelnemerke mellem sleg-
terne. Ikke alle b.s blade bærer dog sporer, nogle er
sterile og som oftest skiller disse sig ikke særlig ud fra
I de sporebærende. Kun hos forholdsvis faa arter er der
I en tydelig forskjel paa de to slags blade, saaledes blandt
vore arter hos strudsevingen, hestespreng og
I kam-b. (s. d.). B. gjennemløber en generationsveksel, d. e.
deres udvikling falder i to afsnit, som regelmæssig af-
løser hinanden. Den første del bestaar af den saakaldte
forkim (prothaUium), som vokser op ved sporens spiring.
Denne kan naa en forskjellig udvikling, men er dog altid
liden, i høiden neglstor, og er bærer af forplantnings-
organer, antheridier og archegonier (s. d.), som indeholder
resp. spermatozoider og egceller. Efterat egcellen har
forenet sig med et spermatozoid, som overføres til den
dégriser (jf) gjøre «dru.
dégrOMir ® afslibe, tilhugge:
gjøre forarbeiderne til.
déguenillé ® (m). nilet (men-
neske).
déguerplr (Drømme, fortnelclce.
dégueuler (f) bmlclie sig. spy.
dégueulls m, det opiiastede.
dégoignonner® bringe (iiave)
held.
déguisement (jO m, forldied-
ning; foraUUelse. oégulser for-
lilæde; fordreie; slOuIe. dølge.
dégustateur ® m. ▼inprører.
défiustater prøve, smage paa.
Oéhåler (?) tåge det solbrændte
af (tiuden): blege.
déhanché (j^ boftelam. dé-
hancher: se d. forvride hoften,
vagge (i hofterne).
déharnaoher ® tåge sæletøiet
af. se d. Itaate (over)tøiet.
dehnbar ® (udMtrælilielig, nd-
videllg.
dehnen ® ndvide. (ud)strælilie.
Dehnung f, (ud)stnel{nlng. foi^
længelse.
dehora (?) (der>ude, udenfor;
m, ydre: (mest pl) sliln, (ydre) an-
stand; pl, udenverlier.
Delch (t) m, dige, dfemnlng.
Deichsel 0 f, vognsUng, t«ng-
•el.
deification ©. déificatlon ©
f, ophølelae til gud, forgudelse.
déifier ®. deify (e) ophøie Ul.
betragte som gud, forgude.
delgn (g) nedlade sig til, viei^
diges.
dein, deinig ® din.
1307
deisme— dekadence
ved våndets hjælp (dug, regn), spirer den og danner
plantens anden generation, den med stamme, rødder og
blade udstyrede b.-plante; denne repræsenterer da den
ukjønnede generation, medens forkimen med sine forplant-
ningsceller er kjønnet. — B. deles i 1. egentlige b. og
2. vand-b. Hos den første orden, der er den talrigste,
er alle sporer ens (isospore b.), medens vand-b. (hetero-
spore b.) har to slags sporehuse, makrosporangier med
én makrospore og meget mindre mikrosporangier med
mange mikrosporer. Sløret er hos disse sidste helt
lukket om sporehoben, der endog kan være indesluttet
i en cfrugt», dannet af en sammenvokset bladflig. Af
vand-b. har vi i vort land kun en eneste art, den lille
uanselige pilularia globulifera, der har traadformig kry-
beude stængel og trandformede blade, ved hvis grund
der sidder sorte, ertlignende sporefrugter. Af egentlige
b. er der hos os adskillige arter, hvoraf de fleste til-
hører sisselrodfamilien (polypodiacece); de øvrige
familier er mos-b. (hymenophyllaceæ) med én art og
slangetunge familien (ophioglogsaceæ) med i Norge
to slegter og fire arter. Forøvrigt har b. sit egentlige
hjem i troperne, hvor de endog kan danne skoge. —
De talrige fossile rester i kulminer vidner om, at b. i
ældre tider (særlig i kulperioden) har havt en meget
stor udbredelse og har optraadt under mange forskjellige
former. For det smukke løvs skyld dyrkes et stort
an tal b. Bland t dem, som oftere sees i vore stuer, hører
gulerod-b. (asplenium bulbiferum) samt arter af adi-
anthum, gymnogramme, lomaria, pteris og nephrolepis,
Officinel erormetelg (aspidium fllix mas), hvis rodstok
benyttes mod bændelorm. (Se planchen Bregner.)
Bregnerod (rhizoma filicis), den tørrede rodstok med
paasiddende bladrester af ormetelg (polystichum filix mas).
Af den tørrede rodstok tilberedes bregnerodekstrakt, der
bruges som middel mod bændelorm. B. indeholder filiks-
syre, filicin o. fl. a. isolerede stoffe samt æterisk olje.
Roden viser i frisk tilstand en grøn snitflade, som efter-
haanden bliver brun, idet der dannes filiksrødt. I den
senere tid synes ekstraktet af brodtelg (polystichum
spinulosum) at vinde indpas i terapien paa filiks-
ekstraktets bekostning.
Bregnlnge bakke, Taasinges toppunkt, 74 m.
Brehm. 1. Alfred Edmund B. (1829—84), t.
naturforsker; søn af nedenn., meget bereist, en tid lang
bestyrer for Hamburgs zool. have. Grundlægger af
Berliner-akvariet. Hovedverk: «Illustrirtes Tierleben»,
10 bd. (sidste udg. 1890—93); men desuden forfatter af
talrige andre skrifter om forskjellige landes natur og
dyreliv. — 2. Christian Ludwig B. (1787— 1864^
t. prest, forfatter af talrige skrifter om europæiske vilde
fugles udseende og levevis, om hus- og stuefuglas be-
handling og om udstopning m. m.
Breldabiik) den vidt skinnende, guden Balders bolig.
Breidablik, smukt beliggende sanatorium i Bagn,
Søndre Aurdal herred, Valdres, ikke langt fra Tonsaasen
jcrnbanestation. Høiden opgives til ca. 600 m.
Breldifjdrdur (Bredefjord), den nordligste bugt paa
Islands vestkyst, ved mundingen omkr. 74 km. bred og
omkr. 124 km. lang. B.s indre del er fuld af øer og
skjær. B. deler sig i to Qorde, den dybe Hvammsfjdrdur
mod s. og den grunde GilsijOrdur mod n.
Bregnerod— Breitenfeld
1308
Breifok, raaseil, som bruges paa jagter, galeaser og
andre mindre fartøier, som ellers er rigget med sneiseil
(gaffelseil m. m.); anvendes bare i rum vind. Over b.
kan ogsaa bruges et topseil med egen raa(cskværtopseib :.
Brelfonn hotel, bekjendt hotel i Røldal, hvor
veien gjennem Bratlandsdalen tager af fra veien Odda—
Dalen. Paa den anden (østlige) side af Røldals\'andet
ligger det smukke sneQeld Breifonn.
Breim, herred i Nordre Bergenhus amt, 358 km.'
med 1 917 indb. ; 5.8 pr. km.' Svarer til B. sogn under
Gloppen prestegjeld. Herredet, der ligger syd for den
midtre del af NordQorden, er opdelt i 3 nord-sydgaaende
trange dalfører mellem høie, snedækte Qelde; det vestlige
er opfyldt af det store Breimsvand (23.6 km.') og gjennem
det midtre (Vaatedalen) gaar hovedveien, der forbinder
Nordfjord (Gloppen, Utviken) med SøndQord (FørdeJ
og Sogn (Vadeim). Hn stor del af Indviksbræen (en
gren af Jostedalsbræen) ligger inden herredet Af arealet
er ialt 37 km.* evig is og sne, 27.8 km.' ferskvand, 12
km.' aker og eng og 94 km.' skog (20 km.' furu, 74 km.'
løvskog). Det høieste Qeld er Snenipa (Indviksbræen),
1 848 m. Jordbrug er den vigtigste næringsvei,
kornavl aftager, og kvægavl tiltager, beiteme er gode, og
der findes store partier uopdyrket, men dyrkbar jord.
Inden herredet findes et meieri; der er nogle sagbnig
og et skiferbrud ved Breimsvandet. Fra den yngre jern-
alder er der fundet mange oldtidslevninger. Antagen
indtægt 1906 284 925 kr., formue 1 365 800 kr.
Breimsvandet, Breim herred. Nordre Bergenhus amt
23.6 km.', ligger i en høide af 56 m. o. h. og har en
største dybde paa 273 m. Det har gjennem Breimselven,
der danner flere fosser, afløb til GloppeQorden, en arm
af NordQorden.
Breisach (Alt-B.), Baden, by ved Rhinen, v. f. Frei-
burg, 225 m. o. h., 3600 indb. Tapetfabrik, ølbryggeri,
vin-, trælast- og kvæghandel, skibsfart. — B., befæstet
af romerne 369, laa oprindelig paa en ø i Rhinen og
var et ofte omstridt punkt, særlig i det 17 og 18 aarh.s
krige, indtil det 1805 tilfaldt Baden, og fæstnings-
verkerne sløifedes.
Breisgau, Baden, den sydligste del, frugtbart land-
skab, omkr. 1650 km.', omfattende det s. Schwarzwaid.
B. tilhørte fra 1097 hertugerne af Zåhringen, senere
Habsburgerne, tm 1805 Baden.
Breisundet, 1. Søndmør, det aabne havstykke mellem
Godøen og Hareidlandet, s.v. for Aalesund. B. danner
indløbet til Storjorden (SøndmørsQordene). 2. Finmarken,
sundet mellem Hjelmsø og Havø i Maasø herred.
Breitenfeld, landsby, 7 km. n. f. Leipzig, under
trediveaarskrigen skueplads for to sv. seire. Tillys ind-
fald i Sachsen bevægede kurfyrsten til at paakalde Gustaf
Adolfs hjælp, og 7 sept. 1631 stod slaget ved B. I be-
gyndelsen syntes Tilly at have overtaget, kl. 2 gik han
over til angreb. Svenskernes høire fløi seirede under
kongen, men sachserne paa den modsatte fløi bukkede
under. Truet fra to sider holdt svenskernes venstre
kjækt stand, takket være Gustaf Adolfs nye taktik, og
forsterkning fra høire fløi afgjorde slaget. Tilly veg
med tab af alle kanoner og 7500 mand. Protestantismens
sag var reddet. 23 okt. 1642 slog svenskeme under
Torstensson ved B. de keiserlige under Piccolomini.
deisme — ® Deismus m — ©
deism — (f; deisme m. delst —
® Deist m - @ deist - (f) deiste m.
déité (?) r, delty @ guddom.
déiå dj allerede.
deject ® nedslaa (modet).
dejectednesa, dejection @
modløshed.
dejection (f) r. dejecture ©
ofTørinK; (![)ph vulkans udgydelser.
déieuner ® (m), (spise) f^okoat.
deig — ® Telg m — (e) dough
- ® påte r.
deiget - 0 telglg. kleiig - ©
doughy — (?) pftteux. Uant.
deilig - ® relzend, Uebllch,
schOn — © beautirul. charmlng;
(Iron.) nice, line — ® adorable,
charmant, ravissant. dellighed
— ® Lieblichkeit. SchOnhelt f;
Relz m — © beauty, beauteoosnesa
— (?) charme m. beauté (f) ravls-
sante.
deise — ® um fallen. umstOrsen ;
(Ulsjøs) dei(n)sen — © tumble.
topple, pitch; (tilsjøs) make 8tem>
way — ® tomber å la renverse.
déioindre (?) adsklUe.
déjouer 0 nagre; spille daar-
llg; sætte en stopper for.
déjucher
ttm vaglet.
Jage (Hyre Dcd
déjuger: se d. skifte i
' tka *
Binti.
dekade - (T Dekade f
decade — (£) décåde f.
dekadenoe — 0 Dekadeai f
— © decadenoe, decay. dedioe -
(^ décadence f. dekadent — i>
dekadent - © dccadeot - :r. de-
cadeoL
BREGNER
1. Trichonmne rcniforme (Ny Seelnnd). 2. Adiantum dfaphaniim. 3. Polypodiuiu pectinatuni. 4. Aspidium lonchitis.
5. Phegnptcris dniopleris. 6. Scolopendriiim vulgare.
1309
Breithaupt— Bremen
1310
dekan(ua)— délacer
«Folkeslaget» ved Leipzig 16—19 okt. 1813 mellem
Napoleon og de allierede blev delvis udkjæmpet ved B.
Breithaupty Johann August Friedrich (1791—
1873), t. mineralog. Ansattes i 1813 som lærer i mine-
ralogi ved bergakademiet i Freiberg og overtog samtidig
fuldførelsen af Hoffmanns cHandbuch der Mineralogien.
B. har indlagt sig store fortjenester af mineralogien og
paavist en mængde nye mineraler, men desuden ogsaa
havt betydning for den praktiske bergverksdrift. Hans
hovedverker er tUeber die Echtheit der Krystalle» (1813),
«Paragenesis der Minerallen» (1849) og cVollståndiges
Handbuch der Mineralogie» (3 bd. 1836—47).
Breithailpt, en tysk familie, hvoraf flere fremragende
konstruktører af maaleinstrumenter. JohannChristian
B. (1736—1800), hofmekanikus i Kassel, er kjendt som
konstruktør af flere landmaalerinstru menter, som f. eks.
en distancemaaler og en murkvadrant. Friedrich
Wilhelm B. (1780—1855), foreg.s søn, konservator ved
museet i Kassel, konstruerede udmerkede markscheider-
instrumenter, deriblandt den første grubeteodolit. I
1827 paabegyndte han udgivelsen af cMagazin neuester
mathematischer Instrumente». Dennes søn Georg
August B. efterfulgte faderen i stillingen og er især
kjendt som konstruktør af en længdedelingsmaskine,
hvormed kan aflæses Vtooo mm. Desuden indførte han
flere andre forbedringer i grubemaalingsinstrumenterne.
Brettinger, Johann Jakob (1701—74), schweiz.-t.
forfatter, æstetiker, teolog og filolog, professor i ZQrich.
Hans litterære virksombed stod i nær forbindelse med
Bodmers (s. d.). Hans cKritische Dichtkunst» (1740) gav
signalet til striden meilem schweizeme og Gottscheds leir.
Breitkopf (& Hftrtél),betydeligt musikforlag i Leipzig,
hvis virksombed kan føres tilbage til 1664, opr. bogtryk-
keri og skriftstøberi, grundlagt af familien B., fra hvem
bedriften i 1795 gik over til Gottfried Christoph
H å rtel (1763—1827), som udvidede den betydelig. Her
udkom den første musikavis, cAllgm. mus. Zeitung». I
nogen tid omfattede bedriften ogsaa pianofabrik. 30 000
forlagsnummere og flere filialer i udlandet.
Breivik) fiskevær og handelssted med post, telefon
og dampskibsanløb ved Breivikbotn paa vestsiden af
Sørøen, Hasvik herred, Finmarkens amt. I været bor
seks fast bosiddende familier; der er 20 rorboder med
plads for 240 fiskere. Et tranbrænderi. Der opfiskedes
1900 700 000 stkr. loddetorsk af 518 fiskere, i 1903 170000
af 180 fiskere. I 1904 var udbyttet 78000 stkr. torsk.
Breivik (Breive), Qeldgaard med turiststation øverst
i Bykle, Sætersdalen. Herfra udgaar fjeldveie til Suldal
over Bleskestadmoen og Roaldkvam, og til Flaathyl paa
Haukeliveien.
Brekelenkam, Quirijn Gerritsz van (ca. 1620
— 68), holl. maler, arbeidede i Leiden. Hans figurbil-
leder med smaaborgerlige interiører, som er paavirket
af Gerhard Dou, er meget ujevne. Bedst repræsenteret
i Amsterdam; tre billeder af ham i Stockholms natio-
nalmuseum.
Brekke, Knud Olai (1855—), n. skolemand, siden
1898 rektor ved Bergens katedralskole, siden 1898 med-
lem af undervisningsraadet. Hans udmerkede læreboger
i engelsk for middelskolen og gymnasiet har faaet stor
udbredelse ogsaa udenfor Norge.
dekan(ua) — ©Dekan. Dechant
m — ® dean — ® doven m.
deklamatloii — ® Deklama-
tion T — @ declamatlon. recitation
— ^ declamatlon. r«cltaUon f.
deklamator — ® Deklamator
m — @ dedalmer, reclter — (D
dtelamatear, rédtatear m.
deklamere — ® deklamieren
— @ declalm. recite - (f) décla-
mer, récUer.
dekllnadon - ® Deklinatfon
f — (e) declension ; (astr.) decllna-
tlon — ® décllnaison f.
deklinere — 0 dekllnleren —
@ decUne — (?) décllner.
dekoration — 0 Dckoration f
— (e) deooration — (t) décoration f,
(teater-) décor m. oekoratlona-
Brekke, herred i Nordre Bergenhus amt, 186 km.'
med 982 indb.; 5.3 pr. km.' Svarer til B. sogn under
Lavik prestegjeld. Herredet, der ligger paa sydsiden af
SogneQorden, nær dennes munding, er indskaarct af
flere smaa nord-sydgaaendc ijorde, der fortsætter i smaa
dalfører. Bebyggelsen er spredt langs kysten. Fjeldene,
der er lidet karakteristiske, naar op til en høide af 640
m. Herredet har kun en ca. 11 km. lang offentlig vei
ved B. kirke. Næringsveiene er fiskeri og jordbrug.
Laviks sparebank, oprettet 1882. Antagen indtægt 1906
122175 kr., formue 686 200 kr.
Bremanger, herred i Nordre Bergenhus amt, 347
km.' med 2 332 indb. ; 7 pr. km.' Svarer til B. preste-
gjeld med B. og Midtgulen sogne. Herredet, der ligger
paa begge sider af Frøisjøen ved indløbet til Nordfjorden,
bestaar dels af fastland (226.8 km.') dels af øer (120.2
km.*), hvoriblandt Frøien og omtrent halvdelen af Bre-
mangerland. Af herredet er 7.6 km.* aker og eng, 50 km.'
skog (furu 23 km.', birk 27 km.*), 289.4 km.' udmark, snau-
Qeld, myr og indsjøer (13.6 km.' ferskvand). Fastlandet
er sterkt indskaaret af fjorde med spredt bebygning
langs bredderne. Fjeldene er steile og naar op til 1 359
m. (Kjeipen). Fiskeri (skrei, fedsild, vaarsild) er den
vigtigste næringsvei. 1 1899 var det samlede udbytte af
fiskerierne 275 564 kr., deraf faldt 115176 kr. paa skrei-
fisket, 22 400 kr. paa fedsildfisket og 157 265 kr. paa
vaarslldfisket. I 1904 var udbyttet af skreifisket 55 840
kr. Aktiselskabet Hamrø havfiskeselskab med kapital
37 000 kr. har sit sæde inden herredet. I Kalvaag paa
øen Frøien er god havn. Herredet har ingen offentlige
veie. Paa gaarden Grotle ved BremangerpoUen laa
Gråtl kirke (omtalt i 1345); i nærheden er gjort flere
stenaldersfund. Herredet har egen sparebank. Antagen
indtægt 1906 108 712 kr., formue 965 800 kr.
Bremangerland (Bremanger), en 153 km.' stor ø i
mundingen af Nordfjorden. Øen, der har 1439 indb.,
tilhører Bremanger og Daviken herreder, med omtr. en
halvpart paa hvert herred, Nordre Bergenhus amt. Den
væsentligc bebygning grupperer sig om de store bugter
BremangerpoUen og Berlepollen. Forøvrigt er kysterne
steile og øen bjergrig; i øst (ved Skatestrømmen) ligger
det bekjendte Ijeld Hornelen (s. d.). B. er ved Frøisjøen
skilt fra fastlandet.
Bremen. 1. Tysk fristat, cFreie Hansestad t B.>, ved
Weser, 256 km.', 265 000 indb., omfatter byerne Bremen,
Vegesack og Bremerhaven samt det omkring byen B.
liggende land. Landet er mest marskland, omhyggelig
dræneret og anvendt til jordbrug og kvægavl. Land-
befolkningen er for det meste nedersachsere og taler
plattysk. Staten B. er en republik. Den tiltraadte det
Nordtyske forbund 1866 og udgjør nu en af forbunds-
sta terne i det Tyske rige. De nugjældende forfatnings-
bestemmelser er af 1849, sidst revideret 1894. «Den
bremenske stats regjering» er senatet bestaaende af 16
medlemmer; i lovgivningen deltager ogsaa «borgerskabet»,
en repræsentation paa 150 medlemmer. I spidsen for
senatet staar 2 af senatet blandt sine medlemmer paa
4 aar valgte borgermestere, hver et aar ad gangen se-
natspræsident og bystyrets leder. Senatets medlemmer
vælges paa livstid af senat og borgerskab, borgerskabets
paa 6 aar af alle borgere, delt i klasser. Hertil kommer
maler — ® Dekoratlonsmaler m
— @ ornamental palnter — ®
pelntre (m) en décora, pelntre dé-
cornteur.
dekorere — ® dekorieren.
(au8)8chin0cken — @ decorate —
® décorer.
dekret — ® Dekret n — © de-
cree — ® décret m.
del - ® Tell m (n). Antell m
— ® part, portion ; (andel) shore
— ® part(ie), portion f, lot m.
del a ® paa den anden side.
au (par) d. (de) paa den anden
side (aD, (der)over, (endnu) mere
(end), en d. derover, hisset.
délabrement 0 m, forfald,
ødelæggelse. délabrer odeltegge:
forfalde, gaa til grunde.
délacer 0 snøre op.
1311
delagtig— delegation
særskilte styrelser for landdistriktet og for de to smaa-
byer Vegesack og Bremerhaven. Staten B. dannede ind-
til 1888 et frihavnsomraade, men indlemmedes nævnte
aar i det tyske toldomraade. 2. B. by, udgjørende den
væsentligste del af og hovedstaden i staten B., 60 km.
ovenf. Wesers munding, paa begge sider af elven, 212 000
indb. B. bestaar af Altstadt, som ligger paa elvens
høire bred, omgivet af de gamle voldanlæg, og af de
nye forstæder, endvidere ligeoverfor paa venstre elvebred
Neustadt og SQdervorstadt, fabrik- og arbeider-
strøget. Blandt bygninger kan nævnes Dom St. Petri
fhi det 11 aarh., restaureret 1888, med blykjælderen,
hvor ligene ikke gaar i forraadnelse, raadhuset fra det
15 aarh. og børsen. Midtpunktet for bylivet er torvet,
ved siden af hvilket Domshof og Domshaide er byens
hovedpladse. — B.s industri omfatter skibsbyggeri, jern-
støberi, maskinbyggeri, møller for afskalning af ris, pe-
troleumsraffinering, cigarfabriker og ølbryggerier. Men
Bremer— Bremerblaat
1312
fwst og fremst er B. handel?- ^>^ ^k-f-^^fnrKljv !^ v^tr
en af den tyske Hansa's 3 hovedstæder, hvilke frem-
deles har bevaret sin forrang derigjennem, at de er frie
stæder og frie stater. Som elvehavn er B. afhængig af
Wesers farbarhed; nedre Weser er reguleret til et dyb-
gaaende af 5.5 m. Men da dette er utilstrækkeligt for
nutidens store skibe, kjøbte B. allerede 1827 land af
Hannover ved elvens munding og anlagde forhavnen
Bremerhaven. Imidlertid staar Weser tilbage baade for
Elben og Rhinen. Blandt havneanlæggene udmerker sig
cfrihavnen» i den n.v. del af byen, anlagt ved B.s ind-
trædelse i det tyske toldomraade 1888. B. er Tysklands
næst vigtigste handelsby, særlig vigtig som indforsels-
havn, med en handelsomsætning (1905) til værdi iV*
milliard rmk. for indførselen og VU milliard rmk. for
udførselen. Der indføres især bomuld, indigo, uld, to-
bak, ris, korn, kaffe, petroleum, sukker. B. er særlig
vigtig som udvandringshavn, ligesom i det hele forbin-
delastig — \{i teilhan - (e)
partaking (oD. Hharing (in) — (X)
participant (A), (medskylciig) com-
plice (de), delagtigffjøre — (t)
teilhaflig machen — le) glve a part
On) — (^ falre parliclper (qc å q).
delagtiKhed - ® Teilhaftig-
kelt, Teilnahme, MHschuId f - te)
participation ; (1 forbrydelse) com-
plicity - Cf) part(icipation) f (å);
(I forbrydelse) complicité (de).
délaf (jf) m. op-, udswttelse.
délaissement (?) m, hjselpe-
loshed, Torladthed: afttaaelse. dé-
laisser opglve. lade i stikken.
délassement ® m, livile, ad-
spredelse, délasser (ud)hvi]e.
forfriske.
delserne med Amerikas Forenede stater er de vigtigste i
B.s udenrigske handel og skibsfart. Hermed hænger
sammen B.s store betydning som tobaksmarked. Men
B. har ogsaa spillet en foregangsrolle i tysk forretnings-
virksomhed paa Vest-Afrika. Forbindelser med Syd-
amerika har gjort B. til stapelplads for ald. «Sjælen*
i B.s rederi er det store dampskibsselskab «Nord-
deutsche Lloyd» (s. d.). 1905 udgjorde skibsbesaget
2 459 ind- og 2 508 udgaaende skibe, drægtighed hen-
holdsvis V lb mill. tons og iVo mill. tons. Norsk kon-
sulat under generalkonsulatet i Berlin. Norsk skibs-
besøg (1904): ankommende skibe 99, drægtighed 55 593
tons, afgaaende 100 skibe, drægtighed 56 292 tons. —
Naar B. er anlagt, vides
ikke. 788 blev den bispe-
sæde. Som medlem af
Hansaen indtog B. ofte
en oppositionel holdning.
I 15 aarh. begyndte B. at
betragtes som fri rigsstad.
1532 tiltraadte B. refor-
mationen. 1648 kom
bispesædet under Sverige,
men B. hævdede et slags
uafhængighed, og da Sve-
rige havde afstaaet sine
rettigheder til Hannovw,
erkjendtes B.s rigsumid-
delbarhed 1741. 1815
traadte B. ind i det tyske
forbund som fri hanse-
stad (sml. ovenfor).
Bremer, Fredrika
(1801—65), sv. forfatter-
inde, f. i Finland, opvok-
set i Sverige, levede som
ung under trykkende kaar.
1828 udgav hun anonymt
sin første bog «Teckn In-
gar ur hvardagslifvet»,
der mødtes med bifald,
og hun fortsatte da med
andre bøger under samme
hovedtitel: cPresidentens ddttrar», tGrannarne», c Hem-
met» o. fl. Hendes betydning Ugger i, at han paa
en tid, da romantiken var herskende, med dyb fø-
lelse og en inderlig forstaaelse af de smaa Ungs be-
tydning skildrer det virkelige liv med dets glæder og
sorger. Efter et religiøst gjennembrud vilde hun lære
menneskeheden at kjende og foretog omfattende reiser
i Europa og Nordamerika. Fra midten af 1840-ajirene
viede hun sig til kampen for sociale spørsmaal, især
kvindesagen (i cHerta eller en sjals historia» (1856) op-
løfter hun i sit kjøns navn cfortrytelsens revolutionsskri»
mod samfundetX og hun har ved sin virksomhed bmgt
kvindesagen i Norden et langt stykke frem. B. er
en af Sveriges mest talentfulde forfatterinder og sikkert
den mest varml\jertede og opofrende af dem alle. —
1844 tildelte akademiet hende sin store guldmedalje.
Bremerblaat faaes af kobbervitriol ved tilsætning af
natronlud og soda. Det blaa bundfald, som udrives
Bremen: Roland-statuen.
délateur, •trioe ® m (f), an-
giver<ske). délatlon f, anffivelae.
délaver ® vaske ud (farre):
opbløde.
delay (e) op-, udsættelse: ud-
sætte, forhale.
délaver ®udr»re; udtvære.
delelig - ® teilbar - ® & ®
divisibie.
dele - ® teilen - (? divlde.
part: shair; partmke ol — f de-
viser; separer; partatfer.
delectable ;.e^. délectable f
bchatfelift. delikat
deleotatioii ^, déleetatioa
(fi f. fryd. lyst. nydelse. délccter
(S formiie.
delegate @ vwnde «om^ dele-
geret
delegatlon ^ délégatloa r
1313
Bremerhaven— Bremsevogn
1314
delegeret— delinkvent
med lidt kalk, bestaar af basisk kulsurt kobberoksyd.
Anvendes i ta petfabri kationen og til freskomålerier. Ud-
rives det med oljefernis, bliver det efterbaanden grønt,
bremergrønt.
Bremerhaven, Tyskland, by i fristaten Bremen, for-
havn til byen Bremen, ved Wesers munding, 24 000 indb.
1827 kjøbte Bremen af Hannover B.s nuværende omraade.
B. gaar i ét med den hannoveranske landsby Lehe. B.
har 3 store bavneanlæg, som ogsaa danner et fribavns-
omraade og særlig er optaget af < Norddeutscher Lloyd>s
lagerhuse, tørdokker o. s. v. I 1905 ankom 1642 skibe,
1710 684 tons, og afgik 2 071 skibe, 1878 263 tons (1904
ankom og afgik 19 norske, 10 434 tons). Norsk vicekonsulat.
Bremerholm, ældre navn paa Gammelholm i KJø-
benhavn, sigter vistnok til, at bremerkjøbmænd her
havde boder til tilberedning af sild. Paa B. fandtes i
lang tid flaadens verksteder og magasiner, hvor bl. a.
grove forbrydere maatte arbeide i jern, indtil 1741 hele
verftets arbeidsstyrke blev frigi vet.
Bremervdrde [-ferde], Tyskland, by i prov. Hannover,
ved den farbare Oste, knudepunkt for jernbanen Geste-
munde — Stade, midt imellem Weser og Klben, 3 400 indb.
I middelalderen sæde for de bremenske erkebiskoper.
Bremse, et apparat til frembringelse af friktion, hvor-
med en bevægelse kan hemmes og reguleres. B. bruges
paa vogne for hurtig at kunne stanse dem eller regulere
deres fart nedad bakke. Hertil benyttes en b. med en klods
af træ el. jern, som presses ind mod hjulet ved et vegt-
stangsystem. Dette kan enten bevæges direkte, som paa
arbeidsvogne, eller ved en kjetting, som vikles om en
sveivaksel, som paa sporvogne, eller ved en skruespindel.
som paa jernbanevogne. Endelig kan stangsystemet
bevæges ved et ved lufttryk bevæget stempel i en cy linder.
Sidstnævnte anordning benyttes til bremsning af person-
tog, og brcmsningen sker da samtidig paa alle vogne i
toget, idet en fælles luftledning forbinder alle b.-cylin-
derne. Eflersom der i ledningen holdes overtryk el.
vakuum, taler man om lufttrykbremsning el. vakuum-
bremsning. Brq||ining indtræder, straks der frembringes
en aabning påkledningen, f. eks. ved aabningen af en
kran. Fordelen herved er, at om ledningen brydcs,
derved at forbindelsen mellem* to vogne ophører, vil
samtlige vogne straks bremses. Det nødvendige overtryk
el. vakuum tilveiebringes ved en luftpumpe paa lokomo-
tivet, inden toget sættes igang. — Spil bremses under
lastens firing mest ved en baand-b., d. e. et staalbaand,
som strammes om et paa spillets aksel siddende hjul.
— Det antal effektive hestekræfter, en motor kan levere,
kan bestemmes ved bremsning, idet man lader motoren
arbeide uden anden belastning end den friktion, som
frembringes af den anvendte b. Denne hindres i at
rotere med det hjul, hvorpaa den virker, ved en vegt,
som modsvarer friktionskraften. B. tilspændes saa meget,
at vegten, ved normalt omdreiningstal af akselen, netop
holder friktionskraften i ligevegt. Virker vegten (P)
paa en armlængde (r) paa bremsen, er de effektive
hestekræfter, som kan afledes fra motorakselen Xe =
— ^- ^ — , naar (n) er akselens antal omdreininger pr.
mi nut. — Oftest ønsker man at bestemme det maksi-
male antal effektive hestekræfter, motoren kan levere.
f, nrs«nclel]ic; besklkkelve; nnvls-
nin|{: delef(atfon.
delegeret — ® Gesandter m
- (e) delegate — ® délégué.
déléguer (?) nrsende: udntevne;
overdrage; give onvisning. dé>
lester losse ballast.
délétére (ti skadelig, giftig
delf(ware)Je) stentvi.
delfin — ® Delpiiin m - @ |
42 — lllustreret norsk konversationsleksikon. I.
dolpliin, ihun) dolptiinet — (£)
dauphin m.
deliberate lei déllbérer (r:
over\'eIe, drøfte ; (e) ogs. vel tieraad
= délibéré (f).
dellberatlon(e). délibératlon
(?) f. overveielse, droflelse.
délicat (f). deHcate(c) delikat,
fin: (?) m. lækkemnund.
deiicacy (e). délicatesae (f) f.
Vegten (P) øges da indtil den grænse, at motoren ikke
formaar at holde det normale omdreiningstal.
Bremme kaldes et apparat, som anbringes paa over-
læben af urolige heste, naar de gjør modstand, naar de
skal skoes eller paa anden maade behandles. B. bestaar
af en snor, som ved en pinde snøres fast om overlæben.
Smerten afleder dyrets opmerksomhed.
Bremsebyld hos kvæg og mennesker, se næste artikel.
Bremser (oestridæ), en familie af fluer, der som larver
lever snyltende inde i kroppen hos forskjellige pattedyr.
Fluerne selv har rudimentære munddele og tager ingen
næring til sig, men flyver omkring med en summende
lyd og lægger sine eg paa dyrene. Man skjelner mellem
hud-b., næse-b. og mave-b., alt eftersom larverne
lever under huden, i næse- og pandehulen eller i maven
bos vedk. dyr. Til de første hører okse- eller k o-b.
Oksebremse
(forsterrel).
Eg af
oksebremse.
(hgpoderma bovis), hvis larver lever
under huden langs rygraden hos
kjør, hvor den frembringer de be-
kjendte cværrer» el.cbremsebylder».
Her i landet tindes larven ogsaa af
og til under huden hos mennesker.
Ren-b. (7i. tarandi) udvikles ligc-
ledes under huden hos renen. —
Til næse-b. hører fa ar e-b. (oestrus
ovis), der lever i næse- og pande-
hulerne hos faaret. — Til mave-b.
hører hest e-b. (gastrus el. gastro-
philus equi), hvis larver tindes i
maven hos hesten. — B.-eggene af-
sættes i almindelighed paa dyrenes
haar, hvorfra de kommer ind i
kroppen derved, at dyrene slikker
sig. De fuldvoksne laver forlader
igjen dyrene og forpupper sig i
jorden.
Bremsevogll) jernbanevogn, hvis bremseapparat for-
trinsvis anvendes for bremsning af jernbanetog, der ikke
er udstyret med saakaldte kontinuerlige bremser. Da
b. som regel tillige indeholder et støre bagagerum, be-
nævnes den ogsaa bagagevogn; den kaldes ogsaa under-
tiden stoppevogn. — I Tyskland kalder man den
almindeligvis Gepåckwagen. Den engel.ske betegnelse er
1. Hestebremselarve.
2. Eg af hestebremse-
larve paa et haar.
(Forstørret.)
delikatesse, flntied. kræsenhed, øm-
flndtlitfhed.
déllce (fl m. lyst. fnd.
délloieux (?), dellcloua ®,
liflig, deilig.
délié ® tvnd, fln; snild.
délier (f) løse.
dellght (e) giæde. dellghtf^l
deilig.
dellmit (é^. déllmiter © af-,
begrænsc.
delineate (e) aflegne. l>eskrive.
dellneatlon (?}. déllnéation
^ f. tieskrivelse. rids.
deling - (t) Tellung f - @ di-
vision : partition — (?) divislon t ;
part age ra.
delinkvent — (t) Delinquent.
1315
delirant— del uge
brake-van. Herfra stammer ordet brækvogn, der hoved-
sagelig kun anvendes af den lavere jernbanebetjening
som en forvansket overlevering fra den engelske betje-
ningf der kom bid, da Hovedbanens drift skulde iverk-
sættes i 1854.
Bremsnes, berred i Romsdals amt, 120 km.' med
3 286 indb.; 2.8 pr. km.* Svarer til B. sogn under Kvernes
prestegjeld. Herredet, der ligger omkring Kristiansund,
bestaar udelukkende af øer (den nordøstlige del af
Averøen, den nordlige del af Frei, den østlige del af
Nordlandet, samt af mange mindre øer). I den nordlige
del af Averøen er store dyrkbare myrstrækninger. Ved
B. kirke og gaard er Qeldet B.-hatten (116 m.) med
fjeldhuler, af hvilke den mest kjendte er B.-hulen.
Inden herredet findes noglé fabriker (mekanisk verksted,
flere tønde- og kassefabriker m. fl.). Fiskeri er den
vigtigste næringsvei. Paa nordvestspidsen af Averøen
er Sveggesund fiskevær. Inden herredet er flere fyre
(Hesteskjær, Stavenes og Kvitnes). Antagen indtægt
1906 416 400 kr., formue 1178000 kr.
Bremsneshulen, se foreg. artikel.
Brend*Simour [brådamurj, Franz Robert Richard
(1831 — ), bekjendt t. xylograf, der har leveret en stor
mængde træsnit, dels enkeltblade, dels illustrationer.
B. oprettede i Diisseldorf et xylograflsk atelier, der sam-
arbeidede med Dfisseldorfer-malerne, og anlagde filialer
i andre tyske byer. I sin behandling af træsnittet fulgte
han sin tid, der i træsnittet tilstræbte en lignende
detaljeret form- og skyggegivning som i kobberstikket,
medens de gamle træsnit som DQrers, Holbeins og de
venetianske bogi Hustra tioner i sine enkle, klare linjer
kommer pennetegningen nærmest.
Brendekllde, Hans Andersen (1857—), d. maler.
Hans emner er hentet fra landbefolkningens liv og er
i sin naturlige fortællemaade ofte af gribende virkning.
Kunstmuseet i Kbh. eier hans c Landevei».
Brendel, Franz (1811—68), t. musikforfatter, profes-
sor ved Leipzigerkonservatoriet, redaktør af Schumanns
«Neue Zeitschrift fur Musik» og sammen med Liszt stifter
af den alm. tyske musikforening ; forfatter af anseede
musikhist. verker, bl. a. cGesch. der Musik in Deutsch-
land, Kalien und Frankreich» (1852, 8 udg. 1902).
Brennabor, det slaviske navn paa byen Brandenburg.
Brennan [brén^n], Louis (1852—), eng. ingeniør,
f. i Irland, arbeidede som ung hos en urmager i Au-
stralien. Konstruerede en torpedo, hvorfor han 1882
modtog en belønning af det britiske admiral itet. Særlig
bekjendt for sin opfindelse af motorvogn for énskinnet
jernbane, hvor vognen skal løbe ovenpaa skinnen (ikke
hængende) og bringes til at balancere derved, at ma-
skinen er udstyret med et gyroskop. Dette dannes af
et (eL to) hjul, som roterer hurtig og derfor vil søge
at forblive i sit rotationsplan og derved holde vognen
opret, selv om den er skjævt belastet. Fordelene er
den lette lægning af skinnen, som kan lægges i baade
horisontale og vertikale kurver. Den kan ogsaa erstattes
af et staaltraadtaug. Hidtil kun forsøg. B. bygger
nu en vogn, som bliver 13.7 m. lang og 3.6 m. bred og
skal bære 20 — 30 tons. Gyroskophjulet har en diameter
af 1.67 m. og et omdreiningstal af 3 000 pr. minut.
Hjulet roterer i vakuum.
Bremsnes— Brentford
1316
Brenner, Østerrige, pas i Tirol, mellem Etsch-Eisak-
dalen og Inn-Wipp-(eI. Sill-)dalen og mellem Stubaier
og Zillcrthaler-Alperne. B.-passet danner en 1 370 m. hoi
indsænkning, som fra gammel tid har dannet en baade
merkantilt og militært meget vigtig forbindelseslinje
mellem Tyskland og Italien. 1772 anlagdes vei, 1867
jernvei. I passet ligger landsbyen B. paa vandskillet
mellem Donau (Inn) og Etsch (Eisak).
Brennus (keit., konge). 1. Høvding for de gallere,
som faldt ind i Italien og slog romerne ved AUia
390 f. Kr. og indtog Rom. Efter romernes tradition
(hos Livius) blev B., da han var overmodig, senere dræbt
af Camillus og hans folk slaaet; sandsynligvis drog han
i fred bort med en stor løsesum. — 2. Høvding for en
gallisk hær, som 279 f. Kr. trængte ind i Grækcnland.
men blev slaaet af grækerne ved Delfi, hvor efter
sagnet Apollon l^alp grækerne med lyn og torden; B.
dræbte sig selv efter slaget.
Brenta, Italien, elv, kommer fra Caldonazzo- sjøen i
Tirol, løber gjennem Val Sugana og den veaezianske
slette og mundede efter et 160 km. langt løb, hvorat
8 km. farbar, opr. i den venezianske lagune indenfor
Venezia, men er nu ledet langs med og søndenom denne
til Brondolo ved Chioggia ved det Adriatiske hav.
Brentano, Clemens (1778—1842), t. digter af ind-
vandret ital. slegt, broder af Bettina von Amim. Han
var blandt de mest fremtrædende romantikere, rig paa
fantasi, lune, stemning, men ustadig og holdningsløs; som
digter fremtræder han snart sprudlende af indfald. snart
med en vis blød inderlighed, i kunstnerisk henseende
dels formløs, dels kunstlet og dels i høi grad sikker,
bevidst. Romanen cGodwi» har faaet farve af hans for-
hold til fru Sophie Mereau, med hvem han blev gift
1803, men som allerede døde 1806. Sammen med sin
svoger Achim von Arnim (s. d.) udgav han den bekjendte
samling af tyske folkeviser «Des Knaben Wunderhom».
Blandt hans senere mest vellykkede arbeider er det
legende, indfaldsf^iske eventyr «Gockel, Hinkel und
Gackeleia» og den bekjendte fortælling «Geschichte vom
braven Kasperl and dem sch6nen Annerl», der er bygget
over et folkevisemotiv. I 1817 omvendte han sig, blev
from, mirakeldyrker, sluttede sig til den paa legeme o^
sjæl syge nonne Anna Catharina Emmerich; hans bo.;
cLeben der heiligen Jungfrau Maria» indeholder hendes
visioner.
Brentano, Lu jo (1844—), t. socialøkonom, siden ISl^I
professor i Mflnchen. B. har navnlig skrevet om arbei-
derspørsmaal og agrarpolitik. Det banebrydende verk
om fagforeningerne tDie Arbeitergilden der Gegenwart>
(2 bd. 1871—72) gjorde hans navn berømt. Blandt
hans talrige særaf handlinger har især den «Om arbeids-
ydelsens forhold til arbeidsløn og arbeidstid» (1876,
ny udg. 1893, dansk overs. 1894) fundet udbredelse.
Hans «Agrarpolitik» udkom 1897, «Gesammelte Aufsåtze>. |
1 bd., 1899. B. stod i sin ungdom den katedersociali-
stiske retning nær, senere er hans standpunkt bleiet
liberalismens med opposition mod sta tsformyn deri <<
agrarbeskyttelse ligesom mod socialismen. B. er e:)
udmerket skribent.
Brentford [bre'ntf9d], England, by i Middlesex!(b:re
v. f. London, ved Brents udløb i Themsen, 15000 indb.
Vcrbrecher m — ^/ crimlnal, cul-
prlt — (?) délinquant m, -e f.
delirant (f), delirloua .c> i
vlldelse, fantaserende ; «.(^ ogs. hen-
rivende.
delirium — (t Silurcrwahnsinn
m. Delirium n — le) delirium, hor-
n)rs pl — ff) délire ra Uremblant,
alcoolique).
délisser (?; bringe i ulag.
délit (?) m, forbrydclse.
dellver e^, délivrer ® befH;
ud-. overlevere; Torløse; (e) ogl.
anbringe (stød): frerosige; ^ ogs.
udbelale.
dellvery (c^, déllvrance ® f,
befrielse: udlcvering; forløsning:
(e) ogs. foredi*ag(smaade); (f) spee.
udt)etaling.
déloger (?) flytte; fortnenge.
déloyal ® trole>. déloyanté
f. troløshed.
dels . . . dels - (t) tells . . .
tei is — ^ wbat . . . what. putly
. . . partly — ® tant . . . qae,
partie . . . partle.
deltage — ® tellnehmen — @
t.nke part (share) ln, partake of *-
(f) prendre part (partlclpcr) A, par-
tager.
deltagelse - ® THiiia'>r'
BetelUguag f — le" partielptt»^"
sympatby — (J) partldp^tton
intérM m : aympathle* oooipas^H o '
deltager — (f) TeiloehRMr '*
ber m — @ sharer, partaker '
partidpaat. aaaodé, merabrr m-
delude ^ viidlcde.
deluge^e), déliiffe^ni.'«^*i
flom, syndflod ; e^ ogi. ortnrtn T»f
1317 ,
Brenz— Bretagne
1318
tilberedning af malt og ølbryggerf. Vandverk for det
vestlige London. 1016 Edmund Jernsides seier over Knut
den store. Navnet B. mødes ofte i eng. litteratur.
Brenz, Johann (1499—1570), t. reformator, sluttede
sig allerede som student til Luthers tanker og blev
siden en af hans trofasteste disciple. Efter 1522 at være
blevet prest i Hall i Schwaben virkede han ivrig for
kirkens reformation og deltog i flere rei igionssam taler
og rigsdage, f. eks. i Augsburg 1536. 1535 blev han af
hertug Ulrich kaldet til at reformere WdrtUmbergs kirke-
og skolevæsen. Da han modsatte sig Karl Vs interim,
mistede han sit embede, men blev 1553 provst i Stuttgart
og døde som saadan.
Bresche, aabning, som angriberen under beleiring
af en fæstning søger at sky de i fæstningsvolden. Efter
længere tids beskydning vil denne gjerne demoleres og
rase ned i den foranliggende fæstningsgrav, hvorved
tilslut opstaar en gangbar skraaning. Naar angriberen
med sine sappe-(løbegravs-)arbeider er naaet frem til
graven, foretages stormen paa fæstningen gjennem b.
Bresci [bre'Si], Gaetano (1869—1901), ital. anarkist,
emigrerede 1897 til de Forenede stater, hvor han slut-
tede sig til de yderliggaaende mordanarkister i byen
Paterson. Af disse blev han sendt til Europa og myr-
dede Umberto I 29 juli 1900 i Monza. B. hængte sig i
fængslet.
Brescia, Arnold a f, se Arnold.
Brescia [bre'SaJ, Italien, hovedstad i prov. B. (4 679
km.*, 554 000 indb., 118 pr. km.*), ved foden af Alperne
mellem Lago di Garda og L. d*Iseo, 139 m. o. h., ved
jernbanen Milano— Venezia, 45 500 indb., næst Milano
Lombardiets vigtigste by. Interessante kirker, kunst-
museer. — B. er oldtidens Brixia.
Breslail (polsk Wraclaw), PreusSen, hovedstad i prov.
Schlesien, paa begge sider af den farbare Oder, Preus-
sens næststørste by, 471000 indb., over halvdelen prote-
stanter, over V» katoliker, 5 pct. jøder. Kun nogle faa
pct. taler polsk. B. er en meget vigtig industriby, har
jernstøberier, maskin fabriker, jernbaneverksteder, læder,
iædervarer, møbelfabriker, bryggerier, bræderier, møller.
Breslau: Raadhuset.
delusion— demaskere
I omegnen betydeligt have- og jordbrug, samt teglverker.
Midtpunkt for handelen i Schlesien, stort jernveisknude-
punkt (8 linjer). Omsætningen omfatter korn, uld, lin,
stenkul, jern m. m. Skibsfarten paa Oder er øget ved
regulering og ved anlægget af Oder— Spreekanalen. B. ud-
merker sig ved talrige velgjørcnhedsindretninger. Uni-
versitet overflyttet 1811 fra Frankfurt a. d. O. (1906:
1 900 studerende). — B. skal være grundet af bohmer-
kongen Wratislaw. Efter i tidernes løb at have tilhørt
Polen, hertugdømmet Schlesien, Bohmen, Ungarn og
Østerrige har B. fra 1742 tilhørt Preussen.
Bresalau, Harry (1848— ), t. historieforsker, professor
i Berlin 1877 — 90, siden i Strassburg, har især kastet
sig over studiet af diplomatiken, d. e. videnskaben om
diplomernes form, tilblivelse, egthed o. s. v. Han har
bl. a. udgivet Iste bind af en udmerket «Handbuch der
Urkundenlehre» (Leipzig 1889), en af handling om «Kasete-
brevene» (Maria Stuarts) og har i « Kaiserurkunden in
Abbildungen» behandlet de saliske keiseres diplomer.
Bressuire [bræsuVr] Frankrige, by i depart. Deuz-
Sévres, ved et tilløb til L'Argenton, 5 000 indb., for-
sender kvæg til Paris.
Brest, Frankrige, by i depart. Finistére (Bretagne),
ved en vik af Atlanterhavet (Rade de Brest), 84 300 indb.
B. er Frankriges vigtigste krigshavn. Den dannes af
mundingen af elven Penfeld fra reden af opover i en
længde af 3 km. Paa den anden side af elven ligger
B.s forstad Recouvrance. Reden staar i forbindelse
med havet gjennem et 5 km. langt, 1 Vs km. bredt sund,
Goulet de B. B. har sjøkrigsskoler, et arsenal med
10 000 arbeidere og hospitaler. Ved siden af forskjellig
industri driver B. fiskeri af makrel og sardiner. 1904
besøgt af 8 norske skibe (damp-)* 4 752 tons. Norsk
vicekonsulat. Kabel B. — St. Pierre ved New Foundland. —
B. var i engelsk eie 1342—97. Sjøslag ved B. 1512,
1513, 1594, 1694, 1794.
Brest-Litowsk (polsk Brzesc), Rusland, by og fæst-
ning i guv. Grodno, ved Bug og grænsen af Polen, knude-
punkt i banen Warschau — Moskva, 47 800 indb., hvoraf
halvdelen jøder.
Bretagne [brøta'å]. Frankrige, nordvesthalvøen, en af
de ældre provinser, 35 309 km.^ 3 224 000 indb., 91 pr.
km.*, omfattende de nuværende depart. Loire inférieure,
Morbihan, Ule-et-Vilaine, Cdtes-du-Nord, Finistére. B.,
delt i Øvre- og Nedre-B., danner lave plateauer, med aaser
(Montagne d'Arrée, 391 m., Montagne Noire o. a.) fra ø. til
v., som ikke rager synderlig høit op over sine omgivelser.
Det er et ensformigt landskab, som hæver sig i lave bølger,
over store strækninger strøet med store stene og dækket af
hede og krat. Elvene er Vilaine, Blavet, Aune. Taage
og storm karakteriserer klimaet. Jordsmonet er magert,
kysten furet, med gode havne. Vinavl lykkes ikke, der
dyrkes rug og hvede, høit ud viklet er hesteavlen. Vigtigt
sardinfiske. B.s hovedstad var Rennes, andre store
byer er Nantes, Brest, Lorient. Bretagnerne (bretonerne),
har i sterk grad bevaret sit oprindelige, keltiske race-
præg. Det er et kraftigt, tappert og seigt folkefærd,
strengt religiøst, nøisomt, dog Ildet nøgternt. Dygtige
bønder, sjømænd, fiskere.
Historie. Den fjerne halvø blev vistnok mindre
romaniseret end det øvrige Gallien, og det keltiske folke-
de! usion % forledelse, vlld-
farelse deluslve vildledende.
illusorisk.
délnstrer © iate glansen af.
del ve ® grave; grefl.
delvis — ® lellwelse. zum Teil
— le) parUy. In part — ® en par-
tlerpartiel(lement).
dem — 0 sle. ihnen — @ them
— (D les, leor, (c)eux. (e)elle8.
Dem — ® Sie, Ihnen — @ yoa
— (^ vous.
demagog — 0 Demagog m —
(e) demagogue — (f) démagogue m.
démagogie (D f. demagogy
© demagogi.
démaigrir (7) afmagre; blive
fyldigere.
démailloter (f) vilile ud af
svøbet.
demain (?) imorgen.
demand (g), demande (JO r.
krav: spørsmaal, andragende: efler-
spørsel, bestiling; @ {}\ir.) paa-
stand.
demand %, demander ®
fordre; l>ede, spørge (om), ® (spee)
relivirere; ønske at tale med.
demandeur (£) m, •ereaae f,
ei tant.
démangeaison ®f. kløe; lyst
(paa). démanger klø.
démanteler (?) (mil.) sløife.
démarcation ® f. demarca-
tiOfl (e) afgrænsning.
démarche ® f. (frem)gang(s-
(maade), skrldt.
démarrer (?) gjøre los: afseile.
demaskere — ® enUarven —
@ unmask — ® démasquer.
1319
démåter—demlO
element styrkedes ved indvandring fra Britannien i det
5 og 6 aarh. (kymrer fra Cornwall). Landskabet kaldtes
derfor ogsaa Britannia minor (det lille Britannien).
Heller ikke frankerne lykkedes det at vinde fast herre-
dømme over B. De normanniske hertuger søgte med
større eller mindre held i det 10 — 12 aarh. at hævde lens-
høihed over landet. Ved giftermaal mellem B s arving
Claude og den senere konge Frants I (1514) blev landet
indlemmet i Frankrige, men det beholdt sin egen land-
dag og mange eiendommelige rets- og andre samfunds-
forhold lige til revolutionen. Under revolutionen blo-
dige kampe mellem bretagnerne og den republikanske
regjering (Vendée). 1832 atter legitimistisk reisning.
Breteuil [brøtø'i], LouisAugusteleTonnelier,
baron af (1733—1807), fr. diplomat, gesandt i Petersburg
og i Stockholm, hvor han under rigsdagen 1769 virkede
ivrig for det franske parti. Senere gesandt i Holland,
Neapel og Wien. 1783—87 minister i Frankrige, reform-
venlig, men strengt absolutistisk. Medvirkede 1789 til
Neckers fald og blev en kort tid paany minister.
Emigrerede. Forhandlede paa Ludvig XVVs vegne med
fremmede magter om optræden mod revolutionen. 1802
tilbage til Frankrige.
Bret Harte [bret hå9t], se Harte.
Bretlgny [brølinV], landsby i det n.v. Frankrige,
bekjendt for freden mellem Frankrige og England 1360,
4 aar efter Johan d. godes nederlag og tilfangetagelse
ved Poitiers. Edvard III opgav sine krav paa Frankrige
og Normandiet, men fik til gjengjæld hele Aquitanien
(s. d.) uden noget lensbaand, og Johan gik ind paa at
betale den uhyre sum af 3 mill. gulddaler i løsepenge.
Bretland, et i oldn.-isl. skrifter sed v. navn paa Wales.
Breton [breid']. Jules Adqlphe Aimé Louis
(1827—1906), fr. maler. Malte idealiserede billeder fra
landlivet, helst i solfaldsbelysning. Typisk er <La glaneuse»
(1877; Luxembourgmuseet). Har ogsaa optraadt som forf.
og digter, skrevet en selvbiografi og om moderne kunst.
Bretén de los Herreros, Manuel (1796—1873),
sp. digter, politisk frisindet, ansat i forskjellige embeder,
bl. a. som overbibliotekar ved nationalbiblioteket i Madrid.
Han var en af sin tids mest fremtrædende spanske dra-
matikere, i besiddelse af humor og fantasi, overmaade
produktiv, har skrevet over hundrede originale stykker
og desuden en række oversættelser. Hans dramaer, der
er skrevet paa ud merkede vers, bevæger sig paa de for-
skjelligste felter, lystspil og karakterkomedier med emner
fra samtiden, historiske skuespil: «Marcela, 6 cual de los
tres?», «Todo es farsa en este mundo», tMuérte y verås*,
<La escnela del matrimonio», «Bellido Dolfos> bl. a.
Han var ogsaa en fremtrædende lyriker og satiriker:
cEl carnaval», cLa hipocresia», «La desverguenza» m. v.
Bretoner, indbyggerne i Bretagne (s. d.).
Bretonsk sprog og Htteratur. Det bretonske sprog
hører til de keltiske sprog (s. d.). Det er dog ikke
nogen fortsættelse af det gamle keltiske sprog i Gallien,
men indført fra England i 5 — 7 aarh. og som følge
deraf nærmest beslegtet med den britiske gren af disse
sprog. Sproget, der af franskmændene kaldes ^bas-
breton^y tales nu af omkr. 1*'« mill. mennesker, hvoraf
omkr. halvdelen ogsaa kan tale fransk, i den vestlige del
af Bretagne (v. for en linje mellem byerne Arzal og
Breteuil— Brev
1320
Plouha); i tidens løb er det blevet betydelig paavirket
af fransk. — De ældste sprogmindesmerker er negle
bretonske ord i gamle latinske tekster, fra det 8 aarh.
Sammenhængende litteraturmindesmerker haves først fra
omkr. det 14 aarh., nemlig religiøse skuespil af samme
art som de franske middelalderlige mysterier; i mod-
sætning til disse er de blevet opført langt ned mod
vor tid. I nyere tid findes paa bretonsk oversættelser
af bibelen og forskjellige religiøse skrifter. Af vigtighed
er folkelitteraturen, eventyr, sagn og folkeviser, der fore-
ligger udgivet i forskjellige samlinger.
Bretschneider, Karl Gottlieb (177G-1848}. t.
teolog, en af de betydeligste repræsentanter for den saa*
kaldte «rationale supranaturalisme», d. c. en teologi, som
soger at gaa en mellemvei mellem rationalisme og
supranaturalisme. Dette standpunkt har han fo^s^'aret
i flere skrifter. Hans selvbiografi: «Aus meinem Leben*.
blev 1851 udgivet af hans søn.
Bretten, by i Baden, ø. f. Karlsruhe, ved Saalbach.
5 000 indb. Melanchtons fødeby.
Brettesnes, fiskevær (post-, telegraf- og dampskibs-
anløbssted) med 122 indb. paa sydsiden af øen Store
MoUa i Vestfjorden, Vaagan herred, Nordlands amt
Ved været opfiskedes i 1904 2 275 000 stykker skrei. The
AUrich guano co. ltd. (engelsk) har fabrik i dette vær.
Bretwalda, d. e. britemes herre, titel, som af enkelte
angelsachsiske historieskrivere føies til deres kongers
navn, naar disse har været særlig mægtige.
Breughel, se Brueghel.
Brev (af lat. brevis el. breve, kort sendelse). 1. .Hisl.\
I den ældste tid skede en saadan henvendelse ved indrids-
ning i træ-, sten- eller lertavler. Hos ægypteme blev b.
skrevet paa papyrus eller potteskaar. Inderne og kineserne
skrev paa palmebladé. Hos grækerne og romerne skrev
man i regelen paa trætavler, som kunde foldes sammen,
og hvis indre sider var beklædt med et vokslag; mao
skrev med en spids metalgriffel. — Hos romerne be-
gyndte b. i regelen med en staaende formel, f. eks.
Cicero Attico S(alutem) D(at) S(i) V(ales) B(ene) E st;
E(go) V(aleo), «Cicero sender Attlcus sin hilsen. Hvis
du har det godt, er det godt, jeg har det godt>. Naar
b. var skrevet, blev tavlen foldet sammen og ombundet
med en snor, paa hvis knuder der sattes segljord fra
Kreta. Til hemmelige skrivelser brugte iakedæmonerne
følgende fremgangsmaade: om en stok af særlig art
vikledes en læderrem; paa denne skreves meddelelsen
paa langs ; kun den, hvis stok var magen til af-
senderens, kunde læse meddelelsen. Romerne brugte
cifferskrift ; Cæsar f. eks. brugte det fjerde bogstav efter
det, han skulde bruge. Omkring aar 0 anvendtes og-
saa papyrus i Rom, fra det 3 aarh. e. Kr. anvendtes
pergament, fra det -14 aarh. papir. Segljorden afløstcs
af voks, dette atter af det fra Kina indførte lak. 1624
opfandtes oblater. I ældre tid foldede man b. sam-
men, saa en ubeskrevet side vendte ud, og forseglede
det; nu anvendes den 1820 i England opfund ne konvoi ut.
Den nyeste form for et b. er b.-kortet, som opfandtes
af den tyske generalpostdirektør H. v. Stephan omlLr.
1870. — Betegnelsen b. brugtes i middelalderen om
mindre vigtige skrivelser (modsat bullen), der udstedtes af
paven. De var lukket og forseglet med fiskeringen s. d. .
démåter (?) afmaste.
demean (c) : d. one's seif op-
føre sig. demeanour (ad)rærd;
holdnintf.
démelé (?) m, mellemværende :
tnette.
déméler (t) greie, udrede: fan
øle paa, skjelne, démélolr m,
greiettam.
démembrer (?) sønderlemme.
déménager (^ rjdde; flytte.
démence ® r. demency <^
▼anvld.
démener (j^: se d. bære sig
(ad); slide og slæbe.
dementere — Tj dementieren.
In Abrede steilen — (g) disclalm.
disa%'o\v — ® dement ir.
dementi — X Dementi n, Ab-
leugnung f — @ (give one the) He
— (?) dementi m.
demerit ®. démérite ® m,
brøde, skyld.
demersion @ nedsnnlinlDg.
demesne @ tiovedbole.
démeauré ;f) umaadellg.
démettre © forvrlde; afaiette.
démeubler (?) rydde, tømme.
demeure (D r, opboWntrd
opsiettelse.
demeurcr (jh ophokte sig. i*>
(for)bHve. en d. lå lade det hii^r
dermed.
demi(-) (e^ & (?) hai^'. '••
ftortune (^ f. eDspaeBderrogB d.-
natarc (^ r, baW naturlii! »t«r^
reise, d.-paøaloa i^ r !!?>?■*
Ildenakab. d.^peuple \l m. ^
1321
Brev— Brevik
1322
undtagen naar b. henvendtes til alle eller til jøder. Om
en lignende særlig betydning af ordet b. har vi spor
i ud trykkene adels-b., b.-adel^ veksel-b., fragt-b. o. 1. —
2. (Æstet.). Helt fra grækernes og romernes dage har
b.-formen været anvendt i litteraturen, dels i prosa og
dels paa vers. Den har været brugt til at fremsætte
livsbetragtninger eller tanker og meninger i anledning af
tidsforeteelser paa forskjellige omraader, til moraliseren,
kri tik, satire, til lyrik, fortællinger, romaner o. s. v.
Indcn romersk litteratur kan bl. a. merkes Ciceros og
Senecas prosabrcve, Horats' «Epistulac» samt Ovids
«Hcroides», cTristia» og tEpistulae ex Ponto», der er
skrevet paa vers. 1 fransk litteratur har b.-formen fun-
det en række dyrkere, saaledes Pascal, Madame de
Sévigné, Montesquieu («Lettres persanes»), Voltaire,
Diderot, Rousseau («La nouvelle HéloTse») o. fl. Blandt
engelske forfattere kan nævnes Swift, Pope, Addison,
Richardson, Sterne. Af tysk litteratur i b.-form er
Goethes «Die Leiden des jungen Werthers» mest berømt,
endvidere maa nævnes B6rnes «Briefe aus Paris». I
Danmark har bl. a. rim-b. og den poetiske epistel havt
en ypperlig dyrker i Baggesen. 1 svensk digtning er
f. eks. b.-formen anvendt med mesterskab i flere af
Almquists beretninger. 1 Norge har bl. a. baade Ibsen
og Bjørnson skrevet rim-b., og prosabrevf ormen har
været brugt af Garborg.
Brev, se Post.
Brevbog indeholder opskrifter for de i det daglige
liv hyppigst forekommende breve og dokumenter. Af
norske b. kan nævnes Rigsmaal foren ingens «Brev- og
formularbog» ved I. Alnæs (1902) og Koht*s «Norsk
brevbok» (1898).
Brevduer, se Duer.
Brevhemmellghed, Indtil et brev er aflevcret til
adressaten, tilkommer det brevskriveren selv at bestemme,
om andre maa bryde brevet. Postforsendelser, hvis
adressater ikke findes, er det dog poststyrelscn tilladt
at aabne for at komme til kundskab om, hvem afsen-
derne eller adressaterne er (1. 12 mai 1888 § 44). Be-
slaglagte breve kan aabnes af dommeren i to retsvidners
overvær (strafTeprocesl.s § 218). Den, som uberettiget
bryder brev eller medvirker hertil, strafles med bøder
eller med fængsel indtil 6 maaneder, i visse tilfælde
indtil 2 aar. Offentlig paatale tinder ikke sted uden
den fornærmedes begjæring. Har en offentlig tjeneste-
mand ulovlig aabnet et ham i tjenestens medfør betroet
brev, strafles han med tjenestens tab eller med fængsel
indtil 3 aar, i visse tilfælde indtil 6 aar (strafl'el.s §§
145 og 122).
Breviarium er i den romerske kirke navnet paa
en bog, som indeholder de bønner og andagter, som
ialfald presterne skal forrette til de af kirken fastsatte
tider (se Tidebøn). Navnet b. (af det lat. brevis, kort)
betegner egentlig et udtog af en større samling af bønner
(plenarium). I ældre tid fandtes flere forskjellige b.;
det nuværende er udgivet af Pius V ved bullen ^Quod
a nobis* 1568. Revisioner har fundet sted 1602, 1631
og 1886. Det bestaar af 4 dele efter aarstiderne, hvoraf
hver indeholder 4 hovedafsnit: Psallerium (salmer og
bønner for de kanoniske tider til de almindelige uge-
dage); Proprium de tempore (til kirkens fester for Kristus);
demijohii— demoniao
Proprium de sanctis (til helgenfesterne) og Commune
sanciorum (til fester uden særlige officier); desuden findes
der en del tillæg for særlige forhold og fester.
Breviarium (lat.). 1. Kort oversigt. 2. Kort udtog;
B. imperii, en af Augustus forfattet oversigt over romer-
rigets hære og hjælpemidler, fortsat af de senere keisere;
B. Alaricianum (d. e. lex romana visigothorum), en sam-
ling retsbestem meiser, foranstaltet paa Alarik ITs be-
faling (omtr. 506 e. Kr.).
Brevik, kjøbstad i Bratsberg amt med 2 302 indb.,
ligger ytterst (sydligst) paa den halvø, der dannes af
LangcsundsQordens arme, Frierijorden (Frier) og Eidanger-
Qorden, samt paa den lille ø Sylterøen, der er skilt fra
Karl over Breviks omegn.
fastlandet ved et smalt (20 — 50 m. bredt) og grundt sund,
«Kanalen», hvorover fører bro. Ved Frierfjordens trange
munding(ca. 300 m.) «Strømmen» (Brevikstrømmen) er B.
adskilt fra ladestedet Stathelle. Over strømmen er oflentlig
færgeforbindelse. Byens centrale strøg er partiet omkring
Kanalen. Bebyggelsen er uregelmæssig, og gaderne trange
og for det meste steile. I byens vestkant ligger jern-
banestationen (endepunkt for B. — Eidangerbanen) med
havnespor ned til Strømmen. Paa nordsiden af Sylter-
øen, mellem denne og fastlandet, er byens havn (5 — 13
favne). Siden 1896 udgangspunktet for den saakaldte
brede lag. d.-rellure ® r, vælftk-
bind.
demljohn (e) «tor kurreflaske.
demimonde - 0 Halbwelt f
— ,el anonyma — ® demimonde ra.
demfse (c) (fyrstes) død; over-
draf{e<be).
demiaalon — (X) Entlassung f
— (e) resignatlon — (?) démission f.
demisalon^nedlæggelse; ned-
værdigelse.
demlsslonere — (t) seine Ent-
lassung einreichen — (e) give in
one's reslgnation — (£■ démlsslon-
ner.
demi>voix (?): å d. halvbølt.
demobiliser Ø afvæbne.
demokrat — 0 Demolu-at m
— @ democrat — (f) démocrate ra.
demokrati - ® Demokratie r
— (g) democracy — (?) deniocratie f.
demokratisk -(t) demokratlscb
— (g) democratlcCal) — ® démo-
crat(iqu)e.
démoder (?) bringe af mode.
demoiselle © f, frøken: pige;
(brolregger)Jomn-u ; hanskevider;
varmedunk; (cool.) ølenstikker;
halemeise; flaske.
démolir (?). demoliah @ ned-
rive, ødelaegge.
demolltion (§. démolltlon (D
f, nedrivning: ødeleggelse.
demon @. demon (?) m, d»-
mon.
démonétiaer (D berøve vaerdi;
bringe i miskredit.
demonlac (^, démoniaqae ®
djævelsk; besat.
1323
demonstrate— dénatnraliaer
B.-rute til Kristiansand (S.) kombineret med hurtigtog
fra Kra. — B. er et gammelt handelssted; det flndes
saaledes nævnt i en toldforordning af 1691, men først i
1845 fik stedet kjøbstadsrettigheder. I 1761 nedbrændte
B. totalt, kun kirken (opført 1670) stod igjen. B. fik
eget vandverk i 1860. I 1880— 90-aarene gik folke-
mængden tilbage (i 1891 var der 174 indb. færre end i
1875); i den senere tid er den atter steget noget, siden
1865 dog kun med 143. B., der tidligere var anneks
under Eidanger, er nu eget prestegjeld med ny kirke
(opført 1878) paa Sylterøen, den har kommunal høiere
almenskole (middelskole) og folkeskole. De vigtigste
næringsveie har fra gammel tid af været og er fremdeles
skibsfart og trælasthandel, hvortil i nyere tid er kommet
iseksport. Handelsflaaden, der i 1901 bestod af 48 seil-
skibe (15130 tons) og 6 dampskibe (578 tons), opgives i
1905 at beståa af 28 seilskibe (9163 tons) og 10 damp-
skibe (1 387 tons). Toldintraderne beløb sig i 1905 til
22 393 kr. Åntagen indtægt 1906 578 046 kr., formue
1 452 000 kr. Bygningernes assurancesum opgives til
1 776 1 70 kr. B. har hidtil havt egen stortingsrepræsentant ;
ved stortingsbeslutning af 1907 skal den vælge stortings-
repræsentant sammen med Holmestrand. B. har egen
sparebank, oprettet 1846.
Bre'vi mann, forkortet b. m. (lat.), med kort haand,
uden omstændigheder, uden formaliteter, i korthed.
Udtrykket bruges i administrations-forretningssproget.
Brevkort, se Post.
Brevstempling, se Post.
Brewer [bru'i>J, John Sherren (1810—79), eng.
historiker, har især gjort sig fortjent som udgiver. 1862
begyndte han udgivelsen af «Calendar of letters and
statepapers foreign and domestic, of the reign of Henry VIII»
og udgav sammen med bullen en del akter vedrørende
Irlands historie, «Calendar of the Carew papers» (1867
— 73); selv har han skrevet «English studies, or Essays
in English history and litterature» (London 1881).
Brewster [bru' st9], Sir David (1781—1868), skotsk
fysiker, overtog 1808 redaktionen af «Edinburgh encyclo-
pædia», hvori han selv skrev mange artikler. 1817
i;rundede han sammen med Jameson «Edinburgh philo-
sophical journal», som han fortsatte- i «Edinburgh journal
of science». Han studerede lysets polarisation, skrev
«Treatise on optics» (^1831) og biografiske verker («Life
of Newton», «Martyrs of science»). 1816 opfandt han
kaleidoskopet og 1849 det dioptriske stereoskop. Især
paa grund af sine talrige optiske opdageiser har han
stor betydning for lyslærens udvikling.
Brialmont [brialmo], Henri Alexis (1821—1903),
belg. general og militærforfatter, vakte allerede som ung
officcr opmerksomhed ved sit udkast til Åntwerpcns
befæstning, der kom til udførelse under hans ledelse,
tiltrods for, at hans plan var mod det af regjeringen
opstiilede og alm. herskende bastionære system. B. ud-
arbeidede efler opfordring fra Rumænien en plan for
dette lands forsvar og udførte i de senere aar befæst-
ningen af Maaslinjcn. Han har udviklet det polygonale
grundrids paa virksomste maade og hævder anvendelsen
af panserkonstruktioner i stor udstrækning.
Brianchon [hriå&d'], Charles Julien (f. 1785),
dødsaar ukjendt, fr. officer og matematiker. Han bidrog
Bre'vl mann— Bridge
1324
meget til grundlæggelse og udvikling af den nyere geo-
metri (syntetisk) ved en række tidsskriftsartikler. En
vigtig sætning kaldes den B.ske sætning: « Naar en
sekskant er omskrevet et keglesnit gaar de modstaaende
vinkelspidsers forbindelseslinjer gjennem samme punkt«.
Brlan^on [briåid']. Frankrige, by og sterk fæstning
i deparL Hautes Alpes (Dauphiné), ved Durance og Lyon>
banen, 1 321 m. o. h., 5 600 indb. Herfra udgaar veien
over Mont Genévre (1 854 m.) til Italien og over Col du
TÅutaret (2 058 m.) til Grenoble. Silke- og bomulds-
industri, hattefabrikation. Udvinding af talkjord, B.-
kridt. — B. er det keltiske og romerske Brigantium
(d. v. s. «bergstad»).
Brla'nza, Italien, landskab nordenfor Milano, mellem
Como-sjøens to sydlige arme, «Lombardiets have», med
aaser, sjøer og skoge, og mildt klima, med milanoboemes
landsteder, omtr. 200 000 indb. i henimod 200 sogne.
Briare [bridrjy Frankrige, by i depart. Loiret, ved
Loire og Lyonbanen, 5 000 indb. Vinhandel. B.-kanalen,
den ældste kanal i Frankrige, hyggedes 1604 — 42, fn»
Loire til Loing (og videre til Seine), 59 km.
Brlcka, Carl Frederik (1843—1903), d. historisk
forsker, cand. mag. 1870, assistent ved det kgl. bibliotek,
senere i geheimearkivet, blev arkivsckretær 1887, arki-
var 1889 og ved A. D. Jørgensens død 1897 rigsarkivar.
Det betydeligste af B.s historiske skrifter er hans lille
fine ungdomsarbeide, «Frederik ITs ungdomskjærlighed».
løvrigt har han skrevet en række af hand Unger, som
vidner om hans kritiske sans og videnskabelige redelig-
bed. Størst fortjeneste har B. dog indlagt sig som ud-
giver («Christian I Vs egenhændige breve», sammen med
Fridericia; «Kancelliets brevbøger 1551 — 60») og frem-
foralt som redaktør af det store og fortrinlige verk
«Dansk biografisk lexikon» (1887—1905). Ved hans
død stod kun udgivelsen af det sidste hind tilbage. I
dette er indtaget en længere biografi af B., forfattet af
Joh. Steenstrup.
Bridge [bridi] spilles af 4 personer som whist med
blindemand. Som i whist kaldes hvert stik over 6 et
træk. Giveren har spillet og vælger efler sine kort
trumf eller kan melde «grand». Har han daarlige kort
kan han overdrage meldingen til sin makker, men be-
holder spillet. Efterat der er meldt, kan modparten
fordoble trækkenes værdi («dublere»), hvorefter spilleren
eller hans makker yderligere kan «redublere» den. Iste
haand har udspillet, og efter første udspil lægger giverens
makker sine kort op og deltager ikke i spillet. — Hvert
træk har en vis værdi: naar spar er trumf, 2 points
kløver 4, ruder 6, hjerter 8 og i grand 12 points. Et
parti gaar til 30 points, og en rubber er 2 \*undne
partier. For vunden rubber lægges der til 100 point<
Honnører er es, konge, dame, knegt og ti i trumf;
de tæl les hos begge makkere tilsammen og hos hc^e
parter, men noteres kun for den part, som har flt^t
3 h. regnes for 2 h., 4 h. = 4 h., 3 h. paa én haand -
2 hos makker = 5 h., 4 h. paa én haand = 8 h., 4 b.—
1 h. = 9 h., 5 h. paa én haand == 10 h. Værdten af
honnørcrne bestemmes af farven og svarer til trækkene»
værdi i hver farve, f. eks. 4 h. i hjerter = 32 point>. |
«Chicane» (d. e. født renonce i trumf paa én haand i
2 honnører. For 3 es i grand 30 points, for 4 es 4('.
demonatrate ©. demonstrer
<2) paavise. forklare ; forevise.
démonstratlf ^1. demonstra-
tive @ (^am.) paapegende; be-
vitende.
demonstration @. demon-
Stratlon ® r, bevislførcifie): yt-
rintf. tegn; forevisning, forlilnring.
demonter ® aritnate (rytter):
berøve hest ; tåge ft*a hinanden ; for-
virre.
demorallsation — ® Demo-
ralisation, Sittenverderbnis f, Sit-
tenverfall m -- (§) demoralization,
corruption — (Jj déraoralisatlon f.
demoralisere — ® demorali-
sieren, entsittlichen — ^ demora-
lize, corrupt — ® demoraliser.
démordre ® slippe sit bid.
démunir ø blotte (for).
demur Ce) stille i bero, se Uden
an; gjøre indslgelse; betænkelig-
bed; opsiettetse.
demure ;o) sat. wrbar, paatoget.
demurrage @ overliggedag(s-
peng)e.
demuseler (1
I tåge niundkur%*en
Demut(h) ii f. rdmygbed. ^
mllthJg<en) ydmvipe),
den - ® dertjenigc) - i 'f.
the; (pron.) It. he — (£t r- «
oe<Iui>. il; (art.) le.
den (<^ hale: hybeL
dénatter ^ Oetie op^ imt
dénatnraliser I, bcmv c-i-
fødsretlen.
1325
Bridgend— Brieux
1326
for 4 es paa én haand 100 points. Storeslem ^ 40 points,
lilleslem = 20 points. Honnører, slemmer og chicane
lægges til efter rubberens slutning.
Bridgend [brVdiendJj by i Wales, Glamorgan, ved
Ogmore, 7 km. op fra Bristolkanalen. 6 000 indb. Kul-
gruber, jernverk i omegnen, hvor bl. a. borgruiner af det
vældige Coity castle.
Bridgeport [brVdipå^t], Amerikas Forenede stater,
by i Connecticut, ved mundingen af Pequonnok i en
vik af Long Island Sound, 84 300 indb. Daglig damp-
skibsforbindelse med New York. Midtpunkt for stor
fabrikvirksomhed (symaskiner/ kjeretøier, geværer). Kyst-
handel, hvalfangst
Bridgeton [hrVdit9n], Amerikas Forenede stater, by
i New Jersey, 50 km. s. f. Filadelfia, 14 000 indb.
Bridgetown [brVdiiaun], Vestindien, hovedstaden paa
vestkysten af den britiske ø Barbados, ved Carlislebugten,
udmerket havn, vigtig dampskibsanløbssted, 30—35 000
indb. Udførsel af sukker o. a. Handelsomsætning for
omtr. 36 mill. kr. aarlig.
Bridgewater [brVdiwåt9], Francis Henry Eger-
ton, jarl af (1758 — 1829), døde barnløs og skjænkede
ved sit testamente 8 000 £ til Royal society, saaledes
at pengene skulde gives til én eller flere forfattere, valgt
af dette selskabs direktion, som belønning for afhand-
linger om «Guds magt, visdom og godhed, som det
aabenbares i det skabte». Paa denne maade fremkom
otte nu lidet læste og ganske forældede «Treatises», de
saakaldte B.-bøger.
Bridgewaterkanalen [brVdiwåt»-], Englands ældste
større kanal, bygget af hertugen af Bridgewater 1760 flg.
efter Brindleys plan, fra Worsleygruberne n.v. f. Man-
chester til Kuncorn ved Mersey, med sidegren til Man-
chester, 68 km. Gaar over elven Irwel i «Barton-akvæ-
dukten», 12 m. høit. Nu afløst af Manchesterkanalen.
Bridgman [brVdimæn], Laura Dewey (1829— 89),
f. i Hannover, New Hampshire, mistede fuldstændig hørsel
og syn, inden hun havde fyldt 3 aar. I 1837 blev hun
optaget i Perkins* blindeinstitut i Boston, hvor bestyreren,
Samuel G. Howe, løste den opgave, som ingen anden
havde formaaet at løse, at føre en, som baade var døv
og blind fra den spæde alder, ind i den almenmenneske-
lige tankeverden. Hertil brugte han tegn, haandalfabet,
ophøiede bogstaver og sluttelig skrivning med det for
de blinde konslruerede apparat. Charles Dickens, som
saa L. B. paa sin Amerikareise i 1840, har leveret en
berømt skildring af hende i «American notes». Hun
forblev i institutet til sin død.
Bridgnorth [bri'dinå9p] el. B r i d g e n o r t h, England,
by i Shropshire, paa begge sider af Sevem, 6 000 indb.
Teppevævning, uldspinderi.
Bridgwater [brVdzwåta], England, by i Somerset-
shire, ved Parret, 15 km. ovenfor dens munding i B.
Bay i Bristolkanalen. 15 000 indb. Udførsel af cbath
bricks», et slags mursten af elveleren.
Bridllngton /^&rf'd/(/}<7f9/i7 el. Burlington, England,
by i Yorkshire, 12500 indb. Kort østenfor, ved B. Bay,
havnen og badestedet B. Quay, kort s. f. Flamborough
Head. B. er den eneste helt sikre ankerplads paa øst-
kysten mellem Harwich og Leith.
Bridon [bridd'], det almindelig tynde trindsebid, der
dénatnré— dénominateur
benyttes i forbindelse med stangbidet i hestens mund.
Det er bevægeligt ved et led i midten og har to ringe,
en til hver b.-tøile.
Brie [bri], Frankrige, landskab i Champagne, depart.
Seine-et-Marne, mellem Seine og Marne, falder i B.
champenoise med skoge og damme og B. fran^aise med
kornavl. Det oprindelige grevskab B. tilfaldt 1328 den
franske krone. Den bekjendte ost, fromage de B., en
I meget blød flødeost, er opkaldt efter B.
I Brieg [bfig], 1. Preussen, by i prov. Schlesien, ved
I Oder, ovenfor Breslau, 27 500 indb. Maskin-, cigar-,
; sukkerfabrikation. 2. Schweiz, by (ogsaa skrevet Brig,
I fr. Brigue) i kant. Wallis, ved Rhone, 684 m. o. h., 2 200
I indb. Her forlader Simplonveien Rhonedalen, og her er
! nordindgangen til Simplontunnelen.
Brielle (den Briel), Nederlandene, by i prov. Sydhol-
land, kort ovenfor mundingen af Maas (Nieuwe M.),
; 4 000 indb., god havn, skibsbyggeri og handel. B. blev
i erobret af genserne (s. d.) i 1572 ; denne begivenhed ansees
som indledningen til Nederlandenes løsrivelse fra Spanien.
I Briem, Eir f kur (1846—), isl. politiker, docent i filo-
I sofi ved presteskolen i Reykjavik. Dygtig matematiker.
I Har fremmet flere nyttige formaal (sparekasser etc).
I Altingsmand siden 1880, kongevalgt medlem af altinget
' og formand siden 1901.
! Briem, Val dim ar (1848—), isl. prest, sad 1878—86
i den isl. salmebogskomité. I den nye salmebog (1886)
findes der ca. 100 originale salmer af B., udmerkede
baade af form og indhold.
Brienne [bridn], grever af, fr. adelsslegt. 1. Jean
de B., 1210 konge af Jerusalem, men afstod sit rige 1225
til keiser Fredrik II, som egtede hans datter Isabella.
Efter hendes død 1228 stod faderen paa pave Gregor IX*s
side mod keiseren. 1229 valgt til medkeiser (sammen
med Balduin II) i Konstantinopel, d, 1237, over 80 aar
gammel. — 2. Gautier VI blev 1326 statholdcr i
Florens. Eventyrlige kampe i Frankrige og Grækenland.
Faldt som connétable af Frankrige i slaget ved Mau-
pertuis 1356.
Brienne /^bricén7(B.-le-Chåteau), Frankrige, by i depart.
Aube (Champagne), nær Aube, 1 750 indb. Slottet var
1775—90 krigsskole, i hvilken Napoleon var kadet i 5
aar. Stort slag 1814.
Brie^nZy Schweiz, landskab i kant. Bern, ved nord-
bredden af Brienzersjøeu, 600 m. o. h., 2 600 indb. Turist-
station, hovedsæde for træskjæreriet i Bern. Tandhjuls-
bane paa Brienzer Rothhorn (2 351 m.). — Brienzer-
sjøen, 29 km.*, 566 m. o. h., 262 m. dyb, forbindes ved
Aare med Thunersjøen. I sydbredden mundcr Giesbach,
idet den i 7 trin styrter fra en høide paa 270 m.
Brieriey Hill [braVm-hil], England, by i Stafl"ord-
shire, ved Stour, mellem Stourbridge og Dudley, 12 000
indb. Tilvirkning af ildfast ler og glasvarer.
Briesen [bnsdn]^ by i Preussen, prov. Vestpreussen,
Kulmerland, nø. f. Thorn, 7 500 indb. Maskinfabrik,
kvæg- og kornhandel.
Brieux, Eugene (1858—), fr. forfatter, dramatiker,
satirisk, tendentiøs^ har vundet stor popularitet. Han
debuterede i begyndelsen af 1880-aarene, men slog først
igjennem i 1890-aarene. I en række skuespil har han
rettet skarpe angreb mod mangler og misbrug i det
dénatnré ® vanaHet; unaturlig.
dénégation (^ f, (be)negtel9e.
den gang — Ø damaU — (e)
tben. at the time — ® alors. Se
og», do.
denge! n 0 «HJaerpe.
dénlaiaer ® gjøre klogCere).
denial @ (be)negtelse: aftlag.
dénlcher ® tåge ud af redet ;
opspore; flyre bort, fordunc.
denier ® m, denar; skjerr;
døit.
dénier © (be)negte, fWigaa.
dénlgrer (?) bagtale, sværte.
dénlveler (f) bringe ud ar
vandret stilling.
denlzen (e) naturalisere(t ud-
lænding).
Denk- ® (i sammensÆtn.) min-
de(sK tanke-.
denkbar, denkllch (t)tienkelig.
denken (t) tænke; mindes. ge-
dacht ogs. ovennævnt.
Denkmal Ø n. mlndesmerke.
Denkzettel (t) m. buskeseddel ;
sansekage.
denn 0 thi; da; end.
denne - 0 diescr — 0 tbis:
(den sidstnævnte) the latter — ®
oedulci).
dennes — 0 dieses (Monata) —
0 instant — ^ de ce mols, (du
mols) courant.
dennoch 0 dog, alllgeTel.
dénombrer 0 opregne, optælle.
den oml nate 0. dénommer
0 (be)na;vne; @ ogs. benæ%'nt,
konkret.
dénominateur ® m. denoml-
nator 0 (mat.) nævner.
1327
denominatlon— déodoroline
moderne samfund. Blandt hans stykker er: «L^évasion»
(1897), «Resultat des courses» (1898), tLa robe rouge»
(1900), «Les rempla^antes», «Les avariés» (forbudt af
censuren), «Petite amie», cMaternité», «La couvée», «La
naissance d'une åme».
Brig, (mindre) seilskib med to master, begge med rær
og mers; den agterste kaldes stormast. B. bruges lidet
nu, da den bl. a. kræver forholdsvis stort mandskab. —
B.-seil, gaffelseil paa en b.s stormast.
Biig— Brigsdalsbræen
1328
Brig.
Brigade er hos os f. t. benævnelsen paa høieste i
fred eksisterende troppeenhed af infanteriet. Den om-
fatter 4 linje-, 4 landverns- og 4 landstormsbataljoner
og kommanderes af en general; i krig opdeles disse
bataljoner i 1 linje- og 1 landverns-b., medens land-
stormen udskilles som lokal vern. I andre lande dannes
infanteribrigaden af 2 regimenter å 3 bataljoner; mange
steder er ogsaa kavaleri og feltartilleri organiseret i b.
Brigands [brigå'] (fr.), banditter, urostiftere; an-
vendtes først som benævnelse paa de berygtede leie-
tropper i Paris under kong Johans fangenskab (1358)
og er senere gaaet over til i det hele at betegne fri-
skarer, som dukker op i urolige tider og dyrker det rene
røveri ved siden af krigen. B. har særlig fremtraadt i
Sydeuropa.
Briga'nter, gl. brit. folkefærd, der beboede største-
delen af Yorkshire, Lancashire, Durham, Westmoreland
og Cumberland. Beseiredes under Domitian og Agricola
og kom under romersk herredømme.
Brigantin(e), skib med to master, den forreste med
rær og mers (som fokkemasten paa en brig), den agterste
med gaffelseil m. m., uden mers. Den ligner en skonner,
og kaldes ofte saa.
Briggs [brigz]. Henry (1556—1630), eng. matema-
tiker, lærer i Cambridge og London, indtil han i 1619
blev professor i geometri i Oxford. Hans navn er knyttet
til logaritmerne, idet han er den første, der har beregnet
disse med grundtnllet 10, hvorfor de kaldes de Briggsske
logaritmer. Ved hans død var den trigonometriske
del næsten færdig.
Brighe'lla, en forslagen tjener, der er fast person i
den ital. folkekomedie.
Brighouse [brighauz], by i England, Yorkshire, West
Riding, ved Galder, ø. f. Halifax, n. f. Huddersfield. Uld-
og bomuldsfabriker, møller, stenbrud. 22 000 indb.
Bright [brait], Sir Charles Tilston (1832—88),
eng. telegrafingeniør, udlagde den første kabel mellem
Skotland og Irland (1853). Som ingeniør for «Atlantic
cable company» planlagde B. den telegrafiske forbindelse
mellem Europa og Amerika og udlagde 1857—58 kab-
lerne. Senere har han udført kabellægninger i Middel-
havet, den Persiske bugt og Vestindien. Adlet 1858.
Bright [brait], John (1811—89), eng. statsmand, tog
tidlig del i agitationen for valgreformen og vandt stort ry
som taler; B. var et af de virksomste medlemmer af < Anti-
cornlaw league»en, og da han 1843 blev medlem af under-
huset, kjæmpede han for fuldstændig frihandel og var tillige-
med Cobden ivrig talsmand for manchesterskolens lære:
frihandel, fri konkurrance og ikke-indblandingsprincipet i
udenrigspolitiken. Han misbilligede krigen med Rusland
1854 og med Kina 1856 og hævdede 1861 i modsætning
til sine landsmænd unionens ret overfor Sy dsta terne.
1866 — 67 støttede han Gladstone i kampen for udvidelseii
af stemmeretten og blev 1868 handelsminister i Glad-
stones ministerium. Den irske statskirkes afskaffelse,
de nye irske landbolove, stemmeretsudvidelsen 1884
gjennemførtes tildels ved B.s utrættelige kamp for disse
reformer. 1880 blev han medlem af Gladstones andet
kabinet, men gik af, da han misbilligede Alexandrias
bombardement og skilte sig helt fra Gladstone, da denne
krævede eget irsk parlament.
Bright [braii], Richard (1788—1858), eng. læge.
Hans navn er særlig knyttet til densaakaldte Brightske
sygdom, en form af kronisk nyrebetændelse (s. d.).
Bright [brait], Timothy (1550—1615), den nyere
stenografis grundlægger. 1588 udkom <Cbaracterie> (se
Stenografi), en metode til kort, hurtig og hemmelig
skrivning; den er kun delvis alfabetisk og staar derfor
tilbage for John Willis' <Stenography» (1602), der opstiller
et stenografisk alfabet og er den egentlige forløber for
de moderne systemer.
Brighton [braitn] (før Brighthelmstone), England, by
i Sussex ved den Britiske kanal, 80 km. ret s. f. London,
128 000 indb. Sjelden vakker beliggenhed, en af Eng-
lands vakrest bebyggede byer. Meget søgt badested
(aarlig over 50 000 badegjester). Herlige mod sjøen
beskyttede spaserveie langs havet. Det store akvarium
er omdannet til musikhal. 1 ét med B. gaar Hove el.
Vest-B., 36 500 indb., ligesom ogsaa Preston i n. er ind-
lemmet i B. B. har altid været en vigtig fiskeplads
(sild, makrel), sin betydning som moderne badested
skylder det lægen Richard Russell (18. aarh.).
Brlgi'tta, irsk helgen (d. 523), berømt for sin from-
hed og velgjørenhed. Talrige kirker og klostre er op-
kaldt efter hende. Hun sammenlignes med Jomfru Maria.
Brigittinere, se Birgittinere.
Brignoles [briiWlJ, by i Frankrige, depart. Var, ved
Lyonbanen og hærveien fra Marseille til Italien, 4750
indb. Handel med tørrede plommer («brignoles»), oliven-
olje, vin. Tidligere residens for greverne af Provence.
Brigsdalsbræen, vakker Isbræ paa Jostedalsbræens
nordside, lidt søndenfor Oldenvandet, fra hvis sydende
kjørevei fører op til Brigsdal hotel; derfra fodsti op-
under bræen. Bræelven danner den vakre Brigsdalsfoss.
denominatlon e). denomina-
tlon (f) f, benævnelse; (e) spee.
klusse; sekt.
dénoncer ®, denounce @
an^ive, melde; erklære, forkynde.
dénonciateur ® m, angiver;
fomeder.
dénonciation (T; r. angivelse.
denote (e), dénoter (?) betegne,
angive.
dénouement, dénoOment (?)
m, (knudens) løsning.
dénouer (?) lose, knytte op.
denrée (?) f, vare; (pl) levnets-
midler.
dense @ & (?) itet. densité
(f) f, twthed; tyngde.
dent (o) Indsnlt; bulk(e).
dent (f^i r. tand; tak. tunge.
d.-de-lion (bot.) løvetand.
tan-
dent«te(d) @, denté
det, takket.
dentaler (?) udtakke.
dentelle >f ' ^ knipling(er). den-
telliére r. knlplerske; knlple-
m«skine.
dender (?) m. gebis.
dentifrice 0 m, tandpulver.
dentist [q\ dentiate (?j m,
tandlæge.
denude(e), dénia(d)er(£) bloue.
afbarke.
dénOment (2)m, mangel; n«d,
trang.
denunciate ® forkynde, an-
klage.
deny (§) (be)negte: aftlaa: fra-
lOende.
deodorize (e) desinflcere.
déodoroline 0 f. vaaelio.
1329
Brigseil— Brinckmann
1330
dépaqueter— dépens
Bruges ogsaa om
Brigseil, sjøudtr., se Brig.
Erik, lav plankevæg, skillevæg.
træverket ved røgovnen.
Brike^tter bestaar af pulverformige eller ialfald
smaat opdelte stoffe, der enten med eller uden binde-
midler er formet som en større eller mindre mursten (fr.
brique). Den ældste fabrikation af b. gjaldt tilgode-
gjørelsen af afTald af brændsel (stenkul, koks, brunkul,
trækul og i en senere tid torv). Trods vigtigheden af,
at disse affald kommer til nytte, og uagtet den betydelige
tilvirkning af denne slags b. tør for Norges vedk. briket-
teringen af knust fattig jernmalm (Edisons system) være
af større interesse. Metoden kommer til anvendelse i
Dunderlandsdalen. Forudeu disse jer n-b. og b. a f t o r v
vil sikkerlig fabrikationen af sagflis-b. hertillands, i
Sverige og i Finland kunne blive en sag af stor rækké-
vidde. Presning af sagflis-b. uden tilsætning af nogct
bindemiddel udenfor materialets eget harpiksindliold,
der bliver klæbrigt ved den under presningen anvendte
maadelige opbedning, er opfundet i Tyskland. Sagflis-b
som brændsel ud merker sig fremfor de forskjellige kul-
sorter især ved den absolute frihed for svovlsyrling og
sin ubetydelige askegehalt, omtr. 0.4 pot. mod endog lige
til 18 pct. ved stenkul (fra Deister). De tændes let, frem-
bringer en intens hede, sterk flamme med kun ringe rog.
Briksvær, flskevær i Bodin herred vest for Bodø
udenfor indseilingen til Saltfjorden. Øen af samme
navn, hvorpaa været ligger, er flad og myrlændt og
sterkt indskaaret af trange, grunde vaager.
Bril, Paulus (1554—1626), flamsk landskabsmaler.
Elev af Daniel Oortelmann i Antwerpen. Arbeidede fra
1574 til sin død i Hom, hvor han udviklede sig videre
under paavirkning af Carracci'eme og Elsheimer. For-
lobcr for Claude Lorrain. Billeder bl. a. i mu.sccrne i
Paris, Dresden og Berlin.
Brillant
[brilja'nt]
^fr.), glin-
sende; dia-
mant, som
er slebet
i form af
to afstum-
pede pyra-
mider med
fæl les
grundflade.
Brillante (ital.), med glansfuldt musikalsk foredrag.
Brillantlne [briljantinej. 1. Et fint, smaamønstret,
damaskvævet tøi af silke, bomuld eller uld. 2. For-
skjellige polérmidler for metaller og glas. 3. Et kos-
metisk middel for haar og skjeg indeholdende glycerin,
olivenolje o. s. v. med alkohol og forskjellige parfumer.
Brill^ntSOrt [brUja'nl-] (naftoisort), det første teknisk
egtc sorte tctrazofarvestof (seAzofarvestoffe). Farver
uld temmelig lysegle sort, men er kun lidct vaskeegte.
Brillat-Savarin [brijd-mvaræ], A n t h e 1 m e (1755—
1826\ fr. forfatter, bekjendt paa grund af sin «Physiologie
du gout», en vittig og aandfuld skrevet lærebog i gastro-
nomien. Udkom kort før B.s død og er stadig udg. paany.
Brille. Ved bearbeidelse af lange gjenstandc, f. eks.
Brillnnt: Hegenldinmanten ('/i størrelse).
dépaqueter (?) pnkke ud.
déparelller it. Kjøre umaKe.
déparer (^ aruwkk«; skam-
skjende.
depart @ reise; (bib.) dø =
d. thls life.
départ (D m. afreiae; opbrud;
start.
départager (r;: d. lea votea
f{jøre udala^t.
departement — 0 Departe-
ment n — \e) depart ment — (f)
dlvision r.
départir (7) tildele, uddele.
department ^ ardelin((; (virke)-
kreds; Kren.
departure;i)arrei9e; t>ortganf(:
afvitfelM.
dépasser ® overgaa. -skride.
dépaver (Sj br^-de, bnekke op.
aksler, i en dreierbænk tiltrænges ofte en særlig under-
støttelse, c brille», et lager, hvori stykket kan rotere.
B. kan forskyves langs bænkcns vanger og fastspændes
til disse.
Briller er glaslinser, som benyttes ved brydningsfeil
i oiet for at forbedre synet. De gjøres oftest af crozon-
glas med brydningskoefflcient 1.52. Er øiets akselængde
for liden, bliver dets brydningskraft utilstrækkelig(hyper-
metropi, overla ngsynthed), en feil, som kan afhjælpes
ved konvekse sfæriske glas (samlelinser), medens
ved for stor akselængde oiets br}'dningskraft bliver for
stor (nærsynthed, myopi), hvilket korrigeres ved kon-
kave sfæriske glas (spredelinser). Naar hornhindens
krumning er forskjellig i to paa hinanden lodrette ret-
ninger (astigmatisme), benyttes glas, hvis ene flade
dannes af en cylinderflade, der igjen kan være konveks
eller konkav. — Det normale øie er i de yngre aar
istand til at se skarpt i alle afstande. Denne evne til
at «indstille» skarpt ogsaa for kort afstand (akkommo-
dationen), der beror paa evne til at forandre linsens
tykkelse, begynder omtrent fra 45-aarsalderen af merk-
bart at aftage og maa erstattes ved benyttelsen af kon-
vekse b. — Til beskyttelse mod sterkt lys bruges farvede
glas, oftest røgfarvcde eller blaa; ved meget intenst lys,
der indeholder mange
ultrafiolette straaler,
rubinrødt glas.
Brilleslange (nåja
tripudians)^ giftsnog
(s. d.); kan brede hu-
den bag hovedet ud til
en skive ved at rette
de forreste ribben ud
til siden; paa skiven
viser sig du en brille-
lignende tegning (deraf
navnet). Længde optil
2 m. Lever i Indien.
Brilon, by i Preussen, ved Mdhne, paa B.-plateauet
(755 m), mellem Arnsberg og Arolsen, 5 000 indb. En
af T3'sklands ældste bjxr, blomstrede især som medlem
af Hanseforbundet; Karl den store opholdt sig ofte her;
en tid hovedstad i hertugdømmet Westfalen.
Brin, Be ned et to (1833— 98), ital. statsmand, tog i
sin fødeby Turin doktorgraden i matematik, men kastede
sig derefter over skibsbygning og konstruerede flere
panserskibe. Fra 1874 medlem af deputeretkammeret,
marineministcrl876— 78 under Depretis, 1884—91 under
Crispi, udenrigsminister 1892—93 under Giolitti.
Brinck, Iver (1665—1728), 1689 d. feltprest i Irland,
1691 d. prest i London, senere prest i Kbh. Har som
kristelig digter gjort sig bekjendt ved den ofte optrykte
*En kristens tanketøjb, hvoraf enkelte salmer endnu
bruges. Han tjente sit fædreland ved at forsyne William
King (s.d.) med materiale til skriftet mod Molesworth (s.d.).
Brinckman, John (1814—70), t. forfatter i mecklen-
burgsk dialekt, den betydeligste ved siden af Fritz Reuter,
lærer. Hans mest kjendte bog er den udmerkede roman
«Kaspar- Ohm un ick» (1855).
Brinckmann, J u s t u s (1843—). t. kunslforsker. Ud-
dannet som jurist. Fra 1877 direktør for Hamburgisches
Brilleslange: Hoved med den ud-
spiledc del af forkroppen.
dépayaer ® sende bort fra
hjemmet, ud af landet, vildlede.
dépecer ® skjære istykker, oi>-
hugffe.
depécher 0 af-, udfærdlge,
(ufisende; (paa)8kvnde.
dépelndre (0 skildre.
depend (e). dépendre (f) af-
hænge; (^ (Jur.) versere; stole (paa);
(f) ogs. tåge ned.
dépendance (?) r. depen-
dency @ aniængiRhed; pi. tilbe-
liør: ^ spee. sidebygninger; (g)
spee. bilande: Ullid.
dépendant (^. dependent ^
afhaenglg; (c>) ogs. nedhængende;
(ab) undergiven.
dépens (tj m pl. dépense r.
udginier). bekostning; dépense
I ogs. spiste)kammer.
1331
dépenser— deponere
Museum fur Kunst und Gewerbe. Som forsker og
museumsmand er B. en af Tysklands første foregangs-
mænd paa kunsthaandverkets omraade. Museet i Ham-
burg er under hans ledelse blevet et af de bedste i
Tyskland saavel paa grund af sine rige samlinger som
deres videnskabelige bearbeidelse. Hans c Fører» gjennem
museet (1894, 2 bd.) er grundlæggende som haandbog i
kunsthaandverkets historie. B. har med forkjærlighed
samlet japansk kunsthaandverk og bondekunst fra Vier-
landen (ved Hamburg). Et af håns hovedverker er
«Kunst und Handwerk in Japan» (bd. I 1889).
Brindaban, by i Forindien, nordvestprovinserne, ved
elven Dsjumna (Jumna), 140 km. s. f. Delhi; omtr. 22 000
indb. Et af hinduernes helligste valfartssteder med en
mængde templer.
Brl'ndi8i, by i Italien, prov. Lecce (Apulien), ved
Adriaterhavet, 22 000 indb. B. har den eneste gode
naturlige havn paa Hallens østkyst. Efter aabningen af
Suezkanalen og alpetunnelerne blev B. en hovedstation
i samfærdselen mellem Europa og Orienten, særlig Eng-
land—I ndien, idet B., indtil Saloniki afløste det, var
den Suezkanalen nærmeste jernbanestation i det sammen-
hængende europæiske net, som samtidig tilfredsstillede
kravene til en førsteklasses havn. Den egentlige godstrafik
er ubetydelig. B., i romertiden Brundisium, var i oldtiden
vigtig som overfartssted til Grækenland. I det 13 aarh.
tællede B. 60 000 indb., men ødelagdes aldeles ved jord-
skjælvet 1456 og er først kommet sig op igjen i den
nyeste tid.
Brindley /-/i/, Jam es (1716— 72), eng. ingeniør, plan-
lagde 1758 og udførte Bridgewaterkanalen, et navnlig for
sin tid imponerende vandbygningsarbeide.
Brine'll, JohanAugust (1 849— ), sv. jernmetallurg.
1875 ingeniør ved Lesjofors bruk, 1882 overingeniør ved
Fagerstajernverkogi 1903 overingeniør ved «jårnkontoret»
i Stockholm. Ved en mængde afhandlinger og artikler
i svenske og udenlandske fagblade har B. gjort sig be-
merket som en af samtidens bedste kjendere af staal og
dettes tilvirkning. Haus verk fra 1885 «Om ståls textur-
forandringar under uppvårming och afkylning» har i
visse retninger været af grundlæggende betydning. En
af B. opfunden metode for bestemmelsen af staals haard-
hed, brudfasthed m. v. (den Brinellske kugleprøve)
belønnedes af den svenske teknologforening med dennes
Polhemsmedalje, og i 1907 tildeltes B. af det engelske
«Iron and steel institute» aarets Bessemermedalje.
Bringe, hos hesten det forreste flade parti af brystet,
under halsen, mellem begge bogspidser.
Bringebyld, hos heste bindevævssvulst med smaa
pushuler i, udgaaende fra lymfeknuderne og bindevævet
under fællesmuskelen (m. sternocleidomastoideus) paa
bogspidsen. Skyldes en bakterie, micrococcus botryogenes
(seBotryomyces).
Bringebær (rubus idceus), art af slegten rubus, til-
hørende rosefamilien, busk af forskjellig høide, hos os
mest omkr. 1 meter høi med oftest glatte aarsskud, der
bærer uligefinnede af fem smaablade bestaaende blade og
faa og svage torne. Fra disse skud vokser næste aar
de blomstrende skud frem; disses blade har kun tre
smaablade. Blomsterne er hvide, frugterne røde. B.
vokser vild over størstedelen af Europa og er hos os alm.
Brindaban— Bridniske øer
1332
paa tørre bakker og berge. .<^
Dsrrkningen af b. begyndte
allerede i det 16 aarh.; i
vore dage dyrkes b. i mange
varieteter med røde, gule
eller hvide bær.
Bringekobbel, kjetting
eller rem fra vognstang til
den del af sælen, hvori he-
sten trækker vognen (bog-
træet, kumten, bringetøiet).
Bringesæle, hestesæle,
ved hvilken trækket udføres
ved en bred rem anlagt
paa hestens bringe (s. d.),
ikke paa bogen.
Brink, Bernhard ten
(1841—92), t. germanist og
romanist, professor i Strass-
burg fra 1873. Hans hoved- Bringebær,
verk er «Geschichte der eng-
lischen Literatur» (1877 — 89, ufuldendt). Desuden vandt
han et navn som Chaucerforsker ved sine «Chaucer-Studicn»
(1870) og særlig «Ghaucers Sprache und Verskunst» (1884).
Brink, Jan ten (1834—1901), nederlandsk forfatter,
litteraturhistoriker, professor i nederlandsk litteratur-
historie i Leyden. Han har bl. a. levcret studier over
Brederoo, Von del, den hollandske eventyrerroman i det
17 aarh., og har af fremmede forfattere behandlet Bul-
wer, Zola samt skrevet «Schets eener geschiedenis der
nederlandsche letterkunde», «Onze hedendaagsche letter-
kundigen», «Gauserien over moderne romans», «De
roman in brieven 1740—1840» m. v. Han har desuden
forfattet en række romaner og noveller.
Brinkman, Karl Gustaf von (1764—1847), sv.
diplomat og svensk-tysk digter. Med undtagelse af et
ophold i Frankrige 1797—1800 virkede han fra 1792—
1808 i Tyskland, hvor han kom i nær berøring med
dette lands aandelige stormænd. 1808 adlet, 1808—10
i London, senere i Stockholm; medlem af det svenske
akademi. Hans tyske digte saavel som hans svenske
arbeider ud merker sig ved tankefylde og formsKjønhed.
Brint (d.), se Surstof,
Brinton [bri'nt9nj, Daniel Garrison (1837—99),
amer. etnolog, uddannet som læge, studerede dog allerede
som ung indiansk folklore og blev 1884 professor i
etnologi og arkæologi ved Aeademy of natural sciences
i Filadelfia. Forfatter af en række dygtige arbeider
over de amerikanske indianeres kultur, sprog og legender.
Brintoverilte (d.), se Vandstofhyperoksyd.
Brinvilliers [brævUje'], Marie Madeleine, mar-
kise af, berygtet giftblanderske i 17 aarh. Forgav sin
fader, sine brødre og søstre for .at kunne bnigc familiens
formue til sit udsvævende liv. Henrettet 1676. /Der
neue Pitaval», 2 bd.]
BrTo (ital.), con b., brioso^ med livfuldt, energisk mus.
foredrag.
Brion/^bri57, Friederike Elisabeth («Frederikke
fra Sesenheim») (1752—1813), Goethes ungdomskjærlighed.
Bridniske øer, øgruppe, tolv i tallet, i Adriaterhavet,
paa vestkysten af Istrien (Østerrige). Marmorbrad.
dépenser 0 (be)koste: udglve
penfte; ødsle.
dépérir (?) hensyjine.
depesche — (t) Uep«sche f —
© dispatch — (?) dépéche f.
dépdtrer (?■ udfri.
dépeupler (f) afrolke: afdrive
(•kog).
depict (D (oDmale, skildre.
depllation (e). dépilation (?) f.
afhaaring.
dépister (?) opspore: vlldlede.
dépit (t) m, æntreise. en d. de
til trods for. déplter ærgre.
déplacé (£) kommet paa en fell
liyldc: malplaccret.
déplacement ® m. (for)nyt-
ning: afsættelse; isklbs) déplace-
ment.
déplacer ® (for)flytte; forrykke;
aftætte.
déplaire © mishage.
déplaisir (f) m, ærgrelse. mit-
nøie.
deplete (g) udtømme. sterkt
medtage.
dépller(S)ndrolde: udsUIle va-
rer.
déplisser ® Btr}'ge. glatte ud.
deplorable @, deplorable r
beklagelig.
deplore @. déplorer ? tw-
klatfe, sflTge over.
déployer (f) udfolde.
deplame @, déplvner f^
plukke (Qicrene afV.
dépollr (£| matsllbe.
deponere — (£) deponiemi.
niedericgen. als BOigachan trelka
1333
Brioso— Brisson
1334
Brioso, se Brio.
Briot [briå'], Francois (ca. 1550—1616), berømt fr.
tinstøber. De rige, plastiske dekorationer paa hans
støbte krus og fade viser samme stil som guldsmed-
arbeideme fm Henrik ITs tid. Mønstrene tyder paa ital.
forbilleder, men behandlingen viser selvstændig formsans.
Brioude [briWdJ, by i Frankrige, depart. Haute-Loire
(Languedoc), ved Allier, 4 700 indb. Tyll- og possement-
fabriker.
Bris (sjøudtr.), om svag og middelsterk vind (den
sterkeste kaldes kuling, storm); lø i, laber, frisk, stiv
b. Naar et skib kan fore bramseilene, kan vinden
kaldes b. (bram sei Is-b.).
Brisa'nte sprængstoffe har den egenskab, at de
eksploderer i overordentlig kort tid (detonerer), betydelig
kortere end f. eks. almindeligt krudt. Medens gasud-
viklingen ved krudt sker forholdsvis langsomt, saaledes
at det rum, hvori det indesluttes, faar tid til at udvide
sig lidt efter lidt, foregaar gasudviklingen ved b. s. saa
voldsomt, at rummets vægge sprænges, desto sterkere,
jo mere brisant sprængstofTet er. Et saadant er derfor
ubrugbart som drivkraft i skydevaaben, men egner sig
ypperlig som sprængmiddel i artilleriprojektiler, der skal
anvendes mod befæstninger, de saakaldte b.-granater el.
m i n e g r a n a t e r. B. s. er i almindelighed præparater af
salpetersyre el. pikrinsyre og har forskjellige navne:
d^^namit, skydebomuld (pyroksylin), nitroglycerin, lyddit,
melinit, ecrasit, roburit, bellit, securit. B.-granater, der
først kom i brug i tiden 1885—90, indgaar nu i am-
munitionsudrustningen i de fleste arméer, men er endnu
ikke indført hos os; heller ikke i Sverige.
Brisbane [brVzben], by i Australien, hovedstaden i
Queensland, 105 734 indb. (1900). B. ligger ved elven
af samme navn, et stykke fra havet, og dens havn er
dyb nok for meget store skibe. Den er Queenslands
vigtigste handelsby og har som hovedstad flere vakre
offentlige bygninger, parlamentsbygning, opera, mange
kirker, bibliotek etc. Men ellers bestaar dens huse mest
af smaa enetages bygninger af træ eller mursten. Norsk
konsulat for Queensland. — B. blev anlagt i 1825 som
straffekoloni og i 1842 aabnet for frie kolonister.
Briséis, datter af Briseus, faldt i hænderne poa
Achiilcs, hvis ynd-
lingsslavinde hun
var. Agamemnon
tog hende fra Achil-
les, hvilket gav
anledning til spli-
den mellem de to,
men senere maatte
han give hende til-
bage (se Achilleus).
Brisinga, fami-
lie af sjøstjerner
med omkr. 10 til
over en fod lange
arme, som, forskjel-
lig fra forholdet hos Brisinga coronala, seel ovenfra, sterkt for-
andre egte sjøstjcr- mindsket ; ttre arme afskaaret. Istedetfor
ner, er skarpt afsat en afbrukket arm holder der paa at danne
fra den lille skive, sig en ny, som endnu er meget lidcn.
depopulatlon— depravation
saaledes at dyrene frembyder adskillig ydre lighed
med slangestjerncrne. Familien omfatter kun én slegt
med to arter, som lever paa de store havdyb ved vor
kyst og i Atlanterhavet. Den ene art (b. endecacnemos)
fandtes først af P. Chr. Asbjørnsen i 1853 i Hardanger-
Qorden paa en dybde af 400 m. A. gav familien dens
navn efter Froyjas smykke, som Loke stjal og gjemte
paa havets hund. Senere (1868) fandtes en anden art
(b. coronata) af G. O. Sårs ved Skråa ven i Lofoten paa
en dybde af 600 m.
Brisingamen, gudinden Frøyjas halssmykke. I gude-
saguene fortælles, hvorledes dvergene smeder det til
hende, Loke raner det, men Heimdal bringer det tilbage.
Brisk (for kanoner) er en af træstokke, planker eller
jern sammenbygget lem eller platform, der danner under-
lag for kanonens affutage. Den kan være i en eller ta
dele (for-b. og bag-b.), fast nedlagt (nedstøbt eller boltet)
i grunden (for positionsskyts) eller bevægelig paa hjul
(hjul-b.), der gaar paa skinner (for mindre fæstningsskyts,
der skal kunne trækkes i dækning). Der gives ogsaa
kjørbare hjul-b. Bevægelige b. fæstes til Jjrystvernet
eller marken ved forskjellige foran kringsanordninger.
Brisk, norsk navn for Juniperus eller ener (s. d.).
Brisling, en af vore almindeligste sildearter, ligner
meget den alm. sild, men har til forskjel fra denne skarp-
takket bug. Gjenstand for indbringende fiskeri paa vor
sydlige og vestlige kyst op til TrondhjemsQordcn ; paa-
træffes sjelden længere nord (se under Sildefiskerier).
Brisling.
Brissac [brisåk], fr. adelsslegt. 1. Charles de
Cossé, greve af B. (1505—63), hærfører. Udmerkede
sig i krigen mod englænderne og tyskerne i 1540- og 50-
aarene. Blev marskalk. I religionskrigen paa kato-
likernes side. — 2. Foreg.s broder Arthur (1512 — 82)
og hans søn Charles (d. 1621), ligeledes hærførere
under religionskrigen og marskalker. Den sidste overgav
1594 Paris til Henrik IV. Blev under Ludvig XUl pair
og hertug. — 3. Louis Herculc Timoléon de
Cossé (1734—92), den sidste hertug af B., myrdet I
Versailles i sept. 1792. En sidelinje fører siden 1814
titelen hertug af Cossé- Brissac.
Brissel (glandula thymus), en kjertel uden udførsels-
gang og hvis fysiologiske betydning er ukjendt. B. er
sterkest udviklet i slutningen af fosterlivet, i barne-
alderen svinder den ind og kan som regel ikke paavises
hos den voksne. B. ligger bag øverste del af brystbenet.
Brisson fbriso'], Eugene Henri (1835—), fr. po-
I litiker. 1871 medlem (yderste venstre) af nationalfor-
i samlingen, og siden 1876 af deputeretkammeret, hvis
\ formand han blev efter Gambetta i 1881. 1885 dan-
nede han et ministerium, der dog faldt (paa kolonial-
politiken) efter «'4 aars forløb. 1887, 1894 og 1895 op-
stillet som de radikales kandidat til præsidentværdig-
— (?) deposU. lodge — ® déposer,
mrttre en dép6t.
depopulatlon (e). depopula-
tlon (^ r. ofTolknlng.
deport @: d. one's seif op-
føre sig.
déportements (f) m pl, daar-
llg opførsel.
deportere — ® deportieren —
@ transport — ® deporter.
deportment (e) holdning. f»rd.
deposal (e) afsjpttelse.
depose (e). déposer iD afuette :
vidne, prove.
déposer (f), deposit @ ar.
nedlfégge: bundfælde: gIve I for-
varing, indskyde; ©ogs. bundfald;
de|K>8itum: pant: (bank)indskud.
dépositaire (f) m, depositary
© opbevarer, verge.
depositlon (e^, déposltlon (f)
r. afsættelsc: erklwring, forklaring;
(e) ogs. bundfælding.
deposséder ® fV^tage(en nogetj.
déposter Cf) fordrive.
depot © oplug, depot ; (amerik.)
Jernbanestntion.
depdt (f) m. anbringelse, for-
varing; depositum; depot; pak-
hus; varet«pgtsarrest ; bundfald.
depoter ® plante om; helde
(vin) om.
déponllle ® f. hud. ham;
ePerladenskaber ; (pl) bytte. rov.
dépOulller(?)naa; (ud)plyndre;
aflfpgge; gjøre et udtog af. sed.
skifte ham; kliede sig af; miste
løvet.
déponrvoir (?) blotte (for).
depravation, depravlty @.
deprave-deputeret
heden, men opnaaede ikke valg. Formand for deputeret-
kammeret fra 1894—98. Dannede 1898 (efter Mélines
afgang) et radikalt ministerium, der foranledigede revision
af Dreyfusprocessen. Gik af s. a. 1904 paany formand
for deputeretkammeret.
Brissot [brisa'], Jean Pierre (1 754—93), fr. po-
litiker og revolutionsmand. Tidlig grebet af 18 aarh.s
humane ideer. I Bastillen 1784. Stiftede i Paris 1788
«Negervennernes selskab». Redaktør af en revolutionær
avis («Den franske fædrelandsven»). Medlem af natio-
nalforsamlingen. Forer for en gruppe, les brissotins,
der stod girondisterne nær. Under rædselsregjeringen
fængslet og guillotineret. Vigtige memoirer.
Bristol [brVsOl], 1. By i England, eget county, paa
i;rænscn af Gloucester og Somerset, paa begge sider
af Avon, 10 km. ovenfor dens munding i Severn, 363 000
iudb. Det eg. B. ligger paa Avons høire bred, paa
venstre forstæderne Redcliff og Clifton. Over Avon
hængeb^o. Den vigtigste handelsby i det s.v. England.
Skibsfarten anvender dels et kunstig retskaaret elveløb,
Newcut Avon, dels som et slags indre elvehavn, Floating
Harbour, det gamle elveleie. Det vældige høivande i
Bristolkanalen (ved Avons munding. ved King Road og
Portishead, 12 m. stigning) gjør den lille Avon til-
gjængelig for de største skibe. King Road er B.s red,
hvorfra skibene ved høivande gaar op til selve B. Ud-
havn med dokker er Avonmouth. Engang var B. Eng-
lands største havn næst London, og i 1838 gik det første
dampskib fra Europa til Amerika ud fra B. Nu staar
B. langt nede i rækken af de vigtigere skibsfartsbyer.
Dette gjælder ogsaa dets betydning for norsk skibsfart.
B. er særlig vigtig som indførselshavn. Det har livlig
handel med Irland, New Foundland, Vestindien, Ameri-
kas Forenede stater, Spanien og Portugal. Norsk vice-
konsulat. Universitets-college af 1876. B., af det keit.
Caer Brito, d. e. briterby, angelsachs. omformet til
Bricgstow, d. e. broby, har mange m inder baade fra
den keit. og den rom. tid. Fra B. udgik de Cabotske
opdagelsesfærder i det 16 aarh. B. deltog ivrig i han-
delen med negerslaver. Først i det 18 aarh. overfløiedes
B. af Liverpool. — 2 og 3. Amerikas Forenede stater, by
i Tennessee, 5 300 indb., og by i Virginia, 4 600 indb.,
sammenvokset, saa at statsgrænsen gaar tvers over
hovedgaden. King (1867) og Sullins (1869) colleges og
S. W. Virginia institute (1884). — 4. Amerikas Forenede
stater, by i Pennsylvania, ved Delaware og enden af
Delaware-kanalen, 30 km. n.ø. f. Filadelfia. 7000 indb.
5. Amerikas Forenede stater, by i Rhode Island, paa
«stsiden af Narragansett Bay, 20 km. n. f. Newport,
7 000 indb. Berømt yacht-byggeri.
Bristol Bay [brVsM be], Nordamerika, stor bugt af
Beringshavet nordenom den eg. Alaskahalvø.
Bristolkanalen, England, bugt af Atlanterhavet
mellem Wales i n. og Devon i s,, gaar inderst over i
Severns vide munding. 128 km. lang, 8 — 69 km. bred.
I n. omfatter B. Carmarthen Bay og Swansea Bay, i s.
Barnstaple Bay og Bridgwater Bay. Skjærende dybt
ind i landet er B. meget gunstig for skibsfartens
udvikling i den sydvestlige del af England, men danner
€n hindring for forbindelsen mellem det kul- og jernrige
Sydwales og Londen, hvilket der er bødet paa ved den
Brissot— British museum
1336
i 1885 anlagte 7 kra. lange Severn tunnel mellem Ports-
kewet og Northwick. Tidevandet stiger i B. til betydelig
høide, 6—9 m., ja mere.
Bristolpapir, sammenlimet papir til akvarel og tegning.
Brita'nnia, romernes navn for øen England- Skotland
(d. s. s. Albion). Briterne hørte til den keltiske stamme og
var nær beslegtede med gallerne, men stod paa et
lavere kulturtrin end disse; de malte sig med blaa
far^'e, naar de gik i kamp, og brugte stridsvogne.
Fønikerne (?) og grækerne lærte tidlig B. at kjende (se
Pytheas), romerne først sent. 55 og 54 f. Kr. gjorde
Cæsar tog til B. fra Gallien uden dog at gjere varige
erobringer; men fra den tid var der handelsforbindelse
mellem Rom og B. 43 e. Kr. under Claudius blev den
sydlige del erobret, 78—85 erobrede Agricola (s. d.) B.
til Clyde og Forth. Hadrian opgav den nordlige del af
erobringerne og sikrede den provins, han beholdt, ved
en 120 km. lang vold («the Roman wall>) fra Newcastle
til Carlisle. Efter Konstantin d. stores død (337) be-
gyndte indfald i provinsen nord fra af ptkter og skoter;
under keiser Honorius opgaves B., idet Stilicho tråk
tropperne væk derfra, og da Aetius neglede briterne
lijælpetropper omkr. 446, kaldte de angler og sachser
tilhjælp, men disse bemægtlgede sig saa B., medens
briterne dels tråk sig tilbage til vestsiden af øen, dels
grundede et nyt B. paa Frankriges kyst, Bretagne.
Brita^nniabroen, bekjendt jembanebro i England
(Wales) over Menaistrædet mellem øen Anglesey og fast-
landet. Broen, der har sit navn efter den midt i strædet
beliggende Britanniaklippe, har 4 aabninger, hvoraf de 2
største paa 140 m. spænd vidde. Den bestaar af 2 ved
siden af liinanden liggende kasseformede rør, hvilende
paa stenpillarer, og hvorigjennem togene passerer som
gjennem en tunnel. Disse rør bestaar i det væsentlige
af afstivede og indbyrdes forbundne jernplader. Byg-
ningen af denne bro betegner begyndelsen til et nyt af-
snit i brobygningens historie, idet man her for første
gang i større udstrækning anvendte smedejern til broer
(se Broer).
Brita'nniametal, en legering af tin med 2—10 pct.
antimon. Undertiden tillige en ganske ringe raængde
kobber.
Brita'nnicus, Claudius Tiberius B. Caesar
(41 — 55), søn af keiser Claudius (der selv førte til-
navnet B. fra 47 e. Kr. som følge af Britanniens erob-
ring) og Messalina ; tilsidesat af sin stedmoder Agrippina
(og Claudius) til fordel for Nero; forgivet af denne. (Titel
paa en tragedie af Racine.)
Briter heder siden oldtiden indbyggerne af de Britiske
øer, men tilhører egentlig dets førangelsachsiske, keltiske
befolkning. Navnet iudskrænkes undertiden til kymrerne
i Wales, udvides stundom til samtlige borgere i det
engelske verdensrige. Af b. afledes bretonerne i Frankrige.
British museum [brVtii mjuzi^m], den engelske
nationalsamling i London, er grundlagt af Sir Haus
Sloanc, der 1753 testamen terede sit bibliotek (50 000 bd.^i
og sine store samlinger til staten for et vederlag af kun
20 000 £. Parlamentet modtog tilbudet og kjøbte Mon-
tague House, hvor samlingerne 1759 aabnedes for publi>
kum under navn af B. m. Museet forøgedes hurtig saa
sterkt, at en ny bygning i græsk stil paabegyndtes 1H23.
dépravatlon (?) f. (moralsk) for-
dærvelse.
deprave @. dépraver (?) for-
daerve, ødeliegge.
deprecate (e) bede sig be(V*lct
tov, beklage dybt.
deprecatlon (e) bøn om n*!-
tagelse; undskyldning.
deprécation ® f, afbigt.
depreoiate (e). déprécier ®
nedsæUe. forringe; (e) ogs. falde (I
værdi, pris).
depreclation ($), déprécla-
tion ®f. værdl forringelse: ® ogs.
undervurdering.
depredation ($), déprédatlon
® f, plyndring; hærverk; (^ spee.
underslæb.
depress @ (nedHrj-kke. sænke.
depression (e). dépression
(?) f. nedtr>'kning: sænkning, hul-
ning; underirjkkelse, ydmygelse;
nedstemthed.
déprler (D sende afbud til.
deprimer (?) trykke ned. ind.
dépriser (?) nedsætte (Tærdien).
deprive (e) : d. of berøve.
depth (^ dybde.
dépuceler 0 kr«nke (en Jom-
fru).
depnis ® (for . . .) siden: fHu i.
depurate ^ dépnrer (^ lutir.
deputation %^ députatlon
® f. araendelaeCmed nildaaagt). de-
putation.
depnte @. dépvter ® «code
med (bldmagt.
deputeret — (|) der DcpuUerte.
Abøeordnete — @ deputy — f
1337 British South Af rica company— Britiske øer 1 338
og Montague House nedreves 1847, hvorefler man (1855
—57) overhvælvede gaarden med en mægtig kuppelsal.
der rummede læsesal og gallerier til omtr. 800000
bd. 1873—80 flyttedes de naturhistoriske samlinger til
en særskilt bygning, B. m. of natural history, der er
en af de rigeste og kostbareste samlinger i verden. B.
m. deles i flere departementer. Først biblioteket, der
nu (1907) har omkr. 2 000 000 bd. B. m. har ret til fire
ekspl. af hver bog trykt i England, men først efter 1850
er dette blevet overholdt strengt. Af haandskrifter haves
over 60 000, deraf 9 000 orientalske. Fremdeles den
ægyptiske samling med Bosettes ten en, fundet 1799, nøglen
til hieroglyferne, samt en mængde mumier og papyrus-
haandskrifter. Den assyriske afdeling er den rigeste i
verden, indeholdende statuer og alabastplader med bas-
relielTer fra kongepaladserne i Nimrod og Ninive foruden
Assurbanipals store arkiv og bibliotek af lertavler med
kileskrift. De græske og romerske oldsagssamllnger er
ligeledes uvurderlige, f. eks. cTbe Elgin marbles», hvoribl.
Fidias' berømte Partenonfrise. B. m.s øvrige samlinger,
f. eks. af vaser, gemmer, mynter, kobberstik o. s. v. og
af alle mulige oldsager er ligesaa righoldige og uerstat-
telige. B. m. st^Tes af en kommission paa 50 medlem-
mer; omkr. 400 personer tjenstgjør ved det; dets aarlige
budget er 162 000 £, og det besøges aarlig af henved
700000 mennesker.
British South Africa company [bri'tiå saup dsfriko
kv'mp9tu], alm. kaldt Chartered company, er navnet
paa et kolon isationsselskab, stiftet af Cecil Rhodes (s. d.).
Ved statuter (charters) af 1889, 1899 og 1900 har sel-
skabet nu administrationen af hele det efter C. R. op-
kaldte landomraade Rhodesia (s. d.). Selskabets autori-
serede aktiekapital er 6 mill. £.
Britisk Bomeo, se Borneo.
Britisk Central-Afrika, brit. kronkoloni i det øst-
lige Syd- Afrika mellem 9° 30 ' og 17 ° s. br. paa Njassa-
og Shin\'asjøens vest- og sydside, mellem tysk Øst-Afrika
i n.ø., brit. Nordøst- Rhodesia i v. og port. Mosambique
i s. og S.Ø., dog saaledes at Njassas sydøstlige bred er
brit. 106 134 km.* med (1905) 924 431 indb. (9 pr. km.*).
B. er væsentlig høisletteland med Qelde, som i v. naar
1728 m. (Kirke Mts.). i s.v. 2 130 m. (Mt. Detza) og i s. ca.
3000 m. (Mlanje Mts.); først i s. et tildels sumpigt lav-
land ved det nedre løb af Njassa's afløb Shire, hvis
seilbarhed stanser ved Murchison-faldene. Paa grund
af det tropiske klima (med sterk nedbør novbr. — mars),
som kun i de høiereliggende egne tillader europæisk
kolonisation, er plante- og dyreliv rigt; af særlig betyd-
ning er det nylig opdagede naaletræ widdringlonia
whytei, som paa plateauerne danner mægtigc skoge, som
minder om Nordens furuskoge og Libanons cederlunde.
De indfødte, hvis antal er aftaget ved krige og arabiske
slavejægeres røvertog, er bantu-folk. Landet tilhørte før
i navnet portugiserne, som imidlertid hverken udforskede
eller koloniserede det. Men Livingstonens opdagelser her
fulgtes af skotsk missionsvirksomhed (1876 i Blantyre)
og kolonisation (kaffedyrkning, veianlæg, dampskibsfart
paa Shire og Njassa). Portugiserne, som nu angrede
paa, at de intet havde gjort for at sammenbinde sine
øst- og vest-afrikanske kolonier, forbød transport af brit.
krigsmateriel. Men efter lange forhandlinger maatte de
der— deretter
indgaa paa overenskomsten af 11 Juni 1891, som fast-
satte den nuværende indre grænse for port. Øst-Afrika.
22 febr. 1893 fik kolonien sit nuværende navn. Resi-
densstad er Zomba, vest for Shirwasjøen; den vigtigste
by er Blant3Te, hvorfra jernbane til Chiromo ved Shire.
Fra denne havn og den sydligere Port Herald udføres
kaffe, tobak, tømmer o. m. til Zambesi.
Britisk Colambia, Nordamerika, provins i den brit.
koloni Dominion of Canada, mellem Stillehavet og Rocky
Mountains; i n. følger grænsen den 60de breddegrad.
Grænsen mod Alaska fastsattes endelig 1903. 965100
km.', 180 000 indb. (29 000 indianere, 15 000 kinesere),
0.2 pr. km.' Herunder er indbefattet Vancouverøen, som
tidligere var egen koloni, men i 1866 forenedes med B. C,
som 1871 gik ind i det kanadiske kolonirige. Et bjerg-
rigt land, indesluttende nogle af de prægtigste Qeld-
partier i Nordamerika. Kysten, mellem Alaska og Wa-
shington, er gjennemskaarct af lange Qorde og opløst
i en række af øer. Nær kysten løber Kaskadcbjergene,
en bred Qeldmasse, hvis hovedkam naar 1500 m., men
næsten aldeles savner toppe. Skraaningerne mod v. bærer
paa grund af det fugtige milde klima prægtige skoge af
kjæmpestore naaletrær. Mellem Kaskadebj ergene og de
dermed ligeløbende Rocky Mountains ligger et plateau-
land. Rocky Mountains har her i s. en middelhøide af
2 000—2 600 m. og bærer flere snebelagte toppe, af
hvilke Robson Peak (119° v. 1., 4167 m.) er den høiestc.
Mange let farbare pas, blandet hvilke kan nævnes Kicking
Horse Pass (1614 m.), hvor den kanadiske paciflkbane
gaar. Hovedelvene er Columbia og Fraser. Klimaet
er mildere end under de tilsvarende bredder paa Amerikas
østside. Det indre lider under tørke og store temperatur-
modsætninger. Der er gode betingelser for jordbrug og
kvægavl, men de vigtigste næringskilder er bergdrift,
fiskeri og tømmerdrift. Store kulleier ved Nanaimo og
paa Vancouverøen og Dronning Charlotte- øen. 1902 produ-
ceredes over iVs mill. tons. Af guid har kolonien ind-
til 1902 produceret for henimod 300 mill. kr. Mest i
CaribooQeldene ved øvre Fraser og i Ca.ssiarbjergene ved
nordgrænsen. Atlin-guldfeltet ved Yukon (Lewes) falder
ogsaa indenfor Columbias grænser. Elvene er rige paa
laks (over 60 hermetikfabriker), sælfangsten har minket
noget efter Beringshav- voldgiften (s. d.). Fiskeudbyttet
1904 5V4 mill. doll. Betydelig sagbrugsindustri. Den
kanadiske pacifikbane, som aabncdes 1885, har i høi
grad fremmet provinsens udvikling. Hovedbyeme er
Victoria, hovedstaden, paa Vancouverøen, Vancouver,
pacifikbanens endepunkt, New Westminster, hovedstad
før foreningen med Vancouver, Nanaimo. I grubedistrik-
terne er der nylig opstaaet byer som f. eks. Nelson,
Slocan City, Rossland. — B. C. omfatter de opr. terri-
torier Ny Kaledonien, Ny Georgien, Ny Norfolk, Ny
Cornwall, Vancouver og Skiklne-(Stakeen-)territoriet, som
alle stod under Hudsonbay- kompaniet. Da 1850 guid
opdagedes ved Fraser, foranledigede dette oprettelsen af
en kolonistyrelse. 1858 ordnedes B. C. som brit. koloni.
Britiske øer, De, Europa, en gruppe af to store og
over tusen smaa øer, som ligger i vest, midt foran det
europæiske fastland. De nordligste øer ligger paa høide
med Bergen, de sydligste paa høide med Nordfrankrige.
De to store øer er Storbritannien og Irland, sidstnævnte i
deputé m. deputeretkammer
— ® Deputlertenkammer f — (e)
IrgislatiTe chamber — ® chambré
Ifi de» députés.
der - 0 (stedindv.) dort. da;
(ubetonet) es — ® Ihere - (f) (steds-
fldv.) lå, y : (ubel.) II. Se ogs. aom.
der 0 den; han; som.
déracinerØ rykke op: udrydde.
deraf — ® da von, doraus, da-
her - @ of It (thls. thai), there -
or; thence — © de ccln, en; de
(par) IA.
dérailler ® lobe af sporet;
tabe traaden.
déralson ® r. ufornnR. dé-
raisonner vrøvle; fantasere.
derange (^. déranger 0 for-
styrre, bringe i uorden; (slnds)-
for\'lrre.
déraper ® slippe (bunden, om
anker); pigge nf.
dératéØrm)udspekuleret skoler.
dérater OD skjære milten ud af.
dérayure ® f. sidste plogfure.
derb ® fast, l»t; djerv: drol.
derborte — ® dort - ^ yonder,
there — (f) K^k-bas; y.
Derby @, derby ® m. Derby-
(vedde)løb: ® c^s. ridenrak; lange
glacébansker.
derechef ® en gang til.
déréglé ® uregelmaesslg; ud-
svrevende. deréglement m, ure-
gelmæsslghed; udsvievelser.
derefter — ® da(r)nach - (e>
after that, aRenvards, subsequently
— ® puls, aprte (celo); ensuite;
d'uprés cela.
1339
derelnst— derlsive
vest foran det midterste afStorbritaDnien. Storbritannien
deles i en mindre nordlig del, Skotland, og en dobbelt
saa stor sydlig del, England og Wales. De vigtigste
mindre øer er de engang norske øer Hebriderne (dengang
Suderøerne), Orknøerne og Shetlandsøerne, endvidere
Man i den Irske sjø, Scillyøerne og Kanaløerne, forresten
enkelte kystøer som f. eks. Wight. Øernes fladeindhold
er 314 339 km.', 44 mill. indb., 140 pr. km.'
Britiske rige, se England.
Britisk Honduras, Mellemamerika, britisk koloni,
udgjørende det sydøstlige del af halvøen Yucatan, ved
det Karibiske hav, mellem Mexico og Guatemala (repu-
bliken Honduras ligger paa den anden side af Honduras-
bugten), 19 580 km.», 40 400 indb., 2 pr. km.* 1 n. lavt,
sumpigt med strandsjøer, i s. GockscombQ eldene (1 100
m.) og aasland. Klimaet er fugtigt og hedt, noget mild-
net af passaten. Befolkningen bestaar hovedsagelig af
indianere (kariber), kun nogle hundrede europæere,
katoliker. Hovednæringsveien er tømmerdriften. Hoved-
udførsel mahogni, logwood, bananer, alder, kokosnødder.
Desuden dyrkes kaffe, ananas o. a. Der fiskes skildpadder.
Hovedstad er Belize. Kysten opdagedes af Kolumbus,
men først i det 17 aarh. toges den i besiddelse af euro-
pæiske sjørøvere og smuglere, som skaffede sig Englands
hjælp mod Spanien. 1853 blev Honduras erklæret for
koloni, men først 1884 skiltes det fra Jamaica.
Britisk Indien, se Indien.
Britisk SomaH-land, Øst-Afrika, brit. koloni paa
Somalihalvøens nordkyst ved Aden-bugten, mellem fr.
Somali-land i v., abessinske vasal-lande i s. og ital.
Somali-land i s. og ø., dog saaledes at sydgrænsen endnu
er vaklende. 155 000 km.' med ca. 150 000 indb.
(somali- og galla-folk). B. S. er en høislette med randbjerge
langs nordkysten (Djebel Serut 2180 m. og Tavarur
2 076 m.); som følge heraf er det indre et tørt, ofte
ufrugtbart steppeland, i ø. endog en fuldstændig sten-
«rken. Derfor kan der blot paa den smale kyststrimmel
drives noget akerbrug, medens det indre land kun i nogen
grad er skikket for fædrift, ligesom jagten endnu giver
godt udbytte. Gjennem B. S. fører mange karavanveie ud
til kysten, 4 til Berbera, 2 til Zeila. Fra disse havne
udføres fremdeles ligesom i oldtiden røgelse, krydderier,
gummi, nu ogsaa kaffe, mineraler o. a. Hovedstad er
Berbera, i hvis navn findes bevaret landets antike navn
Barbaria. 1875 ægyptisk kom B. S. 1884 i brit. besiddelse
og ordnedes som protektorat 13 dec. 1889. 1897 grænse-
traktat med Abessinien, som fik tilbage den vigtige
indlandsby Harrar. 1899—1905 opstand ledet af «den
^ale Mullah» hadschi Muhammed ben Abdullah. For
England har B. S. væsentlig betydning paa grund af sin
beliggenhed ved hovedveien til Indien.
Britisk Vestindien, se Vestindien.
Britisk Zambese, se Betsjuanaland, Rhodesia.
Britisk Øst-Afrika, brit. protektorat n. f. Sansibar-
kysten mellem tysk Øst-Afrika i s. (grænsen gaar fra
Umba-elvens munding nordenom Kilimandsjaro til
Victoria Njansa's østkyst) og ital. Somali-land i n.ø.
(grænse-elv Djuba); i n. er grænsen mod Abessinien
endnu ikke fastsat, vestgrænsen mod Uganda protektorat
gaar fra Victoria Njansa's n.østl. bred (Sio's munding)
over det 4230 m. høie Elgon Qeld i n.østl. retning til
Britiske rige— Briza
1340
Rudolf-sjøens sydside. Ga. 470 000 km.' (noget større
end Sverige) med ca. 4 mill. indb. (galla-stammer og i
s. massai-folk), ca. 8 pr. km.' B. 0. er et særlig i n.e.
lidet kjendt land, som tilhører det østafrik. plateau og
i v. gjennemskjæres af den østafrik. grav, en vældig
meridional spalte, hvori mange afløbsløse saltsjøer (Ste-
fanie-, Rudolf-, Sugota-, Baringo-, Naivasha-sjø o. fl.), og
paa hvis kanter en sterk vulkansk virksomhed har
dannet mange Qeldkjeder med høie vulkan- kegler (den
høieste er Kenia, 5600 m., under ækvator), hvor der hist
og her endnu er vulkaner i virksomhed (særlig ved
Rudolf-sjøens sydside). Med undtagelse af frugtbarere
strøg henimod de vestlige Qelde og paa østkysten er B. 0.
for størstedelen et væsentlig kun for kvægavl skikket
steppeland, som enkelte steder er temmelig ørkenagtigt.
B. 0. har for England sin største betydning som gjennem-
gangsland fra Ægypten og Sudan (Nil- veien) til Indien,
i tilfælde af at veien gjennem Suez-kanalen og Rødehavet
skulde blive spærret. I den hensigt har England i den
korte tid af 3Vt aar fuldført anlægget af en 940 km.
lang jernbane tvers gjennem B. 0. fra Mombasa til Port
Florence ved Victoria Njansa, hvor dampskibsfart be-
gyndte 1897. Langs denne bane, som ogsaa har den
største betydning for B. Ø.s og det indenfor liggende
Uganda's opkomst, foregaar en engelsk-indisk indvandring.
B. 0. er delt i 4 prov.: Seyidieh, Tana-land, Juba-land,
Ukamba; hovedstad er Mombasa i s., andre vigtige kyst-
byer er Malindi, Witu, Kisimayu, hvorfra udførsel af
elfenben, kaffe, kautschuk, skind o. m. 1886 brit. t)e-
siddelse kom. B. 0. først under forvaltning af «Imperial
British East Africa company», som 1888 fik sit charter,
men allerede 1895 afstod alle sine rettigheder i B. 0. til
den engelske stat 31 aug. 1896 fik «British East Africa
protectorate» sin nuværende ordning.
BritOina'rtis, en gudinde, der dyrkedes af de gamle
kretere (for jagt og fiskeri, senere indentificeret med
Artemis); efter en anden tradition nymfe, datter af Zeus
og Karme; forfulgt af Minos, styrtede hun sig i havet,
men reddedes i et fiskegarn, derefter dyrket som Diktynna
(«netgudinden»).
Briton Ferry [britn feri], by i Wales, Glamorgan,
ved Bristolkanalen, mundingen af Neathelven, 7OO0
indb. Kulgruber, jernverker.
Brive [brivj (B. la Gaillarde), by i Frankrige, depart
Gorréze (Limousin), ved Corréze, 14 600 indb. MøUesten&-
og skiferbrud.
Brixen (ital. Bressanone), by i Østerrige, Tirol, ved
Eisaks og Rienz's aamot, 558 m. o. h., 5800 indb.
Brixham [brVksdm], by i England, Devon, \igtig
fiskeplads ved den Britiske kanal, Torbay (ligeoverfor
Torquay), 8000 indb. Vilhelm af Oranien landede her 1688.
Brixlegg, by i Østerrige, Tirol, nedre Inndalen. 30
km. nedenfor Innsbruck, 535 m. o. h.. 900 indb. Yndet
sommeropholdssted. Kobbergruber. Passionsskuespil.
Brixton [brikstnj, England, bydel i London, s. t
Thames, 84 000 indb. B.-fængslet, det første med træde-
mølle, oprindelig for kvinder, nu milltærfængsel.
Briza!, planteslegt af græsfamilien. Hos os kun 1 art
b. media, «bævregræs», «bævende hjerter», paa gruad
af sine hjerteformede, paa fine stilke skjælvende. brun-
fiolette smaaaks, et af vore smukkeste og mest kjendte
dereinst® engang, dereinstig
fremtidig, tilkommende.
derelict @ herreløs (ting); pllgt-
forsømmende. derelictfon op-
gi velse, forsømmelse; herreløshed.
derglelctaen ø slig; ligesaa;
tavls lige.
deres - ® ihr - © lheir(s) -
ff) (le) leur.
Deres — ® Ihr — @ yoar(s) —
® votre; le vdtre.
derfor — ® deshalb, deswegen,
daher; darum; dafdr — (e) for It,
for that (purpose), therefore; it Is
why — ® pour cela; c'est pour-
quol. pour cette raison.
derfra — ® davon. daher —
(e) (from) thence — (?) en, de IA.
deri - ® darln - @ in it (that).
therein — (£) (lA-)dedans, IA; en
cela, y.
deriblandt — 0 darunter, da-
zwischen — @ among tbem, in-
cluding — (7) parmi eus, entre
au tres (chosea).
deride @ spotte, dérlder ®
glatte.
derlmod — ® dagegen — lg)
on the othcr hand, on the oon-
trary — (jf) (U, par) eootn: »■
oontraire.
derinde — (t) drUineo - *
ln there, lo tbmt plaoe — r U
(-dedans). y.
derision @. dérlsioa f (•
haan, spot
derlsive @. dérisolre^fi. deri-
■ory ® spottciidø, haanlig. f o^
latierilg.
1341
Brjansk— Broch
1342
derivate— derpaa
græs, som ofte samles til vinterbuketter. En anden art,
b. maxima, med meget større aks, dyrkes som pryd-
plante i haver.
Brjanak, byer i Rusland. 1. I guv. Orel, ved Desna
og krydspunktet mellem jernbanerne Orel — Riga og
Moskva — Kiev, en af Ruslands ældste bergverksbyer,
23 500 indb. Slore skoge i nabolaget. 2. I guv. Grodno,
ved Nurez, nær Polens grænse.
Broach [brotsj, distrikt i præsidentskabet Bombay,
Indien, paa vestkysten, ca. 3 800 km.' med omtr. 290000
indb. (1901). Hovedstaden af samme navn ligger
ved elven Narbada, et stykke fra mundingen, 42 298
indb. (1901). Store damaskvæverier. B. blev indtaget
af engelskmændene i 1772.
Broadhurst [brå'dhd8tj, Henry (1840—), eng. social-
politiker, var oprindelig murer, indvalgtes 1872 i fag-
foreningernes parlamentskomité, hvis sekretær han var
1875—90; parlamentsmedlem 1880—92 og 1900—06;
jan. — aug. 1886 var han medlem af Gladstones mini-
sterium, den første arbeider i denne stilling. B. har
navnlig fortjeneste af alderdomsforsikringens fremme i
England.
Broadwood [brå'dwud] and sons, Englands an-
tagelig største pianofabrikantfirma, grundlagt i 1732 af
schweizeren Tschudi, tog navn efter hans medhjælper,
senere svigersøn og arving John B.
Broager, sønderjydsk landsby paa halvøen Broager-
land, der gaar ud fra Sundeved. Egnen er fuld af tegl-
verker og derfor tæt befolket. B. har en eiendommelig
kirke fra 12 aarh. med svært taarn.
Brobyggerbrødrene, et kristeligt broderskab i Syd-
Frankrige; det havde til formaal at bygge broer, anlægge
veie og indrette vertshuse for pilgrimme og veifarende.
Selskabets statuter blev 1189 stadfæstet af Clemens III.
Da det senere skeiede ud, blev det omkr. 1460 opløst af
Pius II.
Broca, Paul (1824—80), fr. læge, professor i klinisk
kirurgi. Stiftede 1860 Société d'anthropologie og 1876
det Antropologiske institut. Bekjendt for sine kranio-
metriske undersøgelser og studier over hjernens funktion
(talecentret). Livsvarigt medlem af senatet.
Broccate'llo, et simplere, tæt tøi, tidligere af grov
silke og bomuld, nu hyppigere kun af bomuld; anvendes
til tapeter, forhæng og dækkener etc.
Brocchi [brå'kki], Giovanni Battista (1772—
1826), ital. forfatter og geolog, undersøgte forskj. dele af
Apenninerne og døde som bergverksinspektør i Ægypten.
Broch, Henrik Sophus Bold æus (1819— 1905),
n. kirkeretslærer, blev cand. jur. 1846, ekspeditions-
sekretær 1864, justitiarius i Kra. stiftsoverret 1880 og
kst. generalauditør 1889. Fra 1860—1904 var han lærer
i kirkeret ved det praktisk-teologiske seminar og udgav
i 1904 «Norsk kirkeret». B. stod den Johnson'ske ret-
ning nær og deltog adskillig i de kirkelige forhandlinger.
Broch, Jens Peter (1819—86), n. orientalist, navnlig
arabist, blev 1845 universitetsstipendiat foretog 1853 —
55 en studiereise til Tyskland, Frankrige og Danmark,
blev 1863 lektor, 1866 ekstraordinær og 1876 ordinær
professor i semitiske sprog. Særlig fortjent har han
gjort sig ved sin udmerkede udgave af det arabiske
grammatiske verk «Al-Mufassal».
Broch, Lars MariusBing(l 833—82), detaljør ved
den Geografiske opmaaling 1847 og 1848, trigonometrist
1861, topografofficer fra 1863. 1 1863—66 var han
trigonometrist ved den europæiske gradmaaling og ud-
førte i 1865 en Iste ordens triangelrække Dovre— Roms-
dalen. Fra 1866 oberstløitnant i generalstaben og (kontor-)
chef ved den Geografiske opmaaling, af hvis udvikling
han har indlagt sig stor fortjeneste. I 1875 Norges
kommissær ved den geografiske kongres i Paris. Ud-
nævntes 1878 til oberst og chef for Iste akershusske
brigade og kommandant paa Fredriksten, i hvilken
stilling han forblev til sin død.
Broch, Olaf (1867—), professor i slaviske sprog ved
Kristiania universitet. Har gjennem gjentagne besøg i
Rusland og andre slaviske lande erh vervet sig et, ialfald
hos os, enestaaende kjendskab til slaviske sprog og sam-
fundsforhold. Hans studier af slaviske dialekter har
blandt udlandets forskere vundet saa megen anerkjen-
delse, at B. gjentagne gange har modtaget kaldelse bl. a.
til det nordøstlige Rusland og Steyermark for at drive
videregaaende dialektstudier. Gjennem en række letlæste
artikler i dagspressen har han ivrig arbeidet for ud-
bredelse af kjendskab til rus. forhold blandt vort folk.
Har udg. cStudien von der slovak.-kleinrus. Sprachgrenze
im østl. Ungarn», I— II, 1897—99.
Broch, Ole Jacob (1818—89), n. videnskabsmand
og politiker. Efter eksamen artium 1835 studerede han
hovedsagelig matematik,
1840—42 i Paris, Berlin
og Kdnigsberg, oprettede
efter t\jemkomsten sam-
men med Hartvig Nissen ||
den senere Nissens skole
(1843), fratraadte denne
bestyrerpost 1847, blev
1848 lektor i ren mate-
matik ved universitetet,
1 858 professor og har ved
sin vækkende undervis-
ning og som den strenge
eksaminator ved eksamen
artium ikke lidet frem-
met det matematiske stu-
dium i vore høiere skoler.
1847 tog han doktor-
graden med en af handling
om lysets forplantning i
enaksige krystaller. For-
uden flere matematiske og
fysiske afhandlinger har
4ian udgivet en række læreboger i elementær og høiere
matematik samt mekanik. B.s vidensk. arbeider vidner
om en sjelden skarpsindighed og en overordentlig energi.
Men ved siden af disse egenskaber besad han praktisk
skjøn. vidt syn og en evne til at omgaaes mennesker, som
gjorde ham fortrinlig skikket for offentlige hverv, som
medlem af kommissioner, direktioner o. 1. Sjelden har
vel en mand været betroet saa mange offentlige og
halvoffentlige hverv som B. Han var efterhaanden jern-
banedirektør, administrerende direktør i Creditbanken,
bankadministrator, medlem af kgl. kommissioner for
Ole Jacob Broch.
(Ener litografi af Job. Nordhagen.)
derivate (e). dérivé © m. af-
led9ord.
derivatlon (e). dérivation (D
r. ud-, afledning.
deri ve Ct) r. afdrin.
derive (^. deriver 0 ud-, af-
lede; stamme (fra); (f) ogs. støde
fra bredden; være I drift; afvige.
derjenlse ® han. den.
dermallg ® nu-, mcrværende.
dermed - ® damit - @ with it
(that, this): so saying — ® avec
cela; en, y; par lå; lA-dessus, A
ces mots.
dernier ® sldst : m, baghaand.
derniérement nylig, idetsidste.
dernæst — ® demnflchst —
@ (In the) next (place), thea - (f)
aprés (cela), ensuite.
dérobée ®: å la d. i smug.
dérober (D sUæle, røve; und-
drage, sl^ule.
derogate @, déroger d) ind-
skrænke. gjøre Indgreb. skaar i;
nedvaerdige sig: vanslegte.
derogation (e), dérogatlon 0
f, indskrænkning, afbræk; (c) spee.
forkleinelse.
derom — (l) darum, davon, dnr-
aber — (e) about it (that). on the
subject: of that fact — ® de (sur)
cela, en. lå-dessus. A ce sc^et.
dérouler ® vikle, rulle op.
déroute ® f, nederlag, dé-
router føre vild. forvirre.
derpaa — 0 darauf, daran
damach — ® on it (that), there-
upon; after this (that), then, next
— ® y, å (sur) cela; (lå-) detsus.
1343
derriére— désamorcer
telegrafanlæg, skattevæsen. fodfolkets organisation, maal
og vegt o. s. v. Var stortingsmand fra Kristiania 1862—
69 og statsraad (chef for marinedepartementet) 1869—72,
da han gik af, fordi han var uenig med sine kolleger i
spørsmaalet om statsraaders adgang til stortinget. Paa
norsk og fransk udgav han sin fortrinlige statistiske
aarbog for Norge 1867 — 71. Ved flere Internationale
kongresser repræsenterede han vort land. Hvor heit
han var anseet i udlandet, viste sig, da han 1879 efter
Govi blev bestyrer for det Internationale bureau for
maal og vegt i S6vres, med den opgave at grundlægge
et fælles videnskabeligt maal- og vegtsystem for alle
lande. Dette vidtløriigc arbeide optog resten af hans
liv, ved hans død gjenstod kun et par maaneders ar-
beide, før det havde kunnet afsluttes. Arbeidet blev
kun en gang afbrudt, da han i 1884 efter aprilministe-
riets fald hjemkaldtes af kongen for at danne ny re-
gjering. Da haus forsog derpaa efler et par ugers for-
gjæves anstrengelser maattc opgives, vendte han tilbage
til Paris. [Biografi ved C. A. Bjerknes i «Videnskabs-
selskabels forhandlinger» 1889.]
Broch, Theodor Christian (Anton) (1796—1863),
n. offlcer, søn af dragonløitnant Ole Jacob B., blev 5
aug. 1814 som premierløitnant haardtsaaret ved Matrand.
Senere ingeniør- og gcneralstabsofflccr, trigonometrist
ved den Geografiske opmaaling, lærer i fortifikation
m. v. ved den Militære høiskole, 1861 generalmajor
og chef for ingeniørbrigaden. Medlem af flere inden-
og udenlandske viden skabsselskaber, direktionsmedlem i
flere foreninger til fremme af dramatisk og bildende
kunst. Ydede gode bidrag til fagskriftslitteraturen, redi-
gcrede «Hermoder» og «Polyteknisk tidsskrift», optraadte
oftere som leilighedspoet.
Brochéret tøi, en vævning, hvor der foruden den
egentlige islæt oplræder en anden, der danner figurer.
Gaar denne islæt helt igjen nem tølets bredde, vil den
ligge løst paa vrangen udenfor figurernc, og tølet kaldes
da lanceret.
Brochmand, Jesper (1488—1572), deltog som øverste
sekretær i det danske kancelli i de fleste vigtige diplo-
matiske forhandlinger. Under Kristian II synes han
at have stillet sig kjølig til Sigbrit og hendes kreds;
tidlig sluttede han sig til
lutherdommen og var der-
for Kristian IITs tilhænger.
Brochmand , Jesper
Rasmussen (1585—1652),
d. teolog, professor ved uni-
versitetet, 1639 Sjællands
biskop. B. fører den dan-
ske kirke ind i et strengt
luthersk spor. Hans hoved-
verk er hans «Systema uni-
versae theologiae», 1633,
en omfangsrig dogmatik af
strengt konfessionel art. Af
stor betydning for menig-
mand var hans postille
«Sabbatisanctificatio», 1635
— 38. Den giver en grundig
og vidtløftig tekstforklaring.
Broch— Brockenspøgelae
1344
JR. Brochmand.
Brochmann, Jørgen Henrik Hegermann (1850— .
n. prest, blev 1875 cand. teol., 1877 personelkapellan til
Grue, 1883 til Gamle Aker, 1884 sogneprest til Rødener.
1894 residerende kapellan til domkirken i Kristiansand
og 1904 stiftsprovst sammesteds. B.. der tildels med
offentlige stipendier har foretaget studiereiser til Tysk-
land, har ogsaa optraadt som teologisk og kirkelig forf.
Hans hovedskrift er «Lov og naade» (1894); ved siden
heraf bør nævnes hans overs, af 40 latinske salmer (190r.
Brock, d. adelsslegt, hvis første mand er 1. Niels B.
til Hylke, der var mistænkt for delagtighed i mordet
paa Erik Klipping, men som dog senere var et anseet
medlem af Erik Menveds raad. 2. Eske B. (1560—1625.
slegtens sidste mand, er mest bekjendt for nutiden ved
de dagboger, som han har ført og som i lobet af 19
aarh. blev fundet og udgivet.
Brock, Ludvig Fredrik (1774—1853), n. officcr,
f. paa Biri glasverk, udarbeidede som sekondløitnant eo
plan om at gjøre Gudenaa farbar fra Randers til Silke-
borg, blev adjutant hos kronprins Fredrik og i 1809
stabschef under prins Kristian Fredrik, hvem han 1813
fulgte til Norge. Under begivenhederne i 1814 var han
denne en trofast raadgiver, udførte flere vigtige hverv
og opnaaede ved sin faste holdning ligeoverfor Karl
Johan, at denne ratificerede Mossekonventionen uden at
fastholde sine fordringer om, at demarkationslinjen skulde
lægges nærmere Kristiania. Efter freden fulgte B. Kristian
Fredrik til Danmark, hvor han blev Fredrik VFs adju-
tant og toldinspektør i Randers. Fra 1829 var han
blind, men spillede alligevel som kommunemand og
stænderdeputeret en merkelig rolle i det offentlige liv.
Brocken (lat. Mons Bructerus, Blocksberg), Tyskland,
høieste top i Harz (s. d.), 1 142 m., 850 m. over sletten,
granitQeld, for det meste opløst i svære blokke. B., som
ligger indenfor grevskabet Stol berg- Womigerode, i prov.
Sachsen, er det mellemtyske aaslands forpost ude i det
nordtyske sletteland. Megen nedbør og taage. Snedækket
fra nov. til juni. Træbart øverste 30 m. En egen flora
(anemone alpina m. m.). Hotel, udsigtstaarn, meteoro-
logisk observatorium. Folkesagnet lader heksene holde
sammenkomst paa Blocksberg Valborgsnatten (30 april
—1 mai).
Brockenhuua, d. adelsslegt, af hvilken der endnu
eksisterer to linjer, B.-Løven hjelm og B.-Schack.
Slegtens mest berømte mand, Frands B. til Egeskov og
Bramstrup (1518—69), blev 1545 efter sin fader lens-
mand paa Nyborg slot, og hertil knyttedes andre fyenske
forleninger, saa at snart tre Qerdedele af Fyens stift stod
under hans befaling. I syvaarskrlgen viste han saavel
tilsjøs som tillands stor tapperhed og dygtighed ; sammen
med Daniel Rantzau bør han have æren for de seire,
der blev vundet, og de heldige plyndringstogter; begge
faldt i krigens sidste aar ved Varbergs beleiring. 1567
undsatte F. B. Akershus, som var beleiret af svenskerne.
— I det 16 og 17 aarh. levede en linje af slegten B. i
Norge, hvor den bl. a. har eiet Hovinsholm og godser
paa Hedemarken og i Smaalenene.
Brockenspøgelae, fænomen, som oftest kan iagttagcs
paa høie fjeldtoppe, naar man staar mellem solen og eo
taagevæg; man ser skyggen af sin egen person paa taagc-
væggen, hovedet omgivet af en glorie (s. d.), som
derriére (f) bag: m. bagtsidc);
(pl) bDgtrop.
derselbe T han. den'samme).
dersom -^ø wenn. Tulls el
if. In ense — (f; sl.
dersteds — l dnselbst — (e)
there - f \A, y.
derude — J dmusscn — 'c)
<>vlth>out therc — (f) len) dehors.
1.^ bns.
derved - ® dabel, dadurch —
^ by II: by that means — (f) par
lA. par ce moyen.
derweil(en) ØimidierUd: san
længe (som).
derzeltig 0 nær-, nuværende.
des le desto.
dés (t) Wne fra: fro ... af;
allerede, alt. d. que saasnart
désabuser (r; bringe ud af en
▼ildfarelse.
désaccord (7) m. uenlgbed:
disharmoni.
désaccoutumer (f) nenne af
med.
désaffamer (?) stille (ens) «ult.
désafTection {V f. (flg.) kulde.
désagréable (f) ubehagelig.
désagréger r,' opiose.
désagrément (^ m, nbehagc*
lighed.
désaiuster ® bringe i oiift.
désaliter (!): sed. komnMop
Igjen (efter sj-gdoraK
déaaltérer ^suiic tønt; k«aKe.
déaamarrer ® kaste loa
désancrer 0 kMte anker, ktte
désamorcer (^ tåge r«nv-
krudtet af.
1345
Brockhaua— Broderskab
1346
détannezer— describe
kan beståa af flere fanxde ringe. Glorien skyldes 13'sets
brydning og refleksion i vanddraabcrne. Beskrevet af
Silberschlag (1780) i beretning om en Harzreise.
Brockhaus, Friedrich Arnold (1772—1823), t.
boghandler, Efter at have dreve* forretning i Amster-
dam og Altenburg, grundlagde ha^n 1814 det senere be-
rømte firma cF. A. B.». Dets ry grundlagdes ved det
store leksikon (af Lobel og Francke), begyndt 1796, kjøbt
af B. 1808. og som siden er udkommet i mange oplag.
Desuden dreves alm. forlagshandel. og tidsskrifter ud-
gaves; Baggesen og Oehlenschlåger blev udgivet paa tysk
af B. Firmaet fortsattes af sønnerne Friedrich (1800
—65) og Heinrich (1804 — 74), senere af dennes sønner
Rudolph og Edvard og disses sønner. Firmaet er
et af Tysklands største og mest anseede forlag.
Brockhaus, Hermann (1806—77), t orientalist,
udgav «Kathåsaritsagara», «Lieder des Hafls» og «Vendi-
dad Sade>. Medstifter af «Deutsche morgenlåndische
Gesellschaft» og redigerede 1852—65 selskabets tidsskrift.
Fra 1856 redaktør af Ersch og Grubers «Allgem. En-
cyklopådic» (bd. 62—99).
Brockma^nner var en frisisk stamme, der i middel-
alderen boede i Hannover, bl. a. i det saakaldte Brockmer-
land. B. havde indtil midten af 14 aarh. en eiendomme-
lig demokratisk forfatning (optegnet i 13 aarh.) og valgte
selv en høvding.
Brockton [bråktnj, by i de Forenede stater, Massa-
chusetts, 30 km.s. f. Boston. Skotilvirkning. 40000 indb.
Brockville [brå'kvilj, by i Kanada, Ontario, ved St.
La wrence- elvens vestlige bred, 200 km. ovenfor Montreal,
ved Grand Trunk og den kanadiske pacifikjernbane,
9 000 indb. Anløbes af elveskibene. Garverier og møller.
Brod, et hos forskjellige Insekters hunner forekom-
mende chitinrør, beliggende ved kjønsaabningen og sam-
mensat a f flere naale- el. knivforraede ud vekster fra
bagkroppens segmenter. B. tjener dels som udførselsvei
for eggene, saaledes at dyrene ved hjælp af b. kan an-
bringe disse paa hensigtsmæssige steder, lægge-b. (bl.
a. flere aarevingede, som bladhvepse, galhvepse og snylte-
hvepse), dels tjener b. som forsvars- og angrebsvaaben
og staar da i forbindelse med en giftlgertel, hvis sekret
udtemmes gjennem b.s kanal, g i f t-b. (bl. a. bier og de
almindelige hvepse).
Brod, spirer af korn paa en nylig tilsaaet aker.
Brod (ungarsk B.). by i Slavonien, ved Save, 7300
indb. Livlig handel med Bosnien. — I lang tid et
stridens æble mellem Tyrkiet og Ungarn, blev 1688
fravristet tyrkerne og sterkt befæstet. — Ligeoverfor paa
den anden elvebred ligger bosnisk el. tyrk. B., 1800 indb.
Broderfolkenes vel, et selskab af nordmænd og
svensker med afdelinger i de to lande, oprettet 1903
efter initiativ af konservator Albert J. Lange og opkaldt
cfter kong Oscar IFs valgsprog af denne ly deise. Dets
formaal var «inden hvert af broderfolkene at virke for
nærmere kjendskab til det andet og forøvrigt for gjen-
sidig forstaaelsc mellem Sveriges og Norges folk», hvorfor
mcdlemmerne skulde «samles til aarsmøde og høitidsdag
vekselvis i Sverige og Norge». Juni 1904 holdtes i Stock-
holm det første alm. aarsmøde, hvortil 400 deltagere
var anmeldt. Det blev det eneste, idet unionens op-
løsning stansede foreningens virksomhed. Den svenske
afdeling opiøstes 31 okt. 1906; den norske 15 decbr. s. a.
Den norske afdelings midler besluttedes afsat til et fond,
som bliver at anvende «til fremme af forstaaelse og
samkvem mellem folkene paa den Skandinaviske halvø»,
naar tiden dertil engang maatte være inde. Forbundet
talte omkr. 3500 medlemmer, omtrent ligelig fordelt i
Sverige og Norge.
Brodert, udsmykning af vævet tøi ved gjennemsyning
med traad ved hjælp af naal, enten for haanden el. ved
hjælp af maskine (se brodermaskine). Traaden bliver
liggende mere eller mindre løst paa overfladen, og stingene
udføres paa forskjellig maade. Hvidt b. paa lin- eller
bomuldslærred med hvidt lin- eller bomuldsgarn. Kulørt
b. med alle slags farvet traad, tildels med perler, tidligere
mest paa kanevas, nu paa alle sorter vævning.
Broderkredaen paa havet er en forening af norske
religiøst interesserede skibsførere, stiftet 1885 ved
pastor B. Hall. Fællesmerke: Due fl aget (blaat med
hvid due). En underafdeling stiftet i Danmark 1900.
Fælles organ maanedsbladet «Brevduen».
Broderkysset, «det hellige kys», omtales i det nye test.
(IThess. 5,26; Rom, 16,16; 1 Kor. 16,20; 2 Kor. 13. 12,
jfr. 1 Pet. 5, 14) som et gjængs udtryk for den kristelige
broderkjærlighed. Det var oprindelig et led af guds-
tjenesten, men forandredes senere til, at presterne kys-
sede biskopen, mændene mændene og kvinderne kvin-
derne. Efterhaanden faldt det ganske bort.
Broderlod betegner det efter den ældre ret gjældende
forhold, at mand angede dobbelt saa stor lod som kvinde
(Chr. Vs Norske lov 5—2—29). Dette forandredes ved
arveloven af 31 juli 1854 § 8, hvorefter kjønsforskjéllef>
ingen indflydelse faar paa arveloddernes størrelse.
Brodermaskine. Der anvendes meget en forbedret
form af Hellmannas maskine (1829), naar samme
mønster skal anvendes flere steder tvers over tøiet.
Broderingen foregaar samtidig ved 50 — 75 naale, som
er spidse i begge ender og har øie paa midten, saaledes
at naalene kan føres helt gjennem tøiet fra begge sider
ved hjælp af maskinstyrede gribere. Mellem hver gjen-
nemføring flyttes tøiet, som er udspændt over to bomme,
overensstemmende med mønsteret, idet bevægelsen fore-
gaar ved en pantograf (s d.), hvis stift af arbeideren flyttes
paa en mønstertegning. B. udføres ogsaa med lignende
form som symaskiner, hvor tøiet føres med haanden.
Broderparten, om den større del («løvens part»),
eg. d. s. s. broderlod (s. d.).
Broderskab, kirkeligt (confraternitas, confratria, so-
dalitium, congregatio), er i den romerske kirke navn
paa kirkelige foreninger, oprettet af den kirkelige øvrig-
hed (pave, biskop, ordensoverhoved), hvis medlemmer
beflitter sig paa særlige, ikke alm. paabudte fromheds-
øvelser. Saadanne b. kjendes fra den tidlige middelalder.
De ældste b. synes navnlig at have havt til formaal at
sikre sine medlemmer del i forbønner, sjælemesser o. 1.,
hvorved straffen i skjærsilden kunde forkortes. Tigger-
ordenerne fremkaldte andre former for b., som tillige
samlede sig om at vise en eller anden helgen særlig
ærefrygt. I regelen var disse knyttet til den kirke, hvor
en saadan helgen hvilede eller havde sit alter. Jesuiter-
ordenen har med stort held virket for oprettelsen af
mariakongregationer. Blandt de mest bckjendte b. kan
désannexer ® ndskllle.
désappoin ternen t ®m, sknf-
felse. désappointer skuffe.
désapprobatlon ® r. mlt-
biUlgelM.
désapproprlatioii ® f. aflitaa-
else.
déaappronver (?) misbillige.
désar^onner © kaste af sad-
len; slaa af marken.
désarmement ® m, afvæb-
nlng; aftaklinf(.
desarmer ® afeæbne; aftakle;
lægge op; afmønstres.
désarroi ® m, norden.
' désassortfr £) gjøre ukomplet;
passe daarlig (Ul).
désastre © m. ulykke; neder-
lag: dundrende falllt. désastreux
ulykkelig; forfærdelig.
désavantiMse (f) m, skade. tab.
désaveu (Q m, misbilligelse;
tllbagekaldelse.
désaveugler ® aabne ens «ine.
désavouer © n^lsbtllige: slaa
haanden af; n^gaa. flrala^ge sig.
descant (§) (synge) en variatlon;
kommentar; diskant; flerstemmig
sang; snakke vidt og bredt,
desceller® bryde (segl); brækkeop.
descend (e). descendra ®
stige ned; synke, dale; nedlade
sig; lande; (nedhtamme.
descendance ® f. descent
@ herkomst; enerkommere.
descent @, descente ® r,
nedstigning: skraanlng; landgang;
(?)og8 husundersogelse; nedtagelsetr
brok.
describe @ beskrive, skil4re.
43 — niustreret norsk konvcrsationsteksikon. I.
1347
deaoriptif— desert
nævnes: <B. for Marias hjerte», cB. for Marias syv smer-
ter», «B. for Jesu allerhelligste t^*ertc», cAllerhelligste
treenigheds b.», cRosenkrans-b.».
Brodersen, Abraham, se Abraham Brodersen.
Brodrick [brådrik], William St. John Fremantle
(1856—), eng. statsmand, blev 1880 medlem af under-
husets konservative parti, 1886—92 finanssekretær i
krigsministeriet i Roseberys kabinet, gik derefter over i
Salisburys kabinet, hvor han først var unders ta tssekretær
i krigsministeriet siden i udenrigsministeriet. Ved mini-
steriets rekonstruktion 1900 blev B. krigsminister. 1903
udnævnt til statssekretær for Indien.
Bro'dsky, Adolf (1851—), russisk violinmester og
lærer, musikdirektør i Manchester, tidligere i New York
og Leipzig, hvor han ogsaa virkede med sin berømte
strygekvartet.
Brodtelg, se Telg.
Brody, by i Østerrige, Galizien, nær grænsen af Rus-
land, paa den podoliske vidde, 234 m. o. h., ved banen
Lemberg— Kiev, 17 400 indb., for det meste jøder. Livlig
handel med Rusland. Indtil 1879 fri handelsstad, siden
har det mistet sin betydning.
Brodzfnski, Kazimierz (1791—1835), polsk digter,
deltog i Napoleons felttog i Rusland 1812, fanget i slaget
ved Leipzig 1813, professor i æstetik ved universitetet i
Warschau. Bidrog gjennem sine digte og kritiske af-
handlinger væsentlig til den romantiske retnings gjen-
nembrud i Polen. Henlevede sine sidste aar i Dresden,
hvor hans hjem blev mødested for talrige polske emigranter.
Broek (B. in Waterland), by i Nederlandene, prov.
NordhoUand, 7 km. n.ø. for Amsterdam, 1600 indb.
Ysterier (edamerost). Befolkningen er berømt for sin
pedantiske renslighed.
Broer er Ijygverker, der tjener til at føre en færd-
selsvei, vandledning e. 1. over vandløb, sjø, dal eller
over en anden færdselsvei. Man taler saaledes om vei-,
jernbane-, kanal-b., aquædukter, viadukter (dal-b.), vei-
undergange og veiovergangs-b. (hvor en vei føres under
eller over en jernbane) o. s. v. Til en b.s hovedbestand-
dele hører underbygning (fundamenter, vederlag,
landkar og eventuelt pillarer) og overbygning (bærende
konstruktionsdele, brobane og vindafstivning). Overbyg-
ningen giver i almindelighed en b. dens karakter og benæv-
nelse. Som materiale til b. benyttes træ, jern og sten.
a. Træbroer er de ældste og har været benyttet til
alle tider og blandt alle folkeslag. Hos os har vistnok
træ været det eneste b.-materiale (for overbygningen)
helt til begyndelsen af 19 aarh. De enkleste træ-b., der
benyttes for smaa
spændvidder, er de
saakaldte mast e-b.,
hvor de bærende kon-
struktionsdele bestaar
af master af rundt-
eller firkanttømmer,
dels enkelte ved siden
af hinanden, dels dob-
belte ovenpaa hinan-
den, forbundet med
dibler og bolte (for-
Svennesund bro. diblede master).
Brodersøn—Broer
1348
Træbro i Gausdal.
Maste-b. anvendes tildels i form af u d k r a g e-b. (se hosst
fig.). For større spændvidder benyttes sprængverk
eller hængverk (fig. 1 og 2). Sprængverks-b., der er
de almindeligste, anvendes for spændvidder op til 40 m.
eller mere, idet strævernes antal forøges. En kombina-
tion af hængverk og sprængverk har endog ved en b.
i Schweiz været anvendt for en spændvidde paa ca.
Fig. 1. Alm. dobbelt
sprængverk.
Fig. 2. Alm. dobbelt
hKDgverk.
120 m. Ved siden af sprængverk anvendes for de større
spændvidder f ag verk og buer, de sidste dog kun i
sjeldnere tilfælde. Af fagverk er Howes S3rstem almin-
deligst anvendt (fig. 3). Gurter og diagonaler bestaar
her af træ, vertikaler af jernbolte. Gurtstokkene skjød»
om fornødent ved lasker af træ eller jern. Ved bue-b.
af træ udføres i almindelighed buerne af ovenpaa hinanden
h/VMXN\[
a : •Tre gurte, b : nedre gurte, c : dlaiconaler.
d: moddiagooaler, e: vertikaler. ^
Fig. 3. Fagverk (Howes system).
lagte, bøiede tømmerstokke eller planker, forbundet med
jernbolte, eller ogsaa benyttes fagverksbuer. Tversnits-
og brobaneanordningen ved en træ-b. er ooget
forsHjellig, efter som b. er vei-b. eller jernbane-b., eller
om brobanen ligger ovenpaa eller mellem bærevæggene
(fig. 4 og 5). Sidstnævnte anordning benyttes ved be-
grænset konstruktionshøide. 1 sideretningen afstives de
4^- -h
a: akinnemaster.
b; tverbjelkeh
Fig. 4. Jernbanebro med mellem-
liggende brobone (tversnit).
JL
1 — r
EBBl
Fig. 5. Vcibro med ctct^
liggende brobaoe (tvefsnit^
descriptlf (f), descriptlve (e)
beskrivende.
description @ ft ® r. betkri-
velte; @ ogs. beskaffenhed.
descry (e) skjelne, opdage.
deacrate te) vanhellige.
désemballer (?) pakke ud.
déaembarquer © (ud)ioaM.
déaemparer (D rortrække; gjøre
ukaropdygtig.
déaemplumer (?) plukke ((tigl).
désenohanter (?) hæve for-
tryllelien; desilluslonere.
désencombrer (?) rydde.
désenfllér ® triekke af traaden.
désen gager ®: se d. tende
afbud.
désengorger (^ rense.
désengourdir (^; sed. kom-
me Ul sig igjen.
déseolvrer ® g|«re «dm.
désennul (?) m. Udafordrlv.
désennuyer nnderholdc. ad-
sprede.
désenrayer ® tåge hemskoen
af (lUnl).
désenrtaumer (D befH for snne.
désenroaer (j) belH for hm-
hed.
désensorosler ® belH for
trolddom, lldenskab: aabos ca
•loe.
déseatordller (f)fpé*, «dredr.
désenveoiaier j) boM fv
girt; tåge brodden «f.
déséqnfHbre t> »• b»^^
déséqniper (f) mttamkn.
desert @. déMrt ® imX «^
ken: Mle. Ibriadt.
BROTYPER
Bro over Keiser Wilhelms kanal ved GrOnthnl. Buens spwndvldde 1U.5 m., hølde over vandspellet 42 m.
i#
n
^
^Pll
m
^
*_
^2S^3S
IBh^^^V
Rena bro over Glommen. Spændvldde 106 m.
Point bro over Monongahelo, Pittsburgh. Spicndvidde 244 ni.
Orøja viadukt, Rørosbanen. Tra>bro. Nordnlsenden viadukt, Orotbanen. Verdens nordligste Jernbanebro,
Høide over dalbunden 43 m. W/a^ n. br., længde 180 m. Høide over dnlbunden 40 m.
L>-sedal viadukt, ^taalensbanen.
Høide o\'er dalbunden 32 m.
1349
Broer
1350
større b. ved et vindforband (horisontalt liggende
fagverksvæg) samt ved tverkryds eller udvendige
strævere (ved mellemliggende brobane). Som underbyg-
ning ved træbroer anvendes foruden murede brokar (se
jern-b.) i stor udstrækning de saakaldte p æ 1 e a a g, der be-
staar af nedrammede, indbyrdes forbundne og afstivede
pæle (pæl e-b.). Pælene indklædes ofte over vand med
planker til beskyttelse mod tømnier og isgang. Pæle-b.
har i Norge faaet en udstrakt anvendelse baade som
vei- og jernbane- b. og er fremdeles den almindeligste
type for stillads-b. Hvor bunden er fast, anvendes ogsaa
istedetfor nedrammede bundpæle murfundamenter, hvor-
paa aaget er anbragt. T a a r n p i 1 1 a r e r af træ fore-
kommer ogsaa, særlig ved høie viadukter (se pl. Brotyper,
Drøja viadukt). Træ-b.s kostende regnes i almindelighed
at være */4 — V» af jern-b.s køstende. Af hensyn til det
kostbare vedligehold, vanskeligheden ved tilveiebringelse
af de fornødne tømmerdimensioner samt ringere drifts-
sikkerhed end ved Jern- og sten-b. er træ-b.s anvendelse
i de fleste lande i Europa nu for tiden væsentlig be-
grænsct til provisoriske b. og stillads-b. 1 Amerika, hvor
godt og stort tømmer endnu kan skaffes, og hvor hen-
synet til en hurtig opførelse ofte spiller en stor rolle,
anvendes endnu hyppig træ-b. ogsaa som permanente
konstruktioner. I vort land tør anvendelse af træ-b.,
særlig som vei-b., endnu have sin berettigelse.
b. Jernbroer. Anvendelse af jern til b. daterer sig
fra slutningen af 18 aarh. De første jem-b. udførtes i
England, i almindelighed som bu e-b. af støbejern.
Senere (fra 1850 til begyndelsen af 1890-aarene) anvendtes
sve isje rn; nu for tiden benyttes omtrent udelukkende
flussjern (blødt staal) med en brudfasthed af ca. 40
kg. pr. mm.' (staal traadkabler til hænge-b. dog indtil
150 kg. pr. mm.'). Jembrobygn ingen har siden 1850
gjort store Iremskridt i retning af forbedrede systemer
og anordninger. Det er særlig Tyskland og tildels Ame-
rika, der har gaaet i spidsen paa dette omraade. Jern-b.
inddeles i almindelighed i bjelke-b., hvor der kun
udoves vertikalt tryk paa oplageret, bu e-b. og hænge-b.
1. Bjelke-b. er de mest benyttede og kan være
fritliggende eller kontinuerlige (flere spænd
sammenhængende). De sidste anvendes dog nu kun i
sjeldnere tilfælde (se pl. Brotyper, Nordalsenden viadukt).
For spændvidder indtil ca. 10 m. bestaar bærebjelkeme
af helvalsede, indbyrdes afstivede I-jerns bjelker, hvor-
paa brobanen er anbragt (ved Jernbane-b. ofte fire bjelker,
to under hver skinne, tvillingbjelker). For spænd-
vidder fra 5 m. til ca. 25 m. anvendes i almindelighed saa-
kaldte p 1 a d e-b. med to eller flere bærevægge, bestaaende
af indtil ca. 3 m. høie, afstivede, vertikalt staaende jern-
plader, hvortil oventil og nedentil (øvre og nedre gurte)
er klinket vinkeljern og en eller flere dæklameller (hori-
sontalplader). For de større spændvidder fra ca. 20 til
ca. 120 m. benyttes fagverks-b., bestaaende af led
(gurter, vertikaler, diagonaler, se træ-b. fig. 3), der sam-
mensættes af valsede Jernstænger af forskjellige slags
profiler. Nævnte led støder sammen i saakaldte k n u d e-
punkter og forbindes her i almindelighed med hver-
andre ved bjælp af paaklinkede knudeplader eller ved
bolte (én i hvert knudepunkt), der stikker igjen nem
samtlige sammenstødende led (bolt e-b., anvendes særlig
deaert— déslgnatlf
i Amerika). Efter gurtemes form skjelnes mellem
para 11 el f ag verk, hvor øvre og nedre gurte er paral-
lele (se fig. 6), p a r a b e 1 f a g v e r k, hvor øvre eller nedre
gurte har form af en parabel (se pl. Brotyper, Lyse-
dals viadukt), Pauli-fagverk, hvor saavel øvre som
nedre gurte er krumme (se pl. Brotyper, Sarpsfoss bro),
halvparabelfagverk (se pl. Brotyper, Rena bro) m.
fl. Efter mellemleddenes anordning skjelnes ligeledes
mellem flere systemer, hvoraf almindeligst benyttet er
enkelt eller dobbelt stræverfagverk (ogsaa
iXKM/l/M/r
a: vertikaler (trykled, ttændere).
b: diagonaler (stnekled).
Fig. 6. Enkelt stænderfagverk.
kaldt triangelsystem, se Rena bro), hvor diagona-
lernes heldning veksler fra felt til felt, og enkelt eller
dobbelt stænderfagverk (fig. 6). Et system af nyere
datum er det saakaldte K-fagverk (H å s e 1 e r-f a g v e r k),
hvor vertikaler og diagonaler danner efter hinanden føl-
gende K*er. For de største spændvidder over ca. 100 m. be-
nyttes saakaldte udligger-b.(Gantilever-b., Gerber-
b ær ere), hvor der paa de frie ender af to udiiggere,
konstrueret som fagverk, er oplagt et fritliggende fag-
T^r
'^ t
a: udiiggere
Fig. 7. Udliggerbro (skematisk fremstillet).
verkspænd (flg. 7). Den mest bevendte b., udført efter
dette system, er den omkr. 1890 hyggede Forth-b. ved
Edinburgh. Den største spændvidde er her 521 m.
En anden udligger-b. over St. Lawrenceelven i Kanada,
der er under udførelse, kan opvise den største for tiden
forekommende spændvidde for b., nemlig 549 m. For-
uden de nævnte systemer for bjelke-b. forefindes ogsaa
andre mere komplicerede, f. eks. de saakaldte b u e-b. med
strækgurte (fig. 8), hvilket system er meget anvendt i
a: straekgurle, b: hængesailer.
Fig. 8. Buebro med strækgurte.
Tyskland for spændvidder over 100 m. To vakre gade-b.
over Rhinen ved Bonn og Dflsseldorf med maks. sp.-v.
188 m. og 181 m. er udført delvis efter dette system.
Tversnits- og brobaneanordningen ved bjelke-b. af jern
og ved jern-b. i det hele tåget er høist forskjellig og af-
hænger af, om b. er vei-b. eller jernbane-b. (enkelt eller
dobbeltsporet), om brobanen ligger over eller mellem
bærevæggene, om broen er aaben eller lukket, om der
anvendes brosviller af træ eller grusballast paa jernplader
desert @. deserter ® foi^
lade; •▼igte: deiertere.
desert % forUenette.
deserter @. désertear (£) m.
rømling.
deserdon @, désertlon ® f.
rømning.
deserve ® foraene: gjøre dg
fortjent
désespérer ® opgive baabet.
mlstTlIe; gjøre .ibrtrllet.
désespoir (?) m. fortTllelse.
desfalls ® derfor. 1 ma Ul-
fælde. desfalsig vedkommende.
desgleichen ® illg; Ilgeledct.
désfiablllé ®m. morgendragt;
nogenhed.
déstaabiller ^ klæde af.
déstaabitner ® vsnne ar(med).
deshalb ® derfor.
désharraonie ® f, disharmoni.
déstaerence ® f: tomber en
d. hjemfalde.
déshériter (D gjøre arveløs,
forskyde.
déstaonntte ^ nansUendig.
déslionnear © r, vanære, dés-
honorer vanere: (skam)sKJende.
desiderate % savne, deside-
ratum savn.
design (i) skltære; planlagge;
have Ul henslgt; bestemme; teg-
ning; plan.
designate (e). designer (^
nd-, paapege, angi ve : bestemme ; %
ogs. udseet. se d. (j) udmerke sig.
désignatlf®, deslgnatlve ©
betegnende, t)estemmende.
deslgnatloii— desolate
1351
Broer
1352
tverbærer.
b: langbærer.
c: brosviUe.
2
Fig. 9. Jernbancbro
over Stenkjær-elven
(endeportal).
af en eller anden form eller bro-
lægningssten i beton paa Zores-
jern C/^^) m. v. Fig. 9 angiver
tversnitsanordningen ved en større
jernbane-b. med mellemliggende
brobane (lukket b.) og fig. 10 an-
ordningen ved en større gade-b.
med overliggende brobane. I tver-
retningen afstives jern-b. ved vi n d-
forband og tverafsti vning
paa lignende maade som ved træ-b.
Bjelkeb. af jern oplægges i almin-
delighed paa lågere af støbe-
staal. Ved den ene ende af b.
ligger lagerne fast paa murverket,
ved den anden anordnes ruller,
Fig. 10. Oslo gndebro (tversnitsanordning).
saaledes at b. nogenlunde frit kan bevæge sig i længderet-
n ingen ved temperaturforandringer, naar jernet udvider
sig el. trækker sig sammen. Underbygningen ved bjelke-b.
bestaar i almindelighed af murede brokar (fig. 11),
landkar og fritstaaende p il 1 a r e r ude i broløbet.
De udføres i regelen af naturlig, velbearbeidet sten med
eller uden anvendelse af cementmørtel, der tildels
tilsættes kalk. Tø r mur (uden mørtel) anvendes
meget hos os særlig for landkar. Pillareme gives under-
tiden under høivandslinjen en mod strømmen tilspidset
form (isbrydere). Desuden anvendes hyppig, særlig
Landkar.
Pillar.
a: frontmur
b: fløimur.
c: stenkeglc.
Fig. 11. Brokar af sten.
ved høie viadukter, som underbygning jernpillarer,
der kan være taarnpillarer (benyttet ved Lians
viadukt i nærheden af Kristiania), stilladspillarer
(aag af jern) eller pen del pillar er (se pl. Brotyper,
Lysedal og Nordalsenden viadukter). Stdstnævnte har i
begge ender led (c h a r n i é r e r), hvorved en liden drei-
ning (pendling) af pillarerne i b.s længderetning kan
finde sted under overbygningens bevægelse ved tempera-
turforandringer. Pendelpillarer blev først bragt i an-
vendelse af den nu afdøde b.-konstruktør ved de norske
statsbaner, Petersson, og har senere været adskillig
anvendt saavel herhjemme som i udiandet 2. Bae-b.
af jern er tre slags, nemlig bue-b. uden charniérer
(fig. 12), med to charniérer (se pl. Brotyper, B. over
Keiser Wilhelms kanal) og med tre charniérer (fig.
13). Charniérer tjener til at give buen en vis bevægc-
lighed, saaledes at ekstraspændinger, særlig paa grund
af temperaturforandringer, helt eller delvis ophæves.
Buerne, hvoraf i almindelighed to stykker, udføres som
plade- eller fagverksbuer og spænder imod et vederlag
(Qeld eller vel fundamenteret murverk). Dette vederlag
maa ved bue-b. være absolut fast, saa ingen horisontal-
forskyvelse kan finde sted. Ovenpaa buerne anbringes
ved de to førstnævnte slags bue-b. jernpillarer, hvorpaa
overbygningen (fagverks- eller pladespænd) hviler. Over-
Fig. 12. Buebro uden charniérer.
bygningen kan ogsaa delvis ophænges i buen som ved
b. over Keiser Wilhelms kanal. Ved bue-b. med tre
charniérer formes i almindelighed buen saaledes, at
b.-banen kan anbringes direkte paa buekonstruktionen
uden anvendelse af fritstaaende pillarer (se fig. 13). Bue-b.
egner sig fortrinlig, naar brede og samtidig dybe dale skal
overspændes i ét spænd, samt i de tilfælde, hvor man
lægger særlig vegt paa et vakkert udseendc, f. eks. i eller
ved større byer. Af mere bekjendte bue-b. nævnes : Viaur
viadukt Frankrige, udliggerbue-b., sp.- v. 220 m., Mungsten
bro, Tyskland, ca. 170 m. sp.- v., 106 m. hoi,Garabit viadukt
Frankrige, 165 m. sp.- v., 122 m. høi, bro over Niagara,
168 m. sp.- v. I Norge har bue-b. saagodtsom ikke været
benyttet. 3. Hænge-b. Ved disse b. bestaar de
Fig. 13. Buebro med tre charniérer.
bærende konstruktionsdele af i regelen 2 stkr. staal-
traadk.abler, der kan være sammensat af flere mindre
kabler, eller af kjeder, hvor de enkelte led bestaar
af flere fladtjernslameller, forbundet med hinanden ved
bolte (kfr. bolte-b.). Kablerne eller kjederne er op-
lagt paa 2 pillarer af jern eller sten (én paa hver side
af broløbet) og føres paa landsiderne paa skråa ned til
terrænet, hvor de forankres til en solid murklods. Qeld
el. 1. (fig. 14). Til disse kabler eller kjeder er brobancn
ophængt ved jernstænger. Foråt ikke en saadan hæoge-b.
skal give for stor csvigt» under belastning, anordnes
afstivningsfagverk, anbragt nede ved brobanen. ét
for hver bærekabel (se fig. 14). Afstivning kan ogvia
tilveiebringes paa anden maade, f. eks. saaledes som
designatlon @. déslgnation
(?) f. angivelse, betegnelse; bestena-
melse.
déslllu8ion(nement) (i) nm),
KkufTelse. désilluslonner betoge
illusionerne.
désincorporer (f; udakille.
désinence (f) r, (gram.) endelse.
deslnfektion ~ (t) Desinfcktion
r — (S) dislnfection - (?) désinfek-
Uon r.
desinflcere — (T) desinflzieren
— (e) dislnfect — (f) désinfecter.
deslnflcerende midler — (T)
Deslnfektionsmittel — @ dlslnfec-
tants — (f) désinrectnnts m pl.
désintéressé (r) uinteresseret;
uegennyttig, déslntéresser holda
skadesløs; betage interessen.
déslnvestlr ® hære beleirin-
gen af.
désinviter ® sende afbud Ul.
déainvoltnre ® f. nnturllghed.
désir ® m, desire (e) mske;
attraa. lyst.
desire @, désirer ® ønske;
(e) ogs. anmode.
désireux®, de8irous(e)lKng>
selsfuld; lysten.
deslat @ afUaa (ihi).
déslater (^: se d. gire atkjiii
paa.
desk Q (skole^palt; kmtvter.
désobeir Q) viere ulydige mc^-
désobllseance(Jt)r. uhøAiKhni.
déMDQVréiDdn). ledl|pjOam<^
deaolate ^, déaolé \£t ia^i
øde: haardt tO«inMgt. atrwstrlig.
1353
Broer
1354
ved b. over Mooongahela (se pl. Brotyper) oventil
i forbindelse med selve kablerne (kjederne). Med hænge-b.
kan meget betydelige elveløb eller havarme overspændes
i ét spænd. Som Jernbane-b. har de hidtil ikke været
videre anvendt (for store svingninger under togets pas-
sage), men derimod i stor udstrækning som vei- og
gade-b. baade i Europa og især i Amerika, hvor hænge-b.
med spændvidder over 100 m. ikke er sjeldne. Største
forekommende spændvidde har den nye East River
bro i New York, nemlig 488 m. En ny hænge-b. over
Hudsonelven ved New York er endog projekteret
med en sp.-v. af 945 m. Den største i Norge hyggede
hænge-b. er den i 1905 fuldførte veibro over Hal-
Hngdalselven ved Gulsvik (fig. 14) med en sp.-v.
af 97 m. Kablerne beskyttes her mod forrustning ved
en tæt jernhylse. Til gang-b. o. 1. er i den senere tid
.-^7m v
Fig. 14. Gulsvik hængebro (veibro).
hos os benyttet en slags hænge-b., udført i det væsent-
lige af staaltraad med et par tynde bærekabler (Rosings
gan g-b.). Kan neppe anbefales uden som provisoriske b.
C. S t e n b r o e r. De første b. af sten udførtes i oldtiden
(Ægypten, Grækenland) som stenbjelke-b. Hvæl-
vede sten-b. anvendtes først i større udstrækning af ;
romerne, der hyggede mange saadanne med ganske store
spændvidder (op til 25 m.). Enkelte af disse, f. eks.
en af broerne over Tiberen i Rom staar den dag idag.
Ogsaa i middelalderen og i den nyere tid (indtil omkr.
1850) var sten-b. meget benyttet. I Norge forefindes
enkelte sten-b. fra denne periodes slutning. Fra 1850
og til slutningen af aarh. fortrænges sten-b. næsten
ganske af jern-b. I den senere tid er derimod sten-b.
Længdesnit.
Under
udførelse
1907.
Fig. 15. Svenkerud hvælvbro (Jcrnbnnebro).
atter kommet i agt og ære. Hos os er i løbet af de
sidste 5 å 10 aar bygget et betydeligt antal sten-b.,
saavel vei- som jernbane-b. De enkleste sten-b. bestaar
af stenbjelker eller stenheller, oplagt paa forholdsvis
lave mure (vanger). De benyttes for ganske smaa
svændvidder (op til ca. 1 m.) væsentlig som stikrender
under vei- og Jernbanefyldinger. En hvælvet stenbro
(fig. 1 5) bestaar af vederlagsmur, hvælvmur og
overmur, hvortil kommer, naar b. er inddelt i flere
spænd, stenpillarer. Istedetfor kompakt overmur an-
vendes ofte saakaldte sparebuer eller aflastnings-
desolate— deaaein
buer ovenpaa hvælvet (se pl. Brotyper, Gutach bro).
Ligesom ved bue-b. af jern er det ogsaa ved hvælvede
sten-b. af største betydning, at vederlaget er fast. Hvælv-
muren, der i alm. udføres i god cementmørtel efter
forskjellige metoder, beskyttes mod nedtrængende regn-
vand ved et vandtæt afdækningsskikt af asfaltfilt
el. 1. Istedetfor naturlig sten anvendes ogsaa saavel til
hvælv som til overmur beton med eller uden jern-
indlæg. Af nutidens sten-b. har den i 1906 fuldførte
Planen bro i Sachsen den største spændvidde, nemlig
90 m. Dernæst kommer den i 1903 fuldførte vakre
gadebro over Petrusdalen ved Luxemburg med sp.-v.
84 m. Den største stenbro i Norge bliver den ovenfor
(fig. 15) skisserede jernbanebro over Hallingdalselven ved
Svenkerud (Nes) med sp.-v. 44 m. Under gunstige
forhold kan sten-b. være- llgesaa billige i anlægsomkost-
ninger som jern-b. Vedligeholdsudgifter er ved sten-b.
meget smaa i sammenligning med jern-b. Hos os skulde
sten-b. være saa meget mere at foretrække, som der
i alm. haves brugbar bygningssten forhaanden, medens
alt jern til broer maa skaffes fra udlandet.
d* Bevægelige broer benyttes i saadanne tilfælde,
hvor en b. maa anbringes over et skibslob, f. eks. over
en kanal, og man ikke kan lægge den saa høit, at ski-
bene kan gaa under. Af saadanne bevægelige b. fore-
findes mange slags. Vippe-
b. (fig. 16) bestaar sedvanlig
af 2 dele, der støder sammen
i midten af løbet, og som ■
hver for sig kan dreies om
en horisontal aksel. De be-
nyttes kun for mindre aab-
ninger og kan udføres af træ
eller jern. Hos os forefindes flere af træ. Rulle- el.
skyve-b. benyttes ogsaa kun for mindre spændvidder.
De ligger paa ruller eller hjul og kan forskyves i sin
længderetning (bort fra eller ud over skibsløbet) ved
hjælp af en tandstangmekanisme. En saadan rullebro
forefindes bl. a. i Trondhjem. Sving-b. er de alminde-
ligst benyttede bevægelige b. De bevæges ved at dreies
om en vertikal aksel, der enten kan være anbragt paa en
cirkelrund pillar ude i broløbet eller paa landkarret (fig.
17). I førstnævnte tilfælde er sving-b. li gear met (lige
Fig. 16. Vippebro.
'^^^^^^>
Fig. 17. Ligearmet svingbro.
lange arme paa hver side af svingpillaren), i sidstnævnte
tilfælde i almindelighed uligearmet, idet den fornødne
balance tilveiebringes ved kontravegter. Undertiden
benyttes 2 svingtappe, én paa hvert landkar med 2 ud-
liggende broender, der, naar b. er lukket, støder
sammen i løbets midte. En saadan anordning er anvendt
ved den største forekommende sving-b., nemlig sving-b.
i Brest, der har en spændvidde af 106 m. Hos os fore-
findes flere sving-b., særlig jernbane-b., udført baade
af træ og jern. Ved sving-b., der benyttes som jern-
bane b., maa der til forebyggelse af ulykker under
deaolate @. désoler ® lægge
øde; d) ogs. bedrøve dybt.
deaolation ^, déaoiatlon (f)
r. ødelaeggelae; forladtbcd. tmtes-
désordonné (D uordentlig.
umaadellg.
désordre (2) m, norden; for-
styrrelte: oprør. uro.
déaorganlaer ® opløM.
desorienter (f) fare vUd ; bringe
ud ar råtning.
désormalB ® for fyemtiden.
despalr ©mlstvlle: fortvIlelM.
desperado @ vovehais.
desperate (e) fortvilet, haabløs.
desperation rortviielae.
despflcable @ foragtelig.
desplse @ forogte; foramaa.
desplte @ ondakab; trods (sb
A pnep)
despoil @ (ud)plyndre. despo-
liatlon (ud)p]yndring.
despond ^ fortvile, despon-
dency modfaldenhed.
desponsory @ skrini. egte-
slcabsløfte.
despot - ® Despot m — @
despot — ® dcflpote m.
despoti - ® Dcspotle f - ©
despotism — ® despotisme m.
despotisk — ® despotiscb — @
despotloCnl) —Jf) despoUque.
dessaisir © nratage.
dessaler (fj udvande (salt mad).
deasécher (r) tørke ind; tør-
liTgge: (flg.) sløve.
dessein (?) m. henslgt; plan;
udkaat.
dessert— deatmcteur
1355
Brofeldt—Brdk
1356
b.s aabning og lukniog træffes særlige sikkerhedsforan-
staltninger. Til de bevægelige b. hører ogsaa de saa-
kaldte ponton-b., hvor brobanen er aabragt paa en
række indbyrdes forbundne og forankrede pramme
(pontoner). Som permanente b. benyttes disse kun til
vei-b. og da kun i saadanne tilfælde, hvor anlægget af
en fast b. vilde blive uforholdsmasssig vanskeligt og
kostbart. Som provisoriske b., særlig i krigsøiemed, er
derimod ponton-b. meget benyttet. Endelig kan nævnes
de saakaldte flyvende b., der helt enkelt bestaar af
en kabel, spændt over et elveløb, hvilken kabel tjener
til ledning af en pram, der ved at stilles paa skråa mod
strømmen føres over af denne, altsaa en slags færge.
Brofeldt, Johan (Juhani Ah o) (1861—), finsk for-
fatter. Efter en ivrig politisk virksomhed for det rent
finske parti debuterede han 1884 med «Jernbanen», en
skildring fra hjembygden. Han udgav senere novellerne
«Spaaner» (1891 — 99) med politiske, men sig ulte angreb,
«Prestens datter» (1892X «Prestens hustru» (1893), «Paneo»
(1898), en hist. roman fra kristendommens indførelse.
B. har hævet finsk til et kultursprog og har ved op-
tagelsen af gamle ord og dialektudtryk gjort sproget rigt.
Har reist meget og er anseet i udlandet, var 1889 med
at stifte det nu forbudte ungfinske blad «Påivålehti».
Brofferio, Angelo (1820—66), i tal. forfatter, redaktør,
politiker, ivrede for Italiens uafhængighed, digtede den
ital. marseillaise, var tilhænger af Garibaldi og bekjæm-
pede Cavour, som han haanede i satiren «Il Tartufo
politico» (1859). Foruden digte har han skrevet lystspil,
tragedier, livserindringer og hist. arbeider.
Brofoas (Brufoss), vandfald (38.2 m.) i Fraijordelven,
Fossan herred, Stavanger amt.
Brofoss— Tronraofoss, 5 vandfald i Numedals-
Laagen straks nedenfor TunhøvdQord paa tilsammen
220 m. faldhøide, Nore herred, Buskerud amt. Indkjøbtes
1007 af staten.
Brogetkobber, bornit, mineral, som bestaar af en
jcrn-kobber-svovlforbindelse. En frisk brudflade af mine-
ralet h'\v en mctalglinsende, brungul farve, men i luften
bliver overfladen let anløben, og mineralet faar en blaa-
lig, broget farve. Anvendes som kobbermalm og fore-
kommer sammen med andre kobberertser, hos os f. eks.
paa flere steder i Telemarken.
Brbgetsandsten (geol.), er den nederste afdeling af
triasformationen. Navnet kommer af, at der i denne
afdeling . væsentligst træffes sandstene af forskjellige
farver, mest røde og rødbrune, eller ogsaa gule, grøn-
agtige og hvide. Ved siden af sandstene forekommer
dog ogsaa konglomerater og skiferbergarter og tildels
kalkstene. B. findes paa flere steder i Mellemeuropa
samt i England. Slottet i Heidelberg samt domkirkerne
i Strassburg og Worms er bygget af b.
Broglie [bråj el. bråljV], fr. adelsslegt af piemontesisk
oprindelse (opr. Broglio el. Broglia). 1. Francois Marie,
hertug af B. (1671—1745), fr. feltherre, dellog bl. a. i den
østerr. arvefølgekrig. — 2. Victor Francois, hertug afB.
(1718—1804), foreg.s søn. deltog 1734 i den polske tron-
iølgekrig og senere i den østerr. arvefølgekrig og den
preus. syvaarskrig. 1 759, efter seieren ved Bergen, af den
tyske keiser udnævnt til t. rigsfyrste; s. a. marskalk af
Frankrige. Ved den franske revolutions udbrud blev
han af Ludvig XVI udnævnt til krigsminister, men kunde
paa grund af parisertroppemes frafald intet udrette.
Emigrerede, traadte 1794 i eng., 1797 i rus. tjeneste.
— 3. Claude Victor, prins af B. (1757— 94X for^.s
søn, var medlem af nationalforsamlingen og talsmand for
ftrisindede og folkelige icléer. Gik efter forsamlingens
opløsning til Rhinhæren; brød kort efter med den
jakobinske retning og blev guillotineret. — 4. Achille
Charles Léonce Victor, hertug af B. (1785—1870).
foreg.s søn, havde under Napoleon I forskjellige diplo-
matiske hverv. 1814 medlem af pairskammeret, stemte
mod Neys domfældelse og undtagelseslovene. Elter juli-
revolutionen blev han af den provisoriske regjering
udnævnt til indenrigsminister og var under Ludvig Filip
flere gange minister. 1849 medlem af nationalforsam-
lingen (høire) indtil 1851, da han tråk sig tilbage fra
det offentlige liv. Medlem af akademiet. Gift med fru
de Staéls datter Albertine(d. 1838), kjendt som religiøs
forfatteri nde. Memoirer. — 5. Jacques Victor Al-
bert, hertug af B. (1821—1901), foreg.s søn, statsmand
og historiker, deltog som katolik og orléanist ivrig i den
offentlige debat i 1850- og 60-aarene. Medlem af akade-
miet. 1871 medlem af nationalforsamlingen (høire cen-
trum). Tilveiebragte 1873 en sammensmeltning af alle
monarkistiske partier og styrtede Thiers. Var derfor i
en aarrække de klerikales og overhovedet de reaktionæres
betydeligste fører. Omfattende forfatterskab. Udgav sin
faders og Talleyrands memoirer.
Brohan [broa']. 1. Augustine B. (1824—93), fr.
skuespillerinde, debuterede 1841 paa Théåtre-fran^is og
blev 1842 fast ansat (sociétaire). Hun udmerkede sig især
i Moliére's og Beaumarchais' soubretteroller. Ægtede
1868 belgieren E. D. de Gheest. — 2. Madeleine B.
(1833—1900), søster af ovenst., debuterede 18J0 paa
Théåtre-franfais og gjorde især lykke i det moderne
skucspil, først som elskerinde, senere som verdensdame.
Hun tråk sig tilbage 1885.
Brohoved kaldes befæstninger, anlagt for at hindre,
at en bro (overgang over vasdrag) passeres eller øde-
lægges af fienden, og for at sikre egne troppers benyt-
telse af den. Befæstningsverkerne lægges hovedsageiig
foran broen, paa den «fiendtlige» bred. Er hensigten
fortrinsvis offensiv, anlægges flere langt fremskudte
verker, saa den fornødne troppestyrke mellem disse og
brostedet finder dækket opstilling og plads til at ordne
sig for fremrykning. Er hensigten defensiv, væsentlig
direkte dækning af selve broen, lægges befæstaingerne i
kortere afstand fra denne; et saadant b. bestaar under-
tiden af et enkelt verk («broskanse»).
Brok, familien, se Brock.
Brok, i nord. mytologi en dverg, søn af Ivalde, broder
til Sindre, s. d.
Brok var eg. et slags knæbakser. Den oprindelige
betydning af ordet synes at være bagstykke, saaledes
som sees af eng. breeches, knæbukser, breech, bagdel.
Br5k (sjøudtr.), om en strop (af taugverk) til forskjel-
ligt brug. Saaledes om stroppen omkring en baad, som
hænger i daviderne (se B a a d-b.), om en stor taugstrop,
som lægges omkring en større baad, naar den hales paa
land; i ældre tid om en taugstrop, som fæstede kanonen
til skibssiden og stansede dens tilbageslag efter skuddet
dessert — 0 De«aert n. Nach-
tl»ch m — (?) & 0 dessert m.
desserte (?) r. (borcUlevnlnger.
desservant (7) m. kapellan.
desservir 0 præke for en an-
den; tåge af bordet; skade.
dessin 0 m, tegning, des-
sin ner tegne.
dessoucher 0 rydde (for tr«-
•tubber).
dessoaler 0 gjøre icdru.
dessous Ø(aeden)under. neden-
for: m, underdel, -side: billedside
(af kort); undertøl. avoir le d.
tnekke det korteste stråa ; Iæ(slde).
desstis 0 (oven)over, -paa; m.
overdel, -side ; overhaand ; diskant,
sopran; luvart(side).
destillere - 0 deatillieren -
(c) distil - 0 dlstnier.
destin(ée) 0 m (0. destlny @
slO«bne.
destinatalre 0 m. adretsat.
destinateur m. afkender.
destlnation @ & 0 f. beatem-
nielse(ssted).
destine @, destlner 0 be-
stemme; tlltænke.
destituer 0 blotte (for); af-
skedlge. destitute ($ blottet ;
faUig; (ab) tneofmde.
destitutioil ^ blottelae. an..
destltntlon (p f. akskcdilgelae-.
desto — 0 dcato - ^ (ao macb)
the — 0 (d'auHAnt: plua.
destroy _ _
destructenr 0 (mk destmetif
1357
Brok— Brom
1358
Brok (hernia) fremkommer ved, at et stykke tarm
kommer udenfor bughulen igjennem en ved de anatomiske
forhold dannet kanal eller aabning. Ved medfødt b.
er der paa forhaand en aaben kanal, der udklædes af
bughindcn, medens ved erhvervet b. tarmen ved sit tryk
lidt efter lidt selv baner sig vei gjennem et eller andet
svagt sted i bugvæggen og presser bughinden ud foran
sig. Herved dannes b.-sækken, som fyldes af tarm.
Efterhaanden som b. bliver større, hvælver de dækkende
bløddele sig frem, og b. presenterer sig som en knude.
Hos manden er h. hyppigst et lysk e-b., som under
visse forhold kan trædé ned i pungen (pung-b.). Hos
kvinden træffes hyppigst laar-b., siddende i den øverste
indvendige del af laaret. Ofte giver b. ingen symptomer
eller kun ubetydelige smerter. Det kan i de fleste til-
fælde trykkes ind igjen og holdes inde ved hjælp af et
b.-bind, hvis udpolstrede ende ved en IQ ær trykker b.-
kanalen sammen. Undertiden, og som regel hos smaa
børn, kan der herved opnaaes helbredelse. Kan b.
ikke trykkes ind, kan det blive indeklemt b., en
meget farlig lidelse, som i reglen kun kan hæves ved
operation (herniotomi), ved hvilken tarmen føres
tilbage, efterat den indsnævrede aabning (b.-porten)
er ud videt. Navnlig hos smaa børn sees hyppig navl e-b.
paa grund af mangelfuld tillukning paa navlestedet
Ved passende behandling helbredes dette oftest. Ved
bristning af bugvæggens muskulatur ved læsioner eller
i ar efter underlivsoperationer kan der fremtræde b.
Brokade, et silketøi, hvor grunden eller mønstret
helt eller delvis bestaar af guid- eller sølvtraade. Ogsaa
tunge, glatte silkestoffe med farvede mønstre kaldes b.
Brokat, se Broncefarver.
Broken Hill [broken hil] (Willyama), by i Åustralien,
staten Ny Syd- Wales, nær grænsen af Vest-Australien,
32 ° s. br. B. H., som er forbundet ved en Jernbane med
Adelaide, er vokset op om de rige sølvgruber, som blev
opdaget 1885, og har 24 000 indb., hvoraf 7 000 grube-
arbeidere.
Brokfugle (charadridæ), en til vadernes orden hø-
rende familie, som udmerker sig ved, at nebbet (i mod-
sætning til trappernes) ikke er indskaaret bag spidsen
og (i modsætning til bekkasinemes) er haardt, hornet,
lidet følsomt, kun sjelden er det længere end hovedet.
Vingerne, med undtagelse af hos viberne, lange og spidse.
— B. løber hurtig paa marken, og flugten er rask.
Deres føde bestaar af insekter, larver og andre smaa
d>T. De lever i éngifte. Eggene, 3 — 4 i an tal, er graa-
brune, flekket, pæreformet, lægges paa marken el. i det
meget primitive rede. Ungerne følger forældrene, straks
de er udklækket. Familien omfatter over 100 arter,
fordelt over næsten hele jorden. Hos os følgende 4
slegter: brokfuglsl. (charadrius), stenvelter-sl.
(itrepsilas), kjel d-s 1. (haematopus) og v ib e-s 1. (vanel-
lus), se disse art.
Brokfuglslegten (charadrius) omfatter mindre fugle,
hvis kropsform afviger ikke ubetydelig fra vadefuglenes
almindelige. De har nemlig kort hals, stort hoved med
høi^ hvælvet pande, store øine, kort, ret og spidst neb,
spidse vinger og temmelig høie ben, som enten mangler
bagtaa eller kun besidder en ganske liden saadan. —
De herhen hørende fugle lever fornemmelig ved kysterne,
deatruotion— detaln
paa elves og sjøers sandede strande, paa myrer og paa
høifjeldet; her træffes de om sommeren parvis, medens de
under trækket ofte sees i flokke ogsaa paa dyrket mark.
— Af denne slegt forekommer hos os følgende 6 arter:
Heilo, helo, helun, aker lo, fj eld jerpe, fjeld-
pl istra (c. apricarius), paa oversiden sort, bestrøet
med talrige gule og hvide flekker, halen sort, med gule
og gulhvide tverbaand. Over øiet et hvidt baand, som
fortsætter langs halsens, brystets og bugens sider til
haleroden. Partiet mellem begge siders baand sort.
Nebbet sort, fødderne brungraa, udeu bagtaa. Længde
omkr. 280 mm. — Heiloen hækker fra Island og Irland
i vest til Sibiriens vestlige dele i øst. Hos os alm. over
hele landet, dog talrigst i de nordlige dele. Kommer i
april; ungfuglene færdes om høsten, ofte hele oktober,
paa åkrene i flokke, før de trækker sydover. — Kyst-
brokfugl, strandlo, spansk helun (c. helveticus),
ligner meget foregaaende art, skilles dog let fra denne
ved, at den besidder en liden bagtaa, samt ved, at den
sorte bug paa siderne ikke er kantet af noget hvidt
baand. — Kystbrokfuglen hækker i Europas, Asiens og
Amerikas nordligste dele. Paatræffes af og til under
trækket hos os ved vestkysten og de store indsjøer. —
Strandryle, sandmyla, prest, prestekrave
(c. hiaticuld); oversiden graabrun, undersiden hvid med
et sort baand fra neb roden langs hovedets sider og et
bredt sort belte over forbrystet. Nebbet gult med sort
spids, fødderne gule. Længde omkr. 180 mm. — Alm.
langs hele vor kyst fhi Hvaløerne op til den russiske grænse,
forekommer ogsaa paa Qeldet ved indsjøer. — Liden
strandryle (c, curonicus) ligner meget foregaaende
art, men er mindre end denne, fra hvilken den ogsaa
skilles bl. a. ved nebbets og føddernes farve. Nebbet er
sort, undernebbet med gul rod, fødderne kjødfarvet.
Forekommer over hele Europa og store dele af Asien
og Afrika, gaar dog ikke saa langt mod n. som fore-
gaaende art. Hos os omkr. KristianiaQorden og ved
indsjøer i landets sydøstlige del. — Sortbenet sand-
ryle, hvidbrystet ryle (c. alexandrinus). Oversiden
brungraa, undersiden hvid. Isse og nakke rustgule, en
sort plet i panden; hovedets sider hvide med et sort
baand fra nebroden under øiet mod nakken. Nebbet
sort, fødderne graasorte. Længde omkr. 170 mm. Alm.
ved Syd- og Mellemeuropas kyster. Hækker hos os paa
Jæderen. — Pomerans fu gl, rund fu gl, pehrlo,
liden fjeldplistra, boldtite (c. morinellus). Ryg-
gen graabrun med rustrøde Qærkanter, et hvidt baand
over øiet. Struben hvid. Halsens sider og brystet brun-
graa. Brystet begrænses bagud af et sort og et hvidt halv-
maaneformet baand. Bugen rustfarvet, i midten sort.
Neb og fødder brunagtige. Længde 230—250 mm.
Hækker i Nordeuropa og Sibirien. Alm. hos os helt op
til Nordkap.
Brolsgnlng kaldes det øverste dække af veie, gader,
fortauge, pladse o. 1., naar dækket er udført af naturlig
el. kunstig sten, tildannet i regelmæssige blokke (b.s-sten).
Betegnelsen b. bruges ogsaa, naar dækket er udført af
træklodser (træ-b.). Se forøvrigt Gader.
Brom er et metalloid (kem. tegn Br), der ikke fore-
kommer i fri tilstand i naturen, derimod i forbindelser
med metaller, navnlig som natriumbromid (NaBr) og
(D. deatrnotlve @ ødelægger ; øde-
leggende.
deatructioii @ & ® f. ødelæg-
gelie. undergang.
detaagtet — ® deasenungeacb-
tet — (g) neverthelcaa — ® néan-
molns.
desttden — ® anMcrdem. aber-
(U«> - ® besldee - ® da plua,
en outre, d'atUcun.
desnetnde ©, déauétude ®
f, gaaen af brug.
de8Ultory@8pringende.{plan)løa.
déauiiir®ad8kliie: ucUe splid
Imellem.
detverre — ® leider — (g)
unfortunotely, I am sorry (to say)
— ® tant pis.
det - ® daa. es — @ It, tbat
- ® II, oe.
detach @. détaoher ® løs-
rive, skille (fra); (mil.) udsende,
detactaere; (?) ogs. frembaeve.
détaohé (?) m. stakkato.
détaohement ® m, detach-
ment (e) løsrivelse, adsklllelse;
detachement.
détaoher (?) tåge Hekker af.
detail @. detail ® m. deta^;
udførllg beretning.
detail ®, détallier (D ndstykka;
fortælle omstaendellg.
deUlJ - ® Detail n ~ (s) de-
tail, partlcular; (1 handelen) retall
- ® detail m.
detaljeret se omstiendellg, ud-
førllg.
detaln @, détenir (?) tiibage-
bolde, forholde; opholde, holde i
arrest.
1359
«létaler— deterration
magnesiumbromid (MgRr^), der begge flndes i hawandet.
B. fremstilles af disse forbindelser ved behandling med
klor, som uddriver b. (MgBrg -f CI9 = MgCla -f ^r^\ der
derpaa renses ved destillatlon. B. er en brunrød vædske
af sp. v. 3.2 og kp. 63 ° ; 1 del b. opløses i 30 dele vand
(b.-vand). B. ligner i kemisk henseende i høi grad klor,
det forener sig saaledes let direkte med metallerne til
metalbromider og virker iøvrigt som et sterkt etsende
stof. Med vandstof danner det forbindelsen b.-v a n d-
stof (HBr), en farveløs luftart, hvis vandige opløsning
er en sterk syre, b.-vandstofsyre. B.- vandstof fremstilles
i regelen ved at dryppe b. til en blanding af rødt fosfor
og lidt vand (P + SH^O + 3Br = HgPOg -f 3HBr).
Bromål, kem. forbindelse af kulstof, vandstof, surstof
og brom (CgHOBrg), er et med kloral analogt aldehyd,
vædske med kp. 172 — 173°. Forener sig med vand til
bromalhydrat (CgHgOgBrg), der er fast.
Bromåter, bromsure salte, ligner i alt væsentligt de
tilsvarende klorater; de spaltes saaledes under surstof-
udvikling og giver ved ophedning med brændbare stoffe
anledning til mere eller mindre livlige forbrændinger.
Bromberg (polsk Bydgosd), by i Preussen, prov.
Posen, ved Brahe, nær iløbet i Weichsel, og Bromberger>
kanalen, banen Berlin— Thorn, 54 000 indb. (16 000 kato-
liker, 1 500 jøder). Livlig industri (møller, maskinbyggeri) og
hsmdel (tømmer, korn, kvæg). Bromberge r-k a n a 1 e n,
som forbinder Brahe (Weichsel) med Netze (Oder), an-
lagdes 1774 af Fredrik den store. — B., vigtig handelsby
i Polen. Kom under Preussen ved Polens første deling
(1772).
Brombær (d.), bjørnebær (s. d.).
Bromellaceae, ananasfamilien (s. d.)-
Bromider er betegnelsen for grundstoffenes forbin-
delser med brom, f. eks. fosfortribromid (PBrg),
natriumbromid (NaBr) o. s. v. Ålmindeligvis tænkes
derved paa metallernes b., brommetallerne, der maa op-
fattes som salte af bromvandstof (se Bro m). B. ligner
i høi grad de tilsvarende klorider.
'Bromlpin, en forbindelse af brom og sesamolje, som
indeholderlO — 33 pct. brom. Skal mangle de alm. brom-
præparaiers ubehagelige bivirkninger.
Bromi^sme, en ved længere, overdreven brug af brom-
præparater, i regelen bromkalium, optrædende forgift-
ning, der viser sig som mathed, sløvhed, hukommelses-
svækkelse, hududslet, undertiden saardannelse.
BromkåHum, et meget anvendt brompræparat, som
virker beroligende paa centralnervesystemet og derfor
benyttes ved talrige nervelidelser, navnlig, i store doser,
ved epilepsi. For at undgau kalisaltets indvirkning paa
hjertet foretrækker mange i de senere aar brom na-
trium, der forøvrigt virker som b.
Bromley [brå'mU], by i England, Kent, s.ø. f. London,
27 400 indb. I nærheden Chiselhurst.
Bromofo'rin, en vandklar vædske, af behagelig lugt,
tungt opløselig i vand. Den virker bedøvende som kloro-
form. Anvendes mest mod kighoste.
Brompton [brå'mpt9n], England, bydel af London, i
v., s. f. Hyde park, med South Kensington museum.
Broms, GustafEmil (1849—), sv. forretningsmand,
var en af stifterne af Gellivara aktiebolag og det senere
Luossavåra-Kiirunavåra bolag. R. har ved flere donationer
Broihål— Broncealder
1360
skjænket betydelige midler til videnskabelige og almen-
nyttige formaal.
Bromsgrove [brå'mzgr6v], by i England, Worcester,
ved Salwarp, 20 km. s.v. f. Birmingham, 8 400 indb.
Tilvirkning af søm o. a. I nærheden saltverk.
Bromsyre er en kemisk forbindelse af vandstof,
brom og surstof (HBrO 3); dens salte kaldes bromater (i», d).
Bromus, planteslegt af græsfamilien, temmelig høie
arter med forholdsvis store aks. A f vore 9 arter, hvoraf de
fleste er ugræsplanter med ringe udbredelse, tor den i
akre og paa tørre bergknauser sydpaa voksende blød-
haarede h. mollis^ «lodden faks», være den bedst kjendte.
Et par udenlandske arter anvendes paa grund af siue
vakre aks i makartbuketter, saaledes b. brizæformis og
b. marcroBtachyB. B. inermis, svin gel faks, høit, stivt,
bladrigt græs, meget godt skikket til varig eng paa tør jord.
Bronce (bronse) er en legering, der bestaar af kobber og
tin, undertiden med tilsætning af smaa mængder andre me-
taller eller metalloider. Jo større tingehalt, desto lettere
kan legeringen støbes ; men den bliver saameget haardere.
Medalje-b. med 3 — 6 pct. tin er af rødbrun farve, er
let at præge og er haardere end rent kobber. De norske
b.-mynter bestaar ligesom de tyske og øslerrigske af
95 pct. kobber, 4 pct. tin og 1 pct. zink. Kanon-
metal har gjennemsnitlig 9 pct. tin. Det har stor
seighed, haardhed og kemisk modstandsevne. Lignende
sammensætning har ogsaa uchatiusstaal el. staal-b.
(indeholder ikke staal), der i Østerrige benyttes til felt-
kanoner og bl. a. til ifrugtknive. S tat u e-b. har gjerne
en tingehalt af 10 — 18 pct og ofte smaa tilsætninger af
zink og bly, har gulrød farve og er i smeltet tilstand
meget tyndtflydende. Ved afkjøling udvider legeringen
sig, hvorfor den er særlig skikket til støbning, hvor det
gjælder at faa skarpe konturer, og benyttes af denne
grund til støbning af statuer, buster, pyntegjenstande
o. s. v. Klokkemetal indeholder gjennemsnitlig 22
pct. tin (ofte ogsaa lidt zink). Det er graaliggult, er
meget haardt og af vakker klang. Fosfor-b. indeholder
omtr. 0.6 pct. fosfor. Den er særdeles skikket til støb-
ning, er fast og elastisk, anvendes saavel til kanoner
som til klokker og forskjellige kunstgjenstande. Lig-
nende anvendelse har ogsaa mangan-b. Silicium-b.
(med 9 pct. tin og 0.5—0.8 pct silicium) har en meget
stor elektrisk ledningsevne forbundet med stor fasthed
og anvendes af denne grund til elektriske ledninger.
Aluminium-b. bestaar af kobber med en tilsætning
af indtil 10 pct. aluminium, har farve som guid og
holder sig udmerket i luften ; benyttes meget til smykke-
gjenstande, frugtknive etc.
Broncealder. Det første metal, som menneskene
lærte sig at bruge til vaaben og verktøi, var kobberet
Tilsat ridt tin (1 del til 9 dele kobber) blev kobberet
haardere og bedre skikket som materiale foregredskaber;
denne legering kaldes «egte bronce», og den periode i
kulturudviklingen, da de almindeligste redskaber blev
forfærdiget heraf, kaldes b. (se Nordiske treperiod-
s y s t e m). Ved begyndelsen af det andet aartusen f. Kr.
ind førtes broncen til de nordiske lande, og samtidig
som b. i Ægypten afløstes af jernalderen, gled man nu
i Norden over fra stenalder til b. Kulturcentret for de
nordiske lande laa dengang ved Østersjøens sydvest lij^r
détaler (f) pakke sammen;
plgi^e af.
détaxe ® f, pris-, portonedswt-
telse.
detect ® opdage.
detection @ opdagelse.
déteindre ^ blege; falme, ae
d. Talme: smitte (af paa).
detektiv — ® Polizelsplon m
— © detectlve -- (f) détccUve m.
dételer © spende n^.
détendre (?) slappe; unde hvile;
tåge ned (gardin).
détente (?) r, anræk(ker); slap-
pelse.
détentenr (f) m. Uhæ)ndehaver.
detentlon ^. détentlon ® f.
tilbageholdelse, forholdelse : (?) ogs.
arrest
deter (e) afsknekke.
deterge @. déterger (?) rense
(■aar).
deteriorate @, détériorer^
forringe : (e) ogs. udarte = (?) te a.
deterioratlon (e). détériora*
tlon (f) r. forringelse, forfald.
determinate (^. déterminé
(D bestemt; determlnerat.
déterminatif (?). determlBa-
tlve ^ bcatemmenda; ® m. be-
stemmelaesord.
determinatloii ^détemlaa-
tlon ® r, bestemmelw: bedulniog.
fasthed: @ ogs. UleodebringBlBe.
determiae ^. détcmiBer ?"
bestemme: berirke; beslntte: «*
ogs. tilendebrlofe.
deterration^ ééimrtmewtt
® m, op-, adgravnlntf.
BRONCEALDERS-SAGER
VAABEN, VKKKTOI, RKDSKABEK OG SMYKKER (nr. 15 af sten, nr. 18 af guid, de ovrige af l>rouce\
I
I. Sverd. >/». 2. Svrrtlhanndtnf(. ',4. 3. Oks, '4. 4. Spydspids. ',«. 3—6. Okser. V»— 'A- "• Kniv. >,8. 8. Sptende. •/». 9. Hulskrn\e. Vi.
10. Rcltepr> deise, '/a .(0 og 10 smykker til kvindedniKten).* II — l'i. HnlsrinKe. '/4. 13. hur. Vu. 14. Plncet. '/s. 15. Stol>er(>rni. >/6. til oks nr. fi.
18. Smykkennnl. */«. 17. Spiende, ';4. 18. Øsekar af ((iild. ',:. 19. Kar nf bronfc. V». (Broktalienc angiver reduktionen nf den virkelige storrclse.^
1361
Broncefarver— Bronkitt
1362
déterrer— détrcmpe
egne, hvor man i bytte for den indførte bronce kunde
give det i syden saa høit skattede kostbare rav. Norges
tættest bebyggede egne i b. var Jæderen og Smaalenene;
ogsaa bygderne omkring Kristianiafjordens indre del, det
sydlige Jarlsberg, Lister og Karmøen samt Indretrønde-
lageDs fjordbygder havde en forlioldsvis talrig befolkning.
Mere sparsomt bebygget var Mjøsegnene, Ringerike,
Valdres, Telemarken, Søndhordland, Romsdalen; men
bosætningen spredte sig ogsaa over andre dele af landet,
nordover helt til Helgeland. Ved siden af hovednærings-
veiene jagt og fiskeri drev befolkningen ogsaa akerbrug
og var dygtige sjømænd. Broncesagerues udmerkede ud-
førelse, deres vakre ornamentik med de karakteristiske
spiraler vidner om befolkningens store tekniske færdig-
hed og udviklede skjønhedssans (se planchen lironce-
alders-sager). Af gravenes rige udstyr med brugs-
gjenstande sluttes til troen paa et liv efter døden. Under
b.s ældre tid indførtes ligbrændingsskikken; de brændte
ben nedlagdes i gravkister eller lerkar, gravene dækkedes
af jordhauger eller stenrøser, oftest af rund form. Grav-
pladsen var hyppig et høit, fritliggende sted, i kystegnene
ofte nser havet. B.s former for de almindeligste vaaben
og verktøi som økse, knive, dolke o. s. v. var i be-
gyndelsen de samme som i stenalderen, senere frem-
kaldte det nye materiale ogsaa nye former. Mest
karakteristisk for b. er sverdet, med den korte klinge
og det rigt forsirede haandtag, oprindelig et stikvaaben,
som er udgaaet som en udviklingsform af dolken. Eien-
dommelig for b. er endvidere broncelurene, hvoraf der
i Norge er fundet to par (Jæderen, Oplandene}, og som
synes al tid at have været benyttet parvis. Desuden de
pragtfulde hængekar, hvis bestemmelse er uvis. B.-sagerne
er udført ved omhyggelig støbning, derimod kjendtes
ikke lodningskunsten. Klædedragten bestod af dyreskind
eller af uldtøi, holdt sammen ved naale, knapper og
spænder. De sidstes rigt vekslende former danner et
vigtigt middel til kronologiske bestemmelser. Smykker
var meget almindelige, ofte af rav eller guid, det eneste
metal foruden bronce, som kjendtes i b. ; særlig hyppige
er de prægtige vredne eller spiralformede ringe til hoved,
hals og arme og de brede halskraver. Belterne smyk-
kedes med pladeformede prydelser med fremskydende
spidser. Tatovering og barbering var almindelig. Blandt
mindesmerkcrne fra b. er helleristningerne (s. d.). B.
afløstes i Norden af jernalderen ved midten af det første
aartusen f. Kr.
Broncefarver, broncering. Ved pulverisering
(rivning) af fine metalblade faar man et furvepulver uf
god dækkraft. Det er nødvendigt at sønderdelingen fore-
gaar paa denne maade, da man ellers faar runde korn,
som ikke dækker saa godt Ved ophedning (anløbning)
kan man give pulveret forskjellige farvenuancer. Gjen-
standen, som skal bronceres, males eller lakeres først,
og naar den er næsten tor, paaføres broncen, hvorefter
man kan give den en yderligere overstrygning med klart
lak eller fernis.
Broncérmasklne. Naar etiketter o. 1. tryksager skal
dekoreres ved broncering, paatrykker man dem først
et klæbemiddel, hvorefter arkene sammen med bronce-
pulveret indføres i en b., som besørger pulverets jevne
fordeling over de paagjældende flader.
Broncesygdom, se Addisons sygdom.
Bronchrtls, se Bronkit.
Bro'nchu8, se Bronkier.
BroncH, se Bronzit.
Brongnlart [bronar], Adolphe Théodore (1801
— 70), nedennævntes søn, en af plantepalæontologiens
grundlæggere, fra 1831 til sin død professor i botanik
ved «Museum d*histoire naturelle» i Paris. Af hans
talrige arbeider er «Histoire des végétaux fossiles» med
bl. a. beskrivelser og afbildninger af ca. 300 fossile
sporeplanter, skjønt ufuldendt, vel at regne som hans
hovedverk.
Brongnlart [bronår], Alexandre (1770—1847), fr.
geolog. Har udgivet en mængde geologiske, mineralogiske
og palæontologiske arbeider og foretaget talrige reiser i
videnskabeligt øiemed saavel i Nord- som Syd- Europa.
Sammen med Cuvier udgav han 1835 en geologisk be-
skrivelse af Paris' omegn, et arbeide, der i høl grad
har fremmet ^jendskabet til tertiærformationens lag. Var
tillige direktør for porcellænsfabriken i Sévres.
Bronl, by i Italien, prov. Pavia, s. f. Po, 5 000 indb.
Vinavl, mineralske kilder.
Bronklålkrampe, eu ved visse former af astma op-
trædende krampe i de fine bronkiegrenes muskulatur.
Bronklålknip, en difteri.sk betændelse af bronkierne,
i regelen forplantet fra difteri i struben og luftrøret
(se Kr up).
Bronklål resplration, den abnorme aandedrætslyd,
som ved stetoskopi høres ved visse sygdomme i lungen,
som tegn paa at lungevævet er sædc for en fortætning
(f. eks. tuberkulose, lungebetændelse) eller lufttomt paa
grund af sammentrykning (f. eks. ved vand eller materie
i luiigesækken og ved svulster), eller naar der er hulrum
i lungevævet. Udaandingslydcn høres forlænget og er
saavel som indaandingslyden skarp og blæsende.
Bro'nkier, lungens luftrørsgrene, se Menneskets
anatomi.
Bronkrt, b r y s t k a t a r r h, er en betændelse af bron-
kierncs slimhinde. Den ak ute b. træffes ofte som saa-
kaidt forkjolelsessygdom. Hyppigst sees b. under forløbet
af akute infektionssygdomme som f. eks. mæslinger, kig-
hoste og influenza. Aarsagen kan ogsaa være indaan-
ding af irriterende luftarter f. eks*, klor. De væsentligste
symptomer er hoste og opspytning af en slimet, tildels
mere etler mindre materieholdig vædské. Ved de lettere
former er der ikke feber, medens denne findes ved de
sværere b. Her optræder tillige kortpusten bed. Under
disse forhold kan sygdommen blive alvorlig, navnlig hos
smaa børn og ældre folk. Den kroniske b. udvikler
sig lidt efter lidt; ikke sjelden optræder den hos folk, som
er udsat for vedvarende indaanding af støv, træifes derfor
hyppig hos møllere, hagere, sten- og kularbeidcre. Ofte
optræder den kroniske b. som komplikation til andre
kroniske sygdomme som hjertesygdom, nyrcsygdom, lunge-
tuberkulose o. a. Ogsaa her er hovedsymptomerne hoste
og opspyt og navnlig ved samtidig lungeemfysem sterk
kortpustenhed. Ved visse former af kronisk b. kan op-
spyttet blive meget rigeligt og undertiden stinkende, saa-
ledes ved bronkiektasi, en sygelig tilstand, hvor
bronkiegrenene er sterkt udvidet. Behandlingen er
væsentlig forebyggende, navnlig ved hærdning mod for-
déterrer ® grave op, ud. frem;
openuse.
deteralon ® anørring, reiuniDg.
detest (e). détester (?) afsky.
detestable ©. déteatable ®
■rskyellg.
deteatatlon @, détestatlon
® r. aftky.
dethrone ® støde tm tronen.
dethronement ahættelae.
detlnne (e) tflbageholdt person,
gods.
détlaaer ® optrevie.
detonate (Je). detoner 0 (lade)
eksplodere: knalde.
aetonation @. détonatlon (?)
f, eksploeion; knald.
détonner (?) synge falsk ; virke
ahtikkende.
détordre, détortlller (g (op-
Ovlnde, vikle op.
détour ® m. omvei ; krumning;
(pl) krinkelkroger.
détourné it tilsløret (kompU-
ment); arsidesllggende; krog-.
détournement(?)m, af-, bort-
ledning: underslieb.
détourner OD afvende, bortlede;
afbolde (rm); rorvanske; tilvende
sig: dreie, bøle af. te d. gaa en
omvei; vende sig (bort fra).
detract (j^. détracter (?) rakke
ned paa ; (g) ogs. borttage, fradrage.
détracteur ® m. detractor
@ bagtaler.
detractlon @, détractlon (D
f, nedrakning.
détraquer ® bringe 1 ulag.
détrempe(£)f,vandrarve; vand-
1363
«létretie-dévaliter
Itjølelsestilbøielighed ved hjælp af kolde afvaskninger,
bad o. s. v. Af medikamenter anvendes hostemidler og
midler, som letter opspytningen.
Bronkofoni, en ved auskultation merkbar forsterkelse
af aandedrætslyden, der skyldes fortætning eller tilstede-
værelse af et lafttomt rum i lungen el. 1.
Bronn, Heinrich Georg (1800— 62), berømt t. zoo-
log og geolog, professor i Heidelberg (1828), hvor han
bl. a. foredrog palæontologi, der dengang var en ganske
ny vidcnskab, af hvilken B. har store fortjenester. Af
hans talrige litterære arbeider skal blot nævnes «Lethæa
^eognostica», «Untersuchungen fiber die Entwickelungs-
gesetze der organischen Welt» (prisskrift, 1858) og «Die
Klassen und Ordnungen des Thierreiches». Fra 1830
var han medudgiver af «Jahrbuch ffir Mineralogie, Geo-
gnosie und Petrefakten kunde».
Bronsart von Schellendorf, Paul (1832—91),
preus. general, deltog i krigen 1870 — 71 som afdelings-
chef i det store hovedkvarter og senere som generalstabs-
chef for gardekorpset. Var en meget kundskabsrig mand,
der havde stor andel i den tyske hærs mobiliseringsplan,
ligesom han som militær forfatter har gjort sig bekjendt
ved «Der Dienst des Generalstabs im Frieden und Kriege>.
Blev 1883 krigsminister.
Bronté [brå'nti], Charlotte, fru Nicholls (1816—55),
eng. forfatteri nde, pseudonymet Currer Bell, havde en
trist barndom og ungdom, blev guvernante, opholdt sig
en tid i BrQssel for sin videre uddannelse, udgav 1846
en samling digte sammen med sine søstre Emily (1818
—48) og Anne (1820—49), pseudonymerne Ellis og
Acton Bell. Hun vendte sig derefter til romanen og
blev paa dette felt en af Englands mere fremtrædende
forfatterinder. I den bekjendte «Jane Eyre» (1848) leve-
rede hun en varm og sterk kvindeskildring; den gjorde
stor opsigt, og hendes anseelse steg med de efterfølgende
romaner «Shirley» og «Villette». Hendes ældste for-
tælling «The professor» udkom først efter hendes dod.
Emily og Anne B. har ogsaa skrevet romaner.
Bronte, by paa Sicilien, prov. Messina, ved Etnas v.
fod, omgivet af lavamarker, 19 000 indb. Vinavl. Nelson
blev 1799 udnævnt til hertug af B.
Brontei'on (græ.), \tordenmaskine>, som brugtes i de
græske teatre. *
Brontosau'ru8, se Dinosauria.
Brontotherfdae, uddøde Igæmpemæssige, næshorn-
lignende pattedyr, tilhørende de laveste miocene lag paa
Klippebjergencs østskraaiiing.
Bronzino, Angelo di Cosimo di Mariano,
kaldt B. (1502—72), ital. maler, elev af R. del Garbo og
J. da Pontormo. Videre uddannet ved studiet af Michel-
angelos verker. Arbeidede i Florens. Hans historiske
billeder er manierercde, men hans portræter er ypperlige.
Noget haarde, er de uovertrufne i eleganse og karakteri-
stik og blev toneangivende for tidens hofportræter. Bedst
repræsenteret i Uffizierne, Palazzo Pitti, Galleria Doria-
Panfili i Rom, Louvre og Frankfurt a. Matn.
Bronzi't, et rombisk pyroksen mineral bestaaende af
magnesium og jernsilikat med grønagtig eller brun farve.
Forekommer ofte sammen med olivin som Indeslutninger
i basalt og er blandt de berga rtdannende mineraler i
liy perl ter og b.-diabaser. En bergart, der udelukkende
Bronkofonf— Broos
1364
besta ar af b., er bronzitit, der er fundet i Piemont og
Pyrenæerne.
Brooke [bruk]. Henry (ca. 1703—83), irsk forfatter,
skrev under urolighedeme i Irland omkring midten af
det 18 aarh. «Farmeres letters», breve til det irske folk,
og forsvarede sine landsmænd i «The trial of the Roman
catholics». Han forfattede ogsaa digte og dramatiske
arbeider, men har vundet størst anseelse med sin roman
«The fool of quality».
Brooke [brUkJy Sir James (1803—68), rajah af
Saravak. Kom 1839 til Bomeo, hvor sultanen af Brunei
gjorde ham til rigah af Saravak. Han undertrykte
sjørøveriet og fremmede handelen. 1846 fik B. sultanen
til at afstaa øen Labuan til englændeme, og 1863 aner-
Ig endtes han af disse som uafhængig fyrste. Kort efter
reiste han til England og overdrog styret til sin neve,
Sir Charles Johnson B. (1829—). Denne annek-
terede 1890 distriktet om Limbangelven.
Brooke [bruk], Stopford Augustus (1832—), eng.
prest og forfatter, meget beundret for sin aandfulde vel-
talenhed; udtraadte 1880 af statskirken, da han ikke
mere troede paa miraklerne. Hans prækener er udg.
(«Sermons», 1868—88, 6 bd.). Med fln litterær forstaaelse
skrev han «History of early English litterature» (2 bd.)
foruden en større bog om Tennyson (1894) og et bind
«I*oems».
Brookl% et mineral, der i lighed med anatas (s. d.}
bestaar af titansyre, men som har en anden form end
denne.
BrookHne [bråklain], Amerikas Forenede stater, by
i Massachusetts, 6 km. s.v. f. Boston, for hvilken den
er en villaforstad, 20 000 indb. Reservoirer for Bostons
vandledning.
Brooklyn [bråklinj, Amerikas forenede stater, bydel
(før 1895 selvstændig by) af Stor- New York, paa vest-
l\jørnet af øen Long Island, ligeoverfor New York,
1170000 indb. Med New York forbindes B. ved hænge-
broen over East River (bygget 1883) og talrige damp-
færger. B. har været kaldt «kirkernes. by», fordi den
tæller saa mange (ca. 500) gudstjenstlige bygninger.
Fra den store Prospect Park i den ø. del af byen gaar
den 82 m. brede og 10 Vs km. lange boulex^ard Ocean
Parkway til havbredden ved Goney Island. Store dokker,
unionens hovedorlogsverft. Skandinavisk sjomandshjem
ved Carroll Street. — B. (Breuckelen, senere Brookland)
anlagdes 1623 af nederlændere. De mest fremtrædende
begivenheder i dens historie er slaget paa Long Island
1776 paa høiderne bag byen. Ordnet som by 1788. da
den kuu havde 1 500 indb., fik B. byrett igheder forst i
1834 (30 000 indb.).
Brooks [bruks], Phillips (1835—93), berømt amer.
prædikant, virkede som prest først i Filadelfia (1859—69)
og derefter i Boston (1869—91). 1885 meddelte universi-
tetet i Oxford ham æresdoktorgraden. 1891 blev han
biskop af Massachussetts. Han har udgtvet flere præken-
samlinger, som er oversåt paa adskillige europæiske sprog.
Broome [brum], havn paa vestkysten af Australien,
ved Roebuck Bay, s. br. 18"^ 12'.
Broos (ungarsk Szåszvåros), by (kgl. fristad) i Siebcn-
bQrgen, komitat Hunyad, ved Maros' sydligste beining;
7 000 indb. Vinavl.
maleri, détremper op-, udbløde ;
læske (kalk).
détreaae ® r. anftat ; nød, fare.
detriment [^, détriment ®
«n, skade. tab.
détrjtua ff) m. afTald. ledninger.
détrolt © m. strtcde. sund.
détromper (rj bringe ud af
^Udfarelae, paa bedre tanker.
détrOaer (D ttøde fra tronen.
détronaaer (?) brette Ded ; (ud)-
plyndre.
detrnde (c^ ttøde (drive) ned.
détmire ^ nedrive; odelægge;
udr>'dde.
detrnaion (e) nedstedaing, -drlv-
nlng.
dette - (f) dleses - © thlt —
® oeci, cela, <;■•
dette ® r. gjæid.
deuoe (e) to (l spil): pokker.
deail(f)m. sorg (Is. om dragtenX
Deut ® m. døit.
Deutelei (t) f. kunstlet forkla-
ring: ordkløveri, deuteln ud-
lægge paa en kunstlet maade.
denten 0 foHolke: tyde (paa).
deuteroganiy (^ gjengine.
denteronomy @ fømte moa»-
bog.
dentlich ® tydelig.
deutaobØt^-ak. DentaekUad
Tyskland.
deux 0 to: andra: m. loer.
denzléme «ndøo; m. ddie eUge.
deuzlénienient for det «ndst
deax(-)polnta m pl, kokm.
dévaier d) kute. b«re. tete
ned; fare ned owr.
dévallaer ® (ad)plyadi«L
1365
Brophy— Brougham
1366
Brophy [brå' fl], Truman William (1848—), be-
rømt amer. tandlæge, særlig kjendt for sine operationer
af medfødte gane-feil.
Brorson, Hans Adolf (1694—1764), d. biskop,
salmedigter, var en prestesøn fra Nordvestslesvig. 1737
stiftsprovst i Ribe, 1741 biskop smst. B. er en af den
danske pietismes betydeligste mænd, navnlig dens be-
tydeligste salmedigter. B.s salmer, som er direkte ud-
sprunget af bans prestegjerning, eier udtryk for alle en
kristen sjæls oplevelser. De findes samlet i «Troens
rare klenodie» (1739) og
«Svanesang» (1765), ud-
givet efter B.s død. Det
er væsentlig sange til ti-
dens arie-melodier, meget
melodiøse, stundom lidt
kunstige paa grund af
melodiernes art. «Kle-
nodiet» iudeholder 274
mummere af B., «Svane-
sang» 70. En meget stor
del af de egentlige salmer
er oversættelser fra tysk.
B. er banebrydendc i den
danske litteratur i ret-
ning af at give tanker og
følelser et fint, inderligt,
naturligt udtryk uden den
slags «poetiske» omskriv-
ninger, som Kingo og
hans samtidige var saa
tilbøielige til.
BrosbøU, Johan Carl Christian (1816—1900),
d. forfatter, skrev under merket Car it Et lar. B.s
styrke som fortæller, hans aldrig svigtende evne til at
opfinde de eventyrligste hændelser, gjorde ham tidlig til
en meget folkekjær skribent. Efterhaanden tilegnede
han sig ogsaa mere litterær kultur: hans historiske
milieu blev noget solidere opbygget («Gøngehøvdingen»,
1853), hans sprog blev renere, og hans naturskildringer,
navnlig hvor det gjælder Jydske egne, eglere og finere;
til nogen betydelig selvkritik naaede han dog aldrig.
Af hans arbeider kan forøvrigt fremhæves: «Madsalune»
(1841), «Dronningens vagtmester» (1855), skuespillet «I
Dynekilen» samt den kvikke novelle «Blichers hat».
Brosch, Moritz (1829—), t. historiker, siden 1873
bosat i Venedig. B. har bl. a. skrevet; «Pabst Julius II
und die GrQndung des Kirchenstaates» (1878), «Gesch.
des Kirchenstaates» (1880—82), «Oliver Cromwell und
die puritanische Revolution» (1886) og «Neuere Gesch.
von England 1509—1874» (5 bd. 1890—97).
Broschl [brå' ski], Carlo, se Farin el li.
Broslmum, planteslegt af morbærfamilien med et
par ved sit næringsindhold meget vigtige arter, saaledes
b. galactodendrotu kaldt kotræet paa grund af en i
stammen værende melkagtig saft, som udgjør en vigtig
del af næringen for indbyggerne i Venezuela, træets
hjemstavn. B. alicastrum, «brødnødtræet», gjør lignende
nytte for beboerne i Central-Amerika og Jamaica;
frøene, der smager som hasselnødder, er ligcledes her et
meget anvendt næringsmiddel.
Hans Adolf Brorson.
devanoer— dévlder
Broskanse, se Brohoved.
Brosme (brosmius brosme), tilhører torskefamilien;
har blot 1 lang rygfinne (alle vore øvrige arter til-
hørende samme familie har 2 eller 3 rygfinner); lang-
strakt kropsform, u flekket (ældre eksemplarer) eller med
5 — 6 utydelig begrænsede, lyse flekker paa hver side
(yngre eksemplarer); ryg og sider lysegraa eller brunlige,
under graahvid. Ryg-, hale- og analfinne kantede med et
hvidt baand, indenfor dette et sort baand; bliver omtr.
1 meter lang. Fiskes i stort antal (med liner) paa ban-
kerne udenfor Romsdalen, Nordland og Finmarken;
forekommer forøvrigt langs hele Norges kyst. Tilberedes
som tørfisk; eksporteres. (Se planchen Fiske 1, fig. 4.)
Brosset [braset], Marie Félicité (1802—80), fr.-
rus. orientalist. Født i Paris, hvor han først studerede
østasiatiske sprog, men kastede sig senere over studiet
af armen isk og georgisk (grusinsk), i hvilke sprog han
1836 efter konkurrance blev professor ved videnskabs-
akademiet i Petersburg. Udgav ialt 237 af handlinger
om disse sprog.
Brot, sjø som bryder, topper sig og falder ned med
stor magt; især paa grundt vand. Bruges ogsaa om
grunden selv, sml. Baae, Flu.
Brouckére [brukæ' r]. 1. Charles Marie Joseph
Ghislain de B. (1796—1860), belg. statsmand, tilhørte
før 1830, som medlem af general sta terne, oppositionen
og arbeidede for Belgiens uafhængighed. Efter revolu-
tionen 1830 blev han medlem af den konstituerende
forsamling. Leopold I udnævnte ham til indenrigsminister,
siden til krigsminister. 1832 gik han af og blev direktør
for mynten. 1835 grundede B. Belgiens nationalbank og
blev dens direktør til 1839. Som borgermester i Br&ssel
(1848 — 56) udmerkede han sig særlig i koleraaaret 1849.
— 2. Henri M. J. G. de B. (1801—91), belg. stastmand,
broder af forann., medlem af den konstituerende for-
samling 1830 og af andet kammer 1833—48 «g 1857—70.
Efter kabinettet Frére-Orban Rogiers fald 1852 ministerchef
og udenrigsminister i et saak. «fopsoningsministerium» til
1855. Efter den tid bekjæmpede han i kamret ivrig de
indrømmelser, hans eflerfølgere gjorde katolikerne, indtil
han 1870 blev blind og tråk sig tilbage til privatlivet.
Brougham [bru'9m],
Henry, baron B. and
Vaux (1778-1868), eng.
statsmand, f. i Edinburgh,
optraadte som 18 aars gut
med en fremragende af-
handling om lysets bryd-
ning, blev 1800 sagfører
og grundlagde 1802 det
cndnu eksisterende ' tids-
skrift «Edinburgh revicw».
Efter en betydningsfuld
ndvokatvirksomhed i lø-
bet af de følgende aar
kom han i 1810 ind i
underhuset og leverede i
skilsmissesagen mellem
Georg IV og dronning
Caroline et glimrende for-
svar for dronningen. Fra Henry Brougham.
devaneer ® gan (komme) foran:
være forud Tor: dlsUinoere. de-
vancler m. forgjænger, formand;
pl ogs. forrædre.
devant ® foran: (over)ror;
forbi; forrest: I forrelen: m, for-
del. -Bide; forgrund: forsprang.
au*d. de imøde. par-d. forbi;
for (retten), par d. Tortrm, forti 1,
forpaa.
devantnre(f)f, fasade: (buUks)-
vlndu.
devastate @. dévaater ®
herje, odelægge.
devaatation @, dévaatatlon
(f) r. ødeliegf^else, herjing.
déveine cf) r. uheld (i spil).
develop (g). développer (!)
udfolde. udvikle (sig).
development @, développe-
ment OP) m. udvlkllng. udfoidelse.
devenir (f) blive: m, vorden.
dévergondage ® m. tøllesløs-
hed. frtekhed.
dévers 0 skjsev. krum; m,
heldlng.
déveraer (f) nflede; udgyde;
krumme(B): helde.
déversoir ® m. afløbsrende.
dévétlr (7) klæde af; klaede let-
tere paa. se d. de give afkuld
paa.
deviate (^. devier ® afrlge;
(D ogs. gjøre krum. skjæv.
deviation (c). déviation ® f,
afvigelse.
device @ anslag, plan; devise;
opflndelse.
dévlder ® (aOhaspe. -spole;
1367
devil— devote
1816—30 var han en af det liberale partis mest fremragende
talere i underhuset, hvor han især virkede for en forbedret
straffelov, for en valgreform og for folkeoplysningens
fremme. Ved det liberale partis seir 1830 blev han
lordkansler og ophøiet til baron B. og Vaux og har
foruden fortjenesten af en række betydelige og nødven-
dige reformer inden rigets høiesteret æren af at være en
af overhusets mest energiske forkjæmpere for valgrefor-
men af 1832. Senere lykkedes det ham ikke at blive
medlem af nogen liberal regjering; men ved sin uaf-
hængige, frygtløse optræden og sin levende interesse for
alle politiske og sociale spørsmaal og endelig ved sit
betydningsfulde forfatterskab var han gjennem sit lange
liv en mand med stor indflydelse i det offentlige liv.
Broughatn [bru'9in], liden lukket énspændervogn med
kun ét sæde inde i vognen; kaldes ogsaa kupé.
Broughton [brau'tenj, John Cam Hobhouse,
baron, se Hobhouse.
Broughton [brau'idn], R hod a (1840—), eng. for-
fatterinde, gjorde lykke med fortællingerne «Cometh up
as a flower» og «Red as a rose is she», der efterfulgtes
af «Nancy», «Joan», «Second thoughts» o. a. Blandt de
nyere er «The game and the cand le» og «Foes in law».
Broughtonarchlpelet [brau'Un-], se Chat ha m-
0 e r n e.
Broughtonbugten [brau't9n-] el. Koreabugten,
stor bugt af det Japanske hav paa østsiden af Korea.
Broughtonstrædet [brau't3n-], strædet mellem Korea
og Tsusjimaøerne, forbinder det Østkinesiske og det
Japanske hav.
Broughty Fcrry [brå'ti feri], by i Skotland, Forfar,
ved mundingen af Firth of Tay, 5 km. ø. f. Dundee,
10 500 indb. Dampfærgeforbindelse med det ligeoverfor
liggende Tayport (Ferry port on Craig}. Fiskeplads,
badested, havn.
Broussals [brusæ'], Francois Joseph Victor
(1772—1838), grundlægger af den fysiologiske medicin:
irritation og abirritation tinder sted ved de elementære
patologiske processer. Grundlag for næsten alle sygdomme
er mavetarmkatarrh, mod hvilken behandlingen bør rettes.
Broussonétia) planteslegt af morbærfamilien. Herhen
b. papyri fera, «papirmorbærtræet», et over 10 m. høit
træ, af hvis bast, «tapatrevlcr», tilberedes papir. Hører
hjemme i Østasien, men plantes- ogsaa andetsteds, f. eks.
i Middelhavslandene.
Brouwer [brau'er], Adriaen (1605/6—38), flamsk
genremaler og raderer. Elev af Frans Hals, senere paa-
virket af Rubens. Arbeidede i Haarlem, Amsterdam og
Antwerpen. B. er den klassiske repræsentant for de
nederlandske folkelivsbilleder, der skildrer vertshuslivet
med spil, drik og slagsmaal. Hans billeder udmerker
sig ved sine høie kunstneriske, ikke mindst sine kolo-
ristiske egenskaber. 1 hans tidligere billeder hersker en
varm tone med clairobscur-virkning, røde og gule lokal-
farver, i hans senere en kjølig graalig totaltone med
fremherskende emaljeagtig glatte, lyse, blaagrønne lokal-
farver. Kun ca. 50 billeder af ham kjendes, de be4ste
i Paris, St. Petersburg, Wien, Dresden og Mønchen.
Brouwershaven [brau'ershafenj, havneby i den
nederlandske prov. Zeeland, øen Schouwen. Ca. 1 500
indb. Kystfart, fiskeri og østersfangst.
Broughatn— Brown
1368
Browa'Iliu8, Johan (1705—55), sv. biskop, politiker
og videnskabsmand. 1737 professor i Åbo, 1749 biskop
smst. Optraadte paa rigsdagen 1746 — 47 og 1751—52
som hattepartiets erklærede tilhænger, kraftig hævdende
folkets suverænitet (skriftet «Om iniga begrepp rorande
fundamentallagen»). Ved siden heraf udgav B. en række
tidsskrifter af økonomisk el. moraliserende art og ud-
foldede en i høi grad mangesidig forfattervirksomhed,
der spændte over teologi, filosofi, pædagogik samt sprog-
og naturforskning.
Brown [braun], Charles Brockden (1771— 1810\
amer. forfatter, vandt anseelse ved sine talentfulde, fanlasi-
rige fortællinger: «Wieland», «Ormond», «Arthur MerxT^n».
«Edgar Huntley», «Clara Howard», «Jane Talbot>.
Brown [braunj, Ford Madox (1821 — 93), eng.
maler. Uddannet i Belglen, 1 tallen og Paris. Skjønt
Madox Brown : The last of England,
han ikke tilhørte «prærafaeliternes» kreds, er han dog
mere end de fleste repræsentant for deres kunstprinciper:
han gaar i modsat retning af tidens akademiske maleri,
tilstræber saavel i tegning som kolorit en samvittigheds-
fuld naturtroskab, der nærmer sig de gamle neder-
lænderes og lægger vegt paa psykologisk udtryksfuldhed.
Herunder overdriver han ikke sjelden det dramatiske ud-
tryk og overlæsser ogsaa sine billeder med detaljer. Mange
af hans billeder har motiver fra Shakespeares og anden
digtning. Senere malte han ogsaa nutidsemner. Hans
populæreste billede er «The last of England», et emi-
grantpar, som fra skibsdækket sidste gang ser Englands
kyst. Billedet, der er portræter af ham selv og hans
hustru, tog ham ni aar. Hans kjæmpebillede «Work»,
der forestiller nedlægningen af en rørledning i en gade.
(fig.) klare, dévldoir m. garn-
vinde, apole.
devil @ djævel: sterkt pebre(t
ret); krudtkjærrlng. d.*8 dung
dyvelsdræk. devillsh djKvelsk.
forbandet
devin ® m, apaamand.
devlner © spaa; gjette, de-
vinereaae f, spaakjærring.
deviona © afvlgende.
dévirer ® dreie (ga«) den gale
vel.
devis ® m. (ark.) overslag.
dévisager ® klore alnene ud
paa ; glo paa.
devise — ® Devise f — @ de-
vlce. posy — (f) devise f.
devise @ opfinde, (ud)tænke:
testamentere: overlægge; testament,
arv. devisee arving.;
deviser ^ passiare.
devlsor © arvelader.
déviaser ® skrue af.
devoid @ blottet (for).
dévoiement ® m. dlarrhoe.
dévoiler ® afsløre.
devoir ® skulle, maatte; burde:
skylde: m, (for)pllgt(else): stiUar-
beide); pl, opvartnlng.
dévoln ® hjemfklden. m: je-
ter son d. Snr gjøre fordring
(kaste sine ølne) paa.
devolutlon ©. dévointloti f
f, t^enifald.
devol ve © rulle ned : overdrage.
Ulfalde.
dévorer ® (opWo^ nage. pine
dévot ^ gudf^TgUg: «beiiiie*.
devote ©bellige; loptofre: hen-
given.
1369
Brown— Browning
1370
er en forherligelse af arbeidet. Det tog ham 13 aar og
fuldførtes 1865.
Brown [braun], FrederickP. (1838—), f. i Kobber-
vik, sønnesøn af J. N. Brun, udvandrede 1854, blev i
1890 valgt til statssekretær i Minnesota.
Brown [braun], George Loring (1814—89), nord-
amer. maler; studerede i Italien, bosat i Boston. Malte
mest stemningsfulde el ve- og havnelandskaber
Brown [braunj. Henry Kirke (1814— 90X nordamer.
billedhu^er; studercde i Italien, bosat i Brooklyn. Vig-
tigstc arbeider: cHaabet» og kolossalstatue i New York.
Brown [braunj, John (1735—88), f. i Skotland.
Stifter af brownianismen : livet er et produkt af den for
de organiske legemer eiendommelige irritabilitet og af
irritation. Behandling: irritationsmidlcr.
Brown [braun], John (1800—59), amer. abolitionist,
begyndte 1854 sammen med sine sønner og nogle faa
tilhængere i Kansas en guerillakrig mod tilhængere af
slaveriet og bemægtigede sig 1859 med 16 hvide og 5
negere arsenalet i Harpers Ferry i Virginia i den hensigt
at væbne denne stats negere og begynde en borgerkrig
mod slaveriets tilhængere. Negerne besvarede imidlertid
ikke hans opfordring om at slutte sig til ham, og B.
blev fanget og hængt. Hans død gjorde et pinligt ind-
tryk overalt i Nordstaterne og bidrog til at øge uviljen
mod slaveriet.
Brown [braunj, Peter Hume (1850—), siden 1901
professor i historie ved Edinburghs universitet, er en af
Skotlands betydeligste historikere. Biandt hans verker
merkes: «Buchanan, humanist and reformer» (1890);
«John Knox» (1895); «History of Scotland» (1898— 1902).
Brown [braunj, Robert (1773—1858), meget berømt
eng. botaniker. B. deltog i 1801 i kaptein Flinders viden-
skabelige ekspedition til Ny Holland og undersøgte des-
uden det australske fastland. Van Diemens land foruden
flere øer i de egne; medbragte herfra ca. 4 000, for største
delen for ukjendte plantearter. Efter sin tilbagekomst
til England (1805) bearbeidede han sit materiale og ud-
gav herover meget betydelige systematiske og morfo-
logiske arbeider. B. var desuden ogsaa fysiolog og er
den første, som klart har udredet frøemnets bygning og
ud vikling. B. var konservator ved den botaniske af-
deling af British museum og blev 1849 præsident i
Linncan society.
Brown [braunj, Thomas (1778—1820). skotsk filosof,
indtager i sin filosofi et mellemstandpunkt mellem den
saakaldte skotske skole, som han tilhørte, og Hume.
Hans hovedverker er <Obser\'ations on the Zoonomia of
Erasmus Darwin», «Inquiry into the relations of cause
and effect» og «Lcctures on the philosophy of the human
mind». Mill, Spcncer og Bain sætter hans skrifter høit.
Brown [braunj, Thomas Edward (1830—97), eng.
digter, lærer, bekjendt for sine digte fra sin fødeø Man,
har skrevet: «Betsy Lee», «Fo'c'sle yarns», «The doctor»,
«The Manx witch», «Old John».
Browne [braunj, Charles Farrar (1834—67),
amer, forfatter, pseudonymet Artemus Ward, berømt
humorist, grotesk, satirisk, fuld af indfald. Han var
typograf, begyndte med at levere humoristiske bidrag
til aviser, blev redaktør af et vittighedsblad, optraadte
derefler som humoristisk forelæser og vandt hermed
devoted— diakonisse
først egentlig sit ry baade i Amerika og England. «Ar-
temus Ward, his book» (1862), «A. W., his panorama»,
«A. W. among the mormons», «A. W. among the fenians»,
«A. W. in London».
Browne [braunj, Georg (1698—1792), rigsgreve,
rus. officer og statsmand, af irsk æt, 1731 i rus. tjeneste.
I tyrkekrigen fanget og solgt som slave, men befriet;
atter fanget ved Zomdorf. Peter III vilde betro B. an-
førselen af hæren mod Danmark, men B. faldt i unaade,
da han viste uvilje overfor dette forehavende. Siiie
sidste 30 aar gjorde B. sig fortjent som guvernør over
Li Hand og Estland.
Browne [braunj, Hablot Knlght (1815—82), eng.
tegner og illustrator, mest bekjendt for sine Dickens-
illustrationer, der begynder i 1836 med «Pickwick papers»,
og som han undertegnede med pseudonymet Phiz.
Browne [braunj, Maximilian Ulysses (1705
— 57), rigsgreve, østerr. feltherre. Svang sig ved sin
tapperhed hurtig i veiret og blev 1739 feltmarskalk. I
den østerr. arvefølgekrig maatte han rømme Schlesien
(1740), deltog i M oil vitz- slaget, kjæmpede i Bayern og
dcrefter (1746 — 48) i Italien og Provence. Ogsaa i den
preus. syvaarskrig tog B. del. 1756 tabte han slaget
ved Kolin, 1757 blev han saaret ved Prag, i hvilken by
han kort efter døde.
Browne [braunj, Robert (omtr. 1500— omtr. 1633),
eng. kongregationalist, begyndte som lærer og prest en
række heftige angreb paa statskirken. Dannede senere
den første separatistmenighed i England i Norwich,
flygtede 1581 tilUgemed flere af sine tilhængere til
Middelburg i Holland, vendte 1584 tllbage til England,
udsonede sig med statskirken og overtog et presteembede
i denne. Maatte dog stadig gjennemgaa mange kampe.
Døde i fængsel, vistnok som sindssyg. Hans opr. til-
hængere, brownisterne, vedblev en tid at eksistere
som en særlig sekt, i Holland, England og senere i
Amerika. De betragtes med rette som oprindelsen til
den senere independentisme og kongregationalisme.
Browne [braunj, Sir Thomas (1605—81), eng. fi-
losof. Forfatter af bogen «Religio medici», der udkom
1642, et deistisk skrift, hvis lære af mange betragtedes
som ateisme. Han var nemlig en modstander af alle
overtroiske tilsætninger til den naturlige religion, og
skrev ogsaa en afhandling om gjængse vildfarelser
(«Pseudodoxia epidemica», 1646).
Browne [braunj, William (1591—1645), eng. digter,
efterlignede Spenser, har skrevet «Britannia's pastorals»,
«The shepherd's pipe», «The inner temple masque».
Brownhllls [brau'nhUzJ, by i England, Stafford, 8
km. n.n.ø. f. Walsall, 15 800 indb. Kulgruber.
Brownle [brau'nij, d. v. s. den lille brune, kaldes i
den skotske og shetlandske folketro et overnaturligt
væsen, som tænkes at holde til i husene. B. har et
ragget ydre, men er venlig og hjælpsom mod menne-
skene. Svarer til nissen.
Browning [brau'ningj, Elisabeth Barrett, f.
Barrett (1806—61), eng. digterinde; varsom barn meget
syg og vedblev at være svagelig; i aandelig henseende var
hun meget tidlig udviklet, lærte latin, græsk, italiensk,
spansk, fransk, tysk, blev hjemme baade i engelsk og
fremmed litteratur, fattede særlig kjærlighed til de græ-
devoted @ ulyksnlig; opofVende.
devotedneaa hepgivenhcd.
devotee © lllhænger; «læser».
devotion @, dévotion © f.
«udfrygtlghed; andakt; opofrelse.
hengi venhed; @ ogs i nd vielse.
devotlonal © andaegtig; an-
dévoaement, dévofiment ®
n». henglvenhed.
dévoner i|) vie. opofre, hengive.
devonr © (op)8luge.
devont © gudflrygUg; andcegUg ;
oprigtig.
dew@dugg. dewberry bjørne-
bær, dewlap doglæp.
dextérité ® f, flexterity @
færdighed. behændlgbed.
diabéte ® m. diabetes @
sulcltersyge.
diable 0 m. d|]KveI, fanden.
diablement bandtat. forbistret.
diablerie f, djævelskab, heliseri.
diablotlll m, 4}^^clunge. satans
iKnegt.
diabollc(al) ®. diabolique®
cUævelsli.
diaconat ® m. diaconate @
stilling som dlalcon, fcjælpeprest.
diacre OD ™* diakon.
diadem — ® Diadem n — @
diadem — (f) diadéme m.
diagnose — ® Diagnose f —
@ diagnosis — ® diagnose f.
diagnoatleate @. diagnostl-
qner (7) stille en diagnose.
diagonal — ® Diagonale f —
® diagonal — ® diagonale f.
diakoniase — ® Diakoniaw
1371
d!al-d!bble
ske tragikere og til Shakespeare. Hun optraadte først
anonymt, senere under eget navn, blev anerkjendt og gjorde
opsigt, saaledes med digtet «The cry of the children»,
hvor hun talte fabrikbørns sag med et medfølende hjer-
tes sterke glød. 1 1845 blev hun kjendt med digteren
Robert B. (s. d.); deres venskab blev snart til kjærllghed,
i 1846 blev de hemmelig viet og reiste til Italien, hvor
de slog sig ned i Firenze, Casa Guidi. Under det ideelt
lykkelige egteskab skjød hendes digtning sterk vekst; i
den bekjendte samling «Sonnets from the Portuguese»
(1850) nedlagde hun sine kjærlighedsbelgendelser, i «Casa
Guidos windows» (1851) er motivet Italiens kamp for
sin selvstændighed, og 1 «Aurora Leigh» (1856) leverede
hun en stor samtidsroman paa vers om liv og digtning,
mindre merkelig ved ideernes originalitet end ved den
varme følelse, hvormed de er fremsat. Gjennem hendes
digtning gaar et sterkt krav om kjærlighed, livsskjønhed
og livsstyrke, en liøit baaret idealisme, der bl. a. gav sig
udslag i frihedsbegeistring og indignation over al under-
trykkelse; hendes vers er udtryk baade for hjerteglød
og kvindelig, nervøs sjælsfinhed; hvad hun manglede,
var kunstnerisk koncentration og sikker formsans.
Browning [brau'ning], Robert (1812— 89), eng. dig-
ter, en original, mandig, lidenskabelig kraft, en kosmo-
politisk aand, selvstændig og personlig, rig paa fantasi
og tanker, fremforalt psykolog, indtrængende og fin,
men stundom vanskelig og anstrengt i sin digteriske
udtryksmaade. Han robede sine anlæg allerede som
gut, var til en begyndelse paavirket af Shelley, udgav
1835 digtet «Paracelsus», der er forfattet i dialogform,
skrev digte, forsøgte sig med dramaer, hvoriblandt det
fine og friske «Pippa passes» (1841), og fandt sin særegne
form i den dramatiske monolog: «Men and women»,
«Dramatis personae». Til det betydeligste af, hvad han
har skrevet, hører den store, sjæleskildrende digtning
«The ring and the book». B. blev 1846 gift med digter-
inden Elisabeth Barrett B. (s. d.).
BrownFster, se Browne, Robert.
Brown-Séquard [brånsekårj, Charles Édouard
(1817 — 94), fr. fysiolog, f. paa Mauritius. Eksperimentale
fysiologiske undersøgelser af blodet, den animalske varme,
rygmarvssygdomme, muskel-, nerve- og ganglie-systemet.
1864—69 professor i fysiologi ved Harvards universitet.
1878 Claude Bernards efterfølger ved College de France.
Grundlægger af behandling med organsaft ved prøver
med indsprøitning af kjønskjertelsaft mod alderdom.
Brown'8ke bevægelser kaldes de hurtig vibrerende,
uregelmæssige bevægelser, som ved sterk forstørrelse i
mikroskopet kan iagttages i enhver tilsyneladende klar
vædske, hvori et fast stof indeholdes i opløst form.
Fænomenet er benævnt efter botanikeren Robert Brown
(s. d.), som var den første, der iagttog og beskrev det
(1827). Det skyldes meget smaa faste partikler, der er
fordelt i vædsken og er i en uafladellg svingende be-
vægelse, og som ofte feilagtig har været antaget for le-
vende organismer. Ethvert fast stof, som er opløst i
en vædske, foranlediger fænomenets tilsynekomst. Be-
vægelsen antages muligens at kunne skyldes en selv-
stændig molekylarbevægelse i vædsken, men er forøvrigt
endnu paa langt nær helt udforsket og forklaret.
Brownsville [brau'nzvil], by i Amerikas Forenede
Browning— Bruch
1372
stater, i den s. del af Texas, 56 km. fra Rio Grandes
munding i den Me.x{kanske golf, lige overfor den mexi-
kanske by Matamoros, 6 300 indb.
Brozlk [bråSfk], Våel a v (1852—), b6hmisk maler.
Studerede i Prag, MOnchen og Paris. Det nationale i
hans kunst indskrænker sig til emnevalget, nemlig
scener af B6hmens historie.
Bruay [bry dk], byer i Frankrige. 1. Depart. Pas-de-
Calais, ved Lave, n.v. f. Arras, 14 400 indb. Stenkuls-
gruber. 2. Depart. Nord (B.-sur-d'Escaut), ved Schelde.
n. f. Valenciennes, 4 200 indb. Stenkulsgruber.
Bruce [brus], skotsk slegt. 1. Robert B. (1210—
95), beilede efter Aleksander HFs død 1286 til Skotlands
krone; men Edvard I af England afgjorde striden til
fordel for Roberts medbeiler, John Baliol. — 2. Robert
B. (1274—1329), sønnesøn af ovenn., kjæmpede først
paa englændernes side, men efter Wallaces (s. d.) hen-
rettelse besluttede han at gjøre fordring paa Skotlands
krone, og da han under en ordstrid med det eng. partis
fører, John Comyn, i kirken i Dumfries «kom til» at
dræbe denne, reiste han fanen for Skotlands uaf hængig-
hed. En tid maatte han søge tilflugt i det vestl. Skotlands
bjerge, men fra 1307—13 lykkedes det ham at erobre
alle skotske slotte undtagen Stirling, som han beleirede,
da Edvard II nærmede sig med 10 000 mand. Med en
langt ringere styrke seirede B. ved Bannockbum 24 juni
1314 over Edvard, og fra nu af sad han fast paa tronen.
Krigen begyndte vistnok paany 1322 og 1327, men ved
freden. 1328 anerkjendte England Skotlands uafhængig-
hed. Død af spedalskhed. Han var en tapper kriger,
en vis lovgiver og en for den tid sjelden retsindig og
human mand. Fra hans datter Majory nedstammede
Stuarterne. — 3. David B. (1329—71), søn af ovenn.,
blev 1341 konge i Skotland ved Frankriges hjælp; siden
indlod han sig i krig med England og blev 1346 fanget,
løsladt 1357 og paany konge til sin død.
Bruce [brus], James og Thomas, jarler af El gin
og Kincardine, se Elgin og Kincardine.
Bruce [brus], J a m e s (1 730— 94\ skotsk afrikareisende,
studerede orientalske sprog, blev 1762 brit. konsul i Algerie,
hvorfra han bereiste store dele af Nord-Afrika. Efter
en arkæologisk undersøgelsesreise i For-Asien kom H.
1768 over Cypern til Ægypten, drog opover Nilen til
Assuan og saa med en karavane til Kosseir ved det
Røde hav. Under store strabadser og farer naaede B.
herfra Abessiniens daværende hovedstad Goudar og fandt
den Blaa Nils kildesjø Tana, som forresten allerede i
begyndelsen af 17 aarh. var opdaget af Paez og Ix>bo.
B. mente at have fundet Nilens kilder og fremstillede
derfor Nilens hovedarm, den Hvide Nil, som en ube-
tydelig elv. Efter 11 aars fravær naaede B. gjennem
Nubien over Alexandria tilbage til England 1773. Han
har skrevet: «Travels to discover the sources of the
Nile», I— V, Edinburgh 1790.
Bruce [brus], John CoUingvood (1805—92), eng.
arkæolog, har skrevet «Handbook of English history» og
talrige arkæologiske skrifter, bl. a. «Lapidarium tfeptentrio-
nale», en ill. beretning om alle romerske mindesmerker
i Nordengland.
Bruch, Max (1838—), t. komponist og dirigent, pro-
fessor ved akademiet i Berlin, leder af dets mesterskole:
Dlakonissln t — @ hospital nune
grubc-
- ® dlaconeau f.
dial (s)
@ solur, solskive:
arbeiders kompas.
dialekt — ® Dialekt m. Mund-
art r - @ dialect - ® dlaleete m;
patols m.
dialog — (D Dialog m — ® &
® dlalc^ue m.
diamant — ® Diamant m —
@ dlaraond — ^ diamant m.
diameter - ® Diameter. Dureh-
messer m — © diameter — (?) dia-
metre m.
diametral — 0 diametral —
® dlametrical - ® diametral.
diamond © diamant ; (pl) rader
I kort.
diane ® f. revelje.
dlantre ® (m). (saa for)pokker(!)
diapaaon © & ({) m, (mua.)
omfang; @ ogs. oktav.
dlapente @ ren kvint.
diaper @ mønstret lærred;
servlet; lndv»ve flgnrer 1.
diaphane (f), diaphanoua @
aennemsigtlg. diaphanélté (^ f.
laphaneity @ giennemalgtlglied.
dlaphragm ©. dlaphragme
® m. sklUevKg, i
galv.
diaprer ® fl
diarrhoe — ® DlarrliAe r. Dmrh-
fliU m — @ dIaiTMolra - f
dlarrtiée f.
diary @ dagbog.
diatribe @ a ® f. (Udcnakabc-
llg) krltik. smsBdeakrilt
dlbble ® plaote(plDde).
1373
Bruchsal— Brud
1374
reiste i sin ungdom urolig omlcring i Europa, slog igjen-
nem med korverliet cFrithJof» og regnes nu som en af
de mest ft-emtrædende tyske komponister. «Skjøn Ellen»,
«Odysseus», «Arminius», «Sangen om klokken», cSala-
mis», «Achilies» o. a. udmerker sig ved en bred klang-
skjøn sats, vakker melodik, klart aniæg, instrumental og
dramatisk effekt. En violinkoncert af ham er ogsaa
meget skattet.
Bruchsal, by i Baden, n.ø. f. Karlsruhe, ved Saal-
bach, 13 500 indb. Maskin-, tobaks- o. a. industri.
Engang residens for biskoperne af Speier.
Brucin, alkaloid (s. d.) i nær familie med stryknin
(s. d.\ sammen med hvilket det forekommer i forskjellige
plantefrø (rævekager, ignatiusbønner m. fl.). Fremkalder
ligesom stryknin stivkrampe, men er mindre giftigt
Bruges af og til i mediciiicn i stedet for stryknin og
som udryddelsesgift.
Bnick, Karl Ludwig, friherre af (1798—1860),
østerr. statsmand, grundede i Triest det berømte rederi
Lloyd, var Østerriges udsending paa nationalforsamlingen
i Frankfurt og blev deretter handelsminister; som saadan
gjorde han sig fortjent ved omordningen og forbedringen af
trafik-, post-, telegraf- og konsulatvæsenet. Siden deltog
han i toldforhandlingerne meliem Østerrige og Preussen,
var gesandt i Konstantinopel og 1855 finansminister.
Krigen med Italien hindrede ham i at gjennemføre sine
planer til fmansernes forbedring. Hans fiender satte
hans navn i forbindelse med feltmarskalk Eynattens
underslæb, og B. tog sig selv af dage. Hans uskyldighed
blev klargjort efter hans død.
Bruck an der Leitha, by i nedre Østerrige, ved Leiiha,
grænseelvcn mod Ungarn, 40 km. s.ø. f.Wien, 5 200 indb.
1 nærh., paa ungarsk omraade, aarlig store feltmanøvrer.
Bruck an der Mur, by i Østerrige, Steiermark,
hvor Mur- og MQrz-dalene mødes, 487 m. o. h., 7 600
indb. Fernis-, trævare- og papirindustri.
Bruckner, Anton (1824—96), komponist og orgel-
virtuos, lektor i musik og æresdoktor ved Wicneruni-
versi tetet, mødte i sin levetid forbitret modstand fra
antiwagnerianerne med Hanslick i spidsen, men har
særlig efter sin død vundet stor fremgang navnlig i
Tyskland, hvor flere af hans verker har vakt stor op-
merksomhed. I sine adskillig omtvistede 9 symfonier
søgte han at overføre Wagners musikdrama tiske ideer
til instrumentalmusiken. Messer og mandskor, kammer-
musikverker og mange mindre arbeider.
Brud. I nordiske sprog anvendes ordet kun om den
forlovede kvinde paa hendes bryllupsdag, medens ty-
skerne betegner hende som Braut lige fra forlovelsen.
Hos jøder, grækere og andre østlige folk var bruden
efter ældgammel østerlandsk skik helt tilsløret. Ogsaa
den oldnord. b. bar et slags slør, en sid hovedprydelse
af hvidt lin (brååarlin); to kvinder holdt brudelinets
flige. Gjennem middelalderen frem til den nyere tid
smykkedes bruden, efter kirkens Maria-bi lieder, med
farvede klædebon, guid- og sølvsmykker. Hos flere landes
bondebefolkning har denne brudedragt efterhaanden
faaet et stedligt, nationalt præg. Nutidens hvide brude-
dragt med myrtekrans og hvidt slør er fransk mode fra
ca. 1750. Brudebelte betegnede dels jomfrubeltet,
som bruden nu bar for sidste gang, dels brudens kom-
dlee-Dleb
mende husmoderværdighed. Ved beltet hang ofte lænke
til nøgleknippet, kniv og ske. Ofte bestod brudebeltet
af fløiel med paasyet metalbeslag: glatte plader eller
«søljer». Bønderne brugte gjerne sølvbelte. Hos adelen
og rige borgere var beltet hyppig af forgyldt sølv eller
guid. B r u d e b 1 u s : tyristikker eller vokslys, om vundet
med silkebaand, som tændtes for at verge bruden mod
onde magter. Brudedans, første dans efter bryllups-
maaltidet. Den blev danset med tændte fakler: brude-
blus. Ved de eng. og preus. fyrstebrylluper danses
endnu «fakkeldansen». I Søndfjord opholdt brude-
følget sig før og efter vielsen i kirkestuen eller preste-
gaardens borgstue. Enhver, som her «dansed med
brura», fik ved at betale kr. 1—1.20 «fri dans» og «frt
fortæring». Brudgommen bogførte indtægten. «Brure-
dans-penge» maatte ved given leilighed gjenbetales, selv
om beløbet først gjenkrævedes efter 20—30 aars forløb.
Børn var «pligtige» til at «danse efter» sine afdøde for-
ældre. Brudegaver er i videre forstand alt, hvad
bruden faar til foræring af slegt og venner i anledning,
af sit bryllup, i snævrere forstand, hvad hun til personlig
brug faar af brudgommen. Oprindelsen til den skik at
udrede brudegaver er at søge i det udstyr, faderen paa-
tog sig at give hende ved hendes afsked fra fædre-
hjemmet, og som hos en række folkeslag, bl. a. de nor-
diske, ansaaes at burde gjengjældes ved en lige eller
halvt saa stor gave fra brudgommen (i Norge hen-
holdsvis kaldt heimanfylgja og gagngjald, priéjungs-
aukt el. tilgjqf). I den senere middelalder udvikledes
dette gavevæsen stedse mere. Morgenen efter bryllupet
overrakte saaledes brudgommen sin hustru, naar hun
havde baaret linklædet (s. d.) med rette, det saa-
kaldtc linfé; egtede han en enke, fik denne derimod
«bænkegave» (bekkjargjqf). Efterhaanden blandede»-
disse forskjellige gaver sammen (ogsaa med den saakaldte
«mund», s. d.) saavelsom med, hvad det blev skik, at
fjernere slegtninge og venner medbragte, «lagde i brude-
skaalen», medens brudeparret sad paa «brudebænken».
Gj esterne dråk en for en brudeparrets skaal og lagde
derpaa sin brudegave i den tømte øl- el. vinskaal efter
det gamle ord: «en tærepenge, ærepenge og nødskilling».
I SøndQord blev skaalen drukket lige efter «brude-
grauten». Kjogemesteren modtog skaalgaverne paa «skaal-
pengefadet». Forældrcs gave var altid «fri», medens,
søskendes skaalgaver blev gjenkrævet. Der findes ek-
sempler paa, at gamle børnløse folk gjorde «penge-
bryllup» for at faa sine «skaalgaver» tilbage. Efter fr.
mode ca. 1715 blev modtagelse af brudegave efterhaandeni
anseet som en tarvelig skik (Holberg, «Barselsstuen», I».
1, 1723). Omkr. 1830 blev brudegave igjen moderne.
Brudekjøb: det oldn. bråtfkaup, d. e. kontrakten mel-
iem brudgommen og brudens giftermaalsmand (i regelen
hendes fader), brugtes ofte enstydig med bryllup. Paa
den anden side har ordet givet anledning til den mis-
forstaaelse, at bruden oprindelig «kjøbtes» af brud-
gommen mod kontant betaling i den saakaldte «mund»
(s. d.); men en saadan tankegang var nordboerne fi^em-
med. Brudekoner: de to kvinder (gjerne brudens
og brudgommens mødre), som «klæder» bruden. I Tele-
marken «klædtes» brud og brudgom af hver sin brude-
kone (Wille, «Beskr. af Sillejords prgd.», 1786). Brude-
d!ee @ (spille med) ternlni^er.
dioht © t»t; nær. dlchten
tælte.
diohtenØdlgte: pønse. Krunde.
Dleiiter®m. dlgter. Dichter-
ling m. rimsmed. Dlchtnng f.
digtnlng.
dlok ® tyk; Tlgtlg. DIcke,
Dickhelt f. tykkelse, fsrhed.
Dlckiohtn, tykning. Dickthner
m. vigttgper. Dlckwanat m.
tyksak.
dick(e)x @ tjenersæde. hunds-
fot; løst skjortebryst
dietate ®, dicter ® diktere:
tilsige, foreskrive; (e) ogs. (msgt)-
bud.
dicUtion (e). dictée (D f. diktat.
dictton @ A (D r. foredrag, stil.
udtryk(smaade).
dictlonary @, dictlonnalre
® m, ordbog.
dicton (t) m, mundheld.
did - ® dorthln. dahin - ®
thlther. there - (?) lå(.baa). y.
dldactlc (e). dldactlqae (^ di-
daktisk: (D ogs. (f) psedagoglk ====
didactios pl @.
diddle ® vakle; lure.
dldelphe ® m, pungrotte.
dldnotlon @ ad-, frasklllelse.
d!e: glve d. — 0 sAugen — (g>
suckle, glve suck — (^ donner it
téter; allalter, nourrlr.
die (vb) — 0 saugen — (g) suck -
(S téter. teter.
d!e (g dø.
die @ terning: (nivnt)stempeU
Dleb ® m. tyv. Dieberei f.
tyveri = Diebatahl m.
diehar d - dilTeren tialregnin g
1375
Brud— Brueghel
1376
Brud: Middelaldersk brudekrone fm Sogn.
Icrone nævncs hos sydligere folk 400 aare. Kr. Den sattes
paa brudens udslaaede haar som tegn paa hendes jom-
fruelighed. Udslaaet haar synes dog ogsaa hos de ger-
manske folk at have været kjendemerke paa møcn. Den
brud, der med urette bar krone og udslaaet haar, idømtes
strenge bøder (d. lovbud 1600—35). Brudelad, flad
sølvbesat hovedprydelse for brude (Telemarken). Brude-
1 i n, brudeslør, af tyndt lintøi, der bares af bruden som
tegn paa, at hun var uberørt mø og havde sedvanens
ret til af brudgommen at modtage linfé (se Brudegaver).
Brudenat: Efter gammelnordisk retsbegreb var egte-
«kabet ikke gyldigt, før brudesengen i vidners overvær
var besteget. Skikken forsvandt med tiltagende skrive-
kyndighed, idet skrevne attester blev foretrukket for
mundtlig vidneførsel. Brudepige: Efter det 16 aarh.s
sprogbrug: brudens tjenestepige. < Foregangspigen > havde
at lede bruden til og fra kirke, samt at sørge for op-
vartningen. Nutidens brudepige er en forvansket lev-
ning af disse skikke. Brud er ing, d. e. trolovelsesring,
er af ældgammel sydlandsk oprindelse. Den katolske
kirke lagde en særlig vegt paa overrækkelsen af brudens
trolovelsesring. Skikken med to ringe kom til Norden
i slutningen af det 17 aarh. Brudesmykke, d. e.
Brudcsmykke.
Sølvkjeder med forgyldte skuemynter, søljer, spænder
etc, fsestédes i det 16 aarh. paa en art smække (dolsIag\
der dækkede brudens bryst og skuldre.
Brud (miner.). Naar mineraler slaaes istykker. er
ofte brudfladens udseende (bruddet) eiendommeligt for
vedkommende mineral. Dels fremkommer ved b. plane
spalteflader (f. eks. kalkspat) eller ogsaa ujevne flader.
Det krumfladede b. betegnes som musligt. Hos seige og
smidige mineraler haves et takkigt b. Forøvrigt kan b.
være kornigt, bladigt, traadigt el. splintrigt m. v.
Brud (med.), se Benbrud.
Brudefoss, vandfald (23.2 m.) i Rauma, Grytten
herred, Romsdals amt.
Brudes llvbaad, opfundet 1903 af den norske skihs-
fører Ole Brude, er egformet med største dinien-
sioner i fod :
18X8X8. Den
bygges af gal-
vaniserede staal-
plader, er helt
overdækket, har
dobbelt hund,
mast og seil. Paa
toppen agter er
anbragt et styre-
eller udkigstaarn
og rundt toppen
et rækverk. Ad-
gangen til baa-
dens indre, hvor-
fra kan styres og
manøvreres, sker
gjennem to In-
ger, der kan til-
lukkes vandtæt.
Rundt baaden
over vandgangen gaar en
solid fenderlist af ek.
Brudt akkord, se
Arpeggio.
Brudulje (d. brodulje)
beror paa det fr. bredouil-
lér, stamme, tale hurtig
og uforstaaelig, hvoraf
har udviklet sig betyd-
ningen forvirring, opstyr.
Brueghel [bråVgel],
flamsk malerfamilie. 1.
Peter B. d. ældre, kaldt
tBonde-B.» (ca. 1525—
69), elev af sin sviger-
fader Peeter Cock van
Aelst, den betydeligste
af det 16 aarh.s neder-
landske genremalere. Er ^^^^"^ "^^^^'"^ P«« ^^ "»
helt national paa en tid, Shetland aug. 1904.
da hans landsmænd var paavirket fra Italien. Fra
hans ældste tid kjendes kun tegninger til kobberstik.
dels satiriske, dels fantastiske i Bosches stil, dels
landskabsstudier fra ture i Alperne og Antwerpens
omegn. Første daterede billede fra 1559. Hans male-
Brudes livbaad: Gjennemsnit.
diehard (e) djerv yeteran.
Diele (t) r. bord(planke). fjæl;
laavef{ulv; foretue. dielen (bord)-
kla^de; lægge gulv.
Diemen (p m. (hø)9t'ak.
dienen (t) tjene. Diener m.
tjener; buk. kompliment, dienern
bukke, dienlich Uenlfg. Dientt
m. peneste.
Dienstag ® m. tirsdag.
Dienstbarkeit ® r. tjeneste-
Bkyldlgtied. -forhold.
Dienstbnch (t) n. skudsmaala-
bog. Dienatgeber, -herr m. lius-
bond. dienstgefflllig tjenstvillig.
Diensttnann m. bybud; vasal.
diéré8e(f)r. adakillelse; trema.
diet @. diéte (f) f. levemaade:
rigsdag : (e) ogs. Iiolde med kosten;
spise.
dietary (e) dlæti-); madportion.
dieaer (T) denne.
Dietrich ® m. dirk.
dieu (f) m. gud.
dieweil ® al den stund.
diffamaaon (r) r. baguielae.
dlffamer smiede, sværte.
differ @. differer ® afvtge.
Ikke være enig; (?) ogs. opsætte.
vente med.
difference ^
f, ror%mel. dlflteruiee: ^ spee
strld(spunkt) = difTéreao tfj m\
gjøre rorskJelllK. merke ad.
différeneier®. différentiatc
% sHJelne mellem. se d. f - ad-
skille sig (fWi).
different ©. different ^ for-
sKlelllg.
dlflte
«rentlairegiilng — r ixr
1377
Bruflat akademi— Brun
1378
rier, der bestaar af figorrige landskaber og genrebilleder
med fantastiske, bibelske og samtidige emner, viser ud-
vikling fra en miniaturagtig brogethed til større enhed
og stil. Den største samling af hans billeder findes 1
Wien. Det berømteste er temperabilledet «De blinde»
i Ncapet. Uden at danne skole fik B. stor indflydelse
paa udviklingen af det nationale landskabs- og genre-
maleri. [Se «Karl Madsen, «Hollandsk malerkunst», Kbh.
1891.] — 2. Peter B. den yngre, kaldt «Helvedes-B.»
(1564 — 1638), søn af foreg., kopierede mere eller mindre
frit sin fader. — 3. Jan B. den ældre,' kaldt «Fløils-B.»
(1568—1625), broder af foreg.; ophotdt sig flere aar i
Italien (1593—96) og arbeidede i Antwerpen. Har malt
talrige smaa landskaber i blaagrøn tone rigt befolket
med smaa figarer og dyr og med bibelske, mytologiske
eller samtidige emner. Sterkt repræsenteret i Dresden,
Munchen og Madrid. Var ogsaa en dygtig blomstermaler
og samarbeidede ofte med Rubens, som malte figureme,
medens B. malte landskab og blomster i samme billede.
— 4. Peter B. den yngste (f. 1589), søn af Peter B. den
yngre, var en ubetydelig efterligner af sin fader og far-
fader. — 5, Jan B, den yngre (1601 — 78), søn af Jan
B. den ældre, var en efterligner af sin fader med et
noget moderniseret tilsnit. — 6. Abraham B. (1631—
1720), søn af foreg., var blomstermaler og arbeidede i Rom.
Bruflat akademi, norsk-luthersk høiskole i Portland,
N. -Dakota, grundlagt 1889 af medlemmer af den norske
synode (s. d.).
Brug (bruk) i betydningen «verk, fabrik» (Aadals brug)
har udviklet sig af forbindelser som Jord-b., sag-b., vist-
nok under indflydelse fra svensk sprogbrug.
Bnigdebsnk, bænk fra Sætersdalen, hvis ryg har en
opadbøiet brugd, d. e. kant el. list. B.s rygstykke er
gjerne rigt udskaaret, oftest i gl.- nord. ornamentik.
Brugeligt pant. Den, der er panthaver i fast gods,
kan forudcn gjennem salg ogsaa søge sig fyldestgjort i
pantet ved at tåge pantet til brugelighed. Han kan da
tåge sig betalt i af kastningens overskud, men er herunder
indskrænket til saadan benyttelse af pantet, som den
regel mæssige frugtoppebørsel medfører. Se forøvrigt Pant.
Bruges [bry i], se Brflgge.
Brugg, Schweiz, by i kant. Aargau, ved Aare kort
ovenfor iløbet af Reuss, 2600 indb. Bomuldsspinderier.
«Mordnatten i B.>, saa betegnes falkensteinernes overfald
paa B. 1444.
Brugmann, F r i e d r. Karl (1849—), fremragende t.
sprogforsker, siden 1887 professor i sammenlignende sprog-
videnskab i Leipzig. Ved sit hovedverk «Grundriss der
vergleich. Grammatik der indogerm. Sprachen» og talrige
specialaf handlinger (særlig «Nasalis sonans», 1876) har
han øvet en afgjørende indflydelse paa den indoeuropæiske
sprogvidenskabs udvikling i den sidste menneskealder.
Brugsch, Heinrich Karl (1827—), t. ægyptolog,
dyrkede særlig demotisk og udgav 1853 «Grammaire
démotique»; kastede sig senere over gammelægyptisk
geografi paa sine reiser og var 1870 — 78 i ægyptisk tje-
neste. Hans hovedverker er «Hieroglyphisch-Demotisches
Worterbuch» (7 bd. 1867—82) og «Religion und My-
thologie der alten Aegypter» (1891).
Brugseierforenlng er en sammenslutning af eiere
a f vandfald eller brug (industrielle anlæg) ved et vasdrag
difflelle-dlgel
med det formaal at varetage grundeiernes fælles inter*
esser, forsaavidt angaar vasdragets vandforsyning eller
regulering. Under kontrol af generalforsamlingen reprie-
senteres en b. ved en valgt bestyrelse, til hvilken der
som regel er knyttet en fast lønnet sekretær, der vare-
tager de løbende forretninger. Udgifternc udlignes aarlig
efter antallet af effektive hestekræfter i vedk. vandfald.
Brugsret, se Bygsel, Forpagtning, Fæste,
Leie, Servitut
Bnigstyveii anvendes som betegnelse paa det for-
hold, at nogen retsstridig bruger eller forføier over løs-
øregjenstand, der tilhører en anden, saaledes at den
berettigede derved paaføres tab eller uleilighed. Efter
strafiTelovens § 393 straffes med bøder saavel den, der
gjør sig skyldig i denne forseelse, som den, der med-
virker hertil. Forseelsen paatales ikke af det offentlige,
medmindre det begjæres af nogen fornærmet og findes
paakrævet af almene hensyn.
Bnihns, Carl Christian (1830—81), t. astronom,
f. i P16n i Holsten, 1860 professor ved universitetet i
Leipzig, hvis nye observatorium opførtes under hans
ledelse; opdagede seks kometer og udførte mange bane-
beregninger.
Bruktérer kaldtes et germansk folk i det nuværende
Westfalen ; de deltog i kampen mod Varus og i bataver-
nes opstand og tiltraadte i det 3 aårh. Frankerforbundet.
Brnlandafoss, vandfald (15 m.) i Førdeelvcn (Jølstra),
Førde herred, Nordre Bergen hus amt.
Brumalre [brgmæ'r] (d. e. taagemaaned), i den franske
republik. Kalendertiden fra 22, 23 eller 24 okt. til 20,
21 eller 23 nov. 18 brumaire aar VIII styrtede Bonaparte
direktorialregjeringen (d. e. 9 nov. 1799).
Brumatalim, se Insektlim.
Bnimath (B r u m p t), Tyskland, by i Nedre Elsass, ved
Zorn, 15 km. n. f. Strassburg, 5500 indb. Vin-, humle-,
tobaksavl. I nærheden rom. oldtidslevninger.
Brummell [brém^l], George Bryan, ogsaa kaldt
Beau 6.(1778—1840), eng. toneangivende modeherre, ven
af prinsregenten Georg (IV), maatte 1816 paa grund af
tab i spil flygte til Calais, hvor han fortsatte sin vanlige
levevis og derfor kom i gjældsfængsel i Caen. Efter at
være kommet paa fri fod blev han konsul i Caen (1830
— 32) og døde senere sammesteds paa en sindssygean stålt.
B. var ogsaa kjendt for sine vittige svar.
Brummer, Therese Conradine, f. Casse (1833—
96), d. forfatterinde, har under merket «Fru Elisabeth»
skrevet et par noveller («Som man gifter sig», 1888) og
en del gode barnefortællinger.
Brummer, brøler (r isse r), nymfoman (stadig brunstig)
ko. Tilstanden skyldes forskj. lidelser i cggestok eller bør.
Brumstemmer, se Bocca chiusa.
Brumunddalen, jembanestation med omliggende tæt
bebyggelse (412 indb.) ved Lillehammerbanen, 14 km.
n.v. for Hamar, Furnes herred. Hedemarkens amt.
Omkring jernbanestationen, langs Brumundelven (Bru-
munda) er adskillig fabrikdrift (Nerkverns brug med
brænderi, bryggeri, høvleri og sag, B.s brænderi m. fl.).
Brun, Christen (1847—), n. biskop, blev cand. teol.
1870, var derefter bestyrer af lærerskolen i Balestrand,
udnævntes 1877 til sogneprest til Vaaler (Solør), 1887
til Mariakirken i Bergen, 1896 til Johannes menighed
ferenllalracbnuntf f — (g) dlfleren-
tfal calculus — ^ calcul (m) dlflTé-
T«ntiel.
dlffleile (2). dlfficnlt (§) ran-
■kellK.
dlfflcnlté ® r. difficnlty @
vanskellgbed.
dlfflfleaoe @ mlsttllld:
knyihcd.
forknyt.
diffldent
ror-
mlstrolsk ;
«lg;
44 — lUustreret norsk
difPorm (§) uregelmi
artet.
dilforme (?) vanakabt, haeslig.
dllTormer spolere (mynt).
d!ironn!té ® f. vanshabtbed.
haealighed.
diffract®. diflTlracter® bryde
(lytBtraaler). dilhvction ® & ®
r, brydnlntf. beining.
dliriis d). dlfPuae® vidtlønig:
konversationsleksikon. I.
(2) og», ubestemt, mat: ® ogs.
•prede. ndbrede ^ diffiiser (?}.
diirnsif ® nygtiø.
dilfnaion @ &®f. udbredelae:
vidtløftigbed.
diffillllve @ udbredt. udstrakt,
TldtløHlg.
dlfteri(t) " ® DIphtberle. Diph-
theritls f- lg) dtphtheria — (?) dlpb-
térl(t)e f.
difloog — ® DIphthong m —
(S) diphtbong — ® dlpbt(b)ongue f.
dig (pr^n.) - ® dir. dicb - @
youCrsein - (g) te. f. tol.
dIg @ grave ; puf, stad.
digamy © gjenglfle.
dige - ® Delcb m - @ dike —
dt) digoé f. Se ogs. grøn.
digel - ® TIegel m - ® cm-
1379
digérer— digteritk
sammesteds og blev 1906, efler allerede at have faaet de
fleste stemmer ved bispevalget i Trondhjem 1905, ud-
nævnt til biskop i Hamar stift. Han har ved siden af
en fremtrædende geistlig virksomhed ogsaa udfoldet et
anseeligt teologisk forfattcrskab, idet han har skrevet en
række kirkehistoriske monografier over de protestantiske
retninger (cRationaiismen i dens historiske sammenhæng
med det 18 aarh.s oplysning» (1891)) og sekter (tMetodis-
mens oprindelse og væsen» (1895), «Baptismens historie»
(1902), «Den Lammers'ske bevægelse» (1 905;). Under ledig-
heden i det kirkchist. professorat efter Johnsons død
holdt B. forelæsninger i kirkehistorie 1894—95.
Brun, Christen (1828— 1905\ n. maler. Uddannet
i Ddsseldorf. Var i mange aar Nationalgalleriets kon-
servator. I Kunstmuseet' repræsenterct ved « Barneportræt >
og en kopi efter Rubens.
Brun, Hans Jacob (1661—1736), n. offlcer, som
ung i fransk krigstjeneste, var m^Jor, da han 1709 blev
kommandant paa Fredriksten, forsvarede 4 juli 1716
denne fæstning mod Karl XI Ts overfald, der endte med
svenskernes retræt, cfterat borgerne havde ofret sin by
til luerne. En uheldig uenighed mellem B. og Fr. halds
borgerskab gjorde hans forflyttelse ønskelig for alle
parter, hvorfor han vaaren 1718 fratraadte kommandant-
skabet for at blive oberst og regimentschef. Han døde
1736 paa BJertnes i Værdalen som generalmajor og
chef for 1 trondhjemske regiment. B. har skrevet en
reisejournal for «generalløitnant Chr. Gyldenløves in-
spektionsreise i Norge 1695», som er trykt i Chr. C. A.
Langes c Norske samlinger», 11. B.s gode militære, specielt
forti fika toriske skjøn fornegter sig ligesaa lidt her som
under hans senere virksomhed som kommandant.
Brun, Hans Salvesen (1834—1901), n. sanger og
skuespiller, elev af professor Helstedt i Kbh. og Wartel
i Paris; debutercde i Bergen 1855, gik i 1861 over til
Chra. thcater, hvor han bl. a. sang Max i «Friskytten»,
Don Ottavio i «Don Juan», Faust, Lionel i «Martha» og
desuden var meget benyttet som skuespiller.
Brun, Johan Lyder (1870—), n. teolog, blev cand.
teol. 1892 og universitetsstipendiat 1894. Som saadan
blev hun 1895 — 97 overdraget af holdeisen a f de kirkehist.
forelæsninger, indtil han 1897 udnævntes til professor i
teologi med særlig forpligtelsc for nytestamentlig eksegese.
Af hans skrifter kan nævnes «Paulus' lære om loven»
(1897), «Fra Jesu tid og fra aposteltiden» (1903) og «Jesu
billede» (1904). I den ved biskop Heuch vakte kirkelige
strid har B. tåget virksom del som talsmand for det
teologiske venstre. Sammen med prof. Michelet (s. d.)
udgiver han «Norsk theol, tidsskrift».
Brun, Johan Nordahl (1745—1816), n. biskop og
digter, f. i Byneset, teologisk kandidat 1767, residerende
kapellan i Byneset 1772, sogneprest ved Korskirken i
Bergen 1774, biskop i Bergen 1804. Under et ophold
i Kjøbenhavn som sekretær for biskop Gunnerus skrev
B., efterat teaterdirektør N. K. Bredal havde averteret
efter en original dansk tragedie, sin «Zarine», en efter-
ligning af datidens franske tragedier; den blev opført
1772, gjorde lykke, men blev ogsaa en af foranlednin-
gernc til Wessels «Kierlighed uden strømper». I B.s
næste tragedie «Einer Tambeskielver» (1772) og i den
friske fædrelandssang «For Norge, kjæmpcrs fødeland»
Brun
1380
Johan Nordahl Brun.
gjorde hans norske patriotisme sig sterkt gjældende.
B. var en livfuld, myndig, bred personlighed, skabt til
at herske og lede, han øvede ogsaa i sin geistlige stil-
ling meget stor indflydelse; i religiøs henseende var han
strengt rettroende, i politisk patriot og loyal borger.
Det betydeligste i hans litterære virksomhed var haus
naturfriske folkesange, hans malmfuide salmer og hans
kraftige taler: «Evangeli-
ske sange» (1786), «Sam-
ling af Johan Nordahl
Bruns mindre digte»
(1791), «Hellige taler»
(1797—98 og 1805). De
dramatiske arbeider «En-
dres og Sigrids bryllup»
og «Republikken paa øen»
samt det episke digt
«Jonathan og David» er
uden værd.
Brun , Johannes
Finne(1832-90Xn. skue-
spiller, f. iVærdalen, debu-
terede paa det første n.
teater i Bergen ved dets
aabningsforestilling 2 jan.
1850 som Henrik i Hol-
bergs «Den vægelsindede»,
var derefter knyttet til
denne scene indtil 1857,
da hmi gik over til Chri-
stiania theater, hvor han
blev til sin død. B. var
sin tids betydeligste nor-
ske skuespiller, hans be-
gavelse gik i udpræget
komisk retning, han var
overmaade Jovial og havde
fremforalt et eiendomme-
lig varmt humor, der gav
hans karakterfremstilling
en dyb, inderlig farve.
Han opnaaede og be-
varede en enestaaende
popularitet, og hans geni-
ale evne blev ogsaa høit
skattet i Danmark, Sverige
og Finland. Af hans rol-
ler i Holbergs komedier
maa særlig nævnes Jeppe,
Jacob von Thyboe, Per degn. 1 Ibsens og Bjernsons
skuespil skabte han ypperlige skikkelser af presten
Straamand i «kjærlighedens komedie», Daniel Hejre i
«De uiy^es forbund», skibsbygger Aune i «Samfundets
støtter», gamle Ekdal i «Vildanden>,bryggermester Jakob-
sen i «En fallit». Kampe i «Det ny system». Af shake-
spearske figurer gav han bl. a.' Falstaff, og af roller i
Moliércs komedier spillede han Sganarelle i «Doktoren
mod sin vilje», Argau i «Den indbildte syge» og Jourdain
i «Den adelsgale borger». Til hans mest populære figurer
hørte desuden en række komiske skikkelser i danske
vaudeviller og i franske og andre fremmede komedier.
(Fot. al Claus Knudsen.
Johannes Brun.
cible, meltingpot: (lypoKr.) platen
— (jHcreuset m, (typogr.) platine f.
digérer ®. digeat (e) fordoie:
døie ; ^ ogs. ordnet udtog ; lovtiog;
(bringe ttl nt) swtte materie.
digestlble (e\ & (?) fordoleltg.
digestlf (jt) (m). digeative (o^
fordøielsesstyrkende (middel).
dlgeation (e) & (?) r. fordoielse :
^1 ogH. ordning; mntcriedannelse.
digger (e) (guld)graver.
diggings (i) pl. rguld)graTerier.
digit fe) flngrrisbred); helt tal
under 10; )/ii af sol- el. niaane-
skiven.
digiul (f) flnger-. digitale r.
(bot.) (ingerbal.
digitigrade ^ & ^) m. Ua-
gj lenger.
digne (?) Tærdig ; passende ; bra.
dignifled @ ophøiet: Tørdlg.
digmty udmerke. haedre.
dignluirc (D m, digaitary ^e)
dignitar.
dignité (?) r, værdlghed.
digreas ^). dlgresaer (^ skeie
ud [tira emnet).
digreaalon ^ & (?) r. digrea-
sion.
digt — (t) (jedleht n —@ poem
— ® (morceau de^ poési« f: p«>-
dlgte — ® (erMlchteo — « i.i-
▼ent. roraance; make poetry. ctn-
poae verw — (£' compoaer, Cairr:
inventcr.
digter - ® Dichtcr m - •"
poet — (ft poéte m.
digterisk - ® dlcfatcriscb -
poetical — if poétlque.
1381
Brun— Brunetlére
1382
En statue af B., modclleret 1895 af Br. Bergslien, blev
reist udenfor Nationalteatret i Kristiania 1902.
Brun, Louise, f. Gulbrandsen (1831 — 66), n. skue-
spillerinde, f. i Bergen, gift med skuespiller Johannes
B., debuterede samtidig med denne paa det første norske
teater i Bergen ved dets aabningsforestilling i 1850 og
gik sammen med sin mand i 1857 over til Christiania
theater. Hun var en dygtig, intelligent skuespillerinde,
nærmest i lyrisk, romantisk retning, opiraadte ogsaa i
vaudeviller og i franske konversationsskuespil. Blandt
hendes roller var Fru Inger i Ibsens «Fru Inger til
Østraat». Besunget i et mindedigt af Bjørnson.
Brun, Michael Wallem (1819—91), d. teater-
direktør, f. i Bergen, kom 1843 til Kbh., ledede i 1850-
aarene Odense teater og senere Kasino (1861—63), Chra.
theater (1869—72), Folketeatret (1873—76) og Dagmar-
teatret (1883—84). B.s folkekomedier «Gøngehøvdingen»,
«Ridderen af Randers bro» o. fl. gjorde stor lykke. Han
udgav et par selvbiografiske arbeider.
Brun, Sven (1812—94), n. prest, blev 1841 personel-
kapellan til Domkirken i Bergen, 1849 resid. kapellan
til Nes (Romerike), 1851 tredjeprest ved Vor Frelsers
kirke i Kristiania og 1858 sogneprest til den nyoprettedc
Trefoldigheds menighed sammesteds, hvor han forblev
til sin død. Han tog en fremtrædende del i de kirke-
lige forhandlinger og møder og var en udmerket geistlig
taler, hvorfor han flere gange var paa tale som biskop;
men han afslog denne stilling.
Brunalger, se AlgcV
Brunanborg (Brunnanburh), borg i Nord-England,
hvor kong Æthelstan 937 fuldstændig slog en forenet
hær af nordboer og kelter under overanførsel af kong
Olav (Anlaf) af Dublin. Slaget omtales i «Egil Skalla-
grimssons saga». B.s beliggenhed er ukjendt.
Brunchorst, Jørgen (1862—), n. museumsk3'ndig,
politiker og diplomat. Efter at have studeret natur-
videnskaber, navnlig bota-
nik, og erhvervet doktor-
graden i Tyskland blev B.
1886 knyttet som konser-
vator til Bergens museum,
hvor han indtil 1906, fra
1901 som direktør, nd-
foldede en for institutio-
nens fremgang særdeles
betyd ningsfu Id admini-
strativ virksomhed. B.
sad paa stortinget, hvor
han tilhørte venstre (og
samlingspartiet), 1895-97
og 1903—06; var 1905
medlem af specialkomi-
técn. 24 mars 1906 blev
han udnævnt til general-
konsul og ministerresi-
dent i Havana. Hans store
arbeidskraft , praktiske
mangesidighed og initiativ
har bl. a. ogsaa fundet anvendelse ved udstillingsarbeide
i Stockholm 1897, i Bergen (som formand i fiskeri-
komitéen) 1898 og i Paris 1900. B. er forfatter af en
(Fot. ar Hilding- RasmuBScn.)
Jørgen Brunchorst.
digne-dlligence
række vidcnskabelige (botaniske) og populærvidenskabe-
lige arbeider, og han har i en aarrække redigeret Bergens
museums aarbog og maanedsskriftet «Naturen».
Brundrslum, se Brindisi.
Brune, navn paa Odin. se Braavallaslaget.
Brune [bryn], Guillaume Marie Anne (1763—
1815), fr. revolutionsgeneral. Ved revolutionens udbrud
høgtrykker og skribent. 1793 oberst i republikens hær.
1796 i Italien (Rivoli), 1798 i Schweiz (den Helvetiske
republik), 1802—04 gesandt i Tyrkiet, 1806—07 general-
guvernør over Hansestæderne, 1804 marskalk. Gik 1814
over til Ludvig XVIII, 1815 igjen over til Napoleon;
badet for sin strenghed mod Bourbonernes tilhængere.
Myrdet i Avignon.
Bruneau [bryna'], Alfred (1857—), fr. komponist, har
særlig gjort sig bekjendt ved sine kraftige og tunge
operaer til tekster af og efter Zola, som «Le reve»
(1891), <L'attaque an moulin» (1893), «Messidor» (1897),
«L^ouragan» (1901).
Brunei [brynæ'lj. 1. Sir Marc Isambard B.
(1769—1849), fr. ingeniør, tjente 1786—92 i den franske
marine, ledede en tid et kanonstøberi i New York, kom
1799 til London, hvor han 1819 projekterede og 1825—42
byggede Themsentunnelen. — 2. Isambard Kingdom
B. (1806—59), søn af ovenn., hyggede Great-Western
jernbanen og en mængde broer, hvoraf bør nævnes
kjedebroen ved Hungerford, ligesom han ogsaa gjorde
sig fortjent ved dokanlæggcne i Cardiff og Sunderland
og hyggede flere store dampskibe (f. eks. «Great Eastern»\
Brune'lla, se Pr u nei la.
Brunelleschl [-leski], Filippo (1377—1446), den
ital. renaissances første banebrydende arkitekt; virksom
i Florens. Hans livsverk er den mægtige kuppel paa
domkirken i Florens. Vigtigere for renaissancearkitekturen
er andre af hans verker, som kirkerne San Lorenzo og
det sirlige Capella Strozzi ved S. Croce. Palazzo Pitti,
der er udført efter B.s udkast, blev det typiske forbillede
for den florentinske paladsstil.
Brunet [brynæ']. 1. Jacques Charles (1780—
1867), fr. bibliograf, udgav bl. a. det høit anseede verk
«Manuel du libraire et de Tamateur de livres» (5 udg.
1860—65, 6 bd.), hvortil P. Deschamps og G. B. har
leveret supplementer (1870—80, 3 bd.). — 2. Pierre
Gustave B. (1807—96), fr. bibliograf og polyhistor.
Blandt hans talrige verker kan fremhæves «La France
littéraire au XV» siécle» (1865), «Études sur la reliure
des livres et sur les collections des bibliophiles célébres»
(1873) o. fl.
Brune't (ogsaa udtalt bryne't) er fr. brunet [brynte],
brunladen. Deraf brunette om en kvinde af mørk
haarfarve (modsat blondine).
Brunetlére [bryntiær], Ferdinand (1849—1906),
fr. litteraturhistoriker og kritiker, redaktør af «Revue
des deux mondes». Han beskjæftigede sig baade med
ældre og nyere litteratur, hævdede den ældre franske
digtning i modsætning til den nyere, stillede sig i oppo-
sition til naturalismen og symbolismen, var i det hele
som kritiker noget doktrinær, men baade grun<)ig og
ivrig, dertil en dygtiff stilist. Blandt hans verker er
«Études critiques sur 1 histoire de la litterature fran^aise»
(1880—1903), «Le roman naturaliste» (1883), «L'évolution
digue
dike
) f, dærontng.
grvfl. dæmning: Ind-
daemme, veite.
diktat - ® Diktat n - (£) dic-
tation — ® dictée f.
diktator — © Diktator m -
@ dictator — (£) dictateur m.
diktere - ® diktieren - @
dlctate — (?) dicter.
dilacerate ®. dliacérer ®
ftønderrive.
dllaceratlon ($), dilacératlon
(D r, sønderrlvelse.
dilapldate @ (lade) rorfalde.
dilapidation (e) foraømmelse ;
forfald.
dilapider (?) l>ortødsle.
dllatable (g ft ® udvidelig.
dllatatlon (g) & (£) r, dllation
(e) udvldelse; (g) ogt. fryd.
dilate (<e). dilater ® adTide;
@ ogs. fryde.
dllatory Q nølevom.
dild — ©Dill m; (særnorsk)
Saudistel f - @ dill - (£) anelh
m; (særnorsk) lalteron m.
dllectlon (f) r, (rei.) kjærlighed.
dilemma (S). dllemme ® m,
slem knlt>e. dilemmn.
dllettante @ & (f) m. dilettant.
dllettanteri — (t) Diiettantis-
mus m, Dilettantentum n — @
dilettanteism - (?) dilettantisme m.
diligence — ® Postkutsciie r
- (e^ (stage- }coach - ® diligence f.
dlllKonce @ & ® t, nid, (D
ogs. fart; diligence.
diligent-dine
1383
Brune'tto Lafini— Brunlanes Jernverk
1384
des genres dans Thistoire de la litterature», cEssais sur
la litterature contemporaine», «Les époques du theatre
fran^ais», cL*évo]ution de la poésie lyrique en France
au dixneuviéme siécle» (1894), «Histoire de la litterature
fran^aise classique 1515 — 1830»; desuden kan nævnes
hans «Manuel de Thistoire de la litterature fran9aise>.
Brune'ttO Latfnl (1210— 94X ital. lærd, digler, stats-
roand fra Firenze, levede en tid som låndflygtig i Frank-
rige, blev siden statssekretær i sin fødeby og Dan tes
lærer. Hans store encyklopædi «Tesoro> var oprindelig
skrevet paa fransk. Med sit allegoriske, filosofiske og
naturvidenskabelige digt «Tesoretto>, der er skrevet paa
italienske vers, er hail en af de ældste italienske digtere.
Brunfelt, Otto (1488—1534), t. botaniker, stu-
derede ivrig naturen paa en tid, da ellers botanikerne
kun befattede sig med fortolkning af de gamles skrifter.
Paa grund heraf kaldte Linné ham «botanikens fader >.
B. var i den senere del af sit liv læge i Bern.
Brunhride, datter af vestgoterkongen Athanagild i
Spanien, egtede 566 kong Sigebert af Austrasien. Hans
broder Chilperik af Neustrien egtede 567 B.s søster,
myrdede hende straks, egtede sin frille Fredegund. myr-
dede 576 Sigebert og fængslede B., som dog senere kom
paa fri fod og blev formynderske for sin søn Childebert
(d. 595) og hans sønner. Fredegund og hendes søn
Chlotar forftilgte senere B., som vel en tid bavde over-
laget og endog fik magten i Burgund, men senere blev
forraadt af sin egen adel og dømt for mord paa 10
fyrster, deriblandt Sigebert; hun blev slæbt ilijel af
en hest. B. skildres som skjøn, kysk og storsindet og
maa have været en betydelig regent. Men de seierrige
fiender bagvaskede hende som den af Sibylle varslede
«morderske fra Spanien». Flere forskere opfatter B.
som original til Vølsungsagnets Brynhild (s. d.). [G.
Schatte i «Arkiv f. nord. filologi», XXIV.]
Brunt, Leonardo, alm. kaldt Leonardo Aretino
(1369 el. 70—1444), ital. humanist, som i Florens vaktes
til begeistring for græsk og har oversåt en række grasske
verker paa smagfuldt latin. 1405—15 knyttet som sekre-
tær til pavehoffet, derefter ansat i Florens, hvor han
nød stort ry som en af Italiens største lærde. Blandt
hans latinske verker kan nævnes en Florens-historie
(«Historia reipublicae Florentinae», 12 bd.) og et om
hans samtids historie («Remm suo tempore in Italia
gestarum com men tar i us», 1378—1404).
Brunlut, Karl Georg (1792—1869), sv. arkæolog og
arkitekt, professor i græsk ved Lunds universitet, be-
Igendt som leder af restaureringsarbeiderne i Lunds
domkirke 1833 — 59, ligesom han ogsaa restaurerede andre
kirker i Sydsverige og gav tegninger til mange nybyg-
ninger. Paa historisk-antikvariske omraader var han en
frugtbar forfatter, skrev ogsaa talrige latinske digte.
Brunjerntten (limonit) er et mineral, som bestaar
af et vandholdigt Jemoksyd (H^ Fe, Og). Optræder
mest i traadet krystallinske el. tætte jordagtige masser,
ofte forurenset af andre stoffe under forskjellige former.
De tætte og mere kompakte varieteter anvendes som
jernmalm, f. eks. bønnemalm (s. å.\ myrmalm (s. d.).
Brunkeberg, høidc n. f. Stockholm, det nuværende
Norrmalm. Bærer navn efter drost Brunke, der heii-
rettedes her 1319. Stedet er kjendt efter slaget den 10
okt. 1471. Kristian Ts hær paa B. blev angrebet fra
vest af Sten Stures bondehær, fhi syd af Stockholms
besætning. Efter haard kamp raaatte den danske hær
flygte. Dannebrog gik tabt og kongen selv saaredes.
Brunketofte, se Bunketofte.
Brunkul, en kulart fra terliærformationen. Fan-en
er brun eller bninsort, stregen brun. I Danmark findes
b.-lag mange steder i Jylland, men anvendes ikke.
hvorimod b. i Tyskland benyttes, dels som brændsel.
dels til fremstilling af yæreo^er ved tør destillation. B.s
værdi som brændsel er meget forskjellig, men er i re-
gelen større end torvens og ringere end jurakullenes.
Brunla eL Brunlaug, herregaard i Tanum sogn.
Jarlsberg og Larviks amt, bar gjennem tiderne givet
lenet, amtet, fogderiet og herredet sit navn. Gaarden.
der nu har en skyld af 55.70 skyldmark, eiedes i be-
gyndelsen af det 15 aarh. af slegten Galde og kom der-
efter gjennem giftermaal over i Krumedikeslegten. 1529
arvede den bel^cndte Eske Bille gaarden, som derpaa i
lange tider havde samme eier som det nærliggende
Fritzø, nemlig slegteme Jernskjeg (Baden), Brochenhuus
og Lange. 1670 afstod Ove Lange efler kgl. paatryk B.
og en mængde andre gaarde til Ulrik Fredrik Gylden-
løve, der indiemmede den i grevskabet Lanervigen.
1760—1808 eiedes B. af generalmajor Otto Henrich de
Schleppegrel og senere en tid af amtmand, baron Fredrik
Wilhelm Wedel Jarlsberg.
Brunlaag bro heder den bro over Laagen i nærheden
af Faaberg jembanestalion, paa hvilken hovedveien fører
fra Gudbrandsdalen over i dennes sidedalføre Gausdal.
1 nærheden Brunlaag skydsstation og hotel.
Brunlanes, herred i Jarlsberg og Larviks amt, 185
km.' med 4 509 indb., deraf 113 svensker; 26.8 pr. km.*;
svarer til B. prestegjeld med Tanum, Berg og Kjose
sogne. (Det gamle navn var Nesjar, bekjendt ved sjø-
slaget 1016 mellem Olav Haraldssøn og Sven Haakonssøn
jarl.) Herredet, der ligger mellem LarviksQorden I øst
og den ytre del af LangesundsQorden i vest, strækker
sig nordover til henimod den øvre ende af Farris\*and.
der for den største del hører til dette herred. Mod
kysten (i syd) er terrænet fladt; her ligger strandstedeme
Nevlunghavn og Helgeroen med told- og lodsstationer.
Ved LarviksQordens munding er den gamle orlogsstation
Fredriksvern (nu sommerleirplads for landkadetterne) med
det nærliggende kysthospital for skrofuløse bøm. Den
største del af herredet er skogdækket og opdelt i smaa
Tave aaser (240 m.). Af arealet er 36 km.' aker og eng.
100 km.' skog og 51 km.' udmark m. m. Inden herredet
ligger de store gaarde Fritzø med Fritzøhus og Brunla.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. Der er
ogsaa nogen fabrikdrift, en del stenindustri og istrafik.
Fiskerierne (makrel og hummer) er af ret stor betydning.
Der fiskedes i 1904 makrel til en værdi af 80 000 kr.
og hummer for 7 500 kr. Antagen indtægt 1906 836805
kr., formue 8 288 000 kr.
Brunlanes Jernverk, oprettet af Georg Orse 1664.
Eiedes af lagmand og assessor Claus Andersen, hvis enke
og arvinger 1691 blev tvunget til at sælge verket til
statholder Gyldenløve. Verket fulgte senere Fritzø jern-
verk. En rigt udstyret ovn fra dette verk har det ældste
kjendte jernverks signatur med aarstal 1674.
diligent @ ft ® fliuig; (?) o^.
hurtig, nink.
dllisenter ® nremBkynde.
Dille ® r. ror: ay8e)plbe.
dilly-dally ® f]nsc (tiden bort).
dilt — (JD langiamer Trab m —
© slow trol — CO trot (m) lent.
dlluent (e) fortyndende middel.
dl luer (f), di lute (e) rortynde.
dllutlon (£) ft ® r, fortyndelse.
diluvian ®, dlluvlen (f) vand*
flontB*. ivnd flods-.
dim (e) (gjøre) uklar, mat.
dlmancne ® m, søndag.
dfme ® r, tiende.
dimension (§) a ® r. dimen-
sion. udstræknlng.
dfmer (?) t«ge tiende af.
dimliiisn (e). dimlnuer 0 (for)-
niindske(s); anage.
dlminntlon @A® r. fonnfnd-
skeise.
dlmlniltiv — ® DlmlnuUTOin.
Verkleinerungswort n : (a^J) w insig
- Æ) diminutive - ® dIminuUf (m).
olmneM (§) aklarhed. mathcd.
dimple (§) smllehul ; danne sniaa
huller.
din - ® deln: der deln(lg)e —
@ your(s) — ® ton; le tien.
din @ balder, drvo ; bedlørr red
•tøi.
dlnanderie ® r.
dinandier m. gjørtler.
dindan (D m, kUng- klang.
dlnde ® r. kalkun: dum gMs.
dindonm, kalkunsk hane: Ar. Qo<
dine ^. diner ® splæ raHi«iM'
(sl oga. gjøre middag for; :f> uu
middag.
1385
Brunn — Brunsmand
1386
Bninn, Heinrich von (1822—94), fremragende t.
kunstarkæolog, professor i arkseologif senere direktør for
glyptoteket i MQnchen. Som forfatter af talrige arbeider
over klassisk kunst er han en af banebryderne for den
moderne kunstarkieologi, der bygger paa den stilistiske
analyse af kunstverkerne, i modsætning til den ældre
skole, som væsentlig byggede kunsthistorien paa litte-
rære kilder.
Bniniiakke, se Andeslegten.
Brunnen, Schweiz, by i kant. Schwyz, ved Vier-
waldståttersjøen, indgangen til dennes s.ø. arm. Urner-
sjøen, 440 m. o. h., 1500 indb. Dampskibs- og jembane-
station. Søgt turiststed. Her fornyede 9 dec. 1315 efter
slaget ved Morgarten Schwyz, Uri og Unterwalden det for^
bund, som er grundlaget for det schweiziske edsforbund.
Bninner, Heinrich (1840—), t. retshistoriker, siden
1873 professor i Berlin. Hans forskning omfatter for-
uden tysk ogsaa frankisk, normannisk og anglonorman-
nisk ret. Han har bl. a. skrevet cDie Entstehung der
Schwurgerichte» samt den stort anlagte c Deutsche Rechts-
geschichte», der ogsaa er af betydning for nordisk rctsh.
Branner, Moritz, Ritter von (1839— 1904), østerr.
general, var fra 1879 — 86 lærer ved det tekniske militær-
akademi og har ydet et fremragende arbeide i krigs-
bygningskunsten (befæstninger af Przemysl) og som mili-
tærforfatter. Hans skrifter viser et praktisk blik for
befæstningskunstens tidsmæssige opgaver.
Branner, Sebastian (1814—93), osterr. geistlig og
forfatter, benyttet a f Metternich til at udspionere stu-
denter- og frihedsbevægelserne i Tyskland. Fra 1848
redaktør af c Wiener Kirchenzeitung» ; som saadan reak-
tionær, ultramontan og antisemit; til belønning fyrst-
erkebiskoppelig konsistorialraad og rom. greve. I sine
talrige skrifter, der ikke er uden aand, gjør han det
af med Bdrne og Heine (cZwei Buschmånner»), Schopen-
hauer, Renan, den tyske enhedsbestræbelse (cDas deutsche
Heichsvieb>) o. s. v.
Brano (omkr. 925—65), yngste søn af Henrik I og
broder af keiser Otto I, blev allerede 940 rigskansler,
senere erkekapellan, 953 erkebiskop af Kdln. Den oplyste
og fromme mand var sjælen i datidens betydelige forsøg
paa at høinc og reformere geistligheden.
Brano, den hellige (omkr. 1030—1101), f. i Kdln,
var i en aarrække leder af domskolen i Reims. Tråk
sig 1086 som eneboer tilbagc til den vilde bjergkløft
Chartreuse ved Grenoble. Af eneboer-samfundet der
fremstod Chartreuser- ordenen (t. Kartåuser). B. kaldtes
af paven til Italien, hvor han dannede et nyt eneboer-
samfund i Kalabrien.
Brano, Giordano (1548—1600), ital. filosof, martyr
for den nye kopcrnikanske verdensopfatning og dens
konsekvenser. B. gik tidlig i kloster, men hans ivrige
erkjendelsestrang paadrog ham snart anklage for kjetteri,
og han flygtede fra klosteret, først til Rom og efter at
have aflagt dominikanerdragten til Norditalien. Heller
ikke her fandt han ro; drog saa til Genf, hvis universitet
var kalvinistisk og hvor han stemtes ugunstig mod prote-
stantismen, opholdt sig dercfter i Frankrige, England
og Tyskland. I alle tre lande optraadte han som lærer
ved universiteterne, saaledes ogsaa i Wittenberg, hvor
han talte anerkjendende om Luthers kamp med pave-
Dlng— dlptére
kirken. 1591 drog han tilbage til Italien efter opfordring
af en ung venetianer, der vilde undervises af ham, men
overgav ham i inkvisitionens hænder. Efter at være
holdt i fængsel i flere aar blev han dødsdømt og brændt
paa Campo di Fiore i Rom. — B.s skrifter er affattet
dels paa latin, dels paa italiensk; det belgendtestc er
tDe la causa, principio et uno> (Om aarsagen, principet
og enheden). Han fremstiller den nye verdensopfatning,
ifølge hvilken Jorden ikke er verdens centrum, men
rummet uendeligt; thi hvor vi end tænker os en grænse,
nødes vi til at tænke os noget udenfor denne grænse.
Verden er ligesom Gud uendelig, en eneste substans,
som B. dog i sine sidste skrifter tænker sig bestaaende
af monader (atomer). I mod verdens begrænsning og en
fast krystalhimmel anfører han Tycho Brahes beregninger
om kometerne, hvis baner gik tvers gjennem de for-
mentlige faste sfærer. For B. følger ogsaa verdens ucn-
deliglied af Guds uendelighed. En uendelig Gud kan
kun udfolde sig i et ubegrænset univers, i en uendelig-
hed af væsener og verdener; thi som ubegrænset magt
har han en mulighed derfor, og kun for endelige væsener
eksisterer modsætningen mellem mulighed og virkelighed.
Gud er ikke en aand, der udenfra sætter verden i bevæ-
gelse, men er verdenssjælen, der forbinder alt i naturen
og rører sig i alle helhedens enkelte dele. — Da B. selv
flere gange havde søgt forsoning med den katolske kirke
og mente at kunne fortolke dens dogmer i overensstem-
melse med sin verdensopfatning, vilde han ikke ind-
rømme, at han var skyldig i kjetteri eller havde noget
at tilbagekalde, men forfattede et forsvarsskrift for sin
opfatning af religionen og gik med fasthed døden imøde.
— 1899 reistes der ham et mindesmerke paa det sted,
hvor han blev brændt.
Branrod, lunger od (scrophularia nodosa), plante-
art af de maskeblomstredes
familie, en i de lavere og
sydligere egne af vort land
ikke sjelden urt med mod-
satte blade og smaa, skjævt
krukkeformede gulbrune
blomster med mørkebrun
overlæbe. Den knoldformede
rodstok blev ligesom ogsaa
de ubehagelig lugtende over-
jordiske dele tidligere an-
vendt som lægemiddel mod
kjertelsyge.
Brant, Victor von (1812
—83), t. læge, f. i Helmstadt.
Fra 1843 professor i kirurgi
i Tubingen. Bekjendt for
deltagelse som generallæge
i den fransk-tyske krig 1870
— 71. Var den første, der
fjernede polyper i strube-
hovedet ad ublodig vei.
Bransbtlttel , Preussen,
by i Slesvig- Holsten, ved mundingen af Elben og den
sydlige indgang til Keiser Wilhelmskanalen, 2200 indb.
Bransmand, Johan (1637—1707), d. prest og for-
fatter, f. i Trondhjem, rektor paa Herlufsholm, senere
Brun rod.
Ding ^ n. tlng(est).
ding @ braake; ringe; klang.
dingen ® ting*. Tante: pmtte
dingfest 0 hjemmelirnst.
dingineaa @ smudsighed.
mørke.
dingle — ® banmein, achlen-
kern — (^ dangle, bob — ® pen-
diiler: (d. med) agiter, brnndlller.
dingle @ trang dal, dok.
dlnguer: envoyer d. sende
paa dmr.
dingy (e) sortagllg. smudsig.
Dinkel (£) m. spelt.
dlnner (e) middag.
dint @ merke ener stød. by
d. of ved hjælp af.
dioceae, diocéae ® r. stm.
dioptrica @ pi. dioptrique
0 r. lysbrydningsl«re.
dip ® dyppe, dukke: styrte:
pantsætte: neddypnlng: dukkert:
heldning; duppe, saus; spiddelys.
dipetalona ® tobiadet.
diphtberla ©. Dlpbtherie ®
r. dipbtéri(t)e 0 r. dineri(t).
diphthong®. dlplit(li)ongiie
0 r. dinong.
diplom - ® Diplom-n - ®
diploma — 0 dipl6me, breret m.
diplomat — 0 Diplomat m —
@ dlplbmatist — 0 diplomate m.
diplomati - 0 Diplomatik r
— (e) diplomacy — 0 dlplomatle f.
diplomatlak — 0 diplomatiach
- ® dlplomaticial) - 0 dlploma-
t(lqu)e.
dipper @ ø*e(kar); fossekall
(fVigl).
diptére 0 tovinget.
1387
diradiation— Dirne
prest ved Vartov. B. var en flittig skribent og over-
sætter. Mest kjendt er vel cKjøgc huskors» (1674) og
hans polemik mod Niels Stensen. Mere fortjener B. at
mindes som en ikke ubetydelig salmedigter.
Bnintpat, mineral, som er vsesentlig en isomorf
blanding af kalcium, magnesium og jernkarbonat, kry-
stalliserer romboedrisk og har en lysegul, brun el. grda-
agtig farve. Forekommer paa mange steder f. eks. i
Erzgebirge, Schwarzwald, Ungarn m. v.
Brunst, kjønsdrift hos dyrene. Optræder hos hus-
dyrenes hunner med regelmæssige mellemrum.
Brunsten (pyrolusit), mineral, som bestaar af mangan-
hyperoksyd (MnOj), men optræder sjelden ganske rent.
B. er intet oprindeligt mineral, men et omvandlings-
produkt af andre roanganmineraler. Farven er graasort,
stregen sort, og det forekommer i alm. i krystallinske
masser. B. anvendes meget i den kemiske storindustri
til fremstilling af klor, klorkalk og surstof samt i glas-
fabrikationen m. v. Findes i mængder og udvindes flere
steder i Tyskland, Frankrige, Spanien, Nordamerika o.s.v.
Brunsvig, se Braunschweig.
Brunswick [bronzwik], Nordamerika. 1. Kystby i
Georgia. Udmerket havn, handel med bomuld og trælast.
9000 indb. 2. By i Maine, et stykke ovenfor mundingen
af Androscognia, 50 km. n.ø. f. Portland, 7 000 indb.
Brunt er ingen særegen spektralfarve, men lyssvagt
rødt eller gult. Som brune farvestoffe benyttes bolus,
Sienna, forskjellige slags umbra, casselerbrunt, wad,
Hatchetfs brunt, catcchu nr. fl.
Brurskanken, et 1442 m. hoit mod nord steilt fjeld
vest for Røsvandet i Vefsen herred, Nordlands amt.
Bruse, norsk navn for ener (Juniperus) ; ogsaa: buk
med haardusk i panden («bukken Bruse»).
Brush [brvS], Charles Francis (1849—)» amer.
elektriker, f. i Ohio, har grundlagt Brush electric co.
og opfundct og fabrikeret forskjellige elektriske lamper,
Brush-dynamoen m. m. Fik 1899 det eng. Royal societys
Rumford-medalje.
Brushanen (machetes pugnax), eneste repræsentant
for den til vadefuglene hørende slegt af samme navn.
Rj^^ggen sort, ofte med metallisk glans, eller spraglet sort,
hvid og rustgul,
undersiden sort og
hvid ; nebbet brunt,
fødderne som regel
gulagtige. Længde,
hannen omkr. 320
mm. og hunnen
omkr. 250 mm.
Hannen i vaardragt
med en bred, bro-
get farvet krave
af forlængede fjær
over bryst og nakke
og gule ansigtsvorter. Kraven vokser ud i mai og fældes
atter i juli, da ogsaa ansigtsvorterne forsvinder, saa at
hannen kommer til at ligne hunnen. — B. hækker i
Nord- og Mellemeuropa samt Asien paa sumpige steder
i nærheden af indsjøer eller havet. Hos os findes den
over hele landet. Trækfugl; lever i mangegifte. Naar
bannernes bryllupsdragt er udviklet om vaaren, kjæmper
Brunspat— Bruskvæv
1388
nnishnnen.
de dagevis med hverandre paa aabnc pladse; de springer
mod hverandre som hanekyllinger, bruser kraven op og
anvender nebbet som spyd. Kampene fortsættes ogsaa
efter parringen og eglægningen. B s levevis ligner meget
bekkasinernes (s. d.). Hunnen lægger fire eg, som huo
ruger alene; hannen bekymrer sig hverken om eggene
eller ungerne.
Bruskbold (scleroderma), en slags soppe, nær be-
slegtet med røgsop, hvem de meget ligner. Frugt-
legemerne er i begyndelsen underjordiske, ved mod-
ningen fyldes deres indre af store, pulverformede spore-
masser, som frigjøres ved frugtlcgemets forraadnelse.
Bruskfiske. Man har delt fiskene i to store afdelingcr:
Benfiske, hos hvilke skelettet er fuldstændig eller i det
mindste delvis forbenet, og b. med bruskagtig, ufuld-
stændig forbenet skeiet. Typiske b. har desuden gjelle-
hulerne ikke dækket af et fælles gjellelaag som hos
benfiskene, men delt i et antal rum, som aabner sig udåd
med hver sin gjellespalte. Til b. hører haier, rokker,
lam pretter, slimaal o. a.
Bruskgopler, se Rørgopler.
Brusklgler (clepsinc), slegt af snabcligler (se Igler;:
smaa, indtil omkr. 20 mm. lange, fladtrykte. næsten
bruskhaarde igler, alm. i ferskvand, bærer sine eg og
unger omkring med sig paa bagsiden af kroppen. Lever
særlig af snegle, som de udsuger.
Brusksvulst (chondroma, enchonUromaJ, svulst, som
bestaar af bruskvæv. Udvikler sig paa steder, hvor der
normalt findes brusk, f. eks. fra ledbruskene, men op-
træder undertiden ogsaa i andre organer, særlig i spyt-
kjertlerne, testiklerne o. s. v. Er haarde, vel begrænscde
svulster; bestaar oftest af hj^alin brusk, men ofte ogsaa af
andre former af bruskvæv og indeholder ofte tillige ben-
væv. Kan undertiden blive meget store. Er i regelen
godartede svulster.
Bruskvæv hører ligesom benvæv (s. d.) til støtte- og
bindevævene og bestaar af celler og intercellular-
substans, denne sidste giver ved kogning brusklim el.
chondrin. Bruskcellerne er som regel ovale el. polygo-
nale og besidder en tydelig
kjerne, de er omgi vet a f en slags
cellemembran, et udskillelses-
produkt af cellerne selv. Denne
membran, den saak. brusk-
kapsel, gaar som regel konti-
nuerlig over i intercellularsub-
stancen; efter denne sidstes be-
skaffenhed inddeles b. i hyalin
brusk, elastisk brusk og fibre-
brusk. a. Den h y a 1 i n e brusk
har i frisk tilstand et glinsende,
hvidagtigt eller blaalighvidt ud-
seende, er fast og samtidig bøie-
lig og elastisk, under mikro-
skopet viser den sig homogen.
Denne slags brusk er den al-
mindeligste, danner under foster-
livet størstedelen af skelettet,
beklæder hos det voksne indi-
vid benenes ledender og fore-
kommer videre hos mennesket
ff)
(it'
■:%
(-j;®
m
t
Hynlin brusk.
diradiation (e) udstraoiini;.
direCful) (e) skrækkelig. sørftelig.
d1re(?)siSe; fortælle: m. ytring:
sigende.
direct (£)&(?} direkte; ® ogs.
rette; lede; anvise; befale ; adres-
sere.
directeur ® m. director ©
leder, bestyrer; sjælcsørger.
directiOfl (e) & (f) f . retning;
(be>styre(Ise) ; veiledning: befaling;
adresse.
directness ® llgefremhed.
directory (£) veiledende: adres-
sebog.
dlrectress (e). directrice ® r.
dlrectrix © bcstyrcrinde.
direktion se bestyrelse.
direktør se bestyrer.
dirge @ sørgesang.
dirigent - ® Dirigent. Leiter
m — @ (ordstyrer) chairman, (mu-
sik-) conductor, band-master — (jf)
(ordstyrer) pr«:'sident m; (mus.)
chef (m) d'orcl)e«tre.
dirigere - ©dtrigieren, leiten
— (e) conduct — ® diriger, con-
duire.
diriger ©dirigere; vende. r«tte
(mod); veilede.
dlr<l)k - (D DieCrldi. \»ch-
achlOsael m — (e) picklock - r
crochet m.
dirk @ dolk(e».
dirke op — ^t; er-. aarbrech«ti
@ piek — (£) crocbeter.
alrkefH — 0 olcht auKrabre>
chen — (e) not to be picked, tbieT-
proof — (t) IncrocbelAble.
Dlme 0 f. tøa.
1389
Bruspulver— Bruun
1390
i ribbensbruskene og i strubehovedets bruske. Med
alderen forkalkes den ofte. b. Den elastiske brusk
(netbrusken) er ugjcnnemsigtigere end den hyaline brusk
og har en hvidgul farve. Den udmerker sig ved, at der
i dens intercellularsubstans er indleiret elastiske fibrer
i vekslende mængde. Findes hos mennesket i det ydre
øre samt i visse dele af strubehovedet. c. Fibre-
brusken udmerker sig ved, at der i dens intercellular-
substans er indleiret talrige biodevævsfibrer, mederts
cellerne ligger mere spredt. Forekommer mellem hvirvel-
søilcns knogler samt i enkelte ledbaand. — Brusken er-
næres fra en aarerig bindevævshinde, som omgiver den,
den saakaldte bruskhindc (perichondriet).
Bruspulver, dobbelt kulsurt natron og vinsyre (el.
citronsyre), begge i pulverform og afveiede hver for sig
i det forhold, hvori de .omsætter sig kemisk med hin-
anden. Det anvendes saaledes, at det dobbelt kulsure
natron først opleses i vand, hvorpaa syren tilsættes,
eller pulverne kan opiøses i vand i en mugge, «selters-
mugge», der ved en tvervæg er delt i 2 afdelinger, der
hver har en liden aabning i kandens fælles tud. Herved
dannes vinsurt natron og kulsyre, hvilken sidste, idet
den bortgaar gasformig, giver anledning til en sterk op-
brusning, under hvilken blandingen drikkes.
Brussa (tyrk. lUirsa), Lilleasien, i n.ø. 1. Vilajet,
65 800 km.*, 1626 800 indb., 25 pr. km.* 2. Vilajetets
hovedstad, 20 km. fra Marmarasjøen, ved foden af
det bithyniskc 2 530 m. høie Olymp (Kasjisj dag), 76 300
indb., forudcn tyrker ogsaa mange grækere, armeniere
og jøder. Vigtig silkeindustri, frugt- og vinavl. I nær-
heden svovl- og jernkilder. Med havnen Mudnnia ved
Marmarasjøen forbinder jernbane. — B. er oldtidens
Prusa, hovedstaden i Bithynien. 1326 — 65 var det de
osmanniske tyrkers residensstad. 1855 blev det næsten
ødelagt af jordskjælv.
Brutal (fr., lat. bntius), dyrisk, raa, hensynsløs. Bru-
talitet, raahed, hensynsløshed (i tale el. handling).
Bruttierne er navnet paa den folkestamme, der i
oldtiden bcboede sydvestspidsen af Italien (<taaen>),
den sydlige del af det nuværende Kalabrien. Landet
kaldtes af romerne Bruttius (senere Bruttium); jorden
var i oldtiden vel dyrket (korn, vin, oliven; kvægavl).
B., der hoede inde i landet, sagdes at stamme fra lu-
kanerne, fra hvem de havde løsrevet sig; kystlandet var
besat med talrige græske kolonier (Bhegion, Kroton,
Lokroi). B. sluttede sig til kong Pyrrhos (s. d.) mod
romerne, men blev undertvunget af disse 272 f. Kr.;
senere gjorde de oprør mod romerne og hjalp Kannibal,
men blev atter slaaet ned; det sidste endelige knæk fik
de i slavekrigen (73—71 f. Kr.)-
Bni^ttO (ital., raa, uren). B.-beløb, beløb, som ind-
befatter omkostninger, f. eks. provision, kurtage, fragt o. 1.
B.-formue (aktiva), den hele formue, før passiverne er
fratrukket. B.-gevinst, fortjeneste uden fradrai^ af tab
eller omkostninger. B.-pris, pris uden fradrag af rabat
eller omkostninger. B.-i n d t ægt, indtægt, før erhvervs-
omkostninger er fratrukket. B.-v e g t, vegten af varen og
indpakningen tilsammen. B.-tonnage, rumiudhold af
samtlige benyttede rum i et skib.
BrutUS. 1. Decimus Junius B. (omtr. 84 — 43 f.
Kr.), tjente i Gallien med stor dygtighed som officer
dirre— diaburden
under Cæsar, der gjorde ham til stat holder over Gallien.
Alligevel deltog han i sammensvergelsen mod Cæsar,
maatte kjæmpe mod Antonius, der senere fik støtte af
Lepidus; forladt af sine legioner blev han fanget og
dræbt paa Antonius' befaling. — 2. Lucius Junius
B., ifølge overleveringen Roms befrier fra kongedømmet;
da Tarquinius Superbus dræbte enhver, han ansaa for
farlig, anstillede L. B. sig fjollet for at redde livet
(bhitiis, idiotisk); senere fordrev han 510 Tarquinius og
hans slegt og blev selv konsul; da hans sønner forsøgteat
føre kongefamilien tilbage, blev de dødsdømt og hen-
rettet i B.s paasyn. 509 faldt han i kamp mod Tar-
quiniernes hær. — 3. Marcus. lunius B. (85—42 f. Kr.)
(af plebeiisk slegt, ikke besle}{tet med L. B.), nevø af
Cato den yngre; sluttede sig til Pompeius, men fik efter
dennes nederlag fuld til-
givelse af Cæsar, der gjorde
ham til prætor og lovede
ham Makedonien til pro-
vins. Dog deltog han i
mordet paa Cæsar i det
liaab at faa gjenoprcttet
republiken. Han gik saa
til Makedonien, hvor Cas-
sius (s. d.) stødte til ham.
1 forening kjæmpede de
ved Filippi (s. d.) mod
Octavian og Antonius ;
efter det afgjørende neder-
lag der dræbte B. sig selv.
— B. forfattede flere filo-
sofiske skrifter, der er
gaaet tabt; deri mod er en
del af hans brevveksling
med Cicero bevaret.
Bruun, Carl Alfred
(1846—99), d. forf. og journalist, skrev 1873 romanen cFra
et hjørne af kirkegaarden»; har oversåt Dores og Davilliers
cSpanien» og udgivet «Pompoji» (1881) og det stort an-
lagte og grundige tKjøbenhavn» (I— III, 1887—1900).
Bruun, Christian Walter (1831 — 1906), d. biblio-
teksmand og forfatter, overbibliotekar ved det kgl. bi-
bliotek. Hans biblioteksvirksomhed affødte flere biblio-
grafiske arbeider: beskrivelsen af danske palæotyper
indtil 1550, i < A årsberetninger fra det store kgl. biblio-
tek» (1865 ff), og han ledede udgivelsen af «Biblioteca
Danica» (beg>'ndt 1877), fortegnelse over danske bøger
indtil 1830, alt med nøiagtiglied og store kundskaber.
B. syslede med dansk historie og har skrevet en rækUe
af handlinger om danske sjøhelle (f. eks. Adelaer) og om
episoder fra enevældet («Bostgaard>, «Enevældets ind-
førelse»). Han har udgivet Holbergs c Epistler» med an-
merkninger (1865—72).
Bruun, Christoffer Arndt (1839—), n. prest,
blev cand. teol. 1862, opholdt sig derefter i udlandet o^
deltog i 1864 som frivillig i den dansk-tyske krig. Efter
sin hjemkomst oprettede han 1867 en folkehøiskole paa
Vonheim i Gausdal, som han bestyrcdc indtil 1893, da
han gik over i kirkens tjeneste, idet han s. a. udnævntes
til rcsid. kap. ved Johanneskirken i Kra. 1 1898 blev
han sogneprest ved samme kirke. B., der tidlig blev
Mnrcus Junius Brutus.
(Uusle I Museo Capllollno 1 Horo.)
dirre — ® zlttern. klappern.
beben — @ quiver, vi bråte — (?)
trembler. vibrer.
dirt @ Bliiddenhed. lort: sele.
dlrty Q skldden: tølet; tilaøie.
disability @ svnghed. udygtig-
hed, mangel paa legale betingelser.
diaable @ gjøre u(kanip)dygtig:
berøve legale betingelser: nedstutte.
diaabuae ® detUlusionere.
diaaccommodate ^ uleilige.
disaccomodation uskikketiied.
disaccuatom @ n^-ænne.
disacknowledge le) fomegte.
disadvantage (e) ulempe: tab.
•kade.
disaffect (e) %ickke misnøie hos;
bringe forstyrrelse i. dlsafféction
misnøie.
disagree (e) være uenig. Ikke
give sit bifald; bekomme Ilde.
dlsagreeable ubehagelig.
disappear @ forsvinde.
disappoint ($) skuflTe. dia-
appointment skuffelse.
dlsappreclate (g) undervurdere.
disapprobation, dlsappro-
val (^ misbilligelse, diaapprove
(of) misbillige.
disarm (e) afvæbne; desarmere.
disaster @ ulykke. dis-
aatroua ulykkelig.
disavow ® Ikke er^Jende cl.
vcdkjende sig.
disband @ opløse (sig), hjem-
sende.
disbelieve (e) vægre sig ved at
tro
dUburden @ lette, (be)fri; af-
kaste.
dlaburse— dlseompoaure
1391
Bruun—Bryan
1392
Christoffer Bruun.
grebet af det grundtvig-
ske livssyn, har tåget livlig
del i den kirkelige og poli-
tiske diskussion og med
mund og pen kjæmpet for
en mere folkelig og hu-
man kristendomsskikkelse
ligeoverfor den pietistiske
isolation af det kristelige,
og han har herunder til-
dels skarpt angrebet geist-
ligheden og det vakte læg-
folk. Sin livsanskuelse har
han nedlagt i «Folkelige
grundtanker» (1878) og i
de af ham udg. tidsskrifter
«For frisindet kristendom»
(1884—88) og «For kirke
og kultur» (1890—), det
sidste red. i forening med
sogneprest Thv. Klaveness.
Bruun, Constance (1864—94), n. skuespillerinde,
f. i Stavanger, debuterede paa Christiania theater 1882,
vakte straks opmerksomhed. Efter en tid at have spillet
ingenueroller aabenbarede hun helt sit fine og store
talent i sin fremstilling af en række kvindeskikkelser i
Ibsens og Bjørnsons dramaer. Hendes kunst var præget
af intelligens og sjælsfinhed, hendes menneskefremstilling
var egte og karakterfuld. Bland t hendes roller var Bo-
lette i c Fruen fra havet» og Hedda Gabler i Ibsens
stykke af samme navn. Karen Rils i cDet ny system»,
Svava i «En handske». Forlod scenen 1892.
Bruun, Johan Nicolay (1832—91), n. forretnings-
mand, grundlægger af d^t bekjendte trondt\jemske pels-
varefirma, som for tiden, er et af de største i sit slags
i Nordeuropa. Firmaet blev grundlagt i Skien i 1852
som en almindelig bundtmagerforretning og flyttede i
1861 til Trondhjem, hvortil hele udviklingen af den
nuværende specialforretning er knyttet.
Bruun, La ur ids (1864—), d. forfatter, røber forst
i sine senere bøger den synske fantasi og den særegne
stilistiske evne, der gjør ham til en af Danmarks eien-
dommeligste og mest lasste digtere; stadig mere fjerner
han sig fra den jevne virkelighcdsskildring og naar nu
og da helt ud i allegoriens luftige sfære. Af hans senere
bøger kan nævnes: «Kronen» (1902), en sindrig kompo-
neret roman, de historiske fortællinger «Alle synderes
konge» (1903), «Absalons saga», 2 dele (1904), samt
«Den evige», 4 dele (1905—06), og «Pan» (1906), begge
romaner.
Bruun, Malthe Conrad (1775—1826), d. forfatter,
begyndte sit polemiske liberale forfatterskab med bladet
«Vækkercn» (1794) samt noget senere «Jerusalems sko-
magers reise til maanen», hvis allusioner paa danske
forhold er meget tydelige, og som hurtig frcmkaldte et
sagsanlæg; ved at erklære forskjellige navne for trykfeil
opnaaede han at blive frikjendt. 1796 udgav B. en
satire over adel, enevælde og ortodoksi, «Aristokrater nes
katekismus», hvis form i det væsentlige falder sammen
med Luthers katekismus, og hvortil der er knyttet en
række «aristokratiske salmer» i den dengang saa yndede
Malthe Conrad Bruun.
ironiske fremstillingsform.
Bogen blev angivet for
kancelliet som statsfarlig,
og B. selv flygtede til Hven.
Efter hans tilbagekomst
fulgte nye agitatoriske
skrifter som B.s betyde-
ligste satire, «En besyn-
derlig trykkefrihedslov i
keiserdømmet Abessi nien »,
der hurtig fremkaldte nye
sagsanlæg, og B. flygtede
paany, først til Sverige
og derfra til Paris. Efter
en ny og strengere presse-
forordning (af 1799) døm-
tes B. dec. 1800 til at
«forvises kongens riger og
lande». Resten af sit liv
tilbragte han i Paris, hvor
han vandt sig et berømt
navn som geograf og
næsten ligesaa stort ry som politisk vendekaabe. [Litt.:
Fr. Birkedal-Barfod, «M. C. B.», 1871.]
Bruvik, herred i Søndre Bergenhus amt, 392 km.*
med 4 222 indb. (heraf 73 udlændinger); 11 pr. km.':
svarer til B. prestegjeld med B. og Stamnes sogne.
Herredet, der ligger nordøst for Bergen omkring Sør-
Qorden og dens arme Bolstadfjorden og EidsQorden, be-
staar dels af fastland (276 km.*), dels af øer (en del af
den store ø Osterø, 116 km.*). Naar und tåges ved de
store fabriker og kirkestedet B., er bebyggelsen spredt
langs de steile Qordbredder, hvor der kun findes lidet
jord egnet for opdyrkning. Beiterne er gode, men Jord-
bunden egner sig ikke for kornavl. Fjeldenc er især i
den sydlige del høie og steile (1 098 m.). Af arealet op-
gives 9 km.' at være aker og eng, 89 km.' skog (hvoraf
57 km.' løvskog) og resten, 294 km.', udmark, myr.
snaufjcld og indsjøer (ferskvand ialt 7 km.'). Inden
herredet foregaar en betydelig fabrikvirksomhed (Dale
fabriker, Vaksdal mølle, Stamnes stenbrud, Skaftnes
kalksten- og marmorbrud m. fl.). Fiskerieme har ikke
væsentllg betydning. I 1804 var det samlede udbytte
18 510 kr., deraf 14 410 for laks og sjøørret og 4*100
for brisling. Paa en liden ø, Olsnesøen (Ulfsnesøen), i
Sørfjorden, nær hovedkirken, ligger Ulfsnesøen skole-
hjem for vanartede bøm. Vossebanen passerer herredet
og har i dette parti 20 tunneler med samlet læogde
3132 m. Herredet har egen sparebank, oprettet 1903.
Antagen indtægt 1906 637 700 kr., formue 1 784 800 kr.
Bruxelles [brysdl], se BrCisseL
Bruyn [bråin], Bartholomåus (ca. 1493—1557..
t. maler, sandsynligvis født i Holland. Arbeidede væsent-
lig i Koln. Uddannede sig efter «Mesteren for Marias
død» og senere ved paavirkning af italieniserende hol-
lændere. Bedst i sine portræter.
Bryan [braCan], William Jennings (1860—,
amer. politiker, studerede i Chicago og nedsatte sig som
sagfører i Nebraska. 1890 blev han medlem af kongressen,
hvor han kjænipede for biihetalisme og for statskontrol
med jernbaner og monopoler. 1896 var han demo-
disburse @ udbetale.
diacale © r, svind (i vegt).
diacard (e) kaste (kort); kas-
sere.
discern @. dlscemer (r)
skjelne: skjenne, se d. ® ud-
merke sig.
dlscernable 0. diacernible
(g smelnellg: forstaaellg.
ditcernement ® m. discern-
ment @ sKleloen; dømmekraft;
sm«n(somhed).
diaeharge (e) aHiesse. losse:
afikyde. udlade (sig): klare(re);
røgt(e): (Mtage. frikjendeilse); ud-
skrive: af^kedigedse): losning; af-
skydning: udiadning; betaling;
udskrivning.
dlsciple ® & ® m, elev; til-
tuenger.
diacipllne (e) & ® r.
ning; (maods)tugt; sptegelse; ®
ogs. pønitenssTøbe.
diacipllnere - Ødisxlpllnleren
— (e) dtsclpline - ® dlsclpHner.
disciplinær — (t) disclpltnar-
isch — ^ disclplinary. dlscretlon-
ary — ® discipllnalre.
disclaim @ fmlægge sig. for-
oegte, forkaste.
dlacloaeøaaboe: blotte. •
bare. diaelosnre aabnlng : aftbca
barelae. meddelclw.
disoolore fl) torkrret
di800l0lir(e)aininrc; Sekkeitil'
diaoomllt @ kaste pu flufl .
skufle: bring» ud af fktnlng.
dlsoomfért @ nbehafillghed ;
kummer, sorg.
diaoompoaure @ forrirriiif.
1393
Bryant— Brydekamp
1394
kraternes kandidat til praesidentværdigheden, men blev
slaaet af Mac Kinley. 1900 opstilledes han paany; men
da hans partis konservative elementer havde faaet mis-
tro til ham som altfor radikal, valgtes Mac Kinley igjen,
denne gang med langt større majoritet. I de senere aar
har B. kommet nærmere til <populisterne«.
Bryant [braV^nt], William Gullen (1794—1878),
nordamer. digter, politiker, journalist, taler, optraadte
1817 med sit bekjendte digt om døden, «Thanatopsis>,
blev redaktør af «Evening post», udgav med længere
mellemrum en række
digtsamlinger og reise-
breve og overs, c Iliaden»
og «Odysseen». B. var
en alvorlig, varmtfølende
personligbed, et patri-
otisk og demokratisk
sind. Som digter var
han ikke særlig original,
han var paavirket af
Wordsworth og er bedst
Ilendt for sin skildring
af amerikanske natur-
scener, men ydede ogsaa
det gode paa refleksious-
digtn ingens og den patri-
otiske sangs omraade.
Som taler var han meget
anseet («Orations and
addresses»), og han blev
i det offentlige liv en
holt agtet mand, livis
ord havde vegt.
Bryce [brais], James (1838—), eng. historiker og
politiker, f. i Belfast, 1870 professor i civilret ved uni-
versitetet i Oxford. 1880 kom han ind i underhuset og
blev 1886 understatssekretær i udenrigsministeriet;
1894 — 95 var han handelsminister i Roseberys kabinet,
er nu (1907) gesandt i Washington. Som ivrig tilliænger
af chorae rule» støttede han Gladstones irske politik;
forøvrigt har han virket for universitetsreformer og for
den litterære eiendomsrets beskyttelse. B. har et stort
navn som forfatter; mest kjendt er hans «The holy
Roman empire» (1864) og «The American commonweallh»
(3 bd. 1888). Desuden ypperlige skildringer af sine
mange reiser.
Brtlcke, Ernst Wilhelm, Ritter von (1890—92),
t. læge, 1849—90 professor i fysiologi i Wien. Talrige
arbeider paa fysiologiens, den rene fysiks, kemiens, morfo-
logiens og botanikens omraade. Banebrydende ved sine
studier angaaende cellens væsen. Paa grundlag af hans
optiske arbeide konstruerede Helraholtz øiespeilet. Ud-
givet en bog om talens fysiologi og «Neue Methode
der phonet. Transcript». Livsvarigt medlem af herrc-
huset
Brilckenau, by i Bayern, Unterfranken, ved Sinn,
ved sydvestfoden af Rh6n, nær grænsen af Hessen, 1800
indb. Længere nede i dalen ligger badestedet B.,
med kulsyre- og svovlkilder. Det bruges ofte som efter-
kur for Kissingens gjester.
Brilckner, Aleksander Gustavovitsj (1834— 96),
William Gullen Bryant.
disooncert— diaeredlt
rus. historieskriver, studerede først i Tyskland, virkede
fra 1861 som professor i rus. historie sukcessive i St.
Petersburg, Odessa og Dorpat. Slog sig tilslut ned i Jena.
Blandt hans talrige arbeider merkes: «Den rus.* svenske
krig 1788—90» (rus.X «Peter der Grosse», «Katharina II»,
«Gustaf IV Adolf und KathaHna II» (1796), «Potemkin»,
«Die Europåisierung Russlands», «Geschichte Russlands»
(ufuldført).
Brfickner, Aleksander (1856—), polsk sla vist, siden
1881 professor i slaviske sprog i Berlin. Blandt hans
arbeider om slaviske sprog og forhold merkes det pris-
belønnede «Die slavischen Ansiedelungen in der Altmark
und im Magdeburgischen». Endvidere «BOhmische Stu-
dien», «Die lateinisch-polnische Poesie im Mittelalter».
Bryde, forældet betegnelse for en slags gaardsbe«tyrer
(oldn. br ytt)'
Brydekamp blev allerede af oldtidens folk dyrket
som idræt efter bestemt fastsatte regler. Berømt er
saaledes den af Homer i « Iliaden >s 23 sang besungne b.
mellem Ajas og Odysseus, og ved grækernes olympiske
og istmiske lege spillede b. en stor rolle, bl. a. som den
sidste og afgjørende øvelse i femkampen (pentathlon).
Hos romerne dyrkedes ogsaa b., dog mindre som legem-
ligt opdragelsesmiddel, snarere, i hvert fald i keisertiden,
som professionel sport, der udøvedes af slaver eller
frigivne. Nordboerne dyrkede b. sammen med andre
idrætter (Tors kamp med den gamle kvinde under be-
søget hos Utgardeloke). — I middelalderen dyrkedes b.
i Tyskland, delvis som et led i fegtekamp; en fægte-
haandbog med talrige illustrationer, som Albrecht DQrer
udgav 1512, og «Die Ringerkunst» af Fabian von Auers-
wald med 85 træsnit af Lucas Cranach viser, at b. stod
i blomst i Tyskland paa reformationstiden. Den mo-
derne b., der almindelig gaar under benævnelsen græsk-
romersk, har sit hjemsted i Syd-Frankrige, fra hvis
markeder og folkefester den fra midten af 19 aarh. ud-
bredte sig over hele det øvrige Europa, som en almin-
delig yndet idræt. I denne er det kun tilladt at udførc
greb med flad haand og kun fra issen til hoften; slag,
stød, benspænding, spark, strangulering (kvælergreb) o. s. v.
er forbudt. Beseiret er den, der berører jorden (under-
laget) med begge skuldre paa samme tid. I Schweiz
øves en særlig art af b., «la lutte au calefon», hvorunder
modstanderne er iført læderbukser af snit som svømme-
bukser og ved kampens begyndelse har tag i hinanden
med en haand i bukselinningen ved hoften og med den
anden paa den opbrettede del af bukserne paa det ene
laar. I Tyrkiet er b. en national idræt; der kjæmpes
med nøgen overkrop, som er indgnedet med olje, og
efter regler, der minder om franskmændenes. Japanernes
b. jiu-jitsu (s. d.) er ved begyndelsen af 20 aarh. naaet
over Amerika til Europa. — 1 Skandinavien staar Dan-
mark i første række med amatørbrydere som Ahlkvist,
S. M. Jensen o. fl. a., der har tgembragt seieren ved store
internationale idrætstævner og med professionelle brydere,
som Bech-Olsen og Jess Pedersen, der sammen med
franskmanden Paul Pons og russerne Hackenschmidt og
Padoubny maa regnes blandt nutidens dygtigste udøvere
af den saakaldte græsk-romerske (eg. franske) brydekunst
Nævnes bør ogsaa nordmanden Norbeck, der mangen
gang har vist sig de nævnte jevnbyrdig.
diaconoert @ forstyrre: for-
purre.
disconneet® odskllle ; afkoble.
diaconsolate @ tmstetlM.
discontent ® niia(ror)nølc(t).
diacoBtinue®. diseontlniier
® iin»ryde: ophmrv.
dlaeonvenanoe 0 f. uover-
eoMteinnielM. dlaconvenlr å
ikke pasM for; ^a tn, (be)ncf(te.
diaeord ® & ® (m). splid,
uenlglied; @ ogs. mislyd; ® offs.
(mus.) forstemt.
diacordance @ & (f) r, dis-
liarmoni.
diacordant @ å. ® skurrende;
@ ogs. stridende, modsat.
discorde (f) f, tvedragt.
diacount @ diskonto, (▼eksel)-
afdrag; fradrage; diskontere.
diaoonntenance @ bringe ud
af fatning; s«ge at tiemme.
diacourage @ gjøre modløs;
(søtfe at) tiemme.
diseouragement @ ahkræk-
kelse: modløshed.
diaeourir (?) tale udiørlig om.
diacoura © m, diaeourae (e)
(sam)tale; foredrag: ® ogs. (sam)-
tale, aftiandle.
diaeouralve ® i samtaleform ;
meddelsom, snaksom.
diacourteona®, diaoourtols
(D uartig, uliøflig.
dlaeourteay ®. diaeourtolale
(£) f. uliøflighed.
diacover^aabenbare; opdage.
disooverv opdagelse.
discredit @, dlacrédit ® m,
miskredit.
diaeredit- disflgure
1395
Brydning— Briihl
1396
Brydning (rcfraktion).
indfaldsloddet b.s-v i n k e 1 (b).
dium isotropt, d. v. s. i optisk
dlscredtt (^, discréditer (f)
brinfte i vanry; (e}of(s. ikke (ville) tro.
discreet (e;, discret (?) var-
som, beskeden, taktruld: (f (med.)
godartet.
discrepancy @ modsigelse.
ubverenntem meise.
diacrete (e) arsondre(t); særskilt.
diacretion (g). diacrétion (t
r. takt(ruldlied): forsigtiglied ; godt-
Brydning l)etegner i nordisk sproghistorie det fænomen,
at kort e forandres til Ja, som i oldn. bjargy bjerg, ved
siden af berg^ eller oldsv. jak, jeg, ved siden af oldn. ek.
Brydning (r e f r a k t i o n), den retningsforandring,
som en bolgestraale (se Bølgebevægelse) erholder ved
skillefladen mellem to medier, naar bølgen gaar fra det
ene medium ind i det andet. Lettest iagttages bryd-
ningen ved lysstraaler.
Hvis SC er en lysstraale
i luft, som træffer vand-
speilet ABy vil en del
a f lyset reflekteres og
en anden del gaa ind i
våndet langs CI). En
perpendikulær paa skil-
lefladen kaldes i n d-
faldsloddet, vinke-
len mellem dette og
den indfaldende straale
i n d f a 1 d s v i n k e 1 (i)
og vinkelen mellem
den brudte straale og
Er det brydende me-
henseende ens i alle
retninger, saa gjælder følgende af hollænderen W. Snell |
i 1621 opdagede love: Den brudte og den indfaldende
straale ligger i hvert sit medium paa hver sin side af
indfaldsloddet og i indfaldsplanet (d. e. et plan gjennem
den indfaldende straale lodret paa skillefladen). Og: For-
holdet mellem sinus til indfaldsvinkcl og sinus til b.s-
vinkel er konstant for de samme to medier. Dette
forhold kaldes b.s-forhold el. b.s-indeks og er lig
forholdet mellem bølgens forplantningshastigheder i første
og andet medium. B.s-forholdet for lys mellem det tomme
rum og et medium kaldes dettes a b s o 1 u t e b.s-f o r h o 1 d.
Det er for luft ved normal-tryk og -temperatur 1.00029,
for vand 1.333, kronglas 1.515 til 1.615, flintglas 1.609
til 1.752, diamant 2.487. Disse tal gjælder det gule
natriumlys (se Dis pers i on). Medens de egentlig gjen-
nemsigtlge stoffes absolute b.s-forhold al tid er større end 1,
kan det ved metaller være mindre end 1, f. eks. ved
sølv 0.18. — Se forøvrigt under Linse. Prisme, Oie,
Totalrefleksion, Regnbue, Fata morgana, Bi-
sol, Hildring, Stjerners fun klen, Dobbclt-
bry dning.
Brye'nnl08, F i 1 o t h e o s (1833—), græ. teolog, virkede
1867—74 som leder af den store græske skole i Konstan-
tinopel. 1875 deltog han i den gammel-katolske unions-
konferance i Bonn. Samme aar blev han metropolit i
Serræ i Makedonicn og 1877 i Nikomedia. B. er kjettdt
som udgiver af Clemens' breve og fandt og udgav det
oldkirkeligc skrift «De tolv apostlers lære» (oversåt paa
dansk af C. Varming, 1884).
Brygde (brugde) (selache maxima), den største af alle
haier og tillige af alle nulevende fiske, bliver ca. 15 (over
20?) m. lang. Sammenlignet med de øvrige haiarter har
b. særdeles store gjellespalter, som strækker sig tvers
over hele kropssiden ; tænderne meget smaa ; farven oven-
til mørk staalgraa, under hvid. Udbredningsomraade:
nordi. Atlanterhav (Golfstrømmen). Ligesom flere hvaler
lever b. af <aate> (fritdri vende smaa krebsdyr etc). —
B. var fra midten af det 18 aarh. indtil 1820—30 gjen-
stand for regelma^ssig fangst ved Norges vestl. og nordi,
kyster, specielt udcnfor Stad og Helgeland ; fangcdcs for
leverens skyld; store eksemplarer gav over 20 tønder
lever. B. harpuneredes fra 10—12 m. lange, aabne
baade; fangsten begyndte ved midtsommer og vårede til
ud i september. Fra midten af forr. aarh. har b. kun
sjelden været paatruffet.
beflndende. at d. (g) paa naade
og unaade.
diacrinilnate® skille; skjelne;
adskilt; særskilt.
diacrimination @ adskiilelse ;
flnt skjøn ; sxerldende.
diaculper (f) retfaerdiggjørc;
rense (ror).
diacuaa (e). diacuter (?) disku-
tere; if') ogB. fordele.
Br>-gde.
BrQgge (fr. Bruges), by i Belglen, hovedstad i prov. \'cst-
Flandern, 13 km. fra Nordsjøen, 53 690 indb. (1905). B..
som nævnes alt i 7 aarh., var i 12 — 16 aarh. den vigtigste
sjøhandelsby i Nord-Europa, midtpunktet for den engelske
og skandinaviske handel og ligelcdes vigtig for de hanse-
atiske og italienske kjøbmænd; paa høidepunktet af sin
magt havde den 200 000 indh. Nu er den en stille lidcn
by med trange gader og stillestaaendc kanaler, med smaa
gammeldagse huse, som veiKler gavlen ud mod gaden.
og hist og her vakre bygninger fra storhedstiden: et
gotisk raadhus, en storartet halle med høit taam (se billede
under Beffroi), justitspalads, vakre kirker etc. B. er sx^de
for en biskop og er den belg. klerikallsmes hoved fæstn ing.
Her er ogsaa forskjellige museer, akademier og domstole
etc. Nu er byen igjen i opkomst. Dens tilbagegang
skyldtes dels dens havns og kanalers stadige tilsanding.
dels Antwerpens opblomstring, opdagelsen af sjøveien til
Indien og af Amerika etc. Nu er der med vældigc om-
kostninger b3'gget en ny havn ude ved Nordsjøen, og
herfra fører en kanal, tilgjængelig for de største skibe,
til byen; ude ved Nordsjøen er der opkommet en ny
by, Zee-Brilgge. B. kan blive en farlig konkurrent for
Antwerpen, da rimeligvis ud førselen af hele Vest-Brlgiens
varer vil gaa over den. Industrien er ogsaa i opblom-
string. Der findes skibsbyggerier og maskinfahriker. '
jern- og kobberstøberier, br3'ggerier og brændericr etc
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Antwerpen.
Bryggen, dampskibsanløbssted og gammelt haDdels-
sted i den ytre del af Nordfjord paa fjordens nordside.
Fra B. fører kjørevei over til Aaeim (s. d.) ved Vanncl\-s-
fjorden.
Bryggeri, se Eddike, Gjæring, Gjærings-
industri, 01.
Bryggetten kaldes kampesten, som i gamle dage an-
vendtes for at bringe vand i kog. Hvor man ikke havde
kar af metal eller sten, men maatte bruge trækar, ble\
b. ophedet og derpaa sluppet ned I våndet, til det kogtc.
B. anvendtes særlig paa Østlandet, hvor de bortkastede
søndersprængte dele af udbrugte stcne ofte findes i jorden
Briihl, H e i n r i c h v. (1 700—63). rigsgrcve, sachsisk
premierminister, blev page hos August 11 af Sachsen <^
diacuaaion (e) & (?) r. diskus-
sion; (e) ogs. fordeling.
diadain (e) ringeøgt(e).
dlaeaae (§ sygdoro.
diaedge $ slove. døve.
diaembark (f) debarkere, ud-
skibe (sig).
diaembarraaa @ befri, faa klar.
dlaem bogne ®. udtømme(slg).
falde (elv).
diaengage ^ infU^^v -sn:
beh-i.
diaenroll ^ stryfr inr li«te
dIaeateeiB ^ rin^evgfe . brin-
ge I) miskrrdiL
diaette (f) f. knappe ttacr
mangel ({Mia llvsfomMlenhfdrr
diafavonr '«^ uftuiMt.
dlaflgure (eTskJimime. IKl^tr.
rede.
1397
Briihl— Bryn Mawr college
139d
diafranchlae— disjoint
Polen og hurtig hans yndling. Under sønnen August III
blev han inspektør over alle statskasserne og tilsidst
premierminister. Han forstod at fastholde sin f>'rstes
ubetingede tillid og gunst ved at skaffe ham penge,
Hgegyldigt ved hvilke midler, til hofTet og dets fester.
Keiseren gjorde ham til rigsgreve, i Polen blev han
starost. Sine uhyre indtægter brugte han til pragtbyg-
ningér (det Brfihlske palads og den Brflhlske terrasse i
Dresden), til kostbare møbler og et stort bibliotek. Hans
had til Fredrik II af Preussen bragte i syvaarskrigen
svære ulykker over Sachsen.. Da han døde, vis^ det
sig, at han havde bedraget staten for 14 mill. kr.
Briihl. l. By i Preussen, Hhinprovinscn, s. f. Kdln,
7400 indb. Brunkulsgruber, jernverker. 2. Romantisk
fjelddal v. f. Mddling ved Wien.
Bliill, Ignaz (1846—1907). østerr. komponist, var lærer
ved Horaks institut i Wien, særlig bekjendt ved sin friske,
elskværdigc komiske opera «Det gyldne kors*. Senere
operaer er «Der Landfriede», «Blanca» m. 11. samt klaver-
koncerter, sonater, trio.
Bryllup (oldn. bnWaup) betegnede oprindelig brudens
udfærd fra sit gamle til sit nye hjem (ogsaa kaldt b r u d e-
færd, oldn. bruéfqr) med de sig dertil navnlig i hendes hid-
tidige hjem knyttende festligheder, der særlig havdc til heh-
sigt at gjøre egteskabets indgaaelse vitterlig for alle. Festen
anlagdes efterhaanden mere og mere storartet og feiredes
i den senere middelalder i otte dage, hvilken skik paa
landet i Norge saavel som andetsteds holdt sig langt ned
mod vore dage. Efler reformationen blev det i Danmarks
og Norges byer skik, at velstaaende folks b. feiredes paa
raadhuset, hvilket tjente som byens festivitetslokale.
Til b.s-dag valgtes da gjerne søndagen. Ved siden af
b.s-maaltidet udgjorde b.s-toget, der ledsagede bruden til
og fra vielsen i kirken, et hovedled i høitidelighederne.
Det foregik under salutskud og larmende musik (piber,
trompeter, giger, pauker, trommer o. s. v.), hvis hensigt
ikke alene var at udtrykke festglæden, men ogsaa at
skræmme væk de onde aander (egteskabsdjævelen
Asmodæus o. m. a.), som frygtedes at kunne paaføre de
nygifte ulykke. B.s-reise er en fra England (wedding-
trip) i nyere tid indkommet skik, navnlig i de hoiere
samfundslag, der medfører, at brudeparret i stilhed for-
lader b.s-festen og begiver sig paa en kortere elter læn-
gere reise for i hinandens selskab og ubesværet af slegt
og venner at tilbringe hvedebrødsdagene.
Briilow, Aleksander Pavlovitsj (1798—1877),
rus. arkitekt, fik sin væsentligste uddannelse i Rom og
ansattes som professor ved kunstakademiet i St. Peters-
burg. Hans hovedverk er gjenopførelsen af det i 1838
nedbrændte Vinterpalads i St. Petersburg.
Briilow, Karl Pavlovitsj (1799—1852), rus. maler,
indførte i Rusland det koloristiske historiemaleri i
DeIaroche's og belgiernes genre. Hans kjæmpebillede
«Pompejis undergang» vakte europæisk opsigt.
Bryn, Helmer Halvorsen (1865—), n. diplomat.
Gik efter at have faaet merkantil uddannelse og juridisk
embedseksamen (1889) departementsveien, tjenstgjorde
1893 — 94 som konsulatsstipendiat i Buenos Ayres, var
1895 vicekonsul i Bordeau.x og blev 1896 ansat i det
daværende konsnlatkontor, hvor han blev bureauchef
1899, ekspeditionschef 1902. Han var formand i konsulat-
disfraneblse @ berøre prlvi-
Icf^er, boTigerliKe reUigheder.
dflagorge @ gylpe op. gh-e fra
»lg.
dflagrace (^, dlagråoe ® r.
unaade; ® ogs. «kam; ® ogs.
ulykke: mangel poa ynde.
diagraee @, dlsgråcler ®
bringe 1 unaade; @ ogs. vanære;
® ogs. berøTe sin gunst.
diagraceful (e) Tanærende ;
skammelig.
diagråcieux (f) ubehagelig,
urenlig: klodset.
diagnlae (e) forklæde; slijule;
forklædnlng: forsUllelse.
diagust @ (vtekke) afsmag, vcem-
melse; gjøre lei af.
disb @ Oaegge paa) fad; ret
(mad): anrette; (rulg.) kverke.
komiteen af 1904. I nov. 1905 førte han som befuld-
mægtiget udsending forhån dlingerne i Stockholm om
det økonomiske opgjør med Sverige og blev mars 1906
udnævnt til legationsraad i Paris, efter i nogen tid at
have bestyret legationen i I^øbenhavn.
Bryn, Knud Ørn (1855—), n. ingeniør og industri-
mand. Efter en mangesidig teknisk uddannelse og efter
i nogle aar at have været medeier og direktør i firmaet
Elektrisk bureau var B. 1885—96 direktør for Kristiania
telefonselskab. Han frasagde sig denne stilling for at
gaa ind som direktør for de industrielle anlfeg paa Hafs-
lund gods med tilliggende del af Sarpsfossen, hvis salg
til verdensfirmaet SchOckert & co., Nurnberg, han havde
formidlet. B. har været formand i Polyteknisk forening,
var 1895—97 medlem af Kra. kommunestyre og valgtes
sept. 1907 til formand for Kra. næringsparti.
Bryn, Thomas (1782—1827), eidsvoldsmand, blev
1805 sorenskriver i Østre Robygdelaget, 1810 byfoged i
Larvik, reprisen terede Robygdelaget paa rigsforsamlingen
1814 og paa stortingene 1814—16, samt Larvik og Sande-
fjord 1827. Var sekretær i odelstinget og stortinget og
medlem af flere komiteer.
Bryn, jernbanestation med omliggende tæt bebyggelse
(904 indb.) ved Eidsvoldsbanen, 4 km. ø. f. Kristiania,
Aker herred, Akershus amt. Omkring jernbanestationen
er der en betydelig fabrikdrift (eksempelvis nævnes:
Bryns og Nitedals fyrstikfabriker, Akers bryggeri, Nordens
chemiskc fabrik m. fl.).
Brynhild (t. Brunhild), riavnkundig sKjoldmø i Vøl-
sungsagnet (se B r u n h i I d e, V ø 1 s u n g e r n e).
BrQnlg, alpepasvei i Schweiz fra Sarnen (Unterwalden)
sydover til Brienz, 1004 m., nu gjennemskaaret af jern-
banen Luzern— Meiringen-Brienz.
Brynildsen, Johan (1852—), n. leksikograf, fra 1876
docent i nyere sprog ved sjøkrigsskolen paa Horten.
Har udgivet flere fortræffelige engelske ordbøger og en
udførlig tysk- norsk. Foruden ved en fylde af nye iagt-
tagelser udmerker disse arbeider sig ved sine træffende
oversættelscr, hvor det sær- norske ordforraad er kommet
til sin fulde ret.
Brynje er den nordiske betegnelse for den del af
rustningen, som tjente til overkroppens beskyttelse.
Ring-b. er en skjorte af sammenflettede smaa jernringe;
spange-b. bestaar af jernplader (pladerustning).
Brynjolf Bjarme, pseud. for Ibsen, Henrik.
Brynjulf (Bryn ol f) Algotsson (d. 1317), sv. biskop,
traadte efter studier ved Pariseruniversitetet i kirkens
tjeneste og blev 1278 biskop i Skara. Her arbeidede
hah med iver paa gudstjenestens ordning og kirkens
økonomiske stilling. Da htJb broder Folke Algotsson
imidlertid havde bortført en kvinde af kongehuset til
Norge, rammede Magnus Ladelaas' hevn hans tilbage-
værendc frænder (1288). B. søgte vern i Alvastra, men
maattc 3'dmyge sig for kongen, inden han fik lov til at
vende tilbage. Senere ansaaes han. for helgen, men blev
dog aldrig endelig kanoniseret af paven.
Bryn Mawr [bru' n må^], by i Wales, Brecknock, 12 km.
v. for Abergavenny, 7000 indb. Kulgruber og jernverker.
Bryn Mawr college [brin må'9 kåV^dzh], berømt kvin-
delig høiskole (grundlagt af Joseph Taylor 1880) i Pennsyl-
vania, Forenede stater, i landsbyen B. M., v. f. Filadelfia.
dlshearten (e) betage modet.
dishevelled §) udslaget (haar).
di8honour<able) @ Tanæredi-
de).
disig - ® nebclig: tilføs) dlesig
— (e) hazy — ® brumeuz ; nébuleux
disIiicHne (e) gjøre utllbøielig.
dlsinfect @ desinflcere.
dlsingenuous (g) lav; under-
I fundig.
diaiiiter @ opgrave; bringe for
lyset.
disjoln (fi), dlajoindre ® (ad)-
skllle.
disjonctif ®. disjunotlve ®
adsklllende. diajunktlv.
dlsjonctlofi (?) r, dlajunction
® adsklllelse.
disjoint @ TTide af led; søn-
derlemme, -bryde.
1399
disk— diamias
Briinn (tsjek. Brno), Østerrige, hovedstad i Måhren,
mellcm Zwittawa og Schwarzawa, 227 m. o. h., knude-
punktet i den østerr.-ung. statsbane, 109 000 indb., hvoraf
Vs tsjekkere. I n.v. og i ø. f. den indre gammeldagse by
ligger de n^^ere bydele. Vigtig industri- og handelsby.
Især stor klædesfabrikation (100 fabriker, 20 000 arbeidere).
Endvidere sukker-, bomuld-, maskinfabriker, ølbryggerier.
Sæde for statholder og landdag. Med B. er sammen-
vokset den tsjekkiske industriby Kdnigsfeld med 10 000
indb. — B. havde sin glanstid i det 14 aarh.
Brilnnich, Morten Thrane (1737—1827), ekstra-
ordinær professor i zoologi og mineralogi i Kjøbenhavn,
en af grundlæggerne af dansk entomologi. Efter en
mangesidig videnskabelig virksomhed valgtes B. ind i en
kommission, der sendtes til Norge for at undersøge for-
holdene ved Kongsberg sølvverk. Fra 1784 til 1814 op-
holdt han sig næsten stadig her i landet, blev direktør
ved Kongsberg (1791) og overberghauptmand. Skrev bl. a.
« Historiske efterretninger om Norges bjergverker 1616 — 23 »
(1819) og «Kongsberg sølvværk 1623— 1723» (1826).
Brynnilen, en lav liden ø, skilt fra fastlandet ved
et trangt sund paa nordsiden af Kvænangsfjordens mun-
ding. Øen, hvorover grænsen meliem Tromsø og Fin-
markens amter gaar, er det vestligste punkt i Finmarken
(10° 27' 45" 0. f. Kristiania observatorium).
Brilnnow, Franz Friedrich Ernst (1821—91),
t. astronom, 1854 professor i astronomi og direktør for
observatoriet i Ann Arbor (Forenede stater), 1866 pro-
fessor i Dublin og kgl. astronom for Irland («Lehrbuch
der sphårischen Astronomie», Berlin 1851).
Bryologl, læren om mosern^; bryolog, en som
studerer moseme.
Brydnla, slegt af græskarfamilien, ved ranker klatrende
urler med uanseelige gulgrønne og enkjønnede blomster
og bærfHigter. B, alba og h, dioica, hvis blade i form
m inder om vinløv, er prydvekster, som ofte plantes ved
verandaer og lysthuse. Den første er ogsaa fun det for-
. vildet i det sydlige Norge. Giftplanter.
Bryophy^ta el. muscineæ kaldes i planteriget mo-
sernes store række.
Bryozder, se Mosdyr.
Brflssel (fr. Bruxelles, flamsk Brussel), Belglens hoved-
stad, noget nær midt i landet, i prov. Brabant, ved
Senne, tiiløb til Schelde, 195 000 indb , med forstædcrne,
som danner 8 særskilte kommuner, 612 000 indb. For-
stæderne, «faubourgs», nemlig Schacrbeck, St. Josse-ten-
Noode, Etterbeck, Ixelles, St. Gilles, Anderlecht, Molen-
beck-St. Jean og Laeken, skilles fra hovedbyen ved et
belte af særdeles brede boulevarder. B. ligger i en
frugtbar, tæt befolket egn, og er en af Europas vakreste
byer. Den n.v.lige del af byen er den ældste del, lavest-
liggende, beboet mest af flamlænderc og gjennemskaaret
af kanaler, hvoraf en fører til Kupel og sætter B. i for-
bindelse med Antwerpen, og en anden til Sam bre
(Charleroi). Den s.ø.-lige bydel ligger paa en høide og
er beboet mest a f fødsels- og pengearistokratiet. Af
bygninger kan nævnes det vældige nye justitspalads, den
største bygning fra forr. aarh. 1 den nedre bydel, hvor
industri og handel har sit sæde, er det interessanteste
parti torvet, med byens merkeligste bygning, Hdtel de
ville, bygget i første halvdel af det 15 aarh , og andre
Brann— BrUstel
1400
Brftssel: Hdtel de ville.
-sjeldne bygninger. Her henrettedes Egmoot og Hoom
1568. Kirken St. Gudule er berømt for sine statuer,
glasmalerier og træudskj æringer. Kunstsamlinger med
sjeldenheder af de store flamske mestere. Det «frie*
universitetet grundet 1834. B. og dets forstæder er
sædet for en betydelig industri, særlig i kniplinger, ud-
styrsartikler, bronce, uld, bomuld, kjøretøier, og en be-
tydelig handel, hovedsagelig udførsel af indnstrivarer.
Foruden de forannævnte kanaler er der ogsaa kanal-
forbindelse med havet ved Ostende. B. har en betydelig
skibsfart, væsentlig smaafartøier. Der er i de sidste aar
anlagt en stor havn i nord ved Laeken. — B. nævnes forst
i det 7 aarh. Det havde en gunstig beliggenhed ved
den store handelsvei meliem BrQgge og K6ln. Det var
residensstad for hertugerne af Brabant og senere for de
spanske statholdere. Da det efter sin deltagelse i den
nederlandske opstand mod Spanien var erobret 1585.
gik dets velstand tilbage, og først under det østerrigiUic
herredømme i det 18 aarh. begyndte ny opkomst. Mel-
iem 1815 og 1830 var det skiftende med Haag de forenede
Nederlandes hovedstad. Opløbet i B. 25 aug. 1830
gav signalet til den belg. revolution (gadekampene i D.
23—26 sept. 1830). Siden har B. været Belglens hovetlsUd.
disk — ® Ladenlisch m - ®
counter — (f; comptotr m.
diak @ skive.
diskant — ® Diskant m — @
treble, soprano — (?) dessus, so-
prano m.
diske op (med mad) — ft) nuT-
tlscben — (e) dish (sen-e) up — ®
réf{a1er (q de c|c), Tuire Tete (A (|).
diskontere — ® diskontieren
) ralre le
ompte
— ©discount
de. escompter.
diskonto — (i) Diskonto, Skonto
m — (e) discount — (f) eseompte m.
diskussion — (t) Diskuaalon f
— tel A (D discussion f.
diskutere — (t) diskulleren —
(g) discuss — (f) discuter.
dislike (e) antipati ; ikke like.
dislocate (e). disloquer ®
brinne af led. fonrride; rorrykke;
® otfs. (flg.) dele, oplwe.
dfslooatlon @ & ® r. forryk-
kelse. adtklllelse: forvridning: ®
(flg.) deling; opløtning.
dislodge @ fordrive; flytte;
Jage op (vlldl).
disloyal (e) utro.
dismal @ trist, uhyggelig.
dismaatle d afklmle: aMfe:
deaaniiere.
dlsmaat @ afmaate.
dismay ^ sknemoie, oedalaa.
sknek. modlMbed.
dismenber
odstykke.
dismiaa ^ hici
dlge: afriae. dfamiaaal mw»-
1401
Brfltselertepper— Bræ
1402
dismount— dispensmtlon
Brysselertepper væves som fløiel, men med uop*
skaarne poltraadløkker af uld. Grundvævninf^en er af
hampegarn. Ved egte b. anvendes sæt af poltraade
(3—8), med ligesaa mange traade, som monstret har
fan-er. Hver enkelt farvet traad kan da danne løkke
efter mønsteret, som derved bliver rent. Ved uegte b.
erstattes hvert s«t poltraade af en ved paatrykning
stykkevis forskjelligfarvet traad, mønstret derfor forvisket.
Bryst, brystben etc, se Menneskets anatomi.
Brystbyld, se Bryster.
Br)(Ster (mammæ), melkelgertleme, de to halvkugle-
formede organer, som findes paa brystets overflade mel-
lem tredje og syvende ribben. Paa det mest ophøiede
sted findes brystvorten (papilla), omgi vet af en mørk
ring (areola), som under svangerskabet bliver mørkere,
og i hvilken der sees smaa vorteagtige knuder. Selve
melkekjertlen, som er dækket af et fedtlag, tiltager
under slutningen af svangerskabet betydelig i størrelse.
Den bestaar af flere lapper, fra hvilke melkegangene
fører til brystvorten. — B. er ofte sædet for sygdora.
Hos nyfødte svulmer kjertlen ofte op; huden bliver rød,
og der kan ud trykkes en melkeagtig VRHlske'(heksemelk).
Under puberteten kan b. saavel hos gutter som piger
blive sædet for smertefuld hævelse; senere optranler stun-
dom hos kvinden lignende opsvulmning og ømflndtlighed
under menstruationen paa grund af blodoverfyldning.
Den hyppigste lidelse er betændelse i b. under die-
givningen (brystbyld, mastitis puerperalis). Den optræder
i regelen i tredje eller Qerde uge efter fødselen ved in-
fektion gjennem sprækker i vorten. Betændelsen breder
sig raskt indover i kjertelen, som svulmer op, bliver øm,
dæliket af rød hud. Undertiden kan sygdommen hel-
bredes ved omslag og melkning af brystet; ofte er opera-
tion nødvendig. Det kvindelige bryst er et af de or-
ganer, 1 hvilke der hyppig ud vikler sig svulster. En del
af disse er godartede, men ofte dreier det sig om kræft.
Denne ytrer sig oftest som en begrænset haard knude i
brystet, der i regelen ikke er øm eller smertefuld, saa
at man kan gaa med den længe uden at lægge merke
til den, medens der i andre tilfælde er nogen smerte og
«mhed. Undertiden er der ingen begrænset knude, men
brystet i sin helhed tiltager i størrelse og haard hed
(sarkom). Overladt til sig selv breder lidelsen sig og
ender i store aabne saar eller angriber lymfekjertleme
i akselbulen. Operation er derfor altid nødvendig og
giver gode resultater, hvis den ikke opsættes for længe.
Brysthinde, se Lungehinde.
Brysthølde, eg. 1.3 m. over holeste rod. Det gjængse
sted for maaling af tykkelsen paa staaende trær, da den
af «rodudsvælHngen> foraarsagede uregelmæssighed i
stammeformen som regel her er ophørt.
Brystkatarrh, se Bronkit.
Brystkrampe, se Angina (pectoris).
Brystkræft, se Bryster.
Brystning, et lavere vern om en terrasse, bal kon,
trappe o. 1. Kan være hel eller gjennembrudt eller
prydet med balustrer og ornamenter. Betegner særlig
den del af væggen, der ligger mellem gulvet og vinduets
underkant.
Brystskjold, rygsiden af insekters første brystring
(se Biller og Insekter).
Brystsving, borsving for metalarbeidere, se Bor.
Brystsyge, se Lungetuberkulose.
Brysttap, en tapforbindelse, hvor befæstigelsens fasthed
og støhed er sikret ved et fra tappen fremspringende
led (bryst), der griber ind i en tilsvarende fordybning.
Brystte, »pecies pectorales, indeholder væsentlig lakris-
og altæarod ; bruges endnu tildels som husraad mod hoste.
Brystvattersot (hydrothorax), ansamling af blodvand,
seros vædske i lungesækken, symptom ved den alminde-
lige paa grund af hjerte- og nyresygdomme optrædende
vattersot. I modsætning til lungehindebetændelsen, som
i regelen optræder ensidig, er b. hyppigst dobbeltsidig.
Brystvernet ved en befæstning skal give forsvareren
anledning til bedst mulig at udnytte sine skydevaaben,
samtidig med at det tjener til direkte dækning for den
aktive del af besætningen. B.s tykkelse bestemmes ved
den beskydning, hvorfor det kan blive udsat, og det
materiale, hvoraf det udføres: jord, sten, beton, fast
fjeld o. s. v.; medens b. ved en skyttergrav af jord lige-
overfor en infanteriild kan indskrænkes til 1.5 å 2 m.,
kan det ved permanente sjøfæstninger gaa op til 30 — 40
m. B.s øverste, paa det nærmeste horisontale flade
kaldes kronen; denne gaar fortil over i yd re og
bagtil i indre brystvernsskraaning. Kronens
høieste, indre rand benævnes ildlinjen.
Brystvorte, se Bryster.
Brutt, Adolf (1856—), t. billedhugger. Elev af Begås.
Hans statuer af Otto den dovne og Fredrik Vilhelm II
i Berlins Siegesallé udmerker sig med fordel fremfor
dennes øvrige kongestatuer. Har ogsaa modelleret gode
nøgne figurer (c Sverd da nsersken»).
Brilx, by i Bdhmen, ved Biela, mellem Mittelgebirge
og Erzgebirge, sv. f. Teplitz, 238 m. o. h., 21 400 indb.
hvoraf V& tsjekkere. Midtpunkt for det n.v. bdhmiske
brunkulbækken. Fabrikation af og handel med sukker,
spiritus o. a. I s. landsbyerne Pftllna og Saidschitz med
bittervand kilder. 1895 en jordindstyrtning, hvorved en
mængde huse pludselig sank ned i jorden.
Brzezany [briæliåni], by i Østerrige, Galizien, ved
Ztota Lipa, bielv til Dnjestr, 82 km. s.ø. f. Lemberg,
1 1 400 indb., for det meste polakker.
Brzezlny [brieztny], byer i Polen. 1. Guv. Kalisz,
s. f. Kalisz, nær grænsen af Posen. 2. Guv. Petrokov,
0. f. Lodz, 7 700 indb. Uld- og læderfabrikation.
Bræ, bræelve. Ved en b. forstaaes en ismasse,
som paa heldende underlag under tyngdens paa virkning
langsomt bevæger sig nedover som en seig vædske som
beg eller lak. Den nedbør, som falder ovenfor snelinjen
(s. d.) (for det meste i form af sne), vil ikke smelte
bort i sommerens løb. Her vil derfor ophobes sne. Den
del af b., hvor dette sker, kaldes b.s firnomraade
eller næringsomraade (fr. neve). Paa grund af
trykket vil firnomraadets sne i dybet gaa over til is,
idet man som mellemtilstand har grovkornet sne (t. Firn).
Denne is vil, fordi den er plastisk, bevæge sig nedover
mod lavere egne, hvor den efterhaanden smelter. Den
del af b , hvor smcltningen foregaar, afsmeltnings-
omraadet, har sedvanlig form af en tunge og kaldes
is-b. Man har 3 b.-typer: 1. Indlandsistypen,
hvor man har et større sedvanlig konveks firnomraade,
hvorfra der gaar ud flere b.-tunger. Mest udviklet findes
digrlse dlamisalon bortsendelac;
arskedigelac; afVlsnlng.
dismoant @ stige ned. a r, ud:
kaste af hesten ; demontere (knnon).
diaobedienoe @ ulydighed.
disobey <^ vten ulydig (mod).
dlsobllge ® gførc i mod. stede.
diaorder @ (bringe i) uorden ;
sygdom: gjvre syg. disorderly
uordentlig, ustyrlig. s}-g.
dlaorganlze @ opiøse.
diaown (g) ikke Vilde vaere be-
lOendt.
dlapachør — ® Dlspactieur m
— @ arerage stater, a. acynster —
(D dispaetieur m.
disparage @ nedsette, dla-
paragement rorkleinelse.
diaparaltre (?) forsvinde.
diaparate @ ganske rorsKJelllg
(Ung).
diaparate ® afstlkkende, grel ;
r. grel modssetning.
disparité ® f, dlsparlty i)
uliglied.
diaparition ® r. fursvlndcn.
diapatch @ (ansende; tåge af
dage; afkendelse; iiurtig beaargelse ;
liast: eml>edsskriTelse.
diapenaaire 0 m, dlapenaary
@ (poIDklinik (apotek) for ubemid-
lede ; ® ogs. (apoteks) laboratorium;
farmakopø ^ dlapensatory @.
diapenaatlon, diapenaere se
Mtagedse).
diapenaatlon © uddeling:
(Guds) rørelse; dispensation.
diapenaatlon (£) f, ud-. for-
deling: tillagnlng (af medicin).
dispenae— diapossesa
1403
Bræ— Brækning
1404
denne type paa Grønland, mindre paa Island og i Norge
(f. eks. Jostedalsbræcn). 2. Forlandstypen. Flere
b.-tanger forener sig med hinanden og danner en stor
Jevn ismasse paa et fladere land. 3. Den alpine
type, hvor der fra hvert firnomraade, som er skaal-
formet, gaar ud én b.-tunge. — En b.s bevægelse er fuld-
stændig overensstemmende med bevægelsen hos en elv.
Hastigheden er sterrc i midten end langs kanterne, større
i overfladen end langs bunden. Den er meget liden.
Den er størst hos de store b. (ved de grønlandske optil
ca. 30 m. pr. døgn), mindst hos de smaa (noglc dm.
pr. døgn hos de norske b. og Alpeb.). Er der ujevn-
heder i b.-tungens leie, opstaar sprækker i b., længde-
sprækker og tversprækker. Gaar b. udover et
brat stup, vil ismasserne styrte udover og knuses; roen
efterpaa vil de igjen forenes og danne en ny, fuldstændig
sammenhængende b., f. eks. Suphellebræen og Frostisen.
To bræer kan forene sig til én akkurat som to elve. Det
paa b.s overflade fremkomne smeltevand rinder gjennem
sprækkerne ned til bunden af b., hvor det forener sig
med smeltevandct fra b.s underside. Alt dette vand
kommer som en grumset elv, b.-e 1 v e n, frem af en aab-
ning, b.-porten, i b.s nedre ende. Paa b. falder ofte
ned sten og grus fra de omliggende (jelde. Dette løs-
materiale ordner sig paa grund af b.s bevægelse i lange
volde parallele med b. langs demies mnd (s i dem or æ-
n e r). Forener to b. sig med hinanden, vil to af side-
morænerne gaa sammen og danne en midtmoræne.
Ogsaa paa bunden af i>. og i b. findes stenmateriale, som
løsrives fra bunden og forhøininger paa denne (indre
moræner og bundmoræner). Stene, som er frosset
fast til b.s underside, skurer og polerer Qeldgrunden og
frembringer stribcr i den parallele med b.- bevægelsen.
Disse striber kaldes skuringsstriber. Stenene selv
faar ogsaa striber (s k u r e s t c n e). Alle forhøininger i
b.s leie afrundes paa den side, som vender mod b.- be-
vægelsen (st ød si den), derimod ikke paa den anden
Bræ: Frosliseii (Ofoten).
Rræ: Nigardsbræen (Jostednlcn).
side (læs i den). Disse faar derved et eiendommeligt
udseende, Jevn stigning paa den ene side og ofte brat
af held paa den anden ; de kaldes hvalskrotfjelde
(roches mountonnées). Der, hvor b. ender, v\\ alt løs-
materiale * afsætte sig i form a f en vold (endemoræn e;.
En særlig betydning har skuringsstriber. hvalskrotfjelde.
sku restene og endemoræner derved, at de tjener som
vidnesbyrd om, hvor langt b. har gaaet og det er ved
hjælp af disse vidnesbyrd, at man har kunnet paavise.
at b. 1 en nær geologisk forlid (istiden) havde en langt
større udbrcdelse end nu. B. er størst og talrigst i de
om polerne liggende lande, som berøres af kolde hav-
strømme, Grønland, Spitsbergen, sydpolarlandene. Des-
uden findes b. paa de høieste fjelde i alle verdensdele.
I Norge er de største b. Jostedalsbræen, Folgefonnen og
Svartisen.
Bræ, bræde, se TJ ære br æde.
Brække (sjøudtr.); b. et anker fra grunden: faa det
til at slippe sit tag i grunden, saa det kan hales op. —
B. bruges ogsaa (intrans.) om taug: gaa af, ryke.
Brækmiddel, se Brækning.
Brækmo, Sivert (1853—), n. fangstskipper. Har
som fangstmand paa Ishavet opholdt sig nordpaa, dels
i Vardø, dels i Tromsø, siden 1870-aarcne. B. overvintrede
meget eventyrlig i Isfjorden, Spitsbergen, vinteren 1893
— 94. Havde sommeren 1906 to gange fuld fangst, hvilket
især skyldtes en under fangsten anvendt liden motorbaad,
der for første gang anvendtes til dette øiemed.
Brækning, opkastning (vomitus) er en pludselig.
stødvis opbringelse af maveindholdet paa grund af eu
krampagtig sammentrækning af mavesækkens muskulatur
og navnlig af mellemgulvet og bugmusklerne. B.. forud
for hvilken der i regelen føles kvalme og ildebefindende.
fremkaldes først og fremst ved direkte paavirkning paa
maveslimhinden og er derfor et symptom ved forskjel-
lige mavesygdomme (mavekatarrh, -kræft o. s. v.) og ved
forgiftninger, hvor der sker en irritation a f maveslim-
hinden (etsende gifte, bedær\'et mad). B. optræder
ogsaa ved andre sygdomme i underlivsorganerne, navn-
lig naar disse giver anledning til irritation af bug-
hinden (saaledes ogsaa ved svangerskab), samt ved
irritation af svelget. Ved bughindebetændelse er b.
dispense e\ dispenser (f)
ud-. rordele; rritn^c (fur), d. witti
<e) undviere.
~^ dispeople (e) nfTolkc.
disperse c disperser 7)
(nd^sprede, -splitte.
disperslon ic) & (?) r. adspre-
delse.
dispirit (e) berøve niodet. ned-
slaa. dispiritedness modlostied.
displace @ flytte; forskyve;
fortrænge: af^kedifte. displace-
ment flytning; Tonikyvning; de-
plnrement.
dlsplant (fi) omplnnte.
display vS) udfoldedsen bram-
mcn.
displeasure (e) misrornoielse.
disponent - (t) Disponent m
— @ (ncting) manager — ® gé-
rant m.
disponibel — 0 disponibel,
verrogbar — é^ available — :f,'
disponible.
disponlbilité ® f. randighed;
disponil>el ))eholdning. styrke.
dispOS (f) rask, rørig.
disposai (e) raadighed.
dlspose v\ disposer ® copw
stille, ordne. Indrette: gjøre stræt
for; gjøre skikket Tor; disponere
for (el. OTcrU afhivnde.
disposltion se raa«llgtied.
dispositlon r & ^ f . mn «om
nlng, indretning; tllboieli^tied.
stemning, natiuieli; anlarg; br^lrtn-
meise; ^ oga. nuKligli«d. (i9rboki«
regel.
dIspOSSeM @ berøre.
1405
Brækning--Brænderl
UOG
dispralse— dissekere
et frciAtiædendc symptom, ligeledes naar passagen i
tarmen er hindret, f. eks. ved tarmslyng eller brok;
der kan da endog opbrækkes ekskrement! ugtende tarm-
indhold. — End videre kan b. fremkaldes ved paavirk*
ning af hjernen enten ved betændelsesprocesser (bjernc-
betændclse, -rystelse, -svulster) eller ved indvirkning af
gifte paa hjernen (tobak, alkohol, apomorfin). B. op-
træder ogsaa ved forskjellige andre nervøse lidelser:
hysteri, sjøsyge o. s. v. — Som brækmidler anvendes
brækrod, brækvinsten, kobbcrsulfat, sæbevand o. s. v,
der fremkalder b. ved at irritere maveslim hinden, samt
opomorftn, der virker paa hjernen; de anvendes dog nu
sjelden undtagen ved visse forgiftninger. Behand-
lingen af b. bestaar i ro, hoffmannsdraaber, sodavand,
smaa isstykker, ismelk; naar b. er et symptom paa en
alvorligere lidelse, maa behandlingen rettes berimod.
Brækning af lin, hamp, jute o. 1. udføres for at lette
adskillelsen af basten fra stænglernes træagtige bestand-
deler^om ved b. opdeles i smaastykker. B. foregaar
derved, at materialet føres mellem riflede valser, tildels
med periodisk vekslende omdreining, saa det brækkes
flere gange ved én gjennemgang.
Bræknød, se R æve kage r.
Brækrodsplanten (uragoga ipecacuanha), giftplante,
beslegtet med kaffep^lantén, en liden busk, hjemmehørende
i Brasitiens og Bolivias skoge, hvor røddeme, brækrod
(radix ipecacuanhæ) indsamles af de indfødte og sendes
til Rio de Janeiro. Brækrod anvendes i medicinen især
til at fremkalde brækning eller sammen med opium
som middel mod diarrhoe, dels som te mod hoste.
Brækstad, Hans Lien (1845—), n. konsuJatembeds-
mand og eng. publicist, f. i Trondhjem. Fra sin fødeby,
hvor han 1866 — 77 drev en bog- og papirhandel, flyttede
B. til London, hvor han efterhaanden udfoldede en om-
fangsrig virksomhed som litterat. Han skrev i talrige
engelske dagblade og tidsskrifter og overførte en række
nordiske verker til engelsk, bl. a. af Asbjørnsen, B.
Bjørnson, J. Lie, H. C. Andersen og S. Djurklou, hvor-
hos han arbeidede for at indføre Ibsen paa den engelske
skiieplads. 1891 — 94 var B. medredaktør og kunst-
direktør ved det ill. ugeblad «Black and white», 1902
—04 bereiste han store dele af Europa for at forberede
udgivclsen af en række store reproduktionsverker (cGreat
masters» m. fl., 1904 flg.). Under unionsstrid ighederne
deltog han ivrig i arbeidet for at rctlcde den oCTentlige
mening i England angaaende Norges sag, bl. a. ved
brochuren «The constitution of the kingdom of Norway»
(London 1905). 1906 blev han udnævnt til Norges vice-
konsul i London.
Brækvinsten, vinsurt antimonoksyd-kali,
Hvidt krystallinsk pulver. Det tidligst kjendte vandop-
løselige antimonsalt. Brugcs i bomuldsfarveriet, idet
man ved dypning først i garveudtræk og dercfter i
b.-opløsning impregnerer taverne med garvesurt anti-
monok.syd, der tjener som beis (se Beisning). 1 medi-
cinen bruges det som brækmiddel.
Brækvogn, se Bremsevogn.
BrSBndalder kalder Snorre den ældste tid i Nordens
historie, da ligene blev brændt. Den blev afløst af
Brændemerkc fore-
stillende en galge.
(Kra. politi museum.)
haugaldercn, da ligene udbrændt blev sat i haug.
Denne periodeinddeling er, efter hvad vor tids arkæolo-
giske undersøgelser har vist, ikke korrekt (se B e g r a v e 1 s e).
Brsndefelden kaldte den norske almue svenskernes
herjetog i Bohuslån vinteren (febr.) 1612 under Jesper
Mattsson Cruus. Ved denne leilighed blev store dele af
lenet brændt, saaledes Konghelle og hele Hisingen, 450
gaarde i Indlands fogderi, 31 gaarde paa Oroust og Tj6rn
samt 92 gaarde paa Hisingen. Sc «Historisk tidsskrift»
4 række, 3 bd., side 218 ff.
Brændemerke var i ældre tider, da de barbariske
straffe stod høit i kurs, en almindelig anvendt straf,
navnlig overfor den slags forbrydere,
som i særlig grad foragtedes (de
uærlige), tyve o. 1. Der brændtes da
med et glødende jern et merke ind
paa forbryderens ryg eller pande,
foråt man kunde tåge sig iagt for
dem og gjenkjendc dem, hvis de
paany blev grebet i en forbrydelse.
Brændenetle, se N e s 1 e f a m i 1 i e n.
Bnender, den del af en lampe el.
et kogeapparat, som begrænser flam-
men, jfr. Auer-b., Lamper o. s. v.
Brænderi er i vore dage et anlæg til fabrikmæssig
tilvirkning af brændevin (spiritus, sprit) ; de talrige smaa
anlæg, som i tidligere tider fandtes spredt udover landet,
kaldtes ogsaa b. eller bjemijkie-b. Disse har lovgivningen
udryddet (se Brændevinslovgivning), efterat den
1816 havde gjort b. praktisk talt til ei» fri næring baade
for land og by. Medens der endnu i 1840 fandtes 1 387
b. med en beregnet aarlig tilvirkning af 13—15 mill. 1.
sprit å 50 pct.s alkoholstyrke (og i 1845 714 b, men i
1850 blot 40), er antallet nu 24 b. med en aarlig produk-
tion af 7—8 mill. 1. å 50 pct. Spiritusbrænding er en til
landbruget knyttet industri. Den er i vort land over-
veiende samlet i de oplandske distrikter, idet Hedemarken
har 11, Toten 6, Hadeland 2, Gjøvik, Lillehammer og
Moss hver 1, medens de øvrige 2 b. er i det Tfondhjem-
ske. Landets største b. er Sælid spritfabrik ved Hamar;
andre større anlæg er Atlungstad, Holmen, Vang, Løiten*
Lillehammer samt Sundnes i Indherred (Jørgen B. Lys-
holm, s. d.) og Stjørdalen. — Som raa materiale ved b.
anvendes navnlig poteter, i mindre udstrækning rug
og byg, og som erstatning mais. Saavel ved raapro-
dukternes art som paa grund af b.s affaldsprodukt,
dranken, der er et værdifuldt fodermiddel, idet det gjen-
giver omtrent '/< af potetcrncs foderværdi, tillægges b.-
bedriften i alm. en ikke ringe betydning for landbruget.
Ikke desto mindre er denne industris nationaløkonomiske
værd omstridt; dette kommer saaledes sterkt tilorde i
den af sidste brændevins- og maltkomité (af 1903) af-
givne indstilling (1906). —.B.s produkt, den saakaldte
«raasprit», rektiflceres (renses) ved spritfabrikerne eller
for størstedelen i byernes destillationer. Den erholdte
«raasprit» forhandles gjennem brænderiforeningen, som
omfatter samtlige norske b., og som saaledes for at hindre
overproduktion og deraf følgende indbyrdes undersælg-
ning ved et kartel har bestemt bl. a. omfanget af hvert
enkelt b.s aarlige produktion og de priser, til hvilke salg
kan flnde sted. — B. betaler af sin tilvirkning en afgift til
dlspralse Æ) dadel.
dispropornon (§) & ® f. mis-
forhold: (s) ogs. bringe 1 m.
dlsproportional @. dlspro-
portionné ff) uforboldsniæasiK.
disputable @ A ® omtvlBtelig.
disputant @. disputateur (f)
m. disputotor.
disputata — ® Disputatlon f
- @ & ® disputatlon f.
dispute @, diapute (D f, (ord)-
ttrid. tvist.
dispute (p). disputer ® strides,
disputere: gløre stridig; bestride.
disqualiflcatlon ($) udygtigbed.
disqualilier (?) erklære for
umulig; udeluklce.
disqualify <e) udygtiggjøre,
g^ere (erkliere) inhabil. '
disque ® m, diskos; (Jernb.)
(signaDskive.
disqulet (e) rorurolige; iirodig).
dlsquisltibn @ undersøgelse.
disregard @ overse(en).
disrelfSh © modbydellghed ;
ulyst; usmag; Ikke flnde smag i;
gjøre usmngelig.
disrepute @ vanrj-.
disrespect fei uan-bødighed ;
respektstrldigt forhold.
diarobe '^ afklæde.
disroot (^ opr>'kke med rod.
diasatlsf action @ misnøie.
dlssecteur, disaéqueur (?) m.
dissector le^ dissekerer.
dlssection @ & (r) r, dissek-
tion, obdukllon.
dissekere — 0 zergliedem.
1407
dlssemblanoe — disaociate
staten af kr. 2.53 pr. 1. h 100 pct. alkoholstyrke; paa
den anden side har de en godtgjørelse for svinding under
opbevaringén åf 16 øre pr. 1. Som bræn^evinsargift ind-
kom i statskassen 1903—04 5.2, 1904—05 3.1, 1905—06
4.2 mill. kr. A f fiskale hensyn foregaar tilvirkning, der
kan finde sted fra 1 sept. til 30 Juni, under stadig kon-
trol fra det oCTentliges side. Udførselén af brændevin
og spiritus, beregnet til 50 pct. alkoholstyrke, havde i
aarene 1901—05 gjenncjnsnitlig aarlig en værdi af 1.5
mill. kr. — Ogsaa i Danmark har udviklingen af b.-
industrien gaaet i retning af bedriftens koncentration paa
stedse færre anlæg. Disses antal var i 1870 317, 1880
219, 1890 113, 1900 52 og i 1905 40. Tilvirkningen
udgjorde i dette sidstc aar ialt 33 mill. 1. å 50 pct. alko-
holstyrke. — I Sverige udgjør den aarlige tilvirkning ca.
40 mill. 1. å 50 pct.; fra sept. 1907 er 95 pct af denne
produktion samlet under en b.-trust.
Brændevin er en alm. betegnelse for sterkere (oftest
30 å 60 pct. alkoholholdige) ved destillation erholdte
alkoholiske drikke. De vigtigste b. er: 1. pot etes- b.
(spiritus); 2. korn-b. af hvede, byg eller rug; 3. mel-
assesprit af den fra runkelroesukker-fabrikationcn
faldne sidste sirup; disse indeholder lige indtil 96 pct.
alkohol; 4. konj ak (fransk b. eiter vinsprit), deslilleret
af vin; lign. produkter er: armagnak og tenaréze;
5. rum, destilleret af gjæret melasse fra sukkerrøret;
6. arak, ud vundet af ris; ved tilsætning af sakker faaes
arakpunsch; 7. likører, der er blandinger af ftisel-
fri sprit med æteriske oljer og mere eller mindre suk-
ker, f. eks. rataffia (ofte af kirsebær), creme samt
maraschino; den sidste indeholder udtræk af kjerner
af vildtvoksende kirsebær og er derfor lidt blaasyre-
iioldig; absinth med udtræk af malurt og anis;
bitter, der indeholder forskjellige bitterstoffe etc;
8. egentlig toddy, af gjæret palmesaft; 9. whisky,
der er et slags raa-b. af røget kornmalt; 10. gen ever,
af rug med tilsætning af cnebær; 11. ake v it, der er
potetes- eller hvedesprit med tilsætning af karve eller
andre essenser; til samme klasse kan regnes den svenske
«renad», pomeran.s o. fl. (Se forøvrigt de enkelte
specialart. samt Afhoidssagen, Alkohol, Alkohol-
beskatning, Brændcri, Destillation, Spiritus.)
Brændevinsbeskatning, se Alkoholbeskatning.
Brændevinslovglvnlng. Da misbrug af alkohol-
holdige drikke, navnlig saadanne med brændevinenes
styrkegrader, let kan lede til det enkelte menneskes
fysisk- og moralske ødelæggelse og socialt afgiver en
kilde til sedelig forvildelse, kriminalitet og andre sam-
fundsonder, er i alle moderne kulturstater den opfatning
trængt igjennem, at tilvirkning, salg og til en vis grad
forbrug af saadanne drikke bør være samfundets kontrol
underkastet. B. tager derfor forst og fremst, af sociale og
sanitære hensyn, sigte paa at begrænse misbrug af dem.
B. er et udslag af samfundets behov for selvbeskyttelse.
Men b. har tillige en fiskal side, samtidig som middel og
som maal. Da brugen afbrændevin fra et næringsfysiologisk
synspunkt kun har ringe værd, repræsenterer det som
n3'delsesmiddel nærmest et luksusbehov, hvis tilfreds-
stillelse, som overflødigt, enhver kan (og mange siger bør)
unddrage sig. Denne brug er derfor i fortrinlig grad
egnet til at være gjenstand for beskatning. R.s historie
Brændevin— Brændevlnalovgivning
1408
frembyder ogsaa et broget billede af forholdsr^ér, dik-
teret snart overveiende ud fra socialt, snart fra fiskalt
synspunkt, idet dog det fiørste i de fleste lande er traadt
stedse mere i forgrunden. B. er i vort land naesten
ligesaa gammel som brændevinet selv. Biskop Olav
Engelbrektssøn omtales som den første, der indførte
aqua vitæ til landet (1531), og snart havde den nye
drik vundet almindeligt indpas. Det maa'opfattes som
et vidnesbyrd om den forargelse, misbrugen heraf ofte
afstedkom, at Kristian IV 1624 nedlagde forbud mod
brændevinets anvendelse ved brylluper og i 1638 foriwd
medlemmer af den geistlige stand at brænde brændevin
i sine huse. Udover i det 17 aarh. forekommer alle>
rede talrige politiforordninger, hvis henslgt var at lægge
en hemsko paa den fri handel med brændevin. Tiltrods
herfor tiltog brugen i foruroligende udstrækning, og for
at raade bod herpaa blev al brænding forbudt, 1756
søndenQelds og 1759 nordenQelds. Dette almindelige.
men slet efterlevede forbud ændredes 1767 derhen, at
brændingen i byeme blev gjort afhængig af bevilling,
idet der samtidig blev truffet den bestemmelse, at der
i hver by kun maatte lindes et begrænsct antal bræn-
dere, som imidlertid erholdt fri adgang til at omsætte
sit produkt. Paa landet vedblev al brænding indtil 1816
i det mindste i navnet at være helt forbudt Heri skede
en radikal forandring ved loven af 1 Juli 1816. «Til ager-
brugets og fædriftens opkomst> og i overensstemmelse
med grundlovens bestemmelser om alm. næringsfrihed
blev der nemlig ved denne lov givet enhver eier eller
bruger af matrikuleret Jord tilladelse til at brænde
brændevin cfter forgodtbeGndende, saasandt raastoffet
var selvavlct og ikke indlgøbt. Istedetfor det hidtil be-
nyttede afgiftssystem skulde der herefler paa matrikulen
udlignes en alm. brændevinsskat, som blev at erlægge,
enten man benyttede sig af sin ret eller ikke. Hermed
var retten til brændevinsbrænding paa landet praktisk
talt frigivet. I kjøb- og ladestederne blev der lagt en
afgift paa kjedlerne, hvorhos blev bestemt, at disse her-
efter skulde holde mindst 200 potter (liter). Ved disse
forholdsregler øgedes brændevinstilvirkingen og dermed
forbruget snart i en uhyggelig grad: fra 1814 indtil 1830-
aarene fra gjennemsnitlig omkr. 3.4 liter (å 100 pct.) til
8 liter pr. Individ; og man regnede 1827, at der fandtes
omkr. 11 000 brændevinskjedler i landet. Stortinget havde
i det aar b. til revision; men man nøiede sig med at sege
det uindskrænkede smaasalg i nogen grad hemmet Et
skridt videre paa denne vei gik man først i 1837. I 1830-
aarene opkom «maadeholdsforeningerne», og det systema-
tiske arbeide for at belgæmpe drikkeondet ftk den'ed et
sterkt fremstød. Dette satte sine første spor i bnendevins-
loven af 4 aug. 1845, som gav husbrændingen dens knæk
ved at bestemme, at brændevinskjedleme heller ikke
paa landet maatte være under 200 potters rumfang.
I 1848 indførtes en slgærpet kontrol med brændevins
brændingen. Maadeholdsbevægelsen aflostes snart af den
socialt og politisk langt mere vidtgaaende af holdssag (s. å,\
der i stor udstrækning i løbet af de sidste 50 aar har
medvirket til radikalt at omforme vor b. Et af dennes
midler til at hemme forbruget har været stadig at for-
dyre varen ved at forøge produktionsafgiften (og tolden .
Medens derved loven af.l845 blev fastsat en produktions-
•ecieren — (?) dissect — (?) disaéqiier.
disaemblance © r. uIiKhed.
forskjel.
disaemble (c) skjule, dølge;
forstille Blf(.
diaseminate (e), disséminer
(f) udstrø. udbrede.
dissens — 0 Melnungtver-
schledenhelt f — («> diflerencc of
opinion — (f) dissentlment ni.
dissension (e) & (?) f, strid.
ucnigbed.
dissent @ rtere uenig: dissens.
dissenter — © Dissenter m —
@ ft (?) dlsaenter m.
dissentient (e) of for«kjellig
mening.
dissentiment (?) m, menlngs-
forsKJel, dissens.
dlssertation (il&f)T, nfhandllng.
dissert ($, disaerter ® af-
handle.
dissever (e) søndre.
dissldence ® A (?) r. uenlgbcd,
schisnia.
dissident (g) & ® m, andei^
ledestrenkende. -troende.
dlssimilitude (s) ft (?) f. ullghed.
dissifilulatlon @ ft ® f, for*
stillclse.
dissimnier 0 «l^ole.
foratille sig.
dissipate @, dlsalper
sprede; ede bort; @ og
dlaalpated ^ dis;
•▼leveadh^ vlld.
disaipatlon 0 Jt (D r.
(f'iad^
^ ad-
dlsaocUte @.
skille sd, oplaw.
1409
BrændfiUide— Brånnkyrka
UIO
afgift af 4 skilling pr. pot å 50 pct. alkoholstyrke
(= 26 Vs øre pr. 0.963 liter å 100 pct.), er denne med
faa aars mellemrum blevet paalagt og er siden 10 dec.
1904 kr. 2.53 pr. liter å 100 pct. Af stor betydning
var det, at loven af 1845 gjorde detaljsalg (d. e. salg under
40 liter) af brændevin til en undtagelsesnæring, af-
hængig af bevilling og forment adgang til udevelse
sammen med anden handel, ligesom at det blev lagt i
kommunestyrernes haand at fastsætte udskjænknings-
stederncs antal og størrelsen af bevillingshavemes afgift
Et yderligere skridt paa veien mod en gjennemført
kontrol med brændevinshandelen var lov af 3 mai 1871
om adgang til i byerne at oprette samlag (s. d.) for
handel med spirituosa. Ved disse forholdsregler er ud-
skjænkningsstedernes antal i riget blevet formindsket fra
1101 i 1847 til 640 i 1857, 501 i 1871 og 130 i 1906.
Ved lov af 24 juli 1894 erfastslaaet som princip, at der,
paa faa undtagelser nær, gjældende hoteller og sanatorier,
intet brændevinssalg maa finde sted paa landet, og at
det i byerne er undergivet afgjørelse af den stemme-
berettigede del af befolkningen, hvorvidt samlagene skal
kunne beståa, nedlægges eller i tilfælde atter g jenoprettes.
Den nugjældende lov af 17 mai 1904 opretholder i det
store og hele bestemmelserne i loven af 1894, men
skjærper yderligere dens indskrænkninger i adgangen
til at drive handel med spirituosa. Et betydningsfuldt
led i b. er, ved den adgang, den giver til at søge
drukkenskabslastcn modarbeidet, > lov om løsgjængeri
m. v. af 31 mai 1900, traadt i kraft fra 1 aug. 1907.
[Litt: «Lov om salg og skjænkning af brændevin, øl,*
vin, frugtvin og mjød af 17 mai 1904». Udgivet med
anmerkninger og henvisninger af H. Gurstad, Kra. 1904.]
Brændflade, br ænd linje, brændpunkt Brænd-
punkt er det punkt, i hvilket lysstraaler, som falder paa
et krumt speil eller linse parallelt med dennes optiske
akse (se Akse) efter refleksion eller brydning, skjærer
hverandre enten virkelig, eller naar de tænkes forlængcde
tilbage bag linsen (speilet). Brændplan er et plan
Jodret paa aksen gjennem brænd punktet. Hvis de bry-
dende eller speilende flader udgjør en betydelig del af en
hel kugleflade, dannes intet brændpunkt, men en brænd-
flade, og et snit gjennem denne danner en brænd linje.
Brændglas, en ikke for liden samlelinse (se Linse);
holdes det mod solen, samles solstraalerne i brænd-
punktet, og anbringes en brændbar gjenstand her, kan
den fatte ild.
Brændlng, bølge som bryder. Jo grundere våndet
er, desto langsommere gaar bølgerne. Kommer bølger
fra dybet ind paa grundere vand, trænges de derfor
sammen, bliver holere og brydes i toppen. Gaar bøl-
gerne mod en steil strand, bliver de kastet tilbage, de
tilbagekastede bølger interfererer (se Interferens)
med de indfaldende, og der opstaar en skvulpen med
høie bølgetoppe, som kan bryde. B. bliver især sfor
omkring skjær og smaa øer; ber udskiller storbølgen en
mindre bølge, som skyller ind over øen fra alle sider.
Det har hændt, at b. har gaaet over det 41 m. høie fyr-
taarn paa Eddystone ved Plymouth. Paa det frie hav
brydes bølgetoppene, fordi de er mere udsat for vind-
t rykket end de lavere dele af bølgen. B. kan der have
en betydelig energi; man har maalt et tryk af 3 kg. pr. cm.'
dissolu (£), dissolute ^) ud-
svtevcnde.
dissolution @ å. (f) r. opløs-
ning: (D ogs. udsvirvelse.
dissolvant ® (m). opiøsende
(middel).
dissol ve (g), disaoudre ® op-
løae. (op), rere: ® ogs. opløse sig.
dlssonance © ft (if) r. mislyd,
dissonnno.
45 — Illustreret norsk
dissuade @. diaauader (?)
fVaraade.
dissuaalon @ A 0 r, frarao-
delM, rorestllllntfer.
dissyllabe ©m. diasyllable
@ tostavelsesord.
distance ((e) & (?) r, afstand : @
ogs. anbringe 1 en vis cfttand.
distance (e). distancer ©
distancere, slaa.
konversationsleksikoii. I.
dissolu— diaiinet
BrændoiFer (hebr. olåh, græ. holokamton\ et jødisk
offer; 3 Mos. 1, 3 ff. Offerdyret skulde være et lyde-
frit, mandligt dyr. Efter haandspaalæggelsen blev dyret
slagtet og skindet afflaaet, hvorefter hele dyret brændtes
paa alteret Ifølge 2 Mos. 29, 38—42 og 4 Mos. 28,
3 — 8 blev et etaarigt lam hver morgen og aften ofret
som brændoffer i templet.
Brændpunkt, se Brænd fl ad e.
Brændsel el. bræn de material ler er i omfat-
tende forstand stoffe, som ved sin forbrænding frigjør
varme og afgiver den til gjenstande, som skal ophedes,
i økonomisk henseende dog kun saadanne, som fore-
kommer i større mængder og ved forbrændingen ikke
indvirker skadelig paa det, som ophedes, eller paa om-
givelserne. Et b.s v a r m e e v n e af hænger af den varme-
mængde, et bestemt kvantum deraf ved sin forbrænding
udvikler. Varmeeffekten angives i varmeenheder
(kalorier), som er den varmemængdc, der behøves for
at opvarme 1 kg. vand fra 0 ^ til 1 ° Celsius. Kulstoffet
udvikler saaledes, naar det forbrænder fuldkomment,
d. v. s. til kuls3Te, 8 080 varmeenheder, og vandstof,
naar det forbrænder til vand, 34 462 varmeenheder.
Stenkul frembringer ca. 7 000, tørt træ 2 900—3 000 og torv
omkring 3 000 varmeenheder. De egentlige b. indeholder
blot to nyttige brændbare bestanddele, kulstof og vand-
stof, medens tilstedeværende svovl og fosfor, som ogsaa
er brændbare legemer, er skadelige, og andre bestand-
dele, saasom surstof, kvælstof, kiselsyre lerjord, kali,
jerooksyd o. s. v., er indifferente og danner aske, hvoraf
ønskes mindst nnuligt. Man har faste, flydende og
gasformige b. Førstnævnte anvendes i størst mængde.
De flydende b. har imidlertid flere fortrin, nemlig for-
uden renstighed og letvindthed ved benyttelsen især det,
at de, fordi de saagodtsom udelukkende bestaar af kul-
stof og vandstof, optager liden plads i forhold til sin
varmeværdi og derfor særlig egner sig til brug for damp-
skibe, baadmotorer og automobiler (nu ogsaa luftskibs-
motorer). De gasformige er deri mod selvfølgelig' volu-
minøse; men da de benyttes paa produkt ionsstedet,
somoftest er billige og forøvrigt i flere henseender er
fordelagtige, saa er de i mange tilfælde af stor vigtighed.
Af faste b. har man forskjellige slags stenkul og de
af samme f^emstillede koks, desuden træ og trækul,
samt torv og torvkul eller torvkoks. Af flydende
b. har man spiritus, petroleum og benzin.
Spiritus anvendes væsentlig i kemiske laboratorier, pe-
troleum i dampskibe, samt denne eller benzin til motor-
vogne og motorbaade. Af gasformige b. har man lysgas,
der blandes med luft før forbrændingen, gas, som frem-
strømmer af jordens indre, «vandgas», tgene-
ratorgas», Dowson-gas, sugegas og gigtgaser,
d. e. gasarter, der udvindes som biprodukter ved høiovne.
Brændspeil, et stort hulspeil, som, naar det rettes
mod en varmekilde (solen), kan frembringe sterk op-
varmning omkring brændpunktet.
BrSnnkyrka, sv. sogn omtr. 6 km. s. f. Stockholm.
Sten Stures bondehær, som skulde undsætte hovedstaden,
stødte 23 juli 1518 ved B. sammen med Kristian irs
hær. Denne seirede først, men bønderne brød atter
frem og slog danskeme paa flugt. Den unge Gustaf
Vasa bar det svenske banner.
distant @ & ® fjern.
distaste (e) (nære) modbydelig-
hed (for); berøve (en Ung) smagen.
Distel ® r, tistel.
Diatelfink (?) m. sUlits.
distemper (e) slet slndsstem-
ning; sygdom: rorstyrre; forstem-
me.
distend (e). dlatendre (^
strrekkc, udsplle.
diatenslon ® r. distention
(é) udstraeknlng.
diatil @, distiller (^ dryppe
(tr): dcsUllere; (7) flg.udgyde.
dlstlllateiir (f) m. distiller (i)
bnendeTl nsbnender.
distillerie ® r. diatillery @
brænderl.
diatlnct (<e) & ® skarpt adskilt,
forsKJellig; tydelig, klar.
Ull
dUtlnction-dlatrikt
Brættnip, Chr. Jacob Cosmus (1789— 1S70), d.
politiembedsmand. 1833 politidirektør i Kbh. og justiti-
arius i politiretten, tog initiativet til en fuldstæodig re-
foriti af det d. politivæsen, lagde grunden til et organi-
seret opdagelsespoliti og linyttede forbindelse med
udlandets politi til internationalt samarbeide. Døde
som overprtesident i Kbh.
Brøchner, Hans (1820—75), d. filosof, studerede
teologi, men flk paa grund af sit udtalte fritænkeri ikke
lov til at tåge teologisk embedseksamen, tog 1845 doktor-
graden om et emne af den Jødiske historie. 1870 pro-
fessor i filosofi. Forudeii et stridsskrift mod biskop
Martensen om daaben har han udgivet en bog om
Spinoza (1857), «Problemet om tro og viden» (1868),
rettet mod Martensens, Søren Kierkegaards og Rasmus
Nielsens behandlinger af problemet, «Det religiøse i dets
enhed med det humane» (1869), «Bidrag til opfattelsen
af udviklingsgangen i filosofiens historie» (1869) og «Filo-
sofiens historie i grundrids» (2 bd. 1873—74). Om de
to emner: det religiøse problem (forholdet mellem re-
ligion og videnskab) og filosofiens historiske udvi kling
samler alle hans arbeider sig. Hans fremstilling er
meget tung og abstrakt og for almindelige lassere nutil-
dags neppe til at forståa, da den benytter den filosofiske
terminologi fra Hegels tid. Paa mange af sine tilhørere
har B. ikke desto mindre øvet stor indflydelse baade ved
sin tænkning og ved sin noble person, saaledes paa H.
Høffding og G. Brandes, der i en essay har givet en
sympatetisk skildring af sin filosofiske lærers personlighed.
Brød* Saalænge mennesket har været fastboende og
jorddyrkende, har b. været dets hovednæringsmiddel.
Kornarternes fragt, malet til mel, blandet med vand og
stegt i asken uden først at have gjæret var det oprinde-
lige b. Saadan var israeliternes us^Tede b.; nutidens
Jøder bruger den dag idag et lignende b. (matzes). Flad-b.
og lefse er ogsaa ugjærede b.-sorter af den oprindelige
type. Naar den engelske nybygger er paa reise, bager
han af hvedemel og vand sin damper, som han om-
vikler med løv og steger i et Jordhul i den glohede aske.
Paa samme maade bager sætersdølen sin «oskestomp»,
naar han er paa arbeide langt fra folk oppe i heien.
Allerede tidlig lærte man at lade deigen gjære. Melet
indeholder i naturlig tilstand gjæringsvirkende bakterier,
som ved sit stofskifte udvikler gaser. Man gjemte lidt
deig fra den ene bagning til den anden (surdeig). Fra
bibelen ved vi, at gjæret brød var i brug hos joderne.
Til minde om udgangen af Ægypten skulde der dog
spises usyret b. Ved udgravninger i Ægypten har man
fundet gjæret b. fra omkr. 2500 aar f. Kr. og billedlige
fremstillinger af kornets maling og b.s bagning. Det op-
rindelige b.-korn har hos de fleste folkeslag været byg.
Nu bruges mest hvede. I Skandinavien, Nordtyskland
og det nordlige Rusland er rug det almindelige b.-kom.
Havre kan ikke bruges alene til mygt b. Melets bage-
cvne beror paa dets indhold af gluten (norsk: kleim),
et slags plantelim. Dette bliver seigt og tøieligt ved til-
sætning af vand og findes i størst mængde i hvede, der
giver det mest letbagte og lettest fordøielige b. (se
Gluten). B.s fordøielighed og næringsværdi er ogsaa
afhængig af melet (s. d.). Grov-b. har størst nærings-
indhold. Det udnyttes dog ikke altid saa godt, lige til
Bræstrup— Brød
1412
20 pot. kan gaa ufordøiet bort, men det har diætetisk
værdi og fremmer tarmbevægelsen. B. af finsigtet mel
har mindre næringsindhold, men udnyttes forholdsvis
bedre. Ferskt b. har man anseet for usundt Dette er
forsaavidt rigtigt, som man er tilbøielig til at nedsvelge
det ferske b. ufuldstændig tygget, medens det gamle b.
maa tygges. Ved ordentlig tygning er der ingen forskjel.
B.-bagningen falder i 4 afsnit: deiglægning, hævning. b.s
formning og stegning. Deiglægningen kaldes af bagerne
vækgjøring; herved blandes melet med vand (eller melk .
salt og et hævningsmiddel. Vandtilsætn ingen retter sig
efter melets naturlige vandindhold. Som regel giver
100 g. mel 150 g. deig, som ved stegningen svindcr til
omtr. 135 g. b. Som hævningsmiddel bruges enten sur-
deig eller gjær (s. d.) eller begge dele. Alt knades godt
sammen, saa hævningsmidlet kan spredes til alle deigens
dele. Melstoffet gaar for endel over til sukker. Enten
der bruges gjær eller surdeig, foregaar der en alkoholisk
gjæring; sukkeret gaar over til kulsyre og alkohol. Kul-
syren søger under varmeudviklingen at undvige, men
holdes tilbage i deigen, som er blevet seig og tøielig ved
våndets indvirkning paa glutenet. Alkoholen fordamper
delvis. Ferskt b. kan dog indeholde op til V'i volum-
pet. eller omtr. 5 cm.' pr. b. å 1000 g. Halvdelen
svinder efter nogle dages forløb. Der dannes ogsaa syrer
i deigen, navnlig eddiksyre og melkesyre. Disse kommer
især, naar man bruger surdeig, men ogsaa ved gjær,
naar gjæringen ledes paa urigtig maade. Herved kan
brødet faa en altfor sur smag. Istedetfor gjær eller
surdeig bruges undertiden bngepulver (s. d.). B.s form-
ning kaldes af bagerne opslag og kan delvis ske ved
maskiner. Stegningen sker ved temmelig høi temperatur,
200° C. eller mere efter b.s størrelse. Ved den sterke
varme stanser al gjæring. Skorpen faar en brun far\'e,
fordi sukkeret her gaar over til karamel. I Norge har
flad-b. været landsfolkets almindelige b. i aarhundreder,
indtil by-b. begyndte at bane sig vei opigjennem bygderne
i sidste tredjedel af forr. aarh. Det hages uden gjæring
af sammalet mel, byg, rug eller havre, undertiden af
ertemel. Oftest en blanding af flere melsorter. Deigen
kjevles ud og steges i peisen paa en jemtakke. Det er
meget let fordøieligt. Det norske husholdning s-b.
er hagt af finsigtet rugmel. I Vestlandsbyeme og nord-
paa hages det sammenskjøvet, saa det kun faar over-
og underskorpe, paa Østlandet og i Trondelagen rund-
stegt, med skorpe helt rundt og grislet. Det grislede b.
kaldes ogsaa Kristian ia-b. Før den egentlige st^ning
begynder, udsættes det for direkte straalevarme fra gli-
derne. Herved faar det en tynd grislehud, som snitters
paatvers af -b. for at hindre bristning under stegningen.
Vort m i I i t æ r-b..er ogsaa rundstegt ligesom det hjemme-
bagte landsens b. (kake), men ugrislet og bågt af noget
finere mel. Norsk skibs-b. eller skonrok er et slags
haardt b., hagt af samme slags mel som husholdnings-b.
og gjæret, medens den engelske skibskjeks (biseuit) er
ugjærct og hagt af hvedemel. Knække-b., S%'eriges na-
tionale b.-sort, er gjæret rug-b. af sammalet rugmel
med eller uden tilsætning af krydderier. — Bagerhaand-
verket blev længc drevet paa gammel vis. Først i slutten
af forr. aarh. blev der tale om en mere fabrikmaessi^
tilvirkning af b. De gamle bagerovne som endnu bruges
distinctioil (e! & ® r. tydelig
odskillelae; Torsl^ei: anseelM: ud-
merkelse.
distlnguerCF). distlnguiah (e^
adftkille. sKJelne; udmerke.
distingveret — ® disilnguiprt
— fe) distinguiihed — (f) dlatlnfiiié.
de distinction.
distitle (e) beræ-c adkomst.
diatordre ®, distort @ for-
vrlde, fordreie.
distoraion (?) r. diatortion @
forvridning, fordreielse.
distract @ bortlede: forvirre:
ploge: møre fon^kt.
distraction (el adsklllelse; for-
virrinjf: forstyrrelse forrykthed.
distraction [Tj f. trndrng: dls-
traktion; adspredelse.
distrahere — ® ceretreuen —
(£) distract — ® distralre.
distrain ^ udeksekvere.
distraire (^ fhidroffe; afholde;
forstyrre: adsprede.
distrait - ® Bcrstreut - @
absent, distrait — S) distrait
distraktton — ® Zerttreutheit
f — (^ absent-mlndedness — (JD
distraction f.
dlstress gl stor smerte. D*d .
udpantning ; l^emMfle ;
distribuer ^ distribate «>
nd-. for-, Inddele: ombriiuBe.
distribntlf C, dlstrlbative
@ fordelende: dtotribattT.
dtøtrlbntion >^ ft (^ t for-
deling, uddellngr ombrli^elar.
distrikt — ® Distrikt RcKirk.
BRØDB.
Fremstilling af et arbeidende di^
(Ener rooCl^er ttn ..KrtwiJai
A. Bageriet: l. Eltemasklne. lukket. 2. Eltemaskine, nnhen of{
svinget ud, forat deigen kan udtages. 3. Deigvogne. 4. Brød-
sprølte. 5. Brødenes størrelse afstikkes. 6. Hyldevogne til
brødenes transport I bageriet. 7. Herte. hvorpå a brødene Ifegges.
naar de skal i ovnen til bagning. 8. Ovnene. 9. Vandbeholder
til brug red deigens eltnlng. 10. Sordeigskassrr. II. De fr^
brød transporteres til brødkamrenc.
Kvern- og vaUeloftet: l. Beholder v«d unmn#"«t*É
2. Valseverk. 3. Paafyidnlngsbeholdere til eltefaa»L.9<^
4. Kverne. 5. Kran til at løfte kTemstenene t. Tr«n»{h.rt i
iNING
geri med tilhørende mølleri.
Inbagerf». KJøbenham.)
fyldte roelssekke. 7. Elevator til slf^emaskinen. 8. Sigtemoskine.
9. Nedløbsrør fra sigtemaskinen. 10. Decimnlvegt.
Mel- og kornloftet: l. Beholder til valseverket. 2. Nedløbs-
tragt tu kvernene. 3. Beholdere for sammenblanding af korn-
aorteme, før de ledes til de forakjelligc renseapparater.
Skrueloftet : l. Elevatorer, som fører til de forskjellige transport-
skruer, hvorigjennem kom og mel føres til bestem melsesstedeme.
2. Transportskrue. 3. Brudstykke af en aabnet transportskrue.
Brødenes udlevering til brød vognene.
Brødenes anbringelse 1 brodkamrene.
1413
Brødforvandling— Brøgger
1414
meget, opvarmes ved direkte fyring; man lader veden
brænde inde i selve ovnsnimmet, hvor b. senere steges,
efterat gløder og aske er feiet ud. Denne tldsspildende
fremgangsmaade er nu i de største bagerier afløst af
den direkte fyring. Varmen ledes her i et rørsystem
rundt bagerovnen fra et ilæg udenfor denne. Bagningen
kan derfor foregaa uafbrudt og paa en mere renslig
maade. Nyere bagerier er saaledes indrettet, at b.
under tilvirkningen kommer saa lidet som mulig i be-
røring med arbeidernes hænder. Deigens knadning og
formning til b. sker for en stor del ved hjælp af
maskiner. (Se planchen Brødbagning.)
Brødforvandling, se Transsubstantiation.
Brødf rugttrær, arter af slegten artocarpus, tilhørende
morbærfamilien. B. er høie trær med to slags blomster-
stander hanblomsterne danner kolber, og ved siden af
dem sidder hunblomsterne i hovedformede samlinger.
Af hunblomsternes kjødede blomsterblade i forbindelse
med blomsterstandens akse opstaar efter af blomst ringen
cbrødfrugten», der er kuglerund, kjødet og udvendig
klædt af en vortet,
gul skal. Brød-
frugten, som kan
veie over 2 kg.
og gjerne har en
længde af opimod
^'«m., indeholder
før modningen et
hvidt melet stof,
der udgjor det
I bekjendte vigtige
næringsmiddel
for tropebeboer-
ne. Til et men-
neskes ernæring
behøves kun 2 å
3 b. Det egte b.
(a. incita) tindes
i Polynesien og
paa Sundaøeme, medens det saak.Jacktræ (a. i/ife^ri/b/ia}
dyrkes overalt i det sydlige Asien. Den sidstnævnte art
har de største frugter.
Brødkøiy mm, hvor skibsbrødet opbevares ombord.
Brødmose, se R e n m o s.
Brødre af det fælles liv, en kirkelig forening, som
fremkom i Nederlandene i anden halvdel af 14 aarh.,
stiftet af Gerriet de Groote (d. 1384), borger i Deventer,
og hans discipel Florentius Radewijn. 1391 oprettede
denne det første broderhus. I dette søgte man at efter-
ligne de første kristnes fællesliv. Brødrene skulde leve i
ugift stand, under en husfaders styrelse, optagne af studier
og afskrivning af bøger. Ved opbyggelige møder og gjen-
sidig syndsbckjendelse skulde de hjrelpe hverandre til et
oplyst og inderligt religiøst liv. Desuden stræbte de ved
undervisning af ungdommen ogpræken paa modersmaalet
at missionere blandt sine omgivelser. Der krævedes ikke
noget livsvarigt løfte. Brødrene skulde leve af sine
hænders gjerning, og alt tiggeri var strengt forbudt.
En undtagelsc herfra dannede Windesheimer-kongrega-
tionen, som organiserede sig som en særlig orden og fik
stor betydning for klosterlivets reformation. Bevægelsen
Gren nf brødfrugttræ.
distnrb-dlve
udbredte sig snart i Nederlandene og Tyskland, hvor de
fleste byer fik sine egne brødrehuse. Mange af tidens
bedste mænd, som Thomas af Kempten og Johan Wessel
tilhørte denne retning. Ogsaa Erasmus fik sin første
uddannelse hos brødrene. Paa den anden side mødte
de ogsaa megen modstand, særlig fra tiggermunkenes
side. Efter reformationen mistede de sin betydning.
Brødre og søstre af den frie aand, en fælles-
betegnelse for forskjellige sekter fra den sidste halvdel
af middelalderen. De hyldede en panteistisk mystik,
ofte forbundet med kvietistisk fromhed. I regelen for-
kastede de det ydre kirkevæsen og navnlig det kirkelige
embedes autoritet. Deres modstandere anklager dem
tillige ofte for sedelige udskeielser. Trods blodige for-
følgelser fra inkvisitionens side holdt disse retninger sig
til slutningen af middelalderen.
Brødremenigheden (Hermhutterne) er udgaaet
fra de b6hmisk-måhriske brødre (s. d.). Da disse stadig
var gjenstand for forfølgelser, udvandrede de i større
og mindre tal fra Østerrige. 1722 kom en flok til Sachsen
og fik af grev Zinzendorf (s. d.) tilladelse til at bosætte
sig paa hans gods Berthelsdorf. Her hyggede de byen
Herrnhut. Efterhaanden sluttede mange baade lutherske
og reformerte sig til menigheden. Herved opstod der
forskjellige lærestridigheder, men det lykkedes Zinzen-
dorf at stifte enighed, hvorefter 13 aug. 1727 feires som
menighedens fødselsdag. Den fik en særlig forfatning
med et menighedsraad og 12 ældste. Formaalet var at
skabe en «filadelfisk» menlghed. hvor hjertelig kristen-
tro og praktisk menighedstugt kunde forene alle kristne
uanseet konfessionelle forskjelle. Det kunde imidlertid
ikke undgaaes, at spændingen mellem menigheden og
den sachsiske folkekirke stadig voksede. 1736 blev Zinzen-
dorf forvist fra Sachsen. Senere fik menigheden sin
egen biskop og udvi klede sig mere og mere til kirkelig selv-
stændighed. Styrelsen gjennemgik forskjellige skiftende
former. Først efter Zinzendorfs død blev der under
Spangenbergs ledelse vedtaget en fast forfatning paa
synoderne 1764, 1769 og 1775. Med hensyn til læren
findes der intet eiendommeligt; den tidligere brug af
lodkastning som middel til at kjende Guds vilje er nu
officielt og praktisk opgivet. Gudstjenesten er udpræget
evangelisk og indeholder flere smukke oldkirkelige skikke
(f. eks. kjærlighedsmaaltiderne). — I Norge dannedes et
societet i Kra. 1737, i Bergen 1740 og i Drammen 1746.
1 Danmark stiftedes 1739 et societet af b. i Kbh. 1772
oprettedes menigheden i Kristiansfeld. Kirkehistorisk har
menigheden navnlig havt betydning ved dens store og
fortjenstfulde arbeide for hedningemissionen. B.s med-
lemsUl var 1903 39 280 knstne, hvortil kommer 89 257
kristne paa missionsmarken. [G. Burkhardt, cDie Brfider-
gemeine» I— II, Gnadau 1893—97; Schulze, «Abriss einer
Geschichte der Brudermission», Herrnhut 1901; J. Lund-
bye, «Herrnhutismen i Danmark», Kbh. 1903.]
Brødstudium, det studium, som skaffer den, der
dyrker det, underhold, «brødet».
Brøgger, Waldemar Christopher (1851—), n.
videnskabsmand, studerede først en kort tid zoologi,
men gik snart over til studiet af mineralogi og geo-
logi, blev 1875 assistent ved Norges geologiske under-
søgelse og kort efter amanuensis ved universitetets
Kreis m - (e) ft ® dUtrlct m: (T)
of{«. arrondissement, canton m:
circonscriptlon f.
disturb @ foratyrre. distnrb-
an oe forstyrrvlte ; opiøb.
dlsunlon @ ■dsklllelM : split-
telse, disunite sldlle. opløse (sig);
(■d)spliUe<s).
disnse (e) tfaaen af brug. op-
hør: liclte mere l>ruge: africnne.
disviilueie) undervurdere, ned-
sætte.
dit: dit og dat — Ødiesund
Jenes — (e) one thing and the
otiier. sundrles, odds nnd ends —
® cecl et cela; choses et d'autres,
mille choses.
dit (?) m. ytring
dltcn (e) i^rt(e>.
dlthers ^l pl. kuldegysninger.
dithyramb @. dithyrambe
(f) ni, ditymnibe.
dlto — (t; dllo — @ ditto, the
same — (^ id(em).
ditty @ vise: synge.
dlurése ©f. diuresis ® urin-
afsondrlng.
dluretlc (e>. diurétique ® (m),
urlndri vende (middel).
dlumal (e^, diurne ® (m).
dag- ; dagsommernigl. dagrov-
ftigl.
divagation ® r. dlgression,
forvirret tale.
divaguer (f) streife frit om-
kring; gaa over sine bredder; gna
udenom sagen; fantasere.
dive @ duk(ke).
dive © guddommelig.
diverge— divislon
1415
Brøggeri't— Brønde
1416
mineralogiske samling. I 1878 blev han universitets-
stipendiat og kald tes i 1881 til professor ved Stockholms
hdgskola. Her udfoldede han en udstrakt virksomhed
som videnskabsmand og lærer, til han i 1890 udnævntes
til professor i mineralogi og geologi ved Kristiania uni-
versitet, eflerat stortinget havde bevilget høieste pi*o-
fessorgage til ham. — B. har leveret en mængde ud-
forlige og tildels bancbrydende videnskabelige arbeider
inden fagets mest forskjelligartede grene, nemlig i mi-
neralogi, petrografi, stratigrafi, palæontologi og glacial-
geologi. Ogsaa i grænsegebetet mellem geologi og arkæologi
har han leveret et bctydeligt arbeide. De væsentligste
af hans videnskabelige arbeider omhandler forholdene
inden «Kristianiafeltet>, som i mineralogisk og geologisk
henseende er et af de interessanteste og ved B.s under-
søgclser bedst studerede omraader paa jorden. — Hans
første videnskabelige produktion er en zoologisk af hand<
ling fra 1872 over mollusker i KristianiaQorden. Dcr-
næst udgav han sammen med H. Reusch i 1874 en
afiiandling om jettegryder ved Kristiania og fremkom
i 1876 med sit første mineralogiske arbeide: tUebcr
grosse Enstatitkrystalle » .
Af hans senere videnska-
belige arbeider skal næv-
nes: «Om Trondhjems-
feltets midlere afdeling
mellem Guldalen og Mel-
dalen»(1877), cOm Para-
doxidesskifrcne ved Krek-
liiig> (1878), «Die siluri-
schen Etagen 2 und 3
im Kristianiagcbiet und
auf Eker» (1882), «Die
Mineralien der Syenit-
pegmatitgånge der sud-
norwegischen Augit und
Ncphelinsyenit> (1890),
«Lagfølgen paa Hardan^
gervidda» (1893), «Die
Eruptivgestcine des Kri-
stianiagebietes>(1894 flg-),
«Om de senglaciale og
postglaciale nivaaforan-
—01), «Strandliniens be-
sydøstlige Norge»
Granit-
(Fol. af L. Forbech.)
W. C Brøgger.
dringer i Kristianiafeltet» (1900
liggenhed under stenalderen i det
(1905), «Die Mineralien der sudnorwegischen
pegmatitgånge» (1906). — Ved siden af de rent viden-
skabelige arbeider har B. ogsaa skrex^et en mængde
populærvidenskabelige artikler for dagspressen. B. er
indvalgt som medlem af en mængde udenlandske viden-
skabelige selskaber ved siden af, at han ogsaa paa
andre mnader har nydt stor paaskjønnelsc blandt fag-
mænd. Da Kristiania universitet hosten 1906 for første
gang skulde vælge rektor, blev B. med overveiende antal
stemmer valgt hertil for aarenc 1907—09. — Foruden
som videnskabsmand har B. ogsaa havt betydning som
administrator og politiker. Saaledes skyldes det væsentlig
hans initiativ, at Nansenfondet (s. d.) oprettedes i 1896.
I 1906 valgtes han som samlingspartiets kandidat til stor-
tingsmand for Akers kreds og har i den sidste stortings-
session været blandt de mere fremskudte repræsentanter.
Brøggeri% et regulært uranmineral. som er fundet
i nærheden af Moss, og som er opkaldt efter professor
W. C. Brøgger. Indeholder en liden mængde helium.
Brøk er et vist antal af enhedens lige store dele. B s
nævner angiver, hvor mange dele enheden er delt i.
tællcren angiver, hvor mange af disse der findes i b.,
f. eks. */« (fem ottendedele), hvor 5 er tælieren og 8 næv-
neren. En b. kaldes e g t e, naar tælieren er mindre end
nævneren og dens værdi altsaa mindre end enhedeo.
f. eks. '/o; b. er uegte, naar tælieren er sterre end
nævneren og dens værdi altsaa større en enheden; den
kan omgjøres til et blandet tal, d. e. en sum af et helt
tal og en egle b., f. eks. ^*'4 = 3\'4; b. er u egentlig,
naar dens værdi er et helt tal, f. eks. '/7 = 1, *^ » — 5. En
brudden b. er en b., hvis tæller og nævner er sam-
mensat af b., f. eks. , > , -, en saadan gjøres om til
en alm. b. ved at multipliccre tæller og nævner med
det mindste tal, hvori de enkelte b.s nævnere gaar op
(deres gencralnævner).
Brølaber (myceles), sydamer, slegt af brcdna»ede
aber (se Aber). Plumpt hyggede d3T med stort hoved.
fremstaaende snude og en meget lang muskuløs g r i b e-
hale, hvis spids paa undersiden er nøgen og meget
følsom; ved hjælp af denne kan dyrene saavcl hænge i
trærnes grene, som gribe sit bytte. B.s kraftige stemme
(hvorcfter navnet) skyldes det forhold, at tungebcns-
legeqiet er omdannet til en tyndvægget benhulhed, som
bagud staar i aaben forbindelse med svelget. Det er
særlig om morgenen og aftenen, at de opfører sine fryg-
teiige koncerter, som høres i flere km.s afstand. — B.
er meget alm. i Sydamerikas tætte urskoge; de er alvor-
lige, noget langsomme, uskadelige dyr, som nærer sig af
plantedele, eg og fugleunger. Kjødet velsmagende, skindet
leverer et godt pelsverk. — Den røde b. (tn. seniculm},
omkr. 80 cm. lang med noget kortere hale, rødbrun med
blaasort ansigt; lever i store flokke i Brasilien, Guayana
og Columbia. Den sorte b. (m. niger), 65 cm. lang
med lige lang hale, glinsende sort; lever i Paraguay.
Brdmsebro fører over Brdmsebæk, mellem Småland
og Blekinge, der indtil 1658 var grænse mellem Danmark
og Sverige. En liden holme, som laa her, var et neutralt
punkt, hvor grænsemøder ofte fandt sted. Freden i B
sluttedes her 13 sept. 1645. Norge tab te Heijedalcn «»};
Jemteland, Danmark Gotland, Osel, Halland paa 30 aar
og maatte give svenskerne toldfrihed i Øresund.
Brønde tjener i regelen til at skaffe vand fra dybcre-
liggende jordlag (grundvand, s. d.) op til jordoverfladen
Almindelige h. sprænges eller graves ned til passende
dybde under grundvandet, som derpaa øses, heises eller
pumpes op. I løst terræn (jord, lere, sand) maa b. af-
støttes (udfores) med murverk eller en ramme «af iræ
eller jern. Dybere b. udføres i løst terræn ved ned-
sænkning, idet jorden ved haandkraft eller mekaniske
midler graves væk inde i b. og under den nederste del
af udforingen, der kaldes b.-kransen. Denne er udfort
af træ eller jern og er tildannet kileformig nedad for at
lette nedsænkningen. Efterhvert som udforingen bygge-
op paa b.-kransen og jorden fjernes under denne, synker
udforingen paa grund af sin egen vegt, der om nødvendif:
øges ved ekstrabelastning. Mindre b. udføres ofte som
diverge @, diverger (?) diver-
gere, nfvige.
divergence c?^ & (f) r, diver*
gency (ej nrvigcl»e.
divers (e) & (fj (flere) for-
skjellige: ^ ogs. adskillige; di-
verse.
diversifier (f), diversify ©
variere.
diversion (5) & (f) f, af-, bori-
I ledning: (mil.) diversion: @ ogs.
adspredelse, pour faire d. (f)
I til en afveksling.
diversité (r) f. diversity ®
I forskjellighed; mangfoldighed ; af-
veksling.
divert (e). divertir ® ndsprede.
more: af-, bortlede.
Dives (e) «den rige mand>.
divlde (£) lind-, ud)dele; divi-
dere: skille iroellem; (lade) af-
stemme
dividende — $) Dividende r —
@ dividend - (jf) dividende f.
, dividere - (£) dividlcren - @
I divlde - (?) di viser: faire la divi-
slon.
dlvin (?). dlvine © guddom-
melig; (e) ogs. teologiisk); ane,
gjette: spaa.
dlvlnatioa @ ft (?) f .
® ogs. spaadoms-. gjettre\nr
divinité (T) r. dlvinity <^ i^*
domdneligtied); @ o^. teola«(i.
dlviser (f) (ind)dcle: dl%tdrrr
skille, splitte
divisible (p) & 'f driciifr
divislon (c) & er; r. Mnd-, ut-
deling: dl\'islon ; apliltel«e . r- ^>tc
skilldvaeg) : afMentnim; : dellQi^tniB
1417
Brøndkur— Bucarania'nga
1418
rør-b., især naar grundvandet ligger dybt. De anvendes
baade i jord og i fjeld, idet rørene sænkes ved boring
(s. d.) og efterhvert skrues sammen. I Lofoten er for-
søgsvis boret rør-b. i fast fjeld ned til betydelige dybder
(kfr. Helland, € Nordlands amt» I, 644 ff.). De saakaldte
artesiske b. (s. d.) er altid rør-b. Nedsænkede b.
(sænk-b.) udfyldt med murverk, beton el. 1. anvendes
ofte til fundament for større bygverk, hvor der er dybt
til fast byggegurnd (se F u n d a m e n t e r i n g). B. kaldes
ofte det aabne, noget lavereliggende rum paa mindre
dampskibe mellem bakken og kommandobroen. Fisker-
baade har ofte et særskilt rum fyldt med vand, hvor
fisken kan leve under transporten til afsætningsstedet.
Dette mm kaldes b. (fiske-b.).
Brøndkur. Adskillige kilders vand indeholder mine-
ralske stoffe, som paavirker de forskjellige organer, navn-
lig fordøielsesorganerne, saasom dobbeltkulsurt natron,
kogsalt, svovlsurt natron (glaubersalt), svovlsurt magnesia
(engelsk salt) o. a. Omkring saadanne kilder (brønde)
reiser der sig kur- og badesteder, hvor der Ved siden af
n^^delsen af det naturlige mineralvand, der som regel
skjænkes lige fra kilden, tillige anvendes diætetisk og
anden behandling (se Mineralvand).
Brøndsaks, Ijrøndsle (bidens), slegt af de kurv-
blomstrede, urter med mod-
satte blade og gule eller wj /f i m ^
brunlige blomsterkurve, of- ' ' ^ ^^
test kun bestaaende af rør-
formede blomster. De flade
frugter ender oventil i 1 — 5
stive børster, tæt besat med
smaa, nedbøiede pigge, ved
hvis hjælp frugterne let
fæster sig til forbigaaende
og saaledes spredes. Hos
vor alm. art, b. tripartiius,
har frugterne kun to bør-
ster (se fig.) og minder i
formen om en saks, hvoraf
vistnok navnet.
Brøndsle, se foreg. art.
Brøndsted, Karl Gu-
stav (1851—), d. forfatter,
vandt sig først et større
publikum med «Frihed», en
nutidsfortælling (1893); senere fulgte bl. a. «Smaa danske
snobber», en samling hensynsløse satirer (1896), og ro-
manen «Borretaarn» (1898). B. er udpræget idealist,
ofte hensynsløst polemisk.
Brøndsted, Peter Oluf (døbt Ole) (1780 -1842). d.
arkæolog og filolog. Efter afsluttet studium tiltraadte
han en lang udenlandsreise til Paris, Italien, Græken-
land og deltog bl. a. i udgravninger paa Kos og paa
Ægina og af Apollontemplet i Bassai. Ved sin hjem-
komst blev han ekstradrdinær professor i klassisk i
filologi og deltog samtidig i revisionen af den autori-
serede oversætte Ise af det n3'e testamente bl. a. sammen '
med J. P. Munster (udkom 1819). 1818 drog han paany
til Hom som det danske hofs agent ved pavestolen, med
dm plan at bearbeide sine samlinger fra reisen; 1825
beg3'ndte verket at udkomme: «Voyagc dans la Gr^ce>
Brøndsle.
divisor— dock
(behandlende Kos og Parthenonskulpturerne , aldrig
fuldført), der i den videnskabelige verden sikrede ham
et anseet navn som arkæolog. 1832 ordinær professor
ved Kbh.s universitet. 1842 udgav B. en fortrinlig
oversættelse af Aischylos' cAgamemnon»; og ved sin dod
efterlod han en næsten færdig oversættelse af Aischylos*
«Choefores» og «Eumenider», som udgaves 1844 af Dorph.
Brønnø, herred i Nordlands amt 150 km.* (deraf
2.5 km.' ferskvand) med 3440 indb.; 23.3 pr. km.'; svarer
til B. prestegjeld og sogn. Herredet, der Ugger i den
sydlige del af nmtet bestaar dels af øer (46 km.'), dels
af fastland (104 km.'). Blandt øerne kan nævnes Torgøen
(Torget) med det bekjendte Qeld Torghatten og den store
gamle ættegaard Torget. Paa fastlandet, omkring kirken,
ligger det tæt bebyggede handelssted Brønnøsund, et
knudepunkt for handel og lokaltrafiken i den sydlige
del af amtet; 297 indb. i 37 huse. Herredet er skogfattigt
og m3rrlændt. Fjeldene er bratte, men ikke synderlig
høie (Trælneshatten 565 m.). Jordbruget gaar frem, og
her findes flere meierier. Udbyttet af fiskerierne (1904)
var 99 600 kr. Paa øerne er dunvær. 1 Brønnøsund er
sparebank, oprettet 1894. Antagen indtægt 1906 452 867
kr., formue 1048 500 kr.
B. Sc, fork. for Baccalaureus scientiæ, eng. Bachelor
of science, den laveste naturvidensk. grad ved de eng.
universiteter.
Bu er den egte norske form for <bo>. Det bruges
mangesteds ogsaa i betydningen ckvægbesætning^, hvor-
for dog sammensætningen buskap er mere gjængs.
Til denne betydning knytter sig ordet budeie, hvis
sidste led er oldn. deigja, tjenestepige (sv. deja, budeie).
Bu, jap. maal, enten = joo kane schaku = 3.036 mm.
eller (for manufakturvarer) = x Jn kudschira schaku ^
3.796 mm.
Bua, 0 ved Dalmatiens kyst, v. f. Spalato, lige udenfor
byen Trati, 3 000 indb.; vin- og olivenavl.
Buarbræen, vakker isbræ paa østsiden af Folgcfonnen,
i nærheden af Odda i Hardanger. Opunder bræen ligger
Buar hotel.
Bubalus, se Bøffel.
Bubastis. 1. Det græske navn paa den ægyptiske
gudinde Bast (s. d.). 2. En i oldtiden efler hende op-
kaldt og med hendes skjønne og sterkt besøgte tempel
smykket by (hebr. Pi-beseth, Ez. 30.17) i deltaet, paa
østsiden af den pelusiske Nil-arm. De nuværende ruiner
(Tell Basta) er undersøgt af Ed. Naville.
BublitZ, by i Preussen, prov. Pommern, s.ø. f. Kuslin,
ved Gozel, 5 200 indb.
Biibo, se Bjergugleslegten.
Bub5n, svulst af lyskekjertlerne. B. anvendes navn-
lig som betegnelse for den kjertelsvulst, som optræder
i tilslutning til veneriske sygdomme. Den giver ofte
anledning til dannelsen af en byld. — B.-pest, bylde-
pest, er navnet paa en meget smitsom epidemisk syg-
dom, som undertiden optræder i Rusland og Orienten,
meget sjelden i Vest-Europa, under hvilken der kommer
bylder paa kroppen og svulst af lyskekjertlerne, der
falder hen og danner koldbrandagtige saar.
Bucarama^nga, Sydamerika, by i Columbia, hoved-
stad i depart. Santander, i A ndesbj ergene, 930 m. o. h.,
20 000 indb. Kaffehandel
divisor - 0 Divisor ni — (e)
dh'isor — ® divispur m.
divoree (e) å. (f) m. «ikiNmisse;
(e) nfii. (Iflde sif() skille ifrn).
dlvulgation © & ® r, udbre-
delM. oflTentlifOtlOTelse.
divulge @. dlvulguer (f) of-
TentUftfljore, udsprede.
divulsion (f) r. brud.
dix ® ti(ende. -er), dizaine f,
tier: V« snes (styltker).
dlzzy (e) (gjere) svimmel.
dlæt - ® Diat f - (e) diet: re-
gimen — (?) ré]{ime m (alimentaire).
dlæter se doffpenge
djerv — ® derb. kOhn, drelsl
— (e) bold — (f) hordl. franc.
djævel — ft) Teufel m — (e)
devil, flend — ^j diable m.
do (e) ftjøre. handle.
dobbelt — (jD doppell, xwlefach
— (e) double — (f) double, (vinduer,
døre) contre-. dobbeltg}ænger
— ® Doppelgflniter m — (e) alter
ego, double, fetch — ©* sosie m.
doble — ® Haxardspiel spfelen,
wOrfcIn, doppeln — (^ f{am(bl)e —
® Joner aux dén. brelander.
docent — ® Docent m — (g)
teacher. tutor (al a university) —
(?) ciiargé (m) de cours.
doch ® doft: Jo.
Docht (t) m. væge.
doclle (e)&(t) lærviUift; TøleUg.
docilité (f) f, docility @ lær-
villighed. reieligbed.
Dock(e) 0 n, m (a (Mkibs^dok.
dock (^ (bot.) syre: afHtubbe(t
hale); tnekke nf fra; dok(8ætte);
1419
dook— dog
Buccaneers [bVk^nUz]^ se Boucaniers.
Bu'ccari (Bakår), liavneby i Ungarn, 10 km. s.ø. f.
Fiame. 1800 indb.; frihavn, skibsverfler.
Bu^ccina, en oldromersk trompet eller tuba. hvoraf
vor basun antagelig har udviklet sig.
Buccinids, en familie, tilhørende forgjellesneglene
(se Snegle). Skallets munding vid, ved randen for-
synet med en rendeformet
indslg æring for aandcrøret.
Kjødædende havsnegle. —
Meget almindelig ved vore
kyster er buccinum utida-
turn, kong; skallet 7—9
cm. høit, graagult; vindin-
gerne hvælvct med brede
Isengdefurer og smale tver-
furer. Det tomme skal be-
boes ofte af eremitkrebs.
Anvendes paa mange steder
som agn.
Buccino [butitnå], by i
Italien, prov. Salerno (Kam-
pa n len), ost for Campagna,
5000 indb.
Buccleuch [bMå], sk.
hertugtitel, tilh. familien
Montague-Douglas-Scott,
der afleder sin herkomst fra
den skotske baron Richard
Scott, som 1296 sluttede
sig til Edvard I af England.
1606 fik den titelen baron Scott af B
Buccaneers— Buchanan
1420
Buccinidæ : Skal af den alm.
kong (buccinum undatum).
Et medlem af
familien, Anna, fik ved sit egteskab med hertugen af
Monmouth titelen hertuginde; hendes sønnesøn ar-
vede 1810 titelen hertug af Queensberry; hans søn var
Walter Francis M.D.-S., lordkansler i Peels kabinet.
Dennes søn, William Henry M.-D.-S. arvede peerværdig-
heden 1884. — Fra en sidegren af familien nedstammer
Walter Scott.
Bucco, en a f Aiaskerne i atellanerne, s. d.
Buccoblade faaes af en til orangefamilicn hørende
planteslegt, barosma^ især b. betulina, iom vokser paa
det Gode haabs forbjerg. B. har en eiendommelig lugt,
hidrørende fra den flygtige olje, der findes i de talrige
oljekjertler rundt om i bladet. Kjendskabet til bladenes
medicinske virkning har europæerne faaet fra hotten-
totterne, hos hvem de er et anseet iægemiddel.
Bacentdro el. Bucentaur hed en veneziansk pragt-
galei, fordi den bar billedet af en b. (halvt tyr og halvt
menneske). Fra dette skib foretog dogen hver Kristi
himmelfartsdag ved at udkaste en ring stadens formæling
med havet.
Bucéphalus, se Bukefalos.
Bucer, Martin, se Butzer.
Bucerotids, se Næsehornsfugle.
Buch, Christian Leopold v. (1774—1853), f. i
Berlin, en af forrige aarh.s betydeligste geologer. Han
var en elev af Werner og har ved selvstændige arbeider
bragt geologien et stort skridt fremad. Han har be-
skjæftiget sig med de fleste af geologiens forskjellige
grene; saaledes har han undersøgt de virksomme vul-
kaner i Italien og de udslukte i Auvergne og udført
fremragende palæontologiske undersøgelser; ved gjen-
tagne fleraarige besøg i Skandinavien havde han ieilighed
til at studere Skandinaviens hævning. Ved sit arbeide
om dolomitens dannelse bidrog han en del til at sammen-
knytte geognosien og kemien og har tiliige udgivet et
stort geologisk kartverk over Tyskland. Af hans verker
kan nævnes: t Reise durch Norwegen und Lappland»,
en af de bedste reisebeskrivelser om vort land.
Buch, Sophus Andreas (1854— 94X n. fiskerikyndig.
tog farmaceutisk eksamen 1876, studerede et aars tid
zoologi og kemi ved Kra. universitet og overtog derefter
stillingen som konservator ved det nyoprettede museum
i Stavanger. Fra 1882 indtil sin død virkede B. som
sekretær i cSelskabet for de norske fiskeriers fremme»
og udførte som saadan et betydeligt arbeide for ophjælp
specielt af vor røgeri- og hermetikbedrift.
Buchan [bvk9n], Alexander (1829— X skotsk me-
teorolog, fra 1860 sekretær i det skotske meteorologiske
selskab. Epokegjørende arbeider over lufttrykkets for-
deling og de herskende vinde paa jordkloden. Talrige
klimatologiske afhandlinger.
Buchan [bvk^n], Skotland, Aberdeenshire, ytterste
del af halvøen s. f. Moray Firth, et lavt. bakket land.
med fine græsgange, endende i B.-ness, Skotlands øst-
ligste pynt, kort s. f. Peterhead.
Buchanan [b^kæ'nin]. Cia ud i us (1766—1815), skotsk
missionsven, kom 1797 i det ostindiske kompanis tje-
neste og arbeidede i Indien nidlgært for kristendom-
mens udbredelse. Saaledes oversatte han det nye testa-
mente baade paa persisk og hindustansk. Efter 1808 at
være vendt tilbage til England virkede han særlig for
Indiens kirkelige organisation.
Buchanan [bikæ'nm], George (1506—82), skotsk
humanist, drog til Paris, hvor han blev professor ved
kollegiet St. Barbara. 1534 vendte han tilbage til
Skotland og blev lærer for Jakob Vs uegte søn. Ved
tre satirer over munkenes dovenskab og usedelighed
vakte han geistlighedens raseri og blev fængslet men
undslap og drog til Frankrige, hvor han blev lærer i
latin ved universitetet i Bordeaux. Siden fik han en
professorplads i Paris, som han ombyttede med en lig-
nende post i Coimbra i Portugal. Her bragte hans
protestantiske anskuelser ham atter paa kant med geist-
ligheden, og inkvisitionen lod ham indesperre i et kloster.
Forfattede en latinsk oversættelse af Davids salmer. Da
han senere kom tilbage til Skotland, havde Calvins lære
vundet indgang der, og B. blev lærer i latin for Maria
Stuart, der lønnede ham med høie stillinger. Alligevel
gjorde hans protestantisme ham til dronningens fiende,
og efter hendes flugt skrev han et tendentiest og delvis
løgnagtigt skrift imod hende: cDetectio Mariæ maginæ*.
Siden blev B. en af den lille konges lærere, var en tid
rigsraadets formand og seglbevarer, men nedlagde sine
embeder for at fuldføre sit 'berømtcste verk, «Rerum
Scoticarum historia» (Skotlands historie), der udkom
' kort før hans død.
Buchanan [b^kæ'nan], James (1791—1868), præsi-
dent i de Forenede stater. Som gesandt i St. Petersburg
afsluttede han 1832 den første handelstraktat mellem
Rusland og de Forenede stater, var 1853—56 gesandt i
dellnkventplads (i rctssal). dock*
yard verfi,
dock (f) m, dok; pakhus.
Docke fly f. dukke, fed: op-
stander, pille: tidløs.
docken ^ doksrette; dukke,
fedde.
docket (e) nndhoIds)seddel ; (for-
syne med) merke(iap): (KJore) ud-
drag; sagliBte, kart.
docte (f) (m). lærd.
docteur ® m. doctor (c; dok-
tor: lærer; herd.
doctrine (e) & (?) f. (Iros)Iære:
(e) ogs. (bibelsk) undervisning.
document (e) & (?) m, doku-
ment, aktstykke; (c) ogs. forsyne
med bevisligheder.
documentalre (1), documen-
tal, documentary \e) autentisk.
doouraenter ® dokumentere.
dodecagon (e) tolvkant.
dodeliner ® byne; rugge.
dodge ve) fare tilside: bruffe
kunster; (sage at) undgaa; side-
spring: kneb. dodger flfBkut.
dodlner (?) vugge (i sørn) ; diegge
for. se d. pleie sin magelighed.
dodo (e) & (?) m vzool.) dronte;
(?) ogs. (barnesprog) sovn; seng.
dodu (2) lubben.
dæ (g^ daatilnd.
doir @ aflbre sig.
dog - 0 doch. Jedocb - •
howerer, yct. «UU — ® poartant.
oependant. tootefbia.
dog ^ haod: han ; knmpe-
(redskab): følge I hælene, d.-eake
hundeigeka. d.-obeap (feri rvrrr-
1421
Buchanan—Bucher
1422
James Buchanan.
London. 1856 blev han
opstillet som demokrati-
ets kandidat til præsi-
dentværdigheden og valgt.
Paa den tid var spæn-
din gen mellem sydstater
og nordstater paa det
heleste. B., der selv var
tilhænger af "islaveriet,
beskyldtes for i hei grad
at se gjennem fingre med
sydstatspartiets foran-
staltninger. Han Vilde
dog ikke indrømme syd-
staterne ret til at opløse
unionen, men ansaa sig
heller ikke berettiget til
at gribe ind for at for-
hindre et brud. Han øn-
skede ikke at fremkalde
borgerkrigen. B.s efter-
mand blev Lincoln.
Bnchanan [b3kæ'n9n], Robert (1841—1901), eng. for-
fatter, debuterede 1863 som lyriker og udgav siden en
række digtsamlinger, dramaer og romaner. Som kritiker
rettede han i 1870-aarene hadske angreb mod forskj.
moderne eng. digtere (Hossetti og Swinburne). Bjørnson
og Ibsen fik en lignende medfart i cMasterspirits> (1873).
Buchara (Bokhara, Buknra), rus. vasalstat (emirat) i
Vest-Turkestan, Central-Asien. 1 n. og ø. gnenser det
til de rus. provinser Syr-darja, Samarkand og Fergana,
i s. og v. til Afghanistan, den rus. Transkaspiske prov.
samt Chiva. Grænsen mod Afghanistan dannes af Amu-
darja, men vestenfor Afghanistan eier B. ogsaa en smal
strimmel land paa elvens sydside. Fladetndholdet er
omtr. 205 000 km.' og folketallet er maaske 2 Vs mill.,
d. e. 11 pr. km.' Landet har sin største længde i ret-
ning øst-vest; i den anden retning er bredden aldrig
mere end høist 300 km. Natur. Den østlige halvdel
er meget bjergfuld. Landet strækker sig lige til Pamir,
og herfra udgaar mange Qeldkjeder, deriblandt Peter 1-
kjeden, som naar en høide af 7 600 m. Mellem fjeld-
kjederne er der frugtbare dale, hvis elve alle rinder til
Amu. Den vestlige del dcrimod er et sletteland af
100 — 300 m. h. og mest opfyldt af stepper og ørkener.
Blot én elv, Seravsjan, flyder et stykke gjennem dette
land, men den naar ikke Amu, idet den taber sig i
sandet. Blot om denne elv og Amu findes der her i
vest dyrket land. Klima. Skjønt landet ligger paa
samme bredde som Syd-Italien, er vinteren kold. Det
nærliggende Samarkand har en januartemp. -r- 0.4°;
julitemp. er derimod høl, 26.1 °, medens aarets middel-
temp. er 13.8°. Nedbøren, som paa steppen er meget
liden. knapt 250 mm., falder mest om vaaren; om som-
meren regner det ikke. Folket. Der findes mange
folkeslag i landet, men den overveiende del af befolk-
ningen tilhører 4 stammer: usbekerne, hvortil emiren
hører, sarterne, tarantjcrne og tadsjikerne. De tre førsle
tilhører den tyrkiske folkestamme, medens tadsjikerne
rimeligvis er indo-europæere. Alle disse folk er fast
bosiddende. Men dcsuden findes der ogsaa endel no-
dogat— dok
mader i ørkenen i nord og vest, mest kirgiser. Saa
træCTes der jøder, afghaner, persere, arabere etc. og end-
videre nogle tusen russere. Alle disse folk (undtagen
jøder og russere) er af religion muhammedanere (sunniter).
Næsten hele befolkningen bor paa slettelandet; i fjel-
dene lever bare etpar hundrede tusen mennesker. —
Næringsveie. De fleste folk lever af at dyrke jorden.
Da nedbøren er saa liden, maa der kunstig vånding til,
og alle elvene hruges til dette formaal. Der dyrkes
hvede, hamp, lin, tobak og bomuld; den rus. regjering
har gjort store anstrengelser for at opl\jælpe bomulds-
dyrkningen i Central-Asien, og denne er derfor øget
sterkt i de senere aar. Ogsaa af frugt, vin og silke
dyrkes ikke lidet. Der holdes mange sauer, og der
bliver meget uld og huder tilovers til udførsel. Af jorden
og Qeldene tåges op salt, svovl og gnid. Industrien er
mest husflid ; der tilvirkes tøler, vaaben, metalvarer etc.
Handelen ér livligst med Rusland, dernasst med Indien
og Afghanistan. Landets vestlige del gjennemslgæres af
den Transkaspiske jernbane, som fører fra det Kaspiske
hav gjennem Vest-Turkestan. — Fyrsten (som kaldes
emir) har uindskrænket magt; hæren er ca. 10000 mand.
— Hovedstaden heder som landet Buchara. Den ligger
i en frugtbar oase paa sletten i vest ved jernbanen og
skal have ca. 70000 indb. B. er en af Asiens merke-
ligste byer. Her krydser en hel del karavaneveie hver-
andre, og handelsmænd fra alle lande mødes i byen.
B. er videre et af de vigtigste centrer for muhamme-
dansk lærdom og har 3—400 moskeer, 140 skoler og en
stor høiskole for uddannelse af prester. — Historie.
B.s gamle historie er den sedvanlige følge af krige, op-
rør, dynastivekslinger etc. 1 det 19 aarh. kom landet
i nærmere berøring med europæerne. 1 1842 blev 2
engelske udsendinger myrdet. I 1868 rykkede den rus.
general Kauffmann ind i Samarkand (som da tilhørte
B.), og ved freden beholdt russerne den nordlige del af
landet. Resten af landet hersker emiren endnu over og
er tilsyneladende uaf hængig, men han er i virkeligheden
blot rus. vasal.
Buchariet, gammelt navn paa landene ø. f. det
Kaspiske hav. Store B. var landene til og med Pamir,
Lille B. var Øst-Turkestan.
Bucher, Adalbert Bruno (1826—99), t. kunst-
historiker. Var 1895—97 direktør for Osterreichisches
Museum fiir Kunst und Industrie i Wien. Af hans
verker kan fremhæves «Die Kunst im Handwerk» (1872,
3 udg. 1889), «Geschichte der technischen KQnste» (3 bd.,
1875—93), «Katechismus der Kunstgeschtchte» (1880,
5 udg. 1899), «Reallexikon der Kunstgewerbe> (1884).
Bucher, Lothar (1817—92), t. poliUker, blev 1848
medlem af den preus. nationalforsamling, siden medlem
af andet kammer. Da han foreslog skattenegtelse, blev
han dømt til fængsel, men flygtede til England. Vendte
1860 tilbage til Tyskland og blev Bismarcks privatsekretær.
1870 blev han sendt til Spanien for at fremme Hohen-
zollerens valg til spansk konge.
- Bucher, Henry (1864—), n. arkitekt, uddannet i
Berlin og senere bosat i Kra. Har efter forudgaaende
konkurrancer opført Kra. turnforenings bygning og den
permanente udstillingsbygning i Bergen, ligeledes Lier
kirke samt en række private bygverk.
kj«b. d.-LatiB KJøkkenlatln. d.-
tOOth øientand.
dogat (D m. d08(e)ate @ doite
værdighed.
dog(8e) - ® DoKge f - @
mastlflr — (D (bouleklogue m.
dogged @ bUk, s«r; stiv.
umedgjørlig.
dogger @ flskerkyaoe.
dOggerel (e) uregelmnssig (i
verMmaal), burlesk(e ven).
dOggiah @ bundsk. bisk.
dOgmatik — ® Dogmatik f —
@ dogmatics — ^ dogmatiqae f.
dogmatiker — ® Dogmatiker
m — (e) doctrlnarian ; teacber of
doctrlnal tbeology — ® dogma-
tique m.
dogmatisk — (t) dogmatlsch
— @ dogmatic(al) — (f) dogma-
tiquc.
dogme — ® Dogma n — @
dogma — (f) dogme m.
dogre (0 m. slaga flskerbaad.
dog'S-ear @ bret (paa blad I
dogue ® m, bulbider. doguin
Dohle (t) r, kaie.
Dohne ® r, done, snare.
dolgt ® m. flnger(bredde); (dn
pied) Ua; draabe, Uar. doigté
m. (mua.) flngersKtnlng. doigtier
m, flngersmok.
doily (^ desaertsenrlet.
doit @ dølL
doit ® m, debet, passiva.
dok - ® Dock n - ^ dock(ing)
— ® baasin, dock m. doksætte
1423
doktor— dol men
Bucher, Ole Johan Samuel (1828—95), n. skue-
spiller, f. i Bergen, debuterede paa Bergens nationale
scene 1851, gik 1852 over til Christiania norske theater
og 1863 til, Christiania theater. Han havde god stemme,
et livligt humør, var i sin tid meget anvendt i komedier
og syngestykker. Af hans roller kan nævnes Finberg i
«Fjeldeventyret», skoleholderen i tTll sæters», Bastian
Monsen i «De unges forbund>, Bjerkebæk i «En caprice».
Buchez [byié], Philippe Benjamin Joseph
(1796 — 1865); fr. socialøkonom og Cprfatter. 1 1820-aareoe
medarbeider ved det Saint-Simonistiske ugeblad «Le
producteur». 1831 fik han sit eget tidsskrift, «L'Euro-
péen», organ for «buchezismen», et katolsk- socialt system,
hvori bl. a. ideen om produktivassociation som middel
til arbeiderklassens frigjørelse. Efter februarrevolut ionen
en kort tid formand for nationalforsamlingen.
Bnchholm, Magdalene Sophie (1758—1825), n.
forfatterinde, blev 1777 gift med studiosus Peder Leganger
Castberg, der kort efter drog ud som skibsprest. Senere
levede hun nogle aar i Kjøbenhavn, hvor hun kom i
nær forbindelse med det Norske selskabs mest frem-
trædende medlemmer. Efter dette ophold udgav hun
en «heroide» betitlet «Adelus til Torkel Trondesøn»,
der blev meget rost af Rahbek og skaffede hende navnet
«Nordens Sapho» og belønnedes med Norske selskabs
prisring (ringen kom i 1906 i Norske selskabs eie).
Hendes senere poetiske arbeider røber en sterk mangel
paa sprogsans og selvkritik. Efter sin første mands død
egtede hun 1785 Joachim Fredrik Buchholm (d. 1834).
Buchholz (før St Katharinenberg im B.), by i konge-
riget Sachsen, s.v. f. Annaberg, ved foden af Erzgebirge,
557 m. o. h., 9 300 indb., før udvinding af sølv, nu til-
virkning af possementvarer og kniplinger.
Buchhorn, se Friedrichshafen.
Ba'chlo€, slegt af græsfamilien med en eneste art,
h. dactyloides, de norda mer. præriers vigtigste foderart.
Buchner, Eduard (1860—), t. kemiker, professor i
Kiel 1893, i Tflbingen 1898, ved Landwirtschaftliche
Hochschule i Berlin 1898. Har dels arbeidet med
organisk syntese, men især gjort sig fortjent ved under-
søgelser over gjæringsprocessernes kemi, idet han har
vist, at gjæringen ikke skyldes en «livsvirksomhed», men
er en kemisk virkning af et i gjær værende enzym, der
kaldes zymase.
Buchner, Hans (1850—), t. læge, f. i Munchen. 1894
professor i hygiene der (Pettenkofers efterf.). Demon-
strcrede desinfektion ved lysets indvirkning. Berømt
ved bakteriologiske arbeider navnlig om den naturlige im-
munitet: det er blodets serum, der virker baktericidt, de
hvide blodlegemer afsondrer de bacildræbende aleksiner.
Buckie [béki], havneby i det nordlige Skotland,
grevskabet Banff, nær B. Burns munding i Murray bugt,
ca. 5 000 indb. Vigtigt sildefiske.
Buckingham [bi^kiijh9m], eng. greve- og hertugtitel,
som i tidens løb har været tildelt flere ætter. 1 . George
V i 1 1 i e r s, hertug af B. (1 592 —1 628), yngre søn af en adels-
mand i Leicestershire. blev geheimesekretær hos Jakob I
af England, greve af B. og storadmiral. Han beherskede
fuldstændig kongen og ledede hans politik. B.s indfly-
delse vedvarede under Karl I. Han tilskyndede kongen
til at trodsc parlamentet og skaffede penge ved tvangs-
Biicher— Buckle
1424
laan og salg af monopoler. Da hadet til kongen og hans
yndling voksede i betænkelig grad, vilde B. vinde folket
ved en populær krig. Richelieu beleirede La Rochelle,
og B. foretog i spidsen for en stor flaade et forsøg paa
at undsætte de beleirede, men toget mislykkedes. Det
forbitrede parlament med Wentworth i spidsen tvang
kongen til at modtage en «petition of rights»; men Karl
vilde ikke ofre B., der udrustede en ny undsættelses-
ekspeditibn. Da han vilde Indskibe sig i Portsmouth,
blev han snigmyrdet. — 2. George Villiers, hertug
af B. (1627-»-88X søn af forann., sluttede sig i borger-
krigen til Karl I, fulgte Karl II til Skotland og undslap
efter slaget ved Worcester til Frankrige. Siden vendte
han tilbage til England, men blev af Cromwell sat i
Tower. Efter 1660 gav Karl II ham faderens godser
tilbage, og B. blev medlem af geheimeraadet. Med ham
uddøde slcgten Villiers. — 3. Richard Plantagenet
Temple GrenviUe, hertug af B. (1797—1861), 1839
peer, 1841 seglbevarer i Peels kabinet, tilhænger af korn-
lovene, har skrevet flere memoireverker (fra Georg 1 1 Is,
Georg IVs, Vilhelm IVs og Victorias hoffer).
Buckingham [bbkinh^m], England, by i B.-shire,
ved Ouse, mellem Oxford og Northampton, 3100 indb.
B.-shire, grevskab n.v. f. Chiltern Hills, 1925 km.».
200000 indb., frugtbart, med eke- og bøkeskoge; kvægavl.
Buckingham palace [pæ'l98], kongebolig i London.
Bnckland [bukUnd], William (1784— 1856X eng.
geolog, professor i mineralogi og geologi i Oxford,
blev sindssyg 1849. Hans vigtigste skrifter er «Reliquiæ
diluvianæ» og «Geology and mtneralogy considered with
reference to natural theology», der søger at bringe de
nyere forskningsresultater i overensstemmelse med den
bibelske skabelseshistorie.
Buckle [bvkl], Henry
Thomas (1821—62), eng.
historiker, er tilligemed
Aug. Comte en af hoved-
mændene for den real-
istiske retning i histori-
ens filosofi. Pekuniært
uafhængig kastede han
sig tidlig over udarbei-
delsen af sit hovedverk,
«History of civilisation in
England» (2 bd. 1857— 61).
Før verket blev færdigt,
døde B. paa en reise til
Orienten i Damaskus.
Bogen vakte stor opsigt
og strid i hele Europa.
B.s hensigt var at finde
almindelige love for den
historiske udvikling, love
af samme nødvendige karakter som naturlovene. Han
underkjender derved menneskets fri vilje og finder natur-
forholdene som en hovedfaktor i historien, navnlig i
ældre tider, før menneskeaanden havde lært at beherske
naturen. B.s ensidighed er stor, og hans «love» er ofte
baade feilagtige og altfor almindelige, saa at de intet op-
lyser; men trods historikernes kritik har B. dog ovct
en betydelig indflydelse.
Henry Thomas Buckle.
— ® docken — (e) dock — ® mettre
dans le (au) bassin.
doktor - ® Doktor. Ant ra —
(e) doctor; physician. surgeon — (?;
docteur. médecin m.
dokument — (t) Dokument n.
Akte. Urkunde f — (e) docu-
raent. deed, paper. Instrument —
(f) document m, pii^ce f. octe.
titre m.
dokumentatloii — ® Doku-
mentation f — @ substantiation
— (?) confirmatlon (f) par des titres ;
▼ériflcation f.
dokumentere — ® dokumen-
tieren, beurkundcn — (e) substan-
tiale, verify — (F; prouver, con-
flrmer; vérifier.
dol (f) m, bedmg; stortromme.
Del de Ø r, skjerm; top.
Doldmms @ vlndstilleUs beite
I Atlanterhavet ).
dele % del: skjerv, d. OUt
lade tllflyde (I sparsomt maal).
doléance (D f. klage, dolent
klynkende: lidende.
deler (?) tilhagge.
dolk - (t) Dolcti m - @ dag-
ger, poniard — (t) poignard m;
(mindre) stylct m.
dolke — © eim. den Dolcb ios
Hers stoasen — ^ stab witb a
datter — (g) polgoarder.
dol i © dakke.
dollar Q dollar (kr. S.74).
Dolle 0 r, tap, pl«k. (a«re>tol.
dolman — ® Dolman m - r>
doKlhnan — (?) dolman m.
dolmen'^ ft® m. keltisk st«o-
alter.
1425
Bucko-blad— Budapest
1426
DolnieUch(er)— doraestleate
Bucko-blad, se Bnccoblade.
Buckskin, et tætvævet slags klæde« der navnlig bniges
til benklæder. 1 de lettere varer er ofte indblandet
bomuld.
Bucyrus [bjusaVr^zJ, by i de Forenede sUter, Ohio,
ved Sandusky (tilløb til Eriesjøen), 80 km. s. f. Erie-
sjøen, 6 600 indb.
Buczacz [båtiati], by. i Østerrige, i Galizien, ved
Strypa, 12 000 indb., mest polske jøder.
Bud) fiskevær (post dampskibsanløb, telefon) med
548 indb. i 108 beboede huse, ved det sydlige indløb
fra havstykket Hustadviken, B. herred, Romsdals amt.
Bud, herred i Romsdals amt, 153 km.* (heraf 3.6
km.' øer) med 2 803 indb.; 18.8 pr. km.' Svarer til B.
prestegjeld med B. og Hustad sogne. Herredet, der
ligger nord for Molde, har en lang kyst mod havet
i Hustadviken) med indenforliggende fladt og myrlændt
forland. I syd og øst hæver landet sig til skogklædte,
ikke synderlig høie Qelde (Stemshesten
546 m., Skolten 700 m.). Af arealet er
13.4 km.' aker og eng, 5 km.' skog, 134
km.'udmark, myr, indsjøer og snauijeld
(samlet areal ferskvand 3.4 km.'). Inden
herredet ligger B. fiskevær (s. d.).
Fiskeri er hovednæringsvei. I 1904 var
det samlede udbytte af fiskerierne
212 039 kr., heraf falder 181893 kr. paa
skreifisket. Her er flere trandamperier.
Herredet har egen sparebank (Hustad).
Antagen indtægt 1906 335 440 kr., for-
mue 1082100 kr.
B6d, fl. bilidir (oldn., n. bod), skur,
opført af let trævirke og anvendt til
midlertidigt ophold, til opbevaring eller
salg af varer o. 1.; saaledes havde bøn-
derne b. paa de faste tingsteder, handels-
mænd og haandverkere i byerne, jægernc
i skog og mark o. s. v. Paa Island var
b. paa altinget opført af sten og torv
og var overtrukket med vadmel. Goden
skulde sørge for b.-plads til -sine ting-
mænd, der til vederlag skulde medbringe
et stykke vadmel saa stort, at det kunde
spænde over b. Ogsaa indvendig blev b.
draget med vadmel.
Budal, Hans (1830—79), n. billed-
hugger; uddannedc sig i Kjøbenhavn, væsentlig under
Jerichau, opholdt sig 1861 — 71 i Rom og levede siden
hjemme under fattige forhold. Hans bedste arbeider er
«Kristus paa korset», «Liden pige med en kat», «Liden
pige med en død fugl». I Kunstmuseet er portrætbuster
af Karl XV og dronning Lovise.
Budalen, herred i Søndre Trondhjems amt, 350 km.'
med 554 indb.; 1.6 pr. km.' Herredet, der svarer til
B. sogn under Støren prestegjeld, ligger syd for Guldalen
omkring Gulas bielv Bua med Ena og strækker sig syd-
over til grænsen mod Hedemarkens amt. Dalsiderne
er steile med smale, bratte strimler opdyrket land og
sparsom bebygning. Dalbunden, der ligger i en høide
af 500—700 m. o. h., er meget trang; ovenfor 700 m.
sæterbebyggelse. Herredet staar ved bygdeveie i for-
I bindelse med Kotsøien og Rognes jernbanestationer
(Trondhjemsbanen). Af arealet er 20.7 km.' aker og
eng, 300 km.' skog (væsentlig birk) og 284.3 km.' ud-
mark, snauQeld, myr og indsjøer (ferskvand ialt 3 km.').
Forelhogna (1359 m.) paa grænsen mod Tolgen er herre-
dets høieste Qeld. Den vigtigste næringsvei er fædrift.
Husfliden (træskjæring og snedkeri) staar høit; B. husflid-
forening (1900). Der findes et par mindre dreie- og
snedkerfabriker. I Endalen (Enas dalføre) var tidligere
(1673—1725) et kobberverk, der siden da ikke har
været i drift. Flere mindre klæberstensbrud. B. spare-
bfink oprettet 1892. Antagen indtægt (1906) 82 510 kr.,
formue 337 900 kr.
Budapest, hoved- og residensstad i kongeriget Ungarn,
i komitatet Pest, paa begge sider af Donau, 25 km. s. f.
Donau-knæet ved Waitzen, 870 000 indb., for det meste
madjarer, 9 — 10 pct. tyskere, 2—3 pct. slovaker; 60 pct.
rom.-katolske, 14 pct. lutheranere og reformerte, 23 pct.
Budapest: Andrnssy-gnden.
jøder. B. bestaar af Buda (t. Ofcn) paa elvens høire
I aasbred og den større bydel Pest paa den venstre slette-
bred, hvilke to dele samt Gamle Buda og Kdban3'a 1872
I fomledes til én by. Donau, som indenfor byen har en
I bredde fra 300—800 m. (omkr. 100 m. o. h.), følges af
16 km. lange kaier paa begge sider, forbundet med 6
broer. Tyrkerherredømmet har ødelagt de fleste af byens
I gamle bygverker. Paa den høire elvebred hæver sig
' indenfor selve byen en ræKlie høie aaser, af hvilke
Johannisberg (529 m.) er den høieste. Syd for byen
paa denne side ligger en sumpig slette med mineralske
kilder, af hvilke bl. a. faaes det bekjendte Hunyadi Jénos.
B. har en betydelig industri, især en storartet møllc-
industri, maskin- og skibsbyggeri, elektrotekniske fabri-
ker, ølbryggerier o. a. Handel med korn og kvæg.
Dolmetsch(er) 0 m. tolk.
dolmetschen (for)tolke. udiæggc.
doloire ® r. baandknlv.
dolorous (e) sorgfuld: sørgelig.
doloffni(t)e (r) r. bUtenpat.
dolosif ^ (Jur.) bedragersk.
dolphin @ delfin; slags for-
tølningsbøle.
dolt (if) klokker, klods. doltish
klodset.
dom — ® Urtell n: Gericht n:
Spruch m — (e) sentence; Judg-
ment. doom; (kjendelse) awarct.
decision; (mening) opinion — ®
Jugement m. sentence f. arrt>t m.
i dyre domme — 0 za hohen
Frelsen — (e) ot an exorbitont rate
— (f) nu poids de lor. dotnfælde
— ® verurtellcn — ® condemn.
convict — (?) condamner. dom-
fældelse - 0 Verurtrllung t -
(e) condemnation, conviction — 0
condamnation f. domstol — 0
(>ericht(shon n(m), Ricbterstuhl m
— (e) & 0 tribunal ro. domme-
dag - 0 Wellgericht. jangstes
Oericlit — (e) the day of Judgment.
doomsday — (f) (Jour (ra) du) Juge-
ment dcrnier.
dOm se domkirke.
I domaine 0 m, domain (e>.
I Doraftne 0 f. <Jord)eiendom.
(kron)gnds; omraade.
dome (e). ddme 0 m. kupprl;
0 ogs. domkirke.
domestic (e). domestique (f)
(m, 0, hus-, huslig, indre, hjemlig:
tam;- tjener, pige. tyende; 0 ogs.
huNvtesen.
domestloate i^^, domestiquer
domestielté— dompap
1427
Budann— Buddha og bnddhismen
1428
Midtpunkt saavel for et stort jernbanenet som for en
betydelig sicibsfart paa Donau. Universitet og talrige
institutioner for videnskab, l(unst og undervisning.
Prægtige badeanstalter. Sæde for Ungarns regjering og
for dets rigsdag, i det hele for dets øverste geistlige, civile
og militære myndigheder. — Pest, hvis oprlndelse er
ukjendt, havde indtil ta tarherj ingen 1241 væsentlig tysk
befolkning. Ofen, oprindelig beboet af kelter, hed i
romertiden Aquincum. I 16 og 17 aarh. en længere tid
i tyrkernes hænder blev B. befriet 1686. Siden i sterk
fremgang, kun forstyrret af enkelte ødelæggende Donau-
flomme, saaledes særlig oversvømmelsen i 1838. .«Buda»
betyder sandsynligvis «ovn» (t. Ofen\ hvilket navn søges
forklaret dels ved der engang liggende kalkovne, dels
ved de dampende varme kilder. «Pest» afledes af et
slavisk ord for «hule», «grotte». Huler og grotter, hvilke
muligvis ogsaa kan have foranlediget navnet «ovn», er
der mnnge af paa den høire elvebred, i «Fæstningsbjerget»,
og navnet «Pest» har oprindelig strukket sig over begge
elvebredder.
Budaun, distrikt i det n.v. Indien, nord for Ganges,
5224 km.* med 1024 888 indb. (1901), hvoraf nogle tusen
kristne. Hovedstad af samme navn, 35 372 indb., med
ruiner af et vældigt fort. I byen har den amerikanske
metodistmisslon oprettet flere skoler.
Budde, Carl Christian Leopold Gether(1836
—1902), d. forfatter, hvis fortællingers blide følsomhed
og moraliserende tendens gjør dem til god og yndet
folkelæsning.
Budde, Oluf Kristoffersen (1682—1744), d.-n.
sjøofficcr, f. i Kristiansund, student 1700, blev sjømand,
avancerede til offlcer og blev kommandørkaptein ; deltog
med hæder i den store nordiske krig og var fra 1719
Tordenskjolds flagkaptein paa linjeskibet «Laaland»;
B. ledede det heldige angreb paa den svenske flotillc i
G6teborg s. a. Fra 1722 var B. ansat ved indrullcringen
i Norge, hvor han senere blev overlods i det sønden-
fjeldskc distrikt.
Budde, Vincents (1660—1729), n. offlcer, f. paa Fre-
drikshald, var i sin ungdom i udenlandsk krigstjeneste og
blev 1703 ansat i den norske hær, hvor han 1710 avancerede
til oberst og chef for det trondhjcmske regiment. B. tog
virksom del i angrebet paa Sverige 1711, deltog med sit
regiment i felttogene i Holsten og Pommern og udmerkede
sig ved ROgens og Stralsunds erobring. Vendte derpaa
1716 tilbage til Norge, hvor han slog og nedsablede den
svenske besætning paa Moss. Dette tab bragte Karl XII
i en saa uheldig stilling, at han tråk sig tilbage til
grænsen. Samme aar blev B. generalmajor og komman-
dant i Fredrikstad, men udnævntes aaret efter til kom-
manderende general nordenf]elds. Ved sit dygtige for-
svar af Trondhjems stift mod general Armfelt 1718 viste
han sig ogsaa denne vigtige stilling voksen. Efter Arm-
felts ulykkelige tilbagetog foretog han (om .sommeren
1719) med det vingerske korps et tog ind i Vermland.
Buddenbrock, Henrik Magnus (1685— 1743), sv.
officer. Deltog i Karl XITs krige, blev 1740 general-
løitnant. Som ivrig hat fremskyndede han fredsbruddet
mod Rusland og førte selv kommandoen i Finland før
Lewenhaupts ankomst. Ledelsens slcthed og hærens
ørkesløse tilbagetog vakte saa sterk gjæring, at hat-
terne lod generalerne B. og senere Lewenhaupt anklage
og henrette som sonofre for partiets mtsgreb.
Buddha og buddhismen. B.s liv er selvfølgelig, i
lighed med de øvrige religionsstifteres, i tidens løb blevet
omspundet af sagn og legende. Følgende turde dog have
krav paa at ansees for historisk. Hans egentlige navn
var Siddhårtha, og han fødtes ca. 560 f. Kr. i Lumbini
(i Nepal, ved foden af Himalaja). Han tilhørte familien
Gautama af den adelige slegt Sikya, og han findes derfor
ogsaa betegnet som sramano Gautamah, «asketen Gau-
tama (eller Gotama)» eller Sakyamuni, «den vise af
Såkyaslegten». Hans moder. Maya, døde snart efter hans
fødsel; hans fader, Suddhodana, giftede sig senere med
sin svigerinde, og denne blev da barnet i moders sted.
Han voksede op i rige og lykkelige omgivelser, blev gift
og fik en søn, som kaldtes Bihula. Men omsider, da
han var 29 aar gammel, følte han lede ved det liv, han indtil
da havde ført, forlod alt og begav sig som tigger ud i
verden for at vinde frelse.
De, han søgte sig til læ-
rere, kunde imidlertid
ikke stille ham tilfreds;
han prøvede da at naa
maalet gjennem askese
og selvpinsel, men opgav
det omsider. Men ende-
lig en nnt, medens han
sad under et figentræ
(en aflæggcr omplantedes
i 3 aarh. f. Kr. paa Ceylon,
og dette træ eksisterer
endnu), blev den rette
oplysning, den frelsende,
fuldkomne erkjendelsc
(sambodhi) ham tildel.
I den nat blev han til
Buddha, «den oplyste»
(B. er altsaa intet egen-
navn, men betegnelse for
en cgenskab). Selv be-
tegnede han sig gjerne
med ordet Tatiiagata,
«den fuldendte» (betyd-
ningen usikker). Som
tiggermunk drog han nu omkring, navnlig i det østlige
Gangesland og prwkede ofte i lignelser, eller lod sig ud*
spørge. Den første præken holdt han i en park ved
byen Benares; (de her senere opførte store klostre og
stflpaer, d. v. s. runde bygninger af sten eller teglsten,
oftest indeholdende relikvier, holder man nu paa at
udgrave, under ledelse bl. a. af nordmanden dr. Sten
Konow). Under disse vandringer, som dog hvert aar
maatte afbrydes i regnperloden, vandt han sig disciplc
(for det meste tilhørende de dannede klasserX som han
sendte ud for at miasionere, og velyndere (t eks. kong
BimbisSra), som overlod ham sine parker til opholdsstcd.
Saaledes forløb B.s liv i almindelighed ganske ensformig.
indtil han omkr. 80 aar gammel, etter 44 aars lærervirksom-
hed, blev syg; i en park udenfor byen Kusinagara døde
han (ca. 477 f. Kr.); hans lig brændtes under store æres-
bevisninger, og levningerne fordeltes blandt forskjellige
Buddha siddende paa en lotuv
it tirmme. d. one's self with
(f^ nlnn ftif( ned hoA. domestioa-
tion e^ & (.fl r, tifmnfng.
domesticité if > r, domesticlty
(c^ tnmhed, husliglied; tyonde^Tur-
hold).
domloile (e) & ifl m. bopæl;
hjrmflted: (e^ o((s. bosætte do*
micilier if.
dominant if) a (r (frem her-
skende, toneangivende: (e) og»,
(mas.) dominant = (f) doinl-
nante r.
domlnate ^, dominer ® (be>-
herake; (r) og«. rage op. ud over.
dominatlon (e) a ^ r. berre-
demme.
dominere — 0 dominleren —
i^ domineer. lord it over, bully —
.f dominer.
domlnical (e) a ® «øndags . ' (0. MAnater n — (^ caUwdral
the d. prayer (§|. roraison if) ; (D eathédrale I.
dominicale ® herrens b«n. do- I dommaM ®
mlnicale (^ r. aøndagspneken. ! DommeT ® f.
m. tkade.
dominion @ herredømme, (pl)
rige
dominoterie
f, kolorerede
dommer — ^ Rlditer m - «-
Judg»: a vcddcstrid) adJudiCBlor
(1 apll) umpliv — ® iuge m.
billeder. ^ dompap — 'X, DocnpDiff. lilm
domkirke — ® Ooni(klrche) m pel m — ^ ...-i.-— .^ * » —
, rroU m.
) bulifinch - if buvv
1429
Buddha og Buddhismen
1430
dompter—doppelt
fyrster og adelige. Sakyaslegten opbevarte sin del af
relikvierne i en stQpa, som i 1898 af W. C. Peppé blev
opdaget og aabnet ved Pipravi i Taral. Man fandt der
en kiste af sandsten indeholdende bl. a. en steatitarne
med en indskrift, der betegner den som en «beholder
af relikvier efter den ophøiede B. af Sakyaslegten » ; disse
relikviers egthed ansees for utvilsom. — B.s 1 æ r e er i
sin filosofiske bestanddel helt afhængigaf tidligere indiske
filosofiske skoler (Sankhya-Yoga). B. er ikke stor som
original tænker, men som overbringer af et frelsesbud-
skab. Thi det er det han vil: vise menneskene (uden
hensyn til forskjel i klasser eller nationalitet), hvordan
de kan frelses. Nemlig fra sjælevandringen (en meget,
gammel forestilling i Indien, jfr. art. Brahmanisme).
Mennesket maa frelse sig selv; buddhismen er ateistisk,
der gives ingen gud, man kan rette sin bøn til; B. var
blot et menneske. Gjennem sjælevandringen (samsåra)
lænkes man til tilværelsen, og alt hvad der eksisterer, er
underkastet lidelse (nemlig fordi det er underkastet for-
andring og forgjængelighed ; der gives intet fast holde-
punkt); buddhismen er dybt pessimistisk. Dette udsiges
i den første af de fire saak.
«hellige (el.ædle) sandheder»,
hvori læren er sammen trængt.
Sjælevandringen har sin kilde
i menneskets livstørst (tan ha
el. trishna), dets vilje til liv,
der leder det til at fuldbringc
gjerninger (karman, plur. kar-
man!), som igjen bevirker nye
eksistenser (anden sandhed).
Denne tørst og deraf følgende
griben (upSdåna) eftcr liv,
gjælder det derfor at til-
intetgjøre, saafremt man vil
undgaa at fødes igjen, og
saaledes frelses ud af den
lidelsesfulde tilværelse (tredje
sandhed). I den saakaldte
« kausalnexus > -formel
(pratltyasamutpada) forfølges
livstørsten gjennem flere
overgangsled tilbage til den første aarsag, som viser
sig at være uvidenhed (avidyå), nemlig om B.s lære.
Fra denne uvidenhed befries man gjennem den rette
tro, den intuitive viden, efterat man har forberedt sig
hertil gjennem et retskaffent liv og visse ekstatiske
øvelser (dhyånas). Denne Igerde sandhed omfatter saa-
ledes bl. a. buddhismens etik, der er bemerkelsesværdig
ved den fremtrædende rolle, som den, i lighed med
kristendommen, indrømmer Igærligheden (maitrl, metta):
et øiebliks kjærlighed er mere værd end de rigeste gaver.
De fem bud, der er bindende for alle buddhister, byder,
at man ikke skal dræbe (end ikke det mindste kryb)
eller stjæle eller leve ukysk eller lyve eller beruse sig.
Dog har den buddhistiske moral ikke sit formaal i sig
selv, men er et middel til at naa det høieste maal, som
ligger hinsides godt og ondt. Dette maal, der betegnes
som nirvana (pali: nibbana), betyder en tilstand, hvori
livstørsten er «slukket», den livsgnist der skulde tænde
den næste tilværelse, «udblæst», og hvori man følgelig er
Buddhistisk bedehjul.
befriet fra sjælevandringen. Denne tilstand kan naaes
allerede i levende live; ved døden bliver man saa helt
friet og frelst: parinirvåna. Medens dette oprindelig var
identisk med fuldstændigt ophør af enhver eksistense,
har man senere herved tildels tænkt sig et paradis, en
salighedstilstand o. 1. — Gotama B. betragtes ikke som
noget enkeltstaaende fænomen; der har eksisteret mang-
foldige Buddhaer før ham; den næste B. heder Maitreya,
han er nu, i lighed med flere andre, kandidat til B.-
værdigheden (bodhisattva). — Kjernen i den buddhi-
stiske menighed udgjøres af munkene (ogsaa nonner
findes), som har skilt sig fra sine paarørende, givet af-
kald paa alt, og nu i sin gule kappe og med raget hoved
vandrer om som «bhikkhu» (tigger). Den geistlige orden
omgives af lægfolket, som «har tåget, sin tilflugt til det
tredobbelte klenodium (triratna), nemlig til B., til læren
(dhamma) og til menigheden (samgha)». — Buddhisternes
kanon, der er af størrelse omtrent som bibelen, fører
navn af tripitaka, «den tredobbelte kurv»; disse «kurve»,
d. v. s. samlinger, er: vinayapitaka (etiken, ordensregler ne
og ceremonieilet), suttapitaka (dogmatiken) og abhi-
dhammapitaka (metafysiken). — Buddhismen, som
i Indien havde sin blomstringstid under keiser Asoka
(A^oka, s. d.), blev efterhaanden (fra ca. 7 aarh. e. Kr.)
mere og mere rokket i sin stilling i dette sit hjemland
og holdt sig sluttelig kun i det yderste syden (Ceylon)
og norden (Nepal). Dette skyldtes vistnok fornemmelig
den megen ucnighed og de mange sektdannelser (navnlig
spliden mellem de to retninger mahaySna og hinayana :
det store og det lille «fartøi», det vil omtr. sige «frelses-
vei»). Men imidlertid udbredtes læren gjennem missio-
nefing til andre lande. Den sydlige buddhisme (som i al-
mindelighed staar den oprindelige lære nærmest)gjen fin des,
foruden paa Ceylon, i Kagindien (Birma, Siam, Annam,
Kambodsja); den «nordlige» buddhisme (som i meget har
lempet sig efter og nærmet sig de forslgcllige folkereligioner,
men som derved ogsaa i høi grad har kunnet bidrage
til Asiens religiøse civilisering) møder os, foruden i Nepal,
navnlig i Kina (fra begyndelsen af vor tidsregning),
Korea, Japan (fra midten af 6 aarh. e. Kr.), Mongollet og
Tibet («lamaTsme» ; fra omkr. midten af 7 aarh. e. Kr.) ;
til denne gren regnes ogsaa buddhismen paa Java og Sumatra.
De sydlige buddhisters tal fin der man anslaaet til 31
mill., de nordliges til 479 mill. (tallene er dog ikke sikre).
— I den senere tid har buddhisterne indledet en ganske
ihærdig propaganda. I dette øiemed stiftedés 1891 i
Colombo paa Ceylon det saakaldte Mahabodhi (d. e.
B.s «store oplysning», under figentræet, se ovenfor)
society, hvis hovedkvarter senere er forlagt til Kalkutta,
og som har filialer bl. a. i Birma og Chicago. Et andet
selskab, som vil udbrede kjendskab til B.s lære og fremme
studiet af pali, de sydlige buddhisters hellige sprog, er
i 1903 dannet i Rangun i Birma; her har det ogsaa
grundlagt en missionsskole, hvorfra i en nær fremtid
missionærer skal sendes ud til alle verdens egne. Dette
«International Buddhist society» .tæller allerede med-
lemmer i Tyskland, England og Amerika. Dog er der
neppe udsigt til, at denne religionsform vil kunne vinde
indpas i nogen større grad i Europa. Bedre udsigt tør
der være for de bestræbelser, som i vore dages Japan
søger at afløse den forældede shintoisme med en stats-
dompter ® tæmme, betvinge,
se d. styre sif{.
domsne se omraade. felt.
don ® m, Kave; anlæg.
donate @ bortskjænke.
donataire ®, donee @ mod-
tager af gave.
donatenr ff), donor @ giver.
donatioB ® ft ® r. gave.
done ® altsaa, (og) derfor; da.
done se snare.
done @ færdig; kogt; moden.
doning se kjøreredskab.
don jon (c) & ® m, (fæstnlngs)-
taam.
donkey @ æsel.
donkraft - ® Hebel. Hebe-
mascbine f; (tilsjøs) Donkraft f —
@ Jack-screw - (f) vérln, (tilsjøs)
cric m.
donnant-donnant (D lige for
lige.
donne ® f. kortglvnlng.
Donner (t) m. torden.
donner ^ (ud)glve; yde. skaffe:
tllliegge; angrlt>e; (en d. å) narre.
d. con tre stade, tr«ffe paa. d.
dana falde l; forfalde til; vende
ud til — d. anr. d. de stikke,
støde (med).
Donnerstag ® m. torsdag.
der grtlne D. slOnrtorsdag.
dont (?) hvis; hvoraf.
donzelle (?) f. JomfWi. mamsel.
doodle @ fæ.
doom ® (for)dømme; (straffe)
dom; vansl^febne; ruin.
door ® dør.
doppelt 0 dobbelt. Doppel-
adler m. flakt ørn. doppellebfg
1431
Doppelheit— dorren
religion, der skal repræsentere en forening af buddhisme
og konfucianisme.
Budé [byde] (Budæus), Guillaume (1467—1540),
fr. lærd og humanist. Det skyldes ham, at Frants I
stiftede «College de France» og tillod bogtrykkerkunstens
udøvelse trods Sorbonnens oplysningsfiendtlige modstand.
B. selv var hemmelig calvinist Hans hustru og sønner
gik aabenlyst over til calvinismen og maatte udvandre,
dels til Schweiz, dels til Pommern.
Budeie, se Bu.
Budget (af fr. bougette, en læderpung) betød op-
rindelig en sæk eller pose, senere i alm. den samling
regnskab;fdokumenter, som den epgelske skatkammerlord
fremlagde i parlamentet som bilag til statsregnskabét
for det forløbne og overslaget for indtægter og udgifter
gjældende det kommende aar. Ved b^ forstaaes i den
moderne statshusholdning den aarlige ved finansministeren
for nationalforsamlingen foreslaaede opstilling af samtlige
statens forudseelige udgifter og indtægter i det kom-
mende b.-aar, med, som regel, en motiveret redegjørelse
for, hvorledes disse sidste skal søges tilveiebragt. B.
danner saaledes grundlaget for statens hele finans- og
skattevæsen og benyttes nu i alle moderne stater. Et
systematisk opstillet stats-b. kom først i brug i det 16
og 17 aarh. B. er forskjelligt i opstillingsmaade efter
landenes forvaltningssystem; dets betydning er ingenlunde
den samme i en absolutistisk styret og i en konstitutionel
stat. 1 den første er b.s poster nærmest kun et ønske-
maal, i den sidste er regjeringen under ansvar bundet
til de af nationalforsamlingen givne og i sin anvendelse
kontroUerede bevilgninger og dermed til det fastsatte b.
For de fleste posters vedkommende vil det være muligt
at bestemme de fremtidige indtægter og udgifter med til-
nærmelsesvis nøiagtighed, fordi de erfaringsmæssig hvert
aar udgjør omtrent samme beløb, f. eks. matrikulskat,
statsgjældens forrentning, embedsmændenes løn o. s. v.
Undertiden maa imidlertid overslaget bero paa et blot
skjøn over det paagjældende finansielle resultat. 1 tid-
ligere dage fandtes ofte sær-b. for enkelte forvaltningsgrene;
efterhaanden som staten er blevet mere centraliseret, har
man stedse mere tilstræbt et samlet b. omfattende alle
statsformaal. Der skjelnes mellem brutto- og netto-b.
I det første opføres alle statens indtægter og udgifter,
derunder ogsaa oppebørsels- og administrationsudgifter,
i deres helhed. I det sidste opføres kun nettosammen
af udgifts- og indtægtsposterne; selvfølgelig kan dette
ikke give nogen fuld oversigt over disse posters ind-
byrdes forhold. I de fleste lande forekommer de to
systemer for nogen del blandet. I Norge havde vi
tidligere netto-b. i stor udstrækning, men stedse mere
er man gaaet over til at anvende brutto-b. I enkelte
lande tilstedes overførelse af midler, opført under én
post, til anvendelse under en anden post inden samme
forvaltningsgren, saafremt den samlede sum ikke over-
skrides. Regelen er dog, at den administrerende myndig-
hed er bundet til anv^delse af hver enkelt post for det
paa forhaand bestemte øiemed. Ordet b. benyttes ogsaa
om kommuners, de enkelte forvaltningsgrenes og private
regnskabsoverslag. Et b. er i alm. opstillet for ét aar,
men b.-aaret behøver ingenlunde at falde sammen med
kalenderaaret ; gjør saaledes for tiden ikke dette i Norge.
Budé— Budwels
1432
Budrum, by paa sydvestkysten af Lilleasien, lige
overfor øen Kos. Omkr. 6000 indb. B. er det gamle
Halikarnassos. Ruiner af et stort amfiteater og af
et mausoleum, bygget af dronning Artemisia 352 f. Kr.
BudsJ, by i Forindien, hovedstad i den brit. vasalstat
katsj, præsidentskabet Bombay. Omkr. 25000 indb.
Moské, palads, høierc skole, fængsel etc.
'- Budskab anvendes undertiden i det officielle sprog om
meddelelsjB fra statsoverhovedet til folkerepræsentationen.
Budstikke anvendtes i Norden fra
gammel tid af for at samle almuen til
tinge, til forsvar mod fienden o. s. v.
Den bestod af et stykke træ af egen
form, som omsendtes fra gaard til
gaard, og som det var enhvers pligt
at bringe til nærmeste nabo. B. havde
form af en pil (hærpil), naar den
varslede ufred og skulde samle mand-
skab; skulde almuen samles i anled-
ning af en kirkelig sag, udsendte pre-
sten en b. i form af et kors. I nyere
tid bestod b. af et hylster af træ eller
metal, hvori det skrevne budskab ned-
lagdes, og den var forsynet med en
sterk jernpig, saa den kunde hugges
fast ved døren i det hus, hvor bæreren
ikke traf folk hjemme.
Budstikken er navnet paa flere nor-
ske presseforetagender i det 19 aarh.
Det ældste og mest betyd ni ngsfulde
blandt dem udkom, med afbrydelser,
1808—34 og var grundlagt af E. de
Falsen (s. d.). Dette var i sin ældste
række fra 1809 af organ for cSelskabet
for Norges vel», afgiver derhos en rig
kilde til vort universitets grundlæggel-
seshistorie; det stansede 1814. En
anden række paa 7 bind udkom som
ugeblad 1817—29 og er overveiende af Budstikke fra 1689
økonomisk og historisk indhold; man (SkriTeisen f«tedes tn
finder her bl. a. talrige videnskabellge den iiiie rtng oventii.>
afhandhnger af den lærde justitiarms
J. C. Berg (s. d.). Begge disse rækker er nu meget sjeldne.
Tredje række blev udg. af cSelskabet for Norges vel> med
3 bind, 1830—34, væsentlig som et organ for landbrugs-
næringen. Disse interesser tjente ogsaa den Qerde og
sidste række 1859 — 61 (3 bind), der udgik som maaneds-
skrift, redigeret a f P. C. Asbjørnsen og F. C. Schubeler.
— Et politisk blad B. udkom 1881—87 3 gange ugentlig
i Kristiania som organ for den gruppe af det daværende
høire, der havde sin kjerne inden selskabet cNoveml>cr>
foreningen» (s. d.), og som kjæmpede for en sterk unionel
kongemagt og agrarinteresser.
Budua, by i det dalmatiske distrikt Cattaro, paa en
halvø s. f. Cattaro> med et kastel; red for store ski be.
900 indb. Handel med sjøsalt.
Budwels (tsjek. Budj^jovice), by i det sydligste af
Bdhmen, ved mundingen af Maltsj i Moldau, 384 m. o. h..
40 000 indb. (60 pct. tsjekkere). B., som ligger paa en frugt
bar slette, driver industri (Hardmuths blyantfabrik. ol-
bryggerier), tømmer- og kornhandel. Herfra er Moldau
amflbisk. DoppeUinn m. tve-
tydighed.
* Doppelheit (t) f, dobbelthed.
doppeln 0 fordoble; spiile ter-
ninger.
dopsko — 0 Z Winge f; (kaarde)
Ortband n — (e^ ferruie — (?) vl-
role f: (paa skedc) bouterolle T.
dor(*beetle) (e) oldenborre.
dorade (f) f/dorado e) guidfisk.
dorée ® r, smørbrød med sylte-
tøi.
dorénavant (?) for fremtiden.
dorer (?) forgylde; foraøde. lin-
dre.
Dorf ® m, Inndsbv.
Dttriler, Dtfrf(ii)er ® m,
landsby beboer.
dorloter (?) dæggc ror. hygge
om. dorlotine r, sovestol.
dormancy (é) hvilcCnde Ulatand)
dormant ^ & (£) soTende: Ifg.
gende: fastsiddende; @ogs. pnisiv;
stor bjelke; (?) ogs. m, bordoptats.
dorme — (Oleicht schlummern
— fe) dore — (?) sommeiller.
dformlr (?) sove; hvile: staa
stille; m. sovn.
dormitlf ^ t (f) im), søvndys-
sende (middel).
dormltory O sorrnim.
dormouae ^ syvmrer.
Dom 0 m. torn. Dorabvite
f. pigvar. Domdreher m. torn-
skade.
Domicht 0 n. tomøkrat.
domig, domioht 0 toraeftiid
doraoek® tykt mønstret ianred
dorren 0 tørres, visne. d6r>
ren tørre.
1433
Bndzanéw— Buelampe
1434
farbar. I nærheden mineralbadesteder og slottet Frauen-
berg (tilhører den bdhmiske fyrsteæt Schwarzenberg).
Budzanéw, by i Østerrige, i Galizien, ved Sereth^
mellem Trembowla og Czortkow, 5400 indb., to tredje-
dele polaker, en tredjedel ruthenere.
Budæus, Guillaume, se Budé.
Bue digre, jomsviking, sen af jarlen Vesete paa
Bornholm, deltog i slaget ved Hjørungavaag (986), hvor
han fik læbe, hage og begge hænder af hugget. Med
armstumperne tog han derpaa sine to guldkister og
sprang overbord. Ifølge sagnet laa han siden paa havets
bund som en drage, rugende over guidet.
Bue. 1. (Geom.). Del af en krum linje. — 2. (Mus.).
Det redskab, hvormed et strygeinstruments strenge bringes
til at tone. Det bestaar af en stok, som fra «hovedet»
til «froschen» er forsynet med en bred streng af løse
hestehaar. Denne streng kan strammes ved at skrue
paa b.s haandtagk B.s størrelse veksler for de forskjellige -
instrumenter. — 3. Skydevaaben, hvis kraftvirkning'
beror paa materialets elastici-
tet. I sin simpleste form er
b. en stav af haardt, tørt træ,
jevnt aftagende i tykkelse fra
midten og udover. Den holdes
i svag bøining af b.-strengen,
en snor af plantefibre, rotang
el. dyresener, der stramt for-
binder dens ender og er noget
kortere end b.-staven. Fjernes
strengens midte fra staven,
spændes b. Slappes den
atter pludselig, vil et mod
strengen stemmet projektil,
pil eller kugle, forlade b. med
en flugthastighed, der staar i
forhold til stavens styrke og
spændingens høide. B. var før
krudtets opfindelse alm. ud-
bredt som jagt- og krigsvaaben ;
dog kjendtes den paa opdagelsernes tid ikke i Australien,
ligesom dens brug var opgivet paa de fleste polynesiske
øer. Den foran beskrevne form, den enkeltbøiede b.,
var den oprindelige i Europa, findes endnu i det centrale
og sudanesiske Afrika, i enkelte strøg af Sydasien, i det
ostindiske arkipel og Melanesien, ligeledes i Syd- og
Centralamerika og det østlige Nordamerika. Den dob-
beltbøiede el. svungne b. hører hjemme i Asien
og er derfra til forskjellig tid udbredt til Nordeuropa,
Middelhavslandene og til det nordlige og vestlige Nord-
amerika. Den svungne b. er som regel sammensat af
flere lag. der grupperer sig om en kjerne af træ og
forøger b.s st3rrke; en beslegtet form er eskimoernes af
ben og rensdyrhorn sammensatte b. Se Armbrøst.
— 4. (Bygningsv.). Betegnelsen for de krummede lin-
jer* hvorefter en aabning overdækkes. De sedvanligste
former herfor er følgende* 1. Hund-b., der dannes
af en større eller mindre del af en cirkelbue. Heraf
har man : a. Den romerske rund-b., bestaaende af en
halv cirkelbue; h. stik-b. og segment- b, mindre end
en halvcirkel; c. runde hestesko-b., større end en
halvcirkel; d. overbøiede rund-b., hvis 'sidegren har en
Bueskytte.
dorsal— donmne
lodret forlængelse. 2. S p i d s-b., der oventil ender i en
spids og slaaes ved to cirkelbuer. Heraf har man: a.
Ligesidede spids-b., hvis spids danner en vinkel paa 60 ° ;
b. lancetformede spids-b., hvor vinkelen er mindre end
60 ° ; c. trykkede spids-b., hvor vinkelen er større end
60°; d. overbøiede spids-b., hvor sidegrenen har en
lodret forlængelse; e. spidse hestesko-b.; f. omvendte
spids-b. 3. Sammensatte b., der er sammensat af
flere b.-linjer. Heraf haves: a. Kurv-b.; b. kjøl-b.,
sadel-b., æselryg-b; en trykket form af den sidste er
tudor-b.; c. karnis-b. Foruden disse regulære former
har man ogsaa talrige uregulære former, kløverblads-b.
etc. I de nyere konstruktioner benyttes ogsaa hyppig
elliptiske og paraboliske b., der konstrueres efter en
ellipse eller parabel. (Se ogsaa Bygningskunst.)
Bueføring, se Bue 2.
Bueckelaer [bykdlctr], Joachim (1530— efter 1573),
flamsk maler, elev af sin onkel Peter Aertsen. Malte
væsentlig store genrebiHeder i sin lærers smag (ckjøkken-
billeder»), sjeldnere bibelske billeder, hvori dog ogsaa
genremotiver spiller hovedrollen. Af hans sjeldne bil-
leder findes flere i Stockholms national museum.
Bueklavér, bueflygel, fællesbetegnelse for de instru-
menter af forskj. navne, gjennem hvilke man har forsøgt
at opnaa strygeinstrumenternes virkninger ved hjælp af
et klaviatur. Disse forsøg, søm allerede begyndte omtr.
1600, har hidtil ikke ført til noget afgjørende resultat.
Buelampe, elektrisk. Lyset frembringes ved den
elektr. strøms overgang mellem to kulstykker. Disse
b.-kul er runde stænger af kunstig fremstillet haardt
kul, enten ens helt igjennem, homogenkul, eller med
en kanal i midten, som er udfyldt med et løsere stof,
vægekul. I alm. ligestrøms-b. anbringes de to kul
lodret over hi nauden, strømmen gaar ind i det øverste,
positive kul, som er et vægekul, og gaar gjennem luft-
rummet til det nederste, negative kul, som er et homogen-
kul. Begge kul brænder til paa en bestemt maade, det
positive som en afstumpet kegle med en fordybning, krate-
ret, det negative som en afstumpet kegle med tilføielse af en
i mod krateret vendende spids. Krateret er den egentlige lys-
giver; dets temperatur' er omkr. 4000 °C. Buen mellem
kullene og spidsen paa det negative kul giver hver kun
nogle faa procent af den hele lysmængde. Lysstyrken
er forskjellig i forskjellige retninger, størst i en skrant
nedadgaaende retning, liden i nedad- og opadgaaende
retninger. Middellysstyrken for alle nedadgaaende ret-
ninger kaldes den hemisfæriske lysstyrke. — . Spændings-
forskjellen mellem kullene er omtr. 40 volt med tillæg
af et par volt for hver millimeter buelængde; man an-
vender derfor som oftest to lamper i serie i anlasg med
110 volts spænding og fire eller fem lamper i serie i
anlæg med 220 volts spænding. Foruden selve lamperne
indskydes en metaltraadsmodstand, beroligelsesmodstan-
den, i hvilken overskuddet af spænding tabes som varme.
Ved ændring i denne modstand kan strømstyrken for-
andres. — Lysstyrken vokser sterkere end strømstyrken,
saa at f. eks. en 10 ampéres lampe giver mere end dob-
belt saa meget lys som en 5 ampéres lampe. Kullene
brænder efterhaanden bort. Det positive fortæres ster-
kere end det negative. Det positive vælgcs saa meget
tykkere, at der brænder lige store længder bort af begge.
dorsal (»& (?) rjg-.
Dorsch ® m, torsk.
dorsel ^ kløv.
dorsk se tneg.
dort ® deHborte).
dortolr ^ in. sovesal.
dorure ® f. forgyldning.
dos (?) m. ryg.
Dose 0 r. daase.
dosis - ® Dosis r - @ dose
- ® dose f.
dosmer - 0 Uummkopr, Gim-
pel m — @ dunce. dolt — (?) sot, Imbé-
cile. niais, nlgaud, (grosse) b^te f.
dosse (?) r. klædnlngsbord.
dossier (f) m. ryg (pan møbel);
(samling) dokumenter.
dossiére (?) r. rj-gpanser.
dot @ prik(ke). punkt(ere).
dot (?) f. medgin.
dotage (e) (alderdom8)sIøvhed.
dotal (e) & ® medgifts-, med-
bragt.
dotard @ (aandssløv) gamling.
dotation (g) ft ® f, gave, do-
tatl on; (^ ogs. medgift.
dote ^ vsere sløv. gaa I barn-
dommen, d. upon forgude, bære
paa hsenderne.
doter (^ betsenke (med med-
gift).
Dotter (t) m, eggeplomme.
Dotterblame f, (bot.) kabbeleie.
dotterel % pomeransftigl, bold-
tite.
douaire ($) m, livrente, enke-
pension. douairlére f. (fornem)
enke.
donane (?) r, told(væsen. -bod).
1435
double— douillet
Det positive kuls tykkelse vælges efter strømstyrken,
saaiedes at der gaar omtr. 3Vs ampere gjennem hver
kvadratcentimeter af tversnittet. — I vekselstrøm s-b.
brænder og lyser begge kul ens. Spændingcn er omtr.
30 volt (effektiv). Periodetallet skal mindst være 50 pr.
sekund, foråt lyset skal synes roligt. Økonomien, det
vil sige lampens watt-forbrug pr. Hefner-lys, er omkr.
30 pct. daarligere end ved ligestrømslamper.
Reguleringsmekanismen, der er indesluttet i
lampens overdel, skal ved tændingen bringe lysbuen
istand samt derefter i løbet af hele brændetiden holde
kullene i rigtig afstand. Hertil anvendes elektromagneter,
som enten har en bevikling af tynd traad i mange vin-
dinger, hvorigjennem sendes en grenstrøm (shuntstrøm),
hvis styrke er proportional med lampespændingen, eller
Buelængde— Buenos Ayres
1436
Flamme-
buelampe.
Shunt-buelampc
(for ligestrøm).
Differentiol
buelnmpc.
en bevikling af tyk traad i faa vindinger, hvorigjennem
selve lampestrømmcn gaar. Hn lampe med den først-
nævnte slags regulermagnet kaldes en shuntlampe
(t. Nebenschlusslampe); den holder spænd ingen konstant,
idet en forøgelse eller formindskelse af spændingen foran-
lediger, at kullene nærmes til eller fjernes fra hinanden,
indtil spændingen atter er blevet normal. En lampe
med den sidstnævnte slags regulermagnet kaldes en
hovedstrømslampe; den holder strømstyrken kon-
stant, idet en forøgelse eller formindskelse af strøm-
styrken foranlediger, at kullene fjernes fra eller nærmes
til hinanden, indtil strømstyrken atter er blevet normal.
douaner plombere, forsyne med
toldsegl. douanier m. toldbetjent
double (c) å ij' dobbelt; sb m.
dublet. duplikat: e) ogs. kneb.
double (e\ doubler © for
dohleis): ircflge dobbelt; omseilc;
dublere; (e) ofi%. gaa krokveie; (?)
ogn. fore. bcklæde. d.-baS8 (e)
kontrnbns.
doublet (^ & (fj m. dublet;
dubteret (ueKte) sten; (^ogs. trøle.
vest; (?) of(s. pas (i triktrak).
doubleur (f) m. traadvinder.
doublen (?) m. doubloon @
spansk mynt
doublure (f) f, fér; beklaed-
nlng. belæg; sledfortræder (i te-
ater).
doubt @ tvii(e) (paa) doubt-
ful tvilsom, doubtless utvilsom.
Lamper med begge slags regulermagneter virkende mod
hinanden kaldes dif f ere ntial lamper; de holder
forholdet mellem spænding og strøm konstant. Da spæn-
(dingen i alle tilfælde skal have en omtrent konstant
værdi, foråt lampen skal lyse godt, kan hovedstrøros-
og differentiallamper kun benyttes ved den for dem be-
stemte strømstyrke, medens en shuntlampe uden \idere
kan benyttes ved en hvilkensomhelst strømstyrke inden-
for visse grænser. — I alm. omgives b. af en mat kuppel.
Til indirekte belysning anbringer man derimod
under lampen en reflektor, som kaster lyset op mod
tåget, der isaafald bør være hvidt. Det belyste tag
giver da et behageligt jevnt lys i hele lokalet. I lokaler,
hvor tåget ikke kan ben>yttes paa denne maade, kan
man ved indirekte belysning benytte en stor skjerm
over hver lampe. Lamper med indelukket bue
(jandu slam per, reginalamper o. a.) brænder med be-
grænset lufttilførsel. Buen er meget lang (10 — 20 mm \
lampespændingen er derfor stor (100 — 200 volt). Kul-
lene fortæres kun meget langsomt, lyset sterkt fiolett
da den lange lysbue giver et væsentligt bidrag til den
hele lysmængde. Anvendes enkeltvis ved 110 samt to i
serie ved 220 volts spænding. Økonomi noget daarligere
end alm. b.s. Anvendes til alm. belysning og til lyskopiering.
— £ffekt-b., opfundet 1900 af Bremer, senere fabrikeret
af mange fabriker, anvender kul med stort indhold af
metalsalte, f. eks. flusspat, hvorved lysudbyttet forøges
til det to- å tredobbelte for samme strømforbrug. Far\'en
eller tilsætningen gullig, rødlig eller hvidgraa. Brænder
noget urolig. 1 visse lampekonstruktioner er begge kul-
lene skraat nedadvendende. Lysbuen bringes da Ul at
brænde nedad ved ind virkning af en elektromagnet.
Anvendes ved udvendig belysning. En særlig art lamper
er kviksølvlamper, .som bestaar af et lofttomt
glasrør med en positiv elektrode af jern og en negativ
elektrode af kviksølv. Naar en elektrisk strøm passerer
røret, lyser det i hele sin længde. Lyset er grønligt og
indeholder kun bestemte spektrallinjer, hvorfor de be-
lyste gjenstande fremtræder i andre farver end de sed-
vanlige. Ansigt og hænder faar et hæsligt udseende.
Til belysning er kviksølvlamper forst anvendt af amer.
Hcwitt; de anvendes paa tegnestuer og i fabriker, end-
videre specielt til lyskopiering, hvortil de egner sig godt
paa grund af lysets rigdom paa kemiske straaler. I medi-
cinen anvendes kviksølvlamper til lysbehandling; røret
er i saa tilfælde fremstillet af et særligt slags glas, som
lader ultrafiolet lys passere.
Buelængde (elektr.), afstand mellem kullene i en
buelampe (s. d.).
Buenos Ayres, Sydamerika. 1. Provins i Argentina,
ved LaPlata-elvens nedre løb, 305 121 km.*, 1 400 000 indb..
4.6 pr. km.* Landet er fladt og træbart, uden større
elve og sjøer i det indre, klimaet tempereret Nærings-
veiene er jordbrug og kvægavl. Hovedstad er La Plata.
— 2. Hovedstad i Argentina, paa den høire (s.) bred af
Rio de La Plata. 300 km. fra havet, 20 m. o. h., 1 084 000
indb. La Plata- elven er her saa bred, at det blotte oie
ikke kan se bredden ligeoverfor, men saa grund, at
skibe med større dybgaaendc end 5.5 m. ikke kan gaa
op til byen. B. A. ligger under 34 ° 36 ' s. br. og 58 ® 21.5 '
v. 1. Klimaet regnes ikke for at være sundt (B. A..
douceåtre (?) amdUg.
doucement (?) sedt; saa taalc-
llg. saa saKte.
doucereux (^sødlsden.vamrael.
douceur (f) r. s«dme. sodhed;
bledhed ; bebaKelighcd ; raildbed :
dusor.
douohe (^ r. styrt, dusch.
douolne (?) f, (ark.) karnls.
doucir ® slibe.
douelle ® r.
vintfsfladc.
douer (?) brftarc
dough @ delK.
donghty ^ mandig, kjark.
douilleØr. skaflhal. oie: p<br.
-rør; patronbylae; (pl) haar.
douiUer ^ b«i«ie.
donlllet ® bl«d; omsklndrf.
rorkJa>leC.
1437
Buen Retiro— Buffon
1438
douleur— dower
d.e. «god luft», bærer tdtsaasit navn med urette), middel-
temperatur 17°, regnmængden 846 mm. Kolera og den
gule feber har ofte optraadt herjende. B. A. er en i det
hele regelmæssig anlagt by. Universitet. Befolknings-
tilveksten er meget stor. Befolkningen udgjorde i midten
af forrige aarh. kun 100 000. Indvandringen har været
betydelig. Over en tredjedel af byens befolkning er ud-
lændinger, saaledes ca. 200 000 italienere, 80 000 spaniere,
30 000 franskmænd o. s. v. Betydelig industri: jern-
støberier, dampsage, møller, brænderier, bryggerier, gar-
verier, skofabriker, og i forstaden Barracas store slagte-
rier og kjødfryserier. B. A. er det naturlige midtpunkt
for Argentinas handel. Rigets indførsel gaar hoved-
sagelig gjennem B. A. Dets betydning vil øges sterkt
ved den direkte jernbaneforbindelse med Sydamerikas
vestkyst. Direkte dampskibslinjer forbinder B. A. med
flere af Europas vigtigste rutehavne, bl. a. Kjøbenhavn,
G6teborg, og New York. Tre telegrafkabler til Europa.
Ved siden af produkter a f kvægstellet
er i den sidste menneskealder eksporten
af hvede og mais blevet af stor vigtig-
hed. Norsk generalkonsul, der tillige er
Norges diplomatiske udsending (minister)
til de sydamerika nske regjeringer. B. A.
anlagdes 1535 at Pedro de Mendoza, men
ødelagdes snart efter af indianerne, hvor-
paa Juan de Garay fornyede anlægget
paa byens nuværende plads. 1776 — 1810
hovedstad i vicekongedømmet La Plata,
1816 i Rio de la Platas forenede stater,
1882 i den Argentinske republik, efterat
det var skilt ud fra prov. B. A.
Buen Retiro (sp., godt tilflugtssted),
Spanien, slot, nu artillerimuscum, ø. f.
Madrid, med stor park. Bygget i beg.
af det 17 aarh. af hertugen af Olivarer.
Buensfoss (Boensfoss), vandfald (13.2
m.) i Topdalselven, Tveid herred, Lister
og Mandals amt.
Buet [byé], Mont, Frankrige, fjeld-
top i de franske kalka! per, depart. Haute
Savoie, grænsen a f Schweiz (Wallis),
n. f. Mt. Blanc, 3109 m. Besteget 1770.
Bufarik, Nord-Afrika, by i den franske
koloni Algerie, ca. 20 km. s.v. f. Alger ved jernbanen til
Oran, midt paa den frugtl)are Metidja-slette. Før berygtet
for sin usundhed ; men nu sundt beliggende, efterat slet-
tens mvrer er udtørret. Ca. 10 000 indb. Anlagt 1835.
Buir^ Charlotte (1753—1828). Bekjendt i den tyske
litteraturhistorie ved sit forhold til Goethe; digterens
haablose kjærlighed til hende tilligemed en vens selv-
mord gav ham stoffet til fortællingen «Die Leiden des
Jungen Werthers».
Buff.9 ved naturvidenskabelige navne forkortelse for
Huff on, G. L. L. (s. d.).
Bu^fPa, se Buffo.
Buffalo [bvf9W], se Bison.
Buffalo [bvfdlQ], by i de Forenede stater, staten New
York, ved østenden af Eriesjøcn. ikke langt fra Niagara
og forbundet med New York ved Erie-kanalen. B. har
havt en sterk vek.st. Den blev anlagt i 1805 under
navnet Ny- Amsterdam af et hoU. selskab og fik sit nu-
værende navn i 1810; i 1840 var indbyggertallet ca.
18 000, i 1900 var det 352 387 (nr. 8 i rækkefølgen af
unionens byer). B. har brede gader og mange parker.
Industrien er storartet, i 1900 var der 3 900 fabriker
med ca. 43 000 arbeidere; jernstøberi er og mask in fabriker,
slagterier, bryggerier, skofabriker, garverier, kemiske fa-
briker etc. er de vigtigste bedrifter: en stor del drives med
elektrisk kraft fra Niagara. B. er knudepunkt for 17
jernbanelinjer og flere kanaler og har derfor en vældig
handel, især med korn og mel, kul og trævarer. Ka-
' tolsk universitet, lærerseminar, bibliotek, ' kunstskole,
I museum, flere «colleges» etc. — Norsk vicekonsulat
' under generalkonsulatet i New York.
, Buffalo [btfil6] Bill, se Cody.
Buffet [byfé], Louis Joseph (1818—98), fr. poli-
I tiker. 1848 medlem af nationalforsa ml ingen. Under
I Ludvig Napoleons pra*sidentskab to gange minister. Mod
Buenos Ayres: Plnza de Mayo.
statskupct. Fra 1863 liberalt medlem af den lovgivende
forsamling og i 1870 medlem af Olliviftrs parlamentariske
ministerium. 1871 medlem afnationalforsamlingen (høire
centrum). Bidrog til at styrte Thiers 1873. Arbeidede
1875 for vedtagelsen af den nye republikanske forfatning
og dannede 10 mars 1875 et konservativt republikansk
ministerium. Gik af 1876; s. a. valgt til senator paa
livstid.
Bu^fPo (ital., fem. buffa), komisk. Bruges i forskjellige
sammensætninger som aria buffa^ opera biiffa. B. er og-
saa substantiv og har samme betydning som bu ff on e«
en spillopmager, en nar, f. eks. b.-bas, en bassangcr,
som synger komiske partier etc.
BufTon [bijf6']y George Louis Ledere, greve af
(1707— 88X fr. naturforsker. Var Linnes samtidige; men
medens denne først ^og fremst var den strengt viden-
skabelige, klassificerendc systematiker, var det de enkelt-;
douleur 0 r. smerte, sor|{.
douloureuxsmerteruld: sorgeliif.
douloureuse r. rei(ning.
douse % plumpe, styrte (i van-
den
doute ® m. tvil.
douter (]f) tvile, se d. ane.
douteux (£) tvilsom: sva^ (be-
lysning).
douvain ® m, stavtræ. douve
f. (tonde)stav.
doux ® s«d: behagelig: mild:
blød: dæmpet: yndig: mogellg;
l(J ærlig, øm.
douzain (f) m, tolvlinjet vers.
douzaine (?) f, dusin.
douze 0 (den) tolv(te). dou-
ziéme m, tolvtedel, douzléme-
ment for det tolvte.
dove @ due. dovekie teiste.
dovelet dueunge, dovetail svale-
rumpe; sammec.øie kunst Inntlig.
doven — Ø faul. trflge: (drik)
abgestanden, schal — @lazy, Idle.
slothful, sluggish: (drlk) flat, ståle,
vapid — (?) pareaseux, Tainéant:
(drik) fade. éventé.
dovenskab — 0 Fauiheit r —
(e) sloth, laziness — 0 parcsse f.
dovne —0 (drik) schal werden:
(arm, ben) schlafen; (d. sig) Tau-
lenzen - % (d. sig) idle. loll.
lounge: (drik) become flat. ståle:
(lem) be aslcep — 0 (d. sig) étre
paresseux. Tiiinéantcr: (drik) s'é%'en-
ter: (nrm. ben) s'engour(lir.
dowager ^ rig. fornem enke.
dower ® udstjT, medgift;
enkebo.
down— dra£
1439
BufToneri— Bugge
1440
G. L. L. BiifTon.
dyrs biologi, der interes-
serede B., og den dannede
lægmandf han henvendte
sig til gjennem sine skrif-
ter, der var udarbeidet
med stilistisk færdighed.
Ved siden af biologiske
studier drev han ogsaa
palæontologiske og fik
gjennem disse øie for,
at adskillige jordfundne
fortidsdyr adskilte sig fra
nutidsdyrene. Men han
saa intet andet heri, end
at saadanne former i ti-
dens løb var uddøde eller
mulig endnu levede paa
jorden, men paa skjulte
steder, og det vakte ingen
forestilling hos ham om
dyreformcrnes vekslen og fremmadskridcnde udvikling
gjennem forskjellige jord perioder. Ligesom Linné ansaa
han dyr- og plantearterne som uforanderlige. — B.s
hovedverk er «Histoire naturelle, "généraleet particulidre»,
36 bd.. 1749-88.
Buffoneri (fr.), narrestrcgcr, løier, jfr. Buffo.
Bufo, se S p r i n g p a d d e r.
Bufoss, vandfald (9 m.) i Nidel vens bielv Gjøv (Gjcvc-
dnlselv), Aamli herred, Nedenes amt.
Bufoss, vandfald (8 m.) i Nidelven i nærheden af
Arendal, Øiestad herred, Nedenes amt.
Bufær (buferd) kaldes i sæterdistrikterne den kreatur-
flok, der er paa vei til eller fra sæteren. I spidsen
rider eller gaar budeien, hele husdyrflokken eftcr, fulgt
af gjætergutteii. Dagen, dette sker, kaldes buf års-
dag e u ; den er for hver gaard eller grænd gjerne fastsat
efter gammel vedtægt. Da skal der 1)1. a. trakteres med
bufarsgrød, d. v. s. en kraftig rømmegrød.
Bug. 1. Elv i Syd-Rusland, udspringer i Volhynien,
nær grænsen af Galizien og falder efter et 750 km. langt
løb ud i Sorlehavet. 2. Bielv til Weichsel, udspringer
i Galizien og gaar paa grænsen af Polen og Rusland.
Efter et 750 km. langt løb falder den ud i Weichsels
ostre bred.
Bug, se Menneskets anatomi.
Bug (sjøudtr.), det midterste af et raaseil.
Bugblade, se Am f i gast rier.
Bugeaud [byiå'], Th om as Robert, marquis de La
Piconnerie, hertug af Isly (1784—1849), fr. officer. Ud-
merkede sig i Napoleonskrigene. 1815—30 ude af tjeneste.
Under julikongedømmct ivrig talsmand for regjeringen.
1836—38 i Afrika, hvor han kjæmpede heldig mod
Abd-el-Kader. 1840—47 generalgtivernør over Algerie,
som han organiscrede og styrede fortrinlig. For seieren
ved Isly over marokkanerne 1844 blev han marskalk og
hertug af Isly. Havde natten mellem 23 og 24 febr. 1848
kommandoen over tropperne i Paris.
Bugenhagen, Johannes (1485—1558), t. geistlig,
1517 lektor i klosteret Belbuk. Greben af Luther drog
han 1521 til Wittenberg, hvor han 1523 blev sogneprest.
Fra 1535 var haii tillige professor ved universitetet.
Med rolig grundighed og
stor praktisk arbeidskraft
stod han støt ved Luthers
side. Størst betydning fik
han ved sin kirkeordnende
virksomhed. 1528 ordne-
de han kirkeforfatningen i
Braunschweig, 1529 i Ham-
burg, 1530—31 i Lfibeck,
1535 i Pommern. 1537
kaldtes han af Kristian III
til ligeledes at ordne den
danske kirkcforfatning. B.
blev her i to aar og ud-
rettede meget for kirke og
universitet, betragtedes og-
saa som en slags over-
biskop. 1542 deltog han i
ordningen af hertugdøm-
mernes kirkevæsen.
Johannes Bugenhagen.
Bugge, Alexander (1870—), n. historiker, søn af
sprogforskcren Sophus B., student 1889, cand. mag. 1893.
offentliggjorde i 1890 i «Historisk tidsskrift» en af hand-
ling, «Handelen mellem Norge og England indtil begyn-
delsen af det .15 aarh.», og erli vervede derpaa i 1899
doktorgraden med et nyt* arbeide, «Studier over de
norske byers selvstyre og handel». I 1904 udkom «Vi-
kingerne» og i 1905 det betydelige og lærde arbeide
«Vesterlandenes indflydelsc paa nordboerne, især nord-
mændene i vikingetiden» (udg. af Videnskabssclskabet\
B. virker ogsaa som "^udgiVer * af historiske kildeskrifter
(«Diplomatarium norvegicum» m. m.) og er en yndet po-
pulærvidcnskabelig forfatter i bøger, blade og tidsskrifter.
Ved Gustav Storms død 1903 blev han udnævnt Ul pro-
fessor i historie ved Kra. universitet.
Bugge, Christian August (1853—), n. teolog,
blev 1879 pers. kap. til Petri menighed i Stavanger.
1887 res. kap. til Sandsvær, 1893 kaldskap. til Konf^s-
berg og 1903 konstitueret som prest ved bodsfængslet i
Kra. 1895 tog han den teologiske doktorgrad. Han har
med ofTentlige stipendier opholdt sig meget i Tyskland
og udfoldet et rigt forfatterskab, særlig paa det nytesta-
mentlige omraade. Af hans herhenhørende skrifter, der
især vedrører Jesu læreforms forhold til den rabbinske.
kan merkes: «Parablerne om Guds riges hemmeligheder».
«Paradoxerne i Jesu Kristi læreform», «Die Hauptpara-
beln Jesu» og desuden det mere dogmatiske skrift
«Christus und das Gesetz im Evangelium».
Bugge, Elseus Sophus (1833—1907), berømt n.
sprogforsker, født i Larvik af forældre kjøbmand Alexander
B. og hustru Maren Karoline, f. Sartz. Han gjennemgik
Laniks skole og blev privat dimitteret 1848. I 1859
tog han filologisk eksamen. Sin overordentlige be-
gavelse for videnskabelig forskning lagde han tidlig for
dagen ; hans interesse samledes efterhaanden om sammen-
lignende sprogforskning, en dengang endnu temmelig
ung videnskab, og om det gamle norske sprog og dets
historie. Endnu før sin embedseksamen var han oi>-
traadt som videnskabelig forfatter og havde faaet flenr
afhandlinger trykt i tyske tidsskrifter. Opmerksom-
heden henlededes saaledes tidlig paa ham, og eflerat
down (e) dun : rnok : kystbanke :
moland (heite); nrdien kontant.
be d. Ofl ViiTc |)a:i nakken nT;
forståa. downcast ne(Ulnf{en.
downrlght lif^crrcm : fnldsttendif^;
rnimelif{. downstairs neden
under.
doyen (fj m, aOdste, senior;
<lekan.
doze (e) tlnse. dorme.
dozen @ dusin, tylvt.
draabe — ® Tropfen m — (e)
drop — (f) Koutte f: doiitt m
draabevis — ® tmpfenweiae —
@ in drops — (JT) goulle A gouttc,
par gouttes.
drab — ® Totschlajf m, Tfitnng
r — (é) & :r) homicidc ni. drabs-
mand — ® Totscliinger m - (o)
& (?) homicidc m.
drab ^ drap: sl^øge.
drabant — (T) Trabant m — (e)
halberdlcr: yeoman or the gunrd:
(nstron.) satellite — ® garde (m)
du corps, troban, satellite m.
drabelig - {ij gcwaltig — ©
(loughly. tremendous. (slang) woun-
dy — (f) enorme, colossal, prodi-
gipux. rameux.
Draohe ® m, drage.
Draobenanker ø ra. dnrg.
drachni(a) (^ drachme r
drakme.
drair @ bsrme: aflkld.
draft ^ tnekning; imil.' Jc^
tochement: tratte; veksel: te<-v
i) (grund)rids, plan: K^m Ddk*<a
til; dctachere. d.*horse tnrk-
hest. draftsman tegner.
drag — ® Zug ro - i* pall.
1441
Bugge
1442
drag— draguer
han allerede i 1856 (fortsat de følgende aar) med sti-
pendium liavde bereist Telemarken for at samle folke-
viser og sagn, fik han i 1858 et ekstraordinært uden-
landsstipendium. Han opholdt sig nu en længere tid
i Kjøbenhavn, hvor han studerede sanskrit under
Westergaard og klassisk filologi under Madvig og des-
uden afskrev gamle islandske haandskrifter. Derefter
studerede han en tid i Berlin germansk filologi under
Moritz Haupt og sanskrit under Weber. I 1860 blev
han universitetsstipendiat og i 1864 ekstraordinær lektor
i sammenlignende sprogvidenskab, i 1866 ekstraordinær
professor i samme fag og tillige i oldnorsk. Den første
frugt af B.s arkivstudier i Kjøbenhavn var hans ypper-
lige udgave af Sæmunds Edda og af enkelte sagaer. Sin
største berømmelse vandt B. ved sin runeforskning og ved
sine studier over eddadigtningens tilblivelse. I rune-
tolkningen tog han en ledende del og staar sammen
med L. Wimmer som denne forskningsgrens ypperste
repræsentant; ved sine studier paa dette omraade har
han lagt 4—5 aarhundreder til vor stammes historie.
Hans arbeide her fore-
ligger i mange afhand-
linger og nu ogsaa i hans
store verk «Norges ind-
skrifter med de ældre
runer» (Ibd., 1891— 1903,
2 bd., under medvirkning
af Magnus Olsen, ved for-
fatterens død ikke af-
sluttet). I 1880 fremsatte
han sin berømte teori om
eddamyternes tilblivelse
(antydet allerede i 1876).
Hans mening finder vist-
nok endnu stadig adskil-
lig modstand, men min-
dre og mindre, og synes
sikkert at skulle hidføre
en fuldstændigforandring
i det syn, man hidtil har
havt paa disse digte. B.
beviser af sprogformen,
at intet af dem i sin foreliggende form kan være ældre end
9 aarh., og søger saa i det enkelte at eftervise, at en stor
del af det sagn- og mytestof, som her er poetisk behandlet,
ikke skriver sig fra nogen germansk urtid, men stammer
hovedsagelig fra antike og kristelige kilder, som er naaet
til vikingerne gjennem irer og tildels angelsachser. Dette
er B.s bekjcndte «Studier over de nordiske gude- og
heltesagn», 1 række 1881—89. Den samme tanke har
han videre forfulgt i «Bidrag til den ældste skaldedigt-
nings historie» (1894), «Helgedigtene» (1896) og «Norsk
sagafortælling og sagaskrivning i Irland» (1901). Foruden
paa disse to hovedfelter fordelte B.s arbeide sig paa en
mængde andre, uden at en tiltagende øiensvaghed hin-
drede ham synderlig. Han var en af de sidste vidt-
favnende filologer, som spænder over hele sin store
videnskab. Han har udgivet norske folkeviser og efter-
forsket deres og andre nordiske visers historie (foruden
i særskilte afhandlinger i en lang række bidrag til
S. Grundtvigs «Danmarks gamle folkeviser»), han har i
(Fol. af L. Forbech.)
Sophus Bugge.
tog: (af cignr) whlff, puff — ®
trait m ; boufTéc f (de tabnc).
drag (e) drage, tnekke, drægge:
slæbe (sig); dra?g; lav vogn: harv;
hemsko.
drage vb — (t) ziehen ; (omsorg
for) tragen; (drages med) ringen,
sich schleppen — © draw. pull,
drag; (Intr) march. move: (fordel
af) derive; (drages med) be afnio-
ted With. (døden) be In the last
agonies — (^ tirer, tratner: (Intr.)
aller, partir. marcher ; (omsorg for)
avoir. prendre soin de ; (drages med
døden) 6tre å Tagonie. agoniser.
drage sb — (t) Drache f -- (e)
dragon: (legetøi) kite — (f) dragon
m; (legetøi) cerf-volnnt m.
dragée d) f. (b«sse)hagl; blan-
dlngsfoder; (pl) sukkertøi.
talrige afhandlinger givct bidrag til oldnorsken og andre
germanske sprogs etymologi og lydhistorie, han har skre-
vet om norske og svenske nutidsbygdemaal, om rune-
skriftens oprindelse, om germansk heltedigtning og
gammellatinske komedier, om latinske middelalders-
krøniker og angelsachsiske og oldtyske digte, om nordiske
person- og stedsnavne og om keltisk tradition og aands-
kultur. Paa den sammenlignende sprogforsknings felt
virkede han som en sjelden skarpsindig etymolog; han
har behandlet olditaliske sprog og gammel latin og givet
vigtige bidrag til etymologisk forklaring af armenisk.
Han har ogsaa deltaget i det etruskiske studium; her
hævdede han den hele tid sprogets indoeuropæiske
karakter, om end paa skiftende gnindlag, idet han først
antog nært slegtskab med italiske sprog, senere søgte
slegtskabet i armenisk. Ogsaa et andet uddøet sprog,
lykisk, har han efterforsket og ligeledes hævdet dette
som indoeuropæisk. Ogsaa i den norske sprogstrid deltog
B. et par gange. Hans sympati heldede i begyndelsen
mod Ivar Aasens landsmaal (han har endog selv dannet
en fra denne lidt afvigende normalform for udgi velse af
folkeviser: Barfods «Folke», 1859), men i sine senere aar
traadte han flere gange afgjort ind for det dansk-norske
skriftsprogs ret. Saa overordentlig omfattende B.s for-
fatterskab var, samlede det sig dog med sin hovedtyngde
om Norge og Norden. Ved sin 60-aarige fødselsdag ud-
talte han selv: «Jeg har arbeidet først og fremst med
tanken paa mit elskede fædreland, men med bevidst-
heden om, at jeg, hvis jeg kunde udrette noget, tillige
arbeidede for hele Norden.» Nerven i B.s begavelse var
en digterisk fantasi, som sammen med lærdom skjæn-
kede ham en kombinationsevne, der ofte kunde virke
som et seerblik. B.s personlighed havde en ridderlighed,
en stille varme og en eiendommelig harmoni, som tildrog
alle, ikke mindst hans elever. B. var medlem af en
mængde udenlandske akademier og vidensk. instituter
og modtog i aarenes løb talrige andre æresbevisninger.
1 anledning af B.s 70-aars fødselsdag (5 jan. 1903) blev
efter indbydelse af en del af hans koUegei og elever
samlet en kapital paa 8 000 kr., der under navn af
«Sophus Bugges legat» anvendes til stipendier for unge
lovende filologiske studerende eller kandidater, fortrins-
vis til studium af nordisk filologi, historie eller oldtids-
videnskab ved andre nordiske universiteter.
Bugge, Frederik Moltke(1806— 53), n. skolemand,
søn af eftern. biskop P. O. B., var fra 1883—51 rektor
ved Trondhjems katedralskole. Foretog med offentlig
understøttelse i 1836—37 en reise til Tyskland og Frank-
rige fot at studere skolevæsen, hvorom han har skrevet
en læseværdig indberetning. Var nogle aar præses for
Videnskabernes selskab i Trondhjem.
Bugge, Fredrik Wilhelm Klumpp (1838-96),
n. teolog, søn af rektor F. M. B., blev efter at have tåget
alle sine eksamener med udmerkelse 1863 universitets-
stipendiat i teologi, 1867 sogneprest til Holmestrand,
1870 professor i teologi (nytestamentlig eksegese), 1873—79
tillige lærer i kateketik for de teologiske kandidater,
1894 biskop i Kra. B., der som ekseget var en discipel
af den bekjendtc v. Hofmann, var en udmerket univer-
sitetslærer, der bidrog meget til at hæve studiet af det nye
testamente ved vort universitet, saavel som hos den større
drageon (?)(?) m. rodskud.
draggle © slæbe (I sølen); tll-
søle(s). d.-tal1 slur\'rt person.
dragman (e) vadtrækker. drag-
net va(d). dragnot.
dragon — ® Dragoner m —
@ dragoon — ® dragon m.
dragon @ ft (f) m, drage; ©
ogs. dragon. •
dragt — ® Tracht f, Anzug m
— @ dress, garb, coatume; attire,
sult of clothea ; (d. prygl) a sound
thrashing — ® hablt(s) m (pl).
vétement, costumem; (prygl) volée
(f) de coups de båton.
drague ® f, muddermasklne;
dricg; trawl.
drague ® m, mask.
draguer (7) opmudre: drægge.
46
Illustreret norsk konversationsleksikon I.
1443
Dr«lit--dr«peau
Bngge— Bngspyt
1444
almenhed baade i Norge, Sverige og Danmark, som han
oaaede ved sine klare populærvidenskabelige fortolkninger
af de fleste nytestamentlige skrifter: Pauli breve, Peters
og Judas' breve, Apostlernes gjerninger, Lukas- og Jo-
hannesevangeliet. Særlig fortjeneste har han ogsaa ind-
lagt sig ved sine forarbeider og prøveudkast til den nye
norske oversættelse af det nye testamente. 1 den kirke-
lige diskussion deltog han meget som redaktør af «Luthersk
ugeskrift» (til 1890), ligesom hans varme kirkelige inter-
esse og sjeldne lærerbegavelse gjorde ham til en frem-
ragende biskop.
Bugge, Niels, jydsk stormand i 14 aarh. Da Val-
demar Atterdag begyndte at samle riget, hørte B. til
hansraadgivere, men hans selvstændighed ogegenraadighed
kunde kun daarlig forenes med den unge konges myn-
dige fremfærd, og B. gik over til holstenernes parti.
Tilslut dræbtes B. og to andre jydske stormænd i Mid-
delfart; kongen fralagde sig al del i drabet.
Bugge, Peter Olivarius (1764—1849), n. biskop,
f. i Holt sogn i Nedenes, student 1782, tog magistergraden
1787. Han var først (1787—90) sogneprest til Skuldelev
i Sjælland, udnævntes derpaa til sin faders eftermand i
Vanse sognekald, hvor han forblev til 1799, da han ud-
nævntes til prest i Fredericia, blev endelig 1803 mod
sit ønske biskop i Trondhjems stift. Som prest i Vanse
deltog B. med iver i den hemhuttiske bevægelse paa
disse kanter; men i sine senere skrifter viser han en
fnldstændig rationalistisk opfatning af kristendommen.
Som biskop stod B. i et uvenligt forhold til den danske
regjering paa grund af sin frimodige og skarpe kritik
af dens handlinger; derimod var han en stor ven af
Kristian Fredrik og opholdt sig hos prinsen paa Eids-
vold som hans raadgiver uden at være medlem af rigs-
forsamlingen. Med grundloven var han utilfreds paa
grund af dens demokratiske karakter. Paa stortinget
1815 — 16 mødte B. som repræsentant for Trondhjem og
valgtes til odelstingspræsident. Som ældre vendte han
tilbage til hernhutismen og brændte sine rationalistiske
skrifter. Han var et skarpt hoved, lærd og sprudlende
vittig; som biskop tog han sig iøvrigt af skolevæ^enet
Bugge, Søren Brun (1798->1886), n. geistlig og
forfatter, var fra 1820—33 lektor, senere professor i
latin, fra 1833—47 rektor ved Kristiania katedralskole,
fra 1847 — 78 sogneprest til Gran. Han besad en sjelden
færdighed i at tale og skrive latin og har ogsaa udgivet
en række latinske afhandlinger og lærebøger.
Bugge, Thomas (1740—1815), d. astronom, iagttog
i Trondl^em venuspassagen 1761, blev 1762 ansat af
videnskabsselskabet i Kbh. som geografisk landmaaler,
1777 professor i astronomi og matematik ved Kbh.s
universitet. B. var en frugtbar forfatter, udgav fortrin-
lige karter over Danmark og underviste mange, især unge
offlcerer, i den høiere landmaaling.
Bughinde (peritoneum), en tynd hinde, som beklæder
underlivsvæggen og de i underlivet liggende organer (se
Menneskets anatomi). Den kan blive sæde for
betændelse, b.-betændelse (peritonitis), der næsten
ai tid skyldes en forplan telse af sygdomme fra de om-
liggende organer. Dette kan ske derved, at disses væg
eller beklædning brister, saa at indholdet udtømmes i
bughulen, særlig ved bristning af blindtarmen ved be-
tændelse i denne eller ved bristning af et mavesaar nd
gjennem mavesækkens væg. Ofte vil da hele b. blive
sædet for en betændelse; der danner sig materie i bug-
hulen, og der udvikler sig en meget farlig, i de fleste
tilfælde dødelig sygdom. Under andre forhold kan
b.-betændelsen blive mere begrænset («lokal»), enten der-
ved at der i forveien er skeet sammenvoksninger om-
kring det lidende organ, f. eks. omkring blindtarmen,
eller derved at betændelsen er mindre intens og knn
breder sig til organets overflade eller nærmeste om-
givelser, f. eks. omkring den betændte livmoder eller
eggeleder. Ved de meget udbredte b.-betændelser, navn-
lig ved de førstnævnte bristninger (perforationsperitoniter).
er symptomerne meget stormende. Der opstaar smerter
i underlivet, dette bliver ømt, og der kommer kvalme,
hikke og opkastning, stundom af ekskrementlugtcnde
masser. Ofte er der høi feber. Udseendet bliver lidende
og sløvt (fades abdominalis eller hippocratica). Under-
tiden kan patienten reddes ved operation. Ved den
lokale b.-betændelse er der smerter, undertiden opkast-
ning; stundom kan betændelsen fordeles, eller der kan
danne sig en byld, som maa opereres, da den ellers kan
aabne sig ind i underlivet og give den alvorlige univer-
selle b.-betændelse. — B.-betændelse kan antage et mere
kronisk forløb, saaledes som det f. eks. sees ved tuber-
kuløs b.-betændelse.
Bughulesvangerskab, se Ekstrauterinsvan-
gerskab.
Bugl el. buginésere, maligisk folkestamme i det
sydøstlige Celebes. Regelmæssig skibsfart førte b. tidlig
til naboøernes havnepladse; paa Bomeos østkyst har de
grundet en række smaa kolonier. De er høiere af vekst
og lysere i huden end de omboende malaier, er ogsaa
i besiddelse af en høiere kultur end disse. De taler et
eiendommeligt, nuanceret sprog og eier en national
litteratur.
Buglslav, se Bogislav.
Buglehom (bøffelhorn), et signal- og jægerhom omtr.
som en trompet, senere undertiden udstyret med klaffer
eller ventiler.*
Buglfne (sjøudtr.), se Boline.
Bugsére, slæbe et fartøi efter et andet ved hjælp af
en sterk trosse af tangverk eller staal. Bugsering udføres
undertiden paa den maade, at det bugserende skib for-
tøies langsmed det, som bugseres. Om lanterners brug
under slæbning se Lanterne.
Bugsnlt, se Laparotomi.
BugSOp (gastromycctes) (bot.), orden af basidiesoppenes
klasse. Det oftest store og rundagtige frugtiegeme har
yderst et fastere lag, p e r i d i e t, der omslutter det indre
væv, gl e b a ; i dette sidste er der et antal kamre, hvori spo-
rerne opstaar. Sporerne frigjøres enten først ved peridiets
forraad neise eller derved, at dette aabner sig. B. hører
fortrinsvis l\jemme i tropiske egne, endel arter findes
dog ogsaa i skogbunden hos os, saaledes f. eks. røgsop,
bruskbold og jordstjerne.
Bugspyt er en vandklar, klæbrig vædske af alkalisk
reaktion. Den afsondres af b.-kjertelen (pancreas, se
Menneskets anatomi), hvis ndmundingsgang fører
ind i tyndtarmen et kort stykke fra dennes afgang fra
mavesækken, i samme høide som galdegangen. B. spiller
trawle. dragueur m, mudder-
pram; opmudrer; trawlfiaker.
Draht ® m. (metaDtmad.
Drahtantwort telegraflsk svar.
drain(^. dralner (?}, dralnle-
ren 0 udtappe, tørlægge. dne-
nere; ye) ogs. flyde bort; aflobs-
rende.
drainase @&(Dm. drænering.
drake ® andestegg.
drall ® tyk. fyldig; •tram;
munter, kvik.'
dram — GD Schnaps m — (e)
dram — (D petit verre m (d'eau
de vie), goutte f. coup m.
dram ^ (drikke) dram(mer):
drakme (1.77 el. 3.54 gr.); grand.
drama — ® Drama n — (g)
drama — (f) drame m.
dramatfker — (t) Dramatiker
m — @ dramatie aatbor, drama-
tist — 0 auteur (m) dramatiquc;
dramaturge m.
dramatisere — ® dramaUal*-
ren — @ dramatiie — (£) drama-
tiser
dramatisk — ® dramaUscb —
@ dramatieal — ® dramatiquc.
dran ® se daran.
Drang ® m, trængsel; trang.
drftngelB Æ) tneoge
l*r
Drftnger ^ m. plagieaaod.
noldaberre.
Drangsal ® b (0, gQcBvaniig-
dranker — ®
Såufer m — @ dntakard, drinker
— ® boTeur m: trrogne m a f.
drap 0 m. kUede: lagm.
drapean (^ m, fknc; parU.
1445
Bngsøm— Buk
1446
drapere— drawlng
en væsentlig rolle ved fordøielsen, idet dens saft om-
danner eggehvidestoffene til peptoner og stivelse til
sukker samt spalter fedt (se Ford øi el sen). Desuden
har b.-kjertelen en stor betydning for det hele stofskifte,
idet det har vist sig, at der ved destruktion af Igertelen
(ikke ved at forhindre b.s adgang til tarmen), f. eks. ved
kræftdannelse i Igertelen eller ved Qemelse af den, op-
træder sukker i urinen (se Sukker sy ge).
Bagsøm, de sammenvoksede bladrande i de kun af
ét frugtblad dannede støweie.
Bugtaler, ventrilokvist, kaldes den, der uden
synlig bevægelse af munden formaar at tale eller synge
paa en saadan maade, at det synes, som om lyden
kommer fra et fjernere sted. B.-stemmens klang er
forskjellig fra den naturlige stemmes som følge af b.s
eiendommelige brug af taleorganeme, og tilhørerne vild-
ledes af b., idet han skiftevis (ved spørsmaal og svar)
bniger sin naturlige og kunstige stemme. Allerede de
gamle grækere kj endte kunsten, og den træffes ogsaa
hos naturfolkene.
Bugten, handelssted med telefon og dampskibsanløb
i bunden af Altenfjorden med 102 indb., i nærheden af
Altengaard, Alten herred, Finmarkens amt. Herfra
kjørevei over til Bossekop.
Bagnlma^ by i Rusland, guv. Samara, 7 577 indb.
(1897). Store markeder for heste og kjør.
Bagnruslan, by i Rusland, guv. Samara, 150 km.
n.ø. f. denne by, 12141 indb. (1897). I nærheden svovl-
og asfaltkilder.
Bugvattersot (ascites), ansamling af serøs vædske i
bughulen. Er ofte et symptom paa den alm. vattersot
ved hjerte- og nyresygdomme, men kan ogsaa optræde
ved lidelser af bughinden (tuberkulose og kræft), i leve-
ren (kræft og cirrose) eller ved andre kræftagtige svul-
ster i underlivet. Der kan undertiden samle sig flere
liter vædske, som kan udtømmes ved operation, men
let kommer igjen.
Bugønes, fiskevær med handelssted, telefon, post,
dampsklbsanløbssted, 311 indb., 50 beboelseshuse, paa
sydsiden af Varangerfjorden, Sydvaranger herred. Fin-
markens amt. Været har en rummelig havn, der dog
ikke yder synderlig beskyttelse mod sydøstlige vinde.
Tranbrænderi.
Bu-Hamåra («æselindens fader», paa grund af hans
forkjærlighed for at ride paa æsel), eg. Omar Serhuni,
marokkansk profet, udgav sig 1902 for en ældre, fangen
broder af Marokkos sultan, Mulei Muhammed, og frem-
kaldte en opstand, der Ikke kuedes trods adskillige
nederlag. Hans tilhængere holder især til i Tesa og det
nordøstlige Marokko.
Buhl, Frants Peter William (1850—), d. teolog,
blev 1882 professor i teologi ved Kbh.s universitet, 1890
Franz Delitzschs efterfølger som professor i teologi ved
Leipzigs universitet og 1898 professor i semitisk-øster-
landsk filologi ved Kbh.s universitet. B. har udfoldet
en frugtbar og betydningsfuld forfattervirksomhed og er
en af samtidens betydeligste bibelkritikere. Blandt hans
skrifter kan nævnes: «Om Jobs bog» (1887), «Jesaja,
oversåt og fortolket» (1889—94), «Det israelitiske folks
historie» (1893, 4 udg. 1906), «De messianske forjættelser
i det gamle testamente» (1894), «Til veiledning i de
gammeltestamentlige undersøgelser» (1895), «Psalmeme,
oversatte og fortolkede» (1900), «Muhammeds liv» (1903).
— Fremdeles har B. udgivet Gesenius' «Hebråisches und
aramåisches Handwdrterbuch». 12—14 udg. (sidste udg.
i fnldstændig omarbeidet form, Leipzig 1905).
Buhl, Peter (1789—1812), d. sjøofticer; deltog alle-
rede 1807 som kadet i Kjøbenhavns forsvar mod eng-
lændeme. 1812 ansattes han paa fregatten «Najaden»
og faldt her 6 juli i kampen ved Lyngør, hvor «Najaden»
fuldstændig ødelagdes af et engelsk linjeskib.
Buhund, langs vestkysten den almindelige betegnelse
for kong'en, huccinum undatum (se art. Buccinidae);
ogsaa enkelte andre større skalbærende havsnegle (som
neptunea despecta) benævnes ofte af fiskerne b.
Buljs-Ballot [båUbalå'], se Buys-Ballot.
Bulsson [bgisd'], Ferdinand Edouard (1841—),
fr. skolemand, blev 1878 generalinspektør for de franske
folkeskoler. I 1879 blev han direktør for folkeskole-
afdelingen i undervisningsdepartementet og i 1897 prof.
i pædagogik ved Sorbonnen. Har udgivet «Dictionnaire
de pédagogie» (1882—93, 6 bd.) med et konversations-
leksikon for lærere.
Buitenzorg [båVtenzårg] (d. e. udcn sorgX by paa
Java, 60 km. s. f. Batavia og forbundet med denne by
ved jernbane; ca. 25 000 indb. Byen ligger i en sund
og vakker egn, 260 m. o. h., ved foden af vulkanerne Gede
og Salak. Den holl. generalguvernør over holl. Asien har
her sin residens; han opholder sig i Batavia bare et par
dage om maaneden. 1 byen er en berømt botanisk
have, hvor en hel del europæiske videnskabsmænd har
studeret, da der flndes et materiale, som ikke kan skaffes
i Europa. — B. er ogsaa navn paa et residentskab, 3 750
km.* stort med ca. 350 000 indb.
Bujalance [buliala'nse], by i Spanien, prov. Cordoba,
40 km. 0. f. Cordoba, 10 800 indb., med maurisk slot,
tilvirkning af tøi og lervarer.
Bujlder (el. Buvaihider), en persisk slegt, fra prov.
Dilem ved det Kasplske hav, og angivelig af sasanidisk
herkomst, bemægtigede sig tn. ca. 934 af efterhaanden det
meste af Persien og Mesopotamien. De fleste af de persi-
ske besiddelser gik tabt 1029, og den- del af slegten, der
residerte (fra 945) i Bagdad, styrtedes af Seldsjukerne 1055.
Bujukdéreh, sé BOjyk-dcre.
Buk brages overført om stillas (f. eks. sagbuk), ligesom
italiensk herom anvender ordet capra (gjed). Hertil
hører ogsaa betydningen «kuskesæde». Ligesom romerne
kaldte en murbrækker aries (væder), saaledes vi storm-b.
Her har man selvfølgelig tænkt paa bukkens stangen,
ligesaa ved ram buk om brolæggerjomfru. Endelig
bruges b. (i overensstemmelse med tysk Bock) om en
bommert, hvilken betydning udgaar fra t. Bock =
Purzelbock, kolbøtte, cg. bukkespring.
Buk (aarbuk, leuciseus cephalus)^ ferskvandsfisk af
karpefamilien, adskiller sig fra de øvrige til mortslegten
hørende arter navnlig ved sin afhindede analfinne. Kan
opnaa en vegt af et par kg. eller noget derover. Er
alm in delig ud bredt i Mellem- og Sydeuropa, men fore-
kommer hos os meget sparsomt i Glommensvasdragets
nedre dele samt i Iddefjordens og den tilstødende kyst-
stræknings brakvand. Navnet B. anvendes paa sine steder,
antagelig ved forveksling, paa dens nære slegtning iden.
drapere - ® drapleren. be-
U«ld«n — @ d^ape, hang (with
j^rapcry) — ^ draper, habiller.
draper @, drapier (D m. klæ-
deahandler, ® ogs. -rabrlkant;
(zool.) Isftitfl.
draperi - (ti Droperle f — (g)
drapcry — ® draperle f, habille-
meot m.
draperie ® r. drapery (e)
kloednbondel, -varer; draperi: ®
ogs. kl«edeafabrik(aUon).
drastisk - ® draatlsch - @
drastlc — (?) dnuiUque; (un pcu)
Tort, vigoureux.
dratte ned — ®falIeo. puneeln
— le) drop — ® tomber.
draug — 0 Seegespenst n — (e)
bogle, sprite, (skotsk) drow, kelple
— ® apeetre (m) marin.
dranght @ tr»k(kea); (flske)-
dnet; drik, slurk; (mil.) detachc-
ment; tegning; tratte, veksel;
dybde, dybgaaende ; (pl) dani(spil);
acnnepsomslag. d.-beer øl tn
fad
dranssen (?) derude, udenfor.
dravle - (i) gek«ste Milch f-
® curds (pl) - (^ lalt (m) calllé.
draw(§ ti Akke; drage; udtagef
hæve; tappe; tcgoe; opsatte. af-
fatte: traek. trukket lod.
drawback ® tllbagebetaling
af Indførselstolden, rabat: af-
bræk. ulempe. draw-bridge
vindebro.
drawer @ tegner; trassent;
skul; (pl) underbukser.
drawing @ tegning; tneknlng
(1 lotteri).
1447
drawlng-rooin —dreie
Buk van Raa, et i gamle dage af nordtyske og hoU.
sjømænd benyttet navn paa den lille ø Bokn i leden
s. f. Bergen, i modsætning til Buk van See, der var
deres navn paa øen Bokn mellcm Haugesund og Stav-
anger (BoknQorden).
Bukarest (rum. Bucuresci), hovedstad i Rumænien,
282071 indb.(1899X hvoraf 200916 græsk-katoliker, 36827
rom.-katoliker og protestanter og 43 274 jøder. B. ligger
paa en stor, tør slette paa begge sider, af Dambovita, en
bielv til Donau. I forhold til folketallet er byens områa de
meget stort, omtr. 30 km.' (sml. Kristiania ca. 17 km.').
Udseendet var før ganske orientalsk, men byen ligner nu
mere andre store moderne byer, maaske mest franske,
da fransk indflydelse er meget sterk; saaledes taler de
høiere klasser altid fransk, og i butikerne forstaaes over-
alt fransk. I de midtre bydele finder man store boule-
varder med pragtfulde, moderne huse, men i de ydre
dele er husene smaa og lave, omgivet overalt af haver,
medens gaderne er brede og græsbevokset. De vigtigste
gader heder Calea Victoriei, Strada Lipscanie og Strada
Carolu. Midt i byen er den store vakre park Cismegin.
Af bygninger kan nævnes det kgl. slot, Nationalbanken,
regjeringsbygningerne, National teatret. Metropoll tankirken
og den nye katolske domkirke. Industrien og handelen
er livlig og vokser stadig; der er mange store banker.
I byen er der mange sporvogne og en mængde drosker,
mest kjørt af russere. Der findes en hel del dannelses-
anstalter, deriblandt et universitet med omtr. 3 000 stu-
denter, landbrugsskole, kunstakademi, musikakademi etc.
samt mange hospitaler, som har stor formue. Som
hovedstad er B. kongens* residens og sæde for regjering
og storting, høiesteret, den græsk-kat. kirkes primas o.s.v.
Norsk generalkonsulat. — B. nævnes alt i det 14 aarh.,
men blev først omkr. 1700 residens for fyrsten af Valakiet.
Dens største fremgang falder i det 19 aarh., særlig efter
at den blev Humænicns hovedstad. Paa grund af sin
udsatte beliggenhed er byen sterkt befæstet ved en række
af ca. 36 forter, som omgiver byen i 6—9 km.s afstand.
Bukefåla, i oldtiden by i Indlen (nu Dschalalpur)
hinsides Indus ved Hydaspes (s. d.), grundet af Alexander
den store efter hans seier over inderkongen Poros, og
opkaldt efler hans yndlingshest Bukefalos, som blev
dræbt i dette slag.
Bukefalos, se Bukefala.
Bukejevske horde, se Kirgiserc.
Bnke't, fr. bouquet. 1. Blomsterbundt, knlppeformet
sammenstillede blomster. — 2. Bundter el. knipper
af andre ting, f. eks. raketter, som opsendes i mængde
samtidig. — 3. Overført om vinens krydrede duft.
Bukhara, se Buchara.
Bukkeben kaldes en eiendommelig form af krum-
knæede forben hos hesten, hvis gang derved bliver meget
usikker, saa den navnlig ikke kan bruges til ridning.
Bukkeblad (menyanthes irifoUaia), af søterodfamilien,
en over hele landet alm sumpplante med trekoblede,
tykke og saftige blade og lyserøde, indvendig frynsede
blomster. Anvendes i medicinen. (Se fig. næste sp.) •
Bukkebruse, rosenrod (s. d).
Bukkehorn (trigonella), slegt af de erteblomstredes
familie, omfattende ca. 70 arter, hjemmehørende især i
Middelhavslandene. B. har trekoblede blade og forskjellig-
Buk— Bukovlna
1448
drawing-room® storstue, dag-
ligværelsc.
drawl (e) gMa eller tale alæbcnde.
dray (e) sluffe; ølvogn. dray-
horse br>'ggerhest.
drayer (fj afskave.
dread («) rrygt(e); mnjrsttetlsk.
dreadful frygtciig. dread-
nottght løvehjerte; slags tykt
uldtoi; uveirskappe.
I dream (§) drøm(me).
I dreary (e) uhyggelig, trist.
dréche ® r. malt; mask.
drechseln 0 dreie. Dreohs-
lerei r, dreierhaandverk, -verk-
sted.
Dreck ® m. lort. skidf. Dreck-
kflfer m, skarnbasse.
dreckig ff) tilsvinet.
dredge (é) dra*g. (østers^skrabe;
Bukkeblad.
farvede (blaa, gule el. hvide) blomster, samt bclgfrugter
med talrige frø. Hos en art, t foenum græcum^ er
belgene trinde og forsynede med en lang snabel og er
krumme som bukkehorn; den dyrkes, væscntlig for
frøenes skyld, nogle steder i Europa samt i Forindien
og Nord-Afrika. B.-frø er
firkantede og brungule, a f
bitter smag og med aroma-
tisk lugt; de er et gammelt
lægemiddel, som imidlertid
nu væsentlig har teknisk
anvendelse som f. eks. ved
tøitilvirkning. Paa enkelte
steder, som i Indien, bruges
b.-frø ogsaa som nærings-
middel. — Indeholder al-
kaloiderne trigonellin og.
kolin.
Bukkehø, en 2 367 m.
høi fjeldtop i Jotunheimen,
s.v. f. Galdhøpiggen.
Bukkesprang, en hests
bukkelignende hop paa ste-
det under samtidig sterk
spænding og opadhvælv-
ning af ryggen og sænkning
af hals og hoved. Bevægelsen udføres ofle for at fri sig
fra rytteren, der bedst klarer situationen ved at sidde
saa myg og elastisk som muligt.
Buicketorn (lydum), slegt af søtviderfamilien, buske
med tragtformige eller fladkravede blomsterkroner, der
hos den undertiden til hegn plantede /. barbarum er
rød fiolette.
Bukdba, tysk Øst-Afrika, frugtbart, tæt befolket di-
strikt ved Victoria Njansa's sydvestside s. f. brit. Uganda,
gjennemstrømmes i vest og nord af Kagera-eU'en, Victoria-
sjøens hovedtilløb. Synes særlig skikket for dyrkning
af kaffe. I n.ø. ved kysten hovedstaden B., grundlagt
1890 af Emin pasha, med (1903) 1500 indb.; staar i
dampskibsforbindelse med Port Florence ;brit.) paa
Victoria-sjøens østside.
Bukoler, et hyrdefolk i oldtiden, der boede i Nii-
deltaet. Romerne bekjæmpede deres røverier, men først
Diocletian udryddede dem helt.
Bukdlisk (græ.), som angaar en hyrde, hyrdeliv:
b. digtning: en digtning, der opstod paa SicUien og i
Grækenland og dels i forhellende, dels i dramatisk form
gav billeder fra hyrde(land-)livet (se Theokrit og Id yl'.
Bukovina (d. e. Bøkeland), hertugdømme i Østerrige.
et af de østerrigske kronlande, 10 441 km.' med (1902i
746 425 indb.; 71 pr. km.* B. omgives af Galizlen i nord.
Rusland og Rumænien i øst og syd og Ungarn i vest.
Den vestlige og sydlige del er et fjeldland, opfyldt af
Karpaterne og udløbere fra disse Q^lc^c; den høieste top
er Giumalaul, 1857 m., paa grænscn mod Rumænien-
Den østlige og nordlige del er et bakket land af 300—
500 m. høide, gjenncmfuret af en hel del elve, som alle
kommer fra Karpaterne: Dnjestr (paa nordgrænsen), Pruth.
Sereth, Suczawa etc. Om sommeren er elvene na?sten
tørre, om vaaren derimod flommer de over sine bredder.
Klimaet er temmelig kjøligt med sterk vinterkulde og
muddermaskine ; dnegge, skrabe
efter; opniudre; drysse, mele
drege (D f. siwbenot; llnkam.
dreger KJæmme (lin).
Dregg(e) (^) m (fi. drwg.
dreggs (e) f(Jørme: btcrrae.
drenen (t) dreie: vende, snu.
Drebbank r, drelerbmnk. Dreb-
banm m. kora-, svingbom. Dreb*
orgel r, lirekasse. Drebstuhl
m, kontorstol.
drei ® tre. Drelbnnd m.
trlppelalliance. Dreieck n. tn»
kant.
dreie — (t) drehen: dredneln.
(sig om) sicli am etw. Iiandelo -
(e) turn; (sig om> lum apon: be
the question — (P) toomer ; 'sig oro -
•rouler sur, ^tre qucslioB (s'aglr) dr
1449
Buks-Berit— Bnlgarer
1450
stor sommervarme. Czeroowitz, som ligger paa 48 ° 17'
n. br., har en aarlig middelvarme af 7.6 °, en januar-
temperatur af — 5.4° og juli-temperatur 19.7° (sml. Kra.
59° 55' n. br., de tilsvarende temp. 5.5°, -=-4.5°, 17°);
den aarlige nedbør er 600—700 mm. — Indbyggerne er
af meget blandet natlonalitet. 1 1900 var 41 pot. rutenere,
mest i den nordlige og vestlige del. 32 pct. rumænere,
i øst og syd, 22 pct. tyskere (spredt omkring), 3.7 pct.
polakker og 1.3 pct. mag}*arer. I religiøs henseende
er næsten 70 pct. græsk-katoliker, medens 15 pct. er
romersk-katoliker og 13 pct. er jøder. Folkeoplysningen
er meget daarlig, 65 pct. af befolkningen kan hverken
læse eller skrive. Der er ca. 400 folkeskoler i landet,
en del middelskoler og gymnasier, fagskoler etc. samt et
universitet i Czernowitz, oprettet 1875 med omkr. 400
studenter (tysk under\isningssprog). — Den vigtigste
næringsvei er landbrug. Af korn dyrkes der mest mais
og havre, videre dyrkes meget poteter, sukkerroer og
frugt; lidt vin trives paa sydgrænsen. Der holdes temme-
lig mange husdyr, især kjør, sauer og svin. Skogen
dækker over 40 pct. af overfladen ; særlig er fjeldene
skogrige ; i lavlandet er det mest bøk (hvoraf navnet),
som danner skogen, i Qeldene gran og furu. Af fjeldene
udvindcs lidt salt. Industrien er ubetydelig. Den vigtig-
ste industrigren er brændevinsbrænderier, videre er der
en del sagbrug og møller. Handelen er mest i hænderne
paa jøder og armeniere. Jernbanerne havde i 1905 en
længde af 565 km., medens der var ca. 4000 km. landeveie.
1 spidsen for forvaltningen staar regjeringen i Czernowitz;
landet har en egen 1 a n d d a g for lokale anliggender med
29 medlemmer, repræsentantor for de store godseiere,
for byerne, landkommunerne, handels- og industri-
kammere etc; desuden sendes repræsentanter til den
fælles østerrigske rigsdag. Landets høiesteret er i Lem-
bcrg i Galizien. — B. var i oldtiden en del af Dacien.
1 den senere middelalder var det tyngdepunktet i det
rumænske fyrstendømme Moldau. I 1774 blev B. okku-
peret af østerrigerne, i 1849 blev det hævet til kronland
med titelen hertugdømme.
Buks-Berit, lappekone fra ÆdQorden (Nordland), død i
høi alder, ca. 1860. Navnet B.-B. fik hun, fordi hun gik i
mandsklæder. Robust, uforfærdet, noget glad i sterk drik,
men grei og paalidelig. Drev som høvedsmand lofot-
fiske, var bjørnejægerske og fragtekar. — Lappcrne
nævncr hende som bevis for sin nations evne til at
hævde sin plads paa sjø og land jevngodt med nordmænd.
Buksbom (buxus sempervirens), busk med læderagtige,
myrtlignende og vintergrønne blade. B. stammer fra
Middelhavsegnene og plantes alm. i haver, mest som
hæk. Særlig stor anvendelse havde b. i haver, som var
anlagt efler den gamle franske stil. Den gullige, meget
liaardc og tunge ved, der ogsaa har havt nogen anven-
delse i medicinen (mod gigt, koliksmerter etc), passer
udmerket til dreierarbeider og er det bed.ste materiale
for billedskjæring.
Buksnes, herred i Nordlands amt, 169 km.* med
5620 indb. ; 34.5 pr. km.'; svarer til B. prestegjeld med
B. og Hole sogne. Herredet, der omfatter den sydvest-
lige del af Vestvaagø i Lofoten, bestaar udelukkende af
øer. Den del af herredet, der ligger paa Vestvaagø,
udgjør 164 km.*; de. øvrige 5 km.* er fordelt paa 246
dreier— dresehen
smaa øer, hvortil kommer 955 baaer og skjær. Herredet,
der er adskilt fra Plakstadøen ved den smale og stride
Nappstrøm, er sterkt indskaaret af trange, grunde Qorde
og bugter (poller). Det midtre parti er fladt, myrlændt,
opfyldt af vande (108 vande med samlet areal 6.2 km.*)
og forholdsvis veldyrket med gode beiter og noget løv-
skog. Her findes flere meierier og mange gaarde langs
et forgrenet veinet. Mod kysten er der steile, nøgne
Qelde (Himmeltinderne 965 m.). Paa sydøstkysten ligger
en række fiskevær (Bålstad, Mortsund, Ure, Steine og
Stamsund) med tæt bebygning. Steine kapel nedblæste
1905; ved en anden anledning bortfeiedes ved dette vær
under sneskred tre rorboder med 18 mand. Fiskeri er
hovednæringsvei. I 1900 opfiskcdes 5 796 000 stkr. skrei
til en værdi af 1804 494 kr.; udbyttet af fedsildfiskct
samme aar var 157 760 kr. 1 1904 var udbyttet af skrei-
fisket 475 349 kr. Inden herredet findes flere tran-
damperier, 1 olje- og guanofalirik og 1 hermetikfabrik.
Herredet har egen sparebank, oprettet 1899. Antagen
indtægt 1906 617150 kr., formue 1689 500 kr.
Bula'k, Ægypten, Kairos havn og forstad, paa høire
Nil-bred, kun skilt fra hovedstaden ved Ismailia-kanalen.
Livlig handel med delta- landet, Øvre-Ægypten og Sudan.
Flere store fabriker. Det af kediven 1858 i B. grundede
museum for ffgypt. oldsager flyttedes 1891 til Giseh.
Ret overfor B. i Nilen en ø af samme navn.
Bulåma, se Bissagosøerne.
Bulawayo el. Buluwayo, Syd- Afrika, by og distrikt
af samme navn i brit. Syd-Rhodesia under 20° 8' s. br.
ved jernbanen Kap — Salisbury, der hvor sidelinjer bøier
af mod s.ø. og mod n.v. over Victoriafaldene ind i Nord-
vest-Rhodesia. Guldleier i nærheden. Før matabele-
høvdingen Lobengulas hovedstad, som erobredes af eng-
lænderne 1893.
Bulbiller, benævnelse for yngleknopper, s. d.
Bulbjerg, se Bolbjerg.
Bulbsrparalyse, en nervesygdom, som optræder ved
lidelser i den forlængede marv. Dens mest karakteristiske
symptomer er vanskelighed ved talen og svelgningen
paa grund af lamhed af foi-skjellige tunge-, læbc-, ansigts-,
svelg- og strubemuskler. Sygdommen forløber oftest
kronisk.
Bnlé (græ.), raad; særlig navnet paa raadet i Athen
(fra Solons tid 400, fra Kleisthenes' 500 aarlig skiftende
medlemmer), der ledede statens administration.
Bule, blodudtrædning under huden, hvorved der,
naar denne er nogenlunde fastheftet til underlaget, som
f. eks. paa kraniet, opstaar en begrænset fremhvælv-
ning. Behandlingen er tryk, f. eks. med en ske, og kolde
omslag.
Bulgarer, i middelalderen ofte benævnelse for kata-
rerne (s. d.), fordi disse mentes at stamme fra Bulgarien
og at staa i forbindelse med dette lands sekter.
Bulgarer er opjrindelig navnet paa en sandsynligvis
tyrkisk stamme, der paa folkevandringernes tid og senere
optræder i det sydøstlige Europa. En afdeling af dem,
Volga-b., stiftede ved Volgas øvre løb et rige, der bestod
til mongolernes fremtrængen. En anden trængte i slut-
ningen af 7 aarh. ind i det gamle Møsien, betvang de
der boende slaver og stiftede et stort rige, men gik hur-
tig op i den slaviske befolkning, paa hvem navnet b.
dreier — (t) Drechsler m-i?)
turner — ® tourneur m. dreier-
bænk — .® Drechslei^. Drvh-
bank f — ^ turn-bench — (f)
tour m.
Dreier, DreiUng 0 m. tre-
penninKstykke, hvid.
dreifacli, -fattig, -fllltig (t)
tredobbelt, trefold. dreihirlg
foralaKen.
dreil - (j) Drllllch, Dreil m -
@ dioper — (f) linge (m) ouvré.
Dreimaster ® m. tremoster;
trekantet hat.
dreining — ® Drehen n. Drch-
ung, Windunft f — (!e) turn(lnf(),
rotatlon — X' rotation f; (sving)
tour, crochet m.
dreiruderig Ø treradaaret
dreissig (t) tredlve. dreissigst
tredivte.
dreist ({) behjertet ; tnek. Drei-
Stlgkeit r. dristlghed; frskbed.
Dreizack m. trefork.
dreizehn ø tretten. Drei-
zehntel n. trettendedel.
Dreil 0 ra. dreil.
drench ® lade drikke: (ind-
glve) lakserende medicln : gjenaem-
vaede; drik.
dreng ae ^gaards)gat. drenge-
stue — X «Mlndeatube f — (e)
servants' hall — ® chambre (f)
det vålets.
dreschen 0 trpRke; prygle.
Dreschboden m. -diele, -tenne
f. laave. Dresohllegel m, treske-
stav.
1451
dres— diifl
overførtes. Fra det 9 — 10 aarh. forstaaes derfor ved
(Donau-)b. det slaviske folk, der den dag idag bor i
Bulgarien samt i Østrumelien og Makedonien.
Bnlgarien, et til Tyrkiet tributpligtigt fyrstendømme
paa Balkanhalvøen, men i virkeliglieden selvstændigt.
B. bestaar af det eg. Bulgarien, 63 751 km.' med (1905)
2 853 704 indb., og Øst-Rumelien, 32 594 km.' med (1905)
1174 535 indb., altsaa tilsammen 96345 km.' med
4 028 239 indb. (41 pr. km.'). I det følgende skildres
hele landet, ikke bare det eg. B. — B. grænser i n. til
Rumænien, fra hvilket land det skilles ved Donau (naar
undtages i n.ø.\ i v. til Serbien, i s. til Tyrkiet og i ø.
til Sortehavet. Midt gjennem landet paa grænsen af
det eg. B. og Øst-Rumelien gaar den høie Qeldkjede
Balkan (s. d.), hvis høieste top er henimod 2 400 m.
Paa grænsen mod Tyrkiet ligger den vilde Qeldgruppe
Rhodope, og her ligger i fjeldkjeden i Rila Planina den
høieste top i B., nemlig Mus- Alla, 2 930 m. N. for
Balkan skraaner landet jevnt ned mod Donau, og her
gjennemfures det af en mængde bielve til Donau; de
vigtigste af disse er (tm v. tri ø.) Isker, som kommer
fra Rila- Planina og gjennembryder Balkan, Vid, Osma
og Jantra, som alle kommer fra Balkans nordside. Disse
el ve har skaaret sine dale dybt ind i det omgivende
land til stor hinder for samfærdselen. Slettelandet har
en brat strand mod Donau af 100 — 200 m. høide over
elvens speil; saa meget høiere ligger de bulgarske byer
end de rumænske paa den modsatte bred. S. f. Balkan
ligger Øst- Rumel lens store slette, gjennemstrømmet af
elven Maritsa og dens bielv Tundza. Klimaet udmerker
sig ved kort, bed sommer og kort, kold vinter, medens
vaar og høst er lange og nedbørrige; Sofia (540 m. o. h)
har aarstemp. af 10.3 ^, medens Januar- og Julitemp. er
henholdsvis -f- 2.1° og 21.9°. Øst-Rumcliens klima er
varmt, da Balkan verner mod kolde nordlige vinde. —
Folket. Indbyggertallet, der ved udgangen af 1905
var 4 028 239, har i de senere aar steget hurtigere end
i noget andet europæisk land med undtagelse af Ru-
mænien. Folket er af meget blandet nationalitet.
Efter tællingen i 1900 (folketallet var da blot 3 744 283)
var der omtr. 2 900000 bulgarer, 531000 tyrkere (i
n.ø.), 90000 zigøinere, 71000 rumænere, 67 000 græ-
kere, 34 000 jøder, medens resten bestod af russere,
armeniere, tatarer etc. I religiøs henseende var der
omtr. 3020000 græsk-katoliker, 643000 muliammedanere,
34 000 jøder, 27 000 romersk-katoliker o. s. v. Folke-
oplysningen er som i de fleste Balkanstater meget daar-
lig; paa papiret er alle børn skolepligtige, men alligevel
forsømmes skolen af over halvparten af de skolepligtige
børn. Med den høiere oplysning staar det ogsaa daarlig
til. Der findes endel middelskoler og gymnasier, tek-
niske skoler og landbrugsskoler og desuden 5 lærer-
seminarier. Der er i Sofia en høiskole, som knapt kan
kaldes universitet, med juridisk, historisk-filosofisk og
naturvidenskabeligt fakultet og (i 1904) omtr. 800 stu-
denter og 49 lærere. — Næringsveie. Landbruget
er den vigtigste næringsvei. Sletterne n. og s. for Balkan
er meget frugtbare, men særlig den nordlige er tør og
kræver ofte kunstig vånding. Af hele landets omraade
er omtr. tredjeparten opdyrket. Jorden er meget opdclt
i smaaeiendomme og dyrkes paa gammeldags og daarlig
Bulgarien
1452
dres ~ ® Anzug m — (?) suit
of clothes — (f; habit, vétement m.
dress (g) rette (sig): bringe
istand: berede; pynte: forbinde;
lage: besKJære; Indkjøre; tilride;
klæde sig (paa); klædning. dragtr
py"?*-
dresser @ garderobetjener;
møkkenbaenk; (tailerkcninpkke.
dresser (t reise (op); opstille:
anrette; affatte; atdette; Indride;
gjøre Jevn. rette; tlldanne; be-
sl^ære.
dressere — 0 dressleren —
(e) train. drill — (f) dresser.
dressing (c) klaeder; gjødsel;
farce; gummi, stivelse; saus. d.-
case tolletvæske. d.-gown
slaabrok.
vis. Mest d3rrkes der af hvede, demæst af mais, rug.
byg og havre. Der produceres meget mere end til eget
behov; kom er den vigtigste udførselsartikel (i 1903 for
ca. 53Vt mill. kr., d. e. */s af hele udførselens værdi;.
Af vin avles ikke lidet. Husdyrholdet er meget stort,
især holdes der mange sauer, over 7 mill., d. e. omtr.
1 900 pr. 1 000 indb., hvilket er mere end i noget andet
europæisk land. Skogene, som især findes i Qeldene.
dækker omtr. 30 pct. af overfladen. I Qeldene findes
guid, jern, bly og brunkul, og salt udvindes ved kysten.
Fabrikindustrien er ubetydelig, der findes en sukker-
fabrik og en bomuldsgarnsfabrik, nogle bryggerier, møl-
ler og spinderier; men husfliden er noksaa stor. Vå-
førselen, som for nævnt mest korn, havde i 1905 en
værdi af omtr. 105 mill. kr. Ihdførselen, som særlig
bestaar af fabrikvarer og kolonialvarer, havde s. a. en
værdi af omtr. 88 mill. kr. Der handles mest med
Tyrkiet, England, Tyskland, Østerrig- Ungarn og Frank-
rige. Med Norge er der praktisk talt ingen handels-
omsætning; det hænder, at der udføres lidt korn til
Norge. landets handelsflaade er høist ubetydelig, men
der er ikke ringe trafik i de større sjøhavne (\^ama og
Burgas). Norske skibe har omtr. ingen andel i skibs-
farten. Jembanerne havde i 1903 en længde af 1648
km. (første bane aabnet 1866), telegrafi i njerne 5 263 km.
De største byer er hovedstaden Sofia med 82000 indb..
Filippopel 45 600 indb., Varna 37 000 indb., Rustsjuk
33 500 indb. etc, ialt 26 med over 10 000 indb. — For-
fatning og forvaltning. B. er et konstitutionelt
fyrstendømme i vasalforhold til Tyrkiet, men faktisk
frit og suverænt; regenten kaldes fyrste. Nationalfor-
samlingen kaldes sobranje og bestaar af 150 medlemmer,
som vælges ved alm. stemmeret; i visse tilfælde (for-
fatningsændring, fyrstevalg etc.) sammentræder den store
sobranje, som har dobbelt saa mange medlemmer.
Landet har 8 ministre; det er delt i .22 amter. Der
hersker religionsfrihed, men den græsk-katolske kirke
er landets officielle religion. Budgettet balancerede 1906
med omtr. 85 mill. kr., medens statsgjælden samme
aar var ca. 275 mill. kr. Metrisk maal og vegt, mynt
1 lev = 1 franc. Hæren, som skal være meget veløvet
og velbevæbnet, tæller i fredstid omtr. 50 000 mand,
i krigstid omtr. 200 000 mand.
Historie. I oldtiden kaldtes B. Moesia efter en
thrakisk stamme. Efter folkevandringerne bosatte slavi-
ske folk sig ved nedre Donau og erobrede hele Mesien.
Omkr. 680 gik bulgarerne, et mongolsk folk, over Donau,
betvang slaverne og truede det østromerske rige med
hyppige indfald. 864 antog bulgarkanen Boris den græ^k-
katolske tro, og efterhaanden antog bulgarerne slavernes
skikke og sprog. Boris' søn Symeon (d. 927) kaldte sig tsar
og beherskede det meste af Balkanhalvøen ; det østromerske
rige og Serbien betalte tribut til ham. Nu paafulgte en
sterk tilbagegang; 963 udskilte de vestlige dele af B. sig
som et eget rige og de østlige erobredes 971 af keiser
Johannes Tzimiskes. 1018 erobrede Basilios II det vest-
bulg. rige, og B. stod saa under Byzants, til det 1186 rev
sig løs, anført af brødrene Peter og Asan. Det ny rige
bredte sig under tsareme Kalojoannes (1196 — 1207'i og
Asan II (1218 — 41) omtrent til det gamles grænser: men
1360 blev den sidste tsar, Shishman III, skatskyldig til
dressoir (f) m. anretningabord.
sKJænk.
dressur — ® Dressur f — @
training, drill - (f) dressage. dreaaé
m.
drev - ® Werg m — @ oa-
kum — (?) étoupe f. (Jagtudtr.) —
Æ) Treiber pl - ® beaters pl -
^ batteurs m pl.
dreven (l noget) — ® geQbt,
bcwandert. erflsbren — ^ expcrt
Tersed — ® routiné, rompu (å qc.
T«rsé (dana qc).
drlbble^ dryppe; aiUc drib-
let smaabete; (pl) amaaaiunmer.
drift — ® Tricb m: Be-. An-
trieb m, Bewegnag f. Gang m: -af
egen d.) ran fhelcn StOrken: (fav
Trift r - @ InaUnct Impolae. bent.
IncUnaUon : work(lng); (r»>i drnrr .
1453
Bu'lgari8— Bull
1454
sultan Murad I, og 1393 erobrede B^jazet I Tirnova og
tog hele B. Derefter forfaldt B. fuldstændig baade i
aandelig og materiel henseende i 400—500 aar. Først
henimod aar 1800 vaagnede et nyt nationalt og aande-
ligt liv. Denne nybulgariske bevægelse fremskyndedes
meget af de seierrige rus. felttog 1806—12 og 1828—29.
En egen litteratur udviklede sig, især folkelig, og der
fremkom en sterk religiøs kamp, der førte til, at sul-
tanen maatte indrømme B. selvstændig kirke med egen
erkebiskop. Hertil kom fordringerne om politisk fri-
hed; men oprøret 1875 blev slaaet ned og omkr.
12 000 myrdedes af den ophidsede muhammedanske be-
folkning og t3rrkiske irregulære tropper, basji-bosuker
(1876). Panslavisterne i Rusland fik keiseren til at an-
gribe Tyrkiet, og ved freden i St. Stefano (mars 1878)
oprettedes et selvstyrende, skatskyldigt fyrstendømme
B., der tillige omfattede størstedelen af Thrakien og
Makedonien. Stormagteme vilde dog ikke finde sig heri,
og paa Berlinerkongressen (Juni 1878) indskrænkedes B.
til landet mellem Donau og Balkankjeden ; medens Øst-
rumelien blev en selvstyrende provins med en af sul-
tanen valgt kristen guvernør. April 1879 vedtoges en
meget liberal forfatning, og prins Alexander af Batten-
berg valgtes til fyrste. Paa grund af partistridigheder
suspenderede Alexander forfatningen ved et statskup 1881,
men gjenindførte den allerede 1883 for at frigjøre sig
fra den trykkende rus. indtlydelse. Efter Østrumeliens
opsland mod tyrkiet (sep. 1885) besatte Alexander det;
men stormagterne modsatte sig Østrumeliens indlemmelse
i B., og Serbien erklærede krig for at erobre Gammel-
Serbien. Serberne blev dog slaaet ved Slivnitza og Pirot
og sluttede fred, og Østrumelien indlemmedes ved en
folkeafstemning i B. (juli 1886). Det russisksindede parti
Qernede nu (aug.) fyrst Alexander med vold og indsatte
en provisorisk regjering; men en modrevolution, ledet
af Stambulov, udbrød, og Alexander modtoges med be-
geistring i Sofia. Da den rus. keiser ikke vilde tillade
Alexanders forbli ven i B., frasagde han sig tronen (sept.)
og indsatte et regentskab med Stambulov i spidsen.
Juli 1887 valgtes prins Ferdinand af Koburg til fyrste,
foreløbig hverken anerkjendt af sultanen eller stor-
magterne; men ministerpræsidenten Stambulov ordnede
styrelsen med fasthed og energi: finanserne bedredes,
jernbaner hyggedes, hæren blev organiseret og handels-
traktater afsluttet med fremmede magter. Stambulov
frigjorde B. for af hængigheden af Rusland og støttede
sig til Tyrkiet; han gik derfor af (mai 1894), da fyrst
Ferdinand begyndte at nærme sig Rusland. Juli 1895
blev Stambulov m3rrdet i Sofia, uden at drabet opklaredes,
og 1896 anerkjendte Rusland formelt fyrst Ferdinand.
B. stræber stadig efter udvidelse mod syd og indvirker
utvilsomt paa de vedvarende makedoniske uroligheder.
Sprog og litteratur. Det bulgariske .sprog, der
tilhører den sydlige gren af den slaviske sprog^stamme,
bestaar i en temmelig rig mangfoldighed af dialekter,
som grupperer sig i en større østlig og en større vestlig
gruppe. Det vestbulgarlske fortsætter med mindre nuan-
ceringer udover B.s grænser ind i Syd-Serbien og navnlig
Makedonien. — Det bulg. skriftsprog, som er under
rask udvikling, har sine hovedtræk fra vestbulg. med
nogen østbulg. farvning i udtalen. Skrives med kyril-
Drifl-drikke
lisk alfabet. Betydelig forskjelligt fra det moderne bulg.
er det saakaldte gammelbulg. (kirkeslavisk), som har
været talt over større dele af Balkanhalvøen i den tid-
ligere middelalder, og som gjennem den hellige skrift
er blevet det ældre litterære sprog over store dele af
den slaviske verden. Medens det gammelbulg. endnu
fuldt ud bevarer den oprindelige formrigdom, har det
nybulg., særlig paa kasusomraadet, men ogsaa i andre
henseender, opgivet den gamle bygning og udviklet sig
til en form, der byder slaaende lighed med andre
balkansprog (tab af infinitiv og kasus, udvikling af be-
stemt artikel). — Den gammelbulg. litteratur, som naaede
sin høieste udvikling i 10 aarh., var næsten udelukkende
religiøs og for en væsentlig del indskrænket til over-
sættelse af bibelen og kirkelige skrifter. Med landets
erobring af tyrkerne kvaltes den nationale litteratur, og
først i forrige aarh. vaagnede den paany tillive. Fra
den døde periode besidder dog landet en stor skat i sin
rige folkepoesi, hvoraf de første optegnelser og samlinger
udkom omkr. midten af forrige aarh. Af mænd, der
har gjort sig fortjent ved undørsøgelse af denne digtning
og udgivelse deraf, kan nævnes Venelin, Bessonov og
brødrene Miladinov. Den nybulg. litteratur, der endnu
kun maa ansees for at være i sin begyndelse, har paa
grund af de lid et udviklede litterære forhold for en
væsentlig del faaet se lyset i de af undervisningsmini-
steriet udgivne oiTentlige arbeider. Foruden de foran-
nævnte har mænd som Rakovskl, Slaveikov, Aprilov og
særlig Ivan Vazov gjort sig fortjent af dens gjenopvæk-
kelse. Den nybulg. kunstdigtning var helt fra 1837 til
og med befrielseskrigen strengt patriotisk; men den
nyeste kunstpoesi maa betragtes som fuldt moderne,
idet den afspeiler almeneuropæisk kultur og smagsret-
ninger. Af nyeste forfattere nævnes Aleko Konstantinov
og Konst. VeliCkov. Den dramatiske oversættelseslittera-
tur øges aarlig med nye verker (bl. a. ogsaa af Ibsen og
Hauptmann).
BuMgaris, Demetrios (1801—78), græ. statsmand,
deltog i frihedskrigen og i at forjage den yngre Kapo-
distrias 1832. Var 1855 — 59 premierminister, men ledede
siden oppositionen mod kong Otto. Havde del i grev
Sponnecks Qernelse 1865; var fem gange premierminister
under kong Georg og styrede 1874 — 75 uden finanslov,
blev sat under tiltale, men frikjendt af rigsretten.
Bull er navnet paa to temmelig udbredte n. slegter.
Den søndenfjeldske el. tønsbergske slegt B.,
der fra Holsten kom til Norge i slutningen af det 17
aarh., hvor den bosatte sig i Tønsberg og omegn, og
hvor den endnu lever; et par af denne grens medlemmer
har repræsenteret Tønsberg paa stortinget. Den nor-
denfjeldske el. trønderske slegt B., der efter
traditionen var af engelsk oprindelse, kom til Norge med
Jens Andersen B., som 1580 blev sogneprest til Støren.
Til denne linje, der har givet Norge en lang række dyg-
tige prester, dommere og officei^er, og hvoraf ogsaa en
gren lever i Danmark, hører den berømte violinvirtuos
Ole BornemannB., der i ottende led nedstammede
fra provsten i Støren, assessor fhv. statsraad E. Hage-
rup,B., stadskonduktør i Kra. Georg Andreas B. og
hans søn arkitekt Henrik B., den første justitiarius i
Norges høiesteret, Johan Randulf B. (1749—1829),
(tilsjøs) drin. leeway : (af egen d.)
of one's own accord — ® mouve-
ment. train m, nctlvité f: (udnyt-
telie) expIoltaUon f: trnction f
(électrique) (tilsjøs) dérive f; (ræ-)
bande f, troupeau m; (natur-) In-
Btlnct m, Impulslon f, penchant ra;
appétit m (aensuel); (af egen d.) de
son propre mouvement. drifte-
bonde — (JO VIehzachter m — @
drover — ® éleveur (m)de bestiaux ;
nourrisgeur m. driftsbestyrer
— ® Betriebslnspcktor m — ©
(trarøc-)manager — ® chef (m) de
1'exploltatlon. drfftsomkost-
nlnger — (D Betriebikosten pl —
(g) world ng ex penses — (?) frals
(m pl) d'exploltation.
Drift ® f. drift.
drift @ (sne)drive: drivkraft.
Indflydelse: kurs; slgte, liensigt;
rullestensrormatlon ; (grube)stoll ;
drive; fyge: bygge sloller.
drik — ® Getrflnk n. Trank;
(slurk, taar) Trunk m — @ drink,
draugtit, lieverage: (sterke drikke)
(antent) spirits, (spirituous) Uquors
— ® bolsson f: (med.) polion f;
(sterke drikke) liqueurs f pl (fortes,
spiritueuses). drikfældig - ®
dem Trunk ergeben, tninksachtig
— @ given to drink, addlcted to
driAking — (f| Ivrogne. drikfel-
dighedl — ® Trunksucht f — @
drunkenneas, addictednesa to drin-
king, addiction to drink, intempe-
ranæ — (?) Ivrognerie f.
drikke: raad og d. — ® Speise
und Trank — (g) food and drink
— ® le bolre et le manger.
1455
drikke— driogen
og hans søn, ligeledes justitiarius i høiesteret^ Georg
Jacob B. (1785—1854), general kr igskommissær Anders
Sandøe Ørsted B. (1817—1906), doktor Edvard B.
(1845—) og mange andre. [Litt.: N. R. Bull, c Stamtavle
over den trønderske slegt Bull», Kra. 1886.]
Bull, Anders Henrik (1875—), elektroingeniør i
Minneapolis, har faact sin tekniske uddannelse ved Kra.
og Hannovers tekniske skoler. Opfandt 1899—1900 et
system for afstemt traadløs telegrafi, hvis væsentlige for-
dele bestod deri, at der fra afsenderstationen efter behag
kan telegraferes til hver enkelt af flere modtagerstationer,
uden at uvedkommende kan opsnappe de udvekslede
depescher. Opfindelsen, der er bygget paa mekaniske
principer, er med held prøvet bl. a. i den amer. marine.
Bull, Edvard Hagerup (1855—), n. jurist, finans-
mand og politiker, f. i Bergen, blev 1879 ansat i
indredepartementet, men gik aaret efter over i finans-
departementet, hvor han 1888 forfremmedes til ekspedi-
tionssekretær. 1893 blev han ekstraordinær og 1895
fast høiesterctsassessor.
For perioden 1903—06
valgtes han til femte re-
præsentant for Akershus
amt paa stortinget (ord-
fører i budgetkomitéen),
men gik 11 mars 1905
ind i det Michelsenske
ministerium og sad som
(justits- og) finansminister
i dette indtil 7 nov. 1906,
hvorefter han fra 15 feb.
1907 atter blev udnævnt
til høiesteretsassessor. B.s
fremragende fagkyndig-
hed inden finansvæscn
og skattepolitik er oftere
blevet anvendt for kom-
missionsvirksomhed og
_ . har desuden afsat frugt,
p^ ^ ^ot.«rK«rI Anderson.) ^^^^^^^ . ^^ ^^^^^ ^^^_
Edvard Hagerup Bull. ^^^^^^ ^^^^^ j ^^j^.^^
bidrag til dagspressen. B. er forflytter af librettoen til
Cath. Ellings opera «Kosakkerne».
Bull, Edvard Isak Hambro(1845— ), n. læge, f. i Ber-
gen. Blev i 1880 ansat som overlæge og lærer i indre medicin
ved rigshospi talet i Kra. efter at have afslaaet en kaldelse
til professor i samme fag ved Upsala universitet. 1 1887
opgav han sin vækkenée l»rervirksomhed og har senere
indtagct en høit anseet stilling som privatpraktiserende
læge i Kra. B. har udfoldet en meget betydelig litterær
virksomhed. Særlig har hans undersøgelser om nyre-
sygdomme (morbus brightii, 1875) og om kirurgisk be-
handling af visse lungesygdomme vakt megen opmerk-
somhcd. Sine udpræget kunstneriske og litterære
interesser har B. bl. a. ogsaa givet afløb gjennem talrige
avisartikler (kfr. hans Aiegct læste «Breve fra en ældre
herre» (1900), «Fra Alperne og Provence» (1901) etc).
Bull, Georg Andreas (1829-), n. arkitekt, ud-
dannet ved den tekniske høiskole i Hannover. Arbeidede
først en tid som praktiserende arkitekt, indtil lian an-
sattes som stadskonduktør og senere som bygningschef
Bull
1456
i Kra. Fra denne post tog han sin afsked i 1903. Har
udført en række private og offentlige bygninger, hvori-
blandt Johannes kirke og Østbanestationen i Kra. hører
til de mest fremtrædende. Han har ogsaa paa en for-
tjenstfuld maade virket for vor gamle nationale kunst.
Bull, Henrik (1864— X n. arkitekt, uddannet ved
Kra. tekniske skole og den tekniske høiskole i Berlin.
Er en fremragende arki-
tekt, der har udøvet stor
indflydelse paa udviklin-
gen af den nyeste norske
bygningskunst. Hans be-
tydeligste arbeider er
Nationalteatret, Historisk
museum og regjerings-
bygningen i Kra. Særlig
den sidste er karakteri-
stisk for hans stilopfatning,
der bearbeider gamle na-
tionale motiver i en mo-
derne og sterkt personlig
aand. Ogsaa paa møbel -
arkitekturens omraadc
har han leveret frem-
ragende arbeider. Hans
hustru Mette, f. Wang
(1876—), n. skuespiller-
inde, knyttet til National-
teatret siden dets aabning
(Fot ar atelier Rode ft HilflinK.)
Henrik Bull
i 1899, har spillet en række ungpigeroller med lyst
sind og friskt humør. Nævnes kan Signe i «En fallite.
Kåthie i «Gamle Heidelberg».
Bull, Henrik Johan (1844—), n. skibsreder, f. i
Tønsberg, udrustede 1884 — 85 en ekspedition til torske-
fiske under Island, som imidlertid mislykkedes paa grund
af uveir. Viste 1893 stor iver for «Antarctics» udsendelse
(s. d.) og udrustede endelig selv i 1906 «Cathrine» til
fangst i Sydishavet. Skibet strandede paa en af Crozet-
øerne, hvorfra B. med ekspeditionen efter to maaneders
ophold optoges af et forbiseilende skib.
Bull, Jacob Breda (1853—), n. forfatter og journalist
f. i Rendalen. Efter at være blevet teologisk kandidat
grundlagdc B. nyhedsbladet «Dagen», senere vittigheds-
bladet «Krydseren» samt det illustrerede fjortendaglige
«Folkebladet». Samtlige disse foretagender opgav han
i begyndclsen af 1890-aarene for helt at ofre sig for
skjønlitterært forfatterskab. Hans første arbeider paa
dette omraade var etpar hidsige polemiske sknespil,
«Alvorsmænd» og «Uden ansvar», hvis tendens var rettet
mod Ibsen og «bohemen». Omtrent samtidig kom
et bind eventyr, som i forening med hans følgende
bind folkelivsskildringer: «Skizzer», «Fra skog og fjeld».
«Melleni fjeldene», «Folk fra dalen» giver klassisk klare
og ypperlige billeder af naturen og bondens liv i Øster-
dalen. De bedste af dem er jevnbyrdige med Aannids
fortællinger fra Gudbrandsdalen; ellers staar B. nær en
fortæller som Asbjørnsen. B.s folkelivsbilleder foreligger
nu i to bind. Som lyriker slog B. igjennem med den
i 1897 udkomne «Af Norges frihedssaga», en række
varmtfølte, af en høistemt fædrelandskjærlighed beaandede
digte; de blev af kritiken hilst velkommen som en norsk
drikke — ® trinken ; (om dyr.
drankere) sauren ; (d. siK Tuld) sich
bctrinken - @ drink; take; (abs.)
be addlctrd to drinkinf;; (d. sig
fuld) get driink — (f) bolre; pren-
dre: (obs.) étre adonné å la bois-
son; (give at d.) abreuvcr. drikke-
broder — ® Trlnk . Zechbruder
m — (v) pot-conipnnion. toper -
d) buveur m. drikkepenge —
® Trinkgeld n — @ gratuity, tlp —
g pourboire m. drikkevand —
(t) Trinkwasser — (e) drinking water
— (D eau (f) pota ble, ik boi re.
drikkelig — iX) trinkbar — ©
drinkable — (f) potnble. buvable,
l)on A bolre.
Dril(ll)ch, Drill (t) m. dreil.
drill (eU)orc; irud}saa(nnaskine);
(ind)ek8crcere; spilde (tid); dril-
bor; rad, lure: ekseicis.
Driilbohrer ® m. dril(bor).
drille — 0 necken. Toppen,
aufziehen — @ trase, irritate, (dag-
ligtale) roast — (?) taquiner. agacer,
irriter, drillevoren — ® ncck-
sflchtig, neckiscb — (^ given to
teasing — (?) taquin, malicieux,
aga<;ant. Irritant.
drille ® m. udbaler; hu^r.
drillen ® bore: pla^; Und^
ekærcere, drenere.
drilleri - i) Neckerei f - f
teasing. IrritaUon — (f) taqolneric,
agaoerie f.
Drilling @ m. trilling.
dringen 0 tnenge (ind). dria-
gend overhengende ; indtrra-
gende: paatncngende. preaacmuie.
1457
Ball-Bulla
1458
(Efter tegning af A. Bloch.)
Jacob Breda Bull.
Fånrik Stål. I sammen-
hæng med dette verk
kan nævnes B.s historiske
romaner, udgivet under
fællestitelen «Mørke aar-
hundreder». Hans sidste
større folkelivsbilleder er
«Fonnaasfolket» og «Eline
Vangen», som begge har
gjort raegen lykke.
Bull, John (1563—
1628), eng. musiker, reg-
nes som den første virke-
lige klavervirtuos og den
første, der foretog virtuos-
reiser for at gjøre sin
kunst alm. bekjendt,
grundlægger af datidens
salonmusik, organist og
komponist, lærer ved
dronning Elisabeths hof.
Melodien til «God save the king» tillægges ofte ham.
Bull [bu'l]f John, øgenavn paa englænderne, skal
stamme fra Arbuthnofs satire «John Bulls historie».
Bull, Karl Sigwald Johannes (1860—), n. oberst-
løitnant, chef for arméstyrelsens militære afdeling. Anseet
generalstabsofficer; benyttet som sekretær i et par vigtige
militære kommissioner, mobiliseringskomitéen og kom-
mandokomitéen. I 1905 en af de militære sagkyndige
hos vore delegerede i Karlstad.
Ball, Ole Bornemann (1810—1880), n. violinvirtuos,
en af det forrige aarh.s berømteste. Studerede først jus
og teologi, men opgav snart begge for musiken, var i
nogen tid teaterkapelmester i Kra., optraadte efter en
koncert i Paris under medvirken af Chopin og Ernst
med stor fremgang i Italien og steg ved reiser i Frankrige
og England til berømmelsens høider. Var 1844 i Amerika,
som siden blev hans hjem, og hvor han hentede sin anden
hustru. 1850 grundlagde han Bergens nationalc scene, som
han siden i nogen tid ledede sammen med Bjørnson; gjorde
1852 et mislykket og pengeødelæggende forsøg paa at
grunde den norske koloni Oleana i Pennsylvanien, arbei-
dede i 1863 forgjæves paa at faa oprettet et musikaka-
demi i Kra., gjorde koncertreiser den halve verden over,
i Kra. senest 1875. B. levede sine sidste 10 aar i Amerika,
hvor han var æresborger af New York, men tilbragte
oftest sommeren i sin smukke villa paa Lysøen ved sin
fødeby Bergen, hvor han døde. Han var ved siden af
sit store forbillede Paganini et særsyn i en romantisk
virtuostid, hvori det væsentlig kom an paa en blendende
ydre form, men blev ogsaa ligesom sit repertoirc uberørt
af udviklingen, fordi hans kunst allerede havde faaet
sin faststøbte form efter de idealer, som raadede verden
i hans ungdoms- og manddomstid. Af hans komposi-
tioner er «Sæterjentens søndag» blevet en udødelig
norsk folkevise. Øvrige verker er «Polacca guerriera»,
«Siciliana», «Adagio rcligioso», «Sæterbesøget», «En
moders bøn», mandskvartetten «I ensomme stunder».
Mindesmerker over ham findes i Bergen (se planchen
Bergen) og i Minneapolis. Han var en ekscentrisk
genial kunstnernatur, hvis vandreliv efterhaanden bragte
dringllch— drive
adskilligt af sagn og legende om hans navn. Med
ham brød dog den nationale tone i den norske musik
scierrigt frem, den tone af dyb vemod og egenartet natur-
stemning, som udviklede sig videre gjennem Kjerulf og
Nordraak og hos Grieg har faaet sin ædleste og skjønne-
ste klang. Medens udenverdenen i ham nærmest saa
den virtuose virtuos, som paa samme tid imponerede
ved sin ranke nordiske vikingeskikkelse og glimrede ved
sin tændeiide og blendende bravur, stod han omtrent
paa samme maade som Verdi i Italien i sine lands-
mænds øine tillige som en national heros. Hans glø-
dende patriotiske fantasi omfattede med samme styrke
og begeistring Norges scenekunst paa nationale scener og
dets musik som dets øvrige kunst samlet i et national-
museum. Baade Bjørnson og Grieg fandt sin sterke støtte
i ham, og overalt, hvor han greb ind med kraftig haand,
følte man hans sterke nationalfølelse, som aldrig forlod
ham, selv under hans lange fravær fra hjemlandet. Ogsaa
i sin kunst havde han adskilligt af den store folketalers
tændstof. At flere af hans
ideer ikke kunde staa for
en nøgtern bedømmelse,
som f. eks. det amerikan-
ske koloniforsøg og eks-
perimentet med «Møllar-
gutten», er, med et saa ly-
risk anlagt temperament
og saa mangfoldige for-
skjelligartede interesser
som hans, let forklarligt.
[Litt.; «Breve i uddrag,
udg. af hans søn A. Bull,
med en biografisk skitse
af Jonas Lie» (Kbh. 1881),
og biografier af Werge-
land, Kr. Winterhjelm, O.
VikogCath.EUing(«Nord-
mænd i det nittende aar-
hundrede»); «Festskrift»
[ved John Lund] (Bergen
1901).]
Bull, Ole Bornemann (1842 — ), øien- og ørenlæge
i Kristiania. Har paa øiensygdommenes omraade offent-
liggjort vigtige undersøgelser (om spedalske øien lidelser,
sammen med dr Armauer Hansen ; om syfllitiske øienlidel-
ser, doktoraf handling; om nethindekarrenes sygdomme;
om synsfeltsanomalier). Disse arbeider har paa grund
af B.s skarpe iagttagelsesevne og det kunstneriske talent,
hvormed han har illustreret dem, vundet høi anseelse.
Hans tavle til bestemmelse af farvesansen er meget anvendt.
Bull, Storm (18567^), n. ingeniør, prof. i maskinteknik
ved universitetet i Madison, Wisconsin. B. var jurymand
ved udstillingen i Paris 1900 og i St. Louis 1904 og
kontrollør ved anlægget af Chicagos nye elektricitetsverk.
Bulla, slegt af skalbærende baggjellesnegle (se Snegle),
almindelig i varme have.
Bulla (lat), betegnelse for en amuletkapsel, der i
oldtiden anvendtes hos etruskerne og romerne. Den var
ganske liden, af flad, cylindrisk form og kunde bæres i et
baand om halsen. Baade amuletten og kapselen tænktes
at verne mod det «onde øie». Hos romerne blev den
Ole Bull.
nc/
gedrungen nødtmngen ; flnkaa-
ren; tæl sammentnengt.
dringlioh (t) ind-, paatrtengende.
Dringllohkelt f. Indstændighed :
tvingende nødvendighed ; hurtig
fremme.
dringue ® r, fem ftvncsty klie.
drink (e) drik(ke). drlnkables
drikkevarer.
drinnen ® derinde.
drip @ dryp<pe): vaterbord.
drisse (?) f. (Bjøudtr.) fald.
driste: d. sig til - 0 sich
getrauea (erkflhnen) — @ presume.
dåre, vent ure, make bold to — 0
oser* s'enhardir å, prendre la
hardiesse (la liberté) de.
dristig-® dreist, kQbn. keck;
frel — @ bold. hardy, daring,
audacious — Qj hardl, audacieux.
dristlghed - ® Dreistigkeit.
KOhnheit. Keekhelt f - @ bold-
ness. hardineas, assurance. auda-
clty, temcrity — ® hardiesse, au-
dace f.
dritte ® tredje. drit(te)halb
halvtredje. Drittet n, tredjedel.
drive — ftj treiben (ogs. intr.),
Jagen; (d. igjennem) durchsetzen:
(d. over) sich verzlehen; (slicnge)
(herum)schlendern. faulenzen — (.e)
drive, (tvinge) force. Impel, urge,
prompt; (metal) chase; (slænge)
lounge, sounter; (tili^øs) (be a)
drift, drag the anchor; (om hjul)
move; manage (a farm); pursue,
follow, carry on (an occupation,
studies): (d. det vidt) make a great
proflciency: (d. over) pass over;
put (to night): (d. det Ul . . .) at-
drive— drogner
1459
Bullant— Bnlygln
1460
baaret mest af børnene og aflagdes af gatterne, naar de
traadte ind i den voksne alder. B. kunde være af metal,
mest bronce, sjeldnere sølv eller guid ; hos fattigfolk var
den af læder.
Bullant [bylå'], Jean (1525(?)— 78), fr. arkitekt, stu-
derede i Rom, blev 1557 generaldirektør over de kgl.
slotte og 1570 arkitekt hos Katharina af Medici. For
konnetablen af Montmorency opførte han 1550 slottet
Ecouen. I 1559 hyggede han Chantilly og fortsatte ar-
beidet paa Tuilerierne (paabegyndt af Delorme, nedbrændt
1871). Skrev bl. a! «Reigle gén. d'architecture>, 1564.
Bu'llaren-8jøeme, to lange og meget smale indsjøer
i BohuslSUf Sverige. Den ene er 9 km., den anden 20
km. lang, medens det samlede fladeindhold er 18 km.*
De er indbyrdes forbundet ved en kort elv og har gjen-
nem Enningdalselven afløb til IddeQord.
Bnllårium, se Bulle.
Bulldog, se Hunderacer.
Bnlle, opr. betydende det ved dokumenter hængende
metalsegl, derefter seglets metalkapsel, endelig selve
dokumentet. Denne betegnelse er især knyttet til pave-
breve. Seglet var af bly (sjeldnere guid), stoffet papyrus,
fra 11 aarh. pergament Sproget latin, formulareme
faste. Pavens kancelli udvikledes især under Urban II
og Innocens III. Bl3rseglet er prydet med kors og pavens
navn, fra omkr. 1100 desuden med Peters og Paulus'
hoveder, men ft^ 16 aarh. med pavens vaaben. Der
skjelnes mellem store b., høitidelige i udst3rr og form,
og smaa b.; de sidste efterhaanden overveiende. B.
opkaldtes efter indledningsordeue, f. eks. «Unam sauctam»
mod Filip den smukke, «In coena domini» mod kjettere.
En b.-samling kaldes b u 1 1 a r i u m. Blandt de belgendte
udgaver kan nævnes: «Bullarium magnum a Leone magno
usque ad Benedictum XIII», 1727 f. (19 bd.), Coquelines,
«Bullarium etc. collectio», 1733 (14 bd., ny udg. 1857) og
«Magnum bullarium Romanum», 1835 f. (19 bd.).
Bullen, Frank Thomas (1857—), eng. forfatter, f6r
i sin ungdom tilsjøs som hvalfanger og har i de sidste
ti aar udgivet nogle bøger med emner fra sjømands-
livet, bl. a. «The cruise of the Cachalot» (1898), «The
log of a sea waif» (1899), «Creatures of the sea» (1905).
Buller [bu'l9], Sir Redvers Henry (1839—), eng.
general. Deltog i krigene mod Kina 1860, Ashanti 1874,
kaffer og zuluer 1878—79 og Transvaal 1881; udmerkede
sig i Ægypten 1882 og i Sudan 1884—85. Blev efter
Wolseley generaia^jutant for hæren 1890 — 97. Var i
begyndelsen af boerkrigen øverstbefalende i Syd- Afrika,
men afløstes dec. 1899 af Lord Roberts og beholdt kun
kommandoen i Natal, hvor han undsatte Ladysmith 27
febr. 1900 efter 4 maaneders forløb og 3 alvorlige neder-
lag ved Colenso, Spion kop og Vaalkranz. 1901 fjernedes
han fra Syd-Afrika, og blev s. a. afsat paa grund af en
uforsigtig tale.
Bulletin [byltééj (fr., lat. tulla) kaldes meddelelser,
som i et vist tidsrum jevnlig udstedes om et anliggende
af alm. interesse, f. eks. generalens til offentliggjørelse
bestemte beretning om et slag, lægens daglige erklæring
om en kjendt persons sygdoms forløb, meddelelser om
vedtagne love, om lærde selskabers møder o. s. v.
Bullinger, Heinrich (1504—75), schweizisk refor-
mator, virkede 1523 — 29 som lærer ved klosterskolen i
Kappel og blev senere Zwingli*s efterfølger i Zurich.
Ved sine betydelige evner og sin modenhed fik han
efterhaanden ogsaa hans stilling som reformationens
aandelige leder. De reformerte bekjendelsesskrifter:
«Den første helvetiske konfession» (1536) og «Den anden
helvetiske konfession» (1564) er for en vesentlig del
hans verk.
Bullion [bu' Ijan] (eng.\ klump, benyttes som betegnelse
for umyntet guid eller sølv i blokke, barrer el. stænger.
Bull-Run [bul rvn], bielv til Potomacelven s.v. f.
Washington, kjendt fra de store kampe, som her ud-
kjæmpedes under borgerkrigen. 20 juni 1861 angreb
unionisteme under Mac Dowel sydstatsarméen, men blev
fuldstændig. slaaet af denne under Beauregard. 29 og
30 aug. 1862 slog Jackson smst sydstatsarméen paa flugt.
Bull-terrier, se Hunderacer.
Bulmerincq, August von (1822—90), t. retslærd,
blev i 1858 professor i statsret og folkeret i Dorpat, var
i 1873 med at stifte «Institut de droit international».
1 1882 blev han professor i folkeret i Heidelberg. Han har
udgivet flere meget fremragende verker over folkeretten.
Bulmeurt (hyoscyamus
niger) f art af søtviderfamilien,
med fligede, sterkt haarede
blade, der har en bred
midtribbe og som yngre er
klæbrige ; de grøngule kroner
har fiolette aarer, kronrøret
dybt mørkfiolet; frugten er
en kapsel, der aabnes med
et laag og indeholder talrige,
nyreformede, graagrønne frø.
Planten har en vammel, be-
døvende lugt; den indeholder
alkaloidet hyoscyamin og er
meget giftig. Ugræs nær be*
hoede steder.
Bulthaupt, Heinrich
Alfred (1849—), t. forfatter,
advokat, professor, har skre-
vet lyriske digte, «Durch
Frost und Gluten», og novel-
ler og fortællinger, men har
særlig vundet anseelse som dramatiker: «Maltheser»,
«Gerold Wendel», «Die neueWelt», «Derverlorene Sohn».
Af hans øvrige skrifter maa særlig nævnes < Drama turgie
des Schauspiels» og «Dramaturgie der Oper».
Buluwayo, se Bulawayo.
Bulwer /"frii/M^a»/, William Henry Lytton Earle,
Lord Dalling and B. (1801—72), eng. diplomat, blev med-
lem af underhuset 1830, var siden gesandt i Konstanti-
nopel, Paris, Madrid og Amerika. 1868 blev han atter
medlem af underhuset, 1871 peer. Har skrevet «Life
of viscount Palmerston» (1870).
. Bulwer-Lytton, se Lytton.
Bulygkl, Aleksandr GrigoVjevitsj (1851—),
rus. statsmand, ansat i justits- og indenrigsministerict
senere guvernør i Kaluga, 1903 adjoint hos general-
guvernøren i Moskva, storfyrst Sergei; ledede som inden-
rigsminister den kommission, der forfattede udkastet til
den første duma (s. d.), men tråk sig tilbage 1906.
Bulmeurt.
tein the rank (oD: manaffe (to do
smth) — (?) pousser. chasser; (kvæf()
conduire, mener; crorretning, stu-
dier) exercer, 8'occuper de; (ud-
nytte) cxploiter; (slænge) flAncr;
fainéanter: ch6mer; (tii^øa) aller
en deri ve, deriver; (d, om) errer
(9A et lA), vagabonder; (d over)
passer; (d. det til noget) faire son
chemin. aller loin, réussir.
drive @ drive (paa): Jage, kjore;
dampe (rjær); rydde, tømme; styrte,
fare; drive(s); sigte, ville hen:
l^øretur. -vei; l^ørsel.
drive! (^ sikl(e); vaa8(e).
driver (^ driver, kusk; mesan.
j drivfjær - ® Triebfeder f -
(c) spring: (flg.) incentive, motlve,
impuise — ® ressort m : (flg.) mo-
I bile, motif m.
drivhus — ® Treibhaus n —
@ forcing liouse, hothouse — (?)
serre (f) chaude.
drivis - ® Treibeis m - (g)
drift-ice. floating ice — ® glaces
(f pl) flottantes.
drivkraft - ® Treib-, Trieb-
kraft f — (ie) moving (motive) po-
wer — (I) force (f) motrice.
drizzle ® duskregn(e); yre med.
droben ® deroppe.
drog^ — ® Tropr. Dummkopr m
— @ good-for-nothing — (fi vaa-
rien. benet, patand m.
droginan d) m, dragoman, tolk.
drogne © f. Drocne<rie) t r.
material-, apotckerrare : -J- ogs.
ingrediens; Juks, kram; svarteper
(I kort).
drogner (f) tylle medidn i. for-
1461
Bumand— Bundt
1462
Bumand kaldes i det nordlige Norge den fastboende
bonde i modsætning til de omvankende Qeldfinner.
Bumbaad, se Bombaad.
Bumerang, ca. Vs m. langt, fladt, nær midten vinkel-
bøiet kastetræ, navnlig i Australien anvendt som jagt-
og krigsvaaben. Særlig i kamp bruges b., der er vredet,
og hvis arme derfor ligger i forskjelligt plan. De vredne
b. viser den eiendom-
melighed, at de vender
tilbage til udgangspank-
tet, hvis maalet forfeiles.
Efterat være kastet ven-
der de sig horisontalt,
hvirvler snurrende paa
Bumerang. «^^a opad gjennem luf-
ten og skruer sig i en
elliptisk kurve mod venstre tilbage mod den kastende.
B. kjendes ogsaa fra Forindien, det sydvestlige Nord-
amerika og enkelte andre egne.
Buinla, tunes, guldmynt = 100 plaster, omtr. 44 kr.
Bunad. 1. Forraad til en husholdning. 2. Redskaber
til arbeide og fangst (Bergens og Trondhjems stift). 3.
Klædning, klædedragt (søndenQelds).
Bunbury [bv'nberi], havn i Australien, Westaustralien,
ved Collie River. 280 indb. Anløbes ofte af norske
sei Ifar tøler for Sydafrika.
Bunda, se Bantu.
Bundaberg, by i Australien, Queensland, ved elven
Bumett (s. d.), ca. 20 000 indb. Møller, teglverk, sukker-
fabriker.
BnndeQorden, en arm af Kristianiafjorden, der fra
Kra. gaar ca. 20 km. i sydlig retning. Den adskilles
ved Nesodden fra hovedQorden. B., der i n. er bred og
dyb, smalner efterhvert af og ender i syd i en ganske
smal, grund kile.
Bundehesh (bOn-dahishn, «den oprindelige skabelse»),
det mest bekjendte af de i middelalderens persiske sprog
(pehlevi) affattede verker, stammer rimeligvis fra 9 el.
10 aarh.; dets hensigt var at give en beskrivelse af alle
verdens omraader (geografi, zoologi, astronomi o. s. v.)
og af alle verdensløbets perioder. Blandt de bevarede
brudstykker er læren om de sidste ting, der i sine
hovedtræk høist sandsynlig gaar tilbage til den sasa-
nidiske Avesta (hvoraf for dette vigtige punkts ved-
kommende kun Ildet er levnet).
Bundelkhand, se Bandelkand.
Bunden stil betegner i litteraturen det af rytmer
bundne og efter metriske regler formede sprog (poesi),
modsat ubunden stil (prosa).
Bunden varme, se Latent varme.
Bundesrat (t.), forbundsraad, i det Tyske rige repræ-
sentatlon for forbundsst^ ternes regjeringer. Efter den
tyske rigsforfatning har Preussen 17, Bayern 6, Sachsen
og Wflrttemberg hver 4, Baden og Hessen hver 3, de
øvrige stater 2 eller 1, ialt 58 stemmer. Hver stat kan
opnævne saamange repræsentanter, som den har stemmer.
Higskansleren leder som formand b.s forhandlinger. B.
har at behandle forelæggene til rigsdagen og de af denne
vedtagne beslutninger. Afgjørelse træffes med simpel
majoritet. For at blive gyldig maa en lov foruden af
rigsdagen ogsaa vedtages af b. Dette kan give nærmere
droguerie— droop
bestemmelser angaaende gjennemførelsen af rigslovene,
forsaavidt ikke andet er bestemt. In den sin midte
vælger b. hvert aar forskjellige udvalg, som skal vare-
tage de enkelte administrationsgrene.
Bundgaard, Anders Jensen (1864—), d. billedh.,
udførte 1890 en gruppe til Kbh.s Tivolis fa^adebygning
og fik et springvandsudkast <Gefion> præmieret; 16 aar
efter begyndte forarbeiderne til dets opsættelse ved I^nge-
linie. Har deltaget i udsmykningen af Kbh.s nye raadhus.
Bnndgarn, et i Norge (og kun i de øsUige dele) lidet
benyttet redskab til fangst af torsk o. a. fisk. B. be-
staar af et i polygonform udsat garn fæstet til lange
i bunden nedrammede pæle. Cnderne (eller blot den
ene) af gamet er bøiet indad ladende en aabning til-
bage, hvorigjennem fisken kan komme ind i polygonen.
For at lede fisken derind er der fra indgangen ind
mod kysten udsat et ligeledes til pæle fastgjort garn.
Ved hjælp af et garn, som danner bunden i «polygonen»
(heraf navnet b.) opsamles fangsten.
Bundi, brit. vasalstat i Radsjputana, nordvestlige
Indien, omtr. 6 000 km.* med 171227 indb. (1901); i
løbet af ti-aaret 1891—1901 er folketallet minket sterkt
paa grund af hungersnød. Hovedstad af samme navn,
ca. 23 000 indb., mange vakre hindutempler.
Bundschuhy en med remmer til foden bundet sko,
som i middelalderen brugtes af bøndeme og derfor
benyttedes som disses merke under de store opstande,
som gik forud for den store bondekrig (s. d.).
Bundsforvandt, se Forbundsfælle.
Bundskrabe, redskab til fangst af østers, skjæl etc;
bestaar af en med to arme forsynet jernramme, hvortil
er fæstet en pose a f tyktraadet net. Til armene fast-
gjøres et taug, hvormed redskabet hales langs bunden.
Bundskrat>e.
B. anvendes ogsaa i stor udstrækning i videnskabelige
øiemed til indsamling af dyr fra havbunden.
Bundatof el. kobberstof, et slags maling, som
bruges under våndet paa træskibe for at holde bunden
ren for græs og andet, som ellers vil sætte sig fast der;
det er det giftige kobber,, som virker.
Bundstok, det tømmer i et træskibs spanter, som
kommer tvers over kjølen og saaledes tjener til at for-
binde skibsbundens sider med hverandre.
Bundstykke, bagstykket af en kanon.
Bundtilje, i bunden af en baad; se Tilje.
Bundt (garn). Ophæsplet garn forsendes i bundter
eller pakker å 10, 5 eller 2 eng. pund. Saadanne b.
deles ved indlagte traade i flere «fed».
give; forfalske (vin); spille svarte-
per.
droguerie ® f. materialvarer,
-handel.
droguet ® ra, vfrken.
Drogttist ® m. droguiste ®
ni. materialhandler.
drohen ® true.
Drohne ® f, drone, vandbi.
dr5hnen (t) drønc, dundre.
Drohnng 0 f, trusel.
droit (e) afKin, sportel.
droit (?) ret. oprelst ; retskafTen :
sund (fornuft); hølre; bent. lige;
m. ret(tigbed); skat, afgm; ret:
Jus: avers, forside; ret vinkel.
droite ® f. hølre haand. side,
fløl; (politisk) hølre; ret lit^e.
droitier (f) rethændt.
droiture (f) f. retskaffenhed,
loyalltet
drdle ®. droll @. drolllg ®
pudaltf. løierllg : ® ogs. m. slubbert.
drdlerie (f) f. droilery @,
Drolligkeit (t) f. pud(sighed).
dromedar — (t) Dromedar n
(m) — @ dromedary — (?) droma-
daire m.
Drommete ® f, trompet.
drone — ® Drohne f — @
drone — (f) faux-bourdon m.
drone @ drone; ladhans; dur(e),
snmnie(n); basrør i snkkeplbe;
dovne sig.
dronning - ® KAnigin f - ®
queen — (?) reine f.
dronte ® m. (zool.) dronte.
droop d) lude, h»nge slapt;
falde, synke; helde (dag).
drop— Driioker
1463
Bundventil— Buntmager
1464
Bundventil, ventil i et dampskibs bund, gjennem
hvilken man kan pumpe vand fra sjøen til fyrrummet,
til forslgelligt brug. Se Dampskib.
Bungalow [bvng^lQ], eng. betegnelse paa et bengalsk
hus. Med en b. menes oftest et fritstaaende, lavt en-
etages hus, forsynet med luftige verandaer. Paa denne
maade bygges gjeme de europæiske huse i Indien.
Bunge, Aleksandr von (1 803— 90), rus. botaniker,
der har foretaget flere reiser i videnskabeligt øiemed
bl. a. i Kina, det indre Asien og Persien, over hvilke
egne han har leveret værdifulde floristiske bidrag. Var
1836—68 professor i botanik i Dorpat.
Bunge, Friedrich Georg von (1802— 97), berømt
russisk retshistoriker, 1831 professor i Dorpat, 1842
borgermester i Reval, fra 1852 ansat i det keiserlige
kancelli i St. Petersburg. Der foreligger talrige historiske
verker fra B.s haand, næsten alle behandlende Liv-, Est-
og Kurlands historie (bl. a. <Das Herzogtum Esthland
unter den Kdnigen von Dånemark», 1877), og en række
udgiverarbeider bærer hans navn («Archiv fQr die Ge-
schichte Livlands, Esthlands und Kurlands», 1842 fl.).
Bunge, Gustav von (1844 — ), t. fysiologisk kemiker,
1885 professor i fysiologi i Basel. Undersøgelse paa ud-
skaarne organer. Arbeider om ekskretionen af eggehvide-
stoffencs dekompositionsprodukter. Har givet stødet til
«neovitalismen».
Bungener [bøznæ'r], Louis Felix (1814—74), re-
form eret teolog og forfatter, har udgivet en række popu-
lære quasi-hist. skildringer og romaner til protestantis-
mens forherligelse. Blandt hans verker kan nævnes:
«Un sermon sous Louis XIV» (7 udg. 1881), «Histoire du
concile de Trente» (2 udg. 1854), «Trois sermons sous
Louis XV» (6 udg. 1902), «Rome et la bible» (2 udg. 1860),
«Calvin, sa vie, son æuvre, et ses écrits» (2 udg. 1863,
d. overs. Kbh. 1877), «Rome et le vrai. Études sur la
litterature catholique contemporaine» (1873) o. fl. a.
Bu^ngert, August (1846—), t. komponist, beg^^ndte
med kammermusik og under særlig beskyttelse af dron-
ningen af Rumænien sange, senere mest bekjendt ved
• operatctralogien «Homerische Welt». Forøvrigt musik-
lystspillet «Studen terne fra Salamanca», musik til Goethes
«Faust», Tasso- ouverture,. symfonisk diktning «Wart1)urg»,
prisbelønnet strygekvartet, mandskor m. v.
Bu'nia8 orientålis, en art af de korsblomstrede, der
som ugræs har spredt sig flere steder i det sydlige
Norge. B. er en høi og stiv urt med lange, smale blade
og gule, sødlig lugtende blomster i top; sku4perne, der
er korte, egdannede og noget skjæve, er ru af smaa
vorter. Er paa grund af sine ofte meterlange rødder
besværlig at udrydde.
Bunke (aira), slegt af græsfamilien, indbefattende
fleraarige og tueformede arter med oftest sterkt glin-
sende, stilkede og to-blomstrede smaaaks, der tilsammen
danner en top. Hos os 4 arter, hvoraf sølv-b. (a.
caspitosa) og s myl e-b. (a. flexuosa) hører til landets
og forøvrigt til hele Nordeuropas almindeligste græs.
Den første kjendes let paa de tætte og faste tuer og paa
de ru og ribbede blade. Paa fjeldene vokser a. alpina
og i de allersydligste kystegne den sjeldne a. setacea.
Bunkeaare, stor aare, som før brugtes paa mindre
skibe; lægteraare; nu gammeldags.
Bunker Hill [bVijk^hil], en 35 m. høi bakke paa
halvøen Charlestown, nu en del af Boston; her stod 17
juni 1775 den første haarde kamp i den nordamerikanske
frihedskrig. Englænderne under general Gage beseirede
amerikanerne. Til minde om kampen er høien pr\'dct
med en 67 m. høi granitobelisk.
Bunketofte lund» skog i Skåne, 7 km. fra Landskrona,
hvor Johan Rantzau 4 mai 1525 overvandt de skånske
bønder, der under Otte Slisens ledelse vilde understøtte
Søren Norby i hans oprørskamp for Kristian H.
Bunsen, Christian Karl Jos i as, friherre af (1791
— 1860), t. diplomat og videnskabsmand, studerede teo-
logi og filologi i Marburg og Gdttingen og blev efter at
have opholdt sig i forskjellige lande paa Niebuhrs an-
befaling gesandtskabssekretær i Rom, hvor Vilhelm III
af Preussen fattede interesse for ham og 1827 gjorde
ham til sin gesandt ved pavehofiet. Herfra forflyttedes
han til Bern og endelig til London. 1854 søgte B. uden
held at drage Preussen over paa vestmagternes side;
derimod fik han tilveiebragt enighed mellem den eng.
og prens, kirke om at oprette en protestantisk bispestol
i Jerusalem. Under sit ophold i Rom udgav han «Be-
schreibung der Stadt Rom»; hans største verk er «Ågyp-
tens Stelle in der Weltgeschichte». Liberal af tænke-
maade forsøgte han i sit skrift «Gott in der Geschichte»
at forene kristendommens idé med den moderne videns
synspunkter, og han har udgivet en god bibeloversættelse
forsynet med forklaringer. Deres gode hensigt til trods
er hans skrifter hurtig blevet forældet.
Bunaen, Robert Wilhelm (1811 — 99), t. kemiker,
blev 1836 professor i Kemi i Kassel, 1838 i Marburg.
1851 i Breslau, 1852 i Heidelberg, hvor B. virkede, ind-
til han i 1899 kort før sin død tråk sig tilbage. B. har
givet betyd ningsfu Ide bidrag til kjendskabet til cyan-
forbindelserne og især til de meget giftige kakoc^rlfor-
bindelser; nævnes maa ogsaa B.s arbeider over luftartemes
analyse og hans fotokemiske undersøgelser. Men videst
kjendt er B. gjennem den af ham og KirchhofT
1860 skabte spektralanalyse («Chemische Analyse mit
Spcktralbeobachtungen», Wien 1861). Foretog i 1846
en reise til Island for at gjøre gcologisk-kemiske under-
søgelser over volkanske-k forhold («Schreibeu an Bcrzelius
aber die Reise nach Island», Marburg 1846).
Bunaenbraender er en gasbrænder saaledes kon^t^u-
eret, at lysgasen blandes med luft før antændelscn, hvor-
ved man opnaar fuldstændig forbrænding med stor
varme uden lysende flumme. — Et gasrør er ført ind i
en cylinder, som er aaben i begge ender. Naar der
tændes i cylinderens øvre ende, river gasen luften med
sig. B. er opfundet af R. W. Bunsen 1855. Principct
benyttes ved alle Auer-brændere, gas-kogeapparater etc.
Bunaens element^ se Galvaniske elementer.
Buntmager (d. e. pelsverksskrædder), et fra det tid-
ligere skinderhaandverk udskilt fag. «Skindcrne» oldn.
skinnari) var nemlig foruden b. tillige beredere af pels-
verk og skind (hvidgarvere). «Skinnari» var blandt de
haandverkere, som af kong Magnus Haakonsson anvistes
boplads i Bergen ved byloven og var saaledes fag alle-
rede i det 13 aarh. og et fuldt udviklct byhaandverk.
Kontorets tyske haandverkere (de fif Åmten) havdc
ogsaa kun betegnelsen «skinder». Herved er imidlertid
drop@ draabe; øredobbe; glas-
prfsme; drops; (fHld)lem; (for)-
tepp«; fald(høide): (undeneils)
dybde ; dr}'ppe ; (lade) falde : sæUe
af (passagerer); afbryde (bekjendt-
skab); BÆenke (sig); sende (med
posten): udløbe (police): kaste. føde.
d. ln gjøre en uventet visit. d.
on siøde paa.
drops se sukkertøl.
dropsical (^ vattersottig.
dropsy vattersot.
droske — ® Droschke f —
@ cab. fly, fourvvheeler — ® vol-
ture f (de place), fiacre m.
dross (e) slagger; rust; udskud.
droase (f) r, ratline.
drosser (D (sjøudtr) forslaa.
Drossel (t) f I. strubc. ndams-
æble.
Drossel ® r ii, trost. Dros-
sell>eere f, miatel: ragnebier.
drossel n 0 kv»le.
drouaht (^ tørke.
droufl lette ® r, makrelnot.
drove ® (r«e)drirt. drover
driftebonde.
drown (e) drukne; (over)døve.
drowse (e) dosce). drowsy
I søvnig, døsig.
dru®tæt; flyvcfirrdlg; oprømi
dnib (e) jule op. bunke.
drUben (t)pa« den anden side
Druck d) m. tryk.
dracken (t) trykke.
dlilcken (t trykke, prcsw
liste sig bort.
Drnoker ^ m. trykker
Drllcker ® m. klinke, atintk
ker.
1465
Bunyan— Burån
1466
Druekerei— Drttse
ikke udelukket, at en fagdeling allerede var begyndt
saavel blandt de t3'ske som norske haandverkere. Sik-
kert er det nemlig, at betegnelsen b. var kjendt og be-
nyttet ved udgangen af det 16 aarh. B. og garverne
erholdt imidlertid sent laug, neppe før begyndelsen af
18 aarh. B. led et væsentligt afbræk ved fagets deling,
dog holdt standen sig anseet og talrig i 16 og 17 aarh.,
men gik sterkt tilbage i 18 aarh., og lauget forfaldt i
begyndelsen af 19 aarh. I vore dage har b. lidt meget
ved handelens indgreb, og neppe mere end halvparten
af pelsverkshandelen er paa haandverkeres hænder.
Bedriften er nemlig, eflerat beredning af skind og pels-
verk bortfaldt, mere af merkantil end af faglig natur og
kræver desuden en driftskapital, som kun faa haand-
verkere er i besiddelse af. En del af de eg. b. er derfor
gaaet over til konfektionshaandverkere, som arbeider for
de store pelsverksforretninger. Fabrikation af huer (som
ikke er af skind) er i den senere tid henregnet under
buntmageri, men med tvilsom berettigelse. Naar disse
medregnes, har landets byer for nærværende 1 60 b.- mestere.
Bunyan [bv'nj9nj, John (1628—88), eng. nonkon-
formist, af profession Igedelflikker, tjenstgjorde som
ung i parlamentshæren og sluttede sig senere til den
nonkonformistiske menighed. Han begyndte selv at
prædike og vandt ved sin folkelige veltalenhed og dybe
fromhed stor tilslutning. Restaurationen medførte, at
det blev nonkonformisterne forbudt at prædike; da B.
trodsede dette forbud, blev han fængslet. I denne pe-
riode udfoldede han en rig forfattervirksomhed baade
paa prosa og vers. Da Karl li 1672 ophævede alle
straffe mod dissenterne, kunde B. atter optage sin for-
kyndergjerning. Han blev prest for den nonkonformi-
stiske menighed i Bedford. Døde i London. Blandt
hans 59 skrifter (samlet udg. London 1692, bd. I— II og
1853 bd. I— III) er det allegoriske digt: «The pilgrims
progress» det berømteste. Det udkom 1678 og fore-
ligger i 258 udgaver paa engelsk og er oversåt paa 82
sprog (mange norske udg.; to forskj. udkom 1902—03).
Et andet berømt allegorisk digt af ham er «The holy war».
Bunyevåczer [hunjevåtser] el. s j o k a t s e r kaldes de
serbiske indb. i det sydl. Ungarn, især komitatet Bacska.
De indvandrede i 17 aarh. og udgjør nu omtr. Va mill.
Bunzlau. 1. By i Preussen, Schlesien, ved elven
Bober, 15 048 indb. (1905). Glas- og jernindustri samt
pottemagerier (det saakaldte bunzlauergods). Mindesmerke
over den rus. general Kutusov, som døde her i 1813.
Ved B. blev franskmændene slaaet 30 aug. 1813. — 2.
Jung B., by i Østerrige, Bdhmen, ved elven Iser, 13 482
indb. (1900). Stor handel og industri. Det er en gammel
by, grundlagt 995. — 3. Alt-B., gammel by i Bohmen,
ved Elben.
Buol-Sctaauenstein, Karl Ferdinand, greve af
(1797—1865), østerr. diplomat, gesandt i Karlsruhe, Stutt-
gart, Turin og St. Petersburg (1848). Det skyldtes hans
bestræbelser, at tsar Nikolai 1849 lod sin hær rykke ind
i Ungarn. Siden var han Østerriges ministerchef og
udenrigsminister under Krimkrigen og repræsenterede
sit land paa kongressen i Paris 1856.
Buonacco^rsi, kaldt Perino del Vaga, se Vaga.
Buonarrotl, se M i c h e I a n g e 1 o.
Buoninsegna [sena], se Duccio.
Druckerei (t) r. trykkeri.
drucksen (t) være sendrtcfttiK.
Drudenfuss (t) m, pentagram.
drudge ^ tnelle, slide; (arbeids)-
træl. drudgery negemrbeide.
drue — (ti Trnubc f <kun I fl.)
— (e) grape — (fj raisin m.
drug (e) material-, medicinal-
%'are< handel): (giftig) drik: unfsætte-
ligvare; blandedncd gift). for}{irte.
drugget ^ verken.
druggist @ materialhandler:
apoteker.
drukken — 0 betrunken. be-
rauscht, besolTen - (e) drunk(en).
tipsv. intoxicated — (f) ivre. grl«,
soilf.
drukkenbolt — ® Trunken-
bold. Sflufer m — (e) drunknrd —
(?) ivrogne. pochard m.
Buononclniy se Bononcini.
Buonvicino [-vititnåj, se B o n v i c i n o.
Buorm, se Snoge.
Bupre'8ti8, se Pragtbiller.
Buquoy [bykvå] (el. Bucquoi), Karl Bo nave n-
tura de Longueval, greve af (1571— 1621). Traadte
i østerr. tjeneste og førte 1618 kommandoen over hærene,
som sendtes mod B6hmen. Vistnok tråk han sig i be-
gyndelsen tilbage, men 1619 seirede han ved Netolitz,
stansede Bethlen Gabor, fordrev bdhmerne og deltog
1620 i seieren paa det Hvide bjerg. Han faldt mod
Bethlen Gabor.
Bur, ifølge Rigspula søn af Jarl og Erna, stamfader
til Kon.
Bur, fælles betegnelse for en af de vigtigste bygninger
ved det gamm«l^rmanske gaardsanlæg. Selve ordet
synes at tyde hen paa beboelseshus, og det har ogsaa i
de ældste germanske sprog betydningen af familiehus i
(Fot. afO. Væring.)
Rur: l^olstad- buret (nu paa Bygdø).
modsætning til hallen, repræsentationshuset. B. var og-
saa særlig kvindernes hus, medens mændene spiste, dråk
og sov i hallen. Det bliver middelalderens og folke-
visernes høienloft, hvor de unge jomfruer holdt til.
Tidlig har det ogsaa været benyttet til opbevaringsted
for de foraad, som gnardens kvinder særlig havdc at
styre med og tagc vare paa, som mad, klæder, smykker
o. s. v. Til belysning af denne gamle bygningsskik flndes
intet materiale saa rigt som det norske. Der flndes en
række middelalderske b. som Finneloftet paa Voss, Stave i
Hallingdal, Bolstad fra Gudbrandsdalen, nu paa Bygdø.
De sæterdalske b. er ofte meget store, enkelte hæver sig
i «tri høgd», de telemarkske mere varieret med de kon-
struktive dele rigt udskaaret. Den senere type, der
sikkert ogsaa gaar tilbage til middelalderen, kaldes stab-
bur, d. e. b. ved stabber hævet fra jorden.
Burån kaldes de tørre og kolde nordlige storme i-
Høiasien (Tibet), der raser i flere dage og er meget frygtct
paa grund af sin voldsomhed.
dmkkenskab — (t) Tmnken-
heit, Trunksucht f — ^e) drunken-
neM, intoilcntlon, Inebriatlon —
® Ivrc5se f; Ivrognerie f.
drukne — ft) ertrlnken. er-
saufen; «tr.) ertrAnken. ersflufen —
(e) (be) drown(ed) — (?) i»c) nover.
drukning — (t) Krtrilnken.Kr-
•fluren n — fe) drowning — (t)
noyade f; subniersion f
drum @ tromme (ogs. vb): tam-
bur; trommehlnde.
drunk(en) (^ drukken, drun-
kenness drukkenskab.
drunten ® dernede.
drupe (?) r (m), itenfHigt.
Drusch (t) m. tresking.
Druse ($ r. grlppe; kvcmil: (i
mineraler) druse.
Drttse 1 r. kjertel.
1467
dry--dr»t
Burano, by i Italien, 8 km. n.v. f. Venedig paa en
0 i lagunen, 8169 indb. (1901). Tilvirkning af kniplinger.
Burbage [b9'bedi], Richard (d. 1619), eng. skue-
spiller, hørte til grev Leicesters trup ligesom Shakespeare,
hvem han stod meget nær. og i hvis stykker han har
udført flere hovedroller (bl. a. Hamlet).
Burbank [b9'bænk], Luther (1849—), amer. gartner,
verdensberømt ved sine planteforædlingsforsøg. Til disse,
som drives i en hidtil ukjendt maalestok, henter B.
materiale fra jordens forslgelligste egne. Ved krydsning
og selektion af plantearterne er det lykkedes ham at
frembringe et stort antal nye og forbedrede kultur-
former, som allerede nu har faaet en meget stor praktisk-
økonomisk betydning og har faaet rig udbredelsc ogsaa
udenfor Amerikas omraade. Hans forsøgsfelter ved Santa
Rosa og Sebastopol i Kalifornien besøges hvert aar af
talrige plantedyrkere og endog af videnskabsmænd fra for-
skjellige kanter af jorden. Tiltrods for at disse forsøg byder
adskilligt ogsaa af videnskabelig interesse, er dog viden-
skaben ikke deres egent-
lige maal. B. tilstræber
kun de praktiske resul-
tater, forbedring og for-
ædling af de før kjendte
frugt- og blomstersorter,
og ved siden heraf har
han havt det specielle
maal at cskabe» haard-
føre og fordringsløse va-
rieteter, som kan vokse
paa den fattigste jord-
bund, som i ørkenerne,
og derved skaffe betin-
gelser til livets ophold for
mennesker og dyr i hid-
til ubeboede egne. Saa-
danne planteformer har
han ogsaa virkelig frem-
bragt, især i sin tornløse
Luther Burbank. kaktus (opunUa) og den
forædlede strandpldmme. Den første (som B. dog endnu
er beskjæftiget med) er i vild tilstand paa grund af de
mange skarpe torne helt uspiselig for kvæget. Den for-
ædlede form, som er fri for torne, er meget større, er
spiselig og endog velsmagende og vil kunne afgive en
mængde føde for baade mennesker og dyr. En 3-aars
plante kan saalcdes veie indtil 600 pund (eng.). Den
forædlede strandplomme, hvis stamform er en vildt-
voksende art med bitre og tørre frugter, ikke stort større
end kirsebær, er overmaade rigtbærende og har meget
saftige, store og aromatiske frugter, og hvad der er af
stor betydning, den kan ligesom foregaaende vokse paa
ugunstig jordbund og er lidet afhængig af klima. Af
plommer har B. forøvrigt bragt i handelen over 20 for-
skjellige varieteter; en af dem er den merkelige sten-
fri plomme, hvor frøet ligger uden skal frit i frugtkjødet.
Ved krydsning af to vildtvoksende rufrus-arter, begge
med ganske smaa frugter, har B. faaet en rigtbærende
bjørnebærsort med store, aromatiske bær, som nu under
navnet tprimusberry» er en udmerket handelsvare.
Hans forsøg omfatter ialt talrige frugtsorter, saaledes
Burano— Burda
1468
æbler, pærer, kirsebær, druer, ferskener, kvæde forudeo
de nævnte. Som et eksempel paa den økonomiske be-
tydning af hans resultater kan anføres, at den nye
potetsort, som bærer hans navn, aarlig indbringer de
Forenede stater 17 mill. dollars. Ved krydsning og
selektion har B. ogsaa frembragt et stort antal <nye>
prydvekster, saaledes foruden tusender af varieteter af
liljer former af gladiolus med blomster rundt hele
stængelen, ikke som de sedvanlige kun paa den ene
side, tusenfryd («shasta daisy»), en amaryllis og calla
med over dobbelt saa store blomster som stam plan terne;
af den sidste har han ogsaa dyrket frem en form med
langt mindre blomster, end den oprindelige plante har,
af georgine en sort med duft som magnoLiablomster etc.
Af hans forædlingsforsøg med trær er bl. a. firemgaaet
en valnødsort, som vokser hurtigere end noget andet
hidtil kjendt træ i tempererede egne og ogsaa en ka-
stanjevarietet, som begynder at bære frugt allerede 18
maaneder gammel. I 1905 blev der af Carnegie-insti-
tutet bevilget B. 10 000 dollars aarlig til at fortsastte og
offentliggjøre sine forædlingsforsøg. (Se pl. Burbanks
planteforædlingsforsøg.) [Litt: W. S. Har^'ood.
tNew creations in plant life» (New York 1905); H. de
Vries: 1. cDie Neuzuchtungen Luther Burbank's> i
cBiol. Centralblatt», bd. 26, 1906, og 2. < Plan t-breed ing»
(Chicago 1907).]
Burchlello ['kie'llåj, Domenico di Giovanni,
med tilnavnet B. (d. 1448X ital. digter, fra Firenze, var
barber af profession, som digter folkelig satiriker, skrtv
burleske og bidende, vittige sonetter, som i sin tid
blev meget paaskjønnet, men som nu er vanskelige at
forståa paa grund af sin tidsjargon og sine personlige
hentydninger.
Burckhardt, Jacob (1818—97), t. kultur- og kunst-
historiker, studerede i Basel og Berlin teologi, litteratur
og litteraturhistorie. Paavirket af Franz Kogler blev
han kunsthistoriker. Han blev professor i Basel, senere
i ZQrich, saa atter i Basel indUl 1893. Han udgav
tKunstwerke der belgischcn Stådte» (1842), «Der Cice-
rone . . . der Kunstwerke Italiens» (1855; 8 opL 1901),
«Die Kultur der Renaissance in Italien» (1860; 8 opi.
1902, paa dansk 1903) og «Geschichte der Renaissance
in Italien» (1867). Efter hans død er udgivet «Rubens»
(1898), «Griechische Kulturgeschichte» (1898—1900) o. (L
B. var en kundskabsrig og forstaaelsesfuld forsker, hans
sprog er klart og letfatteligt.
Burckhardt, Johann Ludwig(1784—1817X schweiz.
orientreisende, f. i Lausanne, studerede, navnlig arabisk,
i Tyskland og England; ophold t sig fra 1809 i Aleppo
(Syrien) og foretog herfra reiser bl. a. til Palmyra, Damas-
kus og Libanon; 1812 begav han sig østenom det Døde
hav til Kairo, hvorfra han drog Ul Nubien og over til
Arabien; 1814 opholdt han sig nogle maaneder i Mekka:
1816 besøgte han Sinai; men allerede det følgende aar
døde han i Kairo af overanstrengelse, netop som han
skulde tåge fat paa sin oprindelige opgave, overdraget
ham af det afrikanske selskab i London: en reise tvers
igjennem Sahara. Hans dagbøger, som senere er udgivet
er af høi videnskabelig interesse.
Burda (arab.), kappe, betegner særlig: 1. Den kappe
hvormed Muhammed lønnede Ibn Zuhair for et digt til
dry @ t«r(ke): gjeld (om ko).
d.-beat mørbanke, d.-nursetør-
amme; opflaske.
dryppe — ØtrOpreln; tropfen.
tråufeln; (af sved) triefen — (e)
drip — (f) (faire) tomber gouUe A
goutte; dégouUar. découler: ruls*
seler (de sueur); (tr. ogs.) dittlller,
Instiller.
I dryppert — (t) Tripper m —
(e) clap. gonorrbea — (f) gonorrhée f.
drypsten — (t) Tropfttein m
— (e) & ® stalactite f.
drysse — ® berab-, hinab-
rieseln, (tr.) streuen — @ drop (fall)
In small particles; (tr.) sprinkle —
(7) tomber (par paroelles); (tr.) se-
mer, répandre.
I tOten — @ kill.
Dregg(ankcr) m —
drag - ®
dræbe - ^
alay — ® tuer.
drteg — ®
@ grapnel,
grappln m.
drægge — ® dreggen — @ drog
— (f) draguer.
drægtig - ® UiUxhtig - ®
witb young;(^øudtr.)bardenaome;
of (100 tona) burden — ® plelne:
(^Jøttdtr.) (de cent tonncaaxi de
oragtlghed — ® Trftcbugkc^t .
LasUgkelt f — ® sUte of belnK
wlth yoang; tonnafe. bnrdøo — r
geataUon f; port, loanmgt m.
drænere — ® draiaiova -
® draln — ® drmloer.
dra»slne ac tnlle.
dræt — ® Zag m, Zocbt r -
RURBANKS PLANTEFOHÆDLINGSFORJ
Vm t?n|(tl«it'Jnp»n»l4 aJ tin nee. Vi4nwJf|pn iilv4?nfitr* rr
)ti|Hin>)(» tltfii halrp endrltlt. t nii(U»i rcsultaUl ml Tur-
blnilflKiD*
rien ftsrjctlletle fttninil-pLnmmr (tknifius
ijifinfimtt). tlrettfn uvct en meter tunn
I>*n lille plonime pnej^t Hl Ufjlir Um\
den ston- tM vt-iwlro efltr fnrii-i,llin|iicn.
Tiuenrryd. En liden atnmrude»
de 111 mln«ire.
Q90 0
Æ.WevirUr Viiksil np nf Fro fra éi ivitU i-Wimnni» fnvorlli' >
SUriM plummp KK'rfii'n er imii atms t-E JiLt dtr
knn fJi-NiniTiM.Jtljr-n-*'^ med en kniv.
lA^
A tin Bl ni nu ned er iftinuiiel knstnnj^. der
idlcrLiJi* Ijierer fruffl,
lomrer i (rugl 0|J gren af iMktita^
iJen (. I . !!. li i^iFftnlum. Kn prai^rrnld hlom^l
Knktns. tirr t*V">f khiJ jmler] éi|^
1469
Burdeau—Burgers
1470
hans ære, og som siden gik over i de omayadiske
abbasidiske kalifers eie; tyrkerne mener, det er den
samme, der endnu hver 15 og følgende dage i faste-
maaneden ramadan udstilles i Konstintinopel og tilbedes
af de troende. 2. Et berømt arab. hyldningsdigt til
profeten, forfattet af al-BusIri (d. 1294).
Burdeau [byrdå'], Auguste Laurent, (1851—94),
fr. politiker, opr. latinskolelærer. 1885 medlem af depu-
teretkammeret. Radikal. 1892 marine- og koloni-
minister i Loubets, dec. 1893 finansminister i Casimir
Périers ministerium. Gik af i mai 1894. Fra 5 Juli
til sin død præsident for deputeretkammeret. Forfatter
af filosofiske skrifter.
Burdett-Coutts [b^détkuts], Angela Georgina
(1814—1906), eng. filantrop, yngste datter af den liberale
politiker Sir Francis Burdett (1770—1844). Efler sin
bedstefader, bankieren Thomas Coutts, arvede hun J837
over 20 mill. kr. i rede midler foruden en hovedandel
i arveladerens betydelige bankforretning. Som Englands
rigeste arving fik hun mange egteskabstilbud, deriblandt
fra den senere Napoleon III, men hun afslog dem alle
for at vie sine midler og sin tid til velgjørenhedsvirke
i stor maalestok: hun grundlagde skoler, asyler og for-
bedringsanstalter, hyggede og udstyrede kirker, arbeider-
boliger og salgshaller, lindrede nød i betydelig udstrækning
efter principet bjælp til selvfajælp. Hendes virksomhed
omfattede Ikke blot hjemlandet og kolonierne, men ogsaa
firemmede lande. Som en offentlig anerkjendelse herfor
blev hun 1871 adlet som baronesse B.-G. 67 aar gammel
giftede hun sig med sin sekretær, W. L. A. Bartlett
(1851—), der antog hendes navn, og som siden 1885 har
været parlamentsmedlem.
BurdFgala^ lat. navn paa Bordeaux.
Burdur (Buldur), by i det sydvestlige Lilleasien, lige
ved en saltsjø af samme navn, 900 m. o. h., omtr. '12000
indb. Frugtbar omegn. B. er ved en jernbane for-
bundet med Smyma.
Burdwan, se Bardwan.
Bure (Bureus), A nders (1571—1646), den sv. kartografis
fader, udgav i 1611 et kart over Sv^i^es nordjigste del.
Hans hovedverk er et stort kart over Skandinavien (omtr.
160 cm. bredt og 150 cm. høit), som udkom 1626 og
gjennem hele det 17 aarh. var hovedkilden for alle senere
udkomne karter over Sverige.
Bure^ i nordisk mytologi æsemes stamfader, fremkom
af stenes, som Audhumbla (s. d.) slikkede.
Bureau [byrå'] (fr. \ kontor, særlig et ofTentligt kontor.
Bureauchef betegner i Norge chefen for hvert af de
kontorer, hvori regjeringsdepartementerne er delt. Han
leder kontorets forretninger og behandler som regel i
anden haand alle kontorets sager, der af ham forelægges
for afdelingschefen (ekspeditionschefen), jfr. reglem. 4 febr.
1905 § 13. B. er embedsmand, men kan afskediges uden
foregaaende dom (grundl. § 22).
Bureaukrati (af fr. bureau, skrivepult, kontor, og
græ. kratein, at herske), embedskontorstyrc, embedsvælde.
Udvikles .især, hvor en sterkt centraliseret, suverænt
regjerende herskermagt udøver sin almene og lokale
administration og jurisdiktion gjennem herfor særskilt
organiserede em beder og institutioner, ofte indrettet
som kollegier og i regelen overladt til særskilt uddannede.
drøbel-drøv
fast- eller sportellønnedc personer, som tillige af suve-
rænen overdrages en begrænset del af afgjørelsesmyndig-
heden, navnlig i mere kurante sager. Den heraf betingede
samfundstype fremtraadte allerede udpræget i visse af
oldtidens storstater, ikke mindst i det romerske keiser-
rige, men har i nyere tider især kunnet udfolde sig i
Kina og de europæiske enevoldsstater (Rusland, Tyskland,
Frankrige, Danmark-Norge o. s. v.), hvor' den i væsentlig
grad har formaaet at holde sig ogsaa efter indførelsen
af konstitutionelle forfatninger. Den staar derimod i
skarp modsætning til det engelsk(-amerikanske) cself-
go vern ment», hvis eiendommelighed netop ligger deri,
at statsmagten til udførelsen af sine funktioner mest
mulig betjener sig af anseede, ulønnede samfunds-
medlemmer og korporationer (saaledes for jurisdiktionens
vedk. af jury o. s. v. ; jfr. herom især R. Gneists verker
over engelsk statsskik). B., hvis hovedstyrke er ordens-
sans, fasthed og regelmæssighed i styrelsen samt en
navnlig i formel henseende vel udviklet lovgivning og rets-
haandhævelse, medfører paa den anden side overhaand-
tagende skrifllighed , langsomhed og stivbenet rutine-
mæssighed i alle afgjørelser og udarter desuden under
iøvrigt uheldige samfundsvilkaar til smaaligt regjereri,
partiskhed, bestikkelighed og hovmodig ligegladhed lige-
overfor stillingens pligter.
Bure'Ja, bielv fra n. til Amur, Øst-Sibirien, falder
efter et omtr. 800 km. langt løb i Amur. I sit nedre
løb er den seilbar.
Buren [bjartn], Martin van, se Van Buren.
Buréter, se Burjæter.
Burette [byre't], se Byrette.
Bureus, Anders, se Bure.
Bureus, Johan (1568—1652), sv. oldforsker, rigs-
arkivarog rigsantikvar, en eiendommelig type paa renais-
sancetidens polyhistorisk uddannede videnskabsmænd.
Grundlagde ved sin indsamling af haandskrifler og sine
tegninger af runestene den antikvariske forskning i Sverige.
Han var en samtidig af Ole Worm og stred med denne
om, hvis fedreland var runemes oprindelige hjemland.
Burg, navn paa fiere byer i tyskland. 1. Den største
ligger 0. f. Elben, 20 km. n.ø. f. Magdeburg, har 23 527
indb. Livlig industri, tøifabriker, farverier, uldspinderler,
jernstøberi, maskinfabriker etc. 2. Havneby paa syd-
siden af øen Femern (i Østersjøen), ca. 3 000 indb. ; sjøbad.
Burga's, havneby i Bulgarien, Øst-Rumelien, ved
Sortehavet, med 10 703 indb. (1900). En af Bulgariens
vigtigste sjøhandelsstæder. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Sofia.
Burgdorf (fr. Berthoud), by i Schweiz, kant. Bern,
ved elven Emme, 8 400 indb. (1900). Her oprettede
Pestalozzi i 1800 en opdragelsesanstalt. Ostehandel
(Emmenthalerost).
Burger [by'rger], Schalk Willem (1852—), den
sidste præsident i Transvaal (1900—02). Var indtil
Jamesons raid (1895) en af de faa fremskridtsvenlige i
regjeringsraadet. Deltog i boerkrigen som general, særlig
i kampene om Tugelaelven. Blev præsident efter Krilgers
flugt og underskrev fredsbetingelserne i Vereeniging
(31 mai 1902).
Burgers [by'rgers], Thomas Francis (1834—81),
præsident i Transvaal 1872 — 77. Førte en uheldig krig
® draugbt. b«ul. Uke— ® coup (m)
de fllet; péche f.
drøbel — ® Zfiprchcn n — tg)
uvula — ® luette f.
drøfte — 0 erdrtem, verhan-
deln, besprechen : (kom) schwingen
— (e) inqulre Into, sift, canirasB.
talk over; (kom) wlnnow — ®
examiner, diacuter, débaUre; (kom)
vanner, monder.
drøftelae — ® Erartemng. Be-
sprechung f — @ inquiry, alftlng
08V. — (£1 examen, dlacoasion f.
dr»! — 0 derb. scbwer — @
•ttbatanttal, beavy. bård. smart:
strong (language): tough (piece of
work) — 0 solide; fort; long;
durable; rude: gro8(sier), cru.
drøm — ® Traam m — (e)
dream — 0 reve. songe m.
drømme — 0 trAumen -- ®
dream — 0 rever.
drømmeri — 0 Trflumerei f
— @ reverie. day- dream — ®
réverie f.
drømmerisk — 0 trfiumeriscb
— @ dreamy — ® réveur.
drømmeayn — 0 Traumgesicbt
n — 0 A 0 Vision f.
drøn - 0 GetAae, GedrObne n
— @ boom — 0 brult, ftvcos
grondement m.
drøne — 0 drdbnen — 0 boom
— 0 gronder, tonner. resonner.
orøv: tygge d. — 0 wieder-
kfluen — 0 cbew tbe cud, ruminate
— 0 raminer. drøvtvgger — 0
Wiederkfluer m — (^ ruminant,
cud^cbewing animal — 0 ruml-
1471
Burgess— Burgund
du— dne
med kafTerne (1876) og maatte søge hjælp hos englæn-
derne, som derpaa annekterede Transvaal 1877.
Burgess [bJdissJ, James (1832—), skotsk arkæolog
og orientalist. Kom 1855 til Kal kutta som professor i j
matematik, senere overdirektør for Indiens arkæologiske
undersøgelse. Specialforsker af de indiske tempelbyg-
ninger; samlede og udgav sanskrit- og pali-indskrifter.
Burgkmalr, Hans (1473—1531), t. maler og træsnit-
tegner. Søn og elev af Thoman B., arbeidede i sine
yngre aar muligvis under Schongauer, videre uddannet
under indflydelse af venetiansk malerkunst. Arbeidede
i Augsburg, hvor hans bedste billeder findes. Gjorde
sammen med Durer o. a. tegningerne til træsnittene af
keiser Maximilians «Triumftog» (67 blade), desuden til
cWeisskunig» (keiserens levnetsbeskrivelse: over 100
blade), til keiserens genealogi o. m.
Bu'rg08, Francisco Javier de (1778—1848), sp.
politiker og forfatter. Landsforvistes 1812 efter Ferdinand
VITs statskup, kom senere tilbage og udgav dagbladet
«El imparcial». Blev 1833 kultusminister og gjennem-
førte en del reformer. Skrev «Anales del reinado de
DoAa Isabel Il>, bd. 1— C, 1850—51, samt adskillige
skuespil og digte.
Bu'rg08, gammel by i det nordlige Spanien, landsk.
Gammel-Kastilien, 31413 indb. (1900). B. ligger paa en
høislette, 851 m. o. h., ved elven Arlanza, og har mange
gamle vakre bygninger, en vakker gotisk domkirke, raad-
hus, triumfbue etc. Byen er sæde for en erkebiskop,
en appelret og for en generalkaptein, da det er en af
Spaniens vigtigste militærb3'er; dens befæstninger er
dog nu forældede. Bekjendt som fødested for national-
helten Gid, hvis ben ligger begravet i raadhuset. Byen
er omgi vet af flere store forstæder. La Vega, Las Huelgas
og San Pedro. I nærheden ligger det berømte nonne-
kloster Santa Maria de las Huelgas, hvis abbedisse har
biskoppelig værdighed. — Ved B. slog marskalk Soult
spanierne i 1808, og 1812 blev byen forgjæves beleiret
af Wellington. — B. er hovedstad i en provins af samme
navn med fladeindhold 14 196 km.* og 338 828 indb. (1900).
Burgoyne [b^gåin']. 1. John B. (1722—92), eng.
oflicer og dramatiker. Efter at have tjent i Portugal og
havt sæde to gange i parlamentet fik han 1777 overkom-
mandoen over den eng. armé i Kanada. Han seirede flere
gange over nordamerikaneme, men blev tilsidst indesluttet
og maatte overgive sig ved Saratoga. Efter at være vendt
tilbage til England helligede han sig til litteraturen.
Blev senere kommandant! Irland. Blandt hans komedier
kan nævnes «The lord of the manor» og «The heiress».
2. Sir John FoxB. (1782—1871), eng. feltmarskalk,
søn af forann., beleirede 1812 — 13 under Wellington
Burgos og San Sebastian, ledede 1830 befæstningerne i
Irland og 1853 befæstningerne ved Konstantinopel. Del-
tog ogsaa ved Sebastopol.
Burgteåter, det keiserlige teater i Wien, aabnedes
1741 som hofleater af Maria Theresia, blev 1776 af
Josef II ophøiet til «Hof- og nationalteater», an tog 1814
navnet B. 1888 aabnedes dets nuværende pragtfulde
bygning. B. ansees for Østerriges ypperste scene. [Teu-
bers und Weilen, «Das k. k. Hofburgteater seit seiner
Bearundung», I— 111, Wien 1899 fl".]
Burgund (fr. Bourgogne), gammel provins i det østl.
1472
Frankrige, omkring elvene Seine, Loire og Saone, omtr.
30 000 km.* med omtr. 1 650 000 indb. B. omfattede før
landskaberne Auxois. Montagne, Auxerrois, Dijonnais,
Autunais, Chalonnais, Gharolais, Ma^onnais, Dombes o.s.v.
og er nu delt i depart. Cdte-d'Or, Yonne, Saone-et- Loire
og Ain. I B. dyrkes fin vin, se Burgunder.
Historie. Navnet B. brugtes tidligere om et langt
større omraade end nu, da det bruges om det tidligere
hertugdømme B. Navnet hidrører fn. en østgermansk
stamme, burgunderne, der omkr. 400 e. Kr. anført af høv-
dingen Gibika trængte frem mod s.v. og omkr. 410 gik
overRhinen. Under Gundikar (Nibelungendigtets Guntheri
blev de 437 slaaet af hunerne, hvorefter de af romer-
keiseren fik jord (mod vernepligt) i Sabandia (Savoyen).
Under det vestromerske riges opløsniog erobrede de
herfra et stort omraade omkring Rhone med hovedby-
erne^ Geneve, Lyon og Vienne. Omkr. 500 blev deres
land skatskyldlgt under frankernes konge Klodvig, der
var gift med den burg. prinsesse Ghlotilde. Under rigs-
opløsn ingen i 9 aarh. stiftede en frankisk greve. Boso af
Vienne, 879 et kongerige, sedvanlig kaldt det C i s j u-
ranske B. (d. e. B. paa denne side af Jura) bestaaende
af landskaberne Lyonnais, Dauphiné og Provence^ og
888 stiftede hertug Rudolf et andet kongerige, det
Transjuranske B. (B. hinsides Jura), omfattende
Savoyen, Franche-Gomté og det s.v. Schweiz. Disse to
riger forenedes 933 af Rudolf II til kongeriget Årelat
(efter hovedstaden Aries). Efler mandsstammens uddøen
1032 reiste den tyske keiser Konrad II arve- og lens-
herrekrav paa riget, og 1038 blev hans søn Henrik III
valgt og kronet til konge af B. Forbindelsen med det
Tyske rige blev dog aldrig fast. Keiser Karl IV var den
sidste konge, der lod sig krone (1364) til konge af B.
Landet splittedes i en mængde smaadele, der med und-
tagelse af de schweiziske dele efterhaanden knyttedes til
Frankrige. Kun frigrevs kabet B. eller Franc he-
Comte var som rigslen længe kn3rttet til Tyskland, indtil
det ved freden i Nimwegen 1678 knyttedes til Frankrige
En særegen historie fik den del af B., der kaldes
hertugdømmet B. el. paa fr. Bourgogne. Det kom
1032 under hertug Robert, af den capetingiske kongeslegt
og stod under capetingiske lenshertuger indtil 1361, da
hertug Filip døde uden at efterlade sig hverken bøm
eller søsken de. Den franske konge Johan den gode, der
var gift med hertug Filips moder, krævede som nær-
meste arving og som lensherre hertugdømmet - og ind-
drog det under kronen, men overdrog det 1363 til
sin yngre søn Filip den dristige, dog saaledes, at det
skulde falde tilbage til kronen, naar mandsstammen ud-
døde. Under Filip den dristige (1364— 1404X Johan des
uforfærdede (1404—19), Filip den godmodige (1419—
67) og Karl den dristige (1467—77) havde B. i mange
maader en glimrende tid, baade økonomisk og politisk.
Hertugdømmet udvidedes efterhaanden ved arv, erobriog.
kjøb eller giftermaal med Nederlandene, Franche-Comté
o. s. v. Forholdet til de franske konger var oftest slet
(se Frankriges historie og art. om de enkelte her-
tuger). Karl den dristige, der faldt mod schweizeme i
slaget ved Nancy 1477, efterlod sig kun en datter, Maria
Ludvig XI af Frankrige inddrog da B. (som mandslcn
under den franske krone.
du - ® du — @ you ; (bib )
«hou — (t) lu.
dO (D m. behørig: m. tilKode-
liavende.
dualité ©. duallty (e) tohed.
dub (e) slaa til ridder; titulere
{for høit). slcarve (tommer).
dublous @ tvilsom.
du biet — 0 Dublette f - @
<loublet - ® douljlc(t) m.
duo ® m. hertug.
ducal @ ft ® hertugellg.
ducat ^ ft ^ m. dukat.
duohé © m, duohy (e) hertug-
dømme.
duchess (g). duchesse (?) r.
hertug! nde.
duck (e)raBsladug: fpl) Irerreds-
bukser; and: dukke<rt). duckling
andunge, duck-tneat, -weed
andemad.
ducken ® dukke («lg ned), bøle
hovedet; ydmyge sig.
Duokmfluser ® m, lurendreler.
bængehode.
ducknackig Øduknakket; yd-
myg, slesk.
duot (?l kanal, gang. ductlle
(S) & ® stnekkellg. duetllHé i
r. ductlllty @ straekbarticd.
dndder % akneppekar.
dndeln ® blaeæpaasaekkepItM-
kUmpre, tude.
Dudelsaek 0 m. ■«kkcpibe.
dudgf on @ hanne.
duds @ pl, gamle kl«d«r:
pakkenelliker, sager.
due Sb — (i) Taube f - * pi-
1473
Burgu'nder— Burke
1474
du(g)e— dng
Burgu^nder, vine fra det franske landskab Bourgogne
(Burgund), mere ildfulde end Bordeaux-vinene, men tillige
tungere og mere aromatiske. De er dels røde, dels hvide.
Til de bekjendteste hører Romanée Gonti, Glos Vougeot,
Ghambertin, Nuits, Volnay (røde), Montrachet, Meursault,
Ghablis (hvide). Øvre Burgund leverer den fineste vin,
men Nedre Burgund har større udbytte. Hovedpladsen
for B. er Beaune.
Burgundlske kanal (Ganal de Bourgogne), forbinder
Seine og Rhone. Den begynder ved Laroche ved Seines
bielv Yonne (77 m. o. h.), overskrider Gftte-d'Or ved en
3*8 km. lang tunnel og næsten 200 sluser (høieste punkt
378 m.) og naar ved St. Jean de Losne Rhones bielv
Saone (178 m. o. h.). Længden er 242 km. Den blev
paabegyndt 1775 og fuldført 1832.
Burgundlske kreds, en af de ti kredse, hvori Maxi-
milian I delte Tyskland 1512. Den omfattede frigrev-
skabet Burgund og Nederlandene og indtog en særstilling
i riget. 1555 tilfaldt B. k. de spanske Habsburgere,
1579 løsrev de nordlige provinser sig, Ludvig XIV
erobrede 1674 Burgund, der blev afstaaet ved freden i
Nimwegen 1679; resten tilfaldt senere Østerrige, der
1801 maatte afstaa det til Frankrige; de sydlige Neder-
lande forenedes paa W^ienerkongressen med de nordlige,
men løsrev sig 1830 (se Belglen s his to*rie). .
Burgundlske lovbøger er en af kong Gundobad
(ca. 500 e. Kr.) paa grundlag af burgundlske og romerske
retskilder udarbeidet lovsamling for Burgund (lex Bur-
gundionum el. lex Gundobada). En særlov udgav kong
Gundobad for de romere, som hoede i BuirgjLind (lex
romana Burgundionum).
Burhanpur, se Berhampur.
Buriål seblll, tunesisk sølvmynt = 62.6 fr. centimes
(45.1 øre).
Buriån von Rajecz [rajets], S tefan (1851 — ), øster.-
ung. diplomat, 1886-95 generalkonsul i Sofia, 1896—97
gesandt i Stuttgart, 1897—1903 gesandt i Athen, ud-
nævntes 1903 til rigsfinansminister i Østerrig-Ungarn,
sendtes 1905 af Frans Josef til Budapest for at mægle
i striden mellem kongen og parlamentet uden dog at
opnaa noget resultat.
Burldan [byridå'], Jean, fr. filosof i det 14 aarh.,
var tilhænger af nominalismen og er især kjendt for
sin behandling af spørsmaalet om viljens ft*ihed: jeget
er frit, men viljen af hængig af forestillinger. Hans navn
er (uvist af hvem) blevet knyttet til eksemplet om æslet,
der, stillet midt imellem^ to knipper hø, maatte sulte
ihjel (hvis determinismen var gyldig), fordi der ingen
aarsag var til at foretrække det ene knippe for det andet.
Burls, af en sidegren af den danske kongeæt, var en
af kong Valdemars mænd, der ydede ham store tjenester,
særlig ved i 1157 at bevæge den sjællandske flaade til at
falde fra Svend Grade. Han blev da ogsaa rigt belønnet
af Valdemar, hvem han 1162 ledsagede paa reisen til
kirkemødet i D6Ie ved Bcsan9on. Men 1165 var B. uvillig
til at hylde den lille prins Knut som kongens efterfølger
og lod sig først bevæge dertil, da han havde faaet et meget
stort len i Jylland; to aar senere indlod han sig i for-
ræderske forbindelser med Erling Skakke i Norge og
blev fra da af holdt i fangenskab paa Søborg. 1163
havde han stiftet Tvis kloster.
Burjæt.
Burlslav, se Bo les la v.
Burjæter (rus. bratskije), mongolsk folk i det sydlige
Irkutsk og Transbaikalien indtil den kinesiske grænse,
omkring Baikalsjøens sydlige halvdel. B. er fortrinsvis
nomader, der flytter fra sted til sted med sine j urter
(filttelte) og store hjorder af heste og hornkvæg. Under
russisk paavirkning har jordbrug i nogen grad vundet
indpas; jagt og fiske yder
ligeledes, omend nu spar-
sommere end i tidligere
tid, bidrag til det huslige
livs økonomi. Deres sme-
dearbeider i jern og sølv,
deres vævede stoffe og
lædervarcr spredes over
store dele af Sibirien. B.
var schamanistiske natur-
d3'rkere som sine nord-
lige og vestlige naboer ,
indtil slutten af det 17
aarh., da buddhismen, for
endel ogsaa græsk katoli-
cisme, trængte ind; men
den gamle overtro lever
endnu ved siden af den
nye"religi6n.
Burke [bdk], Edmund (1726—97), eng. politiker og
skribent, vakte 1756 opmerksomhed ved et skrift <0m
det sublime og det skjønne» og begyndte 1759 udgi veisen
af «The annual register». Hans skrifter skaffede ham
flere betydelige mænds venskab, og 1761 — 64 var han
privatsekretær hos statssekretæren for Irland, Hamilton,
og lærte herved tllgavns Irlands ulykkelige forhold at
kjende. 1765 blev han privatsekretær hos Lord Rocking-
ham og s. a. medlem af underhuset. B. blev opposi-
tionens bedste kraft, han bekjæmpede hoffets indflydelse
og søgte at forsone England og de nordamerikanske
kolonier. Skjønt det kostede ham hans mandat, tog
han frimodig parti for kolonierne; han kjæmpede for
at ophæve lovene mod katolikerne og for Irlands frie
handel paa England, skjønt hans arbeide for Irland
kostede ham hans nye mandat for Bristol. Da Lord
Rockingham 1782 blev minister, blev B. «paymaster of
the forces» til 1783. Han udarbeidede Fox's lovforslag
om Indiens styrelse og bragte ved en glimrende tale
Warring Hastings paa anklagebænken. B. vakte hele
Europas opmerksomhed ved sit glødende had til den
franske revolution. Hans skrifter mod Frankrige («Re-
fleetions on the revolution» o. s. v.) delte England i to
leire og bidrog til hans landsmænds senere uforsonlighed
mod Napoleon. Den bedste biografi af B. er J. Priors,
London 1854.
Burke [b9k]. l. John B. (1786—1848), eng. genealog,
heg}'ndte 1823 «Dictionary of the peerage and baronetage
of the British empire», verket fortsattes af hans son, 2.
Sir John Bernard B. (1815— 92), som fuldstændfg om-
gjorde og forbedrede det. Han har desuden udgi vet flere
heraldiske og genealogiske arbeider over Englands adel.
Burke [b9k], Robert OHara (1820—61), eng. op-
dagelsesreisende, født i Irland. Han udvandrede til Au-
stralien og blev i 1860 leder af en ekspedition, som
{(eon. dove — (?) pigeon m, co-
lombe f. dueslag — ® Tnuben-
schlag m — pigeon-house, dove-
cot — ® pigeonnier, coloinbicr m.
du(|Oe — ® taugen — (e) be
good, be fli — (f) élre bon. propre,
ullle (A); valolr.
due (e) skyldig; rorfalden (til
betaling); tilbørlig; rigtig; skyldig-
hed; argin.
duéene 0 r. ■.
el- J) Du
anstandsdame.
duer — (J) Duell n — (e) duel
(T) duel m, rencontre f.
duelig — 0 taugllch. TAhig.
geschlckt. tQchlig — @ flt, apt.
(cap)able — ® habile, bon ; propre,
apte. utile (ii); capable (de).
duellant — (V) Duellant m —
© duellUt - 0 duellite m.
duellere - (t) slch duellleren,
sich schlagen — @ cflght a) duel
- (?) se battre (en duel).
duet — ® Duett n — @ duet;
duo — (D duo m.
duft — ® Duft m — (e) fra-
grance, odour. perfume — (?) par-
fum m, odeur f. arome m.
dufte — ® duften — (e) sccnt,
exhale odour. Tragrance — (?) ex-
haler un doux parfnm, une odeur
suave : senttr bon ; (d. uO sentir qc.
dtifteln ® være spldsflndig;
udspekulerc
duflig 0 duftende.
dug 1 — (t) Tuch n — @ cloth
— (?) (vævet tøl) tolle f; (bora-)
nappe f.
dug II — ® Tau m — ® dew
— (t) rosée.
47 — Illustreret norsk konversationsleksikon. 1.
dog— dulsam
1475
Burkne— Bume-Jones
1476
skulde udforske det indre. Han drog ud fra Melbourne,
og ved hjælp af kameler, ført over fra Afrika, lykkedes
det ham at komme gjennem ørkenen til Karpentaria-
bugten i n. Men paa tilbageveien omkom han af sult
i Syd-Australiens ørken. Efter ham kaldes landet s. f.
Karpen tariabugten for B.s land.
Burkne. 1. Norsk navn paa bregne. 2. I vore
floraer er b. brugt som særnavn for slegten asplenium,
hvoraf der hos os findes syv arter. De almindeligste af
disse er so r t-b. (a. trichomanes), en liden bregne med
smale enkeltfinnede blade med sortagtig midtnerve,
grøn-b. (a. irride), meget lig foregaaende, men med
grøn midtnerve, og olavsskjeg (a. septentrionale) med
meget smal, stilklignende, 2 — 3-dclt bladskive paa langt
skaft. Skog-b. regnes nu til slegten athgriuniy se art.
Skogburkne.
Burla (å la burlå), i musik., spøgefuld, burlesk.
Burlaker, rus. bønder, hvis levevei er at slæbe
pramme mod strømmen opover elvene. Bruges ogsaa i
i sin almindelighed om omstreifere.
Burleigh /"ftar/i/, William Cecil, lord (1 520—98),
eng. statsmand, ^ente under Henrik VIII, blev stats-
sekretær og 1572 under Elisabeth storskatmester og lord.
B., der var ivrig protestant, havde stor ind fly deise paa
Elisabeth. Hun forstod selv, at hun maatte søge sin
støtte hos den protestantiske del af folket, og B. tilskyn-
dede hende til at gjøre skrldtet fuldt ud; paa hans raad
støttede hun skotterne mod Maria Stuart; han fik hende
til at holde Maria fængslet, da hun søgte tilflugt i Eng-
land, og efter opdagelsen af Babingtons sammensvergelse
bevægede han Elisabeth til at underskrive Marias døds-
dom. B. har stor fortjeneste af Englands indre udvik-
ling under Elisabeth. Fra B.s søn Thomas nedstammer
markierne af E.\eter, fra hans .søn Robert markierne
af Salisbunr.
Burle^SK (ital. burla, spøg), spøgefuld, latterlig, med
bibetydning af det grovkornede, f. eks. karrikerende
overdrivelse af ydre el. indre misdannelser.
Burle'tta (ital.), lidet lystspil, burleske.
BurUngame [bJliugemJ, Ans on (1822—70), amer.
statsmand, virkede som medlem af kongressen for
slaveriets ophør og var ivrig for Lincoins valg. 1861
blev han gesandt i Wien, samme aar forflyttet til Kina,
hvor han vandt den kinesiske regjerings agtelse ved sin
retfærdighed. 1868 afsluttede han en vigtig traktat
mellem Kina og Nordamerika, gik dercftcr i kinesisk
stats^eneste og blev af regjeringen sendt til Europa for
at afslutte traktater med stormagterne. Paa denne reise
døde B. i St. Petersburg.
BurHngton [balitjtn], 3 byer i de Forenede stater.
1. B. i Vermont ved Champlainsjøen, nær grænsen af
Kanada, 18 640 iodb. (1900), med Vermonts statsuniversi-
tet. Stor handel med kanadisk tømmer og megen indu-
stri. 2. B. i Iowa, ved Mississippi, 23 201 indb. (1900),
med et baptistisk college. Vigtigt jernbaneknudepunkt,
bro over elven, stor handel med landbrugsprodukter.
3. B. i New Jersey, ved elven Delaware, 7 392 indb.,
skofabriker; en af de ældste byer i de Forenede stater,
anlagt 1667. 4. By i England, se Bridlington.
Burlus el. Burlos (i oldt. lacus Buto), den midterste
af Nil- deltaets 4 strandsjøer, en grund, flskerig lagune
mellem Nilens 2 hovedarme, 63 km. lang, 20 km. bred.
Dens forbindelse med havet kaldtes i oldt. den seben-
nytiske Nilmunding. Her et fort og byen B.
Burma [bJ^m»], se Birma.
Burmann. 1. Peter B., den ældre (1668—1741),
nederlandsk filolog, professor i historie, senere i græsk
i Utrecht, senere i Leiden. Udgav talrige, ukritiske
udgaver af latinske forfattere. — 2. Hans nevø Peter
B., den yngre (1714—78), professor i Amsterdam, traadte
som filolog i sin onkels fodspor.
Burmeister, Hermann (1807—92), professor i zoologi
i Halle, medlem af frankfurterparlamentet 1848, demo-
krat. — Foretog adskillige reiser til Brasilien, hvis
levende og uddøde dyreverden han studerede med stort
videnskabeligt udbytte. Af B.s talrige verker er de
entomologiske og navnlig hans «Handbuch der Entomo-
logie» vistnok mest benyttet.
Bumielster & Waln, d. firma, hvis virksomhed om-
fatter fabrikation af maskiner, navnlig dampmaskiner
og separatorer, samt skibsbygning. Firmaet staar for
tiden som Nordens største industrielle foretagende med
et halvt snes udenlandske filialer. I 1906 var ialt omkr.
3 200 mennesker beskjæftiget ved dets virksomhed.
Burmester, Willy (1869— X berømt t. violinmester
med glimrende teknik, kaldt Paganini redivivus. Paa
sine omfattende koncertreiser har han flere gange op-
traadt i Kra., senest i 1903.
Bume-Jone8/^Wji-£/£e/ir7, Sir Edward (1833—1900),
eng. maler. Under sit teologiske studium i Oxford
gjorde B.-J. Will. Morris'
bekjendtskab. Deres ro-
mantiske kunstinteresser
fik sin retning efter ud-
givelsen af Ruskins tThe
nature of Gothic» (i «Sto-
nes of Venice») og præra-
faeliterncs tidsskrift «The
Germ» (1850). Efter en
studiereise i Nordfran krige
1855 opgav B.-J. teologien
for kunsten. I 1856 blev
han elev af Hossetti, hvis
kunst særlig har paa virket
hans ungdomsbilleder. —
Motiverne i B.-J.s svær-
meriskc og blodløse kunst
er mest hentet fra den
middelalderske poesis fan-
tasiverden. Hans over-
drevent slanke og æteriske
kvindetyper er i slegt med Botticellis og har bragt denne
kvindetype paa moden (se billede næste side). B.* J.s kunst
har mere værd ved sit eiendommelige poetiske stemnings-
indhold end sine maleriske egenskaber. Den har dog
megen dekorativ holdning, der bestemmes af den sterke
betoning af lodrette linjer (paa gotisk vis), af de klare
farvers samklang, af den vel afveiede komposition i det
hele og ved et blødt linjespil i de sarte lege/her. B.-J.
deltog ogsaa i fornyelsen af det eng. kunsthaandverk
og samarbeidede heri med Morris, til hvis bøger han
leverede træsnit. Hans kartoner til kirkevinduer og
(Efter maleri af Watts.)
Sir Edward Bume-Jones.
dug (e) patte.
dugge — 0 tauen; (tr.) netzen
— (e) (tr.) bedc%v; (del dugger) the
dew is falling — (f i (tr.) mouIUer,
humecter. ternir; Untr.) se couvrir
ǎtrc humide) de roȎc; (det dug-
Ijerj la rosée tombe.
dugong (é) & ® m. (zool.) sjøko.
dult © m. tverdam. duite f.
IslÆtstraad.
dukat — (?) Dukaten m — (e) &
(f) ducat m.
duke ^ hertug: doge.
dukke sb — (t Puppe f; (traad)
Docke r — (e) doll: (marionet-)
puppet: (traad) skein — (?) poupée
T: marionnette f. fantoche m;
(traad) écheveau m
dukke vb - ® tauchen; (garn)
docken — (e) duck. plunge; (intr.)
I dive; (d. ft«m) pop out: (d. op)
I emerge, turn up — (D (se) plonger,
I (8')enroncer; (d. op) se montrer å
I la surraco; (d. ftvm) apparaltre.
surgir; <garn) mettrc en écheveaux.
dukkert — (t) Tauchen n — (e)
header — (f. passade f, plongeon m.
duknalTket — (t) gebeugt — (e)
stooping, poke-neck — (T/ courbé,
ToQté.
dulcet © 9md, liflig.
dulolller (2). dnlcify @ for-
■•de.
dnlclmer
dnlelnée
dame.
dulden ^ taale. udholde. lide.
Dnlder ® m, marlTr.
duldaam (D OTerbKrende. tole-
rant.
(mua.) hakkebret
r, (ens) lOerte»
1477
Bumell— Bums
1478
vægtepper hører til den
nyere dekorationskunsts
smukkeste frembringelser.
Burnell/^biTnWj, Arthur
Coke (1840—82), eng. ori-
entalist, var en tid dommer
i Indien, reiste 1868—69 i
Arabien,Ægypten og Nubien
og 1876 paa Java. Har ud-
givet «Elements of South
Indian palaeography» (1874)
og flere afsnit af Såma-
Veda.
Buntes [bmz], S i r A 1 e x-
a n d er (1805—41), eng. op-
dagelsesreisende. Han blev
ansat i det ostindiske kom-
panis tjeneste cg sendtes i
1830 i en politisk mission
til radsjaen af Lahore,
hvorunder han udforskede
Indusdalen. Senere foretog
han en reise til Buchara
og landet vestover til det
Kaspiske hav. I 1836 reiste
han til Kabul i et politisk
øiemed og blev senere ud-
nævnt til brit. gesandt der.
Her blev han myrdet.
Burnet [bTn^tJ, Gilbert
(1643—1715), eng. teolog og
historiker, biskop af Salis-
bury, 1669 prof. i teologi
ved universitetet i Glasgow
og 1675 prest i London.
Under Jakob II forlod B.
England og sluttede sig til Vilhelm af Oranien, hvem
han 1688 fulgte til England. 1689 blev han biskop af
Salisbury. Han besad i høi grad kongens tillid, og denne
bctroede ham 1698 tronarvingens opdragelse. B. var en
energisk modstander af papisnien. Skrev bl. a. «History
of the reformation of the church of England» (London
1679—1714, senere atter udg.) og det posthume «History
of his own time» (London 1723—34, senere atter udg.).
Bumett [b^n9tj, Frances Eliza (1849—), eng. for-
fatterinde. Udvandrede 1865 til Amerika og fremtraadte
i 1877 med romanen «That lass oloWie's>, der ligesom
hendes næste bog «Haworths» skildrer arbeiderliv i
England. Af hendes bøger er «Louisiana» og den mest
berømte af dem. «Little Lord Fauntleroy», overs, til norsk.
F. B. er bosat i Washington og er gift med lægen Hodgson.
Bumey [bjni], Charles (1726—1814), eng. musik-
historiker og komponist, senest organist i London,
æresdoktor fra 0.\ford, særlig bekjcndt ved sin alminde-
lige musikhistorie, specialverker om fransk, italiensk og
germansk musik, biografier over Handel og Metastasio,
en samling af sangene fra paaskeugen i det Sixtinske
kapel. Forresten kammermusik, kantater, teatermusik.
Burney [banij, Frances (Fanny) (1752—1840), eng.
romanforfatterinde, datter af musikhistorikeren C. B. og
gift med den franske emigrant d'Arblay. Hendes ro-
Rurne-Jones: Flnmmn Vestnlis.
dulla— dampe
maner, «Evelina, or the history of a young ladys entrance
iqto the world» (1778) o. fl., samt hendes cfterladte dag-
bøger (7 bd.) skildrer med forstaaelse og kritik den tids
høiere selskab. (Jfr. Macaulay^s «Essays».)
Bumham [ba'n9m]y SherburneWesley (1838—),
amer. astronom, uddannede sig ved selvstudium, ansat
ved Lickobservatoriet 1889—92, blev derefter professor
i praktisk a.stronomi ved universitetet i Chicago og 1897
astronom ved Yerkesobservatoriet. For sine udmerkede
iagttagelser og beregninger over dobbeltstjerner flk B.
1894 det eng. astronomiske selskabs guldmedalje.
Bumley [binli], by i England, Lancashire, 30 km.
n. f. Manchester, 97 044 indb. (1900). Stor fabrikby,
særlig bomuldsindustri, jernstøberier og maskinfabriker.
I omegnen kulgruber og stenbrud.
Burnouf [by rnuf], É mile Louis (1821—), fr. filolog,
var professor i Nancy, senere direktør for École fran^aise
i Athen. Skrev bl. a. «Méthode pour étudier la langue
sanscrite» (1859 og senere), «Histoire de la litterature
grecque» (1869), «La science des religions» (4 opl. 1885).
Burnouf [byrnuf], Eugene (1801—52), fremragende
fr. orientalist, fra 1832 professor i sanskrit ved College
de France, udgav i 1826 sammen med nordmanden Chr.
Lassen «Essai sur le Pali» (de sydlige buddhisters hellige
sprog). Foruden med indologiske studier beskjæftigede
B. sig med den gammel persiske litteratur; han besørgede
saaledes, efter et haandskrift i Paris, en udgave af
Vendidad, og leverede en filologisk kommentar til Yasna
(se herom art. Ave sta).
Burns [b^nzj, John
(1858—), eng. politiker,
arbeiderleder. Vokste op
under fattige forhold, kom
10 aar gammel ud i livet
og blev mekanisk arbei-
der. Ved selvstudium er-
hvervede han sig mange
kundskaber, blevsocialist
og sluttede sig 1883 til det
«Socialdemokra tiske for-
bund», hvor han snart
fik en ledende stilling i
kraft af sin organisations-
evne, slagfærdige veltalen-
hed og paagaaende poli-
tik; han spillede saaledes
en stor rolle under den
store dokarbeiderstreik i
1889, som dannede ind-
ledningen til de ikke faglærte arbeideres fagforenings-
bevægelse. Ogsaa denne lededes af ham. Samtidig
kastede B. sig ind i kommunalpolitiken og blev medlem
for Battersea af Londons byraad fra dettes oprettelse
1889*. End større indflydelse fik han, efterat han 1892
var blevet parlamentsmedlem. Som arbeidernes, efter-
haanden mere maadeholdne repræsentant blev han 1906
medlem af den Campbell-Bannermanske regjering.
Burns [b^nzj, Robert (1759—96), skotsk digter, f.
i Ayrshire, søn af en fattig bonde, vokste op under
haardt arbeide med jorden og strid for udkommet. Af
det, han læste, satte ban særlig pris paa gamle skotske
John Burns.
dnlia (e) helgendyrkelac.
dull ^ trvg. langsom: aUlle;
kjedelig: sløv *eg}: mat ifanre):
slmye(n). dulness traghed: HJed-
sommellghed.
dulme — ® llndern. mlldern.
stillen — ^ assuage, allay, sootlie:
abote. subside — ® adoucir. sou-
lager, calmer.
Dalt (t) r. marked.
dum — 0 dumm — (js) stupid,
roolish - ® bete. sot. stupide, im-
bécile.
dumb (e) stum. umielende.
dumbshow pantomime.
dumdristig — ® tolikahn —
@ Tool-hardy, rash — ® téméralre.
dumdristighed — ® Tolikohn-
beit f — (e) rool-hardineas. rnsh-
ncss - (?) témérité f.
dumfound ^ rorbiøfre.
dumhed — ® Dummheit r —
@ stupidity: (dom streg) rolly,
foolish tbing, blunder — © b^tlse,
sotUse. stupidité. irab«cillité f;
(dum streg, ytring) ogs. boulette,
bévue r.
DUmmling ® m. dumrian.
dummy (e) stum^ener; voks-
dukke: blindemand.
dump — ® dumpf - @ dull.
(om lyd) low, bollotv — (?) sourd:
(følelse) vague: (stilhed) mome.
dump (e) blyskilling: (pl) trist
stemning: banke; afkaste.
dumpe — 0 Tallen, plumpen:
(til eksamen) durchrallen — (e)
thump. plump: (til eksamen) be
plncked (ploughed) — ® torat>er
1479
dumpf— dunkel
folkeviser og de to skotske digtere Allan Ramsay og
Hobert Fergusson, af hvilke den sidste, der døde ganske
ung, var hans lidt ældre samtidige. Efter faderens død
maatte B. og en af hans brødre sørge for den talrige
familie; de overtog en ny gaard, men havde ikke lykken
med sig. Samtidig gjorde hans forviklede kjærligheds-
forhold ham det hedt, han kom i strid med presterne,
besluttede at opgive det hele og drage til Vestindien,
og for at faa penge hertil udgav han sin første samling
vers € Poems chiefly in the Scottish dialect» (1786). De
gjorde opsigt, og B. drog til Edinburgh, hvor han blev
feiret i de fornemme kredsc, foranstaltede en ny udgave
af sine digte, der indbragte ham et stort honorar, og
opgav at udvandre. Det følgende aar foretog han en
reise gjennem Skotland, forlod hovedstaden, hvor be-
undringen var slaaet om til kjølighed, forpagtede en
gaard ved Dumfries og giftede sig med en af sine mange
kjærester, murerdatteren Jean Armour. Hans stræv
med jorden kronedes hel-
ler ikke nu med held ;
^^^^^ han satte til, hvad han
^^HH^É havde tjent paa sine vers,
w^^^^^KBl opgav gaardsbruget, blev
I'^ ^^S toldbetjent i Dumfries og
jk £> bK døde som saadan. B. var
m^ ^rf ^^ klar, oprigtig aand,
" f^ ^Æ selvbevidst, sikker,en djerv
^*-* ' og modig mand, friheds-
elskende, var saaledes be-
geistret for den franske
revolution. Han var et
udpræget følelses- og
stemningsmenneske; med
sprudlende lystighed og
friskt livsmod slog han
sig gjennem livets mod-
gang. Han forstod til-
fulde at vurdere muntre
drikkelag og unge kvinders ynde, hans varmblodige,
erotiske sind var snart til at blusse op i lidenskab; paa
den anden side var der hos ham en eiendommelig fin
og var ømhed. Han er Skotlands største digter og en
af verdens mest oprindelige sangere; versets sprog var
det naturlige udtryksmiddel for hans følelser og tanker,
men samtidig var han som digter ogsaa en betydelig
kunstner, en sprogets og rytmens mester. Han har
skrevet friske og djerve epistler, gjort brave polemiske
og satiriske udfald, givet ypperlige folkelivsbilleder, fest-
lige ved sin kraft og sit humor, og først og sidst digtet
viser, der er stemt i forskjellige tonearter, fra det kaade
til det følsomme, og som bevæger sig paa forskjellige
felter, fra de af digterens stemning helt fyldte billeder
af steder, han elskede, til kjække, trodsige, selvhævdende
vers eller til kjærlighedsvisens snart elegiske, snart friske,
seiersikre toner. B.s digtning er i sjelden grad naturlig
og oprigtig og rummer dyb naturfølelse og sans for det
menneskelige; den viser i disse henseender ny vei i
engelsk- skotsk litteratur og har paa grund af de samme
egenskaber hævdet sig til alle tider. Den bedste bio-
grafi er Lockharts «Life of Bobert Burns» (1828); nyere
arbeider af Shairp og Lowe.
Bumside— Burriåna
1480
Robert Burns.
Bumside [bTnmid], Ambrose Everett (1824 — 81 ),
nordamer. general, blev, da borgerkrigen udbrød 1861.
chef for et af Nordstaternes regimenter, udmerkede sig
ved Bull-Run og blev øverstkommanderende for Potomac-
armécn. Han angreb Lee ved Friedrichsburg, men blev
slaaet tilbage med uhyre tab; efter et nyt mislykket
angreb maatte han afgive overkommandoen til general
Hooker og kjæmpede siden under general Grant. Efter
krigen blev han guvernør for Rhode Island, opholdt sig
1870 — 71 i Versailles, hvor han forgjæves forsøgte at
mægle mellem Tyskland og Frankrige. Siden blev han
senator for staten Rhode Island.
Burntisland [btnt-aildnd], sjøstad i det skotske grev-
skab Fife, ved Firth of Forth, 5 000 indb. Skibsbyggeri,
handel. Fortrinlig havn.
Bu'rnu8 (arab.), en med hætte. forsynet kappe, oftest
af hvidt uldtøi; fra araberne er betegnelsen overfort
til europæiske sprog.
Buro, se Buru.
Bu rod (artemisia vul-
garis), høi plante, der næ-
sten overalt i vort land
træffes som ugræs paa tør-
rere steder, ved husene, paa
bakkeskraaninger etc. De
smaa brunlige blomstcr-
kurve danner en lang, pyra-
mideformig top, de finnede
blade er mørkegrønne oven-
paa, hvidfiltede paa un-
dersiden. Planten lugter
sterkt og har en bitter
smag. Officinel. Var i æl-
dre tider tryllemiddel mod
træthed og blev som saa-
dant lagt paa foden ; herfra
skriver sig plantens tyske
navn Beifuss. Se ogsaa art.
Artemisia.
Butt [ba], Aaron (1756—1836), nordamer. politiker,
udmerkede sig i den nordamer. frihedskrig, blev 1791
senator og fik ved præsidentvalget 1801 ligesaa mange
stemmer som Jefferson, hvem repræsentanternes hu5i.
der i dette tilfælde havde afgjørelsen, foretrak som præsi-
dent. Dette uheld og den omstændighed, at han ikke
opnaaede valget til guvernør i New York 1804, tilskrev
han Alex. Hamilton, hvem han derpaa udfordrede og
saarede dødelig. Fordømt af den offentlige mening drog
han til Vesten, hvor han arbeidede paa at skabe et uaf-
hængigt rige, som han vilde forene med Mexico til et
keiserdømme. B. blev arresteret og anklaget for lands-
forræderi, men frikjendt.
Butt [ba], William Hubert (1851—), nordamer.
ingeniør, har udført planerne til en mængde betydelige
ingeniørarbeider. 1892 blev B. professor i ingeniør-
videnskab ved Harvard, 1893 ved Columbia universitet.
1899 blev han medlem af den i anledning af Panama-
kanalen nedsatte kommission. Verker: «Stresses in
bridge and roof trusses» (1880), «Theorv of the masonrv
arch» (1881) o. fl. a.
Burriåna, sp. havneby, prov. CastelhSn de la Plana.
Bu rod.
(lourdement): (til eksamen) élre
refusé: ne pas passer.
dumpf (i) klangløs; sløv: tr>-k-
kende: kvalm, muj^^en = dum pfi g.
dumrian — t, Dummerjahn,
Dummrian. Dummbart, -kopf m —
(c) fool. dunder-, block-, logger-
head — (J) sot, imbécile. nignud m.
dun — X i'launi(redcr) m ^f).
IKn)une f — (e) down — (?) duvet,
coton m.
dun (§) mørk(laden), sortbrun :
rj'kke(r).
dunce (el dosmer.
dunder (e) berme, bundfald.
dunderhead dosmer.
dundre — Ødonnern, di*6hnen
— (e) tbunder. rattle; (d. los) lea-
ther away — (f) ton ner, gronder.
retentir; frapper rudement A.
DUne 0 f. dune (^ & ® f.
(sand)kHt.
Dung 0 m. dong !e) gjødsel:
® ogB. gjødsle.
dungen (t) gjødsle.
dnngeon le) isætte D rangctaam.
dunk — (tj Stoss. Schlag m:
(kar) Fflss-, Tonnchen n — @
thump, knock; cask — (f> cooptn.
bourrade T: tonneau m.
dunke - (t) •to«sen. knulfrn -
® thump, knock — (jt) corner, pouv-
aer, heurter; taper.
dunkel - Ødankel - le) dark.
dim, obacure — (J» aombre. ob«cor .
vague.
Dttnkel ^ m. Indblldskhcd.
dunkel \l> dunkel, merk.
1481
Burritt— Bury
1482
ved Rio Secas munding i Middelhavet, 15000 indb. Avl
og udførsel af appelsiner.
Burritt [hVrit], E li h u (1810—79), amer. fredsagitator,
var først smed, men dyrkede ved siden heraf frie studier.
Fra 1839 begyndte ban gjennem et lidet maanedsskrift
at virke for fredssagen og filantropiske bestræbclser;
1846 reiste han i disse øiemcd til Europa, deltog 1848
— 50 i flere fredskongresser og udsendte 1850 sine vel-
talende tOljeblade», der fandt stor udbredelse. Desuden
begyndte han en vidtstrakt propaganda som foredrags-
holder. Senere udgav han en række bøger og afhand-
linger, indeholdende etiske betragtninger, og en fengs-
lende selvbiografi (1874). Alle hans skrifter aander en
dyb religiøsitet og brændende menneskekjærlighed.
Burroughs [bVrOz], John (1837—), amer. forfatter,
lever som gaardbruger i staten New York og bar foruden
en studie over Walt Whitman udgivet en række populære
skildringer fra plante- og dyrelivet: «Birds and poets»
(1877), «Signs and seasons» (1886) o. fl. I cFresh fields»
(1884) har han skildret sine reiser i Europa.
Buraa, middelalderligt lat. ord, pengepung, «børs»,
kaldtes i middelalderen en fælles kasse, især til under-
hold af studerende eller haandverkere; senere blev det
navnet paa stiftelser til fattige studerendes underhold;
disse kaldtes bursårii (deraf t. Bursch).
Bursa, slimsæk, i regelen under en mu^kelsene i
nærheden af et led (se Menneskets anatomi). De
forskjellige b. er hyppig sæde for betændelse (biirxitis,
myxitis), navnlig bliver den b., som ligger mellem huden
og knæskjællet, ofte betændt hos folk, som ligger meget
paa knæ (tjenestepiger o. 1.).
Bursa, by, se Br ussa.
Burschenschaft, navnet paa de studenterforeninger,
der stiftedes rundt om ved de t. universiteter under
indflydelsen af den nationale begeistring, som befrielses-
krigcn mod Napoleon havde skabt. Den første af disse
foreninger stiftedes 12 juni 1815 i Jena og havde til
formaal at samle alle tyske studenter til fælles stræben
for Tysklands enhed og frihed; til valgsprog valgte man
«ære, frihed og fædreland», til fanemerke de gamle
rigsfarver sort-rødt-gyldent. Man skulde lægge vegt paa
legemsøvelser og en «kristelig-tysk» udvikling af sin
aand. Ved næsten alle tyske universiteter dannedes der
nu b., og ved reformationsfesten paa Wartburg 18 okt.
1817 blev man enig om at danne en alm. forening,
der skulde omfatte alle tyske studenter. Men da nogle
studenter ved Wartburgfesten aaret efler morede sig med
at brænde et officerssnørliv, en haarpisk og en korporal-
stok (symboler paa den gamle tid), blev regjeringerne
urolige, og da en ung overspændt student, Ludwig Sand,
1819 myrdede «Ruslands spion» Kotzebue, greb reak-
tionen leiligheden til at opiøse b., og der begyndte en
smaalig forfølgelse af den frisindede ungdom. Der dan-
nede sig nu hemmelige foreninger (saaledes et «JQnglfngs-
bund*) med udpræget politisk tendens. Efter 1830 be-
gyndte adskillige af dem at tåge aktiv del i den politiske
agitation, hvad der hidførte nye tvangsforholdsregler,
fængsling o. s. v. (Fritz Reuter, «Ut mine Festungstid»).
Mange af foreningernes førere tog virksom del i bevægel-
serne 1848. Siden har b. tabt sin politiske betydning.
Burseråceæ, se Balsam trær ne.
dankelhaft— dnrable
Burske (Nordre Bergenhus), se B o r d d i s k.
Burslem [bizUmJy by i England, Staffordshire, omkr.
40 km. s. f. Manchester, 38 766 indb. (1901). B. ligger i
«the Potter ies» og kaldes selv «the mother of the Potteries».
Her blev pottemagerindustrien begyndt i 1644. Store
fabriker af porcellæn, stentøi og glas. I nærheden er
der kulgruber. I B. blev Wedgwood (s. d.) født 1735.
Bursprog, borgersprog, middelalderlig d.-t. betegnelse
for en vedtægt, der offentlig kundgjøres, dernæst for det
møde. paa hvilket kundgjørelscn finder sted, endelig for
det sted, f. eks. en altan, hvorfra kundgjørelsen sker.
Burstaborg (Bustaborg), oldn. navn paa Stettin.
Burton [bStn], John Hill (1809—81), skotsk histo-
riker og jurist, har bl. a. skrevet «Manual of the law
of Scotland», «The law of the bankruptcy»; som histo-
riker blev han bekjendt ved «Life and correspodence of
David Hume» og ved sin Skotlands historie, først «Hi-
story of Scotland from the revolution to the extinction
of the last Jacobite insurrection» og derefter «History of
Scotland from Agricola's invasion to tlie revolution of 1688».
Burton [b9tn], Sir Richard Francis (1821—90),
eng. opdagelsesreisende. har gjort sig fortjent ved sine
beskrivelser af de vidtstrakte reiser, han foretog i Indien,
Arabien, Øst- og Vest- Afrika, Amerika (navnlig Bra sil len).
Syrien, Island og Midian. Mest kjendt er hans arabiske
reise i 1853, da det lykkcdes ham, forklædt som afghan isk
sheik, at slippe ind i selve Mekka. B. stod fra 1842
som militær i det britisk-ostin diske kompanis tjeneste;
under Krimkrigen var han stabsofficer paa tyrkisk side.
Senere blev han eng. konsul paa Fernando Poo (1861),
i Santos (1864), i Damaskus (1869) og sluttelig i Triest
(1872), hvor han døde. Særlig bekjendt er hans overs,
af «1001 nat» i en monumental udg. i 16 bd. (1885—88).
Kastreret udg. i 12 bd. (1894—97). Skrev et ufuldendt
arbeide om vaaben og fegtekunst.
Burton -on -Trent [b^tn-ån-trent] , by i England,
Staffordshire, ved elven Trent, 18 km. s.v. f. Derby,
50 386 indb. B. er paa grund af sit udmerkede vand
blevet hovedsædet for Englands ølbrygning (det eng. «a/e»).
Der er ca. 30 bryggerier med 7000 arbeidere, det største
er Bass og Allsopp's. Desuden har byen ogsaa flere
andre fabriker, især maskinfabriker.
BurtSCheld, før selvstændig by, nu forenet med
Aachen (s. d.), Tyskland. Her findes berømte mineral-
kilder, hvoraf én er bl. de varmeste i hele Europa (74 °).
Bum. 1. Kap B. (malajiskTanjong-Bulus), sydspidsen
af Asiens fastland, paa Malakka, 1 ° 16' n. br. og 103 '^
31 ' 0. 1. — 2. B. (Bocroe), ø blandt Molukkerne, 8584
km.* med ca. 15 000 indb. Høie Qelde; den høieste top
omkr. 2600 m. Indbyggerne bestaar dels af muhamme
danske malaier, dels af alfurer (s. d.).
Buru'djlrd, by i Persien, hovedstad i en prov. af
samme navn, ca. 25 000 indb. B. ligger 1655 m. o. h. i
en frugtbar og godt våndet egn, hvor der avles hvede
og ris. Livlig industri : bomuldsgarn, hatte, matter etc.
Buru'n (tyrk., næse), forbjerg.
Buruter el. Kalka-kirgisere, kirgiserstamme, som
bebor Tiensjan*s dale og de tilgrænsende strøg af kinesisk
og russisk Turkestan.
Bury/'fri/rr7>AngeHenri Blaze de, seBlaze de Bury.
Bury [b9'n], John Bagnal (1861—), eng. historiker,
dttnkelhaft ® indbiiik
Dnnkelmann ø m. obskurant.
dttnken ® synes.
dunkerque ® m, (nlp8)etagcre.
dunlln @ Btrandvibe.
dttnn ® tynd.
Dttnne, Dttnnung (t)r. lyske:
tinding: diarrhoe.
dunner (e) trykker.
dnnst — ® Dunst, Dampf m
— ^) vnpour. exholation — ® ex-
lialaiaon, vopeur f; (vin-) rumées
f pl.
Dnnst ® m. dunst. eim. einen
blånen D. vomiaohen kaste en
blaar 1 einene.
dnnsten, dttnsten {tj dampe;
stue: dampkoge.
Dnnatkreis ® m. atmosfære.
Dttnung ® r. dønning.
duodez - ® Duodez n — ^
duodecimo (12mo) — ® in-douze
an-12).
dnpe (e) & (r) f. nar; ® spee.
svarteper, (e) ogs. norre = duper®.
dnperle (?) r, snyderl.
duplloate (?) m, dupllcate @
duplikat, gjenpart: (?) ogs. for-
doble. Ilegge dobbelt : tåge en gjen-
part af.
dnplication @ & ® r, fordob-
ling: ^) ogs dobbeltlægning.
duplicité ® r. dupliolty i^
dobbelthed : tvetungethed.
dur ^ haard. ru: stridt (haar):
besværlig: streng. barsk : tungnem.
dure r. bare Jorden.
durabllity, duranoe, dura-
tion (e) vnrighed.
durable (e)&® varig, holdbar.
1483
dnrmnt—Dttrre
professor ved universKetet i Cambridge, har særlig ydet
bidrag til den senere keisertids historie* bl. a. skrevet
tHistory of the later Roman empire from Arcadivis to
Irene» (1889) og «History of the Roman empire» (1893).
Bury [b9' ri], by i England, Lancashire, 16 km. n.v. f.
Manchester, 58 028 indb. Det var engang et centrum
for uldvarefabrikation, men har nu storartet bomulds-
industri; i omegnen lindes kulgruber og stenbrud.
Mindesmerke over Robert Peel, f. 1788 i nærh. af byen.
Bury St. Edmunds [h9'ri sent e'dm9nz], gammel by
i England, Suffblk, 30. km. ø. f. Cambridge, 16 255 indb.
Den skal være romernes Villa Faustina, men dens nu-
værende navn kommer af. at den myrdede og senere
kanoniSerede kong Edmund er begravet her (870). Dens
mange gamle kirker stammer fra 1000—1200. Den har
en mangfoldig industri og stor handel med korn og kvæg.
Buræter, se Burjæter.
Bu-saada, Nord- Afrika, by i Algerie ved en wadi af
samme navn paa den nordlige skraaning af Sahara-Atlas,
190 km. s.ø. f. Alger.
Bus (sjøudtr.), rundingen, som vinden frembringer i
et seil, naar den fylder det.
Busbecq [bifsbæ'k]y Augier Ghislain de (1522
—92), lærd statsmand, f. i Flandern, 1556—62 keiser
Ferdinand Ts gesandt i Konstantinopel; her samlede
han haandskrifler, fandt i Angora «Monumentum ancy-
ranum», studerede dyre- og planteverdenen, skrev derfra
sin «Legationis Turcicæ .epistolæ IV» o. s. v. Hans
samlede verker udkom i Leiden 1633 og i Basel 1740.
Busch, Julius Hermann Moritz(l821— 99), t. for-
fatter. Efter et besøg i Amerika reiste han i Orienten,
besøgte Slesvig og Holsten, men fik saa ansættelse i det
preus. udenrigsministeriums pressebureau og fulgte 1870
Bismarck til Frankrige. 1878 udgav han den bog, der
gjorde ham berømt: cGraf Bismarck und seine Leute
wåhrend des Krieges mit Frankreich. Nach Tagebuchs-
blåttern». Senere fulgte en række andre bøger om
Bismarck; kort før sin død udgav han «Tagebuchsblåtter»,
hvori han sammenfatter alt, hvad han har at sige om sit
forhold til Bismarck og om dennes indre og ydre politik.
Busch, Wilhelm (1832— ), t. karrikaturtegner ; tegnede
fra 1850 for «Fliegende Blåtter». Han har ogsaa forfattet
en række versificerede humoristiske historier, undertiden
af politisk-satirisk indhold, ledsaget af humoristiske bil-
leder (samlet i «Wilhelm Busch- Album», 1884 ff.).
Buscheir, Buschlr, se Abuschehr.
Busemand (fra plattysk busemann, sv. buse, eg. den
fremstormende) kaldes i den germanske folketro et
hemmelighedsfuldt væsen, som bruges til at skræmme
børn med. B. var vistnok oprindelig en ond hasaand.
Busgat (sjøudtr.), et rundt, metalforet hul i skanse-
klædningen, som en fortøiningstrosse kan stikkes igjen-
nem; eg. et hul (gat), som er foret («busset», se Bussing).
Bushel [biiS^l], maal for tørre varer i England = 8
imp. gallons = 36.3487 liter. Den ældre Winchester b.
= 35.2381 liter bruges endnu som kornmaal i de For-
enede stater, hvor man regner 1 b. hvede = 60 eng.
pund = 27.22 kg.
Busi, liden ø i Adriaterhavet v. f. øen Lissa; tilhører
Østerrige (Dalmatien). Har en mængde grotter, hvoraf
én, den blaa grotte, ligner den tilsvarende paa Capri.
Bury— Buskerud amt
1484
Busiris, i græ. sagn en mystisk konge i Ægypten.
der lod alle fremmede dræbe, men tilsidst selv dræbtes
af Herakles.
Bus! ris, græ. omdannelse af ægyp. Pe-Osiri, Osiris hus,
navn paa en Osiris helliget by ved den østlige Nilarm, nu
Abusir. I B. var et berømt tempel for Osiris, og dyrkel-
sen af Osiris og Isis stammer muligens fra egnen om B.
Busk, Jens Andersen (1845—), d. politiker, 1876
—1906 folketingsmand for Ribe amts tredje kreds. Fra
1879 havde B. sæde i flnansud valget. B. tilhørie tingets
radikale gruppe og gik ved gruppens deling dec. 1893
med Hørup. Hans gode hoved, djervhed og vid gjorde
ham navnlig i agitationen til en betydelig kraft.
Busk er benævnelse for en egen veksttype i plante-
riget. For at kaldes b. maa planten være fieraarig og
have forvedede, overjordiske stammer, som grener sig
straks ved grunden. Eksempel paa b.: vidjer, ener og
dvergbirk. Bliver stammen ugrenet som under gunstige
vilkaar hos de to førstnævnte, gaar b. over til træ.
Buskerud amt strækker sig fra Filtvet ved Krist i-
aniafjorden i s. til henimod Filefjeld i n.v. Fladeind-
holdet er 14 817 km.*, hvoraf 71 km.' falder paa byeme.
Det samlede indbyggcrantal (1900) er 112 676. hvoraf
81 500 falder paa landdistriktet og resten, 31 243, paa
byerne (Drammen, Kongsberg, Hønefoss og Holmsbu i.
Befolkningstæthed i landdistriktet er 5.5 pr. km.* (amtets
tættest befolkede herred er Nedre Eker med 41.7 pr.
km.* og det tyndest befolkede er Opdal med 0.72 pr.
km.*). Af arealet opgives 600 km.* eller ca. 4 pct. at være
aker og eng, 4 950 km.* eller ca. 33 pct skog og resten.
9 200 km.* eller ca. 63 pct., udmark. snauQeld. myr.
indsjøer, is og sne (af ferskvand ialt 810 km.*). Den
nordvestlige (øvre) del af amtet bestaar af de store
paralleitløbende dalfører Hallingdal og Numedal med
Sigdal og Eggedal samt tilgrænsende vidtstrakte fjeld-
strækninger (HemsedalsQcldene og Hardangervidda). Syd-
øst for disse er de forholdsvis veldyrkede strøg omkring
Krøderen, Sperillen og TyriQorden (Ringerike). Og syd-
ligst den lange skogdækkede halvø mellem Kristiania- og
Drammensfjorden (Hurumlandet). Som amtets natur
rummer store modsætninger, saa er og befolkningens
levesæt og livsvilkaar yderst forskjellige. Fra Halling-
skarvets (1960 m.) og Hemsedalsfjeldenes vilde partier til
Tyrifjordens smilende bredder, fra Hardangerviddas øde-
marker til Lierdalens frugthaver er overgangene over-
ordentlige i natur som levesæt for befolkningen. De vig-
tigste næringsveie er jordbrug (fædrift), skogdrift og
fabrikvirksomhed. Opefter de store dalfører er fædrift
med hesteavl og skogdrift vigtigst: langs de store vas-
drag, særlig langs ^Dramselven og Begna, er der en livlig
fabrikvirksomhed med tilvirkning af træmasse, cellulose
og papir (Embretsfoss, Skotselven, Mjøndalen, Vestfossen
m. m. fl.). Af amtets mandlige befolkning over 15 aar
opgives (1900) 16171 at være beslgæftiget med landbo-
næring (Jordbrug ^og skogdrift), 4 025 med bergverks- og
fabrikdria, 98 med fiskeri og 232 i sjøfart. 1 hele amtet
fandtes (1905) 36 meierier, der sysselsatte 94 personer
og modtog ca. 11 mill. kg. melk. Skogdriften har en
overordentlig betydning; skogen opgives at gaa tilbage i
Numedal og frem i Hallingdal. Der nedfløtedes (1905*
324 399 tylvter tømmer, hvoraf 280896 i Drammens-
dnrant ®. during (e) i døbct
«n, under.
duroh (t) gjennem. Durch-
fuhrhandél m, translthandel.
dnrohgttngig Kjennemf{aaende.
durohgehen gjennemgoa: flvgte,
løbe løbsk. Durcblauoht r, hoi-
hed. Durchmesserm. diameter.
durohtrieben snu. roniugen.
Durohachlagm, dørslag. Durch-
•teokerei r. list. intrige, durch-
Streiohen slaa en streg over:
gjennemstrelfe. durehweg gjen-
nemgaaende. durohwettert velr-
slaat: velrbidt. durohwintern
overvintre, dnrchzelchnen kal-
kere, durohzucken gjennemfare.
dnroir ^i hsrde. duroisse-
I ment m. hærdnlng. rorhaerdelse ;
I hanrdhed.
dnrée (n r, variglied.
dure^mere (^ r, (anat.) tijero»-
hinde.
durer (?) vare (ved), holde sig;
holde (det) ud.
duress '^^vold; (Jur.) uret mma-
slg tvang.
dureté (f* r, haardhed. streng-
hed. barskhed : (d'orellle) tunghørt-
hed.
dttrfea 0 tnrde, maatte, havr
loT Ul : behøv«.
dttrftåg (D tnengende. fatUg;
Urvditf
durillOB ® m. haard hud.
durkdreven — 0 dorcbtriebea
— (f\ arrant, tlioroiighi-plaeed> - iV.
fin. ruaé. fieflé.
diirr ® tanreU.
Dttrre ® tørke; i
1485
Buskerud— Bussesundet
1486
vasdraget. Størstedelen gaar til tilvirkning af træmasse,
cellulose m. v. ved de i disse distrikter liggende store
fabriker. lalt blev gjennem hovedvasdraget (1905) frem-
drevet 427757 tylvter slibe- og cellulosetømmer og 120 288
tylvter skurtømmer m. m. Ogsaa bergverksdriften bar ad-
skillig betydning; særlig nævnes Kongsberg sølvverk. For-
øvrigt er der flere mineral- og metalforekomster, bvoraf dog
ingen for tiden bar særlig betydning. Havebruget har en
voksende betydning (særlig i Lierdalen), og jordbruget
gaar i det hele frem. Af landbefolkningen opgives (1900)
962 mænd og 477 kvinder at være svenske. 13 og 4
danske, 26 og 10 tyskere. Antal skyldsatte eiendomme
er 166 552 med en samlet matrikulskyld af 36101 skyld-
mark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2 247 kr.,
altsaa samlet jordværdi 81118 947 kr. Der fapdtes i
1906 16 sparebanker. Bergensbanen gaar i sin største
længde (fra Haugastøl under Hallingskarvet til Hønefoss)
gjennem dette amt. Re t slig er amtet delt i 3 politi-
mesterdistrikter (tidligere 4 fogderier), 5 sorenskriverier,
22 herreder og 26 lensmandsdistrikter. I geistlig hen-
seende hører amtet under Kristiania stift, og det om-
fatter 3 provstier og dele af et Qerde med tilsammen
22 prestegjeld. Militært er amtet distrikt for Numedals
og Hallingdals bataljoner under anden akershusske bri-
gade med cksercerpladsen Helgelandsmoen, nær Hønefoss.
Fra amtets landdistrikter vælges 4 stortingsmænd. Am-
tets navn, der skriver sig fra gaarden B., er af den af
kirkedepartementet i 1902 nedsatte navnekomite under
dissens foreslaaet forandret til Drammens syssel. —
Bygdemaal. Dialekterne i det forhenværende B. fog-
deri har i det hele de for de vikske maal karakteristiske
hovedtræk (se Norsk sprog: dialekter): kun i Sigdal
er der endel vigtige afvigelser, hvorved maalføret nærmer
sig Qeldbygdsmaalene, især i bøining. Denne er andre
steder noget vaklende mellem den i Jarlsberg og den
omkring KristianiaQordens bund. Helt nede ved fjorden
har man gjerne f. eks. ubestemt flertal hester, bestemt
hestane og præs. kaster, impf. kasta, men tildels
findes ogsaa mere oplandske former. Et a i endelsen er
gjerne her mindre ligt æ end i Jarlsberg. Oldn. ho
bliver øverst til gv, nedover aftager eksem plernes tal.
I Modums dialekt udtaltes før aa som ao: nu er det
gammeldags. I Sigdal ud tales gjerne y som i.
Buskerud, stor gaard i nærheden af Aamot jernbane-
station, Modum herred. Gaarden, der omtales allerede
langt tilbage i tiden, blev i ældre dage skrevet Biscops-
rud, hvilket betj'der Biskopsrydniugen.
Buskgjellede, se Naalefiske.
Buskmænd (San), lavtstaaende stamme i Syd-Afrikas
indre, sedvanlig betragtet som landets urindvaanere.
B. er smaa, næsten dvergagtige af vekst og magre, men
smidige og overordentlig ud holdende; huden er lys gul-
brun og bliver tidlig finrynket, haaret er sort og uldent.
De lever i faatallige horder, der beflnder sig paa stadig
vandring i ørkenstrækningerne mellem hottentottérnes
og betschuanstammernes gebeter og ernærer sig som
samlere og jægere. De gaar i alm. næsten nøgne, søger
om natten ly i huler, naar de ikke (sjeldnere) bygger
tarvelige hytter af græs. Deres sprog. der falder i flere
dialekter, staar paa et gammelt udviklingstrin; karakter-
istiske er smæklydene, som de dog har fælles med
Kvlnde af biiskniæiui-
stammen.
Dnrst— dotte
hottentotterne. En vis grad af naturlig kunstnerisk
opfattelsesevne viser b.s helleristninger og farvelagte
tegninger af dyr, der flndes spredt i huler og paa Qeld-
vægge over den største del
af Brit. Syd- Afrika s. f. Ngami.
Som det ogsaa fremgaar af
disse tegninger, var b. tidligere,
ved den hollandske kolonisa-
tions begyndelse, udbredt mod
syd over det nordi. Kapland,
men dødelig badet af naboerne
for sine kvægtyverier og for-
fulgt gjennem aarhnndreder
af hottentotter, kaffere og bet-
schuanere uden forskjel har
de maattet trække sig tilbage,
altid længere mod nord, og '
gaar i vor tid med sterke
skridt sin undergang imøde.
(Jfr. pl. Folkeracer 1).
Buskskvætte, se S k v æ 1 1 e-
slegten.
Buslett, Ole Amundson (1855 — ), n.-amer. farmer,
journalist og forfatter, f. i Østre Gausdal, udvandrede
i 1868 til Amerika. Gik paa folkeskolen og arbeidede
i skog og mark til 1878. Har udgivet «Fram», en for-
tælling, «Øistein og Nora», digt, «De to veivisere», dra-
matisk digt, «Et dødens døgn», tragedie, «Snip, snåp
snude», komedie, «Det femtende regiment Wisconsin
frivillige», et større historisk verk, og mange artikler
og digte i n-amer. blade og tidsskrifter. Han er post-
mester i Northland, Wis.
Busley, Karl (1850—), t. ingeniør, 1879 lærer ved
marineakademiet, har forfattet en række verker om
skibsmaskinen og moderne dampskibsva>sen («Die SchifT-
maskine», 3 opl., Kiel 1891, «Die jungsten Erfolge und
Bestrebungen des deutschen Schiffbaues», Berlin 1895).
Bu'solt, Georg (1850—), t. historiker, 1881 professor
i Kiel, fra 1897 i Gdttingen, har reist i Italien og Græken-
land og leveret værdifulde bidrag til Grækenlands historie,
har bl. a. skrevet «Griechische Geschichte bis zur Schlacht
bel Chaironeia» (3 bd. 1885—97).
Busonl, Feruccio (1866—), ital. pianist, bosat i
Tyskland, med glimrende teknik og improvisationskunst,
har paa sine omfattende koncertreiser besøgt Kra. i 1895
og i 1896. Har komponeret strygekvartetter, symfonisk
digtning, orkestersuite, pianoverker m. v.
Busott, sygdom paa kreaturerne. Ifølge traditionen
læges b., naar lidt mel af busteinen (s. d.) skrabes ned i
drikkebotten.
Buss, Anders, se Bussæus. Andreas.
> Bussa, Vest-Afrika, befæstet by ved Nigers hoire bred i
brit. Nord-Nigeria. Tidligere hovedstad i negerriget Borgu.
Busse, Karl (1872—), t. forfatter, har vist sig som
formsikker l3rriker, «Gedichte», «Neue Gedichte», desuden
skrevet noveller og romaner samt litteraturhist. arbeider.
■ Busserul (l)luse) er forvansket af d. busserunne, busse-
ronne, der gjennem nedertysk stammer fra fr. bergeren.
Bussesundet, et trangt sund (paa det smaleste 1 400 m.),
der adskiller Vardøen med Vardø by og Vardøhus fsest-
ning fra fastlandet, Vardø herred. Finmarkens amt.
Dnrst 0 m. tørst.
dnrsten, dttrsten ® tørste.
dnrstig (t) tørst.
dus — (t) BrQderschan f; (være.
drikke d. med) sJch mit eim. dusen.
BrOdersehaft. Schmollii trinken —
® (Tirre d. med (hn.)) (se) tutoyer;
(drikke d. med) ftvterniser (avec q).
dus: leve i sus og d. — 0
ln Saus und Braus lelien — @ lead
a Hfe of riol, of rerelry - ® mener
une rie de plalsirs; Taire noce,
Taire bombance.
dnseh — ® Doucbe f — @ &
0 douche r.
Dusel 0 m, døs, srimmeihed,
rus.
dusin — 0 Dutzend n — (e)
dozaa — 0 douxalne f. 1 dusin-
vis — 0 dutzendwelse, zu Dutzen-
den — © by the dozen — 0 par
douzaines; A ia donzalne.
dusk — 0 Quaste, Trodde! f:
BOschel m — (e) tun. (til stas)
tassel — 0 toufTef, (kvast) houppe T.
dusk @ mørk(laden) (rarre);
skumring.
duskregne — 0 fein regnen
— (g) drizxle — 0 pieuvoir dru et
dust @ støy; ogs.(ram.) penge:
(af)-, tilstøve, throw d. in tne
eyes kaste blaar i ølncne.
dttsterØ skummel, mørk, disig.
Dutch (e) hollandsk. Duteh-
man hollender.
DUte 0 f. knemmerhus.
dutifuT (p) (pligt)tro; lydig: «r-
bødig.
dutte — 0 duzen — 0 tutoyer.
duty— dyb
1487
Bussing— >Batéo
1488
Bussing (sjøudtr.), rør af metal, som sættes ind i et
bul, foråt træet ikke skal slides, f. eks. om naglen i en
blokskive, i et busgat (s. d.); at busse er at fore paa
denne maade.
Bu'ssler, Ludwig (1838—1901), t. musiker, professor
i Berlin, har som teoretisk forfatter gjort sig bekjendt
ved musik. skrifter om harmonilære, partiturstudium,
melodik, musikhistorie m. v.
Bussdle, se Kompas.
Bussy-Rabutin [bysT-rabytæ'], Roger, greve af
(1618 — 93X deltog med udmerkelse i Frondekrigen og
skaffede sig desuden ved sit elegante vid ry som skjøn-
aand, men blev en maaned efter sit valg til akademiet
forvist fra Paris paa grund af sin respektløse tunge og
blev siden ikke tåget til naade. Han tog en ondskabs-
fuld hevn ved i sin ryggesløse roman «Histoire amoureuse
des Gaules» (sidste udgave ved Botteau, 1856—76, 4 bd.)
at udlevere det gode selskab med dets laster og lyder.
Ogsaa hans memoirer og breve er af betydning.
Bussæus, Andreas (Anders Buss) (1679—1735), d.-n.
videnskabsmand, kom 1694 ind paa Bergens skole, tog
teol. eksamen i Kbh., studerede derpaa filologi, historie
og lovkyndighed. I 1710 blev han høiesteretsadvokat
og nogle aar efter, uden at have ansøgt derom, borger-
mester i Helsingør. B. var en meget grundig og alsidig
dannet mand; han har oversåt Are Frode til latin;
bland t hans talrige andre arbeider er «Frederik I Vs
dagregister», et vigtigt kildeskrift, det mest bekjendte.
Bust, mønekam (s. d.).
Bustadsundet (el. Renøsundet) kaldes sundet
mellem Renoen og fastlandet nordøst for Hammerfest,
Maasø herred, Finmarkens amt.
Bustame'nte, Anastasio (1780— i 853), præsident i
Mexico, deltog i frihedskampene i Columbia, blev som
centralisternes fører præsident i Mexico (1830 — 33), men
styrtedes af Santa Anna paa grund af sit aristokratisk-
klerikale styre. 1837—41 var B. paany præsident, styr-
tedes atter af Santa Anna og reiste til Europa. •
Bustekone, bustemand, trolovede folk, der til sit
bryllup «beder om buste», d. e. bryllupsgave. Skikken
var især udbredt i det vestenQeldske Norge. «Bustegang»
blev 1730 afskaffet paa Søndmøf. I Kristiansands stift
blev «bustegang» forbudt 1786. [Daae, «Noi*ske bygde-
sagn»,l, 1881, og N. Strøm, «Beskrivelse af Søndmør», 1762.]
Bustein, efter folketraditionen et lægemiddel for
kreaturer. Naar ormene kives om, hvem af dem der
skal blive drage, blæser de b. : en orm tvinges til at
lægge sig i ring; de andre orme læggef sig udenom den,
«blæser» og spyr edder. Den inderste ringlagte orm
«kvitner» efterhvert og bliver til b. De andre orme
bliver da tørste og «søger vand». Den orm, som først
faar drikke og kommer tilbage, bliver drage og ligger
paa guid. Det hændte ofte, at folk søgte at liste b. til
sig, medens ormene «søgte vand». Dette var livsfarligt,
idet ormene da satte efter ransmændene; hvis de naaede
dem, blev de dræbt. B. regnes for overmaade nyttig;
naar kalvefosteret skrumper ind i koen og bliver til sten,
løser b. op igjen, og koen bliver atter frisk. B. var et
klenodie, der gik i arv fra far til søn.
Bu'sto-Arsi'zio, by i Italien, 20 km. n.v. f. Milano,
16 270 indb. Vakker kuppelkirke. Bomuldspinderier.
Bustrofedon (græ.), «som plogokserne vendes», be-
tegner en gammel skrivemaade (hos grækerne o. a. itolk),
hvorved linjerne skiftevis begyndte fra høire og venstre
side (udviklingen : fønikerne skrev fra høire til venstre,
grækerne opr. ligesaa, derefter b. og endelig fra venstre
til høire).
Bustyvel, n. navn paa pindsvinet, fra oldn. bursliguU
(igull, i: Igel, pindsvin).
Busulu'k, by i Rusland, ved elven B. (bielv til Volga^
110 km. S.Ø. f. Samara, med 14 471 indb. (1897), kosakker
og tatarer. Akerbrug, biavl, handel med trævarer.
Butan, et af England uafhængigt rige paa Himalajas
sydskraaning, omtr. 34 000 km.' med ca. 250000 indb.,
omtr. 7 pr. km.' Landet er opfyldt af høie Qeldkjeder
med dale imellem sig. I dalene dyrkes ris, hvede og
sukker.' Indbyggerne kaldes bot el. bu tja; de taler
tibetansk og er af religion buddhister. Landet har to
herskere: Darma-radsja, som er det geistlige overhoved,
og Deb-radsja, som er den verdslige hersker og i virke-
ligheden landets styrer. De bor om vinteren i Punaka,
landets største by, om sommeren i Tasjisju Jong. — Da
britiske undersaatter stadig var udsat for overfald og
voldsomheder, sendte engelskmændene i 1865 en hær ind
i B., og ved fredsslutningen fik England en vis kontrol
over landet. Deb-radsja faar en aarlig pengesum for at
hindre indfald i brit. Indien.
Butan. Der kjendes to kulvandstoffe af dette navn.
De er begge sammensatte C4H10 og kan begge fremstilles
kunstig. De er farveløse luftarter. Den ene, normal
b., koger ved -|- 1 ** og findes opløst i raa petroleum.
Den anden, iso-b., fortættes først ved -f- 17°.
Butare, se Alger.
Bute [bjut], Johan Stuart, jarl af (1713— 92), kom
1737 ind i overhuset som en af de 16 skotske peers og
blev 1750 opdrager for prinsen af Wales' søn, den senere
Georg III. Da denne kom paa tronen 1760, blev B.
medlem af geheimeraadet, fortrængte efterhaanden de
andre ministre og blev 1762 førsteminister. Ved bestik-
kelser af parlamentsmedlemmerne skaffede han kronen
en overveiende indflydelse, men holdt sig kun ved
magten et aar.
Bute [bjutj, 0 paa vestsiden af Skotland, ved mun-
dingen af Clyde, 122 km.' med 12 181 indb. (1901). B.
er bakket, har li det skog, men er dækket af gode græs-
gange. Store fiskerier. Øen tilhørte sammen med nabo-
øerne Norge indtil 1263, da . den blev erobret af den
skotske konge Alexander III.
Butéa, slegt af de erteblomstredes familie. Herhen
trær el. høie buske med trekoblede blade og store gule
el. røde blomster. Dhak- el. palassatræet i Indien er
indtil 15 m. høit og udskiller fra barken en rød saft,
som stivner i luften til en gummiart, den saakaldte
bengalske kino.
Butenschøn Andresen, H a n n a, f. Doderlein (1851 — ),
n. forfatterinde. Udgav nogle kritisk- polemiske brochurcr
og derefter under pseudonymet Helene Dickmar en større
fortælling <Ud i livet» (1890). Siden fulgte fortællingerne
«Ellen» og «Psyche» saint skuespillene «Korsvei» og
«September». Hendes arbeider er præget af litterær
dannelse og moraliserende tendens.
Butéo, se Vaageslegten.
duty (e) pllgt: ærbødighed; ær-
bødig hilsen: (told)argm.
Duzbruder (t) m. dusbroder.
Duzfuss m: mit elnem auf
dem D. Stehen være dus med.
duve — t;staropren — i^ pitch
— (^ tanguer.
duvet (T) m, dun. duveté,
duvetenx dunet.
dvale - ® tlcfer Schlaf. Wln-
terschlaf m — (e) lethargy, torpor;
(magnetlBlc) trance; (ligge 1) lie
dormant. be torpid — (f) iéthargie
r, Bssoupissement, engourdissement
m, torpeur f; (ligge i) dormir, étre
engourdi.
dvask se dorslc.
dverg — ® Zwerg m — (é)
dwarr — (?) nain(e) m (f); pygmée
m. dvergbirk — ® Zwergbirlte
r — @ dwarr birch — ® bouleau
(m) nain.
dvæle — ® (ver)weilen. zdgem,
zaudem — ® tarry. Unger: dwell
(upon) — (f) demeurer, rester; «'ar-
réter (å), bercer (une Idée).
dwarf (e) dverg: forknytte.
dwara ® (tilsjøs) tvers.
dwelling © bolig.
dwindle (g) slinde.
dy sig — ® sJch enUkalten. sicb
erwehren — {§ rettnln oiie's seir
— ® se retenlr (oontenir).
dyb - d) tief — @ decp, pre-
roiind; fastCsleep) — 'X) proroad:
(farve) foneé: (mos.) bas, grare;
souvemln (méprla). dvbgaaeade
— ® Tlefjfuig m — @ draoghl -
dt) tirant (m) deau. dybttlidif-
hed - D Tierslno m — le' dcptb
1489
ButSra— Butylalkohol
1490
dyb(de)— dyne
Butéra, by paa Sicilien, s. f. Caltaoisetta, 6 329 indb.
(1901). Gamle normanniske slotsruiner, svovlgruber.
Butfadlngen, landskab i Tyskland, Oldenburg, mellem
Wesers munding og Jadebugten, et frugtbart, men sumpigt
marskland, beskyttet ved diger; korndyrkning og have-
brug og opdræt af kjør og heste. I middelalderen fristat.
Butlask (sjøudtr.), ogsaa kaldt tv er nat: nat (fuge)
mellem to planker, som ligger cbut i but>, d. e. med
enderne mod hverandre.
Butler [bDtl9], irsk adelsfamilie. Stamfaderen, en
adelsmand fra Lancashire, fulgte Johan uden land til
Irland og fik 1192 titelen mundskjsenk (eng. butler) af
Irland. Senere blev slegten besvogret med det eng.
kongehus og dens hoved fik titelen jarl af Ormonde.
Det berømte Kilkenny er familiens stamsløt. Til slegtens
mest fremragende medlemmer hører James B., hertug
af Ormonde (1610—88), Karl Ts og Karl IFs trofaste
tilhænger, se O r m o n d e.
Butler [bM9], Benjamin Franklin (1818—93),
amer. advokat, general og politiker, blev ved borger-
krigens udbrud brigadegeneral, udmerkede sig ved flere
leiligheder, ncgtede at udlevere de negerslaver, der flygtede
til ham (de var efter hans mening «krigskontrabande»),
besatte 1862 New Orleans, hvor han et halvt aar var
guvernør. Efter krigen blev han valgt ind paa kongressen,
valgtes 1882 til guvernør i Massachusetts og var 1884
kandidat til præsidentværdigheden.
Butler [bM9], Joseph (1692—1752), eng. teolog og
biskop. Hans navn er særlig knyttet til hans berømte
apologetiske verk mod deisterne, «The analogy of religion,
natural and revealed, to the constitution and the course
of nature*, som udkom 1736. Denne bog har oplevet
en række oplag (sidste udgavc er besørget af W. E.
Gladstone. Oxford 1896, bd. I— II), og betragtes stadig
som et af den eng. teologis hovedverker.
Butler [bém], Josephine, f. Grey (1828—1906), eng.
samfundsreformator, g. 1852 med professor, senere prest
George B. (d. 1890). Fra 1864 af kastede J. B. sig ind i et stor-
artet omfangsrigt arbeide for at redde kvinder, som var
kommet paa afveie. Hun talte, skrev, reiste, organiserede,
fik bevægelse igang. 1870 oprettedes «Kvindernes natio-
nale forening» i England for at virke for hendes sag. og
1874 overforte hun med stor iver sin propaganda ogsaa
til fastlandet. En frugt heraf var grundlæggelsen af
det «Britiske og kontinentale forbund for den lovhjem-
lede prostitutions afskaffelse» 19 mars 1875. Hun fik
1879 trafiken med salg af unge kvinder til utugtshnse i
fremmede lande («den hvide slavehandel») trukket frem.
Det skyldtes hendes agitation, at loven om prostitu-
tionen 1886 blev ophævet i England, 1888 ogsaa i Indien
og kolonierne. Gift kvindes eiendomsret havde i hende
en begeistret forkjæmperinde. I det hele var hun en bane-
brvder paa kvindesagens forskjellige omraader.
Butler [bMld], Samuel (1612—80), eng. digter, har
skrevet det bckjendte satiriske, groteskkomiske heltedigt
«Hudibras» (1663-78). hvor han med grov og vittig
spot karrikerede og latterliggjorde puritanerne. Digtet
er særlig interessant som tids- og kulturbilledc. I sit
anlæg synes det paavirket af Cervantes' «Don Quixote».
Kongen, Karl II, og hoffet var henrykt over det; men
de paaskjønnede ikke forfatteren, der døde i nød.
Butler [bvtld], Walter (d. 1634), irsk officer i østerr.
tjeneste, steg i Wallensteins tjeneste til oberst og led-
sagede ham 1634 til Eger, traadte her paa keiserens
tilskyndelse i forbindelse med Gordon og deltog sammen
med denne i mordet paa Wallenstein 25 febr. 1634.
Til belønning blev han af keiseren ophøiet til greve.
Butler [bvtl9]f by i de Forenede stater, Pennsylvania,
50 km. n. f. Pittsburg, 10 853 indb. (1900). Ligger i pe-
troleumsdistriktet og har stor industri.
Buto, græ. navn paa en by i Ægypten med et berømt
tempel for gudinden B. og et orakel. Gudinden B. er
rimeligvis en form af Isis og beskytter Horos i Osirismyten.
Bu'tomu8 umbellatus, en pragtfuld, ofte over meter-
høi sumpplante med smale, trekantede blade ved grunden
af den i en stor blomsterskjerm endende stængel. Blom-
sterne er lyserøde. Rodstokken er rig paa stivelse og
spiselig. B. u. er hos os kun fundet ved Store Le i
Smaalenene.
Buton el. Bu tung, holl. Ostindien, fjeldrigøved syd-
vestkysten af Celebes, 8 800 km.' (lidt mindre end Sta-
vanger amt^ med ca. 100 000 indb., muhammedanske
malaier, som før var frygtede sjørøvere. I s.v. byen Bolio.
Butt [bvt], Isaac (1813—79), irsk politiker, prof.
i nationaløkonomi i Dublin, tillige sagfører, 1852 — 65
medlem af underhuset, valgt paany 1871, ivrig tilhænger
af home-rule og det irske partis fører, ihdtil Parnell
kom i forgrunden.
Butt [bDtJj eng. maal for flydende varer, for øl =
490.71 1., for vin og alle andre flydende varer = 572.49 1.
Butte [bot], by i de Forenede stater, Montana, statens
største by, men ikke hovedstad, 30 470 indb. (1900),
1 770 m. o. h. Centrum for et stort kobbergrubedistrikt,
desuden ogsaa guid- og sølvgruber.
Buttel-Reepen, Hugo von (1860—), t. zoolog, har
foretaget reiser i Asien, Afrika og Sydamerika og har
forfattet flere verker om biernc («Sind die Bienen
Reflexmaschinen?», 1900, «Die stammesgeschichtliche
Entstehung des Bienenstaates», 1901 o. fl.) og insek-
ternes samfundsorden.
Butterin, en af de mange benævnelser for kunstsmør.
Bu^tti, Enrico Annibale (1868— ), ital. forf. Hans
skuespil, f. eks. trilogien «Gli atci> (ateisterne), 1899 —
1901, udmerker sig ved bet3'delig teknisk færdighed, sand-
dru virkelighedsskildring og alvorlig behandling af sam-
fundsspørsmaal. B. har ogsaa optraadt som romanforf.
og kritiker.
Buttlar, Eva von (f. 1670), t. religiøs sværmerske,
dannede 1702 etsaakaldt «kristeligt og filadelfisk societet»
i Allendorf i Hessen. B.s tilhængere svelgede i for-
ventninger om tusenaarsriget, forkastede kirken som det
store Babel og hengav sig til de vildeste udsvævelser.
Som følge heraf blev de idømt svære straffe. Det lyk-
kedes B. at flygte fra fængslet, hvorefter hun bosatte
sig i Altona. Her døde hun efter aar 1717.
Butnng, hybrid af laks og ørret, skiller sig fra laksen
navnlig ved den butte, tvert afskaarne hale.
Buturirnovka (Petrovsk), by i Rusland, guv. Voroncsj,
30 000 indb. (1897), handel med saueskind og huder.
Butyl, C4H9, b.-alkoholens radikal.
Butylalkotaol, kemisk forbindelse af kulstof, vand-
stof og surstof, C4H10O. Der kjendes 4 forskjellige b..
of underetandlnic — ^ profondeur
r (d'e«prU). dybslndig - ® iief-
•InnlK — (ie) profound — ® (d*un
esprit) profond.
dyb(de) - ® Tlefe f - © deep.
depth. prorundity — ® abtme,
fond m, profondeur f.
dyd — (t) TuKend f — (e) vlrtue
— ® Tertu r. dydsmønster —
® Tugendmuster n — (e) paUern
(paragon) of rirtue — ® modéle
(m) de ver tu.
dydig — ® tugendhaa, -sam —
@ Tirtuous — ® Tertueux.
dye @ farve (sb ft Tb), d.-
works (større) farreri.
dygtig - ® tachtlg, feschlckt
— @ eierer, (cap)able. efRclent;
sound (dnibbing) — ® habile (A,
en), fort (en. sur), Joli.
dygtighed - ® TQchtlgkeit.
Schlckllchkelt f - ® fltness. apt-
ness, ability, efliciency. capaclty,
proficlency — ® hablUté, capadté,
aptitude f.
dykker. — (X) Tauchcr m —
(c) dlver — (f) ploageur m.
dynamio (c\ dynamlque (D
dynamisk: (?) f, kraftlære = dy-
aamica @ pi.
dynamit — ® Dynn mit n —
@ & (D dynamlte f.
dynasti — ® Dynastle f — @
dynasty — ® dynastle f.
dynastisk — ® dynastlsch —
@ dynastle — ® dynastlque.
dynd se søle, mudder.
dyne — ® Deckbett n — ®
feathcr-, dotvn-bed — ® édre-
don m. lit (m) de plume. dyne-
dynge— dyiiskhed
1491
Butyrométer— Baytsjkof
1492
nemlig 1. Normal b.^ der opstaar ved særlig gjæring
af glycerin og har sp. v. 0.82 og kogep. 117.5°. — 2.
Iso-b. (gjærings-b.), der blev fundet 1852 i fuselolje og
især findes i potetes-fuselolje, har sp. v. 0.8168, kogep.
108.4° og kan opløses i 10.5 dele vand ved 18°. —
3. Sekundær b. og 4. Trimetylkarbinol.
Butyrométer (lat. butymm, smør), apparat til hurtig
bestemmelse af fedtindholdet i melk.
Butzer (Bucer), Martin (1491—1551), sydtysk re-
formator, dominikanermunk, blev grebet af reformationen
og forlod 1521 sin orden, kom 1523 til Strassburg og
gjennemførte her med kraft og dygtighed kirkens re-
for mation. I teologisk henseende arbeidede han energisk,
men forgjæves paa at bringe enighed tilveie mellem den
lutherske og reformerte kirke. Da han haardnakket
modsatte sig Augsburger-interimet af 1548 (s. d.), maatte
han forlade Strassburg og drog 1549 efter indbydelse
af erkebiskop Cranmer til England. Her øvede han
som lærer ved universitetet i Cambridge en ikke ringe
indflydelse paa den eng. kirkes reformation.
BUU8, Niels Peter Jensen (1835—86), d. land-
mand, Ilendt for sin bog «Malkekøemes behandling»,
1875; udkom i 3 oplag; oversåt paa svensk, tysk og
engelsk. Har ogsaa virket energisk for unge landmænds
uddannelse.
Bu viken, herred i Søndre Trondhjems amt, 32 km.'
med 751 indb.; 23.9 pr. km.* Herredet, der svarer til
B. sogn under Byneset prestegjeld, ligger paa sydsiden
af Gulosen omkring elven Vigda. Den nedre (nordlige)
del af B.-dalen (Vigdas .dalføre) er forholdsvis bred med
terrasser og jevnt skraanende, veldyrkede bakker; syd-
over, op mod det store Aanøivand, er dalen trangere
med skogaaser optil ca. 400 m. Ved kysten er bebyg-
gelsen tildels tæt (Saltnesstranden); her ligger ogsaa
Hammerstrands mqllebrug. Af arealet er 7.8 km.* aker
og eng, 10 km.* skog og 14.2 km.* udmark m. v. (fersk-
vand ialt 0.5 km.*). Fædrift er den vigtigste næringsvei
ved siden af skogdrift og akerbrug. Herredet staar ved
offentlige veie i let forbindelse med Trondhjemsbanen
(Melhus, Nvpan, Heimdal stationer). Antagen indtægt
(1906) 198 942 kr., formue 869 845 kr.
Buxar (Baxar), by i Forindien ved Ganges, 120 km.
v. f. Patna, omtr. 15 000 indb. Her vandt den engelske
general Monro i 1764 en stor seir over 40000 indfødte;
hans egen hær bestod af knapt 900 europæére og lidt
over 6 000 seapoys.
Buxbom, se Buksbom.
Bu^xtehude, D idérik (1637—1707), organist i LQ-
beck, i sin tid vidt berømt som orgelvirtuos, ogsaa høit
anseet ved verker for orgel, kantater, arier, sonater m. v.
Bu'xtehude, by i Preussen, ved elven Este, bielv til
Elben, 3760 indb. (1905). Gotisk kirke fra det 12 aarh.
For en livlig hansestad.
BuxtOfl [bVkst^nJ, Sydney Charles (1853—), eng.
politiker, medlem af parlamentet siden 1883, liberal;
1892 — 95 understatssekretær for kolonierne under Glad-
stone og Hosebery; har særlig interesseret sig for sociåle
sporsmaal og var 1889 med paa at bilægge den store
dokarbeiderstreik. Har bl. a. udg. «Handbook to political
qucstions of the day* (1880, 11 opl. 1903).
Buxton [bt*k8t9nj, Sir Thomas Fowell (1786—
1845), eng. filantrop, tjente sig rig paa en br3'ggeriforret-
ning og satte sig til maal at forbedre de fattiges og
undertryktes stilling. 1818 fik han oprettet det betydnings-
fiilde eng. tSelskab til fængselsvæsenets forbedring» ;
1818 — 37 sad han som medlem af parlamentet, hvor han
særlig knyttede sit navn til beslutningen om negerslave-
riets ophævelse i de britiske kolonier (1834), ligesom han
fik udrettet meget for at hemme slavetrafiken ogsaa i
Afrika. 1840 blev han baronet. Hans «Memoirsand corre-
spondence» blev udg. (1848) af hans son C h a r 1 e s B. (1 823
— 71), bekjendt som forkjæmper for dyrenes beskyttelse.
BuxtOfl [bhkst^n], by i England, Derbyshire, 45 km.
n.v. f. Derby, 10181 indb. (1901), 300 m. o. h. Kjendt
badested, har et sundt klima og flere varme kilder.
Omkring byen er der kulgruber. Stort hestemarked.
Buxtorf (opr. Bockstrop. fra Westfalen). 1. Johannes
8.(1564-1629), schweiz. orientalist, blev 1591 prof. i he-
braisk ved univ. i Basel ; gjennem forbindelse med jødiske
lærde i Tyskland, Polen og Italien vandt han endvidere
et indgaaende kjend.skab til den rabbinske litteratur;
han beskjæftigede sig bl. a. med leksikalske studier (udgav
i 1607 et, senere ofte optrykt, hebraisk og kaldæisk
leksikon) og understøttedes heri af sin søn og efterfølger
ved universitetet: 2. Johannes B., den yngre (1699—
1664). Baade far og søn ydede de reformerte og prote-
stanterne kjærkommen Ixjælp overfor katolikerne ved sin
hævdelse af den hebraiske bibelteksts integritet: den
yngre B. fik i den anledning en heftig feide med Ca pell us
(som i virkeligheden var den, der havde ret).
Buxus, se Buksbom.
Buyliner, episke gjengivelser af rus. heltesagn. I
disse spiller det eventyrlige en fremtrædende rolle. Hver
b. omhandler en enkelt episode af vedkommende boga-
ti!iyr's (helfs) liv og udgjør intet afsluttet hele; ofte
forekommer flere varianter af en og samme b. De
vrimler af sammenligninger og poetiske vendinger. Fore-
drages reciterende uden akkompagnement; deres ud-
bredelse er foregaaet gjennem omvandrendc haandverkere.
Skjønt b. for tiden omtrent udelukkende kjendes i Nord-
Rusland, særlig trakten om Onega, er de oprindelig
opstaaet sydpaa, hvilket tydelig fremgaar af den om-
stændighed, at de fleste omhandler Vladimir af Kiev
(ca. aar 1000) og hans hof.
Buys-Ballot [båisbalå'], Christoph Heinrich
Diedrich (1817—90), holl. fysiker og meteorolog, pro-
fessor ved universitetet i Utrecht. Hans undersøgelser
af samtidige tilstande af atmosfæren gjorde ham Ul en af
banebryderne for den nyere dynamiske meteorologi.
B.-B.s lov om forholdet mellem lufttrykkets fordeling og
vindens retning og styrke (den dynamiske vind-lov).
Buysse [beii-], Cyriel (1859—), flamsk forf, har
skrevet romaneme «Het recht van den sterkste» (1893\
cSchoppenboer» (1898). tnXeeuw van Vlaanderen» (1901;
og flere saml. af noveller. Nogle af hans dramaer har
været opført af det socialistiske Multatuli-selskab i Gent.
Buytsjkof, Afanåsij Fjédorovitsj (1818—.
rus. historiker og arkæolog, f. i Fredrikshamn, 1840 ansat
i den arkæografiske kommission, 1882 direktør for det
keiserlige bibliotek i St. Petersburg. Har indlagt sig
særlig fortjeneste ved offentliggjørelsen af Peter den stores
korrespondance.
var — (i) Bettuberzug m — f?) bed-
tick. sackinf; — (^ taie f; coutil m.
dynge — ®Hnufem — ^ihcnp.
mass. pile — 0 tas, monceau.
•mas m.
dynge sammen, op — T (auf-,
an)hfiufeD — (^ heap. amass. accu-
mulate: hoard up (moae}') — (?)
amonc«ler, entasser, nccumuler.
dynke — ® besprvngen — (e)
sprinkle — (?) arroser, moulller.
dyppe — © taucben. tunken —
(e) dip; pl unge. immeree — (?)
tremper. plonger, immerger.
dyr — (g leuer, kostbar — (e)
dear — (f) cher. dyrtid — ®
Teuerung f — (§ dearth, scarclty
— (T) chertéf(dea virres^ di sette f.
dyr Sb - (l) Tier n — (g) ani-
mal : (større) beast — ® animal m :
bete. brute f. dyrlæge — ® Tier-
arzt m — (e) veterinary surgeon,
farrler — (?) Tétérinaire ra. dyr-
plager! — ® Tierqufllerel f —
(^ cruelty to animals — (?.> cruaaté
r, mauvais traitements pl (contre
les animaux). dyrskue — (f) Tier-
achau f — @ caltle-show — (?) ex-
position (f) de bestlaux. dyre-
kreds (attr) <- 0 Tlcrkrelt oa -
^ todiac — ®codi«qaem. dyre-
rlge — 0 Tlerreldi n — ié aolmAl
kingdom — 0 rtgne (n) animal.
dyrebar — ® leufr. i»-«n- e
dear — ff) cher. ch^rl. blrn-aime.
dyrisk — % tl«riscii - .e anj>
mal : brutlah. bcsUal — ® «ninMl
(om menncaker) beatial. brutal
dyrlskhed ~ (j) ticHmIi r -
1493
Buzen— Bflchner
1494
Buzeu, by i Hamænien, ved elven af samme navn,
bielv til Sereth, 21 561 indb. (1899), biskdpsæde, handels-
kammer, klasisk gymnasium o. s. v. Var til alt i 1350.
Buzot [byzo'J, Fran9ois Leonard Nicolas
(1760—94), fr. politiker. 1789 medlem af nationalfor-
samlingen, 1792 af nationalkonventet Ivrig girondist og
modstander af terrorismen. 1793 dødsdømt men flyg-
tede til Sydfrankrige, hvor han ledede den girondistiske
opstand. Døde vistnok ved selvmord. Memoirer. Hans
intime forhold til madame Roland er bekjendt gjennem
en række breve, hun skrev til ham fra sit fængsel.
By (oldn. bær, byr) betegner oprindelig en sam-
ling af beboede huse med tilliggende jordeiendom, dcr-
næst kjøbstad (s. d.). I Danmark og de sydlige dele
af Sverige, hvor den første bebyggelse foregik paa den
maade, at flere familier sluttede sig sammen om at ind-
tage og udnytte en for dem passende strækning jord og
opsatte sine huse ved siden af hinanden for i paakom-
mende tilfælde at kunne staa sammen mod en fælles
fiende, blev b. den almindelige betegnelse for land s-b.,
hvis medlemmer dyrkede sin jord i fællesskab, et for-
hold, hvoraf spor har holdt sig helt til den nyeste tid.
Ogsaa i Norge tør den oprindelige beb3'ggelse ialfald til-
dels have været landsbymæssig, idet jordfællesskab ogsaa
her har været almindelig udbredt; men landets naturlige
beskaffenhed maa dog have vanskeliggjort denne be-
byggelsesmaade og især hindret landsbyvæsenets videre
udvikling, og saaledes er b. i Norge blevet en betegnelse
ikke alene for clands-b.>, men ogsaa for den enkelte med
husebygninger forsynede gaard («bøen»): jfr. Bær.
Byafossefly jernbanestation med post og telegraf paa
Hell — Sunnan-banen, 5 km. ø. f. Stenkjær. Jembane-
stationen har navn efter den 12.5 m. høie Byafoss i elven,
der kommer fra Snaasenvandet (Heinsvandet) og falder
i 3tenkjærQorden. Ved fossen ligger Helge- Rein- By
brug, aktieselskab, der driver trælastforretning. træsliberi,
mølle. Til bruget hører ogsaa et større gaardsbrug.
Byam Martifl-sundet [baV^m-måtin-] , mellem øcrnc
Bathurst og Melville, i Parryøgruppen, Nordishavet, n,
f. Nordamerika. I sundet en ø af samme navn.
Bybefolkning. Den «industrielle revolution» fra slut-
ningen af det 18 aarh. af betegnes ved, at den af damp-
kraften understøttede maskinteknik efterhaanden og i
stigende udstrækning afløser det gamle haandvcrk
og den som husindustri organiserede frembringelse af
varerne. Hermed er forudsætningen for den moderne
storindustri og verdenshandel givet. Baaret af den
kapitalisme, som skabes ved de nye tekniske kræftcrs
hjælp, omlægges produktionen, ud vides med kjæmpe-
skridt, eftersom verdensmarkedet i det 19 aarh. aabner
stadig nye afsaetningsmuligheder, og koncentrercs sam-
tidig til stordrift paa steder, som afgiver de gun-
stigste betingelser for teknisk og kommerciel nytte-
virkning og dermed for den størst mulige lønsomhed
under den frie konkuiTances kampforliold. Denne
økonomiske udvikling har bevirket en dyberegaaende
omformningaf samfundene end nogcn politisk revolution.
Bl. a. har en overordentlig omfattende forskyvning af
de moderne industristaters befolkning fundet sted, idet
en stedse stigende del af kulturlandenes samlede ind-
byggertal er blevet bybeboere. Store befolkningslag er
(e) bnitlshness — ® beatUllté. bru-
talité f. abrutissement m.
dyrke — ® (an)bauen; bestcl-
len : ausbilden ; obllegen (med dat.),
treiben: (rcl.) anbetcn. \erehren —
(o^ (Jorden) cultlvnte, tlil: (korn)
fjrow; (kunster) study, cultivate;
(Gud) worship — ® culttver; dé-
velopper; 8'appliquer å, étudler;
'Gud) adorer.
dyrkelse — 0 Anbau m. PHege.
Verehning f, Dienst m — (§) culti-
vation. calture. tillage; pur^ult;
worshlp — (f) cultare f; dévelop-
pement m: étude (Ode; odoratlon
f, culte m.
dysenterie ® f. dysentery
(e) blodgang.
dyspepsie (?) f. dyspepsy ®
træg fordøielse.
dyrke— d»k
løsrykket fra den jord, til hvilken de med sin eiendom
og sit arbeide var knyttet, og er indvandret til byerne,
hvor det' langt overveiende flertal af denne byernes ind-
vandringsbefolkning er blevet lontagere i industriens og
omsætningsvirksomhedens tjeneste eller, som besiddelses-
løst proletariat, er blevet de stadig paany rekrutterede
reservetropper for byernes arbeiderhære. Denne proces
har havt mange onder i sit følge, skabt sociale spørs-
maal og mangesteds fremkaldt bekymring. 1 vort land
har denne udvikling indtil det 20 aarhs begyndelse fore-
gaaet langsommere end i de fleste kulturstater. Vbre
byers befolkning udgjorde i 1815 95 000 individer eller
omkr. 11 pct. af landets samlede befolkning; den var i
1900 steget til 638 000 individer eller 28 pct. af befolk-
ningen. I Storbritannien og Irland udgjorde b. ved sidste
aarhundredskifte 66 pct., i Holland og Belgien 60 pct.,
i Italien 48 pct., i Tyskland 47 pct. og i Frankrige,
Schweiz og i Danmark (1906) 40 pct, medens den i
Sverige var 22 pct. og i Rusland blot 14 pct. Den affolkning
af landdistrikterne, som indvandringen til byerne frem-
kalder, har mangesteds foraarsaget mangel paa arbeids-
kraft for landbruget. Klagerne herover har atter frem-
kaldt bestræbelser for at fastholde befolkningen ved
jorden eller bevirke en tilbagevandring til den, f. eks.
ved at lette adgangen til at erhverve eiendomsret til
dyrkningsjord eller ved at henlægge fabrikerne til landet
eller saakaldte haveb^^er (s. d.). Kan man end beklage
de ulemper og misforhold, som har ledsaget byernes
sterke vekst, maa man paa den anden side indrømme.
at denne udvikling er fremgaaet af en økonomisk nød-
vendighed, ligesom den har medført værdifulde kultur-
fremskridt. [Litt.: A. F. Weber, «The growth of cities
in the nineteenth century» (New York 1899).]
By'bl08 (Baalat), græ. navn paa den fønikiske by
Gebal, en ældgammel handelsstad. 1 B. dyrkedes navnlig
gudinden Baalat eller Beltis og Adonis. B. var i middel-
alderen et bispesæde.
Bfl'cheler, Franz (1837—), t. klassisk filolog, stu-
derede i Bonn, professor i klassisk filologi i Freiburg,
Greifswald, fra 1870 i Bonn. Udgav bl. a. Frontinus,
Petronius, Herondas; vigtigt sproghistorisk arbeide:
«Grundriss der lateinischen Deklination»; af handlinger
bl. a. om olditaliskc dialekter: medudgiver af «Rheini-
sches Museum fiir klassische Philologie».
Bflcher, Karl (1847—), t. socialøkonom, siden 1892
professor i Leipzig. B.s navn fik god klang ved en .««ocial-
historisk interessant undersøgelse angaaendc «Die Be-
volkerung von Frankfurt a. M. lm 14 und 15 Jahr-
hundert» (1886), men hans mest kjendte verk er «Die
Entstehung der Volkswirtschaft» (1893, 5 udg. 1906),
hvori han søger at paavise, hvorledes den økonomiske
udvikling overalt har glennemløbet den samme trinrække
af former (hus-, by-, nationalokonomi). Et sociologisk
interessant og aandfuldt verk tr hans «Arbeit und Rhyt-
mus> (1896, 3 udg. 1902). Siden 1904 er han redaktør
af detanseede «Zeitschrift fur die gesammte Staatswissen-
schaft», der udkommer fjerdingaarlig i Tubingen.
Bflchner, Georg (1813—37), t. digter, studerede
naturvidenskab og medicin i Strassburg og Giessen, men
kastede sig samtidig ind i tidens politiske bevægelser.
I 1835 maatte han fra Tyskland flygte til Strassburg,
dyspnée ® f, dyspnæa @
aandenød.
dysse (i søvn) — ® beachwlch-
tigen ; elnschlåfern — ($) lull ; huah
(up) — ® endormir. aasouplr.
dyster — ® daster — (^ «om-
bre, gloomy — (?) sombre, lugubre.
dysurle ® f, dysury ® urin-
tvang.
dytte - (?) dichten - (g) stop
up, •tuff — (J) boucher.
dyvelsdræk — ® Tenfelsdreck
m — @ asa fetlda, atinking asa
— 0 aasa (m) fætida.
dægge for — 0 llebkosen, mit
Aufmerksamkeiten Qt>erhaureD —
@ coddle — ® cqjoler, choyer,
dorloter.
dæk -- ® Verdeck. Deck n —
dækblad— dæmpe
1495
Bflchner— Bygdeborg
1496
hvor han studerede filosofi. Blev 1836 privatdocent ved
universitetet i ZQrich. Foruden politiske flyveskrifter
har B. skrevet det dramatiske digt «Dantons død» og
oversåt et par af Victor Hugos dramaer.
Bflchner, Louise (1821—77), t. forkjæmperinde for
kvindens rettigheder, eftern. Ludwig B.s søster. Udgav
«Die Frauen und ihr Beruf» (1855) og efter opdrag af
det preussiske undervisningsministerium «Praktische Ver-
suche zur L6sung der Frauenfrage». Ogsaa som roman-
forfatterinde og essayist var hun meget skattet.
Bilchner, Ludwig (1824—99), t. filosof og læge,
var en ivrig forfægter af den materialistiske verdens-
opfatning. Hans berømteste verk, «Kraft nnd Stoff»,
udkom 1855 og naaede 1902 sit 20 opl. B. hævder, at
det aandelige kun er en egenskab ved materien. Den
fysiske organisme frembringer de virkninger, vi kalder
sjælelige, ligesom en dampmaskine fremkalder bevægelse ;
psykislt virksomhed er ikke andet end udstraaling af
bevægelse mellem hjernebarkens celler. I en række
skrifter udtaler han sig, ofte sterkt polemisk, om natur
og aand, om gudsbegrebet, det kommende liv, darwin-
ismen og menneskets stilling i naturen.
Bflckebarg, by i Tyskland, hovedstad i fyrstendømmet
Schaumburg Lippe, 45 km. s.v. f. Hannover, 5 683 indb.
(1905). En vakker liden by med stort slot, gymnasium,
lærerseminar o. s. v.
Bfidlnger, Max (1828—1902), t. historiker, 1861 pro-
fessor i Zurich, 1872—99 i Wien, har bl. a. skrevet
«Østerreichische Geschichte bis zum Ausgang des 13
Jahrh.», «Die Koniginhofer Handschrift und ihr neuester
Verteidiger».
B3rf)ordeil kaldes fjorden udenfor Bergen, indenfor
Askøen. Den staar gjennem Herløljorden nordenfor og
Hjeltefjorden søndenfor den nævnte ø i forbindelse med
havet. B.s største bugter er PuddeQorden og Vaagen,
begge at betragte som liavn for Bergens by. B. kaldes
ogsaa indløbet til Stavanger fra Tungenes fyr.
Byfogd er en i de fleste (25) kjøbstæder i Norge
ansat embedsmand. Han er i 19 af disse byer under-
dommer, skifteforvalter, auktionsforvalter, byskriver,
notarius publicus, eksekutionsmyndigfaed samt statens
oppebørcels- og kassebetjent. I de øvrige 6 byer (Kristi-
ania, Drammen, Kristiansand, Stavanger, Bergen og Trond-
hjem) er en eller fiere af disse forretninger lagt under
andre embedsmænd. 1 Kristiania er b. saaledes alene
eksekutionsmyndighed og notarius publicus. I 13 af de
førstnævnte 19 byer er b. tillige magistrat, i 6 af dem
ogsaa politimester.
Byfred, se Borgfred.
Byg (hordeiim), slegt a f græsfamilien, af hvis arter
den dyrkede med sine forskjellige former har særlig
interesse. B.- akset har siddende smaaaks, som sidder
i knipper paa tre i to rader paa aksstilken, hvorved
denne faar seks rader af smaaaks. I hvert af smaa-
aksene er der én blomst, hvis nederste inderagne bærer
et langt ru snerp. B. -kornet er vokset fast til inder-
agnerne. Der er et stort antal b.-sorter, som dog kan hen-
føres til to gnindformer: toradet b. og seksradet b.
Det toradede b. (h. distichum) har de største kom; hos
dette er det kun den midterste blomst i hvert knippe,
som frembringer korn, medens hos det seksradede b.
BvR
(h, polysiichum) alle blomster sætter frugt. —
B.. er en gammel kulturplante. At det har
været dyrket allerede i stenalderen, viser pæle-
bygningerne i Schweiz, og i Ægypten er der
fundet b.-korn i den antagelig fra det 4 aar-
tusen f. Kr. stammende Dashurpyramide. I
Norden er b. dyrket i den yngre stenalder.
Stamplanten for b. kjendes ikke med sikker-
hed; man antager dog, at det toradede b. ned-
stammer fra Tl. spontaneum^ en art, som nu
vokser vild i det nordøstlige Afrika og nær-
liggende egne i Asien. — I vore dage dyrkes
b. over store dele af jorden, saavel paa den
nordlige som sydlige halvkugle, i vort land er
b. den kornsori, som d^Tkes længst mod nord,
nemlig til noget over den 70de breddegrad. I
Europa er Rusland, Tyskland, Østerrig- Ungarn,
England og Frankrige de lande, hvor der dyr-
kes mest b. B.s anvendelse er foruden som
brødkorn og til gryn og kreaturfoder især til
malt ved ølbrygningen.
Omtr. fjerdeparten af det korn, som dyrkes
i Norge, er b. Men i enkelte bygder (særlig
fjeldbygdeme) er b. omtr. det eneste korn, som
dyrkes; det kaldes her (ligesom i Sverige) ofte
kun «korn». Mest d3rrkes 7i. vulgarcy i mindre
udstrækning h. erectum eller en anden toradet
sort. B. vil have god jord, hverken udpræget sand- el.
ler* el. muldjord, men et jordsmon, hvor disse Jordbe-
standdele er tilstede i et passende blandingsforhold. Det
stiller ganske store krav til jordens bearbeidning og
gjødsling. Bearbeidningen maa gaa ud paa at finsrauldre
jorden uden at udtørke den formeget; gjødslingen ud-
føres helst med brændt dyregjødsel eller kunstgjødsel.
B.s bedste plads i omløbet er efter velgjødslede rod-
vekster. Saafrøet tåges af sidste eller næstsidste aars
avl, saamængden 25 — 35 1. pr. 10 ar. Nedmuldnings-
dybden 5—6 cm. Veksttiden er 90—100 dage. kortest
for de seksradede sorter. B. høstes i gulmodningsstadiet
og tørkes helst paa stør. Almindelig avl er 2 — 300 kg.
kjerne og 3 — 400 kg. halm pr. 10 ar. Hektolitervegt
65—70 kg.
Bygaalen, se Anguillulider.
Bygbrandy se Brandsoppe.
Bygdeborg kaldes et befæstet sted, hvor bygdens
befolkning kunde søge tilflugt under et fiendtligt over-
fald. Borgene bleV lagt paa steder, som var saapas
vanskelig tilgjængelige, at de let lod sig forsvare, naar
adgangen blev sperret ved en mur. Undertiden be-
fæstedes naturlige huler, men som oftest valgtes dertil
en fJeldkoUe med steile sider, men nogenlunde flad
ovenpaa. Indenfor borgens omkreds blev undertiden
bygget et eller flere huse, og var der ikke paa stedet
nogen kilde, blev en vandbeholder udgravet. Saadanne
borge findes overalt i Norge, hvor der har været fast
befolkning i forhistorisk tid; de omtales ikke i saga-
litteraturen, tilhører vistnok vikingetiden eller en endnu
Qernere foriid. Mange norske gaardsnavne paa Slot eller
Borg er knyttet til saadanne befæstninger. [O. Ryglu
c Gamle bygdeborge i Norge> i Aarsberetnlng 1882 fra
Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring.
@ deck — ® pont m. dæksbaad
— fti Boot (n) mit elnem Verdeckc
— (e) decked boat — (F) barque (0
pontée.
dækblad - (F, Deck-, VVickel-
blntt n — <?) wrapper, outside —
(fl bractée f: (pan cignr) robe f.
dække — ø (bodecken: (d.
over) Qberbrelten. «legen — e; co-
ver, (udgifter) og», meet: (bordet)
lay; (mil.) back; (oTer) veil, pal-
llate — (D eouvrir; cacher; (under-
skud) combler; (mil.) adosser.
dække: spille ander d.
(med) — 0 mit eim. imtar einer
Deckc stecken — ^ collude — ®
£tre d'intelligence ; s'entendre avec.
dækketøi — 0 Deckzeug n -
(e) tablc linen — ® linge (m) de
table.
dækning — ® Decken n. Deck-
ttng f — @ coveiting) — (?) cou-
verture f, abri m; (i handelnpr.)
rembouraeroent, recoovrement m;
(mil.) protectlon, eacorte f.
dæmme (op for) — (£) dAm-
men — @ dam — ® elever (op-
poser) une digue oontre (å), couper
le cours de.
dæmning — ® Damm, Delch
m — @ dam. embankmetit - p
digae<ment) f (m); (havne-) Jctec f.
quai m.
dæmon >- 0 DAmon m — «>
demon — © demon m.
dæmonlsk — ® dflnonlflcb -
$) demonlao(al) — (£) déxnooiaque.
diaboUque.
dæmpe — C* dAmpfen ; raildcm.
betAnnigen — @ qwocb. queU
ÆGYPTISK BYGNINGSKUNST
F ^^"'
w
I
i
H|ii'"'ii
HÉ^
^^H. '
v;,
1
v. ;/.•
Buii''
I ^^H
tifl
1 ^RH
^HBI^j
mRi
1 WM
Di
M
t^._u
mt
ØwTvtv nekke fhi vemtre: Ttnnprl I Edfu. Alhon lemp* I 1 ncndera. Midlcrele mUke: l>en Forreste wilebJil I Karnak. Sollehal I Kdrtiah.
NedcTHt r Pimrtildeme v«i Glieh.
1497
Bygdemaal— Bygningskunst
1498
Bygdemaal, se Norsk sprog: Dialekter.
Bygdemagaslnfondet. Ved kgl. res. af 28 mai 1788
bestemtes den ved salget af en statsalmenning udbragte
kjøbesum afsat til et fond til bygdemagasiners indretning
og andet almennyttigt brug. Fondet, der senere er øget
ved renter og ved gaver fra et par privatmænd, eiede
1 jan. 1907 kr. 594503.47. Midlerne udlaanes til kom-
muner for at afbjælpe korntrang eller, forsaavidt de
ikke anvendes paa denne maade, til kommuner eller
private mod kommunegaranti til næringsveienes fremme
i landdistrikterne. Fondet bestyres af landbrugsdcparte-
mentet.
Bygdetønde el. bjemtønde brugtes før mangesteds
som maaleenhed ved kjøb, salg o. 1. indenbygds. Ifølge
gammel sedvane var den gjerne større end det lov-
bestemte tøndemaal, f. eks. 20 settinger å 9 potter
(^10 skjepper, /Hallingdal, Hadeland) eller 24 settinger
å 7 potter (Valdres).
Bygdin, indsjø (1062 m. o. b., 47 km.* og 215 m.
dyb) i den sydlige del af Jotunheimen, har afløb gjen-
nem Vinstervandene til Vinstra og Gudbrandsdalslaagen.
Bygdø (Ladegaardsøen), en forholdsvis flad, skogklædt
halvo vest for Kra. med frodig vegetation. Fra middel-
(Fot. af O. Væring.)
Bygdø koiigsgaard.
alderen af tilhørende krongodset; udgjorde saaledes en
del af dronning Eufemias livgeding. Her ligger Norsk
folkemuseum og Oscar ITs samlinger, B. kongsgaard, der
benyttes til sommeropholdssted af kongefamilien, og end-
videre det lille slot Oscarshal samt flere bad og for-
lystclsessteder og mange villaer. Ved den smale land-
tunge,, der forbinder B. med fastlandet, ligger Skøien
(før kaldt B.) jernbanestation, 3 km. fra Kra.
Byge. 1 meteorologisk forstand kortvarige fænomener,
tildels med udpræget styrke. Regn-b., sn e-b., hage lb.,
vind-b., storm-b.. orkan-b., torden-b.
Bygelhom, se Buglchorn.
Bygflue, se Kornfluer.
Bygge (hildre, skrolle) siges om land (og oer), naar
de i visse slags veir viser sig høiere end de virkelig er
(«nyder> ovenpaa våndet).
Byggeforeninger, se Arbeiderboliger.
dæmre— død
Bygherre, den person eller i tilfælde ogsaa den au-
toritet eller det selskab, der eier eller repraesenterer
eierne af et under opførelse værende bygverk.
Bygkom, kveise paa randen af øielaaget (hordeolum) .
Bygland, herred i Nedenes amt, 1 357 km.' med
2149 indb.; 1.7 pr. km.*; svarer til B. prestegjeld med
B., Sandnes, Austad og Aardal sogne. Herredet omfatter
den sydlige del af Sætersdalen omkring Byglandsfjorden
og AraksQorden med vidtstrakte heistrækninger i ø^t og
især i vest for dalen. Dalen er trang med steile sider;
omkring de store vande Araks- og B.-Qorden er bred-
derne noget slakere og bedre opdyrket. Ved sydenden
af B.-Qord er jernbanestationen af samme navn, ende-
station for Sætersdalsbanen. Af arealet er 6.9 km.*
aker og eng, 280 km.* skog (væsentlig furu), 1 070 km.*
udmark, snauQeld, myr og indsjoer (ferskvand ialt 124
km.*, deraf falder ca*. 37 km.* paa B.- og Araksfjorden).
Paa helerne, der er oftfyldt af gode tiskcvande, er ud-
merkede beiter og fjeldslaatter. Fjeldene (helerne) naar
op i 1 070 m. Jordbrug, især fædrift, er den vigtigste
næringsvei. Desuden drives en del skogbrug, og der
findes flere sagbrug, hvoriblandt A/S. Byglandsfjord
dampsag og høvleri, oprettet 1898, kapital 105 000 kr.
Opefter dalen er ilere hotelleF, hvoriblandt Sætersdalens
sommerhjem ved hovedkirken; paa Vestheierne er Gauk-
heien turisthytte, hvorfra fjeldovergange til Sirdal,
Aaseral og Lyse. Herredet har egen sparebank, opr. 1868.
Antagen indtægt 1906 275 651 kr., formue 2 043940 kr.
Byglandsfjorden, se Aard a Isfjord en.
Bygmester. Ordet b. betegnede tidligere nærmest
den kunstneriske leder af et bygverk; nu betegner det i
almindelighed den haand verksmester, der forestaar op-
førelsen af bygninger.
Bygnlngslnspektør. 1. I de forskjellige bygnings-
love er det dels paabudt, dels tilladt magistrat og for-
man dskab at ansætte en eller flere b. til at bistaa
bygningskommissionen med at føre kontrol med bygge-
arbeider. 2. B. for statens bygninger i og ved Kra.
(«statens b.>) beskikkes af kongen uden bestalling som
embedsmand. Han er tillige konsulent for regjeringens
departementer i byggesager.
Bygningskunst. De første bygninger, som mennesket
lærte sig at opføre, var primitive boliger til beskyttelse
mod veiret. Saalænge boligen bare opfyldte de aller-
nødvendigste betingelser for et saadant vern, var op-
forelsen et haandverk, ingen kunst. Men fra den tid,
da mennesket giver sin bolig en bestemt form, hvori
dens opgave er klart udtrykt, og mennesket samtidig
finder en glæde ved og en trang til at forskjønne dette
sine hænders arbeide, glider byggeha^ndvei(ket over i
b., den kunst at opføre bygninger i overensstemmelse
med love for proportion og symmetri, saa bygverket
i konstruktion og udsmykning fremstaar som et orga-
nisk hele. De første opgaver for b. blev at skabe boliger,
større og skjønnere end de vanlige, til brug for høvdinger
og til bru[; for gudsdyrkelsen. Løsningen af disse op-
gaver, at skabe slot og tempel, er det første trin i b,s
store udviklingshistorie. I de forskjellige verdensstrøg.
hvor mennesket skridtvis naar frem til det kulturtrin,
at en b. opstaar, vil klimatiske eiendommeligheder sam-
men med arten af det lettest tilgjængelige byggemateriale
tnume, deaden, (et instrument)
tnute, (ilden) subdue: suppress (n
riot) - (f) moderer: (lyd) nffalbllr;
(lys) nmortir: lild) étoulTcr; (mus.)
«ssourdir. adoucfr; (farten) ralentlr;
(undertrykke) apaiser, réprimer ;
rabiittre.
dæmre — (t) dAmmern — (e)
down — 0 falre Jour (null); poin-
dre.
dæmring — 0 Dflmmerung f.
Zwielicht n — (é) twilight. dawn
— (f) aube. pointc (f) du Jour.
dænge — ® durchpnlgeln —
(e; trash — (f) rosser.
d« — (l) sterben, (tone) verbal-
len — ® die — (f) mourir. périr;
(d. hen) 8'éteindre. explrer.
døbe — ® taufen — £) baptize.
Christen — $ baptiser. Oøbefont
— ® Taufstein m — (?) (baptismal)
Tont — ® fonts (m pl) baptismaux :
cuve f.
død - ® Tod m — (e) death -
(f) mort f. dødsbo — (il Nach-
lass(mn8se) m (f), Hinterlassenschnfl
f — Cc) estate of a person deceased
— (?) succession f. dødsfald —
Ø Todesfall m — rte) decease. de-
mise — (f) (cas (m) de) décés m.
dødsfiende — ft; Todfeind m —
@ mortai enemy — (?) ennemi (m)
mortel. Jure. dødskamp — itj
Todeskampf m — @ agonies pl
(of death) - © agonle f. døds-
Straf — 0 Todesstrafe f - capi-
tal punishment — (?) peine (f) ca-
pitale. dødssyg - I lotkrank
— (e) mortally ill — (f) malade A
la mort; morlbond.
1499
(som træ, sten, tørret ler) bestemme bygningernes karak-
ter og form, samtidig som de vil blive præget af de livs-
vilkaar, de politiske og religiøse forhold, under favilke
mennesket der lever.
Ægyptisk b. I Ægypten kræver naturforholdene
(navnlig af hensyn til reguleringen af våndet), at de
mange slutter sig sammen til fælles arbeide under en
alle omfattende planmæssig organisation. Dette har i
tidens løb sat sit præg paa folket og derigjennem paa
kunsten. Sjelden møder man i det gamle Ægypten kunst-
neriske individualiteter (som i Grækenland); oftest 'er
det en masseudvikling, man bliver vidne til. Denne ud-
vikling gjennemløber forskjellige epoker, hver med sit
kunstccntrum. Efter (I) en præhistorisk tid, hvori
de ægyptiske huse formodentlig har seet ud omtr. som de
nuværende centralafrikønske folks hytter, følger (II) den
«ældste periode» (1—3 dynasti,.ca. 3300—2800 f. Kr.,
centrum rimeligvis Abydos); allerede i denne tid bar
man i b. anvendt ikke alene teglsten (baade lufttørret,
brændt og glasseret), men ogsaa huggen sten (kalksten og
granit); det betydeligste mindesmerke fra denne periode
er den nylig fundne grav efter kong Menes, den første
hersker af 1 dyn. : et gravkammer, forbundet med 4 pro-
viantrum, det hele forsynet med en pilaster-fa^ade og
omgivet a f en mur. Dette gravanlæg danner udgangs-
punktet for den videre udvikling, som i (III) det «gamle
rige» (navnlig 4 og 5 dyn., ca. 2800—2500 f. Kr., cent-
rum Memfis) især giver sig udslag først i de fornemmes
grave (som efter sin form benævnes mastaba, arab.,
bænk) og dernæst i kongegravene: pyramiderne. Over-
gangsformen repræsenteres af kong Zoser's (3 dyn.) trin-
pyramide i Sakkara; den egentlige pyramidetypus møder
os i gravene fra det 4 dyo.s konger, først i Snofru's pyra-
mide i Medum og dernæst i fuldendt form i pyrami-
derne efter Cheops, Chefren og Mykerinos ved Gise
(i nærheden af Memfis). Ogsaa i (IV) det saakaldte
«mellemrige» (navnlig 12 dyn., ca. 2000—1800 f. Kr.,
centrum Fajum) gjenfindes pyramideformen, omend ikke
i saa kolossale dimensioner som tidligere. Af mindre
solid materiale var disse ældre epokers templer opført;
og af dem er derfor ikke meget bevaret. Et soltempel
i Abusir, fra 5 dyn., havde form af en aaben, af til-
dækkede rum omgivet plads, i hvis vestlige halvdel der
hævede sig en vældig obelisk; foran denne stod et svært
alabasteralter. Et af kong Amenemhet III «Labares»
(12 dyn.) i Fajum opført tempel, der i tidernes løb fik
en mængde tilbygninger, er blevet berømt under den
græ. betegnelse «labyrint». Grundskemaet for templerne
var det .samme som for privathusene og paladserne (thi
templet betragtedes som «guds hus»): først kom en aaben,
aflang forsamlingsplads, omgivet af søilerader (peristyl),
dernæst en hal, ofte i form af en treskibet basilika, hvis
tag bares af søiler (hypostyl), og hvori gudstjenesten af-
holdtes, og endelig fulgte det allerhelligste, hvori gud
eller den hellige treenige familie (fader, søn og guds-
moder; «begiver sig til hvile». Templet havde karakter
af fæstning; for at komme ind maatte man passere gjen-
nem en vældig portbygning (pylon), flankeret af 2 mæg-
tige taarne; og det hele indesluttedes af en mur. For-
øvrigt yndede æg^^pteren at forestille sig templet, i lighed
med enhver anden bygning, som et miniaturbillede af
Bygningskunst
1500
død a4J — ft; tol — (^ dead.
inanlmate; (af-) deceased — (?)
mort: inanimé; (flg.) déM;rt: (af-)
défunt. dødfødt — ft< totKeboren
- @ still-(dead-)born — ^ mon-
ne, dødvande - nj totes Wasser
n — (e) dead-water — (f) morte(s)
eaux r pl.
dødelig - (tj sterblich. tOtllch
— @ deadly, mortal ; over head
and ears (in love) — (f) mortel;
éperdument (amoureux de).
dødelighed - ® Sterblichkeit
r — @ mortality, death-raUKs) —
(?) mortalllé f.
dødning se iJJenganger. død-
ningben — Ø Totengebeine pl —
(e) dead- men 's bones, cross- bones
— (?j ossements m pl.
døgenlgt — iX Taugenichts m
Nildalen ; gulvet var jorden, af hvilken soilerne skjød op
som planter (papyrus eller lotus); tåget tænktes derfor
heller ikke at hvile paa disse, men repræsenterende
himlen (og derfor dekoreret med gule stjerner paa blaa
bund) at svæve frit derover. Ved siden af denne hoved-
typus findes ogsaa kapellet, svarende til det ægyp. land-
hus eller kiosk. Dette kapel, en retvinklet, aflang celle,
omgivet af en søilegang og mindende om det græ. naos
peripteros, møder os i (V) det «nye rige» (18 — 20 dyn.,
ca. 1600-1100 f. Kr., centrum Theben). Paa dennetid
traadte Ægypten gjennem erobringer og handelsforbin-
delser ud af sin tidligere isolerede stilling og blev et
verdensrige. Den vestasiatiske kultur strømmede ind
fra Syrien og Palæstina (fra ca. 1460 ægyp. provins), og
jevnsides med den virkede den «mykeniske» middelhavs-
kultur befrugtende. Følgen var for Ægypten en ny
blomstringsperiode, der bl. a. kom til u^tryk i en livlig
byggevirksomhed, navnlig i rigshovedstaden Theben . hvor
nu landsbyerne Karnak og Luxor ligger). Amon-templet
i Theben (grundlagt, efter hovedtypen, under 12 dyn.)
naaede efterhaanden et uhyre omfang. Sine grave gav
de i Theben residerende konger ikke længer form af
pyramider, men drev dem dybt ind i fjeldet, efter et
skema der skulde afbilde underverdenen, hvorigjennem
efter denne tids forestilling den døde farao ora natten
seiler sammen med solguden. Et forsøg af den merke-
lige kong Amenofis IV (18 dyn., ca. 1400 f. Kr.) paa at
revolutionere, ikke alene religionen, men ogsaa kunsten,
mislykkedcs; der paafulgte en restaureringsperiodc under
Sethos I (19 dyn.); og det var derfor den gamle aand.
som fyldte den ægyp. kunst, da hans søn Ramses II
gjennem udstrakt byggevirksomhed forherligede sit glor-
værdige, seierrige regimente; denne tids kunst har bl. a.
sat sig merker i den store soilehal i Karnak og i det
vældfge klippetempel i Abu-simbel (se billede sp. 57\
hvis stenkolosser synes at bære et helt bjerg. Dog har
allerede denne tid 1 sig spirerne til den nedgang i kun-
sten som skjød sterk fart under det følgende fi*emmed-
herredømme i Ægypten. En (VI) rena issa nceperi ode
(26 dyn., 663—525 f. Kr., centrum Sais) indtraadte, da
det lykkedes Psammetik at fordrive assyrerne; udenom
Ramses-tiden med dens noget kosmopolitiske karakter
søgte man nu tilknytning helt tilbage i det «gamle rige*,
som man dog ikke slavisk efterlignede, men hvorfra man
søgte impulser til at frembringe n^' kunst. Men atter
kom fremmedherredømmet (perserne), kun afbrudt af
en kort æra under et hjemligt dynasti, hvortil hørte kong
Nektanebus, der udfoldede en betydelig byggevirksomhed.
om hvis høie niveau i arkitektonisk henseende det skjønne
tempelanlæg paa øen Philae bærer vidnesbyrd. I (VII.
den græsk-romerske epoke (fra 332 f. Kr. af. cent-
rum Alexandria) sad den æg>'p. kultur ikke længei-e inde
med nogen skaberisk kraft. De ptolemæiske templer
har paa anerkjendelscsværdig maade gjenoptaget de gamle
traditioner, men ikke evnet at føre dem videre gjennem
nye former. (Se pl. Ægyptisk b.)
I det andet store vestorientalske kult urcen tru m, lan-
dene omkring Eufrats og Tigris' nedre løb, havde den
sumeriske urbefolkning allerede i det 4 aartusen f. Kr.
udviklet en høi kultur med en eiendommelig b. De
lerholdige og træfattige egne havde fremkaldt en ori-
— @ good for noUiing (fellow) —
0 vaurien. mauvais garnementm.
døgn — t, Tag m (24 Stunden)
— @ day and night, 24 hoore —
(D Jour (et nuit), vingt-quatre heu-
res. døgnflue — t; Elntagsfliege
f — (?) ephemera — (f) épbémére
m. døgnlitteratnren — (I^iTages-
literatur f — \e) current literature
— © la lUtéralure du Joar (cpfa^
mere).
døle — 0 (er)duld«a. ertngra.
aoBhalten, leiden ; (Ikke kunne d '"
nicht m^^en — @ brook. pol ap
With; cndure — ^ caauTer, ra|^
porter, sublr. endurer: ao«iflkir.
døit — (tj Heller m — ;• doiL
farthing — (f) «ou. fétu m.
døl — ® Thalbewohocr a - <•
GRÆSK BYGNINGSKUNST
ParthenoD, seet fra nordvest.
Athene Nike-templet paa Akropolis.
Erechteion paa Akropolis, seet fra sydøst.
m
s
■
m
I
4 2^%
----/■>fl^?»W^^si^.v»»«,-,^^,r ;^
— ■*
-.r- ;rA.-_-=*^-,. :■• . '. .^
.::-- -^;^.- 1
Tlieseion i Athen.
Foseidon-templet i Pæstum.
ROMERSK BYGNINGSKUNST
Gaius' og Lucius* tempel i Nfmes.
m^
Kuppelhvælving i «Minerva Medica» (Nymphæum) i Rom.
Vesta-tempel i Tivoli.
Konstantiiisbuen i Hom.
1501
Bygningskunst
1502
dølge— døaighed
ginal teglstensarkitektur, hvori der spores reminiscenser
af en forhistorisk træ-b. Da de indvandrende semiter
om kr. 3000 f. Kr. underlægger sig landet og grunder
riget i Babylon, optager de den sumeriske kultur og
udvikler teglstensarkitekturen videre. De babyloniske
kongepaladserf f. eks. i Tello og Warka, var terrasse-
formct opbygget med talrige, temmelig smale rum ord-
net omkring aabne gaardspladse ; murene opførtes af
soltørrede eller brændte tegl, tågene dannedes af palme-
stammer; væggene var tildels bemalt, men synes der-
imod ikke oprindelig at have været dækket af glasserte i
tegl, saaledes som senere saa almindelig var tilfældet;
fa9aderne orneredes med sammenstillede halvkolonner,
mindende om en træhyttes palmestammer, og maaske
en overførelse i tegl af denne gamle b^^ggeform. (Se
B a b y 1 o n i e n.)
En rigere udviklingsform af den babyloniske b. finder
vi hos assyrerne. Særlig de mest fremragende herskere
under storhedstiden, fra det 9 aarh. af, som Assur-
banipal og senere Sargon og hans etterfølgere, opførte
i sine forskjellige residensbyer mægtige paladsanlæg,
hvor flere saavcl konstruktive som dekorative eien-
dommeligheder er originalt assyriske. En nyskabning
er saaledes hvælvbuen, anvendt i mange tøndehvælv
over paladsrummene. Typisk for de assyriske paladser
er vægbeklædningen, mægtige relief-friser i kalksten og
alabast med høist interessante billedfremstillinger af den
kongelige bygherres regjeringshistorie, og desuden friser
af glasserte tegl med rig planteornamentik, hvori foruden
originalt assyriske motiver ogsaa enkelte ægyptiske, som
lotusblomst og lotusknop, forekommer. Flere af de assy-
riske flgurmotiver, særlig de vingede dyre- og menneske-
skikkelser, har gjennem antik græsk kunst og jødisk-
kristelig tradition og symbolik levet videre indtil vore
dage. (Se As syr i en.)
Den persiske b., som vi kjender den fra ruinerne
af Persepulis, Susa, Ekbatana og Pasargade, er en pragt-
fuld blandingsstil af ægyptiske, baby lon isk-assyriske, lille-
asiatiske og gamle mediske elementer, uden særlig ud-
præget originalitet. Mest egenartet virker det persiske
kapitæl, i sin enklere form bestaaende af to fra hinanden
vendte forkroppe af tyre eller enhjørninger, som bærer
overliggeren paa sine nakker; en mere sammensat form
af kapitælet forekommer ogsaa, hvor der under de bæ-
rende dyrekroppe er stillet et slags volutkapitæl paa
høikant, derunder igjen et slags kalkkapitæl, saaledes
altsaa tre forskjellige kapitæler stablet ovenpaa hinanden
uden organisk sammenhæng, et eiendommeligt udslag af
den persiske blandingskunst. I de pragtfulde konge-
paladser var søilehaller meget anvendt, særlig berømt
var Xerxessalen i Persepolis; af gravbygninger er mest
bekjendt Kyros' grav ved Pasargade.
Fønikernes b., hvoraf forresten kun kjendes spar-
somme levninger, væsentlig gravbygninger. er ligesom
deres hele kultur sammensat af elementer fra de kultur-
folk, med hvilke de kom i forbindelse som handelsmænd
eller kolonister; ægyptisk og a.ssyrisk paa virkning er frem-
herskende. Salomos tempel og palads i Jerusalem fra
bcgyndelsen af det 1 aartusen var bygget af fønikere.
Men ikke blot Fønikien, ogsaa Lilleasien og særlig C^^pern
var sædet for en merkelig kulturblanding; man kan
næsten betegne den som international, hvor der dog paa
mange felter skimtes gamle nationale former. Paa Lille-
asiens kyst og paa de græske øer og fa.stland fremstod
i det 2 aartusen f. Kr. paa denne vis en af oldtidens
eiendommeligste kulturer, den mykeniske, af stor betyd-
ning for den senere udvikling, idet den i meget danner
grundlaget for den græske kunst.
Den mykeniske b. er væsentlig knyttet til de karak-
teristiske, indbyrdes lidet afvigende borganlæg ved de
forskjellige smaarigers hovedbyer, som Mykene, Tiryns,
Troja, Athen, Argos, med deres kongelige privatbygninger
og grave. Murene er opbygget af større og mindre util-
hugne, mangekantede stene uden bindemiddel, de saa-
kaldte kyklopiske mure, og deres tykkelse er gjerne
meget betydelig. De indre murvægge bestaar af soltør-
ret tegl; søilernes baser er af sten, men skaftet af træ.
Egte hvælvkonstruktioner forekommer ikke, derimod saa-
kaldte «falske hvælv», bestaaende af udkragede stene,
anvendt bl. a. steder i de underjordiske kuppclgrave
som det saakaldte Atreus' skatkammer. I borgens konge-
bolig bestaar hovedbygningen af en aaben forhal med
to søiler mellem de fremskydende sidemure (anter), der-
indenfor et mindre forrum (prodomos) og inderst det
-større rum, mændenes forsamlingssal (megaron) med et
tag baaret af lire søiler og ildstedet midt paa gulvet
mellem søilerne. Af denne hustype er antagelig grund-
formen for det græske tempel fremgaaet. Det allerede
i oldtiden mest bekjendte, mykeniske bygverk er borg-
muren i Mykene med «løveporten», hvor den trckantede
overligger er smykket med en relief-fremstilling af to
modvendte løver med en søile stillet imellem dem.
Græsk b. Ved hellenernes indvandring blev de myke-
niske folk fuldstændig undertrykt. Men deres kultur
gik dog ikke helt tilgrunde. De kulturelt lavere staaende
erobrere optog til en vis grad de undertvungnes høiere
kultur og fik derved et grundlag, paa hvilket den græske
kunst er udviklet. I de første aarh. efter indvandringen
synes hellenernes b. væsentlig at have bestaaet af træ-
bygninger; efterhaanden kom huggen sten mere og mere
til anvendelse. Fra overgangstiden er Heratemplet i
Olympia, med søiler oprindelig af træ, men efterhaanden
erstattet med søiler af sten; søilekapitælerne fremviser
de forskjellige udviklingsformer af det doriske kapitæl.
I tcmpeibygningen finder vi den græske b. klarest ud-
trykt. Templet laa paa en trin vis opstigende underbyg-
ning og bestod af en rektangulær bygning, som i sin
enkleste form bare indeholdt et hovedrum (naos, cella)
for gudebilledet og en aaben forhal (pronaos); i mere
udviklede tempelformer fandtes en lignende hal som
forhallen ogsaa bag cellaen (posticum) og indenfor denne
hal et skatkammer (opisthodomos). Tempelarkitekturen
er udelukkende knyttet til bygningens ydre, og efter an-
tallet og anordningen af søiler og søilerækker foran og
omkring cellaen inddeles tempelformerne. Det græske
tempel er et genialt gjennemført organisk hele, hvor
hvert arkitektonisk led og hver dekorativ detalj ned
til de mindst betydelige føier sig harmonisk ind i helheds-
virkningen. Et saa fuldendt kunstverk som det græske
tempel synes b. aldrig tidligere eller senere at have frem-
bragt. I den græske b. adskiller sig to hovedstilarter,
den doriske og den joniske, let kjendelige ved forskjel-
daleftiTUin — (?) habitant(m) d'une
vallée.
dølge — (Tt verhehlen, verhelm-
llchen — (e) conceal — (D céler,
disslmuler.
dølgsmaal: 1 d. — ftj heim-
lich — (e) under concealment (or
prei^nancy) — (f^ en Mcret.
dømme — (JL) (ver)urteilen : ent-
Kheiden — @ Judge; (domstol)
pronouncejudgment, (paM)Bentence;
(for-) condemn — (?) Juger; pro-
noncer ; condamner. dømme-
kraft - (t) Urtellskraft f - @
judgment, dlscemment — (?) Juge-
ment m. dømmesyg — ® tadel-
sQchtlg — (c) censorious, captlout,
fault nnding — ® (porté å la) cri-
tique, enclln å critiquer. fh>ndear.
dønning - (t} DOnung, Deining
f — @ Bwell — ® (mer f) houle
(use) f.
dør - (t) ThOr f — @ doer -
® porte f; (▼ogn-) portiere f.
dørslag — (it) Durcbachlag m
— @ siere, colander — (D paaaoire
f. couloir m.
døs — 0 Betflubung f. Duael m
— @ (state of) drowslnesa, dose —
(f) assouplssement, demi-sommeil m.
døse — (t) duseln, schlflfHg sein ;
(d. bort) vertrflumen, hinduseln —
@ doze. mope — (£) étre assoupl,
8ommeiIIer;(d. bort) perdre (passer)
en sommeillant.
døsig - (t) matt. schlflft-ig —
@ drowsy ; smoulderlng (flre) — ®
assoupi. Bomnolent.
døsighed - (t) Mattigkelt,
SchlflMgkelt f - ® drowsiness -
1503
døv— Eastern
lige søileformer og kapitæler. Begge synes at fremtræde
omtrent samtidig, men medens den doriske stil var ud-
bredt over hele det græske kulturomraade, var den jo-
niske mere lokalt begrænset. Den doriske stil karakte-
riseres gjerne som udpræget mandlig, streng og nøgtern,
medens den Joniske er mere kvindelig, friere og yppigere
i formerne. Som den tredje stilart nævnes den korin-
thiske, en dekorativ udforming af den Joniske stil. Den
første periode i den græske b.s historie strækker sig til
den perikleiske tidsalder ved midten af 5 aarh. f. Kr. og
er karakteristisk ved stilens strenghed. Typisk doriske
templer fra denne tid er A polion templet i Delfi, Poseidon-
templet i Pæstum. Den anden periode rækker fra Perik-
les til Alexander den store og er den græske kunsts
blomstringstid, guldalderen. Paa Athens Akropolis bygges
kanske de mest fuldendte kunstverker, som den doriske
saavel som den joniske stil har skabt, I^arthenon, Pro-
pylæerne og Erechtheion. Den tredje periode, fra den
alexandrinske tid til Grækenlands erobring af romerne,
er nedgangens tid, profanbygningernes hovedperiode; den
græske profan-b. er væsentlig knyttet til offentlige byg-
ninger som teatre, kapløbningsbaner (stadier og hippo-
dromer) og gymnastiksale (gymnasier), medens privat-
husene gjennemgaaende var tarvelige. Den græske b.
er et af de merkeligste og skjønneste udslag af de høit-
begavede helleneres store skjønhedsglæde. af deres klare,
harmoniske og logiske aand og udprægede formsans.
For de følgende aartusenders udvikling har den havt en
grundlæggende betydning; den græske b. har skjænket
verden et rigere fond af arkitektoniske former end alle
andre folkeslags b. tilsammen tåget, og antikens former,
forplantet gjennem den romerske b., har fra de forst
fremstod og indtil denne dag aldrig ophort at være grund-
eiementet i Occidentens b. (Se pl. Græsk b.)
Etruskisk b., som bedst kjendes fra gravbygninger,
er sterkt paavirket af den joniske stil fra de græske
kolonier i Italien, men opblandet med orientalske ele-
menter. Tidligere antoges etruskerne feilagtig for hvælv-b.s
opfindere.
Romersk b. fremgik af den etruskiske ved en rigere
optagelse af græske former, ved en forening a f hvælv-b.
med græsk b., og ud merker sig mere ved omdannelse
og anvendelse af tidligere skabte arkitektoniske former
end ved selvstændig nyskabning. Med forkjæriighed an-
vendte romerne den korinthiske stil. I konstruktiv hen-
seende særkj endes den romerske b. ved den udstrakte
brug af hvælv. De vældige dimensioner og den pragt-
fulde udsmykniug er karakteristisk for det mægtige
verdensriges bygverker, særlig da i keisertiden. Mate-
rialet var oprindelig mest huggen sten, s),enere anvendtes
tegl i stor udstrækning, men Augustus indførte en over-
daadig brug af marmor. I de romerske byanlæg samledes
omkring torvet (forum) de vigtigste offentlige bygninger,
templerne, hallerne for rettergang og handelsforretninger
(iMisilikaer), de offentlige forlystelsessteder (teatre, amfi-
teatre) og badcanlæg (thermer). Til byerne førtes drikke-
vand ved store vandledninger, tildels anbragt paa arkader,
langveis fra, og landet gjenncmkrydsedes af fortrinlige
niilitærveie, som forbandt de vigtigere byer. Det romerske
privathus var udviklet af det italiskc bondehus, oprinde-
lig bestaaende bare af ét rum (atrium), senere tilbygget
Bygningskunst
1504
en række sidcrum til et stort husanlæg. Af Roms byg-
verker fra den ældste tid, kongetiden, kan foruden det
kapitolinske Jupitertempel ogsaa nævnes cloaca maxima.
som end nu er i brug. I republikens tid anlagdes hoved-
sagelig nyttebygverker som basilikaer, veie og vand-
ledninger; af tem pel bygninger det skjønne rundtempel
for Vesta i Tivoli, og Fortuna Viril is-tcmplet, af grav-
bygninger Cecilia Metellas grav ved Via Appia. Den ro-
merske b.s glanstid under de første cæsarer indledes af
Julius Cæsar, som anlægger et nyt forum og opfører
Basilika Julia. Augustus bygger ligeledes et nyt forum;
Marcellusteatret og Augustus' mausoleum er blandt tidens
merkeligste bygverker. Den vældige kuppelbygning
Pantheon, en af verdens mest storartede bygninger, er
fuldført af Agrippa. Fra de flaviske keiseres tid er Colos-
seum, det kjæmpemæssige amfiteater til 87 000 tihkuere.
Af eiendommelige romerske byg>'erker kan desuden
nævnes triumfbuerne som Titusbuen og Konstantinsbuen,
Trajans og Marc Aurels søiler, Hadrians mausoleum,
Titus*, Caracallas og Diocletians thermer. Udenfor Rom
er romersk b. særlig rigt repræsenteret i Sydfrankrige :
Autun, Orange, Nt(ne^. (Se pl. Romersk b.)
Den oldkristelige b. er fremgaaet af den romerske.
Man har tidligere saagodtsom udelukkende fæstet sig
ved Roms indflydelse paa den oldkristelige kunsts ud-
vikling, men efter de seneste undersøgelser synes det
som om • den^ orientalske indflydelse fra Vestasiens b.
under romertiden ogsaa har været meget betydelig. Det
kristlige gudshus, kirken, er udgaaet fra den oldkristelige
basilika, hvis forbillede man har søgt dels i den hedenske
basilika forensis, dels i det romerske privathus* atrium.
Den kristelige basilika er en rektangulær bygning, som
ved søilerækker deles i tre eller fem, sjeldnere syv ski be.
hvoraf det midterste er bredere og hæver sig holere end
sideskibene. Paa basilikaens bagre tvervæg er en halv-
rund udvidelse (apsis) dækket af en halvkuppel, med
plads for bispestolen og altaret foran denne; mellem apsis
og langskibet blev ogsaa lagt et tverskib. Ved siden af
basilikaer forekommer ogsaa rundkirker som gravkapeller
og døbekirker (baptisterier). Den oldkristelige ornamen-
tik er oprindelig romersk, efterhaanden faar den et eget
præg ved den udstrakte anvendelse af symbolske figur-
fremstillinger; i udsmykningen er mosaikarbeider hyppig
anvendt. Rigt repræsenteret er den oldkristelige kunst
i Rom og Ravenna samt i Syrien og Palaratina.
Byzantinsk b. udvikler sig fra det 5 aarh. af selv-
stændig fra den oldkristelige og findes udbredt væsent-
lig i den orientalske kirke, hvor den kan siges at have
fortsat til vore dage i græsk-russisk kirke-b. Karakteri-
stisk for byzantinsKe kirkebygninger er centralanlæg med
kuppelhvælv, St. Sofia i Konstantinopel.
Muhammedansk b. (arabisk eller maurisk b.;
slutter sig nær til den byzantinske, idet muhammedanerne
i de erobrede lande optager de konstruktive former fra
den byzantinske b., men i ornamentiken udvikler en
selvstændig stil, i almindelighed benævnt den mauriske,
af udpræget lineær karakter (arabesker), da Islam forbod
afbildning af levende skabninger. Det muhammedanske
tempel, moskeen, har altid en kvadratisk forgaard med
brond, en stor, oftest overhvælvet hal for de bedende og
slanke taarne (minareter). Af konstruktive eiendommelig-
if) assoupissement m. somnolence r.
døv - ® laub — (e) den r - (f}
«ourd. døvstum — t tnubstumm
— (e) deof nnd dumb. dcnf-niute —
— Cf, sourd-muet.
døvhed - <ij Tnubhell f — te'
dearneas. surdity — ® sardité f.
cach (e) hverlBwr).
liiDanden; hverandre.
e. other
eager ® hxig. begjærlig: spændt
(paa,).
eagle (e) orn. e.-OWl hubro.
eagre (e) strømskavl.
ear (e) øre ; (skyde) aks. e.-druRl
trommehinde. e.-trumpet hørc-
ror.
earl © jarl, greve, earldom
grevskab.
early (e) tidlig; snarlig.
eam @ yene.
earnest (e) nlYordfg); haand-
penge; forsmag.
earth (g) Jord ; hule. hi: ned-
grave; hyppe: gaa 1 hi. e.-Hax
asbest, e.-quake jordsKJælv. e.-
WOrm medemark.
earthen Æ) jord-, ler-.
earthly ^ jordisk.
eaaø @ rodlghcdl: I«tte4lic
lindre, at hIs e. I mag.
easel @ staJTeii.
easement ^ leiteiw: servitut
easiness @ leUied. føielighrd
east @ øst.
Easter ® paaske.
emsterly m øsUig.
Eastem \^) astrrinndsk: oster-
lændcr.
C
z
>-
oe
oe
<
oe
<
o
-a
u
O
o
55
S
ROMANSK BYGNINGSKUNST
2.
1. Domkirken i Pisa med «det skjæve taarn». 2. St. Godehard i Hildesheim. 3. Sideportal paa domkirken i
Bamberg. 4. Notre Dame-kirken i Beaune, seet fra koret.
1505
Bygningskunst
1506
easy—ébéner
heder maa merkes stalaktithvælvet. Af profanbygninger
er mest be^jendt slottet Alhambra, det mest pragtfiilde
eksempel paa maurisk b. (Se pl. Arabisk b.)
Østasiatisk b. Den indiske b. er særlig knyttet
til de buddhistiske tempelbygninger af forskjellig art, som
de pyramideformig opstigende pagoder, de kuppelformede
toper (stupa, dagob) og de i fast Qeld indhugne klippe-
templer. Deres udsmykning er overdaadig pragtfild,
ornamentiken straalende i formrigdom og farveglød. Den
kinesiske b. har faaet impulser fra den indiske gjen-
nem buddhismen, men har ikke naaet nogen monumental
iidfoldelse i. tempelbygningen. Mest karakteristisk for
de kinesiske tempelbygninger er de svungne tåge, som
springer langt frem over de forskjellige stokverk.
Middelaldersk b. i Europa. Den romanske b.s
fremvekst af den romerske og oldkristelige b. ved de
germanske folks tilegnelse af kristendommen er ikke
videnskåbelig helt klarlagt. Utvilsomt har dog den saa-
kaldte «karolingiske renaissance» under Karl den store,
skabt grundlaget for den romanske kunsts udvikling, og
rimeligvis maa Rhinegnene betegnes som udgangspunktet
for den romanske b., som i den ældre middelalder ud*
bred tes til alle vestens lande. Denne b.s typiske kirke-
bygning er en direkte udvikling af den oldkristelige
iiasilika, som udformedes til en korskirke, idet der mel-
lem tverskib og apsis blev indskudt et kvadrat, hvorved
spiren til de store koranlæg blev lagt. Dette kor hæver
^^S gjerne noget over den øvrige del af kirken, fordi
der under koret var en krypte (s. d.), en gravkirke. Det
indre tag var enten et fladt trætag eller korshvælv, sjeld-
nere tøndehvælv; undertiden findes sideskibene over-
hvælvede, midtskibet derimod fors3'net med trætag. Af
kapitælformer er terningkapitælet det vanligste. Karak-
teristisk for romansk b. er de rundbuede hvælv, hvorfor
stilen gjerne benævnes rundbuestil. I kirkernes ydre
træder sterkt frem de to massive taarne, som gjeme
flankerer fronten. Udsmykningen er hovedsagelig samlet
omkring portalerne med deres rigdom af relieffer; i det
indre opiiver kalkmalerier de svære vægflader. Den
romanske ornamentik har fra den klassiske kunst arvet
plantemotiver, som acanthusranken og palmetten, fra
den oldkristelige kunst optaget og videre udviklet sym-
bolske dyrefremstillinger, hvormed germanske motiver
blandes, og endelig er de lineære motiver som baand-
slyngninger og zikzaklinjer o. a. særdeles meget anvendt.
Inden de forskjellige lande træder der i den romanske
b. frem nationale og lokale grupper med markerede sær-
egenheder i anlægget; disse skolers indflydelsessfærer er
ofte ganske udstrakt, og særlig har de forskjellige munke-
ordener (som cistercienserne) fremmet paavirkninger
mellem geografisk vidt adskilte strøg. Af de forskjellige
landes kirkelige bygverker, hvor den romanske stil træder
særlig typisk frem enten i hele anlægget eller kun i
enkelte dele, skal her nævnes: Tyskland: domkirkerne i
Speier, Mainz, Worms, Limburg, Bamberg og St. Gode-
hard i Hildesheim; Frankrige: domkirkerne i Angouléme,
Tournay og Avignon, Notre Dame i Clermont, kuppel-
kirken St. Front i Périgueux, St. Etienne i Caen; Italien:
domkirkerne i Modena, Pisa, Palermo, Monreale, St. Zeno
i Verona, baptisteriet i Pisa; Spanien: Santiago de Com-
postela; England: domkirkerne i Durham, I^eterborough,
Rochester og Norwich ; Danmark : domkirkerne i Roskilde,
Ribe, Viborg og Aarhus; Sverige: domkirken i Lund,
Varn hems kirke; Norge: domkirkerne i Trondhjem, Hamar,
Stavanger og Mariakirken i Bergen, samt stavkirkeme
(se videre under Norge: Bygningskunst og S t a v k i r k e).
(Se pl. Romansk b. og pl. N o r s k b.)
Gotisk b. I Frankrige fødtes i det 11 aarh. under
korstogstidens gjæring den merkelige stil, som renais-
sancens italienere med et øgenavn kaldte gotisk, d. v. s.
barbarisk, fordi dens himmelstræbende karakter, dens
dristige og fantasifulde former var saa ifjern fra den
klassiske, antike aand, som for dem stod som kunstens
høieste og ædleste udviklingsform. Maaske er spiren til
den gotiske kunst virkelig at finde hos vestgoterne i
Sydfrankrige, hvor enkelte af stilens typiske træk meget
tidlig fremtræder. Men gotikens udformning foregik ikke
i Sydfhinkrige, men i det nordlige Frankrige, særlig i
Isle-de-Prance, hvor St. Denis klosterkirke over de fran-
kiske kongegrave er det første verk i den nye stil. Spids-
buestil er en vanlig betegnelse for gotik, men spidsbuen
er ikke stilens vigtigste karaktertræk ; det er derimod
det konstruktive stræbesystem (s. d.) med stræbebuer,
som overfører de høie mures sidetryk til stræbepillerne,
hvorved murenes masse kan formindskes, og vægfladerne
opløses i store vindusaabninger, hvad der giver de go-
tiske kirkebygninger dette lette, frigjorte præg, som
saa sterkt ^fviger fra de romanske kirkers tunge masse-
virkning. Korets sterke udvidelse i gotiske kirker skyld-
tes nødvendigheden af at skaffe plads for den voksende
skare geistlige, som udførte kirketjen esten ; almindelig
omgives koret af en koromgang med smaakapeller, me-
dens kryptanlæg under koret bliver sjeldne. I ornamen-
tiken træder nye, naturalistiske plauteformer kraftig frem,
samtidig som de fantastiske dyrefigurer til en vis grad
løsriver sig fra den traditionelle symbolik. I kirkernes
indre modtager sindet et mægtigt indtryk af rummets
høide, af hvælvenes dristighed, søilernes ranke elegance
og af rigdom men i vinduernes masverk, hvor lyset brydes
i glasmaleriernes farveglød. Gotiken er en udpræget
«tidsstil», et fuldtonende udtryk for høimiddelalderens
aand og kultur. Saa langt vestens kultur strækker sig,
saa langt favner ogsaa gotiken, men i de forskjellige
lande træder frem lokale eiendommeligheder, saaledes
som tilfældet var med den romanske b., men her kanske
i end sterkere grad. I Frankrige er katedralen i Noyon
(ca. 1100) det første større gotiske anlæg efter stilens
første frembrud i St. Denis, men her er endnu adskil-
lige romanske træk bevaret. Ren gotik i rig udfoldelse
fremviser den mægtige Notre Dame i Paris og kate-
dralen i Laon. Fra begyndelsen af det 13 aarh. er de
storslagne, imponerende katedralanlæg i Chartres, Ami-
ens, Beauvais, Reims og Bourges, og fra aarh.s midte
perlen af fransk gotik, Sainte Chapelle i justitspaladset
i Paris. Med det 14 aarh. løber den franske gotik ud i
den saakaldteflamboyantstil, af en udpræget dekorativ
karakter. St. Maclou i Rouen. Til England overførtes
gotiken fra Normandiet ved gjenopbygn ingen af kate-
dralen i Canterbury efter branden i 1174; herfra er
gotiken igjen overført til Norge (se Trondhjems
domkirke). Den engelske gotik udvikler sig Ttr den
ældste saakaidte «early English» til «decorated style» og
easy @ vel tllmode; magelig;
utvungen: let; følelig, yilllg. e.-
ohalr Irenestol.
eat @ spise; fortare; smage.
eatables splserarer.
ean ® f, vand: bad. kur; (pl)
springvand: saft I frugt: renhed.
glans, appretur, e.-de-vie braen-
devln. e.-forte skedevand : rade-
ring, eaux-vannes pi, pøl.
eaves ® tagsigeg.
dropCper) lare(r). lytte(r).
ébanl ® forbløffet, betuttet.
ébarber ® skrabe, glatte; be-
slOiere. (be)kliDpe.
ébaronlr Q) indtørre.
ébat ® m, tummel, lystighed,
ébanbl ® betuttet.
ébauotae 0 f, skisse, odkast.
ébanctaer ® skissere, aft-idae;
tlldanne.
ébanctaoir (?) m. modellerstok,
snedkermeisel : stemmejern.
ébandir (?) opmuntre.
ebbe - ® Ebbe f- ® ebb(-tlde),
Iow water; flux (and reflux) — (f)
(re)flux m; marée, mer basse f;
Jusant m.
eben 0 Jem, llad; netop.
Ebenblld n. udtrykte billede.
ebenderselbe den selvsamme.
Eben masa m, symmetri, ebenso
llgesaa. ebenerdig i stueetagen.
Ebene ø f. slette, flade.
ébéne ® f. Ebentaolz 0 n,
ebony @ ibenholt.
eb(e)nen ø jevne.
ébener (g beise sort som Iben-
holt
48 " niustreret norsk konversationsleksikon. I.
1507
ébénlc r— écarner
senere videre til den yngste og mest nationalt engelske
udformingafgotiken, «perpendicularstyle». Eiendommelig
for de store engelske katedralanlæg er den retvinklede
korafslutning med det bagenfor anbragte Mariakapel, lige-
ledes retvinklet afsluttet; aabne sperretag forekommer
hyppig. Typiske bygverker er domkirkerne i Salisbury,
Lincoln, Wells, Worcester, York, Exeter, Lichfield, Ely
og Westminster abbediet. I Skotland udvikler sengoti-
ken sig temmelig uafhængig af den engelske; eksempel
paa rig, dekorativ gotik er Rosslinka pellet. Medens gotik-
ken tidlig vandt indpas i England, fulgte den nye stils ud-
bredelse til Frankriges kontinentale nabolande adskillig
senere. I Tyskland bygges de første, større gotiske an-
læg i første halvdel af 13 aarh. under sterk fransk paavirk-
ning; mere selvstændig tysk gotik viser Kdlnerdomen,
begyndt ved aarh.s midte, et af stilens mest storslagne
bygverker, om end ikke af de mest kunstnerisk fuld-
endte. Til den tyske gotiks mesterverker maa regnes
mynsterne i Strassburg og Freiburg. I Østerrige er
St. Stefan i Wien det fornemste gotiske mindesmerke.
Af betydning for b. i Danmark og Sverige blev den nord-
tyske teglstensgotik, hvis prægtigste eksempel er Maria-
kirken i Lubeck; den danske gotik er bedst repræsen-
teret ved St. Knud i Odense, den svenske ved domkirken
i Upsala. Ogsaa i Holland er tegl det almindelige mate-
riale for de gotiske kirkebygninger, medens Belglens
er af huggen sten og viser slegtskab til den se/iere franske
gotik. 1 Spanien, hvor gotiken modtog paavirkning
fra maurisk b., opførtes mægtige og pragtfulde kate-
draler i Burgos, Toledo o. a. steder; Italien er derimod
fattigere paa gotiske kirkebygninger, det mest impone-
rende anlæg er domen i Milano. Profanarkitekturen var
under gotiken rig og interessant. Den er i England,
Frankrige og Tyskland særlig repræsenteret ved borg-
bygninger, slotte og borgerlige hjem, i Flandern ved præg-
tige raadhuse og gildehuse, i Italien ved bypaladser sær-
lig i Florens og Venedig (Dogepaladset). Nordens merke-
ligste gotiske profanbygning er Haakonshallen i Bergen.
(Se pl. Gotisk b.)
Renaissancens b. Det eneste af Vestens lande,
hvor gotiken mod middelalderens slutning ikke helt be-
herskede b., var Italien. I dette land var antikens aand
aldrig helt udslukket, og her brød leilighedsvis klassiske
former frem i den middelalderske b., indtil der ved be-
gyndelsen af 15 aarh. fremstod en bevidst stræben efter
at gjenoptage den antlke og særlig den romerske b.s
konstruktive og dekorative former, idealiseret og fantasi-
fuldt omdannet. Den nye stil, ungrenaissancen, skabtes
i Florens, hvor Brunellesco er dens første kun'^tner og
kuppelen over koret i Florensdomen hans første verk,
begyndt 1420. I konstruktiv henseende karakteriseres
renaissancen ved en forkjærlighed for kuppelhvælv og
tøndehvælv, i kirkeplaneme anvendes fortrinsvis central-
anlæg, i ornamentiken optages en mængde klassiske
motiver. Renaissancen er dog allerede fra sit første
frembrud mindre knyttet til kirkelige end til profane
byg\'erk og faar sit udtryk særlig i de talrige adelige
paladser. Ungrenaissancens paladstype skabes i Florens
(Brunellescos Palazzo Pitti, Michelozzos Palazzo Riccardi,
Palazzo Strozzi, Palazzo Rucellai o. a.), hvorfra den for-
plantes til Siena og de øvrige italienske byer. I det
Bygningskunst
1508
16 aarh. bliver Rom centret for den anden periode :
renaissancens b., høirenaissancen, en udvikling mod enk-
lere og kraftigere former, af mere streng klassisk og
mindre dekorativ karakter end ungrenaissancen. Bm-
mante er her stilens første mester, og hans stor\'erk er
planlæggelsen af den vældige Peterskirke. Af hans palads-
bygninger kan nævnes Palazzo Cancellerin. I Venedig
bygger Sausovino det herlige St. MarcusbibliQtek. Rafael
opfører i Rom Villa Farnesina. Senrenaissancen er den
lærde, teoretiske, skematiske dekadence, som løber ud i
barokstilen, den pompøse, pragtlystne og maleriske
stil, som Michelangelo grundlægger og Bemini udvikler.
Michelangelo bygger Peterskirkens kuppel, Bernini Peters-
pladsens kolonnader. Udenfor Italien møder vi renaissance-
b. først i det 16 aarh., i heg. enten direkte indført fra
Italien ved italienske kunstnere eller sterkt opblandet
med gotik, men efterhaanden udvikler der sig af denne
blandingsstil i flere lande en national renaissancestil.
,som danner grundlaget for de følgende aarhundreders
stilistiske udvikling mod moderne b. I Frankrige er
renaissancen særlig knyttet til de store slotsanlæg (Berry.
Blois, Chambord, Fontainebleau, Louvre, Luxembourg),
hvor en fransk slotsstil udvikledes, eiendommelig bl. a.
ved de af middelalderens borgtaarne fremgaaede pavil-
loner og ved rig plastisk udsmykning af fa^aderne.
Tysklands *renaissance-b. udmerker sig ved dekorativ
detaljrigdom, særlig udformet i portaler og gavle, min-
dre klassisk end den franske; foruden talrige raadhuse
kan af slotsbygninger merkes Heidelberg. I Hollands tegl-
stensarkitektur faar renaissancen en egen karakter, mest
beslegtet med den tyske; begge har sterkt paavirket den
senere udviklede nationale danske renaissance, Kristian
IVs stil (Fredriksborg, Rosenborg, børsen i Kjøbenhavn .
En overdaadig ornamental renaissance udformes i Spa-
nien, opblandet saavel med gotiske som med ' mauriske
elementer, ofte i høi grad elegant og gratiøs. I England
vinder renaissancen sent indpas; opblandet med gotik
fk*emstaar her Elisabethstilen, særlig repræsenteret ved
adelsslotte, senere kommer den mere klassiske renaissance
frem i Whitehall og St. Paulskatedralen.
Den nyere tids b. Den store byggevirksomhcd.
som udfoldedes i Frankrige i det 17 aarh. under Ludvig
XIV, har reist sig imponerende monumenter som Louvre,
slottet i Versailles, Invalidedomen og en talrig mængde
andre saavel profane som kirkelige bygninger. Under
Ludvig XV udvikledes af barokken den elegante, grntiøst
legende rokoko, en yppig dekorationskunst, mod hvilken
der under Ludvig XVI kom en reaktion, som kulminerer
i keisertidens empirestil, med gjenoptagelse af antike
former. Helt klassisk er Madeleinekirken. Tysklands b.
fulgte i meget den franske stilveksling; særlig afgav
Versailles et yndet forbillede for tyske fyrsters slots-
anlæg; tysk yppig barokstil er repræsenteret i slottet
Zwinger i Dresden, rokokostilen i Fredrik irs Sanssouci.
Sveriges storhedstid markeres paa b.s omraade ved store
bygverker som Riddarhuset, Drottningholm og Stockholms
slot; i det 18 aarh. udformes en national svensk rokoko.
den gustavianske stil.
I løbet af det 19 aarh. har der i b. været en sta-
dig tilbagevenden til fortidens historiske stilarter, i
aarhundredéts første del særlig til antiken, senere til
ébénler (?) m. Ibenholttr».
ébénlste (?) m. kunstsnedker.
Eber (ti m. galt.
Eberesche 0 f, rogn.
éblseler (^ udbore tragtformig.
éblselure f, skrsB kant, udbo-
rlng.
éblonlr ® blaende, bedaare.
éblonissement (^ m. blæn-
delse; forblindelse.
ébonite (D m, eftergjort iben-
holt; aortbeiset kautschuk.
éborgner © berøve et øle:
borttage ølne, endeskud paa vek-
ster.
ébonler ® (bringe til at) rolle,
styrte ned.
ébonrgoonner (?) beskjoere.
ébonrnfer © forpjuske; for-
bause, bestyrte.
ébranoher (jj) kappe (et tnes
grene).
ébranler ® s«tte i bevngelaa;
rokke, ryste.
ébréctaer ® gjøre skaar i.
ébrulter ©gjøre beHJendt.
ebullient @ opbrusende.
ebnllltloii ^, ébnllitioii (g) f,
(op)kog(nlng): opbntsning; udbnid.
ébnme ® f. elfenbenskonkylie.
éoaoher ® fladtfykkc. knuse:
elte; blaokallbe.
éoanie ® f. dukke gam.
éoaniejhr, skai. siu«i: «Mai-
llntf. écafller aftage «kal, •kjæl.
eoale(2) r. (erte)belf, skal; ras-
silke, éealer anwlge,
éoansuer ® bryde 1
écarlate j|) f, akarlanen.
éeam«r ® aflmggiB hjømcr.
GOTISK BYGNINGSKUNST
• É' V
2.
1. Katedralen i Reims, fasade. 2. Lonja (børs) i Valencia. 3. Parti af faraden paa Dogepaladset i Venedig.
4. Midtparti af faraden paa Strassburg Munster. 5. Altstådter brotaarn i Prag.
NORSK BYGNINGSKUNST
Vaalerengcns kirke.
(BygKet 1900-1903. Arkitekt H. Sinding- Larsen.)
Fot of Jacobsen.
Stavanger domkirke, Stavanger.
st. Svithuns kirke. Bygget i det 12 aortiundrede.
Fot. af O. Vroring.
Holmenkollens turisthotel.
(Bygget 1896-1897. Arkitekt O. Sverre.)
1509
Bygningslovgivning
1510
middelalderens stilarter
og renaissancen, støttet
paa indgaaende histori-
ske studier og ikke sjel-
den i sammenhæng med
restaureringen af ældre
bygningsmindesmerker.
Denne gjenoptagelse af
de historiske stilarter
har ofte havt en natio-
nal tendens, idet man
har søgt at finde den
stil, som skulde være
særlig karakteristisk for
de enkelte landes fortid.
I England har gotiken
været betragtet som den
særlig nationale stil,
parlamentsbygningeme
gjenopbyggedes i gotik.
1 Tyskland har dels gotik
dels den tyske renais-
sance gjældt for typisk
tyske stilarter. Frank-
rige har mest benyttet
den fransk- italienske re-
naissance. Kristian IVs
danske renaissancestil
har i Danmark spillet
samme rolle (Kbh.s nye
raadhus), medens der i
Norge har været forsøgt
en gjenoptagelse af den
gamle træ-b.s former.
Imidlertid har der ogsaa
været stræbt efter at
forme en original mo-
derne b., betinget af
den stadig stigende an-
vendelse af nye bygge-
materialer som jern og
tildels glas, men disse bestræbelser har dog hovedsagelig
været knyttet til ingeniørkunstens mere end til b.s om-
raader ved konstruktionen af kjæmpemæssige udstillings-
haller, jernbanehaller, kontorbygninger som de amerik.
bkyskrabere o. 1. Det 20 aarh.s stil er endnu ikke skabt.
Bygningslovgivning er den gren af lovgivningen,
som omhandler opførelse og indredning af husebygninger
med hvad dertil hører. Ikke alene i byeme, men ogsaa
paa steder paa landets grund, hvor der opstaar en tæt-
tere, bymæssig bebyggelse, er det af vigtighed, at denne
foregaar i henhold til en paa forhaand opgjort regu-
leringsplan og med iagttagelse af de fordringer, som maa
stilles til betryggelse mod ildsfare og mod, at boligerne
skal lide under mangel paa lys og luft eller andre
mislige sanitære forhold m. v. De fornødne bestem-
melser i saa henseende er det b.s opgave at fast-
sætte. I de større byer, hvor de høie tomtepriser
medfører en særlig fristelse for de enkelte grundeiere
til at udnytte grunden til bebyggelse i større udstræk-
uing, end hensynet til almene interesser tilsteder, vil en
Bygningskunst: «Flatirou»
bygningen i New York.
éoarqnlller— échapper
hensigtsmæssig bygningslov være af overordentlig betyd-
ning for tilveiebringelse af sunde og betryggende bolig-
forhold og for en heldig udvikling af bebyggelsesforhol-
dene i det hele. 1 regelen har ogsaa de større byer
sine egne specielle bygningslove, medens der forøvrigt
gjælder en fælles bygningslov for de mindre byer eller
for vedkommende land (almindelig b.)- Allerede i de i
det 18 aarh. udkomne brandanordninger for Norges
kjøbstæder indeholdtes der forskjellige bestemmelser an-
gaaende bygningers opførelse til betryggelse af ildssikker-
heden. Den første egentlige bygningslov her i landet
var dog bygningsloven for Kra. af 1827. For de mindre
byer (udenfor Kra., Bergen og Trondhjem) udkom der
en almindelig bygningslov af 6 sep. 1845. Denne er
senere afløst af den nugjældende almindelige bygningslov
af 27 juli 1896. Loven gjælder ikke alene for byernes
eget omraade, men ogsaa for en strækning af 200 m.
udenfor dette (tbyggebeltet>). Den kan endvidere af
kongen gjøres gjældende for strøg paa landet, som har
betingelser for en tættere bebyggelse. Bestemmelse herom
er hidtil udfærdiget for ca. 90 forskjellige steder eller
distrikter. De fleste af disse er i henhold til lov af 17
juni 1869 tillige overgaaet til særskilte kommuner med
eget styre og selvstændig beskatningsmyndighed i byg-
ningsvæsenets (og brandvæsenets) anliggender. Forøvrigt
gjælder der ikke i vort land nogen b. for landdistrik-
terne. Dog indeholdes der i sundhedsforskrifterne for
mange herreder bestemmelser til betryggelse af de sani-
tære forhold ved bygningers opførelse, saaledes bl. a.
angaaende høiden i beboelsesrum, anbringelse af vinduer,
opførelse af lokumer o. 1. Ligeledes kan der i henhold
til lov af 6 juni 1891 for hoteller, sanatorier o. 1. af
politiet gives bestemmelser angaaende husets indredning
og fornødne sikkerhedsforanstaltninger til betryggelse af
g jesternes liv i ildebrandstilfælde. Endvidere kan der
af brandvisitationen eller, hvor saadan ikke findes, af
lensmanden i henhold til lov af 8 juni 1895 gives paa-
bud om anbringelse af brandredningsapparater i større
vaaningsbygninger, der har beboelsesrum i mere end
2 etager, og hvor der ikke er sørget for betryggende
udgang i ildebrandstilfælde for beboerne af de øvre
etager. Alt hvad der angaar udførelse af byggearbeider
henhører paa steder, hvor b. er gjældende, under en
bygningskommission, medens omsorgen for regu-
leringsvæsenet henhører under en reguleringskom-
m i s s i o n. Allerede i brandanordningen for Kra. af 1714
blev det forbudt at opføre bygninger af træ i byen,
hvilket forbud motiveredes ved, at træbebyggelsen var
talene den rette aarsag til saa mange ulykker, som tid
efter anden denne by er overgaaede og i saa maade høi-
ligen var at ønske, at alle saadanne træhuse kunde vorde
afskafTede». Naar undtages, at der i et mindre antal
byer ved beslutning af kommunestyret med kgl. stad-
fæstelse i løbet af de sidste aartier blev paabudt mur-
tvang for de mest centrale bydele, vedblev dog træ indtil
den' seneste tid at være det sedvanlige byggemateriale i
de mindre byer. Den almindelige bygningslov af 1845
havde endog gaaet ud fra dette som en saa given for-
udsætning, at loven, naar enkelte særlig ildsfarlige an-
læg undtages, savnede enhver bestemmelse om opførelse
af murbygninger. Følgen af denne byggemaade var en
écarqnlller ® spHe op ; «kræve
sterkt.
écart ® m, afkastede kort;
sldeapring: aandsf ravnrelse ; uregel-
mxesslghed: arkrog.
écarteler ® silde ibjel; flrdele.
éearter (?) kaste (kort); skille
ad: Qerne.
écatir ® presse, appretere.
eecentrlo @ ekacentrlsk(clrkel):
original.
ecchymose 0 r, eoohymosls
@ underløbet blod.
eocleaiastlc @, ecclésla-
•tiqne ® tfelstllg. kirkelig.
écervele ® ubetsenksom; m,
fusentast.
éctaafknd (?) m. stillas; ska-
fot. échafkndage m, (reisning
af) stillas; Tldtløftlge Ulberedelser,
opstllling af grunde.
éctaalas © m, pæl (til at støtte
vinstokke).
échalot(t)e ® f. skalotiøg.
éctaancrer (Q udsiUaere bue-
formig.
échange(Din. ombytnlng; ud-
▼eksllng. en é. tu gjengjteld.
échanger ombytte.
éctaanson (D m, mundsHJaenk.
éotaantnion ® m, prøre (paa
▼are).
échappatolre (D f. udOugt.
éohappée (D f, afsUkker; ube-
sindig adfaerd. å l'é. 1 smug.
échapper ® undsUppe; und-
gaa. 8'é. undvlge; liste sig væk;
sive ud; blive hld^g.
éobarde— échoppe
1511
Bygsel— Byld
1512
lang række af bybrande. For et tidsrum af 50 aar,
nemlig fra 1854 til 1904, var det nationaltabt som Iier\'ed
var lidt, anslaaet til et beløb af ca. 70 mill. kr., heri
iberegnet tabet ved Åalesunds brand i det sidstnævnte
aar. Efter denne brand, der voldte den offentlige brand-
kasse et tab af 9Vt mill. kr. og de private brandforsik-
ringsselskaber et tab af henved 5Vi mill. kr., blev der
udfærdiget en lov af 19 mai 1904, hvorefter tiæbygninger
ikke længer maa opføres i landets byer (murtvangsloven).
Dog kan der i henhold til beslutning af kommunestyret
med kongens stadfæstelse udenfor de centrale strøg af
byen opføres mindre enetages træbygninger paa ikke
over 6 m.s hoide til gesimsens overkant og paa visse
nærmere betingelser med hensyn til areal og afstande.
Samtidig blev der ved tåget en del skjærpelser i bestem-
melserne i den almindelige bygningslov af 27 Juli 1896
angaaende opførelse af murbygninger, saaledes at ingen
bygning maa opføres til større høide end 15 m. eller
indredes til beboelse i mere end 4 etager, beboelsesrum
paa loft og i kjælder heri medregnet. [Litt.: Carlsen,
tDen alm. bygningslovgivning», 1900.]
Bygsel er den sedv. norske form for jordleie ved siden
af forpagtning, lotbrug og husmandsforhold. Parternes
retstekniske navne er Jorddrot og leilænding. Allerede
de ældste norske love havde en række tegler for dette
forhold; men disse kom kun til anvendelse, hvor par*
terne intet andet havde aftalt; der gjaldt nemlig fuld
kontraktsfrihed. Leietiden var oprindelig et, senere
gjerne tre aar; i løbet af det 16 aarh. synes det at være
blevet almindeligt, at kontrakten blev indgaaet paa leilæn-
dingcns levetid. Det aarlige leiebeløb kaldes fra gammel
tid landskyld. Da denne i det 13 aarh. kom til at danne
maalestokken for udligningen af den eneste faste skat,
ledingen (krigsskat), søgte jorddrotterne at undgaa at
forhøie den; men eftersom jordværdien steg, fandt de
paa at betinge sig en hel del andre y deiser ved siden
af. Disse tillæg blev temmelig vilkaarlige og efterhaanden
meget trykkende. Leilændingeme klagede, og regjeringen
prøvede at hjælpe dem ved at give ufravigelige lovregler
om vederlaget Det endnu gjældende leilændingskapitel
i Kristian Vs lovbog (3 — 14) er ogsaa givet som ufra-
vigelig lov. Men sedvanen har sat sig udover dette:
parternes aftale gaar foran, og lovbogens regler tjener
kun til udfyldning. Naar ikke anderledes er aftalt, an-
sees leieforholdet indgaaet paa leilændingens og hans
eventuelle enkes livstid; dog kan leilændingen naarsom-
helst udtræde af forholdet efter lovlig opsigclse. Lei-
lændingens brugsret omfatter samtlige eiendommens
herligheder, saaledes brugsret i almenning, jagt- og fiskc-
ret. I skogen kan han hugge til husbehov, men kun
efter udvisning. Brænde braate kan han ikke gjøre paa
egen haand. Til fremleie er han ikke berettiget; dog
kan han sætte bort husmandspladse, som bliver ledige
i hans leietid. Ved b. paa livstid har leilændingen for-
kjøbsret til eiendommen; samme ret har ogsaa hans
livsarvinger, naar det gjælder offentligt gods. Leie-
afgifterne bestaar i b.-penge, som erlægges ved forholdets
stiftelse, samt landskyld, der er en aarlig ydelse. Paa
enkelte steder ydes derhos tredjeaarstage, skydsfærd,
gjerne omsat i penge, og noget pligtarbeide. I 1879
blev der nedsat en kommission, som tænktes at skulle
forberede en gjennemgribende reform af leilændings-
lovgivningen. Efter dens forslag udkom lov af 23 juni
1888 angaaende stamhuses leilændingsgods; den gaar ud
paa at lette overgangen til selveiendom. Kommissionens
forslag til lov om jordleie i almindelighed blev derimod
ikke vedtaget — Forøvrigt brugtes ordet b. i ældre tid
ogsaa i den afledede betydning af ret til at bortbygsle
eiendommen ; denne ret tilkom nemlig i tilfælde af sam-
eie den, som eiede den største del.
BQhler, Johann Georg (1837—98), t. orientalist.
Efter kortere ophold i Frankrige og England blev han
1863 professor i orientalske sprog ved Elphinstone college
i Bombay og siden skoleinspektør i Gudsherat; i denne
tid indsamlede han en mængde sanskrit-haandskrlfler.
Efter i 1880 at være vendt tilbage til Europa udnævntes
han til professor i indisk filologi og arkæologt ved uni-
versitetet i Wien. Han har, ved siden af sit forfatter-
skab, grundlagt det bekjendte cGrundriss der indo-
arischen Philologie und Altertumskunde», hvori de første
forskere fremstiller indologiens forskjellige omraader.
Bykle, herred i Nedenes amt, 1 152 km.' med 476
indb.; 0.3 pr. km.'; svarer til B. sogn under Valle preste-
gjeld.' Herredet, der ligger omkring den øverste trange,
spredt bebyggede del af Sætersdalen med omliggende
vidtstrakte heistrækninger, er det tyndest befolkede i
det sydlige Norge (kun nogle herreder I Finmarken er
tyndere befolket). Af arealet er kun 2 km.' aker og eng,
70 km.' skog, resten, 1 481 km.', er udmark, snauQeld.
myr, indsjøer (73 km.') og evig is og sne (14 km.').
Ottra, der har sine kilder inden dette herreds grænser,
danner i sit løb flere vakre fosser, hvoriblandt Sarvfossen
(32 m.). Våndene (hvøriblandt Bossvand, Vatndalsvand
m. fl.) er fiskerige. Fjeldene naar op til henimod 1 500 m.
Der er meget gode fjeldbeiter og Qeldslaatter, og fædrift
er hovednæringsvei. Paa helerne er gode rensdyrtrakter,
og i de senere aar er Brevig (Breivi) rensdyrkompani
(tam ren) stiftet. I bygden findes flere meierier, men
kun et postaabneri. Før havde man ingen anden vei
ind i herredet end over den berygtede B.-stigc; nu er
der god kjørevei langs elven. Fjeld veie fører over til
Suldal, Haukeli og Telemarken. Antageu indtægt 1906
58 060 kr., formue 296 000 kr.
Byklestlgen, et brat veistykke, ved den gamle
Sætersdalsvei, tildels i trappetrin, med styrtning ned mod
Ottra i Bykle herred, Sætersdalen. Veien er du
omlagt paa dette stykke.
By Id (absces), en afgrænset betændelse, almin deligst
i bindevævet under huden. Aarsagen er indvandring
af betændelsesvækkende bakterier, oftest gjennem hud-
læsioner (rifter, stik o. 1.). Betændelsens første symp-
tomer er svulst, rødme, hede og smerter omkring in-
fektionsstedet. Derpaa danner der sig ved henfald af
vævet og ud vandring af hvide blodlegemer fra blod-
karrene materie, b. bliver «moden». Huden bliver
tynd; materien sees under den og gjennembryder den.
B.s ud vi kling er ofte ledsaget af feber, og i regelen
kommer der øm svulst af de nærliggende kjeriler. —
En særegen form danner furunklen («kong»), en be-
tændelse i haarrodskjertlerne. Her falder vævet hen og
udstødes som en klump, vaagmoren. Furunklen findes
især i nakken, ansigtet og paa sædet.
écharde OD f. tisteitorn. éohar-
donner rense for tistler.
écharpe ® f. tlOærr: ^«1 ; (for)-
bind(lng): skråa tverlist.
éctaarper (f) beskyde f^ siden ;
marschere akraat; saare haardt;
nedsable; karde (uid).
éctaasse 0 r, stylte; (zool.)
atrandløber.
échaudé (D m, vandbakkelse.
échauder ©skolde; overkalke.
échan1fer^(op)varme: hidse.
8'é. blive hldsig.
échéance (?) r, (vekslers) foi^
faldstld.
échec ® m. schak; tab. ubeld;
(pl) schaksnil. é. et mat schak-
mat. ten Ir en é. bolde stangen.
échelle (D f, stige : skala; maale-
stok: (ister pi) ^Jøhandelsstad.
éctaelon (?) m. sUgetrlo.
échelonner ® opstille trinvis.
éeheveau ® m, fed. buodt;
indviklet sag. fortælllng.
écheveler (?) forpjuske, éche-
velé begeistret; uordentlig; tøUes-
løs.
éohlne (D f. rygrad. éohlnée
r, svlnerygstykke. éohlner rad-
braekke; mørbanke.
echlnas @ plndsrin;
bolle.
échlquler ® m, scbakbrrt.
Echo (i; m. echo $k éoho (f
m. ekko, gjenlyd; Øoga. gjeolage.
gjenlyde.
écholr (^ Ulfalde: ftvrfalcle (tU
betaling).
échoppe (^ f. radenuud: frav-
•tik; m^sel; i||ap.
1513
Baiow— Byre^tte
1514
éotaopper— éclore
BIHow, Bernhard von, fyrste af (1849—), t. state-
mand, studerede jus og statsvidenskab, deltog i krigen
1870—71, fik 1874 ansættelse i det preus. udenrigsmini-
sterium, gjorde tjeneste ved legationerne i Rom, Peters-
burg, Paris og Athen, 1893 gesandt i Rom, 1897 stats-
sekretær i udenrigsministeriet. Som saadan virkede han
for den nye tyske kolon ialpolitik; da han 1899 havde
afsluttet traktaten med Spanien om overdragelsen af
Marianerne og Ladronernc til det Tyske rige, blev han
ophøiet i grevestanden. 1900 blev B. ministerpræsident
og udenrigsminister og fyrst Hohenlohes efterfølger som
rigskansler. Som rigskansler har B. stedse været keiseren
en villig tjener. 1902 drev han gjennem trods de frisinde-
des og socialisternes modstand vedtagelsen af en ny told-
lov, der forhalede tolden paa de vigtigste levnetsmidler.
B. haabede herved at vinde agrarerne for kanallovforslaget
og forhøiede bevilgninger til flaaden. Det er dog ikke
gaaet saa glat med at faa
disse bevilgninger, som
B. havde haabet; deri mod
har han 1905 faaet rigs-
dagens samtykke til af-
slutning af vigtige handels-
traktater. Samme aar blev
B. fyrste. 1906 beredte
opstanden i tysk Sydvest-
nfrika regjeringen store
vanskeligheder. Da rigs-
dagen fordrede, at det af
kolonidirektør Dernburg
forlangte minimum af
tropper skulde reduceres
yderligere og negtede at
bevilge de forlangte be-
løb, svarede B. med at
opløse rigsdagen (decem-
ber 1906). De nye valg,
jan. 1907, blev en seier
for B. og regjeringen.
BQlow, Bernhard Ernst von (1815— 79), d. og t.
diplomat, ansattes 1851 som d. forbundsgesandt i Frank-
furt, var senere flere gange i Berlin og Wien for at
undcrhandle om det d. monarkis ordning efter treaars-
krigen. Da han misbilligede Halls Eider-politik, tog han
1862 sin afsked af dansk tjeneste, blev derefter stats-
minister i Mecklenburg-Strelitz, blev 1873 paa Bismarcks
anbefaling preus. statssekretær og 1876 statsminister.
BQlow, Frederik Rubeck Henrik von (1791—
1858), d. general, gjorde sig allerede bemerket under
Kjøbenhavns beleiring 1807 og spillede en fremskudt
rolle i 1848, og træffende blev det sagt: «naar Læssø
var armeens sjæl, var B. i ikke mindre grad dens sverd».
H. udnævntes i 1849 til ovcrgeneral, og det faldt i hans
lod at føre den danske hær til seieren ved Fredericia,
hvorved felttogets skjæbne blev afgjort Til belønning
for denne bedrift udnævntes han til generalløitnant.
Billow, Friedrich Wilhelm von, friherre, greve
af Dennewitz (1755—1816), preus. general, deltog 1813 i
slaget ved MOckene, stormede Halle, seirede over Oudi-
not ved Lflckau, og stillet under kronprinsen af Sveriges
overbefaling leverede han mod dennes vilje slagene ved
Bernhard voii Bdlow.
Grossbeeren og Dennewitz, deltog i slaget ved Leipzig,
trængte over Holland og Belglen ind i Frankrige og
forenede sig med BlQcher. 1815 førte han i slaget ved
Waterloo 4 preus. armékorps og fuldendte i forening
med BlQcher Napoleons nederlag.
BQIOW, Hans von (1830—94), t. pianist, dirigent
og komponist og forfatter, elev af Liszt, med hvis datter
han var gift, og af Wagner, som senere giftede sig med
hende, æresdoktor fra Jena, kapcl mester og dirigent rundt
omkring i Europa, dels fast, dels forbigaaende, en tid
hofkapelmester hos kong Ludvig II i MOnchen, hvor
han satte op de wagnerske musikdramaer, hofkapelmester
i Meiningen, hvor han arrangerede mønsterkoncerter, vidt
bekjendt ved sin begeistring, aandfulde opfatning, glim-
rende hukommelse og store energi under indstuderingen,
samtidig sclvraadig og inspirerende. Som pianist havde
han et plastisk foredrag og udformede selv de mindste
enkeltheder. Hans kompositioner er «Des Sangers Fluch»
og «Nirwana» for orkester, sange og klaverstykker. Ud-
merkede kritiske udgaver af de store komponisters verker.
Flittig skribent med stor viden, bidende og paradoksal
sarkasme: besøgte Kra. 1882.
Byneset, herred i Søndre Trondhjems amt, 78 km.*
med 1 878 indb; 24.2 pr. km.*; svarer til B. prestegjeld og
sogn. Herredet, der ligger vest (og sydvest) for Trond-
hjem, bestaar af den vestlige del af halvøen mellem
Trondhjemsfjorden (FlakQorden) og Gulosen. Den vest-
lige del af herredet bestaar af en forholdsvis flad, tildels
myrlændt (Røstad myren), af smaabække gjennemfuret
terrasse (ca. 100 m. o. h.), der i veldyrkede bakker skraaner
mod kysten; den østlige del er et sterkt kuperet, skog-
dækket aasparti med høider op til 564 m. (Graakallen
paa grænsen mod Trondhjems bymark er 556 m.). Af
arealet er 18.8 km.' aker og eng, 20 km.' skog, 39.2 km.*
udmark m. m. (ferskvand ialt 0.4 km.*). Jordbunden er
grund og skogen Ildet veksterlig. Jordbrug (melkepro-
duktion) er den vigtigste næringsvei. Der findes flere
meierier; desuden nogle sag- og møUebrug. B. sparebank
oprettet 1865. Åntagen indtægt (1906) 281010 kr., for-
mue 1 659 900 kr.
Byng [bin], l. George B., viscount Torrington
(1663—1733), eng. admiral, deltog som kontreadmiral i
Gibraltars erobring, blev. 1707 admiral og chef for eskadren
i Nordsjøen, hvor han slog franskmændene ved Firth.
1717—21 chef for middelhavsflaaden, vandt en stor seier
over spanierne ved Kap Passaro; til belønning baron af
Southill og viscount af Torrington. Fra 1725 til sin
død første admiralitetslqrd. — 2. John B. (1704—57), eng.
admiral, søn af forann., blev 1855 chef for en flaade,
der skulde undsætte Minorca. Da han efter en uheldig
kamp med den franske flaade opgav at naa Minorca,
blev han ved hjemkomsten stillet for krigsret og skudt.
Byret. Medens underretten i alm. beklædes af en
enkel tdommer (sorenskriver, byfogd), er den i Kristiania
ved 1. 17 mars 1866 og i Bergen ved 1. 19 decbr. 1898
organiseret s6m en kollegial ret (flermandsdomstol), der
foruden justitiarius bestaar af henholdsvis 16 og 3 asses-
sorer (1907). Fra b. sker paaanke lige til høiesteret.
Byre'tte er et apparat, der særlig finder anvendelse
i titreranalysen (s. d.) til nøiagtig at afmaale rumfanget
af de vædskemængder, der tilsættes under analysens gang.
éohopper (7) radere, udgravere.
tllhuKKe.
échonement ® m. stranding.
écliouer strande.
Echae X) r. flrflisel.
echt (t) cgte. Echtheit f. egt-
hed. ecbtigeil IcglUmere.
éelmer (^ kappe toppen af.
Ecke 0 r l\)ørne; krog; stykke vel.
Ecker 'J) f. ekenød; bøkenod.
éclal
lOOl
(2)oTersprølte med
éclair (f) m. lyn.
éclalrolr 0 (op)klare : fortynde;
gjøre Ij^st; blanksllbe, -pudae.
édairer ® (op)lyse; skinne;
lyne. éclalreur m, speider.
éolat ® m, stamp, stykke,
splint ; revne, kløft ; skrald ; opsigt,
skandale; skin; glans, pnigt. rire
aux éelata skoggerle.
éclater 0 springe (istyliker):
knalde ; Icomme til adbrud ; straaJe.
é. de rire briste i latter.
eclectlo ®, ecieotlqae Øeklek-
tlsk.
edipse ®. éoUpse (g) f, for-
mørkelse.
eollpse @, éollpser ® for^
mørke ; fordunkle. 8'é. ® rømme
sin vei.
ecllptlc ©. écllptlque ® foi^
mørlielses-: (sb f.) ekliptiken.
écllsse (f) r. tyndt bret, spaan ;
skinne ; vidjefletning.
eclogne (e) hyrdedigt.
éclore ($) udklækkes; springe
ad (blomst), éclosion f, udkliek-
ning; udspringen.
1515
éclnse-écot
sarger, Gottfried August (1747—94), t. digter,
begyndte først at studere teologi, men kastede sig derpaa
over litterære studier og sluttede sig en tid til den
digterkreds, der med Voss som midtpunkt levede i
Gottingen. Hans private liv var uregelmæssigt og op-
revet. Sin tjeneste som retsembedsmand i Altengleichen
udførte han med saa stor ligegyldighed, at han maatte
tåge afsked, og hans huslige liv var meget ulykkeligt,
idet han levede under tag med to sestrc, hvoraf den
ene var hans hustru, medens han elskede den anden.
Efter hustruens død bosatte han sig i Gdttingen og eg-
tede søsteren, men. denne døde straks efter, hvilket atter
formørkede hans liv. Et tredje egteskab, som han ind-
gik med Elise Hahn, der senere optraadte som digter-
inde og skuespillerinde, blev ogsaa meget ulykkeligt. En
opmuntring fik B., da universitetet i GAttingen i 1789
udnævnte ham til overordentlig professor, en stilling,
som dog ikke var lønnet. Under alt dette udfoldede
B. en betydelig virksomhed som digter. Hans lyriske
digte udmerker sig ved stor varme og inderlighed, men
navnlig naaede han høit i sine episke digte i folketone.
Under indflydelse af den engelske forfatter Percys ballade-
samling, Herders og Goethes skrifter skrev han bl. a.
den berømte ballade «Leonorc».
Byrgi (el. Burgi) Joost (1552^1632), schweizisk
matematiker, forfærdigede pendelure og astronomiske
instrumenter. Opfandt selvstændig logaritmerne og be-
regnede en tabel derover (se N a p i e r).
Byrkelange, se Blaalange.
Byron [baVr^n]^ George Noel Gordon, lord
(1788—1824), eng. digter, arvede i 1798 efter sin grand-
onkel peers værdigheden
og Nev^stead Abbey i
Nothinghamshire i Eng-
land. Fra 1801— 05gik
han paa den bekjendte
skole i Harrow og levede
derpaa et par aar i
Cambridge mere optaget
af idræt og fornøielser
end af studier. Han var
en ualmindelig vakker
ung mand med et straa-
lende blik og en jern-
sterk konstitution, til-
trods for at han var
noget balt, ædelmodig
og god, men lidenska-
belig, hensynsløs, ødsel
og forfængelig; overalt,
hvor han kom, øvede
hans personlighed en
vidunderlig magt paa
venner og paa fiender,
og hans eventyrlige liv ikke mindre end den lyriske
kraft og skjønhed i hans digtning har gjort ham til en af
aarh.s interessanteste skikkelser. Allerede i Cambridge
gjorde B. sine første poetiske forsøg, men det var først
efter hans første store reise, at hans digtergenius brød
igjennem. Fra 1809 — 11 besøgte han Spanien, Malta,
Grækenland, Albanien, Konstantinopel og Lilleasien.
Bil rger— Byron
1516
Lord Byron.
Disse reiser, med sine nye og sterke indtryk, sine
eventyrlige oplevelser, sine elskovshistorier gav hans
fantasi en rigdom af forestillinger, oplevelser og stem-
ninger, som fandt sit udtryk i hans første store digt
«Childe Harold*s pilgrimage>, et lyrisk-episk digt med
digteren selv som midtfigur, fuldt af glødende lyrik, af
melankoli, af spot, af oprør mod de konventionelle engelske
samfundsidéer, den samme aand, som gaar igjen i al
B.s senere digtning. t Childe Harold» gjorde B. til lon-
donerselskabets løve. «Jeg vaagnede en morgen og fandt
mig berømt», skrev han. Han kastede sig med liden-
skab ind i selskabslivets hvirvel, men samtidig udfoldede
han en overordentlig digterisk produktion. En række
romantiske fortællinger med pragtfulde skildringer fra
Middelhavslandene fulgte slag i slag, af hvilke de mest
kjendte er «Tlie bride of Abydos», «The corsair», «Lara^.
«The siege of Corinth». I 1815 egtede B. Miss Milbanke.
Dette egteskab blev meget ulykkeligt. De stemte ikke
sammen. Efter at have født ham en datter forlod hans
hustru ham, og de blev senere skilt. Den almindelige
opinion gav B. skylden for bruddet; han gav næring til
uviljen ved sit hensynsløse liv, som ødelagde hans for-
mue og hans borgerlige anseelse. Tilsidst besluttede
han igjen at forlade England. I 1816 reiste han over
Brussel op Rhinen til Schweiz og slog sig derpaa ned i
Genf. Her mødte han digteren Shelley, som ogsaa var
landflygtig. Siden reiste han til 1 tallen, hvor han særlig
opholdt sig i Venedig, og hvor han kastede sig ind i et
vildt nydelsesliv. Indtrykkene fra denne anden reise
danner emnet for tredje og fjerde sang i «Childe Harold»,
hvor B.s poesi ved siden af sin farverigdom og følelses-
fuldhed har faaet en dybde og kraft som ingensinde før.
Under indflydelse af sine reiser i Schweiz skrev han
ogsaa den romantiske fortælling «The prisonerof Chillon»
og det dramatiske digt «Manfred», som ved sin raystisk-
filosofiske aand minder om Goethes «Faust». 1 Venedig
skrev han det satiriske digt «Beppo», «Mazeppa» og be-
gyndte paa den store samfundssatire «Don Juan». Under
indflydelse af grevinde Theresa Guiccioli, i hvis selskab
han levede i Ravenna, blev B. trukket ind i de italienske
karbonariers arbeide paa at frigjøre Italien fra det øster-
rigske herredømme. Han maatte som en følge heraf
flygte til Genua. I Ravenna skrev han d'et alvorlige
dramatiske digt «Kain», i hvilket han gav udtryk for
sine religiøse ideer, dramaeme «Marino Faliero» og
«Sardanapah samt «The vision of judgment^, en bidende
travesti af den engelske digter Southeys sørgedigt over
Georg 111. I Genua endte han «Don Juan», det fuldeste
udtryk for hans sammensatte personligheds liv, digtet
uden bestemt plan, snart med Grækenland, snart med
Rusland, snart med England som baggrund, fuldt af
herlig lyrik, af bidende spot over tidens politiske og
religiøse fænomener, over russisk lastefuldhed og engelsk
hykleri, af glødende natur- og frihedskjærlighed og kynisk
menneskeforagt. Dette digt henledede det frisindede Euro-
pas opmerksomhed paa den geniale og frygtløse digter. Han
blev den naturlige fører for deres bestræbclser. Græken-
land førte just sin seige frihedskrig mod tyrkerne. B., som
længtcde efter handling og bedrifter, begav sig i 1823 efter
opfordring af Londons grækervenner til Messolonghi,
hvor han hilsedes som landets frelser. Han udfoldede
écluse ® r. sluse.
écæurer ® foraarsoge viem-
melse.
écofral 0 m. tilskjnrerbord.
écoln^on (i) m. t\jørnesten.
école (?) r. skole, écolier m,
écoliére r. skolegut. -pige; be-
gynder.
éconduire (?) bort-, afrise; af-
spise.
économe 0 m (D, economlst
(jb) busbestyrerdnde). økonom; (?)
ogs. (a4J) sparsommelig.
economic @, économlque (?)
økonomisk: (?) ogs. husholdnings-.
économie (?) r, economy (e)
husholdning; system, Indretning;
økonomi.
économlser (?). economize
(e) holde hus (med), spare (paa).
économiste ® m, national-
økonom.
écope (?) f. øsekar; flødeøse.
écorce (?) r. bark; ydre skal,
skln. écorcer (?) afskraslle bar-
ken.
écoroher © naa; skurre (i
ørene), rive (1 halsen), radbrekke
(et sprog). écorctaerle r, rakker-
kule; optnekkeri; dyrt gjestglver-
rakker;
Bf-
ated. écorchcnr
flaaer; art tomakade.
éoorner (^ afsiøde bom.
stumpe blømer; gjøre skaar I.
éoomifler ® tllanylte alg: af-
lokke penge. écornilleur m,
snyltegjest; plattenslsger.
Eeosse ® f. Skotland.
écot ® m. andel, bidrag; sel-
skab.
1517
Byron— Bfltzow
1518
her en rastløs virksomhed og en stor klogskab i ord-
ningen af forsvaret Men midt under sit arbeide blev
han febersyg og døde. Den græske regjering paabød
landesorg over ham og lod hans fjerte opbevare i Græken-
land, medens hans legeme blev bisat i Newstead Abbey,
da man ikke vilde indrømme ham plads i Westminster-
abbediet, hvor saa mange af Englands store mænd hviler.
«Don Juan» er oversåt af Drachmann (Kbh. 1891 — 1902,
2 bd.). [Litt.: Biografier af Moore, JeafTreson, Nichol,
Elze og Weddigen, «Byron's Einfluss».]
Byron [baVrdn], Henry James (1834—84), eng.
skuespiller og forfatter af omkring 150 farcer og komedier,
af hvilke flere som tFra Diavolo» (1858), «Cyriirs succes»
(1868) og tOur boys» (1876) gjorde stor lykke.
Byron [bai'r9n], John (1723—86), eng. admiral, fore-
tog 1764 — 66 en verdensomseiling, under hvilken han
bl. a. tog Falklandsøerne i besiddelse. Hans reiser gav
stødet til Cooks berømte opdagelsesreiser. B. var bedste-
fader af den berømte digter af samme navn.
Byrso^nima, planteslegt af familien malpighiaceæ
med ca. 90 arter, mest trær og buske. Af næsten alle
arter kan frugterne spises og benyttes i stor maalestok
i egnene fra Mexico til Bolivia og Sydbrasilien.
Blirstenbinder, Elisabeth (1838—), t. forfatterinde,
pseudonymet £. Werner, har skrevet en række meget
læste og af holdte underholdningsromaner: «Ein Held
der Feder», «Am Altar», «Vineta», «Um hohen Preis»,
«Ein Gottcsurteil», «Die Blume des Glilckes» o. fl.
Bilsch, Johann Georg (1728—1800), t. økon. forf.
B.s virksomhed var stedse knyttet til fristaden Hamburg,
hvor han blev ophavsmand til en række institutioner,
saaledes 1767 byens handelsakademi, hvis ledelse han
mønstergyldig forestod fra 1771—1800. Hans (ikke helt
fuldstændige) «Såmmtliche Schriften» omf. 16 bd. (Wien
1813 — 18). B. regnes som en af Hamburgs store mænd.
BilsGhing, AntonFriedrich(l 724—93), t. geograf.
Hans hovedverk er hans «Neue Erdbeschreibung», 10 dele,
fortsat efter hans død af andre. Det er det første viden-
skabelige geografiske verk I Tyskland og det første, som
indeholdt meddelelser om fladeind!)o1d og folkemængde.
Byskriver er i Norge den embedsmand, som udfører
retsskriverforretningerne ved byernes underretter, d. v. s.
udføre det ved retten forefaldende skriveri og bestyrer
pante- og tinglæsningsvæsenet. Som regel er b.s forret-
ninger tillagt byfogden (s. d.). I Kristiansand og
Trond hjem er de dog tillagt særskilte b., medens de
i Kristiania og Bergen er delt mellem en justitssekretær
og i Bergen én, i Kristiania to b., hvoraf b. er over-
draget pante- og tinglæsningsvæsenet. Denne del af b.s
forretninger udføres i Stavanger af skifteforvalteren.
Bysse el. kabysse, sjøudtr., komfyr i kjøkkenet
ombord; ogsaa om kjøkkenet selv.
By'ssus, en bundt sterke silke- el. hornagtige traade,
som hos en række muslinger (f. eks. blaaskjællet) ud-
skilles fra den ved grunden af foden liggende b.-kjertel.
B. tjener hos de fleste til at forankre dyrene for kortere
eller længere tid til stene o. 1. Enkelte tyndskallede
muslinger opbygger ved hjælp af b. samt forskj. smaadele
som stene o. s.v. hylstrer, hvori de kan trække sig tilbage.
Bystrdm, Johan Niklas (1783—1848), sv. billed-
hugger. Studerede ved Stockholms akademi og ft*a 1809
éconlement—écame
i Rom, hvor han opholdt sig mere end i Sverige. Hans
kunst tilhører den antikiserende retning. Han arbeidede
mere efter antiken end efter naturen. Hans verker har
en abstrakt formskjønhed og en ydre, dekorativ virkning.
Han er bedre i gjengivelsen af kvindelig ynde og barnsligt
skjelmeri end af mandlig karakter.
Bilsum, badested i Tyskland, Slesvig, ved Nord-
sjøen, 2 717 indb. (1905). Skibsfart og fiskeri.
Byting er i Norge navnet paa de retsmøder, som i
byerne holdes af den alm. underret, se Byfogd, Byret.
BiltSGhli, Otto (1848—), t. naturforsker, professor i
zoologi ved universitetet i Heidelberg. Har dels publi-
ceret arbeider over de lavere dyrs, f. eks. insekters og
ormes udviklingshistorie og systematisk-anatomiske for-
hold, dels behandlet saadanne spørsmaal som celledeling
og protoplasmaets beskafTenhed, der hører ind under den
alm. zoologi. Har ogsaa studeret bakteriers organisation.
Bytte (i socialøkonomien). Oprindelig har den øko-
nomiske virksomhed til formaal at frembringe alt. hvad
der tiltrænges for tilfredsstillelse af behovene, indenfor
den enkelte husholdning eller familie, saaledes inden
den antike tids «hus» eller paa den tidligere middelalders
landgods. Det er det trin i den økonomiske udvikling,
hvor den enkelte familie i dette ords ældre og videre
betydning er sig. selv nok. Industrien er her husflid.
Saasnart produktionen begynder at tåge sigte paa om-
sætning af det frembragte produkt, eller den enkelte
husholdning maa og kan faa sig fornødenheder tilført
udenfra, opstaar b., først som udveksling af vare mod
vare, senere af vare mod penge. B. fremgaar af arbeidets
deling og er handelens moder, næringslivets grundlag.
B.-økonomien er resultatet af en forholdsvis fremskreden
kulturudvikling; det primitive menneske kan ikke tænke
sig at frembringe for andre, for markedet Oprindelig
er b.-handlingen omgjærdet af særegne formaliteter, der
betegner dens retslige karakter. Ofte har b. formen af
en gave, saaledes langt frem i tiden hos de germanske
folk; den retsopfatning, som her kom til udtryk, var,
at gave krævede gjengave. Al handel skjuler et b., men
den oprindelige vurderen af gjenstand mod gjenstand
bliver blot stedse mindre haandgribelig, indtil den egent-
lig til grund liggende økonomiske proces er saa at sige
forflygtiget for den umiddelbare iagttagelse i det moderne
intemationale omsætningsliv, hvor vareme byttes mod
fordringsrepræsentativer (veksler, anvisninger, checks),
der afregnes gjennem banker og clearing-virksomhed.
B. af fast gods kaldes mageskifte (s. d.).
Bytte, se Krigsbytte.
Bytting (el. skifting, t. Wechselbalg) kaldes i den
nordiske folketro et underjordisk væsen i barneskikkelse,
som de underjordiske antages at lægge istedetfor det
nyfødte menneskebarn, de har bortsnappet. En b.
troedes at være styg, vantreven, graadig og dum. Van-
skabte eller idiotiske børn blev gjerne anseet for b.
For at hindre forbytning satte man et kors paa vuggen
eller lagde staal i den. Var et barn blevet forbyttet,
kunde man faa de underjordiske til at bringe det rette
tilbage ved at plage og true b. paa forslgellig vis (f. eks.
rise den paa møddingen hver torsdagskveld) eller ved at
narre den til at tale eller le.
Btttzow, by i Tyskland, Mecklenburg, 30 km. s.v. f.
écoulement ® m, udiøb; af-
lobsrende: (varen) afluetnln^ (med.)
udHod. «'éoouier forlabe: l»be.
dryppe ud.
éeourter ® afttumpc.
éconte ® r, skjød (paa aeil).
écouter ® børe; lytte (til).
éoontille ® f. sklbsluge.
écotttoir $ m. børerør.
écran 0 m, sklerm.
éoraaer ®knaie; tilintetgjøre;
trykke; overvRlde.
éorémer (D «kamme.
écr8ter ® afktubbe; borUkyde
(bryetvcm).
écrevlsse (g) m, kreba: rød-
bnendt kallcsten.
écrier ®: 8*é. adstøde «krig;
udbryde.
éorin (D m. Juyelskrln.
écrire (D skrive, écritolre f,
skrlvestel. écriture f, skrivning;
haandskrift. écrivalller smøre
(sammen), éerivain m, forfatter.
éoron (?) m. møttrik.
écronelles ® f pl, ^ertelsyge.
écrouellenx skroftiløs.
éoroulr (D stlvhamre.
éoroulement ® m. nedstyrt-
nlng: tilintetgjørelse.
écronler ®: «'é. styrte ned.
synke sammen.
ecstasy (g) henrykkelse, ecsta-
tlc ekstatisk.
écn ff) m, skjold: daler.
écueil ® m, sKJær.
éciielle®r. skaal: (pl) KJørrel:
(zool.) sngevorte; (tap)leie.
écame ® f. skum ; berme, ud-
skud; slagger, é. de mer mer-
1519
écnrer— edellg
Byzantinere— Byzantinsk kunst
1520
Rostock, 5 875 indb. (1905). Har et vakkert raadhus og
et gammelt slot. Universitetsby 1760—89, da universi-
tetet blev flyttet til Rostock.
Byzanfinere, se Byzantinsk litteratur.
Byzantlnrsme. 1. Det princfp, at staten er kirkens
beskytter og herre, baade i administrativ henseende og
i dogmatiske trosspørsmaal (se Cæsareopapisme).
2. Byzantinsk væsen, sedelig fordærvelse, fremkaldt ved
overdreven luksus, især indviklet ceremonivæsen og uvær-
dig kryben og smigren for fyrstelige personer.
Byzantinsk kunst. Efterat Konstantin den store
havde gjort Byzants til Romerrigets hovedstad (330) og
endnu mere efter rigets deling (395), blev Byzants midt-
punktet for en egen kultur og kunst, hvori kristelige og
italiske elementer var blandet med hellenistiske og
orientalske. Den orientalske indflydelse gjorde sig
gjældende fra Alexandria, Syrien, Lilleasien og især fra
det Sassanidiske rige. Allerede i det 5 og 6 aarh. havde
den b. k. sit særpræg; under Justinian (527 — 65) naaede
den sin første blomstring. Efterat islamitemes spot over
de kristne gudebilleder havde ført til billedstormene
(726—842; se BilleddyrkelseX indtraadte et for-
fald. Under det makedoniske dynasti (867—1057) fulgte
den b. k.s renaissance. Byzants var paa den tid ver-
dens rigeste og mægtigste by, hvis kostelige silkestofTe
og guldsmedarbeider eksporteredes verden over. Under
Komnenernes dynasti (1143 — 85) fulgte endelig en
efterblomstring, da den b. k. forbenedes, men bibe-
holdt sin tekniske overlegenhed. Ved korstogene og
Konstantinopels erobring (1204) var det denne sene
b. k., der fik europæisk indflydelse, og som derfor i
eflerverdenens øine blev slaaende som typisk, hvad der
har ført til en undervurdering af den b. k. — Ved den
sterke paavirkning fra Orienten blev det væsentlig I
bygningskunst og dekorativ kunst (ikke i skulptur og
maleri), at den b. k. fik sin styrke. I kirkebygnin-
ger ne benyttedes i den ældste tid endnu delvis den
i^merske basilikatype med enkelte variationer. Den for-
trængtes dog efterhaanden af centralanlæg med kupler.
Udviklingen af kuppelbygningen er den byzantinske
arkitekturs største daad. Istedetfor de romerske kryds-
hvælvinger udviklede den fra det 6 aarh. hængekuplen
over et kvadratisk grundrids med hængekapper (pen-
dantifs) som overgange og mindre kupler over siderum-
mene. Fra det 9 aarh. bliver centralbygning med grund-
rids i form af et græsk kors og med tambur (cylindrisk
eller polygonalt mellemled) under kuplen det vanlige.
Karakteristisk for søilekapitælernes ornamentik er den
spidsbladede acanthus, med dybe, skarpe, taggede ind-
snit: en form, som synes opstaaet i Ægypten, og som
betegner det første skridt henimod omamen ternes geo-
metrisering under orientalsk paavirkning (se planchen
Byzantinsk kunst: Søilekapitæl i Sofiakirken). Denne
acanthusform optræder i b. k. allerede paa Theodosius'
«Gyldne port» (388—91). Mellem kapitælerne og bueme,
de bærer, indskydes allerede i den ældste tid (i under-
jordiske vandreservoirer fra 421 i Konstantinopel i lighed
med dem i Alexandria) de terningformede mellemled
med skråa sider (tkjæmper»), der lige ledes er karakteri-
stiske for b. k. og dens udløbere (f. eks. i Ravenna).
Af kirkebygninger i Konstantinopel fra Justinians tid er
de vigtigste S. Scrgius og S. Bacchus' kirke (527) og
Sofiakirken (Hagia Sophia; 532— 37), den b. k.s mægtigste
verk og en af verdens ypperste bygverker, bygget a f
Anthemios fra Tralles og Isodoros fra Milet; noget senere
er Irenekirken (8 aarh.), hvis ydre prydelse med vand-
rette striber af forskjelligfarvet sten senere blev vanlig
(rød teglsten vekslende med gullig huggen sten). Fra
det makedoniske dynastis tid er Lukas af Stiris' kloster-
kirke i Fokis (11 aarh.) og klosterkirken i Daphni ved
Athen, Nikodemoskirken i Athen (1045), Nea Moni paa
Kios (ca. 1050) og den sirlige Hagia Theotokos (Guds
moders kirke;* 9 aarh; se planohen Byzantinsk kunst)
i Konstantinopel. Fra komnenertiden er moskeen Møne
tes Choras og Pantokratorkirken i Konstantinopel samt
kirkerne paa bjerget Athos. Indvendig prydedes kirkernes
vægge og kupler med pragtfulde m o s a i k e r paa gald-
grund, af stor farvepragt og dekorativ virkning. De
bedste er de i Sofiakirken i Konstantinopel, men hvad
der endnu er bevaret af dem, er overkalket Den by-
zantinske mosaikkunst studeres derfor bedst i Ravenna.
Mosaikerne i Lukas-klosterets kirke i Fokis (10 og 11
aarh.) er endnu gode, medens de i Koimesiskirken i
Nicæa (1025) og i Nea Moni paa Kios (ca. 1050) røber
begyndende forfald. De i klosterkirken i Daphni er sand-
synligvis fra komnenertiden (12 aarh.). Den byzantinske
malerkunsts vigtigste frembringelser er miniaturbille-
der i manuskripter. De betydjeligste af disse er: Kosmas
Indikopleustes' (indiefarerens) reisebeskrivelse (Vatikanet;
ca. 547), Dioskorides* < Plan tebog» (Wien; før 527), Chludoff-
psalteret (Moskva), PariserbibLs kodeks 139, hvis smukke
helsidesbilleder viser antik paavirkning, Gregor af Nazi-
ans prækener (Paris), Basilius irs Menologtum (helgen-
kalender; Vatikanet). Den byzantinske skulptur bestaar
væsentlig i udskaarne elfenbensrelieffer paa skrin,
plader og diptycha. Meget høit stod guldsmedkunsten,
hvortil i stor udstrækning som forsiring anvendtes celle-
emalje (se E m a IJ e), en teknik, der sandsynligvis er opfundet
i det sassanidiske Persien og i Byzants udvlkledes til en høi
kunst. De vigtigste bevarede byzantinske guldsmedarbeider
er: Påla d'oro (altertavle i guid med 83 emaUebilieder) i
Markuskirken i Venedig (bestilt i Konstantinopel i 976),
Konstantin VII Porphyrogennetos* (912—59) relikvieskrin
i Limburg an der Lahn, emaljearbeider fra Swenigorod-
skois samling (i Eremitagen i Petersburg) og Stefans-
kronen i Budapest (ca. 1075). Verdensberømte er ogsaa
de byzantinske broncearbeider med niélloagtige for-
siringer, ofte anvendt paa kirkedøre (i Amalfi, Gargano,
Troja, Altrami, Salerno, og S. Paolo fuori le mura i Rom).
Hertil maa føies de pragtfulde guldindvirkede byzan-
tinske silkestoffe. — Den b. k. har særlig havt stor
indflydelse i Rusland og græsk-katolske lande i det hele.
Dens indflydelse i vesten har været bestridt væsentlig af
romersk-katolske forfattere (f. eks. F. X. Kraus) og over-
drevet af andre; særlig har den paavirket vesterlandsk
kunst i Ravenna, Nedreitalien, paa Siciiien, i Venedig og
i Syd-Frankrige over Marseille. De nyeste betydeligere
forfattere, som har behandlet «det byzantinske spørsmaal»,
fremhæver, at den b. k. har bevaret den græske kunsts
traditioner og er sterkt præget af orientalsk paavirkning
(D. Ainalow, «Fondements hellénistiques de Tart byzanUn>,
1900; J. Strzygov^^ski, «Orient oder Rom», 1901).
skum. écnmer(ar>8kumme,fV«ade;
lorfolske (terninger).
écurer (Jt) skure, rense.
écureuil (f) m, ekorn.
éourie ® r. staid.
éousson 9) m, vaabensKJoId ;
(mynts) bagside; merke, navne-
brel; (insekters) ryg-, brystsl^old.
écussonner ® okulere.
écuyer ® m, Tæbner; stald-
mcster: berider.
ed — X' Eld; Fluch m — ®
oath — Øserment; (baadlng)Jare-
ment. (gros) Juron m. edfaette
— (t) vereid(lg)en — @ swear (ln)
— (f) falre préter serment å q,
assermenter. edsvoren — ® ge-
schworen: eln Geschworener — @
swom; Juror, Juryman — ® Jure
(m). edavorneret — ® Schwui^
gerlcht n — @ a ® Jury ro: ®
ogs. les j ures. edsaflaeggelse —
® Eidesleistung f — @ taking one's
oath — (D prestation (f) de ser-
ment.
edder — ® Elter m : Gin n —
@ renom — 0 venln, virus m.
edderkop — 0 Spinne f — ®
spider — ® aralgnée f.
eddik(e> - 0 Kadg m-e
▼Inegar — ® vlnalgre m.
eddy @ ide, bagevje: hvlrrel;
hrlrrle. •
edel ® «del; adelig, adels*.
Edelhirsoh m, knmiUorL Edel>
hof. -aitz m, berrcaaBde.
•delig — 0 cidlleh - @ on oath ;
(e. forklaring) depoaltlon, affldavit
— ^ aflirmé. Jur£ par aarment
BYSANTINSK KUNST
Theodotoskirken i Athen.
Søilekapitæi i Sofiakirken.
David mellem visdom og profeti (miniatur).
Fra Sofiakirkens indre.
. «